v<

V

;<r ,0V 'i

N

U<X

» NIW YORK BOTANlCA _ .. - -< t
BRONX, NEW YSRK 10458

mWMUMMIMMW

?

##M^a^tB3lSil#aM

VID DET AF

/

SKANDINAVISKA

*>•

NATURFORSKARE och LAKARE

HALLNA MOTE I GOTHEBORG

ar 1839.

»*»*-«••

UBRAR\

BO
ii

►3->5-»9-*>*»>**9-3-^3-3-^*-fc-t-e-6-6-€-fc-t-t-fc-t-6-6-fc-6-t-t-fe«
GOTHBBORG,

Iryckt bos Sam. Norberg , 1840.

I

Jf <£ & $ & Jt © 21 J 41 <£ ?l M

VII) I)ET AF

SKANDINAVISKA

NATURFORSKARE och LAKARE

HALL X A M OTE I G 6 T H E BOR G

AR 1839-

a <> t if i: b 0 R a,

iryckte ho- Sam. \ohf:i:/ig. lhl<».

■£673

cr

Cs

c

cr

5

l~l

M,

-ed h£nsigt till det allm&nnarc och lifligare veten-
skapliga straTvande, som i sednaste artionden omiss-
kchmeligen yttrat sig aTven i de Skandinaviska rikena,
och med den giltiga forutsalluing , alt delta straTvande
kunde erhalla en st5rre ulstrackniug, en hogre bety-
delse, derest dessa landers vetenskapsidkare 1 5ckte hvar-
andra handen till befordrande af en lifligare vetenskap-
lig forbiudelse, hade den onskan under nastforflutne
aren allt mera allmaut latit fornimma sig, att periodi-
ska sammankomster irnellan Skandlnaviska rikenas Na-
turforskare och Lakare kunde komma till stand, efter
del foredomc, som Tyskland och England redan en lau-
gre tid lemnat. — Vid Tyslca Naturforskarnes och
Lctkarues mote i Hamburg ar ]8.30 bleffragan om en
sadan veteuskaplig forening, bland nagra dervid nar-
varande medleminar frail ofvanuamude liken, foist
bragt a bane; men forslaget koui icke till utf5raude
forr ati Heir Chr. Aug. Egeberg, Reserv-Lakare
vid Fodsels-Sliftelsen i Christiania, da ban, \id ater-
va"ndandet fran en veteuskaplig ulrikes resa, hosttideu
1838 uppeholl sig i Lund, efter aflal med nagra der-
varande velenskapsman , utfaidade en skiiftlig inbjud-
ninff, (i original-spiaket haVcflcr iiitageu under Lit.
A.) som molte ttt allmannare bifall och undeileckua-
des af (It icke ringa antal vetenskapsman, s£ v5l i
Dan marl' och Norrige, som Sverige. En veteuskaplig
samverkan ansfigs for de Skandinaviska rikena natur-

A

ligen anvisad af det na"stan gemensama spraket och
deraf vSsendtligen skola underlSltas. Erfarenheten ha-
de lagt i dagen, att i hvarldera af de Skandinaviska
rikena serskildt befolkningen vore for ringa, for atl i
allmanhet kunna gifva aTven de bSsta vetenskapliga ar-
beieii nodigt underslodj men for hvarje arbete, af na-
got varde, som i nagot af dessa llnder utkomme, och
hvars foremal icke medforde endast lokalt interesse,
borde det skaligen vara att parSkua ett publikum af-
ven hos de bada andra sprakbeslagtade nationerna, om
sadant genom en narmare vetenskaplig forbindelse be-
fordrades. Det syntes otvifvelaktigt, att till samman-
knytande af delta gemensama interesse allm^nna moten
Vetenskapsidkarne imellaii verksammast skulle bidraga,
Det vore namligen att emotse, att en storre inbordes
uppmarksamhet derigenom skulle vaxkas at grannl5n-
dernas litteratur, under det en mera utbredd inflytelse
och en omsesidigt starkare kritisk kontroll forsakrades
at den vetenskapliga verksamheten i hvarldera landet$
— att hos den yngre generationen arbelsnitet och taf-
lan skulle lifvas, i den man skriftstallaren funne icke
blott det land, som ban i det borgerliga tillhorde, men
samlliga Skandinaviska rikena vara vittnen till hans
verksamhef; och att, i foljd af sjelfva de personliga
bekantskaper , som genom detta medel vunnes, jamte
en lifligare tankevexling, skulle framjas en allmanna-
re beredvillighet till iubordes understod i vetenskapli-
ga forskuingar.

Med ledning af dessa asigter var, utom ofvananfor-
da teckningslista, genom offentliggorande i allm5nna
dagblad, en inbjudning till Skandinaviska rihenas iV«-

turfor share och Lai -are utf£rdad a4t delfaga uti elt pre-
liminart m5te i GStheborg d. 16 Juli 1839, f<5r alt 6f-
verlagga och besluta om utvagarne att bringa till fram-
tida verkslSllighet period iska sarnmankoruster i beror-
de andamal.

Vid detta mote tillsta'deskomrrjo och tecknade sig
i foljande ordniiig:

C. A. AgaRDH, Biskop i Carlstad, Ordens-Biskop.

C. F. af Wingarp, Biskop i GStheborg.

H. C. Oersted, Etatsrad, Professor vid Universitetet
i Kopenhamn.

J. Reinhardt, Etatsrad, Professor vid Universitetet i
Kopenhamn*

G. Forchhammer, Professor vid Universitetet i Ko-
penhamn.

P. G. Cederschjold, Professor i Ars Obstetr. i
Stockholm.

S. Nilsson , Professor vid Universitetet i Lurid*

iSciiouw , Professor vid Universitetet i Kopenhamn.

EscHRlCHT, Piofessor vid Universitetet i Kopenhamn.

MiiLLER, Professor, Siabs-Chh urg vid DanskaAimeen.

A. G. Sommer, Med. D:r, Res. Chir. \id Chir. Acad,
i Kopenhamn.

FloR, Professor i Danska Litt. vid Universit. i Kiel.

S. A. W. Stein, Med. D:r, Professor vid Universi-
n t< tet i Kopenhamn.

J. L. Drejer, Med. U:r, Professor, Hof-Medikns i
Kopenhamn.

A. W. Ekelund, Adjunkt vid Universitetet i Lund.

Trier, Med. D:r — Kopenhamn.

A 2

4

C. H. Boheman, Kapten vid Jonloplngs Reg.

S. J. Ballin, Med. D:r — Kopenhamn.

H. O. Sommerfeldt. Med. D:r, Divisions-Chirurg i

Kopenhamn.
N. E. Melchior, Med. Liceni. — Kopenhamn.
S. P. Bexell, Professor, Conlraels-Prost i Holland*
M. W. von DiiBEN, Frill., Bolanices Docens i Lund.
P. S. Munck af Rosensciiold, PJ^s. Adj. i Lund.
S. Hardin , LSrare i Natural-Historien i Carlstad.
F. A. Cederschjold, Med. Lfcent. — Stockholm.

A. G. Franck, Med. D:r, Stads- och Hospitals-L5-

kare i Gotheborg.

B. Kamphovener, Docenl i Botaniken vid Forsl-In-

stilutet i Kopenhamn.
F. M. Liebman, Docent i Botaniken i Kopenhamn.
S. T. N. Drejer, Pliil. Cand., Bofaniker i Kopenhamn.
J. Engholm, Med. D:r, Regem. Lakare — Carlstad.
F. Holst, Professor i Medici nen vid Universitelet i

Christlania.
J. Thaulow , Lektor i Chemien vid Universiletet i

Christlania.
W. Boeck, Distrikt-Lcikare, Bergs-Lakare vid Kongs-

bej'gs Silfververk.
F. C. Faye, Corps-Lakare, — Sklen.
P. Moller, Apothekare i Christlania.
F. Blich, Med. Licent., Prakt. Lakare i JDrammen.

C. Wisbech, Ofver-Lakare vid Civila Sjukhuset i

Itergen.
C. A. Egeberg, Reserv-Lakare vid Fodsels-Stiftelsen

i Christlania.
C. Boeck , Lektor i VeterinaV-vetenskap. i Christlania.
S. H. Gaxs, Med. och Chir. D:r — Gotheborg.

J. Sandmark, Med. D:r, Regem. LSkare — Wen-

nersborg,
W. Palmar, Med. D:r, Chir. Mag. — Troll hdttan.
O. J. FahRcsUs, Tull-Distrikt-Chef i Gotheborg.
M. Salomonsen, Med. ocli Chir. Cand. — Kopenliamn.
J. N. Jedeur, Med. D:r, Falt-Lakare — Gotheborg.
C. F. Ewert, Med. D;r, Stadslakare i Gotheborg.
J. E. Areschoug, Phil. Mag. — Lund.
C. G. SciioNBECK, Med. D:r, Sfads-Physik. i Gotheborg.
L. Esmark, Med. Stud, i Christiania.
J. G. Agardh, Demoustr. Botan. i Lund.
Z. F. A. Stenkula, Med. D:r, Bat. LSkare. — Bel-

singborg.

F. Segerstedt, Med. Dti*, Stads-Lakare i Amdl.

B. Til. Modin, Med. Ifcr, Bat. Lakare — Alingsds.
P. M. C. Tenggren, Med. Lie., Chir. Mag. — Weu-

nersborg.
J. H/Forshaell, Aead. Apothekare i Lund.
Willemoes, Med. D:f, Justitiac-rad, Phys. i Aarluuts.
Willemoes, Med. och Chir. Cand. — Kopenliamn.
P. C. WestrinG, Med Lhr, Kong], Lif-Medikus. —

Gotheborg,
J. W. Graffman, Med. D:r, Extra Reg. Lakare. —

Wexio.
J. W. Bravik , Med. D:r, Bat. Lakare. — Gotheborg.
P. H. Malmsten , Med. Licentiat. — Stockholm.

G. S|JNDBERG, Med. Licentiat. — Stockholm,

C. J. Malmsten, Phil. Magister, — Upsala.
F. Barfod, Student. — Kopenliamn.

Z. Lundblad, Reg. LSkare. — Gotheborg.

A. GoDHE, Professor, Lekt. vid Gymnas. i Gotheborg.

Bansmann, Med. Cand. — Berlin.

J. G. Ek, Lektor vid Gymnas. i Gotheborg.
E. C. THOMeE, Stadsm&klare i Gotheborg.
J. S. FriedlAndeR, Med. D:r. — Gotheborg.
P, R. Lundberg, Med. Candidal. — Stockholm.
Q. A. DahLGREN, F£lt-L5kare. — Stockholm.
J, A. CaRLSSON, Med. Ph. Cand. — Lund.
M. A. Geber, Med. Ph. Cand. — Gotheborg.
G. Wennerberg, Stud. — Upsala.

B. G. Bredberg, Bergmastare, i Nya Kopparberget.
A. H. Gren, Apothekare i Gotheborg.

N. O. Strandberg, Apothekare i Gotheborg.
J. A. Oller, Provisoi'. — GStheborg.
M. Valentin, Philolog. Cand. — Gotheborg.
0. G. Santesson, Med. Phil. Cand. — Vpsala.
A. Ericsson, Laborator. — GStheborg.

C, F. Andersson, Provisor. — Gotheborg.
S. LoveN, Phil. D:r, — Stockholm.

A. Thengberg, Slnd. — Upsala.

J. BOUSTEDT, Med. D:r, — Oroust.

G, Guldbrand, Lektor vid Gymnas. i Skara.

L. ZaAR, Med, D;r, Reg. L5kare. — Gotheborg.

O. F. Brink, Med. D;r, Bat. L5kare. — Gotheborg.

N. H, LoveN, Professor i Lund.

H. J, Cavallin, f. d. Apothekare i GStheborg.

A. J. Ekeberg, Apothekare i Gotheborg.

B. Wadstr6m, Mathes. Lektor vid Gymn. i Gotheborg.

F 6 r s t a all m an n a Sammankomsten.
d. #7 Juli kl. 6 — 9 e. m.

§. 1. Till Ordforande valdes, genora omr5stning uied

sluina sedlar, H:r Biskopen m. rn. Agardh ,
nied 62 roster af 73.

§. 2. Efter foregangen ofverlA'ggning beslots, alt for
hvardera af de i motet deltagande nationerna skul-
le utses en Sehreterare, som korame att vctljas
hvar af sin nation. Till Sehreterare f6r den Dan-
ska blef genom omrostning vald Prof. Schouw,
och for dan NotTska Prof. HoLST. Till Svensk
Sehreterare utsag Ordforanden, i kraft af de val-
behoiiges bemyndigande , Tull - Disti iki - Cliefen
Fahraeus,

§. 3- Uppa framstallning af Ordforanden, indelade sig
Foreningen i trenne Sectioner:

a, en Fysisk , forFysik, Kemi, Mathematik , Mi-

neralogi och Geologi.
0, — Naturhistorisk , for Zoologi och Botanik.
c, — Medicinsk , for L&kare-vetenskapens ser-

skilda grenar.

Det forklarades, i anledning af v£ckt fraga, att
Farmaceuter narmast aro att hSnfora till Fysiska Se-
ctionen, hvaraf det dock stode dem oppet att bilda en
serskild under-afdelning; afvensom hvarje Foreningens
medlem vore oforhindrad att, efter anmalan, deltaga
uli tv5nne eller alia tre Sectionernas forhandlingar.

For ofrigt bestamdes, att meddelanden af mera
spcciel beskaffenhet skulle i Sectionerna forekomma,
och saledes endast de af allm5unare ait i pleni-sam-
mankomsterne; samt att i dessa sednare fdi hand Jiugar-
ne skulle blifva olfcntliga, hvaremot i Sectionerna det

8

skulle bero af dcssas forordnande f5r tillfAllet, om fo-
redrageti, med h5nsigt till Smnenas bcskaffenhet, ma
blifva for 6ppna dorrar, emot intrSdeskort.

§. 4. En Komitd forordnades alt utarbeta forslag till
reglementariska stadganden for Foreningens fram-
lida moten. At Foreningens Ordforande updrogs
att tillika vara Ordforande i denna Komite, som
for 5frigt skulle besta af 6 ledamoter, 2 af hvar-
dera nationen; och valdes dertill, genoin omrost-
ning med slutna sedlar:

Etats-rad. OerstedI t _,- _. 7 .,

^ „ „ /at Foreningens Danska medu

Prof. SchoUw *

Lektor Boeck )

Reserv-LSbn Egeberg'

Prof. Nilsson

irsciijold)

— Svensla —
ProF. Cedej

§. 5. I anseende till den in.skra"nkta tiden f5r motet
och da kandt vore, att de flesie harvid naVvaran-
de fran Norrige, i anseende Jill embetsfoi raltnin-
gar nodsakades redan med den nastkommande Lor-
dag intralFande Angfai tygsMgenhet atervanda, hem-
si^llde Etats-radet Oersted, alt de ledamoter,
som hade for afsigt att i de alhnanna eller Se-
ctions-sammankomsterne halla foredrag, redan i
dag mafte bos OrdfSranden uppgifva amnena der-
for, sa att en tmgefaYlig ofversigt pa forhand mat-
te erhallas ofver vidden af forhandlingarne, och
att, genom tidens derefter lampade indelning, moj-
liglict matte beredaa f6r dessas fullbordan; — hvil-
ket bifojls och bragtes i verkstallighet.

§. 6» F5reningens medlemmar antecknade sig deref-
ter for den eller de Sectioner. i hvilkas forhand-
lingar de aslundade alt deltaga, naml.:

Fysisha

Sec

tionen.

H:r

Andersson.

H:r

Gren.

99

Bexell.

99

Kamp7i6venei\

9*

Boech y Christ.

99

Loven, S,

99

Bredberg.

09

Malmsten , C. J.

py

Cavallin.

99

Moller.

>i

Eh.

99

Nilsson.

99

Eh eh erg.

99

Oersted.

99

Ehelund.

»9

Rosenschold.

99

Ericsson.

99

Santesson.

99

Eschricht.

99

Schouw.

99

Forchhajnmer.

99

Strandberg.

99

Forshcell.

99

Thaulow.

99

Godhe.

99

Valentin*

N aturhistorisha Sectionen.

H:r Agardh, C. A.
Agardh, ./. G.
Boech, Christ.
Boheman.
Carlsson.

Drejer, S. T. N.
p. Dub en.
Eschricht.
Esmarh.
Forchhammer.
Fdhrceus.

9*
99

99
99
99
99
99
99
99

>>

H:r

99
99

99
99
99
99
99
99

;*

>9

Gren.
Hardin.
Kamph opener.
Liebnian.
Loven, N. H.
Eoven , S.
Nilsson.
Reinhardt.
ScJiouw.
Iliengberg.
JVenncvberz.

10

Medici n ska Sectionen.

H:r

Ballin.

H:r

Lovea , iV. //.

99

Bansmann.

99

Lundberg.

99

Blich.

99

Lundblad.

99

Boeck , Christ.

99

Malmsten , P. H.

99

Boech, TV.

99

MehJiior.

99

Botistedt.

99

Mo din.

99

Brink.

99

Miiller.

99

Bravik.

99

Pa I nicer.

99

Cederschjold, F. A.

99

Salomonsen.

99

Cederschjold, P. G.

99

Sand/nark.

99

Dahlgren.

99

Schonbeck.

99

Drejer, J. L.

99

Segerstedt.

99

Egeberg.

99

So miner.

99

Enghohn.

99

SommerJ eldt.

99

Eschricht.

99

Stein.

99

Ewert.

99

Stenkula,

99

Faye.

99

Sundberg.

99

Franck.

99

Tenggren,

99

Friedldnder.

99

Trier.

99

Gans.

99

TVestring,

99

Geher.

99

TV Memoes , D:r»

99

Grajfman.

99

TVillemoes, Cand,

99

Hoist.

99

TVisbech.

99

Jedeur,

99

Zaar*

Ordforanden iippdrog at Etats-radet Op:rstei> alt
sammankalla den Fysiska , Elals-radet Reinhardt
den Naturhistoriska och Professor Holst den Medi~
cinska Sectionen.

11

Artdr a a 1 1 m 6. n n a Sammanhomsten.
d. IS Juli hi. 9 — 12 f. rtu

§. 1. Ordforanden upplaste en frail Etats-radet Bang
i Kopenhamn till Foreningen insane! skrifvelse,
(Bil. Lit. B.) innefattande dels anmarkningar ro-
rande Nalurvetenskapliga Foreningars organisation,
dels nppmaning till Lakare alt samla och till n5-
sta mote meddela erfarenhetsron i afseende a sjuk-
domarne Typhus och Phthisis; och ofverlemna-
dea denna skrifvelse till handlaggning, i forra af-
seendel, af Komiten for Reglementets utarbelande,
och, i det sednare, af Medicinska Scctionen.

§. 2. OfFentliga foredrag hollos derefter af:

a. Eiats-radet Oersted, ang. elt nylt s5tt alt an-
slalla forsok ofver harrors-kraften medelst en
nu tillika f6revisad, af talaren inventerad, ap-
parat. (Bii. Lit. C.)

5. Prof. Forchhammer, ang. niveau-foiandringar-
ne i Danmark. (Bil. Lit, i3.)

c. Prof. Schouw, ang. Ilaliens klima, sammanlik-
nadt med det ofriga Europas och Afrikas. (Bil.
Lit. E.)

§. 3. Prof. Schouw framstSllde forslag om ulgifvan-
det af en for de trenne Skandinaviska rikena ge-
mensam lidskiift af riatur-historiskt innehall, el-
ler, om for f5i etngcts framgang en siorre utstrack-
iiing af amnen fordrades, for riaturvetenskaperne
i allmauhet, och Doclor Sommer, i sammanhang

12

dermed, ora en lika beskaffad for medicinska am-
nen. At Komiten for Reglemontels utarbetande
updrogs ait harofver meddela slit betankande.

Tr e dj e allmann a S a m m a n h o m s t e n,
d, i p Jidi hi, y — 12 f, m.

Offenlliga foredrag hollos af:

a. Prof. Eschricht, ora inlestinal-maskarne. (Bil.
Lit. F.)

b. Prof. Holst, ora de nyare Fangelse-systemer-

na. (Bil. Lit. G.)

c. Prof. Scitouw, om vaderleken ar 1838- (Bil.

Lit. H.)

d. Lector Boeck, om anv&ndandtt af polariseradt

ljus vid mikroskopiska undersokuingar af orga-
niska kroppar. (Bil. Lit. I.)

Fj er d e a 1 1 in, S a m m a 11 h o m s t e n
d, 20 Juli hi, 8 — ti f, m.

§. ±, Prof. Flor uplaste en ingangen anonym skiif-
velse fran Kopenhamn, afseende undaniodjandet
af de olagenheler och hinder, som funnos mola
f5r bokhandels-communicationerna i de tie Skan-
dinaviska rikena. —

13

Sasom annu utgorande en alltfSr ny institu-
tion, for att kunna inverka pa allma'nna indnstrie-
la forhallanden, ansag Foreningen sig I6v n5rva-
rande icke vid detta aYende kunna taga nagon
atgard.

§. % Ordforanden foredrog det utkast till Reglemen-
tarisla Stadganden for For enin gens franitida
moten, som den for sadant Sndamal nedsatle Ko-
mite afgifvit.

Efter nagon ofverlaggning faststalldes foljande re-
daction:

*.

Ndsta mote hdlles dr 1S40 omkring medlet af
Juli, men de pdfoljande hvartannat dr, JIvarje mo-
te varar vanligen 6 dagar.

2.

Stdllet , Iwarest motet ska 11 hall as , bestdmmes
vid slutet af det ndstforegdende motet,

3.

Vid samma tid vdljas J or ndsta, mote en forste
och en andre Ordforande , sand en Sekreterare, som
alia bora vara invdnare af det laud, der motet shall
hdllas, « — Skulle Sekreteraren vara Jorhindrad att
deltaga i motet , veil; a Ordjoranderne en annan i
hans stdlle,

4.

Sekreterarne vidblifva sina befattningar , mvd
hdnsigt till brefvcxling och Jorharidlingarnes offtut-
liggorande , if/till ndstkommande mote.

14

5.

Delaktighet med rost-rdtt i motena star Sppenjor:

a. Naturvetenskaplige och medicinske Forf attar e
och embetsmdn,

b. Doltorer, Licentiater och Magistral

c. Dem sorn tagit embetsexamen i nagon af de

hunslcapsgrenar , som utgbra foremdl for m6-
tenas Jorhandlingar.

Derforutan dro Ordforande och Sehreteraren be-
myndigade att inbjuda andra, som de antaga att
hurina frdmja dessa mbtens andamaL

6.

Hvar och en, livillcen som medlem deltar i mo-
tena, erldgger vid inskrifningen , till id gij tern as be-
stridande, En Silfver- specie eller en Rulr Hamb. B:co.

7.
Alia allmdnna Sammankomster dro offenlliga.

I allmanhet hyllande den asigt, att delaktighet i
F6reningen horde sta oppen for hvar oeh en, som sjelf
ansage sig dei till qualificerad, utan vilkor eller inskr^nk-
ning till nagon medborgare-klass, ainnaikle Prof. Ce-
DERschjold vid 5:te §. af Reglementet, att det latte-
ligen funnes personer, som, utan att tillhora nagon af
de i paragrafen angifne kategorier, kunde vara gagne-
lige deltagare i ifragavarande m6ten och salunda icke
bora formenas tillirade dertill med rostraltighet, sasom
exempelvis ulmarktare naturjorshande dilettanter, tech-

/ 15

niher och fah ril si ell are ; men da Reglementet bemyn-
digade Ordforande och Sehreterare att inbjuda sa qua-
lificerade personer, saint genom det fria tilllr5det till
Sammankomsterna det stode hvem som heldst oppet
att draga nytta af forhandlingarne, fann Foreningen,
j5mte det utsticickandet af rostrattigheten , i fraga om
naturvetenskapliga angelagenheter, till andra a"n de e-
gentliga idkarne af naturvetenskaperne sy rites icke pas-
sande, det ieke heller vara af noden alt vidtaga na-
gon annan speciel bcslamrnelse for de saiunda angif-
na fall.

Eraot detta beslut anmSlde Prof. CederSchjolD
sin reservation, med foi klarande, att Iran an sag det ic-
ke bora bero af namnde officierandes godiycke att u-
tesluta personer, som , anskont icke hanforlige till na-
gon af de i reglementet bestamda klasser, likval kun-
na ega ntmaYkta spccielare insigler i de aranen, som
utgora Sammankomsternas foremal.

§. 3. I anledningaf Elats-radet Bangs f6rslag (se of-
van Piot. for d. 18 Juli, §. t.) lillkannagaf Ord-
forarideri) att Komiterade f6r Reglementets utar-
belande, ledde af den asigt, alt sladgandei ne bor-
de vara .sa fundamentala, att de serskilda molena
vore oforhindrade alt i egentliga delalj-fragor ef-
ter omsl5ndighetenia f5r tillfallcl fSrfara, ansett
de af H:r Ba.no gjorda franiolallningar om sam-
mankomsternas anlal och den spccielare arbets-
ordningen inom Sectionerne icke h5ra blifva f5-
remal for dc allm&nna rcglemenlariska besldmmel-
ser, som haVvid vore att vidtaga.

16

BetrifFande den del af H:r Bangs nyssber5r~
da forslag, som till medicinsha Sectionens hand-
laggning remilterats, rneddelade Sectionens Sekre-
terare D:r Trier , genom transsunit af Protokol-
let, nplysning om det i anledning deraf vidtagne
forfogande. (Se nedaufor Med, Sectionens For-
handlingar.)

§. 4. I afseende a Prof. Schouws forslag om en for
de Skandinaviska rikena gemensam naturhistorish
eller naturvetenskaplig Tidskrift och D:r Som-
MERs om en likadan medicinsk (se ofvan Prot.
«S. 18 Juli, §. 3.) beslofs, enligt Komiteradcs hem-
stallan, att updraga at Ordforande och Sekretera-
re for nasla mote att forbereda delta arende ge-
nom brefvexling med ulgifvarne af de i dessa li-
ken nu bestaende nalurvetenskapliga och medicin-
ska tidskrifter och derefter vid nasla mote fore-
lagga ett betankande i amnet.

§. 5. Man skred nu till val af slallet for nastblifvan-
de mote; och da, uppa forekommen fraga, huru-
vida detta val kunde fa bero af inbjudning, enligt
det bruk, sora i andra lander underslundom vaiit
vidtaget, eller omedelbart genom votering horde
bestammas, yltrade sig Etats-radet Oersted, Prof.
Schouw m. fL, for det sednare allernativet, hvar-
emot Prof. Cederschjold medelst ett omstandli-
gare anforande motiverade den hemstallan , alt For-
eningen matte anlaga vetenskapsidkarnes i ofra
Sverige inbjudning alt nasta ar motas i Stockholm ;
hvilken sistberorde fiamslallning dock f6rfoll, se-

17

dan, vid f6retagen votering, genom betydlig plu-
ralitet beslutats, att st 51 let f5r motet skulle genom
votering omedelbart bestammas*

Den i sadant liSnseende nu anstSllda omrost-
ning med slutna sedlar, efter uprop, utf611 sa, att,
af 70 roster,

40 voro for Kopenhamn,
16 — Stockholm y
j2 -— Gotheborg ,
2 — Christiania,
i f61jd hvaraf motet na"sta ar salunda komme att
hallas i Kopenhamn,

§. 6« Vid derefier foretagen enahanda omi5.slning till
val af Ordforande och Sehreterare f6r n&U mfl-
te blef

Et. rad. Oersted t:ste Ordf., med 60 roster af 67;
Prof. Schouw 2:dre — 59 — —

och tillfollo de 6friga rosterna Etats-radei tie Bang
och Reinhardt samt Professorerne Forchham-

MER, ESCHRICHT Och HOLST.

Till Sehreterare valdes Prof. EschrichT med
28 roster. — Narmast i r6st-antalet befanns Pi of.
FoRCHHAMMER med 25j varande de 6friga r6ster-
na f6rdelade imellan Prof. Muller samt Dokto-
rerne SommeR och Trier*

§. 7. Uppa framslallning af Etats-radet Oersted,
beslots, alt delta m6les f5rhaudliugnr skola i try t k
ofFentliggoras, dervid de hallne fSredragen horde

B

m

': pa deras original-sprak meddelas. — At Forenin-
gens Svenske Sekreterare updrogs att besoYja re-
dactionen och nfgifvandet, med bitrade af de an-

dra Sekreterarne, i afseende a bidragen fran For-

■

eningens Danska och Norrska medlemmar.

-

For bcstiidande af de till Forhandlingarnes
utgifvande erford'erliga kostuader, faststalldes, att
en afgift af hvarje inskrifven medlem af Forenin-
gen skulle med i\ R:c!r Sv. B:co till den Sven-
ske Sekreteraren erlaggas,- emot redovisning vid
nSsta m6te.

§. 8* Sammankomsten slutades med ett tal af Ordfo-
randen, H:r Biskop Agardh, angaende veten-
shapliga motens dndamdl och deras dtskillnad
fran allmanna vetenskapliga samfund*. (Bil.

« a Lit. Y.)

F y s i s h a Sectionens Sammanhomster

d, if Juli y hi, <f — 9 f, m.

%, 1. Etats-radet Oersted valdes per acclamation em
till Ord/orande och intog sasom sadan sin platts.

§. 2- Uppa Ordforandens framst^lining, huruvida en
eller tvanne Sekreterare borde antagas, fSrenade
sig Sectionen enhalligt om forra meningen och
valde derefter Akad. Adjunkten EKELUND till sii*
Sekreterare,

§. 3. I anseende till det storre antal Farmacevter, som

19

rm voro n3rvarande,bem$t511de Apothekaren Fors-
HA£LL,alt en serskild Farmacevtisk afdelning mat-
te bildas; hvarlill desto heldre lemnades bifall, sora
vid allmcinna sammaiihaxlet sistl. gardag ofverens-
kommits, att en sadan under-afdelning kunde, ora
sa astundades, ega rum.

S. D. kL 12—3 e. m,

§. f . Ordfbranden ingick i en mera detaljei ad beskrif-
ning ofver den af bonom upfunna oeb vid allm5n-
na sammankoraslen pa f. m. uppvista apparat alt
beslamma kapillar-fenomen vid ogenomskinliga
kroppar, samt framstaUlde dervid fleie forsok med
sarskilda vatskor ocb fasta kroppar.

§. 2. Prof. ScHOUW foreviste foljande skriftert

a. af D:r Lund, "Blik pact Brasiliens Dyrver-
den for sidste Jord-omvceltrung , i:ste og i:dre
Afhandling. Af Danske Videnskabernes Sel-
skabs naturvidenskabelige og mathematiske Af-
handlinger. f:de Bind. (a"mm icke utkommet.)

b. "Danske J^ide risk ab ernes Selskabs Collectanea

Meteorologica. i:det Hefte$ indeboldende Land-
physikus Thorstensens observationer i Is-
land."

c. Af Magister P. PedeRsen, "om Foraarelskom-

me, Have Tidende f:te Aargang, j:dje HeJ'te"

§. 3. Lektor Thaulow afgaf en ber&telse om den i

Frankrike uppfniina metbod att af Gips bereda

Srafvelsyra. (Bil. Lit. J.)

B 2

20

§. 4. Prof. Nilsson och Prof. Forchhammer ingin-
go i en utforligare diskussion 6fver den sistnamn-
des vid formiddagens allmSnna sammantraMe gjor-
da framslcillning rorande Bornholms hojning; och
deltogo i denna diskussion jamval Lektor Boeck
sarat Docenterne LoveN och Kamphovener.

§. 5. Prof. D:r Bexell formalte sig under loppet af
Here ar hafva anstallt geologiska undersokningar a
sin landtegendom i narheten af Warberg. — Up-
pa Sectionens hemstallan, att Professorn harofver
ville aflemna en skriftlig berSttelse, erholls det
meddelande, att berorde undersokningar bli/vit
verkstallda "i de ofre jordlagren och torfmasarne,
"for alt, om mojligt vore, utrona, huruvida det
'Var var, sommar, host eller vinter, da den ka-
"lastrof intiaffade, som gaf var jord dess nu va-
"rande yttre bildning."

D. ip lull, hi. 12 — 2 \ e. m.

§. 1. Apothekaren Moller tillkannagaf, alt narva-
rande Farmacevter, enligt gardagens beslut, consti-
tuerat sig till en Farmacevtisk afdelning*

§. 2. Ordforanden, Etats-radet Oersted holl ett fo-
redrag,innefaltande anrnarkningar rorande den Fy~
sisha terminologien. (Bil. Lit. K.)

§. 3. Sekreteraren, Akad. Adjunkten Ekelund frara-

j stallde en try method att best5mma atmosferiska

luftens hygroskopiska tillstand. (Bil. Lit. L.)

§. 4» Prof. Nilsson meddelade underr5ttelse om en

/ 2i

i s6dra delen af SkSne befintlig inergelba'dd , iu-
nehallande kalcinerade landtsnaxkor. (Bil. Lit. M.)

§. 5. Prof. Nilsson holl ett foredrag, angaende om-
vexlande hojningar och sankningar af jordytan i
s5dra delen af Sverige; (Bil. Lit. N.) hvilket 5m-
ne derefter diskutterades af Prof. FoRCHHAMMER
och Prof. Nilsson,

§. 6. Prof. Forchhammer meddelade underra*ttelse
om fossil barrti ads-harts och om en syra i barr-
ti5dens unga skott.

§. 7. Etats-radet Oersted tillkSnnagaf, att Prof. Han-
steen, da han nyligen genomresle Kopenhamn,
tillstallt honom en handskrifven afliandliug "over
'forandringer i J or dens magnetishe Intensitet ,
'soni ere afhcengige af Maanebanens Beliggen-
*hed" med tillatclse att derafvid narvarande mo-
te lemna del, om tillfalle gafs. Ehurn nu tiden
sa upptagils af mnntliga meddelanden, att uppla-
sandet af denna afliandliug icke kunde medhinnas,
ansag H:r Oersted dock anmalan harom l)6ra
ske, sasom eft bcvis pa den ber5mde Forfattarens
nifalskan for delta velenskapliga mote, hvaruti ban
af serskilda omslSndigheter bindrats att personli-
gen taga del; och da afhandlingen i sin belbet ic-
ke kunde inrymmas bland motels af trycket utga-
ende foi handlingar, samt innehallet ock derf6rutan
redan fatt nagon ofTentligbet, inskr&nkte sig H:r
Oersted till meddelande af det resultat, Iivai till
Prof. Hansteen af 19 ars iakltagelser funnit sig
ledd, att raagnctnalens borizontala kraft affagit ft an

?-»i

» .

»,

1820 till |828, medan manens uppsligande noder
gingo fran vardagjenaningen mot hostdagjemnings-
punkten, men att den sedermera fran 1828 till
1839 ater tilltagit; i anseende hvartill och da den
under de sista 9 aren tilltagit langt mera, 5n den
tinder de fftregaende aftagit, H:r HansteeN dra-
git den slutsatts, att denna kraft, utom en peiio-
disk afvexling pa koitare tid, har en annan pa
langre. H:r Oersted anmaikte dock, att gendm
denna korta antydan af afhandlingens inneball
icke kunde gifvas forestalling om den skarpsin-
nighet, hvarmed undersokningen i Smnet blifvit
ford, eller om de markvardiga sammanknytanden
med andra naturfoihallanden, t. e. Norrskenets pe-
rioder, som den erbjuder, och hvaraf en naYrnare ut-
veckling h5r skulle leda till for mycken vidlyftighet.

§. 8. Prof. Hill bade latit inlemna en skrifven upp-
satts under titei: "Prolegomena till Jivarje blif-
"vande allmdn storhets-ldra drc." ; och Akad.
Adjunkten Rosenschold anmalde likaledes till
foicdragande en afhandling roiande elehtriciteten;
men da tiden for Sectionens Sammankomster re-
dan var tiilandagangen, kunde dessa Afhandlingar
nu icke upplasas. Forfaltarne f5rklarades imeller-
tid ega, om de sa for godt funne, att deraf lcm-
na utdrag till redaction en af forhandlingarne.

Farmacevtish a under afd:$ Sammanhomst

d. tp Juli f. m.

$. 1. Val till Ordforande och Sehreterare anstSlldes,

23

da genora fleste rSsterha till forslnamnde befatt-
ning ulsags Apothekaren FoRSHAELL, pchlill den
sednare Apothekaren GReN.

§. 2. Ora andamalsenligheten af en serskild Farma-
cevtisk Section *id naturvetenskapliga m6ten~ £q-
relogs diskussion, och ansags deraf gagneliga verk-
ningar, ioke blott for Farmacien, men f6r natur-
velenskaperne i allma'nhet, vara att par&kna, med
hansigt till den vetenskapliga bildning, hvarora
Farmaciens idkare i sednare tid vinlagt sig. A-
pothekarne Forshaell och MollER form^lte sig
ock af «a val inl5ndske som utlSndske kamrater
i yiket vara anmodade att payrka bildandet af en
sadan Section.

^'. 3. Apotb. Forshaell upplaste ett forslagtill for-
bSltiadt undervisuingssatt for Farmacevter i Sve-
rige; och Apoth. Moller meddelade underr5ttel-
ser om Farm ace vtiska undervisningen i Norrige,
for hvilken ett, af Konungen stadf&stadt, tryckt
Reglemente nu forevisadcs,

'§. 4. Apotb. Forshaell meddelade den af honom be-
gagnade method alt bereda narkotiska extrakter,
bestaende deruti, alt den faVska prSssade vSxtsaf-
ten afdunstas uti en i valtenbad stcllld skal af tenn,
ofver hvilken 5r anbragt en t5tt slutande huf af
blcck, fSrsedd med aflednings-ror for valtengasen.
Under afdunstningen blifver vaYskan pa delta s5tt
j5mnt omgifven med vattengas och dess ber6ring
med almosferiska luften undvikes, hvarigenom f<5lj-
aktligert miudre cxttakt-afaatts bildas, 5n vid afr

24

dunstning i oppei karl. Ett prof af pa sadantsalt
beredt Extrakt fSrevisades, som, ehuru 6fver ett
ar gammalt , likval befarms vara af fullgod beskaf-
fenhet.

§. 5. Apoth. GReN forevisade det s5tt ban anv5nder
att med vanliga boktryckare-stilar sjelf f5rfaVdiga
signaturer for apotheks-lador och standkarl, hvar-
igenom, utan mycken svarighet och tidspillan, A-
potheket kan, sa ofta det behofves, forses med
nya, snygga, och efter nomenklatur-fiSrandringar
Iampade andamaisenliga signaturer*

§. S* Apoth. FoRSHAELL foredrog atskilligt rorande
apolheksv5sendet i Sverige samt meddelade slutli-
gen ett bref fran ett utlandskt handeJshus, rorande
Svenska Medicinal-handeln.

Naturhistorisha Sections Sammanhomster

d, i & Juli hL 9 \ — 9 f. m.

Till Ordforande valdes Etats-radet Reinhardt,
samt till Sehreterare for Dansha och Norrsha Natio-
nerna Docenten Liebman, och for Svensha Docenten
LoveN.

& d. hL 12,

§. 1. Prof. Eschricht meddelade bidrag till Salper-
nas anatomi, efter iakttagelser pa 2:ne ex. af Sal-
pa cordiformis. (Bil. Lit. O.)

§. 2. Prof. Nilsson fSrelade och fSrklarade en afbild-

25

ning af en tarn anka, som anlagit den vilda an-
drakens farg och utseende. (Bil. Lit. P.)

§. 3. Akad. Adjunkten Agardh utdelade exemplar
af sin af handling: "Recensio Specierum generis
Pteridis" Lund tfjp.

§. 4» Prof. Eschricht framstallde en gemensamt med
Regem. Chirurg. Ibsen anstalld unders6kning af
k5rl-systemet hos Delphinerna. (Bil. Lit. Q.)

D, ip Juli hi. 11 mid.

§. 1. Prof. Nilsson anmSlde ett utkast till Skandi-
naviens Herpetologi , (Bil. Lit. R.) med onskan
att derofver erhalla upplysningar.

§. 2. Kand. Drejer boll ett foredrag ofver de nya-
re Botaniska Systemerna och meddelade dervid
grunddragen af det Reichenbachsha Systemet, med
nppfordran till diskussion i 5mnet, hvilken dock,
i anseende till den korrta tiden, icke kom till verk-
slallighet. — Bisk. Agardh anforde, med hansigt
till H:r Drejers foredrag, bland annat, att Rei-*
chenbachs system, likasom Ohens , kunde, sasom
aprioriska , 5nnu icke anses tillfyllestgorande.

§. 3« Lektor Boeck fSrelade, fran H:r Behrendt i
Danzig, ett arbete 6fver Insekter, inneslutne i
bernsten, af hvilket de utkomna haTtena innehalla
Arachniderna. — I anledning af forfattarens h5r-
vid anmalda onskan att i Norden erhalla medar-
betare for de aterstaende Insekt-ordningarne, upp-
drogs at H:rr Fahraeus, Boheman och Esmark

26

att afgifva deras betajikande; ocli f6reslogo bema"l-
de Komiterade till, medarbetare:

for Lepidoptera Zool. Intendenten D:r C. J. Sun-

DEVALL i Stockholm.
for Hymenoptera H:r G. Schjodte i Kopen-

hamn.
for Diptera Prof. J. W. Zetterstedt iLund,
eller Prof. Wahlberg i Stockholm.

§. 4. Etate-radet Reinhardt holl ett fSredrag om
giftkortelns byggnad hos en guineisk orm, Causus
rhombeatus Wagler. (Bil. Lit. S.)

§. 5« Bemalde Etats-rad meddelade en ofversigt af
Danske Naturforskaren D:r LuNDS upptackter af
djurlemningar i halor i Brasilien. (Bil. Lit. T.)

§. 6. Lektor Boecx anmalde ett foredrag 5fver ett
organ hos Planaria, och Doc. Liebman eit an-
nat under titel : "Bidrag till Bestyrkelse af End-
"licJiers nye Theorie om Planternea Generation?*
men da tiden f5r Sections-samraankomsterna re-
dan var forliden, maste dessa foredrag uteblifva.

Medicinska Sectionens Sammanhomster .
d, is Juli kl. f—~p f. m.

§. i. Genom omrostning valdes till Ordforande Prof.

HOLST.

§. 2» Det beslots, att tvSnne Sehreterare skulle ulses,
en f5r Svenska och en samflldt f6r Danska och

27

Norrsla nationerna. Valen ulfollo s§, att Dokior
Trier blef DansTs- Norrsh Sekreterare , och Dok-
tor Schonbeck, efter det Prof. Cederschj5ld,
sora med honom erholl lika rostantal, undanbedt
sig befattningen , blef Svensk Sekreterare.

§. 3. Sectionen mottog fran D:r Fr. Th. Berg i
Stockholm 28 ex. af hans skrift: "Sjukf or slag fran
Kongl. allmdnna Garnizons^sjukJiaset fSr #<f?7
ochjf;" hvilka forfattaren onskade JG5 retraces vis ut-
delade bland de tillsladesvarande Danska och Norr-
ska Lakarne,

S. d. hL t\ — j e. m.

§. i. Jamte anmalan, att D:r Sch6nbeck af embets-
forrSttningar vore hindrad att emottaga valet sora
Sekreterare, foreslog Ordf6randen, att det i st51-
let matte uppdragas at Prof. LoveN att ofvertaga
denna befattning; hvilket bifolls.

§. % I afseendea formen f6r forbandlingarne, foYeslog
D:r Trier , att blott korrta foredrag matte hallas,
pa det att dess mera tid skulle vinnas for munt-
liga diskussioner; men afgorandet deraf blef ut-
staMdt, tills erfarenheten harom narmare kunde ta-
gas till rads,

§. 3. D:r Sommer borjade ett foredrag om ett af ho-
nom foi meradt nytt system i hud -palhologien. (Bil.
Lit. U.)

S. d. kl. s—7 e. m.

§. 1. D:r Sommer forlsatte och slulade sitt f6rcdrag
om hud-pathologicns system.

28

§. 2. Prof. Cederschjold holl elt (oredrag ora qvin-
no-backenets och barnhnfvudets 5insesidiga forhal-
lande, sasom vilkor for forlossningen. (Bil. Lit. V.)

§. 3. Reserv-lak. Egeberg afhandlade en af honom
lyckligen utford operation pa ett par klumpfiStter,
som genom gips-aftryck narmare upplystes. (Bil.
Lit. W.)

D. 19 Juli kl. ti—z\ e. m,

§. 1. Corps-lak. Faue meddelade i afseende a D:r
Sommers hud-pathologiska system nagra anmaVk-
ningar, (Bil. Lit. X.) som f5ranledde diskussion i
Srnnet iraellan honom och Forfattaren.

§. 2. Prof. CedeRSCHJold framstSllde den fraga, hu-
ruvida a andra orter man haft samma erfarenhet
som i Stockholm, att i sednare tid Syphilis icke
allenast varit allmannare, utan aTven stundom sva-
rare att bota, an tillforene. Fragan besvarades ja-
kande af nagra, nekande af andra Svenske Laka-
re. Af sa val Nori ske som Danske Lakare fasta-
des harvid uppmarksamhet nppa Kali hydroio-
dicum, sasom foretradesvis verkande medel i Sy-
philitisha sjukdomar, serdeles vid tillfallen af hy-
pertrophic

Prof. CeDERSCHJolD meddelade, i samman-
hang harmed, att han hos hafvande qvinnor ofta-
re beinaYkt vartor och andra ufvaxter i och om-
kriug vulva, som alldeles haft ett syphilitiskt ut-
seende, men som under barnsSngstiden forsvun-
nit, utan medicinsk behandling; aTvensom att han

2fr

aldng erfarit , det nagot nyfSdt barn fr£n modern
mottagit syphilitisk smitta, men ej saltan selt den-
na smitta fortplaiitad fran fadren.

§. 3. Prof. Drejer 1i511 foredrag om instrumental-
behandlingen i retroversio uteri och foreviste af-
bildningar af 2:ne af honom dertill uppfunne och
i bans inaugural-dissertation nogare beskrifne in-
strumenter, ett Hysteromochlion och ett Pessa-
rium duplicatum,

§. 4. Slutligen foretogs Etals-rad. Bangs till Sectionen
remitterade foislag, med bansigt till sanalandet af
iakttagelser om sjukdomarne Typhus och Phthisis. ,

Prof. Holst understodde forslaget och anbe-
fallde det till flere af sine Kollegers, i synnerhet
Hospitals-lakares, uppmai ksambet. Flere utfaste
sig att till nasta mote samla erfarenhetsi on i sag-
de hSnseenden, naml. 6fver-l&k. Wisbech fran
Bergen, Distr. 15k. Boeck fran Kongsberg, D:r
Franck och Reg. lak. Lundblad i Gotheborg,
D:r Sommer och D:r Trier fran Kopenhamn och
Just. rad. Willemoes fran Aarbuus. Professor
Holst lafvade att anmoda de vid Rikshospitalet
i Christiania anstallde Lakare att sarala enabanda
bidiag, ocli boppades, att afven de skulle ga pro-
ponenlens onskan till motes med samma beredvil-
ligbet som ofvannSmnde Kolleger*

Prof. Holst tog haxaf tillika anledning all
pakalla uppmarksamheten pa vigten och betydel-
sen af den s. k. numeriska methoden i medicine n.

30

Forloppet af Foreningens tillkomst £amt af dess
organisations-anordnanden och vetenskapliga forhand-
lingar vid detta ars mole 5r harmed i korthet upp-
tecknadt. Det m& tillaggas, att det Sndamal for sa be-
skaffade forsamlingar, som afser frSmjandet af person-
Hga bekantskaps-forbindelser, icke beller utora rad-
plagnings- odi larosalarne forsummades. For Fore-
ningens medlemmar var samfald middagsspisning vid
slutet bord i Frimurare-Samhlllets lokal foranstaltad ,
och de lediga aftontimmarne egnades j&mval at gemen-
sama sallskaps-nojen, till en del, efter inbjudning, i
enskilda kretsar. Af elt stone anlal ledamoter gjor-
des ofveren.skomna lustresor, d. 19 Juli e. m. till Jon-
seredy | mil fran Gotheborg, att, efter egarnes val-
villiga kallelse, taga kcinnedom om der anlaggda rae-
kaniska Verkstad, Spinneri- och Segelduks-Fabrik,
samt d. 21 Juli , med Gotheborgska angfartyget Polhem
kanalvagen, till TroWidttan , att bese de slorartade
verk af menniskokraft och natur, som gjort detta stal-
les ryktbarhet.

Till deltagande i det beskrifna motet, hade KO-
NUNGEN af Dan mark tackts anordna resekostnads an-
slag for sex af sitt lands vetenskapsmSn , hvilka, sasom
billigt, pakallat ett rum i Foreningens hafder, till forva-
raude at framtiden af minnet om denna Kongl. ynnest.

Bland de bevis, som Foreningen a stallet fick e-
moltaga, af va"lvilja och uppmctrksamhet for dess an-
damal, ma i ofrigt antecknas, att icke allenast anstalt
var i forvag trafFad om anvisande af tillg5ngliga bo-
ningslagenheter at de resande vetenskapsman , som ic-

at

ke sjelfva derom dragit forsorg, men 5fven, gcnora
vederb5rande myndigheters bena'genhet, tjenliga loka-
ler for F5reningens Sammankornster voro upplatne.
Forsta allmanna Sammankomsten blef hallen i Frirau-
rare-Samhallets hogtids-sal ; de ofriga, likasoni Sections-
sammantradena, a Gymnasii-salarne.

De fa dacrar, som kunde egnas at motet, tillanda-
gingo d. 20 Juli, da, efter fullandade varf, och forin-
nan de. fleste deltagarne fran Norrige, med det pa e.
m. afgaende Norrska post-angfartyget Prinds Carl, an-
tr^dde aterresan till hemlandet, Foreningens samilige
resande medlemmar voro, af stadens invanare, inbjud-
ne till en fcstlig afskedsmaltid, som gafs i Frimurare-
Samh&llets lokal. Om den upprymda sinnesstarnning
och den allmanna belatenhet, som kryddade denna
maltid, sa v51 som den nitalskan for det nu upplosta
motet, hvaraf de dervid samlade vetenskapstnan, i
trotts afven af motgangar *), lifvats, finge antagas
som forebud for Foreningens framlida oden, skulle dess
framgang icke vara tvifvelaktig. — Bland de skalar
och tal, som vid namnda maltid dels voro egnade
at hvardera af Skandinaviska rikenas Ofverhnfvu-
den,— at Foreningen af Skandinaviens Naturforskare

*) Det storre antal retenskansinan fran Danmark och Sodra Sverige,
som fiir hitresan gagnade den i MalmO d. 13 Juli tillgiiugliga
Angfartygs-lageuhet, nodsakades , i anseende till hardt vader, se-
dan halfva vagen var tillryggalagd, atervanda till Helsirigborg;
men, med undantag af endast 3:ne, skyndade alia derifran land-
vagen till bestaiiunelse-orten . i trotts af de besvarligheter och an-
straiigniiigar, som med en oforberedd landresa maste vara folj-
aktige.

32

och LSkare, — at det hallna M6"tets fonctionarer, o. a,
v., dels framkallades af 6gonblickets ingifyelser atser-
skilda foremal f6r Foreningens sympathier, vexlades ock
iraellan stadens invanare och gaster flerfaldiga omse-
sidiga bevis af tillfredstallelse och erkansamhet. — For
tankescitten a de forras sida kan icke battre redogoras
an genom det sjalfulla tal, hvarmed hogtidens Ordf6-
rande *) beledsagade den vetenshapliga Foreningens
sidl, samt den Latinsha afskedssdng , som en annan
af vardarne **) for samma tillfalle forfaltat, och med
hvilkas inforande det ma vara tillatet att at dessa min-
nes-anteckningar lana nagon glans.

Talet (f6r sa vidt rainnet efterat kunnat det a-
tergifva) lydde sa:

''Det gifves ett Land, frejdadt i Sangen och Haf-
'Wen, hvilket, fran de fagra Oarne nied sina lummiga
"bokar upp till Nordcns yttersla udde, hyser Naturens
under eller skonhcter. An bara slatterna den gyllene
skorden, an kantas strancleina af djupa vikar, der haf-
vet logger sig till ro , an resa sig skyhoga fjall, 5n
"fordjupar sig dalen till fruktbarhet. Och jern bor i
"bergen, och kraft i Folkens inre. Dessa Folk bekan-
"na samma Gudalara, ostord af sekters kif. De tala
"ett tungomal, starkare eller mildare bojningar af Nor-
"auan. De alska pa en gang friheten och ordningen.
"Begifhe pa forskningen, forsakrar dem det lugna allva-
"ret fran hanforelse af dagens kastvindar. Om Veten-

•Hi

*) Biskopen, numera ErkeBiskoyen D:r AF WixgArd.
♦») Lektorn Mag. J. G. Ek.

9t

33

"skapen fran Centraleuropas oro skulle sflka sig en fri-
stad, liar vore dess helgade asyl. Vetenskapen har
redan h^r sitt hem. Ingen liar skadat sa mycket un-

"der den lyftade Isisslojan , som Linne. Ocli i vara da-

"gar firar Skandinavien trebladet Berzelius , Okhsted

"och Hansteen."

"Forening, afven om vettets vaVden, ar kraft. Bild-
"ningeri upphafver de ramaYken, en morkare lid utsta-
"kat; den ar meddelsam, den vill utbyte af tankar,
"den vexelundei visar i Verldsskolan. Menniskovannen
"liar derfoi e deltagande foljt Ynglingarnes fackellag 6f-
"ver Sundets isbrygga, ocli gladt sig at Skandinavers
"upplScktsresor, i forbund med Soderns mangrrrstaiuie
"Galler. Men vigtigare 5r i\eu forening, vi mi knulil;
"af detta fr6, om icke hoppet bedrager, blir elt fi nkt-
"rikt tr5d i dagar, som komma."

"Ur Norden, sasom svaYdet ur slidan, gick Vikin—
•'gafarden till all Euiopa; i dessa dagar hafva vi sett
"den vackraste, den fredligaste P'olkvandring , etl Har-
"tag f6r Vetenskapens segrar. Det, som ernas ofver
"utstandna svarigheter, ager at alia sidor ett storre be-
"hag. Tvekan, mah&nda nagon fordom, ville hindra,
"slutligen sjelfva Ran i Sppet uppror motstrafvade. Vi
"tacka alia, som besokt oss, men fSrnamligast dem, som
"trotlsat hindren."

"I hafven sett, Mine Herrarl Golhelfvens Borg.
"Det 5r blolt i den stilla trefnadcn vi Inf6diugar piisa

c

34y

'Vart hem. Men derma Stad bar ett utomordentligt v5r-
^de: den ar en tanke af den storste Skandinav, en ur
^Gustaf Adolphs Jofursliufvud fullfardig sprungen Mi-
"nerva, icke med lans och skold , mahanda icke med al-
,?la vishelens attributer, men med fridens, flitens, g£st-
^Vaulighetens oliv. Men mot Eder, vare G aster! liar
tillfallet varit njuggare an var vilja. Det osakra i de
Efterlangtades ankomst, ojemnhet i denna, Edra fliti-
ga arbeten, och, bvad vi mest beklaga, Eder skynd-
"samraa' hemresa, lemna oss i en slor ogulden skuld*
9>Vi kunna endast trosta oss, om J genom Eder aler-
'^komst tillaten oss, att adagalagga, huru bogt vi var-
"dera att bysa Eder i var omfamn ing. Men skulle de
"slorre anspraken kalla Eder till denHamn,som hai-
rier Sundels nycklar, eller till Birgers Stad, eller till
"den, sora ligger, lik akta perlan, i den skona vikens
"mussla, eller till Gdens Fyrisvall, eller till Saxos Lun-
'?dagard, vi hafve dock ristat i vara minnestaflor, och
rvi trycka djupt i vara bjertan tacksamheten for detta
^Edert besok/'

^Lefve Foreningen af Skandinaviens Naturlcun-
"nige! Bare den i sjelfva Nor den Hesperisia fruk-
»ter /*

Sang en > hvaraf tryckta exemplar, med ofver-
skrift: Doctis Hominibus qui ex Dania, Norvegia ,
Suecia, Scientiarum Gratia, Gotlioburgi diebus xvii
— xx Julii mdcgcxxxix commorabantur Carmen J^a-
ledictoriuni) utdelades, och som af valda roster inom
Sallskapet, pa melodien af Horaiii bekanta: Integer
vitae &»c. , afsjongs, var sa lydande:

35

Non iter Ion gum socias amore
Artium mentes neque jam tremerula
Saxa deterrent nee inhospitale

Separat aequor,

Sponte doctor 'um coahscit una
Civitas: hoc est genus optimatum;
Visa ecu regum semel est habere

Roma senatum.

Tile servabit sacer or do flammam
Ignis ctterni; neque, si repugned
Valgus ingratum , tenebris licebit

Scecula volvi.

Uissitas gentes rapit cminosus
Ardor et junctis nova gens resurgit
Viribus nee jam peregre sonat so-

roria lingua.

Prima, quae vidit tria convenii'e
Regna mutandis opibus sacratis ,
Urbs , Deus coeptis ferat ut salutem ,

Prima precatur.

37
Bit. Lit, A. (Se pag. 1.)

iLn almindeligere og Iivligere videnskabelig Straeben
yftrer sig i den senere Tid umiskjeridelJg baade i Dan-
mark, Sverige og Norgc. Men denne Straeben knnde
vaere mere udbredt, faae et boit Sving, en b6iere Be-
tydning, saafremt disse Nationer i litterair Henseende
rakte binanden Haanden, saafremt en Iivligere viden-
skabelig Forbindelse fandt Sted, saafremt man benyt-
tede den ubyre Fordeel, bvilket det saagodtsom fael-
leds Sprog afgiver. 1 etbvertafde skandinaviske Lan-
de, for s\g taget, er Populalionen for ubetydelig til i
Almindelighed at kunne give selv de bedste Vserker
den nodvendige Opmuntring. Et godt dansk, svensk
eller norsk Vaerk burde kunne gjore Regning paa et
Publicum ikke nllene i det Land, livor Vaerket pro-
duceredes, men ogsaa bos de tvende andre sprogbe-
slaeglede Nationer, og det i alle Tilfaelde, livor ikke
Vflerk* is Gjensland ifolge sin Nalur medforte blot lo-
cal Interesse. — For at bringe en saadan mermere vi-
denskabelig Forbindelse imellem de 3 nordiske Riger
island, for at vsekke en slorre indbyrdes Opmasiksom-
lied for de i ethvert af dem praeslerede Aandspi oduc-
ter, for at sikkre den videnskabelfge Virksombed i en-
bver af disse JLande en mere udbredt Anerkjendelse,
for at bevirke en slaerkere gjensidig Control, for at
frembringe Iver, Kappelyst, Haab og Mod bos den
fremadstra?bende yngre Generation, — bvilket ikke vil
udeblive, naar den Unge manker, at ei allene den Bye
eller det Land, bvori ban lever, men, at samllige skan-
dinaviske Riger ere Vidne til bans Virksomlied, — for
at naae disse Okmed, vilde aarlige SammcnkonisUr af

38

svenske, danske og norske Videnskabsmaend, hvem

feelleds eller beslsegtede Studier naturligst forte sam-

men, vistnok vaere det kraftigste Middel. Det har i

lang Tid vasret et i mundtlige Samtaler ofte yttret On-

ske saavel i Danmark, Sverige sora i Norge, at peri-

odiske Sammenkomster , hvori disse Landes Videnskabs-

msend kunde gjore hinandens Bekjendtskab, raeddele

hinanden deres Anskuelser, Tvivl og Erfariuger, inaat-

te korame til at finde Sted. — Fia de forskjelligste

Dele af Tyskland, hvor dog saamange splittede poli-

tiske og andre Interesser kuude laegge Hindriuger i-

veien, have allerede i flere Aar Laeger og Naturfor-

fikere, benyttende Fordelen af det failles Sprog, aarlig

sti ommet samraen til videnskabelige Forhandlinger (li-

geledes Landoeconomer, ligeledes Skoleinsend). I 1836

vare i Bristol 120Q Larger og Naturforskere samlede i

lignende 6iemed. Det bor ikke lades upaaagtet, at

blandt de Folger, man hidtil liar troet at spore af saa-

danne Sammenkomster, regnes foruden den livligere

Ideevexling etc. ogsaa en humanere Tone i litterahe

Bedommelser, samt en alunndeligere Velvillie og Re-

debonhed til at komrae hinanden imdde og nnderstotte

binanden, hvor det gjaelder videnskabelige UndersSgel-

ser. For at give Stodet til en saa gavnlig Indretning

hos os, have Undertegnede, der alle befatte sig n)ed

en eller an den af Naturvidenskabens Dele i hele dens

Udstraekning, forenet sig ora at holde et pra3liminairt

Mode i Gothenborg den 16 Juli 1839, for der at kom-

me overeens om aarlige Sammenkomster i anf6rte

Oiemed.

(Ang. under skr if terne se p. t.)

39
Bil. Lit. B. (Se pag. 11.)

Jeg glaedede mig, da jeg i Ki5benl)avn f5rst la?ste og
underskrev Forslaget til den nordiske Laege-Forsamling,
glaedede mig jo mere Tiden nsermede sig ill Model, i
Haab om at jeg ved min fast beslultede Naervaerclse
der kunde komme lil at indgaae personlige Forbindel-
ser, som vilde vaere mig ligesaa gavnlige som beliage-
lige, kunde komme til at fornye gamle Bekiendtskaber
og knylte et eller andet laengst sluttet Venskab endrm
fastere. Faroilie-Omstaendigheder holder mig i Aar
bundet til Hiemmet, og kan jeg end ikke mundtligen
deeliage i Forhandlingerne om Forsamlingens fremti-
dige Virken, voere det mig tilladt, foruden mine var-
mesle Onsker for Sagens Fremme, med faae Penne-
stiog at meddele min Meening, der ikke er et laenge
udruget Forslag, men kun Resultatet af en enkelt Ti-
mes flygtige Tanker, tlii foist kort for mine Collegers
Afreise faldt det mig ind at Ordet, endskiondt kun
skrevet og langveis fra, ikke mindre end det mundt-
lige og umiddelbar horte, kunde vente en skaansom
og venlig Modlagelse, naar det straebte at virke til sara-
me heilige MaaL

Flere af de ved denne Forsamling modeude Lae-
ger og Naturkyndige have, ligesom jeg, voeret tilsloode
ved lignende i Tydskland, og skiondt vi alle med
Taknemligbed og Glaede erindre vort bebagelige Op-
bold der, maae vi dog tilstaae, at Forhandlingerne
kunde have voeret af slorre Interresse og afgivet for
Vidcnskaben et nyiligere Resultat. Deitc girlder for-
nemlig om de almindelige Moder , bvor Foredrag bold-

40

tes som skulde vsere lige interessante for Lsegen og
den Naturkyndige. At disse Mdder indshrcenhedes til
tvende , et atibnende og et sluttende , istedetfor de hos
Tydskerne almindelige fire, er det forste jeg vouer
atforeslaa; derved van d tes ogsaa Tid til Forhandlin-
gerne i de enskilte Sectioner.

Dernaest troer jeg at i disse lange Afhandlinger
aid rig burde oplaBses, men ikkun kortere Meddelelser
af nye Opdagelser, elier af Forsog og Iagtagelser, der
tiente til at forkaste eller bekraefte Andres, Meddelel-
ser, hvorom strax de forsamlede Laerdes og erfarne
Laagers Meninger kunde hores, og Meget, langt sna-
rere og langt bedre, ved den mundtlige Discussion i-
mellera disse afgiores end nu skeer ved den skriftlige
eller prentede. At alt hvad der kunde tiene til Vi-
denskabens Tarv maatte tilstaedes Adgang, derom kun-
de vel ikke tvivles, men endnu bedre vilde Forsam-
lingens Hensigt opfyldes, naar der tillige forud bestem-
tes enkelte Gienstande, hvorpaa de trende Rigers Lae-
ger i deres Hiemstavn inden det paafolgende Mode ar-
beidede, bvorover de samlede Erfaringer; og disse
Arbeider, disse Erfaringer skulde da i Modet selv sam-
menlignes og veies og bvis de fandtes vserdige dertil
udgaae i Verden med et Slempel, der sikkrede dem
en fast Plads inden Videnskabens og Kunstens Graendser.

Dette mit andet Forslag fremlaegger jeg til vide-
re udarbeidelse; hvis jeg personlig bavde vaeret tilstae-
de i Moderne, og ikke blot som nu, kun i Tankerne
fulgt mine Colleger i deres Discussioner, vilde jeg i
den laegevidenskabelige Section have gaaet et skridt

41

videre, hvis mit Forslag havde vmulet Bifald, og pro-
poneret som Gienstande, vaerdige til en saadan foree-
n ct Undersogelse for den practiske Medicins Vedkom-
mende, tvende Sygdomme, der i alle tie Riger ere li-
ge giaengse, og hvis Afhsengighed af de climatiske For-
hold ikke er ringe — jeg mener Typhus og Phthisis,
Uden at tilbageholde, hvad gavnligt for Videnskaben
vi ellers kunde medbringe, vsere det os isasr magtpaa-
liggende til naeste Mode at samle vore Erfaringer ora
disse tvende Sygdomme og raeddele dem i deite. Til
et folgende Mode vselge vi andre Sygdomme, og efter
en Raekke af Aar vil vi komme til at besidde en skan-
dinavisk Sygdoms-Lsere, som paa anden Maade ikke
var blevet udfort, i det mindste ikke saa fuldkomment.

Muligt at jeg ved noiere Eftertanke ikke hnvde
medgivet mine danske Colleger denne Skrivelse, men
jeg har fulgt, som saa ofte, Oieblikkets Indskydelse og
venter hos miue svenske og norske Colleger en Over-
baerelse, som jeg selv ikke vilde nsegte andre, og i
Haab om denne tilbageholder jeg ikke Brevet, men
f5ier kun endnu et til, og det er mit Onske: om Held
og Velsignelse for det begyndte f^cerk,

Fred. Hosp. i Kiobenhavn
d. 13 Juli 1839.

O. Basc

R. af D., M. D. , Prof. , Khio-raau ,
Orerliege v. Fred. Hosp., &c. &c.

Til
Forsamlingen af Leper or Nuturforskore
i Gutbrl.org 1639.

43
Bit. Lit. C. (Sc pag. if.)

Etats-raad Oerstfd foreviste og forklarede et nyt
Rechlab til ForsSg over Haairorsvirkrringerne. Dm
hidlil brugte Fremgangsmaade finder kun Anvcndelse
i visse Tilfielde, og kan blandt andct ikke vise disse
Yiikningeri uigjennemsigtige Legemer. H:r O's Frem-
gangsmaade bestaaer vaesentligt deri, at han isfc del for et
langt Haarror bruger en gjennemboret Plade, som laeg-
ges over et R5r af saa stor Vidde, at det ikke kan ben-
regnes til Haarrorene. Hullet i Pladen kan betragtes
som et y deist kort Haarror. Da den Hoide, bvortil
et Haanor baever en Vsedske, bliver den samme, en-
ten R5ret for neden er vidt eller snaevert, saa lod det
sig let forudsee, at et vidt Ror, som oven var daek-
ket mod en gjennemboret Plade, maatte baeve en Vaed-
ske til samme Hoide, som et Haarror af samme Tver-
suit som Borningen. Redskabet bestaaer af tre sam-
qvembavende Glasror. Det ene, som tillige er det kor-
teste , bar oven en Jernring , der noie er afsleben , saa
at den gjennemborede Plade, som ogsaa er tilsleben,
kan passe derpaa. Dette R6r kan, til Forskjel fra de
andre, kaldes dtt cloelkecle. Det andet, som kan kal-
des Maalerdret, tjener til at see bvor boi den Va*d-
skes5ile er, mod bvilken Haarrorsvirkningcn bolder
Modvacgt. Det tredie, som kunde kaldes Stempelro-
ret , bar sin Bund dybereliggende end de to andre, og
kan modtage en Glasstang, som ved at baeves eller
saenkes forander Vaedskens Hoide i alle de tre sam-
qvembavende R5r. MaalerSret bar naturligvis en Maa-
leslok. Det diekkede Ror bar ogsaa sin, deels for at
bestemmc bvor boit Pladens 5verste Flade ligger, deels

44

for at kunne stille Redskabct derefter. Redskabet bi u-
ges paa folgende Maade : det korte R5r bedaekkes med
en gjennemboret Plade, som ved lidt Smorelse brin-
ges til at slutle taet. De samqvembavende Ror fyldes
indtil omtrent een Tomme fra PJaden raed den Vaed-
ske, hvormed Forsoget skal anstilles. Ved at nedtryk-
ke Glasstangen i Stempelroret, bringer man Vaedsken
forst til at stige op i Pladens Aabning. Nedtrykker
man den videre, vil Vaedsken baeve sig over Aabnin-
gen; men dog tilbageboldes aF det faste Legemes Til-
traekning, saa at Vasdsken i Maaleroret kan korame til
at staae meget over den fremtraengende Vaedske, for-
end denne lober over. Man har da Hoiden af den
Vaedskesoile, mod hvilken Haarrorsvirkningens tilba—
geboldende Kraft staaer i Ligevaegt. Ved at haave Glas-
stangen, bringer man Vaedsken i de samqvembavende
Ror til atsynke; og kan nu bestemme, hvor dybt Vaed-
sken i MaalerSret maa staa under Aabningen i Pladen,
naar Haarr6rsvirkningen skal over vi tides.

Det sees let, at man paa denne Maade kan lige
letudfore ForsSg over Haarrorsvirkningen mellem Me-
taller og Qviksolv, som over den mellem Glas og Vand.

H:r O-D har fundet at Vand baeves til lige H6ide ved
forqvikkede (amalgamerede) Kobberplader og Glaspla-
der af lige Borning. Vandet maa altsaa befugte det
forqvikkede Kobber fuldkomment, ligesom deite skeer
med Glasset; saa at del i begge Tilfaelde er den ved
det faste Legeme haengende Vaedske .som baerer det 6v-
rige. Da Qviksolvet ogsaa synes at overtraekke det
forqvikkede Kobber med en Qviksolvhinde, som da i

45

Aabningeu danner et R6V, som baerer det 6vrige, saa
erholder man her en Sammenligning raellem Vandets
og Qviksolvets Sammenhaengskraft. Efter de, endnu
noget ufuldkomne, Forsog, som hidindtil ere blevne ud-
forte herover, er den Qviksolvsdile som Haarrorskraf-
ten baerer kun f af den VandsSile, bvorimod den hol-
der Ligevaegt. Men da Qviksolvets Vaegtfylde omtrent
er 13,6 gange Vandets, saa bliver dog den Vaegt, den
ved sin Vedhaengning mod sig her kan baere, over 9
gange storre end Vandets,

H:r 6-D erklaerede, at ban forst for kort Tid siden
Iiavde begyndt disse Forsog, og at Redskabet endnu traeng-
te til mange Forbedringer, for at faae den Fuldkom-
menhed, hvortil det er egnet. Blaudt andet bor Rin-
ger., hvorpaa den gjennemborede Plade hviler, vaere af
Kobber, istedet for at den nu er af Jern, paa det at
man kan bruge Qviksolv til at faae Pladerne til at
slutte taet, hvorved man vil undgaa SmSrelsen , som let
betager Forsogene med Vand deres Reenhed.

47

Bil Lit. D. (Se pag. 11.)

Udtog af Prof. Forchhammers Foredrag i det almin-
delige Mode Torsdagen den 18 Juli over Niveau-
forandringer , der i den nuvcerende Jordperiode
have Jundet Sted ved de danshe Kyster *J.

Efterat Forfalteren havde gjort opma?rksom paa at de
Forhold, som man i naesten et Aarhundrede bar iaglla-
gct i Sverrig, liar givet delte Land et classisk Navn i
den for Geognosien saa vigtige Laere over Landenes
langsomme Hasvning, gik ban over til at vise et lig-
nende Forliold, omendskjondt mangfoldigen modifice-
ret, ogsaa finde Sted i Danmark. Forholdene blive
her meget sammensatte og forvirrende, fordi man ved
Siden af de tydeligste Hsevniuger, ogsaa finder Tegn
paa en ligesaa bestemt Saenkning, dog saaledes at me-
dens Haevningerne traede tydeligst fi era i de Dele af
Landet , som ligge naermest ved de norske og svenske
scldre Bjerge, og synes at folge en Linie, der gaaer
fra Nordvest til Sydosl , findes Saenkningei ne ved Vest-
kysten af den cimbi iske Halvoe, og folge en noi dsyd-
lig Reining.

Oen Bornbolm viser overoi denth'g tydelige Tegn
paa Ha3vninger isaer paa dens osliige Granit-Kysl. Rnl-

*) Da Forfalteren Tiini<lilell»art efter Forsamlingen i Gothenburg liar
foretnget en Reise i>aa den cimltri.ske Halvoe, hvnrved Iians tid-
ligere Iagtligelser ere paa enkelte Localileter lietydtdigen titlvi-
deile, saa or der i ileum- Hm-tning ogs.ui taget Hensyn til disse
lenerts Iagtta^elser.

48

lede Strandstene (den saakaldte Havstok, Englaender-
nes beach) fuu\es overalt, indtil en Hoide af omtrent
40 Fod over Ostersoens nuvaerende Vandspeil, som
altsaa betegner Slorrelsen af de Haevninger, der have
fundet Sted siden den sidste store Catastrophe iudlraf.
At deime bestod i en stor, men ikke destoraindre lo-
cal Oversvotnmelse, der gik ud fra dan nordostlige Deel
af Ostersoen, har Forfatteren sogt at vise paa andre
Steder. Havstokken er ikke eensformig og man skjel-
ner 4 forskjellige Perioder i sammes Dannelse. Den
hoieste Deel deraf, som ikke har nogen stor Bredeud-
straekuiug, helder under en Vinkel af 15° imod Ost
og har en Hoide af omtrent 10 Fod. Derpaa koraraer
en fuldkommen horizontal Flade omtrent 160 Fod bred,
siden en Flade, der helder under en Vinkel af 9 — 10°
og er omtrent 100 Fod bred, og tilsidst den Havstok,
der dannes endnu, og som helder under en Vinkel
af 12-13°.

Forfatteren udtyder disse Iagttagelser saaledes at
han antager den overste Havstokvold at vaere pludse-*
ligen uuddragen fra Soens fremlidige Iudvirkning, alt-
saa ved et Jordskjaelv, loftet 10 Fod op. Den hori-
zontale Havstokflade hentyder paa at ingen Niveaufor-
andringer have fundet Sted under dens Dannelse, den
heldende Havstokflade maa man taenke sig dannet ved
to Kraefter, hvis ene var en regelmaessig Haevning,
altsaa en Bevaegelse lodret opad, den anden en regel-
maessig Tilsaetning af Havstokstene fra Ha vet, der alt-
saa vilde danne en horizontal Flade. Resultaten af
disse to samtidig virkende Kraefter maatte vaere en
Skraaplan.

49

Den fjerde Periode, den nu sig dannende Havi-
slok, gaaer umiddelbar over i den heldende Havstok-
flade og beviser at de Forbold, hvorunder hiin skraa
Flade blev dannet , vedblive endnu i dette 6ieblik$
Grave, som findes paa Havstokskraenten og sora Old-
grandskerne ansee for de forste Christnes Begravelses-
steder, der dengang laa i Havstokken selv, give et fast
Punkt, hvorlil man kan knytte eu Tidsregning og for-
binde disse geognostiske Forandringer rned Menneske-
sla)gtens Histbrie.

Under den Forndsaetning, al Ha vet i lige Tids-
i urn liar til fo let lige meget til Havstokkens horizon (ale
Udvidelse, blive Forholdene folgende: I 1600 Aar bar
Oens regehnsessige Haevning vedvaret og den udgjor
omtrent 1 Fod i Aarhundredet. I 2500 Aar bar 6en
aldeles ikke forandret sit Niveauforhold, og det er
omtrent 4000 Aar siden ec meget voldsomt Jordskjaelv
loftede Oen pludselig 10 Fod op. Det ligger i Sagens
Natur at disse Beregninger ikkun give et tilnaermende
Resultat; tin tildeels findes paa forskjellige Steder af
Ostkysten nogen Forskjellighed i Dimensionerne af de
forskjellige Havstokke, tildeels ere de Forudsaelninger,
hvorpaa Beregningen er bygget, ikke fuldkommen be-
viiste, endskjSndt de ere i hoi Grad sandsynlige. At
Oens Ostkyst endnu vedbliver at halves, fremgaaer af
Fiskernes overeensstemmende Udsagn if61ge hvilke
blinde Skjaer, hvorovcr Baadene f6r kuude flyde, nu
ere komne saa h6it oppe, at Baadene ikke lanigere
kunne passere dem. Saasnart man forlader Oslkyslens
Granit-Gneus Terrain og Kysten dannes af Over-gang-

D

50

formationens og KuldanneUens Jnindie fasje Steenar-
ier, ophSrer denne Regelmaessighed i Haevnjngsphaeno-
raenerne, en Fqrskjel, der uden Tvivl er foraarsaget
ved den Sainmenlrykning, som disse Formationers bl6-
dere Masser have lidt under Haevningen. Hidtil har
man paa hele Oen Bprnholm ikke iagltaget et eneste
Phaenomen, der kunde hentyde paa en Saenkning af
Landet.

Paa den sjaollandske Kyst vfser Stevns Kli nt de
tydeligste Spor af ligneude Haevniuger. Paa begge Si-
der af denne fremspringende Kridtmasse forekomme
bolgeformige Havstokke, som her endnu betegnes med
det gamle scandinaviske Ord "Jedder;" disse Hayslok-
ke blive bredere og hoiere over Havets Niveau, jo me-
re man naermer sig til den faste Kridtklint og aftage
navnligen imod Nord, saaledes at de i Naerheden af
Byen Kjoge ikkuu haeye sig faa Fod over Havet.
"Vi see altsaa ogsaa her at Haevningeme knytte sig
til faste Klippepunkter , og at, endskjondt Kridt-
formationens enkelte Lag ere blpde, Sand- og Leejla-
gene. af vor Rullesteensfoj mation endnu ere langt nnn-
dre skikkede til at fprplante $en Bey;a3ge|se, som, de
modtage nede fra. Paa en af de iuderste Haystoks-
revler findes i temmelig stov Afstand fra hinauden,
store Gravh6ie, hvorom Forfalteren formoder, at de
ere opkastede i den Tid da denne Revle dannede den
ydersle Havstok ; thi de findes alle paa den sam-
me Revle, og de forskjellige Revler, som nu fin-
des, ligne liinanden saameget, at de udfordre et ovet
Oie og Opmaerksoralied for at forfolge dem oyer stor-
re Straekninger. Da Gravene nu findes ikkun paa den

54

ene Revle, er det i h6ieste Grad sandsynligt, at den
dengang var langt mere udmaerket eud mi, d. v* a.
al den dengang var den yderste eller naestyderste Hav-
stok. Den B51geform, som disse Havstokke vise, hen*
tyder paa en Harming, dev ikke har veeret saa eens-
formig, som den bornholmske, men mere afbrudk

De sl5rste og meest udstrakte Ha?vninger Danmaik
liar at freim ise fra den uuvtereude Jordperiode, fore-
komme alligevel i det nordlige Jylland, og det er i
hoi Grad paafaldende, hvilke.11 slor Lighed Phsenome-
nerne antage her og i Hal land. Veien gjennem det
nordlige Halland til Gothenburg forer igjcnnem hsevede
Skjaergaarde, hvor en horizontal Flade ligger imellem
en Mamgde enkelte Granit-Gnens 6er, ligesaa bare og
blottede for Vegetationen, som Skjaerene ere for nasr-
vaerende Tid, og som fdie et afgjorende Beviis, hvor
ringe Forvith ingen af den scandinaviske Granit-Gneus
er. En Blaamergel med Muslingeskaller, henhorende
til dtt nnvajrende Kattegals Fauna, danner for en Deel
disse Sletter, og det scandinaviske Naturforsker-Sei-
skab iagtlog paa sin Reise til Trolhatta, at denne Blaa-
inergel med sine Forsteninger ^ havde traengt ind i G6-
thaelvens miva»rende L6b, indtil Foden af den Ur-
bjergkjanle, dcr danner Trolhattans Vandfald. I^ig-
nende Skja»-6er, forbuudtie ved lignende Blaamergel-
sleltcr , dan lie drt hele nordlige Jylland, omlrent fra
Hobroe ved Ostkysten og Lctnviig i Nierhedeii af Vest-
kyslen indtil Skagen. Men Skja?rene er her ikke kor-
net-clny.-5italliini.slve, saakaldte Urbjerge,og deres Form
*aavelsom mange a ml re Forhuld, ere afliamgige af den-

D 2

52

ne forandrede indvortes Natur. Fra den anfSrte syd-
lige Grsendse, indtil en Linie, der fra Tranum Strand-
gaard lober omtrent til Liimfjordens ostlige Mnnding,
ere Skja?vene Kalkstene, henhorende til Kridtformatio-
nen. Nordlig for denne Linie forekomme disse Skjser
endnti meget byppig. De ere ikke laengere Kridt, men
afvexlende Lag af Sand og Blaamergel, der ved vold-
somme plutoniske Heevningei'j ere reiste til en Hoide
af omtrent 200 Fod. Man seer dette Forlioid over-
maade tydeligt ved den, alle Sofarende, der naerme
sig disse farlige Kyster, meget vel bekjendte Rubjergs-
knude, imellem Lonstrup og Lokken, paa hvis Hoi-
de Vennebjergkirke , der tjener som Somaerke, lig-
ger. Her afvexle paa en Straekning af £ Miil maegti-
ge Blaaleerslag, som indeholde Hiatella arctica, med
ligesaa maeglige Sandlag, der i raadden Tang (Zostera
marina) indeholde Rav. Disse Lag ere horizontale,
eller svag bolgeformige i Naerheden af Lonstrup, stige
derpaa med bestaiidig tiltagende Vinkel, indtil de ved
Stortaarn naae 75°, hvorfra de igjen aftage og tilsidst
Sonden for Lyngbye alter blive horizontale. De en-
kelte IagUagelser vise at de ere kaabeformigen leirede
omkring et Sled, der ligger inde i Landet noget fra
Kysten, sandsynligviis omkring den Hoide, hvorpaa
Vennebjergkirke ligger, og medens de paa den ene Si-
de afgive et Beviis paa den Voldsomhed hvormed Haev-
ninger have fundet Sted i den nuvaerende Jordperiode,
hentyde de paa den lange Tid denne Periode allerede
har varetj thi antage vi Lagenes Middelhaeldning til
45°, da vilde deres Udstraekning, der er £ Miil, give
en Maegtighed af denne, i den nuvaerende Jordperiode
afsalte Dannelse til over 8000 Fod.

53

Ikkun paa clette Sled bar Havet saaledes aabnet
disse Oers Indre, at man kan see deres Struclur og
slutte sig til deres Dannelsesmaade. Men gandske lig-
nende Hoider forekomme fordeelte over hele Vensys-
sel, saasom ved Borglumkloster , Tidse-Kirke, ?lj6r-
ring &c. &c. og vi ere berettigede lil at antage, at de
have samme indvortes Forhold og ere dannecle paa
samine Maade, som bine.

Der er Grund til at formode at de af Blaaleer
dannecle Sletter irnellem Oerne for en stor Deel liave
endnu va?ret Sonde i den 7'id da Landet allerede hav-
de en golhisk scandinavisk Befolkning; tbi ikke blot
kaldes bine Ophoininger af Indvaanerne "Holme,"
men ogsaa ligge mange gamle Borge saaledes ved dis-
se Sletter, at man maa formode de have bavt umid-
delbar Adgang til S5en, og ved Eskja?r i Vensvssel
liar man fundet et Skibsanker i en af disse Lavslrtter
og ikke langt derfra en gammel Baacl. Den Ophoiel-
.se, som Landet har lidt siden biin Tid , kan allisev/l
ikke antages at slige til 00 Fod ; tin irnellem Drastrup
og Freilev findes en gammel Gravboi paa Randen af
Liimfjordena Kjaer, sikkei t ikke 15 Fod over Fjordens
iiuvaereude Vandspeil; det samme er Tilfaelde ved O-
slerild i Thy, bvor 3 Gravb5ie neppe ligge li6iere end
15 Fod over Havets nuvserende Niveau, saaledes alt-
saa at vi vel kunne antage, at den hele Stigning, den-
ne Deel af Jylland liar lidt i det sidsle Aartusinde
omtrent bel5ber sis, til 1 Fod i Aarlnmdredet. Gamle
Ilavstokke kunne forf6Igr\s omtrent i samme Hoide ved
Nissumfjorden. Naar man kommer leengere imod Sy<3
i det Slrsvigske, have Havslokkrne en langt raindit

u

H5Me, og cb gansmet Doig paa Rom5& j Vesterbavet,
som a£ Qldgrandskerne antages at vaere aeldre end det
JCtede Aa-r bund rede, itggersaa naer ved Havets Niveau,
at man ckr aldeles ikke kan antage nogen Haevning i
det sidsfe Aai tushade. Forgjaeves liar Foi fatteren ved
Kit lei -fjord en. s&gt efter Havstokke, hvls boiere Belig-
genbed kuude antyde en tidligeire boiere Stand af O-
sters5en. Det samme uforandrede Niveau af den syd-
lige Deel af den cimbriske Halvoe, be vises ved mange
IVlarskegnes Beliggenbed, der neppe basve sig over Flod-
b6iden, som f. Ex. Porrenkoog i Naerbeden af Hu-
sum i det Slesvigske, og Levuingerne af den i det 17
Aariiundrede forstyrrede Oe Nordsirand.

Irafdlertid bave ogsaa disse Egne i endnu aeldre
Tider af den nuvaerende Jordpei iocle vaeret baevede,
og en af de interesanteste Kjendsgjei ninger med Hen-
syn deilil, findes i Naerbeden afBycn Bornbovd i Hol-
steen, bvor en Ostersbanke med Cardinm edule og
Mvlilus edulis findes i en Hoide, der sikkeit oversti-
ger Vandels nuvaerende Niveau med over iOO Fod. Men
disse Muslingskaller skylde deres Haevning uden Tvivl
til Gipsens Frembryden ved Segeberg, bvorom det er
beviist at den er dannet efter at. Rullesteensfoi matio-
nen var afsat, saaledes at den store Haevning ogsaa ber
slutter sig til fastere Sieenraassers Fremtiaeden paa O-
verfladen.

Det er allerede bemaerket, at der fbrek-omTne Spor af
Saankninger ber i Landet. De-noi*Higste tydelige Spor
af en saadan Saenkning, fnides v^d- Nissimrfj pi dens- Bred-

55

der i Jylland. Her forrkommer eu T6rremose, der
ligger dybere end Fjordens VandspeH, ag hvis Bund
er bedsekket af FyrrerS dder, der aafoenbart staae end-
tiu paaf deies Voxested. Iniellem Romoe og Fastlan-
del findes en sirbmarin Slcov, hvis Fyrrer6dder forgre-
ne sfg endnu i Havels Sandbund, der ligger omirent
10 Fod under Vamlets nuvaerende Flodhoide, og paa
andre Sle'der omkrmg sarameUe forekommer Egerod-
der under ligriende Forhold, men rnindre li6it bedaek-
kede af S6en. Ved Oen Sylts Vestkyst ligger en Tor-
vemose med store Birkerodder og Birkestammer langt
irffe i Havef , og T5rven som kaldes af Indvaanerne
T^tt,*' bliver opfisket og benytUt. Den Hgner Mar-
t<5rven, hvor denne er sammensat af Sivblade. Det
samme T6rvelag findes udenfor Marsken i Naerheden
af Husum, og det er bekjendt at denne Mosetorv, i\vv
her forer Navnel "Terrig," findes under Marsken i
Porreukoog; ja endnu langt sydligere, og fndtil de hol-
landske Kysler vil man have iagttaget den samme Ter-
rig, som der forer Navnel "Darg." Omendskjondt
man nu vel kunde forklare sfg disse Torvemosers Be-
liggenhed ved en Sammenpresning formedelst det o-
verskyllede Sand og Leer, saa tillade de i Havets Sand-
bund rodfat'stede Levninger af Fyri'e- og Egeskove ik-
ke at antage en anden Forklaring af disse Forhold, end
en plutonisk Sacnkning. SpoYgsmaalet bliver da altsaa
om denne Saenkning har fundet Sted f5rend Haevniu-
gerne indfraf, eller om de maaskee existere ved Siden
af hinanden, men i forskjellige Dele af Landet. Man-
ge Erfminger godtgj5re at der for naervaerende Tid ik-
ke finder nogen SaPnkuing Sted ved' Vr.sTkysten afHer-
tugdoiiimer Slesvig-; thi ellers llVaatte de store Sfi a?k-

56

ui tiger af fruglbar Marskjord , dcr findes ved Vester-
havets Kyster, ere ubeskyttede ved Diger, og nep-
pe 1 Fod oph6iede over Havets Flodh6ide, nu over-
skylles leltere og hyppigere end for, hvilket ikke er
Tilfaeldet. Denne Saenkning er altsaa oph5rl, og da
det er Fyrrerodder, der findes under Havets Niveau
ved Romoe, saa folger deraf, at Saenkningen maa ha-
ve fundet Sted i en Tid , da endeel af Landet var be-
daekket af Fyrreskov; lilt hvis ikke Rodderne i deres
friske Tilstand vare blevne bedaekkede af Ha vet, vil-
de de ikke kunne have holdt sig. Den Tid, da Lan-
det tildeels var bedaekket af Fyrreskov, er aeldre end
vore historiske Efterretninger; thi ingen af disse ora-
tale Naaletraeeme. Paa den anden Side vise de hoie-
sle Punkter i Landet, saasom Rubjergknude i Vensys-
sel9 Bakkerne omkring Aalborg og Egnen omkring
Bornhovd i Holsteen, Skaller af Sodyr, der endnu le-
ve i vort Hav, og det bliver derfor i hoieste Grad
sandsynligt, at den Orden hvori disse Pliaenomener
fulgtc paa hinanden, er denne: Forst den almindeli-
ge Haevning af Landet, siden en Saenkning, der isaer
bar truffen Vestkysten af Halvoen og derpaa den re-
gelmae.ssige, langsomme Haevning, som endnu synes at
fortsaette sig i den nordlige Deel af Landet. Sandsyn-
ligt er det at denne Saenkning af Jy Hands Veslk3rst,
falder meget langt tilbage i Tiden , isaer da det lader
sig bevise, at den maa vaere indtrofFen f6rend en me-
get stor Oversvommelse af Vesterbavet traf Landet,
en Oversvommelse, der falder i den Tid, da Landet
var beboet, fordi den liar trufFet, og tildeels forstyrret
en Msengde Gravhoie; men mange Gravh6ie, selv saa-
danne der iudehplde en Steensaetning, ere yngere end

57

define Oversvo'mnielse. Vi tage allsaa formodentligett

ikke raeget Feil, naar vi antage, at hiin store Saenk-
»ing fandt Steel forend Begyndelsen af vor Tidsreg-
ning, og det var muligen den samrae Saenkring, der
adskildte England fra Frankrig og dannede Canalen.

59
Bit. Lit. E. (Se pag. ft.)

Pi of. Schouw gav en kort Ud.sigt over nogie af de
Resultater livoi til han er kommet i et Skiift over I-
taliens Klima, sorn mi er udkommet *).

Italien frembyder raeil Hensyn til Varuieforbol-
dene to vsesenllig forskjaellige Klimater foruclen de For-
skjaelligheder sora Hoiden over Havet frembringer; —
nemlig Po-Klimatet der finder Sted i den store Slette
indesluttet niellem Alperne og Apeninernes noidlige
Deel, — og Middelhavs-Klimatet dev hersker Syden
for den nysuaevute Deel af Apeninerne. Denne For-
skiael viser sig isaer i Henseende til Varmens Forde-
ling i Aaret. Medens Sommeren i Po-Sletleu er lige-
saa varin soin i det sydlige Jlalien er Vinleren deri-
mod forholdsviis kold, thi Middelvarmen af de tre
Yinfermaaneder er i Milano lavere end i Paris og i
Turin ikke meget over Hamborgs. Der gives Exem-
pler paa Vintere i Milano soin ere koldere end Kio-
benbavns Middelvintere. Medens der for Sotnraervar-
nien na?slen ikke tiltager fra Italiens noidlige til dets syd-
lige Graendse, saa tiltager Vintervarmen meget sfaerkt.

I dct noidlige Europa aftager den aarlfge Middel-
varme mod Osten, saa at de isotbernie Linier stedse
fra Vest til Ost frembyde SMUatoriaTe Boininger. I det
sydlige Euiopa synes de varmeste Dele at ligge inel-
lem Spanieil og Italien, thi paa lige Brede er Ttalieu
varmere end Poihigal og Giaekenland; de isotherme

•) Tableau du climat ct de In regc/afion de T'Hafie. Vol. 1. Copon-

■

liapiie l*at». gr. 9:o. Avcc nn ;U?«> «le. 5r carttw

60

Linier b5ie sig altsaa berfra mod ^Equator saavel mod
Ost som Vest. Detle viser sig i endnu lioiere Grad
i Nordafrica, hvis Midte er betydelig varmere end
Vestkysten.

Ved at sammenligne de enkelte Maaneders Mid-
delvarme i Europa og Nordafrika erfares at Sommer-
varmen traekker sig desto laengere ud paa Aaret jo
sydligere et Sted ligger; saaledes er September Maa-
ned i det sydlige Italien og Nordafrika varmere end
Juni medens den i det nordlige Europa er endeel kol-
dere. En lignende Forskiael viser der sig mellem Kyst-
landene og Fastlandenes Indre, i hiiiie er Eftersomme-
ren forboldsviis varmere.

Biergenes Indflydelse paa Regnmaengdcn viser s\g
meget paafaldende i Italien. Ved Alpernes Sydlige
Fod er Regnmaengden meget betydelig, efler et Mid-
deltal af mange Steder 54 Pariser Tommer; men Syd
efter aflager den saa meget at den nasi* ved Nordape-
ninerne i Po-Slelten neppe er balv saa slor; den bli-
ver derimod igien meget betydelig paa Sydsiden af de
nordlige Apeniner, men aflager derefter mod Italiens
sydligste Dele*

Ogsaa i Henseende til Regnfordelingen fiembyder
der sig en vaesentlig Forskiael mellem Po-Klimatet og
det mediterraneiske Klima. I Posletten er der ikke
meget stor Forskiael mellem Aarslidernes Regnmaeng-
de, dog er Efteraaret den regnfuld est e Aarstid, men
Syd for Nordapeninerne bliver Sommerregnen meget
sparsom og den aftagcr Syd efler bestaudig, saa at den

CI

tilsidst i Sicilien ikkun udgioV 3-6 procent af den aar-
lige Regnmsengde. Derhos skydes Regnen Syd efter
stedse mere ud paa Vinteren.

Mellem /Equator og 60° N. Bredekan man for A-
frika og Europa i Henseende til Regnforholdene anta-
ge folgende Baeller:

1. Bceltet for den tropishe Regn ; fra 0-15° N. Br.
En stor Regnmaengde indskraenket til denTid af Aa-
ret da Soleu staaer over den nordlige Halvkugle.

% Det regnlose Bcelte $ fra 15-30° N. Br. Orkenbael-
tet. hvori det enten slet ikke regner eller hvor
Regnforholdene ere meget sieldne og tilfoeldige.

3. Bceltet for Finterregnen; fra 30-45° N.Br. Nord-

afrika og Sydeuropa (med Undtagelse af Po-Slet-
ten). Regnen er i de sydlige Dele naesten aldeles
indskrsenket til Vinterhalvaaret, i de nordligere
Dele er Sommerregnen ringe.

4. Bceltet J or den vedvarende Regn; fra 45-60° N.

Br. Regnen (Sneen indbefattet) er hyppig til al-
le Aarstider. Paa 6erne og Vestkysterne liar Ef-
teraaret den storste Regnmaengde, i det Indre af
Fastlandet derimod Sommeren. Biergenes Naerhed
virkcr ogsaa her til at foroge Regnmsengden be-
tydeligt.

63

Bil. Lit. F. (Se pag. 12.)

Prof, Eschrichts Foredrag over Indvoldsormenes
Oprindelse.

Sp<5rgsmaalet "hvorfra Indvoldsormene have deres
Oprindelse" bar, alt eftersom man enten antog eller
ikke antog en Selvdannelse (generatio cequivoca), snarl
vaeret besvaret saaledes, at de dannes ved dein selv i
L.egemets Indre, snart saaledes, at de komrne ndven-
digfra med F6den eller med deu indaandede Luft, Da
La?ren om Indvoldsormene i Slutningen af forrige og
Begyndelsen af dette Aarhundrede ved Qoeze , Zeder,
Rudolphi , Br eraser havde naaet el vaerdigt Triu i Na-
turvidenskabernes Raekke, viste det s\g, at Ind voids-
ormene ere egne Dyr, fuldkornmen forskjellige fra al-
le fritlevende Orme; at de ikke alene forekomme i
Tarmkanalen , men ogsaa i Cellevaevet, Musklerue,
Hjernen, Leveren , "Nyreme, Blodet, — kort sagt, i
maaskee alle Legenuts Delej fremdeles at de Indvolds-
orme, der leve i et Dyr, i Reglen ere forskjellige ft a
dem, der leve i et andet, og at i Reglen selv i et og
samme Dyr ganske forskjellige Indvoldsorme leve i de
forskjellige Organer. Herved blev det tillige aaben-
bail, at f. Ex. en Spolorm eller en Bamdelorm, der
f6rst viser sig i et Menneskes Tarm, bvis den ikke er
dannet af sig selv, da nodvendigviis maa vaere Afkom
af en anden Spolorm eller Bamdelorm i tt andet Men-
neskes Tarmc. Til en saadan Antagelse kunde ingen
Ilelinintliolog bequemme sig, saa meget mindre, som
den ved at anvencies paa de i Hjernen eller i Blodet
levende Indvoldsorme mantle forekomme aldeles mi-
mclig. Alle IIcl tuintliolugrr vare del for erkla?rede

64

Forsvarere af Selvdannelsen ? og de Larger, der endna
troede paa ludvoldsormenes Indbringelse udvendigfra
gjorde det for en stor deel maaskee af Ukyndighed i
Helniinthologiens sikkreste Saetninger.

Ved Ehrenbergs ber5mte Opdagelser om Infusions-
dyrene *830 fik liele Laeren om en Selvdannelse et
voldsomt Sl5d og en stor Deel af dens Tilhaengere
troede den idetmindste ikke laengere anvendelig paa
Infusionsdyrene, saa at Indvoldsormene nu naesten slo-
de alene tilbage sora de Dyr, hos livem Selvdanuelsen
maatte antages at finde Sted. Sporge vi hvilke Opda-
gelser om Infusionsdyrene det da egenlig var, der fik
saa Mange til at forlade Antagelsen af en Selvdannel-
se nied Hen.syn til dem, saa maa Svaret vaere:detvar
l) at Infusionsdyrene danne bestemte Arter, der allid
komrae igjen under samrae Former, 2) at deres Byg-
ning er meget sammensat og 3) at de have en stor
Frugtbarhed.

Besynderligt maa det da kaldes, at alle disse Er-
fa ringer, der an fores imod Antagelsen a£ Infusiousdy-
renes Selvdaunelse, allerede hcnge have vaeret gjorte
med Hensyn til Indvoldsormene. At ogsaa disse bo-
re til bestemte Arter, der altid komme igjen under
samme Former, er en af Helniinthologiens Grundsaet-
ninger. Deres sammensatte Bygning liar allerede laen-
ge vaeret efterviist idetmindste for nogle Ordeuer, isaer
Trematodernes og Nematoideern.es ; og hvad det tredje
Punct angaaer, nemlig Frugtbarhed en , saa kan vel nep-
pe noget Infusionsdyr, eller noget Dyr overhovedet,
deri maale sig med Indvoldsormene overhovedet.

65

Dette sidstc Pmict syne* i**er at rteve afVigtlghed
til Afgjorelse af den Opgave, om Indvoldsorraene op-
staae ved dcm selv filer kun som Afkom af ligearte-
de Indvoldsorme. I forste Tiifa?lde vilde en saadan
Fruglbarlied aabenbart v<cre overflodig, i sid.ste ma at*
te den dei iinod vac re hoist nodvendig, for at opveie
de utallige Tab, et saa farligt Forsdg vilde medfore,
som det at over fore Afkommet fra et Individ lil et
andet. Jeg liar desaarsag anslillet en Rackke UikIhso-
gelser over de-He Pnnct, der ville blive Gjenstand for
flere saerskilte Afliandlinger ; her vil jeg knn fillade
mig at udhaeve de Resultaler deraf, der bedst knnne
oplyse Sporgsmaalet.

Hos Spolormen foestane de qviudelige Forplantel-
sesn dskaber, som bekjendt, af et R6r, der ivet ved
Udmundingen deler sig gaifelformigt i to meget lange
dene, clrr licit t^tev lidt blive overordenlig tynde. I
bele Forlobet bestaaer Roret af flere Hinder, navnlig
en udvendig si vevk fibios og en indvendig muc5s, mel-
lem livilke ligge lo Lag Mnskelfibre, livoraf d< t ene 16-
ber paa Langs, d< I andet paa Tvers. R6nt er dog
kun en Skede for den egenlige /Eggestok. Denne er
et langt smalt Legeme i Ron-Is Axe, der ved y^Egge-
nes Vajxt ndspiles til alle Sider, ligesom det samme al-
mindeligviis skeer bos alle ^Egloeggerne. De yEggene
indeslnttende Udspilinger, Calyces, ligge nbyre taet paa
hveiandre, og antage Kileformen som den, der tilla-
der det storst mulige Antal at sidde omkring den streng-
formige ^Eggestok. Deres Antal er saa nmaadelig stort,
at det neppe vil kunne beregnes iil\*i\ paa noglc Mil-

t

66

Jjoners Forskjel; men en 50 Millioner synes at kom-
me ud, naar man i'egner efter Rorets Laengde og Bre-
de i Forhold til ^Eggenes Stonelse. I den nederste
bredere Deel af liver af Rorets Grene, der kan kaldes
Livmoderen , ligge ^Eggene lose raellera utallige lange
Tr^vler paa Sliimhinden. De have her en oval Form,
ere for&ynede med en haard Skal og uderi om denne
endnn med et Lag gjennemsigtige Korn.

Maaskee vil Nogen, der an lager at Spolormene
dannes af sig selv og at alle disse JEg altsaa vilde
vseretil ingen Nytte, betvivle at disse kileformede og
ovale Legemer virkelig ere yEg 5 men denne Tvivl
maa i livert Tilf?elde falde bort, naar man hos naer-
staaende AW ter f. Ex. hos Marsvinets Lufd 61 sorm (Stron-
gyhis inflexus) indeni hvert af disse ./Eg enduu i Mo-
dels Liv. iinder en levende Unge. Del er altsaa vist, at
hver enkelt qvindelig Spoloi rn frembringer in den en
yls Tid mange Milliuner Unger. Det er fremdeles
vist-, at kun yderst faa af disse kunne va?re bestemte
til at udvikles -i samme Legume, tlii knap findes 110-
gensi?ide 20-30 Spolorme end sige 20-30 MiiJioner i
eet Individ. Anlage :vi allsaa endog, at skjondt den
ene af disse 20 er dannet af sig selv, dog de andre
19 ikke ere.dannede paa samme Alaade, men som Af-
kom af den forste — -hvilket unyegteligen er meget u-
sandsynligt — saa staaer dog denne overvaettes Frugt-
barhed som en ellers i Nat men upaaviselig Hensigts-
loshed, saalacnge vi holde.fast paa Selvdannelsen.

. Dette gjelder. endnn langt mere. for. Bae.ndelorme-r
ne. Af disse forekommer sjelden meer end eet eneste

67

Individ i et Menneskes Tarraej over Ire ellerffire In-
divider liar man maaskee aldrig nogensinde fundet. For
disse Beendeloi me er altsaa, under Forudsa3ltelse af de-
res Selvdannelse, al Forplautelse reen oveiflodig. Al-
ligevcl er deres Frngtbarhed maaskee lige saa star som
Spolormens. I hvert af deres Tusinder af Led fiudes
Tusinder af ^Eg og en Myengde Organer til diss<s Dan-
nelse; i hvert desuden en Penis og en Ra2kkeOrganer
lil Semens Afsondiing, Opbevaring og Udfthelse. Dog
del vil ikke vaere muligl at lydeliggjore i hviiken Grad
denne Overva?gt af Forplautelsesredskabei ne finder Stcd,
uden exempelviis at give en mere detai He-ret Be.sk ri-
velse deraf hos en enkelt A) I. Den lios Russerne, Po-
lakkerne og Sehweilzerne almiudeiige brede Bimdel-
orm , Bothriocephalic latus , liar i hvert Led en UMtoki
gebeholder , formet som et sammenruilet Ror, og en
undeitiden fremhaengende Tre.vl, Penis. Af Kordoiel-
sesredskaber havde hidtil slet ingen vaeret kjendte. Jeg
blev opmseiksom paa nogle gule PleTter, der faudtes
paa nogle af de bageste Led, og fattede Haab orn, her
at finde en Slags Waver fyidte med Fode. Ved uoje-
re Undersogel.se viste (let sig imidlertid, at dis.se gule
Pletter vare Kjertler, hvorafaltid findes oinlrcnt 1600
paa hvert Led ta?t under Huden, men ,-om pan di.sse
Led vare usaedvanlig stserk fyidte. Dermesl viste det
sig at ilisse Kjertler udgyde ileitis Vaidske i en Yiaeng-
de Grenc, der lidt efter licit samie sig i to Movedgau-
ge, som udmunde i -Eggebeholderen. Disse Kjntler
maatte mi formodes at vane /Eggestokke eller Testik-
lerj men ved naei mere Undersogelse faudtea deres Af-
iondiing at vitre en tvk guui V*ed«ke, der ndgydes i

E 2

68

den med JEg nllerede fyldte ^Eggebeholder ; det fand-
teSy at alle /Eggene derved sammenklaebes i haarde
runde Klumper, og at dette skeerkort f5rend Leclene
afrives oiler briste i Midten og lade yEggene falde ud.
Desuden fandtes i bvert Led io ^Eggestokke , i hvilke
^Eggeblomraerne dannes, en Kjertel bvorfia disse 1 i-
meligviis forsynes med JEggvU vide , egne Kjerller til
/Eazenes Kalkskal; endelio forefandtes endnu omlrent
700 Kjertler i hvert af de 1000 Led , der efter al Snnd-
syulighed bore til de mandlige F01 plantelsesrcdskaber
og maaskee maae ansees for Testikler, to lange vundne
Gauge der udmunde i en egenBJaere, bvori Penis lig-
ger indtrukken, og bvorfia den udstodes ved en egen
Median isme. Alle disse Redskaber maae ansees for
aldeles unyltige, saala?nge disse Ba3ndelorme antages
for at opslaae ved en Selvdannelse. Saalaenge vi bol-
de fast ved denue Loere, see vi ber intet uden Hen-
sigtslosbed; saasnart vi forkaste den, kommer Plan og
Orden hid i alle Kjendsgjerningerne. De nbyre store
Vanskeliglieder, der maae va?re forbundne med at for-
flytte et af disse Millioner JEg bid i et andet Menne-
ske, kunde kim opveies ved denne umaadelige Macng-
w'e, bvori de vise sig. Disse ./Eg vare ikke bestemte
til at blive i samme Individ. Saasnart de ere faerdi-
ge, iiKTUskrcs de ved en egen Masse, forarbeidet i
Here hundrede tusiude egne Kjertler, og nu foist
udstodes de ved Ledenes Bristning eller Afrivning, og
fores nd af Legemet, vist nok bestemte til en lang og
farlig Reise, der iovrigt endnu er aldeles ukjendt.

Hos en anden Eaendelorm bar jeg sogt at udfin-
de, bvorledes s disse Dyr f5rst vise sig, og hvorledes de

69

ernrcre sig og voxe. — I Ulkene lever en egen Ba:n-
delorm, Bot/uyocephalus punctatus , saa hyppigf, at
jeg kuii fandt den mangle has 4 af 102 Like. Den
sidder altid frestet nied Spidsen af Hovedet til Sliim-
fladen af Tarra-Anbaengslerne (Appendices pyloricse);
I6se i Tarmene findes do kun , enten iiaar Ulkene ere
dode, eller naar de selv ere syge (saasom forfulgte af
en ail den Involdsorm, bvorpaa jeg liar funrlet to Ex-
empler), eller endelig i visse Tilfaslde, Uvov liele Krop-
pen, det vil sige alle Ledcne, lives af fra Hovedet,
oa delte da bliver siddende fieslet til ovrnnaevnte Sted.
Dclte skeer meget almindelig midt om Sorameren , og
alle de udslodte Led liiides da fvldte med /Eg. I
Tarm-Anlnengsieriie findes da enkelte Hoveder, men
desuden ogsaa Hoveder med fa;rrc eller flere Led, livor-
ved det bliver liiufigt at forfolge deres Maade at voxe
pna. Ledenes Atrial tillager stedse; men ikke saaledei,
at bagfil del ene sfed.se skulde voxe frem efler det an-
del; i hvilket Fald de bageste Led altid maalte va?re
de yngste. Tverlimod viser et eneste Oiekast paa cn-
bver Buendelorm strax, at de bageste Led altid ere de
leldsle, de forresle, eller de naermest Hovedet .sidden-
de, altid de yngste. Hine ere stone, fyldte med yEg,
fserdi&e til Udslodelse eller allerede brustne; disse ere
jo naermcrc Hovedet des mindre, sptedere, uden JF«.
Ifolge disse Forhold kan man endog paa een eneste Bfen-
delorm studere Ledenes gradevise Udvikling, og der-
lios alle i dem liggende Organers, ved at foiT61ge dent
fra Hovedenden af iiiclf.il det bngeste Led. Ledefor-
mereUen maae altsaa gaae for sig foilil, det vil sigo
na?rmest bag ved Hovedet, og hvorledes den der gaaer
for sig, sees temmelig tydeligt paa Ledetie! srlr. Pis-

70

se forresle Led ere uemlig ingenlunde allc lige lange,
eller lige skarpt adskilte fra hverandre. Ved n6iere
Betragtning findes gjerne omtreni hvert andet Led me-
re skarpt begrendset ved sine staerkere fremspi ingende
Kanler. Af disse skarpere Led er alter hvert andet,
og isaer hvert fjerde^ altsaa hvert otlende i Ra?kken ,
ulige skarpere. Eller, rued andre Old, otte Led dan-
ne tilsammen eet stort Led, der ved en svagere Tver-
deling er deelt i to, liver af disse ved en endnu sva-r
gere Tverdeling atter i to, og disse endclig ved en
undertiden ganske ufydelig Tverdeling paa ny i io.
If61ge heraf knnne vi neppe tage i Betaenkning at fast-
ssette Ledformerelsen at skee paa folgende Maade,

Fra Hovedet uddannes foist en ganske kort u-
deelt Krop* Denne afsnores ved en Tverdeling i io
Led, liver af disse after i to og saaledes fremdeles,
men dog altid des hyppigere jo naermere Hovedet, og
i en kort Afstand fra Hovedet horer denne Afsnoring
ganske op. Under Afsnoringen voxer livert Led be-
tydeligen , saa at hvert afde nydannede Led snait bli-
ver lige .saa .stort som det feldreLed, ved hvis Deling
(let opstod. Indent Ledene dahhes under denne Va?At
i Begyndelsen kun Legemets Grunddele (Ur-Celler) og
Ei naeringskar, samt en Forlaengelse af det dobbelte
Naaringsior, der gaaer ud fra Hovedets Spitlse. En-
delig dannes endnu et meget ufuldfcommeut Anlaeg til
Fovplantelsesredskaberne; men foist ved Tverdelingens
Ophor skrider disses Udvikling overordenligt rask fiem.

Knnne nu end disse Forandriuger antages regel-
msessigen at gaae for sig bos Baendelormerie fra dires

71

tidligste Livsperiode af at regne, saa er det dog, idet-
miudste for Ulkens Ba3ndelorm,*nok saa afgjort, at d&
gjentages aarligen hos hvert Individ. Denne hele.
Raekke Forandringer er nemlig netop iagttaget hos saa-'
danne Individer, der aabenbart allerede havde afslodt
i\en liele Kjede af Led, ovcrfyldte med inodne ^Eg.
Dette skete midt om Sommeren. Ledeformerelsen ved-
varede del paa endnu liele Efteraaret; om Vintereri
fandt jeg Ormene allerede at have hele deres Laeng-
de, F'orplantelsesredskaberne fuldt uddannede, men end-
nu intet Spor til JEg. Disse begyndle forst at' vise
sig i de Ulkes Baendelorme, som fangedes i Februar*
og Maris, og formeredes nu i en overordenlig slaerk
Progression i Foraarsmaanederne.

I alle disse Henseender viser sig en niangfoldig
Analogie med Plantelivet. Det saakaldte Hoved kan
nasrmest sainmenlignes med en kuollel Rod, der, fse.sfel
til Sliimfladen som Roden i Jorden, iudsuger . Naj-
ringsvaedskerne for de meer og meer fremvoxende Led.
Uveit Led er et afslultet Heelt, i hvert gjentages den
samme eomplicerede- Bygning, kun at Na?ringsi5rene ,
udspriugende fra Roden (Ilovedet), ere faelleds for denr
alle. De afrevne Led kunne lctteligeu erstatles, saa-
la>uge det fcelleds na3iingsoptagen.de Organ er irakadt;
deUes (Uovedeis) Udstodelse gjor Ledenes videre Ud-
vikling umnlig. I Organismens tidligere Perioder vise
sig kun de til Ermeringen h6rende Redskaber, men
meget (idlig foi bercdes. Dannelsen af Forplantelsesdele-
ne. Hele Leddannelsen er egenlig kun beregnct paa
rn Mangfoldiggjorelse af ^ggene, ligesom hos Planter-
ne Blometerclannelsen paa en Mangfoldiggj5rclse af Fi o-

n

ene; saasnart JEggcne ere. modne og omgfvne mec! de
beskytiende Stoffer, sl6des de ud, og Ledene, hvis
^Egdannelse er fuldendt, falde af— ligesom Blomster-
iie, eller endnu mere ligesom Skuddene af de aarige
Planter visne bort, naar Froene ere modne. Men Ho-
vedet bliver siddende paa Sliimfladen, ligesom den
knollede Rod i Jordbunden , og en ny Rsekke Led sky-
der aarligen frem , ligesom en aarligen fra Roden frem-
spirende Planle.

Antage vi nu, at BaMidelormens ^Eg, ligesom Plan-
tcrnes Fro, stodes ud for at udklaekkes ved gunstige
ydre Indvirkuinger og give nyt Afkom i andre Indi-
vider, saa viser sig i hele denne Ra?kke af Livsyttringer
den samme Harmon ie, den samme Naturens Omsorg
for Aliens Vedligelioidelse, sum vi ere vante til at fin-
de i Natureri overhovedet. Antage vi derimod, at in-
tet af disse ALg kan udkla?kkes i andre levende Indi-
vider, saa kan af alle Ba?ndeIonnens Tusinder eller
Millioner -Eg, paa hvis Dannelse og Bevarelse naesten
hele dens Livskra ft er anvendt, i del hoieste nogle gan-
ske enkellc udkhekkes ovi rhovedet, nemlig i samme
Dyr, — og selv detle vilde ved Antagelsen afModer-
dyrefs Selvdannelse vsere hoist usandsynligt, — saa
maae alle de ovrige derimod, navnlig alle de, der ere
indhyllede i den af Tusinder af Kjerflcr afsondrede
Masse, eller rimeligviis alle tilhobe, va?re bestemte til
at forgaae, det vil sige slet ingen Bestemmelse have, et
Resultat,der aabenbait vidner om en Feil i selve An-
tagelsen.

Ved disse Erfaringer ledes vi altsaa til at t roe, at

7.3

Indvoldsormene virkelig forplante sig lig andre Dyr,
.it f. Ex. iiifel Menneske faaer en Spolorm eller en
Bamdelorm i sine Indvolde, uden at dvnne er Afkom
af en Spulorm eller en Basnclelorm i et andet Menne-
ske. Oime-Sygdommene inaalle ilolge lieraf vCBre smit-
tende, Dette er rigtignok imod den almindelige Me-
ning, men ingenlunde imod Erfaiingen. Spolormen,
forekonimer ikkc alene hos Menncsket, men ogsaa bos
fleie Dyv, og disse ere nelop — Huusdyrene: Ilesten,
Koen , Svinet, HutiUeii, Kalten. Forgjaeves vil man
fork la re delte af en Lighed i Fodemidler eller Tem-
peiafinen; det kan knn fork lares af de fielleds Op-
holdssled( rr. — Den Brendelorm, tier forekommer i Rus-
land, Polen, Schweitz, er aldeles forskjellig fra den,
tier forekommer lio.s os, i England og del nordvestli-
ge Emopa overhovedet. Ogsaa dette vil man forgjse-
ves soge at forklare ved For.sk jel i Levemaade eller i
Slamopi indelse; dct fo» klares knn ved Forplantelse af
disse Snylledyr fra el Menneske til et andet. Til end-
ydermcre Bekneftelse lieraf har jeg fundet, at Ne-
ger.slaverne paa Si-Thomas have sarame Baendel-
01 in som de Da risk e bg EngeLske, og hvilke Men-
nesker kunne ve! leve under mere forskjellige ydre
Indflydelser eller va?re indbyrdes mindre beslaegtede,
end dissv Negei -slaver i Vestiudien og en nordeino-
peisk Borger!

Ogsaa de i Leveren levende Sugorme (Distoma he-
palicnm) og selv de i Faarenes Hjerne levende Bhe-
reoune (Coeinn us cerebialis) betragtrs som Landepla-
ger ved deres odclieggende Udbredelse. Vel kan dette
til N6d forklaiea ved skadelige ydre Foihold, failleds

74

for dem alle, f. Ex. slet Foder, fugtig Graesgang o. d.R
men lignende Forklaringer anvendes affoiskjellige Lar-
ger ved naesten enhver Smilsots Udbiedelse, f. Ex.
Choleras, Pestens o. s. v.

Men hvorledes skulde en Indvoldsorm kunne brin-
ge sit Afkom over fra et Menneskes Indvolde i et
andels ?

Som om deslige Sp5rgsmaale lode sig besvare for-
ud, forend man ved nmiddelbar Erfaring bar faaet
Svaret i Haende! Som ora ikke Naturen i sin Omsorg
for Arternes Vedligeboldelse viste en Mangfoldighed,
der overgaaer al Phantasie, og ofte bet jener sig af Mid-
ler, der vilde vaere umulige at gjette, eller, om de
skulde gjettes af Nogen, vilde eenstemwigen erklaeres
for urirnelige, indtil man saae at de vare sande. Ta-
ge vi f. Ex. Hestebremsen (Oestrus equi), der laegger
sine ^Eg paa Hestens Hud, men kun paa saadanne
Steder af Kroppen , sora Hesten plejer at slikke med
Tungen. JEggene void e en Kloen, optages af den slik-
kende Tunge og bringes gjennem Muud og Spiseror
ned i Maven. Her opfostres Larverne og fa3ste sig
som Pupper til Mavens Sliimflade. OrnsiJer fores de
gjennem hele Tarmkanalen ud med Ureenligbeden,
hvorfra de flyve ud som fuldkomne Bremser. Hvis
Phantasie skulde have faldet paa denne Historie, hvo
vilde vaere bleven troet, om bans Phantasie ha vde fal-
det paa dm?

Sp§rgsmaalet, hvorledes Indvoldsormene forflyltes
over i a ndre Individ er lader sig altsaa ikke besvare-

75

form!, men kun ved m6isommelige Efterfoiskninger
paa c!e enkelle Alter, thi det er hoist saudsynligt, at
Jier hersker en lige saa sfor Forskjellighed, som i In-
secfernes Klasse. Det er derfor heller ikke at undre
over, at Sporgsmaalet endnu, som det synes, er langt
fra sin Besvarelse; ilii forst i allerseneste Tid liar man
begyndt paa saadanne Undeisogelser. Saalaenge man
lod sig tilfredslille ved det almindelige Svar, at de u-
denlvivl kom ind med Foden eller med den indaan-
i\ede Luff , endmere saakenge man lod sig noie med
det Udhyk: "de komme af sig selv, ved en generatio
"spontanea s. a?quivoca," var der ingen Anledning til
at soge, og Sagen borer sikkerligen til de meest skjul-
te, der ikke vil findes udcn ved at soges, og endyder-
mere soges med den Caste Tro paa at den lader sig
fi nde — altsaa med den fnldkomneste Benaegtelse af en
Selvdannelse.

Hvad man hidlil har fun det angaaende de Veie og
Iljelpemidler, hvoi ved Jndvoldsoi mene bringes over i
audi e Dyr, forer kun lil den Stetning, der nylig op-
stilledes, at de nemlig ere overordenlig skjulte. Man
har fnndet, at Indvoldsormene ganske alnu'ndeligen
gjennemgaae ForvandJinger (Mefamorphoser),'og at de
idehniudale tildcels slijte Opholdssted.

Den fSrsle Regel bevises derved, at i alle Tilfael-
de, hvor Indvoldsormene fode levende Unger eljer laeg-
ge JEg med allerede nogenlundeuddannede Fostre, der
ere disse Unger eller Fostre meget ulige Moderdyret,
ofte endog udcn fjer.neste Lighetl denned, skjondt al-
lid fuldkbmmen lige indbyrdes. Paa dc«n amlcn Regel

76

kan den la?ngc kjendle Historic oin Ligula og Hothryo-
cephalus solixhis tjene som de meest oplysende Exem-
pler. Disse Bamdelorme findes i vis.se Fiskes (Karper,
— Hundesteile,) Underliv, men Jiave da aldrig uddan-
nede Forplanfelsesredskaber eller JEg. Naar derimod
de Fisk, hvori de leve, singes af Vandfugle, saa ikke
alene Irives Ormene i disse Fugles Tar me, men faae
endog her foist deres Foiplautelsesi edskaber fuldt ud-
dannede og modne ^Eg i samme Ovei maal som disse
Orme i Almindelighed. Man synes hex af at blive be-
retliget til deune Slutning, at disse Orme ikke alene
kunne trives i forskjellige Dyrearters Indvolde (imod
den sscdvanligeu opstilJede Regel), men nodvendigviis
maae van d re fra et Dyrs Indvolde lil et audels, for at
gjennemgaae deres normale Livspei ioder. Om fleie
Orme (Strongylus) veed man, at de i den yngre Al-
der leve i Blodet, senere i Tarmkanalen af samme
Dyr. Den almindeligen kjendte Er faring, at Fiskene
paa visse Tider af Aaret have Orme i Kjodet , tytler
«ta?rkt paa liguende Vandringer af ludvoldsorme.

Dog ere disse Erfaringcr kim Vink , der maae op-
rountre til mermere Undersogelser. At uvemede, ufor-
udseelige Kjendsgjerninger ville findes ved at folge disse
Spor, kan neppe betvivles. Hvor stygge Indvoldsor-
mene forekomme os i deres Former og i deres Leve-
maade, turde dog en n6iere Kundskab til de Hjelpe-
midler , Naturen gav dem for at vedligeholde deves
Afkom, frembyde nok saa megen Interesse, som Stu-
diet af Insecternes hele Huusboldning. Til Opnaael-
sen af denne Kundskab er det i alt Fald tjenligst at
fotkaste hele Laeren om en Seivdanuelse. Ved Vu-

77

dei\s6gelsen , hvorfi a dwse Snyltedyr kunne vaere kom-
ue, ville vi da altid idetraindste have del Haab, at
deres skjulte Veie I'unne findes, ved hvilket Haab he-
le Unders6gelsen 15rst vil faae sin bedste Spore og sin
sande Kraft,

•

79
Bit. Lit. G. (Se pag. 12.)

Om de nyere Fcengselssy sterner*

Ved Professor , Di Frederik Holst fra

Christiania *).

Fore drag , holdt i de Skandinaviske Naturfor-
sheres og Loggers Sammenlomst i Gothenhorg , i del
almindtlige Mode den 19 Juli 1S39.

Mine Herrerl

JJen G jenstand , paa hvilkeu jeg udbeder mig De-
res Opmaerksombed for nogle Oieblikke henventlt, er
en af de gavnligste Frugler af den nyere Civilisation
og for vort Skandinaviske Norden af saa rneget boiere
Vigligbed, fordi vi endnn ikke ere blevne deelaglig-
gjorte i dens Velgjerninger — jeg rnener de nyere
Fctng selssystem er,

Oldtidens Fa?ngsler havde kun til Formaal Fan-
gernes sikkre Opbevaring — Forebyggelse af Undvi-
gelse; at de tillige liave et ajdlere Formaal: Fangernes
morahhe Forbtdring eller i det Mindste Forebyggelr-
se af deres moralske Foj d«ei velse, bar Man foist se-
nere erkjen dt. Alligevel bar Man henge ikke fatlet
Midlerne, bvorved dttte Formaal kunde opnaaes. I

*) Da delte Foredrag lioldtes, uden at jeg engang har havl Leiliglied
lil at optegne JMomenterne dertil , bar jeg her sOgt at gjengire
tie! saa ntiiagtigt, som inin Hukoinmelse efter flere Ugers ForliJb
liar tilladt. Om derfor Ord og Udliyk maaskee turde hist og her
vsre noget forandrede, antager jeg dog, at Urdenen og Gangtu
>ille limles at vaire de saliune.

so

de ceUl re Fieng.sler varo Fangerne sammenpakkede i*+>
den Plan og Or den, afdeelte i saa mange for.sk jellige
Partier, som Localet gjorde fornodent; men snasnart
Man Iroede deri at opdage den vieseutligsle Aarsag til
Fangernes moralske Fordaeivel.se, afdeelle .Man dein i
visse Classer , effer Kjon, Alder, Ficngslingens Aar-
sag og Forbi vdelsens BeskafTenhed, under stadig Be-
vogtning. Man fandt vel, at Onderue derved aftoge,
men at de emiiui vare i hoi Grad tiUtede; Man er-
kjeudte ogsaa snarl Aar.sagen derlil at vaere den, at,
hvor sheng Bevoglningen end var, kunde den dog ik-
ke ganske forebygge skadeligt Samqvem imellem Fan-
ger, som li I lodes at forblive sammen. Den eneste For-
bedring maatfe nn nalurligen blifve individual Af'aon-
dring. Af F&wigselssystemer -, gi undede derpaa, haves
for roervsei eiide Tid lolgenJe Irende:

|, Del. Xyyorlsle , ogsaa kalcfc! del Auburn she,
efter Land.sbven Auburn ved Nvvoi k , hvor en efter
samme byggct og besfyrel Strafleanslalt er i Virksom-
hed siden 1816*. Efter dette System afsondres Fanger-
ne odi Natlen, hver i .sin Celle, men arbeide om Da-
gen, afdeelle i visse Classer, enten i Arbeids»ale, el-
ler i det Frie, under Taushed, hvoraf Navnet 2*aus-
hedssystemet. Hensigle*- mod den natlige Afsondring
skulde vsere at give Fangenie Anledning til, roeligen
og uforstyrrede, at laenke tilbage paa deres for hen f6r-
te- Vandel, at overveie dennes Folger, og at fatte be-
dre Forsaetter for Fremtiden; og med Faellesarbeidet
om Dagen at lade dem leve i Selskab med deres Li-
ge og deeltage med hveraudre i Be.skjaeftigelser, som,
udforte af Flere i Forening, maatte blive dcs mere

Si

indbringende, Enhrer, Overtragdelse af Tausbedsplig*
ten strafFes raed legemlig Revselsc, Nedsa?ltelse afden
ellers reglementerede Fode eller Hensaetlelse i eensom
Celle, efter Omsta?ndigbederne m5rk eller lys, paa fuld
eller afknappet Kost. Mennesket er vel et selskabe-
ligt Dyr, men ogsaa begavet med Evnc til al tale og
Attraae til at bruge denne Evne lil sin og Andres Nyt*
te$ og del synes tilvisse stridende imod Skaberens Vil-
lie, at ban skulde have skjaenket Vaesener Eviier og
Attraaer, af hvilke de ei skulde kunne gj6re Brag. For
at overholde dette System er ikke det sa?dvanh"ge Be-
tjentpersonale tilstrsekkeligt. Der maa dej for desuden
ansa?tles et belydeligt Antal Medbjaelpere, soifl bidind-
til saedvanlig ere tagne iblandt Fangerne. 13 a disse Op-
synsmamd tilstaaes noget bedre Fode, ere frie for an-
det lovbesternt Arbeide og foi ovrigt udstaar deres Sli af-
fetid lettere, end deres Medfanger, giver dvtle Anled-
ning til Jalousie og deraf folgende ubehagelige Opfrin.
Erfaring viser ogsaa, at de sjelden rogle deres Kald
paa en forsvarlig Maade, men enten ere lunkne i sam-
me og derved biudre Systemets Opretboldelse, eller,
for at beholde deres Poster , gjore imodvendige og u-
grundede Anmeldelser og derved opine Gemvtlerne.
Ved at arbeide sammen, selv under Taushed, slifte
Fangerne Bekjendtskaber, soni kunne blive farlige for
dem efter deres Losladelse; og Erfaring visel* derbos,
at Tausbeden ei overboldes i noget af de Fu^ngsler,
bvor delte System er indfort; tin om eft t ved streng
Paapasscnlied end kuude lykkesat forebygge boi Sam-
tale imellcm Fangerne, beiidde disse dog mange andre
Midler til indbyides MeddelcJser, saasom sagte Ilvid-

f

82

sken, Fingersprog, Miner, Tegn med Oinene o. fl.
Saaledes har Man i Cold-bath-fields House of Correc-
tion i London, en Slraffeanstalt for 900—1000 Fan-
ger, livor dette System, under en oplyst og duelig
Gouverneur, er bragt til en hoi Grad af Fuldkommen-
hedf i 1836 vseret nodt til at uddele over 5000 Straf-
fe alene for Talen og Banden; og dertil maae endnu
foies de mange ei protocollerede Brud paa Tausheds-
pligten.

2. Det Pennsylvanislce , ogsaa kaldet det Phila-
delphislce , fordi den forste efter samme byggede og
bestyrede Straffeanstalt aabnedes ved Philadelphia i
1829. Efter dette System holdes Fangerne afsondrede
baade Dag og Nat, hver i siuCelle, som de ikke for-
lade for deres Losladelse; hvoraf Navnet Afsondrings-
systemet eller det absolute AJsondringssystem. En
efter dette System bygget Fangecelle maa vaere saale-
des indrettet, at Fangen, engang iudsal i samme, ei
engang kan erholde Kundskab om hvo der sidde i Na-
boecellene, eller meddele si« til dem. Ved dette bliver
altsaa moralsk Smitte fra Fauge til Fange en physisk
Umuelighed. Systemet maa ei forvexles med eensomt
Fcengsel, hvori Fangen baade efter Auburn- og Phi-
ladelphia-Systemet hensa?ttes til Straf for Forseelser,
begangne i bans Straffetidj thi han seer daglig Gou-
wriieuren, Praesten, Loereren, Laegen, de visitereude
Medlemmer af Directionen, og er desuden stadigen om-
givcn af de .til 'bans Afdeling horende Opsynsbetjen-
te; han er her altsaa ikke afskaaren fra menneskeligt
Samqvem; han .er kun unddragen fra Syn.afog Bero-
relse med sine Medfanger, altsaa fra Omgang med

83

clem, bvis Selskab kunde formodes «t have «kadelfge
Virkninger paa bans Moralitet. William Brebner,
Gouverneuren ved Glasgow Bridewell , der i benimod
20 Aar er bestyret efter pbiladelphiske Gruiidssetnin*
ger, har forsikkret mig, at hver Fange der barafan-
forte Maend tilsammen 12 Besog i Dognet.

3. Det Schweitzer size !, ogsaa kaldet Genjersyste-
met , fordi det er indfoit i en i i82-5 aabnet Sirafle-
anstalt i Genf, og det b/andede, fordi det er en Sam-
menssetning af de to foregaaende, i det Fangerne der
tilbringe den foisle Deel af St raffetideu efter Pbiladel-
pbiasyj>temet, den sidste Deel efter Nyyorksystemet,
for ligesom at vaannes til alter at omgaaes deres Med-
mennesker. Dtt kan snarere betragtes som en Afa?n-
dring af et af de to foregaaende, end som et egtl.

De to forsle Systemer ere i Almindeligbed be-
kjendte under Navn af de slmerilcanske , nagtet de
begge bave meget tidligere vaeret anvendte i Enropa:
till Auburnsystemet blev indfoit i Gent i Belgian i
1772 og Pbiladelpbiasystemet i Petworth i 1785, i Glou-
cester 1791 °g i Glasgow for omtrent 20 Aar siden ;
men de bleve, paa Grund af Faengslernes Overfyldniug,
som en F61ge af den stigende Folkemaengde, forlad.'e
i Gent og Gloucester. De ere altsaa opi indelig Fin o-
paaiske, men bave unegtelig vundet ved at vaere blev-
lie pr6vede i Nordamerika og ere komne tilbagc til
deres Moderlaud meget foi bedrede. Det tredie System
var i Vitksomlied i Millbank i London i adskillige
Aar fdrend i Genf, men blev forladt, fordi d< t ei

F 2

84.

fandtes at s-vare til Hensigten. Alle tre fore Navn af
P enitentiairsy sterner , for at betegne dercs BTovedhen-
sigt : Bod og Bedring eller en paa oprigtig Anger byg-
get moralsk Forbedring; — ligeledes af Cellesy sterner -
ne , fordi liver Fange hensasttes i sin egen Celle.

Individ uel Afsondring enten ora Nallen alene, .el-
ler baade Dag og Nat, sladigt og strengt Arbeide om
Dagen , ndfott enten i Forening med Medfanger , men
under Taushed, eller isoleret, i Foibindelse med re-
ligios moralsk Underviisning, udgjore Baser ne for de
nyere Famgsselssystemer. Ethvert af dem er laugt for-
trinligere, end noget af de a?ldre$ de ere alligevei ik-
ke lige gode; tin ethvert af dem har sine Fordele og
Mangier; der er baade i de Forenede INordamerikau-
ske Stater og i Enropa i adskillige Aar fort en Strid
om deres relative Vaerd, og denue Strid er endnu ik-
ke tilende. For at sasttes i Stand til at bedomme de-
res indbyrdes Vaei'd, ville vi vmdersoge deres oehono-
jjiisle, hygieniske og moralshe Virkninger.

. .-_ /. Oekonomiske. Tiden tillader ikke her at med-
dele mine Herrer en detailleret Beskrivelse af Faeng-
selsbygninger , opforte efter uoget af disse Systemer;
og jeg raaa derfor indskrsenke mig til i Almindelighed
at bemaerke, at den fuldkomne Gjennemforelse forud-
saetter ved ethvei t af dem en saadan Form af Bygnin-
gen og saa specielle Indretniiiger i sararae, at Faengslet
nod vend igen maa bygges for Hensigten. Det forste
Udlaeg dei til er tilvisse meget betydeligt, men, for-
deelt paa en for Statens Kraefter passende ,Raekke af
Aar, dog vel overkommeligt. Vi kunne alligevei ik-

85

ke anfore som Norm for Beregningen, hvad de f5rste
Fors6g i Amerika eller Europa have kostet; thi Man
bar ved seuere Erfaring laert at bygge Faengsler billi-
gere og hensigtsmaessigere. Auburnsystemet kraever
mindre Celler, fordi Fangerne opliolde sig der blot om
Nalten, men derlios sserskilte Arbeidssale, Spisesale,
Sygevserelser , Skolevaerelser og Kapel; Philadelphiasy-
stemet fordrer derimod stone Celler, fordi disse ere
bfstemte til Ophold for Fanger saavel Dag som Nat,
men ingen af de ovrige saorskilte Rum, fordi Fanger-
ne baade sove, arbeide, liolde deres Maaltider, mod-
tage religios-moralsk Under viisniug, og r^Sygtfomslil-
faclde tillige bebandles i deres Celler. Alligevel have
hidtndtil i Gjennemsnit Philadelpbiafaengsler kosttt om-
trent en Trediedeel mere at bygge, end Auburnfacng-
sler, bvilket vel for en stor Deel turde vaere en Fol-
ge af, at Man i bine bar draget Jangt mere Omsoig
for at forebygge Meddelelser iinellem Fanger og der-
for isaer ved Viegge, Gulve, Lufter, Opvarmnings-
Lufli ensuing*- og Vaudlednings-Apparater, anvnidl
en kostbarere Construction; og jeg skulde saaledes va>-
rc tilboielig til at troe, at de foiste kunde bygges en-
dog billigere, end de sidsfe, livis Man i anforte Oie-
med anvendle samme Omhue ved dem begge. For
noie at kunne overholdes, kraever Auburnsystemet et
meget betydeligt Anlal af Opsynsraaend, der tages deels
iblandt Faengslets Beijente, deels iblandt Fangerne;
men L5nninger til liine og Tab af ludtaegt ved c? el
Arbeide, som disse kunde have udfoit, men ere be-
friede for at udf5re, foroge i hoi Gi;id Faengslets aar-
lige Udgifter. Pliiladelphiasystemei beh6ver langt fa*r-
re Opsynsmaend og benytter deitil ingen Fanger; Op-

86

synei i dem koster derfor ogsaa meget mindre. Deri-
mod drives Arbeiderne i Auburn faengsler saedvanlig
raed storre Fordeel, end i Philadelphia faengsler, fordi
Fangerne i hine arbeide i Forening; endskjont der hel-
ler ikke faltes Exempler paa Faengsler, bestyrede i
philadelphisk Aand, i hvilke lndtaegterne ved Arbei-
derne daekke Faengslets Udgifter, endog give Over-
skud. Det kommer her, iblandt Andrt, fornernmelig
an paa, at Arbeiderne vaelges efter de locale Forhol-
de. Derhos raaa her bemaerkes, at Philadelphiasyste-
niet er langt mere afskraekkende og i korlere Tid og
sikkrere bevirker Fangens moralske Forbedring, end
An burn system et; saa at hiint ogsaa ved i hoiere Grad
at formindske Forbryderes Antal, end defle, tillige er
mere oekouomisk for Stalen. Dog — de oekonomi-
ske Hensyn ere af underordnet Bttyduing i et Faeng-
sel, i hvilket Fangens Afskraekkelse og moralsk For-
hedring er det ledende Princip. Af langt siorre Be-
lyduiug er her Virkningen paa Fangernes Helbred og
Moraiitet.

2. Hygieniske eller sanitaire. Ordentligviis kau
Man, under for5vn'gt lige Omstaendigheder, iblandt
Fanger, der ere bei5vede deres Flihed, ei veule den
samme Sundhedstilsland, som iblandt en lige Befolk-
iiing af frie Personer; men Erfaring viser meget ofte
d( t Modsalte, hvilket lellelig lader sig forklare deraf,
at den storste Deel af et Faengsels Befolkning saedvan-
lig indkornmer deri med en ved foregaaende rygges-
'osl Liv og Mangel nedbrudt Helbred og at denne ved
! t i Faengslet vedtagne gode Regim forbedres. Faeng-
• lernes Virkninger paa Fangernes Helbred ere isaer af-

87

lisengige af deres Beliggenbed, Byguingsmaade, de ind-
forte Arbeider og Discipline!!. I denne Henseende
udmaerke de efler nyere Systemer opforte og besfyre-
de sig for alle seldre. I aeldre Tider liavde Man in-
gen bestemte Regler med Hensyn lil Antallet af de
Fanger, som et Faengsel af en vis Storrelse burde in-
deliolde. Man sammenpakkede deri sacdvanlig saa man-
ge Fanger, som det kunde bolde, uden Hensyn til det
Kubikrum, der bor tikstaaes en Fange, for at ban ik-
ke skal tage Skade paa Sundheden. De Fangeme til-
deelte Rum vare derbos saodvanlig moi ke, skumle, of-
te endog under Jorden , fugtige, slet luftede, slet eller
ikke opvarmede. De foi bleve deri indslultede ofle end-
og i bele deies Feengselslid , uden at komme ud i fi i
Luft, og tilbragfe Tiden gjerne i Lediggang. Ved Val-
get af Aibeitler toges intel eller kuri lidet Hensyn lil
deres Indflyclelse paa Fangerncs Helbred. Man be-
kvmrede sig ei beller ojn Rceuligbed, F6d(inidlei nes
Beskaffenbed m. M. De nyere Famgsler have en sund
Beliggenbed; Fangen har der en riunuielig, lys, vel
iidliiftet, opvarmet Celle; der sorges ombyggeiig for
Recnligbed, for en tilsti a^kkelig Msengde af gode lo-
demidlerj Nydelsen af spiritii6.se Di ikke er der for-
buden og Misbrug af dem dei for unnielig; Aibeidei ne
ere valgte med saer deles Hensyn paa deres Virknniget
paa Fangernes Helbred; Livet er der regelma?ssigf.
Folgeine af denne Forandiing ere ogsaa 6inefaldende;
flii Sygeligbed og Dodeligbed ere betydeligt lavere i
Nutidens moderne Fajng.sler, end i Foiiidens og i de
af Nulidens Faeegsler, del* bc.slyies paa den aeldre Maa-
de. Mange Fanger forlade de nyere Fawigsler iu< d
bedie Hclbied, cud del, de Iwivde* veil deies ludtiaj-

88

delse deri — en naturlig F61ge af de for Helbreden gun-
stigere Forholde, under hvilke de der have befundet sig.

D£ Coixdet, Laege ved Penitenliariet i Genf, bar
i en i afvigle Aar i Videnskabernes Akademie i Paris
og senere i Annales d'Hygiene publique & de Medecine
legale indf5rt Af handling om Faengselshygienen gjort
opmaerksom paa en, saavidt mig bekjendf, ei for paa-
anket Aarsag til de hyppige Svindsoter, isaer Tuber-
kel.svindsot, som forekomme i Fsengsler, beslyrede ef-
ter Auburnsystemet , neralig Taushedens svaekkende
Indflydelse paa Aandedraeltets og Stemraens Organer.
Coindets Formoduing synes tilvisse at have Meget
for sig; thi Talen kan vel paa en Maade betragles som
en for Lungernes Velbefindende nodvendjg Gymnastikj
som Lungerne ei kunne undvacre, oden al Sfagnationer,
Haevelser i Brouchialkjeiilerue m. M. blive Folgen.

Man liar beskyldt begge Syslemer, men isa?r dd
philadelpluske, for at foranledige Siudssvaglied iblandt
Fangerne, og del til angivet den sfreiige Disciplin, Taus-
heden i det ene, og den absolute Afsondiingi det an-
det, som va?senllige Aarsager. Saafrcmt denne Paa-
stand maatte befindes grundet, vilde den tilvisse me-
get svaekke Systemernes Anseelse; men den er hidind-
til ikke stadfrestet af Erfaring; thi Undersogelser, som
i denne Anled ning ere anstillede med saei deles Noiag-
tighed, have godfgjort, at en Mamgde Fanger, bos hvil-
ke Sindssygdomme ere blevne bemierkede under deres
Ophold i StrafFeaustallen, have vaeret saadanne, forend
de deri bleve hensatle, at Svsdommen hos Mange a£

\ ' %/ try *— '

disse bar aftaget eller endog er bleven haevet under de-

89

res Ophold der og at den ikke i noget Tilfaelde kan
med Sikkerlied tilskrives Systemet.

Sammenligner Man Sygdoms- og Dodeligheds-
Forholdene i Faengsler efter begge Systemer, da viser
det sig, at de ere lavere i Philadelphia faengsler (1 Dod
af 56), end i Auburn faengsler (i Dod af37j). Forhol-
dene vilde sikkerlig have vaeret endnu gunstigere i hi-
lie, hvis Fangerne var bleven tilstedet Adgang lil dag-
lfg Bevaegelse i fri Luft; og jeg kan ei skjoune An-
det, end at denne for Fanger, sora for frie Menne-
sker, nodvendige Betingelse for Sundhedens Vedlige-
holdelse maa kunne tilstaaes, udcn at forstyrre den in-
dividuelle Afsoudring og uden Frygt for Meddelelser.

j. MoralsJce. Disse ere unegtehg de vigtigste,
tin vf tahe aldrig af Sigte den Sandhed, at Fangernes
moralske Forbedring eller Omdannelsc til gode Bor-
gere i Staten eller dog Forebyggelse af deres moralske
Fordaervelse er Faengslers aedelste Oiemed. Som Maa-
lestok for Faeugslernes Virkninger i denne Henseende
pleier Man at tage Reeidiverne eller Aniallet af Fan-
ger, som, efter ndstaaet Sharfelid, paany inddommes
til Faengseksslraf for nye Forbrydelser. De efter ael-
dre Systemer besfyrecle Faengsler, hvis Formaal ei er
eller kan vaere Fangernes moralske Forbedring, kunde
egenllig her lades ud af Betragtning. For i\es bedre
at vise Modsaelniiigen bor alligevel her anfSres, at
Forholdet af Recidiver er i dem 50 — GO af 100, i Faengs-
ler derimod , beslyrede efter de nyere Systemer i Gjen-
nemsnit omtrent 3i af jQO. Men iuiellem disse er der
i denne Henseende nogen Forskjel , sora vi her skulle

90

naermere vise. Det er i det Foregaaende viist, at Fan-
gerne i Auburn faengsler stifte Bekjendtskaber, der kun-
ne blive farlige for deres Moralitet efter Losladelsen;
at Tausliedspligten , som Auburnsystemet gjor til ufra-
vigelig Regel, hyppigen overtrades og al enhver O-
vertraedelse af samrae bar Straf til Folge. Erfaring
viser derfor, at dette System forhaerder Fangen, ned-
vaerdiger bam, va3kker hos ham Haevn og Trods, u-
den at forebygge Meddelelser — og afskraekker ved
Frygt for legemlig Revselse. Arbeiderne ud fores der
med Ulyst og Tvang. — I Philadelphiafaengsler, livori
Fangerne i bele Straffetiden ere aldeles individuelt af-
sondiede, er moralsk Smitte umuelig; da de der ei ha-
ve nogen Anleduing til at stifte personligt Bekjendt-
skab med hverandre, kunne de beller ikke efler Los-
ladelsen gjenkjende bverandre; og de ere derfor ber
sikkrede imod de skadelige Folger af saadant Bekjendt-
skab. Philadelphiasystemet bringer Fangen til Underka-
stelse, udeu at vaekke bos ham Selvforagt, formilder bans
Folelser og afskraakker ved Afsondringen; — Afstraf-
felser bore ber til Sjeldenheder og Arbeiderne soges i
disse, formedelst Eensomheden, med Begjaerlighed. —
Af de her fremsatte Grunde synes vi allerede at kun-
ne vane bereltigede til den Formodning, at Pbiladel-
pbiasystemet maa virke mere kraftigt til Fangernes
moralske Forbedring, end Auburnsystemet 5 — og den-
11 e Formodniug viuder megen Styrke ved den Erfa-
ring, at h ii ut leverer Fangerne varigere bed re, end
delte, eller, bvilket her vil sige det Samme, Recidi-
verne ere faerre efter det forste (neppe 3 af 100),
end efter det sidste (omtrcnt 4 af 100). Brebner an-
forcr, at af Fanger, som have siddet i Glasgow Bri-

94

dewell i 2 Aar og derover, er i 17 Aar Ingen kommeu
iilbage, og at Recidiverne for6vrigt have staaet i om-
vendt Forhold til StrafFetiden, saa at jo kortere Straf-
fetid, jo flere Recidiver.

Den i det Foregaaende meddeelte Sammenligning
med Hensyn til Virkninger gjaelder vel fornemmelig
Ho vedsy sterner ne Auburn og Philadelphia. Om Gen~
f ei systemet , en Blanding af begge, maa formeenllig
hovedsagelig gjaelde hvad der er anfort om Auburn-
systemet, med hvilket det bar meest Lighed. Allige-
vel forljener det at bemaerkes, at de hidintil offenllig-
gjorte moralske Resullater (I Gjennemsnit 16£ Reci-
diver af 100, i de senere Aar faerie) ere sser deles til—
fredsstillende; men i et saa lidet Foengsel, som detfe,
(kun for 58 Fanger), der desuden bestyres af tvende
for deres Kald ganske opoffrede Gouvei neurer: Au-
banel og Grellet-Wawmy, kuude maaskee ogsaa
et mindre godt System levere heldige Resullater.

Efter saaledes korteligen at have sammenlignet de
trende Systemer med hverandre og anf5rl hvad der
kan siges for og iraod el h vert af dem , forekommer det
mig, at det ikke kan falde mine Fierier vanskeligt at
afgj6re Sdiden om deres iudbyrdes Vaci (I. Jeg bar i
en Raekke af Aar skja?nket denne Gjenstand megen
Opmaerksomhed; jeg bar pna tvende Reiser i Udlan-
det, den ene forefagen i Aarene 1819, 20 og 2i , den
anden i afvigle Aar, af den Kongelige Norske Regje-
ring havt det Hvei v at gjore mig bekjendt med den
nyere Fangepleies Tilstand; og jeg maa eficr All, hvad
jeg bar seet og la^it, ved at sludere crfarne Ma?nd.s

92

Voerker, ved hyppige Samtaler med dem, ved Be-
s5g i mange af Europas Faengsler og' ved megen
Taenkning over Sagen, erklaere, at jeg er komraen
til den Overbeviisning, at Philadelpliiasystemet baade
i oekonoraisk, i hygienisk og i moralsk Henseende liar
saa overveiende Fortrin for Auburnsystemet, at der
ikke laengere kan vsere noget Sporgsmaal om hvilket
af dem der bor foretrsekkes. Til end videre Bestyr-
kelse for denne Mening vaere det mig derhos tilladt
at anf5re Anctoriteter. Fra 1831 til 1837 have til for-
skjellige Tider Mscnd , som om denne Gjenstand be-
sidde megen Sagkundskab og Er faring, besogt deFore-
nede Slater i Nordamerika for at gjore sig noie be-
kjendte med de nyere Faengsler: saaledes forst Beau-
mont og Tocqueville, siden Demetz og Blouet,
efter den Franske Regjerings, og CitAwro'RD, efler den
Britiske Regjerings Foranstaltning, samt D* Julius i
Hamburg. Alle forlode de Europa som Auburn ister,
men kom tilbage som Philadelphister, efterat de hav-
de bavt Anledning til paa Stedcrne selv at undersoge
begge Systemer i Virksomhed. Mondelet og Neil-
son, der af Nedre-Canadas Regjering blev i 1834 i
sam me Oiemcd afscndt lil de Forenede Nordamerikan-
ske Slater, anbefalede ligeledes Philadelpliiasystemet.
Flere af Gouvei neui ei ne ved Auburn faengsler i Nord-
amerika have for Crawford og Julius aabenhjcr-
tigeu tilstaaet, at de, livis de formaaede al omdanne
deres egne Anstalter, vilde give Pliiladelpbiasyslemet
Fortrinet. Af de Briliske Faengsels-Generalinspecteu-
rer ere unegtelig de oven for naevnte William Craw-
ford og Whitwortii Russell de, der have bavt
drn bedste Anledning til her at tale af Erfaring; tin

93

hiin liar i et Snees Aar vaeret Secretair i Londons
Fasngselsselskab og deime i adskillige Aar Pra?st ved
Penitentiariet Millbank i London; og begge disse ere i-
vrige Forsvarere af Philadelpbiasystemet; ligesaa Ge-
neralinspecteuren for de Belgiske Fsengsler Ducpe-
tiaux og Generalinspeeteuren for de Franske Faeng-
sler Moreau-Christophe.

Alligevel fores endnu baade i Amerika og Euro-
pa, isaer i England og Frankrige, Sh id ora disse Sy-
stemers relative Vaerd; men denne Sti id synes for en
stor Deel at vaare en Folge deraf, at Man i flere af
disse Stater har, med mange Bekostninger, indfort Au-
burnsystemet, fordi dette var det a3klste, og at Man
nu ommer sig ved, faa Aar derefter, at forkaste det
og antage et andet, bvis Udf6relse ligeledes kraever
betydelige Udgifter. Men Pbiladelphiasystemet vinder
aarligen flere Tilhaengere; selv i Nyyork , Iiidtil dets
store Rival, beslnltede Man for faa Aar .siden at op-
fore et Varetaegtfaengsel efter samme; og jeg naerer
ingen Tvivl oiyi , at Man, uhildet af Fordom eller for-
1 1 d fa 1 1 e t Mening, i den Stat, livor Man i vore Dage
beslutler sig til at reformere Faengselvaesenet, vil efter
modenOverveielse la3gge Philadelpbiasystemet tilGrund.

Men, mine Herrer, for at udfore en Reform i
Fangepleien er det tilvisse ikke nok at liolde sig til
Straffefaengslerne alene. Den nyere Fangepleie stand-
ser ikke ved dem. Ligesom det Middel, der forebyg-
ger Sygdomme, er mere velgjorcnde, end det, der hel-
breder dem, saaledes er ogsaa den Foranstaltning, livor-
ved Forbrydelser forebygges, maaskee en <J mere priis-
vaerdig, end. den, der omv< nder Foibrydere: o. det

94

er derfor maaskee den nyere Fangepleies vakkreste Si-
de, at den ogsaa udstraekker sin Omhue til dem, der
endnu ikke kuniie kaides Forbrydere eller ere losladte
af StrafFefaengslet. Er det Pligt at sorge for den dom-
faeldte Forbryders legemlige, sjaelelige og moralske
Velbefindende, er det visselig en ikke mind re Pligt at
drage Omsorg for, at Varetaegtsfangen , som maaskee
kan vaere uskyldig i den Bi5de, for hvilken han sig-
ies, og derhos et ufordaervet, moralsk godt Menneske,
ikke under sin Faengsling lider Skade paa sin Mora-
lifet og Helbred. Ved at udstisekke Reformen ogsaa
til Varetaegtsfaengsler vil Man erbolde mindre sletle
Forbrydere i StrafFefaengslerne og derved lette sig Ar-
beidet i disse. Derfor finde vi i flere Stater ogsaa Va-
retaegtsfaengsler byggede og beslyrede efter det ene
eller det andet af de nyere Systemer. En Maengde
Fanger have, efter deres Losladelse af Straffeanstalten,
intet Tilhold og Tntet at ernaere dem ved. De nodes
derfor lit at stjaele eller begaae andre Forbrydelser
for at opholde Livet — de biive grebne — sagsogte
— domfaeldte og befolke saaledes snart igjen Faengs-
lerne, som de nys forlode. For at forebygge deslige
Recidiver, eller dog at formindiike deres Antal, liar
Man i de fleste Lande, hvor Reformvaerket er be-
gyndt, dannet Selskaber, der anlage sig 15sladte Fan-
ger, give dem Tilhold og sorge for deres anslaendige
Anbringelse,

Uvidenhed om sine Piigter, sleite Exempler i
Hiemraet, Lediggang, ere de hyppigste Aarsager til
Forbrydelser. Ledet af denne Erfaring, bar Man i den
senere Ticl i de fleste Lande oprettct A*yler for Smaae-

95

b5rn og Institute!' for forvildede, vsergel<5se aeldre
Born. Hensigtsmaessigen besfyrede, kunne disse vel-
gjorende Stiflelser maegtigen bidrage til at formindske
Forbryderes Antal og derved tillige Befolkningen i vo-
re Fasngsler. En vel organiseret Fangepleie vil der-
for ikke undlade at skjaenke dera fortjent Opmaerk-
somhed.

Efter at bave givet dette korte Omrids af de ny-
ere Faengselssystemer , skal jeg endnu tillade mig kor-
teligen at meddele en Beretning oni deres Skjaebne og
nuva?rende Tilstaud. Vi have ovenfor seet, at Au-
burnsystemet var i Virksombed i Nordamerika adskil-
lige Aar tidligere, end Philadelphiasystemet. Da sam-
me var en vaeseutlig Forbedring i Sammenligning med
den aeldre Fangepleie, udbredte sig ogsaa hurtigen dets
Roes, saa at adskillige Faengsler vare opforte efter
samrae indeu 1829? da det beromte Penitentiair ved
Philadelphia blev aabnet. Nogle Aar maatte hengaae,
inden Erfaringen kunde vise detles storre Fortrinlig-
hed. Alligevel vare fra 1816 til Udgangen af 1837,
el Tidsrum af 21 Aar, kun 15 Faengsler opfoi te efter
Auburnsyslemet, imedens 9 have vaeret byggede eller
under Opforelse efter Philadelphiasystcmet fra 1825 til
Udgangen af 1837, en Periode af 12 Aar. Da Craw-
ford i 1834 kom tilbage fra sin Undersogelsesreise i
Nordamerika, anbefalede ban Indforelsen af Auburn-
systemet i Slorbi itanuien ; og efter den Tid er dette
System der naeslen almiudcligen indfSrt. At ban fo-
reslog samme fur sit Facdrelaud, uagtet ban dengang
var, som ban er d< t nu, en iviig Philadelphia, var
en F6Ige af, at ban erkjendte Trangen til en snar Re-

96

form i det Britiske Fsengselsvcesen ; at han formode-
de, at Folkeopinionen skulde hindre Philadelphiasyste-
mels Antagelse; at Aubnrnsystemet dengang lettest og
med mindst Bekostning lod sig indf6re i de Britiske
Faengsler, livor Man allerede havde en Maengde en-
kelte Cellerj at han antog, at dets uheldige Sidersnart
vilde falde i Oinene og frembringe et almindeligt On-
ske orn dcts AfskafTelse, og at det saaledes senere med
storre Lelhed kunde blive ombyttet med Philadelphia-
systemet. Det bar siden ikke manglet paa alvorlige
Bestraebelser fra bam og bans ligesaa baederlige Col-
lega'WHiTWORTH Russell paa i deres Faedreland at
udbrede rigtig Kimdskab otn Pbiladelphiasystemet og
at formaae deres Landsmaeud til at antage samme;
men disse Bestraebelser have bidindtil ikke ganske le-
dtt til det af dem onskede Resultat; tbi endnu besty-
res kun faa Faengsler eller Dele af sararae efter plii—
ladelpbiske Grundsa3tninger. Men disse Maend lade
det ikke beroe derved; de arbeide baade i Skrift og
Tale utra3ttelig paa at gjore deres Landsmaend bekjend-
te med Systemets Foitiinligbed; og de ville sikkerlig
tilsidst naae Maalel. Statssecretairen for de Briliske
Indenrigs-Anliggender, Lord John Russell, under
hvis Overbestyrelse Faengselsvaesenct i Storbritannien
og Ireland er henlagt, bar for et Par Aar siden i en
Circulair varmt anbefalet Magistraterne i Riget at an-
tage Philadelphiasystemet, og FJere af de meest erfar-
11 e og insigtsfulde Britiske Faengselsgouverneurer er-
klaere sig ligeledes til Ford eel for sarame, I Belgien
gjor Generalinspecteur Ducpetiaux sig ikke mindre
Umage for at indfore Philadelphiasystemet; efter bans
Forslag blev i afvigte Aar en ny F16i bygget til Sfcraf-

97

fefaengslet i Gent, indrettet som Penitentiariet ved Phi-
ladelphia og aabnet til Brng for Fanger; og den Bel-
giske Regjering bar ligeledes i Sinde efter sanime Sy-
stem at lade bygge et nyt Varetaegtsfaengsel i Liitticb.
Den Franske Regjei ing bar, baade ved at udsende sag-
kyndige Maend til Nordamerika (i 1831 Beaumont
og Tocqueville, i 1 836 Demetz og Blouet), Stor-
briianien, Belgien og Schweilz (Moreau-Ciiristophe
m. Fl.), og vecl at besorge oversatte paa Fransk ad-
ski II ige fiemrnede Vaerker angaaende den nyere Fan-
gepleie, i adskillige Aar sogt at indhente noiere Kund-
skab deiom; og ligesom de paa dtnne Maade tryk-
te Rappoiter og andre Skrifter have saerdeles bid i age t
til at va?kke dvn oiFentlige Opmaei ksomhed for Sagen,
ja vel endog kunne antages at have foitiinligen bidra-
get til at stemme vedkommende Auetoi iteler til den
Beslutning at lade opfore i Paris et og i Versailles et
andet Varetaegtsfaengsel efter Philadelpbiasysttmet , saa-
ledes liar nu Regjei ingen eflerhaanden modtaget til-
sfraekkelige Oplysni'iiger til derpaa at begrunde et Lov-
forslag, som den agter at. forelaegge Kamrene. En Art
Auburnsystem er indio: t i mange af Frankriges Faengs-
ler$ men tier er ingen 7'vivl om , at Philadelphiasysle-
m< t ogsaa der vil scire; till bine 1VJ sends Vaerker ere
ganske skrevne tit FordeeJ del for, og Regjeringen sy-
nes ligeledes gunstigen stemt for samme og finder in-
gen Betaenkelighed ved dets Antagelse for Varetaegts-
faengsler, da Fangerne saulvanlig tiJbringe en meget kor-
tere Tid i disse, end i Sti affefaengsler. Under mit
Ophold i Faiis i fori ige Aar havde Indemigsmi-
nisteren, Urev MONTALIVET, den Godhed at medde-

98

le mig Copie af et ved bans Foranslaltning af en Com-
mission udarbeidet Udkast til Lovforslag, i hvilket Phi-
ladelphiasystemet ligefrem foreslaaes for Varetaegts-
faenssler. I flere Cantoner i Schweilz ere StrafFean-
slalter indrettede efter nyere Systemer ; saaledes i Genf
efter detblandede, i Lausanne efter Tausbedssystemet for
de forste Gang Inddomfe, men efter Philadelpbiasyste-
ttlet for Recidivister; Philadelpbiasystemet er ogsaa ind-
fort i naesten alle Varetaegtsfaengsler i Canton Waadt.
Ogsaa i Warschan f] tides siden 1835 et Faengsel, byg-
get efter philadelphiske Grundsaetninger. I det ovrige
Europa er Faengselsvassenet eiulnu omf rent i samrae For-
falning,som om Intet var foretaget til dets Reform. Om
vort skandinaviske Norden gjaelder denne Bemserkning
visselig tilfulde. Alligevel bar dog denne vigtige Gjen-
stand ogsaa her begyndt at tiltraekke sig nogen Opma?rk-
samhed hos Regjei ingerne. I den Danske Sla?ndeiTor-
samling liar flere Gange Motion va?ret vakt om en Re-
organisation i Rigets Fangepleie; og, skjont dette end-
iiu ikke har ledct til nogen Beslutning til Forcleel for
Sagen, er derved dog det f5rste Skridt gjort, hvoraf
vigtigere Folger lade sig haane. I Svei ige ere for nogle
Aar siden en Deel Foibedriuger iud forte i Faengsler-
ne; men jeg tyivler hoiligen om, at de ere skikkede
til at bevirke Fangers moralske Forbedring, og da de
have kostet mange Penge, lurde de maaskee endog
gjore den Skade at forsinke Udforelsen af en gjen-
nemgribende Reform. Mere kan i denne Henseende
baabes, naar det for Riget udarbeidede Forslag til en
ny Criminallov, der forudsaetter nye Slraffeanstalter,
engang bliver Nationalrepraesentationen forelagt og an-
taget. De i Norges Faengsler i de senere Aar udforte

99

Fbraudringer kunne naesten alene b.etragtes som frem*
tvungne ved Faengslernes Overfyldniug foruaedelst For-
brydernes stigende Anial; — men ogsaa for Norge la-
der sig en bedre Peiiode i denne Henseende haabe, da
Hans MajestaDt liar ladel det nu forsaralede Storthing
forelaegge et Forslag til en ny Criminallov, bvilket ik-
ke kan fuldslamdigen gjennemfores uden nye Stiaffe-
anstalter. Overeensstemmende med en A.dresse fra det
extraordinaire Storthing i 1836—37, udna^y-nte Hans
Majestaet en Commission, hvovaf ogsaa jeg bar d^n
Mie at va3re Medlem, til at undersoge Rigets StrafFe-
anstaller og gjore Forslag til deres Forbedring. Com-
missionen, som ei tiltioede sig Evne til pa$ e$ $ogen-
lunde fyldeslgjorende Maade at kunne udfpie det den
overdragne vanskelige °g vJg*i»e Hw^Fj vetb <l$n Vei-
ledning, som Skrifter og Tegninger alene kunne med-
dele, androg for H. M. om, at Nogen af dei^s Med-
leramer maatte gives Anledning til at gj§re sig n5iere
bekjendt med den nyere Fangepleies nuyasrenuV Til-
stand i Udlandet. Paa Grund beraf motltog jeg en
Kongelig Befaling, ifolge bvilken jeg i afyigie Aar i
anf6rte 6iemed besogte Storbi itannicn, Ireland, Bel-
gien, Fiankrige og Schweitz. Commissipnen hayde en-
gang baabet at kunne tilendebringe dens Aibeide saa
betimelig, at samme kuude vane blevet nuvserende
Storthing forelagt; men dertil levnedes ei behorig Tid $
og om dei til end bavde voeret Tid, vilde den dog ha-
ve anseet det mindre tibaadeligt derom at foi anledige
et Lovfoislag freinsat paa dette Storthing. Der gi-
ves nemlig i Norge sikkerlig kun meget Faa , der ha-
ve nogen tlar I£uud.skab gin de nyere Faengselssyste-

100

mer; hvis Sagen var bleven dette Storthing forelagt,
vilde det sandsynlig ikke have vseret i Stand til at fat-
te en Beslutning, bygget paa egen Overbeviisning,
men enten have ladet sig lede af Auetoiitet, eller ikke
faltct nogen Beslutning. Sagens saerdeles Vigiighed og
de med dens Udfoielse forbundne betvdelige Omkost-
Dinger gjore det Sidste rimeligst. Commissionen an-
saae det derfor 6nskeligt, at Nationen kuntie ligesom
opdrages for Sagen og gives Anledning til selv at dom-
me. Den formeente, at delte kunde lade sig gjore ved
at besorge flere af de vigtigere fremiucde Skrifter o-
ver den nyere Fangepleie oversatte i volt Sprog; og
paa Commissionens Forslag har ogsaa H. M. af den
Norske Statscasse i delte Oiemed bevilgrt en Sum.
Paa denne Maade vil Folkeopinionen eftei haanden kun-
iie stemmes for Sagen , og naeste Storthing forhaabent-
lig blive sat i Stand til med fornoden Kundskab at
ta^e den under behori^ Overveielse. Inden den Tid
vil formodentlig Ogsaa — hvad hkltil ei har vaeret Til-
faeldet — Valget af Fsengselssystem for England og
Frankrige have vseret Gjenstand for Discussioner i dtt
Britiske Parliament og de Franske Kammere; og dd
raaa vaere os af saerdeles Vigtighed og kan blive os
til megen Veiledning at erfare den Besluluing, som dis-
se Nationalrepraesentalioner i dette vigtige Anliggende
maatte fatte.

Da jeg veed, at adskillige audre Herrer have
mrldt sig til Foredrag, har Tiden ikke tilladt mig a!,
meddele en udf5rlig Undersogelse af disse Sy sterner.
Jeg har derfor her indskraenket mig til at give en sam-
meuusengt Fremstilling af deres Vaesen, Virkningcr

10 i

og liidindtil Lavte Skjaebne, og raaa for6vrigt henvise
til Literaturen, der over dette yEmne nsesten er voxeti
til et lille Bibliothek. Gid delte Foredrag tjene til i
vort skandinaviske Norden at vaekke og foioge Inte-
lessen for denne vigtige Gjenstand!

Til Slutning raaa det vaere mig tilladt at opfordre
mine heivserende medicinske Colleger, der ere ansalte
som Laeger ved betydeligere Fsengsler, isser StraiFe-
faengsler, til for en lsengere Aarraekke at samle og of-
fentliggjore anthentiske Facta, hvoraf Man kan erfare
Forholdet af Sygdomme, baade mentale og legemlige,
og af Dodelighed iblandt Fangerne, sararaes Aarsa-
ger n). M., da derved ville vindes vigtige Materialier
for de bidtil meget forsomte Dele af vor Videnskab:
den medicinske Statist ik og Faengselshygieneu.

403

Bil. Lit. H. (Se pag. 12.)

Professor Schouw gav en Uclsigt over Veirligets
Char act eer i Aaret tfyf (rcgnet fra 1 December 1837
til 1 Dec. 1838), saaledes som (Jet havde viist sig i
Kiobenhavu.

Middelstandene for samtlige Maaneder have vaeret
under de maanedlfge Middelstande, som erholdesaf58
Aars Iagttageiser. Benaevnes Maanederne efter deres
Middelvarme og antager man 5 Characterer: meget
varm, varra, Middel, kold , meget kold, saa erholder
kun een Maaned , nemlig December, Characteren mid-
del, sex blive holde og fern meget Isolde (Janv., Febr.,
April, August, Octob.) Benaevnes Aarstideine paa
samme Maade saa faae de alle fire Characteren meget
hold og dette bliver ogsaa hele Aarets Characteer. Vm-
terens Middelvarme — 4°, I Celsius ( — 3°,3 Reaumur)
er meget lav, dog vare Viuterne 1789 og 1830 kolde-
re 5 Foraarets — J-4°?2 var dog hoiere end i 1771 og
1772; Sommerens -|-lo0,2 end i 1805 og 1821, Efter-
aarets -J- 6°>9 end i 1774. Derimod var hele Aarels
Middelvarme -j-.5°,6 den laveste blandt 67 Aars. De
Aar som meest uacrme sig herlil ere 1829 med — J-6°,4,
1814 med -f6°;5, saa at altsaa Middt Istanden i 1838
liar vseret henved en Grad under det som man lidli-
gere maatte ansee for det laveste og 2°,6 under den
almindelige Middelstnnd -{-8°,2. Kiobenhavu har alt-
saa i dette Aar liavt Slokholms almindelige Middelvar-
me og der er foregaaet samme Forandi ing som om hiiu
Bye var bleven forflyttet 4 Bredegrader laengcr mod
Nord. If61ge Eftu tuning fra Professor HANsrr.r.s

104

liar Middelvarmen i Christiania i 1838 va?ret 4~3°58,
medens den almindelige Middelvarme antages liig-}-60,2;
med andre Orel Christiania har i det Aar omtrent liavt
Trondhiems Klima. Ogsaa i Paris har Middelvarmen
vaeret betydeligt under den almindelige, skiondt dog
ikke afveget derfra i den Grad som i Kiobenhavn og
Chi istiania. — Regnforholdene i 1838 frembyde intel sa?r-
deles usasdvanligt, men bvad Vindforholdene angaaer,
have de ostlige Vinde vasvet ended hyppigere end ef-
ter Middelforholdene, isaer gieldcr dette om Yinteren,
i hvilken de 3 ostlige Vinde have vaeret dobbelt saa
hyppige som de 3 vesllige, medens efter Middelforhol-
dene disse om Yinteren forholde sig til bine som 13: 10.

Aarct 1838 udmaerker sig saaledes som et over-
ordentligt koldt Aar. De tre foregaaende Aar 1835,
1836, 1837 ere ligeledes kolde og af dkse 4 Aar er
det efterfolgende stedse koldere end det foregaaende.
Der kunde saaledes vel opslaae nogen Frygt for en
klimalisk Forandring til det Vaerre, ister inden na?r-
vaarende Aars fordeelagtigere Temperatnrfoi hold hav-
de begyndl at ytlre sig. At slige Forandi inger i Var*-
meforholdeiie imidlertid kun ere temporaire og at den
Nedsastfelse, som nogle kolde Aar bevirke, alter op-
veies af varme Aar, sogles godlgiort deels ved en bil-
ledlig Fremstilling af 67 Aars Middelvarme i Kioben-
havn, deels ved en Sammenligning af aeldre og yngre
Aarraekker fra Kiobenhavn, Lund, Stokholra, Lon-
don', Milano og Camajore.

Selv i Henseende lil Perioder, der gaae forud for
Thermometrels Brug, lader det sig godtgidre, at Var-

105

meforholdene ikke have licit H'ogeii vatfseiitlig eller ved-
varende Forandring. Varmen liar saa stbr en Indflv-
delse paa Planlerne, at en mserkelig Forskisel i sam-
me nodvendigviiij maae medf6re en kienddig Fofskiaal
i Planteverdenen , der saaledes kan betragles som et na-
turlict Thei mojueter. Klimatets Uforandei IiVhed i i\en
historiske Tid godtgiores bedst ved at. kegge Maerke lil,
at visse Planter nu have samrae Graendser som for to
til tee Tnsinde Aa'r siden. Efter Biblen og Oldtidcns
ovrige Skrifter er det afgioit, at der J det sydlige Pa-
laestina for et par Tusinde Aar siden fan dies Skove af
Palmetiaeer og tillige en udstrakt Viinavl. Men nu
traeffer det sig saa, at Viinavlen i disse Egne nelop
der bar sin Sydgrsendse og at tillige Daddelpnlmeu
laenger mod Nord ikke baerer modne Frugter. Hav-
de derfor Klimatel i hiin Periode vaeref koldere, saa
vilde der ikke have vaeret Palmeskov, og bavde det
vaeret varmere, vilde ingen udstrakt Viinavl have fnn-
det Sted. Et andet Beviis for Klimatets Uforanderlig-
bed afgiver Olielraeet. Strabo beretter, at naar man
i Gallien fra Middelhavet reiser Nordefter, saa traeffer
man Olietraeet ikke nordligere end Cevennerne, men
efter DECANDOLLES Kort er Nordgraendsen for Olie-
avlen nu netop dew Havde Klimatel i hiin aeldre Pe-
riode vaeret koldere, vilde Nordgraendsen have ligget
sydligere, og hvis Klimatet derimod havde vaeret var-
mere, vilde Olieavlen vaere gaaet laengere mod Nord.
Ved at sammenligne Beretningernc fra Oldtiden om
de forskia?llii»e L.andes saere.<me Vaexter med Nnli-
dens Florer, finder man ogsaa, i det IJele taget,
en mserkelig Ovcreensslemmelse i Henseende til de
characteristiske Vavxter. Paa Giaekcnlands og Itali-

106

ens Bierge fandt man dengang sotn tiu nordeuropaei-
*ke Vaexter *).

Ved at betragle den billedlige Fremstilling af 67
Aars Middelvarme i Kiobenhavn, opdager man vel en
Afvexling af varme og kolde Aar, af vaime og kol-
de koi'te Aarraekker, men man soger forgiaeves Regel-
rethed i disse Bevaegelser frenh og tilbage; navnligen
godtgior den trukne Linie, der fremstiller Aarenes
Frem- og Tilbagegang, at der ikke, som man oftere
bar antaget, gives nogen 18-aarig Cyelus, ifolge livil-
ken, efter 18 Aars Forlob, et Aar af lige Characteer
skulde vende tilbage.

*) En n»rmere Utlvikling heraf findes i en Afhandling af Professor
Schouw i Brewsters Edinburgh Journal of sciences.

107
Bit. Lit. L (Se pag. 12.)

Bemcerkninger) oplyste ved Afbildnin-
ger^ angaaende Anvendelsen af po-
lar iseret Lys ved mikroskopislceUn-
dereogelser af organiske Legemer.

Ved Lector C, Bo ecu fra Christiania,

Naar Man paa sasdvanlig Maade ved Hjaelp af Mfkro-
skopet midersoger organiske Gjenstande, saa er det
kun i Tilfaelde af, atderes forskjellige Partier have en
forskjellig Farve, Gjennemsigtighed eller Lysbrydnings-
evne, at disse kunne skjelnes fra hiinanden. Mangle
disse anforte Omstaeudigheder, vil Gjenstanden synes
at vaere aldeles homogen isin Sammensaetning. Ved
forskjellige Forsog bar det viist sig, at fleie Sloflfe,
dannede som Organdele under Livsprocessen, kunne
— som man har benaevnt det — depolarisere det po-
lariserede Lys paa samme Maade, som de dobbelfbiy-
dVnde Krystalier. Saadan Egenskab findes neml ig has
flere af HornstofFets Udviklinger ; Been- Brusk- og
Tandsnbstants; Cellevaev- Muskel- og Senefibre; flere
Aiter af Plantefibre o. s. v. Findes allsaa i en orga-
nisk Substants, bvis Bygning Man vil undersoge, no-
gen saadan med Depolarisationsevne foi syuet Masse,
da vil Man — om den ei sk tilde have en Tyndlied
under visse Gramdser — let kiunre opdage den ne, naar
man tilf6ier Mikroskopet et passende Lyspolarisations-
apparat. Man kan i denne Hensigt benytte tvende af
de til optiske For.s6g saxlvanligen anvendte Turmaliu-
pkder, hvoraf d«i eire stillra vrndn Mikroskopet? Ob-

108

jectivboid og den anden over del 6verste Ocular, paa
saadan Maade , at begge Krysfalpladers Axer krydse
hiinanden i en rtt Vinkel. Have da Turmalinplader-
ne en til Sfyi ken af det iudfaldende Lys passende Tyk-
kelse, vil Miki oskopets Seefeldt foi blive ganske morkt.
Det Lys, der gaaer igjennem den nederste Turmalin-
plade, er altsaa paa en saadan Maade modificeret —
■polariseret — , a( det senere ei kan gjennenitraenge den
overste Turmalinplade i dens i Forhold til den nedre
Plade an forte Stilling. For sig ved Legemets Belys-
m'ng viser det saaledes polariserede Lys intet usaed-
vanligt Pluenomen , da det foi holder sig som Lys i Al-
mindelighed. Dets eiendommelige Charakteer — den po-
lai iserede Tilstand — erkjendes foist ved at prove —
— analyser e — det ved Hjaelp af den anden Turma-
linplade. Den ved Gjennemgangen af den nederste
Turmalinplade erboldte Egenskab af, ei senere at kun-
ne gjennemlraenge den overste Turmalinplade, behol-
der Lyset, om det, for det tiaefler den anden Pla-
de, gaaer igjennem enkeltbrydende Kryslaller, almin-
deligt forsigtigen afkjolet Glas, de fleste jflydende,
halvflydende og flere andre Legemer. Anderledes for-
holder det sig med de Legemer, der ere dobbeltbry-
deude — en Egenskab, Man forovrigt netop lettest op-
dager ved Hjaelp af polariseret Lys. Laegger man lil
Exempel paa Mikroskopets Objectivbord, altsaa mtl-
lem Turmalinplademe, et Slykke tyndt Haar, nogle
Traee- eller Muskellibre, saa vil Man finde, at naar
Haarets eller Fibrenes Laengderetning falder sammen
med den ene af Turmalinpladernes Axe, bliver Mi-
kroskopets Seefeldt fremdeles morkt; men skjaerer
Lagngderetningen Pladernes Axer under nogen Vinkel,

109

Jog isa?r under en Vinkel af 45°, saa vise Gjenstan-
dene sig lysende paa en forovrigl aldeles sort Grund.
Ved at gaae igjennem Haaret eller Fibrene, modifice-
res — d< polai iseres — det polai iserede Lys saaledes,
at det senere lean trsenge igjennera den overste Tlii'-
malinplade, hvorved de undersogle Gjenstande blive
synlige. Hvor der altsaa findes flere over binarden
liggende og hinanden krydsende Fibi^e, blfve en Deel
synlige, en anden Deel ikke synlige, alt som de liage
i Forhold til Turmalinpladernes Axer. Der for som
Man ved det med Turmalinplader forsynede Mikro-
skop kan opdage, om en Gjeiistand indeliolder nogen
dobbeltbrydende Sub slants, saa kan Man oesaa ved at
omdreie Pladen, livoi-paa Gjenstanden ligger , eller og
Tnrmalinpladerne, ved Lysefs Fremkomst og Forsvin-
den bemasrke en vis Retniug i Gjenstanden, giundet
paa dens materielle Sammenssetning, der betinger Pbas-
nomenet af Depolarisationen. Denne Reining, der bos
Krystaller er kaldt deres optiske Axe> eller som hos
nogle udgjor en Middellinie mellem tvende saadanne,
kan, da den i de organiske Legetner falder sammeu
med Laengderetningen af de tyde]\gen udviklede Fibre,
kaldes Fiberretningen. I Almindelighed er det let at
finde Fibeiretniugen i en Gjenstaud alene ved Depo-
lai isationsphaenomenet, saaledes som det her er om-
talt, da Fiberbundtenes Laengdeudstraekning falder sam-
men med den her kaldte Fiberretiring — den optiske
Axe; men Man kan tasnke sig Tilfselde, hvor det Mod-
satte fandt Sted. En stor Maengde meget korte Fibre
kunde va?re saaledes ordnede ved Siden af hinanden,
at de dannede et Raand, i hvilket altsaa Fiberretnin-
gen fandtes loclret paa den sto» re Udslraekning. Lige-

ledes da Depolamationsphaenomenet ei paa nogen Maa-
de grunder sig i den ydre Form, men i Molecularsam-
mensaetningen af en Subslants, saa ligger der en Muelig-
lied i, at der kan findes i visse organiske Subslanlser
en — om Man saa vil kalde det — fnldkommen Sam-
raenvoxning af Fibre iil slorre Flader , i bvilke allsaa
Fibre ei paa en mechanisk Maade lade sig adskille,
men som dog depolaiisere Lyset paa sararae Maade,
som egenflige Fibre. I saadanne Tilfaelde lader sig
vel ved Depolai isatiouspbaenomenet med Sikkerbed be-
stemine, at Fiberretningen nodvendigen maa findes pa-
rallel med en af tvende binanden retvinklig krydsen-
de Liuier; men med bvilken lader sig ei derved afgjo-
re. For at Man i saadanne Tilfaelde kan komme til en
sikker Knndskab om Fiberretningen, maa Man gaae
en Omvei. Plader af dobbeltbrydende Substantser
k unite, i det de depolaiisere Lyset, vise sig med for-
skjellige, ofte meget levende, Farver. Tager Man, til
Exempel, en Plade af den saa let klovbare Gips, der
liar en Tykkelse af omtrent \ Millimeter, da viser den
sig, lagt i en passende Stilling mellem Turmalinpla-
derne, med hvidt Lys, eller egentligen med den Far-
ve, som er egen for de anvendte Turmaliner. Det
Sarame gjaelder ogsaa for en Plade af Tykkelse omtrent
yjfj Millim. Alle Plader, hvis Tykkelse ligger mellem
disse anf6rte Extremer, vise sig altid med en eller au-
tleri Farvenuance, og det bliver ligegyldigt, om denne
Tykkelse udgjores af en enkelt Plade eller af flere paa
hinanden lagte tyndere, saalaenge at i alle Lag de op-
tiske Axer blive fuldkomment parallele. Har Man der-
for en Krystalplade, der f. Ex. depolariserer Lyset
med en citronguul eller orange Farve, og Man da l»g-

ill

g*r over samme et lidet Slykke af en anden Plade el-
ler en liden Bundt af Seneflbre, hvilken er saa tynd,
at den for sig depolariserer Lyset med livid Farve, da
vil delter KystaLstykke eller denne Fiberbnndt viss
sig med en lulmaerket rod Farve, livis nemlig den op-
tiske Axe i Pladestykket eller Fibrene efter deres Laeng-
derelning er lagt parallel med den foi ste Plades opti-
ske Axe — eller de optiske Axers Middellinie. Den
tilfoiede dobbeltbryclende Subsfants virker da som en
Foi ogelse i den forste Plades Tykkelse. Laegger Man
del tilfoiede Pladeslykke saaledes, at dets opliske Axe
skjaerer den optiske Axe i den forste Plade, da frem-
kommer en Farve, der svarer III en Tykkelse, som
udgjor Difl'erentsen af begge enkelte Pladers Tykkelse.
Den tilfoiede Plade virker altsaa da formindskende i-
stedet for forogende, og saavidt den strsekker sig, frem-
slaaer den Farve, der tilhorer en forlioldsviis lyndere
Plade, (let vil her vaere en gionlig eller en blaalig.
Laegger Man altsaa paa den gule Plade en V-formig
b6iet Fibcibundl, da vil den ene halve Deel vise s\g
med en tydelig lodlig, den anden med en tydelig gion-
lig Faive, og udcn Hensyn til, om Man kan opdage
eller bemserke Fibei buiidlens Lamgdeudstrsekning, kan
Man med den stoisfe Sikkerhed af Farven bestem-
me Fiberretningen. Da altsaa kun Fibre, der ligge i
et vist Forbold til Turmalinpladernes Axer, vise sig
lysende, og de, der ligge i visse Forbold til den mel-
lemliggende Krystalplades opliske Axe, vi>e sig med
visse beatemte Farver, saa vil Man slrax ved et Oie-
kast kunne erkjende Fiberr* -tningen i en Membran,
selv da naar Fibrene liave en meget uregelmaessic Be-
liggenlied mod binanden. De anfSile Facta, der af

113

Physikerne allerede ndforligcn ere omliandlede og op-
lyste, eller som let og ligefrem lade sig udlede og for-
klare af de bekjendte optiske Saetninger, syne? at for-
tjene Opnuerksomhed af dem, der beskjajftige sig med
mikroskopiske Undersogelser, da Man ved en saadan,
som den anforte, Undersogelsesmethode ofte kan lelle
sig Aibeidet, og clesudeu i mange Tilfselde vil kunne
erliolde en noiere Kundskab om TextmTorhold , Man
ellers ikke kan naae. De ofte sig visende indviklede
Lyspbacnomener ville ikke vaere til Hinder for Under-
so^elsesmelhodens alraindeligere Auvendelse. Den for-

o o

drer vel, at Man noie saetter sig ind i Forholdet af
Lysp'iaenomenerne til den materielle Form, men detle
er yderst simpelt, naar Man ligesom oploser det sam-
mensatte Phaenomen i dels enkelle Factorer. D< t er
tillige klait, at Man, ved at anvende Metboden, ei
maa gjore sforre Foidringer paa dens Resultat, end
den ifolge Nalurfoi lioldene kan give, og at Man be-
liover en Grad af Qvelse i at iagltage paa den fit m-
stillede Maade, for man erholder en fornodeu Fan dig-
bed i Anvendclsen af Polarisationsapparatet, i Foibold
til de nndersogte Gjenslandes Bygning og Form. En
naermere XJdvikling af dette Anforte, fuldstaendigere
Fremstilling af Undersogelsesmetboden og Resnllater
af dens Anvendeise ved Undtrso^else af en Deel or-
ganiske Subslantser, oplyst med fornodne Afbildninger,
vil blive ind fort i Magazin J or N aturvidenskaberne.

113
Bih Lit. /. (Se pag. 19.)

Over Svovlsyrens Fremstilling af Gips.

Af Lector J. Thaulow fra Chrisliania.

Af de i Naturen forekommende svovlsure Foi bindel-
ser er det, som bekjendt, det svovlsure Jernilte, der be-
nyttes til Fremstilling af Svovlsyre, imedens dog den
storste Maengde af Svovlsyre vindes ved Forbraeading
af Svovl i dertil indrcttede Blykamre. Svovlsyren an-
vendes saa overordentlig meget i Teclmiken, at man-
ge Slags techniske Frembiingelser ere afhasngige af
Svovlsyrens storre eller mindre Kostbarhed. Man bar
derfor allerede i laengere Tid sogt at fremstille Svovl-
syren billigere, og isser har de franske Chemikers Op-
mserksomlicd vaeret henvendt paa at kunne vinde den
af den byppigst forekommende svovlsure Foibindel-
se, nemlig Gipsen, hvis Vaerdie er saare ubetyde-
lig i Forhold til den Maengde Svovlsyre, den inde-
holder. En fordeelagtig Methode liertil er nyligen op-
funden af Prof. Pelouze i Paris. Processen er f51-
gende: Den svovlsure Kalk bliver reduceret ved Kul
i en boiere Teinperatur, i en dertil passende Retort
af ildfast Leer eller Jern. Herved danncs Svovlcalcium,
der bliver tilbage i Retorten, og Kulsyre, der opfan-
ges i et eget Reservoir. Svovlcalciumet decomponeres
derpaa af den ved Reduclionen vundne Kulsyre, der-
ved at dcnne ledes ned i det i Vand udrorte Svovl-
calcium. Kulsyien virker i dctte Tiifaelde som en
auden stocrkere Syre; der danncs kulsuur Kalk under
Vaudets Decomposition og Svovlvandstof, derudvikle*;

H

114

denne ledes ind i de sscdvanlige Blykamre og teendes,
hvorved der dannes Vand og Svovlsyrling, som nu paa
den bekjendte Maade bliver oxyderet til Svovlsyre.
Processen grunder sig altsaa paa den gjorte Erfaring,
at den knlsure Gas kan decoinponere det faste og i
Vand uoploselige Svovlcalcium, saaledes at der udvikles
Svovlvandstofgas. Den svovlsure Kalk indeholder 4
Atoraer lit, saa at der ved Reduclionen raed Kul dan-
nes 2 Atoraer Kulsyre iraod l Atom Svovlcalcium.
Uagtet der blot udfordres 1 Atom Kulsvre for at de-
coraponere 1 Atom Svovlcalcium, saa er dog netop
her Dannelsen af den dobbelte Msengde Kulsyre af
Viglighed, da Svovlcalciumet noget vanskeligen decorn-
poneres af Kuls'yren , saa at en rigelig Str5m af Kul-
syre er nodvendig for at faae hele Mrengden af Svovl-
vandstoffen udviklet og altsaa at vinde liele Ma&ng-
den af' Svovlsyren i Gipsen. Hvor der altsaa findes
Gij)s eller hvor Man uden stor Vanskelighed kan for-
skafFe sig den, vil Man i Fremtiden kunne vinde Svovl-
syre uden at anvende den rene Svovl.

En anden Methode at vinde Svovlsyren af Gips,
som er endnu nyere og op fun den af Prof. Fremy i
Paris, er at destillere den svovlsure Kalk med Ki-
selsyre i et dertil passende Kar. Herved driver Ki-
selsyren ved sin Ildfasthed Svovlsyren ud og bemaeg-
tiger sig Kalken. Dette skeer dog forst ved en saa
hoi Teraperatur, at en Decl af Svovlsyren bliver de-
coraponeret i Svovlsyrling og lit, hvor for Destillations-
productet ledes ig'jennem et Ror, hvori der er gl6deii-
de Platinsvamp, hvorved Svovlsyrlingen og Ilten atter
forenes til Svovlsyre. Ved den Procea undvaeres de

115

kosibare Blykamre, og det er klart, at denne Methodc
vil vaere den incest fordeelagtige , naar f5i\st en pas-
flende Construction af Apparater til Udforelsen i dct
Store er opfunden, hvilket hidtiJ, saavidt bekjendt, end-
nu ikke er skeet, hvoriraod den forste Metliode alle-
rede skal vaere bragt til Udf6reLse.

H %

117

Bil. Lit. K. (Se pag. 20.) ■

Etatsraad Oersted lioldt et Forcdrag over den gjen-
sidige Nytte de Skandinaviske Tungemaals viden-
shdbelige Kunstsprog hunne have af hverandre.

Han gjorde opmaerksoin paa, at man allerede
lesnge havde indseet, at det ofte kan vaere passende
at optage Svenske Ord i det Danske Sprog, og at han
selv havde benyttet denne Frihed. Han troede ikke
at der gaves nogen Tvivl om, at det Svenske kunde
hoste lige Nytte af det Danske. I det videnskabelige
Kunstsprog, som endnu i vor Tid har beholdt saa man-
ge Spor af Latinen, syntes denne gjensidige Hjelp ham
isaar onskelig; thi han kunde ikke vaere enig med
dem, som anslaa den Bequemmelighed, at have nogle
Kunstudtryk faelles med Fremmede, til en hoiere Vaer-
di end den Umiddelbarhed, hvormed Tanke og Ord
folge hiuanden, naar man oser Ordene af Modersmaa-
lets egne Kilder. Han for sin deel satte hoi Priis paa
den Tankesammenhaeng, denne hemmelige PhilosopJiie,
som Sproget indeholder, og som bidrager saa meget lil
at gjore den vel udtiykte Sandhed folkelig. Man ser
tit Exempler herpaa i det daglige Liv, hvor Brugen
af fremmede Ord, som hvermand forer i Munden, og
som maaskee vanskeligt ville lade sig fortramge , giver
Anledning til saa mangen Misforstaaelse eller Forvex-
ling. Saaledes gaaer det blandt andet med Ordene
Barometer og Thermometer , endskjondt de betegne
Ting, hvormed Oiesynet gj5r os bekjendt. Hvor let
vilde man ikke have undgaaet disse Forvh ringer, naar
man havde brugt Ordene Lufttryhmaaler og J^arme*
maalerl — Han fremsatte derefter som Exempler
nogle Ord , som ban deels havde forefundel i det Dan-

118

«ke Sprogforraad, deels dahnet af Danske Grundord,
og som fuldkomment erstalte adskiilige fremmede i
Naturkeren indforte Ord. Kim nogle af disse, som for
st5rste Delen ogsaa stemme med det Svenske, skulle
her anf5res: — Fart, som betegner den Hastighed, et Le-
gerne har i et givet Oieblik af en fcranderlig Bevaegelse.
Det gjor Udtrykkene velocitas finalis , vitesse acquise,
og det deraf uheldigt oversatte EndeJiastighet overflodi-
ge for os. — Ordet Hastighedsanlceg anbefales til Brug
i Leeren ora Ligeveegten, hvor "Virkningen beroer paa
Masse gang Hastighedsanlaegget. — Rumfang istedetfor
det fremmede Ord Vclumsn. — Vcegtjylde istedetfor
specifish Vcegt , som man mindre heldigt har kaldet
eiendommelig Trcegt; heraf Tillsegsordet vcegtfyldigt,
— I Lighed hermed kunde V avmefylde betegne spe-
cijisk Varme. — Sperrhlap , Sperrprop , betegner for-
skjellige Alter af Ventiler. Sperrlukhe er et mere om-
fatten de Ord derfor. Ordet Ventilation, i Beiydning
af Luftshiftey maa betegnes med dette Ord. — Hoit-
stemt, lavtsieml betegner o\^xi Forskjellighed man fin-
der mellem de Varmestraaler , som komrae fra stserkt-
ophedede og svagtopvarmede Lcgemer. — Fintmcsr-
lcende kaldes en Varmemaaler, som riser smaa Var-
meforskjelligheder; snartrnceriende , som viser dem
hurtigt; samgaaende (corresponderende), som i begge
Henseender stemme. — H:r Oersted erklserede, at nan
ikke var forberedt paa en udf6rlig Af handling over den-
ne Gjenstand; men at ban blot betragtede det Fremsaite
som en f6rste Anledning til videre gjensidig Meddelelse.
Det nu begyndte mere levende Samqvem mellem Nor-
dens Naturgrandskere vil bringe dette og meget andet
til en Fuldkommenhed og Modenhed, som ikke let
kan forudberegnes* .

119
Bil. Lit. L. (Se pag. 20.)

Method ait bestdmma atmosferiska lyf-
tens hygrosJcopiska tillst&nd;

af Akad. Adj. Ekelitni).

Med fastadt afseende pa svarigheten att genom de hit-
intills brukliga methoder till fullstSndig noggranhet be-
stdmma atmosferiska luftens vattenhalt, har jag fSrsokt
alt, med tillhjelp af den forokning i elasticitet, som
en gifven volum atmosferisk lufterhaller, da den mSt-
tas med anga, best5mma den ursprungliga angans ela-
sticitet ocb med detsamrna, enligt den Dalton-Gay-Lu-
sacska elasticitets-tabellen, atmosferens verkliga vat-
tenhalt.

Apparaten hartill fir af foljande construction: —
JL (se bif. Tab.) fir en i lika volumer indelad glas-cy-
linder, forsedd i nedra findan med ett kalibreradt glas-
ror By af mindre diameter, och i 6fra med ett lufttfitt
messingslock CCy i hvilket 3:ne med cylindern com-
municerande kranar D, E, F firo anbragte; tapparne
till de 2:ne fSrra firo pa vanligt sitt helt och hallet
genomborrade, men tappen till den sednare fir allenast
till en obetydlig del urhalkad. D 6ppnar sig i atmo-
sferen, F fir forsedd med en liten raessings-reservoir ,
fylld med utkokt vatten, och E fir omgifven af en i-
halig messings-cylinder G, som fir fylld med saltsy-
rad kalk och kan med tillhjelp af skrufven H roras
uti hylsan KK. Hylsan fir ffistad vid de vinkelrfitl boj-
da stfingrrna LLEIj, hvilka utga fran stativet MM,

120

och pa slativet Sr stSldt ett glaskaxl Nf som omgifver
A och B och. aV fylldt med rent qvicksilfver. OO a-
ro stSllskrufVar i stativet.

Ora man mi, under det B till en del 5r nedsSnkt
i qricksilfrei och D, F kvo slatna, flppnar E, sa upp-
super saltsyrade kalken i G icke blott den fuktighet,
som finnes i luften uii A och B, utan aTven de vat-
tenpartiklar , som m6jligen kunna vidhanga deras in-
nervaggar; sluter man sedermera E och 5ppnar D samt
fiedsSnker cylindrarne helt och hallet uli qvicksilfret
och derefter aterigen upphojer dern, sa utdrifyes den
torra luften och ersSiles med atinosferisk luft. F6Y att
bestamma elasticiteten af den haYi varande vattehanga,
stuter man f6rst D> observersr volumen iraellan CC
och qvicksilfver-nivaen i N samt barometerhojden H;
man far da, om man till den observerade volumen
logger den volum, som svarar mot qvicksilfrets ned-
tryckning i B9 volumen f af all den luft eller anga
som innehalles i A och B och, om e utmarker ela-
sticiteten af luften allena, och a af den deri innehall-
na vattenangan,

e 4- a = H;
derefter iuslapper man genom F sa mycket vatten i
A, att luften fullkomligt mattas af anga, hSjer seder-
mera G intills nivaerna i B och N komma i samma
plan, observerar luftens eller angans volum v och bar,
da d utmarker luftens elasticitet, a? angans, p hojden
f6r qvicksilfrets nedtryekning i B,

e' + a' =s H — - p,
hvarest af ar den elasticitet, som enligt elasticitets-tabel-
len svarar mot temperaturen , vid hvilken experimen-

121

tet verkstSIles; men, enligtden af Mariotte f6r gasers
elasticitet funna lag 5r

e v = ^ v\
jffrljaktligen, om man tager vaYdena pa e, ef af de 2:ne
f5regaende eqq. och insatler dem i den sednare, blifyer

(H — a) v = (H — p — a') p'
och haraf erhalles

Man kan ocksa, sedan man bestamt vAYdet pa v
sasora forut, h5ja G intills qvicksilfver-nivaen i B kom-
mer till hvilken hojcl som heist h ofver qvicksiifver-
nivaen i N $ man observerar nu luftens eller angans
voluin vf och liar, om ef ax luftens och b angans e-
lasticitet,

J -f h = H — p — h;
derefter m5tlar man luften med anga pa samma salt
som f6rut, nedtrycker G till dess luftens eller angans
vol urn aterigen blir vf och bar, om h' ar hojden imel-
Ian qvicksiifver-nivaerna i B och N samt a! bar sam-
ma belydelse som f6rut,

? + a! mm H-~ p — V;
af dessa 2:ne eqq. erhaller man, da e' bortskaffas,

b = a' — h -f h';
men enligt Mariottska lagen, som aTven g511er f<5r an-
gor, sa lange deras elasticitet ar under maximum, och
da a bar samma belydelse som forut, ar

v a = uf b,
foljaktligen, da f6iegaende varde pa b hari insSiiles,
bllfver

a = — (af — h -f h*).

122

ERsr denna observations-method blir tAltsa, vSrdet pa
a helt cch hallet oberoende af barCnieterhojden, sa vi-
da den under hela experiments varit den samnia.

Sedan vardet pa a genom endera af foregaende
methoder blifvit bestamdt, och da tatheten af Jingan
hvars elasticitet ar a utmarkes med d, och tStheten af
angan hvars elasticitet 5r af med dr, och som af ela-
sticitets-tabellen 5r bekant, har man

a

och da detta vlrde multipliceras med vigten af 1 kub.
fot vaiten , far man vigten af det vatten, som iunehal-
les uti 1 kub. fot atinosferisk luft vid ifragavarande
tillfdlle.

.

Man kan ocksa med tillhjclp af saltsyrade kalken
i G bortskaffa angan uti den inslappta atmosferiska luf-
ten cch genom bestSmmandet af den qvarvarande tor-
ra luftens elasticitet bestlmma angans elasticitet och
med detsamma atmosferens vattenhalt. I detta afseen-
de oppnar man forst '22, sdnker eller hojer G, tills
qvicksilfver-nivaerna uti B och N komma i samma
plan , och sluter E, da elasticiteten af torra luften i G
blir H — p, om H ar barometer-h5jden ochpqvick-
silfrets nedtryckning i B; derefter 6ppnar man Dy
nedtrycker A och B helt och hallet uti qvicksilfret och
Ii5jer dein aterigen, da luften i dem begge utdrifves
och ersattes med atmosferisk luft. Man slater nu D>
observerar volumen emellan CC och qvicksilfver-nivaen
i iV" och far, om man till denna volum lagger den vo-
lum, som svarar mot qvicksilfrets nedtryckning i By
volumen v af all atmosferisk luft i A och B samt, om

123

e, a utmSrka elasticiteterna af den deri varande torra

luften af angan,

e -f- a = H;

slutligen 6ppnar man E och observerar, sedan saltsy-

rade kalken uppsupit angan ocli qvicksilfver-nivaerna

i B och N blifvit installda i samma plan, volumen

vf iraellan CC och qvicksilfver-nivaerna; elasticiteten af

torra luften sa val i G som i A och B ar da H — p,

fSljaktligen innehaller G lika sa mycket luft som for-

ut, och den torra luft, som forut intog volumen v och

hade elasticiteten e, intager nu volumen vr och har e-

lasticiteten H — pi enligt Mariottska lagen £r derfore

och da detta varde ius&ttes i foregaende equation, blir

a-H-V-(H-p).

Forenar man ett glasror, som genom fonstret eller
nagon annan oppning gar ut i atmosferen, med Dy sa
kan man med apparaten inuti elt rum bestamma vatten-
halten uti atmosferen och bor da, om tf ar temperaturen
i luften och t i rummet, sasom bekaut ar, multiplice-

ra det funna vaYdet pa d med , , ' ■ ■; for att erhal-

x l-|-0,00<JG5r

la angans tSthet i atmosferen.

Den h5r beskrifna apparat har jag 5nnu icke va-
rit i tillfalle fSrskaffa mig och liar derfore begagnat en
annan tillstallning, hvarvid r6ret B var borta och kra-
narne D, Es F ersattes med fina bojda glasror, som
nedanifran communicerade med cylindrcn A, De
med denna obcqv5raare tillsta'lhiing anstSllda f6rsok
hafva likv^l, till sa stor noggranhet som mojligen kun-
nat v5ntas, beki aflat riktigheten af foregaende theori.

Rg.1.

\ -S

Tal>.l

L

C

JZL

D

ft

r~

K

IT L

_

u£

A

B

rrs

0

.(/

4

4-

.y

127
Bil. Lit. M. (Se pag. 20.)

Jbiofessor Nilsson meddelade iahttagther dfper en
mergelbddd i sodra Shane, hvilken forekommer pa
mangfaldiga slallen, i synnerhet i Nobbelo fs och Bed-
dinge socknar, der den stundom visar en utstrackning
af flere hundrade fot. Denna mergelbadd, sora huf-
vndsakligen bestar af pulverformig kalktuff och inne-
hailer talrika kalcinerade snackor , hvilka alia utan un-
dantag tillhora landsndchor , foreter det besynuerliga
fenomen, att den merendels ar tackt af en torfba'dd,
bestaende af verklig branntorf, bildad i vatten och in-
nehallande s6ttvattens-snackor. Soder om byn Moss-
by i Nobbelofs Socken, der H:r Nilsson noggrannast
undersokt en sadan mergelbadd, visar den, samt jordlag-
renofveroch under densamma, foljande forhallanden:

1. Under gronsvalen traffas en ba"dd af torfjord,
vid pass 14 turn. Vid boltnen af denna bcidd ligga
s6itvattens-molluskei : Planorbis marginatum , PL con-
tortus; Lymnaea minuta; Valvata cristata; Cyclas
cornea.

2» Under denna torf badd ligger det f6rutna"mnda
mergel-lagret, af vid pass 7 turn, som innehaller en
talrik mangd af f51jande landsnackor: Helix nemora-
lis, //. hortensis , H. fruticum, H. pulchella, ff.ro*
tundata, H. nitida; Bulimus lubricus; Clausilia hi-
dens, CI. plicatula; Pupa vertigo , P. pygmcea; Au-
ricula minima; Succinea amphibia.

3. Derundcr ligger en badd, 8 turn magtig, af
svart jord, ined talrika lemningar af roller och blad af

128

vattenvclxter samt stSrre och mindre stockar af ruttet
tra. Deri traffas ocksa Cyclader och s6ttvattens-snackor.

4. Derunder f<5rekommer en b5dd af kalktuff,
blandad med jord, och hvari inga organiska lemningar
funnits. Den har blifvit genomgrafd till ett djup af
24 turn.

Prof. Nilsson har funnit, att allestades der namn-
de mergelbadd (innehallande talrika landsnackor och
liggande mellan trenne baddar, som innehalla sottvat-
tens-mollusker) f5rekommer, tr&ffas alltid kallkaJlor,
som afsatta kalktuff och bilda svallkarr med tor fjord.
Dessa fenomener ansagos derfor till hvarandra sta i elt
direkt forhallande. Da dessa afvexlande lager aflandt-
och sottvattens-alster sa nyligen tillkommit och sanno-
likt pa sina stallea annu bildas, torde det ej vara o-
mojligt att utforska, huru bildriingen deraf tillgar. En
gang lost, torde detta problem lemna nyckeln till en
forklaring ofver atskilliga analoga fenomener i vida al-
dre bildningar, der man ocksa, traffar alternerande la-
ger af landt- och vattenalster.

i29
Bil. Lit. N. (Se pag. 21.)

xTrofessor NlLSSON h6ll eft fSredrag ora jordytans
vexelvis sheende hbjningar och s&tikningar i sodra
Sverige. — Spar finnas, att sadane egt rum under alia
yerldsperioder. Under hvilken period vara nakua gra-
nitmassor, t. ex. Kullaberg, S5dra Asen m„ fl., hojt sig,
vore annu icke genom undersokningar tillrackiigeu a-
dagalagdt; men da de 51dre lSnkarne af kritforinatio-
nen i 6fra Skane, vid Balsberg, Beckaskog , Opmanua,
m. m.> pa flei a stallen ci.ro omedelbart lagrade pa gra-
nit, och da n&rnnde formations-lager derslcUles, best am-
ende af id el sammangyttringar afkoraller, musslor och
snackor, som alla'lefvat i hafvet, nu befinnas uppdiif-
na till en ho id af 50 fot, och mer, ofver hafsvtan, sa
synes det patagligt hafva varit graniten, som hojl i,lg
och upplyftat dem, pa samma satt som gvaniten vid
Uddevalla hojt sig och upplyftat skalmergel-lagren. Den
aldsta petrifikatforande bergart som Sverige eger, nam-
ligen den gamla qvartssandstenen vid CimbrJlshamn,
Gladsax, EJardeberga m. m., som enligt shin inneslut-
na fossilier blifvit bildad i hafsvatten, bcfinru-s nu upp-
drifven till en ansenlig hojd ofver hafsvtan. Oct saui-
ma galler om alunskifFer-bildniugen vid Andiai urn och
trilobitkaiken vid Rostanga, m. fl.; hvarcmot Lias-
bildningens stenkolslager, t. ex. vid Hoganas, i hvil-
ka, likasom i de fiesta audi a stenkolslager, fiuna.s qvai>
lefvor af rcptilier saml landt- och s6ttvnttrns-vaAier
in. m., och hvilka saledes blifvit afsatta i ctt sott va.tr
ten, foljaklligen ofver hafvits niveau, ligga nu auda
till 300 fol du under.

1

130

Samma roVetae i jordytan, som fSrmaYkes hafva
egt rum under alia fSreglende verldsperioder, existe-
rar utan tvifvel 5nnu, och Prof. Nilsson ansag s\g
hafva anledniiig anlaga, att, under det den norra delen
af Skandinaviska halfon smaningoni hojer slg, den syd-
ligaste cir iubegi ipen j en smaningoni skeende sAnk-
ning. De fenomener, som foranledt H:r Nilsson att
anlaga denna asigt, anfordes varai

1. Submarine torfmossar utanf<5r hafskusten, md*
Ian Trelleborg och Skan5r, inneslutande r5lter och an-
dra delar af sottvattens-vaxter samt Lymnaeer, Palu-
diner och Cyclader m. m., (saledes bildade i sott vat-
ten och ofvan hafsytan,) och hvilkas fasta botten be-
funnits pa ett djup af 10 — 12 fot under nuvarande hafs-
yta, till hvilket ingen paliggande tyngd af sandb&ddar
syntes hafva kuunat nedtrycka d?n,

2. Stengaior i jorden naia vid ocli till ocli med
under hafvets niveau i s5dra Skanes gamla kuststa*der.

Med dessa fenomener syntes fiSljande sla i narma-
ste sammanhang: minskadt afstand mellan hafsstranden
och Stafsten nedanfor Trelkborg, under de 90 -ar, som
forflutit sedan Lhfnes Skanska resa; tydlig minskning
af distansen mellan hafsstranden vid Barseback ocli
Skansarne derstades, sedan dessa i 17:de arhundradet
anlades; minskning af holmar utan for kusten derige-
nom att de arligen 6fverspolas af hafsvaltnet.

131
Bit. Lit. O. (Se pag. 24.)

Prof. EscfTRTCiiT meddeelte Hovedresultalerne af s\ue
Unders6gelser over Safpci vordtformis , hvilke udf6r-
Jiqen ville vorde meddeelte i dt t Danske Videnskaber-
ties Selskabs* Skiifter.

Lidenfor den ydre gjennemslgtige Skal Jigger i)
Aaudesaekken, 2-3) to serdse aflukke Sa?kke mellem
den og Skallen, 4) Ford5ielseshinVn og 5) Kiimstok-
bulen. — dandescekkens to Aabninger have b'egge eu
meget uddanuet Klap med Here sa?regne Muskier; dis-
se saavelsom de 5 Par heelteformede AandemwskLer
bestaac af Trevler med overordenlig tydelige Tverstri-
her , hvilket hidtit ansaaes for saeregent for Hvirvel-
dyrenes og Leddyrenes Muskier. De to setose Sarkke
have en Epitfielialbeklcedning, der besJaaer af de sara-
rae raosaikaktig sammenfoiede tavleformede Celler med
Kjaerner, som de hoiere Dyrs. — I Maven og Tar-
men fandles halvfordoiede Conferver og Infusionsdyr.
Slorst Iutei esse fremb6d Undei sogekerne paa den me-
get uddaimede Fosterkjede. Den laae i selve Skallen
og var skrnedannet med halvtredie Vindinger, af hv Ti-
ke den storsfe gik omkring F01 doielseshulen. Den be-
stod af 4 9est Fostre i forskjellige Udviklingsgrader.
Fostrene damiedc* en dobbelt Kjede. De fan d lei sam-
menfoiede derved, at hvert Foster paa Rygsiden bav-
de en Streng for oven og for neden liver med tie Gre-
iif, og desuden to Greue midt pna Hyggen forenede
gaHelfoi -migeu. Alb? disse & Grene endte i Finder, (h v
vare heftede ill lignende Finder bos de 4 nrrrmesle

I 2

132

Fostre, saaledes at to svarede til det venstre, to til det
hoire Nabofoster, og to til det venstre, to til det hoi-
re Gjenbofosfer. Desuden vare samtlige Fostre fore-
nede ved et Ror (Naeringsrbret) , hvorfra en Canal steg
ind i livert Foster ligeledes paa Rygsiden. Detle Ror
var smallest for de meest uddannede Fostre, paa den
modsalte Side endtes det j en lille Bla3re. Fostrenes
Form var temmelig.forskjellig Ira Moderdyrets. Ind-
vendigen fandtes tildeels de samme Organer, navulig
Aandehulens Klapper og Muskier, Hjertet (Gjellen er-
kjendtes derirnod ikke) , Fordoielsesorganerne og Ryg-
juren med de 4 Folder. Denne sidste viste sig at spil-
le en Hovedrolle i Fosterlivet, da den stod i Foibin-
de]se med Canalen fra Naeringsroret. Desuden fore-
fandtes et sa3regent Fosterorgan, Kaglen, paa det Sted
af Bugfladen, livor senere Gjellen fa^stes. Vcd at for-
folge Fosterkjeden til de mindre uddannede Sset, isaer
til det sidste, der kaldes Grundioret , lykkedes det at
opsfille Hovedreglerne for de sannnensatte Snipers
Udviklingshistorie. En dog for enkelte Systemers Ud-
vikling tillod Sammenligning mellem Fostrene og Mo-
derdyret at opslille RegU-rne. — Ved denne Undeiso-
grlse er det ogsaa bleven meget sandsynligt, dXdefrit-
svommende Salpekjeder ikke ere dannede ved Fo-
strenes frivillige senere Forening , men under selve
TJdviklingen i Modersliv. Fremdeles er det blevet
viist, at de Facta, hvoraf den besynderlige Regel ud-
lededes, at liver auden Generation bestod af sammen-
salte, hver anden af enkelte Dyr, tillade den mere
saudsynlige Regel at opslilles, at de yngre Individer
fode enkelte, de celdre sammensatte Fostre.

433
Bil. Lit. P. (Se pag. 24.)

Professor Nilsson fSrevisade en faYglagd teckning af
en tain Anka, som antagit den vilda Androgens far g
och utseende, Fysiologerna hafva langesedan blifvit
uppmarksamme pa det maVkvaYdiga fenomen, alt sjuk-
dom i ovarium hos foglar, hvarigenom de blifvit o-
skickliga att forlplanta sitt slagte, haft den foljd , alt
de antagit hannens icke blott faVg, utan afven fjader-
bekladnad och andra yttre kannetecken. YaRRELl har
i Royal Transactions 4817 visat, att detta fenomen
ofta intraffar med Fasan-honor; och att TjSderhonan
i vara skogar ej sa*llan af samma orsak undergar sam-
ma forandringar, har Prof. Nilsson adagalagt i 4'-de
Haftet af Illuminerade Figurer till Shandinaviska
Faunan. — Att 5fven den sterila Orrlionan an lager
Orrtuppens drlgt, visade H:r Nilsson genom rifnin-
gar af 2:ne exemplar, hvaraf det ena blifvit skjulet i
Finland, det andra i Smaland. Hitlils har man dock
eridast kant, att Honsfoglar och Sparffoglar underga i-
fi;1gavarande forandring; det nu framlagda exempel av
det forsla man kanner, alt aTven vatten foglar forete
samma fenomen. — Den ifragavarande ankan ioilplan-
tade sig under de forsta sex lefnadsaren; i sj unde a-
ret blef lion steril och borjade anlagga hannens dragt,
livilken nu i tionde aret ar fullt ulbildad ocli visar ett
fenomen, som man icke heller forr anmarkt ho.s ua-
gon steril fogel, namligen att lion hvarje sommar an-
tager den vilda Andrakcns sommardragt och oin vin-
lem ikladcr sig cless vinlcrdragl.

135

BiL Lit. Q. (Se pag. 25.)

'iTiofesfior E$CERiCxlT meddeelte Ilovcdresultateme af
de Uriders&geLser, ban, i Fcrbindelse med Regiments-
chii-urg Ibsen, ban auslillet over Pelphinewes og Ccel-
Jiundenes fiaray sterner.

Deaf flere A^atomer yidtloTUgen beskrevne Puls-
carefletninger, (Jer tildeels fylde Bryslhulen bagtil og
staae i Forbindelse raed lignende Flelninger i Ryg-
marvshulen, have eu ganske anden Betydning, end
Nogen endnii bar fortnodct. Disse Pulsaarefletninger
ere virkelige Retia mirabilia, eller Fletninger, dsr ik-
he alene dannes yed fulsaarera Forgrening (iscer Art.
intercostalis suprema), meu atter forene sig til r:ye
Pulsaarestammer. De Stammer, bvortil de atter fore-
nes, have hidtil ikke vaeret sete. Det er to Arierier,
der forlobe langs tned Rygraaiven, blive sicdse tykke-
re ad Hovedet til og traede omsider ind igjennem Nak-
kebenets store Aabning, for at forgrene sig til Hjcr-
nen. Naentnest b6r de vel saettes i Analogie raed Ar-
terice spinales. Den alnnndelige Kegel, at Blodet til
Hjernefn maa fores ad meer eller mindre bugtede Om-
veie, gjelder altsaa lios Delphincrne (Cctaceerne) i fioie-
sle Grad, og den kunde ikke let biinges i Udforclse
hos disse Dyr paa anden Mafade, paa Grand afden o-
verordenlig korle Hals og den betydelige Blodmasse,
som din store Jijerne l)ehovede. Ait. Carotfs interna
er hos Marsvinene et hoist uhctydeligt Kar. Forudeii
disse Pulsaarenet ere endnu en stor Deel andre fnud-
ne paa forskjellige Steder af Legemet.

I Henseende til de Udvideiaer, man Isenge liar

m

kjendt paa de dykkende Dyrs Vener t^et uncter Mel-
lemgulvet, har man givet forskjellige Forklaringer o-
ver sarames Nytte ved Dykningen. Disse Forklarin-
ger have dog alle gaaet ud paa at Bloclet i dem kun-
de holdes tilbage^ saalasnge Aandedraettet var standsct.
Den samme Forklaring er for nylig hleven gi*ft Ted'
Bnrow (i J. MuLLERS Journal) i Anledning af en Sno-
remuskel, lian hav opdaget Ted Indmundingen gjen-
nem Mellemgulvet.

Til en ny Forklaring giVer den Opdagelse Anled-
ni ng, at disse Udvidetser ncermest deres indvendige
Hinde indeholde overordenllg stcerke Trevler , der
paa de meest. udvidecle Steder tage sig ud omtrent sorri
Kj6cltrevlerne i HjerlerSrerne, i de inindre Grene, i-
sser af Levervenerne, have en mere regelmsessig Kreds-
forHi. Tverstriber blive ikke fundne paa disse Trev-
ler og det kunde endnu vacre Tvivl underkastet, onx
de ere sande Kj6cltrevleft Men da de i hvert Fald
maae antages for sammentrcehkelige Trevler , saa kan
den Anskuelse uberfnget antages, at disse Vene-udvi-
delser ikke alene kunne rnmme Dlodet, medens Aan-
dedraettet er standsct, men ved Iljelp af deres staerke
sammentroekkelige Trevler, ogsca presse det tilbage-
holdte Blod hraftigen ind i Hjeriet > saasnort Aan-
dedrcettets Fornyelse igjen fremlalder ]3lodl6bet gjen-
nem Lungerne. F6rst herved synes disse Udvidelser
at fqae en va?senlig Nytte for disse dykkende Dyr.

137
Bit. Lit. R. (Se pag. 25.)

Xrofessor Nilsson, aom snart Unmade uigifva den
herpetologiska delen af sin Skandinaviska Fauna, fo-
relade ett utdrag deraf, med anmodan till de nlrvarande
Zoologerne att dervid meddela upplysningar och tilldgg.

Af Clieloniernas ordning eger var Nord f5r nar-
varande ingen art $ men 0:r Nilsson ans^g det san-
nolikt, att Emys europcBa fordom bebott fiddra och
sydostra delen af Sverige. I Osterg5tland ftar man
funm't i jorden ben, som otvifvelaktigt tillh6rt denna
art. Den forekommer hmu i norra Tyskland, med
hvilket land Skandinavien torde Iiaft den gemensam
under den tid, da Ostersjon ej farms och di Skane var
land fast med Poraern. Att vildsvin, vildoxar, elgar
och renar m. m. f5rekoinma si v51 i Pomerns, som
Bornholms och Skanes torfmossar, anf6rdes sasoin zoo-
logiska bevis pa dessa nu skilda llnders fordna sam-
manhang. — Af dessa anledningar ansag Prof. Nils-
son det hogst sannolikt, att ben af na'mnde skoldpad-
da aTven skulle finnas i Skanes torfmossar, der den
bitlils ej blifvit anmarkt, kanske af den anledning, att
skoklen af detta djur i fossilf skick 15tt sondei faller i
sma benstycken, hvilka af den arbetande folkklassen
ej kunna anses foitjena nagon iippmSrksamhet *).

Af Saurernas ordning eger Skandinavien Lacerta
agilis och Zootoca vivipara , af hvilka den f6rra sy-

*) Sedermera, i Augnsli manad delta ar, liar Prof. NlLSSON erliallit
elt fragment af en sktildpadda fran Grafve mosse i Bragarps Soc-
men i Skane, der lion f*nn$ alldele> hel pa 8 lots djup.

138

ties mer tillh6ra de s5dra traklerna och vistas ofla bland
stenar; eller pa oppna, mot s£der sluttaude, platser;
den senare deremot uppehllller sig mest i husktrakler
och gar 15ngre mot norden ; ty pa fj&llens sidor bar
H:r Nilssox sell henne upp t bj5rkcns region , yid
Hallingdalen i Norrige.

Af Saurophidier finnes blott den allma'nna An-
guis fragilist

Ophidiernas ordniug eger bos oss 3 arter, nluil.
Matrix vulgaris Laur. , W« Icevis och Vipera be-
rus. Den f5rsla gar 15ngst mot nordeu och ar af al-
ia den talrikast f6rekommande< Den andra fdre-
kommer sporadiskt i 6stra Sverige ocb i Norrige. Dtxi
tredje Gnnes raest i s6dra och mejlersta traktema af
landet. Coluber chersea Liu. upptages af H:r Nilsson
fiom en yngre, i sy liner bet bona, af Vipera berus \
och Coluber pr ester 9 som af nagra anlages for egen
art,af andra f<5r houan till berus, anses af H:r Nils-
SON for en varielet, jivaraf iiTveu fiaiinar finnas, och
som synes hafva sin grand i lokala £5rhallanden. Den
ullcUidska Vipera cispis visar vsdldeles sarama foran-
dringar. Da Vipera berus <lr <len enda giftiga orm,
som bebor nordeu, ansag Prof. Nilsson det vigfigt
alt erfara tried sSkerbet, om (less belt nagon gang va-
rit d5dande. Sadan.l arises det v51 i sydligare lander;
men m5jligtvis kan giflet der vara slarkare, och moj-
ligtvis kan, vid tillf&llcu af ormbett, arten der bafva
blifvit f6rvexlad med den snarlika Vipera aspis; fy i
norden §lv ej bekanl , ail bejtet af berus vid nagot
tiliraile varit letbalt.

139

Batrachierna aVo i nordeu de lalrikasle amphi-
bier. Hyla arborea forekommer sporadiskt i sodra
Skaue, och mot 6^ler, del" Aniphibienia i allmSnhet
ga nordligare 5n i vester, 5r hon sedd a'nda till Cal-
mar. Rana temporaria ar allmin anda till li6gsta
norden. Rana esculetita fiuues i «s6dra Skane och i
OstergSllaiidj Bonibinator igngus i £k£nc$ Pelobates
fuscus i s5dra Skaue -pah pi Colhland. Bufo calami-
ta , lalrik i jbacjuga sanxiiiiakter i .s5dra .Skaue, f5re-
komtner &iVen i Ji&Uand. Bufo vulgaris Slv allraSu.
Bufo nitidis /6rekommer vid Lujid pch { traklen af
Ystad. Triton cristatas och punctatus aYo allmlnna;
TV, alpestris 5r fuuuen i §kane,

Sluiligen autndrkte Prof. NiLSSON, a(t f<5r Am-
pliibicruaa f5i bred uiug mot norden samma lag a"r gal-
lande, sotn f6r andia djurklasser, n&mligen alt de o-
fullkomligare foiruei ua nAYrna sig meat polai trakter-
na, Enligt Prinsen af Musignauo utg6r bela antalet af
k&uda Amphibier i2?0 arter, af hvilka blotl i60, eller
kring J, 3ro Batracliier. Hos oss deiemot utg6ra Ba-
Irachieiua nSra .J af den n a djurklass.

141
Bil. Lit. S. (Se pag. 260

Professor Reinhardt meddeelte en kort Beskrivelse
og Af bildning af Giftkiertelen hos en Slangeait fra Ky-
sten af Guinea, af hvilken et Exemplar tilligemed et
Preeparat af Kiertelen selv blev foreviist.

Han antager denne Art at va?re ^Waglers Causus
rhombeatus , hvormed Cuviers Vipera V-nigriCm for-
modentlig er ligebetydende, og som D* Schlegel
henforer lil Slsegten Naia under Navn af A7, rhom-
beata , og for hvilken han angiver det gode Haabs For-
bierg og Kysteif af Guinea som Forekomststeder.

Efter korteligen at have fremhaevet de bekiendte,
og for alle hid til undersogle Alter af Giftslanger fael-
leds Grundtraek af Kiertelen med Hensyn paa den y-
dre Form, paa Storrelse og Beliggenhed, og berort
dens Bygning, og dens For hold til Kindmusklerne,
hvorved Tandens Indhuggen , Underkieevens Lukning
og Giftens Indspioiten i Saaret falde sammen i et og
samme Moment, blev det aldeles afvigende Forhold
hos Causus rhombeatus naermere efterviist.

Kiertelen er hos denne Slange baandformig, eller,
formedelst dens skarpe Sidekanler, rigtigere sagt, klin-
geformig, noget smallere imod begge Ender, issev for-
til, hvor den ender sig i den lange, ud over Quadrat-
benet raekkcnde Udforing.skanal. Lamgden af den e-
gentligc Kiertel , Udforingsknnalen fraregnet, er oin-
trejit elleve Gauge slorre end dens Brede, og denne o-
verlieiler igien fire Gauge Tykkelun. Kiertelen 1 i Hi—

i42

gemed Udfflringskanalen er kun fern og en balv Gang
kortere end Slangens hele La3iigde. Disse St5rrelses-
forhold ere Lliddertallene af de Udmaalinger, som evQ
tagne af fire If! tJnders6gelsen benyttede Individer.

De absolute Maal af del fremviste Exemplar ere:

Legeraets Tofal-Laangde 21" 6"'

deraf udgiSr Haleirs Lsengde i" 8}'"

Laengden af Giftkiertelen fra dens bage-
ste Spidse til Kanalens Indtrseden i

Giftlanden , , 3" ll'"'

Laengden af Giftkiertelen til Kanalens Ud-

traeden af samme • 2,f 10"

Kiertelens siovste Brede — " 3'"

— storste Tykkelse ........ — " J"\

Hos et af Exemplarene var den liSire Giftkiertel nog-
le Linier korfere end den venslre, bos et andet fandt
det omvendle S(ed.

0

Den overoi denflige Laengde af Kiei tlerne bos Cau-
ses rhomhecitus gjor en anden Belig^enhed af dein nod-
vendig end de\i, som vi trefle bos de ovrige Giftslan-
ger. De raakke nemlig bos denrie Ait langt ud over
Quadratbenene, og naae ined deres Spidse til det 18:de
eller i9:de Hvirvelbeen snaledes at Udforingskanalen
raekker fra Giftlanden til nd over Quadratbenet, foran
bvilket elleis fciertelen selv hos de 6vi ige Slanger en-
der sig, og at Kiertlerne udstraekke sig bag det naevri-
te Been ned at Siden af Forkroppen indtil de atigiv-
ne Hvirvler. De Jigge i en egen kanalformig Hide,
mellern Ribbebeens-Musklerne og Huden , omtrent paa
samme Maade som Rognsaekkene og Slynger af Tar-

143

mekanalen ligge i Bnghulens Forlsengelser paa begge
Sider af Halen hos flere Fiskearier,

Kiertelen ligger ganske frit i am med en zero's
Membran beklaeclte Hule, saa at den, faltet med en
Pincette paa det Sted, hvor Udf6ringskanalen udliae-
der, kan traekkes ud af den.

Strucluren af Giflkiertelen hos Causus frembyder
ogsaa nogle, i Forbindelse med dens store La?ngde staa-
ende Afvigelser fra den sa?dvanlige Bygniug, men hvis
fuldstaendige Beskrivelse uden oplysende Afbildninger
vilde blive ulydel ig. Vi indskraenke os derfor til her
at omlale et Par Foiholde, som ere rneest ioinefaldende.

Ved den forhen givne Beskrivelse af Formen bli-
ver det klart, at Kiertelen er i sin sforste Loengde und-
draget fra Indflydelsen af Kiiidmuskieriie , og at der-
for et andet Middel iil Giftens Udspf oiteii maa va?re
anvendt her. Delte troe vi at fin fie i et tact Lag af
Muskelfibre, der ligesom en Muskelhud beklaeder Kier-
telens eiendommelige, hvide, glindsende Hud, og al-
lerede tilkjendegiver sig ved den bru::agtige Farve, som
Kiertelcn har. Ved Sammentrsekningen af disse Mu-
skelfibre maa Kiertelen betydeligt forkorles. Men dcs-
foruden afgiver i\en mellemste Tindingemuskel som
saedvanligt tvende Bundler, som lier ere meget tynde,
og som iuserere sig paa de modsatte Sider af Udf5-
ringskanalen, hvorfra de fortsrcttes bagtil hver paa sin
Side langs ned ad Kierlelens skarpe Kanter, som de
meest bidrage til at danne, og hvor fle tabe sig i de
forhen omtalte 5vi iqe Muskelfibre. Disse Muakclbund-
ter kuruie una>gteligt 1r;ekke Kiertelen foifil; hos tt

144

Par af de unders5gte Individ uer fandtes endog Kier-
telen paa den ene Side trukket fortil, eg lagt i 2:de
store Tverfolder, saa at den kim optog en Trediedeel
af Hulens Laeugde. En anden Folge af Kieitelens lang-
trakte Form viser slg ved Dannelsen af de Giflen af-
soudrende blinde Ror, som ligge naermest i Relrnngefi
af dens .Lasngdeaxe, med hvilken de gjore meget spid-
se Vinkler. De erholde derved selv en storre Loeng-
de, og blive mere afsondrede fra hinauden, end Til-
fseldet er ved de sa?dvanlige Giftkiertler, hvor diss©
meget korte Ror ere sammentraengte i et mindre Ruin.
Flere Blindior forenesig, som det igiennera Udfoi iugs—
kanalen injicerede Praeparat tydeligt viser, i Grene,
og disse samle sig tilsidst i trende Hovedbundter, hvis
Stammer efierhaanden traede sammen, og danne den
faclleds, Giften udforende Kauai.

Eudnu ere kun at tilfoie nogle Bemaerkninger, som
bleve giorte om Forbindelsen af Overkiaeven med det
forreste Paudebeen (os frontale anterius Cuv.), ved hvis
Bevaegelse Gifttaenderne faae dercs forskiellige Stiliiu-
ger. Sammenliguiug af Giftslanger af flere forskielli-
ge Slaegter synes at fore til Erkjendelsen i det mind-
sie af tre forskiellige Modificationer i denne Forbin-
delse. Ved den forste Modification ere ogsaa de for-
reste Pandebeen selv bevaegeligt eller ved Articulatious-
flader forenede til det egentlige Pandebeen. Deres Stil-
ling til Pandebenet bliver saaledes foranderlig, eftersom
Gabet er aabent, og Taenderne fremskudte, eller det
er lukket, og Ta?nderne tilbagelagte.

De have deres Ledeflade for det korte, knu Gift-

145

tanden boerende Kiacvebeen paa deres forreste Endej
saaledes finde vi Indretningen et vaere hos alle Slan-
ger med meget lange, staerkt indad boiede Gifttaender,
altssa hos Alter af Slaegterne Trigonoeeplialus 9 Cro-
talus og Piper a. I den anden Modification er det for-
reste Pandebeen ubevaegeligt og nedadboiet, Itvoi imod
det endnu har Articulation en for del korte og kun for
Gifttanden bestemte Kiaevebeen foitiJ. Denne Form
forekommer bos de Giftslanger, der have kortere og
mindre boiede Gifttaender, som Viper a berus. Ende-
ligt er det forreste Pandebeen Jfgesom ved den forri-
ge Modification ubevaegeligt, men liar ikke nogen Ar-
ticulationsflade fortil , hvorimod det paa underste Side
bar en skraae Flade eller Kant, opad bvilken det lan-
ge, med solid e T sender bag ved Gifttanden besatteKiaa-
vebeen glider, naar det skydes frem ved Hia?lp af Os
transversum, saaledes findes Forbcldet hos JQaia tri-
pudians og Ncua lioemachates. Hos Causus rlwjn-
beatus treffes aldeles den samme Form for Kiaevebe-
neJs Bevaegelse som bos Viper a heras. Dette Been
liar ogsaa samme Gestalt og IXttning som hos sidst-
naevnte, og baerer ingen solide T sender, Gifttanden er
ligeledes af Midtlelslorrelse og forholdsviis laengere
end bos JSaia tripudians. Deite, i Forbindelse med
den eiendommelige Form for Giftkiertelen, synes at
retfacrdiggiore Opslillingen af Slaegten Causus.

K

147

Bik Lit. T. (Se pag. 26.)

V eel at frembegge i Scctionen den nylig i det ICon-
gelige Videnskabernes Selskabs Skiiffer tiykte men end-
uu ei udgivne Afhandling af D^ P. W. Lund iiili-
gemed de til sarrnne h5rende Afbildninger, sotn forer
M'itel af: "Bilk pan Brasi liens Dyr ever den for den
sidste Jordomvoellning " foredrog Professor Bein-
HARDT en Oversigt over Forfatterens mangfoldige Op-
dagelser af forslenede Pattedyrarter i Kalkliulerue i det
in dre Holland af Brasilien, og meddeelle de vigtigsie
Resullater, sotn en Sammenh'gning af de forsvnndne
Arier , med de i den iiaervaerende Periode paa samme
Sted levende Alter frembyde.

Dc-r blev endnu tilfout en af Dr LuNDS Breve
uddraget Oversigt over de, siden Maiittocriptefs Afsen-
delse til Europa, af ham forlsalte Undersogeiser, bvor-
efter Antallet af de fnndne Alter af uddode Palfedyr
er steget fra 54 til 75 > eller Fortegnelsen paa de for-
svundne Palfedyr er foi-oget med 21 Arfer, rC bvilke
nogle Iienh5re til de samme Slaegter, som ere angivne
i den fremlagle Afhandling, andre derimod til Sla?g-
ter, som tilforn ikke ere fnndne, og det deela lil saa-
danne, der endnu bestaae i den nuvaerende Periode,
for Ex. en Art af Abeskegten Callitlirix , nogle Ar-
ter af Gnavedyrsla?gterne Nelomys og Fhyilomys, og
af Beltedyrslsegten Xenurus , deels 111 aldelea forsvund-
ne Skegter, som D* LUND bar kaldl Splienodon og
Tliylacothcriuin af Dovendvrcnes Familie.

K j

148

Hovedresnltatet arSammenligningen mellem den
forsvundne og den nuvserende Fauna er ved de nye
Opdagelser ikke forandret. Det viser sig nemlig, at
de samme Pattedyi familier , som nu give den sydame-
rikanske Fauna sit eiendommelige Prseg, ogsaa den
Gang udgiorde en vaesentlig Deel af Faunaen, og det
i en storre Mangfoldighed af Slaegtsformer, og oftest i
mere gigantiske Former, end i naervaerende Tid.

149

BiL Lit. V. (Se pag. 27.)

Efterat I> Sommer korteligen havde giennemgaaet de
nu brugelige Sy sterner i Hudpathologien og paaviist
deres Fortrin og Mangier og isaer nsermere havde drof-
tet det sidste af Alibert opstillede, gik han over til
Fremstillingen af sit System, giorende opmoerksora pa,
at han havde gjort sig det til Opgave, efter bedste Ev-
ne at eammenstille Hudsygdommene efter Analogierne
i deres Total habitus og Forlob,

l:ste Gruppe. Dermatoses exantliematicce ; deres
Char arte er ma vi ansee*fdlgende for at. veere: de til
den horende Sygdomme beroe pa en specifik Arsag af
miasmatisk, contagios Natur, som frembringer en Cy-
clus af Sygdomsphamomeiier, som lade sig dele i vis-
«e Sladier (Stadium contagii latentis , invasionis , e-
ruptionis , ejfloresceniioe og decrementi). De herhen
horende Sygdomme have et acut Forlob. liar en Syg-
dom af denne Gruppe een Gang angrebet et Individ ,
ophaeves hos dette Modtageligheden for den samnio
Sygdom , enten for hele Livet eller for en meget lang
Tid. Hertil rvgnes: a) variolce og varioloides, b) va-
ricellas, c) vaccinae, d) scarlatina, e) morbilli, t)
rubeolce og g) miliaria, om hvis rette Plads imidler-
tid Dr Sommer er uenig med sig selv; ban troer blot
med Sikkerhed at biirde antage et eget Frisel-Exanthem
forskjelligt fra Sudamina, med hvilke det af M auge an-
sees for identisk.

2:den Gruppe, Dermatoses crysipr!ac( a . iadbe
iatUs ile [I u dens Sygdomme, som fortrinsviis oha-

ioO

ractei isere sig ved Rodme af Hud< n paa en sf5rre el-
ler mindre Overflade, ledsaget af en ubehagelig klo-
ende, sviende eller brsendeude Fornemmelse af yderst
forskjellig Intensilet, som jevnligt ende sig med Af-
skalning; deres Forlob er snart acut, snart chronisk. —
Arsagerne ere deels topiske Iludirrilationer, deels at so-
ge i audre Organers primsere Liden$ af disse er det isasr
Tarmkanalen, pa hvilken vi ma have vor Opmaerk-
somhed henveudt, thi Uordener i dens Funclion af den
Ait, som vi ssedvanligcn betegne ved Udlrykket: fCga-
strisk" eller t<gastri,sl-!)ilids" ere de seedvanlige For-
lobere og Ledsagere af Hudaffectionen; Smitte synes
aldiig at fiude Sted, om end de til denne Gruppe lio-
rende Sygdomme ja;vnligen ophaede rned epidemisk
Characteer. En via Tilboielighed til Stedforandring og
Flygtighed er u mj.sk jendelig hos de herhen hoi ende
Sygdomme, som ere: a) Erythema, l>) erysipelas ,
c) urticaria.

3:die Gruppe. Dermatoses eczema tosce; heitil ret-
ries de Rudens Sygdomme, som isa?r udmserke sig ved
Dannelsen af stdrre eller mindre Va.'idbloerer pa en
irrilerft, belseudt Grund under en sviende, braendende
Fornemmelse; de tone deels hen under Afskalningeu
af epidermis , deels gae de over iil at blive Materie-
blwrer (blive seropurulenle) og saaledes til Dannelse
af tynde eller middelmaadigt tykke Skorper. Siedvan-
ligst er Belsendelsen ligesom sammeusat af en Mamgde
smae BeUendelser (disseminat); dens Forlob snart a-
cut, snart chronisk,

Arsagerne ere euten topisk virkende, eller at aoge i

151

and re Organers primssre AlTectioner. (Eczemerne ere
deels idiopatiske, deels symptomaiiske, metastaliske el-
ler criliske). Contagium fincles ikke. Det vil iHteli-
gen skjonnes, at i de til denne Gruppe horende Syg-
domme Bla?redannelsen er ligesottt den sygelige Pro-
cesses Formal, hvorimod Blanedannelsen , sora stun-
dom Elides ved de til Erysipelaceerne hdrende $yg-
domme, er noget mere Tiifssldigt.

Hertil kunne regnes: Eczema, Sudamina , Her-
pes (dernnder Zona) og Pemphigus.

4:de Gruppe. Dermatoses zmpetigznosce. Hertil
ppgnea de Sygdomme, som characterises slg ved Ud-
bruddet af ta3ttere eller fjernere fra hinanden pa be-
tsendt Grund staende Blaerer, der fra foist af ere pu-
rulente eller seropurulente, hvorefter der danner sig
tykke guulaglige, brune eller sortagfige Skorper. For-
16bet savel acut som clironisk. Arsagerne cltcls y-
dre deels, og byppigst, indre. Flere Dyscrasier re-
flectcres netop ved Sygdommene af denne Gruppe pa
Huden (saleues scrofulosis ved impetigo pa forskjel-
lige Dele af Huden, isoer ved impetiginos Skurv); un-
dcrliden kan en critisk Betydniug ikke frakjendes dem,
skjondt de i de fleste Tilfaelde mae betragtes som li-
gefrem symptornatiske. Smitsornheden naegtes ialmirt-
deliglied ganske for de i denne Gruppe staaende Syg-
domino. Dr Sommer deler ikke aldeles denne Ansku-
else, livad nogle angaer. Ilerunder: impetigo, ecthy-
ma og rhypia,

5:te Gruppe. Dermatoses scabiosee, Heilil reg-

nes det almindelige Fnat og, «afremt en Overf6relse
fra Huusdyrene til Mennesket kan finde Sted, ogsa
scabies pecorina hos Mennesket. De bestemte Kund-
skaber, vi nu besidde om Fnatmidden, node os til at
betragle denne Sygdoni for sig, adskildt fra detn, med
hvilke den forresten kan have storre eller mindre Lig-
lied (ieilighedsviis oratalte D^ Sommer udforiigen nogle
af Reservemedicus ved almind. Hospital Boeck og ham
instituerede Indpodningsforsog med Fnatmidden.)

6:te Gruppe. Dermatoses pnptiti formes , i det Rc-
le svarende til Biett's Orden: papulce; derunder alt*
sa Lichen og prurigo,

7:de Gruppe. Dermatoses squamosae, (lepidoses af
Xzttic en Shal) ligeledes i det Hele overeenstemmen-
de med Biett's Orden Squamce; derunder a) Pithy-
riasis , b) Psoriasis (derunder Willan's Lepra un-
der Navnet Psoriasis leprodes , da D* Sommer ikke
erkjender nogen va?sentiig Forskjel melicm den og
Psoriasis) og c) icthyosis,

8:de Gruppe. Dermatoses folliculosee, i Overeen-
stemmelse med 0£ BeHRE^d's Anskuelse i ^Iconogra-
pliische Darstellung der nicht-syphilitischen Hautkrank-
heilen p. 59;" altsa: achne (vari) fluxus sebaceusy
Furunkler — Carbunkler, og ptistula maligna.

9:de Gruppe. Dermatoses favosce, (Biett's Por~
rigo) med de % Alter: jP. urceotatus og scutiformis
(Porr. favosa og scutulata Biett). D£ Sommer har
ved sine Undersdgelser fundet at denne Sygdom, om
nogensiude, sa dog laugtfra altid, begynder som pu-

153

sfulos. Han bar jsevnligen liavt Leilighed til at un-
dersdge "SygdomiEen i sin £5rste Bsgyndelse, men al-
lid fandt Iian en Skorpe sirax (AlibeRT antager ei
heller Sygdommen fur pnstulos). Skorperne kunne
med megen Leihed halves op af Hnden, nar man med
Lancet har gj en n em ska ret epidermis uden om den, og
D£ Sommer fandt da vcd de mindste (yngste) Skoiper
en tap form rg Forlsengelse, der ligesom hele Skorpen
bavde Consistentsen af et Steatom. Ved de seldre Skor-
per fandt han ikke denne Forlsengelse (deres Consi-
stents er noksom bekjendt). Han beklagede ikke at
have havt Leilighed til nsermere Unders6gel*e pi Ca-
daveret for at kornme til en relvstfendig Anskuelse
af Sygdommens Primaer-Ssede, det han med Raver
o. fl. antog follicnli piliferi for at were, Han omlal-
te endeligen Sch6nlrin'\ i hate Kefte for iS39 af Jo-
hannes Muller's Archiv, fremsatte Mening, at/a-
vus sknlde vaere en Svamp-Vffixt, som endnu meget
probleraaiisk.

10.de Gruppr. "Dermatoses cancrosce c6* cancroi-
dece. Til de sklste meenfe Dl Sommer at kunne hen-
fore Lupus og den endnu riglignok ei tilstrsekkeligen
kjendte Keloide,

i{:te Gruppe. Dermatoses Icprosce, omtrent i O-
vereensstemme'.se med A LIBERT'S Familie af defLe
Navn, allsa indbefattende Radesyge, Spedalskbed &c.

il'.lc Crnppe. Dermatoses syphiliticce med de
bekjendtc Faelledscbaracterer.

Slutteligen bemwi kedo Df Soiumer, at flere Syg-

154

domme for 6icblikket af ham ikke vare bragte i Sy-
stem, da han endnu ikke var enig med sig selv 0111
den Plads, ban vilde anvise dem.

155
Bil. Lit. V. (Se pag. 28.)

Professor Cedf.Rsciijold, .sora nu ville visa det 6m~
scsicliga forhallandet imellan qvinnans back en och
Jbstrets liufvud , sasom villcor for forlossningen , bor-
jacle med att tillkannagifva, det han icke cirnade an-
fora nagonling egentligen nytt, utaii endast ett kort ut-
drag af hvad han fomt afhandlat i sin Ldroboh i var-
den om qvinnans sl&gtlif. Men han hoppades urs5kt
harfor, i den formodan, att denna nyligen utkorana
bok vore obekant for nara nog samtlige ahorarne.

Sedan Talaren koitligen genomgalt bcickenets sar-

skilda delar och deras samman.s5Uning, indelade han

det forst, sasom vanligt, i Sfre och nedre , med bac-

kenranden till grans dem imellan; och sedan nedre

backenet sarskildt i ring och botten. Sasom gr&ns dem

imellan antog han den r&!a lime, som fran hvalfvet af

blygdbagen kunde dragas vinkelratt emot blygdbens-

fogen midt bakal koisbenet, hvilken linie han kalla-

de Korsmidisdiameter. Backemingens vaggar voro pa

h5jden ratliniga; men de motslaende icke parallela.

Den d it hoVande delen af koisbenet divergerade neml.

nedat emot blygdbensfogen; och de bada sittbenen con-

vergerade nedat emot hvarandra. Derigenom ha"nde,

att ba'ckenringcn , som vid 6fre kanten var trangast

frami fran bakat, vore vid nedre kanten pa samma hall

nagot litet vidare an fran sida till sida. For 6frigt fa-

ste Talaren sy nnerlig nppmai ksamhet del pa, alt silt-

benens inre sidor divergerade slarkt bakat, sa alt af-

standet imellan deras bakre kanler vore omkring \\

turn sl6rre 5n imellan de fr5mre, och minst J lum st6r-

156

re ctn imellau de motsvarande stailena i 6fre baeken-
6ppninqen. I ba'ckenbotlnens benstomme faste Tala-
ren uppmarksamheten pa bakre vaggen, som utgjor-
des af korsbenets nedre haMft och hela stjertbenet, hvii-
ka tillsammans voro svangde nedat och framat, i form
af ett cirkelsegment. Qppningarne 1 backenstommens
va°"gar voro fyllda af muskier och andra mjuka delar,
sa att backenbottnen ulgjorde en nastan halfsferisk
halighet.

Emedan back en et vore sammansatt af 3 vaggar,
hade 6fre backenoppningen merendels form af en na-
got afrundad ti iangel. For att noga utmarka helagenhe-
ten af dess diametrar, kunde man till en borjan dela
dess vinklar midt itu. Derigenom erholle man en lors-
hnols diameter (conjugate,) och 2 hdrngropsdiametrar
(diarn. obliquoe). — Om man nu i den punkten , hvar-
est b5rngropsdiametrarne korsade hvarandra, droge en
rat linie vinkelrait emot korskn<5lsdtametern, sa kom-
me den att traffa backenranden midt for ofre kanten
af h5ftledshalan. Denna linie, som derfore kunde kal-
las hoftleds diameter (diam. transversa), vore alltsa be-
lagen frammanfor b5cken6ppningens st5rsta bredd, och
bakom korskn6lsdiameterns medelpunkt, neml. pa det
enda st&lle, hvarest den laugre diameternaf en ellips,
motsvarande barnhufvudets omkrets, skulle kunna pla-
ceras vinkelratt emot korsknolsdiametern. Och raenin-
gen med uppdragningen icke blolt af hoftledsdiame-
tern, utan afven af horngropsdiametrarne, vore ove-
dersagligen att utmarka de rigtuingar, hvari barnhuf-
vudets langsta strackning kunde komma fgenom ofre
backen6ppningen.

157

Derefter anniaYkte Talaren , att den v5g, som
barnhufvudets medelpunkt gjorde vid gaugen genom
backenet, kallades dettas Tcarnlinie (lined centralis pel-
vis). Den maste foljaktligen genom backenringen ga
fran det stalle pa korsknolsdiametern, hvarest de an-
dre diametrarne korsade hvarandra, rakt ned till me-
delpunkten af korsmidtsdiametern, och genom backen-
bottnen bilda ett med bakre backenv5ggen likformigt
cirkelsegment, hvilket kunde erhallas pa det s&tt, alt
man fran hvalfvet af blygdbagen uppdroge en m5ngd
r5ta linier midt bakat till sarskilda punkier langs ned-
at bakre backenvaggen , och delade dessa linier midt
itu, samt sammanbunde afskarningspmiktema. Hela
nedre backenets karnlinie bildade alltsa en bage, van-
dande sin convexitet bakat.

BetrafFande fostrets hufvud, visade Talaren, att det
till formen vore likasom sammansalt af 2 kaglor; en
kortare, som lage med foten i pannan och spetsen i
nackbenskn61en 5 samt en nagot langre , som lage med
foten i kronan och spetsen i hakan. Dessa kaglor
vette salunda med sina spetsar, den ena bakat och den
andra framat. Bada lutade nagot mot jorden , sa att
deras axlar korsade hvarandra midt inuii hufvudet.
Lutningen vore likval icke lika stor i bada kaglorna,
utan med betydlig skilnad stoist i den fia"mre. Genom
afrundning af bada kaglornas folandar hade hufvudet
erhallit form af ett agg, som vore bojdt pa langden,
sa att undre sidan eller bottncn (basis cranio blifvit
n5stan alldeles platt, och den 6 fie i samma man de-
sto kullrigare. Kaglornas spetsar ut gjorde ciggets an-
dar; den tjockare svarade neml. mot nackbeiKsknolcn ,

158

ocli kunde derf&re kallas nachspets ; och den smalare
mot hakan, samt kuncle benamnas Jial'spets. Och om
man t5nkte sig eft cirkelsegment, draget igenom ytter-
sta punkten af bada k%lornas speisar och del sill Let
midl inuti htrfvudet, hvarest deras axlar korsade hvar-
andra, sa kunde den kroklinien kallas hitfvudets kdrn-
linie (linea centralis capitis).

Sedan Talaren salunda hade visat beskafFenheten
bade af qvinnans b5cken ocli fostrets hufvud, 6fver-
gick han till losningen af det egentliga problemet,
lieml. att visa, huru och pa hvad sdtt fostrets hufvud
ginge vid fodelsen igenom qvinnans bdclen.

Till en b5rjan anmaYkle Talaren, alt fostrets huf-
vud icke kunde pa annat s5tt ga igenom backenct, an
med endera spetsen fore, neml. nackspetsen eller hak-
.spetsen; och alt denna genomgang vore latt, da huf-
vudets karnlinie dervid lAmpade sin bojning efter boj-
liingen af backeuets karnlinie; men i motsait fall gan-
ska svar, ungefar lika, hufvudet malte komma forst
eller sist, och med nackspetsen eller hakspetsen fore.
For aft nogare visa forhallaudet, antog Talaren sedan
det fall, ait foslret komme med hufvrudet fore, hvil-
ket han kallade hufvudstupad Idngdrigtning,

Emedan nu del hufvudstupa staende fostrets r5r-
liga hufvud icke kunde, vid pairyckningen af krop-
pens tyngd, forblifva med sina bada kaglor i full
jSmvigt fristaentle emot den klena och lediga halsen,
sa bojde det sig anlingen framat ,hvartill det hade sior-
sta benagenheten , eller ock i sallsyntare fall bakat,

159

samt slodde sig salunda i forra fallet med hakspetsen
emot bioskt, och i del sed nare med nackspetsen emot
ryggen. Och i anseende till det satt, hvarpa hufvu-
deis bada kaglor korsade hvarandra, maste den, som
vid forlossningsarbetels boijan var vand nppat och
slodd med spetsen emot kroppen, bjuda sin fot unge-
ar midt i ofi e backenoppningen , och den andra ligga
med sin axel ungef&V jdmns med 5fre ba'ckenoppnin-
gen. Ilufvudel maste derfSre, da Iiakan vore b3jd e-
mot hi 5stet, ligga med kronan midt i 6Tre ba"ckenopp-
ningen, samt med pannan ocli nackspetsen at hvar silt
hall vid bctckenranden; men, da nackspetsen vore bojd
emot ryggen, med pannan midt i ofre backenoppniu-
gen, saini med kronan och hakan at hvar silt hall vid
bSckenranden. Dct forra kallade Talaren hronhjud-
rang , och del sed n are pann- eller, sasom van! l^t, an-
sigtsbjudrring.

Men allt som fostreis Imfvud b5rjadc, under f5r-
lossningsarbetets forlgang, omfaltas af lifiuodrens ne-
dre del och i synnei het af modermunnen , maste ock-
sa spefsen af den kSgla, som vore stddd emot krop-
pen, tvingas hardare emot densamma, och slutligen,
genoni tryckningen emot bcickenet, sa hardt, alt sam-
ma kclglas axel, som f<5rut Iiade en slupande slalhiing
emot ofre backenoppningen, imgefar sammanfolle med
ba'ckem ingcns kaVnlinie. Dei igenom blefve spetsen af
hufvudels andra ka"gla sa a/lags n ad ifrau kroppen och
Vcind nedat, alt den kunde inha"da i baVkeniingen,
med sin axel i eu slupande stallning.

Till f6ijd af 6T1 e ha'ckcnoppningcus allnuuina vidd-

460

forhcUlanden inirSdde fostrets hufvud med sin Ichigre
strSckning vanligen i nilgondera horngropsvitlden; el-
ler, af saYskilda anledningar, i hcftledsvidden, t. ex.
da 5ppningen voie af en raer oval form, eller hang
i korsknolsvidden. I forra fallet maste hufvudets ned-
at vanda kagla, vid genomgangen geiiom 5fre b5c-
kenoppningen, genast komma med ena andan rakt ned
i horngropsoppningen, och med den andra till det snedt
motslaeude aflanga halet. Och sedan roaste kaglans
snedt bakat horngropsSppningen vettande itnda vrida
sig, antingen ofvanfor sittbenstaggens korsbensband (li-
gamerdum spinososacrum) midt bakat korsgropen, och
den andra Sudan i sararaa man fram under blygdba-
gen? pa hvilket ball bcickenets viddforhallande erbju-
der basta utrymmet for hufvudets langsta strackning;
eller ock kunde denna vridning fSrdrojas, till (less huf-
vudet nedkomme i nedre backenoppningen, derigenom
att den snedt bakat vettande andan halkade ofver si(t-
benstaggens korsbensband, och foljde horngropsoppnin-
gen anda ned till stjerlbenet. Salunda maste bojnin-
gen af hufvudets karnlinie blifva i backenbottncn till-
fullo vand autingen med eller mot bojningen af bac-
kenets , allt efter som den mot kroppen tryckta kag-
lan lage bakat elier framat i backenet, oc!i den andra
kaglans spets foljaktligen vore nedtryckt framat blygd-
bagen eller bakat stjerlbenet. I forra fallet maste huf-
vudet kunna utkomma ganska latt, men i det sednare
icke utan stor svarighet. Och som bagen (convexite-
ten) af hufvudets karnlinie vette at fostrets framre si-
da, da hahan vore trydkt emot brostet, men at den
bakru, da ziaclspetsen vore tryckt emot lyggen, sa
maste, i hronbjudningen , fSrlossningen ga latt, da fo-

161

6tret vore v5ndt med am framre sida bak&t cjvinnans
rygg, hvilket Talaren kallade frcimstupci} men vida
svarare da fostret vore med sin frSmre sida v£ndt
framat qvinnans bukmuskler, hvilket Talaren kallade
vidoppet. Och derfSre masle f5rhallandet vara allde-
les omvandt i cinsigtsbjudriingen , neral. den vidoppna
ansigtsbjudniugen lika med den framstupade kioubjud-
ningen, och den framstupade ansigtsbjudniugen lika
med den vidoppna kronbjudningen.

Sedan Talaren sSlunda visat, liuruledes bufvudet,
da det gait igenom ofie bSckenoppningen med sin \hi-
gre strackning i nagondera horngropsvidden , kunde
nedkomma till backenbollnen med bojningen af sin
kSrnlinie vand antingen med eller mot b6juingen af
bSckenets, sa visade ban, alt, da genomgangen genora
6fre backenoppningen skelt med den Mngre str^ck-
ningen i hoftledsvidden , hufvudet alltid maste, vid
nedkomslen till backenbollnen, 15mpa bojningen afsin
karulinie efter bojningen af ba'ckenets, ocli forlossnin-
gen salunda alltid blifva Idtt. Ty da bufvudet stod
med sin langre straxkniug i hbftledsvidden , dvt mat-
te bjuda kronan eller ansigtet, sa maste, in nan foten
af den foreliggande k5glan hunne ned 6fver backen-
randen, hennes spets bafva pa det molslaende sillbe-
net nedliunnit till eller foibi siltbenstaggen. Ocli da
kctglans fot drefves ned ofver b&ckcnranden , maste
den likasom med ett skutt halka ned i h5rngrops5pp-
ningen, heist icke allenast sftlbenens inre flidor diver-
gerade bakat, ufan aTven backenranden vore betydligt
indrageu inom sitlbencls bakre kant. HAY vid maste

L

162

derj5mte kaglans spets vrida sig dcslo villigare fram
under blygdbagen, soon ban derstSdes funne brist pa
raotstand, och sitlbenstaggen bindrade bonom att vri-
da sis. bakat.

Sedan bufvudet salumla pa ena eller andra saltet
nedkomrait till backenbottnen , maste <Jet rora sig oli-
ka, allt efter som bojningen af dess karnlinie vore
vand med eller mot bojuingen af backenets. I forra
failet, neml. da laget vore framstupad hronbjudning
eller vidoppen ansigtsbjudning, utkomme liufvudet pa
foljande satt. Emedan lifmodren neddref bufvudet,
enligt riglningen af bark enringens karnlinie, at mid ten
af backenbottnen, neml. mot stolgangsoppningen , sa
maste bottnen gifva efter framat, bvarest ban ar sva-
gast, ocb forvandlas till en stupande sltittning, pa bvil-
ken bufvudet kunde glida fram i blygden, ocb der in-
trada med spetsen af sin foreliggande kagla, neml.
nackspetsen, da laget varit framstupad kronbjudning,
ocb bakspetsen, da det varit vidoppen ansiglsbjudning.
Under bufvudets vidare utglidning lyfte mellangarden
den foreliggande spetsen upp at blygdbagen, sa att buf-
vudet komme alt rulla ul efter bojningen af (less karn-
linie, ocb foljaktligen i blygden alltid bjuda den moj-
ligeu minsta omkretsen.

Da ater bufvudets karnlinie vore med sin bojning
vand tvart emot bojningen af backenets, neml. i pid-
oppen kronbjudning eller framstupad ansigtsbjudning,
kunde laget forandras sa att bojningen af bufvudets
kaVnlinie komme att lampa sig efter bojningen af bac-
kenets. Delta kunde ske pa tva satt: neml. antingen

163

derigenom, att den bakat nedtryckta spetsen vrede sig
framat, samt den vidoppna kronbjudningen salunda
ofverginge till framstupad , och den framstupade an-
sigtsbjudningen till vidoppen, eller ock derigenom, att
den bakat nedtryckta spetsen der blefve uppehallen,
sa att den andra kunde sanka sig framat. Pa sadant
satt kunde den vidoppna kronbjudningen forvandlas
till vidoppen ansigtsbjudning ; och den framstupade
ansigisbjudningen till framstupad kronbjudning. Till
den forra forvandlingen behofdes icke mer, an att huf-
vudet blott komme att slSila sig med sin la"ngre strack-
ning i hojtledsvidden; emedan det sedan, sasom forut
blifvit visadf , nodvandigt maste vrida sig med den dju-
past nedtryckta spetsen framat blygdbagen. Och i hoft-
ledsvidden maste hufvudet alltid stalla sis, da kors-
knolsvidden vore sa trang, att hufvudet der icke kun-
de vinna utrymme for nagou annan 5n sin aldramin-
sta diameter, neml. den imellan bada hjessbenen; el-
ler ock ofre backenSppningen vore afen sa oval form,
att ingen horngrop funnes, hvari hufvudet kunde blif-
va uppehallet, staende med sin ISngre strackning i en
horngropsvidd. Och hvad den Jramstupade ansigts-
bjudningen sarskildt beticuTade, sa forvandlades den fill
vidoppen, i hurudant backen som heist. Ty som huf-
vudet lage med nackspetsen imellan skuldroi na , sa
skulle ofre deien af brostet sjunka ungefaY lika cljupt
ned som hakan, samt hiudra henne att kuuna inticUi-
ga och fa"sta sig i nagondera horngropsoppningm. Och
da hakan icke der finge nagot fiSsle, maste kronan
desto laltare f51ja den bakat och utat slultande bdcken-
rauden icke blott till h6flledshalan, utan boit till nar-

L 2

164

masfce horngrop , och hakan fSljaktligen komina till det
snedt motstaende aflanga halet, som det i h6rngropen
nedtrangda brostet borde kunna skjutas nagot ut at si-
dan mot hoftledshalan, till foljd af den afvisning, som
den bakat vettande axeln kunde rona af korsknolen.
— Den sednare forvandlingen, neml. fran vidoppen
hronbjudning till vidoppen ansigtsbjudning , och fran
frarnstupad ansigtsbjudning till frarnstupad hronbjud-
ning _, skedde deiigenom, att den djupast nedtryckta
andau af hufvudet uppeholles bakat i backenet, hvar-
vid den andra tvingades att sanka sig framat under
blygdbagen. Denna sallsynta forvandling fordrade ett
nastan ratvinkligt bojdt korsben, och en rymlig kors-
grop. Med den vidoppna hronbjudning en vore f5r
ofrigt det egna forhallandet, att hufvudet afven kun-
de utkomma i oforandradtlkge , med nackspetsen bak-
at blygdbandet och pannan tram at blygdbagen. Det-
ta ginge desto lattare, ju mindre bojdt korsbenet vore.
Afven vid detta tillfalle utkomme nackspetsen forst,
men sSnkte sig sedan bakat stolgangen, sa att hufvu-
det i alia fall rullade ut igenom blygden, enligt boj-
ningen af sin karnlinie, — Orsaken hvarfore denfram-
stitpade ansigtsbjudningsforlossningen icke kunde, li-
kasom den vidoppna kronbjudningen , ga i oforan-
dradt lage, lage icke i sjelfva hufvudet, utan endast i
det satt, hvarpa. det vore forenadt med kroppen. Ty
da hakan vore bojd emot brostet, utgjorde hufvudet
ett slags foitsattning af sjelfva kroppen, och kunde
derfore komma igencm backenet, innan brostet deruti
intrildde; men da nackspetsen vore bojd emot ryg-
gen, lage hufvudet bredvid kroppen, och f61jaklligen
skulle hakan icke kunna nedtryckas 15ngs efter den ho-»

165

ga bakre blckenvaggen och tvingas fram 5fver inel-
langarden in i blygden, utan att hrostet maste, jamte
hufvudet, nedlranga 5nda till boitnen af bSckenetj
hvilket vore, for brist pa utrymme, all deles omojligt.

F6r ofrigtanmarkte Talaren, alt backenet bestSm-
de fSrhallandet af barnhufvudets genomgang icke blott
pa ett passift sa"tt, genom sin form, utan cifven i na-
gon man pa ett alctift, genora 1 ore] serna afsina musk-
ier. Hufvudets vridning i baVkenringen underst5ddes
neml. af rnus cuius pyrif or mis pa ena sidan, ocb ob-
turator internus pa den andra. Och till utgangen ge-
nom blygden medverkade mellangardens muskier och
levatores ani. Dessutom underlctttades hufvudets fort-
skridande genom det vacklande, hvari det forsattes
genom samtliga b&ckenmusklernas samfalta rdVelser.

Slutligen hoppades Talaren nu bafva icke allenast
visat ofverensstSmmelsen emellan Kronbjuduings och
Ansigtsbjudnings forlossning; utan ATven antydt det
s5tt, hvarpa konslen, da sa erfordrades, alltid horde
anvSndas till hufvudets utskaifande, neml. i allmlnhtt
sa, att bojningen af hufvudets karnlinie forsattes i 5f-
verensstclmmelse med bojningen af bclckenets. — Och
dermed ulbad Talaren sig fa vara innesluten i Ah6rar-
nes v£nskap och bevagenhet.

167
BIL Lit. TV. (Se pag. 28.)

Om Operation pan Klumpfodder og

Platfodder*

Ved Reservelsege C. A. Egeserg fra Cbriatiania.

Den Behandling, som Stromeyer liar angivet for
Deformiteter, der grunde sig paa en Contractu!' og alt-
saa en Forkortelse af visse Muskelpartier eller sarames
tendinose Dele — nemlig den saa kaldte subcutane Gjen-
nemskjaering, synes endnu ikke i de skandinaviske Lan-
de at have vakt en saa almindelig Opmaerksomhed ,
som den fortjener. Da Antallet af dem, som lide af
saadaune Deformiteter, heller ikke hos os er ganske rin-
ge, og da Behandlingen af lignende Tilfaelde i andre
Lande i Almindelighed kroues med Held, hvilket Stro-

MEYERS, DlEFFENBACIIS, LlTTLES Og GlJERlXS Er-

faringer udvise, ligger heri en sla?rk Opfordring til
vore Laeger om at tage sig af disse Palienter.

Jeg liar medbragt Gipsafstb'bninger af tvcnde Klump-
fodder for at vise, hvordan de nu see ud, og ligeledes
Afstobning af tvcnde Platfodder efter Operatiouen. De
forsle tilhore en Bondedreng, Lars Neerby, 0£ Aar
gammel. Han kom til Verden med Klumpfodder, og da
der inlet Helbredel.sesforsog blev gjorl, have bans Fod-
der lige til for nylig beholdt deres oprindelige Stilling,
hvilken jeg her nanmere vil angive.

Begge Fodder ere dreiede indad, saa at begge Tom-
meltaeer vcnde imod hinandeti i een ret Linie. Deri
udvendige Hand af Fodderne vender ncdad og noget

168

bagtil, saaledes at han, naar han gaaer, hviler paa den
halve udvendige Deel af Fb'ddernes Rygflade. Dette Sted
har en Epidermis som paa en Hael og danner en halvrund
Svulst, hvor Beenmassen selv synes noget hyperthrophi-
eret. Plantae pedum vende bagtil og noget opad og danne
paa Grund af en Forkortelse af Aponeurosis plantaris en
stump Vinkel med Ha^ien. Sogte man at dreie Fodderne
imod deres normale Stilling, var det Ten dines Achillis
og Aponeuroses plantares, der gjorde Modstand og fol-
tes haarde som apaendte Strenge. Naar Patienten stod
opreist og stiile> maatte ban, for bedre at holde Lige-
vaegten, saslte den ene Fod bagenfor den anden, og, naar
han gik , loftede ban altid den bagerste Fod over den for-
reste. Musklerue paa Crus vare meget lidet udviklede.
For at gjb're Fodderne nn'gere og forberede dem til
Strsekningen, lod jeg ham et Par Uger for Qperationen
holde Fodderne tvende Gauge daglig i 1 a 2 Timer i
Vand, og derpaa gjeunemckar jeg den 21 Marts d.
A. begge Tendiues Achillis og begge Aponeuroses plan-
tares. Det ubetydelige Saar, som Knivens Indstikning
havde for aarsaget, forban dies med tort Charpie, og der-
over lagdes et Expulsivbind, for at holde Fodledet i
Rolighed. Paa fjerde Dag vare Saarene tilgroede og den
syvende Dag anlagdes paa begge Fodder Stromeyers
Straekkeapparat , som dog kun med Vanskelighed og ik-
ke uden Hjeelp af Skinner og mellemskudte Papstyk-
ker kunde appliceres paa Grund af den betydelige For-
dreining. Han maatte daglig tage Bandagen af for at va-
ske Fodderne, som bleve gnavede af Baandene, med
koldt "Vand. Da der under den gjennemskaarne Plan-
taraponeurose endnu fandtes en haard, tyk Streng, som
forhindrede Repositionen , bleve den 30 April begge

£69

Flexores breves digitorum gjennemskaarne paa samme
Maade som Aponeuroserne, og allerede strax efter
Snittet kunde Fodderne rettes betydeligt ud. Da Ab-
ductores pollicis paa begge Sider ogsaa syntes at
vaere strammede og at bidrage til Fordreiningen , gjen-
nemskar jeg forsogsviis den venstre; men. da det ik-
ke lod til at have nogen vsesentlig Indflydelse, lod
jeg den boire i Roe. Patienten continuerede med
Straekningen af begge Fodder paa Maskinerne. I
de sidste Dage af Juni var ban saavidt avanceret, at
Fodderne, naar ban boldt dera paa Maskinen, vendte
begge Tommeltaeer Vige fortil, istedetfor, som for, lige
imod hinanden. Jeg lod bam nu kaste Maskine, og
gav bam de aF Stromeyer modificerede Scarpaske
Skoe, og, med disse paa, kunde ban med Krykker un-
der Armenevaere opreisf. Han maatte nu raangfoldi-
ge Gauge daglig ove sine F6dder i forskjellige Stillin-
ger, og ban bavde, da jeg reiste bid til Forsamlingen,
bragt det saavidt, at ban kunde gaae over Gulvet og
ud i Gaarden uden Krykker. Han hvilede nu paa
Plantae pedum som i normal Tilstand, og Svulsten med
den tykke Epidermis paa laa nu oppe paa Rygsiden
af Foden, fri for alt Tryk, bvorfor den ogsaa var
betydeligt aftagen. Patienten er sagtens endnu under
Cur; men da lian nu kan traede paa Fodderne om-
trent som andre Folk, betragter jeg Operationen som
vellykket.

De folgende to Afstobninger tilhore en Bondedreng,
Gulbrand Hansen, 19 AargammeL Han er fb'dt tem-
melig platfodct, men denne Deformitet begyndte for-
nemmelig at tillage for 3 Aar siden efler en beflig An-

170

strengelse ved at traekke en lung Sltede. Han havde
for godt kunnet bbie og vende Foden i alle Retnin-
ger, men fra hiin Tid af begyndte han ikke at kunne
extendere Fodderne videre, end til en ret Vinkel med
Cms, altsaa ikke ud over den Stilling, hvori Fodderne
holdes, naar Legemet staaer opreist. Vilde han for-
cere Extensionen videre, smertede det ham i Vristen,
og paa dette Sted laae Extensores longi com. digitorum
staerkt sammentrukne som tykke Strenge med tydelig
Fremragning. Den indvendige Rand af Fodderne stod
ogsaa i de 3 sidste Aar mere ned imod Jorden, og Fod-
ledet dannede indad til paa begge Fodder en ikke
ringe Fremstaaenhed. Dette var en Folge af en be-
tydelig Forkorlelse af begge Muse, peronei, som paa
den udvendige Side af Benene dannede tvende haarde
CristaB. Denne Patient maatte ogsaa i laengere Tid for-
beredelsesviis holde Fodderne i Vand et Par Gange
daglig, og i Mellemtiden anlagdes Dupuytrens Bandage
for Fraclurer af den nederste Deel af Fibula. I de for-
ste Uger gik det alene herved raskt fremad, men se-
nere vilde Contracturen ikke mere give efter, og den
30 April d. A. gjennemskar jeg derfor Muse, pero-
nei paa begge Fodder, omtrent en Tomme over Malle-
oli, efterat den Syge alt havde vaeret 6 Uger i Be-
handling. Da Musklerne paa Grand af deres Forkor-
telse ragede saa betydeligt frem, kunde jeg med Kni-
ven let og uden Fare komme under clem. Strax efter
Gjennemskjaeringen flk Foden en bedre Form, fornem-
melig den hoire, hvor Extensor long. c. digit, og Ti-
bial, ant., der for laae som spaendte Strenge over Vri-
sten, slappedes og faldt mere ind til Benet som i nor-
mal Tilstand. Paa venstre derimod var dette langtfia

17i

saa meget Tilfaeldet. Naar Saarene vare tilgroede, an-
vendte.s den samrae Bandage som for Gperationen. Da
Sammentrsekningen af den venstre Fods Extensor long.
c. digitor. efter 6 Ugers Forlob endnu ikke vilde give
sig, overskares den 15 Mai dens Tendines omtrent
en halv Tomme over Fodledet. Efter Gjennemskjse-
ringen blev ogsaa Tibialis anticus, som ikkevar bleven
rort, mere slap og lagde sig bedre ind imod Foden. Da
Stikket efter 4 Dage var tilgroet , appliceredes atter Ban-
dagen og efter en Maaneds Forlob forsogte han ined
Krykker under Armene at staae paa Foden. Efter faa
Uger kunde han kaste Krykkerne, og ban spadserer
nu (midt i Juli) omkring endogsaa uden Stok. Hans
Gang, som for Operationen var haltende og smertelig,
er nu leltere; han kan bevaege Fodderne langt friere,
og ihvorvel hans Fodder endnu ikke ganske have tabt
deres platfodede Udseende, ere de dog saa meget for-
bedrede, at han kan aflaegge sin gamle Fodbedaekning,
der mere lignede Trug, og bruge anstaandige Stovler.

173

Bil LiU X (Se pag, 28.)

Nogle Bemcerkninger <ved det af Hr

Dr Sommjer fremsaite For slag til et

fbrandret System i Hndpathologien*

Af Corpslcege Faye fra Skien *)•

XLfterat Hr Dr Sommer igaar liavcle fremsat og be-
lyst sit Forslag lil en ny Inddeling af Hudsygdomme-
ne, udbad jeg mig Forsamlingena Tilladelse til at gjo-
re nogle Bemaerkninger i Anledning af den foreslaaede
forandrede Classification, hvilke jeg nu, forsaavidt Ti-
den iillader det, skal vsere saa fri at fremfore.

Savnet af et godt System i Hudens Affectioner har
allerede fra gamtnel Tid va?ret folt i hoi Grad, og uag-
tet den senere Tids Bestraebelser have gjort dette me-
get raindre, vil dog vist enhver praktisk Laege, der
jevnlig har disse Sygdomme under Behandling, endnu
ofte fole denne Trang; i det man vist nok maa erkjen-
de, at de bestaaende Syslemer ere mere eller raindre
ufuldkomne. — Det kan saaledes ikke andet, end vaere
i hoi Grad behageligt at erfare, at nye Forsb'g lil For-
bedring arbeides paa, og med specielt Hensyn paa D£
Sommers med saa megen TydeJighed og Klarhed frem-

*) Ifolge Omstxndighederne og is«er formed elst den yderst korte Till,
der Ievnedes til niiiere at overveie de af Dr So.mmer under et
loitende Foredrag angivne Grunde for de foreslaaede Forandrin-
ger, maatte disse Bemarkninger niJdvendigviis Mive ftphorisliske
og mindre fuldsU'iidigt begrundede, end Tilfaddet vilde win-l
under bedre Omsl&ndigheder.

Forfaiteren.

174

salte Forslag vil sikkert enhver La?ge yde ham sin
Erkjendtlighed , 0111 man end ikke altid kan vaere gan-
ske enig med ham; og jeg vil onske ham alt Held til
hans Bestraebelser for at uddamie denne vigtige Green
af Videnskaben.

Af de bestaaende Sysfemer, hvilke den praktiske
Laege, som jeg troer, for Tiden almindelig benytter,
er raaaskee, — hvad Dr Sommer ogsaa liar bernaer-
tet, — Biett's Modification af Willans og Bate-
mans Inddeling det vigtigste; thi Aliberts naturlige
System, hvorvel mere rationelt og strengt gjennem-
fort, hvad Inddelingsprincipet angaaer, er temmelig
eenstemmigt, selv i hans Fodeland, anseet for tnindre
praktisk, og med Schonleins, der dog iieppe kan fra-
kjendes megen Skarpsind i Udforelsen, er sikkeit det-
te Tiifaeldet i eu endnu hoiere Grad.

Det er langt fra min Mening her at fremsa3tte no-
gen bestemt Mening om D£ Sommers Inddeling af
Hudsygdommene; thi dertil liar Tiden til noiere at ef-
tertaenke Sagen vaeret for kort og mit Kjendskab til
det Specielle ved bans System er ogsaa" hertil for o-
verfladisk. — Naar engang hans Vaerk udkommer, som
jeg haaber snart vil skee, og Motiverne mere delaille-
ret blive an forte, vil man bedre saettes istand til til-
fulde at kunne bedomme Vserdien af hans Arbeide.

Nogle Ord skal jeg dog tillade mig angaaende hans
Inddelingsgrund, der, som ban anforte, ikke er ba-
seret paa enkelte Phaenomener, men mere har Hensyn
til alle Sygdomsforholde, s. s. baade Aarsager, Gang,

175

Udseende, Udgang, Behandling o. s. v., for derefter
at daune en, saavidt muligt, riaturlig Inddeling. Saa on-
skeligt det vist nok maa ansees at kunne forene en ra-
tionel med en praklisk Inddeling, forekommer det mig
dog , at man, med dette Maal strengt for Oie, let taber
den mere praktiske Nytle af Sigte, og dette troer jeg
er Grunden, hvorfor Biett kun har taget Hensyn til
Grundfonnen, og just dette troer jeg ogsaa er i\ar»a-
gen til, at hans Va?rk er saa let at praktisere efter.
Den Ubehagelighed , at der paa denne Maade blive fle-
re Sygdomme — hos Biett f, Ex. Lupus, Syphilider
o. s. v. , — der ikke kunne indtvinges under nogen
bestemt Orden, anseer jeg mere til Fordeel for Prak-
tiken , da Beskrivelsen derved bliver mere ubunden.
Meget skal det glsede mig, om det lykkes Dr Sommer
at samle disse enkeltstaaende Sygdomme under bestem-
te Classer. — Saameget om det almindel ige. Jeg skal
nu kun tillade mig at gjb're nogle Bemaerkninger ved
flere vigiige Puncter af Hr D* Sommers Foredrag an-
gaaende enkelte Sygdomme, hvor min Erfaring ikke
er ganske overenstemmende med hans og hvorom jeg
mcd Fornoielse imodesecr hans Modbemaerkninger.

Ved at af handle Miliaria har Df Sommer gjort
cpmnerksom paa Vanskeligheden i undeitiden at skjel-
ne denne Sygdom fra Sudamina; men troer dog, at
de paa Grund af flere Saeregenheder bor adskilles. — ■
Biett anseer dem for samrae Sygdom og sikkert er det,
at Giundforrnen er aldeles den samme. Forskjellcn
sktilde da bestaae i, at Miliaria almindeligviis er for-
bundeu med Febersymptomer ; men hvor ofte fmdes
ikke disse smaae Blaerer, der faae Navn af Sudamina,

176

i febrilske S3rgdomme, f. Ex. Typhus, som det bekjend-
te Exanthema typhosum, i Barselfebre, rheumatiske
Febre o. s. v. Den vsesentlige For.sk j el synes mig
kun at bestaae i Graden. Jeg troer derfor, at den
praktiske Lsege er bedst tjent med at see disse med
Hensyn till Hudaffectionens Form og Forand ringer
ganske lignende Sygdomme sammenbragte under en
faelles Bensevnelse. .

Lupus, Denne Sygdom er efter Df Sommer clas-
sificeret som et Cancroid, det vil sige en cancerlignen-
de Sygdom. — Men Cancer og Carcinoma er en saa
mangfold ig Sygdomsclasse og Begrebet om disse Affec-
tioners Natur endnu langt fra saa bestemt, at jeg af den-
ne Grund troer det onskeligt saa meget muligt at und-
gaae saadanne approximative Bestemmelser. Cancer er
et Secret, et fremmed Vasv, et Parasit, efter flere Pa-
thologers Mening; Lupus et sedeude Saar hos meget
skrophulose Personer; og hvorofte seer man ikke skro-
phulose Saar antage en idetrnindste lignende Egenskab ?
Som en Grund mere for Ligheden liar D? Sommer
an fort, at de omtrent helbredes ved de samme Midler,
iblandt hvilke ban specielt har omtalt Arsenik. Her-
ved skal jeg tillade mig at bringe i Erindring, at Ar-
senik anvendes i mange Hudsygdomme med mere Held,
end i Cancer og Lupus 5 videre i intermitterende Fe-
bre, endog i Dyspepsier o. s. v. 5 saa at ville demon-
strere Sygdommes faelles Natur efter saadanne Mid-
lers Virksomhed , altid maa blive misligt.

Scabies. Man maa vide D* SoMMER megen Tak
for de Forsog, ban har anstillet for at bringe Ideerne

177

om derme Sygdom i Jet Klare. — Dog forekommer
Sagen mig en dim i mange Puncter dunkel. Det skal
jo ansees vist, at de scabiose Pustler ene opkomrae for-
medelst et eget Insect, tier borer sig ind i Huden og
i Almindelighed ligger temmelig dybt. Imidlei tid er
det ligesaa sikkert, at Skab ofte smitter ved let Bero-
relse, saasom ved flygtig at tage en saadan Patient i
Haand, ved at berore Ting, hvorpaa en scabios Haand
i Forveien bar ^igget, o. s. v. Skulde man her tamke
sig, at Insectet sprang over paa Huden i Berorelses-
Oieblikket og saaledes overrbrte Smitten? Saaledes tor
det maaskee finde Sted i enkelte Tilfrelde; men at det-
te er den almindelige Maade, er for mig ikke sandsyn-
ligt. Jeg skal lier tillade mig at paapege en anden
Maade, hvorpaa maaskee Forplantelsen ltttere kan taen-
kes, nemlig ved Insectets /Eg. Fjernere Undersogelser
ville forhaabenllig bringe slorre L,ys i denne Sag.

Favus mener D* Sommer aldrig begynder som
Pustel, til hvilken Grundform Biett liar henfort den-
ne Sygdom 5 men derimod troer ban, at den torre kalk-
artede Crusta allerede fra Begyndelsen af er tilstede, i
hvilken Mening ban efterhaanden er bleven fuldkoin-
men bestyrket, da det aldrig er lykkets ]jam at faae
disse favose Pustler at see, hvorimod Jian hos en lille
Pige bar seet en Crusta mcd alle sine Kjendemaerker,
der efter Patientens Sigende neppe kunde vsere ten Dag
gammel. Desuden er IJr Sommer af den Mening, at
Pus ikke kan ovcrgaae fra sin fluide Tilstand til et
Slags kalkartet Masse, som udgjor IJovedbestanddclen
af de favcse Skorper. — Veil dette saaledes Anfbrte

M

178

lor jeg forst hemnerke, at jeg nylig hos et to Aar gam-
melt Bai*D bar iagitaget smaae Fustier, cler ved Indstik
•afgave Pus, clanne sig netop paa et Sted af Huden,
hvor just en Samling af favose Skorper ved Omslag
var bortfjernet. Dette beviser vist nok ikke, at de bort-
tagne Skorper paa deime Meade ere opkonme, da dis-
se Pustler kunne v.aere Impeligo-Pusller; i hvilken An-
ledning jeg ogsaa skylder at anmaarke, at jeg, eud ik-
ke under Loupen, kunde opclage den lille Grube, som
Biktt angiver at vsere tilstede allerede i Pusilen; —
men jeg mener kun , at Sagen neppe endnu kan an-
sees afgjort. Den lille Skorpe, som Dl Sommer bar
seet, bvilken allerede efter een Dags Forlob visle sig
som saadaii, er ligesaa lidt noget gyldigt Beviis for bans
Mening, i det den gjerne, som en lille Pustel, kan ha-
ve bestaaet flere Dage uden Patientens Vidende. Mi-
kroskopet vilde maaskee lidligere have viist en saadan,
skjont den Syge endnu Tntet kunde opdage. — At Pus
Ian overgaae til og antage eu fast Form, eftersom de
inert' fluide Dele absorberes, er en bekjendt Ting, og
ganske rimeligt finder jeg det, — imod den af D*
Sommer opstillede Mening, — at Pus, der skal inde-
holcle alle Blodets Bestanddele, altcaa ogsaa phosphor-
sum* Kalk, tilsidst kan overgaae i denne Masse, der
da knn er et Residuum, efterat alle de blodere Dele
ere ganske borte. De saa kaldte afdode Tuberkler i Lun-
gernt afgive Beviis her for, i det de efter Fleres Mening,
f. Ex. Andrai.s, Lallemaxds, ikke ere Andet, end
Residua af foregaaende sirppurerende Steder.

Med Hensvn til Soedet af Favns, da saetter D*
Sommer dette i Hudens Folliculi sebacei, i hvilken

179

Anledning ban bemrerkede et Factum, der var liam
af Andre fortalt, at Prosector Heiberg i Chrisliania
skulde under sit Ophold i Pan's have havt Leilighed
til at injicere Hovedhuden aF en med Porrigo favosa i
hoi Grad angreben dod Person, og at ban havde fun-
det total Mangel paa Folliculi sebacei. — Denne D*
Sommers Antagelse af Sygdommens Sa?de kan jrg hel-
ler ikke Andet, end ansee med Tvlvl. Del fcruemltg
bekjendt, at Haarenes Affalden (Alopecie) er en al-
mindelig Folge af Porrigo favosa, hvorimod AiTecljo-
ner af Folliculi visselig sjelden, om nogensinde, fore
delte med sig. Egen Erfaring bar overbeviist mig om,
at foroget Haardannelse meget ofte er Folgen af Sup-
puration i Folliculi sebacei, f. Ex. efter Furunkler —
og Personer, der lide af Van, ville nok have bemaer-
ket, at Haarene i diase ofte blive lose ved Suppura-
tion i dem, men en vedvarende Haarloshed paa disse
Steder finder ikke Sled, — Om det ved Injection er
muligt at bevise total Mangel af Folliculi sebacei paa de
Steder, bvor Porrigo f. har sit Saede, ville forst gjen-
tagne Experimenter kunne godlgjore. — Jeg er meget
tilboielig til at antage en Beviisforelse paa denne Maa-
de for uhyre vanskelig, om ikke umulig.

Efter alt det An forte anseer jeg det rigtigere at
beliolde den aeldre Mening: at denne Sygdom liar sit
Saede i Bulbi af Haarene.

Syphilider og Exanthema mercuriale. Om disse
Sygdomme yltrede I> Summer, at de ligne hinanden,
men at det er ydcrst vanskeligt at faae et reent Mer-

M 2

180

curialexanthem ai see, da clette. blot kunde finde Steel
hos Patienter, der i andre Sygdomme , end Syphilis,
brugte Mercur i fornoden Qvantitet. — Ved at berore
denne Bemaerkning af D* Sommer troer jeg, at det
ikke vil vaere uinteressant at bore Ricords Mening
om denne Gjenstand. Denne Mand, der, som bekjendt,
er Laage ved Hopital des Veneriens i Paris og som
Folge heraf liar en udstrakt Kundskab til disse Syg-
domme, bar jeg hort yttre, at Brugen af Mercur al-
drig forma aer at frembringe tlen Raekke af secundaire
Former, bvilken syphilitiske Patienter efter Anvendel-
sen af dette Middel saa byppigen frembyde. Derimod
paastaaer han, at Sypbilis meget vel er i Stand bertil ,
selv om Mercur aldeles ikke er anvendt. Denne Me-
ning afgav RicoR]) i Lobet af nogle Bemaerkninger om
Naturen af Syphilis, i det ban af sin Erfaring drog den
Slutning, at denne Sygdom ikke kunde frakjendes en
specifik Charakteer, brad, som bekjendt, Here nyere Pa-
thologer have benegtet.

181
Bit. Lit. Y. '(Se pag. 18.) ' "

Tcil vid motets forafskedande,
af Or df 6 ran den, Bishop en m. m. Agarbh»

M. H.!

Hvad luften ar for menniskokroppen, det ar vetan-
det for menniskoanden; — en omatlig sfer, hvaruti
sjalen andas, rorer sig, tillegnar sitt vasende dcss ele-
menter, och utvecklar sitt bade inre och yttre lif. Ve-
tandet ar ocksa, liksom luften, alias egendom; och un-
der det menniskorna fordelat imellan sig allt annat,
till och med sjelfva hafvet, ar det endast luften och
vetenskapen , soni icke kunna innestangas inom egan-
derattens begransning. Bada soka att utbreda sig 6f-
ver allt, intranga till allt, satta sig i jemvigt ofver allt,
och trycka ifran de hogre eteriska regionerna, der de
aro renast, klarast och genomskinligast, ned pa de la-
gre, nilrmare jorden och massan.

Men liksom for luftens framtrangande otaliga hin-
der kunna Sottas, sa ock for vetandets. Endast i den
man dessa hinder undanrodjas, i den man vetandets
flylaiide blir frill och nnderlattas, blir menniskans in-
tellektuela lif allm5nnare, och menskliga kulturen ho-
gre. Endast derfore, att i forntiden de otaliga com-
liuuiicationsmedlen , som nu 5ro oppnade for vetandets
Otbredande, icke funnos, stannade dttta blotL 6fver vis-
sa delar af jorden, genomsla*pplr blott der det o-
viga ljuset, och br5t det i tusende stralar, under del
alt morkret hvilade ofver andra delar af jorden.

182

M. H.I det 5r endast n5r man 5r genomticingd af
den ofvertygelse, att vefandct aldtig bor stanna in-
nom vissa lender, inoni vissa corporaiioner, inorn vis-
sa individer, utan att det bor utstiomma 6fvrer allt,
och der det samlat sig i slorre och hogre matt och i
renare skick, derifran ulgjuta sig ofver jorden, som
man kan ratt uppskatta vardet af de nya institutioner
for vetandets spridande, tilt hvilka den forening af Ve-
tenskapsman horer, som Mr i dessa dagar biidat sig
for Norden.

Hvar och en af oss kchmer, hvilka omatliga for-
delar a"nda hiltils de s& kallade Akademierne el{er fa-
sta och staende Llida S5llskaperne gifyit velenskapen.
De hafva nfgjort dess slapclplatser, hvarifran, sedan
upplackterne der blifvit upplagde i sfora forrader, de
derefter i form af kunskap tilgaft i den allma'nna ro-
relsen. De nya foieniugarne aYo icke nagot annat an
sadane Larda Sallskaper^ satie pa rorlig fot, samt gjor-
de friare, tillgangligare, val ej. for Vetenskapsrnaunen,
men for AllmSiiheten. De nya ideerna och kunska-
perna ntga ifran de staende Sallskaperne endast lang-
samt, emedan de ofverga forst genom flere omscltlniu-
gar i det allmcinna intellektuela lifvet. Vanligtvis upp-
tagas de forst af Undervisningsanstalterne och behofva
saledes ofta en generation for att inga i det allmauna
vetandet. For den skyndande tiden, som sdker att
hoplrauga generalioner till lefnadsdagar, och ar till
minuter, a\* denna omsaltuing allt forlangsamj och de
rorliga Vele-nskaps-associationerne hafva uppstatt bred-
vid de staende, liksom angfarten bredvid segelfarten.
Icke som skulle derfore det ena uttranga det andra,

163

eller gora det onodigt. Ty det finnes i velenskapeu ,
liksom i allt lefvande, nagot sora ctr continuum, fort-
farande och oforg^ngligt, 0J1 nagot, som ar forander-
ligt och nylt. De stdende Sdllshapeme komraa alltid
att representera vetenskapernes continuilet , tinder det
att de rorliga representera sjelfva velenskapens ror-
lighet, och hufvudsakligast omfatla det, som kan gifva
en ny lifligliet at for skn in game, och utbreda intresse
derfor bland allmanheten — hvilket intresse aterver-
kar pa vetenskapsmannen sjelfve — samt framfor allt
en ny vexelverkan iraellan vetenskaper, hvilka, under
deras fortsatta bemodaude alt oupphorligen skiljas at
och itidividualisera sig, likval oupphorligen behofva
hvarandras bistand och masle racka hvarandra handen.
Det ar i denna ganska olika riglning, som de bada
slagen af associationer sakei t hadanefter komma alt ut-
veckla sig. Uti de stdende komma vetenskapens ak-
ter att nedlaggas, kommer normalmallslocken for de
varor alt forvaras, som de rorliga associalionerne o-
upphorligen sStla i omlopp,

Det ar anmaYkningsvaYdt, att det egenlligen ar de
prakliska vclenskaperne, for livilka hillils sadane ror-
liga associalioner bllfvit sliflade. Skalet deifill synes
vara, dels alt npplAckter i dessa vetenskaper haf\ a ett
stort intresse for den stora allni5nheten, dels att deras
forlgang beror af communication imellau deras idka-
re, hvilka behofva hvarandras biliade, och dciTore 6u~
ska alt stifta med hvarandra foi hindclser af prrsonlig
bekantskap och fortrolig van.skap. Do rorliga S^llska-
riei'he blifva derigenom ett nyll hiodrahaud och ett
nylt rnedel till humauitet i Vetenskapernes tike,

184

Uti Tyskland, Schyeitz och England hafva dessa
rorliga association er derfore blifvit omfattade med elt
stort och odeladt intresse. Detta intresse bar afven
borjat sprida sig till grannlanderne, och derafharupp-
statt forsoket att nationalisera dem uti Skandinavien,
liksom liktidigt afven uti Italien.

Dessa Samfund erkanna inga andra gransor an
sprakets. Tyskland och Italien, styckade i flera sar-
skilcla Stater, hafva icke ett ogonblick ansett detta for
ett hinder for dessa vetenskapliga foreningar. Stater
och nationer aYo tva olika saker. Huru 5u Stater ne
fordelas, ombildas och forandras, sa komma alltid na-
tionerne att vara oforanderlige; och medlet for denna
deras oforanderlighet ar denna nationernas ande, sora
liksom menniskosjalen, lefver aiinu efter doden , spra-
ket, hvilkets utstrackning och upphorande bilda Natio-
nens gransor, under det haf, floder och berg eller ock
lineer, dragne i luften, skilja Staterne at. ]\Ien spra-
kets vehikel at* luften, och sa lange luften rorer sig fritt
ofver Oresund och Kolen, flyga ocksa de nordiska to-
nerna, det herrliga nordiska Spraket, fritt ofver haf-
vet och bergen och bibehalla det gemensamma lifvet.

Den fragan bar redan blifvit uppkastad, huruvida
sadane Foreningar kunna hafva samrna framgang i
Norden, som de haft i Tyskland, England och Schveitz.
Man kan gifva denna fraga en allmannare form, da
man fragar, huruvida dessa Foreningars inflytande pa
vetenskaperne och bildningen star i bestamdt forhal-
lande till territorial-omradets vidstraYkthet; eller huru-
vida det aV fordclaktigare for detta inflytande, att na-

185

tionalisera eller emopeisera dem, bilda flere smarre
SSilskaper i olika lander, eller att bilda elt enda* stoit
allmant ocli Europeiskt.

Sannolikt kan denna fraga endast afgoras i en af-
lagsnare framtid , emedan meningarne harom cinnu sy-
nas vara delade. Imedlerlid hafva de hitintills endast
varit betraktade som nationela. I de Tyska , Engelska
och Schveitziska utforas forhandlingarne endast pa e-
get sprak, och motena utsattas alltid endast inom spra-
kets omrade. Visserligen hafva utlanningar aTven der
tilllrade, men de belraktas dock alllid sasom framlin-
gar och gaster. Sa lange delta forhallande fortfar vid
de storre nationernas Forsamlingar, maste afven de 6f-
riga mindre sa uppfafta dem. Det ligger nagot for-
odmjukande deruli, att alltid betraktas sasom framliu-
gar i dessa vetenskapllga associationer; och vill Skan-
dinavien sjelf erkaVma den rang det hit tills egt inom
veteuskapernes omrade, och som alia ofrige Nationer
tillerkaut detsamma, sa synes det mig att, om afven
ej for annat, blott for att hafva pa ett mindre forod-
mjukande satt tilltrade till de storre Nationernas mo-
ten, Skandinavien , hvars trenne , samma Sprak talan-
de, Naliouers Larde tillsammans aTven till antalet ut-
goia en aktnlngsbjudande personal, ja*mval sjelf inom
sig bor organisera sadane Foreningar, der aTven de
kunna vara VaTdar och inl)juda andra Nalioners LaV-
de till aig.

Deremot, om dun tanken skulle goia sig g511ande
och kunde utforas, att dessa F6rcningar aTven bora
blifva Europciska, sa synas de mig aldrig kunna blif-

186

va det f5rr, 5n alia Nationer foiut inom sig bildat dy-
lika Sallskap, som derefter sjelfvilligt kunna forena sig
och sma"lta tfllsamman ; i hvilket fall de sannolikt kom-
ma alt hallas, ej ttti elt enda land, utan i ordning
inom alia Europeiska Nationer ifran den ena hufrud-
staden till den andra. Delta skulle visserligen utgora
det hogsta uttryck for Europeisk kultur, annu mera
befordra de Europeiskt bildade Nationemas gemensam-
ma sympatier, blifva ett nytt stod for den allmanna
freden, och forbereda upplosningen af det storsta Eu-
ropeiska problemet, det att forvandla, afven under
Slaternas splitting , Europas folkslag till en enda slor
Nation. Men en sadan utveckling af dessa Forenin-
gar, ehuru ingalnnda omojlig, icke eller ovardig alt
onska och strafva for, beror icke ensamt af de Lar-
de; och intill dess forverkligandet af denna skona tan-
ke kan anses vara narmare a"n det nu aY, torde det
atminstone vara ett steg del till , om an aid rig sa af-
lagset, att inora alia Nationer bilda sadane vetenskap-
liga Foreningar. De kunna i en framtid icke undga
att satta sig i forening med hvarandra, och naV delta
sker, som ulgor det andra steget till delta mal, ar \i-
den mahanda foist inne, alt tanka pa mojligheten af
en Europeisk Forening.

For min egen del, — da denna hogaktade For-
samling genom dess mig visade fortroende, tviugar raig
att tala om det enskilda, hvilket annars alllid horde
vara bannlyst fran de inom sadane Foreningar fore-
kommande talamnen, — maste jag forklara, att, da
jag genom sarskilda foihallanden har masl oTvergifva
sludier, hvilka jag under min forflutna lefnad ansag

187

f5r mitt lifs beslSmmelse, jag besSkt denna samman-
komst icke sora vetenskapsrnan, icke som egande
numera en slamraa inom vetenskapernas idealiska li-
ke, utan som den, hvilken blifvit bosalt i ett fran
sin hembygd frSmmande land, och nagon gang gripes
af bemsjuka ocb langtar 5nnu vemodigt tillbaka till de
bygder, der hans storsta sAllhet fordora vaxte. Han vill
5nnu en gang uppfriska minnet deraf, han vill annu
en gang se solen ga npp ofver dess rika slitter och
skuggiga lundar, cinnu en gang hora tonerna af det
sprak , som ban haller pa att forga"ta. Men utom den-
na hemlangtan, var det manga andra skai, hvarfore
ban, om an sasom numera framling, dervid infana
sig. Det fdrsla var olvifvelaktigt den omslandigheten,
att denna Forening valde en punkt inom mitt fcider-
nesland, till silt forsta sammantiade, och hvilket st£l-
le jag tillfSlligtvis var narboende, Jag ansag for min
pligt att sasom Svensk erlSgga min andel af mine med-
borgares erkansla for dtn ara , som genom ett sadant
besok bevisades vart land. Men en annan anledning
dei till var hoppet, att bland de utmaikte Vetenskaps-
rnan, som liar skulle samrnantrSda, aterse manga, hvil-
kas ynnest eller vauskap jag redan f6r l^ngre tid till-
baka haft den lyckan all ega , ocb bvilkas hand jag
5nnu en gang skulle skaka ; ocbandia, bvilkas bei 6m-
da nainn aTven tr£ngt frarn till de afla*gsiia dalar jag
bebor, och bvilkas persouliga bekantskap jag ifrigt on-
skade att gora.

Det foi -h-oende, som blifvit mig af detta hogakta-
de Samfund bevisndt, alt vara dess Ordf6rande vid den-
na f 'orcning, aivcnsom for den Kommilc, hvilken fait

188

sig nppdraget all utarbeta plan for den frarntida orga-
nisationen deraf, liar jag icke utan forlagenhet kunnat
emottaga. Men jag bar dock icke trott mig bora va-
gra att emoltaga det. Vid det forsta sammantradet var
det af vigt, att inga svarigheter uppkastades och alt
Samfundets yttrade onskningar ofver allt gingos bered-
viiligt till motes. Vid ett sadant sammantrade, der
allt bor bara prageln af egen forskning, der allt straf-
var att framlranga langre ocli langre pa vetenskaper-
nas bana, ar det dessutora lattare, att fora andras ta-
lan an sin egen. Jag har dervid icke bedragit mig i
min vantan, att blifva nnderstodd af ett allmant 6f-
verseende, sannolikt liarledt af den asigten hos med-
lemmarne, att vid forsta sammantradet taga saken sa-
dan den kunnat blifva , ej som den bordt. Jag far nu,
da jag nedlagger den mig nppdragna befattning, som
jag alltid skall anse som en af de fa ljuspunkterne i
mitt lif, aflagga min vordsamma tacksagelse bade for
det fortroende, som blifvit mig lemnadt, och for det
ofverseende, hvarmed dess nppfyllande blifvit uppta-
get, och, sasom den sista delen af milt uppdrag, for-
klara det forsta Mo let af Skandinavisha Naturf or sha-
re och Ldhare harmed npplost.

>

Forhaudlinger

ved

de skandinaviske Naturforskeres

;«•"..

andet Mode,

der holdtes i Kjobenhavn

fra den 3die til den 9de Juli 184().

Kjobenliavn.

TrykI i Bianco Lima's Bogtrykkori.
18 4-1.

Anledningen til disse Forhandlingers sildige Udgivelse var ene og
alene , at Comiteen laenge imodesaae flere Bilags Indsendelsc, iridcn den
skred til Trykningens Begyndelse. De endnu manglende Bilag vare indtil
Dato ved Redactionens Slutning ikke indkomne.

Den danske Comitee, den 19. Mai 1841.

I n d h o 1 d.

Pag.
Jndtedende Forhandlinger og almindeWje Moder 1 .

Bilag A. Conferentsraad Orsteds Tale i det ftirste Mode 1-1.

— B. Professor Steffens: over Naturphilosophiens Forhold til

den empiriske Naturvidenskab 25.

— C. Prof. Hoist: ora de sanitaire Forhold i Faengsler efter

nyere Systemer 43.

— D. Prof. Hanstten: Resultaterne af 3 Aars Barometer-Iagt-

tagelser i Christiania 52.

— E. Confr. Orsted: om Udbredelsen af det hundredgradige

Thermometer i Danmark og Norge 65.

— F. Dr. Hiort: om de endemiske Hudsygdommes geogra-

phiske Fordeling i Europa 67.

— G. Prof. Hansteen : om en periodisk Forandring i den hori-

zontale Deel af Jordens magnetiske Kraft, som synes at
staae i Forbindelse med Maanebanens Knuders nitten-
aarige Omlob 7!).

— H. Prof. Eschricht: om Undcrsdgelsen af de nordiske Hvaler. 83.

Den medicinske Sections Forhandlinger I0v>.

Bilag A. Etatsr. Bangs Forcdrag om Typhus 1 16.

— B. Corpslaege Faye: Bemaerkninger i Anledning af dette

Forcdrag 123.

— C. Prof. J. C. Bendz: om Sialomer eller unaturlige Spyt-

ansamlinger, og om Beskaffenheden af de Svulster, som
forekomme i Egnen af Parolis, saint deres Bortfjernelse
ved Operation 128.

— (!•». Dr. Sommer: om Rheuniatismcns Nalur 909.

— D. Reservelsge Egeberg: om den priesnitzske Vaiulkuur . 146.

IV

Pag.
Bilag E. Licentiat Blich: om den priesnitzske Vandkuur 162.

— Eb. Dr. Steinheim: Syncriliken, som en Dortrin 398.

— F. Corpslaege Faye: om Scotomata 170.

— G. Prof. Thai: Udsigt over de Cystotomies som i de sencst

forlobne 26 Aar ere foretagne paa Almindeligt Hospitals
chirurgiske Afdeling 180.

— H. Prof. H. iV, Lov6n : om Aarsagerne til Skjaevhed i Rygraden 187.

— I. Prof. Heiberg : om Hensigtsmaessigheden af at paabyde

Revaccination 189.

— K. Prof. G. Moller: om Uundvaerligheden af Mercur i se-

cundaer Syphilis 197.

Den physisk-chemiske Sections Forhandtinger 199.

Bilag A. Prof. Zeise: Anmeldelse af nogle nye organiske Phos-

phor-Foreninger 203.

— B. Confr. Orsieds Elektrometer 213.

— C. a. Etatsraad P faffs Meddelelser 214.

— C. b. Candidat Paulsens Meddelelse 227.

— D. Lector Scharling over:

a) de chemiske Bestanddele af Byssus mytili;

b) forskjellige Produkter, fremkomne ved Urinens
Behandling med Salpetersyrej

c) Bestanddelene afRiisklid og Riisskaller, samt nogle
Forsdg over at danne Riisstene 229.

— E. Candidat Jerichau : de New tonske Farveringe og to nye

Instrumenter 334.

— F. Baron Wrede: om Forholdet mellem Vanddampenes

Elasticitet og Temperatur 242.

— F. b. Baron Wredes Galvanometer 280.

— G. Prof '. Forchhammer : over de Forandringer, som Terpen-

tinolien eller en dermed isomeer Forbindelse har lidt i
Torvemoserne 256.

— H. Baron Berzelius: om Isomeri 265.

— I. Prof. Eeysers Meddelelser 267.

Den zoologiske Sections Forhandlinger 268.

Bilag A. Prof. Boeck: om 7 Artsformer af Lumbricus terrestris

iagttagne i Norge 273.

V

Bilag B. Prof. C. Sundevall: ornithologiske Iagttagelscr . 275.

— C. Statsraad Fahrcem : lagttagelse paa Myopotamus coypus. 279.

— ]). Dr. Sundevall: om Amphioxus lanceolatus 280.

— E. Dr. L. Thienemann: de Acaro quodam in Alga nivali

(Chionyphe densa Th.) vivente 282.

— F. Prof. C. Sundevall: om Coleopterernes Antal og geogra-

phiskc Udbredelse 283,

— G. Prof. Boeck: om Trilobilerne 289.

— H. Etatsraad Lehmann: om Paeleormen, Teredo navalis,

og et naturligt Vaern imod Samme 291.

— I. Prof. C. Sundevall: om en Fluelarve i den menneske-

lige Hud 295.

— K. Prof. Keilhau: et Sporgsmaal til den zoclogiske Section. 297.

— L. Justitiarius Boies Meddelelser 300.

— M. Prof. Hauch: om Bajkkenet af en Flaggermuus 302.

— N. Prof. Boeck: Iagttagelser om Texturforholde, anstillede

ved polariseret Lys 30'?,

Den botaniske Sections Forhandlinger 305.

Bllag A. Adjunct Agardh: om Laminariernes Udviklingsmaade . 316.

— B. Docent Liebman: en secundaer Roddannelse hos Lami-

narieroe 318.

— C. Docent Liebman: en ny is^andsk Carex 3:20.

— D. Slotsgartuer Rothe: om Frugttrajers Beskjaering i Skan-

dinavien , efter Klimatcts Bcskaffenhed 322.

— E. Baron v. Diiben: om de svcnske Arter af Elatine ... 331.

— F. Adjunct Agardh: om Facus natans 334.

— G. Docent Liebman: de islandske varmc Kilders Vegetation. 330.

Den mineraloyisk-gcognostiske Sections Forhandlinger 311.

Bilag A. Proprietor Ilofman-Bang: om de danskc Rullestenes

Herkomst 343.

— B. Captain Svanbery: om nogle nye Svenske Mineralier . . 344.

— C. Professor Brtdidorff: om de chomiske Atomers Fordr-

ling i de uorganiske Legemer 34K.

— D. Gesrhwornor TroiHus: DOgle Meddelelser om den paa-

begyndtc I'ndcrsogelse af Urformationeu i Svcrrig .... 351.

— E. Dr. Pingel: om S.TnkningL-ii af GrtfnltndS Vcstkyst .. 353.

VI

Pag.

Bilag F. Dr. Hornbeck: nogle Bemaerkninger over St. Thomas's

Geognosie 364.

'»*

Den jiharmaeeutiske Sections Forhandlinger 369.

Bilag A. Apotheker Forshcell: om tilberedte Mineralvande 371.

— B. Cand. pharm. Paulsen: Bemaerkninger om nogle sjeldne

Droguer 374.

— C. Apotheker Forsha-ll: om en Salve af Svovlsyre og Fedt. 379.

— D. Apotheker Trier: om Reguleringen af Apothekernes

Lonning 381.

— E. Cand. Paulsen: Bemaerkninger over nogle pharmaceuti-

ske Praeparater 386.

— F. Apotheker Trier: det chromsure Kalis Anvendelse til at

opdage Ravsyrens Forfalskning med Viinsteensyre .... 393.

— G. Apotheker Trier : Beskrivelse af nogle nye Droguer . . 3J5.

1 det indledende Mode i Gotheborg 1839 var dct blevet fast-
sat,'1"1) at de paafolgende Moder skulde holdes hvert andet
Aar, men det naistpaafolgende undtagelscsviis allerede i Aaret
1840 i Kjobenhavn. Dagen blev ikke bestemt, men det blev
i Almindelighed vedtaget, at Modet skulde holdes henved Midten
af Juli Maaned.

Mange sammenstodende Omstsendigheder gjorde det imid-
lertid onskeligt, at det allerede kunde finde Sted for denne
Gang i Maanedens forste Halvdeel. Strax foran denne Tid
var nemlig Hs. Majestsct Kong Christian den Ottendes Kroning
bestemt at skulle skee, og adskillige akademiske Handlinger
vilde fremkaldes ved denne, som det kunde vaere de Herrer,
der vilde besoge Forsamlingen, behageligt at kunne overvaere
uden betydelig Tidsopoflrelse. Man maatte ogsaa antage, at
det vilde vaere Skandinaviens Naturforskere kjacrt, atDanmarks
med Videnskaberne saa fortrolige og for samme saa varmt
folende Konge, som henimod Midten af Juli havde bestemt at
tiltracde en Regentreise i sit Land, endnu kunde va?re tilstede
i Kjobenhavn under Modet. Hcrtil kom, at Selskabets forste
Ordforer og dets Secretair meget ugjerne vilde savne den
anden'Ordforers, Professor Scbouws, Mcdvirkning, som maatte
ophore midt i Maaneden ved bans Deeltagelse i den Uocskildsko
Staenderforsamling, der skulde begyndc den 15de Juli.

*) Sec Fdrhandlingar vid del if Bkaodinaviska Nalnrforekarc ock LSkarc

hallna Mote i (lotlicborg Ar 1839. Pag. 13.

1

Disse Grunde meddeelte Foreningens forste Ordforer, Con-
ferentsraad Orsted, samtlige i Kjobenhavn sig opholdende Med-
lcmmer i et Mode, hvortil de oflentligen vare blevne indbudne.
Man anerkjendte eenstemmigen deres Vsegt, og det vedtoges, at
man skulde indbyde de ovrige Foreningens Medlemmer, navn-
ligen de svenske og norske, til at mode allerede den 3die Juli
i Kjobenhavn.

Forst efter at altsaa en Correspondence herom var ind-
ledet med Foreningens svenske og norske Secretairer, DHr.
Slatsraad Fahraus og Professor Hoist, og ingen bena?gtende
Stemme var hurt nogetstedsfra , faslsattes Modet at skulle
begynde i Kjobenhavn den 3dic Juli 1840, og, efter Vedta?g-
lerne, vare i 6 Dage. Trykte danske Indbydelser, under-
skrevne af Ordforeren Conferentsraad Orsted og Secretairen
Prof. Eschrieht (den anden Ordforer Prof. Schouw var endnu
paa en Udenlandsreise), udstedtes nu i Sverrig, Norge (ved disse
Landes Secretairer) og Danmark til Here Naturforskere, hvis
Deeltagelse man troede at burde attraae, hvorved Ordforeren
og Secretairen benyttede sig af den dem i Foreningens Ved-
ta?gter tilstaaede Ret ogsaa at indbyde andre end de efter Ved-
ta?gterne Berettigede, saafremt de antoges at kunne fremme
disse Moders Oiemed. Sa?rskilte Indbydelser sendtes ogsaa til
enkelte Maand i hoie Stillinger, hvis Fortjenester af Naturviden-
skaberne ere almindelig anerkjendte. For dem, der efter Fore-
ningens Vedta?gter ere berettigede til at indmelde sig #), isaer dem,
hvis Berettigelse er grundet paa Embedsstilling eller Examen,
troede man at kunne indskraenke sig til en almindelig Indbydelse i
Bladene: den Berlingskc Tidende, Fa?drelandet, Kjobenhavnspo-

-) ncmlig: 1) naturvidcnskabcligo og medicinske Forfattorc og Embeds-
mapnd, 2) Doctoror, Liccntiatcr og ^Magistrc, 3) de som have taget
Embcdscxanicu i nogen af dc Kundskabsgrcnc, som udgjorc Formaalet
for Modcrnes Forliaudlinger.

3

•

sten og Dagen. Fremdeles sendtes specielle trykte lndbydelser i
det tydske Sprog til Kieler-Universitetets medicinske og naturhi-
storiske Professorer samt til flere Looger og Naturforskere i Her-
tugdommerne. I Henseende til Udlandet troede man at burde
indskraenke sig til en offentlig Annonce i Altonaer Merkur,
Kieler - Correspondent , Hamburger neue Zeitung og Bor-
senhalle. Kun med ganske enkelte tydske Naturforskere, der
baade have Fortjenester af den skandinaviske Naturhistorie og
tillige vides at vaere vore Sprog meegtigc, meente man at burde
gjorc en Undtagelse og indbod navnligen Hr. Kammerherre
v. Buch, Professor Hausmann og Dr. Thienemann ved saerskilte
Breve.

Blandt de Lacrde, der ikke kunde modtage Indbydelsen,
bevidnede de Fleste deres levende Dceltagelse for de skandi-
naviske Naturforskeres Forehavende. Det vilde fore for vidt
at naevne Alle, men Redactionen foler sig dog opfordret til at
naevne Kammerherre v. Buch, der til Beviis paa sin Interesse
for Sagen sendte 12 Exemplarer af sit beromte og pragtfuldt
udstyrede Vaerk : Petrifications receuillies en Amerique par
Mr. Alexandre de Humboldt & par Mr. Charles Degenhardt
decrites par Leopoldt de Buch. Denne kostelige Gave blev,
efter den beromte Formatters Villie, fordeelt blandt nogle nor-
diske La>rde og Bibliotheker. Fremdeles Professor Hausmann,
Etatsraad PfafT, Biskop Agardh, Foreningens forstfe Ordforer,
svensk Statsminister Fahriius, Foreningens forrige Secretair,
(irev Trolle Wachtmeister, Professor Eckstrcimer, Professor
A. Hetzius, Professor Sverdrup, Professor Ratlike, Professor
Skjelderiip o. s. v. Derimod reisle Professor Thienemann fra
Dresden til Kj(ibenhavn for at deeltage i Forsamlingen,

!•

Fortegnelse paa Medlemmernc af de skandinaviske Natur-
forskeres og Leegers Forsamling i Kjobenbavn 1840.

Fra Sverrige.
Agardh, Decent.
Agardh, Adjunct.

o

Angstrom, Phys. Doc.
Arrhenius, Bot. Doc.
Berlin, Adj.
Berzelhis, Baron.
Blachet, Cand. med.
Cederschiold, Dr. med.
Cronholm, Magister.
Dahlin, Dr., ProvinciaI-L?ege.
Dybeck, Magister.
Diiben^ Baron, Docent.
Ekeberg, Apotheker.
Forshcell, Apotheker.
Frank, Dr.
Fries, Professor.
Gans, Dr.
Genberg, Dr. phil.
Guldbrand, Lector.
Hartmann, Dr. med.
Hill, Professor.
Huss, Dr. med.
Krumlinde, Dr. phil.
Lilja, Botaniker.
Linnarson, Rector.
Loven, Professor.
Loven, Docent.
Lindblom, Adjunct.
Malmstecn. Math. Docent.

Marcklin, Adjunct.
Mathesius, Lserer.
Munch- Roscnschiold, Adjunct.
Munck-Rosen schiold, Magister.
Nilsson, Professor.
Nygrcen, Licent. med.
Otcrdal, Overjsegermester.
Palmstcdt, Professor.
Prambcrg, Professor.
Rabben, Professor.
Rappc, Dr., Lector.
Retzius, Livmedicus.
Samzelius, Chem. Doc.
Schagerstrom, Dr. med.
Sonden, Dr. med.
Sb'nnerberg, Professor.
Sundewall, Professor.
Sundcicall, Dr.
Svanbcrg, Professor.
Svanbcrg, Capitain.
Thedenius, Apotheker.
Troilius, Geschworner.
Wrede, Baron.
Wright, Kammcrj tinker.
53

Fra Norge.
Blich, Lie. med.
Bocck, Professor.
Egcbcrg, Reservclaege.
foi/f, Corpsliege.

Hansteen, Professor.

Hcibcrg, Professor.

Hjort, Dr. med., Brigade-Laege.

Hoffmann, Districts-Laege.

Hoist, Professor.

Keyset, Professor.

Krohn, Exam, pharm.

Mtfnk, Dr. med., Landphysicus.

Stillescn, Cand. med.

Thulstrup, General-Chirurg'.

Wolff, Brigade-Laege.

15

Fra det danske Monarchic
a) Fra Kjobenhavn.

Ahrenscn, Dr. med.
Baggescn, Capitain.
Ballin, Dr. med.
Bang, Etatsraad.
Bar foci, Stud.
Bartholdy, Cand. pharm.
Beck, Dr.
Beck, Apotheker.
Becker, Professor.
Becker, (llurman-), Dr.
Begtnip, Cand. cliir.
Beichmann, Cand. pharm.
Bergsoe, Administrator.
Bcrtehen, llcgim. Chir.
Bjerring, Cand. chir. & med.
Bille, Steen-, Kammerj linker.
Blichcr, Balaill. Chirurg.
Bbnnichsen, Cand. chir.

Bondesen, Cand. chir.

Boye, Assessor Pharm.

Brandts, Conferentsraad.

Bramscn, Stud. med.

Bremer, Dr. med.

Bricka, Lie. med.

Brion, Cand. med. & chir.

Buntzen, Cand. chir. & med.

Callisen, Etatsraad.

Carlsen, Cand. polyt.

Caroe, Bataill. Chir.

Christensen, Dr. med.

Collin, Conferentsraad.

Dahlerup, Commandeur-Capitain.

JJahlerup, Lie. med.

Djbrup, Regim. Chirurg.

Djbrup, Cand. med.

Drachmann, Reservechirurg.

Drcjer, Professor.

Dryer, Docent i Botanikcn.

Eschricht, Professor.

Fabcr, Cand. polyt.

Falbe, Generalkrigscommissair.

Feilbcrg, Bankassislenl.

Fenger, Conferentsraad.

Fenger, Licentiatus med.

Fevcile, Cand. med. <£; chir.

Fibiger, Capitain.

Forch/tammer, Professor.

Frels, Balaill. Chirurg.

Garde, Commandeur-Capitain.

Garlieb, Etatsraad.

Gcrner, Bataill. Chirurg.

6

Glahn, Cand. polyt.
Gleerup, Cand. med. <fc chir.
Gottschalk, Bataill. Chirurg.
Gottschalk, Cand. chir.
Groth, Apotheker.
Grove, Commandeur-Capitain.
Grove, Lector.
Hahn, Regim. Chirurg.
Halm, Bataill. Chirurg.
Hammecken , Cand. med. & chir.
Hammer, Cand. polyt.
Hansen, Dr. med.
Hassing, Cand. med. & chir.
Haugsted, Dr. med. ,
Hempel, Cand. med. & chir.
Henck, Professor.
Hinnerup, Mynt-Guardein.
Hjorth, Regimentschirurg.
Hjorth, Cand. med. & chir.
Hoffmann, Capitain.
Hoffmeyer, Capitain.
Holm, Apotheter.
Hoppe, Professor.
Hornbech, Dr. med.
Hornemann, Etatsraad.
Houbcrg, Apotheker.
Hummel, Lector.
Jacobi, Cand. chir.
Jacobsen, Bataill. Chirurg.
Jacobsen, Cand. theol.
Jacobson, Professor.
Jansen, Bataill. Chirurg.
J amen, Cand. chir.

Ibsen, Regiments-Chirurg.

Jerichau, Cand. polyt.

Jespcrsen, Cand. med. & chir.

Johnsen, Etatsraad.

Jrmingcr, Capitain-Lieutenant.

J'urgensen, Professor.

Jiirgensen, astronomisk Uhrmagcr.

J'urgensen, Cand. polyt.

Juringius.

Kamphovener, Docent i Botaniken.

Kayscr, Lie. med.

Kellncr, Capitain.

Knap, Cand. pharm.

Krbyer, Henr., Zoolog.

Lanng, Cand. chir.

Larsen, Reg. Chir.

Lehmann, Etatsraad.

Leth, Regim. Chir.

Lcth, Capitain. •

Levy, Dr. med.

Licbmann, Bot. Docent.

Lbper, Bat. Chir.

Lorck, Bat. Chir.

Mackeprang, Reg. Chirurg.

Maclscn, Apotheker.

Mama, Dr. med. Divisionschirurg.

Matzen, Cand. pharm.

Mclchior, Licent. med.

Michelsen, Capitain.

Michelsen, Landv. Com.

Moltkc, Geheimestatsminister.

Mortcnsen, Cand. chir.

Mbrck, Botan. Gartner.

Mbllcr, (Gundclach-~), Prof.
Mailer, Apothekcr.
Masting, Gchcimestatsminislcr.
Miihlertz, Reservechirurg.
Midler, Prof., Stabschirurg.
Nor guard, Jnspcctcur ved Rosen-
borg Sundhedsbrond.
Nutzhorn, La?gc.-
Olsen, Major.
Olufsen, Bibliothekar.
Pederscn, Magister.
Petersen, Cand. pol.
Pingel, Dr. phil.
Quaade, Oberst.
Rathjc, Bat. Chir.
Ravn, Cand. med. & chir.
Bernhardt^ Etalsraad.
Rothc, Cand. pol.
Salomonsen, Cand. mcd.
Saxtorph, Licent. med.
Scharling, Lector.
Schiott, Reg. Chir.
Schiodtc, Cand. phil.
Scholar, Professor.
Schwartzkopf, Justitsraad.
Schytz, Reg. Chir.
Sehonbcrg, Archiatcr.
Scchcr, Cand. chir.
Scidelin, Commandeur.
Seidell n, Res. Chir.
Sibbern, Professor.
Sick, Cand. chir.
Sommtr. Dr. incd.

Sommerfeldt, Dr. med. Divisions-

chirurg.
Stein, Professor.
Svitzcr, Professor.
SiJht, Rat. Chir.
Stager, Justitsraad.
Thai, Professor.
Thomscn, Justitsraad.
Thomsen, Commandeur - Capitain.
Thune, Regim. Chir.
Tychsen, Assessor Pharm.
Thygesen, Cand. pol.
Tolderlund, Cand. med. & chir.
Trier, Dr. med.
Trier, Cand. chir.
Tschcrning, Reg. Chir.
Tuxen, Lieutenant.
Ursin, Professor.
Yahl, Cand. pharm.
Yargas-Bedemar , Kammerherre.
Weiss, Cand. chir *fc med.
Wendt, Dr. med.
Westcrmann, Grosserer.
Whitte, Bat. Chir.
Wiborg, Professor.
Wilkens, Lector.
Willemoes, Bat. Chir.
Winkler, Stabschirurg.
Winter, Cand. med. S: chir.
With, Dr. med.
Witlaisin. Ktatsraad.
Wulfr, Aputheker.
/ii/nlnnum, Capitain.

8

Zeise, Professor.
Orsted, Conferentsraad.
Orsted, Bataill. Chir.
Orsted, A. S., Botaniker.
185

bj Fra andre Staeder.
Aarestrnp, Lsege.
Arends, Apotheker.
Bendz, Professor.
Bjbrn, Rector.
Boye, Justitiarius.
Bredsdorff, Professor.
Colding, practiserende La3ge.
Drcicsen, C, Papirfabriqueur.
Fangel, Dr. med.
Fcddcrscn, Etalsraad.
Freuchen, Pastor.
jF?or, Professor.
Graba, Justitiarius.
Guldberg, Dr. med.
Gbrickc, Dr. med.
Gimther, Professor.
Grove, Justitsraad.
Hauch, Professor.
Hoffmann-Bang, Proprietair.
Jcssen, Professor.
Jcspersen, Dr. med.
Jbrgensen, Quarantaine-Laege.
Kbster, Apotheker.
Miirer, Cancelliraad, Districtslaege.

Poulsen, Cand. pharm.

Riber, Districtsla?ge.

Rothe, Slots-Gartner.

Rbrby, Regimentschirurg.

Saxtorph, Professor.

Schiitz, practiserende La?ge.

Schmidt, Dr. philos.

Schmidt, Apotheker.

Simescn, Cand. polyt.

Simonsen, Dr. med.

Sommer, Kjobmand.

Stccnberg, Cancell., Stiftslaegc.

Stccnbcrg, Apotheker.

Steinheim, Dr.

Siierson, Doctor phil., Apotheker.

Suhr, Capitain.

Tielle, Dr.

Toxvard, practiserende Laege.

Trier, Apotheker.

Uldahl, Dr. med.

Willemoes, Phys., Justitsraad.

45

Fra andre Lan.de,
Bansmann, Dr. phil. fra Berlin.
Chauffcpie, Dr. med. fra Hamb.
Plantamour, Dr. phil. fra Geneve.
Stcffens, Professor, fra Berlin.
Thicnemann, Dr. fra Dresden.
5
303

9

Forberedende Mode den 2den Juli 1840 Kl. 6 Eftermidd.

1) Efter atForsamlingen var constituent, valgtes som Secre-
tair for de svcnske Medlemmer Prof. Nilsson 02 for de
norske Medlemmer Prof. Hoist.

2) Efter Bestyrelsens Forslag vedtoges, at de almindelige
Moder skulde holdes Kl. 11 — 1 Fredag, Tirsdag. Onsdag
og Torsdag, forsaavidt der maatte vsere tilstrsekkeligt Stof
til Forhandlinger i disse Moder.

*6) Efler Forslag af Bestyreisen vedtoges, at samtlige Sectio-
ners Ordforere 02 Secretairer skulde samles den folciende
Dag Kl. 9 med Forsamlingens Ordforere og Secretairer for
at vedtage en Forretningsorden.

4) Forsamlingen deelte sig derefter i to Hovedafdelinger, een
forLaegerne og een for Naturforskerne. Prof. Hoist blev
anmodet om at tage Forssedet i den medicinske Afdeling
indtil en Formand var valgt.

5) Ordforeren anmeldte, at Studenterforeningen ved en Ge-
neralforsamlings Beslutning havde tilbudt samtlige Deelta-
gere Adgang til Studenterforeningen.

6) I Naturforskernes Hovedafdeling blev Forsamlingens Be-
• styrelse bemyndiget til at meddele Dyrkere af Naturvi-

denskaberne, der ikke ere berettigede til at vare Med-
lemmer, Adgangskort til Sectionerncs Moder.

7) Naturforskernes Hovedafdeling deelte sig derefter i fol-
gende Sectioner:

1) Den physisk-chemiske.

2) — zoologiske.
3j — botaniske.

4) — mineralogisk-geogQosftske.

5) — pharmaceutiske,

og anmododos Baron Bcrzdius, Prof. Nilsson, Prof. Fries.
Prof. Forchhammer og Apotheker Forshiell om at face For-

10

ssede hver i een af de nsovntc Sectioner indtil Formacnd
vare blevne valgte.

Forste almindelige Mode den 3die Juli.

Ordforeren anmeldte, at sanitlige Formsend og Secretairer
vare blevne enige om Forretningsordenen.

Forretningsorden for de skandinaviske Naturforskeres og

Laagers Sammenkomsler.

Fredag 3 Juli
Kl. 11-1 Almindeligt Mode.
— 2-4 Medicinsk Section.

Loverdag 4 Juli
Kl. 7-9 Botanisk Section.

— 9-11 Zoologisk Section.

— 11-1 Medicinsk Section.

— 11-1 Physisk-chem. Section.

— 1-2 Pharmaceutisk Section.

— 2-4 Medicinsk Section.

— 2-4 Geognostisk Section.

Mandag 6 Juli
Kl. 7-9 Botanisk Section.

— 9-11 Zoologisk Section.

— 2-4 Medicinsk Section.

— 2-4 Physisk-chem. Section.

Tirsdag 7 Juli "
Kl. 8-9 Pharmaceutisk Section.

— 9-11 Physisk-chem. Section.

— 11-1 Almindeligt Mode.

— 2-4 Medicinsk Section.

— 2-4 Geognostisk Section.

Ons dag 8 Juli
Kl. 7-9 Botanisk Section.

— 9-11 Zoologisk Section.

— 11-1 Almindeligt Mode.

— 1-2 Pharmaceutisk Section.

— 2-4 Medicinsk Section.

— 2-4 Physisk-chem. Section.

Torsdag 9 Juli
Kl. 7-9 Botanisk Section.

— 9-11 Zoolog. Sect. (Anatom.)

— 11-1 Almindeligt Mode.

— 2-4 Medicinsk Section.
— 4 2-4 Geognostisk Section.

Moderne holdes:
De almindelige i Universitetssalcn.

11

Den physisk-chemiske Sections i den polytechniske Lsereanstalts

Auditorium.
Den geognostiske Sections i det mineralogiske Auditorium i Com-

munitets Bygningen.
Den botaniske Sections i den botaniske Have.
Den medicinske Sections i (Jniversitetets Auditorium Nr. 10.
Den pharmaceutiske Sections sammesteds.
Den zoologiske Sections i Universitetets Auditorium Nr. 7.

Conferentsraad Orsted holdt en Tale om den Indflydelse,
de skandinaviske Naturforskermoder maae have paa den nor-
diske Folkeaands Uddannelse og Eenhed. Bilag A.

Prof. Steffens holdt et Foredrag om Naturphilosophiens
Forhold til Empirismen. Bilag B.

Andet almindelige Mode den 7de Juli.

Prof. Hoist holdt et Foredrag om de sanitaire Forholde
i Famgsler eftcr nyere Systemer. Bilag C.

Prof. Hansteen holdt et Foredrag om Barometrets regel-
rette daglige Oscillationer. Bilag D.

Tredie almindelige Mode den 8de Jnli.

Conferentsraad Orsted holdt et Foredrag om en Forening
i Hcnscendc til Thermometer-Sproget i Norden. Bilag E.

Dr. Jljort om den geographiske Fordeling af do cnde-
miskc Hudsygdomme i Europa og de sandsynlige Aarsager
dertil. Bilag F.

Dr. Sondcn om Nodvcndighcden af at gjenoplive Gymna-
stiken som Dannelses- og Laegemiddel, hvortil

Conferentsraad Orsted knyttede noglc Bemserkningcr om
Gymnastikens Tilstand i Danmark.

12

Efter Bestyrelsens Forslag vedtog derefter Forsamlingen :

1) For hvert af de tre skandinaviske Riger udvselges en ved-
varende Comitee. hvilke tre Comiteer forberede Anlisgen-
der for de kommende Moder og varetage iovrigtForenin-
gens Tarv i Mellemrummcne mellem Moderne.

2) Hver af disse Comiteer bestaaer af 5Medlemmer; de vsel-
ges paa 2 Aar og afgaae altsaa \ed naeste Mode; dog
kunne de gjenvselges.

3) Hver Nations Medlemmer vselge deres Comitee.
Efter Forslag af Dr. Ballin blev endnu vedtaget:

4) Secretairerne, som ifolge Lovene vedblive deres Functioner
i 2 Aar efter Modet, ere som saadanne Medlemmer af
Comiteerne; hver i sit Land.

Bestyrelsen anmeldte: at den ikke havde seet sig istand
til at fremkomme med Forslag angaaende en feelleds skandi-
navisk Journal. Hertil vilde enten udfordres, at Redacteurerne
af de tilvserende Tidsskrifter forenede sig om en Sammensmelt-
ning eller Forbindelse af samme, eller at et ganske nyt Tids-
skrift blev paabegyndt; rimeligviis vilde ogsaa Regjeringernes
Understottelse blive nodvendig. Bestyrelsen antog, at Omsor-
gen for denne Plans Udforelse passende kunde overdrages til
de Comiteer, som nu skulde vselges, hvilket Forsamlingen bifaldt.

Fjerde almindelige Mode den 9de Juli.

Prof. Hansteen holdt et Foredrag om den periodiske For-
andring i den horizontale Deel af den magnetiske Kraft, som
synes at staae i Forbindelse med den nittenaarige Maanecyelus.
Bilag G.

Prof. Eschricht om Hvalerne. Bilag H.

Prof. Stejfens om den skandinaviske Literatur og dens
tilkommende Eenhed. Bilag 1.

Det vfdtoges at oveiiade den na3rmere Bestemmelse af
Tiden til Modet 1842 saiut af Modets Laengde til Ordforerne
og Comiteen i det Land, hvor Modet skal boldes.

13

Prof. Hoist gjorde opmscrksom paa, at Selskabet endnu
ikke havde erholdt et paa statutmsessig Maade bestemt Navn
og foreslog, at det skulde kaldes de skandinaviske Natur 'for she-
res Selskab, hvilket antoges uden Modbemserkning.

Derpaa skredes til V7alg af Modestedet for 1842, og Stok-
holm valgtes med meget stor Stemmefleerhed.

Til forste Ordforer sammesteds valgtes Professor Baron
Berzelius, til anden Ordforer Generaldirector af Ekstromer, til
Secretair Professor Anders Retzius.

Endeligen valgtes til Medlemmer af Comiteerne:

Den svenske Comitee: foruden Prof. Nilsson, som valgt
Secretair (see Pag. 9), Baron Berzelius, Prof. Fries, General-
direktor Ekstrbmer og Baron Wrede,

Den nor she Comitee / foruden Prof. Hoist, ifolge bans
Egenskab som Secretair, Prof. Hansteen, Prof. Keilhau, Prof.
Boeck og Prof. Keijser,

Den danske Comitee: foruden Prof. Eschricht, som Se-
cretair, Prof. Schouw, Conferentsraad Orstcd. Prof. Forchham-
mer og Etatsraad Bang.

14

Bilag A.

Tale holden i de Skandinaviske Naturgran-
skeres forste Mode i Kjobenhavn.

(Den 3die Juli 1840.)

af
H. C, Orsted.

Vi bcgynde idag en Rsekke af Meddelelser og Forhandlinger,
som begunstiges af hele Skandinaviens gode Onsker. Det er
ikke blot som et Foretagende til Naturvidenskabens Fremme,
at det vaekker al denne Deeltagelse: tsenkte man sig ikke mere
derved, vilde der vel ijvke vsere Mangel paa Deeltagelse, men
saa stor, saa levende, saaledes alle oplyste Nordboer gjennem-
traengende vilde den ikke va?re; nei man seer deri tillige en
stor og betydningsfuld Yttring af den sig hver Dag mere og
mere ud\iklende nordiske Folkeaand, der klarligt fatter, at vi,
som ere udsprungne af een Stamme, tale — om end i for-
skjellige Mundarter — eet os alle forstaaeligt Sprog, og have
fselles eerefulde Oldtidsminder at bevare, upaatvivleligt ogsaa
maa have failles store Formaal at virke til, en failles Verdens-
betydning at ef terstraebe , og et faelles Brodersind at holde i
frodigt Liv ved indbyrdes Velvillies- og Hoiagtelsesbeviser.

Vi have allerede ved Slutningen af forrige Aarhundrede
og Begyndelsen af narvaerende seet denne Aand betegnet ved
et af skandinaviske Larde stiftet Selskab, og siden vedblive
at yttre sig deels i gjensidig Tilegnelse af aandelige Frembrin-
gelser, deels i talrige venskabelige Sammenkomster; men noget
saa Slort og Omfattende som Dannelsen af vort Selskab, var
der endnu ikke skeet i denne Retning. De saa lidet forbere-
dede Modcr i Gotheborg viste allerede hvormeget man kunde
love sig dcraf: og nu behover man blot at kastc et Blik paa

15

denne talrige Forsamling, der indslutter saa mange Kraefter,
for at fole sig forvisset om Opfyldelsen. Jeg vil her ikke
tale om dens Indflydelse paa Naturvidenskabens Blomstren i
Norden — paa denne er allerede enhver Opmserksomhed hen-
vendt — men jeg vil bede Dem dvaele med mig ved dens, vel
almindeligt folte, men hidtil endnu ei noksom udtalte Indfly-
delse paa det failles nordiske Liv; og maaskee ville de ikke
va?re uvilligc til, fra dette Midtpunkt af at folge mig paa en
Udflugt i videre Kredse.

Det er indlysende, at den Nytte, der stiftes ved Forsam-
linger som vores, ikke alene er umiddelbart videnskabelig, men
tillige har sin alrneen menneskelige Side: ja man kunde maa-
skee ansee denne som den vigtigste. Dette blev allerede frem-
hrevet af de forste Naturgranskerforsamlingers beromte Stifter,
og er siden blevet erkjendt af de indsigtsfuldeste Msend. Imid-
lertid har en anden Forestillingsmaade ikke sjeldent, isser i de
senereAar, sogt at gjore sig gjeldende, vel ikke ved aabenbar
Modsigelse, men ved allehaande Domme og Forslag, som udgik
fra et modsat Ansyn af Sagen. Man har saaledes undertiden
betragtet de oflentlige Moder som naesten overflodige, og meent
at man skulde saa meget muligt indskraenke sig til Sections-
moderne, for at hver Mand kunde holde sig til sit Fag. Saa
agtvaerdige endpg de Stemmer kunnc vaere, som have hacvet
sig for denne Mening, foler jeg mig dog paa det stacrkeste
opfordret til at modsige den. Jeg tilstaaer gjerne, at den hid-
rorer fra Straeben eftcr Grundighed og den Grundigheden gunstige
Selvbegracndsning; men ved ncermere Betragtning seer man, at
heri ofte blander sig Meget af denne SelvbegraMidsningens
Overdrivelse, som gjor Mandens hele Opfatningsmaade ind-
skracnket, og mere eller mindrc lukker Sandsen for det, der
ligger udenfor en selvgjort, snever Synskreds, inden for hvis
Graendser man iovrigt kan have opnaaet en stor Virtuositet.
I alle Tilfa;lde vil det vaTC godt, at man oveibeviscr sig om

16

at de oflentlige Moder ligesaalidet kunne erstattes afSections-
moderne, som disse af hine.

Det er allerede indlysende, at der i hvert Fag gives
mange Gjenstande, som have Interesse for alle Naturvidenska-
bernes Dyrkere; og hvor kunde der gives en bedre Leilighed
for dem til at faae den Onskelige Oversigt over en Deel af de
nye Fremskridt, og til at folge den Udviklingsaand, som beher-
sker det Hele, end disse storre Sammenkomster, hvor nye
Tanker og Opdagelser fremstilles ved det levende Ord!

Uden disse oflentlige Forsamlinger, hvori man endog
maatte onske korte Oversigter af mange Gjenstande, som om-
staendeligere skulle behandles i Sectionerne, taber vort hele
Foretagende sin Ecnhed, og det ikke alene, naar de ganske
tilsidessettes, hvilket maaskee ingen vilde foreslaae, men ogsaa
naar de behandles som en Bisag, der maa vedligeholdes som
et Slags nodvendigt Onde.

Ved de oflentlige Forsamlinger ssette vi os ogsaa i et
levende Forhold til hele Folket. Jeg veed vel, at mange ansec
dette for mere skadeligt end gavnligt. "De mene, at Meddelel-
serne derved faae et mindre la3rd Tilsnit, en mindre skarpt
betegnet videnskabelig Form — og at dette undertiden skeer,
ja bor skee, skjondt langt fra ikke altid — deri maa man vel
give dem Ret; men et andet Sporgsmaal er det, om de ogsaa
have Ret i at betragte dette som et reent, uerstattet Tab.
Man tager da ikke Hensyn til Vserdien af den Fornoielse,
oplyste Mennesker, der ikke hore til Faget, hoste af Deeltagel-
sen, og endnu mindre betaenker man den Nytte, vi selv have
af at fremstille Sandheden under nye Skikkelser. Vel er det
sandt, at der gives en falsk Strceben efter Popularitet, en blot
Jagen efter at gjore Indtryk og at more, som er Videnskabs-
manden uvaBrdig, og at der gives en ved saadanne Midler frem-
bragt Morskab, som, langt fra at gavne, forvirrer og skader
de Nydende. Det lader sig heller ikke nsegte, at selv den

17

vaerdige Fremstilling af Videnskaben kan mode falsk Opfatning
af dern, som staae udenfor dens Enemaerker: og vistnok er det,
at den, som foretager sig, af saadanne Misgreb, enten fra de
Foredragendes eller Opfattendes Side at udlede Indvendinger,
vil ikke have noget vanskeligt Arbcide; men det vilde heller
ikke den have, som med et lige fjendtligt Oiemed vilde forfolge
de laerde Foredrag, eller gjennemgaae laerde Boger. Dog dette
Slags Kamp forer ikke- til nogen sand Afgjorelse: denne op-
naaes kun ved Sagens Opfatning i dens hele Aand; og paa en
saadan maatte jeg da hentyde.

Af hiin Forkjerlighed for eensidig Afgrendsning udspringer
ogsaa den af Nogle fremforte Klage, at de sammenkomne Natur-
grandskere ikke skulde have faaet Ro til at anvende deres Tid
udelukkende for videnskabelige Oiemed, men havde folt sig
hindrede og forstyrrede ved de Fester man gav dem, og de
andre Tegn paa Gjestfrihcd og Hoiagtelse, hvormed man kom
dem imode. Jeg mindes kun at liave seet saadanne Yttringer
i Anledning af en Forsamling i Tydskland, ved hvilken jeg
ikke havde va3ret tilstede; men om endog noget Misgreb et
eller andet Sted kunde voere skeet i denne Henseende, saa
rober dog Paastanden i sin Almindelighcd en Overvurdering
af den blotte Kundskabsindsamling og en Mangel paa rigtig
Folelse for det Almeenmenneskelige i Foretagendet. Den hole
Sammenkomst er selv en Fest, fuld af hoiere aandelige Nydel-
ser, til hvilke de andre af lettere Art naturligt Knylte sig og
det med mere Vinding end Tab, naar Alt skeer mod Maal
og Maade.

Maaskee kunde det synes hensigtslost at tale mod denne
Misforstaaelse i en Forsamling, hvor de volvillige FOlelser med
Inilke den Svensko Gjestfrihcd i furrigc Aar modtogcs, og den
videnskabelige Virksonihed, som saa livfuldl yttrede sig i den
(iotheborger Forsamling, endnu er i saa frisk Minde; men
hvor en skj;ev Foreslilling oll'entlig er fremsat meJ en Tillid,

2

18

som kunde skafle den Tilha?ngere, er det ikke uden Nytte at
nedla?gge Indsigelse derimod; thi uagtet den i Sagens Natur
grundede Opfatning af saadanne Selskabers Oiemeed upaatviv-
leligt vil heevde sig mod alle Forsog til i dens Sted at sajtte
noget Eensidigt, vil dog det Bifald som saadanne Indsigelser
kunde vinde hos Enkelte, virke mere eller mindre forstyrrende
paa den skjonne Harmonic, som er en Grundbestanddeel af
vort Selskabs Vaesen.

Men jeg vender tilbage til de Skandinaviske Virkninger,
som jeg troer man tor haabe af vort Foretagende. Skulde det
synes Dem at jeg udstrsekker disse for vidt, saa beder jeg
allerede forud at man vil overveie, at Tanken naturligt forer
os til den yderste Gra?ndse af det Opnaaelige, og at vi, for
at komme til noget Stort og Herligt, maa fseste Oiet paa det
Maal, den foreholder os, endskjondt vi vel vide, at Virkelig-
heden overalt frembyder store Hindringer, som kun tillader os
langsomt og ufuldstaendigt at naerme os dette Maal.

Det forstaaer sig af sig selv, at de gjensidige Tjenester,
som Naturgrandskerne saa jevnligt vise hverandre, og hvorved
saa steerke Baand knyttes mellem dem, maa formeres betyde-
ligt ved vore Sammenkomster; og medens Videnskaben derved
fremmes bliver ogsaa Yenskabet inderligere og mere levende,
og fra liver af de Maend, som staae i saadanne Forbindelser,
udbredes i Laererforedrag, i Tale, i Skrift, beslsegtede Velvillies-
folelser gjennem vidtomfattende Virkekredse.

Ved Sammenkomsterne seer man hverandres videnskabelige
Indretninger, og underholder sig derom deels med Landets
meest oplyste Meend, deels med oplyste Landsmaend, som have
seet Tingene med, og derfor doeltage i Bedommelsen og Tan-
kernes Berigtigelse med al det friske Indtryks Kraft. Man vil
paa ethvert Sted finde noget at efterligne; og ved gjensidigon
at optage det Gode, det ene Folk fra det andet, vinde alle,
og indbyrdes Agtelse og Vel vil lie foroges.

19

Man horer hinandens Sprog, ikke blot i Hverdagstale,
hvor det ofte behandles skjodeslost, men i gjennemtaenkte Fore-
drag ; og naar man faaer Hverdagstalen at hore, da er det i
dens meest foreedlede Skikkelse, i de oplystere Selskabskredse.
Men i alt dette kunne vi stedse laere noget af hverandre : selv
om Udtalen gjelder dette; thi, uden noget uforstandigt Forsog
paa Sammensmaeltning, kunde vi med fselles Fordeel tilveie-
bringe en ~Na?rmelse, naar vi, ledede ved hinandens Exempel
aflagde saadauue Unoiagtigheder i Talen, som endnu ikke have
rodfa}stet sig i Mundarten, og overall hvor Brugen var vak-
lende, sogte at forene os om den Udtale, som de nordiske
Sprogs fselles Charakteer ogUdviklingslove meest synes at tale for.

Ogsaa det vi! vindes ved vore Sammenkomsier, at man
mere og mere vil afla?gge den hos Sprogbesla?gtede saa gaingse
Vane, at stodes over visse Udtryk hos sin Naboe. I nogle
Tilfcelde, hvor en meget latterlig eller modbydelig Tankeforbin-
delse opvaekkes hos det ene Folk, ved et eller andct Ord hos
det andet, kunde man ogsaa mangen Gang bortrydde Anstod,
ved at afholde sig fra Brugen deraf i Skriftsproget.

Endnu mere omfattende ere de Forbedringer, vi kuune
tilveiebringe i vore Sprog, ved at det ene tilegner sig endeel
af det andets Ordforraad. Udsprungen af den samme Rod,
kan det ene, i mange Tilfaildc let og hensigtssvarende beriges
af det andet. Henned er allcrede i de sidste Halvhundredaar
skeet en lykkelig Begyndelse. Det Danske har optaget mange
heldige Ord af det Svenske; jeg tor, uagtet min llittige La3S-
ning i det Svenske, ikke med fuld Vished sige om noget lig-
neude er skeet fra Svensk Side; men jeg har dog den For-
modning. lblandt de flere Midler, som kunne fremme denne
gjensidige Berigelse, ville vore Forsamlinger ogsaa indlage deres
Plads, og vist ingen ritige; thi Naturvidenskabens ma?gtige Ud-
vikling tager ogsaa Sproget kraftigt i Beslag.

Den Betydnins vi maa tilla'gge vort Foretagende \iser sig

2*

20

endnu med forstaerket Vigtighed, naar vi henvende Blikket paa
det Indvortes. Den Maade, hvorpaa Naturvidenskaben soger
den Fornult, som aabenbarer sig i Naturen, nemlig ved at op-
spore, samle, ordne og overveie det i Erfaringen Givne, med-
forer den vigtige Fordeel, at man deri Iettere kommer til Enig-
hed end i nogen anden Videnskab, Mathematiken undtagen;
thi neppe opdages der noget nyt Naturforhold , eller nogen
Berigtigelse af en gammel Opfatningsmaade, forend den strax
finder Indgang, vel ikke altid uden Modstand, men dog sjeldent
med en mere udholdende end den Sandhedens upartiske Pro-
velse fordrer. Misforstaaelser kunne her, hvor den omhandlede
Gjenstand kan fremstilles i sin sandselige Vaeren, ikke let vare
laenge, og den Egenkjaerlighed, som ofte forleder Menneskene
til den fasteste Vedhaengen ved forudfattede Meninger, har
mindre Fristelse at modstaae, hvor man ikke saa meget besci-
res af en fremmed Aands Overlegenhed. som med Naturens
eget Udsagn. I alle Meddelelser mellem Naturgrandskere er
derfor ogsaa den Folelse kjendelig, at man ikke meddeler blot
af sit Eget, men det i Naturen Fundne. Hvor stor Fortjene-
sten af denne Finden var, traeder hermed ikke saa paafaldende
frem, som i de fleste andre Videnskaber. Men hersker der
saaledes forholdsviis en storre Fred i Naturvidenskaberne end
i de fleste andre, er dette dog intet Tegn paa en dod Hvile.
Kaemper man kun lidet med hverandre, har man destomere at
kaempe mod det Morke, som skjuler Fornuftaabenbaringen for
os i Legemverdenens uendelige Mangfoldighed. Forga?ngerne
have hertil efterladt os mange Vaaben, enhver ny Opdager
laaner atter nye Vaaben til sine Medstridere; derfor hersker
der i Naturvidenskaberne en bestandig Fremskriden, en bestan-
dig Udvikling, om De vil, en bestandig Gjaering, kort en ma?g-
tig Livsvirksomhed, i hvilken de forstyrrende Kra?fter ikke laenge
faae Lov til at raade ene, men nodes til snart at indgaae som
Bestanddele i nye Skabelser.

21

Med dette indre Liv gaaer den en stor Fremtid imode.
Endnu er den Indflydelse, den har udovet paa de menneskelige
Forhold, maegtig som den er, dog kun liden i Sammenligning
med den som skal udvikle sig. Jeg vil her ikke tale om de
store Forventninger, som over hele Verden na?res om den fort-
satte Omdannelse, Naturvidenskaben maa frembringe n&esten i
alle Fredens og Krigens Kunster — jeg deler disse Forvent-
ninger endog med den Forhaabningsfuldeste — men her kan
ikkun dens Indflydelse paa den almindelige Dannelse fsengsle
vor Opmaerksomhed. I denne Henseende ere dog de talrige i
Livets Sysler nyttige Opdagelser ikke ufrugtbare. Ved enhver
saadan nodes mangfoldige Mennesker, som for bestandigt gik
i den slovgjorende Vanes Aag, til at teenke, og mange andre
vaekkes endog til en kraftfuldere Aandsvirksomhed, ved Bestrse-
belsen efter selv at finde noget Nyt. Man indseer let hvor
overordentligt udstrakt og gjennemgribende denne aandige Op-
vaekkelse maa vaere. Men Naturvidenskaben selv, betragtet
som Dannelsesmiddel , liar Fordring paa en langt storre og
mere udbredt Indflydelse, end den som hidindtil bar fundet
Sted. Den er endnu ikke behorigt indlemmet i Opdragelsen,
allermindst i vor nordiske. Jeg veed vel at Mange staae i den
Mening,. at denne Mangel kan indhentes i en modnere Alder;
men jeg svarer herpaa, at dette kun i samme Grad kan skce
i denne som i andre Grene af Opdragelsen, men ingenlunde
lettere. Ordentligviis, og kun med de Undtagelser, som altid
maa gjores for Mennesker med eiendommelige Anlaeg, sammen-
voxer ikke det Laerte ret inderligt med vort hele Vaosen, naar
vi ikke i Barndommen have lagt Grunden dertil. Saalccnge,
som man kun talte om at indfore Naturvidenskaberne i Opdra-
gelsen, fordi man deri saae en nyttig Kundskabsmasse, tilbage-
stodte de indsigtsfuldeste Opdragere den med Bette; tin Op-
dragelse skal vaere Dannelse. Men nu maa det vel ikke vacre
vanskcligt at overbevise sig om, at der gives Evoer hos Barnet,

22

som ikke grundigt udvikles, uden ved Naturvidenskab. Disse
Evner gaae ud paa den af Fornuften gjennemtraengte sandse-
lige Opfatning. Paa de mangfoldigste Maader udvikle disse
sig i det daglige Liv, uden dog at naae enten den Eenhed
eller den Fylde, Naturvidenskaben kan give dem: men ved
Opdragelsen, som under de senere Aarhundreders storre For-
dringer uundgaaelig bliver meget kunstig, drages Sjselen bort
fra den frie Hengivelse til Naturen ; ved Kunsten skal den atter
fores derhen, og dette skeer kun ved Naturvidenskaben. Som
Led af Opdragelsen har den det hoie Formaal, at sammen-
smelte den sandselige Opfatning med den fornuftige, at bringe
det derhen, at vi opfatte Tingene, som om det var Fornuften
selv, som sandsede. Jog veed vel at dette i sin Fuldendthed
er jordisk uopnaaeligt; men at arbeide for, at nyde Glimt af
dette aandelige Liv, det kunne vi, derhen skal Opdragelsen
mere og mere fore vore Efterkommere. Det vil ikke vaere let
at bringe Methoderne for Skole-Underviisning i Naturvidenska-
berne til samme Fuldkommenhed som dem, vi have i Sprogene
og andre seldre Bestanddele af Opdragelsen; men hertil vil
man vel bringe det, naar man forst almindeligt indseer Vig-
tigheden.

Jeg troer at Naturvidenskaben, naar den saaledes kommer
til at udgjore en Grundbestanddeel af den almindelige Dan-
helse, vil i langt hoiere Grad tilveiebringe en Virkning, som
den allerede i nogle Aarhundreder har begyndt at udove, nem-
lig at bekaempe det Hang til Spidsfindighed og Kunstleri, som
de andre Evners eensidige Udvikling desto mere fremmer, jo
videre den gaaer. Naturligviis vil jeg hermed ingenlunde sige,
at de andre Videnskaber skulde forsommes; tvertimod mener
jeg, at den naturvidenskabeligeDannelse ogsaa vilde blive een-
sidig, dersom den ikke sammenknyttede sig inderligt med de
andre. Jeg vil kun, at den kraftige na^rvxrende Virkelighed,
den praktiske Aand, og jeg foier til den, i en kraftig Frem-

23

stracben, dog saa herlige Ro, som Naturvidenskaben Ran fremme,
skal hore med til vor Tilvaerelse. Naar dette skeer vil Natur-
videnskaben udove en ganske anden og storre Indflydelse paa
Litteraturen og det danncde Liv end hidindtil , og under den
Fremtid, hvori dette skeer, ville Naturgrandskernes Medvirkning
altsaa faae en langt storre Indflydelse, end den man hidindtil
pleiede at bringe i Anslag.

Mig er det derfor indlysende, at den af Tidernes Oplys-
ning uds[>rungne rigtige Indsigt om Gavnligheden af, at den
Skandinaviske Litteratur saa meget som muligt danner en En-
bed, i en meget hoi Grad vil styrkes og udbredes ved vort
Selskab. Jeg gjentager, at jeg ikke sigter til nogen Sammen-
smeltning. Hvert af de Skandinaviske Folk, vil naturiigviis
udvikle sin Litteratur i sin egen eiendommelige Charakter;
men ved en vel overlagt Samvirken ville disse Litteraturer ud-
gjore een, ved vigtige Eiendommeligheder fra de Ovrige ud-
maerket Litteratur; saa at vi ligeoverfor alle Andre kunne mod
sedel Selvfolelse tra?de frem som Skandinaver. Ere vore Litte-
raturer med deres rige Skalte kun lidet bekjendte udenfor
Norden, saa er det, fordi de ere Litteraturer og ikke een
Litteratur: forstaaes vore Sprog kun i faa andre Lande, saa
er det, fordi man lader de Fremmede troe, at Norden bar flere
Sprog, ikke fremstiller Sagen som den er, nemlig at vi have
et fsclles Sprog i to ved Skrifter uddannede Mundarter. Xctl
en misforstaaet Nationalstolthed have vi skill os ad, og bragt
Fremmede til at ansee vore Aandsfrembringelser for ringe;
lador os forene os, lad G Millioner Skandinaver la^gge dores Kraft
i een Ya-gtskanl, og sandelig man skal ikke finde den for leL

Med don sammo Aand, som ikke tillader os at vaere bloite
Danske, eller Svenske, eller Norske, men fordrede at vi ogsaa
skulde fole vor Enbed som Skandinaver, tillader os after ikke
at va?re blotte Skandinaver, men fordrer at vi skulle fole os
som Medlemmer af det store Samfund af alle oplyste Folke-

24

slsegter. Vore Sammenkomster skulle ikke tjene til at isolere
os fra dette, men til med selvstaendigere og storre Kraft at
deeltage deri. Hvert Folks Naturforskerforsamling kan i Eu-
ropaeisk Betydning ansees som en Provindsialforsamling, men
disse bor atter sammenknyttes. Dette kan allerede skee derved,
at Mange af os hyppigt besoge fremmede Sammenkomster, uden
at bestemte Indretninger hertil traeffes; men onskeligt var det,
at en saadan Forbindelse sikkredes ved Staternes Medvirkning.
Jeg holder det desaarsag for onskeligt at Regjeringerne, som
allerede have haederligt understottet denne Sag, vilde bidrage
hertil, ved Pengemidler, hvad enten de nu selv fandt for godt
at vaelge de Maend, som de understottede til at reise til frem-
mede Sammenkomster, eller maaskee hellere vilde lade dem
vaelge af den Naturforskerforsamling til hvilken de hore.

Maaskee vilde det endnu bidrage betydeligt til en mere
omfattende Enhed, naar udvalgte Maend fra alle Lande, hvert
5te Aar kom sammen til en storre Forening; hvortil Valgene
skulde skee af de forskjellige Landes Forsamlinger.

Endnu vil jeg vove at fremsaette et Forslag til vort Skan-
dinaviske Samfunds Forfuldkomnins, haabende at mine Samfunds-
fseller ville na3rmere prove det, og derved enten bringe det til
storre Modenhed, eller oplyse dets Mangier. Jeg troer nemlig,
at det vilde vaere gavnligt, om vort SkandinaviskeNaturforsker-
samfund valgte for hvert Land en Comitte, som i Mellem-
rummene mellem vore Moder kunde varetage vort Tarv. De
kunde kaldes de SkandinaviskeNaturforskeres og Laegers Raad,
og omtrent veere for os hvad de store Engelske Selskabers council
er for disse. Medlemmerne kunde hvergang vselges paa 2 Aar.

Jeg slutter med at byde vore med os broderligt forenede
Gjester Velkommen, og onske at vort Haab om samdra?gtig og
kraftig Virksomhed til vort store Maal maa bekraefte sig i rigt
frugtbringende Opfyldelse.

25

Bilag B.

Over INaturphilosopliiens Forhold til den
empiriske Naturvidenskab.

Af Prof. Steffens,

•leg benytter mig af den skionne Leilighed, som frembyder
sig, til at yttre mig over det Forhold, der finder Sted mellem
den empiriske Naturvidenskab i alle dens mangfoldige Grene
og Naturphilosophien, saaledes som den i de sidste Aar af det
forbigangne og i Begyndelsen af dette Aarhundrede forst frem-
traadte i Tydskland \ed Schelling og siden har uddannet sig.
Vel veed jeg, at denne Videnskab kun finder faa beromte Na-
turforskere, som tilstaae den nogen stor og eiendommelig Vaerd.
De fleeste, ja de meest udmaerkede holde endogsaa den Til-
boielighed til at opfatte Naturens Pheenomener speculativ og
fra et formeentligt hoiere Standpunkt, ikke alene for at VEere
en torn phantastisk Beskieeftigelse, men ogsaa for skadelig.
Den river os, paastaaer man, los fra den strenge, langsomt
og besindig fremskridende Erfaringens Vei, som alene har tilveie-
bragt de store, beundringsvserdige Resultater, hvis dybe, ma?gtige
lndllydelse paa Tidsalderens Dannelse kun en Daare kan na?gte.
Opkaste \i det Sporgsmaal: hvilket Dannelses -Element
adskiller den gamle, classiske Tid fra den bye, fra den
mma-rende? saa maae \i tilstaae, at det fornemmclig er
Natunridendkaben. Natnrforskerne ere sig bevidste hvad de
have udrettet. Hvad de have crkiendt som underkastet en
Lovmscssigheds ufraTigelige Beatemmelser, behersker fra den
sikkre Bestemmelses Begyndelse af, ikke alene Naturen, iim?ii
og Historian. Menneskene beherake kun Naturen, for saavidt
som de med Naturforskerens klare Bevidathed undcrkaste si;_T
den. Medens Biatoriens vigtige Problemer, jo meet Aandena

26 -

Cultur udviklcr sig, synes at blive desto usikkrere, geraade i
bestandig storre Forvirring, som neppe lader os et svagt Haab
om deres endelige Losning tilbage, gaaer Naturforskeren sin
stille, rolige Gang. Ogsaa Naturvidenskaben finder allevegne
uoploste Gaader; men mange ere, indenfor deres !ovma?ssige
Grsendser, for bestandig bestemte, medens Historiens Fortid
synes tvivlsommere, i det samme Forhold , som Nutiden er
forvirret og den tilkommende Tid usikker.

Jeg taler her til en stor Forsamling af ivrige Naturfor-
skere. Skandinavien udmaerker sig i denne Henseende. I alle
Naturvidenskabernes vidtloftige Grene besidde de skandinavi-
ske Nationer udmaerkede, i hele Europa agtede Naturforskere,
og siden hine med Bestemthed og Kbrhed udviklede sig, fat-
tedes aldrig beromte Maend i Norden. Mange af de dybeste
Problemer fandt her deres Losning, Opdagelser af den storste
Vigtighed, som maegtig bestemte Videnskabens Udviklingsgang,
traadte her frem, og. Tycho Brakes, Romers. Linnes Epocher
staae, saavelsom Nutidens, som lysende Punkter i Historien,
livis uforgaengelige Glands straaler fra Norden. I en saadan
Forsamling, som har arvet Fortidens Beromthed, og foroget
den, onsker jeg at haeve de Misforstaaelser, der nedsaette Na-
turphilosophiens Vaerd i Naturforskernes (>ine, Misforstaaelser,
som ikke alene ere oprundne af de empiriske Videnskabers
eiendommelige Standpunkt, men ligesaavel ved Naturphiloso-
phernes Vildfarelser. — Jeg tor ikke nsegte, at disse have bi-
draget til at forstoerke de Fordomme, der herske og haemme
den nye spirende Videnskabs lndflydelse, saameget mindre, som
jeg selv maa tilstaae, at have deelt dem.

Enhver nye aandig Spire, naar den er svangret med en
betydelig Udvikling, straeber fremad med en uendelig Kraft; det
er dens fyrige Ungdom, -som ingen Grsendser kjender, hverken
i sin Reining indad, eller i sit Forhold til andre Udviklings-
former. Dette maatte fornemmelig finde Sted, da Philosophien,

27

som i naesten et Aarhundrede taug, atter fandt hiin gamle,
laange forglemte Opgave og yovcde at lose den. Tilvaerelsens
Gaade skulde ikke mere loses i sin sandselig uendelige Peri-
pherie, men i sit Middelpuiikt. — Vel er det ikke at ncegte,
at dette alone, naar (let leder ethvert videnskabeligt Frem-
skridt. kan kaldes Philosophic Denne erkjender Aandens
ubetingede Frihed , som ikke er bundet til Dette eller Hiint,
men omfatter det Hele, det Guddommelige, hvis Nodvendig-
hed og indvortes Hensigtsma?ssighed netop er Udtrykket for
Friheden. Thi hiin, den fornuftige Nodvendighed, erkiender
ikke et Fremmed, den erkiender sig selv; Aandens egne Nod-
vendighed er dens Frihed. Men Dette vilde Philosopherne ikke
tilstaae, at naar Philosophien (Tilvaerelsens Middelpuiikt) ud-
taler sig i bestemt Tale, uddannes ved en bestemt Person,
fremtraeder i en bestemt Tid, saa bevaeger den sig indenfor Spro-
gets, Personens, Tidens Graendser. At den absolute Frihed,
for saavidt som den fremtraeder i Sandseligheden ikke blot syn-
lig for Oiet, men ogsaa hort af Oret, tillige fordrer en abso-
lut Hengivelse, vovede man at naegte. At hvad vi ved Horel-
sen fornemme, lige saa vel som, hvad vi ved Synet iagttage,
liar en begraendset, endelig, forgeengelig Side, blev- miskiendt.
Oiet meente man var faengslet ved Sandselighedens uimod-
staaelige Magt, Oret var i sin dybcste Grund frit og kunde
derfor opdrages til absolut Frihed , der har ikke alene sin
Begyndelse, men ogsaa sin Udvikling, sin Uddannelse i et
bestemt Folk, i et bestemt Sprog, i en bestemt Tid, uafhaen-
gigt af Synet, i sig selv. Saaledes tiltroede man det egne
Sprog en uendelig Tryllekraft, det loste Synets og med dette
Tilvaerelsens Laonker — r man troede fra Guddommens Middel-
puiikt at kunne erkiende, som Gud.

Hvad jeg kalder Hengivelse er den faste Overbeviisning,
at Tilvaerelsens Gaadcr ere loste, at do ere en peraonlig Gnds
Aabenbarelser og os givne som saadanne. Indenfor Sandselig-

28

hedens Grsendser ligge de uoploste. Naturens og Historiens
Studier indeholde disse Gaader, som de i bestemte Epocher
vise sig for den erkiendende Aand. Ethvert Tidsrum i Histo-
rien erholder derved en eiendommelig Anskuelse af Naturen
og Historien, som indeholder Gaadernes prsecise eller usikkre,
dybe eller flade Udtryk — ikke deres Losning. Denne forsoger
Philosophien og derfor kan Naturforskeren, saavel som Histo-
rikeren undvsere Philosophien, men Philosophien er uden
Naturens og Historiens Studier aldeles uden Betydning. Natur-
philosophiens forste Vildfarelse var nu vel ikke, at den vilde
undvsere Naturvidenskaben, at den af et antaget og forudsat
Begreb vilde udvikle Naturens inderste Betydning, uden at
tage Hensyn til hvad Erfaringen havde fundet, at den vilde,
som man sagde, construere a priori. Denne Beskyldning, saa
oftc den bliver hort, er falsk. Men vel turde man med Rette
forekaste os, at vi tog lette Anelser for Reviser. Meer eller
mindre trseffer denne Bebreidelse os alle. Den vigtige Sandhed,
at al Tilva)relse finder sin dybeste Betydning i den menneske-
lige Bevidsthed, blev mistydet. Man vilde ikke tilstaae, at i
Sandselighedens Tvang, der noder Siaelen til at underkaste sig
et fremmed Lovmsessigt, at i Videnskabens langsomme Frem-
skriden, som maatte kiendes og som vi maatte adlyde, Nod-
vendigheden og med denne Aandens Frihed laae skjult. Den
menneskelige Aand, naar den bliver sat i Bevaegelse af sin
inderste uendelige Kraft, laerer sildig at kiende sin Graendse,
at indsee, hvorledes den bestemte, strenge Form forst formaaer
at aabenbare den indvortes Frihed. Hemmer det menneskelige
Legemes bestemte Gestalt Aandens Frihed? Er den ikke Be-
vidsthedens, Nodvendighedens, Frihedens ufravigeligeBetingelse?
En anden Vildfarelse udsprang af denne oprindelige. Na-
turphilosopherne miskjendte den empiriske Videnskabs sande
Vcprdi. De Midler, som Naturforskerne benyttede sig af, deres
Hypotheser, bleve ogsaa der ringeagtede, hvor deres Nytte,

29

som et Udviklings-Element var indlysende. Mathematikens store
Betydning (den sandselige Evidenz) sogte man, ogsaa indenfor
dens egne Graendser, at gjore tvivlsom. Den stolteste videnska-
belige Bygning Historien kiender, som den i et heelt Aarhun-
drede havde dannet sig, troede man, at kunne angribe i dens
Fundament; Gravitationslseren, Lysets Theorie bleve angrebne,
Newtons velbefsestede Celebritet blev Gjenstanden for en umo-
den Polemik. Vel er det mig bekiendt, at saavel Gravitations-
lseren, som Lysets Theorie ere betydelig modificerede, idet de
tabte den stivnede Eensidighed, med hvilken de i det attende
Aarhundrede beherskede Physiken; men disse Fremskridt ud-
viklede sig fra den samme mathematiske Standpunkt paa hvilken
Newton stod — og det, som formaaer at frembringe en hoiere
Udvikling, beholder sin evige Betydning i Historien som et
nodvendigt Udviklingstrin.

1 det Naturphilosopherne begyndte at erkiende deres Over-
ilelse, syntes det, som om denne Videnskab, som en selv-
stamdig, maatte gaae til Grunde. Beromte Naturforskere, det
erkjende Alle, ere gangne ud fra NaturphilosophiensSkole, men
de horte op at vaere Naturphilosopher; de rige Erfaringers
taknemmelige Mark rodfaestede dem i Experimenternes og Iagt-
tagelsernes frugtbare Rige. Om de end tilstode at skylde
Naturphilosophien meget, saa forsvandt dog dens Resultater,
som saadanne der dannede en egen Videnskab. Philosopherne
trak sig tilbage fra Naturen, hengave sig aldeles til abstracte
Tankeformer, og Philosophien forvandlede sig til en absolut
Logik.

Jeg tog ingen Deel i den Vildfarelse, som miskiendte den
sandselige Erfarings dybe Betydning. Jeg var Naturforsker
fra min Barndom af, og om end den Tilboielighed, som dunkel
i min Ungdom, tydeligerc jo mere jeg forskcde, fuldkommen
klar da Schellings philosophiske Anskuelser bleve mig be-
kiendte: — den nemlig i al sandselig Lovmsessighed at efter-

30

forske den Lov (altsaa den Villie), fra hvilken den har sit
Udspring — saaledes bestemte mine videnskabelige Studier, at
jeg ikke tor maale mig med de store Maend , som gandske
henvendte sig til den sandselige Naturforskning, saa troer jeg
dog at turde tilskrive mig Kundskaber nok i Naturvidenska-
bernes forskiellige Grene, for at fatte densBetydning. Jeg tog
ingen Deel i den Polemik, som angreb Naturforskernes eien-
dommelige Bestraebelser; jeg har aldrig havt den falske Mening,
at Speculationen var i Stand til at erstatte hvad kun dyb
Grandskning indenfor Sandselighedens Enemaerker formaaer
at skieenke os, ja jeg tor beraabe mig paa, at det Standpunkt,
fra hvilket jeg opfatter Talenternes aandige, personlige Betyd-
ning — og det danner Fundamentet for alt, hvad jeg kalder
sand Speculation — paa det bestemteste bestrider denne Me-
ning. Enhver Videnskab har sin egen, eiendommelige Betyd-
ning, enhver skal maales med sin Maalestok. Naar vi soge
\ed en Sammenligning at bestemme deres Vaerd, naar vi subor-
dinere en Videnskab under den anden, saa have vi ingen fattet
i dens sande Betydning.

Men nu opstaaer det Sporgsmaal: om Naturphilosophien,
Tydsklands eiendommeligste Product, tor gjore Paastand paa
en egen, selvstaendigExistenz som Videnskab? En overfladisk
Betragtning af dens Skiaebne synes at laere, at den har tabt
sin eiendommelige Betydning. Men denne Paastand er falsk.
Endnu beskiaeftige mange Udma3rkede sig med dens Uddan-
neise; dens Indflydelse paa Naturforskerne selv, om de end
ikke erkjende den, er maegtig; de soge forgjaeves at undgaae
den, endskiondt kun faa betragte den som Formaalet for et
heelt Livs uafiadelige aandige Anstraengelse. 1 Sandhed, det
er umuligl, at den menneskelige Aand kan fortraenge en An-
skuelse, der betragter Naturen som en Totalitet. Men denne
Anskuelse er ikke altid passiv, den er en aandig og som saa-
dan productiv. Vel soger Naturforskeren med Rettc at tilba-

31

getraenge, selv at underkue en Lyst, som vilde frembringe en
Forvirring i de klare og strange Bestemmelser, der udgiore
Naturvidcnskabens Vserd. Men desuagtet traenger denne Til-
boielighed, der aldrig lader sig fuldkommen afvise, sig uimod-
staaelig frem. Den har i alle Videnskabens Epocher frembragt
en Macngde Hypotheser, som fra Philosophiens Standpunct
fik et idealistisk, fra den empiriske Naturvidenskabs et reali-
stisk, ja fuldkommen materialistisk Praeg. De havde vel ingen
betydelig Indflydelse, de opstode og forsvandt uden nogen
gjennemgribende Virkning; *men de bevise dog, at denne Til-
boielighed har en i den menneskelige Aand dybt liggende
Grund, at de ikke kunne betragtes som blot vilkaarlige Opfm-
delser.

Betragte vi de Retninger, i hvilke den menneskelige Aand
har sogt at tilfredsstille en saa dybt begrundet Trang, saa
erkiende \i en Modsaetning, som er macrkvaerdig. Den ene
Ketning soger at generalisere Sandselighedens strengt lovmacs-
sig bestemte Erfaringer, og i denne Bcstraebelse ligger den
Tilboielighed at finde et absolut Almindeligt meer eller min-
dre skiult. Naturforskerens Maxime er, som bekiendt, denne:
at Naturen altid vaelger den simpleste Vei. Man maae derfor
siige at simplificere Aarsagerne; men i Sandhed kan dctte Fui-
sog ikke lykkes, naar man ikke antager en absolut enkelt
Aarsag; thi enhver begraendset Aarsag viser hen til en anden
ligesaa begraendset^ denne atter til en anden og saa \idere i
dot Ueodelige. Saaledes kan man paastaae, at en Art Natur-
philosophie ligger i Baggrunden af al Physik. Gravitationens
Phajnomoner antoge ofte et saadant, af ecu Grund udgaaende
Pra'g. Forsoget at betragte Chemiens og Magnetismens Phae-
nomeuer som Modilicationer af Electriciteten characterisorcr
den nyere Physik, og skiult i dette ligger dog det Haab, at
vi kunde lacre at ansee Electriciteten selv som en Modification
af Gravitationen. Lyset, Varmcn traede meer og nicer frem

32

som de modificerende Kraefter, og Naturvidenskaben naermer
sig en oprindelig, al materiel Tilvaerelse giennemtraengende og
beherskende Dualismus, som tydelig udtalt nodvendigviis for-
drer sin Losning. Disse Forsog ere knyttede til den anorga-
niske Naturs Physik og gaae ud fra dennes exact bestemte
Lovmaessighed.

Den anden Retning er den forste modsat. Hvad den
forste soger, forudsaetter denne. Den gaaer ud fra Begrebet
om en almindelig Hensigtsmaessighed og, medens den forste
er faengslet til den strenge Nodvendigheds uforanderlige Lov-
maessighed, er Livets frie, i sin egen Kreds sluttede, kun i
sig selv, ikke af sit Forhold til et Andet forstaaelige Form,
Gjenstand for den anden. Den er ikke mindre indgribende i
al Naturforskning end den forste. Det er ikke blot den fromme
Betragtning, som benjtter sig af den; den er uundvaerlig for
den noiagtigste Grandskning, og Anatomen saavel som Physio-
logen er nodsaget til at tage sin Tilflugt til den. I Organis-
mernes Structur har Begrebet om Organernes Nytte saaledes
erholdt en, om end underordnet, videnskabelig Betydning, og
det viger blot for et hoiere Synspunct, hvilket langsomt aab-
ner sig og forvandler den udvortes Hensigtsmaessighed til en
hoiere, djbere, den indvortes. Vi kalde den forste Retning,
af Grunde, som vi sildigere ville udvikle, den mathematiske,
den anden den teleologiske.

Er det nu upaatvivleligt, at saavel det Synspunct, som
henviser til en almindelig Nodvendighed i Naturen — en streng
Lovmaessighed — som det der henviser til en almindelig Hen-
sigtsmaessighed — en evig Yillies i alt indgribende Frihed —
antager en absolut Betydning, saa opstaaer det Sporgsmaal:
om ikke en bestemt Udviklingsepoche i Naturvidenskaben med
Rette kan opfordre den menneskelige Aand til det Forsog, at
gaae ud fra det absolute Standpunct, som bestandig maegtigere
paatraiMiger sig og fordrer sin endelige Oplosning? Vel paa-

33

staae Naturforskerne , at dette -Hoiere, hvis det er Dodelige .
givet at erkiende det, kun kan traede frem af Naturvidenska-
bens noiagtige og strenge Undersogelser, som dens sikkre paa
Iagttagelser og Forsog grundede Resultat. Men det er ind-
lysende, at dette Haab er fuldkommen ugrundet. Thi den
Gaade, hvis Losning fordres, forudsaetter en Anskuelse af Na-
turens Totalitet, og Naturvidenskaben er fsengslet af Lovene for
Sandseligheden, der ingensinde formaaer at opfatte Naturen som
efe Heelt, men uafladelig forklarer ethvert Phaenomen af dets
udvortes Forhold til et andet.

Desuagtet maa man tilstaae, at det er Naturvidenskabens
Fremskridt, som alene lsegge Grunden til en sand Natur-
philosophie. Men denne trseder frem som en selvstaendig Vi-
denskab. Den Forudssetning, vi gaae ud fra, for med Grund
at antage Naturphilosophiens Mulighed i en bestemt Tidsalder,
er: at Naturvidenskaben har naaet en Udviklings-Epoche, som
nodvendig tvinger Aanden til at forlade det Sandseliges bindende
Graendser og betragte dets Phaenornener fra et hoiere aandigt
Synspunkt. Medens mi Naturforskerne indenfor det Sandse-
liges Skranker fortsrctte deres vigtige og noiagtige Under*
sOgelser, forfolger Naturphilosophen Aandens inderste Conse-
qvenz, Tankens levende, i sig rige, inderste Sammenhreng —
ikke som et Abstractum, men saaledes, at Tankens Eenhed
tillige indeholder Phaenomenernes hoieste Betydning, ja saa-
ledes, at disse selv, betragtede fra det aandige Standpunkt,
udtale sig, indeholde det adaeqvatcste, det rigtigste Udtryk for
den inderste Tanke.

Man kan naegte en saadan Videnskabs Realitet, og da den
former en det Hele omfattende aandig Anskuelse, saa ville
bestandig de Fleste, beskja'ftigede med det Enkeltes udvortes
Forhold, vaere tilboielige til at naogte den. Vi ville imidlertfd
gjore opmacrksom paa folgende Udviklingstrin i Naturvidcn-
skabons Historic.

34

Copernicus lagde den forste Grund til vor Tids Natur-
videnskab. — Den aristotelisk-ptolomaeiske stivnede Uendelighed
blev en bevaegelig og havde sit Bevsegelses Centrum i ethvert
Himmellegeme. — Ved Kepler udvikledes forst de Grund-
saetninger, paa hvilke de folgende Aarhundreders Naturforskning
skulde opbygges med Hensyn til Astronemien, ved Galilei,
med Hensyn til Jordklodens partielle Pheenomener. Denes
Naturvidenskab var Mathematik. Dette Ma?gtige. Uoverskuelige,
som udbredte sig for den menneskelige Aand, var et Fremmed \
det kunde bestemmes, dets tvingende Forhold bestandig noi-
agtigere, exactere opfattes, men det blev et evigt Fremmed.
Det var et udvortes Uendeligt , hvis indvortes Betydning just
derfor aldrig kunde erkiendes, aldrig omfattes. Himmellege-
mernes Middelpunkt var et Centrum og dog tillige intet Cen-
trum, thi det, hvorved det alene kunde blive et sandt Centrum,
laae i det Uendelige (Centrum ubique, Peripberia nusquam).
Udtrykket for dette Morke, Uigiennemtraengelige, som for be-
standig vendte sig bort fra den erkiendende Aand, ja som
henrev den med uimodstaaelig Magt, saa at den ikke formaaede
at gienfinde sin egen Realitet, var Massen. — Forgieves sogte
man at give denne en indvortes Betydning, ved at haeve den
til Materie, som Sandselighedens usandselige Fundament. Be-
standig paa ny praecipiterede denne sig som Masse — og Massen
adsplittedes i Atomerne; disse sammenklinedes ved udvortes
Attraction til Himmellegemer, men og disse bleve i Universets
umaadelige Rum Atomer, ikke Middelpunkter, men blotte Punk-
ter — og hele Naturens levende Realitet tabte sig i Mathema-
tikens abstracte Former.

Man troe ikke, at vi ved denne Fremstilling ville ned-
saette den mathematiske Naturvidenskab. Tvertimod, det er
vor Hensigt at henvise til dens hoie, for den menneskelige
Aand uendelig vigtige Betydning. Det mathematiske Talent
yttrer sig ved den noiagtigste, strengeste Opfatning af alle

35

udvortes sandselige Forhold. Det afsondrer nemlig alt chaotisk
Indblandet fra Undersogclsens Gienstand, og forst efter denne
Afsondring vover det at opfatte alle Forhold, og kun efter at
have forvisset sig om, at disse fuldstamdig ere kiendte, skrider
det til evidente Bestemmelser, som have og for bestandig
beholde en blivende Vaerd. Mathematiken er Naturvidenskabens
strenge Optugtelse, den bydende La?rer , som fordrer absolut
Lydighed. Den er den sandselige Grandsknings rene Samvit-
tighed, og derfor er den ogsaa indpraeget i Grandskerens Sjsel.
Men den strenge Skole er ikke Videnskabens Formaal — den
haarde Lydighed skal modnes til aandig Frihed, den udvortes
Lovmaessighed ophoies til en indvortes — og den Bevidsthed,
at det forholder sig saaiedes, har aldrig tabt sig.

Et heelt Aarhundrede forlob under Mathematikens strenge
Optugtelse, og et feelleds Udtryk, en dybere Oversigt, der for-
enede de adspredte Undersogelser, fandt Naturvidenskabeu forst
mod Slutningen af det attende Aarhundrede, ligesom deterkiendte
sin egentlige Opgave iBegyndelsen af dette. Imidlertid \arden
hoiere Erkiendelse ingenlunde forsvunden, endskjondt den var
tilbagetraengt. Baco opfattede Naturvidenskabens strenge Pro-
blem, som det indenfor Sandselighedens Grsendser var givet
og i Forskningens rene Form sogte sin Losning uden at kunne
finde den. Cartesius, Spinoza, Malebranche, Leibnitz — \i
nacvne det syttende Aarhundredes betydeligste Philosopher —
bevise, at den Bestraobelsc at opfatte Tilvacrelsens aandige
Betydning, er et vaesentligt Element af Historiens Udvikling,
fc>m aldrig kan, aldrig tor forsvinde. — Men Naturvidenskabeu,
som den i detle Tidsrum dannede sig, gav PhHosopherne et
Origan, som hemmede Philosophiens Udvikling. — Spinoza al-
sondrede sig fra don og troede at kunne inhikle on Philosophic
af Trenkninuens abstracte Elemonter. Dennes inatbeinaiiske
Fonnalismus tilhorte Tidsalderen. Det var Philosophiens Kry-
stallisation, ikke dens Liv, det var Ncdvcndiizhedons' stivnede

36

Lov, uden levende Udvikling, uden sand Frihed. — Malebranche
forvandlede Frihed til guddommelig Vilkaarlighed — Cartesius
og Leibnitz indsaae, at Naturen indeholdt Tilvaerelsens Gaade,
at dens Forskning indsluttede Philosophiens Problem.

Det attende Aarhundrede troede at kunne undvsere Phi-
losophien. Imidlertid blev Naturvidenskaben bestandig rigere.
Experimenterne , som sogte at isolere Naturens forskiellige
Virkninger og i reen Afsondring at betragte de specielle For-
hold — Magnetismens, Elektricitetens Phaenomener bleve afson-
drede og betragtede i deres isolerede Forhold. En Natur-
anskuelse, saare forskiellig fra den, som Fortiden kiendte og
som igiennem hele Aarhundreder havde behersket den men-
neskelige Forestilling, dannede sig bestandig msegtigere. Dog
blev den exacte mathematiske Bestemmelse det videnskabelige
Grundlag, og man tilstod kun den en sand, uimodsigelig Vaerd.
Chemien, hiin seldgamle Naturforskningens Green, erholdt kun
en videnskabelig Betydning, for saa vidt som den kunde trsede
frem med mathematisk Bestemtbed. Vel var en specifik Mang-
foldighed traadt i Stedet for Gravitationens Eensformighed;
men denne Mangfoldighed blev en uoploselig Gaade. Stoflernes
bestandig storre Maengde laae ved Siden af hinanden og blot
deres udvortes Forhold til hinanden erkiendtes og bestemtes
bestandig noiagtigere.

Man troede lykkeligen at have overvundet Philosophien ;
den var forsvunden, meente man, som Hexene og al Slags
Overtroe.

Da traadte Kant frem. Fra nu af blev det erkiendt, at
Tilvaerelsens Gaade maatte loses i den menneskelige Bevidst-
heds inderste Middelpunkt eller for bestandig blive uoploselig.
Den sidste Paastand blev Resultatet af bans kritiske Underso-
gelse. Den menneskelige Aand er bunden ved Rummets og
Tidens Former, Tsenkningen selv ved Sandselighedens Cate-
gorier. Vi kunne indenfor disse uoverstigelige Grsendser med

37

Sikkerhed bestemme Tingenes Forhold, som dc i Phsenome-
nernes Verden vise sig for os, ikke deres Vsesen, ikke dercs
sande Beskaflenhed. Vi ere indsnorede ved Rummet, Tiden
og Sandselighedens Categorier; paa hiin Side af disse ligger
Sandheden, som vi maae antage, men ikke formaae at erkiende
— thi den kan ikke blive Gienstand, Object for os.

Saaledes talte Kant Tidsalderens Sprog; Philosophiens
Problem syntes ved en dybere, mere indgribende Undersogelse
end de som hidtil vare anstilte, for bestandig afviist. Men
desuagtet stod ban paa et ganske andet Standpunkt end Tids-
alderen. Han naegtede ikke, som den herskende Tidsalder, en
aandig Realitet. Vi vare nodsagede til at antage den, men
den laae paa hiin Side af Sandseligheden. Fornufteti maa
ikke blot antage men fordre Problemer, som Forstandens
sandselige Categorier ikke kunne lose. Saedelighed fordrede
Frihed, Kunsten fordrede Skionhed, ja alle Naturens levende
Legemer fordrede Anskuelsen af en indvortes Hensigtsmaessig-
hed, som var den sandselige Forstand utilgiaengelig.

Jeg vil ikke tale om de philosophiske Systemer, som
udviklede sig efter Kant, ikke om Fichte, Schelling, Hegel;
men om Naturvidenskabens betydningsfulde Udvikling maa
jeg tale, og jeg vaelger den Omdannelse, ved hvilken den kom-
mer Speculationens Problem na?rmest.

Vel finde vi i det syttendc Aarhundrede beromte Ana-
tomer og Physiologer, vel tiltog deres Tal i det attende Aar-
hundrede; men desuagtet kan man uden al Tvivl med Rette
paastaae, at den paa omfattendc og noiagtige anatomiske lagt-
tagelser byggede Physiologie er en ny Videnskab — den som
fortrinlig lagde Grund til den, var den udodelige Cuvie/. —
Det Begreb, som veileder den nye Physiologie er Totalorga-
nismens. Alle organiske Former have deres Betydning i sig
og dog tillige i det Hele. De ere ximiddelbart satte i det Hele,
ikke middclbarl ved Causalitetcns uendelige Ktakke, o\i i Big

38

selv, blot for saa vidt som de forstaaes af det Hele; og dette
giaelder saavel for enhver organisk Form i de sserskilte Orga-
nisationer indtil de tilsyneladende ubetydeligste, som for enkelte
selvstaendige Organisationer. Alle Li vets Former, Animalisa-
tionen og Vegetationen i deres hele Omfang, i deres uover-
skuelige Mangfoldighed , danne en aandig Eenhed, af hvilken
Forskeren, jo dybere Videnskaben udvikler sig, desto uimod-
staaeligere bliver henreven.

Men Totalorganismen, i sin Totalitet saavelsom i enhver
organisk Form, forudsaetter sig selv, kan kun forklares af sig
selv. Intet Organisk har sit Udspring af et andet, intet for-
andrer sig, eller forvandles ved en udvortes Proces — enhver
Forandring horer til dets Vsesen og kan kun forklares af
dette. — Saaledes har Naturvidenskaben selv vundet et Prin-
cip, hvis Vaelde og indgribende Kraft voxer med dens Udvik-
ling, ja det er, uden at vaere fremheevet i sin Conseqvenz,
ligesaa maegtigt i Physiologien, som Gravitationens i Astrono-
mien.

Al Forandring i den uorganiske Natur er Bevaegelse eller
Ophor af Bevaegelse (Hvile) ved udvortes Aarsag, al Forandring
i den organiske Natur er Udvikling (fremskridende Metamor-
phose). Men enhver Udvikling faaer sit Maal, sit Endepunkt
med sin -Begyndelse, Udviklingens Slutning er given med det
forste Anla?g — og derfor er, ligesom Organisationens Former,
saaledes ogsaa enhver Forandring, de ere underkastede, kun
forstaaelig inden for Organisationens i sig sluttede Kreds.

Enhver Organisation — og med denne Totalorganismen —
er Form og Udvikling tillige. Formen lever blot for saavidt
som den bestandig udvikler sig, og Udviklingen er kun da en
organisk, naar den taber sig i Organisationens vedvarende
Kreds, der vedligeholder dens Form. Derfor er Physiologiens
Axiom Metamorphose. Vel paastaaer man, at Organernes Me-
tamorphose er Gienstand for Anatomien, deres Functioner for

39

Physiologien; men den Tid er allerede kommen, da man
indseer, at denne Adskillelse ingen Grund har; — Organernes
blivende Form med deres uafladelige, continuerlige Forandring
noie kiendt. er det exacte Udtrvk for deres Functioner. Alle
Betragtninger, som abstraheres fra denne, ere nodsagede til at
blande fremmede, fra Organisationen ganske udelukkede Phse-
nomener — electriske, magnetiske, chemiske — i sine Uuderso-
gelser, tomme Hypotheser, som kun tiene til at forvirre Physio-
logiens i sig klare og sluttede Conseqvenz,

Med Totalorganismens Begreb i Naturvidenskaben traadte
tillige Geologien frem som en ny Videnskab — Jordklodens
Historic. Den samme organiske Metamorphose, som i samme
Tid betegnede alle Organisationens Udviklinger, viste sig som
en historisk — Jordklodens Udvikling var tillige Totalorgani-
sationens, den storste, vigtigste Opdagelse, Historiens ord-
i>ende Aand undte vor Tidsalder. Vi have laert at kiende To-
talorganisationens Embryo, vi ere opfordrede til at betragte
<lens embryoniske Udvikling i Moderens Skiod — Aarhundreder
ville forgaae inden det lykkes os at lose den store Opgave,
som er os given, og enhver Vildfarelse vil benyttes til at be-
nygte dens Realitet. Men alt nu er den grundfastet og kan
modigt vove Kampen med sine Modstandere.

Totalorganisationen har udviklet sig med Jordkloden. —
Tor Udviklingens Begreb anvendes paa denne som paa hiin?
Et nyt, svacrt S])Orgsmaal, som ikke lader sig afvise. — Kan
man tsenke sig et Forhold imellem det Levende og det Dode
— imellem Causalitetens udvortes giensidige Bestemmelser og
Organisationens indvortes? Hvorledes et uorganisk Legeme kan
bestemme et andet forstaae vi, og Bestemmelsen opfattes ved
Sandseligheden i Categorier; men Overgangen fra det Dode
til det Levende er som den fra Legemet til Sia?len. Dor er
ot svajlgende Dyb boi'acstet imellem begge.

Jog dadler ingenlunde den falskeligeo saa kaldto organibko

40

Chemie, naar den med sine Undersogelser stiauber at traenge
saa dybt ind i Livets Phaenomener som muligt. Det er et
fortienstfuldtVaerk, ja jo noiagtigere og bestemtere disse Under-
sogelser ere, desto mere indlyscnde vil det indsees, at Livet er
absolut adskilt fra det Dode, at der ingen Overgang gives fra
hiint til dette — og dog vil Chemiens Opdagelser tiene til at
oplyse Livets Gaade, som Historiens klart fremstillede Begi-
venheder tiene til at oplyse Aanden; men blot naar de blive
aandigen fattede. — Lyset og Varmen, Magnetismen, Electri-
citeten og den cbemiske Proces ere ikke mere adskilte fra
hinanden, de have erholdt en faelles, en almindelig Betydning,
og Naturphilosophernes Bestro&belser have, endskiondt de mis-
forstaaes og sielden erkiendes, vundet en overraskende Stad-
faestelse. — Livets Phsenomener traede bestandig maegtigere
frem. Hvorvidt kan man forfolge den uorganiske Naturs Love
og hvorvidt straekker sig Mathematikens strenge Bestemmelser?
— var hidindtil Naturvidenskabens Sporgsmaal. Hvorvidt straek-
ker sig Livets Magt? — er et nyt Sporgsmaal, hvis Vigtighed
tilkommende Tider bestandig tydeligere villa indsee.

Har Jordkloden en levende Udvikling, saa maa Totalorga-
nismens Begreb anvendes paa det hele Universum, og vi kunne
alt nu udtale denne Grundsaetning som Principet for al Natur-
philosophie: Organisk Udvikling er fremskridende selvstaendig
Afsondring, saaledes at den hoieste Organisation (Udviklingens
Spidse), endskiondt aldeles afhaengig i Sandselighedens Verden,
dog tillige er aldeles fri. Saaledes er Mennesket hele Natu-
rens Hensigt, hans Frihed er Naturens i ham, hans rene Per-
sonlighed er det fuldkommen fra hele Naturen Afsondrede,
men just derved det fuldkommen med hele Naturen indvortcs
Forbundne — det i sin Forgiaengelighed Uforgiaengelige, i sin
Dodelighed Udodelige. Saaledes bliver hele Naturen og dens
Eenhed, guddommelig Teleologie, Udtryk af Guds evige Villie,
Theologie. Jordens Afsondring og frie Bevaegelse i Planetsy-

41

stemet, dens Kredsform, ved hvilken den har sit Centrum i
sig selv, er Udtrykket for den Frihed, som aabenbarede sig,
da Mennesket blev skabt.

Man har hort den Bebreidelse, at Naturphilosophien har
sammenblandet Naturen og Historien, det Physiske, og Ethiske,
og derved forvirret Naturvidenskabens rene, strengt bestem-
mende Undersogelser. lutet beviser mere end denne Bebrei-
delse, hvor fuldkommen man har misforstaaet Naturphiloso-
phiens Standpunkt. Denne opfatter just Naturens og Histo-
riens Eenhed, og har hiin en Historie, saa maa ogsaa denne
have en Natur. Men Personlighed er, hvad Art (Species) er
i Naturen. I Dyreriget er ingen Personlighed; det sandselige
Individuum har ikke fundet nogen aandig Betydning, det Na-
turens sandselige Love Underkastede er ikke tilb'ge frit. Dyre-
arterne ere faengslede af bestemte Naturforhold, for Mennesket
alene aabenbarer sig Naturen i sin Totalitet, og dette Naturens
inderste Centrum er den menneskelige Bevidsthed i sin aandige
Reenhed. Men denne rene Bevidsthed har en Naturgrund,
og denne er dens inderste Sandhed, indeholder dens evige
Vaerd. Vi erkiende den i det, som Naturphilosophien kalder
det personligt Eiendommelige, Talentet, Menneskets differentia
specifica, Menneskets Grandse, naar han i Sandseligheden vil
overskride den, hans fredelige, uendelig rige Verden, naar
han bevajger sig mod Personlighedens inderste, helligste
Middelpunkt. Den Eenhed, der som i et Forbillede viser
sig i den legemlige Organisation, og der setter ethvert Organ,
ikke middelbart, men umiddelbart i Organisationens Totalitet,
saaledes, at derved Organets Eiendommelighed ikke bliver haevet,
men bekra?ftet, den levende Eenhed i sin grundlose Dybde,
ved hvilken alle Personligheder erkiende sig giensidig og be-
knefte sig (Enhver ved Alle og Alle ved Enhver), er Histo-
riens, er den guddommelige Kiccrliijheds evige Mysterium. Der-
lor soger Naturphilosophien at lose Tidens helligste Opga\e,

42

at vaekke Sandsen for det levende Eiendommelige i Historien
som i Naturen, i Staternes Forhold til hinanden, at de erkiende
sig giensidig i deres organiske, det er aandige, Selvsteendighed,
i Staternes indvortes Forhold, at disse ordne sig saaledes, at
Personligheden lever og virker ind ad, fra Sandselighedens
Graendse til dennes frie, eiendommelige Centrum, for der at
finde sin Gave og Opgave og med denne (aldrig uden denne)
sin Eenhed med Staten. Derfor bekiaemper den de tomme
almindelige Principer, som bringe Tiden i Forvirring, derfor
bestrider den enhver Omvaeltning og haaber Alt af en stille
Udvikling.

Naturphilosophien forfolger Organisationens aandelige Con-
seqvenz, som Naturvidenskaben Mathematikens sandselige.

Men just derfor paastaaer den begge Videnskabers fuld-
komne Adskillelse, deres giensidige Selvstaendighed. Vel er det
saa, at Livets, Udviklingens Phaenomener traede bestandig maeg-
tigere frem i Naturvidenskaben, og just derpaa grunder Natur-
philosophien sin forhaabningsfulde Fremtid. Men laenge vil
Striden vare mellem begge; saalaenge den varer, maa den rene-
Afsondring finde Sted — Kampens Redelighed grunder sig paa
denne Afsondring. Og Seiren er, som i enhver aandig Kamp,
paa begge Sider; hvad der styrter i Striden er til Fordeel for
begge, og det er saa langt fra at Naturphilosophien skyer denne
Kamp, at den meget mere onsker den.

Vel have vi her ikke berort det dybeste Problem — ikke
talt om Oprindelsen til hiin Modsaetning af Sandselighedens
Verden, som underkaster os de fremmede Love, og den aan-
dige, som skiaenker os Frihed ; men om end dette Problem blev
et uoploseligt, saa er det dog klart, at det ingen Skygge kaster
i Videnskabens aandige lyse Verden, er det dog indlysende,
at denne Modsaetnings Oprindelse maa betragtes som en
almindelig, og dog tillige som en personlig soges i den menne-
skelige Bevidstheds dybe Grund.

43

Bilag C.

O111 de sanitaire Forliolde i Faengsler efter

nyere Systemer.

Ved Professor Dr. F. Hoist fra Christiania. *Q

Forfatteren, som i afvigte Aars Mode i Gothenborg gav en

mm

Fremstilling af de nyere Fa?ngselssystemers Vsesen, Oiemed,
Virkninger og indtil den Tid havte Skjaebne, meddeelte i dette
Mode Resultatet af hans egne og Andres noiere Undersogelser
af disse Systemers Yirkninger paa Fangernes Helbred, fordi
de i denne Henseende vakte Betsenkeligheder fortiden maaskee
ere de eneste, der endnu staae tilbage at hseve for at skafle
Systemerne en almindelig Antagelse.

Man har beskyldt de. nyere Faengselssystemer for, at de
skulde skade Fangernes baade legemlige og mentale Helbred
mere, end de a?ldre, og at dette isaer skulde vaere Tilfaeldet
rned det philadelphiske. For at undersoge, om og hvorvidt
denne Beskyldning maatte ansees at \aere fortjent, meddeelte
lian, efter authentiske Kilder, en Oversigt over Dodeligheds-
forholdene i forskjellige Stradeanslalter, sammeulignede med
dern i den frie Befolkning, i de Lande, hvori Fa^ngslerue
ere anlagte. Af denne Oversigt hidsaittes her blot Ende-
summeme:

*) ForcdraKet cr meddeell in eitenso i Norsk Magarin for L«geviden-
skaben. September— October Heftet. into.

44

Dodelighed i Faengsler.

Dodelighed i den
frie Befolkning.

Storre Dodelighed
i Faengslerne

1. JEldre System:

(Frankrige, Belgien)

1 : 27 = 3,70 o/0 ....

1:42 = 2,38 <y0

1,32 o/o

2. Auburnsystem :

(Amerika , England,

Schweitz)

1: £5 = 2,86 % ....

1 : 49 = 2,15 %

0,71 %

3. Philaddphiasystem :

(Amerika , Storbritannien,

<

Schweitz)

1:40 = 2,50 % ....

l:46,6=2,14«/0

0,36 o/o

Man seer heraf : 1) at Dodeligheden i Fsengslerne, betrag-
tede for sig alene, uden Hensyn til den iblandt den frie Be-
folkning, har vaeret storst i dem, som endnu bestyres efter
den gamle Methode, ringere i dem, for hvis Bestyrelse Au-
burnsystemet ligger til Grund, men lavest i dem, som bestyres
efter Philadelphiasystemet; 2) at Dodeligheden i Faengslerne,
sammenlignet med den iblandt den frie Befolkning paa de re-
spective Steder, viser sig endnu langt fordeelagtigere for Phi-
ladelphiasystemet; thi imedens den i de aeldre Faengsler er 1,32 o/0
og i Auburnfsengsler 0,71 hoiere, er den i Philadelphiafaengsler
kun 0,36 o/0 hoiere, end iblandt de frie Indvaanere i de Lande,
hvori Faengslerne ere anlagte.

Det maa alligevel bemaerkes, at Dodeligheden i Cherry-
Hill og Pittsburg, tvende efter Philadelphiasystemet bestyrede
StratTeanstalter i Pennsylvanien, er hoi i Sa...menligning med
den i andre Faengsler baade efter samme og andre Systemer;
men dette er en naturlig Folge af, at i hine optages et flere
Gange storre Antal af farvede Fanger, end i nogen af de ov-
rige Strafleanstalter i de forenede Stater; thi iblandt dem er

45

Dodeligheden langt stOrre baade i den frie Befolkning og i
Faengsler, end iblandt Amerikas hvide Befolkning.

I at forklare Aarsagerne til den forskjelligo Dodelighed
efter anforte Systemer, maa med Hensyn til Faengsler efter
seldre Systemer anmaerkes, at de sjelden besidde den fornodne
Storrelse, at deri ikke behorigen sorges for Reenlighed, Udluft-
ning, Opvarmning og andre for Sundhedens Vedligeholdelse
nodvendige Betingelser; og med Hensyn til dem efter nyere
Systemer, den forskjellige Strenghed, som Gjennemforelsen af
det antagne System fordrer.

Saaledes kraever Auburnsystemet , efter hvilket Fangerne
afsondres om Natten hver i sin Celle, men arbeide om Dagen
i Forening under Taushed, Overholdelsen af Taushedspligten
hyppige Strafie, der bestaae i legemlig Revselse, Hensaettelse i
en mork eller lys eensom Celle paa Vand og Brod eller paa
anden Maade afknappet Kost. Auburn og Singsing ansees for
dc Strafleanstalter i de Nordamerikanske forenede Stater, i
hvilke dette System overholdes bedst, men med langt storre
Strenghed i den sidste, end i den forste; og ikke usandsynligt
maa derr soges en medvirkende Aarsag til, at Dodeligheden er
nsesten dobbelt saa stor i Singsing, som i Auburn. I Cold-
bath-fields House of Correction i London, en Strafteanstalt med
en Middelbefolkning af 900 — 1000 Fanger, uddeeltes i Aarene
1836, 37 og 38 aarlig i Gjennemsnit nsesten 15000 Strafle,
hvoraf over 1KXX) eller neesten de tre Fjerdedele bestode i
Afkortning af den reglementerede Kost og omtrent Halvdelen
for Brud paa Taushedsi)ligten. I Wakefields House of Correc-
tion , en Stralleanstalt med en Middelbefolkning af henimod
400 Fanger, uddeeltes i 1835, 36 og 37 aarlig i Gjennemsnit
over 11300 Stralle, hvoraf henved 8000 eller over to Tredie-
dele bestode i at berOves Aftensmaaltidet og over 40 Procent
for Brud paa Taushedspligten. Genfer Penitentiaire blev i Aa-
rene 1825 til 1833 bestyret efter et mildere System, hvorefter

46

Fangerne tillodes paa Helligdage og paa Spadserepladsene at
samtale med hverandre, de indforte Arbeider i Almindelighed
krrevede mere legemlig Bevaegelse, Straffene varcmindre haarde
og sjeldnere (for hver Fange 14 Strafledage om Aaret). Men
da man efter nogle Aars Forlob blev opmaerksom paa det bety-
delige Antal Recidiver (18 % iblandt herfra losladte Fanger)
og antog Aarsagen isser at va?re den, at Systemet var for mildt
og ikke virkede behorigen afskrsekkende , blev fra 1833 efter-
haanden indfort et strengere System, efter hvilket Tausheds-
pligten blev mere udvidet, den forste Deel af Strafletiden til—
bringes i Celler baade Dag og Nat, Spadseren under Tausbed
blev paabuden, mere stillesiddende Arbeider indforte, Straflene
bleve hyppigere (18 Strafledage for hver Fange aarlig). Reci-
diverne have siden sa?rdeles aftaget og udgjore for Aarene
1835, 36 og 37 blot 7J o/0. Derimod var i den forste Periode
hver Fange i Gjennemsnit syg i 7,19 Dage om Aaret, og dude
1 af 63; imedens i 1834, 35 og 36 Sygedagene stege til 10,
Dodeligheden til 1 af 37, og i 1837, efterat Forandringerne
vare fuldstaendigen blevne indforte, stege Sygedagene endog til
21 og Dodeligheden til 1 af 24. Da ingen Epidemie sees at
have hersket i Faengslet, kan den paafaldende Forogelse af
Sygdom og Dod ikke tilskrives anden Aarsag, end Systemets
storre Strenghed. 1 samme Faengsel ere Fangerne efter deres
praBsumtive Slethed afdeelte i 4 Classer, ganske afsondrede fra
hverandre og forskjellige med Hensyn til Strenghed, Sygdom
og Dod staae ogsaa i hver Classe i Forhold til de uddeelte
Strafle, saa at Antallet af Syge og Dode har viist sig storst i
den Classe, i hvilken de fleste Strafle have vseret uddeelte.
Det saa kaldte Modelfaengsel for 550 Drengeborn i Paris blev
for 1838 bestyret efter et modificeret Auburn-, siden er det
blevet bestyret efter et modificeret Philadelphiasystem. 1 den
forste Periode uddeeltes 3 — 4 Gange saa mange Strafle, som

47

i den sidste; men Antallet af Syge var i hiin 10—11 af 100
og er i denne aftaget til 5 af 100.

Leltere derimod faldcr Opretholdelsen af Philadelphiasy-
stemet, efter hvilket Fangcrne afsondres baade Dag og Nat,
liver i sin Celle, hvor de saaledes sove, tage deres Maaltider,
arbeide m. m. Overtraedelser imod Disciplinen ere her meget
sjeldnere; StralTe ere derfor ogsaa langt sjeldnere, og legemlige
Strafle ikke engang tilladte.

De iblandt Fanger hyppigst forekommende Sygdomme ere
Svindsot, Vattersot, Skrophler, Struma, Forstoppelser i Tarm-
kanalen og andre lndvolde, Diarrhoeer, Hysterie m. fl. Af
dem forekomme chroniske Bry staff ectioner hyppigst; Nogle antage
endpg, at de udgjore de tre Fjerdedele af Dodsfald. Iblandt
dem staaer uneglelig Lunyesvindsot overst, da af 728 Dode i
Penitentiairerne Auburn, Singsing, Baltimore, Boston, Genf,
Cherry-Hill og Pittsburg 271 bortrykkedes af Svindsot eller
af 100 de 37. Uagtet Mange af dem bragte Sygdommen
eller Spiren dertil med sig i Faengslet, og Andre befandt sig
i den for Sygdommens Udvikling farligste Alder, og uagtet
Svindsot ogsaa iblandt de frie Indvaanere staaer hoit paa Dods-
listerne og af chroniske Sygdomme overst, saa fortjener dog
det angivne Forhold tilvisse Opmserksomhed. Som medvirkende
Aarsager til Sygdommens Hyppighed i de Auburnske Faengsler
kunne anfores: deels den i dem herskende strengere, ofte til
Grusomhed gaaende, Disciplin, deels, efter Coindvt, Taushedens
sva-kkende Indllydelse paa AandedraHtets og Stemmens Organer;
tin Talen kan \el paa en Maade betragtcs som en for Lun-
gemefl Velbefindende nodvendig Gymnastik, hv ilkon Lungerne
ikke kunne undv.'ere, uden at Stagnationer, Hievelser i Broti-
chialkjertlerne bli\e Folgen. Som on incdv ii keiule Aarsag til
den samme Sygdum i PhiladdphiafaMiusler har man medrc'to
antaget Fangernes Indslutuing i ('oiler og denned forhundne
Udelukkelse fra at indaaiule og bevaogc siur i en reen og fii

48

Atmosphsere. I Genfer Penitentiaire forekomme strumose Syg-
domme baade hyppigt og af alvorlig Beskatfenhed. Ledet af
flere Chlormidlers gavnlige Virkninger \ed Behandlingen af
dem, gjor Coindet opmaerksom paa, at Fangernes Brod er meget
mindre saltet, end saedvanligt der i Landet, idet han antager,
at Fordoielsesredskaberne maae fole Savnet deraf, saa meget
mere, fordi Fangerne ere berovede baade Viin, Kafle, Kryd-
derier og overhovedet alle stimulerende Midler, der kunde segge
til en kraftigere Fordoielse.

Den epidemiske Cholera har ogsaa hjemsogt Faengslerne
baade i den gamle og den nye Verden, men, maerkeligt nok,
kun de Auburnske. Philadelphiafamgslerne Cherry - Hill og
Pittsburg bleve aldeles skaanede, uagtet Sygdommen herskede
i deres Na3rhed med betydelig Styrke, hvilket lader sig forklare
baade af Fangernes Uvidenhed om Sygdommens Naerhed og af
Sundhedstilstanden i Faengslet i det Hele.

Man har beskyldt baade Auburn- og Philadelpbia-Systemet,
isaer det sidste, for at foranledige Sindssvagheder iblandt Fan-
gerne, og denne Beskyldning fortjener tilvisse en speciel Un-
dersogelse.

Man har nemlig troet, at Auburnsystemet, isser formedelst
den strenge Taushed, det paalaegger, disponerer Fangerne til
Fatuitet; men Tausheden overholdes ikke, og om den end blev
overholdt, synes dog mundtlig Underviisning, LaBsning af pas-
sende Boger, Oplaerelse i passende Haandvserk, daglig Under-
holdning med Tilsynscommitteens Medlemmer, Gouvernoren,
den Geistlige, La3reren, Laegen og andre ved Faengslet ansatte
Personer at maatte bevare Fangerne imod Fatuitet. Af mere
Vaegt er derimod den hyppigen tildeelte legemlige Revselse og
anden haard Behandling, som det ansees fornodent at anvende,
for, saavidt muligt, at gjennemfore Tausheden; thi derved
lioldes Fangernes Gemyt stadig i en irriteret Stemning, som

49

vel maa kunne antages at avle Sindssygdomme eller begunstige
deres Udbrud.

Man bar med Hensyn til Philadelphiasystemet anfort, at

Mennesket foler Trang til at leve i Selshab med sine Med-

i

mennesker og til at arbeide, og at en i laengere Tid fortsat
Overtraedelse af disse Naturlove nodvendig ma^a have en skadelig
Indvirkning paa dets legemlige og aandelige Befindende. Men
Philadelphiasystemet forlanger ikke, at Fangerne skulle tilbringe
Tiden i Eensomhed eller Uvirksomhed; det fordrer blot, at
Fangerne skulle, for at undgaae moralsk Smitte, stadigen
holdes strengt afsondrede fra deres Medfanger, hvorimod de
dagligen see og tale med Faengslets Embedsmaend og Betjente;
Arbeide er i Varetaegtsfaengsler efter dette System tilladt og i
Strafleanstalter befalet som Pligt.

Ogsaa har man anmaerket, at dette System skulde fortrin-
ligen disponere til Onanie og derfor hyppigere foranledige
Sindssvagheder, end andre. Men Erfaring har ikke godtgjort,
at denne i Faengsler efter alle Systemer hyppige Last fore-
kommer hyppigere i Philadelphiafaengsler, end i andre; hvortil
endnu kommer, at Philadelphiafaengsler ere frie for en anden
i Faengsler med failles Sovesale meget gaengs Last, nemlig
Pwderastie,

Til med Sikkerhed at erklaere Nogen for sindssvag horer
ofte en meget laengere Tid, end den, Fangen tilbringer i de
amerikanske Varetaegsfaengsler; og Dommerne, som af hans
Forhold her og Sagens Acter ingen Anlcdning have til at ansee
ham for sindssvag, domme ham til Hensa'ttelse i en StralTe-
anstalt; men ber, hvor ban befindcr sig under ct noiagtigere
Tilsyn, bliver hans Sygdom snart opdaget og erkjendt. Antallet
af Sindssvage er, efter Rockwell og Briertt de BoUrnon*? i da
Nordamerikanske forenedo Stater maaskoe stone, end i DOgel
aiuk't Land; og detuagtet have blot aogle Auburnstater Doll-
huso for fattice Sindssv.'iLM' . imedeofl Penns\ 1\ anien med en

4

50

Befolkning af halvanden Million Mennesker kun har eet Doll-
huus, i hvilket blot fattige Qvaekere indtages frit, men Andre
imod Betaling. Dette er sikkerligen ogsaa en Grund, hvorfor
Personer, som beviisligen i Sindssvaghed have begaaet For-
brydelser, inddommes i Cherry-Hill, imedens Dommerne ikke
af samme Grund forledes til at inddomme deslige Ulykkelige
i Straffeanstalter i de Auburnstater, som ere forsynede med
Dollhuse.

Fra October 1825 til 1 Januar 1837, et Tidsrum af lLfc
Aar, indkom i Genfer Penitentiaire 329 Fanger, af hvilke 15
havde vseret angrebne af Sindssvaghed = 4,5 af 100 = 1 af
22,5, hvilket, efter en Beregning af Coindet, skulde vaere
24 — 25 Gange, og efter en anden Beregning af samme For-
fatter, 4 — 5 Gange hoiere, end iblandt Cantonets frie Befolk-
ning. Men hans Beregninger kunne ingenlunde ansees for
paalidelige, thi Antallet af Fanger, inddomte i Straffeanstalten,
og af Sindssvage deriblandt, er aldeles noiagtigt, fordi det er
bygget paaFaengslets Protocoller og paa Undersogelse af en kyndig
Lsege; imedens Coindets Angivelse af Cantonets mandlige Be-
folkning over 9 Aar (Faengslet optager blot Forbrydere af
Mandkjon over denne Alder) ikke er bygget paa en ordentlig
T selling, men paa en arithmetisk Beregning ; og dertil kommer,
at Antallet af Sindssvage i Straffeanstalten omfatter et Tidsrum
af 11 Aar, og at deriblandt tillige ere angivne de, der i samme
Tidsrum ere helbredede, imedens Antallet for Cantonet er op-
givet saadant, som det fandtes ved Trcllingen den 1 August
1836 og deri ikke ere medtagne de i de forelobne 11 Aar
Helbredede og ved Doden Bortrykkede.

1 Cherry-Hill have fra 18*z9 til 1839, et Tidsrum af 11
Aar, yttret sig 74 Tilfselde af Sindssvaghed, hvilket giver et
Forhold af 1 : 32,5 eller henved 3 af 100. Men de bleve,
saedvanlig efter kort Tids Forlob, naesten alle helbredede eller
forbedrede; og uforkastelige Vidnesbyrd fra Stiftelsens Lseger,

51

Gouverneur, Medlemmer af Tilsvnscommitteen. samt fra Com-
missioner, som Senatet i Pennsylvanien til forskjellige Tider
har nedsat for at undersoge Systemets Indflydelse paa Fan-
gernes mentale Tilstand, godtgjore tilfulde, at mange af de
anforte Sindssvage have vseret angrebne af Sygdommen for
deres Indtagelse i StrafTeanstalten, at Sygdommen ikke hos
nogen af dem kan ansees foranlediget eller frembragt ved det
System, hvorefter Faengslet bestyres, men at den maa tilskrives
Aarsager, uafhaengige af Indspaerringen.

Ligesaa og tildeels endmere tilfredsstillende Resultater i
denne Henseende have Glasgow Bridewell, Modelfaengslet i
Paris og Penitentiairet i Lausanne, der alle bestyres efter et
modificeret Philadelphiasystem, at opvise.

Af det hidtil Anforte er det formeentlig klart, at de fra
de sanitaire Forholde hentede Betaenkeligheder imod Philadel-
phiasystemet, som byggede paa Misforstaaelse af Systemet eller
blottede for eller endog modbeviste af Erfaring, ikke kunne
tilla?gges nogen eller synderlig Betydning, og at derirnod de
gamle Anker imod Auburnsystemet endog have vundet betyde-
ligt i Styrke.

!•

52

Bilag D.

Result aterne af tre Aars Barometer-
lagttagelser i Christiania.

Af Prof. Hansteen.

Forfatteren bemaerkede forelobig, at de Forandringer, der
foregaae i Atmosphaeren ere deels periodiske, deels ikke perio-
diske, og at de forste oprindelig have deres Oprindelse af
Solens og maaskee Maanens forskjellige Stilling mod Jorden i
de forskjellige Dags- og Aarstider; Aarsagen til de sidste kan
enten soges i Jordens Indre, eller paa dens Overflade eller
udenfor Jorden. Blandt de udvortes Aarsager kommer Sollysets
Intensitet fornemmelig i Betragtning. At denne skulde vaere
aldeles constant modsiges saavel af Solpletternes forskjellige
Antal og Storrelse i de forskjellige Aar, som af den Erfaring,
at forskjellige af de andre Sole (Fixstjernerne) have forandret
deres Lysstyrke, nogle langsomt, andre temmelig pludselig.
Har vor Sol for en Snees Tusind Aar siden vseret en Stjerne
af forste Rang og er den nu kun en Stjerne af anden eller
tredie Rang, saa vilde en saadan muelig Aftagelse i Sollysets
Intensitet vaere tilstraekkelig til at forklare Temperaturens Til-
tagelse i forkjellige Dybder under Jordens Overflade i de i
Forhold til Jordens Radius ringe Dybder, i hvilke denne Var-
mens Tilvsext ved Forsog er constateret; ligeledes kunde man
heraf forklare sig Mueligheden af, at de antediluvianske Dyr,
hvis Levninger man finder i Egne, hvor de, efter Jordens
nuvaerende Temperaturforholde neppe kunde have levet, tilforn
kunde have deres Hjem i saa langt fra ^Equator beliggende
Egne. Vort Solsystems Bevsegelse, i en StraBkning af flere

53

Jordbaneradier aarlig henad imod Stjernebilledet Herkules, kan
ogsaa give Anledning til Forandringer i Jordens Atmosphaere,
ja i Oceanets Storrelse, idet Solen og Pianeterne under denne
betydelige Beva?gelse lettelig kunne tiltraekke sig en eller anden
af de i Rummet svaevende dunstformige Masser, som Telesco-
perne vise os. Det her anforte er blot Mueligheder, men som
ved Forklaringen af forskjellige Phaenomener i Jordens Historie
ei bor ganske tabes af Sigte.

Barometer -lagttagelserne i Christiania ere anstillede mod
et Haever-Barometer af Pistor & Schieck i Berlin af den saed-
vanlige Construction med en Qviksolvcolonne af en halv Fransk
Tommes Diameter, hvor Aflaesningen skeer ved Hjaelp af to
paa Scalen lodrette dobbelte Microscoper med Filamenter, der
indstilles paa Qviksolvets Overflade i begge Ror; Nonius, som
forer det overste Microscop, angiver umiddelbar TJ0 Linie,
hvoraf endnu det Halve kan med Sikkerhed sees. Ved Qvik-
sohhoidernes Reduction tilFrysepunktet erHensyn taget saavel
til Scalens som til Qviksolvets Udvidelse. Barometerhoiderne
ere antegnede Kl. 7 og 9 Formidd. (19 og 21 efter astrono-
misk Talebrug^) og Kl. 2, 4 og 10 Eftermiddag efter Chri-
stianias Middeltid , hvorved Klokkeslettet strengt er overholdt,
saaledes at Afvigelser af 5 Minuter fra det rette Oieblik ere
sjeldne; ligeledes ere i disse tre Aar neppe mere end 3 til 4
lagttagelser til de bestemte Klokkeslet forsomte. lagttagelserne
ere folgende :

Januar.

Aar

1!)

21

2

4

10

18:38

183!)
1840

341'" —
329.935
331,403

334,371

311 '"952
:W), 069
331, 620

341'"837
329, 914
331, 505

:;.SL 119

341'"857

329. 990

831, 438

311 "'977
830, 25<>
331,375

Middel

334,547

•

331. l*is

1

334, 530

54

Februar.

Aar

19

21

2

4

10

1838
1839
1840

334" —
333, 414
338,541

334'"906
333, 401
338, 684

334"642
333, 274
a38, 516

334"512
333, 374

338, 438

334"'945
333, 932
338, 607

Middel

.335, 599

335,664

335, 477

335,441

335, 828

Marts.

Aar

19

21

2 4

10

1838
1839
1840

335'"429
337, 531
337, 692

335'"458
337, 555
337, 722

335'"418 1 335'"343
337, Oil 336, 983
337, 372 337, 257

335'"551
337, 349
337, 479

Middel

336, 884

336, 912

336, 600 1 336, 528

336, 793

April.

Aar

19

21

2

i

4

10

1837

337"

>

337'"129

336'"893

336'

'768

336"'869

1838

332,

727

332, 754

332,

561

332,

509

332, 769

1839

338,

816

338,800

338,

563

338,

374

338,616

1840

336,

808

336, 895

336,

686

336,

494

336, 743

Middel

336,

222 336, 228

336,

006

335,

884

336,085

336,

362

| 336, 395

336,

176

336,

036

336, 249

Mai.

Aar

19

21

2

»

4

10

1837

335'" —

335"173

334'"936

334"'844

334"988

1838

337,030

336, 952

336,

501

336,363

336, 787

1839

336, 260

a36, 288

335,

970

335,831

336, 075

1840

334,980

335, 020

334,

656

334, 536

334, 742

Middel

336, 163

336, 138

335,

802

335, 679

335, 950

335, 864

335,861

a35,

516

335, 394

a35, 648

55

Juni.

Aar

19

21

2

4

10

1837

1838
1839

335'" —
334, 915
334, 571

335"'625
334, 899
334, 535

a35'"371
334, 703
334,211

335"'240
334, 571
334, 132

335'"431
334,845
334, 355

Middel

335, 046 1

3a5, 020

334, 762

334,648

334, 877

Juli.

Aar

19

21

2

4

10

1837

1838
1839

335"' —
333, 967
335, 083

335'"163
333,988
335,087

334 " 819
333,664
334,816

334'"708

333, 540

334, 684

334"'987
£33, 796
334, 795

Middel

a434, 733

334,746

334, 433

a34, 311

334, 526

August.

Aar

19

21

1837

1838
1839

a35"' —

332, 427
334, 797

335-938
332, 512
334, 821

Middel

334,369

a34, 424

2

4

10

335'"678
332, 243
334, 666

a35'"461
£32, 161
a34, 532

335'"696
332, 3a5
334, 730

334, 196

334, 051

£34, 254

Aar

19

21

* tember.
2

4

10

1837

1838
1839

336"' —
336, 640
323, 845

336'"227
£36, 731
33a, 705

335'"976
£36, 584
383, 703

a35'"850
336, 50!)
333, 590

336'"042
336, 739
a33, 823

Middel

3a5, 579

335, 554

335, 421

335, 316

£35, 5:35

October.

Aar

19

21

2

4

10

1837
1838
1839

a34'" —

•

333, 266
339, 591

335, 7JM)

ail "071

333, 135
339, 735
335, in;

334"335
333, 342
339, 554

334'"241
333, 21 1
339, 502

334"453
333, 082

339, 731

Middel

335, 71 1

335, 651

335, 655

56

November.

Aar

19

21

2

4

10

1837

1838
1839

332'" —
332, 955
336, 553

332'"196
333, 121
336, 717

332-304
332, 927
336, 582

332'"319
&32, 897
336, 578

&32'"446
332, 994
336, 670

Middel

333, 846

334, Oil

332, 938

333, 931

334, 037

Aar

1837
1838
1839

Middel

19

336"' —
336,047
337, 217

336, 593

December.
21 2

336 "673 336"'715

336, 196 ! 336'"157

337, 379 ; 337, 272

336"'777
336, 079

337, «

z89

336, 715

10

336"952
a36, 205
337, 425

336, 861

336, 749 1 336, 715

1 Aaret 1837 og de to forste Maaneder af 1838 blev
Barometerstanden ei antegnet Kl. 7 Formiddag; Middeltallet
for dette Klokkeslet er saaledes bestemt, at Forskjellen imellem
Middeltallene af BarometerhOiderne ved Timerne 19 og 21 af
de to sidste Aar er tillagt Middeltallet ved Timen 21 af alle
3 Aar. I Maanederne April og Mai horeT det forste Middeltal
til de forste tre Aar, det sidste til alle fire. Ved de folgende
Beregninger er alene det forste Middeltal anvendt.

Lufttrykkets og Temperaturens daglige periodiske Foran-
dringer kunne som bekjendt udtrykkes ved en Ra?kke af fol-
gende Form

P=lJ.-}-a1sin(aI4-t)+a2sin(a24-2t)4-a3sin(a3+3t) + ...(l)

hvor ji er den foranderlige Storrelse (her Barometerhoiden),
pi, a1 , a2... a1 , a2... ere Constanter, t en vilkaarlig Deel af
Perioden , som forestilles ved en heel Revolution eller 360°.
Da her blot ere fern Iagttagelser i Ddgnet, saa kunne af disse
Constanter alene fern bestemmes, og naar t betegner Solens
Timevinkel i det Ojeblik, den foranderlige Barometerhoide er
= P, saa maa Leddet a3 sin(a3-f-3t) og de folgende saittes

57

ud af Betragtning. Folgende Tabelle indebolder Vserdierne af
de fern Constanter for Aarets tolv Maaneder.

Maanec

1 U.

a>

a2

a1

a2

Januar . .

. 334'"4023

0'"1793

0"'1730

35°59'

178°10'

Februar ,

, . 335, 6227

0, 0984

0, 1252

264 45

146 47

Marts .

, . 336, 7463

0, 1336

0, 0944

189 47

160 6

April . .

. . 336, 1031

0, 1836

0, 0682

188 59

104 20

Mai . . ,

. . 335, 9712

0, 2499

0, 0621

192 22

120 56

Juni . . ,

, . 334, 8979

0, 2204

0, 0572

194 39

100 39

Juli . . .

, . 334, 5562

0, 2029

0,0698

181 12

135 3

August .

. . 334, 2636

0, 1607

0, 0931

177 11

116 25

Septembei

■ . 335, 5211

0, 1850

0, 0799

208 1

74 41

October

. . 335, 69a5

0, 1738

0, 1245

94 13

168 28

November

. 333, 9070

0, 1586

0, 1428

31 41

169 32

December

. 336, 6942

0, 1557

0, 1344

7

16 35

163 33

Af denne Tabelle sees, 1) At Constanlen a1, som er
afhcengig af den enkelte Timevinkel, er i Sommermaanederne
omtrent 4 Gauge saa stor som Constanten a2, der er afha?n-
gig af den dobbelte Timevinkel; i Vintermaanederne (Aarets
tre forste og tre sidste Maaneder, da Solen bar sydlig Decli-
nation) ere de derimod af samme Storrelse. 2) At Vinkelen
a1 er mindst ved Vintersolbvervet og tiltager temmelig regel-
iruTssig indtil Sommersolhvervet, hvorpaa den igjen aftager;
en Uregelnuessigbed indtra'irer ved de to Maaneder Februar og
September, som ligge na?r Jeuidognstiderne. 3) At Yinkelen
a2 derimod syncs at aftage noget fra Vinter- til Sommer-
solbverv, og derpaa igjen at tiltage.

Indsa'tter man disse Wrdier af Constanterne i Formlen
( 1 ), og bercgnrr BarometerhGiderne (5 for hver af Dognrts 24
Timer i liver Maaned, saa \'\\ man sec, at BarometerhOidco i
dc 6 Maaneder. i bvilke Solens midl ere Declination er sydliL:.
bar to Maxima og to Minima, og at altsaa Haromeleret bar

5S

en dobbelt Oscillation i DOgnet; i de Maaneder, i hvilke
Solens midlere Declination er nordlig, forsvinder derimod det
ene Maximum og det ene Minimum, som indtrgeffer om Natten,
enten ganske, eller bliver naesten umaerkeligt. De saaledes
beregnede Barometerhoider vare anskueliggjorte ved krumme
Linier, som paa to Plader forestillede Barometer-Oscillationerne
i Vinter- og Sommermaanederne, og som forevistes ved Fore-

draget.

dp

Diflerentierer man Ligningen (1) og saetter — = 0, saa

(j i

faaer man

a

cos(a2+2t)

2a* cos (a1 +t) '

hvoraf de Vaerdier af t, ved hvilke Maximum og Minimum ind-
traetTe, kunne findes. Denne Ligning kan have 4 Rodder, af
hvilke dog de to kunne vsere imaginaere, naar a2 er meget
liden i Sammenligning med a1, og dette indtraefler i Sommer-
maanederne, da derfor Nat-Oscillationen bortfalder. Folgende
Tabelle indeholder Klokkeslettene, naar Maxima og Minima
indtraefle.

Maaned

Maximum
IV

Minimum
I

Maximum
II

8e 6',6

Minimum
III

II— I

IV— II

Januar

22< 5'5

2l 52',4

15* 10',3

54 14',1

13' 58,9

Febr.

21 36,5

3 32,5

10 28, 0

16 48,8

6 55,5

11 8,5

Marts

20 24,5

4 6,6

11 9,7

14 47, 9

7 3,1

9 14,8

April

20 36,0

5 28,4

14 14, 7

17 22,3

8 46,3

6 21, 3

Mai

18 43,9

5 4,3

— —

— —

—

0 0,0

Juni

— —

5 20, 4

14 58,0

— —

9 37,6

0 0,0

Juli

20 25,3

5 6,0

— —

— —

—

0 0,0

August

21 40,8

5 26,5

13 2,7

16 19, 4

7 36,2

8 31,0

Septbr.

— —

5 38,0

13 51,6

— _ —

8 13, 6

0 0,0

Octbr.

21 58,8

4 48,4

8 48,8

14 28, 2

4 0,4

13 10,0

Novbr.

22 27,0

3 8,6

8 19,6

j 15 28, 0

5 11, 0

14 7,4

Decbr.

22 43,6

3 1,1

8 35,9

15 50, 9

5 34, 8

14 7,7

59

Heraf sees 1) At Eftermiddags -Minimum (I) indtraefifer
tidligst ved Vintersolhverv, nemlig omtrent KI. 3, derpaa senere
efterhaanden som Dagen bliver laengere, saaledes at det i Som-
mermaanederne forst indtraeder efter Kl. 5. 2) At det derpaa
folgende Maximum (II) ligeledes indtraeder tidligst ved Vinter-
solhverv, nemlig lidt efter Kl. 8, og kommer i Sommermaane-
derne senere, saaledes at det ved Sommersolhverv forst ind-
falder henimod den 15de Time, eller Kl. 3 om Natten; Tids-
intervallet imellem dette Maximum og det foregaaende Mini-
mum (II — I) forlaenges saaledes fra 5J til 9J Timer imellem
Vinter- og Sommersolhverv. 3) At Formiddagsmaximum (IV)
ved Vintersolhverv indtraefler ved Timen 22§ (10| Formiddag),
men indtra3der tidligere efterhaanden som Dagen bliver laengere,
og kommer ved Sommersolhverv for den 19de Time (Kl. 7
Formidd.), paa hvilken Tid det falder sammen med det for-
omtalte Maximum. Tids - Mellemrummet imellem disse to
Maxima (IV — II) er saaledes ved Vintersolhverv omtrent 14
Timer, og forkorter sig efterhaanden, som Solen kommer naer-
mere til Nordpolen til 6^ og 8§ Timer i April og August,
men forsvinder ganske i-Mai, Juni og Juli. Herved falder det
andet Minimum (III), som ligger imellem disse to Maxima,
bort.

Indsaetter man i Formlen (I) de til disse Klokkeslet for
Maxima og Minima horende Timevinkler t, saa finder man
folgende storste og mindste Barometerhoider i Dognet i de
forskjellige Maaneder.

60

Maaned

Maxim. IV

Minim. I

Maxim. II

Minim. Ill

Januar

334'"5736

334'"4062

334'"6225

334-0515

Februar

335, 6696

335, 4370

335, 8332

335,5445

Marts

336, 9130

336, 5278

336, 8066

336, 7665

April

336, 2288

335, 8514

336, 2374

336, 2181

Mai

336, 1633

335,6596

— —

— —

Juni

— —

334, 6216

&35, 0776

— —

Juli

334, 7495

334, 2916

— —

— —

August

334, 4296

334, 0142

334, 3490

334, 32#4

September

— —

335, 2786

335, 7356

— —

October

335, 9680

.335, 6430

335, 6898

335, 4524

November

334, 0497

333, 9207

334, 0928

333, 6069

December

336, 7970

336, 7022

336, 9004

336, 4115

I den nedenstaaende Tabel betegner IV — I Qviksolvcolon-
nens Synken fra Maximum i Formiddagstimerne til Minimum
i Eftermiddagstimerne ; II — I dens Stigen fra dette Minimum
til det derpaa folgende Maximum; II — III og IV — III dens
derpaa folgende Synken og Stigen om Natten; IV — II For-
skjellen imellem begge Maxima, I — III Forskjellen imellem

begge 1

Vlinima.

Forskjel imell. begge

Maaned

Synken

Stigen

Synken

Stigen

Maxima

Minima

IV— I

0'"1674

II— 1

11 -III

IV— III

IV— 11

1— III

Januar

0'"2163

0'"5710

0'"5221

— 0'"0489

+ 0"3547

Febr.

0, 2326

0, 39520, 2877

0, 1251

— 0, 1626

— 0, 1075

Marts

0, 3852

0, 2788,0, 0401

0, 1465

+ 0, 1064

- 0, 2387

April

0, 3774

0, 3860

0, 0193

0, 0107

— 0, 0086

— 0, 3667

Mai

0, 5037

— .

—

—

—

—

Juni

—

0, 4560

—

— ■

—

—

Juli

0, 4579

—

—

—

—

—

August

0, 4154

0, £348

0, 0286

0, 1092

+ 0, 0806

— 0, 3062

Septbr.

—

0, 4570

—

—

—

—

Octbr.

0, 32.50

0, 0468

0, 2374

0, 5166

4- 0, 2782

+ 0, 1906

Novbr.

0, 1290

0, 1721

0, 4859|o; 4428

— 0, 0431

+ 0, 3138

Decbr.

10, 0948

0, 1982

0, 4889

0, 3855

— 0, 1034

+ 0, 2907

61

I de fire Maaneder naermest om Vintersolhverv er saale-
des Barometrets Synken 11— III, og Stigen IV— III om Natten
macrkelig storre end Oscillationerne IV— I og II— I omDagen;
nacrmere henimod Jevndognene bliver den natlige Oscillation
mindre, indtil den aldeles forsvinder i de tre Maaneder nser-
mest om Sommersolhverv. Den storste Oscillation i Christia-
nia synes at vaere henved 0'"5 eller 1,13 Millimeter. Endelig
synes ved Vintersolhvervet Aften- Maximum II at vaere storre,
end Morgen-Maximum IV, henimod Jevndognene derimod det
omvendte at findeSted; ligeledes synes ved Vintersolhverv det
natlige Minimum III at ligge lavere, end Minimum I om Efter-
middagen, ncermere ved Jevndognene derimod hoiere.

Aarsagen til denne daglige regelmaessige Oscillation, hvis
Storrelse og ovrige Beskaflenheder oiensynlig modificeres af
Aarstiderne, maa nodvendig soges i Atmosphaerens formedelst
Jordens daglige Omdreining successiv partielle Opvarmning og
Afkoling og dens Elasticitets deraf folgende Af- og Tiltagelse
i forskjellige Regioner. Taenker man sig en ret Linie fra So-
lens til Jordens Middelpunkt, og om denne forskjellige cylin-
driske Overflader, hvis Axer falde sammen med denne rette
Linie, saa vil en af disse berore Jordens Overflade og begraendse
den af Solen beskinnede Halvkugle. Man kunde kalde den
Cirkel, i hvilken den berorer Jordens Overflade, Lysgrcendsen.
Disse forskjellige Cylinderflader ville dele Atmomosphaeren i
forskjellige concentriske Binge, der have saadan Beliggenhed,
at Solstraalerne i hver Ring danne samme Vinkel med Jordens
Overflade, og altsaa i hver Ring virke med samme Styrke.
Da nu denne Vinkel er ret i Lysgraendsens Pol, og forsvinder
i Lysgracndsen selv , saa folger, at Opvarmningen er sta?rkest
i Lysgr»ndsens Pol og forsvindende i Lysgra?ndsen. Fore-
stiller man sig nu, at Jorden ikke dreiede sig, og at Solstraa-
lerne pludselig begyndte at beskinne den, saa vil Temperatu-
ren, og fulgelig Luftens Elasticitct tillage i den af Solen be-

62

skinnede halve Deel af Atmosphaeren, og det meest i de inderste
Ringe, naermest om Lysgrsendsens Pol. Taenker man sig 3
paa hinanden folgende Ringe, a, b, c, af hvilke a er den
inderste, c den yderste, saa vil Elasticiteten vaere storre i a
end i b, storre i b end i e. Da nu Trvkket fra a mod b er
storre end fra c mod b, saa maa Ringen b nodvendig udvide
sig og bevaege sig i Retningen mod Lysgraendsen. Ved denne
udadgaaende Bevaegelse af alle Luftringene vil Elasticiteten
tiltage i de ydre, aftage i de indre Ringe, og der vil komrne
et Oieblik, da Elasticiteten i enhver Ring har naaet et Maxi-
mum, hvorefter den igjen vil begynde at aftage. Dette Maxi-
mum vil forst indtraefle og vaere storst i Lysgrsendsens Pol,
og vil komme senere og vaere ringere i de folgende Ringe, der
ligge naermere hen imod Lysgraendsen. Man kunde forestille
sig dette Maximum som en Bolge, der gaaer udad mod Lys-
graendsen, og kalde den Maximumsbolgen, Foruden denne
horizontale Bevaegelse maa der ogsaa i enhver af de omtalte
Luftringe finde en vertikal Bevaegelse Sted.

Forestiller man sig derpaa, at Solen pludselig ophorte at
beskinne Jorden, efterat Maximumsbolgen var kommen henad
imod Lysgraendsen, saa ville alle Ringe indenfor denne afkjole
sig, og Elasticiteten i samme vil aftage, og det meest i de
inderste Ringe. Folgen heraf vil vaere, at Ringene ville sam-
mentraekke sig, og Maximumsbolgen vil bevaege sig tilbage mod
Lysgraendsens Pol. Under Opvarmningen vil altsaa Maximums-
bolgen bevaege sig udad mod Lysgraendsen, under Afkolingen
i modsat Retning. Dreier Jorden sig om sin Axe, saa op-
varmes den vestlige Fjerdedeel af dens Overflade, som ligger
imellem Lysgraendsen og den Meridian, der gaaer igjennem
Solen; de ovrige tre Fjerdedele af Atmosphaeren derimod af-
kjules. I den vestlige Fjerdedeel af Atmosphaeren findes der
altsaa en udadgaaende Maximumsbolge og i den ovrige Deel
af samme en tilbagevendende Maximumsbolge. Naar ved Jor-

63

dens daglige Axedreining et Sted paa Jordens Overflade kom-
mer under den forste Maximumsbolge, har Barometret der sit
Morgenmaximum ; naar det kommer under det sidste, viser
Barometret sit Aftenmaximura. Ligger et Sted saa n«r ved
en af Polerne, at dets Parallelcirkel naer Sommersolhverv ei
gjennemskjaerer Maximumsbolgerne, men blot naermer sig til
den ene af dem, da har Barometret paa saadanne Aarstider
kun eet Maximum og eet Minimum, hvilket er Tilfseldet i
Christiania i Sommermaanederne.

Da p. er den midlere Barometerhoide i hver af de tolv
Maaneder, saa faaer man den midlere Barometerhoide for Chri-
stiania Observatorium, forsaavidt denne kan sluttes af disse
tre Aars lagttagelser, ved at tage Summen af de tolv Vaerdier
af p., efterat have multipliceret hver med Antallet af Dage i
den Maaned, til hvilken den horer; og derpaa dividere denne
Sum med 365. Saaledes faaer man 335' "2807; og da Baro-
metrets Hoide over Havfladen er 76,5 Norske Fod, og Chri-
stianias Middeltemperatur er omtrent = -f- 4°4R., saa finder
man Reductionen til Havfladen = -f- 0"'9895. Altsaa er for
Christianias Observatoriums Polhoide 59054'42", ved Havfladen
den midlere Barometerhoide =336'" 2702 = 28" 0" 2702.

Ved Middel af 4 Aars lagttagelser fra 1823 til 1826 med
et andet mindre fuldkomment Instrument har Forf. fundet den
midlere Barometerhoide ved Havfladen i Christiania = 335"'999,
d. e. 0'"27 lavere end Ovenanforte. Prof. Esmarchs mange-
aarige lagttagelser i Christiania og Overlaerer Bohrs i Bergen
angive ogsaa den midlere Barometerhoide ved Havets Over-
flade for den 60»Jc Parallel meget naer = 28"0'#/,0, uagtet min-
dre fuldkomne Instrumcnter og Reductioner gjore disse Be-
stemmelser mindre j)aalidelige. Vred mangeaarige lagttagelser
paa Pariser Observatoriet (Brede = 48° 50') har man fuodef
den midlere Barometerstand ved Havets Overflade og ved rJem-
peraturen 0()^-701,l Millimetre. Men da Tyngden er mindre

64

i Paris end i Christiania, saa vil ved samme Lufttrvk Baro-
metret staae hoiere paa det forste end paa det sidste Sted;
reducerer man altsaa Barometerhoiden i Paris til Christiania
i omvendt Forhold af Tyngden paa begge Steder, saa faaer
man 760,382 Millim. eller 337'"075 Fr. Linier, hvilket er
0'"805 hOiere end den fandtes af den her anforte treaarige
Iagttagelsesraekke for Christiania. Det midlere Lufttryk \ed
Havets Overflade synes altsaa ikke at vaere det samme i alle
Breder, men at aftage mod Polerne. Beskinnedes Atmosphaj-
ren ikke af Solen, og var den i fuldkommen Ligevsegt, saa
maatte nodvendig en saadan Lighed finde Sted fra ^Equator
til begge Poler. Overalt hviler der endnu nogen Dunkelhed
over denne Sag, og den midlere Barometerhoide ved Havets
Overflade er neppe endnu, i det mindste kun paa meget faa
Punkter, bestemt med den behorige Noiagtighed.

65

Bilag E.

Om Udbredelsen af det hundredgradige Ther-
mometer i Danmark og Norge.

Af H. C. Orsted.

Som bekjendt er man endnu ikke kommet overeens om en
almindelig Inddeling af Varmens Maal, omendskjondt man er
enig nok om detteMaal selv, idet alle bruge Afstanden mellem
Isens Toeningspunkt og Vandets Kogepunkt, som den egentlige
Maalestok. hvorimod man deler den snart efter Fahrenheit i
180, snart efter Reaumur i 80, snart efter Celsius i 100
Grader, ei at tale om andre Inddelinger, som ikke have op-
naaet noget udbredt Bifald. Man indrommer let, at Grunden
til den Fahrenheitske Inddeling og dennes 32° under Maale-
stokkens sande Begyndelse nu blot har en Betydning i Viden-
skabens Historie, og det samme gjelder ikke mindre om Beau-
murs firesindstyvegradige Inddeling, saa at der ingen Strid
er om, at den Celsiusske er den for vort Talsystem meest
passende og brugbare. Aarsagen, hvorfor man endnu holder
paa en af de to andre, i England meest paa Fahrenheits, i
Tydskland, som ogsaa her og i Norge meest paa det Beau-
murske, er kun den Bctragtning, at det i sig selv ikke er
vigtigt for Videnskaben, hvilken af disse Inddelinger man vael-
ger, og man derfor ikke vil forlade en Inddeling, hvortil man
er vant, og i hvis Sprog saa mange Iagttagelser ere indforte.
Dersom man ikke saae hen til Andet end det na?rvaercnde
Oieblik, \ilde denne Grund v&re tilstraekkelig — thi man kan
ikke na?gte, at Antagelsen af en anden Inddeling medforer ineget
Bryderie, og meest for de ivrigste Benyttere af lagttagelserne —
men hetxnkcr man, at de allerede nu have at bearbeide saare
talrigc Iagttagelser, udtiykte i de forskjellige Thermometeres

5

m

Sprog, saa sees det let, at .man dog i de allerfleste Tilfselde
har to Thermometeres Sprog at overfore i det tredies. Del-
eaves en Tid, da de Franske nsesten udelukkende brugte Reau-
rnurs Thermometer, Englaenderne det Fahrenheitske, Tydskerne
deels det ene af disse, deels det andet, medens de Svenske
benyttede det af Celsius anbefalede hundredgradige. Men siden
de Franske i Revolutionstiden indforte det hundreddeelte Ther-
mometer, har det hos dem efterhaanden saa godt som ganske
fortramgt det Reaumurske. Hos Englaenderne begynder ogsaa
det hundreddeelte Thermometer at komme mere og mere i
Brug. I Tydskland benyttes det ligeledes hvert Aar mere og
mere. Folgen heraf vil blive, at det hundredgradige Thermo-
meter i Tiden bliver det almindelige, og Nutidens lagttagere
efterlade da Fremtidens Physikere et deslo storre Arbeide
i Henseende til Thermometerangivelsernes Beregning, jo lcengere
de beholde Reaumurs eller Fahrenheits. Det er derfor min
Overbeviisning, at man i alle Lande burde saasnart som mu-
ligt indfore den hundredgradige Inddeling i Thermometerspro-
get. Imidlertid skulde jeg ikke have fort dette paa Bane i
denne Kreds, dersom ikke vor Sammenkomst hertil gav en
saerskilt Anledning. I Sverrig har det hundreddeelte Thermo-
meter allerede va?ret i Brug na?sten i hundrede Aar. Vore
Naboer have aldeles ingen Grund til at forlade denne hos dem
allerforst indforte og af saa mange gode Svenske lagttagere
benyttede Inddeling; derimod have de to andre Skandinaviske
Nationer al Opfordring til i denne Sag at naerme sig Nabo-
riget. Det vil aHerede bidrage meget til at frembringe den
onskelige Eenhed, naar man anvender Thermometerets hundred-
deelte Maalestok i videnskabelige Skrifter og Forhandlinger —
og den virkeligelndforelse vil lidt efter lidt folge efter — men
hver af os kan i sin Kreds bidrage hertil, og saaledes virke
for denne lille Green af indbyrdes Forening og Sammenhold.

67

Bilag F.

Om de endemiske Hudsygdommes geogra-
phislte Fordeling i Europa.

Af Dr. HiorU

Jeg vil tage mig den Frihed at benytte den Anledning, jeg
nu har til at traefle sammen med saa mange Naturforskere og
Laeger til at gjore mine Herrer opmaerksomme paa en Gjen-
stand, som hidindtil kun ufuldstaendigen er undersogt, men
som man forhaabentlig vil erkjende ikke at vaere uden Vigtig-
hed, jeg mener de endemiske Hudsygdommes geographiske
Fordeling i Europa og de sandsynlige Aarsager til, at een
saadan Sygdom fortrinligen eller udelukkende hersker i eet
Land, en anden i et andet Land. De vigtigste af disse Syg-
domme ere den i Polen herskende Koltun (Plica polonica),
den i Mailand herskende Pellagra, Radesygen og den Sygdom,
som man i Norge kalder Spedalskhed (af Graekerne og de nyere
Systematikere er den kaldet Elephantiasis, af Arabcrne Lepra);
hvortil man endnu kunde regne nogle andre, saasom den en-
demiske Croup, Sibbens, o. fl., hvilke jeg dog her ikke specielt
vil omtale, da jeg har havt mindre Anledning til at gjore mig
hekjondt med disse. Andre, som man har anseet for eien-
dommelige endemiske Sygdomme, f. Ex. Kerlvevo og Falcadona,
der hersko vod Nordkyslen af det adriatiske Hav, ere ligesaa-
vel som alio saakaldte Syphiloider efter min Formening ikke
saeregne eller nye Sygdomme, men det er flere hver for sig
bekjendte Sygdomme, som man har sammcnblandet og beskre-
vet som en ny Sygdomsform. Disse S\gdomme ere overalt,
hvor de herske, af megen Vigtighed og for Here Lande en
sand Landoplage. Ikkodestomin<lie kjender man hidtil nheget

5«

68

Jidet saavel til deres egentlige Natur og sande Aarsager som
til de Midler, hvormed man med Kraft skulde kunne bekaempe
dem. Aarsagen til den ringe Kundskab, man endnu har til
disse Sygdomme, troer jeg isaer maa soges deri, at man har
betragtet dem fra et altfor indskraenket Synspunkt. Man har
nemlig for det Meste betragtet enhver af disse Sygdomsformer
isoleret, og Faa have havt Anledning til at sammenligne Here
af dem. Dette i Forbindelse med den ufuldkomnere Beskri-
velse, man har givet over ethvert Steds endemiske Hudsyg-
domme, har givet Anledning til, at man snart ikke har er-
kjendt Identiteten af den samme men paa to forskjellige Ste-
der herskende Sygdom, snart har forvexlet to aldeles forskjel-
lige Sygdomme med hinanden. Med Hensyn til Sygdommens
Aarsager har man altfor ofte kun taget Hensyn til de tilfa3l-
dige forudgaaede Indvirkninger paa Individet og ikke udvidet
sineUndersogelser til de almindelige Forholde, under hvis Ind-
virkning det hele Folk eller det hele Distrikt, hvor Sygdommen
hersker, have staaet. Med Hensyn til Behandlingen endelig
har man naesten stedse kun taenkt paa at helbrede det enkelte
angrebne Individ og forsomt at tage almindelige Foranstaltnin-
ger til at udrydde eller dog modarbeide disse Sygdomme.

Alle storre Folkesygdomme, de endemiske ligesaavel som
de epidemiske, maae efter min Formening, naar de rigtigen
skulle kunne forstaaes, og naar man skal kunne fatte Aarsa-
gerne til deres Fremkomst, Udbredelse og Forsvinden, studeres
paa en universel Maade: de maae ikke blot betragtes som
Sygdomme hos Individer, men som Sygdomme hos Folkene.
Saaledes maae de epidemiske Sygdomme fornemmeligen stu-
deres ad den historiske Vei, idet man tager Hensyn ei alene
til de betydeligere kosmiske, telluriske og klimatiske Forholde
og Revolutioner, som have forudgaaet og ledsaget deres Frem-
traeden, men ogsaa til de politiske Begivenheder, som til samme
Tid have fundet Sted, til Folkenes Kulturtilstand , Saeder,

69

Skikke og Fordomme , m. m. Paa denne Maade have i den
nyere Tid flere Skribenter, fornemmelig den Iserde og skarp-
sindige Hecker, udbredt meget Lys over flere af de storre
Epidemier. De endemiske Sygdomme maae ligeledes under-
soges historisk isaer med Hensyn til deres Oprindelse; men
tillige og fortrinligen bor de studeres geographisk, hvis man
vil komme til Kundskab om deres sande Aarsager , d. e. de
Forholde, der betinge deres Oprindelse og Vedbliven, og hvis
man vil finde de rette Midler til at standse og udrydde dem.
Jeg troer, man herved maa gaae frem efter den Methode, man
anvender for at laere at kjende alle storre Naturforholde, og
navnligen omtrent saaledes som Plantegeographerne have gjort
med Hensyn til Vegetabiliernes Fordeling paa Jordkloden, d.e.
man maa forst og fremmest gjore sig bekjendt med den Egns
Stedforholde, hvor den endemiske Sygdom er udbredt. De
Ting altsaa, som herved naermest komme i Betragtning, ere
Landskabets Niveauforholde og Begrsendsning , Jordbundens
Beskaflenhed, de klimatiske Eiendommeligheder (Rcgnmaengde,
herskende Vinde m. m.). Disse Stedforholde have enten en
umiddelbar Indflydelse paa Sundhedstilstanden, eller en mid
delbar, idet de for en stor Deel betinge Indvaanernes Leve-
maade, Velstand og Beskseftigelser. Men desforuden maa man,
for ret at forstaae de endemiske Sygdommes Aarsager, gjore
sig bekjendt med Indvaanernes Culturtilstand, politiske og so-
ciale Forholde. I denne Henseende ere derfor de medicinske
Topographier af megen Vigtighed. I Monographier overenkelte
af de endemisk herskende Hudsygdomme (f. Ex. Pellagra) har
man vel ogsaa taget Hensyn til de geographiske Forholde i
den Egn, hvor de herske; men hidtil har ikke, saavidt jeg
veed, Nogen i geographisk Henseende sammenlignet flere af
disse Sygdomme, og end mindre givet nogen almindelig Over-
sigt over de geographiske Forholde med Hensyn til alle ende-
miske Hudsygdomme. Jeg troer dog, at en saadan Sammcii-

70

ligning og almindelig Oversigt i flere Henseender vilde kunne
give interessante Resultater, ja at man derved forst ret \il
kunne erkjende, hvilke Stedforholde isaer bevirke, at denne
eller hiin Sygdom forekommer i een Egn fremfor i en anden.
Da jeg saavel i mit Faedreland som paa en Reise i Udlandet
har havt Anledning til at gjore mig bekjendt med de vigtigste
i Europa endemisk forekommende Hudsygdomme, har jeg
sammenlignet disses geographiske Forekomst med hverandre;
og det er en kort Fremstilling heraf, som jeg vil have den
iEre at foredrage for mine Herrer. Ingen indseer bedre end
jeg, hvor ufuldstaendige de Data ere, hvorpaa jeg har begrun-
det denne Sammenligning, og hvor usikkre de Resultater ere,
som deraf ville kunne udledes. Jeg har blot villet gjore mine
Herrer opmaerksomme paa denne Gjenstand og opfordre dem,
som dertil maatte have Anledning, til at anstille Undersogelser
i samme Retning. Forst naar man har anstillet en Raekke af
saadanne Undersogelser, udforte efter en lignende Plan, \il
man kunne vente at erholde positive Resultater deraf.

I mit Fodeland herske isaer tvende chroniske Hudsyg-
domme, den hos os saa kaldte Spedalskhed og Radesygen, en-
demisk, og disse forekomme i Norge hyppigere end i noget
andet Land i Europa. Det er den skarpe Regraendsning og
de eiendommelige Stedforholde, hvorunder den forstnsevnte Syg-
dom forekommer i Modsaetning til den anden, som isaer have
givet mig Anledning til naervaerende Undersogelse. Den skan-
dinaviske Halvoe er som bekjendt ved en meget lang og bety-
delig hoi Rjergkjede deelt i 2 ulige store Dele. Denne under
Navn af Kjolen, Dovrefjeld, Langfjeldene o. s. v. bekjendte
Bjergkjede straekker sig lige fra det Overste af Finmarken ned
til Christiansands Stift, hvor Bjergmassen bliver lavere, traeder
mere ud til Siderne og danner en fladere Bjergegn under Navn
af Tcllemarken. Denne Bjergkjede ligger paa den hele Straek-
ning meget naer ved den vestlige Kyst af den skandinaviske

n

Halvoc; mod Vest faldef den steilt, ofte i en nsesten perpen-
dikulair Hoide af 3 — 4000 Fod ned mod Havet, der her danner
mange smale dybt indtreengende Fjorde; mod Ost ssenker
Bjergmassen sig jevnt nedad, danner flere betydelige Dale og
taber sig omsider ganske i det sydlige Sverrigs Sletter. Lige-
som dette Bjergmassernes Forhold giver enhver af de 2 Sider
af den skandinaviske Halvoe et eget Physiognomie: saaledes
betinger det ogsaa forskjellige, ja modsatte klimatiske Forholde
for enhver af disse. Vestsiden har et Kyst- eller 6e-Clima,
megen Regn, milde Vintere og kolde Sommere; Ostsiden et
Oplands- eller Fastlands-Klima, tor Luft, lidet Regn, stramge
Vintere og varme Sommere. Den aarlige Regnmeengde er
efter Schouw i Bergen 80", medens den i Stockholm kun er
18". lndvaanernes Levemaade og Beskeeftigelser ere ogsaa
ganske forskjellige paa de to Sider af Bjergkjeden: paa Vest-
siden, hvor der kun findes smaae Stykker dyrkbart Land ved
Foden og paa Siderne af Fjeldene, beskjaeftige Indvaanerne sig
isrer mod Fiskerie, hvorunder de maae udholde de storsle
Besveerligheder og ere udsatte for alle Indvirkninger af det
raaeClima; deres Nseringsmidler bestaae fornemmeligen, ja hos
Mange nsesten udelukkende af Fiskespiser, der meget ofte ere
bedeervede og slet bchandlede. Paa Ostsiden beska?ftige Ind-
vaanerne sig isoer med Skovdrift, Qvacg- og Kornavl; den fal-
ligere Deel af Indvaanerne, blandt hvilke Radesygen irasteu
udelukkende forekommer, lever meest af suur Mclk, slet Brod,
Putetes og ikke sjelden Barkemeel. Paa Vestsiden er den
spedalske Sygdom megot udbredt ligefra Stavanger til Osllin-
marken; derimud fandt jog paa en Reise, jog i 1832 foretog
iil Bergens Stift, der kun et Par Radesyge, og Hr. Distrikts-
Iffge Hoffmann fra Molde, der her er tilstede, forsikkrer mig,
at Badesygen der nsesten slet ikke forekommer, men a I den
spedalske Sygdom er udbredt i en fcrygtelig Cirad. Paa Ost-
siden derimud er isrer i de skovrige Bjergegne Radesxuen

72

meget almindelig, medens Spedalske der kun forekomme som
enkelte Sjeldenheder. Efter de fra alle Norges Sognepreester
indhentede Indberetninger, var i 1837 de Spedalskes Antal i
hele Norge 659, hvoraf i Agershuus Stift kun 3, i Christian-
sands Stift 76 fderaf i Ryfylke Fogderier, hvor den eiendom-
melige Form af Vestlandet begynder, 563, i Bergens Stift 405,

4

i Trondhjems Bispedomme 68, i Nordlandene og Vestfinmar-
ken 107, i Ostfinmarken ingen. Spedalskhed findes altsaa i
Norge naesten udelukkende alene i den Deel af Landet, der
har den sseregne fra hele den ovrige Deel af den skandinaviske
Halvoe forskjellige Form. Maerkeligt er det ogsaa, at der i
det store Vosse Sogn, hvilket bestaaer af en vid Fjelddal midt
imellem de hoie Bergenske Fjelde, hvor Climatet er mere et
Oplandsclima, og hvor Indvaanerne leve af Kornavl ogFaedrift,
ikke havde en eneste Spedalsk, undtagen i den lille Deel deraf,
som berorerHavet paa en meget kort Streekning. Hvad Rade-
sygens Fordeling i de forskjellige Norske Distrikter angaaer,
da er jeg ikke i Besiddelse af saa noiagtige statistiske Data,
at jeg deraf kan uddrage noget bestemt Resultat; men efter
den Erfaring, jeg har vundet, deels ved i over 13Aar at vaere
ansat ved Hospitalerne for Radesyge i Agershuus Amt, deels
ved at bereise de fleste Distrikter og besoge nsesten alle Hos-
pitaler for Hudsygdomme i det sondenfjeldske og vestenfjeld-
ske Norge, har jeg Grund til at antage, at Sygdommen er
udbredt over hele Norge, men at den forekommer langt hyp-
pigere paa Ostsiden af den store Fjeldkjede end paa sammes
Vestside, og at den isaer er hyppig i de skovrige og mindre
dyrkede Egne. Et lignende Forhold turde finde Sted i Sver-
rig; i Udevalla fandt jeg i 1837 i Curhuset blandt 77 Syge
20 — 30 med Radesyge, i Curhuset i Gotheborg 11, i begge
Hospitaler i Lund derimod kun 2.

Lader os nu see, hvorledes disse 2 Hudsygdomme for-
holde sig- i andre Lande af Europa. Hvad da for det Forste

73

Spedalskheden angaaer, saa skal den paa Island, hvor den
kaldes Likthraa, og paa Faeroerne vaere ligesaa udbredt som
paa Vestkysten af Norge, hvilket ikke vil forundre os, naar
vi betaenke den Lighed, som finder Sted saavel imellem disse
Egnes telluriske og climatiske Forholde som imellem Indvaa-
nernes Levemaade og Beskaeftigelser. Et andet Sted af Europa,
hvor denne Sygdom hersker, er den cataloniske, franske og
piemontesiske Kyst ved Middelhavet, hvor den dog kun fore-
kommer i en Afstand af faa Mile fra Kysten. I Aaret 1830
iagttog Prof. Fuchs nogle Tilfaelde af denne Sygdom i Egnen
om Perpignan, i Montpellier og i Vitrolles naer ved Marseille.
Da jeg i Sommeren 1838 besogte denne Egn, kunde jeg ikke
erholde nogen Spedalske at see der, skjondt man vel troede,
at der endnu gaves enkelte. Paa Kysten fra Nizza til Chia-
vari, nogle Mile sydost for Genua', fandt jeg derimod ialt 13
Spedalske, hvoraf de Fleste i en liden Bye Varrazze, nogle
Mile i Vest for Genua. Den Deel af Kysten ved Middelha-
vet, hvor Spedalskheden findes, er i Catalonien og Piemont
bjergig, i Frankrig derimod fladere, og i dette Land forekommer
den isaer ved de store Sumper i Naerheden af Perpignan og
Marseille: Climatet er et Kystclima og Indvaanerne beskaeftige
sig deels med Fiskerie og deels med at dyrke Viin og Oliven.
Den spedalske Syge skal ogsaa hyppigen forekomme i det graeske
Archipel, isaer paa Candia. Endeligen forekommer den efter
Pallas og Gmelin paa den nordlige Kyst af det kaspiske Hav;
men i de sidstnacvnte Egne har jeg ikke havt Anledning til
selv at iagttage den. Af alt det Anforte sees, at Sygdommen
nu i Europa kun hersker i en Deel Kystlande (i Middelakleren
herskede den over hole Europa") ; det er derfor sandsynligt,
at Kystclimatet, i Forbindelse med Indvaanernes Beskajftigelser
med Fiskerier og den hyppige Nydelse af Fiskespiser, isacr
bidrage til at undcrholdc Sygdommen paa de anforte Steder.
Flere x*ldrc og nyere Forfattere, der have omtalt denne Sygdom

74

cfter lagttagelser, anstillede saavel i Europa som i and re Ver-
densdele, troe, at den hyppige Nydelse af Fiskespiser er en
af dens almindeligste Aarsager. At Nydelsen af mange Slags
•Fiske, isser naar de ere bedservede, \irker som en Gift paa
Legemet, har Authenrieth i sin Bog om Fiskegiften godtgjort;
de acute Tilfselde, som denne Gift frembringer, bestaae isaer
i en Art Lammelse af Hudnerverne og i Udbruddet af et eget
Exanthem, hvilket viser, at Giften angriber de samme Syste-
mer (Huden og dens Nerver), hvilke ogsaa fortrinligen affice-
res i den spedalske Syge; dog kunne vel ikke Beskseftigelsen
under Fiskerierne og hyppig Nydelse af Fisk vaere de eneste
Aarsager til Sygdommen, da denne ikke findes paa mange
Kyster, hvor dor drives betydelige Fiskerier. Mserkelig er
imidlertid den Iagttagelse, at Spedalskhed for nogle Decennier
tilbage \ar meget almindelig paa Kysten af Bahuslehn i Sver-
rig, dengang der blev drevet et betydeligt Sildefiskerie, men at
den i de senere Aar, efter at Silden ikke lsengere gaaer saa
staerkt til denne Kyst, kun forekommer meget sjeldent der; i
1837 fandt jeg kun een Spedalsk i Curhuset i Udevalla.

Hvad derna?st Radesygen angaaer, da har jeg fundet den
paa mange Steder udenfor den skandinaviske Halvoe. Ved at
gjennemreise Ditmarsken fandt jeg der 3 Tilfselde af denne
Sygdom, i Greifswalde saae jeg 2 i Staden, og Sygdommen
skal ikke forekomme sjeldent i dens Omegn; i Danzig fandt
jeg deels i Hospitalet, deels udenfor samme ialt 14 Tilfselde af
tydelig Radesyge, og desuden 7 Pcrsoner, hos hvem jeg maatte
antage, at der \ar en Complication af Radesyge med Syphilis.
1 Berlin iagttog jeg under et 3 Maaneders Ophold i Chariteen
ialt 16 Tilfselde af tydelig Radesyge, foruden 5 mere tvivlsomme
Tilfselde. I Halle saae jeg 3 Radesyge, i Dresden 2, i Prag
derimod 14, i Miinchen igjen kun 1, i Wien paa dot store
Sygehuus kun 3; paa Hospitalet i Porto Re i Nscrheden Bf
Fiume 13 og i Venedig 4. Endelig i Montpellicr 2 og i

75

Paris 3. Af disse Iagttagelser, der ere gjorte paa en Reise,
og paa de fleste Steder under et Ophold af nogle faa Dage,
kan der vistnok langtfra ikke uddrages noget sikkert Resultat.
Naar man imidlertid jsammenholder dem med, hvad ogsaa
Andre have iagttaget, troer jeg, at de idetmindste hentyde paa,
at Radesygen foruden paa den skandinaviske Halvoe isaer findes
i folgende Egne af Europa: 1) i den nordligste Deel afTysk-
land og langs de^sydlige og ostlige Bredder af Ostersuen, thi
i de russiske Ostersoeprorindser, hvor jeg ikke havde Anled-
ning til selv at iagttage den, er det efter Andres Beretninger
sandsynligt, at den ofte forekommer. Denne Deel af Europa
er i det Hele flad og uden Fjelde, men en stor Deel deraf er
sumpig og skovrig, og det synes isa?r at vaere her, hvor Rade-
sygen hyppigst forekommer; Climatet er, isaer imod Ost, raat
og koldt. 2) Af de indre Dele af Tyskland er det isaer det
nordlige Bohmen, der er omgivet af skovrige Bjerge, hvor jeg
har iagttaget de fleste Radcsyge. 3) Findes denne Sygdom
igjen hyppigen paa Nordkystcn af det adriatiske Hav; denne
Egn har meget hoie Bjerge, og Climatet er i Forhold til Bre-
degraden usaedvanlig haardt og koldt. I alle disse Egne af
Europa, hvor jeg har fundet Radesyge, har jeg fundet den
Erfaring stadfaestet, at Sygdommen kun forekommer hos den
fattigste Deel af Befolkningen, der lever i kummerlige og
traengende Kaar, nyder slet tilberedte og lidet naerende Fode-
midler og ere udsatte for staerk Indvirkning af Fugtighed og
Kulde isaer ved Markarbeide; Mange have angivet sticrke For-
kjolelser som den foranledigende Aarsag til Sygdommens Ud-
brud. De Sygdomsformer, som jeg regner til Radesyge, er
man overalt forst bleven opmaerksom paa imod Skitningea af
furrigc Aarhundri'dc, i Norge omtrent 1770, i Sverrig (efter
Hunnhald) 1787, i Ditmarsken 178G, i Ostpreusscn 1782, paa
Nordkystcn ai det adriatiske Hav 17JX). Denne Omstacndighed
har bragt mig paa den Idee, at muligen den byppigere Nydetee

76

af Kartofler, hvis Dyrkning i Europa forst blev almindelig i
forrige Aarhundrede, kunde vaere en af de veesentlige Aarsager
til denne Sygdomsforms Fremkomst; men dette er blot en
Hypothese, som jeg ikke formaaer at understotte med noiag-
tigere Iagttagelser; den var dog vel vaerd en noiere Under-
sogelse. Den beromte Historiker Hecker yttrede for mig, at
ban antog KartofTeldyrkningen for en vaesentlig Aarsag til, at
Scrophler i de sidste Decennier ere blevne saa almindelige, og
Radesygen synes at veere temmelig naer besleegtet med Scro-
phelsygdommen.

Jeg tillader mig endnu kortelig at omtale de 2 ovrige
Sygdomme, der fortrinligen fortjene Navn af endemiske, for-
saavidt enhver af dem kun hersker i en eneste Egn af Europa,
jeg mener Pellagra og Plica polonica. Pellagra er forst bleven
omtalt af Forfatterne i Slutningen af forrige Aarbundrede, og
antages ikke at have hersket Isengere end i eet Aarhundrede.
Dens Hjem er den lombardiske Slette langs Pofloden imellem
Alperne og Apenninerne. Efter Schouw er Climatet her ganske
eiendommeligt og aldeles forskjelligt fra det ovrige Italiens;
Vinteren er nemlig for denne Bredegrad usaedvanlig kold, men
Sommeren ligesaa hed som i den sydlige Deel af Italien ; Reg-
nen er der ligeligen fordeelt paa den hele Aarstid og usaed-
vanlig stor: ved Foden af Alperne er den aarlige Regnmaengde
54", men naer ved Apenninerne kun halv saa stor. Thouvenel,
der har skrevet om Italiens Clima, antager, at der i Begyn-
delsen af det forlobne Aarhundrede ere foregaaede betydelige
Forandringer i Luftens Beskaflenhed (aria), hvilket han udle-
der af, at man i den Tid har begyndt at standse Floderne i
deres Lob og at aflede dem i en Msengde Canaler, fornemme-
lig for derved at vande Sletterne ved Riisdyrkningen. Lige-
ledes troer han dertil har bidraget, at man har plantet flere
Traeer paa Sletten, medens dissesAntal har aftagci.paaBjergene
i Nord og Syd for denne. Som Folge heraf troer han, der

TT

er opstaact en storre Evaporation fra Sletten, og at dcr paa
Hoiderne imeliem Alperne og Sletten skeer en friere Blanding
af den urene og fuglige Luft fra Sletten og den skarpe raae
Luft fra Bjergene. Dette Sammenstod og denne Blanding af
den forskjellige aria paa Hoiderne, der ligge imeliem Sletten
og Bjergene, anseer han at vaere den disponerende Aarsag til
Pellagra, som isaer hersker paa disse Hoie, og han antager,
at Indvaanernes Naeringsmidler, der fornemmelig bestaae i Po-
lenta (af Maismeel), afgive den foranledigende Aarsag. Andre,
saasom Fanzago, antage, at Mais, der naesten er Landmandens
eneste Spise, og som ofte er uheldigen indhostet og slet til-
bcredet, er den eneste Aarsag til Sygdommen. I alle Tilfaelde
maae dog \istnok de hede Solstraaler, der omForaaret beskinne
de ubedaekkede Dele af Landmandens Legeme, ansees for en
af de foranledigende Aarsager til Pellagra, da denne Sygdom
kun angriber Huden paa disse Steder af Legemet. At den
hyppige Nydelse af Mais er en va?sentlig Aarsag til Pellagra,
synes at vsere klart deraf, at denne Sygdom isaer har udbredt
sig i det Mailandske, efterat Dyrkningen af denne Kornsort,
der er indfort fra Amerika, der blev naesten det udelukkende
Naeringsmiddel for Landmanden. I Staederne, hvis Indvaa-
nere, selv de fattigere, nyde mere forskjelligartede Spiser, fore-
kommer Sygdommen meget sjeldnere end paa Landct. Nogle
anforc ogsaa, at en lignende Hudsygdom skal herske i de Egne
af Amerika, hvorfra Maisen er indfort til Europa. Ma-rkeligt
er det endelig, hvad Valenzasca anforer, at Pellagra naesten
ganske er forsvunden i Districtet Agordo, efterat man der
begyndte at dyrke Potetes istedetfor Mais.

Plica polonica (Koltun) har i flere Aarhundreder hersket
i de gamle polske Pro^mlser, og i det mindste i de tre sidste
Sekler udelukkende der, og fornemmelig langs Brcilderne af
AVeichselen. Hufeland meente, at denne Sygdom maatte ansees
for en Kadesygdom, eiendommelig for den sarmatiske Menne-

78

skerace, og at denne ikke skulde vaere afhaengig af eiendom-
melige locale Forholde i den Egn, hvor den bar hjemme. At
denne Mening ikke kan vaere den rette, fremlyser tilstraekkelig
deraf, at Individer af alle Racer, der opholde sig i Polen, selv
om det er for en kort Tid, kunne paadrage sig Sygdommen;
desuden forekommer den ikke blot hos Mennesker, men ogsaa
hos Heste, Hunde og Ulve, hvilke dog ikke kunne have noget
med Menneskeracen at bestille. Heller ikke synes Sygdommens
udelukkende Forekomst i Polen alene at kunne forklares af
de dervaerende Indvaaneres Levemaade, Klsededragt, Ureen-
lighed, o.s. v., skjondt disse Momenter vistnok maae have en
vaesentlig Indflydelse paa at underholde Sygdommen. For der-
for tilstraekkeligen at forklare Aarsagen til, at Plica, eller, som
Andre kalde den, Trichoma, alene findes i de gamle polske
Provindser, synes det nodvendigt at tage Hensyn til de for
denne Egn eiendommelige locale, telluriske og climatiske For-
holde; men disse ere hidtil ikke nok undersogte og altfor lidt
sammenholdte med Sygdommens Forekomst til at man deraf
skulde kunne erholde noget bestemt Resultat.

79

Bilag G.

Om en periodish Forandring i den liorizontale
Deel af Jorclens magnetiske Kraft 5 som
synes at staae i Forbindelse nied Maane-
banens Knuders nittenaarige Omlob.

Af Prof. Hansteen.

I Aaret 1820 begyndte Forfatteren en Rackke af Svingnings-
lagttagelser med en i et Silkeormespind horizontal opha?ngt
uforanderlig magnetiseret Staalcylinder, for at udforske de
daglige Variationer i den liorizontale magnetiske Kraft. Under-
tiden anstilledes ogsaa af andre Grunde med samme Apparat
Iagttagelser paa fri Mark. Disse Iagttagelser paa fri Mark, som
ikke ere underkastede Husets Local virkninger paa Magnetcylin-
deren, ere med enkelte Afbrydelser blevne fortsatte indtil inde-
vaerende Aar, folgelig igjennem et Tidsrum af over 19 Aar.
I nedenstaaendeTavIe angiver forste med t betegnede Colonne
den midlere Observationstid i Inert Aar, ndtrykt i Hele og
IJrok af Aar 5 don anden med T betegnede Colonne Tidcn af
*J(K) Svingninger af Cylinderen. Ved denne Svingningstid er
anbragt Reduction for Temperaturens Indllydelse paa Cylin-
dereofl magnetiske Moment, Reduction til forsvindende Buer,
Reduction for Chronometrots Gang og for Ophrengningsfila-
niontcts Torsionskraft, naar denne var markelig. Colonnen n
betegner Anlallet af Iagttagelser i Inert Aar, og N L&ngden
af Maanebanens opstigende Knude ved den midlere lagltagel-
sestid t.

80

t

T

n

N

1820,709

814"63

11

352°45'

1822,684

814, 83

6

314 29

1823,540

813, 87

6

298 0

1825,984

816,83

2

250 33

1827,492

817, 35

10

221 34

1828,163

818, 39

5

208 38

1830,534

810, 93

6

162 22

1831,572

815, 75

5

140 55

1832,428

815, 04

2

124 42

1834.980

, 813,94

2

77 35

1838,578

812, 05

3

5 55

1839,250

811,50

7

354 8

1839,347

810,98

10

352 15

Heraf sees, at Cylinderens Svingetid i de forste tre Aar jkke
har forandret sig, og at altsaa dens Intensitet ikke har tabt
sig; og da enhver kunstig Magnets Tab af Intensitet altid er
storst i den forste Tid efter Strygningen, saaledes at dens Kraft
med Tiden nsermer sig til en vis Graendse, som den ikke over-
skrider, saa kan heraf sluttes, at denne Naal har vaeret uforan-
derlig. Da nu Naalens Svingetid fra 1820 til 1823 har vasret
naesten uforanderlig, eller maaskee aftaget henimod eet Secund,
derpaa fra 1823 til 1828 eller 1829 tiltaget 4§ Secund, og
fra 1828 eller 1829 til 1839 aftaget omtrent 7J Secund, saa
synes her at vise sig en periodisk Forandring i Jordens mag-
netiske Intensitet. Kraften har nemlig tiltaget lidet fra 1820
til 1823 og derpaa aftaget til 1828 eller 1829, og atter til-
taget til 1839. Fortsatte Iagttagelser i 1840 tyde hen paa,
at Svingetiden igjen begynder at forleenge sig, altsaa den mag-
netiske Intensitet at aftage. Herved synes altsaa et Minimum
af Svingetiden at indtraefTe imellem 1820 og 1823, et Maximum
henimod 1829, og atter et Minimum i 1839. Men i de fra

81

1820 til 1839 forlobne 19 Aar have Maanebanens Knuder
bevaeget sig een Gang rundt om i Ekliptiken. Var imidlertid
Maanebanens forskjellige Beliggenhed alene Aarsag til denne
Variation i Svingetiden, saa maatte Svingetiden T vaere den
samme i 1839 som i 1820, da Lsengden N af Maanebanens
Knude omtrent er den samme i begge Aar. Da den nu i
1839 er omtrent 3| Secund kortere end i 1820, saa maa T,
foruden den periodiske Forandring, tiilige have en liden Secu-
larforandring, der kan betragtes som proportioneret med den
fra 1820 forlobne Tid. Forsoger man nu at udtrykke T ved
en Raekke af folgende Form:

T = a + b(t — 1820) + c1sin(a1+N:) + c2sin(a2+2N),
hvor a, b, c1, c2, a1, a2, ere uforanderlige Storrelser, og ind-
ssetter af ovenstaaende Tavle efterhaanden de forskjellige Vaer-
dier af t, T, N, samt bestemmer efter mindste Qvadraters Me-
thode de sex Constanter med Hensyn paa Vaegten n af ethvert
Middeltal T, saa finder man
T - 816",5419— 0"15796 (t— 1820) + 2"2205 sin (266°8'+N)

+0",5805 sin~(54° 23' -f 2N).
Denne Formel fyldestgjor Iagttagelserne saaledes:

T

observeret !

beregnet

Forskjel

814"63

814"62

-f 0"01

814,83

814,33

+ 0,50

813,87

814,55

— 0,66

816, 83

816, 32

+ 0, 51

817,35

817, 51

— 0, 16

818,39

817, 81

7

+ 0,58

810, 93

817, 13

— 0,20

815,75

816, 10

— 0, 35

815, 04

815, 23

— 0, 19

813.94

813, 27

+ 0, 07

812, 05

811,92

+ 0, 13

811,59

811,70

_ 0, 20

810,98

811,67

— 0,69

82

Ifolge ovenstaaende Formel skulde Minimum af Cylinderens
Svingetid vaere indtrutTen i 1822,8 og vaere = 814"24 ; Maxi-
mum i 1828,75 nemlig 817"90 og det naeste Minimum i 1841,5
nemlig 811",30; endelig skulde den horizontale Deel af Jor-
dens magnetiske Kraft i Christiania aarlig tiltage omtrent ^0on
af dens Storrelse, hvorved Cylinderens Svingetid aarlig lidet
forkortes. Efter de i indevaerende Aar 1840 fortsatte Iagt-
tagelser synes det sidste Minimum at vaere indtruflet noget
tidligere, nemlig ved Slutningen af Aaret 1839. Fortsatte
Iagttagelser igjennem de naestfolgende 19 Aar ville naermere
bekraefte denne periodiske Forandrings Virkelighed.

Finder denne periodiske Forandring virkelig Sted, da kan
den enten have sin Oprindelse af en umiddelbar eller af en
middelbar Virkning af Maanen. I det forste Tilfselde maatte
man antage, at Maanen saavel som Jorden har en magnetisk
Polaritet; i det sidste Tilfselde maa man erindre, at i den
19aarige Periode forandrer Jordaxen sin Stilling mod Solen
formedelst Nutationen, saaledes at den hede Zone og begge de
kolde Zoner af- og tiltage 18 Secunder i Brede; og da Sol-
lyset spiller en saa betydelig Rolle i Jordmagnetismen , kunde
denne periodiske Forandring frembringe den ovenomtalte lille
Variation i den horizontale magnetiske lntensitet.

83

Bilag H.

Om Undersogelsen af de nordiske Hvaler.

Af Prof. Eschricht,

Hvalerne fortjene en langt storre Opmaerksomhed i natur-
historisk Henseende, end man hidtil har skjaenket dem. Deres
noiere Undersogelse lover overordentligt Udbytte for Viden-
skaben, isaer maaskee i physiologisk Henseende. Men for at
vor Kundskab om dem skal naae den samme Hoide, som om
de fleste andre Pattedyrfamilier, udfordres fremfor Alt en Sam-
virken af de nordiske Naturforskere.

Selve Skandinaviens Kyster afgive en ypperlig Leilighed til at
undersoge visse Arter af Delphinerne, navnlig Marsvinet, som
regelmaessigen indfinder sig hvert Foraar i store Stimer f. Ex.
i Issefjorden og paa visse Steder af Fyens Kyster. Ogsaa
Bardehvaler, navnlig af en vis lille Art (der tilligemed alle
andre smaa Arter Balaenoptcra hidtil benaevnedes Balaena rostrata
Fabr.) besoge Jyllands og isaer Norges Vestkyst meget ofte,
isaer i Omegnen af Bergen. Undertiden strande ogsaa storre
Arter af Hvaler overalt, hvor Skandinaviens Kyster ligge blot-
tede for det store Verdenshav; men det er dog isaer Kysterne af
Danmarks hoinordiske Colonier, Faeroerne, Island og fremfor alle
andre Gronlands Vestkyst, hvor Hvalerne hyppigen indfinde sig.

See vi hen til alle disse Kyster, saa kunne vi med en

vis Ret regne Hvalerne fortrinsviis til de skandinaviske Rigers

Fauna, og tage vi Hensyn til, af hvor mange Zoologer af forste

Rang denne er behandlet, kunde Mangen vel tvivle paa, at

vor Kundskab til disse for storste Delen colossale Dvr virke-

ligen skulde kunne vscre saa langt tilbage. Men det Forun-

6«

84

derlige herved falder bort, naar man betaenker de overordentlige
Vanskeligheder, disse Dyrs Undersogelse som oftest frembyder.
Kun om visse Delphinarter gjelder dette ikke; thi tilstaaes
maa det, at neppe nogen bedre Leilighed findes til Undersogelse
af et Dyr, end den, Marsvinefangsten tilbyder f. Ex. ved Isse-
fjorden, og at det er vor egen Skyld, naar selv i disse Dyrs Natur-
historie endnu mange Puncter ere meget ufuldstaendigen kjendte.
Ikke saaledes derimod med de fleste storre Arter af Delphi-
ner (TaerOernes Grindehval, Delphinus globiceps, alene undtagen),
og isaer med Bardehvalerne overhovedet. Hvad den egentlige
Hvalfisk, Bardehvalen uden Rygfinne (Balaena mysticetus), an-
gaaer, saa synes den nu at vaere temmelig sjelden i Norden.
Fra Skandinavien af jages den ikke, og tilfaeldige Strandinger
af den ere i mange Aar ikke skete paa nogen af de Ryster,
der beboes af Skandinaver. Meget almindelige ere rigtignok
Bardehvalerne med Rygfinne, de saakaldte Finfisk (^Balaenoptera);
men disse jages intetsteds; de ere i Reglen overordentlig van-
skelige at fange, og faaes, med Undtagelse af den Bergenske
Art, kun ved tilfaeldige Strandinger. Leiligheden til deres
Undersogelse kommer altsaa hvergang uventet. Et Held er
det altid, om en Naturkyndig just er i Naerheden af Strandings-
stedet, om han da er island til strax at saette Alt tilside for
at benytte Leiligheden, om han er nogenlunde forberedt til
at benytte det rige Stof, som de colossale Dele indeholde.
Naar han kommer til Strandingsstedet, finder han det umaade-
lige Legeme almindeligviis halv oplost, thi Forraadnelsen ind-
traader overmaade hurtigt i det store, varme, blodrige Legeme.
En utaalelig Stank moder ham allerede langveis fra. Han
traafier Colossen besat med Skarer af Fugle, store og smaa
Sodyr, og — hvad der giver ham den farligste Concurrence —
med gridske Mennesker, der alle ville have Andeel i det store
Bytte. Han kan her laenge nok bede om at skaane de interes-
santeste Stykker; hans Andeel vil sjelden blive synderlig stor.

85

Men om han nu end faaer nogle vigtige Slykker, Hjerte,
Lunge, Mave — alle hans Knive ere blevne afstumpede ved at
skaere dem ud ; han formaaer ikke at Iofte noget af Stykkerne,
end sige baere dem bort, uden Andres Hjelp. Hvorledes op-
bevare dem? hvorledes faae dem undersogt strax, inden For-
raadnelsen har odelagt dem? hvilken Deel forst at tage for?
Hele Dyrets Form og Storrelse kan han neppe faae undersogt,
da en Deel ligger skjult i Vandet eller i Sandet, og hvad der
laae for Dagen er sikkert stserkt forskaaret for hans Ankomst.
Desuden hvor vanskeligt at opfatte Formerne rigtigt af et saa
colossalt Dyr, der maa blive liggende saaledes, som Tilfaeldet
slaengte det hen!

Saadanne Vanskeligheder ere de, jeg sigtede til ved at
anfore, at det ikke var forunderligt, om vorKundskab til disse
colossale Dyr endnu er saare ufuldstaendig, og at denne Kund-
skab ikke vil kunne blive tilfredsstillende uden ved en Sam-
virken af Skandinaviens Naturforskere. Jeg burde maaskee
endog have sagt af Skandinaverne overhovedet ; thi i Sandhed
behoves her ikke alene en gjensidig Understottelse af Natur-
forskerne, et faelleds Arbeide af de forskjellige Videnskabs-
maend hver i sin Retning, af Zoologen, Anatomen, Chemikeren,
Physikeren, men ogsaa af Konstneren, isser Tegneren og des-
uden af Ovrigheden, af den rige Kjobmand, den erfarne Fisker
og Daglonner. Men Hvalerne treenge ikke alene til at under-
soges liggende som Vrag paa Stranden. Ogsaa medens de
svomme frit i Havet, eller medens dev forfolges af Hvalfangerne,
give de et rigt Stof til Iagttagelser. Det gjelder her at under-
stottes af enhver Sofarende, saavel af den videnskabelige som
af den simple Mand, saafremt han, hvad ikke er sjeldent,
har en sund Iagttagelsesevne. Hvor og naar Hvalen viste sig,
under hvilket Veirligt, hvilken Strom, Vind, Temperatur; hvor-
ledes den var formet, af hvad Storrelse, hvadFarve; hvorledes
den svommcde, hvor laenge den holdt sig under Vandel foiend

86

og medens den forfulgtes, samt efterat den var saaret; hvor-
ledes den ublaeste", hvor hoi Straalen var, hvor hoi Varmegrad den
havde, o. s.v., o. s.v. Alle saadanne Bemaerkninger ere i mange
Tilfaelde saerdeles vigtige, og dem kan i Reglen Ingen bedre give
os end deSofarende overhovedet, men isaer rigtignokHvalfangerne.

Overbeviist om, hvor megen Hjelp, Naturforskeren her
tracnger til, har jeg troet, at denne Gjenstand ikke nogetsteds
rettere kunde bringes i Omtale end for denne Forsamling af
Naturforskere og Videnskabsmaend fra de tre skandinaviske
Riger og deriblandt de meest udmaerkede i alle Naturvidenska-
bernes Grene. Maaskee vil det heller ikke vaere af Veien at
gjore opmaerksom paa nogle af de Undersogelser, Hvalerne isaer
give Anledning til.

Det forste Punct, der i hoieste Grad traenger til Oplys-
ning, er Arternes Bestemmelse. Om de nordiske Finfisk (Ba-
laenoptera), eller Bardehvaler med Rygfinne, hersker en saadan
Usikkerhed i denne Henseende, at flere af de nyeste Forfattere
over Hvalerne have meent, at de alle henhorte til een Art.
Imidlertid strider denne Mening aldeles imod alle aeldre lagt-
tageres Angivelse, hvoriblandt vare Naturforskere af forste Rang.
Den danske Zoolog Kroyer har ogsaa for nyligen viist, at idet-
mindste den Bergenske Art maa Vsere forkjellig fra den store
gronlandske B. Boops, eftersom alle de ved Bergen fangne
Individer vare forholdsviis smaa, og Hunnerne ikke destomindre
meget almindeligen draegtige. Paa en anden Vei er jeg kom-
met til det samme Resultat, og denne Vei troer jeg overho-
vedet vil vaere den sikkreste og naermeste til Artsbestemmelsen
af disse colossale Dyr. Den bestaaer i at sammenligne Fostrene
indbyrdes. Fostrene af disse Dyr ere ingenlunde saa meget
vanskelige at erholde, thi de strandede Dyr ere meget hyp-
pigen svangre Hunner, og Fostrene hore ikke til de Dele, der
have mange Liebhavere; men i Fostrene har Zoologen forst
den umaadelige Fordeel, at Dyret ligger for ham let overseeligt

8?

og med alle sine Dele, og dernaest den ikke mindre vaesentlige,
at flere Arter af Hvalfiske kunne ligge for ham paa eengang
til Sammenligning. Fostrenes Former kunne i mange Hen-
seender afvige fra de voxne Dyrs, men Afvigelserne mellem
Foster og Moderdyr ville vel omtrent vaere eens hos alle Arter,
og fra constantc Forskjelligheder mellem Fostrene indbyrdes
vj'l man altid med Sikkerhed kunne slutte til Artsforskjellighed
af Moderdyrene.

Det er ogsaa allerede lykkedes mig at komme i Besid-
delse af 2 Fostre af den Art Hval, som i Gronland kaldes
Kepokak og af 2af den Bergenske. Af de forste skylder jeg det
ene den nu desvaerre afdode Kjobmand Egede, det andet min
Ven Captlieutn. Holboll i Gronland; de sidste har jeg Hr.
Stiftamtmand Christie i Bergen at takke for. Paa disse Fostre
viser Artsforskjellen sig meget tydelig. De gronlandske udmaerke
sig fra de Bergenske ved meget laengere Haender (Brystfinner),
der desuden ere bolgeformigt indskaame paa deres forreste
Rand, ligesom ogsaa den staerk gafleldannede Hale har en
takket bageste Rand; Rygfinnen er forskjellig i sin Form, og
fremdeles udmaerke de gronlandske Fostre sig ved et Slags Skjaeg
og Veidehaar omkring Sproitehullet og langs Kjaeberne. Og-
saa ere de meget storre end de Bergenske, i samme For-
hold som Moderdyrene. Efterat disse Forskjelligheder ere
efterviste hos Fostrene vil det ikke vcere vanskeligt at erfare,
hvorvidt de bekraefte sig hos de udvoxne Dyr. Saameget er
allerede vist, at disse to Arter virkelig, som Kroyer allerede
af andre Grunde har sluttet, ere vaesentlig forskjellige. Men
af de paa Kepokak-Fostrene fundne Characterer lader srg endnu
gjore videre Slutninger. Disse Characterer passe nemlig ikke
paa de fleste storre Finfisk, der af og til ere strandede ved
Nordsoens Kyster; de passe kun paa den ene store Finfisk,
der i Aaret 1824 strandede ved Elbcns Munding, og hvis
Skelet staaer opstillet i Berliner-Museet under Navn af B. Ion-

88

l

gimana. Kepokak eller den Fabriciske B.Boops er altsaa vel sna-
rest den samme som denne Art, og forskjellig fra alle de Individer,
der i senere Tid ere kaldte Boops. De mindre Arter, der ssed-
vanligen kaldes B. rostrata, ere saa langtfra at vaere identiske
med hine storre, at her meget mere sikkerligen findes ikke
saa ganske faa indbyrdes forskjellige Arter af mindre Finfisk.
[Dette er for ganske nylig paa det Bestemteste bekraeftet ved
en kort Beskrivelse derover, som Captlieutn. Holboll hartilsendt
mig. 1 denne anfores 5 forskjellige Arter af gronlandske Fin-
fisk. Deres Characteerforskjel har han fornemmeligen hentet
fra Rygfinnens forskjellige Form og Stilling.] Efter alt dette
kan jeg ikke noksom opfordre alle skandinaviske Naturforskerc,
der paa een eller anden Maade middelbart eller umiddelbart
skulde kunne faae Leilighed til at iagttage de nordiske Fin-
fisk, til 1) at agte paa Armenes og Stjertens Lsengde og
Form, paa Tilstedevserelsen eller Manglen af stive Borster ved
Sproitehul og Mund og paa Rygfinnens Form og Stilling; det
vil i mange Tilfaelde vist ogsaa va3re gjorligt at forskafle sig
disse bltide Dele opbevarede, hvoraf jeg er overbeviist om at
man vil kunne hente nok saa sikkre Characterer som af Ske-
lettets Bygning; 2) af den svangre Hun altid at opbevare
Fostret. Det vilde vistnok vsere sserdeles gavnligt, om alle
herhen horende Materialier samledes paa eet Sted ; men da jeg
ikke vilde kunne foreslaae noget andet Sted hertil end Kjo-
benhavn, saa vover jeg ikke, af Frygt for at vsere ubeskeden,
at komme frem med Forslaget.

En noiere Undersogelse af Bardehvalerne med Rygfinne
vilde altsaa vel ganske vist give et rigt Udbytte for Zoologen,
men det vilde maaskee ikke give mindre Udbytte for Physio-
logen.

I Hvalerne har Naturen lost den store Opgave at gjore
et Pattedyr skikket til uafbrudt at leve i Havet. En for Pat-
tedyrene saa hoist sseregen Levemaade kunde ikke andet end

89

medfore,va:sentlige Sacregenheder i alle OrganernesBygning og
i alle Livsyttringer, skjondt med Bibeholdelsen af alle Charac-
terer for Pattedyrklassen. Hele Kroppen fik Fiskeformen;
Hovedet, fortil kileformigen tilspidset eller rundt, taber sig
bagtil i Kroppen uden at nogen indsnoret Deel betegner Halsen.
Den foneste Deel af Kroppen blev naesten ubevaegelig ved Hals-
hvirvlernes Sammensmeltning; hele Bevaegelsen lagdes i Halen,
der skulde tjene til et wikkende Roer, Forbenene bleve til
simple Aarer, Bagbenene til simple Sidefloie af Halen, uden
Knokler men liggende vandret og ikke staaende opreist som
Fiskenes Halefinne. Disse Forhold ere strax i Oine faldende,
og for larlg Tid siden beskrevne. Man har ogsaa viist, hvor-
ledes Oie og Ore ere indrettede til at see og here i Vandet,
og efterviist lige ma3rkva3rdige Saeregenheder i andre Organer
af disse Dyr; men endnu er saerdeles meget at gjore heri, og
enhver Deel af Hvalernes Legeme er en velkommen Gjenstand
for den sammenlignende Anatom og Physiolog.

En af destorsteVanskeligheder ved Hvalernes saeregne Li vs-
forhold maatte Aandedraettet frembyde. Skjondt levende i Havet og
ofte nodsagede til at stige ned i dettes storste Dybde, skulde de
dog aandeLuften ligesom alle andre Pattedyr. Hos dem maatte
da Alt, hvad der tjener til at holde Veiret, traede frem i aller-
hoieste Grad, og flere Sajregenheder hos Hvalerne maae forklares
paa denne Maade. Det forste Trin til at forstaae Hvalernes
Aandedrait bcstaaer i Overbeviisningen om, at de ikke sproite
Vand ud af deres Sproitehuller, men at de blaese eller puste
Luft igjennem dem. Hvalerne ere lungeaandende Dyr, saa godt
som Mennesket, eller noget andet Pattedyr. De komme op
til Vandets Overflade for i et Oicblik at tnrkke Veiret; hvor-
ledes skulde de Bpflde dette kostbare Oicblik til at sproite
Vand gjennem den Aabning, hvorigjennem deres Aarulednet
gaaer? Men Mange ville dog have seet dem sproite hoie Straaler
Vand udaf Blaesehullerne. Endog om Delphinerne. naMilig om

90

vore Marsviin liar en afdod udmaerket Naturforsker (Faber)
gjort denne Paastand; og dog er det for det Forste afgiort
vist om disse, at de ikke sproite Vand. Ikke alene har jeg
selv seet dem mangfoldige Gange svommende ta;t ved mig, uden
at de nogensinde sproitede Vand; Fiskerne ved Issefjorden,
der til visse Aarstider bestandigen lure paa deres Gang, for-
sikkrede mig, aldrig at have iagttaget nogen Vandsproitning
hos dem. Run hos Bardehvalerne er der i denne Henseende
Noget, der kan tjene til at vildlede. Naar saa colossale Dyr
med en overmaade hoi Varmegrad puste den varme fugtige
Luft fra deres Lunger ud i den kolde Atmosphaere, er det
intet Under, om denne fugtige Luft viser sig sonv en Stotte
af Vanddampe, ligesom det samme finder Sted, naar f. Ex. en
Hest efter et anstraengende Lob aander dybt i den kolde Vin-
terluft, eller endog, skjondt i langt mindre Grad, hvergang vi
selv aande under lignende Forhold, Man har hort Hvalens
Blaesen ledsages af et Knald, der lignes med et Kanonskud;
men dette forklares let ved den betydelige Luftmasse, som et
saa colossalt Dyr efter en langvarig Dykning udstoder med hele
sin Udaandingskraft gjennem Vandskorpen. Man har seet Vandet
fra den af Blaesehullet udstodte Straale falde ned som en Regn,
man har hort dets Pladsken; men den store Maengde Vand-
dampe, den udstodte Luft indeholder, maa ved at fortaettes i
den kolde Luft vistnok falde ned i Draaber som en Regn.
Der er desuden Iagttagere nok, og Iagttagere af forste Rang,
som have seet, at Hvalernes Straaler ikke bestode af Vand
men af Vanddampe, eller med andre Ord af varm fugtig Luft.
Jeg behover blot at nsevne Otho Fabricius, Scoresby, von Baer;
jeg tager ikke i Betaenkning at naevne Holbolls Navn ved Siden
af disse udmaerkede Iagttagere.

Hvorom Alting er, det er vist atHvalerne aande gjennem
deres saakaldte Sproitehuller, eller rigtigere Blaesehuller, og
at de i Reglen komme op til Vandskorpen netop af denne

91

Grund. De udstode den med Kulsyre og Vanddampe svangre
varme Luft og indsuge den friske, mere iltholdige, kolde Luft.
For at lette dem dette Aandedraet liar Naturen tildeels givet
deres Aandedraetsredskaber saereget Leie og Form* Intet er
urimeligere end den Paastand af en nyere Forfatter i en Mo-
nographic over Hvalerne, at Hvalernes Vandsproitning skulde
godtgjores ved den anatomiske Undersogelse af Aandedraets-
redskaberne. Bet er netop omvendt. Blaesehullet (der hos
Bardehvalerne er dobbelt) er egentlig Dyrets Naeseaabning; og
Hvalerne aande, ligesom Pattedyrene i Almindelighed. Men
Naturen henlagde denne Naeseaabning, istedetfor taet overMun-
den, langt bagtil, tilsyneladende oppe paa Panden, og virkelig
paa det Sted af Hovedet, der under Dyrets vandrette Leie
rager meest opad. Herved gjordes det Dyrene muligt at aande
ved blot at laegge an til Vandskorpen uden at forandre deres
saedvanlige Stilling under Svomningen. Udaandingen kan skee
endnu medens Hvalen er under Vandskorpen ; Indaandingen
derimod forst naar Sproitehullet er haevet over samme. Natu-
ren har taget flere Forholdsregler, for at Vandet ikke skal
traenge ind i Luftveiene. Selve Blaesehullet har en Klap, der
kun aabnes medens Dyret kraftigen stoder Luften ud eller
pomper den ind, og altsaa udenfor Aandedrsettet lukker Ad-
gangen for Vandet. Luftroret er meget taet tillukket vedStru-
belaaget (Epiglottis) og de saakaldte Krcemmerhuusbruske (car-
tilagines arytaenoideae), hvilke tre Bruske tilsammentagne danne
en hoi smal Fremslaaenhed bagved Tungen og foran Svaolget,
saa at al Foden maa gaae uden omkring den, istedetfor at
disse Bruske hos Menncsket under Nedsynkningen ere daekkede
af Tungeroden. Men denne fremstaaende overste Ende af
Luftrun't har endydermere egne stacrke Loftemuskler, isacr hos
Bardehvalerne, hvilket gjur, at Luftroret under Aandedraettet
kan bringes taet op til Naesens bagcste Aabning. Kegner man
nu hertil, at Naescn er en temmelig smal Gang, saa er det

92

klart, at heller ikke det Vand, der maaskee kunde vsere i
Mundhulen ved Udaandingen, kan sproites i Veiret, men i alt
Fald kun den hoist ubetydelige Vandmasse, der forend Udaan-
dingen tilfceldigviis maatte kunne vsere kommet ind i Nsesen
fra Munden af.

Sporgsmaalet om Hvalerne blaese Luft eller sproite Vand
ud af deres Blseschuller maa jeg, ifolge alle disse Erfaringer,
ansee for afgjort, men da saa mange Andre endnu holde ved
den modsatte Mening, vil det altid vaere gavnligt, at Enhver,
som har Leilighed til at iagttage levende Hvaler, veerdiger dette
Sporgsmaal omhyggelig Opmeerksomhed.

Har Naturen taget saeregen Omsorg for at lette Luftens
Ind- og Udtrsedelse til og fra Lungerne hos disse i Havet
levende Dyr, saa har den ikke mindre sorget for, at de skulde
vaere island til at undvaere Aandedreettet saa Icenge som muligt.
At kunne holde Veiret laenge, maatte hos dem vaere vigtigt
fremfor hos noget andetDyr. Sporge vi forst, hvor laenge vel
Hvalerne kunne holde Veiret. da maa Svaret for det Forste
falde noget forskjelligt for de forskjellige Arter. Saaledes
kunne de mindre Arter af Delphiner venteligen ikke maale
sig i denne Henseende med de store Bardehvaler. Men Svaret
maa dernaest falde meget forskjelligt, alt efter som man enten
seer hen til, hvor lang Tid der almindeligviis hengaaer mellem
hvergang Dyret traekker Veiret, eller hvor lang Tid Dyret er
istand til i Farens Oieblik at holde sig under Vandet, inden
Angsten for at qvaeles overveier Frygten for at give sig blot
for Fjenden ved at soge Vandskorpen. Forskjellen kan her
allerede forud antages at vaere lige saa stor som f. Ex. hos et
Menneske, der i den rolige Tilstand aander omtrent 14 Gange
i eet Minut, men til Nod kan holde Veiret i eet eller 2 Minu-
ter. Hvor hyppigt en Hval i den rolige Tilstaud drager Veiret
er meget let at iagttage. Man behover kun at taelle det Antal
Minuter eller Secunder, der forlober mellem hvergang det

93

svommende Dyr kommer tilsyne over Vandskorpen, og jeg kan
ikke noksom opmtmtre Enhver til at give Agt herpaa, der
niaatte faae Leilighed til at iagttage Hvalerne i den frie Til-
stand. Paa Marsvinene har jeg selv anstillet denne Underso-
gelse med Secunduhret i Haanden, medens jeg i dette Foraar
opholdt mig ved Issefjorden. Jeg fandt deres Aandedrset' langt
hurtigere end jeg havde ventet. Der hengik nemlig alminde-
ligviis ikke meer end J — £ Minut mellem hvergang et ude i
Fjorden sig visende Marsviin dykkede op. Dets Aandedraet
var aitsaa omtrent 3 Gange langsommere end Menneskets, en
Forskjel, der ikke er synderlig storre, end den man ogsaa seer
mellem andre Pattedyr indbyrdes, isa^r mellem storre og mindre
Dyr. Herved er imidlertid opstaaet en ganske egen Tvivl.
Besynderlig nok hersker blandt Marsvinene naeslen almindeli-
gen en egen Lungesygdom, der bestaaer i at Luftroret ofte i
alle dets Fonzreninger meer eller mindre er fvldt med to Slags
Indvoldsorme (Strongylus inflexus), hvoraf de lange straekke
sig fra Luftpiben ind til de sidste blinde Ender af Luftveiene
og her ligge sammenrullede med deres Hovedende, dannende
en haard Knude, der som oftest rager frem paa Lungens Over-
flade. Disse Orme maae aabenbart forhindre Dyrene i at op-
tage saa megen Luft i Lungerne, som ellers kunde rummes
deri; de maae aitsaa for en stor Deel berove dem deres Evne
til at holde sig laenge under Vandet. Alligevel er Sygdommen
meget udbredt; de allerfleste voxne Individer lide deraf, og
det er vist, at den har hersket blandt dem i mange Aar, tlii
allerede Bartholin omtaler disse Orme hos det Marsviin, ban
dissecerede i Kong Frederik den Tredies Nstrvaprelse. De ere
ogsaa (undue i Marsviin, fangne i Nordsoen og ved de russiske
Kyster i Ostersuen.

Ormene forekommc ogsaa, isajr hos de yngre Individer,
i Blodaarerne. De synes at danne en egen Familie blandt Ind-
>oldsormene, ligesaa eicndommelig i deres Bygning som Stedet,

94

hvorpaa de leve. Det var mig magtpaaliggende at vide, om
ogsaa andre Hvaler plages af disse Orme. Holboll har ingen
fundet hos de gronlandske Hvaldyr og sendt mig Lungen af
2 Hvaler samt af en Hvidfisk (Delphinus albicans), hvori jeg
selv overbeviste mig om, at saadanne Orme ikke fandtes. Alii—
gevel vil det veere overmaade vigtigt at faae yderligere Oplys-
ning om, hvorvidt ogsaa andre Arter af Hvaler skulde lide af
denne Sygdom, og da iseer paa hvilken Aarstid og i hvijke
Himmelegne. Hvis denne Plage skulde vsere egen for Mar-
svinene, saa kunde man antage, at deres Dykkeevne derved
gjores langt svagere, og Slutningerne fra dem til andre Hval-
arter turde blive urigtige.

Om den gronlandske Hval (B. mysticetus) angiver Sco-
resby, at den i rolig Tilstand aander 4 — 5 Gange, Holboll
derimod kun eengang i Minutet. Tiden, den kan holde Veiret
angives til 15 — 20', af Holboll ifolge en enkelt Iagttagelse
endog til 27J'. Alle Delphiner synes i rolig Tilstand at aande
temmelig hyppigt, men at kunne holde Veiret indtil 15';
men Saelhundene holde det maaskee naesten lige saa laenge, og
flere Vandfugle (efter Faber og Holboll) indtil '6— 7', Anas
spectabilis (efter Holboll) indtil 9'.

Saameget bliver vist af disse lagttagelser, at Hvalerne (og
Saelhundene) ere istand til at holde Veiret laengere end noget
andet Pattedyr, og det er nu physiologisk vigtigt at udfinde,
ved hvilke Midler Naturen har givet dem denne Evne.

Evnen at kunne undvaere Luftens Fornyelse i lang Tid
maa deels soges i Lungernes Rummelighed, hvorved en storre
Luftmasse kan optages end et kortere Tidsrums Forbrug ud-
kraever, deels i egne Foranstaltninger i Blodaarerne, hvorved
Blodlobet kan sagtnes eller fremmes, alt eftersom Lungerne
indeholde mindre eller storre Maengde af den egentlige Livsluft,
af lit. I Henseende til Rummeligheden af Hvalernes Lunger
har jeg havt Leilighed til at beundre denne i de ovenomtalte

95

Stykker, som Captlieut. Holboll har nedsendt til mig; men
Maalingen af Lungernes Rummelighed faaer forst en sand
Betydning, ved at anstilles i Sammenligning med hele Legemets
Omfang, og kun hos Marsvinene og Salhundene har jeg kunnet
anstille denne Beregning, der ogsaa ganske svarede til mine For-
ventninger. Deres Lunger indtage virkelig et meget stort Rum
iLegemet; de strsekke sig overmaade langt ned ad Rygraden,
og alle Luftrorets Grene stige ud fra Luftrorets bageste Deel.

I Henseende til de egne Foranstaltninger, der maatte
treeffes ved Blodkarrene for at lette Dykkerevnen, vil jeg forst
kun omtale den tidligere Mening, at Dykkerevnen skulde
hidrore fra en aaben Forbindelse mellem Hjertets to Afdelin-
ger, en Mening, der ikke harMedhold af Physiologien og stri-
der aldeles imod de anatomiske Erfaringer. Hvalernes Hjerle
er dannet ligesom Menneskets eller andre Pattedyrs; begge
dets to Afdelinger, hvoraf den ene forer Blodet til, den anden
modtager det fra Lungerne, ere fuldkommen afsondrede fra
hinanden.

En anden Saeregenhed hos de dykkende Pattedyr, nemlig
ikke alene hos Hvalerne, men ogsaa hos Saelhundene og Od-
derne, hvilken man allerede for laenge siden er bleven opmserk-
som paa, bestaaer i store Udvidelser af den Venestamme i
Underlivet, der forer Blodet til Hjertet for derfra at fores til
Lungerne. Man har med Rette bemaerket, at herved Blodet
kunde holdes tilbage i sit Lob til Lungerne, medens Luften i
disse havde Mangel paa lit, altsaa under den langvarige Dykning.
Man har ogsaa gjort opmacrksom paa en Slags Snoremuskel,
der skulde va?re istand til at lukke Gjennemgangen gjennem
Mellemgulvet, saa at Blodlobet gjennem Lungerne for en Tid
maaskee ganske vilde kunne standses. Imidlertid troer jeg, at
man, hvis jeg ikke tager meget feil, herved har overseet det
Vigtigste i hele Foranstaltningen. Det vilde kun baade lidt,
at Blodet holdes tilbage, medens Lungerne have Mangel paa

96

iltholdig Luft, naar det ikke saa meget desstaerkere kunde
drives hen til Lungerne, medens Aandedraettet er i Gang. Og
de store Udvidelser paa Underlivets Venestamme (vena cava)
vilde i dette Tidsrum virke lige saa meget til Skade, som i det
forrige til Gavn, thi en simpel Udvidelse paa en Venestamme,
der forer Blodet umiddelbart til Hjertet, maa foraarsage en
stadig Forhaling af Blodlobet i den. Det voldte mig derfor
en stor Tilfredsstillelse, da jeg ved noiere Undersogelse af disse
Veneudvidelser fandt, isaer hos Seelhundene, meget kraftige
Trevler, sikkerligen Muskeltrevler, udenom deres inderste Hindc,
saa kraftige, at disse Udvidelser, efter min Mening, kunne sam-
menlignes med Hjertets Forkamre, idet de, ligesom disse, ere
istand til, og des kraftigere altid, jo stserkere de ere fyldte, at
drive Blodet ind i Hjertet. Ved disse Veneudvidelser opnaaes
altsaa ikke alene, at Blodlobet sagtnes, medens Iltforraadet er
svagt i Lungerne, men at det fremmes, medens Iltforraadet
er betydeligt.

Der er endnu et Hensyn, som hidtil, saavidt jeg vee'd, er
blevet meget forsomt i Undersogelsen af Hvalernes Livsforhold,
jeg mener Hensynet til deres Livsvarme. Det er en alminde-
lig Regel, at ethvert Dyr behover en vis Varmegrad af sit
Legeme, for at Livsyttringerne skulle gaae tilborligen for sig,
og at denne Varmegrad er meget hoi for Pattedyrene, (nemlig
36 — 39° C), hvilket omtrentligen er det menneskelige Lege-
mes naturlige Varme. Da alle Pattedyr alligevel i Reglen
leve i en langt koldere Luft, og en uafbrudt Varmelcdning
finder Sted fra deres Legeme, saa er det en Selvfolgc, at der
uafbrudt maa skee en staerk Varmeudvikling hos dem for at
bode herpaa; men er den ydre Luft meget koldere end Lege-
met, saasom 0° eller derunder, saa maa man ikke alene ved
Bevsegelse, kraftig Spise, varm Drikke o. s. v. soge at fremme
Varmeudviklingen; man maa ogsaa, som vi alle noksom vide
af Erfaring, omgive sig med varme Klaeder, det vil sige med

97

slette Varmeledcre. Hvad der gjelder for Opholdet i en kol-
dere Luft, gjelder end mere for Opholdet i Vandet; thi Vandet
leder Varmen langt steerkere fra Legemet end Luften. Et
Bad paa 13—14° er allerede kuldt; i Vand af 8 — 10° Varme
holde vi det ikke lacnge ud : Legemet mister mere Varme,
end det er istand til at udvikle paa ny, og Varmetabet vil,
selv under Legemets kraftige Bevaegelser (hvorved Varmeud-
viklingen betydeligen fremmes), snart blive saa stort, at Livs-
yttringerne ville standse, og Skindoden indtreede. Men Hvalerne
leve almindeligviis i Vand, hvis Varmegrad er betydeligt under
10 — 12°. I Polarhavet er Vandet endog om Sommeren sjel-
den over 6 — 8°, om Vinteren vel meget ofte naer Frysepunc-
tet, og i dette Vand tilbringe Hvalerne deres hele Liv. Hvor-
ledes ere de istand til at holde det ud?

Forinden man soger at besvare Sporgsmaalet, er det maa-
skee ikke af Veien forst at skafle sig Sikkerhed, om de vir-
keligen'ere saa varme som andre Pattedyr. En Tvivl i denne Hen-
seende opstaaer vel temmelig naturlig, men det vil da gaae
her som ved saa mange Leiligheder, hvor vi i Naturens Stu-
dium tvivle paa Grund af Vanskeligheder, der forekomme os
uovervindelige. Hvalerne ere ikke alene lige saa varme som
andre Patted vr, de ere i deres kolde Element varmere end de
lleste, maaskee end alle andre Pattedyr, selv end dem, der
leve under de gunstigste Forhold. Allerede ved at omtale don
udaandcde fugtige Luft, og tidligere ved at omtale den hmtige
Forraadnelse, antydedejeg denne deres hoie Varmegrad. Mange
Iagttagere angivedet udtrykkeligen, og jeg har havt Leiliglu-d
til at ovcrbevise mig deroin hos Marsvineoe. Paa Ire levende
Marsviin har jeg indbragt Thcrmomclret paa ilerc^ Sieder af
Legemet, saavel medeos de endnu vare kraftige, som medens
de vare doende, saa\el ligesom de optoges af Vandet 1 som
Isagere Tid, iadtil J(> Timer efter; altid \'\.le del i»ver 42,
cudog hensed 44° C. , altsaa besteml haiera end del menne-

7

98

skelige Legemes naturlige Varme. Stak jeg min varme Haand
ind i det nysdode Dyrs Legeme, eller lagde jeg den blot ud-
vendig paa Huden, isaer paa Underlivet, folte jeg Delene altid
varme, altsaa af en hoiere Varmegrad end rain Haands.

Disse Erfaringer, der ganske stemme med Andres, ere
meget vigtige. Jeg kan derfor ikke noksom opmuntre Enhver,
der har Leilighed til at gjentage dem, at prove deres Rigtig-
hed, og give nye Bidrag til Reglens Stadfastelse , den Regel,
at Hvalernes Varmegrad er hoiere end de fleste, maaskee end
alle andre Pattedyrs, selv deres, som leve under de gunstigste
ydre Forhold. Da det imidlertid staa'er urokkeligt, at Hvalerne,
trods de ugunstige ydre Forhold, hvori de leve, have en meget hoi
egen Varme, saa er det af stor physiologisk Interesse at under-
soge, hvorpaa dette beroer. Vi maae forud vente, her ikke
alene at traeffe alle de Betingelser, hvorved Varmeudviklingen
foroges, men ogsaa detn, hvorved Varmeledningen formindskes,
opfyldte i hoieste Grad. Dette vil en noiere Undersogelse
bekraefte paa det Fuldkomneste.

Den hoie Varmegrad hos Pattedyr og Fugle ligger egentlig
i Blodet; ethvert Organ har sin Varme fra det, og er altid
des varmere, jo fuldblodigere. Men Hvalerne ere netop
overordentlig fuldblodige Dyr. Pulsaare- og isaer Venestam-
merne ere hos dem ikke alene absolut, men endog i Forhold
til de colossale Legemer ussedvanlig rummelige; Grenene lobe
hos dem fremfor hos noget andet Dyr i mangfoldige Slyng-
ninger; omkring Rygraden og Ribbenene danne Pulsaarerne
endog saa tykke Knipper af sammensnoede Grene, at disse
Been ligge ligesom begravede i dem; paa mangfoldige Steder
dele storre Grene sig i Net af mindre Grene, der atter
forene sig i storre, hvorved de saakaldte Undernet (retia
mirabilia) opstaae; lignende Net dannes af Venerne paa Here
Steder; om de uhyre store Udvidelser paa Underlivets Vene-

99

stamme var Talen allerede ovenfor. Hvalernes Legeme inde-
holder altsaa i Forhold til de Dele, der skulle ernaeres, en
overordentlig stor Maengde Blod. Ved Drabct af et saadant
Dyr bekraeftes denne Regel paa det Bcstemteste. Naar en Hval
faeldes, kan Havet farves rodt i en stor Straekning; ved Grinde-
fangsten i Faeroernes Bugter er det naesten rodt som Blodet selv.

Af stor lnteresse for Physiologien vilde det vaere at
faae denne Blodmaengde noiagtigen bestemt. En hoist sind-
rig Maade at gjore denne Beregning, er angivet af Pro-
fessor Valentin i Bern. Den bestaaer i, paa et levende Dyr
forst at veie en vis Maengde af dots Blod, derpaa at indsproite
en vis Maengde Vand i dets Blodkar og, efter at dette kan
antages fordeelt paa hele Blodmassen, da atter at veie en lig-
nende Blodmaengde. Man erfarer da, hvor staerk Fortyndelse
det givne Qvantum Vand har frembragt paa hele Blodmassen,
og deraf kan selve Blodmassen mathematisk udregnes. Da
jeg i Sommeren 1839 havde et levende Marsviin hjemme hos
mig, som Hr. Bonde, Laege i Frederikssund, havde besorget
mig tilsendt, provede jeg at anvende denne Methode; men
Dyret dode under Vandets Indsproilning. Maaskee til en Anden
heri vacre heldigere, og Videnskaben vilde vaere ham saerdeles
Tak skyldig.

Det vilde fore mig for vidt, om jeg atter vilde gaae til
selve Aarsagerne for den storre Blodrighed, om jeg her navn-
ligen vilde noiere beskrive Hvalernes Graadighed og sta^rke
Fordoielseskraft; det er en Selvfolge, at den staerke Bloddan-
nelse kraever et rigeligt Nccringsstof. Derimod maa jeg alter
i denne Anledning gaae tilbage til Betragtningen af Hvalernes
Aandedraet.

Dot er vist nok, at Aandedraettet har en Va^eritlig Ind-

flydelse paa Udviklingen af den (hiiskc Varm^; men hvilken

lndflydelse det liar derpaa, har vieret mc^cnSlrid mulerkastet.

Paa den ene Side laerer den sammenlignende Anatomic, at jo

7*

100

fuldkomnere Aandedrsetsredskaberne ere uddannede, saasom hos
Fugle og Pattedyr, dcs hoiere er Livsvarmen; paa den anden
Side laerer Erfaringen, at jo hyppigere og dybere vi traekke
Veiret — des mere afkjoles vi. Denne tilsyneladende Modsi-
gelse kan, efter temmelig noiagtige Undersogelser, ansees for
lost ved den Theorie, at det chemiske Udskifte mellem Luft
og Blod under Aandedraettet er Livsvarmens veesentlige Kilde,
men at al Luft, der indaandes uden chemisk at forbruges,
kjoler, ved selv at blive opvarmet. Naar vi instinctmaessigen
foroge Aandedraettet i den staerke Varme, saa foroge vi derved
ikke den chemiske Fremgang, men lade en physisk lndvirkning
traede i Forbindelse dermed; og naar vi i Kulden aande sjeld-
nere og mindre dybt, forringe vi ikke lltforbruget, men und-
gaae kun at optage mere af den kolde Luft, end nodvendigt
er for Aandedraettets Chemisme. — See vi nu tilbage til Hva-
lernes Aandedraet, som det ovenfor blev beskrevet, saa ville vi
snart finde, at det netop skeer efter do Regler, som vi selv
instinctmaessigen bringe i Anvendelse i Kulden, altsaa for at
fremme vor Livsvarme. Intet Pattedyr aander saa sjeldent,
og dog forbruger maaskee intet Dyr mere lit ved Aandedrrettet.
Ved saaledes at gjennemgaae de forskjellige Livsyttrin-
ger hos Hvalerne, fandt jeg dem alle i de gunstigste For-
hold til Varmeudviklingen. I Henseende til een Livsyttring
blev jeg la3nge i Tvivl, nemlig i Henseende til Blodets Omlob.
Det er en Regel, at den hurtige Puis — det vil sige det hyp-
pige Hjerteslag — staaer i lige Forhold til Varmeudviklingen.
Denne Regel bekraeftes, hvad enten vi sammenligne Barnet
med Oldingen, den Febersyge med den Pflegmatiske, eller
Fuglene med Pattedyrene i Almindelighed. Have da ogsaa
Hvalerne en hurtig Puis, det vil sige et hyppigt Hjerteslag?
Jeg vidste det ikke; meget syntes mig at tale for det Mod-
satte, navnlig det langsomme Aandedraet og Besvserlighederne
ved Blodlobet. Imidlertid maatte Sporgsmaalet loses ved selve

101

Iagttagelser, og dette Onske ledede mig isaer hen til selvc
Delphinernes Fangested i det sidste Foraar. Hele min Ferie
af 5 Dage var allerede forloben ; intet levende Marsviin var
faldet mig i Hsende; paa Hjemkjorselen tog jeg endnu engang
forbi Fangestedet — et levende Dyr var nys optrukket. Min
hoire Haand Iagdes hen over dets Bryst, min venstre holdt
Seconduhret — Pulsen slog 136 i Minutet, som under Menneskets
sta?rkeste Feberhede. — Reglen bliver altsaa, at Pulsens Hur-
tighed staaer i Forhold til Varmeudviklingen, men ikke til
Aandedrautttes Hyppighed. Denne Regel maa det vaero meget
onskeligt at faae bekrseftet fra flere Steder.

Vi ville nu see hen til Betingelserne for en muligt ringe
Varmeledning, der maatte vaere af storste Vigtighed for de i det
kolde Hav levende Pattedvr. Vi ville heller ikke finde disse
Betingelser fuldstsendigere opfyldt , hos noget andet Dyr.

Vi ledes forst til at taonke paa den umaadelige Fedtan-
samling under Huden, der fortrinsviis har gjort disse Dyr til
(jjenstand for Menneskenes Efterstreebelse. Men dette Fedt-
daekke, hvori Hvalerne ere indhyllede, tjener dem aabenbart,
ligesom den tykke Haarpels tjener de hoinordiske Landdyr.
Fedtet er nok saa varmebindende som Haar.

Tage vi Hensyn til Hvalernes Legemsform, saa er den
den meest gunstige til Forhindringen af Varmeledningen. Et
varmt Legeme taber nemlig des mindre Varme ved Ledning,
jo mindre dets Overflade er i Forhold til dets Masse. Kugel-
formen maa altsaa hertil va?re den gunstigste, men hvilket
andet Pa(t<'(l\ r koinmer Kugelformen naermere? Hoved og Krop
danne en Cylinder, der kun fortil er meer eller mindre tilspidset
for desbedre at sktere Vandet, og ikke har andre Fi'emstaaen-
heder end de aaredannede Hsoder og den rordannede Sfjert.
Men Forholdet bliver des gunstigere, jo storre det runde
Legeme er, thi i samme Forhold komme de inderate, varnesie
Dele (Hjcrlct og de store Blodkar) Ml at ''-^r langl fra Over-

102

(laden, der berorer det kolde Vand. Jeg veed ikke, om jeg
skulde tage feil ved at antage, at heri tildeels kan sdges en
Forklaring for denne Dyrefamilies colossale Storrelsesforhold i
det Hele. Et Havpattedyr af Storrelse som en Muus eller
som en Kanin vilde vsere en Uting allerede fra denne Side
betragtet; thi hvor laenge vilde det lille Legetne kunne holde
sine 36 — 40° Varme, selv om dets Varmeudvikling var staer-
kere end hos noget andet Dyr. Et Legerne derimod af en
Hvals Omfang, og tilmed selv dannet isser udvendig af slette
Varmeledere, vilde kunne holde sin Varme i ikke ganske kort
Tid, selv efterat Yarmeudviklingen i dets Indre allerede var
standset. — At denne Anskuelse, hvorved man paa en Maade
faaer en Grund, hvorfor Hvalernes Familie i det Hele dannes
af saa colossale Individer, ikke er ganske urigtig, kan maaskee
siges at bekrseftes ved deres Storrelse strax efter Fodselen.
De udvoxede Hvaler ere colossale mod de fleste andre Dyr,
men de nyfodte Hvaler kunne med endnu storre Ret kaldes
Colosser mod alle andre nyfodte Dyr. Et voxent Marsviin
veier omtrent 5 L*#, men en stor Unge udskaaren af Moders
Liv kan veie over 1^ L^fc, altsaa naesten J af Moderens Vaegt,
medens det nyfodte Barn omtrent kun veier ^ — 7f0afQvinden
(7 ^ til 126 — 140 <w~). Hos de ret egentlig colossale Barde-
hvaler synes Forholdet at vsere omtrent det samme. Hvor
stor en nyfodt Hvalfisk er, veed jeg rigtignok ikke; de mig
tilsendte 4 Fostre ere vistnok alle meget langt fra at vsere
fuldbaarne — det mindste veier endog kun omtrent \ %\ men
vist er det at Hvalernes Patteunger ofte ere saa colossale, at
Storrelsesforholdene i denne Familie aldrig kunne vise sig
mere paafaldende. Captlieutn. Holboll sendte mig for 4 Aar
siden Hovedbenene og Hjertet af en saadan stor Unge, som
man havde faeldet, medens den vovede sig for langt fra Mode-
ren ind i Bugten, hvorpaa Moderen, der snart savnede Ungen,
havde holdt sig saa urolig i 3 Dage ved Bugtens Munding,

103

at ingen Gronloender vovede sig ud i Baad! Hjertet af denne
lille vildfarende Unge var saa tungt, at een Mand ikke for-
maaede at sleebe det op paa Loftet, hvor det skulde ophaenges
for at torres. — At altsaa Hvalerne ere meget store allerede fra
Fodselen af, taler vel for den her fremsatte Mening, at Hav-
pattedyr overhovedet ikke kunne vaere smaa. Men til at for-
klare, at de fra Fodselen af ere istand til at vedligeholde
deres nodvendige hoie Varmegrad, maae vi endnu tage Hensyn
til, at Fodselen formodentlig skeer paa en Aarstid, paa hvilken
Vandet er mindre koldt, og at Moderdyrene netop henimod
Fodselen soge hen til Kysterne og til de lunere Havbugter,
hvorfor ogsaa de faeldede Marsviin og Hvaler overhovedet saa
meget hyppigen ere draegtige med store Unger. Fremdeles maae
vi tage Hensyn til, at Ungerne bestandig folge med Moderen
og udentvivl opvarmes af denne, navnlig under Diegivningen,
livilkcn jog har storste Formoclning om skeer paa samme
Maade som hos andre Pattedyr. — Hvor sikkre jeg end troer
at alle disse Formodninger ere, Bekraeftelser paa dem fra umid-
delbar Iagttagelse maae ansees for saerdeles onskelige.

Til Slutning vil jeg endnu tillade mig at tale et Par Ord
om Hvalernes Standpunct i Dyrereekken.

Den sikkreste Characteer for hele den skabte Natur er
Fuldkommcnhed, og da Fuldkommenhed ingen Grader har eller
kan have, saa er Alt i den skabte Natur lige fuldkomrnent.
Hvalerne ere Pattedyr, bestemte til at leve i Havet; det kunde
da ikke l)etvivles, at de vare blevne byggcde paa det Fuld-
komneste for at opnaae denne licstcmmclso. Men til at opnaae
een liestcmmelse kan dor, idctinindste tilsyncladende, udfordres
en storre Complication i Bygningen o^r mere uddainiede Formef
end til en anden, ogi denne Heoseeode er det en meget almin-
delig rIro , at H\alerne staae lemmelig lavt, idetmindste paa
det laveste Trio i Pattedyrenes Ksekke. vDeres uformelise
Krop,1' saaledes omtrcnt bar man \thrl stg. ..er omlrent lig

104

de andre Pattedyrs Fostre i deres tidligste Udviklingsgrad;
deres Organer ere for en stor Deel saa ufuldkomment byggede,
som om de vare standsede under deres Udvikling. Nyrerne
f. Ex. ere deelte i mange Lapper; det yd re Ore mangier,
Lindsen i Oiet er kugelrund, lutter Former, der hos de fleste
Pattedyr kun forefindes i Fosterlivet. Ogsaa mangier det
egentlige Lugteorgan, og istedetfor Tsender maae Bardehvalerne
betjene sig af hornagtige Blade, aabenbart den laveste Form
af Tyggeredskaber."

Disse Anskuelser, hvorved Hvalerne stilles lavere end alle
andre Pattedyr paa den Stige, hvis overste Trin den menne-
skelige Organisme teenkes at indtage, have fundet saa godt
som almindeligt Medhold. Mine Undersogelser have imidlertid
ledet mig til den Overbeviisning, at de kun grunde sig paa
en saare eensidig Betragtningsmaade. Hvalerne ere virkelig
ganske og aldeles ligesaa fuldkomment byggede og ligesaa
hoitstaaende som noget andet Pattedyr, Det Sseregne i deres
Form og Bygning er saa godt som i alle Tilfaelde grundet paa
deres Bestemmelse at leve i Havet, og er et Fortrin hos dem,
ligesom Flyveredskaberne ere Fortrin hos Fuglene. Dette gjelder
navnligen om deres Fiskeform i det Hele, om deres Hsenders
Form af Aarer, deres Hales Form af et Roer, om deres Orers
og Oines Bygning o. s. v. o. s. v. Enhver Forandring i disse
Deles Form og Bygning i Efterligning af de paa Landet levende
Pattedyr vilde have vseret dem til Hinder, ikke til Gavn.
,jMen,w siger man, „disse Former, der gjore Hvalerne saa
skikkede til at leve i Vandet, ere netop at ansee for de i og
for sig ufuldkomnere, ligesom Vandet selv er de lavere Dyrs
rette Element; de ere tildeels endog de samme Former, som
de hoiere Dyrs Fostre maae gjennemgaae medens de leve i
iEgget."

Ssaledes tater Mennesket, der naturligviis gaaer ud fra
den Overbeviisning, at hans egne Legemsformer ere de fuld-

105

komneste. Jeg maa imidlertid tilstaae, at jeg ingen Tiltro
har til alle de Forsog, man gjor paa at opslille Dyrene i fort-
lobende Rsekker, hvorved de ansees for fuldkomnere eller ufuld-
komnere, Alt eftersom de ere Mennesket mere eller mindre
ulige. I enhver Opstilling af den Art hersker megen Een-
sidighed og Vilkaarlighed. For at godtgjore denne min Paa-
stand, vaere det mig tilladt for et Oieblik at taenke mig i Hva-
lernes Sted, og fra dette Standpunct af at gjore Sammenlig-
ningen med det menneskelige Legeme, benyttende de samme
Principer, som ellers vore Naturphilosopher pleie at anvende,
og benyttende dem med idetmindste ikke storre Eensidighed.

„Hvalernes Former," vilde jeg da sige, „ere de aedleste. Thi
ligesom det Kantede, Skarpe er Characteer for Mineralierne,
det Forgrenede Characteer for Planterne, saaledes er det
Glatte, Afrundede Characteer for den hoiere, aedlere Dyreform.
Mennesket selv erkjender dette. Han finder endog sit eget
Legeme skjonnest i Ungdommens Fylde, medens de skarpere
Fremstaaenheder endnu skjules af trindere Overflader. Men
det Kantede og Skarpe kommcr dog altid meer eller mindre
frem paa det menneskelige Legeme. Modsaetningen mod Mine-
raliernes Former er aldrig saa stacrk som hos Hvalerne. Ogsaa
en vis Plantelighed vedligeholdes i Fingre og Taeer, der staae
frem som Grene paa et Trsee, medens de hos Hvalerne ere
skjulte i de afrundede Finner.

Overhovedet udmoerke de hoicre Or^anismer si" dervcd
fra de lavere, at Udviklingen skeer mere indefter end udefter.
Hos Planterne ligger hele Organudvikl ingen for Dagen; hos
Dyrene trajder den indad, desmere altid, jo hoiere Dyret staaer.
Det menneskelige Legeme er i denne Henseende fuldkomnere end
de (leste andre Dyrs. Dots Hud cr lemmelig n6geo; del liar faa
Haar, svage Negle, smaa Orer — dog staaer det i alle disse
Henseender endnu tilbage for Hvalernes Legeme, paa bvilket
alle disse udvendige Dele ere fbrsvandne.

106

Lade vi nu Sammenligningen gaae til de indre Organer,
ogsaa der vil den ved de allerfleste falde ud til Fordeel for
Hvalerne. — Med Hensyn til Hjernen vil den idetmindste kunne
vise, at Hvalerne ingenlunde bor ssettes lavt i Pattedyrenes
Raekke. Sammenligner man en storBardehval idenne Henseende
med Mennesket, da kunde det synes, som om dens lave Stand-
punct haandgribeligen laae for Dagen; thi i det colossale Le-
geme, der veier tusinde Gange mere end Menneskets, er Hjer-
nen knap 2 eller 3 Gange storre! Men det er meget tvivlsomt,
om Vsegtforholdet mellem Hjernen og hele Legemet virkelig
afgiver en endog nogenlunde antagelig Maalestok for Dyrets
aandige Standpunct. Ifolge denne Maalestok vilde nemlig over-
hovedet alle store Arter og alle store Individer staae langt
tilbage, alle smaa derimod staae meget hoit. En Muus og en
Kanarifugl f. Ex. have en relativ storre Hjerne end Mennesket;
Qvinden i Reglen en lige saa stor Hjerne som Manden, altsaa
en relativ storre, eftersom hendes Legeme ssedvanligviis er
mindre; og hvert Individ har a!tid en forholdsviis des storre
Hjerne, jo yngre det er. Det nyfodte Barns Hjerne udgjor
f. Ex. iV af hele Legemets Vaegt, den Voxnes kun omtrent ^0.
Med Hensyn til Hvalerne, da er det ifolge heraf en meget
eensidig Bedommelse, at see hen netop til de allerstorste
Arter- og disses fuldtudvoxne Individer. Vaelge vi de mindre
Delphinarter, da faae vi et ganske andet Resultat. Vsegtfor-
holdet af deres Hjerne til hele Legemet er ikke alene gun-
stigere end hos alle storre Pattedyr, men selv end hos alle
Pattedyr af lige Storrelse, ja endog end hos storstedelen af de
mindre, nemlig fordeelagtigere ikke alene end f. Ex. hos Hesten,
men ogsaa end hos Hunden (af de storre Racer) og hos nogle
Aber. — Tage vi derimod Hensyn til Hjernens absolute Vsegt,
da bliver Forholdet atter saerdeles gunstigt for Hvalerne. De
store Hvaldyrs Hjerne er storre, Delphinernes Hjerne idet-
mindste J eller £ saa stor som Menneskets, i hvilken Hen-

10T

seende kun faa Dyr kunne maale sig med dem. Men tage vi
endelig Heosyn til Hjernens Bygning, saa synes Forholdet at
\a?re ikke mindre gunstigt for Hvalerne. Hemisphsererne, der
almindeligen erkjendes som de Hjernedele, ved hvis hoiere Ud-
vikling Mennesket fortrinsviis er udmserket fremfor Dyrene, ere
hos Hvalerne, om jeg ikke tager meget feil, maaskee mere
uddannede end hos noget andet Pattedyr. Vel straekke de sig
ikke saa langt tilbage, at de bedeekke den lille Hjerne; men
de udrnaerke sig isser ved overordentlig talrige Folder paa Over-
fladen (Gyri), hvilke med Rette betragtes som Tegn paa en
hoiere Udviklingsgrad. Det er sandt, at Hvalernes, isaer J)el-
phinernes, Hjerne faaer en besynderlig kort, bred Form, ved
fortil at vsere ganske but, ligesom afskaaret; men dette hid-
rorer aabenbart fra Manglen feller maaskee rettere Ufuldkom-
menheden) af den til Lugtenerverne horende Hjernedeel (pro-
cessus mammillares hos de fleste Pattedyr); og Lugteorganer-
nes Ufuldkommenhed vil Mennesket vel neppe la?gge synderlig
'Vagt paa — da han selv, naest Hvaldyrene, staaer meest til-
bage i denne Henseende for alle ovrige Pattedyr.

Vi have allerede hort, at Aandedraetsredskaberne og hele
Karsystemet, ligesom ogsaa Varmeudviklingen, en afHovedcha-
ractererne for de to hoieste Dyreklasser, er saa udmaerket hos
Hvalerne. 1 Henseende til Fordoielsesredskabernes storre Uddan-
nelse udma?rke isacr Bardehvalerne sig fremfor alle andre Pat-
tedyr, Mennesket iberegnet. At de have en tre- eller fire-
dobbclt Mave vil man maaskee — fordi Mennesket liar en enkelt
— netop regne som en Ufuldkommenhed. For en Fuldkommen-
hed anseer man derimod den samtidigeTilstedeva?relse af Tarm-
trevler og Rlapper i Tarmene; thi den forekommer netop hos
Mennesket. Bardehvalerne have imidiertid ligeledes beggeDele;
deres Klapper ere endog i alle Henseender langt mere uddannede
end de hos Mennesket.

„Men i andre Orgariers Udvikling staae dog H\alerne tilbage!

108

deres Nyrer ere jo deelte i marine Lapper ligesom hos det menne-
skelige Foster, og istedetfor Tender have de kun Barder!"
Ville Naturphilosopherne insistere herpaa, saa kunne de let
fanges med deres egne Vaaben. Efter de Iagttagelser, jeg har
havt Leilighed til at gjore paa mine Hvalfostre, kunde jeg
nemlig, folgende de samme Principer, sige: men isser staae
dog de ovrige Pattedyr og selv Mennesket langt tilbage for
Hvalerne i Henseende til Tyggeredskaberne, thi medens Barde-
hvalerne ere i Moders Liv have de Tcender, endog omtrent 80
Tcender i hver Kjoebe, men de iniste dem senere og faae Bar-
der. Barder maae altsaa , efter Physiologernes saedvanlige
Maalestok at domme, vaere den hoiere Form, Taender vaere
en lavere, en Fosterform, ligesom de lappede Nyrer ansees
for at vaere det, fordi nogle Pattedyrs Fostre have dem lap-
pede, selv uagtet de allerfleste Pattedyr aldrig have lappede
Nyrer.

Mon jeg da virkelig vil saette Hvalerne overst i Patte-
dyrenes RaBkke? lngenlunde. Tvertimod, hvis Nogen skulde
gjore det, vilde jeg dadle det paa alle Maader. Jeg vilde
dadle det som begrundet paa en ganske eensidig og derfor
feilagtig Betragtningsmaade; men ligesom jeg vilde dadle den
eensidige Betragtningsmaade i dette Tilfaolde, saaledes maa jeg
dadle den i det lignende, kun al for hyppige, Tilfaelde, da man
stiller dem lavest nede i Pattedyrenes Raekke. Det var netop
min Mening, at overhovedet Systemet ingenlunde kan betragtes
som en Slags Rangforordning for Dyrene, at denne ikke exi-
sterer uden ved Systematikernes Vilkaarlighed, og at jeg
navnlig maa protestere imod den for Hvalernes Vedkommende.

109

Den medicinske Section.

Pte Mode.
Torsdag den 2«™ Juli RL 7—8$ Aften.

Her vaktes forst Motion om Sectionen skulde deles i flere
Underafdelinger; men da man fandt, at alle for den anmeldte
Foredrag maatte have Interesse for alle dens Medlemmer, ansaae
man det ikke fornodent at dele den, og foretog derpaa Valg

i

paa Embedsmaend, hvorved udnaevntes

1. Ill Formand:

Generalchirurg og Professor Thulstrup ; men da han udbad
sig, paa Grand af sin Alder, fritaget for at overtage
denne Function, foretoges nyt Valg, hvorved udnaevntes
Etatsraad og Professor Bang.

2. Til Secretaires

Dr. Sondeh af de svenske Laeger.

Professor Heiberg af de danske og norske Laeger.

2dci Mode.
Fredag den 3^ Juli KI. 2—4.

1. Etatsraad Bang foredrog Resultaterne af sine i 14 Aar
paa Frederiks Hospital gjorte Iagttagelser om Typhus.
(Bilag A"). Hervcd fbranledigedes Discussioner om denne
Sygdom, fontemmelig imellem Professor Btmdx^ Ktatsraail
Bang, Dr. J/uss, Corpslsge Foyt (IJilagH). Dr. Summer,
Dr. Ihdlin og Livmedicus lietzius.

110

Loverdag den 4^ Juli Kl. 11—1.

1# Professor Bench foredrog: Bidrag til Spyttekjertlernes
Pathologie, oplyst ved Iagttagelser. (Bilag C). Da dette
Foredrag havde optaget den hele til dette Mode bestemte
Tid, vedtog man, ifolge Formandens Forslag, at intet
Foredrag herefter maatte \are mere end en halv Time.

4de Mode.
Samme Dag Kl. 2—4.

1. Lector With foreviste en Deel Misfostre og pathologiske
Pra?parater.

2. Professor Fschricht foreviste et Misfoster med en Cloak-
dannelse, der, forend den anatomiske Undersogelse var
skeet, blev holdt for en Deviatio penis. I Anledning heraf
fortalte

3. Generalchirurg Thulstrup et af ham iagttaget Tilfaelde af
Deviatio penis.

4. Livmedicus Retzius foredrog: om det slimdannende con-
tractile Cellevaev.

5. Dr. Sonden oplscste en til Selskabet sendt Afhandling af
Professor A. Retzius: om Mechanismen af Semilunar-
Valvlernes Tilslutning.

6. Dr. Sommer foredrog: om Rheumatismens Natur, og ind-
bod til Discussion herom,

5^ Mode.

' . Mandag den 6te Juli Kl. 2—4.

1. Esqvadronschirurg Egeberg: egne Erfaringer om den Prie9-
nitzske Vandcur. (Bilag D).

2. Licentiat Rlich: om samme Materie. (Bilag E).

Ill

3. Professor Bendz sluttede sit Foredrag om Spyttekjertlernc
og foreviste en Deel pathologiske Praeparater af forskjel-
lige Tumores.

4. Etatsraad Bang foreslog, at Discussioner om Rheumatis-
mens Natur udsoottcs til nseste Sammenkomst om 2 Aar,
hvilket Forslag bifaldtes.

6te Mode.
Tirsdag den 7de Juli KI. U— 4.

1. Professor Hoist tog, af et af Professor Hansteen i det
almindelige Mode samme Dag holdt Foredrag om Baro-
metrets regelrette daglige Oscillationer, Anledning til at
bringe i Sectionens Erindring en af en tydsk Forfatter
for faa Aar siden gjort Bemaerkning, at de fleste Dodsfald
indtra^fTe paa de 4 Tider af Dognet, paa hvilke Barome-
tret har sine Maxima og Minima; og han opfordrede der-
for Sectionens Medlemmer til at anstille Undersogelser om
og hvorvidt dette maatte forholde sig rigtigt, samt til ved
naeste Sammenkomst derom at meddele Selskabet Under-
retning. Dr. Steinheim anforte ved samme Anledning, at
lignende Iagtlagelser ere af Dr. Buck i Hamburg gjorte
med Hensyn til Fudsler.

2. Dr. Steinheim foredrog: udie Synkritik, als eine Doctrin",
hvilket Foredrag af Mangel paa Tid ikke blev tilende-
bragt.

3. Dr. Huts: om de nyere pathologisk - anatomiske Forsk-
ningers Indflydelsc paa den specielle Therapie.

4. Corpslcege Fai/e: om Scotomer. Herom meddcelte Here
af Medlemmerne egoe Erfarioger. (Bilag F).

112

7de Mode.
Onsdag den 8de Juli Kl. 2—4.

1. Professor Thai: Om de af ham paa Almindelig Hospital
udforte Steenoperationer, samt foreviste de af ham ved
disse uddragne Stene. (Bilag G).

2. Professor Sonnerberg : Memorabilia clinica. (Om Typhus,
Hypertrophia scroti og Myopathia).

3. Professor Loven: Om Aarsager til Skjeevhed i Ryggen.
Dette foranledigede en almindelig Discussion, og Forsam-
lingen yttrede sit Bifald med Professorens Bestrsebelse at
henlede Laegernes Opmserksomhed paa denne saare vigtige
Gjenstand. (Bilag H).

4. Professor Heiberg foreviste et af en norsk Bondedreng ind-
rettet Traebeen til Brug for dem, hvis Been er amputeret,
og talede derpaa om Hensigtsmaessigheden af ved Lov at
paabyde Revaccination af Conhrmander. (Bilag 1). Pro-
fessor Dreyer berettede, at allerede i laengere Tid de under
Kjobenhavns Fattigvaesen henhorende Born blive revacci-
nerede, medens de forberedes til Confirmation.

5. Etatsraad Bang foreslog, i naeste Mode at discutere om,
hvorvidt man burde udvaelge en Comitte, bestaaende af
2 Larger for liver af de 3 skandinaviske Nationer, til at
udarbeide en Plan til en hensigtsmaessig lndretning af
Forhandlingerne i den medicinske Section.

8de Mode.
Torsdag den 9de Juli KI. 2|— 5.

1. Etatsraad Bang opfordrede til Discussion om det af ham
fremsatte Forslag. Da det i et almindeligt Mode var
blevet bestemt, at der skal udvalges en Comitte af 5
Medlemmer i hvert af de skandinaviske Biger, fremsattes

113

et Forslag om at anmode disse Comittcer om at udar-
beide den af Etatsraad Bang omtalte Plan. Men da der
hertil blev bemserket, at det sammc Sporgsmaal havde i
Gothenborg vaeret underkastet Ventilation, og at man der
havde anseet det tjenligst, at ingen Bestcmmelse toges i
denne Henseende, blev dette ogsaa med stor Pluralitet
antaget.

2. Dr. Sundevall: lagttagelser om Beendannelse paa Cranium
hos Puerperse, og foreviste en Deel hertil horende Prse-
pa rater.

3. Dr. Levy: om samme Materie og foreviste ligeledes flere
Prseparater.

4. Livmedicus Retzius talede om en egen Monstrositet hos
Fostre, som syntes at vaere en Fdlge af Anasarca, og
bestod i Udvidninger af Huden, der lignede Ssekke, som
vare fyldte med et Fluidum, der lignede Blodvand.

5. Professor Jacobson: om den af ham opfundne Methode
til Lithotritien, samt foreviste sine Instrumenter og de
ved disse af ham knuste Stene.

6. Professor G.Mbller: om Uundvacrligheden afMercur i se-
cundair Syphilis. I modsat Retning yttrede sig Livmedi-
cus Retzius og Stabschirurg Midler, tildeels ogsaa Profes-
sor Thai. Dr. Summer talede om saregne overlladiske
Saar paa Slimhindcn i Miindhuulhcden hos syphilitiske
Personer. (Bilag K).

7. Bataillonschirurg Jacobsen foreviste en Blanchet af Fiske-
been, indrettct for d( in, der lide af Hernia umbiliealis.

8. Formamhn crklu'rede derpaa Moderne for sluttcde, og
beklagede, at Tiden ikke havde tilladl, at folgende anmeldte
Forediag kunde blive afholdte, nemlig:

a) Archiater og Etatsraad v. Svltuubery : om den arabiske
Be hand ling af Syphilis og om et Misfoster.

8

114

b) Professor Switzer: Beretning om flere Variationer af
Oiennervernes Fordeling og nogle Bema?rkninger om
Haarene hos Mennesket efter Henle, samt om Strictura
oesophagi.

c) Professor Gund. Moller: kliniske lagttagelser.

d) Stabschirurg Mailer: Bidrag til Puerperal-Epidemier-
nes Historic

e) Professor Jacobson: en obstetrisisk Casus fra Krigs-
raad Lumholdt, og en chirurgisk fra Candidat Nestler.

f) Professor Dreyer: et Par maerkelige Extrauterinsvan-
gerskaber og nogle andre obstetrisiske Meddelelser.

g) Dr. Levy: om Arteritis umbilicalis som Aarsag til
Trismus.

h) Dr. Trier: Bidrag til Phthisiologien.

i) Dr. Sundewall: fuldkommen Deling af Uterus hos et

Menneskefoster.
k) Dr. Haugsted: Foreviisning af de nyeste Apparater til

at laere Blinde at la?se.
1) Professor Sundevall: Foreviisning af en Insectlarve,

funden i Huden hos et Barn,
m) Regimentschirurg Tscherning : om Svovlsyrens Virkning

paa Blodet.
Udenfor disse 8 Moder besogtes af de fremmede Laeger
Hospitalerne, Musaeerne og andre Medicinal-Anstalter.
Mandagen den 6te det almindelige Hospital med Prof. Thai
Kl. 8 om Morgenen.
det Militaire Hospital med Stabschirurg Midler Kl. 10.
Tirsdagen den 7de det kongl. Frederiks Hospitals medicinske
Afdeling med Etatsraad Bang Kl. 8 Morgen.
Veterinair-Skolen med Lector With Kl. 6 Aften.
Onsdag den 8de Soetatens Hospital med Divisionschirurg Mama
Kl. 8 Morgen;
det orthopjediske Institut paa Tuborg med samme Kl. 9;

115

Universitetets anatomisk-pathologiske Musaeum Kl. 1

med Prof. Eschricht;
det chirurgiske Academies Musaeum Kl. 6 Aften med
Regimentschirurg Ibsen.
Torsdag den 9de det kgl. Frederiks Hospitals chirurgiske Afde-
ling med Prof. G. Moller Kl. 8 Morgen.
Rosenborg Sundhedsbronde og Soebade- Anstalten forevi-
stes til hvilkensomhelst Tid ved de respective Inspecteurer.

8*

116

Bilag A.

Etatsraad Bangs Foredrag om Typhus.

Efterat have henviist til sit Forslag f. A. bemaerkede Etats-
raad Bang, at han ansaae sig paa Grund deraf forpligtet til at
levere Resultatet af sine Erfaringer om Typhus, og det var
disse han nu vilde fremlaegge, stottede paa en Raekke af Tabeller
over de Patienter, han i de sidste 3 Aar havde havt under
Behandling paa det kgl. Frederiks Hospital; dog meente han,
at det var nodvendigt forst at bestemme Begrebet af den
Sygdom, han forstod under Typhus, hvilket var desto nod-
vendigere, jo mere forskjelligt dette i den senere Tid var.
Kun naar en hidsig Feber ledsagedes af en usaedvanlig Mathed,
Omhed i Lemmerne, Sovnloshed, Hovedpine, Svimmel, Fortum-
lethed , Bedovelse og Vildelse kunde den characteriseres som
Typhus, der med Hensyn paa de samtidige fremstikkende Til-
faelde i een af de store Huulheder, bleve Hjerne-, Bryst- eller
Underlivs-Typhus ; naar disse Tilfselde enten formedelst Syg-
dommens Natur eller ved dennes tidligere Bestraebelse eller
navnligen ved Kunstens Hjelp ei udviklede sig, da var Feberen
snarere at henregne til den gastriske eller biliose.

Den fdrste Tabel viste Antallet af de hidsige Febre, som
i 14 Aar havde vaeret behandlede paa Hospitalet, nemlig 8164,
hvoraf 2446 typhose og 586 dode, Mortaliteten var saaledes
af det hele Antal omtrent 1 = 14, af Typhus ] =4,2 men meget
forskjellig i de forskjellige Aar.

Det storste Antal Febre 18a3 817

det mindste 1830 290

det storste Antal typhose 1838 472

det mindste 1836 27

a

) Den udforlige Afhandling med Tabeller i Bilfl. for Larger Sept. 1840.

117

den storste Mortalitet i det hele 1838 1=7

den mindste 1835 1=37

den storste af Typhus 18a5 1=2,2

den mindste 1830 1=6,5

det mindste Antal af Typhus til hldsige Febre 1835 1=17

medens disse forholdt sig til hine 1838 1=1,7.

Den antfen Tabel viste Antallet af hidsige Febre i de
sidste 3 Aar 1837 — 39 efter de forskjellige Maaneder, nemlig
1771, hvoraf 890 typhose og dode 216, deraf saaes Gangen
af den Epidemie, som i disse havde hersket. I de forste 9
Maaneder af Trienniet var Antallet af Syge ikke betydeligt,
Forholdet af Typhus til hidsige Febre 1=3, i October 1837
tiltog det og i de 3 sidste Maaneder af dette Aar var For-
holdet omvendt, saa at af 4 med hidsig Feber de 3 vare ty-
phose, i de naeste 3 Maaneder Jan. -Marts 1838 var Antallet
naesten lige, dog noget storre med Hensyn paa Typhus ligesom
ogsaa Mortaliteten var storre, i de folgende 9 Maaneder af s. A.
naesten dobbelt, i hele 1839 noget mindre. Mortaliteten var
relativ storst i den sidste Maaned inden Epidemien egentlig
begyndte, da af 9 typhose de 7 dode, mindst mod Slutningen
nemlig i de sidste 3 Maaneder af 1838, nemlig 1=7, det
storste Antal Syge var i 1838 nemlig 799, hvoraf 472 typhose
og i een Maaned (.Juni s. A.) 106, hvoraf 75 typhose og 12
dude. I alio tre Aar var Juli den Maaned, hvori de fleste
Syge forekom, dernaest Juni med de fleste Dode, saa August
med det na?st mindste Antal Dode.

Uagtet Ktatsraaden kun na?rmere vilde omtale Typhus,
troede ban dog at bunle give nogle faa Oplysninger om den
samtidige biiiose Feber, som bavde hersket i disse tre Aar
og hvormed Typhus oftest begyndte 5 den ledsagodcs af Here
ellcr faorre saakaldte galdeagtige TilfaMde, var undcrtidcn com-
pliceret med locale Symptomer, fandtes hos J Here Frucn-
timmer, na?stcn Halvdelen imellem 20 — ^30 Aar, jl imellem

118

10 og 20, omtrent ligesaamange imellem 30 og 40, for det lOde
Aar og imellem 40 og 80 omtrent ligemange eller ^. De Syge
indbragtes ofte fra Huse hvor Typhus herskede, ofte var af een
Familie et Par typhose, medens et Par andre kun leed af den
mildere hidsige Feber. Gjennemsnit af Varigheden var 23
Dage, af Opholdet i Hospitalet 15, saa at Behandlingen udenfor
samme i Reglen havde varet 8 Dage j hos \ var Crisis i Urinen
hos \ ved Sveed, hos j1^ ved Diarrhoe, sjelden ad andre Veie.
Curen var kold Diset, frisk Luft, Braek- og Afloringsmidler,
en ten engelsk Salt eller Calomel grx — xx (af 265, som benyt-
tede dette Middel, kom kun 3 til at salivere), desuden, naar
Febren ikke herved vilde vige, Salpeter eller Cremor Tartari,
samt det fornodne Hensyn til Complicationen, koldt Vand
den almindelige Drik. Den Raekke af Tabeller, Etatsraaden
nu forelagde, angik blot Typhus, de Forste af disse eller den
Tredie af det hele Antal, Alderen og Kjonnet.

Det storste Antal er Mandfolk . . . 478

det mindste Fruentimmer 412

Mortaliteten blandt Mandfolk storst . . 1=3,7
— — Fruentimmer .... 1=4,9.

Med Hensyn paa Alderen, da var over en tredie Deel
mellem 20 og 30 Aar, en fjerde Deel mellem 30 og 40, en
sjette Deel mellem 15 og 20, en syvende Deel mellem 40 og 50,
en attende Deel mellem 50 og 60, en tyvende Deel mellem
10 og 15. Kun 12 af det hele Antal vare over 60. Mortali-
teten tiltog efter Alderen, af disse dode 11 og forresten i de
forste 5 Aar (10—15) 1—22, i de naeste (15-^-20) 1=9 og
i de folgende Decennier 1=6; 1 = 3, 8; 1—2, 5; 1=1,6.
Stillingen i Livet (v. 4de Tabel) kunde ikke give noget
Resultat med Hensyn paa Sygeligheden, da ikke aHe Classer
pleie ligeofte at indlsegges, kun maa bemaerkes, at Mortaliteten
er mindst hos Studenter og Sofolk (1=8), storst' hos Betjenter
og Handlende, 1 =2, omtrent lige hos Profession ister og Arbeids-

119

msend, 1=3, 1 = 3,6. Maerkelig var Forskjellen paa Dode-
ligheden hos Skrseddere (1=7) og Skomagere (1=3), Tje-
nestepiger uden Tjeneste, som strax indlagdes i Hospitalet, bleve
alle helbredede. I Epidemiens Hoide bleve flere af Hospitalets
Personale smittede : i Alt angrebes blandt disse 29, hvoraf 8 dode.
— Mortaliteten hos Enker isaor og hos gifte Koner var storre
end hos Tjenestepiger.

Den individuelle Constitution havde kun, naar den var
meget fremstikkende, lndflydelse paa Sygdommens Udfald, og
den robuste og fuldblodige leed most, ligesom Drankeren sjelden
gjennemgik den, af 25 dode 18.

Den epidemiske Constitution synes at have ligget i den
usaedvanlige Kulde, som herskede, da Sygdommen mest gras-
serede i Vinteren 1837 — 38 og naesten hele det sidste Aar —
da den stadige Kulde med Ostenvinde var 2J° staerkere end i
det sidste halve Seculum, (1788 — 89, samt 1829 — 30 undtagen).

Som de occasionelle Aarsager angaves fornemmelig Smitte
og Forkjolelse, hos omtrent en tredie Deel af de Syge kunde
hiin Aarsag udledes, Mortaliteten blandt dem var snarere mindre
end storre (1=5).

Den femte Tabel viste de forskjellige Typhusformer i de
forskjellige Maaneder med deres respective Mortalitet. Det
storste Antal var Hjerne- Typhus, naesten 1=2,1, derna3st
intestinal Typhus 1 = 2,4, Bryst-Typhus 1=8.
Hyppigheden af Hjerne-Typhus, storst i April, Mai, Juni 1838.

— — Bryst-Typhus, — de samme Maaneder.

— — Tarme-Typhus, — Octbr., No^br. , Decbr.

]837, Juni, Juli, Aug. 1838.

— — BIffire-Typhus, storst Juli, Novbr. 1838.

Mortaliteten af Hjerne-Typhus 1 —3,8, storst i Marts — Juni 1838.

— — Bryst-Typhus 1 -3.1, — Juni 18*58.

— — Tarme-Ty phiw 1=5.3. — Octbr.— Decbr.

1837, Jan.. Febr. 1888.
_ __ Blicre^-Typhus 1=2.5.

120

De fleste der leed af denne var Fruentimmer, 3 = 4, medens
i de andre Former Kjons Forboldet deels var omtrent lige,
deels flere Mandfolk 1=2.

Kun hos 7 af det hele Antal viste den septiske Form
sig i sin hele Udstraekning, de dode alle. '

Den 6te Tabel viste Forholdet af Typhus-Exanthemet til
de forskjellige Former og i de forskjellige Maaneder. Det
fandtes 1=3,8 og deraf var Mortaliteten 1 = 3,1, det var
hyppigst i Mai, Juni, Juli 1838 og i de samme Maaneder 1839,
omtrent lige i alle Former, men bidrog ikke til Mortaliteten
ved Tarrn-Typhus, som ved de andre Former.

Etatsraaden omtalte korteligen de Symptomer, som Iedsa-
gede enhver Form, og isser dem, som iagttoges ved Blaere-
Typhus, hvilken han forst i denne Epidemie bar lagt Mserke
til. Det var isser Fruentimmer, som angrebes, det storste
Antal 8 fra 40—50 Aar og deraf 5 Dode, fra 30—40 kun 3
og i de andre Decennier 5 — 6 i hvert, i det Hele 28, og 11
Dode. Hos Alle var Smerte over Isbenet ved Tryk, hos 14
uden at dette forsogtes, hos 24 Ischurie, hos 23 kom senere
Enuresis, hos 26 havde Urinen mucost-purulent stundom blodigt
Bundfald, der heftede til Potten, det var stinkende og i 20
Tilfaelde stserkt amuoniacalsk; den var neesten altid i Forbindelse
med Tarm-Typhus, kun 6 Gange ved Hjerne-Typhus og 1 Gang
ved Bryst-Typhus, i 12 Tilfalde var Exanthem tilstaede. Blsere-
Tilfseldene viste sig sjelden forend i 2den — 3die Uge og varede
i lang Tid inden de ganske ophorte.

Den 7de, 8de, 9de og lOde Tabel gave en Udsigt over
Sectionen i de forskjellige Former, nemlig ved 74 Hjerne-
Typhus, 27 Bryst-Typhus, 50 Tarme-Typhus, 9 Blaere-Typhus.
Selv hvor disse sidste Former vare tilstaede og yttrede sig
ved Betaendelse eller Saar, var ofte Exudat i Hjernen. —
Tarmesaarene stode ikke i Relation til Tiden , paa hvilken
Patienten dode i Sygdommen. — BlaTesaSrcne lignede disse.

121

Kun i to Tilfaelde bleve Tarmesaarene perforerende og det
langt hen i Sygdommen, da Patienterne syntes at vaere neesten
helbredede.

Den ilte Tabel viste Dagene, paa hvilke Convalescens
indtraf, det storste Antal var den 21de Dag, dernast 17de,
18de, 19de, 20de. Den 14de Dag -J Deel saa mange, den
28de Dag oversteeg det ogsaa Antallet af de foregaaendes.

Den 12te Tabel angav Varigheden, Middelvarigheden 40
Dage af levende, 25 af dode. Hjerne- Typhus helbrededes
og draebte hurtigst. Dette var mindre Tilfacldet med Tarme-
Typhus og Bryst-Typhus, mindst med Bla3re-Typhus, som
varede leengst enten den var dodelig eller helbrededes.
Middelvarigheden af Patientens Ophold i Hospitalet viste, at
de Syge indkom i Gjennemsnit efter 8 Dages Hjemmeliggen.

Den lSde Tabel angav Criserne. En rolig Sovn var
naisten altid Graendsen irnellem Sygdommen og Convalescensen,
og en tydelig Localisation viste sig i de fleste Tilfaelde. Urinen
afgav den hyppigste Crise, hos ± af alle Syge. Diarrhoe og
Sveed omtrent lige hos Jjj Deel, af de critiske Metastaser var
Gjennemligning den hyppigste.

Etatsraaden meddeelte derpaa den Curmethode, ban for-
trinligviis havde anvendt, uden noiere at omtale de Modiii-
cationer, som den individuelle Complication gjorde nodvcndig;
i Almindelighed var det olte fornyet frisk Luft ved aabne
Yinduer og Ventilatorer, kolde Vadskninger og Overgydnin-
ger, strong Fcberdioot, Kenselse af Tarmkanalen ved Bra3k- og
Laxermidler, fornemmelig brugtes til Alluring Calom. grx
— xx , som Febermiddel brugtes hyppigere koldt A'and
end kjolcnde Mivturer. Efter de forskjellige Former be-
nyttedes Igler paa forskjellige Steder , ecu eller Qere Gaoge
"og derpaa Trsekmiddel, i Bryst-Typhus vare Aareladningcr
nodvendige. Ned Diarrhoeer i Tarme- Typhus brugtes fOrst
americansk Olic eller Calomel (.gn), denuest Bly, som stundoni

122

blev fulgt af en hurtig Convalescens og aldrig foraarsagede
Torhed, Smerter o. s. v. Dosis var grp med amylum, under-
tiden, hvor Excretionen var meget stinkende, med grv carbo
tilise , ogsaa i Bryst-Typhus viste Bly sig enkelte Gange som
et fortrinligt Middel. Moschus standsede bedst de nervose
Tilfaelde. Chlor brugtes baade indvendig og isaer udvendig til
Vaskninger fornemmelig i den exanthematiske Form. Opium
og Svovlsyre (Spirit, vitrioli og Tra. opii simpl. aa gttx med
Sukker eller Saft og Vand) var mod Blaere-Typhus det fortrin-
ligste. Affbringsmidlerne benyttedes i det hele langt hyppigere
isaer i Slulningen af Epidemien, end for.

Etatsraaden havde i Begyndelsen af sit Foredrag omtalt
Andrals, Cruveilhiers, Boulliauds og Magendies allernyeste An-
skuelser af Typhus og troede efter sine Erfaringer at maatte
antage den for henhorende til Dyshaemierne, og dens forskjel-
lige Former at va?re Complicationer eller Localisationer, afhaen-
gige af den epidemiske eller individuelle Constitution.

123

Bilag B.

Nogle Bemaerkninger i AnledDing af Etatsraad
Bangs Foredrag om Typhus.

Ved Corpslaege F. C. Faye fra Skien.

Da Etatsraad Bang ved en Skrivelse til Foreningen, der i Fjor
var samlet i Gothenborg, gjorde det Forslag at gjore Typhus
til saerdeles Gjenstand for Undersogelser, hvis Resultater da
skulde blive at foredrage ved detle Aars Mode, maatte dette
naturligviis isaer gjselde Sygehuuslocger, der have Anledning til
at iagttage en Maengde Tilfaelde. lmidlertid har Laegen i den
private Praxis ogsaa Leilighed til at see ikke faa Tilfselde, og
skjont Resultaterne heraf ikke kunne opstilles i numerisk Form
eller danne noget Heelt, troer jeg dog, at en Mening, dannet
selv efter faerre Facta, naar de kun noiagtig observeres, — ikke
derfor bor komme ud af Betragtning, fordi den ikke har Tal
at stotte sig til. 1 denne Tanke skal jeg, foranledigct af Etats-
raad Bangs klare og noiagtige Oplysninger, tillade mig nogle
faa Bemaerkninger om denne desvoerre endnu i saamange vaj-
sentlige Punkter dunkle Sygdom.

Med Hensyn paa Inddelingen i Typhus cerebralis, peclora-
lis, abdominalis og vesicalis forekommer det mig, at denne
liiddclingsmaadc er mindre vacsentlig og vil jeg derfor tillade
mig at anfore nogle Cirunde. Etatsraad Bang anforer selv, at
enhvcr Form, der ikke med tydelige Tegn localiserer sig, bli-
ver kaldt T. cerebralis, hvilken Afdeling derfor omfatter dot
st(>rste Anlal. Et Exempel vil dog godtgjore, hvor let en Spe-
cialisation paa dennr Maade bliver mindre riiilig. .leg forud-
saetter nemlig et Tilfaelde met! alio almindelige Typhus -Pha2-

124

nomener, men ingen tydelige locale. Patienten doer under
Symptomer af Peritonitis og man finder et eneste perforative
Saar i Tarmkanalen, men i Hovedet og Brystet intet vaesent-
ligt; her var da Sygdommen ganske bestemt abdominal, den
locale Affection har ikke kunnet frembringe de ssedvanlige Tegn
paa Abdominallidelse, uagtet Saaret har perforeret Tarmen og
frembragt en dOdelig Peritonitis. Den dodelige Udgang og Ob-
ductionen give forst et bestemt Lys. Med Brystet er man
\istnok bedre faren, idet Undersogelsen ved Kjrclp af Percus-
sion og Auscultation her afgiver et sikkrere Resultat; imidlertid
kan jeg herved ikke undlade at gjore opmeerksom paa, hvor
let man forledes til at tillaegge Lungebetsendelser, der vise
sig under typhose Febre, mere Betydning selv i therapeutisk
Henseende, end de sandsynligviis fortjene. Pneumonien er
her efter min Mening af en anden Natur, skjondt de anatomiske
Forandringer synes at vaerc de samme, som ved idiopathiske
Lungebetamdelser. Overfyldningen af Blod og Hepatisationen
opstaae rimeligviis her paa en mere passiv Maade, ligesom ved
den hypostatiske Pneumonie, hvortil da Hjertets formindskede
Energie, saaledes som Dr. Huss nylig i sine Bemarkninger
udviklede, og Blodets formeentlig forandrede Sammensaetning
va?sentlig tor bidrage. Erfaring viser ogsaa, at disse typhose
Pneumonier svinde uden betydelige Blodladninger, hvilke den
almene Tilstand, isaer i den noget fremrykkede Sygdom, — da
Pneumonien, som Dr. Huss bemserkede, almindelig forst viser
sig — vanskelig taaler. Undertiden er det ogsaa vanskeligt
at skjaelne en idiopathisk Pneumonie i et fremrykket Stadium
fra en typhos , da enhver saadan, der forsommes, til Slutning
faaer en typhos eller om man vil nervos Characteer. For kort
Tid siden behandlede jeg saaledes en Patient, der havde va?ret
syg i 9 Dage og viste de almindelige Typhus - Pha?nomener
med Delirium, Svindel, Mathed o. s. v. Da Patientens Kone
afgav den Forklaring, at Sygdommen forst var begyndt med

125

en Klemmen og Smerte for Brystet med Kortaandethed og
Hoste, undersogte jeg dette og horte da udbredt Crepitation i
begge Lunger, dog stserkest paa hoire Side, hvis nederste Deel
ved Percussion gav en mat Lyd. Jeg ansaae ikke dette Til-
fa-lde for nogen Typhus, men for en idiopathisk Pneumonie, an-
vendte nogle Aareladninger, Traekplastre paa Brystet og gav
indvendig en Oplosning af Braekviinsteen med Opium, og faa
Dage efter var Manden Convalescent.

Forovrigt er jeg meget tilboielig til at gaae ind paa Etats-

raad Bangs Mening om en Forandring i Blodets Sammensset-

ning, som en nsermere Aarsag til Typhus, hvilket isaer bestyr-

kes derved, at Obductioner som oftest vise samtidige patholo-

giske Forandringer i flere Dele, og det desuden ogsaa indtraef-

fer, at Sygdommen >iser en Determination til andre Dele af

Legcmet end de 4 af B. opstillede Punkter. Jeg vil dog til—

visse ikke hermed naogte Etatsraad Bangs Inddeling therapeu-

tisk Vaerd i Here Til faelde, men jeg har blot villet \ise, at den

ogsaa i mange er mindre vaesentlig. Ved at omtale Typhus

vesicalis har B. anfort, at Beconvalescentsen almindelig var

langvarig. Jeg skal herved tillade mig den Bemserkning, at

saa store Forandringer, som ofte sees i Blacren, f. Ex. Betaendelse

og Ulcerationer af Slimhinden, efter senere Erfaring ofte med-

fiire en Betsendelse i Sacdblaererne og deraf folgende Sjedtab,

hvorfor det ikke er usandsynligt, at saadanne ogsaa kunne have

sin Andeel i den Iange Reconvalesccnts, hvilket endmere be-

styrkes ved den Erfaring, at Tabes dorsalis (Atrophia medulla}

spinalis) flere Gange er iagttaget som Folge af typhose Febre,

hvad iblandt andre Srhonlcin specielt bema?rker. At Pollutio-

nor hyppigt ledsage ReeonvtlesceDtsen efter disse Febre, vil

\xre de Fleste beKjendt og det \il derfor va?re af megen lnler-

esse ved Iagttagelser nuiere at undersoge denne Omsla-Mnliuhed.

126

Bilag C.

Oin „Sialomer" eller unaturllge Spytansam-
linger, og* oin Beskaffenheden af de Svul-
stcr (tumores), som forehomme i Egnen
af parotis, samt deres Bortfjernelse ved
Operation.

Af Prof. Dr. /. C. Bends (Udtog").

Med Hensyn til Spyttekjertlernes Patbologie r Almindelighed
feiler man vist ikke ved at paastaae, at den er en af de Grene
i Lsegevidenskaben, som hidtil er bleven mindst bearbeidet.
Aarsagen hertil maa vel deels soges i, at man ikke er ganske
enig om, hvilke Kjertler der skulle betragtes som Spyttekjertler,
deels i, at man ikke bar vaerdiget den tilstraekkelig Opmaerk-
somhed.

Forend jeg nu gaaer over til nsermere at afhandle nogle
Gjenstande af denne Deel af Patbologien, maa jeg forst i ana-
tomisk Henseende gjore opmecrksom paa, at der foruden de 6
storre Spyttekjertler, som ligge i Naerheden af Mundens Huulhed,
gives en stor Msengde smaae, som bave deres Lcie omkring
paa denne Huulheds indvendige Overflade, i Lacberne (glandular
labiales), i Kinderne (glandulaa genales, buccales, molares),
paa Tungen (glandula? linguales), paa Ganen (glandulaa palatinso)
o. s. v. Disse ere af Storrelse fra et Hirskorn til en lille iErt,
og aabne sig gjennem en meget kort Kanal paa Sliimliindens
Overflade med en fiin Aabning. hvorigjennem de udgyde en
Ular Vaedske, ganske liig den, som de storre Spyttekjertler

127

afsondre, og bidrage derved vaesentligt til at holde Mundcns
indvendige Overflade fugtig. Endskjondt Acre aeldre La?ger
(Holler, B. v. Siebold, Bordeu, Voter o. Fl.) gjorde opmaerk-
som paa, at disse Legemer ere sande Spyttekjertler, blev denne
Egenskab hos dem senere bestreden af Bichat og Here andre,
som antoge dem for simple Sliimkjertler, saa at hiin Anskuelse,
hvilken forresten dog ogsaa nyere Anatomer, f. Ex. Weber,
vedkjende sig, endnu ikke er almindelig antaget, uagtet den
efter min Mening stotter sig paa uomstodelige Beviser, saavel
i anatomisk som i palhologisk Henseende. En Omstaendighed
maa ligeledes her fremhaeves ved de storre Spyttekjertler, at
de nemlig undertiden gaae over i hinanden, saa at de paa
liver Side udgjore een Kjertel, der straekker sig fra Oret ned
til Underkjaevens Vinkel. hvor den dreier sig ind i regio sub-
mentalis og ender fortil bag Skjaeretaenderne; eller at blot to
af dem haenge sammen og danne een Kjertel, nemlig parotis
med gl. submaxillaris, eller, hvad der er hyppigere, denne
med gl. sublingualis. Denne Bemaerkning er vigtig i patho-
logisk Henseende, fordi Sygdomme i den ene af Kjertlerne
under saadanneOmsteendigheder per continuitatem kunne stra?kke
sig over i den anden.

I. Blandt unaturlige Ansamlingcr af Spyt er der saa at
sige kun een, som almindeligen har vakt La?gernes Opma?rk-
somhed, men da ogsaa, skjondt ikke som saadan, var kjendt
af Laegerne i de acldste Tider, nemlig Frosvulsten , ranula,
af Graekerne benaevnt \)izoy\oGGi<; eller Parpa^oc o: rana. At
de Garnle ikke kunde have noget rigtigt Begreb om denne
Sygdoms egentlige Natur og Saede, er saare naturligt, da
Spyttekjertlernes Anatomie kun var dem meget lidet bekjendt.
Celsus ansaae den saaledes for en Abscessus sui generis; Fair ictus
og Dionis troede, at den henhorte til Tu mores cystiei, nemlig
melicerides, hvilken Mening Ileister forunderligen nok endnu
hyldede. Munnickc var, som det svnes, den forste, der benvt-

128

tende sig af Wiartons Opdagelse antog, at Frosvulsten havde
sit Ssede i den Whartonske Kanal, som i denne Sygdom skulde
vsere udvidet af det tilbageholdte og ansamlede Spyt, og danne
en Slags aneurismatisk Svulst. Denne Anskuelse, der forresten
ikke stotter sig paa noget anatomisk Beviis, men synes ikke
at have vseret andet end en Gisning (hvorpaa ogsaa Malgaigne
gjor opmserksom) har imidlertid vedligeholdt sig lige indtil
den seneste Tid, ja antages endog af de allernyeste Forfat-
tere, som i Lsereboger afhandle denne Gjenstand, endskjondt
den efter min Mening ikke kan betragtes som andet end en
Tradition.

Hvad der forst vakte min Formodning om, at man mue-
\igen ikke havde havt den rigtigste Anskuelse af Frosvulstens
Ssede, var et sjeldent Tilfaelde hos en gammel Kone, som i
mange Aar havde lidt af denne Sygdom, og omsider dode
uden at vaere befriet for den. Ved Obductionen fandt jeg en
haard og naesten bruskagtig Svulst under Tungen, som havde
sit Saede i begge Sublingualkjertlerne, der vare forvandlede
til to cartilaginose eller fibrose Saekke, hvori indeholdtes endeel
seig, gronlig, a?ggehvideagtig Vaedske og en Maengde smaae
calculi salivales. De Whartonske Canaler laae frie paa begge
Sider, og befandtes, ligesom Submaxillarkjertlerne, i fuldkom-
men sund Tilstand. Nogle Aar senere behandlede jeg en
Bonde, hos hvem en saa betydelig Frosvulst havde dannet sig
i Lobet af 14 Dage, at den udfyldte hele Munden, skjulte
Tungen bagtil, og indeholdt omtrent eet Pund af den eiendom-
melige a?ggehvideagtige Va?dske, som disse Svulster ssedvanlig
udgyde, naar de aabnes. Den havde kun Sa?de paa den ene
Side, og da den var udtomt, flod Spyttet uhindret gjennem
Aabningen af den Whartonske Canal, der forhen formodentlig
havde va?ret stscrkt sammentrykt af Svulsten. Baade denne
Omstaendighed og den korte Tid af 14 Dage, i hvilken Svulsten
havde udviklet sig til en saa betydelig Storrelse, maatte fjerne

129

enhver Tanke hos mig om, at Sygdommen her kunde have
sit Ssede i den Whartonske Canal, og dog var det en Frosvulst.
Da der nu ingen Sandsynlighed er for, at en saa fiin
Canal, som den Whartonske, skulde lade sig udvide i den
Grad, at den kunde danne Svulster, liig dem, man i Almin-
delighed finder ved Frosvulster; da en Tilstopning af denne
Udforingscanal, der nodvendigviis maa antages at gaae forud
for Dannelsen af slige Svulster, ikke kunde andet, end frem-
kalde Hsevelse og Betsendelse i Submaxillarkjertlen formedelst
Spyttets Tilbageholdning, men man intet saadant Phamomen
bliver vaer hverken i Begyndelsen eller under Lobet af Fro-
svulstens Dannelse; da Erfaring endelig har viist, at disse
Svulster helbredes radicalt ved Aabning og Anvendelse af JEts-
midler, saa at Seekken destrueres og Huulheden lukkes ved
Granulation , men den Whartonske Canal ved denne Frem-
gangsmaade maatte gaae tilgrunde, og Submaxillarkjertlen derved
beroves sit Aflob, skjondt denne herved alligevel ikke giver
noget Tegn tilkjende paa forstyrret Function, — saa lade disse
Omstamdigheder, understottede af hine lagttagelser, mig for-
mode, at Frosvulsten ikke, som man hidtil har antaget, frem-
bringes ved Udvidning af den Whartonske Kanal, men at den
har sit Ssede i Sublingualkjertlen , og hidrorer fra en Ruptur
af nogle Afsondringsgrene i dennes Substants, hvorved Spyttet
cxtravaserer , danner sig en unatmlig Huulhed, og omsider
udspa?nder Kjertlen saaledes, at den forandres til en Srek, hvis
• indvendige Overflade vedbliver at afsondre. Louis (Mem. de
TAcademie royale de chirurgie T. III. p. 421) synes at have
havt Anelse om, at noget Lignende kunde liggc til Grund for
Dannelsen af Froes? ul9te? , idetmindste i nogle lilfaolde, og
sammcnligner en saadan Kjertteos Tilstand med Tlilggestokkcnt'S
og Nyrernes Udspaonding under lignende Omstendigbeder. Mal-
gaiyne (Traite d'Anatomie chifurgioale ct <1(^ chirurgie exp6ri-
mentale. I'aris 18^58, T. I. p. 483) antaL'rr vel ugsaa, tildeels

130

stottende sig paa nogle af tie ovenanforte Grunde, at Frdsvuf-
sten ikke har sit Saede i den Whartonske Canal, inen han
hylder, ligesom Breschet, den efter min Mening meget besyn-
derlige Anskuelse, at Frosvulsten hidrorer fra Dannelsen af
en seros Saek i det lose Cellevaev under Sliimhinden. At denne
Anskuelse ikke kan vaere rigtig, derfor taler Hurtigheden,
hvormed Frosvulster undertiden fremstaae, ■ Langsomheden deri-
mod, med hvilken serose Saeksvulster udvikle sig, og endelig
Beskafienheden af den indeholdte Vaedske, der ved hine er
seig, aeggehvideagtig og stundom blandet med Gruus eller smaae
calculi salivales, ved disse tynd, seros og aldrig indeholder
calculose Concrementer.

Men, hvad der isaer bidrager til at opklare Frosvulstens
sande Vaesen, er dens Analogie med andre Svulster, som vel
have deres Saede i lignende Kjertler, men ikke i disses Udfo-
ringsgange. Blandt dem vil jeg forst omtale nogle, som fore-
komme i LaBberne, tidligere beskrevne af von Meeckern, Cam-
per og Jourdain, senere af Boyer, Graefe og Blandin, skjondt
disse Forfattere have de forskjelligste Meninger om deres Natur,
idet de snart kalde dem Vandbla3rer eller Hydatider, snart
Sa?ksvulster (tumores cystici) o. s. v. De ere af forskjellig
Storrelse fra en iErt indtil en Valdnod , meer eller mindre
spaendte, gjerne lidt blaalige og ligesom halv gjennemsigtige;
de have hyppigst deres Saede paa Underlaebens bageste Flade
eller i prolabium, og forvolde undertiden en stikkende Fornem-
melse eller Kloe. Naar de ere overfladiske og sidde paa Lae-
bernes bageste Flade, ere de mindre, guulagtige og gjennem-
sigtige; ligge de dybere i Laebernes Substants, ere de mere
blaalige og ikke saa gjennemsigtige. De indeholde en seig,
seggehvideagtig, klar eller guulgron Vaedske, ligesom Frosvul-
sten, og ere indvendig beklaedte med en fiin rodlig Hinde. Aab-
ner man dem og udtommer Vaedsken, saa laeges Saaret snart
igjen og Svulsten kommer frem paany. De have deres Saede

131

i de smaae Spyttekjertler, som Laeberne indeslutte, og man
traefler dem derfor ogsaa paa andre Steder, hvor lignende
Kjertler ligge. Velpeau omtaler en Syg, som havde en saadan
Svulst mellem Overlatben og Kjacvebenet, og hvcr Morgen ud-
tomte den ved Stik med en Lancette eller Bistouri. Samme
Forfatter og Dupuytren saae dem paa Tungens underste Flade,
Ricord iagttog en i fossa canina, men antog den for at vaere
en Hydatide. En hoist maerkelig Svulst af denneArt aabnede
Latour-Marliac (Archives generales de Med. 1825, Mai) i Kin-
den hos en 27aarig Kone, hvor den var voxet til en saadan
Storrelse, at den i Omfang lignede et nyfodt Barns Hoved, og
strakte sig under Arcus zygomaticus op i Fossa temporalis;
den indeholdt en Maengde calculi salivales.

Dog, det er ei alene i disse smaae Spyttekjertler, at man
finder dem; man traefler dem ogsaa, skjbndt sjeldnere, i gland,
submaxillaris og i parotis. Sygdommen giver her Anledning
til betydelige Ansamlinger af Spyt, der snart indsluttes af en
Saek, dannet af den udspilede Kjertel, snart derimod gjennem-
bryder Saekken og baner sig en Vei ud i det omliggendeCelle-
vaev. Naar disse Svulster omsider bryde op, hvilket dog ikke
altid skeer, udgyde de en aeggehvideagtig Vaedske, liig den,
som indeholdes i de foregaaende Arter, undertiden blandet med
Gruus eller calculi salivales. De falde nerved sammen og efter-
lade en Fistelaabning, hvorigjennem Spyt udflyder i Maengde.
Stammer Sygdommen fra Submaxilla'rkjertler, saa seer man en
Svulst i Egnen af angulus maxillae, som er blod, fluctuerende
og samfarvet med Huden. Undertiden tiltager den saaledes i
Omfang, at den straikker sig hen foran paa Halscn, og mere
ned til Brystbenet, hvorpaa Dr. Malv.olsom har mcddeelt os et
interessant Exempel (Transactions of the medical and physical
society of Calcutta, T. 8 p. 1 ). Naar Kjcrtlcn hcenger sam-
men med Subtioguatkjertlen , leer man SygdonmMNi oplroede i
dtn begge. saa at den Syge har en S\ul*t udvendig paa hiint

132

Sted og en anden indvendig i Munden under Tungen, hvorpaa
Louts har meddeelt os et Exempel. Har Sygdommen sit Saede
i parotis, hvilket lader til at vaere meget sjeldent, saa forefin-
der man ei alene en Svulst paa dens udvendige Overflade,
men den kan ogsaa danne en Svulst indad i Sveelget, saaledes
som fandt Sted i det meget sjeldne Tilfselde, Dr. W. Krimer
i Aachen har beskrevet i Graefes og Walthers Journal der Chi-
furgie und Augenheilkunde, Bd. 10 p. 600. Den udvendige
Svulst er her ikke altid blod og fluctuerende, men kan endog
vaere haard, hvilket afhsenger af den storre eller mindre Dybde,
hvori Spytansamlingen befinder sig. Den er kun blod og fluc-
tuerende, naar den ligger naer ved Kjertlens udvendige Over-
flade. Rimeligt er det, at endeel af de spontane Spytfistler,
som man har seet opstaae efter foregaaende saakaldte Absces-
ser i denne Egn, undertiden har havt denne Oprindelse.

Af hvad her er meddeelt sees, at den samme primsere
Aberration rimeligviis ligger til Grund for en Msengde Svulster
af den angivne Beskatfenhed , Svulster, som Forfatterne hidtil
have intet mindre end naermet til hinanden, om hvis Natur og
Srede man tvertimod har na?ret de meest afvigende Anskuelser.
Imidlertid er Identiteten af Sygdomsprincipet ved disse for-
skjellige Sygdomsformer ei alene af Vigtighed med Hensyn til
vore Theorier og Systemer, den kaster ogsaa et msegtigt Lys
over deres Behandling og er derfor vigtig i praktisk Henseende.
Men, dersom man vil indromme mig dette Resultat af de her *
meddeelte BemaBrkninger , saa vil man ei heller naegte,* at vi
aldeles mangle en Benaevnelse, som i sig kunde forene Grund-
begrebet af disse forskjellige AfTectioner. Af Hensyn hertil
og til den Vigtighed, som Gjenstandenes passende Nomenclatur
har i enhver Videnskab, foreslaaer jeg at kalde slige Svulster
Sialomer, af ataXov, Spyt, i Analogie med Benaevnelserne Stea-
tomer, Lipomer o. fl. a. (af j-ceap, Taelle og Xittoc, Fedt), hvil-
ken Bena;vnelse synes saameget mere passende, som de gamle

133

graeske Lseger formenes at have brugfc Udtrykket to o*ia\<ou.a
om Spyt, naar det var seigt, hvilken Egenskab det netop liar
i den Slags Svulster, som her menes.

Ved Sialomer (Sialomata) forstaaes altsaa Svulster af storre
eller mindre Omfang, i eller udenfor Mundens Huulhed, som
dannes af tilbageholdt Spyt, hvad enten dette Fluidum nu,
som hyppigst er Tilfa?ldet, indesluttes af en abnorm Ssek i den
udspilede Spyttekjertel, eller det tillige er udtraadt i Cellevaevet
omkring denne, eller det endelig, hvad sikkert er meget sjel-
dcnt, har sit Seede i dens Udforingsgange. De opstaae paa
alle Steder, hvor storre eller mindre Spyttekjertler ligge, og
vise sig saaledes snart i Munden, snart paa Halsen, snart
begge Steder. Spyttet er i dem alle forandret til en meer
eller mindre seig, eeggehvideagtig, gjennemsigtig Vaedske, der
er klar, blaalig eller gronlig. I Munden ere de undertiden
halvgjennemsigtige, naar de ikke ligge for dybt. De ere i
Almindelighed blode og give Tegn paa Fluctuation ; men vi
saae ogsaa, at de kunne danne temmelig haarde Svulster, naar
de sidde i Dybden af parotis. Vcedsken er gjerne indesluttet
i een Huulhed; dog har man ogsaa, som Richter bemserker
ved Sialoma sublinguale o: ranula, fundet Ssekken fyldt med
et lost Cellevacv, som var gjennemtrajngt af en aBggehvideagtig
Vzedske, hvoraf intet udflod, da man aabnede den, hvilken
Omstajiidighed nu er lettere at forklare, end forhen, da man
antog, at Frosvulsten bestod i en Udvidning af den AVharton-
ske Canal. En Characteer ved Sialomerne er det endelig, at
man ikke sjelden finder sandagtig Masse eller ordentlige cal-
culi salivales i dem. Af dem alle er ranula det hyppigste,
derefter Sialoma labiale; sjeldnere er S. submaxillare, aller-
sjeldnest syncs S. parotideum at vaere.

Endskjondt Sialoma sublinguale som oftest er meget let
at kjende, og det er den hyppigste Art, kan man dog ikkr
sige andet, end at Sialomerne? DiagnosHk i Almindelighed <'i

134

forbunden med megen Vanskeliglied, isser de Arters, som vise
sig med Svulster i regio submentalis, i Egnen af parotis, og
foran paa Halsen, hvor Punktion med en smal Troisqvart eller
spids Bistourie stundom er det eneste Undersogelsesmiddel,
hvorved man er istand til at adskille dem fra serose Seeksvul-
ster, Lipomer og lymphatiske Abscesser. Den indeholdte eien-
dommelige Vgedske vil i saa Fald tilstraekkelig aabenbare deres
j^atur. Hvorledes man har forvcxlet de Sialomer, som vise
sig i Munden, med tumores cystici, Hydatider og Kraeft o.s. v.,
derpaa have vi Exempler nok hos a?ldre Forfattere f. Ex. hos
Jonrdain. Jeg behovcr blot at antyde alle disse Feiltagelser i
diagnostisk Henseende, for her tillige at have sagt nok om
den diflerentielle Diagnostik i slige Tilfaelde.

I gamle Dage antog man Aarsagen tit Frosvulsten for-
nemmelig at maatte soges i en Forstoppelse deels formedelst
unaturlig Seighed i Spyttet, dcels formedelst calculi salivales.
Man ledtes til denne Anskuelse baade af Vaxlskens Seighed,
og af de Concrementer, som man ofte forefinder i den, naar
den aabnes. Men Louis viste allerede tidligen, at disse Om-
sta^ndigheder vare enYirkning af, ingen Aarsag til Sygdommen,
nemlig en Folge af Spyttets Concentration ved et Ieengere Op-
hold iSvulsten. Aarsagen til Sialomerne maa derimod soges i
Alt, hvad der kan bevirke en Tilstopning af Kjertlernes Udfo-
ringsgange, eller en Ruptur af de finere afsondrende Kar i
Kjertlerne selv, saa at Spyt udtraeder og ansamler -sig i en
unaturlig Huulhed, altsaa alt hvad der kan bevirke en retenlio
salivee, en Sialostasis. Naar Aarsagerne virke paa den forste
Maade, fremkalde de Sygdommen derved at Kjertlen lidt efter
lidt udspa?ndes, og tilsidst faaer een eller flere abnorme Huul-
heder formedelst Rupturer i dens Substants; paa den anden
Maade rumpere de fine Afsondringskar prima?rt og give Anled-
ning til Extravasater af Spyt. Vi nodes til at antage Virk-
ningen af Aarsager paa denne sidste Maade i de ikke faa

135

Tilfaelde, hvor Sialomer opstaae uden at Kjertlernes Udforings-
gange findes tilstoppede.

I prognostisk Henseende hersker der stor Forskjellighed
niellem Sialomerne. Medens saaledes Sialoma labiale, buccale,
linguale, palalinum o. s. v. ere ubetydelige Sygdomme, som
halves i faa Dage ved rigtig Behandling (Incision og iEtsmid-
ler), og det samme som oftest gjelder om ranula, saa kan
denne dog til andre Tider va?re af en saa haardnakket Natur,
at den kraever Anvendelse af de kraftigste Midler. Det samme
gjelder om Sialoma submaxillar og parotideum, der ikke
sjelden efterlade sig udvendige Fistler, som ere meget vanske-
lige at faae laegte.

Kaste vi endelig et Blik paa de forskjellige Methoder,
som hidtil ere brugte for at helbrede disse Sygdomme, saa
finde vi, at de enten gaae ud paa at lilveiebringe og vedlige-
liolde en kunstig Aabning, hvorigjennem Spyttet kan have
Udflod, en Methode, som Naturen saa at sige selv har anviist,
naar den ved flere af Sialomerne danner Fistelaabninger, —
eller de gaae ud paa en virkelig, en radical Helbredelse ved
at tilintetgjore den abnorme Cavitet i Spyttekjertlcn eller ved
at borttage denne selv. Den forste eller palliative Methode
bar vaeret brugt af aeldre og nyere La?ger paa forskjellig Maade
og med forskjelligt Udfald, ja den har undertiden endog ledet
til radical Helbredelse. Men deri ere Alle enige, at den kun-
stige Fistelaabning er meget vanskelig at vedligeholde, naar
man ikke stedse vil lade et fremmedt Legeme ligge i den
( Dupuijtren). Den radicate Curmethode soger derimod at naae
Maalct ved irriterende Indsproitninger, der, ligesom ved Vand-
brok, ikulle Iremkalde en adhaesiv Bctaindelse og Sammengro-
ning af Scekkens Vacgge, eller ved yEtsmidler (faste eller lly-
dende), og Braeodejern, sum destruere Saekken eller omstemme
dens Vitalitet, standse Afsondriogen, fremkalde Granulationer
og paa denne Maude Inkke Uuulheden. Baadc scldre o'_r Dyers

136

Lseger have anvendt den med Held, endskjondt man endogsaa
nyeTig (Vwpuytren) har yttret Betaenkeligheder mod dens An-
vendelse ved Frosvulsten, paa Grund af Theorien om denne
Sygdoms Saede i den Whartonske Kanal, idet man paa denne
Maade nodvendigviis lukker Kanalen og berover Kjertlen sit
Aflob. Ifolge den her fremsatte Anskuelse om Frosvulstens
egentlige Ssede, bliver iEtsmidlernes Anvendelse derimod baade
ved den og ved de andre Arter af Sialomer en Befeandlings-
maade, der stotter sig paa fuldkommen rationelle Principer.
Naar disse Midler slaae feil, btiver-Kjertlens Exstirpation det
sidste Middel, saaledes som den allerede tidligere ved ranula
er bragt til Udforelse af Mercuriali , Diemerbroeck og Boinet,
senere af Malculsom ved Sialoma submaxillar. Erfaring maa
vise, om det ikke her er tilstraekkeligt, at forvandle det syge
Sted af Kjertlen til et frisk Saan, der til andre Tider, f. Ex.
efter Exstirpation af Svulster i parotis, sees at laeges uden at
at efterlade sig Fistler.

Noiagtigere at afhandle Anvendelsen af de her udtalte
Grundssetninger paa de enkelte Arter af Sialomer, vilde i dette
Udtog lede mig for vidt, men derfor forbeholdes en mere
omstaendelig Behandling af denne Gjenslands praktiske Deel
paa et andet Sted.

II. En anden Gjenstand af Spyttekjertlernes Pathologie,
som fortjener at omhandles, fordi den endnu frembydjer saare
meget Dunkelt, er de solide Svulster (^tumores), som vi ikke
sjelden blive vaer i Egnen af parotis. Der har nemlig her-
sket, og hersker endnu megen Uenighed mellem Forfatterne
baade om den egentlige Beskatfenhed af disse Svulster og om,
hvorvidt det forholdt sig rigtigt og endnu fojjholder sig rigtigt,
at man formedelst slige Svulster har borttaget hele parotis,
hvor Nodvendigheden bod det. Da Here seldre Chirurger nem-

137

lig paastode, under saadanne Omstsendigheder med Held at
have grebet til dette Middel, haevede senere Forfattere, isaer
Richter og Boyer, sig imod dem med folgende Paastande:
lj At parotis ikke lader sig exstirpere, baade formedelst Naer-
heden af saa farlige Blodkar, og fordi man ikke er istand til
at borttage den hele Kjertel; 2) At man i de Tilfselde, hvo-r
man troede at have borttaget parotis, kun har exstirperet en
Svulst paa dens Overflade, udviklet i de her liggende lympha-
liske Kjertler, der saaledes havde trykket parotis i Dybden,
at det saae ud som om man havde borttaget denne; 3) At
enhver Svulst i denne Egn, naar den er mobil, ikke har sit
Saede i parotis, og da de fleste Svulster, som Forfalterne have
borttaget i den Troe, at de borttoge parotis, vare mobile og
saaledes ikke havde deres Saede i denne, taler denne Omstaen-
dighed efter deres Mening ligeledes for den foregaaende Paa-
stand; 4) At Exstirpation af parotis er en saa farlig Operation,
at man ei engang er berettiget til at udsa^tte den Syges Liv
derfor (Richter); 5) At deslige Svulster vel kunne voxe til
et betydeligt Omfang, men ere forresten uskadelige, da man
har seet Folk at blive meget gamle med dem; 6j At deres
Exstirpation ofte efterlader Lamhed i Ansigtet, kan fremkalde
Trismus o. s. v.

Endeel Aar ere forlobne, siden disse Paastande fremfortes
af Ma?nd, hvis Authoritet paa den Tid dominerede Chirurger-
nes Anskuelser, og hvis Authoritet endnu har en saadan Ind-
Qydelse, at senere Erfaringer i modsat Retning ikke have vceret
istand til ganske at fjerne det Skadelige i deres Exclusivitet,
isaT hos saadanne Larger, hvis Virkekreds ikke gav dem Lei-
Jighed nok til at overtyde sig derom i Erfaringens Skole.
Jeg anseer disse for de fornemste Aarsager til, at man endou
ikke BJelden hurer omtrent do saniine Paastande freinfores,
eodskj6ndt den oyere Chirurgies AarbOger allerede have leveret
Kjeodsgjerninger, som ere island til at bestride dem. Da jeg

138

nu har havt Leilighed til at undersoge flere af disse Svulster
baade herhjemme og i Udlandet, hvor jeg oftere bivaanede
deres Exstirpation, og jeg i Lobet at' to Aar selv har borttaget
4 af dem, nemlig i eet Tilfaelde hele parotis, i to Tilfselde
betydelige Stykker af denne Kjertel, og i eet Tilfaelde en meget
stor Svulst af 11 Punds Vaegt, som sad udenfor den, vil jeg
her korteligen meddele, hvad Erfaringen har laert mig med
Hensyn til de omhandlede Punkter.

1) Hvad Beskaflenheden af Svulster i denne Region an-
gaaer, da synes de bedst at kunne henfores til folgende Arter:
a) Den egentlige Scirrhus. Den er her meget sjelden, og fore-
kommer enten som en bevaegelig Knude, eller den er diflus,
og forvandler hele Kjertlen til en ubevaegelig haard Masse; i
begge Tilfaelde med de saedvanlige Characterer paa denne Dege-
neration. b~) Scrophulos Degeneration af de lymphaliske Kjertler,
hvilke have deres Saede enten paa Overfladen eller i Sub-
stantsen af parotis. Under slige Omstaendigheder er der gjerne
flere Knuder, saa at den samlede Svulst er ujevn paa Over-
fladen. Naar man gjennemskjaerer dem, finder man ikke sjel-
den smaae Abscesser og Ulceration i dem; i eet Tilfaelde fandt
jeg Massen tuberculiseret paa flere Steder. De ledsages i
Almindclighed af andre Tegn paa Scrophulosis, eller Spor af
foregaaende scrophulbse Aflectioner. c) Encephaloider. De
have i Almindelighed deres Saede i de lymphatiske Kjertler,
sjondt de ogsaa kunne vaere epigenetiske Produktioner, og vise
ved Gjennemskjaering alle Tegn paa deres Natur. d) Sarcomer.
De begynde med en lille Knude paa Overfladen af parotis
eller i dens Naerhed (uvist om i de lymphatiske Kjertler),
hvilken efterhaanden tiltager under en sarcomatos Degeneration.
De udmaerke sig ved deres betydelige Omfang; man har seet
dem saa store, at de naaede midt ned paa Laarene, og maae
da ikke forvexles med locale Aflectioner af Elepbantiasis Ara-
bum. c) Sclaromer eller fibrose Svulster. De begynde lige-

139

ledes med en lille haard Knude, ssedvanligst paa Overfladen
af parotis eller i dennes Naerhed, voxe temmelig langsomt, og
sidde fast. Udvendig naae de ogsaa en betydelig Storrelse,
men blive dog i Almindelighed ikke saa store, ere ei heller
saa nedhsengende, som de foregaaende, og ere meget haardere.
De vise fibrose Svulsters ssedvanlige Textur. f) Hypertrophic
af parotis. Kjertlen er her blot foroget i Omfang , forresten
blod og uforandret i Textur. Denne pathologiske Tilstand er
meget sjelden. — De diagnostiske Sserkjender mellem disse for-
skjellige Arter af Svulster, hvis Adskillelse er vigtig i prak-
tisk Henseende, fremgaae tildeels af denne korte Beskrivelse,
og ere forovrigt ikke vanskelige at opstille.

2) De sarcomatose og fibrose Svulster kunne blive meget
store, og vare mange Aar indtil en hoi Alderdom, uden i
Almindelighed at medfore Fare for Livet, eller foraarsage
anden Besvaerlighed, end den, deres Byrde og Omfang omsider
fremkalde: Dette gjaelder dog ikke om de Sclauromer, som
ligge i Dybden af Orekjertlens Substants, hvilke i det snevre
Rum ikke kunne naae nogen betydelig Storrelse, forend de
ford re Exstirpation. Ganske anderledes forholder det sig med
de scirrhose, scrophulose og encephaloidiske Degenerationer
eller Produktioner, som tidligt eller sildigt yttre deres delete-
riske Indvirkning paa den ovrige Organisme ved (imod Rich-
iers Mcning-) at gaae over i Ulceration og fremavle Cachexie.

3j Svulstens Mobilitet afgiver (^imod Boycrs Paastand)
aldeles intet KjendemaTke ]>aa, at den ikke har sit Sa)de i
parotis; tbi Kriaring har noksom godtgjort, at de (leste Svul-
ster, som sidde i denne, ere beva'gelige i storre eller inindre
Grad. Af de 4, sum jeg borttog, havde 3 deres Leie i parotis
og vare alio bevffigelige, endskjOndt den ene af dew endog sad
i dens dybeste Deel, og nodte mig til at borttage hele Kjertlea.

4) ISaar Svulster have udviklet Big i parol is og ere bev»-
gelige, saa kan deoneKjertel bortteges, hvis Omsttoodighederni

140

skulde fordre det; hvilken Operation, bragt til Udforelse af
aildre Chirurger, i den nyere Tid adskillige Gange er bleven
foretaget under saadanne Omstandigheder, at man ikke laen-
gere kan na?gte dens Udforlighed og Hensigtsmaessighed. Er
Svulsten aldeles ubevaegelig, som ved den diffuse Scirrhus, saa
er Operationen efter min Mening ikke tilraadelig, idetniindste
ikke uden foregaaende Underbinding af Carotis, der dog stedse
er en betsGnkelig Operation.

5) Exstirpation afSvulster i parotis eller af denne tillige
udsaetter \el for at laedere anseelige Blodkar, nemlig carotis
og vena jugularis interna, men Erfaring har dog viist, at Hae-
morrhagien i Almindelighed er mindre betydelig, end man
skulde formodc, hvortil Grunden efter min Mening deels maa
soges i, at disse Svulster gjerne ere omgivne af en Cysta, at
de som Folge heraf ikke modtage synderlig betydelige Blodkar
og ligge mere afsondrede fra den ovrige Deel afKjertlen, deels
i, at Svulsten efterhaanden trykker de storre Blodkar i Dyb-
den, saa at man lettere kan undgaae dem. I almindelige Til—
faBlde, hvor Svulsten nemlig er mobil , anseer jeg det derfor
for unodvendigt forud at underbinde carotis, som Goodlad
gjorde, eller at laegge en Reserveligatur om delte Blodkar,
for i Nodstilfaelde at kunne underbinde det, saaledes som
Beclard, Carmichael, Gensoul og Lisfranc have gjort. Skulde
man formedelst Svulstens dvbe Leie staae Fare for at lsedere
carotis, da vil en forsigtig Chirurg nok underrette sig herom
under Operationens Lob, og kan da ved en Incision nedad
underbinde Carotis externa (paa 2 Steder, gjennemskjaere den}
og derpaa losne Svulsten nedenfra opad. Underbinding af
Carotis communis ansees i Almindelighed for unodvendig, og
maa saameget som mueligt undgaaes formedelst dens skadelige
Indvirkning paa Hjernen og den ovrige Organisme, uden derfor
med Tuson at antage, at denne Operation tidligt eller silditzt
er dodelig.

141

6) Exstirpation af Svulster i parotis og af denne selv
bliver derved lettere, at hine ved deres Ophold og gradvise
Uddannelse efterhaanden forstorre Rummet mellem Underkjee-
ven og Pr. mastoideus, saa at man, naar tumor forst er losnet
noget, lettere kan arbeide i Dybden, end i Delenes naturlige
Tilstand. Man kan derfor ikke drage nogen Sammenligning
imellem Vanskeligheden af at exstirpere parotis paa Kadaver
og den, som er forbunden med at borttage denne Kjertel, naar
Svulster have udviklet sig i den, saameget mindre som Tryk
af disse, hvorved den sammenklemmes mellem Benene og den
bestandigt voxende abnorme Masse, stedse bevirker en Atro-
phic af Kjertlens sunde Dele, der letter Operationen.

7) Erfaring viser, at Lamhed i den halve Deel af Ansig-
tet meget ofte opstaaer formedelst Overskjaeringen af N. comm.
faciei, naar man borttager hele eller den storste Deel af paro-
tis: men den viser ogsaa, at denne Lamhed i de fleste Til-
fa?Ide efterhaanden alter forsvinder, man paastaaer som Folge
af Nervens Regeneration. I to af mine Tilfaelde indtraadte
Lamhed under Operationen, og i det ene af dem viste den
borttagne Svulst, at nsesten j Tomme af Nervens Stamme var
bortskaaren ; i dem begge vendte dog Folelsen og Bevaegelsen
efterhaanden naesten aldeles tilbage. Hvad Trismus angaaer,
da taler Erfaringen aldeles ikke for, at dette Tilfaelde opstaaer
hyppigere efter denne, end efter alle andre Operationer.

Af hvad her er meddeelt troer jeg at turde drage det
Resultat, at Exstirpation af parotis, hvor den indiceres afNod-
vendigheden, mere ved Theorier end Erfaring er kommen i et
ufortjent Vanrygte, at denne Operation tvertimod kan anbefa-
les som et Nodanker, der forfjener at benyttes og kan afbe-
nyttes rued Tillid, udeo derfor at tabe af Sigte, at den stedse
er een af de farligere Operationer, som kroner megen For-
sigtighed.

142

(Forf. foreviste derefter et Prseparat, som godtgjorde, at
hele parotis kan borttages og at denne Operation kan vaere
nodvondig, naar Svulster have udviklet sig i Dybden af denne
Kjertel. Svulsten var af encephaloidisk Natur, af et Honsea?gs
Storrelse, og laae indenfor parotis; bagtil saaes et Stykke af
den gjennemskaarne Ansigtsnerve.)

Prof. Bendz meddeelte derefter folgende Iagttagclser og
viste de dertil horende Pra?parater:

1) En pulserende Svulst over (let venstre Noglebeen, som
simulerede et Aneurisma, Den iagltoges hos en 68aarig Kone,
som nogle Aar tidligere havde sporet en Knude i denne Egn,
dog uden at kunne erindre sig, om den pulserede fra Begyn-
delsen af eller ikke. Efterhaanden voxede den, begyndte at
pulsere og naaede endelig Omfanget af en stor knyttet Nseve.
Da Prof, forste Gang saae den, \ar den blaasort paa Toppen
formedelst Hudens Mortification i en Dalers Omfang. De bort-
dode Dele havde begyndt at losne sig, og gjennem Furen, som
adskilte dem fra det Levende, fandt daglig betydelige Ha3rnor-
ihagier Sted, hvilke i Forening med Svulstens Pulsationer, der
vare synchroniske med Hjerteslagene, ganske bragte ham og
Here La?ger til den Overbeviisning, at man her havde med et
Aneurisma paa carotis communis eller A. subclavia at gjore.
Da de nekrotiske Dele paa Toppen omsider losnedes, skjode
gjentagne Gange Masser frem fra Dybden af Svulsten, liig dem,
man finder i gamle store Aneurismer, og fremkaldte stedse
tiltagende Hsemorrhagier, der endelig havde hendes Dod til
Folge. Ved Obductionen fandtes intet Aneurisma, men et
betydeligt Atherom, hvis Basis hvilede paa den nederste Deel
af carotis communis og paa A. subclavia, indvendig fyldt med
en grynet, lamellos Masse, som var gjennemtraengt af Blod, og
lignede paa en skuflende Maade contenta i store Aneurismer.
(En Tegning af Svulsten fremvistes).

143

!2) En ved Castration borttagen Tesiikel med Fungus me-
dullaris i dennes forste Stadium. Patienten dode eet Aar efter
Operationen af Encephaloider i Underlivet under de ulideligste
Piinsler. Ved denne Leilighed gjorde Prof, opmserksom paa
Fortrinet af Saedestreengens totale Underbinding (med Undta-
gelse af vas deferens) ved Castration, som han foretraekker for
Blodkarrenes saerskilte Underbinding. Da han tillige yttrede,
at den Frygt, man i Almindelighed naerede for Trismus efter
denne Fremgangsmaade, nok maatte vaere temmelig ugrundet,
da, saavidt han vidste, man kun havde eet eneste vel consta-
teret Tilfaelde, som talte derfor, saa underrettede Prof. Thai
Forsamlingen om, at han i sin Praxis havde havt eet Tilfaclde,
hvor Trismus var opstaaet af denne Aarsag. Prof. Heiberg
meddeelte ligeledes, at han een Gang havde sect Trismus under
disse Omstaendigheder, men var vis paa, at den var opstaaet
efter Refrigerium; han istemte forovrigt den samme Mening
om Fortrinet af Saidestraengens totale Underbinding, og forsik-
krede, at han stedse havde anvendt den med Nvtte.

3) Nogle Melanoser i Hjcrnen, henhorende til Profs. Af-
handlins om denne Svgdom i .Journal for Medicin o« Chirur-
gieu 2det Bind.

4) To Sclceromer o: corpora fibrosa, henhorende til Profs.
Afhandling om denne Gjenstand i 31te Bind af aBibliothek for
Laeger." Det ene var et poh pformet Scla?rom, som han havde
exstirperot af Livrnoderen hos en 38aarig Jomfru, i hvilken
Anledning han gjorde opuuerksom paa Forskjellen mellem disse
Produktioner og de egentlige Polyper, og paa den forskjellige
Fremgangsmaade ved deres Borttagelse. Det andet var et pe-
triliceret fibrost Legeme, som havde udviklet sig i Cellevacvet
mellem ossa metacarpi pollicis & inciicis, og ligeledes var i\-
stirperet af Prof.

5) En Keloid* efter Cancroid* (Kelodes vera), som havde
dannet sig bag Oret og ned paa den overste Sidedeel af Hal-

144

sen hos en 26aarig, sta?rk Mand. Denne havde lidt af Oien-
betaendelse omtrent et Aar iforveien, og imod den brugt Flue-
piastre bag Orene. Saaret efter eet af disse holdt sig aabent
i 2 Maaneder, og var bleven lsegt med Vanskelighed , da kort
efter en lille hvidagtig Knop begyndte at voxe frem i Midten
at Arret, kloede til ubcstemte Tider og tiltog bestandig, meest
i Loengden. Da Prof, saae den, havde den naaet en Laengde
af naesten 2 Tommer, var 3 Linier bred, spids i begge Ender
o° stod et Par Linier frem over Hudens Overflade. Den var
meget haard, bevaegelig, lod sig haeve iveiret med Huden, naar
denne foldedes , var noget rodlig, men blank paa Overfladen,
ligesom en fremstaaende Cicatrice, og da den tillige havde
enkelte transverselle Rynker, saa havde den Liighed med en
nogenlunde tyk, sammentrukken Regnorm, der kunde ligge
udstrakt hen ad Huden; den fremkaldte ingen anden Fornem-
melse, end en vis indvendig Kloe og Hede, som stundom ge-
nerede ham. Efter Exstirpationen laegtes Saaret temmelig
hurtigt, og nu, 2 Maaneder efter, er der intet Spor til at
Sygdommen skulde repullulere. Ved anatomisk at undersoge
Excrescentsen saaes tydeligt, at den hidrorte fra en Degene-
ration af corium, som var forandret til en fibros, arreolacr,
meget haard og hvidagtig, ligesom scirrhos Masse, der udven-
dig beda?kkedes af den, som det syntes, uforandrede Epidermis,
hvilken hist og her var besat med fine Haar. "

0) Et uscedvanlig stort corpus alienum , udshaaret af Art.
genu hos en 30aarig, robust Mand, som havde lidt af Tilfajlde
i Knecet i 6 Aar efter en Forvridning af dette Led ved at
styrte med en Hest. Det blev udskaaret paa Knaeets udven-
dige Side, omtrent lj Tomme fra Kna^skallens Rand, var
naesten 2 Tommer langt, 1 j Tomme bredt, 2 a 3 Linier tykt,
af en trekantet Form, convext og glat paa den ene Flade,
connavt og ujevnt paa den anden, og var aldeles ossost, ud-
vendig overtrukket med en tynd bruskagtig Skoipe. Det ikke

ubetydelige Saar paa Artikulationen laegtes i 5 Dage per pri-
mam intentionem, saa at Manden 8 Dage efter Operationen
havde fuld Brug af sit Knaee. For at faae slige Saar til at
laege strax og forebygge Extravasater i Huulheden og Betaen-
delse, der ikke sjelden folge paa denne Operation og give Anled-
ning til Stivhed og andre Knaeskader, raader Prof, at forrette
Operationen saa hurtigt som mueligt, af denne Grund hellere
gjore en for stor end en for lille Tncision (hvorigjennem strax
Enden af en staerk Pincette indbringes, for at fatte Randen af
Legemet og dermed at uddrage det), ikke at forene Saaret
forend al Frygt for Haemorrhagien er borte, at forene Saaret
saa noiagtigt som mueligt, og derefter at anlaegge et Circulaer-
bind temmelig fast om Knaeet, samt i flere Dage at vedblive
med kolde Fomenter. Paa denne Maade er det lykkedes ham
flere Gangc at opnaae dette heldige Udfald.

1<)

146

Bilag D.

Reservelaege C. Egebergs Foredrag om den
priestnitzske Vandkur (Udtog).

1 sit Foredrag om den priestnitzske Vandkur, som han under
sit Ophold i Graefenberg hos Priestnitz i Hosten 1838 havde
studeret, og som ved hans Tilbagekomst til Norge samme Aar
endnu var saagodtsom aldeles ukjendt og i al Fald aldeles
uprovet i de skandinaviske Lande — angav E. i hvilke Tilfaelde
han havde gjort Forsog med denne Behandlingsmaade og med
hvilket Udfald. Han havde saaledes anvendt denne Kurmethode
i fuld Udstraekning i rheumatiske Tilfaelde, fomemmelig chro-
nisk arthroitis af rheumatisk Natur. 4 saadanne Syge vare
behandlede. Alle maatte, indhyllede i uldne Tepper, svede

2 a 3 Timer daglig, derpaa afbryde Svedningen ved et koldt
Bad, som hos svage Folk i Begyndelsen holdt 16° a 18° R.
men som om nogle Dage toges med en Temperatur af 8° til 6°
R. I dette Bad opholdt den Syge sig fra 2 til 5 Minuter,
maatte derpaa hurtig klaede sig paa og gaae ud at spadsere,
dog om Vinteren forst, naar Hovedet var blevet tort. De Syge
drak fra 2 til 4 Potter koldt Vand daglig, afholdt sig fra
Cafie, Thee, Spirituosa, Kryderier og bevaegede sig flittigen i
fri Luft. Var Fodleddet angrebet, fik den Syge et Traebeen
med et horizontalt fraKnaeet udgaaende udstoppet Bret, hvor-
paa det boiede Been hvilede og med dette spadserede han da
omkring. Derved undgik den Syge at anstraenge den syge
Fod , men fik alligevel den behorige Legemsbevaegelse. Om
Sommeren gik de Syge i et af E. oprettet Douchebad, hvor
de fra 5 til 10 Minuter udsaltes for en Vandstraale, med 20

147

Fods Fald, og som efter Behag kunde foroges indtil mere end
en Arms Tykkelse. En af disse Patienter var fuldkommen
helbredet, 3 andre i betydelig Bedring — fortsatte Kuren, som
hos dem Alle havde varet Gere Maaneder og hos En endnu
ikke fuldsta?ndig helbredet over eet Aar. Hos denne Patient
viste sig, efter 2 Maaneders Kur omtrent, flere store Furunk-
ier, der nsesten mere naermede sig Carbunkler, paa det syge
Been. Efter disses Forsvinden indtraadte en betydelig Be-
dring hos den Syge, og fornemmelig i hans psychiske Tilstand;
thi den Melancholie og Livslede, som i mange Maaneder havde
martret ham, gav Plads for den muntreste Livsgladhed. En
femte med lignende ehronisk arthroitis i Knaeled, Fodled og
Albueled blev, da hun efter 4 a 5 Maaneders Kur ingen Bedring
folte, kjed af Kuren og holdt op.

Rheumatisk Tandpine veeg oftere for nogle Timers stairk
Svedning og derpaa folgende kolde Superfusioner. Her har
det kolde Bad det Fortrin, at den Syge kan gaae ud ovenpaa
Svedningen om Sommeren strax og om Vinteren, naar blot
Haaret er blevet tort ; medens man ellers efter sta?rk Sved-
ning gjerne maa holde sig inde lsengere.

Ved den egentlige arthritis, den regelmaessig tilbageven-
dende podagra f. Ex. har E. selv ikke havt Leilighed til at
forsoge den priestnitzske Vandkur i fuld Udstrsckning; men
efter hans Erfaringer fra Graefenberg af holder ban sig over-
beviist om, at den er den eneste, som kan fortjene Navnet af
en Radioalkur; men den >irker langsomt og fordrer Taalmo-
dighcd baade fra Lcegens og Patientens Side.

Hos 3 Syge, alle gamle Folk, som bleve behandlede for

forskjelligc Tilfffllde, men som tillige alle Tie lede af en ikke

ubetydelig Afgang af (iriius med Urinen, var denne (iruus-

afgang opln'irt. E. Ulskriver (Idle fornemmelig Drikningen af

2 a 3 Potter Vaod daglig, hvorved Urinen bliver mindre coo-

ccntreret . saalcdes mindre skikkH til af sallc Rundfald. saa-

in»

14S

meget mere som den ved de hyppigere Urinudtommelser ikke
iaaer Tid til at opliolde sig saalaenge i Blaeren , at betydeligt
Bundfald kan skee eller til at det muligen Bundfa?ldte kan
binde sig sammen til storre Masser. Han najrer det Haab,
at Dannelsen af Urinstene saavelsom Galdestene i det Hele
vilde, om ikke ophore, saa dog betydeligt aftage, naar man,
med en forovrigt nogenlunde oidentlig Levemaade, gjorde sig
det til Regel at drikke en 5 a 6 Olglas Vand daglig og ikke
forbod Born, som i Almindelighcd have en stor Forkjserlighed
for denne Drik, at tilfredsstille deres Lyst dertil.

Ved Haemorrhoidaltilfaelde, som vacsentlig bestaae i en
ulige Blodfordeling i forskjellige Partier af Legemet, bidrager
saavel Drikningen af meget Vand til mere at fluidisere Blodet
og frigjore Circulationen, som Svedningen og det kolde Bad til
at foroge Omlobet i Peripherien. Smertende Haemorrhoidalknu-
der lindres og formindskes ved kolde Saedebad paa en halv Time
en eller 2 Gange daglig.

I syphilitiske primaire Saar bruger E. at lade Saaret
afvaske med simpelt Vand mangfoldige Gange om Dagen, og
det er paa denne Maade uden noget andet Middel lykkedes
ham nogle Gange at faae Saar med idetmindste syphilitisk
Udseende rensede og tilhelede uden secundaire Aflectioner, —
men i andre Tilfaelde have de secundaire AtTectioner indfundet
sig alligevel. 2 Gange har han havt Anledning til at behandle
secundair Syphilis med kobberrode Tuberkler over den hele
Hud. Den Ene brugte Curen uordentlig, bedredes ikke og
blev kjed af den ; den anden , som ligeledes brugte den uor-
dentlig, men dog holdt ud i 4 Maaneder omtrent, forvjerredes
betydelig; han kom senere ind paa Hospitalet for Veneriske,
og her svandt Tuberklerne som ved et Trylleslag under Bru-
gen af Kali hydrojodicum. Hos en Tredie med store Condy-
lomer om anus, hvilke secernerede i Maengde en ildestinkende
Va.jdske, med Fissurer i anus, hvilke hos Syphilitiske ere

149

temmelig almindelige, med de bekjendte hvidlige Excoriatio-
ner eller superficielle Exulcerationer paa Tungen, med Alo-
pecie og en hoi Grad af legemlig og aandelig Svaekkelse —
frembragte Svedning, universelt Bad, Saedebad Here Gange
daglig, Drikning af koldt Vand, Diaet og senere hen, da han
af Mangel paa Tid maatte ophore med Svedningen, Dampbad
en paafaldende Forbedring, Fissurerne helede, Condylomerne
formindskedes, kun et Par store toges bort med Saxen og
touchercdes, han fik tyktHaar, fik sineKraefter og sitHumeur
igjen og folte sig som gjenfodt. Ved saavel primaire som
secundaire syphilitiske Aflectioner vilde forovrigt Vandcuren
vistnok i Almindelighed virke for langsomt og udtomme den
Syges Taalmodighed; dog vilde E. gribe til den som til et
Nodanker i enkelte tertiaire Former, hvor hverken Mercur
eller andre specifiqve Midler ville udrette Noget og i saadanne
Tilfaelde, hvor Syphilis og Medicamenter brugte i Ma?ngde
have forenet sig om at forgifte den Syges Constitution.

Ved Gonorrhoer med staerk chorda sees ingen Lindring ved
Brugen af kolde Saedebad; her ere ofte simple kolde Vask-
ninger utilstraekkelige til at deprimere Erectionerne, hvorimod
de gjerne give sig, naar den hele Baekkenregion tilligemed den
overste Deel af Laarene komme ned i det kolde Vand. Dog
maae de, hvor chorda er meget slem, ofte anvendes 3 a 4 Gange
paa een Nat. I det acute Stadium af en Gonorrhoe er Drik-
ning af meget koldt Vand tjenligt til at formindske Smerterne
ved Urinladningen, paa Grund af Urinens Fortyndelse; men bliver
Gonorrhoen chronisk, synes det som om Udiloddet tiltager ved
den mcgen Drikning. Sa?debadene frembringe undertiden en
smertelig Neuralgic i Ssedstrengen og Testiklerne; for at fore-
bygge dette maa man aid»efale den Syge under Saxiebadet af
og til at gnide nates liaardt ned BaBodeme og efter Badet
tone vel de vaade Dele med et gro\t Klaule.

En Patient med ulle niulige Trim paa en Shichii i urethra,

150

men som paa ingen Maade vilde tillade Indforelsen af Bougie
i Urinroret, blev under Brugen af Ssedebad flere Gange daglig
og Drikning af meget koldt Vand betydeligt bedre, saaledes
at ban kunde lade Urinen baade med mere Kraft og med tyk-
kere Straale og uden at fole noget Besvaer. Her har sand-
synligviis Soedebadet virket som et cataplasma emolliens ud-
vendigt, paa samme Tid som den fortyndede og hyppig evacu-
erede Urins Straale paa sin Vei som en blod Bougie har
bidraget til at udvide det forengede Sted og ligeledes virket
som et cataplasma emolliens fra inden af.

Hos Folk, der lede af Ssedtab og deraf folgende Hypo-
chondrie, Mathed, Hjertebanken, langsom Fordoielse etc. har
han seet god Nytte af kolde Superfusioner over det hele Le-
geme, bedst som den Syge kommer varm eller endog i Sved
af Sengen. Under og mellem Superfusionerne bor Legemet
frotteres med de blotte Bsender saa staerkt som muligt. Den
Hjertebanken og urolige, a?ngstelige Stemning, der plager disse
Folk saavelsom ofte hysteriske Fruentimmer, pallieres ved Intet
bedre end 6, 8 a 10 Olglas koldt Vand daglig. Det er paa
samme Tid aldeles nodvendigt, at saadanne Personer afholde
sig fra Thee, CatTee, Spirituosa og aldrig nyde nogen Ting
varmere end lunket. Faste Spiser og koldt Vand drukket dertil
bekommer dem bedre end Supper.

Med Hensyn til Temperaturen af kolde Ssedebad, hvilke
ogsaa ere af vaesentlig Nytte hos saadanne Subjecter, bemaer-
kes, at meget svsekkede Individer ikke befinde sig vel ved en
meget lav Temperaturgrad, hvorfor de, forinden de naae mere
Kraft og Reactionsevne, neppe bor have Ssedebad koldere end
12o k 150 R.

Af de med Vandcur behandlede er En dod; det var en
Mand paa over 60 Aar, som for 3 Aar tilbage havde havt et
apoplectisk Anfald og siden den Tid led af en paralytisk
Svaghed i den halve Side med en i hoi Grad foroget Sensi-

151

bilitet paa samme Side, saa at den ringeste Berorelse fore-
kom ham som om man rorte ham med gloende Jem. Efter
nogle Maaneders Behandling fik han en Pneumonie, som
draebte ham.

Blandt de saakaldte kritiske Phaenomener afCuren bemaer-
kedes et excemateust Udslaet med staerk Kloe fornemmelig
overalt, hvor der brugtes continuerende Omslag afKlude dyp-
pede i koldt Vand og afvredne, desuden Furunkler og endelig
Diarrhoer med og uden Feber.

152

Bilag E.

Om den Priesnitzshe Vandkuur*

Ved Licentiat Blich.

Jeg har tilladt mig at udbede mig Deres Opmaerksomhed i
nogle Oieblikke for en Gjenstand, der i de senere Aar hos os
har vakt megen Opmaerksomhed, ja endog hos enkelte en-
thusiastiske Beundrere avlet Tanken om en fuldkommen Reform
af vor yjammerlige Therapeutik." Ogsaa jeg naerede for hen-
imod 2 Aar siden, da jeg for forste Gang laerte denne Methode
og enkelte af dens Resultater at kjende, mere sanguiniske For-
haabninger om dens udbredte Gavnlighed og Anvendelse, end
jeg ved senere Erfaringer har fundet bekraeftet; og det er
Resultatet heraf, som jeg idag i Korthed skal give mig den
JEre at fremsaette.

Disse mine Erfaringer ere byggede paa Behandlingen af
65 Syge, alle chroniske Tilfaelde, hos de fleste af hvilke en
hestemt Dyscrasie har vaeret tilstede. Efter dennes stserkere eller
mindre staBrke Fremtra3den har ogsaa Behandlingen, der for-
ovrigt har vaeret modifieeret efter det individuelle Tilfaelde,
vaeret forskjellig, saaledes at jeg i Almindelighed kun har
envendt den staerke daglige Svedning, der udgjor det meest
eiendommelige Characteristiske ved den GrafenbergskeVandkuur,
hvor Dyscrasien har vaeret ioinefaldende, hvilket dog, som sagt,
har vaeret Tilfaeldet hos de fleste Behandlede.

Maaden, hvorpaa de Syge i Almindelighed have benyttet
Curen, er i Korthed folgende: Efter en kort Forberedelse paa
3 — 6 Dage, der har bestaaet i kolde Vaskninger og Gnidninger
af det hele Legeme om Morgenen, med paafolgende Spadseren
i fri Luft, — bliver den Syge aflbrt sit Linned og temmelig
fast indviklet i uldne Tepper til op om Halsen og bedaekket
med en stor Dyne. Hovedet omviklus med et Rlaede, der

153

staaer frem over Ansigtet og Kinderne, saa at kun Mund og
Naese blive frie. I de fleste Tilfaelde udbryder derved, inden
2 — 3 Timer, ofte endog for, en rigelig Sved, som vedligehol-
des i 2 — 4 Timer, medens den Syge af og til drikker en Slurk
koldt Vand for at slukke Torsten og befordre Uddunstningen.

Nu udvikles de Syge af Tepperne, og for at undgaae den
besvserlige Anskatlelse af et almindeligt Bad i Vserelset, har
jeg iadet dem stige op i et fladt tomt Vandkar og med en
almindelig Havesproite overgyde med 1 — 2 Spande mere eller
mindre koldt Vand (8° — 16° R.), eftersom Empfmdtligheden
derfor er mindre eller storre, medens den Syge med Hamderne
gnider sig stserkt, for derved at formindske den pludselige
Folelse af Kulde.

Herefter klaeder han sig paa, drikker et Glas koldt Vand,
saafremt ikke Overgydningen har frembragt en for sta?rk Fo-
lelse af Kulden i Legemet, og tager sig en kort Spadseren i
fri Luft, hvorefter den seedvanlige Frokost af Smor og Brod
med kold Mselk nydes. Endnu engang inden Middag maa han
atter tage sig en lsengere Spadseretour, der atter et Par Gange
gjentages om Eftermiddagen. Hertil drikkes daglig i det Hele
2 — 3 Potter koldt Vand, fornemmelig strax for og under Spad-
seretourene, og efter Omstacndighederne tages daglig Klysterer,
Indsproitninger, Saedebad, andre locale Bade, Omslag eller
Douche efter Sygdommens Beskaflenhed, alt af koldt Vand,
og tillige fores en nscrcndc, men ikke inciterende Diaet, hvortil
ikke lilstedes varme Drikke og Spiser. De Syge have i Al-
mindelighed under Curen, dog med Maade, beska}ftiget sig med
dferes scedvanli^e Forretninger.

Paa denne Maade har jeg uden sardeles OmstsDiidighedor
opnaaet HoNodmomentorne ved den Grafenbergske Vanilkuur,
Demlig at lade en SflBagde \'and optages i Legemet, passero
igjennem delte, og derefler igjen lilligemed forskjellige Syg-
domsstoller — eller hvad man \il kaldo dot — at udskilles ved

154

en foroget kritisk Hududdunstning, uden at Hudorganet slappes
eller at Reproductionen svaekkes.

Inden jeg skrider til Beretningen om de specielle Tilfselde,
vsere det mig tilladt at gjore nogle Bemserkninger om de enkelte
Momenter af Curen, forsaavidt som mine Iagttagelser afvige
fra eller kunne tjene som Supplement til de i de bekjendte
Skrifter om Vandkuren anforte Beskrivelser:

Svedningen har, som forhen omtalt, vseret anvendt i de
fleste Tilfselde. Kun i 16 Tilfselde har jeg anseet det for
urigtigt eller unodvendigt at anvende den; nemlig hos 8 Syge
med nervose Rheumatalgier og mattende Sved, 1 med stserk
hektisk Morgensved , 2 med varikose Svulster, 1 med Gonar-
throcace, 1 med chronisk Brsekning og 3 med Bronchitis.
I alle de ovrige Tilfselde har den vseret anv,endt; dog stedse
kun eengang daglig. Det har vseret mere eller mindre van-
skeligt at fremkalde Sved. I Almindelighed har dog dette kun
i de forste Dage af Curen vseret Tilfseldet, og Sveden er iseer
ved megen Vanddrikken bleven vikarieret ved en rigelig Urin-
afsondring; siden er den lidt efter lidt bleven stserkere, men
mod Slutningen af Curen igjen sparsommere. Hos Enkelte
har den vseret saa stserk, at den har dryppet af de uldne
Tepper, hvori Patienten har vseret indviklet og har kunnet opfan-
ges i Kar under Sengen, dog aldrig i storre Msengde end en Psegl
ad Gangen. Jeg har aldrig bemaerket den i den Msengde, at
den, som enkelte mythiske Sagn fra Grafenberg berette, har
dryppet ned igjennem flere Etager. Hos Fruentimmer har den
i Almindelighed vseret stserkest kort for Menstruationen. Hos
enkelte, der ikke kunde faae Sveden frem paa anden Maade,
hjalp det at tildsekke Ansigtet i nogen Tid indtil Sveden brod
frem; kun i eet Tilfselde, nemlig Ascites, var det aldeles umu-
ligt at fremkalde den. Hvorvidt Luftens BeskafTenhed etc. har
havt nogen Indflydelse paa Svedningen, maa naturligviis bedre
kunne iagttages i Grafenberg eller andre Anstalter, hvor der

155

er en stor Maengde Syge samlede. Kun hos een Syg har jeg
bemaerket den saameget omtalte Lugt efter Medicamenter, hos
Flere derimod har Sveden vaeret seig, klsebrig og ildelugtende.
Forresten maa jeg henholde mig til, hvad der er sagt om
denne Gjenstand i de forskjellige Skrifter om Vandla?gekunsten.
En af de constanteste Ulemper ved den fortsatte Svedning har
vaeret en staerk og vedholdende Forstoppelse, der dog som
oftest tildeels har givet sig ved kolde Klysterer og under
Curens Gang senere hen lidt efter lidt af sig selv har ret-
tet sig.

Vanddrikningen har kun sjelden overskredet 3 — 4 Potter
daglig, men ofte vaeret mindre. Den har fornemmelig hurtig
viist sig gavnlig ved chronisk Irritaiton af Maven med Braek-
ninger, enten alene eller forbundet med Svedning. Den over-
haands staerk e Appetit, som mange af de Syge under Curen
have faaet, og hvis Tilfredsstillelse ikke har bekommet Alle
godt, bliver ogsaa for en Deel formindsket ved rigelig Nydelse
af koldt Vand under Maaltidot. Forovrigt har jeg lagt Maerke
til, at en for staerk Nydelse af Vand i Bcgyndelsen af Curen
ofte giver Anledning til, at Urinsecretionen foroges paa Sve-
dens Bekostning, og at de Syge, som ikke kunne gjdre sig
tilstraekkelig Bevaogelse, derved i lang Tid fole en ubehagelig
Kulde og faae en Modbydelighed for Vandet, der vanskelig
giver sig.

De kolde Karbade bar jeg substitueret ved kolde Over-
yydnitKjer og i enkelte Tilfaelde ved kolde Vaskninger. Douche
bar ogsaa kun i faa Tilfaelde va?ret anvendt, fornemmelig
localt, hvor der bar veeret Atrophic eller ufuldkommen Lambed
i et Lem, med Bfierdeles god Virkning, og synes at frcmkalde
de locale kritiske Hududslei.

Swdebadet bar fornemmelig V»ret anvendt ved Underlivs-
Bygdomme og Aflectioo af Urinvcieoe og Genitalsystemet, men
bar i enkelte Tilfelde frembragl Hovedpiae i»g baardnakkede

. 156

rheumatiske Ophthalmier. Om de twt sluttende Omslag og de
locale Bade kan jeg intet andet tilfoie, end det allerede bekjendte.
Forresten vil jeg kun med Hensyn til Kriserne bemeerke Fol-
gende:

En egentlig Feberkrise har jeg kun eengang iagttaget.
Den indtraadte paa den 5te Dag under Curen af en Gonar-
throcace, var forbunden med stserk Hovedpine, voldsomme
Smerter i hele Legemet og gastriske Tilfeelde, vedvarede 2 — 3
Dage, og endte efter <kritisk Sved og Braekning. Kun i 3 Til-
faelde har jeg iagttaget staerk Diarrhoe; forovrigt kun de seed-
vanlige Hududslet, fornemmelig paa de Steder, hvor Omslagene
have vaeret anvendte. Kun hos meget faa have endog disse
manglet.

II.

Jeg gaaer nu over til at omtale de specielle Tilfaelde,
hvorimod jeg har anvendt Vandkuren, og hvortil na3r\cerende
Tabel vil lette Oversigten.

Saavel ldeen om Sygdommens Va?sen, som de bekjendte
Erfaringer fra Graefenberg og andre Steder maatte give mig
storst Haab om Virkningen af den priestnitzske Vandkuur ved
Rheumatismer. Derfor har ogsaa den storste Ma?ngde Syg-
domme, som jeg har behandlet paa denne Maade, veeret af en
rheumatisk Characteer, enten rheumatiske Neuralgier, eller
andre Sygdomme, hvorved Rheumatismen synes at have spillet
Hovedrollen.

For almindelige rheumatiske Neuralgier har jeg behandlet
13 Syge (11 Fruentimmer og 2 Mandfolk). Hos de 11 Fruen-
timmer viste Sygdommen sig som hysterisk Rheumatalgie, med
uordentlig Menstruation, hos een tillige med Heemorrhoidalflod,
var stserkest strax for eller strax efter Menstruationstiden, og
gjerne da forbundet med Menstrualcolik. Forkolelse havde i
Almindelighed vaeret Aarsag til eller dog medvirket til Syg-
dommen ; i eet Tilfselde syntes den at va?re arvelig og at staae

151

I

\ Forbindelse med et eczematost Udslet, hvoraf flere Lemmer
af Familien led. Hos 7 af dem varo Smertcr i Lemmerne
fremherskende, hos 2 Cardialgie, 1 leed af Hemikranie, 1 af
Neuralgie i det ene Bryst med Hoftegigt. Begge Mandsper-
sonerne, tillige i hoi Grad Hypochondrister, havde sandsynlig-
viis tildeels paadraget sig Sygdommen ved Mangel paa Bevae-
gelse, hvori den ene hindredes ved en gammel Kna?skade,
hvorfor han altid havde vaeret nodt til at gaae paa Krykke.

8 af disse Syge, der tillige leed af en mattende Sved og
habituelle Blennorrhoer, bleve kun behandlede med kolde Yrask-
ninger og Gnidninger og 2 af dem bleve herved, idetmindste
for leengere Tid aldeles helbredede; 3 bleve betydelig bedre;
1 bruger Curen fremdeles daglig i 1§ Aar, da hun foler sig
styrket ved den. skjondt Sindsbevaegelser, huuslige Sorger o. a.
idelig virke til at nedbryde dens gavnlige Virkninger. De 2
ovrige have forst i de senere Uger begyndt Curen. De ovrige
5, der havde Vanskelighed for at komme i Sved, bleve paa
saedvanlig Maade behandlede med Svedning, kolde Styrtebad,
Vanddrikken, kolde Omslag og Bcvaegelse i fri Luft. Hos 3
af disse ere Tilfa?ldene (efter 3, 3 og 5 Maaneders Brug^) for
en Tid betydelig aftagne, men have senere igjen forvaerret sig;
hos 2 derimod vilde Sveden ikke ret bryde frem, saa at de
begge, den ene efter 5 Ugers, den anden efter 4 Maaneders
Forlob, bleve kjede af Curen, og jeg maatte lade dem begynde
paa andre Midler, men som ikke have havt bedre Virkning.
Hos begge disse var Cardialgien isaer besvaerlig og forbundet
med Kortaandethed ved Bevaogelse; dog uden at der viste sig
Spor til nogen organisk AfTection af Hjertet eller Lungen.

En anden Sygdomsform, ved hvis Behandling jeg lovede
mig scerdeles meget af den priestnilzske Vandkuur, saameget
mere som man ved denne i lang Tid liar anseet Bade som
Hovedmidlet, or Scropkebygdommen; men jeg bar ikke ved
nogen af de ftvriee Svcdommc saa ueunstisl <■! Resultat som

158

\ed denne, da jeg af 6 Syge har 3 Dode, 2 i Bedring og kun
een helbredet; og om denne vides ikke engang om Sygdom-
men er recidiveret. Af disse 6 (4 Born og 2 Voxne) lede 3
af scrophulos Oienbetsendelse. Hos den ene af disse, en Dreng
paa 9 Aar, der havde lidt af Rachitis og ikke kunde gaae
for han var 4 Aar gammel , opstod Sygdommen efter Meslin-
gerae, dannede flere perforerende Saar paa Hornhinden med
Udfald af Iris, og havde efter* 3 Ugers Forlob, alle Midler
uagtet, aldeles destrueret det ene Oie. Nu forst blev Vand-
curen (Svedning, kolde Overgydninger, kolde Omslag og Ho-
vedbad) anvendt, hvorved det efter 1 Maaneds Forlob, under
Udbruddet af et papulost og impetiginost Udslet, fornemmelig
i Ansigtet, lykkcdes at standse Sygdommens Fremgang paa
det andet Oie. Dog nodte en staerk Bronchitis, sandsynligviis
ved Tuberkel-Uddannelse i de overste Lungelapper, til at
ophore med Vandkuren, inden den fuldkomne Helbredelse, der,
paa en ulsegelig Skjevhed i Pupillen naer, i Lobet af de 2 paafol-
gende Maaneder fuldendtes ved Brugen af Levertran indvendig
og en Oplosning af Lapis divinus som Oienvand. Hos de 2
ovrige, begge Pigeborn, den ene paa 5, den anden paa 6 Aar,
med et fremstikkende scrophulost Udvortes, og begge hvis
Modre ogsaa ere dode af tuberculos Lungetaering, yttrede Syg-
dommen sig som Blepharoblennorrhoe og Taraxis, der hos
den ene Syge ogsaa havde foraarsaget Perforation af Hornhin-
den med Staphylom aflris. OienbetaBndelsen haevedes ved nogle
Ugers (hos den ene 3, hos den anden 6) Brug af Vandcuren ; men
til samme Tid opstod en tor Hoste, der lidt efter lidt viste
sig som tydelig Tuberkelphthisis (med Pectoriloquie, cavernos
Rallen og hectisk Feber), der ogsaa ved Obductionen befand-
tes at have angrebet Lungerne, Bronchial- og Mesenterialkirt-
lerne. Svedningen , der inden Hosten begyndte havde veeret
meget sta?rk, og under hvilken der havde viist sig et impe-
tiginost Udslet over hele Legemet, formindskedes strax, da

130

Hosten begyndte. Jeg skylder i Anledning af disse Tilfselde
at gjore opma?rksom paa, at Curen foretoges i Maanederne
Februar, Marts og April, og at saaledes den uheldige Retning,
som Curen frembragte mod Brystorganerne , maaskee tildeels
kan vaere at tilskrive den for saadanne Sygdomme uheldige
Aarstid.

Analogt med disse Tilfselde, hvor Tuberklernes Udvikling
til Lungeteering fremskyndtes ved Vandkuren, har jeg iagttaget
et andet Tilfselde, hvor Hjernetuberkler gave Anledning til en
acut Hjernevattersot. Et Pigebarn, 9 Aar gammelt, havde
under Desquamationsstadiet af Meslingerne udsat sig for stserk
Forkolelse (ved at gaae barfoddet) og derved paadraget sig
en Diarrhoe, med Smerter i Maven, hyppig Afgang af blodig
Sliim og staerk Afmagren, hvilket havde varet § Aar, da jeg
blev spurgt tilraads. Efter Anvendelsen af kolde Vaskninger
og Gnidning, der frembragte en behagelig Fornemmelse i Un-
derlivet, men uden at standse Diarrhoeen, begyndte hun efter
8 Dages Forlob med Svedning og kolde Overgydninger, hvor-
efter Diarrhoeen standsede og Excrementerne bleve naturlige,
hvorimod der indtraadte en intermitterende Hovedpine, der lidt
efter lidt forbandt sig med de almindelige Tegn paa Hjerne-
betaendelse, hvoraf hun dode halvfjerde Uge efterat Cerebral-
tilfaeldene vare begyndte. Ved Obductionen fandtes plastisk
Exsudat paa Arachnoidea, fornemmelig i Basis cranii , Blodhed
i fornix, corpus callosum og septum lucidum, flere Unzer
Serum i Yentriklerne og 5 Tuberkler i den lille Hjerne, om-
kring hvilke Hjcrnemassen var moget blod. I Brystet vare
LuDgernc og Bronchialkirtlerne fulde af rene Tuberkler, og i
Undcrlivet var Levcren og Miltcn ligesom besaacde med Tu-
berkler, hvoraf der fandtes flere i Mescnterium og en enkelt
i den venstrc Nyrc.

Den one af de Voxno var en Kone, dor fra Barndommen
liavde lidt af Glandelheevelser, der frtemdetes vedvarede efter

160

Puberteten, og hvoraf een i Egnen af Underkjsevens venstre
Vinkel, efter en acut Ledderheumatisme var voxet til en
Storrelse af to knyttede Naever. Her blev jeg ogsaa nodt til
at standse med Vandkuren, da Hanelsen efter 10 Ugers An-
vendelse omtrent var svundet ned til det Halve, fordi en tor
Hoste, skjondt kun forbundet med de saedvanlige utydelige
Tegn paa begyndende Tuberkeldannelse i Lungen, lod mig for-
mode, at Fortsaettelsen af Curen vilde frembringe et ligesaa
sorgeligt Udfald som hos de forrige Omtalte.

Kun een Syg af denne Classe, nemlig en Kone, der i
mange Aar havde lidt af scrophulos Oza?na, med chronisk
Hsevelse og Rodhed i den udvendige Naese, blev efter 6 Ugers
Brug af Curen aldeles fri for disse Tilfaelde, hvorimod hun i
flere Aar havde brugt en Maengde saavel indvendige som ud-
vendige Midler.

Sveden har hos alle disse Syge let indfundet sig og vacret
stserk. Hos de 3 af Bornene, der led af scrophulos Oienbe-
taendelse, udbrod der ogsaa efter nogle Dages Forlob et udbredt
papulost og impetiginost Udslet over hele Legemet, fornem-
melig i Ansigtet. Derimod aftog Sveden hos alle, naar Hosten
begyndte at udvikle sig. Med Hensyn til Virkningen af Curen
imod denne Classe af Sygdomme, vil man af de anforte Facta
lettelig see, at den vel er et kraftigt indgribende Middel, men
at den, uden en saerdeles forsigtig Anvendelse, lettelig kan
give Anledning til en hurtig ramollissement af Tuberkler i
indvendige aedle Organer, som Lungerne og Hjernen, hvor
deres Tilstedevserelse kun vanskelig oiler aldeles ikke kan
bestemmes, forend Sygdommen allerede er skredet saavidt frem
i sin Udvikling, at det er for seent at trsede tilbage for at
afvaerge Doden.

I 4 Tilfaelde af forccldet Syphilis, hvoraf de 2 yttrede sig
med Saar i Halsen, det ene tillige med Condylomer, og det
tredie med Saar paa Tungen , og som alle tre Here Gange

UM

havde recidiveret efter Brug af Mercur, Sassaparil og Guajac,
frembragte Curen hos een Syg efter 5 Maaneders Brug fuld-
kommen Helbredelse uden Recidiver. Den 2den og 3die bleve
vel efter et Par Maaneders Brug af Curen frie for de locale
Tilfselde, men den ene blev kjed af Curen, og den anden nodtes
til at reise bort og maatte derfor standse. Jeg har hurt, at
Tilfaeldene senere hos begge have recidiveret. — Det sjeldne
Tilfaelde, hvor Sygdommen ikke var opstaaet ved Smitte, men
sandsynligviis ved Arv havde forplantet sig fra Moderen , der
af denne Aarsag havde mistet Nsesen, var for 3 Aar siden
opstaaet efter en Barselseng hos en gift Konc, og havde an-
grebet Naesebenene, der tilsidst ligesom Ncesebrusken destrue-
redes, men standsedes dengang ved Dzondis Sublimatcuur.
3 Maaneder forinden jeg fik hende under Behandling, opstod
der paa Kinden et ureent Saar, der greb mere og mere om
sig, destruerede det nederste Oielaag aldeles og havde begyndt
at angribe det overste. Dzondis Cuur blev nu atter anvendt,
siden asa foetida, steerk Sassaparildecoct og andre forskjellige
locale Midler, men medens Saaret, der stcdse holdt sig ureent,
syntes at ville lukke sig paa den ene Side, udvidede det sig
paa en anden , saa at jeg endelig efter 9 Maaneders frugtes-
lose Bestraebelser lod hende begynde paa Vandkuren. Sveden
var i Begyndelsen meget sta?rk og havde en frygtelig Stank,
tildeels af de brugte Medicanienter, men aftog siden eftersom
Saaret blev reent og Iu?gtes; og efter § Aars ForlOb kunde
hun ophore mcd Curen som helbredet. Dette er det eneste
Tilfaelde, hvor jeg har iagttaget den saa meget omtalte stin-
kende Sved efter Medicanienter, og sandsynligviis kan den i
Almindelighed kun findc Sted paa Steder, hvor man bruger
flerc Medicanienter end hos os. Forovrigt var den ikke foi-
bundet med noget kiilisk IIimIikMh. der heller ikke iagttoges
hos de ovrige S\ phililiske.

For chroniek UudmUld bar icg brhandlet - S\Lre. hvoral

162

den ene med Eczema impetiginoides cndnu er under Behand-
ling. Den anden led af en fleeraarig Psoriasis inveterata, der
i det sidste Aar havde udbredt sig over hele Legemet, med
Undtagelse af Haandfladen og Fodsaalerne, og hvorimod den
Syge — en Skibscapitain — saavel i Holland som her havde
brugt forskjellige Midler uden Nytte. 1 3 Maaneder, inden
jeg besluttede mig til at benytte Vandkuren, brugte han Sulte-
kuur med Sassaparildecoct, Conium maculatum, Sublimat, Kali
hydrojodicum, varmt Bad, oleose Indgnidninger, Alt uden rin-
geste Nytte. Vandkuren, der i Forstningen frembragte en
sta3rk Diarrhoe og siden Sved, havde heller ikke efter 6 Ugers
Cuur bevirket nogen Bedring, saa at den Syge ikke Isengere
kunde beva?ges til at vedblive en Cuur, der voldte ham saa
megen Uleilighed og Smerte. Efter endelig forgjeves at have
forsogt Anvendelsen af Helvedsteen, blev han i nogle Dage
indgnedet med den saedvanlige Tjaeresalve, hvorefter Over-
huden faldt af i store quarteerbrede Stykker, under hvilke
der havde dannet sig et nyt aldeles friskt Lag af Overhud
uden Spraekker og uden Skeel , undtagen paa enkelte Steder,
som ogsaa efter et Par Ugers Forlob forsvandt efter den
Emeryske Salve, uden endnu efter over 1 Aars Forlob
at have recidiveret. Dette Tilfselde er et af de Here, der
have ledet mig paa den Tanke, at en Forbindelse af Vand-
kuren med locale Midler i mange Tilfaeide er saerdeles gavnlig
for at bevirke den Forandring i det angrebne Organs Structur,
som Vandkuren alene hoist langsomt og kun ved at bortfjerne
Dyscrasien middelbart er istand til.

For Sygdomme i Sliimhinderne og Blennorrhoer , fornem-
melig i Intestinalcanalen og Luftroret og dets Forgreninger,
har jeg behandlet 12 Syge. Af disse have de chroniske Be-
ta?ndelser i Mavens Sliimhinde givet det fordeelagtigste Besul-
tat (5 Syge, hvoraf 4 helbredede). Hos En behovedes blot 3
Dages Svedning med rigelig Drikken af koldt Vand til at hel-

163 .

brede en 9 Ugers vedholdende Brsekning af alle solide Spiser,
fuldkomment Tab af Appetiten og hoi Grad af Afmagren; 2
Andre behovede 6 Ugcr; den fjerde, der var meget hengiven
til Spirituosa, behovede blot et Par Ugers Afholdenhed herfra
og rigelig Vanddrikken for at blive befriet for Morgenbraik-
ning med Tab af Appetit, hvilket dog efter faa Ugers Forlob
kom igjen, da han alter begyndte sin vante Levemaade. Den
femte uhelbredede led tillige af Scirrhus i Maven. — Om Ud-
faldet af Behandlingen ved det ene Tilfcelde af chronisk Ente-
ritis med Smerte i Maven og idelig Diarrhoe og Afmagren, der
havde vedvaret eet Aar og derover, kan jeg ikke give nogen
bestemt Oplysning, da den Syge boer en Snees Miil fra mig;
det andet Tilfselde , der dog snarere synes at veere en simpel
vicarierende Secretion af Tarmcanalen, som Folge af en Here
Aars ubetydelig Urinsecretion , har ikke lidt nogen synderlig
Forandring ved Curen, men som heller ikke har va?ret ordent-
lig brugt.

Mindre heldig har Behandlingen vseret af de chroniskc
Betaendelser i Luflroret og Bronchierne (Laryngitis 1. Bron-
chitis 4). Det ene Tilfselde af Laryngitis er endnu under
Behandling. Af de 4 Tilfselde af Bronchitis vare de 2 com-
plicerede med raae Tuberkler, af hvilke det ene helbrededes
ved kolde Vaskninger og Gnidninger, saa at en flere Maane-
ders Hoste derved standsede, og den Syge selv antager sig for
frisk. Den anden , der tillige havde havt en voldsom Blod-
hoste under Sygdommen, er derimod stedse bleven vrcrre,
hectiserer og vil vel neppe overleve Sommeren. Den trodio
led tillige af Longeemphysefn og besiandige Nattcparoxysmer
af Asthma, og blev ligeledes uhelbredet, skjondt den stefke
Sliimrallcn meget formindsknlcs under don 2 Maancricrs Cuur.
Den fjerde fortssetter endnu Ciiron, men suios kun at spore
liden Yirkning af den. Forsaavidt s«>m Affectionen af Luft-

rOrets Sliimhindc har odgjort en Complication ved de forhen

if

164

anfortc Tilfselde af Lungetuberkler, liar jeg her ikke ladct deni
komme i Betragttiing.

Blennorrhoer af Vagina, som have compliceret flere af de
ovrige Tilfa?lde, ere som oftest aldeles standsede eller dog i
det mindste betydelig formindskede under Curen.

Af Sygdomme i de serose Membraner og serose Ansamlinger
har jeg behandlet 1 Arachnitis spinalis med ufuldkommen Pa-
raplegie, men uden Virkning; fromdeles 1 Tilfselde med Ascites,
2 med Hydrops ovarii, 1 med Hudvattersot og 2 med Ledde-
vand; men disse sidste kunne ikke betragtes isolerede, hvorfor
de ere anforte andensteds.

Med Hensyn til Sygdomme i Underlivsorganerne, hvorimod
man i Graefenberg i Almindelighed vil have sporet god Virk-
ning af Curen, kan jeg med Undtagclse af de forhen omtalte
Aflectioner af Sliimmembranen intet Positivt sige. Hvad Ab-
dominalplethora, Heemorrhoidaltilfa)Ide og Hypochondrie angaaer,
da have Flere af denne Slags Syge tabt Taalmodigheden, inden
Curen har begyndt at gjore nogen Virkning paa dem: den
daglige Svedning, de bestandige Spadseretoure, som de have
maattet gjore alene af Mangel paa Ulykkesfacller, og uden at
have den Forandring i Omgivelser, der gjor saameget til at
befordre Virkningen af enhver Badecuur, har i faa Dage gjort
dem mere trait af Curen, end af deres Sygdom. Foruden
Enkelte af de forhen omtalte Syge, der tillige have lidt af
disse Tilfaelde, have kun 2 brugt Koldtvandscuur med nogen-
ledes Udholdenhed. Den Ene benytter endnu Curen, men
uden synlig Bedring. Den Anden, hvor Sygdommen stod i
Forbindelse med Strictur i Urethra og var udartet til virkelig
Melancholie, der havde varet over et halvt Aar, hvorunder han
var aldeles uskikket til sine Forretninger, benyttede Curen i
2 Maaneder; under denne viste der sig et meget udbredt og
lacnge vedholdende kritisk Hududslet, medens Udseende, Appe-
tit o. s. v. forbedrede sig: hvorimod han forst ved en 3 Ugers

165

lleise efter Curens Ophor gjenvandt sin forrige Sindsro og
blev istand til at bestyre sine Forretninger.

Storre Virkning har Curen gjort paa 2 Andre, der lede
af en fix Idee — nemlig Syphilidophobie — den staerke Sved
liar her tillige vaeret dem et materielt Beviis for at deres Syg-
dom blev bortskaflet af Legemet, og de have efter et Par Maa-
neders Forlob ophort med Curen endog i deres egne Tanker
som friske.

Hvad organiske Feil i Underlivsorganerne angaaer, da har
jeg — foruden den forhen paapegede Scirrhus ventriculi, •og
Hypertrophic af Leveren, hvilken ogsaa complicerede 2 af de
omtalte Tilfaelde af Gastritis mucosa, men ikke led nogen
Forandring ved Curen — behandlet en fjerde Syg med In-
farctus af Lever og Milt og en femte, der tillige havde Bug-
vattersot; men begge kun en kort Tid og uden Nytte.

Af Sygdomme i Hjcrncn og Brystorganerne har jeg foruden
de omtalte Tilfaelde kun behandlet en Hjertehypertrophie med
Induration af Aortaklappen og oedematos Haevelse i Fodderne,
men aldeles uden Nytte.

Med storre Nytte har jeg derimod behandlet adskillige
Sygdomme i Uterus og Ovarierne. Af Sygdomme i Uterus har
jeg behandlet en fibros Haevelse i Moderlegemet hos en Syg
og et Par polypose Udvaexter i Modermunden hos en Anden.
Begge Syge lede desuden af en staerk Nedsynken af Uterus og
en lang og langvarig Raekke af hysteriske Symptomer. Hos
den forste af dem var Tilfaeldet, der sandsynligviis i en lang
Raekke af Aar havde vaeret stationairt, efter en Forkolelse
blevet forbundet med Rheumatisme i Uterus, der havde ved-
^aret halvandet Aar, og i det sidste Aar nodt hende til be-
standig at holde Sengen, medens hun var bleven afmagret i
hoieste Grad. Kn anden Lacge, der af de jagende Smerter
havde fattet Mistanke om Kra?ft, havde i denne Tid behandlet
hende mod en Maengde forskjelliuc Midler, af hvilke hun folte

166

storst, skjondt ogsaa kun oieblikkelig Lindring ved Igler i
Lyskerne, men forresten uden varig Nytte. Ved 11 Maaneders
Brug af Vandkuren — Svedning. kolde Overgydninger, Sidde-
bad, kolde Rlysterer og Indsproitninger og tsetsluttende Ora-
slag paa Underlivet — var hendes Helbred, i det mindste efter
hendes eget Omdomme, da de rheumatisk nervose Tilfaelde og
Nedsynkningen vare haevede og hun havde faaet sin Legems-
fylde tilbage, aldeles gjenvundet; dog var og blev, den fibrose
Heevelse den samme. — Ligesaalidet viste Curen nogen Virk-
ning paa de polypose Excrescentser, hvoraf den anden Kone
led, hvorimod den hysteriske Rheumatalgie lindredes betydeligt.
Dog blev Curen denne Syge efter 6 Uger for besveerlig.

De 3 Tilfaelde af JEggestokvattersot var hos de 2 Syge ty-
xlelig forbundet med scirrhose Indurationer. Hos ingen af
disse har der viist sig nogen kjendelig Bedring, ligesaalidt som
hos den tredie, hos hvilken dog Curen efter 5 Ugers Forlob
endnu ikke kan have udrettet betydeligt.

Ligesaalidt kan jeg domme noget om Curens Virkning mod
en langvarig Amenorrhoe, med Hcevelse i Fodderne, opstaaet
efter Forkolelse, hvorimod jeg i de sidste Uger har anvendt
Curen efterat forskjellige andre Midler have slaaet Feil.

Anvendt i 2 Maaneder ved en scirrhos Forhcerdelse af det
ene Bryst har Curen for en Tid heevet Smerterne, men Hse-
velsen er den samme.

Med mere Nytte har jeg derimod anvendt den imod en
chronisk Induration afParotis med fistulose Saar — sandsynlig-
viis det af Job. Miiller beskrevne Enchondroma — hvor HaB-
velsen efter et Par Maaneder betydeligt formindskedes og de
fistulose Saar lukkede sig; men uden at den Syge var at for-
maae til at benytte Curen leengere.

Men af alle Sygdomme har jeg dog seet meest Nytte af
Koldtvandscuren i chronisk Ledtlebekcndelse og Bcenaffectioner. Af
() Aithrocacer, hvoraf 4 i KrisL-leddet, 1 i Hofteleddet og 1 i Skul-

167

derleddet, vare 4 helbredede og 1 betydelig i Bedring, men
endnu under Behandling. Den ene Gonarthrocace , der var
opstaaet efter et Stod hos en Kone paa 40 Aar og forbundet
ined betydelig Ansamling af Leddevand, vedholdende Smerte
og staBrk Afmagren af den hele Extremitet, havde i 2 Aar
trodset den ssedvanlige Behandling med Igler, moxae og en
heel Raekke af forskjellige deriverende og resolverende Midler.
Efter henved 1 Aars stadige Brug af Vandkuren i dens fulde
Udstrsekning med Svedning, kold Vanddrikken, kolde Over-
gydninger, kolde Omslag og Douche, samt flittig Bevaegelse
paa Krykker og senere ved en Stok, har hun nu allerede i
flere Maaneder veeret island til at gjore lange Spadseretoure
uden Stok, efterat Ansamlinsen i Leddehuulheden fuldkommen
er forsvunden og Extremiteten, der vel endnu er svagere end
den anden, betydelig har vundet i Forlighed. Hos denne Syge
var der staerk Reactionsfeber i de forste Dage efterat hun
havde begyndt at bruge Curen; og Knaeet, den nederste Deel
af Laaret og Laeggen har den hele Tid vaeret besaaaet med
Papula;, Pustler og Furunkler. Hos en Anden, hvor Ledde-
betaendelsen var opstaaet efter et penetrerende Saar og forbundet
med Suppuration i Leddet og voldsomme Smerter, var 2 Maa-
neders Cuur nodvendig. Omtrent den samme Tid behovedes
>ed det 3die Tilfaelde, der opstod som en Reflex af en rheu-
matisk Dyscrasie. Det fjerde, hvor Gonarthrocacen sandsyn-
ligviis staaer i Forbindelsc med en fordums Gonorrhoe, ef
endnu under Behandling, men i betydelig Bedring.

Coxarthrocacen har jeg endnu under Behandling, men den
Syge syncs ikke ret at finde sig vel ved den; omarthrocacen
liar ikke vaeret af nogen Betydenhcd.

Af 4 Tilfa'lde af Bccna'ddcr med chroniskc Fistolsaar
(^Carics vcrtebrarum, Caries processus mastoidei og 2 mrt! Caries
ossis femoris), hvorimod jeg har anvondt Vandcuren, ere *2 Syizc
rndnu under Behandling, den one dog i betydelig Bedriog;

16S

de 2 ovrige skulle efter Sigende vaere helbredede; dog skylder
jeg Sandheden at tilfoie, at jeg ikke personlig bar talt med
dem sidcn do ophorte med Curen.

Endelig bar jeg endnu behandlet et 16aarigt varkost Saar
paa Benet, som fremdeles et halvt Aar efter Vandcuren er
fuldkommen tilhelet, skjondt de varicose Udspaendinger af Aarerno
ere de samme som forhen. Et andet Tilfaelde af erectile Svul-
ster paa Armen har laenge modstaaet Virkningen af Curen, der
endnu fortsaettes.

Gjennemgaae vi endnu engang i Korthed summarisk alio
disse Tilfaelde , vil man finde, at af 65 Behandlede 20 ere
helbredede, 14 have ophort med Curen, uden fuldkommen at
have gjcnvundet deres Helbred, 15 ere uhelbredede, og deraf
5 Dode, 3 sandsynligviis endog som en Folge af Vandkureu.
15 Syge fortseette den endnu med mere eller mindre Haab
om et godtUdfald. Med Hensyn til En er Udfaldet ubekjendt.

Med et Middeltal har Behandlingen, der har varieret fra
3 Dage til eet Aar, varet i 10J Uge. Den bedste Virkning
har viist sig ved irritativ Affection af Mavens Sliimhinde bg
ved Leddebetaendelse; den sletteste ved Kirtelsygdomme med
Tuberkeldannelse i indvendige aedle Organer.

I Sammenligning med andre Behandlingsmaader kan dot
ei naegtes, at Vandcuren anvendt efter den priestnitzske Me-
thode i mange Henseender indtager en hoi Plads, da ogsaa
mine Erfaringer fuldkommen stemme med de allerede laenge
bekjendte Erfaringer om dens Virksomhed i mange Tilfaelde,
hvor de saedvanlige Behandlingsmaader have vaeret uvirksomme,
uden at Reproductionen derved paa nogen Maade lider; hvor-
imod man paa den anden Side ikke maa troe, at den bor
foretraekkes uden Hensyn eller consequent gjennemfores til den
fuldkomne Helbredelse i ethvert Tilfaelde, da det er langt fra
at den opfylder Therapeutikens Ford ringer at virke cito, tulo
et jucunde.

169

Summarisk Udsigt over de ved Vandcuren behandlede Syge.

■

£
g

—

CU

3
—

a

CO

3
CO

99

-

-
■—
-£

O

fc/D

C

o

«

"3
O
"3

'_

—

53

—

5

■—
3

u

—
—

is
en

11

2

13

2

6

9

—

3

5

1

6

1

2

3*

s

*D6de

1

3

4

2

2*

<

S

* Recidiveret

Psoriasis inveterata . .

'

1

1

1*

*

s

^

* Indgnidning med Tjaeresalve

Eczema impetiginoides

1

*

1

*

'

5

1

Gastritis chronica . . .

s

5

5

4*

;

1"

s

* Uden Hensyn til Complica-

(vomitus)

tion med Leveraffection
**med Scirrhus ventriculi

Enteritis chronica . . .

1

1

2

5

;

I

s

Om den anden er Udfaldet

(Diarrhoea)

ubekjendt

1

;

1

■*

s

'

1

1

3

4

1*

-

2

1

♦Lungctuberkler, som vedvara

'-

4

4

2

1*

*

1

♦Helbredet efter en Reise

Infarctus viscerum. . .

'

2

g

*

*

2*

*

*D6de

Affectio organica cordis

'

1

1

'

s

1

s

Arachnitis spinalis . .

5

1

1

'

*

1

*

Tumor fibrosus uteri .

1

*

1

-

I*

*

*

* De dermed forbundne Til—
faelde haevede 11 Maan. Cur

Excresc. polypos. uteri

1

+

1

*

1*

+

p

* De hysteriske Tilfaelde lor-
mindskede

3

*

3

-

*

2

1

1

j

1

■

*

*

1

Scirrhus mammae . . .

1

*

1

-

%

1

;

1

1

s

1

p

(Enchondroma)

2

2

4

3

'

1

•■■

1

1

s

s

s

1

1

*

1

1

s

z

1

3

4

•>•

*

2

* vides ikke fuldkommcn
sikkert

Ulcus varicosum ....

1

«

1

1

:

*

Tumorca ercctiles . . .

'

1

1

+

'

'

1

33

32

66

20

14

16

15

Hos eon er Udfaldet ubekjendt.

170

Bilag F.

©

Om Scotomata.

Af Corpslaege /. C. Faye.

Denne Affection, der vistnok ikke horer til de sjeldne, er
dog, idetmindste i enkelte Former, mangen practisk Laege
som jeg antager mindre bekjendt, og i sit Vaesen endnu for
Physiologen saa dunkel, at det forhaabentlig vil tilgives mig,
naar jeg foranlediget af Omstsendighederne tillader mig for
nogle Betragtninger over denne Gjensfcand at udbede mig nogle
Oieblikke det laerde Selskabs Opmabrksomhed.

Idet jeg ikke onsker, mine Herrer, at opholde dem med
historiske Oplysninger og Meninger om denne Abnormitets Natur,
Symptomer, Aarsager o. s. v. i Almindelighed, vil jeg strax
gaae over til at fortaelle det Factum, der nsermest bar foran-
lediget min Opmabrksomhed for denne Gjenstand.

F., 33 Aar gammel, af staerk Legemsbygning, morkt Haar
og Hudfarve, havde i yngre Dage lidt af Koldfeber, Typhus
og senest af en haardnakket chronisk Diarrhoe, der fuldkom-
men helbrededes og ikke kunde ansees at have havt nogen
vedvarende skadelig Indflydelse paa Helbreden, der i det Hele
er god, ligesom Oinene altid havde viist sig udmaerket gode
baade med Hensyn paa Sandsens Skarphed og Udholdenhed,
selv ved anstraengende natlige Arbeider ved Lys. Herved maa
dog for Fuldstaendigheds Skyld bemaerkes, at han ofte, isair i
tidligere Dage, leed af en neuralgisk Smerte, snart i den enc,
snart den anden regio temporalis og supraorbitals, der dog

171

aid rig lod maerke nogen Indflydelse paa Synet, skjont Smerten
ofte strakte sig ind i orbita.

1837 om Hosten bemaerkede han forste Gang, efter nogle
Dage i Forveien at have havt et let Anfald af Cholera, der
strax haevedes, at der foran Oinene, eller, som det ved naer-
mcre Provelse viste sig, foran det venstre svaevede paa Bladet
af en Bog, han en Morgen laeste i, en lille sort Plet, der
fulgte de forskjellige Beveegelser af Oiet, men almindelig holdt
sig nogle Linier til Siden af det Punkt, hvorpaa Blikket var
faestet. Noget allarmeret herover forsogte han at fjerne Synet
ved Gnidning af Oiet, idet han tilskrev det et lille fremraed
Legeme i Oienhaarene, men forgjaeves, Figuren vedblev og
viste sig ogsaa mere eller mindre tydelig mod enhver Gj en-
stand, hvisFarve ikke var sort eller meget nosrmede sig denne;
bedst observeres den, saaledes som ssedvanlig er Tilfaeldet med
Scotomer, mod en graa overtrukket Himmel og ligner da saa
nogenlunde et Myg uden Vinger med lang Hale og 2 lange krollede
Been. Efterhaanden bemaerkede han dog ogsaa andre Figurer,
saaledes for det hOire Oie et Par naesten paralelle Streger og
desuden for begge en Maengde Stjerner eller cirkelformige
Figurer, samt ved at beveege Oinene fra den ene Side til den
anden nogle sorte perpendiculaire Skygger, der under Bevae-
gelsen antoge forskjellige Nuancer af Morkhed og Form. Saa-
vel den omtalte mygformige Figur, som Stregerne og Stjer-
nerne havde alle i Midten en mere lys, ligesom gjennemsigtig
Kjerne omgiven af en morkere Rand, hvilket isacr viste sig
tydeligt i det lille Legeme, hvorfra de krollede Striber i det
insectformige Scotom udgaae, samt hos de smaae cirkeldan-
nede Figurer, hvilke alle isacr vise sig ved Oiets Bevacgelse
fra neden af opad, idet de sarntlige med megen Hurtighed
stige op til den overste Rand af Synskredsen eller endog
ovenfor denne, da Acre blivc usynlige; men ^ed derpaa strax
at fa?stc Oinene paa et bestemt Punkt, sees sarntlige Legemer

172

langsomt at synke ned, indtil de endelig forsvinde under Syns-
kredsens nederste Rand. Afstanden, hvori Figurerne vise sig
for Oinene, synes at udgjore omtrent en halv Fod og er den
samme enten fjerne eller natrmere Gjenstande beskues, naar
derimod Noget beskues indenfor denne Afstand, forsvinde alle
Billeder, undtagen den insectdannede Figur, hvis Storrelse for-
mindskes, jo naermere Gjenstanden er Oiet. Ved at gjore
forskjellige Bevaegelser rned Oinene foran et Lys eller en lid,
vise alle de Steder i Figurerne, der ellers ere morke, sig
staerkere oplyste, ligesom illuminerede, medens de mere lyse
Stjerner have en mindre staerk Belysning. Naar en Gjenstand
beskues gjennem et Mikroscop, sees det insektdannede Billede
uforandret foran samme.

Sandsen var i andre Henseender ligesaa skarp som til-
forn og leed iovrigt paa ingen Maade. Den Hinder alle disse
Figurer, til Exempel ved at laese i en Bog, frembragte, var
kun ubetydelig, da blot den ene omtalte Figur i formindsket
Maalestok og ved en hurtig Sidebeva?gelse Skyggerne utydelig
kunde sees mod Papiret, hvilken Ubehagelighed Vanen ogsaa
meget har formindsket.

Da en begyndende Affection af Nethinden kunde befrygtes
som Aarsag, blev en Tidlang megen Forsigtighed i Brugen af
Oinene og udvendig koldt Vand anvendt, forovrigt ingen Midler,
da alle Functioner vare i den bedste Orden. Imidlertid har
denne Abnormilet holdt sig uforandret i alle Henseender, siden
den foist bemaerkedes, og Manden er nu efter neesten 3 Aars
Forlob saa vant til og fortrolig med disse ^illeder, at de ikke
kunne siges at genere i nogen Henseende. Til enkelte Tider,
isser i raat, fugtigt Veir, synes Figurerne at vise sig tydeligere,
ligesom det ogsaa haender, at den insectdannede Figur under-
tiden viser den haledannede Forlaengelse snart i en mere opad-
vendt, snart horizontal, snart nedadvendt Stilling, men i det
Hele ere disse Forandringer ikke betydelige og Formen be-

1?3

standig den samme. Reiser, Maveuordener, Hovedpine o. s. v,
have aldrig nogen Indflydelse paa dem.

Jeg veed meget vel, at Scotomer ikke ere nogen sjelden
Affection, men jeg mener, at den i hoi Grad fortjener baade
Physiologens og Lsegens Opma?rksomhed, idet dens egentlige
Grund endnu ikke, saavidt mig bekjendt, er opdaget, og det
for Laegen vilde vsere vigtigt at kunne skjelne mellern de Til—
faelde, hvor Ondet, hvad ofte forekommer, er Forlober for
en amaurotisk Affection af Oiet og dem, hvor det har en
ringere pathologisk Betydning, da i forste Fald maaskee en
indgribende Behandling kunde forebygge den sorgelige Udvik-
ling, naar en saadan i sidste Fald turde skade eller anvendes
til Unytte, Angest og Tidsspilde for Patienten. Med Hensyn
til denne Sygdoms Natur har jeg consuleret flere Forfattere,
og skal jeg i det folgende desangaaende tillade mig nogle
Betragtninger.

Prof. Nordmann, der i sit bekjendte Skrift *J noiere har
udviklet den allerede forhen gjorte Opdagelse, at der gives
Entozoer i Oinene hos hoiere Dyrearter, har — ved at beskrive
Oxyuris velocissima, af ham selv opdaget i Fiskeoine — forst
angivet den Mening, at de forskjellige Scotomer muligen i
nogle Tilfaelde kunde vaere frembragte af saadanne Entozoer. **)
De Indvendinger, der herved kunne gjores — saasom at de
ikke vise en selvstaendig, men folge Oiets Bevacgelse og at de i
en saa ringe Bortfjernelse neppe kunne sees — moder han ved

*) Mikrographische Reitriigo zur Nalurgcsch. der Avirbelloson Thierc.
Berlin 1832. En Anmeldelsc af dette Skrift findes i Dr. Fr. A.
v. Amnions Zcilsdirift fiir die Ophthalm. 3 Band.

**) Do Entozoer, der, saavidt jeg veed, hidtil ere fundnc i det indven-
digc Oic hos Afennesket, ere Rflgende: Filarfa ocali human! og
Monostoma lentis i eataractosc Lindscr (Nordmann). Disloma oeuli
humani i en medfodt fordnnklet Lindse. Echinocoecns hominis incllem
Choroidea og Retina (Gescheidt). Cysticercns ccllulosa? i dot for-
reste Oienkanmicr (Somnierintr, Mackenzie).

174

at anfdre, at de nod vend igviis for storstedelen maae folge Oiets
Bevaegelser, men at der paa den anden Side ogsaa gives en-
kelte Individer med dette Onde, der have iagttaget en som
det synes selvstaendig Bevsegelse hos Figurerne. Dernsest soger
han mathematisk at bevise, at Synet af saadanne i Oieeeblets
Huulhed indsluttede Dyr er muligt. Angaaende det naermere
herom maa jeg henvise til sehe Vserket. Den Indvending,
at Figurerne ikke kunne vaere frembragte af Dyr, da ellers
Oiet altid maatte see dem under samme Form, besvarer han
kun dermed, at her neppe kan vsere Tale om nogcn distinct
Seen, men rettere om en blot Iagttagelse af Gjenstande, der
kun fremstille sig for Sandsen under visse Betingelser, hvorfor
ogsaa Perceptionen af deres Figur vanskelig vil give det sande
og rigtige.

Dr. Gescheidt-'^ i Dresden, der forresten indrommer Skarp-
sindigheden af denne Mening og Beviisforelse, fremssetter endnu
folgende Puncter, der, foruden de af Nordmann angivne, men
ikke tilstraekkelig gjendrevne Indvendinger, fortjene en noiere
Provelse, forinden man med nogen Ret kan betragte Entozoer
i Oiet som Aarsag til Myodesopsie:

„At de hidtil observerede Entozoer ere for store til at
kunne foraarsage de under denne Affection forekomrnende
Figurer."

,,At de Fleste see dem snart fjernere, snart nsermere."

,,At Tilstanden almindelig er overgaaende og ikke sjelden
kan vilkaarlig fremkaldes."

„At der gaae pathologiske Forandringer i Forveien, som
mere eller mindre forstyrre Synet."

„At Ormene, naar de ere fremkomne, selv foraarsage saa-
danne organiske Forstyrrelser, som i hoi Grad hindre, eller
ganske ophaeve Synet."

0 Die Entozoen des Auges i Amnions Zcitsrhrift % Rand. ]8'*3.

175

ffertil skal jeg tillade mig at anfore: Storrelsen maa vist-
nok for en stor Deel rette sig efter Dyrenes Storrelse; men
herved kommer da ogsaa Leiet af dem i Betragtning og, for-
saavidt de findes i det forreste Kammer, Legemernes Storrelse
relativt til Pupillens Udvidning, saaledes som ogsaa Nordmann
har udviklet i sit Beviis, idet et saadant i Oiet indsluttet
Legeme neppe vil kunne sees paa saedvanlig Maade, derved
nemlig: at Lysstraalerne fra dette danne sit Billede paa Net-
hinden, men paa en mere negativ Maade, saaledes at de uden-
fra kommende Straaler omgaae Legemet, der da i det bagtil
dannede Billede maa taenkes at afbilde sin egen Form. Her-
ved vil dog ogsaa det indsluttede Legemes storre eller mindre
Opacitet komme i Betragtning. Forovrigt er det langtfra
afgjort, om fremtidige Bestraebelser ikke ville medfore Opda-
gelser af mindre Dyr i Oiet, end de hidtil iagttagede, hvorved
da den Indvending, der hentes fra Storrelsen, vilde bortfalde.
Oxyuris velocissima, der af Nordmann i Maengde er seet i
Fiskeoine, er almindeligviis kun ^a Linie lang og ?J0 tyk,
altsaa lille nok til at frembringe endog de mindste Scotomer.

Min Collega og Landsmand Lector Boech har selv omtrent
i 15Aar lidt af et lignende Onde, der heller aldrig har vaeret
forbundet med Svaekkelse af Synet. Figurerne, isacr een af
dem, ere ogsaa hos ham constante og tydelige, og komme
undertiden i Veien ved mikroscopiske Undersogelser, men ved
at ryste lidt paa Hovedet fjernes de igjen fra Synslinien.
Han kan dog ikke med Vished forsikkre, at Formen af dem
altid har Yffiret den samme. Han yttrede den Mening, at det
maaskce kunde vaire Levninger af Pupillarhinden, der svaove
i det forreste Oienkanimer, hvilket dog forekommer mig mindre
rimeligt, da disse Figurer ofte furst vise sig i den aMdre Alder,
og hvorfor skulde en saadan fritsvaevende Lcvning ikke ligesaavel
absorbores som Dele afLindsen efter Sonderstykning vedCata-

176

ractoperation eller Pseudomembraner, der danne sig ved Be-
tsendelse og siden losrives.

Det forholdcr sig vistnok saaledes, at Flere iagttageFigu-
rerne snart naermere snart fjernere; imidlertid er mitTilfselde
et Exempel paa det Modsatte. Figurerne folge ikke alene
Oiets Bevaegelser, men hajve sig ogsaa over Synskredsen og
synke ned, uden at Bevaegelsen hertil bidrager det mindste,
desuden forandres, som anfort, ogsaa den ene tydelige Figurs
specielle Stilling, under hvilke forskjellige Stillinger Afstanden
bestandig synes at va?re den samme.

Forovergaaende har Tilstanden ikke vaeret i de 2 af mig
omtalte Tilfaelde, da den i det ene har varet i 3, i det andet
i 15 Aar.

Hvad den Bemaerkning angaaer, at den ikke sjelden kan
vilkaarlig fremkaldes, da veed jeg nok, at mange Lys-Phaeno-
mener under forskjellige Former af Stjerner, Kredse o. s. v.
vilkaarlig kunne frembringes, men disse Figurer, der aabenbart
ere en Folge af forstyrret Nervevirksomhed, adskille sig baade
ved deres Form og Maade at vise sig paa saa skarpt fra
Scotomer, at de neppe kunne komme under samme Categoric

At ofte pathologiske Forandringer have gaaet foran Dan-
nelsen af Ormene, er sikkert, men undertiden have disse vseret
ubetydelige og blot havt en ringe Forstyrrelse af Sandsen til
Folge. Det synes heller ikke mueligt, ifolge de anstillede
Undersogelser, at alle de Fiskeoine, hvori de ere fundne, i
Forveien have vscret meget syge. Endelig behove de sandsyn-
ligviis ikke altid at frembringe betydelige organiske Foran-
dringer, da man dog veed, at Entozoer kunne leve i andre
Dele af Legemet uden at Mennesket eller Dyret synes synder-
lig at fole eller lide derved, ligesom det ogsaa ved Erfaring
er stadfsestet i den af Sommering iagttagne' Casus af cysticer-
eus cellulosa? i det forreste Oienkammer, at Dvret ikke frem-

177

bragte nogen Forstyrrelse, uden naar det steeg op foran Pu-
pillen, da i saa Fald Synet fordunkledes.

Ifolge det saaledes Anfbrte kan jeg ikke finde det usand-
synligt, at Scotomer kunne have deres Aarsag i Entozoer i
Oiet, skjondt de sikkert ikke altid have denne Grund. Noiere
Undersogelser ville forhaabentlig heri medfore storre Vished.

Hvad der i det omhandlede Tilfaelde taler mod Antagelsen
af Entozoer som Aarsag, er Figurernes tilsyneladende pludse-
lige Dannelse, deres ubetydelige spccielle Leieforandaing og
endelig, som jeg troer, den for lange Vedvaren af samme Form,
da vel ncppe Dyr vilde levet saalaenge, uden at frembringe
andre Forandringer eller Fornemmelser af Synssandsen, om de
end selv kunde forblive uforandrede. Derimod er det mis
aldeles sandsynligt, at Aarsagen maa soges i det forreste Oien-
kammer, da Billederne synes at haeves og synke frit foran
Pupillen, hvilket ogsaa deres staerkere Belysning foran et
kunstigt Lys og endnu mere den Omstaendighed , at Vand-
vaeskens Udtommelse i andre analoge Tilfaelde bar haevet Aflec-
tionen, i hoi Grad tale for. I saadant Fald maatte dog vel
den mikroskopiske Undersogelse af den udtomte Va?dske give
et Resultat.

Dr. Wallace i New York *) har ogsaa, efter lagttagelser,
udtalt sig over denne Gjenstand. Det fortalte Tilfaelde var en
visus reticulatus, men ligner forresten meget de af mig omtalte.
W. tilskriver Ondet en AfTcction af det vasculaire Lag af
Retina, hvoraf det seete Net skal va^re en Afbildning. Dette
er dog meget ubestemt og skjondt det er vist, hvad W. ogsaa
bemaerker, at man under visse Omstccndiuheder kan see Udbred-
ningen af Centralartericn , forekommer det mig dog ikke at
have nogen Liighed med Scotopsien. Uforanderliuheden af
Objecternes Figur gjennem flere Aar og Bevaegeligheden ere

•) Medical Gazette 18:^8. irk. and I'm. Medical Revien Nr. Ift 1833.

12

178

hoist meerkelige Phaenomener og ikke let forklarlige af en
Affection af Nethindens Vascularhinde, ligesaalidt som det er
sandsynligt, at nogen Structurforandring af denne kunde bestaae
saa lang Tid uden at virke paa den ovrige Structur af Net-
hinden, hvoraf igjen andre Forstyrrelser af Synet maatte blive
Folgen.

En heel forskjellig Forklaring giver Dr. Eggerti Eisleben%~)
idet han soger Aarsagen til Flueseen, Netseen, Skyggeseen o. s. v.
i en abnorm Oscillation og Retning af Spidserne paa Fnoksub-
stantsen, der befinder sig paa Bagsiden af Iris, saaledes at de
stille sig i Veien for Lysets Indvirkning paa Ciliarnerverne og
paatrykke det deres Billede, der snart faaer en snart en anden
Form. Jeg maa tilstaae, at den hele Fremstilling er dunkel
for mig.

Jeg erkjender tilfulde, at af disse Betragtninger intet
bestemt er fremgaaet til Oplysning om Scotomernes egentlige
Vaesen og dette faaer da vsere overladt fremtidige Gransknin-
ger; men sikkert troer jeg at kunne tilraade den practiske
Lsege med nogenlunde Tryghed at vsere passiv, hvor Figurerne
ere bevaegelige, svaevende, skjondt constante, naar de ikke
folges af det ringeste Symptom paa Lidelse af Sandsens Skarp-
hed, om end Patienten i Begyndelsen ved at see dem plages
af iEngstelse; thi al Erfaring taler for, at de under saadanne
Omstsendigheder ere, om ikke ganske uskadelige, saa dog mindre
at laegge Maerke til og ikke fortjene en indgribende Behand-
ling. I det mindste har i det af mig anforte Tilfselde lgler,
spanske Fluer, kolde Styrtebad o. s. v. anvendte paa Hovedet
formedelst langvarige rheumatiske Smerter i samrne, forbundne
med Sovnloshed, der i afvigte Host indfandt sig, hsevet Hoved-
ondet uden at vise den ringeste Indflydelse paa OienalTectionen.

*) Der Process des Schens unci seine Storungcn i GraTes a. Walthers

Journal der Chirurg. u. Augenh. B. XVIII.

179

Fra de egentlige Phantasmata f. Ex. muscse volitantes, Gni-
ster o.s.v., der forbigaaende vise sig og udentvivl ere mere
subjective Fornemmelser, der have sin Oprindelse fra en mo-
mentan Forandring i Nethinden eller Hjernen af en Maengde
Aarsager, ere disse af mig omhandlede Scotomer lette at
skille. f}

Til Slutning skylder jeg endnu at gjore opmcerksom paa,
at Gjenstanden for den af mig fortalte Observation er min
egen Person. Blandt flere Laeger, med hvilke jeg talte paa
en Udenlandsreise, som jeg for nogen Tid tilbage foretog,
consulerede jeg ogsaa Jynghen i Berlin, der forsikkrede mig,
at Ondet beroede paa Abdominallidelse og tilraadede at besoge
Marienbad og Kissingen, uden noiere at indlade sig paa
Sagen. Tiden tilled mig forresten ikke at benytte dette Raad.

*) Man vil hermed kunne sammenligne en Afhandling af Neuber:
„Uebcr die sehwebenden Flecken ira Auge oder den sogenanten Miicken-
tanz. Hamburg 1830," bvis Tilva^rclsc jeg forst scnere er bleven
bekjendt med og saaledes ikke har seet. Den er, som man seer,
2 Aar a'Idre end Nordmarms.

I2<

180

Bilag 0.

Udsigt oyer de Cystotomies soni 1 de senest
forlobne 26 Aar ere foretagne paa Almin-
deligt Hospitals chirurgiske Afdeling.

Af Professor Thai,

Operations-Methoden bar paa trende Tilfa?lde na?r, hvor don
Dupuytronske Bilateral-Methode med Held anvendtes, varet
det saedvanlig brugte Sidesnit; ved Mandkjonnet udfort med
en knivdannet Cystotom, ved Qvindekjonnet derimod med
Frere-Comes Bistourie cachee.

Anmcerkn. Forsynede med tilheftede Sedler, paa hvilke Patien-

tens Alder, Operations-, Udskrivnings-, Helbredelses-

eller Dodsdag, samt de uddragne Stenes Va?gt og Di-

mensioner vare angivne, bleve Stenene under Fore-

draget, tilligemed nogle af de til Operationerne

brugte Cystotomer m. m. satte i Circulation imellem

Tilhorerne.

Det hele Antal Patienter har vaeret 40. Af disse ere 33

belbredede; 30 af Mandkjonnet og 3 af Qvindekjonnet, 7 dode

nemlig:

I. Et 6 Aar gammelt, svagt, scrophulost Barn, dode
uden foregaaende farebebudende Tilfaelde, 6te Dagen efter
Operationen under et epileptisk Anfald. Ved Obductionen
fandtes Saaret at vasre na?sten laegt, flere Lumbrici i Tarm-
kanalen. Den hvidgraae, glatte, sphairiske Steen var 1 Tomme
lang og bred, med 8 Liniers Tykkelse, og veiede 7 Drachmer.

II. En hoist afkrsftet 57 Aar gammel Mand. Den med
stort Besvaer uddragne Steen fyldte ganske den om samme sne-

181

vert sammentrukne Blaere; var saa haard, at den imodstod de
Forsog, der bleve gjorte med en saedvanlig Steenbryder; havde
en ujevn Overflade, morkegraa Farve, 3J Tomme i Laengden,
2J Tomme i Breden og 2 Tommer i Tykkelsen, samt veiede
14J Lod. Doden paafulgte nogle Timer efter Operationen.
Ved Obductionen fandtes Blaeren i hoi Grad fortrykket og
Nyrerne desorganiserede og i Suppuration.

III. 46 Aar gammel, liengiven til Misbrug af Spirituosa.
Stenen, som blev uddragen i Fragmenter havde, naar disse
forenedes, 2J Tomme i laengste Diameter, 1| Tomme i Breden
og lj Tomme i Tykkelsen, bestod som det syntes for storste-
delen af Urinsyre, og veiede 6 Lod 2 Drachmer. Patienten
dode 3die Dagen efter Operationen af Betaendelse i Underlivet.
Obductionen viste foruden denne, Nyrerne hypertrophiske,
desorganiserede. Det venstre Nyrebaekken kunde udvides til
en knyttet Haands Storrelse, og Nyregangen paa samme Side
havde Udseende af en af de tynde Tarme.

IV. 55 Aar gammel, med en snever, sammentrukken
Blaere; havde qvitteret smaae Stene, som ved deres Udseende
gave Formodning om en sygelig Tilstand i een, eller begge
Nyrerne, eller Nyregangene. Stenen, som var flad aflang rund
og veiede 4 Lod, blev uden Besvaer uddraget, og Patienten
befandt sig saerdeles vel, indtil omtrent 16 Timer efter Ope-
rationen, da en hoist betaenkelig Kortaandethed uden nogen
tilsyneladende Aarsag pludselig indfandt sig, tiltog under Kraef-
ternes Aftagelse og Doden den 3die Dag paafulgte; Familie-
forhold forhindrede Obductionen.

V. 8 Aar gammel, scropliulus; Stenen spha3risk, mcget
ujevn paa Overlladcn, med morktfarvede, fortedaooede Ineru-
stationer; havde en La?ngde af ]J Tomme 3 Linier, Breden
1} Tomme ogTykkelse 1 Tomme, samt veiede 2 Lod A Draclunc
Patienten dode 7de Dag efter Operational i en soporos Til-
stand, efter foregaaende Tilfaulde af en typboe Kaiakleer, der

182

bastig afloste mildere inflammatoriske. Ved Obductionen fand-
tes Adha?sion i et ringe Omfang imellem den overste og for-
reste Deel af Blseren og en Bugt af Intestina tenuia, Prostata
i Suppuration og iovrigt saaledes sygelig forandret, at man
med Foie kunde antage, at denne Tilstand i dette Organ har
fundet Sted forend Operationen. Paa Blserens indvendige Over-
flade, som iovrigt var sund, saaes paa flere Steder fremragende
Papiller, der syntes at vise, hvor den rue Steen, med sine
vortedannede Incrustationer havde hvilet. Den hoire Nyre
hypertrophisk, i Forbolning og fuld af smaae spidse Gruus-
korn, den venstre indsvunden til omtrent J af dens naturlige
Storrelse.

VI. 61 Aar gammel, havde i 24 Aar lidt af besvserlig
Urinladen ; i de seneste 3 Aar ikkun qvitteret Urinen i Draa-
ber, jevnlig endog i 24 Timer aldeles ikke kunnet skille sig
ved den. Urinroret var, omtrent fra det Sted, hvor Pars bul-
bosa gaaer over i Pars membranosa indtil Pars prostatica,
stoppet af 8 smaae Stene, 1J — 2 Linier i Gjennemsnit, hvilke
det lykkedes efterhaanden at bortfjerne. Herved gaves nu
Leilighed til, med en l£ Linies Catheter at erfare, at sand-
synligt flere og storre Stene indeholdtes i selve Urinblseren;
denne var i en meget sygelig Tilstand og af et saerdeles ringe
Rumfang. Hoist cachectisk og afkrzcftet forlangte Patienten
Operation, som ogsaa omtrent et Aar efter at disse smaae
Stene vare bortfjernede, blev ivaerksat, ligesom de allerede
anforte, med Sidesnittet, og herved uddragct en Steen, lj
Tomine lang, 1 Tomme i Tykkelse, rundagtig tilspidset mod
den ene Ende, og paa denne sin Spidse forsynet med smaae
Fremragninger, som syntes at passe til Rynkerne i BIserehalsen.

Den stra^ngeste Undersogelse, saavel efter Operationen,
som flere Dage senere uagtet, lykkedes det dog ikke at erholde
sikker Kundskab om flere Stents Tilstedevserelse i Bla%ren, og
j'urst da Patienten 24 Dage efter Operationen af Afkra?ftelse

183

hensov, viste Obductionen, at der i. et eget Rum bag Sym-
physis ossium pubis, i Samqvem med den ovrige Deel afBlaeren,
ved en Aabning, som neppe lod Enden af den lille Finger
Adgang, fandtes et blodt Gruus-Concrement, som paa det
noieste opfyldte hiint Rum, og veiede omtrent 1§ Lod. Dette
hang saa fast til Rummets Vaegge, at det ikkun efter en fore-
gaaende Incision kunde, med Scapel-Skaftet og Fingeren, losnes
fra disse. Desforuden fandtes Pus i den desorganiserede venstre
Nyre og dens udviklede Gang, imedens den hoire var hyper-
trophisk.

VII. 57 Aar gauimel, afkraeftet, afmagret, Suppuration i
den om Stenene sammentrukne Blaere; led indtil Afsindighed
under hyppige Paroxysmer; forlangte som eneste mulige Hjelp
Operationen. Ved Lateral-Methoden bleve nu 3 nsesten lige-
store Stene, med nogenlunde jajvn Overflade, aflang afrundede,
omtrent I J Tomme 4 Linier lange, 1| Tomme brede og

1 Tomme tykke, tilsammen af 9 Lods Vaegt, uddragne, dog
ei uden Besvaer, idet at disse Stene, af den snevert om dem
sammentrukne Bla?re, vare saa fast klemte imod hverandre
indbyrdes, at Skeen (cochlea) af en endog mindre Tenette,
ikkun med stor Vanskelighed kunde indbringes imellem dem,
og anlaegges om en enkelt. Under tiltagende Afkrseftelse hensov
Patienten 36 Timer efter Operationen. Familien frabad sig
Obductionen.

Af de efter Operationen levende og af Hospitalet udskrewie
33 Patienter vare 3 Fruentimmer, nemlig et Barn 8 Aar
gammelt, hvis Stcen, rue ujevn, var 1 J Tomme lang, 1 Tomme

2 Linier bred og 0 Linier tyk, samt veiede 1 Lod 2 Drachmer,
beholdt i la'ngere Tid efter Operationen nogen Incontinentia
urine. En Pige 31 Aar gammel og en Kone 62 Aar.

Af de ovrige 30, af Mandkjonnet, vare (i under 11 Aar.
4 under 20, og de ovrige af forskjellig Alder indtil <K) Aar
inclusive.

184

Bornene og de yngre, paa meget faa Undtagelser naer,
scrophulose; 1 havde en Curvatur, 8 af Mandkjonnet havde
en purulent Urin, 4 umiskjendelig Suppuration i Blaeren, 15
havde lidt af Nyresteen.

Ved en i sit lite Aar opereret fandt i Lobet af 3 Aar
en ny Steendannelse Sted; Stenen var Ids og svampet, Ope-
rationen blev her tvende Gange udfort, nemlig i Aaret 1815
og 1818. . Begge Gange forlod han, tilsyneladende fuldkommen
helbredet, Hospitalet; Sygdommen recidiverede senere, og
havde, da han paa ingen Maade vilde underkaste sig Opera-
tionen den tredie Gang, under Suppuration i Blaeren og sand-
syniigt i Nyrerne, hans Dod, udenfor Hospitalet, paa Landet,
tilfolge.

6 havde samtidigt Here Stene i Blaeren indtil 3 — 4. De
fleste af de uddragne Stene havde, efter mit Skjonnende, en
af Urinsyre, Phosphorsyre og Kalkjord, og nogle, en af denne
og Magnesia tillige, sammensat Basis. De skulle noiere under-
soges af en herudi ovet Chemiker, og Resultatet skal da
nsermere meddeles. Ikkun 1 var umiskjendelig en Morbaersteen,

Grundede Beskyldninger for et forhen, isaer med Hensyn
til Misbrug af Spirituosa fort uordentligt Levnet, vare nogle
af de aeldre Patienter ei frie for.

Patienterne vare deels her fra Byen, deels fra Landet,
men fra saa forskjellige Steder og Egne, at ingen Slutning
med Hensyn til enkelte af disses saerdeles Disposition for denne
Sygdoms Udvikling, heraf kunde uddrages. Det samme gjaldfc
ogsaa om deres Haandtering, Erhverv og Stand.

Den storste Steens Vaegt var 14 Lod 2 Qvintin, og be-
staaer sandsynlig af Phosphorsyre med Kalk og Magnesia.
Patienten dode som anfort.

Den storste af de med heldigt Udfald uddragne veiede
7 Lod 2 Gran. 2 — 3 Lod var Middelvaegten for de enkelte
Stene. Storrelsen stod ei i Forhold til Alder, Kjon, eller

185

den Tid, Patienten angav, at have lidt af Sygdommen — ei
heller Antallet af de samtidigt i Blaeren samlede Stene.

Een Patient fik lOde Dagen efter Operationen Borne-
kopper (variola?) og led meget, overvandt dog lykkelig ogsaa
disse.

Ved 3 fandt nogen Blodning Sted efter Operationen, dog
standsede denne, som var fra mindre betydelige Kar i Saaret,
snart og uden videre Folge, ved de anvendte Midler. Ved
tvende, som samtidigt havde flere Stene i Blaeren, fandtes, at
den ene af disse havde sat sig fast i Blaerehalsen med sin
tilspidsede Ende, imedens dens tykkere Deel laae i selve Huul-
heden i Berorelse med de andre frit i samme liggende mindre
Stene.

En secundair Blodning igjennem Urinroret fandt ikkun
een Gang Sted, lOde Dagen efter Operationen ved en Patient,
som havde Exulceration i Blaeren, veg dog snart for de ssed-
vanlige Midler.

Tvende lede af Stricturer, som maatte fjernes forend
Operationen kunde gjores. Dog har i disse Tilfselde neppe
Stricturen foranlediget Blaerestenens Dannelse, uden forsaavidt
den har forhindret Nyrestene fra at udfores igjennem Urin-
roret. Nyrestene, som ei have kunnet uddrives med Urinen,
vare vistnok den naermeste Aarsag til Blaeresteen hos de Fleste.

Arvelig Disposition er ikkun angivet af een Patient. For-
kjolelse, en sajregen Beskallenhed ved Vandet paa det Sted,
de opholdt sig eller havde opholdt sig, var, naar undtages et
Tilfrclde af Hajmalurie, som skulde vaere fremkommet ved at
holde Vandet over Tidcn, de saedvanlige Aarsager, som angaves.

Scrophulose vare eller havde de lleste af de yngre Pa-
ticnter vajret, og arthritiske i hoiere eller mindre Grad de
a?ldre. Paa de lleste var Saaret efter Operationen fast leg!
i Lobet af 3 — 4 — G Uger.

Ved nogle enkelte opnaaedcs dette dog ikkun senere; ved

186

nogle fra Landet forst efter at de vare komne hjem til deres
tilvante Levemaade og Virksomhed.

Tvende af dem, som vare opererede efter Dupuytrens
Bilateral-Methode vare fuldkommen laegte inden 3 Ugers For-
lob. Den 3die i Lbbet af 6 Uger. I sidstnaevnte Tilfaelde
var Blaeren i en meget sygelig Tilstand. Denne Patient og
en anden, hos hvilke en af de i Blaeren indeholdte 3 Stene
var indkilet og for endeel fastsiddende i Blaerehalsen , lede i
nogen Tid efter Operationen af Vanskelighed i, under Legems-
bevaegelser, ganske at kunne holde Vandet; dog tabte denne
sig efterhaanden , da de vendte tilbage til deres saedvanlige
Sysler og Levemaade.

Een beholdt en Fistel i Mellemkjodet naer orificium ani,
som snart la?gtes, snart brod op igjen; men denne havde forend
Operationen foretoges, en Absces i Perinaeum, hvilken forme-
deist hans overordentlige Fedme ei bemaerkedes forend ved
Operationen. Pus udflod under de dybere indtraengende Snit
i Perinaeum, endnu forend Urethra var aabnet.

Ved een Patient, som dode 7 Aar efter Operationen af
Delirium tremens, fandtes en stor coralformig Steen i det venstre
Nvrebaekken.

187

Bilag H.

Om orsafeerne til snedhet i ryggraden.

Af Prof. N. H. Loven.

Jag utber mig fa fasta Sectionens uppmarksamhet pa nagra
i min tanka vasendtligen bidragande momenter till den i vara
dagar allt mer och mer forekommande snedheten i ryggraden
hos unga flickor. En ofvervagande disposition hartill hos nar-
\arande generation later sig val antaga, men da snedhet i vida
mindre grad forekommer hos gossar maste nagon speciel
orsak i flickans uppfostran sokas. Wi skylla bland annat pa
snorlifven, och otvifvelagtigt med ratta; dock bor harvid tagas
i betraktande att snorlif brukades afven i aldre tider, hvilket
bade tradition och portraiter visa, med all den kraft, som
nagonsin mi, utan att hafva till pafoljd samma bedrofliga ver-
kan pa ryggraden, som de nu brukliga snorlifven. I flera
trakter af Skane brukas snorlif af allmogens qvinnfolk med
allt eftertryck, och dock forekommer sallan snedhet i ryggra-
den hos dem. Haraf kan man vara berattigad sluta, att det
icke ar.tat alsittande snorlif i och for sig, som vallar sned-
heten, utan endast ett forvandt bruk deraf. Saledes ar det
forviindt alt de snoras samman pa ryggen. Antingen der nu
aro liskben eller jernskenor framfor snorhalen, sa ar liitl insedt
hur liten skefhet i dessas lage och rigtning vid tillsnorningen
behofves for att astadkomma en ojemn tryckning pa nagondera
sidan af ryggraden, lnilken da antingen direct af tryckningen
\ rides, eller sjeifvilligt bojes fur att mildra en ojemn och
pllgsam tryckning, Och detta rcpeteradt miste astadkomma
'ii pagaende svaghet al ena och contractor af andra sidans
iNggmuskler och denned snedhet. Widare ligger ett skadliiit

188

moment hos dessa snorlif uti oppenheter langs ryggraden och
den derigenom betingade oppenheten hos kladningen, hvarige-
nom en latt vag for rheumatiska aflectioner af ryggmusklerna
ar gifven och med detsamma till contracturer och snedhet.
Slutligen star afven harmed tillsamman det forvanda modet att
soka framstalla skuldran bred pa armens bekostnad. Kladnin-
gens och foljagteligen afven snorlifvets axelstycke lagges ut pa
ofverarmen i stallet for pa sjelfva axeln och skuldran. Detta
foranleder naturligtvis en inskrankning af ofverarmens rorelse,
isynnerhet dess lyftning. Da nu den salunda fangslade flickan
icke desto mindre sattes till goromal, hvilka i mer eller min-
dre man fordra denna ofverarmens lyftning, maste detta ske
medelst samtidig lyftning af skuldran och bojning af ryggraden
at samma sida; Och som det gemenligen ar hogra armen,
som till denna rorelse anlitas, sa blir ocksa hogra skuldran i
de fiesta fall utstaende och den forsta snedheten at hoger.

Med denna framkastade mening kan jag icke hafva asyftat
att saga Sectionen nagot, som ej dess Ledamoter forut bade
kanna och hafva betankt, men jag har dermed asyftat att
soka tillvagabringa en af Scandinaviens har forsamlade Lakare
allmant yttrad mening att de nyssnamnda forhallanderna i vara
ilickors kladsel aro skadliga och synnerligen bidragande till
de allt mer och mer forekommande tillfallena af ryggrads-
snedhet. Jag ar ofvertygad att en pa detta stalle yttrad be-
stamd mening i detta amne icke skall forfela en halsosam
inflytelse, Och onskeligt vore att det verkade sasom ett decret,
till folje hvaraf flickan vid sitt uttrade ur barnkammarn och
bortlaggandet af blusen, erhaller snorlif, om dessa icke kunna
undvikas, sa inrattade, att de tillsnoras framtill lemnande
brostet fritt, och med sadane axelstycker att ofverarmens
rorelser fa vara obehindrade.

189

Bilag I.

Om Hensigtsmoessighedeii af at paabyde

Revaccinatlon.

Ved Professor Heiberg.

I Anledning af en fra Departementet for Kirke- og Underviis-
nings-Vaesenet til det medicinske Facultet indsendt Foresporgsel
om: hvorvidt en Prsest kan vaere berettiget til at antage saa-
danne Personer til Confirmation, som, uagtet flere Gange
vaccinerede, ei kunne praestere de i Forordn. af 3 April 1810
befalede Attester, fordi Vaccinationen ei har villet slaae an,
yttrede Facultetet blandt Andet ogsaa Folgende:

— uSaadanne Individer bor vist nok ei af den Aarsag
neegtes Adgang til Confirmation eller iEgteskab, men forend
den tilstedes dem, bor vedkommende Praest have al den Sik-
kerhed for, at de ei kunne paavirkes af Vaccinationen, som
det lader sig gjore at skafte ham. Paa Grund heraf anseer
Facultetet det hensigtsmeessigt, at det i anforte Forordnings
§ 10 givne Bud; uaat Preesterne maae formaae deres Confir-
mander, som ikke ere vaccinerede eller ikke have havt de
naturlige Kopper, til strax eller saa snart som mueligt at
benytte det for deres Sundhed og Liv vigtige Forebyggelses-
middel mod Sygdommen, som Vaccinationen tilbyder,uu benyt-
tes til at fatte en Bestemmelse, der ei alene synes nudvendig
i det her omspurgte Tilfaelde, men ogsaa, med Hensyn til de
om Vaccinationens Betryggclse imod Koppesygdom i de senere
Aar gjorte Erfaringer, efter Facultetets Formening maa ansecs
saerdeles hensigtsmaessig, ja vel endog nodvendig som det sik-
kreste Middel, hvorvod Hcnsigteii mod Vaccioatiooen overho-

vedet vil kunne opuanes. Da dot stinste Antal al drm,

der angribes af modificerede Kopper, ere i eller ovef Puber-

190

tetsaarene, maa Facultetct antage, at netop den Alder, i hvil-
ken man forberedes til Confirmation, vil ?*re den, i hvilken
Revaccination med storst Nytte kan udfores, og ligesom Facul-
tetet maa ansee det af hoieste Vigtighed, at Revaccinationen
bliver almindeligen benyttet hos os, saaledes troer det ogsaa,
at saadant maatte kunne foranlediges derved, at enhver Con-
firmand blev vaccineret. Facultetetet tillader sig derfor at
ioreslaae, at der i Henhold til Forordn. af 3 April 1810, §10,
og for at denne Forordnings Hensigt, saavidt mueligt, skal
kunne opnaaes, paalaegges enhver Praest at foranstalte, at samt-
lige Confirmander, hvad enten de tilforn ere vaccinerede ellcr
ikke, mindst een Maaned forend de staedes til Confirmation,
ved en Laege, eller, hvor en saadan ei kan erholdes med Let-
hed, ved en anden til Vaccination authoriseret Person , blive
indpodede med Koekopper paa en Tid, naar de ere forsamlede
hos Praesten , og ved samme Lsege eller Vaccinateur 8 Dage
efter, ligeledes naar de ere forsamlede hos Pra?sten, undersogte,
for at Virkningerne af den foretagne Operation kunne erfares;
hvorhos han tillige maa drage Omsorg for, at der til denne
Vaccination saavidt mueligt ei benyttes tor Materie, men saa-
dan, som kan tages umiddelbart fra eet eller Here 8 Dage
forud vaccinerede Born. Og for at Anledning til at erholde
saadanne Born ikke skal mangle, bor Praesten i betimelig Tid
traefle den fornodne Aftale med den, der skal udfore Vaccina-

tionen. Saafremt Departementet maatte bifalde en saadan

Foranstaltning, maa Facultetet ogsaa foreslaae, at Lceger og
Vaccinateurer paalaegges at fore saerskilte Protocoller over dem,
som de revaccinere, samt i deres Beretning om Vaccinationen
specielt at anfore Antallet af dem, der ere blevne revaccine-
rede, og med hvad Virkning dette er skeet.a

Da Kirkedepartementet fandt en Foranstaltning, som den
af det medicinske Facultet foreslaaede, hensigtsmeessig, men
ansaae det rigtigst at foranledige et Lovforslag heroin forelagl

•

191

Storthingct, blev Udkast til en Lov om yderligcre Bestemmel-
ser angaaende Vaccinationsvsesenet forfattet i Medicinalbureauet
under bemeldte Deparlement, og detle sendt Medicinallov-
Commissionen til Betaenkning. Denne yttrede herom blandt
Andet Folgende:

u At Vaecinationen ei Isengere kan ansees for et ufeilbart
og for bestandig betryggcnde Vaernemiddel imod Bornekopper,
men at den, for at sikkre Individet, bor gjentages efter \isse
Aars Forlob, synes at vaere almindeligen erkjendt. Hvis man
derfor vil soge at udrydde Bornekopper, bor vist nok Revac-
cination, ligesaa vel som Vaccination, foretages, men da ogsaa
Revaccination med Aarene taber sin Vaernekraft, bor ligeledes
den, for at den skal opnaae sin Hensigt, gjentages ikke en-
gang, men oftere, skjondt Erfaring endnu ikke har viist, hvor
ofte den bor gjentages. Revaccination vilde derfor vel med-
virke til Opfyldelsen af Oiemedet af Forordn. af 3 April 1810;
men ligesom den, udsat til Confirmationstiden, for Mange, der
vare vaccinerede i deres forste Leveaar, vilde komme for
seent, saaledes vilde den, udfort kun i Confirmationstiden, og
ikke siden, ei heller forebygge Bornekopper i Fremtiden. Blot
een Gang foretagcn Revaccination vilde altsaa afgive en storre
Betryggelse, men dog en aldeles utilstrsekkelig. Disse Grunde
have maaskee vseret til Hinder for, at Revaccination, saavidt
vides, hidindtil i noget Land er befalet som alrnindelig Lov,
hvorimod den i enkelte Lande, saasom Preussen, Hannover,
Bayern, Wurtemberg og Baden er indskra?nket til de militaire
Recruter, paa hvilkc dens Udforelse kunde skee med mind re
Vanskelrghed. Indskreokningcr i Friheden lia\e paa voire
Storthing i Almindelighed modt megen Modstand. De hidtil
gjaL'ldende iDdskrsBnkoiDger i La?gevidcnskahens UdOvelse har
man der endog sogt ophaivedc Vaccinationen har af Ifeoig-
mand sledsc v;eret anseet som en Byrdo, og Till i den til sanime
er rs»r i det sidste Decennium bleveo betydeligen svarkket,

192

fordi Mange med Held vaccinerede have faaet Btirnekopper.
Ledet af disse Betragtninger finder Commissionen det betajn-
keligt at tilraade et nyt Paabud, der muligen kunde have til
Folge, at man sogte at haeve selve Forordn. af 3die April
1810, der iblandt Andet indeholder Bestemmelser, som af ikke
Faa ansees for meget byrdefulde, ere vanskelige at overholde,
og derfor neppe nogensinde vorde opfyldte i al deres Straeng-
hed, tildeels endog kunne bevirke Skade, f.Ex. de angaaende
quarantainemaessig Behandling af Bornekopper. — Commissionen
tillader sig derimod at henstille til Departemontets noiere
Overveielse, om det ikke kunde ansees forsigtigt for det Forste
at lade det beroe ved at paabyde Revaccination for alle hver-
vede Recruter, hvortil formodentlig alene behoves en Armee-
befaling, samt forovrigt, ligesom i Danmark (cfr. Kgl. Plac. af
1 Mai 1835) at opmuntre til Vaccination og Revaccination — "

I Anledning af denne Commissionens Betaenkning forlangte
derpaa Kirke-Departementet det medicinske Facultets yderli-
gere Betaenkning meddeelt, om det ikke maatte ansees hen-
sigtsmaessig at udsaette den omhandlede Sag, og at Medicinallov-
Commissionen imidlertid paala?gges at forfatte et fuldstaendigt
Forslag om Vaccinationsvaesenet i det Hele, for at naadigst
Proposition derom kan vorde foretaget paa lOde ordentlige
Storthing. Hertil yttrede Facultetet blandt Andet Folgende:

„Af den med Departementets Skrivelse fulgte Extract af
Medicinallov- Commissionens Betaenkning sees, at samme har
anseet Revaccinationen som et Middel til at udrydde Borne-
kopper, naar det gjentages ikke blot een Gang, men oftere.
Til naermere Forklaring heraf anseer Facultetet det nodvendigt
at bema3rke, at, da Koppesygdom ifolge Erfaring ikke blot er
en contagios Sygdom, der ved Smitte forplanter sig fra Individ
til andet, men tillige en epidemisk, der som saadan kan ud-
vikle sig spontant paa Steder, hvor den i kortere eller la3ngere
Tid ikke har srasseret, samt da Vaccination og Revaccination

193

aldrig ved nogensomhelstLovbefaling kan vcntes saaledes benyt-
tet, at ethvert Individ i Staten derved til enhver Tid skulde
blive uimodtageligt for denne Sygdom, saa kan det heller ikke
forventes, at Revaccination, om den endog oftere gjentages
paa samme Personer, skal, ligesaa lidt som den hidtil befalede
Vaccination, blive et Middel til for alle Tider ganske at udrydde
Bornekopper. Hvad man af Revaccinationen kan vente sig er
blot, at de Personer, paa hvem den i en passende Alder er
udfort, blive under en grasserende Koppe-Epidemie enten alde-
les forskaanede for Koppesygdommcn , eller, hvis de anfaldes
af den, saa lindt angrebne, at i Regelen ingen Fare for Livet
deraf opstaaer. Revaccination er saaledes vel ikke et Middel,
der fuldkommen, og i ethvert Tilfselde betrygger imod Koppe-
sygdom, men kun et Middel, som sikkrere vaerner imod samme,
end den blot engang foretagne Vaccination.

Medicinallov-Commissionen har antaget, at ogsaa Revacci-
nationen bor paa samme Individer gjentages, for at Hensigten
dermed tilfulde skal vorde opnaaet. Men da man, som nys
anfort, ingenlunde kan vente endog af en flere Gange gjenta-
gen Revaccination ganske at udrydde Bornekopper, og da den
storst mulige Betryggelse vil vorde opnaaet af en eneste i en
passende Alder foretagen Revaccination, samt da det formeent-
ligen vil blive umueligt noiagtigen at exeqvere en Lov, der
paabod en efter visse Aars Mellemrum flere Gange hos samme
Personer gjenlagen Revaccination, saa maa Facultetet vaere af
den Formening, at der, naar Sporgsmaal er om Lov angaaende
Revaccinationen, ikke vel kan eller bor paatacnkes andet, end
kun een Gang at revaccinere dem, som dertil maatte qvalifi-
cere sig. I de Lande, hvor Revaccinationen ved Lov er be-
stemt, er det heller ikke, saavidt Facultetet bekjeHdt, paabudet
at gjentage denne Operation.

Naar Facultetet i dets Skrivelse af — — liar anfort, at
nctop den Alder, i hvilken man sa'dvanligen forberedes til

ia

194

Confirmation, vil vsere den, i hvilken Revaccination med storst
Nytte kan udfores, da har det stottet denne Formening paa
Folgende: Erfaring viser nemlig, at, naar Vaccinerede angribes
af Koppesygdom, skeer det i Regelen efter det 15de Aar. Vel
har man Exempler paa, at Saadant er indtruflet ogsaa i en
tidligere Alder, men disse Exempler ere, naar ikke de Perso-
ner medregnes, som lide af falske Kopper eller af Variceller,
forholdsviis saa faa, at de maae snarest betragtes som Undta-
gelser fra hvad der i Regelen skeer, ligesom man ogsaa har
Exempler paa, at Personer, der engang have havt naturlige
Kopper, atter igjen have faaet disse. Aarsagen til, at den i
den tidligste Rarndomsalder foretagne Vaccination ikke efter
Pubertetsalderen i den Grad beskytter imod de naturlige Kop-
per som for samme, synes at ligge i den Forandring, som det
hele menneskelige Legeme undergaaer ved dets Overgang til
Pubertet, hvorved ogsaa den Tilstand, som Legemet er sat i
ved den tidlige Vaccination, mere eller mindre modificeres
eller endog ganske forsvinder. Man har ogsaa i de Lande, i
hvilke man ved Lovbestemmelser har sogt at indfore Revac-
cinationen, saavidt Facultetet bekjendt, kun paabudet at revac-
cinere dem, der ere i eller over Pubertetsaarene. Saaledes
er det i Preussen befalet, at alleRecruter skulle snarest mue-
ligt revaccineres, med andre Ord den hele mandlige Refolkning
i den nysnsevnte Alder, og naar man i dette Land kun har
taget Hensyn til de Militaire, da maa Grunden hertil formeent-
ligen soges ikke deri, at man anseer Revaccinationen for min-
dre nyttig for Fruentimre, ei heller i Mangel paa Tillid til
Revaccinationens Vsernekraft imod Kopper, men deri, at man
ikke har kunnet benytte et saadant Tvangsmiddel som Confir-
mationen til at revaccinere Alle, fordi Preussens Refolkning
bestaaer baade af Catholiker, Protestanter og Joder.

Da Medicinallov-Commissionen har fundet det betainkeligt

195

at tilraade et Paabud om Revaccination, foruden af andre
Grunde, som ovenfor ere berorte, ogsaa

1) fordi Indskraenkninger i Friheden have paa vore Stor-
thing i Almindelighed modt megen Modstand, og man endog
har sogt ophaevede de hidtil gjaildende Indskramkninger i Laege-
videnskabens Udovelso;

2) fordi Vaccinationen af Menigmand stedse har vaeret
anseet som en Byrde, og Tilliden til samme isaer i det sidste
Decennium er bleven betydeligen svsekket, fordi mange med
Held Vaccinerede have faaet Bornekopper;

3) fordi derved muligen kunde foranlediges, at man sogtc
at haeve selve Forordningen af 3 April 1810, der iblandt andet
indeholder Bestemmelser, som af ikke Faa ansees for meget
byrdefulde, ere vanskelige at overholde o.s.v.

saa maa Facultetet hertil bemaerke Folgende:

ad 1) Naar Forslag til Indskraenkninger i Friheden og,
som af Coramissionen paapeget, Indskraenkninger i Laegeviden-
skabens Udovelse have paa vore Storthing modt Modstand, da
er Grunden formeentligen den, at man har anseet disse Ind-
skraenkninger som skadelige for det Almindelige. Her er ikke
Sporgsmaal om Indskraenkninger af dette Slags, men kun om
et Paabud, hvorved det Almindeliges Vel kan befordres, og
uden hvilket det med Hensyn til Koppesygdommen ikke kan
varetages. Uden visse Indskraenkninger i Friheden kan ingen
Stat bestaae. Bliver Revaccination ved Lov paabuden, da beta-
ges vist nok derved de enkelte Individer Frihed til efter eget
Godtbefindende at lade sig vaccinere ellcr ikke, men naar
denne Individcts Frihed kommer i Strid med det Almindeliges
Vel, fordi Koppesygdommen ved Sniitte desto mere udbredes,
jo Acre Individer der ere modtagelige for den, bOr hiin for-
meentligen vige for dette. Der or s;ial<ilcs neppe Grand til
at antage, at der fra Stortbingets Side vil lasggea Bindringer
i Veien for en Lov som den her omspurgte. En saadan vil

18*

196

derhos staae i fuldkommen Harmonie med Forordningen af
3 April 1810, som Commissionen ikke onsker ophsevet.

ad 2) Hvis Vaccinationen af Menigmand ansees for en
Byrde, kan denne formeentligen kun ta?nkes at bestaae deri,
at Foraeldre stundom maa foretage Reiser, for at lade deres
Born vaccinere. Men naar, som af Facultetet paapeget, Revac-
cinationen foretages i Prsestens Huus i den Tid, de Unge for-
beredes til Confirmation, \il for dens Skyld ingen nyc saadan
Byrde blive paalagt. At Tilliden til Vaccinationen er svaekket,
maa antages for \ist, men netop derfor bor saadanne Foran-
staltninger tages, hvorved Tilliden til samme kan foroges.

ad 3) Facultetet maa med Commissionen va?re enigt i,
at Forordn. af 3 April 1810 indeholder Bestemmelser, som af
Mange maa ansees for byrdefulde, ere vanskelige at overholde,
og tildeels endog kunne bevirke Skade. Det anseer det derfor
for onskeligt, vel ikke at den hele Forordning, men at Here
mindre hensigtsma?ssige Bestemmelser i samme kunde vorde
hai'vede eller forandrede. Det maa derfor med Departementet
vsere af den Formening, at, naar man paatsenker ired Lov at
indfore Revaccinationen, der da bor udarbeides Forslag til en
nye Lov om Vaccinationsvsesenet i det Hele, og naar et saa-
dant forelaegges Storthinget, er der formeentlig ikke Grund til
at befrygte, at man ved Lov vil soge at hseve alle Paabud om
Vaccination.

Da de naturlige Kopper i laengere Tid have grasseret i
flere Egne af Landet, kunde det vist nok vaere onskeligt, saa
snart som mueligt at erholde forbedrede Bestemmelser om Vac-
cinationsvaesenet, men da et fuldstsendigt Forslag hertil mueli-
gen ikke vil kunne blive udarbeidet saa betimeligen, at det
kan vorde forelagt neeste Storthing, maa Facultetet anbefale,
at Medicinallov-Commissionen overdrages at forfatte et saadant
for at komme under Behandling paa 10''c ordentlige Storthing.'*

197

Bilag K.

Om Uundvaerligheden af Mercur i secundaer

Syphilis.

Af Prof. G. M oiler.

I det Foredrag, som jeg havde den ^Ere at holde i dc skan-
dinaviske Laegers Forsamling den 9<ie d. M. yttrede jeg som
min Formening:

1. At det med Afgjorelsen af Sporgsmaalet, om Syphilis
i Flertallet afTilfaelde rigtigst behandles med eller uden Mercur,
er mindre sikkert, at lage den primitive Syphilis til Provens
Gjcnstand, fordi dertil endnu mangier tilstraekkelig Enighed
blandt Laegerne om Charactererne for den primitive Syphilis,
og fordi dens Symptomer ofte sees at forsvinde uden nogen
egentlig Behandling.

2. At dette derimod ikke eller kun undtagelsesviis gjael-
der om den consecutive Syphilis, og at vi derfor rimeligviis
ville komme Sandheden nsermest ved at enes om, i Angivel-
serne af Casus, som skulle bevise den ene eller den anden
Behandlingsmethodes Virksomhed imod Syphilis, fortrinligen
at tage Hensyn til den consecutive Syphilis.

3. At den Fordommelse, som af Mange facldes over Mercur
i dens Anvendelse mod Syphilis, ikke trader selveMidlet, men
dels urigtige Brug, naar det nemlig benyttes uden tilstraekke-
ligt Hensyn til Contraindicationerne, uden Forhoielse af Hud-
functionen, uden den ooieste Keguh'ring af Paticntens Nmring,
uden tilborlig lagtta^^lse af det rette Msngdeforhold afMidlet,
saa at dor enten gives formeget eller forlidet, udon el saadant
Valg af Maadeu og F<»rmen for Midlets Anvendolse, at dcnne,
saa\idt muligt. eller Foruodenhed kan modereres.

198

4. At, saa vist som ethvert Middel, der anvendes uden
tilborligt Hensyn til Contraindicationer, til Maal, til Form og
Maade, vil vaere saameget fordaerveligere , jo virksommere det
er, saa vist er den Syphilitiske, som er behandlet urigtigen med
Mercur, vaerre faren, end om ban slet ikke var bleven behand-
let, men at han rigtigen behandlet med dette Middel, hvad
enten han lidcr af consecutiv eller primitiv Syphilis, med hoi
Grad af Sikkerhed kan ventes at blive helbredet, dersom Hel-
bredelse endnu er mulig, og han ellers er skikket for Midlets
Anvendelse.

En nogenlunde fuldsta^ndig Udvikling af mine Anskuelser
tillod Tidens Korthed mig ikke, ligesaalidt som Angivelsen af
de Facta, hvorpaa de ere grundede.

199

Den physisk- chemiske Section.

Ordforer: Baron Berzelius.

Secretairer: Baron Wrede og Professor Hansteen.

lste Mode.
Lbverdag den 4de Juii.

1. Professor Zeise meddeelte forelobige Bemaerkninger om
organiske Phosphor-Foreninger. (Bilag A).

2. Conferentsraad Orsted foreviste og forklarede et nyt Elek-
trometer. (Bilag B).

3. Candidal Paulsen meddeelte paa Etatsraad Pfaffs Vegne

a) over Forsogene med Hensyn til Elektricitetens Yttrin-
ger ved den chemiske Proces.

b) over flydende Lederes galvaniske Forhold imod de torre
Ledere, og

c) et Experimentum crucis mod den chemiske Anskuelse
af den galvaniske Kjede. (Bilag C. a).

og paa egne Vegne

d) om Forholdet mellem massive og hule Metalstaenger
ved Elektricitetens Opva?kkelse. (Bilag C. b).

4. Conferentsraad Orsted meldte, at bans Electrometer og
Haarrors - Apparat samt Steinbeils elektriske Telegraph
skulde opstilles i det polytechniske Instituts Locale Man-
dagen den (J^Juli mellem 9 — 11, og da v&'re tilga?ngelige
for dem, der onskede at gjore na?rmere Bekjondtskab med
disse Instrumenter. Haarrursapparatet er en forbedret
Udforelse af det, som O. foreviste vod Forsatnlingen i
Gutbeborg.

200

2det jtffifa

Mandag den 6te Juli.

1. Lector Scharling meddeelte nogle Forsog
a} over Byssus mytili,

b) over Urinens Behandling med Salpetersyre,

c) over Skallerne af Riis. (Bilag D).

2. Professor Hill tilkjendegav forst som sin Anskuelse, at en
saerskilt Afdeling for reen Mathematik burde have vaeret
dannet, hvorefter han

a) foreviste et Instrument til empirisk at vise Loven for
noie samvirkende Krajfter,

b) foredrog om Multisectio anguli optici, samt orn Los-
ning af Casus irreductibilis,

c) om en ny Behandling af Mathernatiken.

Sdie Mode.
Tirsdag den 7de Juli.

1. Candidat Jerichau om de Newtonske Farveringe. (Bilag E).

2. Baron Wreck:

a) om et Forsog at bestemme Forholdet mellem Vand-
dampenes SpaBndighed og Temperatur,

b) om et Galvanometer af ny Construction,

. c) Forsog at bestemme Forbindelsen mellem Legemernes
Varmestraalings-Evne og thermometriske Egenskaber,

d) Forsog at udfinde den straalende Varmes Hurtighed.
(Bilag Fj.

4de Mode.
Onsdag den 8de Juli.

1. Professor Forchhammer: Om Oliens C5 H8 Foraudntiger
ved Vandets lndvirkning. (Bilag G).

201

2. Dr. Schmidt:

a) over Horrens Foraedling,

b) over Ebbe og Flod.

3. Lector Wilkens: over Dextrin.

4. Baron Berzelius: om Isomeri. (Bilag H).

5. Professor Keyser:

a) om Wheatstones Stereoscop,

b) om Clarkes galvanisk-magnetiske Apparat. (Bilag I).

6te Mode.

Torsdag den 9de Juli.

1. Etatsraad Feddersen i Flcnsborg:

a) meddeelte Selskabet Beskrivelse og Tegning af en
Elektricermaskine, hvori Gnidningsindretningerne ere
saaledes beskafne, at man kan anvende en usleben
Skive;

b) meddeelte Beskrivelse og Tegning af en Qviksolvluft-
pompe. Han er villig til at give Enhver, som onsker
det, naermere Oplysninger.

2. Apotheker Scidelin i Skanderborg havde indsendt Excre-
menter af Insekter, som havde opadt et Forraad af rode
Roscr. Disse Excremenfrer indeholdt i mcget stor Ma?ngde
Kosens Farvestof i uforandret, cller dog ikke kjendeligt
forandret Tilstand.

3. Magister og astronomisk Observator Pedcrsen meddeelte
Bemjerkninger over den Varmesvajkkclse, som i en stor
Deel af det nordlige Europa maerkes mellem 9«ic og 12te
Mai, og som man havde villet tilskrivc en mdlemkoni-
mende Striim af Asteroider. Hr. P. har samlet lagtta-
gelser fra andre Steder paa Jordcn, som ikke passe til
denne Hypothese.

202

4. Chronometermager Jiirgensen viste nogle Chronometere og
Metalthermometere, hvoriblandt to til Maximum og Miui-
mum, og et med Uhr til Middelvarme.

5. Conferentsraad Orsted tilbod at de Herrer, som hidindtil
maaskee ikke havde seet hans Haarrorsapparat, hvilket
dog havde vseret forcviist for de Fleste i det physiske
Cabinet, endnu kunde faae Leilighed til at see det.

203

• Btfag A.

Anmcldclsc af nogle nye organiske
Phosphor - Foreninger.

Af Professor W. C. Zeise.

For et Par Decennier siden rettede man Opmaerksomheden
nsesten kun paa Kulstof, Brint, lit og Qvaelstof som veesentlige
Bestanddele af organiske sammensatte Stofler. Senere kom
Chlor, Brom, Jod, og endelig Svovl, Platin og Arsenik til at
spille Rolle i denne Henseende. Om Phosphor som Deel af
en organisk Forbindelse vidste man, naar Vinphosphorsyren
undtages, egentlig intet; thi den af Kane angivne Sammensaet-
ning med Underphosphorsyrling ved Acetone, er kun loseligt
beskreven; ei at tale om at andre ikke have kunnet frem-
bringe den paa den af Kane angivne Maade.

Ved nogle Forsog med Acechlorplatin, Alcochlorplatin og
Ovaegsolvmercaptid med Phosphor, blev jeg fort til en Raekke
af Undersogelser over Forholdet mellem Phosphor og Acetone,
Phosphor og iEther, samt nogle lignende Stofler. Min forste her-
henhorende Iagttagelse var, at en i laengereTid henstaaet Oplos-
ning af Phosphor i Acetone var bleven meget staerk suur, og
gav, efterFortynding med Vand, ved Neutralisering med Baryt,
dcels et meget tungoploseligt, deels et letoploseligt Salt; og
Syren i dette sidste fandt jeg at vaere en Forbindelse af Phos-
phor, Brint, lit og Kulstof, der i alle Maader viste de ved dc
organiske Sammensajtninger sa:regne Forhold.

Skjont hiin OplOsniog af Phosphor i Acetone havdo hen-
staaet i en veltilproppet Flaske, antog jeg dog som rimeligt,
at Syrens Dannelse var bleven foranlediget ved tilkoinmcn Luft.
Ft i den Menseende anstillet Forsog af en nye Oplosning af

204

Phosphor i Acetone ved Henstand under en med Qva?gsolv
spserret Klokke, syntes imidlertid ikke at bekraefte denne For-
modning; thi der viste sig naesten ingen Luftindsugning. Heller
ikke iagttoges denne i betydelig Grad, da jeg gjennem en tredie
Portion lod stromme Ildluft.

Jeg forsogte derfor nu Forholdet ved fuldkommen Ude-
lukkelse af Luften saaledes, at jeg inddestillerede en Portion
af Oplosningen i en Strom af Kulsyreluft, og indtorrede en
anden i Vacuum over Svovelsyre. I begge Tilfselde erholdt jeg
et syrupsagtigt, svagt guulfarvet Residuum, som var i meget
hoi Grad suurt, og som med Baryt forholdt sig paa den oven-
for anforte Maade. Ogsaa fandt jeg nu ved oftere gjentaget
Forsog, at en i nogen Tid henstaaet, omhyggeligt fra Luften
udelukket Oplosning af Phosphor i Acetone bliver staerkt suur.

Det er saaledes afgjort, at ved en Vexelvirkning blot
mellem Phosphor og Acetone dannes en egen phosphorholdig
organisk Syre. Men paa hvilken Maade skeer nu vel dette?
Jeg har i denne Henseende anstillet nogle Forsog med Destil-
latet af den i Kulsyre inddampede Oplosning med Hensyn til
om det indeholdt et nyt Product: men hidtil, i det mindste,
har jeg deri ei kunnet finde andet end uforandret Acetone og
lidt medfordampet Phosphor. Destillatet var aldeles neutralt.

- Som det synes bestaaer da Virkningen deri, at Phospho-
ret ilter sig paa Bekostning af en Portion Acetone og forener
sig derpaa med det resterende af den afiltede Portion; og den
nye Syre (jeg kalder den Phosphacetsyre) maa da indeholde
Phosphor i Forening med Kulstof, Brint og lit i samme Maengde-
forhold som det, hvori disse udgjore Acetone.

Den sparsommeligste Tilvirkningsmaade af det phosphacet-
syrede Baryt er, at man destillerer en Oplosning af Phosphor
i Acetone (om man vil med Phosphor i OverskudJ indtil Re-
siduet udgjor onitrent J0 og har Gonsistens af en tynd Syrup.

205

Udgydet og derpaa opspaedet med Vand bliver denne Vaedske
staerkt melket ved et blegguult Legeme, som i det mindste er
phosphorholdigt. Ved Filtrering kan Vaedsken klares. Man
neutraliserer den nu med staerkt Barytvand. Ved Filtrering
fraskilles det dyndagtige tungoploselige Salt. For saa vidt
muligt at undgaae en Indblanding af det tungoploselige i Op-
losningen af det letoploselige Barytsalt, og paa den anden Side
det omvendte, det vil sige, en Forurenelse af det tungoplose-
lige i oplost Tilstand med det letoploselige, samler jeg det
forst gjennemlobne for sig som en Oplosning af det saa godt
som rene letoploselige phosphacetsyrede Baryt; derpaa udva-
sker jeg med noget koldt Vand, og det fralobne samles som
en blandet Oplosning, endelig samler jeg saerskilt det, som
gjennemlober ved nu foretagen Udludning med hedt Vand,
som en Oplosning af saagodt som reent tungoploseligt Barytsalt.
— Destillatet kan, forstaaer sig, bruges til en nye Oplosning,
saa at disse Forsog kun fordre en ringe Maengde Acetone.

Da jeg troede at have iagttaget, at OpJosningen af det
letoploselige Salt antager suur Reaction ved varm Inddamp-
ning i Luften , foretog jeg Inddampningen deraf i Vacuum
over Svovelsyre. Det phosphacetsyrede Baryt (hvorved, naar
ei udtrykkeligt andet bemaerkes, stedse forstaaes det letoplose-
lige Salt) faaes saaledes deels som en fernisagtig, til Karret
staerkt faestet, Masse, deels som et utydeligt krystaliiseret Le-
geme. Almindeligviis faaes det ufarvet, — dog undertiden
svagt guulagtigt.

Det oploses paa nye naesten fuldsta?ndigt og meget let i
Vand og Vaedsken er uforandret neutral. I Alcohol er det saa
godt som uoploseligt, og det udfa?ldes af en staerk vandig Op-
losning ved Alcohol. Med salpetersyret Sulvoxyd giver en
Oplosning af phosphacetsyrct Baryt. naar Oplosningerne ei
ere for staerke, forst et bruunguuH Bundfald, men i faa Oie-
blikke bliver det i Vicdsken morkebruunt og snart na'sten sort:

206

med stoerke Oplosninger faacs strax en morkebruun Udskilling.
Med Kobberchlorid giver det en gronligbruun , dyndagtig eller
gallertagtig Udskilling; med Qvaegsolvchlorid faaes et hvidt vo-
luminost Bundfald; salpetersyret Qvaegsolvoxydul faeldes med
bruunFarve; med salpetersyret Blyoxyd faaes et hvidt pulver-
formigt Bundfald; med Chlorcalcium giver det intet. Overgydet
i fast Tilstand med concentreret Svovelsyre bliver det strax
bruunt, ved nogen Opvarmning dermed sort. Ved at ophedes
i tor Tilstand i et Destillerapparat giver det temmelig snart

0

en ufarvet Vscdske, men kun i ringe Maengde, og derhos som
det synes Luft. Ved en Temperatur henimod Glodning bliver
det sort ved rigeligt udskilt Kul, ei engang ved Ophedning i
frie Luft viser det sig ligefrem braendbart, eller giver letan-
taendelige Produeter.

Udfaeldingen med salpetersyret Blyoxyd er saa fuldsteendig,
at den fraskilte Vaedske ei viser Spor af Reaction med salpe-
tersyret Solvoxyd. Det phosphacetsyrede Blyoxyd er i torret Til-
stand et sneehvidt Pulver. Tildeels for at undgaae den lang-
varige Inddampning ved Barytsaltet har jeg fornemmelig lagt
an paa at erholde dette Phosphacetat i en til naermere Under-
sogelse tilstrsekkelig Ma^ngdc.

Ved Inddampning af den, Vand og Acetone indeholdende,
Va?dske, erholdt ved en Opspaedning af Residuet fra Destillationen
af Phosphoroplosningen formedelst Acetone og derpaa folgende
Filtrering, faaer man, hvad enten Fordampningen skeer i Vacuum
over Svovelsyre, eller i frie Luft ved Varme, en svagt bruun-
guul, fernisagtig Masse, atter fuldsta?ndigt oploselig i Vand, og
i alle Maader med uforandrede Egenskaber. Ogsaa denne frie
Phosphacetsyre giver hiin, ved Farve afvexlende Udskilling med
salpetersyret Solvoxyd, men mindre rigeligt end den basebundne,
paa samme Maade forholder den sig med salpetersyret Blyoxyd.
Udsoettes den indtorrede Syre for stigende Varme, saa antager
den, men forst ved temmelig staerk Hede, en morkebruun Farve

207

og giver tilsidst en rigelig kulagtig Masse. Ved Destructionen
giver den en hviid Damp. Hiin ligefrem indtorrede Syre kan
iovrigt, som let sees, ikke vaere den rene Phosphacetsyre, saa-
som den ved Neutralisering med Baryt giver de tre forskjel-
lige Salte.

Hvad angaaer de to af disse, hvilke man har paa Filtret
efter nogen Udvaskning af den derved samlede hvide, dynd-
agtige eller gallertagtige Masse, saa kan jeg anfore folgende.
Til en saa fuldstaendig Udvaskning, at det fralobne ei laenger
faeldes betydeligt ved Svovelsyre, fordres en meget storMeengde
hedt Vand. Den derved erholdte Oplosning giver ved Ind-
torring en mindre utydelig krystalliseret Saltmasse end det
letoploselige Barytsalt, og den antager ei det fernisagtige Ud-
vortes. Med salpetersyret Solvoxyd giver den ligeledes et
bruunt, men mindre morkt farvet Bundfald. Med salpetersyret
Blyoxyd danner den et hvidt Bundfald, men dette er storflok-
ket, ei pulverformigt som det af det phosphacetsyrede Blyoxyd.
Med Chlorcalcium giver den intet. Ved Braending giver den
ligesaalidet som det phosphacetsyrede Baryt, letantaendelige
Producter; men Besiduet af det staerkt braendte tungoplose-
lige Salt er mindre kulrigt end det af det letoploselige. Med
concentrerct Svovelsyre bliver det ogsaa langt mindre farvet.

Det resterende uoploselige Salt har jeg endnu ei naermere
undersogt.

Efter disse Besultater over Produclerne af Vexelvirkningen
mellem Phosphor og Acetone fandt jeg Anledning til ogsaa at
undersOge Forholdet mellem JEther og Phosphor, skjont den
Omstaendighed, at en aetherisk Phosphoroplosning i saa lang
Tid har vacret kjendt, og saa ofte, til medicinsk Bnig, er blc-
ven tilvirket og behandlet, na?sten kunde lade fonnode, at
intet macrkeligt derved var at finde.

Dot har imidlertid ved mine Forsog viist sig, at Phosphor
ligesaalidet opluses uforandret i /Ether som i Acetone, selv

208

om Luften holdes paa det nOiagtigste udelukket. Naar man
nemlig lader reen, og saaledes syrefrie iEther henstaae veltil-
proppet nogle Dage med fiindeelt Phosphor i Overskud, saa faaer
man en staerkt suurt reagerende Vaedske ; og destilleres denne i
en Strom af Kulsyreluft indtil omtrent ^a, saa faaes et Resi-
duum af tynd Syrupsconsislens, som i hoieste Grad er suurt,
og som, sammenrystet med Vand, giver en Vaedske, der neu-
traliseret med Barytet, lig Residuet ved Aceton-Oplosningen
giver et uoploseligt, et tungoploseligt og et meget letoploseligt
Salt, men af hvilke i det mindste de to oploselige ere kjen-
deligt forskjellige fra dem, som faaes ved Acetone og Phosphor.
Jeg kalder den med ./Ether dannede nye organiske phosphor-
holdige Syre, som giver det letoploselige Barytsalt Phosphceth-
syre\ Maengden af det tungoploselige og uoploselige Salt er her
forholdsviis mindre end ved Phosphacetsyren. De udgjore
tilsammen en endnu mere gallertagtig Masse end den tilsvarende
ved Phosphacetsyren. Ogsaa faaes det phosphaethsyrede Baryt
i Almindelighed med en svag Streg i det gule. Det phos-
phaethsyrede Baryt indtorres til en utydelig krystalliseret til
Karret fasthaengende Masse. Med salpetersyret Solvoxyd, sal-
petersyret Blyoxyd, Qvaegsolvchlorid, Chlorcalcium forholder
sig det phosphaethsyrede Baryt meget ligt det phosphacetsy-
rede Baryt. Men det phosphaethsyrede Blyoxyd er en mere
sammenskrumpet Masse, end det phosphacetsyrede Blyoxyd, og
det faaes stedse med en svag Streg i guult. Med concentreret
Svovelsyre bliver det faste phosphaethsyrede Baryt langt mindre
farvet end det phosphacetsyrede Baryt; og ved Braending giver
det en langt mindre kulriig Masse. Ved Destructionen
fremkommer heller ikke ved dette Salt noget letantaendeligt
Product.

Maerkvaerdigt nok antager en Oplosning af Phosphor i
vandfri Alcohol, og en ved reen Traealcohol, samt ved Xylet
frembragt Oplosning, ved Henstand selv i flere Dage i vel

209

tilproppede Flasker ei Spor af fiin Reaction; men muligen vil
ved Destination af disse Oplosninger indtraede Virkning.

Sammensatte iEtherarter, saasom Eddikeaether, har jeg
endnu ei havt Tid til at undersoge.

Hine Erfaringer om Tilvaerelsen af forskjellige organiske
Phosphorforeninger gave mig Lyst til at efterspore flere Om-
staendigheder, som syntes gunstige for Dannelsen af saadanne.
Overeensstemmende med mine Resultater angaaende Virkningen
mellem YTinsvovelsyresaIte og Sulfureter, forsogte jeg vinsvovel-
syret Baryt og underphosphorsyrlet Baryt. Opvarmes en stoerk
Oplosning af dette Salt med en Tilsaetning af vinsvovelsyret
Baryt, saa faaes, idet der udskiller sig svovelsyret Baryt, et
Destillat af en egen Lugt og af suur Reaction; men jeg har
hidtil ei havt Leilighed til naermere at undersoge samme.

Om Virkningen mellem Phosphor og en Oplosning af
Kalihydrat i Alcohol haves nogle for laenge siden anstilte Forsog
af Sementini (Schweiggers Journal B. 17. S. 384). Men der-
ved er kun laert, at ved Virkningcr mellem disse Stoller dannes
ei selvantaendelig Phosphorbrintluft, underphosphorsyrlet Kali
(der af Sementini blev betragtet som Phosphorkali) og flere, men
ei undersogte StoiTer. Der er imidlertid mere derved at Icere.

Lader man Phosphor, heist i findeelt Tilstand henstaae i

en vcltilproppet Flaske med en staerk Oplosning af Kalihydrat

i vandfrie Alcohol, saa faaer man, efter et Par Timers Forlob

en chocoladebruun , plumret Veedske, som nu strax filtreret

efterlader en bruun, dyndagtig Masse i stor Maengde, medens

en morkebruun Vsedske fralober klart. Men efter Forlob af

et Par Minuter er denne Vadske atter sta?rkt plumret ved et

Legeme af samme Udseende, som det alt samlede, og ved en

nye Filtrering faaes derfor en nye Portion. Yanisken fraluber

atter bruunfarvet og klar, men bliver atter i kort Tid uklar,

og giver ved nye Filtrering en Portion af hiint brune Legeme.

Dette gjentager sig mange Gange, endelig bliver ^ ledsken

14

210

uiarvet, og er da maaskee blot en Oplosning af underphos-
phorsyrlet Kali.

Overgyder man det brune Legeme paa Filtret strax efterat
den brune alcoholiske Vaedske er nogenledes fraloben , *med
Vand, saa faaes en staerkt farvet bruun Oplosning af hiint
Legeme, idet der intet eller kun meget lidet tilbagebliver uop-
loseligt med graasort Farve. Saettes til den vandige, brune,
klare Vaedske Saltsyre, saa udskiller sig et guult, storflokket
Legeme i temmelig stor Maengde.

Opsa3tter man at paagyde Vand, efter Fralobningen af den
alcoholiske Vaedske, omtrent 1 Time, saa oploses lidet eller
intet af det dyndagtige Pulver, der nu bar antaget en skiden
graabruun Farve. Men noget efter fortsat Paagydning afVand
bliver dette Pulver lysere og endelig graaguult. Tilgyder man
nu Saltsyre paa Filtret, saa faaer Pulveret snart en reen guul
Farve som det udfaeldte.

Dette Legeme antager ved Torring i Luften en rodlig
guul Farve; noget af det udfaeldte, som var staerkt torret i
Vacuum over Svovelsyre havde antaget en mork bruunrod
Farve ; ved et Par Portioner henlagte i Vacuum over Svovelsyre
paa det sammenfoldede Filter iagttoges, at det ved Spidsen af
Filtret var blevet sort og som forkullet, idet Papiret samme
Sted var hensmuldret (muligt en Folge af paa det Sted
vedhaengende Saltsyre). Det er uoploseligt i Alcohol. Ved
at ophedes i Retort giver det, uden tilsyneladende Destruction
en hviid Taage, der ei er letantaendelig, og fortaetter sig som
et naesten pulverformigt hvidt Legeme. Ved staerkere Varme
kommer Phosphor tilsyne, og endelig tilbagebliver en kulagtig
Masse i betydelig Maengde. Jeg kalder denne organiske Phos-
phorforbindelse, der rimeligviis indeholder Phosphor, lit, Kul-
stof og Brint, Phosoxicarbyl.

Leder man i hiin, ved Filtreringen erholdte, brune, klare
Vaedske, strax Kulsyreluft, saa udskiller sig snart i meget stor

211

Maengde et bruungraat, lidt dyndagtigt Legeme. Ved Filtre-
ring af den ved Kulsyre maettede Vaedske faaes et ufarvet
Liquidum. Dette giver ved Inddampning en Saltmasse, som
staerkt ophedet giver selvantaendelig Phosphorbrinteluft, og som
synes blot at vaere en Oplosning af underphosphorsyrlet Kali.

Del paa Filtret resterende bruungraae Legeme antager ved
Udvaskning forst med Alcohol, siden med Vand, gjennem graa-
guult, en reen guul Farve. Det holder sig uforandret guult i
Luften, men synes iovrigt ganske at ligne det paa anforte
Maade erholdte Phosoxicarbyl.

Scettes til det brune klare Filtrat svovelsyreholdig Vin-
olie, eller Oxal«ther, saa faaes snart en Blanding af et salt-
agtigt Legeme^ der sandsynligviis er svovelsyret, eller oxalsyret
Kali, og en graaguul Udskilling, liig den ved Kulsyre, og
derhos en ufarvet Vaedske af saeregen Lugt.

Lader man det med alcoholisk Kalioplosning overgydede
Phosphor henstaae betydeligt laengere end i clen angivne Tid
i en veltilproppet Flaske, f. Ex. i 24 Timer, saa faaes paa
Filtret langt mindre, og dette har en graaligsort Farve. Af
dette Legeme oploser Vand kun lidet, og det antager ved den
ovenfor anforte Behandling en mere ureen guul Farve end
det brune.

Digererer man den alcoholiske Kalioplosning ved Kogning
med Phosphor i Overskud, istedetfor blot at lade Virkningen
foregaae ved almindelig Temperatur, saa faaer man naesten
intot af det oploselige brune Legeme, men strax den ufarvede
Oplosning, der, som det synes, kun indeholder underphos-
phorsyrlet Kali.

Som bekjendt faaos maerkvferdige organiske Arsenikforenin-

ger ved Destination af eddikesyret Kali med Atseniksytliog.

At ogsaa Pbosphor under lignende Omslendigheder kan give

analoge Foreninger er riineligt, men neppe ved Anvendelsc af

Phosphor som saadant, eller af Pfcosphorsyrling , cftcrdi disse

It*

212

sandsynligviis bortdampe for lot. Derimod synes det rimeligt,
at det rode Phosphoroxyd, der, som bekjendt, forst ved meget
stserk Hede deler sig i Phosphor og Phosphorsyre, maa i denne
Henseende kunne gjore god Tjeneste: jeg er i Feerd meS til
dette Brug at tilberede en passende Msengde Oxyd.

1 Forbindelse med disse Forsog agter jeg at anstille nogle
over Yirkningen af Phosphors Forbreending ved Ildluft i Alco-
hol, Acetone, Eddikesyre og flere organiske Stofler. Ved
Forbrsendingen under Vand faaes, som bekjendt, foruden det
rode Oxyd, Phosphorsyre; er dette, som rimeligt, ogsaa Til—
fseldet ved Forbrsendingen i andre Liquida, saa vil man paa
denne Maade beqvemmere end ellers kunne studere Virkningen
af vandfrie Phosphorsyre paa forskjellige StolTer.

Ved Virkningen af Phosphor paa Acechlorplatin, Alcochlor-
platin, oploste, det forste i Acetone, det sidste i iEther, samt
paa Qva?gsolvmercaptid, oplost i Alcohol, udover indbragt Phos-
phor meerkveerdige Virkninger, som give forskjellige baade
Phosphor og Metal indeholdende organiske Stofler. Jeg bekla-
ger, at jeg endnu ei har havt Leilighed til at studere alle de
sig derved frembydende, interessante Forhold.

Ifolge det her fremsatte have vi da Grund til at vente
Kundskab om en talrig Raekke af organiske Phosphorforenin-
ger, der sandsynlig fra flere Sider maa give interessante Re-
sultater. Blandt flere Ting, hvorpaa ved Undersogelser derover
vil blive at agte, er, om Phosphoret i slige Forbindelser folger
sine saeregne Foreningslove , samt om det fremstiller sig som
horende til Sammensaetningens Radical, eller til dens negative
Led, liig Svovelet i flere Tilfaelde.

Tildeels i Betragtning af at Svovel giver med Acechlor-
platin og med Alcochlorplatin paa den vaade Vei organiske
Foreninger, analoge med dem af Phosphoret, har jeg Formod-
ning om, at Forsog med Svovel og Acetone, eller iEther ogsaa
ville fore til Kundskab om nye organiske Svovelforeninger.

213

Bilag B.

• «

Orsteds Elektrometer.

Dette er blot en egen Indretning af Vaegtstangclektromcteret,
bestemt til at vise de svageste Elektricitetsgrader. Vrsegt-
stangen bestaaer i en tynd Messingtraad, ophaengt i Silkeorme-
spind. For at give den en mere bestemt Retningskraft, end
den som den kan erholde ved den enkelte Silketraads Snoe-
ningskraft, har man dannet den Boile, hvorved den faestes til
Silkeormespindet af en meget flin Staaltraad, som man har
givet en yderst svag Magnetisme. Veegtstangen haenger i en
Glascylinder, gjennem hvis Laag gaaer en Boile, isoleret fra
dette ved Gummilak og Glasror, og hvis Ender komme saale-
des i Beroring med Vaegtstangens, at den ene berorer den
paa hoire Side, medens den anden berorer den paa venstre.
1 det altsaa Metalboilen modtager Elektricitet, gaaer denne
tillige over i Vaegtstangen , og frembringer Dreining. Naar
den Magnetiske Retningskraft er saa ringe, at den neppe er
mccrkelig, viser dette Elektrometer en overordentlig Fiinhed.
For at opdage de svageste olektriske Virkningcr, meddeler man
det forst en Elektricitet, som dreier Vaegtstangen nogle Grader.
Et Legeme med samme Slags Elektricitet frembringer da, naar
det naermes, en meget betydelig Tilvaext i Afvigelsen. Den
Elektricitet, som isolerede Zink- og Kohherpladcr vise efter
Beroring og Adskillelse, bliver paa denne Maade meget kjen-
delig, uden Hjelp af Condensator. Man foriiger endnu Lethe-
den i at sec, endog de mindstc Grader, ved at betragte \ iegt-
stangens ene Spids gjennem et Mikroskop, med en ludret
Traad.

214

Bilag C. a.

Etatsraad Pfaffs Meddelelser.

Hensigten af denne korte Meddelelse er ikke at levere en
theoretisk Undersogelse af en endnu stedse i stort Morke ind-
hyllet Gjenstand, men langt mere en Fremstilling af Kjends-
gjerninger, som ere Resultatet af talrige, med den storste
Omhu anstillede Forsdg. Disse synes egnede til at give den
taenkende Forsker Data i Hamderne for mere end tilforn at
lofte Sloret.

Det er almindeligt bekjendt, at Kilden til de elektriske
Kraefter, som fremtraede ved den galvaniske Kjede, ei ere
udforskede med Sikkerhed. Medens Englsenderne, efter det
forst af Wollaston givne Exempel, fornemmelig i Folge af
Faradays skarpsindige og omfattende Forsog, strengt hengive
sig til den saakaldte chemiske Thcorie, er der i den nyere Tid
ved grundige tydske Physikere, nemlig Fechner og Poggendorfc
opstillet de betydeligste Argumenter derimod, og den saakaldte
Contakttheorie, saaledes som den forst fremtraadte ved Voltas
Genie, liig en Sol, der til alle Sider oplyser en forhen dunkel
Egn, blev paa nye tagen i Beskyttelse. Ogsaa jeg har i min
Revision af Lauren over Galvano-Voltaismus oplyst det Util-
strsekkelige i Kjendsgjerningerne, saavelsom det Physikens almin-
delige Principier Modstridende og Vilkaarlige i den af Eng-
la3nderne saa afholdte chemiske Theorie. Ved det noie Sam-
menha?ng i hvilket samme staaer med den hele saakaldte Elektro-
Chemie, er Provelsen af hiin Anskuelse af dobbelt Interesse,
og just derfor syntes mig de efterfolgende Resultater af en stor

215

Ma?ngde Forsog at vsere Opmserksomheden vaerd, isscr i denne
Forsamling, der dannes af de af denne Gjenstand saa hoit
fortjente skandinaviske Naturforskere.

Hine Forsog havde et tredobbelt Oiemed:

1) En ny Provelse af Forsogene over Elektricitets-Frembrin-
gelsen ved den chemiske Processes adskillende eller sam-
mensaettende Virksomhed ;

2) Opdagelsen af den Rolle, som de saakaldte flydende Ledere
spille i den galvaniske Kjede;

3) Efterforskningen af et Forsog, ved hvilket den af den gal-
vaniske Kjede opvakte Elektricitet, saavidtsom den virker
som adskillende Kraft, kunde fremstilles aldeles uafhamgig
af den hvergang dermed forbundne chemiske Proces.

Hvad nu den forste Undersogelse angaaer, saa er det til-
strsekkeligt bekjendt, at Lavoisier og La Place anstillede de forste
Forsog i Aaret 1781 , ved hvilke Elektricitets - Opvaekkelsen
bragtes i et storre Sammenha?ng med den chemiske Proces.
Disse store Physikere have vel ikke opfattet Resultaterne af
deres Forsog fra dette Synspunkt, men derimod mere afledt
dem fra en Forandring i Aggregations- Tilstanden; men hiin
Anskuelse laae for naer til at den ikke, efterhaanden som den
elektriske Anskuelse af den chemiske Proces fandt lndgang i
Videnskaben, skulde blive opfattet.

De betjente sig til deres Forsog af den dengang af Volta
opfundne Condensator, et uskatteerligt Instrument, naar det
bruges med den nodvendige Forsigtighed, men som ligesaa let
kan give Anledning til de storste Skulfelser. At saadaivne
Feiltagelser maae have fundet Sted i Lavoixiers og la Places
Forsog, vil af det Fttlgende blive iodlyseode.

Lavoisier og la Place bragte nemlig Pokaler, i hvilke der
af Jernspaaner ved Hjclp af forty ndet Svovlsyre eller Salpeter-
syre udvikledes rigeligt Urint eller Qv»lstoftveilte , elter en
lignende PokaK i hvilken der bcfandt sig pulveriscrcl kulsur

216

Kalkjord, og hvoraf der med fortyndet Svovlsyre udvikledes
Kulsyre, formedelst en Metaltraad i Berorelse filed Condensa-
toren, og erholdt meget paafaldende Spor af negativ Elektri-
citet, og selv ved Brinten saa betydelige, at de kunde trrekke
en Gnist ud af Condensatorcn ; med Qvselstoftveiltet derimod
var Virkningen, omendskjondt der anvendtes 3 Pokaler, langt
mindre paafaldende, 1 den Forudsretning, at de opstaaende
Dampe skulde absorbere Elektriciteten og derved saette Karret
i en Tilstand af negativ Elektriskhed (Mangel paa Elektricitet),
anstillede de ogsaa Forsog over Elektricitetsfrembringelse ved
Fordampning af Vand, idet de gode Vand paa antsendte Rul i
Kulbaekkener, der vare isolerede og satte i metallisk Forbin-
delse med Condensatoren. Ogsaa i dette Tilfaelde erholdt de
ved Condensatoren Spor af negativ Elektricitet. Men da de
anstillede Forsoget med 3 isolerte ophedede Jernblikovne, paa
hvilke de gode Vand og som stode i ledende Forbindelse med
et fiintmaerkende Straahalm-Elektrometer erholdt de kun i eet
Tilfaelde negativ, i to andre derimod positiv Elektricitet, hvilket
de udledede deraf, at ved den tillige stedfindende Fortaetning
af Dampene, mere bunden Elektricitet igjen sattes i Frihed,
end der ved Fordampningen var bleven bunden.

Disse Forsog falde aabenbart i Barndommen afCondensa-
torens Brug, ved hvis uforsigtige Behandling der let frembrin-
ges Elektricitet, uden al fremmed Indvirkning. Desuden er
det mig i hoieste Grad sandsynligt, at der i alle disse Tilfaelde
frembragtes Elektricitet ved Galvanismus, idet at heterogene
Metaller og navnligen den metalliske Forbindelses - Traad og
Jernspaanerne kom i Berorelse med hinanden. Endelig kunde
endnu Thermo-Elektricitet vaere med i Spillet.

Disse Forsog bleve nu gjentagne med Hensyn til Elektri-
citetsopvaekkelsen ved Vandets Fordampning, de erholdte Resul-
tater vare imidlertid modsigende. Nu anstillede Humphry Davy
sine fortraelTelige Forsog over OpvEekkelsen af Elektricitet ved

217

gjensidig Berorelse af modsat chemisk virkende Legemer og
over det elektriske Forhold af den virkelige chemiske Forbin-
delse. Det vigtigste Resultat af disse Forsog var, at der selv
ved den livligste chemiske Proces, nemlig ved Phosphorets
Forbraending og Syrernes Forening med rene Alkalier, intet
Spor af Elektricitet opvaekkes, hvorpaa han nu grundede sin
elektrochemiske Theorie, hvorefter de modsatte Elektriciteter
forbinde sig til lid, og just derved ganske forsvinde. Men
disse Forsog ere i den senere Tid bestredne af Pouillet, som
tillige troede at have udfunden den sande Aarsag til det Mod-
sigende i Forsogene over Elektricitets-Opvaekkelsen ved For-
dampning afVand, og han har derved forskaflet den chemiske
Theorie af den galvaniske Kjede en ny Stotte.

Pouillet betjente sig ved sine Forsog ligeledes afConden-
satorer og angiver noie de smaae Kunstgreb, som maae folges
for at erholde afgjorende Resultater, og hvis Forsommelse isaer
maatte tilskrives de negative Slutninger, som Davy erholdt.
Jeg forbigaaer disse Details, som kunne efterlacses i begge hans
Afhandlinger derover og meddeler kun Hovedresultaterne af
hans Forsog.

1) Blot Forandring af Aggregations-Tilstanden har ingen Elek-
tricitets-Frembringelse, ingen Ophaevclse af Ligcva?gten eller
Neutralisationen til Folge. Fordampes derfor Vand i en
Digel af Platin, saa lader Condensatoren sig hverken af de
bortgaaende Dampe, eller ved Digelen, i hvilken Fordamp-
ningen skeer. Ogsaa Eddikesyre-Hydrat, eller reen Eddi-
kesyre, som fordamper uden Decomposition, opvajkker ingen
Elektricitet.

2) Der finder imidlertid I^loktricitets-Frembrinizelse Sled, hvor-
gang Vand ved Fordampning fraskillos et andet Legemo,
eller Karret, hvori Fordampoingefn skeer, chemisk feran-
dres. Er Legemet, hvoraf Vandet fordamper, af alkalisk
Natur f. Ex. Alkalier, Baryt, Strontin og Kalk . saa lader

218

Karret, i hvilket det iixe Alkali tilbageblivcr, Condensatoren
positiv. Dampene bortgaae altsaa med negativ Elektricitet.
Bliver derimod en Syre tilbage f. Ex. Svovlsyre, selv naar
den kun udgjor T£D af Vaedsken, saa bliver Karret negativ
elektrisk tilbage. Den samme Virkning skal ogsaa nentrale,
saavelsom basiske og sure Salte have; Karret, i hvilket de
ved Fordampningen blive tilbage, lader Condensatoren nega-
tiv. Selv om Karret er af Jern, Kobber eller Solv og an-
lober ved Kogningen, lades dog Condensatoren negativ.
Ammoniak skal ved Fordampningen lade Vand negativ elek-
trisk tilbage.

3) Ved Forbrsending af Kul, foretaget med den Forsigtighed,
at den dannede Kulsyre ikke stryger hen over Kullet, skal
Kullet blive tilbage, ladet med negativ Elektricitet. Den
udviklede Kulsyre skal lade Condensatoren positiv.

4) Ved Brintens, Kulbrintens og Alcoholens Forbraending, skal
en Platintraad, som befinder sig i Flammen, lade Conden-
satoren negativ; en Platinspiral, snoet omkring Flammen
indlil en Afstand af 6 Linier, lades derimod positivt elek-
trisk. Ved Forbraending af en Blanding af lit og Brint,
som fremstrommer af et Metalror, skal Roret vise positiv
Elektricitet, til Beviis paa at der ved Forbraendingen dannes
overflodig positiv Elektricitet.

Med disse Resultater stemme de af Beequerel erholdtc
ikke ganske overeens. Han erholdt med Kobber- eller Platin-
Traade, som bragtes i Flammen, af Brint, Alcohol eller Papiir,
efter Temperatur-Forskjelligheden, snart positiv, snart negativ
Elektricitet paa Condensatoren, med hvilken Ledningstraaden
communicerede. Et Kobberkar, i hvilket Alcohol forbraMidte,
viste negativ Elektricitet; men forbraendte Viinaanden ved
Hjelp af en Platinspiral i en aphlogistisk Lampe og var denne
Lampe skilt fra Kobberskaalcn ved et Glasror, saa meddeelte

219

Spiralen negativ Elektricitet til Condensatoren, medens at Skaa-
len viste sig positiv.

Man seer allerede af denne korte Meddelelse, hvor liden
Indvirkning den chemiske Proces her har paa Elektricitets-
frembringelsen , og hvor langt mere thermoelektriske Forhold
maatte virke med. Jeg gaaer endnu videre og paastaaer, at
de naevnte Physikere ere blevne skutfede ved deres Instrument.
Utallige Forsog, som jeg anstillede isaer over de flydende Lede-
res elektriske Forhold imod de torre, have viist mig, at ganske
ubetydelige Omsta^ndigheder kunne meddele Condensatoren en
Ladning. Jeg har derfor sogt at sikkre alle Resultaterne saa-
meget som muligt ved Modforsog, og ikke skjaenket et eneste
ResultatTiltro, uden forst ved gjentagne Forsog at have over-
beviist mig om, at Condensatoren, provet for sig alene paa
en anden Condensator, overdrog ingen eller kun en hoist umaer-
kelig Elektricitet. De af os anvendte Condensatorer vare iov-
rigt af den hoieste Fiinhed; begge Pladerne overdragne med
Skjellakfirnis. Ved gjentagen Overforelse af den condense-
rede Elektricitet fra en Condensator til en anden, er man i
Stand til at gjore selv det mindste Spor af Elektricitet maer-
keligt og at forsteerke denne indtil staerk Divergents ei alene
af Guldblad- men selv af Straaehalm-Elektrometret. Virknin-
gens Bestandighed med Hensyn til Styrken, i Forhold til An-
tallet af Oveforelserne, saavelsom Proven paa om Elektrici-
teten viste sig positiv eller negativ, sikkrer imod cnhver Feil-
tagelse. I Condensatorens nederste Plade var fra Siden af
indskruet en Messingplade, deels tjenende til derpaa at sactte
de Kar, som anvendtes til de chemiske Processor, eller for at
lade de udviklede Dampe eller Gasarter stryge hen ad samme.
For at forebygge den forstyrrende Indrirkning af Dampene paa
Firnissen, hvorved Condensatoren kmule tabe sin \irksoinhed,
blev Stiften, hvorved IMaden var indskruet, gjort tilstrffkkelig
lang, eller der anvendles bdskyttende Skjermc. Desuden blev

220

der anvendt alle fornodne Eorsigtigheds-Regler for, ved Anven-
delsen af Digler af Platin, Solv o. s. v. at forebygge lndflydel-
sen af den elektromotoriske Kraft, som kunde opstaae ved
Berorelse af samme med hiin Messingplade, eller med den
Materie, som Diglerne indeholdt , f. Ex. Jernspaanerne o. s. v.
Hertil bleve Kar anvendte, som indvendig vare bekla?bede med
Papiir og vare stillede paa Messingpladen med Mellemlag af
vaadt Papiir.

Resultaterne af alle Forsogene vare: at ingen af de for-
skjellige Forbraendings-Processer eller Decompositions-Processor,
hvor Udvikling af Dampe eller Gase fandt Sted, frembragte
endogsaa de svageste Spor af Elektricitet. Saaledes forholdt
sig navnlig Svovl og Phosphor, som bleve forbraendte i Por-
cellainsskaaler med tilstrackkelig Tilledning til Pladen, paa hvilken
de stode. Selv ved en 20 Gange gjentagen Overforelse paa
en anden Condensator viste sig intet Spor af Elektricitet og
ligesaalidet var dette Tilfaoldet, naar de sure Dampe, der ud-
viklede sig af de brai-ndende Legemer, bleve ledcde imod Pladen.
Ligesaa lidet viste sig Elektricitet, naar der efter Pouillets
Methode bragtes en Spiral af Platintraad i Flammen eller omgav
den i mindre eller storre Afstand og fra samme ved Platintraad
en Ledning til Condensatoren bevirkedes. Et lignende nega-
tivt Resultat gav det i lit forbraendende Zink, Brint, iEther
og Viinaand. Kun Kul gjor i een Henseende en Undtagelse.
Blev nemlig en Kulcviinder, ganske efter Pouillets Forskrift,
fastklaebet med Gummivand paa hiin med Papiir overtrukne
Messingplade og saaledes forbraendt, at den dan node Kulsyre
ikke kunde komme i Berorelse med Pladen, idet at Cylinderen
efterhaanden fortaeredes fra oven ned ad, saa blev Condensatoren
rigtignok ladet med negativ Elektricitet, og efter 8 Gange gjen-
tagen Overdragelse kom Guldbladene til Anslagning. Derimod
meddeelte den sig udviklende Kulsyre Condensatoren intet
Spor af positiv Elektricitet, omendskjOndt alt blev ledet efter

221

Pouillets Angivelse. Jeg er derfor af den Mening, at Elektri-
citets-Frembringelsen selv i dette Tilfaelde er uden Sammen-
hseng med den chemiske Proces, at den langt mere hidrorer
fra et thermoelektrisk Forhold imellem den glodende og endnu
kolde Deel af Kulcylinderen, noget som ofte er Tilfaeldet med
Metaltraade. Maaskee kan ogsaa Elektricitets - Opvaekkelsen
hidrore fra den paa det befugtede Papir nedfaldende Aske,
ved hvis Berorelse alle Metaller blive negative.

Ogsaa alle Fordampningsforsog, saavelsom Gasudviklinger
gave kun negative Resultater. Hverken Brint eller Svovlbrint,
hverken Kulsyregas eller Qvaelstoftveilte gave ved Forsog, som
bleve fortsatte i flere Minutter og under rigelig Udvikling,
det ringeste Spor af Elektricitet. Det samme negative Forhold
viste Vandet, hvad enten det fordampede reent eller fra Svovl-
syre, Alkalier eller Salte.

Den anden Ra?kke af de af mig med Condensatoren anstil-
lede Forsog til at opdage Elektricitetskilden i den galvaniske
Kjede, vare de saakaldte flydende Lederes galvaniske Forhold
mod de torre Ledere ved gjensidig Berorelse. Hr. Poggendorf
har i den senere Tid ved Multiplicatorens Hjelp ligeledes sogt
at bestemme dette Forhold. Han har imidlertid fornemmelig
kun taget Hensyn til de saakaldte positive eller det alene,
eller idetmindste mest iltelige Metal; men Strommens Styrke
og Retning kan forst med Noiagtighed blive bestemt. naar
man tillige betragter de saakaldte passive Metallers electriske
Forhold med, og just hertil levere Forsogene over den blotto
Spending de fornudne Data, hvortil Condensatoren er uund-
va?rlig.

Allerede i min Revision afLaeren over Galvano-Voltaismus,
har jeg noie bestemt flere Vacdskers elektriske Forhold i Bero-
relsen med flere Metaller — , jeg har siden ofte gjentaget disse
Forsog for at erholde Vished om Resultaternes Bestandighed
og endnu udvidetdem til mange andrc Vaedsker. Navnligcn har

ooo

jeg provet den fuldkomment concentrerede Svovlsyres, den ganske
cone. Salpetersyres og flere Metalsaltes Oplosninger, f. Ex. Tin-
chloryrets og Tinchloridets i forskjellige Fortyndings- Grader,
det salpetersure Qvaegsolvfonltes og Tveiltesalts, det svovlsure
Jerniltes og salpetersure Blyiltes Forhold.

Det vilde her fore alt for vidt, hvis jeg vilde optaelle alle
disse Raekker, som ved ofte gjentagne Forsog med stor Sik~
kerhed bestemtes — det maa vsere nok at udhaeve nogle
Hovedresultater. Forsogene selv bleve anstillede paa meget
forskjellig Maade, idet Strimler af forskjellige Metalblikke lagdes
paa ligeforenede Papstrimler, som vare befugtede med det Flui-
dum man vilde prove. Metalstrimlens ovre Flade blev bedaek-
ket af en med destilleret Vand befugtet Papskive, ved hvilken
Forbindelsen med Condensatoren skete. Eller der toges U
formede Glasror fyldte med den Vaedske man vilde prove, og i
hvis ene Been en Stang eller tyk Traad af Metallet indsaenk-
tes; ved det andet Been var Experimentatorens Finger sat
i Communication med Oplosningen, ved een i samme indsaenkt
Papstrimmcl.

1st* Resultat. Styrken af Elektricitets - Opvaekkelsen stod i
aldeles intet lovbestemt Forhold til den chemiske Indvirk-
ning. Selv ved fuldkommen Mangel af chemisk Indvirk-
ning, fandt uforandret en staerk elektrisk Yttring i flere
Dage Sted. Et meget interressant Beviis herpaa leverer Staa-
let, som i concentreret Salpetersyre fra Begyndelsen af, i en
Tid af 14 Dage, viste meget staerk positiv Virkning, selv
en staerkere end Zink ved Kobber, og i denne lange Tid
blev det dog ei det ringeste angrebet. Ligeledes viste
Blyet igjennem 8 Dage uforandret staerk positiv Elektricitet
med den concentrerede Svovlsyre, Guld og Platin igjennem
Here Dage staerk negativ Elektricitet med caustisk Kali.
Derimod viste Zink i Saltsyre, under den heftigste chemiske
lndvirkning paa samme, kun en meget ringe Elektricitets-

223

Opvaekkelse: denne tiltog tvertimod, ligesom den chemiske
aftog. Ammoniak frembragte med Zink og Tin en langt
staerkere og negativere Maengde end med Kobberet. Ogsaa
var Elektricitets-Maengden med concentreret Svovlsyre og
Salpetersyre, som almindeligviis virke langt svagere chemisk
paa Metal lerne, langt staerkere end med forty ndede Syrer.
Ja nogle Metaller frembringe med Oplosninger, af hvilke
de aldeles ingen chemisk Indvirkning lide, ligesaa staerke
elektriske Opvaekkelser, som de paa hinanden i Berorelsen
starkest virkende Metaller vise; saaledes f. Ex. Guld og
Platin med caustisk Kali, Guld med salpetersuur Solvilte.
2det Resultat. Hvad Beskaflenheden af den Elektricitet angaaer,
som de forskjellige Metaller opvaekke med de forskjellige
Voedsker, saa udvikle sig folgende almindelige Love.

a) De alkaliske Oplosninger, kaustisk Kali, kaustisk Na-
tron, Ammoniak, seette i Almindelighed Metallerne i
en negativ-elektrisk Tilstand og i en desto staerkere,
jo naermere disse Metaller ligge den galvaniske Spaen-
dingsraekkes positive Ende. Dog fandt denne Orden
ikke Sted i al sin Straenghed, idet at Metallerne ord-
nede efter Styrken af Elektricitets-Opvaekkelsen folge
saaledes paa hinanden: Tin, Antimon, Zink, Kobber,
Guld, Platin, Vismuth, Solv. Maengden af Elektricitet
af Zink og Tin med kaustisk Kali var endog langt
staerkere end imellem disse 2 Metaller og Kobber.

b) Concentrerede Syrer, som Svovlsyre og Salpetersyre
meddeelte Metallerne den modsatte altsaa jiositive Elek-
tricitet. Navnlig bleve alio Metallerne uden Undtagelse
positive med concentreret Salpetersyre, hvorimod den
concentrerede Svolvsyre deelte sig i 2 Gr upper, idet
de Metaller, som ligge den negative Ende i Spakndings-
raekken ruermere, Guld, Platin, Kobber bleve positive ; de
ovrigc Metaller derimod negative* navnlig ogsaa Solvet.

224

c) Med Hensyn til den Elektricitets-Frembringelse, som
opstaaer imellem Metaller og Saltoplosninger af tunge
Metaller, synes den almindelige Lov at gjelde, atMe-
tallerne liver Gang antage den Elektricitet, som de
faae ved den umiddelbare Berorelse med det i Oplos-
ningen indeholdte Metal. Man kunde troe, at Grunden
hertil ligger deri, at det oploste Metal udskilte sig
af Oplosningen og dannede et tyndt Lag om det ind-
sacnkte Metal, hvorved altsaa en saedvanlig galvanisk
Kjede af 2 Metaller vilde opstaae, som maatte give
det omtalte Resultat. Denne Forklaring lader sig imid-
lertid ikke anvende i alle Tilfaelde, da det ogsaa ind-
traeder hos Metaller, som ikke kunne udskille det
oploste Metal, f. Ex. ved Guld og salpetersuur Qvaeg-
solvilte-Oplosning. Man kunde derfor af disse Forsog
drage et Argument for den atomistiske La?re, som
forudsaetter, at Legemerne endnu existere ganske ufor-
andrede i deres Oplosninger; ogsaa kunde disse For-
sog tjene til at controllere den galvaniske Spaendings-
raekke. Til Oplysning af den anforte meget maerke-
lige Lov, vil jeg endnu kun tilfoie nogle Raekker.

1) I en Oplosning af salpetersuur Solvilte forholde sig alle
i disse Forsog provede Metaller, med Undtagelse af Platin,
positive, og saaledes, at de i Almindelighed give meget
staerke Virkninger og desto staorkere, jo neermere de ligge
den negative Ende. Zink giver altsaa staerkest Virkning,
ja endogsaa staerkere end ved Beroring med Kobber.

2) I en Oplosning af salpetersuur Qvaegsolvforilte blive alle
Metaller positive og hvad der er meget mserkvaerdigt , de
mere negative Metaller som Guld, Platin og Solv staerkere
end de mere positive Metaller, Jern, Blye, Tin, Zink, og
disse sidste blive endogsaa svagt negative. Om der maa-
skee herved dannedes en ny opstaaende galvanisk Combi-

225

nation af Zink-Amalgam med Zink, hvilket sidste bliver
ncgativt med forste og saaledes bestemte Resultatet, lader
jeg staae uafgjort.

53) I en concentreret Oplosning af Tinforchlorid blive alle Me-
taller negative og saa meget staerkere, jo naermere de staae
den negative Ende, saa at f. Ex. Antimon yder langt staer-
kere Virkning end Vismuth, Selv Tin yttrer kun en svag
Virkning, og Zink en modsat af alle ovrige Metaller, hvil-
ket lod sig vente efter den omtalte Lov; det viste sig
nemlig stserkt positivt.

4) De fleste Metaller viste i de fleste Oplosninger permanent
de samme Virkninger, hos nogle, isaer Bly og Zink, aftog
i nogle Oplosninger Virkningen og forvandlede sig endelig
til den modsatte. Ogsaa fortjener det endnu at bemaerkes,
at den staerkeste Virkning ofte viste sig efter en kortTids
Forlob efterat Inddypningen var skeet. Dog. jeg vilde
blive for vidtloftig, hvis jeg her vilde meddele Raekken af
mine talrige Forsog. De anforte ville vacre tilstraekkelige
til at begrunde den storste Betaenkelighed imod den saa-
kaldte chemiske Theorie af Galvanismen.

Jeg meddeler endelig endnu et Forsog, dor synes mig at
afgive et Experimentum crucis imod Theorien afAflinitet under
Form af Elektricitet, saaledes som Faraday og Graham mod
deres Tilhaengere foredrage den.

To i Cubikcentimeter inddeelte, foroven tilsluttode Ror bleve
tilberedte, i hvis nedre Deel , fra Siden af, var boret et lille
Hul, hvori en Platiiitraad fuldkominen to?t indkittedes. 1 dot
one Ror blov paa Platintiaadon opluengt en Strinunel af Zink-
blik, i det andet en ligesaa stor Platinshimmel. Til Fyldning
af Rorenc blev anvendl en forty ndet Svo\lsyre og Riircno op-
stiilede omvendte i en Porcellainskaal med samme Ruidum,
Dei blev nu i QereGange gjentagne Forsog oOie bestemt, Iinoi-

15

226

meget Brint Zinkstrimmelen for sig, ved den saedvanlige che-
miske Proces, i en vis noie bestemtTid leverede. Disse For-
sog bleve gjentagne med muligst lige Zinkstrimler og afgave
med Hensyn til Msengden af den udviklede Brint overeens-
stemmende Resultater. Nu blev der paa ny ophcengt en saa-
dan Zinkstrimmel og dens Traad saa hurtigt som mueligt for-
bunden med Platinstrimlens Traad. Herved opstod nu en
enkelt galvanisk Kjede af Zink og Platin. I dette Tilfaelde
maatte idetmindste en Deel af den Affinitet, ved hvilken Zinken
oplostes og Brinten udvikledes ved samme, vsere bleven over-
draget paa Platinet. Udviklingen af Brint ved Zink maatte
derved formindskes, og hvad der her manglede i den saedvan-
lige Ma?ngde maatte vaere udviklet ved Platinet. Men ved
Zinkstrimlen udviklede sig i lige Tid ligesaa megen Brint som
tilforn; men desforuden indtraadte endnu en rigtignok langt
ringere, ligesom accessorisk Udvikling af Brint ved Platinblik-
ket, som begribeligt maatte bevirke Dannelsen af en tilsvarende
Maengde Zinkoxyd, der oplostes i Syren. Begge Processer
foregik altsaa ligesom uafhaengige af hinanden: den chemiske
Proces endnu som tilforn med lige Styrke, idet der blev udviklet
ligesaa megen Brint i Zinkroret — og den ved Metallernes gjen-
sidige Berorelse bevirkede vedvarende Stromning af Elektricitet
og deraf afhaengige Decompositions Proces, som optraadte under
den bestemte galvaniske Form, idet Brint udviklede sig ved
Platinet og lit ved Zinken.

Det er tilstraekkeligt at have udtalt disse Kjendsgjernin-
ger, for at erkjende deres hele Vaegt imod den chemiske
Theorie, ligesom deres Beviiskraft for Gontact-Theorien.

22?

Bilag C. h.

Candidal Paulsens Meddelelse.

I den nyeste, meget fortrinlige Udgave af Baumgcirtners Natur-
laere, Wien 1839, anfores et Forsog af Nobili, hvorefter han
har funden, at tvende fuldkommen lige Staalstaenger, hvoraf
den ene var massiv, den anden derimod gjennemboret efter
Lsengden, altsaa huul og af mindre Masse end den forste,
antage ulige Kraefter ved Strygningen. Den massive Stangs
Baerekraft forholdt sig til den hule Stangs Baerekraft =95:190.

Etatsraad Pfaff onskede at vide, om dette maerkelige For-
hold, hvis det virkeligt skulde vaere constateret ved noie For-
sog, ogsaa viste sig gjeldende for Eiektro-Magneter. Jeg Iod
derfor to Electro-Magneter forarbeide af det blodeste engelske
Jern, som der var at erholde, af ganske lige Form og om-
vundne med samme Vaegtmaengde af Kobberspiraler paa muligst
lige Maade. Den ene var huul, den anden derimod massiv.
Den massive Elektromagnets Va?gt, Kobberspiralens ibereg-
net, udgjorde 46J Unze, den hules derimod med sin Kob-
berspiral kun 24 Unzer. De bleve nu begge satte i elektro-
magnetisk Tilstand ved et, saameget muligt lige virkende,
enkelt galvanisk Element, og for at gjore alle Omsta?ndighe-
derne muligst lige, vexelvise, gjentagne Gauge undersogte.
Den massive Elektro-Magnet bar 20 Pd., den hule kun 10 IM.
Dercs Ba>rckraft stod altsaa i et nuerkeligt bestemf Forhold
til deres Masse.

De aabnc Ender af den hule Elektro - Magnet bleve nu
taet tilsluttedo med lernbolte; men Bsrekraften blcv dened ei
forandret.

IV

228

Hvis Paastanden i Bawngartners Naturlaere altsaa skulde
vsere rigtig, saa vilde den dog, efter Etatsraadens Mening, kun
gjselde for et vist Forhold af Vseggenes Tykkelse, imod Hulhedens
Vidde. Det er nemlig neppe at betvivle, at der jo kan blive
opnaaet en Tykkelse, over hvilken der ligesaalidet vil frembrin-
ges en Virkning af en Stryge-Magnets magnetiske Kraft, som
af en Kobberspirals elektro-magnetiske Opvsekkelseskraft.

229

Bilag D.

Udtog af Lector Scharlings Foredrag over

a) de chemiske Bestanddele af Byssus mytili;

b) forskjellige Produkter fremkomne vcd Urinens Behand-
ling med Salpetersyre ;

c) Bestanddelene af Riisklid og Riisskaller, samt nogle
Forso» over at danne Riissteen.

Efterat Forfatteren havde omtalt og foreviist Formen af Byssus
mytili, meddeelte han en sammentraengt Frcmstilling af den
Gang, han havde valgt ved Analysen af den lille Quantitet, der
havde vseret til hans Raadighcd. Resultaterne havde vseret, at
Byssus, forudcn lidt Fidtstof af en gronlig Farve, bestaaer af
en Masse, som naermest kan sammenlignes med reen Horn-
substants (Keratin). Denne Masse oploses ikke af koldt Vand
og hoist ubetydeligt af kogende, selv om dette indvirker i flere
Timer. Concentreret Eddikesyre indvirker stserkere, men oplo-
ser dog ikke Trevlerne fuldstaendigt. Fortyndet Salpetersyre
indvirker destruerende, men hverken hervcd eller ved concen-
treret Salpetersyre dannes Oxalsyre. Concentreret Saltsyre
danner ved fortsat Opvarming en bruun Oplosning, uden at der
mterkedes Spor til den eiendommelige violette Farve, som
Protein danner med Saltsyre. Den fortyndede brune Oplosning
fa?ldes hverkcn ved Cyanjernka'ium eller ved Ammoniak. En-
gelsk Svovisyre forkuller ikke Masscn, men danner en lyse-
bruun Yelling, hvoraf man ved Vand atter fielder slurs!''
Delen. Ammoniakvand virker opslemmende paa Byssus, men
oploser naisten Inlet. Kalioplosning virker sticrkt oplusende;

230

de fortyndede Syrer frembringe et bruunt Bundfald i denne
Oplosning under Udvikling af Svovlbrinteluft; Eddikesyre i
Overskud giver derimod intet Bundfald. Saettes Sublimat i
steerkt Overskud til den eddikesure Oplosning, frembringes et
meget betydeligt, hvidt Bundfald; salpetersuurt Quiksolvforilte
har samme Virkning. Jerntvechlorid farves rodt, omtrent som
af Meconsyre. Guult Cyanjernkalium frembringer intet, Gal-
eebleudtrsek derimod et hvidt Bundfald.

1 Foredraget over Urinens Behandling med Salpelersyre
viste Forfatteren, at naar man har frafiltreret det salpetersure
Urinstof, og derpaa underkaster den erholdte rode Veedske en
Destination, da erholdes som Remanens i Retorten en Salt-
masse, bestaaende af de i Urinen indeholdte Salte, saavidt disse
ikke ere forandrede ved Salpetersyrens Indvirkning, og et har-
pixagtigt Legeme af en orangeguul Farve. Ved en passende
Behandling med Viinaand, Vand og iEther kan denne Harpix
erholdes renere, men er endnu sammensat; thi allerede ved
100° C. adskilles den i Here forskjellige Stofler, som endnu
ikke ere undersogte. I Destillatet findes foruden Salpetersyre,
Cyansyre og en lille Quantitet af en guulgron Olie, endnu en
Syre, som har stor Lighed med Hippursyren. Denne sidste
Syre bliver iseer synlig mod Slutningen af Destillationcn, i det
den for en Deel afsaetter sig i Halsen af Retorten, som et
hvidt, saltagtigt Legeme. For at erholde en storre Msengde
af denne Syre, maettes Destillatet med kulsyret Natron eller
Ammoniakvand efter at Olien er fraskilt. I begge Tilfselde
farves Vaedsken morkeguult; har man anvendt Natron og ind-
dampet Saltmassen til Torhed, da kan man ved iEther udtraekke
et eller maaskee rettere to forskjellige Farvestoffer. Det saa-
ledes behandlede Salt torres og underkastes en Destination med
Svovlsyre, som er fortyndet med 2 a 3 Dele Vand. Ved
denne Destination afsactter Syren sig i tykke Lag, som under-
tiden tilstoppe Retortens Hals. Ved at samle den udskilte

231

Syre paa et Filtrum, afvadske den med iiskoldt Vand, og siden
torre den i Vacuum over Svovlsyre, erholdes den som smaa
perlemoderglindsende Skjael ; oploses disse i kogende Vand, da
udskilles de atter naarVandet bliver koldt. Viinaand og yEther
oploser Syren med stor Lethed. Bragt i et Ror smelter
Syren, naar dette saettes i kogende Vand; opvarmes Syren
staerkere bliver den decomponcret, og Syren antager en mor-
kere Fane; der opsublimeres en Masse, som indeholder Ben-
zoessyre og benzoessyret Ammoniak. I Retorten tilbagebliver
en kulagtig Masse. Opvarmet i et Ror, som er aabent i begge
Ender, maerkes ingen tydelig Destruction, naarMassen smelter
og opsublimeres.

Ophedet med Kalk udvikles Ammoniak. Rygende Svovl-
syre oploser Syren uforandret, og af denne Oplosning fseldes
den ved Tilsaetning af Vand.

Maettet med Ammoniak i Overskud farves Syrens Oplosning
guul; men bringes denne Saltoplosning i Kog, da erholdes efter
nogen Tid en rosenrod Oplosning, hvoraf Vand atter udfeelder
Syren.

Saettes Ammoniaksaltet til Jerntvechlorid, da erholdes i
forste Oieblik et hvidt, taet Bundfald; men dette bliver efter
nogle Timer meget voluminost og ligner den frie Syre.

Forfatteren beklagede, at han endnu ikke havde havt Lei-
lighed til at udfore den elementaire Analyse og haabede ved
at fortsaette Undersogelserne af denne Syre, som han antog
for Hippursyre*), at komme til noiereKundskab om de Forhold,
som der synes at vacre mellem Urinsyre, Hippursyre og Benzoes-
syre. Forfatteren anforte videre, at han to Gange havde er-
holdt Benzoessyre i Forlaget ved Destillationen af afdampet
Urin og Salpetersyre; men at der begge disse (iange, ved en
Arbeiders Uagtsomhed, var bleven anvendt sta^rkere N'arme
end han iinskede. Han viste tillige, at disse Forsiig ere en ny
*) Senerc Forsiip haw irnidlrrlid >iisl, at deiHio Sue indeholder Cblor.

232

Bekrseftelse paa Scheeles gamle Angivelse, at naar man behand-
ler inddampet Urin med Salpetersyre, da dannes ingen Oxalsyre,
men et suurt Salt liig Benzoessalt.

Forfatteren foreviste de oven omtalte Farvestofler og
bemaerkede, at naar man istedet for Natron vaelger Ammoniak
til at msctte Syrerne med, da kan man ved en Destination
erholde et Farvestof overdestilleret, som faelder Blysaltene
med en smuk guulrod Fane. Faeldes Syrerne med Blyeddike
forend de majttes med Ammoniak. og den gule fra Blysaltene
og Blyiltet filtrerede Vaedske underkastes en deelviis Destina-
tion, da erholdes i Begyndelsen en meget smukt farvet, alka-
liskVsedske, meget liig en Oplosning af suur chromsuurt Kali ;
den anden Portion af Destillatet, som er meget storre, er tillige
meget lysere og neutral; den tredie Portion er endnu lysere
og reagerer suurt. At den frie Ammoniak ikke er Grunden
til den morkere Farve, seer man deraf, at hvor stor en Maengde
Ammoniak man blander til de lvsere Vaedsker, saa bliver Far-
ven ikke kjendelig morkere.

Endeligen foreviste Forfatteren en harpixagtig Masse,
erholdt ved at behandle inddampet Urin med iEther og siden
ryste iEtheren med Vand. Denne Harpix besad en staerk Lugt
ikke uliig Castoreum, saaledes som Berzelius tidligere bar angi-
vet, og denne Lugt synes saaledes at vaere en almindelig Egen-
skab ved Urinens Harpix.

Den tredie Klasse af Forsog, som Forfatteren meddeelte,
angik nogle Undersogelser af Riisklid, Riisskaller og Riissteen.
Kliden, som anvendes til Qvaigfoder, indeholder en temmelig
stor Msengde Olie og Kiesel foruden Stivelse, Sukker, Gummi,
Harpix, Trsestof og Extractivstof. Noget giftigt Stof fandtes
ikke. Riisskallerne frembod intercssantere Forhold idet at
Kieselmsengden i deres Aske er saa betydelig, at Skallerne
eftei Forbraindingen tilsyneladende have deres oprindelige Form
endnu. 100 Dele Skaller levere 15,62 o/° Aske og i 100 Dele

233

Aske findes 93,4t> Kiesel, 1,70 Jem og Mangan, 2,11 phosphor-
syret Kalk og 1,97 i Vand oploselige Salte.

Da den simpleste Anvendelse af Riisskallerne unaegteligen
er at amende dem til Braendsel, saaledes som det ogsaa skeer
paa Riismollen paa Christianshavn, saa er det rimeligt, at det
samme skeer i China og andre Riislande, hvorved der maa
vindes en meget betydelig Maengde Kiesel, som med stor Lethed
kan anvendes til Glas eller Porcellain, der skal have en gronlig
Farve. Forfatteren troer derfor, at den saakaldte Riissteen,
som er et Blyglas, bliver tilberedt af Asken af Riisskaller; han
liar selv fremstillet en Glasmasse bestaaende af 15 Riisaske,
35 Solverglod, 6 Porcellainsjord og 4 Borax, som har stor
Liighed med chinesisk Riissteen. Denne Masses Vaegtfylde
\ar 4,5, hvorimod Vsegtfykk'n af det chinesiske Blyglas kun
var 3,753.

234

Bilag E.

De Newtonske Farveringe og to nyc

Instrunienter.

Af Candidat E. B. Jerichau.

De Newtonske Farveringe danne sig, som bekjendt, i det
tynde Mellemrum imellem et Planglas og et temmelig fladt
Convexglas, naar begge Glas trykkes taet sammen. Ved at
udmaale Ringenes Brede har Newton beregnet Glassenes Af-
stand paa det Sted, hvor enhver Farvering sees; men han gik
lid fra den Forudseetning, at Glassene vare bragte i Berorelse
ved det anvendte Tryk, hvilket jeg har fundet urigtigt. Derfor
har jeg ladet gjore et eget Instrument, hvorved Glassene kunne
bringes til Berorelse eller i en bestemt indbyrdes Afstand af
et tilstraekkeligt Antal Lysbolgers Laengde. Dette Instrument
kalder jeg Gyreidoscop. Et Afrids deraf viser hosfoiede Figur.

o

m

,«

'(

^

I.

•

-T-1^

L

a

1 n

e

P"*"

d

r.\

b

e'

^

f.<

c

Den med abed betegnede Deel er af Messing; e e er en Staal-
stang, som kan glide nogle Linier frem og tilbage i en lige
Bevaegelse paa den slebne Bane e' e', og fores frem ved en
Skrue /"; men gaaer tilbage, naar Skruen dreies i modsat
Retning, da en Fjeder g trykker en Bolt, som gaaer igjennem

235

a 6, mod Staalstangen og skyder derme tilbage mod Skruen.
Fra h til Krampen i gaaer en Fjeder, der ved Skruer trykkes
mod to Frictionsruller, som holde Stangen i noie Berorclse med
sin Bane. Det convexe Glas er befaestet ovenpaa Staalstangen
og folger dennes Bevaegelse. Planglasset mn hviler paa Fla-
den cr, der er rettet saaledes, at Glassets Plan danner en meget
spids Vinkel med Banen eV, og Afstanden er storre ved n
end ved m. En i Vinkel boiet Plade o o er skruet fast til a
og holder Planglasset paa sit Leie. Ifolge denne Heldning af
Planglasset bliver Afstanden mindre imellem begge Glas, naar
Staalstangen bevseges frem, og tilsidst berore de hverandre.
Man kan beregne, hvormeget Glassenes Afstand forandres for
en Omgang af Skruen, naar vi kjende Heldningen af Plan-
glassets Flade mod Fladen & e'. Den findes ved en lille Gjen-
stands Speilning i begge Flader ifolge geometriske Forhold.

For at Farveringene kunne sees forstorrede og tydeligt,
er Gyreidoscopet forsynet med et Mikroscop og en Skjerm,
der udelukker Lysstraaler, som ikke have Deel i Farvedan-
nelsen.

Efter de med dette Instrument gjorte Iagttagelser vil
Newtons Undersogelser over Farveringene undergaae flere Be-
rigtigelser, som ere nodvendige, for man fra en Farve kan
slutte sig til Glassenes Afstand, og anvende denne Afstand som
Maal for smaae Storrelser.

Ved homogent Lys, som Flammen af en Spirituslampe
med saltet Vaege, sees afvexlende morke og lyse Binge af
Lysets Farve; de lyse Binge ere fire Gange brederc end de
morke, og Overgangen er temmelig pludselig. Ladcr man en
Bing forsvinde efter en anden ved at dreie Skruen f tilbage,
kan man ta?lle over 2(X) endnii meget vel adskilte Binge med
det blotte Oic; men med Mikroscopet ikkun et mindre Antal,
da det viser de miirke Hinge tiltagende lyseiv. Newton lil-
lagde |de lyse og morke Binge n&'sten lige Brcde. og haus

236

Theorie svarer dertil ; men vore Iagttagelser slemme bedre
med lnterferentstheorien. Ligeledes antog ban, at den morke
Skive, som sees i Ringenes Midte, naar Glassene ere naer ved
Berorelse, havde samme Oprindelse som de morke Ringe ved
homogent Lys. Dette er ikke Tilfaeldet; det forklares bedre
af, at Glassenes Afstand er saa liden, at enten ingen maerkelig
Interferents kan opstaae ifolge Slraalernes ringe Forskjel i
Laengde, eller og iEtheren imellem Glassene formedelst deres
ringe Afstand kommer i samme eller nsesten samme Tilstand,
som iEtheren inde i Glassene. Af begge Hypotheser fremgaaer,
at Lyset gaaer uforandret igjennem, saavidt den forste lyse
Ring ikke har begyndt at danne sig, og at Ringbilledets Midte
af denne Grund synes mork ligesom et Hul i Belaegningen paa
et Speil. Et hvidt Metalspeil viser derfor en Skive af ufor-
andret Lys, der graendser ikke til en mork men til den forste
lyse Ring; og Saebebobler godtgjore, at den morke Skive gaaer
ikke successive men pludselig over til Lys ved en skarp Grsendse,
der ligger inde i den lyse Ring. Den morke Skive udvides
ikke ved at betragtes skraat. Der ere adskillige Phaenomener,
som synes at vise, at den skarpe Overgang fra Lys til Morke
eller fra Interferents til Ikke - Interferents har nogen Deel i
Legemernes Sammenhsengskraft, som ved denne Afstand synes
pludselig at foroges; men ved en mindre Afstand indtraeder en
overveiende Frastodning. Man kan dog trykke Glassene sam-
men til Berorelse, men da bliver den morke Skive saa stor
som om Kanten var en mork Ring og den inderste Deel en
lys Skive, og Glassene ere bragte naesten J Lysbolgelaengde
nacrmere til hverandre end den Afstand Newton ansaae for
Nul. Hans Saetninger: Diametrene af de morkeste Ringe for-
holde sig som Qvadratrodderne af de lige Tal 0, 2, 4, 6...;
Diametrene af de lyseste Ringe forholde sig som Qvadratrod-
derne af de ulige Tal 1, 3, 5, 7..., ere derfor kun rigtige,
naar Glassenes mindste Afstand er \ Lysbolge; men ere Glas-

237

sene i Berorelse, da maae Udtrykkene de lige og de ulige Tal
ombyttes.

Da disse Feil hidtil ikke have vseret kjendte, har man i
Optiken sogt at lcmpe [agttagelser og Beregninger over Farve-
ringcne efter de Antagelser, at Newtons Glas vare i Berorelse,
de reflecterede Kinge begynde med Morke og de gjennem-
gaaende Farver ere complementaire til de tilbagekastede, og
saaledes faaet Resultater, der ere tildeels det Modsatte af
Virkeligheden , om der end efter Youngs La?re tabes J Lys-
bolge. Man har ikke beta?nkt, at en sort Forening af Farver
ikke kan bestaae med Interferentslaeren.

Ved folgende Construction kunne vi derfor faae en rigti-
gere Forestilling om Sammensaetningen af Farvebilledet i Dag-
lyset. 1 en Cirkel, hvis 2 paa hinanden lodrette Diametre vi
kalde ac og 6d, taenke vi os de prismatiske Farver bevaege
sig i Retningen abed med en Hastighed, der er proportional
med Bolgebredden. I a har Farven Maximum i c Minimum af
Lys. Det glandsfuldeste hvide, ved Farveglassene dannede til-
bagekastede Lys haves, naar Glassenes Afstand er J Bolgebredde
af den mest lysende Farve i det prismatiske Billede, da de
ovrige Farver i dette Fald ogsaa ere nscrved Maximum. Bevai-
ges nu de prismatiske Farver i den vedtagne Uetning, saa
udbrede de sig paa Cirkelen i Forhold til Bolgningsliastigheden,
altsaa gaaer Billedets violette Ende foran, og hver Farvestraa-
les Intensitet er mindre jo laingerc den cr fra Punktet a og
jo mere Farven er udbrcdt paa Cirkelen. AfFarvernes Resul-
tant til ethvert Oicblik dannes alle Farveordener. Kfter den
8<lc cller 0«lc Orden ere ingen Farv cringe synlige; tlii da bar
det prismatiske Farvebillede udbrcdt sig Here Gauge omkring
Cirkelen, og alle Farver ere samlcde paa ethvert Punkt og
give en svag livid Lysblanding.

Ilvergang den mest lyseode prismatiske Farve er i Mini-
mum, eoder en Farvcordcn med en red Gra'iulse. og tla saiiune

238

lyse Farves BoMgelaengde er efter Frauenhofer 21,1 Milliondelc
af en fransk Tomme, kunne vi hermed danne en Skala for
Glassenes sande Afstand, hvergang en rod Graendse indtr&der
i Ringenes Centrum. Den giver storre Afstande end Newtons
Scala, men Diflerentserne imellem Gramdserne ere kun meget
lidet storre. Den af Newton givne Lov for Scalaens Foran-
dring, naar vi betragte Ringene under forskjellige Indfalds-
vinkler, synes at kunne forandres til den Lov, som folger af
Undulationstheorien nemlig: Scalaens Forandring staaer i om-
vendt Forhold til Indfaldsvinkelens Cosinus, naar vi saette Nul-
punktet ved den Afstand af Glassene, hvor den forste hvide
Ring begynder.

Ved Gyreidoscopet findes let et draabeflydende Legemes
Lysbrydning, naar en Draabe bringes ind imellem Glassene og
den til de morke Ringe svarende Afstand mellem Glassene
maales. Til Interferentsforsog med Speile er Redskabet ogsaa
brugbart.

Et andet Instrument, som formedelst Farveringen maaler
smaae Legemers Udvidelse ved Varmen etc. kalder jeg Ther-
momikrometer. Den hosfoiede Figur viser Hoveddelene af det

y

239

blottcThermomikrometer. a b ere toPlader, som baere etPIan-
glas c; derunder er et fladt Gonvexglas tf, som baeres op mod
Planglasset af etLegeme (7. Ex. enZinklamef) e, der er indsat
i en Skaadde f, som ved Skruer kan befaestes i forskjellig Hoide.
Planglasset stilles ved Skruer for at bringe den Farve i Cen-
tret, man onsker. De nederste Ender af Pladerne a b skrues
fast til Instrumentets Fod. Ved denne ere Redskabets ovrige
Dele ogsaa befaestede; de kunne her saa godt som blot naev-
nes og ere: en Indfatning, som i nogen Afstand omgiver det
blotte Thermomikrometer paa alle Sider undtagen for Oven til
Beskyttelse mod fremmed Varme; den har en Tud til Indgang
for Varmestraaler, der ved deres Virkning paa Legemet e skulle
iagttages. Farveringene sees igjennem et Mikroscop, som ved
en Alhidade stilles efter en Gradbue. Skjermen mod skadelige
Lysstraaler bevaeges ved excentriske Buer, som ere befaestede
ved Alhidadens Axe. Et Planspeil og et parobolisk Speil lede
Lyset fra et Punkt paa Himlen, der kan vaelges i forskjellig
Hoide, eller fra en Lampe under de fornodne Indfaldsvinkler
mod Farveringene. De i Almindelighed brugbare Vinkler ligge
imellem 15° og 50°.

Thermomikrometret bruges paa folgende Maade. Man
indsaetter Legemet, hvis Udvidelse skal iagttages, giver Mikro-
scopet enHeldning mellem 40° og 50° (undertiden 15° og 20°)
og stiller Planglasset indtil den rode Farve, man vil gaae ud
fra, sees i Ringenes Midte. Farvegraendsen bringes derpaa i
Cenlrct ved en ny Indstilling af Mikroscopet, som forctages i
det Oieblik lagttagelsen begynder. Naar man i et folgende
Oieblik vil finde Udvidelsen, saa flyttes Mikroscopet, indtil den
samme eller en naennere FarvegraMidse sees i Centret; ved-
bliver Udvidelsen, gjures i naeste Oieblik en ny Indstilling af
Mikroscopet. Af de gjorte Optegnelser af lagttagelser udlindes
ifolge formeldte Scala og en efter den ommeldtc Lov beregnet
Tabel Legemets Udvidelse. \i\ man kjende Udvidelsen i For-

240

hold til Temperaturen, saa maa denne tillige iagttages ved et
flint i Thermomikrometret indlagt Thermometer, der maaler
f. Ex. fjerdedeels eller tiendedeels Grader C. — Alt hvad der
iovrigt er at iagttage kan ikke beskrives i detteUdtog; Expe-
rimentatorer ville let skjonne det. Som Exempler paa Instru-
mentets fine Angivelser vil jeg anfore: Berores Zinklamellen
med Enden af en Finger, saa er Udvidelsen ved Fingerens
Varme saa staerk, at alle Farveordener gjennemlobes i et Oie-
blik; tages en Knappenaal imellem Fingrene, saa vil den for-
lacnges ved Fingrenes Varme flere Tusinde Gange den mindste
Udvidelse Thermomikrometret tydeligt angiver.

Varmen udvider naturligviis det blotte Thermomikrome-
ters Dele; men denne Udvidelse kan bestemmes een Gang for
alle. Man gjor tre Raekker af Iagttagelser ved et tilstraekke-
ligt Antal smaa ligestore Varmegrader nemlig:

forst med Pladcr a b af Messing, Lamel af Zink,
dernaest — — — — — Kobber,

cndelig — — Kobber, — — Zink.

Af hver Raekke Iagttagelser udledes en Lov eftcr den almin-
delige Form: Udvidelsen er liig at -j- (S I2 -f- y£3 etc. Adderes
hver to af de beregnede Raekker og traekkes den ikke adderede
fra deres Sum, saa have vi saerskilte Love for Udvidelsen af
det brugte Messing, Kobber og Zink. Ved at gjore gjentagne
Forsog med forskjellige La?ngder af Zinklamellen findes lndfly-
delsen af Glassenes Udvidelse paa Coefficicnterne, og da er
Udvidelsen af enhver Deel bestemt.

Foruden Legemers almindelige Udvidelse kan findes Kry-
stallers Udvidelse efter deres forskjellige Axer, Udvidelsen af
Kuglen og Roret til et Thermometer og derved Qviksolvets og
andre flydende Legemers Udvidelse.

Varmen, som udvikles ved Vsedskers Sammentrykning,
kan findes ved et Thermomikrometer af et Par Staaltraade,
som baere Planglasset, og en Zinklamel, som baerer Convex-

241

glasset. Det nedsacnker i Yaedsker og belyses med homo-
gant Lys.

Den straalende Varmes Undersogelse ivaerksaettes forme-
deist en i Thermomikrometret indsat Zinklamel, der opvarmes
og udvides kjendeligt ved meget svage Straaler og naaer Maxi-
mum afUdvidelsen i lj Minut. Alle Forsog, som kunne gjores
med Mellonis Thermoskop, kunne og gjores med Thermomi-
krometret og man faaer bestemtere og ved mindre Grader
maalelige Resultater; vi kunne endog gaae videre og anstille
Interferentsforsog, naar Zinklamellen ombyttes med en Zink-
traad.

Denne Klasse Forsog foretages under constant Temperatur.

ii.

242

Bilag F. a.

Om relationen mellan vattenangans
spanstighet och temperatur.

Af Baron Wrede.

Baron Wrede gjorde en framstallning af ett forsok att pa
theoretisk vag bestamma relationen mellan vattenangans span-
stighet och temperatur.

Det vidstrackta anvandande vattenangan i sednare tider
fatt sasom drifvande kraft bar framkallat en stor mangd forsok
att bestamma relationen mellan dess spanstighet och tempera-
tur. Men dessa forsok hafva dock nastan uteslutande vaiit
rent empiriska. Sasom sadana kunna deras slutresultater vis-
serligen vara fullt tillfyllestgorande for de praktiska behof som
framkallat dem; men de rent vettenskapliga fordringarne till-
fredsstalla de ej. Det nu ifragavarande forsoket grundar sig
pa den redan for langre tid tillbaka af Clement och Desormes
fiamstallda, och belt nyligen af Pambour vidare utvecklade,
samt genom nya forsok fullkomligt bekraftade satsen: att vat-
tenanga, genererad vid hvilken temperatur som heldst, alltid
innehaller samma qvantitet varme^ da den befinner sig i sitt,
mot temperatur en svarande maximum af tathet. Sasom ett
corollarium af denna sats foljer, hvad afven Pambour genom
directa forsok bevisat, att om vattenanga, som befinner sig i
maximum af tathet, genom en yttre kraft bringas till forandrad
volum, utan att den far tillfalle att afgifva eller emottaga
varme, sa forandras dess temperatur sa att angan alltid for-
blifver i maximum af tathet. Haraf foljer saledes att vatten-
anga i maximum af tathet forhaller sig alldeles pa samma
satt som gaser i allmiinhet , och att relationen mellan dess

243

spanstighet och temperatur bor kunna beraknas efter enahanda
grunder som for dessa sednare.

For delta andamal antages att massans enhet af vatten-
angan har Volumen V och spanstigheten p vid temperaturen t.
Genom meddelande af en liten varmeqvantitet, som kan beteck-
nas med cAt, da c utmarker angans warmecapacitet under
constant pression, ofvergar volumen till V-J-dv, och tempe-
raturen till t-f-At, da pressionen antages oforandrad. Antager
man nu att den salunda utvidgade angan genom yttre kraft
sammantryckes till sin ursprungliga Volum V, sa stiger dess
spanstighet till p-J-dp, och dess temperatur till t-j-At-j-dt.
Jemfores angans nuvarande tillstand med det ursprungliga, sa
finner man, da man med a betecknar dilatationscoefficienten,
att p:p + dp==l-4-at:l + a(t + At + dt) hvaraf

dp = a(At-f dt)

p 1 + a t

Den qvantitet \arme angan nu innehaller mer an ursprungligen
har redan blifvit betecknad med cAt; men om c' betecknar
angans varmecapacitet under constant volum, sa kan samma
qvantitet afven tydligen betecknas med c'(At + dt); foljaktli-

gen ar c At = c'(At-j-dt), eller At= .dt. — Insattes

c'
1 — -

c

detta varde pa At i (1), sa blir: — = 7 ^ (2)

P (l-C,)ll+aO

Antager man nu med Gay Lussac, att gasernas varmecapacite-
ter vid constant volum och constant pression hafva till hvar-
andra ett ofoninderligt, af temperaturen obcroende forhallande,
sa fas genom integrering af (2), under antagande af Atmo-
sferen sasom enhet for spiinsti^hetcn, och Celsii skala for tem-

c

/ 1 -4- a t \(. p* ., r .....

poiahiivn, p=| — - I . — Donna lornicl 6iver-

\i + ol (hk)).;

Hi*

244

ensstammer dock alldeles icke med de dirocte forsok som
blifvit verkstallda, och kan foljaktligcn cj framslalla fenomenet.

C

Det antagande alt — ar oforanderligt, maste saledes vara orik-

c
tigt; men da delta antagande likval stiider sig pa en, ehuru
icke till nog vidslrakte granser utstraekt erfarcnhet, sa bor
man dock derutaf vara berattigad antaga, att det ifragavarande
forhallandet, fastan verkligen en function af temperaturen, lik-
val maste sa langsamt variera med den samma, att det kan

c'
sattas under formen — = m — nt. Under iakttagandeharaf fas:

c
dp adt ,,

~ji (1 — m-fnt)(l-f at)

Genom integrering haraf mellan gransorna p', t', och p, t, far man :

l*l- _I_ •_ .Wi±ft\-W±!fL Yl

p' 1— r«__=-SL W^ Vl+1-f7J

\ 1— m/ J-m 1-m

Om man for att forenkla denna expression antager temperatu-
rens nollpunkt vid vattnels kokpunkt, och spanstigheten bestam-
mes i Athmosferen, sa svarar p' = 1 mot t'=0; a blir da
0,003646

1,3646

Log p

0,002762 och:

a

Cl-mj

1— m

. T (1 + at) ,.^

= ALog ji+sf (4)

Om m och n vore kanda, sa skulle ofvanstaende expression
omedelbart gifva relationen mellan spanstigheten och tempa-
raturen.

For att pa grund af kanda forsok bestamma dessa bada
qvantiteter, kan man nter gn till Eqv. (3) eller

245

dp a.dt

, som kan sattas under furmen

p (1— m+nt) (1+at)

m — nt-f-P = o, da 1 — 1 for korthetens skull kal-

ci+«o dJi

dt
las P. Aro P', P", P"' o. s. v. , svarande mot vissa tempera-
turer t', t",t'", o. s. v. bestamda, sa" far man conditionseqvatio-
ncrna m — nt' + P' = o; m — nt"-f-P" = o, o. s. v. utafhvilka
m och n genom minsta qvadratmethoden kunna bestammas.
For att pa grund af forsoken bestamma P', P", P"' o. s. v.
bchofver man, da" p, svarande mot vissa varden pa" t ar ome-
delbart bestamdt af forsoken, endast inskranka sig till bestam-

mande af — ; hartill erfordras att sammanbinda forsoks resul-
dt

taten genom interpolations formler, som blifva sa mycket mer

noggranna, inom ju trangre granser de bestammas. Da man

p<i detta satt efter Dulongs, Aragos och Pronys forsok bestamde

m och n, och insatte deras varden i form, (4) blef Coefficien-

ten A ett mycket stort yositift tal, och coefficienten till t i

namnaren elle^n' hogst obetydligt mindre ana. Den salunda

eihallna formeln representerade pa ett ganska tillfredsstallande

satt forsokens resultater. P maste naturligtvis vara en con-

tinuerlig function af t, och foljaktligen de pa" ofvannamde satt

bestamda vardena P', P", P'" o. s. v. vara ordinater till en

regelbundet fortlopande kroklinia, da t' t" t'" o. s. v. antages

till abscisser. Icke desto mindre visade sig synbara oregel-

bundenheten i den salunda construerade kroklinien, hvilket

icke kunde harrora af annan orsak an af mindre, vid dvlika

undcrsokningar oundvikliga observations fel i de begagnade

forsoken. De erhallna vardena pa P', P", P"' o. s. v. modili-

cerades derfore nagot for att bringas till fullkomligare inbor-

des continuitet, och den derefter erhallna formelQ framstallde

forsokens resultater annu noggrannare an den lorra. Coofti-

246

cienten A var nu annu storre an forut, men negatif, hvaremot
n' var nagot, ehuru hogst obetydligt storre an a. Det var
derftire sannolikt att det verkliga vardet pa n' var a; men i
detta fall framstaller sig formeln under obestamd form, emedan

1 i rt \

A blir oandlig och = 1 , hvars logarithm ar = o, och

1 -f n't

saledes Log p = oo o. Om man pa vanligt satt bestammer

detta gransvarde, sa kommer man till foljande, hogst enkla

formel :

Logp= ^11. (J^Z\LiL f-L.) C5)

1-m \l + 0LtJ \L+i/

Baron AYrede anmarkte harvid att detta uttryck var full—
komligen det samma som det af Roche, redan for flere ar

nx
sedan uppgifna, neml.: F = 1011 + °'03-x. — Som det hittills
ej lyckats honom att fa de Roches afhandling ofver detta
amne, sa kande han ej huruvida grunderna for harledningen
af denna formel var de samma som de har ofvan anforde.
Han trodde sig dock bora tvifla derpa, hufvudsakligast af det
skal att den egentligen rationella formeln (4) forst kommit
under formen (5) genom forsoket att pa grund af kanda em-
piriska undersokningar bestamma de deruti ingaende constan-
terne, da deremot Roches formel ar uppgifven sasom rent
aprioristisk. *) Men om han an deruti misstagit sig, och om
saledes hela forsoket icke innefattade nagot annat an hvad
som forut vore framstalldt af Roche , trodde han det dock ej
bora sakna intresse, da det fastade uppmarksamhcten pa ett

") Sedan detta fdrcdrogs har jag fatt tillfalle att se ett supplement
till Roches afliandling, iniordt i Annales des Sciences Aiailiemati-
que. Tom. Xill pag. 193. — Utaf delsamma har jag funnit denna
mill formodan fullkomligt bekraftad.

Fa b. Wrede.

247

arbete, soni genom ett ogillande uttryck af Frankrikes forsta
Fysice, kommit i en mahanda icke fortjent glomska.

Da alia de 11 i Dulongs, Aragos och Pronys forsok ome-
delbart erhallna resultaten begagnas for att efter minsta qva-
drat methuden bestamma constanten M, finnes densamma = 5,61.

5 61. t

Den salunda erhallna formeln: Los p~= — ' , aterger

° F (374,27+t)
pa ett ganska tillfredsstallande satt resultaten af de ofvannamde
forsoken, hvilket, narmare synes af den har nedan bifogade
tabell. Den framstaller afven angans spanstighet under kok-
punkten med vida storre noggranhet an man skulle van la at"
en empirisk formel, som endast vore harledd fran tensionerne
vid hogre temperaturer; men fordringarne pa en rent rationell
formel, tilfredsstaller den dock ej i denna del af thermometer-
skalan, hvarfore det ej heller var troligt att den har ofvan
gjorda forutsattningen att n' = a var fullt riktig. Men om man
antager n' = a — 8, sa maste dock 6 vara sa liten, att man

1-f-at

l+o— sjt

skranka sig till bibehallandet af de tva forsta termerna. Pa
denna grand kan Eqv. (4) stallas under formen:

Log p = A ./ 1 — ), hvaruti A =5, 737, och k=0,ll;

- -f-t ^ *+t'

a a

Den salunda erhallna formeln kan ater, for en beqvamare zif-
ferkalkyl, stallas under formen:

5,1059. t. (420,53+0

Log p = — < »

° l (374,27 + tj ^

Nedanstaende tabell framstaller en jemforejse mellan of-

vaustaende formlcr och resultaten af Dulongs och Aragos

forsok.

kan vara berattigad att i utvccklingen af Log^ — — in-

248

Fcl

efter Tred-

©
i— i

S*!

©

CO

i>

iO

iO

r-H

cp

©

11 * i

CM

©

©

lO

^5

©

f-H

©

l-H

^5

lQ

solas formel.

—

«**

#-"

«-

*-*

**N

***

#--

«^>

*~*

*^

*-»

)■* \7 M. \A *J 1 V * E*M\J MW

O

©

©

©

©

©

©

l-H

©

<M

(M

CM

f-H

Fel efter Co-

SO
CM

*#

CM

CO

X

©

©

iO

CO

riolis formel.

o
O

©

©

©
©

©

X

©

©

©

©

(M

©

©

©

l-H
©

©
l>

CM

Fel efter Du-

CO

t^

i>

CO

©
©

longs formel.

O

©

©
©

©
©

CM

©

f-H

©

©

i-H

©

CO

©

©

i-H

©

CO

©

f-H

CO

■«*

Motsv fel

o

i>

©

tH

F-H

©

©

f-H

CO
CO

OJ

CO

CO

©

©

©

f-H

OJ

CO

(N

©

o

i Temp.

©

©

©

©

©

©

©

©

©

***

©

©

X

*-*

©

iO

©

CM

iO

i>

CO

l-H

CO

i>

!>

i-H

«*

©

X

©

CO

>M^

**

CO

©

©

©

CM

r-H

f-H

o

©

•

Fel.

©

©

©

©

©

©

f-H

— H

l-H

l-H

©"

cf

cf

cf

cf

cf

cf

©

©"

cf

cf

o

-1-

+ + +

1

+

1

1

1

1

Beraknad

i-H

o

cm

X

CO

©

iO

lO

©

o

i-H

Spanstig-

©
©

X
25

©

CO

©

©

X

X
CO

©

38

het.

cm

CM

**

©

t>

f-H

t>

i>

X

f— i

CO
CM

Motsv fel

i— t

CM

lO

©

©

©

CO

5

CO

©

8

ft

©

a

X

©

r-\

i Temp.

o

©

©

*-*

©

©

©

©

©

©

©

©

©

f-H

i>

©

f-H

1— i

CM

o

\«_/

o

**

X

lO

©

X

I>

©

©

iO

©

i-H

©

o

©

i>

©

©

r—w

Ol

©

t^

—

MM

Fel.

©

©

©

©

©

©

©

f-H

©

l-H

(M

a

©"*

©~

cf

©"

©"

cf

cf

©

©"

cf

cf

C3

o

+

1

1

1

i

1

1

+ + + +

«4

Beraknad

lO

^

o

©

l-H

CO'

©

^t*

X

lO

©

©

©

>-

O

i~» •*■ * *

I-O

©

f-H

CO

©

CM

i>

©

CO

©

l—H

Spanstig-

o

«—

(CM

©

l-H

CO

©

SM

CO

c

het.

CM

CM

^

©

i>

i-H

!>

t>

X

i-H

rj<

a

1

f-H

i-H

l-H

V- «

(N

OM

S

O

lO

!>

|Q

CM

vO

iO

^

iO

rH

Observerad

©

CO

r^

O

CO

X

X

©

lO

CO

fc\*

T*

t-

t^

©

»o

©

i—i

(M

o

O

©

•

Spanstighet.

1—1

00

o

*"•*

CO

i-H

X

i-H

CO

s

'

cf

CM

^

b-

I-H

f— t

i-H

r-^

(N

(M

3
CI3

Temperatur

o

©

tfj

©

iO

o*

O

o

©

©

CM

©

O

o

t^

©

(M

CO

©

CO

Reducerad till

CO

CO

*->

©

CO

©

©

CM

luft

thermom.

CM

CO

•^

©

X

©

©

©

i-H

CM

Baron Wrede anrnarkte slutligen at sasom ett corollarium
af hvad har ofvan blifvit anfordt, foljer, att vattenangans latenta
varme, i den mening detta ord vanligen tagcs, egentligen icke

249

finnes, utan att det observerade forsvinnandet af varme vid

vattnets ofverg&ng till Snga, endast skulle harrora fr&n denna

sednares, genom utvidgningen forokade varmecapacitet. Det

latenta varmet skulle saledes qvantitatift kunna beraknas ur

form. (6) under den i sig sjelf hogst sannolika forutsattningen

att vattenangans egentliga varme under constant pression vore

lika med vattnets, da dess volum genom yttre kraft vore redu-

cerad till detta sednares. Wattenangans volum kan nemligen

. _* 1696 (1+at)
i allmanhet uttrvckas med V = , enar dess volum

P
vid den antagna nollpunkten enligt GayLussacs forsok ar =1696;

och om den supponeras vara i maximum af tathet, sa maste

har t vara den mot p svarande temperaturen i form. (6). Om

man nu betraktar angan sasom en permanent gas, och suppone-

rar dess volum vid nollpunkten, eller 1696, smaningom sam-

mantryckt till volumen 1 och att det genom sammantrycknin-

gen utvecklade fria varme far bortga, sa maste det salunda

bortgangna varmet vara vattenangans latenta varme. Men detta

maste ater vara alldeles detsamma som det fria varme som

utvecklas om angan i ett ogonblick sammantryckes till volumeu

1 + at, hvartill fordras en tryckning af 1696 Athmosferer. —

Latenta varmet maste saledes uttryckas af t i form. (6) da p

i densamma sattes = 1696 Athm. Pa detta siitt beriiknad blir

vattenangans latenta varme = 569,77, som med 19° ofverskju-

ter det genom experiment omedelbart hiirledda medelvardet af

550°. Men da ett litet fel i formelns constanter har ar af

ganska betydligt inllytande, sa torde man ej bora serdeles

fasta sig vid detta ofverskott, som dessutom ar mindre an

afvikelserna mellan olika experimentatorers omedelbart barledda

rcsul later.

250

Bilag F. b.

Baron Wredes Galvanometer.

Baron Wrede forevisade en Galvanometer, som ban sedan
nagra ar tillbaka begagnat vid sadana undersokningar; der
noggranna uppmatningar af mycket svaga elektriska strommar
kommo i fraga, och som finnes beskrifven i Baron Berzelii

o o

Ar 1838 afgifna Ars berattelse, pag. 57.

Han gjorde derefter en kort framstallning om tvanne
serier af forsok, verkstallda med detta instrument.

Den forsta serien hade till foremal alt utreda samman-
hangetmellan kropparnes thermoelectriska egenskaper och deras
Warmestralnings formaga. — Becquerel har for (lera ar sedan
uppgifvit, att om man uppstaller metallerna i den ordning
inom hvilken de i beroring med hvarandra genom iippvarm-
ning blifva positift elektriska, och om man ordnar samma
metaller efter deras warmestralnings formaga, sa tinner man
att den inbordes ordningen i bada fallen blir den samma. Han
leder sig harutaf till den gissning att kropparnes thermoelek-
triska egenskaper mojligen sta i ett direct forhallande till
deras warmestralningsformaga. — Om denna gissning ar grun-
dad, sa maste man antaga att i contacten mellan tvanne me-
taller, Yvarmestralningen fran de hvarandra berorande ytorna
ager rum likasom i luften, och att skilnaden mellan deras
strainings formaga bestammer strommens riktning och intensitet.
— Da jernet, som bekant ar, ager den egenskapen att vid
lagre temperaturer vara starkt iiositif, men vid hogre tempe-
raturer deremot ncyatif i beroring med nastan alia andra
metaller. sa maste. om den ifragavarande yissninuen ar &run-

251

dad, jernets varmestr&lnings formaga vid lagre temperaturen
vara storre, men vid hogre deremot mindre an hos de ofriga
metallerna. For att ulreda detta relatift till kopparen, for-
fardigades 2ne, i mojligaste matto lika deglar, den ene af
jern , oeh den andra af koppar. Dessa deglar fylldes derefter
med lika vigter spritkoppar, hvaruti insattes ena forenings-^
punkten af ett elektriskt par bestaende af en koppartrad och
en silfvertrad. Deglarne uppvarmdes nu till glodgning, och
lemnades derefter att afsvalas, under det att den i forening
med det elektriska paret bragta galvanometerns stallning oaf-
brutet uppmattes efter tidsintervaller som voro lika med instru-
mentets oscillationstid. Skilnaden mellan instrumentets efter
hvarandra foljande indicationer gaf da ett relatift matt pa
deglarnes afsvalnings hastighet, och saledes afven pa jernets
och kopparens strainings formaga vid de olika, genom galva-
nometern indicerade temperaturerna. Haraf visade sig nu pa
det fullkomligaste att jernet i borjan, eller vid hogre tempe-
ra turer hade en mindre, men mot slutet eller vid lagre tempc-
raturer, en betydligt storre varmestralnings formaga an kopparen.
Hiirefter insattes i koppardegeln ena foreningspunkten af
ett thermoelektriskt par af jern och koppar, och galvanome-
terns indicationer observerades nu under degelns afsvalning
fran glodgning pa samma satt som forut. For att gora detta
sednare forsoks resultater jemforbara med de foregaendes, ob-
serverades serskildt galvanometerns standpunkt for de bada
olika elektriska paren hvar for sig vid blyets smaltnings tem-
pcratur. Da nu alia forsoks resultaten med hvarandra jcm-
fordcs, Ba visade sig lo att galvanometern i det sednare for-
soket stod pa sin nollpunkt, vid niistan alldeles samma tompe-
ratur vid hvilken \ .nnnsli alningsformagaii hos jernet och
kopparen visat si,ur vara dc-nsamma, sarut *2o att skilnaderne
Indian de vid (let forsta lorsokot crh.-illna als>alningsbastig-
hetcrne hos jcrnt'l och kopparen. voro n;istan alldeles pro-

252

portionella mot galvanometerns, i det sednare forsoket med
temperaturen varierande indicationer, sa. att da de forra mul-
tiplicerades med en viss constant, utvisade producten nastan
fullkomligt galvanometerns indication vid motsvarande tempe-
ratur i det andra forsoket. Af allt detta tyckes saledes pa
det bestamdaste folja att Becquerels omnamde gissning varit
riktig.

Den andra serien innefaUade ett forsok att utrona det
stralande varmets fortplantnings hastighet. — Detta forsok
grundar sig derpa, at om varmet och Ijuset i solstralarne hafva
olika hastigheter, sa maste de afven hafva en olika aberration,
och foljaktligen ljusbilden och varmebilden af Solen i en kikare
icke fullt betacka hvarandra, utan ligga forskjutna relatift till
hvarandra i en med ekliptikan parallel riktning. En foljd
haraf maste saledes blifva att temperaturen i den Ostliga och
vestliga kanten af solbilden icke kan blifva densamma. For
att utrona detta, anbragtes vid ocular andan af en paralaktiskt
uppstalld 10 fots kikare foljande inrattning, som for Sectionen
forevisades. — Framfor ena andan af ett i kikaren inskjutet
messingsror anbragtes en fyrkantig messingslada pa ett sadant
satt, att dess medellinea genom en graderad cirkel kuude
stallas i en viss, bestambar, vinkel mot det genom kikarens
optiska axel gaende declinationscirkelplanet, Inuti denna lada
uppsattes en liten thermoelektrisk stapel af vismuth — och
antimonstanger, hvilkas sammanlodningsstallen voro ordnade i
en rat linea, och pa ett sadant satt att stapeln genom en fin
micrometerskruf kunde flyttas i en mot dess langd vinkelrat
riktning. Parallelt med stapeln och i samma mot kikarens
axel vinkelratta plan med dess lodningspunkter, uppspandes
ett spindelhar pa ungefar solbildens diameters afstand fran
stapeln, och vinkelratt mot detta har, uppspandes ett annat,
som skar stapeln vid midteln af dess langd. Det forstnanulL'
bare! kan da benamnas det mrticala haret, och det andra del

253

horizontela. Vid ladans baksida facades ett terrester - ocular,
sa instaldt alt harkorset intraflade i midteln af dess synfalt.
Vid forsoken injusteradcs apparaten pa det salt, att sedan ladan
blifvit sa stalld att det horizontela haret var parallelt med
Ekliptikan, och stapeln stalld pa ostra sidan om kikarens axel,
den vestra kanten af solbilden genom ocularet syntes tansera
det verticala haret i dettas skarningspunkt med det horizontela.
Till folje af den ofvan beskrifna tillstallningen maste da den
ostra kanten af solbilden tangera den genom stapelns lodnings-
punkter gaende linien. I denna stallning bibeholls nu appara-
ten oafbrutet under circa 5 minuter, genom en vid den para-
laktiska uppstallningen anbragt skruf, och den i forening med
stapeln satta galvanometerns stallning observerades och antek-
nades for hvarje half oscillationstid. Ett medium af de salunda
erhailna 30 galvanometer indicationerna gaf da ett matt pa
temperaturen i solbildens ostliga kant. Ladan omvreds nu
jemt 180 grader, och forsoket fortsatles pa samma satt, under
det att ostra solbildskanten instiilldes pa harkorset, och ful-
jaktligen den vestra berorde stapeln. Detta forsok repeterades
derefter flere ganger, sedan for hvarje gang stapeln, genom
micrometerskrufvens kringvridandc ett hvarf, blifvit med lang-
den af en skrufganga narmad inlill det verticala haret. Hvarje
sadant par af observationer kunde da, oberoende af de ofriga
besvara fragan huruvida wiirmet ock ljuset hade samma eller
olika hastiglicter, samt hvilket dera som hade den storsta eller
minsta. Men for att fa ett qvantitatift matt pa skilnaderna
mellan de bftda ifragavarande hastighetcrna, maste alia obser-
vationerna med hvarandra jemforas. Om man nemligen genom
interpolation af de oih;illna tcmperatur indicationerne, serskildt
for den ostra kanten och serskildt for den vestra bcstiiinnior
dessa indicationer i functioner af afstandot fran solbildens kant,
uppnoati i micrometerskrufgftngor, sa lean man derutaf beslftmma
hum niyi :ket mer sknifven bordl vara inskrul'vad pa don ena

254

sidan an pa den andra, foY att i bada fallen gifva samma tem-
peratar indication ; halften af detta matt maste da utvisa med
hum mycket varmebilden Jigger forskjuten relatift till Ijusbil-
den, hvilken qvantitet, reducerad till vinkel, maste gifva skil-
naden mellan varmets och ljusets aberrationer.

Wid en undersokning sadan som den nu beskrifna, maste
naturligtvis en stor mangd observationer erfordras for att lemna
ett fullt tillforlitligt resultat. — Baron AYrede beklagade dcr-
fore att han, oaktadt apparaten varit uppstalld omkring 3
veckor fore dess afresa fran Stockholm, genom missgynnande
vaderlek varit urstandsatt att gora flere an 2ne observations-
serier, hvaraf endast den ena skett under fullkomligt gynn-
samma omstandigheter. Under denna serie gjordes 6 par ob-
servationer med olika stallningar af skrufven, och \id alia
dessa observationer \isade sig temperaturen vid ostra kanten
af solbilden hogre an vid den vestra, och regelbundenheten i
de qvantitatifva bestammelserna gjorde det redan af denna enda
serie hogst osannolikt att de observerade olikheterne i tempe-
raturerne pa ostra och vestra Solkanterne skulle harrora af
observationsfel. Vid den andra observationsserien , hvarvid
afven 6 par observationer verkstalldes, och hvarvid kikaren
blifvit omvand for att borteliminera mojliga, af densamma be-
roende orsaker till observationsfel, voro afven , utan undantag
indicationerne pa ostra solbildskanten hogre an pa den vestra
ehuru de qvantitatifva bestammelserna icke visade fullt samma
regelbundenhet som i den forsta serien. Men denna regel-
bundenhet kunde ej heller da forvantas, dels emedan himme-
lcn ej var fullkomligt fri fran sma stromoln, dels emedan en
starkare blast stundom fororsakade en skakning i hela appa-
raten. Ehuru saledes icke pa langt nar ett tillrackligt antal
observationer hittills kunnat goras for att med full evidens
afgora fragan, ansag Baron Wrede dock de sedan gjorda for-

255

soken gora det hogst sannolikt att varmet liar en starkare
aberration, och foljaktligen en mind re hastighet an ljuset.

Medelresultatet af dessa bada observationsserier ger sol-
bildens forskjutning relatift till ljusbilden till 0,28 skrufgangor.

Da hvarie skrufcanga ar - — svensk dccimaltum. och kika-

& ° 119

rens focaldistans 101,5 dec. turn, sa skulle foljaktligeu skilna-

den mellan varmets och ljusets aberrationer vara

0 28
= 11Q -. ' r - = 4",78. Warmels hastighet skulle folj-

aktligen forhalla sig till ljusets = 20 ' ',25 : 24,03, eller i det
narmaste sasom 4:o.

256

Bilas G.

o

Udtog af Professor Forcbhammers Foredrag
over de Forandringer, som Terpentinolien
eller en dermed isomeer Forbindelse liar
lidt i Torvemoserne.

Af andre Undersogelser, der tildeels ere anstilte af Forfatte-
ren, tildeels af andre lagttagere, folger, at Danmark engang
har vseret bedsekket af Fyrreskove, at denne Vegetation har
vaeret forsvunden i meget lang Tid og at vi ikke have no-gen
historisk Efterretning om denne tidligere Vegetation. Det er
endvidere hoist sandsynligt, at denne Vegetation var i sin fulde
Kraft, da hiin store plutomiske Saenkning fandt Sted, hvis Spor
vi iagttage ved de danske, tydske, hollandske, franske og en-
gelske til Nordsoen og Canalen graendsende Kyster. Stammer
og Rodder af denne Fyr findes i naesten alle vore store Torve-
moser, og i dem opdagede Candidat Steenstrup Krystaller, som
ligne Schereriten fra Uznach i Schweitz saameget, at man i
Begyndelseu an tog dem for identiske.

Forf. har undersogt disse Krystaller nciiere, og fundet, at
der ere to Substantser, hvoraf han kalder den ene, formedelst
den Lethed hvormed den smelter, Tekoretin; den anden, for-
medelst de fine Blade hvori den krystalliserer Phylloretin.
Man kan adskille dem derved, at man oploser dem i kogende
Alkohol, hvorved Tekoretinet krystalliserer forst, og Phyllore-
tinet siden. Ved gjentagne Krystallisationer kunne de erhol-
des rene.

Tekoretinet er ufarvet, krystalliserer i store prismatiske
Krystaller, smelter ved 45° C, koger omtrent ved Qvapgsolvels

25?

Kogepunkt og destillerer uforandret over, dets Vaegtfylde er
ved 11J° C. 1,008, men ved hoiere Temperaturer udvider det
sig staerkere end Vandet og flyder paa dets Overflade. Det
er uoploseligt i Vand, let oploseligt i ./Ether og tungtoploseligt
i Alkohol, dog saaledes, at denne ved sin Koghede optager langt
mere end ved lavere Temperaturer. Viinaand af 88 pC. Tr.
oploser ved 5° C. ikkun \ pC. Det kan destilleres over Ka-
lium uden at de to StofTer lide en Forandring og det inde-
holder derfor ingen lit. Dets Sammensaetning er efter Middel-
tallet af to meget naer overeensstemmende Analyser C. 87, 17.
H. 12, 84. dets Formel er C5 H9 og dets beregnede Sammen
saetning er C. 87, 19. H. 12, 81.

Omendskjondt det kan betragtes som en Brintforbindelse
af Terpentinolie, og derefter maatte skrives C5 H8-r-H, er
dog denne Sammensaetning lidet sandsynlig, fordi Chlor, som
indvirker paa Terpentinolie saaledes, at endeel deraf bliver
decomponeret og afgiver Brint, der i Forening med Chloret
og endeel af den udecomponerede Terpentinolie danner Ter-
pentinkampfer, ikke danner denne sidste Substants med Teko-
retinet. Det er derfor sandsvnlisviis en umiddelbar Forbin-
delse af de anforte Bestanddele.

Tekoretinet optager Chlor, og hver Grunddeel Chlor ud-
d river een Grunddeel Brint, der gaaer bort som Saltsyre.
Forf. overbeviste sig om dette Forhold til d eels ved at sam-
menligne Ma-ngden af det optagne Chlor med den ved Indvirk-
ningeo dannede Saltsvre, hvorved han fandt. at Ovanliteleine
\;ire lige, tildeels ved en Analyse af Productet af denne Ind-
virkoing iinellcm Chlor og Tekoretin, hvorved ban overbeviste
sig om, at Inert Atom Chlor havde udd revel <•(•( Atom Brint. Men
dejte Product er en BUoding af forskjellige SubstanlsL'r. hvoraf
Forf. bar vajret island til at faae den ene oogeolufide reen,
medens ban bar maattet opgive at bestemme den oiler de

ON I IUO.

258

Det er meget vanskeligt at faae Tekorctinet fuldkommen
maettet med Cblor, fordi Forbindelsen bliver tungsmeltelig i
samme Forhold, som den optager Chlor og mister Brint. Han
opnaaede ikkun en fuldsteendig Maetning derved, at han oploste
Tekoretin, der allerede havde veeret udsat for Chlorets lnd~
virkning, i iEther, heldte denne sethcriske Oplosning paa smaae
Quartsstykker, lod iEtheren fordampe og udsatte nu disse med
Chlor-Tekoretin overtrukne Quartsstykker for en Chlorstrom
ved Vandets Kogepunct, saalaenge som der udviklede sig endnu
Saltsyre. Naar dette Chlor-Tekoretin blev oplost i iEther,
heldet i kogende Alkobol og Oplosningen fdtreret kogende,
saa udkrystalliserede en guulbruun Substants, der bestod af
C40H44Cl16-fH2 O. DetHydrat, som saaledes var dannet,
svarer altsaa til en Brintforbindelse, der paa 40 Atom. Kulstof
havde 60 Atom. Brint. Det folger deraf endvidere, at den
tilbageblivende Forbindelse, som er en bruun Olie, maa inde-
holde en langt storre Ma?ngde Brint eller Chlor, i Forhold til
Kuls to flet.

Tekoretin bliver af Salpetersyre forvandlet til Oxalsyre,
der udkrystalliserer, og et bruunt Harpix, der synes at inde-
holde Qvaelstof.

Phyllorelinet.

Phylloretinet smelter ved H7°,5C, koger ved Qvsegsolvets
Kogepunct, er ufarvet og krystalliserer i glimmeragtige, for-
resten ubestembare, boielige Blade. Det er uoploseligt i Vand,
letoploseligt i JEther og oploser sig i storre Maengde i Alkobol
end Tekoretinet. Phylloretinet kan destilleres over Kalium
uden at forandres. Dets Sammensa3tning er efter Middeltallet
af to meget naer overeensstemmende Analyser C90,18, H9,24
og dets Sammensajtning altsaa enten C20 H24 eller C20 H25,
den forste Formel giver en Sammensaetning af C 91,08, H 8, 92;
den anden CiX), 74, H9,2G, og det ovenanforte Middeltal af

259

Forsogene giver, naar (let bercgnes i 100 Dele, C 90,70, H 9, 30.
Omendskjondt altsaa Sammensaetningen fuldkommen stemmer
overeens med Formelen C20H25 = C4H5, antager Forf. det
dog for sandsynligere, at Formlen er C20H24 = C5H6. Disse
to Forbindelser udfylde nemlig de oprindelige Aabninger i
Stammernes Intercellullargange, Mellemrummet imellem Barken
og Traeet og Spraekker i Traeet, de ere ikke forbundne med
en iltet Terpentinolie - Forbindelse, og det bliver deraf hoist
sandsynligt, at de ere fremkomne ved Forflygtigelse af Ter-
pentinolie, hvis Bestanddele have ordnet sig paa en anden
Maade. — Antager man nu, at Phylloretinets Sammensaetning
er G5 H6, bliver denne Decompositionsformel meget simpel,
thi da er:

SAtomer jC^^C" J Phylloretin.

Terpentinolie (r\2^<r^^^<^ no)

^■^Jt.j Tekoretin.

Man indseer let, at en lignende Decompositionsformel
kan opstilles, hvis Phylloretinet bestaaer af G4 H3 , men den
bliver meget mere sammensat end denne.

Phylloretinet forholder sig imod Chlor og Salpetersyre i
Almindelighed, som Tekoretinet; men Forf. har ikke naermere
undersogt disse Forbindelser.

Xy lore It net,

Naar man udtraokker det fossile Fyrretrac med stacrk Viin-
aand, inddamper Oplosningen, udtraekker Kesiduet med .Ether
og lader den aetheriskc Oplosning fordampe langsomt, saa ud-
krystalliserer et hvidt Harpix, som Forf. kalder Xyloretin,
fordi det is;er ii rules i det fossile Fyrretra?.

Kyloretinet krystalliser er i noget utyddige Former, som
synes at vaere prismatiske. Del smelter ved 165° G. og kan
ikke forflygtigea uden at decoroponeres. Del er ufarvet^ mod-
luscligt i Vand, letoplOseligt i .Kiher og Alkohol. Dets Sani-

17*

260

menswtning er, som Midtleltal af 5, ikktm lidet fra hinanden
afvigende Analyser C 78, 97, H10.87, 010,16 og herefter
vilde dens Formel v<ere C40H6604, som giver C?9,02,
H10.64, 010,34. Xyloretin er herefter forskjellig fra Sylvin-
syre ved 2 Atom. Brint, men disse to Atom. Brint udgjor en

■J

saa ringe VaegtforskjseK at man vel kunde sporge, om Analy-
seme fortjene en saa hoi Grad af Tillid, at en saa ringe For-
skjel kunde afgjores.

MedHensyn hertil bemserker Forfatteren, atAnalyserne bleve
anstilte med den storste Omhyggelighed for at undgaae hygro-
skopisk Vand, og at Xyloretinets hoie Smeltepunct tillader en
meget fuldstsendig Udtorring: at endvidere ikke et eneste af
alle Forsog have givet en Brintmamgde, der er mindre end
den, der skulde findes efter Formlen. Til disse Grunde kom-
mer endnu den, at Xyloretinet er el Hydrat; thi naar man
smelter det med Kalrium, saa udvikles der Brint og den til-
bageblivende Substants indgaaer en Forbindelse med Kali, som
er oploselig i Alkohol og udkrystalliserer ved Oplosningsmid-
lets Fordampning.

Forf. har endnn ikke liavt Leilighed til at undersoge disse
Forbindelser noiere, men det bliver efter de anforte Experi-
menter i hoi Grad sandsynligt, at Xyloretinets Formel er
C40HG403+H20. og at altsaa Xyloretinet er et lavere lite
af samme Radical, som Svlvinsvre.

Vandet bliver ikke uddrevet ved Xyloretinets Forbindelse
med SOlvilte, hvis Analyse forresten ikke byder megen Inter-
esse, da der synes at bundfseldes en Blanding af et neutralt
og et basisk Salt, som gjor Analyserne vaklende.

Den brune Olie, som ledsager Xyloretinet, fandtes eftor
een Analyse at vrere sammensat af G40HG403 og den vilde,
hvis man turde stole paa Analysen, va?re en til Xyloretin
svarende Forbindelse uden Vand. Da det er meget usand*

261

synligt, at denne Olie er en teen Forbindelse, har Fori, ikke
fortsat disse Undersogelser.

Boloretin.

Ved Udkogning af det fossile Fyrretrse og dets Bark med
Alkohol, udskiller sig ved Afkjolningen et graabruunt Pulver,
som kan renses ved gjentagen Oplosning og Afkjolning.

Forf. har kaldt denne Substants Boloretin, formedelst dens
jordaglige Udseende.

1 langt storre Maengde faaer man Boloretinet af en graa
Substants med aldeles jordagtig Udseende, som findes i stor
Ma?ngde i hule fossile Fyrrestammer. — Man renser den ved
gjentagne Oplosninger i kogende Viinaand og udskiller den
sidste Portion af fremmede Substantser ved Tilssetning af eddi-
kesuurt Blyilte, saalaenge dette endnu giver et bruunt Bund-
fald, hvorpaa man filtrerer Oplosningen kogende, lader Sub-
stantsen udskille sig, oploser den igjen i kogende Alkohol,
In 01 til dor er sat ganske lidet Saltsyre, der udskiller Blyet,
hvis der endnu var noget tilstede.

Boloretinet krystalliserer ikke; det smelter imellem 75
og 76° C.

Forend Forf. anforer Analyscrne af Boloretinet, bemaerker
hail at denne Substants ikke blot forekomnier i den jordaglige
Substants af de fossile hule Fyrrestammer, men ogsaa i en
Tuiveart fra Jylland, som kaldes Lyseklyn. Endvidere lindes
det i friskc og afl'aldne Naale af Naaletrajerne.

Boloretin af Grannaale bestod if C7;3,4(>, H 11,50, O 15,01.
hvilket BVarer til C40^7'1 O63, hvilket igjen swirer til
C4(,Il"4 + 06'6H,3.

Boloretin af Lyseklfl) fra Jylland gav C7I.I!>. HI I. si.
Oi:i,!>7; hvilket SNarcr til C »° IP * (.) ■■-"» C40 ll94 -f-0«H**.

En anden Portion af Lyseklynets Boloretin gav C75,50,

262

Hll,70, 012,80, hvilket svarer til C40 H75 O5 = C40H64
-f05H10.

Disse Analyser vise meget tydeligt, at Boloretin er et
Terpentinolie-Hydrat; men de godtgjore tillige, at der i dette
Hydrat findes Vand bundet paa forskjellig Maade, idet nemlig
Vandmaengden i disse 3 Analyser afvexler fra 5 til 6J Atomer,
uden at der forandres noget Vaesentligt i Substantsens Egen-
skaber. Dette Vand, som kan uddrives uden at Boloretinets
Egenskaber vaesentligen forandres, synes at udgjore Halvdelen af
Vandet i den mellemste Boloretin-Analyse. Jeg havde nemlig
ladet Boloretin af friske Grannaale henstaae i 3 Maaneder
bedsekket af Viinaand, hvorpaa det blev samlet, kogt med Vand,
torret og smeltet. Dets Sammenssetning var nu C 79, 60,
Hll,01, 09,39, som svarer til C40H6803*6 og dets Sam-
menssetning er sandsynligviis C40H64-|- O3 H6, saaledes altsaa,
at der her ikkun vare 3 Atomer Vand bundne til Terpentinolien.

Naar man samler den Substants, der afssetter sig i recti-
fioeret Terpentinolie, oploser den i kogende Alkohol, filtrerer
og lader den henstaae, saa udskiller der sig langsoml en Sub-
stants i graahvide Flokker, som synes at vaere Boloretin, men
som Forf. ikke har kunnet analysere formedelst Mangel paa
en tilstrsekkelig Msengde af Stoffet.

Det er allerede anfort ved at omtale Boloretinets Analyser,
at det findes i friske og aflaldne Grannaale; Forf. har anstilt
disse Undersogelser med Grannaale, der vare i en forskjellig
Udviklings - Tilstand ; der findes Noget deraf i ganske friske
Granskud; dets Msengde tager til med Grannaalenes Alder og
Forf. har erholdt den storste Msengde af Grannaale, der vare
afrevne ved Juletiden.

Forf. blev foranlediget til at anstille disse Undersogelser
over Boloretinet, ved en Betragtning over den Rolle, han troede
dette Stof kunde spille i Vegetationen. Det er bekjendt, at
Nature*! nedlsegger Meelstof i mange Planter, hvor den vil

• 263

opbevare Naeringsstof for Sierskilte Fornodenheder i Vegetatio-
nen. I Frdet, for at nacre den unge Plante; i de knoldagtige
Rodder, for at give Knoldens unge Spirer tilstraekkelig Fode;
i Palmernes Marv, for at samle Kraft, naar Blomsten skal
drives from. Vi kunne endvidere nogenlunde construere den
Cyclus, som disse Substantser gjennemlobe ved snart at danne
Mcelstof, snart de forskjellige Gummiarter, snart de forskjel-
lige Sukkerarter, snart Treestoflet, og unaegtelig er denne Me-
tamorphose i Planternes Bestanddele den vigtigste, fordi de
derved dannede Stofler udgjore Plantens storste Masse. Forf.
antog nu, at andre Kredslob, der gik ud fra andre Sammen-
ssetninger og led andre Forandringer, fandt Sted med Hensyn
til de harpixagtige Stofler og ban troede at have fundet i Bo-
loretinet en Substants, der forholdt sig med Hensyn til denne
Cyclus, som Meelstoflet forholder sig til de nylig namite
Stofler.

Naar altsaa Naturen under Sommerens Vegetation af-
saelter Boloretin i Naaletrsoernes Blade, saa vil dette ved
Foraarets Begyndelse meget let kunne afgive sit bundne Vand
og den derved udskilte Terpentinolie kan indlede denne Deel
af Vegetations-Processen paa samme Maade, som Meelstoflet
ved Frokornets Spiring forvandles til Sukker og foranlediger
Vegetationcns Udvikling, der ender dcrmed, at der alter ncd-
hvgges Mcelstof i nydanncde Frokorn.

Forf. bar ikke va?ret heldig i sine Bestra'belscr for at ad-
skille Vandct fra Tcrpcntinolien i Bolorctinct. Naar man dcstil-
Icrcr Boloretin med vandfri Phosphorsyre, saa decomponcrcs
del og der danncs cnipyrcumatiskc Olier.

Der er endnu tilbagc at anfore, at Boloretin udgjdr en
Miscntlig Bestanddcel af L\sekl\n, at denne Forekomst beviser,
at Lyseklyn er dannel af Fyrrenaale ; at Boloretin endvidere
forekommcr i ringc Msengde i de Oeste af vore almindelige
Tdrvearler; at Mulder bar oi»iiaj<'( del samme Stof i Tdnreo

264 •

i Holland og at det sandsynligviis paa alle disse Steder hid-
rorer fra Naaletrreer.

Forf. har meddeelt tilsidst Analyser af det i JEtheT og
Alkohol uoploselige Stof i Rav, hvis Sammenssetning efter
Middeltal af 6 Analyser er C79,69 H10,22 010,19, hvilket
svarer til G40H6404, hvorefter den beregnede Sammensaetning
vilde vsere C79,27, H10,35, 010,38; heraf folger altsaa , at
Succininet, det vil sige det i iEther og Alkohol uoploselige
Stof af Ravet er isomeer med Sylvin- og Pinin-Syre, og at
sandsynligviis Ravet er det uforandrede Harpix af Brunkulfor-
mationens Naaletra?er. Den i iEther oploselige Deel af Ravet
bestaaer af to Dele, hvoraf den ene har Roloretinets Egenska-
ber, nemlig den: at va?re langt mere oploselig i kogende Alko-
hol, end i kold, og at udskille sig ved Afkjolning i Form af
hvide ukrystalliniske Flokker.

Forfatteren har ikke kunnet forskafle sig en tilstra3kkelig
Msengde af det^e Rav-Boloretin, for at anstille en Analyse
deraf, men han har analyseret Blandingen af Rav-Boloretin og
det i jEther oploselige Harpix. Middeltallet af to Analyser
har givet C78,57, H 10,07, 011,36, et Forhold, der vel kan
forenes med den Tanke, at betragte det som en Blanding af
Boloretin og en Harpixart, der svarer til Succinin.

2(55

Bilag H.

Om Isomer!.

At Baron Berzelius.

Baron Berzelius anforde nagra anmerkningar ofver det satt, hvar-
pa ordet isomeri icke altid riktigt anvandes. Detta ord, harledt
ifran grekiska ordet i£0[xspY]£, som bestar af lika delar, ar
arnnadt at utmerka det tilfalle, da sammansatta kroppar, som
utgoras af samma elementer, forenade til samma relativa antal
af atomer, hafva samma atomvigt, som skiljagtiga fysiska och
chemiska egenskaper. Benamningen kan saledes icke rigtigt
anvandas om andra an sammansatta kroppar.

Erfarenheten har emedlertid visat at afven sSdana, som
>i hafva skal at anse for enkla, forste efter olika omstandig-
lieter, skiljagtigheter i egenskaper, nara nog likartade med
dem som visa sig emellan isomeriska kroppar, vid hvilkas
afhandlande atskilliga naturforskare begagnat benamningen af
isomeriska modificationer. Bs. anforde exempel fran Vate, svaf-
vel, kol och silicium, for dessa olika tilstand hos en enkel
kropp horde en annan benamning valjas, hvartil B. foreslog
ordet allotropi oiler allotropiskt|tilstand, harledt fran grekiska
ordet aXXoTpoTCOC, pa annat satt beskalfad.

Efter denna utveckling framstallde B. trenne olika orsaker
til sammansatta kroppars isomeri, nemligen:
] ) olika allotropiskt tilstand hos ett oiler tlera af elcnicn-

terna, f. ex. i den gula och hvita svafvelkisen . der del

ar ganska sanoolikt at jernet ar fOreoadt mod svafvel i

<>lika allotropiskt tilstand.
-) <»lika placering af elementernas atomer i den Bammaosatta

atomen. titan olikhct i elemeoternes tilstand. t. ex. iMyr-

7 v

266

syrad ethyloxid (Myrsyre vinether) och i attiksyrad me-
thyloxid (attiksyre trad, ether) som b&da besta af 6 G
-j- 12 H -f" ^O; men sk placerade at den forra ar
C4 H100 -f G2 H2 O3 da den sednare ar C2 H6 O
+ C4H603, hvarvid 2CH2 som hos den forra ligga i
basen, i den sednare aro flyttade til syran.
3) det mojliga forh&llande at pa en gang olika allotropiskt
tilstand hos nagot element intraflar, jemte en olika pla-
cering af atomerna.

267

Bilag I

3

Professor Keysers Meddelelser.

[ den physisk-chemiske Section i Modet den 8de Juli foreviste
Professor Jac. Keyser det Wheatstonske Stereoscop og gav en
Beskrivelse af samme, ligesom han ogsaa ved et Par optiske
Phaenomener viste Anvendelsen af dette ligesaa simple som
sindrige Instrument. Han yttrede herved den Formening, at
samme udentvivl vilde komme til at bidrage til at opklare
Adskilligt ved Synsfornemmelsen (ved Sandsningen igjennem
Oiet) hvorom der endnu herskede Uvished, f. Ex. om man
almindeligviis seer (fixerer) en Gjenstand med eet eller med
begge Oine.

Fremdeles foreviste han ogsaa en galvanisk-magnetisk
Maskine. Denne indeholdt vel intet Nyt med Hensyn paa
Principet, men da den var saaledes construeret, at man, ved
endog blot eet galvanisk Element af 1 □' Zinkflade, ved den
kunde frembringe fra en overordentligen staerk til en ydcrligen
svag electrisk Virkning; at man let kunde anbringe Elektrici-
tcten hvorsomhelst den maatte behoves; at den indtog et meget
lidet Rum og saaledes var let transportabel, var den unaegte-
ligen, med Hensyn paa Elektricitetens medicinske Anvendelse,
den fortrinligste af alle hidindtil bekjendte Maskiner af det
Slags, isaer naar hertil foies, at dens Virkning ei cr afhoenuiL;
af Yeirli^ets BeskalToidicd. Dens Yirkninger blevc |)rovede af
A<Iskillige af do TilstcudevaTcnde, som alle erkjcndte Higtig-
beden af det Anfoite.

208

Den zoologiske Section.

Pte Mode.

Freda- den 3die Juli Kl. 2.

JjJIan valgte:

til Formand: Professor Nilsson,
til Secretair: Professor Bocck.

2det Mode.
Loverdag den 4de Juli Kl. 9 — 11.

1. Etatsraad Reinhardt foreviste en Deel Afbildninger af Anne-
lider fra Danmark, der vare ham oversendte af en Ubenaevnt.

2. Professor Boeck foreviste Exemplarer af de hidtil af ham i
Norge iagttagne 7 forskjellige Artsformer af Lumbricus
terrestris. (Bilag A).

3. Professor Sundevall meddeelte flerclagttagelser henhorende
til den svenske Fugle-Fauna. (JBdag B a, b, c).

3die Mode.

Mandag den 6te Juli Kl. 9— -11.

1. Etatsraad Bernhardt bemserkede for Sectionen, at til det
kongelige Museum var for nyligen erholdt Gipsaftryk af
de i iMuseet i Darmstadt opbevarede Pattedyrlevninger

269

fra Rhinhessens tertiaire Formation, og indbod Medlem-
merne til at besee samme.

2. Etatsraad Reinhardt anmeldte, at til det kongelige Museum
var nyligen indsendt fra Hr. Etatsraad Professor Wedel-
Simonsen et na?sten fuldstsendigt Skelet af Bos Taurus (Cuv.),
udgravet af en Torvemose i Fyen, hvilket nu var opstillet
i Museet.

3. Hr. Krbyer omtalte Pycnogonidernes Metamorphose og
foreviste Afbildninger og Exemplarer af de to ved de
nordiske Kyster forekommende Arter i deres forskjellige
Udviklingstilstande. (Toredraget foranledigede en Samtale
om hvorvidt Pycnogoniderne burde regnes til Crustaceerne
eller til Arachniderne).

4. Professor C. Sundevall meddeelte en Iagttagelse af Etatsraad
Fahreus paa Myopotamus coypus. (Bilag C).

5. Dr. F. Sundevall: om Amphioxus lanceolatus. C^ilag D).

6. Etatsraad Reinhardt meddeelte et Par af Candidat Steenstrup
paa Fartcn til Reikevig gjorte Iagttagelser af en foetal
Udvikling ved Forvandling hos nogle tifodede Krebsdyr.

Kroyer, Lotto og Beck yttrede Forskjelligt i den
Anledning, og syntes tildeels ei at antage de af Steen-
slrups Iagttagelser dragne Resultaler at vscre ganske
sikkre.

7. Etatsraad Reinhardt talle om den gronlandskc Art af
Krebsdyrskegten Tliysaqppus.

8. Dr. Thienemann meddeelte en Iagttagelse af enArtAcarus
l>aa en Snee-Alge. (Bilag E).

\ C(l den afDoctoren yttrede Formenjng, at den omtalte
Acarus skolde v«re opstaaef paa Planten ved en spon-
i.'ui Generation fremsattefi af Here Ifedlemmer Tvivl,
•la der Intel vai anforl mod Kimeligheden af at /Eg

kiiiulc vaTr her k«»mnc.

270

4d* Mode.
Tjrsdag den 7de Juli Rl. 9—11.

1. Etatsraad Reinhardt bragte igjen paa Bane det igaar om-
handlede Emne, angaaende nogle Krebsdyrs Forvandling,
da DHr. Kroyer og Loven igjen deeltog i Discussionen.

2. Professor Sundevall gjorde en Meddelelse om Coleopterernes
Antal og geographiske Udbredning. (Bilag F).

3) Hr. Kroyer -meddeelte nogle forskjellige Bemaerkninger an-
gaaende Fiske.

4. Professor Boeck omtalte Trilobiternes Bygning og Classi-
fication. (Bilag G).

5te Mode.
Onsdag den 8de Juli Kl. 9—11.

1. Etatsraad Lehmann meddeelte Bemaerkninger om Peeleormen,
Teredo navalis. (Bilag H).

2. Docent Loven beskrev Metamorphosen af en Annelid og
forelagde Tegning af en parasitisk Annelid.

3. Professor Sundevall omtalte en Dipterlarve i den menne-
skelige Hud. (Bilag 1).

4. Kammerjunker v. Wright fremlagde Afbildninger af en
heel Deel Fugle og Fiske og meddeelte Bemaerkninger
angaaende de afbildede Arter.

6le Mode.
Onsdagen den 8de Juli Kl. 2—4.

1. Kammerjunker v. Wright fortsatte de i foregaaende Mode
begyndte Meddelelser. (De fremlagte Afbildninger vakte
en udeelt Beundring formedelst den Sandhcd og det Liv,
hvormed Dyrene vare gjengivne paa Papiret).

271

, 2. Hr Kroyer omtalte den gronlandske Rrcbsdyrfauna , og
Krebsdyr fra Spitsbergen og Norge.

3. Hr. Kroyer omtalte en Egenhed hos Lima linguatula
(Sars).

4. Docent Loven gav en Oversigt over de skandinaviske
Mollusca gymnobranchia, og fremlagde Tegninger af Ar-
terne, hvilke vare udforte af Hr. v, Wright, Disse Af-
bildninger vakte ligeledes almindelig Beundring.

5. Professor Eschricht omtalte de nordiske Arter af Bala>-
noptera og foreviste Fostre af to Arter.

G. Professor Eschricht foreviste Taenderne hos Fostrene af
Balaenoptera.

7de Mode,

Torsdag den M* Juli Kl. 9—11. '

1. Professor Boeck fremsatte et Sporgsmaal til Sectionen fra
Professor Keilhou. (Bilag K).

2. Justitiarius Boie:

a) talte om Maaden at opstille smaae Insekter,

b) foreviste en sseregen Loupe og

c) meddeelte nogle entomologiske Nyheder. (Bilag L).

3. Professor Hauch: Meddelelse om Baekkenet af en Flag-

germuus. (J*ilag ^)«

4. Doctor Beck gav en Oversigt over de arktiske, isa?r de
gronlandske Mollusk former.

De fremlagte Afbildningcr fandtes at va?re udforte
Died den sanmie Noiagtighed som de af Hr. Loven freni-

lagte.

5. Professor Boeck meddeelte lagttagelser om Texturforholde
anstillode ved polariseret Lys. (Bilag N).

6. Ktatsraad Bernhardt talte om Tandlorholdet hos Ifonodon
Og vildc forevise Pr spa interne for Seclionons Medlemmer
i dot kongelige Museum.

272

7. Professor Nilsson omtalte korteligen de i de skaanske
Torvemoser forefundne Levninger af Vertebratdyr og fore-
lagde et temmelig fuldstamdigt Skelet af en Skildpadde.

8. Professor Eschricht:

a) foreviste et Saelhundedobbeltfoster og yttrede sigiAlmin-
delighed angaaende Hyppigheden af Misfostre hos Dyrene.

b) foreviste Luftblaeren hos Diodon hystrix, som ifolge
hans Undersogelser kun er den opblaeste Mave.

c) omtalte Maaden at anvende Gelatina kogt af Svaer til
Injection og foreviste en Medusa dermed injiceret.

9. Doctor Hornbeck meddeelte nogle Bcma?rkninger over og
foreviste Exemplarer af 9 i Coraller i Vestindien levende
Bivalver, nemlig 4 Lithodomus, 2 Gastrochaena, 1 Coral-
liophaga, 1 Modiola og 1 Petricola.

10. Pastor Schagerslrom foreviste Afbildninger af Indvoldene
hos flere Fiskearter.

11. Professor Nilsson ha3vede Modet med en kort Tale.

Udenfor de omtalte Moder besogte Medlemmerne de for-
skjellige zoologiske og anatomiske Samlinger. Til Hans Maje-
stsct Kongens private Samlinger aabnedes dem den fricste
Adgang.

Efter Opfordring af Conferentsraad Orsted foreviste Pro-
fessor Boech Methoden, at anvende polariseret Lys ved mikro-
skopiske Undersogelser. Efter Indbydelse af Prof. Eschricht
anstilledes en Sammenligning niellem de fortrinligste Mikro-
skoper, navnligen af Chevalier, Georges Oberhauser, Pistor S;
Schieck, Plossel. Udfaldet blev, at man ikke vovede at tildele
noget af dem nbetinget Fortrin for de and re.

•273

Bilaa: A.

Om 7 Artsformer af Lumbricus terrestris,

iagttagne i INorge.

Af Professor Boeck.

Professor Boeck foreviste Exemplarer af de hidtil af ham

i Norge iagttagne 7 forskjellige Artsformer af Lumbricus

terrestris Lin. Han antog, at Savigny med fuld Grund havde

opfort den nsevnte linneiske Art som en egen Slaegt, der inde-

holdt flere forskjellige Arter, men formeente dog, at den

Maade, hvorpaa Savigny havde charakteriseret disse, foranle-

digede Vanskelighed og Usikkerhed i at gjenkjende de beskrevne

Former. Delte synes ogsaa at vise sig deri, at Duges, der

sandsynligen har havt den bedste Anledning til at undersoge

Individer af de af Savigny opforte Arter, kun angiver 6 Arter,

medens hiin Forfatter opforer 20, og refererer ingen af sine

6 Arter med Bestemthed til nogen af de af Savigny opreg-

nede. Duges har imidlertid ei heller vaeret heldig med sin

Artsopstilling og har sikkerligen begaaet en betydelig Feil

deri, at han har opstillet Arter, charakteriserede ved Mangel

paa Bclte. Beltet forekommer hos alle Former af Lumbricus

terrestris, men er et Organ, der forst ved en vis Alder ud-

vikles formeentligen tilligemed Forplantelsesevnen ; hvorfor de

yngre Individer mangier denne Deel. Derfor kan man el

heller ved Arternes Adskillelse tagge til Grund Tallet af Binge,

der findes i Beltet, da dette til en vis Grad er aldeles ube-

stemt. Man finder imidlertid, at Beltet ved sin begyndende Udvik-

iing altid forst viser sig paa tie Rioge, der hos Individer if sanmic

Art ere de samme i Rttkken regnet Era Dyrets forreste Deel.

is

274

Disse tre Ringe kundc man kalde Muderringene. De give
et sikkert Mserke for Arternes Adskillelse, da man finder,
at Antallet af Ringe foran dem variercr hos forskjellige
Arter. Disse tre Moderringe ere ogsaa lette at gjenfinde
i det fuldkomment udviklede Belte ned til Siderne, der hvor
Dyrets Ryg- og Bugfiade stode sammen, da de der have en
Ophoining eller en gjennemskinnende Plet. Naar flere Arter
have samme Antal Ringe til Moderringene, saa findes andre
Mserker, der let adskille dem og som let lade sig beskrive.
Professoren an forte, at han ved Hammerfest havde kun fundet
1 Art af lumbricus, ved Throndhjem 3, ved Christiania 6, og
Savigny anforer fra Frankrige 20 Arter. Man seer allerede
heraf, at Arternes Antal stiger mod Syden; men om dette sti-
gende Antal finder Sted lige til iEqvator eller om Lumbricus
terrestris Lin. ogsaa forekommer i den hede Zone, udfordredes
nok endnu Undersogelser til at afgjore. Det vilde imidlertid
allerede vrere interessant, om man for de nordiske Lande kunde
erholde en noiagtig Angivelse af de Former, der findes under
de forskjellige Bredegrader og Hoider over Havet.

Doctor Beck anforte hertil, at han om Liimfjorden havde
iagttaget 11 forskjellige Arter.

Justitiarius Boie opkastede det Sporgsmaal, om nogeri
af Sectionens Medlemmer havde bemserket, at Lumbrici ode-
lagde de unge Rapsplanter ved at trsekke dem ned i Jorden
og fortsere Bladene. Han havde nemligen fundet, at saadanne
Rapsplanter vare trukne ned i Regnormens Gange. Doctor
Beck troede ikke, at Lumbrici kunde beskadige paa saadan
Maade Rapsen, men at det kunde vsere visse Goleoptera, der
kunde afbide Bladene og henfore dem til Regnormens Huller
for deri at nedla?gge deres iEg. Professor Nilsson havde
dog fundet i Regnormehuller nedtrukne friske Blade og at lum-
brici havde suget derpaa.

275

Ornithologisfea Iagttagelser.

Af Professor C. Sundevall.

Bilag B a.

Professor Sundevall anforde att, under sistledne October manad,
en korp (Corvus corax) blifvit skjuten pa Selon i Malaren nara
Stockholm, inuti hvars underkak fanns en liten kopparplat fast-
naglad, hvarpa talet 1770 tydligen stod skrifvit eller ingraveradt
med stora, inslagna punkter. Pa andra sidan af platen fanns nagra
otydliga strek som dock tyckas hafva varit bokstafver, och
kunna lasas for ordet: Lwvl. Det synes altsa som om foglen
varit fangen ar 1770 (iLund?) och blifvit utslappt, markt pa
anforde satt. Exemplaret forvaras pa Kiksmuseum i Stockholm.
(Etatsraad Reinhardt og Professor Hanch yttrcde Tvivl
om, at en Kobberplade kunde vaere bleven uforta3ret i en Tid
af 70 Aar paa det anforte Sted. Professor Boeck troede dog,
at dette vel kunde vscre Tilfaeldet, deels da i Mundhuulheden
hos Fuglene ei afsondres nogen saadan oplosende Vaedske,
som er Tilfaeldet i Maven, og desuden naar der for&t havde
dannet sig et Lag med Kobberoxyd, rimeligviis her i Forbin-
delse med nogen organisk Materia, vilde dette Lag senere
bevare det ovrige Kobber for en fortsat Oxydation).

Bilag Bb.

Om Motacilla flava meddeladcs foljanrie:

Den egentliga, i Svcrige och Damn ark allmanna M. flava.
syncs al(]<*lcs cj forekomma i Norrigf och Lapplaad. Drrsiadrs

18*

276

fmnes deremot en annan form .af samme fogel, nemligen M.
melanocephala, som fullvuxen och om sommaren har svart
hufvud. Under en resa till Norrige ar 1838 hade S. sett ett
exemplar af denne fogel i alleen vid Gotheborgs stad den
17 Mai. Detta var sa vidt bekant ar, det forsta som blifvit
traffadt i sodra Sverige; det hade utan tvifvel blifvit vader-
drifvet fran sin resa ofver Kattegat till Norrige, af en stark
vestlig blast med snoyra, som intrafladt dagen och natten
forut. — Efter ankomsten till Christiania erholls af Cand.
L. Esmark den undcrrattelsen, att ingen annan form af M.
flava finnes deromkring, an den svarlhufvade, samt att denna
endast traflas vid Christiania under flyttningstiden , i medlet
af Maj och om hosten. Den 25 Maj soktes foglen omkring
staden , men den hade da redan flyttat bort. Pa Dovre fjeld
sags den 6 Junii ett enda exemplar af M. melanocephala, men
omkring Trondhjem fans hvarken denna, eller den ratta M. flava.
Vid Alten traflades M. melanocephala tamligen allman i slutet
af Augusti. Den flog der omkring familjevis, och var hogst
skygg, likasom den vanliga M. flava plagar vara om hosten;
till late och lefnadsatt hade ref. ej sett nagon olikhet mellan
dcssa bada fogelformer.

'D'

Inom Sverige forekommer M. melanocephala endast nti
Lappland och de norra provincerna af Norrland t. ex. Vester-
botten; i Finland ar den enligt Wright alman vid Kuopio.

Den egentliga M. flava ar alman i hela sodra och mel-
lersta Sverige, efter hvad det syncs, sa langt som Eken vaxer;
ty enligt en anmarkning af Thedenius upphorer den vid Gefle. —
Inom Norrige synes den ej finnas, men i Finland forekommer
den anda upp vid Kuopio, hvarest den enligt Wright ar lika
allman som melanocephala. Der forekomma afven enligt hans
uppgift, en mangd exemplar som utgora ofvergangen mellan
bada formerna, sa att man ej kan uppdraga en granslinea

277

mellan dem. — Till Sverige komnier M. llava tidigare an
melanocephala kommer till Norrige, nemligen redan i slutet
af April.

Enligt Brehm ser man understundom exemplar af mela-
nocephala i Sachsen. Dessa torde altsa vara sadane, som
llytta till eller fran Norrige. — Bote anmarkte harvid att den
ej er sedd pa Cimbriska Halfon, och maste flyga ganska langt
under flyttningen; — man har den afven fran Nubien och
Dalmatien (M. Feldezzi); men de som trallas pa sednare
stallet llytta ej at norr, ty de klacka derstades.

Bilas B c.

*r

Vidare anforde S. att under sen-hostcn 1838 blef ett exemplar
af Turdus Whitii skjutet i Jemtland; det finnes nu pa Kiks-
rnuseum i Stockholm. Denna fogel ar aldeles lik T. visci-
vorus, men har en svart, halfmanlik flack i spitsen af hvarje
fjader. Den kallas T. aureus i Schinz Fauna Europcea. Bote
anmarkte att denne larer troligen vara densamme som beskrifves
al Pallar och af Horsfjeld under namn af T. varius, fran Sibe-
rien och Java.

Slutligen omniimnde S. foljande fogelarter som blifvit triif-
fade i Scandinavien :

Columbu Turtur, ett exemplar vid Karestlande af 5. Loccn,
och ett i medlersla delen af Sverige.

Fringilla trythrina pa Gottland af Doctor Andre, Alia
dessa exemplar linnas nu pa Riksmuseum i Stockholm. De

kuiina endast anses sasom cnskilta forvillade exemplar, liksom

278

ett af Upupa Epops som blef skjutet vid Alten for ett par ar
sedan, af Hr. Thomas.

I Ostfinmarken traflade Lovdn Alauda alpestris och Anthus
rufogularis Brehm; men dessa voro ej enskilte forvillade exemplar
utan hade pa stallet utklackta ongar.

279

Biiag G.

Stats-Radet Fahraei Iagttagelse pa
Myopotamus Coypus.

Meddelt genom Prof. C. SundevalL

Stats-Radet Fahrmus i Stockholm, som sjelf ej fatt tillfalle
att komma till motet, hade genom correspondance fatt under-
ratlelse om ett djur som i Sydamerika kallades Nutria (uttur)
och som sades hafva spenarne pa Ryggen. Han hade for-
skaflat sig ett sadant djur uppstoppadt och funnit det vara
Myopotamus Coypus. Mammillerne sitta betydligt ofvanfor
kroppens medellinia. Mora hiirom kommer i Svenska Vreten-
skaps Academiens handlingar for 1839, af Fdhrwus. Nu fore-
vistes en ritning af djuret. (J)r. H. Beck tviflade pa at mamma;
kunde hafva ett sa ovanligt lage, och formodade att dessa for
mamma) ansedda organer kunde vara nagot sadant som de
glandlar hos Sorices, hvilka afsondra det starkt luktande
amnet. S. ville ej bestrida detta, men ansag blott amnet iiga
stor markvardighct, afven om sa furholt sig hos en af(jlires;
med full visshet kunde delta endast afgoras pa ett lefvandc
eller iarskt djur).

280

Bilag D.

Om Amphioxus lanceolatus.

Af Dr. Sundevall,

Doctor Fr. Sundevall forevisade exemplar af Amphioocus lanceo-
latus Yarr. (Limax lane. Pallas Spic.) som har narmaste affini-
teten med Petromyzon och Ammocotes, men skiljer sig frail
alia bekanta vertebrerade djur genom bristen pa cranium och
tydlig hjerna. Medulla spinalis har framtill ingen utvidgning,
utan slutas framat, ett litet stycke bakom framre spetsen af
ryggraden, som blott ar en chorda dorsalis. S. hade i sall-
skap med S. Love"n forst funnit delta djur vid Svenska kusten
ar 1834. Tillfolje af cholerans utbrott i Bohuslan blefvo de
gjorda samlingarna forstorda. Sedan hade Fries afven i Bohus-
lans skargard funnit flere exemplar i April och Maj 1838.
Han hade velat beskrifva dem utforligen, och derfore latit
infora figuren i Vet. Ac. Handl. for 1838, men dog inan
Anatomien hann blifva fardig. Sedan hade A. Retzius, C. Sunde-
vall och ref. under sommarn 1839 undersokt de af Fries hem-
forde exemplarer. Ioh. Miiller har, i den sidst utkomna Ber-
liner Bericht, i korthet framstallt hufvuddragen af djurets
Anatomi, och Rathke fran Konigsberg, som funnit djuret vid
Molde 1839, har till Svenska Vetenskaps Academiens hand-
lingar inlemnat en uppsats derofver, hvilken dock Snnu ej var
tryckt dS ref. lemnade Stockholm. Amphioxus blir ej ofver
2 turn langt, ar hoptryckt, at bada andar tillspetsadt, med en
lag fena i hela rygg-kanten. Under kroppen gar fenan langt
framom anus, som ligger vid fenans venstra sida. Under
buken iinnes 2 hoga longitudinella hudveck, som hvardera inne-

281

halla en canal, hvilken ar bakat tillsluten, men framat oppnar
sig i muncaviteten. Oesophogus ar langre an halfva kroppen,
ganska vid och utbildad till ett respirations organ. Vid dess
bakre anda finnes en oppning p& buken, som af Retzius och
ref. ansetts vara ett spiraculum, emedan Qvicksilfret, vid in-
jection genom munnen, ett par ganger gatt ut derigenom.
Retzius anser det blott for ett foramen till cavitas abdomi-
nalis, for aggens utgang. Tarmen ar kort, rat, med en ofant-
ligt stor blindsack, som ligger framat, vid hogra sidan af
respirations caviteten. Muncaviteten ar longitudinell, med
manga cirrhi, utan underkak och tunga. Djuret lefver pa
sandbotten.

Boeck bemaBrkede at Candidat Rasch i Christiania fandt
dette Dyr for Here Aar tilbage paa Vestkysten af Norge.

282

Bilas: E.

D

Dr. L. Thiencmann de Acaro quodam in Alga
nivali, (Chionyphe densa Th.) yivente.

Omnis scientia huraana in sola observatione nititur; sic etiam
naturae cognitio solummodo observatione et experientia nutritur
et prornovetur. Hac de causa Scandinaviae Naturae scrutato-
ribus experientissimis singulam quidem sed mcmoratu certe
dignam observationem propono.

In Plantae natura indaganda, Algarum genus quoddam,
in Sudetarum nive crescens mihi occurrebat in cujus rami-
ficatione Acari vivebant, qui ejus fronde nutriebantur. Micro-
scopio eo tempore privatus, accuratius inquirere non potui,
quae res igitur nova indagatione indiget; hie sufficiat attulisse,
hoc animal in planta vivere, quae in nivis superficie solis atque
aeris vi provocatur. ipsum plantam non excedere sed plantae
exsiccatione particeps fieri. Hue etiam ilia observatio spectat,
quam multoties institui, in omni infusione primum plantas postea
vero animalia, qua3 ipsis nutriuntur, provenire.

283

Bilag F.

Om Coleoptrernes antal och geografiska

utbredning.

Af Professor C. Sundevall.

For att erhalla en geografisk ofversigt af coleoptera foretog
jag mig att uppgora tabeller efter Dejeans catalog samt efter
nagra af de forteckningar man har for sarskilte lander och
stallen i Europa. Tredje ed. af Dejeans catalog uppraknar
22399 arter, och innehaller sannolikt storsta delen (kanske J)
af allt som finnes i de europeiska samlingarna. Berakningarna
gjordes dock efter de 4 utkomna haftena af 2dra editionen,
som, om den hade blifvit fullbordad endast hade kommit att
innehalla omkring 20000 arter. Det ansags ej lona modan
att fornya hela detta langsamma arbete efter den motsvarande
delen af 3die editionen, da det i alia fall visade sig att knappt
andra resultater stodo att vinna, an de redan forut bekante.
Foljande talforhallanden kunna dock fortjena att anforas.

Coleoptera aro i Dejeans Catalog fordelte i omkring 2200
genera. Fran de olika verlds trakterna inneholl den, efter det
nyssnamde berakningssattet:

Fran hela Europa 6194 arter.

— Africa: a) Vestra Oarna 32

b) Egypten, Barbarict 34()

c) Senegal, Guinea 1031

d) Caplandet 959

e) Ostra uarna 2s:>

f) inl. la* nderne och ost. kusteroa 346

2601 —

284

Fran Asien:

a) Siberian auda till Astrachan, Kam-
schatka 332

b) Persien, Tartariet, Mongoliet . . . 183

c) Mindre Asien, Syrien, Arabien . . 116

d) Indien 472

•a

e) China, Japan, O. indiska halfon . . 54

fj Java samt ofriga s. k. ostindiska oarna 771

1921 arter.

— Australien:

a) Nya Guinea oeh de storre oarna . . 57

b) Ulimaroa 326

c) Sma" oarna 21

— 404 —

— Nordamerika :

a) Polarlanderne, Gronland, Labrador 12

b) ForentaStaterne(ochN.V.kusten) 2280

c) Mexico och Californien 673

d) Westindien 564

3531 —

— Sydamerika:

a) Guyana, Carthagena ....... 2014

b) Columbien 48

c) Peru, Chili 167

d) Tucuman, Paraguay 116

e) Brasilien 3729

f) Buenos Ay res 212

g) Patagonien, Falkland (blott carabici) 3

6289 —

— ovisst faderneslaud 219 —

Geniensamme for 2 verldsdelar, saledes att afrakna 331 —

Anm. De arter som anforas sSsom gemensamme for 2 olika lander, iiro
i summorna endast engSng upptagne, och deraf uppkoiuma de
skenbara felen >id additionerne.

285

Af dessa Ziflror synes att de lander utom Europa, hvar-
ifrSn storsta antalet arter blifvit kande, aro Brasilien, Guyana,
Forenta Staterne, Vestra Africa och Cap. Men om man besin-
nar dessa landers storlek och lage i varmare zoner af jorden,
deras bekanta rikedom pa vaxter, och pa djur af hogre classer,
samt den stora mangd af nytt, som annu bestandigt hemfores
derifran, och jamforer det ofvananforda antalet Coleoptrer der-
ifran, med det i Europas lander, sa skall man draga den sakra
slutsatsen, att Dejeans catalog ej fran naget af dessa lander
uppraknar halften af de coleopterarter som verkligen finnas
derstades. Fran de ofriga regionerne, som utgdra den vida
storsta ytan af jorden, ar sa litet bekant, att det ej ger ett
rimligt begrepp om dessa landers rikedom; t. ex. det inre af
alia verldsdelarne, ostra delarne af Asien och Afrika, hela Ve-
stra kanten af Amerika. Fran Amerikas Nordvestra lander
uppraknar Dejean ganska fa arter (deribland dock 18 carabici
fran Oonalaschka), hvilka alia aro olika med den fran forente
Staterne. Af Ostindiska oarne ar det endast Java, hvarifran
ett betydligare antal ar kandt. Men hum hastigt kannedomen
om frammande landers naturprodukter nu tilltager, synes derpa,
att Dejeans coleoptre samling, under den korta tiden mellan
2dra och 3die editionen af catalogen, okades med 2000 arter.

Af de arter som uppraknas ser man emellertid, att coleop-
terfamillerne iiro tamligon jamtfordolade ofver alia jordens lan-
der; proportionen af arter af hvarje familj synes vara nagor-
lunda lika ofverallt, och det iir endast en del af Heteromera,
nemligen Melasoma och Vesicantes, som (orsvinna ellcr starkt
aftagar mot norden, att riikna fran midten af tempereradf
Zonen. Do tropiska landerne synes niistan endast utmarka
siii genom rikedomen pi stora och grannt ftrgade arter: men
de sakna ej derforc de sma och oansenliLra formerno. Ref.
liar sjelf sett att dessa iiro liksa OfveirSgande till antalet i ln-
dieo som hos oss, men de hemfOras ej <>fta af samlare.

286

Bland de vertebrerade djuren finnas hela Ordines eller
stora Familler som nastan uteslutande tillhOra heta zonen,
t. ex. Apoma, Pungdjuren, Bruta Linn., Papegojor, Trochili,
Crocodiler, Skoldpaddor. Bland insekterna finnas deremot alia
ordines i alia climat, utom i de aldra narmast till polerna
liggande trakterna, t. ex. Spetsbergen hvarest det ej ar sanno-
likt att orthoptera eller coleoptera forekommer. Det samma
galler afven til en betydlig grad om coleopterordningen enskildt,
sasom nyss forut namndes, ty Melasomer och Vesicantes utgora
hvarken genom form eller antal hufvudaldelningar inom coleop-
trerne — Olikheten mellan sarskilte landers coleopter fauna
bestar altsa hufvudsakligen i framtradandet af andra arter,
men dessa bilda ofta, liksom inom de ofriga classerna, genera
eller subgenera, som aro cbaracteristika for vissa regioner,
och liksom ansatta narslagtade former i andra lander, och det
ar detta utbyte af arter som blir hufvudsak inom coleoptera
geografien. T. ex. Ateuchus, Gymnophorus, Sisyphus i varma
delen af gamla continenten, ersattas i Amerika af de narslag-
tade Hyboa och Coprobius, men af de fiesta storre coleopter
genera forekomma arter i nastan alia lander, t. ex. Aphodius
finnas ofverallt, utan mojligtvis i Australien; Ontophagus sak-
nas blott inom polcirkeln. Da arterne omAaxla lika mycket
efter parallelkretsarne som efter Meridianerne, och sa obetyd-
liga omvaxlingar af hufvudformer markas i denna sednare rikt-
ning, kan man hafva grund for pastaendet, att foga storre
olikhet finnas mellan Coleoptra at. N. och S. an at O. och V.
Sasom upplysande exempel i dette hanseende kan anfOras, att
af de arter, som Dejean uppraknar sasom gemensamme for
2ne verldsdelar, aro

27 arter gemensamme for Europa och Nordamerika
149 — — — do. — Asien

36 — — — do. — Afrika

8 — — — do. — Sydamerika

287

7 arter gemensamme for Amcrika och Asien

() — — — do. — Afrika

23 — — — Nord- och Sydamerika.

Afven fran Europa aro underrattelserna hogst otillrackliga,

sa att antalet af arter kommer att betydligcn Okas, da en gang

de sodra och ostra delarna af var verldsdel blifva battre kande.

Blott fran nagra fa lander bar man cataloger som narma sig

till fullstandighet. Jag torde fa anfora foljande ziffer varden,

hamtade fran nagra af dessa cataloger.

I Frankrike aro kande omkring 2700 arter Coleoptera

1 Sverige utom Lappland .... 2100

I Lappland med Finmarken . . 920.

Af dessa aro

448 arter gemensamme for Frankrike, Sverige och Lappland

(448+707=) 1155 — Frankrike och Sverige

(448 + 356=) 804 — Sverige och Lappland.

Uti Lappland finnas 114 esna arter) . * ~i

/ som ej lorekomma i de

— Sverige — 554 — — > .. 0 n . . .

[ ofnse 2"e landerna.

— Frankrike — 1522 — — J

Antalet af egna arter i Frankrike blir stort genom den mangd

som tillkomma i sodra delen, och aro gemensamme med andra,

sydligare lander, lnom hvardera af de 3 landerne iiro arterne

i nagorhmda lika proportion fordelte pa de olika famillerne,

endast med undantag af melasomer ocli vesicantes (Dej), afven-

som Bruchela? hvilka saknas at Norr. For coleoptera kunna

antagas 3 geografiska hufvudregioner inom Europa nemligen

1 j Kalla zonen som innefattar det cgentliga Lappland till,

tiler nagot nedom gransen for Granlriidet. Den charac-

teriseras af de bekante lappliimlska arterne saint af bristeo

pa storre Scarabiiides (Sc. stercorarius, vernalis, sylva-

ticus; Ontoj)hagus, Copris, Melolontha).

2) Slone dflcn af Europa incllan de 2 5frige regiooerne

characlcriseras af just dc nanxie stOrre Scarabttideroa, som

288

«

saknas i Lappland, samt af bristen pa Melasomer och det

ringa antalet Vesicantes.
3) Sodra Europa, eller samtlige Medelhafs landerne, med

inbegrep af sodra Frankrike, der talrika Melasomer och

Vesicantes (t. ex. Mylabrides) Ateuchi o. s.v. upptrada.

Det ar har som man sagt att insekterne i allmanhet aro

svarta, hvilket har afseende pa melasomer, ateuchi m. fl.
Huruvida ostra Europa, omkring svarta hafvet, bor anses for
en egen geografisk Region, eller sammanraknas med den sodra,
synes annu ovisst.

Vid Paris forekomma nagot ofver 1400 arter coleoptera,
eller obetydligt ofver halften af alia Frankrikes arter; vid
Stockholm afvensom vid Lund finnas ungefar 1100, eller foga
ofver halften af det egentliga Sveriges coleoptera. Haraf synes
man kunna i allmanhet antaga: att ett stalle, af 1 qvadrat-
mils vidd bor innehalla halften af de arter som finnas i ett
land af Sveriges eller Frankrikes storlek, atminstone inom den
Medel-curopeiska Zonen. ♦

Den betydliga olikheten mellan coleoptera arterne i Euro-
pas lander, later oss, oberaknadt hvad som redan ar factiskt
kandt, sluta till en annu storre olikhet mellan den i de ofriga,
vida storre verldsdelarna, och man kan haraf, samt i enlighet
med det som forut blifvit anfordt, med sakerhet antaga, att
Dejeans catalog ej uppraknar J af alia jordens coleoptera, och
att dessa maste vara till antalet minst 100,000.

289

Bilag G.

Om Trilobiterne.

Af Professor BoecL

Professor Boeck meddeelte nogle Oplysninger angaaende Trilo-
biternes Bygning og en derpaa begrundet Classification i Fa-
milier og Slaegter. Sjaeldenheden af fuldstaendige Exemplarer
har hidtil gjort det saare vanskeligt at angive aldeles sikkre
og til Naturhistoriens naervcerende Standpunkt svarende Cha-
rakterer for de opstillede Afdelinger. Derfor finder man ogsaa
Former sammenstillede, der have en meget forskjellig Charakteer.
Til Exempel indeholder den Brongniartske Slaegt Asaphus
Arter, der have 11— 8 — 5Rygled; Calymene Arter med 13 — 11
Led; Paradoxides Arter med 20 — 18—14 Led o. s. v. Den
forste Betingelse for Classificationen maatte vaere at adskille
fra hinanden de Arter, der have et forskjelligt Antal Led;
men der gives Arter med samme Antal Led, der forovrigt ere
meget forskjellige, og paa den anden Side ogsaa Arter med
forskjelligt Antal Led, der i Habitus staae hinanden n?er.
Clypeus synes derimod tydeligen at udtrykke Arternes Affi-
nitet, saaledes at man deraf kan tage Charakteren for Familier
og Sla?gter. Foruden at Naur&relseo af de paa Clypeus fore-
kommende Oine og Mangelen af disse allerede afgive en god
Adskillelscscharakleer, saa finder man tillige, at den derpaa
forekommende Sutur oiler Linea facialis har en meget forskjellig
Retaiog. Paa denne Linics Berydning red Trilobiternea Classi-
fication havde Professoren allerede for flere Aar tilbage gjort
opmacrksom, men liavde hidlil man-let tilstraekkeligo Iagtla-

gelser til med Bestemthed at mltale Big derover. Han liavde

19

290

dog i den seneste Tid ved at igjennemgaae de samlede Ma-
terialier fundet, at man allene af Formen af Clypeus vil v&re
istand til med fuldkommen Sikkerhed at ordne Trilobiterne i
Familier, og at ofte et Brudstykke deraf kan afgive de cha-
rakteristiske Kjendetegn. Retningen af Suturen angiver altid
bestemt Leddenes Antal.

Hvad forOvrigt Trilobiternes Bygning angaaer, da er det
sandsynligt, at den midterste Deel af Hudbedsekningen paa
Bugfladen har vrcret ikkun hudartet. Af Beva?gelsesredskaber
som Fodder og af Gjeller havde Professoren aldrig fundet ringeste
Spor, ihvor meget han havde sogt derefter. Derimod antog
han at kunne paavise det Sted, hvor saadanne Dele rimeligviis
have vaeret befsestede.

Ved at sammenligne Trilobiterne med nu levende Dyr
maatte man vsere enig med Wahlenberg, at de ene kunne
stilles ved Siden af Limulus.

291

Bilag H.

Om Paeleormen, Teredo na\alis, og et
naturligt Vaern imod Samme.

Af Etatsraad Lehmann.

Den i Naturens Okonomie saa vigtige Paeleorm er almindeli-
gen bekjendt ved den Odelseggelse, den tilfoier vore Havne-
vaerker og Skibe. I det den nemlig opfylder sin naturlige Be-
stemmelse, at tilintetgjore alt dodt Trae, der findes i Havet,
angriber den tillige vore Skibe, Bolvaerker og Paele i Havnene.
Som alle de Dyr, hvilke Naturen har bestemt til at ryddelig-
gjore dens Skueplads, er den begavet med en umaadelig Frugt-
barhed, saa at den ved Maengden bliver virksommere og frygteli-
gere, end de storste Skabninger, der komme i Collision med
Mcnneskets industriose Hensigter.

I alle Samlinger findes Trcestykker gjennemborede og udhu-
lede af dette Skaldyr, der udkleeder sit Opholdssted me<l en
Kalkvaeg af samme Substants som Skallerne. Men jeg liar
forgjrcves erkyndiget mig ved saadanne Stykker om, hYorUenge
Skaldyret liar vajret om at tilrede dem saaledes. Jeg frem-
loogger derfor nogle Mindesnuerkef af Pa'Icormenes Bcdrifter.
fordi jeg derved kan tilfoie Dyrenes Dftbeattesi. Fern Aar
efterat Qvarantaineliawien ved K \ holm var anlagt. befandtes
dels Bolva'rkcr i den Tilstand. som de fremlagte Stykker bo-
vise. Man seer deraf, at Teredines i denne Tid have opnaaet
(feres hele Storrelse af over \*2 Tommers Liengde og en Fiir-
lighed af § Tommes (ijenneniMiil. De trives allsaa vol og
forene haslig \ a\l med den ointalte Frugtbarhed.

19*

292

Jo vigtigere de Va*rker ere, som Paeleormene odelaegge
og jo raskere denne Odelaeggelse skeer, des ivrigere liar man
bestraebt sig for at sikkre Traeet derimod. Man bar anvendt
mange Slags Salver og Smorelser, men ingen har endnu udholdt
Proven i Soen. Det eneste hidtil virksomme Middel bar vaeret
at beslaae Traeet med Metalplader. Derfor forhuder man Ski-
bene med Kobber-, Messing- og Zinkplader. Men disse ere
for kostbare til at anvendes overalt paa Havnepaele og Bolvaer-
ker og kunne heller ikke bevogtes tilstraekkeligen.

Jeg troer at have fundet et Vaern. som Naturen selv frem-
byder, og som jeg derfor anbefaler de Naturkyndiges Opmaerk-
somhcd. Lods- og Fyrskibet, der ligger uden for Eideren i
Nordsoen, behover ingen Kobberforhudning, men, da det ikkun
liar at seile nogle Mile, bliver det forsynet med en Spigerhud
af simple Traeplanker. Skibsormen angriber vel disse, men
kan ikke traenge ind til selve Skibet, da der er et Lag Fae-
haar og deslige imellem dette og Forhudningen, og den sidste
kan letteligen repareres og fornyes, hvilket ogsaa skeer
aarligen.

Forrige Aar berettedes, at Forhudningen ikke behovede
nogen Fornyelse, skjondt den fandtes at vaere tykt besat med
Muslinger. Dette bragte mig i Erindring, at jeg tidligere ikke
havde fundet Paeleormene i de Bolvaerker, hvor der vare Mus-
linger (Mytilus edulis), hvilken Bemaerkningjeg dog ikke havde
forfulgt. Men nu troer jeg mig berettiget at antage, at Lods-
skibets Beklaedning ikke var angrebet, fordi den var besat af
Muslinger. Da disse letteligen lade sig forplante, afgive de
et naturligt Vaern, der ikke koster Noget og kan desuden yde
oekonomisk Nytte.

Muslingen saetter sig nemlig gjerne paa Paelene og faester
sig derpaa med sin byssus, som i daglig Tale kaldes dens
Skjaeg, og dennes Frugtbarhed er saa stor, at dens Yngel
beklaeder og daekker hele Overfladen, hvor den har Fred. Jeg

293

vil anfore et Par Exempler: 1 Apenrade Fjord har man fra
Arilds Tid indrammet endeel Pcele blot for Muslingernes Skyld.
De have hver deres Eiere. Hvert 4de Aar skrabes disse med
cgne Vserktoier. Muslingerne ere da 3 — 4 Tommer store:
Apenrader Pfahlmuscheln ere bekjendte som en lsekker Mad.
De forsendes ikke blot friske, men de koges og nedsyltes i
Eddike og gaae saaledes i Flasker som Vareartikel til fjerne
Steder.

Paeleskraberne kaste de mindre Muslinger tilbage ved
Peelene, hvortil de snart hefte sig og opfylde Paelene snart
med deres Yngel.

Hvor let og hastig dette skeer, derpaa har jeg faaet et
andet Beviis, da et nyt Fyrskib blev udlagt ved Trindelen
lj: Miil fra Leessoe i Kaltegattet. 1 6 Maaneder var Skibets
Bund bedaekket med et tykt sammenha3ngende Vaev af unge
Muslinger, og man sendte mig en Q Alen af dette Teeppe,
der endog havde lagt Hindring for Skibets Seillads. Denne
bestod af flere Lag unge Muslinger af 2 Tommers Storrelse
saaledes sammenfiltrede med deres respective byssus, at ikke
en Naals Spidse fandt Plads derimellem. Man kunde ikke
optage en eneste Musling uden at den hele Masse fulgte med.

Teredo yngler blot i Hundedagene; Muslingen nogle Maa-
neder tidligere. Hvor den Sidste har indtaget Pladsen, kunne
Soeormenes JEg ikke naae Tracet, ja den vil qvaele endog
Soeormen, der kunde vcere kommet tidligere, ved at spasm
dens frie Forbindelse med Soen, dtvr er nodvendig for dens
Existence.

Jeg fonnodede i Begyndclsen, at Muslingernes byssus
mueligen kunde have noget Modbydeligt for Teredo, og jeg
foranledigede derfor en chemisk Undersogelse af sanmie, der
mcddeles af Dr. Scharling i en anden Section. Den liar ikke
givet noget Reaultat for mig — men det behdvea heller ikke.
Den blotte inechaniske Beklsednine med Muslincer tillader

294

Sdeormen ikke at naae Paelevserkerne. Her er et naturligt
Middel, hvis Anvendelse ikke koster noget.

Havnecommissionerne i Danmark ere anmodede om at gjore
Forsog med at kaste nogle levende Muslinger ved Paele\eerkerne
og at lyse Fred over dem og deres Yngel. Saaledes anstilles
Prover paa flere Steder, og jeg beder mine Herrer at deel-
tage deri.

Dr. Beck formente, at man ved de i England siden 1835
anstillede Forsog, vel var kommen til heldige Resultater med
Hensyn til at beskjerme Tracveerk mod Paeleormenes Angreb,
men at man dog alligevel i Limnoria terebrans havde en for
Trseet meget farlig Fiende, som man neppe endnu kunde
beskytte det for. Han erindrede derhos om , at Malacologien
siden Adansons Tid besad Fakta, hvorved det godtgjordes, at
idetmindste flere Arter af Teredosla3gten, — deriblandt den
Spenglerske Teredo norvagicus, kun behove faae Maaneder for,
fra iEg af at naae deres fulde Udvikling.

295

Bilag I.

Om en Fluglarv i menskliga huden.

Af Prof. C. Sundevall.

Prof. Sundevall forevisade en fluglarv, som af Doctor Smitt i
Halmstad blifvit insand til Vetenskaps Academien i Stockholm,
jemte err uppsats derofver, hvilken kommer att tryckas i
Academiens handlingar. Larven var funnen uti en knol i
pannan p& ett barn, aldeles pa samma satt som Oeustrus bovis
finnes uti huden pa boskapskreatur. Det synes altsa" som om
en fluga finnes i norden, hvilken, liksom den s&kallade Oestrus
hominis i Sydamerika, ar parasitisk hos menniskan; men delta
synes vara sa" sallsynt, at S. tvifladt pa1 att detta djur uteslu-
tande tillhurer vart slagte; den kunde mojligtvis afven till-
hora nagot annat djur.

Larven liknar de vanliga fluglarvema, som lefva i doda
animaliska amnen; men ar dock genom tydliga characterer
skild fran dem alia. Han ofverensstammer narmast med de
parasitiskt lefvande larverna af slaglena Obustrus och Tachina,
men skiljer sig tydligen fran alia de arter af dessa slagter
som aro bekanta.

Hiirvid upplyste Bocck att ett ganska niira liknande for-
liallandc tamligen ofta forekommer i Sondmar i Norrige, och
att arten saledes verkligen kan uk'slutande tillhora mennisko-
sl&gtet Mlsson anforde att i vissa delar af Skane frukta
landtfolket muket fur att lata barnen ga barfota midsommars-
dagarne, emedan de da sagas fa mask-knutor pi fottcrna.
Detta skulle kunna hafva sanmianhang med det uppgifna factum.

^Professor Boeck benttrkede, at Forekomskn af Larver i
den meimeskeligc Hud, paa samme Rfaade sum Oestrtislarver

296

forekomme hos visse Dyrarter, neppe var saa aldeles sjelden.
Foruden at han nyligen havde i en Journal seet et saadant
Tilfaelde anfort af en tydsk Laege, var han af Candidatus
medicinse Mexjer^ practiserende Laege i Tonsberg, underrettet
om, at man i Romsdals Amt oftere traefler hos Born smaae
Bylder, der indeholde Insectlarver. Professor Nilsson an-
forte, at han antog det samme kunde vaere Tilfaelde i Sverrige,
da det var ham bekjendt, at Almuen (NB. i et angivet District)
paa en vis Dag i Aaret ei tillod Born at gaae uden Stromper,
for at de ei skulde faae en Sygdom, der efter Beskrivelsen
synes at veere en Folge af Insectlarvens Udvikling i Huden).

297

Eilas K.

D

Sporgsmaal fra Prof* Keilhau i Christiania
til den zoologiske Section.

At den scandinaviske Halvoe i vor Tid for en Deel stiger frem
til et storre Niveau oyer Havet, at den i en aeldre Tid lige-
ledes har haevet sig fra en lavere Beliggenhed, er nu en afgjort
og bekjendt Sag. De mariniske Deposita inde paa vort Fast-
land, som vidne om dettes Stigning, ligge i Norge til en Hoide
af omtrent 600 Rhl. F. o. H., saa at det ikke kan betvivles,
at Soen Mjosen, hvis absolute Hoide er 400 Fod over Havet,
engang var en Havsarm. Det samme har vaeret Tilfaeldet med
Wenern, som i Forhold til dens lavere Niveau vist endnu i
en meget sildigere Tid end Mjosen har vscret fyldt med Salt-
soens Vande. I det man nu overveier den med disse og Here
af vort Lands Vandbeholdere foregaacde Forandring, ligger det
naer at teenke paa de Dyrarters Skjsebne, som beboede de saa-
ledes til Soer forvandlede Fjorde. De Species, som afvexlende
leve i salt og ferskt Vand, vilde, efterat vaere blevne ganske
idelukkede fra Havet, dog sikkert i lacngere Tid have holdt
ud i den nye Indsoe, men er det at antage, at nogen af
disse Arter skulde have kunnet vedligeholde sig deri lige ned
til vor Tid, og have forandret sin Natur fra at va?re et Salt-
og Ferskvandsdyr til blot at hore til Ferskvandsarterne? Det
er dette Sporgsmaal jeg tillader mig at fremsa?tte, da der vir-
kclig gives en Fisk i Mjosen, og enten den samme eller en
noget forskjellig i Trysild- eller Clara -Elven, hvis Kiendom-
melighcder i alle Fald hos den, der, uden at kunne fbfeUrge
de ved Opgaven nodveudige noiagtige zoologiske Undcrsogelser

298

har de omtalte Niveau-Forandringer foroie, let kan fremkalde den
Mening, at de ere blotte Afsendringer af den saedvanlige i vore
Elve opgaaende Lax; Afamdringer nemlig netop fremstaaede
derved, at Mjosen og Wenern fra at vsere Fjord- eller Hav-
bugter engang ere blevne forvandlede til ferske Soer. — Den
i Mjosen forekommende her tilsigtede Fiskeart, af Almuen
kaldet Hunneroret, fordi den meest fiskes ved Hunnerfossen i
Sondre - Guldbrandsdalen, synes at afvige mere fra den sa?d-
vanlige Lax end det andet Slags, der fanges i Trysild-Elven.
Om den Sidste har den forhenvccrende Sognepraest til Trysild
A. C. Smith i Topographisk Journal for Norge 23de Hefte
antegnet folgende Bema?rkning: uTalrige Haere af en Fiskeart,
kaldet Lax, og som er Havlaxen temmelig liig baade i Skab-
ning og Smag," gaae om Sommeren op fra Wenern lige til
Trysild. «Mon det var saa formastelig Sag at kalde den Fersk-
vands-Lax, fordi den udisputeerlig kommer fra Wenern og
aldrig kan opsvinge sig over Trollhatta-Fossen?" Videre siger
Smith, at den har Solaxens Skabning og Fane, at den holder
sig til Fossene og soger med al Magt at tranige sig op igjen-
nem dem, men at den er mind re feed end Havlaxen, og langt-
fra saa stor som denne , da den sjelden veier over 12 Skaal-
pund og saedvanlig kun naaer 7 — 9 Skaalpunds Vsegt. — Skulde
den autydede Hypothese om disse Fiskearter vsere rigtig , saa
vil man finde det ganske naturligt, at det i Wenern forekom-
mende Slags viser mindre Forskjel fra Stammearten end Til-
fseldet er med Hunneroreten ; Grunden hertil vilde da ligefrem
vaere at finde i den Omstaendighed, at Wenern som det meget
lavere Bassin sikkert i meget kortere Tid har vaeret en IndsOe
end Mjosen.

At Sagen fra et geologisk Standpunkt vilde veere savrdeles
interessant, dersom den fremsatte Gisning kunde erholde nogen
Bekraftclse ved en noiagtig zoologisk Granskning af de omtalte
Fiskearter, er overflodigt at annicerke. Men maaskee turde

299

Sectionen finde, at Gjenstanden i ethvert Tilfaelde i zoologisk
Henseende fortjener noiere at undersoges; skulde i saa Fald
nogen Beslutning blive taget, hvorved der er at gjore Regning

r

paa Bistand til at erholde Exemplarer af de omtalte Fiske-
arter, saa tillader jeg mig herved at stille mig iblandt Flere,
som sikkert ville ile med forsaavidt at tilbyde deres Tjenester.

(Trofessor Boeck bemserkede hertil, at til naermere Afgjo-
relse af dct opkastede Sporgsmaal havde han begyndt en, som
han antog, nodvendig Undersogelse, nemlig Undersogelsen af
den anatomiske Bygning isaer af Skelettet hos de forskjellige
Laxearter. Individerne af samme Art syntes ham nemligen
ofte i det Ydre at afvige saa meget fra hinanden efter den
forskjellige Alder og de forskjellige Levesteder, at man kunde
have Vanskelished i at bestemme, hvad der maatte ansees for
Art eller ikkun Varietet. Han havde derfor for den zootomi-
ske Samling i Christiania under Preparation flere Skeletter af
den af Professor Keilhau omnaevnte Hunneroret, hvoraf han
haabede at kunne for Sammenligningens Skyld sende Exempla-
rer til nogle af Museerne i Sverrige og Kjobenhavn

Professor Nilsson antog, at Laxen i Wenern var identisk
med den saedvanlige Havlax, uagtet denne for Trolhattecanalens
Anlajg under det nairvaerende Havniveau ei kunde have naaet
Wenern. Efter Canalbygningen kunde Havlaxen derimod gjen-
nem Sluserne komme til Wenern, thi efter den Tid havde
man i denne Soe trulfet Aal, som forud ei var iagttaget deri,
og som saaledes var kommet derhen igjennem Canalen.j

300

Bilag L. "

Meddelclser af Justitiarius Boie.

Justiliarius Boie fremlagde en Afdeling af bans Samling af
indenlandske Insekter (Chalcis, Eurytoma og Torymus Arter),
opstukne efter v. Heyden i Frankfurt paa Solvtraad, og gjordo
opmaerksom paa de Fordele, denne Methode tilbyder.

Den forhindrer Oxydationen og gjor det lettere at gjentage
Undersogelsen af de smaae Arter, som findes i en Samling.

Han foreviste ogsaa en Loupe, sammensat (som han troede)
af toStykker af Bjergkrystal, som han iik fra England og som
fremstiller Gjenstanden med* en storre Klarhed end de almin-
delige Louper pleie at gjore.

Derefter foreviste han:

1. Tenthredo costalis Fabr. udmaerket derved, at den har
areola lanceola tripartita, en Dannelse der endnu ikke er funden
vcd nogen anden Art. Den staaer user T. consobrina Klug,
med hvilken den horer til samme naturlige Gruppe, uagtet
dennes saakaldte area kun er bipartita.

2. Nogle Individer af en Microgaster med guul Tegning
kaldet235. Thi det var2B5 Individer, han fik fra een og samme
Larve af en Geometra (Ennomos), som han ikke kunde najr-
mere bestemme.

Han fremlagde ogsaa de 285 Pupper af denne Parasit;
de ere af en rodagtig Couleur, og staae i en dobbelt Rsckke
twt ved hverandre, en Stilling, som ernoget afvigende fra den,
^licrogaster Arternes Spind pleier at have.

3. Apophyllus (Cynips) apterus Fabr, sandsynlig Ira et

301

Galaeble. Dette Insekt tilhorer, som han troede, de nordlige
Breder af Europa. Den bekjendte Heyer fik den ved Lune-
borg, han selv ved Kiel. Den fandtes tillige med Geom. (Gy-
napterix. Boisduval.) og Trichocera Meigen midt om Vinteren
mellem Sne og lis der, hvor Egetraer voxe.

4. En ny og mindre Art af Apophvllus, meddelt ham
afHartig, udmserket derved, at ogsaa dens Gamble kun findes
paa Egen naar den er et Aar gammel. Denne store sorte Art
or bleven kaldet af Hartig A. synaspis.

302

Bilag M.

Om Bsekkenet af en Flaggermuus.

Ved Professor Hauch.

Da jeg i Aaret 1838 var i London, blev der mig viist et
Skelet af en Flaggermuus, der var fort fraAmerika, og befandt
sig i en privat Mands Vserge. Paa de 4 Fortaender, paa For-
holdet mellem Pegefingeren og de ovrige Fingre, paa de frem-
treedende Hundetamder o. s. v. erkjendte jeg det strax for et
Phyllostomaskelet; Arten kunde naturligviis ikke bestemmes.
Dette Dyr havde paa Bsekkenet to smalle, fremragende, stilet-
formede Been af omtrent en Fingers Laengde, der strakte sig
opad fra Bsekkenet. Disse Been vare ikke saa brede som de
der findes hos Ornithorynchus, men derimod vare de laengere
end disse, for Besten syntes de i den Tilstand, hvori jeg saae
Dyret, ganske sammenvoxede med Bsekkenet. Jeg maa imid-
lertid lsegge til, at jeg i Paris troer at have seet Phyllostoma-
arter, der manglede disse Been, dog fandt jeg dem allerede
den Gang hos en Art, som jeg heller ikke noiere kan angive,
men de vare her meget mindre, end hos dem, jeg saae i Lon-
don. At disse Been maae ansees for Budimenter, at de ikke
kunne vsere til synderlig Nytte for Dyret, synes alt af Bry-
sternes Stilling klart ; jeg mener imidlertid, at det neppe kan
vaere tvivlsomt, at dette Dyr danner et Mellemled mellem Flag-
germusene og Pungdyrene og maa ansees som Pungdyrenes
Pieprsesentant i Chiropternes Bsekke, ligesom Phascolomys med
Hensyn paa Glires o. s. v.

303

Bilag N.

Iagttagelser om Texturforholde anstilledc
ved polariseret Lys.

Ved Professor Boec k.

Professor Boeck omtalte nogie Resultater af de af ham anstillede
mikroskopiske Undersogelser ved Hjelp af polariseret Lys.
Da han i Gotheborg ved den foregaaende Forsamling omtalte
en saadan Undersogelsesmelhode, havde han kun tecnkt
sig samme som et Lettelsesmiddel til i mange Tilfselde at
udfinde Texturforholdene af Orsanerne hos Dvr 02 Planter.
Han troer dog nu, at man derved ogsaa vil kunne komme
til andre vigtige Resultater med Hensyn til Kundskaben om
den organiske Sammensoetning, og anforte nogle Exempler
derpaa. Saaledes bemaerkedes , at af Dr. Schwanns Iagtta-
gelser synes det afgjort, at alle dyriske Organer forst udvikle
sig som eenslige Celler, der senere forene sig til Fibre cller
vel endog Membraner enten ved en simpel Sammenfoining med
Bibeholdelse af Cellernes Charakteer, eller en fnldkommen
Sammensmeltning, saaledes at de forhenvierende enkelte Cellers
Uegra?ndsning forsvinder. Kan man nu end vcd Mikroskopet
ojulage, at disse Celler bestaae af en Kjerne og en denne
omsluttende Membran, saa \xtqt man saaledes ei at kjende,
hvorledes Materiedelene — Moleculenie — i denne Membran
ere ordnede. \'ed Polarisationsapparatet Gnder man deriniod,
at denne Membran depolariserer Lyset, at den altsaa er dob-
beltbrydendc, og at Moleculerne altsaa beliiuk' sig i en saadan
bestemt, regelmtessig Anordniog liig den, der linder Sted i de

304

dobbcltbrydende Chrystaller. Nu finder man tillige, at den
optiske Axe i Cellemembranen bar en bestemt Beliggenbed igjen-
nem den hele Membran af den enkelte Celle og at Cellernes
Forening eller Sammensmeltning kun kan skee under en vis
Stilling af disse Axer i de sig forbindende Celler, saaledes at
ingen Forening foregaaer uden en Parallellisme i Axernes Ret-
ning paa det Sted Foreningen skeer. Skulde dette, der finder
Sted bos en Deel iagttagne Organdele, vise sig som en almeen-
gjeldende Lov ved den organiske Udvikling, maa man antage,
at Organernes Elementardele bestaae af chrystalliseret organisk
Materie og at Sammenha?ngen i denne begrundes i Eensartig-
heden af Materiedelenes chemiske og moleculaire Sammensset-
ningsforhold, paa sammeMaade, som viser sig gjeldende i den
anorganiske Natur. De i denne sig visende virksomme Kra?fter
ere altsaa ogsaa fremtra?dendc i den organiske Natur, og for
at udgrunde Forholdene i denne udfordres altsaa en noie
Kundskab om de i hiin forekommende Phaenomener. Dette
AnfOrte oplystes ved Afbildninger af Taender, Haar, Epidermis,
Amylumkorn, forskjellige Planteceller m. v.

305

Den botaniske Sections Forhandlinger.

Vrdforer: Professor Fries.

Secretairer: Adjunct Ayardh og Docent Liebman.

1st* Mode.
Loverdag den 4de Juli Kl. 7 — 9.

1. Sectioncns Ordforer Prof. Fries holdt et Indledningsfore-
drag over de Retninger i Botaniken, som de skandinaviske
Naturforskere istcr burde folge.

2. Adjunct Ayardh mcddeelte Iagttagelser over Laminariernes
Voxemaade, saavelsom ogsaa over den Maade, hvorpaa
Lovet spalter sig lios forskjellige Arter af denne FIa\L;t.
De analoge Forhold hos J.essonia og Macrocystis omtalles.
Kxemplarer i alle Udviklingsstadier forelagdes Sectionen.
(Bilag A).

3. Dorcnt Liebman gjorde Forsamlingen opinserksom paa en
msrkvaerdig secundcet Rodudvikling hos Laminaria bullosa
og confine Arler. (Bilag B ).

4. Sanune foreviste Kxemplarer og Afbildning af en lor den

europ&iske Flora ny Carex, som var samlet i Aarel 1839

i stor ftfangde og paa mange Localiteter paa Island af

Cand. Steenstrup. (Bilag C),

20

306

5. Samme fremlagde to Volumina Afbildninger af Hepatica?
og Musci frondosi fra Dr. Gottsche i Altona, med venlig
Hilsen fra denne til Forsamlingen og Onske iblandt de
tilstedevaerende nordiske Muscologer og Hepaticologer at
erholde nye Forbindelser.

2det Mode.
Mandag den 6tc Juli Kl. 7—9.

1. Slotsgartner Rothe holdt et Foredrag om Frugttraeernes

Beskjaering i Skandinavien med Hensyn til Climatets Be-

skaflenhed. (Bilag D).
Foranlediget ved Herr Rothes Foredrag udbad Professor
Fries sig Tilladelse til at fremsaette en Deel Sporgsmaal til
Discussion.

Han spurgte da, om storre Sensibilitet kunde foraarsages
for et Frugttrae derved, at det blev inoculeret med bedre
Frugt, samt om Kraeftskade deraf kunde opstaae.

Herr Rothe besvarede den sidste Deel af Sporgsmaalet,
idet han oplyste de forskjellige Aarsager til Kraeftskade, som
opstaaer efter Oculation. Disse vare fornemmelig: mangelfuld
Tilbinding af det Oculerede, hvorved Fugtighed trajngte ind
og angreb Trseet; alt for tidlig Losning af det Ombundne for
Tilvoxning havde funden Sted, hvorved ligeledes Fugtighed
trajngte ind og anrettede Skade; endelig gav en ssedvanlig
Skjodesloshed hos Gartnerne ofte Anledning til Kraeftskade,
idet de pleiede at tage Podeqvisten i Munden medens de prae-
parerede Traset til Oculering, men derved bortslikkedes ofte
Dannelsessaften, som var af saa stor Vigtighed for den tilsig-
tede Tilvoxning, som derved forhindredes, hvorved Kraeft opstod.
Han omtalte dernaest den af Frost opstaaende Kraeftskade, hvor-
ved Forsyth's Observationer, at Kraeftskade, hidrorende fra Frost,
udbreder sig nedad i Traeet, bleve berorte, og erklaerede at

307

have erfaret, at fuldstaendig Bortskja?ring af alt af Frost an-
grebet og morkfarvet Trae var det encste Middel, hvorved
Skaden kunde standses.

Prof. Fries spurgte derneest, hvorvidt annuelle Vaexter af
ulige Species kunne podes paa hverandre. Det var ham vel
bekjendt, at De Candolle i sin Physiologie omtaler Podning af
Meloner og Agurker paa Karloflel-Knoller, men ban onskede
at vide, hvorvidt disse eller lignende Forsog vare eftergjorte
af Nogen i Forsamlingen. Sporgsmaalet fandt ingen Besvarelse.
Proprietor Hofman-Bang anforte, at i vort Clima blev Morns
med Held podet paa Ulmus campestris.

Prof. Fries spurgte videre, om det foregaaende Aars Vcir-
lig har Indflydelse paa det efterfolgendes Frugtbarhed. Han
anforte selv nogle Facta, som syntes at bestyrke dette.

Herr Rothe besvarede Sporgsmaalet bejaende, og anforte
Exempler fra Fredensborg.

Pastor Hansteen yttrede, at paa SamsOe bemserkedes endnii
paa Frngttrseerne Virkningerne af en Storm, som havde raset
der for tre Aar siden.

Prof. Fries onskede Oplysninger angaaende Nattefrostens
og Regnens Indflydelse paa Blomstringen og Frugtbarheden.
Han troede, at Nattefrosten under Blomstringen isaer var ska-
delig for Blomsterbladenc, derimod havde ban bemarket. at
lU'gnskyl under Blomstringen ei viste sig saa skadelig som
almindeligen antoges.

Gartner March troede, at Kcgncn befoidrede Befiugtn in-
gen, naar den ei varcde for la?nge vcd.

Herr Rothe bema'iknle, at del fornommc-lig var de opret-

staaende Blonistcr, som Iced ved Bcgncn. Foitivrigfl ¥are

Localforholdcne af BtOrste Vigtighed med Hensyn til Regnens

Indflydelse under Blomstringen. Paa Fredensborg viste Regnen

sig ei heller saa skadelig paa Frugttraeme, da Fruglhaven laac

80<

308

temmelig luftig. Paa lave fugtige Steder var den deriinod
ganske anderledes skadelig.

Fries bemaerkede, at Regnens Skadelighed altsaa kun var
secundaer.

Pastor Freuchen tilfoiede, at Kornsorternes Blomstring ei
hindredes ved Regnskyl, men tvertimod fremmedes.

Prof. Fries meddeelte Oplysninger om den macrkelige Ind-
flydelse, foregaaende varme Sommere have paa Pilearterne.
Derved bevirkes nemlig en formelig transmutatio sexus, idet
efter varme Sommere Hantraser af Slaegten Salix blive andro-
gyne; ja de kunne selv gaae over til Huntraeer. En saadan
Forvandling finder imidlertid blot Sted i Osten, hvor Sommer-
varmen paa Grund af Fastlandsclimatet er staerkere. I Engel-
land er derfor slig Forandring af Piletraeernes Kjon aldrig
bemaerket. Af Slaegten Salix forekomme isaer Hunplanter i
Norden, hvorimod Hanplanter isaer ere hyppige i Syden.

Docent Kamphovener bemaerkede, at Populus dilatata for-
holdt sig lige modsat, idet der af dette Trae ikkun forekom
Hanplanter i Danmark og Sverrig. Prof. Fries indrommede
dette, men paastod sin tidligere fremsatte Saetning som gjel-
dende kun for Slaegten Salix og ei i lige Grad for Familien
Salicineae.

Frof. Fries underrettede Forsamlingen om Enebaertraeernes
for nogle Aar siden naesten pludselige Uddoen i de mellemste
Provindser af Sverrig langs Ostersoen, og onskede at vide, om
noget Lignende var iagttaget paa andre Steder.

Herr Hofman-Bang bemaerkede dertil, at Juniperus com-
munis var forhen paa Hals i Fyen meget kraftig i Vaexten,
men at den nu syntes at befmde sig under mindre gunstige
Forhold, idet den ikkun boldt sig meget lav.

Herr Mdrch berettede, at en kraftig Ilex Aqvifolium i den
hervaerende botaniske Have paa en Vinterdag i Februar }Jaa-
ned var bleven draebt naesten pludselig, idet staerk Solskin, led-

309

saget af usaedvanligt mildt Veir, havde hersket forud. men
var bleven aflost af tilbagevendende Frost. Han meente derfor,
at det var den begyndte Saftstigning, som gjorde Traeerne i
disse Tilfaelde saa sensible.

Prof. Fries bifaldt fuldkommen denne Forklaringsmaade.

Proprietair Hofman-Bang udbad sig derneest Tilladelse til
at meddele nogle Bemserkninger i Anledning af Herr Rothes
Foredrag.

Han havde paa sine Reiser i Frankrig gjort den Erfaring
med Hensyn til Frugttraeerne, at de bedste Kjaernefrugter fand-
tes i det nordlige Frankrig, hvorimod disse Frugtsorter ei
opnaaede nogen Fuldkommenhed i Syd - Frankrig. Derimod
forholdt det sig lige modsat med Steenfrugterne, som netop
i det sydlige Frankrig vare af en fortrinlig Qvalitet.

Han gjorde dernsest opmaerksom paa den Methode, ved
kunstig Nedtrykning af Frugttrscernes Grene at befordre disses
Frugtbarhed, og meente, at dette burde forklares ved Jordens
udstraalende Varme, men fordulgte dog ei heller den Skade-
lighed, som denne Methode havde.

Han bemaerkede dernsest, at Frusthsekkcr ei ere indforte i
Danmark af vore Gartncre; dog troede han at burde anbcfale
deres Indforelse isaor af den Grund, at Frugten her naisten
aldrig slaaer feil , om den ogsaa ei bliver saa a?del. Han
meente derfor, at Frugthsokker hos os burde gives Fortrinnet
for Hvidtornshaekker, og efterhaanden fortroonge disse.

Slutteligen maatte han, hvad Coj)uleringen angaacr, anforo,
at denne gaaer bcdst for sig strax efter Lovfaldet.

Hen- Rothe havde dog copuleret med lige Hold igjennem
alio Vintermaanederne.

Herr Hofman meente, at Rodcopulation var aldeles for-
kastelig.

Pastor Httntteen gjorde Indvendinger berimod, men ind-
nimmede, at ^'^^'\l(M) derved blev osegef laogsorornere.

310

Herr Ho fman havde bemoerket, at Copulation i andrc Skud
end det sidste standsede Vaexten.

Prof. Fries meddeelte endelig den Iagttagelse, at Om-
planlning af Betula alba er gunstigst om Vinteren, men derimod
ei altid lykkes, naar den foretages om Host eller Vaar.
2. Dr. Thienemann foreviste Afbildning og Exemplarer af ct

nyt Genus Chionephe af Algernes Familie. Da dcnne

Afhandling nu er trykt i det leopoldinske Academies

Skrifter, henvises dertil.
Dr. Thienemann udviklede, hvorledes han meente i de
fuldkomneste Planters Construction at gjenfinde den meest
enkelte Alges Typus.

3die Mode.
Tirsdag den 1^ Juli Kl. 7—9.

1. Capitain v. Suhr foreviste nogle macrkvrcrdige Algeformer
fra Valparaiso og Cap, hvilke ere beskrevne i Flora for
1840, men ei deri afbildede, og ledsagede denne Fore-
viisning med oplysende Bemaerkninger. Med Hensyn til
det tidligere af Agardh holdte Foredrag, blev der gjort
opmserksom paa nye Arter af Laminariernes Gruppe, hvor-
ved Lovets Spaltning neden fra opad blev yderligere be-
kraoftet og tydeliggjort.

Dernsest bleve flere af Greville og Bory opstillede Ge-
nera forogede med nye Arter, hvorved nu disse Genera
ei mere blive beroende paa enkelte Species.

2. Samme forelagde Forsamlingen en Mrengde noiagtig udforte
Tegninger tjenende til Oplysning af en Monographic over
Sla^gten Polysiphonia. Efterat Forf. i Almindelighed havde
gjort opmairksom paa, hvor vanskeligt, ja naBsten umuligt
det var, at adskille den store Mccngde af beskrevne Spe-
cies efter de hidtil brugte Kjendetegn, meddeelte han et

311

nyt af ham opdaget Kjendetegn, hvorved Bestemmelsen
ikke blot blev meget lettet, men ogsaa mange Tvivl
kunde hseves. Han deelte nemlig samtlige Polysiphonier
i 2 Hovedafdelinger, af hvilke den forste (maaskee storrej
Halvdeel forgrener sig regelmaessigt , medens den anden
er uregelmaessig. Det nye Kjendetegn, der beroer paa
Regelmsessighed i Forgreningen, kan altsaa anvendes lige
saa godt positivt som negativt.

Den positive Forgrening blev fremstillet paa folgende
Maade :

1) hvor en Sidegreen fremkommer af hvert Led (^geni-
cular i Hovedtraaden,
2J hvor afvexlende, til hdire og venstre, en Sidegreen
fremkommer af hvert 2det, 3die, 4de, 5te, 7deLed o.s.v.
Arter, som ellers i Led og Venebygning ere hverandre
meget lige, f. Ex. Polysiphonia nigrescens, P. opaca, P.
fuliginosa , adskiller man saaledes let idet man blot belie-
ver at eftersee deres Forgreningsmaade, da i Almindelighed
Polysiphonia nigrescens forgrener sig paa 3 Leds Afstand,
P. opaca paa 5 og P. fuliginosa paa 7 Led.

3. Docent Drejer forelagde Forsamlingen nogle critiske dan-
ske Planter. Han tog Anledning af Prof. Fries's Indled-
ningstale om de nationale Retninger i Naturvidenskaber
til at udtale sig desangaaende.

Folgende Planter bleve foreviste: to Former af Corallo-
rhiza, som syntes specifisk forskjellige. I den derover opstaaede
Discussion deeltoge Fries^ Freuchen, Kamphovener og Licbman.
Nogle Arter af Sla'gten Corydalis, som hidtil af Floristerne
ere blevne forvcxlede, nemlig Corydalis fabacea, pumila og Hai-
led. Analytiske Tegninger viste Forskjellighederne.

Carex pacifica Droj., sammenlignet mcd de najibeshi'gtcde
C. caespitosa og stricta, hvilken sidste komincr den nurmcsl i

312

Karakteren medens Habitus or mere overeensstemmerule med
den fOrste.

Prof. Fries gjorde i Anledning af den sidst frernlagte Plante

opmearksom paa det dobbelteBestemmelses-Princip for Species,

det abstractive og det reflexive. Han viste bvorledes der exi-

sterede saa gode Piantespecies, at ingen Botaniker tvivlede

paa deres Forskjellighed, som desuagtet ved absolute Karak-

terer nsesten umuligt kunde skilles fra hverandre; saaledes

Potentilia verna og opaca. De biologiske Forhold heevdede

her deres Betydning.

43 Provisor Thedenius meddeelte Bema3rkninger over Najas.

Afhandlingen er trykt i Vetenskaps Academiens Skrifter

og ligeledes nu oversat i Flora, hvorfor intet Udtog her

gives. Herr Thedenius havde forst ved sin Ankomst til

Kjobenhavn laert at kjende den Afbildning, som findes i

Flora danica og hvor allerede en detailleret Analyse er

leveret. Af denne Afbildning fremgik, at den slesvigske

Plante var identisk med den ved Gefle forekommende.

Prof. Fries yttrede nogen Tvivl i Anledning af den anthera

qvadrilocularis, som skulde forekomme hos Najas. Han opfor-

drede til videre Iagttagelser over dette Punkt, da det vilde

vacre hoist mserkvaerdigt, om det bekraoftede sig.

Herr Kamphovener anstillede en Sammenligning med Stov-
knappenes Forhold hos Taxus og Potamogeton. Han bemaer-
kede fremdeles, at hvad ofte kaldes et perigonium var en heel
Inflorescens og opkastede det Sporgsmaal om ikke disse antheree
qvadriloculares skulde vaere noget lignende.

4de Mode.
Onsdag den 8de Juli Kl. 7—9.

1. Baron v. Diiben holdt et Foredrag over de svenske Ela-
tinaj. (Bilag E).

313

2. Bibliothekar Vahl meddeelte Iagttagelser over nogle gron-
landske Planter. Den paa Island, Gronland, Dovre og de
(hrige nordiske Lande voxende Ranunculus reptans, ihvor-
vel lignende enkelte Former af Ranunc. Flammula, synes
dog skilt fra denne ved sine naesten kugleformige Frugter,
der ere forsynede med en kort i Spidsen hageformig boiet
stylus, hvorimod Frugterne paa sidste Art ere aflang-
sammentrykte med en utydelig boiet stylus. Ranunculus
sulphureus Soland. vistes at vaere forskjellig fra R. niva-
lis, og ikke saaledes som R. Brown, Hooker og Wahlen-
berg antage, en Afart af denne. Den er fuldkommen iden-
tisk med , Ranunc. altaicus Laxm. og R. frigidus Willd,
og adskilles lettelig fra R. nivalis ved sine folia cuncata
og ved sit carpophorum rufo-pilosum. Hvad dens Udbre-
delse angaaer, da er den indskrcenket til Spitsbergen,
Mageroe, det nordlige America og de hoieste Punkter af Altai.

3. Botanisk Gartner Mbrch gav en practisk Foreviisning af
Frugttracernes Bcskja?ring naermest med Hensyn til Gartner
Rothes tidligere Foredrag.

4. Prof. Schouiv foreviste en mserkvcerdig Bladdannelse hos
et Exemplar af den sydamerikanske Gesneria spicata, som
netop blomstrede i den botaniske Have. Hos denne Plante
udvoxede fra den ovcrste Flade af Rladstilken i omtrent
% Dcel af dens hele Lcongde et nyt Blad, saaledes at Blad-
stilken syntes failles for begge Blade og dcelte begge
SjUimctrisk i to Halvdele. Men det macikeligste ved dette
o\re Blad var, at det befandt sig i omvendt Stilling mod
dot andet, saaledes at Underlladen vendte opad. Taleren
gjorde opmsrksom paa den store Livskraft, som syntes at
vac re ilmindelig bos Gesneriaceerne, saaledes at tie knnne
for|)lan(es endog ved de blotte Blade ^Gloxinia Og Here).
Han mcenle. at Phaenomenet lod sig forklare ved en abnorm
Knopdaunclse. i del nemlig Kooppen istedctfor at advikle

314

sig i Bladvinkelen var fremkommet af Bladets Basis, men
at kun eet Blad havde udviklet sig og det i modsat Ret-
iring af det, hvorpaa det sad og hvormed det var sammen-
voxet. Det levende Exemplar viste ogsaa, naar man
sammenlignede de forskjellige Blade, at det omvendte
Blad var opstaaet efter det, hvortil det var voxet.
Prof. Fries sammenlignede denne Bladdannelse med den

bekjendte hos Bryophyllum.

Herr Kamphovener gjorde opmserksom paa Bladudviklingen

hos Tiliacese og Thesium.

Herr Rothe meente, at det ei kunde vaere et nyt af Knop

udviklet Blad, der viste sig hos denne Gesnerja, men at det

vel snarere burde ansees som en Prolification af Bladstilken.
Frof. Fries bemserkede, at hos Agaricus forekommer ofte

oven paa Hatten en ny inverteret.

5. Prof. Fries holdt et Foredrag over Pietra fungaja. Store
Masser af denne Steen tilligemed den deraf udviklede
Boletus tuberaster forevistes, hvilke vare for nylig hjem-
bragte fra Italien af Prof. Schouw, som havde erholdt
dem af Doctor Gasparini i Neapel. Med Hensyn til dens
Forekomst gav Prof. Schouw den Oplysning, at den efter
Gasparini findes i Bogeregionen.

6. Mag. Mathesius foreviste Exemplarer af Stipa pennata, som
vare samlede af ham paa det gamle linneiske Voxested
i Vester-Gotland, og der nu var iagttaget af ham i fire
Aar sammen med Asperula tinctoria.

7. Herr Kamphovener udbad sig Forsamlingens Assistance
til at besvare en Deel botaniske Qvaestioner angaaende
critiske eller tvivlsomme danske Planter, hvilke vare ham
opgivne af Prof. Fries, men som ban ikke dristede sig
til at besvare alle. Angaaende de fleste fremsatte Sporgs-
maal mcddeelte Forsamlingens Medlemmer de foronskede
Oplysninger.

315

Ste Mode.
Torsdag den 9de Juli Kl. 7—9.

1. Dr. Arrheni-us holdt et Foredrag over Species af Rosa-
ceernesFamilie, fornemmelig henhorende til Sleegterne Ru-
bus og Rosa.

2. Dr. Harlman talede om Misdannelser hos Planterne, navn-
lig med Hensyn til Fructificationsdelenes Forvandling hos
Salix.

3. Adjunct Agardh talede om Fucus natans L. og foreviste
Exemplarer, som vare forsynede med fuldstamdig Rod og
bedsekkede med Frugt (Bilag FJ.

4. Herr Liebman holdt et Foredrag over de varme Kilders
Vegetation paa Island. (Bilag G).

5. Mag. Lilja meddeelte nogle critiske Bemat'rkninger over
Slai'gterne Clarkia og Calandrinia.

6. Cand. pharm. Poalsen forelagde Forsamlingen nogle cri-
tiske holsteenske Planter. Ligeledes forevistcs Exemplarer
af en Carex, som var samlet faa Dage iforveien i Dyre-
haven, hvilken vakte Forsamlingens store Interesse, og
som af Alle blev erkjendt enten som en hoist udmaerket
Form eller vel endog som ny Art, hvilket maatte afgjores
ved lacngere Iagttagelse.

7. Herr Kamphdvener holdt et Foredrag om Naaletraedrnes
Bladforhold.

Herr IIofman-Bung afholdtes ved Tidens Korthed fra at
forevise en Suite af fossile mikroskopiskc IMante- og Dyre-
legemer, som han havde anmeldt.

Heir Drcjrr havde anmeldt et Foredrag: om en ny For-
deling afViciese, hvilket han saae sig forhindrel fra at afholde.

Efter at Sectionens OrdfOrer Prof. Fries derpaa havde
holdt en kurt Slutningstale, erklffifrede han Forsamlingen for
oplost.

316

Bilag A.

Om Laniinariernas utwechllngssatt.

Af Adjunct Agardh.

A.dj. Agardh forelade Sectionen en Suit af Laminaria digitata
och Lam. Saccharina for att visa deras hogst cgna utweck-
lingssatt. Laminarierne besta, som bekant ar, af en enkel
stipes ifran hvars spots uppskjuter en*, hos olika species, olika
bildad, bladformig frons. Hos de Individer, som ej genom
locala omstandigheter favoriseras till en owanligt stark utweck-
ling af frons, da den hos Liminaria som annorstades wanligen
blir steril och mahiinda mangarig, synes Frons for hvarje ar
utwccklas och affalla, under det stipes perrennerar. Men
denna utweckling af en ny Frons , sker ej , som wanligt hos
wcxterne, ifran spetsen eller winkeln af redan utbildade delar;
den utwecklar sig hos Laminaria wid basen af den gamla, i
det denna ifran spetsen af stipes smaningom uppskjutes af
den nya, sa att hos exemplar som warit skyddade ifran yttre
wald far man se den gamla Frons annu fasthangande wid
spetsarne af den unga. Att det ar fjolarets frons som sa-
lunda blifvit uppskjuten och ar den ofversta, synes tydligen
af den forewista suiten af exemplar; den gamla Frons ar af
betydlig tjockare consistens, och dock latt sondersliten , sa att
man ofta endast ser bitar deraf annu fasthangande wid spetsen
af den unga.

Man skulle kunna antaga att den punkt, hvarifran utweck-
lingen sker, wore sjelfva basis af frons och att den nya deri-
fran utwecklade sig nedat; men delta tyckes motsiigas af andra
species af Laminaria t. ex. L. esculenta och L. clathrus der

317

utwecklingen tydligen sker ifran stipes. Alt stipes for hvarje
ar tillwexer synes foga tvifvel underkastadt; men huru detta
sker ar svarare att afgora. De concentriska lagren i stipes
antyda ett utwecklings satt, som hos dessa lagt staende Orga-
nismer synes fortjena den storsta uppmarksamhet.

Huruvida detta Viix-Satt ar gemensamt for alia Laminaiier
kan annu svarligen afgoras. Det synes sannolikt att hos de
species, som hafva en stark utveckling af stipes, t. ex. Lamin.
longicruris, afslites den gamla Frons innan den nya utwecklar
sig ; hos ett exemplar af anforda art, som vintren 1834 — 1835
ifran Gotheborgs skargard sandes till Stockholms Museum,
saknades frons och stipes war aldeles hel och tilspetsad.

Ville man soka, med afseende pa delarnes functioner, en
analogie emellan Laminarierne och de egentliga Fucaceerne,
sa maste man antaga Frons hos Laminaria motsvara Fucaceer-
nes sa kallade receptacula, som jemval for hvarje ar atfalla,
och Laminariernes stipes blefve den egentliga frons narmaste
motsvarande den bagarformige Frons hos Himanthalia.

Man har antagit att hos Lam. digitata och aflina species
uppsprickningen af Frons wore en foljd af yttre wald och
tillfalligheter; af de forelagda exemplaren synes det att sa ej
ar fiirhallandet; det ar fastmer en nodvandig foljd af den cen-
trifugala utwecklingen af frons, hwaraf afven, som Hr. Liebman
L'jort u|)pmiirksam pa , hos arterne af Agarum porernc bli
slorre ju aldre de bli och ju mera de narma sig peripheries
af frons.

Nigra lorfattare hafva antaget som egna species de for-
mer, som blifvit sectionen fOrelagda. Att sadant ej ar f»'«r—
h&llandet torde en blick pa den forelagda serien af exemplar
nogsamt tillkannagifva. De fOrewiste exemplaren fiiro alia sanfr
lade under wintermSnaderne.

318

Bilag B.

Eii secundaer Roddannelse hos Laminarierne.

Af Docent F, Lie b man.

Slocgten Laminaria udmaerker sig iblandt Algerne ved den
Udvikling, som Plantens tre Hovedorganer, Rod, Stengel og
Blad frembyde i de forskjellige Arter. Vi finde saaledes een
Gruppe af Arter, hvor fornemmelig Lovet, den til Bladet sva-
rende Deel, er staerkest udviklet, medens de to ovrige Dele,
Staengel og Rod ikkun ere ringe udviklede; saaledes hos La-
minaria saccharina, latissima, Agarum etc. Hos en anden
Afdeling afSlaegten er Staengelen det praedominerende; saaledes
hos Lam. ophiura Bory, potatorum etc. Endelig er hos en
tredie Roden det Organ, paa hvis staerke Udvikling Planten
fornemmelig synes at have rettet sin Yirksomhed; saaledes
finde vi det hos Lam. bulbosa, Belviesii etc. — Det er denne
sidste Afdeling af Slaegten, vi her skulle beskjaeftige os med,
navnlig med Hensyn til Dannelsen af den ofte meget store
bulbose Rod. Hos Lam. bulbosa og nacrstaaende Arter opnaaer
denne Roddannelse ofte Storrelse som ct Menneskehoved. —
Det var allerede maerkeligt nok at see to saa afvigende Rod-
former forekomme i samme Slaegt, saaledes som Tilfacldet er
det her, hvor Lam. bulbosa og fl. har en stor rund oppustet
Rod, medens de fleste ovrige Arter ere forsynede med en
statrkt fibros forgrenet Rod.

Ved den naermere Betragtning af denne saakaldte Bulbus-
dannelses Udvikling viser Forholdet sig imidlertid langt interes-
santere end hidtil var bekjendt.

Hos de med Bulbus forsvnede Laminarier existerer denne
ei i Plantens yngre Alder, men en almindelig Trevlerod fore-

319

kommer ogsaa her. Bulbusdannelsen er derimod secundaor,
og begynder forst at vise sig efter at Lovet n?csten har naaet
sin fulde Storrelse, og denne Dannelse har sit Udspring fra
Midten af den temmelig korte stipes. Der danner sig paa
stipes en lille Svulst eller Knude, som efterhaanden udvider
sig til en fuldstsendig Krave omkring Staengelen. Naar denne
Krave har naaet en vis Storrelse, begynder der fra Peripherien
af denne at fremtrsede smaae Papiller, som hurtig voxende
eentrifugalt og nedad udskyde i Rodgrene. I det nu denne
Dannelse skrider videre og videre frem, og voxer nedad, dan-
nes efterhaanden ligesom en Klokke, som tilsidst skjuler alde-
les den oprindelige Trevlerod. De yderste Rodfibre af denne
Klokke faeste sig endelig til selve Klippen , og Trevleroden
er nu forsvunden for Oiet, idet den saakaldte Bulbus, allcrede
afsluttet hvad Formen angaaer, skjondt den endnu en Tid
vedbliver at tiltage i Storrelse, ganske har overvoxet denne.
Den primacre Trevlerod absorberes senere enten fuldkommcn
eller vedligeholder sig uforandret inden i Bulbusdannelsen.

En fuldstacndig Udviklings- Suite af bulbose Laminarier
fra det atlantiske Hav blev forelagt Forsamlingen til Oplysning
og Bekraeftelse af det oven omtalte Forhold.

320

Bilag C.

En ny islandsk Carex.

Ved Docent Lie bin an.

Skjondt Cyperaceernes Familie og navnligen den i Norden
saa artrige Carex Slsegt har vseret studeret i den senere Tid
med megen Forkjserlighed, saa opdages dog endnu bestandig
nye Arter. Enkelte af disse, som den nyere Critik leerer at
opstille som gode og nye, vise sig ved neermere Undersogelse
ingenlunde at vsere sjeldne, hvor de forekomme, men ikkun
at have vseret aldeles oversete eller forvexlede med andre
almindelige Arter. En saadan fuldkommen Overseen af en
hoist udmserket og derhos nsesten paa alle Punkter forekom-
mende islandsk Carex bliver saa meget mere paafaldende, som
Island fiere Gange har vseret besogt af naturvidenskabelige
Expeditioner. Herr Steenstrup har ifjor fra Island indsendt
talrige Exemplarer af en Carex, som ved forste Beskuelse
antoges for Carex Lyngbyei Hornem. , men som ved senere
noiagtigere Undersogelse viste sig forskjellig derfra, og hvorom
her skulle meddeles nogle Oplysninger.

Carex Lyngbyei Horn. Fl. dan. tab. 1888 anfores af Kunlh
iblandt de dubiose Species, og medTilfoielse: an forma distyla
C. frigidse?

Med de to Grifler har det imidlertid sin Rigtighed og
den bliver saaledes at henflytte fra Gruppen Carex p. s. d. til
Vignea, og sammen med Carex maritima L. Efter Exemplarer,
som findes i Ilornemanns Herbarium, er der ingen Tvivl oin,
at Carex RomanzolTiana Char. Mrstp. er identisk med Carex
Lyngbyei Horn.

321

"Den fra Island vcd Herr Steenstrup nedsendte Carex stemmer
i sin hele Habitus noiagtig rned denne sidste, men i Charak-
tererne frembyde der sig tilstraekkelige Forskjelligheder. Vor
nye Carex har lamgere og tyndere Axstilke; Axene ere kor-
terc, men androgyne mcd Hanblomster i Spidsen ligesom hos
hiin; fremdeles mere udspacrrede; Skjellene i Hunaxene ere
lamgere, smallere, fuldkommen lanzetformige; Skjellene i Han-
axene ere kortere, tilspidsede men ei udtrukne i den lange
Spids, som hos hiin; Frugten elliptisk (ei omvendt ajgformig),
lindseformig med fremspringende Randkjol.

Paa Grund af alle disse Diflerentser have vi benscvnt
denne Carex efter Samleren:

Carex Steenstrupiana Liebm., spica3 distincta?, 2 sup. ma-
sculse, inf. 2 vel plures androgynai apice mascula; lougipedun-
culatse pendula3. Sqvama? foeminese subulalse acuminata? uni-
nervia?, masculae lanceolata?; Styli 2; fructibus ellipticis lenti-
cularibus carina marginali prominente instructis.

En udforligere Beskrivclse vil blive meddeelt paa et andet
Sted. Planten er tegnet til Flora danica. I Vahls Herbarium
findes et Exemplar fra Island af denne Art under Navn af
Carex ferruginea.

21

322

Bilag I).

Oim Frugttraeers Beskjaering i SkandinaTien,
efter Klimatets Beskaffenhed.

Af Slotsgartncr Rothe.

Det syncs endnu ikke tilfulde stadfeestet, at Planter og Traeer
fra meget sydlige Klimater kunne acclimatiseres i Skandinavien,
og navnligen troer jeg, at man ikke er berettiget til at antage
vore almindelige oeconomiske Frugttrseer for fuldstsendigt accli-
matiserede, endskjondt der i de danske Skove findes vilde
yEble-, Paere-, Kirsebaer- og Blommetraeer; thi de af disse
Arters Varieteter, som dyrkes i de pomologiske Samlinger,
cller i Landets Frugthaver, ere ikke fremkomne ved gjentagne
Gauge at saae avlede Kjerner, efter den Methode van Mons
i Liittich og andre have udovet for at foraedle og frembringe
Sorter, men de ere indforte fra sydligere Egne i Europa, deels
som Podeqviste, deels som a3dle Stammer, og taale ikke altid
Veirafvexlingen om Vinteren.

Der gives vel iblandt de indforte Frugttraearter nogle,
som synes at modstaae enhver Vinters odelaiggende Virknin-
ger, men ogsaa dette er kun Tilfaeldet, naar de have en til—
straekkelig god Plads, saavel fra Jordbundens som ovrige Loca-
liteters Side. Iblandt iEblerne er det iseer dem med et stort,
grovt Ved, der maae regnes til de haardforeste, og disse have
ogsaa ofte et Overtra?k af temmelig langhaaret Filt paa de
yngre Dele af Sommerskuddene, hvorved de muligt bevares
noget mod den tidlige Efteraarskulde, indtil Veddet faaer Tid
til storre Modenhed efterat det er ophort at voxe, ligesom de
i Almindeliglied taale mere fngtig altsaa mere kold Grund end
de finere Alter.

323

Men (let er i Almindelighed ikke de grovere Frugtsorter,
der i Nutid soges og agtes meest i Danmark, og, saavidt min
Kundskab straekker sig, heller ikke i det sydligere Sverrig.
Det er derimod de finere, sydfranske Frugter, der attraaes. —
Dersom det var naturligt, at Beboerne i vore nordligere Lande
kunde finde ligesaa passende en Fode og Drik i torret Frugt
og Frugtmost som Beboerne af det mellemste og sydlige Eu-
ropa, vilde det upaatvivleligt vsere hensigtsmeessigt at udbrede
de simplere Frugtsorter, der bedst taale \ort Klima, og iblandt
hvilke ofte de til Torring og til Mostpresning bedst skikkede
Arter findes, men jeg kan ikke antage, at Productet af vor
oeconomiske Traeefrugt er en til meget daglig Brug tilstraek-
kelig opvarmende og na?rende Fode for Beboere af saa kjolige
og af lang Vinter hjemsogte Lande. Jeg finder det derfor
heller ikke rimeligt, at Frugtavlen nogensinde vil komme til
at spille en saa betydclig Rolle i de skandinaviske Lande, som
den spiller Syden for sammc, endskjondt jeg dog troer den
knnde og burde blive betydeligere end den nu er; i Danmark.
laves vel i Fyen og nogle andre Steder en Deel Most, men
den fortra?nger dog ikke Brugen af Brsendeviin og 01. — Men
for at skafle Behageligheder, som nsosten ere blevne Livets
Nodvendighed her, bor Frugtavlen udbredes, men derfor er
det ogsaa overeensstemmende dermed \igtigt, at netop de
iinere og meest velsmagende Frugter indfores.

Disse ypperligere Frugter erholdes bedst fra det sydlige
Frankrig, hvor den lange og varme Sommer er i Stand til at
bibringe Traeerne en hoi Grad af Modenhed , hvorved Frugten
ucIn ikk-s til hoist Fuldkommenlied i Saftfuldhed og Sodine.

Det maa mi vaMe fiurtnerens Formaal, naar en saadan
redcl Fnmtart skal dvrkes under det hervrerende ugUDStigtM
Klima, at ovcrvinde de \anskeliglieder der frembyde si-.
>'el maa han bruge al sin Skarpsindighed for at skafTc

- A

324

saadant i Syden hjemmehorende Traee saa varmt Stand-
sted, saa varm Jordbund, overhovedet saa gode Localiteter som
muligt; men alt dette strackker endda ikke til, for at naae
Maalet, Maaden hvorpaa Trceet aarligt beskjaeres har megen
Indflydelse.

Traeernes Beskjaering kan ikke bero-e paa en praktisk Routine
alene. Traeernes Art, Standsted og Udvikling maae bestemme
Beskjaeringen.

Uagtet det sydligere Frankrig naturligt giver Traeerne en
laengere Sommer, vel endog maaskee aldrig en Jordbund, der
fryser mere end nogle Tommer dybt, have de franske Gart-
nere allerede i en meget lang Raekke af Aar fundet det nod-
vendigt at beskjaere eet Traee mere end et andet, alt efler
Vanskeligheden for Veddet at blive modent. Jo ypperligere
Frugten var, jo mere exponerede de de enkelte Dele af Veddet
for Lys og Luft for at det bed re kunde modnes. Jo grovere
Celler Frugten bestod af, desto mindre blottede de Grenene,
men af en anden Grund, nemlig for at Solstraalerne og Luften
ikke formeget skulde udtorre Frugten. Saaledes seer man
endogsaa, at paa Sydsiden af Sydeuropas Bjergskraenter traek-
kes Viinstokkene over horizontale Espaliers for at Solen ikke
skal udtorre Druerne. Naar der nu sees hen til, at de fleste
af de Frugtsorter, vi skulle dyrke i disse nordligere Lande, ere
saadanne, der kraeve den hoist mulige Maengde af Lys og Luft,
fremgaaer, synes mig deraf, at det maa blive en Grundregel,
at Traeerne hos os ikke maae have nogen tact Top, der hindrer
Solens og Lysets umiddelbare Virkning paa Veddet.

Men foruden den Nodvendighed, at Veddet maa kunne
umiddelbart paavirkes af Sol og Luft, er det ogsaa formeent-
ligt nodvendigt, at Jordsmonnet opvarmes saameget muligt
derved, at Traeets Top ikke haever sig for hoit op over Jord-
overfladen. Foruden at den paa en hoi Stamme baarne Top
fjerner Solstraalerne, bcvirker Traeet i sig selv vcd sin indre

325

Kjolighed, der om Sommeren er storre end Atmospluerens i Al-
mindelighed er, endvidere en Afkjolen af Jorden. Jeg troer af
disse Grunde i Forbindelse med den, at under hoistammede
Traeer som oftest opstaaer Traekvind, at de hoistammede Traer
egentlig ikke passe for de nordligere Lande, naar undtages
de enkelte Tilfailde, hvor en soerdeles Hensigt maatte fordre
det. Det synes ogsaa, at man mere og mere kommer bort
fra den Saedvane, at tiltraekke hoistammede Frugttraeer, som
maaskee for en Deel havde sin Grund i, at Frugttraeer vare
sjeldnere og at man, for at have Frugterne mere sikkrede mod
Tyverie, mod Yildt o. s. v. onskede dem haevede hoiere over
Jorden. — Herefter vilde da som anden Grundregel kunne op-
stilles, at meget lavstammede Tracer ere for de nordligere
Jordstrog mere hensigtsmaessige, da den storre Exposition for
Sneelag opvcies af den mindre for Stormskade.

At lade Frugttracerne i Almindelighed ganske ubeskaarne,
kan vistnok ikke i det hervaerende Jordstrog ansees rigtigt,
tlii ihvorvel derved maaskee kan opnaaes et storre Antal
Frugter, forhindres Luften fra at modne Traeet, fordi de mange
og lange Grene overskygge, ligesom Folgen af Traeets mindre
Modcnhed er mindre og mindre gode Frugter.

Vel viser den naturlige Va'xtmaade af nogle Stcenfrugt-
arter, saasom de sure Kirsebrcr, nogle af Hjertekirsebaerrene,
Svedskeblororoernc og nogle Flere, ved dercs stroede Frugt-
krioppcr og ved den Egenhed, at de som oftest have deivs
meest fruglbare Knopper i S|)idsen af Sommerskuddet, at de
ikke bor afkortes, men at Ucskjacringen meest maa bcstaae i
en Udtyndeo af derefl Grcenmasse til den Grad, at IIoved[)ar-
tiemc ikke forhindre Luftcirkolationen igjennem Grecnmassen.

Dcrimod er doime Beskjsering ikke tilstra'kkclig for de
Fnigtarter, der ikke biBre Blomster eller Frugtknopper i Enden
af Soromerekuddenc , men enten paa smaa Frugtspyd, saasom
Morbccr, Apiicoser. eller smaa Bouquetter paa korte Sporcr,

326

saasom Maikirsebaer, eller enkelte paa Enden af samme Spore,
der atter sidde i smaa Forgreninger eller Sporebouquetter,
saasom vore JEbler og Pserer.

Den almindelige franske, og hidtil almindelig hos os brugte
Maade at beskjaere denne sidstnaevnte Afdeling af Frugttraeerne,
dcr som oftest udskyde de frugtbareSporer fra det to og tre-
aarige Ved, bestod meest i, at man afkortede Sommerskuddet
til en Laengde af 4, 6, 8" efter Traeets mere eller mindre
staerke Ved, og dernaest i af de frodige og staerke Skud, som
udskjode af det to eller treaarige Ved at danne nye Lede-
grene, saaledes at disse kun fik forholdsviis en Afstand fra
hverandre af 8 a 12" (de Mellemsiddende bortskares). Hvad
der paa de gamle Grene udskjod af Sommerskud blev kaldt
Vandskud, Rovere, Sugere og hvad andet der kunde betegne
skadelige Dele, og de bleve afskaarne saa dybt ind i deres
Basis, at de efter Sandsynlighed ikke mere kunde ventes at
skyde. Naar et Frugttraee havde vaeret beskaaret efter denne
Forskrift i 16 a 20 Aar, saaes det som oftest at have en skjon
Krone, der bares hoit op over Jorden; men de nederste Dele
af Hovedgrenene vare blottede for Bouquetter af Sporer eller
saakaldet Frugttraee, fordi Taetheden af Toppen i Almindelighed
ikke tillod de Smaagrene, der sidde paa de lavere Steder af
Traeet, at faae Luft til Modning. Det skeer her ligesom ved
alle Traeer af nogenlunde Hoide, at de nederste Grencpartier
maae bortdoe, naar de overdaekkes af de hoiere siddende. Hvad
der ved denne Maade synes uhensigtsmaessigt for dette Jord-
strog bliver deels Taetheden af Kronens Dele, da 12" ikke er
en tilstraekkelig Afstand for Hovedgrenene, deels at Kronen
bliver baaren for hoit op over Jorden , hvorved Dunstkredsen
afholdes fra at virke tilstraekkeligt dybt i Jordsmonnet, deels
at en stor Deel af Traeets Hovedgrene ere blottede for Frugt-
traee uden at derved opnaaes noget Heldigt, deels endeligen
vil nogen stadig Opmaerksomhed snart overtyde om, at naar

327

nogle mindre varme Sommere folge paa hinanden, bsere Frugt-
tra?erne, isaerKjernefrugttrai'erne liden og ikke meget fuldkom-
men Frugt, som neppe kan have sin Grund i andet end Man-
gel afModenhed afVeddet og de deraf udviklede Frugtknopper.

Jeg vil her ikke gaae ind i Anatomien af Frugttraeernes
rcldre Ved, for at vise Tilstedevserelsen af utallige afleirede
Bundter af Kar i Bast og Splintlagene, hvilke kun krseve visse
Betninger af Saftlobet igjennem Traeet i det Hele, i Forbin-
delse med umiddelbar Paavirkning af Sollyset og Dunstkredsen
for at udvikles til Knopper, men kun holde mig til det Fac-
tum, som enhver opmai'rksom Gartner saa ofte har Leilighed
til at see, nemlig, at naar et Trcec bliver staerkt nedkappet,
skyde en Msengde Sommerskud ud af det endog ofte meget
gamle Tnee, ja ofte af over fyrgetyve Aars gammelt Ved, naar
Sol og Luft kan komme til at virke derpaa. Denne naturlige
Tilboielighed af Trseet til at udvikle Knopper maa veilede til
en Beskjajring af Traeet, hvorved en frugtbar Greenmasse kan
tilveiebringes paa saadanne Traeearter, der ikke baere deres
Frugtknopper i Spidsen af Sommerskuddene, men som JFbler,
Pa?rer og sode Kirsebaer afsaette Bouquetter af Knopper, eller
sniaa Sporer med Knopper.

Traeerne kunne da taenkes dannede enten Hade, eller kje-
delformede med en betydelig Aabning i Midten. I hvilketsomhelst
af disseTilfaelde bur Huvedgrenene, naar Traeet har naaet sin drag-
bare Alder (nemlig 12a 1() Aar efterat det er foraedlet), med deres
Spidser ikke staae hinanden naermere end een A left. Ved de
kjedelformige Trauekroner kan man i Alniindelighed ikke trogte
efter mere end to Kredse af Hovedgrene, hvilke alsa-ttes i
Tiaeets Ungdom. Naar disse to Kredse ere afsalte roaae Inert
Aar kun det o\erslsi(ldende kraflige Sonnnerskud afkortes i
Forhold til Grencncs Stvrke fra 8 til J'J", medens alle andre

* 7

Skud, naar de ikke ere ganske k<>rte. saakaldle Sporer. med

Blomater knopper i Euden, nden Uodtagelsc bortskjacrea saalc-

32S

dcs, at kun den Ring af paa hinanden leirede Karbundter, som
bar dannet sig ved Basis af Grenen, alene bliver tilbage. I
denne King findes en Msengde rudimentariske Knopper, som
ikke vilde komme til videre Udvikling dersom den i Midten
af dein udviklede Green ikke blev borttagen, da den vilde lede
Saftstigningen forbi dem, men naar Grenen afskjaeres bliver
saamegen Safttilstromning til de rudimentariske Knopper, at de
tvinges til at skyde frem. Deels fordi de om Foraaret kun
ere rudimentariske, altsaa i Forsommercn forst maae uddanne
sig til fuldstaendige Knopper, komme de ikke til Udvikling
udenfor Barklaget forend sildigere end de andre Knopper, have
en kortere Sommer, hvori de altsaa ikke kunne voxe saa langt,
og have forbrugt Trajets staerkeste Vegetationsperiode til deres
indre Uddannelse, hvorfor de forblive tempererede i Vaext.
Deels er det naturligt, at den Saftmasse, som for forenedes
til Understyttelse af kun een Greens Udvikling, nu ved at
blive deelt til flere Grene, hvortil de tilstedevaerende rudimen-
tariske Oine gav Spiren, ikkun kan give en mindre Frodighed
til hver af de mange isser. Det er et Factum, at en i Vaext
tempereret Green senere bacrer Frugt end en meget frodig.
Ved aarligt at gjentage denne Afskjaering af de paa det aeldre
Ved fremskydende Skud, og dog lade eet frodigt, saftledende
Skud forblive i den yderste Ende, danner sig lidt efter lidt
alene Frugtspore-Bouquetter paa det aeldre Ved, medens Ho-
\edgrenene forlaenge sig ved Hjaelp af den overste Ledegreen,
der tillige ved at optage de stacrkest tilstrommende Safter gjor
Stromningen til den langs op ad Hovedgrenen siddende Frugt-
sporemasse mindre staerk.

Idet man ved den aeldre Maade at beskjsere Traeerne ved
en storre Maengde Ledegrene ledede Saftstromningen saameget
som muligt bort fra det aoldre, mere tempererede Ved, derved
rigtignok dannede en skjont-formet Krone, bevirkede man oien-
synligt det Modsatte af hvad der skulde tilsigtes ved et Traee,

329

der skulde dyrkes i oeconomisk Hensyn, nemlig stadig Frugt-
barhed.

Vel er det saa, at den Beskja?ringsmaade, som jeg her
har tilladt mig at gjore opma?rksom paa, giver mindre smukt-
udseende Tracer, idet de enkeltstaaende lange, smaokkre Hoved-
grene staae langt fra hverandre, og sjeldnere i noget ganske
symmetrisk Forhold, men Skjonheden bor her opoffres for at
erhverve det Nyttige.

Den omtalte Beskjaoringsmaade er nu i sex Aar udovct
yed Kjernefrugttraeerne af den meget dygtige Slotsgartner
Petersen i Rosenborg Have, og jeg har selv naosten ligesaa
laonge udovet den ved de sode Kirsebaer i Fredensborg Slots-
have. Resultatet liar begge Steder viist sig meget fordeelag-
tigt, idet Traoerne, formedelst Veddets storre Modeuhed, ikke
liave noget Aar vacret uden betydelig Frugtproduction, hvor-
imod mange Tracer, der ikke have vacret beskaarne efter samme
Maade, ofte ere uden eller i det Mindste med kun lidet Frugt-
produkt.

Fordelen for Traeet ligger i, at den store Afstand af Ho-
\edgrenene tillader Sol og Luft frie Circulation til at modne
Veddet , at de ovre Dele af Traoet ikke overskygge de under-
ste, hvorfor Traoet, som Erfaring viser, kan vaere bedaekket med
Bouquetter af Frtigtsporer fra Grenenes Udspring af Stammen
indtil det toaarige Trace i Spidsen, at Traoet har en mindre
Masse ufrugtbare Ledegrene a I ernaore, og kan derfor tildele
Frugten mere Saft, at sehe Frugten er mere udsat for Solens
umiddclbare Paavirkning, hvorved den bliver mere sukker-
holdig.

Dersom nu den afmig forlien udtalte Anskuelsc: saameget
niiiligt at dyrke her de ypperligste Frugtsorter for Behageligheds
Skyld, er den rigtige; men disse Frugtlracesorter mOde Vanske-
lighed fur at voxe og modnes under det hervscrende Eimmel-
slrog, saa syncs ogsaa i dcnnc Ilcnsccndc den oinhandlede

330

Beskiaerings-Methode don anbefaleligste, thi ved den aabnc
Vaext overdaekkes Jordsmonnet ikke saameget, dct kan altsaa
opvarmes staerkere; ved samme aabne Vaext modnes Veddet
mere, derved holdes Grenene ogsaa bedaekkede mod frugtbart
Trace overalt, og Productionen bliver ikke mindre, thi har
Kronen mindro Udstrackning er heller ikke nogen Deel uden
Frugter. Ved den Grad afModenhed Veddet ved den omhand-
lede Beskjaering opnaaer, er det til Exempel lykket Slotsgart-
ner Petersen at bringe Diamantpa?ren, der ellers er saa kjaelen
hos os, til at baere Frugt hvert Aar; det er lykket at tilveie-
bringe en saadan Modenhed af St. Germainpaeren, at den har
conserveret sig uden Indpakning til i Marts Maaned, at af
iEblesorter Newton, Pipin, Permain d^r, Pipin d'or, Belle
fleur, have bevaret deres fulde Smag og megen Saftfuldhed
indtil Juli Maaned uden at vaere indpakkede.

Endnu maa jeg tillade mig at gjore opmaerksom paa, at
gamle Tracer, dog formeentligt kun blandt Kjernefrugterne,
ogsaa kunne underkastes denne Beskjaoringsmaade. Jeg veed
Exempler, at flere saavel yEble- som Paeretraoer af omtrent
fyrgetyve Aars Alder have vaeret behandlede saaledcs, at alle
Sidegrene, der ikke allerede vare Frugtsporebouquetter, ere
aftagne ved Bingen ved deres Basis, og kun den yderste Lede-
green bleven siddende, og de have dannet lige fra Grenenes
Udspring fra Stammen, indtil deres yderste Spidse, alene Frugt-
sporebouquetter, naar Hovedgrenene have vaeret tilstraikkeligen
udtyndede.

Mange specielle, for Gartnere meget interessante Tilfaelde
som Besultater af den omhandlede Beskjaeringsmaade, kunde
jeg endnu omtale; men jeg frygter allerede at have traettet
ved maaskee at have talt forlidet af almindelig Interesse og
formeget alene som Gartner.

331

Bilag E.

Ofver de Svensfca arterna af Elatine.

Af Baron v. Dub en.

Vid Gotheborg, i mynnigen af Sodra Sveriges storsta valtendrag,
ses detia Slagte, liksom flera andra vattenvexter, upptrada i
en omnighet och med en rikdom af former, som man annor-
stiides i Sverige forgafves soker; der hade jag ocksa under
forleden sommar det basta tillfalle att granska och jemfora
dem med hvarandra, och har dervid funnit 4 former, som jag
ej anser naturligt kunna sammanforas, atminstone af den, hvil-
ken som jag haft tillfalle att se dem i tusental vexande om
hvarannan, s& att de, pa 1 — 2 fots djup, nastan ofverallt
beklada Gotha elfs botten med en fin gronska, och dock alltid
bibehallande sina characterer oforandrade, utan att visa spar
till nagon slags ofvergang. Dessa former, som troligen vid
narmare eftersOkning skola mangenstades finnas, tyckas saledes
fortjenta af nagot mera uppmarksamhet 5n som hittill hos oss
i almanhet blifvit at dem egnad, och det iir egentligen der-
fore, som jag onskat att for nagra ogonblick fa pa delta slagte
fasta de har narvarande Scandinaviska Botanisters uppmark-
samhet. I niista Fosickel af Herbarium Normale hoppas jag
blifva I 'till faile att lemna alia arterna, af In ilka jag nu endast
till forevisning medtagit nagra fa exemplar. — Bladform och
liabitus varierar betydligt i delta slagte, som hos de fiesta
vattenvcvter, all t efter veitorten pa iner eller mindre ofver-
svammade stallen, men blomdelarne, fnikten och fnm erbjnda
flera vida constantare kannemarken. Bladen iiro hos alia vara
arter motsatta. h\ilket Siilnlrs i diaunoserna utelemuats.

332

1) E, Hydropiper L. foliis petiolo brevioribus, floribus ses-
silibus octandris tetragynis, capsula depresso-globosa^ semi-
nibus circinato-involutis.

Den allmannaste artcn. — Blomfodret fyrklufvet, kron-
blad 4, frohus fyrrummigt, nedtryckt plattadt, nastan dubbelt
sa bredt som hogt; fron 15 — 20, krokta i form af en hastsko,
sa starkt att bada andarne nastan rora hvarandra, och saledes
till formen helt olika alia de foljande arternas.

2) E. orthosperma (Dub. i Bot. Not. 1839, Nov.), foliis
petiolo brevioribus, floribus sessilibus octandris tetragynis,
capsula ovali-globosa, seminibus leviter cygneo-arcuatis.

I Gotha elf ej sallsynt, blandad rned den vanliga; \id
Gelle forekomma, enligt Dr. Hartman, endast denna och fol-
jande, men ej foregaende art. — Blomdelarnes antal som hos
foregaende; frohuset mer hogt an bredt, fron omkring 20,
nastan raka, med en svag S-formig bojning. Liknar till vext,
blomning och utseende E. Eydropipcr, men frohusets, och
isynnerhet frons olikhet (alltid densamme hos en stor mangd
frohus af bada arterna, som jag undcrsokt) tyckes vara for
stor att tillata deras forening.

3) E. triandra Schk. , foliis subsessilibus, floribus sessilibus
triandris trigynis, capsula glob osa, seminibus leviter curvatis.

Aliman vid Gotheborg; forut anmarkt i Sverige vid Bisp-
Motata, Gefle, Tornea. — Blomfodret tvaklufvet, kronblad 3,
frohus trerummigt, med 30 — 40 sma, nagot krokta fron. Till
vexten storre och grofre an de bada foregaende, men blommor,
frukt och fron aro mindre; forofrigt latt skild genom sina,
alltid nastan oskaftade blad, hvilkas form annars i hog grad
varierar.

4) E. hexandra DC, foliis petiolo longioribus , floribus
pedunculatis hexandris trigynis, pedunculo (ruction (cqvante
vet supcrantc, seminibus leviter curvatis.

333

I Elfven vid Gotbebors bland de forra. men sallsvntare.
— De skaftade blommorna — skaften are- pa mina exemplar
af bladens langd — skilja denna art vid forsta anblicken
fran samslagtingarne. Blomfodret treklufvet, kronbladen 3,
frohus med 3 rum , 16 — 20 fron , af samma form som hos
foregaende art, men dubbelt stoire.

334

Bilag F.

Om Fiicus natans.

Af Adjunct Agardh.

Det gifves kanske fa Species som, om man endast afser In-
dividernes massa och mangd, intaga inom wextriket ett s§.
utmarkt rum som Fucus natans (Sargassum Bacciferum Ag.) Men
oaktadt den mangd hvari den forekommer. oaktadt den blifvit
funnen snart sagt i alia haf, och oaktadt ingen Alg \varit oftare
foremal for resande naturforskares uppmarksamhet, har den
dock aldrig blifvit funnen med rot, och aldrig med fructifica-
tion. Man har sokt forklara detta markwardiga forhallande
pa olika satt; Humboldt antog att de massor af exemplar, som
i trakten af Cap Verdiska oarne bilda de bekanta Fucusban-
karne woro losryckta ifran grund, som han, under omojlighe-
ten af att en wext kunde framkomma i oceanens wanliga djup,
antog maste forefinnas i grannskapet, och att derifran standigt
ersattes hvad som pa ytan skingrades eller forstordes. Detta
antagande bestreds af Meyen som pastar att den aldeles icke
agt nagon widfastning utan att den standigt lefver pa hafsytan.
Agardh i Species Algarum trodde att den mojligen kunde wara
en i djupare watten wexande och deraf forandrad form afSarg.
■vulgare.

Adj. Agardh forelade sectionen exemplar af S. bacciferum
med sa wSl rot, som med wal utbildad fructification. Den
sterila med rot tillhor den form, som Chauvin beniimnt S.
buxifolium. Den fructificerande synes ha wuxit pa grundare
watten och ar upptagen i September; den \isar afven i fruk-
ten skiijaktigheter ifran Sarg. vulgare. De forewista excm-

335

plaren woro tagna af olika sjofarande emellan 50 — 58 bredd-
graden och emellan New foundland och 32 long gr. W. om Gr.
Af dessa data synes man kunna sluta till att de ofvan
eiterade forklaringarne ofver F. natans arc hufvudsakligen orik-
tiga; att den mojligen wexer inom de namnda breddgraderne,
att den derifran losryckt borlfores af hafsstrommen och genom
de olika stromsattningarne samlas till de bekanta prata Atlan-
tica. Att den der fortfar att wexa och till folje af sin nya
localitet antar sa \\<\\ en egendomlig form som standigt for-
blifver sterii ar blott ett nytt exempel pa ett hos Algerne ej
manligt fenomen.

330

Bilag G.

De islandske varnic Kilders Vegetation.

Af Docent Liebman.

Islands talrige vulkanske Kilder lode formode, at Vcgetationen
i disses umiddelbare Omgivelse vilde udvise sig sserdeles inter-
essant. Saameget mere paafaldende var det, at vi hidtil gan-
ske savnede Undersogelscr desangaaende. Det er forst ved
Herr S teens trups Reise paa Island i 1839 og 40, at vi have
erholdt udforlige Oplysninger om Plantevexten i de varmc
islandske Kilder, og det er fornemmelig de fra ham nedsendte
Samlinger, ledsagede med detaillerede Oplysninger, som give
mig Leilighed til at udkaste efterfulgende Billedc af disse
Kilders Vegetation.

De hidtil af Herr Sleenstrup undersogte varmc Kilder ere
alle beliggende paa Islands Vest- og Sydvest-Land. Det er
fra Laugerne eller Hverene ved Reikiavik, ved Laugarvas, ved
Reiker, Geiseren, at vi have erholdt Samlinger.

Det forste interessante Vegetationsforhold vi her stode
paa, er at Oscillatorineernes Gruppe er den aldeles prsedomi-
nerende i det hede Bassin afKilderne. Det er dog ei Slsegten
Oscillatoria alene, som her fremtrseder, men Scytonema og
Sphaerozyga spille tillige vigtige Roller. Disse Oscillatorineer
hidrage betydeligt til Dannelsen af maegtige Lag. Siden den
Tid, da Herr Hofman-Bang bekjendtgjorde sine Iagttagelser
over Oscillatoria Chthonoplastes fra Odense Fjord, have vi Isort
at kjende mange andre Arter, som voxe paa samme Maade.
I de hede islandske Kilder forekomme flere Scytonemer, som
aldeles spille samme Rolle, og som i kort Tid danne seige

33?

lsedemgtige Lag af 4—6 Tommors Gjennemsnil, idet don slib-
rige Overflade af Scytonemaen bestandig blivcr overleiret med
Kiselkorn, som bundfaeldes af den hede Kilde. De hurtigvoxendc
Traade skyde imidlertid rask igjennem det overliggende 'tynde
Kisellag, og saaledes dannes da hurtigen de omtalte Strata.

De islandske varme Kilder ere af en meget hoi Tempe-
ralur, nogle endog over 100° C. Man har her rigelig Leilig-
hed til at iagttage, hvor hoi Varmegrad det organiske Liv kan
udliolde, og man seer med Forbauselse, at 66° G. ei er island
til at udslukke dette. Saavel Scytonema, Oscillatoria og Sphse-
rozyga som flere Mosser og Jungermannier kunne udholde
denne Varme; ja selv Infusionsdyr forekomme i dette hede
Vand (saaledes en Xanthidium, som i talrig Mamgde er til-
stede imellem Traadene af den nedenfor beskrevne Scvtonema.")

Laugerne ved Reikiavik have en Temperatur af 8S° C,
men hvor Vandet holder denne Varme voxer aldeles lntet.
Ved Hovedkildens Rand udbreder Oscillatoria elegans Ag. (forst
heskreven fra Karlsbader Kilderne) sig i vidtstrakte Strata af
J til § Tommes Gjennemsnit. Den bliver bestandig omspillet
af Vanddampe af 30° C. Den svnes at vsere vderst udbrcdt

t mm

paa Island; ved alie varme Kilder, jeg senere har erholdt Alger
fra, har den vaeret tilstede. I denne Oscillatories Strata voxe unge
Exemplarer af Bryum argenteum, der overhovedet synes at
\;i'ie den Lovmos, der taaler de storste Tempoiaturextremer.
Lidet hoiere oppc fra Hovedkildens Hand, 2£ Qvarleer fra
Vandlladen, hvor Dampene allerede ere saa meget afkjolede,
at man kan opholde sig i dem, bliver Bryum argenteum kraf-
tigere. Oscillatoria limosa (5 thermal is Ag. er her den frem-
herskende Art. Kiselsintrene, som ere saa hyppige vod do
islandske varme Kilder, ere her overdragne med en vderst Bin
nistrod Oscillatorie, som syncs ny, men som jcg d<>u <>i vover
at opslille som Art ofter de Exemplarer, der bidtil ere komne
mig for Oie. Den kunde charakleriseres saaledes: Oscillatoria

92

338

sp. filis tenuissimis vix conspicuis, singulis hyalinis, stratum
tenacissimum rnfescens formantibus. — Med Hovedkilden staaer
en Bikilde i Forbindelse, hvis Bund dannes af Lava og hvis
Vand" holder 62° — t>4° C. Hele Lavabunden er overdragen
mod en ny Sphaerozyga , som ligeledes i lange Totter haenger
ned fra alle i Kilden faldne Gjenstande. Dens Diagnose vil
va?re :

Sphaerozyga thermarum Liebm. fdis simplicibus monilifor-
mibus vel subcontinuis tenuissimis curvatis intricatis hya-
lino-lutescentibus; articulis sphaericis vel subqvadratis;
strato hyalino-aeruginoso vel lutescente.
I Habitus ligner den Merizomyria aponina Kiitz. fra de varme
italienske Kilder, men er dog tilstraekkelig forskjellig derfra.

Paa Stene i Aaen nedenfor Hovedkilden, hvor Vandets
Temperatur var 33° C. voxede Oscillatoria nigra Ag. Foruden
denne findes her en udmaerket smuk smaragdgron ny Sphae-
rozyga, som jeg til Erindring om Opdageren har benaevnet
efter ham, og kaldt:

Sphaerozyga Japeti Liebm. stratum gelatinosum pellucido-
aeruginosum , filis superiori (S. thermarum Lbm.) duplo
crassioribus intricatis fragilibus, articulis aut moniliformi-
bus majoribus aut quadratis minoribus.
Torret paa Papiir ligner den en fiin glindsende Tegning.

Fra de varme Kilder bortlober Vandet igjennem Smaa-
aaer, hvori Vandet efterhaanden afkjoles. I et af disse Aflob,
hvor Vandet var 13 — 14° C. , fandtes Conferva sordida Lyng-
bye, Diatoma flocculosum Ag. , samt flere Naviculae. Ovenfor
Bikilden paa selve Aaens Bund, hvor Vandet var af saedvanlig
Temperatur, voxede Draparnaldia tenuis Ag, men temmelig
destrueret af Svrer.

Paa den udvendige Side af Lavabaenken imellem Kilden
og Aaen, hvis Vand kun var svagt lunkent, overdrog Conferva
velutina Lyngb. (Protonema) Jorden med et lysgront Teppe.

339

Herimellem stod Dieranum erispum meget frodig, kun hist og
her forbra?ndt af det varme Vand. Bryum nutans i Frugt
voxede sammen mod flere ubestembare Mosser.

Den varme Kilde ved Reiker holder 100—102° G. Fra
dette Punkt laere vi at kjende en ny Scytonema, som danner
de msegtige Lag, som ovenfor bleve omtalte. Denne Alge
voxer paa selve Bredden af Kilden. Den charakteriseres saa-
ledes:

Scytonema Chthonoplastes Liebm. stratum expansissimum

crassum coriaceum tenacissimum olivaceum, filis simpli-

cissimis longissimis flexuosis subcontinuis vel obsolete an-

nulatis crassiusculis apice rotundatis implicatis.

Ved Langarvas fmde vi foruden de allerede naevnte Former

flere Mosser og Hepaticse paa Bredden af Kilden, som selv

bar en Temperatur af 100° C. , medens Jordbunden holder

20° C. Saaledes var her isaer Polvtrichum strictum Mcntz me-

get hyppig og altid gjennemvacvet med Jungermannia inllata

Huds. Juncus supinus voxede sporadisk herimellem. — Nanr

Yandbredden af ovcnnscvnte betydelige Varme voxer lung, crenu-

lata og scalaris.

Ogsaa fra Geisercn ere Samlinger nedsendte, som udvise
at Oscillatoria elegansAg. er den Alge, der paa Island rykker
lsengst ned i de varme Kilders Basin.

De ovennaevnte nye Alger ere alle afbildede til Flora da-
nica og ville blive indfortc i dette Vacrk i de nacrmest paafol-
gende Hefter.

lblandt de Samlinger, som af Heir Steenstrup vare ned-

st'iidte fra Omegnen af do vulkaiiske Kilder paa island befandt

sit; ogsaa en Mos, sotn snart erkjendtea for Grimmia torqvata

Hornsch., som i den senereTid er bleven funden Ogsaa i Skan-

dinavieo af Herr Thedenius nemlig iHerjcdaleo. Som bekjendl

henfOrtca denoc Plante alene efter Bladformen lil Sla^gton

22 •

340

Grimmia, da den aldrig var iagttaget med Frugt. Det var
derfor en behagelig Overraskelse i en af de modtagne Tuer
at finde Ire sserdeles vel udviklede modne Kapsler med Laag.
Dette Fund godtgjorde dieblikkelig, at den hidtil gjeldende Hen-
forelse var urigtig, men at Planten var en ntvivlsom Zygodon,
saaledes som Bruch og Schimper have omskrevet SIsegten , og
at den navnligen sluttede sig sserdeles naer til Zygodon lappo-
nicus Br. & Schimp. (Gymnostomum lapponicum Auct.), hvor-
fra den dog adskilte sig ved en losere Tuedannelse; ved mere
snoede Blade, som opad til bleve forlaengede i et klart Haar;
ved utydelig stribetKapsel og ved kortere mindre boiet Laag.
Donne Mos bor derfor nu bensevnes:

Zygodon torquatus Liebm. ca3spitosus, caule ramoso, foliis
patulis, siccitate tortilibus, lineari - lanceolatis, costa ad
apicem procurrente, superioribus longioribus pilosis vel
mucronatis, inferioribus brevioribus acuminatis exmucrona-
tis; perichaitialibus vaginantibus lanceolatis; pedicello brevi
mox in collum capsular dilatato; capsula gymnostoma py-
riformi-ventricosa inconspicue striata, siccitate urceolata;
operculo parvulo parce curvato.
Afbiidning med detaillerede Analyser bestemt for Flora danica
iorevistes tilligemed Original-Exemplarerne.

341

Den mineralogisk-gfeognostiske Section.

Ordforer: Professor Forchhammer.
Secretair: Proprietair Hofman-Bang.

lsie Mode.
Den 4de Juli.

1. Proprietair Hofman-Bang forelaeste en forhen trykt Afhand-
iing om de danske Rullestenes Herkomst og viste en dertil
horende Samling af Rullestene. 0*ilag A).

2. Capitain L. F. Svanberg : Om nogle nye svenske Mine-
ralier (Piotin, Rosellan, Polyargit). (Bilag B).

3. Adjunct N. J. Berlin: Om nogle til Orthit- og Gado-
linitfamilien horende Mineralier.

4. Professor Bredsdorff: Om de ehemiske Atomers Fordeling
i de uorganiske Legemer. (Bilag C).

2det Mode.
Den V* Juli.

1. Geschworner Troilius meddeelte: Nogle Underrettelser om
en paabegyndt Undersogelse af Urformationen i S>errig.
(Bilag D).

2. Doctor Ping el: Om Sankningen af Gronlands Vestkyst.
(Bilag K).

3. Professor Forehhammer: Om If etaniorphoserne i den uor-
ganiske Natur.

342

3d™ Mode.

Den 9de Juli.

1. Dr. Hornbeck meddeelte nogle Eftenetniuger over St. Tho-
mas's Geognosie. (Bilag F).

2. Professor Boeck: Nogle Notitser angaaende de i den senere
Tid foretagne Undersogelser af Norges Geognosie.

3. Professor Thienemann fra Dresden om Dannelsen af Kry-
staller.

4. Dr. Tielle fra Kiel om Krystalformernes Sammenhseng.

343

Bilag A.

Om de danskc Rullesteoes Hcrkomst (Udtog).

Ved Proprietair Hofman- Bang.

Forfatteren antager, at Danmark er et opsvommet Land —
et Delta, dannet af Jord og Steenmasser, som en Strom fra
Syden har afsat omkring Faxo, Dagbjerg og flere Punkter, der
til den Tid stode i Urhavet. Han anseer Professor Scifstroms
Bcviser for: at en Rullesteensflod har fundet Sted fra Skan-
dinaviens Bjerge, for uomstodelige, men troer tillige at kunne
antage, at de i Danmark forekommende Rullestene ere hid-
bragte efter hiin Tid og i en Periode, da Bjergene, Syden for
Ostersoen haevede sig og gave Anledning til de Stromme, som
dannede de store Floder fra Rhinen til Dyna, og som forte
med sig saavel de Rullestene, der i en aeldre Jordperiode
fare bragte fra Skandinaviens Bjerge, som og andre Bjergarter,
der bore hjemme paa hiin Side af Ostersoen. Forf. stotter
sin Mening ei alene derpaa, at de sidstnajvnte Bjerge ere af
en yngre Oprindelse end Skandinaviens, men og derpaa, at
der i Danmark forekomme i Form af Rullestene, adskillige
Mineralier, som ikke findes i Sverrig og Norge, saasom Por-
phyr med Olivin, slakagtig Lava, flere Basalt-Artcr, Arragonit
m. m. og ban anseer den pnedominerende Masngdc Flint, som
iindes blamlt Danmarks Rullestene, som hidrcrende fra den
Kridt-Formation , der strskker sig ojesten til Harzbjergene,
og hvormed d«.-t foretyrrede Koral-Uecv sandsynlig h.ir staaet
i Forbindclse, bvoraf man overall her i Landel finder sinaae

Brudstykker og som antagea at danne eo Deel sf den Kalk,
der findes i Mergelen paa de danake Oer.

344

Bilag B.

Om nagra nya svenska inineralier.

Af L. F. Svanberg.

1. Plot in.

Detta mineral, som har fatt sitt namn af tuloty]^, fett, fore-
kommer vid atskilliga i gang varande grufvor i Svardsjo socken
i Dalarne och har afven funnits i nagra i samma socken for-
dom brutna, men nu odelagda grufvor. Mineralet forekommer
dar sasom skalgangar af ej mera an 1 turns magtighet och
da det i fugtigt tillstand upptages utur grufvan ar det af ej
hardare consistents an smor, men hardnar dock efterhand i
Juften. Det har mycken likhet med den af Tyska mineralo-
ger sakallade Seifenstein, hvad saval dess hardhet, som dess
sonderfallande uti Iuften betraffar, men da det, vid jemforelse
med Klaproths analys pa Seifenstein betydligt derifran afviker
samt da det dessutom vid analysens sammanstallning visar sig
fullkomligt ofverensstamma med bestamda proportioner, hvari-
genom saledes fraga ej kan uppsta om att det ar en mekanisk
blandning, har jag ej dragit i betankande att anse det sasom
varande ctt sjelfstiindigt nytt fossil. Vid analys af detta mineral
ifran Brucksveden i Svardsjo har jag funnit dess procentiska
sammansattning utgoras af:

Kiselsvra — 50.891 svrehalt 26.447
Talkjord — 26.520 — 10.261 )
Kalkjord — 0.777 — 0.218)

Lerjord — 9.401 — 4.391 i

Jernoxid — 2.058 — 0.631}

Vatten — 11.065 — 9.830
100.712

10.479
5.022

345

oca utvisar i sk matto ett slagtskapsforhallande emellan dotta
mineral och det ifrSn Cornwallis af Klapreth analyserade, att
da Klaproths analys gifver for det engelska mincralct samman-
sattningsformeln MS2 -4-AS4-2Aq, sa ar mineralet ifran Bruek-
sveden sammansatt enligt 2MS2+AS + 2Aq.

2. Rosellan.

B

Vid Akers kalkbrott uti Sodermanland hvarest de stora
Spinellerna forekomma, uppmarksammade jag for nagraar sedan
att vissa roda sma korn stundom fanns sittande uti kalken
samt att dessa korn voro af foga hardhet ej alenast under
Spinellens, utan emellan Kalkspathens och Gipsens samt omkring
Glimmerns, da jag for att utreda sammansattningen hos dessa
korn lyckats att, utur en stor mangd af en dermed inblandad
kalk, formedelst losning i mycket svag saltsyra, hvarvid s&val
de roda kornen, som annu andra mineralier blifva olosta, for-
skafla mig nagra grammer, far jag harmedelst framlagga resul-
tatet, som angifvit mineralet utgoras pa 100 delar af:
Kiselsyra — 44.901 syrehalt 23.333

16.327

Lerjord

— 34.506

Jernoxid

— 0.688

Kali

— 6.628

Natron

— spar

Kalkjoid

— 3.592

Talkjord

— 2.448

Manganoxidul

— 0.191

YatttMi

— 6.533

— 0.859 j

— 0.947 \ 1.848

— 0.042 )

— 5.804
99.476

Vid graoskniog af dcuna analys Goner man alt mineralet
ar sammansatt eoligt fonneln

lKS*-f- 5 AS -f :* Aq] + '?( Ma S« + 5 AS + Aq\

\Kii) /

346

Mineralets egenteliga vigt ar 2.751. Sasom finrifvet decom-
poneras det af stark saltsyra. Det har annu icke patriillats
kristalliseradt utan blott i derba korn, sittande i kalk, hvilka
aldrig ofverga en arts storlek, men oftast ej aro storre an ett
knappnalshufvud. Mineralet later i en rigtning klyfva sig,
men denna igenomgang kan blott pa de stone kornen fram-
tagas. Igenomgangsytan ar speglande. Dess namn ar gifvet
af mineralets mcrendels vackert rosenroda farg.

3. Poly ar git.

Da detta mineral vid forsta betracktandet hadde en viss
likhet med den derba varieteten af den vid Tunaberg forekom-
mande Ampbodelitlien, men derifran betydligt afvek till sin
hardhet, som ar lika med Flussspathens, foretog jag en analys
deraf, som angaf dess procentiska sammansattning \ara:
Kiselsyra — 44.128 syrehalt 22.931

16.69a
3.253

Lerjord —

35.115 -

- 16.401

Jernoxid —

0.961 -

0.295|

Kali —

6.734 -

1.142

Kalkjord —

5.547 -

1.558

Talkjord —

1.428 -

0.553

Manganoxidul —

spar

Vatten —

5.292 -

4.701

99.205
utvisande en sammansattning enligt mineralogiska formeln 3
(rS2 -|-5AS)_|_4Aq, eller, om man vill hantyda pa slagtskapen
med Kosellan, [KS2 + 5AS+2Aq] + 2 [rS2 +5AS + Aq],
bvarigenom dessa bada mineralier synas sta till hvarandra i
samma forhallande, som manga af de under namn af JMesotyp,
Mesolith och Mesole analyserade men yngre vulkaniska mine-
ralier. Detta utvisar att analoga mineralier med dem, som
forekomma i sednare tiders pyrogeniska bildningar afven fore-

34T

finnas i de aldre af samma ursprung, hvarpa vi, ehuruval man
forut i dessa bildningar pStraflat Chabasie, Stilbit och Mesole
ej ogerna emottaga nya bekraftelser. Mineralets kemiska sam-
mansattning skiljer sig ifran Rosellan derigenom, att kalit uti
Rosellan ingar sasom trisilicat samt att vattnets syre uti forsta
tcrmen ar 3 gangor kalits syre uti Rosellan, men saval uti
Rosellan, som i Polyargiten ar vattnets syrehalt uti forsta
termen lika med sytehalten uti den Kiselsyra, som ar fiirenad
med kali; andra termen ar deremot for bada mineralierne af
lika sammansattning. Hvad Polyargiten betraflar, sa ar dess
egenteliga vigt 2.75. Hardheten lika med tlussspathens. Poly-
argiten forekommer ej kristalliserad , men utgor mer eller
mindre stora skifriga stycken uti den granit, hvilket forekom-
mer med jernmalmen vid den numera odelagda jerngrufvan
Kiirrgrufvan i Tunabergs socken i Sodermanland. Mineralet
later klyfva sig uti en rigtning och ar uti den glansande.
Dcss farg ar ifran svagt rosenrod till fult rod. Dess namn
ar liaiiedt af dess stora halt af lerjord.

348

Bilag C.

Om de chemiske Atomers Fordeling i de
uorganiske Legerner (Udtog).

Ved Professor Bredsdorff.

1. De chemiske Atomer kunne antages at \sere af lige Ud-
strsekning (Volumen), 1) fordi de luftformige enkelte Lege-
rner, hvori Atomerne maae formodes at vaere i den frieste Til-
stand, forholde sig mod Hensyn til Udstraekning som Atomernes
Tal ; 2) fordi de integrerende Moleculer, som ofte bestaae af
ueensartede Atomer, have en jevn Overflade, hvilket ikke
kunde vaere Tilfaeldet, naar de forskjelligartede Atomer havde
forskjellig Udstraekning; 3) fordi Atomerne af eet Element
kunne komme istedetfor Atomerne af et andet , uden at Kry-
stalformen forandres.

Vi antage tillige, at de enkelte Atomer ikke udvides ved
Varmen eller nogen anden Kraft, men at Legemernes Udvidelse
bestaaer deri, at Atomerne rykkes laengere fra hinanden.

2. De chemiske Atomer ere rimeligviis kugleformige,
eftersom der ikke er nogen Grund ttl at antage, at een Dimen-
sion er storre end en anden.

3. Naar et enkelt Legeme er luftformigt, synes de che-
miske Atomer ikke at berore hinanden ; men Afstanden imellem

• dem er overalt under lige Tryk og Varme den samme; derfor
er Volumen ved et ligestort Antal Atomer det samme. Naar
luftformige Legemer blandes paa den Maade, at de samlede
beholde samme Omfang som for, ville heller ingen af Atomerne
berore hinanden : saaledes Qvaelstoflets og Suurstoffets Atomer
i atmosphaerisk Luit. Men trsekke dc sig sammen til et mindre

349

Rum, ville nogle af de ueensartede Atomer komme i Beroring
mod hverandre. F. Ex. da H2C optager samme Plads som G
alene, maa hver Atom C have forenct sig med 2 Atomer H.
I Kulsyre (C) kunne# vi. antage, at hveranden Atom Suurstof
er forbunden med een Atom Kulstof og hveranden er fri.

4. I draabeflydende Legemer ere rimeligviis fiere Atomer
sammenhobede til naesten kugleformige Grupper, eftersom Kuglc-
formen lettest tillader Delenes Bevsegelse mellem hverandre. I
Vandet kunde f. Ex. Bestanddelene vaere sammenhobede til
Qvasi-Kugler, hver bestaaende af 51 Atomer, af hvilke 34
\are H og 17 0.

5. I faste Legemer kunne Mellemrummene mellem Ato-
merne ikke altid va?re ligestore, da Legemer af samme chc-
miske Beskaflenhed kunne a sere af ulige specifik Vaegt. De
afAtomcrne sammensatte Moleculer i disse Legemer ere rime-
ligviis kantede, da de vanskelig forrykkes af deres Plads. De
integrerende Moleculer maae have saadanne Former, at Tallet
af de sammenhorende Atomer kan passe dertil. De kunne
f. Ex. Vtere Cuber, naar dette Tal er etCubiktal; men skjondt
f. Ex. 1 Atom Bly og 1 Atom Svovl ikke kunne danne nogen
Gubus, saa kan den dog dannes af 4 Atomer Bly og 4 Atomer
Svovl, fordi 8 er et Cubiktal.* Dersom en Molecul var et
Rectangular- Parallelepiped urn, hvis Dimensioner forholdt si^
som 3:2:1, vilde den kunne bestaae af 6 Atomer, men ogsaa
af 48, 162 o. s. fr.

Skulde Forholdet imollem Dimensionerne i en Krystal
vsere irrationalt, maa Aarsageo dertil vaare Afatandene enten
mellem Atomerne eller mellem Moleculerne. Er en Substanta
dimorphisk1 maae Atomerne i de forskjellige Formers Moleculer
va;re ordnede paa forakjellig llaade f. Ex. Kulstofleta Atomer
kunne i Diamanten vera Bammenhobede til Cubcr, '27 Atomer
i hver Gubus, og i Blyanteo til 6sidige Prisoner, maaskee 21

lil hvcrt Prisma. (3 Lag, 7 i Inert Lag).

350

Ere to Substantser isornorphe. maae deres integrerende
Moleculer vaere overeensstemmende i Tallet af de indeholdte
Atomer samt i disses Fordeling, f. Ex. Arragonit og Hvidbly-
erts. Er altsaa Arragonitens intcgrerena^ Molecul et Rectan-
gulscrparallepipedum bestaaende af 40 Atomer, (nemlig 8 af
Kalkmetal, 8 af Kulstof og 24 af Suurstof,) stillede saaledes,
at der ere 5 i Lsengden , 4 i Breden og 2 i Tykkelsen, da
maa det Samme veere Tilfseldet med Hvidblyerts, kun at der
er Blye istedetfor Kalkmetal.

I det Tilfaelde, at isomorphe Substantser ere sammen-
blandede i ubestemte Proportioner og danne Krystaller, maa
man antage. at hver integrerende Molecul kun bestaaer af een
saadan Substants: f. Ex. naar Jernspath ogKalkspath ere saa-
ledes blandede, maae nogle integrerende Moleculer bestaae blot
af kulsuurt Jernoxvdul, andre blot af kulsuur Kalk. Disse
Moleculer maae vscre ligestore og ligedanne; thi ellers kunde
de ikke danne ordentlige Krystaller, ikke \a3re gjcnnemsigtige
og ikke have bladigt Brud,

351

Bilag D.

IXagra underrattelser om den pabegynda
undersofcningen af Urformationen

i Swerige.

Af Geschworner Troilius.

liet ar bekant att den ojemforligt storre delen af de Swenska
bergen besta af bergarter, tillhorande den af gammalt sa kal-
lade Urformationen, hvaremot en mindre del utgores af Grau-
wacka, Sandsten, Lerskifler och Orthocecatitkalksten samt
minsta delen af yngre petrificatforande bildningar. Fa lander
crbjuda derfore samma tillfallen, som Swerige, att utforska
och utreda de forhallanden, hvarunder Granit, Gneiss, Glim-
merskifler, Urkalksten, Syenit och en stor del ofriga horn-
blende bergarter upptrada; afvensom Jermalmsgangarnes egna
geognostiska forhallanden hittils aro foga bekante. I be-
traktande haraf har Swenska Bruks Societeten, med hufvud-
sakligt afseende a de sistnamnde, foranstaltat en geognostisk
undersokning, som forlidet ar begyndes i medlersta Swerige
och efter hand kommer att utstriickas ofver alia delar af lan-
det. Den korta tiden sodan undersokningcns borjan har ej
medgifvit (less utstrackning ofver nagon belydlig vidd, hvadan
nagra resultater ej annu kunna anforas. Likwal anser jag mig
biira fiista andra forskares tippmarksamhet pa en omst&ndighet,
som det ar af vigt att iakttaga, sa snart fraga ar om uifor-
mationcns bergarter. Dessa maste oAmligeo lika bI myckel
betraktas till sin mineralogiska och chemiaka s;iiiimaiis;ilinii)g,
som till sin iobdrdefl lagenrexling; och observationerne gifva
vid handen, alt olika bildniogspertoder karakteriseraa genom

352

olika sammansattning af Glimmer oeh faltspat. Sadana for-
hallanden maste utredas genom en mangd analyser, hvarmed
och borjan blifvit gjord; men flere erfordras. De fiesta aldre
analyser af glimmer aro gjorda pa kristalliserade varieteter
utur gangar, hvilka aro olika sammansatta med glimmerarter
utur de storre Granit-, Gneiss- och Glimmerskiflerbergen. Sa
t. ex. har jag ej funnit den hvita twaaxiga glimmern annor-
stades an i de unga, merendels turmalinforande, granitgangarne.

Kali- oeh Natron - faltspat synas afven bestamma olika
perioder och den sednare tillhora de yngre bergarterne, i syn-
nerhet Syenit- och Dioritarterne samt en hithorande Granitart,
som torde fa namn af Albitgranit.

Forst da man erhallit noggranna best.nmmelser i dessa
afseenden . ar det mojligt att nppstalla en pa goda karaktcrer
grundad klassification af Urformationens bergarter.

353

0 Rilag E.

Om Saenkmngen af Gronlands Vestkyst*

Ved Dr. C. Pin gel.

Ligesom den ostlige Deel af den store skandinaviske Halvoe,
tilligemed det lige overfor liggende Finland, i sin Tid har
afgivet det forste Exempel paa, at et udstrakt Bjergland
langsomt og roligen, men uafbrudt, lofter sig i Veiret; saa-
ledes har Geologien i vore Dage fra en Deel af det gamle
skandinaviske Amerika, fra Yestkysten afGronland, hentet det
forste Exempel paa en aldeles modsatForandring i Niveaufor-
holdet mellem Land og Hav. Der har nemlig en ikke ubety-
delig Kyststra;kning allerede, som det synes, igjennem Aarhun-
dreder samket sig, og den vedbliver fremdeles Aar for Aar
at synke.

Denne Samkning af en Deel af det gronlandske Kystland
maa nodvendigviis va?re os saa meget mere paafaldende, som vi
paa ingen Maade kunne tvivle om, at jo den selvsamme Kyst-
stra'kning endnu, i det Mindste tildeels, har brevet sig, efterat
Havet, der beskyller de gronlandske Kyslor, havde de samme
r>cboere, som nu tildags. I adskillige Fjorde i Colonierne
Godthaabs, Sukkertoppens og Holstoinsborgs Districter, ligosom
ogsaa paa eet, om ikke Here Stedor i Nordgronland, bar man
tmtlet el Slags Bltaleer i mere ellor roindre ouegtige Afloi-
ringer. Disse indoslutte en Micngde fossile Lcvniiigor af del
gronlandske Ilavs Dulevende Littoral - Fauna og vise overbo-
vedet megen Overcensstcmmohc mod de marine Leer- og
Saml-Lag fra den Duvcrende Jordperiode, der saa byppigen
forekomrne paa Kysterne af don ikandinaviske Halvoe. Cha-

83

354

rakteristiske for det gronlandske Diluvialleer ere i Sardelcs-
hed de bekjendte Forsteninger afMallotus arcticus. Hiin tid-
ligere Hsevning af Landet har ikke blot ganske ophort; men
den er endog senere bleven aflost af e» modsat Forandring i
det relative Niveau af Land og Hav , hvilken vi nu her nar-
mere skulle betragte.

Den, om ikke aeldste, saa dog tidligst bekjendte Iagtta-
gelse, der allerede, hvis den ikke i et halvt Aarhundrede var
vedbleven at staae isoleret, havde kunnet lede til at formode
en Ssenkning af Gronlands Vestkyst, skylde vi Normanden
A. Arctander, som i Aarene 1777 — 79 bereiste Sydgronland
og navnligen undersogte de frugtbare Fjorde i Julianehaabs
District, det sydligste paa Vestkysten. I det Indre af en af
disse, i det for sine Oldtidsminder saa beromte Igalikko, til-
drog en lille flad Klippeoe sig hans Opmaerksomhed. Uagtet
dens ringe Omfang havde den dog en ikke ubotydelig Ruin
fra Gronlands skandinaviske Fortid at fremvise. Arctander
fandt her 2\ Alen tykke og dengang (1779J endnu 3 Alen
hoie Mure, opforte af en, i det Indre af Igalikko temmelig
udbredt, rod Sandsteen. Disse Mure vare Levningerne af en
Bygning, der udvendigen havde vaeret26Alen lang og 15 Alen
bred, samt paa den nordre Side havt en 3 Alen bred Indgang.
Vel antog Arctander, hvad der af Here Grunde ikkun er lidet
sandsynligt, at de Gamle ene og alene for Fiskeriets Skyld
havde opfort denne Bygning, og at den, som en Folge heraf,
aldrig havde vaeret beboet, men blot tjent til Opbevaringssted
for deres Fiskeredskaber. Desuagtet bemairkede han som
noget Paafaldende, at hele Oen allerede i hans Tid paa Lidet
nacr sattes under Vand, naar det var Spring.*) Medens For-
fatteren af disse Meddelelser i Sommeren 1828 opholdt sig i Iga-
likko, har han gjentagne Gange seet den samme lille Klippeoe

') Ugeskriflct uSamleren" 6 Bri. Kbhavn 1793. S. P2I6.

355

saa aldeles oversvommet, at dot fra Fastlandet saae ud, som
om den dervserende nordiske Ruin stod eller flod paa solve
Fjorden. Ogsaa beretter et Sagn iblandt de omboende Gron-
laendere, at denne, nu saa ubetydelige, Oe i gamle Dage skal
have vaeret meget stdrre og landfast med den narliggcnde
Fjord bred.

Paa Sydsiden af den Halvoe, som dannes af de tvende
dybt indgaaende Fjo'rde, Igalikko og Tunnudliarbik, er Colo-
nien Julianehaab i Aaret 1776 anlagt paa GO0 43' N. Br. En
nu forsvunden lille Tracbygning, oprindeligen bestemt til at
torre Fisk i og sandsynligviis af samme Alder som Colonien
selv, har tidligere staaet paa den nordlige Side af Skibshavnen
og ikke langt fra en Klippe, hvilken de danske Colonistcr
have givet Navn af Caslelspynten. I Efteraaret 1820 blaeste
dctte, allerede i flere Aar brostfaeldige, Torrehuus aldeles ned
under en af de voldsomme Sydoststorme, som af og til hjem-
soge Gronland og navnligen den sydligste Deel af Landet.
Endnu i Aaret 1828 saae man Grundstenene af denne Bygning
ligge temmelig uforrykkede paa deres Plads, men saa lavt, at
de oversvommedes, saasnart Springflod eller en Storm af Syd-
vest bragte Vandet til at voxe over det sa?dvanlige Flodmaal.
Det er efter trova^rdige Folks Vidnesbyrd ikke mere end om-
trent en Snees Aar siden, at man endog i Springstid kunde
gaae lorskoet ud til den saakaldte Castelspynt; hvilket nu ikke
laengere er Tilfac-ldet.

lmellem Colonien Julianehaab og Holla?ndoroen eller Irsa-
rut ligge Partleet Oerne, fire i Tallet. Paa Nordsiden af en
af disse Oer saaes der endnu i Aaret 1818 tydelige Levninger
af et gammelt gronlandskt Vinterhuus; men disse skulle senere
YCre aldeles bortsk\llede af Havet.

Forfattercns Ophold ved Julianehaab var altfor indskra^n-
ket til at ban havdc kunnet uilstrakkc sine Underso^clser
ustcn eller sonden fra Igalikko. Men baade de Indfodte og

356

flere Europseere, som i en Raekke af Aar have levct i den
sydligere Deel af Julianehaabs District, ere enige i at antago,
at Havet ogsaa der kjendeligen er steget, som man i Gronland
pleier at udtrykke sig. Den nuvserende Missionair ved Juliane-
haab, Hr. Pastor J. F. Jorgensen, har underrettet Forfatteren
om, at dette navnligen finder Sted i Omegnen af Agluitsok
eller Lichtenausfjorden, som den i Almindelighed af Euro-
paeerne benaevnes. Et Stykke oppe i denne Fjord ligger nem-
lig Missionspladsen Lichtenau paa 60° 31' N. Br. , hvor de
Evangeliske Brodre siden 1774 have samlet en talrig Menighed
af dobte Gronlaendere. For at forskaane dissc for de lange
Handelsreiser, som de tidligere havde maattet foretage sig enlen
til Colonien Julianehaab eller til Anlaegget Nennortalik, blev
der i Aaret 1830 ude i Mundingen af Agluitsok Fjorden grun-
det et eget mindreHandels-Etablissement, som har faaet Navn
afSydproven. I Naerheden af dette nye Anlaeg skal der, efter
Pastor Jorgensens Opgivelse, forefindes flere Ruiner af gam!e
gronlandske Vinterhuse, hvilke nuomstunder \ilde vaere ube-
boelige i Springstid; ja i det naerliggende saakaldte Davids-
sund talte Beboerne af et gronlandskt Huus, som kan antages i
en 60 Aar eller maaskee noget laengere at have staaet paa
det samme Sted, for 3 Aar siden om at ville flytte, fordi Hoi-
vandet begyndte at true med at traenge ind i Huset til dem.

Frederikshaabs District, som ligger nordenfor Julianehaabs,
har i det Hele taget baade faerre og mindre tydelige Spor af
Landets Sienkning at fremvise. Imellem den Halvoe, hvorpaa
Colonien Frederikshaab er anlagt paa 62°00'N. Br. , og den
store saakaldte Kvannefjord, som ligger sondenfor denne Halvoe,
skyder en Bugt eller maaskee rettere en lille Fjord, hvis
egentlige Navn Forfatteren ikke har kunnet bringe i Erfaring,
sig i nordostlig Retning op i Fastlandet. Inde i denne skal
der, efter Gronleendernes Sigende, have staaet et Huus fra de
gamle Kablunakkers (Nordboers) Tid. Dette er om ikke just

35?

ganske usandsynligt, dog meget usikkert. Imidlertid udgives
en Hoben adspredte Stene for at vacre Levninger af denne, i
ethvert Tilfaelde saare ubetydelige, Bygning. Men disse Stene
ligge nu saa lavt nede ved Stranden, at Vandet formodentligen
med liver Flodtid gaaer op over dem og oversvomrner Tom-
ten. *)

Ved Tikselik eller Tiksaluk, som antages at ligge henimod
15 Mile sondenfor Frederikshaab, skal man for en 30 Aar
siden, da dette Udsted var meget stserkere befolket end nu
tildags, have vseret nodsaget til at flytte det laengst nede ved
Stranden beliggende Vinterhuus hoiere op paa Land, fordi
Soen paa en for Beboerne foruroligende Maade mere og mere
naermede sig Huset.

Den nordligste Fjord i Frederikshaabs District er Tinnin-
nertok eller Grundefjorden. Denne har faaet saavel sit gron-
landske som sit danske Navn af den ma?rkelige Omstaendighed,
at Vandet med Nordenvind falder meget stoerkt ud af Fjorden
og vedbliver at falde, saalaenge denne Vind staaer, hvorimod
Vandet atter voxer, saasnart Vinden kommer fra Sonden. Ikke
langt udenfor Mundingen af Grundefjorden ligger Sioramiut,
en Gruppe af Smaaoer, hvilke de Danske i Landet have givet
Navn af Spiiskammeroerjie. Paa disse skal Havet, efter gamle
Gronlaenderes Forsikkring, aldeles have bortskyllet Here gron-
landske Huustomter, som her befandt sig fra a}ldre Tider.
Noget Lignende skal der ogsaa vaere indtrulTet saavel paa Gen
Ujararsuksuk, beliggende imellem de nysnaevnte Spiiskammer-
oer og Frederikshaabs Storoe, som paa nogle af de Smaaoer,
der ligge Colonien narmere. Det maa imidlertid herved bemaM-
kes, at der for EUgtigheden af disse Angivelser ikke bavefl
anden Hjemmel end de Iiullodtes Udsagn, paa lnilket man ikke
altid ubetinget kan stole.

•) J\fr. Ffordisk Tids^krifi fur Oldfcjudighed. 2 Bd. KbliaMi ISM.
S. 399.

358

En 3 til 4 Mile bred lisblink, paa Gronlandsk Sermer-
soak kaldet, bedaekker Kysten nordenfor Grundefjorden og
adskiller Colonien Frederikshaabs og Logen Fiskenaessets Distric-
ter fra hinanden. Omtrent midtveis udenfor denne lisblink,
og tillige midtveis imellem Frederikshaab og Fiskenaesset, ligger
en liden Oegruppe ved Navn Tulluartalik. Den er nu ode og
forladt, men har tidligere vaeret beboet. I Aaret 1809 saaes
der endnu nede ved Stranden kjendelige Levninger af de gamle
Beboeres Vinterhuus; men disse vare i 1825, altsaa ikke mere
end 16 Aar senere, saaledes medtagne af Soens idelige Over-
skyllinger, at Stedet, hvor det gamle Vaaningshuus havde staaet,
kun med Nod og neppe lnd sig gjenfinde.

Omtrent en halv Miilsvei vestenfor Logen Fiskenaesset
(paa 63° 04' N. Br.) ligger Lichtenfels, den naestaeldste af Bro-
dre-Unitetets Missioner i Gronland. Til deres egetBrug have
de hervaerende Missionairer et Par af de saakaldte Konebaade
eller storre gronlandske Skindbaade, som roes af indfodte
Fruentimmer. Naar Konebaadene ikke laengere afbenyttes,
drages de ved Lichtenfels, som overalt i Gronland, op paa
Land og hvile da paa nogle i eller snarere ovenpaa Jorden
fastgjorte Peele. Disse Konebaadsstotter, som de af de i Gron-
land bosatte Danske pleie at benaevnes^ har man her ved Lich-
tenfels i et Tidsrum af 30 til 40 Aar vaeret nodt til een, om
ikke to Gange at flytte hoiere op paa Land. En Tid lang
kunde man endog under Vandet see de Sleenhobe, som tidli-
gere havde omgivet de saaledes optagne Konebaadsstotter og
tjent til at befaeste disse; men nu har Soen paa dette Sted
borttaget Alt indtil den bare Klippegrund. Ved Lichtenfels
gaaer Hoivandet for naervaerende Tid langt hen over den Plads,
hvor Brodrene for ikke laengere end 12 til 15 Aar siden vare
vante til at torre det Hoe, de i den korte Sommertid moi-
sommeligen havde indsamlet til Vinterfoder for deres Kreaturer.

Ikke langt nordenfor Logen Fiskenaesset ligger et, som det

359

synes, alt for laengere Tid siden forladt Udsted, Innuksumiut
kaldet. Da den afdode Bjergraad Giesecke i Foraaret 1809,
paa en Reise fra Godthaab til Fiskeneesset, kom forbi dette
Sted, bemaerkede ban, at de dervarende gamle Vinterhuse
laae saa dvbt nede ved Soen , at man maatte fristes til at
antage, at Havet her var steget, siden bine Huse havde havt
Beboere. *)

Det naeste eller Godthaabs District er efter Julianehaabs
District det rigeste paa Mindesma^rker fra Gronlands aaldre
skandinaviske Bebyggelse. Dette gjaelder fornemineligen om
Amaralik Fjorden, hvor en saadan nordisk Ruin ogsaa har
givet Anledning til den uden Tvivl aaldste Iagttagelse over
Saenkningen af Gronlands Vestkyst. I Mid ten af det forrige
Aarhundrede (tbi Aaret selv lader sig ikke angive) opholdt
nemlig en Kjobmand Anders Olsen sig adskillige Dage i den
nordligste af de tvende Vige i Bunden af Amaralik , og ban
blev her med Forundring vaer, hvorledcs Fundamenterne af
en temmelig anseelig Bygning fra Landets nordiske Fortid i
hoi Flod for en stor Deel sattes under Vand. Herom har
A. Olsen efterladt en Notits i nogle haandskrevneEfterretnin-
ger om Gronland ; men disse synes hidindtil at have henligget
saa godt som aldeles ubekjendte, uagtet Forfatteren af dein
endog kan siges at have gjort sig et Slags Navn i det nyerc-
Gronlands Handels- og Colonisations -Historic. Noget scnere
bar Provst E. Thoihallesen i et lidet trykt Skrift **] omtalt
dette maerkelige Sted i Amaralik Fjorden, men paa en saadan

a) (lDie lerfallenen HXoaer derselben stehen tief ao (Ii<* Sec hinab,
so dass man /.u ^lauhen fjoneigt soyn mtichte, <li «> See babe bier
Beit einiger Zcii ragenommeii." Saaledes bedder det under 15 Mai
1809 i Gieaeckea utrykte Dagbog.

«*

) BfterretiriDg om Radera eller Levnfoger af <!<• gamla Nordmrnds
og [alsoderea Bygnioger paa Gronlands Vester-Side. ki>ii. l?K>.

B, 8&

360

Maade, at det Hele indtil Ruinens blotte Tilvserelse maatte
blive i hoi Grad tvivlsomt. C,I Stranden" saa lyde Thorhal-
lesens cgne Ord aere mangfoldige sammenbragte Stene, bestemte
eller brugte til en Bygning, som tilforn maaskee har staaet
der, hvor Hav-Vandet nu har sedt sig op.'' Lykkeligviis har
den seneste videnskabelige Reisende, som har besogt Gronland,
Hr. Cand. theol. H. P. C. Moller, bereist det Indre af Amaralik
Fjorden og nu ved sin Hjemkomst heevet enhver Tvivl med
Hensyn til den ovenfor efter A. Olsen anforte Kjendsgjerning.
Ifolge hans Meddelelse ligger den her omtalte Ruin i Naerhe-
den af en EIv og lige ude i Strandbredden, saa at den med
Hoivande for storste Delen oversvommes af Fjorden. Formo-
dentligen ere disse idelige OversvOmmelser Skyld i, at Ruinen
forTiden befinder sig i en aldeles forstyrret og naesten ukjen-
delig Tilstand. Bygningens forhenvacrende Storrelse lader sig
derfor ikke med nogen Sikkerhed angive; men den synes at
have dannet en langagtig Fiirkant i Ost og Vest, lkkun paa
den ene Side, nemlig imod Nord , sees det endnu tydeligen,
at de her sammendyngede store og flade Stene i sin Tid have
dannet en Muur; den vestlige Ende ligger inde under Gr(3n-
svreret, som ha;ver sig omtrent en Alen brat over Strandbred-
den og hvortil Fjorden gaaer op med hoit Vande.

Nordostlig for Modercolonien Godthaab, beliggende i det
saakaldte Baals-Revier paa 64° 10' N. Br. , stikker et Naes ud
i Fjorden. lblandt Gronlaenderne hedder det Kassigiengoi't ;
men deres Apostel, den aervaerdige Hans Egede, har givet
det Navn af Vildmandsnsesset, fordi det i hans Tid var beboet
af flere gronlandske Familier. Nu er dette Nees ode, og det
har i Mandsminde ikke vceret beboet; det gamle Vinterhuus
er endnu synligt, men ligger i Ruiner, og Fjorden gaaer med
Hoivande op i Huusgangen.

Nordligere er Forfatteren selv ikke kommen. Men af en
troveerdig Landsmand, som i den Kongelige Handels Tjeneste

361

har tilbragt henimod 30 Aar i Sydgronland, har han modtaget
Underretning ora, at der i det neestfolgende eller Sukkertop-
pens District gives tvende Steder, nemlig i Naerheden afNap-
parsak, 8 Mile sonden, og ved Maneetsok, 10 Mile norden
for Colonien Ny-Sukkertoppen (paa 65° 22' N. Br.) , hvor del-
ved staerkt udfaldende Vande sees Tomter af gamle gronlandske
Vinterhuse, hvilke til andre Tider ere aldeles overflvdte.

Sondre-Stromfjord afgiver Grsendseskjellet imellem Colo-
nierne Sukkertoppens og Holsteinsborgs Districter. Ikke langt
nordenfor denne Fjord ligger der paa en lille Oe et forladt
Udsted ved Navn Iglutalik. Det eenlige Vinterhuus er kun
lidet og befinder sig imod Saedvane paa Ostsiden afOen. Om
den nuvaerende Beliggenhed af dette Vinterhuus har en for
ikke laenge siden repatrieret Missionair fortalt Forfatteren , at
Vandet vel endnu ikke gaaer heelt op til det, men at det dog
har nsermet sig saa meget, at neppe nogen Gronlsender for
Tiden vilde bekvemme sig til at tage dette Huus til sin Bopael.

Allerede tidligere havde Forfatteren fra en anden Haand
faaet Underretning om, at de Indfodte i Holsteinsborgs District,
lrgesom i hele det ovrige Sydgronland, ansee det for en afgjort
Sag, at Havet beslandigen stiger. Som Beviis herpaa anfore
Holsteinsborgerne, at der paa flere Puncter af Kysten i deres
District findes gamle gronlandske Huse og Teltpladse, som nu
hyppigen hjemsoges af Hoivandet; ja at dette endog er Til-
faeldct mod nogle af deres Forfaidres Gravsteder. Denne sidste
Angivelse syncs, hvis vi ellers tor lido paa den, at vidne om
en temmelig betydelig Forandring i Niveauforholdet mellem
Land og Hav; thi Grunlgcnderne pleie, som bekjendt, ikke at
bcgrave deres Dode i Nrerheden af deres Boliger, der altid
staae paa Stranden, men alniindcligviis i nogen Afstand og ikke
sjelden paa temmelii: bOitliggende Steder. Hvis det nu virko-
ligen skuldc stadfa*ste sig, at Kystens Sicnkning er stjrrkere i
Holsteinsborgs end i de andre sydgronlandskc Districter, saa

362

turde dette maaskee staae i Forbindelse med den Omstaen-
dighed, at Jordskjaelv, som man ellers naesten ikke horer til
i Gronland, ingenlunde skulle vaere sjeldne i dette District og
navnligen ved Colonien selv, der ligger paa 66° 58' N.Br. Vel
ere Rystelserne saedvanligviis ikke staerke, undertiden blotte
underjordiske Dron, som i Regelen synes at forplante sig fra
Ost til Vest. Ho£ veed man ved Holsteinsborg at fortaelle ora
et Jordskjaelv, som her engang for laengere Tid tilbage er ind-
trufiet om Natten og liar vaeret saa staerkt, at samtlige Ind-
byggere forskraekkede styrtede ud af deres Huse. Ved denne
Leilighed fortjener det maaskee endnu at bemaerkes, atLynild
og Torden, der ligeledes hore til Sjeldenhederne i Gronland,
skulle va*re baade hyppigere og heftigere ved Holsteinsborg,
end noget andet Sted i Landet.

Efter saaledes at have forfulgt Saenkningen af Gronlands
Vestkyst nede fra den sydligste Deel af Landet og til henimod
Graendsen imellem begge Inspectoraterne, bemaarkede Forfatte-
ren, at vi her see os ganske forladte af enhver Efterretning,
ethvert Sagn om en paa Kysten indtraadt Niveauforandring.
Dog forekom det ham sandsynligt, at Seenkningen af Kystlan-
det endnu strajkker sig ind i det naeste eller Egedesmindes
District, da dette, uagtet henlagt under det nordre Inspectorat,
i alle Henseender synes at dele Sydgronlands , om man saa
turde sige, skandinaviske Charakter.

Hoiere imod Nord antager derimod Landet et aldeles for-
andret Udseende: de i Sydgronland saa hyppige, forholdsviis
smalle og dybt indgaaende, Fjorde fortraBnges tildeels af tem-
melig brede Havbugter, og de utallige, men for det Meste
smaae eller kun lidet betydelige, Oer, der omgive de sydligere
Kyster ligesom med en Skja?rgaard, samle sig i Norden til
storre insulariske Masser, imedens der her paa samme Tid
fremtr&de maegtige Bjergformationer, der ere ligesaa fremmede
for Sydgronland, som de ere det for den store skandinaviske

363

Halvoe. Forf. troede derfor at burde afliolde sig fra at yttrc
nogensomhelst Formodning om, hvorlcdes det paa de nordligere
Straekninger af Gronlands Vestkyst forholder sig med det rela-
tive Niveau af Land og Hav. Og dette maatte, efter hans
Formening, endnu mere gjaelde med Hensyn til Forholdet
omme paa den ode og utilgaengelige, iisbedsekkede Ostkyst af
Landet.

364

Bilag F.

IVogle Bemaerkmnger over St. Thomas's

Geognosie.

Ved Dr. Hornbeck.

Denne Oe, over hvilken han forelagde et af ham udarbeidet
Kort, er henimod 3 danske Mile lang fra Ost til Vest, meget
smal og indskaaren af talrige Bugter, og haever sig for det
Meste steilt op fra Havet, saaledes at dens Nord- og Sydside
stode sammen i en skarpRyg; mod Ost er den noget bredere.

Denne Ryg haever sig paa Graendsen af den vestlige og
mellemste Trediedeel til en Hoide af 1470 danske Fod, synker
derpaa lidet, og er omtrent midt paa Oen atter 1430 Fod hoi,
synker atter indtil den ved Begyndelsen af den ostlige Tredie-
deel er omtrent 900 Fod; Syd for dette Punkt (Ost for Hav-
nen) haever sig en med Hovedryggen parallel Bjergmasse af
samme Hoide (900 F.), forbunden med hiin ved en Tvaeraas
omtrent 300 Fod hoi paa det Laveste; begge fortseette sig
aftagende mod Ost, forsvindende i Bakker og indesluttende det
eneste Plateauland paa Oen, hvori og den eneste stadigt rin-
dende Strom dannes, og som udgyder sig mod S.O. i Yersebay
ved et Udlob under Havets Overflade.

Ligefra Havets Overflade til den overste Top er Hoved-
bjergarten en meget haard blaalig Gronsteensporphyr ; det kry-
stallinske er meer eller mindre fremtraedende i samme. Den
findes intetsteds paaleiret eller baerende nogen anden Bjerg-
masse, men indeholder enkelte smaa Gange og Indlaeg. —
Blokhc, tildeels meget store, af samme Bjergmasse og med
skarpe Kanler, findes adspredte over hole Oen og isser er den

365

steilere Nordside tset besaaet dermed, og de ligge paa Toppen
af alle de hoieste Bakker.

Sjelden viser sig i Massen en Bestraebelse efter Schicht-
n'mg, saaledes som paa de vestligste Pynter, hvor Schichterne
teet ved Havet eiter Oiemaal falde omlrent 30° mod N. V. Her
findes og smaa Kalkspathgange. Paa Sydsiden nser Havet fore-
komme temmelig betydelige Qvartsgange.

Baade Syd for og Nordvest for det hoieste Punkt frem-
tra?der mod Overfladen, omtrent 1000 Fod over Havet, en
mere jernholdig brunfarvet, mere brsekkelig, undertiden naesten
smuldrende Steenmasse, der deler sig i knollede, concentrisk
skaldannede Afsondringer. Paa andre Steder uddanner Stcen-
massen sig i modsat Retning til en usaedvanlig hoi Grad af
Haardhed, af lysere guulagtig Farve, saaledes som midt paa
Landtungen, der lukker Havnen mod Vest, hvor den som en
Feldspathporphyr paa enkelte Steder udskiller sig i store na—
sten lodrette, 4- eller 5sidede stwnglede afsondrede Stykker;
samt i den Ostlige Ende af en stor Lamgdedal paa Nordsiden,
hvor Plantagen Mandal ligger, og hvor den stamglede Afson-
dring fattes, men Udkrystalliseringen af Feldspalh i Hovedmassen
er mere fremtrsedende. Denne samme Laengdedal ligger Nord
for Hovodbjergkjajden, adskilt fra Gens Nordkyst ved en Ra?kke
af hoie Bakker, og aabner sig mod Vcsten i den store Nord-
sidebugt; naermere denne Bugt, Vest for Plantagen Lovonlund,
i fter Skjonnende endnu omtrent 200 Fod over Havet, forekom-
mer, markva?rdigt nok, en blaasort fiin Leershifer af uforandret
Textur, hvis Lag dog ikke ere horizontale, og som bliver iagt-
tagelig dcrved, at Landeveicn, som forer fra Plantagen til
Bugten, er skaaret dcrigjennem. Udstrsokningen er ei bctydelig.

Paa et Par Pynter paa Sydsiden, rttde Pynt Vest for Byen
og ved Cucuhisbavon Ost for samme. forekommr Ijiramusscr.

Omtrent ] Mill fra den forsle, mod S\<1\< s( . ligger en
nbeboet lille Oe, Lille Saba, der mod Nord vel er steil, men

366

dog tilgjaengelig og bevoxet med Vegetation, og har 2 Laguner
naer Kysten. Henimod dens Top, der er takket og dobbelt,
omtrent 200 Fod hoi, bestaaer den meest af Lavamasser, med
Allunsleen i store Indlaeg ; og fra Toppen eller Kammen af Oen
gaaer Skreeuten mod Syd yderst brat ned, uden nogen Vege-
tation; — formodentlig dannede denne Side det Indvendige af
Crateret af en udslukt Vulcan,

Rundt om paa hele St. Thomas, som og paa Lille Saba,
hvor Sand skyller op paa Kysterne, sammenkittes dette ved
Kulsyreudviklingen til Sandstene, der undertiden ere af flint
Sandkorn, undertiden indeslutte Fragmenter af Muslingskaller
og Rullestene, storre end en knyttet Na?ve. Sandstene dannes
undertiden i Flader af flere Fods Gjennemsnit, med bolgefor-
mig Overflade.

Paa den nordostlige Pynt af Oen, Cokipoint, forekomme
lose Blokke af Hornblendeporphyr, og store Blokke og mindre
Findlinger af en lysere eller morkere blaagraa Kalksteen, rigt
indspraengt med Forsteninger. Kalkstenen er tset, undertiden
naesten krystallinsk, som en Marmor, og indeholder lidt Svovl-
kiis. Den er ei fundet fast paa Oen. Dens Overflade er
afrundet, som af at rulles, og besat med mere skarpkantede,
haardere Lavamasser. I sit Ydre ligner den den af de la Beche
(i Transact, of the geol. soc. , 2d. ser., 2 vol. pag. 151) fra
Jamaica beskrevne aeldre Kalksteen, men kommer, med Hensyn
paa Forsteningerne, na?rmere en nyere og mere udstrakt Kalk-
steendannelse (ibid. p. 169). Der er fundet i disse Stykker
en Conus, talrige Cerithier, Nerinsea, Spor af flere Bivalver,
og Coraller fRetipora).

Der fremvistes Specimina af alle de her omtalte Bjerg-
arter, og Dr. Hornbeck sluttede med den Bemaerkning, at,
hvis nogen vedvarende Niveau forandring fandt Sted i denne

367

Dcel af Amerika, da var det sandsynligt en Hcevning, saaledes
som Beliggenheden af den catholske Kirke nu, i Sammenlig-
ning med i Slutningcn af 18de Aarhundrede, syntes at antyde,
ligcsom den aftagende Saltholdighed af samtlige Oens talrige
Laguner, og flere smaa locale Omsta?ndigheder.

Dr. Hornbeck meddeelte derefter Resultatet af nogle i
St. Thomas gjorte lagttagelser af Jordskjcelv med samtidig eller
ncesten samtidig Barometerstand.

Fra 1833 til medio 1839, med Undtagelse af fra Juni
1837 til Mai 1838, havde han dagligen noteret meteorologica,
og i den Tid, 5| Aar, bema?rkct 33 Jordskjcelv; undertiden
havde han under Rystelsen kunnet iagttage Qva?gsolvet i Baro-
metrel, i hvilket da ei mindste Oscillation var at see. Naar
enRvstelse var indtrufTen f. Ex. om Formiddagen, da hindrede
det ei Barometret i at synke hen ad Eftermiddagen, ifolge
Atmospha?rens daglige Ehbe. Den laveste Barometerstand under
eller nacrved de 33 Rystelser havde vccret 28 T. 1,85 Lin.,
den hoieste 28 T. 4,80 Lin. De havde saaledes fundet Sted
ved en meget hoi Barometerstand, og aldrig ved en saerdeles
lav. 1 en Orkan, 15 Aug. 1833, sporedes ingen Jordrystelse;
i don sva»re Orkan 2 Aug. 1837 var Referenten ei tilstede;
et Par Rystelser skulle under denne have varet bemarkede,
hv ilket dog bctvivles af Nogle.

Af det Hele sluttcr han til disse Phamomenors totale
Uafhaengighcd af meteorologiske Tilstande, hvilket og stommcr
med de af Hofinann uddragnc ResuHater af Caniatores lagt-
tagelser paa Sicilien (v. Ben. lahresber. 18&4).

En Liste over gamtlige Jordskj»h fremlagdea., hvoraf
saaes. at paa Januar. Februar og Marts faldl 2, paa April 1,

368

Mai 9, Juni 6, August 4, October 3, December 1, paa Juli,
September og November ingcn; dog ansaae han denne For-
deling for aldeles tilfaeldig.

Enkelte Jordrystelser varede etMinut. Undertiden fulgte
en Svovllugt med. Refcningen ofte fra Ost til Vest, under-
tiden lige op fra Bunden.

W)

Den pharmaceutiske Section.

Ordforer: Apotheker ForshceU.
Secretair: Dr. Becker (Burnian).

Pte Mode.
Loverdag den 4de Juli Kl. 1 — 2.

1. Apotheker ForshceU holdt etForedrag over tilberedte Mine-
ralvande. (Bilag A).

2. Cand. Poulsen foreviste endeel sjeldne Droguer og gjorde
Bematrkninger over disse. (Bdag B).

3. Apotheker ForshceU meddeelte Noget om en Salve afSvovl-
syre og Fedt. (Bilag C).

&* Mode.
Tirsdag den 7^ juy Kl. 8—9.

1. Apotheker Trier foredrog vt Udtog af Dr. Probst's Bog
om Apothekertaxter, (Das Apotheker -Taxenweseo \<>nDr.
Probst, Docent dcr Chemic und Pharmade zu Heidelberg
1^58.) toer bans Anker over dot hidtil brugte Procent-

system og de bodste af bans Forslag til en bedre RegUr
lering af denne for Publicum og Apothekeroe vigtige

370

Gjenstand. 1 Forbindelse hermed gjorde Apotheker Trier
Forsamlingen bekjendt med et Omrids af hans eget Udkast
til en fast Regulering af Apothekernes Indtaegter. (BilagD}.
2. Apotheker Trier foredrog Noget af det vigtigste Nye i
Pharmacopoea danica 1840.

3die Mode.
Onsdag den 8de Juli KI. 1—2.

1. Cand. Poulsen meddeelte Bemaerkninger over nogle phar-
maceutiske^ Praeparater. (Bilag E).

2. Apotheker Trier \iste det chromsure Kalis Anvendelse
til ravsure Forbindelsers Undersogelse. C^ilag F}.

3. Apotheker Trier foreviste nogle nye og ubekjendte syd-
americanske Droguer. (.^ilag G).

Da Tiden ei tillod at fortsaette Moderne, uagtet flere
Foredrag vare anmeldte, holdt Ordforeren det for rigtigst at
oplose Sectionen og onskede, at man vilde opsaette Meddelel-
serne til naeste Forsamling, da han haabede man med Glaede
skulde gjensees i den svenske Deel af Skandinavien.

3T1

Dilag A.

Om beredda Mineralvatten.

Af J oh, Htnr, For slice 11.

▼Vanligen gor man sig det begrepp om ett clicmiskt praeparat,
att det ar en konstproduct, som ar vida skild ifran naturpro-
duct. Detta begrepp ar lika allmant som oriktigt. Chemisten
satter naturhrafter i verksamhet for att de skola frambringa
en produet, och den maste salunda blifva en naturproduct.
Naturen frambringar sal peter ^Nitras kalina) i t. ex. stofler-
blomman (B or ago officinalis) och som detta salt bestar af sal-
petersyra och kaliumoxid, kan det beredas af namde syra och
namde oxid. En equivalent af syran forenar sig med en
equivalent af oxiden, och detta i folje af naturkraftcr som
cliemisten ej kan andra; ty om han tillsatter fur litet af syran,
sa blir det ett ofverskott af oxiden, som ej ingar forening med
syran, och tillsatter han formycket af syran, blir ett Ofverskott
deraf som ej ingar forening med oxiden. J beggedera fallen
blir hvarken mera eller mindre an en atom eller equivalent
af s\ran forenad med en equivalent af oxiden, och det kri-
stalliserade saltet, iir i folje af naturkrafter frambi ingad salpe-
ter, lika naturlig och fullkomligt identisk med den som natm-
krafter frambringa i stoflerblommao. Sammalcdes med ber-
genas, kallornas och halvenft koksalt (Chbretvm Natricwri)
o. s. v.

Da man lit i r&M tillredd jord utsar li«"»n af rig (Crrale
ecreale), far man skonla r&gfrO* och rftghalm, och iogen torde
vilja framtrada med del pasUende, att ej saval li-ii >«>m

halmen Sro naturproducter ohuru dc BrD genom konat fram-

■MS

372

bringade. Man hade salt naturkrafter i verksamhet for att
astadkomma en naturproduct.

Den pa menniskans befallning alstrade och i dess hus
framfodde folungen, ar lika naturlig som vilda folungar — och
menniskan hade derigenom att han satt djurens naturkrafter i
verksamhet, frambringat en asyftad naturproduct.

Sammaledes med ett chemiskt prseparat. Man satter
naturkrafter i verksamhet for att frambringa en naturproduct
— och ar detta prseparat ett ratt beredt mineralvatten, sa ar
afven det saledes en genom naturkraften frambringad natur-
product.

Men jag har namt sades - vexter och hemdjur. Genom
menniskornas omtanka att vid skorden aftaga de basta frona till
kommande utsade och att anvanda de basta ibland hemdjuren
till afvel, har sa smaningom uppstatt vegetabilier och hemdjur
af en for menniskans behof vida battre beskaflenhet , an den
naturen ofverlemnad at sig sjelf, och saledes utan menniskans
atgard, frambringar. Wi finna det hos hafren, ragen, svinet,
kon och hasten, och manga andra. Och ar detta ett sa all-
mant kandt forhallande, att derom ej behofver vidare ordas.
Wi kanna alia att den pomeransknopp (Pomum Auranlii imma-
turuni) som aflaller ifran tradet, ingalunda ar for menniskans
behof sa tjenlig som den hvilken afplockas. Att gallapplen
(^Galloe) sedan gallappleborret QCynips) utkrupit, ej aro for
vara behof sa tjenliga som de hvilka samlas fore insectets
utgang. Att faarsk chinabark ej ar sa kraftig som val forva-
rad gammal, och att denna bark kan gors mycket kraftigare
eller tjenligare for menniskorna* behof, genom tillredningar
sadane som beutling, infusion, decoct, tinctur, extract och
chinasalten.

Af det anforda finna vi att naturproducter kunna genom
menniskans atgard forbattras. Att naturen kan af konsten till
och med tvingas till asyftade nyttiga andamal, adagalagges

3?3

utom af vaxters skarning, oculering och ympning, afven af de
chirurgiska amputationerna, som val aro onaturligast af allt.
Det onaturliga kan saledes vara till naturens fordel.

Sasom bekant ar, hafva de lakare, hvilka varit anstalda
vid sjukvarden vid saval mineralkallor som vid artificiella bru-
nnsinratningar, efter samlad mangarig erfarenhet funnit kallor-
nas och de tillredda vattnenas medicinska verkan lika. Men
nar sa ar att naturproducter kunna forbattras, hvarfore da ej,
med ledning af det kanda, soka lillreda mineralvatten , fur
menniskans behof tjenligare an de naturliga? Hvarfore ej
anvanda ett mera jernhaltigt vatten an t. ex. pyrmonter, och
ett mera saliniskt an t. ex. marienbader?

Wig forefallar det sannolikt, att i en kommande tid, d^l
pharmaceutiska kunskapen om mineralwattnena hunnit djupare
intranga i den medicinska bildningen, man anvander graderade
vattenbagare, och har i vattenapotheken, eller carlsbaderinratt-
ningarne, flera enkla helsovatten, med beraknad och bestamd
verkan, hvilka efter lakares receptor serveras olika furenade
for olika individer.

Bilag B.

Bemaerkninger over sjeldne Droguer.

Af Cand. Poulsen.

Kundskaben om Droguerne er \istnok en Gjenstand, som
fordrer Pharmaceutens storste Opmserksomhed , navnligen er
den for den praktiske Pbarmaceut af stor Vigtighed, og just
disse Moder synes mig sserdeles egnede til gjensidigen at gjore
hinanden opmaerksom paa hvad Maerkeligt i denne Henseende
Enhver i sin Kreds har iagttaget. Det synes mig passende,
her at fremvise meget fuldkomne eller udmrerkede Droguer;
nyere og sjeldnere raae Medicamenter for den europrciske
Handel, som det kan antages at vaere Mange ubekjendte, og
endelig at gjore opmserksom paa hidtil ubekjendte meer eller
mindre lykkede Forfalskninger af meget brugte Droguer. Det
er isser med Hensyn til droguistiske Foredrag og Meddelelser,
at en saerskilt pharmaceutisk Section burde dannes. De raae
Lsegemidler, jeg her forelaegger den serede Forsamling, ere til—
sendte Etatsraad Pfaff i Kiel fra Inspecteuren for Droguerierne
og Farverierne i Petersborg, Herr Ludewig.

1. For Mastixen har man vel neppe hidtil kjendt andre
Forfalskninger end Sandarach, og denne er let at kjende. Man
kan vel ogsaa antage, at den meget sjeldent forekommer. Den
Prove, jeg her foreviser af en efterkonstlet Mastix, synes at
vaere et meget vel lykket Bedragerie. Kornene blive, ligesom
den segte Mastix, blode imellem Ta3nderne. Den adskilles
imidlertid meget let fra den aegte Mastix derved, at den hurtig
og fuldkommen klar oploser sig i Alcohol, uden at efterlade
Masticine. Dens Vccgtfylde er storre end Mastixens. Den

3T5

\iinaandige Oplosning har en terpentinagtig Lugt og destilleret
med Vand giver den Terpentinolie. Det hele Kunstproduct
viste sig ved en Undersogelse, jeg underkastede det, som Re-
sina alba, hvilket var givet Mastixens Form.

2. Den vellugtende Rod, som her i alle forekommende
Former forevises, har Herr Ludewig erholdt i betydelig Qvan-
titet. En Prove deraf, som han meddeelte Martins, er maaskee
den eneste, der befmder sig- i Tydskland. Man erholder kun
Overdelen af Roden, men aldrig den nederste Deel af samme.
Den har stor Lighed med store Stykker af Angelica Roden,
men adskiller sig fra denne ved dens eiendommelige Lugt, liig
en Rlanding af Angelica ogMoschus, og Herr Ludeivig mener,
at den kunde traede i Stedet for de dyre Sem. abelmoschi.
Den er formodentlig tilfort fra Buchariet; men dens egentlige
Faudreneland, Stammeplanten og Navnet ere ubekjendte. Det er
imidlertid tydeligt, at den tilhorer en Umbellifera, og maaskee
kan Moschuslugten vsere den givet derved, at den muligen har
vaeret indpakket med Moschus?

3. I den skandinaviske Handel har der forst i de sidste
Aar, foruden Huusblasen i den almindelige Form, forekominet
den i Plader eller Blade. Denne er vel endnu ikke almindelig
bekjendt og jeg forelaegger derfor et saadant tykkere Blad i
saedvanlig Form og et tyndere udvalset. Denne Valsning for-
korter betydelig Oplosningstiden; den skeer paa en ubekjendt
Maade i et Fabrik i Rusland, som har Patent derpaa. De
iorelagte Stykker ere af den bedste Sort, som Martins kaldcr
prima. Fisken, hvoraf de ere erholdte, er en Art af Sikinis
Slacgten. I Kngland bliver i den senere Tid saavel russisk
som brasiliansk Huusblas skaaret i tynde Traade, hvoraf h«f
lorelaegges Pruver. En vistnok endnu sjeldm-re i \«»r Handel
forekommende Huusblas, ere de raac SvOmmebUerer af Store,
saedvanlig Tunge Huusblas taldei. Jeg freml«gger heral I
Stykker, hvoraf del ene duukle kun deel vi is er bofriel \o\

376

Overhuden. Det storste, 6 Tommer lange, er formodentlig af
Accipenser Dauricus Pallas, hvorfor Herr Ludewig holder den.
Disse Blaerer komme alle fra Siberien og blive af de der
levende Folkeslag, som beboe Bredderne deels af Ob, Irtisch
og Jenisei, deels af Baikalsoen, torrede paa en ganske raa
Maade. I den ene Ende have de saedvanlig et Hul, som hid-
rorer fra Stokke, hvorpaa de torres. De ere saedvanlig be-
kjendte under Navn af siberiske- Tunger og blive sendte fra
Petersborg til London, hvor de benyttes til at klare Por-
ter med.

4. Af den caberdeniske eller siberiske Moschuspung fore-
viser jeg et fuldstaendigt Exemplar, forsynet med en betydelig
Deel af Bughuden, saaledes som Herr Ludewig erholdt den
directe fra Siberien. Paa den ydre Side bemaerkes Urinrorets
Aabning, som er omgiven med guulhvide og bruunlige Haar.
I denne fuldkomne Tilstand, som den her vises, forekommer
denne Vare ikke i den europaeiske Handel ; men Pungene blive
forinden tilskaarne og klippede. Chineserne derimod kjobe
blot Pungene i denne Tilstand og friske. De tilhandle sig
aarlig flere 1000 Stykker, som de tilberede paa deres Maade
for derpaa at lyksaliggjore Europa med deres Kunstproduct
som tunquinensisk Moschus. Over denne Gjenstand besidder
Herr Ludewig hoist interessante og vigtige Documenter, hvoraf
han senere vil bekjendtgjore de vigtigste.

Ved Herr Dr. Ave Lallemant fra Lubeck, der for Tiden
opholder sig i Rio Janeiro, erholdt Etatsraad Pfaff en i Europa
hidtil ubekjendt Bark tilsendt, som afLaegerne i Brasilien med
megen Held anvendes istedetfor China i Vexelfeberen, ja! som
synes i nogle Tilfaelde selv at have overtrufiet Chinaen i Virk-
somhed. Dens Brug hos de Indfodte hendrog Laegernes Op-
maerksomhed paa den. Traeet hvoraf denne Bark erholdes, er
efter Herr Ave Lallemant en endnu ubestemt Art af Cerbera
Slacgtcn , henhorende til Apocyneernes Familie og voxer i dc

377

fleste Provindser af Sydamerika, fornemmelig i Brasilien. Det
tillsegges af de Indfodte Navnene Pingnaciba, Pa'e pente, Pa'o
Pereire.

Denne Bark, som jeg her fremviser, bestaaer af 1 til 2
Fod lange, 1 til 3 Tommer brede Stykker. Den indre Flade
er bruunlig eller gronlig guul og bestaaer af tynde, seige, sig
meget let losende Lag. Yderfladen er en svampeagtig, los, med
Laengderidser gjennemfuret, grov Bark af guulgron eller hvid-
agtig Farve. Den er bedaekket med Lichener og adskillige
Lovmosser, hvoriblandt jeg har bemserket: Lecidea grisea Zenk,
Graphis cooperta Zenk, Verrucaria nitida Ach. og nogle Par-
melia og Hypnum Arter. Aldeles ingen Tvaerridser ere at
bemaerke. Barken er boieligere end de fleste Chinasorter. De
indre Bastlag have en langt stserkere bitter Smag end den
ydre Bark.

Det blev opgivet Hr. Cand. phar. Goes fra Hamborg, i det
academiske Laboratorium i Kiel, at undersoge denne Bark og
na\nligen at rette Opmaerksomheden paa muligen deri inde-
holdte Alkaloider. Fremgangsmaaden og Resultatet af dette
Arbeide er udforligen meddeelt i UF ) faffs Mittheilungen. Neue
Folge. 5 Jahrgang lstes u. 2tes Heft1', hvor ogsaa de tidligere
UndersOgelscr af Barken ved Apotheker Blank og Ezeehiel
Correa dos Santos i Brasilien ere berorte.

Den af Goes fremstillede Substants, hvilken ban betragtcr
som et eget Alkaloid og tilKvgger Navnet Pereirine, er en los
gnulagtig Masse af pulverformig Textur. Jeg underkastede den
for nogen Tid siden en forelobig Undersogelse og fandt, at
den ingeoluode kto betragtes som et reent Alkaloid. Dens
Oplosning i Alcohol og yEther cfterlador ved Indtorring en
harpixagtig, det saakaldte Chiooidio meget lignemlo Masse.
Ved en fri\illiur laDg&om Fordampoing daooede sig imidlertid
af den alcoholiske Oplttsniog en guulagtig Kryslalkruste, Bom
ved gjentagen Oplosning ol; Omkrystallisering ->\\ el fuldkoiiuiien

37S

hvidt og regelmsessigt i Prismer krystalliserende Alkaloid. Af
den alcoholiske Oplosning, som havde udskilt Alkaloidet, lyk-
kedes det mig endnu at erholde et fra ovennaevnte forskjelligt
Alkaloid, som er oploseligt i iEther og i sit Forhold til det
foregaaende Alkaloid omtrent viser Chininens Forhold til Cin-
choninens. Jeg har ikke troet det uvigtigt ved Foreviisningen
af Pereire - Barken , at gjore opmaerksom herpaa, da den af
Goes fremstillede Substants allerede er omtalt i fiere pharma-
ceutiske Journaler, navnligen i Buchners Repertorium. Andre
Arbeider have hidtil forhindret mig i at undersoge de i Barken
indeholdte Alkaloider noiere; men da jeg er i Besiddelse af et
temmelig betydeligt Qvantum af denne, vil det saasnart en
storre Maengde af Alkaloiderne ere udskilte give sig tilkjende,
om disse skulle vsere at ansee for identiske med Alkaloiderne
i Chinabarken, eller for eiendommelige. Denne forelobige Un-
dersogelse af den af Goes fremstillede Substants, vil imidlertid
vaere tilstrsekkelig for at godtgjore, at bans Pereirine ei kan
betragtes som et reent Alkaloid.

379

Bilag C.

Om en salva af svafvelsyra med fett.

Af Joh. Henr. Forshcell.

Af Fremys nya forsok Ofver svafvelsyrans inverkan pa fett
och pa bomolja, har man inhemtat, att likasom namda olja af
vissa baser sonderdelas i glycerin och feta syror, hvilka syror
med basen inga foreningar, sa sonderdelas hon afven af con-
centrerad svafvelsyra i glycerin och feta syror; men dessa feta
syror aro ej margarinsyra, stearinsyra och oljsyra, utan andra
som Berzelius gifvit namnen piotinsyrliyhet , underpiotinsyra,
piotinsyra, Upinsyra och paralipinsyra (af izic'^r^ fettma och
)J.zo$ fett). Dessa feta syror, afvensom glycerin, spela rolen
af basis emot svafvelsyran och fcirena sig dermed till tvefallt
svafvelsyrade Salter, som besta af 1 at. \attenhallig svafvel-
svra med 1 at. af namde svafvelsvrade Salter, och utgora
salunda bisulphaier af glycerin och de namda feta syrorna.
Fremy anvander 1 d. concentrerad svafvelsyra till 2 d. bomolja,
tillsatter syran smaningom och soker halla blandningen kail
med is och vatten, sa att massan icke ma uppvarmas till den
grad att svafvelsyrlighet utvecklas. Om efter 24 timmar till-
sattes dnbbla vohimen vatten, och blandoingen omskakas, opp-
oses svafvelsyra och glyccrin-bisiilphat, och de i BYSfvelsyre-
haltigt vatten olosliL'a bisulphaterna af syrorna uppflyla pa ytan.

Dessa si oyligeo appUckU syrors bisulphater bar phar-

macien vetat draga fardel af under en lid Ofverstigande eii

belt sekel. Pltarwaropoea lusituiiica. sum iir utgif?6D*Af I ill.

upptager en beredDiog af S d. bomolja med 5 d< svtfvelsyra

som cl'tcr 24 timmar tvaltas incd Ijinnl v alien till det>s del ej

380

rodnar lackmus. Och Pharmacopoea pauperurn Edinburgensis
(Lips. 1760) upptager foljande salva, kallad

Unguentum ad paralyticos.

Re. Aocungice porcince.
01. Lauri aa 3ij.
— Vitrioli 3j.

M.
Wid anforandet haraf bor jag kanhanda ej fortiga att en
numera afliden van, en Doctor Schough, som hade betydlig
medicinsk praktik i Wenersborg pa den tid jag var apothekare
derstades, hyste stort fortroende for sistnamda salva och an-
vande den ofta emot lamhet, hvaremot afven jag anvant den
med fordel for radfragande fattiga sjuka. Och far man har-
igenom en ny bekraftelse pa den gamla satsen, att medicinen,
hvad Iakemedlen betralTar eller pharmacien, ofta gar ett stcg
framfore chemien, som med sina stundom nyttiga alltid intres-
sanla upplysningar, dock vanligen kommer efterat.

381

Bilag D.

Over Reguleringen af Apothekernes Limning.

Af Apotheker Trier.

Man har allerede laenge i flere Stater vaeret betaenkt paa at
udfinde en vaerdigere og hensigtsmsessigere Maade at lonne
Apothekerne paa, end den hidtil brugelige, hvorefter der til—
staaes visse Procento Fordeel paa de afsatte La?gemidler , en
Betalingsmaade, der i sin Tid kan have vaeret mere passende,
end nu, da de forandrede Omstaendigheder have fremkaldt fol-
gende Ankeposter imod den:
A. med Hensyn til Apothekernes Tarv:

1) at den ingen Sikkerhcd afgiver for dem, da den ved
lige pCt. Fordeel afgiver ulige reel Fordeel, eftersom
Handelspriserne stige eller falde, Medikamentforbruget
er stort eller lidet og de forbrugte Medikamenter af
kostbar eller billig Art;

2) at det for Tiden ringe Forbrug af Medikamenter ikke
uden meget hoie, for Apolhekerne creditspildende,
Procentofordele, kan daekke deres Arbeids- og Drivts-
Omkostninger og tilveiebringe deres ovrige Fornoden-
heder;

3) at den gjor dem alt for meget afluengigc af Lacgen,
i li\is Magi det stater at trvLkc dem ved sine Or-
dinationcrs Beskaffeohed ;

4) at den foraolediger Publikum til at aOge sine fornOdne

Medikamenter paa elli\ert andet mueligt Sted , end
paa Apotlieket, en Frenij.uig, tier hverken er Soakelig
for Apothekcrnis Tars eller lor dc-n i.llentlige Sund-
heda-Pleie.

382

/?. mod Hensyn til Publikums Tarv:

1) at den Magt, som den giver La?gen i Hamderne til
at trykke Apothekerne, kunde foranledige for Publikum
fordeervelige Overeenskomster imellem begge;
2 J at det Bidrag, som den Syge ved Medikamenternes
Betaling yder til Apothekets Vedligeholdelse, falder
til ulige Besvser for de forskjelligePatienter, eftersom
de behove billige cller kostbare, faa eller mange Me-
dikamenter;
33 at alene de Syge maae vedligeholde Apotheket, end-
skjondt dette er til Sikkerhed ikke alene for den
Enkelte, men for det hele Publikum, hvoraf ethvert Indi-
vid er Candidat til Sygdom og derfor billigen burde deel-
tage i Apothekets Vedligeholdelse, medens den Syge alene
burde betale de forbrugte Medikamenters reelle Veerd ;
4) at det er for meget afhsengigt af Laegens lndsigt,
Redelighed og Omhyggelighed, om en Sygdom medforer
unodvendige Udgivter til Medikamenter eller ikke.
Dr. Probst, Docent i Chemie og Pharmacie ved Universitetet
i Heidelberg, en Mand, hvem det i mange Aar har vseret over-
draget at forrette Apotheker-Visitatationerne i Baden, har i et
eget Skrift (_Das Apotheker-Taxewesen. Heidelberg 1838) med
megen Klogt og Sagkundskab anstillet forskjellige interessante
Undersogelser, for at udfinde en bedre Maade til at sikkre
Apothekerne deres Underhold paa. Den Leilighed, hans Kald
har aabnet ham til at vorde bekjendt med Apothekernes indre
Drivt og Oeconomie, har sat ham istand til at ledsage sit
omtalte Skrift med statistiske Tabeller, som give noiagtig Op-
lysning om Apothekernes oeconomiske Forfatning. Han har
saaledes fremsat Tabeller overBelobet af Apothekernes Indta?gt
i Haandkjob og i Recepter, hvor mange Ordinationer, der fore-
komme til en vis Omsaetningssum, hvor mange af enhver
Medikamentform eller Medikamentklasse, hvor meget af ethvert

383

enkelt Medikament og i hvor store Ovantiteter disse hvcrgang
ere ordinerede, hvad de koste Apothekeren i Indkjob og i
Arbeide og hvor megen Tid der udfordres til deres Tilbered-
ning. Paa alio disse Data har han begrundet detResullat. at
faa Apothekere i Baden have med en Taxt af over 100 pCt.
Avance mere til deres Underhold, end den simplesteHaandveerker,
at Pluraliteten ei engang have saa meget, men Netto-Tab, naar
Renten af Kjobesummen for Apotheket regnes med til Udgivt.
Hvor megen Flid Br. Probst har anvendt paa disse Arbei-
der vil skjonnes af folgende Tabel, der angiver Antallet af de
forskjellige Medikamentformer i et Apotheks Receptur og den
til deres Tilberedning der medgaaede Tid. Til en Receptur
Indtaegt af 1770 Rbd. havde saaledes et Apothek 6005 Ordi-
nationer, som foranledigede folgende Arbeider og optoge fol-
gende Tid (Arbeiderne i Laboratoriet ere heri ikke medregnede).

18380 Veininger a 2 Min. = 76Dage 4§ Timer.

6077 Pulverdelinger i 753

Ordinationer . ... a 3 — 19 — * —

254PilledannelsertilMassea 12 — 6— 2 —

6720 Pillers Formering a 5

pr. 30 Stkr 2 — 2| —

324 Salveblandinger .... a 5 Min. = 3 — 3 —

(U) Plasterblandinger ... a 10 — 1 — 3 —

804 Extract -OplGsninger . a 3 — 5 — £ —

1607 Pulverblandinger ... a 3 — 10 — -J0 —

1209 andre OplOsninger . . a 5 — 3 — 7} J- —

132 Saturationer a 5 — 1 — 3 —

11)8 Enuilsiuiicr a 12 — 3 — 10* —

701 Decoder a 12)

859 Infuser a H\ — 18 — 6 —

6005 Signature!- I 2 — 25 — * —

6005 Texlurer, Inds>«'»bning. <>.s.\. 2 — 25 — * —

tilsammen 48897 Arbeider, hvorlil me4gaac'202Dage 5,', Tim.

3S4

Iblandt bans paa disse Tabeller begrundede Forslag til
nye Betalingsmaader for Apothekerne kunde majrkes det, hvor-
efter der skulde bestemmes en fix Betaling for liver Form og
hver Art af Medikamenter, som udleveres fra Apotheket, saa
at kun Medikamentels reelle Handels-Yaerdie, der aparte beta-
les af den Syge, bliver foranderlig efter Handels-Conjunctu-
rerne. Haandkjobshandlen er beregnet at skulle daekke Udgiv-
terne til Utensilier 02 Braendsel.

Denne Betalingsmaade kaster vel et Slor over de hoie
Procentfordele, Apothekerne derved nyde, gjor hans Indkom-
ster uafhamgige af Fluctuationer i Varepriserne og Forandringer
i de brugelige Cuurmethoder, og den fjerner Ubilligheden mod
de Syge, der behove de mere kostbare Medikamenter, men den
afhjselper iovrigt ikke de andre mod Procento-Taxterne frern-
forte Anker.

En anden Plan hertil har Probst udkastet saaledesr Den
Sum, han har funden nodvendig til et vist ham bekjendt Apo-
theks Vedligeholdelse og dets Eiers anstcendige Udkomme gjor
han til Dividendus, det Antal Recepter, der efter en Gjennem-
snitsberegning af 10 Aar navnligen kommer til dette Apothek,
gjor han til Divisor, og Qvotienten antager han for den rette
Betaling, der bor ydes Apothekeren for hver Recept. Han
udarbeider derpaa en Realvaerds-Taxt og lader Patienten kun
betale denne for de forbrugte Medikamenter, medens det
Oflentlige godtgjor Apothekeren enhver opbevaret, tilborligen
legitimeret, Recept med den ovenfor erholdte Qvotient.

Dog, hvor vel egentligen Apothekerne i de fleste Henseen-
der kunde vaere tjente med denne Betalingsmaade og hvor
meget Godt den vilde fore med sig for den Syge, for Laegen
og dennes uhindrede Virksomhed, saa vil dog ingen fornuftig
Regjering kunne indlade sig paa et Arrangement, hvorved det
ssettes i Fleres Interesse og Magt at bebyrde det Otlentlige
med unodvendige Udgivter; thi Patienten vil onske sig en

385

Recept til hver Bagatel, ban behover fra Apotheket. Laegen
vil oftest finde sin lnteresse \ed at skrive den og Apothekeren
vil vist Intet have imod, at Reccpternes Antal foroges.

Naar Regjeringen blot erkjender den rigtige Ssetning, at
Apotheket er et til det olTentlige Bedste bestaaende Institut,
hvis Vedligeholdelse derfor, ligesaavel som enhver anden Stats-
indretning, bor falde det Oflentlige til Byrde, ville, efter min
Formening, alle Vanskeligheder og Misligheder halves (jsaer
naar Apotheker-Privilegierne bleve reent personellc) naar Staten
giver Apolhekerne en vis aarlig Lon og den Syge kun betaler
den reelle Vaerd af de forbrugte Medikamenter. VoreSOdanske
Apotheker kunde dertil efter Omfanget af deres Forretnioger
inddeles i 8 Klasser med en aarlig Lonning (hvoraf alle Ud-
givter skulde afholdes) fra 1000 Rbd. til 5000 Rbd. og hertil
vilde medgaae 180000 Rbd., som fordeelte paa 1250000 Indi-
vider eller 250000 Familier vilde fordre en Udgivt af omtrent
70 Skill, aarligen af hver Familie, for livilken Proemie den
\ilde vsere sikkret imod betydelige Udgivter til Medicin for
dens Syge. Det lader sig ei betvivle, at et saadant fra Regje-
ringen gjort Forslag vilde mode villig Optagelse, isaer naar dot
overlodes til hver Familiefader selv at bestemme hvor stor en
aarlig Andeel ban fremtidigen skulde tage i de ottentlige Medi-
kament-Udgifter.

^

386

Bilag E.

Bemaerlminger over nogle pharmaceutiske

Prseparater.

Af Cand. Paulsen.

Der gives vel faae pharmaceutiske Praeparater, der saa ofte
have vaeret Gjenstanden for Undersogelser og over hvis rigtige
Tilberedningsmaade og Sammensaetning der har yttret sig saa
afvigende Meninger, som over Kermes minerale og Sulphur
auratum Antimonii. Medens nogle Chemikere ansee Kermes
i dens Sammensa}tning for ikke vaesentlig forskjellig fra det
saedvanlige Svovlantimon (Sb2S3) antage Andre den for et
Hydrat af denne Svovlforbindelse; endnu Andre for en Forening
af Antimonsulphyr med en betydelig Maengde Antimonilte og
H. Rose har endelig i sin sidste Afhandling over Kermes i
Poggendorfs Annalen 47 B. p. 323 godtgjort, at den ved Kog-
ning af Svovlantimon i en Oplosning afkulsuur Alkali erholdte
Kermes indeholder en vis Maengde Antimonsulphid-Svovlnatrium
1 Aeqv. imod 9 Aeqv. Antimonsulphyr; men derimod ingen
Antimonilte. I Berzelius's klassiske Arbeide over Svovlmetal-
lerne betragter denne beromte Chemiker Kermes som reent
Antimonsulphyr og H. Rose har ved mangfoldige Forsog sogt
at bevise Rigtigheden heraf. Nogle antage lltets Tilstaedevae-
relse i et vist bestemt Forhold og ansee Kermes for en
analog Forbindelse med det i Naturen forekommende Rodspids-
glandserts, som efter Roses Undersogelse bestaaer af 1 Aeqv.
Antimonilte og 2 Aeqv. Antimonsulphyr. Denne Anskuelse
hyldes af mange Chemikere og har isaer sin Forsvarer i Liebig.
Denne afvigende Mening over Sammensactningen af dette forhen

387

saa yndede Praeparat liar foranlediget forskjellige Tilberednings-
maader deraf i Pharmacopoeerne og derved yistnok bidraget
til, at dets Virkning afLeegerne ansees for utilforladeligt og at
det som et i sin Virkning usikkert Middel er forladt af Mange.
Blandt alle de Forskrifter for Tilberedningen deraf, som
saaledes Tid efter anden opstode, var ingen saa afvigende, som
den der blev optagen i den slesvig-holsteenske Pharmacopoe.
Dor herskede dengang, da dette Va3rk udarbeidedes, forskjellige
Anskuelser over Sammensaatningen af det af Pharmaceuten
Schlippe opdagede Natrium sulphurato - stibiatum (Schweigers
Journ. f. Chemie u. Physik B. Ill p. 320). Allerede Schlippe
leverede en Analyse af dette Salt, men denne, hvorefter det
bestod af: 19,16 Natron; 50,80 Guldsvovl; 9,84 Svovl og
20,00 Vand i 100 Dele, lader sig ikke godt bringe under
nogen stochiometrisk Formel. Duflos's senere Analyse stemmede
ikke overeens hermed. Saalsenge altsaa ingen, mere Tiltroe
indgydende Analyse var bekjendt, kunde man vol antage, at
det anvendte Svovlantimon uforandret blev optaget i det ved
Kullet afiltede svovlsure Natron og at det dannede Salts Sam-
mensaetning altsaa maatte vacre folgende: NaS-j-Sb2 S3. Dets
Decomposition med Svovlsyre maatte da skee efter folgende
Formel: x NaS + Sb2 S3 + Aq og SO3 +Aq = x HS-f-(NO-f-
SO3) og Sb2S3. Af denne Mcning var ogsaa Forfatteren af
den slesvig-holsteenske Pharmacopoe ved Udgivelsen af denne,
og dette foraoledigede ham til at optage Natrium sulphurato-
stibiatum deri som ofiicinelt, for deraf at tilberede Kermes
minerale og for altid at erbolde et censformigt Prcparai. —
Kogtes OplOsningen af del til Kermes's Tilberedoing •oveodte
Salt med Svovl, saa antogcs den hypothetiske Danoelse a! et
Sulphulsalt og <lft deraf med Bvovlsyre udskildte oflScioelle
Sulphur auratum at skee eftef folgende Formel: iNaS+Sb*
S3 -f Aq og 2S« x NaS -f Sb*8s + Aq. — xNaS-f Sb3S5
-f Aq og xS03-f Aq -= x (Na O-f SO3 ) -h NS Og Sl»-' S "•.

388

Etatsraad Vfriff bar i sine uMrttheiIurigeti aus dem Gebiete
der Medicin, Chirurgie u. Pharmacie" givet en Reifa?rdiggjo-
reise for dc i hans Pharmacopoe optagne Tilberedningsmaader
for Kermes minerale og Sulphur auratum. Han anforer der
Forsog, som skulle godtgjore, at det udfa?Idte Bundfald er Ker-
mes og navnligen oxydholdig Kermes; thi kogt med Viinsteen,
anfores der, afgav det 8 pCt. lite. Det er imidlertid noksom
bekjendt, at denne Prove paa Kermes's Oxydholdighed ei
holder Stik, og at selv det sorle Svovlantimon taber i Vsegt
yed at koges- med Viinsteen. Han betragter den efter For-
skrifterne i den slesvig - holsteenske Pharmacopoe tilberedede
Kermes og Sulphur auratum ganske efter de anforte Formler,
som Forbindelse af Sb2 Su3 og Sb2Su5.

Disse Anskuelser kunde dengang forsvares; men siden den
Tid have Liebiys, Brandes's og Winklers Undersogelser af det
Schlippigske Salt tilstrsckkelig beviist, at Forholdet er ander-
ledes.

Det er derfor ubegribeligt, hvorledes Forfatterne af den
nye Pharmacopoea danica heri kunde efterskrive den i andre
Henseender saa udmscrkede slesvig - holsteenske Pharmacopoe
og saaledes forfore La?gerne i Danmark til at forskrive en
Kermes, der er saa aldeles forskjellig fra den, efter den a3ldre
danske og efter de fleste andre Pharmacopoeer officinelle og
som endogsaa i sin Sammenssetning er ganske analog med det
almindeligt officinelle Sulphur auratum. Dette gav mig Anled-
ning til at underkaste disse Pra?parater, noiagtig tilberedte
efter den nye Pharmacopoea danica, en analytisk Undersogelse,
og det er Resultaterne deraf, jeg onskede at forelsegg'e Forsam-
lingen. Maaskee kunde Mange ansee disse for overfiodige, da
det af Schlippes Salt udskildte Praeparat allerede oftere er
undersogt; men jeg troer dog, at de i flere Henseender turde
fortjene Opma3rksomhed.

Det Salt, som efter den slesvig-holsteenske og nye danske

3S9

Pharmacopoe anvendes til Tilberedningen af Kermes, krystaf-
liserer i skjaeve paa binanden grupperede rhomboidalske Kry-
staller af naesten ganske hvid Farve. Koges Oplosningen deraf
med Svovl og henssettes den til Krystallisation, sea crholdor
man et Salt i gule regelmaessigc tetraedriske Krystaller. Dette
Salt antages almindeligen for synonymt med det forste Salt og
den gule Farve blot hidrorende fra en ubestemt Maengde iblandet
Svovl. Efterfolgende Analyser af det deraf med Svovlsyre
erholdte Praecipitat, det i nsevnte Pharmacopoeer officinale
Sulpbur auratum, synes imidlertid at antyde, at der ved at
koge det forste Salt med Svovl optages en vis bestemt Mamgde
deraf, og at det gule Salt mueligen er en Forbindelse af det
andet eller tredie Svovlnatrium med Antimonsulpbid. Tiden
bar ikke tilladt mig hidtil at underkaste disse Salle en speciel
Undersogelse.

Bestemmelsen afSvovlet i Svovlantimonierne skete ved at
behandle disse med Kongevand, soette Viinsteensyre til Oplos-
ningen, affiltrere det udskildte Svovl og bundf;elde den ved
Kongevandets Indvirkning dannede Svovlsyre med Cblorbarvum.
Antimonet bestemtcs ved at opbede Svovlantimonierne i et paa
Midten til en Kugle udblaest Glasror og ved tilledet Brint at
afsvovle disse. Dcnne af //. Rose i bans analytiske Cbemie
angivne og ved bans senere Undersogelser af Kennes brugte
Metbode s\n*s ikke ganske egnet til at give et noiagtigt Ue-
sultat. Leder man Brint over iKTsten til Smeltning opbedet
Antimon, saa bliver Anlimonct bortfOrt soni Antiinonbrint . Og
del lamme er Tilfaeldet naai man anvender Brint soni Reduc-
tionsmiddel for Svovlantimonierne. Ledea Brinl over ophedel
Sulpbur auratum. saa bortgaaer en Deel Svovl som Damp og
font naar Antimonsulphyret er dannet, treder Svovlet i For-
bindelse mod Brinten. ForOgea Ophedningen imod Slutningen
af Operationen til boiiimod Antimomls SmeUning, da bortgaaer
tilligc en betydelig Deel Antimon sum Antimonbrint, Imlkci

390

let erkjendes derved, at der, hvis Udviklingsrorets Ende er
bragt under Vand, for hver Luftblrere, som udvikles, opstaaer
en ringformig Taage, liig den af selvantaendelig Phosphorbrint.
Anvender man derimod ei den tilstraekkelige Hede imod Slut-
ningen, saa tilbagebliver altid lidt Svovl bundet til Antimonet,
og man erholder Antimonets Vaegt for hoi angiven. For saa-
vidt mulig at undgaae denne Unoiagtighed, ophedede jeg i
tvende Forsog Reductionsroret henimod den yderste Ende med
en Spiritus Lampe og erholdt saaledes, idetmindste paa lidet
naer, den bortgaaende Antimonbrint reduceret.

Den efter Pharmacopoea danica for 1840 officinelle Ker-
mes nsermer sig, med Hensyn til Farven , det forhen officinelle
Sulphur auratum. Ophedet i et Glasror sublimerer den meget
Svovl og sort Svovlantimon bliver tilbage.

I. 1,254 Grm. udskildte ved Behandling med Kongevand
0,118 Svovl og efter Tilsaetning af Viinsteensyre med
Chlorbaryum 2,642 Grm. svovlsuur Baryt = 0,364 Svovl.
Det hele Indhold af Svovl var altsaa 0,482 Grm. = 38,43
pCt. — 0,853 Grm. gave ved Reduction med Brint 0,522
Grm. Antimon = 61,19 pCt.

II. 1,000 Grm. Kermes gav 0,^845 Svovl =-- 38,45 pCt. —
0,760 Grm. gav ved Reduction med Brint 0,473 Grm.
Antimon = 62,26 pCt.

HI. Et 3die Forsog gav 38,20 pCt. Svovl og 60,97 Antimon.

I. II. III.

Antimon . . 61,19 — 62,26 — 60,97

Svovl .... 38,43 — 38,45 — 38,20

99,62 — 100,71 — 99,17

Disse Analyser af den nu officinelle Kermes stemme noie over-
eens med efterfolgende theoretiske Sammensatning:

391

udregnet
Antimon . . 1612,904 — 61,592
Svovl. . . . 1005,825 — 38,408
2618,729 — 100.000
og erholder altsaa Formelen Sb2S5.

Undersogelsen af det noiagtig efter Forskriften i den nye
danske Pharmacopoe tilberedte Sulphur auratum gav folgende
Resultat.

I. 1,000 Grm. af det mueligst torrede Prseparat gav, behand-
let med Kongevand og tilsat Viinsteensyrc, 0,251 Grm. ud-
skildt Svovl, og med Chlorbaryum 1,570 Grm. svovlsuur
Baryt = 0,2166 Svovl. ' I det Hele altsaa 0,4676 Grm.
Svovl = 46,76 pCt. 0,860 Grm. af Praeparatet gav ved
Reduction med Brint 0,453 Antimon = 52,67 pCt.

II. Af 1,163 Grm. erholdtes ved Behandling med Kongevand
og Chlorbaryum 0,288 Svovl og 1,820 Grm. svovlsuur
Baryt - 0,251 Svovl. 1 alt 0,539 Svovl = 40,34 pCfc.

0,941 Grm. efterlod ved Reduction med Brint 0,506
Antimon =53,77 pC. Et 3die Forsog gav 52,29

I. II.

Antimon . . 52,67 — 53,77
Svovl. . . . 46.76 — 46,34

99,43 — 100.11 "

Disse tvende Analyser udtrykke oermest Formelen Sb3 ST og
steinme noie overeeos med folgcndc for dcnne Formel ben
nede atomistiske og proccntiske Sammcnsn'tniiiL.

udregnel

Sb2 1612.001 53,39

s7 1408,155 — 16.61

3021.059 — loo.oo

392

Det officinelle Sulphur auratum er saaledes at ansee for en
Blanding af 1 iEqviv. Antimonsulphid med 2 .>Eqviv. indblan-
det Svovi.

Dette vil vsere nok for at vise det Feilagtige i Tilbered-
ningsmaaderne for Kermes minerale og Sulphur stibiatum au-
rant. i Pharmacopoea danica for 1840, og at retfa?rdiggjore
Onsket om, snart at see disse forandrede.

393

Bilag F.

Det chromsure Kalis Anvendelse til at opdage
Ravsyrens Forfalskning med Viinsteensyre.

Af Apotheker Trier.

Det vil vsere mine Herrer bekjendt, at mangfoldigc organiske
Legemer med storre eller mindre Lethed, under mere eller
mindre kjendelig Udvikling afKulsyre, forvandle Chromsyre
til Chromilte: Honning, Sukker, Alcohol bevirke denne Reduc-
tion i det chromsure Kali med megen Langsomhed, adskillige,
ikke flygtige, organiske Syrer, isser Oxalsyre og Viinsteensyre
bevirke den med Hurtighed og under kjendelig Udvikling af
Kulsvre. En Deel af disse Svrer berover nemlig det chrom-
sure Kali dels Kali og udskiller sig som Syresalt eller Cremor
Tartari, en anden Deel reducerer, under Udvikling afKulsyre,
Chromsyren til Chromilte, hvoraf Vcedsken farves bruun, eller
naar den organiske Syre bar vaerct tilstede i rigelig Maongde,
violet.

Ravsvre derimod reducerer ikke Chromsvrcn 02. man kan
saaledes i det chromsure Kali erholde et Middcl til at opdage
Ravsyrens saa hyppige Forfalskning med Viinsteensyre, hvoraf
jeg i flere Aar liar betjent mig til at prove Ravsyrcn, og som
Icist, efter mine gjentagne Klagcr, er leveret mig uforfalsket
fra Fabrikeroe. Jeg sammenriver licrtil lige Dele chromsuurt
Kali (KCr.) ogRavsyre og oploser denne Blanding i laoDeie
\ .md ; Ur da Ravsyren fri for Viinsteeosyre, Baa erOpIosnin-
gen klar og moik guldguul (formeeotligen al danoel k'ji-V.
cr denne derimod tilstede, Baa !>!i\<r den uklar <»l' efterhaan-
den bruuDguul eller violet. Reacti uen er lei kjendelig, naar

394

Viinsteensyren ei er tilstede i alt for ringe en Maengde, i
hvilket Tilfaelde den forst ved Ophedning, isaer efter Tilssetning
af nogle Draaber fortyndet Svovlsyre, bliver ret tydelig for den
Uovede.

Siden jeg fulgte Professor L, Jacobsons Undersogelser af
Chromet og dets Forbindelser har jeg stedse med Held betjent
mig af denne Prove, men da jeg ikke hidtil i noget chemisk
eller pharmaceutisk Vaerk har funden den anbefalet, har jeg
troet at dens Meddelelse her vilde vsere en, mine Herrers
Opmserksomhed vaerdig, Gjenstand.

395

Bilag G.

Beskrivelse af nogle nye Droguer.

Ved Apotheker Trier.

Hr. Trier foreviste folgende hidtil ukjendte, ham for faa Dage

siden tilstillede, sydamerikanske (isoer fra Venezuela- Caracas)

Droguer, hvis naermere Undersogelse han forbeholder sig.

Gengibrillo (Smaa Ingefaer), en Rod, der har Fane som Galan-
gerod, er lettere end denne, i Storrelse og Form lig-
ner Ipecacuanha, er staerk poret i Snittet, ingen maer-
kelig Lugt har, men en staerk bitter, noget sammen-
snaerpende og braendende Smag. Den anvendes mod
Vindkolik.

Sereipo, en halvmaaneformig lysebruun, 3 Lin. tyk, 8 Lin.
lang Kjerne, hvis Hinde paa langs er furet, og ligesom
den laederagtige, vingede, J Tom. brede, 1 Tom. lange,
lysebrune Skal, hvoraf den omgives, righoldig i sine
Porer paa en resinos Materie, hvis Lugt er noget
svagere end Copaiva- Balsams, men mere aromatisk.
Denne Harpix er i saa betydelig Macngde tilstede, at
man ei kan rive Skallen itu, uden at faae lange Traade
af Harpix af hver Pore i Rupturen. I Caracas anven-
des Sercipo mod Rheumatismus.

Ayalias, et Friie, der er omtrent J storre, men ellers gansko
ligner Semina abelmoschi, hvilko dot dog overman i
staerk Moschuslugt. Det anvendes ogsaa ved Rheu-
matismus.

Scciia, en rustfarvet Nod, der ligner en Svamphat i Forinen,
convex paa den one, 0OIICA1 paa den andcn Side, paa
begge besat med Vorter, "2 Tom. bred, '.$ Tom. Iang

396

og 2—3 Lin. tyk. Kjernen er hvidguul, lugter harsk
og indeholder megen feed Olie; Skallen er noget tyn-
dere end Valnoddens og indeslutter som denne en,
Kjernen omgivende, Hinde, som her dog er hvid og
lysere end Kjernen selv.

Pcpa de Cola (Liimkjernen), anvendes i Coliksmerter. Rust-
farvede Kjerner, i Formen meget liig Faba St. Ignatii,
dobbelt saa store som disse, ved en Som i den ydre
Hinde sammensatte af tvende i Skilningen uregelmacs-
sigt bugtede Stykker, hvoraf det ene bar Maerket af
Stilken; Snittet er lysebruunt, Smagen ubetydelig
bitter 5 Lugten ukjendelig.

Todaspecie (Allehaande), staerkere af Lugt, omlrent \ storre
end Fabae pccburim major., hvilke de ellers i alle
Henseender ligne.

Gomac de Cedro (Cedertracets Gummij, ligner vort Kirsebaer-
Gummi meget i Udseende, men er blankere og glat-
tere i Bruddet og forekommer i Stkr. af bctydelig
Storrelse, indtil 3| Lods \a?gt.

Gummi-resince Paruman fra Guayana, sortebruunt, uden Smag
eller Lugt, bliver blodt mellem Taenderne og er kun
lidt blankt i Bruddet; det ligner meget Aloe caballina
i Udseende, men er frit for iblandede Ureenligheder;
det braender villigt og klart med sort Rog og Lugt
af bracndt gummi elasticum, det smelter let i Varmen.

liesina Algarao fra Venezuela ligner lys Copal i Udseende, er
fuldkommen gjennemsigtigt, lader sig let rive ti! Pulver,
er uden synderlig Smag eller Lugt; dog udvikler det
ved Bivning en svag Lugt af Terpentin ; det braender
klart og villigt, udstuder da en sort Rog og en Lugt
af Terpentin; det smelter let i Varmen.

Gummi rcsince Cope fra Venezuela Caracas, et Guajae-gummi
lignende murk gronligbruunt, glindsende, hist og her

397

rodstaenket Resina, som lader sig rive til et lysebruunt
Pulver, bliver blodt imellem Tamderne, bramder klart
med sort Rog og en egen sodagtig Lugt, smelter let
og antager igjen sit forrige Udscende efter at det er
afkjolet. Det har hverken Lugt eller Smag, forekom-
mer i Stkr. af 7 Lods Vcegt og indsvobte i Palme-
blade.

Gummi-resince Tacamahac Caracas i store Stkr. indtil 8 Lods
Veegt ligner den Tacamahac, der hidindtii er kommen
i Handelen.

Urao, en Slags Soda fra Merida, hvidguulagtige, efflorescerende
prismatiske Krystalgrupper, af -J til 1 Tommes La3ngde
og Bredde , synes efter Smagen at domme at vfcre
righoldig paa yEsk. Den er endnu ei chemisk un-
dersogt.

398

Bilag, indscndte for sildigt til at kunne optages paa

deres rette Plads.

Medicinsk Section Bilag Eb,

Synkritiken, Udkast til en ny Doctrin

i Sygdomslaeren.

Af Dr. Steinheim, (See Pag. 111).

Kal [xeyaXa tivs xorca xavra ^|j.lv tjctjv T£Xva> ^
auyxpixiXT] ts xa». 5iaxpiTixr.

P/afo. politicus. Ed Bipont. VI- p. 56.

I.

Forsoget paa at indfore en ny Doctrin i Pathologien maa forst
og fremmest retfaerdiggjores. Dots Retfaerdiggjorelse beroer
imidlertid paa, om der er Trang til en saadan Laere.

Trangen til denne Doctrin maa altsaa godtgjores. Saale-
des som Pathologien hidtil er bleven behandlet, skjelne vi imel-
lem to Epocher; i den forste, Konstens Barndom, samledes
adspredte Kjendsgjerninger, i den anden henfortes de under
Rubriker, lnddelinger etc.

Denne anden Epoche blev imidlertid forst fuldendt derved,
at de enkelte Sygdommes Karakterer noiagtigen bestemtes og
at de, der havde en tilsyneladende Lighed, sondredes fra
hverandre ved Diagnostiken. Wiechmann er den, der forst har
heevet denne til en selvsteendig Doctrin.

Under Betegnelsen Synkrilik skal der altsaa indfores en
Lsere^ hvori og hvorved Diagnostiken paa en Maade atter

399

begraendses, og dot, denne liar sondret saaledes, at al Sammen-
haeng ophorer, igjen forenes. Synkritiken danner Modsaetningen
til Diagnostiken eller bed re Diakritiken.

(Analog hermed er Botanikernes Fremgangsmaade med
det deskriptive diagnostiske System, f. Ex. Linne's og de Sene-
res naturlige System efter indre Slaegtskaber. Dog finder her
den mserkvaerdige Forskjel Sted, at i Botaniken ogsaa de saa-
kaldte konstige Systemer havde en mere inderlig naturlig
Grund, f.Ex. Linne's og Gartners Sexual- og Karpeal- System.
Hiint gaaer ud fra Planteorganismens hoieste Evolution, dette
fra sammes hoieste Involution , begge altsaa fra dens Hoved-
karakteer. Det Samme vilde vanskeligen kunnelade sig opvise i
Nosologernes Diagnostik).

Synkritiken skal altsaa betegne INosologiens naturlige Sy-
stem, Diagnostikens Reconstruction og dens Modsaetning.

II.

Forst og fremmest maatte Principet opstilles, hvorefter de
enkelte Sygdomsbilleder skulle sarnies i naturma>ssige Bundter.

Den furste Fordring hos Principet er den, at det er et in-
derligt og altsaa et nodvcndiyt. Pathologien maa selv give det;
i den maa det vscre indeholdt. Udelukkede blive altsaa alio
and re Midler og Veie, hvad entcn de hentes fra Philosophien
eller fra merliggende Videnskaber, Physik, Chemie, eller
endog ere blot tilfacldige, (.Ex. efter anatomiske S\ sterner, eller
efter forudsatte Yitalitu-ts> ttringer.

(Dcr paafolge nu en Kritik af de hidtil existerende noso-
logiske Systemer fra Limic, Sauvages indtil De Hossis).

Denne nye Doctrin er kuldt Synkritik, fordi den skal
lire, bvorledes de. concrete Sygdomstilfa'lde kun ere forskjellige
Yttringer af en fables abstract Sygdumsidee, Og at disse Yttrings-
forskjelligheder heroe paa Ssregeohederne i deft Substrat, hvori
Sygdoinsidcen hvergang aabenbarer sig, ved selve Sygdomspro-

400

cessens active og passive Andeel, — fordi den ydermere sk-al Iaere,
hvorledes det, der ved Diagnosen holdtes fra hinanden, ved Patho-
genesen ordner sig i naturmaessige Grupper.om et Middelpunkt.

Synkritiken har saaledes for Oie, forsaavidt sligt lader
sig udfore, at fremstille en Mathesis af Pathologien, der udleder
den uhyre Mangfoldighed af Phaenomener som Resultat af faa
givne Grundfacta. Saaledes t viser den sig som en'Doctrin,
der paa en Maade atter opbaever Diagnostiken og det derved,
at den anviser Nosologien dens Plads i den sande Videnskabs
Rige.

Dens sooregne Opgave bestaaer i : af de to Grund factor er,
det Opliuende og det Oplivede } Kraften og Stoffet (en Taeller
og en Naevner), hver Gang tried Sikkerhed at bestemme det na-
turlige Resultat, den vordende Sygdom, forsaavidt som de ligesaa
naturlige Hindringer og Standsningsaarsager tilstcede sammes Be-
regning, og videnskabeligen at fremstille det som Beregningens
FaciL

Dens Princip er folgelig: Af en failles Livsaarsag og af
et ligesaa almindeligt Livsstof udvikle sig de fo rskj el ligste For-
mer af Sygdomme.

III.

A, Vi maae nu fremsactte Svnkritikens Induction, forend
vi soge at godtgjore dens Overeensstemmelse med de givne
Facta.

Synkritiken forudsactter et faelles Middelpunkt for alle,
ifolge det Ydre at domme, forskjellige Sygdomsphaenomener,
altsaa Eenheden af det i sygelig Omstemning vaerende Livsprin-
cip. Dette er den ordnende, dannende og omdannende Kraft
i Sygdomsprocessen. Ligeover for samme stiller den det Sub-
strat, der ordnes, dannes og omdannes i parallel Eenhed som
Livsmaterie. Hiint movens i denne Sphaere, der er den egentlig
skabende og omskabende, viser sig som vegelativ Kraft. Hacves

40 L

den op i de hoiere Sphserer for den frie Bevaegelse og Sands-
ning (Irritabilitet og Sensibilitet), Modificationerne af een og
samme oprindelige Kraft, giver den Inductionen tre Modaliteter
af eet og samme Sygdomsmoment igjennem tre tilsyneladende
heterogene Sphwrer (f. Ex. Betscndelse, Krampe, Hyperoest-
hesis).

Hiint Mobile (det passive Element, Materien) fremtra?der
i Parallel med denne Kraft i sin oprindelige Skikkelse lige-
ledes i tre af hverandre sig udviklende og paa hverandre fol-
gende Grader: som Chylus, Vene- og Arterieblod, og forefin-
des saaledes under Dannelsen i tre kjendelige Tilstande, fly-
dende, blodt og fast.

Den forste Induction vilde nu vaere: I Combinationen af
et tredobbelt movens med et tredobbelt mobile vil et og det
samme Sygdomsvaesen ifolge dets Natur kunne lide en 3 X 3dob-
belt Modification, uden derfor at ophore at vosre det samme.
(Beviser: Overgange fra Betsendelse til Muskelkramper , til
Hallucinationer; f. intermittentes Sz ecelampsia; phthisis pul-
monalis med Vildelse; Overgang af herpes i diabetes etc.)

Den nu paafolgende Induction er mere indviklet ifolge
dens to Sider. Dens forste Side, Kraftcns, forgrener sig mang-
foldigen i alle tre paa hverandre folgende Spha?rer. Vegeta-
tionen modificerer sig som Assimilation, Construction og He-
construction: Fordoiclse, Afsactning, Udskillelse. (AfVigtighed
for at opfatte Sygdowsprocessen efter dens Stadier. Ikke sjelden
har man anseet en Deel af en Sygdom for en heel Sygdom.
fordi man ei havde Kundskab om dens organiske Sammenhieng.
Saaledes i cholera med Hotisyn til hiint Stadium erethicum, der
er ligesaa va\sentlig for den, som Stadium reactionis, coctionfa
etc. for en Baxhranltg Koldfeber).

Dens (uulm Side: Del Liycniliyr , Materials } der en
endnu BtOlte ftfangfoldighed, Der inaa nu Ittggefl Marke til:

de formcrede Organer og deres Functioner, deela sow rem

98

402

Yirksomheder, deels som resulterende Produkter, Se- og Excre-
tioner. (Der bor tagcs Hensyn til det for Praxis saa vaesent-
lige Phaenomen af Metastasis og Metaschematismus ; Kram-
per helbredede ved materielle Kriser, Fnat, Kopper; inaterielle
Sygdomsbilleder oploste til immaterielle Kriser: f. Ex. Downed
som Krisis for Typhus.)

For synligen at fremstille denne Induction vilde vi vaere
nbdte til at multiplicere den forste enkelte, der bestaaer af 9
Modi, med de nu angivne Forandringsmomenter. Ved denne
Beregning vilde vi erholde 9 X 9 = 81 og dernaest for den
materielle Side 81 X x Organer og x Functioner. Altsaa et
adaeqvat Tal af divergerende Sygdomsformer udaf de forste
enkelte to Data, af Kraften og Stoflet i det levende Legernc.

B. Ligeover for den forste Dobbeltfactor i Livet over-
hovedet og altsaa ogsaa i Sygdommen udvikler sig en anden
for os: den ydre Verden i dens Forhold til Organismen, og
Synkrisen erholder saaledes et nyt Moment.

I Analogie med Livets Trichotomie efter dets Sphaerer og
dets Substrat traeder ogsaa den ydre Yerden det i tredobbelt
Form imode.

Legemverdenen viser sin Virkning i Luft-, Yand- og
Jordform.

Folgende Side frembyder imidlertid en langt mere pra?g-
nant Anskuelse: Livets to Hovedkategorier vise sig som Ex-
pansion og Contraction ; Evolution, Involution; dette er deres
formelle Side: deres materielle Side sees i Combustionsproces-
sen, som det Comburente og Combustible; noiere betegnet som
Aandedrat og Fordoielse'. (JDenne store Modsaetning imellem
Aandedraet og Fordoielse paa den ene Side , og Luft og
Aliment paa den anden, er allerede med Klarhed bleven udhae-
vet af de Gamle.)

Her have vi to nye Momenter, paa hvilke vi maae hen-
lede Opmacrksomheden , hvorledes nemlig eet og samme Syg-

403

domsbillede maa fremstille sig under to ulige ja modsatte For-
mer. (Exempler: Melanhaemie i Asthma og i Slutningen af
Lungesvindsot. Fremdeles den meerkvaerdige Forbindelse af
fistula ani og Larynx, og deslige.)

Ved Lreren om Synkrisen maa fremdeles laegges Maerke
til Yderverdenens tre over hverandre lagte Former i Mekanis-
men, Chemismen og Vitaiismen. Det er atter tre nye Multipli-
catorer af Sygdomsprocessen med Hcnsyn til dens Modification
ved ydre Potentser.

Endeligen danne Imponderabilierne, isaer Lys og Varme,
maegtige Motiver til Djvergentsen af det frie Sygdomsbillede i
mangehaande Former. (^Hertil regner man: Klima, Jordover-
fladens Elevation etc.)

Et omfangsrigere Arbeide bliver det naturligviis forbeholdt at
udfore og anvende alle disse Momenter til Synhritihens Laere.

IV.

Syntritikens Opgave har imidlertid til Formaal: af hine
enkelte syge Livsfactorer combinerede med dcres speciellere Deel-
ninger og Retninger og modificercde af Yderverdenen med storst-
mulige Nccrmelse hver Gang at bestemme dc forskjellige Sygdoms-
jjhoenomener.

Af den enkelte S\don\saarsag og den enkelle Sygdoms-
substants opstaae do tilsyneladende meest hetorogene Syg-
domsphaenomoner, bestemte og betingede af Yderverdenens
parallele eller divergerende Potentser.

Hcraf opstaaer et naostcn uowrseeligt Tal af sygelige
Former, dor forbtuidnc ifttlge (Icn-s Opiimk-lso i lovimessige
Phu'iiomericr Btmle, |jg i ltun<)(< r . stillc siLj i Itirkkrr. onlne

si^ i Grupper. Det er \ identkabent Sag .it begribe og ooa-
struere disse Former,

Givet vaere f. Ei, «'n enkelt under Normalel Dedaunken
Livskraft som fOrste Moment; <t blftdt St«>i eller Urfliiiduaa

404

som andet Moment; en lysfri Atmosphaere som tredie Mo-
ment (vi indskraenke med Flid Momenternes Tal). Der spor-
ges: hvilken Form fremgaaer af disse Data i de forste Livs-
stadier? Vi have her at betragte de forskjellige Phaenomener
ved Serophulosis.

Givet vcere (som andet Exempel) en mere opvakt Livs-
kraft i et mere chemisk-combustibelt , mere forkullet, mere
mekanisk-condenseret Lhssubsfrat, i Blodet, i mangfoldige orga-
niske Grupper, i de modsatte Functionsphserer, Lungerne og
Leveren: hvorledes ville de forskjellige Sygdomsphaenomener
vise sig? (Anxietet, Hjertebanken , Svimmel, Tryk i Hjerte-
kulen, Haemorrhoider, Gigt, Blaeresteen etc.)

Givet va?re (som tredie Exempel) atter et Liv i Involu-
tionen, hos Qvinden; hvilke Saersyn danner dette enkelte
Moment i det qvindelige Legemes forskjellige Sphaerer: (Hy-
steric, Miltsygdom, Fodsaar, Varices, Apoplexier, Diabe-
tes hystericus, Corrosiones af Tandkjodet, endeligen putredo
pulmonum).

Vi have dernaest Sygdomme med enkelt positiv eller activ
Factor, og enkelt negativ eller Substrat, som ogsaa Sygdomme
med sammensatte Factorer af begge Slags. (Hertil regne man
Exanthemerne, Epidemierne overhovedet. Man vil finde, at
naesten hele Pathologiens Gebeet horer ind under den synhri-
tiske Nosologic),

V.

Af Sygdomsvaesnerne med sammensat Taeller og en-
kelt Naevner, hvor en anden Factor traeder til Livets oprinde-
lige Kraft, hvad enten dette nu skeer ved en simpel Oplos-
ning af Livsfactorens oprindelige Eenhed: f. Ex. spontane Frem-
bringelser af levende Organisationer i det dyriske Legeme,
mange Slags Exanthemer, Orme, Insekter; eller hvor ydre
Organisationer i Miasmer og Kontagier med hidhorende lndfly-
delser tra>de til — fortjene endnu enkelte at largges Maerke til.

405

Fbrst maa man laegge Ma?rke til, om de indtraengende
Aarsager staae i et naermere eller fjernere Slaegtskab til Orga-
nismen ; for det andet tage Hensyn tit det indbyrdes Slaegtskab,
hvori disse fremmede Former staae til hverandre. Det forste
Forhold er praegnant, forsaavidt som begge Riger, Plante- og
Dyreriget frembyde Former, der blive ved at udbrede sig
parasitisk; det andet, forsaavidt som disse Formationer tiUraekke
eller udelukke hverandre. Exanthemernes indbyrdes Slaegtskab
(f. Ex. Maeslinger og Kighoste med MumpsJ. Sammes Modi-
ficationer ved de i hvert enkelt Tilfaelde angrebne Livsorganer
(f. Ex. Frisler og Troske). Exanthemernes Successioner og
indbyrdes Udviklinger. (Her kunde man maaskee paa en meer-
kelig Maade reducere Arterne, istedetfor at Diognostiken i sin
htiieste Udvikling har ladet sig forlede af ydre Aarsager til at
adskilie det der er ligt i og for sig selv og er bleven usam-
menhaengende; Villans og Batemans Blaererose fra den saed-
vanlige Rose. Hiin anfores under Formen bullae ved Siden af
Pemphigus og Pompholyx).

VI.

Til Oversigt meddele \i et Schema af Synkritiken i en
Skiagraphie og kun exempelviis.

I. Sygdomslivet antager mange i Tiden sig aflosende
Former.

1. Grunchtctninij. Sygdoinsformerne ere forskjellige efter
den forskjellige Livsalder.

a) Bdrncalder.

a) Udslait i Ansigtet og paaHovedet; (j) Udgydelser om
og i Hjernen; y) Udgydelser fra Leveren og Tarmkanalen ;
b) Sliimsecretiooer afLungen. — Fremherskende er IloucduJ-
viklinijcn.

6) Pubertal, a) Bryst- og Strubeaffectioner ; p) Blodho-
*le; y) Hieiuori'lioiilcr af Blodorgasmus ; 5) Udsl.it paa Hagen,
furuncuH isa?r ad gluteos. Fremherskende er Bryttudviklimgen.

406

c) Mandsalder. ol) Haemorrhoider af Underlivsplcthora ;
P) Gigt med dens Formationer ; y) Ringorme; 8) Erysipe-
laceer og Slagflod. Underlwsudviklingen praevalerer.

d) Oldingsalder. a) chronisk Catarrh i Blaeren og Lun-
gen; (3j pruritus senilis, purpura; y) lnerustationer isser i
Arterierne; 8) Hjernens og Rygmarvens Blodgjorelse. En
Tilbagegang i Udviklingen af alio Systemer fremhersker.

2den Grundscetning. Kjonsmodificationerne, der imidlertid
kun herske i de mellemste Livsstadier, danne atter igjen eien-
dommelige Sygdomsformer. Isser fremkommer en stor DilTerents
ved den regelmaessige Prsevalents af den hepatiske Side hos
Mandkjonnet, og af den lienale med uterus noie forbundne
Side hos Qvindekjonnet.

3die Grundscetning. Sjgdommene antage forskjellige For-
mer i og ved sig selv.

a) Med Hensyn til Organet, i hvilket de fajste Ssede;

b) med Hensyn til en dem selv som organiske Vaesner
(f, Ex. ved miasmata) egen Udviklingshistorie.

Af disse ere a) nogle tilfseldige. F. Ex. ved Svaekkelse
paadrage visse Dele sig Sygdomme fremfor andre; P) andre
kunne bestemmes organisk ved naturlige Slaegtskabsforbindelser ;
som Overgangen afEpilepsie i en Intermittens; Maniens Aflos-
ning ved Furunkler, Cuperose, Roseola eller Svindsot.

4de Grundscetning. Sygdommene antage forskjellige Former,
idet de udbrede sig mere og mere i det levende Legeme; Syphilis.

5te Grundscetning. Af Sygdommene udvikles atter nye Syg-
domme. Gigt med Hjertesygdommene, Lamhed, Vattersot.

II. Sygdommene danne Rcehker. Den oprindelige og de
paafolgende blive ved at existere ved Siden af hverandre.

lste Grundscetning. De danne Raekker ved Sympathies

2den Grundscetning. De danne Ra?kker ved Antagonismus;
til Exempel tjener Diabetes med Torhed i Huden og uudsluk-
kelig Torst, hvorefter de Gamle have kaldt den Dipsacus.

407

3<lie Grundsxtring. Rsekker ved Analogier i Bygningen,
ved Nerve- og Karforbindelser.

4de Grundscetning. Raekker ved mekanisk Sammenhacng,
f. Ex. Venernes Udvidelser og Betaendelser; caries med Resorp-
tion af nserliggende Been.

III. Sygdommene have indbyrdes Valgslcvgtskaber ; vise
Tiltraekning og Frastodning. Som et paafaldende Exempel kan
tjene det allerede ovenfor berorte Slaegtskab mellem Mumps og
tussis convulsiva. Kopper have Slaegtskab med en Art Pem-
phigus og de tilhorende Variceller, omendskjondt Diagnostiken
gjor en betydelig Adskillelse imellem dem.

IV. Man maa Icegge Mcerke til Sygdommenes Former og
Rwkkerne i stbrre Tidsafsnit og i deres epidemiske Udbredelse, i
deres Forhold til Scedeligheds Tilstanden og den almindelige Udvik-
ling hos ethvert Folk. De hos Individerne partielt herskende Love
gjentage sig ved Epidemierne i storre Tids- og Rumsomfang,
Det er Synkritikens Opgave at folge dem i deres kombinatoriske
Processer og af det givne Complex at udvikle den simple For-
mation. Det er paa en Maade dens Opgave af Lobets Kreds-
segment og de existerende Hindringer at beregne Banen.

VII.

Synkritikens Forhold til andre Doctriner, isa3r til Diagno-
stiken, maatte oplyses strax i Begyndelsen. Det er gavnligt at
kjeikle dens Stilling til andre Discipliner, isa;r til Semiotiken
og Symptomatologies

Det er Synkritikens Opgave at overvindc begge, Sunpto-
matologien og Semiotiken, ved at gjore deres isolerede, s(i\e
Matcriale flydende og oplost, i videnskabelig Betydning. Den
forvandler deres lndhold til organiskc Fuuktioner i sygelig
Betning, Ddstrttmnhiger fra et eneste If iddelpunkt , fra en
eneste Idee i Pathologien. Bigtignok maa eodnu «'t ei ubety-
deligl capul morUium Wive lill>««ue. Men Methoden <ii fremsat,

408

og Midleme ville tidlig eller seent udfindes. Hvor den kan
det, skal den fremstille en Reconstruction af Pathologiens
System og vaere et experimentum crucis for Grundlaeren og
dens Folgeslutninger.

Men forPraxis skal den bevirkeSimpelhed iBehandlingsmaa-
den ved at treenge ind i Karakteren af den simple Sygdomsproces;
den er bestemt til at afhjelpe et Savn i den almindelige Therapie,
paa samme Maade, som dens Basis , Humoralpathologien var
kaldet til at afhjelpe et lignende Savn i Pathologien. Ved at
gaae ud herfra vil man saaledes kunne virke gavnlig paa Thera-
pien og materia medica , hvorom man auv 3s(3 kan vente det
Narmere i Udforelsen af dette Udkast.

Et quoniam variant morbi, variabimus artes,
mille mali species, mille salutis erunL

S

409

Medicinsk Section Bilag C1'.

Udtog af Dr. Sommers Foredrag over

Bheumatismens Natur. (See Pag. 110).

(Det fuldstaendige Foredrag findes i Ugeskrift for Laeger Nr. 12,
den 19de September 1840).

Forf. valgte til Udgangspunkt for sin Undersogelse en Sain-
menstilling af de sygelige Phaenomener i levende Live og de
anatomisk-pathologiske Forandringer efter Doden hos Rheuma-
tiske. Forst betragtede han Myorheumatismen , og straebte at
vise, hvor meget Symptomerne ved den afvige fra de almia-
delige betaendelsesagtige, hvor sjeldent, naar Facta ei blot
tallies men veies, en Overgang til Suppuration ved den finder
Sted, en Overgang, der, naar den endog bestemt kan paavises,
dog ikkun efter Forfs Mening beviser Muligheden af en Be-
taendelses Tiltrcedcn til Myorheumatismen; mere bevise ei heller
de ovrige af Betaendelsens antagne Folgesygdomme, som: Ud-
svedning af en seros fidtet eller gelatinos Va?dske paa Musk-
lernes Overllade, dcres Forandring i Farve og Structur, Vartd-
ansamlin<: i bursa? muosac og vaginae tendinum, der hyppigat
sees om KnaMeddet, eftersom dot jevnligen er haendt de noiag-
tigste Uudersogere ikke efter Doden at finde et eneste utvet\-
digl Spor til Congestion eller Betacndelse i Muskier, der i levende
Live havde vaerct rheumatiske. Dr. Sommcr havde faa Daize
efter at have holdt dette Foredrag, Leilighed til at bekrwfle
Rigtigheden af det Ovenanforte ved at undertftge Nakkenmsk-
lerne i Cadaverel af eii ting Pige, der i 5 Dage havde lidl af
en rheumatiak Stivhalaethed og var y\*^\ af en yderal ami,
ikkun lb Timer varendc Peritonitis, under Imlkcn Nakke-

410

smerterne vedbleve; det var ham ikke muligt i Nakkemusk-
lerne eller deres Perimysium at opdage det ringeste Spar
til Congestion eller overhovedet nogen Afvigelse fra det Nor-
male. — Meget tydeligere end ved Myorheumatismen erkjendte
han det phlogistiske Element for at fremtraede ved den acute
Arthrorheumatisme, saavel den partielle som den generelle (febr.
rheumatica); dog maatte han henlede Opmaerksomheden paa
trende Punkter, som ved Bedommelsen af Sygdommens Nalur
forekom ham at vaere af sserdeles, ikke noksom paaagtet Vig-
tighed, nemlig for det Forste: at Okductionsfundet ved acut
Arthrorheumatisme ingenlunde altid har viist de anatomisk-
pathologiske Forandringer, som Pheenomenerne i levende Live
havde ladet formode (der henvistes til det maerkelige Exempel
herpaa, som findes i ChomeVs Lecons de clinique med. Tom. II,
lode obs.); for det Andet: at Suppuration, saafremt den vir-
kelig forekommer som Folge af acut Arthrorheumatisme, maa
vaere yderst sjelden; han kjendte ikke et eneste vel constate-
ret Exempel derpaa, idet de isatr af Bouillaud anforte meget
vel tillade en anden Forklaring f. Ex. ved en foregaaende
Contusion, en samtidigt tilstedevaerende phlebitis; for det Tre-
die: at ved den rheumatiske Feber den locale Smerte for en
Tid alJeles kan forsvinde under Vedbliven afFeberen, et For-
hold, som fremhaevet af Chomel i hans lste, lOde og lGde
Observation, ligeledes var bleven iagttaget af Forf. — Kan
meente, at man, med disse trende Punkter for Oie, maatte
betydeligen rokkes i sin Tro paa selv den acute Arthrorheu-
matismes betcendelsesagtige Grundnatur. Angaaende den chro-
niske Ledderheumatisme meente Forf., at det isaer burde
bemaerkes, at gode lagttagere stundom ved Obduction af Deres
Cadavere, som havde lidt deraf, aldeles intet Abnormt have
fundet; iovrigt var det, som bekjendt, ofte vanskeligt nok at
afgjore, om lndividet leed af chronisk Hheumatisme eller Gigt,
IVoget som naturlig\iis maatte bringe Forvirring i Obductions-

411

fundets rigtige Bedommelse; den Chomelske Anskuelse om
Identiteten af Gigt og Rheumatisme kunde Forf. iovrigt ikke
tiltraede.

Med Hensyn til Indvoldsiheumatismen (Endoiheumatismen)
maatte Forf. erindre. at der, foruden de almindeligen frygtede
Metastaser til indre Organers serose Beklcedninger, der vise
sig som udsvedende Betamdelser, gives andre Aflectioner af
indre Organer (Hjertet, Tarmkanalen, Blaeren, Uterus), for
hvis rheumaliske Beskallenhed hole Sygdomsforlobet taler, som
ikke ledsages af nogen mairkelig Beteendelse i levende Live,
eller nogen anatomisk-pathologisk Forandring i Cadaveret. —
ISTu henledede han Opmaerksomheden paa Rheumatismens Frem-
traeden under Form af Neuroser: det fremhaivedes at flere
Neuralgier, (isaer Ansigtssmerte og Ischias) ikke blot alminde-
ligen tilskrives en rheumatisk Aarsag, men at de ogsaa hyp-
pigen opstaae som secundaere Aflectioner, hvori andre rheu-
matiske Former gaae over, og at den anatomiske Kniv ved
denne Slags Aflectioner deels Intet har fundet, deels har kmflet
paa Anomalier, som ingenlunde nodvendigen forudsa'ttc en Be-
trcndelse. Den anden Form af Neuroserne, hvorunder Rheu-
inatismen kunde forekomme, var som Lamhed1 der ei blot
kunde veere Folge af gamle Leddc- og Muskelrheumatisnu r,
men ogsaa opstaae primitht af Forkjolelse med eller udee
andre rheiimatiske Aflectioner, en Form, som man ofte sue
at vige for en itide anvendt antirheuniatisk Behandling; skjondt
Lamheden i Ilegelen aflicerede Bevtegsnervem alene, elliT
Beva»gsnerverne i Forening Bed Folenorverne, var det dog ikke
uden Exempel at den kunde aflicere Fiilonerver alene; Forf.
havde saaledes en Gang seet et Tilfa'lde afLamlied af 5tePan
Ansigtsforgreninger af rheumatisk Aarsag; der >ar Folosloslied
paa den ene Side af Ansigtct nuil uskadt BeTBgeisesevoe.
Ogsaa under Neurosernes tredie Form, som KPtmp$ifffdomm€,
iiavnligen som Trismm og TvtQHUt, saae man stundom lUieu-

412

matismen utvetydigen at fremstaae, meest utvetydigt i saadanne
Tilfselde, i hvilke hine Sygdomme begyndte med almindelige
rheumatiske Smerter, og i de sjeldne Tilfaelde af Helbredelse
endte med en Tilbagevenden af Smerter og Svulst. At det
ofte var haendet, at Sectionen af Individer afficerede af rheu-
matiske Lamheder og Krampesygdomme, ingen pathologiske
Abnormiteter havde frembudt, kunde vel ansees for utvivlsomt.
Herefter troede Dr. Sommer sig ikke befoiet til at ansee
Rheumatismen for begrundet i et reent phlogistisk Element,
saaledes som Bouillaud og hans Tilhaengere gjore det, ja endog
ikke i et saakaldt specifik phlogistisk; han sogte at godtgjore,
at den Omstaendighed, at i en storMaengde Tilfaelde betaendel-
sesagtige Phsenomener findes i levende Live og efter Doden
hos Rheumatiske, ingenlunde berettiger os til den Slutning, at
selv der, hvor de ikke findes, Betsendelsen dog skulde ligesom
ligge i Raggrunden. Han sogte nu ved Exempler af Medici-
nens aeldre og nyere Historie at oplyse, hvorledes man, paa
enkelte Undtagelser naer, stedse har folt Nodvendigheden af
idetmindste at stille et andet Moment ved Siden af det phlo-
gistiske (serum acre, lymphaacida, Hudslakke, Tilbageholdelse
af kul- og qvaelstofholdige til Udsondring bestemte Stofler, o.s. v.)
ved hvis Bestemmelse de Fleste ligesom kom overeens om en
vis skadclig Beskaffenhed af Vwdskerne, som dog, om den end
ofte kunde synes ret sandsynlig efter Secreternes forandrede
BeskafTenhed , dog i en stor Maengde Tilfaelde maatte blive
aldeles hypothetisk, og ikkun ved at stotte sig til noiagtige
Analyser kunde gjore Krav paaTiltroe. Na3rmere omtaltes nu
den af Val. Hildenbrand fremsatte, og af Clarus og Schonlein
med forskjellige Modificationer optagne Theorie om Ophaevelsen
af et vist Ligevasgts-Forhold mellem den atmosphaeriske og dan
dyriske Electricitet, som nsermeste Aarsag til Rheumatismen;
der gjordes opmserksam paa den reelle Svaghed af de maaskee
ved forste Oiekast ret plausible Grunde, der ere anforte til

413

Fordeel for denne Theori, isaer paa den Modsigelse, der findes
mellem Antagelsen af Hudens isolerende Kraft og den rigelige
Sveden, som finder Sted i acut febril Rheumatisme, samt paa
Umuligheden a/", med Hensyn til Electricitets-Forholdet , at finde
nogen Harmonie mellem de ydre Midler, der med Held anvendes
ved Rheumatismens Behandling, af hvilke nogle, som f. Ex. Uld,
Floiel, Katteskind og Taft hore til de slette, andre, som f.Ex.
Naale, der bruges til Acupunctur, den fugtige Luft i det rus-
siske Dampbad, til de gode Ledere.

Naar der saaes hen til, hvad det physiske Experiment i
denne Henseende havde laert os, maatte det tilstaaes at vaere
meget Lidet, og selv dette Lidet at vaere i Modsigelse med
sig selv: efter de af Ahrens gjorte, og af Pfajf i Meckel's Archiv
3die Bind meddeelte Forsog skulde nemlig under rheumatiske
Sygdommes Forlob Legemets eiendommelige Electricitct synke
ned til 0, og forst efter deres Forbedring vise sig igjen; efter
Bellingeri skulde Blod af Heste, der have lidt af rheumatiske
AfTectioner vaere en ufuldkommen Leder for Electriciteten,
hvilket stemmede med den af Humboldt i hans bekjendte Vaerk:
Ueber die gereizte Muskel- und Nervenfaser 1 Bd. S. 159
bekjendtgjorte Erfaring,, at rheumatiske Personer skulde virke
isolerende for en svag galvanisk Strom, men ei med den af Hei-
denreich meddeelte, (i Froriep^s Notizer lite Bind Nr. 20, Sept.
1839), ifolge hvilke fri positiv Electricitct skulde vaere funden
paa flerc af acut Rheumatisme lidende Individer. Dr. Sommvr
vovcde ikke, efter de faa Erfaringer ban liiditultil havde havt
Leilighcd til at gjOre, at udtale sig med Bestemthed om det
menneskelige Legemes Electricitets-Forliold under Bheumatis-
men; kun troede ban at vutc overbeviist om, at der ikke i
chronisk og afcbril Kbeumatisme (den ban alene hidindtil htvde
uodersOgQ fandtei oogeo Antamting af Electricitet under linden,
hvilket aotagefl af Sclmnltin, da en s;i;ulan ved LodbriogDing
af godl ledende Naale gjeonem linden og disses Forbindelse

414

med et Electroscop eller den Schweiggerske Multiplicator neppe
vilde undlade at vise Virkning paa disse Instrumenter. *)
Var man nu end vel for Tiden usikker om, hvorvidt en For-
andring i Legemets Electricitets-Forhold fandt Sted ved Rheu-
matismen eller ikke, pegede dog den Omstacndighnd, at en
slig Hypothese havde fundet erklaerede Tilhaengere blandt saa
aandrige og erfarne Maend, som den aeldre Hildenbrand, Clarus
og Schdnlcin maatte ansees for at vaere, hen paa en vis Trang
til at forklare Rheumatismens Phaonomener af sammes dyna-
miske Natur, en Trang, som ved den jevnlige Mangel paa ma-
terielle Forandringer maatte forekomme Enhver let forklarlig.
Forf. havde sogt at gjore sig de Grunde klare, som kunde tale
for overhovedet at saette Rheumatismens ISatur i en Neurose
af det muskulose og fibrose System, en Anskuelse, den han
vel havde seet fremsat i den senere Tid af Corrigan, men
uden at vaere understottet af tilstraekkelige Grunde; vel vovede
han ikke at paastaae at de, som han vilde anfore, vare til-
straekkelige i Ordets strenge Betydning, men paa den anden
Side haabede han, at de ikke manglede den Grad afProbabi-
litet, der kunde gjore dem vaerdige til en naermere provende
Eftertanke; de vare folgende:

1) Den hyppige Mangel, fortrinsviis ved acut og chronisk Myo-
rheumatisme af enhversomhelst opsporlig materiel Forandring
i de lidende Dele, saavel i levende Live som efter Dbden,

2) Rheumatiske Lidelsers hyppige Coincidents med og Overgang
i neurotiske Lidelser , Neuralgier, Kramper og Paralyser,
Afiectioner, som ei alene havde Aarsag (Forkjolelse) til-
faelleds med de almindelige rheumatiske Former, men som
ogsaa stode jevnligen i et Slags Vexelforhold med dem.

*) Dr. Sommer er senere komrnen til den Ovrbeviisning, at alle hidtii
ogsaa dc af ham selv gjorte Forsog ere i boieste Grad mangelfulde,
og aglcr dcrfor i Forening med En af de danske Pnysikere at un-
der&aste Gjonstanden en ny Undersogelse, hvis Resultater skulle
voide bekjeudtgjorte.

I

415

#) Tilstedevcerelsen af en mere eller mindre tydeligt udtalt ln-
termittents, der kom den na?r, der kunde iagttages i Neu-
ralgier.

4) Tilboielighed til Stedomskiftning, der ogsaa kunde iagttages
ved visse Tseuroser af Smerte- og Krampearten.

5) Identitet eller Analogie af flcre saavel indvortes som udvor-
tes Lcegemidler med dem, der benyttes ved Neuroser. — I
denne sidste Henseende gjorde Forf. opmaerksom paa flere
mserkelige Overeensstemmelser: saaledes mellem Brugen
af Narkotica ved egentlige saakaldte Neuralgier og ved de
rheumatiske Smerter, isaer paa den heldige Virksomhed af
det endermisk anvendte eddikesure Morphin mod disse
Lidelser; der gjordes opmaerks"om paa Brugen af nux vomica
02 Strvchnin ved Paralyser af saakaldt reen dvnamisk
og af rheumatisk Natur; endeligen fremhcevedes den gavn-
lige Virkning, som Forf. selv i 6 Tilfaelde af acut febril
og omspringende Ledderheumatisme (febr. rheum) havde
iagttaget ved Brugen af ct Middel, hvis Nytte i den rheu-
matiske Sygdomsproces han ikkun kunde forklare sig ved
Antagelsen af et neurotisk Element; dette Middel ^a^
Chinaen. Opmuntret af et Par heldige Forsog, han havde
seet en aeldre Collega gjore med dette Middel (der iovrigt
allerede for laenge siden var anbefalet), havde han benyttet
det i bine (> Tilfelde under Fravacrelsc af gastrisk Com-
plication og betendelsesagtige Aflectioner af indre Organer,
efterat Pulscn ved foregaaende Aareladning (1 — 2) havde
tabt noget af sin Fylde og Haardhed, og paa en lid. da
Smerterne frembode tydclige, om end uregellDSSSlge Uomis-
sioner og Exacerbationer (imellem Sygdomroens lOdc og
14de Dag i bine Tilfelde). Efterat et simpelt Chinadekokt

i Indgifler af en Spiseskefuld Iin<t 2deo Time ?at blevet
benyttet i et Par Dage1 tare Smerterne og Feberen mwr-
keligen aflagne, og Helbredclseo under gtadigl fortsal Brug

416

afMidlet indtraadt mellem 17de og 24de Dag uden nogen
Folgesygdomme. Dernaest omtaltes den af Schonlein anbe-
falede Anvendelse af Colchicum og Corrigans Brug af Guaiak
i den acute Rheumatisme; Forf. havde ei forsogt dem,
men troede, at saafremt Erfaringen skulde bekrsefte deres
Gavnlighed, yilde den ei harmonere med Antagelsen af en
phlogistisk Sygdomsproces; endeligen berortes den Analogic,
som fandt Sted mellem Anvendclsen af ydre Trcekmidler i
Rheumatismen og i de egentlige Neuralgier. Til Slutning
sogte Forfatteren at mode den Indvending, han kunde
taenke sig gjort mod Antagelsen af Rheumatisme som Neu-
rose : at de Hudsecretionen befordrende Midler i acute afe-
brile og i chroniske Rheumatismer hyppigen viste sig som
de kraftigste, med den Bema3rkning, at meget almindeligt
neurotiske Sygdomme, som staae i Afhamgighedsforhold
til standsede Secretioner, allerheldigst behandles ved Om-
sorg for Secretionens Tilbagevenden, f. Ex. de forskjelligste
nervose Lidelser efter Standsning af Menstruationen.

417

JL il Naturforskermodernes videnskabelige Meddelelser og For-
handlinger har der stedse knyttet sig selskabelige Glaeder,
for det meste af den Natur, at de baade ydede den fornodne
vederqvaegende Adspredelse, og tjente til at gjore Medlemmer-
nes indbyrdes Bekjendtskaber fortroligere og inderligere, hvor-
hos der endda ofte gaves Leilighed til kortere videnskabelige
Meddelelser. Ligesom dette Bidrag til et fuldstaendigere Samliv
ikke savnedes i de Skandinaviske Naturforskeres forste Mode,
saaledes heller ikke i det paafolgende.

Studenterforeningen havde med al den Beredvillighed, man
kunde vente af et saadant Selskab, oveiladt de sammenkomne
Naturforskere de behorige Vacrelser til faelles Middagsmaaltider.
Aftenerne tilbragtes for det meste i Selskaber bos Stadens
Yidcnskabsmaund.

Efter det sidste Mode holdtes et festligt Maaltid paa Sky-

debanen, hvortil ogsaa nogle Videnskabsvenner, der ikke vare

Medlcnimer af Selskabet, erholdt Adgang. De dertil digtede

Sange vare fOlgcnde:

87

418

1.

Mel. Vifl hiiit jaa Codaiis BulftC.

rfalur og Sundhed hylder
Med Fest den hele Jord;
Natur og Sundhed skylder
Sin Glsede dette Bord;
Natur og Sundhed sanimen
I Kredsen os har kaldt,
Og staerkt de naere Flammen
Hos os, — som overalt!

Thi ei blot for at laege
Og for Natur forstaae
Skal Aanden sig bevaege,
Skal Forskeren omgaae;
Nei! Mandens klare Tanke
Nedriver Fordoms Muur;
Hvor aedle Hjerter banke,
Der er en stor Natur!

Hvorefter Mange ledte,
Hvad ei man laenge fandt:
Defc Baand hvormed Margrete
Saa loseligt os bandt,
Det var ei reent forsvundet,
Erstattet blev dels Tab;
Thi det blev atter fundet
Af Kunst og Videnskab.

Bort svandt de gamle Fagter,
Enfoldigt Nabohad!
Hver aandfuld Nordbo agter
Nu gode Nabo glad;

419

Og i vort Samfund finder

Sig ingen udenlandskj

Den lille Forskjael svinder

Fra Svensk, fra Norsk, fra Dansk.

I Musafredcns Haver

Ei trives Tvedragts Tjorn;

Her er vi Skandinaver

Og Videnskabens Born.

Og vore Drotter taenke

Mildtfolcnde, som vi!

Den svandt, den snevre Laenke,

For Venskabs Harmoni.

Dog — alle Faedreskikke
Ei reent forsvinde maae!
I Venners Skaal at drikke
Vi slaegte Faedre paa.
For Forskere, for Laegcr
Er bedste Medicin,
Af fyldte Hoitidsbaeger,

Den broderlige Viin!

Oetil i n a e It I ti g e r

2.

Rfei H'i > i' el land, dels S(< iJ pi li>u mod No dm

ll\or dunkle Fjorde gjennein r.;ind«'i Imger,
Hvor Hjulet suscr, o^ hxir Strninini'i) gtier,
Ihnr <iranen dristig over Srdget hanger,

Hxir Sergei Meg) i Ittunnglniilun m •
ll\nr flimlen klar i stiiir Skove bunker,

Mens Stormen sover under kli|i[>rns H.-inii,
her or del Land, ti\<>i Hjeamei Bdei tinker,
Dvor foist 1 ragned I Ntlureni krm.

420

Hvor Kirken haever sig hag Blomsterhoie,
Hvor Taarnet kneiser bag den gamle Lind,
Mens Morgenduggen staaer i Rosens Oie,
Per glimter venlig i den tune Vind,
Hvor Nattergalen lofter mildt sin Stemme,
Mens Bogen gronnes over Kaempens Grav,
Der er vort Faedreland, der har vi hjemme,
Hvor Leen klinger ved det solvblaae Hav.

Ja lang er Veien fra den 6e, der svommer,
Liig Svanens Yngel, over Vandets Speil,
Til Nordens Fjeld, der under Skyen drommer,
Mens Elven spaender ud sit hvide Scil 5
Og laenge varer det, for Stemmen klinger
Fra Sverrigs Heltekyst til Panmarks Land,
Og tidt maa Falken svinge sine Viuger,
For den fra Norge naaer til Sjaellands Strand.

Og dog I saae det i de hoie Sale,

Hvor Solvet glimter gjenncm Stencus Rift,

Og vi det aned' i de dybe Dale,

Hvor Vaarens Finger skrev sin gronne Skriftj

Ja Blodet rober det i vore Kinder,

Paa Laeben klinger det med hellig Lyst:

En reen og hoi og maegtig Aand forbinder

Pe trende Folkefaerd ved IVordens Bryst.

Naturens Son , hvis store Fakkel Hammer
Paa Himlens Hvaelving og det mindste Kryb,
Paa Liliens Blad, i Stenens gamle Kammer,
I Sjaelens Folder og i Tankens Dyb,
Han veed og kjender og han har det fundet
Pet Baand, der samler Livet til et Heelt;
Han aner, seer, hans Sjael den har udgrundet,
Pen Kraft, der binder, hvad der synes deeit.

421

Derfor vi lytte til hans Tale gjerne,
Der springer klar af Tankens dybe So,
Og om den Eenhed vil vi Alle vaerne,
Der binder Nordens Bjerg til Nordens 6e;
Ja den skal maerkes i vor Aands Bcdrifter,
I Ordets Klang, i Oiets rerie Blaa.
Og den skal skues i de Vises Skrifler,
Der aldrig kan og aldrig vil forgaae.

C. Hauch.

3.

JKjender du den store Bog,
Hvor hvert Blad et Aar oinfutter,
Bogen, soin til Skrifltegn tog
Skoven, Havet, Skjonheds-Datter,
^Edderkoppens fine Spind,
Klodcrne i Himmel-Rumrnct!
Bvo i Bogon traMigor tad,
Han Guds Steinine har rornutnniet!

Bogen er Naturcns Bog,
Den hver Tanke slntter lode,
Der den Vise Viisdom tog,
Dim \l Skjaldcns StDgC liiulo ;

Sum man dense Bog forolncr,

lliir mail Ham; i AaodeOJ Aige,

Ganske lattc den . del gaaei
Udenfoi oe Dddeligel

422

Udtal hver da hvad han fandt,
Udtal det paa Maengdens Veie,
Og alt Skjondt og Godt og Sandt
Skal da blive Verdens Eie.
Nordens Sonner, eens i Aand
Og racd faelleds Sprog og Minder,
Musen Eder Haand i Haand
Grandskende om Bogen finder.

Samled' er' de Brodre tre,
Grandskende i Guddoms-Vserket;
Gran og Birk og Bog vi see
Malet staae i Skjoldemaerket,
Nordens Stjerne oven til,
Eens det er i Hjerte-Grundenj
Aanden Norden sarnie vil,
Broder er af Broder funden.

H. C. Andersen.

4.

Farvel til vore svenske og norske Venner.

Mel. Vi Somanid gjiir ei mange Or«l.

J , som med os har veilet ud
Alt, hvad I fik i Eie,
De Sandheds Lyn og Stjerneskud,
Der klare Stovets Veie,

423

I drak med os af samme Vaeld:
Lad dorfor, for vi skilles,
Ved dette tonende „Farvel!"
Vort Savn, vor Sorg formildes!

Og naar I snart i Hj emmets Lyst,
Blandt Bjerge, Soer og Dale,
Tye atter til Naturens Bryst
Og lytte til dens Tale:
Lad den da hviske til Jer Aand
Om dem, der kjaerligt mindes,
At de ved mangt et trofast Baand
Med Eder dmt forbindes!

For de fremmede Medlemmer, som vare komne betimeligt
nok til at overvaere Kroningsfesten, den 28de Juni, var der
mdrommet Plads i Kirken, og efter Kroningshoitiden deeltoge
de i Taflelet. Sondagen den 5te Juli gav Hs. Maj. Kongen
alle de sammenkomne fremmede Naturforskere en Dinee paa
Lystslottet Eremitafjen i Dyreliaven , hvortil ogsaa en Deel
af Hovodstadens Naturforskere vare indbudne. Hs. Maj. havde
overdraget til sin Adjutant, Capitain Zahrtmann, en af For-
Bamlingens Medlemmer, at forestaae Festen. Selskabet fortes
derhen og tilbage paa det Kgl. Dampskib.

Efter at Mudcrnc vare sluttede, lod Hs. Maj. Kongen sit
Dampskib gaac til det baade ved sine Naturskjonheder og sin
geognostiske Iieskaflenhed mcrkyeerdige Afden, for derhen at
overftfre alle de fremmede Naturforskere, som maatte onske
;it beadge denne Oe. I U U o faa danske Naturforskere ledsagede
dem. Selskabet modtoges sh;i\ af flere af Oens Beboere, og
der manglede ei heller paa gjestfrie Indbydelser. Aokomsten
fandl Sted om Aftenen. Dagen dcrpaa (Idle Selskabet sig

424

efter de forskjellige Medlemmers Oiemed. Nogle foretoge
en botanisk Excursion. Andre en geognostisk, alter Andre
foretrak Vandringer, hvis fornemste Hensigt var at besee de
skjonneste Steder af Oen. Kl. 2 stodte Selskabets forskjellige
Afdelinger efter Indbydelse sammen paa Kammerherre Scave-
niits-s Gaard Klintholni, og indtoge der et forfriskende Maaltid.
Det ovrige af Dagen tilbragtes med Excursioner i smaae Af-
delinger, naer ved Louisenlund, i hvis Naerhed Dampskibet
laae. Om Aftenen indskibede man sig igjen, og var atter i
Kjobenhavn meget tidligt om Morgenen.

•>©®®c

New York Botanical Garden Librar

3 5185 00251 6134

m

..V ' ' k>fi

ft

> ' M ...

P,

JH

>
-

h :. \

r