,**.•«
fir*
ft
.
f
^
* j \*
Xf .Oisll
*\.ll
THE NEW yopk- c^-^'*
FORHAOLIMER
VKI)
DE SKANDINAVISKE NATURFORSKERES
TBKTTEXDK MOIIK
CHRISTIANIA
7. — 12. JULl
1886.
LIBRARY
FAMC
wr»Riv
CHRISTIANIA.
GR0NDAHL & sons BOGTRYKKERI.
! ssT.
, Ml
K
servserende Beretning om Forhandlingerne ved de
skandiuaviske Naturforskeres 13. M0de i Christiania i 1. 886
rv efter den norske Styrelses Foranstaltning udarbejdet af
Undertegnede med Bistand af de af Sectionernes Sekretserer
til M0dets Bureau indleverede daglige Beretninger.
De, der have liuldt Foredrag, have havt Referat af
disse til GjennemsyD f0r Trykningen eller have selv ind-
leveret saadant.
Yed Correcturen have hervserende Foredragsholdere
og norske Sections-Formsend saint norske Sections-JSekretserer
ydet sin vserdifulde Bistand.
Christiania, den 30. Juni 1887.
H. Mohn,
Norsk ( ioneralsekretajr.
In dh old.
Side.
Forberedelser til .M o- l.t 1
M0dets Bureau 6
M0dets Deltagere "
M0dets Styrelse 19
Timetabel 20
F0rste F8ellesm0de T. Juli 21
Aii
4
12. 61
Sectionen for Chemi og Farmaci 66
M0de 8. Juli 66
9. 67
10. 71
Sectionen for Mineralogi og Greologi 76
M0de R. Juli 76
i). - 7>
10. — si
12. - 83
Sectionen for Botanik 86
Moil.' 8. Juli 86
in. — . . . , 86
12. — --7
Sectionen for Zoologi 102
.Mod.' 8. Juli 102
9. 104
in. 10")
12. tin
Sectionen fur Mcdicin 113
M0de 8. Juli 113
— 9. 116
]<> 12]
12. 131
Side.
Sectionen for Anatomi, Fysiologi og Biologi 139
M0de 8. Juli 139
9. 141
1" 14".
Sectionen for Militserlsegevidenskab 149
M0de 9. .luli 149
10. 151
Sectionen for Hygiene 155
M0de 8. Juli 155
9. 158
10. L59
Sectionen for Anthropologi og Ethnografi . . 17-2
M0de 8. Juli 172
— 9. 173
L0. — 17:;
12. 171
Sectionen for Engeni0rvidenskab 17">
.Mode s. Juli 17.'.
9. 177
10. 180
M0dets Fester •. is.)
t ed de skandinaviske Naturforskeres tolvte Mode i Stock-
holm blev (let i det alniindelige Mode den 10. Juli 1880
besluttet, at dei naeste Naturforskermode skulde holdes i
Norge Aar 1885.
Under 24. September 1884 lienvendte dun norske Sty-
relse sig til den svenske og danske Styrelse i en Skrivelse
af folgende tndliold :
„Forinden den hervaerende Styrelse for det fore-
staaende Natu^brskermode, som ifolge Beslutning, fattet
i Stockholm sm0det 1880, skulde afholdes i Christiania i
Juli 1885. kan fatte endelig Bestemmelse i den An-
ledning, skal man tillade sig at forbore hos den (respec-
tive) Styrelse. om den skulde finde Tiden Juli 1885
for bekvem og passende, eller om den tinder, hvad (Urn
hervaerende Styrelse er tilbojelig til at antage, at denne
Tid endnuligger for naer den iaar af holdte Laegekongres i
Kjobenbavn. til at man kan gjore Regning paa Del-
tagelse i Naturforskerm0det af det Antal Laager, hvis
Kivnuimde man anser onskeligt, og som plejer at ud-
gjore en betragtelig Del af Naturforskermodernes Med-
lemmer, en Betragtning, som de af den hervaerende
Styrelse, der deltog i Laegekongressen, have inodtaget
Indtrvkket af at v;ere almindelig blandt dennes skandi-
naviske Deltagere. Man tillader sig at anmode Hr.
^j G-eneralsekretaeren om godhedsfuld i den naermeste Frem-
tid at meddele den norske Styrelse den (resp.) Styrelses
Formening om dette Sporgsmaal."
I October 1884 indlob Svar fVa den svenske og fra
den danske Gleneralsekretaer, med Meddelelse om, at de
irrespective Styrelser vare af den Mening, at del 13. skandi-
i
2 Forberedelser til M0det.
naviske Naturforskermode burde udssettes til 1886 eller et
senere Aar.
Forslaget om Udssettelse blev endelig vedtaget og un-
der 22. Januar 1885 besluttedes at gjore Almenheden be-
kjeudt dermed gjennem Foranstaltning af do tre Greneral-
sekretrerer. hvilket under 10. April blev iverksat.
I Juni 1885 indgik den norske Styrelse til den konge-
lige norske Regjerings D.epartement for Kirke- og Under-
visningsvsesenet med Andragende om. at der paa det det
nreste Storthing forelreggende Budget maatte blive opfort et
Bidrag af Statskassen, stort Kr. 8UOO. til Afholdelse af det
13. skandinaviske Naturforskermode i Christiania. Forslaget,
der var anbefalet af det mathematisk-natnrvidenskabeligeFacul-
tet og det academiske Collegium, optoges af Departementet,
idet det anbefalede et Bidrag af Kr. 5000 til Bevilgning.
Storthingets Budgetcomite indstillede under 23. Marts
1880: „Det som Bidrag til Afholdelse af det 13. skandinaviske
Naturforskermode i Christiania opforte Belob, Kr. 5000,
bevilges ikke." Denne Indstilling bifaldtes af Storthinget.
Den 27. Januar 1886 valgte den norske Styrelse Pro-
fessor Dr. Th. Kjerulf til Formand og besluttede at fore-
slaa for den svenske og danske Styrelse. at det 13. skandi-
naviske Naturforskermode skulde afholdes i Christiania
Onsdag den 7. Juli til Mandag den 12. Juli 1886.
Efterat dette Forslag var bifaldt, besluttede den norske
Styrelse under 17. Marts at udstede Indbydelse til Modet i
folgende Form:
,,Efter Overenskomst niellem den svenske, danske
og norske Styrelse er det bestemt. at det 13de skandi-
naviske Naturforskermode skal afholdes i Christiania
Onsdag 7de til Mandag 12te Juli 1886.
Den norske Styrelse giver sig herved den _^Ere at
indbyde til dette Mode Naturvidenskabens Dyrkere og
Venner.
[ndbydelse til M0det. 3
Do. soin 0nske al deltage i Modet, anmodes om
inden I5de Jnni al melde sig bos en af G-eneralsekretse-
rerne, som ere: for Sverige Professor A. Key i Stock-
holm, for Dannaark Professor ELeisz i Kj0benhavnj for
Nbrge Professor H. Mohn i Christiania.
De, der agte a1 opstille Sp0rgsmaal til Discussion, an-
modes <>m ai anmelde disse til den norske Greneralsekre-
tser inden lode Ma j, for al de i betimelig Tid Ininneblive
offentliggjorte.
Andre Porslag 0nskes Ogsaa gjerne anmeldte inden
Lste Juni til den norske Greneralsekretaer.
Dr. Tli. Kjerulf. C. M. Ghildberg. H. Bciberg.
John n Hjorf. H. Mohn."
Denne Indbydelse sendtes i 50 Exemplarer til hver af
Generalsekretsererne i Stockholm og Kjobonhavn, samt til
Universitetet i Helsingfors og til forskjellige videnskabelige
Selskaber, Skoler m. m. i Norge. Den blev indrykket i
Aviserne i alle tre skandinaviske Lande.
K<>r [ndbydelsen blev udstedt, bavde den i Stockholm
valgte Greneralsekretaer for Danmark, Professor Hornemann,
meddelt den norske Styrelse, at den danske Styrelse havde
valgt Professor Dr. Trier til Medlem af samme istedetfor
Professor Panum, Professor Johnstrup istedetfor Professor
Steenstrup og Professor Reisz til Greneralsekretaer istedetfor
Professor Hornemann. Fra Professor G-ylden, Stockholm.
var indlobet Meddelelse om, at ban havde overtaget G-eneral-
sekretaerens Arbejde under Professor Keys Sygdomsforfald.
Efterat den norske Styrelse under 15. April 1886 havde
besluttet, at Naturforskerm0det skulde afholdes til bestemt
Tid. mien Statsbidrag, udstedte den en Indbydelse til at
tegne Bidrag til Afholdelse af Modet. Denne Indbydelse
blev imodekommet paa en saadan Maade, at Styrelsen blev
sat istand til at give alle Anordninger ved dot 13. skandi-
naviske Natiirforskermode en mod Models Retydning stem-
4 Bidragsydere.
mende Character. Herfor vil Styrelsen udtale sin erkjendt-
lige Tak til de Herrer Bidragsydere. Disses Navne ere:
Corpslsege E. 0. Benthien, Doctor G. 0. Bentzen,
Stadsfysikus Bidenkap, Professor A. Blytt, Doctor C. Boeck,
Doctor H. Boeck, Livmedikus Chr. Budde, Overlsege Dr. E.
Bull Dr. med. Ole B. Bull, Doctor W. Bogh, Professor
R. Collett, Doctor G. Conradi, Bergmester T. Dahll, Verk-
ejer Drewsen, Doctor Th. Egeberg, Professor C. Fearnley,
Doctor L. Flock, Doctor F. G. Gade, Skolebestyrer F.
Gjertsen, Doctor H. Gjor, Grosserer K. Graah, Dhvktor
M. Greve, Ritmester H. Griiner, Dr. A. S. Guldberg, Pro-
fessor C. M. Guldberg, Overlsege Hald. Professor H. Hei-
berg, Fabrikejer H. Heyerdahl, Professor Th. Hiortdahl,
Professor J. Hjort, Doctor I. C. Holm, Doctor A. Hoist,
Apotheker Dr. H. Hvoslef, Doctor A. Johannesen, Fabrik-
ejer J. Jensen, P. W. W. Kildal & Co., Doctor F. Kiser,
Professor Dr. Th. Kjernlf, Doctor C. J. Kjonig, Direktor
F. Lamm, Dr. med. Leegaard, Apotheker N. Lindgaard,
Doctor A. Lund, Apotheker A. Lund, Doctor O. Lund,
Reservelsege Loberg, Reservelsege Laache, Doctor A. Malthe,
Apotheker A. Maschmann, Brugsejer J. Meinich, Ritmester
Th. Meyer, Professor H. Mohn, Corpslrege W. Mohn, Pro-
fessor J. Nicolaysen, Amanuensis J. G. Otto, Pellerin fils
& Co., Generalconsul P. Petersen, Director O. Pihl, Corps-
Liege L. Ring, Ringnes & Co.,' Doctor E. Rode, Doctor Th.
Roll, Professor O. Rygh, Professor G. O. Sars, Brigade-
laege Schiott, Professor O. E. Schiotz, Reservela3ge Sc'hwei-
gaard, Professor E. Sehonberg, Provisor Sell, Doctor M.
Skjelderup, Doctor F. Stabell, Doctor C. Thaulow, General-
chirurg F. Thaulow, Doctor Unger-Vetlesen, Dr. med. B.
M. Vedeler, Professor J. Voss, Doctor P. Voss. Doctor A.
Wille, Professor E. Winge, Overlrege P. Winge, Professor
J. Worm-Miiller.
En Foresporgsel fra den svenske og den danske General-
sekretrer, ora der ved Naturforskermodet i Cliristiania vilde
blive dannet en .Section for Veterinservidenskab, besvaredes
IPrismoderation for Jernbaner og Dampskibe. O
af den norske Styrelse derhen, at den ikke fandt Omstaen-
dighederne belejlige til at opstille en saadan Section paa
Modets Program.
Fra den skandinaviske Tandlsegeforening, Svenska Tand~
lakare-Sallskapet og Dansk Tandlsegeforening indlob en Hen-
stillen til den norske Styrelse for Naturforskermodet oni
Dannelsen af en egen Section for Tandlseger. Herpaa
maatte den norske Styrelse svare. at den ikke ansaa sig
berettiget til at oprette en saadan Section, men med Glsede
\ilde modtage Tandlseger som Deltagere i Modet.
Styrelsen for Norges Statsbaner. hos hvem man liavde
andraget om, at tilrejsende Deltagere i Naturforskerinodet
maatte erholde den ssedvanlige Moderation i Prisen for Bil-
letter for Til- og Afrejsen paa de norske Statsbaner. ind-
r0mmede halv Pris for Persoubilletter til enkelt Tnr. mod
Aflevering af Legitimationskort, udfserdiget af Jernbane-
styrelseii og t'orsynet med den norske Greneralsekretsers Paa-
tegning.
En lignende Bfenvendelse til norske Dampskibsselskaber
blev velvilligen imodekommet ved Tndi-ommelse af Fragt-
moderation for Deltagere i Natnrforskermodet . Disse Sel-
skaber vare: det Bergenske, (let Nordenfjeldske, det Stavan-
gerske. ..Ha raid Haarfager" og ,.Nyland". Arendals. det
Sondciifjeldske. ,.Fiskeren". ,.BJ0rgvin", ,.H. Wergeland",
,.Fin-. ,.Excellencen". „Dronningen" og Xordre Bergenhus
Amts Dampskibsselskab.
Lignende Fragtmoderationer vare tilstaaede for Delta-
gernes Rejser paa svenske Statsjernbaner og danske Jern-
baner og Dampskibe.
Styrelsens Andragende om Benyttelse af (Jniversitetets
Localer til Naturforskerni0dets Forhandlinger blev indvilget
af det academiske Collegium.
Ligeledes blev dens Andragende om at faa Byens
Festivitetslocale til Festmiddage den 7. og 12. Juli indvilg
af Christiania Magistrat.
Ved Midten af Juni Maaned sendtes til Stockholm og
6 M0dets Bureau.
Kjobenhavn Exemplarer af „Forslag til Arbejdsordning" og
Festordning samt af ..Liste over Hotelier i Christiania" (med
vedfojede Oplysninger om Priser m. m.), hvilke gjennem Ge-
neralsekretsererne bleve tilsendte de i'ndtegnede Deltagere i
Modet. Til de norske udenbyes Deltagere sendtes de samme
Documenter samt Legitimationskort for Dampskibs- og Jern-
banebillettei til nedsat Pris. De indenbyes Deltagere er-
holdt ,,Forslag til Arbejdsordning" hos Generalsekretseren.
Mjzfdets Bureau constitueredes den 1. Juli i dets Locale
paa Universitetet. Som Chef for Bureauet var af Styrelsen
antaget Cand. jur. H. Grundt, der assisteredes af de me-
dic inske Studerende Hover, Koren, Heydenreich, Kjerschow
og Nicolaysen. I Bureauet indskreves Modets Deltagere,
modtoges den for Deltagerne bestemte Contingent og itdleve-
redes Adgangskort til Modets Forhandlinger, samt til de
ikke norske Deltagere og deres Darner Indbydelser til Mo-
dets Festligheder. Sammesteds tegnede de norske Deltagere
sig til Festerne og l0ste sine Adgangskort til samme. I
Bureauet var udlagt for liver Deltager en Convolut med de
til sammes Adresse indkomne Breve og andre Sager. Disse
Convolutter vare ordnede alfabetisk efter iVdresserne. Der
var Anledning til Brevskrivning og til at erholde alle Slags
Oplysninger vedkommende Modet.
Medlemmernes Adgangskort til Modets Forhandlinger,
for hvilket Contingenten var bestemt til 10 Kroner, var i
Form af en liden Bog i Lommeformat, der indeholdt fol-
gende Stykker:
Modets Styrelse, Modets Bureau, Localerne for Fselles-
moderne og Sectionsmoderne, Dagsorden for liver Dag (Mo-
der og Fester), Oplysninger om Musseer og Samlinger, Hospi-
taler og Sygehuse, Abnormskoler. industrielle x^nlseg, andre
Sevserdigheder, Restaurationer og Cafeer, Badeanstalter,
Banker og Bankierforretninger, Postcontoret, Telegraf, Chri-
stiania Telefonselskab, Jernbaner, Dampskibe, Sporvognene,
Bybud, Drosker og Deligencen til Grefsen. Med Bngen
M0dets Deltagere. •
fulgte el Kart over Christiania. Den var redigeret at
Bureauets Chef. Cand. H. Grundt.
I den lolu'i'inli' Fortegnelse betyder:
F. A. Sectionen for Eysik, Astronomi og Mathematik.
C. F ( lii'ini og Farmaci,
M.<'. .. Mineralogi og Geologi.
B. — .. Botanik.
X. — .. Zoologi.
M. .. Medicin.
A. P. .. Anatomi. Fysiologi og Biol
II. .. Hygiene.
ftl. I-. — .. Militaarlsegevidenskab.
A. E. .. Antropologi og Etnografi.
I. .. Ingeni0rvidenskab.
Deltagerne i Modet vare:
A. Fra Sverige.
Almqvist,E., Dr. metl. G-oteborg M.
Areen. Dr. mod. Borgholm M. H.
Ask, Professor. Lund M.
Bensow, Tandlsege. Groteborg A. F.
Bergendal. Docent i Zoologi. Lund Z
Berggren, Tandlsege. Stockholm M.
Bohlin. Dr. Stockholm F. A.
Brogger, Professor. Stockholm M. G.
Backstrdm, Stud. min. Stockholm 1/. G.
Carlsson. Frk., Zoolog. Stockholm Z.
Cavalli, Apotheker. Goteborg . . . C F.
Charlier, Amanuensis. Upsala F. A.
Christer-Nilson, A., Amanuensis. Lund M.
Collin, C. M., Kandidat. Lund A. E.
Collvin, Dr. med. Skara .... 1/.
Dahlin, Tandlsege. Stockholm . .' \1.
De Greer, Geolog. Stockholm .... . . . . M G.
Edgren, A., Frue. Stockholm
Edholm, E., Overfaeltlege. Lund M. L.
Fineman, Fysiker. Upsala F. A.
Fiirst, C, Prosector. Lund A. F.
Gadde, Dr. med. Lund ...*.... ... M.
Grundberg, L., Dr. med. Wennersborg M.
Guldbrand, Dr. med. Karlstad M.
8 M.0dets Deltagere.
Gylden, Professor. Stockholm .... . . , . F. A.
Gylden, Frue. Stockholm
Hellbom, Adjunkt. Orebro . B.
Holmgren, Professor. Upsala A. F.
Kayser, Fr., Stud. Karlstad C F.
Kayser, L., Apotheker. Karlstad C. F.
Kobb, ('and. fil. Stockholm F. A.
Kowalewsky, Fine. Professor. Stockholm F. A.
Lind, Apotheker. Boras C. F.
Loven. Docent. Lund C. F.
Lundberg, Dr. med. Upsala 31.
Mittag-Leffler, Professor. Stockholm F. A.
Montelius, Dr. Stockholm A E.
Morton, Amanuensis. Stockholm 31. G.
Myrberg, Adjunkt. Stockholm F. A.
Nets el, Professor. Stockholm M.
Nordstedt, Botaniker. Lund B.
Pettersson, Professor. Stockholm C.F.. F.A.
Petersson, Edv. R., Begimentslsege. Stockholm . . . 31. L.
Phragmen, Stud. math. Orebro F.A.
v. Porat, Adjunkt. Jonkoping Z.
Retzius, Professor. Stockholm . . A. F.
Retzius. Anna, Frue. Stockholm
Sandahl, Professor. Stockholm C.F.. M. Z.
Sandahl, Reciuient-laie'e. Stockholm M.L.
SjSberg, Tandleege. Stockholm M.
Spangberg, Lektor. Dr. phil. Stockholm Z.
Svedmark, Greolog. Stockholm JJJt.
Stenquist, Apotheker C.F.
Sddermark, Lazaretlaege. Bora> M.
Sddervall, Dr. med. Lund 31.
Sundberg, C, ('and. med. Upsala A. F.
Weibull, Docent. Lund 31. G.. C.F.
Wennberg, Dr. med. Koping 31.
Wennstrom, J., Elektrotekniker. Orebro J.
Westling. Frk., Zoolog. Stockholm Z.
Warfvinge, F. V., Dr. med. Stockholm 31.
Ahrling, Collega scholse. Dr. Arboga B.
B. Fra Danmark.
Adsersen, Hugo, Dr. med.. La3ge ved Kommunehospi-
talet. Kjohenhavn J/. H.
Arntz, Lsege. Bredsten pr. Vejle 31.
M0dets Deltagere. 9
Bang, B., Dr. med., Lektor ved Landboh0iskolen. Kjo-
benhavn "*•
Barfod, H. P., Laege. Kj0bonhavn M.
Barfod, Stud. art. K.j0benhavn Z.
Bloch, Oscar, Dr. med., Overkirurg ved Kgl. Fredriks
Hospital. Kj0benhavn M.
Bondesen, J., Dr. mod.. Reservekirurg ved Kommune-
bospitalet. Kj0benhavn M.M.I..
Bornemann, A., Reservehege i Marinen. Kj0benhavn. .1/.
Bramson, L., Stud. med. Kj0bcnhavu of.
Bruun, Alfred. Docenl vedLandboh0iskolen. Kjolienliavn. B.
Bogh, Cand. polyt. Kj0benhavn. C.F.
Christensen, A., Assistenl ved Landboh0iskolen. Kj0-
benhavn C.F.,A.F.
Clement, ('and. polyt. Kj0benhavn .... C.F.,JM.(x.
Crone, C, Dr. phil. Kj0benhavn F. A.
Dirckink-Holmfeld, J. Christmas, Reservelaege i Haeren.
Kjolienliavn JrJ.
Eberlin, P., Stud. mag. Kj0behhavn ftJ.Gr.
Ehlers, Edv., Stud. med. Kj0benhavn -1/.
Evertsen, Stud. med. Kj0benhavu M.
Feddersen, Lsege. Kj0benhavn M.
Fjeldstrup, Aug., ('and. phil. Kj0benhavn .... Z.
Forchhammer, ('and. polyt. Kj0benhavn. . . . J'. A. C.F.
Gad, Overlaege ved Viborg Sindssygehospital. Viborg. M.B.
Gottlieb, E.,Docent ved Landboh0iskolen. Kjolienh. C.F.. M.G.,M.
Gram, Chr., Dr. Reservelaege ved Kommunehospitalet.
Kjolienliavn M.
Hansen, A., Laege. Aarhus 1/.
Hansen, Carl. Docent ved Landboh0iskoleu .... B.
Hansen, Dr. phil. Kjolienliavn Z.
Hansen, Fru, Stud. mag. Kjolienliavn Z.
Hansen, C. Distriktslsege. Randers M.. />.
Hansen, E. Chr., Dr. phil., Laboratorieforstander. Kj0-
benhavn B.
Hansen, N. O., Stud. med. Randers M.
Hansen, Tage, Sygehuslaege. Aarhus M.
Heckscher, V., Laege. Kj0benhavn A. i.
Hersehend, Laege. Kalundborg M.
Hirschsprung, Professor, Dr. Kjolienliavn . . . .1/.
Howitz, P., Prof. Dr. med. Kjolienliavn .1/.
Holm, Kaptehi i Flaaden. Kjolienliavn F. A.
Holmer, A., Laege. Kjolienliavn .1/.
10 Mpdets Deltagere.
Hygom, Kommunelsege i Kjobenhavn
Jensen, J. A., Kaptein i Flaaden. Kjpbenhavn . . F. A.
Johnsen, Edv., Laege. Kjpbenhavu M.
Johnstrup, Professor. Kjpbenhavn M. G.
Juel, Dr. phil. Kjpbenkavn F. A.
Jungersen, H., Adjunkt. Docent. Kjpbenhavn ... Z.
Juul, C, Lsege. Aarhus 21. L.
Kaarsberg, Lsege ved Kommnnehospitalet. Kjpbenhavn. M.
Koch, P. D., Reservelsege i Haeren. Kjpbenhavn. 2I..H..21.L.
Krabbe, Dr.. Lector ved Landbohoiskolen. Kjpbenhavn. A. F.
Krenchel, ('and. pharm.. Assistent ved Universitetets
kemiske Laboratorium. Kjpbenhavn C. F.
Lind, Lsege. Assens 21.
Lunding, Overlsege i Hteren. Kjpbenhavn .... M. L.
Meinert, Dr. phil.. Musseumsinspect0r. Kjpbenhavn '. Z.
Melskens, Overlsege i Hseren. Yiborg M. L.
Mygge, Dr. med. Kjpbenhavn 21.
M0ller, Stiftsfysikus. Aalborg 21. .H.
Moller, Apotheker. Aalborg <'.!'.
Mork, Korpsleege i Hseren. Odense 21. L.
Olivarius, Lsege. Holbsek 21.
Oppermann, Th., Assistent ved Universitetets minera-
logiske Musseum. Kjpbenhavn .... , . 21. G.
Petersen, Carl, Assistent ved Landbohoiskolen. Kjpbeidiavn C. F.
Petersen, C. G., Cand. mag. Kjobenhavn .... Z.
Petersen. Emil, Assistent ved Universitetets kemiske
Laboratorium. Kjobenhavn C. F.
Petersen, Jul., Dr. med. Kjobenhavn 21. .H.
Petersen-Tullin, Apotheker. Kjobenhavn .... C. F.
Prytz, A., ('and. mag. Kjobenhavn F. A.
Eamm, Johan, Stud. math. Kjpbenhavn F. A.
Basmussen, F., Lsege. Sundbyvester 21.
Reddelien, Apotheker. Ntnbbekjpbing C F.
Reisz, C, Professor. Overlsege ved Kongelige Predriks
Hospital. Kjobenhavn 21.
Rosen, Distriktslsege. Storeheddinge 21.
Rung, Kaptein. Underbestyrer af det meteorologiske In-
stitut. Kjobenhavn , . . . . F. A.
Salomonsen, C. J., Dr. med., Docent. Kjpbenhavn . 21.
Sand, G-., Assistent ved Landbohoiskolen. Kjpbenhavn 21.
Schlegel, Ingenior. Aalborg J-
^chiotz, Lasge. Roskilde 21.
Schjodte, Ludv., Apotheker. Kjpbeidiavn .... C. F.
M0dets Deltagere. 1 l
Scholten, Overlaege i Armeen. Aalborg M.
Seel, A., Laege. Tersl0se M., A. F.
Steenberg, Professor, I>r.. Overlaege. Kj0benhavn . . .1/.
Steenbueh, Assistenl ved Uhiversitetets kemiske Labora-
torium. Kj0benhavn ( . /•
Steenstrvip, Assistent ved LTniversitetets mineralogiske
Musasum. Kjpbenhnvn 1/. G.
Stoektleth, Kommunelaege. Kj0benhavn M.
Storch, Dr. med. K/j0benhavn M.
Struckmann, Dr. med. Nykj0bing pr. Falster . . . M.
Struer, Laboratorieforstander. Kj0benhavn C F.
Sorensen, Dr., Overlaege. Kj0benhavn 1/.
Sorensen, W., Dr. pbil. Kj0benhavn Z.
Thiele, T. N., Professor. Kj0benhavn F. A.
Thomson, Jul., Prof., Dr. med. iV phil. K jolienliavn ('. /'.
Torup, S., Lsege, Assistent ved Universitetets fysiologi-
ske Laboratorium. Kj0benhavn A. ft.
Trier, F., Prof., Dr., Overlaege ved Kommunehospitalet.
Kj0benhavn M.
Tuxen, C. F. S., Docent ved Landboh0iskolen. Kjolieu-
bavn ' M.G., C.F.
Ulrieh, Chr., Laege ved Kommunehospitalet. Kjpbenhavn M.
Wilhjelm, Laege. Maribo M.
With, Prof., Dr., Overlaege ved Kongelige Fredriks
Eospital. Kj0benhavn M.
Zeuthen, Prof., Dr. phil. Kg0benhavn F. A.
Zoflfmann, ('and. pharm. Kj0benhavn B.
C. Fra Finland.
Bensow, Tandlaege. Helsingfors
Elfving, F., Docent. Helsingfors
X\ karleby
Helsingfors
Helsingfors
Forssius, Laege.
Homen, Docent.
Mellin, Docent.
Pfaler, Dr. med. Wasa.
Pipping, Dr. med. Eelsingfors
Ramsay, Magister. Helsingfors
Saltzman. Prof. Eelsingfors
Sievers, Dr. med. Helsingfors
Trygg, Alii. Helsingfors .
Winter, G., Virkelig Statsraad.
Ayrapaa. Dr. med. Helsingfors
Helsingfors
A. /•'.
/;.
.v.
FA.
F. A.
M. L.
M.
M. G.
M.
M.
II.
M. L.
M.
12 Modets Deltagere.
D. Fra Norge.
Aal, L., Laege. Kristiania M.
Aaser, P., Laege. Kristiania M.
Amundsen, G., Laege. Naes. Romerike 31.
Amundsen, O., Tandlaege. Kristiania 31.
Ai'bo, Brigadelaege. Kristianssand 31.L..A.E.
Backe, O.. Laege. Ulefos 31.
Baeher, A., Distriktslaege. Skien M.. H.
Bang. I. S., Laege. Laurdal 31.
Benneche, Chr., Lsege. Eidsvold 31.
Benthien, E., Korpslaege. Kristiania ...... 31.
Bentzen, G. E., Laege. Kristiania 11.
Berbom, B., La3ge. Tr0tten. 0ier M..H.
Berle, J. A., Lsege 31.
Berg, B., Stud. med. Kristiania F.A.
Berg, O., Cand. real. Kristiania F. A.
Berner, Hj., Bykege. Kristiania 31.
Bidenkap, J. L., Stadsfvsikus. Kristiania M.
Birkeland, H., Stud. real. Kristiania F.A.
Bjerknes, C. A., Professor, Dr. Kristiania . . . .F.A.
Bjerknes, Vilh., Stud. real. Kristiania F. A.
Bjurstedt, C, Laege. Lillestrpm 31.
Bjorneby, E., Laege. Fredriksstad 31.
Blytt, A., Professor. Kristiania B.
Boberg, H., Lasge. Siljord 31.
Boeck, C, Lasge. Kristiania . . - 31.
Boeck, H., Politilaege. Kristiania 31.
Bonnevie. K., Laege. Flekkefjord 31.
Brandt, Professor. Kristiania
Brandt. K., Laege. Kristiania 31.
Broch, O. J., Professor. Dr. Kristiania F.A.
Brock. H. H., Lsege. Throndhjeni 31.
Bryn, Knud, Jngenior. Kristiania J.
Budde, C, Livraedikus. Kristiania 31.
Bugge, M., Adjunkt. Throndhjeni 31. G.
Bull, E., Overlaege, Dr. med. Kristiania 31.. II.
Bull, O. B.. Dr. med Kristiania 1/.
Bockmann, Dr. med. Bergen 31.
Bockmann, Laege. Throndhjem 31.
Bogh, V.. Laege. Kristiania 31.
Christensen, J., Laege. Sandefjord 31.
Collett, R., Professor. Kristiania Z.
Conradi, Laege. Kristiania 31.
M0dets Deltagere. L>
Dahll, T., Bergmester. Krager0 M. C.
Dalsbotn, Lsege. Meldalen M.
Dannevig, N., Lsege. Tonsberg M.
Didriksen, J. P., Ingeni0r. Kristiania J.
Dietrichsen, G.. Lsege. Fron .1/.
Dietrichson, P., Lsege. Porsgrund M.
Dietrichson, L., Professor. Kristiania
Dircks, V.. Landbrugskemiker. Aas C.F.
Drewsen, Aage, Ingeni0r. Kristiania J-
Drolsum, A., Bibliothekar. Kristiania A.E.
Doderlein, C, Lsege. Asker M.
Dorum, H., Lsege. Elvcrum M.
Eckell, W. F. W., Apotheker. Kristiania .... C.F.
Egeberg, Th., Lsege. Kristiania M.
Eger, O. C. C. Distriktslsege. Kabelvaag .... M.
Eig, P. O., [ngeni0r. Bygd0 J.
Ellefsen, C. J.. Lsege. G-rimstad A/.
Esmark. B., Froken. Kristiania Z>.
Fearnley, C. Professor. Kristiania F. A.
Fjeldstad, Asl., Lsege. Kristiania M.
Flock, L., Lsege. Kristiania M.
Frenning, C, Bryggerimester. Kristiania C.F.
Freng, Kr., Lsege. Sandefjord M.
Frimann-Koren, V., Stud. med. Kristiania .... .1/.
Gade, F. G., Lsege. Kristiania A. F.
Galtung, J., Lsege. Moss M.
Gamborg, C. J., Korpslsege. Kristiania .1/. /..
Geelmuyden. B., lngenior. Kristiania J.
Geelmuyden, H., Observator. Kristiania A. F.
Getz, A.. Amanuensis. Kristiania 31. 6r.
Gjertsen, F., Skolebestyrer. Kristiania A. F.
Gjor, H., Lsege. Kristiania ^1/.
Graarud, G., Lsege. Eolmestrand M'.
Greve. M., Lirektor. Kristiania .1/.
Grimsgaard. C, Greneralmajor. Fredrikshald ... J.
Gron, K., Lsege. Kristiania .1/.
Gronn, J., Lsege. Kristiania .1/.
Guldberg, Alf, Student. Kristiania F. A.
Guldberg, A. S.. Dr. Kristiania F.A.
Guldberg, C. M., Professor, Dr. Kristiania . . . F. A.
Haanshus, L. F. S., Apotheker. Fredriksstad . . . C. F.
Haanshus, S., Provisor. Kristiania C. F.
Hagen. J., Lsege. Fredriksstad B.
14 Motets Deltagere.
Hald, J. K., Overlaege. Kristiania M.
Hals, Pianofortefabrikant. Kristiania
Hansen, G., Apotheker. Kristiania C.F.
Hansen. G. Armauer, Overlaege. Bergen . . . . A. F
Hansen, Hartwig, Laege. Kristiania M.
Hansen, Klaus , Laege. Bergen M.
Hartwig, Distriktslsege. Kragerp M.
Heiberg, Axel, Konsul. Kristiania
Heiberg, H., Professor. Kristiania M..A.F.
Heidenreich, O., Stud. med. Kristiania M.
Heimbeck, J., Laege. Langesund M.
Heitmann, C, Distriktslsege. Hiteren M.
Henie, Laege. Hamar M.
Hennum, J. O., Dr. med., Prosektor. Kristiania . . . A.F.
Heyerdahl, Henry, Kaptein, Pabrikeier. Kristiania . J.
Hiorth, Cand. pliilos. & polyt. Kristiania .... J.
Hiortdahl, Tb., Professor. Kristiania C.F.
Hjort. J., Professor. Kristiania M.
Hjort, O., Ingeni0r. Kristiania . . . . . . . M.(j..J.
Holm, I. C, Lasge. Kristiania M.
Holmboe, Jobs., Distriktslsege. Troms0 M.
Holmboe, M., Beservelsege. Rotvolds Sindssygeasyl . .1/.
Hoist, A., Laege. Kristiania M.
Hoist, Axel, Laege. Kristiania M.
Hoist, Cbr., Overintendant. Kammerkerre. Kristiania .
Hoist, E., Universitetsstipendiat, Dr. Kristiania . . 1' . A.
Hoist, Fr., Distriktslaage. Tinn M.
Hoist, J. C, Lasge. Drammen M.
Hopstoek, J., Reservelaege. Kristiania M.
Hvoslef, H. H.. Apotheker. Dr. Kristiania . . .C.F.
Hoyer, Z. Aug., Stud. med. Kristiania M.
Horbye, C. L. R., Korpslsege. Kristiania . M., 31. L.. II.
Horbye, L., Laege. Kongsvinger M.
Irgens, J. A., Korpslsege. Kristiania M.
Jakobsen, Adolf, Dyrlaege. K0land M.
Jensen, Anders, Ingeni0r. Kristiania J.
Jensen, Ant., Ingeni0r. Kristiania J.
Jensen, I.. Ingenipr. Kristiania J.
Jensen, Laur., Kompagnikirurg. Kristiania . . . 31. F.
Jensen, O., Stipendiat. Kristiania Z.
Jervell, Kr., Lsege. Kristiania 31.
Johannessen, A., Laege. Baerum 31.
Johnsen, O.. Laege. Sarpsborg 31.
M0dets Deltagere.
15
Kaas, C, Tandlsege. Kristiania. .
Kahrs, C, Overlaege. Bergen
Kaurin. Edv., Lsege. Molde
Kiser. F., Lsege. Kristiania
Kionig. C, Lsege. Kristiania
Kjelland, Kr., Bylsege. Throndhjem
Kjerscliow, E., Stud. med. Kristiania
Kierulf, R., Oberst. Kristiania .
Kjerulf, Th., Professor, Dr. Kristiania
Kjerulf, C, Laege. Kristiania
Klom, R., Lssge. Kristiania .
Knoph, H. S., Apotheker. Stavanger
Kolderup, E., [ugeni0rl0itnant. Kristiania
Koren, A., Cand. pharm. Kristiania
Koren, G., Korpslsegc. Fredriksstad
Krafft, C., (and. philos. Kristiania
Krag. H., Vejdirekt0r. Kristiania
Krefting, R., Lsege. Kristiania .
Laache, S. B., Reservelsege. Kristiania
Langberg, L. K., Reservelsege. Graustad
Langaard, Chr., Fabrikeier. Kristiania
Larsen, E.. Dr. philos. Kristiania .
Leegaard, Chr., Lsege. Kristiania .
Lekve, Th., [ngeni0r. Kristiania
Lie, J., * >verlaege. Horten
Lied, H. N., Apntheker. Grj0vik
Lind. Andi\, Grrosserer. Kristiania .
Lindgaard, N., Apotheker. Kristiania
Lindman, H., Lsege. Ringsaker
Loehmann, Professor, l>r. Kristiania
Lund, A.. Apotbeker. Kristiania
Lund, A., Lsege. Kristiania .
Lund, O., Lsege. Kristiania .
Lyehe, C, Lsege. Kristiania .
Loberg, Eleservelsege. Kristiania .
Lonning, J, Lsege. lnderden
Malthe, A., Lsege. Kristiania
Maschmann, A., Apotheker. Kristiania
Mathiesen, H. C, Brugsejer. 0stre Aker
Meyer, Heinr., Grrosserer. Kristiania
Meyer, Th., Grrosserer, Ritmester. Kristiania
Mohn, H., Professor, Dr. Kristiania
Mohn, W., Lsege. Kristiania
Sindssygeasy
M. I
A.F
31.
31.
II.
II.
31.
3f.
31.
J.
M.G.
31.
31.
( '. F.
J.
a f.
M.
( '. /•'.
J.
31.
31.
M.
C. F.
C. F.
31.
J.
,M.L.
C.F.
( '. F.
31.
H.
a f.
3f.
M.
31.
31.
M.
31.
C.F.
F.A.
31.
16 M0dets Deltagere.
Moller, W., Distriktslaege. Kristiania M.
Nicolaysen, Dr. philos. Kri&tiania C. F.
Nicolaysen, J., Professor. Dr. Kristiania 21.
Nicolaysen, Joh., Stud. med. Kristiania .1/.
Nord, M. E., Fabrikeier. Kristiania J.
Nyegaard, Feltapotheker. Kristiania C. F.
Nyquist, A., Lsege. Hallingdal 21
Nyquist, R., Lasge. Kristiania M.
Olsen, A., Lasge. Jevnaker 21.
Olsen, O., Amtsdyrlaege. Gfol. Hallingdal 21.
Olsen, O. J., Assistent. Miinster i Westphalen ... B.
Omdahl, E. F.. Lasge. Kristiania 21.
Onsager, M., Apotheker. Holmestrand C. F.
Otto, Jac., Universitetsstipendiat. Kristiania . . . . A. F.
Pihl, C, Jernbanedirektor. Kristiania J.
Pihl, Oluf, Direktor for Grasvserket. Kristiania ... ./.
Pihl, P., Ingeni0r. Kristiania J.
Poulsen, A. O., Lasge. Kristiania 21.. II.
Poulsson, E., Berglasge. Kongsberg 21.
Preus, W., Brigadelasge. Kristiania 21. Ij.
Prydz, O., Lasge. Laardal, Tbelemarken 21.
Quale, P., Inspektpr. Kristiania 21. G.
Reuseh, H., Stipendiat. Dr. Kristiania 21. G.
Ring. L., Korpslsege. Kristiania 21. L.
Ring, O., Overretssagforer. Kristiania
Ringnses, A. A., Bryggeriejer. Kristiania ....
Ringnses, E., Bryggeriejer. Kristiania
Rink, H., Dr. Justitsraad. Kristiania . .... 21. G.
Rode, E., Lasge. Kristiania 21.
Roll, Th., Lasge. Kristiania .1/.
Rummelhoff, J. W., Lasge. Ris0r 21.
Rygh, O., Professor. Kristiania A. E.
Rynning, Marinelsege. Horten 21.
Sars, G-. O., Professor, Dr. Kristiania Z.
Scheel, A., Lasge. Kristiania T 21.
Scheen, A. B., Bylaege. Ris0r 21
Schive, Apotheker. Tpnsberg C.F.
Schiott, C. T., Brigadelasge. Kristiania 21. L.
Schiotz, O., Professor. Kristiania F. A.
Schmelck, L., Kemiker. Kristiania C. F.
Schroeter, I., Cand. real. Kristiania F. A.
Schu.lt, G., Apotheker. Kristiania C. F.
Schultz, C. Adjunkt. Throndhjem . . . F.A., C.F., 21G.
M0dets Delta gore.
17
Schultz, Laege. H0rsand ....
Schweigaard, I., Kompagnikirurg. Kristiania
Sehonbei'g, E., Professor, Dr. Kristiania
Schoyen, W. M., Konservator. Kristiania
Schoii, Chr., Distriktshege. Forde .
Seel, I., Provisor. Kristiania .
Sissenere, P. L. E. W., Apotheker. Elveruin
Sjursen, P. N., Laege. Vaaler
Skjelderup, M., Laege. Kristiania .
Skoyen, O., Tandlaege. Kristiania .
Skoyen, K., Tandlaege. Stavanger .
Smith, Chr., Korpslaege. Kristiania
Smith, V., Laege. Kristiania ....
Smith-Housken, Tandlaege. Kristiania
Stabell, F., Laege. Kristiania
Stabell, F. V., Laege. Bergen
Stabell, K., Stud. min. Kristiania .
Steen, A. S., ('and. real. Kristiania
Steenberg, Georg, lngeni0r. Kristiania
Stokstad, Chr., Orthopaed. Bergen .
Strom, H., Reservelaege. Kristiania
Strom, M. B., Apotheker. Fredrikshald
Strom, Knut, ('and. pharm. Fredrikshald
Stormer, &., Apotheker. Skien .
Sylow, L., Overlaerer. Fredrikshald
Solsberg, Laege. Laurvik ....
Soyland, I., Skolebestyrer. Egersund
Szacinski, L., Fotograf. Kristiania
Talen, C. W., hmenior. Kristiania
Tandberg, J., Laege. Fredrikshald .
Thaulow, C, Laege. Kristiania .
Thaulow, F., Gleneralkirurg. Kristiania
Thaulow, F., Laege. Ringerike .
Thaulow, H. A., Distriktslaege. Modum
Thaulow, Hyttemester. Modum .
Thue, A., Stud. real. Kristiania .
Thue, H. I., Lasge. Kristiania .
Tobiesen, [ngeni0r. Granfos .
Traaen, C, Skolebestyrer. Brcyik .
Tromholt, S.. Kristiania ....
Uchermann, E., Laege. Kristiania .
Undset. I., Dr. phil. Kristiania
Unger-Vetlesen, Laege. Kristiania .
MX
M.
M.,M.L.
M.
Z.
M.
a f.
C.F.
M.
M.
M.
M.
//.
A. F.
M.
II.
M. G.
F.A.
J.
M.
M.
t . F.
C.F.
C.F.
F.A.
M.
C.F.
J.
J.
M.
M.
M. L.
M.
M.
M.G.
F.A.
M.
J.
B.
F.A.
M.
A.E.
M.
18
Modets Deltacrere.
Vedeler, B. C, Dr. med. Kristiania .
Vogt, Fr., Lsege. Tvedestrand
Vogt, I. H. L., Amanuensis. Kristiania
Vogt, I., fngeni0r. Kristiania
Vogt, Jac, Brigadelsege. Fredrikshald .
Voss, I., Professor. Kristiania
Voss, P., Lsege. Kristiania ....
Waage, P., Professor. Kristiania
Werenskjold, F. H., Landbrugskemiker. Aas
"Wiesener. Joach., Lsege. Bergen .
Wildhagen, Laege. Drammen
Wille, Lcege. Kristiania ....
Winge, E., Professor, Dr. Kristiania
Winge, P., Overhege. Kristiania
Winsnses, Yeterineerstud. Kristiania
Worm-Miiller, I., Professor, Dr. Kristiania
Zimmer, H., Bylaege
Stavanger
M.
M.
A,
C.
L.,H.
M.
M.G.
J.
L.,M.
F.,M.
M.
C.F.
F.,B.
M.
M.
M.
M.
M.
A.F.
A.F.
M.
E. Fra andre Lande.
Berlin .
Brendel, Stud, astron.
Chamberland, M. Paris
Nyren, Astronom. Statsraad. Pulkova .
Marshall, J , Dr. plulos. Philadelphia .
Rawling, Edw., (irosserer.
England
F.A.
H.
F.A.
A.F.
J.
Antallet af Deltagere var saaledes:
Fra Sverige 61
,. Danmark 97
,. Finland 13
,. Norge 274
andre Lande
o
Ialt
450
Efter Deltagernes Opgave til Bureauet vare de saaledes
fordelte paa de sserskilte Sectioner:
Sectionen for Fysik, Astronomi og Mathematik ... 43
„ Chemi og Farmaci 57
,. Mineralogi og Geologi 36
„ Botanik 16
Sectioner. M0dets Styrelse. 19
Sectionen for Zoologi ... 19
— „ RIedicin 211
,. Anatomi, Fysiologi og Biologi .... 24
,. Hygiene 19
,. Militeerlsegevidenskab 25
,. Anthropologi og Etnografi 6
[neeni0rvidenskab 27
Del bemerkes. at Here Deltajjere vare Medlemmer af flere Sectio-
ner, ogal nogle Deltagere ikke ere anf0rte under nogen sserskilt Section.
Modets Styrelse.
For Norge :
Professor Dr. Tli. Kjerulf, Formand,
— Dr. C. M. Guldberg,
Hj. Heiberg,
.I. Hjort.
— Dr. H. Mohn. Greneralsekretaer for Norge.
For Svei'ige:
Professor Sven Loven,
— Hugo G-ylden,
H. A. Abelin,
— Axel Key. Greneralsekretser for Sverige.
For Danniark:
Professor Adolph Steen.
— Jul. Thomsen,
— Dr. Fredr. Trier.
.1. Johnstrup,
— Dr. Reisz. Generalsekretfer for Danniark.
Thorsdag den 6., Fredag den 9., L0rdag den 10. og
Mandag den 12. Jnli udgaves en trykt Beretning om den
foregaaende Arbejdsdags Moder saint den for Dagen be-
stemte Arbejdsorden. Denne Beretning uddeltes til Delta-
gerne fra Bureauet og udlagdes i Forsamlingsvserelserne.
2 *
20
Timetabel for M0derne.
De enkelte Moder holdtes til folgende Tider:
Ons-
Thors-
Fre-
L0r-
Man-
dag
7. Juli
dag
s. Juli
dag
9. Juli
dag
10. Juli
dag
12. Juli
12— 2^
14-3
14-3
Section for
Fysik, Astronomi og Mathe-
3-3i
0—11
1-24
9— lOf
11 — 1
9—11
11 — 1
Chemi og Farmaci ....
H-H
11—1
10—12
11 — 1
Mineralogi og G-eologi. . .
3-34
10—12
10-124
10-124
94-12
9 3 31
9—11
Eftm.
Excursion
9—11
11 — 1
3—34
11 — 1
9—11
11— 1
9—11
2f-3i
10-124
10—12
10—124
10-124
Anatomi, Fysiologi og Biologi
24-3
10—12
10—12
10-124
Hygiene
3— 3*
124-2
125-14
124-2
Militarise gevidenskab . . '
•>a -\i
-4 -J4
124-14
124-2
Anthropologi og Ethnografi .
24-3
12—2
12-14
12—2
llf— 1
Ingeni0rvidenskab ....
24-3
12—1
5 — 7
12-11
12 2
Faellesmoder.
Forste Faellesmede den 7. Juli Kl. 12.
Del 13de skandinaitiske Naturforskermedes Iwjtidelige
Aabning foregik i Universitetets Festsal, tier var fyldt at'
Motlets Deltagere og (lores Damer.
Modets Forma nd. Prof. Dr. Kjerulf, l>otl Modets Del-
tagere velkommen i folgoude Orel:
Forsamlede Naturforskere og Laager!
Som det vil vides, var det besluttet paa det i Stock-
holm 1880 afholdte skandinaviske Naturforskermode, det
12te i Tallot. at det naeste skultle vsere om 5 Aar og her i
Norge. Imidlertid, tilfolge Samraad mellem Bestyrelserne,
udsattes Modet ifjor paa Grand af Lajgemodet i Kjobenhavn.
Saaledes skikkede det sig altsaa, at vi maatte samles her iaar.
Siden Naturforskere og Lseger fra Nordens Strande
var sidst samlede, liar vi mistet mange af vor Kreds. De
vil savnes i Sectionerne, i Fsellesm0derne, i Bestyrelserne.
G-eneralsekretseren liar Listen.
Genera lsekretau-eu. Professor Mohn. reiste sig og op-
lseste folgonde Navne:
Svenske: Prof. Glas. Forste Stadskege Grabs, Over-
laege Salomon. Prof. Gellerstedt, Prof. Sundevall. Prof.
Nvman. Prof. Cedershiold, Prof. Malmsten, Prof. A. Kj ell-
berg, Prof. Stenberg, Dr. Regnell, Prof. Blix, Prof. Jader-
holm, Prof. Santesson, Generalloitnant Thulstrup, G. Svan-
berg, Statsraad Prof. Malmsten. Prof. Sven Nilson, Capt.
Carlsund, Generalloitnant af Kleen. Statsraad Fahrilus.
Danske: Prof. Buntzen, Prof. Schmidt, Conferentsraad
Dahlerup, Landfysikus Hjaltelin, Direktor Bendz, Prof. Hoi-
22 . F0rste Fsellesm0de den 1. Juli.
mer, Prof. Fenger, Prof. Panum, Prof. Prosch, Prof. Lund,
Prof. Reinhardt, Prof. Schiodte, Docent Kornerup, Kand.
mag. Lorenzen, Kapt. Hoffmeyer, Prof. Engelhardt, Kam-
merherre Worsaae, Apotheker Benzon.
Finske: Prof. Estlander, Lektor Borenius, Magister
Salomon, Prof. Maklin, Laege Grefberg.
Norske. Generalkirurg Heiberg, Konservator J. Koren,
Direktor Sandberg, Doktor 0wre. Prof. Rasch, Prof. Esmark.
Formanden fortsatte :
Mange Navne! Skal Tiden regnes efter vore Tab, saa
er det en lang Tid siden sidste Mode. Skal den regnes
efter hvad vi bar vundet frem paa vort Stevne, saa tor det
endnn vaere kort, men Medarbeidere, Frsender, Venner og
Brodre bar vi tabt endog paa den i denne Forstand korte
Seilads.
Mere end en af disse for med velkjendt Vimpel og
nied god Bor — og mi alt maa vi mindes dem, og idet de
naevnes. glide de vsek og deres Lob svinde for os fra vore
Horizonter, saaledes som hvide Seil skimtes og svinder ude
i Havkanten — og det er det Hav, som gaar med de tnnge
Bolgeslag, og som omspamder Jorden med al vor Viden!
Man bar pleiet at opregne, hvad der findes af natur-
videnskabelige Institntioner, bvilken Fremgang beri o. s. v.
for bvert Mode. Vore videnskabelige Anstalter kan ikke
maale sig med Brodrenes og Frsendernes, og de vil lettelig
overhovedet tallies som faa.
Vi var sidst sammen her i Aaret 68, Tiden bar nu
vendt sit Blad, og Tallet lapses 86, og i det Spand af Aar
er vel ogsaa noget her foroget, udvidet og nyt. Men jeg
vil spare Opregningen. De, som var her i 68, vil lettelig
se Forandringen, og de som forst nu ser vore Institntioner
— ja for dem er det ikke vserd just at oplyse om, at her
for var endnu mindre. Vi faar kun baabe, at om det op-
dages, at Brondene ikke er mange, og om ikke alle Led-
Prof. Kjerulfs Hilsuingstale. ~3
ninger er samlede, saa faar det kanske ses, at de Br0nde,
som er, staar fulde, og at der endnu findes noget, som vsel-
der af Klippen. Vore Lokalcr. vore Samlinger er fulde,
Fordringerne om inert' trykker pan og truer med at sprsenge.
Disse interskandinaviske M0der er ikke fra igaar. Om
ikke ret lang Tid skulde de lamne teire 50-Aaret med
en Krans af Navne, med en Skat af Sektionsmeddelelser.
Mangt Ord til Overveielse falder ogsaa i disse tselles Sam-
menkomster, og der bar vokset Erfaring op omkring disse
Moder baade med deres Drom og Virkelighed.
De saerskilte Sektionsforhandlingers Nytte, Hensigts-
maBSsigheden, Rimeligheden af de almindelige Moder. For-
delen ved det personlige Bekjendtskab, Samtalen Maud
mellem Mand, selv den hurtige Meddelelses N0dvendighed,
alt fik sin Talsmand, leilighedsvis sin Forsvarer. om det an-
grebes; ikke at forglemme andre omfattende Aandens Baand,
som skulde slynge sig om Nordens Folk, saaledes den Sprog-
indvirkning, man lovede sig, idet Nation aliteterne var nodt
til at lvtte til hverandre og vamnede sia; til Viljen at for-
staa hverandre; og den stornordiske Tanke, som var den
Horizont, hvorimod Skikkelserne tegnede sig og fik sin Ee-
flex. denne Tanke, som tog sit fulde Udtryk i Berzelii —
den veiende Kemikers — Ytring: Lad de 6 Millioner Skandi-
naver laegge sin Kraft i en Yegtskaal, og sandelig man ska]
ikke finde den for let. — Alt er sagt, som kan siges, og
dog kan der endnu siges saa megct deraf, efterat Erfaring
har sigtet Drom og Virkelighed.
Thi hvorledes — burde vi ikke endnu forst og fremst
kunne gjentage dette Udsagn af 0rsted (2det Mode), at i
alle Meddelelser mellem Naturgranskere er den Folelse
kjendelig, at man ikke meddeler blot af sit eget, men det i
Naturen fundne. Og heri skulde endog ligge en Grund
til storre Fred og Enighed mellem Naturforskere (!). fordi
den ene beseires ikke saameget ved en fremmed Aands Over-
legenhed som ved Naturens eget Udsagn. Eller skulde vi
ikke veie disse Berzelii gyldne Ord (3die Mode): en nodven-
^4 F0rste Fgellesm0de de'n 7. Juli.
dig Egenskab hos en sand Naturforsker er at skille noie
mellem hvad han ved, og livad han formoder. Lad os med
yderste Forsigtighed betrsede Hypotesernes Bane, siger han,
Forskningen liar den langsomme, moiefulde Vei. Hypoteserne
derimod liar den lette og lokkende — men. siger han. paa
Hypotesernes Ikarusvinger gjennemfares Rumniet let, men
Solen smelter tidlig eller sent Vingernes Vox. Eller beho-
ver vi ikke fremdeles at tillsegge, hvad Hansteen siger (4de
Mode) paa sin joviale Maade, at vor Tid (allerede dengang
altsaa 1844) udmaerker sig ved Hurtighed; hvad man for be-
tegnede med Andante, spilles nu som en Allegro fra forrige
Aarlmndrede; og skal denne Hurtighed i Fremskridtene ved-
ligeholdes, er en lmrtig og let Meddelelse nodvendig, og det
befordres ei alene ved det ordnede Foredrag i Moderne,
men maaske ligesaa meget ved den friere Meddelelse i Kon-
versation udenfor samme.
Ja vist. om vi beholder Lignelsen, vi har faaet nye
Instrumenter, nye Methoder, ny Taktnorm, og om der mu-
ligens spilles med Nntids nervose Hast mere end i ganile
Tiders Andante, saa liar vi Opfordringen at lrere personlig
af hverandre. i Hasten altsaa, det Bedsto. thi til andet faar
vi jo ikke Tid; men lad os haabe, ikke med de nye Grreb
tillige atter nye Misgreb, men lad os Uere af hverandre,
hvad vi skal gribe, og hvad lade ligge.
Vi har ogsaa faaet nu et meget stoire L;es at tnekke
end for opover, baade af det, som man ved, og desvasrre vel
ogsaa af det, som man sletikke ved — Hypotesela?ssets
Ballast nemlig — det er derfor nodvendigt at vrage noget.
for at det ikke skal gaa saaledes oppe i det bratteste, naar
Tyngdepunktet konimer for hoit. som med Sisyfos-Stenen i
Odysseen :
Om igjen endda saa bak"kelangs deiser den rullende Troldblok.
Idet jeg byder alle de fremmede Xaturforskere og La?-
ger velkommen, Velkomst for dem alle paa Landsm^nds
Prof. Kjerulfs Eilsningstale. 25
Vegne. og vore egne paa Bestyrelsens Vegne velkommen,
udfoivr jeg altsaa det raig overdragne Hverv, og (lotto vort
13de Modo er aabnet.
Derefter holdtes Poredrag af
Professor Julius Thomsen „Om Naturvid enskabens
i'undam e ntal e H ypot h ese r".
Foredraget er trykt i Nordisk Tidskrift for Vetenskap,
Konst och Industri utgifven af Letterstedtska Foreningen,
188t>. 7. Baftet, S. 5.
Professor Dr. Th. Kjerulf „Om Dislokations-
landskabet Asker — Sandvi Icon" : *)
Da Tilfseldet altsaa havde sat mig past donno Plads
idag, maatte jeg tsenke paa, om der kunde vsere noget at
meddele af saadanne aye Fund — quorum pars fui — , men
saa simple og saa omfattende, at dot kunde have nogen al-
mindelig [nteresse.
Jeg maatte da nodvcndigvis tage dette Dislokations-
landskab, soni jog med nogle yngre Herrer studerendes Hjselp
har holdt paa at gjennemgaa ved Exkursioner til forskjellige
Sommertider (Hrr. Dr. O. Hermann, Alfr. Getz. C. Riiber).
Dette Landskab ligger lige ud for voreD0re; dot gjon-
kjendes vel letteligon af alle som det, hvis Konturer med
Porfyrfjeldenes Tndfatning og de udover Fjorden stroode
\';ps og 0er man ser ved Indseilingen til Kristiania oiler
ialfald paa de ssedvanlige Udflugter til Sandviken og Asker-
landet, — Landskabet danner Afslutningen af Kristiania-
fjorden mod Nord.
Naarnogen [Jdgranskning af ei Landskabs Konstruktion
er brag! saavidt lil forelobig ordnet Form, at man kan saa
*) Foredragel var illustreret med Tegning og Kart. hvorhos skis-
serede Oiniit med fine Striber i Gnidningsretningen,
saaledes: at af det horizontale Forskvvningsmaal og af
heldende Gnidningsmaerker et Kraefternes Parallelogram kan
30 F0rste F8ellesm0de den 7. ,Juli.
fors0ges optrukket, og ogsaa den vertikale Komponent for
Bevsegelsen tilnsermelsesvis jugeres.
Endelig hvor i Pladernes Bevregelse mod hverandre
Presset, Trykket, Ghiidningen potenseredes belt til Knusning,
der er en virkelig Braekcie fremkommet. Soni liniet fast til
Vreggen sidder en extra Plade Berg med alle Slags Frag-
menter fremkomne ved Sonderknusningen.
Dette skulde vel vsere de vaesentligste Mserker efter
den stedfundne Dislokation. og den fortjener efter min For-
mening at overveies ved et saadant Landskab.
Om man nu i Tanken lader dette behandles ved de
almindelig antagne geologiske Krsefter, om man lader det
skylles ved Hav. smulre og tares ved sekulser Forvitring,
graves af Vand, slikkes af Is, feies af Vind. kort lide al
ublid Behandling. hvorom der knnde paastaaes baade med
Rette og med Uret, og al lang Behandling. med hvilken
geologiske Theorier pleier vsere ikke altfor karrig: dette
Landskab liar dog desuagtet cndnn beholdt sit Disloka-
tionsmserke.
Heraf maa da vel slnttes, at saa nvligt foregik denne
gjennemgribende Proces, om end for nok saa vidtloftig lang
Tidsperiode siden. og saaledes, mener jeg, at Dislokationens
Linjesystemer ndgjor en va'sentlig Faktor til Landskabets
Konfignration og Relief.
Professor Brogger „Om Christianiafj ordens Dan-
nelse." Foredraget. der var rigt oplyst ved store Vaegkarter, er
trvkt i ..Naturen- for 1886, S. Ill, og den fuldstaendige
Afhandling over samme Erane i Nyt Magazin for Natur-
videnskaberne, XXX Bind, S. 99.
Generalsekretaeren, Prof. Mohn, meddelte derpaa Op-
lysninger angaaende Beretningen om Modet og om Anmel-
delse af Foredrag i Seetionerne samt opfordrede Deltagerne
til under Ledelse af dertil opnsevnte norske Herrer at be-
give sig til de sserskilte Sectioners Forsamlingsvserelser. for
Prof. Mohn meddelte Oplysninger ang. Beretningen om M0det. 3J
at constituere Sectionerne og vselge tor samme Formsend,
Viceformsend og Secretaerer, hvorpaa
Eormanden sluttede dot forsto Fadlesmodc Kl. 21/2.
Anclet Faellesmode den 9. Juli, Kl. 1' ...
Formanden, Prof. Kj&rulf, gav Ordet til Dr. Carl
Salomonsen, der holdt et ved store Tegninger oplyst Poredrag
over „Kampen mellem Bacterier og Cellor," af hvil-
ket her gives folgendo CJddrag:
Don nuvserende Tids Udvikling inden Pathologien til-
hoivr vistnok Bakteriologien. Men desuagtet maa vi ind-
roninn'. at vi netop er kommen til Begyndelsernes Begyn-
delse. neppe liar taget fat paa Fundaniontet. Lige sidon
man i'orst opfattede Bakteriernes pathogene Betydning, har
don Tanke vaeret oppe, at Smitsoterne ore Udtryk for en
Kamp mellem Bakterierne og Cellerne i den Organisme, i
hvilken de or trajngt ind. Men nagtot Kamptheorien saa-
Ledes ikke er ay, vod vi dog endnu knn yderst lidet om
Kampen solv, og hvad Taleren ved denne Leilighed knndo
fremfbro. var ingen systematisk Oversigt over Kampmaaden,
knn spredte Slagbilloder.
I do levende Vaeseners Kainj) ovorhovodet foros denne
oftcst indtil den fuldkomne 0delaeggelse af en af Parterne,
dor aedes op.
Men Kampen kan dog tamkos fort paa, andon Maade,
nemlig saaledes, at de Kjserapende gjensidig boi-ovor hver.
andre livsn0dvendige Stoffe, idet de ligesom kvsaler eller
udhungrer hverandre, eller saaledes, at do skader hverandre
ved Stoffe, som de solv udskiller: de forer on Porgiftnings-
kamj); denne kan da atter have Karakteren af en Fordoien.
oz Andet Fsellesm0de den 9. Juli.
De Kjamrpende har utvivlsomt ogsaa andre Kampmaader til
sin Raadighed, men i det vaesentlige maa de bakterielle
Sygdomme opfattes som Cellernes og Bakteriernes gjen-
sidige Kvrelningsforsog, Udhungringsforsog, For-
gift ningsforsog eller Fordojelsesforsog.
Positive Holdepunkter for denne Paastand har vi des-
vserre kun faa af, men der er dog enkelte ganske gode
Exempler paa alle 4 nsevnte Kampmaader.
Miltbrandbacillens pathogene Virksomhed er et
godt Exempel paa Kvaelningskampen. Denne Bacille traen-
ger absolut Surstof for at kunne leve, og rover det. om saa
behoves, fra sine Omgivelser. Indeslntter man en Bloddraaber
der indeholder Miltbrandbaciller, saa Lnften ikke faar Ad-
gang og iagttager den under Mikroskopet nied Spektral-
apparat, saa kan man se, hvorledes i Begyndelsen Bakte-
rierne ndvikler sig, samtidig med at de rode Blodlegemer
beroves sit Surstof, og naar dette er saagodtsom opbrugt,
holder Vsexten op. Vi kan ikke nsere Tvivl om, at samme
Proces foregaar inden vort Legeme ; ogsaa her henter Bacil-
lerne sit Surstof fra de Blodlegemer, hvis Funktion jo netop
er at bringe Surstoffet rundt til alle Legemets Dele ; her-
ved beroves Legemet denne Gas: Cellerne kvaeles.
Forgiftningskampen illustreres bedst ved den be-
kjendte Honsekolera, hvorunder de angrebne Hons bliver
eiendommelig matte og dosige og dor ved en uovervindelig
Sovnighed, samtidig med at vedkommende Bakterie eller
Mikrobe har udviklet sig i enorme Msengder indeni Dyrets
Legeme. Ved sindrigt udtaenkte Filtrermethoder kan man
imidlertid fjerne Mikroberne fra den Vaedske, hvori disse
dyrkes, og naar denne kimfri Vaedske indsproites i Dyrene.
overfaldes disse af den samme Dosighed som under en virke-
lig Honsekolera, men selvfblgelig uden Udvikling af Mikro-
ber og uden den ellers uundgaaelige dodelige Udgang, med
andre Ord, Dyret faar et Symptom paa Sygdommen og ikke
Docenl Carl Salomonsen: Kampen inellera Bakterier og Ccller. 06
Sygdommen selv, idel det kun forgiftes med Mikrobernes
Produkter, og ikke udsaettes for Mikroberne selv.
Medens man saaledes tidligere stillede den Fordring
til Bakteriologien at skaffe os Sygdoinmene (Mikroberne)
paa Flasker, forlanger man nu endogsaa Symptonierne
(de enkelte Griftstoffe) paa Flasker.
Medens ;it' Ford0Jelsesphysiologien.
De Pors0g, der i den seneste Tid vare anstillede paa
hojere Dyr for at oplyse de hvide Blpdlegemers Evne til al
..lordeje- Smittebakterierne, pegede hen. paa at Organismen
paa flere forskjellige Maader kunde bekjsempe og
36 Andet FBellesm0de den 9. Juli.
tilintetgJ0re indtrsengende Snyltere. Taleren berorte navnlig
tre herhenhorende Arbejder af M e t s c h n i k o f f. Chris t m a s
Dirckinck-Holinfeld og Wys sokowitsch.
Metschnikoff havde anstillet sammenlignende Forsog
paa de for Miltbrand uimodtagelige Froer og paa de for
Miltbrand saa overordentlig modtagelige Kaniner og mente
her at finde sin Theori 0111 de hvide Blodlegemers „profylak-
tiske" Rolle bekrseftet. — Christmas havde experimenteret
paa Rotter, der efter subkutan Indpodning af Miltbrand
knn sjeldent do; oftest udvikler der sig hos dem kun en
Abscess paa Indpodningsstedet; ban knnde eftervise. at de
indpodede Baciller ibrholdsvis hnrtigt gik tilgrunde i Rotte-
pusset, ud en iforvejen at va?re optagne i og „sedte" af
Pnscellerne. Paa den anden Side iagttog Wyssokowitsch.
at ikke-pathogene Bakterier, soni indsprojtedes i snnde Dyrs
Vener. snart forsvinde fra Blodet og slnttelig helt tilintet-
gjores: men heller ikke i disse TilfVelde var det de hvide
Blodlegemer, sum odelagde Bakterierne; disse syntes derimod
at optages i Karrenes Endotheleeller og indenfor disse at
gaa deres Qndergang imode.
Det er som tidligere sagt fortiden umuligt at give et
samlet Billede af denne Cellekamp. og vi faar for 0ieblikket
n0je os med at sammenscette disse spredte Iagttagelser. Den
Vej. ad hvilken Undersogelserne antagelig vil fore lrengst, er
vistnok den kemiske. De histologiske Undersogelser vil
vistnok give den fremdeles hoist fornodne Orientering, men
disse Sporgsmaal om den gjensidio;e Kvselning, Udhnngring,
Forgiftning og Fordojelse tilhorer i det v;esentlige den fy-
siologiske Kemi.
Men om vi end maa finde os i at vente paa den vi-
denskabelige Forklaring af disse Famomener. kan vi dog
troste os med de storartede praktiske Besiiltater, som Kjend-
skabet til denne Cellernes Kamp liar givet til Menneskehe-
dens Bedste ved Pasteurs geniale Anvendelse deraf i bans
bekjendte Beskyttelsesindiiodninger mod Infektionssygdomme,
* 1 "~
Docent Carl Salomonsen: Kampen raellem Bakterier og Celler. oi
maaske det st0rste Fremskridt, Medicinen nogensinde har
gjort. -
Paa Grund af den fremrykkede Tid blev del til Mo-
del ansatte Foredrag af Dr. Montelius udsai til aseste F;cl-
lesmode.
Forma 11 (I i' n fremsatte til Forsaralingens AfgJ0relse
Valg af Sted for det oseste, L4de, skandinaviske Natur-
forskerm0de.
Prof. Johnstrup foreslogKjobenhavn og indf)0d Med-
lemmerne til at mode der om fem Aar. Dette Tilbud mod-
toges med enstemmigt Bifald.
Forma n (lc n opfordrede de stemmeberettigede Mml-
lemmer til at skride til Valg paa Styrelse for det meste
skandinaviske Naturforskermode. Efterat de svenske, danske
og norske Medlemmer havde foretaget Valg liver i sit dertil
anviste Locale, blev Qdfaldet deraf meddelt Forsamlingen.
Valgte bleve:
For Sverige: Generalsekretaer: Prof. A. Key.
Prof. Sven Loven,
Prof. H. Gylden,
Prof. Ask,
Prof. Cleve.
For Daumark : Generalsekretaer: Prof. Reisz,
Prof. A. Steen,
Prof. Julius Thomsen,
Prof. F. Trim-.
Prof. J. Johnstrup.
For Norge: Generalsekretaer: Prof. H. Mohn,
Prof. Th. Kjerulf,
Prof. C. M. Guldberg,
38 Audit B,sellesm0de den 9. .Jul:.
For Norge: Prof. H. Heiberg.
Prof. J. Hjort,
Fornianden sluttede Modet Kl. 3.
Tredie Faellesraode den 12. Juli Kl. I1 ..
For m a n d e n aabnede Modet og gav Ordet til General-
sekretreren. der oplreste folgende Meddelelse:
I Mode at' den samlede Styrelse for det 13. skandi-
naviske Naturforskermode den 10. Juli meddelte Professor
Gylden, at Sectionen for Mathematik, Astronomi og Fysik
paa Forslag af Prof. Gylden, Prof. Mittag-Leffler og Prof.
Zeuthen havde i'attet folgende Beslutning:
,.I Anledning af. at det om 10 Aar er 100 Aar
siden at Abel fodtes, vil Sectionen foreslaa en Sub-
skription sat i Gang for at indsamle Midler til Opret-
telse af en Statue for Abel, at rejses i Christiania og
afslores ved det nsevnte Tidspunkt."
Den samlede Styrelse vedtog at anbefale Forslaget paa
det varmeste og at godkjende folgende Forslag til Sammen-
ssetningen af en Coinite til Udforelse af Sectionens Forslag:
Prof. Bjerknes. Prof. Broch, Prof. Guldberg. Prof.
Gylden, Prof/ Mittag-Leffler. Prof. Lie. Overl. Sylow, Prof.
Thiele, Prof. Zeuthen.
Man besluttede, at der om denne Sag skulde ske Med-
delelse til det almindelige Mode den 12. Juli.
De her tilstedevserende Medlenimer af Abel-Comiteen
have havt et Mode, hvori vedtoges at ssette Subskriptionen
i Gang strax. Listen vil blive udlast for Xaturforskermo-
Meddelelse ang. [ndsamliiig af Midler til en Statue for Abel. 39
dets Deltagere. De tegnede Bidrag kunne, om 0nskes, ind-
betales terminvis i Lobet af ."> A;ir.
Derpaa gaves Ordet til Dr. Montelius, dw hold! el
Foredrag ..Urn bronsalderens borjan i Europa", af
hvilkel Iht gives f0lgende korte Qddrag:
„Et Sp0rgsmaal, som allerede fra den nioderne Old-
tidsforsknings f0rste Dage liar vajrel Gjenstand for megen
Opmserksomhed, ef dette: Hvorledes begyndte den lange og
vigtige Periode iEuropas seldre Kulturhistorie, sum vi pleie]
at kalde Broncealderen? Dette Sp0rgsmaa] liar Porskerne
besvaret paa hell forskjellige Maader. Nogle liar antaget,
at vor Bronco liar vseret en selvstaandig, europaeisk Opfin-
delse. De fleste har dog indseet, at dette ikke er niuligt,
men at Broncealderens Kultur er kommen til \or Verdens-
del fra Orienten. Xaar man nsennere skulde forklare, hvor-
ledes og ad hvilken Vei denne Kiilturindflydelse er foregaaet,
har imidlertid Meningerne delt sig. Den ene Porsker har
antaget, at Kjendskabet til Broncen har fulgt med de til
Europa indvandrende ariske Folk, Forfsedrene til Grsekere
og de italiske Folk, Kelter og Germaner; andre har S0g1
at bevise. at Broncealderens Kidlur har spredl sig over vor
Verdensdel ved f0niciske Kolonier idler ved Etruskernes
vidt udstrakte Handelsforbindelser eller paa andre Maader.
At Svarene i Begyndelsen blev saa forskjellige kom af, at
man, forledet af Einnets Vigtighed og Interesse, lokkedes
til at udtale sig derom. inden de n0dvendige Forstudier var
fuldendte. Man kunde ikke t'aa et tilfredsstillende Svar, tor
man havde Isert at adskille lor Inert Lands Vedkomraende,
hvad der h0rer til Broncealderens Begyndelse, fra det, som
horer til Periodens folgende Tider, og tor man havde lserl
at paavise, hvad der er forarbeidet inden Landet, og hvad
drr er indt'ort fra andre Egne. Dette er mi .lyktes, trods
de denned forbundne store Vanskeligheder, og man kan
derfor nu se, ;it Kjendskabet til Broncen liar spredt sig
over Europa omtrent paa sammeMaade som de store epoke-
40 Tredie F8ellesm0de den 12. Juli.
gj0rende Opfindelser i de sidstforl0bne hundrede Aar, og;
uden nogen stor Indvandring af nye Folkeslag. Fra Landene
orakrins Middelhavets 0stlige Del kom den nye Kultur forst
til de grseske og italienske Halvoer, spredte sig derfra over
Mellemeuropa og naaede slutteligen de britiske 0er og Skan-
dinavien. At Broncealderen i disse nordlige og fra de da-
vserende store Kulturlande saa fjerntliggende Egne vandt den
lioie Udvikling, som nu vsekker vor Forbauselse, turde i vse-
sentlig Grad have sin Forklaring i de sjeldne Naturfrem-
bringelser, som disse Lande havde at give i Bytte med den
kostbare Bronce. Det var Irlands Guld, Englands Tin og
Danmarks Bernsten. som gjorde det nmligt for disse Landes
Indvaanere allerede i det 2det Aartusinde for Kristi Fodsel
at faa Del i den fremadskridende Udvikling paa en Maade.
hvorom ingen havde nogen Anelse, for den moderne Old-
tidsforskning begyndte at sprede Lys over Tider. som man
troede for altid dsekket af Glemselens Morke."
Derefter gaves Ordet til Prof. Johnstrup, der holdt et
Foredrag „Om Oprindelsen til Danmarks Kyst-
former", hvoraf folgende TJddrag hidssettes:
..Efter forst at have henledet Opmserksomheden paa.
at alle nu vare enige om, at et Lands orograliske Forhold
kun knnne tydes tilfredsstillende, naar de stotte sig til grnn-
dige geologiske Undersogelser af de der optraedende Forma-
tioner saavelsom af de Krsefter, der have vseret virksomme
under og efter deres Dannelse, onitaltes, at der i de Lande.
der grsense op til Verdenshavene eller Dele deraf, var et
Moment i Overtiadeforholdene. der ganske sserligt havde In-
teresse, nemlig Kystlinierne, hvor man bedre, end i det Indre
af Landene, har Leilighed til at forfolge Forholdet mellem
Aarsag og Virkning. Forchhammer har megen Fortjeneste
af allerede i Aaret 1858 at have henledet Opmserksoinheden
herpaa i sin Afhandling om Danmarks geografiske Forhold.
og for faa Dage siden blev dette paa en grmidig og skarp-
sindig Maade paavist i det forste almindelige Mode af Pro-
fessorerne Kjerulf og Brogger for Kristianiafjordens Ved-
Prof. Johnstrup: Om Oprinclelsen til Danmarks Kystformev. 41
koniinende. Ligeoverfor de at' dem freniholdte gigantiske
Brydninger i Norges Fjeldmasser, hvorved talrige og mseg-
tige Forkastninger have liavt en betydelig [ndflydelse paa
Landets orografiske Forhold, kunde d^i maaske synes dristigt
at ville fremf0re her saa smaa Forhold, soro dera, der Hn-
des i vort lille Sletteland, men ved el skandinavisk Natur-
forskerm0de syncs sli^e Modssstninger dog al burde stilles
Side 0111 Side. Det bor fremhseves, at det skyldes for en
stor Del, for ikke at sige udelukkende, norske og svenske
Naturforskere, isser Kjerulf og Torell, at vi have faael et
klarere Blik paa Oprindelsen til de msegtige Glacialdannel-
ser, der daekke Danmark og den nordtyske Slette, der ere
frembragte ved det store Isdsekke (Indlandsisen), som fra den
skandinaviske Halve har sendt sine Flige og sv0mmende Is-
masser med deres Ler, Sand og Sten ud over disse Lande
og der bevirket raangeartede Forandringer i Overfladen af
de addiv Formationer. De maegtige Kraefter, v i Istiden
have vaeret virksomme, kunne bedst bedomraes af St0rrelsen
af de mange tusinde Fod store Granit- og G-neisblokke, der
tindes spredte over Danmark og den nordtyske Slette, og
del er derfor intet Under, at de dervserende Mode Stenar-
ter i Kridt- og Tertiaerformationen afgive mangfoldige Yid-
nesbyrd om den Kami), disse maa. have bestaaet. Dette
paavistes Qaermere ved Exempler hentede fra Bornholm, der
laa midt idea baltiske Isstr0m, og fra de allerede afForch-
hammer omtalte, eiendomraelige Kystlinier paa 0stsiden at'
Sjaelland og de Syd derfor liggende 0er, saavelsom tVa den
Halvo. hvorpaa Grenaa ligger, paa 0stkysten af Jylland.
Paa alle disse Steder bestaa de fremspringende Partier af
fastere Stenarter, der have gjort st0rre Modstand og virket,
beskyttende for, hvad der laa i Lse, tnedens bl0dere Sten-
arter bleve bortskurede. Ogsaa i det nordlige Jylland spo-
redes i Kystlinierne og i de dor forekommende Here4 hnn-
drede Fod msegtige Glacialdannelser Virkningerne af den
fra Norge udgaaende Bevajgelse at' Ismasserne.
Paa den anden Side var det ingenlunde Isens Yirk-
-*'- Treclie B,8ellcsm0cle den 12. Juli.
ninger, der alene kunde tilskrives Kystliniernes Form; thi en
postglacial Haevning havde ogsaa en vsesentlig Andel deri,
navnlig i den nordlige Del af Jylland, Fyen og Sjaelland.
Vel var denne Haevnine saa ringe, neralig i den nordliaste
Del knn indtil en 30 — 40 Fod. at en saadan ikke vilde kunne
fremkalde nogen kjendelig Forandring i Kystomridsene af
et Land som Norge, men ved de Hade Strande i Danmark
ere derved mangfoldige 0grnpper forenede til sammenhaen-
gende Land, idet mange melleinliggende Snnde ere torlagte,
hvilket nsermere belystes ved et Kart over den nordlige Del
af Sjaelland.
Et tredie Moment, der ogsaa maa tages i Betragt-
ning, er Havets Stromninger. der have stor Betydning for
Kystens Form ligefra Skagen til Blaavandshuk. Paa begge
disse to fremspringende Punkter findes ingen fastere Sten-
arter. som man tidligere liar formodet, men latter lose Sand-
og Grusmasser indtil betydelige Dybder. Den yderste Pynt
af Skagen (Grenen) har bevisligt i Lobet af de sidste hnn-
drede Aar paa Grand af Havstr0mninger fiyttet sig mod
Nord, saa at den nu ligger paa et Sted, hvor der dengang
var Hav.
Den meget begrrensede Tid til Foredraget hindrede
Professor Jolmstrup fra at komme nsermere ind paa Ero-
sionsfamomenerne. der navnlig har Betydning ved Tydningen
af Fjorddannelserne paa den jydske Halvos 0stkyst. og han
maatte indskraenke sig til at omtale Maaden, hvorpaa man
maatte ta?nke sig. at 0resundet og Bjelterne var opstaaede.
Han sluttede med at henpege paa. at om end Forholdene i
Danmark vare smaa, haabede han dog at have havt Leilig-
hed til at godtgJ0re, at selv i saadanne er der Anledning
til at paavise, hvad der jo er Maalet, der efterstraebes i al
sand Naturforskning, en Kausalforbindelse mellem det Be-
staaende og Oprindelsen dertil."
Formanden, Prof. Kjerulf, ytrede derefter:
..Der staar knn .et tilbage — efterat de anmeldte Fo-
redrag ere holdte — men dette er for Bestyrelsen af saerlig
M0dets Slutning. 43
Vigtighed. da del nu idag ligger os allernsermest paa Sind
og Hjerte del er, al takke alle de Poredragsholdere, som
har beriget os raed Kundskaber, og takke alle dem, der har
tVciiiniodt her og deltaget og derved vist Tilslutning til disse
vore Sammenkoinsters Fsellestanke. Jeg beder dem inod-
tage \or Tak, og idel jeg har den .Imv at frembsere denne
Taksigelse til alle, erklserer yis altsaa paa Fsellesstyrelsens
Vegne dette det 13. skandinaviske Naturforskermodes For-
handlinger for afsluttede.
M0de1 sluttel K1.3.
Sektionsmeder.
Sectionen for Fysik, Astronomi og Mathematik.
Mode den 7. Juli Kl. 3 til 3l/2.
Tilstede 31 Medlemraer.
Sectionen constitneredes, idet der valgtes:
til Formand Prof. Grylden.
.. svensk Viceformand Prof. Mittag-Leffler,
„ „ Prof. Pru Kowalewsky.
„ dansk Prof. Zeuthen,
„ norsk Prof. Feamley,
.. svensk Secretan' Cand. Phragmen,
.. dansk Docent Prytz,
„ norsk Observator Geelmuyden.
Dagsorden for nseste Mode vedtoges.
Mode den 8. Juli Kl. 9 til 11.
Folgende Foredrag lioldtes:
Prof. Zeuthen: „Om Analysens og Geometriens
For hold paa forskjellige Tideiv'
Professoren begyndte med at berore, at i vore Dage
Analytikerne undertiden naere nogen Mistillid til geometriske
Beviser. I Renaissancetiden var det omvendt kirn geome-
triske Beviser, som man tillagde fuld Paalidelighed. Begge
Opfattelser havde sin Grund og delvise Berettigelse deri, at
Algebraen i Renaissancetiden og Geometrien i Nutiden ikke
selv havde udviklet alle de fnndamentale Forndspetninger,
for hvilke de havde Brug under sine egne store Fremskridt.
Zeuthen : Om Analysens og (Teometriens ETorhold paa forsk. Tider. 4.)
\'ict;is Algebra kunde strengt taget kun anvendes paa
rationale St0rrelser. Derfor raaatte lian ved hver Saetning
tili'oic en paa (lc G-amles Greometri grnndet alniengyldiii Be-
visf0relse. Dette blev overfl0digt, da Descartes knyttede
selve Algebraen til den exakte gamle Geometri og derved
liaevede Algebraen til el almengyldigt, geometrisk G-rundlag.
Omvendl er del gaaet i vort Aarhundrede. Da Poncelet
som Krigsfange i Saratov? (?) grundlagde den projektive Greo-
metri, fandl han det selv Q0dvendigt ved kolossale Etegninger
at sikre de Ssetninger, som ved hans nye Methode fremstil-
lede -~i Li simpelt og let. Senere liar andre angrebet, ikke
hans Hovedmethode, Anvendelsen af Projektion, men hans
Kontinuitetsprincip. Dette var ogsaa frenistillet paa en
ufuldstsendig og derved ikke n0iagtig Maade. Cauchys
Kritik liar imidlertid skabt en Mistillid, som har strakt sjli
til de Anvendelser, som ogsaa senere gj0res at' samme Prin-
cip. Dette er uberettiget. aaar man begraenser og sikrer
Principet ved ft Laan fra Algebraen. Zeuthen viste en
Form, hvorunder dette Laan kan iverkssettes, saaledes at
Principet stottes paa. at en algebraisk Lignin'g med uendelig
mange Rodder er identisk. I Poredraget herortes endnu den
Overensstenunelse, der er mellem den Maade, hvorpaa (Je<>-
metrien at' PythaLvora'erne tojies tilhjadp ved Premstilling at'
irrationale St0rrelser og i Nutiden tages tilhjselp ved Frem-
stilling at' imaginsere St0rrelser.
Cand. real.. Forste Assistent ved det norske meteoro-
logiske Institnt .4. S. Steen : ..() m magnetiske Cagt-
tagelser i Polaregnene". Foredraget er trykt i Xyt
Magazin for Naturvidenskaberne 31. Bind. 1SS7. Side 4.'> til 66.
Mode den 8. Juli I\l. 1 til 21/-
Foredrag at Prof. Bjerknes: „Hydrodynamiske Qn-
ders0gelser; videre Qdvikling at' de elektriske og
magnetiske Analogier siden Naturforskermodel
i 188o.-
4t> Sectioneii for Fysik, Astronomi og Mathematik:
I et Mfjde den 8de Juli 1868, ved Naturforskerniodet
i Kristiania, holdt jeg et Foredrag „om den samtidige Be-
vsegelse af kugleformige Legemer i et usammentrykkeligt
Pluidum". Ved Modet i Stockholm, i 1880, gav jeg der-
naest en af Experimenter ledsaget Fremstilling af, hvordan
den til Grand herfor liggende Tankersekke videre liavde for-
met sig. Der henvises til den i Forhandlingerne indforte
Opsats: ,.Hydrodynamiske Analogier tilj.de statisk-elektriske
og de magnetiske Fundamentalfsenomener" . Da nu ved den
sidste Sammenkomst i Kristiania, Experimentalforetagendet
saavelsom de theoretiske Forundersogelser forelobig var til-
endebragt, forekom det mig, at en kort, samlet Fremstilling
af de vundne Kjendsgjerninger kunde have nogen Interesse,
navnlig naar disse sattes i Forbindelse med en Udstilling
af Apparaterne efter deres historiske Raakkefolge saint med
Udfarelse af endel Experimenter til Illustration af Foredra-
get. Utilstrsekkeligheden af det tilbudte Lokale, den juri-
diske Examenssal, nodvendiggjorde imidlertid en delvis Be-
grasndsning, og den instruktive rehire Rsekke kunde ikke
medtages.
Langs den ene Sidevaeg var opstillet de Instrumenter,
hvormed der experimenteredes paa College de France og i
Societe de Physique i Paris Sommeren 1879. Ved Hjtelp
af disse kunde de statisk-elektriske ligesom de permanent-
magnetiske Kraftfaenomener hydrodynamisk efterlignes, dog
saaledes at Analogierne altid er inverse. Videre kom saa
Stoekholmerapparaterne. Modifikationer af de forrige og til-
veiebragte i Anledning af Naturforskermodet i 1880; de var
derhos nu fuldstamdiggjort. idet siden Hosten 1879 Analo-
gierne var blevne udvidet til at omfatte ogsaa de temporaer-
magnetiske Kraftfaenomener, de paramagnetiske og de dia-
magnetiske.
Professor Schiotz og senere Schiotz i Foribndelse med
Realkandidat Svendsen liavde til dette Tidspunkt ledet de
konstruktive Arbeider, og Instrumenterne var bleven udfort
af Hr. G-josten. Fra da af overtog Vilhelm Bjerknes Ledel-
Prof. Bjerknes: Om hydrodynamiske LTuders0gelser. 4 <
sen af de tekniske Arbeider, og den instrumentelle I'dt'o-
relse overdroges en egen dertil ansa! Mekanikus, Hr.
Andersen.
Langs Lokalets Frontside fulgte saa Samlingen af de
atter fra ny1 af konstruerede Apparater, med tilh0rende
Akvariura og Drivpunipe, med hvilke der inodtes frem og
experimenteredes under den elektriske (Jdstilling i Paris i
L881. I en Rsekke af Billeder var derhos magnetiske Spek-
tra bleven efterlignet, hvorved altsaa de induktive Fflenome-
ner var fort ind i Analogiraekken. Delvis var ogsaa elek-
trodynamiske Analogier begyndt at komme frem, idet Spektra
gjengaves, der betingedes af elektriske Str0inme.
Langs den anden Halvde] af Frontsiden var videre
opstillet de provisoriske Glycerinapparater, hvormed i Juni
L882, i et Mode i Physical Society i London, paavistes for
t'orsfi' Gang offeritlig, at ogsaa den ponderomotoriske Virk-
nine af elektriske Str0mme og af Strom mod Masnet lod
sig hydrodynamisk efterligne; disse Traaapparater efterfulgtes
saa i Ordenen af de tilsvarende definitive Metalinstrumenter
og af lignende, som dog her maa forbigaaes. Akvarier fore-
fandtes for saakaldte hydrodynamiske Parallelfelter og Defor-
mationsfelter, hvorved tilsigtedes fremtidigl en mere instruk-
tiv Belysning af de apparente Kraftfasnomener og deres Op-
komst; endvidere forskjelligl konstruerede Tegneapparater til
Frembringelsen af de hydrodynamiske Spektra; lotto Papir-
apparater til Eteproduktion af Faenonienerne, naar de vibra-
toriske Bevaegelser foregaar i Lufl istedetfor i' Vand eller
Glycerin o. s. v. Alle Enstrumenter tilh0rende Tidsrummet
1882 -86.
Langs den anden Sidevaeg kom saa del uyt tilkomne
fra 1886; og navnlig var her al mserke en Samling af Ba-
lanceapparater for lineaire Oscillationer og besteml forydersl
seine Vsedsker. Donne Enstrumentrsekke stillet i Modsaet-
uing til de lor asevhte Glycerinapparater med deres rota-
tive Oscillationer tjente til at paavise, ln.nl atter forud
Analysen havde ladet formode, — at do elektriske Stromnie.
•A'1} Sectirmen for Fvsik. Astronomi og Mathematik.
forsaavidt sserlig de ponderomotoriske Virkninger angaar, har
et dobbelt hydrodynamisk Modbillede, at altsaa indenfor
dette Felt en dualistisk Korrespondance finder Sted.
Af tidligere forberedende mathematiske Arbeider kan
fortrinsvis henvises til en Af handling i Videnskabsselskabets
Forhandlinger for 1871 og en Meddelelse for Aaret 1875;
videre til en Afhandling i Gottinger Nachrichten for 187G
saint til nogle Artikler i Comptes Rendus for 1877 og 79.
Betraeffende Beskrivelsen af Experimenterne og Ana-
logifienomenerne i den Stand, de befandt sig ved den elek-
triske Udstilling i Paris, da henvises fornemlig til en Opsats
i Exners Repertorinm for 1883: ..Hvdrodvnamische Erschei-
nungen, welcbe den elektrischen and den magnetischen ana-
log sind".
En Rsekke af mathematiske Afhandlinger vil blive pub-
lieeret i Acta Mathematica, og senere taenkes Undersogel-
serne med tilhorende Beskrivelser samlet for et sserligt
V;.-rk
Foredraget ledsagedes af Forevisningen af de udstillede
Apparater, samt oplystes gjennem Experimenter.
Mode den 9. Juli Kl. 9 til 1"
Foredrag af Prof. Broch : ,. 0 m A r b e j d e r n e v e d B u-
reau international des poids et mesures i Paris."
Foredraget er trvkt i Xyt Magazin for Naturvidenskaberne,
31 Bind. 1887, S. 69.
Paa Foranledning af Prof. Mohn gav Prof. Broch
yderligere Oplysninger om den Xojagtighed. som ved Bn-
reauet opnaaes ved Maalinger af Barometerhojden. Prof.
GTylden henviste til enkelte tidligere Undersogelser over
den Yirkning. som Bvstninger havde paa Maalestffiiigernes
Lsengde og denes Udvidelsescoefficient. Prof. Broch op-
lvste. at ved de i Paris foretagne Forsog af denne Art
M0dets Slutning. 49
havde man ikke fundet nogensomhelsl Virkning af' saadanne
Rystninger.
Mode den 9. Juli Kl. 11 til 1.
Modet aabnedes med en Meddelelse af Prof. Gylden
<>ni. ;it han oa: Professorerne Mittag-Leffler og Zeuthen havde
taenkt, i Anledning af, at man ved nseste Naturforskerm0de
i Christiania, om L5 Aar, vil nserme sig Eundredeaarsdagen
efter den ud0delige Abels F0dsel, pan Seetionens Vegne
nt indgaa til M0dets Styrelse med Forslag om Iverkssettelse
;it' en Subscription til et Mindesmerke for Abel.
Forslaget blev enstemmig vedtagel at' Sectionen.
Foredrag holdtes at'
Dr. phil. Jucl: ..Om Anvendelsen a I v. Staudt's
Theori til Losning af Opgaver, hvor (let drejer
sig om at skjelne mellem reelt og imag insert".
Grundlaget tor de i Foredraget benyttede Methoder
tindts i „Bidrag til den imaginaare Linies og den imaginsere
Plans Greometri", Afhandling skreven tor den tilosofiske
Doktorgrad at' C. Juel, Kj0benhavn 1885.
Docent Homen : „Unders0gelser over G-asernes
elektriske Ledningsmodstand".
Af Foredragets Indhold er mi Del tidligere behandlet
i en Afhandling „Ueber die Elektricitatsleitung der Gase
I- i Acta Societatis Fennicae Tom. XVI. En Beretning om
den hele Dnders0gelse kan ventes i L887 i Wiedemann's
Annalen der Physik nnd Chemie.
Tidigare hade foredragaren genom att leda induktions-
strommar genom ett luftfortunnadt rum. sa inrattadl ;itt af-
standet mellan elektroderna kunde forandras utan att lull
tryckel forandrades, framvisat att motstandet i ett Geiss
lerskt ri'u' kan uppdelas i tvenne delar, at' hvilka den ena ar
proportionel med afstandet mellan elektroderna, den andra
oberoende at' detsamma. Yid tilltagande fortunning aftager
den forra delen eller jj;:i s<-n^ egel motstand i det aarmaste
proportionelt med trycket, den senare, som enligt hvad Ed-
OU Section for Fysik A.stronomi og Maftieiiiatik.
lund visat utofvas af en elektromotorisk kraft vid elektro-
derna, vaxer deremot starkt mod fortunningen. Detta ofver-
ensstammer saledes med Edlunds antagande att tomrummet
i och for sig ar en god ledare och att svarigheten att fa
elektriciteten att ga igenora ett Geisslerskt ror vid ytterlig
fortunning beror af ofvergangsmotstandet vid elektrdderna.
Ofvanbeskrifna motstands bestamningar gjordes enligt
en sarskild berakningsmetod, som visade sig exakt ; men
motstandsenheten var godtycklig. Endast med anvandning
af kontinuerliga galvaniska strommar kan det bestammas
hnru. i hvilken enhet ett gasmotstand skall uppnaatas.
Hosten 1883 aterupptogos derfor a fvsiska laboratoriet
i Helsingfors dessa undersokningar med anvandning af ett
storre galvaniskt batteri. Detta bestod af 1248 Bunsens
kromsyre element ordnade i doppbatterier. Isoleringen var
mojligast fnllstandig. Uti urladdningsroren var den positiva
elektroden och kunde medels en magnet ntora roret flyttas
pa godtyckligt afstand fran katoden.
Forsoken anstald^s vid tryek mellan 0.089 oeh 8.2 mm.
(Vid lagre tryek gick strommen icke igenom). Da reostat
motstandet i ledningen var ofver 4 000 000 Ohm. var strom-
men vanligen intermittent, hvilket genast observerades genom
fbrandringar i det briljanta ljusfenomenet samt deraf att en
i ledningen inford telefon borjade ljuda; vid mindre mot-
stand var strommen kontinuerlig. Att man kan erhalla en
verkligt kontinuerlig strom uti ett Geisslerskt ror hafva Hit-
torf och Hertz nvligen visat.
Hvad mi natnren af gasens motstand betraffar fann
Hittorf vid nagra forsok harofver, att potentialdifferensen
mellan elektroderna forblef konstant ehuru stromstyrkan va-
rierades. Haraf fas formeln i = der i betecknar
K
stromintermiteten. E elektromotoriska kraften. R motstandet
i ledningen utom gasrummet och r motstandet i roret (=
potentialdifferensen mellan elektroderna).
For att profva riktigheten af denna formel d. v. s.
1 1,, i m' 1 1 : I !nders0gelser over Gasernes i lektriske Ledningsmodstand. 51
huruvida vardet pa r blir konstant vid forandring af de
ofriga qvantiteternas varden, sa" varierades vid foredragarens
florsok vid hvarje tryck och olika slagvidd stromstyrkan,
detta genoiu forandring af elementers i batteriet antal eller
reostatmotstandet i ledningen. Stromstyrkan (/'). motstandel
i/i'i och elektroruotoriska kraften (C) uppmattes i Ampere,
Ohm och Volt och vardet pa motstandet i urladdnjngsroret
r beraknades sedan harur enligt nyss anforda formel. Vid
de hogre trycken visade sig vardet pa r salunda oberoende
af stromstyrkan, vid de Lagre vaxte del deremot nagol med
densamma. Vid en grafisk framstallning af dessa resultat
dervid vardet pa stromstyrkan afsattes som abskissa och
vardena pa r vid olika slagvidd som ordinator finner man
emellertid att. vare sig kurvorna lopa horisontalt eller stiga
uppat, kurvorna for de olika slagviddorna vid ett och samma
tryck dock standigt lopa nastan pa ra licit med hvarandra, eller
-a att differensen mellan vardena pa r vid t. ex. 19 och
1»» cm. slagvidd d. v. s. luftens motstand uti en (.> cm. lang
luftkolonn, standigt ar konstant.
For luftens eget motstand galler salunda den ofvan-
anforda formeln. T motsats mot aldre asigter, enligt hvilka
gaserna icke kunde tillerkannas ett egentligt ledningsmot-
stand, utan man endast pa ett eller annat slitt kunde be-
stamma den potentialdifferens vid elektroderna, som var nod-
vandig for att inleda en urladdning. anslot foredragaren sig
till den af Prof. Edlund framstalda asigten, att man lika-
saval hos gaser som Casta ledare kunde tala om ett verk-
ligt elektriskt ledningsmotstand. Detta motstand ar dock af
vasendtligt olika oatur 1ms Casta Ledare och hos gaser. Hos
gaserna maste del uppmatas uti en enhet med samma di-
mensioner som en Volt.
Foredragaren hade slutligen bestarnt luftens motstand
vid 17° temp, hos en kolonn af 1<> cm. langd vid trycken
0.089, <».2r>. l.i')4. och 4.o mm. och funnit det, uppmatt uti
nyssnamnda enhet lika med 80, 160, 510 och 1150. Dessa
bestamningar giordes med anvandande af ett urladdningsror
4*
52 Section for Fysik. Astronomi o
Kile Plade er delt i to Rum. et Gasrum inderst cfg et Lyd-
ruiii yderst. Lige indenfor Pladen er der buret et Lille Hul
paa Roivt. hvorigjennem Gassen str0mmer ud og braender
som en lille sj>icls Flamme. Gjennem et tragtformigt Mund-
stykke kan Lyden lodes ind i Lydrummet og derfra ud gjen-
nem et andet Hul lige ind imod Flammen. Denne sa?ttes
dewed i Vibration, og som man ser paa en langt mere di-
rekte Maade end ved de „Koenigske Kapsler."
Naar Apparatet skal benyttes, sa?ttes Tromlen i Ro-
tation, en ;it' G-asarmene drejes frem og Flammen taendes.
Man ssetter sig saa foran Apparatet og synger en Tone ind
i Mundstykket. Flammen saettes derved i Vibration, saa
Tromlen bliver belvst i en bestemt Takt. Dette vil bevirke,
at en at' Kredsene ser ud som om den stod stille,
nemlig den Kreds, bvor de sorte Firkanter passere forbi i
Takt med Vibrationerne ; tbi man ser kun Tromlen, naar
Flammen bruiser op. og de sorte Firkanter i den Kreds vil
da altid vise sig paa de samme Steder. 1 de and re Kredse
vil man derimod snart se sort og snart bvidt paa et og
samme Sted. saa Totalindtrykket bliver graat. Den Kreds.
som svarer til Tonen, trseder altsaa meget tydeligt frem.
idet den sees som en Rsekke sorte Firkanter med bvide
Mellemrum, medens alle de andre Kredse vedblive at rare
graa. Naar Tonen ikke er ganske ren. vil den tilsvarende
Kreds ikke sees fuldstaendig stillestaaende, men den vil
bevaege sig langsomt til den ene eller anden Side, hvilket
man let kan bevise. Apparatet riser altsaa baade Tonernes
forskjellige Hojde og deres Renhed paa en meget tydelig
Maade. saa at man alene ved Synets Hjaelp vil kunne la?re
at traeffe en bestemt Tone fuldstaendig Q0jagtig.
Fonoskopet er saerlig konstrueret i det Formaal at for-
bedre Stemmens Klang lios Dovstumme ved en saerlig Sang-
undervisning, som Apparatet muliggjor, og et Par af Lan-
dets Dovstumineinstitutter bar anskaffet sig et Fonoskop til
det Brug. Apparatet kan samtidig benyttes af 3 Syngende,
idet bver saetter sig foran sin Doraabning.
04 Section for Fysik, Astronomi og Mathematik.
Eii ffsermere Beskrivelse af Fonoskopet vil komme i en
Afhandling, hvis Titel rimeligvis bliver: „Sangundervisning
for Dovstumme-', og som vil udkomme i 1887.
Mode den 10. Juli Kl. 9 til 11.
Foredrag holdtes af
Dr. A. S. Ouldberg: „Om Tver0dder".
1. Koden i Ligningen x" -ax — a — o kaldes Tveroden
n
af nu Grad og betegnes ved V a. Af Derinitionen folger
Vir)H=rt+ «V a og 1/ ^ -a. Tveroden tjener
til Oplosning af den trinomiske Ligning x" -f- a x -|- b — o.
Sasttes nemlig ax = by. erlioldes y at vaere Tveroden af
— -|,(_, og folgelig.r= — 1/ ' Udvider man Delini-
tionen til at gjaelde brudden Exponent, vil enliver Ligning
af Formen x'" -f a X* -^b — o kunne loses ved en Tverod og
en saedvanlig Hod.
2. Man har \ C(r =
f a -f- a y a
a -[ a- - .
tin ophoies til it" Potens, faaes (y - ) — a -\- a \ a,
som stemmer med Definitionen.
Er i Ligningen X" — a x — a = o St0rrelsen auendelig
liden, saa er ogsaa x uendelig liden. og man kan bortkaste
ax i Forhold til a; man faar altsaa x—V a d. e. liml a
— V a, naar a er uendelig liden. Er i Ligningen xn —
Ax — A — o Storrelsen A uendelig t stor, saa tilfredsstilles
Ligningen dels ved x — — 1, dels ved uendeligt store Vser-
dier af x. I sidste Tilfseide kan ^4 bortkastes i Forhold til
Dr. Gruldberg: Urn Tver0dder. ;,;)
n — j
A '. og man faar .' ' ~l - A = o, altsaa x — \ A. Er alt-
„ ti—i
saa .4 uendeligt stor, vi! \ A have Vserdierne — 1 og 1 J.
Endelig mserkes, at \ I = 1.
3. Er c = ./■ -f yi — Bv et Punkt i Z-planet og ssettes
I //r — q(/ . saa folger af Definitionen at en Tverod: Rv =
- lJ '"' = 'J | i. naar 1 4 o,. = r,. Deraf iol-er
1 4 ? r
g"
de to Ligninger: R= s og r-- 2Jc7c — nrf - v. livor r
= I - - o7. Ved Hjselp af disse Ligninger kan o og r/ be-
regnes approximativt.
De reelle Vaardier af \ a beregnes approximativt af
Ligningen xn = a (1 -! ' ). hviiket sker forholdsvis let ved
Hjselp af de gaussiske Logarithmer.
4. \'il man anvende en Riemansk Kugleflade som
Bserer af Funktionsvaerdierne / (,i ) = I z, saa niaa Pladen
n
bestaa af nBlade, da \ ~z i Almindelighed bar ;/ indbyrdes
ii a
forskjellige Vserdier. Da il'olge 2 lim V z = Yz for z
— o. saa er ?r o et Vindepunkt af (n 1 /" Orden, bvor
w Blade er sanimenkeftede. Da fremdeles 1 i for z =
., . bar tn lige Vaerdier, nemlig , ' sua er her et
(L— m) ' I— «.
Vindepunkt af \"' Orden med to Blade sammenheftede. Da
it
endelig i z for z = . har Va3rdien 1 og Vserdien
\ ;. saa er z — et Vindepunkt af (n — 2)rff Orden.
n
Funktionen v i kan altsaa udbredes paa en rc-bladel Kugle
Hade med 3 Vindepunkter og 2 Brolinier, hvilke sidste gaar
56 Section for Fysik, Astronomi og Mathematik.
11
fra Punkterne z = o o^,?= 1— til Punktet z = . Funktio-
1 — u
nen liar et Nulpunkt i z=o og en Pol i z = :■ .
Foredraget vil blive trykt i clet danske „Tidsskrift for
Mathematik" for Aaret 188G.
Dr. phil. Crone: ..Oni paataenkte Flod- og Ebbe-
unders0gelser i de danske Farvande".
Der er af det danske meteorologiske Institut forelagt
Marineministeriet en Plan til 1'ndersogelse" af Flod og Ebbe
i de danske Farvande. bvilken norske og svenske Viden-
skabsmsend ville kunne yde en sasrdeles onskelig Stotte. dels
ved at fremdrage Tndersogelser af Flod og Ebbe ved de
norske og svenske Kvster. dels ved selv at anstille Under-
S0gelser af den naevnte Art. Planen er denrie: Yed et An-
tal Stationer paa de danske Kyster tilveiebringes Reekker af
Vandstandsmaalinger, ved hvis Bearbeidelse der bestemmes
Udtryk for de Svingninger i Vandstanden, som skyldes astro-
nomiske Aarsager. Derved vil opnaaes Kjendskab til den
Maade. hvorpaa Flodbolgerne forplante sig gjennem vore
Farvande, og det tor vel antages. at der ogsaa derigjennem
vil kunne indvindes interessante E,esultater for Bolgetheorien.
Tidligere Undersogelser have allerede vist. at Flod og
Ebbe i de danske Farvande ere betydeligere, end man i
Almindelighed er tilboielig til at antage. Middelflodboiden
(•]■ saaledes ved Sydspidsen af Fyn 49 cm. ved Nykjobing
paa Falster 62 cm.
Den Methode. der tsenkes anvendt ved Bearbei-
delsen af de indsamlede ^'andstandsmaalinger, er den saa-
kaldte harmoniske Analyse. Fremstillinger af den
ere givne af Prof. Borgen i Wilhelmshafen i Annalen der
Hydrographie 1884. og af Prof. G. H. Darwin i Cambridge
i Beretningen om det 53de Mode af det engelske Selskab
til Videnskabernes Fremme. Methoden giver som LTdtryk
for den periodiske Forandring i Vandstanden. der skyldes
astronomiske Aarsager, en Sum af Led af Formen:
Crone: <>m Kind- og Ebbeunders0gelsei" i danske Farvande. ;;7
I u cos i \T-\ a --.>).
Heri betegner I en Vinkel, der afhsenger linesert af Mid-
dell&ngderne for Solen, Maaneri og deres Perigaeer, og alt-
saa voxrr proportionalt med Tiden. Dens Tilvsext pr. Time
betegnes ved /. 11 og x ere Konstanter, der bestemmes for
Inert enkelt Eagttagelsessted. / er en Funktion af Maane-
banens Heldning, der varierer meget langsomt og svinger
paa begge Sider af 1; H bliver saaledes Gjennemsnitsvserdien
af Leddets halve Amplitude, u er en Vinkel. der afhsenger af
Maanebanens Knndes Lsengde og varierer meget langsomt.
I );i Y.erdierne for i i de forskjellige Led alle ligge meget
user ved et eller andet Multiplum af 15°, dele Leddene sig
naturligt i Klasser, af hvilke de vigtigste ere:
1) Halvdagsleddene. for hvilke i ligger nser ved 30° og
hvis Periode altsaa ikke afviger meget t'ra X21'.
2) Heldagsleddene. for hvilke i ligger n;er ved 15°. og
hvis Periode er omtrent 24A.
Det Materiale, hvorpaa Methoden skal anvendes. skal
lielst v;ere en Rsekke tinie\ ise Yandstandsniaalinger strsek-
kende sig over et Tidsrum af lidt over et Aar; doe kan og-
saa kortere Rsekker hruges.
Methoden er afMeddeleren anvendt paa 2 Ran-
ker Yandstandsniaalinger fra Kj obenlia vn. liver
strsekkende sig over licit over 1 Aar. Ved Sammenligning
af de for de 2 Aargange fiindne YaTdier for H og x kan
man danne sig et Skjon over deres N0iagtighed. her er
beregnet 5 Halvdags- og '2 Heldagsled. \ serdierne for //
stemme for 2 Halvdags- og 1 Heldagsled kim daarligt; ved
de andre ere Afvigelserne i H tnindre end ljs af li's \';erdi.
Hvad angaar x, vil en Forskjel al 1" svare til en Forskjel
i [ndtrsedelsestiden for Ledets Maximum af 2"' ved ELalv-
dagsleddene og k" ved Heldagsleddene. LFoverensstemmelsen
er ber stor ved 1 af Heldagsleddene; for de andre Led lig-
ger den mellem 1" (2'") og 10° (20w). Vandstanden er ved
Hjielp af det af lste lagttagelsesnekke i'undne I'dirvk ble-
ven beregnet for hver Time i et Tidsrum af 30 Dage, og
Oo Section for Fysik. Astronomi og Mathematik.
de ftindne Vserdier ere blevne sammenlignede med de til-
svarende iagttagne. Deraf er fremgaaet som sandsynlig Feil
3.8 cm. Endnu en Sammenstilling kan belyse Resultaternes
N0iagtighed. Kjobenbavns Havnevaesen bar i et Tidsrum
at (3 Aar optegnet ,.Lokalforsinkelserne" : Tidsrummene mel-
lem Maanekulminationerne og de nsermest paaf0lgende Hoi-
vande. Ved Benyttelse af dem findes KJ0benhavns Havne-
tid = 9* 22"'. medens den samme St0rrelse af det ved lste
Lmttagelsesrsekke dannede Udtryk findes = 9; 30 .
Det maa ved Bedoinmelsen af Konstanternes Paalide-
lighed erindres, at Kj0benhavn, hvis Middelflodh0ide er c.
12 cm, borer til de Steder i de danske Farvande. bvor
Flod og Ebbe ere mindst og folgelig i hoieste Grad skjules
af det af meteorologiske Aarsager fremkaldte Hoi- og Lav-
van de.
Planens Realisation vil lettes ved. at det forn0dne Ma-
teriale af Vandstandsmaalinger ogsaa af andre Grunde maa
skaffes tilveie. Som bekjendt trseffes der Forberedelser til
en omfattende Niveauunders0gelse af 0stersoen og dens
Forbindelser ined Nords0en, der skal ivserkssettes af Sverige,
Norge, Rusland. Tyskland og Danmafk. Til denne Under-
S0gelse vil udkrseves et Antal Stationer ved Kysterne for-
synede med selvregistrerende 'Yandstandsmaalere. Det Ma-
teriale, som disse skaffe tilveie. kan altsaa paaregnes som
Grundlag for Flod- og Ebbeunders0gelserne. f'olgende
Stationer ere foreslaaede oprettede ved dedanske
K y s t e r :
I Jylland: Fsbjerg. Tbyboron, Hirtshals. Frederiksbavn.
Grenaa. Fredericia.
Paa Fyn: Slipsliavn.
Paa Sjselland: Gilleleie (eller Hornbsek), Korsor.
Desuden enten Klintholm paa Moen eller Gjedserodde
paa bolster.
Hvilke Apparater Stationerne sknlle forsynes med. er
endnu ikke endeligt afgjort. Det danske meteorologiske In-
stitut gjor for Tiden Fors0g med en selvregistrerende Vand-
('run,': Om Flod- og Ebbeunclers0gelser i danske Farvande. ;)(-'
standsmaaler, konstrueret at Underbestyrer ved [nstitutet
Kapt. Rung og Docent Prytz, Hvad angaar dens [ndret-
ning, henvises til den af Docent Prytz ved Naturforskerm0-
det givne Meddelelse.
En Betragtning af de nsevnte Stationers Beliggenhed
riser, i hvor h0iGrad de trsenge til at suppleres med Statio-
ner paa de Dorske og svenske Kyster. For 0sters0ens Ved-
kommende vil den danske Unders0gelse sandsynligvis blive
st0ttet af (Jnders0gelser paa de tyske Kyster.
Dot niaa endnu til Slutning fremhseves, at der til Un-
ders0gelsen af Flod og Ebbe naturligit knytter sig en Paa-
visning at den derved fremkaldte Skiften af Str0mmen i
Sunde og Belter.
Prof. Fearnley knyttede liertil Oplysninger om de
norske Vandstandsobservationer. som i en Rsekke af Aar
liar vaeret iverksat under Ledelse af Gradmaalingskommis-
sionen, og som 0nskes fortsat om muligt i en hel L9-aarig
Periode. Blandt de herved vundne Etesultater fremhaevedes
specielt den Besynderlighed, at Springfloden i Kristiania-
fjorden indtraeffer omtrent 10 Dave efter Ny- og Puld-
maane.
Dr. Oroiie oplyste, at noget lignende havde vseret be-
mserket i Toulon.
Docenl Vrytz: ..Men danske Vandstandsmaaler''.
Under visse Forhold kan der. isaer paa Grand af Vandets Til-
t'rvsning. fremkomme Uj,emper ved Anvendelse af det ssed-
vanlige Eiegistrerapparat for Vandstandsmaaling, hvor Sv0mmer
anvendes. For at undgaa disse Lllemper har man s0gt at
reducere Vandl^jdens Maaling til Maaling af det med Yand-
liojden proportionale Tryk i el lust Punkl under Vandets
Overflade. Dette kunde ske ved Ira det taste, Punkt at
tore en Et0rledning „Vandstandsr0ret" til det Sted, hvor
man onsker at kunne observere eller registrere Vandhojden,
idet Ledningen holdes fyldt med Lul't. som forplanter Tryk-
ket til en Trykmaaler paa Observationsstedet.
60 Section for Pysik. Astronomi og Matkematik.
I den danske Vandstandsmaaler holdes Rorledningen
til enhver Tid fuld af Lui't. ved at man sender en stadig.
men langsom Lnftstrom ned gjennem Rorledningen. som nd-
munder frit i Yandet. gjennem hvilket Luften altsaa bobler
op. Vandstanden registreres paa lignende Maade som Ba-
rometerstanden i Sprungs Barograf, idet der anbringes et
Kviks0lvmanometer paa den ene Arm af en Bismervsegt.
Vandstandsr0ret saettes i Forbindelse med dette Manometer,
hvor Kviksolvet altsaa vil tiytte sig ved Forandring af Vand-
standen og derved forandre sit Moment paa Vsegtstangen.
Det ved Momentforandringen fremkaldte Udslag af Vsegt-
stangen foranlediger Registrerapparatet til at trsede i Virk-
somhed.
Imidlertid vil Forandringer i Yandets Ya?gtfylde. som
f0lge af Forandringer i Temperatur og Saltholdighed. bave
en. Yandstanden uvedkommende. Indflydelse paa Manometret.
1 )cii Fejl, som herved indkommer. vil knnne belobe sig til
et Par pro Cent. Fejlen er bleven compenseret i den danske
Vandstandsmaaler ved Anvendelse af to Yandstandsror, der
udmnnde i forskjellig Dvbde. Manometret bar tre
Grrene, den ene er aaben og lodret, de to andre ere i For-
bindelse bver med sit af de to Yandstandsror. og ere for
Compenseringens Skyld skraat stillede. Trykket af den va-
riable Vandhojde over det 0verste Yandstandsrors Mnnding
tjener til at registrere Hoiden. medens det alene af Ya?gt-
fylden afhsengige Tryk fra den constante Yandbnjde mellem
de to Yandstandsrors Mnndinger tjener til at indfore den
nodvendige Correktion for Vsegtfylden i Apparatets Angi-
velser.
Apparatet bar arbejdet ved det meteorologiske Institut
i Kjnbenbavn siden den 20. Maj 1886.
l'i-viz: Mm tsdannelse og Jordcns Udstraaling. • >!
Mode den 12. Juli K 1. 11 til 1.
Prof. GyldSn hilsede Prof. Fru Kowalewski vel-
kommen til M0det. Fru Kowalewski overtog Forhandlin-
gernes Ledelse under en Del af Modet.
Foredrag holdtes af
Decent Vrytz: „Om [sdannelse og Jordens Ud-
straaling til Sky lag og Hi in in el ruin-.
To Blikdaaser med gjennemhullede Bunde bleve for-
oven lukkede liver med sin Metalplade, hvis Kami var saa-
ledes opadb0jet, at Pladerne dannede fiade Skaale eller
Pander. Hver Plade blev fastholdt ved en Metaltraad, der
var fastloddet under Midten af Pladen og soni stramruedes
ud inde i Blikdaasen. De to Blikdaaser bleve i Frostvejr
udsatte under aaben Hiinniel oni Xatten ved Siden af hin-
anden i et Kar med Vand, der var afkjolet til 0° Celsius.
Vandet I'vldte Blikdaaserne giennem Hullerne i Bunden og
stod saa Q0jt, at det naaede lidt over Daasernes Rande,
men det var hindret i at Hyde over Metalpladerne paa Grund
af disses opadb0jede Rande. Oversiden af Metalpladerne
var altsaa iidsat tor Frostbitten, saa at der tinderneden dan-
nede sig en rund Plade af Is. begrsendset at' Blikdaasens
Rande.
hen ene Metalplade var svsertet ved Kamferr0g paa
Oversiden, den anden var fors0lve1 og poleret paa Oversiden.
Eensigten med dette Apparat var at undersoge hvad
Rolle Qdstraalingen af Varme til Himinelruin eller Skylag
paa den ene Side og Bortledningen af Varme til Luften paa
den anden Side spider for Esdannelsen i Frostvejr, idet den
gjennem Pladerne bortgaaede Varme kunde bestemmes ved
Tykkelsen af det under hver Plade dannede Islag. Bortled-
ningen til Luiten maa antages at vaere omtrent den samme
for den sv.ertede og den blanke Plade. Derimod vil l'd-
straalingen vsere forsvindende Lille fra den blanke. mens den
l'ra den svsertede vil were omtrent som fra en t'ri Vand-
overflade. Foranledningen til Fors0gene blev given af Prof.
62 Section for Fysik, Astronomi o°' Mathematik.
Christiansen ved en Beregning, denne har udfort at' den
Msengde Varme, som i en klar Vinternat udstraaler fra liver
Fladeenhed af Jordens Overflade, en Beregning, der er ba-
seret paa Stefans Udstraalingslov og Christiansens Bestem-
melse at den absolute Udstraalingskoefficient (det kgl. danske
Yidenskabernes Selskabs Oversigter 1885).
Resultatet af to Forsog med dette Apparat var i'ol-
geude: Begge Fors0g bleve ud forte i roligt Vejr med gjen-
nemsigtig Lnft, 2 — )P Frost og fuldkommen overtruk-
ken Hi mm el. Trods dette var der begge Grange dannet
betydelig mere Is under den svaertede end under den blanke
Skaal. Dette viser. at selv ved overtrukken Himmel er
Ildstraalingen en meget vsesentlig Faktor ved Isdannelsen.
Yentelig vil Fortsa?ttelsen af saadanne Undersogelser med
iuldkomnere Apparater og paa Steder med stadigere og
roligere Yinter, end den i Reglen haves i Danmark, kunne
give vigtige Opfysninger om Himmelrummets og Skvlagvnes
Temperaturer. Docent Prytz angav Hovedtrsekkene af et
forbedret Apparat, som paat;enkes ndfort. og hvor Isma?ngden
skulde maales paa samme Maade som i Bunsens Iscalori-
meter.
Prof. Sclii0tz meddelte Resultatet a f en Del U nd er-
S0gelser over Temp era turf orb oldene i Dybet ai'Mjo-
sen. Forst omtaltes hvilken Temperaturfordeling man maatte
vente sig i et stort Vandbasin, In is det opvarmedes eller afkjole-
des ovenfra, saa at der alene kunde danne sig vertikale
Stromme betinget af, at Yandet i Overfladen ved Tempera-
tnrforandringen trak sig sammen. Antages en Alkjoling.
saa vil disse Stromme ophore. naar Yandet paa hvert enkelt
Sted har antaget Temperaturen for Maximum af Teethed,
svarende til det der stedfindende Tryk. Denne Temperatur
vil imidlertid ikke vsere den samme for hele Yandmassen.
da Temperaturen for Maximum af Tsethed synker med
voksende Tryk, fordi Vandets Kompressionskoeticient aftager
med stigende Temperatur. Man har nemlig for en Tempe*
ratur af t° og et ( )vertryk af p Atmosirerer Yolumet
Sdiiotz : Temperaturforholdene i Dybel af Mj0sen. bo
V - r ,, i /,-.. p),
naar Jc, betegner Kompressionskoefficienten ved /'. Efter
Dr. Broch er
y»=l + «* + /?#*-} //".
hvoran-- 6,0306.10 5. 0 = 7,9279. 10-8,-y = — 4,2604.10 8, og
if'nliie Dr. Mareks Beregninger af Grassis Maalinger kan
man saette
/.-, = /.-.. — at — I /-'.
hvor k„= 501.53.10-7, a= l,s899r>.10-7, b = 3,1 ui.10 "'.
Af Ligningen for /•,„ erholder man Temperaturen for
Maximum af Tsethed ved almindeligt Tryk 0 = 3°,93; beteg-
nes den tilsvarende Temperatur ved et Overtryk af p .\1-
mosfserer med 0-4- /. saa findes af
(i i
-df = °
pv@+l [q + 2&(0 4 /)|
(1 - &© + , tn (2/»+6y©+3yir).
For forboldsvis smaa Tryk, for hvilke / er liden, kan
altsaa / ssettes proportional med Tryktilvseksten ; man finder
saaledes, at Temp, for Maximum ai Tsethed synker
/ = — 0°,1087C. for liver 10 Atmosfserers Tryktilvsekst.
Naar de vertikale Str0mme i Vandmassen er opliort. vil
Temperaturfordelingen f0lgelig vsere som anf0rt i neden-
staaende Tabel. En videre Afkjoling eller en Opvarmning
af de 0verste Vandlag i Lobet af en 4 5 Maaneder vil
paa Grund af Vandets daarlige Ledningsevne alene merkes
ned til 5 6 m. under Vandfladen.
Den virkelige Temperatur i en Inds0 er imidlertid
ganske anderledes. Efter forel0bige Maalinger i Mj0sen,
Sommeren 1881, meddeltes i Kristiania Videnskabsselskab
samme Host, a1 OpvarmningeD om Sommeren naar ned til
over 14<) m. Senere Maalinger. foretagne i de paaf0lgende
Aar. liar bekrseftet det. Som Bevis an fortes f0lgende Maa-
linger mlforte i Mjoseii. pan en Linie t'ra Helgoen 0stover
mod Stange, i Marts 1883 paa Isen og i Juni 2! Maa-
ued efter.
64
Section for Fvsik, Astronomi og Mathematiik.
| Beivo-net ^i' 'Vmest Paa Dybet Naermest Stauge
Djbde. l:rm1'- ff Buna. Bund. Bund. Bund
n\ ,; '? 380 m. 314 m. 400 m.
Taethed. u 23 12
/3 /fi /3
0 m.
3°,93 C
0°
H
25 —
3,90
.,
•A
50
3,87
3,01
4,13
100 —
3.s_>
3,82
3,96
150 —
3,7s
3,88
200
3,72
3,75
3.77
300 —
3,61
3,67
3,68
400 —
3,51
0°
4,46 2,25
4,13
3.96
4.4l>
0° I 0°
2,oo : 2,17
2,60 i 2?oo
3,65 3.7(i
3,sj
3,7!)
3.71
Temperaturstigningen t'ra Marts til Juni er altsaa oni-
trent ens i samme Dybde over liele Soeu, og den er nser-
mest Helg0en endnu merkbar. 0°,1 C, i 150 m.s Dybde.
1 >enne Opvarmning antoges for en Del frembragt ved den
direkte Insolation, soni virker langt under Overfladen, men
fornemmelig ved Stromme, gaaende opad kings Bunden og
ned i Midten af Bassinet, betingede af Bundens Opvarmning
ved Insolationen, saalangt denne naar ned.
Om Vinteren gaar ogsaa Afkjolingen dybt ned; paa
Dybet er saaledes i 50 m.s Dybde Temperaturen 1°,27 C.
lavere end den tilsvarende Temp, for Maximum af Tsethed,
og endnu i 100 m.s Dybde er Vandet 0°,17 C. for koldt;
merniere Land synes AfkJ0bngen ikke fuldt saa langt frem-
skreden. Forklaringen lieraf stillede sig vanskeligere : men
Afkjolingen antoges imidlertid betinget af lignende Stromme
som ovenfor na?vnt, men frembragte ved Ledning af Jordens
indre Varme til Bunden : disse Stromme forstserkes da om
Sommeren ved Insolationen.
Yirkningen af de sidstnsevnte Stromme bor merkes ned
til det dybeste af Soen. Det synes saa. Temperaturen i
Dybet paa samme Sted liar nemlig ikke vist sig konstant
Prof. Schioix: t)n; Temperaturforholdene i Dybel af Mj0sen. 65
Ira det ene Aar til det andet; paa et Sted, i 350 m.s Dybde,
er saaledes maalt 3°,63 ( !. (3/?83) og 3°,48 C. (7684), paa et andet.
i 400 nis. Dybde, 3°,4§ C. (9/8 84) og 3°?67 C. (5/s so).
Til I'ndersoLrelsorne anvendtes Negretti - Zambras Dyb-
vandsthermometre. De fgfrste Aar benyttedes et Thermome-
ter delt i hele Grader: i 1882 anskaffedes '2 Tliermometre
delte i l\,°. hvoraf det cue har vist sig sserdeles godt.
Dr. phil. Charlier: „0m trigonometriske Rrek-
kers Con ver gents, med CJdgangspunkt i en tidli-
gere Unders0gelse af G-ylden." Poredraget findes
trykt soin Afhandling i „Bulletin astronomique publie par
M. K. Tisserand". Tome III. Aug. 1886.
Dr. Fineman foredrog om Sky-Observationer og fore-
viste et af ham selv konstrueret Instrument til Bestemmelse
af Skyernes Hastighed. Foredrageren fremhsevede deslige
Observationers store Betydning for Meteorologien.
Da det var Sectionens sidste Mode, kunde de 0vrige
anmeldte Foredrag ikke afholdes.
For noin den udtalte sluttelig paa Sectionens Vegne
'•ii Tak til Foredragsholderne tor deres vserdifulde Bidrag
til Videnskabens Fremme og paa egne Vegne en Tak til
Vicepraesidenterne, Professorerne Fearnley, Zeuthen,
Mittag-Leffler og Kowalewski, hvorpaa Prof. Zeuthen
udtalte Forsamlingens Tilfredsstillelse ved at have havt den
mathematiske Astronomis over hele Jorden anerkjendte Fo-
rer, Prof. Gylden, til Pormand. Ved Haandklap tiltraadte
Porsamlingen denne CJdtalelse.
Sectionen for Chemi og Farmaci.
Mode den 7. Juli Kl. 23/4 til 31 4.
Tilstede 50 Medlemmer.
Sectionen constitueredes, idet der valgtes :
til Formand Prof. Julius Thomsen,
„ svensk Viceformand Prof. Sandahl.
„ — Prof. 0. Pettersson,
„ norsk Apotheker, Dr. Hvoslef,
.. svensk Secretser Apotheker Kayser,
„ dansk Assist ent Stenbuch.
.. norsk — Dr. E. Larsen,
— Revisor G. Hansen.
Mode den 8de Juli Kl. 1 1 til 1.
Folgende Foredrag holdtes :
Prof. Pettersson: ,.Om det nya grundamnet Ger-
maniums fysiska konstanter" (gemensamt meddelande
fran Prof. L. F. Nilson oeh Prof. Pettersson. Stockholm).
Dr. E. Larsen: „Om det Bundfald, som opstaar
ved Hen stand af Lau'dan um." Foredraget er trvkt i
Farmaceutisk Tidsskrift for 1886. No. 14.
Dr. C. Nicolaysen: ..Forelobig Med del else om
et Wismut hf osfat."
Prof. Hiortddh I : Om Scheelitens m o r f o t r o p e
Raekker." Foredraget er trykt i Zeitschrift fiir Krystal-
lographie XII. 411.
Sectiovien for Chemi og Farmaci. ,(«
Formanden, Prof. J. Thomsen, foreslqg paa Foran-
ledning afProf. Pettersson. at der i et afdef0lgende MMer
bliver at opstille som Discussionsemne : „Hvorvidt er det
hensigtsmsessigl at indfoiv Mendelejeffs periodiske System
-.Mm (ii'iiiidhm for den chemiske Undervisning?"
M 0de den 9. J uli Kl. 1 0 til L2.
F0lgende Foredrag holdtes:
Docent Weibull: „Om uagra morfotropa forenin-
ga v a f 1) c qzoI o c li to] no] ."
Efter en kritisk framstallning af begreppen isomorfi och
morfotropi ofvergick foredraganden till sina undersokningar
som omfattade benzol-monosulfonsyran och de tre isomera
toluol-monosulfonsyrorna saint deras foreningar. Da de tre
toluolsulfonsyrorna harledas uv benzolforeningen genom sub-
stitution af mety] i olika stallning, lemna dylika foreningar
tillfalle till intressanta jamforelser ofVer den inverkan pa
kristallformen som en substitution af metyl i olika ortstall-
ning utofvar pa det nrsprungliga benzolderivatets struktur.
For jamforelse egnade si^ naturligtvis endast foreningar af
sainma vattenhalt. Af omkring 50 undersokta Salter funnos
8 foreningar af para-. 6 af meta- och 4 af ortosyran, som
till vattenhalt ofverensstamde med benzolsulfonsyran. Som
allmant resultat framgick att vid substitution af metyl i de
tre olika stallningarne erhallas derivat, som val lata sig
jamforas med den ursprungliga foreningen: forandringen var
minst vid metyls intrade i para-stallning, obetydlig vid meta-
stallning, mest genomgripande vid ortoderivat.
Foredraget kan ventes trykt i Bihang till Vetenskaps-
Akademiens Handlingar.
Chemiker />. Schmelck: „Et Mineralvand fra Ma-
d a lias ka r."
Efter Opfordring at' Er. Professor Waage liar jeg fore-
taget en keinisk LFnders0gelse af en Prove af Mineralvand,
68 Sectionen for Chemi og Farmaci.
som var bleven sendt hertil af den riorske Missionslaege
Dr. Gnldberg. Vandet er fra den saakaldte ..Dronningens
Kilde-' ved Sirabe paa Madagaskar.
Dr. Gnldberg ineddeler, at det isaer ined stort Held liar
vseret anvendt til Badekure og antager, at dets gode Virk-
ning for en vpesentlig Del skyldes dets konstante Temperatur,
som er ca. 38° C. eller omtrent den samme som Blod-
varmens.
Det Resultat, der erholdk's ved Analysen, efterat Be-
standdelene var sammenstillede paa almindelig Maade, var
folgende :
I 1000 G. Vand:
Dobbelt kulsurt Natron 3,8110 G.
Klornatrium 0,8238 ,,
Dobbelt kulsur Magnesia 0,434.") .,
Dobbelt kulsur Kalk 0,4319 „
Svovlsnrt Kali 0,3697 „
Kiselsyre 0,1304 „
Dobbelt kulsurt Jernoxydul 0,0038 „
Sum 6.0051 G.
De kulsure Salte er beregnede som Bikarbonater, da
der ved Analysen fandtes naesten akkurat ligemeget af
neutralt og surtbunden Kulsyre.
Vandet indeholder, som det vil sees, en forholdsvis stor
Msengde af dobbelt kulsurt Natron, ligesom ogsaa Kulsyre-
gehalten er temmelig hoi.
(Med Hensyn til den sidste Bestanddel bor det kanske
benmerkes, at Vandet havde vseret opbevaret i lrengere Tid
paa Flaskerne). Hvis Vandet skal sammenlignes med andre
bekjendte Balder, maa det na^rmest stilles i Klasse med
Vichyvand.
Prof. P. Waage: ..Et Luftbad for konstant Tem-
p e r a t u r . "
Principet for Ebullioskopet lader sig med Fordel anvende
til Konstruktion af et Luftbad med konstant Temperatur.
En dobbeltvpegget KolDberkasse (cfr. Fresenius kvantitative
Prof. Waage: Kt Luftbad for constanl Temperatur. (>(-'
Analyse 1875. pag. 55) srettes i Forbindelse med et over
samme anbragt Kj0leapparat af Kobber, der er indrettet
saaledes, at den kondenserede Vaedske enten kan ledes til-
bage til Beholderen, som dannes af Rummet mollem begge
Vaegge, eller bortledes og opsamles i et Forlag. Bringes
nu i Beholderen en Vsedske mod stigende Kogepunkt, I. Eks.
en Petroleuinsblanding , og man med en Bunsens Brsender
bringer denne i Kog, kan man opsamle Destillatet saalamge,
in d til Hade! liar naaet den attraaede Temperatur; hvorpaa
man lader Destillatet flyde tilbage til Beholderen. Appa-
ratet liar vist sit: at give konstante Temperatnrer mellein
50° og 150° C.
Yed at koinbinere dette Luftbad med den af mig i
Catalogue of the Special Loan Collection of Scientific Appara-
tus at the South Kensington Museum, third edition 1877 pag.
iij?7 se<[. heskrevne Regulator er man island til at lede toi
Luft af en hvilkensomhelst Fortyndingsgrad over det i Luft-
badel til en konstant Temperatur ophedede Stof.
Prof. P. Waage: ,.Nogle Bemerkninger vedkommende
1 ega Ik e m iske Unders0gelser."
Det hsender undertiden, at Kemikeren faar Ligdelene
C?
tilsendt i Kar. som er arsenholdige. Saaledes har det hel-
ved Laboratoriet engang i Sekstiaarene hamdt daveerende
Amanuensis Hvoslef. at Delene modtoges i et Blikkar,
loddet med arsenholdigt LoddemetaL I 1886 hsendte det
mig, at Grlasuren paa den Krukke. livori jeg fik Indvoldene,
\;ir arsenholdig, oe i 1879 giorde ies den laettagelse, at
der guar (llassorter i Handelen, der er saa arsenholdigt- og
saa angribelig af sure men isrer af alkaliske V^edsker, at smaa
Maengder Arsen fra Glassets Substans kan gaa over i for-
raadnende Substanser, som henstaar lrengere Tid i saadant
Grlas. \'ed den samme Auledning lnemlte det miff, at jeg
ufrivillig bragte Arsen ind i LFnders0gelsesraaterialet fra den
Grlaskolbe, hvori Svovlvandstoffseldningen foregik. Dette er
Momenter, som isaer fortjener Opmaerksomhed, hver G-ang
man ved Aisenproven tinder Spor af Arsen.
lO Sectionen for Chemi og Farmaci.
Det er en bekjendt Sag, at Svovlvandstoffet kau blive
arsenholdigt, naar man til dets Frem stilling anvender arsen-
holdige Materialier. Til Fremstilling af arsenfri Svovlvand-
stof liar jeg indrettet mig pan folgende Maade. Et 40"""
vidt og 40'"' langt Glasr0r, noget udtrukket i begge Ender,
paaloddes en Tubus ved sin ovre Ende og srettes i en
Woulfsk Elaske. Roret fyldes med en Blanding af krystal-
liseret Oksalsyre og stodt Glas og i dets ovre Ende anbringes
en Skilletragt, hvori fyldes 10 °/0 Svovlnatrium-Oplosning.
Ved at lade denne Oplosning draabevis dryppe til Oksal-
syren erholder man en jsevn Strom af ren Svovlvandstof.
Den almindelig anvendte Metode til Behandlingen af
Svovlvandstoffseldningen har aldrig tilfredsstillet mig. Dels
forogcs ved Anvendelsen af saaniange Reagentier Faren for
at indfore et Spor af Arsen, og dels kan der ved saa mange
Operationer vsere Fare for Tab. Jeg har derfor allerede i
mange Aar brugt at behandle Svovlvandstoffaddningen med
Brom og Vand og uden videre anvendt Opl0sningen, efterat
Bromoverskuddet er fjsernet, i Marsh's Apparat. I den
senere Tid har jeg foretrukket at behandle Bundfald og
Filtrum med klorsurt Kali og Saltsyre, og efter at have veiet
Oplosningen af Hensyn til de kvantitative Prover. som
muligens kunde paakrseves, har jeg i udtagne Portioner sogt
paa de forskjellige Metaller. Bly paaviser jog ved at til-
ssette Xatronlud til svag alkalisk Reaktion, derpaa tilsastte
Bromvand, indtil Vsedsken er svag gulfarvet. Ved Kogning
udfalder da Blyhyperoksyd. IVwr Bly lader sig paavise paa
denne Maade. Paa Kobber har jeg allerede siden 1879
anvendt en overordentlig omfindtlig Reaktion. Xogle Draaber
af Oplosningen inddampes i en Porcellaenskaal til Torhed.
Derpaa tilsaettes lidt koneentreret Bromvandstof : det mindste
Spor af Kobber giver sig da tilkjende ved Kobberbromidets
fiolette Farve. Denne Reaktion er saa tin, at Tv1(sisW0r Kob-
ber lader sig paavise ved samme.
Jo omhyggeligere man udf0rer Marsh's Prove, desto
vanskeligere viser det sig at erholde arsenfri Zink. Fortsastter
Prof. Waage: Legalchemiske IJnders0ge]si '1
man Gl0dningen af Vandstofgasen under Forpr0veri saalsenge
Mini el Par Timer, vil sjeldent Zinken vise sig ganske arsen-
fri. Derfor maa altid Forpr0ven og Eovedpr0ven foretages
under saa ens Betingelser som muligt.
De st0rste Vanskeligheder, Retskemikeren i vore Dage
har at overvinde, hidiwer dog efter niin Formening fra
Ptomainerne. Angivelserne om disse Stoffer er saa ufuld-
stajndige og tildels saa indbyrdes modsigende, at man megel
lei vil staa hjaelpelos, om man. som dct 'J .') Gauge liar
haendt mig, under Alkaloiderne faar el krystallinsk Stof, livis
Eteaktioner ikke falder sammen med nogel kjendl Alkaloid.
I di^se Tilfselder liar jeg grebel til den Qdvei ;it prove
disse ubestemmelige Staffers Porhold ligeoverfor levende Dyr
og har liver Gang vzeret sia heldig, at de ikke liar vist sig
giftige.
Docent Loven: „Om nagra isomer a substitu-
tionsderivater af propionsyra."
Foredraget er trykt i Journal fur praktische Chemie.
1887.
Mode den 10. .Jllli Kl. 11—1.
Foluende Foredrag holdtes:
Docent A1. Gottlieb: .,Resultater angaaende kvanti-
tati vBestemme Is e afSukker efter Roberts Mel hode."
Denne Methode, dm- tidligere indgaaende var behandlet af Prof.
Worm-Muller i Kristiania, og som mermest var udarbeidet
til Bestemmelse afSukker i diabetisk Grin, egnede sig ogsaa
til Bestemmelse at' Stivelse i stivelseholdige Produkter, som
Hrod. Mel. Glutenbrod etc.. naar den deri indeholdte Sti-
velse vedKogning med fortyndet Saltsyre overf0res iGlycose
og man derpaa underkaster denne en Gjaering. Den kvan-
titative Bestemmelse sker paa den Maade, at man under-
s0ger den til el besteml Volum fortyndede Vsedskes sp.
<2 Sectionen for Cliemi og Farmaci.
Vegt for og efter Grjseringen og af Diffefencen beregner
Sukker- og henholdsvis Stivelsemsengden.
Foredraget kan rentes trykt iTidsskrift forFysik ogKemi.
Cand. phil. Kobb : „Om Germaniums Spectrum."
Foredraget findes offentliggjort i Form af et Brev til
Prof. C. Winkler i Freiberg i Journal fur praktische Chemie,
[2]. 34. 207.
Prof. Pettersson fremviste P r o v e r a f B e ry 11 i u in. Ti-
tan og Germanium samt Forbindelser af (let sidste
Metal.
Prof. Pettersson foreviste og beskrev derpaa et af ham
konstrueret A p p a rat til v ol umetriske B e st e m m e 1'-
ser af Vand og Kulsyre i a t mo s fa? risk Luft.
Under sine Forsog med Apparatet. der specielt var
bestemt for hygieniske 0iemed. havde Professoren vundet
Erfaring for, at de forskjellige vandaJbsorberende Midler,
ban havde benyttet, som Svovlsyre, Fosforpentoxyd og
Chlorcalcium. vare lige virksomme. naar dp kun fik Anled-
ning til at virke i et tilstr;ekkelig langt Tidsrum ; selv be-
nyttede han imidlertid Fosforpentoxyd. Svovlsyre absorberer
Vandgasen af Luften meget langsommere end Fosforpen-
taoxyd. Til Absorbtion af Knlsyren benvttede han Natron-
kalk. Karakteristisk for Apparatet var. at man kom til
tilfredsstillende Resultater ved Anvendelse af et forholdsvis
lidet Volum Luft. og at Apparatet selv eliminerede den
Forandring i Tryk og Temperatur, som kunde opstaa under
Unders0gelsen. Efter derpaa endvidere at have fremhsevet,
at bans Methode i Modssetning til Pettenkofers. kunde be-
nyttes til Bestemmelse af Fugtighedsmsengden i Luften selv
unde.i streng Vinterkulde. omtalte Professoren en af ham
inventeret Methode til at bestemme den latente Yarme hos
tyktiydende Yanlsker. og meddelte Resultaterne af sine Un-
ders0gelser ved Hjselp af denne Methode.
Efter Foredragets Slutning udtalte For man den sin
specielle Tak til Professor Pettersson for bans vserdifulde
oa: interessante Meddelelser.
• *■
Dr. Larsen: Analyse ;il Fiskepulver. to
Dr. E. Larsen: ..Analyse af Fiskepulver."
Foredraget er fcrykt i Klinisk Aarbog, 1886, Side 104.
Formanden Prof. 'I'll urns en indledede derpaa Diskus-
sionen angaaende del paa Dagsordejien sora sidste Forhand-
lingsthema opforte Sporgsmaal angaaende Hensigtsmsessig-
heden af [ndfizfrelsen af Mendelejeffs periodiske System som
Grundlag for den kemiske Undervisning. Professoren var
af den Mening, at nsevnte System, hvorefter Grundstoffernes
kemiske Egenskaber afhsenger af Atomtallet, ikke egnede
siu som Grundlag for den elementsere Undervisning i Kemi
og del saameget mere, som dette System endnu ikke er
fuldstsendig klart eller tilstrsekkelig provet og desuden inde-
holder mange EEuller; derimod vilde ban ikke benegte, at
det for den videregaaende kemiske Undervisning kunde
have sine Fordele. Han troede, at den nit brugelige Frem-
gangsmaade havde den Fordel fremfor Mendelejeffs derved,
at den allerede fra Begyndelsen at gav Eleven en st0rre
Anledning til at here de kemiske Processer at kjende,
medens sidstnaevnte System vilde tnedt'ore. at man som Ud-
gangspunkt vilde komme til at beskjseftige Eleven med ofte
uforstaaelige Theorier. Han frygtede derfor for, at Mende-
lejeffs System som Grundlag for den elementsere Undervis-
ning ikke vilde vsere skikket til at vedligeholde den mxlven-
dige [nteresse hos Eleven, men snarere virke overvseldende
ved det strengt theoretiske Tilsnit, man allerede fra Begyn-
delsen af maatte give Undervisningen, aaar dette System
lagdes til Grund. Han advarede desuden mod at opgive
en gjennem Aarrsekker privet Undervisningsmethode, der
havde toil til hell igjennem gode Resultater, for et endnu
nyt og ufuldstsendig pr0vet System, hvortil Iimii desuden
praktisl? tall heller ikke troede. der var nogen Trang.
Prof. Pettersson, (U-r oprindeliu; havde givet Anled-
ning til. at dette Diskiissioiisthema opstilledes, var glad
over at have faaet Anledning til at hore en saa erfaren
i -A Sectionen for Chemi og Farmaci.
Laerers Mening. Han indsaa ogsaa, at man vanskelig skulde
kunne lsegge Mendelejeffs System til Grand for den rent
elementa^re Undervisning, men troede dog, at man ved
hoiere Undervisningsanstalter, hvor man havde med mere
udviklede Elever at bestille, vilde kunne benytte Systeinet
med Fordel, naar man anvendte den nodvendige Tid til
foist at give Eleverne et Indblik i Atom- og Molekyltheo-
rien og i det bele taget over de fysikalske Grundssetninger
for den moderne Kemi. Dette var desuden en Fordring,
der i st0rre eller mindre Udstrsekning maatte tilfredsstilles,
hvilket System man saa end lagde til Grand for Undervis-
Qingen. Vistnok stillede Indforelsen af Mendelejeffs System
storre Fordringer i denne Henseende, men pan den anden
Side vilde man under den theoretiske Indledning have til-
straekkelig Anledning til at kegge ind Momenter, der under
den senere Undervisning vilde lette Anvendelsen af omhand-
lede System. Han fremholdt derhos den store' Fordel. man
ved Anvendelse af dette System vilde kunne ppnaa derved,
at man paa Grand af den store kemiske og tildels fysiske
Overensstemmelse mellem de enkelte Led af dette Systems
Grupper vil kunne afhaudle ikke alene de enkelte (Wrap-
pers Elementer. men ogsaa diss,.s ensartede Forbiudelser
under et.
Prof. Hiortdahl var i det vsesentlige enig med For-
manden; ban udhaevede specielt, at det Mendelejeffske System
ikke vilde passe for elementaere Lsereb0ger i Kemi.
Apotheker Sissenere takkede for drn laererige Dis-
knssion.
Idet hermed Seetionen sluttede sine Moder. frembar
Prof. Hiortdahl sin og de 0vrige Deltageres Tak til
Prof. Thomsen for bans Ledelse af Forhandlingerne og ud-
talte 0nsket 6m, at man maatte trseffe Professoren i samme
Vigor ved meste Naturforskerm0de i Kjobenhavn.
Sidste M0de. Slutniug. «0
Endvidere frembar Prof. Pettersson, i Tilslutning til
den at' Prof. Eiortdahl udtalte Erkjendtlighed overfor Prof.
Thomsen, sin og Forsamlingens Tak til den aorske Vice-
formand, A.potheker Dr. Evoslef, der havde ledel del
foregaaende M0de, saint til de fungerende Sekretserer.
Sectionen for Mineralogi og Geologi.
Kl.
ti
Mode den 7. .1 u 1 i
19 Medlemnier tilstede.
Sectionen constitueredes. idet der valgtes :
'i i
/-'
;il Forma
nd
Prof. Johnstrup,
.. svensk
Viceforinand
Prof. Brogger,
„ dansk
—
Dr. Rink,
,. norsk
—
Bergmester Dabll og
Dr. H. Reusch,
.. svensk
Secretser
Geolog G. de Geer.
.. dansk
—
Assistent Steenstrup.
.. norsk
—
Amanuensis Vogt.
Mode den 8. Juli Kl. 10 til 12.
Amanuensis J. 11. L. Vogt holdt et Foredrag. led-
saget af Fremvisning af Haandstykker og Prreparater, „om
Dannelsen a f k u n s t i g G 1 i m m e r . ;- Yed de tidligere mine-
ralsynthetiske Studier er det lyktes at fremstille de aller-
lleste af de vanlige Mmeralier, speeielt najsten alle de berg-
artdannende. dog med Vndtagelse af Amhbolgrui)pens. del-
vis ogsaa af Glimmergruppens Led. Foredragsliolderen om-
talte. at lian i flere Slagger havde fundet Mineraler, som ef-
ter de foretagne krvstallografiske. optiske og kemiske Under-
sogelser tilhortc Magnesiaglimmernes Raekke, uden vistnok at
vsere absolut identisk med noget speeielt af de tidligere fra
NatureD kjendte Led. Det var berved bevist. at Magnesia-
glimmer kan dannes i ordinare. iklflvdende Masser. naar de
Vogt: (tin Dannelseu af kunstig Glimmer. <<
kemiske Betingelser er tilstede, — en Kjendsgjerning, som
navnlig har [nteresse ved Studiei af Eruptivmassers Genesis.
Foredraget er fremlagt som Afhandling, i stserkt ud-
videt Form, i .Mode den 4de Febr. 1887 i Kristiania Viden-
skabs-Selskab, til Trykning i Selskabets Forjaandlinger.
Prof. Brogger holdt derpaa et lasngere Foredrag „om
de forskj ellige E rupti ver paaSl rsekningen Mj0sen —
Lan ge sun ds fjord en."
De forskjellige Eruptiver i (let ibreliggende Distrikt,
— naar der ses bort fra Diabasgangene, lader sig ind-
ordne i en fuldstamdig Eruptionsserie, hvis sure Led (Gra-
nit og Kvartsporfyr) i det hole og stove er yngst. medens
de basiske Led (Augitporfyr) har vist sig at vsere de amidst
frembrudte. Foredraget, -<>m kan opfattes som en Fortsset-
telse af det af Prof. Brogger i Fa-llesmodet den 7. Juli af-
holdte. omhandlede fornemmelig de petrografiske og genetiske
Relationer mellem de mange, allerede fra Aarhundredets
Begyndelse i den videnskabelige Verden saa bekjendte erup-
tive Bergarter i Kristiania-Egnen, og det indeholdt et kor-
tere Resume af en enkelt Del af et storre Vserk over Eg-
nen mellem Mj0sen og Langesundsfjorden, der vil l)live trykt
senere.
Professor Kjerulf ytrede efter Foredragets Slutning
omtrent folgende: Det havde glaedet ham ganske overordent-
lig at se, til hvilke mange aye og interessante Distinktioner
2 indgribende Berigelser og Berigtigelser, Hr. Brogger
lmvde kunnet udbringe det maaske fattige Grundlag, som
Professoren mi forefandl for Kristianiaterritoriet. Det var
ganske rigtigt saa. at vi ved vor geologiske Lndersogelse
ikke havde kunnet gJ0re synderligt ved Kristianiaterritoriet
siden de lbrste grundlasggende LTnders0gelser ved Tellet'Dahll
og ham (Kjerulf) selv i sin Tid, nu laenge siden. \'i havde
oemlig del 0vrige Land for os, og kunde ikke give os Tid
til :it tbrt'olge endog vore Yndlingstheorier, men maatte se
(o Sectionen for Mineralogi og Greologi.
til at naa ud over interessant og uinteressant Terrs&n met!
muligens samme Moie.
Ingen hilste nu det normale, ja selv hurtige Frem-
skridt med storre Anerkjendelse end han; efter bans For-
mening raaa enhver fornyet Unders0gelse vaere Fremskridt.
Vi skulde ellers ikke opleve. at langt bekvemmere tilgjsenge-
lige Lande — England. Frankrig, Sachsen, — Gang efter
Gang underkastes fornyet I'ndersogelse.
Kjerulf sluttede saaledes: Jeg tror at burde tilfoie. at
Professor Brogger bar nu fremlagt et glimrende Bevis for.
at jeg netop, idet jeg. som ban liar fortalt os. havde til-
skyndet bam til at overtage denne videregaaende grundige
og detaljerede Befaring. har truffet det rette Valg.
Prof. Brogger benvendte derpaa nogle Ord til sin tid-
ligere La?rer Prof. Kjerulf. paa bvis Arbeider ban havde
bygget, og bvis Grundtanker og Forskningsmetboder ban i
Principet havde fulgt.
Mode den 9. Juli Kl. 10 til 121/*
Dr. E. Svedmark (Geolog ved Sveriges geologiske CJnder-
sogelse i boldt et Foredrag om de orografiske Forbolde
i den NO. for Stockholm udstikkende Halvo (den
ostre Del af Upland). Landskabet barber en typisk „Skjser-
gaardsnatur", med stserkt smaakuperet Terrsen. Soer og Dale
er i det Hele og Store uddragne efter to forskjellige Ret-
ninger. nemlig ca. XXV— SSO og ONO— VSV; Vinkelen
mellem disse to er omtrent ret. De to Dalsystem-Linjer
gjnr sig gjaeldende saavel i det store som i det smaa over
det hele Distrikt. Foredragsholderen forklarede disse For-
bold ved at antage et Spra?kke system, hvis ene Linje
omtrent foluer Stroget bos Berggrundens Lag. medens den
anden Linje omtrent gaar lodret paa samme. Denne Opfat-
ning sammenboldt med de orografisk - geologiske Forhold ved
Svedmark: Om de orografiske Forhold i NO for Stockholm. • "
Skjaergaarden mellem Upland og Alands-0erne antyder, ;it
< leu dybe Rende langs Sveriges K\st lier er fremkommet
veil en Synkning (Dislokation) af Qrberget og et ovenpaa
samrae forhaandenvaerende Silurfelt. At' del sidste findes
Levninger i fast Field XV vedGefle; Siluraflejninger findes
o '
rimeligvis ogsaa paa Bunden af Alandshavet, bvad fornera-
meliii' fremgaar af. ;it de fleste erratiske Blokke i det fore
liggende Distrikt bestaar ;it' siluriske Kalkstene og Sand-
sten. Den fremsatte Hypothese om Ssenkningen bestyrkes
\ i^l. at der i Naerheden, aemlig paa Aland, findes et st0rre
Eruptivfelt (af Granit og Porfyrer).
Hertil knyttede Prof. Brogger nogle Beinerkninger,
hvori saerlig fremhaevedes, ;it til n0iere Begrundelse af Fore-
dragsholderens ganske sandsynlige Hypothese udkraevedes
Paavisning af selve Dislokationsspalterne. Herpaa replice-
rede Dr. Svedm a rk.
Prof. Johnstrup fremviste og ornhandlede Struvit
X 14, Mg P04 -f 6 Hi O) fra Linifjorden, fundne red
dybe Boringer i Anledning af Anlsegget af JernbanebroeD
over Linifjorden ved Aalborg. jStruvit er tidligere bleven
iagttaget ved Hamburg i lose Afleiringer, sammen med Horn.
Kjinstprodukter og Exkrementer, og pan G-rund af B^orekom-
sten her have enkelte ikke villet anerkjende den omhand-
lede Substans som nogel egentligt Mineral. Ved Aalborg
optraeder Struviten paa en anden Maade, nemlig i Saltvands-
lag. dannede efter Grlacialperioden, sammen med ftlytilus,
Cardium og andre Mollusker. in. m., under Forhold, som
godtgj0r, at Dannelsen ikke havde noget at gj0re ined inen-
ueskelig Virksomhed. Krystallerne, sum bleve fundne paa
Dybder af 18 — 35 Meter, ere fladtrykte, tilsyneladende
hemimorfe og meget renere end de fra Hamburg. Efter de
krystallografiske og geologiske Forhold, hvorunder Struviten
optraeder ved Limfjorden, maa den efter Foredragsholderens
Mening ubetinget opfattes som et virkeligt Mineral.
80 • Sectioneu for Mineraloei og Geoloiri
fc*
Friherre G. de freer (Geolog ved Sveriges geologiske Un-
ders0gelse) meddelte derpaa nogle nye lagttagelser ved-
rorende enForekomst af Conglomer at i G rundt'j eld
(i Skane I, livilket sluttede sig som en direkte Fortssettelse til et
af ham nys publiceret Arbeide i ,,Geologiska foreningens for-
handlingar-' 1886. Conglomerate^ livis Msegtighed er ca.
4<> — 50, har Glimmerskifer til Bindemiddel, medens Bollerne
bestaar af livid, graa og sort Kvartsit. livid Kvarts, mork
Hornblendegneis og eudelig Granit.
Alt er indleiret i eu Vexel af Glimmerskifer og Kvarts-
skifer, som tilhorer den yngre Del af Grundfjeldet. Ue til
Conglomerat direkte opstodende Skifere viser diskordant Lei-
ning, livad — sammen med selve Conglomeratnaturen
godtgj0r, at vi har at gjore med en Strand- eller Littoral-
Dannelse under Grundfjeldsperioden.
Hertil sluttede sig nogle korte Bemerkninger af D'Hrr.
Br0gger, Dahll. Kjerulf og Vogt.
Dr. H. H. Reusch fremviste Ty sn?es meteor i ten, som
faldt den 20de Mai 1884 paa Tysmesoen syd for Bergen og
som er en af de storste hidtil kjendte stenagtige Meteoriter.
Hertil knyttede Foredragsholderen en Del Bemerkninger.
Gnf. Dr. Reusch'sAfhandlinger: „OmTysnesmeteoriten" i „Nyt
Magazin for Naturvidenskaberne XXIX Bind 1885;', p. 309 og
.,Ueber den Tysnesmeteorit und drei andere in Skandinavien nie-
dergefallene Meteorsteine. Uebertragen von Otto M. Herrman"
i „!Neues Jahrbuch fiir Mineralogie, Geologie und Pakeont-
ologie. Beilageband IV. Stuttg. L886". P. 473.
I Anledning af Foredraget opstod en Diskussion mel-
leniD'Hrr. Brogger, Johnstrup, Svedmark og Reusch,
fornemmelig dreiende siir om Meteoriternes Brudstykke- og
Chondritstruktur.
Vog\ : Oni Titaujernforekomsteme i Noritfeltel ved Ekersund. sl
M0de den 1 0. Juli K I. LO til 1 21/*
Amanuensis J. //. L. Voyt holdt ei B'oredrag (senere trykt
i Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, B. 12. Aarg.
1887) om Titanjernforekomsterne i Noritfeltet ved
Ekersund -Soggendal. Foredragsholderen omhandlede
loist. at Noriten i det foreliggende Felt falder i flere Typer af
noget forskjellig Alder, og gav derpaa en kort Oversigt over
de enkelte Bergarters petrografiske Sammenssetning, frem-
holdt herunder bl. a., at Noriten paa Here Steder viser Over-
gang mod Granit. Under Henvisning til den seldre Litera-
tur (af D'.Hrr. J. Esmark, Th. Scheerer og B. M. Keil-
l,aiu — Th. Kjerulf og T. Dahll, til hvilke to sidstes Ar-
beider han memiest sluttede sig) gjennemgik han derpaa de
forskjellige Grunde, som taler for. at Noriten her maa op-
fattes som en eruptiv Bergart, nemlig: Noriten liar masse-
formig Struktur, den overskjaerer Lagene hos den tilstodende
Gneis. indebolder Brudstykker af samme, blir finkornig oe;
stserkt opspaltet ved Graensen, men beholder alligevel i Prin-
cipet sin petrografiske Karakter: endelig er den gjennem-
sat af en Suite af yngre Gange (nemlig grovkornige Norit-
gange og Olivindiali.iNuanuej af nogenlunde lignende Sam-
mensaetning som Moderstenene. Derpaa berortes Relationen
mellem de forskjellige Bergarters Apatit- eller Fosforsyre-
Gehalt og mere eller mindre Tilboieliuhed til Forvitring paa
ilcn one Side og Vegetationsrigdommen paa den anden.
Selve Titanjernforekomsterne indgik efter Poredrags-
holderens Opfatning som Led i den nys omtalte Eruptions-
serie: Heviserne lierfor var dels, at alle de store eller egent-
lige Titanjernforekomster viste skarpe Graenser mod Side-
stenen, dels, at de jevnlig memiest var at opfatte som titan-
jernrige Noritgange, og endelig, at de oftest laa paa samme
Opbrudslinje eller Centrer som de yngre Gange. Tilslut
omhandledes den mere eller mindre udpraegede Analog] mel-
lem de foreliggende Forekomster og nogle andre (Taberg i
Smaaland, Ansamliugerne af nikkelholdig Magnetkis ved
( rabbro m. m.)
82 Sectionen for Mineralogi og Geologd.
I Anledning af Foredraget opstod en Diskussion mel-
lem D'Hrr. Brogger. I) ah 11. Reusch og Vogt, fornem-
melig vedr0rende Forholdet mellem Koncentration eller Ud-
sondring af Erts i Eruptivmasser og yngre gangformige
Ertsopbrud.
Prof. W. ('. Brogger freralagde derpaa et af ham
optaget og sserdeles orahyggelig udarbeidet geologist: Kart, i
Maalestok 1 : 5000. over 0 e r n e i Bundefjorden
(mellem Bygdo og Skjaelholmene), og gik noiere ind paa
Inddelingen af den her optrsedende silnriske Etage 4.
Detaljundersogelserne havde vseret vanskelige. dels fordi
Lagene er stserkt sammenpressede og forkastede. og dels
fordi der er faa og oftest slet opbevarede Possiler.
Alligevel havde det lykkets Foredragsholderen at kunne ind-
dele Etage 4 i en Ma?ngde (tilsammen 13) petrogratisk-
palseontologiske Afdelinger. som ved systematiske Underso-
gelser nogenhmde let kunde holdes ud fra hinanden. Stu-
diet af Faunaen i Etage 4 havde sserlig Interesse, da den
dannede Mellemledet mellem Under- og Oversiluren.
Dr. //. H. Eeusch fremviste Korrekturaftrvk af de af ham
i de senere Aar optagne geologiske Karter udenfor Har-
dangerfj ordens Munding iBommeloen — Storen og over
Karmo med Omgivelser. Dernsest gjennemgik ban de for-
skjellige i Distriktet optrsedende Skifere. hvori paa Here Ste-
der er fundet siluriske Fossiler. rimeligvis fra de ovre Lag-
rsekker i Siluren. og Eruptiverne (navnlig dioritiske Berg-
arter og Granit m. m.. med tilhorende basiske og kiselsyre-
rige Tuffe). Ved Foldning og dermed sammenha3ngende me-
kanisk Tryk er fremkaldt mange interessante regional-meta-
morliske Fsenomener if. Ex. sekundaer Skifrighed og Paral-
lelstruktur hos Ernptiver, uafhsengig af vedkommende Gan-
ges Fladeudstrsek'ning, — skifrig Porfyrit med fladpressede
Feldtspatkrystaller. — presset og strukket Conglomerat,
som paa Bergenshalvoen). Den yngste Eruptiv i Feltet er
en Melafyr med glasagtig Grundmasse.
Dr. bieusch: Heologiske Karter fra B0mmel0en. 83
Endvidere fremlagdes et uetop fserdigt geologist Karl
(i Maalestok 1 : 15,000) over den guldf0rende Straekning mel-
lem Nordrenes og Helvik paa Bomnieloen. La-nirst mod Syd
opstaar et Skiferfelt, mod Nord derimod kommer en dioritisk
Bergart med Granit og Kvartsporfyr. Alle dissc Bergarter
gjennemssettes ;tt' Diabasgange (eruptive); yngre end dissc
igjen er de guldftfrende Kvartsgange, som pan mange Steder
holder sig paa Grsensen af de opssettende Diabasgange. Ofte
optrseder Kvartsen i Form at' et Aarenet, der opfylder skif-
rige Bergarter, de saakaldte „Skifergange" (den oprindelige
Substans i disse har i nogle Tilfaelde sikkerlig vseret Diabas).
Kvartsgangene, som sjelden er over torn, brede, holder lidt
KobberkiSj Svovlkis, Blyglans, Spor af Tellurvismuth, \e.\-
lende Maengder af gediegent Guld o. s. v.
Tilslut udtalte Foredragsholderen sig nogel om Guld-
gangenes praktiske Betydning. (Cnf. Dr. Heusch's Afhand-
ling: „Nogle Bemserkninger om Fjeldbygningen paa 0erne
udenfor Hardangerfjordens Munding" i ,.Nvt Magazin for
Xaturvidenskabernc XXXT Bind". 1887, p. 1).
Efter Foredraget fulgte en lsengere Disknssion niellem
D'Hrr. Brogger og Reuscb, om Forholdet niellem Bom-
mel0ens og Kristianiaegnens Eruptiver samt om Berettigelsen
at' Bemevnelserne Fodgranit og Laccolit.
Mod e den 1 2. Juli Kl. it1/, til 12.
Prof. W. ('. Brogger gjennemgik den efter hans Opfatning
mest rationelle Ordning af mi kroskop iske Prsepa rater
veil et mineralogisk-geologisk Institnt. betonede herunder, at
man lor del forste hoi' have en systematisk Samling af Mi-
neral-Prseparater, i krystallogratisk orienterede Suit, og vi-
dere en efter videnskabelige Principer, og ikke efter Til-
faeldigheder som Alfabet, Lokalitet o. s. v.. inddelt pe-
trografisk Samling, hvor der paa Haandstykke-Etiketterne
altid er Henvisning til det mikroskopiske Preeparat. Endelig
<^4 Sectionen for Mineralogi og (reologi.
lior man indrette en sseregen Prseparatsamling i meget stort
Format (indtil ca. 60 mm. X 30 mm.), til Stadium af geo-
logiske Gramse fork old og lign. Tilslut fremviste ban en Del
af Stockholms Hogskolas mineralogiske Instituts Prseparat-
ISamling ; storst Opmaerksomhed vakte en Svite af store, men
alligevel meget tyncle og regelmsessige Prseparater (slebne
af Institutets for sin Dygtighed anerkjendte Vagtmester A.
Andersson).
Amanuensis J. H. L. Vogt fremviste en Del af Urigi-
nalmaterialet til det af ham nys pnblicerede Arbeide : Stu-
dier over Slagger I. fBikang till k. svenska Vet.-Akad.
Handlingar. Band 9. No. 1; og gjennemgik i korte Drag
de enkelte i vanlige Silikatsmeltemasser udkrystalliserende
Mineraler; sa^rlig dvselede han ved nogle nye Mineraler, som
ikke er identiske med noget af de i Naturen optrasdende.
Senere redegjorde han for det generelle Kesiiltat. som han
ved sine Studier over det foreliggende Theina var naaet
frem til. nemlig at Mineraldannelsen i normale Silikatsmelte-
masser principielt er beroende af Magmaens kemiske Sam-
menssetning og kun sekundsert af de forhaandenveerende fv-
siske Betingelser. For nojere i Detail at kunne praacisere
det vundne Resultat var Afhamgigkedsrelationen mellem Mi-
neraldannelsen og det oprindelige i Magmaen existerende
Forhold mellem Syrerne paa den ene Side og Baserne pa a
den anden og videre mellem de vigtigste af de pnedomine-
rende Baser indbyrdes gratisk illustreret ved enkel, schema-
tisk Oversigt. Tilslut omtalte han. hvorledes efter bans Op-
fatning det nasvute Schema kunde udnyttes saavel i den pe-
trograliske som i den metallurgiske Yidenskab.
Efter Foredraget gjorde Brogger nogle Bemerkninger
vcdrorende et Par af de nye. kunstige Mineraler. omtalte
bl. a., at et af clem syntes at danne en moribtrop Ekvivalent
til et Par naturlige Mineraler. — hvorpaa Yogi gav nogle
nojere Oplysninger.
Sidste .Mod--. Shrining-. 85
Dr. E. Svedmark holdt tilslut et Foredrag om nogle i
Hallan d optrsedende „Rullestensaaser" saint om Morae-
11 e r. soni for en Del gaar lodret paa Skuringsstriberne og ikke
parallelt samme. De sidstnsevnte maa betragtes som Ende-
morsener, der antageligvis aflejredes directe i Havet, saasom
Materialet i dem paa flereSteder er skiktet eller baenkefor-
mig afdelt, samt hviler paa Sandaflejringer.
Efterat Foredragsserien hermed var afsluttet, oploste
Formanden (Prof. Johnstrup) Sectionsm0det, idet ban tak-
kede Medlemmerne i sin Almindelighed for Fremmodet og
desuden de enkelte Foredragsholdere lor de videnskabelige
Meddelelser, som varbleven gjort; linn troede. at der — naar
man tog Hensvn til det relativt ringe Medlemsantal (ca. 2<>).
som Sectionen kunde fremvise var arbejdet vel ligesaa
meget i den mineralogisk-geologiske Section som i nogen ai'
de ovrige.
Tilslut takkede Bergmester Dahll Formanden for den
dygtige og elskva3rdige Maade, hvorpaa han havde ledet
Forhandlingerne.
Sectionen for Botanik.
Mod.,- don 7. Juli Kl. 2' 4 til Kl. 3\/4.
Sectionen constitueredes, idet dor valgtes:
til Formand Oveiisege Gad,
„ svensk Viceforinand Dr. Hellbom,
„ dansk Eaboratorieforstander E. C. Hansen,
„ norsk Prof. Blytt,
„ svensk Secretser Dr. 0. Nordstedt,
„ dansk Docent Carl Hansen,
„ norsk — Assistent O. Johan-Olsen.
Mod.- den 8. Juli Kl. 9 til 11.
Laboratorieforstander E. Chr. Hansen holdt et Fore-
drag oni Alkoholgjaersoppens For ho Id til Sukker-
arterne. Foredraget vil blive trykt i „Meddelelser fra
Carlsberg Laboratoriuni." Kjobenhavn 1887.
Den y. Juli foretog Sectionens Medlemnier under Le-
delse at' Prof. Blytt en Excursion til Nesoen og Sandviken
(Bserum).
Mode den 10. Juli Kl. 9 til 11.
Dr. Hellbo)ii uddelte en i Kgl. Svenska Vetenskaps-
akademiens Handlingar (1884, Band 20, No. 8) under Titel:
„N or r Ian ds 1 afv ar " trykt Athandling, og holdt et Foredrag
1 >!-. Hellbom: Oni Lavvegetationen i Norrlaiid. 87
ora Lavvegetationen i N or r land, hvorunder fremstilledes
hvert Landskabs licheniske Forhold i Almindelighed, dets Arts-
rigdoin og ejendoniraelige Arter, de sydlige og nordlige
Arter, som der modes, Fjeldlaver, som gaa ned til Kysten,
Havstrandsvegetationens Beskaffenhed in. in.
Assistent 0. Johan-Olsen holdt el Poredrag om Sop
paa Klipt'isk. med Demonstration af Tegninger og mikrosko-
piske Preeparater.
Dr. Ahrling holdt el Poredrag Om Linne's Sam-
linger i London.
Mud,, den 12.. Juli Kl. 11 til 1.
Poredrag af Dr. Hellbom: Om de sakallade Jormce
o cyda I (e hos 1 a frame.
Det gifves ett ej obetydligt antal lafvar, som upptagit
ett fargamne i sa stor quantitet, att balen ar starkt rost-
brun. Substratet, paa hvilket dessa vaxa, utgores oftast af
forvittrande svafvelkishaltiga stenarter, men afven af vanlig
granit, som dock merendels ar stack! i forvittring. De aldre
forfattarne, som forst beskrefvo dessa lafvar, antogo dem
vanligtvis for sjelfstandiga arter. i det de ansago den rost-
brnna fargen sasom nagot vasentligt hos lafven i fraga.
Senare forfattare, sum ansago denna farg icke bora till laf-
ven ntan vara nagot utifran tillkommet, kallade dem oxide-
rade former och sokte vanligen fora dem tillsammans med
uagon annaii icke oxiderad form/ Pa senaste tiden liar
man ater borjat anse atminstone en del af dessa former
sasom sjelfstandiga arter och de icke oxiderade former, till
hvilka de forul torts, sasom skilda arter. Sasom exenipel
pa formae oxidatae ville toredragaren for undvikende af vid-
lyftighet nu endast minimi Letidea silacea, Rhizocarpon Oederi
och Acarospora sinopica, hvilkas historia och synonymi anfordes.
Sa hade L. silacea af Acharius bestanid ss. sjelfstandig art,
af El. Fries forts sasom oxiderad form till L. lapicida,
hvilken asigt dork numera ofvergifvits, i det att L. silacea
88 Sectionen for Botanik.
Ach. vore en allniant antagen art. Ungefarligen samma
vexlingar i afseende pa artratt hade Rhizocarpon Oederi
(Web), varit underkastad. men ansages nu sasom sjelfstandig
art atminstone af en forfattare namligen Nylander. Acaro-
spona sinopica (Wnbg.) hade af de fiesta forfattare har
forts ss. oxiderad form till smaragdula (Wnbg.) Korber
uppstalde den forst sasom sjelfstandig art, ehuru han under
lang tid knapt fann nagon, som gillade bans asigt. tills pa
sista tiden Nylander bitradde den samma.
Pragan huruvida de aldsta oeh yngsta forfattarne
hade ratt gentemot de andra berodde ytterst af svaret pa
en annan fraga nliml. denna: Hum uppstar den rostbruna
fargen (det fargande amnet) och huru upptages den af laf-
ven d. v. s. kommer den verkligen fran substratet och
faster sig pa lafbalen endast sasom ett yttre 'anfiog eller
bildas den iiiom lafbalens celler? I detta afseende hade
o
olika forfattare framstalt motsatta asigter. A ena sidan
pastodes, att organiska, i corticallagrets celler inneslutna
kroppar genom sin forvandling bilda fargamnet. a den andra
deremot, att det fargande amnet kommer fran substratet
och endast beror balens yta. Det ratta torde emellertid
bar sasom vanligt ligga in medio. Sannolikt syntes vara,
att det rostbruna fargamnet. sakerligen jernoxidhydrat, leder
sitt urs]n'ung fran substratet. men ocksa a andra sidan. att
lafven nj)j)tager detsamma atminstone i corticallagrets cel-
ler. ty eljes skulle val alia pa ett dvlikt substrat vaxande
iafvar fargas lika. Klart syntes ock vara, att ora af 2 laf-
var t. ex. Acarospora sinopica och smaragdula. som vfixa
bredvid hvarandra pa samma snbstrat. den ena upptager
jernoxidhydrat. den andra icke, mellan dessa Iafvar. rader
en vasentlig skilnad atminstone i kemiskt afseende. Huru-
vida detta ensamt kunde utgora grand for artskilnad. lem-
nades tillsvidare derban. Tilltankta undersokningar for utre-
dande af dessa fragor hade blifvit hindrade genom foredra-
garens sjukdom. hvadan ingen egen. pa sjelfstandig under-
sokning grundad asigt for narvarande kunde framstallas.
1 >r. ETellbom: Om Formse oxyclatse ln>> lafvarne. 89
Hoppades dock, ;itt framdeles. om tid <»cli omstandigheter
medgafve, aterkomnia till amnet. At'sigten vore mi. att fasta
uppmarksamheten pa et1 intressanl och outredt forhallande,
soni vid detta tillfalle, da flere vaxtanatomer och fysioloeer
voro samlade, val vore vardt ;itt konima under diskussion.
Efter Foredragel fulgte en Discussion om di^se omtvi-
stede Former raellem Foredragsholderen og Docent Dr. Elf ving.
2de1 Foredrag af Dr. Hellbom: Nagra vegetations-
bilderfranoarne Orouj3 t. Ha 11 and, \Y a d ero och Hvrn.
Foredraget bliver trykt i Bihang til lvgl. Svenska Yeten-
skaps Akademiens Handlingar under Titel „LafVegetationen
vid Sveriges vestkust".
Professor Blytt: ()m Planternes Udbredelse.
Planternes Udbredelse afha?nger for defc forste af Veir-
laget. Saaledes har Norges Kystegne mange Planter, som
mangier i Indlandet, og omvendt har Indlandet mange, som
mangier paa Kysten. Og i de mest kontinentale Fjeldegne
findes t'ii rig arktisk Flora.
Disse Grupper af Arter, som saaledes er mere eller
mindre eiendommelige for bestemte Veirforhold, viser sig
imidlertid ogsaa at vtere mere eller mindre athsengige af
Jordbundens og Fjeldgrundens Beskaffenhed. Paa Kalksten
og lose Skifere finder vi en anden Flora end paa Gneisen
og Graniten. Dersom vi indskrsenker Unders0gelsen til et
sneverl Omraade, vil vi finde mange Arter knyttede til et
besteml Qnderlag. Tyskeren Qnger talte saaledes om „bodeu-
stete" og „bodenholde" Arter. Nogle voxte alene paa Kalk,
vare ,,kalkstete", andre paa Kiselgrund, ,.kiselstete". Men
naar [Jndersogelsernes Omraade udvides, ser man. at faa
eller maaske ingen Ait er knyttet overalt til samme Slags
Qnderlag. Endenfor Kristiaiiiafloraeiis Omraade er der ikke
saa faa Arter. som er knyttede til kalkholdig Grund, men
ile tindes mesten alle andensteds i Norge ogsaa, paa andre
Bergarter end Kalk. Fordringerne til Qnderlaget er altsaa
forskjellige under forskjelligt Veirlag. Planter, som behover
9' > Sectioneii For Botanik.
raegen Varme, er ofte i sydligere Egne uafhsengige af Under-
lagets Beskaffenhed ; men de har sine Nordgrsenser og Hoide-
graenser, ofte ogsaa sine Vestgraendser i de kjoligere Kyst-
egne paa t0rre Kalkberge eller i varme mod Solsiden ven-
dende Urer af forskjellig Slags. Og omvendt har Planter,
sum borer lijemme i koldere Egne, ofte sine laveste Grsen-
ser og sine Sydgraenser, ligesom Kystplanter har sine 0st-
grsenser paa fugtige. kjolige Steder, paa Gneis- og Granit-
bund, paa Torvmvre. skvggefulde KJipper o. 1. Det er lige-
som Jordbunden o.pveier Manglerne ved Veirlaget. Eller
snarere, der er indenfor hver enkelt Egn en mserkelig Por-
skjel i Veirlaget pan de forskjellige Slags Voxesteder.
En anden Omstaendighed, som maegtig bidrager til at
bestemme Udbredelsen, er Kampen mellem de forskjellige
Arter. Under sserdeles gunstige Veirlagsforhold kan Arter
voxe paa Steder. hvor de ellers ikke faar Indpas. I vore
fugtigste Kystegne finder man endog ofte Sumpplanter vox-
ende i bratte Urer, ja Torvlag danner sig der endog paa
skraanende Bakker. hvor de i et t0rrere Veirlag umnlig
knnde opstaa. I det 0stlige Norges Skovegne finder man
mange veirhaarde Koller. som ligger Here hundrede Fod un-
der Traegraensen, men som har saa lidet Jord og er saa ud-
satte for Veir og Vind, at de er skovbare. Stundom finder
man paa disse nogne Koller enkelte Fjeldplanter, som ikke
taaler Skovens Skygge. Ved de stadige Snefonder paa Fjel-
dene tinder man Here Planter, som synes at behove en af
Snevand fugtet Jordbund for at trives. Strandkanterne, My-
rene o. s. v. har sine eiendommelige Arter. som ikke findes
andetsteds. Men vi vilde feile. hvis vi antog. at alle hine
Arter var knyttede til sine Voxesteder. fordi de Betingelser,
som der bodes dem, var dem uundvaerlige. I botaniske Ha-
ver dyrkes de alle Side om Side under ensartede Forhold;
ja mange Planter, som i Naturen kun findes paa meget
vaade Steder. trives godt. uden at man behover at vande dem
mere end de andre. Herat' ser vi. hvilken Betydning Kam-
pen mellem Arterne har. Naar Glartneren luger Ugraesset
Prof. Blytt: Oin Planternes Udbredelse. 91
bori og Kanipen med Medbeilere ophaeves, viser Arterne sig
at vsere langt mere uafhasngige af Voxestedets NTatur end
ude i Skov, Mark og Fjeld.
Lyset liar stor Betydning i denne Arternes Kanip.
(Jvonne Planter ynder lyse Steder. Skyggefulde Steder er
fattige paa Arter, saaledes Granskovene, B0geskovene, de
taette Krat. De Voxesteder, livor vi tinder de rleste for-
skjellige Slags Blomster, er Lysrjge. 1 Norge findes de fleste
sjeldne Arter: paa Skifer- eller Kalkberge, hvor der er saa
lidet Muld, at Skoyen ei faar Indpas, paa Fjeldenes Skifer-
urer, hvorLavet og Lyngen ei kan voxe, paa aabne Strande.
naar Fjordvandet ikke er altfor ferskt, paa Strandklipper
ved Soen (selv paa GTneis ug Granit), hvor der endnn ikke
er dannet Muld nok for Lyng og Skov, i Ilrernes Grus,
naar L0vkrattet ikke er for tiet. paa damipet men ikke
skovbevoxet Flwesand. i Klipperifter, paa aabne vaadeMyre
og i Vand. naar det ikke er for dybt og koldt. Men disse
Voxesteder er ikke overalt Lige rige paa Arter. Urerne og
Kalkbergene paa Kysten, Skiferne paa Kystfjeldene har en
fattigere Plantevext end i Indlandet. Anderledes forholder
det sig nied de ikke gronne Planter, som ikke behover Lys.
De storre Soparter f. Ex. er Skyggeplanter, og vi finder
rlest af dem i Skovene. Barskoven liar sine Arter. Li0vsko-
vi'ii for endel andre ; Bogeskovene isaer har mange for dem egne.
Baade ved Laurvig og ved Sseimstranden nordfor Bergen
findes i Bogeskovene mange Soparter. som knn findes under
B0gens Skygge. Derimod synes vore Hoitjelde, saavidt man
kan donnne et'ter de hidtil stedfundne Unders0gelser, at vaere
fattige paa Soppe. Disse Planter behover Skygge og Muld,
og af begge Dele er der lidet paa Kjeldene.
Arternes Udbredelse frembyder et merkeligt Forhold,
som her maa omtales. 1 mange Arters, ja i hele Artgrup-
pers Udbredelse er der store Huller. d. v. s. der er ol'te
store Afstande inellem de Steder, hvor en og samme Art
eller Artgruppe findes. Saaledes har de oceaniske der. som
ligger midt nde i Veidenshavene og som aldrig har staaet i
J- Sectioiien for Botaiiik.
Forbindelse med Fastlandene. Arter. som er i Slaegt med
eller endog de samme som Fastlandenes. Saadanne 0er liar
i Regelen en Msengde eieudommelige Arter. Sandwichsoerne
liar 669 Karplanter, hvoraf ikke fferre end 500 er eiendom-
melige for dem, og ikke fundne andensteds i hele Verden.
medens 169 ogsaa findes i andre Dele af Jorden. Men
selv de for 0erne egne Arter er dog ogsaa mere eller mindre
beslsegtede med Fastlandenes, og vi maa derfor om disse og
lignende 0ers Planter antage. at de alle i sin Tid er ind-
vandrede. skjont store Havstnekninger skiller mellem 0erne
og de Lande. hvorfra deres Planter er komne. Der gives
altsaa Transportmidler for Plantefro, som virker paa langt
Hold. Trsekfugle og Havstromme liar nden Tvivl storre Be-
tydning i denne Henseende end Vindene. Om Menneskets
Yirksomhed, hvorved dels frivillig dels ufrivillig Planter kan
flyttes til fjerne Steder. vil vi ikke tale, fordi vi her kun
beskjafftiger os med den vilde Flora. Men at saadanne
lange Transporter er en Sjeldenbed, kan vi se af de oceaniske
0ers Planter. Forsog, som er gjort baade med Hensyn til
Froenes og Frugternes Flydeevne og Fodringsforsog med
Fngle. viser. at disse lange Transporter borer til Undtagel-
serne. Og vi tor med en til Yished grsendsende ^Sandsynlig-
bed paastaa. at hele Artgrupper ikke vandrer paa denne
Maade. Derfor er de oceaniske 0ers Flora forboldsvis fat-
tig. Jan Mayen ligger i et dybt Hav og liar aldrig staaet
i Forbindelse med Fastlandet ; den norske Nordhavsexpedition
i'andt der kun et Dusin Fanerogamer, som vel maa vsere indlbrte
vedDrivis. Galopagosoerne, som nyder godt af et tropisk Yeir-
lag. bar 31 0 vildtvoxende Fanerogamer. hvoraf 174 er eiendoin-
melige for dem. Heller ikke disse 0er kan antages nogensinde at
have staaet i Forbindelse med Fastlandet. Fser0erne med deres
nordiske Yeirlag bar ikke fterre end o07. altsaa ligesaa mange som
Galopagosoerne, men Fa?roerne bar ingen Planter, som er
eiendommelige for dem; alle paa 3 — -i n;er findes i Skan-
dinavien. og de ovrige findes ogsaa i de nsermest liggende
Lande. Paa samme Maade forholder det sig med Island.
Prof. Bl.vtt : Om Planternes [Jdbvedelse. 93
Selv Gr0nlands Planter er for St0rstedelen skandinaviske.
Nu gaar der fra Gr0nlaud over [sland og Fser0erne til
Skotland en unders0isk Banke; dersom denne Banke l0ftedes
2 — 300 Favne, vilde en Landbro forene Skotland med Gr0n-
land. Over denne kunde Planter frit vandro. Nordatlanter-
havet vilde blive afstaengt mod Syd. Det vildo blive etkoldt
Hay, og under slige Forhold vilde Skandinavien sandsynlig*
vis blive daekket af en [ndlandsis Lig den. som endnu findes
paa Gi'onhind. Nu ved vi. at vi virkelig liar havt en saadan
[stid. og Hypothesen om en saadan Landbro bar saaledes
adskilligt for sig. Jeg na3vner den blot her for paa For-
haand at mode en Indvending, som man ellers kunde vsere
tilbdielig til at fremsa^tte mod livad jeg i det folgende kom-
mer til at foredrage.
Dersom vi paa etKort over Norge (eller Skandinavien)
iidmserker med forskjellige Farver 'de Egne, hvor de for
skjellige Artgrupper optrseder, vil vi se, at den samme Farve
optra3der hist og her med store Mellemrum, som bar en an-
den Farvetone. Man kan blandt vore Fanerogamer adskille
flere Hovedgrupper : arktiske, i de mest kontinentale Fjeld-
egne, subarktiske i Fjeld- og Skovlierne, boreale, Lavlands-
planter. som vil have det varmt og som derfor bolder sig
mest i [ndlandet, atlantiske, Kystplanter, som ynder de fug-
tige, milde Kystegne. Man kunde endnu dele disse Hoved-
grupper, saa man bk et Par til. men derpaa skal vi denne-
gang ikke gaa naermere ind. De samme Artgrupper tinder vi
igj en blandt Moserne. Dovre bar en Maengde sjeldne arktiske
Moser, sum gjenfindes i andre Egne med en arktisk Fane-
rogamflora; [ndlandet bar Lavlandsmoser, som mangier i
Kystegnene, og endelig bar Kysten en bel Del eiendomme-
lige Former. Efter de Undersogelser, som er anstillede an-
gaaende Soppenes Udbredelse, kan der ikke vsere Tvivl om
at noget lignende finder Sted ogsaa for deres Vedkommende.
Paa Vestkysten i Kristianssands og Bergens Stifter er alle-
rede fundet en bel Del Alter, som synes at mangle paa
Ostlandet, men som af E. Fries er fundne i Smaland og
94 Sectionen for Botanik.
andre Dele af det sydlige Sverige. livor ogsaa Storstedelen
af de for vor Vestkyst betegnende Fanerogamer og Moser
forekommer.
Ovenfor har vi set. at enkelte Arter kan vandre ined
et over store Straekninger. Men Sandsynligheden for, at en
Art fra .et givet Steel skal spredes til et andet, staar, som
P. Hult meget rigtig bemerker. i omvendt Forliold til Af-
standens Kvadrat. Dertil komraer, at Frotransporten ved
Vind, Fugle (af disse er Standfuglene af storst Betydning,
fordi Trsekfuglene i Regelen ikke er frospisende). Pattedyr
og strommende Vand i Regelen lain virker paa kort Hold.
Af alt dette maa vi slutte. at hele Artgrupper lain vandrer
Skridt for Skridt og ikke med engang over storre Strsek-
riinger.
Vi ledes saaledes paa Grund af de Huller. som vi tin-
der i Artgruppernes Udbredelse, til den Slutning, at Nuti-
den liar sin Eod iFortiden: Floraens Udviklingshistorie maa
medtages, h vis man tilfulde vil forstaa Planternes Udbredelse.
De geologiske Begivenheder speiler sig i Nutidens Plante-
vext; det gjaalder kun at lsese og fortolke Blomstersproget
paa den rette Maade.
Ovenfor har jeg antydet, hvorledes Planternes Udbre-
delse synes at vise, at geografiske .ZEndringer i Fordelingen
af Land og Hav liar fiindet Sted i den senere geologiske
Tid. Vi vil nu nsermere se lidt paa de klimatiske ^Fmlrin-
ger, som man kan slutte sig til fra Planternes nuvserende
Fordeling. iEndringer, som visselig for en Del var uafhseng-
ige af de geografiske.
Naar vi ser, livor afhaengig Planteudbredelsen er af
Veirlaget i vore Dage, kan vi ikke tvivle om. at en lignende
Afhaengighed ogsaa fandt Sted i Fortiden. Dengang som nu
bestemte Veirlag, Jordbund. Kamp med Medbeilere o. 1.
Arternes Fordeling. ZEndringer af Veirlaget er den store
Hovedbetingelse for .ZEndringer af Planternes Udbredelse.
Slice ^Endrinser bar medfort .ZEndrinsjer baade med Hensvn
til Arternes Forekomst paa Voxesteder af en given Art og
Prof. Blytt: Om Planternes Udbredelse. 95
deres Forekomsl i de forskjellige Egne. lagttagelsorne i
Xutidon visor, at almindelige Arter, som sserlig begunstiges
afVeirlaget, ofte er lidet n0ieregnende med ffensyn tilVoxe-
stedets Art. medens de sjeldne Arter som oftest holder sig
til en bestow t Slugs Vuxt'stoder. Dersom Veirlaget sendres.
vil de hyppigste Arter have storst Udsigt til ;it overleve
ZEndringen lsengst. \ red Kristiania findes endnii enkelte
Kystplanter, isser i de subalpine Egne. Men dot er for dot
uaeste saadanne paa Kysten hyppige Arter sow Elechnum
Spicant, Narfhecium, Duns baccata, Hylocomium loreum,
Flagiothecium undulatum o. 1. Do arktiske Planter, som
endnu findes i Lavlandet, liorer ogsaa til do hyppigste Arter.
Og ligesaa er det blandt 'de varmeelskende Lavlandsplanter
i Almindelighed de hyppigste, sow gaar lsengst ud i Kyst-
egnene. Naar Veirlaget bliver strengere, vil de sydlige Ar-
ter lidt effcer lidt udd<>. Laengst vil de holde sig paa de
varmeste Steder, mod Solsiden, paa Kalk o. 1. Omvendt,
bliver Veirlaget varwero. vil nordlige Arter holde Lsengst ud
paa kj0lige, fugtige Steder.
Finlsenderen R. Hult liar i flere interessante Afhand-
Linger behandlet Planternes (Fanerogamernes og Mosernes)
Udbredelse i Finland og Sydsverige. Han har forfulgt de
Forandringer, sow foregaar i Planternes Udbredelse. saa at
sige for vore 0iw. Ved stedlige Forholdes iEndring kan
den seldre Plantevsext delvis eller holt odelaegges. For Exem-
pel ved Skovbrand, ved Oversv0mmelser, naar dyrket Mark
overlades til sig selv o. s. v. Han skiller mellem varige og
flygtige Voxesteder. Denne Betragtningsmaade synes wig al
vsere af stor Vigtighed i plantegeografisk Henseende og staar
i naar Berorelse wed Sp0rgsmaalet ow Plantevandringer.
Man finder almindelig i vore Skove Lovninger af Trse-
kul i Jorden. Hyppigheden af disse Knl or saa stor. at
man waa antage, at der neppe gives nogen Straekning. som
ikke en eller Here Gange or bleven ha?rjet at" Skovbrand.
Da Lynet tsender i torre Tra?r, og saadanne i Urskovene,
hvor de gawle Traer visnode paa Roden. maa have vaeret
96 Sectionen for Botanik.
hyppige. maa der have vaeret nok af Skovbrande endog for
Landet blev beboet af Mennesker. Men disse Brande maa
have bidraget meget til at gjore Skovenes Flora fattig.
Naar Ilden ikke indskramkede sig til Toppene, men ogsaa
Mosen og Lyngen paa Skovbunden fattede lid, maatte de
Planter, som ikke ved staerke underjordiske Dele var sikrede,
og som ikke forekom i store Masser, let kunne tilintetgjores.
Naar Barskoven er odelagt enten ved lid eller Hngst. pleier
saadanne i Naboskabet hyppige Arter, hvis Fro eller Frug-
ter er forsynede med Flyveapparater ( Vinger. Haardannel-
ser), eller Planter med Baerfrugter, som spredes ved Fugle
og andre Dyr, forst at indtinde sig paa Brandstedet. Saa-
danne Planter er Birk. Asp. Rogn. Gjeteramsen eller (Jlia-
mceneriou angustifolium (&i Bonderne kaldes den Ildmerke. 02:
i Kanada har den af samme Grand Navn af jireivoii). Bar-
skoven afioses derfor af Lovskov. Men Lovskoven er ikke
af lang Varighed. Thi licit effcer lidt vandrer det tungere
Fr0 af Bartrteerne ind. De unge Bartra3r kvseler ved sin
Skygge de mere lyselskende Lovtraer, og efter nogen Tid
staar der atter Barskov paa Stedet som for. Paa slige og
lignende nydannede Yoxesteder indtinder sig nu, som Hult
liar vist. og hvad der ogsaa gjselder i Norge. kun saadanne
Arter. som er mere eller mindre hyppige i Naboskabet. og
denne Omstaandighed taler for, at lange Transporter er en
stor Sjeldenhed. Vore Barskoves fanerogame Flora er meget
ensformet. De Sjeldenheder, som de lmse. er snart opreg-
nede. Soppene. som ikke behover Lys og som Storstedelen
af Aaret lever under Jorden, som derfor ikke skades ved
Skovbrand. er derimod meget talrige i vore Barskove. og der
er visselig en stor Maengde af dem, som er sjeldne.
Dersom. Vandring fra lang Afstand var hyppig, hvis
Luften var fuld af Fro og Sporer, som fortes lange Veie.
saa maatte aabne iSteder. hvor Buske og Trrer ei beskyttede
Undergrunden mod nedfaldende Fro og SiJorer, vsere rigest
paa sjeldne Arter. Nu har vi ovenfor bemeerket, at de paa
Fanerogamer rigeste Voxesteder netop er slige aabne. lys-
Prof. Blytt: Om Planternes LTdbredelse. 97
rige Steder. Men de mevnte Voxesteder er alle varige. d. v. s
de ermindre udsatte for Vexlinger end andre. Uren holder
sig som \ v gjennem Aartusinder. Den voxer i Hoide ved
nedstyrtende Stene, men den beholder dog sine vsesentlige
Egenskaber uforandrede. De paa Muld fattige Klipper og
Skifer- og Kalkberge er ogsaa varige Voxesteder. Dybere
Kjern, som er for dybe til at gro til og blive til Torvmyr,
er ogs;i;i varige Voxesteder. Strandbredden er ogsaa et va-
rigt Voxested. Eftersora Strandlinjen forskyves under dc se:
kulsere Niveauforandringor. Hyttes Stranden langsoint og Died
den ogsaa dens Plantevext. Dersoni Regnmsengden vexler,
maa J^ndringen spores niindst paa de torreste og de vaa-
deste Steder. Middelsfugtige Steder vil were mere udsatte
for at sendres. Alle de Steder. som vi ovenfor bar mevnt
som rige Fanerogamfindesteder, maa henf0res til de varige
Voxesteder. Og deraf indses. at netop paa slige Steder
maatte Rester af Fortidens Plantevext lettest kunne holde
sig. At det ikke er disse Steders storre Tilgjamgelighed tor
Besaaning fra i'jernt Hold, som gjor dem saa artrige, frem-
gaar af en Sammenligning med den af almindelige Arterdan-
nede Plantevext. som stammer fra Naboskabet og som ind-
fihder sig paa Steder. som ved en eller anden stedlig Begi-
venhed liar mistet sit oprindelige Plantedsekke. Og endmere
indlysende bliver dette. naar vi erindrer. at sjeldne Moser
og isaer sjeldne Soppe heist findes i skjulte Klipperevner og
inde i Skovenes I Kb. hvor en Besaaning med Sporer fra (let
t'ierne maa vsere meget vanskelig.
Endskjont jeg ikke er Zoolog, tror jeg dog at turde
vove den Paastand. :it (lev ogsaa blandt Dyrene findes Grup-
per af Arter. der svarer til de ovennsevnte Artgrupper blandt
Planterne. Dyrene er afhaengige afPlanterne i mange Hen-
seender og Planterne tildels ogsaa af Dyrene. At' [nsekter
ved jeg ialfald, at der er mange for de arktiske Egne eien-
donimelige Former, og Dovre er for Entomologen ligesaa
rigt som for Botanikeren. Ogsaa paa vor Vestkyst skal der
findes Insekter, som mangier paa Ostlandet. og Indian det
98 Sectionen for Botanik.
har mange Lavlandsarter, som skyr Kysten. Ligeledes ei-
der vel blandt Landsneglene lignende Forhold. Jordan liar
vist, at mange Landsnegle, som i sydlige Egne er uafhsengige
af Underlaget, har sine Nordgrsenser paa Kalk.
Saaledes tror jeg, man trygt tor paastaa, at Fortidens
geologiske Begivenheder speiler sig baade i vor Flora og vor
Fauna.
Den. som ialfald for Planternes Vedkommende forst
fremsatte denne Lsere, var Englamderen Edward Forbes.
Han viste, at Istiden har Indtiydelse endnu idag paa Udbre-
delsen af Arterne. Istiden er Grunden til, at de arktiske
Egne og Fjeldene i de middelvarme Egne har saamange ftel-
les Arter. Thi under Istiden voxte disse Planter paa Slet-
terne i Mellemeuropa. Eftersom Veirlaget blev mildere, trak
de sig tilbage til Fjeldene og de arktiske Lavlande. Hans
Theori er paa det skjonneste bekrasftet ved Nathorst"s Opda-
gelse af arktiske Planterester i Mellemeuropas glaciale Fersk-
vandslerer. Men Forbes' Theori ma a udvides til alle Plante-
grupper. der har en spredt Udbredelse. Ogsaa vor Kyst-
flora har en saadan spredt Forekomst. Den kan neppe vrere
indvandret til Norges Vestkyst tversover Nordsoen ; den maa
vsere vandret rundt Kristianiafjorden under et mildere Veir-
lag end Nutidens. Og denne Theori belmeftes ved de af
M. 8ars undersogte 8kja3lbanker. Dengang Havet stod50 —
150 Fod hoiere i Forhold til Landet end nu, levede i Kristi-
aniaijorden andre Dyr end nu, en Fauna, som lignede den,
der nu lindes paa Bergenskysten. Deraf tor vi slutte, at
Kristiania Klima dengang lignede Kystens mere, at ogsaa
den bergenske (atlantiske) Flora raadede ved Kristiania, at
den kom til vor Vestkyst gjennem Sydsverige, hvor endnu
Storstedelen af dens Arter lindes, rundt Kristiania-
ijorden, ved hvis indre Dele vi nu alene i subalpine Skov-
egne og paa Gneis og (Iranit tinder nogle spredte Hester af
den. Ogsaa Steenstrups Undersogelser af de danske Torv-
mvre viser, at Kystegen engang var langt hyppigere end nu.
( )g endelig viser Torvmyrene i Norge og Bohuslim ' med
Prof. Blytt: Om Planternes LTdbredelse. 99
Bestemthed. at Hasselen <»-■ KirselKertrseet, begge Karakter-
planter i Urernes boreale Flora, engang var Iangt hyppigere
end nu. Man finder Xodder og Stene at' dem i Myrene,
baade i de ode og skovlose Kystegne og dybt inde i 0st-
landets ensformede Barskove, hvor disse Trser nu mangier.
Herat slutter vi. at Urernes Flora med alle deres vakre
Lovtrmr, Lind. Asald. Lon, Aim, Hassel, Ask. ^E3ble, Hoser
o. s. v.. og alle de sjeldne Urter, som ledger med dem, er
en Rest fra en svunden Eerlighed, Ira en Tid, da det syd-
lige Norge var langt rigere paa kuldskjsere Lovtner end nu
og da ogsaa de Arter, som ledsager dem, maa have vseret
hyppigere. Saaledes bekraeiter Skjselbankerne, Urerne og
Torvmyrene de Slutninger, hvortil vi kom ved at betragte
Planternes Udbredelse. De varige Voxesteder er Asyler for
K est erne fra svundne Dages Plantevext.
( )m Antallet at' Vexlinger kan Planterne alene ikke
give Oplysning. Vi maa tage de vexlende Lag i Torvmy-
rene tilhjselp, og Terrassernes og Strandlinjernes Niveauer,
som efter min Mening skyldes de samme periodiske Omslag
i Veirlaget. Det er ikke Tid til her at tale udforligere om
den mulige Aarsag til denne Vexling. Vi ved, at Jevn-
dounlinjens Forskyvning bevirker. at Laengden at' Vinter og
Sommer vexler hvert 10,500 Aar. I 10,500 Aar er Vinte-
l'en Isengere end Sommeren, i de Pedgende 10.500 Aar er
Sommei'cn laengere end Vinteren. Forskjellen i Antallet at'
Sommer- og Vinterdage kan stige til over 30, naar Jordba-
neii bliver mere aflang. Og vi ved endvidere, som Mohn
liar vist. at den midlere Styrke at' de herskende Sydvestvinde
i Nordatlanterhavet er henved '.'> Gange saa staerke om Vin-
teren som om Sommeren. Af Zoppritz's Undersogelser ved
vi. at de herskende Vinde frembringer Havstromninger ; Hav-
str0mmens Styrke er afhaengig af de herskende Vindes gjen-
Demsnitlige Styrke i det sidste store Tidsafsnit. Naar der i
10,500 Aar er mange tusinde Vinterdage Here end i de fore-
gaaende og efterfieflgende, maa dette bringe mere Sydvest-
vind og saaledes ogsaa bringe den varum Havstrom, som be-
10U Sectioneri for Botanik.
sky Her vore Kyster og gjor vort Klinia saa mildt, til at
fiyde med st0rre Kraft. Derfor tror jeg vanskelig, at den
Tanke kan afvises, at vi i Jevndognslinjens Omlob bar en
naturlig Aarsag til slige Vexlinger i Veirlaget. som dem. vi
her bar oratalt. og at Arternes Udbredelse ialfald for en
vsesentlig Del bestemmes ved de periodiske Forandringer i
Jordbanen.
Dette Foredrag efterfulgtes af en lsengere Discussion.
Dr. E. Chr. Hansen gjorde Indvendinger mod Professor
Steenstrups Bestemmelse af Qrercus sessiliftora i Torvmyrer
og de deraf folgende Slutninger oni dens tidligere byppigere
Forekomst i Danmark. Han boldt paa Bestemmelsens Urig-
tigbed.
Prof. Blytt vilde dog bsevde Rigtigheden af Steenstrups
Iagttagelser.
Formanden Overlsege Gad oplyste om Forboldene i
Jylland, hvor talrige Mellemformer fandtes.
Dr. Kiwr meddelte i Tilslutning til Blytts Foredrag
en Del Oplysninger ora Mosarternes Udbredning. Han an-
tog dog for Mosernes Vedkommende. at Jordbundens ke-
miske Beskaffenhed bavde den storste Betvdning for Ud-
bredelsen. mens Blytt boldt paa den fysiske.
Geologen Gerhard de Geer knyttede en Del geologiske
Bemerkninger til Prof. Blytts Foredrag, sserlig angaaende
Istiden og dens Aarsag samt den bypothetiske Landbro
mellem Gronland og Europa over Island og Faeroerne.
Prof. Blytt replicerede til Kiter og bsevdede med
mange Beviser sin Mening, at /Jordbundens kemiske Beskaf-
fenbed bavde en meget liden Indtiydelse for Fanerogamernes
Vedkommende. Han replicerede ogsaa til de Goer angaaende
Sandsynligbeden af Landbroen.
Hr. Dr. Kiwr foreviste derefter en hel Del Mikrofoto-
grafier og Heliotypier af Moser og Alger, hvorefter
Mo.l.ts Slutning. I'M
Formanden Overlaege Gad afsluttede Sectionens For-
handlinger med Tat til Foredragsholderne og 0nskede
Sectionens Medlemmer velkomne til nseste Stsevne i Dan-
mark.
Paa Sectionens Vegne takkede derefter Professor Blytt
Formanden for hans udmserkede Ledelse af Forhandlin-
fferne.
Sectionen for Zoologi.
M0de den 7. Juli Kl. 3 til 31 ,.
Sectionen constitueredes, idet der valgtes:
til Formand Dr. Meinert,
,. svensk Viceformand Lektor Spangberg,
,. dansk — Dr. Hansen.
„ norsk Prof. Collett.
,. svensk Secretier Docent Bergendal,
dansk — Docent Jungersen,
norsk — Conservator Schoyen.
Mode den 8. Juli Kl. 1 1 til 1.
Museumsinspektor Dr. F. Meinert gav en Udsigt over
forskj ellige Myggelarvers Liv og deres Udvikling.
Af de til denne Undersogelse horende 4 Dobbelttavler frem-
lagdes de 2 forste. og ligeledes omcleltes til Sectionens Med-
lemmer etOptryk af de Theses, hvormed den allerede da trykte
Af handling ender. Selve Afhandlingen er imidlertid udkom-
men i 3die Bind af det Kongl. Danske Vidensk. Selsk. Skr.
6. Rajkke og foivr til Titel: -De eucephale Myggelarver.
Sur les larves eucephales des Dipteres. Leurs moeurs et
lenrs metamorphoses. "
Stipendiat Jensen : ,. 0 m S se d 1 e g e me rnesStrukt u r . "
Hr. Jensen berettede om sine fortsatte Unders0gelser
over Sp0rgsmaalet angaaende en Spiraltraad eller Spiralsom
hos Soedle2.emerne. hvorom Forskerne vare komne til de
Stip. Jensen: Om Seedlegemernes Struktur. 1**3
mest afVigende Resultater. Jensen kunde ikke vsere i Tvivl
oni. at en Spiraltraad existerede. Hos de endnu ikke i'nldt
udviklede Ssedlegemer af Rotten havde ban fundet en Lig-
nende regelmsessig, tset Tvserstribning paa Forbindelsesstykket
som den, Leydig og A. v. Brunn havde iagttaget hos Musens
Ssedlegemer. T)c saakaldte Tvserstriber gaa megel alminde-
lig tydelig paa skraa. Betragter man dem nu fbrsi paa den
0vre Side af det horizontalt liggende Forbindelsesstykke og
derpaa ssenker Tuben, ser man dem ofte ogsaa paa den
undre Side af Forbindelsesstykket n^ iagttager, at de her
gaa i modsat Retning af de 0vre og alternere med disse.
Allerede ved denne [agttagelse kommer man snart til det
Resultat, at de mange Striber ikke. som A. v. Brunn er
tilb0ilig til at antage, ere i sig selv sluttede Ringe, men
Vindinger af en eneste lang Stribe, der i talrige Spiralvin-
dinger omgiver det 0vrige Forbindelsesstykke.
Tilssetter man kun Aqua destillata filer ogsaa fortyndet
Glycerin eller Eddikesyre 1 °/o, atloser Striben sig i Form
af en tin. distinkt Traad.
Idet Ssedlegemerne opnaa sin fuldkomne Modenhed,
blive Vindingerne saa talrige og lsegge sig som Folge deraf
s.ni tset til hinanden, at de i frisk Tilstand ei kunne skjelnes
fra hinanden. Det synes da. som om Spiraltraaden ikke
fandtes.
Paa Ssedlegemernes Hovedstykke opdagedes ved Hjselp
af Sublimat 2 " 0 en lignende Spiraltraad som paa Forbin-
delsesstykket.
Ssedlegeinerne af Hest og Faar viste samme Struktur
i Forbindelsesstykkel som Rottens.
Hos Blennesket saaes vistnok ingen aHost Spiraltraad;
men da Forbindelsesstykket var tvserstribet eller spiral-
vundet iigesom hos de mevnie Pattedyr, er Tilstedevserelsen
af en Spiraltraad i hoieste G-rad sandsynlig. Nogen bred
Membran (Gibbes) eller Spirals0m (Krause) paa Hoved-
stykket fandtes ikke.
Ogsaa Ssedlegemerne af en Fugl. Emberiza dtrinella,
1 0-i Sectionen for Zoologi.
var forsynet med en Spiraltraad saavel paa Forbindelses-
stykket som paa Hovedstykket. Sredlegemerne af Emberiza
citrinella stemme i det Hele i de vsesentligste Tr?ek overens
med Pattedyrenes.
Hos en Ampliibie - Slsegt , Triton, derimod var der en
vtesentlig Forskjel. Jensen havde nndersogt Forbiudelses-
stykket ; det viste ikke Spor til nogen spiralformig Dannelse
og er overhovedet ikke homologt med det ligedan benaevnte
Stykke hos Pattedyrene.
(Udforligere Referat af Foredraget under Titelen : „Ueber
die Struktur der Samenkorper bei Saugetieren, Vogeln und
Amphibien" er indtaget i Anatomischer Anzeiger, 1.
Jahrg., No. 10).
Dr. Hansen forelagde to nyligt udgivne Afhandlinger
om Karahavets Pyenogonider og Crustaceer,
hvoraf han leverede et Resume. For Pycnogonidernes Ved-
kommende omtaltes enkelle Arters Variation samt en mer-
kelig Omdannelse af Kindbakkerne ved sidste Hudskifte, og
for Krebsdyrenes henpegedes saarligt paa en merkelig Snylte-
krebsform og endel uye Forhold i Munddelenes Morphologi
hos de hoiere Krebse.
Dr. Hansen leverede Bemerkninger om Krebsdyr-
gruppen Cirolanidse og liter staaende Dy refor-
mer, med Paavisning af Munddelenes Betydning for Syste-
matikken og af en Msengde hoist forskjellige Uddannelser af
Kroppens Benpar.
Mode den 9. Juli Kl. 9 til 11.
Foredrag holdtes af:
Dr. Hansen: ..Om Gron lands Fauna af malaco-
strake Havkrebsdyr."
Dr. Meinert redegjorde for Flue- e 1 1 e r Tachinalar-
vernes Snylten paa andre Insektlarver og deres-
Dr. Meinert: Fluelarvernes Snylten. 10o
Aanded rset. Taleren anstiUede Sammenligning mellem don
Maade, hvorpaa de aarevingedes Larver snylter i andre Lar-
ver, og den Maade, hvorpaa Fluelarverne lever, og paaviste
navnlig, at der ingen vsesentlig Forskjel er mellem Bremse-
lai'vernes Liv i Overhuden at' Oxen og Snyltelarveraes i
andre Insektlarver.
Foredraget er trvkt i Entomologisk Tidskrift, L886
(Stockholm), Side 191—193.
Conservator Schey&n holdt derefter Foredrag om Fore-
komsten at' Dipterlarver under Huden hos Menne-
sket. De paa forskjellige Kanter at' Landet under Huden
hos Mennesket forefundne Fluelarver, hvoraf der fremvistes
Exemplarer, paavistes at vsere- Bremselarver at' Slsegten
Bypoderma, hvilke imidlertid altid udstodtes, forinden de
opiraaede sin fulde Udvikling, som Folge at', at de ikke
trivedes under Menneskets Hud. af hvilken Grand de ogsaa
ot'te foretog eiendommelige Vandringer.
Foredraget er trvkt i Entomologisk Tidskrift. 1886,
S. 171—187.
I Forbindelse hermed meddelte tlere at' de tilstedevse-
rende Medlemmer (Prof. Collett, Dr. Spangberg,
Prof. San da hi m. fl.) lagttagelser over snyltende Flue-
larver.
Mode den 1<>. Juli Kl. 1 1 til 1.
Foredrag holdtes af:
Pr0ken A. Carlsson: ..Om extremitetsresterna
hos nagra or mar-'. Allt hvad qvarstar af de frainre
extremiteterna hos ormarne ar en rudimentar plexus
brachialis hestaende af '2 eller 3 nerver saint en
med halsniusklerna forenad aterstod af skuldermusku-
laturen. Men denna plexus forekommer ganska saltan
— af 19 olika arter, af hvilka nagra undersokts i flere
exemplar, ar den iakttagen endast hos (5 — och varierar
10b Sectioned for Zoologi.
dessutom inom sarama art bade till lage och storlek. Allt
antyder, att plexus brachialis ar underkastad en retrograd
utveckling. Men delta ar helt naturligt, ty nu saknar den
hvarje sarskild funktionell betydelse for djuret, i det den
blott liar samma uppgift soni de metamera nerverna, och
dess forekomst kan endast forklaras sasom den sista mest v
konservativa resten af de framre extremiteterna.
De bakre extremiteterna hafva bibehallit sig langre an
de framre, i det att lios nagra orraar atersta deraf skelett-
delar. muskulatur och plexus lumbo-sacralis, hos andra blott
plexus; nagon gang saknas afven denna. Sasom den hufvud-
sakliga orsaken till extreniiteternas reduktion kan anses ba-
lens forlangning, ty derigenom hafva dessa simuiingom blifvit
funktionslosa vid rorelsen. Men den salunda uppkomna for-
skjutningen af de bakre extremiteterna maste hafva infallit
hos ormarnes stamfader under ett utvecklingsskede, da djuren
annu egde och kunde liegagna dem, eftersom plexus lumbo-
sacralis hos slagten. hos hvilka liakre extremiteter saknas,
likval liar sin plats vid sidan om kloaken.
Foredraget var et kort Sammendrag af en Af handling:
..Untorsuclmngen fiber (jrliedmassen-Reste bei Schlangen",
der findes indtaget i .. Bihang till Kongl. Svenska Vetenskaps-
Akademiens handlingar". Band 11. No. 11, som Meddelanden
fran Stockholms hogskola No. 41.
Docent Bergendal: „Om Amfibiernas benvafnad".
Efter eh historisk framstallning af literaturen harofver
redogjordes for benens s t r u k t u r och pavisades. att de perio-
stala lamellernas utbildning ar vida ofullstandigare hos am-
fibierna an hos daggdjuren. Endast det intramedullara be-
lief och den i sekundara Haverska system befintliga
vafnaden forete fullt typisk lamellbildning. Hos nagra
former erhalla dock de yttre lagren ganska val utbildad
lamellstruktur. Genoni sin byggnad lemnar amfibiernas ben-
vafnad en naturlig utgangspunkt for a ena sidan dagg-
d j u r e n s , a andra sidans reptiHernas och >foglarnes
benvafnad, hvilkens struktur till storre delen ar parallelt
Doc. Bergendal: 0m amfibiernas benvafnad. I Ol
fibros. Hos de fiesta amfibier upptrada vid benens midt-
stycken under utvecklingen af de innersta periostala ben-
lagren brister ocb Haverska kanaler. Hos en del firmer man
afven i de fardiga rorbenen Haverska kanaler med ofullstan-
diga tillhorande lainellsystem liksom hos reptilierna. Vid
benvafnadens tillvaxt iakttagas vid sidan af appositionen
ganska betydliga resorptionsprocesser och finner man sadana
foreteelser saval ;i det aiarghaligbeten omgifvande benet soni
i Haverska haligheter saint i ringa man afven a yttre benytor.
Expansion at' fardigbildad benvafnad synes knapt forekomma.
I carpalia och tarsalia intrader verklig forbening. Dock
visai' sig i delta afseende ganska stor vexling, liksom ocksa
amfibiernas benvafnad i andra afseenden visar en anmark-
ningsvard stor variation.
Foredragel var naBrmest et Referat af en Afhandling:
,,Jemforande Studier ofver Benvafnadens Struktur, Utveck-
ling och Tilvaxt med sarskild hansyn till forekomsten af
Haverska Kanaler. II, Berivafnaden hos Amfibierna. Sar-
tryk ur Lunds Qniversitets arsskrift Tome XXII.
Dr. W. Serensen foredrog ,.o m d e t r a ch e at e C o n d y 1 o-
poders Evne til vilkaarligt at lukke og aabne
for deres Tracheer", idet han illustrerede Foredraget
ved Forevisningen af nogle store Vseggetavler, som fremstil-
lede disse Forhold hos nogle faa Former.
Han gjorde opmerksom paa, at de Forfattere, som i den
nvere Tid sserlig havde beskjaeftiget sig med dette Emne,
nemlig Landois og Thel&n1) (1867) saint Krancher (1881),
ikke vare naaede til at I'remstille de herhen horende For-
hold paa aogen heldig Maade, hverken i Detaillerne eller
i Hovedresultaterne.
Xaar disse Forfattere saaledes stemte overens i. at
„Ohne Tracheenverschlussapparate ist es demnach den Luft
athmenden Insecten unmoglich /u respiriren" (Landois og
'i At' Eensyn til Pladsen i;iv Titlerne paa de heri omhandlede At-
bandlinffer ikke citerede.
lvo Sectionen for Zoo!o«i.
Thelen i, saa er dette ikke rigtigt. Lukningsapparatet i Epi-
glottis, Strauss Durckheim) mangier saaledes fuldstaendigt
hos Opiliones Laniatores samt Larverne af Hypoderma og
Gastrum, hvilke alle have aabne Spiracler. Heller ikke en
anden af deres Hovedsaetninger er rigtig: ,.der Verschluss
win! durch die Kontraktion von Muskeln bewirkt, wahrend
die Oeffnung durch die Elasticitat der Chitintheile selbst
erfolgt" (Krancher). Tlii forst findes der. skjoiult sjeldent.
Tilfaelde — f. Ex. Scolopendra — hvor Lukningen af Tra-
cheen (Spiraclet) ivaerksaettes passivt ved Chitindelenes Ela-
sticitet, og dernaest er det nieget hyppigt Tilfseldet, vistnok
soin Kegel hos Insektlarver (nied aabne Spiracler) f. Ex.
Buprest- og Cerambyx-Larver blandt Eleutheraterne - - men
ogsaa hos voksne Insekter. saaledes Xylocopa og Dorcus,
at der rindes en eller to Muskier til at aabne Tracbeerne.
(Maerkeligt nok liar Krancher dog selv meut at fremstille
Aabningsmuskler hos .Eschna grandis og Cossus-Larven, hos
hvilken dog begge de frenistillede Muskier ere Lukkeniuskler,
medens den — meget store Lukkemuskel er overseet).
Foredragsholderen fremhaevede dernaest, at de lidet hel-
dige Resultater, hvortil de nasvnte Forfattere vare komne,
for en ikke uvaesentlig Del maatte soges i den Omstaendig-
hed, at de fuldstaendigt havde negligeret den aeldre Literatur.
Saaledes havde Lyonet (1760) mesten fuldkomment rigtigt
frerastillet Forholdet hos Cossus-Larven i sit beromte Vaerk
over dette Dyrs Anatomi ( l'lnsecte a la faculte de
pouvoir ouvrir et fermer le stigmate . . ."). Og i sit ikke
mindre beromte Vaerk over Oldenborrens Anatomi liar
Strauss D u r c k h e i m (1824) ikke alene fremstillet og
afbildet Forholdet (paa Mesothoraxspiraclet naer) fuldstaen-
digt rigtigt hos Melolontha (Imago), men ogsaa yttret: „Cet
appareil variant assez fortement pour la forme, non seule-
nient dans les divers genres, mais encore dans la meme
espece, suivant la paire des stigmates a laquelle il appar-
tient . . ."' Dette sidste have de nasvnte tydske Forfattere
neppe anet, skjondt det neppe er for meget at sige, at hos
Dr. W. S0rensen: <>m de tracheate Condylopoder. 109
de voksne Insekter er Epiglottis ved Prothorax- og Mesothor-
axspiraclerne uaeget afvigende bygget fra Abdominalspiracler-
nes (herunder indbefattet de saakaldte Metathoraxspiracler).
Det ser nsesten ud som ef Yank af Nemesis, at Epi-
glottes hos Melolontha ere blevne fuldstamdigf feilagtigt
fremstillede og afbildede af de naevnte Forfattere. Hos
rmago er saaledes den fra Abdorainalspiraclemes meget af-
vigende Bygning af Prothoraxspiraclernes Epiglottis derri
ubekjendt saavelsora endogsaa Tilstedevserelsen af de meget
store, men rigtignok skjulte, Mesothoraxspiracler — ikke
alene hos Melolontha, men i detHele hos de voksne Insekter
— medens Abdominalspiraclernes Epiglottis er fremstillet
(af Landois og Thelen) paa en hoist forunderlig Maade:
dets Chitinskelet er fremstillet med en langt mere kompli-
eeret Bygning. end det i Virkeligheden liar; (Lukke-) Musklen
er oversee! ; og det, som er antaget for en kruin —
Muskel, er et tilfaeldigt losrevet Stykke af Tracheen. Hos
Larven liar Krancher baade afbildet og beskrevet en Epi-
glottis. Rigtigheden af hans Fremstilling har aller'ede
Sehiotlte (1883) betvivlet. Det existerer i Virkeligheden
slet ikke. Ja. et saadant vilde heller ikke va3re til nogen
Nytte her. Thi. som Robin (1802. i et Arbeide af
Coquerel og Salle) med megen Tvivl havde troet at se hos
Melolontha. og som Meinert (1882 og 1883) med Be-
stemthed haevdede for Scarabaelarverne i Almindelighed, ere
tlisses Spiracler ncleii aogensomhelst Aabning, hvilket med
storst Tydelighed kan sees hos Melolontha blandt de ikke
faa Scarabaelarver, som Poredragsholderen havde imders0gt
i Porening med sin Ven, Hr. Museumsinspektor Levinsen.
Prof. ColJetf gav en Oversigtover ETybridernes Op-
trseden inden Tetr aonidernes G-ruppe og paaviste
deres sandsynlige Afstamning, hvor denne var ukjefldt. Tillige
omhabdlede han de forskjellige Retninger. hvori Variationen
git hos de forskjellige Former af de palsearktiske Arter.
Foredragel blev ledsaget af en Fremvisning af en Rsekke
Exemplarer fra den zoologiske Samling.
1 1" Sectionen for Zoologi.
En Del af de herunder omhandlede Sporgsmaale liar
han gjort til Gjenstaud for en udforligere Af handling, „On the
Hybrid between Lag op us alb us and Tetrao tetrix"
(Proc. Zool. Soc." Loud. 1 88(3, p. 224— 240, PL XXI).
Mode- den 12. Juli Kl. (.) til 11.
Prof. Sars foredrog oni sine U dklaeknings f o r s o g m e d
a ustraliske Fersk van dskrebsdyr af indt or retDynd
fra Queensland og de derved vundne Resultater, som viste,
at der i Australien ved Siden af ganske eiendommelige og
tidligere ubeskrevne Arter tillige forekommer Former, der
synes at vaere meget naer beskegtede, om ikke identiske, med
norske Arter.
Resultaterne af de i Foredraget onitalte Ddklseknings-
forsog er delvis allerede bekjendtgjorte i en i Christiania
Yid. Selskabs Forhandlinger for 1885 indfort Af handling
betitlet: ,.0n some Australian Cladocera raised from Dried
Mud", og vil senere blive omhandlede i 2 eller 3 andre
Afliandlinger, der agtes indforte i samme Aarsskritt.
Efter Foredraget fulgte en Diskussion mellem D'Herrer
Coll eft. Me inert og Sars angaaende den af sidstna)vnte freni-
satte Hypothese om Vade- og Svommefuglenes mulige Med-
virken til Udbredelsen af disse Dyreformer gjennem den paa
Foddeme af disse Fugle fastsiddende Dynd.
Dr. Meinert paaviste i et Foredrag om Kin db a kk er-
ne s B y g n i n g h o s S t. H a n s o r m e n , at disse Munddele hos
denne Larveart er gjennemborede, og at Larven ved Hjaelp af
denne lukkede Kanal kan naa ind til Blodet af de Snegle,
hvoraf den lever. Som Sammenligningspunkt henviste ban
til Maaden, hvorpaa Vandkalv-Larverne bruger sine gjen-
nemborede Kindbakker.
Foredraget er trvkt i Entomologisk Tidskrift, 1886,
Side 194—196.
Dr. v. Porat foreviste 2 sjeldnere Myriopoder, nemlig
Dr. v. Porat: Norske Myriupoder. HI
Sc olio pi a lies crassipes (Koch) Meineri saint Poly-
desmus (Parade smus) gracilis (Koch), begge at' ham
fundne i den hervserende botaniske Have. Den t'orste var
tidligere ikke fundel paa den skandinaviske Halv0, den sidste
\ar en tropisk Art, imlt'ort med exotiske Planter. Tillige
Leveredes en Fortegnelse over de Myriopoder, der hidtil ^r
iagttagne i Norge.
Denne Portegnelse indeholdt:
Lithobius forficatus L. Finmarken (Esmark); Kri-
stiania bot. Have, livedo. Frognersseteren (v. Porat).
Lithobius erythrocephalus C. Koch. Bygd0 (v. P).
Lithobius curtipes C. Koch. Bygdo (v. P.).
Lithobius microps Meinert. Kristiania bot. Have
(v. P.).
Henicops fulvicornis Meinert, Kristiania bot.
Have !\. P.).
Geophilus ferrugineus C. Koch. Ladegaards0en,
Egeberg (A. Boeck); Lille Frognersseteren ved Kristiania
(Esmark); Humledalen (v. P.).
G-eophilus longicornis Leach. Fjeldstuen ved Kri-
stiania (Esmark); Kristiania hot. Have, Frognersseteren,
Bygd0 iv. P.i.
G-eophilus [inexiinus C. Koch. Finmarken, Fjeld-
stuen ved Kristiania (Esmark); Kristiania hot. Have, Bygd0,
Frognersseteren, Humledalen (v. P.).
Geophilus electricus L. Fjeldstuen ved Kristiania
Esmark); Bygd0 (v. P.).
Scolioplanes crassipes (C. Koch) Meinert. Kri-
stiania hot. Have, Bygd0 ved Fredriksberg (v. P.).
Scolopendrella i mm acu lata Newport. Bygdotv. P.).
Glomeris marginnta Villers. Ydre Flekkem ved
Kristiansand (Esmark); Mandal (Wittrock).
Polydesmus complanatus L. Kristiania hot. Save
(V. P.).
Polydesmus acutangulus Menge (= P. denticu-
iatus C. Koch i. Kristiania bot. Have (v. P.).
112 Sectionen for Zoologi.
Polydesmus (Paradesmus) gracilis C.Koch. Kii-
stiania hot. Have (v. P.).
Blaniulus guttulatus Bosc-Gervais. Kristiania hot.
Have. Krokkleven (v. P.).
Jul us luscus Meinert, Bygdo Sobad (v. P.).
Julus lou din en sis Leach. Kristiania (Esmarki ; bot.
Have (v. P.).
Julus sil varum Meinert. Farsuud (Esmark?).
Julus sab ul os us L. Langesund. (0. Jensen); Lade-
gaardsoen (Esmark).
Foruden de ovennrevnte ere af de i Fortegnelsen optagne
Lithobius microps og Polydesmus acutangulus ikke
tidligere angivne som fundne paa den skandinaviske Halvo.
Dr. Hansen foreviste Afbildninger af Fiske til Vserket
„Zoologia Danica", samt leverede nogle Bemerkninger
ora Skjfellenes Bygning og lignende ydre Forhold.
Conservator Sclwyen meddelte nogle Oplysninger
angaaende de tidligere Udviklingsstadier af en
sjeldnere Bombycid, Lithosia cereola Hb., der
tidligere var aldeles ukjendte, saint foreviste Exemplarer af
endel for Norges og tildels for Skandinaviens Fauna nye
Lepidopterarter med dertil knyttede Bemerkninger.
Foredraget er trykt i Entoinologisk Tidskrift. 188(3.
Side 189-190.
Prof. Collett omhandlede Linophryne lucifer. en
uv og mserkelig Dybvandsfisk af Ceratiidernes Familie. og
paaviste de Karakterer af fysiologisk og anatomisk Interesse,
der udnnerker denne eiendommelige Form.
Efter Foredraget fulgte en Diskussion angaaende Be-
tydningen og Nytten af de fosforescerende Organer hos
denne og andre Dylivandsformer, hvori deltog Dhrr. Meinert,
CoUett. Bars, Sorensen og Hansen.
Formanden Dr. Meinert afsluttede Sectionens Forhand-
linger, hvorefter Prof. Collett paa Sectionens Vegne takkede
ham for bans Ledelse af Forhandlingerne.
Sectionen for Medicin.
M ode den 7. Juli Kl. 2:;;.i til 3 ',,.
Sectionen konstitueredes, idet der valgtes
til Formand Prof. Reisz,
.. svensk Viceformand Prof. Ask,
Prof. Netzel,
••
finsk
—
Prof. Salzman,
M
dansk
■ —
Prof. Trier,
n
._
—
Prof. Howitz,
5?
norsk
—
Prof. Winge,
)}
»
—
Prof. Hjort,
"
svensk
Secretajr
Dr. Gadde,
n
dansk
—
Dr. Mygge,
?i
norsk
—
Dr. Laache,
■•
n
—
Dr. Johannesen
Mode den 8. .Juli Kl. 10 til L21/g.
Formanden, Prof. Reisz aabnede M0det med 0nsket
Min et rigt og frugtbart Samarbeide.
Dr. Mygge holdt et Foredrag: „Om den kliniskeBe-
tvdn in g af krystallinsk Urinsy re sediment i Urine n."
Foredragsholderen sogte, idet han stottede sig til en
Rsekke Iagttagelser, som han havde havt Leilighed til at
gj0re paa Kommunehospitalet, at paavise den overordentligt
hyppige Koincidens af krystallinsk Urinsyresediment i Urinen
og organiske Forandringer i Nyrerne ; han sogte fremdeles
8
114 Sectionen for Medicin.
at gjore gjaeldende, at det omhandlede Bundfalds Opstaaen
i en Del Tilfselde betinges af. at Urinens Syregrad er for-
oget. og at denne eiendomraelige Konstitutipn af Exkretet
maa antages at kunne have en irritativ Virkning paa Epithelet
i Urinkanalerne og derigjennem at kunne faa Betydning for
Pathogenesen af visse Former af Nephritis.
Foredraget er trykt i Nordiskt medicinskt Arkiv 18.
Bind 4. Hefte. 1886, under ovenomhandlede Titel.
I Tilslutning til Dr. Mygges Foredrag refererede Dr.
Jervell et Tilfselde. som syntes at stotte den af Dr. Mygge
udtalte Anskuelse.
Overlaege, Dr. Bull: „Om Mavehos'te."
Foredraget er trykt i „Klinisk Aarbog", 3. Bind. 1886,
og udkommer tillige paa Tydsk i „Deutsches Archiv fur
klinische Medicin" under Titel: ..Ueber Magenhusten".
Dr. Laache : „OmCystoiddegeneration a f X y r e r
og Lever," ledsaget af Freinvisning af Prseparater, Teg-
ninger samt Gjennemgaaelse af denne Sygdoms Anatomi.
iEtiologi og Symptomer.
Foredraget bliver sandsynligvis offentliggjort i „Norsk
Maeazin for Lsegevidenskaben".
Dr. Clous Hansen fra Bergen sluttede sig til bans Op-
fatning af Cysternes ^itiologi.
Prof. Toss gav en Del Oplysninger om det fremviste
Prseparats Historic og antydede Muligheden af Arvelighed,
idet Sonnen af det omhandlede Individ frembyder Sympto-
mer paa Degeneration af Nyrerne og lider af Hsematuri.
B,eservela3ge, Dr. H. Strom : .. O m den elektrolytiske
Behandlinii' af Strikturer"; mere udforligt gjengivet
i „Norsk Magazin for Laegevidensk.", 4. Rsekke, 1. Bind,
p. 407. 1886.
Taleren gjorde opmserksom paa, at Behandling af Ure-
thral strikturer med galvanisk Strom allerede for 20 Aar
siden blev anbefalet af Franskmpendene Mallez og Tripier.
men naar denne Methode kun liavde faaet liden Anvendelse-
da skrev dette efter Talerens Mening sig fra. at disse gik
II. simm: Elektrolyt. Beh. af Stricturer. 115
ud fra en feilagtig Anskuelse, idet de vilde ved Anvendelsen
af en staerk gaivanisk Strom fremkalde en /Utsskorpe paa
Strjkturstedet, effcer hvis Allowing de mente, al del nydan-
nede Arvaev skulde blive blodt og ikke paany retrahere sig.
Vor Erfaring nm Oesophagusstrikturer efter alkaliske
jEtsninger, — i Lighed med hvilke den galvaniske Strom
virker paa Slimhinden, — taler absolut mod Dannelsen af
et saadani bl0dt eftergiveligt Arvaev.
Dr. Newman i New-York, der senere har anbefalet
Methoden, vil derimod kuu fremkalde en Absorbtion af de
afsatte Betaendelsesprodukter paa Strikturstedet, og anven-
der derfor svagere Stromme.
De kliniske Fors0g, som man ved Rigshospitalets chir.
Afd. B. havde gjort efter Newmans Methode, pegede imid-
lertid hen paa. at ogsaa Virkningen af de af Newman anbe-
falede Stromstyrker maatte forklares som mi iEtsvirkning,
og ledede Taleren til at foretage en Rpekke Kontrolfors0g
paa Kaniner. Han indbragte den negative Pol i Eaninens
I r it lira og applicerede den positive paa Kaninens Ryg,
hvor Haarene iforveien var afraget, og lod mi forskjellige
Str0mstyrker fra 2 — 8 Milliamperes virke i 5—15 Min. Del
viste sig da. at en Stromstyrke over 4 Milliamperes, anvendt
i over 5 Min., frembragte Ulceration af Slimhinden. hvilken
paafnlgtes af Strikturdannelse , medens Stromstyrker af
2 — 4 Milliamperes lain bevirkede en Opblodning af Slim-
hindens overfladiske Lag. Hermed var altsaa godtgjort (let
feilagtige i NeAvmans Theori om Absorbtion af Strikturvaevet
ved de af ham anvendte Str0mstyrker, samt tillige at det
efter Ulcerationen folgende Arvaev ikke. som af Mallez an-
taget. holder sig irretraktibelt.
Senere kliniske Forsog gjorte ved Afdelingen saavel
ved Urethral- som Oesophagusstrikturer efter Ludaetsninger
viste imidlertid, at en Stromstyrke af 2 — 4 Milliamperes i
5 — 10 Min. er fuldstsendig tilstraekkelig til i de fleste Til-
helde at trsenge gjennem en forhen ikke dilaterbar Striktur,
og da man ved disse Stromstyrker kun fremkalder en Op-
s*
116 Sectionen for Medicin.
blodning af Strikturvaevet derimod ingen iEtsning, ei heller
nogen Vulneration sora ved den interne Urethrotomi, da
Operationen er saagodtsom ganske smertefri, og nden den
med Urethrotomien forbundne Fare for Infektion og Blod-
ning. har den Here Fordele fremfor denne. Oni Varigheden
:it' Resultaterne tnrde Taleren endnn ikke udtale sig bestemt.
Da Resnltatet vwsentlig afhsenger af, at den galvaniske
Strom indvirker paa selve Strikturstedet og ikke udenfor
dette, er det tilraadeligt altid at anvende en med Ledesonde
forsynet Elektrode ligesom ved den interne Urethrotomi; men
fremfor alt fremhrevede Taleren Xodvendigheden af en noiag-
tig Kontrol af Strom styrken med Galvanometer, da denne
ikke maa overstige 4 Milliamperes og kun appliceres i korte
Seancer, der om nodvendigt maa gjentagcs efter 8 — 10 Dage.
Ved siden af anvendes daglig Bougeren.
Prof. Hjort berettede om den Patient, som han havde
opereret for 0sofagirsstriktur og omtalt paa Kongressen i
Kjobenhavn. Patienten har ikke faaet Recidiv. Professoren
anbefalede Elektrolyse, men under Anvendelsen af Galva-
nometer.
Mode den 9. Juli Kl. 10 til 12.
Viceformand Prof. NetzeJ.
Prof. Salzman holdt et Foredrag over ,,Cocainets
localt anresteserande verkan ved subcutan injec-
tion", hvori han fremholdt Midlets Nytte ved udvendige
Operationer anvendt i Doser paa 0.05. Isaer i Forbindelse
med Esmarchs Bind havde han fundet det godt, i dybere
(Jperationer er det utilstrsekkeligt, men da kan man ved at
lade Patienten indaande Kloroform i minimale Doser frem-
kalde Folesloshed. Tre a tire dybe Inhalationer ere ofte
tilstra^kkeligt og i de omkring 30 Tilfpelder, i hvilke Taleren
med Held havde anvendt denne Kombination havde Patien-
Prof. Salzman: Gocainets Virkning. 117
terne hele Tiden vseret ved fuld Bevidsthed og svaret villigt
paa alle til dem stillede Sp0rgsmaal. Sensibiliteten indtrae-
der efter nogle Minuter, naar sin Hoide i (> — 8 og varer
i 20 Minuter.
Foredraget findes trykt under Titelen: ,.Ora cocainets
anasteserande verkan vid subkutan applikation" i Finska
Lakaresellskapets Bandlingar. Bd. 28, h. 3, 1886.
Dr. Tac/e Hansen (Aarhus) omtalte Forgiffcningstilfaelder
efter Cocain.
Dr. Malthe havde sect gode Virkninger af Cocain ved
Operation i Tungen og paa Extreraiteterne.
Prof. Salzman medgav ogsaa, at Forgiftningstilfselder
kunne indtrseffe.
Prof. Salzman foreviste et Forbindelsesmateriel af
livid Mnse.
Alt sedan somniaren 1884 liar tal. anvandt pa sin
klinik sasom forbandsamne nastau uteslutande hvitmossa
(sphagnum) och funnit den motsvara alia de fordringar, man
tor stalla pa ett godt sadant. Han hade i en uppsats med
titeln, ,.Oin hvitmosseforband och aagra ord om den anti-
septiska sarbehandlingsmetodens utveckling pa den kirurgiska
kliniken i Helsingfors", hvilken ingar i en samling skrifter,
utgifna den o<>. September 1885 med anledning af Finska
Lakaresallskapets femtioars fest, narmare beskrifvit forban-
det, (less sterilisering med sublimatlosning 1 : 1000 saint dess
beredning och applikationssatt. Sasom en olagenhet hos
amnet framhaller forf. der den egenskap att vara mycket
skrymmande, hvilken gor det mindre lampligt for langvaga
transport. For att aflagsna denna olagenhet har tal. anstalt
forsok med pressad massa och funnit den lika anvandbar
soin opressad. Det forevisade preparaftel var hoppressadt
till l/e af dess ursprungliga tjocklek. Pressningen skei i
tralador sa stora soin de vanligast anvanda forbanden och
utfores pa foljande satt: Torr mossa inlagges i ladan i sa
tjockt lagerj som fordras for ett forband, omkr. 4 cm., fuktas
med ofvannamda sublimatlosning, tackes med vanlig gastyll
118 Sectionen for Medicin.
eller en bit vattentiitt papper samt pressas. Nu lagges pa
(let forsta lagret ett annat, hvarmed forfares pa samma satt
o. s. v. Da dessa torra mosskifvor, livilka latt lata skilja
sig trail hvarandra till folje af det mellanlagda papperet eller
tyllstycket, skola begagnas, fuktar man dera heist nied ofvan-
namda sublimatlosning, da de ater svalla ut till sin ursprung-
liga tjocklek.
Dr. Uchermann: Otn Diphteritis faucium og dens
Behandling.
Foredraget er trykt i ..Norsk Magazin for Lsegeviden-
skaben" 1886, Side 730—748. (Trykfeilsliste S. 936).
Dr. K. Or 0)1 : Jeg skal tillade mig at knytte nogle
Bemserkninger til Foredraget i min Egenskab af fungerende
Lrege ved Kristiania kommunale Epidemilasaret for Difterit-
patienter, hvor Hr. Dr. Uchermann liar udfort en Del af
de Forsog ban liar onitalt. Jeg maa forst slutte mig til
den af Uchermann hsevdede Opfatning, at Difterit i Regelen
er en ab initio lokal Sygdom, om jeg end liar seet enkelte
Tilfadde, hvor Almensymptomerne allerede i Lobet af ganske
kort Tid liar udviklet sig til et meget gravt Sygdomsbillede
og den dodelige Udgang liar indtraadt allerede efter meget
kort Tid (36 — 48 Timer). Jeg kan ikke anerkjende Beret-
tigelsen af den karakteristiske Difterit-membrans nodvendige
Tilstedevserelse som Kriterium paa Difterit ; jeg liar observe-
ret Tilfselde, indlagte til Observation sammen med Sod-
skende med karakteristisk Bel?eg ; der liar i hine Tilfailde
va3i*et Sygdomsprodromer aldeles analoge med Difterit og
en Febertypns, sum liar stemt ganske godt overens med
Typen i Difterit; saadanne Patienter liar under hele Lasa-
retopholdet ikke vist Beheg, men liar enkeltvis kunnet smitte
Familiemedlemmer efter Hjemkomsten.
Jeg maa bestride Betydningen af det af Dr. Uchermann
omtalte Nedslag af Temperatnren, som han liar fnndet 1
Time efter Penslingerne. Nedslaget liar i Regelen varieret
mellem 0.2 og 0.1°, enkeltvis naaet op til 1°; men nnder-
tiden har ingen Forskjel va3ret tilstede eller det liar luendt.
Discussion om Diphteritis fauciura. 11''
at efter Penslingen har Temperaturen vaeret Ii0iere end for
samme. Jeg har tsenkl uiig, at den Nedssettelse af Tempe-
raturen, som undertiden tinder Sted, kunde forklares paa
samme Maade som Temperatnrnedsa'ttelsen ved Anvendelsen
af Derivation paa Huden, og a1 den stserke [rotation af
Ealsslimhinden kunde betinge en tbrogei Blodtilstromning
til Fanes af forbigaaende Natur. I ethvert Paid har jeg
aldrig observeret noget varigt Bund paa Temper aturkurven.
Jeg skal gjerne medgive, at drw af Hr. Dr. Uchermann
beskrevne Behandlingsmaade er ganske rationel ved de let-
tere Tilfselde af Svcelgdifterit, hvor denne vsesentlig eller
udelukkende lokaliserer sig i Tonsillekrypterne. [midlertid
maa jeg bestemt advare mod en altfor laenge fortsat Anven-
delse af 2E2tsmidler ; de sidste Rester af Belseggel svinder
ifglge min Erfaring lettesl og hurtigst af sig selv. Fort-
ssettes Penslingerne for laenge, vil let kunne fremkaldes en
overfladisk Escharadannelse. som ikke altid er let al adskille
fra virkeligt difteritisk Belaeg, og Patienter vil unodig Laenge
blive plagel med en ikke ganske smertefri Behandling. Paa
Lasarettet liar jeg t'nndet. at Opholdet bliver betydelig
Uengere for de Patienter, hvor Penslingerne t'orts;ettes indtil
den sidste Rest af Belreg er forsvunden, end for dem, hvor
Penslingerne standses, naar Belsegget er reduceret til et
Minimum.
.Teg tror, at Dr. Uchermanns Methode vil vise sig util-
str;ekkelig ved de gravere Tilfaelde, hvor Behegget gaar uden-
t'or Tonsillerne, over paa Uvula, fremover don bl0de Grane,
bagover paa bagre Pharynxvaeg, op i Choanerne o. s. v. I
saadanne Tilfselde har jeg gjennem lasngere Tid anvendt
lunkne eller iskolde Udskyllinger al Svaelget med fra l/io —
1 pro Mille Sublimat- Thymol -Opl0sning (aa Thymol og
Sublimat) fra 2 — G Gauge daglig alt efter l'atienteiis Alder
og Tilfseldenes lntensitct. At disse I'dskyllinger sknlde
medl'ore en oget Fare fra Tilkomsten al' Laryngealaffektion
til iSvadgdifteriten, saaledes som har vaeret paastaaet. har
jeg ikke kunde finde. Difterittilfaeldene i Kristiania i de
120 Sectionen for. Medicin.
Par sidste Aar bar desvserre meget hyppig vaeret komplice-
rede med croup. Psenomener, noget som ogsaa for en meget
stor Del bar gjort Dodeligheden saa stor; men Crouptilfael-
dene paa Lasarettet har som oftest vseret enten fuldt ud-
viklede ved Indkomsten eller tilstede i sin Begyndelse med
Hsesbed, lidt Dyspnoe, begyndende stridor eller den eien-
dommelige Crouphoste. Hvor dette ikke har vjeret saa.
hvor Crouptilfaeldene forst er optraadte under Lasaretop-
boldet. bar jeg i Regelen kunnet paavise enten en eien-
dommelig Familiedisposition tor Croup, idet en eller Here
Sodskende tidligere bar gjennemgaaet eller er dode af Croup,
eller en lokal Disposition for Croup i Patientens Hjem.
Jeg har hart Crouptilfaelde fra alle Kanter af Byen, men
visse bestemte Huse i Forsbederne liar forsynet mig med
den storste Kontingent.
Jeg tror den uni\erselle Behandling ikke ganske bor
saettes ud af Betragtning. I den Hensigt at forebygge Ud-
viklingen af Hjerteparalysen, der saa ofte optrreder i Recon-
valescensen efter grove Difteriter. bar jeg anvendt temmelig
store Doser Kognac. dels som Kognacmixtur (60.no -250
Vand. tbeske- indtil spiskevis hver til hveranden Time),
dels bos Voksne som ren Kognac spiskevis hver eller
hveranden Time. Jeg har ogsaa anstillet endel Forsog med
Kjodpulver, udrort i M:elk. enten per os eller i clysma. og
har vreret ganske tilfreds med Resultaterne.
Paa Thostruploklceas Lasaret er fra Mai 1885 til Juni
1886 i min Funktionstid foretaget 47 Tracbeotomier. Af de
forste 26 bavde 12 beldigt Resultat: dernsest fulgte 2<) med
lethalt Qdfald, og forst den 47de bavde et heldigt Udfald;
han er netop udskreven.
Dr. Sorensen imodedk ligeledes Uchermann og antog,
at de lette Tilfselder gik over uden videre Behandling. Han
delte ikke CJchermanns Opfatning af Tracbeotomi i Cyanose.
Prof. Ask og Dr. Holmboe delte Uchermanns Opfatning
af denne.
Dr. Bosen stottede Uchermanns Antagelse af den lokale
Discussion om Diphteritis faucium. 1-1
Behandlings Nytte. I Sporgsmaalel om Tracheotomi i Diph-
teritis sluttede han sig til Dr. S0rensen.
Dr. HeimbecJc havde ogsaa sect Nytte at' den lokale
Behandling.
Efter nogle indledende Bemerkninger af Dr. Mygge
meddelte ('and. pharm. ^4. Christensen en af ham opfunden
Methode til Albuminbestemmelse i I'rin s.-unt
foreviste det tilh0rende Apparat.
Foredraget vil blive offentliggjort som en selvstamdig
Bog af Dr. Mvgge og Cand. A. Christensen.
Mode den 10. Juli Kl. 10 til 12V2.
Viceformand Prof. Winge,
Pro!'. Houritz: „Om den bedste Methode for Be-
ll a a d 1 i n g c n a f Stu m pen v ed A mp utatio uteri s u pra-
v agin a lis-.
Sporgsmaalet om Behandlingen af Stumpen ved Ainpu-
tatis uteri supravaginal er ikke besvarel samtidigt med
Sp0rgsmaalet om Behandlingen af Stilken ved Ovariotomii
Do anatomiske Porhold ere forskjellige for de 2 Stumpe,
herved Porskjellen betragtet for Tekniken. Operat0rerne
delte i 2 Leire for den extrap. og den intra]). 3 Momen-
ter: 1) Hsemostasen, 2) Sepsis og 3) Ardannelsen.
Med Hensyn til Nr. 1 bar den extrap. absolul Sikker-
hed, den intrap. kan Let svigte, saaledes som Erfaringen
ogsaa liar vist.
2. Sepsis kan ved Amp. ut. sup. komme saavel under
Operationen som i de forste Dage efter Operationen paa
Grand af Kommunikationen gjennem Qterinkanalen, Vagina
etc Ved den extrap. Methode kan jeg saavel under som
efter Operationen bekjaempe Sepsis derved, at jeg gjennem
den ovre Aabning af Uterinkanalen indbringer Jodoform-
stsenger, dels strax under Operationen. dels senere naar
122 Sectionen for Medicin.
.Tegn paa Sepsis skukle vise sig. I alle de 5 Tilfselde, hvor
jeg har anvendt denne Methode, er Helbredelse indtraadt,
tidligere dod 50 ° ,,. Vanskeligere at anvende end den intrap.
bedre paa Grand at' de sreregne Forhold.
3. Ardannelsen havde ved den intrap. Methode. om end
ved god Sammensyning, Formindskelse af Stilkens Omfang.
Kanterisation af Arret med Paqelin god Ardannelse ogsaa
ved den extraperiton.
Prof. Netzel erkande, att resultaten af den operations-
method, soni foredraganden omtalat . visat sig battre an
efter liittils anvenda forsankningsmethoder ; trodde dock att
den senare maste anses' medfora storre fordelar, om den
blott kan utveeklas till storre sakerhet mot efterblodning.
Faran for mojligen intradande septisk infektion ar ungefar
lika stor for dem begge. Den intraperitoneala methoden
har fordelen af hastigare tillfrisknande samt uppkomsten af
ett sakert och stadigt bukarr.
Formanden onisendte et af Prof. Pippingskiold (Helsing-
fors) indsendt Seet obstetriciske Instrumenter, der benyttes
af Jordm0drene i Finland.
1) Forlossningstang modifierad Simpson, hel och hallen
af stal och glatt polerad samt afpassad for qvinnohand
och 33..") cm. lang.
2) Dubbel forlossningskrok, anvandbar afven som
slingforare.
3) Dubois' detrunkat ions sax. 32 cm. lang. mycket
kraftig samt ersattande saval porforatorium som em-
bryotom.
4i Ben tang med haklas; moditikation af. men krafti-
gare och liittare anvand an Mesnard-Steiiis och
Cederschiolds 1 >entanger.
5) Qvinno-katheter af silfver. 21 cm. med svag. men
lang bojning, hvilken katheter. med uteslutande af sa-
val manlig som gummi-katheter i Finland anvandes.
Dr. MaMhe havde under Indtrykket af forskjellige Ulem-
per ved den almindelige Kloroformeringsmethode, hvorunder
Dr. Malthe: Kloroformeringsappai'at. 12o
han i sin Reserveliegetid havde seet saavel Dodsfald som en
paafaldende Msengde af faretruende Kollapstilstande konstueret
ft nvt Kloroformeringsapparat med del bekjendte Jun-
kerske som [Jdgangspunkt. Den Junkerske Kautschukmaske
var kvaelende og ubehagelig at aande i, den var forsynet mod
Ventiler som let koin i Qorden og Masken passede ei til
alle Ansigter. Disse Ulemper vare fjernede ved den nye
Maske der med sit Flanelsbetrsek var let og luftig at aande
i og lod sig forme efter ethvert Ansigt.
Dr. Malthe havde benyttet Apparatet i 112 Narkoser
paa sin Privatklinik og over de sidste 40 af disse fremlagdes
Observationer optegnede af D'Hrr. Dr. Vetlesen og Brandt.
Fordelene ved Apparatet ligeoveribr den almindelige Maske
og Drypning var. at Kloroformen tilt'mtcs joevnt blandet med
en frisk Luftstrom. at man brugte meget lidet Kloroform at
man bedre kunde moderere Xarkosen og hedomme dennes
Grad, hvorved man kunde operere med mindre dybe og mere
regelmsessige Narkoser.
Mod Hensvn til Narkoserne selv forekom det Dr. Malthe,
at det konvulsive Stadium var meget lidet udtalt, ligesom det
fremgik af de omsendte for omtalte Observationer, at Bra?k-
ninger under og efter Narkosen vare sjeldne. Dette sidste
var dog tildels afhsengigt af den Maade, hvorpaa Apparatet
benyttedes. Det maatte ei fyldes med mere end 10 — 15
Kubikcentimeter Kloroform og Ballonkompressionernes Antal
burde kun undtageltesvis overstige 7 — 10.
A pparatet demonstreredes.
124
Sectionen for Medicin.
03
S-i
eS
ft
ft
«J
a
h
o
o
u
©
X
1—4
©
a
bJD
©
-i-j
ft
o
— 3;
3 89
X z
•- ce
8^3
o
CX
•r- - — r: ~ [o\[
c
-
•paqJoi.tB^
SXI8SOJ{.IB^
■*= •-,
-plUU9SO>[JBX -
■ i
■ui.i>[iqny[
gipuaAuy
o
c
3
3
3 3
— —
X X)
-9S03j.re]^
^
-
-
'
~
-
o
t
0
o
-u
-S.
O
s
X
+3
Radikalopcra-
tion for h.
i
O .
HOB
g t. £3
_ — -_
3 GO
-r = --
to
3
ffi
z
-r -2
if- (lj
t C- -
■+3
I
X
1
33 E
03
03
~Z EC
■aapiv
y:
3
c
co
ro
■^1
'A
^>
-
i
—
~
-
-
.
i
1
1
i
•lUn}B(J
•°K-''fI
*i «
It. Malthes Chloroformapparat.
L25
■r 03 .
' .= §
s H '3
~ >
3 • , >.
- 3
> g
it
O
i
. nd
35 i3 S -d
h3
C
o
a> o
03 03
o
03
03 p
03 03
r =
i— i ~1 CM
©
— C
© o c
r-l ■<* cc
I I I
© © --H
ih£*ih!w O
_: ■<* i-i »c re — a m
w
»»
*"
•—
/ c. c
— n«3 ~r >r. cc i~- x
sr. ©
126
Sectionen for Mediein
1
u:
.
c
-
-
_^J .•
+j
01
% -J
_bij
Ti
H - r-H
1 o
-~
< "
-4-}
0
bi
CO
z
o
CO
•
V- . •
>
>~-
^
1
1 1
K T^
,!£
n,
o rs
-
■
— —
•
.
C(
bt
_•
if
-
1 1
£-
-
"""C
rr
^
-
_^
s
l
1 1
>-5
r££C
-
'ptUIOJXII1B5[03
g
aana a^.iojv[
~H
C
of.
f
i
i
i
r—
1
C
[.n;^
+=
q
-
3
—
r
o
o
01 ~
M8^J8 8^pBC.q
r-
01
«H
J.
Ol
He
oi x
-pui iiaso>[.i'Bj^
-
O
—
3
o
~
o
—
O
O 3
—
-
-
c
-
c
c
r ~
ii8^iqiiA[
^
—
-
—
~
o
o
o
c o
9^pn8Aiiy
■ .
71
01
Ol
1 -
71
' —
CD
.-. ro
•, ■
•|8p}iim
c
-
—
(-•
-•
*
c
Q
3 3
-8SO}[.IB^
5
~
_
-
-
~
-
- -
v-
—
Ct-H
■-—
Cf-H
.
cS
cs
H
Bj
be
c3
0=
i
cS
r- .%
-
-
c
c3
~
_c
—
cr.
_:
50
H S[
H 2
c3
— i
c«
a)
ft
/
-
a
J
^— CO
|
S SB
—
to
—
3
"7 §
-5
c
CO
: = c
I—,
i —
'"
X
_
-k
" cz:
<
&
P
w
•J9PIV
—
7i
01
£
Ol
-1^
cr
i7
2
rr
■ s
,_
i
_
■
1
1
T—
T-H
,
i—
h
(ia
fc^
k— 1
'
'
1
1
'
1"~l
1
1
r—
•
»r
vr
»r
ifi
US
c
o
ffl
«D
CD
•umpsQ
CN
**
s
1-
1-
?1
C5
X
00^"
0>~^
O
•°K-
•qrj
71
71
71
S
Ol
Ol
71
1-
01
71
01
O
Dr. Maltfces Chloroformapparat.
127
H S !
- .2 ~ -r=
3~
c be
1
I
! 1
1 1
■ be
>
'-
—
b3
c
be be i
"r ~ S
«05-
—
> .
-
Z
■J-.
> .
O °° pH
.- it
> - T3
— h
- i'£
■ i i
•
■ i
I-
=
r
•
~
-'
a.' -
~ - -
— i i
1
i i
I
T—
1
I
t - -
— _b
, 1 r—
—
i ■
l
i
71
-r
i
1
I
CD "" .S
— ; —
"^* o ©
" r
o —
1 1
"M O
1
I
.5 ^ 'J >
§ Lf--f §
~?1
- x -
1 1 1
z ~ -
-
«?1
— *
i
^
-r
i
i
^ ^ - -^
-~ f. -r b
- - -
~i -r — ~
c
oi
© ©
©_ ©_
©
c
C
C
—
.ce bc^ —
d d -
-i — —
c
44
<§
4
d
O
£ • > y
-r - -
.S 5— b<-
!h r- OS
C - £ u^
O — ^5
fe . -X -
CO 3 r—
^. c ^- x
•X- _S -T- *-'
Luxatio en-
biti
( >variotomia
< ►variotomia
I
a
a
s
a -_
§ a
-_
S .3*8
I I § £
€ S x -
■
c8
O .
zr. —
**% i
ftp 0
2 o
P £
- t2
cti
3
en
— r f) iC
-T
—
i 1
0
- .-
c ^= ■*" —
-4— ' - — "
^5 5 :-
a +j es !>
r '- '
¥ "S -"-'
K> S « l
^ (■ (J Ol
i
•-
i i — '
1
-
—
— i ■
i
— i
-
'
I
i
i-
t-
94
t
a
»H r. A. Johanuessen: Dr0vtygning hos Menneskel lol
en Lidenlandsk Kollega, som havde begyndt at ruminere i
20 Aars Alderen efter el af Febersymptomer ledsagel Dd-
brud af „Visdomstsender". Opmerksomheden henlededes
paa den centrale Oprindelse, sum Etuniinationen i begge disse
Tilfaelde kunde tsenkes at have haft. (Angaaende disse Til-
fselde henvises til Norsk Magazin for Lsegevidenskaben 4de
Rgekke, lste Bind. Hefte 11. S. 852 (1886) saml til Zeit-
schrift fur klinische Medium.
Prof. Hjort gjorde opmerksom paa, at purulente An-
samlinger i Nseehulens 0vre Bihuler neppe ere saa sjeldne
som antaget. \ i bar nu observeret 9 Tilfselde i Lobet af
nogle Aar. Do kan betinges af ondartet [nfektion, i enkelte
Snive. Hyppigst er del kroniske Empyem. Hjort vilde ved
Behandlingen udhaeve N0dvendigheden af Drsenage til Naesen.
(Foredraget er i udforligere Form trykt i Klinisk Aar-
bog TIL 1886. S. 217.)
.Mode dm 12. Jul) Kl. 11 til 1.
Dr. 0. Store]/ meddelte:
1. Nogle Tilfselde af Taenia mediocanellata, behandlede
med Semina cucurbitse maxima' (Gr8eskarfr0). Patien-
ten faar 1. Time efter en meget let Frokost et Pulver
bestaaende af loo skrsellede og st0dte Kjerner, 1 Time
senere et kraftigt Aff0ringsmiddel.
Prof. Heist fremhsevede Usikkerheden ved \rore nu-
vaerende Ormemidler og frygtede for, at heller ikke
dette Medicament vifilo vise sig paalideligt i alle
Tilfselde.
2. Fors0g efter Operation for Empyem at ssette [ncisions-
aabningen under formindsket Lufttryk ogderved at paa-
skynde Lungens Udfoldning. Det formindskede Luft-
tryk frembringes ved en Bunsens Aspirator.
9*
132 Sectionen for Medicin.
Reservelsege Dr. med. Christian (Tram: Et Tilfselde
at' Cancer ventriculi simulerende Anaemia perni-
ci os a.
Medens man tidligere, dengang Sygdomsbilledet Anaemia
perniciosa opstilledes, mente i forskjellige Forhold ved Blod-
undersogelsen at have en Rsekke pathognomoniske Tegn for
denne Sygdom, er i Tidens Lob de fleste af disse igjen op-
givne. Antallet af rode Blodlegemer kan synke ligesaa lavt
ned f. Ex. ved Cancer og de abnorme Former af rode Blod-
legemer kunne findes ved alle Ansemier o. s. v. Tilbage
stod kun, som eiendommeligt for den perniciose Anaemie, den
betydelige Forogelse af de rode Blodlegemers Gjennemsnits-
diameter og den denned folgende relative Forogelse af
/ N \
•Haemoglobinmaengden -^=^> 1. Dette Symptom liar man
H
hidtil kun fundet i Tilfselde af pernicios Anaemi.
Imidlertid liar jeg fornylig havt Lejligbed til at obser-
vere et Tilfselde af Ansemia. livor dette Symptom var til-
stede, medens Intet tydede paa ( lancer ventriculi, som dog
paavistes ved Sectionen. Da der ingen Grund er til at an-
tage at dette Tilfselde var Cancer ventriculi compliceret med
Anaemia perniciosa. ere vi nodsagede til ogsaa at opgive dette
sidste pathognomoniske Tegn for den perniciose Ansemi.
Da Tilfaeldet frembyder en Del Interesse paa Grund
af sin Sjaeldenhed, skal jeg meddele clet i al Korthed.
P. P. 02 Aar gl. Bodkersvend indlagdes paa Kom-
munehospitalets 2den Afdeling d. 15/4 86. Han bavde vaeret
rask tidligere afset fra lette asthmatiske Tilfselde. Sin Syg-
dom daterede ban fra 5 — 6 Uger for Indlseggelsen, da ban.
uden paaviselig Grund begyndte at lide af Matbed og Oede-
mer af Extremiteteme. Disse Symptomer tiltoge saa at ban
ej kunde vsere oppe. Der var ingen Ventrikel-, Bryst- eller
Urintilfselde. Han var ved Indlseggelsen mager, gulbleg med
graahvide Slimbinder, meget debil. Afset fra dette og be-
tydelige Oedemer af Extremiteteme var den objektive Un-
Dr. Chr. Gram: El Tilfselde af Cancer ventriculi. 133
ders0gelse aormal. Ingen Tumor foles i [Tnderlivet. IngeD
Glandelsvulst paa Halsen. Urinen uden Albumen.
Blodunders0gelsen viste: L,4fi Mill, rode og L200 hvide
Blodlegemer |>r. Cubikmm. Farven relativ god. Mange
abnorml formede r0de Blodlegemer. Grjennemsnitsst0rrel-
seii af de rode Blodlegemer var iU» u. 0jenunders0gelseii
viste Qormale Forhold.
Under Eospitalsopholdet forvserredes Tilstauden j.evnt.
trods Bebandling med .hern og Arsen; hau blev mere og
mere debil, besvimede ved at sidde opreist, men folte sig
subjektivt fuldstsendig rask. Der var ingen Ventrikeltilfaelde
men lidt Diarhoe i de sidste Dage. Madlysten var hele Ti-
den god. Den LS .-, 86 viste Blodundersogelsen 1. 02 Mill.
rede og 3100 hvide Blodlegemer pr. Cubikmm. - —
De enkelte Blodlegemer stserkt farvede. Mange abnorme
Former. Gjennemsnitsdiam. af de rode Blodlegemer 9.oi u.
(11.98 (.t -- 6,69 (j). Han dode d. l6/e 86 under tiltagende
enorm Debil itet og Sl0vhed. Sectionen viste: Carcinoma
alveolare diffusum ventriculi c. retractione. ( Jarcinoma
miliare peritonei et hepatis. Degeneratio amvloidea mucosae
intestinalis et renum. Tuberculosis vetus apicum pulm.
Anaemia. Oedemata.
Det er jo bedroveligt. naar Symptomer, som man bar
ansel for pathognomoniske for en Sygdom, efterbaanden fable
som vissent Lov. men paa den anden Side giver det her
refererede Tilfaelde os et Haab om Muligheden af at finde
et pathologisk-anatomisk Substrat for den gaadefulde Sygdom.
Arv kaldes Amemia perniciosa.
Pint. Lochmann henledede Opmaerksomheden paa den
i den sidste Tid iagttagne Amemi bos Teglbr.endere. hvor
der var fundet Parasiter i Tarmkanalen.
Prof. Reisi llremhaevede at den saakaldte perniciose
Amend var et vagi Sygdomsbegreb, der vistnok indesluttede
flere heterogene Sygdomstilstande (deriblandt en latent Cancer
1«34 Sectiouen for Medicin.
ventriculi). I >enne Mangel paa Begraendsning var vistnok
< rrunden ttl at tier ikke lod sig paavise noget for Sygdoni-
men pathognomonisk Tegn.
Prof. Netz el : 0 m k v i n li g Epispadi.
Kvinlig epispadi ar en sallsynt missbildning; endast
10 fall deraf iiro iorut beskrifna ; 2 fall hafva af foredragan-
den blifvit observerade.
Backenbenen Iiro normalt utbildade och Symfysen slu-
ten. De inre genital organen, perineum och bakre delen af
vulva visa inga vasentliga forandringar. Missbildningen lie-
star i nier eller mindre fullstandig defekt af urinroret, med
stor. icke slntande oppning till blasan; klyfning af framre
commissuren och clitoris: dislokation utat och nedat af begge
clitoris-halfterna jemte de inre och yttre blygdlapparnes ofre
partier. Deraf nppstar en bred, af tunn slemhinna bekladd
fara emellan det offcast otydligt ntvecklade mons Veneris och
den oppna blasmvnningen. I ett af foredragandens fall vi-
sade sig ofvannamda dislokation endast unilateral.
De af Thiersch och Klebs-Schroder framstalda asig-
terna om missbildningens orsak iiro t. v. endast hypotheser,
for hvilka bevis saknas. Det af foredraganden observerade
fallet af unilateral dislokation skulle mojligen kunna gifva
stod at ett antagande, att missbildningen haft sin grand i
en abnorm utbildning eller insertion af muse, ischiocavern..
hvarigenom foreningen af genitalknolens begge halfter hin-
drats och urinrors-bildningen ej kommit till stand.
Den af missbildningen orsakade. oftast fullstandiga in-
kontinensen kan genom enkla och ofarliga operativa ingrepp
bafvas. Det kommer dervid mindre an pa att bilda ett nytt
urinror iin att. sa mycket som mujligt, torminska och sam-
mandraga oppningen till blasan.
Prof. Schenberg holdt et Foredrag over ..Fosterstil-
lingens ^Etiologi". fremhsevede at der var en individuel
Disposition til forskjellige Fosterstillinger (forste og anden \
hos de forskjellige Individer, beroende paa Asymetri i Le-
Prof. Sch0nberg: Fosterstillingens JStiologi. L3o
genisbygningen og ulige Fordeling af Legemstyngden og at
den relative Eyppighed ikke til alle Tider havde vseret og
luis alle Foils var en og den samme. Sp0rgsmaalet maatte
mere end for betragtes l'ra et etnologisk eller almindeligt
antropologisk Standpunkt.
Foredraget vil blive trykt i Nordiskt medicinskt Arkiv.
Prof. H.Heiberg: Om Lepra mutilans. Foredraget
er trykt in extenso og med Tegninger i .. Klinisk Aarbog
111 l'ss.i-.
Med Eenvisning til en Serie Gibsafst0bninger af mu-
tilerede Haender og fodder fra Spedalske, soni var en Gave
til I'niversitetet l'ra Bestyreren af Reitgjerdets Plejestiftelse.
Dr. Sand, saint flere uddissikerede Prseparater at spedalske
Extremiteter, S0gte Taleren nsermere at paavise Aarsagen
til Here af disse Misdannelser og hsevdede den Anskuelse. at
de maatte betragtes som trofoneurotiske Ernserings-
forstyrrelser. Af den Grand mente ban ogsaa. at disse
Forandringer havde vidtrsekkende Betydning fur vor Opfat-
ning om Nervernes Indflydeke paa Yaevsermeringen og paa
[Jdviklingen af pathologiske Ernaeringsforstyrrelser.
Under det fremskridende biologiske Studiuni foler man
mere og mere Trang til ogsaa at tage Hensyn til Nerver-
nes Indflydelse paa Cellelivet. Unegteligt gjorde de addre
Pathologer dette mere, idet de lod de ,. vegetative- Nerver
iidfare denne Punktion. Efter Paavisningen af de „vaso-
motoriske" Nerver bleve disse saagodtsom identificerede med
de ..vegetative- Nerver. medens dog Ludwig og Heiden-
hains Unders0gelser om Spytsekretionen levere direkte Be-
ds for Nervesystemets „trotiske- Lndllydelse. Medens Ma-
gendie efter Overskjaering af Trigeminus's f0rste Gren
fremkaldte Betaendelse i 0jet, som l'0rst betragtedes som
trofoneiirotisk. kom man efter Snellen mere og mere til
at betragte Betaendelsen som traumatisk. Samuel liar dog
altid kjaempet for specielle ..trotiske- Nerver og hertil skit-
ter sig tildels *'harcot. I den sidste Tid er der oarsaa
136 Sectionen for Medicin.
fremfort forskjellige kliniske Erfaringer, som tale for Ner-
vernes mere direkte Indflydelse paa Ernaeringen. Saaledes
bar man baade i den nordamerikanske (Mitchel, More-
house og Keen) og i den fransk-tyske (Fischer Schief-
fer decker) Krig seet Ernseringsforstyrrelser effcer Skud-
saar, som bar rammet Nerverne. Ligeledes har Pitres &
V aill a r d samt X a m b u c i paavist Nerveforandringer ved
,.mal perforant dn pied" og endog paavist 2 Tilfselde af
spontan Gangrsen afF0dderne efter Neurit. Vigtigst er dog
Charcots Paavisninger af Ledaffektioner etc. bos Tabeti-
kere. Alle er enige om. at det ikke er Mangel paa In-
nervation eller fuldstsendig Overskjaering af N er-
ven men Beta?ndelse og Irritation af samme som
fremkalder Enueringssviidomme.
For Spedalskliedens Vedkommende paaviste Taleren
ved en Vaegtegning eiter et mikroskopisk Tversnit af N.
ulnaris. at der ved den ansesthetiske Form optraeder en segte
lepros Neurit med Infiltration af brunlige spedalske Celler
mellein Nervebundterne og de enkelte Fibre, og at bele
Bundter eller Stykker af samme var akleles atrofierede som
Folge af InHltrationen. Perineuriet er overalt betydeligt
fortykket.
Mutilationen af Hsender og Fodder beskrives i Rege-
len som frembragt ved en Slags Nekrose eller „Visning" og
Atstodning af de enkelte Fingre og Tseer eller i sjeldne Til-
fselde endog af en hel Haand eller Fod. eller der optra>der
et Slags ..mal perforant (In pied- med Tdstodning af nekro-
tiske Benstvkker og deraf Sammenfalden af Foden. Oftest
antager man videre, at det er Forfrvsninger. Forbramdmger
eller andre Beskadigelser. som frembringe disse Nekroser.
idet den ana?stetisk Spedalske ikke har nogen Folelse af den
tr;iumatiske Indvirkning og derfor mindre let undgaar den.
Prof. H. Heiberg: Om Lepra mutilans. 137
Taleren negter ikke at dette erAarsag til en stor Del
af de optraedende Misdannelser, men med Henvisning til de
uddissekerede og macererede Prseparater af Hsender og Fod-
der hsevdede han den Anskuelse, at en stor Del af de mu-
tilerende Ernseringsforstyrrelser fremkom som Folge af en
Atroti — ikke blot af Muskulaturen, menogsaa ;it Falangeal-
Metatarsal og Metakarpalbenene, og at denne var be-
grundet i den spedalske Neurit paa sarame Maade som de
Ernseringsforstyrrelser, tier er beskrevne el'ter Skudsaar og
andre Beskadigelser. Atrofien af de korte r0rformige Ben i
Hsender og Fodder viser sig — i Modssetning til Inaktivitets-
atrofien som en tydelig koncentrisk Atroti. der tilsidst
leder til mesten fuldstsendig Forsvinden af Benene. Baade
paa de fremviste Haand- og Fodprseparater viste der sig
bare „Stubber" igjen af Fingre og Tseer, og paa denne
Maade kan der fremkomme en ligesaa fremtraedende ,.Mu-
tilation" som ved Nekrose in toto og Affalden.
En anden ejendommelig Ernseringsforstyrrelse, som Ta-
leren ogsaa betragtede som trofoneurotisk var Ledaffektio-
nerne isaer i Fodleddet og de smaa Led i Foclroden.
Der forevistes et Praeparat, som havde mi slaaende Lighed
med Charcots „pied tabetique" og hvor der foruden betyde-
lige Deformationer af de kubiske Ben tillige var en betyde-
lig seros Arthromeningit med I dvidning at' Ledkapselen i
Tibiotarsalledet.
Til Overlaege G. Armauer Hansens Bemserkning om at
de egentlige Mutilationer fremkom ved Afstodning og neppe
var trot'onevrotiske og at det Ya'sentligste ved de lepr0se
Mutilationer var Betamdelsesprocesser beroende paa trau-
matisk [ndvirkning. henviste Taleren til et Par af Prsepa-
raterne — specielt et macereret Fodprseparat sum tyde-
ligt viste at Atrofien af d • enkelte Falangealben kunde gaa
saavidt, at der kun blev yorteformige Knopper igjen af Tse-
erne 02 ogsaa dette maatte kaldes en Mutilation.
138 Sectionei) for Medicin.
Prof. Beisz takkede paa de udenlandske Laegers Vegne
for det interessante Foredrag.
Paa Sectionens Vegne takkede Prof. Hjort Formandcn
for den udmserkede Maade, hvorpaa han havde ledet dens
Forhandlineer.
Sectionen for Anatomi, Fysiologi og Biologi.
Mode den 7. Juli Kl. 21 , til 3.
Tilstede Hi Medlemmer.
Sectionen constitneredes. idet der valgtes :
Til Formand
- svensk Viceformand
- dansk —
- norsk —
- svensk Secretin-
- dansk
- norsk —
Prof. Holmgren.
Prof. Retzins.
1 )r. Krabbe,
Prof. H. Heiberg,
Prosektor Fiirst.
Assistent Tornp,
Dr. (lade.
Univ.-Stip. Otto.
Mode den 8. ,) nli Kl. 1 0 til L2.
Foredrag holdtes af Professor Retzhts: Om Miltens
Blodba n er.
Prof. Retzius redegjorde for sine nyeste Undersogelscr
over Miltens Blodbaner. Disse liar altid vseret Gjenstand
for ivrige Unders0gelser. idet de forskjellige Forskere liar
divergeret adskillig i sin Opfatning deraf. Flere Forskere,
nden. Efter Metsch-nikoff skulde man her vente at tinde
Bacillerne optagne af Leucocyterne. Dette er dog ikke Til-
feeldet; derimod optrseder her en Betsendelse paa Podestedet
(ganske som hos Potter), hvor Bacillerne 0delsegges uden
dog i sin Flerhed at optages i de hvide Blodlegemer. Li-
gesaa hos halwoxne Hotter, der gradvis gjores immune.
Det vigtigste for Frembringelsen af Immuniteten raaa
dter disse Forsog va?re den lokale Betsendelse, saa meget
mere som specielle Pors0g viste. at alle indpodede Bakterier
var gaaet tilgrunde paa Indpodningsstedet.
Prof. Holmgren: Om Farvesandsens ulige Former.
Angaaende Foredragets Indhold henvises til: „Ueber den
Farbration, Sur le sens des couleurs, On colorsence" . Prof.
Frithiof Holmgren Upsala Congres periodique international
des sciences medicales 8""' session. Copenhague 1884. Compte
rendu Tome I. page .so— 98.
Foredraget fremkaldte en livlig Diskussion mellem Doc-
tor < ). 1). Bull og Professor Holmgren.
Da ingen Mere forlangte Ordet, erklserede Formanden,
lo*
148 Sectionen for Anatomi og Fysiologj.
Prof. Holmgren, Modet lnevet og Sektionens Arbeider for
afsluttede, idet ban udtalte sin Tak saavel til D'Hrr.,
der havde forelagt Resultatet af sine Arbeider her, som til
Sektionens Medlemmer overhovedet.
Prof. H. Heiberg takkede derpaa foist Formanden.
dernaest ogsaa de ovrige freramede for deres Fremmode, der
havde vaeret talricere end man havde vovet at vente.
Sektionen for Militaerlsegevidenskab.
M0de den 7. Juli Kl. 23/4 til 31/*.
Sectionen konstitueredes, idet der valgtes:
Til Formand Statsraad Winter.
.. svcnsk Viceformand Ofverfaltlakare Edholin,
,. norsk — Greneralchirurg Thaulow,
.. svcnsk Secretaer Bataljonslakare Pfaler,
.. norsk Compagnichirurg Jensen.
Valget af dansk Viceformand og Secretaer udsattes til
nseste Mode.
.Mode den 9. Juli Kl. 12l/2 til l1/.,.
Formanden, Statsraad Winter, hilste Deltagerne velkora-
men og erklaerede Modet aabnet. Derpaa valgtes til dansk
Viceformand Overlsege Lunding og til dansk Sekreta3r
Korpslsege Juul.
Ordei blev mi givet til Korpslsege Smfflt, der afholdt
sit annoncerede Foredrag : Bemserkninger om Hjulbaarens
A.nvendelse i Krig og Fred som Indledning til Forevisning
at en ny Bjulbaare, der angaves at vaere en Modification af
en af den hollandske Militaerlsege I)e Mooy i 1869 udstillet
og prisbelonnet Baare.
Huvcdiorskjcllen i dette Baaresystem l'ra det alminde-
lige tydske bestaar kortelig deri, at selve Sygebaaren er op-
lia'iigt i lange Fjedre, Tyngdepunktet ssenket ned i Niveau
150 Soctionen for Militserlsegevidenskab.
af Axelen, der er krumboiet. og der er desuden Indretnin.-
ger til at bringe den forreste Ende i Ligevsegt med den bagerste.
Idet Smith har bibeholdt disse Hovedprinciper, liar ban
i Methoden for at opnaa det samme Resultat foretaget ad-
skillige Foraridrmger i den oprindelige Form, saaledes f. Ex.
er Axelen opadboiet, hvorved Hjulbaaren kan trilles henover
den paa Jorden nedsatte Sygebaare, som derefter med Let-
hed kan opbsenges. For Tilveiebringelsen af Ligevsegten er
der anbragt en Rsekke Stillingsskaar paa Enderne af begge
Fjedre; disse sidste ere af Asketrte i Modsa3tning til De
Mooy's, der oprindelig vare af almindelige Vandledningsror.
Formandsn, der takkede for Foredraget, var af den
Mening. at Hjulbaarene i det Hele taget herefter vilde vasre
mindre anvendelige i Felt, paa Grund af Yanskeligheden
ved at transportere dem med sig, ialfald i forste Linie,
hvorimod ban ansaa dem for sserdeles hensigtsnnessige i Fred.
Korpslsege Smith havde forsaavidt en anden Opfatning,
som ban antog. at den Trop af Hia?lpesygebserere, som der
nu i Almindelighed tillagdes enliver Bataljon, uden Yanske-
ligbed selv vilde kunne medfore sin Hjulbaare og paaberaabte
sig i den Henseende Erfaringerne fra Leiren i Millingen i
1872 og 73 ; navnlig ansaa ban dem for at vaere til betyde-
lig Lettelse og Fremskyndelse af Transporten fra Nodforbin-
dingspladsen til Sanitetsdetaebeinentets Hovedforbindingsplads.
Brigadelsege Vogt ansaa den for anvendelig i en Belei-
ringskrig som f. Ex. ved Diippel, hvorimod ban i sin Al-
mindelighed delte Formandens Anskuelser angaaende Besvaer-
ligheden ved deres Anvendelse i Felt.
Ofverfaltlakare Edholm udtalte. at Hjulbaaren var al-
deles uanvendelig i forste Linie paa Grund af Terrainfor-
boldene samt andre Forhindringer som f. Ex. Doile og Saa-
rede, der laa spredte paa Marken ; hvorimod de muligens
kunde anvendes i bagre Linie. om ikke Transporten af dem
skulde frembyde for store Yanskeligheder.
Derimod som Kommunikationstransportmiddel mellem
Syyehusene mente ban. at de med stor Fordel kunde anven-
K.orpslsege Smith Ejulbaaren. 151
des og fremholdtj at der i den fcydske Arme er reglements-
maessigt bestemt. at der for liver 30te almindelige Sygebaare
skal findes en Hjulbaare.
Til Brug i Fred ansaa han dem saerdeles hensigtsmaessige.
Formanden erklaerede sig fuldstsendig enig i de af
Ofverfeltlakare Edholm udtalte Anskuelser angaaende Hjul-
baarens Anvendelighed.
Sektionens Medlemnier begave sig derpaa ned i Uni-
versitetets Have, hvor Korpslsege Smith foreviste sin Hjul-
baare og paaviste de Forandringer, han bavde gjort med
den. saint foretog praktiske Fors0g med den.
Samtlige Udtalelser faldt saerdeles anerkjendende ora
de foretagne Forandringer ; isaerdeleshed vandt Forandringen
i Axelens Stilling udelt Bifald.
M0de den 10. Jnli Kl. 1 2' . til 2.
Korpslaege Smith gjorde et Tillseg til sit Foredrag
igaar, hvori han imodegik endel af de Ytringer, som igaar
blev fremsat mod Hjulbaarens Anvendelse i Felten. Han
gik ud fra, at der blev oprettet et stadigt Sanitetskorps, nd-
skilt fra Kombattanter, med sin saeregne Instrux og med-
loimaidc Bataljonen, medbringende sine Baarer, hyoriblandt
en Hjulbaare. og bestaaende af 16 Mand og en Underofficer
foruden La'gen. Det var ikke hans Mening at have Hjul-
baaren paa Valpladsen, men overalt idlers, hvor den knnde
henvttes. Den havde det Fortrin, at den ikke tog den
Plads som Kjoivtoier og knnde komme frem der. hvor disse
ikke kunde komme frem. Ved videre Fremskridt knnde
den ogsaa blive anvendelig i st0rre Udstraekning.
Generalchirurg Thaulow var uenig med S. i hans Be-
tragtning af Hjadpesygeluerernes Stilling, idet han mente, at
de fremdeles maatte vaere Kombattanter.
llrigadehege PreUSS slnttede sig til Thaulow.
Smith folte sig ikke overbevist om N0dvendigheden af,
152 Sectiouen for Militaerlsegevidenskab.
at Hjselpesygebaererne skulde vaere Kombattanter. I det 0ie-
blik. de skulde optraede som Bserere, maatte de nedlsegge sine
Vaaben. Det er sandt, at de ikke kora ind under Genferkon-
ventionen, men det var fordi de ogsaa var Kombattanter.
Men de yilde faa en anden Stilling, naar de ikke var Kom-
battanter.
Formanden, Statsraad Winter, mente, at en Hjulbaare
vilde gjdre Nytte ved et Lazaret, der fulgte Tropperne.
Derefter holdt Generalchirurg Thaulou- sit Foredrag om
det militaare Sanitetsvsesens Organisation. Da Sporgs-
maalet stod paa Dagsordenen i alle de her repnesenterede
Lande. troede ban. at et Referat af de norske Forslag vilde
vsere af Interesse. Efter en bistorisk Fremstilling af den
nuvaerende Organisation — med det oprindelig ikke existe-
rende Underbefal og Mandskab og bvori Generalchirnrgen
saa godt som ikke bar Kommando. undtagen over Kompag-
nichirurgerne, og fra 1872 Op0velse af Sanitetsunderbefal,
der ligeledes beordres til sin Tjeneste af Armekommandoen,
— gik ban over til at omtale de Forslag. som nu stod paa
Dagsordenen, efter at have fremhsevet den efter Generalchi-
rurg Heibergs Initiativ a f Kong Oscar den Iste allerede i
1855 udstedte kgl. Resol.. der i Hovedsagen fremdeles er
fuldt tidsmsessig. og Stridigbederne mellem Statsmyndigbe-
derne. Vi bavde i 1881 Sverdrups Forslag til Organisation
af Sanitetsvasseaet og nu var i 1884 nedsat en kgl. Koinmission
til Ordning af Militaarsagen i det hele og tillige af denne
Sag. Den forste Frugt beraf var Vsernepligtsloven af 1885
med de tre Opbud og tilsvarende Tra'ii.
Kommissionen fortssetter iaar sit Arbeide med forandret
Sammenssetning. For Krigsorganisationen var begge dens
Fraktioner paa Sanitetsvassencts ( hnraade uden Dissens. und-
tagen i Sporgsmaal af ganske underordnet Betydning. Sani-
tetet var opfort som en selvstandig Afdeling. For bvert Op-
bud var opfort 3 Sanitetskompagnier samt 1 5 Feltlazareter. bvert
paa 1<)() Senge. Et Sanitetsdetacbement var opsat med. 1 Kap-
tein som Chef. 4 Loitnanter o™ fornodent Fiulerbefal og ligele-
(xeneralchirurg Thaulow: Mil. Sanitetsva?sen. 1 i)3
tics for Lazaretet. De fuldt militaare Bensevnelser er fast-
slaaet overalt. Fuld Enighed om denne Opssetning og
Enighed ora, at de disciplinaere, fuldt militsere Hensvn gjaelde
overalt. For Fredsorganisationen forelaa der to noget for-
skjellige Forslag. Minoritetens sluttede sig more direkte til
Krigsorganisationen, medens Majoriteten afveg herfra, hvil-
ket han usermere gjennemgik for Udskrivningens og 0velser-
nes samt Mobiliseringens Vedkommende, idethan her redegjor-
de forde forskjelligeForslagsDetaljer, og udtalte at han. hvad
G-ageringen angaar, landt. at Minoriteten havde vseret mere
konsekvent end Majoriteten, til hvis Forslag han for0vrig1 i
det vaesentlige sluttede sig, navnlig hvad Udskrivningen og
0velserne angik. Ligeledes mente han, at Mobiliseringen
efter dette vilde foregaa pan en sikrere og paalideligere
Maade. Paa den anden Side har Minoriteten tilsyneladende
det Fortrin. at den i Fredsorganisationen skitter sig nser-
mere til Krigsorganisationen, et Fortrin. som dog er mere
tilsvneladende end virkeligt, idet nenilig vort faste Sanitets-
officerskorps er saa faatalligt, at alligevel saagodtsom ingen
af dem i Krig vil komme til at heholde samme Stilling som
i Fred. Efter Talerens Opfatning var der Enighed i det
vsesentlige, nemlig om Krigsorganisationen og om Organisa-
tion som egen, fuldt militser, Afdeling ogsaa i Fred, saa at,
enten det ene eller det andet Forslag hlev lagt til G-rund,
vilde Ordningen kunne blive tilfredsstillende. En Betryg-
gelse herfor saa han ogsaa deri, at vi til Chef for Etegjerin-
gen eg som Krigsminister havde en Maud, der havde saa
stserk Enteresse for denne Sag.
Statsraad Winter udtalte den Anskuelse. som sikkerli-
gen deltes af alle inden Sektionen, at en Organisation af
Sanitetsvsesenet uden [ndblanding af fremmede Elementer
var den lorste Betingelse for, at dette kunde vinde den Ud-
vikling og den Selvstaendighed, som er Q0dvendig for dets
Fremgang, og mente. at man vilde have Grand til at lvk-
0nske Landet, dersom det fik en saadan Ordning, og i'olte
Grund til at takke de Maend, der havde fremsat disse Forslag.
lo4 Sectionen for Militserlaegevidenskab.
Efter nogle Bemserkninger af General Grimsgaard og
Generalchirurg Thaulow om Tramorganisationen. ytrede Over-
feltlaege Edliolm. at han sluttede sig til Statsraad "Winter,
idet han fandt. at det var den eneste fyldestgjorende Los-
ning. paa Krigsorganisationens Basis at bygge Fredsorgani-
sation og give Sanitetet en fuldstsendig militser Organi-
sation. I Sverige havde man et Forslag. som gik i samme
Retning. Der var al Grand til at lykonske de norske Mili-
taerkeger med den Stilling, hvori Sagen var kommen. I alle
Lande gik Arbeidet i samme Retning.
Greneralchirurg Thaulows Foredrag er udforligere refe-
reret af Overfeltkege Edliolm i ..Tidskrift i militar helso-
vard" tor L886 S. 269. Foredraget er senere holdt. med
lidt Forandringer og na-rmere Indgaaen i Detaljer. i det
militsermedicinske Selskab i Kristianin og er trykt paa Sel-
skabets Bekostning som Bilag til dets Forhandlinger. Det
liar medfulgt Tidskrift for praktisk Medicin, men er ikke i
Bouliandelen.
Prof. Salzmann foreviste derpaa etForbindingsmateriel
afHvidmose (Sphagnum), der var presset i Tavler, livorved
det blev saa meget lettere at fore med sig, og som han i
stor Udstrsekning havde anvendt indsat med 1 pro mill'
Sublimatoplosning.
Da ingen ilere Foredrau var anmeldte, takkede For-
ma uden Deltagerne for den udviste Interesse og hasvede Mo-
det. hvorpaa Generalchirurg T h a u 1 o w foreslog en Tak til
Formanden for den Dygtighed og Humanitet. hvormed han
havde iedet Forhandlingerne ; denne Tak stadfiestedes med
livlige Haandklap.
Sectionen for Hygiene.
Mock- den 7. duli Kl. 3 til 31 -
-•
Sectionen constituefedes, idet der valgtes:
. til Formand Stiftsfysikus Miller,
- svensk Viceformand Dr. Alraqvist,
- dansk Dr. Salomonsen,
- norsk — Stadsfysikus Bidenkap,
- dansk Secretser Dr. Grain.
- norsk — Dr. Bentzen,
Dr. Berner.
Mode den 8. .luli K 1. 12' , til 2.
Foredrag holdtes at'
Dr. Alniqyist: Om Epidemiologiens Met ho der.
Laran om epidemierna kan numera studeras pa tva
olika vagar, dels genom iakttagelser ofver epidemiers och
sjukdomars framtradande i stort, dels genom experimenter
med sjukdomsorsaken, iakttagelser och bakteriologi. Ofver
forhallandena mellan dessa bada vagar rader annu mycket
niissi'ijrstiiiid. da annu i da.u frainstacndc vctciiskiipsmlln i
bakteriologi saval som i bygien gripit in pa omraden, der
deras vetenskapers metoder icke kunna lemna resultat, sjam-
tidigt som de underkant den andra vagens betydelse. Der-
156 Sectionen for Hygiene.
till kommer. att man ensamt Iran kemiska, fysiska. fysiolo-
giska m. fl. vetenskapers ron velat konstruera fram sjuk-
domarnes upptradande och egenskaper, saint med stora an-
sprak framstalt sina asigter. I )etta allt utvisar. att epidemi-
larans metoder behofva utarbetas.
(ienom iakttagelser ofver siukdomar eiiiallas
beskrifningar ofver deras upptradande. Nar samma sak upp-
repat sig tillrackligt oi'ta. t. ex. att on sjukdom haller sig
ofvervagande till barnaaldern, sa erhallas ett slags lagar. som
blifvit kallade de empiriska lagarne. Eburu vi om deras or-
saker kanske icke veta nagonting, sa spela de icke forty med
full ratt den storsta roi i saval praktiskt som teoretiskt af-
seende. Ofver sjukdomsorsaken kau afven dragas slutsatser
genom samma slags iakttagelser ; da vi se. att ett messlings-
fall orsakar flera, sluta vi till, att messlingssmittan lemnar
den sjuke mogen ocb latt ofverforbar ; da vi se. att en smutsig
stad lider mer af nervfeber an mi renare, och att samma
stad efter renballuingens ordnande blifvit mindre hemsokt.
sa sluta vi till, att smuts befordrar nervfebcrliakteriens sprid-
ning o. s. v.
Bakteriologien kan blott i undantagsfall experimen-
tera med menniskor och i stort. Deinia vetenskap sinter
fran bakteriens egenskaper. som dim experimentelt pavisar.
till burn sjukdomen maste framtrada i stort. Da t. ex.
kolerabakterien hastigt dor af torka. sa slates deraf till, att
kolerasjukdomen maste trifvas bast under fuktig arstid ocli
ga minst under var och fdrsommar. Vi se af exemplet. huru
vanskliga dylika slutsatser aro att gora. Vid jemforelse med
verkligbeten visar sig visserligen, att kolerasjukdomen eger
forkarlek for fuktig arstid. men ocksa att den ingalunda
gar parallelt med fuktigheteu ; manga andra faktorer inverka
namligen itfvenledes. Sedan alia l)akteriens egenskaper blif-
vit studerade hvar for sm. ocb afven dess forhallande till
alia inverkande yttre omstandigbeter. sa kan man deraf
draga >lutxitser ofver ejiideniiens egenskaper och siukdomens
framtradande i stort.
Almquist: Om epiclemiologiens tnetocier. 157
Under sa invecklade forhallanden, som dera epidemierna
uppvisa, m&ste dylika slutsatser bli af ringa varde, derest vi
icke egde medeJ i vkv hand att oupphorligen jemfora slut-
satserna med verkligheten. Vi finna.altsa for epidemiologien
nodvandigheten af att^noga folja reglerna for den at' Stuart
Mill beskrifna s. k. deductiva metoden: forst inductioner,
derefter deductiva slutsatser. slutligen dessas profvande ge-
honi uv induction pa annan vag. I epidemiologieD aro de
bada vagarnes resultat hvarandras sakraste profning. Den
slutsats ofvcr sjukdomsorsaken, som iakttagelser ofver sjuk-
doraen lemnat, ar bevisad riktig och ar forklarad, nar bak-
teriologien pavisat motsvarande egenskap hos bakterien; den
sistnamnda vetenskapens slutsatser ofver epidemierna i stort
bevisas riktiga genom ofverensstammelser med inductivt funna
lagar for epidemierna.
i >fverse vi epidemiologiens hela omrade, sa tinna vi
vissa delar, som at' bakteriologien sakrast kunna afhandlas,
ocli nigra, der denna ensam kan lemna godt resultat. An-
dra delar studeras bast genom iakttagelser ofver sjukdomar,
nagra kunna t. o. m. blott samedelst afhandlas. Bakteriens
forhallande till varme och kijld, fukt och torka, kemiska ara-
nen in. m. faststalles sakrast af bakteriologen, dess biologi-
ska egenskaper mangen gang bast genom sjukdomens iakt-
tagande i verkligheten. Lagarne for epidemiernas upptra-
dande i stort i'astst.'Ulas hufvudsakligen genom iakttagelser
ofver epidemier.
Vi se alltsa, att bada vagarne aro oundgangligen nod-
vandiga och att de komplettera hvarandra. Iakttagelsen gar
vanligeD forut och pekar pa, hvarest bakteriologen skall in-
gripa. Den ena metodens slutsatser skola profvas af den
andra. Praktiskt vigtiga slutsatser aro hittills hufvudsakligen
lemnade af iakttagaren.
Ofriga vetenskaper ega allena for sig inga meto-
der att upptacka, nar och hvarest epidemier aro att vanta
eller hum deuppsta. Kemien har inga reactioner pa sundt
eller osundt. Kemiska undersokningar hafva saledes i epidemi-
158 Sectionfin for Hygiene.
laran, liksom i hygienen, ingen befogenhet. om cle icke sat-
tas i samband med forut eller samtidigt utforda iakttagelser
ofver menniskors (djurs) eller bakteriers forhallande till de
keraiska amnena. Hjalpyetenskaperna aro deremot tilsam-
mans med dylika iakttagelser af storsta betydelse.
Foredraget er trykt i „Eira", 1886. S. 561.
Det foranledigede nogle Beinerkninger af Dr. ISalo-
monsen.
Mode den 9. Juli Kl. 12'., til l1,,.
Dr. F. K'xir holdt et Foredrag om ,,Nogle Aarsags-
forholde ved Luhgesvindsot". Han endte sit Foredrag
med at foreslaa. at der, ligesom for Spedalskheden. ogsaa
for Svindsot forsogsvis anssettes egne Lreger. cler udeluk-
kende skulde beskja^ftige sig med denne Sygdom. stuclere
dens Aarsagsforliolde og lede Foranstaltningerne til Sygdom-
mens Bekjaempelse.
For man den. Stiftsfysikus Moller. beklagede. at man
ikke i Danmnrk paa Grund af manglende Ligsyn Landet
over kunde fa a et fuldt Udtryk for Sygdommens overordent-
lig store Udbredelse. men maatte nojes med at beregne Pro-
centforholdet for Byerne. Vil man for disses Vedkommende
have et nojagtigere Udtryk for Tnberkulosedodeliglieden. man
man ogsaa medtage de i de danske Mortalitetstabeller for
Byerne opstillede Rubriker : Milisertuberkulosen ; Tuberkulose
i andre Dele af Legemet og Hydrocephalus acutus. o: den
tuberculose Meningit. Hvormange tuberkulose Tilltelde skju-
ler sig endvidere ikke under Eubriken : Pa?datrofia og tildels
capillar Bronchitis?
I imberlai I ter. 159
Mode den LO. Juli Kl. l2'/2 til 2.
Eormanden, Stiftsfysikus Metier, meddelte. at L4r. Cham-
berland, hvis Apparater skulde blive demonstrerede, var
personlig tilstede, hvorpaa
Dr. Salomonsen fremviste endel Apparater, der i Pa-
steurs Laboratorium benyttes til Sterilisation af Vsed-
sker samt en ny Form af Chamberlands Filter. (Hr.
Chamberland var selv tilstede. men havde, da Sproget 1: ■_
ham Eindringer iveien, anmodetDr. Salomonsen om at forevise
Apparaterne).
Sterilisationsapparaterne bestod i'orst af en Ovn, i livil-
ken de Grjenstande, der skal steriliseres, ophedes til en Tern-
peratur af LOO a l20o C. — en Temperatur, der er hoi nok
til at drsebe alle Bakterier. Alle Vasdsker kunde imidlertid
ikke taale en saa stserk Ophedning og til disse benyttes en
anden Methode. En Kolbe af haardbrsendt Porcelken. luk-
ket i den ene Ende og aaben i den anden. anbringes inden
i en Metalcylinder. Ved Hjaelp af en Trykpumpe presses
den Vsedske, der skal steriliseres, ind i denne Cylinder, og
ved et tilstnekkeligt Tryk vil A sedsken tvinges gjennem Po-
rerne i Porcellsenskolben, der imidlertid ere saa fine, at ingen
Mikroorganisme kan komme igjennem. Naar da selve Kol-
ben paa Forhaand er steriliseret — ved Ophedning i den
n.evnte Ovn — t'aar man paa den Maade en fuldkoramen
st( ril \';edske. der fra Kolben kan overlbres til Knlturrla-
skerne ved Hjselp af Pasteurs Spr0jteflasker. Denne Me-
thode knevede imidlertid kostbare Apparater, og der heftede
derhos den Mangel ved den, at ikke alle Stoffe i V;edsken
under Trykket passerede lige hurtig gjennem Filtret. \7ed
en Vaadske, der vax staarkt albuminboldig, viste det sig saa-
ledes, at VaBdsken i Porcellaanskolben i Begyndelsen var me-
ge1 fattigere paa Albumin end senere. Chamberland har
ved en ny Konstruktion af Filtret, der arbeider med et me-
gei svagt Tryk og er et billigt, enkelt Apparat, afhjulpet
disse Mangier.
160 Sectionen for Hygier .
Apparatet bestaar af t'olgende Dele : 1 Flaske. fra hvis
Bund der forer eu Kautschukslange ned i et Kar. Flasken
lukkes med en Kautschukprop, fra hvilken der forer et Ror
hen til en anden Flaske. Dette R,or er lukket med en
steriliseret Vatprop. Den sidstnsevnte Flaske har gjennem
Proppen foruclen det mevnte Ror tillige et andet, der kom-
municerer med en Porcellaenscylinder, der nedsa?ttes i en
odie Flaske. T denne sidste fyldes den Vaedske, der skal
steriliseres. Den forste Flaske fyldes med Vand. Ved det-
tes Udstromning gjennem Slangen fra B unden fortyndes
Luften i Flasken og Vaedsken suges gjennem Porcellamskol-
ben ind i den midtre Flaske, hvor den altsaa opbevares.
Den samme Konstruktion kunde yderligere forenkles, saale-
des at man kunde fore Apparatet med sig for altid at kunne
af det sletteste, bakteriefyldte Vand skaffe sig en ren og
uskadelig Drik. Man kunde gjerne fore xlpparatet med sig
i Vestelommen — hvis den var stor nok.
Formanden ytrede Tvivl, om man paa den Maade
fik en steril Vsedske. Vestelommerne var vel ikke sterili-
serede.
Dr. Salomoiiseti bema?rkede dertil. at en fuldkommen
steril Vredske lik man vist ikke; men man kunde sikre sig
imod Kolera- eller Tyfusbaciller ved at tiltrere Vandet paa
den Maade; thi den Slags Baciller lob man vel ikke i Al-
mindelighed omkring med i Vestelommerne. Om man tik
med nogle almindelige Forraadnelsesbaciller. gjorde ingen
Ting: af dem slugte man saa clog daglig store Masser.
Dr. E. Bockmann fremviste Karter over Spedalskhedens
Udliredelse i Norge i 185(3 og 1884. hvoraf fremgik, hvor
staM-kt aftaget Sygdommen var i den mellemliggende Aar-
rsekke.
Dr. Kicer vilde til Karterne bennerke. at det sidste
Kart rimeligvis var mindre noiagtigt. da det refererede sig
til Folketasllingen af 1875.
I'm!'. Lochmaun : < >ni Betydningen at" den nationale Kost. lol
Dr. Bockmann og Dr. A. Hansen antog, at en aogel
ibroget rller formindsket Folkemaengde i Eerrederne ikke
vilde have vaesentlig Indflydelse paa de beregnede For-
holdstal.
Dr. F. Kiosr fortsatte sit Foredrag fra det forrige
Mode.
Foredraget er under ovennsevnte Titel i sin Eelhed
trykt i ..Norsk Magazin tor Lsege videnskaben" 4 R. 1 Bind
(47. Aargang) S. 805—851, ledsaget af 7 Plancher og 8
Tabeller.
Dr. StabeU vilde slutte sig til den af Hr. Kiser 1'rem-
holdte Tanke om Ansaettelse at' saadanne Speciallseger i vort
Land, hvor netop den spredte Befolkning gjorde det lettere
at paavise Smitteoverforelse fra Individ til Individ eller fra
( i.iard til Gaard.
Derna3st gaves Ordet til Prof. Lochmann, der holdt et
Foredrag om Betydningen af den nationale Kost.
\'cd den sidste Internationale Laegekongres i Kjoben-
havn i 1884 holdt Modets President, Professor Dr. Panum.
paa et af Kongressens Faellesm0der et Foredrag om Kosten.
Han paaviste de Resultater, hvortil Videnskaben nu var
kommen. saaat man ialfald i sine store Grundtrsek forstod
Ernaeringens Fysiologi. Han meddelte de Kostsatser eller
Maengder af Naeringsstoffe, der for de fbrskjellige Aldere og
Kjon under Arbeide og i Hvile var nodvendige for det dag-
lige Behov. Han troede. at de Satser. snin tyske Kysiologer
li;n- angivet, naermest kunde passe for vore nordiske Forhold.
ll.ui viste fremdeles. hvilken Betydning denne Sag har in-
denfor forskjellige Institutioner, Opdragelsesanstalter, Kaser-
ner. Ka-iiii'sler og opfordrede La'gerne til Faellesarbeide i den
Retning, for at det fysiologiske Ideal af en Kost kunde
blive tilfredsstillet. Sp0rgsmaalet om Kosten idler Ernaerin-
gen blev anset for saa betydningsfuldt, at det fik Rang mel-
lein de vigtigste Sager, der kunde blive behandlede ved en
saadan Anledning. Det er dog aabenbart, at Videnskaben i
1 1
102 Sectionen for Hygiene.
dette Emne endnu ikke er naaet lsengere end til at fastsiaa
de store, almindelige Grundtrsek for Ernseringen, medens
dens mere sseregne Del endnu ikke er naaet eller omfattet
af den videnskabelige Granskning. Her er det Erfaring, som
niaa traede til, og de nyere Fysiologer. der saerlig bar be-
skja?ftiget sig med denne Opgave, f. Ex. Voit. anerkjender
dette aabent. Det viser sig ogsaa strax ved en naermere
Unders0gelse, at vort Kjendskab til Neeringsmidlernes Fysio-
logi. om man end bar alle de store Hovedtrsek, clog er meget
ufuldkommen. Man angiver vistnok det Antal Gram af
JEggebvidestoffe, Kulbydrater. Fedtstoffe, osv . der behoves
til Kosten under forskjellige Forbold. men de her brugte
Bensevnelser Albuminate^ Kulhydrater, Fedtstoffe osv. er
mere Overskrifter for Stoffe. der kemisk og fysisk har visse
almindelige Trsek tilfselles, men som allerede fra dette Syns-
punkt viser en ikke ringe Forskjel. De bar ogsaa utvivl-
somt, naar Talen er om deres Betydning for Livsfunktio-
nerne. meget forskjellig Yaerd og Betydning; sasrlig gjselder
dette Albuminaterne. Kemikerne er endnu ikke enige om
dets Molekyl. og de forskjellige Albuminater af Dyreriget og
Planteriget viser tildels meget afvigende Egenskaber med
Hensyn til Oploselighed osv. ; disse Forskjelligbeder er endnu
ikke tilstradkkelig kjendte. Der er Grund til at tro, at en-
kelte kunne were bedre skikkede til de forskjellige fysiologi-
ske Formaal end andre. Det samme gjaslder om Klasserne
Kulbydrater og Fedt. Deres kemiske Sammensastning er
bedre kjendt. og Forskjellen maaske Doget mindre. men dog
altid stor nok til at begrunde nogen Uligbed i deres Nytte-
virkning for Livsprocesserne. De forskjellige Melstoffes
Overgang til Sukker under Fordoielsen fordrer saaledes ulige
Tidsrum. Hertil kommer endnu. at der i Forbindelse med
ovennaevnte tre Klasser af Nseringsstoffe til en normal og
sund Kost udfordres visse uorganiske Bestanddele : Jern.
Fosfor. Kali. Natron, Klor osv.. og at disse bndes i vexlende
Mcengde og Forbindelser i Nseringsmidlerne. Fysiologerne
bar ved sine Forsog i Reeelen anset Kosten for tilstrrekke-
Prof. Loclimann: Om Betydningen af den nationale Kost. lbo
lie oa suml. aaar den fyldestgi0r det enkelte D0gns Behov.
Navnlig har man lagt Vegt paa den saakaldte Albuminat-
ligevegt, en Kost. hvorved Legemets ( )ptagelse og Forbrug
af Albuminater var i Ligevegt. Man liar derfor taget sa?r-
lig Hensyn til Legemsvegten og uden videre antaget en Kost
for sand, naar Legemsvegten tiltog noget eller i ethvert
Fald holdt sig uforandret. Det syncs dog som man her har
overvurderet Legerasvegtens Betydning; thi Organisuiens
Sundhed, Arbeidsevne og Energi staar, som den daglige Er-
faring viser, ikke i noget bestemt Forhold til Legemsvegten.
Dertil kommer en anden ( hnstamdighed. hvortil Fysiologerne
kun har taget lidet Hensyn. Nyere omhyggelige I nderso-
gelser har vist, at hos det fuldkommen sunde Menneske og
under ganske ensartet Kost og Beskjseftigelse er cler regel-
msessige Variationer af Legemsvegten efter Aarstiden. Der
er Aftagen om Vinteren og Tiltagen om Sommeren. Disse
Variationer er ikke saa ganske ubetydelige og maa ialfald
tages Hensyn til. Det er imidlertid aabenbart, at Naeringen
har en meget videregaaende Indflydelse og Betydning end til
at erstatte det daglige Forbrug af de Stoffe, der er fornodne
til at udvikle Energi og danne nye Vaevselementer. Denne
Nseringsmidlernes videregaaende Betydning har Videnskaben
hidtil kun tagel lidet Hensyn til. Forandringerne er umaer-
kelige og Iagttagelserne er vanskelige at gjore. Kun ved at
overse storre Tidsrum ved statistiske I ndersogelser og ved
at kombinere Iagttagelserne kan man komme til sikre Slut-
ninger: men disse er oite af en overraskende Art og viser.
hvorledes en Forandring i et Folks tilvante Naeringsmidler
kan faa en vidtrsskkende Betydning for et Folks Sundhed.
Jeg ska! anfore to Exempler paa dette Forhold. Poteterne
indfortes hos os henimod Slutningen af forrige Aarhundrede.
Intet nyt Naeringsmiddel har liavt saa mange Fordomme at
overvinde som Poteten. Man troede, at Born fik Kjertel-
syge af Poteter og at den var en usund Nsering; men denne
nvttige Rodfrugt har overvundet alle sine Modstandere og er
efterhaanden bleven en daglig og kjaer Ret baade paa den
1 1 *
164 Sectionen for Hygiene.
riges og fattiges Bord. Da Potetessygdommen kom hertil i
Firtiaarene, var det nresten som en Landsulykke ; men da
fik vi ogsaa Vished for, hvad vi skyldte dette Nseringsmid-
del. I tidligere Dage var Skjorbug meget almindelig. Den
blev efterhaanden sjeldnere, og man antog. at dette skyldtes
forbedrede hygieniske Forhold. Delvis kunde det ogsaa vaere
saa; men utvivlsomt har Poteterne havt den vsesentligste An-
del i Skjoi-bugens Forsvinden, Ved Potetessygdommens Be-
gyndelse steg Poteterne betydelig i Pris, og deres Brug som
Famgselskost ophorte eller blev vsesentlig indskramket. og nu
viste der sig Skj0rbug. Saavidt jeg ved, er Hygienikerne
enig i. at tillsegge Poteten afgjorende antiscorbutisk Egen-
skab, og det ser saaledes ud til, at Indforelsen af denne
Rodfrugt i vor nationale Diaet bar havt en afgjort heldig
Indflydelse paa Folkets Simdhedstilstand. Det andet Exem-
pel. jeg skal anfore, er af modsat Art. Det angaar ogsaa
en Forandring i et Folks Nasringsmidler ; men i dette Til-
t'a'lde har Folgerne vseret skjsebnesvangre. Mais'en er et
amerikansk Brodkorn. Den blev allerede af Kolnmbns ind-
lort til Spanien og ca. 1650 til Italien. Den trivedes godt
i disse Lande og gav paa samme Areal en storre Masngde
N airing end andre Kornarter. Den syntes at vaere en baade
velsmagende og sniul Na^ring. Omkring 175(J blev man i
Italien opmserksoin paa en Sygdom, der aabenbart var ny,
den saakaldte Pellagra. Den begyndte som en Hudsygdom,
der kun er det ibrste Symptom paa en almindelig Dyskrasi.
Under vexlende Symptomer, der alle har Karakteren af
Svsekkelse, kan Pellagra gaa over til Sindssygdom eller fore
til Doden. Alle var enige om, at det var en ny Sygdom.
men saa meget storre var Uenigheden om dens egentlige
Aarsag. Statistiken viser, hvilken Betydning den har for
disse Egne. I Lombardiet med vel 3lj2 Mill. Indbyggere ei-
der 40,800 Pellagrose, i Venetien med 2,800,000 29,300. I
det sydlige Italien er der faerre Pellagrose. Nye Underso-
gelser viser. at den forekommer i alle Lande i Sydeuropa,
fra Buma3nien af og til Sydfrankrig og Spanien. At Syg-
Prof. Lochmann : Om Betydningen af den national* Kost. 165
dommen staar i Forbindelse med Mais som Br0dkorn, er
utvivlsomt. Enkelte antager, at det er en egen Svamp eller
en Epilyt, den saakaldte Verderain. Andre antager. og som
det synes med st0rre Kct. at det er den raabjergede Mais.
der fremkalder Sygdommen. Man tror, at naar den indho-
stes unioden, dannes der eiendommelige Griftstoffe i den.
Dette faar nn vsere som cl^t vil; men at Indforelsen af det
nye Brodkorn i Folkets Diset er Sygdommens eneste Aarsag,
derom kan der ikke mere vaere Tvivl; men saa langsomt og
umserkelig skede dette. at der hengik over 100 Aar. tor man
erkjendte det rette Forhold. Med disse Erfaringer for 0ie
knnne vi ikke med Ligegyldighed se paa vsesentlige Foran-
dringer i et Folks gjennem Aarhundreder tilvante Diset;
Videnskaben giver os kun ringe Hjelp. naar vi adsporger
den. Undertiden liar man aabenbart tillagt Diseten Skylden
tor Sygdomme. der liavde ganske andre Aarsager. For en
Menneskealder siden var det en almindelig Tro lios osbaade
blandt Larger og Laegfolk, at bedaervede Fiskespiser var en
vsesentlig Aarsag til Spedalskbeden. Jeg behover neppe at
tiltbie. at denne Mening nn er fuldkommen forladt; men
denne Fordom var ikke let at udrydde, og endnu liar den
hos mange efterladt en vis Mistanke imod Almtiens Diset.
Ogsaafor de tuberculose Sygdonnnes Vedkommende liar man
troet. at Naeringsinidlerne havde en vis Betydning. Man
mente, at en mindre kraftig vegetabilsk Kost skulde give
Anledning til en Svsekkelsestilstand, der skulde begunstige
Kjertelsyge og Tuberculose. Ogsaa denne Antagelse er van-
skelig grundet. Snarere er der Grand til at tro. at i nogle
Tilfselde en animalsk Kost bar med fort Sygdomsspiren.
Naar et Folk igjennem mange Slsegter liar bevaret
Sundhed og Helbred og fuld aandelig og legemlig Energi,
er det vcl un0dvendigt, at Videnskaben godkjender Kosten.
Snarere kan den laere noget ved at unders0ge disse Forhold-
Videnskaben kommer bagefter; den forklarer og oplyser,
hvad Erfaring forlaengst liar godkjendt som sundt for den
Enkelte og for Slsegten. Videnskaben liar dog ialfald ikkt^
166 Sectionen for Hygiene.
altid lagttaget dette mere tilbageholdende og forsigtige
Standpunkt. Den liar tidligere veeret doktrinser, dogmatisk
og paagaaende. Dot liar stor Interesse at sammenligne en-
kelte Retter i vor nationale Diset med Videnskabens nyeste
Resultater. Vi linde her en raaerkelig Overensstemmelse.
Det viser sig, at vi i vor Kost ofte bar udnyttet Nserings^
midlerne paa den mest rationelle Maade. Vi er saaledes det
eneste Folk, der lader Melkens samtlige Bestanddele komme
til fuld Nytte tor Ernaeringen. Melkens Ostestof og Fedt-
stof benyttes overalt; men knn bos os bliver Melkesukkeret
som Myse eller Myseost anvendt til Menneskets Ernsering.
Liebig klager over de enorme Msengder af Nseringsstof, navn-
lig Kali og Fosforsyre, der bortkastes i England i detVand,
bvori Fisken bar vaeret kogt. I vor Piskesuppe, der neppe
er meget kjendt udenfor Skandinavien, bar vi i Aarhundre-
der vidst at tilgodegjore dette Nseringsstof, og lsenge for vi
kjendte noget til Kulbydrater, bar man sat Mel til Fiske-
suppen og spist Smorbrod til den, og saaledes just tilsat
de Stoffe, som Videnskaben nu forklarer os er nodvendige.
for at Piskesuppen skal vaere fuldsttendig nasrende. (irod
og Melk svarer nsesten til et Ideal af Nsering. Deri findes
alle fornodne Nseringsstoffe og et fuldt passende Forbold.
Vi bar nationale Ostarter, Gammelost og Pultost. I
dem er Melkens Ostestof undergaaet eiendommelige Foran-
dringer, hvis egentlige V;esen dog er ukjendt. Nassten et-
hvert Folk bar lignende ( >stearter, vistnok noget forskjel-
lige i Smagen, men hvis vsesentligste Lighed er de eiendom-
melige Omsastningsprocesser, der giver disse Oste en skarp
men behagelig Smag. Ikke blot vaskke de Appetiten, men
deres Betydning for Fordoielsen er aabenbart endnu storre.
En italiensk Fysiolog Malfatti bar nylig paavist, at Albu-
minaterne og Fedtstotfet i Italienernes Nationalret, Polenta,
forst ved Tilsaatning af Ost blev fuldsttendig udnyttet. An-
dre Nasringsmidleij der indeholder Albuminater, lade vi
undergaa eiendommelige Forandringer, inden de nydes. De
flygtige Stoffe, der udvikles f. Ex. af Rakorret, har en ube-
Prof. Lochmann: 0m Betydningeii af d< male Ko§t. 167
hagelig Lugt, men vor Tids Hygienikere, der er noget mere
fordomsfri, indr0inrae dog, ai Nydelsen af disse Piskespiser,
der er saa eiendommelig forandrede, og som nsesten ethvert
fiskespisende Folk kjender i en eller andenForm, ikke alene
er uskadelige, men endog sunde. Dot er Skik hos os paa
Landet at nyde Melken sur. 1 denne Tilstand er Melken
mindst ligesaa ford0jelig som den saakaldte s0de Melk. Der
er nogen Grund til at tro, at de Baciller eller andre Stoffe,
der er skadelige for Organisinen, og som vi nu ved kunne
findes i Melken, blive mindre virksomme oiler maaske til-
inteteiores ved Melkesvrens Dannelse. Der er eiidnu en
anden Omstsendighed, der maa frenihseves, og som maaske
tor vise sig at vsere af stor Betydning. I de forskjellige
ovenfor naivnte Ostarter og i Fisk, der liar undergaaei den
bekjendte Porandriug, er der ikke blot dannet aye organi-
ske Stoffe, men de indeholder ogsaa en stor Msengde af de
saakaldte Bakterier. Disse begynder vi mi at kjende ikke
blot .som Sygdonisbserere, men ogsaa som „vore usynlige
Venner". De Bakterier, dw findes i Tarmkanalen, syries
at have en fysiologisk Betydning, og hvor ufuldkomment
vort Kjendskab til disse smaa Organismer end er, antager
de moderne Pysiologer dog, at de gj0r vaesentlige Tjenester
under Fordojelsen.
Jeg tor endnu naevne vort Brodkoru og vort eiendom-
melige nationale Fladbrod. Surt Rugbrod begynder i mange
Bygdar efterbaanden at fortrsenge det gamle Fladbrod. Det
forekommer mig tvivlsomt, om dette er et Fremskridt. Jeg
er med mange af mine Kollegar tilb0Jelig til at tro, at den
Udbredelse, Kardialgi og Blegsot har faaet, kan staa i no-
gen Porbindelse med det aye Brodkoru. G-anske vist har
andre Ornstaendigheder her medvirket. Sserlig maa Kaffens
Misbrug ikke iindervurderes. Man har opstillet Kornarterne
i en vis Rangf0lge, og man kalder gjerne Rug og Bvede
.idle i Modsaetning til Byg og Havre, der skulle vsere uaedle
eller simplere. Jeg ved ikke. hvorfra denne besynderlige
Fordom skriver sig. NTyere fysiologiske og kemiske Under-
168 Sectionen for Hygiene.
s0gelser forer til en anden Opfatning. Dr. Parkes liar i
sin Hygiene ordnet Kornarterne efter Msengden af de i dem
indeholdte Bestanddele. Hvad Albuminaterne angaar, staar
Byg mellem Hvede og Rug: den overtraeffer Rugens Albu-
minatniaengde, men Forskjellen er ikke meget stor ; med Hen-
syn til Fedtmaengde staar Havre ubetinget hojest. denuest
kommer i Orden nedover Byg. Rug. Hvede. Naar Korn-
arterne ordnes efter de for Organismen saa vigtige Askebe-
standdele. or Ordenen folgende : Byg, Havre. Hvede og Rug.
Intet Naeringsstof indeholder forholdsvis saa meget .Tern.
-urn Havre, og man maa her tsenke paa Jernfattigdom og
Blodmangel, der synes at folge det forandrede Brodkorn.
Jeg ved fuldt vel. at der i vort Folks Di;et er enkelte For-
hold. som kunne forbedres, og at en uhensigtsmaessig Til-
beredning afNseringen eller dennes Art bar givet Anledning
til Svgdomme og Sv^-lialied ; men i det hele taset tror ies;.
at den moderne Videnskab paa en overraskende Maade god-
kjender den hundredeaarige Erfaring.
Den gamle nationale Kost liar i den sidste Menneske-
alder efterhaanden maattet vige Pladsen for. hvad man kunde
kalde Kulturkost. Udgaat fra Byerne, befordret ved den
livlige og lette Samfierdsel er dette sket paa en mesten
umerkelig Maade. Kaffens store Udbredelse som daglig
Drik er maaske et af de mest betegnende Trade. Det er
umuligt for nogen at overse, hvilken Betydning disse For-
andringer kan faa paa vort Folks legemlige og jeg tilfoier
aandelige Sundhed. Nseringsmidlerne bar en Indflydelse paa
Nervesystemets Energi. som endnu neppe er tilstrsekkelig
kjendt. De eiendommelige. nerv0se Tilstande, der giver hele
vor Tid dens Svgdomme saavelsom dens Aandsliv sit Prseg,
den saakaldte Neurastherii, er vistnok ikke direkte afhamgig
af Ermeringen. Den staar i Forbindelse med de forandrede
Samfundsforhold ; men Ernseringen eller Kosten kan ikke
alene ved Xa-ringsmidlernes Art eller Beskaffenhed forberede
eller endog fremkalde denne eiendommelige Forstemthed i
Nervesystemetj men en hensigtsmsessig Diset er et af de
Prof. Lochmann: Om Betydningen af den nationale Kost. 169
vigtigste Midler til at helbrede Neurasthenien. Amerikane-
ivn Braid, der forst har paavisl Neurastheniens Udbredelse
og Betydning, Isegger stor Vegt paa den dieetetiske Behand-
ling, og Arndt, der i sit Verk om Neurasthenien hsevder, at
denne Sygdom er ligesaa udbredt og karakteristisk iEuropa
som i Amerika, har den samme Opfatning som Beard om
Ernseringens store Betydning. Det er bekjendl nok, hvilken
[ndflydelse moderne Forfattere liar tillagt Naeringsmidlerne ;
med ikke ringe Overdrivelse har man villet gjore ikke blot
Samfundets Institutioner og Skikke men ogsaa (lets Aands-
liv og Literatur afhsengig af Naeringsmidlerne ; selv Racens
og Folkets eiendommelige Prseg har man villet ssette i For-
bindelse hermed. Den moderne, mere n0gterne Naturforsk-
ning har forladt denne ensidige < )pfatning. Raceme bar
faaet sit oprindelige og taste Prceg i en ukjendt Fortid un-
der Betingelser, hvorom vi for 0ieblikket ikke engang kunne
danne os nogen Eypothese. Paa den anden Side kan man
dog ikke frakiende Nseringsmidlerne en vis Betydning; saa-
Uenge Sjaelen er bundet til det materielle Organ, vil dettes
Ernaering og normale eller sygelige Tilstand faa en vis Be-
tydning ikke for det sjaelelige Livs inderste Vaesen, dets
K/jerne, denne er aafhaengig, men vel for riogje af Xerve-
livets Ytringer. Her foreligger et Problem, som vel er nlo-
seligt. men veil fortsat [agttagelse kunne vi maaske komme
til at se noget klarere i dette dunkle Sp0rgsmaal.
Under Beskjaeftigelsen med dette Emne har j eg ofte
maattet tamke paa. hvormegen Viden der findes ndenfor de
trykte Hoger. o» det. vi kalder Videnskab. Det er naermest
Folkel og Kvinden. der barer denne ubevidste men sikre
Erkjendelse. Den erfarne Husmoder er Fysiolog og Hygie-
nist nden selv at vide det. og linn er nndertiden adskillig
Lsengre fremme end den egentlige saakaldte Videnskabsmand.
Det er fiarste Gang vi ved et Naturforskerm0de har Kvinden
som Deltager i det Arbeide, vi med en vis Pretention kal-
der det viden skabelige. Tidligere liar ban naermest vaeret
med som en Dekoration veil Pesterne. Her skal vi mod-
l'U Sectionen for Hygiene.
tage hendej ikke som en forsomt Elev mod gode Evner, men
som en, der fra et eiendommeligt Aandsliv medbringer en
ofte overraskende og sikker Erkjendelse of do Forhold, der
ligger indenfor hendes Sfsere. Denne Sfnere er ligesom vor
Begramsning. Knn i denne Begramsning ligger hende.s
Styrke. Til at lose de vanskelige Opgaver, der foreligger
for den moderne Hygiene, vil vi neppe kunne faa nogen
vii'ksommere og bedre Hjaelp end hos vor Tids intelligente
Kvinder.
Formanden, Stiftsfysikus Meller, dvaslede i nogle korte
Beman-kninger ved den, usunde Kost, Arbejderne for en vse-
sentlig Del nyde, og gjorde navnlig opmserksom paa et
uheldigt Forhold, der allerede havde en ikke ringe Betyd-
ning og selvfolgelig vilde faa det endnu mere ved Bornenes
Oplsering i det uheldige System. Det var Kaffen eller det
sorte Flnidnm, der bserer dette eufemistiske Navn. som fra
at vsere et Nydelsesmiddel efterhaanden er gaaet over til at
blive et meget slet — Nseringsmiddel. Rugbrod med
Fedt eller Smor efter gammel Skik og dertil kogt Melk, der
overmaade godt kan VEere skummet eller centrifugeret, er en
ntvivlsomt langt snndere og mere nserende Kost, end Hvede-
lirod, som det kaldes hos os, og sort eller halvsort sodet
Kaffe. Denne Komposition kan vsere ret god for de mere
velhavende — Bornene dog andtagne der kunne erstatte
de manglende Vserdier, som Hvedebrodets Stivelse ikke gi-
ver, ved Kjod etc. iirbejderne spise i det hole for store
Kvantu af lidet naerende Stoffer, f. Ex. Kartofler, der ogsaa
stille saa store Krav til Mavens Arbejdskraft. De holde
endvidere for hyppige Maaltider. Maven fordojer som be-
kjendt et almindeligt kraftigt Maaltid i ca. 6, men ikke i
3 a 4 Timer. Middagsmaden maa under saadanne Omstam-
digheder blive meget forbauset ved at finde Frokosten paa
et Sted, hvor den ikke lrengere skulde vrere.
En anden Ting, som man ikke skulde glemme at lsere
Arbejdernes Hustruer. er det, at de skulle holde alt fserdigt
M0dets Slutning. 171
til. at Manden strax, naar han kommer hjeni, kan hvile sig
et Kvarterstid ikke ved at sidde paa en Stol, men ved at
laegge sig hen paa Sengen. Naar Musjderne saaledes i de-
res Helhed ere komne ml over Overtrsetheden, spiser Man-
den mere og med st0rre Lyst, han fordojer sin Kost bedre
og han arbejder lettere bagefter.
Efter et Par Bemserkninger afDr. Kicer, der meddelte,
at Forbedring af Kostholdet i et Faengsel i Wurttemberg
havde tort til Aftagen af Tilfselde af Svindsot,
foreviste Stadsfysikus Biderikap et grafisk Kart over
Spedalskheden. Kartet, der var fra 1K7U, afveg fra de af
Dr. Boekmann foreviste deri, at de i Hospitalerne indlagte
Syge paa det sidstnesvnte Kart ikke var regnede med i An-
tallet af spedalske i Distrikterne, raedens de paa Stadsfysi-
kus Bidenkaps Kart var henforte til sine Hjemsteder.
Alle Karterne var udforte i en nuanceret Farve. og
begge viste den staerkeste Farve i Sondfjord.
Sectionens Arbeide var hermed tilendebragt.
For m an den udtalte sin Beklagelse over, at Tiden
ikke havde strnkket til at faa med det af Dr. Bentzen an-
meldte Foredrag, oghenvendte dernsest en Tak til de norske
Frsender, som havde trukket den tungeste Del af Lsesset,
og som havde vist — at den nationale Kost var fortrseft'elig.
Han haabede, at de Bekjendtskaber, der under Modet var
stiftede, maatte vedligeholdes og fornyes ved nseste M0de i
Kjolienhavn.
Stadsfysikus Bidenkap henvendte paa Forsamlingens
Vegne en Tak til Formanden for den Maade, hvorpaa han
havde ledet Forhandlingerne, og den Interesse, han havde vist
for Sectionens Virksomhed.
Forsamlingen sluttede sig hertil ved at reise sig.
Sectionen for Anthropologi og Ethnografi.
Mode den 7. Juli Kl. 21/,— 3.
Sectionen constituencies, idet der valgtes
til Formand Dr. 0. Montelius,
,. Yiceformand Captein Holm.
„ Brigadekege Arbo,
— Prof. Rvgh.
,. Secretser Dr. I. Undset.
Mode den 8. Juli Kl. 12 til 2.
Foredrag holdtes af:
Brigadela?ge Arbo: Oin den anthropologiske Un-
d e r s 0 g e 1 s e a f d e t norske Folk.
Foredraget vil udkomme som Referat i ,.Rcvue d'an-
thropologie" i 1887. samt i Norsk Magazin for La?geviden-
skaben.
Dr. Montelius : 0 m d e n n o r d i s k e B r o n c e alders
C hro n ologi.
Han redegjorde for de nve Hovedresultater i et at ham
nylig udgivet Arbeide om dette Emne (,,0m tidsbestamning
inom bronsaldern. med sarskildt afseende pa Skandinavien") ;
han mente, at Broncealderen i Norden havde varet fra omtr.
Midten af det andet Aartusinde til ca. 500 for Kristus. og
at dette tusindaarige Tidsrum red Fundenes Hjnelp kunde
inddeles i G Perioder.
Prof. Rygh: Ai'kseologiske (Carter. 1 < ;>
Mode den 9. Juli Ivl. L2 til 1 '/,.
Prof. Rygh forelagde 4 arkaeologiske Karter over Norge,
frenistillende de indtil rdirangen af 1*84 hekjendte forhisto-
riske Funds Udbredelse over Landet og relative Tsethed
s;erskilt for Stenalderen, Broncealderen, den seldre Jern-
alder og den yngre Jernalder. Porelseggelsen ledsagedes af
eudel Bemerkninger, sigtende til at oplyse dels de Mate-
rialier, hvorpaa Karterne vare byggede, dels deres Anven-
delighed til at hedoinine Befolkningsforholdene i de forskjel-
lige forhistoriske Perioder.
Formanden Dr. Montelius takkede Foredragsholderen
• i- l\konskede Norge til at vsere det forste Land, som liar
t'aaet sine arkaeologiske Forhohl klart kartografisk fremstil-
lede. hvortil Prof. Rygh bemerkede, at Norge ogsaa v;ir
det Land, hvor dette lettest lod sig realisere.
Derpaa gav Brigadekege Arbo videre Meddoltdse oni
Nordniaendenes fysiske Antropologi, — om de i forskjellige
Eigne t'orekonimende Befolkningstyper og disses sandsynlige
indbyrdes Forhold.
Mode den 10. .1 uli Kl. 12 til 2.
Brigadelsege Arbo demonstrerede og forklarede norske
Typekranier, som Fortssettelse af sit tidligere Foredrag.
Efter at Taleren havde endt sit Foredrag, takkede Dr.
Undsei ham for bans vserdifulde [Jnders0gelser, og haabede,
a1 der rnaatte gives ham Anledning til at ofre sig mere
udelt for disse sine videnskabelige Forskninger. Hertil slut-
tede Dr. Montelius sig i megel anerkjendende Ord.
Derefter foreviste Dr. Montdius Here sserdeles smukt
udforte Planeher af forhistoriske Fund Ira Italien. De
foreviste Plaucher iidgjorde Begyndelsen til et st0rre Verk,
som var under Arbeide : „La Civilisation primitive en Europe
depuis ^introduction des metaux".
Id Sectionen for A.nthropologi og- Ethnografi.
Ordet gaves derpaa til Dr. Undsei, som meddelte nogle
Bemerkninger om den seldre Jernalders (prima epoca del
ferro) Kultur i Italien, om dens Grundlag i Terramarernes
forudgaaende Broncealder og isrer om dens Udvikling under
vedvarende Indflydelser fra de seldre Kulturer i Landene
syd og ost for Middelhave't (^Egypten, Assyrien) ; Here i saa
Henseende bevisende, hidtil upaaagtede, Trsek i Ornamentik.
Gravskikke og Oldsager fremdroges og illustreredes ved Teg-
ninger. Som Formidlere maa sserlig Fonikerne komme i
Betragtning.
(Det meste af Indholdet vil gjenfindes i forskjeilige Af-
handlinger af Dr. TJndset, f. Ex. i Annali dell' instituto di
corrispondenza archeologica, Roma. 1386. o. fl. St.).
Dr. Undsets Foredrag foranledigede en Bemerkning fra
Dr. Montelhts.
Mode den 12. Juli Kl . 1 1 3/4 til 1.
Diskussion om Broncealder ens Kronologi.
Dr. TJndset gjorde en Del Bemerkninger til det Fore-
drag, som Dr. Montelius havde holdt om dette Emne i
forste Sektionsmode; navnlig til bans Bestemmelse af Tiden
for Jernalderens Begyndelse i Norden. hvilken han fandt sat
for generelt og for tidlig. Dr. Montelius replicerede.
Tilslut udtalte Viceformanden Prof. Bygh en Tak til
Dr. Montelius for bans Fremmode ved Modet, for de veerdi-
fulde Bidrag. ban havde leveret til Sectionens Arbeide og
den udmerkede Maade. bvorpaa ban havde ledet dens For-
bandlinger.
Sectionen for Ingeniorvidenskab.
Mode den 7. Juli Kl. 21 L, til 3.
Sectionen konstitueredes, idet tier valgtes:
til Formand Widirektor Krag.
,. svensk Secretser Ingeni0r Wenstr0ni.
.. dansk — — Schlegel,
,, norsk Stenberg.
Man enedes om nogle mindre Udflugter til Besigtigelse
at' Fabrikker og paagaaende Arbeider.
Mode den 8. Juli Kl. 12 til 1 og Kl. 5 til 7.
Sektion for Ingeni0rfag.
Ingeni0r St&nb&rg holdt et Foredrag om norske Vei-
broer at' Jern, hvilket han fortsatte om Eftermiddagen
Kl. 5. Foredragsholderen gav en historisk Fremstilling af
Brobygningskunstens Cdvikling i (let norske Veivsesen og
paaviste, hvorledes det ved Hjselp af lngeni0rvidenskabens
seneste Resultater var lykkedes at finde Konstruktionsformer,
der ikke kostede mere, end at man ved de forholdsvis smaa
Pengemidler, hvorover man i Veiva'senet disponerede, kunde
bygge Jernbroer over Landets storste Vasdrag.
Specielt omhandledes enkelte karakteristiske Former af
udforte Broer, nemlig: Vippabro ved Arendal. iidl'oit som
176 Sectionen for lugeni0rvidenskab.
Parabelbro med 25 Meters Spaendvidde og 2."i Meters Kjore-
bredde.
Vittingfosbroen over Nuinedalslaugen , Parallelbro og
afstumpet Parabelbro med trvkkede Vertikaler og strukne
Diagonaler. Spaendvidde respektive ca. 1(3 og 43 Meter,
Kjorebredde 2.6 Meter.
Braekhaugbroen i Sundalen med trvkkede Diagonaler og
Haengestaenger i Analogi med de howeske Broer af Trre.
Spaendvidde 29 Meter og Kjorebredde 2.6 Meter.
Skarnaesbroen med Spaendvidder af 80 m., 55 m., 35 m.
og 23.:. m. Kjorebredde = 4 m. Baerevaeggene udforte efter
det ligebenede Triangelsystem med Haengestaenger.
Gulhaugbroen over Akerselven ved Bakke Molle. Spaend-
vidde — 21 m., Kjorebredde = 4 m. Parallelbro med trvk-
kede Vertikaler og strukne Diagonaler.
Taleren paaviste ved Tal, livorledes man ved en rationel
Konstruktionsmethode kunde opnaa vaesentlige Vaegtbesparel-
ser, men troede forovrigt at vaere kominen til det Resultat,
at Valg af Baerevaegsystem for Veivaesenets Broer ikke spil-
lede nogen vaesentlig Rolle, men at Forskjellen mellem en
Parabelbros Vaegt og en Parallelbros ved samme Spaendvid-
der var forholdsvis uvaesentlig.
Sum et Moment, der ved saa lette Broer som de i Vei-
vaesenet brugelige spillede en vaesentlig Rolle under Kon-
struktionsarbeidet, fremhaevedes Afstivningen mod horizontale
Kraefter, i hvilken Anledning de i den Henseende brugelige
Beregningsmaader angaves.
Sluttelig omtaltes den Maade, hvorpaa Veivaesenet hidtil
havde anskaffet sine Broer, og livorledes man lidt efter lidt
var kommen derhen, at den norske Industri vilde nyde godt
af Broleveraneerne, idet man for Tiden baade konstruerede
og udforte Broerne her i Landet.
Foredraget gav Anledning til endel Bemerkninger fra
Veidirektor Krag. som fremhaevede de saerdeles store Van-
skeligheder. man havde havt at overvinde ved Vippabroens
Udforelse. ligesom Opmerksomheden henlededes paa den
Norske Jernbroer. 1 77
skarpe Kontrol, som det ved Jernbroers Bygning var nod-
vendigt at tore med Brodelenes Forarbeidelse og Materialets
Beskatfenhed. i hvilken Anledning en Serie Prover at' saavel
tjenligt som ubrugeligt Brojern fremvistes for Auditoriet.
Mode den 9. Juli Kl. 1 2 til 1 ' ,,.
I Sektionen i Pormiddag Kl. 12 holdt Laboratoriefor-
stander Dr. E. C. Hansen et Foredrag om Anvendelsen
at' rendyrkede Grjserrac-er i Industrien med sserligt
Hensyn til 01fabrikationen at' omtrent f0lgende Indhold :
Da Hansen begyndte sine Studier over Bryggerigjaer,
stod Gjsersp0rgsmaalet i Bryggerierne som en fuldstsendig
Graade, det var det svageste Punkt i hele Driften. Kom
der Vanskeligheder, byttede man Grjser med et andet Bryg-
geri. Man erholdt ofte herved et ligesaa slet eller et endnu
slettere Resultat. Man arbeidede kort sagt paa Slump og
i Blinde og vidste slet ikke, hvad man satte til sin Urt.
Under Fors0gene paa at fremkalde en virkelig Reform paa
dette dunkle Omraade sprang efterhaanden i Lobet af de
sidste LO Aar Hansens Unders0gelser frem over Saccharo-
myces-Arterne, hvis mermeste praktiske Frugter blev en nv
analytisk Method e <>,^ Paavisning af, at nogle af d»-
almindeligste og vaerste Sygdomme i 01et, som nhel-
dige Porandringer i Smagen og Gjsertykhed (Mangel paa
Holdliarlu'd) ikke skyldes Bakterier men visse bestemte
Grjserarter. Forst da dette var fastslaat. blev (let indlv-
sende, at det ikke var nok som Pasteur at arbeide med en
Gjser, (\rv var fri for Bakterier og Skimmel, men at Sagen
maatte tages fra et andet Synspunkt: GjaM't-n maa kun
indeholde en eneste Saceharomyces-Art. nemlig
den for Bryggeriet gunstige.
Rendyrkede, planmsessig udvalgte Gjserracer efter den
af Hansen angivne Methode er nu indtbrte som et fast Led
12
178 Sectionen for Ingeni0rvidenskab.
i Driften af et meget stort Antal Bryggerier i de forskjel-
lige Lande. Det forste Forsog i (let store blev for omtrent
3 Aar siden gjennemfort i Gamle Carlsbergs ber0mte Bryg-
geri ved Kjobenhavn. Gjserkarrene i disse store Bryggerier,
de st0rste i Norden, rummer 90U HI. Urt og Pa;is;etnings-
gjzeren hertil er ea. 2500 Kilogram. Alene med den ene
af de af Hansen i Industrien indforte Grjaerracer produceres
der i Kjobenhavn aarlig 01 for nogle Millioner Kroner.
I Bayern, Holland og Frankrig er der oprettet Labora-
torier til Fremstilling af en'ren Gjper efter Hansens Methode.
Dette gjselder ogsaa om Kjobenhavn. hvor Laboratoriefor-
stander Jorgensen ikke blot i de sidste 2 Aar har 1'rem-
stillet forskjellige rendyrkede Gjperracer til talrige inden- og
ndenlandske Undergjieringsbryggerier, men ogsaa har indfort
rendyrkede Racer i Overgjseringsbryggerier. For Xorges
Vedkommende har Prof. H. Heiberg givet Impulsen til. at
Gjarsporgsmaalet er kommet frem, og ..Frydenlunds Bryg-
geri" har fornylig i den Retning erhvervet sig en dygtig
Analytiker i Dr. Hoist.
Skjont saa mange og indsigtsfulde Ma^nd i de forskjel-
lige Lande har taget sig af Sagen med Dygtighed, er der
dog ikke sjelden fremkommet Misforstaaelser og Feilgreb.
Hensigten med Foredraget var fornemlig at advare imod
disse og fremstille, hvilke de Fordele virkelig er, som An-
vendelsen af rendyrkede Gjserracer bringer.
Fordelene bestaar i :
1. At man, hvor alt tidligere var mere eller mindre
baseret paa Slumpetra^f, sikrer sig et bestemt Resultat, en
rationel Drift.
2. Man sikrer sig imod JSygdomme i 01et, som kan
foraarsage store Pengetab.
3. Man avler en Gjaer, som i Handelen med Paasaet-
ningsgjrer har storre Pengeva^rdi, og endelig
4. bidrager man til, at Gjrerindustrien hnsves.
Misforstaaelserne og Feilgrebene er:
1. En Misforstaaelse er det at tro. at den rene Gjser
Dr. B. C. Hansen: Oiti rendyrkede OTJisrracer. 1-79
kan gjare alt: . En og samme ( Jj;errace passer ikke overalt. Hvert
enkelt Bryggeri maa derfor planmsessig udvselge en saadan
Race, som netop passer lor dcts Drift. Det er et af de
vsesentligste Fremskridt, som Hansens Arbeide har bragt,
at en saadan Udvselgen nu Qied Sikkerhed kan udf0res.
4. Det er en Mist'orstaaelse, naar flere Bryggere har
nient. at den rendyrkede Gjaerrace skulde give dem ( )1 at'
aoiagtig samme Smag som det 01. fra hvis urene Gjser ved-
kommende Gjserrace hlev ndskilt. Den rene Gjrcr giver et
li.'dre. et finere og et konstant Produkt, men et. der
er noget forskjelligt fra det tidligere. Af Hensyn til Kun-
dernes og Konsumenternes Vaner vil det derfor vaere et
Feilgreb med et Slag at gjennemfore Forandringen i hele
Driften. Det ltor ske efterhaanden. Kunderne maa vaennes
til Forbedringen.
Ved Hansens Methode liar man det ogsaa i sin Magt
at fremstille Blandinger af flere bekjendte Gjserracer saa-
ledes. at Sammenssetningen er noiagtig kjendt, men egentlig
anbefale disse for Praxis kan man ikke. Idealet for al
PabrikatioD er ,-it arbeide saa simpelt og sikkerl sum mnligt,
derfor anbefalede Taleren at fore Driften med en udvalgt,
rendyrket Gjserrace.
Til Foredraget knyttede sig en kort Diskussion, hvori
Hr. Hansen paa Opfordring af Er. PlaniU meddelte, at
Grunden til. at Carlsbergsgjaeren Nr. 1 ofte ikke auses for
passende for forskjellige Bryggerier, kom af, at denne Gjsers
Symptomer under Processen var ganske. forskjellige fra de.
loO Sectionen for lngeni0rvidenskab.
man var vant til. Gjaerkarrene kan tilmed se stygge ud.
men Produktet er godt. Man kan kultivere sin egen Gjaer,
men Sraagen vil alligevel blive noget forskjelUg.
Prof. Waage takkede som Kemiker Hr. Hansen for
bans betydningsfulde og store Arbeide til Belysning af
Gjseren og dens Egenskaber. Man brugte mi bans ind-
vnndne Eesnltater baade til kemiske Synteser og saerlig til
Analyser.
Overkege Hald forespurgte, ora Jordbunden gjennem
,.Urtens" forskjellige Bygsorter havde nogen Indflydelse paa
Gjrercellerne. Hansen mente. at man senere maaske med
Held vilde knnne anvende en Urt til en Race og en anden
Urt til en anden Race, men det var doa; endnn for tidligt.
Forsamlingen. 30 Deltagere, bvoriblandt flere indbudte
Bryggerieiere. takkede Hr. Hansen for bans interessante
Foredrau. bvorefter Modet ba?vedes.
Mode den 10. Jnli Kl. 12 til 2.
Veidirektor Krag boldt Foredrag over Nor ges I'dvik-
ling i de sidste 30 — 4<) A a r. Hele Auditoriet var be-
hsengt med Karter. der dannede Led i en fnldstamdig Ud-
viklingsbistorie paa alle mnlige Felter. idet de grafisk og
statistisk belyste Veidirektorens Foredrag.
Hi\ Krag begyndte med i en kort Indledning med stor
Anerkjendelse at omtale afdode Major Bergh, der i mange
Aar stod i Veivresenets Tjeneste og var en af de forste.
der havde givet Ideen til en saadan grafisk statistisk Frem-
stilling af I'dviklingen. Foredragsbolderen havde senere
saavidt gj0rligt optaget det af Majoren begyndte Arbeide.
Han vilde forst omtale Norges Storrelse og Udseende og
den ringe Ide, Folk i Almindeligbed havde om sit Land.
Mangen trak vantro paa Sknldren. naar man fortalte ham.
at ved Xamsos var man forst kommet til Halvdelen af Lan-
Vejdirekt0r Krag: Norges Qdvikling. L81
dets Lsengde, og lagde man del sydover fra Hamburg af,
vilde det rsekke Siciliens Kyster. Taleren fremviste hertil
et Hoidekart, som sserdeles tydelig illustrerede, hvor stor
Del af Landet. do- linger hoiere end Dyrkning lean naa. T
Finmarken var ikke Landet synderlig hoit. sjelden over
160 in., men for det meste uopdyrket. Den. ilcr havde
vseret ved Nystuen og seet Fjeldplateauet og Fjeldpartierne
dersteds, kunde danne sig et godt Billede af Finmarkshoi-
derne ved at tsenke sig Havel gaaende lige ind til Nystuen;
Fjeldpartiet vilde da faa megen Lighed med Partierne der
Nord.
Taleren gik derefter over til at beskrive et Par Folke-
maengdekarter. Han havde her fre instil let de forskjellige
Folkemsengder ved Hjselp af gr0ntfarvede Cirkler for Lan-
det, rodtfarvede for Byerne og tsenkt sig ligesom de for-
skjellige Menigheder samlede rundt om sine Kirker i en
Kinir.
Ved Siden af disse Karter hang et Skovkart, der viste,
at man ol'te har en temmelig skjsev Forestalling om, hvor
der findes mest og bedst Skov her i Landet. Naar der
tales om Blvedalen, saa forenede man jo med det Navn
gjerne Tanken om megen Skov, men saa var i Grunden
ikke Tilfseldet, da Hoiderne vare for store til at give bety-
deligt Skovareal. Kom man derimod til Elverum, Solor og
Odalen, saa var der svsere og vserdifulde Skove. Den syd-
lige Del af Landet lige ned mod Mandal viste ogsaa Rig-
dom paa Skov.
Km' at komme tilbage til Befolkningen igjen, saa havde
Taleren bragt med et Folkemsengdekart over hele Europa,
hvoraf det var ganske interessant at se Forholdet mellem
Befolkningen i andre Lande og i Norge. Dei' var sogar
en. som ved Svnet af dette Kart havde spurgt, hvorfor man
knn havde gjort Norge halvfierdigt. Medens Tydskland,
Frankrig og Belgien vrimlede at' rode Cirkler (Byerne), laa
de i Norge saa spredt, at de nsesten forsvandt.
Folkemsengden gik vistnok fremad, men den stserke
182 Sectionen for Ingeni0rvidenskab.
Emigration, der berovede Landet megen Arbeidskraft, hem-
mede dog Befolkningens Yext. Taleren havde sogt at
granske Sporgsniaalet, ora Emigrationen vilde fortssette for
paa Grrundlag deraf at kunne basere et Skj0n om Tilgang
paa Arbeidere hertillands fremtidigt, med deraf f0lgende
Arbeidspriser. Han havde i den Anledning ladet udarbeide
et Befolkningskart over Amerika, og det viste sig, at der
her var Plads og dyrkbar Jord nok igjen. hvoraf tnrde forud-
ssettes fort sat Emigration til Amerika. Ved Sammenstilling
med Enropa viste det sig. at Folkenuengden her blot voxede
jevnt og rolig. I Amerika derimod havde den vseret og var
fremdeles i enorm Vext. Saaledes havde Missouri i 182')
ca. 60,000 Indb., i 1885 2 Mill.. Jowa i 1820 naesten
ingen. nu l1^ Mill. Enropa. som i 1820 havde ca. 200
Mill, havde nu ca. 300; Amerika derimod. som i 1820 kun
havde 10 Mill., havde nn 50 Mill. Folk reiste fremdeles
stadig til Amerika. trods Klagerne ogsaa derfra over de
daarlige Tider. Saaledes var der i Lobet af 5 Aar herfra
reist 45.000 voxne. arbeidsdygtige Msend.
Taleren gik derefter over til at omtale Forholdene her-
tillands. Ogsaa her havde Folkennengdens Bevtegelse sin
Interesse ; den belystes ligeledes med Karter. hvoraf man
saa. at de Distrikter. hvorigjennem der gik Jernbaner, havde
imod Forventning ikke oget synderlig i Folkemsengde.
Derimod havde Xordland og Finmarken i de senere Am
oget ganske betydelig. Bergen havde i 1825 storre Folke-
msengde end Kristiania. men havde senere kun skndt lang-
som Vext. medens Kristiania nu var fern Grange saa stor
som hin Gang.
Paa et Par andre Karter var fremstillet By ernes og
Prestegjeldenes forskjellige Udviklinger samt de forskjellige
Eiendommes Vaerdi. Samtidig fremvistes Pantegjreldens Til-
tagende i Landet. og hvorledes den var steget uforholds-
mressig i de sidste Aar. Folk laante Penge for at forbedre
sine Eiendomme. men maatte befryetes at bruge dem til
andre Ting. Luxusen her paa 0stlandet var betsenkelig til-
S7ejdirekt0] Kxag: Noil:'- (Jdvikling. 1 s->
taget i det senere. medens man paa Vestlandet levede langl
tarveligere; derhos saa man ogsaa. at Pantegjaalden pan
den Kant relativl kun var lidet for0get. Fur de fleste
Byers Vedkommende var dog samtidig Husvserdien steget,
for Kristianias Vedkominende i den Grad, at den udgiorde
Halvdelen af samtlige Byers i Landet.
Indbetalte Arbeidspenge og Arbeidsstyrken ved de
industrielle Anlaeg i Landet var ligeledes grafisk fremstillet.
Dernaest en meget interessant Oversigt over Export og
Import. Ogsaa her havde Kristiania nu taget Lnven fra
alle andic. For i Tiden indehavde Bergen omtrent al
Handel paa Nordland. Kristiania havde med meget Held
optaget Fvonkurreneen og drev nn selv en stor Handel der.
Over det halve af Rigets Toldindtsegter faldt ligeledes paa
Kristiania. Det var i det liele ganske merkeligt, hvorledes
Kristiania greb om sig paa alle Kanter.
Norges Export af Trselast, skaaren Last, var stserkt
aftaget, medens Exporten at' liovlft Last for flere Byers
Vedkommende var i Tiltagende. saaledes speeielt i Fredrik^-
stad. Hvad Exporten af Sild angik, var den nn forholds-
vis ringe. Finmarkstisket. Lof'ottisket og Romsdalsfisket var
nu vore hovedsageKge. Taleren vilde specielt nsevne den
Lille energiske By Kristianssund for dens Fiskeexport. Den
udl'orte nn Fisk. hvis Vserdi belob sig til mere end hele
Fredriksst;ids Trselast.
En grafisk Fremstilling af Land- og Bykommunernes
Skatteevne viste, at Fattigskatten. navnlig her i Kristiania.
var sengstelig voxende. Byskatten steg ligeledes hurtig,
men ikke som di'u forste. I Landdistrikterne havde der i
ili'ime Henseende ikke vaeret saa synderlig Forogelse i de
sidstc Aar.
Foredraget afsluttedes med et Resume over Landet s
okonomiske Qdvikling og Fremtidsudsigter.
M0dets Fester
vare ordnede af Festkomiteen, der bestod af Professor CM.
Guldberg, Prof. Hiortdahl, GTeneralchirurg Thaulow og Doc-
tor B'ogh.
Velkoinstmiddagen den 7. Juli blev afholdt i
Evens Festivitetslocale. Deltagernes Antal var om-
kring 400. Ved Middagen, der begyndte Kl. blj2, onskede
Prof. Guldberg Gjsesterne velkonnnen tilbords.
Formanden, Prof. Kjerulf, udbragte Skaalen for de
nordiske Landes regjerende Fyrster, Kong Oscar II, Kong-
Christian IX, Storfyrsten af Finland Keiser Alexander III.
Greneralsecretseren, Prof. Mohn, onskede paa de Norske
Naturforskeres Vegne Gjsesterne fra Sverige, Danmark og
Finland velkommen.
Derpaa blev folgende Hilsen til Deltagerne i Natur-
forskermodet afsunget :
Mel.: J a vi elsker dette Landet.
Snmmer over Norden hviler,
Paa ileus milde Bud
Zephyr gjenriem Dalen iler,
Liv sig folder ml.
Tegnet smukt i Farver lilode
Al Naturen er.
Aften selv og Morgenr0de
Smelte samnaen her.
I Naturens hpie Haller
Vies vi til den.
Msegtig Trang os atter kalder
Alle did iyjen.
Velkomsimiddag 7. Juli. loO
Fra 'ions rige Skj0d \i veiite
Skatte uden Tal;
Dem til Lyset Frem at hente
Er vorl fselles K.ald.
Lang er Kunsten jo. og Livel
Pan vor Klode kort,
Ungdoras K.raft, der blev os gxvet,
Svandt sua hurtig borl ;
Men Naturen, soxn vi dyrke.
[dunsseblet tog;
Bvig Ungdom. Liv og Styrke
Derudaf den drog.
\u velkoinmexi Vexiner, Frsender
Til vort Steviie her.
I liig og gammel Eder sender
Sit velkomxnen vser.
Trindt omkring del atter lyder
Strand og Skov Og Or
Et velkonimeii alle byder
J den fri Natur.
C
Prof. Gylden udbragte en Skaal for den norske Styrelse.
Prof. Rett ins for den norske Kvinde.
Dr. A. 8. GulMerg for den skandinaviske Videnskab.
Prof. Thomsen erindrede Scheele, Surstoffets Opdager.
Prof. Holmgren udbragte Damernes Skaal.
Efter Middagen samledes man i Festivitetslocalets Have.
hvor der Serveredes Forfriskninger ud over Afteneii.
Sondagen den LI. Juli foretoges en Qdflugt tilAsker.
Kl. 1 afrejste Deltagerne, hvis Antal var henimod 500, fra
Frestningsbryggen nied Dampskibene „Kong Sverre" og
„Jarlsberg". Der gjordes forst en Tur indover Bundefjor-
den og derfra forbi Nesodtangen til 0erne og Sundene i
Asker, hvor man Kl. 31 ;... lagde til ved Vettre, hvorfra Del-
186 M0dets Fester.
tagerne vandrede op til Apotheker Maschmanns Landsted,
der red Ejerens Irn0dekommen var stillet til Afbenyttelse
for Festen. Her var Middag serveret i tre store Telte for-
uden i Hovedbygningen.
Prof. Goldberg onskede Gjaesterne velkommen.
Til Talen blev afsunget folgende ISang :
Velkommen. velkommen sum gjsester herud,
Til fest i den jublende sommer!
Naturen liar klsedt sig i helligdagsskrud:
Den ved. at dens ,,forskere" kommer.
Og pynter sig vakkert - som j enter.
Der paa sine elskere venter.
Det lyser og dufter fra birkenes hang;
Pra blaklokkens bseger det ringer:
Der toner fra luften en trillende sang;
Det vifter med sommerfnglvinger !
Men alt dette liv vil kun sige:
Velkommen til fest i vort rige!
Der flyver en hilsen fra Norges uatnr
Til Sjolunda's hjem over vande.
Til bdgenes kroner, til Trollhattans dur,
Til Malarens herlige straude!
Der findes ei skj0nhed pa, jorden
Sa rig sum en sommer i norden!
Sa lad os da blande vor gladeste sang
Med sommerens korharmonier !
8a lad os da f0lge vor jagende trang
Til frilnft i mark og i Her!
Og lad efter vinterens dvale
Naturen til lijertet fa tale!
Sa mangen veil pulten liar stirret sig treet,
Kan granskningens sp0rgsmal ei rade.
Kun den. til naturen liar kjserligheds ret,
Far l0se dens dybeste gade,
Blir lydli0r for alle de stemmer,
Som inderst i barmen den gjemmer!
Pdflugt til Asker II. Juli. 187
Naturen har klaedt sig smiler til a I le, som kommer!
S;i v;it da velkommen som gjsester herud
Til fest i den jublende sommer!
Behold s;i I'm- vinterens dagre
Lidt sommer i hjertel fcilbage!
Th. H.
Professor Thomsen udbragte Skaalen for Damerne.
Hertil blev f0lgende af on at' do danske Gjaester for-
fattet Sang afsunget:
Til Jenterne.
Mel. : I >eilige • fresund.
Dagen snart gaar paa Haeld
snart bagom Skov og Fjeld
Solon sig til Hvile vil begive;
Tiden ak ! svandt saa fort
snart ogsaa vi maa bort.
hvor gjerne end mod Jer vi her gad blive!
Men, tor vi skilles maa,
et skal vi lui^ke paa,
et, sum vi for alt ei vildr glemme;
som nok er vserdt en Sang
og som vist one Klang
endnu kan ssette paa vor rustne Stemme.
Kemikerne :
Xoi, don er dog fatal !
hvor Analyse g'al !
denne „Varme" har os overvaeldet!
tin. disse s0de smaa
Jenter, vi her traf paa.
vi solv vod deres 0ines lid blev „fa3ldet" !
Botanikerne :
Haardt er dot norske Fjeld,
aali. men alligevel
er for os saa meget der at Isere;
dog', lidt forsigtig vser:
i vissi .. Blomster" her
en farlig Gift — for Hjerterne skal vsere! '<
:) Digitalis purpurea.
188 M0dets Fester.
Mineralogevne :
Hvor vi har havt 'let rart !
hvor vi dog i en Fart
la?rte, her er ypperligt at „forske-< ;
i visse 0ines Grund
gjorde vi snart det Fund,
at endnu „Gruld" der findes i det norske!
Fysikeme :
Her vist forhexet er?
aah, sikke Uheld der
os idag ved hvert „Fors0g:< passerte:
hvergang vi pr0ved paa
tiltrsekke 'ben den er tor og Kinden brsender!
Pasteur og Chamberland
her ei os hjaelpe kan -
kun Eders s0de Smi] vor Sygdom ender!
Dagen saa snelt forgik.
men. skj0nt et 0ieblik,
glade Minder vil den gi' som Rente:
derfor af Hjertets Grrund
takke raed Haand og Mund
vi Danske vil „den s0de norske Jente"!
L. B.
Skuespiller Johannes Bran foredrog fblgende for An-
ledningen forfattede Vise:
Sang for Kvinden
(ved Udflugten til Asker).
Di kan tro. jeg finder det ei greit, san
Ja — jeg syncs, det er ganske leit san
Nu i disse dage
Det sakaldte svage
Kj0n at prise! — Jeg blir ganske heit! san
Hvor jeg snor san
Mig, jeg tror, san
Neppe tinder jeg de rette ord! san.
Udflugt til Asker 11. Juli. 189
Skal jeg synge om et „ideal"? 3ai
— Dr ,,modeme" tror mig splittergal! san
End „det kvindelige" ?
Neil jeg har hurt sige.
I )rt blol aoe humbug vsere skal ! sa
Mangen dr0m, sar
Lys og 0m, san
Drukned i ,,naturalismen"s str0m! san.
Mon vi i>ni ..ilt-t skj0nne" tale far? san
Slant figur og taille? Di forstar? san
Nei — sa kommer Lorentz
Dietrichson og sporens-
stregs vort hab om sligt i vasken gar, san
Denne fyr san
Om tournure san
Og reformdragt gj0r et svare styr! san.
!),,(. hvad ragrer det ierruriden os, san
Om alverden vil os byde trods! san
Tin — i videns ka ben
Liegt der Bund begraben!
(Antbropologien da forstas san
Zodlog! san
Tai; din boff! san
Lad os h0re dens orakelsprog! san.
„Dyreslsegten Homo sapiens san
„Er den ypperste, sum hidtil kjend's! san
...Men dens feminine
.. Del er dog den fine-
„ste, og seirens ]>ris det blir nok dens! san
.. Kt skelet, san
,.S0ilt og ml ! san
..(><• en skabnine ellers licit komplet!" san.
Zoologens bilseu var lidt rar. san
Men hans mening er mi soleklar: san
[ngen lykken finder
I'di'ii hjaelp af kvinder!
De er dog ffer bragt.
Der lyser over Lande
en Aanders Straalerad,
mens ova de fagre Strande
gaar Strengeleg qg Kvad.
Thi det skal Jer ej glemmes:
I •'•n sedle Aandeus Id
I aldrig dog lod hemmes
af Trsengslers tunge Tid.
Den Kraft, som Lynel tsender,
af Snillct Vriult til ( >:i\ n.
til Jorderigets Ender
skal bsere Danmarks Navn!
Fr. G.
192 M0dets Fester.
Greneralchirurg Thanloic talte for Finland.
Prof. Ask talte for Norge.
Prof. Johnstrup lidbragte en Skaal for den norske
Styrelse.
Prof. Tliomsen talte for Norge.
Docent Tnxen for Christiania.
Prof. Oylden for det norske Universitet.
Prof. H. Heiberg talte for Natnrforskermodet og er-
indrede den svenske Generalsecretaer Prof. Key. der ved
Sygdoni var forhindret fra at vsere tilstede.
Prof. Mittag-Leffier for Niels Henrik Abels Minde.
Prof. Bjerknes udbragte en Skaal for Fru Kowalewsky.
Docent Bergenddhl talte for de seldre Videnskabsmaend.
Prof. Oylden afsluttede Talernes Ra?kke med en Skaal
for Festcomiteen.
Under Middagen oradeltes nedenstaaende Sang :
L0ft din Stemme, Broder!
Syng kun, S0sterlil !
Pris vor gamle Moder:
Hil Dig. Nprden. hil!
Store. Iyse Minder
Gjemmer Du i Favn,
civile Msend og Kvinder
Bare vidt Dit Navn.
Store. Iyse Dage
Lt ved Du — de svandt —
Hvad er nu tilbage?
Hvor Din Fremtids Pant?
Ska! ]>aa fremmed Naade
Dn mi leve kun ?
Fremmed Vilje raade
Folkelivets Grand'?
Nej, vi hejse rolig
Troeris Flag i Top.
Straebe tr0st og trolig
Imod Lyset op;
Afskedsmiddag 12. Juli. 193
Berren vil da kjaerlig
Styre selv vor Fod.
i >g en I >ag fuld herlig
I >rage vi imod !
Da kal Nordens Stjerne
Straale, Broder kjser!
Lkke i del fjerne,
Men (is ganske iiaer.
Loll din Stemme, Broder!
Syng kim. S0sterlil!
I'ris viii- gamle Moder,
Hi] Dig, Norden, hill
II. P. I!. Barfod.
Kort for man gik fra Bordet afsang man f0lgende
Sang:
Saa er den kommen < la. denrie Kveld,
Da Afskedsbsegrel vi hsever,
RTen.8 Sprogets Stedbarn - - det Ord Farvel
Fra Mund og Hjertefne bsever!
Snarl er vort rige Sauiliv endl !
Snart tier Festens Sange!
Snarl har \ i yore Tanker vendl
Til D0gnets Strsev, det trange!
Men - er da D0gnlivets Strsev saa trangt?
.In stundom kan det nok hsende,
Naar Maalel tykkes saa fjernt og langt.
Kn frugtl0s Strid aden Ende!
Da vil Ira M0de1 Kraft vi faa,
Da voxe xil vor Evne!
I »a vil \nr treette Tanke gaa
Til Aandens Sommerstevne!
1 ia sprsenges M.ure, 'la L0ftes Tag
Til hoir Tempelbuer,
.Miii-. Sandhedsforskningens lyse Flag
Fra Tempeltinderne luer!
Vor Sag er god og stor Bom faa !
Vi Aandens ETser it vorden !
Og Maalet, sum vor Kamp ska! naa,
Er Sandheds Sejr paa Jorden !
13
194 Mddets Afskedsfest.
Dog- — mens den festliov' Stemninas Kor
Fra Hjertets Sangbund end klinger,
En Tak skal vugges i varme Ord
Paa Sangens kraftige Vinger!
En Tak for alle rige Fro.
Som Jordbund her fik fange!
Et L0i"te, at de ej skal ' tZ /
r
■
k!
*
•A
. tJUl
.t
> *
s