,**.•« fir* ft . f ^ * j \* Xf .Oisll *\.ll THE NEW yopk- c^-^'* FORHAOLIMER VKI) DE SKANDINAVISKE NATURFORSKERES TBKTTEXDK MOIIK CHRISTIANIA 7. — 12. JULl 1886. LIBRARY FAMC wr»Riv CHRISTIANIA. GR0NDAHL & sons BOGTRYKKERI. ! ssT. , Ml K servserende Beretning om Forhandlingerne ved de skandiuaviske Naturforskeres 13. M0de i Christiania i 1. 886 rv efter den norske Styrelses Foranstaltning udarbejdet af Undertegnede med Bistand af de af Sectionernes Sekretserer til M0dets Bureau indleverede daglige Beretninger. De, der have liuldt Foredrag, have havt Referat af disse til GjennemsyD f0r Trykningen eller have selv ind- leveret saadant. Yed Correcturen have hervserende Foredragsholdere og norske Sections-Formsend saint norske Sections-JSekretserer ydet sin vserdifulde Bistand. Christiania, den 30. Juni 1887. H. Mohn, Norsk ( ioneralsekretajr. In dh old. Side. Forberedelser til .M o- l.t 1 M0dets Bureau 6 M0dets Deltagere " M0dets Styrelse 19 Timetabel 20 F0rste F8ellesm0de T. Juli 21 Aii4 12. 61 Sectionen for Chemi og Farmaci 66 M0de 8. Juli 66 9. 67 10. 71 Sectionen for Mineralogi og Greologi 76 M0de R. Juli 76 i). - 7> 10. — si 12. - 83 Sectionen for Botanik 86 Moil.' 8. Juli 86 in. — . . . , 86 12. — --7 Sectionen for Zoologi 102 .Mod.' 8. Juli 102 9. 104 in. 10") 12. tin Sectionen fur Mcdicin 113 M0de 8. Juli 113 — 9. 116 ]<> 12] 12. 131 Side. Sectionen for Anatomi, Fysiologi og Biologi 139 M0de 8. Juli 139 9. 141 1" 14". Sectionen for Militserlsegevidenskab 149 M0de 9. .luli 149 10. 151 Sectionen for Hygiene 155 M0de 8. Juli 155 9. 158 10. L59 Sectionen for Anthropologi og Ethnografi . . 17-2 M0de 8. Juli 172 — 9. 173 L0. — 17:; 12. 171 Sectionen for Engeni0rvidenskab 17"> .Mode s. Juli 17.'. 9. 177 10. 180 M0dets Fester •. is.) t ed de skandinaviske Naturforskeres tolvte Mode i Stock- holm blev (let i det alniindelige Mode den 10. Juli 1880 besluttet, at dei naeste Naturforskermode skulde holdes i Norge Aar 1885. Under 24. September 1884 lienvendte dun norske Sty- relse sig til den svenske og danske Styrelse i en Skrivelse af folgende tndliold : „Forinden den hervaerende Styrelse for det fore- staaende Natu^brskermode, som ifolge Beslutning, fattet i Stockholm sm0det 1880, skulde afholdes i Christiania i Juli 1885. kan fatte endelig Bestemmelse i den An- ledning, skal man tillade sig at forbore hos den (respec- tive) Styrelse. om den skulde finde Tiden Juli 1885 for bekvem og passende, eller om den tinder, hvad (Urn hervaerende Styrelse er tilbojelig til at antage, at denne Tid endnuligger for naer den iaar af holdte Laegekongres i Kjobenbavn. til at man kan gjore Regning paa Del- tagelse i Naturforskerm0det af det Antal Laager, hvis Kivnuimde man anser onskeligt, og som plejer at ud- gjore en betragtelig Del af Naturforskermodernes Med- lemmer, en Betragtning, som de af den hervaerende Styrelse, der deltog i Laegekongressen, have inodtaget Indtrvkket af at v;ere almindelig blandt dennes skandi- naviske Deltagere. Man tillader sig at anmode Hr. ^j G-eneralsekretaeren om godhedsfuld i den naermeste Frem- tid at meddele den norske Styrelse den (resp.) Styrelses Formening om dette Sporgsmaal." I October 1884 indlob Svar fVa den svenske og fra den danske Gleneralsekretaer, med Meddelelse om, at de irrespective Styrelser vare af den Mening, at del 13. skandi- i 2 Forberedelser til M0det. naviske Naturforskermode burde udssettes til 1886 eller et senere Aar. Forslaget om Udssettelse blev endelig vedtaget og un- der 22. Januar 1885 besluttedes at gjore Almenheden be- kjeudt dermed gjennem Foranstaltning af do tre Greneral- sekretrerer. hvilket under 10. April blev iverksat. I Juni 1885 indgik den norske Styrelse til den konge- lige norske Regjerings D.epartement for Kirke- og Under- visningsvsesenet med Andragende om. at der paa det det nreste Storthing forelreggende Budget maatte blive opfort et Bidrag af Statskassen, stort Kr. 8UOO. til Afholdelse af det 13. skandinaviske Naturforskermode i Christiania. Forslaget, der var anbefalet af det mathematisk-natnrvidenskabeligeFacul- tet og det academiske Collegium, optoges af Departementet, idet det anbefalede et Bidrag af Kr. 5000 til Bevilgning. Storthingets Budgetcomite indstillede under 23. Marts 1880: „Det som Bidrag til Afholdelse af det 13. skandinaviske Naturforskermode i Christiania opforte Belob, Kr. 5000, bevilges ikke." Denne Indstilling bifaldtes af Storthinget. Den 27. Januar 1886 valgte den norske Styrelse Pro- fessor Dr. Th. Kjerulf til Formand og besluttede at fore- slaa for den svenske og danske Styrelse. at det 13. skandi- naviske Naturforskermode skulde afholdes i Christiania Onsdag den 7. Juli til Mandag den 12. Juli 1886. Efterat dette Forslag var bifaldt, besluttede den norske Styrelse under 17. Marts at udstede Indbydelse til Modet i folgende Form: ,,Efter Overenskomst niellem den svenske, danske og norske Styrelse er det bestemt. at det 13de skandi- naviske Naturforskermode skal afholdes i Christiania Onsdag 7de til Mandag 12te Juli 1886. Den norske Styrelse giver sig herved den _^Ere at indbyde til dette Mode Naturvidenskabens Dyrkere og Venner. [ndbydelse til M0det. 3 Do. soin 0nske al deltage i Modet, anmodes om inden I5de Jnni al melde sig bos en af G-eneralsekretse- rerne, som ere: for Sverige Professor A. Key i Stock- holm, for Dannaark Professor ELeisz i Kj0benhavnj for Nbrge Professor H. Mohn i Christiania. De, der agte a1 opstille Sp0rgsmaal til Discussion, an- modes <>m ai anmelde disse til den norske Greneralsekre- tser inden lode Ma j, for al de i betimelig Tid Ininneblive offentliggjorte. Andre Porslag 0nskes Ogsaa gjerne anmeldte inden Lste Juni til den norske Greneralsekretaer. Dr. Tli. Kjerulf. C. M. Ghildberg. H. Bciberg. John n Hjorf. H. Mohn." Denne Indbydelse sendtes i 50 Exemplarer til hver af Generalsekretsererne i Stockholm og Kjobonhavn, samt til Universitetet i Helsingfors og til forskjellige videnskabelige Selskaber, Skoler m. m. i Norge. Den blev indrykket i Aviserne i alle tre skandinaviske Lande. K<>r [ndbydelsen blev udstedt, bavde den i Stockholm valgte Greneralsekretaer for Danmark, Professor Hornemann, meddelt den norske Styrelse, at den danske Styrelse havde valgt Professor Dr. Trier til Medlem af samme istedetfor Professor Panum, Professor Johnstrup istedetfor Professor Steenstrup og Professor Reisz til Greneralsekretaer istedetfor Professor Hornemann. Fra Professor G-ylden, Stockholm. var indlobet Meddelelse om, at ban havde overtaget G-eneral- sekretaerens Arbejde under Professor Keys Sygdomsforfald. Efterat den norske Styrelse under 15. April 1886 havde besluttet, at Naturforskerm0det skulde afholdes til bestemt Tid. mien Statsbidrag, udstedte den en Indbydelse til at tegne Bidrag til Afholdelse af Modet. Denne Indbydelse blev imodekommet paa en saadan Maade, at Styrelsen blev sat istand til at give alle Anordninger ved dot 13. skandi- naviske Natiirforskermode en mod Models Retydning stem- 4 Bidragsydere. mende Character. Herfor vil Styrelsen udtale sin erkjendt- lige Tak til de Herrer Bidragsydere. Disses Navne ere: Corpslsege E. 0. Benthien, Doctor G. 0. Bentzen, Stadsfysikus Bidenkap, Professor A. Blytt, Doctor C. Boeck, Doctor H. Boeck, Livmedikus Chr. Budde, Overlsege Dr. E. Bull Dr. med. Ole B. Bull, Doctor W. Bogh, Professor R. Collett, Doctor G. Conradi, Bergmester T. Dahll, Verk- ejer Drewsen, Doctor Th. Egeberg, Professor C. Fearnley, Doctor L. Flock, Doctor F. G. Gade, Skolebestyrer F. Gjertsen, Doctor H. Gjor, Grosserer K. Graah, Dhvktor M. Greve, Ritmester H. Griiner, Dr. A. S. Guldberg, Pro- fessor C. M. Guldberg, Overlsege Hald. Professor H. Hei- berg, Fabrikejer H. Heyerdahl, Professor Th. Hiortdahl, Professor J. Hjort, Doctor I. C. Holm, Doctor A. Hoist, Apotheker Dr. H. Hvoslef, Doctor A. Johannesen, Fabrik- ejer J. Jensen, P. W. W. Kildal & Co., Doctor F. Kiser, Professor Dr. Th. Kjernlf, Doctor C. J. Kjonig, Direktor F. Lamm, Dr. med. Leegaard, Apotheker N. Lindgaard, Doctor A. Lund, Apotheker A. Lund, Doctor O. Lund, Reservelsege Loberg, Reservelsege Laache, Doctor A. Malthe, Apotheker A. Maschmann, Brugsejer J. Meinich, Ritmester Th. Meyer, Professor H. Mohn, Corpslrege W. Mohn, Pro- fessor J. Nicolaysen, Amanuensis J. G. Otto, Pellerin fils & Co., Generalconsul P. Petersen, Director O. Pihl, Corps- Liege L. Ring, Ringnes & Co.,' Doctor E. Rode, Doctor Th. Roll, Professor O. Rygh, Professor G. O. Sars, Brigade- laege Schiott, Professor O. E. Schiotz, Reservela3ge Sc'hwei- gaard, Professor E. Sehonberg, Provisor Sell, Doctor M. Skjelderup, Doctor F. Stabell, Doctor C. Thaulow, General- chirurg F. Thaulow, Doctor Unger-Vetlesen, Dr. med. B. M. Vedeler, Professor J. Voss, Doctor P. Voss. Doctor A. Wille, Professor E. Winge, Overlrege P. Winge, Professor J. Worm-Miiller. En Foresporgsel fra den svenske og den danske General- sekretrer, ora der ved Naturforskermodet i Cliristiania vilde blive dannet en .Section for Veterinservidenskab, besvaredes IPrismoderation for Jernbaner og Dampskibe. O af den norske Styrelse derhen, at den ikke fandt Omstaen- dighederne belejlige til at opstille en saadan Section paa Modets Program. Fra den skandinaviske Tandlsegeforening, Svenska Tand~ lakare-Sallskapet og Dansk Tandlsegeforening indlob en Hen- stillen til den norske Styrelse for Naturforskermodet oni Dannelsen af en egen Section for Tandlseger. Herpaa maatte den norske Styrelse svare. at den ikke ansaa sig berettiget til at oprette en saadan Section, men med Glsede \ilde modtage Tandlseger som Deltagere i Modet. Styrelsen for Norges Statsbaner. hos hvem man liavde andraget om, at tilrejsende Deltagere i Naturforskerinodet maatte erholde den ssedvanlige Moderation i Prisen for Bil- letter for Til- og Afrejsen paa de norske Statsbaner. ind- r0mmede halv Pris for Persoubilletter til enkelt Tnr. mod Aflevering af Legitimationskort, udfserdiget af Jernbane- styrelseii og t'orsynet med den norske Greneralsekretsers Paa- tegning. En lignende Bfenvendelse til norske Dampskibsselskaber blev velvilligen imodekommet ved Tndi-ommelse af Fragt- moderation for Deltagere i Natnrforskermodet . Disse Sel- skaber vare: det Bergenske, (let Nordenfjeldske, det Stavan- gerske. ..Ha raid Haarfager" og ,.Nyland". Arendals. det Sondciifjeldske. ,.Fiskeren". ,.BJ0rgvin", ,.H. Wergeland", ,.Fin-. ,.Excellencen". „Dronningen" og Xordre Bergenhus Amts Dampskibsselskab. Lignende Fragtmoderationer vare tilstaaede for Delta- gernes Rejser paa svenske Statsjernbaner og danske Jern- baner og Dampskibe. Styrelsens Andragende om Benyttelse af (Jniversitetets Localer til Naturforskerni0dets Forhandlinger blev indvilget af det academiske Collegium. Ligeledes blev dens Andragende om at faa Byens Festivitetslocale til Festmiddage den 7. og 12. Juli indvilg af Christiania Magistrat. Ved Midten af Juni Maaned sendtes til Stockholm og 6 M0dets Bureau. Kjobenhavn Exemplarer af „Forslag til Arbejdsordning" og Festordning samt af ..Liste over Hotelier i Christiania" (med vedfojede Oplysninger om Priser m. m.), hvilke gjennem Ge- neralsekretsererne bleve tilsendte de i'ndtegnede Deltagere i Modet. Til de norske udenbyes Deltagere sendtes de samme Documenter samt Legitimationskort for Dampskibs- og Jern- banebillettei til nedsat Pris. De indenbyes Deltagere er- holdt ,,Forslag til Arbejdsordning" hos Generalsekretseren. Mjzfdets Bureau constitueredes den 1. Juli i dets Locale paa Universitetet. Som Chef for Bureauet var af Styrelsen antaget Cand. jur. H. Grundt, der assisteredes af de me- dic inske Studerende Hover, Koren, Heydenreich, Kjerschow og Nicolaysen. I Bureauet indskreves Modets Deltagere, modtoges den for Deltagerne bestemte Contingent og itdleve- redes Adgangskort til Modets Forhandlinger, samt til de ikke norske Deltagere og deres Darner Indbydelser til Mo- dets Festligheder. Sammesteds tegnede de norske Deltagere sig til Festerne og l0ste sine Adgangskort til samme. I Bureauet var udlagt for liver Deltager en Convolut med de til sammes Adresse indkomne Breve og andre Sager. Disse Convolutter vare ordnede alfabetisk efter iVdresserne. Der var Anledning til Brevskrivning og til at erholde alle Slags Oplysninger vedkommende Modet. Medlemmernes Adgangskort til Modets Forhandlinger, for hvilket Contingenten var bestemt til 10 Kroner, var i Form af en liden Bog i Lommeformat, der indeholdt fol- gende Stykker: Modets Styrelse, Modets Bureau, Localerne for Fselles- moderne og Sectionsmoderne, Dagsorden for liver Dag (Mo- der og Fester), Oplysninger om Musseer og Samlinger, Hospi- taler og Sygehuse, Abnormskoler. industrielle x^nlseg, andre Sevserdigheder, Restaurationer og Cafeer, Badeanstalter, Banker og Bankierforretninger, Postcontoret, Telegraf, Chri- stiania Telefonselskab, Jernbaner, Dampskibe, Sporvognene, Bybud, Drosker og Deligencen til Grefsen. Med Bngen M0dets Deltagere. • fulgte el Kart over Christiania. Den var redigeret at Bureauets Chef. Cand. H. Grundt. I den lolu'i'inli' Fortegnelse betyder: F. A. Sectionen for Eysik, Astronomi og Mathematik. C. F ( lii'ini og Farmaci, M.<'. .. Mineralogi og Geologi. B. — .. Botanik. X. — .. Zoologi. M. .. Medicin. A. P. .. Anatomi. Fysiologi og Biol II. .. Hygiene. ftl. I-. — .. Militaarlsegevidenskab. A. E. .. Antropologi og Etnografi. I. .. Ingeni0rvidenskab. Deltagerne i Modet vare: A. Fra Sverige. Almqvist,E., Dr. metl. G-oteborg M. Areen. Dr. mod. Borgholm M. H. Ask, Professor. Lund M. Bensow, Tandlsege. Groteborg A. F. Bergendal. Docent i Zoologi. Lund Z Berggren, Tandlsege. Stockholm M. Bohlin. Dr. Stockholm F. A. Brogger, Professor. Stockholm M. G. Backstrdm, Stud. min. Stockholm 1/. G. Carlsson. Frk., Zoolog. Stockholm Z. Cavalli, Apotheker. Goteborg . . . C F. Charlier, Amanuensis. Upsala F. A. Christer-Nilson, A., Amanuensis. Lund M. Collin, C. M., Kandidat. Lund A. E. Collvin, Dr. med. Skara .... 1/. Dahlin, Tandlsege. Stockholm . .' \1. De Greer, Geolog. Stockholm .... . . . . M G. Edgren, A., Frue. Stockholm Edholm, E., Overfaeltlege. Lund M. L. Fineman, Fysiker. Upsala F. A. Fiirst, C, Prosector. Lund A. F. Gadde, Dr. med. Lund ...*.... ... M. Grundberg, L., Dr. med. Wennersborg M. Guldbrand, Dr. med. Karlstad M. 8 M.0dets Deltagere. Gylden, Professor. Stockholm .... . . , . F. A. Gylden, Frue. Stockholm Hellbom, Adjunkt. Orebro . B. Holmgren, Professor. Upsala A. F. Kayser, Fr., Stud. Karlstad C F. Kayser, L., Apotheker. Karlstad C. F. Kobb, ('and. fil. Stockholm F. A. Kowalewsky, Fine. Professor. Stockholm F. A. Lind, Apotheker. Boras C. F. Loven. Docent. Lund C. F. Lundberg, Dr. med. Upsala 31. Mittag-Leffler, Professor. Stockholm F. A. Montelius, Dr. Stockholm A E. Morton, Amanuensis. Stockholm 31. G. Myrberg, Adjunkt. Stockholm F. A. Nets el, Professor. Stockholm M. Nordstedt, Botaniker. Lund B. Pettersson, Professor. Stockholm C.F.. F.A. Petersson, Edv. R., Begimentslsege. Stockholm . . . 31. L. Phragmen, Stud. math. Orebro F.A. v. Porat, Adjunkt. Jonkoping Z. Retzius, Professor. Stockholm . . A. F. Retzius. Anna, Frue. Stockholm Sandahl, Professor. Stockholm C.F.. M. Z. Sandahl, Reciuient-laie'e. Stockholm M.L. SjSberg, Tandleege. Stockholm M. Spangberg, Lektor. Dr. phil. Stockholm Z. Svedmark, Greolog. Stockholm JJJt. Stenquist, Apotheker C.F. Sddermark, Lazaretlaege. Bora> M. Sddervall, Dr. med. Lund 31. Sundberg, C, ('and. med. Upsala A. F. Weibull, Docent. Lund 31. G.. C.F. Wennberg, Dr. med. Koping 31. Wennstrom, J., Elektrotekniker. Orebro J. Westling. Frk., Zoolog. Stockholm Z. Warfvinge, F. V., Dr. med. Stockholm 31. Ahrling, Collega scholse. Dr. Arboga B. B. Fra Danmark. Adsersen, Hugo, Dr. med.. La3ge ved Kommunehospi- talet. Kjohenhavn J/. H. Arntz, Lsege. Bredsten pr. Vejle 31. M0dets Deltagere. 9 Bang, B., Dr. med., Lektor ved Landboh0iskolen. Kjo- benhavn "*• Barfod, H. P., Laege. Kj0bonhavn M. Barfod, Stud. art. K.j0benhavn Z. Bloch, Oscar, Dr. med., Overkirurg ved Kgl. Fredriks Hospital. Kj0benhavn M. Bondesen, J., Dr. mod.. Reservekirurg ved Kommune- bospitalet. Kj0benhavn M.M.I.. Bornemann, A., Reservehege i Marinen. Kj0benhavn. .1/. Bramson, L., Stud. med. Kj0bcnhavu of. Bruun, Alfred. Docenl vedLandboh0iskolen. Kjolienliavn. B. Bogh, Cand. polyt. Kj0benhavn. C.F. Christensen, A., Assistenl ved Landboh0iskolen. Kj0- benhavn C.F.,A.F. Clement, ('and. polyt. Kj0benhavn .... C.F.,JM.(x. Crone, C, Dr. phil. Kj0benhavn F. A. Dirckink-Holmfeld, J. Christmas, Reservelaege i Haeren. Kjolienliavn JrJ. Eberlin, P., Stud. mag. Kj0behhavn ftJ.Gr. Ehlers, Edv., Stud. med. Kj0benhavn -1/. Evertsen, Stud. med. Kj0benhavu M. Feddersen, Lsege. Kj0benhavn M. Fjeldstrup, Aug., ('and. phil. Kj0benhavn .... Z. Forchhammer, ('and. polyt. Kj0benhavn. . . . J'. A. C.F. Gad, Overlaege ved Viborg Sindssygehospital. Viborg. M.B. Gottlieb, E.,Docent ved Landboh0iskolen. Kjolienh. C.F.. M.G.,M. Gram, Chr., Dr. Reservelaege ved Kommunehospitalet. Kjolienliavn M. Hansen, A., Laege. Aarhus 1/. Hansen, Carl. Docent ved Landboh0iskoleu .... B. Hansen, Dr. phil. Kjolienliavn Z. Hansen, Fru, Stud. mag. Kjolienliavn Z. Hansen, C. Distriktslsege. Randers M.. />. Hansen, E. Chr., Dr. phil., Laboratorieforstander. Kj0- benhavn B. Hansen, N. O., Stud. med. Randers M. Hansen, Tage, Sygehuslaege. Aarhus M. Heckscher, V., Laege. Kj0benhavn A. i. Hersehend, Laege. Kalundborg M. Hirschsprung, Professor, Dr. Kjolienliavn . . . .1/. Howitz, P., Prof. Dr. med. Kjolienliavn .1/. Holm, Kaptehi i Flaaden. Kjolienliavn F. A. Holmer, A., Laege. Kjolienliavn .1/. 10 Mpdets Deltagere. Hygom, Kommunelsege i Kjobenhavn Jensen, J. A., Kaptein i Flaaden. Kjpbenhavn . . F. A. Johnsen, Edv., Laege. Kjpbenhavu M. Johnstrup, Professor. Kjpbenhavn M. G. Juel, Dr. phil. Kjpbenkavn F. A. Jungersen, H., Adjunkt. Docent. Kjpbenhavn ... Z. Juul, C, Lsege. Aarhus 21. L. Kaarsberg, Lsege ved Kommnnehospitalet. Kjpbenhavn. M. Koch, P. D., Reservelsege i Haeren. Kjpbenhavn. 2I..H..21.L. Krabbe, Dr.. Lector ved Landbohoiskolen. Kjpbenhavn. A. F. Krenchel, ('and. pharm.. Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium. Kjpbenhavn C. F. Lind, Lsege. Assens 21. Lunding, Overlsege i Hteren. Kjpbenhavn .... M. L. Meinert, Dr. phil.. Musseumsinspect0r. Kjpbenhavn '. Z. Melskens, Overlsege i Hseren. Yiborg M. L. Mygge, Dr. med. Kjpbenhavn 21. M0ller, Stiftsfysikus. Aalborg 21. .H. Moller, Apotheker. Aalborg <'.!'. Mork, Korpsleege i Hseren. Odense 21. L. Olivarius, Lsege. Holbsek 21. Oppermann, Th., Assistent ved Universitetets minera- logiske Musseum. Kjpbenhavn .... , . 21. G. Petersen, Carl, Assistent ved Landbohoiskolen. Kjpbeidiavn C. F. Petersen, C. G., Cand. mag. Kjobenhavn .... Z. Petersen. Emil, Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium. Kjobenhavn C. F. Petersen, Jul., Dr. med. Kjobenhavn 21. .H. Petersen-Tullin, Apotheker. Kjobenhavn .... C. F. Prytz, A., ('and. mag. Kjobenhavn F. A. Eamm, Johan, Stud. math. Kjpbenhavn F. A. Basmussen, F., Lsege. Sundbyvester 21. Reddelien, Apotheker. Ntnbbekjpbing C F. Reisz, C, Professor. Overlsege ved Kongelige Predriks Hospital. Kjobenhavn 21. Rosen, Distriktslsege. Storeheddinge 21. Rung, Kaptein. Underbestyrer af det meteorologiske In- stitut. Kjobenhavn , . . . . F. A. Salomonsen, C. J., Dr. med., Docent. Kjpbenhavn . 21. Sand, G-., Assistent ved Landbohoiskolen. Kjpbenhavn 21. Schlegel, Ingenior. Aalborg J- ^chiotz, Lasge. Roskilde 21. Schjodte, Ludv., Apotheker. Kjpbeidiavn .... C. F. M0dets Deltagere. 1 l Scholten, Overlaege i Armeen. Aalborg M. Seel, A., Laege. Tersl0se M., A. F. Steenberg, Professor, I>r.. Overlaege. Kj0benhavn . . .1/. Steenbueh, Assistenl ved Uhiversitetets kemiske Labora- torium. Kj0benhavn ( . /• Steenstrvip, Assistent ved LTniversitetets mineralogiske Musasum. Kjpbenhnvn 1/. G. Stoektleth, Kommunelaege. Kj0benhavn M. Storch, Dr. med. K/j0benhavn M. Struckmann, Dr. med. Nykj0bing pr. Falster . . . M. Struer, Laboratorieforstander. Kj0benhavn C F. Sorensen, Dr., Overlaege. Kj0benhavn 1/. Sorensen, W., Dr. pbil. Kj0benhavn Z. Thiele, T. N., Professor. Kj0benhavn F. A. Thomson, Jul., Prof., Dr. med. iV phil. K jolienliavn ('. /'. Torup, S., Lsege, Assistent ved Universitetets fysiologi- ske Laboratorium. Kj0benhavn A. ft. Trier, F., Prof., Dr., Overlaege ved Kommunehospitalet. Kj0benhavn M. Tuxen, C. F. S., Docent ved Landboh0iskolen. Kjolieu- bavn ' M.G., C.F. Ulrieh, Chr., Laege ved Kommunehospitalet. Kjpbenhavn M. Wilhjelm, Laege. Maribo M. With, Prof., Dr., Overlaege ved Kongelige Fredriks Eospital. Kj0benhavn M. Zeuthen, Prof., Dr. phil. Kg0benhavn F. A. Zoflfmann, ('and. pharm. Kj0benhavn B. C. Fra Finland. Bensow, Tandlaege. Helsingfors Elfving, F., Docent. Helsingfors X\ karleby Helsingfors Helsingfors Forssius, Laege. Homen, Docent. Mellin, Docent. Pfaler, Dr. med. Wasa. Pipping, Dr. med. Eelsingfors Ramsay, Magister. Helsingfors Saltzman. Prof. Eelsingfors Sievers, Dr. med. Helsingfors Trygg, Alii. Helsingfors . Winter, G., Virkelig Statsraad. Ayrapaa. Dr. med. Helsingfors Helsingfors A. /•'. /;. .v. FA. F. A. M. L. M. M. G. M. M. II. M. L. M. 12 Modets Deltagere. D. Fra Norge. Aal, L., Laege. Kristiania M. Aaser, P., Laege. Kristiania M. Amundsen, G., Laege. Naes. Romerike 31. Amundsen, O., Tandlaege. Kristiania 31. Ai'bo, Brigadelaege. Kristianssand 31.L..A.E. Backe, O.. Laege. Ulefos 31. Baeher, A., Distriktslaege. Skien M.. H. Bang. I. S., Laege. Laurdal 31. Benneche, Chr., Lsege. Eidsvold 31. Benthien, E., Korpslaege. Kristiania ...... 31. Bentzen, G. E., Laege. Kristiania 11. Berbom, B., La3ge. Tr0tten. 0ier M..H. Berle, J. A., Lsege 31. Berg, B., Stud. med. Kristiania F.A. Berg, O., Cand. real. Kristiania F. A. Berner, Hj., Bykege. Kristiania 31. Bidenkap, J. L., Stadsfvsikus. Kristiania M. Birkeland, H., Stud. real. Kristiania F.A. Bjerknes, C. A., Professor, Dr. Kristiania . . . .F.A. Bjerknes, Vilh., Stud. real. Kristiania F. A. Bjurstedt, C, Laege. Lillestrpm 31. Bjorneby, E., Laege. Fredriksstad 31. Blytt, A., Professor. Kristiania B. Boberg, H., Lasge. Siljord 31. Boeck, C, Lasge. Kristiania . . - 31. Boeck, H., Politilaege. Kristiania 31. Bonnevie. K., Laege. Flekkefjord 31. Brandt, Professor. Kristiania Brandt. K., Laege. Kristiania 31. Broch, O. J., Professor. Dr. Kristiania F.A. Brock. H. H., Lsege. Throndhjeni 31. Bryn, Knud, Jngenior. Kristiania J. Budde, C, Livraedikus. Kristiania 31. Bugge, M., Adjunkt. Throndhjeni 31. G. Bull, E., Overlaege, Dr. med. Kristiania 31.. II. Bull, O. B.. Dr. med Kristiania 1/. Bockmann, Dr. med. Bergen 31. Bockmann, Laege. Throndhjem 31. Bogh, V.. Laege. Kristiania 31. Christensen, J., Laege. Sandefjord 31. Collett, R., Professor. Kristiania Z. Conradi, Laege. Kristiania 31. M0dets Deltagere. L> Dahll, T., Bergmester. Krager0 M. C. Dalsbotn, Lsege. Meldalen M. Dannevig, N., Lsege. Tonsberg M. Didriksen, J. P., Ingeni0r. Kristiania J. Dietrichsen, G.. Lsege. Fron .1/. Dietrichson, P., Lsege. Porsgrund M. Dietrichson, L., Professor. Kristiania Dircks, V.. Landbrugskemiker. Aas C.F. Drewsen, Aage, Ingeni0r. Kristiania J- Drolsum, A., Bibliothekar. Kristiania A.E. Doderlein, C, Lsege. Asker M. Dorum, H., Lsege. Elvcrum M. Eckell, W. F. W., Apotheker. Kristiania .... C.F. Egeberg, Th., Lsege. Kristiania M. Eger, O. C. C. Distriktslsege. Kabelvaag .... M. Eig, P. O., [ngeni0r. Bygd0 J. Ellefsen, C. J.. Lsege. G-rimstad A/. Esmark. B., Froken. Kristiania Z>. Fearnley, C. Professor. Kristiania F. A. Fjeldstad, Asl., Lsege. Kristiania M. Flock, L., Lsege. Kristiania M. Frenning, C, Bryggerimester. Kristiania C.F. Freng, Kr., Lsege. Sandefjord M. Frimann-Koren, V., Stud. med. Kristiania .... .1/. Gade, F. G., Lsege. Kristiania A. F. Galtung, J., Lsege. Moss M. Gamborg, C. J., Korpslsege. Kristiania .1/. /.. Geelmuyden. B., lngenior. Kristiania J. Geelmuyden, H., Observator. Kristiania A. F. Getz, A.. Amanuensis. Kristiania 31. 6r. Gjertsen, F., Skolebestyrer. Kristiania A. F. Gjor, H., Lsege. Kristiania ^1/. Graarud, G., Lsege. Eolmestrand M'. Greve. M., Lirektor. Kristiania .1/. Grimsgaard. C, Greneralmajor. Fredrikshald ... J. Gron, K., Lsege. Kristiania .1/. Gronn, J., Lsege. Kristiania .1/. Guldberg, Alf, Student. Kristiania F. A. Guldberg, A. S.. Dr. Kristiania F.A. Guldberg, C. M., Professor, Dr. Kristiania . . . F. A. Haanshus, L. F. S., Apotheker. Fredriksstad . . . C. F. Haanshus, S., Provisor. Kristiania C. F. Hagen. J., Lsege. Fredriksstad B. 14 Motets Deltagere. Hald, J. K., Overlaege. Kristiania M. Hals, Pianofortefabrikant. Kristiania Hansen, G., Apotheker. Kristiania C.F. Hansen. G. Armauer, Overlaege. Bergen . . . . A. F Hansen, Hartwig, Laege. Kristiania M. Hansen, Klaus , Laege. Bergen M. Hartwig, Distriktslsege. Kragerp M. Heiberg, Axel, Konsul. Kristiania Heiberg, H., Professor. Kristiania M..A.F. Heidenreich, O., Stud. med. Kristiania M. Heimbeck, J., Laege. Langesund M. Heitmann, C, Distriktslsege. Hiteren M. Henie, Laege. Hamar M. Hennum, J. O., Dr. med., Prosektor. Kristiania . . . A.F. Heyerdahl, Henry, Kaptein, Pabrikeier. Kristiania . J. Hiorth, Cand. pliilos. & polyt. Kristiania .... J. Hiortdahl, Tb., Professor. Kristiania C.F. Hjort. J., Professor. Kristiania M. Hjort, O., Ingeni0r. Kristiania . . . . . . . M.(j..J. Holm, I. C, Lasge. Kristiania M. Holmboe, Jobs., Distriktslsege. Troms0 M. Holmboe, M., Beservelsege. Rotvolds Sindssygeasyl . .1/. Hoist, A., Laege. Kristiania M. Hoist, Axel, Laege. Kristiania M. Hoist, Cbr., Overintendant. Kammerkerre. Kristiania . Hoist, E., Universitetsstipendiat, Dr. Kristiania . . 1' . A. Hoist, Fr., Distriktslaage. Tinn M. Hoist, J. C, Lasge. Drammen M. Hopstoek, J., Reservelaege. Kristiania M. Hvoslef, H. H.. Apotheker. Dr. Kristiania . . .C.F. Hoyer, Z. Aug., Stud. med. Kristiania M. Horbye, C. L. R., Korpslsege. Kristiania . M., 31. L.. II. Horbye, L., Laege. Kongsvinger M. Irgens, J. A., Korpslsege. Kristiania M. Jakobsen, Adolf, Dyrlaege. K0land M. Jensen, Anders, Ingeni0r. Kristiania J. Jensen, Ant., Ingeni0r. Kristiania J. Jensen, I.. Ingenipr. Kristiania J. Jensen, Laur., Kompagnikirurg. Kristiania . . . 31. F. Jensen, O., Stipendiat. Kristiania Z. Jervell, Kr., Lsege. Kristiania 31. Johannessen, A., Laege. Baerum 31. Johnsen, O.. Laege. Sarpsborg 31. M0dets Deltagere. 15 Kaas, C, Tandlsege. Kristiania. . Kahrs, C, Overlaege. Bergen Kaurin. Edv., Lsege. Molde Kiser. F., Lsege. Kristiania Kionig. C, Lsege. Kristiania Kjelland, Kr., Bylsege. Throndhjem Kjerscliow, E., Stud. med. Kristiania Kierulf, R., Oberst. Kristiania . Kjerulf, Th., Professor, Dr. Kristiania Kjerulf, C, Laege. Kristiania Klom, R., Lssge. Kristiania . Knoph, H. S., Apotheker. Stavanger Kolderup, E., [ugeni0rl0itnant. Kristiania Koren, A., Cand. pharm. Kristiania Koren, G., Korpslsegc. Fredriksstad Krafft, C., (and. philos. Kristiania Krag. H., Vejdirekt0r. Kristiania Krefting, R., Lsege. Kristiania . Laache, S. B., Reservelsege. Kristiania Langberg, L. K., Reservelsege. Graustad Langaard, Chr., Fabrikeier. Kristiania Larsen, E.. Dr. philos. Kristiania . Leegaard, Chr., Lsege. Kristiania . Lekve, Th., [ngeni0r. Kristiania Lie, J., * >verlaege. Horten Lied, H. N., Apntheker. Grj0vik Lind. Andi\, Grrosserer. Kristiania . Lindgaard, N., Apotheker. Kristiania Lindman, H., Lsege. Ringsaker Loehmann, Professor, l>r. Kristiania Lund, A.. Apotbeker. Kristiania Lund, A., Lsege. Kristiania . Lund, O., Lsege. Kristiania . Lyehe, C, Lsege. Kristiania . Loberg, Eleservelsege. Kristiania . Lonning, J, Lsege. lnderden Malthe, A., Lsege. Kristiania Maschmann, A., Apotheker. Kristiania Mathiesen, H. C, Brugsejer. 0stre Aker Meyer, Heinr., Grrosserer. Kristiania Meyer, Th., Grrosserer, Ritmester. Kristiania Mohn, H., Professor, Dr. Kristiania Mohn, W., Lsege. Kristiania Sindssygeasy M. I A.F 31. 31. II. II. 31. 3f. 31. J. M.G. 31. 31. ( '. F. J. a f. M. ( '. /•'. J. 31. 31. M. C. F. C. F. 31. J. ,M.L. C.F. ( '. F. 31. H. a f. 3f. M. 31. 31. M. 31. C.F. F.A. 31. 16 M0dets Deltagere. Moller, W., Distriktslaege. Kristiania M. Nicolaysen, Dr. philos. Kri&tiania C. F. Nicolaysen, J., Professor. Dr. Kristiania 21. Nicolaysen, Joh., Stud. med. Kristiania .1/. Nord, M. E., Fabrikeier. Kristiania J. Nyegaard, Feltapotheker. Kristiania C. F. Nyquist, A., Lsege. Hallingdal 21 Nyquist, R., Lasge. Kristiania M. Olsen, A., Lasge. Jevnaker 21. Olsen, O., Amtsdyrlaege. Gfol. Hallingdal 21. Olsen, O. J., Assistent. Miinster i Westphalen ... B. Omdahl, E. F.. Lasge. Kristiania 21. Onsager, M., Apotheker. Holmestrand C. F. Otto, Jac., Universitetsstipendiat. Kristiania . . . . A. F. Pihl, C, Jernbanedirektor. Kristiania J. Pihl, Oluf, Direktor for Grasvserket. Kristiania ... ./. Pihl, P., Ingeni0r. Kristiania J. Poulsen, A. O., Lasge. Kristiania 21.. II. Poulsson, E., Berglasge. Kongsberg 21. Preus, W., Brigadelasge. Kristiania 21. Ij. Prydz, O., Lasge. Laardal, Tbelemarken 21. Quale, P., Inspektpr. Kristiania 21. G. Reuseh, H., Stipendiat. Dr. Kristiania 21. G. Ring. L., Korpslsege. Kristiania 21. L. Ring, O., Overretssagforer. Kristiania Ringnses, A. A., Bryggeriejer. Kristiania .... Ringnses, E., Bryggeriejer. Kristiania Rink, H., Dr. Justitsraad. Kristiania . .... 21. G. Rode, E., Lasge. Kristiania 21. Roll, Th., Lasge. Kristiania .1/. Rummelhoff, J. W., Lasge. Ris0r 21. Rygh, O., Professor. Kristiania A. E. Rynning, Marinelsege. Horten 21. Sars, G-. O., Professor, Dr. Kristiania Z. Scheel, A., Lasge. Kristiania T 21. Scheen, A. B., Bylaege. Ris0r 21 Schive, Apotheker. Tpnsberg C.F. Schiott, C. T., Brigadelasge. Kristiania 21. L. Schiotz, O., Professor. Kristiania F. A. Schmelck, L., Kemiker. Kristiania C. F. Schroeter, I., Cand. real. Kristiania F. A. Schu.lt, G., Apotheker. Kristiania C. F. Schultz, C. Adjunkt. Throndhjem . . . F.A., C.F., 21G. M0dets Delta gore. 17 Schultz, Laege. H0rsand .... Schweigaard, I., Kompagnikirurg. Kristiania Sehonbei'g, E., Professor, Dr. Kristiania Schoyen, W. M., Konservator. Kristiania Schoii, Chr., Distriktshege. Forde . Seel, I., Provisor. Kristiania . Sissenere, P. L. E. W., Apotheker. Elveruin Sjursen, P. N., Laege. Vaaler Skjelderup, M., Laege. Kristiania . Skoyen, O., Tandlaege. Kristiania . Skoyen, K., Tandlaege. Stavanger . Smith, Chr., Korpslaege. Kristiania Smith, V., Laege. Kristiania .... Smith-Housken, Tandlaege. Kristiania Stabell, F., Laege. Kristiania Stabell, F. V., Laege. Bergen Stabell, K., Stud. min. Kristiania . Steen, A. S., ('and. real. Kristiania Steenberg, Georg, lngeni0r. Kristiania Stokstad, Chr., Orthopaed. Bergen . Strom, H., Reservelaege. Kristiania Strom, M. B., Apotheker. Fredrikshald Strom, Knut, ('and. pharm. Fredrikshald Stormer, &., Apotheker. Skien . Sylow, L., Overlaerer. Fredrikshald Solsberg, Laege. Laurvik .... Soyland, I., Skolebestyrer. Egersund Szacinski, L., Fotograf. Kristiania Talen, C. W., hmenior. Kristiania Tandberg, J., Laege. Fredrikshald . Thaulow, C, Laege. Kristiania . Thaulow, F., Gleneralkirurg. Kristiania Thaulow, F., Laege. Ringerike . Thaulow, H. A., Distriktslaege. Modum Thaulow, Hyttemester. Modum . Thue, A., Stud. real. Kristiania . Thue, H. I., Lasge. Kristiania . Tobiesen, [ngeni0r. Granfos . Traaen, C, Skolebestyrer. Brcyik . Tromholt, S.. Kristiania .... Uchermann, E., Laege. Kristiania . Undset. I., Dr. phil. Kristiania Unger-Vetlesen, Laege. Kristiania . MX M. M.,M.L. M. Z. M. a f. C.F. M. M. M. M. //. A. F. M. II. M. G. F.A. J. M. M. t . F. C.F. C.F. F.A. M. C.F. J. J. M. M. M. L. M. M. M.G. F.A. M. J. B. F.A. M. A.E. M. 18 Modets Deltacrere. Vedeler, B. C, Dr. med. Kristiania . Vogt, Fr., Lsege. Tvedestrand Vogt, I. H. L., Amanuensis. Kristiania Vogt, I., fngeni0r. Kristiania Vogt, Jac, Brigadelsege. Fredrikshald . Voss, I., Professor. Kristiania Voss, P., Lsege. Kristiania .... Waage, P., Professor. Kristiania Werenskjold, F. H., Landbrugskemiker. Aas "Wiesener. Joach., Lsege. Bergen . Wildhagen, Laege. Drammen Wille, Lcege. Kristiania .... Winge, E., Professor, Dr. Kristiania Winge, P., Overhege. Kristiania Winsnses, Yeterineerstud. Kristiania Worm-Miiller, I., Professor, Dr. Kristiania Zimmer, H., Bylaege Stavanger M. M. A, C. L.,H. M. M.G. J. L.,M. F.,M. M. C.F. F.,B. M. M. M. M. M. A.F. A.F. M. E. Fra andre Lande. Berlin . Brendel, Stud, astron. Chamberland, M. Paris Nyren, Astronom. Statsraad. Pulkova . Marshall, J , Dr. plulos. Philadelphia . Rawling, Edw., (irosserer. England F.A. H. F.A. A.F. J. Antallet af Deltagere var saaledes: Fra Sverige 61 ,. Danmark 97 ,. Finland 13 ,. Norge 274 andre Lande o Ialt 450 Efter Deltagernes Opgave til Bureauet vare de saaledes fordelte paa de sserskilte Sectioner: Sectionen for Fysik, Astronomi og Mathematik ... 43 „ Chemi og Farmaci 57 ,. Mineralogi og Geologi 36 „ Botanik 16 Sectioner. M0dets Styrelse. 19 Sectionen for Zoologi ... 19 — „ RIedicin 211 ,. Anatomi, Fysiologi og Biologi .... 24 ,. Hygiene 19 ,. Militeerlsegevidenskab 25 ,. Anthropologi og Etnografi 6 [neeni0rvidenskab 27 Del bemerkes. at Here Deltajjere vare Medlemmer af flere Sectio- ner, ogal nogle Deltagere ikke ere anf0rte under nogen sserskilt Section. Modets Styrelse. For Norge : Professor Dr. Tli. Kjerulf, Formand, — Dr. C. M. Guldberg, Hj. Heiberg, .I. Hjort. — Dr. H. Mohn. Greneralsekretaer for Norge. For Svei'ige: Professor Sven Loven, — Hugo G-ylden, H. A. Abelin, — Axel Key. Greneralsekretser for Sverige. For Danniark: Professor Adolph Steen. — Jul. Thomsen, — Dr. Fredr. Trier. .1. Johnstrup, — Dr. Reisz. Generalsekretfer for Danniark. Thorsdag den 6., Fredag den 9., L0rdag den 10. og Mandag den 12. Jnli udgaves en trykt Beretning om den foregaaende Arbejdsdags Moder saint den for Dagen be- stemte Arbejdsorden. Denne Beretning uddeltes til Delta- gerne fra Bureauet og udlagdes i Forsamlingsvserelserne. 2 * 20 Timetabel for M0derne. De enkelte Moder holdtes til folgende Tider: Ons- Thors- Fre- L0r- Man- dag 7. Juli dag s. Juli dag 9. Juli dag 10. Juli dag 12. Juli 12— 2^ 14-3 14-3 Section for Fysik, Astronomi og Mathe- 3-3i 0—11 1-24 9— lOf 11 — 1 9—11 11 — 1 Chemi og Farmaci .... H-H 11—1 10—12 11 — 1 Mineralogi og G-eologi. . . 3-34 10—12 10-124 10-124 94-12 9 3 31 9—11 Eftm. Excursion 9—11 11 — 1 3—34 11 — 1 9—11 11— 1 9—11 2f-3i 10-124 10—12 10—124 10-124 Anatomi, Fysiologi og Biologi 24-3 10—12 10—12 10-124 Hygiene 3— 3* 124-2 125-14 124-2 Militarise gevidenskab . . ' •>a -\i -4 -J4 124-14 124-2 Anthropologi og Ethnografi . 24-3 12—2 12-14 12—2 llf— 1 Ingeni0rvidenskab .... 24-3 12—1 5 — 7 12-11 12 2 Faellesmoder. Forste Faellesmede den 7. Juli Kl. 12. Del 13de skandinaitiske Naturforskermedes Iwjtidelige Aabning foregik i Universitetets Festsal, tier var fyldt at' Motlets Deltagere og (lores Damer. Modets Forma nd. Prof. Dr. Kjerulf, l>otl Modets Del- tagere velkommen i folgoude Orel: Forsamlede Naturforskere og Laager! Som det vil vides, var det besluttet paa det i Stock- holm 1880 afholdte skandinaviske Naturforskermode, det 12te i Tallot. at det naeste skultle vsere om 5 Aar og her i Norge. Imidlertid, tilfolge Samraad mellem Bestyrelserne, udsattes Modet ifjor paa Grand af Lajgemodet i Kjobenhavn. Saaledes skikkede det sig altsaa, at vi maatte samles her iaar. Siden Naturforskere og Lseger fra Nordens Strande var sidst samlede, liar vi mistet mange af vor Kreds. De vil savnes i Sectionerne, i Fsellesm0derne, i Bestyrelserne. G-eneralsekretseren liar Listen. Genera lsekretau-eu. Professor Mohn. reiste sig og op- lseste folgonde Navne: Svenske: Prof. Glas. Forste Stadskege Grabs, Over- laege Salomon. Prof. Gellerstedt, Prof. Sundevall. Prof. Nvman. Prof. Cedershiold, Prof. Malmsten, Prof. A. Kj ell- berg, Prof. Stenberg, Dr. Regnell, Prof. Blix, Prof. Jader- holm, Prof. Santesson, Generalloitnant Thulstrup, G. Svan- berg, Statsraad Prof. Malmsten. Prof. Sven Nilson, Capt. Carlsund, Generalloitnant af Kleen. Statsraad Fahrilus. Danske: Prof. Buntzen, Prof. Schmidt, Conferentsraad Dahlerup, Landfysikus Hjaltelin, Direktor Bendz, Prof. Hoi- 22 . F0rste Fsellesm0de den 1. Juli. mer, Prof. Fenger, Prof. Panum, Prof. Prosch, Prof. Lund, Prof. Reinhardt, Prof. Schiodte, Docent Kornerup, Kand. mag. Lorenzen, Kapt. Hoffmeyer, Prof. Engelhardt, Kam- merherre Worsaae, Apotheker Benzon. Finske: Prof. Estlander, Lektor Borenius, Magister Salomon, Prof. Maklin, Laege Grefberg. Norske. Generalkirurg Heiberg, Konservator J. Koren, Direktor Sandberg, Doktor 0wre. Prof. Rasch, Prof. Esmark. Formanden fortsatte : Mange Navne! Skal Tiden regnes efter vore Tab, saa er det en lang Tid siden sidste Mode. Skal den regnes efter hvad vi bar vundet frem paa vort Stevne, saa tor det endnn vaere kort, men Medarbeidere, Frsender, Venner og Brodre bar vi tabt endog paa den i denne Forstand korte Seilads. Mere end en af disse for med velkjendt Vimpel og nied god Bor — og mi alt maa vi mindes dem, og idet de naevnes. glide de vsek og deres Lob svinde for os fra vore Horizonter, saaledes som hvide Seil skimtes og svinder ude i Havkanten — og det er det Hav, som gaar med de tnnge Bolgeslag, og som omspamder Jorden med al vor Viden! Man bar pleiet at opregne, hvad der findes af natur- videnskabelige Institntioner, bvilken Fremgang beri o. s. v. for bvert Mode. Vore videnskabelige Anstalter kan ikke maale sig med Brodrenes og Frsendernes, og de vil lettelig overhovedet tallies som faa. Vi var sidst sammen her i Aaret 68, Tiden bar nu vendt sit Blad, og Tallet lapses 86, og i det Spand af Aar er vel ogsaa noget her foroget, udvidet og nyt. Men jeg vil spare Opregningen. De, som var her i 68, vil lettelig se Forandringen, og de som forst nu ser vore Institntioner — ja for dem er det ikke vserd just at oplyse om, at her for var endnu mindre. Vi faar kun baabe, at om det op- dages, at Brondene ikke er mange, og om ikke alle Led- Prof. Kjerulfs Hilsuingstale. ~3 ninger er samlede, saa faar det kanske ses, at de Br0nde, som er, staar fulde, og at der endnu findes noget, som vsel- der af Klippen. Vore Lokalcr. vore Samlinger er fulde, Fordringerne om inert' trykker pan og truer med at sprsenge. Disse interskandinaviske M0der er ikke fra igaar. Om ikke ret lang Tid skulde de lamne teire 50-Aaret med en Krans af Navne, med en Skat af Sektionsmeddelelser. Mangt Ord til Overveielse falder ogsaa i disse tselles Sam- menkomster, og der bar vokset Erfaring op omkring disse Moder baade med deres Drom og Virkelighed. De saerskilte Sektionsforhandlingers Nytte, Hensigts- maBSsigheden, Rimeligheden af de almindelige Moder. For- delen ved det personlige Bekjendtskab, Samtalen Maud mellem Mand, selv den hurtige Meddelelses N0dvendighed, alt fik sin Talsmand, leilighedsvis sin Forsvarer. om det an- grebes; ikke at forglemme andre omfattende Aandens Baand, som skulde slynge sig om Nordens Folk, saaledes den Sprog- indvirkning, man lovede sig, idet Nation aliteterne var nodt til at lvtte til hverandre og vamnede sia; til Viljen at for- staa hverandre; og den stornordiske Tanke, som var den Horizont, hvorimod Skikkelserne tegnede sig og fik sin Ee- flex. denne Tanke, som tog sit fulde Udtryk i Berzelii — den veiende Kemikers — Ytring: Lad de 6 Millioner Skandi- naver laegge sin Kraft i en Yegtskaal, og sandelig man ska] ikke finde den for let. — Alt er sagt, som kan siges, og dog kan der endnu siges saa megct deraf, efterat Erfaring har sigtet Drom og Virkelighed. Thi hvorledes — burde vi ikke endnu forst og fremst kunne gjentage dette Udsagn af 0rsted (2det Mode), at i alle Meddelelser mellem Naturgranskere er den Folelse kjendelig, at man ikke meddeler blot af sit eget, men det i Naturen fundne. Og heri skulde endog ligge en Grund til storre Fred og Enighed mellem Naturforskere (!). fordi den ene beseires ikke saameget ved en fremmed Aands Over- legenhed som ved Naturens eget Udsagn. Eller skulde vi ikke veie disse Berzelii gyldne Ord (3die Mode): en nodven- ^4 F0rste Fgellesm0de de'n 7. Juli. dig Egenskab hos en sand Naturforsker er at skille noie mellem hvad han ved, og livad han formoder. Lad os med yderste Forsigtighed betrsede Hypotesernes Bane, siger han, Forskningen liar den langsomme, moiefulde Vei. Hypoteserne derimod liar den lette og lokkende — men. siger han. paa Hypotesernes Ikarusvinger gjennemfares Rumniet let, men Solen smelter tidlig eller sent Vingernes Vox. Eller beho- ver vi ikke fremdeles at tillsegge, hvad Hansteen siger (4de Mode) paa sin joviale Maade, at vor Tid (allerede dengang altsaa 1844) udmaerker sig ved Hurtighed; hvad man for be- tegnede med Andante, spilles nu som en Allegro fra forrige Aarlmndrede; og skal denne Hurtighed i Fremskridtene ved- ligeholdes, er en lmrtig og let Meddelelse nodvendig, og det befordres ei alene ved det ordnede Foredrag i Moderne, men maaske ligesaa meget ved den friere Meddelelse i Kon- versation udenfor samme. Ja vist. om vi beholder Lignelsen, vi har faaet nye Instrumenter, nye Methoder, ny Taktnorm, og om der mu- ligens spilles med Nntids nervose Hast mere end i ganile Tiders Andante, saa liar vi Opfordringen at lrere personlig af hverandre. i Hasten altsaa, det Bedsto. thi til andet faar vi jo ikke Tid; men lad os haabe, ikke med de nye Grreb tillige atter nye Misgreb, men lad os Uere af hverandre, hvad vi skal gribe, og hvad lade ligge. Vi har ogsaa faaet nu et meget stoire L;es at tnekke end for opover, baade af det, som man ved, og desvasrre vel ogsaa af det, som man sletikke ved — Hypotesela?ssets Ballast nemlig — det er derfor nodvendigt at vrage noget. for at det ikke skal gaa saaledes oppe i det bratteste, naar Tyngdepunktet konimer for hoit. som med Sisyfos-Stenen i Odysseen : Om igjen endda saa bak"kelangs deiser den rullende Troldblok. Idet jeg byder alle de fremmede Xaturforskere og La?- ger velkommen, Velkomst for dem alle paa Landsm^nds Prof. Kjerulfs Eilsningstale. 25 Vegne. og vore egne paa Bestyrelsens Vegne velkommen, udfoivr jeg altsaa det raig overdragne Hverv, og (lotto vort 13de Modo er aabnet. Derefter holdtes Poredrag af Professor Julius Thomsen „Om Naturvid enskabens i'undam e ntal e H ypot h ese r". Foredraget er trykt i Nordisk Tidskrift for Vetenskap, Konst och Industri utgifven af Letterstedtska Foreningen, 188t>. 7. Baftet, S. 5. Professor Dr. Th. Kjerulf „Om Dislokations- landskabet Asker — Sandvi Icon" : *) Da Tilfseldet altsaa havde sat mig past donno Plads idag, maatte jeg tsenke paa, om der kunde vsere noget at meddele af saadanne aye Fund — quorum pars fui — , men saa simple og saa omfattende, at dot kunde have nogen al- mindelig [nteresse. Jeg maatte da nodvcndigvis tage dette Dislokations- landskab, soni jog med nogle yngre Herrer studerendes Hjselp har holdt paa at gjennemgaa ved Exkursioner til forskjellige Sommertider (Hrr. Dr. O. Hermann, Alfr. Getz. C. Riiber). Dette Landskab ligger lige ud for voreD0re; dot gjon- kjendes vel letteligon af alle som det, hvis Konturer med Porfyrfjeldenes Tndfatning og de udover Fjorden stroode \';ps og 0er man ser ved Indseilingen til Kristiania oiler ialfald paa de ssedvanlige Udflugter til Sandviken og Asker- landet, — Landskabet danner Afslutningen af Kristiania- fjorden mod Nord. Naarnogen [Jdgranskning af ei Landskabs Konstruktion er brag! saavidt lil forelobig ordnet Form, at man kan saa *) Foredragel var illustreret med Tegning og Kart. hvorhos skis- serede Oiniit med fine Striber i Gnidningsretningen, saaledes: at af det horizontale Forskvvningsmaal og af heldende Gnidningsmaerker et Kraefternes Parallelogram kan 30 F0rste F8ellesm0de den 7. ,Juli. fors0ges optrukket, og ogsaa den vertikale Komponent for Bevsegelsen tilnsermelsesvis jugeres. Endelig hvor i Pladernes Bevregelse mod hverandre Presset, Trykket, Ghiidningen potenseredes belt til Knusning, der er en virkelig Braekcie fremkommet. Soni liniet fast til Vreggen sidder en extra Plade Berg med alle Slags Frag- menter fremkomne ved Sonderknusningen. Dette skulde vel vsere de vaesentligste Mserker efter den stedfundne Dislokation. og den fortjener efter min For- mening at overveies ved et saadant Landskab. Om man nu i Tanken lader dette behandles ved de almindelig antagne geologiske Krsefter, om man lader det skylles ved Hav. smulre og tares ved sekulser Forvitring, graves af Vand, slikkes af Is, feies af Vind. kort lide al ublid Behandling. hvorom der knnde paastaaes baade med Rette og med Uret, og al lang Behandling. med hvilken geologiske Theorier pleier vsere ikke altfor karrig: dette Landskab liar dog desuagtet cndnn beholdt sit Disloka- tionsmserke. Heraf maa da vel slnttes, at saa nvligt foregik denne gjennemgribende Proces, om end for nok saa vidtloftig lang Tidsperiode siden. og saaledes, mener jeg, at Dislokationens Linjesystemer ndgjor en va'sentlig Faktor til Landskabets Konfignration og Relief. Professor Brogger „Om Christianiafj ordens Dan- nelse." Foredraget. der var rigt oplyst ved store Vaegkarter, er trvkt i ..Naturen- for 1886, S. Ill, og den fuldstaendige Afhandling over samme Erane i Nyt Magazin for Natur- videnskaberne, XXX Bind, S. 99. Generalsekretaeren, Prof. Mohn, meddelte derpaa Op- lysninger angaaende Beretningen om Modet og om Anmel- delse af Foredrag i Seetionerne samt opfordrede Deltagerne til under Ledelse af dertil opnsevnte norske Herrer at be- give sig til de sserskilte Sectioners Forsamlingsvserelser. for Prof. Mohn meddelte Oplysninger ang. Beretningen om M0det. 3J at constituere Sectionerne og vselge tor samme Formsend, Viceformsend og Secretaerer, hvorpaa Eormanden sluttede dot forsto Fadlesmodc Kl. 21/2. Anclet Faellesmode den 9. Juli, Kl. 1' ... Formanden, Prof. Kj&rulf, gav Ordet til Dr. Carl Salomonsen, der holdt et ved store Tegninger oplyst Poredrag over „Kampen mellem Bacterier og Cellor," af hvil- ket her gives folgendo CJddrag: Don nuvserende Tids Udvikling inden Pathologien til- hoivr vistnok Bakteriologien. Men desuagtet maa vi ind- roninn'. at vi netop er kommen til Begyndelsernes Begyn- delse. neppe liar taget fat paa Fundaniontet. Lige sidon man i'orst opfattede Bakteriernes pathogene Betydning, har don Tanke vaeret oppe, at Smitsoterne ore Udtryk for en Kamp mellem Bakterierne og Cellerne i den Organisme, i hvilken de or trajngt ind. Men nagtot Kamptheorien saa- Ledes ikke er ay, vod vi dog endnu knn yderst lidet om Kampen solv, og hvad Taleren ved denne Leilighed knndo fremfbro. var ingen systematisk Oversigt over Kampmaaden, knn spredte Slagbilloder. I do levende Vaeseners Kainj) ovorhovodet foros denne oftcst indtil den fuldkomne 0delaeggelse af en af Parterne, dor aedes op. Men Kampen kan dog tamkos fort paa, andon Maade, nemlig saaledes, at de Kjserapende gjensidig boi-ovor hver. andre livsn0dvendige Stoffe, idet de ligesom kvsaler eller udhungrer hverandre, eller saaledes, at do skader hverandre ved Stoffe, som de solv udskiller: de forer on Porgiftnings- kamj); denne kan da atter have Karakteren af en Fordoien. oz Andet Fsellesm0de den 9. Juli. De Kjamrpende har utvivlsomt ogsaa andre Kampmaader til sin Raadighed, men i det vaesentlige maa de bakterielle Sygdomme opfattes som Cellernes og Bakteriernes gjen- sidige Kvrelningsforsog, Udhungringsforsog, For- gift ningsforsog eller Fordojelsesforsog. Positive Holdepunkter for denne Paastand har vi des- vserre kun faa af, men der er dog enkelte ganske gode Exempler paa alle 4 nsevnte Kampmaader. Miltbrandbacillens pathogene Virksomhed er et godt Exempel paa Kvaelningskampen. Denne Bacille traen- ger absolut Surstof for at kunne leve, og rover det. om saa behoves, fra sine Omgivelser. Indeslntter man en Bloddraaber der indeholder Miltbrandbaciller, saa Lnften ikke faar Ad- gang og iagttager den under Mikroskopet nied Spektral- apparat, saa kan man se, hvorledes i Begyndelsen Bakte- rierne ndvikler sig, samtidig med at de rode Blodlegemer beroves sit Surstof, og naar dette er saagodtsom opbrugt, holder Vsexten op. Vi kan ikke nsere Tvivl om, at samme Proces foregaar inden vort Legeme ; ogsaa her henter Bacil- lerne sit Surstof fra de Blodlegemer, hvis Funktion jo netop er at bringe Surstoffet rundt til alle Legemets Dele ; her- ved beroves Legemet denne Gas: Cellerne kvaeles. Forgiftningskampen illustreres bedst ved den be- kjendte Honsekolera, hvorunder de angrebne Hons bliver eiendommelig matte og dosige og dor ved en uovervindelig Sovnighed, samtidig med at vedkommende Bakterie eller Mikrobe har udviklet sig i enorme Msengder indeni Dyrets Legeme. Ved sindrigt udtaenkte Filtrermethoder kan man imidlertid fjerne Mikroberne fra den Vaedske, hvori disse dyrkes, og naar denne kimfri Vaedske indsproites i Dyrene. overfaldes disse af den samme Dosighed som under en virke- lig Honsekolera, men selvfblgelig uden Udvikling af Mikro- ber og uden den ellers uundgaaelige dodelige Udgang, med andre Ord, Dyret faar et Symptom paa Sygdommen og ikke Docenl Carl Salomonsen: Kampen inellera Bakterier og Ccller. 06 Sygdommen selv, idel det kun forgiftes med Mikrobernes Produkter, og ikke udsaettes for Mikroberne selv. Medens man saaledes tidligere stillede den Fordring til Bakteriologien at skaffe os Sygdoinmene (Mikroberne) paa Flasker, forlanger man nu endogsaa Symptonierne (de enkelte Griftstoffe) paa Flasker. Medens ;it' Ford0Jelsesphysiologien. De Pors0g, der i den seneste Tid vare anstillede paa hojere Dyr for at oplyse de hvide Blpdlegemers Evne til al ..lordeje- Smittebakterierne, pegede hen. paa at Organismen paa flere forskjellige Maader kunde bekjsempe og 36 Andet FBellesm0de den 9. Juli. tilintetgJ0re indtrsengende Snyltere. Taleren berorte navnlig tre herhenhorende Arbejder af M e t s c h n i k o f f. Chris t m a s Dirckinck-Holinfeld og Wys sokowitsch. Metschnikoff havde anstillet sammenlignende Forsog paa de for Miltbrand uimodtagelige Froer og paa de for Miltbrand saa overordentlig modtagelige Kaniner og mente her at finde sin Theori 0111 de hvide Blodlegemers „profylak- tiske" Rolle bekrseftet. — Christmas havde experimenteret paa Rotter, der efter subkutan Indpodning af Miltbrand knn sjeldent do; oftest udvikler der sig hos dem kun en Abscess paa Indpodningsstedet; ban knnde eftervise. at de indpodede Baciller ibrholdsvis hnrtigt gik tilgrunde i Rotte- pusset, ud en iforvejen at va?re optagne i og „sedte" af Pnscellerne. Paa den anden Side iagttog Wyssokowitsch. at ikke-pathogene Bakterier, soni indsprojtedes i snnde Dyrs Vener. snart forsvinde fra Blodet og slnttelig helt tilintet- gjores: men heller ikke i disse TilfVelde var det de hvide Blodlegemer, sum odelagde Bakterierne; disse syntes derimod at optages i Karrenes Endotheleeller og indenfor disse at gaa deres Qndergang imode. Det er som tidligere sagt fortiden umuligt at give et samlet Billede af denne Cellekamp. og vi faar for 0ieblikket n0je os med at sammenscette disse spredte Iagttagelser. Den Vej. ad hvilken Undersogelserne antagelig vil fore lrengst, er vistnok den kemiske. De histologiske Undersogelser vil vistnok give den fremdeles hoist fornodne Orientering, men disse Sporgsmaal om den gjensidio;e Kvselning, Udhnngring, Forgiftning og Fordojelse tilhorer i det v;esentlige den fy- siologiske Kemi. Men om vi end maa finde os i at vente paa den vi- denskabelige Forklaring af disse Famomener. kan vi dog troste os med de storartede praktiske Besiiltater, som Kjend- skabet til denne Cellernes Kamp liar givet til Menneskehe- dens Bedste ved Pasteurs geniale Anvendelse deraf i bans bekjendte Beskyttelsesindiiodninger mod Infektionssygdomme, * 1 "~ Docent Carl Salomonsen: Kampen raellem Bakterier og Celler. oi maaske det st0rste Fremskridt, Medicinen nogensinde har gjort. - Paa Grund af den fremrykkede Tid blev del til Mo- del ansatte Foredrag af Dr. Montelius udsai til aseste F;cl- lesmode. Forma 11 (I i' n fremsatte til Forsaralingens AfgJ0relse Valg af Sted for det oseste, L4de, skandinaviske Natur- forskerm0de. Prof. Johnstrup foreslogKjobenhavn og indf)0d Med- lemmerne til at mode der om fem Aar. Dette Tilbud mod- toges med enstemmigt Bifald. Forma n (lc n opfordrede de stemmeberettigede Mml- lemmer til at skride til Valg paa Styrelse for det meste skandinaviske Naturforskermode. Efterat de svenske, danske og norske Medlemmer havde foretaget Valg liver i sit dertil anviste Locale, blev Qdfaldet deraf meddelt Forsamlingen. Valgte bleve: For Sverige: Generalsekretaer: Prof. A. Key. Prof. Sven Loven, Prof. H. Gylden, Prof. Ask, Prof. Cleve. For Daumark : Generalsekretaer: Prof. Reisz, Prof. A. Steen, Prof. Julius Thomsen, Prof. F. Trim-. Prof. J. Johnstrup. For Norge: Generalsekretaer: Prof. H. Mohn, Prof. Th. Kjerulf, Prof. C. M. Guldberg, 38 Audit B,sellesm0de den 9. .Jul:. For Norge: Prof. H. Heiberg. Prof. J. Hjort, Fornianden sluttede Modet Kl. 3. Tredie Faellesraode den 12. Juli Kl. I1 .. For m a n d e n aabnede Modet og gav Ordet til General- sekretreren. der oplreste folgende Meddelelse: I Mode at' den samlede Styrelse for det 13. skandi- naviske Naturforskermode den 10. Juli meddelte Professor Gylden, at Sectionen for Mathematik, Astronomi og Fysik paa Forslag af Prof. Gylden, Prof. Mittag-Leffler og Prof. Zeuthen havde i'attet folgende Beslutning: ,.I Anledning af. at det om 10 Aar er 100 Aar siden at Abel fodtes, vil Sectionen foreslaa en Sub- skription sat i Gang for at indsamle Midler til Opret- telse af en Statue for Abel, at rejses i Christiania og afslores ved det nsevnte Tidspunkt." Den samlede Styrelse vedtog at anbefale Forslaget paa det varmeste og at godkjende folgende Forslag til Sammen- ssetningen af en Coinite til Udforelse af Sectionens Forslag: Prof. Bjerknes. Prof. Broch, Prof. Guldberg. Prof. Gylden, Prof/ Mittag-Leffler. Prof. Lie. Overl. Sylow, Prof. Thiele, Prof. Zeuthen. Man besluttede, at der om denne Sag skulde ske Med- delelse til det almindelige Mode den 12. Juli. De her tilstedevserende Medlenimer af Abel-Comiteen have havt et Mode, hvori vedtoges at ssette Subskriptionen i Gang strax. Listen vil blive udlast for Xaturforskermo- Meddelelse ang. [ndsamliiig af Midler til en Statue for Abel. 39 dets Deltagere. De tegnede Bidrag kunne, om 0nskes, ind- betales terminvis i Lobet af ."> A;ir. Derpaa gaves Ordet til Dr. Montelius, dw hold! el Foredrag ..Urn bronsalderens borjan i Europa", af hvilkel Iht gives f0lgende korte Qddrag: „Et Sp0rgsmaal, som allerede fra den nioderne Old- tidsforsknings f0rste Dage liar vajrel Gjenstand for megen Opmserksomhed, ef dette: Hvorledes begyndte den lange og vigtige Periode iEuropas seldre Kulturhistorie, sum vi pleie] at kalde Broncealderen? Dette Sp0rgsmaa] liar Porskerne besvaret paa hell forskjellige Maader. Nogle liar antaget, at vor Bronco liar vseret en selvstaandig, europaeisk Opfin- delse. De fleste har dog indseet, at dette ikke er niuligt, men at Broncealderens Kultur er kommen til \or Verdens- del fra Orienten. Xaar man nsennere skulde forklare, hvor- ledes og ad hvilken Vei denne Kiilturindflydelse er foregaaet, har imidlertid Meningerne delt sig. Den ene Porsker har antaget, at Kjendskabet til Broncen har fulgt med de til Europa indvandrende ariske Folk, Forfsedrene til Grsekere og de italiske Folk, Kelter og Germaner; andre har S0g1 at bevise. at Broncealderens Kidlur har spredl sig over vor Verdensdel ved f0niciske Kolonier idler ved Etruskernes vidt udstrakte Handelsforbindelser eller paa andre Maader. At Svarene i Begyndelsen blev saa forskjellige kom af, at man, forledet af Einnets Vigtighed og Interesse, lokkedes til at udtale sig derom. inden de n0dvendige Forstudier var fuldendte. Man kunde ikke t'aa et tilfredsstillende Svar, tor man havde Isert at adskille lor Inert Lands Vedkomraende, hvad der h0rer til Broncealderens Begyndelse, fra det, som horer til Periodens folgende Tider, og tor man havde lserl at paavise, hvad der er forarbeidet inden Landet, og hvad drr er indt'ort fra andre Egne. Dette er mi .lyktes, trods de denned forbundne store Vanskeligheder, og man kan derfor nu se, ;it Kjendskabet til Broncen liar spredt sig over Europa omtrent paa sammeMaade som de store epoke- 40 Tredie F8ellesm0de den 12. Juli. gj0rende Opfindelser i de sidstforl0bne hundrede Aar, og; uden nogen stor Indvandring af nye Folkeslag. Fra Landene orakrins Middelhavets 0stlige Del kom den nye Kultur forst til de grseske og italienske Halvoer, spredte sig derfra over Mellemeuropa og naaede slutteligen de britiske 0er og Skan- dinavien. At Broncealderen i disse nordlige og fra de da- vserende store Kulturlande saa fjerntliggende Egne vandt den lioie Udvikling, som nu vsekker vor Forbauselse, turde i vse- sentlig Grad have sin Forklaring i de sjeldne Naturfrem- bringelser, som disse Lande havde at give i Bytte med den kostbare Bronce. Det var Irlands Guld, Englands Tin og Danmarks Bernsten. som gjorde det nmligt for disse Landes Indvaanere allerede i det 2det Aartusinde for Kristi Fodsel at faa Del i den fremadskridende Udvikling paa en Maade. hvorom ingen havde nogen Anelse, for den moderne Old- tidsforskning begyndte at sprede Lys over Tider. som man troede for altid dsekket af Glemselens Morke." Derefter gaves Ordet til Prof. Johnstrup, der holdt et Foredrag „Om Oprindelsen til Danmarks Kyst- former", hvoraf folgende TJddrag hidssettes: ..Efter forst at have henledet Opmserksomheden paa. at alle nu vare enige om, at et Lands orograliske Forhold kun knnne tydes tilfredsstillende, naar de stotte sig til grnn- dige geologiske Undersogelser af de der optraedende Forma- tioner saavelsom af de Krsefter, der have vseret virksomme under og efter deres Dannelse, onitaltes, at der i de Lande. der grsense op til Verdenshavene eller Dele deraf, var et Moment i Overtiadeforholdene. der ganske sserligt havde In- teresse, nemlig Kystlinierne, hvor man bedre, end i det Indre af Landene, har Leilighed til at forfolge Forholdet mellem Aarsag og Virkning. Forchhammer har megen Fortjeneste af allerede i Aaret 1858 at have henledet Opmserksoinheden herpaa i sin Afhandling om Danmarks geografiske Forhold. og for faa Dage siden blev dette paa en grmidig og skarp- sindig Maade paavist i det forste almindelige Mode af Pro- fessorerne Kjerulf og Brogger for Kristianiafjordens Ved- Prof. Johnstrup: Om Oprinclelsen til Danmarks Kystformev. 41 koniinende. Ligeoverfor de at' dem freniholdte gigantiske Brydninger i Norges Fjeldmasser, hvorved talrige og mseg- tige Forkastninger have liavt en betydelig [ndflydelse paa Landets orografiske Forhold, kunde d^i maaske synes dristigt at ville fremf0re her saa smaa Forhold, soro dera, der Hn- des i vort lille Sletteland, men ved el skandinavisk Natur- forskerm0de syncs sli^e Modssstninger dog al burde stilles Side 0111 Side. Det bor fremhseves, at det skyldes for en stor Del, for ikke at sige udelukkende, norske og svenske Naturforskere, isser Kjerulf og Torell, at vi have faael et klarere Blik paa Oprindelsen til de msegtige Glacialdannel- ser, der daekke Danmark og den nordtyske Slette, der ere frembragte ved det store Isdsekke (Indlandsisen), som fra den skandinaviske Halve har sendt sine Flige og sv0mmende Is- masser med deres Ler, Sand og Sten ud over disse Lande og der bevirket raangeartede Forandringer i Overfladen af de addiv Formationer. De maegtige Kraefter, v i Istiden have vaeret virksomme, kunne bedst bedomraes af St0rrelsen af de mange tusinde Fod store Granit- og G-neisblokke, der tindes spredte over Danmark og den nordtyske Slette, og del er derfor intet Under, at de dervserende Mode Stenar- ter i Kridt- og Tertiaerformationen afgive mangfoldige Yid- nesbyrd om den Kami), disse maa. have bestaaet. Dette paavistes Qaermere ved Exempler hentede fra Bornholm, der laa midt idea baltiske Isstr0m, og fra de allerede afForch- hammer omtalte, eiendomraelige Kystlinier paa 0stsiden at' Sjaelland og de Syd derfor liggende 0er, saavelsom tVa den Halvo. hvorpaa Grenaa ligger, paa 0stkysten af Jylland. Paa alle disse Steder bestaa de fremspringende Partier af fastere Stenarter, der have gjort st0rre Modstand og virket, beskyttende for, hvad der laa i Lse, tnedens bl0dere Sten- arter bleve bortskurede. Ogsaa i det nordlige Jylland spo- redes i Kystlinierne og i de dor forekommende Here4 hnn- drede Fod msegtige Glacialdannelser Virkningerne af den fra Norge udgaaende Bevajgelse at' Ismasserne. Paa den anden Side var det ingenlunde Isens Yirk- -*'- Treclie B,8ellcsm0cle den 12. Juli. ninger, der alene kunde tilskrives Kystliniernes Form; thi en postglacial Haevning havde ogsaa en vsesentlig Andel deri, navnlig i den nordlige Del af Jylland, Fyen og Sjaelland. Vel var denne Haevnine saa ringe, neralig i den nordliaste Del knn indtil en 30 — 40 Fod. at en saadan ikke vilde kunne fremkalde nogen kjendelig Forandring i Kystomridsene af et Land som Norge, men ved de Hade Strande i Danmark ere derved mangfoldige 0grnpper forenede til sammenhaen- gende Land, idet mange melleinliggende Snnde ere torlagte, hvilket nsermere belystes ved et Kart over den nordlige Del af Sjaelland. Et tredie Moment, der ogsaa maa tages i Betragt- ning, er Havets Stromninger. der have stor Betydning for Kystens Form ligefra Skagen til Blaavandshuk. Paa begge disse to fremspringende Punkter findes ingen fastere Sten- arter. som man tidligere liar formodet, men latter lose Sand- og Grusmasser indtil betydelige Dybder. Den yderste Pynt af Skagen (Grenen) har bevisligt i Lobet af de sidste hnn- drede Aar paa Grand af Havstr0mninger fiyttet sig mod Nord, saa at den nu ligger paa et Sted, hvor der dengang var Hav. Den meget begrrensede Tid til Foredraget hindrede Professor Jolmstrup fra at komme nsermere ind paa Ero- sionsfamomenerne. der navnlig har Betydning ved Tydningen af Fjorddannelserne paa den jydske Halvos 0stkyst. og han maatte indskraenke sig til at omtale Maaden, hvorpaa man maatte ta?nke sig. at 0resundet og Bjelterne var opstaaede. Han sluttede med at henpege paa. at om end Forholdene i Danmark vare smaa, haabede han dog at have havt Leilig- hed til at godtgJ0re, at selv i saadanne er der Anledning til at paavise, hvad der jo er Maalet, der efterstraebes i al sand Naturforskning, en Kausalforbindelse mellem det Be- staaende og Oprindelsen dertil." Formanden, Prof. Kjerulf, ytrede derefter: ..Der staar knn .et tilbage — efterat de anmeldte Fo- redrag ere holdte — men dette er for Bestyrelsen af saerlig M0dets Slutning. 43 Vigtighed. da del nu idag ligger os allernsermest paa Sind og Hjerte del er, al takke alle de Poredragsholdere, som har beriget os raed Kundskaber, og takke alle dem, der har tVciiiniodt her og deltaget og derved vist Tilslutning til disse vore Sammenkoinsters Fsellestanke. Jeg beder dem inod- tage \or Tak, og idel jeg har den .Imv at frembsere denne Taksigelse til alle, erklserer yis altsaa paa Fsellesstyrelsens Vegne dette det 13. skandinaviske Naturforskermodes For- handlinger for afsluttede. M0de1 sluttel K1.3. Sektionsmeder. Sectionen for Fysik, Astronomi og Mathematik. Mode den 7. Juli Kl. 3 til 3l/2. Tilstede 31 Medlemraer. Sectionen constitneredes, idet der valgtes: til Formand Prof. Grylden. .. svensk Viceformand Prof. Mittag-Leffler, „ „ Prof. Pru Kowalewsky. „ dansk Prof. Zeuthen, „ norsk Prof. Feamley, .. svensk Secretan' Cand. Phragmen, .. dansk Docent Prytz, „ norsk Observator Geelmuyden. Dagsorden for nseste Mode vedtoges. Mode den 8. Juli Kl. 9 til 11. Folgende Foredrag lioldtes: Prof. Zeuthen: „Om Analysens og Geometriens For hold paa forskjellige Tideiv' Professoren begyndte med at berore, at i vore Dage Analytikerne undertiden naere nogen Mistillid til geometriske Beviser. I Renaissancetiden var det omvendt kirn geome- triske Beviser, som man tillagde fuld Paalidelighed. Begge Opfattelser havde sin Grund og delvise Berettigelse deri, at Algebraen i Renaissancetiden og Geometrien i Nutiden ikke selv havde udviklet alle de fnndamentale Forndspetninger, for hvilke de havde Brug under sine egne store Fremskridt. Zeuthen : Om Analysens og (Teometriens ETorhold paa forsk. Tider. 4.) \'ict;is Algebra kunde strengt taget kun anvendes paa rationale St0rrelser. Derfor raaatte lian ved hver Saetning tili'oic en paa (lc G-amles Greometri grnndet alniengyldiii Be- visf0relse. Dette blev overfl0digt, da Descartes knyttede selve Algebraen til den exakte gamle Geometri og derved liaevede Algebraen til el almengyldigt, geometrisk G-rundlag. Omvendl er del gaaet i vort Aarhundrede. Da Poncelet som Krigsfange i Saratov? (?) grundlagde den projektive Greo- metri, fandl han det selv Q0dvendigt ved kolossale Etegninger at sikre de Ssetninger, som ved hans nye Methode fremstil- lede -~i Li simpelt og let. Senere liar andre angrebet, ikke hans Hovedmethode, Anvendelsen af Projektion, men hans Kontinuitetsprincip. Dette var ogsaa frenistillet paa en ufuldstsendig og derved ikke n0iagtig Maade. Cauchys Kritik liar imidlertid skabt en Mistillid, som har strakt sjli til de Anvendelser, som ogsaa senere gj0res at' samme Prin- cip. Dette er uberettiget. aaar man begraenser og sikrer Principet ved ft Laan fra Algebraen. Zeuthen viste en Form, hvorunder dette Laan kan iverkssettes, saaledes at Principet stottes paa. at en algebraisk Lignin'g med uendelig mange Rodder er identisk. I Poredraget herortes endnu den Overensstenunelse, der er mellem den Maade, hvorpaa (Je<>- metrien at' PythaLvora'erne tojies tilhjadp ved Premstilling at' irrationale St0rrelser og i Nutiden tages tilhjselp ved Frem- stilling at' imaginsere St0rrelser. Cand. real.. Forste Assistent ved det norske meteoro- logiske Institnt .4. S. Steen : ..() m magnetiske Cagt- tagelser i Polaregnene". Foredraget er trykt i Xyt Magazin for Naturvidenskaberne 31. Bind. 1SS7. Side 4.'> til 66. Mode den 8. Juli I\l. 1 til 21/- Foredrag at Prof. Bjerknes: „Hydrodynamiske Qn- ders0gelser; videre Qdvikling at' de elektriske og magnetiske Analogier siden Naturforskermodel i 188o.- 4t> Sectioneii for Fysik, Astronomi og Mathematik: I et Mfjde den 8de Juli 1868, ved Naturforskerniodet i Kristiania, holdt jeg et Foredrag „om den samtidige Be- vsegelse af kugleformige Legemer i et usammentrykkeligt Pluidum". Ved Modet i Stockholm, i 1880, gav jeg der- naest en af Experimenter ledsaget Fremstilling af, hvordan den til Grand herfor liggende Tankersekke videre liavde for- met sig. Der henvises til den i Forhandlingerne indforte Opsats: ,.Hydrodynamiske Analogier tilj.de statisk-elektriske og de magnetiske Fundamentalfsenomener" . Da nu ved den sidste Sammenkomst i Kristiania, Experimentalforetagendet saavelsom de theoretiske Forundersogelser forelobig var til- endebragt, forekom det mig, at en kort, samlet Fremstilling af de vundne Kjendsgjerninger kunde have nogen Interesse, navnlig naar disse sattes i Forbindelse med en Udstilling af Apparaterne efter deres historiske Raakkefolge saint med Udfarelse af endel Experimenter til Illustration af Foredra- get. Utilstrsekkeligheden af det tilbudte Lokale, den juri- diske Examenssal, nodvendiggjorde imidlertid en delvis Be- grasndsning, og den instruktive rehire Rsekke kunde ikke medtages. Langs den ene Sidevaeg var opstillet de Instrumenter, hvormed der experimenteredes paa College de France og i Societe de Physique i Paris Sommeren 1879. Ved Hjtelp af disse kunde de statisk-elektriske ligesom de permanent- magnetiske Kraftfaenomener hydrodynamisk efterlignes, dog saaledes at Analogierne altid er inverse. Videre kom saa Stoekholmerapparaterne. Modifikationer af de forrige og til- veiebragte i Anledning af Naturforskermodet i 1880; de var derhos nu fuldstamdiggjort. idet siden Hosten 1879 Analo- gierne var blevne udvidet til at omfatte ogsaa de temporaer- magnetiske Kraftfaenomener, de paramagnetiske og de dia- magnetiske. Professor Schiotz og senere Schiotz i Foribndelse med Realkandidat Svendsen liavde til dette Tidspunkt ledet de konstruktive Arbeider, og Instrumenterne var bleven udfort af Hr. G-josten. Fra da af overtog Vilhelm Bjerknes Ledel- Prof. Bjerknes: Om hydrodynamiske LTuders0gelser. 4 < sen af de tekniske Arbeider, og den instrumentelle I'dt'o- relse overdroges en egen dertil ansa! Mekanikus, Hr. Andersen. Langs Lokalets Frontside fulgte saa Samlingen af de atter fra ny1 af konstruerede Apparater, med tilh0rende Akvariura og Drivpunipe, med hvilke der inodtes frem og experimenteredes under den elektriske (Jdstilling i Paris i L881. I en Rsekke af Billeder var derhos magnetiske Spek- tra bleven efterlignet, hvorved altsaa de induktive Fflenome- ner var fort ind i Analogiraekken. Delvis var ogsaa elek- trodynamiske Analogier begyndt at komme frem, idet Spektra gjengaves, der betingedes af elektriske Str0inme. Langs den anden Halvde] af Frontsiden var videre opstillet de provisoriske Glycerinapparater, hvormed i Juni L882, i et Mode i Physical Society i London, paavistes for t'orsfi' Gang offeritlig, at ogsaa den ponderomotoriske Virk- nine af elektriske Str0mme og af Strom mod Masnet lod sig hydrodynamisk efterligne; disse Traaapparater efterfulgtes saa i Ordenen af de tilsvarende definitive Metalinstrumenter og af lignende, som dog her maa forbigaaes. Akvarier fore- fandtes for saakaldte hydrodynamiske Parallelfelter og Defor- mationsfelter, hvorved tilsigtedes fremtidigl en mere instruk- tiv Belysning af de apparente Kraftfasnomener og deres Op- komst; endvidere forskjelligl konstruerede Tegneapparater til Frembringelsen af de hydrodynamiske Spektra; lotto Papir- apparater til Eteproduktion af Faenonienerne, naar de vibra- toriske Bevaegelser foregaar i Lufl istedetfor i' Vand eller Glycerin o. s. v. Alle Enstrumenter tilh0rende Tidsrummet 1882 -86. Langs den anden Sidevaeg kom saa del uyt tilkomne fra 1886; og navnlig var her al mserke en Samling af Ba- lanceapparater for lineaire Oscillationer og besteml forydersl seine Vsedsker. Donne Enstrumentrsekke stillet i Modsaet- uing til de lor asevhte Glycerinapparater med deres rota- tive Oscillationer tjente til at paavise, ln.nl atter forud Analysen havde ladet formode, — at do elektriske Stromnie. •A'1} Sectirmen for Fvsik. Astronomi og Mathematik. forsaavidt sserlig de ponderomotoriske Virkninger angaar, har et dobbelt hydrodynamisk Modbillede, at altsaa indenfor dette Felt en dualistisk Korrespondance finder Sted. Af tidligere forberedende mathematiske Arbeider kan fortrinsvis henvises til en Af handling i Videnskabsselskabets Forhandlinger for 1871 og en Meddelelse for Aaret 1875; videre til en Afhandling i Gottinger Nachrichten for 187G saint til nogle Artikler i Comptes Rendus for 1877 og 79. Betraeffende Beskrivelsen af Experimenterne og Ana- logifienomenerne i den Stand, de befandt sig ved den elek- triske Udstilling i Paris, da henvises fornemlig til en Opsats i Exners Repertorinm for 1883: ..Hvdrodvnamische Erschei- nungen, welcbe den elektrischen and den magnetischen ana- log sind". En Rsekke af mathematiske Afhandlinger vil blive pub- lieeret i Acta Mathematica, og senere taenkes Undersogel- serne med tilhorende Beskrivelser samlet for et sserligt V;.-rk Foredraget ledsagedes af Forevisningen af de udstillede Apparater, samt oplystes gjennem Experimenter. Mode den 9. Juli Kl. 9 til 1" Foredrag af Prof. Broch : ,. 0 m A r b e j d e r n e v e d B u- reau international des poids et mesures i Paris." Foredraget er trvkt i Xyt Magazin for Naturvidenskaberne, 31 Bind. 1887, S. 69. Paa Foranledning af Prof. Mohn gav Prof. Broch yderligere Oplysninger om den Xojagtighed. som ved Bn- reauet opnaaes ved Maalinger af Barometerhojden. Prof. GTylden henviste til enkelte tidligere Undersogelser over den Yirkning. som Bvstninger havde paa Maalestffiiigernes Lsengde og denes Udvidelsescoefficient. Prof. Broch op- lvste. at ved de i Paris foretagne Forsog af denne Art M0dets Slutning. 49 havde man ikke fundet nogensomhelsl Virkning af' saadanne Rystninger. Mode den 9. Juli Kl. 11 til 1. Modet aabnedes med en Meddelelse af Prof. Gylden <>ni. ;it han oa: Professorerne Mittag-Leffler og Zeuthen havde taenkt, i Anledning af, at man ved nseste Naturforskerm0de i Christiania, om L5 Aar, vil nserme sig Eundredeaarsdagen efter den ud0delige Abels F0dsel, pan Seetionens Vegne nt indgaa til M0dets Styrelse med Forslag om Iverkssettelse ;it' en Subscription til et Mindesmerke for Abel. Forslaget blev enstemmig vedtagel at' Sectionen. Foredrag holdtes at' Dr. phil. Jucl: ..Om Anvendelsen a I v. Staudt's Theori til Losning af Opgaver, hvor (let drejer sig om at skjelne mellem reelt og imag insert". Grundlaget tor de i Foredraget benyttede Methoder tindts i „Bidrag til den imaginaare Linies og den imaginsere Plans Greometri", Afhandling skreven tor den tilosofiske Doktorgrad at' C. Juel, Kj0benhavn 1885. Docent Homen : „Unders0gelser over G-asernes elektriske Ledningsmodstand". Af Foredragets Indhold er mi Del tidligere behandlet i en Afhandling „Ueber die Elektricitatsleitung der Gase I- i Acta Societatis Fennicae Tom. XVI. En Beretning om den hele Dnders0gelse kan ventes i L887 i Wiedemann's Annalen der Physik nnd Chemie. Tidigare hade foredragaren genom att leda induktions- strommar genom ett luftfortunnadt rum. sa inrattadl ;itt af- standet mellan elektroderna kunde forandras utan att lull tryckel forandrades, framvisat att motstandet i ett Geiss lerskt ri'u' kan uppdelas i tvenne delar, at' hvilka den ena ar proportionel med afstandet mellan elektroderna, den andra oberoende at' detsamma. Yid tilltagande fortunning aftager den forra delen eller jj;:i s<-n^ egel motstand i det aarmaste proportionelt med trycket, den senare, som enligt hvad Ed- OU Section for Fysik A.stronomi og Maftieiiiatik. lund visat utofvas af en elektromotorisk kraft vid elektro- derna, vaxer deremot starkt mod fortunningen. Detta ofver- ensstammer saledes med Edlunds antagande att tomrummet i och for sig ar en god ledare och att svarigheten att fa elektriciteten att ga igenora ett Geisslerskt ror vid ytterlig fortunning beror af ofvergangsmotstandet vid elektrdderna. Ofvanbeskrifna motstands bestamningar gjordes enligt en sarskild berakningsmetod, som visade sig exakt ; men motstandsenheten var godtycklig. Endast med anvandning af kontinuerliga galvaniska strommar kan det bestammas hnru. i hvilken enhet ett gasmotstand skall uppnaatas. Hosten 1883 aterupptogos derfor a fvsiska laboratoriet i Helsingfors dessa undersokningar med anvandning af ett storre galvaniskt batteri. Detta bestod af 1248 Bunsens kromsyre element ordnade i doppbatterier. Isoleringen var mojligast fnllstandig. Uti urladdningsroren var den positiva elektroden och kunde medels en magnet ntora roret flyttas pa godtyckligt afstand fran katoden. Forsoken anstald^s vid tryek mellan 0.089 oeh 8.2 mm. (Vid lagre tryek gick strommen icke igenom). Da reostat motstandet i ledningen var ofver 4 000 000 Ohm. var strom- men vanligen intermittent, hvilket genast observerades genom fbrandringar i det briljanta ljusfenomenet samt deraf att en i ledningen inford telefon borjade ljuda; vid mindre mot- stand var strommen kontinuerlig. Att man kan erhalla en verkligt kontinuerlig strom uti ett Geisslerskt ror hafva Hit- torf och Hertz nvligen visat. Hvad mi natnren af gasens motstand betraffar fann Hittorf vid nagra forsok harofver, att potentialdifferensen mellan elektroderna forblef konstant ehuru stromstyrkan va- rierades. Haraf fas formeln i = der i betecknar K stromintermiteten. E elektromotoriska kraften. R motstandet i ledningen utom gasrummet och r motstandet i roret (= potentialdifferensen mellan elektroderna). For att profva riktigheten af denna formel d. v. s. 1 1,, i m' 1 1 : I !nders0gelser over Gasernes i lektriske Ledningsmodstand. 51 huruvida vardet pa r blir konstant vid forandring af de ofriga qvantiteternas varden, sa" varierades vid foredragarens florsok vid hvarje tryck och olika slagvidd stromstyrkan, detta genoiu forandring af elementers i batteriet antal eller reostatmotstandet i ledningen. Stromstyrkan (/'). motstandel i/i'i och elektroruotoriska kraften (C) uppmattes i Ampere, Ohm och Volt och vardet pa motstandet i urladdnjngsroret r beraknades sedan harur enligt nyss anforda formel. Vid de hogre trycken visade sig vardet pa r salunda oberoende af stromstyrkan, vid de Lagre vaxte del deremot nagol med densamma. Vid en grafisk framstallning af dessa resultat dervid vardet pa stromstyrkan afsattes som abskissa och vardena pa r vid olika slagvidd som ordinator finner man emellertid att. vare sig kurvorna lopa horisontalt eller stiga uppat, kurvorna for de olika slagviddorna vid ett och samma tryck dock standigt lopa nastan pa ra licit med hvarandra, eller -a att differensen mellan vardena pa r vid t. ex. 19 och 1»» cm. slagvidd d. v. s. luftens motstand uti en (.> cm. lang luftkolonn, standigt ar konstant. For luftens eget motstand galler salunda den ofvan- anforda formeln. T motsats mot aldre asigter, enligt hvilka gaserna icke kunde tillerkannas ett egentligt ledningsmot- stand, utan man endast pa ett eller annat slitt kunde be- stamma den potentialdifferens vid elektroderna, som var nod- vandig for att inleda en urladdning. anslot foredragaren sig till den af Prof. Edlund framstalda asigten, att man lika- saval hos gaser som Casta ledare kunde tala om ett verk- ligt elektriskt ledningsmotstand. Detta motstand ar dock af vasendtligt olika oatur 1ms Casta Ledare och hos gaser. Hos gaserna maste del uppmatas uti en enhet med samma di- mensioner som en Volt. Foredragaren hade slutligen bestarnt luftens motstand vid 17° temp, hos en kolonn af 1<> cm. langd vid trycken 0.089, <».2r>. l.i')4. och 4.o mm. och funnit det, uppmatt uti nyssnamnda enhet lika med 80, 160, 510 och 1150. Dessa bestamningar giordes med anvandande af ett urladdningsror 4* 52 Section for Fysik. Astronomi o Kile Plade er delt i to Rum. et Gasrum inderst cfg et Lyd- ruiii yderst. Lige indenfor Pladen er der buret et Lille Hul paa Roivt. hvorigjennem Gassen str0mmer ud og braender som en lille sj>icls Flamme. Gjennem et tragtformigt Mund- stykke kan Lyden lodes ind i Lydrummet og derfra ud gjen- nem et andet Hul lige ind imod Flammen. Denne sa?ttes dewed i Vibration, og som man ser paa en langt mere di- rekte Maade end ved de „Koenigske Kapsler." Naar Apparatet skal benyttes, sa?ttes Tromlen i Ro- tation, en ;it' G-asarmene drejes frem og Flammen taendes. Man ssetter sig saa foran Apparatet og synger en Tone ind i Mundstykket. Flammen saettes derved i Vibration, saa Tromlen bliver belvst i en bestemt Takt. Dette vil bevirke, at en at' Kredsene ser ud som om den stod stille, nemlig den Kreds, bvor de sorte Firkanter passere forbi i Takt med Vibrationerne ; tbi man ser kun Tromlen, naar Flammen bruiser op. og de sorte Firkanter i den Kreds vil da altid vise sig paa de samme Steder. 1 de and re Kredse vil man derimod snart se sort og snart bvidt paa et og samme Sted. saa Totalindtrykket bliver graat. Den Kreds. som svarer til Tonen, trseder altsaa meget tydeligt frem. idet den sees som en Rsekke sorte Firkanter med bvide Mellemrum, medens alle de andre Kredse vedblive at rare graa. Naar Tonen ikke er ganske ren. vil den tilsvarende Kreds ikke sees fuldstaendig stillestaaende, men den vil bevaege sig langsomt til den ene eller anden Side, hvilket man let kan bevise. Apparatet riser altsaa baade Tonernes forskjellige Hojde og deres Renhed paa en meget tydelig Maade. saa at man alene ved Synets Hjaelp vil kunne la?re at traeffe en bestemt Tone fuldstaendig Q0jagtig. Fonoskopet er saerlig konstrueret i det Formaal at for- bedre Stemmens Klang lios Dovstumme ved en saerlig Sang- undervisning, som Apparatet muliggjor, og et Par af Lan- dets Dovstumineinstitutter bar anskaffet sig et Fonoskop til det Brug. Apparatet kan samtidig benyttes af 3 Syngende, idet bver saetter sig foran sin Doraabning. 04 Section for Fysik, Astronomi og Mathematik. Eii ffsermere Beskrivelse af Fonoskopet vil komme i en Afhandling, hvis Titel rimeligvis bliver: „Sangundervisning for Dovstumme-', og som vil udkomme i 1887. Mode den 10. Juli Kl. 9 til 11. Foredrag holdtes af Dr. A. S. Ouldberg: „Om Tver0dder". 1. Koden i Ligningen x" -ax — a — o kaldes Tveroden n af nu Grad og betegnes ved V a. Af Derinitionen folger Vir)H=rt+ «V a og 1/ ^ -a. Tveroden tjener til Oplosning af den trinomiske Ligning x" -f- a x -|- b — o. Sasttes nemlig ax = by. erlioldes y at vaere Tveroden af — -|,(_, og folgelig.r= — 1/ ' Udvider man Delini- tionen til at gjaelde brudden Exponent, vil enliver Ligning af Formen x'" -f a X* -^b — o kunne loses ved en Tverod og en saedvanlig Hod. 2. Man har \ C(r = f a -f- a y a a -[ a- - . tin ophoies til it" Potens, faaes (y - ) — a -\- a \ a, som stemmer med Definitionen. Er i Ligningen X" — a x — a = o St0rrelsen auendelig liden, saa er ogsaa x uendelig liden. og man kan bortkaste ax i Forhold til a; man faar altsaa x—V a d. e. liml a — V a, naar a er uendelig liden. Er i Ligningen xn — Ax — A — o Storrelsen A uendelig t stor, saa tilfredsstilles Ligningen dels ved x — — 1, dels ved uendeligt store Vser- dier af x. I sidste Tilfseide kan ^4 bortkastes i Forhold til Dr. Gruldberg: Urn Tver0dder. ;,;) n — j A '. og man faar .' ' ~l - A = o, altsaa x — \ A. Er alt- „ ti—i saa .4 uendeligt stor, vi! \ A have Vserdierne — 1 og 1 J. Endelig mserkes, at \ I = 1. 3. Er c = ./■ -f yi — Bv et Punkt i Z-planet og ssettes I //r — q(/ . saa folger af Definitionen at en Tverod: Rv = - lJ '"' = 'J | i. naar 1 4 o,. = r,. Deraf iol-er 1 4 ?m Kind- og Ebbeunders0gelsei" i danske Farvande. ;;7 I u cos i \T-\ a --.>). Heri betegner I en Vinkel, der afhsenger linesert af Mid- dell&ngderne for Solen, Maaneri og deres Perigaeer, og alt- saa voxrr proportionalt med Tiden. Dens Tilvsext pr. Time betegnes ved /. 11 og x ere Konstanter, der bestemmes for Inert enkelt Eagttagelsessted. / er en Funktion af Maane- banens Heldning, der varierer meget langsomt og svinger paa begge Sider af 1; H bliver saaledes Gjennemsnitsvserdien af Leddets halve Amplitude, u er en Vinkel. der afhsenger af Maanebanens Knndes Lsengde og varierer meget langsomt. I );i Y.erdierne for i i de forskjellige Led alle ligge meget user ved et eller andet Multiplum af 15°, dele Leddene sig naturligt i Klasser, af hvilke de vigtigste ere: 1) Halvdagsleddene. for hvilke i ligger nser ved 30° og hvis Periode altsaa ikke afviger meget t'ra X21'. 2) Heldagsleddene. for hvilke i ligger n;er ved 15°. og hvis Periode er omtrent 24A. Det Materiale, hvorpaa Methoden skal anvendes. skal lielst v;ere en Rsekke tinie\ ise Yandstandsniaalinger strsek- kende sig over et Tidsrum af lidt over et Aar; doe kan og- saa kortere Rsekker hruges. Methoden er afMeddeleren anvendt paa 2 Ran- ker Yandstandsniaalinger fra Kj obenlia vn. liver strsekkende sig over licit over 1 Aar. Ved Sammenligning af de for de 2 Aargange fiindne YaTdier for H og x kan man danne sig et Skjon over deres N0iagtighed. her er beregnet 5 Halvdags- og '2 Heldagsled. \ serdierne for // stemme for 2 Halvdags- og 1 Heldagsled kim daarligt; ved de andre ere Afvigelserne i H tnindre end ljs af li's \';erdi. Hvad angaar x, vil en Forskjel al 1" svare til en Forskjel i [ndtrsedelsestiden for Ledets Maximum af 2"' ved ELalv- dagsleddene og k" ved Heldagsleddene. LFoverensstemmelsen er ber stor ved 1 af Heldagsleddene; for de andre Led lig- ger den mellem 1" (2'") og 10° (20w). Vandstanden er ved Hjielp af det af lste lagttagelsesnekke i'undne I'dirvk ble- ven beregnet for hver Time i et Tidsrum af 30 Dage, og Oo Section for Fysik. Astronomi og Mathematik. de ftindne Vserdier ere blevne sammenlignede med de til- svarende iagttagne. Deraf er fremgaaet som sandsynlig Feil 3.8 cm. Endnu en Sammenstilling kan belyse Resultaternes N0iagtighed. Kjobenbavns Havnevaesen bar i et Tidsrum at (3 Aar optegnet ,.Lokalforsinkelserne" : Tidsrummene mel- lem Maanekulminationerne og de nsermest paaf0lgende Hoi- vande. Ved Benyttelse af dem findes KJ0benhavns Havne- tid = 9* 22"'. medens den samme St0rrelse af det ved lste Lmttagelsesrsekke dannede Udtryk findes = 9; 30 . Det maa ved Bedoinmelsen af Konstanternes Paalide- lighed erindres, at Kj0benhavn, hvis Middelflodh0ide er c. 12 cm, borer til de Steder i de danske Farvande. bvor Flod og Ebbe ere mindst og folgelig i hoieste Grad skjules af det af meteorologiske Aarsager fremkaldte Hoi- og Lav- van de. Planens Realisation vil lettes ved. at det forn0dne Ma- teriale af Vandstandsmaalinger ogsaa af andre Grunde maa skaffes tilveie. Som bekjendt trseffes der Forberedelser til en omfattende Niveauunders0gelse af 0stersoen og dens Forbindelser ined Nords0en, der skal ivserkssettes af Sverige, Norge, Rusland. Tyskland og Danmafk. Til denne Under- S0gelse vil udkrseves et Antal Stationer ved Kysterne for- synede med selvregistrerende 'Yandstandsmaalere. Det Ma- teriale, som disse skaffe tilveie. kan altsaa paaregnes som Grundlag for Flod- og Ebbeunders0gelserne. f'olgende Stationer ere foreslaaede oprettede ved dedanske K y s t e r : I Jylland: Fsbjerg. Tbyboron, Hirtshals. Frederiksbavn. Grenaa. Fredericia. Paa Fyn: Slipsliavn. Paa Sjselland: Gilleleie (eller Hornbsek), Korsor. Desuden enten Klintholm paa Moen eller Gjedserodde paa bolster. Hvilke Apparater Stationerne sknlle forsynes med. er endnu ikke endeligt afgjort. Det danske meteorologiske In- stitut gjor for Tiden Fors0g med en selvregistrerende Vand- ('run,': Om Flod- og Ebbeunclers0gelser i danske Farvande. ;)(-' standsmaaler, konstrueret at Underbestyrer ved [nstitutet Kapt. Rung og Docent Prytz, Hvad angaar dens [ndret- ning, henvises til den af Docent Prytz ved Naturforskerm0- det givne Meddelelse. En Betragtning af de nsevnte Stationers Beliggenhed riser, i hvor h0iGrad de trsenge til at suppleres med Statio- ner paa de Dorske og svenske Kyster. For 0sters0ens Ved- kommende vil den danske Unders0gelse sandsynligvis blive st0ttet af (Jnders0gelser paa de tyske Kyster. Dot niaa endnu til Slutning fremhseves, at der til Un- ders0gelsen af Flod og Ebbe naturligit knytter sig en Paa- visning at den derved fremkaldte Skiften af Str0mmen i Sunde og Belter. Prof. Fearnley knyttede liertil Oplysninger om de norske Vandstandsobservationer. som i en Rsekke af Aar liar vaeret iverksat under Ledelse af Gradmaalingskommis- sionen, og som 0nskes fortsat om muligt i en hel L9-aarig Periode. Blandt de herved vundne Etesultater fremhaevedes specielt den Besynderlighed, at Springfloden i Kristiania- fjorden indtraeffer omtrent 10 Dave efter Ny- og Puld- maane. Dr. Oroiie oplyste, at noget lignende havde vseret be- mserket i Toulon. Docenl Vrytz: ..Men danske Vandstandsmaaler''. Under visse Forhold kan der. isaer paa Grand af Vandets Til- t'rvsning. fremkomme Uj,emper ved Anvendelse af det ssed- vanlige Eiegistrerapparat for Vandstandsmaaling, hvor Sv0mmer anvendes. For at undgaa disse Lllemper har man s0gt at reducere Vandl^jdens Maaling til Maaling af det med Yand- liojden proportionale Tryk i el lust Punkl under Vandets Overflade. Dette kunde ske ved Ira det taste, Punkt at tore en Et0rledning „Vandstandsr0ret" til det Sted, hvor man onsker at kunne observere eller registrere Vandhojden, idet Ledningen holdes fyldt med Lul't. som forplanter Tryk- ket til en Trykmaaler paa Observationsstedet. 60 Section for Pysik. Astronomi og Matkematik. I den danske Vandstandsmaaler holdes Rorledningen til enhver Tid fuld af Lui't. ved at man sender en stadig. men langsom Lnftstrom ned gjennem Rorledningen. som nd- munder frit i Yandet. gjennem hvilket Luften altsaa bobler op. Vandstanden registreres paa lignende Maade som Ba- rometerstanden i Sprungs Barograf, idet der anbringes et Kviks0lvmanometer paa den ene Arm af en Bismervsegt. Vandstandsr0ret saettes i Forbindelse med dette Manometer, hvor Kviksolvet altsaa vil tiytte sig ved Forandring af Vand- standen og derved forandre sit Moment paa Vsegtstangen. Det ved Momentforandringen fremkaldte Udslag af Vsegt- stangen foranlediger Registrerapparatet til at trsede i Virk- somhed. Imidlertid vil Forandringer i Yandets Ya?gtfylde. som f0lge af Forandringer i Temperatur og Saltholdighed. bave en. Yandstanden uvedkommende. Indflydelse paa Manometret. 1 )cii Fejl, som herved indkommer. vil knnne belobe sig til et Par pro Cent. Fejlen er bleven compenseret i den danske Vandstandsmaaler ved Anvendelse af to Yandstandsror, der udmnnde i forskjellig Dvbde. Manometret bar tre Grrene, den ene er aaben og lodret, de to andre ere i For- bindelse bver med sit af de to Yandstandsror. og ere for Compenseringens Skyld skraat stillede. Trykket af den va- riable Vandhojde over det 0verste Yandstandsrors Mnnding tjener til at registrere Hoiden. medens det alene af Ya?gt- fylden afhsengige Tryk fra den constante Yandbnjde mellem de to Yandstandsrors Mnndinger tjener til at indfore den nodvendige Correktion for Vsegtfylden i Apparatets Angi- velser. Apparatet bar arbejdet ved det meteorologiske Institut i Kjnbenbavn siden den 20. Maj 1886. l'i-viz: Mm tsdannelse og Jordcns Udstraaling. • >! Mode den 12. Juli K 1. 11 til 1. Prof. GyldSn hilsede Prof. Fru Kowalewski vel- kommen til M0det. Fru Kowalewski overtog Forhandlin- gernes Ledelse under en Del af Modet. Foredrag holdtes af Decent Vrytz: „Om [sdannelse og Jordens Ud- straaling til Sky lag og Hi in in el ruin-. To Blikdaaser med gjennemhullede Bunde bleve for- oven lukkede liver med sin Metalplade, hvis Kami var saa- ledes opadb0jet, at Pladerne dannede fiade Skaale eller Pander. Hver Plade blev fastholdt ved en Metaltraad, der var fastloddet under Midten af Pladen og soni stramruedes ud inde i Blikdaasen. De to Blikdaaser bleve i Frostvejr udsatte under aaben Hiinniel oni Xatten ved Siden af hin- anden i et Kar med Vand, der var afkjolet til 0° Celsius. Vandet I'vldte Blikdaaserne giennem Hullerne i Bunden og stod saa Q0jt, at det naaede lidt over Daasernes Rande, men det var hindret i at Hyde over Metalpladerne paa Grund af disses opadb0jede Rande. Oversiden af Metalpladerne var altsaa iidsat tor Frostbitten, saa at der tinderneden dan- nede sig en rund Plade af Is. begrsendset at' Blikdaasens Rande. hen ene Metalplade var svsertet ved Kamferr0g paa Oversiden, den anden var fors0lve1 og poleret paa Oversiden. Eensigten med dette Apparat var at undersoge hvad Rolle Qdstraalingen af Varme til Himinelruin eller Skylag paa den ene Side og Bortledningen af Varme til Luften paa den anden Side spider for Esdannelsen i Frostvejr, idet den gjennem Pladerne bortgaaede Varme kunde bestemmes ved Tykkelsen af det under hver Plade dannede Islag. Bortled- ningen til Luiten maa antages at vaere omtrent den samme for den sv.ertede og den blanke Plade. Derimod vil l'd- straalingen vsere forsvindende Lille fra den blanke. mens den l'ra den svsertede vil were omtrent som fra en t'ri Vand- overflade. Foranledningen til Fors0gene blev given af Prof. 62 Section for Fysik, Astronomi o°' Mathematik. Christiansen ved en Beregning, denne har udfort at' den Msengde Varme, som i en klar Vinternat udstraaler fra liver Fladeenhed af Jordens Overflade, en Beregning, der er ba- seret paa Stefans Udstraalingslov og Christiansens Bestem- melse at den absolute Udstraalingskoefficient (det kgl. danske Yidenskabernes Selskabs Oversigter 1885). Resultatet af to Forsog med dette Apparat var i'ol- geude: Begge Fors0g bleve ud forte i roligt Vejr med gjen- nemsigtig Lnft, 2 — )P Frost og fuldkommen overtruk- ken Hi mm el. Trods dette var der begge Grange dannet betydelig mere Is under den svaertede end under den blanke Skaal. Dette viser. at selv ved overtrukken Himmel er Ildstraalingen en meget vsesentlig Faktor ved Isdannelsen. Yentelig vil Fortsa?ttelsen af saadanne Undersogelser med iuldkomnere Apparater og paa Steder med stadigere og roligere Yinter, end den i Reglen haves i Danmark, kunne give vigtige Opfysninger om Himmelrummets og Skvlagvnes Temperaturer. Docent Prytz angav Hovedtrsekkene af et forbedret Apparat, som paat;enkes ndfort. og hvor Isma?ngden skulde maales paa samme Maade som i Bunsens Iscalori- meter. Prof. Sclii0tz meddelte Resultatet a f en Del U nd er- S0gelser over Temp era turf orb oldene i Dybet ai'Mjo- sen. Forst omtaltes hvilken Temperaturfordeling man maatte vente sig i et stort Vandbasin, In is det opvarmedes eller afkjole- des ovenfra, saa at der alene kunde danne sig vertikale Stromme betinget af, at Yandet i Overfladen ved Tempera- tnrforandringen trak sig sammen. Antages en Alkjoling. saa vil disse Stromme ophore. naar Yandet paa hvert enkelt Sted har antaget Temperaturen for Maximum af Teethed, svarende til det der stedfindende Tryk. Denne Temperatur vil imidlertid ikke vsere den samme for hele Yandmassen. da Temperaturen for Maximum af Tsethed synker med voksende Tryk, fordi Vandets Kompressionskoeticient aftager med stigende Temperatur. Man har nemlig for en Tempe* ratur af t° og et ( )vertryk af p Atmosirerer Yolumet Sdiiotz : Temperaturforholdene i Dybel af Mj0sen. bo V - r ,, i /,-.. p), naar Jc, betegner Kompressionskoefficienten ved /'. Efter Dr. Broch er y»=l + «* + /?#*-} //". hvoran-- 6,0306.10 5. 0 = 7,9279. 10-8,-y = — 4,2604.10 8, og if'nliie Dr. Mareks Beregninger af Grassis Maalinger kan man saette /.-, = /.-.. — at — I /-'. hvor k„= 501.53.10-7, a= l,s899r>.10-7, b = 3,1 ui.10 "'. Af Ligningen for /•,„ erholder man Temperaturen for Maximum af Tsethed ved almindeligt Tryk 0 = 3°,93; beteg- nes den tilsvarende Temperatur ved et Overtryk af p .\1- mosfserer med 0-4- /. saa findes af (i i -df = ° pv@+l [q + 2&(0 4 /)| (1 - &© + , tn (2/»+6y©+3yir). For forboldsvis smaa Tryk, for hvilke / er liden, kan altsaa / ssettes proportional med Tryktilvseksten ; man finder saaledes, at Temp, for Maximum ai Tsethed synker / = — 0°,1087C. for liver 10 Atmosfserers Tryktilvsekst. Naar de vertikale Str0mme i Vandmassen er opliort. vil Temperaturfordelingen f0lgelig vsere som anf0rt i neden- staaende Tabel. En videre Afkjoling eller en Opvarmning af de 0verste Vandlag i Lobet af en 4 5 Maaneder vil paa Grund af Vandets daarlige Ledningsevne alene merkes ned til 5 6 m. under Vandfladen. Den virkelige Temperatur i en Inds0 er imidlertid ganske anderledes. Efter forel0bige Maalinger i Mj0sen, Sommeren 1881, meddeltes i Kristiania Videnskabsselskab samme Host, a1 OpvarmningeD om Sommeren naar ned til over 14<) m. Senere Maalinger. foretagne i de paaf0lgende Aar. liar bekrseftet det. Som Bevis an fortes f0lgende Maa- linger mlforte i Mjoseii. pan en Linie t'ra Helgoen 0stover mod Stange, i Marts 1883 paa Isen og i Juni 2! Maa- ued efter. 64 Section for Fvsik, Astronomi og Mathematiik. | Beivo-net ^i' 'Vmest Paa Dybet Naermest Stauge Djbde. l:rm1'- ff Buna. Bund. Bund. Bund n\ ,; '? 380 m. 314 m. 400 m. Taethed. u 23 12 /3 /fi /3 0 m. 3°,93 C 0° H 25 — 3,90 ., •A 50 3,87 3,01 4,13 100 — 3.s_> 3,82 3,96 150 — 3,7s 3,88 200 3,72 3,75 3.77 300 — 3,61 3,67 3,68 400 — 3,51 0° 4,46 2,25 4,13 3.96 4.4l> 0° I 0° 2,oo : 2,17 2,60 i 2?oo 3,65 3.7(i 3,sj 3,7!) 3.71 Temperaturstigningen t'ra Marts til Juni er altsaa oni- trent ens i samme Dybde over liele Soeu, og den er nser- mest Helg0en endnu merkbar. 0°,1 C, i 150 m.s Dybde. 1 >enne Opvarmning antoges for en Del frembragt ved den direkte Insolation, soni virker langt under Overfladen, men fornemmelig ved Stromme, gaaende opad kings Bunden og ned i Midten af Bassinet, betingede af Bundens Opvarmning ved Insolationen, saalangt denne naar ned. Om Vinteren gaar ogsaa Afkjolingen dybt ned; paa Dybet er saaledes i 50 m.s Dybde Temperaturen 1°,27 C. lavere end den tilsvarende Temp, for Maximum af Tsethed, og endnu i 100 m.s Dybde er Vandet 0°,17 C. for koldt; merniere Land synes AfkJ0bngen ikke fuldt saa langt frem- skreden. Forklaringen lieraf stillede sig vanskeligere : men Afkjolingen antoges imidlertid betinget af lignende Stromme som ovenfor na?vnt, men frembragte ved Ledning af Jordens indre Varme til Bunden : disse Stromme forstserkes da om Sommeren ved Insolationen. Yirkningen af de sidstnsevnte Stromme bor merkes ned til det dybeste af Soen. Det synes saa. Temperaturen i Dybet paa samme Sted liar nemlig ikke vist sig konstant Prof. Schioix: t)n; Temperaturforholdene i Dybel af Mj0sen. 65 Ira det ene Aar til det andet; paa et Sted, i 350 m.s Dybde, er saaledes maalt 3°,63 ( !. (3/?83) og 3°,48 C. (7684), paa et andet. i 400 nis. Dybde, 3°,4§ C. (9/8 84) og 3°?67 C. (5/s so). Til I'ndersoLrelsorne anvendtes Negretti - Zambras Dyb- vandsthermometre. De fgfrste Aar benyttedes et Thermome- ter delt i hele Grader: i 1882 anskaffedes '2 Tliermometre delte i l\,°. hvoraf det cue har vist sig sserdeles godt. Dr. phil. Charlier: „0m trigonometriske Rrek- kers Con ver gents, med CJdgangspunkt i en tidli- gere Unders0gelse af G-ylden." Poredraget findes trykt soin Afhandling i „Bulletin astronomique publie par M. K. Tisserand". Tome III. Aug. 1886. Dr. Fineman foredrog om Sky-Observationer og fore- viste et af ham selv konstrueret Instrument til Bestemmelse af Skyernes Hastighed. Foredrageren fremhsevede deslige Observationers store Betydning for Meteorologien. Da det var Sectionens sidste Mode, kunde de 0vrige anmeldte Foredrag ikke afholdes. For noin den udtalte sluttelig paa Sectionens Vegne '•ii Tak til Foredragsholderne tor deres vserdifulde Bidrag til Videnskabens Fremme og paa egne Vegne en Tak til Vicepraesidenterne, Professorerne Fearnley, Zeuthen, Mittag-Leffler og Kowalewski, hvorpaa Prof. Zeuthen udtalte Forsamlingens Tilfredsstillelse ved at have havt den mathematiske Astronomis over hele Jorden anerkjendte Fo- rer, Prof. Gylden, til Pormand. Ved Haandklap tiltraadte Porsamlingen denne CJdtalelse. Sectionen for Chemi og Farmaci. Mode den 7. Juli Kl. 23/4 til 31 4. Tilstede 50 Medlemmer. Sectionen constitueredes, idet der valgtes : til Formand Prof. Julius Thomsen, „ svensk Viceformand Prof. Sandahl. „ — Prof. 0. Pettersson, „ norsk Apotheker, Dr. Hvoslef, .. svensk Secretser Apotheker Kayser, „ dansk Assist ent Stenbuch. .. norsk — Dr. E. Larsen, — Revisor G. Hansen. Mode den 8de Juli Kl. 1 1 til 1. Folgende Foredrag holdtes : Prof. Pettersson: ,.Om det nya grundamnet Ger- maniums fysiska konstanter" (gemensamt meddelande fran Prof. L. F. Nilson oeh Prof. Pettersson. Stockholm). Dr. E. Larsen: „Om det Bundfald, som opstaar ved Hen stand af Lau'dan um." Foredraget er trvkt i Farmaceutisk Tidsskrift for 1886. No. 14. Dr. C. Nicolaysen: ..Forelobig Med del else om et Wismut hf osfat." Prof. Hiortddh I : Om Scheelitens m o r f o t r o p e Raekker." Foredraget er trykt i Zeitschrift fiir Krystal- lographie XII. 411. Sectiovien for Chemi og Farmaci. ,(« Formanden, Prof. J. Thomsen, foreslqg paa Foran- ledning afProf. Pettersson. at der i et afdef0lgende MMer bliver at opstille som Discussionsemne : „Hvorvidt er det hensigtsmsessigl at indfoiv Mendelejeffs periodiske System -.Mm (ii'iiiidhm for den chemiske Undervisning?" M 0de den 9. J uli Kl. 1 0 til L2. F0lgende Foredrag holdtes: Docent Weibull: „Om uagra morfotropa forenin- ga v a f 1) c qzoI o c li to] no] ." Efter en kritisk framstallning af begreppen isomorfi och morfotropi ofvergick foredraganden till sina undersokningar som omfattade benzol-monosulfonsyran och de tre isomera toluol-monosulfonsyrorna saint deras foreningar. Da de tre toluolsulfonsyrorna harledas uv benzolforeningen genom sub- stitution af mety] i olika stallning, lemna dylika foreningar tillfalle till intressanta jamforelser ofVer den inverkan pa kristallformen som en substitution af metyl i olika ortstall- ning utofvar pa det nrsprungliga benzolderivatets struktur. For jamforelse egnade si^ naturligtvis endast foreningar af sainma vattenhalt. Af omkring 50 undersokta Salter funnos 8 foreningar af para-. 6 af meta- och 4 af ortosyran, som till vattenhalt ofverensstamde med benzolsulfonsyran. Som allmant resultat framgick att vid substitution af metyl i de tre olika stallningarne erhallas derivat, som val lata sig jamforas med den ursprungliga foreningen: forandringen var minst vid metyls intrade i para-stallning, obetydlig vid meta- stallning, mest genomgripande vid ortoderivat. Foredraget kan ventes trykt i Bihang till Vetenskaps- Akademiens Handlingar. Chemiker />. Schmelck: „Et Mineralvand fra Ma- d a lias ka r." Efter Opfordring at' Er. Professor Waage liar jeg fore- taget en keinisk LFnders0gelse af en Prove af Mineralvand, 68 Sectionen for Chemi og Farmaci. som var bleven sendt hertil af den riorske Missionslaege Dr. Gnldberg. Vandet er fra den saakaldte ..Dronningens Kilde-' ved Sirabe paa Madagaskar. Dr. Gnldberg ineddeler, at det isaer ined stort Held liar vseret anvendt til Badekure og antager, at dets gode Virk- ning for en vpesentlig Del skyldes dets konstante Temperatur, som er ca. 38° C. eller omtrent den samme som Blod- varmens. Det Resultat, der erholdk's ved Analysen, efterat Be- standdelene var sammenstillede paa almindelig Maade, var folgende : I 1000 G. Vand: Dobbelt kulsurt Natron 3,8110 G. Klornatrium 0,8238 ,, Dobbelt kulsur Magnesia 0,434.") ., Dobbelt kulsur Kalk 0,4319 „ Svovlsnrt Kali 0,3697 „ Kiselsyre 0,1304 „ Dobbelt kulsurt Jernoxydul 0,0038 „ Sum 6.0051 G. De kulsure Salte er beregnede som Bikarbonater, da der ved Analysen fandtes naesten akkurat ligemeget af neutralt og surtbunden Kulsyre. Vandet indeholder, som det vil sees, en forholdsvis stor Msengde af dobbelt kulsurt Natron, ligesom ogsaa Kulsyre- gehalten er temmelig hoi. (Med Hensyn til den sidste Bestanddel bor det kanske benmerkes, at Vandet havde vseret opbevaret i lrengere Tid paa Flaskerne). Hvis Vandet skal sammenlignes med andre bekjendte Balder, maa det na^rmest stilles i Klasse med Vichyvand. Prof. P. Waage: ..Et Luftbad for konstant Tem- p e r a t u r . " Principet for Ebullioskopet lader sig med Fordel anvende til Konstruktion af et Luftbad med konstant Temperatur. En dobbeltvpegget KolDberkasse (cfr. Fresenius kvantitative Prof. Waage: Kt Luftbad for constanl Temperatur. (>(-' Analyse 1875. pag. 55) srettes i Forbindelse med et over samme anbragt Kj0leapparat af Kobber, der er indrettet saaledes, at den kondenserede Vaedske enten kan ledes til- bage til Beholderen, som dannes af Rummet mollem begge Vaegge, eller bortledes og opsamles i et Forlag. Bringes nu i Beholderen en Vsedske mod stigende Kogepunkt, I. Eks. en Petroleuinsblanding , og man med en Bunsens Brsender bringer denne i Kog, kan man opsamle Destillatet saalamge, in d til Hade! liar naaet den attraaede Temperatur; hvorpaa man lader Destillatet flyde tilbage til Beholderen. Appa- ratet liar vist sit: at give konstante Temperatnrer mellein 50° og 150° C. Yed at koinbinere dette Luftbad med den af mig i Catalogue of the Special Loan Collection of Scientific Appara- tus at the South Kensington Museum, third edition 1877 pag. iij?7 se<[. heskrevne Regulator er man island til at lede toi Luft af en hvilkensomhelst Fortyndingsgrad over det i Luft- badel til en konstant Temperatur ophedede Stof. Prof. P. Waage: ,.Nogle Bemerkninger vedkommende 1 ega Ik e m iske Unders0gelser." Det hsender undertiden, at Kemikeren faar Ligdelene C? tilsendt i Kar. som er arsenholdige. Saaledes har det hel- ved Laboratoriet engang i Sekstiaarene hamdt daveerende Amanuensis Hvoslef. at Delene modtoges i et Blikkar, loddet med arsenholdigt LoddemetaL I 1886 hsendte det mig, at Grlasuren paa den Krukke. livori jeg fik Indvoldene, \;ir arsenholdig, oe i 1879 giorde ies den laettagelse, at der guar (llassorter i Handelen, der er saa arsenholdigt- og saa angribelig af sure men isrer af alkaliske V^edsker, at smaa Maengder Arsen fra Glassets Substans kan gaa over i for- raadnende Substanser, som henstaar lrengere Tid i saadant Grlas. \'ed den samme Auledning lnemlte det miff, at jeg ufrivillig bragte Arsen ind i LFnders0gelsesraaterialet fra den Grlaskolbe, hvori Svovlvandstoffseldningen foregik. Dette er Momenter, som isaer fortjener Opmaerksomhed, hver G-ang man ved Aisenproven tinder Spor af Arsen. lO Sectionen for Chemi og Farmaci. Det er en bekjendt Sag, at Svovlvandstoffet kau blive arsenholdigt, naar man til dets Frem stilling anvender arsen- holdige Materialier. Til Fremstilling af arsenfri Svovlvand- stof liar jeg indrettet mig pan folgende Maade. Et 40""" vidt og 40'"' langt Glasr0r, noget udtrukket i begge Ender, paaloddes en Tubus ved sin ovre Ende og srettes i en Woulfsk Elaske. Roret fyldes med en Blanding af krystal- liseret Oksalsyre og stodt Glas og i dets ovre Ende anbringes en Skilletragt, hvori fyldes 10 °/0 Svovlnatrium-Oplosning. Ved at lade denne Oplosning draabevis dryppe til Oksal- syren erholder man en jsevn Strom af ren Svovlvandstof. Den almindelig anvendte Metode til Behandlingen af Svovlvandstoffseldningen har aldrig tilfredsstillet mig. Dels forogcs ved Anvendelsen af saaniange Reagentier Faren for at indfore et Spor af Arsen, og dels kan der ved saa mange Operationer vsere Fare for Tab. Jeg har derfor allerede i mange Aar brugt at behandle Svovlvandstoffaddningen med Brom og Vand og uden videre anvendt Opl0sningen, efterat Bromoverskuddet er fjsernet, i Marsh's Apparat. I den senere Tid har jeg foretrukket at behandle Bundfald og Filtrum med klorsurt Kali og Saltsyre, og efter at have veiet Oplosningen af Hensyn til de kvantitative Prover. som muligens kunde paakrseves, har jeg i udtagne Portioner sogt paa de forskjellige Metaller. Bly paaviser jog ved at til- ssette Xatronlud til svag alkalisk Reaktion, derpaa tilsastte Bromvand, indtil Vsedsken er svag gulfarvet. Ved Kogning udfalder da Blyhyperoksyd. IVwr Bly lader sig paavise paa denne Maade. Paa Kobber har jeg allerede siden 1879 anvendt en overordentlig omfindtlig Reaktion. Xogle Draaber af Oplosningen inddampes i en Porcellaenskaal til Torhed. Derpaa tilsaettes lidt koneentreret Bromvandstof : det mindste Spor af Kobber giver sig da tilkjende ved Kobberbromidets fiolette Farve. Denne Reaktion er saa tin, at Tv1(sisW0r Kob- ber lader sig paavise ved samme. Jo omhyggeligere man udf0rer Marsh's Prove, desto vanskeligere viser det sig at erholde arsenfri Zink. Fortsastter Prof. Waage: Legalchemiske IJnders0ge]si '1 man Gl0dningen af Vandstofgasen under Forpr0veri saalsenge Mini el Par Timer, vil sjeldent Zinken vise sig ganske arsen- fri. Derfor maa altid Forpr0ven og Eovedpr0ven foretages under saa ens Betingelser som muligt. De st0rste Vanskeligheder, Retskemikeren i vore Dage har at overvinde, hidiwer dog efter niin Formening fra Ptomainerne. Angivelserne om disse Stoffer er saa ufuld- stajndige og tildels saa indbyrdes modsigende, at man megel lei vil staa hjaelpelos, om man. som dct 'J .') Gauge liar haendt mig, under Alkaloiderne faar el krystallinsk Stof, livis Eteaktioner ikke falder sammen med nogel kjendl Alkaloid. I di^se Tilfselder liar jeg grebel til den Qdvei ;it prove disse ubestemmelige Staffers Porhold ligeoverfor levende Dyr og har liver Gang vzeret sia heldig, at de ikke liar vist sig giftige. Docent Loven: „Om nagra isomer a substitu- tionsderivater af propionsyra." Foredraget er trykt i Journal fur praktische Chemie. 1887. Mode den 10. .Jllli Kl. 11—1. Foluende Foredrag holdtes: Docent A1. Gottlieb: .,Resultater angaaende kvanti- tati vBestemme Is e afSukker efter Roberts Mel hode." Denne Methode, dm- tidligere indgaaende var behandlet af Prof. Worm-Muller i Kristiania, og som mermest var udarbeidet til Bestemmelse afSukker i diabetisk Grin, egnede sig ogsaa til Bestemmelse at' Stivelse i stivelseholdige Produkter, som Hrod. Mel. Glutenbrod etc.. naar den deri indeholdte Sti- velse vedKogning med fortyndet Saltsyre overf0res iGlycose og man derpaa underkaster denne en Gjaering. Den kvan- titative Bestemmelse sker paa den Maade, at man under- s0ger den til el besteml Volum fortyndede Vsedskes sp. <2 Sectionen for Cliemi og Farmaci. Vegt for og efter Grjseringen og af Diffefencen beregner Sukker- og henholdsvis Stivelsemsengden. Foredraget kan rentes trykt iTidsskrift forFysik ogKemi. Cand. phil. Kobb : „Om Germaniums Spectrum." Foredraget findes offentliggjort i Form af et Brev til Prof. C. Winkler i Freiberg i Journal fur praktische Chemie, [2]. 34. 207. Prof. Pettersson fremviste P r o v e r a f B e ry 11 i u in. Ti- tan og Germanium samt Forbindelser af (let sidste Metal. Prof. Pettersson foreviste og beskrev derpaa et af ham konstrueret A p p a rat til v ol umetriske B e st e m m e 1'- ser af Vand og Kulsyre i a t mo s fa? risk Luft. Under sine Forsog med Apparatet. der specielt var bestemt for hygieniske 0iemed. havde Professoren vundet Erfaring for, at de forskjellige vandaJbsorberende Midler, ban havde benyttet, som Svovlsyre, Fosforpentoxyd og Chlorcalcium. vare lige virksomme. naar dp kun fik Anled- ning til at virke i et tilstr;ekkelig langt Tidsrum ; selv be- nyttede han imidlertid Fosforpentoxyd. Svovlsyre absorberer Vandgasen af Luften meget langsommere end Fosforpen- taoxyd. Til Absorbtion af Knlsyren benvttede han Natron- kalk. Karakteristisk for Apparatet var. at man kom til tilfredsstillende Resultater ved Anvendelse af et forholdsvis lidet Volum Luft. og at Apparatet selv eliminerede den Forandring i Tryk og Temperatur, som kunde opstaa under Unders0gelsen. Efter derpaa endvidere at have fremhsevet, at bans Methode i Modssetning til Pettenkofers. kunde be- nyttes til Bestemmelse af Fugtighedsmsengden i Luften selv unde.i streng Vinterkulde. omtalte Professoren en af ham inventeret Methode til at bestemme den latente Yarme hos tyktiydende Yanlsker. og meddelte Resultaterne af sine Un- ders0gelser ved Hjselp af denne Methode. Efter Foredragets Slutning udtalte For man den sin specielle Tak til Professor Pettersson for bans vserdifulde oa: interessante Meddelelser. • *■ Dr. Larsen: Analyse ;il Fiskepulver. to Dr. E. Larsen: ..Analyse af Fiskepulver." Foredraget er fcrykt i Klinisk Aarbog, 1886, Side 104. Formanden Prof. 'I'll urns en indledede derpaa Diskus- sionen angaaende del paa Dagsordejien sora sidste Forhand- lingsthema opforte Sporgsmaal angaaende Hensigtsmsessig- heden af [ndfizfrelsen af Mendelejeffs periodiske System som Grundlag for den kemiske Undervisning. Professoren var af den Mening, at nsevnte System, hvorefter Grundstoffernes kemiske Egenskaber afhsenger af Atomtallet, ikke egnede siu som Grundlag for den elementsere Undervisning i Kemi og del saameget mere, som dette System endnu ikke er fuldstsendig klart eller tilstrsekkelig provet og desuden inde- holder mange EEuller; derimod vilde ban ikke benegte, at det for den videregaaende kemiske Undervisning kunde have sine Fordele. Han troede, at den nit brugelige Frem- gangsmaade havde den Fordel fremfor Mendelejeffs derved, at den allerede fra Begyndelsen at gav Eleven en st0rre Anledning til at here de kemiske Processer at kjende, medens sidstnaevnte System vilde tnedt'ore. at man som Ud- gangspunkt vilde komme til at beskjseftige Eleven med ofte uforstaaelige Theorier. Han frygtede derfor for, at Mende- lejeffs System som Grundlag for den elementsere Undervis- ning ikke vilde vsere skikket til at vedligeholde den mxlven- dige [nteresse hos Eleven, men snarere virke overvseldende ved det strengt theoretiske Tilsnit, man allerede fra Begyn- delsen af maatte give Undervisningen, aaar dette System lagdes til Grund. Han advarede desuden mod at opgive en gjennem Aarrsekker privet Undervisningsmethode, der havde toil til hell igjennem gode Resultater, for et endnu nyt og ufuldstsendig pr0vet System, hvortil Iimii desuden praktisl? tall heller ikke troede. der var nogen Trang. Prof. Pettersson, (U-r oprindeliu; havde givet Anled- ning til. at dette Diskiissioiisthema opstilledes, var glad over at have faaet Anledning til at hore en saa erfaren i -A Sectionen for Chemi og Farmaci. Laerers Mening. Han indsaa ogsaa, at man vanskelig skulde kunne lsegge Mendelejeffs System til Grand for den rent elementa^re Undervisning, men troede dog, at man ved hoiere Undervisningsanstalter, hvor man havde med mere udviklede Elever at bestille, vilde kunne benytte Systeinet med Fordel, naar man anvendte den nodvendige Tid til foist at give Eleverne et Indblik i Atom- og Molekyltheo- rien og i det bele taget over de fysikalske Grundssetninger for den moderne Kemi. Dette var desuden en Fordring, der i st0rre eller mindre Udstrsekning maatte tilfredsstilles, hvilket System man saa end lagde til Grand for Undervis- Qingen. Vistnok stillede Indforelsen af Mendelejeffs System storre Fordringer i denne Henseende, men pan den anden Side vilde man under den theoretiske Indledning have til- straekkelig Anledning til at kegge ind Momenter, der under den senere Undervisning vilde lette Anvendelsen af omhand- lede System. Han fremholdt derhos den store' Fordel. man ved Anvendelse af dette System vilde kunne ppnaa derved, at man paa Grand af den store kemiske og tildels fysiske Overensstemmelse mellem de enkelte Led af dette Systems Grupper vil kunne afhaudle ikke alene de enkelte (Wrap- pers Elementer. men ogsaa diss,.s ensartede Forbiudelser under et. Prof. Hiortdahl var i det vsesentlige enig med For- manden; ban udhaevede specielt, at det Mendelejeffske System ikke vilde passe for elementaere Lsereb0ger i Kemi. Apotheker Sissenere takkede for drn laererige Dis- knssion. Idet hermed Seetionen sluttede sine Moder. frembar Prof. Hiortdahl sin og de 0vrige Deltageres Tak til Prof. Thomsen for bans Ledelse af Forhandlingerne og ud- talte 0nsket 6m, at man maatte trseffe Professoren i samme Vigor ved meste Naturforskerm0de i Kjobenhavn. Sidste M0de. Slutniug. «0 Endvidere frembar Prof. Pettersson, i Tilslutning til den at' Prof. Eiortdahl udtalte Erkjendtlighed overfor Prof. Thomsen, sin og Forsamlingens Tak til den aorske Vice- formand, A.potheker Dr. Evoslef, der havde ledel del foregaaende M0de, saint til de fungerende Sekretserer. Sectionen for Mineralogi og Geologi. Kl. ti Mode den 7. .1 u 1 i 19 Medlemnier tilstede. Sectionen constitueredes. idet der valgtes : 'i i /-' ;il Forma nd Prof. Johnstrup, .. svensk Viceforinand Prof. Brogger, „ dansk — Dr. Rink, ,. norsk — Bergmester Dabll og Dr. H. Reusch, .. svensk Secretser Geolog G. de Geer. .. dansk — Assistent Steenstrup. .. norsk — Amanuensis Vogt. Mode den 8. Juli Kl. 10 til 12. Amanuensis J. 11. L. Vogt holdt et Foredrag. led- saget af Fremvisning af Haandstykker og Prreparater, „om Dannelsen a f k u n s t i g G 1 i m m e r . ;- Yed de tidligere mine- ralsynthetiske Studier er det lyktes at fremstille de aller- lleste af de vanlige Mmeralier, speeielt najsten alle de berg- artdannende. dog med Vndtagelse af Amhbolgrui)pens. del- vis ogsaa af Glimmergruppens Led. Foredragsliolderen om- talte. at lian i flere Slagger havde fundet Mineraler, som ef- ter de foretagne krvstallografiske. optiske og kemiske Under- sogelser tilhortc Magnesiaglimmernes Raekke, uden vistnok at vsere absolut identisk med noget speeielt af de tidligere fra NatureD kjendte Led. Det var berved bevist. at Magnesia- glimmer kan dannes i ordinare. iklflvdende Masser. naar de Vogt: (tin Dannelseu af kunstig Glimmer. << kemiske Betingelser er tilstede, — en Kjendsgjerning, som navnlig har [nteresse ved Studiei af Eruptivmassers Genesis. Foredraget er fremlagt som Afhandling, i stserkt ud- videt Form, i .Mode den 4de Febr. 1887 i Kristiania Viden- skabs-Selskab, til Trykning i Selskabets Forjaandlinger. Prof. Brogger holdt derpaa et lasngere Foredrag „om de forskj ellige E rupti ver paaSl rsekningen Mj0sen — Lan ge sun ds fjord en." De forskjellige Eruptiver i (let ibreliggende Distrikt, — naar der ses bort fra Diabasgangene, lader sig ind- ordne i en fuldstamdig Eruptionsserie, hvis sure Led (Gra- nit og Kvartsporfyr) i det hole og stove er yngst. medens de basiske Led (Augitporfyr) har vist sig at vsere de amidst frembrudte. Foredraget, -<>m kan opfattes som en Fortsset- telse af det af Prof. Brogger i Fa-llesmodet den 7. Juli af- holdte. omhandlede fornemmelig de petrografiske og genetiske Relationer mellem de mange, allerede fra Aarhundredets Begyndelse i den videnskabelige Verden saa bekjendte erup- tive Bergarter i Kristiania-Egnen, og det indeholdt et kor- tere Resume af en enkelt Del af et storre Vserk over Eg- nen mellem Mj0sen og Langesundsfjorden, der vil l)live trykt senere. Professor Kjerulf ytrede efter Foredragets Slutning omtrent folgende: Det havde glaedet ham ganske overordent- lig at se, til hvilke mange aye og interessante Distinktioner 2 indgribende Berigelser og Berigtigelser, Hr. Brogger lmvde kunnet udbringe det maaske fattige Grundlag, som Professoren mi forefandl for Kristianiaterritoriet. Det var ganske rigtigt saa. at vi ved vor geologiske Lndersogelse ikke havde kunnet gJ0re synderligt ved Kristianiaterritoriet siden de lbrste grundlasggende LTnders0gelser ved Tellet'Dahll og ham (Kjerulf) selv i sin Tid, nu laenge siden. \'i havde oemlig del 0vrige Land for os, og kunde ikke give os Tid til :it tbrt'olge endog vore Yndlingstheorier, men maatte se (o Sectionen for Mineralogi og Greologi. til at naa ud over interessant og uinteressant Terrs&n met! muligens samme Moie. Ingen hilste nu det normale, ja selv hurtige Frem- skridt med storre Anerkjendelse end han; efter bans For- mening raaa enhver fornyet Unders0gelse vaere Fremskridt. Vi skulde ellers ikke opleve. at langt bekvemmere tilgjsenge- lige Lande — England. Frankrig, Sachsen, — Gang efter Gang underkastes fornyet I'ndersogelse. Kjerulf sluttede saaledes: Jeg tror at burde tilfoie. at Professor Brogger bar nu fremlagt et glimrende Bevis for. at jeg netop, idet jeg. som ban liar fortalt os. havde til- skyndet bam til at overtage denne videregaaende grundige og detaljerede Befaring. har truffet det rette Valg. Prof. Brogger benvendte derpaa nogle Ord til sin tid- ligere La?rer Prof. Kjerulf. paa bvis Arbeider ban havde bygget, og bvis Grundtanker og Forskningsmetboder ban i Principet havde fulgt. Mode den 9. Juli Kl. 10 til 121/* Dr. E. Svedmark (Geolog ved Sveriges geologiske CJnder- sogelse i boldt et Foredrag om de orografiske Forbolde i den NO. for Stockholm udstikkende Halvo (den ostre Del af Upland). Landskabet barber en typisk „Skjser- gaardsnatur", med stserkt smaakuperet Terrsen. Soer og Dale er i det Hele og Store uddragne efter to forskjellige Ret- ninger. nemlig ca. XXV— SSO og ONO— VSV; Vinkelen mellem disse to er omtrent ret. De to Dalsystem-Linjer gjnr sig gjaeldende saavel i det store som i det smaa over det hele Distrikt. Foredragsholderen forklarede disse For- bold ved at antage et Spra?kke system, hvis ene Linje omtrent foluer Stroget bos Berggrundens Lag. medens den anden Linje omtrent gaar lodret paa samme. Denne Opfat- ning sammenboldt med de orografisk - geologiske Forhold ved Svedmark: Om de orografiske Forhold i NO for Stockholm. • " Skjaergaarden mellem Upland og Alands-0erne antyder, ;it < leu dybe Rende langs Sveriges K\st lier er fremkommet veil en Synkning (Dislokation) af Qrberget og et ovenpaa samrae forhaandenvaerende Silurfelt. At' del sidste findes Levninger i fast Field XV vedGefle; Siluraflejninger findes o ' rimeligvis ogsaa paa Bunden af Alandshavet, bvad fornera- meliii' fremgaar af. ;it de fleste erratiske Blokke i det fore liggende Distrikt bestaar ;it' siluriske Kalkstene og Sand- sten. Den fremsatte Hypothese om Ssenkningen bestyrkes \ i^l. at der i Naerheden, aemlig paa Aland, findes et st0rre Eruptivfelt (af Granit og Porfyrer). Hertil knyttede Prof. Brogger nogle Beinerkninger, hvori saerlig fremhaevedes, ;it til n0iere Begrundelse af Fore- dragsholderens ganske sandsynlige Hypothese udkraevedes Paavisning af selve Dislokationsspalterne. Herpaa replice- rede Dr. Svedm a rk. Prof. Johnstrup fremviste og ornhandlede Struvit X 14, Mg P04 -f 6 Hi O) fra Linifjorden, fundne red dybe Boringer i Anledning af Anlsegget af JernbanebroeD over Linifjorden ved Aalborg. jStruvit er tidligere bleven iagttaget ved Hamburg i lose Afleiringer, sammen med Horn. Kjinstprodukter og Exkrementer, og pan G-rund af B^orekom- sten her have enkelte ikke villet anerkjende den omhand- lede Substans som nogel egentligt Mineral. Ved Aalborg optraeder Struviten paa en anden Maade, nemlig i Saltvands- lag. dannede efter Grlacialperioden, sammen med ftlytilus, Cardium og andre Mollusker. in. m., under Forhold, som godtgj0r, at Dannelsen ikke havde noget at gj0re ined inen- ueskelig Virksomhed. Krystallerne, sum bleve fundne paa Dybder af 18 — 35 Meter, ere fladtrykte, tilsyneladende hemimorfe og meget renere end de fra Hamburg. Efter de krystallografiske og geologiske Forhold, hvorunder Struviten optraeder ved Limfjorden, maa den efter Foredragsholderens Mening ubetinget opfattes som et virkeligt Mineral. 80 • Sectioneu for Mineraloei og Geoloiri fc* Friherre G. de freer (Geolog ved Sveriges geologiske Un- ders0gelse) meddelte derpaa nogle nye lagttagelser ved- rorende enForekomst af Conglomer at i G rundt'j eld (i Skane I, livilket sluttede sig som en direkte Fortssettelse til et af ham nys publiceret Arbeide i ,,Geologiska foreningens for- handlingar-' 1886. Conglomerate^ livis Msegtighed er ca. 4<> — 50, har Glimmerskifer til Bindemiddel, medens Bollerne bestaar af livid, graa og sort Kvartsit. livid Kvarts, mork Hornblendegneis og eudelig Granit. Alt er indleiret i eu Vexel af Glimmerskifer og Kvarts- skifer, som tilhorer den yngre Del af Grundfjeldet. Ue til Conglomerat direkte opstodende Skifere viser diskordant Lei- ning, livad — sammen med selve Conglomeratnaturen godtgj0r, at vi har at gjore med en Strand- eller Littoral- Dannelse under Grundfjeldsperioden. Hertil sluttede sig nogle korte Bemerkninger af D'Hrr. Br0gger, Dahll. Kjerulf og Vogt. Dr. H. H. Reusch fremviste Ty sn?es meteor i ten, som faldt den 20de Mai 1884 paa Tysmesoen syd for Bergen og som er en af de storste hidtil kjendte stenagtige Meteoriter. Hertil knyttede Foredragsholderen en Del Bemerkninger. Gnf. Dr. Reusch'sAfhandlinger: „OmTysnesmeteoriten" i „Nyt Magazin for Naturvidenskaberne XXIX Bind 1885;', p. 309 og .,Ueber den Tysnesmeteorit und drei andere in Skandinavien nie- dergefallene Meteorsteine. Uebertragen von Otto M. Herrman" i „!Neues Jahrbuch fiir Mineralogie, Geologie und Pakeont- ologie. Beilageband IV. Stuttg. L886". P. 473. I Anledning af Foredraget opstod en Diskussion mel- leniD'Hrr. Brogger, Johnstrup, Svedmark og Reusch, fornemmelig dreiende siir om Meteoriternes Brudstykke- og Chondritstruktur. Vog\ : Oni Titaujernforekomsteme i Noritfeltel ved Ekersund. sl M0de den 1 0. Juli K I. LO til 1 21/* Amanuensis J. //. L. Voyt holdt ei B'oredrag (senere trykt i Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, B. 12. Aarg. 1887) om Titanjernforekomsterne i Noritfeltet ved Ekersund -Soggendal. Foredragsholderen omhandlede loist. at Noriten i det foreliggende Felt falder i flere Typer af noget forskjellig Alder, og gav derpaa en kort Oversigt over de enkelte Bergarters petrografiske Sammenssetning, frem- holdt herunder bl. a., at Noriten paa Here Steder viser Over- gang mod Granit. Under Henvisning til den seldre Litera- tur (af D'.Hrr. J. Esmark, Th. Scheerer og B. M. Keil- l,aiu — Th. Kjerulf og T. Dahll, til hvilke to sidstes Ar- beider han memiest sluttede sig) gjennemgik han derpaa de forskjellige Grunde, som taler for. at Noriten her maa op- fattes som en eruptiv Bergart, nemlig: Noriten liar masse- formig Struktur, den overskjaerer Lagene hos den tilstodende Gneis. indebolder Brudstykker af samme, blir finkornig oe; stserkt opspaltet ved Graensen, men beholder alligevel i Prin- cipet sin petrografiske Karakter: endelig er den gjennem- sat af en Suite af yngre Gange (nemlig grovkornige Norit- gange og Olivindiali.iNuanuej af nogenlunde lignende Sam- mensaetning som Moderstenene. Derpaa berortes Relationen mellem de forskjellige Bergarters Apatit- eller Fosforsyre- Gehalt og mere eller mindre Tilboieliuhed til Forvitring paa ilcn one Side og Vegetationsrigdommen paa den anden. Selve Titanjernforekomsterne indgik efter Poredrags- holderens Opfatning som Led i den nys omtalte Eruptions- serie: Heviserne lierfor var dels, at alle de store eller egent- lige Titanjernforekomster viste skarpe Graenser mod Side- stenen, dels, at de jevnlig memiest var at opfatte som titan- jernrige Noritgange, og endelig, at de oftest laa paa samme Opbrudslinje eller Centrer som de yngre Gange. Tilslut omhandledes den mere eller mindre udpraegede Analog] mel- lem de foreliggende Forekomster og nogle andre (Taberg i Smaaland, Ansamliugerne af nikkelholdig Magnetkis ved ( rabbro m. m.) 82 Sectionen for Mineralogi og Geologd. I Anledning af Foredraget opstod en Diskussion mel- lem D'Hrr. Brogger. I) ah 11. Reusch og Vogt, fornem- melig vedr0rende Forholdet mellem Koncentration eller Ud- sondring af Erts i Eruptivmasser og yngre gangformige Ertsopbrud. Prof. W. ('. Brogger freralagde derpaa et af ham optaget og sserdeles orahyggelig udarbeidet geologist: Kart, i Maalestok 1 : 5000. over 0 e r n e i Bundefjorden (mellem Bygdo og Skjaelholmene), og gik noiere ind paa Inddelingen af den her optrsedende silnriske Etage 4. Detaljundersogelserne havde vseret vanskelige. dels fordi Lagene er stserkt sammenpressede og forkastede. og dels fordi der er faa og oftest slet opbevarede Possiler. Alligevel havde det lykkets Foredragsholderen at kunne ind- dele Etage 4 i en Ma?ngde (tilsammen 13) petrogratisk- palseontologiske Afdelinger. som ved systematiske Underso- gelser nogenhmde let kunde holdes ud fra hinanden. Stu- diet af Faunaen i Etage 4 havde sserlig Interesse, da den dannede Mellemledet mellem Under- og Oversiluren. Dr. //. H. Eeusch fremviste Korrekturaftrvk af de af ham i de senere Aar optagne geologiske Karter udenfor Har- dangerfj ordens Munding iBommeloen — Storen og over Karmo med Omgivelser. Dernsest gjennemgik ban de for- skjellige i Distriktet optrsedende Skifere. hvori paa Here Ste- der er fundet siluriske Fossiler. rimeligvis fra de ovre Lag- rsekker i Siluren. og Eruptiverne (navnlig dioritiske Berg- arter og Granit m. m.. med tilhorende basiske og kiselsyre- rige Tuffe). Ved Foldning og dermed sammenha3ngende me- kanisk Tryk er fremkaldt mange interessante regional-meta- morliske Fsenomener if. Ex. sekundaer Skifrighed og Paral- lelstruktur hos Ernptiver, uafhsengig af vedkommende Gan- ges Fladeudstrsek'ning, — skifrig Porfyrit med fladpressede Feldtspatkrystaller. — presset og strukket Conglomerat, som paa Bergenshalvoen). Den yngste Eruptiv i Feltet er en Melafyr med glasagtig Grundmasse. Dr. bieusch: Heologiske Karter fra B0mmel0en. 83 Endvidere fremlagdes et uetop fserdigt geologist Karl (i Maalestok 1 : 15,000) over den guldf0rende Straekning mel- lem Nordrenes og Helvik paa Bomnieloen. La-nirst mod Syd opstaar et Skiferfelt, mod Nord derimod kommer en dioritisk Bergart med Granit og Kvartsporfyr. Alle dissc Bergarter gjennemssettes ;tt' Diabasgange (eruptive); yngre end dissc igjen er de guldftfrende Kvartsgange, som pan mange Steder holder sig paa Grsensen af de opssettende Diabasgange. Ofte optrseder Kvartsen i Form at' et Aarenet, der opfylder skif- rige Bergarter, de saakaldte „Skifergange" (den oprindelige Substans i disse har i nogle Tilfaelde sikkerlig vseret Diabas). Kvartsgangene, som sjelden er over torn, brede, holder lidt KobberkiSj Svovlkis, Blyglans, Spor af Tellurvismuth, \e.\- lende Maengder af gediegent Guld o. s. v. Tilslut udtalte Foredragsholderen sig nogel om Guld- gangenes praktiske Betydning. (Cnf. Dr. Heusch's Afhand- ling: „Nogle Bemserkninger om Fjeldbygningen paa 0erne udenfor Hardangerfjordens Munding" i ,.Nvt Magazin for Xaturvidenskabernc XXXT Bind". 1887, p. 1). Efter Foredraget fulgte en lsengere Disknssion niellem D'Hrr. Brogger og Reuscb, om Forholdet niellem Bom- mel0ens og Kristianiaegnens Eruptiver samt om Berettigelsen at' Bemevnelserne Fodgranit og Laccolit. Mod e den 1 2. Juli Kl. it1/, til 12. Prof. W. ('. Brogger gjennemgik den efter hans Opfatning mest rationelle Ordning af mi kroskop iske Prsepa rater veil et mineralogisk-geologisk Institnt. betonede herunder, at man lor del forste hoi' have en systematisk Samling af Mi- neral-Prseparater, i krystallogratisk orienterede Suit, og vi- dere en efter videnskabelige Principer, og ikke efter Til- faeldigheder som Alfabet, Lokalitet o. s. v.. inddelt pe- trografisk Samling, hvor der paa Haandstykke-Etiketterne altid er Henvisning til det mikroskopiske Preeparat. Endelig <^4 Sectionen for Mineralogi og (reologi. lior man indrette en sseregen Prseparatsamling i meget stort Format (indtil ca. 60 mm. X 30 mm.), til Stadium af geo- logiske Gramse fork old og lign. Tilslut fremviste ban en Del af Stockholms Hogskolas mineralogiske Instituts Prseparat- ISamling ; storst Opmaerksomhed vakte en Svite af store, men alligevel meget tyncle og regelmsessige Prseparater (slebne af Institutets for sin Dygtighed anerkjendte Vagtmester A. Andersson). Amanuensis J. H. L. Vogt fremviste en Del af Urigi- nalmaterialet til det af ham nys pnblicerede Arbeide : Stu- dier over Slagger I. fBikang till k. svenska Vet.-Akad. Handlingar. Band 9. No. 1; og gjennemgik i korte Drag de enkelte i vanlige Silikatsmeltemasser udkrystalliserende Mineraler; sa^rlig dvselede han ved nogle nye Mineraler, som ikke er identiske med noget af de i Naturen optrasdende. Senere redegjorde han for det generelle Kesiiltat. som han ved sine Studier over det foreliggende Theina var naaet frem til. nemlig at Mineraldannelsen i normale Silikatsmelte- masser principielt er beroende af Magmaens kemiske Sam- menssetning og kun sekundsert af de forhaandenveerende fv- siske Betingelser. For nojere i Detail at kunne praacisere det vundne Resultat var Afhamgigkedsrelationen mellem Mi- neraldannelsen og det oprindelige i Magmaen existerende Forhold mellem Syrerne paa den ene Side og Baserne pa a den anden og videre mellem de vigtigste af de pnedomine- rende Baser indbyrdes gratisk illustreret ved enkel, schema- tisk Oversigt. Tilslut omtalte han. hvorledes efter bans Op- fatning det nasvute Schema kunde udnyttes saavel i den pe- trograliske som i den metallurgiske Yidenskab. Efter Foredraget gjorde Brogger nogle Bemerkninger vcdrorende et Par af de nye. kunstige Mineraler. omtalte bl. a., at et af clem syntes at danne en moribtrop Ekvivalent til et Par naturlige Mineraler. — hvorpaa Yogi gav nogle nojere Oplysninger. Sidste .Mod--. Shrining-. 85 Dr. E. Svedmark holdt tilslut et Foredrag om nogle i Hallan d optrsedende „Rullestensaaser" saint om Morae- 11 e r. soni for en Del gaar lodret paa Skuringsstriberne og ikke parallelt samme. De sidstnsevnte maa betragtes som Ende- morsener, der antageligvis aflejredes directe i Havet, saasom Materialet i dem paa flereSteder er skiktet eller baenkefor- mig afdelt, samt hviler paa Sandaflejringer. Efterat Foredragsserien hermed var afsluttet, oploste Formanden (Prof. Johnstrup) Sectionsm0det, idet ban tak- kede Medlemmerne i sin Almindelighed for Fremmodet og desuden de enkelte Foredragsholdere lor de videnskabelige Meddelelser, som varbleven gjort; linn troede. at der — naar man tog Hensvn til det relativt ringe Medlemsantal (ca. 2<>). som Sectionen kunde fremvise var arbejdet vel ligesaa meget i den mineralogisk-geologiske Section som i nogen ai' de ovrige. Tilslut takkede Bergmester Dahll Formanden for den dygtige og elskva3rdige Maade, hvorpaa han havde ledet Forhandlingerne. Sectionen for Botanik. Mod.,- don 7. Juli Kl. 2' 4 til Kl. 3\/4. Sectionen constitueredes, idet dor valgtes: til Formand Oveiisege Gad, „ svensk Viceforinand Dr. Hellbom, „ dansk Eaboratorieforstander E. C. Hansen, „ norsk Prof. Blytt, „ svensk Secretser Dr. 0. Nordstedt, „ dansk Docent Carl Hansen, „ norsk — Assistent O. Johan-Olsen. Mod.- den 8. Juli Kl. 9 til 11. Laboratorieforstander E. Chr. Hansen holdt et Fore- drag oni Alkoholgjaersoppens For ho Id til Sukker- arterne. Foredraget vil blive trykt i „Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriuni." Kjobenhavn 1887. Den y. Juli foretog Sectionens Medlemnier under Le- delse at' Prof. Blytt en Excursion til Nesoen og Sandviken (Bserum). Mode den 10. Juli Kl. 9 til 11. Dr. Hellbo)ii uddelte en i Kgl. Svenska Vetenskaps- akademiens Handlingar (1884, Band 20, No. 8) under Titel: „N or r Ian ds 1 afv ar " trykt Athandling, og holdt et Foredrag 1 >!-. Hellbom: Oni Lavvegetationen i Norrlaiid. 87 ora Lavvegetationen i N or r land, hvorunder fremstilledes hvert Landskabs licheniske Forhold i Almindelighed, dets Arts- rigdoin og ejendoniraelige Arter, de sydlige og nordlige Arter, som der modes, Fjeldlaver, som gaa ned til Kysten, Havstrandsvegetationens Beskaffenhed in. in. Assistent 0. Johan-Olsen holdt el Poredrag om Sop paa Klipt'isk. med Demonstration af Tegninger og mikrosko- piske Preeparater. Dr. Ahrling holdt el Poredrag Om Linne's Sam- linger i London. Mud,, den 12.. Juli Kl. 11 til 1. Poredrag af Dr. Hellbom: Om de sakallade Jormce o cyda I (e hos 1 a frame. Det gifves ett ej obetydligt antal lafvar, som upptagit ett fargamne i sa stor quantitet, att balen ar starkt rost- brun. Substratet, paa hvilket dessa vaxa, utgores oftast af forvittrande svafvelkishaltiga stenarter, men afven af vanlig granit, som dock merendels ar stack! i forvittring. De aldre forfattarne, som forst beskrefvo dessa lafvar, antogo dem vanligtvis for sjelfstandiga arter. i det de ansago den rost- brnna fargen sasom nagot vasentligt hos lafven i fraga. Senare forfattare, sum ansago denna farg icke bora till laf- ven ntan vara nagot utifran tillkommet, kallade dem oxide- rade former och sokte vanligen fora dem tillsammans med uagon annaii icke oxiderad form/ Pa senaste tiden liar man ater borjat anse atminstone en del af dessa former sasom sjelfstandiga arter och de icke oxiderade former, till hvilka de forul torts, sasom skilda arter. Sasom exenipel pa formae oxidatae ville toredragaren for undvikende af vid- lyftighet nu endast minimi Letidea silacea, Rhizocarpon Oederi och Acarospora sinopica, hvilkas historia och synonymi anfordes. Sa hade L. silacea af Acharius bestanid ss. sjelfstandig art, af El. Fries forts sasom oxiderad form till L. lapicida, hvilken asigt dork numera ofvergifvits, i det att L. silacea 88 Sectionen for Botanik. Ach. vore en allniant antagen art. Ungefarligen samma vexlingar i afseende pa artratt hade Rhizocarpon Oederi (Web), varit underkastad. men ansages nu sasom sjelfstandig art atminstone af en forfattare namligen Nylander. Acaro- spona sinopica (Wnbg.) hade af de fiesta forfattare har forts ss. oxiderad form till smaragdula (Wnbg.) Korber uppstalde den forst sasom sjelfstandig art, ehuru han under lang tid knapt fann nagon, som gillade bans asigt. tills pa sista tiden Nylander bitradde den samma. Pragan huruvida de aldsta oeh yngsta forfattarne hade ratt gentemot de andra berodde ytterst af svaret pa en annan fraga nliml. denna: Hum uppstar den rostbruna fargen (det fargande amnet) och huru upptages den af laf- ven d. v. s. kommer den verkligen fran substratet och faster sig pa lafbalen endast sasom ett yttre 'anfiog eller bildas den iiiom lafbalens celler? I detta afseende hade o olika forfattare framstalt motsatta asigter. A ena sidan pastodes, att organiska, i corticallagrets celler inneslutna kroppar genom sin forvandling bilda fargamnet. a den andra deremot, att det fargande amnet kommer fran substratet och endast beror balens yta. Det ratta torde emellertid bar sasom vanligt ligga in medio. Sannolikt syntes vara, att det rostbruna fargamnet. sakerligen jernoxidhydrat, leder sitt urs]n'ung fran substratet. men ocksa a andra sidan. att lafven nj)j)tager detsamma atminstone i corticallagrets cel- ler. ty eljes skulle val alia pa ett dvlikt substrat vaxande iafvar fargas lika. Klart syntes ock vara, att ora af 2 laf- var t. ex. Acarospora sinopica och smaragdula. som vfixa bredvid hvarandra pa samma snbstrat. den ena upptager jernoxidhydrat. den andra icke, mellan dessa Iafvar. rader en vasentlig skilnad atminstone i kemiskt afseende. Huru- vida detta ensamt kunde utgora grand for artskilnad. lem- nades tillsvidare derban. Tilltankta undersokningar for utre- dande af dessa fragor hade blifvit hindrade genom foredra- garens sjukdom. hvadan ingen egen. pa sjelfstandig under- sokning grundad asigt for narvarande kunde framstallas. 1 >r. ETellbom: Om Formse oxyclatse ln>> lafvarne. 89 Hoppades dock, ;itt framdeles. om tid <»cli omstandigheter medgafve, aterkomnia till amnet. At'sigten vore mi. att fasta uppmarksamheten pa et1 intressanl och outredt forhallande, soni vid detta tillfalle, da flere vaxtanatomer och fysioloeer voro samlade, val vore vardt ;itt konima under diskussion. Efter Foredragel fulgte en Discussion om di^se omtvi- stede Former raellem Foredragsholderen og Docent Dr. Elf ving. 2de1 Foredrag af Dr. Hellbom: Nagra vegetations- bilderfranoarne Orouj3 t. Ha 11 and, \Y a d ero och Hvrn. Foredraget bliver trykt i Bihang til lvgl. Svenska Yeten- skaps Akademiens Handlingar under Titel „LafVegetationen vid Sveriges vestkust". Professor Blytt: ()m Planternes Udbredelse. Planternes Udbredelse afha?nger for defc forste af Veir- laget. Saaledes har Norges Kystegne mange Planter, som mangier i Indlandet, og omvendt har Indlandet mange, som mangier paa Kysten. Og i de mest kontinentale Fjeldegne findes t'ii rig arktisk Flora. Disse Grupper af Arter, som saaledes er mere eller mindre eiendommelige for bestemte Veirforhold, viser sig imidlertid ogsaa at vtere mere eller mindre athsengige af Jordbundens og Fjeldgrundens Beskaffenhed. Paa Kalksten og lose Skifere finder vi en anden Flora end paa Gneisen og Graniten. Dersom vi indskrsenker Unders0gelsen til et sneverl Omraade, vil vi finde mange Arter knyttede til et besteml Qnderlag. Tyskeren Qnger talte saaledes om „bodeu- stete" og „bodenholde" Arter. Nogle voxte alene paa Kalk, vare ,,kalkstete", andre paa Kiselgrund, ,.kiselstete". Men naar [Jndersogelsernes Omraade udvides, ser man. at faa eller maaske ingen Ait er knyttet overalt til samme Slags Qnderlag. Endenfor Kristiaiiiafloraeiis Omraade er der ikke saa faa Arter. som er knyttede til kalkholdig Grund, men ile tindes mesten alle andensteds i Norge ogsaa, paa andre Bergarter end Kalk. Fordringerne til Qnderlaget er altsaa forskjellige under forskjelligt Veirlag. Planter, som behover 9' > Sectioneii For Botanik. raegen Varme, er ofte i sydligere Egne uafhsengige af Under- lagets Beskaffenhed ; men de har sine Nordgrsenser og Hoide- graenser, ofte ogsaa sine Vestgraendser i de kjoligere Kyst- egne paa t0rre Kalkberge eller i varme mod Solsiden ven- dende Urer af forskjellig Slags. Og omvendt har Planter, sum borer lijemme i koldere Egne, ofte sine laveste Grsen- ser og sine Sydgraenser, ligesom Kystplanter har sine 0st- grsenser paa fugtige. kjolige Steder, paa Gneis- og Granit- bund, paa Torvmvre. skvggefulde KJipper o. 1. Det er lige- som Jordbunden o.pveier Manglerne ved Veirlaget. Eller snarere, der er indenfor hver enkelt Egn en mserkelig Por- skjel i Veirlaget pan de forskjellige Slags Voxesteder. En anden Omstaendighed, som maegtig bidrager til at bestemme Udbredelsen, er Kampen mellem de forskjellige Arter. Under sserdeles gunstige Veirlagsforhold kan Arter voxe paa Steder. hvor de ellers ikke faar Indpas. I vore fugtigste Kystegne finder man endog ofte Sumpplanter vox- ende i bratte Urer, ja Torvlag danner sig der endog paa skraanende Bakker. hvor de i et t0rrere Veirlag umnlig knnde opstaa. I det 0stlige Norges Skovegne finder man mange veirhaarde Koller. som ligger Here hundrede Fod un- der Traegraensen, men som har saa lidet Jord og er saa ud- satte for Veir og Vind, at de er skovbare. Stundom finder man paa disse nogne Koller enkelte Fjeldplanter, som ikke taaler Skovens Skygge. Ved de stadige Snefonder paa Fjel- dene tinder man Here Planter, som synes at behove en af Snevand fugtet Jordbund for at trives. Strandkanterne, My- rene o. s. v. har sine eiendommelige Arter. som ikke findes andetsteds. Men vi vilde feile. hvis vi antog. at alle hine Arter var knyttede til sine Voxesteder. fordi de Betingelser, som der bodes dem, var dem uundvaerlige. I botaniske Ha- ver dyrkes de alle Side om Side under ensartede Forhold; ja mange Planter, som i Naturen kun findes paa meget vaade Steder. trives godt. uden at man behover at vande dem mere end de andre. Herat' ser vi. hvilken Betydning Kam- pen mellem Arterne har. Naar Glartneren luger Ugraesset Prof. Blytt: Oin Planternes Udbredelse. 91 bori og Kanipen med Medbeilere ophaeves, viser Arterne sig at vsere langt mere uafhasngige af Voxestedets NTatur end ude i Skov, Mark og Fjeld. Lyset liar stor Betydning i denne Arternes Kanip. (Jvonne Planter ynder lyse Steder. Skyggefulde Steder er fattige paa Arter, saaledes Granskovene, B0geskovene, de taette Krat. De Voxesteder, livor vi tinder de rleste for- skjellige Slags Blomster, er Lysrjge. 1 Norge findes de fleste sjeldne Arter: paa Skifer- eller Kalkberge, hvor der er saa lidet Muld, at Skoyen ei faar Indpas, paa Fjeldenes Skifer- urer, hvorLavet og Lyngen ei kan voxe, paa aabne Strande. naar Fjordvandet ikke er altfor ferskt, paa Strandklipper ved Soen (selv paa GTneis ug Granit), hvor der endnn ikke er dannet Muld nok for Lyng og Skov, i Ilrernes Grus, naar L0vkrattet ikke er for tiet. paa damipet men ikke skovbevoxet Flwesand. i Klipperifter, paa aabne vaadeMyre og i Vand. naar det ikke er for dybt og koldt. Men disse Voxesteder er ikke overalt Lige rige paa Arter. Urerne og Kalkbergene paa Kysten, Skiferne paa Kystfjeldene har en fattigere Plantevext end i Indlandet. Anderledes forholder det sig nied de ikke gronne Planter, som ikke behover Lys. De storre Soparter f. Ex. er Skyggeplanter, og vi finder rlest af dem i Skovene. Barskoven liar sine Arter. Li0vsko- vi'ii for endel andre ; Bogeskovene isaer har mange for dem egne. Baade ved Laurvig og ved Sseimstranden nordfor Bergen findes i Bogeskovene mange Soparter. som knn findes under B0gens Skygge. Derimod synes vore Hoitjelde, saavidt man kan donnne et'ter de hidtil stedfundne Unders0gelser, at vaere fattige paa Soppe. Disse Planter behover Skygge og Muld, og af begge Dele er der lidet paa Kjeldene. Arternes Udbredelse frembyder et merkeligt Forhold, som her maa omtales. 1 mange Arters, ja i hele Artgrup- pers Udbredelse er der store Huller. d. v. s. der er ol'te store Afstande inellem de Steder, hvor en og samme Art eller Artgruppe findes. Saaledes har de oceaniske der. som ligger midt nde i Veidenshavene og som aldrig har staaet i J- Sectioiien for Botaiiik. Forbindelse med Fastlandene. Arter. som er i Slaegt med eller endog de samme som Fastlandenes. Saadanne 0er liar i Regelen en Msengde eieudommelige Arter. Sandwichsoerne liar 669 Karplanter, hvoraf ikke fferre end 500 er eiendom- melige for dem, og ikke fundne andensteds i hele Verden. medens 169 ogsaa findes i andre Dele af Jorden. Men selv de for 0erne egne Arter er dog ogsaa mere eller mindre beslsegtede med Fastlandenes, og vi maa derfor om disse og lignende 0ers Planter antage. at de alle i sin Tid er ind- vandrede. skjont store Havstnekninger skiller mellem 0erne og de Lande. hvorfra deres Planter er komne. Der gives altsaa Transportmidler for Plantefro, som virker paa langt Hold. Trsekfugle og Havstromme liar nden Tvivl storre Be- tydning i denne Henseende end Vindene. Om Menneskets Yirksomhed, hvorved dels frivillig dels ufrivillig Planter kan flyttes til fjerne Steder. vil vi ikke tale, fordi vi her kun beskjafftiger os med den vilde Flora. Men at saadanne lange Transporter er en Sjeldenbed, kan vi se af de oceaniske 0ers Planter. Forsog, som er gjort baade med Hensyn til Froenes og Frugternes Flydeevne og Fodringsforsog med Fngle. viser. at disse lange Transporter borer til Undtagel- serne. Og vi tor med en til Yished grsendsende ^Sandsynlig- bed paastaa. at hele Artgrupper ikke vandrer paa denne Maade. Derfor er de oceaniske 0ers Flora forboldsvis fat- tig. Jan Mayen ligger i et dybt Hav og liar aldrig staaet i Forbindelse med Fastlandet ; den norske Nordhavsexpedition i'andt der kun et Dusin Fanerogamer, som vel maa vsere indlbrte vedDrivis. Galopagosoerne, som nyder godt af et tropisk Yeir- lag. bar 31 0 vildtvoxende Fanerogamer. hvoraf 174 er eiendoin- melige for dem. Heller ikke disse 0er kan antages nogensinde at have staaet i Forbindelse med Fastlandet. Fser0erne med deres nordiske Yeirlag bar ikke fterre end o07. altsaa ligesaa mange som Galopagosoerne, men Fa?roerne bar ingen Planter, som er eiendommelige for dem; alle paa 3 — -i n;er findes i Skan- dinavien. og de ovrige findes ogsaa i de nsermest liggende Lande. Paa samme Maade forholder det sig med Island. Prof. Bl.vtt : Om Planternes [Jdbvedelse. 93 Selv Gr0nlands Planter er for St0rstedelen skandinaviske. Nu gaar der fra Gr0nlaud over [sland og Fser0erne til Skotland en unders0isk Banke; dersom denne Banke l0ftedes 2 — 300 Favne, vilde en Landbro forene Skotland med Gr0n- land. Over denne kunde Planter frit vandro. Nordatlanter- havet vilde blive afstaengt mod Syd. Det vildo blive etkoldt Hay, og under slige Forhold vilde Skandinavien sandsynlig* vis blive daekket af en [ndlandsis Lig den. som endnu findes paa Gi'onhind. Nu ved vi. at vi virkelig liar havt en saadan [stid. og Hypothesen om en saadan Landbro bar saaledes adskilligt for sig. Jeg na3vner den blot her for paa For- haand at mode en Indvending, som man ellers kunde vsere tilbdielig til at fremsa^tte mod livad jeg i det folgende kom- mer til at foredrage. Dersom vi paa etKort over Norge (eller Skandinavien) iidmserker med forskjellige Farver 'de Egne, hvor de for skjellige Artgrupper optrseder, vil vi se, at den samme Farve optra3der hist og her med store Mellemrum, som bar en an- den Farvetone. Man kan blandt vore Fanerogamer adskille flere Hovedgrupper : arktiske, i de mest kontinentale Fjeld- egne, subarktiske i Fjeld- og Skovlierne, boreale, Lavlands- planter. som vil have det varmt og som derfor bolder sig mest i [ndlandet, atlantiske, Kystplanter, som ynder de fug- tige, milde Kystegne. Man kunde endnu dele disse Hoved- grupper, saa man bk et Par til. men derpaa skal vi denne- gang ikke gaa naermere ind. De samme Artgrupper tinder vi igj en blandt Moserne. Dovre bar en Maengde sjeldne arktiske Moser, sum gjenfindes i andre Egne med en arktisk Fane- rogamflora; [ndlandet bar Lavlandsmoser, som mangier i Kystegnene, og endelig bar Kysten en bel Del eiendomme- lige Former. Efter de Undersogelser, som er anstillede an- gaaende Soppenes Udbredelse, kan der ikke vsere Tvivl om at noget lignende finder Sted ogsaa for deres Vedkommende. Paa Vestkysten i Kristianssands og Bergens Stifter er alle- rede fundet en bel Del Alter, som synes at mangle paa Ostlandet, men som af E. Fries er fundne i Smaland og 94 Sectionen for Botanik. andre Dele af det sydlige Sverige. livor ogsaa Storstedelen af de for vor Vestkyst betegnende Fanerogamer og Moser forekommer. Ovenfor har vi set. at enkelte Arter kan vandre ined et over store Straekninger. Men Sandsynligheden for, at en Art fra .et givet Steel skal spredes til et andet, staar, som P. Hult meget rigtig bemerker. i omvendt Forliold til Af- standens Kvadrat. Dertil komraer, at Frotransporten ved Vind, Fugle (af disse er Standfuglene af storst Betydning, fordi Trsekfuglene i Regelen ikke er frospisende). Pattedyr og strommende Vand i Regelen lain virker paa kort Hold. Af alt dette maa vi slutte. at hele Artgrupper lain vandrer Skridt for Skridt og ikke med engang over storre Strsek- riinger. Vi ledes saaledes paa Grund af de Huller. som vi tin- der i Artgruppernes Udbredelse, til den Slutning, at Nuti- den liar sin Eod iFortiden: Floraens Udviklingshistorie maa medtages, h vis man tilfulde vil forstaa Planternes Udbredelse. De geologiske Begivenheder speiler sig i Nutidens Plante- vext; det gjaalder kun at lsese og fortolke Blomstersproget paa den rette Maade. Ovenfor har jeg antydet, hvorledes Planternes Udbre- delse synes at vise, at geografiske .ZEndringer i Fordelingen af Land og Hav liar fiindet Sted i den senere geologiske Tid. Vi vil nu nsermere se lidt paa de klimatiske ^Fmlrin- ger, som man kan slutte sig til fra Planternes nuvserende Fordeling. iEndringer, som visselig for en Del var uafhseng- ige af de geografiske. Naar vi ser, livor afhaengig Planteudbredelsen er af Veirlaget i vore Dage, kan vi ikke tvivle om. at en lignende Afhaengighed ogsaa fandt Sted i Fortiden. Dengang som nu bestemte Veirlag, Jordbund. Kamp med Medbeilere o. 1. Arternes Fordeling. ZEndringer af Veirlaget er den store Hovedbetingelse for .ZEndringer af Planternes Udbredelse. Slice ^Endrinser bar medfort .ZEndrinsjer baade med Hensvn til Arternes Forekomst paa Voxesteder af en given Art og Prof. Blytt: Om Planternes Udbredelse. 95 deres Forekomsl i de forskjellige Egne. lagttagelsorne i Xutidon visor, at almindelige Arter, som sserlig begunstiges afVeirlaget, ofte er lidet n0ieregnende med ffensyn tilVoxe- stedets Art. medens de sjeldne Arter som oftest holder sig til en bestow t Slugs Vuxt'stoder. Dersom Veirlaget sendres. vil de hyppigste Arter have storst Udsigt til ;it overleve ZEndringen lsengst. \ red Kristiania findes endnii enkelte Kystplanter, isser i de subalpine Egne. Men dot er for dot uaeste saadanne paa Kysten hyppige Arter sow Elechnum Spicant, Narfhecium, Duns baccata, Hylocomium loreum, Flagiothecium undulatum o. 1. Do arktiske Planter, som endnu findes i Lavlandet, liorer ogsaa til do hyppigste Arter. Og ligesaa er det blandt 'de varmeelskende Lavlandsplanter i Almindelighed de hyppigste, sow gaar lsengst ud i Kyst- egnene. Naar Veirlaget bliver strengere, vil de sydlige Ar- ter lidt effcer lidt udd<>. Laengst vil de holde sig paa de varmeste Steder, mod Solsiden, paa Kalk o. 1. Omvendt, bliver Veirlaget varwero. vil nordlige Arter holde Lsengst ud paa kj0lige, fugtige Steder. Finlsenderen R. Hult liar i flere interessante Afhand- Linger behandlet Planternes (Fanerogamernes og Mosernes) Udbredelse i Finland og Sydsverige. Han har forfulgt de Forandringer, sow foregaar i Planternes Udbredelse. saa at sige for vore 0iw. Ved stedlige Forholdes iEndring kan den seldre Plantevsext delvis eller holt odelaegges. For Exem- pel ved Skovbrand, ved Oversv0mmelser, naar dyrket Mark overlades til sig selv o. s. v. Han skiller mellem varige og flygtige Voxesteder. Denne Betragtningsmaade synes wig al vsere af stor Vigtighed i plantegeografisk Henseende og staar i naar Berorelse wed Sp0rgsmaalet ow Plantevandringer. Man finder almindelig i vore Skove Lovninger af Trse- kul i Jorden. Hyppigheden af disse Knl or saa stor. at man waa antage, at der neppe gives nogen Straekning. som ikke en eller Here Gange or bleven ha?rjet at" Skovbrand. Da Lynet tsender i torre Tra?r, og saadanne i Urskovene, hvor de gawle Traer visnode paa Roden. maa have vaeret 96 Sectionen for Botanik. hyppige. maa der have vaeret nok af Skovbrande endog for Landet blev beboet af Mennesker. Men disse Brande maa have bidraget meget til at gjore Skovenes Flora fattig. Naar Ilden ikke indskramkede sig til Toppene, men ogsaa Mosen og Lyngen paa Skovbunden fattede lid, maatte de Planter, som ikke ved staerke underjordiske Dele var sikrede, og som ikke forekom i store Masser, let kunne tilintetgjores. Naar Barskoven er odelagt enten ved lid eller Hngst. pleier saadanne i Naboskabet hyppige Arter, hvis Fro eller Frug- ter er forsynede med Flyveapparater ( Vinger. Haardannel- ser), eller Planter med Baerfrugter, som spredes ved Fugle og andre Dyr, forst at indtinde sig paa Brandstedet. Saa- danne Planter er Birk. Asp. Rogn. Gjeteramsen eller (Jlia- mceneriou angustifolium (&i Bonderne kaldes den Ildmerke. 02: i Kanada har den af samme Grand Navn af jireivoii). Bar- skoven afioses derfor af Lovskov. Men Lovskoven er ikke af lang Varighed. Thi licit effcer lidt vandrer det tungere Fr0 af Bartrteerne ind. De unge Bartra3r kvseler ved sin Skygge de mere lyselskende Lovtraer, og efter nogen Tid staar der atter Barskov paa Stedet som for. Paa slige og lignende nydannede Yoxesteder indtinder sig nu, som Hult liar vist. og hvad der ogsaa gjselder i Norge. kun saadanne Arter. som er mere eller mindre hyppige i Naboskabet. og denne Omstaandighed taler for, at lange Transporter er en stor Sjeldenhed. Vore Barskoves fanerogame Flora er meget ensformet. De Sjeldenheder, som de lmse. er snart opreg- nede. Soppene. som ikke behover Lys og som Storstedelen af Aaret lever under Jorden, som derfor ikke skades ved Skovbrand. er derimod meget talrige i vore Barskove. og der er visselig en stor Maengde af dem, som er sjeldne. Dersom. Vandring fra lang Afstand var hyppig, hvis Luften var fuld af Fro og Sporer, som fortes lange Veie. saa maatte aabne iSteder. hvor Buske og Trrer ei beskyttede Undergrunden mod nedfaldende Fro og SiJorer, vsere rigest paa sjeldne Arter. Nu har vi ovenfor bemeerket, at de paa Fanerogamer rigeste Voxesteder netop er slige aabne. lys- Prof. Blytt: Om Planternes LTdbredelse. 97 rige Steder. Men de mevnte Voxesteder er alle varige. d. v. s de ermindre udsatte for Vexlinger end andre. Uren holder sig som \ v gjennem Aartusinder. Den voxer i Hoide ved nedstyrtende Stene, men den beholder dog sine vsesentlige Egenskaber uforandrede. De paa Muld fattige Klipper og Skifer- og Kalkberge er ogsaa varige Voxesteder. Dybere Kjern, som er for dybe til at gro til og blive til Torvmyr, er ogs;i;i varige Voxesteder. Strandbredden er ogsaa et va- rigt Voxested. Eftersora Strandlinjen forskyves under dc se: kulsere Niveauforandringor. Hyttes Stranden langsoint og Died den ogsaa dens Plantevext. Dersoni Regnmsengden vexler, maa J^ndringen spores niindst paa de torreste og de vaa- deste Steder. Middelsfugtige Steder vil were mere udsatte for at sendres. Alle de Steder. som vi ovenfor bar mevnt som rige Fanerogamfindesteder, maa henf0res til de varige Voxesteder. Og deraf indses. at netop paa slige Steder maatte Rester af Fortidens Plantevext lettest kunne holde sig. At det ikke er disse Steders storre Tilgjamgelighed tor Besaaning fra i'jernt Hold, som gjor dem saa artrige, frem- gaar af en Sammenligning med den af almindelige Arterdan- nede Plantevext. som stammer fra Naboskabet og som ind- fihder sig paa Steder. som ved en eller anden stedlig Begi- venhed liar mistet sit oprindelige Plantedsekke. Og endmere indlysende bliver dette. naar vi erindrer. at sjeldne Moser og isaer sjeldne Soppe heist findes i skjulte Klipperevner og inde i Skovenes I Kb. hvor en Besaaning med Sporer fra (let t'ierne maa vsere meget vanskelig. Endskjont jeg ikke er Zoolog, tror jeg dog at turde vove den Paastand. :it (lev ogsaa blandt Dyrene findes Grup- per af Arter. der svarer til de ovennsevnte Artgrupper blandt Planterne. Dyrene er afhaengige afPlanterne i mange Hen- seender og Planterne tildels ogsaa af Dyrene. At' [nsekter ved jeg ialfald, at der er mange for de arktiske Egne eien- donimelige Former, og Dovre er for Entomologen ligesaa rigt som for Botanikeren. Ogsaa paa vor Vestkyst skal der findes Insekter, som mangier paa Ostlandet. og Indian det 98 Sectionen for Botanik. har mange Lavlandsarter, som skyr Kysten. Ligeledes ei- der vel blandt Landsneglene lignende Forhold. Jordan liar vist, at mange Landsnegle, som i sydlige Egne er uafhsengige af Underlaget, har sine Nordgrsenser paa Kalk. Saaledes tror jeg, man trygt tor paastaa, at Fortidens geologiske Begivenheder speiler sig baade i vor Flora og vor Fauna. Den. som ialfald for Planternes Vedkommende forst fremsatte denne Lsere, var Englamderen Edward Forbes. Han viste, at Istiden har Indtiydelse endnu idag paa Udbre- delsen af Arterne. Istiden er Grunden til, at de arktiske Egne og Fjeldene i de middelvarme Egne har saamange ftel- les Arter. Thi under Istiden voxte disse Planter paa Slet- terne i Mellemeuropa. Eftersom Veirlaget blev mildere, trak de sig tilbage til Fjeldene og de arktiske Lavlande. Hans Theori er paa det skjonneste bekrasftet ved Nathorst"s Opda- gelse af arktiske Planterester i Mellemeuropas glaciale Fersk- vandslerer. Men Forbes' Theori ma a udvides til alle Plante- grupper. der har en spredt Udbredelse. Ogsaa vor Kyst- flora har en saadan spredt Forekomst. Den kan neppe vrere indvandret til Norges Vestkyst tversover Nordsoen ; den maa vsere vandret rundt Kristianiafjorden under et mildere Veir- lag end Nutidens. Og denne Theori belmeftes ved de af M. 8ars undersogte 8kja3lbanker. Dengang Havet stod50 — 150 Fod hoiere i Forhold til Landet end nu, levede i Kristi- aniaijorden andre Dyr end nu, en Fauna, som lignede den, der nu lindes paa Bergenskysten. Deraf tor vi slutte, at Kristiania Klima dengang lignede Kystens mere, at ogsaa den bergenske (atlantiske) Flora raadede ved Kristiania, at den kom til vor Vestkyst gjennem Sydsverige, hvor endnu Storstedelen af dens Arter lindes, rundt Kristiania- ijorden, ved hvis indre Dele vi nu alene i subalpine Skov- egne og paa Gneis og (Iranit tinder nogle spredte Hester af den. Ogsaa Steenstrups Undersogelser af de danske Torv- mvre viser, at Kystegen engang var langt hyppigere end nu. ( )g endelig viser Torvmyrene i Norge og Bohuslim ' med Prof. Blytt: Om Planternes LTdbredelse. 99 Bestemthed. at Hasselen <»-■ KirselKertrseet, begge Karakter- planter i Urernes boreale Flora, engang var Iangt hyppigere end nu. Man finder Xodder og Stene at' dem i Myrene, baade i de ode og skovlose Kystegne og dybt inde i 0st- landets ensformede Barskove, hvor disse Trser nu mangier. Herat slutter vi. at Urernes Flora med alle deres vakre Lovtrmr, Lind. Asald. Lon, Aim, Hassel, Ask. ^E3ble, Hoser o. s. v.. og alle de sjeldne Urter, som ledger med dem, er en Rest fra en svunden Eerlighed, Ira en Tid, da det syd- lige Norge var langt rigere paa kuldskjsere Lovtner end nu og da ogsaa de Arter, som ledsager dem, maa have vseret hyppigere. Saaledes bekraeiter Skjselbankerne, Urerne og Torvmyrene de Slutninger, hvortil vi kom ved at betragte Planternes Udbredelse. De varige Voxesteder er Asyler for K est erne fra svundne Dages Plantevext. ( )m Antallet at' Vexlinger kan Planterne alene ikke give Oplysning. Vi maa tage de vexlende Lag i Torvmy- rene tilhjselp, og Terrassernes og Strandlinjernes Niveauer, som efter min Mening skyldes de samme periodiske Omslag i Veirlaget. Det er ikke Tid til her at tale udforligere om den mulige Aarsag til denne Vexling. Vi ved, at Jevn- dounlinjens Forskyvning bevirker. at Laengden at' Vinter og Sommer vexler hvert 10,500 Aar. I 10,500 Aar er Vinte- l'en Isengere end Sommeren, i de Pedgende 10.500 Aar er Sommei'cn laengere end Vinteren. Forskjellen i Antallet at' Sommer- og Vinterdage kan stige til over 30, naar Jordba- neii bliver mere aflang. Og vi ved endvidere, som Mohn liar vist. at den midlere Styrke at' de herskende Sydvestvinde i Nordatlanterhavet er henved '.'> Gange saa staerke om Vin- teren som om Sommeren. Af Zoppritz's Undersogelser ved vi. at de herskende Vinde frembringer Havstromninger ; Hav- str0mmens Styrke er afhaengig af de herskende Vindes gjen- Demsnitlige Styrke i det sidste store Tidsafsnit. Naar der i 10,500 Aar er mange tusinde Vinterdage Here end i de fore- gaaende og efterfieflgende, maa dette bringe mere Sydvest- vind og saaledes ogsaa bringe den varum Havstrom, som be- 10U Sectioneri for Botanik. sky Her vore Kyster og gjor vort Klinia saa mildt, til at fiyde med st0rre Kraft. Derfor tror jeg vanskelig, at den Tanke kan afvises, at vi i Jevndognslinjens Omlob bar en naturlig Aarsag til slige Vexlinger i Veirlaget. som dem. vi her bar oratalt. og at Arternes Udbredelse ialfald for en vsesentlig Del bestemmes ved de periodiske Forandringer i Jordbanen. Dette Foredrag efterfulgtes af en lsengere Discussion. Dr. E. Chr. Hansen gjorde Indvendinger mod Professor Steenstrups Bestemmelse af Qrercus sessiliftora i Torvmyrer og de deraf folgende Slutninger oni dens tidligere byppigere Forekomst i Danmark. Han boldt paa Bestemmelsens Urig- tigbed. Prof. Blytt vilde dog bsevde Rigtigheden af Steenstrups Iagttagelser. Formanden Overlsege Gad oplyste om Forboldene i Jylland, hvor talrige Mellemformer fandtes. Dr. Kiwr meddelte i Tilslutning til Blytts Foredrag en Del Oplysninger ora Mosarternes Udbredning. Han an- tog dog for Mosernes Vedkommende. at Jordbundens ke- miske Beskaffenhed bavde den storste Betvdning for Ud- bredelsen. mens Blytt boldt paa den fysiske. Geologen Gerhard de Geer knyttede en Del geologiske Bemerkninger til Prof. Blytts Foredrag, sserlig angaaende Istiden og dens Aarsag samt den bypothetiske Landbro mellem Gronland og Europa over Island og Faeroerne. Prof. Blytt replicerede til Kiter og bsevdede med mange Beviser sin Mening, at /Jordbundens kemiske Beskaf- fenbed bavde en meget liden Indtiydelse for Fanerogamernes Vedkommende. Han replicerede ogsaa til de Goer angaaende Sandsynligbeden af Landbroen. Hr. Dr. Kiwr foreviste derefter en hel Del Mikrofoto- grafier og Heliotypier af Moser og Alger, hvorefter Mo.l.ts Slutning. I'M Formanden Overlaege Gad afsluttede Sectionens For- handlinger med Tat til Foredragsholderne og 0nskede Sectionens Medlemmer velkomne til nseste Stsevne i Dan- mark. Paa Sectionens Vegne takkede derefter Professor Blytt Formanden for hans udmserkede Ledelse af Forhandlin- fferne. Sectionen for Zoologi. M0de den 7. Juli Kl. 3 til 31 ,. Sectionen constitueredes, idet der valgtes: til Formand Dr. Meinert, ,. svensk Viceformand Lektor Spangberg, ,. dansk — Dr. Hansen. „ norsk Prof. Collett. ,. svensk Secretier Docent Bergendal, dansk — Docent Jungersen, norsk — Conservator Schoyen. Mode den 8. Juli Kl. 1 1 til 1. Museumsinspektor Dr. F. Meinert gav en Udsigt over forskj ellige Myggelarvers Liv og deres Udvikling. Af de til denne Undersogelse horende 4 Dobbelttavler frem- lagdes de 2 forste. og ligeledes omcleltes til Sectionens Med- lemmer etOptryk af de Theses, hvormed den allerede da trykte Af handling ender. Selve Afhandlingen er imidlertid udkom- men i 3die Bind af det Kongl. Danske Vidensk. Selsk. Skr. 6. Rajkke og foivr til Titel: -De eucephale Myggelarver. Sur les larves eucephales des Dipteres. Leurs moeurs et lenrs metamorphoses. " Stipendiat Jensen : ,. 0 m S se d 1 e g e me rnesStrukt u r . " Hr. Jensen berettede om sine fortsatte Unders0gelser over Sp0rgsmaalet angaaende en Spiraltraad eller Spiralsom hos Soedle2.emerne. hvorom Forskerne vare komne til de Stip. Jensen: Om Seedlegemernes Struktur. 1**3 mest afVigende Resultater. Jensen kunde ikke vsere i Tvivl oni. at en Spiraltraad existerede. Hos de endnu ikke i'nldt udviklede Ssedlegemer af Rotten havde ban fundet en Lig- nende regelmsessig, tset Tvserstribning paa Forbindelsesstykket som den, Leydig og A. v. Brunn havde iagttaget hos Musens Ssedlegemer. T)c saakaldte Tvserstriber gaa megel alminde- lig tydelig paa skraa. Betragter man dem nu fbrsi paa den 0vre Side af det horizontalt liggende Forbindelsesstykke og derpaa ssenker Tuben, ser man dem ofte ogsaa paa den undre Side af Forbindelsesstykket n^ iagttager, at de her gaa i modsat Retning af de 0vre og alternere med disse. Allerede ved denne [agttagelse kommer man snart til det Resultat, at de mange Striber ikke. som A. v. Brunn er tilb0ilig til at antage, ere i sig selv sluttede Ringe, men Vindinger af en eneste lang Stribe, der i talrige Spiralvin- dinger omgiver det 0vrige Forbindelsesstykke. Tilssetter man kun Aqua destillata filer ogsaa fortyndet Glycerin eller Eddikesyre 1 °/o, atloser Striben sig i Form af en tin. distinkt Traad. Idet Ssedlegemerne opnaa sin fuldkomne Modenhed, blive Vindingerne saa talrige og lsegge sig som Folge deraf s.ni tset til hinanden, at de i frisk Tilstand ei kunne skjelnes fra hinanden. Det synes da. som om Spiraltraaden ikke fandtes. Paa Ssedlegemernes Hovedstykke opdagedes ved Hjselp af Sublimat 2 " 0 en lignende Spiraltraad som paa Forbin- delsesstykket. Ssedlegeinerne af Hest og Faar viste samme Struktur i Forbindelsesstykkel som Rottens. Hos Blennesket saaes vistnok ingen aHost Spiraltraad; men da Forbindelsesstykket var tvserstribet eller spiral- vundet iigesom hos de mevnie Pattedyr, er Tilstedevserelsen af en Spiraltraad i hoieste G-rad sandsynlig. Nogen bred Membran (Gibbes) eller Spirals0m (Krause) paa Hoved- stykket fandtes ikke. Ogsaa Ssedlegemerne af en Fugl. Emberiza dtrinella, 1 0-i Sectionen for Zoologi. var forsynet med en Spiraltraad saavel paa Forbindelses- stykket som paa Hovedstykket. Sredlegemerne af Emberiza citrinella stemme i det Hele i de vsesentligste Tr?ek overens med Pattedyrenes. Hos en Ampliibie - Slsegt , Triton, derimod var der en vtesentlig Forskjel. Jensen havde nndersogt Forbiudelses- stykket ; det viste ikke Spor til nogen spiralformig Dannelse og er overhovedet ikke homologt med det ligedan benaevnte Stykke hos Pattedyrene. (Udforligere Referat af Foredraget under Titelen : „Ueber die Struktur der Samenkorper bei Saugetieren, Vogeln und Amphibien" er indtaget i Anatomischer Anzeiger, 1. Jahrg., No. 10). Dr. Hansen forelagde to nyligt udgivne Afhandlinger om Karahavets Pyenogonider og Crustaceer, hvoraf han leverede et Resume. For Pycnogonidernes Ved- kommende omtaltes enkelle Arters Variation samt en mer- kelig Omdannelse af Kindbakkerne ved sidste Hudskifte, og for Krebsdyrenes henpegedes saarligt paa en merkelig Snylte- krebsform og endel uye Forhold i Munddelenes Morphologi hos de hoiere Krebse. Dr. Hansen leverede Bemerkninger om Krebsdyr- gruppen Cirolanidse og liter staaende Dy refor- mer, med Paavisning af Munddelenes Betydning for Syste- matikken og af en Msengde hoist forskjellige Uddannelser af Kroppens Benpar. Mode den 9. Juli Kl. 9 til 11. Foredrag holdtes af: Dr. Hansen: ..Om Gron lands Fauna af malaco- strake Havkrebsdyr." Dr. Meinert redegjorde for Flue- e 1 1 e r Tachinalar- vernes Snylten paa andre Insektlarver og deres- Dr. Meinert: Fluelarvernes Snylten. 10o Aanded rset. Taleren anstiUede Sammenligning mellem don Maade, hvorpaa de aarevingedes Larver snylter i andre Lar- ver, og den Maade, hvorpaa Fluelarverne lever, og paaviste navnlig, at der ingen vsesentlig Forskjel er mellem Bremse- lai'vernes Liv i Overhuden at' Oxen og Snyltelarveraes i andre Insektlarver. Foredraget er trvkt i Entomologisk Tidskrift, L886 (Stockholm), Side 191—193. Conservator Schey&n holdt derefter Foredrag om Fore- komsten at' Dipterlarver under Huden hos Menne- sket. De paa forskjellige Kanter at' Landet under Huden hos Mennesket forefundne Fluelarver, hvoraf der fremvistes Exemplarer, paavistes at vsere- Bremselarver at' Slsegten Bypoderma, hvilke imidlertid altid udstodtes, forinden de opiraaede sin fulde Udvikling, som Folge at', at de ikke trivedes under Menneskets Hud. af hvilken Grand de ogsaa ot'te foretog eiendommelige Vandringer. Foredraget er trvkt i Entomologisk Tidskrift. 1886, S. 171—187. I Forbindelse hermed meddelte tlere at' de tilstedevse- rende Medlemmer (Prof. Collett, Dr. Spangberg, Prof. San da hi m. fl.) lagttagelser over snyltende Flue- larver. Mode den 1<>. Juli Kl. 1 1 til 1. Foredrag holdtes af: Pr0ken A. Carlsson: ..Om extremitetsresterna hos nagra or mar-'. Allt hvad qvarstar af de frainre extremiteterna hos ormarne ar en rudimentar plexus brachialis hestaende af '2 eller 3 nerver saint en med halsniusklerna forenad aterstod af skuldermusku- laturen. Men denna plexus forekommer ganska saltan — af 19 olika arter, af hvilka nagra undersokts i flere exemplar, ar den iakttagen endast hos (5 — och varierar 10b Sectioned for Zoologi. dessutom inom sarama art bade till lage och storlek. Allt antyder, att plexus brachialis ar underkastad en retrograd utveckling. Men delta ar helt naturligt, ty nu saknar den hvarje sarskild funktionell betydelse for djuret, i det den blott liar samma uppgift soni de metamera nerverna, och dess forekomst kan endast forklaras sasom den sista mest v konservativa resten af de framre extremiteterna. De bakre extremiteterna hafva bibehallit sig langre an de framre, i det att lios nagra orraar atersta deraf skelett- delar. muskulatur och plexus lumbo-sacralis, hos andra blott plexus; nagon gang saknas afven denna. Sasom den hufvud- sakliga orsaken till extreniiteternas reduktion kan anses ba- lens forlangning, ty derigenom hafva dessa simuiingom blifvit funktionslosa vid rorelsen. Men den salunda uppkomna for- skjutningen af de bakre extremiteterna maste hafva infallit hos ormarnes stamfader under ett utvecklingsskede, da djuren annu egde och kunde liegagna dem, eftersom plexus lumbo- sacralis hos slagten. hos hvilka liakre extremiteter saknas, likval liar sin plats vid sidan om kloaken. Foredraget var et kort Sammendrag af en Af handling: ..Untorsuclmngen fiber (jrliedmassen-Reste bei Schlangen", der findes indtaget i .. Bihang till Kongl. Svenska Vetenskaps- Akademiens handlingar". Band 11. No. 11, som Meddelanden fran Stockholms hogskola No. 41. Docent Bergendal: „Om Amfibiernas benvafnad". Efter eh historisk framstallning af literaturen harofver redogjordes for benens s t r u k t u r och pavisades. att de perio- stala lamellernas utbildning ar vida ofullstandigare hos am- fibierna an hos daggdjuren. Endast det intramedullara be- lief och den i sekundara Haverska system befintliga vafnaden forete fullt typisk lamellbildning. Hos nagra former erhalla dock de yttre lagren ganska val utbildad lamellstruktur. Genoni sin byggnad lemnar amfibiernas ben- vafnad en naturlig utgangspunkt for a ena sidan dagg- d j u r e n s , a andra sidans reptiHernas och >foglarnes benvafnad, hvilkens struktur till storre delen ar parallelt Doc. Bergendal: 0m amfibiernas benvafnad. I Ol fibros. Hos de fiesta amfibier upptrada vid benens midt- stycken under utvecklingen af de innersta periostala ben- lagren brister ocb Haverska kanaler. Hos en del firmer man afven i de fardiga rorbenen Haverska kanaler med ofullstan- diga tillhorande lainellsystem liksom hos reptilierna. Vid benvafnadens tillvaxt iakttagas vid sidan af appositionen ganska betydliga resorptionsprocesser och finner man sadana foreteelser saval ;i det aiarghaligbeten omgifvande benet soni i Haverska haligheter saint i ringa man afven a yttre benytor. Expansion at' fardigbildad benvafnad synes knapt forekomma. I carpalia och tarsalia intrader verklig forbening. Dock visai' sig i delta afseende ganska stor vexling, liksom ocksa amfibiernas benvafnad i andra afseenden visar en anmark- ningsvard stor variation. Foredragel var naBrmest et Referat af en Afhandling: ,,Jemforande Studier ofver Benvafnadens Struktur, Utveck- ling och Tilvaxt med sarskild hansyn till forekomsten af Haverska Kanaler. II, Berivafnaden hos Amfibierna. Sar- tryk ur Lunds Qniversitets arsskrift Tome XXII. Dr. W. Serensen foredrog ,.o m d e t r a ch e at e C o n d y 1 o- poders Evne til vilkaarligt at lukke og aabne for deres Tracheer", idet han illustrerede Foredraget ved Forevisningen af nogle store Vseggetavler, som fremstil- lede disse Forhold hos nogle faa Former. Han gjorde opmerksom paa, at de Forfattere, som i den nvere Tid sserlig havde beskjaeftiget sig med dette Emne, nemlig Landois og Thel&n1) (1867) saint Krancher (1881), ikke vare naaede til at I'remstille de herhen horende For- hold paa aogen heldig Maade, hverken i Detaillerne eller i Hovedresultaterne. Xaar disse Forfattere saaledes stemte overens i. at „Ohne Tracheenverschlussapparate ist es demnach den Luft athmenden Insecten unmoglich /u respiriren" (Landois og 'i At' Eensyn til Pladsen i;iv Titlerne paa de heri omhandlede At- bandlinffer ikke citerede. lvo Sectionen for Zoo!o«i. Thelen i, saa er dette ikke rigtigt. Lukningsapparatet i Epi- glottis, Strauss Durckheim) mangier saaledes fuldstaendigt hos Opiliones Laniatores samt Larverne af Hypoderma og Gastrum, hvilke alle have aabne Spiracler. Heller ikke en anden af deres Hovedsaetninger er rigtig: ,.der Verschluss win! durch die Kontraktion von Muskeln bewirkt, wahrend die Oeffnung durch die Elasticitat der Chitintheile selbst erfolgt" (Krancher). Tlii forst findes der. skjoiult sjeldent. Tilfaelde — f. Ex. Scolopendra — hvor Lukningen af Tra- cheen (Spiraclet) ivaerksaettes passivt ved Chitindelenes Ela- sticitet, og dernaest er det nieget hyppigt Tilfseldet, vistnok soin Kegel hos Insektlarver (nied aabne Spiracler) f. Ex. Buprest- og Cerambyx-Larver blandt Eleutheraterne - - men ogsaa hos voksne Insekter. saaledes Xylocopa og Dorcus, at der rindes en eller to Muskier til at aabne Tracbeerne. (Maerkeligt nok liar Krancher dog selv meut at fremstille Aabningsmuskler hos .Eschna grandis og Cossus-Larven, hos hvilken dog begge de frenistillede Muskier ere Lukkeniuskler, medens den — meget store Lukkemuskel er overseet). Foredragsholderen fremhaevede dernaest, at de lidet hel- dige Resultater, hvortil de nasvnte Forfattere vare komne, for en ikke uvaesentlig Del maatte soges i den Omstaendig- hed, at de fuldstaendigt havde negligeret den aeldre Literatur. Saaledes havde Lyonet (1760) mesten fuldkomment rigtigt frerastillet Forholdet hos Cossus-Larven i sit beromte Vaerk over dette Dyrs Anatomi ( l'lnsecte a la faculte de pouvoir ouvrir et fermer le stigmate . . ."). Og i sit ikke mindre beromte Vaerk over Oldenborrens Anatomi liar Strauss D u r c k h e i m (1824) ikke alene fremstillet og afbildet Forholdet (paa Mesothoraxspiraclet naer) fuldstaen- digt rigtigt hos Melolontha (Imago), men ogsaa yttret: „Cet appareil variant assez fortement pour la forme, non seule- nient dans les divers genres, mais encore dans la meme espece, suivant la paire des stigmates a laquelle il appar- tient . . ."' Dette sidste have de nasvnte tydske Forfattere neppe anet, skjondt det neppe er for meget at sige, at hos Dr. W. S0rensen: <>m de tracheate Condylopoder. 109 de voksne Insekter er Epiglottis ved Prothorax- og Mesothor- axspiraclerne uaeget afvigende bygget fra Abdominalspiracler- nes (herunder indbefattet de saakaldte Metathoraxspiracler). Det ser nsesten ud som ef Yank af Nemesis, at Epi- glottes hos Melolontha ere blevne fuldstamdigf feilagtigt fremstillede og afbildede af de naevnte Forfattere. Hos rmago er saaledes den fra Abdorainalspiraclemes meget af- vigende Bygning af Prothoraxspiraclernes Epiglottis derri ubekjendt saavelsora endogsaa Tilstedevserelsen af de meget store, men rigtignok skjulte, Mesothoraxspiracler — ikke alene hos Melolontha, men i detHele hos de voksne Insekter — medens Abdominalspiraclernes Epiglottis er fremstillet (af Landois og Thelen) paa en hoist forunderlig Maade: dets Chitinskelet er fremstillet med en langt mere kompli- eeret Bygning. end det i Virkeligheden liar; (Lukke-) Musklen er oversee! ; og det, som er antaget for en kruin — Muskel, er et tilfaeldigt losrevet Stykke af Tracheen. Hos Larven liar Krancher baade afbildet og beskrevet en Epi- glottis. Rigtigheden af hans Fremstilling har aller'ede Sehiotlte (1883) betvivlet. Det existerer i Virkeligheden slet ikke. Ja. et saadant vilde heller ikke va3re til nogen Nytte her. Thi. som Robin (1802. i et Arbeide af Coquerel og Salle) med megen Tvivl havde troet at se hos Melolontha. og som Meinert (1882 og 1883) med Be- stemthed haevdede for Scarabaelarverne i Almindelighed, ere tlisses Spiracler ncleii aogensomhelst Aabning, hvilket med storst Tydelighed kan sees hos Melolontha blandt de ikke faa Scarabaelarver, som Poredragsholderen havde imders0gt i Porening med sin Ven, Hr. Museumsinspektor Levinsen. Prof. ColJetf gav en Oversigtover ETybridernes Op- trseden inden Tetr aonidernes G-ruppe og paaviste deres sandsynlige Afstamning, hvor denne var ukjefldt. Tillige omhabdlede han de forskjellige Retninger. hvori Variationen git hos de forskjellige Former af de palsearktiske Arter. Foredragel blev ledsaget af en Fremvisning af en Rsekke Exemplarer fra den zoologiske Samling. 1 1" Sectionen for Zoologi. En Del af de herunder omhandlede Sporgsmaale liar han gjort til Gjenstaud for en udforligere Af handling, „On the Hybrid between Lag op us alb us and Tetrao tetrix" (Proc. Zool. Soc." Loud. 1 88(3, p. 224— 240, PL XXI). Mode- den 12. Juli Kl. (.) til 11. Prof. Sars foredrog oni sine U dklaeknings f o r s o g m e d a ustraliske Fersk van dskrebsdyr af indt or retDynd fra Queensland og de derved vundne Resultater, som viste, at der i Australien ved Siden af ganske eiendommelige og tidligere ubeskrevne Arter tillige forekommer Former, der synes at vaere meget naer beskegtede, om ikke identiske, med norske Arter. Resultaterne af de i Foredraget onitalte Ddklseknings- forsog er delvis allerede bekjendtgjorte i en i Christiania Yid. Selskabs Forhandlinger for 1885 indfort Af handling betitlet: ,.0n some Australian Cladocera raised from Dried Mud", og vil senere blive omhandlede i 2 eller 3 andre Afliandlinger, der agtes indforte i samme Aarsskritt. Efter Foredraget fulgte en Diskussion mellem D'Herrer Coll eft. Me inert og Sars angaaende den af sidstna)vnte freni- satte Hypothese om Vade- og Svommefuglenes mulige Med- virken til Udbredelsen af disse Dyreformer gjennem den paa Foddeme af disse Fugle fastsiddende Dynd. Dr. Meinert paaviste i et Foredrag om Kin db a kk er- ne s B y g n i n g h o s S t. H a n s o r m e n , at disse Munddele hos denne Larveart er gjennemborede, og at Larven ved Hjaelp af denne lukkede Kanal kan naa ind til Blodet af de Snegle, hvoraf den lever. Som Sammenligningspunkt henviste ban til Maaden, hvorpaa Vandkalv-Larverne bruger sine gjen- nemborede Kindbakker. Foredraget er trvkt i Entomologisk Tidskrift, 1886, Side 194—196. Dr. v. Porat foreviste 2 sjeldnere Myriopoder, nemlig Dr. v. Porat: Norske Myriupoder. HI Sc olio pi a lies crassipes (Koch) Meineri saint Poly- desmus (Parade smus) gracilis (Koch), begge at' ham fundne i den hervserende botaniske Have. Den t'orste var tidligere ikke fundel paa den skandinaviske Halv0, den sidste \ar en tropisk Art, imlt'ort med exotiske Planter. Tillige Leveredes en Fortegnelse over de Myriopoder, der hidtil ^r iagttagne i Norge. Denne Portegnelse indeholdt: Lithobius forficatus L. Finmarken (Esmark); Kri- stiania bot. Have, livedo. Frognersseteren (v. Porat). Lithobius erythrocephalus C. Koch. Bygd0 (v. P). Lithobius curtipes C. Koch. Bygdo (v. P.). Lithobius microps Meinert. Kristiania bot. Have (v. P.). Henicops fulvicornis Meinert, Kristiania bot. Have !\. P.). Geophilus ferrugineus C. Koch. Ladegaards0en, Egeberg (A. Boeck); Lille Frognersseteren ved Kristiania (Esmark); Humledalen (v. P.). G-eophilus longicornis Leach. Fjeldstuen ved Kri- stiania (Esmark); Kristiania hot. Have, Frognersseteren, Bygd0 iv. P.i. G-eophilus [inexiinus C. Koch. Finmarken, Fjeld- stuen ved Kristiania (Esmark); Kristiania hot. Have, Bygd0, Frognersseteren, Humledalen (v. P.). Geophilus electricus L. Fjeldstuen ved Kristiania Esmark); Bygd0 (v. P.). Scolioplanes crassipes (C. Koch) Meinert. Kri- stiania hot. Have, Bygd0 ved Fredriksberg (v. P.). Scolopendrella i mm acu lata Newport. Bygdotv. P.). Glomeris marginnta Villers. Ydre Flekkem ved Kristiansand (Esmark); Mandal (Wittrock). Polydesmus complanatus L. Kristiania hot. Save (V. P.). Polydesmus acutangulus Menge (= P. denticu- iatus C. Koch i. Kristiania bot. Have (v. P.). 112 Sectionen for Zoologi. Polydesmus (Paradesmus) gracilis C.Koch. Kii- stiania hot. Have (v. P.). Blaniulus guttulatus Bosc-Gervais. Kristiania hot. Have. Krokkleven (v. P.). Jul us luscus Meinert, Bygdo Sobad (v. P.). Julus lou din en sis Leach. Kristiania (Esmarki ; bot. Have (v. P.). Julus sil varum Meinert. Farsuud (Esmark?). Julus sab ul os us L. Langesund. (0. Jensen); Lade- gaardsoen (Esmark). Foruden de ovennrevnte ere af de i Fortegnelsen optagne Lithobius microps og Polydesmus acutangulus ikke tidligere angivne som fundne paa den skandinaviske Halvo. Dr. Hansen foreviste Afbildninger af Fiske til Vserket „Zoologia Danica", samt leverede nogle Bemerkninger ora Skjfellenes Bygning og lignende ydre Forhold. Conservator Sclwyen meddelte nogle Oplysninger angaaende de tidligere Udviklingsstadier af en sjeldnere Bombycid, Lithosia cereola Hb., der tidligere var aldeles ukjendte, saint foreviste Exemplarer af endel for Norges og tildels for Skandinaviens Fauna nye Lepidopterarter med dertil knyttede Bemerkninger. Foredraget er trykt i Entoinologisk Tidskrift. 188(3. Side 189-190. Prof. Collett omhandlede Linophryne lucifer. en uv og mserkelig Dybvandsfisk af Ceratiidernes Familie. og paaviste de Karakterer af fysiologisk og anatomisk Interesse, der udnnerker denne eiendommelige Form. Efter Foredraget fulgte en Diskussion angaaende Be- tydningen og Nytten af de fosforescerende Organer hos denne og andre Dylivandsformer, hvori deltog Dhrr. Meinert, CoUett. Bars, Sorensen og Hansen. Formanden Dr. Meinert afsluttede Sectionens Forhand- linger, hvorefter Prof. Collett paa Sectionens Vegne takkede ham for bans Ledelse af Forhandlingerne. Sectionen for Medicin. M ode den 7. Juli Kl. 2:;;.i til 3 ',,. Sectionen konstitueredes, idet der valgtes til Formand Prof. Reisz, .. svensk Viceformand Prof. Ask, Prof. Netzel, •• finsk — Prof. Salzman, M dansk ■ — Prof. Trier, n ._ — Prof. Howitz, 5? norsk — Prof. Winge, )} » — Prof. Hjort, " svensk Secretajr Dr. Gadde, n dansk — Dr. Mygge, ?i norsk — Dr. Laache, ■• n — Dr. Johannesen Mode den 8. .Juli Kl. 10 til L21/g. Formanden, Prof. Reisz aabnede M0det med 0nsket Min et rigt og frugtbart Samarbeide. Dr. Mygge holdt et Foredrag: „Om den kliniskeBe- tvdn in g af krystallinsk Urinsy re sediment i Urine n." Foredragsholderen sogte, idet han stottede sig til en Rsekke Iagttagelser, som han havde havt Leilighed til at gj0re paa Kommunehospitalet, at paavise den overordentligt hyppige Koincidens af krystallinsk Urinsyresediment i Urinen og organiske Forandringer i Nyrerne ; han sogte fremdeles 8 114 Sectionen for Medicin. at gjore gjaeldende, at det omhandlede Bundfalds Opstaaen i en Del Tilfselde betinges af. at Urinens Syregrad er for- oget. og at denne eiendomraelige Konstitutipn af Exkretet maa antages at kunne have en irritativ Virkning paa Epithelet i Urinkanalerne og derigjennem at kunne faa Betydning for Pathogenesen af visse Former af Nephritis. Foredraget er trykt i Nordiskt medicinskt Arkiv 18. Bind 4. Hefte. 1886, under ovenomhandlede Titel. I Tilslutning til Dr. Mygges Foredrag refererede Dr. Jervell et Tilfselde. som syntes at stotte den af Dr. Mygge udtalte Anskuelse. Overlaege, Dr. Bull: „Om Mavehos'te." Foredraget er trykt i „Klinisk Aarbog", 3. Bind. 1886, og udkommer tillige paa Tydsk i „Deutsches Archiv fur klinische Medicin" under Titel: ..Ueber Magenhusten". Dr. Laache : „OmCystoiddegeneration a f X y r e r og Lever," ledsaget af Freinvisning af Prseparater, Teg- ninger samt Gjennemgaaelse af denne Sygdoms Anatomi. iEtiologi og Symptomer. Foredraget bliver sandsynligvis offentliggjort i „Norsk Maeazin for Lsegevidenskaben". Dr. Clous Hansen fra Bergen sluttede sig til bans Op- fatning af Cysternes ^itiologi. Prof. Toss gav en Del Oplysninger om det fremviste Prseparats Historic og antydede Muligheden af Arvelighed, idet Sonnen af det omhandlede Individ frembyder Sympto- mer paa Degeneration af Nyrerne og lider af Hsematuri. B,eservela3ge, Dr. H. Strom : .. O m den elektrolytiske Behandlinii' af Strikturer"; mere udforligt gjengivet i „Norsk Magazin for Laegevidensk.", 4. Rsekke, 1. Bind, p. 407. 1886. Taleren gjorde opmserksom paa, at Behandling af Ure- thral strikturer med galvanisk Strom allerede for 20 Aar siden blev anbefalet af Franskmpendene Mallez og Tripier. men naar denne Methode kun liavde faaet liden Anvendelse- da skrev dette efter Talerens Mening sig fra. at disse gik II. simm: Elektrolyt. Beh. af Stricturer. 115 ud fra en feilagtig Anskuelse, idet de vilde ved Anvendelsen af en staerk gaivanisk Strom fremkalde en /Utsskorpe paa Strjkturstedet, effcer hvis Allowing de mente, al del nydan- nede Arvaev skulde blive blodt og ikke paany retrahere sig. Vor Erfaring nm Oesophagusstrikturer efter alkaliske jEtsninger, — i Lighed med hvilke den galvaniske Strom virker paa Slimhinden, — taler absolut mod Dannelsen af et saadani bl0dt eftergiveligt Arvaev. Dr. Newman i New-York, der senere har anbefalet Methoden, vil derimod kuu fremkalde en Absorbtion af de afsatte Betaendelsesprodukter paa Strikturstedet, og anven- der derfor svagere Stromme. De kliniske Fors0g, som man ved Rigshospitalets chir. Afd. B. havde gjort efter Newmans Methode, pegede imid- lertid hen paa. at ogsaa Virkningen af de af Newman anbe- falede Stromstyrker maatte forklares som mi iEtsvirkning, og ledede Taleren til at foretage en Rpekke Kontrolfors0g paa Kaniner. Han indbragte den negative Pol i Eaninens I r it lira og applicerede den positive paa Kaninens Ryg, hvor Haarene iforveien var afraget, og lod mi forskjellige Str0mstyrker fra 2 — 8 Milliamperes virke i 5—15 Min. Del viste sig da. at en Stromstyrke over 4 Milliamperes, anvendt i over 5 Min., frembragte Ulceration af Slimhinden. hvilken paafnlgtes af Strikturdannelse , medens Stromstyrker af 2 — 4 Milliamperes lain bevirkede en Opblodning af Slim- hindens overfladiske Lag. Hermed var altsaa godtgjort (let feilagtige i NeAvmans Theori om Absorbtion af Strikturvaevet ved de af ham anvendte Str0mstyrker, samt tillige at det efter Ulcerationen folgende Arvaev ikke. som af Mallez an- taget. holder sig irretraktibelt. Senere kliniske Forsog gjorte ved Afdelingen saavel ved Urethral- som Oesophagusstrikturer efter Ludaetsninger viste imidlertid, at en Stromstyrke af 2 — 4 Milliamperes i 5 — 10 Min. er fuldstsendig tilstraekkelig til i de fleste Til- helde at trsenge gjennem en forhen ikke dilaterbar Striktur, og da man ved disse Stromstyrker kun fremkalder en Op- s* 116 Sectionen for Medicin. blodning af Strikturvaevet derimod ingen iEtsning, ei heller nogen Vulneration sora ved den interne Urethrotomi, da Operationen er saagodtsom ganske smertefri, og nden den med Urethrotomien forbundne Fare for Infektion og Blod- ning. har den Here Fordele fremfor denne. Oni Varigheden :it' Resultaterne tnrde Taleren endnn ikke udtale sig bestemt. Da Resnltatet vwsentlig afhsenger af, at den galvaniske Strom indvirker paa selve Strikturstedet og ikke udenfor dette, er det tilraadeligt altid at anvende en med Ledesonde forsynet Elektrode ligesom ved den interne Urethrotomi; men fremfor alt fremhrevede Taleren Xodvendigheden af en noiag- tig Kontrol af Strom styrken med Galvanometer, da denne ikke maa overstige 4 Milliamperes og kun appliceres i korte Seancer, der om nodvendigt maa gjentagcs efter 8 — 10 Dage. Ved siden af anvendes daglig Bougeren. Prof. Hjort berettede om den Patient, som han havde opereret for 0sofagirsstriktur og omtalt paa Kongressen i Kjobenhavn. Patienten har ikke faaet Recidiv. Professoren anbefalede Elektrolyse, men under Anvendelsen af Galva- nometer. Mode den 9. Juli Kl. 10 til 12. Viceformand Prof. NetzeJ. Prof. Salzman holdt et Foredrag over ,,Cocainets localt anresteserande verkan ved subcutan injec- tion", hvori han fremholdt Midlets Nytte ved udvendige Operationer anvendt i Doser paa 0.05. Isaer i Forbindelse med Esmarchs Bind havde han fundet det godt, i dybere (Jperationer er det utilstrsekkeligt, men da kan man ved at lade Patienten indaande Kloroform i minimale Doser frem- kalde Folesloshed. Tre a tire dybe Inhalationer ere ofte tilstra^kkeligt og i de omkring 30 Tilfpelder, i hvilke Taleren med Held havde anvendt denne Kombination havde Patien- Prof. Salzman: Gocainets Virkning. 117 terne hele Tiden vseret ved fuld Bevidsthed og svaret villigt paa alle til dem stillede Sp0rgsmaal. Sensibiliteten indtrae- der efter nogle Minuter, naar sin Hoide i (> — 8 og varer i 20 Minuter. Foredraget findes trykt under Titelen: ,.Ora cocainets anasteserande verkan vid subkutan applikation" i Finska Lakaresellskapets Bandlingar. Bd. 28, h. 3, 1886. Dr. Tac/e Hansen (Aarhus) omtalte Forgiffcningstilfaelder efter Cocain. Dr. Malthe havde sect gode Virkninger af Cocain ved Operation i Tungen og paa Extreraiteterne. Prof. Salzman medgav ogsaa, at Forgiftningstilfselder kunne indtrseffe. Prof. Salzman foreviste et Forbindelsesmateriel af livid Mnse. Alt sedan somniaren 1884 liar tal. anvandt pa sin klinik sasom forbandsamne nastau uteslutande hvitmossa (sphagnum) och funnit den motsvara alia de fordringar, man tor stalla pa ett godt sadant. Han hade i en uppsats med titeln, ,.Oin hvitmosseforband och aagra ord om den anti- septiska sarbehandlingsmetodens utveckling pa den kirurgiska kliniken i Helsingfors", hvilken ingar i en samling skrifter, utgifna den o<>. September 1885 med anledning af Finska Lakaresallskapets femtioars fest, narmare beskrifvit forban- det, (less sterilisering med sublimatlosning 1 : 1000 saint dess beredning och applikationssatt. Sasom en olagenhet hos amnet framhaller forf. der den egenskap att vara mycket skrymmande, hvilken gor det mindre lampligt for langvaga transport. For att aflagsna denna olagenhet har tal. anstalt forsok med pressad massa och funnit den lika anvandbar soin opressad. Det forevisade preparaftel var hoppressadt till l/e af dess ursprungliga tjocklek. Pressningen skei i tralador sa stora soin de vanligast anvanda forbanden och utfores pa foljande satt: Torr mossa inlagges i ladan i sa tjockt lagerj som fordras for ett forband, omkr. 4 cm., fuktas med ofvannamda sublimatlosning, tackes med vanlig gastyll 118 Sectionen for Medicin. eller en bit vattentiitt papper samt pressas. Nu lagges pa (let forsta lagret ett annat, hvarmed forfares pa samma satt o. s. v. Da dessa torra mosskifvor, livilka latt lata skilja sig trail hvarandra till folje af det mellanlagda papperet eller tyllstycket, skola begagnas, fuktar man dera heist nied ofvan- namda sublimatlosning, da de ater svalla ut till sin ursprung- liga tjocklek. Dr. Uchermann: Otn Diphteritis faucium og dens Behandling. Foredraget er trykt i ..Norsk Magazin for Lsegeviden- skaben" 1886, Side 730—748. (Trykfeilsliste S. 936). Dr. K. Or 0)1 : Jeg skal tillade mig at knytte nogle Bemserkninger til Foredraget i min Egenskab af fungerende Lrege ved Kristiania kommunale Epidemilasaret for Difterit- patienter, hvor Hr. Dr. Uchermann liar udfort en Del af de Forsog ban liar onitalt. Jeg maa forst slutte mig til den af Uchermann hsevdede Opfatning, at Difterit i Regelen er en ab initio lokal Sygdom, om jeg end liar seet enkelte Tilfadde, hvor Almensymptomerne allerede i Lobet af ganske kort Tid liar udviklet sig til et meget gravt Sygdomsbillede og den dodelige Udgang liar indtraadt allerede efter meget kort Tid (36 — 48 Timer). Jeg kan ikke anerkjende Beret- tigelsen af den karakteristiske Difterit-membrans nodvendige Tilstedevserelse som Kriterium paa Difterit ; jeg liar observe- ret Tilfselde, indlagte til Observation sammen med Sod- skende med karakteristisk Bel?eg ; der liar i hine Tilfailde va3i*et Sygdomsprodromer aldeles analoge med Difterit og en Febertypns, sum liar stemt ganske godt overens med Typen i Difterit; saadanne Patienter liar under hele Lasa- retopholdet ikke vist Beheg, men liar enkeltvis kunnet smitte Familiemedlemmer efter Hjemkomsten. Jeg maa bestride Betydningen af det af Dr. Uchermann omtalte Nedslag af Temperatnren, som han liar fnndet 1 Time efter Penslingerne. Nedslaget liar i Regelen varieret mellem 0.2 og 0.1°, enkeltvis naaet op til 1°; men nnder- tiden har ingen Forskjel va3ret tilstede eller det liar luendt. Discussion om Diphteritis fauciura. 11'' at efter Penslingen har Temperaturen vaeret Ii0iere end for samme. Jeg har tsenkl uiig, at den Nedssettelse af Tempe- raturen, som undertiden tinder Sted, kunde forklares paa samme Maade som Temperatnrnedsa'ttelsen ved Anvendelsen af Derivation paa Huden, og a1 den stserke [rotation af Ealsslimhinden kunde betinge en tbrogei Blodtilstromning til Fanes af forbigaaende Natur. I ethvert Paid har jeg aldrig observeret noget varigt Bund paa Temper aturkurven. Jeg skal gjerne medgive, at drw af Hr. Dr. Uchermann beskrevne Behandlingsmaade er ganske rationel ved de let- tere Tilfselde af Svcelgdifterit, hvor denne vsesentlig eller udelukkende lokaliserer sig i Tonsillekrypterne. [midlertid maa jeg bestemt advare mod en altfor laenge fortsat Anven- delse af 2E2tsmidler ; de sidste Rester af Belseggel svinder ifglge min Erfaring lettesl og hurtigst af sig selv. Fort- ssettes Penslingerne for laenge, vil let kunne fremkaldes en overfladisk Escharadannelse. som ikke altid er let al adskille fra virkeligt difteritisk Belaeg, og Patienter vil unodig Laenge blive plagel med en ikke ganske smertefri Behandling. Paa Lasarettet liar jeg t'nndet. at Opholdet bliver betydelig Uengere for de Patienter, hvor Penslingerne t'orts;ettes indtil den sidste Rest af Belreg er forsvunden, end for dem, hvor Penslingerne standses, naar Belsegget er reduceret til et Minimum. .Teg tror, at Dr. Uchermanns Methode vil vise sig util- str;ekkelig ved de gravere Tilfaelde, hvor Behegget gaar uden- t'or Tonsillerne, over paa Uvula, fremover don bl0de Grane, bagover paa bagre Pharynxvaeg, op i Choanerne o. s. v. I saadanne Tilfselde har jeg gjennem lasngere Tid anvendt lunkne eller iskolde Udskyllinger al Svaelget med fra l/io — 1 pro Mille Sublimat- Thymol -Opl0sning (aa Thymol og Sublimat) fra 2 — G Gauge daglig alt efter l'atienteiis Alder og Tilfseldenes lntensitct. At disse I'dskyllinger sknlde medl'ore en oget Fare fra Tilkomsten al' Laryngealaffektion til iSvadgdifteriten, saaledes som har vaeret paastaaet. har jeg ikke kunde finde. Difterittilfaeldene i Kristiania i de 120 Sectionen for. Medicin. Par sidste Aar bar desvserre meget hyppig vaeret komplice- rede med croup. Psenomener, noget som ogsaa for en meget stor Del bar gjort Dodeligheden saa stor; men Crouptilfael- dene paa Lasarettet har som oftest vseret enten fuldt ud- viklede ved Indkomsten eller tilstede i sin Begyndelse med Hsesbed, lidt Dyspnoe, begyndende stridor eller den eien- dommelige Crouphoste. Hvor dette ikke har vjeret saa. hvor Crouptilfaeldene forst er optraadte under Lasaretop- boldet. bar jeg i Regelen kunnet paavise enten en eien- dommelig Familiedisposition tor Croup, idet en eller Here Sodskende tidligere bar gjennemgaaet eller er dode af Croup, eller en lokal Disposition for Croup i Patientens Hjem. Jeg har hart Crouptilfaelde fra alle Kanter af Byen, men visse bestemte Huse i Forsbederne liar forsynet mig med den storste Kontingent. Jeg tror den uni\erselle Behandling ikke ganske bor saettes ud af Betragtning. I den Hensigt at forebygge Ud- viklingen af Hjerteparalysen, der saa ofte optrreder i Recon- valescensen efter grove Difteriter. bar jeg anvendt temmelig store Doser Kognac. dels som Kognacmixtur (60.no -250 Vand. tbeske- indtil spiskevis hver til hveranden Time), dels bos Voksne som ren Kognac spiskevis hver eller hveranden Time. Jeg har ogsaa anstillet endel Forsog med Kjodpulver, udrort i M:elk. enten per os eller i clysma. og har vreret ganske tilfreds med Resultaterne. Paa Thostruploklceas Lasaret er fra Mai 1885 til Juni 1886 i min Funktionstid foretaget 47 Tracbeotomier. Af de forste 26 bavde 12 beldigt Resultat: dernsest fulgte 2<) med lethalt Qdfald, og forst den 47de bavde et heldigt Udfald; han er netop udskreven. Dr. Sorensen imodedk ligeledes Uchermann og antog, at de lette Tilfselder gik over uden videre Behandling. Han delte ikke CJchermanns Opfatning af Tracbeotomi i Cyanose. Prof. Ask og Dr. Holmboe delte Uchermanns Opfatning af denne. Dr. Bosen stottede Uchermanns Antagelse af den lokale Discussion om Diphteritis faucium. 1-1 Behandlings Nytte. I Sporgsmaalel om Tracheotomi i Diph- teritis sluttede han sig til Dr. S0rensen. Dr. HeimbecJc havde ogsaa sect Nytte at' den lokale Behandling. Efter nogle indledende Bemerkninger af Dr. Mygge meddelte ('and. pharm. ^4. Christensen en af ham opfunden Methode til Albuminbestemmelse i I'rin s.-unt foreviste det tilh0rende Apparat. Foredraget vil blive offentliggjort som en selvstamdig Bog af Dr. Mvgge og Cand. A. Christensen. Mode den 10. Juli Kl. 10 til 12V2. Viceformand Prof. Winge, Pro!'. Houritz: „Om den bedste Methode for Be- ll a a d 1 i n g c n a f Stu m pen v ed A mp utatio uteri s u pra- v agin a lis-. Sporgsmaalet om Behandlingen af Stumpen ved Ainpu- tatis uteri supravaginal er ikke besvarel samtidigt med Sp0rgsmaalet om Behandlingen af Stilken ved Ovariotomii Do anatomiske Porhold ere forskjellige for de 2 Stumpe, herved Porskjellen betragtet for Tekniken. Operat0rerne delte i 2 Leire for den extrap. og den intra]). 3 Momen- ter: 1) Hsemostasen, 2) Sepsis og 3) Ardannelsen. Med Hensyn til Nr. 1 bar den extrap. absolul Sikker- hed, den intrap. kan Let svigte, saaledes som Erfaringen ogsaa liar vist. 2. Sepsis kan ved Amp. ut. sup. komme saavel under Operationen som i de forste Dage efter Operationen paa Grand af Kommunikationen gjennem Qterinkanalen, Vagina etc Ved den extrap. Methode kan jeg saavel under som efter Operationen bekjaempe Sepsis derved, at jeg gjennem den ovre Aabning af Uterinkanalen indbringer Jodoform- stsenger, dels strax under Operationen. dels senere naar 122 Sectionen for Medicin. .Tegn paa Sepsis skukle vise sig. I alle de 5 Tilfselde, hvor jeg har anvendt denne Methode, er Helbredelse indtraadt, tidligere dod 50 ° ,,. Vanskeligere at anvende end den intrap. bedre paa Grand at' de sreregne Forhold. 3. Ardannelsen havde ved den intrap. Methode. om end ved god Sammensyning, Formindskelse af Stilkens Omfang. Kanterisation af Arret med Paqelin god Ardannelse ogsaa ved den extraperiton. Prof. Netzel erkande, att resultaten af den operations- method, soni foredraganden omtalat . visat sig battre an efter liittils anvenda forsankningsmethoder ; trodde dock att den senare maste anses' medfora storre fordelar, om den blott kan utveeklas till storre sakerhet mot efterblodning. Faran for mojligen intradande septisk infektion ar ungefar lika stor for dem begge. Den intraperitoneala methoden har fordelen af hastigare tillfrisknande samt uppkomsten af ett sakert och stadigt bukarr. Formanden onisendte et af Prof. Pippingskiold (Helsing- fors) indsendt Seet obstetriciske Instrumenter, der benyttes af Jordm0drene i Finland. 1) Forlossningstang modifierad Simpson, hel och hallen af stal och glatt polerad samt afpassad for qvinnohand och 33..") cm. lang. 2) Dubbel forlossningskrok, anvandbar afven som slingforare. 3) Dubois' detrunkat ions sax. 32 cm. lang. mycket kraftig samt ersattande saval porforatorium som em- bryotom. 4i Ben tang med haklas; moditikation af. men krafti- gare och liittare anvand an Mesnard-Steiiis och Cederschiolds 1 >entanger. 5) Qvinno-katheter af silfver. 21 cm. med svag. men lang bojning, hvilken katheter. med uteslutande af sa- val manlig som gummi-katheter i Finland anvandes. Dr. MaMhe havde under Indtrykket af forskjellige Ulem- per ved den almindelige Kloroformeringsmethode, hvorunder Dr. Malthe: Kloroformeringsappai'at. 12o han i sin Reserveliegetid havde seet saavel Dodsfald som en paafaldende Msengde af faretruende Kollapstilstande konstueret ft nvt Kloroformeringsapparat med del bekjendte Jun- kerske som [Jdgangspunkt. Den Junkerske Kautschukmaske var kvaelende og ubehagelig at aande i, den var forsynet mod Ventiler som let koin i Qorden og Masken passede ei til alle Ansigter. Disse Ulemper vare fjernede ved den nye Maske der med sit Flanelsbetrsek var let og luftig at aande i og lod sig forme efter ethvert Ansigt. Dr. Malthe havde benyttet Apparatet i 112 Narkoser paa sin Privatklinik og over de sidste 40 af disse fremlagdes Observationer optegnede af D'Hrr. Dr. Vetlesen og Brandt. Fordelene ved Apparatet ligeoveribr den almindelige Maske og Drypning var. at Kloroformen tilt'mtcs joevnt blandet med en frisk Luftstrom. at man brugte meget lidet Kloroform at man bedre kunde moderere Xarkosen og hedomme dennes Grad, hvorved man kunde operere med mindre dybe og mere regelmsessige Narkoser. Mod Hensvn til Narkoserne selv forekom det Dr. Malthe, at det konvulsive Stadium var meget lidet udtalt, ligesom det fremgik af de omsendte for omtalte Observationer, at Bra?k- ninger under og efter Narkosen vare sjeldne. Dette sidste var dog tildels afhsengigt af den Maade, hvorpaa Apparatet benyttedes. Det maatte ei fyldes med mere end 10 — 15 Kubikcentimeter Kloroform og Ballonkompressionernes Antal burde kun undtageltesvis overstige 7 — 10. A pparatet demonstreredes. 124 Sectionen for Medicin. 03 S-i eS ft ft «J a h o o u © X 1—4 © a bJD © -i-j ft o — 3; 3 89 X z •- ce 8^3 o CX •r- - — r: ~ [o\[ c - •paqJoi.tB^ SXI8SOJ{.IB^ ■*= •-, -plUU9SO>[JBX - ■ i ■ui.i>[iqny[ gipuaAuy o c 3 3 3 3 — — X X) -9S03j.re]^ ^ - - ' ~ - o t 0 o -u -S. O s X +3 Radikalopcra- tion for h. i O . HOB g t. £3 _ — -_ 3 GO -r = -- to 3 ffi z -r -2 if- (lj t C- - ■+3 I X 1 33 E 03 03 ~Z EC ■aapiv y: 3 c co ro ■^1 'A ^> - i — ~ - - . i 1 1 i •lUn}B(J •°K-''fI *i « It. Malthes Chloroformapparat. L25 ■r 03 . ' .= § s H '3 ~ > 3 • , >. - 3 > g it O i . nd 35 i3 S -d h3 C o a> o 03 03 o 03 03 p 03 03 r = i— i ~1 CM © — C © o c r-l ■<* cc I I I © © --H ih£*ih!w O _: ■<* i-i »c re — a m w »» *" •— / c. c — n«3 ~r >r. cc i~- x sr. © 126 Sectionen for Mediein 1 u: . c - - _^J .• +j 01 % -J _bij Ti H - r-H 1 o -~ < " -4-} 0 bi CO z o CO • V- . • > >~- ^ 1 1 1 K T^ ,!£ n, o rs - ■ — — • . C( bt _• if - 1 1 £- - """C rr ^ - _^ s l 1 1 >-5 r££C - 'ptUIOJXII1B5[03 g aana a^.iojv[ ~H C of. f i i i r— 1 C [.n;^ += q - 3 — r o o 01 ~ M8^J8 8^pBC.q r- 01 «H J. Ol He oi x -pui iiaso>[.i'Bj^ - O — 3 o ~ o — O O 3 — - - c - c c r ~ ii8^iqiiA[ ^ — - — ~ o o o c o 9^pn8Aiiy ■ . 71 01 Ol 1 - 71 ' — CD .-. ro •, ■ •|8p}iim c - — (-• -• * c Q 3 3 -8SO}[.IB^ 5 ~ _ - - ~ - - - v- — Ct-H ■-— Cf-H . cS cs H Bj be c3 0= i cS r- .% - - c c3 ~ _c — cr. _: 50 H S[ H 2 c3 — i c« a) ft / - a J ^— CO | S SB — to — 3 "7 § -5 c CO : = c I—, i — '" X _ -k " cz: < & P w •J9PIV — 7i 01 £ Ol -1^ cr i7 2 rr ■ s ,_ i _ ■ 1 1 T— T-H , i— h (ia fc^ k— 1 ' ' 1 1 ' 1"~l 1 1 r— • »r vr »r ifi US c o ffl «D CD •umpsQ CN ** s 1- 1- ?1 C5 X 00^" 0>~^ O •°K- •qrj 71 71 71 S Ol Ol 71 1- 01 71 01 O Dr. Maltfces Chloroformapparat. 127 H S ! - .2 ~ -r= 3~ c be 1 I ! 1 1 1 ■ be > '- — b3 c be be i "r ~ S «05- — > . - Z ■J-. > . O °° pH .- it > - T3 — h - i'£ ■ i i • ■ i I- = r • ~ -' a.' - ~ - - — i i 1 i i I T— 1 I t - - — _b , 1 r— — i ■ l i 71 -r i 1 I CD "" .S — ; — "^* o © " r o — 1 1 "M O 1 I .5 ^ 'J > § Lf--f § ~?1 - x - 1 1 1 z ~ - - «?1 — * i ^ -r i i ^ ^ - -^ -~ f. -r b - - - ~i -r — ~ c oi © © ©_ ©_ © c C C — .ce bc^ — d d - -i — — c 44 <§ 4 d O £ • > y -r - - .S 5— b<- !h r- OS C - £ u^ O — ^5 fe . -X - CO 3 r— ^. c ^- x •X- _S -T- *-' Luxatio en- biti ( >variotomia < ►variotomia I a a s a -_ § a -_ S .3*8 I I § £ € S x - ■ c8 O . zr. — **% i ftp 0 2 o P £ - t2 cti 3 en — r f) iC -T — i 1 0 - .- c ^= ■*" — -4— ' - — " ^5 5 :- a +j es !> r '- ' ¥ "S -"-' K> S « l ^ (■ (J Ol i •- i i — ' 1 - — — i ■ i — i - ' I i i- t- 94 t a »H r. A. Johanuessen: Dr0vtygning hos Menneskel lol en Lidenlandsk Kollega, som havde begyndt at ruminere i 20 Aars Alderen efter el af Febersymptomer ledsagel Dd- brud af „Visdomstsender". Opmerksomheden henlededes paa den centrale Oprindelse, sum Etuniinationen i begge disse Tilfaelde kunde tsenkes at have haft. (Angaaende disse Til- fselde henvises til Norsk Magazin for Lsegevidenskaben 4de Rgekke, lste Bind. Hefte 11. S. 852 (1886) saml til Zeit- schrift fur klinische Medium. Prof. Hjort gjorde opmerksom paa, at purulente An- samlinger i Nseehulens 0vre Bihuler neppe ere saa sjeldne som antaget. \ i bar nu observeret 9 Tilfselde i Lobet af nogle Aar. Do kan betinges af ondartet [nfektion, i enkelte Snive. Hyppigst er del kroniske Empyem. Hjort vilde ved Behandlingen udhaeve N0dvendigheden af Drsenage til Naesen. (Foredraget er i udforligere Form trykt i Klinisk Aar- bog TIL 1886. S. 217.) .Mode dm 12. Jul) Kl. 11 til 1. Dr. 0. Store]/ meddelte: 1. Nogle Tilfselde af Taenia mediocanellata, behandlede med Semina cucurbitse maxima' (Gr8eskarfr0). Patien- ten faar 1. Time efter en meget let Frokost et Pulver bestaaende af loo skrsellede og st0dte Kjerner, 1 Time senere et kraftigt Aff0ringsmiddel. Prof. Heist fremhsevede Usikkerheden ved \rore nu- vaerende Ormemidler og frygtede for, at heller ikke dette Medicament vifilo vise sig paalideligt i alle Tilfselde. 2. Fors0g efter Operation for Empyem at ssette [ncisions- aabningen under formindsket Lufttryk ogderved at paa- skynde Lungens Udfoldning. Det formindskede Luft- tryk frembringes ved en Bunsens Aspirator. 9* 132 Sectionen for Medicin. Reservelsege Dr. med. Christian (Tram: Et Tilfselde at' Cancer ventriculi simulerende Anaemia perni- ci os a. Medens man tidligere, dengang Sygdomsbilledet Anaemia perniciosa opstilledes, mente i forskjellige Forhold ved Blod- undersogelsen at have en Rsekke pathognomoniske Tegn for denne Sygdom, er i Tidens Lob de fleste af disse igjen op- givne. Antallet af rode Blodlegemer kan synke ligesaa lavt ned f. Ex. ved Cancer og de abnorme Former af rode Blod- legemer kunne findes ved alle Ansemier o. s. v. Tilbage stod kun, som eiendommeligt for den perniciose Anaemie, den betydelige Forogelse af de rode Blodlegemers Gjennemsnits- diameter og den denned folgende relative Forogelse af / N \ •Haemoglobinmaengden -^=^> 1. Dette Symptom liar man H hidtil kun fundet i Tilfselde af pernicios Anaemi. Imidlertid liar jeg fornylig havt Lejligbed til at obser- vere et Tilfselde af Ansemia. livor dette Symptom var til- stede, medens Intet tydede paa ( lancer ventriculi, som dog paavistes ved Sectionen. Da der ingen Grund er til at an- tage at dette Tilfselde var Cancer ventriculi compliceret med Anaemia perniciosa. ere vi nodsagede til ogsaa at opgive dette sidste pathognomoniske Tegn for den perniciose Ansemi. Da Tilfaeldet frembyder en Del Interesse paa Grund af sin Sjaeldenhed, skal jeg meddele clet i al Korthed. P. P. 02 Aar gl. Bodkersvend indlagdes paa Kom- munehospitalets 2den Afdeling d. 15/4 86. Han bavde vaeret rask tidligere afset fra lette asthmatiske Tilfselde. Sin Syg- dom daterede ban fra 5 — 6 Uger for Indlseggelsen, da ban. uden paaviselig Grund begyndte at lide af Matbed og Oede- mer af Extremiteteme. Disse Symptomer tiltoge saa at ban ej kunde vsere oppe. Der var ingen Ventrikel-, Bryst- eller Urintilfselde. Han var ved Indlseggelsen mager, gulbleg med graahvide Slimbinder, meget debil. Afset fra dette og be- tydelige Oedemer af Extremiteteme var den objektive Un- Dr. Chr. Gram: El Tilfselde af Cancer ventriculi. 133 ders0gelse aormal. Ingen Tumor foles i [Tnderlivet. IngeD Glandelsvulst paa Halsen. Urinen uden Albumen. Blodunders0gelsen viste: L,4fi Mill, rode og L200 hvide Blodlegemer |>r. Cubikmm. Farven relativ god. Mange abnorml formede r0de Blodlegemer. Grjennemsnitsst0rrel- seii af de rode Blodlegemer var iU» u. 0jenunders0gelseii viste Qormale Forhold. Under Eospitalsopholdet forvserredes Tilstauden j.evnt. trods Bebandling med .hern og Arsen; hau blev mere og mere debil, besvimede ved at sidde opreist, men folte sig subjektivt fuldstsendig rask. Der var ingen Ventrikeltilfaelde men lidt Diarhoe i de sidste Dage. Madlysten var hele Ti- den god. Den LS .-, 86 viste Blodundersogelsen 1. 02 Mill. rede og 3100 hvide Blodlegemer pr. Cubikmm. - — De enkelte Blodlegemer stserkt farvede. Mange abnorme Former. Gjennemsnitsdiam. af de rode Blodlegemer 9.oi u. (11.98 (.t -- 6,69 (j). Han dode d. l6/e 86 under tiltagende enorm Debil itet og Sl0vhed. Sectionen viste: Carcinoma alveolare diffusum ventriculi c. retractione. ( Jarcinoma miliare peritonei et hepatis. Degeneratio amvloidea mucosae intestinalis et renum. Tuberculosis vetus apicum pulm. Anaemia. Oedemata. Det er jo bedroveligt. naar Symptomer, som man bar ansel for pathognomoniske for en Sygdom, efterbaanden fable som vissent Lov. men paa den anden Side giver det her refererede Tilfaelde os et Haab om Muligheden af at finde et pathologisk-anatomisk Substrat for den gaadefulde Sygdom. Arv kaldes Amemia perniciosa. Pint. Lochmann henledede Opmaerksomheden paa den i den sidste Tid iagttagne Amemi bos Teglbr.endere. hvor der var fundet Parasiter i Tarmkanalen. Prof. Reisi llremhaevede at den saakaldte perniciose Amend var et vagi Sygdomsbegreb, der vistnok indesluttede flere heterogene Sygdomstilstande (deriblandt en latent Cancer 1«34 Sectiouen for Medicin. ventriculi). I >enne Mangel paa Begraendsning var vistnok < rrunden ttl at tier ikke lod sig paavise noget for Sygdoni- men pathognomonisk Tegn. Prof. Netz el : 0 m k v i n li g Epispadi. Kvinlig epispadi ar en sallsynt missbildning; endast 10 fall deraf iiro iorut beskrifna ; 2 fall hafva af foredragan- den blifvit observerade. Backenbenen Iiro normalt utbildade och Symfysen slu- ten. De inre genital organen, perineum och bakre delen af vulva visa inga vasentliga forandringar. Missbildningen lie- star i nier eller mindre fullstandig defekt af urinroret, med stor. icke slntande oppning till blasan; klyfning af framre commissuren och clitoris: dislokation utat och nedat af begge clitoris-halfterna jemte de inre och yttre blygdlapparnes ofre partier. Deraf nppstar en bred, af tunn slemhinna bekladd fara emellan det offcast otydligt ntvecklade mons Veneris och den oppna blasmvnningen. I ett af foredragandens fall vi- sade sig ofvannamda dislokation endast unilateral. De af Thiersch och Klebs-Schroder framstalda asig- terna om missbildningens orsak iiro t. v. endast hypotheser, for hvilka bevis saknas. Det af foredraganden observerade fallet af unilateral dislokation skulle mojligen kunna gifva stod at ett antagande, att missbildningen haft sin grand i en abnorm utbildning eller insertion af muse, ischiocavern.. hvarigenom foreningen af genitalknolens begge halfter hin- drats och urinrors-bildningen ej kommit till stand. Den af missbildningen orsakade. oftast fullstandiga in- kontinensen kan genom enkla och ofarliga operativa ingrepp bafvas. Det kommer dervid mindre an pa att bilda ett nytt urinror iin att. sa mycket som mujligt, torminska och sam- mandraga oppningen till blasan. Prof. Schenberg holdt et Foredrag over ..Fosterstil- lingens ^Etiologi". fremhsevede at der var en individuel Disposition til forskjellige Fosterstillinger (forste og anden \ hos de forskjellige Individer, beroende paa Asymetri i Le- Prof. Sch0nberg: Fosterstillingens JStiologi. L3o genisbygningen og ulige Fordeling af Legemstyngden og at den relative Eyppighed ikke til alle Tider havde vseret og luis alle Foils var en og den samme. Sp0rgsmaalet maatte mere end for betragtes l'ra et etnologisk eller almindeligt antropologisk Standpunkt. Foredraget vil blive trykt i Nordiskt medicinskt Arkiv. Prof. H.Heiberg: Om Lepra mutilans. Foredraget er trykt in extenso og med Tegninger i .. Klinisk Aarbog 111 l'ss.i-. Med Eenvisning til en Serie Gibsafst0bninger af mu- tilerede Haender og fodder fra Spedalske, soni var en Gave til I'niversitetet l'ra Bestyreren af Reitgjerdets Plejestiftelse. Dr. Sand, saint flere uddissikerede Prseparater at spedalske Extremiteter, S0gte Taleren nsermere at paavise Aarsagen til Here af disse Misdannelser og hsevdede den Anskuelse. at de maatte betragtes som trofoneurotiske Ernserings- forstyrrelser. Af den Grand mente ban ogsaa. at disse Forandringer havde vidtrsekkende Betydning fur vor Opfat- ning om Nervernes Indflydeke paa Yaevsermeringen og paa [Jdviklingen af pathologiske Ernaeringsforstyrrelser. Under det fremskridende biologiske Studiuni foler man mere og mere Trang til ogsaa at tage Hensyn til Nerver- nes Indflydelse paa Cellelivet. Unegteligt gjorde de addre Pathologer dette mere, idet de lod de ,. vegetative- Nerver iidfare denne Punktion. Efter Paavisningen af de „vaso- motoriske" Nerver bleve disse saagodtsom identificerede med de ..vegetative- Nerver. medens dog Ludwig og Heiden- hains Unders0gelser om Spytsekretionen levere direkte Be- ds for Nervesystemets „trotiske- Lndllydelse. Medens Ma- gendie efter Overskjaering af Trigeminus's f0rste Gren fremkaldte Betaendelse i 0jet, som l'0rst betragtedes som trofoneiirotisk. kom man efter Snellen mere og mere til at betragte Betaendelsen som traumatisk. Samuel liar dog altid kjaempet for specielle ..trotiske- Nerver og hertil skit- ter sig tildels *'harcot. I den sidste Tid er der oarsaa 136 Sectionen for Medicin. fremfort forskjellige kliniske Erfaringer, som tale for Ner- vernes mere direkte Indflydelse paa Ernaeringen. Saaledes bar man baade i den nordamerikanske (Mitchel, More- house og Keen) og i den fransk-tyske (Fischer Schief- fer decker) Krig seet Ernseringsforstyrrelser effcer Skud- saar, som bar rammet Nerverne. Ligeledes har Pitres & V aill a r d samt X a m b u c i paavist Nerveforandringer ved ,.mal perforant dn pied" og endog paavist 2 Tilfselde af spontan Gangrsen afF0dderne efter Neurit. Vigtigst er dog Charcots Paavisninger af Ledaffektioner etc. bos Tabeti- kere. Alle er enige om. at det ikke er Mangel paa In- nervation eller fuldstsendig Overskjaering af N er- ven men Beta?ndelse og Irritation af samme som fremkalder Enueringssviidomme. For Spedalskliedens Vedkommende paaviste Taleren ved en Vaegtegning eiter et mikroskopisk Tversnit af N. ulnaris. at der ved den ansesthetiske Form optraeder en segte lepros Neurit med Infiltration af brunlige spedalske Celler mellein Nervebundterne og de enkelte Fibre, og at bele Bundter eller Stykker af samme var akleles atrofierede som Folge af InHltrationen. Perineuriet er overalt betydeligt fortykket. Mutilationen af Hsender og Fodder beskrives i Rege- len som frembragt ved en Slags Nekrose eller „Visning" og Atstodning af de enkelte Fingre og Tseer eller i sjeldne Til- fselde endog af en hel Haand eller Fod. eller der optra>der et Slags ..mal perforant (In pied- med Tdstodning af nekro- tiske Benstvkker og deraf Sammenfalden af Foden. Oftest antager man videre, at det er Forfrvsninger. Forbramdmger eller andre Beskadigelser. som frembringe disse Nekroser. idet den ana?stetisk Spedalske ikke har nogen Folelse af den tr;iumatiske Indvirkning og derfor mindre let undgaar den. Prof. H. Heiberg: Om Lepra mutilans. 137 Taleren negter ikke at dette erAarsag til en stor Del af de optraedende Misdannelser, men med Henvisning til de uddissekerede og macererede Prseparater af Hsender og Fod- der hsevdede han den Anskuelse, at en stor Del af de mu- tilerende Ernseringsforstyrrelser fremkom som Folge af en Atroti — ikke blot af Muskulaturen, menogsaa ;it Falangeal- Metatarsal og Metakarpalbenene, og at denne var be- grundet i den spedalske Neurit paa sarame Maade som de Ernseringsforstyrrelser, tier er beskrevne el'ter Skudsaar og andre Beskadigelser. Atrofien af de korte r0rformige Ben i Hsender og Fodder viser sig — i Modssetning til Inaktivitets- atrofien som en tydelig koncentrisk Atroti. der tilsidst leder til mesten fuldstsendig Forsvinden af Benene. Baade paa de fremviste Haand- og Fodprseparater viste der sig bare „Stubber" igjen af Fingre og Tseer, og paa denne Maade kan der fremkomme en ligesaa fremtraedende ,.Mu- tilation" som ved Nekrose in toto og Affalden. En anden ejendommelig Ernseringsforstyrrelse, som Ta- leren ogsaa betragtede som trofoneurotisk var Ledaffektio- nerne isaer i Fodleddet og de smaa Led i Foclroden. Der forevistes et Praeparat, som havde mi slaaende Lighed med Charcots „pied tabetique" og hvor der foruden betyde- lige Deformationer af de kubiske Ben tillige var en betyde- lig seros Arthromeningit med I dvidning at' Ledkapselen i Tibiotarsalledet. Til Overlaege G. Armauer Hansens Bemserkning om at de egentlige Mutilationer fremkom ved Afstodning og neppe var trot'onevrotiske og at det Ya'sentligste ved de lepr0se Mutilationer var Betamdelsesprocesser beroende paa trau- matisk [ndvirkning. henviste Taleren til et Par af Prsepa- raterne — specielt et macereret Fodprseparat sum tyde- ligt viste at Atrofien af d • enkelte Falangealben kunde gaa saavidt, at der kun blev yorteformige Knopper igjen af Tse- erne 02 ogsaa dette maatte kaldes en Mutilation. 138 Sectionei) for Medicin. Prof. Beisz takkede paa de udenlandske Laegers Vegne for det interessante Foredrag. Paa Sectionens Vegne takkede Prof. Hjort Formandcn for den udmserkede Maade, hvorpaa han havde ledet dens Forhandlineer. Sectionen for Anatomi, Fysiologi og Biologi. Mode den 7. Juli Kl. 21 , til 3. Tilstede Hi Medlemmer. Sectionen constitneredes. idet der valgtes : Til Formand - svensk Viceformand - dansk — - norsk — - svensk Secretin- - dansk - norsk — Prof. Holmgren. Prof. Retzins. 1 )r. Krabbe, Prof. H. Heiberg, Prosektor Fiirst. Assistent Tornp, Dr. (lade. Univ.-Stip. Otto. Mode den 8. ,) nli Kl. 1 0 til L2. Foredrag holdtes af Professor Retzhts: Om Miltens Blodba n er. Prof. Retzius redegjorde for sine nyeste Undersogelscr over Miltens Blodbaner. Disse liar altid vseret Gjenstand for ivrige Unders0gelser. idet de forskjellige Forskere liar divergeret adskillig i sin Opfatning deraf. Flere Forskere, nden. Efter Metsch-nikoff skulde man her vente at tinde Bacillerne optagne af Leucocyterne. Dette er dog ikke Til- feeldet; derimod optrseder her en Betsendelse paa Podestedet (ganske som hos Potter), hvor Bacillerne 0delsegges uden dog i sin Flerhed at optages i de hvide Blodlegemer. Li- gesaa hos halwoxne Hotter, der gradvis gjores immune. Det vigtigste for Frembringelsen af Immuniteten raaa dter disse Forsog va?re den lokale Betsendelse, saa meget mere som specielle Pors0g viste. at alle indpodede Bakterier var gaaet tilgrunde paa Indpodningsstedet. Prof. Holmgren: Om Farvesandsens ulige Former. Angaaende Foredragets Indhold henvises til: „Ueber den Farbration, Sur le sens des couleurs, On colorsence" . Prof. Frithiof Holmgren Upsala Congres periodique international des sciences medicales 8""' session. Copenhague 1884. Compte rendu Tome I. page .so— 98. Foredraget fremkaldte en livlig Diskussion mellem Doc- tor < ). 1). Bull og Professor Holmgren. Da ingen Mere forlangte Ordet, erklserede Formanden, lo* 148 Sectionen for Anatomi og Fysiologj. Prof. Holmgren, Modet lnevet og Sektionens Arbeider for afsluttede, idet ban udtalte sin Tak saavel til D'Hrr., der havde forelagt Resultatet af sine Arbeider her, som til Sektionens Medlemmer overhovedet. Prof. H. Heiberg takkede derpaa foist Formanden. dernaest ogsaa de ovrige freramede for deres Fremmode, der havde vaeret talricere end man havde vovet at vente. Sektionen for Militaerlsegevidenskab. M0de den 7. Juli Kl. 23/4 til 31/*. Sectionen konstitueredes, idet der valgtes: Til Formand Statsraad Winter. .. svcnsk Viceformand Ofverfaltlakare Edholin, ,. norsk — Greneralchirurg Thaulow, .. svcnsk Secretaer Bataljonslakare Pfaler, .. norsk Compagnichirurg Jensen. Valget af dansk Viceformand og Secretaer udsattes til nseste Mode. .Mode den 9. Juli Kl. 12l/2 til l1/.,. Formanden, Statsraad Winter, hilste Deltagerne velkora- men og erklaerede Modet aabnet. Derpaa valgtes til dansk Viceformand Overlsege Lunding og til dansk Sekreta3r Korpslsege Juul. Ordei blev mi givet til Korpslsege Smfflt, der afholdt sit annoncerede Foredrag : Bemserkninger om Hjulbaarens A.nvendelse i Krig og Fred som Indledning til Forevisning at en ny Bjulbaare, der angaves at vaere en Modification af en af den hollandske Militaerlsege I)e Mooy i 1869 udstillet og prisbelonnet Baare. Huvcdiorskjcllen i dette Baaresystem l'ra det alminde- lige tydske bestaar kortelig deri, at selve Sygebaaren er op- lia'iigt i lange Fjedre, Tyngdepunktet ssenket ned i Niveau 150 Soctionen for Militserlsegevidenskab. af Axelen, der er krumboiet. og der er desuden Indretnin.- ger til at bringe den forreste Ende i Ligevsegt med den bagerste. Idet Smith har bibeholdt disse Hovedprinciper, liar ban i Methoden for at opnaa det samme Resultat foretaget ad- skillige Foraridrmger i den oprindelige Form, saaledes f. Ex. er Axelen opadboiet, hvorved Hjulbaaren kan trilles henover den paa Jorden nedsatte Sygebaare, som derefter med Let- hed kan opbsenges. For Tilveiebringelsen af Ligevsegten er der anbragt en Rsekke Stillingsskaar paa Enderne af begge Fjedre; disse sidste ere af Asketrte i Modsa3tning til De Mooy's, der oprindelig vare af almindelige Vandledningsror. Formandsn, der takkede for Foredraget, var af den Mening. at Hjulbaarene i det Hele taget herefter vilde vasre mindre anvendelige i Felt, paa Grund af Yanskeligheden ved at transportere dem med sig, ialfald i forste Linie, hvorimod ban ansaa dem for sserdeles hensigtsnnessige i Fred. Korpslsege Smith havde forsaavidt en anden Opfatning, som ban antog. at den Trop af Hia?lpesygebserere, som der nu i Almindelighed tillagdes enliver Bataljon, uden Yanske- ligbed selv vilde kunne medfore sin Hjulbaare og paaberaabte sig i den Henseende Erfaringerne fra Leiren i Millingen i 1872 og 73 ; navnlig ansaa ban dem for at vaere til betyde- lig Lettelse og Fremskyndelse af Transporten fra Nodforbin- dingspladsen til Sanitetsdetaebeinentets Hovedforbindingsplads. Brigadelsege Vogt ansaa den for anvendelig i en Belei- ringskrig som f. Ex. ved Diippel, hvorimod ban i sin Al- mindelighed delte Formandens Anskuelser angaaende Besvaer- ligheden ved deres Anvendelse i Felt. Ofverfaltlakare Edholm udtalte. at Hjulbaaren var al- deles uanvendelig i forste Linie paa Grund af Terrainfor- boldene samt andre Forhindringer som f. Ex. Doile og Saa- rede, der laa spredte paa Marken ; hvorimod de muligens kunde anvendes i bagre Linie. om ikke Transporten af dem skulde frembyde for store Yanskeligheder. Derimod som Kommunikationstransportmiddel mellem Syyehusene mente ban. at de med stor Fordel kunde anven- K.orpslsege Smith Ejulbaaren. 151 des og fremholdtj at der i den fcydske Arme er reglements- maessigt bestemt. at der for liver 30te almindelige Sygebaare skal findes en Hjulbaare. Til Brug i Fred ansaa han dem saerdeles hensigtsmaessige. Formanden erklaerede sig fuldstsendig enig i de af Ofverfeltlakare Edholm udtalte Anskuelser angaaende Hjul- baarens Anvendelighed. Sektionens Medlemnier begave sig derpaa ned i Uni- versitetets Have, hvor Korpslsege Smith foreviste sin Hjul- baare og paaviste de Forandringer, han bavde gjort med den. saint foretog praktiske Fors0g med den. Samtlige Udtalelser faldt saerdeles anerkjendende ora de foretagne Forandringer ; isaerdeleshed vandt Forandringen i Axelens Stilling udelt Bifald. M0de den 10. Jnli Kl. 1 2' . til 2. Korpslaege Smith gjorde et Tillseg til sit Foredrag igaar, hvori han imodegik endel af de Ytringer, som igaar blev fremsat mod Hjulbaarens Anvendelse i Felten. Han gik ud fra, at der blev oprettet et stadigt Sanitetskorps, nd- skilt fra Kombattanter, med sin saeregne Instrux og med- loimaidc Bataljonen, medbringende sine Baarer, hyoriblandt en Hjulbaare. og bestaaende af 16 Mand og en Underofficer foruden La'gen. Det var ikke hans Mening at have Hjul- baaren paa Valpladsen, men overalt idlers, hvor den knnde henvttes. Den havde det Fortrin, at den ikke tog den Plads som Kjoivtoier og knnde komme frem der. hvor disse ikke kunde komme frem. Ved videre Fremskridt knnde den ogsaa blive anvendelig i st0rre Udstraekning. Generalchirurg Thaulow var uenig med S. i hans Be- tragtning af Hjadpesygeluerernes Stilling, idet han mente, at de fremdeles maatte vaere Kombattanter. llrigadehege PreUSS slnttede sig til Thaulow. Smith folte sig ikke overbevist om N0dvendigheden af, 152 Sectiouen for Militaerlsegevidenskab. at Hjselpesygebaererne skulde vaere Kombattanter. I det 0ie- blik. de skulde optraede som Bserere, maatte de nedlsegge sine Vaaben. Det er sandt, at de ikke kora ind under Genferkon- ventionen, men det var fordi de ogsaa var Kombattanter. Men de yilde faa en anden Stilling, naar de ikke var Kom- battanter. Formanden, Statsraad Winter, mente, at en Hjulbaare vilde gjdre Nytte ved et Lazaret, der fulgte Tropperne. Derefter holdt Generalchirurg Thaulou- sit Foredrag om det militaare Sanitetsvsesens Organisation. Da Sporgs- maalet stod paa Dagsordenen i alle de her repnesenterede Lande. troede ban. at et Referat af de norske Forslag vilde vsere af Interesse. Efter en bistorisk Fremstilling af den nuvaerende Organisation — med det oprindelig ikke existe- rende Underbefal og Mandskab og bvori Generalchirnrgen saa godt som ikke bar Kommando. undtagen over Kompag- nichirurgerne, og fra 1872 Op0velse af Sanitetsunderbefal, der ligeledes beordres til sin Tjeneste af Armekommandoen, — gik ban over til at omtale de Forslag. som nu stod paa Dagsordenen, efter at have fremhsevet den efter Generalchi- rurg Heibergs Initiativ a f Kong Oscar den Iste allerede i 1855 udstedte kgl. Resol.. der i Hovedsagen fremdeles er fuldt tidsmsessig. og Stridigbederne mellem Statsmyndigbe- derne. Vi bavde i 1881 Sverdrups Forslag til Organisation af Sanitetsvasseaet og nu var i 1884 nedsat en kgl. Koinmission til Ordning af Militaarsagen i det hele og tillige af denne Sag. Den forste Frugt beraf var Vsernepligtsloven af 1885 med de tre Opbud og tilsvarende Tra'ii. Kommissionen fortssetter iaar sit Arbeide med forandret Sammenssetning. For Krigsorganisationen var begge dens Fraktioner paa Sanitetsvassencts ( hnraade uden Dissens. und- tagen i Sporgsmaal af ganske underordnet Betydning. Sani- tetet var opfort som en selvstandig Afdeling. For bvert Op- bud var opfort 3 Sanitetskompagnier samt 1 5 Feltlazareter. bvert paa 1<)() Senge. Et Sanitetsdetacbement var opsat med. 1 Kap- tein som Chef. 4 Loitnanter o™ fornodent Fiulerbefal og ligele- (xeneralchirurg Thaulow: Mil. Sanitetsva?sen. 1 i)3 tics for Lazaretet. De fuldt militaare Bensevnelser er fast- slaaet overalt. Fuld Enighed om denne Opssetning og Enighed ora, at de disciplinaere, fuldt militsere Hensvn gjaelde overalt. For Fredsorganisationen forelaa der to noget for- skjellige Forslag. Minoritetens sluttede sig more direkte til Krigsorganisationen, medens Majoriteten afveg herfra, hvil- ket han usermere gjennemgik for Udskrivningens og 0velser- nes samt Mobiliseringens Vedkommende, idethan her redegjor- de forde forskjelligeForslagsDetaljer, og udtalte at han. hvad G-ageringen angaar, landt. at Minoriteten havde vseret mere konsekvent end Majoriteten, til hvis Forslag han for0vrig1 i det vaesentlige sluttede sig, navnlig hvad Udskrivningen og 0velserne angik. Ligeledes mente han, at Mobiliseringen efter dette vilde foregaa pan en sikrere og paalideligere Maade. Paa den anden Side har Minoriteten tilsyneladende det Fortrin. at den i Fredsorganisationen skitter sig nser- mere til Krigsorganisationen, et Fortrin. som dog er mere tilsvneladende end virkeligt, idet nenilig vort faste Sanitets- officerskorps er saa faatalligt, at alligevel saagodtsom ingen af dem i Krig vil komme til at heholde samme Stilling som i Fred. Efter Talerens Opfatning var der Enighed i det vsesentlige, nemlig om Krigsorganisationen og om Organisa- tion som egen, fuldt militser, Afdeling ogsaa i Fred, saa at, enten det ene eller det andet Forslag hlev lagt til G-rund, vilde Ordningen kunne blive tilfredsstillende. En Betryg- gelse herfor saa han ogsaa deri, at vi til Chef for Etegjerin- gen eg som Krigsminister havde en Maud, der havde saa stserk Enteresse for denne Sag. Statsraad Winter udtalte den Anskuelse. som sikkerli- gen deltes af alle inden Sektionen, at en Organisation af Sanitetsvsesenet uden [ndblanding af fremmede Elementer var den lorste Betingelse for, at dette kunde vinde den Ud- vikling og den Selvstaendighed, som er Q0dvendig for dets Fremgang, og mente. at man vilde have Grand til at lvk- 0nske Landet, dersom det fik en saadan Ordning, og i'olte Grund til at takke de Maend, der havde fremsat disse Forslag. lo4 Sectionen for Militserlaegevidenskab. Efter nogle Bemserkninger af General Grimsgaard og Generalchirurg Thaulow om Tramorganisationen. ytrede Over- feltlaege Edliolm. at han sluttede sig til Statsraad "Winter, idet han fandt. at det var den eneste fyldestgjorende Los- ning. paa Krigsorganisationens Basis at bygge Fredsorgani- sation og give Sanitetet en fuldstsendig militser Organi- sation. I Sverige havde man et Forslag. som gik i samme Retning. Der var al Grand til at lykonske de norske Mili- taerkeger med den Stilling, hvori Sagen var kommen. I alle Lande gik Arbeidet i samme Retning. Greneralchirurg Thaulows Foredrag er udforligere refe- reret af Overfeltkege Edliolm i ..Tidskrift i militar helso- vard" tor L886 S. 269. Foredraget er senere holdt. med lidt Forandringer og na-rmere Indgaaen i Detaljer. i det militsermedicinske Selskab i Kristianin og er trykt paa Sel- skabets Bekostning som Bilag til dets Forhandlinger. Det liar medfulgt Tidskrift for praktisk Medicin, men er ikke i Bouliandelen. Prof. Salzmann foreviste derpaa etForbindingsmateriel afHvidmose (Sphagnum), der var presset i Tavler, livorved det blev saa meget lettere at fore med sig, og som han i stor Udstrsekning havde anvendt indsat med 1 pro mill' Sublimatoplosning. Da ingen ilere Foredrau var anmeldte, takkede For- ma uden Deltagerne for den udviste Interesse og hasvede Mo- det. hvorpaa Generalchirurg T h a u 1 o w foreslog en Tak til Formanden for den Dygtighed og Humanitet. hvormed han havde iedet Forhandlingerne ; denne Tak stadfiestedes med livlige Haandklap. Sectionen for Hygiene. Mock- den 7. duli Kl. 3 til 31 - -• Sectionen constituefedes, idet der valgtes: . til Formand Stiftsfysikus Miller, - svensk Viceformand Dr. Alraqvist, - dansk Dr. Salomonsen, - norsk — Stadsfysikus Bidenkap, - dansk Secretser Dr. Grain. - norsk — Dr. Bentzen, Dr. Berner. Mode den 8. .luli K 1. 12' , til 2. Foredrag holdtes at' Dr. Alniqyist: Om Epidemiologiens Met ho der. Laran om epidemierna kan numera studeras pa tva olika vagar, dels genom iakttagelser ofver epidemiers och sjukdomars framtradande i stort, dels genom experimenter med sjukdomsorsaken, iakttagelser och bakteriologi. Ofver forhallandena mellan dessa bada vagar rader annu mycket niissi'ijrstiiiid. da annu i da.u frainstacndc vctciiskiipsmlln i bakteriologi saval som i bygien gripit in pa omraden, der deras vetenskapers metoder icke kunna lemna resultat, sjam- tidigt som de underkant den andra vagens betydelse. Der- 156 Sectionen for Hygiene. till kommer. att man ensamt Iran kemiska, fysiska. fysiolo- giska m. fl. vetenskapers ron velat konstruera fram sjuk- domarnes upptradande och egenskaper, saint med stora an- sprak framstalt sina asigter. I )etta allt utvisar. att epidemi- larans metoder behofva utarbetas. (ienom iakttagelser ofver siukdomar eiiiallas beskrifningar ofver deras upptradande. Nar samma sak upp- repat sig tillrackligt oi'ta. t. ex. att on sjukdom haller sig ofvervagande till barnaaldern, sa erhallas ett slags lagar. som blifvit kallade de empiriska lagarne. Eburu vi om deras or- saker kanske icke veta nagonting, sa spela de icke forty med full ratt den storsta roi i saval praktiskt som teoretiskt af- seende. Ofver sjukdomsorsaken kau afven dragas slutsatser genom samma slags iakttagelser ; da vi se. att ett messlings- fall orsakar flera, sluta vi till, att messlingssmittan lemnar den sjuke mogen ocb latt ofverforbar ; da vi se. att en smutsig stad lider mer af nervfeber an mi renare, och att samma stad efter renballuingens ordnande blifvit mindre hemsokt. sa sluta vi till, att smuts befordrar nervfebcrliakteriens sprid- ning o. s. v. Bakteriologien kan blott i undantagsfall experimen- tera med menniskor och i stort. Deinia vetenskap sinter fran bakteriens egenskaper. som dim experimentelt pavisar. till burn sjukdomen maste framtrada i stort. Da t. ex. kolerabakterien hastigt dor af torka. sa slates deraf till, att kolerasjukdomen maste trifvas bast under fuktig arstid ocli ga minst under var och fdrsommar. Vi se af exemplet. huru vanskliga dylika slutsatser aro att gora. Vid jemforelse med verkligbeten visar sig visserligen, att kolerasjukdomen eger forkarlek for fuktig arstid. men ocksa att den ingalunda gar parallelt med fuktigheteu ; manga andra faktorer inverka namligen itfvenledes. Sedan alia l)akteriens egenskaper blif- vit studerade hvar for sm. ocb afven dess forhallande till alia inverkande yttre omstandigbeter. sa kan man deraf draga >lutxitser ofver ejiideniiens egenskaper och siukdomens framtradande i stort. Almquist: Om epiclemiologiens tnetocier. 157 Under sa invecklade forhallanden, som dera epidemierna uppvisa, m&ste dylika slutsatser bli af ringa varde, derest vi icke egde medeJ i vkv hand att oupphorligen jemfora slut- satserna med verkligheten. Vi finna.altsa for epidemiologien nodvandigheten af att^noga folja reglerna for den at' Stuart Mill beskrifna s. k. deductiva metoden: forst inductioner, derefter deductiva slutsatser. slutligen dessas profvande ge- honi uv induction pa annan vag. I epidemiologieD aro de bada vagarnes resultat hvarandras sakraste profning. Den slutsats ofvcr sjukdomsorsaken, som iakttagelser ofver sjuk- doraen lemnat, ar bevisad riktig och ar forklarad, nar bak- teriologien pavisat motsvarande egenskap hos bakterien; den sistnamnda vetenskapens slutsatser ofver epidemierna i stort bevisas riktiga genom ofverensstammelser med inductivt funna lagar for epidemierna. i >fverse vi epidemiologiens hela omrade, sa tinna vi vissa delar, som at' bakteriologien sakrast kunna afhandlas, ocli nigra, der denna ensam kan lemna godt resultat. An- dra delar studeras bast genom iakttagelser ofver sjukdomar, nagra kunna t. o. m. blott samedelst afhandlas. Bakteriens forhallande till varme och kijld, fukt och torka, kemiska ara- nen in. m. faststalles sakrast af bakteriologen, dess biologi- ska egenskaper mangen gang bast genom sjukdomens iakt- tagande i verkligheten. Lagarne for epidemiernas upptra- dande i stort i'astst.'Ulas hufvudsakligen genom iakttagelser ofver epidemier. Vi se alltsa, att bada vagarne aro oundgangligen nod- vandiga och att de komplettera hvarandra. Iakttagelsen gar vanligeD forut och pekar pa, hvarest bakteriologen skall in- gripa. Den ena metodens slutsatser skola profvas af den andra. Praktiskt vigtiga slutsatser aro hittills hufvudsakligen lemnade af iakttagaren. Ofriga vetenskaper ega allena for sig inga meto- der att upptacka, nar och hvarest epidemier aro att vanta eller hum deuppsta. Kemien har inga reactioner pa sundt eller osundt. Kemiska undersokningar hafva saledes i epidemi- 158 Sectionfin for Hygiene. laran, liksom i hygienen, ingen befogenhet. om cle icke sat- tas i samband med forut eller samtidigt utforda iakttagelser ofver menniskors (djurs) eller bakteriers forhallande till de keraiska amnena. Hjalpyetenskaperna aro deremot tilsam- mans med dylika iakttagelser af storsta betydelse. Foredraget er trykt i „Eira", 1886. S. 561. Det foranledigede nogle Beinerkninger af Dr. ISalo- monsen. Mode den 9. Juli Kl. 12'., til l1,,. Dr. F. K'xir holdt et Foredrag om ,,Nogle Aarsags- forholde ved Luhgesvindsot". Han endte sit Foredrag med at foreslaa. at der, ligesom for Spedalskheden. ogsaa for Svindsot forsogsvis anssettes egne Lreger. cler udeluk- kende skulde beskja^ftige sig med denne Sygdom. stuclere dens Aarsagsforliolde og lede Foranstaltningerne til Sygdom- mens Bekjaempelse. For man den. Stiftsfysikus Moller. beklagede. at man ikke i Danmnrk paa Grund af manglende Ligsyn Landet over kunde fa a et fuldt Udtryk for Sygdommens overordent- lig store Udbredelse. men maatte nojes med at beregne Pro- centforholdet for Byerne. Vil man for disses Vedkommende have et nojagtigere Udtryk for Tnberkulosedodeliglieden. man man ogsaa medtage de i de danske Mortalitetstabeller for Byerne opstillede Rubriker : Milisertuberkulosen ; Tuberkulose i andre Dele af Legemet og Hydrocephalus acutus. o: den tuberculose Meningit. Hvormange tuberkulose Tilltelde skju- ler sig endvidere ikke under Eubriken : Pa?datrofia og tildels capillar Bronchitis? I imberlai I ter. 159 Mode den LO. Juli Kl. l2'/2 til 2. Eormanden, Stiftsfysikus Metier, meddelte. at L4r. Cham- berland, hvis Apparater skulde blive demonstrerede, var personlig tilstede, hvorpaa Dr. Salomonsen fremviste endel Apparater, der i Pa- steurs Laboratorium benyttes til Sterilisation af Vsed- sker samt en ny Form af Chamberlands Filter. (Hr. Chamberland var selv tilstede. men havde, da Sproget 1: ■_ ham Eindringer iveien, anmodetDr. Salomonsen om at forevise Apparaterne). Sterilisationsapparaterne bestod i'orst af en Ovn, i livil- ken de Grjenstande, der skal steriliseres, ophedes til en Tern- peratur af LOO a l20o C. — en Temperatur, der er hoi nok til at drsebe alle Bakterier. Alle Vasdsker kunde imidlertid ikke taale en saa stserk Ophedning og til disse benyttes en anden Methode. En Kolbe af haardbrsendt Porcelken. luk- ket i den ene Ende og aaben i den anden. anbringes inden i en Metalcylinder. Ved Hjaelp af en Trykpumpe presses den Vsedske, der skal steriliseres, ind i denne Cylinder, og ved et tilstnekkeligt Tryk vil A sedsken tvinges gjennem Po- rerne i Porcellsenskolben, der imidlertid ere saa fine, at ingen Mikroorganisme kan komme igjennem. Naar da selve Kol- ben paa Forhaand er steriliseret — ved Ophedning i den n.evnte Ovn — t'aar man paa den Maade en fuldkoramen st( ril \';edske. der fra Kolben kan overlbres til Knlturrla- skerne ved Hjselp af Pasteurs Spr0jteflasker. Denne Me- thode knevede imidlertid kostbare Apparater, og der heftede derhos den Mangel ved den, at ikke alle Stoffe i V;edsken under Trykket passerede lige hurtig gjennem Filtret. \7ed en Vaadske, der vax staarkt albuminboldig, viste det sig saa- ledes, at VaBdsken i Porcellaanskolben i Begyndelsen var me- ge1 fattigere paa Albumin end senere. Chamberland har ved en ny Konstruktion af Filtret, der arbeider med et me- gei svagt Tryk og er et billigt, enkelt Apparat, afhjulpet disse Mangier. 160 Sectionen for Hygier . Apparatet bestaar af t'olgende Dele : 1 Flaske. fra hvis Bund der forer eu Kautschukslange ned i et Kar. Flasken lukkes med en Kautschukprop, fra hvilken der forer et Ror hen til en anden Flaske. Dette R,or er lukket med en steriliseret Vatprop. Den sidstnsevnte Flaske har gjennem Proppen foruclen det mevnte Ror tillige et andet, der kom- municerer med en Porcellaenscylinder, der nedsa?ttes i en odie Flaske. T denne sidste fyldes den Vaedske, der skal steriliseres. Den forste Flaske fyldes med Vand. Ved det- tes Udstromning gjennem Slangen fra B unden fortyndes Luften i Flasken og Vaedsken suges gjennem Porcellamskol- ben ind i den midtre Flaske, hvor den altsaa opbevares. Den samme Konstruktion kunde yderligere forenkles, saale- des at man kunde fore Apparatet med sig for altid at kunne af det sletteste, bakteriefyldte Vand skaffe sig en ren og uskadelig Drik. Man kunde gjerne fore xlpparatet med sig i Vestelommen — hvis den var stor nok. Formanden ytrede Tvivl, om man paa den Maade fik en steril Vsedske. Vestelommerne var vel ikke sterili- serede. Dr. Salomoiiseti bema?rkede dertil. at en fuldkommen steril Vredske lik man vist ikke; men man kunde sikre sig imod Kolera- eller Tyfusbaciller ved at tiltrere Vandet paa den Maade; thi den Slags Baciller lob man vel ikke i Al- mindelighed omkring med i Vestelommerne. Om man tik med nogle almindelige Forraadnelsesbaciller. gjorde ingen Ting: af dem slugte man saa clog daglig store Masser. Dr. E. Bockmann fremviste Karter over Spedalskhedens Udliredelse i Norge i 185(3 og 1884. hvoraf fremgik, hvor staM-kt aftaget Sygdommen var i den mellemliggende Aar- rsekke. Dr. Kicer vilde til Karterne bennerke. at det sidste Kart rimeligvis var mindre noiagtigt. da det refererede sig til Folketasllingen af 1875. I'm!'. Lochmaun : < >ni Betydningen at" den nationale Kost. lol Dr. Bockmann og Dr. A. Hansen antog, at en aogel ibroget rller formindsket Folkemaengde i Eerrederne ikke vilde have vaesentlig Indflydelse paa de beregnede For- holdstal. Dr. F. Kiosr fortsatte sit Foredrag fra det forrige Mode. Foredraget er under ovennsevnte Titel i sin Eelhed trykt i ..Norsk Magazin tor Lsege videnskaben" 4 R. 1 Bind (47. Aargang) S. 805—851, ledsaget af 7 Plancher og 8 Tabeller. Dr. StabeU vilde slutte sig til den af Hr. Kiser 1'rem- holdte Tanke om Ansaettelse at' saadanne Speciallseger i vort Land, hvor netop den spredte Befolkning gjorde det lettere at paavise Smitteoverforelse fra Individ til Individ eller fra ( i.iard til Gaard. Derna3st gaves Ordet til Prof. Lochmann, der holdt et Foredrag om Betydningen af den nationale Kost. \'cd den sidste Internationale Laegekongres i Kjoben- havn i 1884 holdt Modets President, Professor Dr. Panum. paa et af Kongressens Faellesm0der et Foredrag om Kosten. Han paaviste de Resultater, hvortil Videnskaben nu var kommen. saaat man ialfald i sine store Grundtrsek forstod Ernaeringens Fysiologi. Han meddelte de Kostsatser eller Maengder af Naeringsstoffe, der for de fbrskjellige Aldere og Kjon under Arbeide og i Hvile var nodvendige for det dag- lige Behov. Han troede. at de Satser. snin tyske Kysiologer li;n- angivet, naermest kunde passe for vore nordiske Forhold. ll.ui viste fremdeles. hvilken Betydning denne Sag har in- denfor forskjellige Institutioner, Opdragelsesanstalter, Kaser- ner. Ka-iiii'sler og opfordrede La'gerne til Faellesarbeide i den Retning, for at det fysiologiske Ideal af en Kost kunde blive tilfredsstillet. Sp0rgsmaalet om Kosten idler Ernaerin- gen blev anset for saa betydningsfuldt, at det fik Rang mel- lein de vigtigste Sager, der kunde blive behandlede ved en saadan Anledning. Det er dog aabenbart, at Videnskaben i 1 1 102 Sectionen for Hygiene. dette Emne endnu ikke er naaet lsengere end til at fastsiaa de store, almindelige Grundtrsek for Ernseringen, medens dens mere sseregne Del endnu ikke er naaet eller omfattet af den videnskabelige Granskning. Her er det Erfaring, som niaa traede til, og de nyere Fysiologer. der saerlig bar be- skja?ftiget sig med denne Opgave, f. Ex. Voit. anerkjender dette aabent. Det viser sig ogsaa strax ved en naermere Unders0gelse, at vort Kjendskab til Neeringsmidlernes Fysio- logi. om man end bar alle de store Hovedtrsek, clog er meget ufuldkommen. Man angiver vistnok det Antal Gram af JEggebvidestoffe, Kulbydrater. Fedtstoffe, osv . der behoves til Kosten under forskjellige Forbold. men de her brugte Bensevnelser Albuminate^ Kulhydrater, Fedtstoffe osv. er mere Overskrifter for Stoffe. der kemisk og fysisk har visse almindelige Trsek tilfselles, men som allerede fra dette Syns- punkt viser en ikke ringe Forskjel. De bar ogsaa utvivl- somt, naar Talen er om deres Betydning for Livsfunktio- nerne. meget forskjellig Yaerd og Betydning; sasrlig gjselder dette Albuminaterne. Kemikerne er endnu ikke enige om dets Molekyl. og de forskjellige Albuminater af Dyreriget og Planteriget viser tildels meget afvigende Egenskaber med Hensyn til Oploselighed osv. ; disse Forskjelligbeder er endnu ikke tilstradkkelig kjendte. Der er Grund til at tro, at en- kelte kunne were bedre skikkede til de forskjellige fysiologi- ske Formaal end andre. Det samme gjaslder om Klasserne Kulbydrater og Fedt. Deres kemiske Sammensastning er bedre kjendt. og Forskjellen maaske Doget mindre. men dog altid stor nok til at begrunde nogen Uligbed i deres Nytte- virkning for Livsprocesserne. De forskjellige Melstoffes Overgang til Sukker under Fordoielsen fordrer saaledes ulige Tidsrum. Hertil kommer endnu. at der i Forbindelse med ovennaevnte tre Klasser af Nseringsstoffe til en normal og sund Kost udfordres visse uorganiske Bestanddele : Jern. Fosfor. Kali. Natron, Klor osv.. og at disse bndes i vexlende Mcengde og Forbindelser i Nseringsmidlerne. Fysiologerne bar ved sine Forsog i Reeelen anset Kosten for tilstrrekke- Prof. Loclimann: Om Betydningen af den nationale Kost. lbo lie oa suml. aaar den fyldestgi0r det enkelte D0gns Behov. Navnlig har man lagt Vegt paa den saakaldte Albuminat- ligevegt, en Kost. hvorved Legemets ( )ptagelse og Forbrug af Albuminater var i Ligevegt. Man liar derfor taget sa?r- lig Hensyn til Legemsvegten og uden videre antaget en Kost for sand, naar Legemsvegten tiltog noget eller i ethvert Fald holdt sig uforandret. Det syncs dog som man her har overvurderet Legerasvegtens Betydning; thi Organisuiens Sundhed, Arbeidsevne og Energi staar, som den daglige Er- faring viser, ikke i noget bestemt Forhold til Legemsvegten. Dertil kommer en anden ( hnstamdighed. hvortil Fysiologerne kun har taget lidet Hensyn. Nyere omhyggelige I nderso- gelser har vist, at hos det fuldkommen sunde Menneske og under ganske ensartet Kost og Beskjseftigelse er cler regel- msessige Variationer af Legemsvegten efter Aarstiden. Der er Aftagen om Vinteren og Tiltagen om Sommeren. Disse Variationer er ikke saa ganske ubetydelige og maa ialfald tages Hensyn til. Det er imidlertid aabenbart, at Naeringen har en meget videregaaende Indflydelse og Betydning end til at erstatte det daglige Forbrug af de Stoffe, der er fornodne til at udvikle Energi og danne nye Vaevselementer. Denne Nseringsmidlernes videregaaende Betydning har Videnskaben hidtil kun tagel lidet Hensyn til. Forandringerne er umaer- kelige og Iagttagelserne er vanskelige at gjore. Kun ved at overse storre Tidsrum ved statistiske I ndersogelser og ved at kombinere Iagttagelserne kan man komme til sikre Slut- ninger: men disse er oite af en overraskende Art og viser. hvorledes en Forandring i et Folks tilvante Naeringsmidler kan faa en vidtrsskkende Betydning for et Folks Sundhed. Jeg ska! anfore to Exempler paa dette Forhold. Poteterne indfortes hos os henimod Slutningen af forrige Aarhundrede. Intet nyt Naeringsmiddel har liavt saa mange Fordomme at overvinde som Poteten. Man troede, at Born fik Kjertel- syge af Poteter og at den var en usund Nsering; men denne nvttige Rodfrugt har overvundet alle sine Modstandere og er efterhaanden bleven en daglig og kjaer Ret baade paa den 1 1 * 164 Sectionen for Hygiene. riges og fattiges Bord. Da Potetessygdommen kom hertil i Firtiaarene, var det nresten som en Landsulykke ; men da fik vi ogsaa Vished for, hvad vi skyldte dette Nseringsmid- del. I tidligere Dage var Skjorbug meget almindelig. Den blev efterhaanden sjeldnere, og man antog. at dette skyldtes forbedrede hygieniske Forhold. Delvis kunde det ogsaa vaere saa; men utvivlsomt har Poteterne havt den vsesentligste An- del i Skjoi-bugens Forsvinden, Ved Potetessygdommens Be- gyndelse steg Poteterne betydelig i Pris, og deres Brug som Famgselskost ophorte eller blev vsesentlig indskramket. og nu viste der sig Skj0rbug. Saavidt jeg ved, er Hygienikerne enig i. at tillsegge Poteten afgjorende antiscorbutisk Egen- skab, og det ser saaledes ud til, at Indforelsen af denne Rodfrugt i vor nationale Diaet bar havt en afgjort heldig Indflydelse paa Folkets Simdhedstilstand. Det andet Exem- pel. jeg skal anfore, er af modsat Art. Det angaar ogsaa en Forandring i et Folks Nasringsmidler ; men i dette Til- t'a'lde har Folgerne vseret skjsebnesvangre. Mais'en er et amerikansk Brodkorn. Den blev allerede af Kolnmbns ind- lort til Spanien og ca. 1650 til Italien. Den trivedes godt i disse Lande og gav paa samme Areal en storre Masngde N airing end andre Kornarter. Den syntes at vaere en baade velsmagende og sniul Na^ring. Omkring 175(J blev man i Italien opmserksoin paa en Sygdom, der aabenbart var ny, den saakaldte Pellagra. Den begyndte som en Hudsygdom, der kun er det ibrste Symptom paa en almindelig Dyskrasi. Under vexlende Symptomer, der alle har Karakteren af Svsekkelse, kan Pellagra gaa over til Sindssygdom eller fore til Doden. Alle var enige om, at det var en ny Sygdom. men saa meget storre var Uenigheden om dens egentlige Aarsag. Statistiken viser, hvilken Betydning den har for disse Egne. I Lombardiet med vel 3lj2 Mill. Indbyggere ei- der 40,800 Pellagrose, i Venetien med 2,800,000 29,300. I det sydlige Italien er der faerre Pellagrose. Nye Underso- gelser viser. at den forekommer i alle Lande i Sydeuropa, fra Buma3nien af og til Sydfrankrig og Spanien. At Syg- Prof. Lochmann : Om Betydningen af den national* Kost. 165 dommen staar i Forbindelse med Mais som Br0dkorn, er utvivlsomt. Enkelte antager, at det er en egen Svamp eller en Epilyt, den saakaldte Verderain. Andre antager. og som det synes med st0rre Kct. at det er den raabjergede Mais. der fremkalder Sygdommen. Man tror, at naar den indho- stes unioden, dannes der eiendommelige Griftstoffe i den. Dette faar nn vsere som cl^t vil; men at Indforelsen af det nye Brodkorn i Folkets Diset er Sygdommens eneste Aarsag, derom kan der ikke mere vaere Tvivl; men saa langsomt og umserkelig skede dette. at der hengik over 100 Aar. tor man erkjendte det rette Forhold. Med disse Erfaringer for 0ie knnne vi ikke med Ligegyldighed se paa vsesentlige Foran- dringer i et Folks gjennem Aarhundreder tilvante Diset; Videnskaben giver os kun ringe Hjelp. naar vi adsporger den. Undertiden liar man aabenbart tillagt Diseten Skylden tor Sygdomme. der liavde ganske andre Aarsager. For en Menneskealder siden var det en almindelig Tro lios osbaade blandt Larger og Laegfolk, at bedaervede Fiskespiser var en vsesentlig Aarsag til Spedalskbeden. Jeg behover neppe at tiltbie. at denne Mening nn er fuldkommen forladt; men denne Fordom var ikke let at udrydde, og endnu liar den hos mange efterladt en vis Mistanke imod Almtiens Diset. Ogsaafor de tuberculose Sygdonnnes Vedkommende liar man troet. at Naeringsinidlerne havde en vis Betydning. Man mente, at en mindre kraftig vegetabilsk Kost skulde give Anledning til en Svsekkelsestilstand, der skulde begunstige Kjertelsyge og Tuberculose. Ogsaa denne Antagelse er van- skelig grundet. Snarere er der Grand til at tro. at i nogle Tilfselde en animalsk Kost bar med fort Sygdomsspiren. Naar et Folk igjennem mange Slsegter liar bevaret Sundhed og Helbred og fuld aandelig og legemlig Energi, er det vcl un0dvendigt, at Videnskaben godkjender Kosten. Snarere kan den laere noget ved at unders0ge disse Forhold- Videnskaben kommer bagefter; den forklarer og oplyser, hvad Erfaring forlaengst liar godkjendt som sundt for den Enkelte og for Slsegten. Videnskaben liar dog ialfald ikkt^ 166 Sectionen for Hygiene. altid lagttaget dette mere tilbageholdende og forsigtige Standpunkt. Den liar tidligere veeret doktrinser, dogmatisk og paagaaende. Dot liar stor Interesse at sammenligne en- kelte Retter i vor nationale Diset med Videnskabens nyeste Resultater. Vi linde her en raaerkelig Overensstemmelse. Det viser sig, at vi i vor Kost ofte bar udnyttet Nserings^ midlerne paa den mest rationelle Maade. Vi er saaledes det eneste Folk, der lader Melkens samtlige Bestanddele komme til fuld Nytte tor Ernaeringen. Melkens Ostestof og Fedt- stof benyttes overalt; men knn bos os bliver Melkesukkeret som Myse eller Myseost anvendt til Menneskets Ernsering. Liebig klager over de enorme Msengder af Nseringsstof, navn- lig Kali og Fosforsyre, der bortkastes i England i detVand, bvori Fisken bar vaeret kogt. I vor Piskesuppe, der neppe er meget kjendt udenfor Skandinavien, bar vi i Aarhundre- der vidst at tilgodegjore dette Nseringsstof, og lsenge for vi kjendte noget til Kulbydrater, bar man sat Mel til Fiske- suppen og spist Smorbrod til den, og saaledes just tilsat de Stoffe, som Videnskaben nu forklarer os er nodvendige. for at Piskesuppen skal vaere fuldsttendig nasrende. (irod og Melk svarer nsesten til et Ideal af Nsering. Deri findes alle fornodne Nseringsstoffe og et fuldt passende Forbold. Vi bar nationale Ostarter, Gammelost og Pultost. I dem er Melkens Ostestof undergaaet eiendommelige Foran- dringer, hvis egentlige V;esen dog er ukjendt. Nassten et- hvert Folk bar lignende ( >stearter, vistnok noget forskjel- lige i Smagen, men hvis vsesentligste Lighed er de eiendom- melige Omsastningsprocesser, der giver disse Oste en skarp men behagelig Smag. Ikke blot vaskke de Appetiten, men deres Betydning for Fordoielsen er aabenbart endnu storre. En italiensk Fysiolog Malfatti bar nylig paavist, at Albu- minaterne og Fedtstotfet i Italienernes Nationalret, Polenta, forst ved Tilsaatning af Ost blev fuldsttendig udnyttet. An- dre Nasringsmidleij der indeholder Albuminater, lade vi undergaa eiendommelige Forandringer, inden de nydes. De flygtige Stoffe, der udvikles f. Ex. af Rakorret, har en ube- Prof. Lochmann: 0m Betydningeii af d< male Ko§t. 167 hagelig Lugt, men vor Tids Hygienikere, der er noget mere fordomsfri, indr0inrae dog, ai Nydelsen af disse Piskespiser, der er saa eiendommelig forandrede, og som nsesten ethvert fiskespisende Folk kjender i en eller andenForm, ikke alene er uskadelige, men endog sunde. Dot er Skik hos os paa Landet at nyde Melken sur. 1 denne Tilstand er Melken mindst ligesaa ford0jelig som den saakaldte s0de Melk. Der er nogen Grund til at tro, at de Baciller eller andre Stoffe, der er skadelige for Organisinen, og som vi nu ved kunne findes i Melken, blive mindre virksomme oiler maaske til- inteteiores ved Melkesvrens Dannelse. Der er eiidnu en anden Omstsendighed, der maa frenihseves, og som maaske tor vise sig at vsere af stor Betydning. I de forskjellige ovenfor naivnte Ostarter og i Fisk, der liar undergaaei den bekjendte Porandriug, er der ikke blot dannet aye organi- ske Stoffe, men de indeholder ogsaa en stor Msengde af de saakaldte Bakterier. Disse begynder vi mi at kjende ikke blot .som Sygdonisbserere, men ogsaa som „vore usynlige Venner". De Bakterier, dw findes i Tarmkanalen, syries at have en fysiologisk Betydning, og hvor ufuldkomment vort Kjendskab til disse smaa Organismer end er, antager de moderne Pysiologer dog, at de gj0r vaesentlige Tjenester under Fordojelsen. Jeg tor endnu naevne vort Brodkoru og vort eiendom- melige nationale Fladbrod. Surt Rugbrod begynder i mange Bygdar efterbaanden at fortrsenge det gamle Fladbrod. Det forekommer mig tvivlsomt, om dette er et Fremskridt. Jeg er med mange af mine Kollegar tilb0Jelig til at tro, at den Udbredelse, Kardialgi og Blegsot har faaet, kan staa i no- gen Porbindelse med det aye Brodkoru. G-anske vist har andre Ornstaendigheder her medvirket. Sserlig maa Kaffens Misbrug ikke iindervurderes. Man har opstillet Kornarterne i en vis Rangf0lge, og man kalder gjerne Rug og Bvede .idle i Modsaetning til Byg og Havre, der skulle vsere uaedle eller simplere. Jeg ved ikke. hvorfra denne besynderlige Fordom skriver sig. NTyere fysiologiske og kemiske Under- 168 Sectionen for Hygiene. s0gelser forer til en anden Opfatning. Dr. Parkes liar i sin Hygiene ordnet Kornarterne efter Msengden af de i dem indeholdte Bestanddele. Hvad Albuminaterne angaar, staar Byg mellem Hvede og Rug: den overtraeffer Rugens Albu- minatniaengde, men Forskjellen er ikke meget stor ; med Hen- syn til Fedtmaengde staar Havre ubetinget hojest. denuest kommer i Orden nedover Byg. Rug. Hvede. Naar Korn- arterne ordnes efter de for Organismen saa vigtige Askebe- standdele. or Ordenen folgende : Byg, Havre. Hvede og Rug. Intet Naeringsstof indeholder forholdsvis saa meget .Tern. -urn Havre, og man maa her tsenke paa Jernfattigdom og Blodmangel, der synes at folge det forandrede Brodkorn. Jeg ved fuldt vel. at der i vort Folks Di;et er enkelte For- hold. som kunne forbedres, og at en uhensigtsmaessig Til- beredning afNseringen eller dennes Art bar givet Anledning til Svgdomme og Sv^-lialied ; men i det hele taset tror ies;. at den moderne Videnskab paa en overraskende Maade god- kjender den hundredeaarige Erfaring. Den gamle nationale Kost liar i den sidste Menneske- alder efterhaanden maattet vige Pladsen for. hvad man kunde kalde Kulturkost. Udgaat fra Byerne, befordret ved den livlige og lette Samfierdsel er dette sket paa en mesten umerkelig Maade. Kaffens store Udbredelse som daglig Drik er maaske et af de mest betegnende Trade. Det er umuligt for nogen at overse, hvilken Betydning disse For- andringer kan faa paa vort Folks legemlige og jeg tilfoier aandelige Sundhed. Nseringsmidlerne bar en Indflydelse paa Nervesystemets Energi. som endnu neppe er tilstrsekkelig kjendt. De eiendommelige. nerv0se Tilstande, der giver hele vor Tid dens Svgdomme saavelsom dens Aandsliv sit Prseg, den saakaldte Neurastherii, er vistnok ikke direkte afhamgig af Ermeringen. Den staar i Forbindelse med de forandrede Samfundsforhold ; men Ernseringen eller Kosten kan ikke alene ved Xa-ringsmidlernes Art eller Beskaffenhed forberede eller endog fremkalde denne eiendommelige Forstemthed i Nervesystemetj men en hensigtsmsessig Diset er et af de Prof. Lochmann: Om Betydningen af den nationale Kost. 169 vigtigste Midler til at helbrede Neurasthenien. Amerikane- ivn Braid, der forst har paavisl Neurastheniens Udbredelse og Betydning, Isegger stor Vegt paa den dieetetiske Behand- ling, og Arndt, der i sit Verk om Neurasthenien hsevder, at denne Sygdom er ligesaa udbredt og karakteristisk iEuropa som i Amerika, har den samme Opfatning som Beard om Ernseringens store Betydning. Det er bekjendl nok, hvilken [ndflydelse moderne Forfattere liar tillagt Naeringsmidlerne ; med ikke ringe Overdrivelse har man villet gjore ikke blot Samfundets Institutioner og Skikke men ogsaa (lets Aands- liv og Literatur afhsengig af Naeringsmidlerne ; selv Racens og Folkets eiendommelige Prseg har man villet ssette i For- bindelse hermed. Den moderne, mere n0gterne Naturforsk- ning har forladt denne ensidige < )pfatning. Raceme bar faaet sit oprindelige og taste Prceg i en ukjendt Fortid un- der Betingelser, hvorom vi for 0ieblikket ikke engang kunne danne os nogen Eypothese. Paa den anden Side kan man dog ikke frakiende Nseringsmidlerne en vis Betydning; saa- Uenge Sjaelen er bundet til det materielle Organ, vil dettes Ernaering og normale eller sygelige Tilstand faa en vis Be- tydning ikke for det sjaelelige Livs inderste Vaesen, dets K/jerne, denne er aafhaengig, men vel for riogje af Xerve- livets Ytringer. Her foreligger et Problem, som vel er nlo- seligt. men veil fortsat [agttagelse kunne vi maaske komme til at se noget klarere i dette dunkle Sp0rgsmaal. Under Beskjaeftigelsen med dette Emne har j eg ofte maattet tamke paa. hvormegen Viden der findes ndenfor de trykte Hoger. o» det. vi kalder Videnskab. Det er naermest Folkel og Kvinden. der barer denne ubevidste men sikre Erkjendelse. Den erfarne Husmoder er Fysiolog og Hygie- nist nden selv at vide det. og linn er nndertiden adskillig Lsengre fremme end den egentlige saakaldte Videnskabsmand. Det er fiarste Gang vi ved et Naturforskerm0de har Kvinden som Deltager i det Arbeide, vi med en vis Pretention kal- der det viden skabelige. Tidligere liar ban naermest vaeret med som en Dekoration veil Pesterne. Her skal vi mod- l'U Sectionen for Hygiene. tage hendej ikke som en forsomt Elev mod gode Evner, men som en, der fra et eiendommeligt Aandsliv medbringer en ofte overraskende og sikker Erkjendelse of do Forhold, der ligger indenfor hendes Sfsere. Denne Sfnere er ligesom vor Begramsning. Knn i denne Begramsning ligger hende.s Styrke. Til at lose de vanskelige Opgaver, der foreligger for den moderne Hygiene, vil vi neppe kunne faa nogen vii'ksommere og bedre Hjaelp end hos vor Tids intelligente Kvinder. Formanden, Stiftsfysikus Meller, dvaslede i nogle korte Beman-kninger ved den, usunde Kost, Arbejderne for en vse- sentlig Del nyde, og gjorde navnlig opmserksom paa et uheldigt Forhold, der allerede havde en ikke ringe Betyd- ning og selvfolgelig vilde faa det endnu mere ved Bornenes Oplsering i det uheldige System. Det var Kaffen eller det sorte Flnidnm, der bserer dette eufemistiske Navn. som fra at vsere et Nydelsesmiddel efterhaanden er gaaet over til at blive et meget slet — Nseringsmiddel. Rugbrod med Fedt eller Smor efter gammel Skik og dertil kogt Melk, der overmaade godt kan VEere skummet eller centrifugeret, er en ntvivlsomt langt snndere og mere nserende Kost, end Hvede- lirod, som det kaldes hos os, og sort eller halvsort sodet Kaffe. Denne Komposition kan vsere ret god for de mere velhavende — Bornene dog andtagne der kunne erstatte de manglende Vserdier, som Hvedebrodets Stivelse ikke gi- ver, ved Kjod etc. iirbejderne spise i det hole for store Kvantu af lidet naerende Stoffer, f. Ex. Kartofler, der ogsaa stille saa store Krav til Mavens Arbejdskraft. De holde endvidere for hyppige Maaltider. Maven fordojer som be- kjendt et almindeligt kraftigt Maaltid i ca. 6, men ikke i 3 a 4 Timer. Middagsmaden maa under saadanne Omstam- digheder blive meget forbauset ved at finde Frokosten paa et Sted, hvor den ikke lrengere skulde vrere. En anden Ting, som man ikke skulde glemme at lsere Arbejdernes Hustruer. er det, at de skulle holde alt fserdigt M0dets Slutning. 171 til. at Manden strax, naar han kommer hjeni, kan hvile sig et Kvarterstid ikke ved at sidde paa en Stol, men ved at laegge sig hen paa Sengen. Naar Musjderne saaledes i de- res Helhed ere komne ml over Overtrsetheden, spiser Man- den mere og med st0rre Lyst, han fordojer sin Kost bedre og han arbejder lettere bagefter. Efter et Par Bemserkninger afDr. Kicer, der meddelte, at Forbedring af Kostholdet i et Faengsel i Wurttemberg havde tort til Aftagen af Tilfselde af Svindsot, foreviste Stadsfysikus Biderikap et grafisk Kart over Spedalskheden. Kartet, der var fra 1K7U, afveg fra de af Dr. Boekmann foreviste deri, at de i Hospitalerne indlagte Syge paa det sidstnesvnte Kart ikke var regnede med i An- tallet af spedalske i Distrikterne, raedens de paa Stadsfysi- kus Bidenkaps Kart var henforte til sine Hjemsteder. Alle Karterne var udforte i en nuanceret Farve. og begge viste den staerkeste Farve i Sondfjord. Sectionens Arbeide var hermed tilendebragt. For m an den udtalte sin Beklagelse over, at Tiden ikke havde strnkket til at faa med det af Dr. Bentzen an- meldte Foredrag, oghenvendte dernsest en Tak til de norske Frsender, som havde trukket den tungeste Del af Lsesset, og som havde vist — at den nationale Kost var fortrseft'elig. Han haabede, at de Bekjendtskaber, der under Modet var stiftede, maatte vedligeholdes og fornyes ved nseste M0de i Kjolienhavn. Stadsfysikus Bidenkap henvendte paa Forsamlingens Vegne en Tak til Formanden for den Maade, hvorpaa han havde ledet Forhandlingerne, og den Interesse, han havde vist for Sectionens Virksomhed. Forsamlingen sluttede sig hertil ved at reise sig. Sectionen for Anthropologi og Ethnografi. Mode den 7. Juli Kl. 21/,— 3. Sectionen constituencies, idet der valgtes til Formand Dr. 0. Montelius, ,. Yiceformand Captein Holm. „ Brigadekege Arbo, — Prof. Rvgh. ,. Secretser Dr. I. Undset. Mode den 8. Juli Kl. 12 til 2. Foredrag holdtes af: Brigadela?ge Arbo: Oin den anthropologiske Un- d e r s 0 g e 1 s e a f d e t norske Folk. Foredraget vil udkomme som Referat i ,.Rcvue d'an- thropologie" i 1887. samt i Norsk Magazin for La?geviden- skaben. Dr. Montelius : 0 m d e n n o r d i s k e B r o n c e alders C hro n ologi. Han redegjorde for de nve Hovedresultater i et at ham nylig udgivet Arbeide om dette Emne (,,0m tidsbestamning inom bronsaldern. med sarskildt afseende pa Skandinavien") ; han mente, at Broncealderen i Norden havde varet fra omtr. Midten af det andet Aartusinde til ca. 500 for Kristus. og at dette tusindaarige Tidsrum red Fundenes Hjnelp kunde inddeles i G Perioder. Prof. Rygh: Ai'kseologiske (Carter. 1 < ;> Mode den 9. Juli Ivl. L2 til 1 '/,. Prof. Rygh forelagde 4 arkaeologiske Karter over Norge, frenistillende de indtil rdirangen af 1*84 hekjendte forhisto- riske Funds Udbredelse over Landet og relative Tsethed s;erskilt for Stenalderen, Broncealderen, den seldre Jern- alder og den yngre Jernalder. Porelseggelsen ledsagedes af eudel Bemerkninger, sigtende til at oplyse dels de Mate- rialier, hvorpaa Karterne vare byggede, dels deres Anven- delighed til at hedoinine Befolkningsforholdene i de forskjel- lige forhistoriske Perioder. Formanden Dr. Montelius takkede Foredragsholderen • i- l\konskede Norge til at vsere det forste Land, som liar t'aaet sine arkaeologiske Forhohl klart kartografisk fremstil- lede. hvortil Prof. Rygh bemerkede, at Norge ogsaa v;ir det Land, hvor dette lettest lod sig realisere. Derpaa gav Brigadekege Arbo videre Meddoltdse oni Nordniaendenes fysiske Antropologi, — om de i forskjellige Eigne t'orekonimende Befolkningstyper og disses sandsynlige indbyrdes Forhold. Mode den 10. .1 uli Kl. 12 til 2. Brigadelsege Arbo demonstrerede og forklarede norske Typekranier, som Fortssettelse af sit tidligere Foredrag. Efter at Taleren havde endt sit Foredrag, takkede Dr. Undsei ham for bans vserdifulde [Jnders0gelser, og haabede, a1 der rnaatte gives ham Anledning til at ofre sig mere udelt for disse sine videnskabelige Forskninger. Hertil slut- tede Dr. Montelius sig i megel anerkjendende Ord. Derefter foreviste Dr. Montdius Here sserdeles smukt udforte Planeher af forhistoriske Fund Ira Italien. De foreviste Plaucher iidgjorde Begyndelsen til et st0rre Verk, som var under Arbeide : „La Civilisation primitive en Europe depuis ^introduction des metaux". Id Sectionen for A.nthropologi og- Ethnografi. Ordet gaves derpaa til Dr. Undsei, som meddelte nogle Bemerkninger om den seldre Jernalders (prima epoca del ferro) Kultur i Italien, om dens Grundlag i Terramarernes forudgaaende Broncealder og isrer om dens Udvikling under vedvarende Indflydelser fra de seldre Kulturer i Landene syd og ost for Middelhave't (^Egypten, Assyrien) ; Here i saa Henseende bevisende, hidtil upaaagtede, Trsek i Ornamentik. Gravskikke og Oldsager fremdroges og illustreredes ved Teg- ninger. Som Formidlere maa sserlig Fonikerne komme i Betragtning. (Det meste af Indholdet vil gjenfindes i forskjeilige Af- handlinger af Dr. TJndset, f. Ex. i Annali dell' instituto di corrispondenza archeologica, Roma. 1386. o. fl. St.). Dr. Undsets Foredrag foranledigede en Bemerkning fra Dr. Montelhts. Mode den 12. Juli Kl . 1 1 3/4 til 1. Diskussion om Broncealder ens Kronologi. Dr. TJndset gjorde en Del Bemerkninger til det Fore- drag, som Dr. Montelius havde holdt om dette Emne i forste Sektionsmode; navnlig til bans Bestemmelse af Tiden for Jernalderens Begyndelse i Norden. hvilken han fandt sat for generelt og for tidlig. Dr. Montelius replicerede. Tilslut udtalte Viceformanden Prof. Bygh en Tak til Dr. Montelius for bans Fremmode ved Modet, for de veerdi- fulde Bidrag. ban havde leveret til Sectionens Arbeide og den udmerkede Maade. bvorpaa ban havde ledet dens For- bandlinger. Sectionen for Ingeniorvidenskab. Mode den 7. Juli Kl. 21 L, til 3. Sectionen konstitueredes, idet tier valgtes: til Formand Widirektor Krag. ,. svensk Secretser Ingeni0r Wenstr0ni. .. dansk — — Schlegel, ,, norsk Stenberg. Man enedes om nogle mindre Udflugter til Besigtigelse at' Fabrikker og paagaaende Arbeider. Mode den 8. Juli Kl. 12 til 1 og Kl. 5 til 7. Sektion for Ingeni0rfag. Ingeni0r St&nb&rg holdt et Foredrag om norske Vei- broer at' Jern, hvilket han fortsatte om Eftermiddagen Kl. 5. Foredragsholderen gav en historisk Fremstilling af Brobygningskunstens Cdvikling i (let norske Veivsesen og paaviste, hvorledes det ved Hjselp af lngeni0rvidenskabens seneste Resultater var lykkedes at finde Konstruktionsformer, der ikke kostede mere, end at man ved de forholdsvis smaa Pengemidler, hvorover man i Veiva'senet disponerede, kunde bygge Jernbroer over Landets storste Vasdrag. Specielt omhandledes enkelte karakteristiske Former af udforte Broer, nemlig: Vippabro ved Arendal. iidl'oit som 176 Sectionen for lugeni0rvidenskab. Parabelbro med 25 Meters Spaendvidde og 2."i Meters Kjore- bredde. Vittingfosbroen over Nuinedalslaugen , Parallelbro og afstumpet Parabelbro med trvkkede Vertikaler og strukne Diagonaler. Spaendvidde respektive ca. 1(3 og 43 Meter, Kjorebredde 2.6 Meter. Braekhaugbroen i Sundalen med trvkkede Diagonaler og Haengestaenger i Analogi med de howeske Broer af Trre. Spaendvidde 29 Meter og Kjorebredde 2.6 Meter. Skarnaesbroen med Spaendvidder af 80 m., 55 m., 35 m. og 23.:. m. Kjorebredde = 4 m. Baerevaeggene udforte efter det ligebenede Triangelsystem med Haengestaenger. Gulhaugbroen over Akerselven ved Bakke Molle. Spaend- vidde — 21 m., Kjorebredde = 4 m. Parallelbro med trvk- kede Vertikaler og strukne Diagonaler. Taleren paaviste ved Tal, livorledes man ved en rationel Konstruktionsmethode kunde opnaa vaesentlige Vaegtbesparel- ser, men troede forovrigt at vaere kominen til det Resultat, at Valg af Baerevaegsystem for Veivaesenets Broer ikke spil- lede nogen vaesentlig Rolle, men at Forskjellen mellem en Parabelbros Vaegt og en Parallelbros ved samme Spaendvid- der var forholdsvis uvaesentlig. Sum et Moment, der ved saa lette Broer som de i Vei- vaesenet brugelige spillede en vaesentlig Rolle under Kon- struktionsarbeidet, fremhaevedes Afstivningen mod horizontale Kraefter, i hvilken Anledning de i den Henseende brugelige Beregningsmaader angaves. Sluttelig omtaltes den Maade, hvorpaa Veivaesenet hidtil havde anskaffet sine Broer, og livorledes man lidt efter lidt var kommen derhen, at den norske Industri vilde nyde godt af Broleveraneerne, idet man for Tiden baade konstruerede og udforte Broerne her i Landet. Foredraget gav Anledning til endel Bemerkninger fra Veidirektor Krag. som fremhaevede de saerdeles store Van- skeligheder. man havde havt at overvinde ved Vippabroens Udforelse. ligesom Opmerksomheden henlededes paa den Norske Jernbroer. 1 77 skarpe Kontrol, som det ved Jernbroers Bygning var nod- vendigt at tore med Brodelenes Forarbeidelse og Materialets Beskatfenhed. i hvilken Anledning en Serie Prover at' saavel tjenligt som ubrugeligt Brojern fremvistes for Auditoriet. Mode den 9. Juli Kl. 1 2 til 1 ' ,,. I Sektionen i Pormiddag Kl. 12 holdt Laboratoriefor- stander Dr. E. C. Hansen et Foredrag om Anvendelsen at' rendyrkede Grjserrac-er i Industrien med sserligt Hensyn til 01fabrikationen at' omtrent f0lgende Indhold : Da Hansen begyndte sine Studier over Bryggerigjaer, stod Gjsersp0rgsmaalet i Bryggerierne som en fuldstsendig Graade, det var det svageste Punkt i hele Driften. Kom der Vanskeligheder, byttede man Grjser med et andet Bryg- geri. Man erholdt ofte herved et ligesaa slet eller et endnu slettere Resultat. Man arbeidede kort sagt paa Slump og i Blinde og vidste slet ikke, hvad man satte til sin Urt. Under Fors0gene paa at fremkalde en virkelig Reform paa dette dunkle Omraade sprang efterhaanden i Lobet af de sidste LO Aar Hansens Unders0gelser frem over Saccharo- myces-Arterne, hvis mermeste praktiske Frugter blev en nv analytisk Method e <>,^ Paavisning af, at nogle af d»- almindeligste og vaerste Sygdomme i 01et, som nhel- dige Porandringer i Smagen og Gjsertykhed (Mangel paa Holdliarlu'd) ikke skyldes Bakterier men visse bestemte Grjserarter. Forst da dette var fastslaat. blev (let indlv- sende, at det ikke var nok som Pasteur at arbeide med en Gjser, (\rv var fri for Bakterier og Skimmel, men at Sagen maatte tages fra et andet Synspunkt: GjaM't-n maa kun indeholde en eneste Saceharomyces-Art. nemlig den for Bryggeriet gunstige. Rendyrkede, planmsessig udvalgte Gjserracer efter den af Hansen angivne Methode er nu indtbrte som et fast Led 12 178 Sectionen for Ingeni0rvidenskab. i Driften af et meget stort Antal Bryggerier i de forskjel- lige Lande. Det forste Forsog i (let store blev for omtrent 3 Aar siden gjennemfort i Gamle Carlsbergs ber0mte Bryg- geri ved Kjobenhavn. Gjserkarrene i disse store Bryggerier, de st0rste i Norden, rummer 90U HI. Urt og Pa;is;etnings- gjzeren hertil er ea. 2500 Kilogram. Alene med den ene af de af Hansen i Industrien indforte Grjaerracer produceres der i Kjobenhavn aarlig 01 for nogle Millioner Kroner. I Bayern, Holland og Frankrig er der oprettet Labora- torier til Fremstilling af en'ren Gjper efter Hansens Methode. Dette gjselder ogsaa om Kjobenhavn. hvor Laboratoriefor- stander Jorgensen ikke blot i de sidste 2 Aar har 1'rem- stillet forskjellige rendyrkede Gjperracer til talrige inden- og ndenlandske Undergjieringsbryggerier, men ogsaa har indfort rendyrkede Racer i Overgjseringsbryggerier. For Xorges Vedkommende har Prof. H. Heiberg givet Impulsen til. at Gjarsporgsmaalet er kommet frem, og ..Frydenlunds Bryg- geri" har fornylig i den Retning erhvervet sig en dygtig Analytiker i Dr. Hoist. Skjont saa mange og indsigtsfulde Ma^nd i de forskjel- lige Lande har taget sig af Sagen med Dygtighed, er der dog ikke sjelden fremkommet Misforstaaelser og Feilgreb. Hensigten med Foredraget var fornemlig at advare imod disse og fremstille, hvilke de Fordele virkelig er, som An- vendelsen af rendyrkede Gjserracer bringer. Fordelene bestaar i : 1. At man, hvor alt tidligere var mere eller mindre baseret paa Slumpetra^f, sikrer sig et bestemt Resultat, en rationel Drift. 2. Man sikrer sig imod JSygdomme i 01et, som kan foraarsage store Pengetab. 3. Man avler en Gjaer, som i Handelen med Paasaet- ningsgjrer har storre Pengeva^rdi, og endelig 4. bidrager man til, at Gjrerindustrien hnsves. Misforstaaelserne og Feilgrebene er: 1. En Misforstaaelse er det at tro. at den rene Gjser Dr. B. C. Hansen: Oiti rendyrkede OTJisrracer. 1-79 kan gjare alt: . En og samme ( Jj;errace passer ikke overalt. Hvert enkelt Bryggeri maa derfor planmsessig udvselge en saadan Race, som netop passer lor dcts Drift. Det er et af de vsesentligste Fremskridt, som Hansens Arbeide har bragt, at en saadan Udvselgen nu Qied Sikkerhed kan udf0res. 4. Det er en Mist'orstaaelse, naar flere Bryggere har nient. at den rendyrkede Gjaerrace skulde give dem ( )1 at' aoiagtig samme Smag som det 01. fra hvis urene Gjser ved- kommende Gjserrace hlev ndskilt. Den rene Gjrcr giver et li.'dre. et finere og et konstant Produkt, men et. der er noget forskjelligt fra det tidligere. Af Hensyn til Kun- dernes og Konsumenternes Vaner vil det derfor vaere et Feilgreb med et Slag at gjennemfore Forandringen i hele Driften. Det ltor ske efterhaanden. Kunderne maa vaennes til Forbedringen. Ved Hansens Methode liar man det ogsaa i sin Magt at fremstille Blandinger af flere bekjendte Gjserracer saa- ledes. at Sammenssetningen er noiagtig kjendt, men egentlig anbefale disse for Praxis kan man ikke. Idealet for al PabrikatioD er ,-it arbeide saa simpelt og sikkerl sum mnligt, derfor anbefalede Taleren at fore Driften med en udvalgt, rendyrket Gjserrace. Til Foredraget knyttede sig en kort Diskussion, hvori Hr. Hansen paa Opfordring af Er. PlaniU meddelte, at Grunden til. at Carlsbergsgjaeren Nr. 1 ofte ikke auses for passende for forskjellige Bryggerier, kom af, at denne Gjsers Symptomer under Processen var ganske. forskjellige fra de. loO Sectionen for lngeni0rvidenskab. man var vant til. Gjaerkarrene kan tilmed se stygge ud. men Produktet er godt. Man kan kultivere sin egen Gjaer, men Sraagen vil alligevel blive noget forskjelUg. Prof. Waage takkede som Kemiker Hr. Hansen for bans betydningsfulde og store Arbeide til Belysning af Gjseren og dens Egenskaber. Man brugte mi bans ind- vnndne Eesnltater baade til kemiske Synteser og saerlig til Analyser. Overkege Hald forespurgte, ora Jordbunden gjennem ,.Urtens" forskjellige Bygsorter havde nogen Indflydelse paa Gjrercellerne. Hansen mente. at man senere maaske med Held vilde knnne anvende en Urt til en Race og en anden Urt til en anden Race, men det var doa; endnn for tidligt. Forsamlingen. 30 Deltagere, bvoriblandt flere indbudte Bryggerieiere. takkede Hr. Hansen for bans interessante Foredrau. bvorefter Modet ba?vedes. Mode den 10. Jnli Kl. 12 til 2. Veidirektor Krag boldt Foredrag over Nor ges I'dvik- ling i de sidste 30 — 4<) A a r. Hele Auditoriet var be- hsengt med Karter. der dannede Led i en fnldstamdig Ud- viklingsbistorie paa alle mnlige Felter. idet de grafisk og statistisk belyste Veidirektorens Foredrag. Hi\ Krag begyndte med i en kort Indledning med stor Anerkjendelse at omtale afdode Major Bergh, der i mange Aar stod i Veivresenets Tjeneste og var en af de forste. der havde givet Ideen til en saadan grafisk statistisk Frem- stilling af I'dviklingen. Foredragsbolderen havde senere saavidt gj0rligt optaget det af Majoren begyndte Arbeide. Han vilde forst omtale Norges Storrelse og Udseende og den ringe Ide, Folk i Almindeligbed havde om sit Land. Mangen trak vantro paa Sknldren. naar man fortalte ham. at ved Xamsos var man forst kommet til Halvdelen af Lan- Vejdirekt0r Krag: Norges Qdvikling. L81 dets Lsengde, og lagde man del sydover fra Hamburg af, vilde det rsekke Siciliens Kyster. Taleren fremviste hertil et Hoidekart, som sserdeles tydelig illustrerede, hvor stor Del af Landet. do- linger hoiere end Dyrkning lean naa. T Finmarken var ikke Landet synderlig hoit. sjelden over 160 in., men for det meste uopdyrket. Den. ilcr havde vseret ved Nystuen og seet Fjeldplateauet og Fjeldpartierne dersteds, kunde danne sig et godt Billede af Finmarkshoi- derne ved at tsenke sig Havel gaaende lige ind til Nystuen; Fjeldpartiet vilde da faa megen Lighed med Partierne der Nord. Taleren gik derefter over til at beskrive et Par Folke- maengdekarter. Han havde her fre instil let de forskjellige Folkemsengder ved Hjselp af gr0ntfarvede Cirkler for Lan- det, rodtfarvede for Byerne og tsenkt sig ligesom de for- skjellige Menigheder samlede rundt om sine Kirker i en Kinir. Ved Siden af disse Karter hang et Skovkart, der viste, at man ol'te har en temmelig skjsev Forestalling om, hvor der findes mest og bedst Skov her i Landet. Naar der tales om Blvedalen, saa forenede man jo med det Navn gjerne Tanken om megen Skov, men saa var i Grunden ikke Tilfseldet, da Hoiderne vare for store til at give bety- deligt Skovareal. Kom man derimod til Elverum, Solor og Odalen, saa var der svsere og vserdifulde Skove. Den syd- lige Del af Landet lige ned mod Mandal viste ogsaa Rig- dom paa Skov. Km' at komme tilbage til Befolkningen igjen, saa havde Taleren bragt med et Folkemsengdekart over hele Europa, hvoraf det var ganske interessant at se Forholdet mellem Befolkningen i andre Lande og i Norge. Dei' var sogar en. som ved Svnet af dette Kart havde spurgt, hvorfor man knn havde gjort Norge halvfierdigt. Medens Tydskland, Frankrig og Belgien vrimlede at' rode Cirkler (Byerne), laa de i Norge saa spredt, at de nsesten forsvandt. Folkemsengden gik vistnok fremad, men den stserke 182 Sectionen for Ingeni0rvidenskab. Emigration, der berovede Landet megen Arbeidskraft, hem- mede dog Befolkningens Yext. Taleren havde sogt at granske Sporgsniaalet, ora Emigrationen vilde fortssette for paa Grrundlag deraf at kunne basere et Skj0n om Tilgang paa Arbeidere hertillands fremtidigt, med deraf f0lgende Arbeidspriser. Han havde i den Anledning ladet udarbeide et Befolkningskart over Amerika, og det viste sig, at der her var Plads og dyrkbar Jord nok igjen. hvoraf tnrde forud- ssettes fort sat Emigration til Amerika. Ved Sammenstilling med Enropa viste det sig. at Folkenuengden her blot voxede jevnt og rolig. I Amerika derimod havde den vseret og var fremdeles i enorm Vext. Saaledes havde Missouri i 182') ca. 60,000 Indb., i 1885 2 Mill.. Jowa i 1820 naesten ingen. nu l1^ Mill. Enropa. som i 1820 havde ca. 200 Mill, havde nu ca. 300; Amerika derimod. som i 1820 kun havde 10 Mill., havde nn 50 Mill. Folk reiste fremdeles stadig til Amerika. trods Klagerne ogsaa derfra over de daarlige Tider. Saaledes var der i Lobet af 5 Aar herfra reist 45.000 voxne. arbeidsdygtige Msend. Taleren gik derefter over til at omtale Forholdene her- tillands. Ogsaa her havde Folkennengdens Bevtegelse sin Interesse ; den belystes ligeledes med Karter. hvoraf man saa. at de Distrikter. hvorigjennem der gik Jernbaner, havde imod Forventning ikke oget synderlig i Folkemsengde. Derimod havde Xordland og Finmarken i de senere Am oget ganske betydelig. Bergen havde i 1825 storre Folke- msengde end Kristiania. men havde senere kun skndt lang- som Vext. medens Kristiania nu var fern Grange saa stor som hin Gang. Paa et Par andre Karter var fremstillet By ernes og Prestegjeldenes forskjellige Udviklinger samt de forskjellige Eiendommes Vaerdi. Samtidig fremvistes Pantegjreldens Til- tagende i Landet. og hvorledes den var steget uforholds- mressig i de sidste Aar. Folk laante Penge for at forbedre sine Eiendomme. men maatte befryetes at bruge dem til andre Ting. Luxusen her paa 0stlandet var betsenkelig til- S7ejdirekt0] Kxag: Noil:'- (Jdvikling. 1 s-> taget i det senere. medens man paa Vestlandet levede langl tarveligere; derhos saa man ogsaa. at Pantegjaalden pan den Kant relativl kun var lidet for0get. Fur de fleste Byers Vedkommende var dog samtidig Husvserdien steget, for Kristianias Vedkominende i den Grad, at den udgiorde Halvdelen af samtlige Byers i Landet. Indbetalte Arbeidspenge og Arbeidsstyrken ved de industrielle Anlaeg i Landet var ligeledes grafisk fremstillet. Dernaest en meget interessant Oversigt over Export og Import. Ogsaa her havde Kristiania nu taget Lnven fra alle andic. For i Tiden indehavde Bergen omtrent al Handel paa Nordland. Kristiania havde med meget Held optaget Fvonkurreneen og drev nn selv en stor Handel der. Over det halve af Rigets Toldindtsegter faldt ligeledes paa Kristiania. Det var i det liele ganske merkeligt, hvorledes Kristiania greb om sig paa alle Kanter. Norges Export af Trselast, skaaren Last, var stserkt aftaget, medens Exporten at' liovlft Last for flere Byers Vedkommende var i Tiltagende. saaledes speeielt i Fredrik^- stad. Hvad Exporten af Sild angik, var den nn forholds- vis ringe. Finmarkstisket. Lof'ottisket og Romsdalsfisket var nu vore hovedsageKge. Taleren vilde specielt nsevne den Lille energiske By Kristianssund for dens Fiskeexport. Den udl'orte nn Fisk. hvis Vserdi belob sig til mere end hele Fredriksst;ids Trselast. En grafisk Fremstilling af Land- og Bykommunernes Skatteevne viste, at Fattigskatten. navnlig her i Kristiania. var sengstelig voxende. Byskatten steg ligeledes hurtig, men ikke som di'u forste. I Landdistrikterne havde der i ili'ime Henseende ikke vaeret saa synderlig Forogelse i de sidstc Aar. Foredraget afsluttedes med et Resume over Landet s okonomiske Qdvikling og Fremtidsudsigter. M0dets Fester vare ordnede af Festkomiteen, der bestod af Professor CM. Guldberg, Prof. Hiortdahl, GTeneralchirurg Thaulow og Doc- tor B'ogh. Velkoinstmiddagen den 7. Juli blev afholdt i Evens Festivitetslocale. Deltagernes Antal var om- kring 400. Ved Middagen, der begyndte Kl. blj2, onskede Prof. Guldberg Gjsesterne velkonnnen tilbords. Formanden, Prof. Kjerulf, udbragte Skaalen for de nordiske Landes regjerende Fyrster, Kong Oscar II, Kong- Christian IX, Storfyrsten af Finland Keiser Alexander III. Greneralsecretseren, Prof. Mohn, onskede paa de Norske Naturforskeres Vegne Gjsesterne fra Sverige, Danmark og Finland velkommen. Derpaa blev folgende Hilsen til Deltagerne i Natur- forskermodet afsunget : Mel.: J a vi elsker dette Landet. Snmmer over Norden hviler, Paa ileus milde Bud Zephyr gjenriem Dalen iler, Liv sig folder ml. Tegnet smukt i Farver lilode Al Naturen er. Aften selv og Morgenr0de Smelte samnaen her. I Naturens hpie Haller Vies vi til den. Msegtig Trang os atter kalder Alle did iyjen. Velkomsimiddag 7. Juli. loO Fra 'ions rige Skj0d \i veiite Skatte uden Tal; Dem til Lyset Frem at hente Er vorl fselles K.ald. Lang er Kunsten jo. og Livel Pan vor Klode kort, Ungdoras K.raft, der blev os gxvet, Svandt sua hurtig borl ; Men Naturen, soxn vi dyrke. [dunsseblet tog; Bvig Ungdom. Liv og Styrke Derudaf den drog. \u velkoinmexi Vexiner, Frsender Til vort Steviie her. I liig og gammel Eder sender Sit velkomxnen vser. Trindt omkring del atter lyder Strand og Skov Og Or Et velkonimeii alle byder J den fri Natur. C Prof. Gylden udbragte en Skaal for den norske Styrelse. Prof. Rett ins for den norske Kvinde. Dr. A. 8. GulMerg for den skandinaviske Videnskab. Prof. Thomsen erindrede Scheele, Surstoffets Opdager. Prof. Holmgren udbragte Damernes Skaal. Efter Middagen samledes man i Festivitetslocalets Have. hvor der Serveredes Forfriskninger ud over Afteneii. Sondagen den LI. Juli foretoges en Qdflugt tilAsker. Kl. 1 afrejste Deltagerne, hvis Antal var henimod 500, fra Frestningsbryggen nied Dampskibene „Kong Sverre" og „Jarlsberg". Der gjordes forst en Tur indover Bundefjor- den og derfra forbi Nesodtangen til 0erne og Sundene i Asker, hvor man Kl. 31 ;... lagde til ved Vettre, hvorfra Del- 186 M0dets Fester. tagerne vandrede op til Apotheker Maschmanns Landsted, der red Ejerens Irn0dekommen var stillet til Afbenyttelse for Festen. Her var Middag serveret i tre store Telte for- uden i Hovedbygningen. Prof. Goldberg onskede Gjaesterne velkommen. Til Talen blev afsunget folgende ISang : Velkommen. velkommen sum gjsester herud, Til fest i den jublende sommer! Naturen liar klsedt sig i helligdagsskrud: Den ved. at dens ,,forskere" kommer. Og pynter sig vakkert - som j enter. Der paa sine elskere venter. Det lyser og dufter fra birkenes hang; Pra blaklokkens bseger det ringer: Der toner fra luften en trillende sang; Det vifter med sommerfnglvinger ! Men alt dette liv vil kun sige: Velkommen til fest i vort rige! Der flyver en hilsen fra Norges uatnr Til Sjolunda's hjem over vande. Til bdgenes kroner, til Trollhattans dur, Til Malarens herlige straude! Der findes ei skj0nhed pa, jorden Sa rig sum en sommer i norden! Sa lad os da blande vor gladeste sang Med sommerens korharmonier ! 8a lad os da f0lge vor jagende trang Til frilnft i mark og i Her! Og lad efter vinterens dvale Naturen til lijertet fa tale! Sa mangen veil pulten liar stirret sig treet, Kan granskningens sp0rgsmal ei rade. Kun den. til naturen liar kjserligheds ret, Far l0se dens dybeste gade, Blir lydli0r for alle de stemmer, Som inderst i barmen den gjemmer! Pdflugt til Asker II. Juli. 187 Naturen har klaedt sig smiler til a I le, som kommer! S;i v;it da velkommen som gjsester herud Til fest i den jublende sommer! Behold s;i I'm- vinterens dagre Lidt sommer i hjertel fcilbage! Th. H. Professor Thomsen udbragte Skaalen for Damerne. Hertil blev f0lgende af on at' do danske Gjaester for- fattet Sang afsunget: Til Jenterne. Mel. : I >eilige • fresund. Dagen snart gaar paa Haeld snart bagom Skov og Fjeld Solon sig til Hvile vil begive; Tiden ak ! svandt saa fort snart ogsaa vi maa bort. hvor gjerne end mod Jer vi her gad blive! Men, tor vi skilles maa, et skal vi lui^ke paa, et, sum vi for alt ei vildr glemme; som nok er vserdt en Sang og som vist one Klang endnu kan ssette paa vor rustne Stemme. Kemikerne : Xoi, don er dog fatal ! hvor Analyse g'al ! denne „Varme" har os overvaeldet! tin. disse s0de smaa Jenter, vi her traf paa. vi solv vod deres 0ines lid blev „fa3ldet" ! Botanikerne : Haardt er dot norske Fjeld, aali. men alligevel er for os saa meget der at Isere; dog', lidt forsigtig vser: i vissi .. Blomster" her en farlig Gift — for Hjerterne skal vsere! '< :) Digitalis purpurea. 188 M0dets Fester. Mineralogevne : Hvor vi har havt 'let rart ! hvor vi dog i en Fart la?rte, her er ypperligt at „forske-< ; i visse 0ines Grund gjorde vi snart det Fund, at endnu „Gruld" der findes i det norske! Fysikeme : Her vist forhexet er? aah, sikke Uheld der os idag ved hvert „Fors0g:< passerte: hvergang vi pr0ved paa tiltrsekke 'ben den er tor og Kinden brsender! Pasteur og Chamberland her ei os hjaelpe kan - kun Eders s0de Smi] vor Sygdom ender! Dagen saa snelt forgik. men. skj0nt et 0ieblik, glade Minder vil den gi' som Rente: derfor af Hjertets Grrund takke raed Haand og Mund vi Danske vil „den s0de norske Jente"! L. B. Skuespiller Johannes Bran foredrog fblgende for An- ledningen forfattede Vise: Sang for Kvinden (ved Udflugten til Asker). Di kan tro. jeg finder det ei greit, san Ja — jeg syncs, det er ganske leit san Nu i disse dage Det sakaldte svage Kj0n at prise! — Jeg blir ganske heit! san Hvor jeg snor san Mig, jeg tror, san Neppe tinder jeg de rette ord! san. Udflugt til Asker 11. Juli. 189 Skal jeg synge om et „ideal"? 3ai — Dr ,,modeme" tror mig splittergal! san End „det kvindelige" ? Neil jeg har hurt sige. I )rt blol aoe humbug vsere skal ! sa Mangen dr0m, sar Lys og 0m, san Drukned i ,,naturalismen"s str0m! san. Mon vi i>ni ..ilt-t skj0nne" tale far? san Slant figur og taille? Di forstar? san Nei — sa kommer Lorentz Dietrichson og sporens- stregs vort hab om sligt i vasken gar, san Denne fyr san Om tournure san Og reformdragt gj0r et svare styr! san. !),,(. hvad ragrer det ierruriden os, san Om alverden vil os byde trods! san Tin — i videns ka ben Liegt der Bund begraben! (Antbropologien da forstas san Zodlog! san Tai; din boff! san Lad os h0re dens orakelsprog! san. „Dyreslsegten Homo sapiens san „Er den ypperste, sum hidtil kjend's! san ...Men dens feminine .. Del er dog den fine- „ste, og seirens ]>ris det blir nok dens! san .. Kt skelet, san ,.S0ilt og ml ! san ..(><• en skabnine ellers licit komplet!" san. Zoologens bilseu var lidt rar. san Men hans mening er mi soleklar: san [ngen lykken finder I'di'ii hjaelp af kvinder! De er dog ffer bragt. Der lyser over Lande en Aanders Straalerad, mens ova de fagre Strande gaar Strengeleg qg Kvad. Thi det skal Jer ej glemmes: I •'•n sedle Aandeus Id I aldrig dog lod hemmes af Trsengslers tunge Tid. Den Kraft, som Lynel tsender, af Snillct Vriult til ( >:i\ n. til Jorderigets Ender skal bsere Danmarks Navn! Fr. G. 192 M0dets Fester. Greneralchirurg Thanloic talte for Finland. Prof. Ask talte for Norge. Prof. Johnstrup lidbragte en Skaal for den norske Styrelse. Prof. Tliomsen talte for Norge. Docent Tnxen for Christiania. Prof. Oylden for det norske Universitet. Prof. H. Heiberg talte for Natnrforskermodet og er- indrede den svenske Generalsecretaer Prof. Key. der ved Sygdoni var forhindret fra at vsere tilstede. Prof. Mittag-Leffier for Niels Henrik Abels Minde. Prof. Bjerknes udbragte en Skaal for Fru Kowalewsky. Docent Bergenddhl talte for de seldre Videnskabsmaend. Prof. Oylden afsluttede Talernes Ra?kke med en Skaal for Festcomiteen. Under Middagen oradeltes nedenstaaende Sang : L0ft din Stemme, Broder! Syng kun, S0sterlil ! Pris vor gamle Moder: Hil Dig. Nprden. hil! Store. Iyse Minder Gjemmer Du i Favn, civile Msend og Kvinder Bare vidt Dit Navn. Store. Iyse Dage Lt ved Du — de svandt — Hvad er nu tilbage? Hvor Din Fremtids Pant? Ska! ]>aa fremmed Naade Dn mi leve kun ? Fremmed Vilje raade Folkelivets Grand'? Nej, vi hejse rolig Troeris Flag i Top. Straebe tr0st og trolig Imod Lyset op; Afskedsmiddag 12. Juli. 193 Berren vil da kjaerlig Styre selv vor Fod. i >g en I >ag fuld herlig I >rage vi imod ! Da kal Nordens Stjerne Straale, Broder kjser! Lkke i del fjerne, Men (is ganske iiaer. Loll din Stemme, Broder! Syng kim. S0sterlil! I'ris viii- gamle Moder, Hi] Dig, Norden, hill II. P. I!. Barfod. Kort for man gik fra Bordet afsang man f0lgende Sang: Saa er den kommen < la. denrie Kveld, Da Afskedsbsegrel vi hsever, RTen.8 Sprogets Stedbarn - - det Ord Farvel Fra Mund og Hjertefne bsever! Snarl er vort rige Sauiliv endl ! Snart tier Festens Sange! Snarl har \ i yore Tanker vendl Til D0gnets Strsev, det trange! Men - er da D0gnlivets Strsev saa trangt? .In stundom kan det nok hsende, Naar Maalel tykkes saa fjernt og langt. Kn frugtl0s Strid aden Ende! Da vil Ira M0de1 Kraft vi faa, Da voxe xil vor Evne! I »a vil \nr treette Tanke gaa Til Aandens Sommerstevne! 1 ia sprsenges M.ure, 'la L0ftes Tag Til hoir Tempelbuer, .Miii-. Sandhedsforskningens lyse Flag Fra Tempeltinderne luer! Vor Sag er god og stor Bom faa ! Vi Aandens ETser it vorden ! Og Maalet, sum vor Kamp ska! naa, Er Sandheds Sejr paa Jorden ! 13 194 Mddets Afskedsfest. Dog- — mens den festliov' Stemninas Kor Fra Hjertets Sangbund end klinger, En Tak skal vugges i varme Ord Paa Sangens kraftige Vinger! En Tak for alle rige Fro. Som Jordbund her fik fange! Et L0i"te, at de ej skal ' tZ / r ■ k! * •A . tJUl .&#t > * s