. • '< _ - % • ; « - -IE NEW YORK BOTANICAL GARDEN BRONX, NEW Y@RK 10458 FORHANDLINGERNE VED DE SKANDINAVISKE NATDRFORSKERES 14. MODE I KJ0BENHAVN DEN 4—9. JULI 1892. UERAU NEW KJ0BENHAVN. GEORG CHR. URSINS EFTF TRYKT HOS J. JORGEXSEN & Co. (M. A. HANNOVER? 1892. .0&73 1 il ngervaerende Beretning ere Foredragene iFsellesmederne meddelte af Talerne selv; Referaterne af Forhandlingerne om de anmeldte Diskussionssemner ere leverede af Modets tvende Steno- grafer med Undtagelse af den botaniske Diskussion, som er udar- bejdet af Sektionens danske Sekretaer, Dr. Kolderup-Rosenvinge. Materialet til Beretniiigen oni Sektionsmoderne — dels Referater, dels selve Foredragene — er tilvejebragt af Sektionernes danske Sekretserer, som tillige have ydet Bistand ved Korrekturen. At Beretniiigen har kunnet afsluttes alt nu, skyldes udelnkkende den fra alle Medvirkendes Side udfoldede Iver og Interesse, for hvilken her maa udtales en oprigtig Tak og Paaskjonnelse. Kjobenhavn, d. 26. November 1892. Den danske Generalsekretcer. INDHOLD. Side. Indledning (Forberedelser og Organisation) 1. Modets Bestyrelse • 7. Medlemsfortegnelse 8. Arbejdsorden 24. Fsellesmederne. Forste Faellesmede. A abningsmodet. Prsesidenten, Prof. Jul. Thomsens Aabningstale 27. Prof. Hj. Heiberg : Om Betsendelse og Saarforgiftning 37. Prof. N. C. Duner: Om Solrotationen . . . 48. Konstituerende Mode 74. Andet Feellesmode. Prof. Otto Pettersson: Nagra allmanna drag af Nordsjons och Ostersjons hydrografi 78. Prof. Eugen Warming: Om Planteveexten i det tropiske Amerika 87. Prof. Chr. Bohr: Om Stofskiftet i den dyriske Organisme . . 108. Forhandlinger om Afholdelsen af nceste Naturforskerm 0de . . 118. Tredie Faellesmode. Prof. Sev. Bibbing: Bidrag till lungsotens etiologi och statistik 120. Prof. Chr. Liitken : Dybhavsundersogelser og Dybhavsdyreliv 131. Side. Behandling af Resolution om hydrografisk Samarbejde, over- aendl Era den fysiske SektioD 151. Mgdeta Afslutning L56. Diskussionsmeder Mathematisk-astronomisk Sektion. Om Udviklingen af en Amatercistronomi 159. Fysisk Sektion. Om Samvirken til hydrografisk Vndersogelse af Nordso- og 0sters0-Omraadet 171. Om en magnetisk Undcrsegdse af de skandinaviske Lande . 184. Farmaceutisk Sektion. Om cxamcn art) urn som Grundlag for Farmaceuternes Ud- dannelse 189. Hvorvidt Farmakopoeerne bor skrives paa Latin eller paa Landssproget 216. Om Arcana 226. Botanisk Sektion. Om en fcelles Nomcnklatur i systematisk Botanik 240. Medicinsk Undersektion. Om Reformer i den medicinske Undervisning 256. Om Alkoholisme og Alkohol som Laegemiddel 296. Fysiologisk-anatomisk Sektion. Om den hypnotiske Sovns Fysiologi 318. Sektionsm0derne Sektionen for Mathematik og Astronomi 843. Fysik 357. Kemi 381. — Farmaci 404. — Mineralogi og G-eologi 423. — * Botanik 456. Side. Sektionen for Zoologi 475* — Me die in. Medicinske Undersektion 508. Kirurgiske Undersektion 561. Militeerlsegevidenskabelige Undersektion, . . . 619. — Fysiologi og An ato mimed Pathologi, patholog. Anatomi samt Bakteriologi 634. Festlige Sammenkcmster Aabnings-Middagen 661. Udflugt til Nordsjselland 699. Middagen paa Slutningsdagen 671. Mineralogisk-geologiske Sektions Exkursioner .... 682. ■ Xaa det i Christiania i Aaret 1886 afholdte 13. Mode af skandinaviske Naturforskere og Lseger bestemtes, at det na^ste Naturforskermode skulde afholdes 5 Aar efter i Kjobenhavn. Paa Grand af forskjellige Forhold enedes imidlertid de trende Bestyrelser om at udskyde Modet et Aar, saaledes at Modetiden blev fastsat til Begyndel- sen af Juli Maaned 1892. Den danske Bestyrelse, af hvis oprindelige, paa Chri- stianiamodet valgte, Medlemmer Professor Ad. Steen var afgaaet ved Doden, supplerede sig ved Optagelse af Pro- fessorerne Chr. Ltitken og Eug. Warming samt Dr. Haldor Topsoe, der indtraadte som Generals ekretser i Stedet for Professor C. Reisz, hvis Forretninger hindrede ham i at overtage denne Funktion, Bestyrelsen, der i et Mode * den 29de September 1891 havde konstitueret sig med Prof. Julius Thomsen som Formand, androg derefter i Midten af November Maaned Kultusministeriet om til Modets :' Afholdelse at soge bevilget et Belob af 8000 Kroner, som ogsaa med Rigsdageiis velvillige Tilslutning blev ydet Z^> paa Finansloven for 1892 — 93, og udsendte da i Midten uaf Januar Maaned 1892 folgende Indbydelse : 1 CNDLEDNING. Efter at det ved Forhandlinger mellem de trende Landes Bestyrelser er bestemt, at det 14. Mode af skandinaviske Naturforskere skal afholdes i Kjobcn- havn i Begyndelsen af Juli Maaned d. A., tillader undertegnede danske Bestyrelse sig herved at indbydt Natur- og Lregevidenskabernes Dyrkere og sserlige Velyndere til Deltagelse i nsevnte Mode i Dagene fra Mandagen den 4de til Lordagen den 9de Juli inkl. Foruden Fpellesmoderne vil der som ssedvanligt blive afholdt Moder indenfor de enkelte Sektioner, af hvilke man agter at foreslaa folgende: en for Mathematik og Astronomi, - - Fysik, - Kemi, - Farmaci, - Mineralogi og Geologi, - Botanik, - Zoologi, - Medicin, - Fysiologi og Anatomi. De, som onske at deltage i Modet, anmodes om inden den lite Juni at melde sig med Angivelse af Stil- ling og Adresse samt af den Sektion, i hvis Arbejder de maatte onske at deltage, til en af Generalsekretsererne (nemlig for Sverige Prof. Dr. Axel Key, Stockholm; for Norge Prof. Dr. H. Mohn. Christiania; for Dan- mark Dr. HaJdor Toj)$0e, Kjobenhavn V.), idet man skulde onske saa vidt muligt samtidigt at erholde anmeldt de Foredrag, som tor paaregnes i de for- skjellige Sektioner. De iEmner, som agtes fremsatte til Diskussion i Sektionsmoderne, bedes anmelclte hos undertegnede INDLEDNING. 6 danske Generalsekretser inden den 15de Mai, for at de i betimelig Tid kunne blive offentliggjorte. Modets Bureau, hvor Medlemskortene loses mod Betaling af 10 Kr. og al fornoden Oplysning med- deles, vil blive aabnet den lste Juli i den polytekniske Lsereanstalt. Ft. Johnstrup. Chr. LiltJcen. C. Reisz. Julius Thomsen. Haldor Topsoe. F.Trier. Fug. Warming. Formand. Generalsekretaer. Skrivelsen oversendtes i 50 Expl. til de tvende andre (ireneralsekreteerer, ligesom Exemplar er bleve tilstillede Universiteterne i Helsingfors, Lund, Upsala og Christiania, Stockholms Hojskole, de forskjellige lserde Selskaber. i alle tre Lande samt videnskabelige Institutes Iserde Skoler og forskjellige Fagtidsskrifter i Danmark. Til den danske Bestyrelse blev der efterkaanden rettet forskjellige Opfordringer om Dannelsen af flere og andre Sektioner end de i Indbydelsen foreslaaede — saaledes Op- rettelsen af sserlige Sektioner for Tandlsege- og forVeterinser- Videnskab, samt for Ethnografl og Anthropologi — som Be- styrelsen imidlertid ikke mente at kunne imodekomme, idet man iovrigt henviste til, at der under de foreslaaede Sek- tioner, saafremt det maatte vise sig nodvendigt, vilde kunne dannes Underafdelinger tilBehandling af sserlige Sporgsmaal. Tillige vedtoges det at henlsegge almindelig Pathologi, pathologisk Anatomi samt Bakteriologi under Sektionen for Anatomi og Fysiologi. Efter Udlobet af den ansatte Frist offentliggjordes i Slutningen af Maj de for Bestyrelsen anmeldte Diskussions- semner, ligesom Fortegnelse over alle de indtil 28de Juni 1* 4 !M)U:i)M.\(,. anmeldte Forhandlingsgjenstaude fcrykt blev udleveret alle Deltagerne, efterhaandeu som de fra den 1. Juli af paa Bureauet loste deres Medlemskort. For at lette de Fremmede og Udenbys Deltagelsen i Modet erhvervedes ved velvillig Imodekommenhed fra de forskjellige Direktioner den ssedvaulige Moderation for Befordring med de danske Statsbaner, den lolland-falster- ske og de sydfynske Jernbaner samt med det bornholmske og det forenede Dampskibsselskabs Skibe, ligesom en lignende Moderation var tilstaaet Deltagerne for Rejser med Statsbanerne i de tvende andre Lande. For at nyde denne Begunstigelse krsevedes Legitimationsbeviser, ud- fserdigede af de respektive Generalsekretserer, som tilstil- ledes Deltagerne i Midten af Juni Maaned. Fra forskjellige saavel offentlige Autoriteters som Privates Side vistes yderligere Imodekommenhed med at lette Besoget i Stadens Samlinger og Sevserdigheder for Modets Deltagere. Saaledes vare folgende Samlinger tilgsengelige under Modet i Morgentimerne: Nationalmuseets danske og etlmo- grafiske Af delinger, Thorvaldsens Museum, den kgl. Maleri- samling, Grosserer H. Hirschsprungs private Samling af danske Kunstvserker, ligesom alle de Fremmede samt de udenbys Deltagere erholdt Adgangskort til Rosenborg Slot til bestemte Klokkeslet. Universitetets zoologiske Museum samt den polytekniske Lsereanstalts fysiske Instrument- samling og kemiske Laboratorium vare ligeledes aabne daglig i Morgentimerne, ligesom det nyopbyggede Univer- sitetslaboratorium (i livilket Indflytningen endnu ikke var tilendebragt) og den polytekniske Lsereanstalts Samlinger og Lokaler tvende Dage under Modet vare tilgsengelige for Besog. INDLEDNING-. 5 Den botaniske samt den zoologiske Have vare liele Dagen aabne for Besogende. Glyptotheket paa Ny Carls- berg var tilgsengeligt uden Betaling i den ssedvanlige Adgangstid, ligesom Hr. Carl Jacobsen en af Modedagene selv foreviste Samlingen udenfor den almindelige Adgangs- tid. Carlsberg Laboratoriet samt hele Bryggeriet Gamle Carlsberg forevistes en af Modedagene, og endelig var Kommunens elektriske Centralstation daglig tilgamgelig for Besog i nogle Formiddagstimer. For Medlernmerne af den medicinske og den fysio- logisk - anatomiske Sektion vare det kgl. Frederiks Hospital, Kommunehospitalet, Vestre Hospital og 0re- sundshospitalet tilgamgelige liver Dag i Morgenthnerne, ligesom ogsaa Dronning Louises Bornehospital hver Dag stod aabent for Besogende, medens Epidemihospitalet fore- vistes tvende af Dagene. Endelig havde Tivolis Bestyrelse indbudt Deltagerne i Modet til en Fest i Etablissementet Onsdagen den 6te Juli. Modet, for hvilket „Forslag til Arbejdsordning" blev udsendt i Midten af Juni Maaned — for de fremmede Deltageres Vedkommeiide ledsaget af Fortegnelse over de vigtigste Hotelier i Kjobenhavn — af holdt es i den poly- tekniske Lsereanstalt, idet dog Aabningsmodet, som paa- regnedes at ville blive overvseret af et meget stort Antal Tilhorere, fandt Sted i Universitetets Solennitetssal, medens den botaniske Sektion holdt sine Moder i det botaniske Laboratoriums Auditorium, Undersektionen for Militserlsegevidenskab samledes dels i Officersforeningens Lokale, dels paa Garnisonssygehuset, og endelig Sektionen for Anatomi og Fysiologi holdt Moder i det kirurgiske Akademi. 6 INDl-KDMM.. Medets Bureau, der aabnedes den 1. Juli i don poly- bekniske Lsereanstalt , blev forestaaet af Dhrr. Redakter P. V. Grove og Ingenior Th. Jessen (Kasserer) med Assi- Btance af Cand. med. H. Trautner, Cand. pharm. A. Wunsch. Stud. mag. Th. S. Hovgaard og Hr. Christiansen. Til Ud- arbejdelse af Referater af de anmeldte Diskussioner var der engageret en dansk og en svensk Stenograf: Dhrr. Kand. 0. G. Siesbye og Notarie Krapelin. Foruden Medlems- kortene — som ved de tidligere Moder indrettede som en lille Lommebog indeholdende forskjellige Oplysninger af Betydning for Deltagerne — lostes i Bureauet Adgangs- kort til de festlige Sam menko raster — 10 Kr. for Aab- ningsmiddagen og for Udflugten til Nordsjselland, 12 Kr. for Slutningsmiddagen — idet dog de fremmede Medlem- mer og de dem ledsagende , som Deltagere i Modet ind- tegnede Darner modtoge Indbydelse til alle Festerne. Alle de fremmede og udenbys Deltagere erholdt med Medlemskortet et Adgangskort til Rosenborg Slot samt et Exemplar af det af Hr. Stadskonduktor Krack udar- bejdede, i Generalstabens topografiske Af deling udforte Kort over Kjobenhavn, af hvilket Bestyrelsen ved Hr. Kracks Velvillie havde faaet Tilladelse til at tage det for- nodne Antal Exemplarer. Tillige modtoge alle Deltagerne en Fortegnelse over de indtil den 30te Juni anmeldte Medlemmer, som senere suppleredes ved en 2den Fortegnelse, der blev udleveret den 6te Juli. Fra Bureauet uddeltes tillige om Morgenen Tirsdagen den 5te, Onsdagen den 6te, Fredagen den 8de og Lordagen den 9dekorte tiykteBeretningeroverGaarsdagens Forhandlinger samt Dagsordenen for samme Dags Moder. Iovrigt fortes i Bureauet Fortegnelse over alle Med- lemmers Bopsel i Kjobenhavn, saaledes at alle Breve og IXDLEDNING. i Forsendelser, som afleveredes i Bureauet, sikkert kunde komnie Adressaterne ihsende. Tillige var et hensigts- msessigt beliggende Lokale indrettet til Brevskrivning for Medlemmerne, ligesom Bureauet ved Telefonselskabets Imedekommenhed var sat i Forbindelse med det kjoben- havnske Telefonnet. Modets Bestyrelse. For Danmark. Professor Dr. Jul. Thomsen, Formand. Fr. Johnstrup. Dr. Ch\ Liitken. Dr. C. Reisz. Dr. Fr. Trier. Dr. Eug. Warming. Dr. Haldor Topsee, Generalsekretser. For Norge. Professor Dr. C. M. Guldberg. Hj. Heiberg. J. Hjort. Dr. H. Mohn, Generals ekr. f. Norge. For Sverige. Professor Sven Loven. Hugo Gylden. C. J. Ask. Dr. P. T. Cleve. Dr. Axel Key, Generalsekr. f. Sverige. 8 MEDLEMSF0RTEGNEL8E. Forte ffnelse over Modets M e d 1 e m m e r , i hvilken folgende Forkortelser ere benyttede ved Angivelsen af Sektionerne: Anat. Sektion for Fysiologi og Anatomi. Bot. — - Botanik. Farm. — - Farmaci. Fys. — - Fysik. Kemi — - Kemi. Math. Sektion for Mathematik og Astronomi. Med. — - Medicin. Min. — - Mineralogi og Geologi. Zool. — - Zoologi. A. Fra Sverige. Sektion. Ah 1 strom, G., Dr. med. Goteborg Med. Anderson, Fredrik, Lektor. Halmstad Math. Andersson, Gunnar, Licent phil. Stockholm Bot. Areen. E. G., Lazarethlsege. Borgholm Med. Arrhenius, Svante, Docent. Stockholm Kemi. Fys. Ask, C. J., Professor. Lund Med. Aberg, Ernst, Professor. Stockholm Med. Akerman, Jules, Docent. Lund Med. Bensow, Victor, Tandlsege. Goteborg Med. Berg, John, Professor. Stockholm Med. Bergendal, D., Docent. Lund Zool. Berggren, Sv., Professor. Lund Bot. Bergstrand, A., Lehnsveterinser. Linkoping Med. Blomqvist, Arvid, Apotheker. Stockholm Farm. Bokstrom, Carl, Lazarethlsege. Jonkoping Med. Borge, 0., cand. phil. Upsala Bot. Bruzelius, Edv., Apotheker. Goteborg Farm. Backman, Aug., Apotheker. Stockholm Farm. Carlson, Hjalmar, cand. pharm., Direktor. Goteborg Farm. Cass el, Geert, Licent. phil. Stockholm Math. Christenson, A. H., Stadsleege. Skara Med. MEDLEMSFOBTEGXELSE. 9 Sektion. Christiernsson, R., Ltege. Malmo Med. Cleve, Astrid, Froken, stud. phil. Upsala ubest. Cleve, P. T., Professor. Upsala Keini. C ron qui st, A. Werner, Civiling., Kemiker. Stockholm Kemi. Fys. De Geer, Gerard, Statsgeolog. Stockholm Min. Duner, N. C, Professor. Upsala Math. Ekman, Gustaf, Ingenior. Gotehorg Fys. Elander, Franz, Amanuensis. Lund Med. Engdahl, Edv., Lazarethlgege. Kalmar Med. Engstrom. Folke, Observator. Lund Math. Eriksson, Jacob, Professor. Stockholm Bot. Fernmark, Aug., Stadsleege, MaJme Med. For sb erg, G. E., Amanuensis. Stockholm Kemi. Fries, Th., Professor. Upsala Bot. Gadde, Nils Olsson. Professor. Lund Med. Geisler, C, Cand. polyt. Helsingborg Kemi. Granquist, G., cand. phil., Amanuensis. Lund Fys. Gran strain, K., Cand. med. Stockholm Med. Grevilius, A. Y., Dr. phil. Upsala Bot. Grundberg, L., Lazarethlsege. Yenersborg Med. Gronvall, A. L., Lektor. Malmo .... Bot. Gyllenskold, Y. Carlheim. Licent. phil. Stockholm Fys. Hallin, W. H., LazarethlEege. Linkoping Med. Hammarsten, 01 af, Professor. Upsala Anat. Hansson, A., Lsege. Warberg Med. Hedlund, Aug., Lazarethleege. Haparanda Med. Hellberg, Axel, Apotheker. Goteborg Farm. He 11 bom, P. J., Adjunkt. 0rebro Bot. Hennig, A., Docent. Lund Min. Hildebrand, C. H., Dr. med. Lund Med. Hildebrandsson, H. W., Professor. Upsala Fys. Holmgren, Fr. , Professor. Upsala Anat. Juel, H. 0., Docent. Upsala Bot. Jonsson, B., Docent. Lund Bot. Karstrom, Y., Lazarethlsege. Wexie Med. Key, Axel, Professor. Stockholm Med. Anat. Kobb, H. G., Docent. Stockholm Math. Krapelin, Notarie. Stockholm ubest. Langlet, Abraham, cand. phil. Upsala Kemi. ll i MEDLEMSF0RTEGNEL8E. :tion. Larson, \itr.. [ngenier. Eelsingborg E£emi. Leche, \\\. Professor. Stockholm Zool. Lenhardtson, Albin, Tandlssge. Stockholm Med. Lennander, K. G-., Professor. Qpsala Med. L( \- « ■ r t iii. Alfr., Badelsege. Stockholm Med. Lindfors, A. 0., Docent, Dr. med. Kristiansstad .... Med. Lindgren, John, Apotheker. Lund Farm. Li mlh. Alrik, Overlsege. Goteborg Med. Ljungstrom, Ernst, Docent. Lund B<»t. Lovl'ii. Chr., Professor. Stockholm Anat. Lundblad, Olof, cand. med. Kristiansstad -Med. Lundgren, Bernh.. Professor. Lund Min. Malm, A. H., Dr. phil. Lysekil Zool. Mittag-Leffler, G., Professor. Stockholm Math. Moberg, Joh. Chr., Docent. Lund Min. Munthe, Henr. , Dr. phil. Upsala Min. Murray, A., Apotheker. Stockholm Farm. Mii Her, Erik, cand. med. Stockholm Anat. Naumann, G., Lsege. Helsinghorg Med. Netzel, W., Professor. Stockholm Med. Neuman, 0. J., Rektor. Boras ubest. Neu man, L. M., Rektor, Dr. phil. Ystad ubest. Nils son, Alb., Dr. phil. Stockholm Bot. Nordstedt, 0., Konservator. Lund Bot. Olsson, K. G., Dr. phil. 0rebro Math. Peters son, 0. V., Professor. Upsala Med. Petren, Th., La3ge. Malmo Med. Pettersson, Otto, Professor. Stockholm Fys. Kemi. Bibbing, Sev., Professor. Lund Med. Rossander, Gully, Froken, Cand. phil Math. Fys. RydLerg, V. R., Docent. Lund Fys. Schmidt, W., Lazarethlasge. Koping Med. Sebardt, W., Hoiapotheker. Stockholm Farm. Skarman, J. A. 0., Dr. phil. Upsala Bot. Stromgren, Elis, Cand. phil. Helsingborg Math. Sundelius, K., LazarethlaBge. Uddevalla Med. Svanlund, F., Telegrafkommissker. Karlskrona Bot. Svedmak, E., Statsgeolog. Stockholm Min. So derm ark, A., Lazarethlsege. Boras Med. MEDLEMSFORTEGNELSE. 11 Sektion. Tesch. John, Apotheker. Malmo Farm. Tigerstedt, Rob., Professor. Stockholm Anat, Til I maim, Gustaf, Lazarethlfcege. Halmstad Med. Torell, Otto, Professor. Stockholm Mm. Tor in, Karl, Bibliothekar. Skara ubest. Ullmann, C. M., Professor. Geteborg Med. Ulrichsen, F., Gartner. Alnarps Landbrnksinstitut . . . Bot. Warholm, Rich., Docent. Lund Med. Welander, J. P. cand. phil. Stockholm Min. Wennberg, Carl, Lazarethlsege. Wexio Med. Westerlund, C. A., Dr. phil. Ronneby Zool. Wijkander, Aug., Professor. Geteborg Fys. B. Fra Norge. Aaser, Overlsege. Christiania Med. Alexander, A., cand. real. Christiania Math. Arbo, C, Brigadelsege. Christianssand Med. Arnesen, Emily, Froken, stud. real. Christiania .... Math. Atneosen, Godsejer. Elverum Min. Berg, B., Lsege. Christiania Med. Berg, Olaf, Skolebestyrer. Christiania Math. Bjerknes, V., Dr. phil., Amanuensis. Christiania .... Fys. Bjorlykke, K. 0., cand. real. Christiania Min. Birkeland, cand. real. Christiania Fys. Blytt. A., Professor. Christiania Bot. Bonne vie, H., Froken, stud. real. Christiania Bot. Bockmann, E., Dr. med., Lsege. Christiania Med. Bodker, E.: cand. med., Amanuensis. Christiania .... Anat. Bodker, Fr. E., Leege. Throndhjem ]\Ied. Christie, 0., Lsege. Bergen Med. Collett, R., Professor. Christiania Zool. Dedichen, Lsege. Modum Med. Eckell, W. F. W., Apotheker. Christiania Farm. Ecktell, E., Tandlsege. Mandal Med. Eger, Chr., Distriktslsege. Rissen Med. Geelmuyden, Froken, cand. real. Christiania Math. L2 MEDLEM81 ORTEGNJ LSE. Sektion. Gran, stud. real. Christiania Bot. (i u l»l berg, A.s.. Dr. phil., Lht. v. Krigsskolen. < ihristiania Math. Guldberg, C. M., Professor, Dr. Christiania Math. Guldberg, G., Professor, Dr. phil. Christiania Zool.Anat. Hansen, Gk, Apotheker. Christiania Farm. Hansen, G-. Armauer, Overlsege. Borgon Med. Hanssen, Clans. Lsege. Bergen Med. ll<'iberg, Hj., Professor. Christiania Med. Hoist, Elling, Docent, Dr. phil. Christiania Math. Hvoslef, H. H., Apotheker, Dr. phil Kem.Farm. Jensen, Ha raid, Bryggerimester. Christiania Kemi. Jervel, Kr., Lsege. Christiania Med. Kieer, H. J., Dr. phil. Christiania Math. Kittel, F., Laege. Arendal Med. Kjennerud, Ingjald, Leege. Christiania Med. Kjerulf, H., Leege. Asker Med. Knudsen, Claus, cand. pharm. Christiania , . . Kemi. Koren, A., Medicinalrevisor. Christiania Farm. Krefting, R., Reservelsege. Christiania Med. Laache, S., Overlaege, Dr. med. Christiania Med. Mid d elf art, cand. med. Christiania Med. Mohn, H., Professor, Dr. Christiania Fys. Nielsen, J., cand. real. Christiania Fys. Nissen, Oscar, Kvindelsege. Christiania Med. Olsen, Olav J oh an-, Laboratoriebest. Kap Thoten . . Bot. Anat.. Pihl, Oluf, Gasvserksdirektor. Christiania Math. Rummelhoff, J. V., Distriktslsege. Nordfjordseid . . . Med. Sandvig, A., Tandlaege. Lillehammer Med. S chive, A., Apotheker. Tonsberg Kem.Farm. Schmelck, L., Statskemiker. Christiania Kemi. Schenberg, E., Professor, Dr. Christiania Med. Sebelien, J., Docent. Aas \Min.Anat. Sis sen er, E., Dr. phil. cand pharm. Christiania Farm. Sissenere, W., Apotheker. Elverum Kem.Farm. Sissenere, Froken. Elverum Kemi. Smith, H. R., Distriktslsege. 0rlandet Med. Smith-Hausken, Tandlsege. Christiania Med. Spolert, Leege. Kongsvinger Med. MEDLEMSFORTEGNELSE. 13 Sektion. Steen, Caroline, stud. med. Christiania Anat. Stokstad, Chr., Orthopsed. Bergen Med. Stoltz, H., Dr. phil. Christiania Min. Strom, Apotheker. Frederikshald Kem. Farm. Strom, K., Dr. phil. Christiania Kem. Farm. Stormer, G., Apotheker. Christiania Farm. The sen, Lsege. Christiania Med. Thue, Lsege. Christiania Med. Thue, A., Uiiiversitets-Stipendiat. Christiania Math. Tillier, H., Apotheker. Kongsberg Farm. Tor up, S., Professor, Dr. med. Christiania Anat. Tonseth, J oh., Bryggerimester. Trondhjem Kemi. Winge, stud. med. Christiania Med. C. Fra Finland. Ayrapaa, Matti, Docent, Dr. med. Helsmgfors Med. Ben sow, Hedevig, Froken, Tandhege. Helsingfors . . Med. Ben sow, S. C, Tandlsege. Helsingfors Med. Bonsdorff, Hj. von, Docent. Helsmgfors Med. Durchmann, 0., Apotheker. Helsmgfors Farm. Heideken, Carl von, Leege. Abo Med. Heinricius, G., Professor. Helsingfors Med. Anat. Krogius, Ali, Lsege. Helsingfors Med. Palmberg, Albert, Dr. med. Helsingfors Med. Patiala, F. J., Lazarethlsege. Tavastehus Med. Qvist, E., Direktor f. Polyt. Institut. Helsingfors .... Kemi. Ramsay, Aug.. Dr. phil. Helsingfors Med. Run eb erg, J. W., Professor. Helsingfors Med. Schulten, M. W., Professor. Helsingfors Med. Strengell, C. A., Dr. med. Wasa Med. Wasenius, E., Tandlsege. Helsingtbrs Med. Wegelius, K. A., Universitetsapoth. Helsingfors .... Farm. Kem. v. Winther, G-., Sanitetschef. Helsingfors Med. 11 SCEDLEM8F0ETEGNEL8E. D. Fra Danmark. Sektion. Idler, II.. rand, mag., Freken. Ivjubonhavn V Adsersen, II., Dr. med. Kjebenhavn Med. Ambt. Clir., StadsingenieT. Kjebenhavn Fys. Ammentorp, J. L., Dr. med., Reservekirurg. Kbhavn. Med. Appel, Jacob, Hejskolelserer. Askov ubest. Arendrup, H., Reservelsege. Kjebenhavn Med. Bache, S., Korpslsege. Kjebenhavn Med. Bang, B., Professor, Dr. Kjebenhavn An at. Bang, S., Cand. med. Kjebenhavn Med. Barfod, H. P. B., pr. Lsege. Kjebenhavn Med. Behncke. G., Distriktslsege. Glostrup Med. Benzon, Alfr., Apotkeker. Kjebenhavn Farm. Med. Berg, Hans V., Stabslsege. Kjebenhavn Med. Beyer. Th. P.. Lgege. Kjebenhavn Med. Bloch, Oscar, Overkirurg, Dr. med. Kjebenhavn. . . Anat. Blom, Richard, Lsege. Kjebenhavn Med. Blnme, C. A., Dr. med. Merkev Med. Boas, J. E. V., Lektor, Dr. phil. Kjebenhavn Zool. Bock, Johannes, Stud. med. Kjebenhavn Anat. Bohr. Chr., Professor, Dr. med. Kjebenhavn Anat. Bonnesen, P. J., Dr. med. Kjebenhavn Med. Bonnesen, E. R., Ingenier. Kjebenhavn Med. Born, Immanuel, Apotheker. Kjebenhavn Farm. Borch, G., Dr. med. Kjebenhavn Med. Bornemann, A., Dr. med. Kjebenhavn Med. Borries. Th., Laege. Kjebenhavn Med. Boy sen, J. H., fh. Apothekbestyrer. Kjebenhavn. . . . Bot. Bramsen, Louis, Lsege. Kjebenhavn Med. Bruun, J. H., Leege. Fuglebjerg Med. Briinniche, Professor, Dr. Kjebenhavn Med. Budde Lund, G., Fabrikant. Kjebenhavn Zool. Bergesen, Fr., Cand. mag. Kjebenhavn Bot. (arisen, J., Lsege, Dr. med. Kjebenhavn Med. Caree, K., Kredslsege. Kjebenhavn Med. Christensen, Odin T., Lektor, Dr. phil. Kjebenhavn Kemi. f'hristensen, Docent. Kjebenhavn Kemi. Farm. Christiansen, F. E. V., Assistent. Kjebenhavn .... Kemi. MEDLEMS FOETEGNELSE. 15 Sektion. Christiansen. C, Professor. Kjobenhavn Fys. Clement. A., Cancl. polyt. Kjobenhavn Min. Kemi. Collin, J., Cand. mag. Lyngby Zool. la Cour, Poul, Cand. mag. Askovhus pr. Yejen . . . Fys. la Cour. L. 0., Premierl. i Ingenior. Kjobenhavn . . . Fys. Crone, C, Dr. phil. Kjobenhavn Math. Dahl, F., Prosektor. Dr. med. Kjobenhavn Anat. Med. Dam, E., Cand. pharm.. Kjobenhavn Farm. Bot. Deichmann-Branth, J. S.. Sognepraest. Sneptrup . . Bot. De thief sen, Chr.. Cand. polyt., Laborat.-Forst. Kbh. Kemi. Duns, Mathiasen-, Tandlsege. Holstebro Med. Ehlers, Laege, Dr. med. Kjobenhavn Med. Ellinger, H. 0. G., Docent vedLandbohojskolen. Kbh. Fys. Engberg, S.. Apotheker. Kjobenhavn Farm. Engel, C Cand. phil. Kjobenhavn Bot. Engelsted. S., Dr. med. Kjobenhavn Med. Ernst, L., Premierlieutenant. Kjobenhavn Fys. Eschen, J., Cand. med. Kjobenhavn Med. Esmann, E.. Apotheker. Kjobenhavn Farm. Faber. Knud. Dr. med. Kjobenhavn Anat. Faber, L., Justitsraad, Apotheker. Kjobenhavn .... Farm. Falkmann, B., Cand. phil. Kjobenhavn Med. Feddersen, Arthur, Adjunkt. Kjobenhavn Zool. Feddersen, G., Laege. Kjobenhavn Med. Fin sen, N., Prosektor. Kjobenhavn Anat. Fjeldstrup, Aug., Zoolog. Kjobenhavn Zool. Flindt. N., Distriktslaege. Holbaek Med. Floystrup, Anton, Kredslaege, Dr. med. Kjobenhavn Med. Fontenay, J. E., Overlaege. Kjobenhavn Med. Friedenreich, A., Dr. med. Kjobenhavn Med. Friederichsen, Korpslsege. Kjobenhavn Med. Friedrichsen, Th., Botanisk Gartner. Kjobenhavn. Bot. Friis. Chr., Lasge. Skjelskor Med. Gad, A., Dr. med. Kjobenhavn Med. Gad, C. A., Overlaege ved Sindssygeanstalten. Viborg Med. Gamel. Arnold, Grosserer, Cand. med. Kjobenhavn Med. Gamel. Y., Bankbestyrer. Kjobenha^i Kemi. Gautier, D., Dyrlaege. Kjobenhavn Anat. Gelert. 0., Cand. pharm. Kjobenhavn Farm. Bot. L6 MEDLEMSFORTEGNELSE. ktion. Gottlieb, Emil, Docent ved Landbohejskolen. Kbh. Farm. Gram, J. P., Direktor, Dr. phil. Kjobenhavn Math. Grut. Edmund H.-, Prof., Dr. med. Kjobenhavn . . . Med. Grenbeck, A. C, Dr. med. Kjobenhavn Med. Gr un hind, M., Korpsleege. Kjobenhavn Med. H'aderup, Tandlsege, Dr. med. Kjobenhavn Med. Hagemann, G. A., Direktor for Sukkerfabr. Kjobenhavn Kemi. Halberstadt, Hugo, Cand. med. Skovshoved Med. Hamburger, Ove, Cand. med. Kjobenhavn Anat. Hannover, Harald, Docent ved polyt. Lsereanst. Kbh. Fys. Hansen, Chr., Apotheker, Etatsraad. Kjobenhavn. . . Farm. Hansen, C. F., Cand. phil. Kjobenhavn Anat. Med. Hansen, P. C. V., Docent ved polyt. Lsereanstalt, Dr. phil. Kjobenhavn Math. Hansen, Th. B., Dr. med. Kjobenhavn Med. Hansen, H. J., Dr. phil. Kjobenhavn Zool. Hansen. Carl, Lektor. Kjobenhavn Bot. Hansen, C. T., Lsege. Kjobenhavn Med. Hansen, Emil Chr., Professor, Dr. phil. Kjobenhavn Bot. Hansen, C, Stiftsfysikus. Nykjobing F Med. Hansen, Tage, Sygehuslsege. Aarhus Med. Harding, M. C, Assistent, Cand. polyt. Kjobenhavn . Kemi. v. Hart en, Korpslsege. Kjobenhavn Med. Haslund, Alex., Professor, Dr. med. Kjobenhavn . . Med. Hecksher, Vilh., Dr. med. Kjobenhavn Med. Hee, F. E., Grosserer. Kjobenhavn Farm. Heiberg, Vilh., Dr. med. Kjobenhavn Med. Hellesen, Grosserer. Kjobenhavn Fys. Kemi. Hemp el, J., Korpslsege. Kjobenhavn Med. Hemp el, P., Assessor pharm. Kjobenhavn Farm. Henriques, V., Dr. med. Kjobenhavn Med. Hertel, Axel, Kommunelsege. Kjobenhavn Med. Hertz, P., Dr. med. Kjobenhavn Med. Hintze, V. E., Assist, v. mineral. Museum. Kjobenhavn Min. Hirschsprung, H., Professor, Dr. med. Kjobenhavn Med. Hoist, Erik, Dr. med., Stiftsfysikus. Bingkjobing . . Farm. Med. Horn, Victor, Apotheker. Kjobenhavn Farm. Hoskiser, V., Oberst. Kjobenhavn Kemi. Fys. Hovgaard, Th. S., Stud. mag. Kjobenhavn Fys. MEDLEMSFORTEGNELSE. 17 Sektion. Howitz, J oh., Cand. polyt. Kjobenhavn Fys. Howitz, G., Etatsraad. Kjobenhavn Kemi. Howitz, Fr., Professor, Dr. med. Kjobenhavn Med. Ipsen, E., Professor, Dr. med. Kjobenhavn Med. Iversen, Axel, Professor, Dr. med. Kjobenhavn . . . Med. Jacobsen, A., Assistent vedfysiol. Laborat. Kjobenhavn Aiiat. Jacob sen, D. E., Reservelsege. Kjobenhavn Med. Jacobsen, S. D., Lsege. Kjobenhavn Med. Jacoby, E., Dr. med. Kjobenhavn Med. Jansen, Trock-, Kommunelsege. Kjobenhavn Med. Jantzen, V. Willaume-, Underbest. ved meteorologisk Institut. Kjobenhavn Fys. Jensen, Ad., Cand mag. Kjobenhavn Zool. Jensen, Karl, Cand. mag. Kjobenhavn Math. Jensen, H. P. G., Hojskoleforst. Cand. polyt. Abed . . ubest. Jensen, Ludvig, Ingenior. Kjobenhavn Math. Jensen, C. 0., Lektor ved Landbohojsk. Kjobenhavn Auat. Jensen, CO., Pastor emeritus. Kjobenhavn ubest. Jensen, C, Provisor. Hvalso Farm. Jochimsen, T. C, Stadsingenior. Frederiksberg . . . . Min. Johansen, W., Lektor. Kjobenhavn Bot. Johnstrup, Fr., Professor. Kjobenhavn Min. Juel, C, Dr. phil. Kjobenhavn Math. Juel, A. G., Justitsraad. Kjobenhavn Zool. Jungersen, Hektor F. E., Docent, Dr. phil. Kbh. . Zool. Juulmann, Apotheker. Kjobenhavn Farm. Jiirgensen, Chr., Laege, Dr. med. Kjobenhavn .... Med. Jorgensen, A If., Direktor. Kjobenhavn Bot. Jorgensen, Willi., Fabrikejer. Kjobenhavn Kemi. Jorgensen, J. P., Overlsege. Helsingor Med. Jorgensen, S. M., Professor, Dr. phil. Kjobenhavn. . Kemi. Kjeldahl, J., Professor. Kjobenhavn Kemi. Kier, Johan, Korpslsege, Dr. med. Kjobenhavn . . . Med. Kjeergaard, Lsege. Dr. med. Kjobenhavn Med. ^Kjserskou, Hjalmar, Museumsinspekt. Kjobenhavn. Bot. Knudsen, M., Reservelsege. Kjobenhavn Med. Koch, P. D., Dr. med. Kjobenhavn Med. Koefoed, Emil, Docent. Kjobenhavn Farm. Kemi. Kolbye, V. S., Kaptain. Kjobenhavn Min. 2 18 M05DLEM8POBTEGNELSB. Sektion. Koppel, Marx. Consul, Cand. pharm. Kjobenhavn. . Farm. Krabbe, 11.. Professor, I>r. med. Kjebenhavn Anat. Craft, J., Reservelsege. Kjobenhavn Med. Krarup, <'.. Leege, Cand. mag. Amager Anat. Krieger, Preben, Leege. Frederikssund Med. Kruuse, Ohr. Cand. phil. Kjobenhavn Bot. Kriiger, C, Cand. polyt. Bloustrod Fys. Kemi. Koster, S. V., Laege. Kjobenhavn Med. Lange, J., Cand. mag. Kjobenhavn Bot. Lange, Victor, Dr. med. Kjobenhavn Med. Lange, J oh., Professor. Kjobenhavn Bot. Larsen, Arnold, Dr. med. Nykjebing F Med. La r sen, Svend, Dyrlaege, Ass. v. Landbohojsk. Kbh. Med. Larsen, G-ustav, pr. Laege. Kjobenhavn Med. Larsen, Mich., Lsege. Kjobenhavn Med. Larsen, Utke-, Lsege. Kjobenhavn Med. Lassen, Chr., Apotheker. Kjobenhavn Farm. Laub, H., Overlaege. Kjobenhavn Med. Lauritzen, Chr.. Apotheker. Kjobenhavn Farm. Levin sen, G. M. B., Museumsinspektor. Kjobenhavn. Zool. • Levy, Fritz, Dr. med. Kjobenhavn Med. Levy, A., Korpslsege. Kjobenhavn Med. L or en z en, P., Dr. med. Kjobenhavn Med. Lund, J. F., Cand. pbarm. Kjobenhavn Bot. Farm. Liiders, W., Havnekaptain, Kommandor. Kjobenhavn Fys. Lykke, Dr. med. Kjobenhavn Med. Lynge, Herm., Boghandler. Kjobenhavn Zool. Lutken, Chr., Professor, Dr. phil. Kjobenhavn .... Zool. Liitzhoft, F., Lsege. Kjobenhavn Med. Loffler, E., Professor, Dr. phil. Kjobenhavn Min. Madsen, Victor, Geolog, Cand. polyt. Kjobenhavn . Min. Magnus, H. R., Distriktslsege. Hobro Med. Mailing, E. T., Lsege. Kjobenhavn Med. Meinert, F., Museumsinspektor, Dr. phil. Kjobenhavn. Zool. Melchior, I. B., Cand. polyt. Kjobenhavn Kemi. Melchior, Max, Lsege. Kjobenhavn Med. Meyer, Karl, Cand. polyt., Laboratorieforst. Kbhvn. Kemi. Meyer, H. V., Dr. med. Kjobenhavn Med. Meyer, Leop., Dr. med. Kjobenhavn Med. MEDLEMSFORTEGNELSE. 19 Sektion. Meyer. J. F., Justitsraad, Brolsegningsinsp. Kjobenhavn Miii, Meyer, S., Korpslsege, Dr. med. Kjobenhavn Med. Meyer, J., Skibslsege. Kjobenhavn Med. Morteusen, H., Seminarielserer. Jonstrup Bot. Muus, N., Laege. Kjobenhavn Med. Mygind, Holger, Lsege, Dr. med. Kjobenhavn .... Med. Miiller, Otto H., Apothekbestyrer. Kjobenhavn. . . . Farm. Miiller, C. C. Boed-, Korpsdyrlsege. Banders Med. Miiller, P. E., Overforster. Dr. phi]. Kjobenhavn . . . Bot. Zool. Miiller, Emil, Beservekirurg, Dr. med. Kjobenhavn Med. Moller, H. J., Apotheker. Kjebenhavn Farm. Kemi. Moller, Birgitte, Froken, Lsererinde Zool. M oiler, G. J., Lsege. Kjobenhavn Med. Mailer, J oh., Stabslaege. Kjobenhavn Med. Moller, Nicoline, Tandlsege. Kjobenhavn Med. Morch, A., Korpslsege. Odense Med. Mork-Hansen, Bedaktor. Kjobenhavn Kemi. Nandrup, S., Leege. Kjobenhavn Med. Nebelong, C. H., Prof., Dr. med., Hormedicus. Kbh. Med. Neuhaus, V., Docent v. farm. Laereanst. Kjobenhavn l^ ™1 Nielsen, Ed v., Cand. med. Kjobenhavn Med. Nielsen, H. A., Dr. med. Kjobenhavn Med. Nielsen, N. M., Froken, Lsege. Kjobenhavn Med. Nielsen, J. F., Korpslaege. Kjobenhavn Med. Norrie, G., Korpsleege. Kjobenhavn Med. Norregaard, K. J., Lsege. Kjobenhavn Med. Olsen, Carl Ivan, Cand. polyt. Kjobenhavn Kemi. Otto, G, Cand. med. Kjobenhavn Med. Paulin, Jens, Cand. med. Kjobenhavn Med. Paulli, S., Cand. med. Kjobenhavn Anat. Zool. Paulli, B., Dr. med., Overlaege, Kjobenhavn Med. Paulsen, Adam, Bestyr. af Meteor. Inst. Kjobenhavn Fys. Pechtile, C. T., Observator. Kjobenhavn Math. Pedersen, Carl, Apotheker. Kjobenhavn Farm. Pedersen, V., Apotheker. Kjobenhavn Farm. Pedersen, Bruun-, Docent v. Landbohojsk. Kbhvn. Med. Petersen, E. A., Apothekbestyrer. Kjobenhavn .... Farm. Petersen, Emil, Assist., Dr. phil. Kjobenhavn .... Kemi. 2* 20 Ml. hi. I LSE. Sektion. Petersen, J. ('-. Oand. polyt. Kjobenhavn Kemi. Pi be 'sen, E. P. F., Docent. Fabrikbest. Kjobenhavn Farm. Petersen, C. G. J., Dr. ph.il. Kjobenhavn Zool. Pet •• isf n. 0. G., Dr. phil. Kjobenhavn But. Farm. Petersen, Einar, Kommuneltege. Kjobenhavn .... Med. Petersen, Anton, Laboratoriebestyrer. Kjobenhavn Kemi. Petersen, Julius, Prof., Dr. med. Kjobenhavn. . . . Med. Petersen, Julius, Professor, Dr. phil. Kjobenhavn . Math. Piper. H., Apotheker. Kjobenhavn Farm. Posselt, H. J., Assistent, Cand. mag. Kjobenhavn . . Zool. Poulsen, J. P., Overlaege, Dr. med. Kjobenhavn . . . Med. Poulsen, K., Dr. med. Kjobenhavn Med. Prytz. K., Docent v. polyt. J^sereanstalt. Kjobenhavn Fys. Prytz. C. V., Forstdocent. Kjobenhavn Bot. Pullich, A. F., Overleerer. Kjobenhavn "Math. Raaschou, C. E., Korpslaege. Kjobenhavn Med. Rager, Apotheker. Frederiksberg Farm. Rah Iff, J. G. H., Justitsraad. Kjobenhavn Med. Rasch, C, Dr. med. Kjobenhavn Med. Reck, A. B., Ingenior. Kjobenhavn Fys. Reiersen, A. C, Reservelsege. Kjobenhavn Med. Reisz, C, Prof, Dr. med. Kjobenhavn Med. Riise, Karl, Apotheker. Kjobenhavn Farm. Riise, F., Cand. phil., Fotograf. Kjobenhavn Zool. Rink, J oh., Apotheker. Helsingor Farm. Rosenvinge, J. L. A. Kolderup-, Dr. phil. Kjobenh. Bot. Rostrup, E., Docent v. Landbohojskolen. Kjobenhavn Bot. Rovsing, Thorkil, Dr. med., Reservekirurg. Kbhvn. Med. Rovsing, prakt. Lsege. Fredensborg Med. Rung, G., Artillerikapt., Underbestyrer. Kjobenhavn . Fys. Riitzou, Sophus, Docent. Kjobenhavn Bot. Farm. Rordam, K., Dr. phil. Kjobenhavn Min. Salomon sen, Carl, Docent, Dr. med. Kjobenhavn. . Med. Anat. Salomonsen, L. W., Dr. med. Kjobenhavn Med. Sand, G., Lektor. Kjobenhavn Anat. Sarauw, Georg F. L., Assist., Forstkandidat. Kbhvn. Bot. Saxtorph, S., Dr. med. Kjobenhavn Med. Schade, J. C. L., Overlsege. Kjobenhavn Med. Schiotz, A., Sygehuslaege. Roskilde Med. MEDLEMSFORTEGNELSE. 21 Sektion. Schjerning, H., Laboratoriebestyrer. Kjohenhavn . . Kemi. Schjottz-Christensen. ('and. pharm. Kjohenhavn . Farm. Schjotz, T. H., Brygger, Cand. pharm. Odense .... Zool. Bot. Schleisner, A. E. M., Cand. pharm. Kjohenhavn. . . Farm. Schmidt, Valdemar, Professor. Kjohenhavn ubestemt. Schon, Ph., Etatsraad, Direktor. Kjohenhavn Min. Schou, Jens, Lsege, Dr. med. Kjebenhavn Med. Seem aim, F. E., Baneingenior. Kjohenhavn Min. Segelcke, V., Professor. Kjohenhavn Kemi. Seidelin, C, Docent. Kjohenhavn Math. Sehner, KarantEenelsege. Kjohenhavn Med. Siesby, 0. G.. Stenograf. Kjohenhavn ubest. Stadfeldt, Prof., Dr. med. Kjohenhavn Med. Stadfeldt, A., Reservelaege. Kjohenhavn Anat. Steenberg, Niels, Fabrikbot., ("and. polvt. Khhvn. Kemi. Steenbucb, Chr.. Apotheker. Kjebenhavn Kemi. Farm. Steenstrup, Japetus, Etatsraad, Professor. Kbhvn. Zool. Steenstvup, K. W., Statsgeol<'U\ Kjebenhavii Min. Stein. J., Leege. Kjohenhavn Med. Stein. V.. Professor. Rjebenhavn Kemi. S torch. 0., Dr. med., Ltege. Kjohenhavn Med. Stribolt, V., Assistant. Kjubenhavn Anat. S truer, H., Laboratorfumsbestyrer. Kjohenhavn .... Kemi. Strom. V., Overleerer. Odense Zool. Bot. Streyberg. V., Cand. phil. Kjebenhavn Math. Studsgaard, C, Prof, Dr. med. Kjohenhavn Med. S wend sen, V., Lgege. Kjohenhavn Med. Sunckenberg, J. C. F., Insp. v. farmac. Ltereanst. Khh. Farm. Sorensen, S. P. L., Cand. mag.. Assist. Kjohenhavn Kemi. Sorensen, William, Dr. phil. Kjohenhavn Zool. S or en sen, S. T., Professor. Kjohenhavn Med. Tb ays sen, P., Apotheker. Kjohenhavn Farm. Thiele, J. N., Prof., Dr. phil. Kjohenhavn Math. Thorns en, S. Cand. med. Kjohenhavn Med. Thorns en, Aug., Docent. Kjohenhavn Kemi. Tbomsen, Julius, Prof., Dr. med. & phil. Kjohenhavn Kemi. Thorns en, Th., Sogneprgest. (and. polyt. Xorup, Fyen Kemi. Tboroddsen, Th., Adjunkt. Reykjavik Min. Tobies en, Fr., Cand. med. Kjohenhavn Med. 22 MED] 0BTEGNEL8E. iktion. Toft, I- T.. Dr. med. Kjebenhavn Med Topsoe. Haldor, Fabrikinsp., Dr. pliil. Kjebenhavn Kemi. Trautner, H., Cand. med. Kjebenhavn Med. Trier, M., La?ge, Dr. med. Kjebenhavn Med. Trier. F.. Prof., Dr. med. Kjebenhavn Med. Tryde, Ohr., Stadsleege. Kjebenhavn Med. Tsclierning, E. A., Dr. med. Kjebenhavn .Med. Tux en, C. F. A., Lektor. Kjebenhavn Mill. Kemi. Tvchsen, V. E., Kaptain i Ingenier. Kjebenhavn. . . F> Ulrich, Cbr., Dr. med. Kjebenhavn Med. Ulrich, Johan, Prosektor. Kjebenhavn Anat. Us sing, N. V., Docent. Kjebenhavn Min. Us sing, Overlsege. Jsegerspris Med. Valentiner, H., Dr. phil. Kjebenhavn Math. Warming, Eugen, Prof., Dr. phil. Kjebenhavn .... Bot. V els chow, F., Ingenier. Kjebenhavn Min. Vermehren, F., Lsege. Kjebenhavn Med. Wesenb erg-Lund, stud. mag. Kjebenhavn Zool. Wewer, Apotheker. Nykjebing F Farm. Wi chin aim, J. V., Dr. med. Kjebenhavn Med. Wiinstedt, A., Apotheker. Horsens Farm. Winge, Herluf, Cand. mag., Museumsinspekt. Kbhvn. Zool. Vogelius, F., Reserveleege. Kjebenhavn Med. Wunsch, A., Laboratorieass., Cand. pharm. Kjebenhavn Farm. Kemi. Zeuthen, H. G-., Prof., Dr. phil. Kjebenhavn Math. Zoffmann, A., cand. pharm. Kjebenhavn Bot. 0rum, H. P., Dr. med. Kjebenhavn Med. E. Fra andre Lande. Gottsche, Dr. phil. Hamburg Min. Gude. A. V., Ingenier. Foren. Stater i Nordamerika. . Min. Haller, Dr. med., Foren. Stat, i Nordamerika Med. Shields, Dr., Edinburgh Fys. MEDLEMSFORTEGNELSE. 23 D e t samlede Antal af Medlemmer var i Henh old til ovenstaaende Fortegnelse : Fra Sveriee Ill n Fra Norge ....... 73 Fra Finland 18 Fra Danmark 334 Fra andre Lande ... 4 Ialt 540 foruden 23 som Deltagere indtegnede fremmede Darner. I de forskjellige Sektioner var Medlemsantallet folgende: Sektion for Mathematik og Astronomi 33 - Fysik 36 - Kemi 59 - Farmaci 63 - Miner alogi og Geologi. . . 30 - Botanik 47 - Zoologi 31 - Medicin 238 - Anatomi og Fysiologi ... 33 Ikke anmeldte til nogen besternt Sektion 10 Af Fortegnelsen vil det iovrigt sees, at ikke faa Medlemmer henhorte til flere Sektioner. Til Sveriges og Norges hervserende G-esandt, de danske Ministre, Formsendene for Rigsdagens tvende Afdelinger samt til alle de Msend, der paa forskjellig Maade kavde ydet Bestyrelsen Bistand til at skaffe Deltagerne i Modet de ovenfor nsevnte Begnnstigelser, ndstedtes Indbydelse til at overvsere Forhandlingerne , ligesom der blev givet 54 yngre Studerende Adgang til uden at vsere indtegnede som Medlemmer at overvsere saadanne Foredrag og Dis- kussioner, der havde sserlig Be^ dning for deres Studiefag. 2-1 ARBEJDSORDEN. D z -. a K CD © y i c era x Pj - < P Pj - CD 2 p P rt- O B CD o o a ^ W !=» »— H- P>i S-- g ® CD '"i I—1* cT • era . CD < ■ I— •• CD S . ^ . P CO ^ to to © to CD i-J- o £ to ° >_. ,> ^ era tO h-t o to era Q CD c I— J o era — • x : cj r S: * 3 i_, p P- pu CD — 8) pj CD as pj CD 4 PC -t- P- CD P > GO ^*- 1-1 c H-1 t*j t» b3 m to to to o to o w w OtO H* C tO O tO C tO tO i-^ X w tO tO Tq tO O tO O w co c o ^ © to © to c to £ p P-" Pj po C_ DO - - M-cra C5 O • p P ^ P- P — - CfQ - P C 05 Pj So era (X ^ - pj p p PtGR 50 £ ® 3rsl PL So -^•Cra 2 Q a a» CO > CT a CO O ■t a ro 3 F£LLESM0DERNE. Aabningsmodet Mandagen den 4de Juli Kl. 12 i Universitetets Solennitetssal. Dette Mode hsedredes ved TilstedevsBrelsen af Hs. Maj. Kongen. Ds. kgl. Hojheder Kronprinsen og Prins Valdemar saint Ds. Hojheder Prinserne Wilhelm og Hans. Efterat de ssarlig Indbudte — blandt disse Sveriges og Norges Gesandt, flere af de danske Ministre og For- msendene for Rigsdagens tvende Afdelinger — samt Modets Medlemmer havde taget Plads i Salen, indfortes de kongelige Herskaber i clenne af Modets samlede Be- styrelse, hvorefter Prsesidenten , Professor, Dr Julius Thomseu besteg Talerstolen og udtalte sig paa folgende Maade : Allernaadigste Konge ! naadigste Kronprins ! hojta3rede Forsarnling! Som Ordforer for den danske Bestyrelse for de skandinaviske Naturforskerrnoder har jeg den Mire paa egne og Kollegers Vegne at bringe en Velkomsthilsen til de mange Videnskabsmsend, dels fra Naborigerne, dels fra 28 AABNENGSM0DET. egel Land, som have fulgt vor Opfordring til at del- re i dt-Mr L4de Mode af skandinaviske Naturforskere. Den stserke Tilslutning, som er bleven vor Opfordring til Del. og den Tnteresse, der vises vort Mode fra alle Sider, g som liar faaet et Udtryk ved Deres Majestsets aller- hojeste Nservserelse i Forsamlingen, lover os et rigt Ud- bytte af Modet. Formaalet for disse Moder er jo et dobbelt. De skulle for det Forste frembyde Lejlighed til at stiffce nsermere personligt Bekjendtskab imellem saavel seldre som yngre Videnskabsmsend, og ikke alene mellem saadanne, hvis Virksomhed bevseger sig paa det samme Omraade, men ogsaa mellem Msend. hvis videnskabelige Formaal gaa i forskjellig Retiring, thi netop derved ville de forskjellige videnskabelige Retninger komme til at virke gjensidig befrugtende paa hinanden. Saadanne Sammenkomster have ogsaa deres Betydning derved, at de kunne bidrage til at fjerne Misstemninger og Uoverensstemmelser, som maatte va^re indtraadte mellem Videnskabens Dyrkere under Kampen for at skaffe ulige Meninger Gyldighed og An- erkj end else. Men paa den anden Side skulle disse Moder jo ogsaa bidrage til at fremkalde videnskabelige Arbejder og navnlig at bringe allerede paabegyndte Arbejder til Afslutning, Xoget, der ikke altid er saa let. Vore Moder blive saaledes en Slags Regnskabsopgjorelse over, hvad der i de forskjellige Lande er arbejdet og udrettet paa Naturvidenskabens Om- raade, en Regnskabsopgjorelse, som omfatter dels de enkelte Videnskabsmsends, dels "det Offentliges Virksomhed. Jeg skal senere komme tilbage dertil. Ganske vist have vore Moder ikke lsenger den store Betydning i disse Retninger, som de havde for 53 Aar AABNINGSM0DET. 29 siden, da de bleve indstiftede ; thi de forbedrede Koni- murdkatioiismidler og den lette Adgang. der nu haves til at bringe videnskabelige Arbejder frem for Almenheden og bringe deres Resultater til ofFentlig Kundskab, have jo bevirket, at det Formaal, som Stifterne havde tiltamkt vore Sammenkomster, i denne Henseende i alt Vsesentligt opfyldes ad anden Vei. Men naar ikke desto mindre vor Opfordring er bleven efterkommet i saa stor Udstrsekning, som Tilfseldet er, tor vi deri se et Tegn paa, at det per- sonlige Samkvem og Lejligheden til gjennem mundtlig Forhandling at komme ind paa en Droftelse under Mere og simplere Former end de ssedvanlige endnu have bevaret en Del af deres Tiltrsekninerskraffc. Det er en Selvfolge, at vi i en saa stor Kreds, som Naturvidenskab ens Dyrkere udgjore her i Norden, maa savne mangen en Deltager i vor tidligere Virksomhed, thi det er jo saa Naturens Gang, at de iEldre efterhaanden maa trsede tilbage og overlade de Yngre deres Plads. Idet vi da med Tak ville mindes de Msend, hvis kraftige og hsederfulde Medvirkning Doden har berovet os, ville vi samtidig hilse den yngre Slsegt velkommen, som skal fortssette Arbejdet og tage Hsederen i Arv. Naturvidenskab ernes og LaBgevidenskabens stasrke Ud- vikling forer med sig, at deres Dyrkeres Antal maa tiltage Aar for Aar, thi efterhaanden som Videnskaben voxer i Omfang, bliver det stedse vanskeligere for den Enkelte at omfatte storre Dele af Videnskabens Omraade; Arbejdet maa deles, og dertil udfordres et stigende Antal Arbejdere. Der var en Tid, — den ligger endda ikke ret langt til- bage — da den enkelte Videnskabsmand kunde omfatte saa godt som den hele Naturvidenskab og endda ikke saa lidt af andre Videnskaber, men i vor Tid er Forholdet jo 30 AABNINGSM0DET. licit anderledes, nu maa den enkelte Yidenskabsmand sig, saafremi liau skal udrette noget Betyde- : tlii Naturvidenskabens Grene ere nu saa mangfoldige rkt udviklede, de have sat saa mange Sideskud og frembragt saa talrige Blomster og Frugter, at det langt vilde overskride et enkelt Henneskes Arbejdskraft i Livet- korte Tid at trsenge ind i alle Enkeltheder. D erf or maa hver Gren af Videnskaben have sine egne Dyrkere, af hvilke mange endog blive Specialister i Ordets snevrere Betydning, idet de vselge et stserkt begrsenset Omraade for at kumie trsenge desto dybere ind i Enkelthederne. Opdagelser og Fremskridt paa Naturvidenskabens Om- raade finde jo nemlig Sted ad to Veje, dels ved Inspira- tion og dels ved systematisk detaillerede Undersogelser. Kun faa ere de Lykkelige, der kunne saa at sige gribe nye Sandheder ved en Slags Indskydelse eller ved en aandrig Opfattelse af tilfa3ldige Iagttagelser, men Viden- skabens Historie frembyder dog en Del Exempler i denne Retning. Jeg skal saaledes minde om Torricellis Op- dagelse af Lufttrykket 1643, om Bradleys Paavisning af Aberrationens Aarsag 1729, om Galvanis Opdagelse af Beroringselektriciteten og om H. C. 0rsteds Opdagelse af Elektromagnetismen. I alle disse Tilfselde spillede Inspira- tionen en vis Rolle; thi Iagttagelsen var given, og det gjaldt kun om at opfatte det Nye i denne og at t}^de det paa rette Maade. Men i Regelen er Vejen til nye Sand- heder af storre Rsekkeviclde lang og besvserlig. Man kan sammenligne det Arbejde, som maa anvendes derpaa, med det, der udfordres for at trsenge ind i en Bygning, hvis Indgange ere skjulte. Sten paa Sten maa mojsommelig losnes, forinden man omsider naaer at komme paa det rette Spor til Bygningens Indre. Ved dette Arbejde AABNINGSM0DET. 31 understottes imidlertid vor Tids Naturforskere kraftig af Nutidens frugtbare Theorier og Hypotheser, som bidrage til at bygge Forudssetninger og fremkalde Indsk3^delser, der i hoj Grad kunne afkorte Vejen til Maalet. Det er Grunden til, at i vor Tid Opdagelser og Opfmdelser folge saa hurtig efter hinanden, at man med fuld Ret kan betegne vort Aarhundrede som Naturvidenskabens Blom- stringstid. Naturvideuskabens nyere Historie gaaer ikke langt tilbage i Tiden. Ganske vist liar Naturvidenskaben og navnlig de mathematiske Videnskaber en Forhistorie, som knytter sig til Oldtiden, men den derpaa folgende 1000- aarige Stilstand paa det videnskabelige Omraade drager en natmiig Grsense mellem den seldre og den nyere Tid. Naturvidenskabens nvere Historie kan man derfor datere fra Amerikas Opdagelse 1492. Fire Aarhundrecler ere forlobne siden denne store Opdagelse, som vakte Sindene, rokkede ved a?ldre Anskuelser og aabnede en hel ny Verdensdel for de vaagnende Tnteresser, og gjennem disse 400 Aar er det, at Naturvidenskaben har udviklet sig til sin nuvaBrende Hojde, langsomt i Begyndelsen paa Grund af den Mistillid og Modstand, som blev dens Lod, men senere med stedse stigende Hurtighed. Naar jeg i faa Trsek skulde skizzere Videnskabens Fremgang gjennem dette Tidsrum, vilde jeg forst minde om, at det lste Aarhundrede bragte os det Copernikanske System, der satte Jorden i Bevsegelse og netop derved fremkaldte en maagtig Modstand. Det 2det Aarbundrede begynder med Galileis og Keplers Undersogelser, dels ved Kikkertens Hja3lp, dels ad Beregningens Vej, som forte til banebrydende Opdagelser paa Planetsystemets Omraade, og det ender med Newtons Afslutning af Lauren 32 AABNINGSM0DET. om «lfii almindelige Tiltrsekning og Paavisning af Verdens- rummets Bevaegelseslove. Det var Astronomiens store Aarliundrede. Men ogsaa andre Videnskaber have deres Myerkepunkter i dette Aarhimdrede. Jeg skal saaledes nsevne Harveys Opdagelse af Blodomlobet 1616, som aabnede et helt nyt Omraade for Fysiologien, og Newtons og Leibnitz's Opfindelse af Diiferentialregningen, som sluttede Aarhundredet paa en for den mathematiske Videnskab banebrydende Maade. I det 3die Aarhimdrede vaagnede de kemiske Videnskaber til Bevidsthed; det begynder med Stahls Flogistontheori og ender med Ud- viklingen af Lavoisiers nye kemiske System, hvis Hoved- trsek endnu ere gyldige. Men ogsaa paa andre Viden- skab ers Omraader blev Slutningen af dette Aarhundrede banebrydende. Laplace skrev sin mecanique celeste, Cuvier udviklede sine naturhistoriske Ideer, og Galvanis Opdagelse af Beroringselektriciteten dannede en Indledning til det 4de Aarhundredes mangfoldige Opdagelser og Opfindelser, som ere fulgte Slag i Slag med stedse kortere Mellemruum Jeg vilde komme til langt at overskride de faa 0jeblikke, der her staa til min Raadighed, om jeg vilde forsoge endog blot ganske overfladisk at skildre dette maBrkelige Tidsrums Opdagelser, men jeg kan dog ikke undlade at minde om Orsteds Oj)dagelse 1820 af Elektromagnetismen, som efterhaanden har fort til Opflndelsen af den elektriske Telegraf, af Telefonen, Fonografen, de elektriske Motorer og den praktiske Anvendelse af det elektriske Lys for- uden meget Andet; endvidere om Daguerres Opfindelse 1839 af Lysbillederne, der forte til Fotografien med dens talrige Anvendelser, deriblandt i den nyeste Tid Fotogra- feringen af Stjernehimlen, der har aabnet 0jet for Gjen- stande og Faenomener i det store Verdensrum, som selv AABNINGSM0DET. 33 den storste Kikkert ikke vilde kunne paavise. Jeg skal dernsest minde om Kemiens overordentlige Fremskridt, men paa dette Omraade skal jeg kun pege paa det sidste halve Aarhundredes Studium af Gasfabrikationens Bipro- dukter, af hvilke store og betydningsfulde Opfindelser paa Teknikens og Lsegevidenskabens Omraade ere frem- fremgaaede. Fremstillingen af rene Lsegemidler af anti- septiske og ansesthetiske Produkter har jo bragt Kirurgien Triumfer og ydet vore lidende Medmennesker sande Vel- gjeminger, idet de nu uden Frygt for Smerte og Fare kunde underkaste sig de mest gjennemgribende Opera- tioner. Jeg skal endelig minde om den store Fuld- kommenhed, som de optiske Instrumenter have opnaaet, om Spektroskopet, der giver os Oplysning saavel om Jord- klodens Bestanddele som om Himmellegemernes Natur og Indhold, endvidere om Nutidens store astronomiske Kikker- ter, som ved deres overordentlige Styrke ssette os i Stand til at trsenge stedse dybere ind i Verdensrummets Enkelt- heder, og om Nutidens Mikroskoper, som have aabenbaret os en hel ny Verden af organiske Individer, der ere af en saa ringe Storrelse, at Millioner af dem kunne vaBre samlede i en Draabes Rumfang, men som ikke desto mindre spille en overordentlig fremtra3dende Rolle i hele vor Tilvserelse. Studiet af disse Mikrober har jo ikke alene givet vigtige Resultater for Lsegevidenskaben og Hygiejnen ved at kaste et uventet Lys over mange epidemiske Sygdommes Natur, men ogsaa fort til praktiske Resultater paa det tekniske Omraade, og Millioner af disse usynlige Individers Arbejde benyttes nu planmsessig i Industriens Tjeneste. Det er saaledes en stserkt bevseget Tid, vi i de sidste Decennier have gjennemlevet paa Naturvidenskabens Om- 3 :M LABNTNG8M0DET. raade, og dog er der al Sandsynlighed for, at den naermeste ■i nt id vil blive ikke mindre righoldig paa Opdagelser og Opfindelser. Det er jo vanskeligt at stille et Horo- skop i saa Henseende, men jeg skal dog fremdrage enkelte Punkter. Jeg skal saaledes for Industriens Vedkommende asevne, at det er sandsynligt, at vi gaa en Tid i Mode, hvor Jem, Staal og Bronce i mange Anvendelser ville blive fortrsengte af et andet Metal og dets Legeringer, nemlig Aluminium, som endnu for 40 Aar siden var en stor Sjeldenhed, selv i de kemiske Laboratories Sam- linger. Og naar man erindrer, hvilke store Resultater Opdagelsen af Midler til at frembringe regelmsessige elektriske Stromme har givet, tor man vente ikke mindre vigtige Result ater af det fortsatte Studium af de nylig paaviste elektriske Svingninger eller Bolger, som uden kunstig Ledning gjennemstromme Rummet med Lysets Hastighed og tildels besidde dettes Egenskaber. Men ogsaa paa et helt andet Omraade kunne vi imodese over- raskende Resultater; jeg tsenker herved paa de psykiske Fgenomener, der knytte sig til Aandsvirksomhedens, Tan- kens, Villiens og de ubevidste Handlingers hemmeligheds- fulde Natur. De herhen horende Fsenomener have hidtil dannet Naturvidenskabens Mystik. Under Navne som Somnambulisme, Hypnotisme, Spiritisme, Tankelsesning osv. ere de omgivne af et Slor, som det sikkert ad Aare vil tykkes at lofte, efterat de nu ere blevne Gjenstand for en systematisk-videnskabelig Undersogelse. Maaske vil allerede Slutningen af indevserende Aarhundrede, ligesom det har vseret Tilfseldet med Slutningen af tidligere Aar- hundreder, bringe os uventede Resultater; thi ingensinde tidligere har Naturvidenskaben havt saa mange flittige Dyrkere, og ingensinde have saa store Midler, saavel AABNINGSM0DET. 35 fysiske som okonomiske, staaet til dens Raadighed som i vor Tid. Tilliden til Naturvidenskaben og Interessen for samme er derfor ogsaa nu almindelig og fsestner sig i alle Samfimdslag. Medens den i tidligere Aarhundrecler havde at ksempe med megen Mistillid og megen Modstand, kan den i vor Tid glsede sig ved en oprigtig Tilslutning saa- vel fra Folkenes som fra Regeringernes Side. En sedel Kappestrid om at stotte og fremme denne kosmopolitiske Videnskab gjor sig gjseldende mellem alle civiliserede Nationer. Ogsaa vort Land liar bragt betydelige Ofre for dette Formaal. Jeg skal, som det er Skik og Brug ved vore Mo der, give en Oversigt over, hvad der i denne Henseende er udrettet fra det OfPentliges Side i de 19 Aar, der ere forlobne siden den sidste Sammenkomst i Kjobenhavn. I 1873 var den nye botaniske Have endnn i sin Vorden, men Aaret efter blev den aabnet for Publikum, og 2 Aar senere stod det botaniske Museum til Afbenyttelse. Om- kring hele dette Anlseg grupperer sig et stort Antal videnskab elige Institutioner. der saa at sige karakterisere den nyeste Tid. I selve Haven er opfort et botanisk Laboratorium for Anatomi og Fysiologi, hvor ogsaa Bak- teriologien har fundet et midlertidigt Hjem. Ved Havens sydostlige Hjorne ligger det astronomiske Observatorium, og ved dets Fod, men skjult i Jorclen, det magnetiske Observatormm, som er forsynet med udmserkede Instru- menter, svarende til Nutidens Fordringer. Til Havens Bygningskomplex skitter sig den polytekniske Lsereanstalt med dens store Undervisningslokaler og betydelige fysiske og kemiske Samlinger. Under Opforelse er ligeledes ved Grsensen af Botanisk Have henimod Observatoriet Uni- versitetets nye kemiske Laboratorium og et mineralogisk 36 AABNINGSM0DET. Museum, der ere Baa vidt fremskredne, at det forstnsevnte vil kiunu' benyttes til Undervisning til Efteraaret, og det sidstnaevnte ventes aabnet for Publikum naeste Aar. For- uden disse store Bygningsforetagender maa jeg nsevne det landokonomiske Undersogelseslaboratorium, hvor alle Faenomener af theoretisk Interesse for Landbruget gjores til Gjenstand for Granskning, og den farmaceutiske Lsere- anstalt, der endnu er under Opforelse, men ventes faerdig i Aarets Lob. Det er ikke ringe Foretagender, der saaledes ere bragte til Udforelse i de 19 Aar. Staten har anvendt over 3 Millioner paa disse Bygninger, men denne Sum re- praesenterer langt fra Statens Udgift til Naturvidenskabens Fremme. Samtidig er der aarlig blevet udredet meget betydelige Summer for at holde de paagjaeldende Institu- tioner i Gang og ikke ubetydelige Belob til geologiske Undersogelser baade her i Landet og i Gronland, saavel- som til Undersogelser af botanisk og zoologisk Interesse. Ved Siden heraf har Kjobenhavns Kommune i de sidste 19 Aar anvendt over 8 Millioner paa Foretagender, der staa i Forbindelse med Videnskaben, nemlig paa Hospitaler og paa Udvidelser af Sindssygeanstalten. Jeg tvivler ikke om, at det vil interessere mange af Modets Medlemmer at gjore sig bekjendte med disse for Laage- videnskaben og Undervisningen betydningsfulde Anstalter. Hermed har jeg berort Hovedpunkterne i det Regn- skab, som vi have at forelsegge over, hvad der siden vort sidste Mode i Kjobenhavn er udrettet af Stat og Kom- mune til Naturvidenskab ernes Fremme. Hvad der paa det videnskabelige Omraade er opnaaet ved de enkelte Videnskabsmsends Arbejde, skal jeg derimod ikke komme nsermere ind paa — derom anseer jeg mig ikke for kvalifi- ceret til at udtale mig — men det vil fremgaa af de AABNINGSM0DET. 37 Meddelelser og Forhandlinger, som mi skulle tage deres Begyndelse, og som jeg imodeseer med Tillid. Det er mit Haab, at de ville brhige et Udbytte, som vil give et fyldigt og smukt Billede af den nordiske Videnskabelighed. Idet jeg nu slutter disse indledende Meddelser, skal jeg i Kraft af den Myndighed, der er tillagt mig, og med Deres Majestsets allemaadigste Tilladelse erklsere det 14de skandinaviske Natnrforskermode for aabnet. Derefter holdt Professor Hjalmar Heiberg fra Christiania folgende Foredrag: Om Betaendelse og Saarforgiftning. Naar der efter et Stod eller and en Void kommer en varm, rod og smertefnld Hsevelse, kalder vi dette en Be- taendelse. Den bestaar deri, at der fra Blodaareme trader hvide Blodlegemer nd, som samler sig paa det beta?ndte Sted og nndertiden findes i saadan Msengde, at hele Vsevet ligesom w smelter" og omdannes til 7,Materie", eller hvad vi kalder „Pus". Naar et Saar ikke gror, er dette ofte, fordi der kom- mer en Betsendelse i Saarrandene. Der afsondres da ogsaa herfra Pus, som dels er rent, flodeagtigt , dels urent og tildels stinkende. Undertiden gaar Betsendelsen videre ud over Saarets Rande ; der kommer en Rosen i Omgivel- serne, en Aare- eller Lymfekarbetsendelse opover hele Armen eller Benet, eller Sygdommen gaaer endogsaa over i Blodet, der kommer en Blodforgiftning, som ytrer sig med Feber, brsendende Hede, Designed og Fantase- ring, og som gjerne efter nogle Dage ender den Syges Liv. Et ikke sjeldent Fsenomen ved denne Blodforgift- 38 AABKIXdSMODKT. oing er, at der kummer Bylder eller Pasansamlinger rund omkring i de forskjellige Dele af Legemet. Det seer ud. som om Pusset var rlyttet — „raetastaseret" — over fra del oprindelige Sted til forskjellige andre Depoter. Akkurat paa samme Maade kan det gaa efter en Barselseng, og Barselfeber er fuldstsendig samme Syg- dom; kun Udgangspuiiktet er forskjelligt. Som Aarsag til Betamdelsen forudsatte man tid- ligere en thermisk, kemisk eller mekanisk Indvirk- ning, som ved Reflex gjennem Nervesystemet frembragte en stserk Blodtilstromning med Udsondring af hvide Blod- legemer og Pusdannelse. Snart var det en Splint i 0jet, snart en Flis i Fingeren, som frembragte Betsendelsen og Pusset for ligesom at faae losnet Splinten og Flisen. Selve Blodforo-if tning en tsenkte man sig betinget af Pusset, som paa en eller anden Maade kom over i Bio det. Isser A'ar det urent, stinkende Pus, som forgiftede Blodet, men selv det rene, flodeagtige Pus, — skjont Produkt af Legemets egne Celler — antog man kunde virke for- giftende. Under almindelige Omstsendigheder skete dog ikke dette. T Regelen maatte selve Blodaaren angribes. Det var den beromte John Hunter, som netop for hundrede Aar siden opstillede Blodaarebeta3ndelsen som Mellem- led mellem den lokale Betsendelse og Blodforgiftningen, og Lauren om Aarebetsendelsen har i dette Aarhundredes forste Halvdel vseret yderligere udviklet af Pariser- og Wienerskolen og liar ganske behersket Lseren om Blod- forgiftningen. Ved Aarebetsendelsen havde man Betsen- delsesproduktet — Pusset — inde i Aaren, og de gaade- fulde Pusdepoter rundt omkring i Legemet var det let at AABNINGSM0DET. 39 forklare, naar man forst havde Aarerne eller endogsaa selve Bio det betamdt. Den Virchowske Lsere om Blodets Koagulation og oni de losrevne Blodpropper var i Grunden kun en Modi- fikation af den samme Lsere , og uagtet Yirchow vistnok fremhsevede Forskjellen mellem en ren og en innceret Blodprop, blev dog dette for en stor Del overseet, og den Form af Saarforgiftning, som ytrede sig ved de omtalte metastatiske Bylder eller Pusdepoter rundt omkring i Legemet, forklarede man sig nden videre ved Blodpropper, som vare losrevne fra Saarets Omgivelser. En mekanisk virkende Aarsag var tilstrsekkelig til at fremkalde den metastatiske Betsendelse — ligesom enhver anden Be- tsendelse — og det mekaniske Irritament reprsesenteredes ved Blodproppen. Imidlertid sogte man paa kemisk Vej nsermere at bestemme det Stof i Pusset, som var det egentlig skade- lige og giftige. Allerede tidlig havde man bemaerket, at det isser var det urene, dekomponerede Pus, som frem- bragte Bloclforgiftning, og det var altsaa rimeligt, at det var et eller andet af de ved Forraadnelsen dannede kemiske Produkter, som var virksomt. En hel Rsekke Undersogere ligefra Gaspard, Magendie, Stich o. fl. bar beskja3ftiget sig med dette Sporgsmaal, og fra Dor- paterskolen udgik der specielt en Rsekke Arbejder om iErnnet, men ingen Undersogelser liar dog faaet den Be- tydning som Professor Panums. Det var i en liden beskeden Af handling i „Bibliothek for Lseger", 1856, at han meddelte sine Undersogelser om et Extraktivstof — „det putride Gift" — som i nendelig smaa Doser dra3bte Kaniner. Mserkeligt nok har Panum aldrig selv offentlig- gjort denne Af handling paa fremmed Sprog. Den har i 40 AABNTNG8M0DET. dt'ii videnskabelige Verdeu kun vseret bekjeudt fra kor- tere Referater, men selv om Panum ikke havde givet andre store Bidrag til vor Videnskab, vil dog denne Undersogelse alene sikre ham et varigt Navn. Hans Fund staar der som en lysende Stjerne i Dunkelheden forovrigt, og hvad han for over 40 Aar siden havde paavist, har ligesom maattet opdages igjen ved de saakaldte „Lig- gifte", „Ptomaineru og „Toxiner", som man nn veed er Produkter afBakterier, medens Panum simpelthen beskrev det „putride Gift" som et Forraadnelsesprodukt. Ganske tilfredsstillende var dog ikke Forklaringen, og specielt blandt Klinikere haevede sig derfor ogsaa Stemmer for, at der ved en Blodforgiftning, ved Saar- feber og Barselfeber var et andet Aarsagsmoment, noget Smitsomt eller Miasmatisk, som overfortes i Blodet, isser hos Patienter, som laa paa Hospitaler eller Materniteer. I Tyskland, hvor disse Roster kom fra Ma?nd som Roser og Semmelweiss, fandt de dog liden Anklang; kun i England, hvor man under Krimkrigen havde gjort sorge- lige Erfaringer, syntes Edinburgeren Simpsons Under- sogelser om „Hospitalismus" at have havt mere Betydning, og det er vel ikke blot et Tilfselde, at Sporgsmaalets ende- lige Losning henimod 70 Aarene baade i theoretisk og praktisk Henseende kom fra Skotland gjenuem Lister. Pasteur havde nu gjort sine banebrydende Under- sogelser om Forraadnelsen, og da Blodforgiftningen altid mere og mindre havde vseret knyttet til dekomponeret, forraadnet Pus , laa det user at overfore Pasteurs Under- sogelser ogsaa paa Saarforgiftningen . som jo i det Hele blev betragtet som Forraadnelsesfeber. Jeg skal ikke trsette med at meddele — hvad jo nu hver Mand veed — at Saarforgiftningen og Barselfeberen AABNENGSM0DET. 41 skyldes en Bakterieforgiftning, og at endog Pusdannelsen ved en Betgendelse er betinget af Mikrober. Del er ikke Splinten i 0jet eller Flisen i Fingeren som saadan, der giver Anledning til Betsendelsen , men det er de ved samrne heftende Bakterier: eller den mekaniske Void baner ialfald Vejen for Mikroberne. Allerede de forste Undersogelser fra Begyndelsen af 70 Aarene viste dog, at det ikke var de almindelige For- raadnelsesbakterier — B. termo , subtilis & anrylobakter — som er de virksomme, men derimod specifike Bakte- rier, som gjerne er runde, kugleformige og ordnede i Perlesnore eller smaa Kkimper, og dette er senere tyde- ligere godtgjort ved Dyrkninger, specielt af Ogston, Rosenbach, Passet o. Fl. Videre viste det sig snart, at ogsaa en Rsekke andre Sygdomme, bl. A. de saakaldte spontane Blodforgiftninger, som f. Ex. kunde komme, naar man havde pillet paa en Finne, visse Former af ondartede Hjertesygdomme, ikke at tale om alle Infektioner hos Moderen og det nyfodte Barn under en Barselseng, skyldtes de samme Bakterieformer og var at bringe i Kategori med de egentlige Saarsygdomme. Der er dog et Par Ejendommeligheder ved disse Saar- bakteriers eller pyogene Bakteriers Forhold, som jeg maa gjore opmserksom paa. Medens saaledes enhver anden Infektionssygdom har sin ene specifike Bakterie, er der her flere forskjellige, som frembringer Blodforgiftningen, og skjont denne optraader under forskjellige Sygdoms- billeder, er det dog ikke saa, at hvert af disse har sin specifike Bakterie. Muligvis vil Fremtiden lede os til at opstille en Form «. @ og y efter de forskjellige Bakterier, men for Tiden lader det sig ikke gjore. 42 AABNINCJSMODKT. En anden endnu sterre Mserkelighed er det, at de Bamme Bakterieformer , som findes ved de grovestr dedelige Saarforgifbninger, ogsaa findes ved lettere Affek- tioner og f. Ex. ved ganske smaa uskyldige Vserkefingre eller i suppurerende Saar. hvor der overhovedet ikke er nogen Fare for videre Forgiftning — ja, hvad mere er: Stryger man med en Platinanaal over Huden, selv hos renlige Mennesker, og bringer Naalen ned i en Dyrknings- vsedske, vil man i et stort Antal Tilfgelde finde, at akkurat de samme Bakterier spirer op. Fjenden ligger der lige- som og hirer og synes naarsomhelst at kunne trsenge ind i Legemet. Efter dette skulde man vente, at vi gik i en stadig Fare for at blive blodforgiftet, og dog er det ikke Til- fasldet. Men hvorledes undgaas det? Der er nseppe mere end to Muligheder — en ten er disse Bakterier ikke alfcid lige giftige og farlige, eller vort Legeme maa have den Evne, at holde sig dem fra Livet. Det er ikke noget Ualmindeligt, at Bakterier viser for- skjelligVirulensgrad, ogved at dyrke dem under forskjel- lige Forhold, f. Ex. ved hojere Temperatur, eller lade dem passere bestemte Dyr, kan man afsvsekke Giitigheden eller under andre Forhold igjen forstserke den. Saadanne Undersogelser er nu gjort for Saarbakteriernes Vedkom- mende, og specielt har Dr. Axel Hoist undersogt For- holdet for de perlesnorformede Bakterier. Han har fundet en Rsekke interessante Forhold og ganske vist paavist, at Virulensen kan forstserkes ved at passere Kaniner og Mus, men Resultaterue har dog ikke vasret konstante, og nogen almengyldig Kegel, som kan forklare den Ejen- dommelighed, at Saarbakterierne snart er ganske uskyl- dige, snart yderst giftige, lader sig ikke opstille. AABNINGSM0DET. 43 Forovrigt er der i de sidste Aar gjort en Raekke Undersogelser. som viser, at et lignende Forhold ogsaa finder Sted ved andre Bakterier. Saaledes forekommer den Bakterie, som frembringer Lungebetsendelsen, i Mund- slimet hos 15 pCt. af sunde Mennesker eller hos endnu flere, og skulde det konstatere sig, som nu begynder at lseres af en yngre Lyonerskole med Stotte af Msend som Arloing, at vor almindelige Tarmbakterie , som vi alle har et Mylder af i Tyktarmen, under sseregne Forkold skulde kunne blive giftig, vsere identisk med Tyfusbacillen og frembringe Tarmtyfus, saa har man ogsaa her et lig- nende Forhold, men disse Undersogelser maa dog endnu optages med Forsigtighed. Skulde de konstatere sig, er der rokket ved en af Bakteriologiens Grundpiller — nemlig de pathogene Bakteriers Specificitet Indrommes det imidlertid ogsaa , at Giftigheden er afstumpet hos en stor Del af de Bakterier, som findes i vor umiddelbare Nserhed, og at dette tildels er Grunden til, at Faren ikke er saa stor, saa har dog den nyeste Tids Undersogelser vist, at Legemet paa sin Side er godt rustet for at holde Fjenden borte eller uskadeliggjore ham. Det er en gammel forslidt, men trseffende Sammen- ligning, at et sundt Legeme er som en godt korket og lakket Flaske, idet alle vore Overflader er dsekket med et tildels forhornet Cellebela3g, som under almindelige Omstsendigheder hindrer Bakterierne fra at trsenge ind i Dybden af Legemet. Kun enkelte Steder som over Ton- sillerne er Epithelbelseget mindre kompakt, og her er sandsynligvis ogsaa et ganske hyppigt Invasionssted for Smittestoffe. Ligeledes er der et ejendommeligt Forhold ved Modertrompeten hos Kvinden, som forer aabent ind i Underlivshulen. Men afseet fra disse Steder er vort 1-1 \.\i:NIN(iSM0DET. Legeme vel bepansret. Skulde alligevel nogle Mikrober komme indenfor Dsekket, fordi der paa et eller andet Sted var en lille Sprsekke eller Hudloshed, vilde Bakte- rierne ved at skylles videre gjennem Lymfebaneme, som repraesenterer et Drainingssystem i vort Legeme, komme til Lymfekjertlerne, der er bygget som en Sil for at nltrere alle grovere Urenligheder fra, og trseffe her der- lios en stor Garnison af runde Celler, der — som vi senere skal se — har den Evne at drsebe og uskadelig- ojore Bakterierne. Der er saaledes forskjellige Slags naturlige Beskyt- telsesmidler mod Bakterierne. Men det er ikke nok her- med. Legemet kan i Krigstilfaelde — og her er virkelig Kamp mellem Bakterierne og Legemets Celler — ssette sig i stserkere Forsvarstilstand og ligesom opbyde en Reserve. Der er saaledes ikke Tvivl om , at Aarebetsen- delsen og den dermed folgende Koagulation af Blodet er en Forskansning , som rejses for at afspserre Bakterierne direkte Adgang til Blodet, og Aarebetsendelsen har saa- ledes oftere en saluta?r end en skadelig Yirkning. Selv Feberen med den hoje Temperatur bidrager sandsynligvis til at gjore Livet pinligt for Bakterierne og er ogsaa et Slags Forsvarsmiddel. I den senere Tid er man ogsaa begyndt at se selve Betsendelsen som en Proces, der ikke har en nedbrydende, destruktiv, men en reparativ Tendens. Som i Begyndelsen omtalt er der i Betsendelsesfokus en Msengde hvide Blodlegemer, som vandrer henimod det angrebne Sted, Efter en Stund seer man i Cellernes Indre Bakterier, som efterhaanden doer af og forsvinder. Det er Russeren Metschnikoff, som forst har iagttaget dette ved en GjaBrsopsygdom hos nogle smaa Krebsdyr, og som har paavist, at specielt Vandrecellerne har denne ejendomme- AABNINGSM0DET. 45 lige Evne til at „ford0Je" levende Bakterier. Han har senere forfulgt denne saakaldte „Fagocytose" fra de laveste encellede Djo* og op igjennem Dyrersekken helt til Hvirveldyrene, og over alt har han fundet den samme Evne hos Cellerne eller „Fagocyterneu til at „8ede" Bakterier. Herr Docent Salomonsen gav os paa forrige Naturfor- skermode en saa interessant og livlig Beskrivelse af denne Kamp mellem Celler og Bakterier, hvor snart Cellen, snart Bakterierne faar Overtaget, at jeg ikke skal gaa i mere Detail, men kun gjore opmserksom paa, at den Metschnikoffske Fagocytoselgere har vundet almindelig Tilslntning og skarTet ham selv en anset Plads ved Pasteurs Laboratorium. Videnskaben hviler imidlertid ikke, og der er nu ogsaa fundet andre Krsefter, som er virksomme i Kampen mod Bakterierne. Det var forst Lubarsch, Nissen, Behring, Kitasato og Bnehner saint en Rsekke andre, hovedsagelig tyske, Forskere, som har vist, at Bakterierne gaar tilgrunde i det cellefri Blodserum — Blodvand — at dette er ^baktericid", ja, at det endog virker „anti- toxisku og uskadeliggjor de Giftstoffer, som udsondres fra Bakterierne. Det er sandsynligt, at der i Blod- vaBdsken under naturlige Forhold, men specielt ved en Bakterieinvasion med Betasndelse , af Organismens Celler dannes et eget beskyttende, asggehvideagtigt Stof, som man har kaldt Alexin, eller som Hank in i Cambridge har foreslaaet at kalde Sozin og Phyllaxin, et Stof, som Buchner mener ligesom staar midt mellem den livlose og den levende iEggehvide. Der er nu formelig blusset op en Slags fransk-tysk Strid specielt mellem Metschnikoff paa Pasteurlaborato- riets Vegne og Mtinchnerskolen med Buchner i Spidsen 46 AABNINGSM0DET. om, hvad der er virksomst til at drsebe Bakterierne, enten i >llerne eller serum, ja, Buchner gaar endog saa vidt, ai bail mener, Cellerne kun optager de dode Bakterier, som i Forvejen er drsebt af serum. Han kan naturligvis ikke nsegte Bakteriernes Optagelse og Fordojelse i Cellerne, thi det kan man se; men han betragter Fagocyterne kun som smaa Krematorier for at forbrsende Bakterie-Ligene. Hvorledes man imidlertid end anskuer dette Forhold, er det dog vist, at der paa det betsendte Sted, hvorBak- terierne har gjort sin Invasion, i en Fart samler sig en Msengde Vandreceller, som oprindelig er hvide Blodlege- mer, som er traadt ud af Karrene. Det er rent som Forsvarstropper, som er trommet sammen. Men hvad lokker dem saaledes til Kamppladsen? En Tubinger Botaniker Pfeffer havde gjort den Observation, at visse kemiske StofFer havde en tiltrsek- kende, andre en frastodende Yirkning paa Bakterier, Flagellater og andre Mikroorganismer. Fyldte han i et tint Kapillserror, som var tilsmeltet i den ene Ende, f. Ex. Kjodextraktsolution og lod dette svomme i en Draabe Vand, hvori Bakterium termo, kommer disse i en livlig Bevsegelse og kryber ind i Roret, medens de flygter, hvis B-oret er fyldt med Alkohol. Der er nu al Grand til at antage, at Bakterierne over en lignende „chemotoktisk" Virkning paa Cellerne og formelig lokker dem til sig og opfordrer dem til Kamp. Bakterierne udsondrer nemlig forskjellige kemiske Stofler, de saakaldte Ptomainer, Toxiner eller Toxalbuminer , og det er formodentlig disse, somvirker resp. lokkende eller frastodende, eftersom Bakterierne frembringer en Betsen- delse eller ikke; kun Buchner maa konsekventer antage, AABNINGSM0DET. 47 at det er cle dode Bakteriers plasmatiske Indhold, „Bak- terieproteinet", som lokker Aadselgraverne frem. Betsendelsen med dens Vandreceller kan dog i hvert Fald betragtes som en Modstand, som Legemet gjor, og under mange Forhold maa den ansees som en salutser Proces, som hindrer det Vserre — Blodforgiftningen. Det er en Grsensekrig, som er at foretrsekke for en Krig, hvor Fjenden oversvommer hele Landet. Hermed er dog ikke sagt, at man skal begmistige den eller altid lade den gaa sin Gang. Bedst er det ganske at hindre Bak- teriernes Adgang, og det er den moderne antiseptiske Kirurgis Maal, som den ogsaa saa smukt bar naaet. Det er omtrent 100 Aar, siden John Hunter ved at opstille Lseren om Aarebetaendelsen lagde et videnskabe- ligt Fundament for vor Opfatning af Forholdet mellem Betsendelse og Blodforgiftning. I korte Trsek liar jeg sogt at vise, hvilken Forandring Lseren om vore to vigtigste Syg- domme — BetaBndelse og Blodforgiftning — har gjennem- gaaet i vort Aarhundrede. Vi har opdaget Fjenden, men ogsaa afluret ham hans Kampmaade. For den lidende Menneskehed har Videnskabens Resultater bragt de mest glimrende Frugter, og derom giver den moderne Kirurgi og Obstetrik talende Vidnesbyrd. Der er ikke Tvivl om, at ogsaa de sidste Aars Undersogelser specielt om Blod- serums bakteriedrsebende Evne vil skaffe os nye Midler til at beksempe Sygdomme og specielt Blodforgiftninger. Gjennem mange Vildfarelser og mojsommeligt Arbejde er vi naaet frem til et Maal, som ikke alene giver os en videnskabelig Forstaaelse, men ogsaa har bragt de Syge a.\i;nin<.smoi>ki. Lindring og Ejffilp. Det er ikke muligt her at opregne de Videnskabsmsend , som liar deltaget i Arbejdet, men ikke mindst vserdifulde er de Bidrag, som er kommet fra dette Universitet. Forst og fremst maa jeg atter nsBvne Panum, som er vandret bort siden vort sidste Mode, Dr. Salomon sen med sit smukke Arbeide om Forraad- nelse og Here herhen horende Undersogelser, Dr. Christ- mas om Betgendelse og Blodserums baktericide Evne samtFaber om Tetanus, uden at tale om de fremragende Kirurger og Accouchorer, som allerede tidlig ved dette Universitet har havt 0jet aabent for den antiseptiske Retiring. Talerstolen besteges derefter af Professor N. C. Duller fra Upsala, som under Henvisning til de i Salen ophsengte tre store Tavler holdt Foredrag: Om Solrotationen. Inom astronomiens liksom inom all mensklig utveck- lings historia finnas vissa gransstenar, som utmarka be- tydelsefulla ofvergangar fran en foregaende tids mindre fullkomliga undersokningsmethoder och mera oklara upp- fattningar till den foljande tidens mera fullkomliga. Visser- ligen kan man pa grund af vetenskapens standiga framat- skridande i viss man saga, att hvarje ar som gar, atminstone mider var tid, lemnar nagon sadan granssten. Men det flnnes likval ett fatal, som foretradesvis drager uppmark- samheten till sig, ty de hanvisa pa tillclragelser, som varit af sa stort, sa magtigt inflytande, att de med skal kunna sagas inleda nya skeden inom vetenskapen. Dessa till- dragelser utgoras dels af inforandet af sadana hjelpmedel AABNINGSM0DET. 49 vid iakttagelserna , hvarigenom vara sinnens naturliga skarpa stegras , dels af upptackter af dittills okanda naturlagar. Det 17de arhundradet visar oss tvenne sadana upp- tackter, en af hvartdera slaget, och som hvar for sig fram- bragte en ny gren af astronomien, pa samma gang som den gaf okad fart at forskningarne inom den aldre gren af vetenskapen, ur hvilken den nya utvecklade sig. Vanda vi nemligen blicken tillbaka till den Tycho Braheska tiden, sa finna vi astronomien besta af tvenne delar, den praktiska, hvars enda nppgift da var att lemna sa noggranna ortsbestamningar som mojligt for himla- kropparne, samt den theoriska, hvilken, med till grand laggande af en godtyckligt antagen form af liimlakropparnes banor, sokte att sa godt sig gora lat tillpassa deras elementer till observationerna. De begge gransstenarne i detta arhundrades astronomi beteckna upptackten af tyngd- lagen. hvilken gaf upphof at gravitationsastronomien, pa samma gang, som den vasentligt utvecklade den theoriska astronomien, samt uppfinnandet af tuberna, som ej blott gaf en forut aldrig anad noggranhet at observationerna, utan jemval genom den ojemforliga stegring i skarpa och formaga att varseblifva ljussvaga foremal, som den for- lanade at det menskliga ogat, oppnade mojligheten att utforska himlakropparnes natur, och salunda alstrade den vigtiga gren af astronomien, som benamnes astrofysik. En af de allraforsta upptackterna pa detta omrade var den for datidens larde i hogsta grad hapnadsvackande, att morka flackar forekomma pa solen. Man fann likaledes, att de rora sig tvars ofver solskifvan fran oster mot vester, och var derfor till en borjan benagen att anse dem for ett slags himlakroppar, som omkretsade solen, och som 4 .')() LABNINGSM0DET. viil sin gang mellan hemie och jorclen uppmbarade sig som mOrka flackar. Snart visade emellertid (4alilei, att de befiima sig ioke ofver utan pa solytan, och att deras skenbara rorelser ofver densamma fororsakas deraf, att solen vander sig kring sin axel. Deima Galileis upptackt, sa latt vunnen, som den skulle varit med var tids forfmade matningsmethoder, var da ytterst vansklig att gora, och den utgor ett lysande prof till de manga andra pa Galileis snille och forskare- gaf'vor. Det enda direkta bevis pa flackarnes samhorighet med solen, som ofverhufvud kan lemnas, nar man bortser fran vissa rent astrofysikaliska forhallanden, hvilka helt och hallet undandrogo sig de optiska hjelpmedel, som da for tiden stodo till buds, hemtas nemligen fran skilnaden mellan den hastighet, hvarmed en solflack ror sig midt pa solskifvan och vid dess kanter, och hvilken ar just sadan, som den maste vara, om nackarne beflnna sig pa, men ojemforligt storre, an clen skulle varit, om de rorde sig i en bana kring solen. Att pa denna vag astadkomma ett strangt vetenskap- ligt bevis, dertill voro Galileis instrumenter knappast till- rackliga. Men han lyckades finna ett annat, visserligen indirekt, men knappt mindre bindande bevis. Han upp- tackte nemligen, att det flnnes andra bildningar pa solen an nackarne, nemligen de s. k. „facklornau. Dessa utgoras som bekant af oregelbundet formade stallen pa solytan, hvilka skilja sig fran densamma derigenom, att de aro nagot ljusare an sin omgifning. Att de hora till solen, derom har aldrig nagot tvifvel kunnat uppsta. Galilei lade nu marke till, att solflackarne och nicklorna standigt foljas at under deras vag ofver solskifvan och drog deraf AABNIXGSM0DET. 51 den slutsatsen, att flackarne likaval som facklorna hora samrnan med solen. I och med vissheten harom var det naturligtvis afven adagalagdt, att man genom observationer pa dem maste kunna bestamma solens rotationstid. Galilei fann ocksa genom sin a observationer, att solen vander sig kring sin axel pa mindre an en manad. Hans manga andra observa- tioner samt hans stormfyllda lif lemnade honom likval ej ro att narmare studera dessa forhallanden. Men den, som gjorde detta med sa nrycket storre ifver, var hans samtida och hatske motstanclare, jesiviten Schemer. Denne uppfann mycket forbattrade methoder att iakttaga, afbilda och uppmata flackarne, methoder, som i forbigaende sagdt an i dag anvandas, ehuru de nu halla pa att uttrangas af fotografien, och med hjelp af dem anstallde han flera ar igenom undersokningar ofver solrotationen. Eesultaterna af sitt arbete har han nedlagt i sitt verk „Kosa Ursina", en fohant om 800 tattryckta sidor. Det+a kolossalverk bar pa en gang vitnesbord om Scheiners utomordentliga arbetsformaga och forskartalent och om den da for tiden sa vanliga oformagan att hop- tranga resultaterna af ett vetenskapligt arbete inomrimliga granser. Scheiner har i detta arbete grundligt studerat flackarnes gang ofver solskifvan och dag efter dag genom matningar fastlagt den vag de ofver densamma beskrifva. Han har derigenom forst fullkomligt ofvertygat sig om origtigheten af sina aldre asigter, att de skulle utgoras af utom solen befmtliga kroppar, och i alio anslntit sig till Galileis asigt, att de befmna sig pa solens yta. Han fann vidare, att flackarne vid vissa arstider rora sig ratlinigt ofver solskifvan, vid andra beskrifva vagar, som aro konvexa mot norr, vid andra deremot vagar, som aro kon- 4* 52 AABNINGSM0DET. v.-\ .1 mot soder, ooh han drager deraf den fullt rigtiga slutsatsen, att solens eqvator ej sammanfaller med jord- banans plan, utan mot densamma bildar en vinkel af 7 grader, samt finner, att langden for skarningslinien mellan dessa hegge plan ar 70 grader ooh solens rotationstid 25 dagar, allt varden, som ganska nara ofverensstamma med de basta nu kanda. Det ar alldeles ej for mycket sagdt. att Schemers undersokningar ofver solrotationen forde fragan sa vidt fram, att man annu 200 ar senare ej hadp nagon vasentligen battre kunskap derom. Orsaken till detta forvanande och, som man skulle tycka, for astronomerna under den langa tiden foga hed- rande forhallande voro tvenne. Den forsta och hufvud- sakligaste ar solflackarnes forganglighet. Vore de nemligen varaktiga bildningar pa solytan, ar det sjelfklart, att man maste kuiina medelst observationer pa dem bestamma solens rotationstid med en noggranhet, som ar efter ar, sekel efter sekel, blefve allt storre och storre. Ty om man an ej kunde med sa synnerligi stor skarpa iakttaga den tid, da en gifven solflack befunne sig t. ex. midt pa solskifvan, och derfor det varde pa solens rotationstid, som man erholle ur tvenne successiva iakttagelser deraf, blefve ratt mycket felaktigt, sa ar det klart, att felet i det varde, som erholles genom kombineringen af tvenne iakt- tagelser af samma fenomen, hvilka lage hundrade ganger sa langt fran hvarandra, endast uppginge till hundrade- delen, och om intervallet tusendubblades, uppginge felet endast till en tusendedel, och sa undan for undan. Det ar anvandandet af denna method, som ledt till ett varde pa planeten Mars' rotationstid af sadan noggranhet, att felet deri uppgar till endast en ringa brakdel af en sekund. Denna method att med storre och storre noggranhet AABNINGSM0DET. 53 bestamma rotationstiden kan emellertid endast i my eke t ringa omfang anvandas for solen. Ty redan Galilei och Scheiner funno, att solflackarne aro bildningar, som helt plotsligt uppkomma, men ocksa efter jemforelsevi< kort tid ater forsvinna. Den langsta tid nagon solflack kunnat iakttagas var 18 manader, eller omkring 21 rotationer af solen. Det syntes derfor vara en gifven sak, att en skarpare bestamning af solens rotationstid endast kunde erhallas pa det satt, att man sokte att at matningarne pa ilackarne gifva den hogsta mojliga noggranliet. Men resnltatet motsvarade alldeles icke forvantningarne. En astronom fann ett varde, en annan ett annat, ja olika be- stamningar, utforda af samme astronom, visade sins emel- lan afvikelser som pa ett mot all rimlighet stridande satt ofverstego de enskilda result aternas sann olika fel. Och dessa afvikelser visade sig omojliga att bortskaffa. vare sig genom sorgfallighet vid observationernas anstallande, eller genom ett fint ntarbetande af theorien. En for- klaring pa denna besynnerliga foreteelse erbjod sig likval sjelf. De observationer pa solflackarne, som anstallts anda sedan Schemers tid. hade tillfullo adagalagt, att dessa voro underkastade valdsamma forandringar . i det en redan beflntlig flack vidgade ut sig till flera ganger sin ursprung- liga storlek, samt klof sig sonder i flera. af hvilka somliga kort efter forsvunno. Allt detta maste uppenbarligen tyda pa, att enligt all sannolikhet den vid olika observationer pa samma solflack iakttagna punkten icke alltid befunnit sig pa samma stall e af solytan. Och denna sannolikhet stegrades sa mycket mera, som afven flackarnes heliocen- triska latituder visade sig underkastade forandringar. Allt t}7dde saledes pa, att problemet borde behandlas pa helt annat. satt, an som isynnerhet under 18de och borjan af .VI A.ABXIX<;sMOI)KT. L9de 9eklen varii vanligt; lu'mligen sa, att man, i siallet tor ait inskranka sig till iakttagelser pa en eller ett fatal solflackar. borde sa vidt mojligt iakttaga alia, och slutligen harleda rotationstiden ur observationerna pa alia de flackar, som egt bestand under en tillrackligt lang tid. Detta arbete foretogs af den Engelske amatorastro- nomeii Carrington med en flit och ihardighet, som pa det af honom valda omradet for studier af solflackarne, nem- ligen noggranna bestamningar af deras orter pa solskifvan, star utan motstycke i den foregaende tiden, ehuru Sohei- ners med ojemforligt svagare hjelpmedel utforda iakttagelser kunna i nagon man anforas som ett sadant. Endast en bland de fore Carringtons foretagna undersokningarne ofver solen ofvertraffar hans i omfang, men denna, Schwabes storartade undersokning ofver solilackarnes talrikhet vid olika tider, hvilken ledde till den bogst vigtiga upptackten af ilackarnes 11 ars period, afsag alls ej bestamningen af solens rotations tid, och vi kunna derfor har lemna den- samma asido. Carrington upp matte dagligen under aren 185B — 1861 laget for alia de solflackar, som visade sig. Men nar han sokte att ur sina observation er draga ett resultat, fann han snart, att det ej var mojligt att harleda ett varde pa solrotations tiden, men val flera, i det densamma varierade med de heliocentriska latituderna, sa att den var kortast vid eqvatorn, men successivt vexte at begge sidor om densamma, sa langt norr och soderut, som det var mojligt att bestamma densamma ur observationer pa solflackarne. Det ar nemligen ett markligt forhallande, som begransar de pa detta satt utforda undersokningarne ofver solrota- tionen till en zon af ungefar 35 gr. pa hvardera sidan om eqvatorn, att flackar aldrig forekomma pa hoga helio- AABNINGSM0DET. 55 centriska latituder. Genom sina observationer fann Car- rington, att solens rotationstid ar vid eqvatorn 25,1 dagar, vid 35 gr. latitud 27.3 dagar. Finge man antaga, att samma lag gallde upp mot polen, skulle man for 74.8 gr. latitud erhalla en rotationstid af 31,4 dagar. Det torde fortjena anmarkas, att redan Scheiner hade nagon aning om den olika tid, hvarpa olika flackar rotera. Hans satt at behandla sina observationer var likval alltfor ofull- komligt, for att leda honom till nagon klar insigt i fragan, och upptackten af solens olika rotationstid vid olika lati- tuder tillhor utan all fraga Carrington ensam. I och med denna vigtiga upptackt bragtes andtligen reda i fragan angaende solrotationen. Det kunde ej langre varda tal om att till ett resultat kombinera observationer pa flackar, belagna pa olika latituder, utan att jemval taga hansyn till den med latituden foljande tillokningen i rotationstiden. Men man kunde numera afven anstalla undersokningar ofver flackarnes egenrorelser pa solytan. Dessa rorelser visade sig ega rum ej blott i latitud, utan afven i longitud, och uppnadde ej sallan betydande qvanti- teter, isynnerhet under de forsta tiderna af en storre sol- flackgrupps tillvaro. Men i man som de konvulsiviska omstortningarne inom gruppen upphora, och den samman- dragit sig till en enda eller ett par isolerade flackar af regelbunden form, bli egenrorelserna betydligt mindre. Det ar ocksa dessa lugna solflackar, som bast egna sig for undersokningarne ofver solrotationen. Sedan Carrington afslutade sina observationer, har ett liknande arbete, men af annu storre omfang blifvit utfordt af prof. Sporer, numera astronom vid det astrofysikaliska observatoriet i Potsdam, och detta arbete fortgar annu alltjemnt. Ur sina observationer tinner Sporer, att Car- •V, LAHNlN(iSM()I)KT. ringtone Lag om tillttkningen i rotationstiden i ocla med v&xande latitud ar fullstandigt rigtig, ehuru han lyckaa framstalla i:T. mftrkels ' Itatel af dessa iinders5knirigar in-. ati protuberanserna utgftras af massor af glftdande gasi livilka med Bvindlande hastighet frambryta ur solens inre och uppslungas till hojder, som stundom aro betydlio-r - ftrre an manens afstand tran jorden. Harden for dessa autbrott maste sjelf vara ofantligt stor, och salunda ar det begripligt, att den asigt arbetade sig fram. att ej blott de yttre delarne af solen, utan hela det valdiga klotet vore gasformigt, ehuru gaserna i dess inre delar maste antagas vara genom det oerhorda trycket bragta till det egendomliga mellanstadiet mellan gas och vatska, hvar- under de ej fullt aro hvarken det ena eller det andra. Det forhallande, att flera af de svarflygtigaste amnen, sasom Titan, Jern, Mangan o. dy. befinnas i gasform vid sjelfva solytan, gor ocksa, att man knappt kan tanka sig, att nagot amne skulle utan att forgasas kunna motsta det langt hogre varmet i solens inre. Att rotationen af en dylik gasmassa. som ar upphettad till en temperatur, hvarom vi har pa jorden ej kunna gora oss nagot begrepp, och under tryckforhallanden, som vexla fran noil till alldeles ofantliga, kan forsigga pa ett satt, som helt och hallet skiljer sig fran jordens, ar i och for sig sjelfklart. Och dertill kommer att, som ofvan blifvit namndt, studiet af solnackarne verkligen visat pa den markvardiga anomalien af rotationstidens tillvaxt med stigande latitud. Allt detta maste gora det i hog grad onskvardt att kunna bestamma solens rotationstid genom en method, som vore fri fran de olao;enheter, som vidlada under- sokningarne af solnackarne och facklorna, och som med- gafve att finna dess varde afven vid hoga heliocentriska bredder. Men hvar finna en sadan? Nagot hopplosare kunde man ju tycka knappt skola finnas, an att vilja AABNINGSM0DET. 59 bestamma rotationstiden for detta glodande klot, om man pa forhand skulle lemna asido allt. som man kan var- seblifva pa dess yta. Och likval ar en sadan method funnen. och redskapet for dess tillampande ar ett, som ofverhufvud riktat vetenskapen med vigtiga upptackter. nemligen spektroskopet. Forsta grundvalen till den nya methoden lades for jenmt 50 ar sedan. Da uttalade Christian Doppler, pro- fessor viol techniska laroanstalten i Prag, den meningen, att de olika stjernornas farger uteslutande berodde pa den storre eller mindre hastighet, hvarmed de narma sig till eller aflagsna sig fran j or den, och att i sig alia stjernor aro hvita. T}^ sa resonnerade Doppler, da ljuset bestar i en boljande rorelse af verldsethern, sa maste, om ljuskallan narmar sig, ljusvagen sammantrj^ckas och, om den aflagsnar sig, vagen utdragas pa langden. Da det nu ar ett val- bekant forhallande, att en ljnsstrales farg beror pa dess vaglangd, maste, om ljuskallan narmar sig, ljusets farg ofverga till den, som utmarker de korta ljusvagorna, saledes till gront, blatt. ja violett, och om den aflagsnar sig, maste i man af hastigheten fargen draga at gult, orange eller rodt. Denna theori ofver uppkomsten af stjernfargerna var fullkomligt origtig. Den grundade sig nemligen stilla- tigande pa den forutsattningen, att alia de af stjernorna utsanda ljusvagorna aro inuefattade inom de sa kallade regnbagsfargerna, saledes mellan rodt a ena och violett a den andra sidan. Vore detta fallet, och en stjerna narmade sig mot jorden med en sadan hastighet, att t. ex. dess ljusvagor forkortades til 2/3 af deras egentliga langd, sa finnes intet tvifvel om att den, i stallet for ljusstralar af alia de prismatiska fargerna, hvilka forenade bilda hvitt ljus, skulle tyckas utsanda endast grona, bla och violetta 60 UBNING8M0DBT. stralar, uppkonnia gvimin f'urkortningen af de roda, orange- fargade och gula stralarnes vaglangder, medan deremot glangderna f6r stjernans grona, bla och violetta stralar kortats sa, att de ej kunde af ogat uppfattas. Stjernan .alle saledes synas bla eller blagron. Men i verklig- heren utsanda stjernorna jemval ljusstralar af mycket storre langd an det yttersta af menniskougat armu fornim- bara roda ljusets vagor, och likasa af mycket kortare an det violetta ljusets, ehuru dessa ej fornimmas af mennisko- ogat, sa lange deras vaglangder forblifva oforandrade. Halla vi oss nu till det nyss valda exemplet af en stjerna, som narmar sig till jorden, sa maste dess spektrum, rorelsen oaktadt, ej komma att sakna de grongula till roda stralarne. Ty afven de bortom det yttersta roda liggande ljusvagorna forkortas till 2/3 och fa derfor sadana vaglangder, att de bli synliga som grongult, gnlt, orange- fargadt och rodt ljus. Med ett ord sagdt, stjernfargen for- iindras icke genom rorelsen. Det kunde jemval anmarkas, att en egenrorelse hos stjernan, som skulle markbart for- anclra dess farg, maste vara alldeles ofantlig. En hastig- het, som forkortade ljusvagorna till 2/3 af deras langd, maste nemligen vara tredjedelen af ljusets eller 100,000 kilometer i sekunden, saledes oantagligt stor. Karnan i Dopplers uttalanden utgjordes emellertid ej af dessa spekulationer ofver stjernornas farger, utan af hanvisandet pa att ljusets vaglangder forkortas eller for- langas proportionelt mot ljuskallans rorelse mot eller fran iakttagaren eller omvandt dennes rorelse mot eller fran Ijuskallan. Denna sats, den sedan sa beromda „Dopplerska principen", vackte vid sitt framtradande atskillig diskussion, for och emot, inom den vetenskapliga verlden. Att pa experimentets vag profva dess rigtighet, hvad ljusstralarne AABXINGSM0DET. 61 betraffar, var da for tiden alldeles omojligt. Att at en ljuskalla, som utsanderljus af en viss farg. gifva en hastig- het, som vore tillrackligt stor, for att komma densamma att pa markbart satt andra fargen. det kunde man hvarken da. eller bar sedan formatt astadkomma. Men afven ett annat satt att undersoka fragan lag annu langt utom mojlig- betens grans. Om man delar ljuset i dess enkla farger genom ett spektroskop, sa ar det valbekant, att de enfargade stralarne intaga sina olika platser i den mang- fargade bild, som man kallar spektret, i ordning efter deras olika vaglangd. Genom en enda blick i ett spek- troskop kan man salunda finna bvilkendera af tvenne enfargade stralar, hvilkas farger aro sa nara desamma, att afven det finaste sinne ej skulle varseblifva den minsta skillnad dem emellan, som har den storsta vaglangden: ty dess spektralbnia ligger langre at det roda hallet an den andras. Exempelvis utsanda de mycket starkt upp- hettade gaserna af Lithium ocb Strontium hvar sin indigo - bla linia af sa godt som absolut samma farg. Ett till- rackligt starkt spektroskop visar emellertid genast, att Strontiumliniens vaglangd ar nagot storre an Lithium- liniens. Den experimentella bekraftelsen af Dopplerska principen kan derfor erballas sa, att man i samma spektro- skop inslapper pa en gang ljuset fran en i rorelse befintlig ljuskalla, som gifver en val begransad spektrallinia, samt ljuset fran en annan i hvila befintlig ljuskalla, hvilken gifver alldeles samma spektrallinia. Ar Dopplerska prin- cipen rigtig, maste, om den forra ljuskallans rorelse ar tillrackligt snabb och spektroskopet tillrackligt kraftigt, linierna ej sammanfalla, utan den i rorelse befmtliga ljus- kallans linia afvika at rodt, om ljuskallan aflagsnar sig, men at violett, om den narmar sig. Vid den tid, da 62 kABNINGSM0D£T. stridei] om Dopplerska principalis Banning pagiek, var likval spektroskopet och afven sjelfva spektralanalysen alltfor outvecklade, for att kunna lenma nagot resultat i detta hanseende. Men utorn ljuset finnes det annu en vagrorelse, som r intryck pa vara sinnen, nemligen ljudet. Men ljudets fortplantningshastighet ar blott en milliondel af ljusets. Det ar derfor ej svart att forsatta ljudkallor i sa hastig rorelse, att den utgor en ratt markbar brakdel af ljud- \agornas egen. Ocksa drojde det ej lange, innan den beromde meteorologen Buijs Ballot fann, att om man fran ett snabbt framilande bantag blast e en ton af gifven hojd, denna af en vid sidan af banan staende iakttagare for- nimmes for hog, medan taget narmar sig, precist rigtig, da taget brusar forbi, och lika mycket for lag, medan det anagsnar sig. Laboratoriiexperimenter utforda af Herrar Fizeau i Paris och Mach i Prag adagalade detsamma. Den experimentella bekraftelsen hvad ljuset angar lat vida langre vanta pa sig, och kan ej sagas vara till fullo lemnad forr an under de senast forflutna fern aren. Sa snart Kirchhoffs bekanta undersokningar utredt forhal- landena med ljustralarnes emission och absorption, och kanske an mer sedan Bunsen, genom att med spektro- skopets tillhjelp upptacka tvenna nya metaller, visat spek- tralanalysens stora praktiska betydelse for vetenskapen, anvandes spektroskopet, och ofverallt med framgang, pa en mangd olika forskningsomraden. Inom astronomien var detta sarskildt fallet med undersokningarne af solen. och det var just dessa, som ledde till en forsta experi- ment ell bekraftelse af Dopplerska principen, hvilken bekraftelse erholls sa mycket lattare, som man genast fann, att spektralundersokningarne af solen ej kunde med AABNINGSM0DET. 63 fordel anstallas utoui med spektroskop af mycket stark spridning. Man forfardigade derfor spektroskop, hvilka i stallet for att som aldre instrument innehalla ett enda prisma voro forsedda med ancla till nio enkla eller sex Rutherfurdprismor ; och da man tyckte, att ej ens detta var nog, lat man ljusstralen genomlopa samma langa kedja af prismor, forst i ena rigtningen och sedan tillbaka i den motsatta, hvarigenom spridningen fordubblades. Slutligen har man, isynnerhet pa senaste fiden, tagit sin tillflygt till de s. k. diffraktions- eller gitteispektroskopen. Detta hvad hjelpmedlen angar. Tillse vi ater hvad det var, som spektroskopiskt undersoktes pa solen, sa finna vi forst flackarne. Man borjade med att studera dessas spektrum i afsigt att soka utgrunda deras natur. Men under dessa undersokningar upptackte man jemval mycket markvardiga oregelbimdenheter i utseendet af deras spektrallinier. Medan under det senare lugna stadiet af en solflacks tillvaro dessa visa sig jemna och rata, fanu man vid de tider, da snabba forandringar forsigga i rlackarne, da allt det, som man i tuben varseblifver mom desamma, synes bara vittnesbord om de valdsammaste omstortningar, att spektrallinierna, isyirnerhet de, som hora till vissa amnen, voro pa, det besynnerligaste satt vridna, krokta, ja ofta hksom slitna i st}'cken. Liknande for- andringar, hvilka man brukar kalla „rorelseformera, var- seblifvas annu oftare a protuberansernas spektrallinier, och de blifva har sa mycket mera i ogonen fallande, som hela solen ar omgifven af ett i jemforelsevis fullstandig hvila befintligt lager af glodancle vatgas, den s. k. chromo- spheren, hvilken gifver samma hufvudspektrallinier, som protuberanserna Da ljus jemval fran chromospheren alltid inkommer i spektroskopet, nar man undersoker li-1 A.\r.NIN(;sM0DET. spektrel fran de nedersta delame af en protuberant, komma de ljusa vatgaslinier, som man varseblifver, att draga sitt ursprung dels fran den forra ljuskallan, dels fran den senare. Chromospherlinierna aro alltid snorrata, deremot visar sig den del af vatgaslinien, som harror fran pro- tuberansen, stundom starkt bugtad, och forflyttad till ett ansenligt afstand fran chromospherlinien, ibland till och med delvis forskjuten at det roda, delvis at det violetta hallet. Da man nu genom direkta iakttagelser pa protube- ranserna kunnat ofvertyga sig om de ofta utomordentliga hastigheter, hvarmed dessas gaser slungas i hojden, hastig- heter, som ej sallan uppga till flera hnndra kilometer i sekunden, och man tinner, att de forandringar i vaglangd, som protuberansernas spektrallinier nndergatt, skulle, under forutsattning af Dopplerska principens rigtighet, motsvaras af liknande hastigheter, kan man naturligtvis med goda skal anse, att hari rigger ett ganska kraftigt bevis for denna princip. En anmarkning kan emellertid, och har ocksa verkligen rigtats mot detta bevis. Bindande blir det nemligen forst, om de hastigheter, som framkallat spek- tralliniernas forskjutning, aro kanda, och om de verkligen uppmatta forskjutningarne aro just de, som enligt D op piers princip maste framkallas af de kanda hastigheterna. Det var insigten om denna bristfallighet i bevisen for den sa vigtiga Dopplerska principen, som foranledde styrel- sen for „Lars Hjertas Minne" i Stockholm att ar 1884 foresla mig att soka bringa till stand ett fullt ojafaktigt bevis for principens rigtighet, pa samma gang, som den med en frikostighet, for hvilken jag har offentligen uttalar mitt tack, erbjod sig att till mitt forfogande stalla de medel, som dertill voro erforderliga. Efter sorgfallig ofverlaggning beslot jag forsoka att bestamma solens rota- AABXINGSM0DET. 65 tionstid medelst uppmatning af den forskjutning, som de vanliga linierna i solspektret maste enligt Dopplerska principen underga pa solens vestra och ostra rand. Des- sa matningar borde nemligen kunna utforas pa ett mycket fordelaktigt satt. Pa grund af solens rotation narmar sig dess ostra rand, inedan den vestra aflagsnar sig; en och samma spektrallinia maste d erf or pa den forra visa sig forskjuten at violett, med samma qvantitet, hvarmed den pa den vestra ar forskjuten at det roda hallet. Men i solspektret, sadant vi bar pa jorden se detsamma, fmnas jemval vissa spektrallinier. som alls ej paverkas afsolrota- tionen. ty de hora ej till solen, utan uppkomma genom absorption i jordens atmosfer. Om man derfor utvalde tvenne nara bvarandra staende linier, af bvilka den ena hor till det verkliga solspektret. medan den andra bildas i jordatmosferen, sa maste, da blott den ena liniens lage i spektret forandras genom solrotationen. at ena hallet vid den ena, at andra \dd den andra randen, afstandet m ell an de tvenne linierna blifva storre vid den ena an vid den andra randen. Uppmatte man derfor vid begge solrandema afstandet mellan linierna, maste halfva skill- naden mellan dessa afstand utgora den af solrotationen fororsakade forskjutningen. Det, som ytterligare starkte mig i mitt beslut att foretaga just detta problem, var hoppet att kunna tranga genom den sloja af hemlighet, som annu hvilade ofver den lag, enligt hvilkan solrota- tionen forsiggar under de heliocentriska latituder, som aro numeriskt storre an 35 grader. T3' det ar sjelfklart, att intet hindrar att medelst den spektroskopiska methoden uudersoka solrotationen anda till det omedelbara gran- skapet af polerna, om man blott formar att stegra mat- ningarnes noggranhet tillrackligt hogt. 5 66 AA1'XIN<;SM0DET. Da den hastighet, hvarmed solranderna pS grand af solrotationen narma eller fjerma sig, ar jemforelsevis liteu , nemligen blott 2 kilometer i sekunden vid sol- eqvatorn och nedsjunker till 1/2 kilometer vid 75 gr. lati- tud, afven om solen hade samma rotationstid ofverallt, maste spektralliniernas forskjutning blifva mycket ringa, och intet hopp kunde fmnas att erhalla verkligt dugliga resultater, med mindre matningarnes noggranhet kunde goras utomordentligt hog. Denna noggranhet stod tyd- ligen sa nrycket lattare att vinna, ju storre spridning man kunde astadkomma mellan ljusstralar af olika vaglangd, och med ju starkare forstoring man kunde verkstalla matningarne. Men stark forstoring hos en tub, sa vida den ej skall mera skada an gagna, ar oskiljaktigt forenad med betydliga dimensioner hos densamma, och da pris- mor af ansenlig storlek knappt sta att fa, och man^dess- utom vid anvandandet af sadana maste lata ljuset ga igenom sa manga, att stralarnes ljusstyrka i hog grad forsvagas genom absorptionen, kunde ett prismaspektro- skop sa mycket mindre komma ifraga, som man just vid den tiden pa ett par stallen i Europa lyckats forskaffa sig s. k. „diffraktionsgitteru af metall, som bade i sprid- ningsformaga och ljusstyrka ofvertraffade allt, som man dittills kant. Dessas betydliga dimensioner medgafvo afven att med fordel forena dem med ganska stora tuber. Jag lyckades afven att efter underhandlingar med prof. Rowland i Baltimore samt optikem Mr. Brashearr nu i Allegheny, likval forst efter fulla tva ars vantan, for- skaffa mig ett praktigt gitter af spegelmetall. Det bar pa sin framre hogt polerade yta en rektangel af 81 mm. langd, 53 mm. bredd, hvilken rektangel bestar af ej mindre an 46000 exakt parallela och sequidistanta med diamant AABNINGSM0DET. 67 dragna linier, af hvilka saledes 567 ga pa hvarje milli- meter. En mikroskopisk undersokning visar, att linierna aro betydligt finare an mellanrummen ooh sakerligen ej uppga i tjocklek till mer an ^^^ mm. Ett sadant gitter sprider som bekant ljuset ej blott i ett, utan i en hel rad af olika spektra, af hvilka tva och tva aro lika langa och borde vara lika ljusa, medan de spektra, som ligga langre ut, bli allt langre och svagare. En egendomlig, mig for ofrigt obekant method vid linieringen af dessa gitter. har mojliggjort for prof. Rowland att i sina gitter infora dels den anornalien, att spektra pa ena sidan om midten aro betydligt ljusare, an pa den andra, dels att gora ett par spektra af hogre ordning mycket ljusare , an theorien utvisar. I mitt gitter ar t. ex. spektret af 4de ordningen lika ljust, som det af la och det af 3dje annu nagot ljusare. Deima markvardiga egenskap bidrager i hogsta matto till den utomordentliga kraften hos spektroskopet. Sjelfva instrumentet ar under min ledning bygdt af mekanikern prof. Jiirgensen i Kjobenhavn. Da det, for att kunna anvandas for det afsedda andamalet, maste vara anbragt pa refraktorn a observatoriet i Lund, der jag da annu befann mig, och det derfor var af yttersta vigt, att instrumentet ej blefve alltfor tungt, ar det forsedt med endast en tub med objektiv af 81 mm. och en brannvicld af 118 cm., hvilken pa samma gang tjenstgor som colli- mator och observationstub. Den af mig vanligen be- gagnade forstoringen uppgick till ej mindre an 65 ganger. Med denna betydliga forstoring, anvand pa det redan sa starkt dispergerade spektret af 4de ordningen, erholls en spektralbild af utomordentlig detaljrikedom och utstrack- ning. Alia de profobjekt, hvilka hittills anforts som bevis pa kraften hos spektroskop, visade sig alltfor latta 5* 68 aai;mn<;smom:t. for an kuima arises som sadana. Ocksa uppnadde de af- Ida laatningarne en ojemforlig skarpa. Vid Angstroms omda och for den tiden livad noggranhet betraffar ouppnadda matningar a solspektret uppga de tillfalliga felen i en vaglangdsbestamning till omkring 0,000 000 01 millimeter. Vid de bestamningar af vaglangder, som af Hit. Miiller och Kempf utfordes pa observatoriet i Pots- dam, befans noggranheten ungefar fern ganger storre an o hos Angstrom. Deremot uppgar sannolika felet i en af mig bestand vaglangddifrerens mellan en sollinia och en atmosferlinia till endast 0,000 000 000 06 millimeter. Hvad nu betraffar det praktiska anordnandet af dessa for bestamningen af solens rotationstid anvanda matningar, sa har jag, for att lampligen begransa antalet observa- tioner, concentrerat dem pa endast 6 olika latituder, nem- ligen 0 gr., 15 gr., 30 gr., 45 gr., 60 gr. och 75 gr., och alltid sorgfalligt inrigtat refraktortuben pa den pnnkt af solranden, der linieforskjutningen skulle nppmatas. Ob- servationerna pa ostra och vestra randen foljde hvarandra med nagra fa minuters mellanrivm. Jag har i det foregaende hanvisat pa, att den af mig valda methoden for uppmatandet af forskjntningarne er- fordrar, att man bestammcr afstandet mellan en verklig sollinia och en atmosferlinia. Jag har i sjelfva verket an vand t fyra linier, belagna inom den till storre delen af atmosferlinier bestaende i den orangeroda delen af sol- spektret belagna stora liniegrupp, som betecknas med bokstafven «. Bland de fyra linierna aro den forsta och tredje alstrade af a solens yta i gasform forekommande iern, medan den andra och tredje hora till syi'gasen i var luft; och det ar pa tvenne, ej sa sallan pa alia fyra af AABNINGSM0DET. 69 dessa linier, som matningarne utforts. I hvarje matnings- serie hafva minst 6, stundom anda till 12 enskilda mat- ningar anstallts pa hvar och en af dessa linier, och for hvarje bland de 6 latituderna tvenne sadana matnings- serier tagits, en pa. ostra och en pa vestra randen. Mera an en sadan dubbelserie har aldrig for en och samma latitud tagits under samma for- eller eftermiddag. Mat- ningar nara middagstiden hafva deremot helt och hallet undvikits; ty da matningarne i fraga utforts under som- marmanaderna , skulle pa grund af solens storre hojd vid middagstiden atmosferlinierna da blifvit sa svaga, att mat- ningarne forlorat i skarpa. I allt hafva forskjutningarne af spektrallinierna blifvit for hvarje latitud bestamda under nagot mer an hundra olika for- eller efter- middagar. I medeltal torde den hastighet, hvarmed pa grund af rotationen en punkt a solrandeh pa 1 sekund narmar sig till eller anagsnar sig fran jorden, kunna anses vara genom dessa observationer bestamcl med sadan noggran- het, att sannolika felet uppgar till endast 13 meter och detta lika for alia latitud er. Da emellertid den lineara rotationshastigheten ar vid eqvatorn 2000, vid 75 gr. latitud deremot endast 340 meter, maste sannolika felet i den vinkel, hvarmed en punkt a solytan pa ett dygn vrides kring solaxeln, blifva af olika storlek. Foljande tabell innehaller i sin andra och tredje kolumn de ur mina matningar harledda storsta och minsta sannolika vardena pa dessa rotationsvinklar for hvar och en af de i forsta kolumnen angifna heliocentriska latituderna. For talen i fjerde , femte och sjette kolumnerna skall redogorelse straxt lemnas: 70 LAHMN(iSM0DET. a 1 i t ud S 1 6 r s t a M i ii sta Faye Sporer I Sp8 )<• : gr gr. gr, gr. gr. gr. 0,4 1 1.-' • 14,05 14,10 14,00 1 1.11 15,0 18,76 13,56 18,8 1 13,77 13,73 30,0 13,17 12,96 12,! )7 13.1" 13,00 16,0 12,12 11,86 11,83 12,03 11,96 60.0 10.81 10,43 10,70 10,64 10,70 74.8 9,70 8,88 9,87 9,04 9,31 Ett framgar omedelbart ur dessa fcal. Om solen roterade som en fast kropp, maste rotationsvinkeln vara densamma d. v. v. 14°, 14 fran eqvatorn till polen. Saledes be- krafta de spektroskopiska iakttagelserna i alio det till- tagande af rotationstiden, livilket saval Carringtons som Sporers observationer pa nackarne angifvit. Men medan nackobservationerna adagalagt detta blott for en zon af omkring 35 eller allra hogst 40 grader norr och soder om eqvatorn, visa mina matningar, att detta forhallande eger rum annu vid 75 gr. latitud, saledes helt sakert anda upp til polen. Af olika astronomer hafva forsok gjorts att medelst formler framstalla forandringen i solrotationens hastighet med vexande latitud. De bekantaste torde vara foljande, i hvilka I ar dagliga rotationsvinkeln och if latituden: § = 9°,563 + 4°,5B8 Cos2

IT FALLE8M0DE •I. som under \'iu(c]ii bildal varmekallan i mellersta Skagerack, afstangdi frail beroringen med atmosfaren, och arets kallaste bid intraffar for Svenska kusten. Den Bal- tiska strftmmens framryckande langs Bohuskusten ar atfoljd af ganska markliga fenomen. Den framskjuter i kilformiga lager af allt kallare och farskare vatten, hvilka tillvaxa i maktighet invid kusten oeh trycka de salta och varmare bottenlagren nedat och utat mot djupet. Foljden af detta blir i forsta rummet, att sillfisket upphor. Natur- ligtvis maste man antaga, att detta kan ske afven af andra orsaker. Men genom iakttagelser under 3 ars tid ar visadt, att sillfisket upphort, da den namda hydrografiska formationen af vattenlagren intrader. Intraffar lugn och kail vaderlek under denna tid, sa afkylas de framryckande lagren af Baltiskt vatten mer och mer fran ytan. Alldenstund tathetsmaximet ligger lagt, sjunka de afkylda ytpartiklarne ned till lagrets undre gransyta, hvarigenom hela vattenlagret kan afkylas allt- igenom anda til -f- 1,4° eller -5- 1,6° C. Ora nu ett annat farskare vattenlager, hvars fryspunkt ligger hogre, af strommen skjutes fram ofver det forra, sa kan en plotslig iybildning intrafFa vid gransen mellan det ofre och undre lagret. Det undre lagret verkar da sasom en koldreservoir, hvilken upptager det vid utfrysningen frigjorda varmet, hvarigenom uppstigandet af stora massor af iskakor pa en gang till ytan forklaras. Scoresby observerade forst denna slags isbildning i Gronlandshafvet. Han benamde den pankaks-is (eljest tallricks-is), emedan iskakor eller skifvor af rund form plotsligt synas uppstiga med kanten uppat ur hafvets djup milsvidt omkring. Hvilka faror detta innebar for fisket och for navigationen, fick man erfara 1878 — 79, da en hel flottilj af segelfartyg utanfor Bohus- AKDET E^LLESM0DE. 87 lans kust inneslots af sadan „bottenis" och qvarholls under flera veckor. Benamningen bottenis ar emellertid oegentlig. Af iakttagelser, som vid denna tid insamlades af G. Ekman, har beraknats, att det lager, fran hvilket isen uppsandes, var belaget hogst 8 meter under ytan. Derefter holdt Professor, Dr. Eugen Warming fra Kjobenhavn folgende Foredrag: Om Plantevaexten i det tropiske Amerika To Gauge har jeg havt Lejlighed til at besoge det tropiske Amerika; forste Gang for snart 30 Aar siden, da jeg som ung Student opholdt mig over 3 Aar i Brasilien, nsesten udelukkende i Lagoa Santa hos Palseontologen Dr. P. W. Lund, anden Gang, da jeg i afvigte Vinter i nogle Maaneder berejste de smaa Antiller og Venezuela. Da jeg nu er bleven anmodet om at holde et Foredrag ved en af Naturforskermodets almindelige Sammenkomster, har jeg tsenkt, at jeg turde indbyde Deltagerne til at hore nogle Bema5rkninger om den tropiske amerikanske PlantevsBxt og nogle Forsog paa at forklare dens Afvigelser fra vor egen nordiske. Rimeligvis ville disse Bemserkninger mere eller mindre passe ogsaa paa andre Lande mellem Troperne, men det er klogest at holde sig til det, som man selv kjender lidt til, og naar jeg i det Folgende taler om tropiske Forhold, er det derfor de amerikanske, som jeg sserlig har for 0je. Det, der forst tiltrsekker sig den i Troperne nylig ankomne nordiske Botanikers Opmserksomhed , er de mange Arter Slsegter, ja Familier, af hvilke han 88 ANDET FJELLESM0DE. aldrig for bar seet levende Reprsesentanter; men heri er der naturligvis intet for Troperne karakteristisk, thi i en hvilkensomhelst anden, endog ikketropisk eller alpin, fra lians Hjemlands vidt forskjellig Flora vil det gaa ham paa samme Maade. Men har han seet sig nsermere om, navnlig i Skovene, er det Msengden af Arter, og hver Arts Fattigdom paa Individer, der vil forbavse, og dette er noget sserligt Ejendommeligt, som jeg derfor forst vil omtale nsermere. Denne Mangfoldighed ville De Alle have hort omtale. Vandrer man gjennem en Skov 02; skuer op mod Blad- hvselvet, seer man de mest forskjellige Bladformer tegne sig mod den lyse Himmel; Trseer og Buske af de mest forskjellige Arter sees rundt omkring, men sjeldent seer man samtidig mere end eet Individ af samme Art; soger man en bestemt Art, kan man ofte faa Lov at soge meget lsenge, ja af enkelte Arter afSkovtrgeer har jeg om Lagoa Santa overhovedet kun fundet et eneste Individ. Ingen Botaniker har imidlertid, saa vidt jeg veed, hicltil tydelig- gjort denne mserkelige tropiske Rigdom ved Tal. Jeg er saa heldig at kunne meddele nogle, der synes mig ganske oplysende. I de omtrent 3 Aar, i hvilke jeg boede i Lagoa Santa, gjorde jeg stadig botaniske Exkursioner; men da i det Hojeste 6 — 7 Timer daglig, og det netop af Dagens allerhedeste, stode til min Raadighecl, og da jeg maatte gjore nsesten alle mine UdfTugter tilfods, saa er det undersogte Terrsen ikke stort mere end 3 □ Mile i Udstrsekning. Nuvel ; paa dette ubetydelige Omraade har jeg samlet over 2600 Arter af Karplanter (foruden nogle Hundrede lav ere Planter), men da jeg absolut ikke har fundet alle Arter, navnlig Skovenes, tor jeg rolig antage, ANDET RELLESM0DE. 89 at Egnen rummer mindst 3000 Arter af hojere Planter1). Hvad dette Tal betyder, vil De indse, naar jeg tilfojer, at om vi tage et lige saa stort Areal her i Nordens frugt- bareste Egne for os, ville vi vel omtrent finde x/4 af dette Antal; tage vi hele Danmark med dets 700 Kvadrat- mile, voxer der paa disse knap det halve Antal, og tage vi Sverig-Norge med deres c. 14000 Kvadratmile, naa vi ikke op til 2/3, og dog have disse Lande baade Skov og Eng, Hede og Strand. Klipper og Mose osv., kort sagt en langt mere varieret Vegetation end den paa de tre Kvadrat- mile om Lagoa Santa, der nsesten udelukkende dsekkes af Campos og Skov. Jeg kan anfore nogle andre Tal, f. Ex. Artstallet af Trseerne, smaa og store. Skovene om Lagoa Santa slutte si£ fortrinsvis til Vandlobene; i hver Dal lober en lille Ba3k eller Aa eller Flod, hvis Vande stromme til Rio das velhas; som en Brsemme af forskjellig Bredde omgive Skovene disse Vandlob ; de avancere et Stykke op paa Bakkerne i det ret stserkt knperede Terrsen, indtil Jorden bliver for tor for dem, og Camposvegetationen kan sejre; brat afloses Skovene da af Campos, der indtage alle Bakketoppe og Hojplateauer som et sammenhsengende Dsekke; den langt overvejende Del af Egnen er Campos, eller hvad Spanierne vilde kalde Savanner, blomsterrige Grsesmarker, som der, hvor Jordbundens rode Ler er dybt og forholdsvis frit for Stene, ogsaa ba3re spredte Trseer og da ligne et Parklandskab eller en Have med Frugttrseer; thi disse Campostrseer have ikke Skovtrseernes ranke og hoje Stammer; de ere tvertimod som vore Frngt- M Nsermere kan sees i mit Arbejde: „Lagoa Santa" i det Danske Videnskab. Selsk. Skrifter, 6. R, Bd. 6. 1892. 90 anm:t i \ k i, u;s .mom;. trseer Lave, med krummede Stammer og Grene, med brede og aabne Kroner, gjennem hvilke Solstraalerne uhindrede traenge ned til den graesrige Bund; hvor disse Camp"- ere frodigst, kunne Trseerne dog slutte sig saa tset sammen, at de nsesten danne en Slags Skov. Campos- og Skovvegetationen ere to helt forskjellige Formationer, baade i biologisk og floristisk Henseende; Skovenes Arter ere helt forskjellige fra Camposarterne, paa faa Undtagelser user. Er det nu ikke et andet Be vis paa den mserkvgerdige Artrigdom i Troperne, at der af Trsearter findes i Campos ikke mindre end c. 90, men i Skovene endogsaa c. 400? Disse Trgeer ere selvfolgelig blandede mellem hver- andre. Jeg havde nogle Gange en fortrinlig Lejlighed til at studere Skovenes Sammenssetning. Naar den brasi- lianske Landmand anlsegger sig en Plantage, hugger han nemlig et St}^kke Skov om i Begyndelsen af Tortiden, og naar dennes Sol derpaa i nogle Maaneder har gjennem- glodet og udtorret den hele fseldede Masse af Tracer, Buske, Lianer, Urter og hele den Skare af Epifyter, der boede i Skoven, brsendes det Hele af, og i den af Asken godede og senere ryddede Skovbund saaer og planter han derpaa. De maa kunne tsenke Dem, hvilken Fryd for en Botaniker; den Skov, til hvis Kroner og Blomster han saa ofte har stirret op uden at kunne naa dem, rigger ved en saadan „Derrubadau udstrakt for hans Fodder. Jeg har i 6 Tilfgslde opgjort Forholdet mellem Art ernes og Individ ernes Antal, og jeg har fundet, at i et Antal af 50 — 250 Tracer var der 27—91 Arter, eller hver Art var reprses enter et af gjennemsnitlig 2—3 Individer. For os Nordboere, der ere vante til at fserdes i de ens- formige Bogeskove, Granskove, Fyrreskove osv., er der ANDET F^LLESM0DE. 91 noget hojst Fremmed og Overvseldende i en saadan Mang- foldighed. Hvad der gjselder for Trseerne, gjenfliide vi ogsaa i de andre Dele af Vegetationen, Urterne og Buskene, og det moder os forovrigt ogsaa i Dyreriget, f. Ex. med Hensyn til Sommerfuglene. Wallace angiver, at om Para ved AmazonfLoden lever der over 700 Arter af Somrner- fugle, men i hele Tyskland er der kim 150 og i England sndog kun 64. Det Sporgsmaal rejser sig nu, hvad Grunden er til denne den tropiske Naturs Mangf oldighed. Det er jo, synes mig, indlysende, at disse Hundreder af Trseer, for blot at holde os til disse, der leve sammen i en Skov af saa ringe Udstrsekning som den om Lagoa Santa, maa vsere aldeles ens ndstyrede i fysiologisk Henseende, saa at den ene Art ikke kan sejre over den anden og for- trsenge den. saaledes som vi hos os se f. Ex. Bogen for- trsenge Egen; de maa alle vsere lige skyggegivende og lige skyggetaalende, ens i Henseende til Kampvaaben; de maa, kort sagt, forholde sig til hverandre ganske som de enkelte Individer af samme Art til hverandre, f. Ex. Boge- trseerne til hverandre. Men hvorledes de have knnnet erhverve sig denne Evne, det er det overmaade vanskeligt at sige, ja den fuldstsendige Besvarelse er endnu en Umulighed, om den nogensinde vil blive mulig. Der er dog eet Moment, som herved ganske sikkert har spillet en meget vsesentlig Rolle, og som jeg vil pege hen paa, nemlig den tropiske Naturs Udviklingshistorie. Alle de Ejendommehgheder, der prsege en Vegetation, maa kunne fores tilbage til to Grupper af Faktorer, historiske og fysiske; alle de Forandringer, som et Lands Klima, Jordbund og OverfLade i Tidernes Lob 92 AN I HIT F^ELLESM0DE. undergaa, eller Landets hele Udviklingshistorie, maa ogsaa give sig Udtryk i dets Plantevsext, som den er den Dag idag. Saaledes ogsaa med Brasiliens indre Hojland, paa livilket Lagoa Santa ligger. Dette er for detForste et urgammelt Land; Geikies Kort (i Proceedings of the Royal Physical Society of Edinburgh, vol. X) vise os, at allerede i den palseozoiske Tid, da det forste Liv fremkom paa Jorden, vare Brasiliens og Guianas Hoj- lande ha3vede over Havet, medens de ovrige Dele af det vordende Sydamerika endnu laa i Havets Skjod, og i de folgende Jordperioder foroges Landarealets Storrelse; det rode Ler, der danner Jordovernaden over saa enorme Strsekninger, er et Dekompositionsprodukt af Urbjerget, og de Kalkklipper, der i Rio das velhas' Floddal hist og her stikke frem gjennem Leret, og i hvilke Lnnds beromte Huler med de fossile Dyrelevninger fmdes, ere dannede af en iirgamrnel Kalksten uden Spor af Forsteninger. For detAndet har dette Land, saa vidt vi vide, gjennem alle senere Jordperioder vseret begunstiget af det herligste, tropiske Klima; Isen paa Sydamerikas hojeste Bjerge skal vel tidligere have havt storre Udstrsekning end nu, men ingen Istid vides at have lagt sin livs- dra3bende Kappe hen over Brasiliens Hojland; Jord- perioder igjennem har Plantevsexten kunnet udvikle sig i uforstyrret Ro, Arterne have kunnet spalte sig, udksempe deres Kampe, tilpasse sig til hverandre og blande sig mellem hverandre. Vegetationen har altsaa havt Tiden for sig, og kun ved at tage dette med i Betragtning kan jeg nserme mig til en Forstaaelse af Mangfoldig- heden. Hvor langt anderledes ere ikke Forholdene f. Ex. her i Nordeuropa. Vi have her med en forholdvis meget ANDET F^LLESM0DE. 93 ung Vegetation at gjore; for en, geologisk seet, kort Tid siden gjorde Istiden rent Bord over store Landstrsekninger 02; decimerede andres Flora, saa at Naturen efter dens Ophor maatte begynde forfra med Jordbundens Beplant- ning. Dette er sikkert en af Grundene til vor Fattigdom her i Norden; andre, nemlig af fysisk Art, existere jo rimeligvis ogsaa. Jeg kan ikke skjonne, at der virkelig skulde vsere Noget til Hinder for, at Vegetationen her i Skandinavien, ja selv i Hojnorden, kunde vsere langt arts- rigere, end den nu faktisk er; den har blot ikke havt Tid til at blive det, men for hvert Aar hundred e eller dog Aartusinde, der gaaer, ville nere Arter, ogsaa uden Menneskets Hjselp, indvandre og blande sig mellem de gamle, og nye Arter ville dannes af de gamle. Den Higdom, som saaledes er en af den tropiske Naturs Ejendommeligheder, vise)- sig naturligvis ogsaa i den overordentlige Msengde af mserkelige biologiske Tilpasninger , som vi kjende eller nu saa ivrig bestrsebe os for at lsere at kjende. Der er en stor Forskjel mellem de Opgaver, som de rejsende Botanikere i de forste 5 — 6 Aartier af dette Aarhundrede stillede sig, og saa dem, som de nu i de sidste Aartier stille sig, nemlig siden Darwins banebrydende Arbejder saae Lyset; tidligere var det isser de talrige ukjendte Sla3gter og Arter, man vilde finde; nu er det Live t, som man isser vil studere, denne vid- underligeSammenknytning og de utallige, ofte saa indviklede Vexelvirkninger mellem de levende Vsesener, der allerede er fremdraget saa mange Exempler paa, altsaa saadanne Forhold som Mimicry, Insekternes Rolle ved Blomsternes Bestovning, Epifyters og andre Planters Tilpasning til Naturforholdene , myreelskende Planter, insektsedende Planter, Parasitisme og andre biologiske Forhold, som 24 AMiKT KJ;i.LESM0I)l.. for en stor Del maa ansees for direkte fuldkomment uafhsengige af Kliinatet og andre fysiske Forhold, men bvia Talrighed i Troperne nseppe kari forstaaes, uden at man, som Wallace ogsaa liar gjort, tager Tropelandenes gjennem Jordperioder sandsynligvis aldrig afbrudte Udviklingsgang med i Betragtning '). "Rigdommen paa Former er jo imidlertid heller ikke indenfor Troperne lige stor overalt. Allerede det Kile Lagoa Santa viser os et slaaende Exempel herpaa, idet Skovene for det Forste ere dobbelt saa rige paa Arter som Campos, og det til Trods for, at Skov- arealet er meget mindre end det af Campos dsekkede Land; Forholdet mellem Art erne er omtrent som 1600 i Skovene til 800 i Campos; men dernsest ere Skovene ogsaa langt rigere paa Familier og Slsegter, altsaa i det Hele langt formrigere; af alle Egnens 149 Familier af Karplanter findes ikke mindre end 37 alene i Skovene, men kun 2 alene i Campos, og disse to ere tilmed kun reprsesenterede ved 1 Art hver; ligeledes er der af alle Slsegter (c. 750) 364, som alene findes i Skovene, men kun 82, som alene findes i Campos. Atter her rejser sig Sporgsmaalet om Grunden til denne Forskjel. Jeg maa antage, at i dette Tilfselde spille fysiske Forhold den vigtigsteRolle, men muligvis gribe ogsaa historiske ind med. For at forstaa den Gang, som Arts- dannelsen har taget, maatte vi vide, om Camposnoraen var den oprindeligste her paa det gamle brasilianske Hojland, eller om Skovene forst da3kkede Landet og senere paa Grand af iEndring i fysiske Forhold trak sig J) Se Wallace, Tropical Nature. London 1878. ANDET F^)LLESM0DE. 95 tilbage fra de torrere og h0jere Egne, paa hvilke Campos- vegetationen saa opstod, forst og fremmest af Skovarter, der tilpassedes til de nye Forhold. Men herom tor jeg ingen sikker Mening have ; saa Meget vide vi, at der i uendelige Tidsrum maa have existeret aabent, skovlost Land i det indre Brasilien, eftersom Land der har fundet Levninger af nu uddode Heste- og Lamaformer, altsaa af Dyr, der kun kunne bo paa skovlost Land; men forovrigt er jeg mest tilbojelig til at antage, at Skovvegetationen er den seldste og derfor den rigeste, Camposvegetationen den yngre, thi rimeligvis var Klimatet langt fugtigere, da kun det indre Hojland var hsevet over Havet, og er derpaa blevet torrere og torrere, efterhaanden som Landet voxede i Udstrsekning til alle Sider. Mellem Campos og Skov synes der oprindelig kun at kunne udpeges een Forskjel i f}rsisk Henseende, nemlig Jordbundens forskjellige Fugtighed; thi den Jordbund, paa hvilken de to saa forskjellige Vegetationer voxe, er i Sammenssetning og Oprindelse aabenbart een og den samme, nemlig det omtalte rode Ler, Urbjergets Dekom- positionsprodukt. Men i Dalene, som Skovene have erobret, er der storre Yandrigdom i Jorden, og Yandet spiller efter min Mening overhovedet den allervsesentligste Rolle for Planternes Fordeling, for Vegetationens Fysiognomi og Yegetationsformationernes biologiske Prseg, der har vseret fort megen Strid, om det er Jordens kemiske eller dens fysiske " Egenskaber, der ere de vigtigste for Planternes Fordeling; efter min Mening kommer det for Ysextformationernes Yedkommende forst og fremmest an paa den Yandmsengde, som Jordbunden kan optage og fastholde, hvad enten dette saa afhaBnger af fysiske eller kemiske Forhold. Forskjel i Yandrigdom betingede de 9G \M>i:t RXLLESM0DE. ho Pormationers Dannelse, men Skovene forbedrede deruaest i Tidens I^>b Jorden ved deres eget Arbejde, idet de stedse ophobede storre eller mindre Mamgder af Muld; i Campos derimod udtorrer Solen det faldne Lov, det smuldrer lien til Stov og forsvinder. Endelig giver Skovenes Skygge Lee for en hel Del Arter, der ikke taale stserktLys. Saaledes se vi altsaa, at der i Skoven skabes fysiske Betingelser for Planteliv, som ikke findes i Campos, og heri tnrde vel de vsesentligste Faktorer soges til Skovenes storre Rigdom. At de gunstigere Vegetations- betingelser medfore en rigere Artsdannelse , synes mig ogsaa at vsere en berrettiget Antagelse. I en ganske sserlig Grad troer jeg , at vi ville blive belserte om de historiske Forholds Betydning for et Lands Bigdom paa Arter, naar vi med Brasiliens Campos exempelvis sammenligne en anden Del af Sydamerika, der synes at frembyde ganske de samme fysiske Forhold, og i hvilken en ganske tilsvarende Vegetation liar ud- viklet sig, nemlig Venezuelas Savanner. For faa Maaneder siden besogte jeg disse. Den storste Overraskelse og, jeg kan gjerne sige, Glsede betog mig ved Synet af dem; ikke havde jeg tsenkt mig en saa slaaende Overens- stemmelse med Brasiliens Campos ; jeg saae mig atter hen- sat til de 30 Breddegrader sydligere beliggende Campos ved Lagoa Santa, jeg gjenoplevede i Erindringen min Ungdoms sk]0nneste Aar. Naar man rejser fra Puerto Cabello ind i Landet, til Valencia, og er kommen op til Pashojden i Kystbjergene, hore de sammenlia3ngende Skove brat op, og 0jet farer vidt hen over et i alt Vsesenfc- ligt skovlost Land, der dels er Slette, dels Bjerge, hvis takkede Konturer og af Vandet furede Sider tegne sig skarpt i den solrige Luft; langt i Syd, hinsides Valencia- ANDET F^LLESM0DE. 97 S0en, seer man andre, blaanende Bjerge. og bag dem ligge Llanos. Det er ganske det Samme, som man oplever i Brasilien, naar man har rejst gjennem den langs Kysten lobende, meget bredere Brsemme af skovklsedte Bjerge og fra Serra da Mantiqueiras Hojder for forste Gang seer ud over Camposlandet, og ganske som jeg i Bra- silien har seet Skyerne drage hen over dette Kystland og rulle licit ned ad Bjergenes vestlige Skraauinger for saa at forsvinde i det solrige Camposlands tor re Luft, saaledes saae vi ogsaa i Venezuela Skyerne drage hen over de karibiske Bjerge og forsvinde ved det torre Savannelands Grsense. Jordbunden syntes mig lig den brasilianske ; det var det samme eller dog et meget lignende rodligt Ler, paa sine Steder rigt paa skarpkantet Grus. Det var det samme Tseppe af hoje, graalige Grsesser og andre Urter, og over det hsevede sig de samme krumme Trseformer med de samme grove Blade, endog med de samme, af Savannebrande svsertede Stammer som om Lagoa Santa; det var ganske og aldeles den samme Form af Plante- vsext, ja endog tildels de samme Arter som i Brasilien. Kun Eet fandt jeg afvigende, nemlig Artsrigdommen ; disse Savanner vare aabenbart meget fattigere end Lagoa Santas Campos; kun faa Arter af Trseer, omtrent et halvt Dusin, fandtes her paa en Strsekning, hvor Lagoa Santa vilde have fremvist maaske 6 — 8 Gange saa mange. Jeg vil indromme, at det kun var et meget ifygtigt Besog, som jeg kunde gjore disse Savanner, men min Opfattelse stemmer ganske med, hvad der ellers vides om Llanos og andre Dele af Venezuela, f. Ex. Caracasdalen ; denne 4 Kvadratmile store Strsekning tseller ifolge Ernst kun 104 Arter, og LlanosfLoraen opfatter han som et degenereret Afkom af de omliggende Lande, uden endemiske Slsegter. 7 9S ANDET !i.l,l.l>Moii|'. Da de fysiske Forhold synes mig i alt Vsesentligt ens i og Savannerne, maa Grunden til de sidstes V btigdom vaere forst og fremmest en historisk, og sikkr. Bladene rulle Big ind; paa mange CrotonbusK lae jeg, at alle de Blade, der vare i Skygge, vare flade, men de, so in Mew trufne af det direkte Solly s, havde rullet sig mere eller mindre ind, saa at Undersiden, der er den stserkest haarede, kom udad. Helt ukjendt er dette Vsern mod Udtorring ikke hos os, men vi maa soge det paa torre, sandede Marker, i Klitter, paa Heeler og lignende Lokaliteter, som ialfald periodisk ere hede og udtorrede. Ogsaa i Tropeskovene vil man forovrigt finde disse graa- haarede Blade, navnlig troer jeg, at de ere hyppige hos Lianer. Disse Planter have ikke sjeldent en xerofil Blad- bygning, og Grunden hertil er let at indse; thi deres Stsengler ere ofte mange Metre lange, men naa kun faa Centimetres Tykkelse; de stige jo op i de hojeste Trse- toppe, vandre fra Krone til Krone og hsenge i store Buer ned mellem Trseerne; gjennem disse tynde Stammer skal Vandet loftes fra en eneste Rod op til Bladene; det har saaledes en enestaaende lang og trang Vej at gjennemlobe, og om endNaturen har sogt at bode herpaa ved at gJ0re Karrene i Stammerne, det vil sige Vandledningsrorene, videre end hos alle andre Planter, saa er det dog let at forstaa, at det ikke dermed altid er blevet overflodigt, at Transpirationen bliver nedstemt. Saavel hos mange Lianer som andre Planter, baade i Skovene og Krattene, trsefferman en anden Ejendommelig- hed, der ej heller er helt ukjendt i vor Natur, men meget hyppigere i Troperne, nemlig Maalkesaft; hugger man sig frem i en tropisk Vegetation, vil man hvert 0jeblik have Lejlighed til at se Mselkesaft i store, hvide Draaber dryppe ned fra de overskaarne Stsengler. Vi vide endnu ikke, hvad Mselkesaften tjener til i Plantelivet; forskjellige Hypotheser ere opstillede, men ingen almindelig antagen. AXDET F^LLESM0DE. 105 Rimeligvis liar den forskjellige Opgaver, men en af disse er effcer min Mening den, at afgive Vand til Bladene i trange Tider, naar Fordampningen truer med at blive for stgerk, og skulde Mselkerorene virkelig have denne Op- gave, maa de, sete fra et anatomisk Standpunkt, vistnok siges at vsere yderst forrnaalstjenlig konstruerede. De nsevnte torre Krat vise os andre og meerkvserdige Exempler paa Beskyttelsesmidler mod for stserkt Lys og for stserk Fordampning; kun endnu eet kan jeg faae Tid at nsevne. Da jeg fserdedes i dem, blev jeg opmserksom paa den Modssetiring, der var mellem de talrige tornede Acacia-Buske og de andre Planter; ikke havde de liine lsederagtige, morkegronne, glinsende Blade, som saa mange Skovplanter; ej heller vare de graafiltede; ej heller havde de Mselkesaft; men midt i det torre, solhede Krat stod de saa underlig glanslose og mat gronne, med deres ovenikjobet overordentlig sarte og tint sammensatte Blade. Det var ikke vanskeligt at opdage, at de have et andet, endog til den hojeste Grad af Fuldkommenhed drevet Beskyttelsesmiddel mod for stserkt Lys og Fordampning, nemlig fotometriske Blade, der med en overordentlig fin Folelse for Lysets Optimum stille sig forskjellig efter det forskjellige Lys. I det milde Morgenlys ere Smaabladene fladt udbredte for at opfange saa meget Lys som muligt; men stiger Solen ho j ere og Varmen bliver stserkere, da boje Smaabladene sig mere sammen og opad. som naar man lukker en Bog, og derved opnaaes, at Lyset trseffer Fladerne under spidsere Yinkler, og dets Virkning svsekkes. Saaledes regulerer Bladet selv Belysningen og Fordamp- ningen, og helt uden Indflydelse paa Landskabets Fysiog- nomi er dette Acaciabuskenes forskjellige Ydre til for- skjellige Dagstider ikke. Det gaaer iovrigt atter her, som 106 WDKT F2ELLESM0DE. med de andre Bygningsforhold. , at vi ogsaa trseffe dem i vor nordiske Natur, f. Ex hos Skovsyivn /'Oxnlis aoetosella); alt ct'tcr IMysningen i vore Skove vil man finde dens Smaablade stillede paa forskjellig Vis. Den tredie Form for Plantevsext, som jeg vilde fremhseve, er de allerede loselig skildrede Campos eller Savanner. Heller ikke saadanne finde vi i den nordiske Natur, men snarere i Sydosteuropas Grses-Stepper. Vi skulde nsermest sammenligne dem med vore egne Grses- marker eller Enge; men der er baade fysiognomisk og biologisk stor Forskjel. Thi Savannerne have en tor eller ialfald periodisk udtorret og hed Jordbund; deres Grsesser ere grove, stive, graalige og haarede og kun i Ungdommens forste og korte Tid friskgronne. Lad ogsaa vsere, at navnlig Brasiliens Campos ere meget rigere paa Blomster end vore Enge, lad disse Blomster endog vsere langt storre og mere pralende end vore, — den tiltalende, magelose Friskhed og den Ynde, som vore gronne, frodige, tsette, blode Enge og Grsesmarker have, den har jeg intet Sted seet, uden for en ganske flygtig Stund i den forste Vaartid, og jegkan ikke undlade atbeundre den trseffende Maade, paa hvilken Poul Moller har opfattet og karak- teriseret Tropenaturen, naar han i sit bekjendte Digt, rGlsede over Danmark", siger til Tropernes Beboer: „Kunde Du ved Guld og Salv at love Ivjobe Dig en nordisk Kvindes Tro, Kjobe Dig et Pust fra Soens Vove, Kjebe Dig et Ly af Thules Skove Og en Klovermark til Middagsro." Paa samme Maade gaaer det iovrigt med Skovbunden; intet Sted har jeg seet de blode, svulmende, frisk gronne Mospuder, som vi kjende fra vore Naaletrseskove, eller ANDET F^ELLESM0DE. 107 den blomstersrnykkede Skovbund, som navnlig vore Boge- skove frembyde i den forste Vaartid. Sagen er den, at hvorsomhelst i Troperne Begnmaengden er ringe og Jorden er tor, der udvikler Vegetationen sig enten til Savanner eller til torre, tornede, uhyggelige Krat eller torre, muldfattige Skove, der dog ere fulde af Lianer, Buske og smaa Trseer og ere hojst uvejsomme, eller den bliver endog, som i Mexikos Hojland, nsesten orkenagtig; men hvis der er Vand tilstede, navnlig Vand i Jorden, da skyde allehaande Trseer og Buske og Urter op med enYppighed og Msengde og en Bladfylde, som er ukjendt hos os; alt efter Jordens Vandrigdom faae vi da enten Sump eller Skov; er Jorden rigest paa Vand, faae vi en Sump fyldt op med hoje, grsesagtige Planter og andre Urter og Buske, ja endog Trseer, i hvilken Plantevsext det er alt Andet end let eller hyggeligt at fserdes, og hvor Malariafebre have hjemme; men passer Fugtigheden bedre for Skoven, da faae vi en saadan med hele den tropiske Skovs sammenfiltrede , uvejsomme Masser af Trseer og Buske og Lianer, men i det dsempede Lys paa den af de nedfaldne Dele dsekkede Skovbund komme Mosserne vanskelig frem; paa Trseernes Stammer maa de ksempe med Bregner og Orchideer og andre Epifyter om Pladsen, nodes vel endog til at flygte ud paa Bladene men tsette, blode, gronne Tuer dannes ikke. Jeg skal hermed tillade mig at slutte disse Skildringer. Jeg bar paa e en Gang onsket at freinhseve for D em, hvor- ledes saa vel historiske som fysiske Faktorer gribe ind og bestemme Plantevsextens Natur i et Land, ogsaa et tropisk, og hvorledes de historiske, saa vidt jeg seer, navnlig faae Betydning for Bigdommen af Arter, de fysi- 108 ANDI.T FJELLESM0DE. Bke isser for Art ernes og den hele Vegetations ydre Pr»g; 012; jeg liar tillige villet fremdrage nogle af For- skjellighederne m ell em tropisk og nor disk Vegetation. Jeg vil resumere min Opfattelse af den tropiske Natur ved at miiides det Ord, som Linne skal have sagt om „Homo sapiens" : „Habitat inter tropicos, hospitatur extra tropicos." Dette Ord kan maaske kaldes sandt, for- saavidt som Menneskets Vugge vel nok stod i den rige og yppige tropiske Natur , men sikkert er det, ialfald i mine 0jne, at han udenfor Troperne ikke er en flygtig Gjsest; thi lad Troperne end vsere nok saa rige paa Arter, paa Former, paa Blomsterpragt og Blomsterduft, lad det end vaere nok saa let for Mennesket at skaffe sig sitLivs Ophold i Troperne, og det er jo vel navnlig dette, Linne har taget Sigte paa, saa er det dog netop udenfor Troperne, i vore middelvarme Egne, at han har fundet sit yndigste Hjem, og netop her udvikler han sig hojest i Intelligens, Villiekraft og Moral. Prsesidenten gav derpaa Ordet til Professor, Dr. Chr. Bohr, som holdt Foredrag: Om Stofskiftet i den dyriske Organisme. Tager man en dyrisk Hinde, f. Ex. Hjerteposen eller Tarmen, afskyller den med destilleret Vand, fjdder den med en eller anden Vsedske og hsenger den frit op i Luften, saa ser man, at den ikke er uigjennemtraBngelig for Vsedsken, der dr}'pper igjennem den, og det desto stserkere, jo hojere Trykket paa Vsedsken er. Ved denne Gjennempresning af Vsedske, som kaldes Filtration, holdes ikke alene smaa faste Legemer tilbage i Hinden, ANDET FJELLESM0DE. 109 men ogsaa de i Vsedsken oploste Stoffer kunne ved Gjennempresningen forandre deres indb}Trdes Msengde- forhold, saaledes at den filtrerede Vsedske ikke bliver identisk med den oprindelige. For0vrigt er det jo be- kjendt nok, at en saadan Filtration ikke alene finder Sted ved dyriske Hinder, men ogsaa ved uorganiske porose Legemer med meget fine Porer, f. Ex. brsendt Ler. Men ogsaa paa andre Maader kan den dyriske Hindes Gjennemtrsengelighed for oploste Stoffer paavises, og det saaledes, at Vsfidsketrykket ikke er Aarsag dertil, men at endogsaa betydelige Tryk derved kunne overvindes; spsender man en dyrisk Hinde saaledes ud, at den danner Skillevseg mellem to vandige Vsedsker, der indeholde for- skjellige kemiske Substanser eller samme Substans i for- skjellige Koncentrationer . saa danner Membranen ingen absolut Hindring for Vsedskernes Sammenblanding. De for- skjellige Substanser vandre hver fra sin Side af Membra- nen gjermem denne over i hinanden. For Simpelheds Skyld vilie vi tamke os, at man paa den ene Side af Membranen bar rent Vand, paa den anden en Oplosning af et enkelt Salt; der gaar da noget af Saltet gjennem Membranen den ene Vei og samtidig en vis Mgengde Vand den anden ; hvor meget Vand der gaar igjennem for hver Del Salt, og med hvor stor Hastighed Gjennemsivningen sker, beror paa flere Betingelser; i forste K-sekke paa Beskafien- heden af det Salt eller andet kemisk Stof , man maatte have anvendt; men Membranens Beskaffenhed spiller ogsaa en Rolle. Har man paa den ene Side af Mem- branen istedetfor en Oplosning af en enkelt kemisk Substans en Oplosning af flere, altsaa en Blanding, saa sive de enkelte Bestanddele ulige hastig igjennem; i den Vsedske, der har passeret Membranen, have Stofferne 110 ANDET F.3ELLESM0DE. derfor et andel indb3'rdes Msengdeforhold end i den op- rindelige Blanding. Ogsaa her kan man ligesom ved Fil- fcrationen anvende Skillevsegge af uorganisk. Materiale; men alle organiske Hinder vise Fsenomenet meget udtalt. Denne Gjennemsivning igjennem Hinder, hvorved de forskjellige Stoffer fra Membranens to Sider del vis bytte Plads, hvorved vi i endnu hojere Grad end ved Filtra- tionen kunne faae en Forandring i Vsedskernes Sammen- ssetning, og som i Modssetning til Filtrationen foranlediges ved den kemiske Forskjellighed mellem StofFerne paa begge Sider af Membranen og ikke ved Trykket, — den kaldtes af dens Opdager Dutrochet for Osmose. Dutrochet anvendte denne nyfundne fysiske Egenskab til Forklaring af en vigtig Rsekke Fsenomener i den levende Organisme; denne staar jo i en stadig Vexel- virkning med Omgivelserne ; den optager StofTer i sig, forandrer dem og udskiller atter de forandrede StofTer. Som Helhed betragtet har den dyriske Organisme en anden kemisk Sammenssetning end dens Omgivelser, og den er ved tynde Hinder skilt fra disse; her synes alle Betingelser for Osmose at V96re tilstede, og Dutrochet opstillede da den Anskuelse, at Osmosen var Aarsagen til Vexelvirkningen mellem Organismen og Omgivelserne, til Stofskiftet i snsevrere Betydning. — Se vi lidt nser- mere paa Sagen, finde vi for de hojere Organismers Ved- kommende, at Udskilningen og Opsugningen va?sentlig sker fra enkelte sserlige Steder; saaledes optages og ud- skilles Luftarterne gjennem GjsBlle eller Lunge, Fode- midlerne opsuges, efter at vsere forandrede ved Fordojel- sesvsedskerne, gjennem Tarmkanalen og saa fremdeles. Hvert af disse Steder har sin egen ejendommelige Byg- ning; sserlig la3gge vi i denne Sammenhseng Mserke til, ANDET F^LLESM0DE. Ill at de ere afgrsensede fra Omverdenen med et Lag af tset til hinanden stodende Celler, hvis Bygning paa de for- skjellige Steder er forskjellig, og at de indenfor denne Hinde ere rigelig forsynede med. Blodkar. Mellem- ledet mellern disse Flader, hvor Udvexlingen sker, og Organismens ovrige Vaav dannes nemlig af Blodet. Deri havne saavel de Stoffer, der fra Omverdenen opsuges i Organismen, som ogsaa de Udskilningsprodukter , der producerede i Organismens forskjellige indre Vsev skulle fores bort til de Steder, hvor Udskilningen foregaar. Det var en Sag, der lsenge havde vseret sserlig dunkel i Fysio- logien, at man, skjont Blodet, der strommer til Udvex- lingsfladerne, overalt er eet og det samme, dog paa nogle Steder faar en Opsugning, paa andre en Udskilning, og dette sidste igjen saaledes, at nogle Stoffer fortrinsvis udskilles eet, andre et andet Sted; Forklaringen syntes nu given gjennem Kjendskabet til de fysiske Love for Fil- tration og Osmose. Et Par Exempler kunne tjene til An- tydning, men ogsaa kim til Antydning af , hvorledes man herved tsenkte sigForholdene. I Udskilningen af Spyttet gjennem Spytkirtlerne saae man et Filtrationsfaenomen ; Blodtrykket drev Ysedsken fra Blodet gjennem den tynde Hinde, der i Kirtlen adskiller Udforselsvejene fra Blodet. Yed den Forandring, som vi ogsaa udenfor Organismen se, at Vsedsker kunne nndergaa ved Filtration, forklarede man Forskjellen mellem Blodets og Spyttets procentiske Indhold af kemiske Substanser; den ringe Msengde Sub- stans, der er sseregen for Spyttet og ikke findes i Blodet, og som derfor maa vsere dannet i selve Kirtlen, tsenkte man sig skyllet med af den flltrerende VaBdskestrom. Det var altsaa Blodtrykket, der herefter maatte anses som den vsesentligste Faktor ved Sekretionerne. 112 ANDET FJBLLESM0DE. Men ved Ops u^iiing af Stoffer gjennem Tarmkanalens Vsegge kunde en Filtration ikke forklare Sagen, da der inlet Tryk udoves paa Tarmindholdet stort nok til at drive det ind i Blod- og Lymfebanerne ; men just her gav Osrnosen en tilsyneladende naturlig Forklaring af Faeno- menet; lier adskiller Tarmvieggen to Vsedsker af forskjellig kernisk Natur, Blodvsedsken paa den ene Side og de op- loste og forandrede Fodemidler paa den anden Side ; gjennem Osmose tsenktes da Ernseringsstofferae at vandre gjennem Tarmvseggen over i Blodet og Lymfen. Men ikke alene for Udvexlingen mellem Organis- mens Omgivelser og Blodet gav Osrnosen en plausibel Forklaring; det Samme var Tilfseldet for Udvexling af StofPer mellem Blod og Organismens forskjellige indre Vsev, hvorigjennem Blodet strommer. Her vandre Ernse- ringsstoffer fra Blod til Vaav og Produkter af de udnyt- tede Stoffer fra Va?v til Blod; her danner Karvseggen den tynde Hinde, hvorigjennem den osmotiske Vandring af Stoffer mellem de to kemisk forskjellige Ysedsker, Blod- og Vsevsvsedske, kunde antages at finde Sted. Denne af Dutrochet fremsatte Anskuelse om Osmo- sens fundamental Betydning for Udvexlingen af Stoffer mellem Organismen og Omverdenen treengte hurtig igjen- nem og har for en Del holdt sig til den sidste Tid. Dutrochet saae hovedsagelig Hypothesens Betydning deri, at et stort Afsnit af Fysiologien herved gik ind under den almindelige Fysik ; nu vil man vel snarere se Betydningen af Hypothesen i den Impuls, den gav til Undersogelser over Kirtelsekretionerne, Undersogelser, der samtidig med, at de trsengte Osmosens Betydning i Organismen tilbage, forte til Opdagelser af stor Betydning for Fysiologien. Blandt disse staar vel i forste Ra?kke Opdagelsen af Nerve- ANDET R51LLESM0DE. 113 systemets Indnydelse paa Sekretionerne, der forst iagttoges paa Spytkirtlen, hvor man fandt, at Irritation af en bestemt Nerve forogede Spytsekretionen til det Mange - dobbelte. Tiden tillader mig ikke at gjennemgaa den Rsekke af interessante Iagttagelser , der bevirkede, at Anskuelsen om Filtration og Osmose som eneste Aarsag til Stofvandringerne i Organismen efterhaanden maatte opgives; jeg indskrsenker mig derfor til at nsevne, at dette blev Tilfa3ldet for de fleste Sekretioner, for Opsug- ningen fra Tarmen, for Vexelvirkningen mellem Vsevs- vsedske og Blod, ja endogsaa for Luftarternes Optagelse og Udskilning i Lungerne og for Iltens Udskilning i Svommeblseren. Forsogene viste endvidere, at Epithel- cellerne overalt ved disse Processer spillede en stor, hid- til ikke tilstrsekkelig paaagtet Rolle. Den Anskuelse, som vel for Tiden maa betragtes som den almindeligst antagne , turde va3re folgende : Virknin- gen af den Osmose, der finder Sted imellem Organismen og Omgivelseme, trseder byppig ikke tydelig frem, fordi den dsekkes af Virkningerne af andre ikke nsermere kjendte Krsefter, der gribe ind paa dette Omraade; disse Krsefter ere knyttede til Cellernes Virksomhed og staa under stserk Paavirkning af Nervesystemet. Imidlertid er man herved, saa vidt jeg seer, i Reglen gaaet udenom en vsesentlig Side af Sporgsmaalet , nemlig om Storrelsen af den Part, som Osmosen udgjor af den liele Proces; Alle ere enige om, at den specifiske Cellevirksomhed til Tider er den overvejende, men virker da til andre Tider den simple Osmose alene, og hvorledes er Forholdet, naar Cellerne ere i Hvile? Gaaer der da under forovrigt gunstige Betingelser en osmotisk Strom igjennem dem? 8 11 1 ANDET FjELLESM0DE. Et Tilfa?lde, hvor saadanne Sporgsmaal forekomme rnig naturlig at paatrsenge sig, er folgende. Hos mange Fisk nndes et luftfyldt Organ, Svornmeblseren, der er fyldt med Luft af forskjellig Sammenssetning ; men det kan altid let bringes til at vsere fyldt med omtrent ren Tit ; man behover blot at suge den Luft, der er i det, ud; Fisken fylder da selv paany Blseren med ca. 80 % Ht. En saadan Fisk kan man nu iagttage i Ugevis gaaende i Vand, msettet med atmosfserisk Luft, uden at Iltens Msengde i Svommeblseren tager af ; her maa enten ingen Osmose af Betydning finde Sted gjennem Fiskens Legeme, eller og- saa arbejde Sv0mmebla3rens Celler uafbrudt paa at holde Osmosen Stangen, idet de stadig paany skaffe lit ind i Blseren. For at undersoge, hvilket Alternativ der kunde antages at vsere det rette, provede jeg Luftens Diffusion gjennem den udskaarne Svommeblsere. En SvommeblaBre blev tagen af en nylig drsebt Fisk, fyldt med lit, tilbunden og omgiven med atmosfserisk Luft, der jo kun indeholder ca. 20 °/0 lit; Trykket udenfor og indeni Blseren var det samme. Der kan da gaa Timer hen, uden at der sker nogen Forandring af Luften i Blseren ; den friske, ubeska- digede Blsere holder altsaa lit og Kvselstof hermetisk afspasr- rede fra hinanden. Men beskadiger man det Epithellag, der udklasder Blseren, f. Ex. ved at lade denne staa nogen Tid fyldt med destilleret Vand, og gjentager Forsoget, saa finder der i Lobet af nogle Timer en tydelig Diffusion Sted mellem de to ved Blserens Yseg adskilte Luftarter. Det ubeskadigede , hvilende Epithel er altsaa uigjennem- trsengeligt for den Luftart (Ilten), som det under Livet just formaar at skaffe ind i Blseren1). Osmosen er her *) Derimod er Blseren ikke uigjennemtrsengelig for Brint. ANDET F^LLESM0DE. 115 et D0dsf8enomen. Det vilde vsere mserkeligt, om en saa- dan Egenskab saa noje knyttet til Livet, og som under Omstamdigheder synes at maatte vasre Organismen til saardeles Nytte , om den skulde findes hos Svommeblaeren alene. Ved at gjennemgaa, hvad der foreligger i Litera- turen af analoge Forsog paa andre Organer, finder man da ogsaa, at Alt tyder paa, at Tnpermeabiliteten af det ubeskadigede , hvilende Epithel er almindelig udbredt i Organismen. — Saaledes findes hos Bernard et Forsog i denne Retning over Curarens Diffusion gjennem Mave- slimhinden. Curare er som bekjendt en Pilegift, hvis Indbringelse i Blodet selv i smaa Kvantiteter giver Lammelse af Musklerne og derved Dod gjennem Stands- ning af Aandedrsettet; men den kan nydes, uden at der sker nogen Forgiftning, den kommer altsaa ikke fra For- dojelseskanalen ind i Blodet. For naarmere at undersoge dette Forhold har nu Bernard gjort folgende Forsog: af en nylig drsebt ETund tages et Stykke Maveslimhinde og bruges som adskillende Membran imellem Curareoplos- ning paa den ene og Vand paa den anden Side. Selv meget smaa Kvantiteter Curare, der gaa gjennem Mem- branen over i Vandet, ville kunne eftervises ved dets Virk- ning paa smaa Dyr. Det viser sig nu, at der intet gaar igjennem; men til dette Forsog udfordres, at Maveslini- hinden er ganske frisk, tagen af et lige nylig drsebt Dyr, thi hos varmblodige Dyr afdor Epithelet hurtig. Et Par Timer efter Doden passerer derfor Curaren gjennem Slim- hinden. Altsaa atter her trseife vi det Samme, Inpermea- bilitet saalasnge Epithelet er uskadt og i Hvile, Osmose efter Doden. Et meget slaaende Exempel finde vi end- videre i de nylig af Fredericque anstillede Forsog over Osmosen gjennem Fiskenes Gjseller. Et bedre Osmoseapparat 8* 116 ANDET FjELLESM0DE. end disse kan ikketaBnkes; her strommer et stadig fornyet Blod gjermem Blodkarrene, adskilt ved en overordentlig tynd Hinde fra Vandet, der ved Fiskens Bevsegelser stadig skiftes uden ora Gjsellen. Hvorfor gaaer der ikke idelig Sukker fra Fiskens Blod ud i Havet til ubodelig Tab for dens Ernsering, og hvorfor gaaer der ikke Salt fra Salt- vandet ind i Blodet, der jo sammenligningsvis med Havet kun indeholder saa lidt Salt? Fredericque viser, at Grun- den hertil maa soges i Gjsellevseggens Bygning; thi tager man Hawand og Fiskeblod og holder dem adskilte ikke lsengere ved Gjsellevseg, men ved vegetabilsk Pergament. altsaa ved en dod Hinde, saa diffundere de rask over i hin an den. For Filtrationens Vedkommende foreligger der alle- rede 1886 analoge Forsog af Tigerstedt. Han paaviser, at Filtrationen gjennem forskjellige Vsev af koldblodige Dyr forst finder Sted, naar den Cellebeklsedning, der afgrsenser dem imod Omverdenen, beskadiges; fylder man Lunge eller Tarm af en Fro med Vsedske, saa siver intet ud, for Epithelet er blevet beskadiget, enten ved Anvendelse af Reagentier eller ved, at hele Prseparatet har henligget lsenge (ca. 12 Timer) i Luften. For at Forsog over Osmose og Filtration kunne faae afgjorende Betydning for de her behandlede Sporgsmaal. maa Gjennemsivningen proves just for de Stoffers Ved- kommende, som Organet paa den ene eller den anden Maade under Livet kommer i Beroring med : saaledes maa Svommeblasren proves med lit, Fiskegj allien med Blod og Havvaud osv. Anvendes andre Stoffer til Forsogene, vil Overforelsen af Resultaterne paa Organismen frembyde Usikkerhed; imidlertid ere saadanne Forsog dog af megen Interesse, idet de vise os, at det ubeskadigede Epithellag A>TDET F^LLESM0DE. 117 ogsaa her i mange Tilfselde danner en uoverstigelig Hin- dring for Gjennemsivningen. Saaledes finder Tigerstedt, at en Klornatriumsoplosning , hvormed man f}dder den udskaarne Lunge af en Fro, ikke diifunderer ud i det om- givendeYand, for Epithelet er odelagt. Endnu ikke offent- liggjorte Forsog anstillede her paa Laboratoriet over Osmo- sen gjennem Fiskens Svommeblsere have viist ogsaa dette Organs Uigjennemtrsengelighed for talrige Salte, saalsenge dets Epithel er uskadt. Se vi tilbage paa, hvad vi her have omtalt, finde vi, at man hurtig overalt optog den Dutrochetske Hypo- these og i Filtration og Osmose saae en tilstrsekkelig Forklaring paa Vexelvirkningen mellem Organismen og Omgivelserne ; men lidt efter lidt fandt man gjennem Undersogelser, foranledigede ved den nye Hypothese, at de Regler, der under Livet gjorde sig gjseldende for Opsug- ning og Udskilning, ikke dgekkedes af de udenfor Orga- nismen fundne osmotiske Love, og det baade for Vsedskers og Luftarters Vedkommende. Nu have vi endvidere set, at Organhinder af den forskjelligste Art, Gjselle og Mave- slimhinde, Svommeblsere og Tarm, naar deres Epithel er i Hvile og ubeskadiget, ere uigjennemtrsengelige for St offer, der efter Doden med Lethed diffundere igjennem dem. Man maa endvidere lsegge Mserke til, at de talrige For- sog, hvorpaa Dutrochets Hypothese stottedes, ere anstil- lede paa Organhinder, der ere behandlede med Alkohol og iEther, med Torring og Opblodning med destilleret Vand og Lignende, som altsaa med Flid ere drsebte. Det forekommer mig derfor, at man ikke kan betragte det som bevist, at der under Livet nogetsteds i Orga- nismen sker nogen Osmose; hvor den er funden, har den altid vseret Dodsfamomen. Ja, trods de store Lakuner, 118 ANDKl FJELLE8M0DE. bodq de sammenlignende Undersogelser mellem levende og dodc Membraner frembyde, idet flere vigtige Organer endnu ikke ere behandlede, ser jeg ikke rettere, end at Saridsynligheden er for, at der slet ikke finder nogen Osmose Sted i den levende Organisme. Thi overalt, hvor Opmserksomheden ved de forskjelligste Organer har vseret rettet derpaa, finde vi, at Kj endemserket for de levende Vsev iHviletilstan den just erUigjennem- trsengelighed, Inpermeabilitet, for de Stoffer, som i Arbejdsperioderne under Livet i saa rigeligt Maal passere dem, skaffede igjennem ved Cellevirksomhed, der styres af Nervesystemet, og derigjennem til en vis Grad uafhsen- gig af de ydre Forhold I Hviletilstanden danner Vsevenes Epithelialbeklaedning en naturligvis indenfor visse Grsenser uigjennemtrsengelig Vseg for Organismen og dens enkelte Organsystemer ; efter Doden passeres de atter, men nu ved Osmose og af hsengig af selv den mindste Forandring i de ydre Forhold. Sluttelig gjorde Prsesidenten, Professor Julius Thom- sen opmserksom paa, at det ved de skandinaviske Natur- forskermoder var Skik, at der i det andet Fsellesmode foretoges Valg af det Land, i hvilket det nseste Mode skal afholdes. Da man forrige Gang havde vseret samlet i Christiania og nu iaar er samlet i Kjo- benhavn, var det rimeligt at afholde det nseste Mode i Sverige. Han anmodede Medlemmerne om at udtale sig. Den svenske Generalsekretser, Professor Dr. Axel Key sluttede sig til Forslaget om, at det nseste Mode om 5 Aar ANDET E^LLESM0DE. 119 afholdes i Sverige, medens det overlodes til den svenske Bestyrelse i sin Tid at tage nsermere Bestemmelse om Modestedet. Forslaget vedtoges enstemmig. Professor Thorns en udtalte dernsest, at der endnu i Henhold til Statutterne skulde foretages Valg af Be- styrelser for nasste Mode for alle tre nordiske Landes Vedkommende. Statutterne vare imidlertid over 50 Aar gamle og fremkomne paa en Tid, da Moderne afholdtes hvert andefc Aar; men da Tidsrummet mellem Moderne efterhaanden var blevet udvidet til 5 a 7 Aar, vilde det vaere meget upraktisk nu at vselge Bestyrelser for et Mode, der laa saa langt frem i Tiden. Han foreslog derfor , at man skulde overlade de enkelte Landes nuvserende Be- styrelser, naar Modetiden nsermede sig, eventuelt selv at supplere sig og foretage Valg af Generalsekretserer. Ogsaa dette Forslag vedtoges enstemmig. Tredie Faellesmode Lordagen den 9de Juli Kl. 2 i den polytekniske Lsereanstalts Festsal. M0dets President gav forst Ordet til Professor, Dr. Seved Ribbing fra Lund, som holdt folgende Foredrag: Bidrag till lungsotens etiologi och statistik. Det ar den medicinske forskarens angenama privi- legium, att han, nar han vander sig till ett storre audito- rium, bestaende ej blott af yrkeskamrater utan af man och qvinnor i alia lefhadsstallningar, han i och genom sin vetenskaps natur har att parakna ett litligt deltagande. Allmanheten kan med betygande af sin aktning for for- skarenitet ga forbi de vetenskaper, som for oss uppdaga manga af naturens hemligheter, men den kan ej likgiltigt forbise de lakarevetenskapens ron, hvilka tolka eller in- gripa i de vigtiga fragorna om menskligt lif och helsa. Men lakaren ar icke belaten med att endast ega allmau- hetens uppmarksamma ora, pa ett sarskildt satt vander han sig til samfundet och begar, ja! fordrar ett med- TEEDIE F^LLESM0DE. 121 arbetareskap af hvarje fullmyndig man och qvinna. Sar- skildt ar detta fallefc med den gren af lakarevetenskapen, som i vara dagar med stor kraft tranger sig fram, med hygienen eller helsovardslaran. Inom helsovardslaran maste der finnas en allman varnpligt, hvilken omfattar bade man och qvinnor, och hvilkens tjenstetid forst utloper med lef- nadens slut. Inom detta omrade far ingen afvapnings- strafvan finnas. Och vilja vi vapna oss mot nagon fruk- tansvard mensklighetens fiende, kunna vi knappast finna nagon farligare , nagon betydligare an tnberkulosen, hvilken enligt kand erfarenhet bortrycker ungefar en sjundedel af den till forgangelsen skattande menskligheten. Tuberkulosen har varit kand och studerad under ett par artusenden; i dess utforskande hafva varit verksamma sa- val snillrika andar som obemarkta arbetare, men trots den samlade erfarenheten star menskligheten annu bade sporjande och bafvande infor dess gator. Det kan ej nekas, att det var ett jattesteg, som blef taget, da Robert Koch uppdagade, att tuberkulosens orsak lag ensamt och uteslutande i verkningarna af en mikroskopisk organism, uti tuberkelbacillen. Vi veta, att ingen upptackt, iugen vetenskaplig sanning undgar kritik och motsagelse, och ehuru en sadan har kommit afven Kochs upptackt till del, har den segerrikt bestatt profvet. Pa grunden af den Kochska laran arbetas med ifver och ihardighet uti sek- tionssalar och laboratorier, och detta arbete innesluter i sig manget fro, som skall vaxa upp till valsigoelse for menskligheten, om det ock ma erkannas, att det annu ar fortidigt att vilja skorda de mognande frukterna. Nar tuberkulosens orsak sattes uti narvaron af bacillerna, rubbades till en viss grad den gamla laran om lungsotens etiologi. Det blef genom experiment och analogier klart, 12*2 TREDIE K.KIiLESM0T)K. att sjukdomen var smittosam, kontagios; en sanning, som dii tills ciidast fa lakare hade tillrackligt betonat. Men nti glad j en ofver att hafva vunnit en sadan hallpunkf skvndade en och annan att skjuta ofver malet, och man liar derfore uti skrifter amnade for den stora allman- heten fatt lasa bland annat, at tuberkulosen ar endast arftlig pa sadant satt, att man arfver bacil- lerna fran sjuka familjemedlemmar. En sadan sats ar ytterst beqvam, dess praktiska foljder aro j^tterst enkla, om ocksa stundom pakostande att utfora. och de lyda kort och godt: ^aflagsna den friske ur den sjukes grann- skap, och allt ar godtu. Nar emellertid infektionslaran. som beherrskar nu- 7 tidens medicin, hade hunnit att nagot sansa sig sjelf, in- sag hon, att allt var icke fardigt genom doktrinen om bakterierna och deras inverkan pa lefvande celler och organismer. Detta var en sida af saken, men det fanns ocksa en annan, en obekant storhet, ett x, om man sa vill namna det, och den kan kallas disposition, dess motsats immunitet. Nar bacillerna traffa en immun organism, blir foljden ingen, nar de traffa en dispone- r ad organism, uppstar sjukdom. Man kan med skal saga, att kanske intet problem i denna stund bearbetas sa flitigt inom laboratorierna som just immunitetsfragan. Nu ar det en gammal iakttagelse, att lungsoten i en mangd af fall tyckes vare arftlig; forklarar man saken salunda, att blott bacillerna arfvas, sa har man i och med detsamma rent af fornekat den gamla tolkningen af hithorande fakta och uppstalt en ny teori. En sadan nodgar oss alltid att granska och justera vara iakttagel- ser och har derigenom ett stort varde. Under vantan derpa, att den experimentela vetenskapen skaflfar oss upp- TREDIE F^LLESM0DE. 123 lysniiig ora, hvad disposition ocli immunitet verkligen aro. kunna de forskare, som aro hanvisade till andra arbetsom- raden, afven soka att draga sitt stra till stacken genorn noggrant iakttagande af de lefnadsforhallanden , under hvilka sjukdom drabbar menniskorna. I detta syfte har jag under de senaste 12 aren sokt att folja lungsoten i sparen, och jag vill for denna forsamling meddela nagra hufvuddrag af dessa forskningars resultat. Forst och framst ber jag att fa observera, att undersokningarna endast omfatta lungs ot (tvinsot, taring, consumption) och icke de andra formerna af tuberkulos. Skulle nagon vilja fraga, huruvida alia dessa lungsotsfall utan vidare kunna betecknas sasom lungtuberkulos, kan jag icke be- stamdt bejaka en sadan fraga. Bacillundersokning har icke blifvit verkstald i dem alia, en del aro afven iakt- tagna. innan bacillen var upptackt och lampliga under- sokningsmetoder kanda. Under namnet lungsot samman- fattar saval lakaren som allmanheten de sjukdomsfall, som roja sig genom hosta och upphostning, afmagring, kraft- forlust, feber och svettningar, en sjukdomsbild, som ar sa pass utpreglad, att allmanheten sallan tager miste i sin diagnos. Den storsta delen af dessa sjukdomsfall ar af tuberkulos natur, en ringa del ater kan kallas lungsot iitan tuberkler. Endast den noggrannaste mikroskopiska undersokning af sjukdomsfallen kan berattiga till en be- stamd skilnad i diagnostisk benamning; i praktiskt han- seende kunna de bada formerna i hufvudsak likstallas. Det antal af fall, hvarpa jaggrundar mina resonnemanger, uto-or inalles 1212. Jao; har derifran uteslatit alia osakra iakttagelser, alia de patienter, hvilka tillfalliga och fa- taliga besok endast tillatit att mindre fullstandigt under- soka, jag har uteslutit alia fall af akut miliartuberkulos, 124 TH I Dl J: FJBLLE8M0DE. de ma hafva i mer eller mindre betydlig man intresserat lungorna, samt likaledes naturligtvis alia fall af lobular pneumoni. Statistiken omfattar endast lungsotsfall i detta ords ursprungliga mening. Det galda sedan att forst soka utrona, huru det for- holl sig med sjukdomens arftlighet. Det ar kanske oratt att har begagna sig af detta uttryck, emedan det utsager eller ponerar just, hvad som forst skulle be- visas. Jag utbyter det derfore tills vidare mot namnet familiar disposition. Inffytandet af densamma har blifvit hogst olika uppgifvet af foregaende forskare ; under det nagra ansla den endast till 15 — 16 % af alia fall, hafva andra uppgifvit den till 70 °/0 och ater andra stannat vid en medelsiffra af omkr. 30—40 °/0. Af det har forelig- gande materialet kan man draga den slutsatsen, att unge- far halften af de undersokta personerna kunnat med sakerhet uppgifva, att sjukdomen forekommit inom slagten. Till slagt har jag har raknat icke blott foraldrar och syskon, utan afven far- och morforaldrar, onklar och tanter samt kusiner, men ej ailagsnare slagtingar. Den andra nngefar lika stora gruppen saknar helt och hallet lung- sotsfall inom de anhorigas krets. Fran denna grupp kan man afsondra en liten skara af 16 personer, hvilka med storsta sannolikhet erhallit sjukdomen genom smitta. Denna grupp ar ganska liten, en omstandighet, som eger sin stora sociala betydelse. Det har nemligen forekommit, att laran om tuberkulosens smittbarhet sa mycket upp- skramt publikum, att man har och der sett humaniteten satt i fara; man har sett familjemedlemmar fardiga att ofvergifva sina pligter for att radda sig sjelfva. Lyckligfc- vis ar faran icke sa stor for den, som stannar troget pa sin post, om han eller hon blott forstar att iakttaga lamp- TREDIE F^ELLESM0DE. 125 liga forsigtighetsmatt. For att anfora en siffra af fram- mande observation ber jag att fa namma. att pa Brompton hospital for consumption under 20 ar vardats samman- lagdt 15,262 personer lidande af lungsot, och att man under denna tid icke sett nagon af sjukhusets betjening adraga sig lungsot. Det ar att marka, att dessa observa- tioner till en betydlig del harrora fran tiden fore Kochs upptackt af tuberklernas orsak, och. att sjukvardspersonalen haft sitt skydd endast i den utmarkta engelska sjukhus- hygienen, men icke i nagra sarskilda atgarder for baciller- nas tillintetgorelse. Pa samma sjukhus har man observarat ett en da fall af lungs ots smitta till skoterska, om man gar sa langt tillbaka som 36 ar. Mina egna iakttagelser lemna en grupp af 16 fall, i hvilka direkt smitta ar hogst sannolik; jag sager endast sannolik, emedan andra infektionsvagar sasom t. ex. med- delande genom fodoamnen icke kan med nagon grad af rimlighet i dessa fall forutsattas , och mojligheten till smitta varit otvetydig. Bland dessa fall aro 8, i hvilka hustrur hafva fatt sjukdomen af sina man, 4, der man fatt den fran sina hustrur, 1, der sjukdomen angrep en ung flicka, som vardade sin lungsotssjuka styfmoder, samt 3 fall, i hvilka standig samvaro med och sang delad med sjuka arbetskamrater synes vara anledningen. I jem- forelse med de engelska siflrorna kunna ju dessa siffror synas hoga, men sabor man ju ocksa erinra sig, att observa- tionerna aro gjorda hos personer, som hvarken forstatt eller kunnat iakttaga de enklaste hygieniska forsigtighets- matt, For att erhalla endast ett approximativt be vis for lungsotens mindre utpraglade kontagiosa kraft tillater jag mig blott att bedja hvar och en af de narvarande ur minnet af sin erfarenhet soka uppleta t. ex. de fall, der 126 TREDIE R&LLESM0DI:. bade man och hustru dott af lungsot. Vi se omkring oss en miingd barn, hvilka genom denna sjukdom blifvit berofvade fader eller moder, men sallan bada ; oeh vi kunna t. ex. afven fa iakttaga de fall, i hvilka en man gifter sig med en qvinna af tuberkulos familj, vi se denne qvinna effcer ett kortare aktenskap aflida i lungsot, vi se mannen giffca sig med hennes syster, afven denna mom kort ga samma vag, flera af barnen duka under for samma sjukdom, men maken lefver ofver dem, lian tyckes fullkomligt oemottaglig mot giftet, som i sa koncentrerad form f6refinn.es inom hans hem. Nar jag nu vidare atergar till mina siffror, ber jag att fa forutskicka den anmarkningen, att jag ingalunda vill pasta, att nagot allmangiltigt och orubbligt resultat kan vinnas deraf, jag vill blott papeka, hurusom de enklaste iakttagelser af det dagliga lifvets fenomen kunna i sin man bidraga till los- ningen af de vigtigaste fragor. Det ar mera forskningens metod an dess resultat, jag vill forevisa. Sedan jag i for- gaende namt de lungsotsfall, i hvilka man icke kan erhalla nagon bestamd uppgift om, huruvida sjukdomen forefunnits inom familjen, ofvergar jag till sjukdomsfallens fordelning efter olika stand och klasser. Den forsta af dessa klasser innefattar, hvad vi i Sverige kalla standspersoner, d. v. s. med- lemmar af den borgerliga medelklassen och der ofvanfor befintliga samhallslag, om hvilka alia man kan antaga, att de aro i atnjutande af de helsofordelar, som bildning och en viss grad af ekonomiskt valstand kunna skanka. Till den andra klassen raknar jag det inhemska bondestandet och deras gelikar. Det storsta flertalet af familj er tillhorande denna klass aro i den stallning, att de kunna behalla sina barn hemma och under uppvaxten skanka dem den vard, som deras behof krafver och TKEDIE F^LLESM0DE. 127 foraldrakarlekeii heldre an frammande husbondevalde skanker. Den sista klassen utgores af arbetarestandet i stad och pa land. Vi finna de tre klasserna representerade med I 347 fall. II 311 fall. Ill 554 fall. 29,3 o/0. 25,3 o/0. 45,4 °/0. Visserligen ar det ingen afgjord sakerhet, att en per- son tillhorande en hogre klass i och med detsamma har tillgang till en battre lefnadssatt ; mangen medlem af de hogre klasserna har under uppvaxttiden haft att kampa med brist och nod fullt ut sa mycket som arbetarens barn, men en viss jemforelsepunkt bjuder likval en sadan indelning efter stand och klasser. Visserligen se vi arbetsklassen representerad med ett storre antal an nagon af de ofriga, men deraf vore det forhastadt att draga den slutsatsen, att arbetsklassen mer an nagon af de andra vore angripen. Ett tillforlitligt resultat i detta hanseende kan endast vinnas, om forsk- ningar sadana som dessa bedrifvas af alia eller atmin- stone de fiesta lakare inom ett visst storre territorium och de vunna siffrorna jemforas med offentliga uppgiffcer om samhallsklassernas fordelning och proportion inom samma territorium. Man har sedan langre tid tillbaka utpekat vissa yrken sasom sarskildt ohelsosamma och deras idkare sasom foretradesvis utsatta for lungsot. Af sadana yrkesman omfattar foreliggande statistik en mindre grupp af stenhuggare, me tails varfvare och fllare samt skraddare; eljest hafva inga sarskildt misstankta yrken nagra represen- tanter inom dessa siffror. 12S TBEDEE FiELLE8M0DE. F5rdelningeii inom olika kon bor afv<')i p.iaktas. Det visar sig dervid, att mankonet nagot ofverstiger halften. Jag ar Likval bdjd att anse detta sasom obevisadt och haller snarare for, att denna hqjning beror pa sjukhus- fallens ofverskott af manliga pati enter, och att den enskilda praktiken ger ett battre uttryck af den verkliga relationen mellan konen. Inom den enskilda praktiken har qvinno- konet ett afgjordt ofverskott. Soker man sedan inom de olika konen skilja de fall, der en arftlighet eller rattare kanske en familje disposition forekommer, sa visar det sig ganska tydligt, att, inom mankonet prevalerar den forvarfvade och. inom qvinno- konnet den arftliga lungsoten, och ofverskottet ar inom hvardera konsgruppen precis lika stort ehuru forlagdt inom motsatta omradet. Denna skilnad framtrader annu tydligare, nar vi betrakta alderskurvorna for de bada konen. Jag vill har sarskildt erinra derom, att aldrarne for de sjuke aro angifna allt efter den tid, da sjukdomen forst rojde sig genom klara, om. an prodromala tecken, och icke efter aldern vid dodsfallen. Ehuru jag ar alt annat an sangvinisk med afseende a var framgang i att behandla lungsot, kan jag dock med gladje tilsta, att ej fa af de fall, som aro upptagna i dessa summor, annu lefva och atnjuta en god helsa. Ga vi sa till dessa kurvor, der den svarta linien be- tyder arftlig sjukdom och den prickade forvarfvad, se vi liniema inom de olika konen i flera hanseenden olika eller till och med motsatta hvarandra. Bada konen likna hvarandra deri, att lungsoten hos dem ar en ungdomens och medelalderns sjukdom, om detta an icke bor fattas salunda, som allmanheten stundom ar benagen till, neml. att anse den som hunnit ofver 30 ars alder till en betydlig TREDIE F^LLE8M0DE. 129 90 80 70 60 50 40 — 30 20 10 Man. 10 15 20 25 30 35 40 46 50 55 60 65 §,r 1 \ 1 \ 1 N 1 N N 1 1 I 1 \ 1 \ 1 \ 1 1 \ 1 / \ 1 1 \ 1 / \ 1 / \ 1 1 \ f 1 l i 1 ^ \ i I \ \ ' 1 \ \ \ \ ,_. ' \ i / \ ^ S 1 1 s II s / 1 N II ^ X li \ II \ \ II \ If s if ^ X> V X N X 7''-' > __, „, — ^^^^^^» °/o 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Qvinnor. 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 kx » *.» * N / \ i * ' \ i i 1 \ i i / / / / \ \ / / \ \ / / X s / / \ ' / N i \ t >w v /y x^ ^^t** ■..^ ^Z-^ — """ — bet. arftlig, ----- forvarfvad sjukdom. De vertikala linierna bet. procentantal, de horizontala alder. 9 130 TRKDIE FjELLESM0DE. grad garanterad mot lungsotens angrepp. Alia kurvorna visa tydligt, att dylikt angrepp kan ske inom de hogre aldrarne, om det an icke hor till sjukdomens mest fram- tradande karakteristik. Olikheten mellan konen rojer sig ater forst deri, att den forvarfvade sjukdomen prevalerar inom den man- liga gruppen, under det ater att den arfda eller famili- ar a lika mycket framtrader inom den qvinliga. En annan olikhet rojer sig derinom, att saval den forvarfvade som den familiara sjukdomen hos mankonet nar sin hojdpunkt vid aldern 20 — 25 ar; hos qvinnokonet ar forhallandet likartadt med den forvarfvade, under det den tamiliara har sin spets forst ett qvinqvennium senare. Det kunde kanske vara tillatet att antyda en slutsats ur denna inskrankta observationsserie, och den skulle da lyda sa, att hos mannen ar den tid farligast, da han skall arbete sig in i sitt kail och kampa mot de svarigheter, som dervid laggas i hans vag; for qvinnan galler det- samma med afseende pa den forvarfvade sjukdomen, den familiara eller arfda kommer senare fram, och den fram- kallas fornamligast af moderskapet samt varden om sjuka familj emedlemmar. Pa sistnamda satt gor sig sjukdomens infektiosa beskaffenhet bemarkt afven inom den arftliga disposi- tionens ram. Det kunde finnas ytterligare manga satt, hvarpa man kunde granska det forebragta materialet, men jag vill ej trotta med flera beskrifningar och kurvor pa motets sista dag. Jag vill blott anticipationsvis antyda det resultat, till hvilkat jag kommit med afseende a arftlighetsfragan. Den arftliga dispositionen synes mig obestridlig, den framtrader gang efter annan hos personer, som lefva full- TREDIE E^LLESM0DE. 131 koraligt skiljda fran hvarje sarskildt infektionsinfTytande. Hos dessa hereditart disponerade personer astadkommer samma qvantitet och qvalitet af tuberkelbaciller, som de friska fordraga och besegra, en afgjord sjukdom. Hvari dispositionens vasende bestar, ar annu ej godt att saga. Det blir frarntidens uppgift att visa, om den harfTyter fran en bristande bildning af fagocyter eller pa en trog afsondring af bacilldodande, kemiska stoffer, af bada i forening eller af nagot helt annat. Det blir laboratorie-arbetets framtida uppgift att upp- lysa harom. Under tiden kunna vi alia, lakare och icke lakare, framja vetenskapens och humanitetens framsteg icke blott genom utbredande af hygieniska kunskaper och deras efterfoljande, utan ock genom en vaksam observation af flendens , tuberkulosens angreppsvagar och anfalls- betingelser. Derefter holdt Professor, Dr. Chr. Liitken et af en stor Msengde kolorerede Afbildninger illustreret Fore- drag om : Dybhavsunders0gelser og Dybhavsdyreliv. Ved disse Naturvidenskabens Fester, af hvilke vi her fejre den 14de skandinaviske, falder det naturligt at kaste Blikket lidt tilbage og se paa, hvad der er udrettet i Videnskaben, siden vi sidst samledes paa dette Sted. Man kaster da ubevidst tillige Blikket fremad og seer i Haabets Lys, hvad der vil komme! Der er i enhver Videnskabs Historie Tider, paa hvilke dens Synskreds pludselig faar en stor og uventet Udvi- 9* 132 TREDEE FJELLESM0DE. del En saadan epokegjorende Begivenhed i Natur- historien var Opfindelsen af Mikroskopet, der pludselig aabnede en Indsigt i en hidtil usynlig Dyre- og Plante- verden og et Indblik i Dyrenes og Planternes fmere Bygning, der banede Vejen for Nutidens fremskredne Kundskab om de organiske Vsesener og ora deres Organers Funktioner. En ligesaa epokegjorende Begivenhed, som udvidede Zoologens og Botanikerens Forestillinger og Forskningskreds umaadelig, var Opdagelsen af den nye Verden, Amerika og Nyholland, med deres fra „den gamle Verdens" saa forskjellige Plante- og Dyreliv, der endnu den Dag idag kan afslore store Overraskelser. Og hvor umaadelig var ikke den Masse nyt og betyd- ningsfuldt Stof, som blev tilfort Zoologien, da det gik op for Naturforskningen , at Jordens Skjod gjemmer i sine Jord- ogBjerglag en overvseldende Msengde afVidnesbyrd om Fortidernes Dyreliv — det er her ikke nok at tale om Fortidens — og dets med Tiderne vexlende Skikkelser — en Kundskabskilde, som stadig sprudler med forbavsende Kraft og aabenbarer os en Fylde af de mserkeligste Pattedyr- og Krybdyr skikkelser, som intet menneskeligt 0ie har seet fserdes her paa Jorden, men som nu — under Udviklings- og Omdannelses-Hypothesens ordnende Haand — mere og mere forme sig til en i jord- historisk Folge fremskridende Skabelsernes E,a3kke. Hvad jeg her har exempelvis na5vnt som Begivenheder i Zoologiens Historie — Begivenheder, som vel have behovet Tid til at udvikle sig og til atter at paavirke Udviklingens Gang, men hvis Udvikling og Virkning dog har vseret saa hurtig og saa overvseldende, at man vel kan betragte dem som pludselig optrsedende og ind- gribende Fsenomener, — ere ikke de eneste. Jeg kunde TREDIE F^LLESM0DE. 133 endnu nsevne, fra en Tid, der ligger os forholdsvis nser, den Erkjendelse, at Forvandlinger, som de kaldes, ikke ere indskrsenkede til Kaalorme og Haletudser, men ere et isser de lavere Dyrekredse beherskende indholdsrigt Fsenomen, eller Paavisningen af „Formeringen gjennem vexlende Generationsrsekker" og adskilligt Andet, som jeg ikke her tor dvsele ved, da det vilde fore mig for langt bort fra det, hvorom jeg her vilde sige et Par Orel. Den nyeste og mest epokegjorende Udvidelse af Zoologiens Synskreds, som har fundet Sted i vore Dage, er den Erkjendelse, at Havets Dyreliv ikke er ind- skrsenket til dets Kyster og dets Overflade. At der ogsaa flndes et Dyreliv paa de store Havdyb, kunde tid- ligere formodes eller betvivles, ja det blev endog rent ud bensegtet; man vidste i al Fald Intet eller Lidet derom, og man bestrecl Mnligheden deraf mecl theoretiske Grunde. Hvorledes skulde der kunne tsenkes et fyldigt Dyreliv, eller overhovedet et Dyreliv. der, hvor ingen Lys- eller Varmestraale kunde trsenge ned, under det uhyre Tryk — ligt ilere hundrede Atmosfserers — af de msegtige Vandmasser? Hvorledes skulde Dyr der faae den til deres Aandedrset nodvendige atmosfseriske lit? Ogda man for- sogte ad Erfaringens Vei at besvare det Sporgsmaal: „findes der Dyr paa storre Dybder", var da ikke uhel- digvis det Svar, som Eduard Forbes fik af sine Skrab- ninger i ^Ega3erhavet (1841), at alt som han ssenkede Skraben dybere og dybere ned under en vis ikke stor Dybde, hvor Livet endnu var rigt, fik han et mindre og mindre Udbytte, tilsidst ved c. 200 Favne saa ubetydeligt, at han kun kunde drage den Slutning deraf, at ved c. 300 Favne maatte Dyrelivet hore op — al dybere Hav- 134 TEED1E F^LLE8M0DE. bund var en dod 0rken, mere blottet for Liv end Sahara eller Gobi! Og naar visse Bjerglag ikke vise Spor til Forsteninger, ere azoiske, som man kaldte det, da laa Forklaringen nu saa user: det er fordi de ere danuede paa saa dybt Vand, at der ikke levede Organismer der! De spredte Iagttagelser, som meddeltes af andre hojt an- sete Forskere {Darwin, Dana), gav denrie Opfattelse nsesten Vishedens Stempel — saaledes saae det ud i al Fald. Ganske vist var der Erfaringer, som pegede i modsat Retiring ; man havde faaet enkelte Organismer op med Lodlinen. tilsyneladende fra meget store Dybder; et Par af disse Erfaringer have den sserlige Interesse, at de gjordes i nordiske Have: den hidtil ubekjendte, ejen- dommelige Sofjer (TJmbelhdaria), som den danske Skipper Adrians i 1753 fik op fra Ishavets Bund fra en Dybde af 230 Favne, og det .,Medusahoved" — en anselig, armgrenet Slangestjerne — som Ross 1815 fik op fra 800 — 1000 Favnes Dybde i Baffinsbay. Men Loddet var endnu den- gang et saa upaalideligt Instrument paa meget dybt Vand, at der var Grund til at betvivle, at disse Dyre- formers Hjem virkelig laa saa dybt, som man havde angivet. Og — naar Alt kommer til Alt — „een Svale gjor jo ikke Sommer". Men Optagelsen af et bristet Telegrafkabel i Middelhavet (1861) gav overraskende Oplysninger om Koraldyr, Rororme, Mosdyr, Muslinger, Snegle osv. , som havde levet paa de store Dybder, 750— 1400 Favne, og fsestet sig paa Kablerne. Saa blev det bekjendt, at der paa sine Steder, Vest for Portugal, blev drevet Fiskeri efter smaa Pighajer paa Dybder (300—500 Favne), der vare langt storre end dem, Fiskerne ellers indlade sig paa at udbytte. Og tilfseldigvis fulgte der da TEEDIE F-ELLESM0DE. 135 op med paa Krogen andre mserkelige Ting (Glassvampe , som andre Steder (ved Japan og Filipinerne) ogsaa ere Gjenstand for et Slags Fiskeri paa betydelige Dybder. Og man havde jo lsenge vidst, at der ved Norges og Skotlands udstrakte Klippekyster er et Belte, „S0trseeriies Region", rigt paa store, trseagtige Koralformer, der atter huse langpiggede Soborrer, Medusahoveder og meget Andet, stort og smaat — saa langt gik altsaa endnu et forholdsvis rigt Dyreliv, hvorfor skulde det ikke kunne gaadybere? Og saa havde man jo endelig den gamle og stedse nye Erfaring, at Havet efter heftige Storme skyller op paa Kysten mserkelige Dyreskikkelser, som man ellers aldrig faaer at se, og som aabenbart komme fra ukjendte Dybder: ksempemsessige Blseksprutter eller saakaldte „S0mimke", der ikke, som man troede for nogie Aarhun- dreder siden, varsle om Himlens Vrede, om Dod og Pestilens, men kun aflagde Vidnesbyrd om den Verden, hvorfra de kom; sjeldne Fiskeskikkelser, vseldige Maane- fiske, sorte. smaaojede Tudsefiske, solvblanke, rodfinnede Glansfiske med Maven fold af Nseb af ukjendte Bla3k- sprutter, samt Vaagmsere og Sildekonger, af saa los og skjor en Bygning, at man nsesten altid faaer dem i en lemlsestet Skikkelse. og at de aabenbart kun kunne have levet under fuldstsendig rolige og stille Forhold, uberorte af nogen Bolgebevsegelse — Altsammen Herolder fra en ny Verden, der bebudede en fremrykkende Kundskabs- forogelse om det, der hidtil havde vseret skjult i Dybdernes Morke. Thi til at ernsere disse tildels meget ansehge Fiske og Blseksprutter kra?ves der jo ojensynlig et rigt Dyreliv af anden Art. Den, hvis Tanke tumlede med alle disse Forhold, kunde ikke berolige sig med, at alt dette kun var Undtagelser, der som saadanne bekraaftede Reglen: lo<". TBEDIE i'yi:i,u>Moi)K. han maatteikke alenetvivle om Sandheden af den gamgse LsBre om de store Havdybs Dodhed, men bestemt erklsere Big imod den. Det er mig ikke muligt i dette korte Overblik at yde alle de Bestrsebelser Eetfgerdighed, som efter Midten af dette vort Aarhundrede udfoldedes fra svensk, norsk og amerikansk Side for at lose dette Problem: hvor langt gaar Dyrelivet ned i Dybet — hvor ligger dets Nulpunkt? Jeg skal kun berore, at med hver af de svenske Expeditioner til Spitsbergen, Island, Gronland o. s. v. forogedes Erfaringerne om et Dyreliv, der hverken standsede ved 1000 eller ved 2000 Favne. Den, der forst begyndte paa planmsessig Forskning efter Dyrelivets Graenser mod Hav dybet ved en skandinavisk Kyst, var nuvserende Professor Ossian Sars, som ssenkede sin fine Skrabe ned i det nordlige Norges Fjorde saa dybt, som Bunden der var at finde. Blandt de mange nye og mserkelige Former, som Sars paa denne Maade bragte op for Dagens Lys, var der en lille „S0lilie" — en Slags stilk- fsestet Sostjerne. Andre Former af Soldier eller „So- palmer", som de ogsaa kaldes, havde man ganske vist kjendt lsenge, om end kun i faa Exemplarer og fravarmere Have; de gjaldt derfor for store Sjeldenheder, hvad de egentlig ikke ere, men kun syntes at vsere, fordi de kom fra lidet tilgsengelige Dybder — men det Ma?rkelige var, at denne lille og temmelig uanselige Stilkstjerne tilhorte en Gruppe, som man ellers kun kjendte fra laBngst for- svundne Jordperioder. Tilfseldigheder, der ikke i og for sig ere sserdeles betydningsfulde, — et bevinget Ord, et heldigt eller uheldigt SammentraBf — spille ofte en stor Rolle i Verdenshistorien, vsekke et stort Rore i Aandens Yerden, naar de indtrseffe i det rette 0ieblik, da Stem- TEEDIE E^LLESM0DE. 137 ningen er beredt til at lade sig gribe, og faae derved en langt rsekkende Virkning. „Det er jo, udbrod man, som om man havde fanget en levende Hvalogle eller Flyve- 0gle!" Rhizocrinns lofotensis var et talende Vidnesbyrd om, hvad der kunde komme ud af en planma?ssig Under- sogelse af de store Havdyb, den varslede om, at man der vilde finde som levende endnn mange Dyretyper, som man hicltil kun kjendte i fossil Tilstand, fra tidligere Jordperioder. Lynet tsendte forst i England, hvor det kgl. Videnskabernes Selskab udvirkede Regeringens Hjselp i Skikkelse af Marinedampbaade — i Begyndelsen tarvelige nok — som ndrustedes til Sommertogter omkring de britiske 0er, ned i spanske So og i Middelhavet, og da disse Forsog (1868—69) faldt meget heldig ud, bevil- gedes Udrnstningen af Skibet ^Challenger" til et fler- aarigt (1873—76), langt udgaaende, alle Verdenshave gjennemkrydsende Togt. Dets Ledelse betroedes en af den britiske Marines dygtigste Officerer (Kapt. Nares) og den engelske Zoolog, der havde givet Stodet til Sagens Optagelse i England (Professor Sir Wyvillc Thomson). Eesultatet af denne Verdensbegivenhed i Zoologien fore- ligger i 132 store Kvartbind med Tusinder af Tavler med Af bildninger. Exemplet blev meget hurtig fulgt af N o r g e , som med Sverige deler iEren af at vsere disse Under- sogelsers rette Fodeland; i 3 Somre (1876—78) blev „V 6 ring en" udsendt paa Dybhavsundersogelser, som omfattede det hele Nordhav Vest og Nord for Norge, fra Syd for Island og Fseroerne til Jan May en, Spitsbergen og hinsides Beeren Eiland, men lod Danmarks- ogDavis- strsedet ivrorte — en Hensynsfuldhed mod dansk Viden- skabelighed, som j eg haaber, at mit Fodeland vil paaskjonne i Gjerningen. Det er her sser Daniel ssens og Ossian Sars s 138 ti; i.i.ik FvELli:mi0de. Navne, som skulle nsevnes medTak for (let zoologiske Ud- bytte og ilrts Bearbejdelse. Derefter af Frankri g. som liar udsendt „le Talisman" og „le Travailleur" paa Dybhavs- expeditioner til Alanterhavet og Middelhavet (1880 — 83) uuder Prof. Alphonsc Milne-Edwards videnskabelige Over- ledelse; af Nord-Araerika, som har ladet anstille en Raekke sserdeles grundige Undersogelser paa det dybe Vand under Golfstrommen og i det karaibiske Hav (..Albatros", „Blakeu 1877—80) og senest (i 1891) i det stille Hav fra Panama og Galapagos-0erne til Kalifornien — tildels under Ledelse af Alexander Agassiz. Jeg kan ikke her dvsele ved de Bestrsebelser i samme Retiring, som ere udfoldede af andre Regeringer — Tyskland. 0sterrig, Italien — eller afPrinsen af Monaco. DetAnforte vil va3re nok til at give en Forestalling om, hvad det er for et stort videnskabeligt Arbejde, der er blevet udfort, siden skandinaviske Naturforskere og Lasger samledes her i Kjobenhavn 1873. At det ikke alene er Zoologien, der har hostet Nytte af det, er en Selvfolge. Jeg kan imidlertid ikke her dvasle ved disse Under- sogelsers Betydning for Jordklodens FjTsik, Thalassografien, eller for Geologien, ved at oplyse Beskaifenheden af de paa det dybe Vand afsatte Lag. Jeg maa ogsaa forbigaa at omtale de sindrige Apparater, hvormed man maaler Dybden, Vandets Varmegrad i alle Dybder, dets Salt- holdighed osv. Jeg er nodt til at holde mig til det zoologiske Udbytte alene, men ogsaa her vilde det fore mig for vidt at beskrive de Redskaber, der anvendes til Dyrenes Fangst, skjont det Sporgsmaal vistnok svsever paa serede Tilhoreres Lseber : Hvorledes faaer man fat paa disse Skabninger, der holde til paa Dybder ikke alene af flere hundrede, men af flere tusinde Favne? Det fore- TKEDIE F^LLESM0DE. 139 kommer mig dog ret interessant at lsegge Ma?rke til. at hvor meget Teknikken end er bleven forbedret med hvert nyt Unders0gelsestogt, er det dog i Grunden stadig de gamle, afFiskerne for Aarhundreder eller Aartusinder siden opfundne Indretninger, der ligge til Grund for de nye, forbedrede Redskaber. Det er 0ster sskraben. som vor Landsmand 0. F. Midler i vort Aarhundredes Morgen- gry var den Forste til at anvende til zoologiske Skrab- ninger; det er „Trawlen" eller Slsebevaaddet; det er Koral- og Svampefiskern.es Trsekors eller Tovkjeder med paahsengte „Svaberter" af oplost Tovvserk; det er Rnser (af Metaltraad) med indlagt Madding, cler ssenkes ned til en vilkaarlig Dybde eller til selve Bunden; at man i den seneste Tid har fundet paa dermed at forbinde Anvendelsen af elektrisk Lys, i det sikre Haab derved at kunne tiltrsekke de af Havets bevsegelige Beboere, der have Lyssans, er da egentlig ogsaa kun en Anvendelse af et gammelt Kunstgreb. Sseregne Vanskeligkeder har det voldt at tilvirke et Fangenet, som aabnede sig, naar det blev s^nket ned til en vis forudbestemt Dybde, og atter lukkede sig, naar det blev halet op, saa at man kunde have Vished for, at Fangsten skrev sig fra en vis bestemt Dybde og ikke under Ophalingen var bleven blandet med uvedkommende Indhold fra hojere Vandlag. Dette havde nemlig sin Betydning for at afgjore det meget omstridte Sporgsmaal, om der kun findes levende Dyr i Overfladen — til den forholdsvis ringe Dybde af 100—150 Favne — samt ved Kysterne, og i Og ved Havbunden, men ikke i de mellemliggende Vandlag mellem denne og Overfladen. hvis Msegtighed kan belobe sig til Here tusinde Favne — eller den hele Vandmasse muligvis er jevnt og ligelig beboet af svommende Organismer, forskjellige maaske, 140 TRED1K IVELLESM0DE. eftersom de bebo lavere eller hojere Stokvserk. Den Opgave at konstruere slige Net, der baade ere sikre og bekvemme, synes at vsere l0st med det noget uventede Resultat, at den forste Antagelse er den rette. Det Hovedsporgsmaal, som nu nsermer sig, er dette: hvad er det vel for Dyr, som leve paa disse store Dybder af et — to eller tretusinde til c. 4500 eller henved 5000 Favne? Hvorved udmserke de sig fremfor andre, sserlig for Kystbeltets Dyr? Hvilke Ejendommelig- lieder besidde de overhovedet? Hvoraf ernsere de sig? Hvorledes kunne de aande der? Hvordan kunne de flnde sig tilrette i det fuldstsendige Morke? Hvilke ere overhovedet deres Livsbetingelser, og hvilke deres Udbredningsforhold? Og har det Haab stadfsestet sig, at man her i Dybet skulde fmde Former, tilhorende Sla?gter og Grupper, som man hidtil havde betragtet som uddode for Here eller mange Jord- perioder siden? Eller hvorfra skrive disse Underverdenens Beboere sig? Ja til at svare paa disse Sporgsmaal, selv i sammentrsengt Form, vilde der behoves ligesaa mange Timer, som der er tilmaalt mig Minutter. Allerede det forste Sporgsmaal er egentlig ikke mindre omfattende, end om det krsevedes at give en Skildring af den faste Jords Dyreliv med alle dets klimatiske, geograflske og topo- graflske Forskjelligheder. Thi Havbunden har sine Dale, Plateaner, Skraaninger og Bjerg^gge, hvis Beboere kunne ventes at vasre ligesaa forskjellige som Jordens Bjerges, Dales og Sletters; dens Klima skifter fra Over- rladens under Troperne hoje, under Polerne lave Yarme- grad til den dybe Havbunds ensartet lave Temperatur, der allerede paa 500 Favnes Dybde ikke er meget over Frysepunktet, — paa sine Steder synker den endog under dette — men fra nu af kun synker langsomt. forsaavidt TREDIE F^LLESM0DE. 141 det kolde Vand ikke paa sine Steder som f. Ex. i Middel- havet eller Sortehavet holdes borte af submarine Hojde- rygge. Det er med en underlig Folelse, siges der, at man roder i det iskolde Dynd, som Skraben har hentet op, samtidig med at den tropiske Sol bager Ens Ryg. Paa Jorden tiltager jo Kulden med Ho j den over Havet, Varmen derimod i Jordens Indre, jo dybere vi komme; i Havet er det anderledes, fordi det fra Polerne kommende, afkolede Vand soger Bund en, medbringende den til Dyrenes Aandedrset fornodne atmosfseriske lit, medens det ophedede Overfladevand soger mod Polerne ad de velbekjendte Baner. Solens Yarmestraaler trsenge kun ned i Vandet til en Dybde af c. 150 Favne, dens hvide Lysstraaler ikke under 275 Favne. Om dens gronne Straaler kunne gaa dybere ned (til 500 Favne f. Ex.), er endnu et omtvistet Sporgsmaal. Havplanter leve ikke dybere end 150 Favne — i Almindelighed langtfra saa dybt — maaske med Undtagelse af mikroskopiske Former eller Sn}dtealger i Koraller. Trykket stiger regelmsessig med Dybden og maa, skulde man tro, gjore det ligesaa umuligt for nogle Organismer at bossette sig i et hojere som for andre at slaa sig ned i et dybere Belte. Med andre Ord: den sub- marine zoologiske Geografi maa have sine klimatiske Regioner, sine Hojdebelter, sine zoologiske Provinser, ganske ligesom den faste Jords Plante- og Dyre- Geografi har det. Men derom vide vi endnu alt for Lidt ; Alt, hvad vi derom kunne sige, er, at slige Forskjelligheder vistnok findes, men at de dog ere langt mindre udprsegede end de tilsvarende Forskjelligheder paa Landjorden; der er mange Exempler paa, at den selvsamme Art er funden paa Steder, der ligge saa langt fra hinanden som Fin- 142 TBEDIE F^ELLESM0DE. marken og Vestiiidien eller som Madeira og Japan, og at Forskjel i Dybde og Tryk ligeledes synes at paavirke Dybets Dyr overmaade licit ; der er i al Fald nogle, som gjennemlobe alle Belter fra faa Favne til de allerstorste Dvdber, som ere iagttagne. I det Hele er der saaledes stor Ensformighed baade i de almindelige Naturforhold i Dybhavsdyrelivet ; „vi fik stadig de samme Dyre- former op i trsettende Ensformighed^ klager — det fore- kommer mig dog noget med Urette — en af Deltagerne i Expeditionerne. Naturforholdene ere saa ens, at der aldeles Intet er til Hinder for, at Dybhavsdyrene have kunnet udbrede sig til alle Sider og i alle Retninger. Landdyr ere kun udsatte for forholdsvis ubetydelige For- skjelligheder af Lufttrykket, men ofte for store Forskjel- ligheder i Varmegraden. Med Havdyrene er det derimod omvendt, men det forogede Tryk generer ikke, naar det kun voxer eller aftager langsomt. Der er Lokaliteter — tset ved vore vestindiske 0er, ved Japan, ved Filipinerne, i Sydhavet, — som allerede have opnaaet stor Beromthed ved deres Rigdom paa de forskjelligste Dyreformer, der overgaar Landjordens mest begunstigede tropiske Egnes, medens man andre Steder finder det submarine Plateau eller dets Skraaninger mod Dybet dsekkede med utallige Individer af en enkelt eller ganske faa Arter af Sostjerner, Soborrer eller Slangestjerner, med Skove af Sopalmer, Hornkoraller eller Sofjer. Man bar faaet en Fiskeart op i over 1000 Exemplarer, en Rejeart i 750 i et eneste Drset. Det rigeste Dyre- liv synes at findes paa 500 — 1000 Favnes D}Tbde, og de allerdybeste Havdale synes at huse et forholdsvis fattigt Liv. Ingen Fisk er funden dybere end 3000 Favne, kun meget faa Krebsdyr under 2000, og dog er TREDIE F^LLESM0DE. 143 der Fiske , hvis Udbredningsgrsenser spsende over 900 Favne, Krebsdyr over 1000 osv. Uden at kunne indlade os paa Enkeltheder med Hensyn til Udbredriingsforholdene i vertikal eller horizon- tal Retiring indenfor dette Dybets, Kuldens og Morkers Rige, der endnn ikke kunne overses, kunne vi kun sige. at dette Rage, hvis Grgense mod Kystbeltet man nu er saa temmelig enig om at ssette ved omtrent 200 eller 100 Favne, omfatter Reprsesentanter for alle de Dyre- klasser, som overhovedet bebo Havet — selvfolgelig med Undtagelse af Havpattedyrene. Der er Fiske — langt fra af alle Familier — isser Makrelflske, tildels af meget ejendommeligt Fysiognomi, Berycider (Dybhavs- Aborrer), Baandmakreler og Baandfiske, Tudse- og Ulke- fiske, torskeagtige Fiske i videste Forstand, Laxesild (Scopeliner) og beslsegtede Former — fserre Aale- eller Flyndrefiske, end man af disse Fiskes Nafcurel skulde ventet — nogle Hajer og Rokker og saakaldte Havmus (Chima?rer). En enkelt Dybhavshaj (Chlamydoselachus) interesserer os isser ved sit i jordhistorisk Forstand gammeldags Fysiognomi. Pigfinnede Fiske ere — i Mod- ssetning til Kystfaunaen — i afgjort Minoritet. Det er for en stor Del Former, som ere nser beslsegtede med de trsege, mindre bevaBgelige Fiske, som ogsaa paa mindre Dybder holde sig til Havbunden eller ligefrem rode i denne, men tildels ogsaa Former, som i systematisk Henseende slutte sig nsermest til den pelagiske Fiskefauna, d. v. s. det aabne Havs livlige, meget beva3gelige Rov- fiske, der gjennemstrejfe de ovre Vandlag og Overfladen, om end ikke sjeldent de storre af dem gjore Afstikkere ned i Dybet, eller de mindre og mere lyssky af dem om Dagen lade sig synke ned mod Gramselinien for Over- 144 TBEDIE K/KLLKSMODE. fladebeltet ligesom de mangfoldige pelagiske Smaadyr, af hvilke de leve. Hvad enten man vil aflede den 7,abyssalea Fauna — Dybets — fra den .Jittorale" (Kystbeltets) eller fra den „pelagiskeu, vil man begge Steder kunne hente dens Forbilleder. Deri ligger allerede, at man ikke kan paa- pege almindelige Karaktertrsek , som passe paa alle Dybets Fiske, men vel Trsek, der gjenfindes lios nere eller faerre af dem, stundom kombinerede paa en ret niserkelig Maade. Hvad der maaske mest forbavser Fiskeren, er den store Skrobelighed og Loshed i mange af disse Fiskes Bygning, deres slappe Muskulatur, deres papirtynde, nsesten for Bensnbstans blottede, svampede, lost sammenh?engende Knogler, hvorfor de saa ofte komme op til Overfladen i sonderlemmet Tilstand — ja der er Former, der i den Grad falde fra hinanden, naar det uhyre Tryk ophorer, der holdt dem sammen, og som ved 1000 Favne er lig 120 Atmosfserers, ved 3000 lig 200 Atmosfserers, at det vistnok aldrig vil lykkes at faae dem op fra Dybet uden som Stumper og Stykker, der ikke ville lade sig samle til et helt Billede. Det er den samme Virkiring, som vi spore i en uendelig svagere Grad, naar vi bestige de hojeste Bjerge eller stige op i Ballon og fole os besvserede, „bjergsyge", af det lave Lufttryk, hvortil vi ikke ere vante. Men paa de store Dybder holder det store Tryk disse Konstruktioner, der forekomme os skrobelige, sammen og ophsever den tilsyneladende Modsigelse mellem deres Svaghed og deres udpraagede Rovdyrfysiognomi. Derimod vil det ikke vsekke For- undring, at mange Dybhavsfiske have overmaade smaa 0jne , helt rudimentsere 0jne eller ere aldeles blinde, fordi deres smaabitte 0jne, som Knappenaalshoveder, ere skjulte under Huden; iEvret er her opgivet ! Unaegtelig TREDIE F^ELLESM0DE. 145 er der ogsaa en stor Msengde Dybhavsfiske med 0jne af normal Storrelse, og omvendt en Del med paafaldende store 0jne — det er dog ikke dem, der leve paa de storste Dybder : for deres Vedkommende har Naturen endnn gjort en Anstrengelse for at udbytte Synssansen til det Yderste, ligesom hos Pattedyr og Fugle, der ere Tusmorkedyr. Til Erstatning for den manglende eller svage Synssans er der saa en ellers ukjendt Udvikling af andre Sanseorganer: afSidelinienog dennes Grene, Ssedet forFiskenes „sjette" Sans, en dem given sseregen Oriente- ringsevne, synes det, dernsest Forlsengelse af enkelte Bryst- og Bugfinnestraaler til fine Foletraade af overordentlig Lsengde, der kunnerettes fortil, bagtil, til alle Sider for — som naar den Blinde foler sig for med sin Stok — at kunne advare mod, hvad der kan komme af Fjender, og under- rette om, hvad der er i Nserheden af brugbar Fode. Ejendommmelige Omdannelser af enkelte Rygfinnestraaler tilBuske af Foletraade med lysende Spidser ssette Dybets Tudsefiske istand til at lokke Byttet ned i deres uhyre Gab. Denne Evne til at udstraale Lys fra Lyskirtler, som ere fordelte over Huden, ordnede i regelmsessige Linier, ofte i forbavsende Antal, i andre Tilfa3lde ind- skra3nkede til Panden, Kinderne under 0jet eller til bevsegelige Lygter i Spidsen af udstrsekkelige Hagetraade, udmaarker isser de saakaldte Laxesild eller Scopeliner, hvis andre Arter ogsaa (isa3r som yngre) spille en stor Rolle i den pelagiske Overnadefauna, men den nndes ogsaa i andre Familier. Den Maade, hvorpaa disse Lygter eller Fyr ere anbragte, synes at vise, at deres Anvendelse er forskjellig: at lyse for Besidderen, saa at han kan se sig for, vare sig for Fjender og flnde sit Offer, eller at skrsemme en Fjende ved pludselig at demaskere et Lys- 10 146 TREDIE F.ELLESM0DE. batteri lige i 0jnene paa ham, at hidlokke sin Mage af det andet Kjon osv. De fleste Dybhavsfiske ere kulsorte, morkebrune, askegraa eller helt farvelose, men i prsegtige rude Livreer eller solvblanke med rode Firmer optrsede ikke faa af dem, derikke jnst bebo de allerstorsteDybder. Det er selvfolgelig allesammen Rovfiske paa en eller anden Maade, men at det kan vsere vanskeligt nok at bjerge Foden, derom vidne de msegtige T sender, den over- ordentlige Udvidelighed af Mave og Bug, der ssetter mangen en af dem istand til at sluge et svagere Bytte, der er storre end de selv — hvilket rigtignok kan fore til, at den, stserkt udspilet som den er, under stadig for- mindsket Tryk farer op til Overnaden som en Prop, ligesom vor Rodflsk eller Bodensoens Dybvands-Hselt, naar den er fanget paa Krog; fremdeles det uhyre Gab, hvormed mange af dem ere udrustede, saa at vi tilsidst komme til Former, der tilsyneladende ikke ere stort Andet end levende Fiskeruser med et ubetydeligt Halevedhamg og ikke ere de mindst seventyrlige i den lange Rsekke af monstrose Former, som Dybet huser. Derimod synes Aandedrsettet ikke at gjore dem nogen Vanskeligked ; ingen Dybhavsfisk med extraordinsert Udstyr i denne Retning er hidtil kommen for Dagen, hvad dog er Til- fseldet med enkelte Krebsdyr; snarere er deres Gjselle- apparat noget svagt. Af Krebsdyr enes Klasse er Systemet blevet beriget med en forbavsende Mamgde Former: Krabber, Halvkrabber, Eremitkrebs, Rejer, Skrukketrolde (Isopoder) og Amphipoder eller „Tanglopperu — hvor lidet pas- sende dette sidste Udtryk end er her, hvor Tang ikke findes. Vi trseffe her Here Ejendommeligheder, der minde om, hvad vi fandt hos Fiskene: en Skalhud saa TREDIE F^1LLESM0DE. 147 svag og fin og tynd, at man kan se Nerverne og Blod- karrene igjennem den; en svag Muskulatur — Dybhavs- rejer ere derfor en flov Ret — ; lange, tynde og svage Lemmer, egnede til at spasere let hen over en blod Dyndbund, i mange Tilfselde delvis traadte i Sansningens Tjeneste i Stedet for i Bevsegelsens, ligesom de Folehorn af vidunderlig Lsengde, der forekomme saa hyppig og erstatte det svage eller helt svigtende Syn; lange, tynde Klosaxe med stor Ra?kkevidde; paa fuldstsendig Mangel af 0jne kan der ogsaa her anfores adskillige Exempler, der forholde sig til de blinde Huiekrebs paa Landjorden (Mammouth-Hulen osv.) som de blinde Dybhavsfiske til Hulevandenes blinde Smaafiske; mange ere lysende, ja Glodelampernes Fordeling minder ofte om de lysende Fiskes. Rode Farver i forskjellige Afskygninger ere frem- herskende; blaa eller gronne ere i Almindelighed kun visse Rejeformers iEg. Sserlig kan fremhseves langbenede Stankelbenskrabber, tornede Troldkrabber, ksempemsessige Skrukketrolde (nsesten Va Alen) og Sospindler (Colossendeis). Eremitkrebsene optraede i helt nye Skikkelser, tillempede efter de nye Livsforhold ; det skorter her paa Snegle- skaller af passende Storrelse, saa anvendes i deres Sted blode Koraller, et Agglomerat af allehaande faste Smaadele eller et af Pseleorme udboret lille Stykke Flydetrse, der efter lang Omflakken er sunket vanddrukkent tilbunds ; det; Skjseve, der karakteriserer Kystbeltets Eremitkrebs, er faldet bort i disse Tilfselde, Naturen er vendt tilbage til Symmetrien, og Hullet i den lille Trseklods lukkes af den dertil omformede pansrede Halespids. At der blandt Dybets langhalede Skjoldkrebs er en hel lille Gruppe (_En/o>/-Typen), som man tidligere kun kjendte i fossil Tilstand fra Jura-Dannelserne, fortjener at fremhseves. 10* 148 TBEDIE F^ELLESM0DK. Af Led or me ne og lavere Ormeformer synes der ikke at vsere mange i Dybet, og M us linger og Snegle trsede ligeledes noget tilbage iSkyggen; derimod ere de vseldige Kasmpeblsekspr utter eller „Somunkeu, af hvilke after en for nylig er strandet ved vore Kyster og flere ved Fgeroerne, vildfarende Rejsende fra store Havdyb, hvor ogsaa de blode, geleeagtige, nsesten goplelignende Sciade- phorer (af Ottearmenes Gruppe), der forst kom for Dagen i de gronlandske Isfjorde, have deres Hjem. Det belyser godt. hvor ufuldkommen vor Kundskab endnu er om Havets Dyreliv, at medens man kan samle SpirulaSkalleme (saakaldte „Posthornu) i Tusindvis paa Overfladen eller ved Kysterne, hvor de drive op, har det viist sig, at denne lille Blseksprutte trods sit aerostatiske Apparat er et Dybhavsdyr, der endogsaa synes at sidde nedgravet med sin Bagende i Dyndet; men der er kun faldet 2 Exemplarer i Skraben eller Trawlen, 1 paa „Challengers" og en paa en af de amerikanske Expeditioner. Derimod have disse Redskaber bragt frem en nsesten uoverskuelig Msengde af Sostjerner (Asterider) , tildels af fin Bygmng eller forbavsende Skjonhed, af Slangestjerner (Ophiurider), deriblandt mange ejendommelige Former, der klynge sig til Hornkoraller; Sopolser af Grupper, der ere aldeles ejendommelige for det dybe Oceans Bund, og som, for disse Undersogelser begyndte, vare aldeles ukjendte; So- borrer (Echinider) og Somus (Spatanger osv.), deriblandt mange, der tilhore Grupper, hvis Blomstringstid faldt i Kridt- eller Juratiden. og som derfor tidligere ikkekjendtes i levende Former eller ialfald kun i ganske'faa {Salenia. Phormosoma osv.) — tildels ogsaa Former, som ved deres blode og lose eller fine Skalbygning (Pourtalesia o. a.) robe, at kun Dybet er deres Hjem. Ofte ere store Strsek- TREDIE F^1LLESM0DE. 149 ninger afHavbunden dsekkede af disse Soborrer, Sostjerner osv., saa at Trawl en kommer op, fyldt med dem i himdre- devis, og livlige Farver ere odslede paa dem med ligesaa rund Haand som paa Krebsdyrene. Endelig Solilier eller So palmer (Crinoideer), store og smaa, i en hidtil uanet Msengde, dannende store Skove paa Havbunden, ligesom de mangfoldige Former af lange, smsekre, lysende Sofjer (Umbellularia og andre Pennatulider), der tillige- med talrige Ledkoraller (isis-Typen), Hornkoraller (Gorgo- nier) og andre ligeledes lysende ^Sotrseer" fortrinsvis reprsesentere Polypdyrene i Dybet. Goplekorallerne (Alloporinerne) — i Kystbeltet reprgesenterede af de saakaldte Milleporer eller „Ildkoralleru, der have en saa vsesentlig Del i Koralrevenes Dannelse — og Sortkoral- 1 e rne (Antipathes) tor ikke forbigaaes selv i en saa sammen- trsengt Opregning af Havdybets Dyreformer. Selv anse- lige Dybhavsgopler (of Rhizostoma-QrwpTperi), der ssenke deres rigtgrenede Mimdarme ned i det slimede Bunddynd, mangle ikke, og det brogede Billede, vi her i al Hnrtig- hed have henkastet, afsluttes af Glassvampene {Euplcctella osv.), hvis fine Skjonhed forst viser sig, naar de komme op af Dybet og renses, og af en Mangfoldighed fine Slimdyr (Rhizopoder, Radiolarier) med elegante Kalk- og Kiselskaller eller om Rororme mindende, simple Huse. Det er altsaa et rigt og ejendommeligt Dyreliv, der viser sig saa vel skjult paa disse Havets hemmeligheds- fulde Dybder, trods det, at disse skulde synes at vsere et glsedelost og uhyggeligt Opholdssted — et Liv, som kun er os tilgsengeligt, hvis vi ikke sky Tlejligheden og Om- kostningerne ved, rustede med de dertil fornodne Maskiner og Apparater, at drage ud for at opsoge det. Jeg behover ikke at udvikle, at der skal mange Undersogelser, et ved- 150 TREDIE F^LLESMODK. hold end e Arbejde, til for at bringe dette Liv for Dagen i lmgenlunde Fuldstamdighed ; thi hvor forsvindende faa og smaa ere ikke de Pie tier, der ere blevne afsogte, selv om v Challenger" har gjort 354 og „Albatrosu paa sin sidste Expedition c. 80 Kast med Skraben eller Trawlen ! — Det vilde dog vsere en Misforstaaelse at taanke sig, at Dyre- livet tiltog i Styrke og Mangfoldighed med Dybden; tvert- imod, dets Kulminationspunkt ligger vistnok i den hojere Del af det abyssale Rige; paa storre Dybder under 1000 Favne tager det tilsyneladende altid af ; men der er nseppe nog en Del af Havbunden, selv den allerdybeste, som er en 0rken i denne Betydning. Herved maa man dog tage i Betragtning, at de Arealer, der ligge dybere end 3000 Favne, ere forholdsvis smaa, og at de, der ikke naas af en Lodline paa 4000 Favne, nsesten kun ere at regne for smaa Huller, der kun faa Gange ere blevne fejede med Trawlens Svaberter. Det er derfor ikke umuligt, at de i Virkeligheden ere ligesaa vel befolkede som de hojere liggende submarine Dale og Rygge. Have vi opgivet at undre os over, at der kan leve Dyr under de mange Atmosfserers Tryk, at disse Morkets Ysesener kunne vsere saa praegtig farvede osv., saa kunne vi dog med nogen Bet endnu undre os over, hvorfra de faae Foden; thi vi ere jo eller s vante til at betragte Plantelivet som den umiddelbare eller middelbare Bserer af Dyrelivet, og det, have vi seet, svigter os allerede ved Tgerskelen til Underverdenen. Og at de leve „af hin- anden", som man med Ret kan sige ogsaa om en stor Del af Havets ovrige Beboere, kan dog ikke godt klare Sagen. Gaadens Losning er vistnok den, at der dels fra Kysterne og dels fra Havets OverfLade stadig glider eller f alder en fin Begn af dode Organismer eller af Brud- TEEDIE F^LLESM0DE. 151 stykker af oploste Dyr og Planter ned til Bunden; der komme de da de mindste og laveste Organismer tilgode, disse gjores saa igjen til Bytte af de hojere, storre og stserkere Organismer i opstigende Trinfolge. — At de skulde have nogen Vanskelighed ved at drage Aande paa deres Maade gjennem Huden eller Gjselleme, skjonnes som alt bemserket om Fiskene ikke; deres Aandedrsets- redskaber, om de have saadanne, ere — med sjelden Und- tagelse — ikke fyldigere uddannede end andre beslsegtede Havdyrs. Iltmsengden i den i Havvandet optagne Luft er vistnok f. Ex. ved 800 Favne mindre end i Vandet ved Overnaden (c. 23 pCt. mod 32 pCt.), men dog altid stoiTe, end den har viist sig at vsere i mellemliggende Vandlag (300 — 400 Favne). For Parasiter ere de abyssale Havdyr vel nseppe mere fri end andre Havdyr, men derom vide vi endnu kun Lidt. — Jeg er endelig tilbojelig til at tro, at den almindelige Lov, at Havets lavere Dyreklasser undergaa gjennemgribende Forvandlinger paa deres forste Livstrin, her vil traBife langt fLere Undtagelser end i Kyst- beltet; thi det vil vistnok kun va3re undtagelsesvis, at Larver af Dybhavsdyr knnne fore et midlertidigt om- vankende Liv under Naturforhold, der ere vaBsentlig for- skjellige fra dem, under hvilke de skulle tilbringe deres 0\Tige Liv; dertil er Afstanden mellem Overnaden og Havbunden for stor. Men jeg maa paa den anden Side hsevde, at der bevisligen er Fiske og Krebsdyr, som i deres Larve- eller (Jngdoms-Dragt tumle sig, om ikke i selve Sollyset og Solvarmen, saa dog i det Belte, der om Dagen er udsat for begge Dele, men som voxne ere bundne til Havbundens Morke og Kulde. Et Sporgsmaal staar endnu ubesvaret tilbage: er denne Dybhavsfauna en Levning, en Arv fra tidligere Jord- L52 TRBDIE I\KLLESM0DE. I erioder, eller nedstammer den fra Kystfaunaen, saaledes Dvr. (lev horte hjemme i denne, licit effcer lidt have skubbet sig ned ad Skraaplanet, have vovet sig lsengere og laengere ned, indtil deres Efterkommere i Lobet af utallige Generationer, gjennem umaalelige Tidsrum, ere blevne akklimatiserede i Dybet og have, paavirkede af de nye Naturforhold, ifort sig de Skikkelser, hvori vi nu mode dem der. Det nytter i vore Dage ikke, at man afviser slige Sporgsmaal som utidige eller bonf alder om at faae dem udskudte til Tider, da der kan foreligge mere Materiale til deres Besvarelse. De fremssettes lige godt* Yil den Ene ikke besvare dem, saa vil den Anden, i Mangel af bedre med en Frase. De vil let se, at man her kommer ind paa Sporgsmaal, der berore hele Jord- livets Historie, paa Sporgsmaal, som Geologien vel nseppe magter endnu. — Men jeg skal jo give et Svar! Jeg gaar da ud fra, at den af de fleste og mere fremragende Geologer hsevdede Antagelse er rigtig, at de store Verdens- haves Udstraakning i det Hele og Store er den samme som i tidligere Jordperioder — Kridt- og Juratiden f. Ex. — ganske vist formindskede ved, at betydelige Arealer ere blevne haavede og torlagte, og paa den anden Side maaske forogede ved, at ikke ubetydelige Partier ere blevne ned- brudte og bortskyllede, Partier, som fordum forbandt visse 0kjeder til Landmasser eller slog Bro mellem Kontinen- terne, hvor nu kun en enkelt Bropille staar tilbage. Under denne Porudsaatning om Verdonshavenes Permanens kunne vi vel forstaa, at der i deres dybere Dele er Krebsdyr, Soborrer', Sopalmer, Koraldyr, Svampe, enkelte Fiske, Blseksprutter osv., som pege tilbage mod den seldre Tertiser- tid, mod Kridttiden eller mod Juratiden, og som det der- for er naturligt at opfatte som Epigoner af hine Tiders TEEDIE F^LLESM0DE. 153 Dyreformer, deres Stamfsedre, der have levet paa den dybe — maaske ikke fuldt saa dybe — Havbund ligesom deres Efterkommere nil. For saa vidt ere de Forhaabninger om i Dybet at finde Losningen paa Fortidens Gaader, hvormed man skred til disse Undersogelser, ikke blevne skuffede, skjont man hverken har fundet eller vil finde en levende Ammonit eller Belemnit — end sige en Trilo- bit, et Stenseble (Cystidee) eller Stenblomst (Blastoidee). Men ved Siden deraf maa man ikke overse, at andre fremtrsedende Fortidsformer have deres Descendenter bo- satte i Kystbeltet, Dolklialer og Nautiler f. Ex. Det er paa den anden Side klart, at mange af de nuvserende Dybets Dyr have deres nsermeste Slsegtninge blandt Lysets Born i Kystbeltet og derfor kunne antages at va?re ud- vandrede fra dette. Om de umaadelige Tidsrum, der maa forudssettes til disse langsomme Flytninger og endnti lang- sommere Omdannelser. hvis saadanne overhovedet ere 7 mulige, behover jeg ikke at udtale mig. Jeg skitter med at udtale det Haab, at det ogsaa maa tilladesvort Land at deltage i disse Undersogelser ogStudier. Der er Plads her for Alle, Store som Smaa, og en gammel og hsederlig Sostat som vor bor ikke holde sig tilbage. Der er ikke mere Mening i at hindre os deri, end om man vilde formene os at studere Sydamerikas eller Nyhollands Dyr og Planter. Man nsegter ikke Astronomien Midlerne til at udforske, saa vidt muligt, Verdensrummets Dybder — hvorfor da nsegte Zoologien Midlerne til at udforske Verdenshavenes ? 154 TREDIE IVELLESM0DE. Praesidenten meddelte derefter, at der fra den fysi- ske Sektion var indsendt folgende Forslag til Resolution: „I Betragtning af den store Betydning, et nojagtigt Kjendskab til de rrydrografiske Forhold i de skandinaviske Farvande maa have saavel i videnskabelig som praktisk Henseende, og paa Grand af Vanskeligheden ved at skaffe et sligt Kjendskab tilveje uden Samarbejde mellem de interesserede Nationer, henstiller Sektionen for Fysik til Naturforskermodet at fremkomme med en almindelig Ud- talelse om 0nskeligheden af, at de skandinaviske Lande ville lade foretage hydrografiske Undersogelser i de til dem grsensende Farvande efter en fselles Plan og i For- ening med hverandre." Prsesidenten udtalte, at dette Forslag ikke vilde kunne ssettes under Forhandling og Afstemning, da Modet som Helhed savnede den nodvendige Forudssetning for at kunne tage en Beslutning i denne Sag. Han foreslog derfor, at Resolutionen skulde over gives til Generals ehretcer ens videre Foranstaltninf/. Efterat dette Forslag var vedtaget, gav General- sekretseren de Side 23 meddelte Oplysninger om Del- tagelsen i Modet, ligesom han med Hensyn til det fore- lagte Arbejdsstof oplyste, at der til Modet var anmeldt 10 almindeligere Diskussionssemner, nemlig 1 i Sektionen for Astronomi og Mathematik, 2 i Sektionen for Fysik, 3 i Sektionen for Farmaci, 1 i Sektionen for Botanik, 2 i Sektionen for Medicin og 1 i Sektionen for Fysiologi og Anatomi. Andre Fore drag og Meddelelser, af hvilke flere foranledigede kortere Forhandlinger i de respektive TREDIE E^ELLESM0DE. 155 Sektioner, udgjorde ialt 144, neuilig i Sekt. for Matke- matik og Astronomi 10, for Fysik 9, for Kemi 17, for Farmaci 4, for Mineralogi og Geologi 15, for Bofcanik 12, for Zoologi 15, for Medicin 16, for Kirurgi 20, for Militser- lsegevidenskab 8 og for Fysiologi og Anatomi 18. Han rettede en Tak til Sektionernes Sekretserer for den Nidkjserhed, hvormed de havde efterkommet den i det forste Mode til dem rettede Opfordring og derved muliggjort de fyldige daglige Meddelelser om de afholdte Moder, og anmodede sluttelig saavel Sekretsererne som Medlemmerne om at yde den fornodne Bistand til, at Beretningen om Modets Forhandlinger kunde offentlig- gjores uden for lang Opssettelse. Derefter sluttede Prsesidenten, Professor Julius Thomseii, Modet med folgende Ord: Dagsordenen for vort Mode er nu udtomt, og vi ere saaledes naaede til Afslutningen af vort Arbejde. Lade vi nu Tanken glide tilbage over Indholdet af de svundne Dages talrige videnskabelige Meddelelser, Diskussioner og Foredrag, saa troer jeg, at man uden Overdrivelse vil kunne indromme, at det Haab, som jeg udtalte ved vort lste almindelige Mode, nemlig at Modets Forhandlinger og Meddelelser vilde give et smukt Billede af den nordiske Videnskabelighed, er sket Fyldest i rigt Maal. Forhand- lingerne have omfattet sserdeles mange af de vigtigere Sporgsmaal, som for Tiden sysselssette saavel Naturviden- skabens som Lasgevidenskabens Dyrkere. Det var ikke uden en vis iEngstelse, at den danske Bestyrelse i sin Tid indbod Nordens Naturforskere til dette Mode; thi under vor Tids rastlose Udvikling er det ikke altid let for seldre videnskabelige Institutioner, som de 156 THKIMK F^ELLESM0DE. skandinaviske Xaturforskermoder, at lempe sig efter de irartig vexlende Stemninger. Men det har vseret os en stor Tilfredsstillelse at se, at vor iEngstelse har vseret ubegrundet, og at vort Mode er blevet omfattet med den sanime oprigtige Tilslutning og Kjserlighed, der i saa hoj Grad er bleven de tidligere Moder til Del, og som varsler godt om vore fremtidige Sammenkomster. Aarsagen til dette heldige "Resultat er sikkert den. at Naturvidenskabens rnangfoldige Dyrkere fole sig som Med- lemmer af et stort kosmopolitisk Samfund med fselles Formaal og fselles Ansvar, et Forhold, som stedse har udgjort Naturvidenskabens Styrke, og paa Grand af hvilket Videnskaben har kunnet skride saa msegtig fremad, upaa- virket af Hverdagslivets Kampe og skiftende Stemninger. Naar det gjselder Naturvidenskabens Sag, fylke alle dens Dyrkere sig til en taet sluttet Skare om dens Banner under Tilraabet: „Fremad mod Sandhed og Lys". Der- for kunne vi ogsaa trygt se Fremtiden imode. Naar vi nu efter disse Dages bevsegede Liv vende tilbage til vor daglige Gjeming, ville vi sikkert fole os forfriskede og styrkede ved de Indtrj^k, som vi have mod- taget under vort korte Samvsere, og idet jeg af Hjertet takker Alle, som hver paa sin Maade har bidraget til at give vor Sammenkomst Indhold og Interesse, og idet jeg udtaler de bedste 0nsker med Hensyn til det kommende Mode paa Sveriges gjgestfrie Jordbund, erklserer jeg herved det 14de skandinaviske Naturforskermode for sluttet. FORHANDLINGER OM DE ANMELDTE DISKUSSIONSiEMNER. I den mathematisk-astronomiske Sektions 2det Mode Onsdagen den 6te Juli Kl. 12 under Forssede af Professor Mittag-Leffler indledede Professor N. C. Duller, Upsala, Diskussionen : „Finnes utsigt att med framgang soka att inom de skandinaviska landen utveckla en ama- torastronomi, sadan som redan finnes inom ofriga kulturland, och i sa fall, hvad bor goras for forverkligandet af detta mal?" med folgende Foredrag: Det bander ej sa sallan att astronomen ex professo erhaller meddelanden och forfragningar fran personer, hvilka saga sig i egenskap af amatorer idka astronomi. Som regel torde man likval af sadana hafva mycket ringa gladje, ja mahanda nagon gang kanna sig frestad att onska att de, hvilka ej stnderat astronomi, ville lata denna veten- skap vara i fred. Och likval vore en sadan onskan mindre valbetankt. Icke ar det mindre visa intresset for veten- skapen af nagot skadligt inflytande ntan kan tvartom blifva af ej sa litet gagn. Men intresselosheten, likgiltig- heten kan aldrig blifva det. 1 < >0 DIBKUSSIONSM0DEB. Tillser man hvad det ar, som gor de nyss omtalade amatorastronomerna sa besvarliga for vetenskapsmanneii, skaU man sa godt som undantagslost finna ett och samma, nemligen att de varit i saknad af all ledning och att de drifna af ett oklart intresse, i stallet for att egna sig at fragor, der de kunnat draga sitt blygsamma, men nyttiga stra till stacken, fordjupat sig i fragor af den art, att till och med en mycket lard astronom ej formar att pa det omradet utratta nagonting namnvardt, med mindre han jemval blifvit begafvad med verkligt snille. I nio fall af tio hafva desse s. k. amatorastronomer trott sig finna att Newtons lagar aro origtiga, eller trott sig hafva gjort nagon annan lika fundamental upptackt. Intet tvifvel kan rada derom att vissa bland desse varit fran borjan ofor- batterliga; ty afven bland dem. som fatt en vetenskaplig uppfostran, finnas de, som ej nojda med det obemarkta, men gagneliga arbete, till hvilket deras naturliga begaf- ning bort hanvisa dem, foredraga att i stallet producera sig pa det vetenskapligt-groteskas omrade. Men sakert ar a andra sidan, att manga skulle kunnat vandas fran dessa rentaf skadliga spekulationer, om deras uppmark- samhet blifvit hanvand pa de fragor inom astronomien, der afven den, som icke ar faokman, kan utratta nagot godt och nyttigt. Men, fragar man mahanda, ar det mojligt for den, som ej har tillrackliga studier inom astronomien, att utratta nagot dugligt inom densamma? Det behofver knappt pavisas, att blott den, som eger tillracklig sakkunskap inom det amne, hvarmed han sysselsatter sig, detta amne ma nu vara astronomi eller hvilket som heist, formar detta. Men, medan det ar obetingadt onskvardt, att en larare inom astronomien eger sa allsidiga kunskaper som moj- DISKUSSIONSM0DER. 161 ligt, ar det ej svart att be visa, att man kan astadkomma utmarkta arbeten mom en gren af astronomien utan att vara synnerligen fortrogen med de ofriga. Flera bland de amatorastronomer, hvilka med allt skal raknas bland astronomiens yppersta man, skulle sakerligen kant sig foga val till mods, om de forsatts i en sadan stallning, att de maste halla offentliga forelasningar ofver exempelvis theoretisk astronomi. Men, hvilken oersattlig forlust for vetenskapen skulle det ej varit, om de ansett sina kun- skaper otillrackliga afven for forskningar inom stjernornas verld. Men de hafva haft nog forstand att utvalja at sig sadana omraden af astronomien, inom hvilka de egt eller utan svarighet kunnat forskaffa sig tillrackliga insigter. Det ar dessa lysande forebilder i begransning, som amator- astronomen maste folja, om han vill blifva annat an en omklig fuskare. Hvilka aro da de omraden af astronomien, som lampa sig for amatorverksamhet? De kunna efter omstandig- heterna vara ratt inskrankta eller ratt omfattande; med ett gemensamt ord kunna vi beteckna dem med namnet Astrofj^sik. Yisserligen finnas amatorastronomer, som med stor utmarkelse egnat sig at astronomiska precisions- observationer t. ex. Dembowski, Carrington, Engelhardt, Burnham, Pihl. Men detta blir dock mera undantag an regel, och krafver nodvandigt vissa matematiska underlag. Som regel ar den rena astrofysiken det for amatorastro- men lampligaste faltet. Men astrofysiken ar, afven den, en numera ganska omfattande vetenskap, mellan hvars olika delar ett val maste traffas; och vid detta val gora sig jemval rent praktiska hansyn gallande. Det iinnes flera delar af astrofysiken, hvilka for ett framgangsrikt be- arbetande krafva astronomiska instrumenter af stora • dimen- 11 162 DISKUSSIONSM0DER. sioner. ju stone desto battre. Mojligheten for en amator an cgna sig at dessa beror saledes forst och framst pa huruvida han ar en rik man. Vi sysselsatta oss emellertid har med skandinaviska amatorastronomer, och det torde vara endast rent undantagsvis som nagon sadan skulle kunna derpa nedlagga betydande summor. Men det fmnes et1 astronomiskt instrument i nastan alia bildade menniskors ego, ehuru de fleste knappast torde vara fullt medvetna om att det kan som sadant anvandas; det heter — theater- kikaren. Af frukterna kanner man tradet, heter det ju. Latom oss da tillse, hvilka upptackter man i dessa, jatte- tubernas, dagar har att tacka theaterkikarne for. I Dec. 1885 anmalde den engelske amatorastronomen Mr. Gore upptackten af en ny stjerna i Orion, och denna upptackt bekraftades genast pa en mangd observatorier. Det visade sig visserligen snart, att stjernan ej var nj^uppflammad, men val att den var en hittills fullkomligt okand for- anderlig stjerna. I ar i slutet af Januari kom till Edin- burgobservatoriet ett anonymt brefkort, meddelande, att en ny stjerna var synlig i Formannen. I detta fall var stjernan verkligen ny och skulle visserligen i alia handelser ej forblifvit helt och hallet okand, da det efterat befans att den blifvit flera ganger fotograferad i Cambridge U. S. Men skulle upptackten blifvit gjord endast medelst dessa fotografiska platar, ar det mer an troligt, att den astro- nomiska verlden fatt kunskap derom forst sedan stjernan ater i borjan af April blifvit o synlig. Det rik a och hogst intressanta observationsmaterial, som kunnat samlas for denna nya stjerna, maste derfor tillskrifvas fortjensten hos den skygge amatorastronomen, som sande det anonyma brefkortet. Det ar mig en tillfredsstallelse att kunna meddela hans namn. Han heter Thomas Anderson. Utom DISKUSSIONSM0DER. 163 dessa upptackter ma namnas, att upptackten af foranderlig- heten hos en af de allra intressantaste variabla stjernorna konstaterades af Mr. Chandler i Amerika under en jern- banresa, saledes, om ej precist med en theaterkikare, sa likval med en af de sa ytterst vanliga resekikarne, samt att den nya stjernan i Kronan fans ar 1866 med obevap- nadt oga af amatorastronomen J. Birmingham. Jag bor har anmarka, att Chandler visserligen ar en hogst bildad vetenskaplig astronom, men upptackten hade precist lika latt kunnat goras af en amatorastronom, och andra liknande stjernor hafva ock blifvit upptackta af sadana, ehuru jag ej med visshet kan saga, att de anvanda instrumenterna varit endast theater- eller reskikare. Dessa exempel ma vara nog for att visa, att ej ens vigtiga astronomiska upptackter ligga utom rackvidden for en amatorastro- nom, som ej eger storre instrument an theater- eller res- kikaren. Men en astronoms uppgift ar langtifran enbart att gora nya upptackter. Dessa tillfalla honom tvartom van- ligen som biprodukter och extra beloningar for langvarigt och troget arbete. Och det finnes ett ratt stort fait, der de sma nyss omtalade instrumenten med forclel kunna, ja rentaf bora begagnas vid sjelfva arbetet. Detta fait ar de ljusare variabla stjernornas. Galler fragan variabla stjernor ofver hufvud, sa erfordras tvifvelsutan delvis ratt starka instrumenter, ja ville man specielt observera minima for vissa bland dem, skulle kanske ingen tub i verlden racka till; men sa finnas a andra sidan mera an 30, hvilka alls ej kunna eller bora observeras med storre instrument an theaterkikare. Det ar derjemte tydligt, att astro- nomerna af facket samt de amatorastronomer. som iiro i besittning af stora instrumenter, kanna sig mest benagna 11* 164 DISKU8SIONSM0DEE. ail anvanda d»* i regeln sa knappt fcillmatta klara natterna fur at1 med sina stora tuber iakttaga sadana foremal, for livilka kraftiga instrumenter erfordras. Resultatet ar, att de ljusare foranderliga stjernorna observeras mycket mindre an de fortjena, och att hjelptrupper verkligen aro af behofvet pakallade for arbetet pa detta omrade. Af sig sjelft forstas, att den, som ar i stand att offra ett par eller annu lielclre nagra hundra kronor pa en s. k. komet- sokare, har ett annu m^^cket storre antal intressanta fore- mal att studera. Utom de foranderliga stjernorna finnes ett fait for forskningar, som visserligen ej preeist med visshet lofvar nagot resultat, men som, om det lemnar nagot, gifver amatorastronomen ett sa mycket intressantare, och som lampligen kan bearbetas vid sidan af de foranderliga stjernorna Han utvaljer for detta andamal ett fait af himl en, heist belaget uti eller i narheten af vintergatan, och jemfor de inom detta omrade synliga stjernorna med dem som aro utsatta a nagon god himlakarta t. ex. Heis' eller Klein's. Varseblifver han annu flera stjernor, for- fullstandigar han kartan. Han genomgar nu hvarje eller atminstone de flesta klara aftnar det utvalda faltet och efterser om vare sig nagon forut ej synlig stjerna visar sig, eller om nagon af de forut befintliga stjernorna ar osynlig eller markbart svagare an vanligt. I forra handel- sen har han upptackt antingen en nyuppflammad stjerna eller ock nagon dittills obekant foranderlig, i senare ar det nastan sakert, att den i forsvagadt ljus lysande stjernan ar en dittills obekant till den s. k. Algoltypen horande foranderlig, i hvilket fall den inom fa timmar atertager sin vanliga ljusstyrka. Som redan ar namdt, kan af ett arbete sadant som detta icke med nagot slags visshet DISKUSSIONSM0DER. 165 paraknas nagot resultat; men ar det utvalda faltet ej for litet, ar utsigten dock ej alldeles dalig. Under de senast forfiutna 44 aren hafva ej mindre an 6 nya stjernor blifvit upptackta, och intet tvifvel torde rada derom, att under samma tid andra uppfl anrmat , men blifvit forbisedda. Amatorarbete kan kraftigt bidraga till trygghet mot, att det ej i framtiden bander, att dylika intressanta foreteelser blifva forbisedda. Att amatorverksamhet, ratt ledd, varit och kan blifva af stor nytta inom astronomien, afven om man helt ocli hallet lemnar asido den sarskilda art af nytta, som den gjort isynnerhet i Nordamerika, nemligen att viicka ett allmannare intresse for denna vetenskap, och som gifvit sig ett synligt uttryck i de manga med utomordentligt stora instrument forsedda observatorier, som der af enskilda stiftats, samt i fonder for understod at astronomiska arbeten, det torde genom det foregaende hafva tillrackligt adaga- lagts. Svarare blir det utan tvifvel att pa ett tillfredsstallande satt besvara den senare delen af den uppstallda fragan, nemligen hvad som kan goras for att inom de skandi- naviska landen utveckla en astronomisk amatorverksamhet af lamplig art, och det ar sarskildt denna del, rorande hvilken uttalanden af mina kolleger synas mig i hog grad onskvarda. for sa vidt de ofver hufvud dela de ofvan utta- lade asigterna. Hittills hafva isynnerhet inom Sverige inga eller hogst sparsamma spar visat sig till att man skulle kanna sig benagen for en sadan. Att vacka till lif ett intresse? som antingen alls ej finnes, eller atminstone tyckes slumra djupt, ar tvifvelsutan en vansklig sak, for hvars framgang utsigterna ej aro sa synnerligen ljusa. Men det vore val ej otankbart, att, lika val som hos ofriga 166 DI8K1 >SK)NSM0DER. kulturfolk, intresse for astronomi kunde vakna inom de aordiska folken. Ej osannolikl ar del en delvis origtig I'm rest alining om astronomiens stora otillgiinglighet och obegriplighet for enhvar, hvilken ej ar fackman, som hittills hallit vara landsman tillbaka. Da jag emellertid ansett fragan vara af vigt, liar jag trott mig bora bringa den pa tal vid det nordiska naturforskaremotet. De fra- gor, som der diskuteras, de beslut, som der fattas, bli val ej helt och hallet forbisedda af de hogre bildade i de resp. landen. Ett uttalande af naturforskaremotet, gaende ut pa, att det anser utvecklingen af en sund amator- astronomi inom de skandinaviska landen bade onskvard och mojlig, skulle, sa vill det synas mig, redan i sin man befordra saken. Prof., Dr. Thiele, Kj0benhavn, sluttede sig til Ind- lederen og gav en kort Meddelelse om, hvorledes Sagen staar i Danmark. Paa J. L. Heibergs Tid bestod der Here private Observatorier, der nserinest kunde betegnes somHerregaards- observatorier; men deres Tid er forbi og kommer nseppe tilbage. For 0jeblikket er der i Kjobenhavn et privat Observatorium, som bestyres af Telegrafist Victor Nielsen. Det er udrustet med en ganske god Kikkert af Mellem- storrelse og med et Apparat til Fotograferen, saa at der her kan udrettes ikke saa ganske Lidt ud over de lave Grsenser, som Indlederen havde angivet. For at give et storre Publikum Adgang dertil er der foreslaaet at give dette Observatorium Statsunderstottelse, hvortil Taleren haabede at have bidraget Sit. Bestyreren, som tillige er Kunsttegner, sysselsastter sig navnlig med den tegnende Astronomi i Modssetning til den videnskabelige, hvis Opgave vsesentlig DISKUSSIONSM0DER. 167 er at foretage Beregninger, og hans Virksomhed i en berettiget Sidegren af Astronomien fortjente i fuldt Maal at stottes. Saasnart Taleren havde seet, at det nu rejste Sp0rgsmaal skulde bringes under Diskussion, tilskrev han Hr. Nielsen, som for 0jeblikket opholder sig i Skagen, og ban havde modtaget Svar i et Brev, hvori det udtales, at en Plan som Prof. Duners vistnok har Fremtiden for sig. Det hedder derefter i Brevet: „Jeg skal gjore mit Bedste. De veed, Hr. Professor, hvorledes jeg arbejder populsert. Fra mange Sider har man beklaget, at vi i Danmark ikke have et populsert astronomisk Tidsskrift, men jeg har altid sagt, at vi vare for smaa til dette Foretagende. Lad os imidlertid bryde en Lanse sammen med Norge og Sverige, saa gaaer det. Vi tage Monster efter England, udgive en Journal og danne et populsert astronomisk Sel- skab , der hedder noget som „Skandinavisk-astronomisk Selskab". Yi forta3lle om alt det Nye, der passerer, og holde 8 a 9 Moder om Aaret, dels i Kjobenhavn, dels i Christiania, dels i Stockholm og Goteborg, hvortil Med- lemmerne have Ret til Adgang". Brevet tilfojer, at der i England bestaar 3 Selskaber, og at der ligeledes bestaar Selskaber i Amerika, Tyskland og Frankrig, og det ud- taler et Onske om, at der i alle storre Byer maa blive indrettet populsere Observatorier, hvortil det paatsenkte Selskabs Medlemmer kunne faa Adgang. Taleren udtalte en varm Interesse for Forslaget om Dan- nelsen af et astronomisk Selskab, som vilde have et godt Hjselpemiddel i Nielsens Observatorium, men mente, at Op- rettelsen af et Tidsskrift maatte betragtes som et Fremtids- sporgsmaal. Der vilde allerede vsere udrettet Noget, naar Modet udtalte Sympathi for Udviklingen af den populsere 168 DI8KUSSIONSM0DEB. Astronomi, og det maatte da overlades til de Kraefter, der frembod sig, at tage Ordet, naar Tiden dertil kom. Professor Duner, Upsala, tog ordet med anledning af prof. Thieles anforande. Talaren tror, i likhet med honom , att det af Hr. Nielsen framlagda forslaget ar godt. En sammanslutning af sadana, som intressera sig for amatorastronomien, skulle helt sakert vara af stort gagn for fragans vidare utveckling. Denna forening kunde sedan vanda sig till hogre bildade astronomer for att af dem erhalla upplysningar. I Tyskland finnes en sadan forening. Den sysselsatter sig sarskildt med de forander- liga stjernorna. Gymnasiallehrer 0. Plasman i Wahren- dorf ar dess egentliga upphofsman och ledare. Talaren har sett arbeten af denna forening och kan vitsorda, att den arbetar sardeles va! pa det ifragavarande omradet. Foreningen utdelar till sina medlemmar sma aftryck af de Argelanderska kartorna, atergifvande trakten kring de foranderliga stjernor, som skola observeras, ocli innehal- lande hanvisningar till de jemforelsestjernor, tillsammans med hvilka dessa lampligen bora observeras. Paliknande satt tror talaren att man till en borjan kan ga tillvaga. I man som observatorernas antal vaxer, kan man ju taga ett mera afgorande steg, sasom att bilda en verklig for- ening eller att utgifva en tidskrift. Observator Pechtile, Kjobenbavn, troede, at der i Danmark vilde vsere tilstra3kkelig Interesse baade for Dan- nelsen af en Forening og for Oprettelsen af et Tidsskrift. Han sluttede dette deraf , at de allerfleste Aviser bringe maanedlige astronomiske Oversigter, der ikke blot meddele DISKUSSIONSM0DER. 169 de ssedvanlige astronomiske Fsenomener, men ogsaa omtale, hvad Nyt der fremkommer paa Astrononiiens Omraade. Det var ham bekjendt, at foruden Hr. Nielsen var der idetmindste 6 private Msend i Kjobenhavn, der ere i Be- siddelse af Kikkerter, som vel ikke ere af store Dimen- sioned men dog kunne benyttes til astronomiske Observa- tioner, og at ogsaa Folk paa Landet have lignende Instrumenter. Til de af Indlederen angivne iEmner for Amatorastronomi kunde fojes Iagttagelse af Stjerneskud. I Italien er der et Selskab, der alene giver sig af dermed, og hvis Medlemmer ere saa fortrolige med de Stjerner, der kunne sees med uvsebnet 0je, at de kunne angive Stjerneskuddenes Baner. Der bestaar ogsaa i Danmark et Selskab under Ledelse af Overlserer Thorvald Kohl i Odder, i Naarheden af Aarhus, som, da han boede i Kjobenhavn, havde et privat Observatorium, hvor han holdt Forelsesninger, der gave et godt Udbytte for hans Tilhorere. I nservaarende Mode kunde man vel nseppe gaa videre end til at udtale Interesse for de fremsatte For- slag, saa meget mindre som de fleste Tilstedevserende vare Mathematikere, der formentlig havde mindre Interesse for praktisk Astronomi. Han onskede endelig oplyst, hvor- ledes Sagen staar i Norge. Det var ham meddelt. at der i Christiania skal vsere en privat Mand, der har en Re- fraktor, som endog er storre end Observatoriets. Gasvserksdirektor Pihl, Christiania, meddelte, at Ejeren af den naBvnte Refraktor er Instrumentmager. Den er paa 14" og benyttes jevnlig, naar der er Fseno- mener, der tildrage sig OpmaBrksomhed , men er ikke saa fuldkommen, at den kan anvendes til videnskabelig Brug. 170 DISKUSS1ONSM0DER. Paa Forslag af Prof. Mittag-Leffler vedtoges fn\- geude Resolution : „Sektionen anseer Udviklingen af en Amat0rastronomi i de skandinaviske Lande for baade 0nskelig og mulig, samt anbefaler Dannelsen af et skandinavisk populcert astronomisk Selskab.u I den fysiske Sektions 1st e Mode Tirsdagen den 5te Juli Kl. 12 under Forssede af Professor H. Mohn indledede Professor 0. Pettersson, Stockholm, en Diskussion om: Hvilka fordelar kunna uppnas vid den hy- drografiska utf orskningen af Nordsjo- och Ostersj 6-omradet genom samverkan, efter ge- mensamt uppgjord plan, mellan Danska, Norska och Svenska vetenskapsman och vetenskapliga institutioner? med folgende Foredrag: Alia, som sysselsatta sig med hafsforskning, hafva sakert gjort den erfarenheten , att efter storartade expe- ditioner intrader en period af hvila, t. o. m. af trotthet. Det ar ocksa ganska naturligt. Dessa stora oceaniska hydrografiska expeditioner kosta vida mera penningar och efterarbete an organisatorerna tankt sig. Nar det dryga arbetet ar afslutadt, aterga de personer, som foranstaltat expeditionerna, till sina vanliga sysselsattningar, och da ligger arbetet nere. Det ma ocksa medgifvas, att man kan hafva ratt att hvila pa sina lagrar efter sadana arbeten 172 DJSKUSSIONSM0DEK. -"in t. ex. Ohallenger-expeditionen eller den Norska Nord- hafsexpeditionen. Om de oceaniska expeditionerna galler afVen. att da man undersokt dessa hafsdjup, kan man nil stan med sakerhet pasta, at de forhallanden, som man en gang sett konstaterade , icke pa lang tid komma att andra sig. Men da det galler Ostersjon, Kattegatt och Nordsjon, aro vexlingarna sa i Ogonen fallande, att vi i Sverige gjort den erfarenhet, att vi maste oupphorligen ga ut pa vara observationspunkter for att se efter huru forhallandena andrat sig. Dessa under sokningar maste fortsattas ; annars hade det varit battre , att vi aldrig sankt en vattenhamtare i Skageracks djup. Utan hjelp af Norge och Danmark (och jagvill hoppas att afven Finland en gang skall kunna vara med) torde vart arbete dock blifva resultatlost. Jag har derfor tankt foresla, att vi har skulle taga initiativet till en association pa detta om- rade. Arbetets fordelning har visat sig vara nodvandig pa alia omraden och maste en gang gora sig gallande afven pa vetenskapens. Ett program skulle sedermera uppgoras for denna skandinaviska association. Jag menar nu icke nagon stor association med ett svafvande program, med utsigt till stora och dyrbara gemensamma expeditioner; dertill skulle jag icke vaga inbjuda, ty jag ar icke riktigt saker pa, att vi Svenskar skulle kunna honorera forbindelserna. Intres- set ar icke sa stort, sa att vi kunna fa, de nodiga medlen (de erforderliga arbetskrafterna finnas nog), och da skulle vi kanske fa lemna hela associationen i sticket. Jag tror derfor, att hvarje nation far arbeta for sig enligt sina resurser, men dock med en viss gemensamhet. Yi hafva redan nu fatt en viss erfarenhet pa detta omrade. Vi veta att alia punkter icke aro lika vigtiga DISKUSSIONSM0DEK. 173 Om vi da betraffande observationspunkterna och lampli- gaste tiden for iakttagelserna m. m. meddela hvarandra vara erfarenheter, befordrar detta hela arbetet, och. man slipper da att gora en sak tva ganger, hvilket besparar bade tid, pengar och arbete. Erfarenheten har visat att samtidiga observationer hafva minst ett dub belt varde emot de enskilda. Nu veta vi i Sverige icke ens nar de danska expeditionerna ga ut. Om vi visste detta, kunde vi mojligen inratta oss sa, att vi samtidigt finge var expe- dition i ordning. Om vi hade en gemensam kommission for Danmark, Norge och Sverige, skulle vi afven kunna uppgora en gemensam plan for arbetena, icke en plan, som i hvarje fall skulle foljas obligatoriskt, utan en plan, som det galde att, i man af var formaga, realisera. Det, som den gemensama planen foreskrifver sasom vigtigast, gores i forsta rummet, hvad som kan goras derutofver lemnas at det enskilda initiative^ Till stor for del skulle afven landa det, att man kunde profva hvarandras metoder. Man finge da se hvilken som vore bast. Man kunde komma ofverens om en viss skala och et visst framstallningssatt, sa att danska hydrografiska profilen utan vidare kunde skarfvas till den svenska. Detta kan ordnas om saken tages om hand af derfor intresserade personer i de tre landerna Danmark, Norge och Sverige. Nagra exempel skall jag be att fa framhalla, som visa, huru vi i Sverige borjat foretaga problemets losning, men huru vi till sist strandat just pa grund deraf, att vi saknat samverkan fran de ofriga landerna. Ett onskemal har varit, at kunna kartlagga Nordsjon hydrografiskt. Man kan komma langt i nordsjoforskning genom ytobser- vationer. En serie sadana ar latt att astadkomma med 174 DISKUSSIONSM0DER, tillhjelp af de stora angbatslinierna. Med bitrade af Dr. Grieg i Bergen anordnade vi en observationsserie en gang i manaden mellan Bergen och Newcastle innefattande 16 observationspunkter. Observationspunkterna lago alltid pa samma stallen i Nordsjon. Vi hafva en svensk angbats- linie fran Goteborg forbi Skagen til Christianssand. Yt- observationspunkterna aro der 2 i Kattegatt och de ofriga 5 inom Skageracks omrade. For att fullstandigt under- soka Nordsjon fordras emellertid 1 linie ifran Bergen till Rotterdam, en ifran Goteborg till London och 1 ifran Goteborg til Orkney oarne. Dessa linier aro de vigtigaste. Talaren visade a ett framlagd ytkarta Nordsjons till- stand i februari 1890. I det ifran Baltiska strommen kommande vatten kan man observera en bestamd ut- gaende rorelse. Detta har kunnat iakttagas med till- hjelp af observationer ifran de danska fyrskeppen, hvilka stalts till vart forfogande genom Dr. Paulsens tillmotes- gaende. Det skulle icke vara svart att kunna astadkomma en hydrografisk karta for hvarje manad, representerande temperaturen och ytforhallandena. Men en svarighet forefinnes dock, och det ar, att vi icke veta nagot om till- standet i de djupa lagern af „Norska rannan". Dervid er- fordras djupvattensobservationer, der racka icke ytobser- vationerna till. Derfor aro ocksa vara undersokningar icke sa m^^cket varda som vi hoppats. Om vi i framtiden kunde intressera norska vetenskapsman for denna sak, skulle resultatens varde med all sakerhet kunna mang- dubblas. Om emellertid denna fraga icke vinner intresse i Norge, maste vi Svenskar lemna hela nordsjoomradet, ty det tjenar till intet i langden att ga fram der med endast DISKUSSIONSM0DEE. 175 ytobservationer. Da vet man nog hvem, som kommer att taga vid, der vi slutat — det blir tyskarne! I Sverige har af regeringen en kanonbat arligen stalts till var disposition, men hittils endast for mindre turer och kortare tid. Men om det visade sig, att sam- tidigt foretogos norska och danska observationer, skulle den svenska sjoministern mojligen tillata, att den i Bohus- lan stationerade kanonbaten finge begagnas till utforande af tva observationslinier ofVer Skagerack, en om hosten och en om varen. Ytobservationerna hafva forsiggatt pa en vanlig angbat — ett handelsfartyg. Detta har kunnat ske, emedan rederiet i Goteborg visat sig synnerligen intresseradt for sadana undersokningar. Det har varit ganska latt att fa tillatelse att stanna med fartygen pa ett par stallen nagra ganger om aret for att gora djupobser- vationer. Afven borde verkstallas observationer betraffande vara fjordar, och det vore icke ntan intresse att halla reda pa de forandringar, som der forsigga. Den ort der intresset for hithorande fragor ar storst, ar Goteborg. Der hafva vi hittils funnit personer bered- villiga at lemna hjelp till vara foretag. Sarskildt far jag namna Dr. 0. Dickson samt Firman Carneggie, hvilken stalt sina reparationsverkstader till de hydrografiska expe- ditionernas tjenst. Vidare ma med goda forhoppningar namnas Chalmerska slojdskolan. Jag antager, att chef en for denna skola anser det mojligt, att for rent kemiska undersokningar, som alltid atfolja en hydrografisk utilygt, arbetsplats kunde vid denna slojdskola beredas, afvensom att skolans apparater for andamalet finge anvandas. Hittills hafva dessa undersokningar forsiggatt vid Stockholms Hog- skolas laboratorium, men det torde for framtiden icke 170 M8KUS8IONSM0DEE. vara mOjligl fbr Hogskolans laboratoriuni att ensami bara denna arbetsbdrda. Hufvudsaken ar i denna stund att fa veta, om det finnes fortroende och intresse for denna sak hos de fram- >raende danska och norska malsman for den hydrografiska forskningen, som infunnit sig vid detta mote. Det ar pa de uttalanden jag vantar af dem samt pa den anslutning och det ingripande, som de i framtiden komma att egna saken, som min forhoppning idag hvilar. att vi engang skola komma from sounds to things. Bestyrer Adam Paulsen, Kjobenhavn, beklagede, at Kaptejn Wandel, for hvem det som Chef for Sokortarkivet vilde ligge nsermest at tage Ordet fra dansk Side i denne Sag, ved Sygdom var forhindret fra at vsere tilstede, men skulde efter hans Anmodning gjore nogle Meddelelser. Paa et Kort, som Taleren lod cirkulere, var den Arbejds- plan angiven, som Sokortarkivet havde fulgt i sine Under- sogelser. Siden Aaret 1890 var der fra dette udgaaet Expeditioner, som den lste Februar, IsteMaj, lste August og lste November paa forskjellige Linier undersogte Hav- vandets Temperatur og Saltholdighed i forskjellige Dybder og med passende Mellemrum. For at man kan opnaa almengyldige Resultater, er det Hensigten at fortsgette disse Observationer i en lsengere Aarrsekke, og man har d erf or endnu ikke villet bekjendtgjore Resultater af de hidtil stedfundne Iagttagelser. Foruden disse foreligger der ogsaa Iagttagelser fra det meteorologiske Institut. Siden den nautiske Afdeling af Institutet blevoprettet (1879), er der blevet udfort daglige Maalinger. Paa de forskjel- lige Fyrskibe bliver der daglig Kl. 4 og 8 Morgen, ved Middagstid og Kl. 4 og 8 Eftermiddag samt ved Midnat DISKUSSIONSM0DEK. 177 foretaget Observationer over Vindstyrken og Stromfor- holdene i Overfladen, og en Gang daglig sker der tillige Undersogelse angaaende Temperaturen og Saltrnaengden saavel i forskjellige D}rbder som paa Overfladen. Tillige har der fandet tilfseldige Observationer Sted i lignende Retning fra de forskjellige Toldkrydsere. Endvidere haves mange Aars Observationer over Havvandets Tem- peratur paa Sejlvejene mellem Danmark og Island og Gronland samt paa mange Pnnkter af Sejlruten mellem Kjobenhavn og Kiel. I de sidste Aar har Meteorologisk Institut paabegyndt hydrografiske Undersogelser, som ville kunne give interessante Resultater, navnlig ved Sammenligning med lignende Observationer i de andre skandinaviske Lande. Der . foretages nemlig stadige Maalinger til Bestemmelse af Ebbe og Flod paa forskjel- lige Steder, ved Sydspidsen af Falster, ved Hornbsek, Korsor, Nyborg, Fredericia, Aarhus, Frederikshavn, Hirts- hals og Esbjerg. Disse Undersogelser have viist ganske ejendommelige Forhold, der rimeligvis skyldes en Inter- ferens i Flodbolgens Gang, isser gjennem Skagerak. Indenfor Skagen sker der nemlig en ganske ejendomme- lig Retardation, idet Springfloden der kommer en Dag for Fuldmaane og en Dag for Nymaane. En and en mserk- vserdig Ejendommelighed finder Sted ved Norges Kyst, hvor paa visse Steder Ebbe og Flod saa at sige fuld- stsendig forsvinde. Det vilde vsere meget onskeligt, at lignende Observationer som her kunde blive udforte i de andre skandinaviske Lande. De nsevnte Faenomener skyldes rimeligvis en Interferens mellem den Flodbolge, der gaaer gjennem Kanalen mellem Frankrig og England, og den, der gaaer Nord for Skotland. I dette Mode vilde det ikke vsere muligt at gaa nsermere ind paa Enkeltheder, og 12 17$ DISKUSSIONSM0DER. Taleren vilde derfor foreslaa, at man udtalte sig for Ned- Bsettelse af en Kommission af Sagkyndige til noje Over- vejelse af den omliandlede Sag. Formanden, Prof. Mohn. Christiania, fremhsevede, at detvar af storste Interesse, ikke blot for Videnskaben, men ogsaa i praktisk Henseende at faae undersogt Fiske- liavet udenfor Norges Kyst. Ved enkelte Iagttagelser var der kommet interessante Forhold frem. I Trondhjems- fjorden havde man saaledes i flere Aar fivndet en konstant Varme i Dybden; men saa viste der sig et senere Aar en hel Grads Forskjel. Grunden hertil havde man ikke kunnet paavise, men nu var der kommet en oplysende Antydning frem gjennem den sidste Talers Bemserkninger, hvoraf det fremgik, at Fjordene af og til fyldes med frisk Vand fra Atlanterhavet. Det gjaldt om at registrere dette Forhold saa ofte som muligt, og Taleren havde i mange Aar talt med flere af sine Venner om en Plan hertil, der gik i samme Retiring som den, der ligger til Grand for de i Danmark foretagne Undersogelser over Havvandets Temperatur, Saltholdighed og Stromretningen, hvorved man tillige maatte soge Lejlighed til at studere Havets biologiske Tilstand. Et hertil sigtende Foretagende vilde imidlertid vaare overmaade kostbart og maatte vsere Frem- tiden forbeholdt; men forhaabentlig vilde den stedfindende Diskussion kunne bidrage til at va3kke Publikums og Statsmyndighedernes Opma3rksomhed og saaledes hjgelpe til at fremkalde begyndende Undersogelser. Doktor Thes en, Christiania, anerkjendte Vigtigheden af thermogranske Studier af Fiskevandene og saae deri en Betingelse for, at de offentlige Foranstaltninger, der i de DISKUSSIONSM0DER. 179 sidste Aar ere trufne i Norge til Fremme af Fiskeriet, kunne give Udbytte ; men dersom saadanne Undersogelser skulde faae Betydning, maatte det vsere de mest minutiose Detail- undersogelser, som det er muligt at tilvejebringe. Over- fladeundersogelser, foretagne af Passagerdampbaade, vilde nseppe gJ0re Nytte. Der var de to sidste Vintre paa For- ans^altning af Storthinget foretaget Undersogelser af Hav- vandstemperaturen langs 0stsiden af Lofoten paa en Strsekning af ca. 10 Mil fra Hopen til Vsero , men som Regel kun langs de storre Lofotoer. Taleren havde sidste Vinter v^eret tilstede ved disse Detailundersogelser, som vistnok vare de nojagtigste, der hidtil ere foretagne i de norske Fiskefarvande. Et Dampskib gik regelmsessig op og ned og undersogte en Gang hver Uge Temperaturen paa de samme Steder, ikke blot paa Overfladen, men til- lige i Dybden, hvor Thermometret blev sat snart med 5, snart med 20 Favnes Mellemrum , men man gik ikke dybere end 80 a 90 Favne, da de storre Dybder ligge udenfor Fiskepladsen, og Opgaven var at studere Fiskenes Gang. Det viste sig, at Forholdene ere i hojeste Grad variable. I 1889 blev der nsesten ikke fisket ved Lofoten, og en Opsynschef lod da foretage en Bsekke Temperatur- maalinger, som viste, at Temperaturen ikke var 4°. Dette gav bam Anledning til at mene, at der kun kunde findes Fisk ved denne Temperatur. Ved efterfolgende Maalinger viste der sig stadig et Forhold mellem Tempe- raturen og Fiskenes Gang Ved de ifjor stedfundne s}^ste- matiske Undersogelser viste der sig en forholdsvis lav Temperatur i hele Vestfjorden; 4° maatte soges paa Fiske- grundene, og med denne Temperatur kom Fiskene van- drende. Iaar var der derimod flere Grader varmere i hele Fiskedistriktet. Hele Januar var Overfladetempera- 12* 180 DISKUSSIONSM0DEI;. limn i den nordostlige Del af Vestfjorden indtil 4 ° og derover, og i 60 til 70 Favnes Dybde 7°; men trods denne lioje Temperatur lykkedes Fiskeriet ikke. Temperaturen forandrer sig saaledes fra Aar til Aar, og naar en Syd- veststorm ssetter op, falder Temperaturen pludselig paa en enkelt Dag, medens der den nseste Dag atter kan finde en brat Overgang Sted. Der maatte derfor som bemserket foretages meget detaillerede Observationer. Ikke mindre vigtigt vilde det vsere ved Detailundersogelser at skaffe Klarhed med Hensyn til Stromretningerne i Nord- s0en og den S3^dlige Del af Ishavet, og Detailundersogelser af Stromforholdene i de dybe Fjorde vilde kunne faae stor Betydning for de lokale Fiskerier. Prof. Pettersson genmalde, att de plotsliga ocli oforklarliga skiftningar i vattenlagrens beskaffenhet, som Dr Thesen anfort fran Lofoten, hade sitt motstycke uti fenomenen vid Bohuslanska kusjen i vintertiden. Afven dessa skulle synas oforklarliga, ifall man icke utstrackt undersokningen till de djupare lagren och utfort hydro- grafiska sektioner tvart ofver Skagerack. Langre ut fran stranden och pa storre djup hade man da, aterfunnit de vattenslag, hvilkas plotsliga forsvinnande fran kusten i borjan syntes sa oforklarlig. Han formodade, att feno- menen vid Lofoten skulle flnna sin naturliga forklaring, nar undersokningarne utstracktes tillrackligt. Formanden gjorde opmserksom paa, at der paa den af Dr. Thesen omtalte Expedition ikke var foretaget noj- agtigere Undersogelser af Saltholdigheden , da saadanne efter Expeditionens Sammenssetning ikke kunde lsegges i dens Haand. DISKUSSIONSM0DER. 181 Prof. Pettersson ber fa namna. att han icke latit 7 paskina. att man for fisket skulle fa nagon praktisk nytta af de hydrografiska expeditionerna. Han betraktar det intresse, som har skulle ifragakomma, sasom rent veten- skapligt, sasom hydrografiskt eller meteorologiskt. Men det hindrar dock icke, att det kan hafva sin stora bety- delse for fisket. Han hemstaller slutligen, att en kommission matte till- sattas , som utarbetade forslag till en systematisk rrydro- grafisk undersokning af Nord- och Ostersjon under de narmaste aren. Paa Forslag af Prof. Hildebrandsson, Upsala, vedtoges det at vselge en Subkommission med den Op- gave forinden Models Slutning at underkaste Professor Petterssons Forslag en forberedende Overvejelse, og efterat Statsgeolog De Geer havde gjort opmserksom paa, at Sagen ogsaa havde stor geologisk Interesse. bleve folgende Herrer enige om at trsede sammen til Sagens Forberedelse: Prof. Pettersson, Prof. Hildebrandsson. Prof. Wij- kander, Ingenior Ekman, Dr. Munthe, Amanuensis Forsberg fra Sverige, Prof. Mohn, Kand. Nielsen fra Norge, Bestyrer af met. Institut Paulsen, Kaptejn G. Rung, Underbestyrer Willaum e Jantzen, Dr.Rordam og Dr. Petersen fra Danmark. Forhandlingerne i Subkommission ens Made den 7. Juli 1892. Prof. Mohn takkede Direkteren for Sekortarkivet , Kaptejn Wandel, som var tilstede, for hans Nservserelse og anmodede der- efter Prof. Pettersson om at indlede Diskussionen Prof. Pettersson foreslog Dannelsen af en tregrenet Kommis- sion ; han anbefalede fselles Rekognosceringer, altsaa f. Ex. Snit over L82 DISKUSSIONSM0DEB. Kattegat paa samme Dag at' alle tre Lande, men inente dog, at den almindelige Erfaring endnu var for ringe til mi ;it fremkomme med en fuldstsendig Plan for et saadant Arbejde. Prof. Mohn tvivlede om Nytten af en saadan Kommissiwn og mente, at den i alle Tilfaelde maatte vaere af privat Natiir. Bcstyrer Adam Paulsen er ogsaa betsenkelig, men anbefaler, at de Herrer. der i hvert af Landene staa i Spidsen for vedkom- mende Institutioner, forhandle om Sagen. Prof. Wijkander anbefalede Vedtagelsen af en af ham redige- ret Resolution, som burde forelaegges selve Naturforskermodet til Yedtagelse. Prof. Hildebrandsson slutter sig til Mohn og Paulsen. Kapt. AVandel onsker selvfelgelig Samvirken, men seer sig ikke berettiget til officiel Optrbeden ; han slutter sig til Paulsen og be- klager ikke at have hort Foredragene. Prof. Wijkander onsker en Oversigt over, hvad der er gjort i Danmark paa dette Omraade. Kapt. Wand el gav den onskede Oversigt og foreviste Resul- tater, indlagte paa Kort og grafiske Tavler. Et af Hovedresul- taterne var P>eviset for, at der ingen salt Understrom gaaer gjennem Sundet. Prof. Pettersson onsker Udvexling af Protilerne. Prof. Mohn takker Kapt. Wandel for, hvad han har gjort. I Norge gjores for Tiden Intet. Han mener. at en Resolution som den af Prof. Wijkander foreslaaede vil fremme Sagen i Norge. Gustav Ekman: Sverige har ingen selvskreven Leder; han onsker, at en Person maatte blive udpeget af Sektionen. Kapt. Wandel giver Oply suing om Storrelsen af Bevillingen til danske Undersogelser; han vilde ssette Pris paa Opstilling af et Reglement for Undersogelserne. Prof. Wijkander mener, at en Promemoria senere kunde fremkomme. Prof. Pettersson anser Gasanalysen for vigtig og til by der sin Bistand samt Instrumenter. Han vil udarbejde et Forslag til en Pro- memoria, lade dette cirkulere blandt svenske Videnskabsmaend og derefter sende det til Kapt. Wandel og Prof. Mohn. Prof. Hildebrandsson vilde tiltraede dette, om det skete privat. Prof. Pettersson gik ind herpaa. Prof. Mohn foreslaar Resolutionens Forelaeggelse for Sektionen for Fysik til videre Forelseggelse for Naturforskermodet ; han for- DISKUSSIONSM0DER. 183 mener, at en saaclan Udtalelse vil vsere af stor Betydning for Sagens Fremme i Norge, bl. A. af Hensyn til Fiskerierne. Prof. Pettersson haaber, at Undersogelserne ogsaa kunue ud- straekkes over Nordsoen, idetmindste for Overtladeus Vedkouimende. Prof. Mohn takkede atter Kapt. Wandel for hans NservEerelse og for hans overordentlig interessante Oplysninger. Da Ingen opponerede, betragtedes Resolutionen som vedtagen. I Sektionens Mode Fredagen den 8. Juli forelagde Formanden, Prof. Mohn den af Subkommissionen vedtagne Resolution, der lod saaledes: „I Betragtning af den store Betydning, et nojagtigt Kjendskab til de hydrografiske Forhold i de skandi- naviske Farvande maa have saavel i videnskabelig som praktisk Henseende, og paa Grimd af Vanskeligheden ved at skafie et sligt Kjendskab tilveje uden Sam- arbejde mellem de interesserede Nationer, henstiller Sektionen for Fysik til Naturforskermodet at frem- komme nied en almindelig Udtalelse om 0nskeligheden af, at de shandinaviske Lande ville lade foretage hydro- grafislce Unders0gelser i de til dem grcensende Farvande efter en f cedes Plan og i Forening med hverandre." Efterat Sektionen uden yderligere Diskussion havde vedtaget disse Udtalelser, blev Resolutionen forelagt i det almindelige Slutningsniode , Lordagen den 9. Juli, hvor den dog ikke kom til Forhandling , idet man enedes om at overdrage Generalsekretseren at foretage de videre Skridt til, at det af Sektionen udtalte 0nske blev forelagt paa rette Sted i de tre skandinaviske Lande. 184 DISKUSSIONSM0DER. I Modet Fredagen den 8de Juli Kl. 12 indledede filosofie licentiat V. Carlheini-Gylleiiskold, Stock- holm, Diskussion om: flHuru skall en fullstandig magnetisk re- cognoscering af de skandinaviska landerna astadkommas?" Jordens magnetiska fait har en potential, som for en punkt utom jordytan kan utvecklas i serie efter stigande potenser af -, quoten mellan pimk tens af stand frari jordens a centrum och jordens radie. Att taga i betraktande ter- merna af forsta ordningen skulle motsvara Gilberts teori; termerna till och med fjerde ordningen representera ganska noga observationerna enligt Gauss teori ; men ett utstrackande af utvecklingen till och med termerna af sjette ordningen forokar icke vasendtligt ofverensstam- melsen, enligt Neumayers rakning, pa grund af langsam konvergens hos serien, idet termer af mycket hog ordning bli markbara sasom lokalattraktioner. Vi fa derfor studera dessa senare, utgaende ifran de mest speciela, vid jernmalmslager, som kunna liknas vid en vertikal elementarmagnet, enligt Thalen, eller nogare vid en mycket afplattad ellipsoid af arbitrart lage. Vid- stracktare lokalattraktioner existera bredvid de mera inskrankta, stundom beroende pa magnetiserbara berg- arter, stundom utan samband med ytans geologiska be- skafTenhet Ett fullstandigt uppmatande af dessa senare utgor det fornamsta foremalet for var tids magnetiska kartlaggningar, for att sedan derur sluta sig till de mag- netiska massornas lage, hvilket dock endast kan ske under DISKUSSIONSM0DEE. 185 vissa allmanna hypoteser om deras utbredning. till exem- pel sasom en oandtlig liten elementarmagnet eller sasom ett fingeradt magnetiskt lager utbredt pa jordytan. Men afven en dylik ofullstandig kunskap ar af vigt for kanne- domen af jordens magnetism och hela kraftens sate. Idet talaren antager att stationerna ligga pa spetsarne af liksidiga triangler, och icke. sasom Morneaux och Neu- mayer antaga. pa hornen af quadrater, hvaraf foljer att deras medelafstand bor multipliceras med 1,52 for att bli kom- parabla med hans. framholl han att de aldre imdersok- ningarne fran midten af vart arbundrade med 100 km medelafstand mellan hvarje station visa sig otillrackliga for att komma pa sparen dylika lokalverkninger. Dertill fordras ett afstand af hogst 40 km. hvilket skulle fordra i den okancla delen af Sverige 330 stationer, och i Norge 370 stationer. En dylik kartlaggning bor satta oss i stand att konstatera tillvaron af vidt ndbredda attraktions- omraden. Bestyrer A d a m P a u 1 s e n , Kjobenbavn, bemserkede, at det i Danmark vilde va?re meget vanskeligt at oprette Iagt- tagelsesstationer efter den af Indlederen angivne Regel; thi man maa paa en lille 0 som Bornholm, hvor der er en stserk lokal Attraktion, have ligesaa mange Stationer, som der efter Indlederens Mening behoves for hele Lan- dets Vedkommende. Som Supplement til Indlederens Meddelelser om lokal Attraktion vilde han meddele nogle Oplysninger om dette Forhold paa Bornholm, som ved sin isolerede Beliggenhed bar den Ejendommelighed at danne et isoleret Attraktionscentram, og hvor han ifjor og iaar havde gjort Observationer over Deklinationen, Horisontalkraften og Inklinationen. Ialt havde han paa ca. 40 Stationer gjort Observationer. af hvilke nogle blot ISC, DI8KUSSldN8M0DBH tjente n'l a1 vise Grenstengangenes Indfiydelse. Som b( kjendl have bo Trediedele af 0en, nemlig den nordlige, • b'li ostlige og midterste Del, Granitgrund. QTaniten, som ikke altid er synlig paa Overfladen men aldrig Ligger dybl tinder denne, er saa jernholdig, al aaar man paa el Stykke Granii skraber paa de sorte Punkter, bvor Jernel findi med en Kniv, bodq er magnetisk, bamger dor altid Smaa- stumper ved. Gaaer man opad Vestkysten, finder man, at, Deklinationen er paafaldende Lav. Ved Renne er den 73/4°, ved Hiislc oinli-cnt 7°, bvilket er e\ Par Grader Lavere, cml man skulde vente. Gaaer man Era Vest fcsBt ind mod Klippegrunden , bvor Beliggenheden er noje bestemt ved Boringer, saa viser det sig, at Deklinationen bliver endnu mindre end iimiddelbarl ved Kysten. [mod Ost voxer den og bliver omtrent 9° midt paa 0en, medens den svinger omkring 10° til LOVa0 langs bele Nordostkysten. Hvad Eorisontalkraften angaaer, er den stserkt voxende fraNonl til Syd; men de Lsodynamiske Linier ere megot uregel- msessige. Mod Nbrd kan llorisontalkraften ssettes til 0,i7o og gaaer paa sine St oiler lasngere ned, men i den sydlige Del af 0en kan den stige til 0,j7s a 0,180 (C. G. S.). De horisontale Komposanter til do perturberende Krsefter bave altid en Retning Ira Kysten ind mod 0en8 Indre, og der maa derfor i Alidten af 0en vyere Arealer, hvor hele den perturb erende Kraft er vertikal. Paa Bornholm liar Taleren foretaget systematiske Undersogelser, da 0en ikke er meget stor; men bvor vidt man i det Hele skal gaa ved saadanne Unders0gelser, lader sig ikke forud bestemme. Han vilde finde det rigtigt at begynde med kun at gjore spredte lagttagelser, tjenlige til at damie sig et forel0bigt Billede at" de magnetiske Forhold, og da senere at gjore mere detaillerede Maalinger. DISKUSSIONSM0DEE. 187 Formanden, Prof. Mo hn, oplyste, at i Norge har man endim ikke begyndt at foretage fuldstsendigere magnetiske Undersogelser; men de maa gjores en Gang, og ban tvivlede ikke om, at det vilde ske, efterat Opmserksomheden nu var bleven vakt for Sagen. Et indledende Skridt er der dog allerede gjort, idet Kand. A. Steen har foretaget en Studierejse til de magnetiske Observatorier i det nordlige Europa. Naar Sagen kom i Gang i Norge, vilde der vistnok vise sig at vsere ligesaa indviklede Forhold som ved de smukke Undersogelser, der have fundet Sted i Danmark og Sverige. Han stottede sig i saa Henseende til, hvad han ved forskjellige Lejligheder havde oplevet. Paa Opmaalingsrejser langs Norges Kyst i 1875, der bl. A. havde til Formaal at gjore Misvisningsobservationer, fremkom der uoverensstemmende Resnltater i Fjordene; men de Resultater, man kom til paa de yderste Skjser ved Norges Kyst, syntes at vaare sikrere. Paa en geologisk Rejse, han havde foretaget inde i Landet, havde det viist sig, at naar han gik i Nserheden af et Fjelcl med sit Bergkompas, pegede Magneten ret imod Vest. Selve det magnetiske Observatorium i Christiania synes at lide under en saadan Afvigelse. Allerede Hansteen havde paavist, at Inklinationen i Christiania er mindre end i Frederiks- hald, medens den normalt sknlde vsere storre, og paa Isen ved Christiania er Misvisningen mserkelig forskjellig fra den, der finder Sted paa selve det magnetiske Observa- torium. Forhaabentlig vilde samstemmende Udtalelser i denne Forsamling bidrage til at fremkalde grundig3 Undersogelser ogsaa for Norges Vedkommende. Indlederen foreslog derefter under Henvisning til, hvad der finder Sted i Tyskland, folgende Resolution: 18S DISKUSSIONSM0DER. ^Fjortonde skandinaviska naturforskaremotets sek- tion for fysik uttalar sitt varraa forordande af syste- matic ka och detaljerade magnetiska kartlaggningar i de skandinaviska liinderna, i foremng med magnetiska varia- tionsohservationcr med sjelfregistrerande instrument pa vissa fasta punkter, och anser motet att wedel hartill matte beredas ja fbrr dess hetdre.u Efter korte Bema3rkninger af Bestyrer Paulsen og Prof. Mohn om at udelade Henvisningen til Tyskland ved- toges den foreslaaede Resolution. Den farmaceutiske Sektion. I 2det Mode Onsdagen den 6te Juli Kl. 10 under Etatsraad Chr. Hans ens Forssede indledede Dr. phil. Eiiiar Sissener fra Christiania Diskussionen: „B0r ikke examen artium lgegges til Grund for Farmacenters Uddannelse?" med folgende Foredrag: Idet jeg tillader mig at bringe dette Sporgsmaal paa Bane her paa dette Mode, har jeg troet, at en saadan Reform som Stndentexamens Indforelse er en af de mest brsendende og at stor Betydning for Farmaciens Udvik- ling, saa meget mere som dette Sporgsmaal i de senere Aar har vseret under Droftelse i Danmark, Sverige og Norge. Ved lndledningen til Diskussionen agter jeg da at fremfore, hvad jeg med en dansk og en svensk Vens Bi- stand har kunnet samle til Belysning af Sagens Historie. For Danmarks Vedkommende vil der af Ny Farma- ceutisk Tidende kunne sees, at Sporgsmaalet om en udvidet Fordannelse for Farmaceuter er blevet bragt paa Bane i 1870 ved, at Sundhedskollegiet tilstillede den 1 (J0 DISKU88IONSM0DEE. farmaceutiske Examenskommission en Foivspnrgsel om, hvilke Forandringer Kommissionen agter at foretage med Hensyn til den farmaceutiske Examen. En Kedaktionsartikel i nsevnte Tidsskrift, der om- handler dette Sporgsmaal, gaaer vsesentlig ud paa, at der foreslaaes en Skserpelse af Fysikatexamen og en Omord- ning af samme, livorimod en indsendt Artikel fra en Kreds af Kjobenhavns farmaceutiske Kandidater, foruden at anerkjende det Berettigede i en Omordning af Fysikat- examen, ogsaa udtaler sig for en forlaenget Skoleuddannelse som absolut nodvendig for, at Farmaceuterne kunne folge med andre Klasser i Udvikling af Videnskab og Dannelse, og henviser til folgende Udtalelse af Kommissionen: ..Kommissionen antog, at det nuvserende Omfang af Under- visningen var for begrsenset til at kunne betragtes som noget afsluttet Hele. paa hvilket Farmaceuterne kunne begrunde en Stilling i Samfundet udenfor Farmaciens snevre Kreds". Paa Naturforskermodet i Stockholm 1880 blev der af Apotheker Tullin Petersen fremholdt det Nodvendige i, at Forberedelsesexamen for Farmaceuterne aflostes af en udvidet Examen som Realskolens. Om Studentexamen som Grundlag siger han, at dette er et smukt Maal, som det imidlertid vilde vaere urigtigt at opstille som "Regel. Professor Thomsen udtalte ogsaa i dette Mode, at Farmaceuterne modte med alt for faa theoretiske Kund- skaber, naar de kom til Kjobenhavn for at forberede sig til deres Hovedexamen. I 1880 liar Farmaceutisk Medhjselperforening udsendt et Forslag til en torbedret Fordannelse for Farmaceuterne. En meget indgaaende Artikel i Ny Farmaceutisk Tidende angaaende Farmaceuternes Uddannelse er leveret af Hr. DISKUSSIONSM0DEE. 191 Apotheker Steenbuch, som imodegaaer Apotlieker Peter- sens Udtalelse og fremhsever, at Hovedvsegten ved en For- bedring bor vsesentlig lsegges paa en Skserpelse af Fysi- katexamen og Farmaceutisk Examen; dog tilfojer han: .,Naturligvis gjaelder det her som ved enhver anden Stil- ling, at jo fyldigere en Uddannelse Vedkommende er i Besiddelse af, og jo modnere Vedkommende begynder sin Yirksomhed, desto lettere vil han ogsaa kunne sgette sig ind i sit Fag". I 1881 udarbejdede den farmaceutiske Examenskom- mission et Forslag angaaende Bestemmelser om Farma- ceuternes Uddannelse. I dette Forslag hedder det: ..Den. der antages som Elev i et Apothek, maa have bestaaet den almindelige Forberedelsesexamen af hojere Grad eller en med den ligestillet Examen samt have afla^t Prove i Latin". Dette Kommissionens Forslao; blev diskuteret i Danmarks Apothekerforenings Generalforsam- ling s. A. under Forhandlingen om det farmaceutiske Undervisningssporgsmaal, og der blev fremholdt af For- manden, Hr. Apotheker Lotze, og andre Talere, at den udvidede Preeliminserexamen burde va3re absolveret, forend Nogen antoges som Discipel paa Apothek. Senere sees af Ny Farm. Tidende, at Signaturen H. J. M. har henledet Opmserksomheden paa, at Tysklancls Apothekerforening samtidig i sit Program for Undervis- ningen opstiller examen artium som Betingelse for at blive Elev i Apothek. I sin Betamkning over den farmaceutiske Examens- kommissions Forslag udtaler Direktionen for Uanmarks Apothekerforening den Mening, at der bor stilles den For- dring, at Ingen bor antages som Discipel paa et Apothek uden i Forvejen at have absolveret den under 30. Aug. 192 DISKUSSIOXSM0DEH. 1SS1 aimrdnede Forberedelsesexamen for Farmaceuter. En saadan Ordning, siger den, vilde vel kunne medfore Vanskeligheder for Apothekernes Vedkomraende paa Lan- det, men Apothekerforeningen erkjendte tilfulde den humanistiske Dannelses JBetydning og var derfor enig med Kommissionen i dette Punkt. Efter flere Aars Bestraabelser lykkedes det som bekjendt at opnaa Resolutionen af 17. November 1882, der fordrer PrseliminaBrexamen eller en med den lige stillet Examen samt Latinproven som Betingelse for at blive Discipel paa Apothek. For en videre Fordannelse synes saaledes Stemningen at have vseret almindelig, uden at man dog er gaaet saa vidt som til at opstille Student examen som Basis for den farmaceutiske Uddannelse. Professor Thomsen fremhsevede dog i 1882 paa et Mode i Danmarks Apothekerforening det 0nskelige i, at examen artium blev indfort, for derved at hojne Farmaceuternes Niveau. Et Decennium er nu hengaaet, siden disse Udtalelser ere afgivne og naavnte Resolution falden, saa det kunde vel nu vsere paa Tide at tsenke paa at gaa saa vidt, at man opsfcillede Studentexamen som obligatorisk for Ind- traBdelsen i Apothek, saa at Farmaceuterne kunde blive ligestillede med tilsvarende Klasser i social Henseende. For Sveriges Vedkommende kan jeg meddele fol- gende Oplysninger angaaende Sporgsmaalet: Omeudskjont denne Reform allerede siden 1850 har vseret paa Tale, flk den dog forst et offentligt Udtryk den 16. Marts 1874, da Direktionen for Sveriges Apotheker- forening i Anledning af, at der var Tale om at slaa det farmaceutiske Institut sammen med det teknologiske Institut, og paa Grund af forandrede Bestemmelser med DISKUSSIONSM0DER. 193 Hensyn til Antagelsen af Elever i Apothek, i Skrivelse til H. M. Kongen fremholdt Nytten og 0nskeligliedeii af, at „ingen inkom i apoteksyrket , som ej aflagt maturitetsexamen". Nogen Bestemmelse i denne Retiring fandt imidlertid Direktionen ikke at kunne bestyrke, hoved- sagelig paa Grund af, at den ikke fandt Apothekernseringen saa tillokkende, at Studenter med Fordel vilde kunne give sig af med den. Men naar Amorteringsfondet for Apothekprivilegierne havde faaet viist sine velgjorende Virkninger, isser i den Retiring, at Farniaceuternes Stilling blev tryggere, da haabede Direktionen, at Maturitetsexamen skulde kunne forelsegges som Vilkaar for Indtrsedelse i Apo- thek, og at Studenter uden Vanskelighed vilde kunne erholdes som Elever. Det paafolgende Aar afgav Direk- tionen en Skrivelse angaaende Elevers Optagelse paa Apothek, i hvilken fremholdes det „pakostande" i at ikke vove opstille storre Kundskabsfordringer end de for 6te nedre Klasse, omendskjont „ Direktionen i den almindelige Dannelses Interesse onskede, at Maturitets- examen paa den klassiske Linie skulde vsere Vilkaaret for Indtrgedelsen i Apothek". Af Skriftvexlingen mellem Direktionen og Sundheds- kollegiet synes det at fremgaa, at ogsaa Kollegiet er enigt med Direktionens Synsmaade med Hensyn til Maturitets- examen som Norm; men det saae sig nodt til at maatte give Afkald paa den, paa Grund af, at Kollegiet ansaa det som en uvilkaarlig Folge, at hvis Maturitetsexamen skulde stipuleres som Fordring for Indtrsedelse i Apothek- tjenesten som Elev, vilde der blive for liden Tilgang paa unge Mennesker til Apothekerne, saa at Apothekerne inden kort Tid ikke vilde kunne se sig istand til tilborlig at 13 194 DISKUSSIONSM0DER. kunne betjene sine Kunder. Dog onskede og haabede Sundhedskollegiet , at Forholdene i Fremtiden skulde gestalte sig anderledes. Farmaceutiska Foreningen i Stockholm indgik i 1875 til Medicinalstyrelsen (Sundhedskollegiet, som den for kaldtes) med et Andragende om, at Maturitetsexamen skulde ssettes som Norm for Elevers Optagelse i Apothek, hvilket dog ikke forte til Noget. I en saerskilt CJdtalelse den 23de Juni 1879 betonede Farmaceutiska Institutets Styrelse 0nskeligheden af Ma- turitetsexamen. Sporgsmaalet optoges paany i Farmaceutiska For- eningen i 1886 af Assistent ved Farmaceutiska Instituted, Hr. Apotheker K. A. Ahlberg, og Sporgsmaalet oversendtes derfra til Apothekersocietetens Direktion, som besluttede at foredrage det i sin Generalforsamling. Denne besluttede at opssette med Behandlingen af Sagen til nseste General- forsamling i 1887, vsesentlig paa Grund af, at ogsaa Ikke- tilstedevserende kunde faae Anledning til at ytre sig. Paa Aarsmodet 1887 faldt Sagen dog igjennem. Dog blev den dermed ikke helt tilbagevist; thi ved Omvotering beslutte- des, at den atter skulde optages paa det derpaa folgende Aarsmode i 1888. Hosten 1888 vandt den heller ikke Majoritet for sig, men blev udsat til sluttelig Afgjorelse i 1889. Og saa kom September 1889. 15 Aar efter, at Apo- thekersocietetet forste Gang udtalte sig for Maturitets- examen, beslutter nu samme Societet med en overvejende Majoritet, at den gjennem sin Direktion anholder hos H. M. Kongen om Maturitetsexamen. Glseden over denne Beslutning var almindelig hos hele Standen; men Glseden forstummede, da forst Medicinal- DISKUSSIONSM0DER. 195 styrelsen og siden H. M. Kongen afslog dette af en hel Stand saagodtsom enstemmig udtalte 0nske. For Norges Vedkommende har Sporgsmaalet vseret oppe i Farmaceutisk Forening under de Forhandlinger, som gik forud for Udarbejdelsen af et Forslag til en Om- ordning af det farmaceutiske Undervisnings- og Examens- vsesen, hvilket Forslag Loven om Medhjselperexamen af 18. Juni 1884 er et Result at af. Ved disse Diskussioner, som da bleve forte, blev det ogsaa bragt paa Bane, at examen artium burde lsegges til Grund for Uddannelsen, men det blev da ikke videre behandlet, fordi man ikke syntes, det var for Tiden heldigt at fordre mere end Middelskol eexamen Til en Omordning af Apothekerexamen foregaar der fremdeles Forhandlinger, da der er endel Meningsforskjel mellem de forskjellige Udkast, som ere afgivne af Medicinal- direktoren ogApotheker-Examenskommissionen. Apotheker- foreningen og den farmaceutiske Forening have ogsaa havt Anledning til at ytre sig i denne Sag, og disse have begge berort Sporgsmaalet om examen artium og udtalt det 0nskelige i eller Forhaabning om med Tiden at faae denne Reform gjennemfort. I Farmaceutisk Forening er der i 1891, efter et af mig stillet Forslag, enstemmig vedtaget folgende Resolution: ^Foreningen udtaler som onskeligt, at examen artium bor vsere Betingelse for Antagelse som Elev vedApothek." Denne Resolution blev oversendt Apothekerforeningen med Foresporgsel om, hvorvidt den for Tiden vilde stotte Foreuingen i dens Arbejde i den antydede Retning. Herpaa fik den farmaceutiske Forening fra Apothekerforeningens Formand det Svar, at den „ikke kunde stotte den farma- ceutiske Forenings Arbejde for nu at faae examen artium 13* 196 DISKUSSIONSM0DP3R. gjori obligatorisk for det farmaceutiske tttudium". Her er Sagen altsaa forhaabentlig kun forelobig standset. Den farmaceutiske Forenings Mening var — med Stotte af Apothekerforeningen — at muligens allerede nu ved Omorganisationen af Apothekerexamen at faae indf0rt examen artium. Apothekerforeningen har udtalt som Grand, hvorfor den ikke for Tiden vil trsede stottende til, at man maa lade Loven af 18. Juni 1884 faae Tid til at proves. Denne har nu vseret pro vet i 8 Aar, og den har ogsaa viist sin velgjorende Virkning ved, at de studerende Farma- ceuter mode frem ved Universitetet med mere jevne Kundskaber end tidligere; en Forbedring er saaledes ind- traadt; men mon ikke denne vilde vsere langt mere at spore , om de havde aflagt Studentexamen istedetfor Middelskoleexamen for Indtrsedelsen som Elev i Apothek? Efter den Erfaring, jeg har, maa jeg fastholde, at de Farma- ceuter, som jeg har havt som Elever ved Universitetet, og som have vseret Studenter, have havt langt lettere for at tilegne sig Lserestoffet end de med Middelskoleexamen. 1 flere andre Lande udenfor Skandinavien synes Ten- dens en ogsaa at gaa i Retning af at faae indfort en mere udvidet Skoledannelse for dem, der skulle trsede ind som Elev i Apothek. Paa den internationale farmaceutiske Kongres i Bryssel 1885 blev der endogsaa opstillet som Voteringsthema: „Man bor af Farmaceuterne fordre de samme Forstudier som af Lsegerne". I Tyskland er af dettes Apothekerforening fore- slaaet examen artium lagt som Basis for den farmaceutiske Uddannelse istedetfor som nu en Skoleattest for den enaarig frivillige Militsertjeneste. DISKUSSIONSM0DER. 197 I Frankrige er ved Dekret af 25. Juli 1885 fore- skrevet, at man ved Indtrasdelsen i Farmacien til Apo- thekere af lste Klasse maa have absolveret Maturitets- examen (Baccalaureat). I 0sterrige forlanges i den foreslaaede nye Ordning 6 Gymnasialklasser istedetfor de tidligere 4. Indforelsen af examen artium som Norm for Optagelse som Elev i Apothek synes mig i det Hele taget at vsere af saa stor Betydning for vor Stand, at Sagen maa holdes oppe og ikke mangle ved et saadant Mode som dette. Muligens kan der stille sig enkelte praktiske Vanskelig- heder ivejen; men disse forekomme mig ikke at vsere saa store, at de kunne vaere til noget vsesentligt Hinder for Reformens Gjennemforelse. For Norges Vedkommende, hvor Farmaceivternes Undervisning er og sandsynligvis vil blive henlagt til Universitetet, taler ogsaa det Moment, at hvis Farma- centerne vare Studenter og saaledes immatrikulerede. vilde de indtage en tryggere Stilling og blive ligestillede med de ovrige Studerende. Saaledes som Forholdet nu er, maa Farmaceuten betragtes som gaaende der mere som Gjsest end som en Universitetet virkelig Tilhorende. Idet jeg vil fastholde min Meniug. at Farmaceuten bor vaere Student, skal jeg samticlig faae Lov til at ucltale. at det er min Overbevisning, at denne Sag, om ikke snart, saa dog med Tiden. vil ksempe sig frem; den bserer saa gode Lofter og Forhaabninger i sig for Standen i social Hen- seende, at den sikkert ikke vil blive skrinlagt . og jeg onsker, at den maa finde en bedre og vasrdigere Talsmaud i Fremtiden. Apotheker E ck ell fra Christiania stottede Indlederens Tanke i Henhold til sin personlige Erfaring, som strakte 198 DISKUSSIONSM0DER. sig over et langt Liv, da han er henved 70 Aar. I 21 Aar havde han levet sorn Farmaceut i Norge, men sin Opdragelse som saadan havde han faaet i Haderslev. I Slesvig og Holsten vare Forholdene dengang saaledes ordnede, at den, der vilde tage farmaceutisk Examen. rejste til Kiel for at blive immatrikuleret ved Universi- tetet som studiosus pharmacise. I Christiania kunde Farma- ceuterne derimod ikke blive immatrikulerede ved Universi- tetet, og Folgen deraf var, at deres Liv blev som Flager- musens. I Handelsstandens Forening kunne de vel med Glsede blive modtagne, men ved Universitetet vil man ikke vide Noget af dem, og den Isolation, som derved opstaar, er i hoj Grad generende. Studenterexamen vilde ikke blot give Farmaceuterne en behageligere Stilling i social Henseende, men ogsaa give dem det rette Grundlag for videnskabelig Uddannelse. Frygten for, at det skulde blive vanskeligt at faae Elever paa Apothekerne, naar Studenterexamen blev gjort til Betingelse, ansaa han for ugrundet. Ssedvanlig vilde Studenterexamen kunne absol- veres i en Alder af 17 — 18 Aar og den Paagjseldende da kunne indtraede som Elev uden at vsere meget seldre end de, der nu blive Elever. Paa den anden Side vilde det vsere meget lettere at opdrage Studenter end Elever med fserre Kundskaber. Mulig kunde der gaa nogen Tid med at vsenne dem af med de Uvaner, som man let tilegner sig som Student; men en Principal med Interesse for Faget vilde let kunne vsekke den Unges Interesse derfor, selv om det blev nodvendigt i den forste Tid at lade ham give sig af med saadanne Ting som at skure Gryder og skylle Flasker, et Arbejde, der iovrigt paa de store Apo- theker besorges af Skurekoner. Da han blev Laborant- elev, lserte han hurtig at gjore en Plasterpande ren, og DISKUSSIONSM0DER. 199 det generede ham ikke endnu at gJ0re det. Det kom an paa at omfatte Faget med Kjgerlighed, og der var Sand- synlighecl for, at unge Msend med videnskabelig For- dannelse lettest kunde bringes dertil. Apotekare Bruzelius, Goteborg, ville rorande denna fragas stallning i Sverige namna, att sasom ett bevis for det lifliga intresse, hvarmed densamma omfattats, for nagon tid sedan ett par apotekare foretogo sig att utskicka cirkular med begaran om namnunderskrift af dem bland kollegerna, som icke onskade studentexamen sasom ett vilkor for intrade pa apoteksbanan. Sa snart detta blef bekant. lat direktionen for svenska apotekaresocieteten trycka ett motcirkular med beklagande, att nagon apote- kare verkligen ville satta sig emot en sadan reform. Vidare ville t alar en namna, att namnda direktion, i och for fra- gans lyckliga losning, ingick, sedan Kongl. Medicinal- styrelsen uttalat sig emot denna exam ens inforande for farmaceuter, annu en gang till Kongl. Maj:t med begaran, att Kongl. Maj:t sknlle bifalla en sa godt som af hela karen enhalligt nttalad onskan om ifragavarande examens inforande. Sa ar fragans stallning i Sverige I likhet med Dokt. Sissener ville talaren uttala det onskemal, att studentexamen matte blifva normen for intradet pa apotekarebanan. Stiftsf ysikus H o 1 s t, Ringkjobing, antog, at det mulig kunde interessere at hore en Udtalelse fra en udenfor Faget staaende Mand, der na3rer megen Interesse for det rejste Sporgsmaal og kan paaberaabe sig nogen Erfaring. Han vilde da forst takke Indlederen, fordi han havde bragt Sagen frem, da ban tillagde den stor Betydning og fandt den 200 DISKUSSIONSM0DEK. Sffirlig egnet til at behandles i et Mode som dette, der omfatter ikke blot Videnskabsmsend, men ogsaa Mamd med Erfaring fra det daglige Liv. .Det var bans Over- bevisning, at naar denne Forsamling og Apothekerstanden i det Hele nogenlunde enstemmig sluttede sig til Ind- lederen, vilde der ikke fra Administrationens Side blive rejst Vanskeligheder for Gjennemforelsen af hans Tanke. Hvor ubetydeligt end det rejste Sporgsmaal tilsyneladende kunde vsere, troede han dog, at Opfyldelsen af det frem- satte 0nske vilde bidrage til at hojne Apothekerstanden, og i denne Retning kunde der ikke let gjores for Meget. Han anerkjendte fuldt ud, at Apothekerne nyde megen Tillid ogAnseelse i deres Virkekreds ; men Tilliden gjaldt nsermest Personerne, og det turde vel vsere, at Publikurn trsenger til at faae noget hojere Begreber om Stand en som saadan, at faae et staarkere Indtryk af, at Apothekerne ere Dyrkere af en praktisk Videnskab og ikke blot Indehavere af en monopoliseret Nsering, der lige saa godt og med storre Fordel for Publikum kan udoves af dem. der kalde sig Materialister. Fordringen om Studenterexamen kunde paa en simpel, men praktisk Maade saettes igjennem der- ved, at Apothekerne bleve enige om kun at antage aka- demiske Borgere som Elever; men det vilde mulig vsere mere praktisk, at Staten gav et Paalseg i denne Retning. Til de Grunde, Indlederen havde anfort, kunde der fojes forskjellige andre Betragtninger. For det Forste vilde Fordringen om Studenterexamen meclfore den praktiske Fordel, at de farmaceutiske Elever fremtidig vilde trsede ind i Stillingen i en noget seldre Alder end under de nuvserende Forhold. Fra det praktiske Livs Standpunkt maatte det anses for en Fejl, at man i Danmark kan vsere examineret farmaceutisk Kandidat omtrent i Tyveaars- DISKUSSIOjStSM0DEE. 201 alderen: thi efter den danske Lovgivning, og det Samme var vistnok Tilfeeldet i Norge, er en examineret Kandidat berettiget til paa eget Ansvar at overtage Ledelsen af et Apothek, og Virksomheden havde for stor Vigtighed til, at den burde betroes et saa ungt Menneske. Han kunde derfor onske en Bestemmelse om , at de examinerede Kandidater bor have provet deres Krsefter i nogen Tid, for de overtage Ledelsen af et Apothek. Et andet Mo- ment, som han tillagde Betydning, var den Omstsendighed, at naar de farmaceutiske Elever kunne kalde sig studiosi pharmacise, ville de efter den danske Lovgivning faae Ad- gang til Universitetsstipendier, medens de studere, hvor- imod de nu ere uclelukkede fra saadan Understottelse, om de ere nok saa dygtige og nok saa trsengende til Hjselp. Som akademiske Borgere ville de ogsaa faae Ret til at erhverve sig Universitetets Grader. Man vilde maaske indvende, at Apothekerne kunne passe deres Virksomhed lige godt, enten de kunne kalde sig Doctcres eller ikke ; men Videnskaben kunde det ikke vsere ligegyldigt, om den mulig kan vinde flere Dyrkere ad den paapegede Vej. Fra et praktisk Standpunkt kunde han ifolge sin Erfaring som Statsembedsmand i et Tids- rum af over 30 Aar ikke skjonne, at der kan gjores vsesentlige Indvendinger imod at gaa ind paa det frem- satte Forslag. Frygten for, at det derved skulde blive vanskeligere for Apothekerne at faae Elever, ansaa han for ganske ugrundet. Det er en af de beklagelige Folger af den Overcivilisation, der har udviklet sig, og af hele den moderne Aandsretning, at Konkurrencen paa de aande- lige Omraader er tiltagen i en overordentlig Grad, og navnlig i de akademiske Borgeres Rsekker er der en saa- dan Tilstromning, at man kan vsere ganske rolig for, 2< isJce- ligheden af dens snarlige lndforelse." Cand.pharm. Schjottz-Christensen anbefalede For- slaget. Han anerkjendte, at der er mange Apothekere og seldre Kandidater, der udfylde deres Stillinger, uagtet de have begyndt deres Uddannelse uden anden Forberedelse end den lille PraBliminaerexamen ; men der maatte tages sserligt Hensyn til de mange Farmaceuter, der forlade Faget, hvad der vistnok var Tilfseldet med over Halv- delen. Naar de vare Studenter, vilde de lettere kunne trasde ind i andre Stillinger. Han troede ikke, at man kunde forudssette, at kun Studenter med en daarlig Ex- amen vilde danne Tilgangen. Der vilde vel komme nogle saadanne, men man har ogsaa nu Elever med en daarlig Praelimingerexamen. Apotheker Chr. Lassen gjorde opmserksom paa, at Erfaringen taler for, at det tager lang Tid at fore For- handlinger med Autoriteter og at faae en Sag gjennemfort ad Lovgivningsvejen. Der kunde let hengaa en 20 — 30 Aar, for man fik en Lov i den antydede Retning. Han troede heller ikke, at Stemningen var saaledes forberedt i Danmark, at Sagen kan ventes hurtig gjennemfort, og han onskede derfor Ordet „ snarlige" udeladt af Resolu- tionen. 216 DISKUSSIONSM0DER. Dirigenten meddelte, at Forslagsstillereu ikke havde Noget imod, at det nsevnte Ord udgik. Idet han satte Forslaget under Afstemning, gjorde han opmserksom paa, at kim de Herrer og Darner, der horte til den farma- ceutiske Sektion, kunde deltage i Afstemningen. Dr. Sisseners For slag til Resolution i den sendrede Form vedtoges med 43 St. mod 6. Inden Modet hsevedes, udtalte Dirigenten en Tak til Deltagerne i Diskussionen. Om end ikke Alle havde kunnet slutte sig til Resolutionen, vilde Ingen modsige, at det iEmne, der var behandlet, havde gjort Modet inter- essant, og jEren herfor tilkom forst og fremmest Ind- lederen. Forsamlingen tiltraadte denne Udtalelse ved at rejse sig. I 3die Mode Fredagen deu 8de Juli Kl. 12 under Forssede af Hofapotheker Sebardt, Stockholm, holdt Dr. phil., cand. pharm. Kmit T. Strom, Christiania, et Foredrag: „Bor vor Tids Farmakopoeer skrives paa Latin eller Landssproget?" Taleren gjorde opma3rksom paa, at, som Foredragets Titel ogsaa viste, havde han tsenkt sig at indlede en Diskussion om den omhandlede Sag; det var en Fejltagelse fra hans Side, at han havde anmeldt det som Foredrag. I gamle Dage var Latinen selvskreven for Farmakopoeerne DISKUSSIONSM0DER. 217 og for alle videnskabelige Boger i det Hele taget, men vor realistiske Tid bojede sig ikke for Latinen, men mente, at man kan sige akkurat det Samme paa hvilketsomhelst andet Sprog som paa Latin. Hvad der kan tale for Bi- beholdelsen af Latinen, er, at dette Sprog er internationalt, det forstaaes vel kun af en Del, men det forstaaes over hele Verden. Dernaest mente Mange, at man af Hensyn til Kvaksalverne burde vedblive at affatte Farmakopoeerne paa Latin og ligeledes af Hensyn til Publikum, som gjennem Farmakopoeen kunde faae Anvisning til at fremstille gif- tige Stoffer. Maaske burde der snarere henvises til Hen- synet til Apothekerne, da Publikum, naar det forstod Farmakopoeen , mulig selv vilde fremstille adskillige Komposita. Latin er vel et internationalt Sprog, men det er et dodt Sprog; hvor der foles Trang til et internationalt Sprog, vilde f. Ex. Engelsk have mere Forret. Frygten for, at Kvaksalverne ved at lgese Farmakopoeen vilde blive for kloge, var sikkert ugrundet, og Frygten for, at Publikum gjennem Farmakopoeen skulde laere at lave Giftstoffer, havde endnu mindre at betyde. De, der gik ud paa at erhverve sig en slig Lserdom, kunde let faae den gjennem enhver Lserebog i Kemi. At den Anskuelse, at Farmakopoeerne bor affattes paa Landssproget, mere og mere trsenger igjennem, viser sig, naar man betragter de forskjellige Landes nugja3ldende Farmakopoeer. Der var for Tiden 22 eller 23 autori- serede Farmakopoeer, af disse vare kun 7 skrevne ude- lukkende paa Latin, 4 vare skrevne paa Latin og paa Landssproget, og 12 vare skrevne paa Landssproget eller paa Engelsk. Taleren var glad over, at den nseste danske Farmakopoe vilde komme paa Dansk. Latinen er et dodt Sprog, og ved Udarbejdelsen af Farmakopoeerne 218 DISKl'SSIONSMODKR. er Fremgangsmaaden den. at de skrives i Landssproget for derefber af en Filolog at overssettes paa Latin; men der er Fare for Misforstaaelser forbundet med, at Farrna- k.»poeen overssettes af en i Farmacien ukyndig Mand. Den moderne Videnskab kan ikke faae sine Tanker koncist fremsatte i et Sprog, som blev benyttet for 2000 Aar siden, og det viser sig ogsaa, at der i Farmakopoeerne findes mange Udtryk, som man forgjgeves vil soge i et latinsk Lexikon. Der har efterhaanden udviklet sig et Sprog, som kaldes Apothekerlatin, og skal man derfor benytte en latinsk Farmakopoe, maa man ty til sseregne Special-Lexika. Farmakopoeen er baade en La3rebog og en Lovbog, men Lovboger, som skulle vsere letforstaae- lige, plejer man ikke at skrive paa Latin. Farmakopoeen danner her en fuldstsendig Undtagelse; der kan ved Be- nyttelsen af Latin blive Tvivl om Meningen. hvad der langt vanskeligere vil blive Tilfseldet ved Benyttelsen af Landssproget. Det, at lsere at overssette Farmakopoeen, optager for de farmaceutiske Elever en ikke ringe Tid, som efter Talerens Mening med storre Udbytte kunde anvendes paa andre Fag. Muligvis kunde der for et lille Land vsere nogen Fare ved at isolere sig og skrive Farma- kopoeen udelukkende paa Landssproget, og det burde derfor anbefales. saaledes som det f. Ex. var skeet i Ungarn, at lade Farmakopoeerne udkomme baade paa Landssproget og paa Latin. Paa Forslag af Apotheker Steenbuch, Kjobenhavn, blev det enstemmig vedtaget at ssette det rejste Sporgs- maal under Forhandling. Apotheker Steenbuch oplyste, at der i sin Tid paa et Mode, der afholdtes af Medlemmer af Farmakopoe- DISKUSSIONSM0DEK. 219 kommissionerne for Sverige, Norge og Danmark. blev ved- taget nogle almindelige Bestemmelser. af hvilke den ene gik ud paa, at Farinakopoeerne bor skrives i vedkommende Landssprog og overssettes paa Latin, og han kunde med- dele, at i den danske Farmakopoekommission er man nu nsesten bleven enig om at foreslaa, at Farmakopoeen kun skal udkomme paa Dansk, men med latinsk Nomenklatur, og at alle Recepter skulle skrives paa Latin. Grunden til, at man vil have en dansk Udgave af Farmakopoeen, er den, at der ikke i Kommissionen er Nogen, som er saa meget hide i Klassikerne, at han vil paatage sig An- svaret for en rigtig Overssettelse af det danske Manuskript. Det var oftere blevet fremhsevet i Kommissionen, at der ved en Overssettelse kan fremkomme Vanskeligheder. Der kan saaledes komme til at foreligge Domstolene Sporgs- maal, hvor det faaer afgjorende Betydning, om Overssettelsen er korrekt, og hvor vidt dette er Tilfseldet, kunde ofte vsere omdisputabelt. Naar Dr. Knut Strom havde betegnet Farmakopoeen som en Lgerebog, var han ikke i Overensstem- melse med Kommissionen, hvor der syntes at vsere fuld- stsendig Enighed om, at den udelukkende skal betragtes som en Lovbog. Lserebog vilde den kun kunne blive, naar den ledsagedes af en udforlig Kommentar. Cand. pharm. Knudsen fra Christiania mente, at naar Farmakopoeen skal anses for en Lovbog, bor den heltud affattes paa det latinske Sprog, da han ansaa dette for det korrekteste og bestemteste Sprog. Sammenlignede man Farmakopoeer i forskjellige moderne Sprog, vilde man finde mange og store Afvigelser, navnlig i Nomen- klaturen. Den Smule Latin, der udfordres for at over- ssbtte en latinsk Farmakopoe og lsese Recepter korrekt, 22D D1SKUSSIONSM0DER. maatte kunne laBres af enhver Discipel. Naar en Farma- kopoe bliver skreven i Landets Sprog, kan det give An- ledning til Misforstaaelser og Fejl ved Expeditionen af en lu'.«pt, som foregaar udenfor det Land, hvor Recepten er skreven. Han kunde oplyse dette ved et Exempel. En svagelig norsk Dame, som havde taget Uphold i Paris, liavde fra Christiania medbragt en Recept fra sin Huslsege. Da hun en Nat blev meget syg, blev et Bud sendt til Apotheket med denne Recept, men Budet kom tilbage med den Besked, at man ikke forstod Recepten, og paa samme Maade gik det paa et andet Apothek. Endelig lykkedes det at blive expederet paa det tyske Apothek. Der er i de forskjellige Lande blevet arbejdet meget flittig paa at finde korrekte latinske Udtryk, og i den norske Farmakopoe var der opnaaet en Nomenklatur, som var til iEre for de 3 Msend, der havde arbejdet derpaa. Man skulde ikke kuldkaste disse Videnskabsmsends Arbejde ved nu at indfore det norske Sprog i Farmakopoeen. Assessor Hemp el, Kjobenhavn, vilde som Examinator for Farmaceuter meget beklage, om Farmakopoeen i Dan- mark ikke som hidtil blev skreven paa Latin. Det var vistnok en Misforstaaelse, at det skulde vsere vedtaget af Kommissionen, at dette ikke skal ske. Kommissionen var kun nedsat for at udarbejde en Farmakopoe, men det var Sundhedskollegiets og Ministeriets Sag at bestemme, hvor- vidt den skal udkomme paa Latin eller ikke. Naar den kom til at foreligge i Landets Sprog, vilde det let i Apothekerne give Anledning til Diskussion med Publikum om, hvilke StofFer et Medikament indeholder, medens det er en Pligt for Apothekernes Personale at vsere meget retire overfor Publikum i denne Henseende; det er en DISKUSSIONSM0DEE. 221 Fordring, som Lsegerne maa kunne stille. Blev Farma- kopoeen kim skreven i Landets Sprog, vilde man savne et Middel til at opdrage de Unge i det saakaldte Apotheker- latin, et Sprog, som har vundet Hsevd i Aarhundreder, og hvis Anvendelse maatte ansees for nodvendig. At leese Recepter fejlfrit vilde de Unge bedst lsere gjennem Farmakopoeen. Apotheksbestyrer H. J. M 0 1 1 e r, Kj obenhavn, bemserkede i Anledning af Apotheker Steenbuchs Udtalelser, at ban vel ikke var sikker paa, om man har Ret til at omtale den af Farmakopoekommissionen afsendte Skrivelse ; men efter hvad der var fremkommet, vilde han oplyse, at Kommis- sionen kun bavde gjort en Henstilling, da Afgjorelsen maatte ligge hos Sundhedskollegiet og Ministeriet. Apotheker Steenbncb gjorde opmgerksom paa, at ban ikke bavde talt om, atNoget var vedtaget i Kommis- sionen, og beller ikke havde omtalt nogen Skrivelse til Ministeriet. Han bavde kun oplyst, at Sporgsmaalet om Sproget i Farmakopoeen bavde vgeret under Forbandling i Kommissionen, hvis Tilvserelse jo var bekjendt. Det foreliggende Sporgsmaal var saa vigtigt, at det var fuldt berettiget at give Bidrag til dets Belysning i et Mode, bvor Apothekere fra alle de nordiske Lande vare for- samlede. Derfor bavde ban villet meddele sin Anskuelse, og hvad der var bekjendt om enkelte Andres Opfattelse. Den af Assessor Hempel fremsatte Anskuelse, at en latinsk Farmakopoe er nyttig for Disciplenes Undervisning, var ingenlunde ny; men han kunde ikke tiltrsede denne til Trivialitet gjentagne Paastand. Disciplene lsere ikke Latin ved at overssette Farmakopoeen, da de have den danske 222 DISKUSSIONSM0DER. Oversaettelse ved Siden af. De lange farmaceutiske Remser l'utjiniske Udtryk kunne ikke findes i et Lexikon, men maa laeres udenad. Den Apotheker, der lseser med sine Disciple, indskraenker sig visfcnok til at hore dem i Lektier, men han underviser dem ikke i Grammatik, Ssetnings- konstruktion osv. Vil man lsere Disciplen Latin, gjor man bedre i at bruge en almindelig latinsk Lsesebog og en Grammatik end en Farmakopoe. Apotekaren J. Lindgren, Lund, ville yttra nagra ord med anledning af, att har hade framhallits, att farma- kopeen pa latin skulle som lagbok kunna missforstas ; affattad pa landets sprak skulle den icke forstas utom- lands och derigenom isolera. Bade dessa faror undvikas ju, om farmakopeen enligt inledarens forslag skrifvas pa bade latin och pa riksspraket. Assessor pharm. Hem pel bemserkede overfor Steen- buch, at han i de Aar, han havde vseret Apotheker, altid selv havde lsest med sine Disciple og havt stor Fornojelse deraf. Da Disciplene forud havde taget en Examen i Latin, vare de noget inde i den almindelige SaBtningsbygning. De lgerte gjennem hans Undervisning at kjende de alminde- lige farmaceutiske Udtryk, og han ansaa det for at vsere af stor Betydning, at de samtidig lgerte en Del af Farma- kopoeens Indhold. Apotekaren J. Tesch, Malmo, erinrade om, att under forra sammankomsten behandladas fragan, om student- examen skulle laggas till grund for farmaceuternas utbild- ning. Nu vore fragan, om farmakopeen skulle skrifvas fortfarande pa latin, eller om detta sprak icke mera skulle DISKUSSIONSM0DER. 223 begagnas, utan man i stallet skulle anvanda i hvart och ett land sitt sprak. Latinet bor fa sta qvar, ty att ute- sluta latinet vore ju ett tilbakagaende i bildning och sa- lunda icke passande vid sidan af, eller gaende i samma riktning som fragan om student exam en som vilkor for intrade i apotek. Man ville trifvels-utan icke i alia land underordna sig t. ex. engelskan eller franskan, om farma- kopeen affattades pa nagot af dessa sasom gemensamt sprak. Om farmakopeen skrifves pa latin, kan man ju fa en fullt auctoriserad och laglig ofversattning, om sa behofves. Apotheker Alfred Benzon, Kjobenhavn, ansaa det ogsaa for mest praktisk at vselge et universelt Sprog, naar der skal indfores et Fsellesskab mellem Farmakopoeerne. De Fordringer , Apotheker Steenbuch havde stillet til Studiet af Latin, vare for vidtgaaende. Det var vistnok meget ussedvanligt, at Folk efter at have taget Artium lseste klassiske Forfattere paa Latin, og Apothekeres Uddannelse behovede ikke at va?re beregnet herpaa. Etatsraad Chr. Hansen, Kjobenhavn, sluttede sig til Assessor Hempel. Han kunde gaa ind paa, at den danske Farmakopoe skrives paa Dansk, men maatte ssette som Betingelse, at den tillige udkommer paa Latin. Naar Farmakopoekommissionens Medlemmer ikke anse sig for kompetente til at overssette deres danske Manuskript paa Latin, kunde det ikke forlanges af dem; men de maatte da kunne faae Andre til at gjore det. Cand. pharm. Schleisner, Kjobenhavn, onskede Farma- kopoeen skreven paa Latin og lagde navnlig Vsegt paa det 224 DISKUBS1ONSM0DEK. Argument, at Latin er blevet et internationalt Sprog i den farmaceutiske Verden. Han tillagde det en lignende Be- fcydning for Farmacien som Tegnsproget for Kemien. Benyttelsen af et internationalt Sprog var navnlig af Vigtighed i et Land som Danmark, hvor der er meget Samkvem med Fremmede. I Lande, hvor man har for- ladt Latinen, er der faktisk opstaaet Vanskeligheder. Naar der var blevet talt om Apothekerlatin. maatte han ned- lgegge Indsigelse mod dette Udtryk, forsaavidt der herved skulde forstaas, at Sproget i den i Danmark gjseldende Farmakopoe ikke sknlde vsere godt Latin. Saa vidt han vidste, var Farmakopoeen af 1840 oversat paa Latin af Madvig. og den sidste Udgave var besorget af davserende Adjunkt Blichert. At man ikke altid i et latinsk Lexikon kunde finde de i Farmakopoeen benyttede Udtryk, laa deri, at disse Udtryk vare hentede fra specielle Videnskaber som Botanik og Kemi. Var man hjemme i den botaniske Nomenklatur, frembod det ingen Vanskelighed at forstaa Latinen i Farmakopoeen. Denne skulde ikke vsere en Lserebog og kunde derfor ikke indlade sig paa vidtloftige Forklaringer; men det kom an paa, at den blev en koncis Lovbog, og til dette 0jemed har Latinen ikke hid til viist sig utilstrsekkelig. ApothekerHvoslef, Christiania, meddelte, at den norske Farmakopoekommission, hvoraf han er Medlem, enstemmig har besluttet at benytte det latinske Sprog. Var Departe- mentet enigt heri, vilde Beslutningen blive tagen tilFolge. Han havde altid havt det Indtryk, at den Iver, som enkelte norske Apothekere vise for at faae Farmakopoeen skreven paa Norsk, er et Udslag af en vis uklar Nationalfolelse, som i Norge gjor sig gjseldende paa mange Omraader. DISKUSSIONSM0DEE. 225 Dr. K 11 ut Strom replicerede til de foregaaende Talere. Af de Grande, han havde anfort for at vselge Landets Sprog, lagde han storst Vsegt derpaa, at der i Europa kun er 6 eller 7 Farmakopoeer, der ere skrevne paa Latin. I Udtrykket Apothekerlatin havde han ikke villet lsegge noget Forklejnende ; han ansaa sig ikke for kompetent til at afgjore, hvorvidt den danske Farmakopoe er skreven paa klassisk Latin eller ikke, om han end ikke tvivlede om, at der deri findes et eller andet Ud- tryk, som man ikke vil gjenhnde hos Klassikerne. Overfor den sidste Taler protesterede han imod, at Bestrsebelserne for at faae en paa Norsk affattet Farmakopoe skulde vsere udsprungne af en uklar Nationalfolelse ; de vare derimod fremgaaede af en klar Folelse af, hvad der maa anses for praktisk. Sluttelig meddelte han, at den farmaceutiske Forening i Christiania enstemmig har vedtaget en af ham foreslaaet Resolution, der gik ud paa, at den nseste Udgave af Farmakopoeen bor skrives paa Norsk og Latin, dog saaledes, at i Tvivlstilfselde den norske Text skal vsere den gjgeldende, og at, hvis der kun skal benyttes eet Sprog, bor det vsere Norsk. Som Svar paa en Bema3rkning af Apotheker Koren om, at Resolutionen ikke var bleven enstemmig vedtagen, oplyste Taleren sluttelig, at der vel var stillet et Mod- forslag, men da dette faldt med alle Stemmer mod 3, var Talerens Forslag blevet enstemmig vedtaget. Dirigenten takkede Foredragsholderen. 15 22«'» DISKU8SIONSM0DEB. Derefter blev Sporgsmaalet: „Om Arkana eller hemmelige Lsegemidlers Skadeliglied for Farmacien og om Midler til deres Beksempelse" sat under Forhandling. Apotheker Chr. Lassen, Kjobenhavn: Den Sag jeg har tilladt mig at forelsegge, er vel bekjendt for alle Fagmsend, og jegkan derfor fatte mig i Korthed, saa meget mere som Tiden er fremrykket. Det er desvserre sserlig her i Landet kommet saa vidt, at man nsesten kan sige, at Publikum anseer den Apotheker for at va?re den dygtigste, som bedst forstaar at assortere sig med et rigt Udvalg af Arkana; de udstilles i Vinduer, og der indrettes Skabe til at prsesen- tere dem i den bedste Belysning. Man vil maaske sige, at det er mindre konsekvent, at jeg vil udtale mig der- imod, naar jeg selv forhandler Arkana; men jeg vil da dertil svare, at man tvinges til noget at folge Strommen, thi den enkelte Apotheker er ikke istand til med Virkning at dsemme op for den. Sporgsmaalet om Arkana har flere Gange vaeret bragt paa Bane paa skandinaviske Moder. 1 1858 blev der af den davserende farmaceutiske Forening til den hygiejniske Koiigres, som dengang blev afholdt i Kjobenhavn, indsendt Saartryk af en Afhandling i Uge- sh'ift for Lceger: „Bema3rkninger om Salg og Udlevering af LaBgemidler i Almindelighed og de saakaldte hemmelige Lsegemidler og Gifte i Sserdeleshed, med sserligt Hensyn paa den hygiejniske Kongres". I 1873 blev der paa Naturforskermodet indledet en Diskussion om den samme Sag af nuvserende Professor Gsedeken, som navnlig be- DISKUSSIONSM0DEE. 227 handled e Sporgsmaalet fra Lsegernes Standpunkt, og der blev . fort en ret livlig Diskussion, hvori Prof. Horne- mann, Medicinalraad Wistrand og Expeditionschef Kjerulf deltoge. Der var her Enighed om, at det var et Sporgsmaal, som ogsaa Lsegeforeningerne i de 3 Lande burde tage sig af, men der blev ikke vedtaget nogen Resolution. For Danmark havde denne Diskussion den umiddelbare Folge, at Sundhedskollegiet i en Skrivelse af 15de April 1874 advarede Lspgerne imod at anbefale Ar- kana. Man saae nemlig dengang ikke sjeldent, at der udgik Bekjendtgjorelser om saadanne Produkter, ledsagede af Anbefalinger fra enkelte Laager, som stadig vare de samme, Noget, der nu nsesten aldrig finder Sted. I Be- gyndelsen af 70' erne blev der dernsest forelagt Rigsdagen et Lovforslag om Handel med Arkana, men saa vidt Taleren erindrede, nsegtede Landsthinget det Overgang til 2. Behandling. Dette stottedes navnlig paa den Be- tragtning, at det skulde stride imod den personlige Frihed at formene Publikum at benytte Midler, som det anseer for nyttige. Man skulde dog synes, at ligesaa vel som man kan paalsegge Folk at lade sig vaccinere eller tvinge dem til, naar de blive angrebne af en epidemisk Sygdom, at lade sig indlaagge paa et offentligt Sygehus, maa man ogsaa vsere berettiget til at forhindre, at de lade sig narre af Svindlere og Bedragere. Hvad der i denne Henseende kan gjores, maa vsere Gjenstand for de medi- cinale Autoriteters og for Lovgivningsmagtens Virksomhed. Man kan dele de hemmelige Lasgemidler i 4 forskjellige Klasser. Til den lste Klasse maa henfores saadanne, der ere ubetinget skadelige, f. Ex. Wagners Tandvand, der indeholder Salts^^re, som odelaagger Taanderne, Corn- killer, et Ligtornemiddel, som kun bestod af farvet, kon- 15* 22S DISKUSSIONSM0DER. centreret Eddikesyre, og som aad Huller i Tseerne, Chloro- dyne, der indeholder Kloroform og mulig ogsaa Morfin, Fellows Saft o. fi. En anden Klasse udgjor de in dif fe- re nte Midler, saadanne, der udgives for at vsere virk- somme imod mange Sygdomme, men som hverken gjore Gavn eller Skade, medens de betales i dyre Domme, f. Ex. Revalenta arabica, Popps Mavepulver, Bullerichs Sail og Heyman Blochs Salt, som vsesentlig kun bestaar af tve- kulsurt Natron. Dernsest er der Midler, der have en bestemt Virkning, men for hvilke der forlanges en Pris, der er 10 til 20 Gange saa hoj som den, for hvilken de kmme leveres fra et Apothek. Dette gjselder f. Ex. om Bichters Prseparater, som jeg iovrigt anseer for Humbug. Indforselen deraf er nylig bleven forbudt i 0sterrig, men et saadant Forbud kan ikke gives her i Landet. I Norge og Sverige maa de nok kun indfores af Apotheker. Endelig er der enkelte Arkana, der kunne siges at gjore Nytte ved en ret heldig Sammenssetning, f. Ex. Brandreths Piller, Liqvor Ferri album. Drees , Tinct. Ferri acet. arom. Athen- staedter o. fl. At Arkanahandelen er skadelig for Farmacien, trsenger ikke til nogen lsengere Motivering. Det er klart, at naar Apothekerens Virksomhed mere og mere indskrsenkes til at forhandle indforte eller udenfor Apotheker her i Landet fabrikerede Midler, bliver der ikke lseng ere Brug for den rationelle Farmaci, men den bliver aflost af Humbug. Det er beklageligt, at det bliver mere og mere almindeligt, at Lseger anbefale Brugen af saa- danne Midler. Mulig kan der ske en ojeblikkelig Bedring i en Patients Tilstand derved, men om Helbredelse kan der vist ikke vsere Tale. Ofte foreligger der vel ogsaa en Suggestion. Et af de nyeste Udslag af Svindelen er DISKTTSSIONSM0DER. 229 Guldkuren, som jo nu ogsaa er forsogt her. Det er dog aldeles klart. at naar vedkommende amerikanske Herre ikke vil meddele de ansete Lseger, der have overvseret Forsogene, hvoraf de Prseparater, Piller og Draaber og den Injektionsvsedske, han anvender, bestaa, maa det vsere Humbug. Fremtiden vil vise, hvorvidt Kuren har Virk- ning, og hvorvidt Helbredelsen bliver varig; men allerede det, at ansete Larger hos os kunne lade sig overtale til at deltage i Forsog med Midler, hvis Sammenssetning de ikke kjende, er et Tidens Tegn. Mere skal jeg ikke sige herom. Med Hensyn til Midlerne til at beksempe Udbredelsen af Arkana kan der frembyde sig forskjellige Muligheder. Man kunde tgenke paa preventive Foranstaltninger. Der kunde gives en Arkanalov, som forbod at indfore andre Arkana end saadanne, som ved forudgaaende Under- sogelse af Sundhedsautoriteterne vare erkjendte at vsere nyttige. Et Forsog i clenne Retnmg har, som bemserket, vseret gjort, men har ikke fort til Noget. Dernsest kunne Apothekerne modarbejde Udbredelsen af Arkana, og et Skridt hertil er gjort i Kjobenhavn, idet Apothekerne her have indgaaet Overenskomst om ikke at sselge visse Ar- kana i Haandkjob. Dette gjgelder f. Ex. om den berygtede Brandeaus Vsedske, som bestaar af en Oplosning af manganoversurt Kali. Fabrikantens Pris er 5 Kroner, men et Apothek kan for 20—25 0re levere saa stort et Kvantum, som der behoves til en Kur mod Fodsved. Da Lsegerne skrive Recept derpaa, ere Apothekerne nodte til at skaffe det tilveje. Det er i det Hele ganske util- strsekkeligt, hvad Apothekerne kunne udrette i denne Sag. Medens vi have gjort Alt for at forhindre Udbredelsen af Schweizerpiller, for hvilke der er fremkommet de mest 230 DISKUSSIONSM0DER. markskrigerske Reklamer, have vore Kolleger i Provin- serne merit ikke at burde forholde Publikum dette vserdi- fulde Prseparat. Hvad Autoriteterne kunne udrette her- tillands, er heller ikke Meget, thi det er smaat bevendt med Lovgivningen paa dette Omraade. Det skulde inter- essere mig at here, hvorledes Forholdene have udviklet sig i Norge, hvor det er mig bekjendt, at en Del af Forordn. af 4. Dcbr. 1672 endnu gjselder. Der er i denne Forordnings § 16 en Bestemmelse om, at Apothekerne ikke fra fremmede Steder maa indfere Prseparater af hvad Navn nsevnes kan, om hvilke de kunne have no gen Tvivl, d. v. s. hvis Sammenssetning og Beskaffenhed de ikke kjende; men i en Skrivelse af 5. Oktbr. 1866 be- svarede det danske Sundhedskollegium en Forespergsel fra en Fysikus, om Apothekerne ere berettigede til at sselge „Wunderkronessens" med trykt Brugsanvisning, derhen, at detvistnok var onskeligt,at slige markskrigerske og bedrage- riske Brugsanvisninger kunde afskafles, men da Apothekerne ere berettigede til at saelge Arkana, kan det ikke forbydes, at de dermed lade felge en Brugsanvisning. Forbudet i Forordn. af 1672 er saaledes i Danmark sat ud af Kraft. Ved Raadstueplakaten af 1. Dcbr. 1779 og af 11. Marts 1847 er Avert ering af Lsegemidler forbudt Andre end dem, der ere berettigede til Forhandling af disse, altsaa Andre end Apothekere, og ved en Hojesteretsdom af 20. Oktbr. 1879 er det statu eret, at Apothekerne ere berettigede til at avertere Lsegemidler i Dagspressen. Medens nu Apo- thekerne ikke selv avertere Arkana, avertere derimod Fabrikanterne, at deres Arkana kunne faas paa Apothekerne. Det kunne Apothekerne ikke forbyde dem, og Publikum finder, at det er et daarligt Apothek, hvor det ikke kan faae den paagjseldende Vare. Jeg skal endnu henlede DISKUSSIONSM0DER. 231 Opmserksomheden paa en Mangel ved vor Lovgivning, som Apothekerne meget maa 0nske at se afhjulpen. For- holdet er nu det, at alle Sager om nlovligt Salg af Ar- kana bekandles ved Domstolene som Indgreb i Apothekernes Rettigheder. Der er noget Odiost deri for Apothekerne; det er, som om vi havde travlt med at holde paa vor Ret til at sselge Arkana og forbeholde os den i Modsset- ning til Materialister, Urtekrsemmere og andre Handlende. Der mangier i Straffeloven en Bestemmelse, hvorefter saadanne Sager kunde behandles som Bedragerisager. Naar man giver Noget ud for noget Andet, end hvad det er, og tager en Betaling derfor, som er 20 Gange saa hoj som dets virkelige Vserdi, forekommer det mig dog at vsere et Bedrageri. Flere af vore Landfysici have taget alvorlig fat paa at hindre Indforelsen af Arkana paa deres Omraade, men i Kjobenhavn er Tilstanden faktisk endnu en saadan, at en Apotheker er nodt til at vsere forsynet med Alt, hvad der fremkommer paa Markedet. Jeg har vseret i det Tilfselde, at enLsege har seet skjsevt til, at jeg har stillet mig kolig til et Forlangende om at indforskrive et eller andet Middel, som han paa en Rejse kan have truffet paa. Paa dette Omraade er det Apothekernes Pligt at se noget bort fra deres pekunisere Interesser. Vi maa fortssette vore Bestrsebelser for Bevarelsen af en rationel Farmaci. Det er meningslost, at man her ved- tager, at man skal have underkastet sig Examen artium for at kunne blive Discipel paa et Apothek, naar For- holdene mere og mere bsere henimod, at Apothekerne kun blive Kjobmsend. (Stserkt Bifald.) Medicinalrevisor Koren fra Christiania meddelte, at i Norge har ethvert Menneske Lov til at indfore, hvad han 0'62 DISKUSSIONSM0DEK. vil. ogsaa Gift, men Apothekerne have ikke Ret til i Haandkjob at sselge Arkana, der indeholde StoiFer, som ikke maa saelges uden Recept, f. Ex. Aloe. Naar det i Danmark er tilladt Apothekerne at sa?lge Arkana uden Hensyn til, hvad de indeholde, synes Forbudet mod Salg af Gift paa den Maade at kunne omgaas. Apotheker Chr. Lassen oplyste, at Apothekerne i Danmark vel have Lov til uden Recept at sselge alle Arkana uden Hensyn til, hvad de indeholde, men at Apothekerne i Kjobenhavn have vedtaget ikke at ville sselge saadanne Arkana i Haandkjob, om hvilke de vide, at de indeholde giftige Stofler, f. Ex. Fellows Salt, Chlorodyne m. M. Apotheker Wiinstedt fra Horsens bemserkede, at Apothekerne i Provinserne havde sogt at holde sig tilbage fra Forhandling af Arkana, men at Folk da lode dem hore, at de maatte staa paa et lavere Udviklingstrin, naar de ikke vare forsynede med, hvad man kan faae overalt i Kjobenhavn. Han sogte i Almindelighed at oplyse Kjo- berne om, at det, de forlange, er ikke Andet end Humbug, og noget Indtryk gjor hans Advarsel, naar han kan op- lyse, hvor meget dyrere et saadant Middel er, end det burde va3re. Et Middel til at standse Udbredelsen af Arkana vilde det formentlig vsere gjennem Pressen at gjore Publikum bekjendt med, hvad de indeholde; men saa- danne Meddelelser maatte jevnlig gjentages for at gjore Virkning. I Tyskland er det efterhaanden blevet Regel, at naar et Arkanum bringes i Handelen, bliver dets Sammen- saBtning undersogt i et offentligt Laboratorium, og Resul- tatet af Undersogelsen bliver ofTentliggjort. Detpaastaas, DISKUSSIONSM0DER. 233 at demie Fremgangsinaade har gjort nogen Nytte. Om ogsaa Fabrikanterne soge at svsekke Virkningen deraf, er det altid en Stotte for Apothekerne at kunne henvise til de foretagne Undersogelser. Da der nseppe lod sig Noget udrette ad Lovgivningens Vej, maatte Apothekerne selv tage Initiativet og soge ad rent praktisk Vej at ind- virke paa Publikum, men man maatte gaa lidt energisk frem. Vilde man virke gjennem Pressen, maatte man ikke lade sig noje med at benytte Tidsskrifter, men maatte ty til Dagspressen. Apotheker Alfred Benzon, Kjobenhavn, opfordrede Medlemmer fra Sverige til at udtale sig. Saa vidt ham be- kjendt er det i Sverige forbudt private Folk at indforskrive Medicin. Et saadant Forbud existerer ikke i Danmark. Skulde Apothekerne her kunne udrette Noget, maatte der sluttes en Ring over hele Landet ; men saasnart en Enkelt bryder ud, hjeelper det ikke. og det havde viist sig, at ikke engang i Kjobenhavn kan Ringen vedblive at vsere sluttet. At paavirke Publikum vilde vsere meget vanskeligt. Han havde aldrig truffet paa noget Individ i Publikum, der havde udtalt Misfornojelse med et Arkanum, men desto Flere, der have vseret misfornojede med almindelig Medici n. Heller ikke ad Lovgivningens Vej lod der sig under de nuvserende Forhold udrette Noget. Men unsegtelig maatte det erkjendes, at der er Trang til Forandringer i Lov- givningen, som i sin nuvserende Skikkelse kan fore til absurde Resultater. Det er saaledes forbudt Apothekerne i Haandkjob at sselge Bomuld eller Gaze, prsepareret med Sublimat, men alle Andre er det tilladt at sa3lge disse Sager som Forbindstoffer. 234 DISKL'SSIUNSMODKR. Hofapotekaren Sebardt, Stockholm, meddelade, sa- som svar a Apotekaren Benzons till honom framstalda Praga om forhallandena i detta afseende i Sverige, att, enligt svensk lag, eger icke nagon annan an apotekarne ratt att infora medicin, vare sig enkel eller pa nagot satt sammansatt. Deraf fGljer naturligtvis , att arcana eller s. k. hemliga lakemedel icke fa af nagra kopman i Sve- rige forsaljas. Dessa medel kunna saledes icke i riket inforas annat an genom kringgaende af lagstiftningen. Detta har ocksa bidragit till, att handeln med arcana ar i det hela obetydlig i Sverige. De fiesta s. k. lake- medel, som der i nagon man anvandas, hafva i allmanhet tillkommit salunda, att nagon lakare i en utlandsk bro- schyr last om det eller det medlets goda verkan och sedan har han anmodat nagon apotekare att infora prof deraf. Detta har varit borjan till lakemedlets anvandande. For- brukningen af sadana medel har dock varit ytterst liten. Ar 1874 utfardade d. v. Sundhetskollegium ett cirku- liir till samtlige apotekare i riket. Skrifvelsen har till rubrik: „Kongl. Sundhets-Collegii Cirkular den 16 Februari 1874 till apotekarne i riket betraffande vissa vid lake- medels forsaljning forekommande missbruk". Cirkularet syftar pa handeln med arcana och innehaller foljande paragrafer, som kunna vara af intresse: „§ 3. Ehuru intet torde vara att anmarka deremot, att atskilliga pa apoteken beredda aldre lakemedel, sasom kronessence, Tillydroppar, „Allmant lake och fluss plaster1' m. m., hvilka lange varit af allmanhet en anvanda och icke innehalla nagra med giftmarke i farmakopen betecknade ingredienser, i handkop forsaljas, maste dock sasom klander- vardt och for apotekarnes stallning sasom ovardigt beteck- nas det pa manga apotek gangse bruket, att vid utlem- DISKUSSIONSM0DEE. 235 nanclet lata dessa medel atfoljas af tryckta plakat. hvarati desammas verkan icke allenast orimligen lofprisas, utan rent af i strid mot sanningen uppgifves. Men detta for- farande ar afven olagligt, ty da medlets bruk mot vissa angifna sjukdomar rekommenderas, upptrader forsaljaren afven sasom qvacksalvare. — Enligt medicinalordningarne ar det apotekarne forbjudet att „inforskrifva utifran medi- camenta composita", saledes afven kronessence och Tilly - droppar; de apotekare som det oaktadt sadant gora, torde icke besinna, att dessa medels beskaffenhet da icke af dem hvarken kan kontrolleras eller garanteras. — Att Essentia dulcis Hartmanni och dylika medel, som inne- halla opium, icke fa i handkop ufclemnas, foljer tydligen af gallande foreskrifter; men andock utvisa flere under senare ar timade och af Essentia dulcis fororsakade forgiftningsfall att sadan forsaljning fran atskilliga apotek egt rum. § 4. Hemliga lakemedel, arcana, specialiteter, hvilkas ofverhandtagande mangd och spridning hota saval allman- hetens kassa och helsa som apotekens bestand, hafva visser- ligen annu icke i vart land vunnit sa stort insteg som pa kontinenten; men sedan under forra aret kraftiga lag- stadganden blifvit for Tyska riket utfardade mot dylika pa allmanhetens lattrogenhet eller vidskepelse ockrande spekulationer, torde med skal kunna befaras, att de skola i rikligare tillflode soka sig vag till andra lander. Detta onda bor, langt ifran att af apotekarne sjelfva befordras, sasom hittills skett derigenom att arcana icke allenast finnas pa manga apotek att tillga, utan afven stundom genom priskuranter, annonser och plakat utbjudas, tvartom genom apotekarnes medverkan motarbetas och derigenom den lagstiftniag rorande detta amne underlattas, hvilken torde vara att forvantas i sammanhang med ett nytt apo- 23*i DISKUSSIONSM0DER. tekarreglemente. — De apotekare, hvilka befatta sig med en dvlik eharlataneriet befordrande handel, borde ock be- fcanka, att de icke karma det lakemedels sammansatning, som de salundaforsalja, och hvilket fordenskull kan inne- halla gifter och andra bestandsdelar, hvilka ej fa utan re- cept fran apotek utlemnas; de kunna icke heller kon- trolera eller ansvara hvarken for dess behoriga beskaffenhet eller for forsaljningsprisets ofverensstammelse med medi- cinaltaxan. Enligt den for vart land gallande farmaceutiska lagstiftning aligger det likval hvarje apotekare, att gora detta med afseende pa alia de medel han utlemnar. § 5. Den ofverhandentagande olofliga forsaljningen af lakemedel fran handelsbodar maste afven af lagstift- ningen motarbetas, icke allenast for apotekarnes utan afven for allmanhetens skull. De lagstadganden vi harutinnan for narvarande ega behofva utan tvifvel skarpas, men skola sakerligen intill dess goras gallande, om apotekarne icke underlata att hos ortens polismyndighet, Konungens Befallningshafvande , anmala hvarje hithorande ofver- tradelse; och detta kan numera sa mycket hellre ske, sedan apotekens stallning och privilegiernas betydelse genom Kongl. Kungorelsen den 9 September blifvit de- finitivt bestamda." Sasom synes — fortsatte talaren — rigtar Sundhets- Kollegium i slutet en uppmaning till apotekarne attsjelfve ofvervaka sina intressen och anmala dem som bryta emot lagen. StrafTet vore emellertid sa obetydligt, 12 a 15 kronor i pligt, att man endast undantagsvis ansage det lona modan att angifva. Det vore nog derfor onsk- ]igt att fa nagot mera skarpta bestammelser i detta fall afven for Sveiige. DISKUSSIONSM0DEE. 237 Apotheker Chr. Steenbuch, Kjobenhavn, mente, at Indlederen ikke havde faaet Alt med, idet han ikke havde omtalt den store Mfengde Medicin, der fra Udlandet sendes til private Folk, som have konsuleret Specialister, og som betale enorme Summer for de af dem anvendte Prgeparater. Da denne Forhandling vilde blive offentlig- gjort, og der saaledes blev givet Publikum Adgang til at gjore sig bekjendt med, hvad der fremkom, og tsenke der- over, vilde han meddele nogie Oplysninger i saa Hen- seende. Han havde for et Par Aar siden i et medicinsk Tidsskrift henledet Opmserksomheden paa det Poppske Mavemiddel, der forsendes hertil og betales i dyre Dorame. Efterat denne Meddele] se var gaaet over i Dagspressen, havde han faaet mange Breve med Foresporgsel, om Midlet ikke kunde faas heri Byen, og det viste sig da, at de 50 Gram Svovljern, som Midlet indeholdt, og som Folk havde maattet betale med 5 Kroner, kunde faas her for 25 0re. Der var forefaldet flere lignende Tilfgelde. Han havde saaledes fra en Familie, hvor en ung Pige havde af en Specialist faaet anvist et Middel imod Epilepsi, hvortil Udgiften i Lobet af nogle Aar havde vseret 260 Kroner, faaet Foresporgsel, om dette Middel ikke kunde faas billigere. Det viste sig at vsere en tynd Bromkalium- oplosning, farvet med Indigo, der kun indeholdt en 4 — 5 pCt. Bromkalium. Der var blevet sendt 6 Flasker hver Gang, og stadig blev Vsedsken mere og mere blaa. Naar 6 Flasker skulde leveres efter en dansk Lseges Recept, vilde de efter vor Medicinaltaxt kun koste ca. 3 Kr. End- videre var der for et Par Maaneder siden sket Henvendelse til ham fra en Mand, hvem der af en fransk Specialist var givet Anvisning paa et Middel, der viste sig at vsere en femprocentholdig Jo dkaliumoplo suing, tilsat med en 23$ D1SK1SMONSM0DE1;. ringe Msengde Jerntveklor, som havde givet Oplosningen en brun Parve. Denne Oplosning, som ban havde brugt i lang Tid, havde hver Gang kostet ham nogle og 40 Kr. Indforskrivning fra Udlandet af saadanne Midler til private Folk finder Sted i et langt storre Omfang, end man aner; men Sundhedsautoriteterne kunne ikke gjore Noget for at forhindre det. Morfin kan Enhver faae indfort fra Ud- landet i anbefalede Breve. Ganske vist indlade ikke bedre udenlandske Firmaer sig paa at sende det, men der er Firmaer nok, der gjore det. Apotheker Chr. Lassen takkede for den Tilslutning, hans Udtalelse havde modt. Efter hvad der under For- handlingen var blevet oplyst, maatte det antages, at der vilde kunne udrettes Noget imod Handel med Arkaila ad Lovgivningens Vej, thi i Sverige, hvor Lovgivningen har sat sig i Bevsegelse i denne Retning. finder der kun ubet3^delig Handel Sted med Arkana. Han var ganske enig med den sidste Taler i, at der sker meget store Misbrug med Indforsel af fremmed Medicin; men forsaa- vidt der kommer Sendinger i anbefalede Breve, lod det sig ikke forhindre, da de ikke passere Toldvsesenet. T Forening med Hofapotheker Sebardt stillede han Forslag om en Resolution, der blev enstemmig ved- tagen i folgende Form: „ScMionen udtaler , at det er beklagdigt, at Lovgiv- ningen scerlig i Danmark og Norge ikke forhindrer Enhver i at indftfrc Arkana, og udtaler endvidere 0nskeligheden af, at ApotheJcerne selv paa det Alvorligste mile medvirke til at modarhc'jdv Handelen med Arkanau. DISKUSSIOXSM0DER. 239 En Henstilling af et Medlem ora en Tilfojelse til Eesolutionen, gaaende ud paa, at clet er af Hensyn til Publikum, at man onsker at beksempe Arkanahandelen, blev tagen tilbage, efterat Dirigenten havde gjort opmserk- som paa, at dette fremgik af Diskussionen. I den botaniske Sektions 4de Mode Fredag den 8de Juli Kl. 12 overdrog Formanden, Prof. A. Blytt, Christiania, Prof. Joh. Lauge fra Kjobenhavn, selv at lede Forhandlingerne i den paa Dagsordenen staaende Diskussion: „Om en fselles Nomenklatur i systematisk Botanik for Skandinavien". Prof. Joh. Lange indledede Diskussionen , idet han til Grand for denne lagde et til Medlemmerne omdelt trykt Forslag, bestaaende af de nedenfor anforte 10 Para- grafer, udarbejdet af et af den botaniske Forening i Kjobenhavn nedsat Udvalg1) og vedtaget af den nsevnte Forening. Taleren bemserkede, at Forslagene forelobig kun vare beregnede paa Danmark, men at det vilde vsere onskeligt. om der kunde opnaaes Enighed med Normsend og Svenskere. De enkelte Paragrafer sattes derefter til Diskussion, efterat det paa Forslag af Prof. Th. Fries, Upsala, var ved- l) Udvalget bestod af Joh. Lange, 0. G. Petersen, C. Raunkiaer, L. Kolderup Rosenvinge, E Rostrup og Eug. Warming. D1SKUSSIONSM0DEK. 241 taget, at der ikke skulde foretages Afstemning over de enkelte Punkter. § 1. Familienavne afledes af Slsegtsnavne med Til- fojelse af Endelsen -aceae. Herfra undtages saadanne seldre Familienavne, som have gammel Hsevd og almindelig bruges, f. Ex. Umbelliferae, Compositae, Palmae, Gramineae, Labi- atae. Cruciferae, Fluviales. (Borraginaceae fore- trsekkes for det Hnneiske Asperifoliae.) Et Mindretal (Joh. Lange) mener, at fra den almindelige Kegel ogsaa maa undtages Familie- navne, som ende paa -ineae og -ideae, naar de afledes af Slsegtsnavne paa is og ix (f. Ex. Berbe- rideae, Salicineae, sml. Pariser-Kongressen af 1867, Art 22,1). Lektor A. L. Gronvall, Malmo, onskede at holde paa de gamle Familienavne og mente, at Familienavne saa vidt muligt burde afledes af en for Familien ejendommelig Karakter eller ogsaa af Navnet paa en for Familien karakteristisk Slsegt. Prof. Fries var i alt Vsesentligt enig med Forslaget, men mente, at Undtagelserne burde veere saa faa som muligt. Taleren tvivlede om, hvorvidt de i Forslaget nsevnte Familier Fluviales og Compositae skulde optages blandt Undtagelserne. Fluviales var en saa lidet anvendt Betegnelse, at den ikke engang fandtes anfort i de mest benyttede skandinaviske LaBreboger i systematisk Botanik. Gomposiice indbefattede egentlig to Familier, nemlig Caly- ceraceae og de egentlige Composite, for hvilke sidste man maaske snarere burde anvende Navnet Synanther aceae. Dr. 0. Nordstedt, Lund, udtalte, at man burde lade de seldste Navne gj aside, men altid lade dem ende paa -acese. 16 248 DI8KUS8IONSM0DBB, Prof Lange bemaerkede, at dervar mange flere Und- ^elser end de anforte, f. Ex. Filices , CoronaruSj Caryo- ]>J>-< (,■ JIi/'j»>rasta/n(ac)€(B, hvilke sidste ikke vare afledede af Slaegtsnavne. Fluvialcs var mange Steder anvendt og heldigere end PotanwgetOHaccce. Mod Synantheraci ne anfortes, at den Karakter, hvortil Navnet sigter, ogsaa findes hos andre Familier; Lignende gjaldt Asperifolice. § 2. Underarters, Varieteters og Formers Be- tegnelse. Underarter betegnes ved en * foran Navnet, og deres Kjon retter sig efter Slaegtens. Til Betegnelse af Varieteter og Former bor ikke ben}'ttes grseske eller latinske Bogstaver (und- tagen i Monografier), men ^var." og „£". Navnene bor i Kjon rette sig efter „varietasu og „formaur altsaa altid Q.. Det anbefales . for nye Varieteter og Former at give Navne, der ere saa betegnende som muligt til Adskillelse fra Hovedarten og andre Varieteter eller Former. Prof. Lange motiverede kort Paragrafens Indhold. Prof. Fries kunde ganske slutte sig til Paragrafens forste Afsnit, men ansaa det andet Afsnit for uheldigt, idet det medforte Uoverensstemmelse mellem Monografier og floristiske Vserker. Han anbefalede de grseske Bogstaver som kort ere end „var.". Han sluttede sig ganske til det 3die Afsnit og tilfojede , at man saa meget som muligt burde undgaa at anvende Personnavne ogsaa til Artsnavne. Lektor Gr on vail kunde ikke indse, hvorfor Begre- bet ^subspecies" skulde afvige fra den Kegel, som folges af „varietasu og „forma". Dr. Nordstedt sluttede sig til Prof. Fries, men mente, at man kunde anvende saavel graeske Bogstaver som „var.a, ligesom „subspec.u og „*" mods vare ninand en. DISKUSSIONSM0DER. 243 Underarter og Varieteter burde rette sig i KJ011 efter Slaegten; men en Forms Navn burde betragtes som en kort Diagnose og altsaa have samme Kjon som „formau. Prof. Lang e: Anvendte man grseske Bogstaver baade i Floraer og Monografler, vilde den samme Varietet ofte blive betegnet med forskjellige Bogstaver Taleren ansaa det ogsaa for uheldigt at give Navne efter Personer. Prof. J. Eriksson, Stockholm, gjorde opmserksom paa, at „var." kunde ogsaa betyde „variatiou, som var et andet systematisk Begreb. Anvendtes Bogstavbetegnelsen, bortfaldt Sporgsmaalet om Kjonnet. Betegnelserne „subsp.u og „subvar." vare ubekvemme. Dr. Kolderup Rosenvinge, Kjobenhavn, sluttede sig i det Vsesentlige til Prof. Eriksson, men mente i Mod- ssetning til Dr. Nordstedt, at Formers Navne ikke burde betragtes som korte Diagnoser, men som virkelige Navne. Prof. Lange foreslog at anvende samme Bogstaver i Floraerne som i Monografierne. Prof. Fries mente, at man i Floraerne burde anvende fortlobende grseske Bogstaver uden Hensyn til de i Mono- grafler anvendte. § 3. Henfores en Art til en anden Slsegt, anfores Artens Autor i Parenthes og derefter Navnet (uden- for Parenthes) paa den Forfatter, som har henfort den til den paagjseldende Slsegt. Ophojes en Varietet til Art, betegnes den paa folgende Maade : . . . (A. var.) B , hvor A. betyder Variete- tens Autor, B. den, som har ophojet den til Art (f. Ex. Primula acaulis (Linn, var.) Jacq.). Eedu- ceres en Art til Varietet, betegnes denne paa tilsvarende Maade , idet der efter Autor - Navnet (indenfor Parenthes) kan tilfojes „sp.u, f. Ex. Hie- racium murorum L. var. rotundata (Kitaib. sp.) Fr. 16* 244 DISKUSSIONSM0DER, Dei i Parenthesen anforte Navn bor aldrig ude- lades. saafremt Autorbetegnelse overhovedet finder Sted. Prof. Fries udtalte sin Tilslutning til Paragrafen; han kunde vistnok ogsaa gaa med til Betegnelsen . . . „(A. var.) Bu, skjont Fordelen ved denne Betegnelse fremfor „(A)B" syntes ham tvivlsom. Men hvorledes skulde man forholde sig, naar en saadan Art henfortes til en anden Slsegt? Prof. E. Warming, Kjobenhavn, vilde stryge Navnet paa den, som havde ophojet Varieteten til Art, og efter Parenthesen ssette Navnet paa den, som havde henfort den til den anden Slsegt. Dr. Nordstedt ansaa det for overflodigt at ssette „var." indenfor Parenthesen. Det Tilfselde, at en Form ophojedes til Varietet eller Art, omtaltes ikke i Forslaget. Prof. Lange mente, at man maatte behandle Former paa samme Maade som Varieteter og Arter. Dr. Kolderup Rosenvinge ansaa det ikke for nod- vendigt at skrive „var." indenfor Parenthesen; men onskede man at oplyse Navnets Oprindelse, burde det ske paa en bestemt Maade. Prof. Lange udtalte, at det ikke var Meningen, at denne B-egel (angaaende „var." og„sp." i Parenthes) skulde vsere bindende. Prof. Fries: Kombinationerne vare saa talrige, at det var vanskeligt at give bestemte E-egler. Taleren havde fulgt det Princip , indenfor Parenthesen at ssette Navnet paa den Forfatter, som forst har givet Arts- eller Varietetsnavnet , og efter Parenthesen Navnet paa den, som forst har brugt den paagjseldende Navnekombination, dog vel at mserke i den Betydning, som man anseer for DISKUSSIONSM0DEE, 245 den rette; thi den samme Kombination af Navne kan af forskjellige Forfattere vsere brugt i forskjellig Betydning. Lektor Ro strup, Kjobenhavn. vilde ikke anvende mere end to Autornavne og mente, at man ikke burde skrive „sp." og ,,var.u indenfor Parenthesen. De forskjellige kom- plicerede Tilfselde burde oplyses i Synonymiken. § 4. I Slsegtsnavne forandres de grseske Endelser os og on til henholdsvis us og um. Den sidste Regel gjgelder dog ikke de grseske Plantenavne, der ende paa cov (Potamogeton, Erige- ron, Tragopogon), hvilke alle ere (f. Prof. Fries frygtede for, at denne Paragraf var for kategorisk. Taleren erkjendte dens Rigtighed i Princi- pet, men der maatte forekomme Undtagelser. Prof. Blytt foreslog at anvende Prioritetsprincipet i dette Tilfelde. Prof. Fries holdt selv stserkt paa Prioritetsprincipet; men det maatte vsere tilladt at rette sproglige Fejl. Pastor J. S. Deichmann-Branth, Sneptrup, foreslog, at Botanikerne konfererede med Filologer. § 5. Tr seers og Buskes Navne med maskuline Endel- ser (f. Ex. Evonymus, Rhamnus) efterfolges altid af feminine Artsnavne. Indeholder en Slsegt baade trseagtige og urte- agtige Arter, retter deres Kjon sig efter, hvad der er bestemt af Slsegtsnavnets Autor (Rubus er f. Ex. hos Linne cf, Cornus 9). Urteagtige Planters Kjon retter sig efter Slsegts- navnets (f. Ex. Lotus, Melilotus, Nardus, Myosurus, Scorpiurus, Orchis, Stachys, Bidens ere alle masku- line). 24< I DISKUSSIONSM0DER. Neutra Slsegtsnavne efterfolges, hvad enten de ere trseagtige eller urteagtige , af Artsnavue med Neutrum - Endelse, forsaavidt disse ere Adjektiver (f. Ex. Acer, Ligustrum, Polygala, Lycogala, Phy- teuina). Prof. Fries bemserkede, at det forste Punkt vistnok var i Overensstemmelse med Grammatiken, men at det forte til besvserlige Konsekvenser. Det forte saaledes til, at maskuline Slaegtsnavne (f. Ex. Stachys) ) naar de op- traadte i Sammenssetninger til Betegnelse af trseagtige Planter, bleve feminine. Taleren mente, at man maatte indromme Undtagelser fra denne Regel. — Orchis var ganske vist maskulint, men anvendt som Plantenavn kunde det vel gjerne vsere feminint. Taleren var ikke ganske sikker paa, at Polygala var neutrum. Prof. Eriksson henviste til Jenssens Ordbog, ifolge hvilken St achy s og Polygala begge vare feminine paa Latin, skjont de tilsvarende grseske Ord vare henholds- vis maskulint og neutrum. Sporgsmaalet fortjente en nser- mere Undersogelse. Prof. Blytt holdt fremdeles paa Prioritetsprincipet som det mest praktiske. Prof. Fries bestred dette. Navngiveme kunde have begaaet Sprogfejl. Fulgte man Prioritetsprincipet, da blev Lotus maskulint, men Melilqtus feminint. Taleren onskede bestemte Regler, om end med Undtagelser. Prof Lange bemserkede til Prof. Fries, at alle paa -stachys endende Slsegtsnavne burde have samme Kjon som dette; kun hvis en Slsegt endende paa -stachys er tree ag tig, maa den folge "Reglerne for TraBers Kjon. Taleren spurgte, om ikke Lycogala betragtedes som neu- trum. DISKUSSIONSM0DEE. 247 Lektor Rostrup bekrseftede dette og anforte. at mange Slsegtsnavn e vare opstillede saaledes, at man ikke kunde se, hvilket Kjon Autor mente, de skulde have; det var da umuligt at anvende Prioritetsprincipet. § 6. Arts nav ne, afledede af Personers, Landes og Stseders Navne, skrives med stort Begyndelses- bogstav. Substantiviske Artsnavne (som ikke knnne bojes adjektivisk), derunder indbefattet tidligere Slsegts- navne o. a. Substantiver (f. Ex. Lolinm Linicola, Verbascum Blattaria, Asplenium Nidus), skrives med stort, alle andre Artsnavne med lille Begyndelses- bogstav. Dr. Nordstedt kunde ikke vsere med til Paragrafens forste Punkt; f. Ex. suecicus burde skrives med lille Bog- stav. Prof. Pries mente, at Personers, Landes og Steders Navne burde skrives med stort Begyndelsesbogstav, men nseppe afledede Ord (f. Ex. Danice og Upsalice, men danicus og upsaliensis). Han foreslog, at Artsnavne, som ere nomina propria for Personer, Lande og Steder, skrives med stort Bogstav, Adjektiver eller andre Substantiver end de nys nsevnte (f. Ex. Hieracium piloseUa, Polygonum hydropiper) med lille Bogstav. Musseumsinspektor H. Kiserskou, Kjobenhavn, mente at have lsert i Skolen, at Navne afledede af Landes Navne skulde skrives med stort Bogstav (f. Ex. B,omanus). Lektor Gronvall anforte, at det i Sverige var Praxis at skrive saadanne Ord med lille Bogstav. Prof. Lange: Komiteen havde foreslaaet at skrive saadanne Ord med lille Bogstav, men var bleven over- stemt i Foreningen. 248 DI8K1 SSIONSMfiDRR. Prof. Warming anfbrte til Forsvar for de sinreBog- Btaver, at nAlpinefl betegnede en Plante fra Alperne, nalpinau en Hojfjeldsplante. § 7. Bevislige eller utvivlsomme Bastarder betegnes ved Forgeldrenes Navne. forbundne ved et X og anforte i alfabetisk Orden. Er en Plantes hybride Natur ikke godtgjort eller overvejende sandsynlig, betegnes den med alminde- ligt Slaegts- og Artsnavn, men en Formodning om Hybriditet kan betegnes ved at anbringe et X foran Navnef. De formodede Foraeldres Navne kunne da anfores i Parenthes med ?. Prof. Fries var i detHele enig med denne Paragraf ; kun enkelte Punkter kunde han ikke slutte sig til. I nogle Tilfaelde har man to forskjellige Hybrider mellem de samme to Arter (G . a og G . b), eftersom den ene eller den anden har vaeret Fader. Betegnes en Bastard i Al- mindelighed paa folgende Maade : G. a X b, (hvor G beteg- ner Slsegtsnavnet, a og b Artsnavnene) , kunde man i det anforte Tilfaelde betegne de to Former paa folgende Maade : G.acfxbQ og G.bcf Xa$. Taleren mente endvidere, at formodede Hybrider ikke burde betegnes ved et X foran Navnet. De formodede Forseldres Navne kunne anfores i Parenthes; men ssetter man tillige et Kryds foran Navnet, udmserker man en saadan Plante paa to Maader, og det er for meget. Docent Ljungstrom, Lund, var enig med Prof. Fries i det sidste Punkt, men bemserkede med Hensyn til det forste, at man i de allerfleste Tilfaelde intet Sikkert vidste om Faderskabet, og foreslog derfor, at man altid anforte Stamarternes Navne i alfabetisk Orden. I de Tilfaelde, DISKTTSSIONSM0DER. 249 hvor man vidste sikker Besked om Paterniteten , kunde man da betegne Faderen med cf. Prof. Fries erkla?rede sig forovrigt enig med Docent Ljungstrom, men i det Tilfselde, at der var to Bastard- former, og man med Sikkerhed kjendte Paternitetsfor- holdene, burde man anfore Faderen forst. Prof. Blytt mente, at det Simpleste vilde vgere i alle Tilfgelde at anfore Forseldrene i alfabetisk Orden. Vidste man da Noget om Paterniteten, kunde Faderen betegnes ved cf. Docent Ljungstrom udtalte sig i samme Retiring; Paterniteten burde aldrig, selv om den var kjendt, beteg- nes ved Stamarternes Navnes Plads ; thi da vilde man for- ledes til ogsaa i tvivlsomme Tilfselde at anse den for angiven paa denne Maade. Det vilde ikke vgere muligt at se, naar Navnenes Rsekkefolge skulde betegne Noget, og naar dette ikke var Tilfseldet. Gartner Ulriksen, Alnarp, henledede Opmserksom- heden paa Hybriderne indenfor SalixSlsegten. Dr. G. Andersson, Stockholm, spurgte, hvorledes Komiteen stillede sig til Autornavne ved Hybrider. Nogle skreve Forseldrenes Autornavne, Andre skreve efter de to Navne enten Navnet paa den, som forst har beskrevet Hybriden, eller paa den, som forst bar opfattet den som Hybrid. Prof. Lange mente, at man maatte strsebe efter den storst mulige Korthed, og henviste til Pariserkongressen. Docent Juel, Upsala, fremhaavede, under Henvisning til Focke , at B/ybridkombinationen ej kunde betragtes som et Navn, men som en Konstatering af Faktum. Prof. Fries anforte Exempler paa, hvorledes man efter hans Mening burde forholde sig med Autorbetegnel- 250 DISKU8SION8M0DEB. Ben ved Bastarder: Sorbus (ancuparia L x fennica Kalm) Murbeck. Dr. Andersson bemaerkede til Docent Juel, at Ai • — bestemmelse ogsaa var Konstatering af Faktivm. Det havde netop Interesse at kjende Autor til Bastardkombi- nation. Lektor E-ostrup fandt, at det var for besvserligt at anfore Autornavne ved Hybriderne, der som forsvindende Former ikke forekorn ham at have stor Interesse. Han foreslog den alfabetiske Orden og at udelade Autorbeteg- nelse. Prof. Blytt bemserkede hertil, at Hybriderne tvert- imod af Mange ansees for begyndende Arter. Lektor Rostrup: Ja, naar de blive til Arter, skulle de naturligvis have Navne. Medet hsevedes Kl. 2, idet Fortsaettelsen af Forhandlingerne fastsattes til et Extramede den felgende Dag. Diskussionen fortsattes derpaa i Sektionens 5te Mode Lerdag den 9de Juli Kl. 9- Prof. Lange gjorde n ogle Bern serkninger i Anledning af enkelte af de i forrige Mode behandlede Punkter. § 8. Kan en Art ikke erkjendes ved den i Literaturen foreliggende Beskrivelse eller Afbilding, kan ved- kommende Forfatters Prioritet ikke hsevdes ved en senere Undersogelse af Original-Exemplaret. Prof. Fries udtalte sig bestemt imod denne Para- grafs Indhold. Man kunde i mange Tilfselde faae at vide, hvad en Forfatter har ment med et givet Navn, selv om DISKUSSIONSM0DEE. 251 Beskrivelsen ikke er tilstrsekkelig, f. Ex. ved Hjselp af de geografiske Forhold osv. Ved Linnes Landsted Ham- marby ved Upsala voxe endnu Exemplarer af nogle Arter fra Linnes Tid, og det vilde vaere urigtigt ikke at tage dem i Betragtning ved Afgjorelsen af. hvad Linne har ment med visse Navne (f. Ex. Pyrus baccata , Sempervivum globiferum). Paragrafen var stridende mod al Ssedvane, og Konsekvenserne vare betsenkelige. Det vilde vaere uret- faerdigt mod de gamle Forfattere, som havde beskrevet Arterne saa godt de kunde, og det vilde i Fremtiden komme til at ramme ogsaa os. En anden Konsekvens var, at man opmuntrede den allerede altfor store Tilboje- lighed til at kassere gamle Navne. Knnde man paa en eller anden Maade paavise, hvad en aeldre Forfatter havde ment med et Navn, burde dette beholdes. Dr. Nordstedt forsvarede Paragrafen og omtahe forst det hos De Ganddlle naevnte Tilfaelde, at et aeldre Navn omfattede flere Arter. Et andet Tilfaelde var, at der i Literaturen fandtes et Navn med en fyldestgjorende Beskrivelse, men at man da ved Undersogelse af et Ori- ginalexemplar fandt, at et seldre Navn, som ikke i Litera- turen var ledsaget af fyldestgjorende Beskrivelse, sigtede til den samme Art. Man havde i dette Tilfselde kun den Person at holcle sig til, som havde undersogt Original- exemplaret. Men man maatte holde sig til, hvad der var publiceret. Prof. Fries holdt fremdeles paa, at saasnart det paa nogen Maade kunde godtgjores, at et seldre Navn gjaldt samme Art som et yngre, burde det foretraekkes. Selv- folgelig kunde to Botanikere bestemme den samme Art forskjellig, og det passerede, at en Forfatter kunde ud- 262 DISKl rSSIONSM0DEE. dele to Arter under samme Navn. Men heraf fulgte ingenlunde, at Originalexemplarer ikke vare af stor Be- \ duing ved Bestemmelsen af de rette Navne. Taleren mente, at Paragrafens Vedtagelse vilde fore til stor For- virring i Nomenklaturen. Dr. Nordstedt fandt ikke Konsekvenserne saa far- lige. Var Diagnosen efter den Tids Opfattelse brugbar, burde Navnet beholdes, var den det ikke, burde det for- kastes. Taleren henviste til de De Candolle'ske Love. Dr. Kolderup B-osenvinge sluttede sig til Dr. Xordstedt og henviste til, at det ofte var vanskeligt at vide , om man havde et segte Originalexemplar for sig. Man bnrde holde sig til det publicerede. Man fandt stun- dom i Literaturen seldre Navne , om hvilke det efter det i Literaturen Foreliggende ikke var muligt at sige, hvad der var ment (f. Ex. Car ex fusca All., der af Bailey var optaget istedetfor C. Baxbaumii). Saadanne Navne burde ikke optages, Man burde forovrigt ikke blot holde sig til Diagnosen , men ogsaa til andre i Literaturen fore- liggende Oplysninger (f. Ex. geografiske) ; men Original- exemplarer burde kun bruges til Hjselp , ikke i forste Linie. Prof. Fries holdt ogsaa paa de De Candolle'ske Love. Han ansaa Originalexemplarer for et godt Hjgelpemid- del ved Afgjorelsen af, hvorvidt et seldre Navn burde foretrsekkes for et yngre. Men det var nodvendigt, at man anvendte tilborlig Kritik ved Afgjorelsen af, hvad der burde ansees som Originalexemplar. Naar saaledes en Forfatter beskrev en Art, som voxer paa Birkebark, og senere uddelte Exemplarer, der voxede paa Gran, da vare disse ikke Originalexemplarer; ligeledes kunde Exem- plarer, samlede 1870, ikke vsere Originalexemplarer for en DISKUSSIONSM0DER. 2 53 Art, som var bleven beskreven 1840, selv om de findes i Navngiverens Herbarium osv. Taleren holdt bestemt paa Prioritetsprincipet; kun i det Tilfselde, at Optagelsen af det seldre Navn foraarsagede Forvirring, burde det yngre foretrsekkes. Prof. Lange var ikke nogen absolut Tilhsenger af Prioritetsprincipet; han vilde ikke optage Navnet Carex fusca. Linnes Herbarium gav Anledning til Forvirring. Nservserende Paragraf var en Tilfojelse til De Candolles Love. Pastor Deichmann Branth spurgte, om det ikke var Meningen med Paragrafen at bevare de gamle Navne, som have almindelig Hsevd, fra at blive bortkastede til Fordel for endnu seldre „opgravedeu Navne. Prof. Eriksson sluttede sig til Prof. Fries. Man maatte anvende alle Midler, ogsaa Originalexemplarer, for at faae Rede paa et Navns Betydning. Hovedsagen var, at man gik frem med Samvittighedsfuldhed; ogsaa subjek- tiv Takt var nodvendig. Paragrafen lukkede for en af Vejene. Taleren saae i Paragrafen u&talt en Undervur- dering af Exsikkater. Dr. Kolderup B;Osenvinge gjorde opmserksom paa, at Exsikkater vare Publikationer, hvilket ogsaa anerkjend- tes i De Candolles Love. Det var udelukkende kon- servative Interesser, der havde va3ret bestemmende ved Paragrafens Affattelse. Professor Fries fremhsevede og oplyste ved Exern- pler, at man maatte anvende Kritik ved Undersogelse af Originalexemplarer. Havde Bailey anvendt rigtig Kritik, mente Taleren, at Navnet Carex fusca burde optages. — Denne Sag havde nylig vseret diskuteret i Naturvetenskap- liga Studentsallskapets botaniska sektion i Upsala, hvor- 264 DISKUSSIONSM0DER. ved man var kommen til et mod Paragrafen stridende Resultat. Prof. Eriksson bemserkede, at Grsensen mellem Ex- si kkatsamlinger og private Samlinger var vanskelig at drage. Dr. Nordstedt meddelte. at Alph. De CandoUe ifolge Brev til ham ikke lagde stor Vsegt paa Origin alexem- plarer. Prof. Fries bemserkede, at hvis man vilde folge Dr. Nordstedts Anskuelse, maatte nsesten alle de gamle Navne paa Lichen er forkastes. Dr. Nordstedt svarede, at man ogsaa maatte tage Hensyn til, hvad senere Forfattere havde skrevet. § 9. Forefindes i Herbarier upublicerede Navne til n}^e Arter, har man ingen Forpligtelse til at optage disse. Skeer det, er Udgiveren Autor til Navnet. Prof. Fries udtalte sig i fuld Tilslutning til Para- grafen. § 10. Plantenavne med Tillsegsbetegnelse „hort." (o: hor- tulanorum). opforte i Havekataloger med ufuldstsen- dig eller uvidenskabelig Beskrivelse, kunne, naar de optages og ledsages af tydeligere Beskrivelse, beholde Betegnelsen „hort." i Parenthes, men med Tilfojelse (udenfor Parenthesen) af Navnet paa den Forfatter, som har adopteret dem. Prof. Fries erklserede, at han kunde vsere enig med Komiteen, men var dog mest tilbojelig til at stryge „(hort.)u. Dr. 0. G. Petersen, Kjobenhavn, onskede ligeledes at stryge „(hort.)u. DISKUSSIONSM0DEE. 255 Prof. Lange foreslog at vselge en eller to .Reprsesen- tanter for hver af de norcliske botaniske Foreninger, for at disse paa Grundlag af de foreliggende Forslag og For- handlinger, som snart kunne foreligge trykte, kunde tage Sagen op til fornyet Droftelse. I Lobet af et Aarstid kunde Diskussionerne vel ventes afsluttede, og Forslagene kunde da atter fremlsegges til Forhandling. Man kunde give Foreningerne Bemyridigelse til at indssette nye Para- grafer, blandt Andet om Prioritetssporgsmaalene, om hvilke Komiteen ikke var koiumen til Enighed. Prof. Fries foreslog ikke at udse Personer, men at henvende sig til de botaniske Foreninger i de forskjellige Lande. Da dette Forslag vandt alnrindelig Tilslutning, betrag- tede Prof. Lange det som vedtaget og bemserkede, at de forskjellige Foreningers Betsenkninger vilde vsere at indsende til Foreningen i Kjobenhavn. Formanden, Prof. Blytt, takkede Prof. Lange som Indleder af Diskussionen. I den medicinske Undersektions lste Mode Torsdag den 5te Juli Kl. 10 under Forssede af Professor A. Key, Stockholm, ind- ledede Docent, Dr. C. J. SaJomonseii Diskussionen: 71Om de senere Aars Reformer og Reform- forslag paa den medicinske Undervisnings Om- raade i Skandinavien" med folgende Foredrag: Sporgsmaalet om den medicinske Undervisnings hen- sigtsmsessige Ordning har i de sidste Aar vseret taget op til Behandling i Sverige, Norge og Danmark. I Norge tog Lsegeforeningen Initiativet og fik nedsat en Kommis- sion af Lseger og Fakultetsmedlemmer, som skulde under- kaste den bestaaende Studieordning en Kritik og stille Forslag om dens Reorganisation. Et af Fakultetets mest fremragende og virksomme Medlemmer, Prof. Hjalmar Hejberg, var Udvalgets Formand, og Lsegestanden var bl. A. reprsesenteret af den ansete bergensiske Overlsege Claus Hansen. Resultatet af Kommissionens Arbejder er nedlagt i en 1889 trykt Betsenkning. I Sverige var det Gustaf Retzius, der under sit Formandskab i Lakare- DISKUSSIONSM0DER. 257 sallskapet bragte Sagen paa Bane og belyste den i et fortrinligt Foredrag, som senere er offentliggjort i „Hy- giea". Ogsaa her i Danmark have Undervisningsreforraer vseret Gjenstand for Overvejelser indenfor det medicinske Fakultet. Under disse Forhold forekommer det mig rimeligt at opstille Undervisningssporgsmaalet som Diskussionsaemne paa dette Mode, hvor ikke blot de tre skandinaviske Rigers Medicinere trseffe sammen, men hvor man kan vente at fmde samlede Reprsesentanter for de forskjellige Grene af Naturvidenskaberne, der ere uundvserlige Led i den medicinske Uridervisning. Maaske kan det ogsaa just under slige ydre Forhold lykkes at vsekke nogen Interesse for den medicinske Undervisning i den danske Lsege- verden, som hidindtil har stillet sig mserkelig ligegyldig til alle herhen horende Sporgsmaal. Man forbavses, naar man seer, hvor faa Linier der i vor kolossale, medi- cinske Tidsskriftliteratur i de sidste 20 Aar ere viede Sporgsmaalet om Medicinernes Uddannelse og Oplsering. Naar det, som her, kun drejer sig om at indlede en Diskussion, kan der selvfolgelig ej vsere Tale om at frem- sa3tte et fuldstsendigt medicinsk Undervisningsprogram, men kun om at fremdrage visse Hovedpunkter, der ved deres almindelige Betydning kunne have Interesse for alle de nordiske Lande, trods de gjseldende Studieord- ningers indbyrdes Forskjelligheder. At jeg tager Dan- mark til Udgangspunkt, \tI man finde naturligt. Nutildags har den medicinske Undervisningsordning i det Hele og Store faaet samme Prseg i alle Europas Lande. Hvad enten den er begyndt som praktisk Vej- ledning ved Sygesengen i de engelske Hospitaler eller som Forfatter-Exegese ved Kontinentets middelalderlige Uni- 17 258 DISKUSSIONSM0DER. versiteter; man er overalt endt med at modes eller er paa Vejen til at modes paa alle vsesentlige Punkter, og intet- ds seer man nutildags paa den medicinske Under- visnings Omraade saa stserke Brydninger som dem, man var Vidne til i forrige og Begyndelsen af dette Aar- hundrede: Kampene for den kliniske Undervisnings Ind- forelse ved Universiterne og for Sammensmeltning af den kirurgiske og medicinske Undervisning have intet Side- stykke i vore Dage. Men hver Tid har sin Plage, og den medicinske Undervisning krsever stadig Reform, ikke blot den jaevne, umserkelige Omprsegning, der hsenger sammen med Undervisningsmidlernes og Methodernes Udvikling og Forbedring, men ogsaa den mere springvise, organisa- toriske Reform, der betinges af Videnskabens livlige Ud- vikling. Det Nye , som i den ene Menneskealder giver Videnskaben dens Prseg, vil i den nseste Menneskealder gjore sine Krav gjseldende paa Undervisningens Omraade. Ud fra dette Synspunkt vil det strax falde i 0jnene, hvad det er for en Hovedvanskelighed, med hvilken vi have at ka^mpe, naar vi nutildags skulle ordne den medicinske Undervisning paa en tidssvarende Maade. I den midterste Trediedel af vort Aarhundrede var det den makro- og mikroskopiske pathologiske Anatomis og den experimentelle Fysiologis masgtige Udvikling, der pra9gede Medicinen. Lsegerne af den gamle Skole saae med Gru, hvorledes Klinikken fik sine Hoved-Impulser fra Sektionsstuen og Tiaboratoriet; men de to Hjselpe- videnskaber gik deres sejrrige Gang og gjorde sig snart gjaaldende ogsaa paa Undervisningens Omraade; her- hjemme var det jo Eschricht og Panum paa den ene Side, Fenger og Reisz paa den anden, som tilforte vor Undervisning det nye Stof. Men det ved den historiske DISKUSSIONSM0EER. 259 Udvikling forrykkede Ligevsegtsforhold mellem de kli- niske Fag og deres „HJ8elpevidenskaberu blev dog forst ret lyst i Knld og Kjon ved Undervisningsreformen af 1870 — 73, der betegner et afgjorende Nederlag for Kli- nikken. Allerede dengang kora imidlertid de nye Krav frem, som senere have gjort sig stserkere og stserkere gjseldende. Bortset fra den i Pathologiens Historie enestaaende Om- vseltning, som Bakteriologien har fremkaldt over hele Linien, er der vel ikke Noget, der i den Grad har prseget Medicinen i sidste Trecliedel af vort Aarhundrede som de kliniske Specialiteters meget kraftige og meget specia- listiske Udvikling. Hver Specialitet mener nu at have Ret til at blive reprsesenteret, ikke blot indenfor den officielle Universitetsundervisning, men ogsaa blandt de tvungne Undervisningsfag. og det nseste Skridt bliver da Fordringen om Forfremmelse til Examensfag. Idet nu paa den anden Side Fordringen om en solid Uddannelse i de saakaldte „theoretiske" Fag fastholdes, opstaar den dominerende Vanskelighed , med hvilken man her som andetsteds har at kseinpe: Man har ondt ved at give de Studerende en virkelig god Uddannelse i Anatomi, F}rsiologi, almindelig Pathologi og pathologisk Anatomi og dog samtidig skafFe Plads til en tidssvarende Uddannelse i den praktiske Medicins forskjellige Grene — Alt inden- for en rimelig Tid. Men hvad skal der forstaas ved en „rimelig" Tid? Ja! dette bliver tildels en Skjonssag, og faktisk bruge Medicinerne i de forskjellige Lande en meget forskjellig Tid til Fuldendelsen af deres Studier. I Tyskland fordrer Bekjendtgjorelsen af 2. Juni 1883 minds t 9 Semestre, i Frankrig angives den gjennemsnitlige Studietid at va?re 17* 2t:>0 DISKUSSIONSM0DER. 10 Seniestre, hos os viste det sig for faa Aar siden, at over Halvdelen af de Studerende brugte 14 og en stor Del 13 eller 15 Semestre. I Norge havde af 235 Stu- denter 181, altsaa den langt overvejende Del, studeret i 12—15 Semestre, 13 i 8 til 11 Semestre; i Sverige har Studietiden naaet den ligefrem pathologiske Lsengde af 22 Semestre eller mere; det Samme er Tilfselde i Finland. Efter mit Skjon maa en flittig Mediciner, naar Studiet og Undervisningen er godt ordnet, kunne naa en tilfreds- stillende Uddannelse i Lobet af omtrent 12 Semestre; men vi ere allerede nu her i Landet godt paa Veje til at komme op imod 14 a 15 Semestre, og naar man som hidtil vedbliver med at foje nye Undervisningsfag til, udennogen- sinde at gjore Forsog paa at sksere bort eller indskrsenke Fordringerne paa noget Punkt, saa trsenger det Sporgs- maal sig frem, om hvilket jeg skal tillade mig at gruppere disse Bemaerkninger : Hvorledes kan man hensigtsmsessig dsemme op for det medicinske Studiums og den medicinske Examens rivende Vsext, uden at Undervisningen eller Uddannelsen derved tager Skade? — thi, som sagt, paa dette Punkt rigger i Virkeligheden den centrale Vanskelighed for Ord- ningen af det medicinske Studium nu for Tiden. Der er flere Veje, ad hvilke vi kunne arbejde hen til en saadan hensigtsmsessig Begrsensning: Den mest radikale Fremgangsmaade, at f-jerne hele Undervis- ningsfag, kan kun benyttes i meget ringe Omfang, og selv da kun i Nodsfald; de allerfleste Fag, der indgaa i de medicinske Examina, er det absolut nodvendigt for den videnskabelig dannede Lsege at kjende Noget til; de Discipliner, der kunde vsere Tale om at fjerne, ere, som vi senere skulle faae at se, kun faa og lidet omfangsrige, UISKUSSIOXSM0DER. 261 og deres Bevarelse er ubetinget at foretrgekke. Et nsermere liggende Middel er det at indskrsenke, ikke Fagenes Antal , men Examensfordringerne i de enkelte Fag. Jeg for min Del er overbevist om, at man saa vel her som i de andre Lande vilde kunne incl- skrsenke Fordringerne ret betydelig i flere af Fagene uden Fare for, at Lsegeuddannelsen skulde lide mindste Skaar ; men dette er et overordentlig vanskeligt Punkt at komme ind paa. og det egner sig mindst af Alt til at diskuteres under de foreliggende Forhold, dels fordi det vilde fordre en Kjendskab til og en Droftelse af Enkelt- hederne, vi ifolge Sagens Natur nodvendigvis maa lade ligge, dels fordi det uundgaaelig vilde fore til en Kritik af den enkelte Universitetslgerers Virksombed. Thi, saa- ledes som Forholdet er hos os og, saa vidt jeg veed, ogsaa ved alle andre nordiske Universiteter, saa har den enkelte Lserer fuldstsendig Frihed baade til at docere sit Fag og til at stille sine Examensfordringer i saa stort et Omfang, som ban finder for godt; Censorerne kunne vel udove en modererende Indflydelse paa en altfor fordrings- fuld Examinator, men i det Hele og Store maa det siges, at den enkelte Examinator kan stille hvilke Fordringer, ban lyster i sit Fag. Denne Tilstand vil forelobig nseppe bbve forandret, og som Forboldene bave udviklet sig, vilde det vel en dog blive opfattet som et Indgreb i den enkelte Universitetslgerers Fribed, hvis der affordredes bam et detailleret Program, som skulde godkjendes af alle de andre Examinatorer ; men sikkert er det, at den nuvserende Ordning undertiden kan medfore store Ulemper, tbi Mangelen af prsecise Programmer og Kursus-Terminer gjor det umuligt at tilvejebringe den Harmoni i Under- visningen, som dog altid bor tilstraBbes, — den gjor det 262 DISKUSSIONSM0DER. umuligt at af passe og afstemme Fordringerne i de enkelte Fag saaledes, at ingen Disciplin lsegger uforholdsmaessig stserkt Beslag paa den Studerendes Tid og Krsefter. Skjont jeg nu, som sagt, mener, at der ved simpel Indskrsenk- ning af Exameiisfordringerne i visse Fag kan opnaas betydelige Forbedringer, saa nodes jeg af de ovenfor ud- viklede Grunde til at indskrsenke mig til disse Antyd- ninger og til iovrigt at lade Sporgsmaalet ligge. Men det er ikke blot ved en Indskrsenkning af Fagenes Antal og Omfang, at vi kunne begrsense den stadig voxende Studie- tid — ogsaa ved Valget af den rette Undervisningsform kan megen Tid indvindes, og navnlig vilde der ved Af- skaffelsen af de saakaldte „systematiske Forelsesninger" — der endnu stadig holdes ved alle Universiteter — kunne opnaas Meget. Saadanne ForelaBsningsrsekker ere jo fak- tisk kun nodvendige i de Fag, i Lvilke der ikke findes gode, mindre Lsereboger, og enhver UniversitetslaBrer, som indskrsenker Examensundervisningen til Afholdelsen af Forevisninger, praktiske 0velser og Examinatorier og des- uden giver Eleverne Anvisning paa passende indenlandske eller fremmede Haandboger (eller godkjendte Kollegie- hefter), bidrager msegtig til at spare Eleverne Tid og gavne Studiet. Heldigvis gaaer jo Udviklingen — idet- mindste ved Kjobenhavns Universitet — i denne Retning. Endelig kan man ved en passende Deling af Ex- aminerne og en hensigtsmsessig Gruppering af Ex- amensdelene og Examensfagene ogsaa bidrage til ikke at forlsenge Studietiden ud over det Nodvendige. Overalt er nutildags Lsegeexamen udstykket i flere Dele, og Ingen omgaaes vel med den urimelige Tanke paany at indfore en samtidig Prove i alle Fagene. Men Udstykningen kan drives for vidt; dette forekommer mig at vsere Til- DISKUSSIONSM0DEK. 263 fgelde i Sverige, hvor Exam en jo egentlig talt er ud- stykket i lige saa mange Dele (,,Tentaminaa), som der er Fag, og hvor denne maximale Udstykning sikkert bidrager Sit til Stndietidens uhyre Forlsengelse ; — Ex- amensdelene kunne endvidere vasre lejrede uhensigts- msessig, som i Danmark, hvor Studiet af alle de kliniske o. a. „Andendelsfag" skades derved, at den forste Ex- amensdel tvinges helt op ad den anden ; — og Fagene kunne vsere fordelte paa en upraktisk og unaturlig Maade, som naar i Holland og Danmark Farmakologien henlsegges til en anden og tidligere Examensdel end Therapien. Efter disse almindelige Betragtninger skal jeg tillade mig at lade de enkelte danske Examensdele passere Revue og til hver af dem knytte nogle Bemaerkninger , der maaske kunne tjene som Udgangspunkt for en folgende Diskussion. Om Filosoficum kan jeg fatte mig i Korthed; det er en lille Rest af den gamle „ anden Examen", som man for faa Aar siden foreslog at gjenoprette i en ny og bedre Skikkelse. Oprigtig talt tror jeg, at man uden storre Skade vilde kunne bortsksere denne Examen, til hvilken der ogsaa kun ved enkelte andre Universiteter findes noget Sidestykke — men Sporgsmaalet er for saa vidt uden praktisk Betydning, som vi Medicinere absolut ikke ma a tsenke paa at faae denfjernet, uden at den sam- tidig afskaffes for de andre Fakul teters Vedkommende. Vi maa her indtage det samme Standpunkt, som Vir- chow gjentagne Gauge har urgeret, naar Talen var om at give „Realister" Ret til at studere Medicin, sidste Gang under Forhandlingen i den store, tyske Skolekom- mission af December 1890. Efterat han forst har hsevdet 264 DISKUSS1ONSM0DER. den uimodsigelige Sandhed, at der for Medicinere ikke er ii'»gensomhelst praktisk Nodvendighed for at drive Latin og Grsesk, fordrer han dog, at man skal holde paa den klassiske Undervisning for de vordende Medicinere, thi, siger han: „auch wir wollen eben so gebildet sein wie die anderen Gebildeten, unser Stand soil gleich stehen den hochsten Stand en, die der Staat heranbildet". Lige- saa her: Saa lsenge de andre Fakulteter bevare den nlo- sofiske Undervisning, maa vi ogsaa, ved at opgive den vilde vi i den store akademiske Hobs 0jne strax s}Tnke et Trin; vi maa forelobig af rent socialpolitiske Grunde lade den uberort. Anderledes med Forbered elses examen, der for Resten her i Landet udgjor en Del af Embedsexamen; den kimne vi trygt reformere alene med den medicinske Uddannelses Tarv for 0je. . I den ene eller den anden Form findes en slig Ex- amen overalt, men dens Udviklingshistorie er hojst for- skjellig i de forskjellige Lande. Her i Danmark blev Stodet til dens Oprettelse givet 1843, da man af Hensigts- msessighedshensyn fjernede Examinationen i Botanik og Kemi fra den farmakologiske Prove, og paa lignende Maade er det gaaet de fleste Steder; overalt er vistnok Forberedelsesexamens Botanik og Kemi at opfatte som et ndsvommet Stykke Farmakologi. Zoologien kom saa at sige halvt tilfseldig med som et Paahseng paa den botanisk- kemiske Examen, „som saa nodvendig til Studiet af den sammenlignende Anatomi", der jo dengang udgjorde en vigtig Del af det fysiologiske Pensum. F^^sikken blev forst fojet til som saerskilt Fag ved kongelig Resolution af 1868, hvis Affatter med ufrivillig Komik paalsegger Pro- fessoren at docere Fysikkens Hovedresultater „med Forbi- DISKUSSIONSM0DEK. 265 gaaelse af alle Enkeltheder" undtagen for visse Afsnits Vedkommende , der sserlig angaa Medicinen. 1872 til- fojedes en praktisk Prove i Kemi, og hele Forberedelses- examen indlemmedes i Embeds exam en. Andetsteds har den tilsvarende Examen udviklet sig paa anden Maade, men hyppig gjenfinde vi dog den ovenfor omtalte Grup- pering i Botanik og Kemi paa den ene Side, Zoologi og Fysik paa den anden, saaledes f. Ex. i en af Ley den meddelt gammel Studieplan, som det Konigsberger Fakul- tet lod offentliggjore til Vejledning for Studenter. Her figurere Fysik og Zoologi sammen med Mathematik og Filosofi. som de forberedende Fag, der skulle „den Ver- stand zu richtigen Begriffen gewohnen", medens Botanik og Kemi regnes til de egentlige medicinske Discipliner. Nutildags vilde vel Delingslinien mellem de for- beredende Fag, der have storst, og dem, der have mindst Betydning for Lsegen, falde noget anderledes! Fysiolo- giens og Pathologiens Udvikling i de sidste 40 Aar har jo givet Fysikken og Kemien en aldeles dominerende Stil- ling blandt de forberedende Fag, og for hver Dag, der gaaer, bliver Pathologien mere kemisk eller toxikologisk, om man vil. Om nogen Indskra3nkning af det Omfang, i hvilket disse to Fag doceres her i Landet, vil der da for- nuftigvis ej knnne vaBre Tale. Men paa andre For- andringer kimde der vel nok taBnkes : Saaledes kan man, efterat Fysikken er bleven Skolefag, vel sporge, om det ikke var naturligt at anvende en Del af Tiden i det forste Studenteraar til et praktisk, experimented Kursus i Fysik for at vsenne Eleverne til at omgaaes de almindeligste fysiske Instrumenter og bibringe dem en fyldigere Forestilling om fysisk Arbejde overhovedet. Og for Kemi ens Vedkommende kunde man sporge, om der 266 DISKUSSIONSM0DER. ikke vilde spares Tid og Krsefter og opnaas nyttige Re- sultater, naar denne Undervismng lagdes helt hen under det medicinske Fakultet og fik en mere fysiologisk kemisk Retning. Disse to Sporgsmaal vilde jeg bl. A. henstille til Modets Overvejelse. Medens der altsaa ingenlunde kan va?re Tale om at indskrsenke Omfanget af det kemiske og fysiske Pensum, dukker her saa vel som andetsteds atter og atter det Forslag op at afskaffe Botanik og Zoologi for at skaffe mere Tid til de rent medicinske Fag. Herhjemme kom Forslaget allerede frem under en Diskussion i Filiatrien i Halvtredserne (Br am sen), Retzius optager det til Behandling, og det fandt For- kgempere i Tyskland under de Forhandlinger, der gik forud for den kongelige Resolution af 2. Juni 1883. Det kan heller ikke nsegtes. at de to Fags Stilling er en helt anden nu end for 50 Aar siden, forst og frem- mest fordi de ere blevne Skolefag, men ogsaa af andre Grunde. Hvad forst Botanik ken angaaer, da medbringer jo enhver Student fra Skolen den minimale botaniske Kund- skab, som er nodvendig for Farmakognosiens Skyld, og naar paa den anden Side i vore Dage de mikroskopiske Snylteplanter have faaet en saa vidtrsekkende Betydning for Pathologien, saa nodvendiggjor dette ingenlunde en sserlig botanisk Undervisning, thi Bakteriernes Morfologi og Fysiologi finder dog sin naturlige Plads i Pathologien, hvor den kan doceres i Sammenhseng med de anatomiske og fysiologiske Forandringer, som SmitstofFerne frem- kalde. Og Zoologien. Om den gjselder det Samme: Det Groveste medbringes fra Skolen, en saakaldet „medicinsk DISKUSSIONSM0DEE. 267 Zoologi", i hvilken Indvoldsormene, Moskusdyret og Blod- iglen behandles sserlig indgaaende , medens de ovrige Dyreformer kun loselig omtales, er en Vanskabning, der nseppe nogetsteds vil blive paaskjonnet; Snylterne be- handles bedst i Sammenhseng med de Sygdomme, som de fremkalde, o. s. fr. At zoologisk Indsigt kan vsere af Betydning for og gjores frugtbringende for Pathologien, skal ikke bestrides — just iaar har jo Metschnikoff udgivet sine Fore- lsesninger over komparativ Betamdelseslsere, der vise dette saa klart, som onskes kan. Men alt dette nodvendiggjor dog ej, at Zoologien skal bevares som medicinsk Lserefag paa samme Maade, som hidindtil er sket; i det Hojeste bor den zoologiske Undervisning bevares som et 1 ill e, heist zootomisk Kursus i sammenlignende Ana- tomi — eventuelt forbundet med almindeKg Embryo- logi; thi om disse Discipliner end ikke, som Hasse skriver, „so recht eigentlich die Grundlage der praktischen Medicin bilden", saa ville de dog altid vsere af uvur- derlig Betydning for Undervisningen i Anatomi, der jo nu nsermest maa drives som en kirurgisk Hjselpevidenskab. Og hvor meget man end indkniber Betydningen af den botaniske og zoologiske Indsigt for Pathologiens Studium — tilbage bliver dog altid den msegtige, opdragende og skolende Virkning, som en fornuftig ledet Undervisning i Botanik og Zoologi kan have for Medicinerne. Det vilde vsere trist, om vi nodsagedes til at kaste disse to Fag overbord; men skulde de engang komme til at dele Sksebne med Mineralogien — der jo nutildags ikke lsengere doceres for Medicinerne — saa maa vi arbejde desto ivrigere paa at udvide Naturhistorie-Undervisningen i Skolerne og gjennemfore det Program, som Axel Key 268 DISKU88ION8M0DEB. med Baa stor Veltalenhrd forfaegtedi' ]>aa det forrige Natur- forskermode her i Kjobenhavn. Om deu forste Del af Lsegeexamen skal jeg fatte mig i Korthed. Det er nemlig hovedsagelig denne Examens- dels Lejring tset op ad anden Del, som trsenger til Re- form; men dette er et saa sserligt dansk Anliggende, at jeg her ikke skal indlade mig ngermere derpaa, men henvise dem af de Herrer, der maatte interessere sig for Sagen, til, hvad jeg andetsteds har fremfort desan- gaaende. Hovedinteressen samler sig dog om Ex am ens anden Del — den, der blandt Andet omfatter de theoretiske og praktiske Prover i Medicin og Kirurgi; og det forste Punkt, som her krsever Behandling, er da Special i- tetemes Stilling i Undervisningen. Da Universiteterne — i hvert Fald alle de kontinentale — i sin Tid paatoge sig at sorge ikke blot for Studenternes theoretiske, men ogsaa for deres praktiske Uddannelse, kunde de ifolge Sagens Natur ikke ane, hvor overvseldende denne Opgave vilde vise sig at vsere nu, et Aarhundrede senere, efter- at de mediko-kirurgiske Specialfag ere tiltagne saa enormt, som Tilfasldet er — baade i Antal og i Omfang. De aller- ileste Organer ere jo nu beslaglagte af Specialister. Hele Xervesystemet, 0jne og 0ren, Xa3se og Svselg, Strube, Tsender, kvindelige Genitalia, Hud og Haar; fojer man hertil en setiologisk Specialitet som Venerologien og en Alders-Specialitet som Pediatriken, og betsenker man, at Urin-Kirurgien og Mavetarm-Pathologien ogsaa true med at losrive sig fra Moderfagene, saa faaer man kun en sparsom Rest tilbage som den klassiske Kirurgis og Medicins ube- stridte Domsene. DISKUSSIONSM0DER. 269 Og med Antallet af cle kliniske Sserfag foroges Bag for Dag hvert enkelts Omfang. Den store Kundskabs- masse og fremfor Alt den store tekniske Fgerdighed, der nutildags krseves af Specialist erne, gjor det umuligt for et Par enkelte Msend at besorge Ledelsen af Studenternes hele kliniske Uddannelse paa en tilfredsstillende Maade. Man begynder da at foje det ene specielle Undervisnings- fag efter det andet til de gamle Hovedfag. Ordenen, i hvilken det sker, er forskjellig — ofte afhsengig af lokale Forhold, af Tradition, af Enkeltmands Energi, af Ordnin- gen i Nabolandene osv., men i hvert Fald faae vi saaledes lidt efter lidt den kliniske Undervisning spaltet i en Rsekke Sserkursus. Utvivlsomt ligger her en stor Vanskelighed for den kliniske Undervisnings tilfredsstillende Ordning; det er jo — som alt bemserket — ikke gjort med, at de nye Sserfag simpelthen ^hsegtes paa", thi Specialisten taber kun altfor ofte den rette Maalestok baade for sit Fags Vanskeligheder og navnlig for dets Betydning som Led i den samlede Undervisning. Er en Specialitet forst bleven tvunget Undervisningsfag, saa dukker snart Fordringen op om, at det skal vsere Examensfag, og man er da inde paa et Skraaplan, hvor det er vanskeligt eller umuligt at standse. Det forekommer mig, at den Vej, man er slaaet ind paa ved det medicinske Fakultet i Kjobenhavn, er den rette: Man har successive ansat Lserere i forskjellige medicinske og kirurgiske Specialfag (Oftalmologi, Derma- tologi og Venerologi, Neurologi og Psykiatri, visse ond- artede, akutte Infektionssygdomme og Pediatrik) — , man har gjort det til en Pligt for alle Studerende at gjennem- gaa praktiske Kursus i disse Discipliner — , men man har ikke gjort dem til Examensfag. Hvis man *J70 IUSKrssi()NSM0DER. 3aa i Fremtiden vil fastholde dette Program: PI ads for alle de kliniske Specialiteter som selvstsendige CJndervis- ningsfag — for ingen som selvsta>ndigt Examensfag, vil man sikrest undgaa de truende Ulemper. Man skaffer de Studerende Lejlighed til under den kyndigst mulige Vcjledning og under gunstige Betingelser i kort Tid at blive bekjendte med Specialklinikkernes Materiale og und- gaaer paa den anden Side at udstykke Examen i en ganske uoverkommelig Masse kliniske Prover. Nogen Mislighed forekommer der mig ikke at vsere forbunden med en slig Ordning; man kan jo trostig forudssette, at Lsererne i medicinsk og kirurgisk Klinik ere fuldt ud i Stand til at lede en Examination, ogsaa naar det drejer sig om Sygdomme i de af Specialisterne erobrede Organer; der bor naturligvis ved Valget af Patienten sorges for, at de forskjellige Specialiteter blive reprsesenterede, hvilket saa meget lettere vil kunne ske, naar man fordo bier de kliniske Provers Antal, saa at hver Kandidat faaer to kirurgiske og to medicinske Patienter til Undersogeise — en Forandring, der ogsaa af andre Grunde forekommer ro ig hensigtsmsessig. For dette Programs Gjennemforelse i det Enkelte kan der ej gives almindelige Regler; de maa afhsenge af de „lokale ForhohT'. Her i Danmark ere vi hjulpne ud over mange Vanskeligheder derved, at Kjobenhavns Magistrat med paaskjonnelsesvserdig Forstaaelse af Sagens store Be- tydning for Befolkningen, for Lsegestanden og for Hospi- talerne har truffet Overenskomst med Universitetet om, at Overla3gerne ved forskjellige kommunale Hospitals- servicer tillige skulle fungere som midlertidige Docenter ved Universitetet, imod at dette gagerer dem; desuden skal det medicinske Fakultet have Lejlighed til at udtale DISKUSSIONSM0DEK. 271 sig om Ans0geriie til disse Overlsegeembeder, naar de skulle bessettes. Denne Ordning bar viist sig fortrinlig, og dens Bevarelse forekommer mig at vsere af saa stor Betydning, at jeg ikke kan undlade ber at berore Sagen. Det er nemlig ikke lsenge siden, at der forelagdes et Lov- forslag, i hvilket man — ubekymret om denne nionster- vserdige, hsevdvundne Ordning — foreslog Oprettelsen af nye psykiatriske, neurologiske og dermato-syfilidologiske Servicer paa det kongelige Frederiks Hospital, samtidig med at man gav Afkald paa de kommunale Servicers udmserkede Hja^lp. Man maa imidlertid haabe, at de Msend, som faae Indilydelse paa den forestaaende Omord- ning af vore Hospitalsforhold, maa forhindre, at et saa fordserveligt og maaske uopretteligt Fejlgreb begaaes, og at man vil bevare den nu bestaaende Ordning, der gjor vor Magistrat saa megen iEre og i samme Grad er til Gavn for de kommunale Hospitaler og den medicinske Undervisning. Den uundgaaelige Splittelse af Klinikkerne i en hel Rsekke Specialfag bor endvidere finde sit naturlige Neu- tralisationsmiddel i en Udvidning af Undervisnin- gen i almindelig Patbologi saavel i dens anatomiske som i dens fysiologiske Afsnit; ved de allerfleste Universi- teter synes disse Fag mig «at indtage en uforboldsmsessig beskeden Plads. Et Sporgsmaal, som endnu er under Diskussion her i Danmark, og som forst for faa Aar siden er blevet afgjort i vort Naboland Tyskland, er dette: Bor Hygiejnen va3re Examensfag, og eventuelt, bor den indtage en med de andre Examensfag jevnbyrdig Stilling? I Tysk- land liar man besvaret dette Sporgsmaal bekrseftende. Jeg troer, at man her er kommen lidt paa Afveje, men 272 DISKUSSIONSM0DEH. den store Iver for at trsekke Hygiejnen i Forgrunden som medicinsk Examensfag kan ikke uudre, naar man seer den Ilnerdighed, med hvilken der Aar ud og Aar ind arbejdes paa at gjore „Sundbedspleje" til Lserefag i — Skolerne! Man skulde dog tro det umiddelbart indlysende, at Intet kunde vsere mindre skikket til at vsere Skolefag end den ejendommelige, usammenhsengende Mosaik af anvendt Geologi, Meteorologi, Kemi, Fysiologi, Statistik, Ingenior- videnskab og Gud veed hvad, som man kalder Hygiejne, og som, for overbovedet at kunne forstaaes, krsever ikke faa fysiologiske og pathologiske Forudssetninger. Ligesaa urimeligt, som det er, at give Hygiejnen Plads blandt Skolefagene, ligesaa naturligt er det at optage den paa den medicinske Undervisningsplan; Ingen tvivler jo om, at hygiejnisk Indsigt nutildags borer med til almindelig medicinsk Dannelse, men berfra til at gjore Hygiejnen til et med Anatomi, Fysiologi, pathologisk Anatomi, kirurgisk og medicinsk Klinik jsevnbyrdigt Examensfag er der et Spring; — dette Spring bar man j;>aa ilere Steder gjort — i Tyskland allerede 1883. I Lse af den nationale Bakterie- begej string fra Begyndelsen af Firserne fojede man Sund- hedsplejen som nyt Fag til Statsexamerne — trods Ley- dens advarende Ord; man forsynede alle Fakulteterne med sserlige bygiejniske Institutter trods Vircbows for- standige Kritik i Deputeretkammeret. Hvis man nu havde rigelig Tid til sin Raadighed, var der jo ikke noget Vsesentligt at indvende imod denne Forogelse af Examens- fagene — men nutildags, da det gjselder om paa enbver Maade at modvirke Tilbojeligheden til at lade det medi- cinske Studium voxe ud over alle rimelige Grsenser — skal man betgenke sig to Gauge, forend man giver Ex- amen en slig Udvidelse; det er dog kun enkelte Afsnit DISKUSSIONSM0DEE. 273 af Hygiejnen, hvis Grundtrsek har Betydning for den almindelige, praktiserende Lsege, et mere indgaaende Studium af Faget er kun nodvendigt for Embedslsegen. Vil man partout have Examenstvang for Hygiejnens Ved- kommende, bor man give den en beskeden Stilling som „Bifag". Det er maaske en noget lignende Tanke, der ligger til Grand for Prof. Gsedekens Forslag om at slaa Examinationen i Hygiejne og i Retsmedicin sammen til een Prove med een Karakter; thi hvad der gjaelder om Hygiejne, gjaelder i endnu langt hojere Grad om Rets- medicinen, der saa at sige kun har Betydning for Em- bedslsegen. Og her ere vi da naaede til et af de medi- cinske Undervisningssporgsmaal, der for Tiden er brsen- dende i Danmark, Sporgsmaalet om vore Embedslsegers Uddannelse. „ D en lgege videnskab elige Embeds exam en u er j o Nav- net paa den Examen, med hvilken vi beskjseftige os, men i de to „emb e d si sege videnskab elige" Hovedfag stilles der ved den enten slet ingen eller ogsaa rent minimale For- dringer til Kandidaten: I Hygiejne examineres der slet ikke, og iRetsmedicin aflsegges der kirn en let skriffclig Prove. Staten skaffer sig under de nuvserende Forhold aldeles ikke nogensomhelst Sikkerhed for, at dens Embedslaeger, der skulle vaere hygiejniske og medikolegale Autori- teter i deres Kreds — at de have blot den allertarveligste hygiejniske Uddannelse, blot den allerringste medikolegale Erfaring. Folk, der aldrig have seet, endsige ndfort en legal Sektion, — som maaske aldrig have gjennemla3st en hygiejnisk Lserebog, kunne faae Anssettelse som Em- beds] seger, og Staten overlader til dem selv at sorge for at skafle sig lidt Yiden paa disse Omraader. Dette er „utroligt, men dog sandt", som man siger. Vejen, ad 18 271 DISKUSSIONSM0DER. hvilken man maa frem for at raade Bod paa disse urime- lige Tilstande, er den, man alt forlsengst har betraadt i Tyskland: Indforelsen af en sserlig Tillsegsexamen for Embedslseger, en saakaldet Fysikatsexamen, der skulde om- fatte "Retsmedicin, Medicinallovgivning, Epidemiologi, Bak- teriologi, medicinsk Statistik osv. ; samtidig maatte natur- ligvis Embedslsegernes nuvserende Sultelonninger afloses af beskedne, men ikke helt uanstsendige Gager. I Aaringer har man arbejdet hen imod dette Maal, men Sundheds- kollegiets og Justitsministeriets Bestrsebelser for i sidste Rigsdagssamling at gjennemfore Sagen mislykkedes som bekjendt; forhaabentlig vil man snart gjentage Forsoget med bedre Held, og have vi forst en Fysikatsexamen, da vil man trygt kunne indskrsenke de almindelige medi- cinske Examensfordringer i Hygiejne og Retsmedicin til et Minimum og saaledes paa dette Punkt forhindre den truende Udvidelse af Examen. Jeg skal her slutte, idet jeg altsaa opfordrer Modets Medlemmer til at udtale sig om de af mig fremdragne Punkter. Jeg har i det Foregaaende kun behandlet Studie- planen i snevrere Forstand, men er ganske klar over, at den kun er en enkelt af de talrige Faktorer, som maa til for at frembringe et gunstigt Resultat af Universitets- Undervisningen. Til syvende og sidst afhsenger jo Alt ikke af Planen selv, men af Maaden, paa hvilken den fores ud i Livet. Den sletteste Plans Mangier kunne altid neutraliseres ved en klog og indsigtsfuld Samvirken af Lsererne — og omvendt! Men desuden er der mange andre Forhold, som ikke kunne lades ude af Betragtning, naar man udtommende vil diskutere Midlerne til at for- bedre den medicinske Undervisning. Exempelvis skal jeg kun nsevne Examinationsmaaden og -tiden. Ceteris paribus DISKUSSIONSM0DER, 275 gjor det en stor Porskjel, om Examinationen, som i Tysk- land, varer 15 Minutter, eller, som her i Danmark, 3/4 Time, eller endelig, som i Sverige, treekkes ud i Timevis indenfor Professorens fire VaBgge. Ja selv en tilsyne- ladende saa ligegyldig Sag som Karakterberegningen har sin Betydning og trgenger for Danmarks Vedkommende i I10J Grad til Reform. Og endelig endnuEet! Den bedste Undervisningsplan maa lide Skibbrud, naar man ikke raader over tilstrsekke- lige og hensigtsmsessige Undervisningsmidler. Og paa dette Punkt ere vi for Tiden ilde stedte her i Landet. De Herrer, som deltoge i det forrige Naturforskermode i Kjobenhavn, ville erindre, at vi dengang kun havde et eneste tidssvarende medicinsk Undervisningsinstitut — det under Panums Auspicier oprettede fysiologiske Labora- torium, og at vi dengang — for henved tyve Aar siden! — levede i Haabet om snart at skaffe passende Arbejds- og Undervisningslokaler ogsaa for andre medicinske Disci- pliner. Siden da er Meget forandret; vi have, som De igaar horte af vor Presidents Mund, faaet en hel Suite af nye videnskabelige Institutter: Et Polytechnicum , et Botanicum, eller rettere to Botanica, et Chemicum, et Physicum, et Mineralogicum, et Zoologicum natans osv., osv. ; men sporge De om de tidssvarende medicinske Institutter, ja, saa have vi endnu kun Physiologicum, den gamle Bekjendte fra 1873! Og vende De saa atter Blikket mod vore nye naturvidenskabelige Laboratorier, af hvilke nogle ere Pragtbygninger — en Storm agts Storstseder vserdige — saa ville De faae et sorgeligt, men utvetydigt og uforglemmeligt Indtryk af den Anseelse og Indflydelse, som den medicinske Stand og den medicinske Videnskab har i Danmark ! Den nuvserende Generation af Universi- 27*i DISKU8SIONSM0DEE. tetslserere har vel forlaengst opgivet Haabet om at rykke ind i de nye Undervisnings-Institutter — lad os da haabe, ai idetmindste vore Elever ville opleve den Dag, da Ana- tomien, Pathologien og Farmakologien ogsaa her i Landet findes vserdige til at behandles paa samme Maade som de andre Naturvidenskaber. Professor S. Ribbing, Lund, kunde i manga hufvud- punkter sluta sig till foredragandens askadning. Han skulle dock erinra om, att ifall vi forsokte tanka oss mojligheten af att forlagga de forberedande fack-studierna inom natur- vetenskap erna till skolorna, sa ar en sadan tanke fullt tillatlig — forsavidt den later sig utfora. Han tror dock icke, att man kan vaga hoppas att nagot mera naturveten- skapligt arbete skall kunna inforas i skolorna, atminstone icke under den narmaste tiden. Skulle man vidare i skolorna forlagga de naturvetenskapliga studierna pa en sarskild linie, under det att den linie, som forberedde till ofriga samfundsuppgifter, sasom juridik, teologi och filosofi, icke blefve okad med nagon naturvetenskap, maste man begara, att ynglingar redan i skolan skola besluta sig for hvilken vag de bora ga, eller ock gora mojligt for en yngling att vid universitet skafFa sig naturvetenskapliga insigter, ifall han forst som student skulle bestamma sin lefnadsbane. For cirka 30 ar sedan fortsatte man verkligen med de naturvetenskapliga studierna anda till maturitetsexamen. Nu afslutas dessa 2 ar forut. Den tiden gingo dessa studier visserligen i en helt annan riktning an nu. Da var icke den biologiska riktning en inom naturvetenskap erna sa utvecklad som nu, man sysslade mer med systematik. Den biologiska forskningen fordrar en icke obetydlig fardighet DISKUSSIONSM0DER. 277 i handerna. Den fordrar formaga att kunna gora under- sokningar med dissektionsknifven og mikroskopet , och en sadan fardighet kan knappast meddelas i skolorna. Hvarken ega lararne i skolorna nagra mera betydando kunskaper i detta afseende, ej heller tillater den knappa tiden och det stora larjungeantalet att meddela undervis- ning derutinnan. Da ynglingarne komma till universitetet blir det nodvandigt for dem att skaffa sig handalag, att skota knif och mikroskop och ofriga saker, som fordras for den naturvetenskapliga forskningen, och da blir det ocksa nodvandigt, att de fa lara detta pa universitetets satt och under dess forhallanden. Det ar for dyrbart att lata med den naturvetenskapliga forskningsnietoden full- komligt obekanta personer genast studera menniskokrop- pens anatomi, da det ar mer eller mindre ondt om material for undervisningen i detta amne. Man kan icke satta de finast konstruerade fysiologiska instrument i deras hander, utan de fa borja med enklare fysiska. Angaende studierna pa den teoretiska och praktiska medicinens omrade ville han uttala den onskan, att den medicinska undervisning matte fa, sa att saga, tva tyngd- punkter, den ena inom den normala och pathologiska biologien och den andra tyngdpunkten inom det kliniska omradet. Ynglingarne bora blifva fullt fortrogna med de stora medicinska forskningsgrenarnes undersokningssatt. Har man val ock grundligt arbetat sig in haruti, gar det sedan lattare att utveckla sig for de sarskilda speciali- teterna, pa hvilka var tid ar sa rik. Han ville slutligen framlagga ett forslag till ofver- laggning och eftertanke for dem af sina arade kolleger, som icke tillhorde den svenska stammen, och som saledes icke vore vane vid det svenska examensvasendet. Han 427m<>ns.mo1)i:r. Naturfag, For derfor en rasende Krig mod Klassiciteten, tlii for man faaer den odelagt, faaer man ikke Folk, der kunne studere Naturvidenskab. At tsenke beror paa naturlig Begavelse, men er tillige en Frugt af Opdragd- sen. Man skal derfor ikke afvise det videbegjserlige Barns Sporgsmaal med det Svar, at det er Noget, det ikke for- staar sig paa, men give det en Forklaring, som kan opfattes af den sunde Menneskeforstand. Ogsaa Biologi vilde kunne lseres i Skolen, og den, der i Skolen bliver opdraget paa et biologisk Grundlag, vilde springe ind i det medicinske Studium med Lyst. Taleren erkjendte imidlertid, at man ikke kan omforme Barneskolen med eet Slag, og at det derfor er nodvendigt at krydse for at klare de mange Detailsporgsmaal, der komme frem; men for ham var det Hovedsagen at faae den klassiske Dan- nelse afskaffet. I den saae han en saadan Fare, at naar Nogen giver sig til at citere paa Latin, faaer han altid en Mistanke om, at der maa vsere en eller anden Mangel i hans Intelligens. Man maatte jo kunne sige det Selv- samme paa sit Modersmaal. En latinsk Forfatter havde udtalt en uomstodelig Sandhed, at der findes Intet i Sjseleii, uden at det forst liar vseret i Sanserne. Derfor maatte Enhver, der vil studere Naturvidenskaben, lsere at bruge sine Sanser, thi ellers kunde han ikke lsere at tsenke. Taleren havde havt en Lserer, der havde udtrykt dette saaledes: Brug dine 0jne, brug dine Fingre, det er Hovedsagen. Professor B-ibbing, Lund, ber att fa komplettera ett kanske oklart meddelande, som han i sitt forra anforande lemnade, da han talade om det svenska undervisnings- vasendet i medicin. Det ar nemligen icke sa, att man i DISKUSSIONSM0DEE. 291 Sverige under hela studietiden tager hvilket anine man behagar och aflagger prof i detsanrma. Det ar en ordent- ligt afslutad examen for hvarje stadium. Den forsta examen ar den s. k. medico-nlosofiska. Derefter foljer medicine- kandidatexamen och sist medicine-licenciatexamen. Hvar och en af dessa ar en afslutad examen och medfor sin titulatur. I allmfmhet aflaggas profven for dessa examina genom forhor hos professorerna. Vid de tvanne forsta sta betygen ungefar 1 ar efter prof vet. Till den sista sta betygen, kan man saga, hum lange som heist. Vidare ville han namna, att den svenska medicine kandidatexamen ar den forsta teoretiska medicinska examen, som aflagges, och den innehaller bl. annat allmann pathologi jemte en kurs i pathologisk histologi. Hvarje medicinare ar skyldig att besoka atminstone tva medi- cinska skolor, antingen forst universitetet och sedan Caro- linska institutet i Stockholm eller ocksa forst Carolinska institutet och sedan universitetet och sedan tillbaka till Carolinska institutet, och derigenom far han alltid tillfalle att se atminstone 2 medicinska skolor och deras arbete. Doktor Palmberg, Helsingfors, skulle icke inlata sig pa den medicinska studieplanen och undervisningsfaltet eller pa examensvasendet. Talaren ville endast soka till- kampa en gren af den medicinska vetenskapen — hygi- enen — en storre plats an den arade refer enten velat tillerkanna densamma. Fragar man: hvad ar lakarens uppgift? sa maste svaret blifva: att forekomma sjukdomar och att soka bota dem, der de uppstatt. Det synes talaren vara det forsta for en lakare i vara dagar, att soka forekomma sjukdomar. Later han allmanheten lefva, sa att den adrager sig sjuk- 19* w2lJ2 DISKUSSIONSM0DEB. ilomar, ooh endasl egnar sig Jit, att soka bota dessa, har han enligt talarens mening icke uppfyllt sin bestammelse. Talaren ville saledes, i motsats mot referenten, framhalla hygienen sasom ett af de allra vigtigaste amnen for den rnedicinska undervisningen. Vi kunna indela de medicinska disciplinerna i tre stora grupper: hygien, inre medicin och kirurgi. Hygienen omf attar ett stort fait och sonderfaller i manga speciali- teter. Det ar naturligtvis icke mojligt for den praktiske lakaren att vara specialist i alia hygienens detaljer. Dock bor han grundligt kanna de vasendtligaste delar af den allmanna hygienen, sasom luftens, vatnets och renhall- ningens betydelse samt medlen for kampen emot de smittosamma sjnkdomarne. Betraffande den enskilda hygi- enen ar han oformagen till sjelfstandig verksamhet utan kunskap i vilkoren for de olika organens bibehallande i sin normala verksamhet. Da det saledes ar lika vigtigt for lakaren att kanna till de delar af hygienen, hvilka talaren har framhallit. som det ar for honom att lara sig de olika sjukdomarnes karaktar och medlen att bota denr maste talaren derfor yrka pa hygienens upptagande bland de allra vigtigaste amnena vid den medicinska undervisningen. I ofrigt kunde han ansluta sig till den arade refe- renten. Docent Carl Salom onsen vilde paa Grand af den fremrykkede Tid indskrsenke sig til at fremhseve, at der i det Hele syntes at vsere Enighed i Forsam- lingen om de almindelige Sporgsmaal, han havde frem- draget. Kim om Hygiejnens Stilling havde der vaaret nogen Meningsforskjel. Han takkede dem , der havde DISKUSSIONSM0DER. 293 taget Ordet, og haabede, at den stedfundne Diskussion, som nu ikke kunde fortssettes, ialfald vilde faae denVirk- ning for hans Fsedreland, at vsekke en noget storre Inter- esse hos hans Kolleger for den medicinske Uddannelse, end de hidtil have lagt for Dagen. Det havde her viist sig, at i Sverige og Norge er der en langt varmere Inter- ess e derfor. Stiftsfysikus E. Hoist, Ringkjobing, kunde ikke for- lade Modet uden at nedlsegge en Protest mod den frem- satte Paastand, at al klassisk Dannelse skal va?re over- flodig og unyttig for Medicinerne. Der har i Damnark vseret gjort Forsog med at lade Folk uden klassisk Dannelse praktisere som Larger, og han havde selv virket sammen med saadanne Lseger, som efter i en 2 a 3 Aar at have fungeret i en Barberstue havde givet sig. til at studere Medicin og efter andre 2 a 3 Aars Forlob begyndte at tage Folk ved Nsesen paa en anden Maade, som Lasge, og han maatte anse det for en Ulykke for vort Land, om det Forsog skulde gjores om igjen. Hvilken BetjTlning man end vilde tillsegge den klassiske Opdragelse, var den uden Tvivl bleven meget undervurderet af Overlsege Armauer Hansen. Hvad Undervisning i Hygiejne og Rets- medicin angik, havde han havt rig Lejlighed til at beklage, at der i en lang RaBkke Aar havde veeret betroet ham et Statsembede, uden at Staten havde sorget for at give ham den nodvendige Uddannelse ved Universitetet, og han beklagede, at Staten vedblivende folger den samme Vej og hverken giver sine Embedsmsend Lejlighed til Uddannelse eller forvisser sig om, at de ere i Besiddelse deraf. Det var en Mangel, som snarest mulig burde afhjselpes. Hvad den forberedende Undervisning til det 294 DISKUSSIONSM0DKR. medicinske Studium angik, ansaae han det for vanskeligt a nedssette Fordringerne i de saakalclte Hjselpeviden- skaber. Det kom vel for den praktiske Lsege ikke saa meget an paa at vsere fuldstsendig inde i disse Fags Detailler, men nogen Kundskab i Fagene maatte der for- dres, og navnlig maatte der lsegges Vasgt paa, at Lsegen sgettes i Stand til at anvende Kemiens Resultater. Naar Undervisningen lededes med dette Formaal for 0je, kunde megen Tid spares. At det medicinske Studium tager for mange Aar, vare Alle enige om. Til at raade Bod her- paa var der efter hans Opfattelse ingen anden Udvej, ialfald for Danmarks Vedkommende, end at dele Studiet i et medicinsk og et kirurgisk. Man vilde undre sig over, at han foreslog at gjore et Skridt tilbage til Tilstanden for et halvt Hundrede Aar siden, men han vilde da svare, at paa den Tid kunde Ingen vide, hvorledes Forholdene vilde stille sig nutildags. Han saae sig ikke istand til nsermere at udvikle, hvorledes en saadan Reform skulde ivserkssettes ; men det var hans til Erfaring stottede Over- bevisning, at Patienterne vilde ikke komme til at lide under, at nogle Lseger fortrinsvis uddanne sig som Medi- cinere og andre fortrinsvis som Kirurger. Der vilde vel blive Strid om, hvad der skulde henfores til det ene og det andet Omraade, men Resultatet vilde blive en fuld- komnere Uddannelse paa hvert enkelt Omraade, og i det specielle medicinske Studium vilde Hygiejnen da hnde sin Plads. Overlsege Armauer Hansen indvendte mod den sidste Taler, at man ikke kan sammenligne en Barber- svend som Type med en Student, der har faaet sin Ud- DISKUSSIONSM0DER. 295 dannelse i en naturvidenskabelig anlagt Skole, der var organiseret saaledes som Taleren havde tsenkt sig. Docent Carl Salomonsen tiltraadte denne Bemserk- ning. Sporgsinaalet om Mislighederne ved den tidligere Sondring mellem Kirurger og Medicinere var mere kom- pliceret, end det efter Stiftsfysikus Hoists Udtalelse skulde synes. Det rnaatte sees i kulturhistorisk Belysning. Det var ikke alene de gamle Kirurgers Dannelsestrin, der bragte dem i Miskredit, men ogsaa deres lave sociale Standpunkt; kun altfor tidt rekruteredes de „ex infima plebis fsece" , som Nenter skriver i Fortalen til sin Pathologi. Dertii kom, at de ofte vare Tyskere. og at derfor Nationalhadet blev sat i Bevsegelse. Taleren sluttede med at tage den Reservation, at naar ban havde imodegaaet Stiftsfysikus Hoist, var det ikke hans Mening samtidig at ville godkjende Alt det. som Overleege Armauer Hansen havde }^tret om den klassiske Dannelse. Stiftsfysikus Hoist forsvarede sig imod, at det kunde lsegges i hans Ord, at de, der udgik af en Fremtidsskole, der ikke var baseret paa klassisk Dannelse, uden videre vilde kunne sammenstilles med de Barberer, der tidligere fungerede som Lseger; men han havde ment, at naar klas- sisk Dannelse ikke skal vsere Betingelse for at underkaste sig Lsegeexamen, kan det ialfald i Danmark ikke for- hindres, at enhver Dreng, der har besogt en dyr Skole og underkastet sig PraBliminserexamen, faaer Adgang dertii, og at den Fordannelse, en saadan Dreng havde erhvervet sig, ikke vilde vsere tilstraBkkelig for den, der vil vasre Lsege. Fordringerne til almindelig Dannelse saavelsom 296 DISKISSIONSM0DER, til Fagdannelse hos en Lsege, en Mand, hvem Medborgeres Liv bliver betroet, kunde ikke ssettes for hojt. Dirigenten afsluttede Diskussionen med en Tak til Indlederen og i Tilslutning til Prof. Heiberg med et 0nske om en ensartet Ordning af den medicinske Undervisning i de 3 nordiske Riger. 3 die Mode Torsdagen den 8de Juli Kl. 10. Under Forssede af Overlsege S. Laache, Christiania, indlededes Diskussionen „Om Alkoholisme og Alkohol som Lsege- middel" af Karantsenelsege Selmer, Kjobenhavn, med folgende Foredrag1): Alkoholismen har vseret Gjenstand for saa mange Forhandlinger paa Lsegemoder og tidligere Naturforsker- a) Som Grundlag for Diskussionen var forinden Modet omdelt falgende Henstilling til Lsegestanden : „Med Henblik paa Alkoholismens 0delseggelser saavel i andre Lande som sserlig her hjemme i Danmark og med Henvisning til Udtalelser, der ville fremkomme paa Medet, tillade vi os at opfordre vore serede Kolleger til 1) idetmindste forsegsvis at anvende alkoholfri Syge be- handling. Naar Alkohol ordineres, da saa vidt muligt 2) at gjore dette i 0 ver ensstemmelse med de viden- skabeligeErfaringer, som haves om dens Virkninger, og 3) foreskrive den i Medikamentf orm, i bestemt Dosis og ikke som Drik, mere eller mindre ad libitum. DISKUSSIONSM0DEK. 297 mocler og er i det Hele et Sporgsmaal, der i den Grad staaer paa Dagsordenen, ikke blot her hjemme, men jeg kan sige i hele den civiliserede Verden, at jeg forudssetter som givet , at Forsamlingen er fuld- stgendig inde i dette Sporgsmaal, at den er fuldt bekjendt med de Odelseggelser, som denne Folkesygdom foraarsager, saa vel ude omkring i Verden som blandt os i de skandi- naviske Lande og sserlig her i Danmark. Jeg skal der- for ikke spilde Tiden med at rekapitulere, hvad der forud er bekjendt, men kun henlede Opmserksomheden paa, at en af Grundene til, at JNTydelsen af Alkohol i den nyere Tid tiltager i saa hoj Grad, at Alkoholismen har bredt sig saameget, er den, at Mange mi drikke spirituose og endog stserke spirituose Drikke som Stimulans til daglig Brug, medens man i seldre Tider mere nojedes med at nyde dem enkelte Gange ved festlige Lejligheder. Man nyder dem nu for at stimulere sig til det storre og mere inten- sive Arbejde, som fordres i Nutiden. Jeg tror, at det er et Moment, som har vsesentlig Betydning. Og derngest kunde jeg onske at henlede Forsamlingens Opmserksom- hed paa, at medens Nydelsen af bemsende Drikke tid- ligere vsesentlig var indskrsenket til Msend, se vi i den nyere Tid det Fsenomen, at ogsaa Kvinder mere og mere deltage deri. Man seer saa godt som daglig Kvinder Endvidere tillade vi os at henstille til Kollegerne, at de som Sagkyndige — sserlig i Publikums 0jne — bidrage til at retlede Folk ved at modarbejde den gsengse, fejlagtige og for- daervelige Tro paa de spirituose Drikkes mangehaande gavnlige Egenskaber ogsaa for den sunde Organisme og under ganske dagligdags Forhold. J. Hinding, E. M. Hoff, Mich. Larsen, H. Selmer, Nykjobing, Mors. Kjobenhavn. Kjobenhavn. Kjobenhavn." 298 DI8KU88ION8M0DEB. drikke baade bajersk 01 og Kognak, ja endog dansk Brsendeviu, og doi S;imrae gjselder om halvvoxne Personer og om Born Dette viser, at Alkoholismen griber om sig, og vi ere da i vor Ret, naar vi gjore, hvad vi kurme, for at modarbejde denne Folkesygdom. Nu har der rejst sig en Beva3gelse uetop i dette 0jemed, den saakaldte Totalafholdenhedsbevsegelse , som gaaer ud paa at be- ksempe al Alkoholisme derved, at man ophorer med Brugen af spirituose Drikke, at man soger at formindske den ved sit personlige Exempel. Denne Bevsegelse er begyndt i Befolk- ningens brede Lag. Den er opstaaet i England og i Amerika. har derfra bredt sig videre og har ogsaa naaet til Skandi- navien, senest til Danmark. Mest Fremgang har den havt i de Lande, hvor den forst er kommen frem. Der har imidlertid rejst sig Vanskeligheder imod denne Be vsegelse, og blandt disse Vanskeligheder er en af de fornemste, maaske den allervigtigste, Lsegernes Stilling til Nydelsen af Alkohol og berusende Drikke. Sagen er, at Publikum er vant til i Lsegerne at se Vejledere i alle Sporgsmaal. der vedrore Sundhedsplejen. Naar Publikum da seer, at Lsegerne dels selv daglig bruge Spiritus og berusende Drikke og dels give dem til deres Patienter, maa det ganske naturlig sige : disse Drikke kunne ikke vsere skade- lige eller blot unyttige, de maa tvertimod vsere gode og nodvendige. Derfor staa vi, der ksempe for at formindske Alkoholismen, nsesten vaBrgelose; man slaaer os stadig i Ansigtet med Bemserkninger som disse: Min Doktor bruger selv Alkohol og ordinerer mig Alkohol, naar jeg er syg, den kan da umulig vsere skadelig. Tillad mig da lidt nsermere at undersoge de Grunde, Lseo-estanden anforer for Auvendelsen af Alkohol som Lsegemiddel. Af de Egenskaber, man tillsegger Alko- DISKUSSIONSM0DER. 299 hoi, og som skulde gjore den sserlig vserdifuld i Leege- videnskabens Tjeneste, er der vsesentlig 3. der maa frem- hgeves. Jeg folger her den b.ekjendte tyske Farmakolog, Professor Binz. som med Rette eller Urette beskvldes for at have bragt Alkoholbehandlingen i Kurs i Europa. Han har paa den VII. Kongres for indre Medicin i Wies- baden, der afholdtes i 1888, og ligeledes i sine „Vor- lesungen iiber Pharmacologic" fra 1891 behandlet hele dette Sporgsmaal om Anvendelsen af Alkohol som Laege- middel og fremhsever 3 Indikationer derfor. Forst be- tragter han Brugen *af Alkohol som Incitans, som Stimnlans. Virkningen deraf, siger han, er vsesentlig den at gjore Hjertets Kontraktioner hurtigere og kraftigere; ved en Rsekke af Forsog viser han, at de ved Nydelsen af Alkohol foroges fra 73 i Minuten til 88 a 91 — en Yirkning, der holder sig ofte i laengere Tid efter Brugen — og han paaviser. at Aandedrsettets Hyppighed foroges med omtrent7pCt.iTimen. Nu er der imidlertid denMgerkelighed, at hans Korreferent paa Kongressen. Professor Jacksch fra Gratz, paa sit Hospital har anstillet en Ra^kke Under- sogelser med Hensyn til samme Punkt hos Born, liclende af forskjellige Sygdomme, hvoraf dog ingen febrile, og er kommen til det Resultat, at hos Born har Alkohol ganske den modsatte Virkning; hos dem blive Hjertekontrak- tionerne langsommere, og deres AandedraBt paavirkes ikke ved Spiritus. Hvorledes skal man opfatte dette af Binz iagttagne Feenomen? Den naturligste Forklaring er at opfatte det som et Lamningsfsenomen gjennem Nerve- systemets vasomotoriske Centrum, som en paralyserende Virkning paa Arterierne, der medforer en Udvidelse af disse i Periferien, en stserkere Blodstromning dertil og derved foraarsager en stserkere Virksomhed fra Hjertets 300 DI^KUSSIONSM0DER. Side, altsaa hyppigere Kontraktioner. Denne Forklaring synes at vaere den naturligste, og den hyldes ialfald af nogle Fysiologer, bl. A. af Bunge i Basel (Lehrbuch der physiolog. und patholog. Chemie, 1889). Men hvorledes man end forklarer Fsenomenet, er der et Faktum, man ikke kan komme bort fra, og det er, at ovenpaa Incita- tionen folger en Depression. Binz urgerer dette meget skarpt og advarer derimod: „Der Alkohol gehort zu jenen erregenden Agentien, welche stets den entsprechend weiten Ausschlag des Penclels nach der entgegensetzten Seite bedingen. Ebenso stark als die yon ihm bewirkte Er- regung ist, wird auch die bald folgende ErschlafTung des grossen Gehirnes nnd des Rtickenmarkes sein". (Vorles. liber Pliarmacologie 1891. S. 297.) Her maa man da sporge : naar der uimodsigelig folger en Depression efter Incitationen, hvorfor stimulerer man saa? Man maa dog antage, at naar Depressionen er lige saa stserk som Inci- tationen, maa den sluge denne. som altsaa ikke bliver til nogen Nytte. Der er her atter en Modsigelse, som jeg maa henlede Opmserksomheden paa. Binz anbefaler Alko- hol som Stimulans overfor akute Sygdomme, Udtommel- sestilstande, Kraft tab, stserke Blodudtommelser, kirurgiske Indgreb, betydelige Lsesioner osv. Derimod er det hans Mening, at det er et M:ddel, der paa ingen Maade kan tilraades overfor kroniske Sygdomme, Sovnloshed, Nervosi- tet og den Slags Svaekkelsestilstande , som i vor Tid hyppig findes ikke blot hos Kvinder, men ogsaa hos Msend og hos Bern. I saadanne Tilfa?lde kan Alkohol af Here Grunde ikke anses for et heldigt Middel, bl. A. fordi den saa let giver Anledning til Misbrug. — Laegerne sige nu: vi bruge heller ikke Alkohol imod kroniske Svsek- kelsestilstande som stimulerende Middel, men for at ernsere DISKUSSIONSM0DER. 301 og styrke Organismen, thi Alkohol er et Nserings mid- del. Ja, det siger Binz ogsaa, men han tilfojer: Alkohol er kun et Nseringsmiddel i den Betydning, at den er et Sparemiddel. Alkoholen optages i Organismen, indsuges og destrueres i denne, den forbrsender og afgiver en vis Msengde Yarme, som Organismen bruger til sin Livsproces. Derved mener han, at der sknlde spares paa visse Be- standdele i Organismen, som ellers vilde bruges til Yarme- produktion. Det gaaer imidlertid ikke an at betragte Organismens Livsproces som et simpelt Regnestykke. Som Bevis for, at der spares, anforer Binz en Rgekke Undersogelser, der vise, at man under Indgiften af Alko- hol kan iagttage en betydelig Formindskelse af den ud- skilte Urinstofmsengde. Dette skal vise, at der sker en mindre Dekomposition af iEggehvidestof i Organismen, og at Alkohol altsaa er et Sparemiddel. Det turde imidler- tid vsere et Sporgsmaal. om man uden videre kan drage den Slutning, at naar Alkoholen forbrgender i Organismen, kommer den derved frembragte Kraft Organismen tilgode just paa de Punkter, hvor der trsenges dertil. Det er ikke givet, at den anvendes paa rette Sted og i rette Ojeblik ; thi derpaa kunne vi Larger ikke have nogen Indnydelse. Men dertil kommer. at den Yarmeproduktion, som maa indrommes at finde Sted, vaasentlig modin ceres eller for- ringes ved den samtidige Yirkning, jeg for ngevnte. at Nydelsen af Alkohol dilaterer Karrene i Overfladen og derved medforer en stasrkere Fordampning fra Huden, altsaa et Yarmetab. Om nu den Yarme, der opnaaes ved Forbrsendingen, gaaer lige op imod det Yarmetab, der opstaaer ved Fordampningen, om der bliver et lille Plus tilovers af Yarme, eller mulig et noget storre Tab gjen- nem Fordampningen, kan man ikke afgjore; men ialfald B02 DISKUSSIONSM0DEE. bliver det, der vindes ved Alkokol som Ngerings- eller Sparemiddel, saare tvivlsomt. Eet er sikkert, at som Na?ringsmiddel i egentlig opbyggende, vsevdannende For- stand, som Mid del til at give Organismen nye Krsefter, nyt Vsev, kan man ikke anvende Alkohol. Desuden maa det tages i Betragtning, at Alkohol, som tidligere anfort, bevirker et storre Hjertearbejde, giver Organismen Mere at betille, hvorved til en vis Grad vil opsluges det Plus af Kraft, som mulig tilfores Organismen gjennem For- brsendingen. Endelig er der en tredie Virkning af Alkohol, som man maaske i vor Tid ikke tillsegger saa megen Betyd- ning, nemlig Temperaturnedsgettelsen, der ved betyde- lige, narkotiseren.de Doser endog er storre end 1 — 2 Grader og af flere Timers Varighed. Jeg troer, at Laegerne ere ifserd med at komme noget bort fra den tidligere Til- bojelighed til at fremkalde denne Virkning, bl. A. fordi man med Rette betragter Feberprocessen og den forhojede Temperatur som et Symptom, der snarest tyder paa en Kamp henimod Sundhed — som et Tegn paa, at Organismen er ifserd med at beksempe Sygdommen ved at skille sig af med de skadelige StofTer og derved efterhaanden rense sig ud. Ialfald er det sikkert, at denne febernedssettende Virkning kun kan opnaaes ved, at man giver betydelige Doser Alkohol, og det er jo klart, at naar endog mindre Doser deraf medfore Folger, der ikke ere uskadelige for Organismen, kunne meget store Doser ikke pludselig blive gavnlige, men at det tvertimod maa antages, at de skade- lige Egenskaber ved Alkohol foroges med Dosernes Stor- relse. Jeg har her anfort det Vsesentlige af, hvad Binz siger til Fordel for Anvendelsen af Alkohol, og jeg skal hertil DISKUSSIONSM0DER. 303 kim foje ganske enkelte Bemserkiiinger. Det er ret almindeligt, at Alkohol bruges imod visse Infektionssyg- domrne. navnlig Pysemi, Pneumoni og Difteritis. Jeg veed ikke og antager, det vil falde vanskeligt at angive, ifolge hvilken Indikation den her anvendes, men mange Lseger betragte den som i hoj Grad velgjorende. Nu vide vi, at visse Mikrober, f. Ex. Miltbrandssporer og Kolera- baciller, aldeles ikke vise nogen Paavirkning af en lsengere Henliggen i koncentreret Alkohol, og at overfor de Mi- krober, der kunne antages eller vides at medfore Infek- tionssygdomme, er det ganske anderledes energiske Des- infektionsmidler, der blive anvendte. Der er derfor Intet, der taler for at anvende Alkohol ved Infektionssygdomme som antizymoticum, og sikkert er det, at det er meget vanskeligt for Lsegeme ved disse som ved andre Syg- domme at anvende et Middel, der ialfald medforer lige- saa vel skadelige som gavnhge Virkninger, paa en saadan Maade, at kun de gavnlige Virkninger komme til at ud- folde sig. Tillad mig endnu her at omtale en anden In- fektionssygdom, som maaske mange Gange er bleven nsevnt paa disse Moder, vor Tids nyeste Plage, Icfluenzaen. Denne Sygdom ere Lsegerne under de Epidemier, der have rammet os Gang efter anden, komne ind paa at behandle med Kognak i betydelige Doser, og dette Middel er ikke blot blevefc anvendt til Helbredelse af Sygdommen, men ogsaa som Profylaktikum, til Beskyttelse mod dens An- greb. Det lyder mserkeligt, men jeg har faaet saa mange Meddelelser selv af Larger derom, at det ikke kan be- tvivles. Den forste Meddelelse i denne Retning fik jeg imidlertid ved en Sygeseng af et Par gamle Darner, som raadede mig til at anvende Kognak som Lsegemiddel og tillige paa mig selv som Beskyttelsesmiddel. Senere horte 30-4 DISKUSSIONSMODKK. jeg, at Lsegerne almindelig raadede Publikum dertil, og sidst paa Vinteren fik jeg endog Brev fra nogle Msend i Jylland, som bade mig om at lade indrykke en Advarsel derimod i et Blad , thi de unge Mennesker saavelsom gamle Folk der paa Egnen tyllede sig med Kognak Dagen igjennem for at modstaa den Influenza-Smitte, der laa i Luften. Dirigenten bad Taleren saa vidt muligt at fatte sig i Korthed: af Hensyn til de ovrige Sager, der stode paa Dagsordenen, kunde der kun indrommes folgende Talere 5 Minuter hver til at udtale sig endnu. Karantsenelgege Selmer: Jeg skal soge at rette mig herefter. Jeg indrommer, at vi med Hensyn til Brugen af Alkohol som ved de neste Lsegemidler ere henviste til Empirien , den daglige Erfaring , og at Videnskaben, Theorien, her ikke kan have saa Meget at sige. Men lad os da kun blive enige om dette, at vil man anvende et Lsegemiddel, bor det anvendes rent. Alkohol an- vendes imidlertid nsesten altid i Medicinen i Form af spirituose Drikke, navnlig som Yin, Kognak etc.; men Alle ville indromme mig. at den Vin, Kognak etc., der ordineres den store Masse af Klientelet, der bestaaer af ubemidlede eller fattige Folk, som ikke have Raad til at give mange Penge ud for saadanne Ting, sjeldent har Andet end Navnet tilfselles med gjseret Druesaft eller de ovrige segte Spirituosa. Sherry eller Portvin til 1 a 2 Kroner Flasken eller Tokayer til 1| Kr. indeholder vissehg ikke Druesaft, det er Kunstprodukter, undertiden forfalskede med langtfra uskadelige Stoffer; i Spanien og Portugal faaer man ikke Sherry eller Portvin for 2 Kr., og Tokayer DISKUSSIONSM0DEK. 305 koster i Ungarn 6 — 8 Kr. Flasken. Vil man da alligevel trods manglende Indikationer og trodsFaren for paaf0lgen.de Misbrug give sine Patient e-r Alkohol, saa bor man give den i Medikamentform og paa en saadan Maade, at ogsaa Publikum opfatter, at det er Medicin og ikke et Tillgeg til den daglige Diset. Naar Lsegen ordinerer \ Flaske eller nogle Glas daglig af en eller anden Vin, af Kognak eller anden Spiritus, ville de fleste Patienter ikke opfatte det som Medicin. men som en gavnlig og behagelig Til- fojelse til den kjedelige Sygemad, ligesom Appelsiner og Yindruer kunne vsere. Ordineres derimod ren Spiritus fra Apotheket som Mixtur, visse Gange om Dagen spise- skefuldvis, saa er der ikke Sandsynlighed for, at Patienten foroger Brugen deraf paa egen Haand under Sygdommen eller fortssetter efter denne, fristet af den paafolgende Oplivelse og behagelige Smag. Jeg frygter for, at De sknlle faae et temmelig ufuld- stsendigt Indtryk af min Fremstilling, men maa af Hensyn til de ominose 5 Minuter indskrgenke mig til at tilfoje nogle faaBenreerkninger. Som jeg sagde i min Indie dning, lsenges vi, der ksempe for Totalafholdenhedssagen, som i i den se det bedste Middel til at indskrsenke Alkoholis- men, efter at faae Understottelse fra de Sider i Samfundet, hvis Understottelse navnlig kan hjselpe. Det er isser de brede Lag, den mindre oplyste Del af Befolkningen, der bar sluttet sig til Bevsegelsen, og man trsenger til at faae Autoritet for, at det forholder sig rigtigt, at man virkelig kan undvsere Alkohol, og at man gjor vel deri, fordi den gjor umaadelig Skade. Jeg skal villig indromme, at baade Lsege- og Naturforskermoder have ydet Sagen Understottelse ved at anbefale Indskraenkning i Brugen af Alkohol, og jeg er paa Totalafholdenhedssagens Vegne 20 30C> DISKUSSIONSM0DER. taknemlig herfor. Vi ere sserlig taknemlige imod de Ma?nd af Lasgestanden, der have stillet sig i Spidsen for Beva?gelsen imod Alkoholismen , Msend som Brandes, Gsedeken, Hornemann og Budde, og ikke mindre imod de Mamd i Sverige og Norge, der have hjulpet Sagen frem. Jeg maa imidlertid tilfoje, at naar Lsegerne ikke i det daglige Liv anbefale de samme Forholdsregler, som man har ved- taget paa vore Moder, saa hjselpe disse Beslutninger i Virkeligheden ikke stort. Hvad der publiceres i Bladene, bliver vel bekjendt i 0jeblikket, men det er Lsegernes daglige Paavirkning af deres Klientel, der skal hjgelpe, og jeg vil derfor benytte Lejligheden til paa det Ind- stsendigste at opfordre Lsegestanden til at gjore, hvad den formaaer, for at retlede Folk til at faae en rigtigere Anskuelse om de alkoholiske Drikkes virkelige Betydning; om den Skade, de knnne gjore, og om den sande Nytte, man kan gjore sig selv ved ganske at ophore med Brugen deraf. Heri Landet staa vi 4, der have underskrevet den idag omdelte Henstilling, vistnok ene iblandt Lsegerne ; men der findes i Norge og Sverige flere, og i England og Amerika taalles Lasger i Hnndredevis, der hylde Total- afholdenhed fra alkoholiske Drikke. I London blev der i 1873 oprettet et Temperance-Hospital med 60 Senge, hvor der siden den Tid er forplejet 7 — 8000 saavel kirnrgiske som medicinske Patienter, nden at der er anvendt Yin, 01, spirituose Drikke eller nogen Slags Alkohol under Behandlingen ; Dodeligheden har i de forlobne 20 Aar vseret 6 a 6,25 pCt. i Gjennemsnit, et Resultat af den alkoholfrie Behandling, som man ret vel kan vsere be- kjendt. Men desuden have mange andre Autoriteter i Lsegestanden udtalt sig for at undlade Brugen af Alkohol og alkoholiske Drikke som LaBgemiddel. Jeg skal f. DISKUSSIONSM0DER. 307 Ex. nsevne en Mand, der i mange Aar har staaet som Autoritet ikke blot for os civile Larger, men navnlig for Militserhygiejnikere, nemlig Dr. Parkes i England, hvis store Vserk, Practical hygiene, har vseret et Grundlag for hygiejniske Studier i en lang Aarrsekke. Han siger her S. 271; ..If spirits neither give strength to the body, nor sustain it against disease — are not protective against cold and wet and aggravate rather than mitigate the effects of heat — if their use even in moderation increases crime, injures discipline and impairs hope and cheerfulness — if the severest trials of war have been not merely borne, but most easily borne, without them — if there is no evidence that they are protective against malaria or other diseases — then I conceive the medical officer will not be justified in sanctioning their issue under any circumstances." Jeg beder til Slutning den serede Forsamling at op- tage mine Bemserkninger i samme A and, hvori de ere fremforte. Mine Medunderskrivere og jeg have ment at burde fremkomme med vor Henstilling, fordi det lsenge har ligget os tungt paa Samvittigheden, at Lsegestanden maaske ikke var tilstrsekkelig underrettet om Udstrsek- ningen og Vigtigheden af den Afholdenhedsbevsegelse, der foregaaer her i Landet. Men naar vore Kolleger blive paa det Rene med, at denne Bevsegelse her hjemme er i Begreb med at voxe op til noget Betydeligt, ere vi over- beviste om, at de for at hsevde Lsegestandens Berettigelse til at gaa i Spidsen og vsere ledende i alle Sporgsmaal, der vedrore Sundheden, ville slutte sig til os med Raad og Daad og ikke lsengere holde sig tilbage. 20* 808 DISKUSSIONSM0DER. Dirigenten bad folgende Talere om saa vidt muligt at begraense Diskussionen til, hvad der vaasentlig angaaer den videnskabelige Del af Sporgsmaalet, Brugen af Alko- hol som Medicin, da Diskussionen ellers kunde fores meget vidt. Prof. Ribbing, Lund, yttrade, att det torde kanske icke vara obekant, att den stora allmanheten i manga hanseenden ar mycket laraktig. Sarskildt galler detta pa det medicinskt - vetenskapliga omradet, men den ar pa samma gang ytterst benagen for ofverdrifter. Salunda veta vi, att i slutet pa forra arhundradet och i borjan af detta den stora publiken hade mycken benagenhet att ofverdrifva t. ex. betydelsen af bloduttomningar, sasom behandling med aderlatning, koppning, blodiglar m. m., hvilket horde till den tidens behandlingsmetod. Nu hafva vi emellertid kommit derifran. Den medicinska vetenskapen har funnit, att onekligen goda resultat kunna vinnas genom behandling med alkohol. Afven denna behandling har i vara dagar ofverdrifvits. Den lakare, som icke intager en fullt absolutistisk standpunkt i detta afseende, utan i vissa medicinska fall gerna behandlar med alkohol, maste, just med afseende a den stora pu- bliken, vara mycket forsigtig. Det ar icke ovanligt att man far hora, att en ung dam, for litet nervositet eller for svaghet, af vanner och vans vanner far det radet att begagna konjak. De, som gifva ett sadant rad, kunna ju icke mistankas att hafva gjort detta i nagon dalig afsigt. Man blir understundom af foraldrar tillspord om det icke vore ska! att deras unga flicka, som lider af bleksot, skulle borja begagna konjak. Da man gifvetvis afstyrker detta och pa fraga om orsaken till detta afstyrkande DISKUSSIONSM0DER. 309 svarar, att man fruktar for, att det kan blifva en vana, motes man vanligen med det pastaende, att den imga flickan ar sa palitlig. att det icke kan vara den ringaste fraga om, att hon skulle forfalla till nagot alkoholbegar eller alkoholism „Doktorn behofver derfor icke hafva nagon tvekan." I handbook er for turister star afvenledes omtaladt, att turisten framfor allt bor i sin rensel hafva med sig en flaska konjak. Den stora pnbliken tager nu alia dessa saker pa ett sadant satt, att lakarne bora mycket mera varna an skjuta pa. o A andra sidan vill jag — fortsatte talaren — for min del framhalla den asigten, att jag tror, att det for oss lakare icke ar skal. att, trots ofverdrifterna, anse det nodvandigt att kasta bort det verkligt medicinska bruket af alkohol. Jag bevistade for 5 ar sedan en anti-alkoholkongress i London. Der upptradde de mest framstaende talare och forskare pa detta omrade , doktorerna Norman Kerr, B. W. Hichardson m. fl. Nar de hade, sasom det tycktes, i manga hanseenden begransat eller rattare undanrojt alkoholens nytta och anvandning i medicinen, fanns det dock ett omrade, som de icke kunde komma ofver, utan der de maste erkanna nyttan af alkohol, nemligen sasom ant isp as modicum (medel emot kramp). Lika- ledes kunde man icke forneka alkoholens nytta vid cholera infantum (mag- och tarmkatarr hos barn). Den framstaende dr Jacob}7 i New York sager i en artikel, att temperance-folk et i New York astadkommer icke ringa skada derigenom. att de vilja motverka lakar- nes ordinationer. da de t. ex. for cholera infantum fore- skrifva anvandande af alkohol. 310 DISKUSSIONSM0DER. T allmanhet torde man icke kunna undga att sasom antispasmodicum anvanda alkohol. Pa internat. lakare- kougressen i Berlin 1890 behandlades pa den medicinska sektionen bl. a. afven difterin. Dervid framstaldes i ett ypperligt foredrag just af samme Jacoby alkoholen sasom ett af de basta och nyttigaste behandlingsmedel, som man latt emot denna sjukdom. Medlet maste dock gifvas tidigt och i stora doser sasom ett antizymoticum d. v. s. sasom ett medel hvilket forlamar eller dodar de giftiga bacillerna eller neutraliserar deras toxiska produkter. Man maste dock icke vanta dermed sa lange, att kollaps redan borjat intrada. „Da kan man lika gerna bestalla likkist- makaren", yttrade dr Jacoby. Vill man framlagga nagon slags grundsats i afseende a bruket af alkohol i medicinska fall, sa vagar jag, for min del, halla fore, att det icke kan vara farligt att, vid akuta sjukdomar och da patienten icke vet hvad han far, anvanda stark are alkoholarter, sasom konjak eller nagon annan stark spirituos vara. Men att vid kroniska sjuk- domar ordinera konjak anser jag vara farligt for patien- tens moral. Mera effektivt vore, om man kunde gifva alkohol sasom ren spiritus. Men det ar icke latt att fa ren, fran finkeloljor fri, spiritus, nagot som afven erkannes af farmakologerna. Den alkohol, som man far vid forbran- ning af potatis och sad, ar icke ren. Dessutom ar det nodvandigt att gora de medicinska lakemedlen sa smak- liga och latt intagliga som mojligt. For fullvuxna anser jag ren spiritus, pa lampligt satt utspadd med vatten och citronsaft, vara ett anvandbart medel. Men da man har att gora med barn vill jag fororda de ungarska vinerna. DISKUSSIONSM0DEE. 311 Jag instammer med den arade referenten deri, att man pa allt satt bor forsoka motverka allmanhetens stora benagenhet att pa alia hall och alia omraden ofverdrifva alkoholbehandlingen. Galler det att valja emellan ytter- ligheterna, anser jag, som sagdt, att for akuta sjukdomar alkohol kan anvandas. For kroniska deremot icke. Afven om man icke intager en absolutistisk standpunkt inom medicinen, kan man dock vara en lika god antialkohol- strafvare som de, som intaga en sadan standpnnkt. Prakt. Lsege Mich. Larsen, Kjobenhavn, fremhsevede, at Formaalet med Diskussionen sknlde ikke saa meget vgere at erfare, om Alkohol, anvendt i Medicinens Tjeneste, tillige trseder i Alkoholismens Tjeneste. Paa Natnrforsker- modet i 1880 havde ingen Stemme rejst sig derimod, og der kunde ikke vsere Tvivl derom. Derimod havde man snarere onsket at faae Bidrag til at bedomme, i hvilken Grad Alkohol mor Skade. Dersom Forholdet var det samme med Hensyn til Alkohol som med andre Gifte, som Morfm og Opinm, at den kun knnde faaes paa Apotheket, saa kunde man tage Overdrivelsen i Therapien med B,o og haabe, at det vilde gaa med Brugen af Alkohol som med enhver Modesag, at den har sin Tid; men man havde ingen Sikkerhed for, at Lsegen, naar han ordinerer Alko- hol i en kronisk Sygdom, ikke dermed gjor Patienten til Alkoholist. Han kan ikke vide, hvilke Eorelser der er hos Patienten, som knnne fremme eller avle Tendensen dertil. Fysiologerne have meget forskjellige Meninger om den fysiologiske Nytte af Alkohol. Oswald Schmiedeberg frakjender den al fysiologisk Yirkning, men alligevel til- lsegger han den en overordentlig Virkning ved Syge- sengen. Hvad der narrer Lsegen som Kliniker, narrer 31kJ MSKUSSTOXSMOPKR. ham ogsaa Bom Menneske. Man er Era Barnsben opfedt til at tro, at Bpirituose Drikke virke styrkende, men er man selv bleven totalafholdende, og har man erfaret, hvad det er for en Nydelse, — for at bruge et Udtryk, der kan synes paradoxalt. — der opnaaes ved fuldstsendig at vsere fri for al IndfTydelse af alkoholiske Drikke, begynder man at forstaa, at de gavnlige Virkninger, der tilskrives dem ved Sygesengen. maaske ere et Blsendvserk. Han skulde ikke fremkomme med statistiske Data, da han ikke troede, at Statistiken i Therapien har noget V»rd overfor Modstanderne. Kan man paaberaabe sig 10 Til- fselde, forlange de 100, og kan man nsevne 100, ville de have 1000. Man maatte hellere holde sig til Exempler, og han skulde anfore et enkelt Exempel, der var saa godt som mange , paa Folgerne af at anvende Alkohol som Lsegemiddel overfor Born. For et Aarstid siden blev en Dreng paa 5 Aar syg, og da Lsegen troede, at det var en begyndende Ftisis, hvortil der var arvelig Disposition, sagde han til Moderen, at Barnet skulde have saa meget Spiritus som muligt, ikke almindehgt 01 eller Vin, men bajersk 01, svensk Banko og grsesk Vin. Tilsidst drak Barnet 3 Pgegle sod grsesk Vin, d. e. 750 Gram paa en Dag. Folgen var naturligvis, at Barnet var beruset fra Morgen til Aften. Naar det kunde komme dertil, saa var der et langt Skridt til alkoholfri Behandling. Det var en Kjendsgjerning, at Influenzaen har vseret en sand Guld- grube for Vsertshusholdere, Bryggere og Braendevins- brsendere, og at Brugen af Kognak som Middel imod In- fluenza har bidraget til at lsegge et godt Grundlag for Alkoholisme. Derfor havde han medunderskrevet den omdelte Opfordring til Laegerne, men han maatte frem- ha9ve, at af de 3 Punkter, som vare opstillede i den, DISKUSSIONSM0DER. 313 lagde han Hovedvsegten paa, at man ialfald vil prove paa at anvende alkoholfri Sygebehandling. Dr. Haller, Amerika, ville med afseende pa amnets forsta paragraf saga, att alkoholfri sjukbehandling ar lakaren skyldig sin patient af bade samvets-, moraliska och erfaren- hetsskal, utom i de fall hvarest alkohol ar absolut nod- vandig, och da bor den om mojligt icke gifvas hvarken till sjukskoterskan eller den sjuke i form af oblandad spirituosa, utan sammansatt sa, att den sjnke icke vet att han far just det, eller hum mycket han far. Betraffaude andra paragraf en torde det vara godt att ihagkomma, hvad de fiesta auktoriteter aro temligen ense om, att menniskokroppen i normal t tillstand nappeligen kan oxidera mera an 150 till 180 gram alkohol allrahogst pa 24 timmar. Njutes mera, aterfinna vi den i allmanhet i fri form i blodomloppet och kroppens kaviteter och aikoholen gor da samma skada som den gor. da den kommer i beroring med hvilket som heist protoplasm. For exempel, ren alkohols verkan pa eggalbumeu. Fore- finnas sjukdomar af respirationsorganen, sa att oxygen- inhemtningen ar forminskad och forsvarad, kan kroppen svarligen oxidera 150 gram per dygn. Erfarenheten har konstaterat — trodde talaren — att andra medikamenter oft a verka lika stimnlerande och starkande som alkohol, ja mer sa — for exempel kott- extrakter, kumyss, maltpreparater osv. Lakarne kunna mycket val leda sina patienter ofver mycket svara kriser med andra medel an alkohol, och de fleste lakare i Amerika rada dem alltid der- till. Harvid undgar man det svara ansvaret och faran Ml 1 DI8KU88IONSM0DEB. ait utbilda patienterna till alkoholister. mma var- Bamhet, Bom inbjudame rekommeinh-ra vid alkoholens anvanding, borde ock iakttagas vid bruket af opie-prepa- rater, chloral och cocain, och patienten borde aldrig fa vet a. art ban behandlades derraed. Hum manga ganger bar man ej vid post mortum besiktningar funnit hjarnslag och hjarnuppmjukning eller meningitis, dura mater fastvaxt, pia mater tjock, blek och oedematos, i lungorna oedema, i hjertat cor adiposum, i magen gastritis chronica eller ulcus ventriculi, i lefvern fettbildning eller cirrhoris eller bada delarne, fettbildning likaledes i njurarne eller och nephritis chronica osv. I man af arten och omfanget af ofvanstaende pathologiska forandringar bestammes dodsorsaken for — an meningitis, an morbus hepatis, an nephritis osv., ty man vill natur- ligtvis icke saga rent ut, att personen ifraga dodt af kronisk alkoholism, och likval vet man mycket val, att alkoholforgiftning var, i manga fall, hufvuddodsorsaken. Med dessa och en mangd andra fakta for ogonen synes det, som om man borde kraftigt uttala sig for diskussions- amnets andra paragraf. Inbjudarne talade i paragraf 3 om: „att foreskrifva alkohol i medikamentform, i bestamd dosis och ingalunda ad libitum"'. Fran saval vetenskaplig som praktisk sida sedt, kunde man icke annat an godkanna rattmatigheten af detta forslag. Godt vin och ol, i form af medicin, i bestamda afmatta doser, verkar val godt i vissa sjuk- domar och hos alderstigna, men det syntes talaren att lakaren borde vara ytterst varsam i att ordinera det, alltid hafvande for ogonen kronisk alkoholism och de med denna svara och ofta obotliga sjukdom forenade psycho-physio- logiska och pathologiska forandringarne. DISKUSSIONSM0DEE. 315 Starkande medicin sadana som kina, gentian t. ex.. jemte kumyss, kott- och maltextrakter jemte liknande preparat, hade under de sista tvenne aren i talarens och flera af hans kollegers praktik visat sig mera valgorande an alkohol; han foreskrifver endast alkohol i nodfall. Talaren afslutade sine anmarkningar med Senecas ord : „moderata duranta. Kvindelsege Oscar Nissen. Christiania, betonede, at der med Hensyn til det foreliggende Sporgsmaal maatte gjores Forskjel paa akute og kroniske Sygdomme. Om man anvender Alkohol mod Kolera eller mod Bornesyg- domme, kunde ikke vsere farligt for Almenheden, men Nytten af dette Lsegemiddel var vel ialfald tvivlsom. En enkelt Lsege kan mene at have lagt Mserke til i sin Praxis, at Alkohol er et fortrinligt Middel mod Difteritis, men i Christiania har man Erfaring for, at en Difteritisepidemi kan optra9de saa forskjelligt, at hvad enten man bruger det ene eller det andet Lsegemiddel eller slet ikke bruger noget Medikament, bliver Resultatet det samme. Der ksempes paa Liv og Dod om Midler mod Sygdommen, men man har intet fast Holdepunkt i saa Henseende. Ogsaa med Hensyn til Fordringen om at give Alkohol i ren Form er der Strid i Norge. Dr. Otto paastaar, at den rene Alkohol er ikke den mindst skadelige, men at tvert- imod Fuselolie er mindre skadelig. Det var vel derfor et uvsesentligt Sporgsmaal, om man skal anvende Alkohol i den ene eller i den anden Form, men hvad det kom an paa, var at anvende den paa en Maade, som gjor Indtryk af, at det er et Medikament, der anvendes, og ikke et Nydelsesmiddel. Han nserede ingen Tvivl om, at Lsegerne befordrede Drikfseldighed ved at ordinere Alkohol i kroniske 316 DI8KU88ION8M0DEB. Sygdomme, og han forstod Lkke, at de kunne gjere det, naar de anse en overdreven Brug af Alkolml som farlig for Menneskeheden. At en Dame faaer det Band af en Ven eller Veninde at diikke Kognak for at beskytte sig mod en Sygdom. vedkom ikke Laagerne, men Laegerne maatte ikke selv komme med et saadant Baad. En La3ge maatte ikke opfordre en kronisk Patient til at stramme sig op. til at holde Humoret oppe med Kognak eller Sligt. Hvad det forer til, haves der mange Exempler paa fra andre Lande, saaledes fra England, hvor Sagen er be- handlet statistisk. Det var faktisk, at i England begynde Kvinderne at konkurrere med Msendene i Drukkenskabs- lasten, og det var faktisk, at Laegerne gjore Kvinderne til Alkoholister. Det var forunderligt, at Larger kunde blive staaende paa det Standpunkt, at Alkohol er et styrkende Middel. Sportsmaand, det vsere sig Medlemmer af Bo- klubber. Skiklubber eller Velocipedeklubber, soge ikke at styrke sig ved Alkohol; Folk, der gjore halsbraakkende Kunster, indlade sig heller ikke derpaa, ellers vilde det snarl vaare forbi med dem. Han skulde ikke fordomme den La3ge, der benytter Alkohol mod akute Sygdomme, naar den forskrives ved Becept paa Apotheket, men over- for kroniske Sygdomme ansaae han Brugen deraf for absolut forkastelig, fordi Folks Begreber for\nrres derved. Selv havde han i sin Praxis kun behandlet kroniske Syg- domme og havde ialt havt 5000 Patienter, men aldrig havde han givet dem Spiritus. Derimod havde han seet fortrinlige Yirkninger af et Middel, som nylig er blevet omtalt i det norske medicinske Tidsskrift, nemlig Brugen af hed Maalk, ikke kogt, men varm. Det havde viist sig at vsere et Incitans af forste Bang, som han med megen DISKUSSIONSM0DER. 317 Virkning havde benyttet under Blodninger og i alrninde- lige Svsekkelsestilstande. Karantsenelsege S e 1 m e r takkede de Talere, der havde taget Ordet, men maatte beklage, at ingen af hans danske Modstandere havde fundet Anledning til at udtale sig. Han haabede imidlertid, at de Udtalelser, der vare frem- komne fra svensk og norsk Side, vilde have givet det Indtryk, at hvad han og hans Meningsf seller havde frem- fort, ikke var grebes ud af Luften. Dirigenten afsluttede derefter Diskussionen , idet han udtalte det Haab, at de Udtalelser, der vare faldne om det overordentlig vigtige Sporgsmaal, vilde vsekke Gjenklang, og at der maatte blive tillagt dem den Vsegt, som deres Fremkomst paa Naturforskermodet maatte kunne give dem. I den fysiologisk-anatomiske Sektions 5te Mode Lerdagen d. 9. Juli Kl. 10 under Forssede af Professor F. Holmgren, Upsala, ind- ledede prakt. Lsege cand. mag. C. Krarup fra Amager med folgende Foredrag Diskussionen : Om den hypnotiske Sovns Fysiologi, samt om hvorvidt Hypnosen maa betragtes som en pathologisk Tilstand. En vidunderlig befagende Folelse bemgegtiger sig i Keglen den, der for forste Gang selv bringer et andet Menneske i hypnotisk Sovn. Man har en Folelse, som stod man overfor et Mysterium, en Naturens Gaade , og man har tilvisse ikke helt Uret heri; thi til Trods for de mangfoldige Undersogelser over og praktiske Anvendelser af Hypnotismen, som hidtil ere foretagne, er det dog endnu ikke lykkedes at hseve det Slor, som dsekker over den dunkle og ukjendte Aarsag til den Tilstand, hvori det central e Nervesystem befinder sig under den hypno- tiske Sovn. Denne Uvished og usikre Forstaaelse af den hypnotiske Tilstands Vsesen har endogsaa givet sig til- kjende i den paagjseldende Literaturs Nomenklatur, saa- DISKUSSIONSM0DER. 319 ledes at man for ab nsevne et Par Exempler ofte trseffer Udtrykket Suggestion brugt om den hypnotiske Tilstand, skjont Suggestionen eller vel rettere Suggestibiliteten dog kun betegner en enkelt Egenskab ved denne Tilstand, og iigeledes er det i de sidste Aar, navnlig i Frankrig, blevet yderst moderne at betegne den hypnotiske Helbredelses- methode ved Udtrykket Psykotherapi, en Bensevnelse, som i og for sig selv er uklar og desuden bar et langt videre Omraade ud over Gebeter, som aldeles ikke vedkomme Hypnotismen. Naar jeg da nu her skal forsoge at drage Sloret for det Gaadefulde i Hypnotismen noget tilside, skal jeg dog tilfoje, at denne Opgave er bleven mig vsesentlig lettet ved den deskriptive Anatomis klare og prsecise Fremstilling af Hjernearteriernes og Hjerne- nerv ernes indbyrdes Stilling og Forlob samt ved det hoje Standpunkt, Nervefysiologien nu ved vort Aarhundredes Slutning indtager. Blandt den hypnotiske S0vns mere iojnefaldende Fsenomener maa sikkert folgende betragtes som et af de vsesentligste , at de Funktioner, som falde ind under det hojere Sjselelivs Virksomhed, ere mere eller mindre sva3k- kede i Intensitet, eller med andre Ord, at den store Hj ernes kortikale Substans fungerer mindre intensivt. Det Samme gjselder derimod ikke om de nedad og bagtil i Hjernen beliggende Organer, som danne Centrer for de automatiske Hjernefunktioner og de koordinerede Be- vsegelser, idet disse Hjernedele tvertimod besidde en foroget Aktionsevne. Disse Forhold soger den af den hypnotiske Therapis Udvikling bekjendte Lsege Liebault saavelsom adskillige Andre at forklare saaledes, .at den ved den cerebrale Kortikalsubstans's Inaktivitet frigjorte Nervekraft koncentrerer sig paa de ovrige Hjernedele og :;•_>! ) DI8KU88ION8M0DEB. derved frembringer en foroget Aktion i dise Denne Op- fatteise oplyser dog i og for sig kunLidet, da den savner ethverl fysiologisk Grundlag og desud DI8KU88ION8M0DEB. Hypnotiseren ikke enten ved Suggestion eller ved at be- nytte sig af 0jelaagenes kataleptiske Tilstand lukker dem til ved et svagt nedadgaaende Tryk paa de everste 0je- laag. Ogsaa her virke to Nerver kontrabalancerende mod liinanden, idet Oculomotorius ved Muse, levat. palpebr. sup., understottet af N. sympathicus's Virkning paa de Miiller'ske vertikale glatte Muskelfibrer i det overste 0jelaag, soger at holde 0jet aabent , medens N. facialis ved Palpebralfibrerne af Muse, orbicularis oculi S0ger at lukke det. N. facialis lober nemlig i en lsengere Strsek- ning Side om Side med den fra Art. basilaris udspringende Art. auditiva, der sammen saavel med den nsevnte Nerve som med N. acusticus trseder ind i Meatus auditorius internus . hvorefter Arterien forsyner hele det perifere nervose Horeapparat med arterielt Blod. Ligesom de for omtalte storre Stammer af Vertebralarteriernes Kargebet virker nemlig ogsaa ved denne Arterie den stserkere Blod- f}dde som Pirring for N. facialis og fremkalder, naar det overste 0jelaag er lukket, den ejendommelige, ofte be- skrevne nbrilla3re sitrende Bevsegelse af dette, en minimal klonisk Facialkrampe, som man kan iagttage hos de fleste Hypnotiserede. — Den paa Grund af Art. auditiva's Ud- videlse opstaaende staBrkere arterielle Blodforsyning af det perifere nervose Horeapparat foraarsager nu i dette en forhojet Modtagelighed for den ydre Lufts Lydsving- ninger, en Hyper akusis, som er beskreven af mange Iagt- tagere og af Beaunis bekrseftet ved nojagtige Forsog. Mod den her fremsatte Antagelse, at en stserkere Blod- fylde i Arterier, der ligge tset op til den 3die, 5te og 7de Hjernenerve, maa frembringe de for omtalte motoriske og sekretoriske Fsenomener, kunde man fremfore den Indven- ding, at en saadan foroget Blodfylde na3ppe kunde vsere DISKUSSIONSM0DER. 327 istand til at frembringe Pirringer, som vare tilstrsekke- lige til at foraarsage de nsevnte Virkninger; men jeg skal i saa Henseende gjore opmserksom paa, at disse Pirringer virke paa de nsevnte Nerver lige ved deres Udspring, hvor, som bekjendt, Nervernes Modtagelighed for meka- nisk Pining er langt stserkere end lsengere ude mod Periferien. Pirringerne have tillige paa Grund af Puls- slagene en intermitterende Karakter og kunne til en vis Grad sammenlignes med Nervepirringer , udforte med Heidenhain's Tetanomotor, selvfolgelig med den For- skjel, at de ere af en langt svagere Art. — Man kunde endvidere mod den her fremhsevede Modssetning mellem Karotidegebetets formindskede og Vertebralarteriegebetets forogede Blodfylde indvende, at denne antagne Forskjel i Blodfylde jo maatte i det Vsesentlige ophseves ved den Forbindelse mellem de to Kargebeter, som foruden andre Anastomoser de to Artt. communicantes posteriores give Adgang til. Hertil skal jeg dog bemaerke, at disse Arterier nsermest ved deres Udspring fra Karotiderne ogsaa maa vsere forsnevrede, naar der er en forhojet Aktivitet i Plexus carot. int., og desuden vil, da Blodtrykket i en forsnevret Arterie er stserkere, end naar den er dilateret, Blodstrommen i Art. commun. posterior ikke gaa fra Art. profund. cerebri til Carotis int. , men lige modsat fra Carotis til Art. profund. cerebr. — Der er dog et Sted i den store Hjernes Kortikalsubstans, som tildels faaer Blod- forsyning fra Artt. vertebrales, nemlig Lobus occipitalis, hvor, som bekjendt, det kortikale Centrum for Synsfore- stillingerne befinder sig. Denne Lobus er da ikke som de tre andre Lobi i den store Hjerne nedsat i potentiel Energi, men derimod forstserket, og herved kan man for- klare sig den skserpede Synsevne , som oftere er bleven 328 MBKI'SKIONSMODKK. iagttagel bos de Hypnotiserede saavel som hos de spon- tane Somnambuler. Under de mange Spekulationer over Hypnotismens Vaesen liar man skjaenket Hjernens Tils tan d megen, men "Rygmarvens kun liden Opmserksomhed. Hygmarven mod- tager gjennem hele sin Lsengde dels direkte Blod fra Art. vertebrales gjennem de nedad lobende Art. spinales ant. et post., dels indirekte for Halsdelens Vedkommende fra de fra Art. vertebr., Art. cervical, ascend, og Art. inter- cost, supremse udspringende Spinalgrene, som gjennem Foramina intervertebralia trsenge ind til Medulla. For Brystdelens Vedkommende udspringe disse ydre Spinal- grene fra de direkte fra Aorta descend, kommende Art. intercost. post. Paa Grund af disse Forhold vil Medulla under Hypnosen erholde en stserkere Blodforsyning end ssedvanlig og Halsdelen i hojere Grad end det lavere liggende Afsnit, da de i Halsdelen udefra indtrsedende Spinalgrene komme fra Arteriestammer , i bvilke den af Art. carot. interna's Kontraktion fremkaldte kollaterale Fluxion gjor sig stserkere gjseldende. Sserlig Betydning faaer den stserkere Blodfylde i Artt. spin, posteriores. da disse ligge tset foran Rygmarvsnervernes sensitive Rodder og udsende Grene langs med hver enkelt af disse, bvor- ved den forogede Blodfylde i disse Arterier i de motoriske Rodder vil fremkalde en Reflextonus, hvis ydre, synlige Resultat manifesterer sig som den hypnotiske Katalepsi. Det er dog mere sandsynligt, at Katalepsien bovedsagelig maa opstaa af den forbojede potentielle Energi, som Ryg- marvens og den forlsengede Marvs motoriske Centrer med Nodvendighed maa erbolde fra deres forogede arterielle Blodforsyning. Da denne toniserende Yirksomhed paa Grund af relativt storre Blodfylde maa vsere stserkere i DISKUSSIONSM0DEE. 329 Rygmarvens Halsdel end lsengere nede i sanrme, kan man forklare sig, hvorfor Katalepsien er langt mere udprseget i Armene end i Benene, et Forhold, som Bernheim med Rette sserlig fremhsever. Besynderligt er det derfor, at samme Forfatter saa sta^rkt fastholder, at den hypnotiske Katalepsi kun er suggestiv; thi hvis dette var Tilfseldet, vilde der ikke vise sig en saa udprgeget Forskjel mellem Overextremiteternes og Underextremitet ernes kataleptiske Tilstand. Efter saaledes at have viist, at en sammenheengende Rsekke af de under den hypnotiske Sovn optrsedende Fsenomener kan finde en naturlig Forklaring ved An- tagelsen af en Kontraktion af de to Artt carot. intt. eller, nojagtigere udtrykt, ved en foroget Nervevirksomhed i Plexus carot. int., skal jeg nu gaa over til at paavise, hvorledes de Hypnotiseringsmethoder, man anvender, kunne frembringe denne Virkning, og af disse Methoder skal jeg forst undersoge den Braid' ske, da Forholdene ved den ere mere ligefremme og lettere at forklare. Som bekjendt hj'pnotiserede Braid ved at lade Forsogspersonen med 0jnene fixere en i Nserheden af disse anbragt skinnende, mindre Gjenstand, saaledes at Synsaxerne konvergerede og vare rettede noget opad. Forsoget lykkes dog ogsaa ved at rette de konvergerende Synsaxer nedad; lidt vanske- ligere er det. naar man nojes med Konvergens alene, og det af Ojnene fixerede Objekt behover iovrigt ikke at vsere blankt og skinnende. Ved at 0jet saaledes rettes indad, vil Insertionsstedet af 0jeseblets Muse, rectus ex- ternus beva3ge sig fortil og indad, hvorved hele Musklen vil blive forlgenget, og det Punkt, hvor N. abducens trseder ind i Musklen, vil da bevsege sig fremad og stille sig lsengere fortil i 0jehulen. Derved vil der udoves en 330 DISKl'SSIoNsMriDBB. Traktion fortil i X. abducens, og da denne Nerve bagtil i c. 2 Centimeters Afstand fra dens CndtrsBdelsespunkt i Muse. rect. ext. konstant har en eller to meget korte og forholdsvis stgerke Anastomoser med N. caroticus ext., vil der udoves en Traktion i, en Strsekning af denne Nerve. Desuden anastomoserer N. abducens ogsaa paa dette Sted ved laengere, fmere Grene med N. caroticus intern, samt lamgere fortil med det stserkt forgrenede Plexus caver- nosus Amoldi Paa alle disse Steder vil der saaledes udoves Traktion eller Strsekning i Plexus caroticus int., og derfor vil der i dette, som ved enhver svagere Nerve- strsekning, fremkaldes en Pirring, hvis Folge bliver og maa blive en Forsnevring af Art. carot. int.s Lumen. Noget vanskeligere er det at forklare Virkningen af den gamle Hypnotiseringsmethode, den Mesmer'ske, der be- staar i, at Hypnotisoren foretager vedvarende Strygninger langs ned ad Forsogspersonens Sider. Forklaringen af. at saadanne Paavirkninger af Forsogspersonens sensitive Nerver skulde kunne fremkalde en Forsnevring af Carot. interna' s Lumen, maa soges i det forst af Ludwig paa- viste fysiologiske Forhold, at der ind i de bagerste Ryg- marvsnerverodder trseder Nervetraade, som, forlobende op igjennem Rygmarvens Sidestrenge, naa det vasomotoriske Centrum i Medulla oblongata og derfra, naar de pirres periferisk, virke pressorisk, altsaa kontraherende paa Arteriestammer, in casu paa Art. carotis int. Det er alt- saa en Reflexvirkning, som her foregaar, ikke en hurtig forlobende Reflexvirkning, fremkaldt ved en enkelt stserkere Pirring, men en af en Summation af Pirringer frembragt Reflexvirkning. — Jeg skal derefter gaa over til at be- tragte, hvorledes det er muligt, at Suggestion af Sovn kan frembringe en Kontraktion af Cprotides interna3, og for DISKUSSIONSM0DEE. 331 at kunne forklare dette maa jeg henlede Deres Opmserk- somhed paa den ejendommelige Kjendsgjerning, at man ved Iagttagelser paa Trepanerede har kunnet konstatere, at der ved en noget stserkere Tankevirksomhed hos disse indtrseder en Dilatation af de Arterier, mangjennemTrepana- tionsaabningen kan iagttage paa den store Hj ernes Over- bade, saaledes at altsaa Villien til at tgenke bevirker Dila- tation i de indre Karotiders Kargebet. Det er derfor rimeligt, at Suggestion om Sovn, det vil sige en hos den, der skal hypnotiseres, fremkaldt Villie til at blive sovnig, til ikke at tsenke paa Noget, maa kunne frembringe en Kontraktion af Artt. carotides intt., da en saadan Kon- traktion maa vsere en nodvendig forudgaaende Betingelse for, at man mere eller mindre fuldstsendig kan gjore sin Hjerne torn for Tanker. Ikke faa af den hypnotiske Sovns Fsenomener bar jeg undladt at fremdrage, nogle, fordi de let kunne for- klares af den her fremsatte Theori, andre, f. Ex. Sugge- stibiliteten, fordi de ere vanskelige at forklare fysiologisk, da Fysiologiens Forstaaelse af de hojere psykiske Funk- tioner er saa mangelfuld, og jeg skal derfor nu vende mig til det andet Sporgsmaal, jeg onskede at omtale for Dem, nemlig om, hvorvidt Hypnosen er en pathologisk Tilstand. Dette Sporgsmaal er isser blevet ivrig debatteret i Frankrig, hvor Charcot's Tilhsengere besvare det be- krseftende, medens Modstanderne lige saa energisk have paastaaet, at den hypnotiske Tilstand ikke er vsesentlig forskjellig fra den naturlige Sovn og derfor ikke kan be- tragtes som pathologisk. Begge Partier have paaberaabt sig som Beviser Analyser af de Hypnotiseredes Urin; men de ringe Afvigelser fra det Normale, disse Analyser ud- :;:;*2 diskussionsm0dkk. je, kunne sikkerl ikke berettige til at betegne Hypnosen som ''i pathologisk Fsenomen. Vil man have dette Sporgs- maaJ afgjort, maa man derfor betrsede en helt anden Vej og sammenligne Hypnosen med andre lignende Tilstande, om hvis pathologiske eller ikke -pathologiske Natur man lettere kan blive enig, og blandt saadanne Tilstande skal jeg betragte to almindelig bekjendte, den spontane Somn- ambulism e og Kloroformnarkosen. Hvad forst den spon- tane Somnambulisme angaar, er der ingen anden vsesentlig Forskjel mellem denne og Hypnosen, end at sidstnasvnte som Regel er kunstig fremkaldt, hvorfor ogsaa mange Forfattere, lige fra Puysegur (1787) til i vore Dage Beaunis (1886), betegne den ved Udtrykket: Somnam- bulisme provoque. Den spontane Somnambulisme er jo nil en Tilstand, som Lsegerne, ogsaa de, der paastaa, at Hypnosen ikke er pathologisk, soge at befri dem for, der ere angrebne af den ; men en Tilstand, som man helbreder for, maa dog vel vsere pathologisk, og frembringer man en saadan ved et eller andet Kunstgreb, fremkalder man aabenbart en pathologisk Tilstand*. — Kloroformnarkosen frembyder ligeledes en overordentlig stor Lighed med den hypnotiske Sovn: ogsaa ved den optrseder der ikke, som Nogle mene, undtagelsesvis, men nsesten konstant, et kataleptisk Stadium, der let bliver overset, da det er meget kortvarigt og allerede indtrseder faa Minuter efter, at man er begyndt med Inhalation erne. Under dette Stadium er den Narkotiserede suggestibel og frembyder i det Hele samme Symptomer som den i mindre Grad Hypnotiserede. Kloroforminhalation har jo ogsaa i de sidste Aar af Flere vseret brugt til at frembringe Hyp- nose, og naar Enkelte forgjseves have sogt at opnaa det Samme, antagerjeg, det beror paa, at de ikke have standset DISKUSSIONSM0DEK. 333 med Inhalationeme under det tidlig optrsedende kataleptiske Stadium. — Da Kloroformuarkosen , der endog under ugunstige Forhold underticlen kan medfore Doden, jo utvivlsomt maa anses for en pathologisk Tilstand, rnaa derfor Hypnosen, der ialfald frembyder de samrne Symp- tomer som Kloroformnarkosens forste Stadier, ligeledes betegnes som et pathologisk Fsenomen, dog af mindre intensiv Art, da, saa vidt vides, Hypnotisering endnu aldrig har havt Doden til Folge. — Heraf at drage den Slutning, at den hypnotiske Sovn som kurativt Middel bor forvises fra Therapien, er dog ingenlunde berettiget; thi da maatte mange andre therapeutiske Methoder, der ligeledes til Opnaaelse af deres Formaal forst maa tilveje- bringe en pathologisk Tilstand, med samme Berettigelse opgives og lsegges tilside. Og nu til Slutning, mine Herrer, beder jeg Dem kri- tisk undersoge den her fremsatte Theori, for at vi kunne komme saa vidt frem som muligt mod Losningen af Hypnotismens fysiologiske Problem, om hvilket Berger i 1880 udtalte, at „die physiologische Losung der Frage an die Grenzmarken unserer Erkenntnis gelangt". Prof., Dr. Bohr, Kjobenhavn, fremhsevede, at Ind- lederen havde villet forklare de hypnotiske Fsenomener ved Hjselp af en forandret Blodtilforsel til Hjernen saa- ledes, at denne Blodtilforsel skulde virke paa toMaader, dels derved, at der fremkommer en Forandring i Msengden af det Nseringsstof, der tilfores Hjernen, og dels derved, at paa Grund af den forogede Blodfylde i Hjernens Arterier de Nerver, der ligge tset op til disse Arterier, blive pirrede. Med Hensyn til det forste Punkt var det meget tvivl- somt, om man skal betragte Blodtilforselen som det Pri- 384 DISKUSSIONSM0DEK. maere og den deraf folgende forandrede Virksomhed i Nerveorganerne som sekundaer, eller om man omvendt ska! ant age, at der forst indtrseder en Forandring i Cel- lerne og dernaest sekundsert en Forandring i den Blod- maengde, der strommer dertil. Derpaa skulde Taleren ikke indlade sig nsermere, men kun hsevde, at det ikke kan betragtes som givet, at Forholdet er det, at den storre Blodtilforsel giver en storre Virksomhed. Med Hensyn til det andet Punkt forelaa der ikke Grand til at antage, at Indlederens Foradssetning varrigtig; thi der findes mange Steder i Organism en Nerver, der ligge tset op til Ar- terieme. f. Ex. N. craralis, og man seer stadig en Varia- tion i disse Arteriers Blodfylde uden at observere nogen dermed folgende Muskelsammentrsekning eller Smerte i paagjseldende Nerves Udbredelsesgebet. Cand. mag. Krarup ansaa det for unodvendigt at gjore nogen Bemserkning til den forste Indvending. Med Hensyn til den an den Indvending bemserkede han, at de Fsenomener, der vare fremdragne til Sammenligning, ere saa svage, at de slet ikke observeres af den Paagjseldende, idet Beroringen mellem de Arterier og Nerver, hvortil Prof. Bohr hentydede, finder Sted paa Steder, der ligge fjernere fra Udspringet af Nerverne. Der er mange saadanne smaa Virkninger, som man ikke lsegger Mserke til. Hvor Mange er der ikke, som aldrig have havt nogen Fornemmelse af, at de have seet en Gjenstand dobbelt, naar Synsaxerne ikke ere rettede mod samme. Saadanne svage Fsenomener maa imidlertid dog have en Aarsag. Hvad han onskede under- S0gt, var, om det er berettiget at betegne den hypno- tiske Sovn som en pathologisk Tilstand, samt hvorvidt Hypnosen ved den Braidske Hypnotiseringsmethode nod- DISKUSSIONSM0DER. 335 vendig maatte frembringes paa den i Indledningsfore- draget angivne Maade. Hvis man kunde modbevise Nod- vendigheden deraf, vilde det vsere af megen Interesse. Dr. Friedenreich, Kjobenhavn, spurgte Indlederen, om han mente, at den store Hjerne under den hypnotiske Sevn er sat ud af Funktion. Cand. mag. Krarup svarede, at det ikke var hans Mening. Derimod mente han, at den store Hjernes Virk- somhed hovedsagelig er svsekket, men at der ved Sugge- stion kan fremkaldes en forstserket Virksomhed i enkelte Dele af samme. Dr. Friedenreich vidste vel, at detnsesten er blevet etDogme, at der sker en Svsekkelse af den store Hjernes Funktion ; men man maatte snarere sige, at dens Funktion er overordentlig livlig under den hypnotiske Sovn, da Forestillingsvirksomheden jo kan have ganske overordent- lige legemlige Virkninger, og da der under denne kan fremkomme en forstserket Synsevne eller Horeevne. Skulde der vsere Noget, der kan kaldes fselles for de hypnotiske Fsenomener, og som angaaer den store Hjernes Virksom- hed, maatte det vsere, at denne paa et begrsenset Om- raade virker med forhojet Intensitet, medens Associations- virksomheden maaske er svsekket. Man behovede da ikke at forudssette nogen Ansemi. Hvor vidt den hyp- notiske Sovn er en pathologisk Tilstand, maatte siges at vsere en Strid om Ord; thi der gives intet Kriterium til skarpt at adskille det Abnorme og det Pathologiske. Naar man har en Nsese, er det normalt; bliver Nsesen derimod meget stor, saa er den abnorm, og skserer man Nsesen af 336 DISKUSSIONSM0DEK. ei Menneske, saa bliver Tilstaiiden pathologisk. Der er medfodte Abnormiteter, der ikke kunne kaldes patho- logiske , f. Ex. Tilbojeligheden til at blive Forbryder. Hvem kan sige, paa hvilket Tidspunkt en nerves Person gaaer over til at blive hysterisk ? Der er overhovedet ingen skarp Grsense mellem det Abnorme og det Patholo- giske. Han var tilbojelig til at sige om Hypnosen, at den ikke er normal; thi det er en Minoritet af Menneskene, der kan hypnotiseres. Hypnotisorerne af Faget paastaa vel, at de kunne fremkalde en hypnotisk Tilstand hos 90 pCt. af Forsogsobjekteme, men det gaaer saaledes til, at de regne for Hypnose, hvad Andre kalde Trsethed. Naar Patienten siger, at han har ikke sovet, saa paastaaer Hypnotisoren : „Jo vist har De sovetu. Hvor vidt den hypnotiske Til- stand kan kaldes sygelig, var som sagt en Strid om Ord. Den medfodte Suggestibilitet kan blive betydelig for- stserket, og man har en acquisit Modtagelighed for Hyp- nose, som ofte fremkommer ved hyppig at underkastes Paavirkning. Der kan da tales om en sygelig Tilstand; men denne har ikke hele Tiden vseret tilstede. Cand. mag. Krarup gjorde opmserksom paa, at i et hvilketsomhelst Organ kan der ved Suggestion fremkaldes en betydelig forstserket Funktionsevne. Der kan frem- kaldes en forstserket Hukommelse, men kun paa et enkelt Omraade ad Gangen, og der kan fremkaldes en forsteerket Synsvirksomhed, naar Opmaerksomheden rettes mod en enkelt Gjenstand. Det var en meget vigtig Omstsendig- hed ved den hypnotiske Sovn, at der er en Evne til ved Suggestion at fremkalde en foroget eller en formindsket Blodtilforsel til meget forskjellige Legemsdele. Naar et Menneske lider af kolde Fodder eller Hsender, kan man DISKUSSIONSM0DEE. 337 meget let faae dem varme ved foroget Blodtilforsel. Det var ogsaa et Faktum, at man kan fremkalde en betydelig forstserket Tanke virksomhed. Han havde seet Exempel paa, at Folk, der ikke kunde huske, hvad deres egne Soskende hed, erindrede det under en hypnotisk Tilstand, og han sluttede deraf, at der kan fremkaldes en forstserket isoleret Hj erne virksomhed og dog vsere en Svsekkelses- tilstand tilstede. Kontrakturer paa Arme eller Ben kunde hseves ved Suggestion, uagtet de havde vseret til- stede i flere Maaneder. Det kunde ikke siges, at den store Hjernes Virksomhed standses som Helhed, men selv om Hukommelsen eller andre psykiske Funktioner partielt forstserkes, kan dog den store Hjernes Funktion i sin Totalitet vsere mindre end normalt. Dr. Friedenreich fasts] og, at Indlederen forelobig havde indrommet, at den forudsatte Hjerneansemi ikke er universel. Meningen var altsaa, at der indtrseder en be- grsenset Hypersemi. Indlederens Standpunkt syntes at vsere det samme som Dr. Lehmanns. Dennes Hypothese kunde vel ikke for 0jeblikket modbe vises, men der er heller ikke Noget, der sserlig taler for den. Sluttelig bemserkede han, at naar man vilde antage, at en foroget Blodtilforsel til Hjernen giver denne en foroget Virksomhed, maatte en Akrobat, der staaer paa Hovedet, faae en betydelig for- oget Sansevirksomhed. Cand. mag. C. Krarup svarede, at et Afsnit af den store Hjerne meget godt kunde vsere i forstserket Virk- somhed eller erholde en foroget Blodforsyning samtidig med, at den langfc overvejende Del af samme var i for- ringet Virksomhed eller erholdt en formindsket Forsyning af arterielt Blod. 22 338 DISKUSSIONSM0DER. Prof. Fr. Holmgren afsluttede Diskussionen med fol- gende Bemserkninger: For min del skall jag icke inlata mig pa nagon dis- kussion i det forevarande amnet. Jag bekanner gerna min fullkomliga okunnighet pa detta omrade och jag kan tillagga, att jag i det fallet, sasom forman for denna sek- tion, ar ett uttryck for sektionen, ty i detta okunnighets- tillstand torde vi hvar och en befinna oss. I anledning af dr Krarups foredrag ber jag dock fa namma, att jag, for min del, gerna kan vara med om att medvetandet faller bort, nar blodcirkulationen blir svagare ocli blodtrycket sjunker. Men detta foljer blott af den allmanna fysiologiska satsen, att nar ett organ fungerarr ar blodtillforseln starkare, men om denna tillforsel "upphor, uppbor ocksa organet att fungera. Vi kunna gerna vara med om, att vart cirkulationssystem ar sa inrattadt, att det pa ett omrade fimgerar pa ett satt och pa ett nar- liggande omrade pa ett annat. — Det ar ju den gamla Weberska satsen, som redan lange varit kant. Vi hafva rattighet att derpa bygga hypoteser. Men en annan sak ar: skola vi i afseende pa hypnosen bygga den hypotes, att en hjernans arter ar sammandragen och en annan ntvidgad, da kunna vi egentligen icke komma langre forran vi hafva visat att sa verkligen forhaller sig. Vi sta alltsa fortfarande blott pa hypotesernas grund. Men jag vill erinra derom, att det finnes olika satt att begagna hj^poteserna. Den bekante naturforskaren Hugo von Mohl menade, att filosofen anvander sina hypoteser pa ett annat satt an naturforskaren. Filosofen staller upp en hypotes, och derefter gar hela hans arbete ut pa att forma allt efter densamma. Naturforskaren staller ocksa upp hypoteser, men han misstror, han tviflar pa dem. DISKUSSIONSM0DEE. 339 Hvarje experiment ar ett attentat emot den uppstalda hypotesen. Visar det sig, att den i ett fall haller streck, da har den fatt ett nytt stod. Han soker nya och ater nya stod, till dess hela systemet ar fardigt. Och ma vi gora sa! Vi vilja emellertid gifva dr Krarup det erkannendet, att han bjudit till att forklara hypnotismen pa de enda rigtiga grander, som den fysiologiska sektionen kan gilla. Han har atminstone forsokt att resonnere ofver amnet pa fysiologisk grundval. D erf or anser jag, att hans upp- fattning ur denna synpunkt ar fullt berattigad. Vi kunna derfor egna honom ett tack for hvad han har anfort. Jag vill for min egen del icke ga in uti nagra de- tainer i denna fraga, dels pa grand af, sasom jag forat sagt. min okunnighet i amnet och dels pa den grand, att ju mindre man vet om en sak, dess mera kan man tala om den. Jag fmner det fullt fysiologiskt att vara forhandlingar afslutats med denna lilla disknssion. Hittills hafva vara foredrag rort sig pa fullkomligt fast mark, och vi hafva for hvarje gang kommit till ett, om ock i det stora hela obetydligt, resultat. Har sta vi ater infor en sak, som vi maste lemna lika okunniga som da vi borjade med den- samma. Dr Krarup sade, att det finnes mycket i verlden, som ligger doldt for vara ogon och som vi salunda icke se. Men det ar ju. mitt herrskap, egentligen en lycka att sa ar. Vi langta efter att losa alia mojliga fysiolo- giska problem och vi fa vara tacksamma, att annu manga atersta att losa. Eljest skulle det ja vara slut med vart arbete. Eljest kunde vi icke, da vi nu skiljas at, lefva i 22* 340 DISKUSSIONSM0DER. den fulla vissheten, att vi skola behofva se hvarandra igen pa arbetets fiilt, hvilket jag, for min del, raknar som en stor lycka. Den dag ma vara langt aflagsen, da fysio- logien lost alia sina problem. BetrafYande den framstalde fragan vill jag uttala den forhoppning. att, da nasta naturforskaremote samlas, vi ma hafva hunnit ett steg langre fram. Jag kan icke neka till att jag rorande den uppstalda fragan stod halft intresselos i ett absolut morker, men det nyss hallna foredraget har ej obetydligt sporrat mitt intresse for fragan. — Och jag kan tillagga, att har finnes for vetenskaplig forskning annu mycket att gora. Den fysio- logiska somnen hor obestridligen under den fysiologiska forskningen. Utan tvifvel ligger den hypotesen nara till hands, att cirkulationsforhallandena spela en rol harvidlag. Jag hoppas att vi nasta gang matte hafva fatt mera ljus ofver denna sak. I detta uttalande ligger icke nagon fornarmelse emot dr Krarup, hvilken ju sjelf framstalt sina asigter som rena hypoteser. Foredraget bildar en lamplig och naturlig ofvergang till var skilsmessa och vart hopp om aterseende med forstarkta krafter. Det ma derfore tillatas mig, att, for min personliga del, uttala min tacksamhet for det fortroande, som under detta mote kommit mig till del. Min erfarenhet sager mig att vi hafva forhallit oss fullt fysiologiskt afven i det afseendet, att vi arbetat tillsammans som gode kamrater, utan nagon stelhet i formerna. Jag hoppas slutligen, att vi vid nasta mote matte fa fortsatta forskningen afven pa detta amne. SEKTIONSM0DERNE. Sektionen for Mathematik og Astronomi. Formand: Professor N. C. Duner, Upsala. Viceformsend : — CM. Guldberg, Christiania. — — G. Mittag-Leffler, Stockholm. — — T. N. Thiele, Kjobenhavn. Sekretse Stipendiat A. Thue, Christiania. — Telefoningenior Ludvig Jensen, Kjobenhavn. lste Made Tirsdagen den 5te Juli Kl. 10. Sektionens Formand, Prof. Duner, takkede for det paa ham faldne Valg og gav derefter Ordet til Dr. H. J. Riser, Drammen, som holdt det anmeldte Fore drag: „Om den almindelige Gravitation og For- sog til en mekanisk Theori for samme", Foredraget er offentliggjort i Christiania Videnskabs- selskabs Forhandlinger, Nr. 12 1892. 344 BEKTIONBN FOR M ATHEMATIK OG ASTBOBOML Efter Foredragets Slutning forespurgte FormandenT om Nogen onskede at knytte Bemaerkninger til dette. Prof. Thiele mente, at Tiden var for knap, da det forste af de tre Ft redrag paa Dagsordenen havde med- taget 1 '/i Time. Prof. Zeuthen udtalte, at man ikke burde afsksere Diskussion, og gjorde iovrigt opmserksom paa, at det maatte ligge i Formandens Haand at afgjore i ethvert enkelt Tilfselde, om Tiden tillod Diskussion. Dr. C. Juel, Kjobenhavn. holdt derefter det anmeldte Foredrag: „En geometrisk Indledning i de elliptiske Funktioners Theori". Punkterne paa en Kurve af tredie Orden kunne ifolge Clebsch individualiseres ved Hjselp af de elliptiske Funktioner. Man kan benytte den samme Idee omvendt til at give en independent og ren geometrisk Indledning til Lseren om disse Funktioner. Dertil krseves forst, at man ad denne Vej skaffer sig Adgang til de bekjendte Eiemannske Flader. Dette opnaaes ved folgende Ssetning: En af de til Ligningen (n) f (x,y) = 0 horende Riemannske Flader er Projektionen af den ved samme Ligning bestemte Kurve ind paa en n-dobbelt todimensional Kjsede. For Kurven af tredie Orden defineres nu en til Vserdissettet fx, y) horende Funktionsvserdi som det relative Beliggenhedstal, der bestemmer Punktet (x, y) ud fra et SEKTIONEN FOE MATHEMATIK OG ASTEONOMI. 345 fast Kurvepunkt 0, simplest et Vendepunkt. Bestemmelsens Egenskaber udledes af den hypothetisk antagne Ligning Uj -f u2 + u3 = 0 (1) mellem Beliggenhedstallene ux u2 u3 for tre Punkter, der ligge ud i ret Linie. For at prove denne Antagelses Mulighed betragter man forst de reelle Punkter af Kurven, der antages reel. Heri viser det sig, at man ved en altid konvergent Proces kan finde et (enkelt periodisk) Bestemmelsestal for ethvert (reelt) Kurvepunkt og omvendt. Ved denne Konstruktion benytter man sig af specielle Tilf?elde af (1), der da bag- efter maa bevises i sin Almindelighed. Fra Gruppen af reelle Punkter gaaer man ved en imaginser (i Almindelighed ikke algebraisk) Transformation over til en anden Gruppe af Punkter, der tillsegges rent imagingere Beliggenhedstal. Det Tal, der svarer til et vilkaarligt Punkt af Kurven, faaes derefter ved Addition af to Tal, af hvilke det ene er reelt, det andet rent imaginsert. Til Slutning har man endelig at bevise: 1) at Bestemmelsen er entydig (paa Perioder nser) og kontinuert (indenfor et Periodeparallelogram). 2) at (1) er almengyldig over hele Kurven. Det vil derefter vsere let at angive de ssedvanlige elementsere Egenskaber ved de elliptiske Funktioner, idet Overgang til den analytiske Fremstilling sker ved den Bema3rkning, at lim — = const, naar u er Beliggenhedstal og x Abscissen til et Kurvepunkt i det Koordinatsystem, hvor Vendetangenten er Abscisse- axe og Vendepunktet 0 B egyndelsespunkt. 846 SEKTIONKN FOR MATH KMATIK OG ASTRONOMI. Folgende nye Foredrag bleve anmeldte : Docent G. Kobb, Stockholm: „0m algebraiska funktioner af tva vari- ablar ". Dr. J. P. Gram, Kjobenhavn: „Bertelsens Primtalberegninger". Prof. G. Mittag-Leffler, Stockholm: „Abelska teoremet". 2det M0de Onsdagen den 6te Juli Kl. 12. Professor G. Mittag-Leffler, Stockholm, holdt et Foredrag : Abelska teoremet". n Prof. Zeuthen forespurgte, om disse Undersogelser snart kunde ventes publicerede , hvortil Prof. Mittag- Leffler svarede bekrseftende. Foredraget vil blive publiceret i „Acta Mathematical Derefter indledede Professor N. C. Duner, Upsala, den udforlig Side 159 ff. refererede Diskussion: „Finnes utsigt att med framgang soka inom de skandina viska landen utveckla en amator- astronomi, sadan som redan finnes inom ofriga kulturland, och i sadant fall, hvad bor goras for forverkligandet af detta malV" SEKTIONEN FOR MATHEMATIK OG ASTRONOMI. 347 Dr. phil. H. Valentiiier , Kjobenhavn, holdt derefter et Foredrag : „ Specialgrupper paa plane Kurver". Ved en Specialgruppe forstaas en Punktgruppe, der er saaledes beliggende, at en algebraisk Kurve er fuldstsendig bestemt ved at skulle gaa gjennem Gruppen. I Afhandlingen Math. Ann. Bd. VII. : „Uber die algebraischen Functionen und ihre Anwendung in der Geometrieu, behandle Brill og Nother saadanne Grupper og komme til folgende Resultat. Bestaaer en Specialgruppe Gk af R Punkter og er saaledes beliggende, at en Kurve qp, der horer til en t-dobbelt uendelig Kurveskare, foruden den at gaa gjennem Gr endnu kan bringes til at opfylde q Betingelser, er GR underkastet (q + 1) (R — t + q) Betingelser. Dette Resultat kan imidlertid ikke i Almindelighed vsere rigtigt; thi lad os antage R = 3n, og at y er en al- • i i • T7- n * r\ i i (n — 1) (n — 2) mrndehg Kurve at nte Orden, medens q= «■ , saa existerer en saadan Gruppe virkelig; thi den er den fuldstsendige Skseringspunktgruppe mellem en Kurve af nte Orden qpn og en Kurve af 3 die Orden qp3. Denne Gruppe skulde efter den omtalte Sgetning vsere underkastet — + 1 Betingelser, hvad der er umuligt, da (n-l)(n-2) + 2>6ii naar n > 9. 348 SEKTIONEN FOR MATHEMATIK OG ASTRONOMI. Brill <>g Nother vise nu paa det angivne Sted ved Anvendelse af den Riemann-Rochske Ssetning, at selv om Antallet af Betingelser ikke overstiger Antallet af Koordinater i Punktgruppen, existere dog ikke altid Punktgrupper af den omtalte Slags; derimod vise deres Rsesonnementer Intet om,hvornaarPunktgrupperne existere. Idet jeg forudssetter, at Kurveskaren altid bestaaer af alle Kurver Q> q? — ^ — ^°l 2 ' n n~3' Q~3 ll' q_1 ' s "■ * Her betegner s det Antal Punkter af den til « residual e Gruppe (?, hvori en ylt gaaende gjennem a endnu skserer u. SEKTIONEN FOR MATHEMATIK OG ASTRONOMI. 349 s er imidlertid 0, naar man ikke gjenneni « kan lsegge en yn _ 3, og t er 0, naar man ikke gjennem § kan lsegge en n _ 6. Ved gjentagen Anvendelse af denne Ssetning kommer man til Resultatet. Naar en Punktgruppe « bestaaer af QPunkter, og man har — 2 > Q > 2 ' q vil man altid kunne bestemme en Gruppe « saa- ledes, at en Kurve qpn vil gaa gjennem q Punkter af «, fordi den gaaer gjennem de ovrige. En saadan Punktgruppe er bestemt ved endnu at underkastes Betingelser. Det sidstnsevnte Tal stemmer med Brill-No thers Ssetning. Gruppen a konstrueres paa folgende Maade. Man vselger Q, — 3nq -| — -fuldstsendigvilkaarlige Punkter a oq, gjennem disse lsegges en qpn— 3q og en qpn_3(q_i), der endnu sksere hinanden i 0q _ i. Gjennem ^q_ i lsegges en yju _ 3(q _ 1)? der endnu skserer qpu_3(q_ 1} i en Gruppe aq_i. Gjennem «q_i lsegges en qpn_3(q_a)j der endnu skserer Tl. Professor Julius Petersen, Kiobenhavn, gav nutde Mind re Meddelelser: 1. Vi tsenke os en Kurve, hvis Krumningsradins fra et vist Pnnkt er stadig aftagende (voxendo mod en vis Grsensevserdi a. Enhver Krumningsvinkel maa da ligge inden i (uden om) den foregaaende, og de maa derfor nserme sig mere og mere til at falde sammen med en bestemt Cirkel med Radius a, der bliver Asymptotecirkel for Kurven. Lad os nu betragte en Rsekke af komplexe Tal uo + ui ~h ll2 + • • • • Fra et vist Led antages Moduleme og Differenseme mellem de konsekutive Argumenter af- tagende mod Nul. Danne vi ved den ssedvanlige geome- triske Fremstilling Leddenes Sum, faa vi en brudt Linie, der nsermer sig til at blive en kontinuert Kurve, der vil have et bestemt Grsensepunkt, hvis Rsekken er konvergent. Hvis derimod det ovenfor betragtede Tilfselde indtrseder, vil Summen faae Formen b -\- a^, hvor b er et bestemt komplext Tal, svarende til Grsensecirklens Centrum, medens det andet Led med Modulus a har ubestemt Argument. Betingelsen er, at 1 mod(un -f- Un +i) 2 arg.un + 1 — arg.un fra et vist Led at regne er stadig aftagende (voxende) og nsermer sig til en vis Grsensevaerdi a. For Rsekken s , , . . bliver a — ■ =-• n 1 + kl k 2. Summen af Rsekken Vl.2 + 1.4 ^ 1.6 + / h '° VLB r 1.6 h 1.9 ^ / Vl.5^1.1Cr 1.15n 7 Vl.6rl. 12^1.18 /^ SEKTIONEN FOR MATHEMATIK OG ASTRONOMI. 355 hvor Fortegnene bestemmes ved Mobius' Faktorer, og Rgekkerne standse ved et givet Tal n eller det nsermest lavere Multiplum af Tallet foran Parenthesen, er, som man let seer, Antallet af Prirntal + d-et halve Antal af Primtals- kvadrater o. s. v. mindre end eller lig n. Summen er med en forste Tilnsermelse Integrallogarithmen nmltipliceret med 1 1.2+ |i.3 + ^1.5-|l.6 + ... 3. Accelerationens Komposant, vinkelret paa Radius vector a, er som bekjendt 1 d / a do\ a dt V dt ) Har B Massen mb, C Massen mc. medens BC = a i Tiden dt beskriver Vinklen d#a, gjselder det samme Udtiyk for det ene Punkts relative Bevsegelse i Forhold til det andet. Det udtrykker altsaa den geometriske DifFerens m ell em de to Pimkters Accelerationers Komposanter, vinkelret paa a. Har et tredie Punkt C Massen mc og er AB = c AC = b , og tiltrsekke Masserne hinanden efter Newtons Lov, faaer man her ved *(«%)-**"> $-h) og de analoge; heraf folger mi.mca2 -^— + mamcb2 -=-. — \- mambC^ -^-— = Konst. dt dt dt Den analoge Formel gjselder for n Punkter. Til den mellemste Meddelelse knyttede Dr. J. P. Gram nogle Bemserkninger, hvori omtaltes Ingenior L. Jensens og Prof. Stieltjes Undersogelser. 23* 356 SEKTIONEN FOR MATHEMATIK OG ASTRONOMI. Derefter holdt Docent G. Kobb, Stockholm, Foredrag: nOm algebraiske funktioner af tva varia- blar". Foredraget er offentliggjort under Titlen: nSur la theorie des fonctions algebriques de deux variables" i „ Journal de Mathematiques pures et appliquees", 4ieme Serie. Tome VIII, 4ieme fascicule, 1892. Prof. C. M. Guldberg, Christiania , meddelte, at den for 5 Aar siden paabegyndte Indsamling til et Mindes- maerke for N. H. Abel havde indbragt et Belob, der nu med Renter og Rentes Renter udgjorde Kr. 3786,03. Da Ingen yderligere begjserede Ordet, sluttede For- m an den Sektionens Moder, idet han udtalte sin Glsede over, at de i Sektionen holdte Foredrag havde viist, hvor smukt de skandinaviske Mathematikere forstode at hsevde deres Stilling ligeoverfor Udlandets Forskere paa samme Omraade. Samtidig udtalte Formanden en Tak for den Imodekommen, der var viist de norske og svenske Med- lemmer, og rettede ligeledes en Tak til den Institution, Polyteknisk Lsereanstalt, i hvis Lokaler Sektionen havde holdt sine Moder. Inden man skiltes, bragte endnu Prof. H. G. Zeuthen paa Medlemmernes Vegne en Tak til Sektionens Formand og Viceforrnsend ; hertil fojede Formanden en Tak til Sekretsererne. Sektionen for Fysik. Formand Viceformsend n Sekretserer Professor, Dr. H. Mohu, Christiania. H. H. Hil deb rands son, Upsala. C. Christiansen, Kjobenhavn. Docent, Dr. 8. Arrhenius, Stockholm. ' „ K. Pr}rtz, Kjobenhavn. 77 77 lste Mode Tirsdagen den 5te Juli Kl. 12. Modet optoges af de tvende henholdsvis Side 171 ff. og Side 184 ff. udforlig refererede Diskussioner, nemlig den af Professor Otto Pettersson indledede: „Hvilka fordelar kunna uppnas vid den hy- drografiska utf orskningen af Nordsjo- och Ostersjo-omradet genom samverkan, efter ge- mensamt uppgjord plan, mellan Danska, Norska och Svenska vetenskapsman och vetenskapliga ins tituti oner?" 358 SEKTIONEN FOR FYSIK. som i lift te Mode afsluttedes med Nedssettelsen af en Sub- kommission til Sagens nsermere Overvejelse; — samt den af Licentiat V. Carlheim-GyllenskSM indledede: „Huru skall en fullstandig magnetisk recognosering af de skandinaviska landerna astadkommas ?a 2det Mode Onsdagen den 6te Juli Kl. 10. Docent, Dr. Svaiite Arrheuius, Stockholm, holdt Fore- drag: „Om diffusion af vattenlosningar u. Foredraganden omtalade forst de askadningar om or- saken till diffusionen, hvilka fran Newtons tid i hufvudsak varit gallande, namligen att denna beror pa attraktion mellan lost kropp och losningsmedel. Gent emot denna staldes den moderna askadningen, som for gaserna utarbetades hufvudsakligen af Stefan, enligt hvilken molekylernas rorelse ar orsaken till diffusionen. Detta betraktelsessatt infordes for vatskors diffusion af Nernst med basta fram- gang. Det ar ej svart att afgora, hvilkendera askad- ningen ar riktig. Den gamla for namligen till att diffu- sionshasti ,lieten bor vara proportionel mot koncentrationen, den nya till att denna hastighet ar oberoende af koncen- trationen. Det sista visar sig mycket nara vara fallet. Emellertid kan bibehallandet af den gamla asigten jem- sides med den nya anvandas till forklarande af en forsta korrektionsterm, som synes nodvandig. SEKTIONEN FOR FTS1K. 359 En omarkligt dissocierad syra sasom attiksyra diffun- derar langsamare i NaCl-losning an i rent vatten. Mot- satsen eger rum for klorvate, hvilket endast ar forklarligt om man antar saval HC1 som NaCl delvis dissocierade. Den pa detta antagande grundade berakningen stammer val ofverens med erfarenheten. Derefter holdt Bestyreren af det meteorologiske In- stitut i Kjobenhavn Ad. Paulsen et Foredrag: „Om Nordlysets Former i de arktiske Egne", i hvilket han stottede sin Fremstilling paa de Iagttagelser over Nordlyset, som vare anstillecle af den danske inter- nationale Expedition, der havde sit Ssede i Godthaab i Gronland i 1882-83. Foredragsholderen fremh?evede i sin Indledning, at man i de Klassifikationer, under hvilke man i Alminde- lighed soger at henfore Nordlysene, vaasentlig kun havde holdt sig til Fgenomenets Udseende som en Folge af ofte rent perspektiviske Forhold uden at soge at danne sig en Forestilling om Nordlysets rette Fordeling i Rummet. Saaledes finder man naesten overalt den saakaldte Nord- lyskrone anfort som en sseregen Form for Nordlyset, medens dette Fsenomen i Virkeligheden kun er en Folge af Iagttagerens Standpunkt ligeoverfor et i vertikal Ret- iring sserlig udviklet Nordlys. Hovedformerne af de arktiske Nordlys kunne henfores til to Ejendommeligheder ved Fasnomenets Dannelse, nemlig Nordlysets Tilbojelighed til at gjennemskaBre Atmosfseren i vertikal Retning og til at udfolde sig i en horisontal Retiring, der i Reglen var vinkelret paa den 360 SKKTIONHN FOR FYSIK. magnetiske Meridianplan. Er den forste Tendens sserlig udviklet. dannes de saakaldte Straalenordlys ; er Tendensen til Udvikling i horisontal Retiring fremherskende, frem- kommer Nordlysbuen, hvis Bueform dog kun skyldes Perspektivet, hvad der alene viser sig deraf, at den apparente Hojde i Almindelighed er sterst i Retning af Stedets magnetiske Meridian. Foredragsholderen holdt sig i sin Beskrivelse afNord- lysene vsesentlig kun til Faanomenets Hovedformer. Som Udgangspunkt valgte han de saakaldte Nordlysdraperier, der ere saa karakteristiske for de arktiske Nordlys. De se som bekjendt ud som store, i Atmosfseren svaavende, vertikalt nedhsengende, ofte folderige, lysende Taepper, Dette Famomen havde han ofte Lejlighed til at betragte fra forskjellige Standpunkter. To Gange passerede saa- ledes et saadant Tseppe Zenith. Tykkelsen viste sig da at vsere saa overordentlig ringe, at Foredragsholderen paa Grund af Faenomenets bolgende Bevsegelse samtidig iagt- tog baade dets mod Syd og dets mod Nord vendte Side. Den samme Iagttagelse blev gjort, naar Iagttageren var i Tseppets vertikale Plan, uden at Nordlyset passerede Zenith. Det Saaregne ved disse Nordlysformer er altsaa deres store Udstraakning i vertikal Retning og deres over- ordentlige Tyndhed i Retningen vinkelret paa deres Ud- foldningsplan. Hvad Lysfordelingen i disse Taapper angaaer, er Inten- siteten altid staarkest forneden, hvor Lyset ophorer meget pludselig, medens Intensiteten taber sig umaarkelig opad. En anden Ejendommelighed ved Nordlystaapperne er deres Tilbojelighed til at danne Folder og boje sig om en vertikal Axe saaledes, at den nye Retning bliver parallel med den oprindelige. Undertiden fremkommer SEKTIONEN FOR FYSIK. 361 der Systemer af saadanne Tsepper, der ere ordnede i parallele Retninger. Denne Ejendommelighed ved Tsep- perne viser os en Forbindelse mellem denne Nordlysform og en anden af et helt andet Udseende, hvad der nedenfor skal omtales. Den danske Expedition udforte ikke alene regel- maassige Observationer over Nordlysene hver Time af Dognet, naar Fsenomenet viste sig, men paa Termins- dagene, den lste og 15de i hver Maaned, bleve Nordlysene beskrevne i Nordlysprotokollen hvert 5te Minut. Expedi- tionen kunde saalecles skaflfe et sserlig rigt Materiale til- veje over Nordlysenes Udvikling. Det viste sig da ved disse Iagttagelser, at Nordlysta?pperne i Lobet af faa Minuter kunne forsvinde og kun lade en svag Rest i Form af et smalt, lysende Baand eller en rudimentger Nord- lysbue tilbage. Omvendt saae man ofte et Nordlysbaand hurtig at tiltage i Lysstyrke samtidig med, at det voxede i Bredde og udsendte opadgaaende Straaler, saa at der paa denne Maade blev dannet et Nordlystseppe. De svage Baand og de store Nordlystsepper ere altsaa FaBnomener, der ikke ere vsesentlig forskjellige, men som kun adskille sig fra hinanden i ren kvantitativ Henseende. Hvis nu de omtalte Nordlysformer, der ere saa karak- teristiske for de arktiske Egne, vare de eneste Former, under hvilke Nordlyset viser sig, vilde dette vel for de polare Lande vsere et sserlig hyppigt Fsenomen, men som, hvor stor den apparente Storrelse end kan va3re, dog i virkelig Rumstorrelse vilde va?re forsvindende lille Sammenligning med Udstrsekningen af de store Nordlys, der kunne vise sig i tempererede Egne. Et af de store Nordlys, der i Efteraaret 1870 viste sig over Europa, var saaledes af en saadan Udstrsekning, at Dele af det vare 362 3BKTI0NBN FOR FVsiK. paa sammeTid i Zenith saavel for Italien som for Norge. Tsenker man sig i Modsaetning hertil el Nordlystaeppe aende i Zenith for en Iagttager i de polare Egne, vilde dette Taeppe kun vise sig som en overmaade tynd, lysende Stribe. De arktiske Egne frembyde imidlertid andre Nordlys, der, om de end i Pragt maaske ikke kunne maale sig med de store Nordlystaepper, saa dog paa den anden Side, hvad deres nederste horisontale Areal angaaer, have en Storrelse, der kan sammenlignes med de store Landes Flademaal. Nordlyset viste sig nemlig ofte i Godthaab under Form af en stor, bred Bue, der stundom strakte sig tvaers over hele Him] en i Almindelighed fra Nordost- til Sydvestpunktet, medens den overste Del gik i Naerheden af Zenith. Den Omstaendighed, at begge "Randene ere lige skarpe, og at Buen naaer op til Zenith, viser os, at en Iagttager seer den nederste, horisontale Del af Faenomenet, der altsaa i Modsaetning til Taepperne har en betydelig Tykkelse, som kan variere fra nogle faa til over tredive Grader. Maalinger af Nordlysets Parallaxe havde viist, at disse Nordlysbaelter svaeve i en Hojde over Jorden af mindst 300 til 400 Kilom. Ofte sees flere saa- danne med hinanden parallelt lobende Baelter samtidig paa Himlen. Den store Hojde, hvori de svseve over Jorden, og deres angulsere UdstraBkninger vise deres overordentlig store Udstrsekning i Rummet. Saerlig karakteristisk er disse Bselters Struktur. De vise sig nemlig at vsere sammensatte af Lysbaand, hvis Hovedudstrsekning falder sammen med selve Faenomenets. Ofte danner der sig i et saadant Bgelte en Aabning, hvis storste Udstrsekning i Lsengde ligeledes falder sammen med Baeltets Retning. Naar Lysudviklingen bliver saerlig stor, kommer hele Faenomenet i staerk Bevaegelse, idet SEKTIONEN FOR FYSIK. 363 ikke alene Randene, men ogsaa Lysstriberne komrne i heftige Svingninger. Er under saadanne Ornstsendigheder en af Randene tset ved Zenith, danner der sig i Nser- heden af dette Punkt gjerne en Nordlyskrone. Man seer ligesom gjennem et utryre Straalehav, i livis Centrum man seer en lille Plet af det morke Himmelrum, og omkring dette Punkt ere Straalerne i en stserk hvirvlende Be- vsegelse. Dette Fsenomen viser altsaa, at et saadant Nordlysbselte, naar Fsenonienet er staerkt udviklet, danner Foden af et umaadeligt Straalehav. af hvilket man under- tiden ved de perspektiviske Forhold kan se en lille Del. Bseltets stribeformede Struktur viser endvidere, at dette Nordlysfsenomen er dannet af et uhyre System af Nord- lystsepper. For en lagttager lsengere mod Syd vil et saadant Nordlysbselte altsaa vise sig under den bekjendte Form af en Bue, fra hvilken der udgaaer Straaler, og under hvilken Kontrastvirkningen frembringer det saa- kaldte morke Segment. Saavel direkte Iagttagelser som Maalinger have godt- gjort, at Nordlysene i det sj^dlige Gionland kunne frem- komme i enhver Hojde over Jorden. Expeditionens Med- lemmer have saaledes Here Gange iagttaget Nordlystsepper, hvis nederste Rand var under de Syd for Observations- stedet i c. 8 Kilometers Afstand liggende Bjerge. Lignende Iagttagelser ere gjorte i Godthaabsfjorden af nuvserende Navigationsdirektor Jensen. De udforte Maalinger viste, at af 32 Nordlys svsevede 22 iHojden mellem 68 Kilometer og 600 Meter, medens Parallaxen for de ovrige var saa lille, at en nogenlunde tilforladelig Bestemmelse af Hojden ikke kunde gjores. Til lignende Resultater have ogsaa de Maalinger fort, der i 1885 bleve udforte i det syd- ligste Gronland af Lieutenant Garde og Kand. Eberlin. 364 BEKTIONEN FOB FYSTK. Der bor Lmidlertid betones, at det kun var T;i-pperne og Baandene, der svsevede i en forholdsvis ringe Afstand over Jorden; de store Nordlysbaelter maa antages at svseve i samme Hojde over Jorden som Nordlysene i de tempe- rerede Egne. Den Omstsendighed, at Nordlysfsenomenet i de arktiske Egne kan fremkomme i Atmosfgerens laveste Lag, og at de kunne findes i enhver Hojde over Jorden, viser, at det Felt, i hvilket Nordlysene kunne dannes, i de arktiske Egne strsekker sig i vertikal Retning fra Atmos- fserens overste Lag til Jordens Overflade; derirnod vise de Maalinger, der ere udforte i de tempererede Egne, at Nordlysene her kun kunne dannes i Luftens overste Egne. Hvis Nordlysene, som det almindelig antages, skyldes en elektrisk Strom, maa denne altsaa i de tempererede Egne findes i de hojeste Luftegne for i den saakaldte Nordlyszone at bevsege sig ned til Jordens OverfLade. Det er da denne Stroms vertikale Retning i Forbindelse med den vexlende Teethed af de Luftlag, den gjennem- lober, der gjor de arktiske Nordlys saa forskjellige fra dem, vi se under lavere Breddegrader. Til Foredraget knyttedes nogle Bema3rkninger af Lie. Gyllenskold og Prof. Mohn. Docent V. R. Rydberg, Lund, holdt Fordrag: „Om Dulong-Petits lag for atomvarmet". Foredragaren framstalde de vigtigaste resultaten af en kritisk granskning af hit-tills utforda matningar af fasta kroppars egentliga varme. Det framgick haraf att, i likhet med grundamnenas ofriga egenskaper, atomvarmet ar en periodisk funktion af atomvigten, hvilken sar- skildt utmarker sig derigenom, att den resulterande ampli- SEKTIONEN FOR FYSEK. 365 tuden hastigt aftager med vaxande atomvigt. Inom den forsta storre period en (atomvigt < 45) ofverensstammer funktionen i hog grad med de kanda formerna for smalt- punktens, utvidgningskoefficientens och atomtathetens funk- tioner, i det de amnen, som ega hogsta smaltpunkten, minsta utvidgningskoefficienten och storsta antalet atomer pa volumenheten, aro de for hvilka atomvarmet har sitt minsta varde. Harigenom sammanfattas under en gemensam syn- punkt alia de s. k undantagen fran Dulong-Petits lag, hvilken ar att betrakta sasom en forsta approximation, tillamplig endast for amnen med atomvigt ofver 45. Afven det satt, hvarpa atomvarmet forandras med temperaturen, hade varit foremal for undersokning. Man hanvisades till antagandet af atminstone tvanne olika molekulara tillstand hos alia hittills undersokta enkla amnen. Til Foredraget knyttedes en Bema5rkning af Dr. Arrhenius. Formanden meddelte sluttelig, at den i dette Mode nedsatte hydrografiske Subkommission vilde trsede sammen Torsdag den 7de JuH Kl. 9l/a. 3die Mede Fredagen den 8de Juli K. 12. Formanden redegjorde for det af den hydrografiske Subkommission afholdte Mode (Beretningen herom se Side 181) samt forelagde den af Kommissionen affattede ••}♦;<; 8EKTI0NEN FOB FYS IK. Resolution, som Sektionen vedtog at forehegge det samlede Xaturtorskcrinode i Slutningsmodet. Derefter gaves Ordet til Professor H. H. Hildebrandsson, [Jpsala, som. med Henvisning til en stor Msengde Korfc og Tavler, gav en Oversigt over de i Upsala udforte „undersokningarna ofver molnen och deras r o reiser": Yill man studera atmosferens rorelser, sa ar det nppenbarligen icke tillrackligt att blott studera de meteo- rologiska fenomenen i narheten af jordytan: man maste naturligtvis afven soka att lara kanna hvad som forsiggar pa storre hojd. ja till och med i de hogsta rymderna af luftkretsen. Dvlika undersoknino-ar aro emellertid fore- nade med stora svarigheter, ty ballongfarder aro annu bade dyrbara och vanskliga experiment, och observationer pa hoga berg, ehnru af stort varde, gifva ej samma resul- tater som man skulle finna pa samma hojd i den fria luften. Detta bevisas af iakttagelserna pa Eiffel- tornet, pa hvilken ringa hojd redan atskilliga foreteelser visa sig, hvilka eljest forst framtrada med samma tydlighet pa, hoga fjelltoppar. Det ar emedlertid ett meteorologiskt element, som kan utan svarighet observeras fran jord- ytan, nemligen vindriktningen, sa ofta ett moln rorer sig i det ifragavarande laftlagret. Mot slutet af 1873 sande foredraganden en uppmaning till ett antal personer i Sverige att sa ofta som mojligt observera gangen af de hoga, hvita fjadermolnen eller Cirri. Redan efter nagra fa manader hade ett stort material af dylika observationer inkommit, och det galde att infora dem pa, de motsvarande synoptiska kartorna. SEKTIONEN FOE FYSIK. 367 Vid denna tid hade Hoffmeyer begynt forberedelserna till sitt storartade s}Tnoptiska kartverk, ocli Hildebrandsson begaf sig till Kjobenhavn, for att erhalla kopior af de for andamalet behofliga kartorna. Dessa forsta resultat publicerades 1874 i K. Vetenskaps Societetens i Upsala Acta. Denna publikation hade till foljd, at dylika iakt- tagelser anstalldes i de fiesta lander i Europa. Observa- tionerna insandes till Upsala. Pa regeringens bekostnad utgaf Hildebrandsson 1877 sin Atlas rfcs mouvements superieurs de V atmosphere. I dessa arbeten nppvisades nu, huru som de ofre luftstrommarna ofver ett barometriskt minimum rora sigmotsols, utat fran centret, och ofver ett maximum medsols, inat. Luften, som vid jordytan ror sig i logaritmiska spiraler. motsols, in mot centret for ett minimum, stiger pa samma gang i hojden. Iakttagelser pa de lagre molnens gang visa, att luften pa denna hojd ror sig i det narmaste cirkelformigt eller parallelt med isobarerna. Pa storre hojder ater aflagsnar sig luften fran centret och fLyter ut ofver maxima, konvergerande mot deras centra. Derpa, sanker den sig mot jordytan och ror sig vid densamma spiralformigt, medsols och utat. Hildebrandsson vande sig nu med en skrifvelse till den internationella meteorologiska komiten, i hvilken han uppmanade till allmant inforande af dylika iakttagelser. Sedan kongressen i Rom 1879 forklarat denna fraga vara af vigt, togs den af den da tillsatta permanenta komiten i ofvervagande, och Hildebrandsson inbjods att bevista dess mote i Kjobenhavn 1882. Der tillsattes en kommis- sion bestaende utom Hildebrandsson af Brito Capello fran Lissabon och Clement Ley fran England, hvilken sasom bekant arbetat i samma riktning som Hildebrands- 368 SEKTIONEN FOR FYSIK. son och oberoende af honom kommit till i allt vasendt- Ligfc samma resultat. Kommissionen framlade sin rapport for den per- manenta komiten vid dess sammantriide i Paris 1885. Da svarighet motte for uppstallandet af en internationel moln- klassifikation, hade kommissionen foreslagit, att man tills- vidare endast skulle dela molnen i tva klasser, hoga och lag a, och att deras gang skulle iakttagas pa sa manga platser som mojligt ofver hela jorden. For att underliitta iakttagelserna foreslogs anvandandet af ett enkelt nefoskop, t. ex. det af Fin em an i Upsala uppfunna spegel-nefo- skopet. Kommissionens framstallning blef af komiten enhalligt antagen. Sedan dess hafva stora massor af dylika iakttagelser anstallts bade pa land och haf. En af de storsta samlingar i denna vag finnes i den inter- nationella meteorologiska bulletin, som utgafs af Signal Service i "Washington. Sedan salunda ett stort observationsmaterial kommit till stand, har Hildebrandsson beraknat medel vind rikt- ningarna i Cirrus-regionen for olika trakter af jord- ytan, och j^ublicerat resultaten i flera smarre afhand- lingar. Det visade sig deraf, att vindriktningen pa ifra- gavarande hojd icke stod i nagot direkt samband med medelisobarerna vid jordytan. Deremot visade sig en ganska god ofverensstammelse med de af Teisserenc de Bort beraknade medelisobarerne for 4000 meters hojd. Dock framtrader en starkare afvikelse at hoger (pa norra halfklotet) an man enligt Buys-Ballots lag skulle vanta, hvilket latt forklaras deraf, att Cirius-molnen ga pa en betyd- ligt storre hojd an den, for hvilken isobarerna aro beraknade ; och en hogre luftstrom afviker i medeltal at hoger om en lagre pa norra halfklotet. Sa t. ex. ga vid sydlig SEKTIONEN FOR FYSIK. 369 vind de lagre molnen vanligen fian SW och de hogsta an mera fian "W. Pa sodra balfklotet ar afvikelsen at venster. — I stcrt sett herskar ofver eqvators- trakterna i de hogsta rymderna af atmosferen en ostlig luftstrom, som vid omkring 20° latitud bojer om och blir SW pa norra och NW pa sodra halfklotet; i de tempererade zonerna her ska tffvervagande vestliga vindar, hvilka i narheten af norra polcirkeln tyckas narma sig till nord- vestliga. Den osth'ga luftstrommen i de hogre r\ mderna Ofver eqvatorn visade synnerligen saval sin tillvaro som sin stora hastighet, da. den 1883 pa 12 dagar rundt jorden fortplantade Krakatoa-stoftet, som fororsakade det hekanta „roda skenet". I den man arbetet fortskred, blef behofvet af en internationel klassifikation af de olika moln- formerna alltmer kanbart. Den Howard'ska nomenkla- turen med storre eller mindre modiiikationer ar vis eihgen anvand i de fiesta lander, men det ar latt att ofvertyga sig om, att man icke ofverallt med samma namn menar samma sak. Forsta vilkoret for mojligheten af en inter- nationel nomenklatur ar naturligtvis att molnformerna aro lika ofverallt. For att utreda detta foretoar den ensjelske meteorologen Ralph Abercromby tva resor kring jorden, under hvilka han observerade och fotograferade moln i de mest olika klimatiska regioner. Det- visade sis;, att molnformerna aro de samma ofverallt. D. v. s. askvader t. ex. aro dagliga foreteelser pa vissa orter inom vandkretsarna och mycket sallsynta vid Nbrdkap, men nar ett askvader utbryter vid Nordkap, sa aro askmolnen likadana som i Senegal eller i Rio Janeiro. I December 1886 kom Abercromby till Upsala och uppgjoide till- 24 370 SKKTIONKN FOR FYSIK. sammans med Hildebrandsson det forslag till moln-klassi- fikation, som vid den allinanna meteorologiska kongressen i Muuchen 1891 antogs sasom internationel. I denna klassifikation urskiljas foljande 10 former: a. Spridda, oftast rundade former (vackert vader). b. I horizontal a lager, som slojor utbredda former (vanl. nederbord). A. Hoc/a moln omkring 9000 meter. a. 1. Cirrus, Fj ad er mo In. Fjaderlika, fina, spridda moln vanligen af hvitagtig farg. b. 2. Cirro-stratus. Fin ljus sloja, ofta med sol- gardar. * B. Medelhoga moln, 3000—7000 m. 3. Cirr o-Cumulus, sma, hvita bollar eller tappar, utan maikbara skuggor, ordnade i flockar eller rader. 4. Alto-Cumulus. Storre hvitgraa bollar, med tydliga skuggor, likaledes i flockar eller rader, stundom sa tatt att kanterna fryta tillsammans. b. 5. Alto-Stratus. Tat sloja af gra eller blagra farg, hvilken visar en ljus flack framfor sol eller mane men ej langre nagra gardar. C. Ldga moln. 1000—2000 m. a. 6. Strato-Cumulus. Stora balar eller rullar af morka graa moln, hvilka isynnerhet om vintern tacka himmelen. a. 7. Nimbus. Eegnmoln. Tjockt lager af morka, formlosa molnmassor med trasiga kanter, hvari- fran vanligen faller jemnt ihallande regn eller sno. Dessa 7 former tilhora och alstras af de stora for- andringarna i atmosferen. Dertill komma foljande tre af vanligen mera lokalt ursprung: a. SEKTIONEN FOR FYSIK. 371 D. Moln i den uppstigande luftstrommen, 8. Cumulus. Stockmoln eller sommarmoln. Tata moln, som tilvaxa nedifran en horizontel bas (1400 m.) uppat, samt med kupolfor- made toppar (1800m.), hvilkas yfca vanligen ar mamelonerad af runda upphojningar. 9. Cumulo-Nimbus. Askmoln. Maktigamoln- massor, som torna upp sig som berg, vanligen upptill omgifna af en molnsloja af tradig textur (Falska Cirri), samt nedtill af Nimbus-liknande massor. De medfora vanligen stortregn, hagel eller trindsno. (Bas 1400, Topp 3—5000 m.). E. / luften suafvande dimma. 10. Stratus. For att bestamma de olika molnslagens verkliga hojd hafva som bekant direkta matningar utforts i Upsala af Ekholm och Hagstrom. Matningarna utfordes for- medelst tva s. k. norrskens-theodoliter af Mohns kon- struktion, hvilka voro uppstallda vid andarna af en 1300 m. lang bas, samt forenade med telefonlednirig. Efter ofverenskommelse installde observatorerna sa noga som mojligt pa samma punkt af ett moln och laste af cirklarna. Salunda erhollos tva horizontal- och tva vertikalvinklar, hvarur molnets hojd beraknats enligt trigonometriska form- ler. Pa detta satt bestamdes nu medelhojderna for de olika molnformerna i Upsala. For att se, huru de funna vardena for Upsala ofverensstamma med forhallandena pa andra trakter, utforde Hagstrom och A. Falk dylika matningar med samma instrumenter vid Storlien i Jemt- land under sommaren 1887. Likasa hafva enligt samma metod dylika matningar de sista aren utforts vid Blue Hill 24* ."57*2 SEKTIONKN FOR FYS1K. Observatory nara Boston i Nordamerika af Rotch och Helm Clayton Upsala ligger endast nagra fa meter ofver hafs- vtan. StorlieD ater 600 m. och Blue Hill 200 m. ofver den- samma. Medelhojderna ofver marken voro i meter: molnformer Upsala Stratus 623 Nimbus 1527 Cumulus (Topp) 1855 Cumulus Bas) 1386 Cumulo-Nimbus (Topp) 2848 Cumulo-Nimbus (Bas) 1405 Falska Cirri 3897 Strato-Cumulus 2331 Laga Alto-Cumuli 2771 Hoga Altu-Cumuli 5586 Cirro-Cumulus . . . • 6465 Alto-Stratus 5198 Cirro-Stratus 9254 Cirrus . . . : 8874 Man ser, att de lagsta formerna i Storlien svafva nagot hogre ofver marken an i Upsala, men Cirri ga pa bada stallena alldeles lika hogt ofver hafvet. I Blue Hill ga deremot Cirri pa storre hojd an i Sverige. — - Den dagllga variationen i hojd var olika. I Upsala hafva alia molnformer en tendens att stiga under dagens lopp, i Storlien deremot hafva molnen sin storsta hojd vid middagstiden. Det allmanna intresse for var kannedom om atmos- ferens dynamik, som dessa studier ofver molnens gang och hojd hafva, foranledde kongressen i Munchen att besluta, att dylika observationer och matningar borde utforas under loppet af ett ar pa ett stort antal stationer o spiidda sa vidt mojligt ofver hela jordytan. At den Storlien Blue Hill 998 725 1664 412 (?) 2181 — 1401 1558 2504 — — 6500 1788 1500 2744 2,.()2 4562 5371 6337 — — 3420 — 9652 8271 10135 SEKTIONEN FOR FTSIK. 373 nyvalda permanenta komiten uppdrogs att uppgora instruk- tioner for detta stora internationella foretag. Dr. V. Bjerknes, Christiania, meddelte Iagttagelser om: „Det elektriske Resonansfsenomen og Me- tallernes Absorptionsevne for elektromagne- tisk Enero;i". Under Studiet af de hurtige elektriske Svingninger er man tidligere ikke stodt paa noget Famomen, hvor Hetallernes individuelle Egenskaber gjore sig gjaeldende. Sserlig kan fremhseves, at Professor Hertz har undersogt det af ham opdagede Resonansfsenomen, naar han som sekundser Ledning anvendte Traade af forskjellige Me- taller. Der viste sig ingen Forskjel i den sekundaere Funkes Lsengde, enten Traaden havde stor eller liden Modstand, enten den var magnetisk eller umagnetisk. Foredragsholderen havde gjentaget disse Forsog, men med den Forskjel i Observationsmethoden, at Svingnin- gerne i den sekundaere Leder maaltes med Elektrometer istedetfor ved den sekundgere Funke. Der viste sio; da meget bet}'delig Forskjel, naar Traade af forskjellige Me- taller indfortes istedetfor hinanden. Den tilsyneladende Strid mellem detteResultat og Hertz's forklares paa folgende Maade : Deri sekundsere Funke maaler den hojeste Potential- forskjel, som under Svingningernes Forlob indtrseder mellem den sekundsere Leders Poler. Elektrometerudslaeret maaler derimod Summevirkningen af samtlige Svingninger. Efter dette maa Forskjellen ligge i Svingningernes Antal: Sving- ningerne naa altsaa i alle Sekundserledere meget nser samme Intensitet. men derefter dsempes da mere eller mindre hurtig efter Metallets Natur. 374 BEKTIONBN FOB KYSIK. Ved at ordne de anvendte Metaltraade en Gang efter d<>res Modstand, en anden Gang efter deres Magnetisme, udlededes fol^ende Lov: Metallernes Evne til at dsempe elektriske Svingninger tiltager med deres Modstand og med deres Magnetisme. Stiller man sig paa den Maxwellske Theoris Stand- punkt, saa kan Loven ndtales paa folgende Maade: Metallerne have forskjellig Evne til at absor- bere elektromagnetisk Energi. Absorptionens Hurtighed voxer med Metallets Modstand og Magnetisme. Magnetismens Indgriben er for saa vidt af speciel Inter- esse, som der tidligere har vseret udtalt Tvivl om, hvor- vidt den vilde kunne folge med ved saa hastige Sving- ninger. Man kan nu slutte, at Metallernes Magne- tisme virkelig kan vendes om et a to Hundrede Millioner Gange i Sekundet. Kand. Birkeland, Christiania: „Om elektriske Svingninger. Den fremad- skridende Bolges Depression i tynde Lednings- traade". Foredragsholderen angav forst de Resultater, han var kornmen til ved Undersogelse af den elektriske Kraft langs en 30 m. lang, fritendende Kobbertraad AB (Fig. 1), naar der i denne var opvakt staaende elektriske Sving- ninger. Opstillingen ved Forsogene var, som den skema- tiske Tegning viser, i det Vsesentlige analog med den af Sarasin og de la Hive anvendte. SEKTIONEN FOR FYSIK. 375 Undersogelserne udfortes ved Funkemaalinger , og Nojagtigheden herved kunde ved en sseregen Anvendelse 3" r oFunke mikrcmeter ~^Jcrden Fig;. 1. af en Telefon drives saa vidt, at de anvendte Funke- lsengder — mellem 2,5 og 40 Mikron — kunde jugeres lige til paa 0,5 Mikron. Funkemikrometret , hvis ene Polkugle stod i For- bindelse med Hovedledningen AB og den anden med Jorden, kunde forskyves langs Ledningen fra B og 15 m. opover, hvorved man paa hvert Pimkt af Ledningen ved at maale den storste Slagvidde kunde faae et Maal for Maximum af elektrisk Potential paa Stedet. Eesultatet af Fuukemaalingerne langs Ledningen fra B og opefter for hver trediedels Meter fmdes i grafisk Fremstilling paa Fig. 2 (optrukket) \.y Fig. 2. 376 SKKTIONEN FOR PYSIK. LaBngden fra B i Meter er afsat som Abscisse, og det til hver Funkelaengde svarende Potential er afsat som Or die at. Dersom mau mathematisk undersoger, hvad E-esultater man bar at vente, naar man gaaer ud fra den Hypothese, at der ved hver Udladning opstaaer heftige ^dsempede Pendulsvmgninger" i den primaere Leder, vil man ved passende Koustanter faae den ved en stiplet Linie frem- stillede Knrve (Fig. 2), idet de retliniede Partier skyldes den forste fremadskridende Bolge, der passerer Mikro- meteret, for den ankommer til B for derfra at reflekteres. Den mindre vaBsentligeUoverensstemmelse, som Figuren viser mellem Forsog og Theori, kan enkelt forklares ved Indgriben af Omstsendigheder, der ej kunde medtages i den matbematiske Bebandling. De retliniede Partier af Kurven have alle samme Hojde over X-axen o: den fremadskridende Bolge taber tilsyneladende Intet ved sin Gang langs Traaden. Selv ved meget tynde Kobbertraade er det vanskeligt at paavise nogen Depression af Bolgen, eftersom den skrider frem. Anderledes ved Nysolvtraad og isser Jerntraad. Fig. 3 er grafisk opkonstrueret efter Observationer i Lighed o J L ■X Fig. 3. SEKTIONEN FOR FYSIK. 377 med Fig. 2, kun er her Ledningen en 2/10 mm. t}Tk Jern- traad. Man seer de staaende Svingninger komme tilsyne ved End en af Traaden for snart ajb drukne under den fremad- skridende Bolges Niveau. Samtidig seer man, hvorledes denne ved at passere Ledningen stadig trykkes sammen, — den absorberes exponentielt. 4de Mode Lerdagen den 9de Juli Kl. 12. Professor C. Christiansen, Kjobenhavn, holdt Foredrag: „Om Beroringselektriciteten". Efter Omtale af de vigtigste hidtil udforte Under- sogelser over Beroringselektriciteten beskrev Foredrags- holderen den af ham anvendte Methode til absolut Maa- ling af Potentialdifferenser, der i Hovedsagen bestaaer i at ophgenge det polariserede Legeme i det elektriske Felt mellem to modsat ladede store Plader ved en lang og tynd Metaltraad. Sluttelig meddeltes Resultater af Forsog dels med metalliske Ledere alene, dels med saa- danne i Forbindelse med ikkemetalliske Ledere og med Luftarter. — Foredraget vil senere i udvidet Form blive offentliggjort i Videnskabernes Selskabs Skrifter. Kaptajn G. Rung, Kjobenhavn, foreviste og for- klarede: Tre hydrografiske Instrumenter af nyere dansk Konstruktiom 378 BBKTIONBH FOB FYSIK. Efter at have benu»rk<-li stannar i papperet, pker vagning. Inaskning af alia porftsa skjutmedel rekommenderades att verkstalla forst efter indrankning med fotogen, eljest svallet iir afsevard forlust oundviklig, sker vagning. Kvafvemangdens bestammande i nitrometer ansags nog fordelaktig, men tal, faste uppmarksamheten a den anledning till forlust som alltid uppstod vid nitroforeningens upplosning utan afkylning. Med fullstandig upplosning i svafvelsyra af hogst 0° temperatur undvikes denna for- lust, och kvafvemangden blir alltid minst 0,15 proc. hogre mot hvad fallet ar, da denna foi'sigtighet icke iakttages. I afseende a den analytiska skillnaden mellan losligt och olosligt bomullskrut rekommenderade talaren att fastsla en bestammelse: beliandling genom skakning af 1 del vid 60° torkadt bomullskrut med 100 delar losningsmedel (2 eter 1 alkohol) under 1/2 timme, det olostas afsattning till bottnen samt losningens utpressning mellan filtrer- papper. Harigenom erhalles visserligen en storre procent loslig nitrocellulosa an man ar van vid (t. ex. 28 i st. f. 15 procent i vanligt krigsbomullskrut), men fordelen ar att hafva en norm. Att bestamma nitroglycerin jemte nitrocellulosa sker enligt talarens formenande enklast vid behandling med aceton, da bada nitroforeningarne upplosas och franskiljas. Salter o. d. utfallas derefter under omroring med vatten, och i det bildade magma — heist sedan aceton afdunstats — utloses nitroglycerin med kloroform och bestammes for sig efter evacuering och vagning. Ett satt att adagalagga strukturen i skjutmedel var medelst mikroskopisk granskning af preparat skurna af ]jlanslipade korn och haftade vid preparatglas med kanada- balsam samt derefter fortunnade till 0,02 a 0,1 mm tjocklek SEKTIONEN FOE KEMI. 395 medelst sagning och skarning (skrapning med fin knif). Pa sa satt behandlade skjutmedel blifve latt att granska under mikroskop; olika kolslag, salpeterkornens form, graineringssprickor m. m. voro liar vagledare vid kruts- studier, och kemiska skjutmedel, sarskildt de olika salternas inbordes lage och gelatin eringens jemnhet kunde harvid gifva god ledning vid bedomandet. Slutligen antydde tal. att mikrotom med fordel kan ersatta handskarning, att dock svartkrut harvid ej bor inlaggas i paraffin, emedan bindande genomtrangning ej uppnas, i stallet indrankes det fordelaktigt i varm mattad benzinlosning af ren ceresin och upphettas hastigt till 90° efter benzinets fullstandiga afdunstning, eller battre i 1 procentig losning af nitrocellu- losa i aceton. Cand. mag. Sorensen, Kjobenhavn, gjorde i Anled- ning af dette Foredrag gjseldende, at Forskjelligheden i Skydebomuldens Oploseiighed i ^Ether-Alkohol var af- hsengig af Blandingsforholdet mellem ^Ether og Alkohol. Han foretrak at bestemme Msengden af den oploste Skyde- bomuld ved Afdampning af en afmaalt Del af Oplos- ningen. Ingenior Cronquist medgaf gerna den stora olikhet som forefans i losligheten, men onskade att for kontrakts- enlig bestammelse nagon viss metod skulle antagas och hade derfore framlagt den nyss sagda; han ville papeka nodvandigheten af sadan metods antagande och foljande, eljest kan resultatet blifva odesdigert nog — ojemt rok- svagt skjutmedel. Formanden meddelte, at der fra Brygger Carl Jacobs en paa Ny Carlsberg var indlobet en Skrivelse, 396 SEKTIONEN F<>K KKMF. i hvilken Medlemmerne af Sektionen indbodes til at bese Ny Carlsberg Bryggeri Fredagen den 8dc Kl. 3. 4'.:>5 analyser a S98 luffcprof liar befunnits vara: 31.2 cc pa hektolitem. 2. Luften ofver vestra och nordvestliga delen af Norra ishafvet ar anmarkningsvardt fattig pa kolsyra. Medel- talet af de luffcprof, Dr Nansen insamlade pa Gronlands- hafvet var: 25.3 cc pa hektolitem. Detta ar precist samma kolsyrehalt som den Franska meteorologiska expedifcionen vid Kap Horn fann for luften ofver Sodra ishafvet. 3. Luften ofver Gronlands fastland egde ater en hogre kolsyrehalt. 3 luffcprof som Dr Nansen tog under farden ofver inlandsisen visade foljande kolsyrehalter: Nr 1. 29,5 cc C02 „ 2. 31,0 „ „ n 3. 32.0 „ „ Atmosferen ofver Gronlands fastland har alltsa nastan normal kolsyrehalt, men ofver det isfylda Gronlandshafvet ar kolsyrehalren nedsatt pa grund af det afkylda vattnets absorption. 4. Vid kusten af den Skandinaviska halfon som beherskas af de vestliga vindarne fran Atlanten ar kolsyrehalten likformig sadan foljande siffror visa: medeltal (?c Co2 antal luffcprof. { hektoL Tromso 1890 10/2— 6/3 23 ' 31,15 Husa i Jemtland . . 1890 16/2— 8/3 29 31,6 Madeskar i Bohuslan 1890 6/2— Vs bS 31>2 f af mCk! 1890 9/2~-/2 7 31,6 Nordsjon ( /2 /2 SEKTIONEN FOR KEMI. 399 Enligt en serie af observationer fran sommaren 1890 tyckes kolsj^rehalten vid Skageracks kust vara ungefar lika under vinter och sommar. Inuti landet ater, der vegetationens inflytande kan gora sig gallande, visar sig en tydJig periodicitet beroende pa arstidernas vexling. Vid Landtbruksakademiens experimentalfalt utanfor Stockholm erholls salunda foljande serie: 1889. 1890. antal luftprof cc CO., i medeltal pa hektol. Juli . . 14 28.9 [min] Aug . 10 30.8 Nov. . 27 33,5 [max] Dec. . 26 31,4 Jan. . . 28 31,7 Feb. . . 24 32,3 Mars . 23 32,9 April . 24 33,6 [max] Maj . . 21 30.8 Atmosferen har alltsa minsta kolsyrehalten under sommaren och storsta under host och var. 6. I staden Stockholm ar kolsyrehalten uti atmosferen abnormt hog ofta ofver 50 cc och ytterst vexlande. Til det forste af Prof. Petterssons Foredrag knyttede Prof. S. M. Jorgensen nogle Bemserkninger, idet han udtalte en Tak tilForedragsholderen; det af ham opfundne Apparat havde den storste Betydning ogsaa for Kontrollen med 01produktionen i Danmark. 400 SEKTIONEN FOR KK.MI. Filos. Kand. A. Langlet, Upsala, holdt Foredrag: „Om nagra az thin deri vat". Efter en kort indledning, berorande den af prof. Widman uppfunna nomenklaturen,redogjorde foredragaren for sina forsok att synthetisera foreningar, innehallande en karna med svafvel, kvafve och kol i sexledig bind- ning (azthinforeningar enligt ofvannamda nomenklatur). Sadana liar foredragaren erhallit genom inverkan af ^-jod- propionsyra pa thiourethaner (xanthogenamider) af den = NR allmanna formeln C2H5 — 0 — C arT vid narvaro af acet-anhydrid. De sa erhallna foreningarne aro derivat af diacitetrahydrornazthin af formeln: e*c / \ CO H9C ' J NR Anvandas icke kondensationsmedel, erhallas karbarnin- £-thiomj6lksyror af formeln: BHN— CO — S — CH2 — CH2 — CO OH. Foredragaren redogjorde afven for framstallandet af en icke hydrerad maztliinforening, sannolikt med formeln : h2c /\ CNH2 CH erhallen af (3-chlorpropaldehyd med svafvelurinamne. Det hufvudsakliga innehallet af foredraget ar publi- ceradt i „Ofversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens For- handlingar", Stockholm, 1891 Nr 10: 757, 1892 Nr 3 165 och Nr 6: 307. SEKTIONEN FOE KEMI. 401 Lektor, Dr. 0. T. Christ ens en, Kjobenhavn, meddelte derefter ffcesultatet af nogle : „Unders0gelser over Manganalunets Exi- st ens", af hvilke det fremgik, at det trods talrige Forsog ikke er lykkedes ham at fremstille Manganalun. Indholdet af denne Meddelelse vil sammen med nogle andre Undersogelser vedrorende Manganets Kemi ventelig blive ofTentliggjort i „Det Kgl. danske Videnskab ernes Selskabs Oversigteru. Dr. phil. E. Petersen, Kjobenhavn, holdt Foredrag: „Om den elektrolytiske Dissociations- varme af nogle svage Syrer". Ved Maaling af Ledningsevnen ved forskjellige Temp e- raturer har Arrhenius beregnet Disso ciationsvarmen for nogle Stoffer og deraf atter — i Forbindelse med Yandets Dissociationsvarme, der er bestemt som Differens — beregnet Neutralisationsvarmen for en Rsekke af Syrer. De saaledes beregnede YaBrdier stemme gjennem- gaaende overens med de fundne; men Foredragsholderen ansaae ikke deime Overensstemmelse for tilstrsekkelig til at godtgjore Rigtigheden af de fundne Vserdier for Dissociationsvarmen. Han havde derfor bestemt For- tyndingsvarmen ved forskjellige Fortyndingsgrader for de af Syrerne, for hvilke denne havde en maalelig Stor- relse, nemlig for Fluorbrinte, Dichloreddikesyre , Fosforundersyrling. Fosforsyre og Ravsyre. Da nemlig Fortyndingen og den dermed forbundne Udvidelse ikke krsever Overvindelsen af noget ydre Arbejde, maa 26 1 02 8EKTIONBN FOB CEMI. Varmetoningei) hidrore fra JEndringen i Dissociations- graden, der Lader Big beregne ved Hja^p af Ostwalds Formel for Ledningsevnens Afhsengighed af Fortyndingen. Varmetoningen er ved de paagjseldende betydelige For- byndinger i alle Tilfselde kun ringe, og sserlig Omhu var derfor bleven anvendt for at opnaa saa sfor Nojagtighed som muligt. Der havde i alle Tilfselde viist sig en taalelig god Overensstemmelse mellem de beregnede og de fundne Tal. — Foredragsholderen havde ligeledes ved Hjselp af Prin cipet for isohydriskeOplosninger beregnetDissnciations- sendringen ved Indvirkning af Syrerne paa deres nentrale Natriumsalte (i fortyndet vandig Oplo suing) og i de to Tilfselde, i hvilke den deraf beregnede Varrne- toning havde en maalelig Storrelse — for Fluorbrinte og Fosforsyre — fundet ret god Overensstemmelse med de af Thomsen og af Foredragsholderen experimeii- talt bestemte Vserdier for Varmetoningen. Foredragsholderen havde endvidere bestemt Fryse- punktsdepressionen ved de forskjellige Fortyndings- grader for de omtalte Syrer og deres eenbasiske Natrium- salte og fundet, at medens de fundne Tal for Syrernes Vedkommende stemme noje overens med dem, der kunne beregnes af Ledningsevnen, vise Natriumsaltene gjennem- gaaende betydelige Afvigelser, der vanskelig kunne for- klares ud fra den elektrolytiske Dissociationstheoris Forudssetninger. Endelig berorte Foredragsholderen nogle Forsog, han havde udfort for at bestemme Neutralisations- ogOp- losningsvarmen af Syrerne i vandfri Alkohol, i hvilket Oplosningsmiddel ingen Dissociation skulde finde Sted, paa Grand af Tidens Knaphed fik han imidlertid ikke Lejlighed til at komme nsermere ind paa disse. — SEKTIONEN FOR KEMI. 403 Unders0gelseme ville senere blive offentliggjorte andet- steds. Til Foredraget knyttede Docent Arrhenius nogle Bemserkninger, hvorved han bl. A. paapegede Muligheden af, at Afvigelserne for Saltenes Vedkommende kunde skyldes Attraktionen mellem Yandmolekulerne og det oploste Stof. Sluttelig gav Cand. pharm. Schleisner, Kjobenhavn, en Meddelelse : •• Om Fremstilling af Diazoforbindelser ". Han havde fremstillet Amidoazobenzol ved at oplose Anilin og Amylnitrit i Petrol eirmssether og lade ^Etheren fordanrpe. Taleren ointalte dernsest en Methode til Hserdning af Gibsafstobninger ved at omdanne Gibsen til bor- svovlsur Kalk og foreviste Prover paa denne Fremgangs- maades Anvendelse. Et af Ingenior A. Werner Croiiquist anmeldte Foredrag: „Nya framsteg i skanska eldfasta tegel- industrien" blev af Mangel paa Tid ikke holdt. 26^ Sektionen for Farmaci. Formand: Apotheker, Dr. phil. H. H. Hvoslef, Chri- stiania. Yicefbrmsend : Hofapotheker Vilh. Sebardt, Stockholm „ Apotheker, Etatsraad Chr. Hansen, Kjo- benhavn. Sekretserer: Apotheker Edv. L. Bruzelius, Goteborg. Docent A. Christensen, Kjobenhavn. 7) lste M»de Tirsdagen d. 5te Juli Kl. 12. Docent ved den farm. Lsereanstalt A. Christeiiseu med- clelte : „Bem8erkninger angaaende den kvantitative Bestemmelse af Morfin og Chinin". Taleren gav en Oversigt over et Arbejde angaaende Chininets kvantitative Bestemmelse, som han i Begyn- delsen af dette Aar havde offentliggj ort i det Kgl. danske Videnskab ernes Selskabs Oversigter. Han havde kunnet SEKTIONEN FOR FARMACI. 405 bestemme Chininet nojagtig ved Titrering gjennem Hera- pathitmethoden, Oxalatmethoden og som frit Alkaloid ad jodometrisk Yej. — Chininets fuldstsendige Adskillelse fra Cinchonidin, der forekommer almindelig i Handelsvaren svovlsur Chinin, havde viist sig at vsere forbunden med betydelige Vanskeligheder; men det var dog lykkedes Taleren ved at omkrystallisere Oxalaterne af Ammoninm- oxalat, hvori Chininforbindelsen var meget tungtoploselig (1 — 9000), at opnaa en fnldstsendig Adskillelse og nojagtige Resnltater. Endvidere omtalte han en i s amine Arbejde angiven Methode til at bestemme Chinabarkens Chinin- indhold ved Extraktion med Ammoniakvand og iEther og paafolgende Bestemmelse som Oxalat. Taleren gik der- efter over til at omtale de af Kerner og Hesse angivne praktiske Chininprover ; han fremhaBvede den vsesentlige Forskjel, der var paa Resnltaterne efter hin, om den ndfortes saaledes, som den oprindelig fremtraadte, eller saaledes, som den senere er a3ndret i Pharm. Germanica 1890. Han anforte en Del Undersogelser af Chininprover fra forskjellige Handelshuse, som han havde ndfort efter disse Methoder, medens han til Sammenligning havde bestemt Chininindholdet efter den omtalte Oxalatmethode. Det havde derved viist sig, at man efter Kerners tidligere Prove — saaledes som ogsaa paastaaet af Hesse — kan o verse et meget betydeligt Indhold af Cinchonidinsnlfat, og at denne Methode i sin nn bragelige Form, ligesaa lidt som Hesses Prove, er istand til at paavise et Indhold af 1I2 — 1 pCt. af nsevnte Alkaloid i Chininsnlfat. — Den ovennsevnte Methode til Bestemmelse af Chinin i China- bark var forbunden med visse Vanskeligheder, naar Chininindholdet var meget ringe, det samlede Alkaloid- indhold derimod betydeligt; hvorledes man kunde komme 406 SEKTioNKN FOB IA K.MACI. ml over denne Ulempe og saaledes ogsaa Ix-nytte Me- fchoden til saadanne Chinabarker, omtaltes. Ean nsBvnede i 11 Del Analyser udforte efter Methoden paa Barkprnwr t'ra kjobenhavnske Apotheker, hvoraf det fremgik, at Chinabarker, der haves paa Apothekerne, ofte variere meget betydelig med Hensyn til Chininindholdet. — Taleren gik derefter over til at omtale en Ulempe ved den „Fluckiger- Dietrichskeu Methode til Bestemmelse af Morfin i Opium, en Ulempe, som han var kommen ud over ved en Mani- pulation, der nsermere omtaltes. Han sluttede med at omtale nogle Forsog, han havde foretaget for at klare Sporgsmaalet, hvorvidt Morfinets Reduktionsevne kunde benyttes til dets kvantitative Bestemmelse. Forsogene, der omhandlede Forholdene ligeoverfor Jodsyre og Ferrid- cyankalium, havde givet det Resultat, at en Bestemmelses- maade grundet herpaa maatte give upaahdelige og vserdi- lose Resultater. — Foredraget er trykt i „Ny farmaceu- tisk Tidende" 1892. Derefter holdt cand. pharm. E. Dam et Foredrag: „Undersogelser vedrorende Farmaciens Hi- storie i Danmark". Stottet til Studier i det danske Rigsarkiv ser jeg mig istand til at supplere de seldre farmaceutisk-historiske Forfatteres Arbejder med de i det Folgende forekommende nye Oplysninger. Jeg skal forst beskjaeftige mig med nogle af Christian den Fjerdes Hofapothekere. I det Folge, som ledsagede denne Konges Broder, Hertug Hans, paa hans Tog til Eusland 1602, befandt sig en Apotheker, Henrik Weber. Han raadede over et vel forsynet Apothek, til hvilket SEKTIONEN FOR FARMACI. 407 Apotheker Mathias Kalhofen i Kjobenhavn havde leveret Medicin for 238 Daler 10 Z2" og forskjellige kjobenhavnske Haandvserkere Arbejde for 132 Sletdaler 2 & 7 P>. Efter Hertug Hans's Dod dvselede Folget endnu nogen Tid i Rusland og vendte forst tilbage til Danmark i Lobet af Aaret 1603. Henrik Weber kom strax i Christian den Fjerdes Tjeneste, fik sin Afsked til Mikkelsdag 1609; 1614 blev han paairy Hofapotheker og fungerede nu som saadan indtil sin Dod den 31te Marts 1637. I de fern Aar, Henrik "Weber var afskediget som Hofapotheker, grandlagde han rimeligvis den Forretning som Gjsest- giver, han siden da drev i Stadens Vsertshus ^Lsekker- bidsken" paa den ostre Side af Amagertorv, d. v. s. der, hvor nu Egholms Gaard ligger. Galenus Vortmeier fungerede som Hofapotheker fra St. Hansdag til Juledag 1611, da han sandsynligvis dode. . Den af andre Forfattere omtalte Peder Gagelmand var allerede Christian den Fjerdes Hofapotheker ved Paasketid 1613; et Aar efter blev han aftakket og liar i 1615 faaet Kongens Understottelse til at rejse paa sit Fag i Tyskland. 1618 blev han paany antagen ved Hove og gjorde nu Tjeneste ved Apotheket eller Laboratoriet i Rosenborg Have, indtil han den 24de April 1634 blev afskediget i Naade. Som sin Kollaga og Samtidige, Henrik "Weber, drev ogsaa Gagelmand Gjaastgivernsering, og det i stor Stil; hans Hustru Ingrid eller Inger har her vseret ham til Stotte. Blandt hans Kunder kan nsevnes den svenske Kommissasr Dr. Saluar Julianus. Chr. Ulrik Gyldenlove, Hertugerne Frederik og Ulrik, Kurfyrsten af Branden- borgs Gesandt Johann Frederich von Lobes og Andre. I Slutningen af Fyrrerne synes han at have bosat sig 408 8EKTIONEN FOR FABMACI. i Helsinger, rimeligvia som Gjsesto-iver. Hans Ilustru dede Lojt bedaget i Marts Maaned 1683. — Peter Gagelmands Segl fremstiller i et Skjold en Mand med et O})l0ftet Svserd i den li0jre Haand; paa Skjoldet ligger eD Hjelm, ovenpaa den er en Gjentagelse af Figuren i Skjoldet. Den mest beromte af Christian den Fjerdes Hof- apothekere, hans Kemiker, Destillerer og Lsege tillige, var Adelsmanden og Doktoren Peder Payngk. Fodt i Husum 1575 havde han opholdt sig udenlands, i rid til han lste Juli 1609 blev antagen til at arbejde i Rosenborg Laboratories Hans Lon forbedredes i Tidens Lob, lige- som Kongen gav ham en Tjener til Hjselp. I Byens Liv tog han virksom Del; han var saaledes Interessent i en Reberbane udenfor 0sterport. I Rentemesterregnskaberne anfores han indtil 1633 efter Kongens Barberere, men efter den Tid kaldes han bestandig Doktor og rykker op mellem de fornemme Embedsmsend. Da Payngk i dette Aar var syg, gav hans Ven, Dr. Henrik Koster ham en Del Raad; han skulde bruge Conditio rad. cichorii et pimpi- nellse, Aloe, Diaprunus passulatus cum Cremor tartari et Syrup, rosarum. For at styrke sig skulde han hver Morgen ved aftagende Maane indtage en Purgerdrik samt 3 Gange daglig bruge Tinct. chalybis; endelig anbefaler Koster ham ikke at forglemme et godt Glas Rhinskvin. Peder Payngk dode 1645. Blandt det Inventar, som imellem Aarene 1625 og 36 fandtes iApotheket paa Kjobenhavns Slot, skal jeg nsevne Glasror, Sirupsglas og Glasflasker, en Jernplade til at torre Sukker paa, sex Messingbsekkener, 22 Buddiker af Ibentra?, 9 Kurve og en Del flnske ^Isker. I Laboratoriet ved Rosenborg fandtes i Christian den Fjerdes og Begyn- delsen af Frederik den Tredies Tid bl. A. en Jernovn, SEKTIONEN FOR FARMACI. 409 Retorter og Kolber af Sten, Glas og Kobber, Bliktragte, Glas, Stenkrukker, tre Messingbsekkener, 2 Vsegtskaale med deres Vsegte, Jernringe, Glasror. Syrupsglas, Krystal- ilasker, en De still erp and e til 300 Daler. Karakteristisk er det, at der under Hofapothekerens Varetsegt fandtes Rum, der kaldtes Sukkerstuen, Kondit- og Konf ektkammeret ; i den forste gjemtes vel den betydelige Msengde Sukker, Hofholdningen udkrsevede. Gjennemgaaer man Rentemesterregnskaberne og Listerne over og Kvitteringerne for de Varer, som Hofapothekeren modtog, finder man. at Sukker og Kryderier indtage den storste Plads, Medikamenter forekomme kun ganske sjeldent. Der indtraf ikke i den kongelige Familie nogen Begivenhed, der krsevede sserlige Anstrengelser af Koge- mester og Mundskjsenk, uden at ogsaa Apothekeren fik Arbejde med; man kan i Regnskaberne over Apotheker- udgifterne forfolge Prinsers og Prinsessers Daab, Bryllup og Begravelse, Kongers Kroning og Jordefserd. Det var ikke blot de kjobenhavnske Apothekere, der vare Leverandorer til Hoffet; Kongens talrige Rejser omkring i Landet og bans Ophold paa de forskjellige Slotte lode ogsaa Provinsapothekerne nyde godt af Kon- gens Sogning; det var navnlig Apothekerne i Helsingor, Odense, Kolding, Haderslev, Slesvig, Aarhus og Nykjobing paa Falster, der saaledes kom til at fungere som Hof- apotheker. Til Brug ved Hove foretog Hofapothekeren ofte personlig Indkjob i Udlandet. f. Ex. i Tysklancl, Holland og England. Ved at gjennemgaa de sjsellandske Registre i Rigs- arkivet har jeg fundet folgende Nyheder vedrorende for- skjellige Kjobstadapotheker paa Sjselland. 410 K I KiNIN FOB i ! MACI. Den L4de November L625 ndsted • P ins Chris ti an Privilegium paa Apotheket i Eelsinger for Mester Jakob Eogenwald, bans Livbarber; efterdi hau var „forhindretu udi Prinsens daglige Tjeneste og Opvartning, skulde lian holde en god, forstandig og dygtig Svend, som med Apothekeriet i alle Maader vidste at omgaa. Jakob Hogenwald dode antagelig 1042: den lite Maj b. A. udstedtes Privilegium for haus Son Sylvester, der skulde have Lov til at indtraede i Faderens Rettigheder „for- medelst stor Forlag" denne havde havt paa Apotheket; liverken Fader eller Son synes at have havt nogen farmaceutisk Uddannelse. Det liar formodentlig ikke altid vseret let for dem at holde Apotheket i Stanl; Sylvester har 1647 vseret tilsinds at afstaa det til Lorentz Laughorst, hvem Christian den 4de den lste Juli d. A. opfyldte den Begjaering at give ham nogle Privilegier paa Apotheket. paa det han sig desto bedre kunde ernsere; Forretningen er dog ikke kommen istand. Kort Tid efter kjobte Laug- horst Apotheket i Kolding, og forst 1663 aftraadte Syl- vester Hogenwald Helsingor Apothek til Henrik Roth eller Rothe, der 1678 blev gift med Alheidt Gallasdatter, der dode 1703: Henrik Rothe havde forst va3ret gift med Dorothea Heerfort. der dode 1677. Henrik Rothe dode 1690. I Soro fik Prof. med. Joachim Burser ved Akademiet omtrent fra 1625 100 Rdl. om Aaret for at holde Apothek. Den 18de Januar 1631 fik han formelig Privilegium, efter hvilket hans eventuelle Enke skulde nyde samme Rettig- heder eller sselge Apotheket til hvem „hinner lyster". 25cle August 1645 fik Esaias Burser. en Broder til Joachim, Privilegium paa Apotheket, efterat demies Enke forst havde drevet det i sex Aar. Esaias Burser dode snart, og SEKTIONEN FOE FARM ACL 411 hans Enke overtog Apotheket, som hun 1668 afstod til Joachim Bursers S011 Johannes. 1673 fik han Kongens Tilladelse til at flytte Apotheket til Slagelse. Kristoifer Munth er rimeligvis den anden Apotheker i Nsestved, eftersom han den 7de Juni 1640 fik kgl. Brev paa at maatte nyde samme Privilegier og Friheder som dem, der tilforn havde havt samme Apothek. Han efter- fulgtes af Timotheus Zimmermann, hvis forste Privilegium er dateret den 24de September 1669. Endelig kan det bemserkes, at Grundlseggeren af det kjobenhavnske Loveapothek 1650 fik Bevilling til at holde et Apothek i Roskilde; han har rimeligvis 1658 afstaaet det til Johannes Berthesius. Formanden takkede begge Talerne, hvis Foredrag bleve livlig applauderede af Sektionens Medlemmer. 2det Mode Onsdagen den 6te Juli Kl. 10. Dr. phil. Eiiiar Sisseuer, Christiania, indledede den ovenfor Side 189 ff. udforlig refererede Diskussion: „Bor ikke examen artium lsegges til Grund for Farmaceuters Uddannelse?" Derefter foreviste Apotheker Chr. Steeiibuch fra Kjo- benhavn Tegning af en Torreovn til Apotheks- brug, som vil blive offentliggjort med udforlig Beskrivelse i et Fagtidsskrift. 412 BEKTIONEN FOR I' A KM AM. iJdie Made Fredagen den 8de Juli Kl. L2. Dr. phil. Kmit Strom fra Christiania indledede den ovenfor Side '210 ff. refererede Diskussion: „Bor vor Tids F ar makopoeer skrives paa Latin eller Landssproget? " Derefter indledede Apotheker Chr. Lassen, Kjohenhavn, Diskussionen : „Om Arkaner eller hemmelige Lsegemid- lers Skadelighed for Farmacien og om Midler til deres Bekgempelse", som iindes udforlig refereret Side 226 ff. Sluttelig holdt cand. pharm. Schjottz-Christeiiseii Fore- drag : „Om rendyrket Gjser til Brod". Efter en kort Omtale af Prof. Han sens store For- tjeneste overfor 0]industrien og Fremstillingen af Gjser- renkulturer i Almindelighed berorte Taleren de Iagt- tagelser, som Chamberlain. Laurent og Bontroux have gjort med Hensyn til Brodgjaeringen. Medens alle disse anse Tilstedevserelsen afBakterier for en Nodvendig- hed. hsevdede han, at al Brodgjsering var af fuldstgendig alkoholisk Natur. Som videnskabelige Momenter fremforte Taleren: 1. Eenkulturens Betydning, 2. Gjserens nsermere Bestemmelse, 3. Brodets kemiske Sammenssetning. SEKTIONEN FOR FARMACT. 413 For Industrien kan rendyrket Brodgjser ikke faae samme Betydning som 01gjser, idet Gjseringsprocessen i forste Tilfselde er af vsesentlig kortere Forlob; men saa meget storre Betydning har det i hygiejnisk Henseende. Analyser af Surdejg havde givet det Gjennemsnitsresultat, at der heri for 2,5 D. Gjyer fandtes 3,4 D. Skimmelsvamp- sporer og 8 D. Bakterier. Gjseren bestod fortrinsvis af Saccharomycesarter og Torulaformer , Skimmel- svampene vare Penicilium glaucum, Chladosporiurn, Cha- lara og Oidium lactis, medens Bakterierne vsesentligst vare Eddikesyre- og Mselkesyrebakterier. Den Gjser, Taleren havde anvendt til sine gjennem et Aar anstillede Forsog, viste Overgjseringsfgenomener, enten enkelte Celler eller i korte Kjaeder, middelstor, oval; ved 25° danner den Askosporer efter 35 — 37 Timers Forlob, ved 15° efter ca. 80 Timer. Forovrigt maatte formodentlig enhver anden Saccharomycesart kunne ak- klimatiseres i Dejgen. Man har tillagt de syredannende Bakterier betydelige peptoniserende Egenskaber, men Analyser godtgjorde, at Gjserbrodets kemiske Sammenssetning ikke afveg fra Sur- dejgbrodet, selvfolgelig fraset selve Syreindholdet. Taleren mente endog at have iagttaget, at Stivelsekornene vare mere udkvsellede i Gjserbrodet end i det sure. Alt Brod indeholdt en overvejende Msengde uomdannet Stivelse og iEggehvidestoffer ; den Omdannelse (Forklistring), der var foregaaet med det bagte Brod, maatte tillsegges Vandet og Varmen. Angaaende Gjserbrodets hygiejniske Fortrin henviste Taleren til Udtalelser i Dr. med. Jtirgensens Bog „Om Brod", ligesom det udtaltes, at Syremsengden i Sur- dejgbrod gjennemsnitlig var 0.75 pCt., d. v. s. at et Pund Brod indeholder en organisk Syreinsengde, hvis Msetnings- Ill KTin\r.\ FOB FABMAOI. evne svarer til 30 Gram fortyndel Svovlsyn* (H\,K04; I • -6 Det havde ogsaa en stor Betydning, ai man til GjsBrbred kuu kunde anvende fejlfril Mel, medens man i Surdejgsbrod indnrbejdede baade spiret og muggent KOTR. Taleren omtalte sluttelig Fremstillingen af den ren- dyrkede Brodgjaer i det Store. Brod bagt med rendyrket Gjser var fremlagt i Sek- tionen. 4de Mode Lerdagen den 9de Juli Kl. 12. Dr. phil. Einar Sissener, Christiania, holdt et kortere Foredrag over den af ham opfundne Methode til at sterilisere Dekokter og Infuser og til at opbevare dem i steril Til- stand. Det af bam anvendte Apparat, som ban foreviste, bestod af en Erlenmeyers Kolbe, der var lukket med en dobbelt gjennemboret Prop. Gjennem den ene Boring gik et Glasror fyldt med renset Bomuld, gjennem den anden en Glashsevert, der kunde lukkes med en Klemmebane. Ved Steriliseringen opvarmedes Kolben, hvori Infuset eller Dekoktet, indtil Vsedsken var bragt i Kog, og man lod Dampene ca. lj2 Minut stryge igjennem Bomuldsroret. Dette lukkedes derefter et 0jeblik med en Korkprop, medens Kogningen fortsattes. Herved vilde nu Vsedsken fylde Hseverten, og naar dette var sket, fjernedes Lampen, SEKTIONEN FOE FAEMACI. 415 og Klemmehanen lukkedes. Under Vsedskens Afkcling, ligesom naar man senere vilde aftappe Vsedsken til Brug igjennem Hseverten, maatte den indtramgende Luft passere BomuldsfTLtret, og Vsedsken kunde til enhver Tid aftappes i steril Tilstand. Infuser af Digitalis, Valeriana. Ipeca- cuanha og flere havde paa denne Maade holdt sig flere Maaneder igjennem uden Spor af Skimmeldannelse. Dr. Sissener liar tidligere i et Foredrag i den farma- ceutiske Forening i Christiania omtalt sin Methode. (Se „Ny farmaceutisk Tidende" Nr. 17, 1890.) Redaktor cand. pharm. E. A. Petersen gav derpaa nogle ..Meddelelser ano*aaende den internationale Haiders- gave til Professor Dr. Fltickiger i Bern", som netop idag overraktes Professoren, og til hvilken der i de skandinaviske Lande er indkommet fra Norge 29 Bidrag til Belob 300 fcs , fra Sverige 6 Bidrag til Belob 53.90 fcs. og fra Danmark 9 Bidrag til Belob 438 fcs. — Paa Forslag af Re dak tor Petersen vedtog Sektionen at afsende fclgende paa Fransk afTattede Telegram til Prof. Fltickiger: Hr. Professor Dr. F. A. Fltickiger. Bern. Sektionen for Farmaci paa det 14de skandinaviske Naturforskermcde i Kjobenhavn sender Hr. Professoren den varmeste Hilsen og Lykonskning. Paa Sektionens Vegne. Hvoslef, Sebardt, Hansen, Dr. phil., Apotheker Hofapotheker. Etatsraad, Apotheker. Norge Sverige. Danmark. Dette Telegram blev ved Bureauets Foranstaltuing afsendt til Adressaten. 416 9BKTI0NBM FOB PABMAOI. Apotheker Alfred Benzon, Kjobenhavn, holdl derefter F iredra „ 0 m S t e r i 1 i s a t i o n af F o r b i n d s t o ff e r. 8 8B r 1 i g .Iodoform og Jodof or m-()azeu. Det vil vsere d'HeiTer bekjendt, at i de senere Aar liar Bev?egelsen for Forbindstoffers Vedkommende vseret fra de antiseptiske til de sterile. Jeg skal i Forbigaaende kun berore, at de almindelige uprseparerede Bomulder og Gazer nutildags steriliseres inklusive Indpakningen med saa stor Paalidelighed, som vistnok mulig, ved Hjselp af strommende Vanddamp, og at Undersogelser have godtgjort, at Steriliteten kan bevares saa lsenge , som Indpakningen (dobbelt Filtrerpapir) for- bliver uskadt. [Fremvisning afTegning og Forklaring af en Sterilisa- tions ovn.] Sammen med disse uprseparerede Stoffer anvendes imidlertid almindelig til Forbindingen Jodoform og Jodo- formgaze, og efterat det af Dr. Rovsing og Flere er paa- vist, at Jodoformen selv ikke er i Besiddelse af bakterio- cide Egenskaber, er Opmserksomheden naturlig bleven henvendt paa Muligheden af at sterilisere ogsaa dette Prseparat og da sserlig den Form, hvorunder det hyppigst anvendes, Jodoformgazen. Det forste Sporgsmaal bliver da: Kan Jodoform sterili- seres uden at dekomponeres? Hertil maa svares Ja. Man kommer Jodoformen i Reagensglas, der ere til- strsekkelig stserke til at tjene som Emballage ved eventuel senere Forsendelse. Disse lukkes med en Bomuldsprop og anbringes i et Oliebad eller en Thermostat. Tempera- turen bringes op til 95 a 96° C, ved hvilket Tidspunkt SEKTIONEN FOR FARMACI. 417 yderligere Stigning forhindres og Thermometret holdes paa samme Punkt i en Time. Saafrernt Varmen foroges, viser der sig i Glasset violette Jod-Dampe, der altsaa hidrore fra en begyndende Spaltning af Jodoformen, og ved endnu hoj ere Tempera tur finder en Blanding af Dekom- ponering og Sublimering Sted. Naar Tiden er forloben, lukkes Glassene ved Overbinding udenpaa Bomuldsproppen og ere da fserdige til Udlevering. Gjentagne Under- sogelser ved Dyrkningsforsog have bevist, at Jodoformen behandlet paa denne Maade er steril. Iovrigt har det viist sig, at Jodoformen direkte kommen fra Fabrikanterne hyppigst er steril. hvorimod den let inflceres ved Op- bevaring i seldre Standglas paa Hospitaler eller Apotheker. Da Jodoformen imidlertid oftest anvendes i Forbindelse med Gaze, er det nseste Sporgsmaal: kan Jodoformgaze steriliseres uden at odelaegges? af nok saa stor praktisk Interesse. Og hertil maa desvserre svares Nej. Fserdig Jodoformgaze kan ikke steriliseres, idet Jodo- formen for damper og fort setter sig igjen paa andre St e der. Udssetter man saaledes Jodoformgaze, indpakket i Papir, for tor eller fugtig Ophedning, sublimerer Jodoformen bort fra Gazen, der bliver ganske hvid, og ssetter sig paa Papiret baade inclvendig og udvendig. Vil man fremstille steril Jodoformgaze, maa man d erf or gaa en Omvej, ved at benytte steril Jodoform og steril Gaze, der prsepareres i et sserligt Apparat. [Fremvis- ning af Tegning og Forklaring.] Apparatet bestaaer af en Trsekasse, deri de forskjellige Hum indeholder den sterile Gaze, der efter at have passeret Jodoformgetheren gaaer gjennem Guttaperkavalser og der- paa over Torre- Valserne, der ere omgivne af en Kobber- Kappe. hvori Damp kan indledes. Gazen bliver herved 27 418 BEKTIONEN FOB FARM ACL nogenlunde tor og vindes som fserdig Jodoformgaze op paa en Rulle. Jodoformoplnsningen holder sig selv stadig paa samme Niveau paa Grund af den Maade, den staaer i Forbindelse med Hovedbeholderen , der er anbragt ovenfor Apparatet, og derved erholder Gazen en ganske ensartet Imprsegnering. Gazerullen, der forud er sterili- seret i den forstnsevnte Ovn, er anbragt mellem Jodo- formaetheren og Varmerummet for at virke som Isolator. Den fordampede iEther gaaer igjennem et Svaleapparat og opsamles atter i Flasken, Valserne gaa igjennem det ydre Trsehylster og staa ved Remskiver i Forbindelse med et Haandsving. Naar dette drejes, ssettes samtlige Valser i Bevssgelse, og Prseparationen foregaaer da ganske automatisk. For at kunne kontrollere den er der oven i Apparatet anbragt gule Glas. Jodoformgaze, frem- stillet paa denne Maade, har ved Undersogelserne viist sig at vsere absolut steril og kan prsesteres i samlede La3ng- der af indtil 72 Alen. Medens saavel Bomuld og Gaze som Jodoform kan leveres steriliserede i Emballage, er dette imidlertid ikke gjorligt for Jodoformgazens Vedkommende. En Mulighed for Inficering ved Indpakningen er d erf or tilstede, og den yderste Akkuratesse og Forsigtighed er nodvendig under denne, der ligesom hele Prseparationen maa foregaa i sserlig desmficerede og mod Lyset beskyttede Rum. En Ra3kke Undersogelser af indpakket og til Brag udleveret Jodoformgaze har dog godtgjort, at Steriliteten ogsaa efter Indpakningen kan bevares. Tilbage staaer nu det Sporgsmaal: er en saadan frem- stillet Jodoformgaze holdbar? og hvilke Kjendetegn har man paa dens og overhovedet paa Jodoformgazes Godhed? SEKTIONEN FOR FARMACI. 419 Den saakalclte iEthergaze (fremstillet ved Jodoform- sether) er i langt hojere Grad folsom forLysets ogLuftens Paavirkning end den tidligere almindelig anvendte Emul- sions- eller Harpixgaze. Denne, der i Udlandet bruges de fleste Steder endnu, er fremstillet, uden at Jodoformen er opl0st. Denne er saa at sige kun paaklistret Gazen og altsaa indhyllet af Harpix eller andet klsebende Stof, der beskytter den modLyset og Luften. En saadan Gaze er som Regel let at fremstille, smuk gul og jevn, men kan nseppe maale sig med .ZEthergazen som Forbindingsmiddel. Thi da Jodoformen selv ikke er bakteriocid, maa dens utvivlsomme gavnlige Indvirkning vel bero paa dens Let- spaltelighed og Flygtighed, og da disse Egenskaber netop modvirkes ved den ovennsevnte Fremstillingsmaade, kan denne ikke vsere heldig. Naar den ikke desto mindre foretrsekkes af de fleste Fabrikanter, er det for det Forste fordi den er billigere. og dernsest fordi d'Herrer Lseger for- lange en smuk gul Gaze. iEthergazen er det ofte vanske- ligt at faa ren gul. Man antog almindelig hidtil, at naar Gazen blev gronlig eller blaalig, beroede det paa, at der fandtes Stivelse (Appretur) i selve Gazen. Paa Hospitaler, der selv fremstillede Jodoformgaze, anvendte man en 12 a 14 Gange gjentagenUdvaskning af Gazen med Sa3be forinden Prgeparationen og naaede derved hyppig at forhindre Affarvningen. Imidlertid har det nseppe va3ret Stivelse, der har bevirket denne. Thi det viser sig, at hvad enten Gazen er stivelseholdig eller ej , kan Affarvning finde Sted, og jo renere Jodoform og iEther man anvender, jo hurtigere affarves Gazen, id et Luften og Lyset under iEtherens Fordampning dekomponerer Jodoformen, saaledes at denne udskiller Jod, der giver Gazen et mere eller mindre gronligt eller blaaligt Udseende. Men denne 27* 42( I -I Kl 1..M.N FOB I A KM ACL Dekompositiou kau vsesentlig forhindres, naar der er lidl Alkali fcilstede. Det er derfor rimeligt al antage, at den fbrnsBvnte hyppige Udvaskning af Gazen med Saabe har gjort denne meget svagt. alkalisk og derved bidraget til a1 modvirke Dekompositionen. Ialfald har det viist s;_ at Frihed for Stivelse alene ikke kan forhindre ^Ether- gazens AfFarvning. Udelukker man Lyset eller dsemper dette med gull (ilas, stiller Forholdet sig betydelig gunstigere. Dog taaler Gazen ikke nogen lsengere Toning i Luften uden at tabe i Udseende. Den bliver, naar den tones fuld- sta?ndig, meget lys, nsBsten hvidlig, og det trods et rige- ligt Indhold af Jodoform. Ofte staaer en torret 20 pCt.'s .Ethergaze i Farve langt tilbage for en 5 pCt.'s Harpixgaze. Man kan derfor ikke bedomme Jodoformgaze efter den gale Farve, og det saa meget mindre, som det fornylig i Frankrig er blevet paavist, at en stasrk gul, som 30 pCt. holdig betegnet, Jodoformgaze kun indeholdt 8 pCt. Jodo- form og iovrigt var gulfarvet med et Nitrofenolderivat. Andetsteds er ogsaa Pikrinsyre bleven paavist som Farve- middel. Saadanne Forfalskninger ere lette at eftervise, blot ved at behandle Gazen med Vand. der da farves gult: men de vilde sikkert ikke fremkomme, hvis man ikke i saa lioj Grad lagde Vsegt paa Gazens gule Farve. Noget, som i og for sig ingen Garanti yder. Adskillige Laager, der paa Hospitalerne selv have havt med Fremstilling af ^Ether- gaze at gjore, lade sig da heller ikke afskryekke af en gronlig eller blaalig Jodoformgaze. Men hyppig dyppes denne forinden Anvendelsen i Sublimat- eller Karbolvand. Herved bliver den nemlig atter gul. Imidlertid maa det dog bemserkes, at det saa ikke er en ren Jodoformforbinding. man anlsegger, men en Blanding, der, naar Sublimatvand SEKTIONEN FOR FARMACI. 421 bruges, bestaaer af Jodoform, rodt Kviksolvtvejod og gult Kviksolvforjod. Deraf den stgerke orangegule Farve, som Gazen antager efber Dypningen. Benyttes Karbolvand, dannes med den fri Jod i Gazen Jodphenol, der er hvidt. og da den blaa Jodfarve derved forsvinder, fremtrseder Gazen atter gul af det resterende Jodoform, om end lidt blegere. I begge Tilfgelde bmdes den fri Jod — om med nogen Nytte. skal jeg ikke komme ind paa her. Den sikreste Maade at bevare iEthergazen paa, saaledes at den ikke affarves, er den, ikke at give Dags- lyset Adgang. ikke at lade den torre helt — hvilket lettest opnaaes ved at ssette lidt Glycerin til Jodoform- setheren — og indpakke den umiddelbart efter Frem- stillingen og med saa kort Luftpaavirkning som muligt i Pergamentpapir, eller endnu bedre, opbevare den i gule Glas. Den vil da som oftest kunne holde sig uforandret i meget lang Tid. - Resultatet af Ovenstaaende bliver altsaa, at medens en smuk gul Farve ikke afgiver nogen absolut Garanti for de anvendte Stoflers Godhed eller deres Msengde, da den fuldt saa vel kan tyde paa en Harpix- som paa en iEthergaze — ja, naar Farven er saBrlig stserk, endogsaa bor va3kke Mistanke om Forfalskning — , saa eren gronlig eller blaalig Farve paa den anden Side nsermest etTegn paa, at man har med en iEthergaze at gjore, og yderligere, at den anvendte Jodoform og iEther har vseret ren. Men da man, som ovennsevnt, ved tilstraBkkelig Omhyggelighed ogsaa kan fremstille en holdbar gul ^Ethergaze, bliver der ikke ved Hjselp af Farven noget absolut Kriterium for Bedommelsen tilbage. Og da kemisk Analyse og Dyrkningsforsog ved den daglige Praxis ikke lade sig anvende, gaaer det hermed 42'2 SEKTIONEN FOB FABMAOL ligesom med de sterile Bomulder og <.- theker Benzon uddelt til Sektionens Medlemmer. Dei tindes , ledsaget af fornodne Afbildninger, ofrentliggjort i „Ny farmaceutisk Tidende" 14de Aarg., Nr. 17. Efterat Formaiideii havde takket Taleme, hvis Fore- drag for liver enkelts Vedkommende blev hilset med Akklamation, vendte han sig til Sektionen, og idet han udtalte det Haab, at Forhandlingerne i den farmaceutisk e Sektion, der iaar for lste Gang existerede selvstaendig, vilde blive frugtbringende, sluttede han den farmaceutiske Sektion med en Tak til Sektionen og de to Vioeformsend. Apotheker Chr. Lassen takkede derefter Formanden og Sektionens Funktionserer. Sektionen for Mineralogi og Geologi Formand: Professor 0. Torell, Stockholm. Nsestformsend : „ B. Lundgren, Lund. Statsgeolog G. De Geer, Stockholm. Sekretserer: Docent H. Munthe, Upsala. „ N. V. Us sing, Kjobenhavn. lste M0de Tirsdagen den 5te Juni Kl. 10. Professor B. Lundgreii, Lund, holdt Foredrag om „nagra former of ostrea sasom forste- ningsmedel". Taleren fremviste en Rsekke Exemplarer af fossile Ostreaskaller, hvis Ydersider ligesom afstobte forskjellige Dyreformer, til hvilke Skallen havde vseret fastvoxet, og han oplyste nsermere de Forsteningsprocesser, som her havde fundet Sted. 424 BBKTIONEN FOR MINERALOOl Ml (iKOLOftl. ^•atsgeolog K. J. V. Steenstrup, Kjobenhavn, holdl drrefter et Foredrag: „Fly vesandets Indvirkning paa Rulle- stenenes Form". I Modsaetning til den herskende Anskuelse, at de saakaldte „Dreikanteru skylde deres Form til Sandflugtens afslibende Virkning, fremholdt Taleren sin afvigende Mening, at „Dreikanternes" Form vsesentlig skyldes Sonder- sprsengninger , medens Sandflugtens Indvirkning har indskrgenket sig til en Afpudsning og Polering. Denne Anskuelse stottede Taleren ved Forsog, udforte med Modeller af slemmet Kridt, som udsattes for Virkningen af en faldende Sandstraale. — Foredraget er trykt i „Geologiska foreningens i Stockholm forhandlingar" Bind 14 (1892). Foredraget gav Anledning til en Diskussion, i hvilken deltog Statsgeolog De Geer, som i Modsaetning til Foredragsholderen hsevdede Sandflugtens Evne til at frembringe „Dreikanterw; Professor Johnstrup, Kjobenhavn, som under Hen- visning til sine Udtalelser om dette Sporgsmaal ved det lite skandinaviske Naturforskermode 1873 hsevdede, lige- som Steenstrup, at Stenartens Beskafienhed havde den vsesentligste Indflydelse paa ,,Dreikanternes" Form ; samt Professor Torell, som gav Meddelelse om de for- skjellige Steder, hvor han havde iagttaget „Dreikanteru, og udhsevede, at man burde fastholde som det Vsesentlige, at disse Sten kun findes i Egne, hvor der er eller har vseret Sandflugt. SEKTJONEX EOR MTNERALOGI OG GEOLOGI. 425 Paa Professor John str up s Forslag vedtog Forsam- lingen at modes paa miner alogisk Museum en af de fol- gende Dage for under hans Vejledning at tage i 0jesyn den dervserende Samling af Sten af den omtalte Art. Statsgeolog K. J. V. Steeustrup lioldt endvidere et Foredrag „om Fremsfcilling af Hojdekort". Paa Grundlag af den danske Generalstabs Kort i Maalestok 1:20,000, som ere forsynede med Hojdekurver for hver 5 Fod, havde Taleren udarbejdet Kort over Dele af Vendsyssel i samme Maalestok til Oversigt over Terramets Hojdeforhold. Disse Hojdekort vare fremstillede paa den Maade, at Terrsenet mellem 0 og 5 Fod var ladet ufarvet, det mellem 5 og 10 Fod var malet blaat, det mellem 10 og 15 Fod gult. mellem 15 og 20 rodt, mellem 20 og 25 gront, mellem 25 og 30 Fod igjen ufarvet o. s. ft., den samme Farversekke igjen i samme Orden. I Terrsenet over 50 Fod benyttedes af praktiske Hensyn kun hver- anden Kurve. Taleren paaviste na3rmere Fordelene ved denne Fremstillingsmaade , der kun var beregnet til Studium under de geologiske Arbejder. Foredraget gav Anledning til en Diskussion, i hvilken foruden Foredragsholderen deltog Dr. R or dam, Kjoben- havn, og Professor Tor ell. Sidstnaevnte paaviste ved forskjellige Exempler den store Betydning, som der til- kommer et rationelt Valg af de ved slige Kort anvendte Farver, og omtalte de forskjellige Methoder, som vare benyttede til Fr ems tilling af Hojdekort. 126 BEKTIONEU FOB MINERALOG1 OG GEOLOGT. 2det Mode Onsdagen den 6te Jul] Kl. 12 Professor 0. Torell, Stockholm, holdt folgende For«- drag: „Moranerna p8 Hven och der;i- alders- forhallande till mora ne ma och refflorna ] Gotland". Hccn. Tva slag moraner Annas pa Hven, delvis skilda genom skiktade aflagringar. Den undre inne- haller i mangd repade block af urberget. Kalken i den- samma ar sa tint fordelad, att leran kan, sedan de storre stenarne blifvit utplockade, anvandas till tegelbranning. Allt tyder derpa, att denna lera tillhor en inlandsis, som rort sig fran N eller NO till S eller SV. Uti densamma fann Kand. Jons son block af den fran Hoganas kolfalt bekanta s. k. Strutmergeln. Denna moran ar mork till fargen. Ofver densamma iakttagas ofta skiktade lager med stenfri lera och sand samt ofvanpa denna den of re moranen, hvilken ar sa. appfylld af kritblock, att dessa maste aflagsnas genom slamning nar tegel skall tillverkas. Derjemte forekomma i storsta mangd block af olandska graniter ock porfyrer, hvarigenom dess baltiska ursprung tillrackligt adagalagges. Gotland. Redan sedan lang tid tillbaka kande man pa Gotland ett system af refflor med riktning fran NO till SV. Pa Holmstroms karta utgifven 1867 finnes emellertid redan en refila fran NV till SO. Genom Docenten Munthe s och dr Fegraeus 1886 ntgifna afhandlingar om mark en efter istiden pa Gotland blef det emellertid tydligt, att refflor med sistnamnda riktning i stort antal kunna SEKTIONEN FOR MINERALOGI OG GEOLOGI. 427 iakttagas derstades och att refflorna fran den ena tiden saminanfalla med sodra Ostersjons langdriktning, under det de andra ganska nara ofverensstamma med dem pa motsvarande sida af fastlandet. Bada forfattarne ofver- ensstamma derutinnan, att de anse refflorna fran NO till SV vara de aldre och de fran NV till SO yngre. Doktor Fegraeus beskrifver derjemte tva ofver hvarandra liggande moraner vid Halsjernet nara Visby, hvilka vasentligt skilja sig genom de block de innehalla. I den imdre gra, hardt o packade moranen forekomma talrika Alandsblock, under det att den ofre nagot rodaktiga och losare moranen innehaller Elfdalsporfyrer i mangd1). Liknande forhallanden med blocken iakttogos uti en skarning vid Bjerg.es i Stanga, dock kunde har ej tva till farg och konsistens olika baddar iakttagas. Det ofverraskande forhallande intraffar saledes att den aldre moranen pa Gotland till blockens innehall visar en pafallande likket med den yngre pa Hven. Af skal, som det skulle blifva for langt att i detalj omtala, var jag for egen del mycket benagen att misstanka, att det s. k. yngre systemet fran NV till SO skulle vara aldre an det baltiska, ehuru Herrar Munthes och Fegraeus iakt- tagelser ledt dem till en motsatt asigt. Jag samtalade l) Vid en strax efter Naturforskarmotets afslutande foretagen resa till Gotland och undersokning af forhallandena vid Halsjernet erholls bekraftelse derpa, att de bada af dr Fegrseus antagna olika moraner na i sjelfva verket var en enda moran, sasom dr Munthe i sin ofvan omnamnda af handling nppgifvit och vid den efter mitt foredrag forda diskussionen ytterligare framhallit. Denna moran ligger ofvanpa rullstens- och sandlager, som i sin ordning hvila pa en undre moran. Senare anmarkning af foredraganden. \'j KTIONBN FOR MIXERALCH.l OG GEOLOGI. oftamedDoktorFegraBiisliaroni och ej heller han kunde fSrklara de skenbara motsagelserna. Fflrst sedan han lemnat Sverige forlidet ar latjag pa Generalstabens hojd- karta ofwr sodra Sverige (som har ffrrevisas) utlagga i detalj bada systemen, af hvilka det aldre fullstandigt (')fverensstammer med det aldsta refrelsystemet pa Born- holm, den egentliga baltiska isstrommen. Jag lyckades da. som jag tror, att finna en nujaktig forklaring ofver dessa forhallanden. Den undre moranen pa Hven aflagrades sasom be- kant fran N eller NO. Fran samma tid borde isens riktning pa Gotland vara NV — SV och dess moraner bora inne- lialla material fran mellersta Sverige. Nagra spar af sadana aldre moraner hafva emellertid ej blifvit iakttagna pa Gotlands flacka yta, utan hafva de antagligen blifvit utplanade utaf den baltiska isstrommen med riktning fran NO till SV. Uti moranerna fran denna senare finnas talrikt, sasora nyss nanmdes. alandska block. Har tyckes salunda samma isstrom, som pa Gotland lemnat den iildsta iakttagna moranen. under sin fortsattning genom Oresund pa Hven hafva aflagrat den yngre moranen derstades, likaval som pa Faxe och uti Skane. Sedan isens massa sa mycket minskats, att den ej langre rorde sig ofver Gotland i den aldre riktningen, sa kunde isen fran Skandinaviska fastlandet utbreda sig ofver on i NV— SO, likasom pa norra Oland och dess moraner pa Gotland, hvilka har maste blifva de yngsta, kunde inne- lialla block kommande fran Elfdalen. I Tilslutning til ovenstaaende Foredrag fremforte" Professor Torell endvidere nogle Bemaerkninger SEKTIONEN FOR MINERALOGI OG GEOLOGI. 429 „om R-efflorna i Nord-Tyskland jemforda med dem i Skandinavien". Taleren gav her en Oversigt over Kjendskabet til Isens Bevsegelsesretninger under den forste Del af Istiden og paapegede sserlig en Rsekke Forhold i det vestlige Sverige og Dele af Nord-Tyskland, som tyde paa en seldre nord-sydlig Isstrom. Foredraget gav Anledning til en Diskussion om forskjellige i Forbindelse med de omtalte staaende geologiske Forhold mellem Foredragsholderen, Dr. Sved- mark, Statsgeolog De Geer, Docent Munthe, Professor Johnstrup og Dr. G. Anders son. 3die 3l0de Fredagen den 8de Juli KL 10. Statsgeologen (j. De Geer framlade ett „forslag till ett naturligt system for de kvartara bildningarne". Geologien sasom vetenskap hade uppstatt, da man fann, att de olika bildningar, af hvilka jordskorpan bestar, forekomma i en bestamd ordningsfoljd. Man hade deraf foranledts att till tiden parallelisera motsvarande led i denna foljd; och allt sedan hade den kronologiska klassi- iikationen varit sa godt som allenaradande. Den vore emellertid ingalunda naturlig, da lagrens bildning varit kontinuerlig, och alia diskordanser maste vara mer eller mindre lokala, samt derfor inga naturliga periodgranser 430 BEKTIONEH FOB M I M.i;.\I,< »<; i OG < - K< »l.« >G i rkligeri kunna identifieras ftfver Bt5rre strackor. Den kronologiska klassifikationeia kan derfdr ej genomforas, sa Bnart man \ ill fortgfi utOfver den forsta grofva approxima- tionen. Harpa" hade arbetet vid de internationela geolog- kongresserna lemnal blott alltfor fcydliga bevis. Sarskildt framstod p§ del skarpaste omOjliglieteri aft for narvarande genomfora den samma. da det galde de yngsta systemen och i framsta rummet det kvartara, emedan man derom numera kanner for mycket for att kunna bibehalla den illusionen, att allt ar val bestaldt med tidsparalleliseringen inom det samma. Vid kartlaggning hade man salunda for till namnet kronologiska afdelningar i sjelfva verket anvandt sadana af genetisk och petrografisk natur, i det t. ex. moran- bildningar och vanliga flodbildningar. hvilka hvar for sig sakerligen uppstatt under loppet af hela kvartarperioden, liksom de fortfarande uppsta. dock uteslutande hanffrrts till hvar sin tidsafclelning. Flera exempel anfordes pa., huru den kronologiska indelningen ofta tvingade den kartlaggande geologen att gora vald pa naturen. och det stundom mot sitt battre vetande, da systemet ej utan storre rubbningar i kartornas kontinuitet medgafve inforandet af de andringar i tidsgranserna, som tid efter annan betingas af vetenskapens framsteg. Sedan flera ar hade foredraganden derfor arbetat pa ett naturligt genetiskt system for de kvartara bildningarne och hade vid den sista geologkongressen i Washington haft den tillfredsstallelsen, att tvenne af Forenta Staternas mest erfarne kvartargeologer Th. Chamberlin och W. J. McGeekommit till samma resultat och framl ad e hvar sitt forslag till genetisk klassifikation af namda bildningar. For dessa begge forslag lemnades en kort redogorelse. hvarjemte SEKTIONEN FOR MINERALOGI OG GEOLOGI. 431 hanvisades till kongressens forhandlingar. Harefter fore- visades en tabla ofver foredragandens forslag, for hvilket nil narmare redogjordes. Hufvudindelningen hvilade pa genetisk grand, hvilken ar den enda, som lemnar naturliga och objektiva samt derfor oforanderliga afdelningar. Hvarje genetisk hufvudklass borde pa kartorna erhalla en sarskild farg. Deremot borde de petrograiiska och topografiska under afdelningarne inom samma klass utmarkas de forra med olika fargstyrka, aftagande med materialets groflek, samt de senare med tecken. I de fall, da kronologiska bestamningar kuncle goras, borde dessa betecknas med bokstafver, som — i man af behof — efter hand latt kunde andras. De atta genetiska klasserna kunde hanforas till fyra olika grupper: I moranbildningar, utgorande en sarskild klass, som bildats genom landisens direkta verk- samhet; II vatt en sediment, med tre klasser bildade af: 1) elfvar och sjoar som varit uppdamda af landis, 2) vanliga elfvar och sjoar, samt 3) haf ; III luftsediment, med tre klasser, bildade 1) ut an vindens tillhjelp sasom ras eller talusbildningar, 2) sasom vindsediment och 3) sasom fasta eruptionsprodukter ; IV magmabildningar. utgorande en klass af smalt- eller slamflytande eruptions- produkter. Underafdelningarne inom flertalet af namda klasser tillhorde tva skilda slag : A) petrograiiska formationer och B) topografiska landformer. De forra vore dels a) mekaniska, sasom klapper, grus, sand, stoft och slam, dels b) biogena, sasom gytja, torf och skalgrus, dels c) kemiska, sasom kalktuff, bleke och myrmalm. Landformerna ater vore uppkomna genom dels a) erosion och dels b) aflagring. Erosionsformerna indelas i: bergmarken, sasom refflor, 132 KTIONBN FOB M1NEBALOG] OG GEOLOGI. grryfcor etc; residua, s&som friskoljda block och ballar; •lit erosions-terrasser. Aflagringsformerna iiro dels uimulations-terrasser och dels vallar, s&som S-nd- och radialmoraner, asar, strandvallar och dyner. Fargen p& de fcecken som utmarka ofvannamda land- former, bur heist, da det af ekonomiska och utrymmesskal ar mojligt, angifva den genetiska klass de tillhora, formen ater i sa fall endast den topografiska underafdelningen. I Anledning af Foredraget fremholdt Professor Tor ell forskjellige Yanskeligheder ved det fremsatte Forslag og udhsevede seerlig, at de af Sveriges geologiske Under- sogelse anvendte Betegnelser — hvis historiske Udvikling han kort skitserede — isser for Kontinuitetens Skyld ikke helt kunde opgives, men at Danmarks nye geologiske TJndersogelse lettere burde kunne benytte sig af Systemet i sine snart ndkommende Kort. Derefter holdt Professor F, Johiistrup, Kjcbenhavn, et Foredrag: „Om nogle Istidsfaenomener og ravfcrende Sandlags Indhold i Danmark". Taleren benyttede Lejligheden til at henlede de til- stedevaerende Geologers Opmserksomhed paa tvende Sporgs- maal, der have stor Betydning for den rette Forstaaelse af Istidens Virkninger, nemlig: 1) Indlandsisens Bevsegelse paa lidet hseldende Flader af stor Udstrsekning, saaledes som For- holdet maa antages at have vseret under Istiden i den sydlige Del af Sverige, Danmark og det nordeuro- paeiske Lavland. De hidtil gjorte Iagttagelser i SEKTIONEN FOR MINERALOGI OG GEOLOGI. 433 Schweiz, Norge og selv i Gronland have hidtil ikke givet tilstrsekkelige Oplysninger herom. 2) Drivisens Virkninger for, under og efter Indlandisens storste Udbredelse. For 0jeblikket fsester man saa- godtsom udelukkende sin Opmserksomhed paa Ud- bredelsen og Virkningerne af det sammenhsengende skandinaviske Isdsekke, men saare lidet paa den der- med uadskillelig forbundne Drivis. Der henpegedes paa, at man nseppe kan forklare Flytningen af Blokke langs Kysten af det sydlige Norge i Retninger, der ere nsesten lodrette paa Indlandsisens Beva3gelse, uden ved Hjselp af Drivis. At lignende Forhold ogsaa findes andetsteds, er utvivlsomt. Taleren gik derefter over til at omtale Ravets spo- radiske Forekomst i forskjellige Diluviallag i Dan- mark. Oftest optrseder det med afrivndet Overbade, saa at det har Lighed med almindelige Rullesten, men kan ogsaa. skjont undtagelsesvis, have een blank poleret og med Skurstriber forsynet Flade som de saedvanlige Skur- sten. Det i Museet opbevarede Stykke af den sidste Form er fimdet i stenet Glacialler i det nordlige Slesvig. En anden Forekomst er de hob e vis sammen- skyllede Ravstykker baade med afrundet og kantet Form, der ere blandede med Legemer af ligesaa ringe Vsegtfylde som Ravets, nemlig Kulstumper og en Msengde storre og mindre Plantelevninger. Disse Lag, der ikke have nogen betydelig Udstraekning, danne sorte Striber i hA7idt, stenfrit Dilu vials and og have kun en Msegtighed af i detHojeste et Par Tommer. Taleren, der forst for nylig havde paabegyndt en Undersogelse af tvende i Henseende til Indhold og Lejringsforhold ensartede Ravlag i Om- egnen af Kjobenhavn (OrdrujD og Vestre Kirkegaard), 28 434 kiiu.NKN FOB BHNERALOG1 <><; GEOLOGI. opiyste, at de have sserlig Interesse derved, a1 der deri er fandel adskillige Kogler, en Msengde velbevarede Plante- t'ro og nogle Insektlevninger, som ere blevne undersogte af forskjellige Fagmamd og give Oplysning om . a. at de bekanta forekomsterna inom detta omr&de af numera under hafsytan s&nkta torflagren o. s. v.. hvilka yore supramarina bildningar Iran Ancylustiden '). Det narmare forloppet af de derpS foljande nivafor- andringarna inom skilda delar af det baltiska omradet vore aniiu icke litre dt. men ett faktum vore, att atminstone trakterna kring det s3'dbaltiska omradet jemte hela sodra Sverige efter Ano^dustiden drabbats af en landsankning, som bragt sistnamda landsdel till storre djup under hafvets niva an hvad fallet ar i nutiden. Denna landsankning orsakade b. a. uppkomsten af en direkt forbindelse mellan Kattegat och Baltiska hafvet. hvilket ater hade till foljd invandringen af den marina s. k. Litorinafaunan, som af gammalt ar kand fran atskilliga delar af det baltiska omradet. Foredr. hade narmare studerat denna fossila fauna inom de svenska kusttrakterna anda fran trakten af Neder- Kalix och ner till Malmo, och hufvudresultatet haraf kunde i korthet sagas vara, att den fauna, som under Litorina-tiden befolkade det Baltiska hafvet fran nord- ligaste delen af Bottenviken och till Gotland, i nutiden hade sin narmaste motsvarighet inom det relativt inskrankta omrade af samma haf, som rigger emellan Bornholm och "Warne-mtinde. Detta bevisades i framsta rummet af de fossila mollusk- och diatomace-arternas forekomst i horizon- tal riktning. men afven af de forms storleksforhallanden. '') Denna asigt har jag framhallit redan 1888 i den (icke offentlig- gjorda) reseberattelse, som inlemnades till Upsala universitet efter fullbordandet af den samma ar foretagna resan for under- sokningar ofver Baltiska hafvets postglaciala historia. Seder- mera (1890) har De Geer uttalat sig i samma riktning. (Senare tillagg af foredraganden.) SEKTIONEN FOE MINERALOGI OG GEOLOGI. 443 Man kunde haraf draga den slutsatsen, att det baltiska Litorinahafvets hydrografiska (ocli specielt salthalts-) for- hallanden narmast ofverensstamt med de nu radaude inom nyssnamda onirade (Bomholm-Warnemunde) med en salt- halt vid ytan a£ omkring 0,78 — 1,2 pCt. Efterhand som den (likaledes olikformiga) landhoj- ningen efter Litorina-tidens maximisankning fortskridit, har ocksa en minskning i salthalten egt rum, hvaraf foljden blifvit a ena sidan de marina arternas atertag mot soder och a den andra invandringen af atskilliga sot- vattensarter i det Baltiska hafvet. Foredr. betonade till sist det stora intresse, som noggranna uppgifter rorande de lefvande molluskarternas maximistorlek o. s. v. inom hafsomraden af olika salt-halt hafva for bedomandet af de hvdrooranska forhallanden, under hvilka aldre faunor lefvat. I Tilslutning til Foredraget gjorde Statsgeolog De Geer, Dr. Eordam og Dr. G. Andersson kortere Be- rn aerkninger. Docent N. V. Ussiiig, Kjobenhavn, holdt Foredrag om „nogle Grsensefaciesdannelser af Nefelin- syenit". I Nserheden af Julianehaab i det sydlige Gronland forekomme som bekjendt i storre Udstrsekning nefelin- syenitiske Bjergarter, hvilke Taleren havde gjort til Gjenstand for et nojere petrograflsk Studium. Det under- sogte Materiale var for Storstedelen indsamlet af Stats- geolog Steenstrup og tilhorte Universitetets minera- logiske Museum i Kjobenhavn. Forst gaves en Oversigt 411 KTIONEN FOB BONEBALOGl <><; &EOLOGI. er de nsBvnte Bjergarters kemiske og miinTalogiske Beskaffenhed. Til Oversigt over den forste beiryttede Taleren istedetfor den lidet overskuelige tabellariske Opskrivning af Procenttallene for hver Bjergart en lodret ophsengt, 1 dm. bred Papirstrimmel ; paa deime angaves Procentmamgden af de enkelte Bestanddele ved forskjelli^- fai'vede, paaklistrede Tvserbaand, idet hvert Farvebaand reprsesenterede een Bestanddel, og dets Hojde i Centi- meter var gjort lige saa stor som vedkommende Bestand- dels Procenttal. De anvendte Farver vare for Kali violet. Natron gul, Kalk blaa, Magnesia lysrod, Jernforilce lysgron, Jemtveilte brun, Lerjord lysgraa, Kiselsyre gulgraa. Zirkon- svre hojrod og Vand svagt blaa. Ved denne Methode bliver det muligt under et Foredrag at sammenligne en Msengde forskjellige Bjergartsanalyser indbyrdes. Den oprindelige mineralogiske Sammensgetning er temmelig ensartet, idet Bjergarterne som Hovedbestand- dele indeholde Eudialyt, Mikroklin, Albit, Nefelin, iEgirin og Arfvedsonit; hertil kommer for en Del af Bjergarterne rigelig Sodalith, sjeldnere Leucit og Ainigmatit foruden en Del accessoriske Mineraler. Tvertimod de for de fleste anclre Eruptivbjergarter gjgeldende Love ere her gjennem- gaaende de basiske og jernrige Mineraler senere ud- krystalliserede end Alkalifeldspatherne. Dog er Kry- stallisationsordenen ikke for alle Bestanddele konstant, hvad man efter de af Professor J. H. L. Vogt be- grundede Theorier heller ikke kan vente : saaledes har det viist sig, at i de sodalithrige Varieteter af Bjergarterne er Nefelin geldre end Feldspath, medens i de sodalithfri det Omvendte er Tilfseldet. I alle de sydgronlandske Nefelinsyeniter er Kalifeldspathen kun tilstecle i Form af Mikroklin uden Gritterstruktur, selv i saadanne. der SEKTlONEN FOE M1NEEALOGI OG GEOLOGI. 445 ikke vise noget Spor af Trykvirkninger ; Talereu maatte derfor antage, at Kalifeldspathen her oprindelig var udk^stalliseret i Form af Mikroklin; dette var da et Bevis imod den nylig af R. Brauns hsevdede Anskuelse. at Mikroklin en altid skulde vsere et Omdannelsesprodukt af Orthoklas. Derefter omtaltes udforligere Nefelinsyenitmassivets Grsensefaciesdannelser. Disse ere finkornede, noget skifrede Bjergarter, sserdeles rige paa iEgirin og Arfvedsonit og af grsesgron eller sort Farve. De adskille sig kemisk fra Hovedbjergarterne ved ussedvanlig stor Jemmsengde (12 — 25 °/o Jernilter), men indeholde de samme Mineral er med Undtagelse afSodalith. Strukturen er fun den at vsere en typisk Protoklasstruktur : Mineralerne ere del vis noget knnste . men Knusningen er sket inden den endelige Storkning af Bjergarterne. De ere ikke at opfatte som normale Grsensefaciesdannelser, opstaaede ved en Koncen- tration af de jernrige Bestanddele langs Afkolingsnaden. men som senere oppressede Krystallisationsrester, i hvilke de allerede for Storstedelen storknede, grovkornede Hoved- bjergarter ere sunkne ned. Denne Opfattelse, som er udledet af de for omtalte Iagttagelser over Krystallisations- ordenen, bekrseftes af de af Hr. Steenstrup foretagne geologiske Undersogelser paa Stedet; thi ifolge disse indeslutte de gronne og sorte Grsensebjergarter paa mange Steder afrundede Brudstykker af de grovkornede Nefelin- syeniter, og de staa i Forbindelse med uregelmsessige, gangformige Masser af lignende kemisk Sammenssetning, som gjennemssette Hovedbjergarterne og undertiden endog med disse danne en fuldstsendig Primaerbreccie. Greens ebjergart erne vise en Raekke ejendommelige mineralogiske Forhold, blandt hvilke saerlig udhsevedes 4 -i- KilnMA FOB RHNERAL0G1 OG G-EOLOGI. dels den intensive Zeolithdannelse, ><>m liar fundet Sted i de fleste at" dem, dels Forekomsten at' store Leucit- 'udomorfoser. Af de dannede Zeolither er altid Analcim dm langt overvejende; deime er opstaaet ikke alene paa Bekostning af Nefelin ogLeucit, der som bekjendt sserdeles let undergaa en saadan Omdannelse, men ogsaa paa Bekostning af Mikroklin og Albit, ja endog af Eudialyt, af hvilke Mineraler der jevnlig findes fuldstsendige Pseadomorfoser. Disse Analcimpseudomorfbser vise ofte det for Pseudomorfoser ussedvanlige Forhold, at de helt igjennem udgjores af et enkelt Analcimindivid. Endog i to eller flere Nabopseudomorfoser er Analcimen ofte ens orienteret. Taleren antog derfor, at vedkommende Parti er af Bjergarterne i meget lang Tid havde vseret udsatte for en langsom Cirkulation af overhedet Vand under ngesten konstant Tryk og Temperatur. Leucitpseudomorfoserne, hvis Tilstedevserelse forst var bleven bemserket af Hr. Steenstrup, bestaa ligeledes ofte kun af et eneste Analcimindivid, og da de tillige have Analcimens ssedvanlige Kr3rstalform, Ikositetraedret (211), ligne de ganske Analcimkrystaller. Det fremgaar imidlertid af deres Optrseden, at de maa vsere Omdannelses- produkter af oprindelige Bestanddele i Bjergarten, hvoraf Taleren sluttede, at de kun kunde tydes som Leucit- pseudomorfoser. De findes jevnlig i to Generationer, dels som Strokom, og naa da ofte en Storrelse som en knyttet Haand, dels som smaa Krystaller i Grundmassen. Meget hyppig indeholde de zonevis f'ordelte Interpositioner paa samme Maade, som det saa ofte er Tilfseldet hos Leucit. Paavisningen af Leucit i de omhandlede Bjergarter i Forbindelse med de i lignende Retiring gaaende Iagttagelser af Hussak og v. Chrustschoff beviser Urigtigheden SEKTIONEN FOR MINERALOGI OG GEOLOGI. 447 af den seldre Anskuelse, at Leucit skulde mangle baade i alle Dybbjergarter og i alle for-tertiaere Gang- og D?ekke- bjer garter. Assistent ved Norges geologiske Undersogelse K. 0. Bjorlykke spurgte Foredragsholderen, hvorfor han ikke opfattede den hos de onitalte Grgensebjergarter frem- trsedende Skifrighed somResultat af en Trykmetamorfose. Bjergarten efter dens Storkning havde undergaaet. Ussing udviklede nEerinere de Grunde, paa hvilke han stottede den af ham fremsatte Opfattelse. Statsgeolog G. De Geer, Stockholm, holdt Fore- drag om „anvandand et af statistisk analys af djur- och vaxtf ormationer, fossila och lefvandeu, samt siirskildt om de metoder han utarbetat for sta- tistiska analyser af fossila fannor. Det vore, sasom von Post for lange sedan fram- hallit, hogst onskligt, att man skafTade sig mera veten- skapliga beteckningar for de olika organismernas grad af talrikhet, da de nn gangse vore i hog grad god- tyckliga och vexlande sa val for skilda forfattare som for olika tider och trakter. I manga fall vore en sadan mera detaljerad arbetsmetod rent af nodvandig, om man ville komma langre an till den forsta allmanna kanne- domen om en fauna, och verkligen narmare studera for- hallandet mellan dess olika arter samt den ordning, i hvilken de invandrat och utdott, jemte successiva for- andringar i bathymetriskt och klimatiskt hanseende. Vid jemforelser mellan faunan pa olika lokaler kunde nakna 118 BEKTIONEN FOB MINERALOGY OG GEOLOGI. artlistor stundom angifva den samma s&som uastan iden- r isle, under del Btatistiska analyser visade ej blott, att olika arter vore dominerande, men afVen till hvilkeu i^rad detta egde rum och att skaplynnet derfor vore i hftg grad olika. Naturligtvis maste man vid diskussionen af analyserna taga hansyn till, huruvida alia arterna forekomma in situ eller en del — sasom i manga strandbildningar — for- skrifva sig fran aldre lager eller atminstone blifvit om- lagrade. Exempel anfordes pa, hum sadan .sekundar sortering efter tyngd kan forsvara utredandet af en faunas verkliga sammansattning. Vid analyser af losa jordlager, som medgafve sallning af materialet, borde man fullstandigt genomsoka ett visst kubikmatt — exempelvis for glacialt skalgrus 0,5 a 1 liter och for postglacialt med talrika smarre former ett mindre matt. — Det material, som vore grofre an 2 mm. borde undersokas skildt fran det finare for att mojliggora jem- forelser afveii i de fall, da fullstandiga analyser ej kunnat utforas. Af hvarje art raknas antingen nagon oparig del eller tages medeltalet af vissa eller alia sasom individ- siffra. Heist bora skalen af de skilda arterna afven vagas, sa att bade antals- og vigtprocent erhallas. Derigenom kunde man afveii fa uttryck for skalens tjocklek och bevaringstillstand. Genom indelning i storleksklasser be- lystes dodlighetsprocenten vid olika aldrar. Slutligen fram- lades flera analysresultat sasom en antydan om den grad af noggrannhet man af den statistiska metoden kan vanta. Formanden udtalte, at da Tidspunktet for Modets Slutning var saa nser, kunde han ikke tillade nogen Diskussion i Anledning af Foredraget SEKTIONEN FOR MINERALOGI OG GEOLOGI. 449 Dr. phil. K. Rardam , Kjobenhavn, holdt derpaa et Foredrag : „Nogle Bemaerkninger om Hsevningen i Nordsjselland". Den nordlige Del af Sjselland, som i Lobet af de sidste 4 Aar er bleven geologisk undersogt, darmer to Halv0er af uregelmaessig Form. Havet griber paa mange Maader ind, og tidligere har Landet vseret endnu mere kloftet og indskaaret. Naar Landets Konfiguration nu er forskjellig fra for- duni, beror det paa to forskjellige Aarsager. Dels har Nordsjaelland hsevet sig; som Forchhammer jo alle- rede forlaengst liar eftervist navnlig ved sine Undersogelser paa Refsnses, og dels ere Fjordene fyldte med Sedi- ment er. De mange til Belysning af denne Hsevning fore- tagne Nivellementer i Forbindelse med, hvad man umiddel- bart kan aflgese af Generalstabens Kort, have givet den Op- lysning, at Hsevningen ved den nordligste Del af Sjselland er ca. 15' og derfra aftager tilsyneladende jevnt mod Syd, saa at den i den inderste Del af E-oskildefjord er ca. 6'. Naar Hsevningen angives at vsere omtrent 15' det ene Sted og omtrent 6' det andet Sted, saa beror dette ingenlunde paa, at der ikke haves nojagtige Oplysninger om Forholdene paa de enkelte Steder, men paa de ejen- dommelige hydrografiske Tilstande, der herskede i det Hav, der stod langs Kysterne. Vandet har nemlig i Lobet af den marine Periode J) havt en varierende Salt- l) Under Navnet „den marine Periode" liar jeg i Mangel af bedre Betegnelse sammenfattet hele det Tidsrum, da Havet havde en htfjere Vandstand. Man har villet give det Navn af „Tapes- lagenes Tid"; men, som det er vist, er „Tapestidenu kun et ringe Afsnit af den marine Periode. (Senere TiltVjelse af Foredragsholderen.) •21i |.~)0 BEKHONEN FOB BONEBALOG] OG GEOLOrH>neleret, livis dette danner del omkring Aasen vserende D^eklag, gaaer et Stykke op ad Aasen, ja stundom overdaekker den helt, saa at Aasene altsaa sikkert nok ere jeldre end det overste Mora'iieler i del nordlige Sj sell and. Professor 0. Tore]], holdt Foredrag om: „Den ostbaltiska is alp en." For mer an BO ar sedan offentliggjorde H or bye sina utmarkta iakttagelser om de geologiska forhallandena a omse sidor om riksgransen. Han iakttog da, att erratiska block hade blifvit transporterade fran en lagre till en hogre niva i trakten af Storsjon i Herjedalen. Detta for- hallande har sedan bekraftats af manga lakttagare. Sar- skildt liar dr Hogbom i sammanhang med undersokningar for Sveriges geologiska undersokning i Jemtland gjort en mangd iakttagelser i denna riktning. blandt annat att pa o Areskutan finnas frammande block ford a oster ifran til] mer an 2000 fots hojd ofver det underliggande laglandet. Dessa forhallanden kunde endast forklaras genom ett maktigt tryck osterifran, d. v. s. fran det ostbaltiska lag- landet. Fortsatta undersokningar hafva ofvertygat mig derom, att detta forhallande ingalunda ar lokalt utan utgor ett af de vigtigaste skedena i den skandinaviska inlandsisens historia. Betraktas de framlagda kartorna ofver dennas utbredning samt blockens och refflornas riktning, sa fram- gar deraf: 1. Att isen forst utbredde sig i en radierande riktning fran de skandinaviska alperna ofver hela det erratiska SEKTIONEN FOR MINERALOGI OG GEOLOGI. 453 omradet. Till denim tid torde kunna hanforas refflorna i Nordtyskland, som ga fran NV till SO. 2. Att denna isens riktning emellertid hogst betydligt forandrats under en senare afdelning af istiden. fram- gar af manga skal. 3. Uti vestra Sverige ar refflornas hufvudriktning fran NO till SV stundom nara 0 till V. Samma riktning forefmnes pa Bornholm ocli Gotland. Pa dessa oar kan den visserligen hanforas till den baltiska isstrom- men, men detta galler ingalunda om de fran NO till SV och 0 till V iakttagna refflorna vid sjon Peipus. Dessa sistnamnda refflor hvilka nnnas pa det ostbal- tiska laglandet kunna omojligen bringas i ofverens- stammelse med isens forsta utbredning fran de skandi- naviska alperna. 4. Talrika erratiska block bara for ofrigt vittne om isens forandrade riktning. Salunda liar Viborgs rapakivi, som en gang forts till Moskva, senare blifvit ford till Warschau och Berlin, t. o. m. i trnbbig vinkel mot dess forsta riktning 5. Dessa iakttagelser hafva steg for steg ledt mig till den uppfatningen, att sedan isen iippnatt sin storsta utbredning, har vasentligt olika forhallanden intradt saval i afseende pa dess utbredning och rorelse som maktigheten. 6. Det oafvisliga villkoret for att en glacier eller inlandsis skulle kunna bildas ar, att densamma kan utbreda sig fran hojder, hvilka na ofver snogransen. Faunan visar, att det skandinaviska hafvet under istiden hade samma temperatur som den nu i polarhafvet radande. 451 KTIONEN FOR MINERALOGl OG GEOLOGI. Att kolden under isens storsta utbredning var myoket intensiv ar tydligt. De af Nans en gjorda iakttagelserua pa Gronlands inlandsis lemna harfor det basta beviset. Sedan isen utbredt sig ofver det stora Nord-Europeiska laglandet. var det naturligt att kylan skulle vara tillracklig for ati hindra den derpa fallande sn5ns afsmaltning. Folj- den haraf maste blifva, att pa denna yta den sno och is. som ej kunde smalta eller foras mot periferien, genom trycket fran de skandinaviska alperna skulle vaxa i hojden och slutligen kunna uppna en maktighet, som torde hafva Aarit mycket storre an de skandinaviska alperna. En inlandsis kan naturligtvis likaval utbreda sig fran ett underlag af is som ifran vanliga fjell. Ar dennar uppfatt- ning riktig, sa kunde enligt denna pa ett enkelt satt for- klaras saval de nyssnamnda refnornas som de erratiska blockens riktning, sadan den framgar af de har forevisade kartorna. — Denna isens riktning tyckes hafva fortsatts ofver den Jutska halfon anda till ostra delen af England mellan Themsen och gransfloden till Skottland Tweed. Den skandinaviska inlandsisen har nemligen har upptradt med stor maktighet och starkt rubbat de underliggande aldre bergarterna. Uti bottenmoranen vid Brilington pa Englands ost- kust aro iakttagna gangporfyr fran Kristiania afvensom den forr s. k. Fredriksvarnssyeniten. Vid Nottingham har Teale funnit refflor, hvilka patagligen hora hit och ga i samma riktning som de bohuslanska. Denna isens van- dring ofver Nordsjon kan ej bringas i samklang med sodra Norges fjellbildning, men deremot mycket val med den antagna isalpen. Jag vill endast fasta uppmarksamhet pa ett forhallande, som star i samband med detta antagande, SEKTIONEN FOR MINERALOGI OG GEOLOGI. 455 namligen den mycket omhandlade fragan om den skandi- naviska inlandsisens sakallade „andra utbredning". Endast genom noggranna undersokningar kunna dessa forhallanden vinna en fullstandig utredning, och jag kan ej nog uppmana de yngre geologerna att fasta sin upp- marksamhet vid detsamma. Ingenior, Dr. H. Stoltz, Christiania, meddelte, at han saae sig nodsaget til at udelade det af ham anmeldte Foredrag „om Marmorforekomster i norsk Nord- land", da en Sending Bjergarter, som han onskede at benytte ved Foredraget, var udebleven. •-> Sektionen for Botanik. Formand: Professor A. Blytt. Viceformsend : — Th. Fries. — — Joh. Lange. Sekretserer: Docent B. Jons son. — Laboratoriebestyrer 0. Johan-Olsen. — Dr. L. Kolderup Rosenvinge. lste Mode Tirsdagen den 5te Juli Kl. 12. Professor, Dr. Emil Chr. Hansen, Kjobenhavn, talte „om Variationen og Tilpasningsevnen hos Saccharomyceterne1'. Under bestemte Faktorers Indvirkning havde Taleren hos flere Arter fremkaldt Omdannelser, dels af frygtig, dels af konstant Natur. Til de sidste hore f. Ex., at typiske Saccharomyceter (altsaa Gja3rceller med Endo- sporedarmelse) fuldsta3ndig miste Evnen til at danne SEKTIONEN FOE BOTANIK. 457 Sporer. (Analogi med de fra gammel Tid kjendte Fanero- garner med kjsernelose Frugter.) I Forbindelse med denne dybt indgribende Omdannelse staa .ZEndringer i vedkom- mende Cellers Hindedannelse, Knopskydningsevne, Gjsering o. s. v. — Sserlig dvselede Taleren ved den Tilpasnings- evne , som findes lios Arter, der indbyrdes konkurrere (Sygdomsgjserarter og Bakterier overfor en god Bryggeri- gjserart). — Nogle af disse Undersogelser findes offentlig- gjorte i Talerens nye Afhandlinger; det 0vrige vil efter- haanden blive offentliggjort i Meddelelser fra Caiisberg Laboratoriet. I Anledning af Foredraget fremsattes nogle Bemserk- ninger af Laboratoriebestyrer 0. Johan-Olsen, Kap Thoten. Lektor E. Ro strap, Kjobenhavn, talte om ,,Snyltesvampen es Forhold til indbyrdes, nserstaaende Vsertplanter". Sserlig fremhsevedes , at Snyltesvampenes Optrseden undertiden kunde give et Fingerpeg med Hensyn til Vsertplanternes indbyrdes Slsegtskab. Da de segte Para- siter nemlig ere meget krsesne i Valget af deres Vsert- planter. maa man antage, at naar to Planter bebos af samme Snyltesvamp, maa dette tyde paa en vis Lighed i Bygningsforhold elier i Nseringsindhold. — Forholdet blev nsermere belyst ved en fisekke Exempler, hentede fra en halv Snes Plantefamilier. Saaledes henvistes til, at de forskjellige naturlige Grupper af Slsegterne Salix. Poly- gonum, JRumej:, Geranium m. fl. hver have deres. om end nser beslsegtede Arter af parasitiske Svampe, og lignende 468 sektionp:n for botanik. Forhold paavistes for Grupperne indenfor Rosaceae. — Elisanthe noctiflora, der snart er henfort til MeJanrfrinm, snart til Silene, har Parasiter fgelles med den sidste Slagt, hvad der tyder paa, at den staar nsermest denne. — Under- tiden synes det at vsere habituelle, af Voxestedet afhsen- gige Forhold, der be tinge den fselles Optrseden af visse Snyltere; saaledes bebos de littorale Former af Agro- pyrum, Elynms og Psamma af Ustilago hypodytes; forskjel- lige Slsegter af Bicornes og den habituelt lignende, men systematisk fjerntstaaende Empetrum bebos af hinanden meget lignende Arter af Ghrysomyxa. Forstkandidat 0. Sarauw , Kjobenhavn, gav nogle Meddelelser om „Vore Skovtrseers Mykorrhizer", stottende sig til et storre Arbejde om dette iEmne, hvor- med han i de senere Aar havde vseret beskjseftiget, og under Henvisning til en Rsekke omdelte Figurtavler. De af Frank i Berlin med Navnet „Mykorrhizer" eller „Svamper0dderu betegnede, konstant optrsedende Forbindelser af Trseers Sugerodder og disse omspindende Svampehyfer havde vundet megen Interesse, sserlig fordi Frank heri saae et til gjensidig Ernsering tjenende symbio- tisk Forhold, analogt med det bekjendte hos Lichenerne. Rodsymbiosen og tilsvarende Former optraadte saa- vel hos Kryptogamerne som hos Gymnospermer og Angio- spermer, hvorpaa der nsevnedes en Del Exempler. Hos en R/8ekke af vore almindelige Lov- og Naaletrseer fandtes snart den ektotronske, snart den endotrofiske Form, hvorover der forelaa adskillige Undersogelser ogsaa fra seldre Tid, som nu kunde suppleres med nye. SEKTIONEN FOE BOTANIK. 459 Dannelsen af den pseudoparenkymatiske Svampeskede omkring Roden ledsages af et ejendommeligt Fletvserk af Hyfer i Barkens Cellevsegge, hvilket var kjendt og be- skrevet af The odor Hartig allerede 1852; men han saavelsom Andre havde givet fejlagtige Forklaringer deraf. Forholdets fysiologiske Betydning som Symbiose, tjenende til gjensidig Ernsering, var for Orchideernes Ved- mende 1877 antydet af Pfeffer, senere for Monotropa af Kamienski, for Skovtrteerne af Frank, som havde ud- fort de eneste Forsog, hvorpaa en virkelig begrundet Dom kimde stottes. Selv disse Forsog syntes imidlertid ikke fuldt over- bevisende, og Foredragsholderen var selv mest tilbojelig til at slutte sig til Gibelli, der vel betragtede Svampens Forhold til Roden som symbiotisk, uskadeligt, men ikke som nyttigt for Vsertplanten. Forsog i det Store og ude i det Fri under naturlige Vsextbetingelser kunde formentlig give tilstrsekkelig paa- lidelige Resultater og burde da f oretrsekkes for de vanske- lige Stuekulturer, hvis Antal altid maatte blive meget begrsenset. Forsog efter det af Frank givne Monster havde Foredragsholderen anstillet med de to Humusformer Muld og Mor somJordbund i steriliseret og usteriliseret Tilstand. Lige saa lidt som i Naturen havde der viist sig nogen vaesentlig Forskjel paa Mykorrhiz ernes Optrseden i Muld og Mor. Derimod syntes en tydelig Indflydelse af Lovet at gjore sig gjseldende, idet de paa og i Jorden liggende visne Blade maatte antages at huse de Svampe, hvis Hyfer overalt gjennemvsevede Mulden og omspsendte samt- 460 -KKTIONEN FOR BOTANIK. lige live Sugeredder i denne. I Haver og Planteskoler, hvor Lovet ikke fik Lov at blive liggende, gik derfor en Del Sugerodder fri. I Overensstemmelse med Rostrups Antagelse i 1878 kunde Svanrpe af Gladosporiernes Gruppe anses som de vigtigste Mykorrhizadannere; mindre Betydning tillagdes Hymenomyceterne, og Sporgsmaalet om Tuberaceers og Elaphonvyceters Snylten paa Trserodderne var endnu langt fra afgjort. Prof. Th. Fries, Upsala, ytrede i Anledning af Foredraget bl. A., at ban var tilbojelig til med Frank at antage , at Mykorrhizaen kunde fremkaldes af en hel Msengde Svampearter, og anforte til Stotte herfor Fundet af nogle typiske Fungi bypogaei ved Upsala under Carpinns, som vare komne fra Liibeck. Dr. 0. Joban-Olsen ansaa M/ykorrbiza som et para- sitsert Forbold og antog, at det kunde fremkaldes af saa- godtsom alle i Skovbunden voxende bojere Svampe. Han gjorde endvidere opmgerksom paa, at Jordens Sam- menssetning forandredes ved den af Frank foretagne Sterilisation. Kand. Sarauw bemserkede bl. A. til Prof. Fries, at de omtalte Fungi bypogaei muligvis kunde vasre fulgte med Jorden uden at vsere Mykorrhizadannere. SEKTIONEN FOR BOTANIK. 46 1 2det Mode Onsdagen den 6te Juli Kl. 10. Laboratoriebestyrer 0. Jolian-Olsen holdt Foredrag „bakterioide Soppett. Taleren meddelte flere Exempler paa Svampe. som fra et Mycelie-Stadium gik over til et Bakterie-Stadium (Kokker og Spiriller). i hvilket der i nogle Tilfselde var iagttaget Endosporedannelse. Taleren kunde ikke ind- romme Bakterierne en systematisk Sgerstilling. men ans'aa dem for en Del for Udviklingstrin af forskjellige hojere Svampe. Lektor E. Rostrup, Kjobenhavn, stillede et Sporgs- maal til Taleren, som denne besvarede. Prof. Jakob Eriksson, Stockholm, meddelte: „Bidrag till det odlade hvetets sj'stematik". Efter en kortfattad ofversigt af hittills framlagda for- sok att systematiskt ordna de talrika i odling varande hveteformerna och efter en kritisk granskning af de prin- ciper som darvid foljts, framlade foredr. utkast till en vasentligen modifierad uppstallning af de hveteformer, som tillhora vanliga hvetet (Triticum vulgare) och Kubbhvetet (Triticum compactum). Denna uppstallning var grundad pa en detaljerad undersokning af 109 hithorande former, som under aren 1388—1891 odlats a Kongl. Landtbruks- Akademiens Experimentalfalt vid Stockholm. Vid upp- gorandet af denna uppstallning hade foredr. sokt sa langt mojligt tillampa de af C. v. Nageli uppstalda 462 ^KKTIONEN FOR BOTANIK. lagarne for vaxtformers systematiska behandling och hade i enlighet darmed nedflyttat de mogna hvetekornens farg s&som systematisk princip till en lagre plats an den eljest, plagar intaga. Daremot tillerkandes at axets byggnad (dess tathet) en hog systematisk rang. Foredraget illustrerades genom forevisandet dels af ett stort antal tabeller. daraf flertalei grafiska, dels af tva nyligen utkomna fasciklar, Nr 2 och Nr 3, af sadestyp- samlingsverket „Collectio cerealis" (Typsamling af i Sverige mognande sadesvarieteter). En ntforlig afhandling om amnet komrner att intagas uti Kongl. Landtbruks-Akademiens Handlingar och Tid- skrift 1892, H. 5 o. 6. Efter foredraget foljde en kortare diskussion mellan foredr. och prof. Lange. Docent B. Joiisson, Lund, holdt derefter folgende Foredrag : „Omsilpor-aflagringaritrakesystemethos Leguminoserna." Et allmant kandt sakforhallande torde vara, att afven celler utom bastet ega en membranstruktur, som mycket paminner om silrorens silskifvor eller silplattor. Perfora- tion af silartad natur forekommer saval hos grundvaf- nadens celler inom stam och blad som uti bastparenkymet och inom barkmargstralarnes cellvafnad hos dikotyler. Sarskildt karakteristisk framtrader denna silartade struktur uti endospermcellernas vaggar, och bland de lagre vax- terna ar den ej blott ganska vanlig utan afven tydlig. Under senare tider har ocksa Kienitz-Gerloff med SEKTIONEN FOR BOTANIK. 463 stod af omfattande undersokningar trott sig kunna gora den slutledning. att silporer aro bade mojliga och verk- ligen forhanden hos celler af olika natur och harkomst, sa vidt annars plasmaforbindelse qvarstar efter intradd sekundar membrantillvaxt. Anforda porstruktur har emellertid uti endast ett par fall pavisats bos element af utbildad trakenatur. Schaar- schmidt ar till och med af den asigt att en pa plasma- forbindelse grundad genombrytning af porfalt svarligen kan pavisas hos xylemets element. Porer med silliknande punkteringar aro dock ingalunda sallsynta hos trakeelement ; tvartom aro de allmanna hos vissa vaxter. Med dylika porer utrustade karl eller trakeider. i fall sadana forekomma, hora till regeln inom leguminosernes familj och aro karakteristiska for familjens samtliga undersokta representanter. Afven fran andra vaxtfamiljer kunna exempel anforas pa likadant byggda trakeelement. Af leguminoser hafva omkring 70 arter undersokts, under det fran andra familjer enstaka arter uppvisat antydda anatomiska egenskap. Hos andra vaxter har silporstrukturen, da sadan inom veden forekommit, varit otydlig. Ofta har en sadan ej forefunnits eller atminstona ej kunnat pavisas. Cytisus Laburnum och Eobinia Pscudacacia hafva sar- skildt undersokts i har foreliggande fall. Fores ett tvarsnitt eller ett tangentialt langdsnitt ur veden fran nagon af de namda tvenne vaxtarterna under Hartnack's eller Leitz's homogena immersionssystem, faller genast i ogonen ett vexlande antal prickar inom hvarje por saval a trakeidernas terminala vaggar som a trake- idernas ock karlens langdvaggar. Vid noggrannare under- sokning visa sig dessa prickar sasom ljusa, aflangt run- 464 SEKTIONKN FOR HOTANIK. dade, bestamdt begransade flackar uti porfaltet. Inom enkelt konturerade porer aro de tydligare och i allmanhet storre, under det de inom tapphalsporer aro jemforelsevis mindre och mindre latt raarkeras for ogat. Omkring och mellan flackarne fordelar sig porfaltet s membran i form af ramar eller balkar, hvilka kunna vara mer eller mindre breda allt efter den plats, som af silpunkterna lemnas ofrig. Ej sa sallan bildar balkverket i porfaltets midt en knut- punkt, fran hvilken sidobalkar utga till porfaltets yttre rand, under det silpunkterna koncentriskt anordna sig kring balkverkets midteldel. Medelst jodjodkalium och klorzinkjod eller jodtinktur forblifver porfaltet uti aldre ved ofargadt och silformigt genombrutet. Yid ett par till- f alien har dock porens sluthinna a karlens sidovaggar an- tagit en svag men dock tydlig blafargning. I detta senare fall framtradde silsystemet synnerligen markeradt, enar sil- punkteringen forblef ofargad, och salunda syntes tydligare a det blaa faltet. Ofriga fargmedel t. ex. korallin, metyl- blatt, anilinblatt m. fl. hafva endast sa till vida varit upp- lysande, som punkteringen vid fargamnets utf alining uti porerna lattare observeras och uppfattas. Porerna paverkas af vanlig glycerin och af vatten, om snitten fa ligga i namde eller liknande vatskor nagon langre tid. Punkteringen afmattas och synes efter en tid ibland forsvinna helt och hallet. Har liksom ofverallt vid dylika subtila saker har det varit svart att med full sakerhet afgora, huruvida silpunk- teringen ar sluten eller oppen. Emellertid synes det efter foreliggande fargreaktioner i ofverensstammelse med Zimmermanns nyaste anvisningar sannolikt, att mellan element af samma system, saledes mellan trakeelement, silpunkterna aro oppna, under det att punktering, som SEKTIONEN FOR BOTANIK. 465 kommunicerar med celler i lefvande tilstand, saledes emellan trake- och parenkymelenient, tillslutes af den primara membranen, som tillika begransar parenkymets plasma. Den olika starka tingeringen og punkteringen i det ena oeh det andra fallet tyder med stor sannolikhet harpa. Detta forklaringssatt torde for ofrigt bast ofverens- stamma med den uppkomst och den utveckling, silpunk- teringen visar sig ega, och som sarskildt stnderats pa Psoralea bitiiminosa, hos hvilken vaxtart latteligen pavisas utvecklingssambandet emellan plasmaforbindelserna trake- cellerna emellan och den silpunktering, som ofvan fram- hallits sasom ntmarkande for leguminoser och nagra andra vaxter. Med hansyn till betydelsen af dylik silstruktur inom de sarskilda porerna torde dessa silporer, sa vidt de sam- manbinda trakeala element, tvifvelsutan i nagon man influera pa saft- och luftutbytet, isynnerhet som porernas antal ar for hvarje element stort och hvarje por har ett o visst antal genombrott. A andra sidan blir harmed gran- sen mellan karl och trakeid annu svagare och annu min- dre hallbar. Gentemot pa*renkymceller forblifva silporerna deremot slutna, hvilken afstangning bor ega sinbetydelse betraffande vatskeutbytet mellan parenkym och karl i veden for att ej tala om den lattnad for thyllenbildning. som derigenom vinnes, idet ansatsen till membranernas utbugtning maste utga fran silpunkteringen inom poren. Men afven fran rent anatomisk synpnnkt har den pa- visade, for leguminoserna atminstone allmangiltiga silstruk- turen hos trakesystemets poraflagringar sin betydelse och sitt intresse, enar vi i deras allmanna forekomst finna ett berattigande att jemte ofriga forut allbekanta slag af karl och trakeider upptaga ett nytt slag af trakeelement, 30 466 SEKTIONEH FOR BOTANIK. som viil riitteligen skulle kunna betecknas med namnet silportrak6, respektive silporkarl eller silportrakeid. Visser- ligen ar den liar omtalade punkteringen ej densamma som silrorens silpunktering, men den i ogonfallande likheten fcorde i hvarje fall berattiga namnet. Pastor J. S. Deichmami Branth talte „om Udviklingen bos de i Vand voxende Yerrucarier." De morke Lag, som ofte beklsede Smaasten i Skov- bsekke, bidrore ikke altid fra Alger, men dannes under- tiden af Svampebyfer, som i kraftig Tilstand ere brun- lige (under Mikroskopet gjennemsigtige, 1 — 2^ tykke), men med Alderen blive sorte og do bort nedenfra. Kommer der Pleurococcus-Celler til, voxe dog Hyferne videre, omslutte Pleurococcus-GeWevne, der fbrmeres, danne et temmelig t}^kt Lag, og det Hele bliver til Verrucaria vitricola Nyl. og V. hydrela Acb., som over Vandet med mange Mellemformer gaaer over til Verr. margacea, aethio- bola og nigrescens. I og ved salt Vand findes lignende Overgange fra V. halophila Nyl. til mucosa, ceuthocarpa og maura. Baade Sporemes Storrelse og Tballus' Farve give meget variable Karakterer, saa at hele denne Gruppe (stirps Verrucariae nigrescentis et rupestris) formentlig kim udgjor en eneste Art. Et udforligere Referat af Foredraget findes i Botanisk Tidsskrift, Bind 18, Side 104. SEKTIONEN FOE BOTANIK. 467 3die Mode Torsdagen den 9de Juli Kl. 9. Docent H. 0. Juel, Upsala, gav et „Mykologiskt meddelande". I Epidermis af Rodderne af Valletta purpurea havde Taleren fundet to Svampe, hvis Bygning og Udvikling beskreves. Efter Foredraget fremsattes en Bemserkning af Forst- kandidat G. Sarauw, Kjobenhavn. Dr. Alb. Nilsson, Stockholm, holdt Foredrag om: „Nagra anatomiska egendomlighet er hos slaktet Xyris". Hithorande arter aro habituelt mycket lika, men ut- marka sig genom en stor vexKng i de vegetativa delarnes anatomi, hvilket gor, att anatomiska karaktarer inom detta slakte fa stor betydelse. Sasom en anatomisk karaktar for slaktet i sin helhet markes sarskildt, att mekaniska systemet ofverallt utgores af parenkymceller med tvar- stalda porer (liksom hos grundvafnaden i allmanhet), hvilket tyder pa ett fylogenetiskt lagt ntvecklingsstadium. Hos flere arter upptrada tva till sin anatomiska struktnr skarpt skilda slag af rotter, nemligen mekaniska och typiska. De senare aro sarskildt utmarkta genom en egendomligt utvecklad lnftvexlingsmantel, som hos slaktets ena sektion {Euxyris) bestar af pa regelbundna afstand stalda diafragmor forenade genom langd-strackta cylin- driska celler, hos den andra sektionen (Nematopus) ater 30* 468 KTIOM'.N FOB B0TAN1K. bildar ett mantelformigl halrum med radialt stalda staf- Pormiga celler. Assimilationsvafhadei] i blomstallningsskaftet bestar hos de i Australien endemiska arterna af langd-strackta. cylindriska med flere eller farre ringformiga insnorningar forsedda celler, hos den australisk-asiatiska Xyris compla- nata af armpalissader, och hos de till Asien, Afrika och Amerika inskrankta arterna af vanliga palissadceller. Da flere lager af palissadceller upptrada, blifva cellerna har. liksom hos flertalet vaxter, kortare ju langre fran epidermis de ligga. Under forutsattning. att den hittills allmant hyllade asigten. att cellernas strackning i ledningsriktningen underlattade ledningen, vore riktig , blir tydligen i detta fall ntbildningen mindre lamplig for ledning, ju langre fran epidermis man kommer, under det att samtidigt af latt insedda skal anspraken pa vafnadens ledningsformaga okas. Sa- lunda skulle hos assimilationsvafnaden sasom regel upptrada en konstruktion , som fran ledningssynpunkt vore irrationel. Detta jamte flere andra forhallanden t. ex. ledningen i cellernas tvarriktning fran absorp- tionsvafnaden till karlknippet hos rotterna synes mana till en fornyad profning af ofvannamda sats om cellf ormens samband med ledningsriktningen. Foredraget efterfulgtes af en Diskussion mellem Prof. E. Warming, Kjobenhavn, og F ore drags holder en. SEKTIONEN FOE BOTANIK. 469 4de Mode Fredagen den 8de Juli Kl. 12. Formanden, Prof. A. Blytt, oplseste et Brev fra Brygger C. Jacobsen, hvori de Medlemmer, som agtede at besoge Ny Carlsbergs Glyptothek, tillige indbodes til at bese Bryggeriet. Derefter overdrog han Prof. Jolian Lauge selv at lede Forhandlingerne i den paa Dagsordenen staaende Diskussion : „Om en fselles Nomenklatur i sysfcematisk Botanik for Skandinavien". Diskussionen findes ndforlig meddelt Side 240 if. 5te Mode Lerdagen den 9de Juli Kl. 10. Efterat den i forrige Mode begyndte Diskussion var afsluttet, gav Lektor A. L. Groiivall , Malmo, folgende to Med- delelser : 1. r,Oni en formodad hybrid inorn moss- slagtet Orthotrichiim". Sommaren 1891 patraffade jag a ett piltrad nara Malmo nagra tufvor af en Or ihotrichumi brm, som tyckes forete utpragladt intermediara karakterer mellan 0. fasti- giatum och 0. affine och darfore hos mig framkallat den formodan, att densamma mojligen tilkommit genom kors- 470 SEKTIONEN FOR BOTANIK. nine: mellan dessa bada arter. T vaxtsatl s<»m och i at- seende pa frukternas och mossans beskaffenhet ftfverens- stammar den narmast med den forstnamnda ; men bladens form och stallning paminna mera ora den senare. Hartill kommer, att tanderna med hanseende till skulptering forete litet af hvarje. Anmarkningsvardt ar ock. att sporerna synas icke hinna full mognad och att cilierna aro mer och mindre forkrympta — tvenne omstandigheter, som nagon man tala for antagandet af denna forms hybrida natur. 2. „Om en egendomlig, mojligen monstros Z7Zo£aform". I slutet af Juli 1890 fann jag pa unga ekar vid Tjorn- arp i mellersta Skane en synnerligen marklig Ulotaform ehuru endast i mycket fa exemplar. I det hela visar den stor ofverensstammelse med den vanliga Ulota Bruchii; men frukterna forete Here afvikelser. Utom det, att locket icke er enfargadt, utan har en vackert karmoisin- rod kant, hafva de mogna kapslarne vidgad mynning, hvarjemte tanderna ofta aro tydligt tvadelade och cili- erna till antalet 16, samt grofre och mera papillosa an hos ofvannamnda art plagar vara forhallandet. Pa grund af dessa och nagra andra egendomligheter skulle jag icke tveka att nppstalla ifragavarande form som en ny art, om icke pa de fa tufvor, som antrafiats, funnes en och annan kapsel alldeles ofverensstammande med den hos U. Bruchii — nagot som vacker misstanke om att den endast ar en monstros form af denna senare. Prof. S. Berggren, Lund, fremsatte nogle Bemserk- ninger i Tilslutning til den forste Meddelelse. SEKTIONEN FOR BOTANIK. 471 6te Mode Lerdagen den 9de Juli Kl. 12. Dr Guiiuar Andersson, Stockholm, meddelade sina „pa vaxtpaleontologiska undersokningar grundade studier ofver den skandinaviska flo- rans invandringshis tori a". Foredraganden redogjorde for sina till storre delen redan publicerade undersokningar, men berorde afven nagra fragor, som komma att utforligare behandlas i hans under aret i Bih. till Sv. Vetenskapsakad. Handl. utkom- mande arbete: Vaxtpaleont. undersokningar af svenska torfmossar II. Utgaende fran Steenstrups arbeten i Danmark och Nathorsts och hans egna i Skane sokte kan lamna en bild af var nuvarande kannedom om de olika vegeta- tionsgruppernas utbredning till andra delar af Skandinavien. — Den arktiska vegetationen veta vi nu har varit utbredd ofver hela norra Europa; dock synes det som om den del af densamma, som kallats Dryas-formationen skulle ha saknats pa vissa delar af vart urbergsterri- torium. — En subarktisk vegetation synes enligt de fynd foredr. gjort i Skane och Ostergotland vara den, som foljt narmast efter den ofvan namda floran. Som karaktarsvaxt for denna synes Salix phylicifolia kunna anforas. Om denna vegetations utbredning kanner man dock foga. — Asp-bjork vegetationen har pa alia stallen kommit efter de mera nordliga formerna, men fore furen. Foredrag. hade i hela sodra Sverige funnit den, och af Nathorsts undersokningar i Norrlands kalktuffer synes forhallandet vara enahanda langre norrut; ofverallt hade I 72 SEKTIONEH FOB EOTANTK. del varil t'ullt fcypisk Betula odoralu sum tunnits. ej spar B. verrucosa. Jamte aspen oeh bjorken hade redan d§ 5a&£ aurita, S. cinerea, S. caprea, Potamogeton natans, "P. sp. Nymphcea a/ha, Menyanihes trifoliata o. a. invandrat, — Furvegetationen hade kommit efter denna, hade utbredt sig likformigt ofver hela det stora omradet; p§ stora delar af det samma betecknade den ock den sista punkt i utveckling, vegetationen an idag hunnit. Foredra- ganden framholl, att redan under den tid, som fbregick ekens intrangande, invandrade enligt hvad fullt odispu- tabla fynd ge vid handen en del former, som i allmanhet anses tillhora de formationer, i hvilka eken ar det typgif- vande tradel . Bland dessa arter anfordes Corylus Avel- lana. Cornus sanguined, Crdtcegns, Fhamnits Frangula, Vi- burnum Opulus, och enligt fynd vid Benestad t. o. m. Tilia europcea. — Ek vegetationen var den, som foljde efter furen. Att denna ej varit likformigt utbredd ofver landet anda till sin nuvaranda nordgrans, hade fore- dragandens undersokningar inom det smalandska hoglandet visat. Asken och linden vore de mest karakteristiska af de trad, som funnos tilsammans med eken. — Bokvege- tationen hade eftertradt ekens i sodra Sverige och i norra ocn mellersta hade gran en intagit platsen efter respektive furen och eken. Sedan foredr. betonat, att de forhallanden, som han nu redogjort for, ej inneburo nagon teori, utan voro enkla fakta, ofvergick han till en redogorelse for den mojlig- het till en verklig tidsbestammelse om an relativ, som lage i en undersokning af de torf- och gyttjebildningar, hvilkas forhallande till marina bildningar vore mojlig att angifva. Detta, hvilket annu ej skett, vore narmaste malet for arbetena pa detta omrade. — Till sist visade SEKTIONEN FOR BOTAN1K. 473 foredr., hvilken stor betydelse dessa undersokningar, om de utforas tillrackligt i detalj , ha for bedomandet af arternas utv eckling. Genom att anf ora Nathorsts under- sokningar af Trapa natans och sina egna af Corylus la?u- nades exempel harpa. Efter Foredraget fulgte en lsengere Diskussion mellem Taleren og Prof. Blytt. Prof. Blytt gav bl. A. nye Oplysninger (publicerede i Christ. Vidensk. Selsk. Forh. 1892) om norske Kalk- tuffer, i hvilke der forekom Dryaslag mellem subalpine Lag; han fremhsevede sserlig Stubbelagene i Torvemoserne som Be vis for sin Theori om de vexlende torre og fugtige Perioder og hsevdede, at Dr. Anders sons Fyrreperiode ikke svarede til, men var mere omfattende end Steen- s trups. Dr Andersson kritiserade metoden for prof. Blytts undersokningar och ansag, att man med foreliggande fakta som grnnd ej hade ratt att tyda stubblagren sa som Brytt gjort. En utforligare kritik skulle af honom lamnas i geol. for. i Stockholm forh. d. ar. Formanden, Prof. Blytt, sluttede Sektionens For- handlinger, hvorpaa Prof. Fries, Upsala, paa Sektionens Vegne rettede en Tak til Formanden og Sekretsererne. Prof. Warmiug udtalte derefter, at det havde viist sig, at der var Trang til, at Botanikerne samledes noget oftere til Diskussion o. Lign. Han foreslog derfor, at de skandinaviske Botanikere samledes f. Ex. om 2 eller 3 Aar, og at der udpegedes Reprsesentanter for de skandi- naviske Universiteter for at forberede et saadant Mode. 1« 1 BEZTIONEN FOB BOTANIK. Forslagel modtogee med Akklamation, og til Reprae- Bentanter valgtes Professoreme Arreschoug(Lund),Blytt (Christiania), Pries (Upsala), Warming (Kjebenhavn) og Wii nock (Stockholm). Folgende anmeldte Foredrag bleve ikke holdte at Mangel paa Tid: Prof. 8. Berggreii: Om nyzelandska Anthoceros- och Dendro cer os-arter. Docent H. 0. Jiiel: Bidrag till fragan om karl- strangsvafnadens begransning och indelning. Dr. 0 0. Petersen, Kjobenhavn: Planteanatomiske Meddelelser. Dr. L. Kolderup Roseiivinge, Kjobenhavn: Om den sekundsere Poredannelse hos Florideerne. Prof. E. Warming, Kjobenhavn: 1. Fremlaeggels e af et Arbejde over Lagoa Santas Plantevsext. 2. Meddelelser om en venezuelansk Myreplante. Sektionen for Zoologi. Formand: Professor R. Oollett, Christiaiiia. Viceformamd Sekretserer : — W. Leche, Stockholm. Dr. C. A. Westerlund, Ronneby - D. Bergendal, Lund. - H. J. Hansen, Kjobenhavn. Iste Mode Tirsdagen den 5te Juli Kl. 12. Professor W. Leche, Stockholm, holdt det anmeldte Foredrag : „Om t and ernes utveckling hos daggdjuren", i hvilket han redegjorde for sine paa et storre Antal Pattedyr foretagne Undersogelser over Tandsystemets Udvikling, specielt med Hensyn til Sporgsmaalet om For- holdet mellem de saakaldte Mselketsender og Erstatnings- tsenderne. — „Studien tiber Entwickelung des Saugethier- gebisses" publiceres i Morphologisches Jahrbuch, Bd. 19, Heft 3. i7t'. BEKTIONEN FOB ZOOLOGI. Pormanden , Prof. Collett, takkede for del interea- sante B^oredrag og rettede en Forespergse] om Tand- forholdel hoa Edentaterne. Derefter holdt Museumsinspektor Dr. Fr. Meinert. Kjebenhavn, felgende Foredrag: „Om Ins ekt ernes Respiration, navnlig T r a c h e g j se 1 1 e r e s p i r a t i o n e n u . Xaar jeg lierved liar indbudt Dem til at liore et Foredrag over Insekternes Respiration og Respirations- organer, liar jeg ikke ment at kunne give Dem en ud- tommende og tilfredsstillende Fremstilling af denne Virksomhed og dens Organer, men jeg har troet, at det, som jeg havde at sige, dog i visse Maader kunde vaere en mere rationel Forklaring end den hidtil antagne, og at, om end mange Punkter maatte lades uforklarede, der dog kunde vises Vei til en mulig Forklaring, naar kun Dhrr. Anatomer og Fysiologer vilde tage Sagen op til fornyet Undersogelse. Sporgsmaalet om Insekternes Aandedrset har specielt interesseret mig i mange Aar. ja to af de elleve Theses, som ere vedfojede min Doktordisputats, Anatomia Forfl- cularum, 1863. og som nu snart har opnaaet den aarvaBrdige Alder af 30 Aar, angaa saaledes denne Funktion. Senere hen har jeg atter og atter beskja3ftiget mig med samme ^Emne . dels i smaa sa3rskilte Opsatser. dels som Led i videre Undersogelser , og jeg vil da her navnlig henvise til „De eucephale Myggelarver". 1886. Jeg tvivler naturligvis ikke paa, at Insekterne aande, og at deres Aandedraet for Hovedmassens Vedkommende sker ved Hja?lp af det i deres Krop som oftest staBrkt SEKTIONEN FOE ZOOLOGI. 477 udbredte og forgrenede System af Aanderor eller Tracheer ; men jeg mener rigtignok tillige , at Sagen ikke er saa ligefrem, som den i Almindelighed antages, og jeg troer ikke, at Betydningen af Trachesystemet og dettes Virk- somhed kun skulde vaere at fore Luft, iltholdig Luft, til de forskjellige Vsev og Kulsyre fra samme Vsev. Med Hensyn til Trachesystemets Forekomst og Bygning maa fremha3ves, forst om det overhovedet forekommer, og derngest om det, naar det forekommer, er lukket eller aabent. Trachesystemet mangier da aldeles hos nogle lavere staaende Insekter, saaledes hos forskjellige Familietyper af Collembola, hvor efter mine, Lubbocks og Tullbergs samstemmende Undersogelser Poduriderne og nogle Smynthurider mangle hvert Spor til Aandedrsetsorganer, medens et saadant, om end kun med et Par Aabninger eller Spirakler, findes hos andre Smynthurider. Til Forstaaelsen af Muligheden af, at Aanderedskaber kunne mangle hos nogle, om end lavt staaende Insekter, skal "jeg tillade mig at fremssette nogle almindelige Be- tragtninger af Stofskiftet : Alt Liv , alt organisk Liv, beroer paa eller er betinget af Stofskifte, en fortsat, uafbrudt Optagen af nyt Stof og Udstoden og Fjernelse af gammelt. Hos eencellede eller meget simpelt byggede Former, saavel af Planteriget som af Dyreriget , sker et saadant Stofskifte overalt under en uafbrudt Synthese og Analyse af GrundstofTerne ; men hos mere sammensatte Former under der en Arbejdsdeling Sted , og saaledes bliver da navnlig det i Legemet optagne Kulstof for en stor Del eller for storste Delen skaffet bort aparte , ved speciel Foranstaltning. Denne Foranstaltning gaaer ud paa at skafFe lit i saa nser Forbindelse med Legemets Kulstof, 478 BBKTIONEH FOB ZOOLOGI. kail dannes Kulsyre, hvilkel sker ved Aande- dra - ••iif Side, Inspirationen , medens Bortskaffelsen af Kulsyren Bker ved dettes anden Side. Exspirationen *). ndedraettet er da for alle lmjere Dyrs Vedkommende den normale Maade at skafFe gammelt Kulstof bort paa; men ogsaa i de andre Exkretioner 0£ Sekretioner i Legemet bortskaffes samtidig med andre Grundstoffer ogsaa Kulstof. Men nu er der vel ingen Dyr, hvor der tinder en siorre Exkretion Sted end hos Arthropoderne, hvor Cellemasserne , Cellehobene og Cellelagene ere be- varede i saa hoj Grad. Jeg skal blot nsevne Chitinskelettets og Tracheernes beklsedende Lag, hvilke sidste navnlig interessere os her; men saavel Tracherorene som selve Hudskelettet, ialfald oft est, ere kun hserdede Exkretioner, men Exkretioner, hvorved betydelige Masser af Stof og ogsaa af Kulstof bortskaffes af den levende Organisme. Dog er herved at bemserke, at Udsondringen af det flydende Chitin ikke foregaaer regelmsessig , uafbrudt, hele Livet igjennem. men kun stodvis, men rigtignok da ogsaa til de Tider, hvor den livligste Vsext og Omdannelse i Organismen finder Sted, saasom ved de forskjellige Ud- viklingsstadier og Hudskiftninger. Om Dannelsen af Tracherorene vil der senere blive Anledning til at tale. Saaledes vil Chitinudskilningen kunne mere eller mindre bode paa og i sig indeslutte Kulsyredannelsen ved Re- spirationen. At Chitin indeholder Kulstof, folger saa at sige af sig selv, men jeg skal dog her give efter de n37este Haandboger Formlen for Chitin: C15 H26 N2 O10 }) Dog maa det antages, at Kulsyredannelsen krsever eller for- trinsvis sker under visse Betingelser, foruden den nodvendige Fugtighed og Varme; ellers maatte jo Kulbunkerne paa vore Oplagspladser kunne blsese bort i en Fart. SEKTIONEN FOE ZOOLOGI. 479 eller C30 H50 W O19 + n H 20. Butschlis Opsats : „Einiges iiber das Chitin'*', Reich, u. Bois-Reym. Arch. f. Anat. u. Physiol. Jahrg. 1874 p. 362, har vel nu knap nogen Be- tydning og tager jo ogsaa sserligt Hensyn til Chitinets Kvselstofholdighed. Hos de for omtalte Podurider og nogle Smynthurider, hvor intet sseregent Aandedrsetsredskab eller noget Trache- system er iagttaget, maa jeg altsaa anfcage, at ogsaa Kul- stoffet fornyes til samme Tid og ad de samme Veje, som de ovrige Stopfer; men om dets Bortskaffelse sker under en Kulsyredannelse, derom kan jeg ikke sige Noget. Ved- kommende Dyr ere saa smaa og saa springske , at det med vore nuvserende Undersogelsesmidler vel vil vsere vanskeligt at afgjore dette Sporgsmaal. Hos de ovrige Insekter findes nu et virkeligt, mere eller minclre udviklet Trachesystem , som i Reglen ved Hjselp.af Aandehuller, Spirakler. staaer i Forbindelse med eller kan bringes i Forbindelse med den atmosfseriske Luft. I forholdsvis faa TilfaBlde , navnlig hos Larver, som leve i Vand eller paa fugtige Steder, mangle Aande- huller, og Trachesystemet kaldes da lukket. Denne Omstsendighnd , at Systemet er lukket, hvad enten det har Forlsengelser udover Kroppens Ydre eller ikke, strider egentlig mod hele Lseren om Insekternes Aandedraet, saaledes som den har udviklet sig eller maaske snarere bevaret sig fra Malpighis Tider, og den Maade, som man har sogt at hjselpe sig paa, ved at op- stille etBegreb, TrachegjaBllerespiration, er kun en sorgelig Udvej, som, selv om det var rigtigt, kun vilde klare en Del af de forekommende Tilfselde med lukket System, men efterlade en meget stor Del uforklaret, nemlig alle de Tilfselde, hvor Kroppen ikke har ydre Vedhseng, eller 480 BEKTIONEN FOB ZOOLOGI. hvor disse ydre Vedhssng ikke ere udstyrede med Tracheer. Del er navnlig Larverne til forskjellige Neuropterer og Pseudoneuropterer , Ephemerer, Perlider. Libellulider og Phryganeer, foruden til enkelte Biller, Fluer, Hvepse og Sommerfugle, som man liar tildelt et saadant Trache- gjaelles3^stera, og hvis ydre Vedhgeng man uden videre liar stillet i Aandedrsettets udelukkende Tjeneste. Ret nlosofisk anlagte Naturforskere , som Gegenbaur og hans Skole, hvortil ogsaa Palmen, der med hans „Zur Morphologic des Tracheensy stems" har spillet en saa vigtig Rolle i den nyere Tids Lsere om Traeheerne , maa henregnes, have i den Grad delt Insekterne i Insekter med aabent og Insekter med lukket Trachesystem o: Tracheaandere og Trachegjselleaandere, at de ikke kunne taenke sig Muligheden af, at de sidste skulde kunne have mindste Aabning eller Spalte paa deres Trachesystem, og have saaledes ud af deres filosofiske Bevidsthed eller, om man hellere vil . efter deres forudfattede Theorier eller Meninger, afgjort faktiske Sporgsmaal. Det sorgelige „Maa:' kommer for dem ofte til at spille den afgjorende Rolle. Trachegjsellerespirationen skal altsaa efter den al- mindelige Opfattelse bestaa deri , at den i Kroppens Trachesystem indeholdte og indesluttede (atmosfseriske) Luft ved Hja3lp af Luften i TrachegjaBllerne stadig fornyes eller iltes , medens Fornyelsen og Iltrnngen af Luften i selve TrachegjaBllerne skal ske ved en' Diffusion af Luftens lit i det Gjsellerne omgivende Element, Vandet. Xaturligvis er det Theorien for Aandedrsettet hos Insekterne med aabne Tracheer, som her gaaer igjen eller modiiiceres, og naturligvis er denne Theori atter en Gjenganger eller Modifikation af Theorien for Hvirveldyrenes , navnlig SEKTIONEN FOE ZOOLOGI. 481 Menneskets Respiration. Gid man vilde og kunde under- kaste Insekternes og de ovrige hvirvellose Dyrs Respiration en fornyet, fri og selvstsendig Undersogelse, og ikke lade sig noje med saadanne skjonne Kraftssetninger som den: at medens hos Hvirveldyrene Blodet soger Luften, soger hos Leddyrene Luften Blodet. At det nu egentlig er selve Vsevene, Muskier og Nerver, og ikke Blodet, der soges, har man ikke tsenkt paa, dog derom Mere siden. Men for vi gaa videre, maa vi se lidt paa Tracheernes Bygning og Forlob i Kroppen og dennes Vedhseng. Hvad forst Tracheernes Bygning angaaer, skulle vi ikke her dvsele ved den gamle Strid om Spiralfortykkelsens (Spiraltraadens) Forhold til Tracheernes Tunica intima og propria, da dette Sporgsmaal ikke spiller nogen Rolle for deres fysiologiske Betydning og Virksomhed. Hoved- sagen for os er Tracheernes aktuelle Bygning, at de ere rorformede Legemer med Chitinvsegge omgivne af et Cellelag. der atter indesluttes af en fin, strukturlos Hinde. Efterhaanden som Tracheerne aftage i Forhed, aftage ogsaa Chitinvseggene i Tykkelse , indtil de ende som ganske fine, aabne Ror inde i Muskel- , Nerve- og i de ovrige Vsev. Det er et underordnet Sporgsmaal, om Tracheernes fineste Forgreninger anastomosere eller ikke. Meget Lar der vel vseret stridt herom i sin Tid, men jeg troer, at det maa afgjores derhen, at saadan Anastomosering snart finder Sted, snart ikke. Sporgsmaalet vilde derimod have fundamental Betydning. hvis det Axiom var rigtigt, hvori jeg er opdraget, at Chitin er et Stof, der under alle Forhold lukker hermetisk for alle Vsedsker og alle Gasarter, thi da maatte der jo vsere Aabninger paa Chitinrorenes Vsegge til Indforelse af lit i Legemet og Udforelse af Kulsyre derfra. Men er Chitin permeabel 31 182 BEKTION] N FOB ZOOLOOL For Vsedske og G-asarter, ialfald i tynde og fugtige Hinder, ij; Ligesom i et saadant de forskjellige Kildevaeld og Smaalob efter- haanden samle sig til Baekke, disse til Aaer, Aaerne til Smaafloder og disse til Hovedfloden , saaledes samle de line, mikroskopiske Tracheforgreninger i Wvone sig til tykkere Ror, som atter samle sig til Hovedror, indtil hvert Hovedror munder ud i en Spirakelaabning eller Aandehul. Det er altsaa et Aflednings og ikke noget Tilledniiigs System , akkurat ligesom det sammensatte Kirtelsystem. Iovrigt ligne ogsaa Tracheer og Kirtler liinanden overmaade megetiBygning, og ligesom Tracheerne have Spiralfortykkelser, saaledes have ogsaa de storre Kirtelsystemers Udforingsgange saadanne. Forskjellen er, jeg siger: kun, at medens Kirtelsystemet som Regel er fyldt med Serum, er Traehesystemet som Regel fyldt med Gas eller gasblandet Luft. Man kunde maaske sige, at Systemet er et Sprednings- system, og sammenligne det med Kar systemet hos Hvirvel- dyrene, men for det Forste er der ikke nogen Cirk illa- tion tilstede eller mulig. Tracheerne danne et enkelt Lob. hvis Forgreninger ende uden Tilbagelob eller kun have tilbagelobende Ror i deres yderste Spidser, medens Hvirveldyrenes Karsystem baade bar centrifugal e og centripetale, fra hverandre vel adskilte Ror med videre Ror. Capillarnet eller Laguner, hvor den egentlige Virk- somhed af Blodet finder Sted, og som gjore Overgang mellem de to Slags Ror. Dernsest mangier den virkende Kraft, som kunde drive Rorenes Indhold, nemlig Luften eller Gassen , frem og tilbage , der mangier et Hjerte til Tryk- og Sugepumpe. Det forekommer mig, at alene SEKTIONEN FOE ZOOLOGI. 487 Trachesystemets her fremstillede Arkitektur maatte have viist Blanchard Uholdbarheden af hans Theori om Tra- cheerne som Blodbaner, uagtet Forekomsten af Serum, o: for ham Blod, mellem Tunica intima og propria, og uagtet han formaaede at injicere og farve denne Serum- masse. Sjeldent er nogen Theori, fremsat af en Mand med noget Navn ialfald, falden saa hastig til Jorden; men det faktiske Underlag, Tilstedevserelsen af Serum ialfald til visse Tider, kan ikke nsegtes, men maa mere eller mindre forudssettes ved hvert Hudskifte og Trache- skifte. Langt snarere kunde Traches3rstemet lignes med Hvirveldyrenes Respirationssystem , hvorfor man ogsaa kan hore den filosofiske Aandrighed udtalt, at Insekternes hele Krop svarer til Hvirveldyrenes Lunger. Her maa dog for det Forste fradrages alle Insekter med lukket Trache- system, og ligeoverfor dem med aabent System maa frem- hseves, at, medens de lungeaandende Hvirveldyrs Bespira- tionssystem ender med storre eller mindre Udvidninger eller Alveoli, hvor det egentlige eller afsluttende Arbejde finder Sted, ender Ledded3^renes med haarfine Ror, og at det kun er faa Tnsektsr, saasom Imagines af Fluer, Hvepse og Skarnbasser, hos hvilke der findes storre Tracheudvidninger. Hos de ovrige Insekter uden Ud- vidninger maa Respirationen henlsegges til hele Trache- systemet eller storste Parten af det, eftersom Ya3vene og Blodet jo overalt komme i Beroring med Tracheerne. Her er ogsaa et Punkt, som for mig eller min Theori om Tracheernes Virksomhed har den storste Betydning og Interesse , nemlig at ogsaa Cellebelsegningen af Alveolis Vsegge spiller en Rolle, den vsere nu storre eller mindre, for Hvirveldyrenes Aandedrset; jeg maa navnlig her hen- 3EKTI0NEN FOB ZOOLOOI. vise til Pmt. Bohrs hojsl Lnteressante Undersogelser ber- hjemme. Og kan den forholdsvis tynde Cellebelsegiiiii^ paa Alveoli have Befcydning for Hvirveldyrcncs Aandedra-i . hvor meget vigtigere maa saa ikke Los Insekterne Tarni- rorenes delvis meget betydelige Cellelag vser<-. Yderniere er der en vaesentlig Forskjel i de kemiske Processer, som betinge Aandedrgettet, hos de to naevnte Dyreklasser, en Forskjel. som stiller yderligere Krav til Tnsekternes Aandedra?tsredskaber , nemlig Manglen af Haemoglobin. Ved Tilste&evserelsen af Haemoglobin i Blod- legemerne hos Hvirveldyrene fores jo Ilten i kemisk meget los Forbindelse hen til Vaevene og omdannes her til fri Kulsyre, som altsaa, om ikke helt eller ved simpel Exosmose , saa dog delvis eller ved ringere kemisk Behandling kan skaffes ud i Alveoli. Hos Tnsekterne derimod fores Ilten ikke i saa store Maengder eller saa stadig til Vaevene, og den her dannede Kulsyre fores ikke saa direkte til Alveolis Modbillede. Tracheerne, saa at det ligger naer at antage, at der behoves intensivere kemisk Arbeide for her at bringe Kulsyren fra Vaevene og Blodet ud i Tracheernes Eor. Endelig maa ikke glemmes, at den yderste Del af de fine Forgreninger er uden Cellebelaegning, men dog fuld af Luft eller Gas, saa at der her maa frnde en Yexelvirkning Sted mellem Vaevene og de i dem ind- traengende Forgreninger, forskjellig fra den Virksomhed, som finder Sted i Tracheernes nedre Forlob, og forskjellig fra Vexelvirkningen mellem Vaevene og Legemets Blod- masse. Hos Scutigera og Araneerne mangle iovrigt de fine, nogne Forgreninger, saa at Respirationen vilde vaere lig Nul, hvis den, som det saedvanlig antages, skulde vaere indskraenket til Tracheforgreningernes nogne Eor. SEKTIONEN FOR ZOOLOGI. 489 Efter at have betragtet Tracheernes Bygning, Arki- tektur og Virksomhed hos Insekterne overhovedet ville vi vende os til Insekterne med lukket Trachesystem og forst til dem med ydre Vedhseng. Det laa nu nser at betragte disse Vedhseng som Forlobere for Aanclehullerne, og Evolutionstheorien (Gegenbaur) lod ogsaa strax Aande- hullerne fremgaa som Ar eller Huller efter de bort- kastede Vedhseng. Alle Slags Vedhseng bleve saa gjorte til .. Trachegj seller " , naar der blot fandtes en Smule Tracheer i dem, om end disse Tracheer vare nok saa faa og ubetydelige, og en anden Betydning af Vedhsengene nok saa tydelig. Jeg skal blot her nsevne x^arebladene hos Agrion-Larverne , Side- eller Svommerorene hos Gyrinus- og Berosus-Larverne, Nakkerorene hos Simulium- Pupperne o. s. v. Hos Agrion- og Gyrinus-Larverne og Mygge-Pupperne findes der rigtignok foruden disse Ved- hseng fine Aabninger (hvilket iovrigt Palm en allerede har efterviist ligeoverfor Gegenbaur) fortil paa Trachesystemet, men dels vidste eller veed man det ikke , dels naegtede man det i Kraft af dets Umulighed eller dets Uforenelighed med saadanne Trachegj seller. Dog maa jeg her forvare mig mod den Antagelse, at ogsaa jeg sknlde mene, at et Organ, fordi det ho^vedsagelig har een Betydning, hvor- efter det saa passende tager Navn, derfor ikke ogsaa kan have en anden Betydning. Fordi saaledes Agrion- Larvernes utvivlsomme Svommeblade ere disse Larvers vsesentligste Bevsegelsesorganer gjennem Vandet, kunde de ogsaa meget godt med det Samme vsere Aandedrsets- organer, og selve Forfsegterne af Trachegj selletheorien maa dog indromme , at Tracheudviklingen i disse Blade kun er ringe , og de ville ogsaa let kunne iagttage. at Larverne kunne leve lang Tid uden dette deres reneste" l!>0 SEKTIONEN FOB ZOOLOGI. A.andedra*tsredskab. Ligesaa er del fcydeligt, at Gyrin- Larvernes nTrachegJ8Bllera ere af storste Betydning for Larvernes Bevaegelse, naar de bugte sig frem gjennem Vandet; men derfor kunde de godt tillige vsere Aandedrsets- redskaber, hvis man blot kunde antage, at. lit eller Lufr kunde traenge gjennem Hudens tykke Vsegge ind til de meget fine, men forholdsvis ikke mange Tracheforgreninger. som udgaa fra den midtlobende Trachestamme. Nej, det, som s t rider mod hele Theorien om Trachegj seller ne, er den Omstse ndighed, at den ydre, atmosfser iske, i Vandet mekanisk ind- blandede Luft slet ikke kan trsenge ind i det lukkede Trachesy stern gjennem det ofte meget tykke Hudskelet. gj ennem Hypodermis, gjennem Blodmassen og gjennem Trache ernes Vsegge med disse Tunica intima og propria og mellem- liggende Cellelag. Desuden maatte Luft en (Ilten) paa sin Vej ind i Tracheerne suspendere sin Virksomhed under Gj ennemgangen navnlig over for den cirkulerende Blodmasse. Nej, „Tra- c he gj sell erne" ere kun Vedhseng til eller Ud- krsengninger af Hudskelettet, hvis Betydning eller Hovedbet}^dning i Bevaegelsens Tjeneste ofte eller oftest kan eftervises , men forsaavidt de ere tilstrsekkelig tynd- hudede og store , ville de vsere et mere eller mindre vigtigt Led i Hudrespirationen. Om de kunne gjore Krav paa Navn af Gjseller, er endda et Sporgsmaal , saa sandt som ingen sserlio; Blodstromnino; finder Sted til dem. Er det saaledes umuligt for Insekter med Trache- gj seller at faae Luft gjennem dem ind i (og vel ogsaa ud af) Kroppen, maa dette om muligt i hojere Grad vsere det, naar saadanne Vedhseng mangle, og hele Trache- SEKTIONEN FOE ZOOLOO I . 491 systemet ligger dybt gjemt inde i Kroppen. Nogen Tracherespiration paa Basis af. at de skulde vsere fyldte med atmosfserisk Luft, finder nseppe Sted. For en stor Del kan man nu her lade sig noje med .,Hudrespirationu. under Henvisning til, at nogle af de med Tracheer daarligst forsynede Larver. Chironomus-Larverne, have udkraengelige. lange. polseformige , trachelng Amfibi ernes vilde indtage en Mellemstilling mellem begge Extremer. Af Foredragerens Undersogelser1) frem- gaaer det imidlertid, at Padderne ikke indtage denne Mellemstilling, som man hidtil har tillagt dern. Da det hos An ur erne er sserlig klart, at Urnyregangen aldeles Intet bidrager til Dannelsen af M. G., fremstilledes forst Forholdene hos disse. Som Materiale har tjent Bana platyrhinus og Bvfo vulgaris. Den Miillerske Gang anlsegges her overordentlig sent, nemlig forst henimod Forvandlingen , eller endog forst efter denne, i ethvert Fald paa et Tidspunkt, hvor hele den forreste Del af Larvenyren („Fornyren") er reduceret og den forreste Del af Urnyregangen atrofieret. Hos Larven med fuldt udviklede Gjseller og Forlemmerne endnu indesluttede i Gjsellehulen, men rede til at bryde frem, hvor altsaa Halen endnu har fuld Storrelse, begynder Reduktionen af „Fornyren" dermed , at dens bageste „Nephrostom" forsvinder; hos Larver, hvis Forlemmer lige ere frigjorte, lukkes tillige den nsestbageste „Nephro- strom", og Nyregangens Slyngninger i Fornyren og dens Fortssettelse omtrent til Aortaroddernes Forening ere atrofierede; her spores nu det forste Anlseg til den M. G. 1) Disse Undersegelser begyndtes i Sommeren 1889, og en Be- mserkning om Tritonerne findes i „Arb. aus dem zool.-zoot. Inst. Wurzb., 9de Bd.", 1889: Jungersen „Beitr. z. Entw. der Geschl.- org. b. d. Knochenfischen"; i Foraaret 1891 forelagdes de i et Made i den Naturh. Foren. i Kbhv., i hvis „Videnskabe- lige Meddelelser" for 1892 de ere trykte (S. 32—72), hvortil der henvises. SEKTIONEN FOE ZOOLOGI. 499 i Form af en Stribe hojt Epithel paa den reducerede Fornyres Peritonealflade; denne Stribe kan spores videre bagtil i Nyrens Peritonealepithel, men overalt i betydelig Af stand fra Nyregangen, ja i Mesonephrosregionen r}dvker den helt udenfor Nyren, lateralt for denne, og fortssetter sig indtil Kloaken, i hvis Vseg dette Anlseg endog kan folges som et sserskilt Vsevparti Hos nyforvandlede Unger er der af det hoje Epithel paa den nil forsvnndne For- nyres Plads ved Indfoldning anlagt en mod Bughulen aaben Rende, der dog kun kan folges paa en ganske kort Strsekning, medens ellers Anlseget endnu paa dette Stadium kun optrgeder som en smal Stribe af modificeret Peritonealepithel ; paa den lateralt for Mesonephros liggende StraBkning har dog Striben omformet sig til en lav, frem- springende Valk. Paa lidt senere Stadier har en Del af Renden lukket sig til et kort Ror, der bagtil fortssetter sig i en tynd, solid Cellestreng, hvor dog hist og her et Lumen er ifserd med at udvikle sig. Endnu senere lukkes Renden lsengere fortil saaledes sammen, at Ostium abdominale faaer den Plads, som det indtager hos den voxne, medens den storste Del af Gangene bagtil endnu ikke er bleven rorformig. Den hele Udvikling foregaaer ens hos begge Kjon og aldeles evident uden nogen Medvirkning fra Urnyre- gangens Side; ja end ikke Materiale fra nogen af de tre Nephrostomer kommer til Anvendelse: den hele Gang er udelukkende en Nydannelse, udgaaende fra Peritoneal- epithelet. Til ganske overensstemmende Resultat er ogsaa Mc. Bride naaet i et Arbejde (Q. Journ. M. Sc. 1892), der udkom, umiddelbart inden Foredragerens Meddelelse blev trykt; allerede Schneider (Centralblatt f. d. med. 32* .")(0 iKTIONEN FOB ZOOLOGI. Wissensch. 1876 Bynes i Howdsa^en al have erkjendl de e Forhold, men bans korte Meddelelse er bleveu ganske upaaagtet; derimod liar Hoffmann (Zeitshr. f. wiss. Zool., 44 Bd., 1886) misforstaael adskillige Forhold. og for det vsesentligste afVigende Punkt i bans Fremstil- ling, Paastanden om, at en Del af M. G. afsnores fra Nvregangen. liar ban ikke bragt eller kunnet bringe noget Bevis Af Urodeler vare undersogte Triton cristatus ogpunc- ratus. der i alt Vsesentligt forholde sig ens. M. G. anlsegges her lsenge for Forvandlingen, hos Larven med store Gjsel- ler. og medens Fornyren endnu bestaaer i fuld Virksomhed. med sine to Nephrostromer bevarede; Nyregangen har altsaa endnu ikke lidt nogen Af brydelse. Det forste An- lseg bestaaer i en Epithelfortykkelse umiddelbart bagved 2den Nephrostom, der herfra kan folges, om end ikke overalt lige tydelig, langs det Meste af Larvenyren For- rest danner Epithelfortykkelsen en svag Indbugtning, og i nogen Afstand bag denne. langs den smalle Del af Larvenyren, der forbinder „ Pronephros" med ^Mesone- pbrosL. kommer Epithelstriben til at ligge user op ad Xyregangen, bvis Forlob den derefter folger. Hos lidt seldre Larver, hvis Ydre imidlertid er fuldt larvalt, findes netop der, hvor det tidligere Stadium frembod en svag Indbugtning, et tydeligt Ostium abdominale, forende ind i et kort Ror, som snart gaaer over i en Cellestreng, der folger Nyregangen, men paa ethvert Punkt er tydelig skilt fra dennes Elementer og ender selvstsendig ved Siden af denne; Nyregangen er endnu uden Af brydelse eller Atrofi. Paa senere Trin, hvor Fornyren befinder sig i Reduktion, og Nyregangen bag den er atrofisk eller helt afbrudt, finder man Bagenden af Anlseget til Mull. Gang SEKTIONEN FOR ZOOLOGI. 501 lsengere bagtil, og enten i Ber0ring med Nyregangens Epithel eller uden en saadan Beroring. Hvis der fore- iindes en Beroring, da indtrseder denne, saa at sige, kun paa et Punkt, og den er aldrig funden at vsere af en saadan Natnr, at den kunde retfserdiggjore den Anskuelse, at M. G. udviklede sig fra eller afsnorede sig fra Nyre- gangens Vaeg; en Kommunikation mellem de to Ganges Hulrum blev aldrig iagttagen. Udviklingsgangen maa da vsere denne : den tidligst optrsedende Epithelfortykkelse danner direkte ved Indfoldning den forreste Del af M. G. med demies Ostium ; dette tragtformige Anlaags Bagende forlamger sig videre som en Cellestreng ved selvstsendig Va?xt langs Nyregangen: Udviklingen er ens hos begge Kjon, og Storstedelen af M. G. kan vsere anlagt. inden Gjaellerne ere forsvundne. Hoffmann's Fremstilling af Forholdene hos Triton crist. afviger paa mange Punkter fra Foredragsholderens, men det er let at paavise, at den i flere Henseender er urigtig; Ftirb ringers Iagttagelser af Forholdene hos Salamandra stemme derimod i Hovedtrsekkene sserdeles vel med Foredragerens Iagttagelser hos Tritonerne: men han tolker Beroringen mellem Bagenden af den Mull. Gang og Nyregangens Epithel som Udtryk for en Slags Af snoring af den forste fra den sidste; denne Betragtning kan dog nseppe fastholdes, og Fiirbringers egne Figurer bestyrke meget mere den Opfattelse, at begge Dannelser ere uaf hamgige af hinanden. Foredragerens Undersogelser suppleres meget heldig af et nylig udkommet Arbejde af R. Semon (Jenaisehe Zeitschr. 1892), hvori der gives Oplysninger om Udvik- lingen af Urogenitelapparatet hos de hidtil i den Hen- seende ganske. ukjendte Apod a. Hos IcJithyophis-'Emhry- 502 BEKTIONEN FOB Z00L0G-I. oner med rjerformige Gjseller ug vd adviklel Larvenyre (For- og Urnyre) udvikles Mtill. Q-ang uden aogetsomhelsl Forhold til nogen Del af Fornyren eller Nyregangen af en dorsalt for disse Dannelser fremspringende Peritoneal- fold; foran Fornyrens proximale Ende forty kkg fremviste et st0rre Udvalg af Tegmnger. . Tidligeiv kjendte man kun 3 Arter fra hele Verden af denne ejen- dommelige Familie af parasitiske Copepoder (den ene af disse er bleven funden og beskreven af Taleren i „Dijmphna- Togtets zool.-botan. Udbytte"). Taleren bringer Antallet op til 38 Arter, af hvilke ban selv havde fundet de 31 Arter paa Krebsdyr i det. Zoologiske Museums Samlinger, medens 7 Arter vare fundne og nedsendte til Laan og Bearbejdelse af Professor G. 0. Sars i Christiania. Alle Familiens Arter ere fundne paa malakostrake Krebsdyr af 5 forskjellige Ordener, dels i Marsupiet hos Amphipoder, Tsopoder, Cumaceer og Mysider, dels under Skjoldet paa et Par Arter af Rejer (Hippolyte) og paa en Cumacee (Diastylis lucifera Kr.), endelig en enkelt Art udenpaa Legemet af Dybvands-Mj'sider (Erythrops). Familien staaer temmelig isoleret og udmserker sig isser ved, at Hunnerne aflsegge fra 3 — 28 .ZEggeklumper, af hvilke hojt udviklede Unger fremkomme; iEggeklumperne ligge ssedvanlig frit omkring Moderdyret eller ere indbyrdes mere eller mindre sammenklaebede; kun hos de 3 paa Mysider fundne Arter ere de fsestede til Kjonsaabningerne. Ungerne svomme ud, soge andre Va3rter, hefte sig paa disse og gjennem- gaa en Art Puppestadium. Hunnerne ere ssedvanlig om- trent kugledannede med yderlig smaa Lemmer, Hannerne ere mange Gange mindre end Hunnerne. Mange af Arterne SEKTIONEN FOR ZOOLOGI. 505 frembyde hojst mserkelige Forhold i Bygning, Fastheftning m. m. ; de lade sig ret naturlig fordele i 6 Slsegter. — Et sterre Arbejde i Kvartforniat, ledsaget af 12 kobberstukne Tavler, vil udkomme paa Carlsberg-Fondets Bekostning. Professor W. Leche, Stockholm, foreviste et Exemplar af det nylig opdagede Pungdyr Notoryctes typhlops og paapegede den paa Konvergens beroende Lighed med Insectivorslsegten Chrysochloris. Doeent, Dr. D. Bergendal, Lund, fremviste Prseparater af Uteriporus vulgaris og Planaria cf. polychroa. 4de Mode Lerdagen den 9de Juli Kl. 10. Docent, Dr. D. Bergendal, Lund, holdt det anmeldte Foredrag: „Om Landplanariers Anatomi". Taleren redegjorde for Landplanariernes Udbredelse og for Delingsfsenomenerne hos Bipalium Kewense Moseley, samt skildrede visse Partier af deres Bygning. Epithel, Rhabditer og Exkretionsorganer bleve gjennemgaaede mere udforlig, i Forbigaaende behandledes Nervesystemet og Sanseorganerne. Dyret og et Prseparat forevistes. — Undersogelserne over Uteriporus vulgaris og Land- planariernes Anatomi ville blive ofTentliggjorte i Kgl. Svenska Vetenskapsakademiens Handlinger. (Forste Af- 606 9EKTIONEN FOB ZOOLOGL deling: nStudien ilber Tubellarien I. Uber die Vermehrung .lurch Quertheilung des Bipalinm Kewense Moseley". S ockholm 1892.. Museumsinspektor, Dr. Pp. Meinert fremviste: 1) den nye Slgegt og Art iEnigmatias blattoides Mein., funden for et Par Aar siden nser ved Kjobenhavn, og fremhgevede s amine Insekts Forening af Hovedkarakterer i'ra de himmelvidt adskilte Ordener Orthoptera (nsermere Kakelakker) og Diptera, Fluer (naarmere Phora) ; 2) havde ousket at kunne give en Oversigt over sine paa enStudierejse til Venezuela gjorte Indsamlinger, men skjont den forelobige Opstilling var fremmet med al Kraft, var den ikke bleven fserdig, og han maatte derfor indskrsenke sig til at fremvise nogle af.de interessanteste Former, og navnlig da saadanne, hvis Udvikling gjennem de forskjellige Tilstande kunde vises. Lektor, Dr. J. E. V. Boas rettede en Foresporgsel om en enkelt af de foreviste Larver. Formanden, Professor R Collett, bragte samtlige Foredragsholdere en Tak for de afholdte Foredrag. Professor, Dr. Chr. Liitken takkede Formanden for hans kyndige og hensynsfulde Ledelse af Sektionens Moder. De Tilstedevserende sluttede sig til denne Udtalelse ved at rejse sig. Formanden foreslog, at Sektionen skulde sende en telegrafisk Hilsen til de to Veteraner blandt de nordiske Naturforskere, Etatsraad J. Steenstrup og Prof. Sven SEKTIOKEN FOR ZOOLOGI. 507 Loven, der begge vare forhindrede fra at overvsere Sek- tionens Moder. Dette vedtoges enstemmig. Paa Foranledning af Sekretseren, Dr. H. J. Hansen, blev det besluttet, at en Oversigt over de afholdte Fore- drag tilstilledes Redaktionen af „Zoologischer Anzeiger" til Optagelse i Tidsskriftet. Derefter afsluttede Sektionen sine Forhandlinger. Sektionen for Medicin. A. Den medicinske Undersektion. Formand: Professor, Dr. Axel Key, Stockholm. Viceformsend : Overlsege S. Laache, Christiania. „ Claus Hanssen, Bergen. Professor 0. V. Peters son, Upsala. „ J. W. Run eb erg, Helsingfors. ,, F. Trier, Kjobenhav;.. Sekretserer: Professor N. Olsson Gadde, Lund. Overlsege Aaser, Christiania. Kredslsege K. Caroe, Kjobenhavn. Reservelgege M Knudsen Kjobenhavn. lste Mode Tirsdagen den 5te Juli Kl. 10. Doeent, Dr. C. J. Salomonsei), Kjobenhavn, holdt Fore- drag oid : „De senere Aars Reformer og Reform- forslag paa den medicinske Undervisnings Om- raade i Skandin avienu. DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. 509 Dette Foredrag med den derpaa folgende Diskussiou, som optog hele Modet, findes udf0rlig refereret Side 256 if. Efter Afslutningen af Diskussionen valgtes til svensk Sekretser Prof. N. Olsson Gadde, Lund, istedetfor Dr. M. Son den, der var valgt i det konstituerende Mode, men som. skjont anmeldt. ikke kom til at deltage i Modet. 2det Made Onsdagen den 6te Juli Kl. 12. Overlaege G. Armauer Hansen, Bergen, holdt Fore- drag om: „Forholdet mellem Tuberkulose ogLepra". Tuberkelbacillen og Leprabacillen ere hinanden saa lige, at de vanskelig, om overhovedet, kunne kjendes fra hinanden, baade hvad deres Udseende og deres Farve- reaktioner angaaer, og begge foraarsage de Dannelsen af Granulationssvulster. Det er derfor rimeligt, at det kan ligge nser at forvexle de fco Sygdomme med hinanden anatomisk, og det synes at ligge temmelig nser at anse dem som beslsegtede, saerlig da det ofte kan synes, som optraadte den ene som Folge af den anden. Saaledes har Tuberkulosen i vore spedalske Stiftelser gjennem mange Aar optraadt som stadig Ledsager, fornemmelig af den knudede Lepra. Overlsege Danielsen har ogsaa, allerede i den forbacillaere Tid, i sine tre xAarsberetninger fra Lungegaardshospitalet fremsat den Formening, at Tuberkulosen kan optrsede som en Modiflkation af Lepra, •MO DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. fiiere ihserdig hsevdet denne Mening i den Form, at Leprabacillen kan modifioeres slig, at den saa at sige bliver Tuberkelbaoille. Det gjor mig ondt, at jeg maa optrsede mod min gamle Ven og Lserer i Lepra, men i dette Punkt maa jeg vsere ganske uenig med ham. Det Hgger nu for det Forste klart for Dagen, at ikke al Tuberkulose kan vsere modificeret Lepra; ialfald maatte det Meste af den i Europa og andetsteds forekommende Tuberkulose i dette Tilfselde vsere Afkom af den i tid- ligere Aarhundreder hyppigere Lepra, og i saa Fald maatte den Tuberkelbaoille, der fremkalder disse Tuberkuloser, vsere bleven en helt ny Form, for ej at sige Art; thi det er ikke bekjendt, at den nogensinde slaaer tilbage til den oprindelige Form og som saadan fremkalder Lepra. Vi kunne selvfolgelig ikke bedomme Forholdet mellem de to Sygdomme efter deres Forekomst i Norge alene og af den Omstsendigbed, at de her ofte gaa jsevnsides, slutte, at de i Grunden ere een og samme Sygdom eller begge kun Modifikationer af een og samme Sygdom. Dette er forresten vistnok en Mening, som Mange helde til, hvis jeg kan domme efter ikke saa faa Foresporgsler, der ere blevne stillede til mig desangaaende. Den Omstsendighed, at den supponeret modiflcerede Leprabacille aldrig slaaer tilbage til Grundformen, er Noget, der staaer i bestemt Strid med alle Erfaringer om Orga- nismernes Omdannelse , og alene denne Omstsendighed maa gjore os mistsenkelige overfor Danielsens Lsere. Man maatte desuden vente, hvis denne var sand, at man blandt den Befolkning eller i de Familier, hvor Lepraen gjor sin rigeste Host, fandt om hinanden Lepra og Tuberku- lose; men det gjor man ikke efter min Erfaring, og selv DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. 511 om man fandt dette, vilde det dog ngeppe vsere noget Bevis for Lserens Sandhed, da der selvfolgelig Intet kan vsere ivejen for, at to distinkte virulente Sygdomme kunne trives hos den samme Familie. Hvis ikke de meget leprose Familier bleve sjeldnere og sjeldnere, var det endog at vente, at man vilde kmme finde Familier med de to Sygdomme om hinanden, eftersom Tuberkulosen i senere Aar utvivlsomt har vundet storre Udbredelse i det vestlige Norge end for. Jeg skal mi endvidere soge at paavise, at der er Grand til ogsaa anatomisk at holde de to Sygdomme fra hinanden. Begge Bacillearter fremkalde, som nasvnt, Granula- tioiissvulster, men medens Tuberkelen er uden Blodkar, er Lepromet altid rigelig forsynet med saadanne. Paa Svulstcellerne i de to Dannelser er der gjennemgaaende ingen Forskjel. det er Rundceller og saakaldte epiteloide Celler; en vsesentlig Forskjel er der dog, og det er den, at man vel naeppe nogensinde finder Tuberkulose uden Ksempeceller, medens deime Celleform aldrig findes i Lepromer. Man finder vel, om ikke meget hyppig, netop flerkornede Celler i Lepromer. og en meget sjelden Gang en saadan, der har nogen Lighed med en Ksempecelle (jeg har kun set dem i cornea), men aldrig har jeg i de, jeg tor trygt sige Tusinder af leprose Prseparater, jeg har undersogt , set en virkelig typisk Ksempecelle med sine sammenhobede eller langs Randen liggende Kjgerner. De ville kanske i Literaturen finde Angivelser om Fund af Ksempeceller i Lepromer, men som Exempel paa, at man bor modtage slige Angivelser med Forsigtighed, kan jeg anfore, at jeg for nogen Tid siden af en udenlandsk Kol- lega fik Underretning om, at han havde fundet Ksempe- 512 DEM BffEDICINSEE UNDER8EKTI0N. celler i en lepres Knude. Paa min Opfordring sendte han mig el PraBparat, og ved den forste Undersogelse af dette Pra9parat med ca. 300 Ganges Forstorrelse blev jeg i hojeste Grad forbavset ved at se Ksempeceller; men ved Undersogelse med homogen Immersiouslinse viste de for- mentlige Kaempeceller sig at vsere Gjennemsnit af Blod- kar, fvldte med rode Blodlegemer, der med den svagere Forstorrelse ikke kunde skjelnes ordentlig, og som man forst ved Hjgelp af Immersionslinsen kunde erkjende tyde- lig; Kjsernerne i Karrenes Endotelium imponerede som Kjserner i Kaempeceller. Arning har beskrevet en Miliarlepra og i dennes Produktioner fundet Ksempeceller indeholdende Baciller, men kun faa i hver. Da det nu er yderst sjeldent, at Leprabacilller kun forekomme faa i en Celle, medens dette derimod er Regel ved Tuberkulose, saa er jeg mest tilbojelig til at tro, at Arnings Miliarlepra har vseret en virkelig Miliartuberkulose. Arning nsevner Intet om Lymfe- kirtlerne, og det er en stor Mangel, som vi snart skulle faae hore. Fremdeles er der en anden meget karakteristisk For- skjel mellem Tuberkelen og Lepromet, og det er, at Tuberkelen altid gaaer over i ostagtig Degeneration, Le- promet aldrig. Der findes altsaa to meget karakteristiske Forekomster i Tuberkelen, Kgernpeceller og ostagtig Degeneration, der aldrig forekomme i Lepromer. Dette synes klarlig at vise, at der er en bestemt Forskjel i de to hinanden saa lige Bacillers Virkemaade. Det kan ikke falde mig ind at ville forsoge paa at forklare Aarsagen hertil af den simple Grand, at jeg ikke har den fjerneste Ide derom; og det har heller ingen Betydning for det foreliggende DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. 513 Sporgsmaal, der alene gjselder det Fgenomenale ved de to Sygdomme. De fleste af mine Erfaringer om Kombinationen af Tuberkulose og Lepra har jeg fra den forbacillsere Tid, og det, som jeg dengang synlig stottede DitTerential- diagnosen til, var Lymfekirtlernes Forhold. Danielssen og Borck havde jo beskrevet en Tarmlepra, og niin Op- mserksomhed var derfor specielt rettet herpaa; men trods min ivrige Efterforskning fandt jeg aldrig denne AfTek- tion, men meget ofte Tarmtuberkulose , og Differential- diagnosen var altid meget let at stille efter Mesenterial- kirtlemes Udseende. Kjender man forst det makroskopiske Udseende af leprose Lymfekirtler, vil jeg paastaa. at det er nmnligt at forvexle leprose og tuberkulose Kirtler. Bonome har beskrevet et Tilfselde af Lungelepra, men omtaler desvserre Bronchialkirtlernes Udseende kun meget overfiadisk; jeg troer, at hvis de havde vseret leprose, saa kunde han nseppe have undgaaet at blive op.mserksom derpaa; desuden omtaler han Forekomst af Ksempeceller i Lunge affektion en, og heraf slutter jeg, at han har havt en Tuberkulose for sig, saa meget mere som Bordoni- UfTuduzi fra det samme Tilfgelde kultiverede Leprabaciller fra Benmarven, hvor det aldrig har lykkedes for mig og heller ikke for Dr. Kaurin at flnde dem. Han dyrkede dem desuden paa Glycerin-Agar, hvorpaa det aldrig har lykkedes for mig at faae Leprabacillen til at trives. Han har efter min Mening utvivlsomt dyrket Tuberkelbaciller. Jeg har i alle Tilfselde af Lunge- og TarmafTektioner hos Leprose med stor Omhu undersogt Lymfekirtlerne, da jeg altid haabede at hnde noget Leprost i dem; men jeg fandt altid kun Tuberkulose, og da nu Lymfekirtlerne i disse to Sygdomme saa prgecist angive AfFektionens Art i de 33 .">14 DEN MEDICIN8KE UNDER8EKTI0N. Organer, fra hvilke de faae sin Tilforsel og ere blevne infi- cerede, saa troer jeg ikke, det er for dristigt, naar jeg fra mine Erfaringer om Lymfekirtelaffektionerne skitter, at dcr i Lunger og Tarmkanal aldrig optrseder leprose Affek- tioner. Jeg skal faae Lov til i Forbindelse hermed at frem- vise et Prseparat af en forme ntlig Lungelepra, som jeg nylig fik fra Dr. Thin i London. Snittet har efter mit Skjon truffet Vseggen af en af Knuderne, og paa og i denne Vseg ligger der Baciller; intetsteds findes de bacillefyldte Celler, der ere saa karakteristiske for Lepromerne. Jeg har ved Siden af lagt frem et Prseparat af en lepros Knude, det af mine Prseparater, der mest ligner Dr. Thins, men dog vil Enhver strax se den store Forskjel. Specielt vil jeg, hvad Bacillernes Form angaaer, henlede Opraserk- somheden paa, at De i Dr. Thins Prseparat flnde en Del Baciller, der ere temmelig lange og krumme, Noget, der hyppig forekommer i ftisiske sputa ialfald, men som jeg aldrig har set i leprose Prseparater, og som De derfor heller ikke ville finde i Prseparatet af den leprose Knude. Af hvad jeg her har meddelt, vil det fremgaa. at min Opfatning er den, at Tuberkulose og Lepra ere to ogsaa ifolge sine anatomiske Karakterer saa forskjellige Syg- domme, at der nseppe kan vsere Tale om at antage, at den ene kan vsere en Modifikation af den anden. Uagtet der saaledes i Almindelighed nseppe burde vsere Tale om at forvexle de to Sygdomme anatomisk, saa findes der dog Former af Tuberkulose, der efter mit Skjon have vildledet en saa kyndig Mand som Dr. Ortmann, da han mente at have overfort Lepra paa Kaniner. Min Ven, Dyrlsege Nielsen i Bergen, har gjentagne Gange havt Uheld med sine Mus, idet de ere dode for ham af for- DEN MEDICINSKE UNDERSEKTTON. 515 skjellige Sygdomme. Men engang blev Uheldet et Held, idet Musene fik Tuberkulose. Hr. Nielsen kan ikke for- klare Fremkomsten af denne Tuberkulose paa anden Maade end derved, at han dengang havde en ftisisk Lober- gut, der antageligvis med sit Spyt har gjort Musenes Fodevarer inficerende. Hr. Nielsen har vseret saa venlig at medgive mig et Prseparat af denne Tuberkulose. De finde paa samme Glas et St}rkke Lever, Lunge. Nyre og Lymfekirtel, i dette sidste Prseparat et Hul efter Udfald af et nekrotisk ostagtigt Parti. Hvis De nu ville sammen- ligne dette Praeparat med et Prseparat af Ortmanns Kanin- lepra, saa ville De maatte indromme, at Ligheden er fuld- stsendig. Man kunde kanske antage, at Musene havde havt Lepra, men for det Forste har det viist sig, at Syg- dommen ved Overforelse paa Kaniner har optraadt som en almindelig Tuberkulose, og dernsest har det lykkedes Hr. Nielsen at dyrke Bacillerne paa Glycerin- Agar, Noget, der, som nsevnt, ikke lykkes med Leprabaciller; med disse Kulturer ere i den sidste Tid igjen Mus blevne inficerede, og forhaabentlig vil Hr. Nielsen om ikke altfor lang Tid give en fuldstsendig Fremstilling af denne mserkelige Fore- komst af Tuberkulose hos Mus , der ellers anses som immune mod denne Sygdom. I et andet af Dr. Ortmanns Prseparater fmdes ogsaa Ksempeceller, saa jeg har ingen Tvivl om, at Ortmanns Kaninlepra i Virkeligheden har vseret Tuberkulose. Altsaa ogsaa her, hvor Ligheden med Lepra er saa stor, have dog Tuberkelbacillerne beholdt sin Evne til at foraarsage Dannelsen af Ksempeceller og af ostagtig Degeneration. Ingen Diskussion. 516 DEN MKlMf'INSKK U NDEBSEKTION. Prof. 0. V. Petersson, Upsala, holdt Foredrag om: „Den transitoriska og cykliska albumin- uri enu. Vid massundersokningar har man patrafFat ett stort antal personer, hvars urin, undersokt med Hellerska prof- vet, visat sig albuminhaltig — i somliga fall transitorisk. i andre cyklisk med en viss regelbundenhet ; morgonurinen har aldrig hallit albumin, deremot middagsurinen, och i rerniiddagsurinen med aftagande mot aftonen. Personerna i fraga hafva ej foretett nagon sjuklighet, allra minst nagra svmptomer fran njurarna; urinen har i regel haft hog spef. vigt; aldrig hallit cylindrar. Vid 3 ganger dagligen verkstalda undersokningar pa 1000 soldater farm foredraganden albumin i medeltal hos 3 — 4 pet. pa morgonen, 15 — 16 pet. pa middagen, 8 — 9 pet. pa aftonen, af de undersokta; saledes be- tydligt vexlande. I nagra fall har det visat sig, tillstandet vara ofver- gaende — efter ett par ar har ej albumin kunnat pavisas. Nagra tillfalliga orsaker synas ej inverkat pa albu- minhalten. Foredragande anser, att denna form af albuminuri ar forenad med full helsa och ej af nagon vidare pathologisk betydelse, kan upptrada under oskyldig form, fysiologisk albuminuri. Ett nytt uppslag till forklaring af denna albuminuri ar pavisandet i urinen af flera albuminkroppar — sarskildt mucoalbumin, som uppvisats fysiologiskt finnas i blarans slemhinna och i margsubstansen af njurarna. Amnet har sin stora praktiska betydelse vid t. ex. lifsforsakring m. m. Ingen Diskussion. DEN MEDICTNSKE UNDEKSEKTION. 517 Overlaege S. Laache. Christiania, holdt Foredrag om: „De perifere Thromboser ved forskjellige Sygdomme". Overlsege Laache gjennemgik fra klinisk Stand- punkt Forekomsten af perifere Extremitets-Thromboser ved forskjellige Sygdomme. Han disponerer (bortset fra Tyfus og Puerperium) over 14 Tilfgelde. Af disse frem- hsevede han specielt InfTuenzaen, i hvilken Henseende den sidste Pandemi saerlig har udmserket sig. Paa Grundlag af egne og Andres Erfaringer gjennemgik han kort Throm- bosens Symptomer, Prognose og Behandling. Ingen Diskussion. Foredraget er trykt i Norsk Magasin for Lsegeviden- skab, Nr. 9, 1892. Prof. F. Trier, Kjobenhavn, foreviste et Prgeparat, hid- rorende fra Myxodem, og knyttede hertil nogle ind- ledende Bemserkninger. Prof. Fr. Howitz, Kjobenhavn, holdt Foredrag om : „Bidrag til Behandlingen af Myxodem". Prof. Howitz meddelte et Udtog af Sygehistorien hos et Here Aar gammelt Tilfselde af Myxodem. Han omtalte kort de nye Behandlingsmethoder: Implantation af gl. thyroidea oglnjektion afExtrakt af samme. Han havde ikke anvendt nogen af disse Methoder, dels paa Grund af den dermed forbundne Fare for Sepsis, og dels fordi de ikke ville kunne bruges af den almindelige praktiserende Lsege. Dette havde foit Taleren til Fodringsforsog med gl. thy- roidea af Kalve, og disse have givet et godt Pesultat. M8 den mkdicinske undkkskktion. Foredraget findes udforlig refereret i ^Ugeskr. f. La?geru 1892. lste Rsekke XXVI Nr. 7—8. Dr. Hertz, Kjobenhavn, knyttede hertil nogle Be- msBrkninger om 2 paa St. Joh. Stiftelse iagttagne Tilfgelde af Myxodem, behandlede med Injektioner, som ikke havde givet septikgemiske Tilfgelde. 3die Made Fredagen den 8de Juli Kl. 10. Karantaenelsege H. Selmer. Kjobenhavn, indledede den Side 296 ff. meddelte Diskussion : „Om Alkoholisme og Alkohol som L83gemiddela. Efter Diskussionens Afslutning holdt Prof. H. Heiberg, Christiania, Foredrag om: „Den luetiske Arteriosklerose ogAneurys- madannelse". Arteriosklerosen er saavel i anatomisk som setio- logisk Henseende forskjellig. Den er anatomisk dels en ren degenerativ Proces med Fedt- og Kalkdegenera- tion, specielt af intima og media, dels betsendelses- agtig med Ssede vsesentlig i Dybden af intima eller i alle Hinder og ofte folgende vasa vasorum. Her er da randcellet Infiltration. Betsendelsens Udgang er enten Fedt- og Kalkdegeneration, saa at der fremkommer et lignende Udseende som ved direkte Degeneration, eller det betsendte Parti gaaer over til en aragtig Bindevsevs- DEN MEDICINSKE UNDEKSEKTION. 519 dannelse, som isser er af Betydning i media, hvor dette Bindevsev ligesom sprsenger det elastiske Vsev fra hin- anden og flekkevis erstatter det, hvilket demonstreredes ved Tegninger fra Prseparater, farvede med Orcein. Det er en Betaendelse med denne Udgang, som giver Anledning til An eurysme dannelse, idet det nydannede, bindevsevsagtige Arvsev ikke gjor tilstrsekkelig Modstand mod Blodtrykket. Heiberg foreviste et Lupepraeparat af et lidet, sertestort Aneurysnia fra aorta (med tilhorende Teg- ning), hvor der kun var ubetydeligt elastisk Vsev tilbage i media. I setiologisk Henseende betinges Arteriosklerose af Alderdom, Misbrug af Alkoholica og specielt begge Dele tilsammen, men forekommer i yngre Alder ved granulser Nyre og efter Syfilis. Heiberg foreviste et koloreret Prseparat af en hojgradig Arteriosklerose af aorta fra en 24 Aar gammel Student, som dode af granulser Nyre, og Here lignende Tilfselde havde han iagttaget. Der er ved den granulaare Nyre ikke blot en „arterio-capillary sclerosis", men ogsaa ofte Affektion af aorta eller andrestorre Arterier. Imidlertid synes hverken denne Form eller den senile Arteriosklerose at give synderlig Anledning til Aneu- rysmaclannelse. Saa meget hyppigere forekommer dette efter Syfilis. Heiberg havde i Lobet af 20 Aar obduceret eller faaet sig tilsendt til Undersogelse 28 Tilfselde af Aneurysma, og hos disse var der konstateret Syfilis hos 12, medens der hos 16 savnedes Oplysninger herom. Selv om man kim vil regne 12 af 28 Tilfselde, bliver dette dog 43 pCt. ; men sandsynligvis skjuler der sig Syfilis ogsaa hos Enkelte af de 16. I Norge er clet nu, siden Heiberg for ca. 20 Aar siden henledede Opmserksomheden paa det 520 DEN KEDICEN8KE CTNDERSEKTION. omtalte Forhold, almindelig antaget blandt L?pgerne, at eurysma i de allerfleste Tilfaelde h viler paa luetisk I >asis, og med en Sygdom som Syfilis. som den behand- 1 ciidc Lspge ikke altid foler sig beretttget til at give Op- lysning om, liar denne alniindelige Antagelse ogsaa Noget at betyde. Heiberg var selv bleven opmserksom paa Sammenhamgen derved, at han flere Gauge fandt gamle „Synlisations-Aru hos Patienter med Aneurysma. Naar det airfares, at Aneurysmer optrsede efter trau- matiske Indvirkninger, saa forholder dette sig utvivlsomt ofte saa, men isser naar Beskadigelsen rammer en tidligere luetisk Person. Hvor den luetiske Arteriosklerose, som gjerne er begra3nset til et storre eller mindre Parti af aorta eller en anden Arterie, optrgeder i aorta ascendens, kan den gaa over paa Aortaklapperne, og ikke sjeldent forekommer en luetisk Endokardit. (Koloreret Teg- ning af et PraBparat forevistes.) Som det vaasentligste Moment for Dannelsen af i Aneurysma fremha3vedes Betgendelsens Ssede i media og dens Overgang i Arvsev, og dette antog Heiberg her betingedes i den storre Celleenergi, da Individerne gjerne ere yngre — 40 — 50 Aar gamle. Den luetiske Arteriosklerose frembyder visse Ejen- dommeligheder : 1) findes den isser hos forholdsvis yngre Indhdder, 2) er Sklerosen temmelig skarpt begrsenset til et storre eller mindre Parti af Arterien eller findes paa 2 a 3 Steder, medens Arterien forovrigt er sund, 3) alle Hinder, og specielt media, ere afneerede, 4) dannes der liden Kalkafssetning, og endelig faaer 5) intima fra Fladen et ejendommeligt fint rudet eller rynket „pundtl8ederagtigt" Udseende. (Fotografler forevistes.) DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. 521 I Diskussionen deltog Prof. F. Trier, Kjobenhavn, der stadig, is?er siden Heibergs Meddelelse fremkom for omtrent 20 Aar siden, havde havt sin Opmserksomhed henvendt paa Syfilis som Aarsag til Aneurysma aortae ; han havde i sin 18-aarige Hospitalsvirksomhed behandlet 37 Individer med Aort aneurysma, der var mere eller mindre sikkert paavist, dels ad klinisk, dels ad anatomisk Vej, dels ad begge Veje. Af de 37 Patienter dode 15 ; men kim for 3 af disse sidstes Vedkommende lod det sig godtgjore, at Syfilis var gaaet forud. Af de 22 Indiyider, som udskreves, var der 5, om livem det med Bestemthed erfaredes, at de havde lidt af Syfilis, 7. om hvilke det Samme med storre eller mindre Sandsynlighed kunde antages, 10, om hvilke der slet Intet i saa Henseende kunde oplyses. Af samtlige 37 Tilfselde var der altsaa 8, det er mel- lem 21 og 22 pCt., i hvilke Syfilis med Bestemthed vidstes at vsere gaaet forud, 7, i hvilke der mere eller mindre var Grund til at formode det Nu maa det imidlertid ikke forglemmes, at Oplysning om forudgaaet Syfilis i mange Tilfselde vanskelig erhverves, enten fordi det forssetlig skjules, eller fordi de Syge have tillagt det saa ringe Betydning, at de ganske have glemt det i Aarenes Lob (Trier anforte et nylig forekommet slaaende Exempel). Man vil derfor nseppe fejle synderlig, naar man i sin Beregning medtager de Tilfselde, i hvilke forudgaaet Syfilis kun har vseret formodet, ikke med Sikkerhed godtgjort. Regner man disse formodede Tilfselde (7) med, ses det, at Syfilis var gaaet forud i 15 af de 37 Tilfselde af Aortanemysma, det er i 40.5 pCt. af Tilfseldene. Forud- 522 DEN MEDICINSKE CTNDEESEKTION. sat. at denne Opgjorelse er rigtig, viser det sig, at Resul- tatct i paafaldende Grad stemmer overens med det, Hei- berg liar faaet ved sine Undersoo-elser, der omfatt^ hitter Tilfaflde. i hvilke Diagnosen af Aortaneur ysmaer bleven bekrseftet ad anatomisk Vej. Trier foreviste sluttelig et Prseparat af et Aneu- rysma, der var perforeret ind i Trachea. Diskussionen afsluttedes med nogle Bemgerkninger af Dr. C Rasch, Kjobenhavn, der mente, at den beskrevne Lidelse af aorta i visse Tilfselde var saa karakteristisk, at man af den alene kunde stille Diagnosen Syfllis. Dr. H. Mygind, Kjobenhavn, holdt Foredrag om: „Aarsagerne til Dovstumhed i Danmark". Nservserende lille Meddelelse er udarbejdet vsesentlig paa Grundlag af Indberetninger fra Landets Sogneprssster til Kirke- og Undervisningsministeriet om „ikke tidligere anmeldte Dovstumme". Som De ville kunne se af de om- delte Exemplar er, omfatte de Skemaer, hvorpaa saadanne Indberetninger afFattes, en Msengde Sporgsmaal vedrorende Dovstumhedens Aarsager , og da disse Sporgsmaal ere besvarede af Laager, tor dette Materiale ansees for sasr- deles paalideligt og ensartet. Siden 1879, da disse Skemaer i deres nuvserende Form kom forste Gang i Brug, og indtil Midten af Aaret 1891, er der indkommet ialt 553 Skemaer vedrorende 553 Dovstumme, og det er disse Skemaer, jeg er bleven istand til at bearbejde ved velvillig Imode- kommen fra det kgl. Dovstumme-Institut i Kjobenhavn. Paa Grund af den knap tilmaalte Tid skal jeg kun gj en- give i Hovedtraakkene de Resultater, denne Bearbejdelse DEN MEDICINSKE UNDERSEKTIOX. 523 har givet. ligesom jeg ogsaa, for ikke ar trsette mine serede Tilhorere . skal indskrsenke Gienenvelsen af Tal- storrelser til det mindst Mulige. Dovstumhedens Aarsager kunne passende inddeles i fjernere og nsermere (eller mere direkte virkende) Aar- sager, idet det dog maa erindres , at disse gaa over i hinanden uden skarp Grsense. A. Fjernere Aarsager. Blandt disse har man navnlig fremhgevet: J) Jordbundsejendommeligheder og 2) uheldige sociale Forhold, 3) Arvelighedsforhold, samt 4) Blod- slsegtskab. 1. Jordbundsejendommeligheder. Med Hen- syn til disses Betydning er det navnlig blevet paavist, at Dovstumhed kan vsere endemisk udbredt, idet den er knyttet til visse geologiske Formationer. Jeg har paa Grimdlag af tidligere Undersogelser ikke vaBret istand til at paavise nogen endemisk OptraBden af Dovsturuhed i Danmark. En Undersogelse i 1886 viste ganske vist en paafaldende Udbredelse af Dovstumhed i visse Landdistrik- ter. saaledes som De ville kunne se af det ophsengte Kort, hvor de Amter, hvis Landdistrikter havde en rnindre Dov- stumme-Kvotient end hele Landets, ere uden Farve, medens de Amter, hvis Landdistrikter havde en hojere Dov- stumme-Kvotient, ere farvede rode, idet den rode Farves Styrke staaer i Forhold tilDovstumme-KvotientensStorrelse : men jeg var tillige istand til at paavise, at disse Forhold kunde forklares naturlig ved visse epidemiske Forhold. De ville ogsaa se, at det andet Kort, der gjengiver Dov- stumhedens Udbredelse her i Landet i 1850, er temmelig forskjelligt fra det for 1886 gjgeldende, og der er saaledes Grund til at antage, at det relative Kontingent, de for- 524 DEM MEDICTN8KE UNDERSEKTION. skjellige Dele af Landet ]evere til Dovstummebefolk- ningen, er hojsl ulige i Porskjellige Tidsperioder. 2. Uheldige sociale For ho Id. Bled Hensyn til dette Moments Betydning, da viser Kortet for 1886. at Landets d0vstumrige Egne gjVnnemgaaende hore til vort Lands mindst frugtbare og som Folge heraf tyndest befolkede Egne — et Forhold. der naturligst finder sin Forklaring deri, at de sociale og hygiejniske Forhold her ere mindre gunstige end andre Steder i Landet, og som navnlig er paavist tydelig for Sachsens Vedkommende ved de der af Dr. Schmaltz foretagne Undersogelser. 3. Arvelighedsf orhold. Ikke et eneste Individ blandt de Dovstumme, nservserende Undersogelse omfatter. havde en dovstum Fader eller Mo der. Saafremt man altsaa kun betragter en pathologisk Tilstand som arvelig, naar den med relativ Hyppighed optraader i to umiddel- bart paa hinanden folgende Generationer. maa man fra- kjende Arveligheden al Betydning som Aarsag til Dov- stmnhed her i Landet. Hvis man derimod ogsaa anvender Betegnelsen Arvelighed for saadanne Tilfselde, hvor en pathologisk Tilstand overhovedet forekommer indenfor en Slsegt med en relativ Hyppighed, da maa det siges, at Arveligheden spiller en ikke ringe Rolle her i Landet, idet ikke faa Dovstumme havde en eller flere dovstumme naarmere eller fjernere SlaBgtninge. Saarlig hyppig havde vore Dovstumme en eller flere dovstumme Soskende, ja i 4 Tilfselde var der en dog fodt 5 dovstumme Born i hvert jEgteskab. Og gaaer man endelig saa vidt at tale om Arvelighed, naar ikke blot den samme pathologiske Tilstand, men ogsaa andre med denne beslgegtede Til- stande optrsede indenfor den samme Slsegt — hvad man efter min Meiring er fuldstaendig berettiget til — ja, da DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. 525 fremtrseder Arvelighedens Betydning for Dovstumme her i Landet i endnu stserkere Belysning. Det kunde nemlig paavises for omtrent */4 af vore Dovstummes Vedkommende. at der fandtes en eller fiere Sla^gtninge lidende af Sinds- sygdom, Epilepsi, Idioti og Stammen samt andre udtalte ..nervose" Tilstande. — Ved nu at sondre de Dovstumme i 3 Grupper, nemlig: 1) Saadanne, hvis Dovhed var med- fodt, 2) saadanne, hvis Dovhed var erhvervet efter Fods- len, og endelig 3) saadanne Dovstumme, hvis Dovheds Oprindelse var usikker, viste det sig, at det navnlig var de Dovfodtes Slaegt, der var belastet med Dovstumhed, Sindssygdom, Epilepsi osv.. men at disse Tilstande dog ogsaa forekom saa Jxyppig i Dovblevnes Slsegt, at de ej heller vare uden Betydning for den efter Fodslen erhvervede Dovstumhed. — Endelig kunde Tunghorighed og Dovhed 1 0 : 0resygdomme) paavises temmelig Iryppig blandt de Dovstummes Slsegtninge. Da imidlertid Tunghorighed eller Dovhed er overordentlig almindelig, maa man vsere var- som med at drage Slutninger. Der er dog nseppe Tvivl om, at Forekomsten af Tunghorighed og Dovhed er af Be- tydning for Dovstumhedens iEtiologi. III. Bio dslsegtskab mellem Forseldre. Devide, at dette Moments Betydning for forskjellige pathologiske Tilstandes, deriblandt Dovstumhedens, iEtiologi har vseret meget omstridt. I Danmark er Blodslsegtskab mellem For- seldre dog utvivlsomt en Faktor af Betydning med Hen- syn til Dovstumhed, idet omtrent 9 pCt. af vore Dov- stumme vare fodte i consangvine iEgteskaber. Naar det erindres, at — ifolge Mygges Undersogelser — de con- sangvine iEgteskaber udgjore hojst 4 pCt. af de i Dan- mark sluttede iEgteskaber, synes der unsegtelig Grund til at anse den Hyppighed, hvormed vore Dovstumme ere J6 DEM MEDICINSKE QNDEBSEETION. udsprungne af saadanne Forbindelser , for meget paa- faldende. Det er imidlertid at vente. at Blodsl>skab mellem Forseldre navnlig er af Betydning for den Form af Dovstumhed, der beror paa medfodt Dovhed. og det viser sig ogsaa, naar de Dovstumme inddeles i de for om- talte 3 Grupper, at ikke mindre end 14 pCt. af de Dov- tudte ere fodte i consangvine Forbindelser — et Tal, der jo er paafaldende hojt i Forhold til disse Forbindelsers Sjeldenhed her i Landet, og som berettiger En til at antage, at Blodslsegtskab er en vigtig fjernere Aarsag til medfodt Dovhed. Det bor sserlig fremhseves , at det navnlig s}7nes, som om iEgteskaber mellem Onkel og Niece eller Tante og Neveu disponere mest til Avling af dov- stumt Afkom, idet der i disse Forbindelser var avlet for- holdsvis langt flere dovstumme Born end i de iEgteskaber, der vare sluttede mellem Soskendeborn eller Nsest- soskendeborn, nemlig gjennemsnitlig 3 dovstumme Born i hvert. Hvorvidt det imidlertid er Blodslaagtskabet, der i og for sig disponerer til Dovstumhed hos Afkommet. eller saa- danne Forbindelser kunne virke derved, at tilstedevserende arvelige Indflydelser potenseres, derom tillader Materialet ikke at fselde nogen afgjorende Dom; men det synes dog, som om de consangvine Forbindelser, i hvilke der tillige kunde paavises arvelige Anlseg, havde produceret flere dovstumme Born end de, hvor saadanne Anl?eg ikke kunde paavises. B. Ncermere Aarsager. 1. Syfilis hos F or seldrene synes ifolge Skemaerne ikke at spille nogen Rolle som Aarsag til Dovstumhed. Min personlige Erfaring har imidlertid lsert mig, at Syfilis ikke sjeldent kan paavises som bestemt Aarsag til en DEN MEDICTNSKE UNDEESEKTION. 527 ejendommelig Form af Dovstumhed. der sserlig udvikler sig i den sene Barne alder. 2. Paavirkninger under Svangerskab og Fod- sel ere nseppe af nogen vsesentlig Betydning for Dovstum- hedens iEtiologi her i Landet. 3. Paavirkninger efter Fodslen. Disse reprse- sentere altsaa den saakaldte erhvervede Dovstumheds iEtiologi. Ifolge tidligere her i Landet foretagne Under- sogelser vare de fleste Dovstumme, hvis Dovhed var opstaaet efter Fodslen, blevne dove under Skarlagensfeber. I de to sidste Decennier, som ngervserende Undersogelse omfatter, er dog Skarlagensfeber en fuldstsendig fortrsengt som Hovedaarsag til erhvervet Dovstumhed af 1) Akute Hjemesygdomme, idet ikke mindre end 40 pCt. af vore Dovstumme med erhvervet Dovhed vare blevne dove som Folge af akute Hjernesj^gdomme, der af de forskjellige Lseger snart betegnedes som „Hjernebe- tsendelse", snart som „en akut Hjernesygdom", snart som „en akut Sygdom med Hjernetilfgelde" og snart som „epidemisk Hjerne-Rygmarvsbetsendelse (meningitis cere- bro-spinalis)". Uagtet denne sidste Sygdomsbetegnelse er nsevnet forholdsvis sjeldent, saa troer jeg dog. at det er denne Sygdom, der har skjult sig bag de fleste Diagnoser som de nsevnte og vistnok ogsaa bag en Del ganske usikkert angivne Sygdom stilfeelde. For det Forste er denne Sygdom nemlig i Udlandet og da sserlig i Tyskland bekjendt for at vsere en overordentlig hyppig Aarsag til Dovstumhed, og dernsest har jeg ved en tidligere Under- sogelse paavist, at en pludselig st^erk Forogelse af Dov- stummebefolkriingen i Aarene 1870 — 72 faldt sammen med en epidemisk Optrseden her i Landet af denne Sj^gdom, samt at de Egne, hvor den vidstes at vsere optraadt saaledes, 528 DEM MEDICIN8KE [JNDEBSEKTION. havde leveret et sserlig stort Kontingent til Dov.st umme- befolkningen. 2i Skarlagensfeber staaer som nys omtalt i Hyppig- hed tilbage for de akute Hjernesygdomme som Aarsag til Dovstumhed i de sidste Decennier, men spiller des- uagtet en bet}Tdelig R-olle, idet ikke mindre end 20 pCt. af vore dovblevne Dovstumme havde paadraget sig deres Dovhed under Skarlagensfeber. 3) Mseslinger og Dif tlieritis mode dernsest begge med 5 pCt., staa altsaa i Betydning langt tilbage for de for nsevnte Sygdomme. Det turde endvidere vsere muligt, at der under Diagnosen Diftheritis skjuler sig en Del Til- faelde af den saakaldte skarlatinose Diftheritis, altsaa Skar- lagensfeber. 4) Andre epidemiske Sygdomme, saasom Tyfus, Kopper, Kighoste osv., 'spille kun en underordnet Rolle som Aarsag til Dovstumhed, hvilket ogsaa kan siges at gjselde om 5) Andre Sygdomme og Indvirkninger, saasom Engelsk Syge, Kirtelsvaghed, Trauma osv. Dette er Hovedtrsekkene af de Resultater, mine Under- sogelser have givet med Hensyn til Aarsagerne til Dov- stumhed i Danmark, ifolge hvilke altsaa uheldige sociale Forhold, Arvelighed og Blodslsegtskab vare de vigtigste fjernere Aarsager, akute Hjernesygdomme (blandt hvilke sserlig epidemisk Kygmarvs-Hjernebetamdelse) og Skar- lagensfeber de vigtigste nsermere Aarsager til Dovstumhed i de sidste 2 Decennier. Sygehuslsege Tage Hansen, Aarhus, fremhsevede Forholdet mellem Struma og Dovstumhed, og gjorde sserlig DEN MEDICINSKE UNDEKSEKTION. 529 opmserksom paa Kochers interessante Undersogelser for Schweiz's Vedkommende, hvorfor der turde vsere Anled- niiig til at undersoge dette Forhold her i Danmark. Taleren havde selv gjort Strumaexstirpation paa 2 dovstumme Soskende. Kommunelsege . Dr. L. Salomonsen, Kjobenhavn, betonede bl. A., at der efter den almindelige Mening med Hensyn til Arveligheden kun kunde vsere Tale derom for de medfodt Dovstummes Vedkommende, ikke for den erhvervede Dovstumhed. og at den direkte Fare for Af- kommet i lste Led af de medfodt Dovstumme endog er temmelig ringe. Medens han derfor i denne Henseende var uenig med Foredragsholderen, var han fuldstsendig enig med ham med Hensyn til den store setiologiske Be- tydning af Cerebrospinalmeningitis og fandt en yderligere Bekrseftelse paa Vigtigheden af dette Moment deri, at Uchermann for Norges Vedkommende havde paavist, at Antallet af de erhvervet Dovstumme var steget betyde- lig i det Nordenfjeldske i Aarene 1873 — 1876, netop som en Folge af den da herskende Cerebrospinalmeningitis. 4de Mode Fredagen den 8de Juli. Kl. 1. Dr. J. Carlsen, Kjobenhavn, holdt Foredrag om: „Tyfusdodeligheden i den danske Bybe- folkning". Sserlig stottet paa grafiske Fremstillinger gav Dr. Carl- sen en Fremstilling af Tyfusdodeligheden i Kjobstsederne i 34 530 DEN MEDICENSKE UNDERSEKTION. Aarene 1857 — 91; i disse 35 Aar er Antallet af Dodsfald faldet fra ca. 500 paa en Befolkning af ca 340,000 (1857) fci] ca. 100 paa en Befolkning af ca, 673,000 (1891); ved at tage Gjennemsnittet af Kvotienterne for hver 5 Aar faaer man enjevn Nedgang fra 77 paa 100,000 i de forste 5 Aar til 21 paa 100,000 i de sidste 5 Aar; Hovedstaden viser vsesentlig de samme Forhold som Kjobstsederne, men Kvotienterne ere i den gjennemgaaende noget mindre. Med Hensyn til Drikkevandets Indflydelse vare 11 Kjobstseder, som allerede i lsengere Tid havde havt Drikke- vandsledninger, undersogte og sammenlignede med alle andre Kjobstseder, der ikke havde saadanne eller forst nylig havde faaet dem. Kjobstsederne med Vandledninger vise et Fald fra 91 paa 100,000 i de forste 5 Aar til 28 paa 100,000 i de sidste 5 Aar, medens de andre Kjobstseder vise et Fald fra henholdsvis 70 paa 100,000 til 31 paa 100,000; nogen absolut Indflydelse af Drikkevandsledningerne lader sig altsaa ikke paavise. — Foredraget vil blive offentliggjort i „Tidsskrift for Sundhedspleje". Prof. Julius Peterseu, Kjobenhavn, holdt Foredrag om: „Kirurgiens Udviklingsgang i forrige Aar- hundrede med sa3rligt Hensyn til Skandi- navien". Udtalelser, der forleden under den interessante og alsidige Diskussion om det medicinske Undervisnings- vaasen faldt fra forskjellige Sider, havde gjort ham det onskeligt at kunne fremssette nogle supplerende eller imodegaaende Bemserkninger i .Relation til den gamle Kirnrgi. Naar man nemlig fremstillede vore gamle, ulserde Kirurger som et hojst uheldigt Element i Standen, saa DEN MEDICTNSKE UNDEKSEKTION. 531 kunde han have Lyst til at demonstrere lidt mod en saa- dan Opfattelse. Der var mange fremragende Dygtigheder mellem disse Gamle, og for blot at nsevne et enkelt Ex- empel, der i disse Dage ligger nser: der er en gammel Kirurg fra Barberstuen og vort kirurgiske Akademi, som vi iEldre have kjendt saa godt, netop fra vore Natur- forskermoder, hvor han altid var et velset og aktivt Medlem, nys afdode Professor Drachmann. Uden at komme ind paa hans Kvalinkationer og Fortjenester skulde Taleren blot fremhgeve, at han nseppe dog helt med Urette modtog Diplom som iEresdoktor fra Nordens seldste Universitet, fra det Universitet. hvis medicinske Fakultet har et saa 7 stort Navn i Videnskaben. Og der kunde nsevnes mange Andre som Vidnesbyrd om, at Kandidater, udgaaede fra Norges ogDanmarks kirurgiske Akademi eller fra Sveriges og Finlands kirurgiske Societet, have vseret til Pryd for Standen. Men Mangier klsebede der tilvisse ved dem; det betingedes ikke af, at de ikke forstode at bruge deres Sanser og iagttage , men ganske vist tildels af , at de Fleste stode noget udenfor den egentlige videnskabelige Biologi, tildels imidlertid af, at de Gamle ikke havde modtaget den lserde, systematiske Fordannelse. Hvad er dennes Betydning? Den maa soges dels i mere forma- listisk, dels i mere realistisk Retning. Der resulterede deraf, nemlig som de klassiske Discipliner for 100 Aar siden dreves, en skarp logisk-dialektisk Sans, som nseppe kunde erhverves saa fyldig paa and en Maade, og ved Studiet af Oldtiden og saerlig de graBske Forfattere, navnlig vilde han fremha3ve Aristoteles , en fordybet historisk, genetisk, systematisk Opfattelse, som nseppe var et daar- ligt Grundlag for biologisk Forskning, og som Empirisme (Sanseopfattelse) i og for sig nseppe kan give. De gamle 34* 532 DEN MBDICINSKK UNDERSEKTION. Laerde kom til en moden, besindig og beskodcn Op- fait else, mod Blikket sserlig henvendi paa hele den liisi . >ri ske Udvikling, og det var na>ppe vaerdilost, heller ikke for virkelige Kirurger. Den umiddelbare Empiri, som ikke ser tilbage, som kun stoler paa sine Sanse- indtrvk. den stod mere usikkert og staaer fremdeh > mere nsikkert trods Biologiens kgempemsessige Fremskridt Skulde det vel vaere ganske tilfseldigt, at de store syste- niatiserende, epokegjorende Aander indenfor vor Viden- skab netop have vseret Maend, der vare saerlig fordybede i klassiske og historiske Stndier; han vilde som Exempler naevne Haller og Virchow. Skulde det ikke netop vaere paa Grund af denne deres fordybede Uddannelse, at de have vaeret istand til at udforme deres banebrydende System saa mesterlig. at de have havt en saa vidt- raekkende Betydning for Udviklingen? Og paa den anden Side vilde han naevne et Exempel paa en fremragende Nutidsskikkelse indenfor vor Biologi, en Mand af den rette moderne Stobning, der har forstaaet at bruge sine Sanser trods Nogen og staaer alene derpaa, — Robert Koch. Skulde det ikke vaere ret sandsynligt, at han, da han kom ind paa intrikate Sporgsmaal og skulde drage vidtraekkende Slutninger af sine Iagttagelser, gik i Stykker derpaa og kom til sin skaebnesvangre Fejltagelse, netop fordi han er saa exklusiv sanseiagttagende og aabenbart ikke har Meget af den laerde Ballast med det deraf resul- terende historiske Syn og den skarpe logiske Sans ? Haller eller Virchow havde sikkert aldrig kunnet gjore sig skyl- dige i saadanne Fejlslutninger. Men de antiklassiske Forkaempere have ganske Ret i, at en en si dig klassisk Uddannelse er fordaervelig for Naturvidenskabsmanden og vel ganske saerlig for Kirurgen. Naar den gamle galenske DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. 533 Anatom fra det 17de Aarhundrede. Moritz Hoffmann t. Ex., da han kom til London og saae Harveys store Op- dagelse for sine 0jne, kom med det karakteristiske Ud- raab: Video seel non credo, saa viser dette en ensidiir skolastisk Aandsretning , der ikke vil lade Iagttagelse komme til sin Ret ligeoverfor den autoriserede Fordoni. Idealet. ogsaa for videnskabelig Kirurgi, maa efter Tale- rens Opfattelse soges i Amalgamation af disse to forskjellige Grundretninger i i^andsudviklingen : Den historisk-lserde og den kirurgiske. Men denne organiske Forening af modsatte Elementer er tilvisse ikke let at naa; han kunde som et Exempel henpege paa vor egen zoologiske Videnskab, hvor de to Retninger skarpt brydes, hvor den ene Skole holder exklusivt paa den empiriske Iagttagelse, den anden , under Ledelse af vor gamle, geniale Japetus Steenstrup, har et mere fordybet, lserdt historisk-fllosofisk Syn. Tmidlertid er det Amalgamationen, der maa tilstraebes som Idealet. og han skulde nu i nogle korte Trsek soge at paavise det med Hensyn til Kirurgiens interessante Udviklingsgang i forrige Aarhundrede, idet han skulde fage Udgangspunktet fra Gottingen, det for vor Lsege- videnskab i forrige Aarhundrede saa vigtige Universitet, fra hvilket ogsaa alle de nordiske Lande fik saa vigtige Impulser, og som fra sin tidlige Tid gjennem Haller og Linne stod i saa noje Forbindelse sa?rlig med Upsala. Kirurgiens hele Udviklingsgang i forrige Aarhundrede i alle mere nordlige Lande giver Gottingen os et sammen- trsengt Billede af. I Aarhundredets Begjmdelse huserede Sniderne, offce glimrende Operaiorer, men udannede Em- pirikere, rundt om i Tyskland, ydede al storre operativ Hjaelp, medens Barberlavene rundt om i Byerne, saaledes 534 DEN MEDICINSKE UNDER8EKTI0N. gaa i Gottingen, paa Grundlag af meget mangelfuld Uddannelse paa Barberstuen havde hele den mindre Kirurgi i retmaessig Eje. Saa gjorde Renaissanoen sig endelig ogsaa i Tyskland gjseldende med Hensyn til Kirurgien, de gamle kirurgiske Forfattere studeredes paan y med Iver, det nye Reform-Universitet i Gottingen under Werlhofs Impulser og Hallers iEgide indsatte Kirurgien som regelmsessigt akademisk Undervisnings- fag, og den alsidig kyndige Haller overtog ufortrodent ogsaa dette Fag sammen med sine andre. Men hvorledes docerede han det? Kun rent theoretisk, fra Kathedret, og i de 17 Aar, han var kirurgisk Professor i Gottingen, rorte han aldrig noget Menneske med en Kniv; det lod han den til Barberlavet horende Universitetskirurg Tholle besorge; selv var Haller altfor bange for at skade noget Menneske ved at bruge Kniven. Det var Tidens lserde Kirurgi med den yderlige Reservation i praktisk Hen- seende, tildels sammenhaengende med Hippokratismens store iErefiygt for Organismen. Men snart naaede Gottingen Idealet, idet Hallers Efterfolger Roderer og endmere Richter, der ogsaa fejres som den tysk-videnskabelige Kirurgis egentlige Grund- lsegger, forstode at bearbejde Modssetningerne, detgammel- dags LaBrde og hele den nye praktiske Reformretning, til en organisk Enhed. Til Slutning skitserede Taleren kort Udviklingen i Skandinavien og dva3lede navnlig ved den danske Kirurg Heuermann, som repra3senterede det Nye fuldt ud, men ikke formaaede at trsenge igjennem, trods sin Dygtighed, netop fordi han havde for Lidt af de lserde Forudssetninger og for Meget af Barberen. Taleren beklagede Tidens Knaphed, som hindrede ham i at komme dybere ind paa iEmnet. DEN MEDICINSKE UNDEESEKTION. 535 Dr. C. J. Salomon sen rettede nogle Bemserkninger til Indlederen angaaende den klassiske Dannelse og dens Forhold til Kirurgerne. Det var et meget kompliceret Forhold, der for den Tid, hvori det sserlig var brsendende, faldt sammen med Modssetningsforhold af forskjellig Art: Dannelse og Uvidenhed, Tysk og Dansk. Det, der maatte holdes for 0je i denne Debafc, var Kirurgerne som Stand, og her beviste det Intet, at man kunde mode frem med et saa fortrseffeligt Exempel paa en Barberkirurg som Drachmann. Man burde hverken under- eller overvurdere den klassiske Dannelse, men Striden stod her specielt om denne Dannelses Betydning for Naturvidenskabens Dyrkere, og her var der Mange, som mente, at den til klassiske Studier anvendte Tid for deres Vedkommende kunde have vseret anvendt paa en bedre Maade. Prof. J. Petersen afsluttede Diskussionen med en kort Bemserkning. Dr. A. Palmberg, Helsingfors, holdt Foredrag: „Om Skolhygien och lampligaste sattet att ofvervaka densamma". Det kan icke nekas att begreppet Skolhygien annu icke ar bestamdt preciseradt. I allmanhet gifves det- samma en alltfor vidstrackt omfattning, i det man till skolhygien vill hanfora ej blott de atgarder, som aro egnade att forekomma storingar i helsotillstandet har- flytande fran skolarbetet, utan afven sadana atgarder, som kunna anses nodiga att skydda och bevara till konstitu- tionen svaga individer under skolaldern. Man har der- igenom kommit sa langt, att man till skolhygienen vill ill DEN MEDICEN8KE UNDEB8EKTI0N. rakna iilven en s. k. ^medication preventive", sasom be- kanl infold i Bruxelles och nagra andra stader. Harigenom har man fran hygieuens omrade redan kommit in pa den enskilda sjukvarden. Derma obestamdhet i begreppet har utgjort och utgor fortfarande en af de svaraste stotestenar emot genom- forandet af en ordnad skolhygien. For att reda detta begrepp bor skolhygienen indelas i Allman Skolhygien och Enskild Skolhygien. Till den allmanna hor: 1. Skollokalens lage, dess konstruktion, utrymme for hvarje elev, ventilation, varmning, belysning, renhallning, aftraden, skolmobler och under visnings material. 2. Skoltimmar. hemarbete, hvilotid, maltider, kropps- ofningar. o 3. Atgarder till forekommande af smittosamma sjuk- domars spridning genom skolan, afvensom andra storingar i det allmanna helsotillstandet. Den enskilda skolhygienen omfattar ofvervakandet af hvarje elevs helsotillstand och individuella motstandskraft mot skadliga inflytelser af skolarbetet samt de atgarder, som kunna blifva nodiga i hvarje enskildt fall. Granska vi nu narmare den sanitara betydelsen af de af mig her uppstallda tvenne slagen af skolhygien, den allmanna och den enskilda, sa kan icke nekas, att den allmanna ar den vida vagnar vigtigaste, sasom egnad att i lika mon for alia forekomma de skadliga inflytelserna af skolarbetet. Hufvudvilkor for skolbarnens bibehallande vid helsa aro otvifvelaktigt : att skollokalen ar sund, med tillrackligt rymliga, val ventilerade och belysta klassrum , forsedda med anda- malsenliga • skolmobler och nndervisningsmaterial: DEX MEDICINSKE UKDERSEKTION. 537 att ofveranstrangning undvikes; samt att anordningar aro vidtagna till forekommande af smittosamma sjukdomars spridning genom skolan. Forsnmmas dessa allmanna atgarder, blir helt visst ofvervakandet af de enskilda elevernas helsotillstand och individuella motstandskraft illusorisk; hvaremot. om den 7 1 allmanna skolhygienen ar val tillgodosedd, den enskilda i betydlig mon kan inskrankas, ja i de fiesta fall undvaras. Pa hvad satt skall nu skolhygienen, sahmda formu- lerad, lampligast tillgodoses? Ofveralt, der fragan varit fore, vid beredning hos komiteer, vid kongresser o. s. v., har man for en ordnad skolhygien ansett tillsattandet af skollakare vara en con- ditio sine qua non; och i de lander, der allvarligare straf- vanden gjorts for en praktisk tillampnirjg af skolhygienen, har man skridit till samma medel. Vid ett narmare betraktande af den allmanna skol- hygienen skall emellertid hvar och en kunna medge, att for densammas iakttagande nagra skilda skollakare icke aro Dodiga. Det ar de offentliga helsovardsmyndigheterna och lararene ofvervakandet af den allmanna skolhygienen bor tillkomma. I ett val ordnadt samhalle aligger granskningen af alia bygnadsplaner vissa fackmyndigheter, och sarskildt, betraffande de sanitara anordningarne, helsovardsmyndig- heterna. Det synes mig riktigast att icke nndandraga skolbygnaderna enahanda granskning, emedan helsovards- myndigheterna, sasom uteslutande sysslande med dylika fragor, onekligen i allmanhet maste vara dertill mer kom- petenta an skollakare. Att afven uppsigten ofver de sani- tara anordningarne s vidmakthallande, har liksom annan- 18 DEN MEDICINSKE ONDERSEKTION. id. s. b$r billkomma helsov&rdsmyndiglietenia, synesmig alldeles sjelffalln. redan pa den grund, att endast dessa myndigheter kunna hafva befogenhet att astadkomma nodiga forbattringar. Likasa kan och bor bekampandet af smittosamma sjuk- domars spridning genom skolan endast utforas genom helsovardsmyndigheterna, hvilka det aligger att skydda samhallet emot vadorna deraf. Skolan och samhallet aro liar solidariska. Det dagliga ofvervakandet af ventilation, varmning, belysning och renhallning i skolan bor deremot ovilkor- ligen tillkomma skol- och klassforestandare , ja hvarje larare ofverhufvud. Att uppdraga at skollakare att nagon gang i veckan aflasa termometern i klassrummen och tillse, att luftvexlingsanordningarne funktionera, visar battre an allt annat, hum litet man tankt sig in i skolhygienens praktiska tillampning. Ett hufvudvilkor for en forbattrad skolhygien ar der- for, att ett visst matt af kunskap i denna vetenskap gores obligatorisk for hvarje pedagog. Ty lemnas de i okunnig- het om skolhygienens betydelse och tillampning, blir afven en skollakares tillgoranden ganska litet fruktbringan.de ; ja han kan ofta korama i opposition till lararene, som, i saknad af insigten i hygien, paverkas af subjektiva upp- fattningar och gamla fordomar. Att tillse, det elever af en olika kroppsstorlek pla- ceras pa for dem afsedda nummer skolbankar, ar ju afven en sak, som bor tillkomma pedagogerna; likasa skolans forseende med andamalsenligt undervisningsmaterial. Skolkurser och undervisningstimmar samt larometoder faststallas i offentliga skolor af styrelsen. Att dessa blifva ordnade sa att ofveranstrangning undvikes, ar af synner- DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. 539 lig vigt. Pedagogerna tillkommer att afgora hum mycket en elev af medelbeo-afnino; kan inhemta under en viss tid: lakaren ater med huru mauga timmars arbete ett skolbarn vid olika aldrar kan belastas, huru timmame lampligast bora fordelas osv. Skolkurserna bora d erf or utarbetas af skolnryndig- heterna under medverkan af medicinalnryndigheterna eller medicinska fackman. Det ofvansagda torde tillrackligt motivera pastaendet, att anstallandet af skollakare for ofvervakande af den all- manna skolhygienen icke ar nodigt, ja. i manga afseenden icke engang onskvardt. Ett allmannare antagande af denna princip ar af synnerlig vigt for genomforandet af en ordnad skolhygien. Motstandet emot densamma grundar sig i hufvudsak pa de med skollakareinstitutionen forenade kostnader och tvifvel om. huruvida kostnaderna skulle 7 motsvaras af fordelarne. Genom ofverlemnande af den allmanna skolhygienen at de offentliga helsovardsnrjmdig- heterna och pedagogerna uppnas malet sakrare. och kost- naderna inskrankas afven i betydlig grad. Jag vill har icke narmare inga pa den praktiska tillampningen af systemet, som naturligtvis, for att vara verksamt, bor for- anleda till regelbundna inspektioner, efter bestamdt pro- gram, af vederborande helsovardsmyndighet tillsamman med skolans forestandare, skolinspektor och skolrad. Till den enskilda skolhygienen har jeg hanfort ofver- vakandet af de enskilda elevernas helsotillstand och individuella motstandskraft emot anstrangningarne vid skolarbetet. Det ar sjelffallet att denna del af skolhygienen endast kan tillgodoses genom lakare. Men huruvida det ar prak- 540 DEN MKIHCINSKK UNDKKSKKTI.ON. riski ait harfor vrka pa anstallandet af skollakare, ar en annan sak. M4 DEM KEDICINSKE CTNDER8EKTI0N. storsta saimolikhet darjemte utofva en s&dan oloflig bi- niiring. Min misstanke ar stor ocli jag tror grundad att vi hari ina soka den hemliga orsaken hvarfdr inforseln i Nord-Amerika alltid varit sa svar att konstatera, sa att till och med dess fornamsta lakare forledts till den orim- ligheten att forneka densamma. Men i Syd-Amerika lyckes detta satt for inforseln af sporer vara snart sagdt patagligt atminstone vid de tva forsta epidemierna i Montevideo och Buenos Ayres, hvilkas uppkomst man, formodligen af denna hemlighallne orsak, alldrig kunnat utreda. Hvad den allmanna eller rattare kommunala pro- fylaxen betrafFar, aro foreskrifterna for den och medlen for dess utforande mycket enklare. Dessa besta nastan enbart i den sorgfalligaste uppmarksamhet pa bildandet af en hard, hvilken genast och fullstandigt bor ufcrymmas och huset, husen eller kvarteret alldeles ofvergifvas och stangas till intradande frost. De summor som nu slosas pa den i manga afseenden onyttiga och otjenliga karan- tanen eller sparringen kunde med storsta fordel anvandas till vidtagande af detta kloka och osvikliga medel. All desinfektion bor deremot vara ytterst Strang og grundlig. men inskrankas till varor och eflekter. pa samma gang som personerna, afven om sjuke, bora lemnas fria. For den privata profylaxen galler naturligtvis samma grundregel. Man maste pa det sorgfalligaste und- vika att nalkas en hard, im^cket mindre gora ett. om an alldrig sa kort, besok i den. Val liar det uppgifvits att faran skulle vara mindre midt pa dagen, da solen star hogt pa himmelen, men det ar langt ifran att vara sakert. Sakrast ar att alldeles undvika nagon beroring med harden. De som aro i oberoende omstandigheter gora klokast i DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. 555 att sa snart som rnojligt flytta fran staden ut pa landet, 3 a 4 kilometers afstand fran staden ar vanligen fullt fcill- rackligt. Men om tillfallet sa fogar, ar defc med alls ingeii fara forenadt att varda och med all mensklighet behandla de arme sjuke, med hvilka man kan komma i beroring, endast man sorgfalligt undviker det hus hvarest de insjuknat, sardeles om flera sjukdomsfall der sig yppat, ty da vi icke ega nagot annat kannetecken, kan det vara en hard, och en sadan maste pa allt satt nndvikas. Af allt detta framgar att skeppsredare maste med den yttersta sorgfallighet taga reda pa, huruvida nagon epidemi ar radande pa den ort, dit de amna sanda sina fartyg. De som hafva handel eller fraktfart pa Brasilien maste veta, att Oktober — April aro alltid de farligaste manaderne och under dessa borde aldrig nagot nordiskt fartyg besoka Brasilianska hamnar. atminstone icke utan att man ar fullkomligt val underrattad heist genom kon- sulerna om att ingeii epidemi eller storre sjuklighet ar for tillfallet radande, men ett sadant besok ar under hvarje omstandighet en fara. ty esom oftast forekomma sporadiska fall, och man ar alldrig fullt saker pa att de ej hemlighallas. Men att utfarda en sadan order som den att ga till Santos under brinnande epidemi ar nastan att skicka folk en saker dod till motes, sardeles da vi all- deles bestamt veta, att ungt och kraftigt sjofolk, och isynnerhet Skandinaver, hafva den storsta mottagligheten af alia. Skulle emedlertid och oaktadt alia forsigtighetsmatt den olyckan icke dess mindre intraffa att en kapten med sin besattning befunne sig i en inficerad hamn — , ty en epidemi har kunnat utbryta under tiden for resan, eller hemlighallits m. m. — , bor iakttagas, savida det icke ar moj- 556 DEN MKIMCINSKK IN I) KI.'S KKTI ( )N. ligt att genast lemna den och ga till sjos: Att genast soka sakra underrattelser, i hvilket hus, stadsdel eller ombord af hvilket. fartyg sjukdomsfallen intraffat. Van- ligast ar harden just i de kvarter eller gator, som aro narmast hamnen, och mest aro besokte af sjofolk. Pa dessa stallen maste kaptenen absolut fnrhindra hvarje besok. I allmiiuhet bora alia besok ombord af fartyg eller i land inskrankas till de minsta mojliga, och kap- tenen maste veta, att uraktlatenhet af detta forsigtighefcs- matt pa det allra alfvarsammaste afventyrar hans eget och besattningens lif. Skulle emedlertid nagon, som varit i land eller om- bord a annat fartyg insjukna, ar det med alls ingen fara forenadt att komma nar og varda honom. Intra ffa flera fall ombord, har fartyget troligen inficierats och blifvit en hard; och da att der torblifva ar att utsatta sig for en saker dod. maste det ofvergifvas och lemnas i vard af sadane pa platsen, som genomgatt febern. Mattlighet i allt och den omsorgsfullaste renlighet saval personliga som sardeles och isynnerhet a fartyget iakttages. Den storsta faran bestar uti att det blir en hard. Vattnet i kolrummet utpumpas fullstandigt, tills det genom inlatande af friskt alldeles klart utkommer. Alltid blir intagandet af lasten emedlertid en stor fara mot hvilken alia mojliga forsigtighetsmatt maste tagas. Under resan hem bora skeppsluckorne pa det sorgfalligaste forblifva slutne. och icke pa nagot vilkor oppnas fore ankomsten till ett kallare klimat. Afven der bor innan lasten rores och lossas en sa fullstandig vadring som ar mojlig under nagra dagar foretagas, och under den sa fa personer som mojligt, och endast de som aro alldeles nodvandiga, forblifva ombord. DEN MEDICINSKE UNDEKSEKTION. 557 ote 31 ode Lerdagen den 9de Juli Kl. 12. Dr. A. Levertin, Stockholm, holdt Foredrag om : „Hudorganets hardande efter varma bad- former". Dr. Levertin fremhsevede, at vi Nordhoere ikke bor bruge varme Bade uden efterfolgende Af koling, forsaavidt man ikke er istand til efter Badet at kunne tilbringe Here Timer i Sengen. Endvidere er man, naar man har gjemiemgaaet en Kur med varme Bade ved et af Kontinentets Badesteder, nodt til at bruge en Efterkur, hvis man ustraffet vil udssette sig for vort Klima. Endelig paapegede Taleren den Nytte, som kulsyreholdige Bade kunne gjore i den Retiring, naar de om Vinteren forbindes med Afriv- ningerne. — Foredraget er meddelt i ^Ugeskr. f. Larger" 1892, 4de Ra^kke XXVI Nr. 22-23. Overlsege 0. Storch, Kjobenhavn, holdt Foredrag om: „Slimhindemassage, sserlig ved Behand- ling af 0 zsena". Foredragsholderen meddelte to Tilfselde af Rhinitis atrophicans, der vare helbredede ved Na3seslimhindens Vi- brationsmassage efter Braun-LakersMethode. — Foredraget vil blive meddelt i „Hospitalstidende". Dr. med. C. Rasch, Kjobenhavn, holdt Foredrag om : „Lidet kjendte Former afHududslet efter indvendig Brug af Arsenik". 568 DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. TalereB meddelte 2 Tilfaelde af Arsenikexanthemer ; det ene vav karakteriseret ved Zoster, dobbeltsidig Keratose af begge Volse samt miiverselt Udbrud af Pustler og Ulcerationer, det andet viste sig som en akut universel Pemphigus. Taleren gjorde opmserksom paa visse Bronce- farvninger af Huden. som skyldes Arsenik og ligne neb. Addisonii. Han advarede mod Brugen af Arsenik hos aeldre og svsekkede Personer. — Foredraget er i udvidet Form meddelt i „Bibliothek for Lseger", 7de Raekke, III. 1892. Dr. med. Ehlers, Kjobenhavn, holdt Foredrag om: ^Prurigo Hebrse". Paa Basis af 207 Tilfaelde af Prurigo Hebrae, der i de sidste 28 Aar have vaeret behandlede paa Kommunehospi- talets 4. Afdeling, opstillede Dr. Ehlers folgende Theses, der vsesentlig stride mod den klassiske Hebraske Op- fattelse : 1. Sygdommen begynder hyppigst i 2.-7. Leveaar. men kan ogsaa begynde i en aeldre Alder, 2. er upaavirket af Aarstiden, men foles vaerst om Sommeren, 3. findes i alle Samfundsklasser, 4. er undertiden arvelig, 5. er helbredelig; 6. Prurigopaplen er et sekundaert Faenomen, frem- kaldt af Kradsninger; Kloen er det primaere; 7. Sygdommen maa opfattes som en Neurose, maaske en Neurodermatit. Foredraget vil blive meddelt in extenso i „Nordisk medicinsk Arkiva. DEN MEDICINSKE UNDERSEKTION. 559 Dr. med. C. JiirgenseD, Kjobenhavn, holdt Foredrag om: „Forslag til skandinavisk Samarbejde til Fremme for det offentlige Tilsyn med Lev- nedsmidler". Dr. Jiirgensen omtalte den paa forskjellige Kongresser og ved forskjellige Lejligheder almindelige Anerkjendelse af, at codices alimentarii ere nodvendige for det offentlige Tilsyn med Fodemidlerne. hvortil der almindelig trgenges, trods visse Fremskridt. Taleren havde i Forbindelse med Prof. Tigerstedt og Dr. Claus Hanssen opstillet Forslag til i en Fselles- udtaielse at tilraade skandinavisk Samarbejde, blandt Andet fordi man nseppe paa anden Maade kunde faae den foreslaaede Kommission tHstrsekkelig fyldig og betryg- gende udstyret med den nodvendige og meget forskjeliig- artede Sagkyndighed, og fordi det skandinaviske Faelles- forslag under en forventet senere international Udvikling af Sagen vilde kunne gjore sig bedre gjgeldende. Forslaget til denne Fsellesudtalelse lod: „Forsamlingen anser det for tilraadeligt , at der gjores Skridt til Nedssettelsen af en officiel skandinavisk Kommission med den Opgave at tilvejebringe Forslag til en skandinavisk Overenskomst angaaende alle de det offentlige Tilsyn med Levnedsmidler vedrorende theo- retiske og praktiske Forhold, derunder indbefattet Ud- kastet til en codex alimentarius scandinavicus" . Paa Grund af den fremrykkede Tid kom Forslaget imidlertid ikke til Diskussion. Foredraget er meddelt i „Ugeskrift for Lseger", 1892, IV Effikke XXVI Nr. 19—20. 560 DEN MEDICINSKE [7NDER8EKTIOK. ETormanden, Prof. A. Key. Stockholm, meddelte, at der i den medicinske (Jndersektion var boldl Lalt 5 Modul- ated *2 Diskussioner og 15 Fqredrag, og at der i Diskus- sionen om de forskjellige Foredrag havde deltaget 21 Medlemmer, af hvilke enkelte havde havt Ordet flere Gauge. Han sluttede Sektiouens Moder med 0nske1 om, at d!. :imd lag utan alia undantag, att nutritionen af ett organ ar absolut beroende af dess funktion. tyckes det vara latt att inse. att en kroppsdel af sa sammansatt byggnad som ryggraden, och livars bestammelse ar just den att halla kroppen uppratt, maste, genom otillrackligt bruk af dess rorelse-apparat, lida i motsvarande grad i sin nutrition, hvilken storda nutrition a sin sida maste aterverka pa dess funktion. Under sadane forhnllanden kan det val knapt viicka nagon forundran, att kotorne och deras uttskott otillrackligt narde blifva eftergifvande och genom fortsatt at ett hall riktad ensidig dragning af vissa muskier slutligen miss- bildade, att deras artikulations-ytor dels forminskas, dels forandras till lage och form; att intervertebral-brosken forlora sin naturliga elasticitet, och genom det fortsatta trycket at en sida ensidigt sammanpressas; att ligamenterna blifva slappa och gifva efter; och att musklerna deltaga i den allmanna atrofien, sa att somliga af dem fettvandlas, blifva fibrosa och sammanskrumpna , under det att de knippen, som brukas vid de alldagliga sysselsattningarne, fa ett oinskrankt valde ofver de overksamma och pa detta satt astadkomma en deviation. Vi flnna saledes hogra sidans langa ryggmuskler ofver puckeln fortvinade, under det samma skulderns muskier predominera, och att pa den venstra konkava sidan nastan ett motsatt forhallande eger rum. Sedan en gang jemnvigts-harmonien forlorats. och med den den automatiska uppfattningen af den felaktiga hallningen, men forst da, torde val belastningen d. v. s. hufvudets och ofverkroppens tyngd kunna tillmatas en nagot mera framstaende del i den progressiva utvecklingen af missbildningen. Men sa lange rlickan annu bibehaller DEN KIRURGISKE UNDERSEKTIOX. 569 den medfodda formagan att uppfatta och ratta den fel- aktiga hallningen, kan, enligt min asigt, icke belastningen tillskrifvas den betydelse man velat tillagga den; den kan val i langden bidraga till, foroka och paskynda missbild- nino;en. men alldrio; vara dess orsak. Denna orsak maste vara af en helt annan natur; fcy dels iakttages skolios nastan endast hos flickor, iifven hos sadane. som alls icke varit underkastade den sa mycket omtalte skolregimen, skolbankarne och skolskrifn^'ngen. ett forhallande, som jag kunnat fullt konstatera i Buenos Ayres, dels sitta val gossar i skolan och tvingas siirskildt att skrifva mycket mera an flicker. Felaktig fysisk uppfostran i allmanhet, hvarvid hufvudsakligen ryggens ofning och utbildning totalt asidosattes och forsummas, iir, i min tanke, enda orsaken, genom det pa detta satt uppkomna atrofiska till- standet af hela denna ytterst komplicerade och till ett flitigt bruk af naturen destinerade apparat. Denna miss- bildning trafTar ocksa nastan uteslutande endast flickor. emedan deras uppfostran och lefnadssatt ar mest afvikande fran det naturenliga, och genom denna markliga atskillnad konen emellan blifver just min bevisning fullstandig. Skoliosen ar saledes icke nagon sjukdom, som mangen ansett den vara; det ar en missbildning . uppkommen genom vana att halla kroppen i en falsk stallning. blefven permanent uteslutande genom de paverkade delarnes svaghet och ringa motstandsformaga i foljd af bristande nutrition; men vi maste ihogkomma att den utgar ifran en ren fysiologisk akt hvaraf den ar, sa att saga, en ofverdrift. Viljan paverkad ibland af professionella motiv ss. skrifvande m. m., andra ganger endast genom kanslan af trotthet och svaghet, astadkommer den felaktiga hall- ningen af nodvandighet eller till hvila; men hallningen 570 DEN KEBUBGH8KE UNDERSEKTION. Iir.'.imiiirs uteslutande af musklerna. dess organ. Sam- tidigt med att dessa forlora sin harmoni och motsvarighet genom en sadan viljans impula i en ensidig riktning borja kotornas kroppar, utskott och ligamenter att gifva efter, livar och en af dessa delar i ofverensstammelse med sin struktur, hvarigenom den sammansatta missbildning upp- kommer som vi benamna skolios. Min uppfattning af dess natur och orsaker afviker saledes fran alia hittills framstallda mera ensidiga teorier. Den i England radande af Adams antagne teorien af arfb- lig strnmos kachexi uppbares lika litet af anatomiska som kliniska skal: samma forhallande ar det med de bada i Frankrike framstallda, Malr/air/nes ligamentosa och Guerm's muskulara retraktions-teori. Jag kan icke heller inga pa Volkmanns modernare belastningsteori. men af andra grun- der, som redan angifvits. Den stora och allmanna miss- bildningen visar. att dess orsak icke kan vara inskrankt till eller verka pa endast vissa struktnrer och vafnader. Nar vi ater besinna att andamalet med all organisation maste vara at gora materien sa oberoende som mojligt af de mekaniska krafterna, att da antaga ett sadant beroende af dessa, sa att de skulle kunna missbilda och upphafva denna organisations andamal, utan att pa samma gang erkanna, att till en sadan missbildning fordras det nagot mera an en felaktig hallning. anser jag stridande mot fysiologiens enklaste sanningar. Helt annat blir for- hallandet om vi forutsatta ett foregaende groft brott emot sjelfva organisationens lagar. Forst da blir ett upphaf- vande af dessa lagar forklarligt och en foljd af sadane brott som alldrig kunna forblifva ohamnade. Professor Lorenz's „speciellt pathologiska moment" maste DEN KIKUKGISKE UNDEKSEKTION. 571 saledes vara af eu ailmannare och mera cljupt liggande natur, icke beroende endast af „statiska forhallanden". Det ar afven latt forklarligfc att forfattarne, vid obduk- tioner af skoliotiska funnit sa djupgaende och ofantligt stora missbildningar af kotorne. att de icke kunnat fore- stalla sig en sadan forandring mqjlig eller att den kunnat uppsta utan en verklig sjukdom i benen eller atminstone en arfblig dyskrasi. Pa detta satt kunna endast Adams ofverdrifna antaganden forklaras. Men afven i Frankrike har en likartad uppfattning egt rum, hvilket bevisas af foljande citat fran Follin: „0n peut dire que la cause premiere de l'affaiblissement de la colonne vertebral e nous echappe absolument, bien que pourtant il nous soit impossible de la meconnaitre, comme le temoignent les faits de scolioses hereditaires". Behandlingen, som harledes fran dessa principer, eller rattare sagdt, som ingifvit mig dessa asigter ar stodd pa foljande axiom: Nar natur ens egna krafter i det de taga en falsk riktning aro i stand till att fram- bringa sadane struktur-forandringar, maste de afven vara tillrackliga att aterstalla den ratta formen, om de uppofvas och nyttjas i den ratta riktning en. Man maste saledes anvanda alia medel, som vi besitta, for att forandra och hoja nutritionen hos de intresserade delarne, icke allenast af ryggraden utan afven af brostkorgen, i anseende till dess intima samband med den forra. Den, som ar alldrig sa litet fortrogen med sadane fall, bor det icke hafva undfallit, att hela balen ar liksom forhardnad och stel ; att ryggens muskulatur ar i hog grad outbildad och fattig; att synnerligen de framstaende pucklarne, i lumbar-regionen bildade af pro- cessus trans versi, i dorsal-regionen af retbensvinkeln, pa 572 DEW KIETTRGI8KE CTNDBR8EKTI0N. hvilkeri vanligen skulderbladel hvilar som et< taktegel, aro h&rda, orSrliga och utan elasticitet, liksom voro de formade af papier-mache; intercostal-musklerna s&som paralyserade. I denna brist pa vitalitet deltager slutligen sjelfva huden, som betacker pucklarne, och som tyckes pergamentartad, utan olasticitet och naturlig turgor. Ett sadant tillstand finnes alltid atminstone i de svaraste fallen, och detta tillstand kan val icke, enligt min tanke. forandras och forbilttras genom en fortsatt ororlighet, hvarpa forutvarande ortopediska behandlings-metoder tyckas varit riktade, utan all behandling maste afse att forandra och hqja dessa delars nutrition. Det en da me diet hartill ar att ater uppvacka vitaliteten, som ar pa vag att alldeles forloras, och detta enda medel bestar i metodiska och energiska rorelser d. v. s. forhojd nutrition i foljd af forhojd funktion. De resultat jag erhaMlit genom anvandandet af dessa principer bevisa dessutom att i dessa det icke kan frnnas nagot misstag. Hundradetals exempel fran det alldagliga lifvets erfaren- het kunna dessutom anforas, om det vore behofligt. All trenering vid kapplopningar ar grundad pa samma enkla principer; fiolspelare, danserskor och akrobater ern& sin forvanande skicklighet endast genom tragen ihardig ofning. Genom den forstoras och forandras ledgangs-ytorna; sjelfva benen i skelettet f^ en annan form, blifva hardare och mera elastiska, ligamenterna fa afven storre motstands- kraft, hvarigenom luxationer forekommas, och slutligen musklerna tillvexa i omfang och st}7rka, till och med nya muskel-knippen utvecklas, och foljden blir att rorelser kunna utforas, som forut voro eller ansagos omojliga. Om mi dessa fysiologiska principer aro sanna och onek- liga, fir det mig omojligt forsta hum detta oundgangliga DEN KIKUBGISKE UNDERSEKTIOX. 573 behof af okad funktion skall kunna tillgodoses genom behandlingsmetoder af skoliosen, som ga ut pa att genom still a liggande eller bandage r forhindra och inskranka mojligheten af den sa ytterst nodvandiga r or els en och rorligheten. Afven om tryck skulle under liggningen anvandas. med det loiiiga syftet att soka korrigera miss- bildninger maste de dock alia vara forkastliga, s&som verkande i alldeles motsatt riktning, mot hvad vi skulle utratta. Det flnnes kanske knapt nagon kroppsdel, som besitter i sa hog grad formagan att kunna fullkomnas som rygg- raden , en omstandighet som beror af dess markvardiga sammansattning just for utvecklandet af utomordentlig rorlighet. De talrika kotornes annu talrikare artikula- tioner och isynnerhet dess tjocka i olika lager liggande muskulatur, anordnad for de mest sammansatte rorelse- former, bevisa att det varit naturens mening att detta parti skulle vara det roiiigaste och starkaste i hela krop- pen, sa att all sakallad vighet komme att bero ytterst pa fullkomligheten i detta partis rorelse-formaga. Det forsta villkoret for framgangen af all hehandling ar saledes att icke utfarda nagon foreskrift af ligg-apparater som endast motverka uppofningen af den svaga ryggen utan fastmer att bringa klienterna sjelfva till insigt att denna fram- gang beror i forsta hand pa deras eget triigna och ihar- diga arbete. Ju fullkomligare de inse och handla i ofver- ensstammelse harmed, desto fortare fortgar forbattringen. Det ar just i detta afseende som jag funnit Zanders appa- rater vara alldeles oofvertrafTliga. Utan dem tror jag icke det vara mojligt, att erhalla sa mycket nyttigt, efter hvars och ens formaga och kraft noga afmatt arbete, utan att nagonsin fororsaka en skadlig ofveranstrangning och T>74 l»l \ CIBURGI8KE [JNDEE8EKTI0N. kraftuttomning, Och genom aumreri veta vi bcsliindigt liuru pass mycket styrka klienten besitter och genom ofningarne tillkampat sig. Jag anvander ocksS nastan alia af bans 52 gymnastik-apparater och tviflar mycket pa att en verkligen framgangsrik behandling kan ernas utom pa ett fullstandigt medico-mekaniskt institut. Det blefve alldeles for langt och tiden tillater mig icke att inga i de detaljerade foreskrifterna for apparaternas anvandande. I rorelserna maste som hufvudsak inga de. som speciellt verka pa ryggmusklerna till strackning, boj- ning bakat, framat och at sidorna samt rotation, alia dessa beraknade efter det individuella fallets beskaffenhet. Energi. symetri och precision maste skrnpnlost iakttagas. I sadane foreskrifter aro val nastan alia gymnaster eniga, men jag upprepar, att jag af mina klienter fordrar mera traget och ihiirdigt val utfordt arbete, an det jag vanligt- vis sett anvandas och gillas. Jag skall nu ufverga till beskrifningen af den mera speciella behandlingen jag anvandt och som en, vid en seance besokande, t}Tsk lakare beniimde ,,traifcement force . Ehuru jag numera endast sallan hehofver anvanda de manipulationer, som gafvo mig ett sa godt resultat i borjan, tror jag dock att en kort beskrifning af dem kan vara af nytta, emedan de ganska val och i vissa fall kunde komma i anvandning till att kompletera proceduren. Hela denna behandling foretages i kombination med Zan- ders apparat for becken-lyftning, hvilken drifves med anga. Jag antar dess konstruktion vara bekant, och ingar darfor icke i en narmare beskrifning. Jag namner endast att da en person liigger sig pa ryggen och forening med motorn gifves, lyftes pelvis alt efter numrets storlek 30 — 40 — 45 grader. Vanligen anvander jag Nr 6, hvilken gifver en DEN KIRURGISKE UNDERSEKTJON. 575 elevation af omkring 40 graders vinkel. Manipulationerna, som, i brist pa en battre benamning, af klienterna i Buenos Ayres kallades „massage af balen", utfores i 3 tempos: I det forsta sedan klienten intagit rygglage och innan motorn satts i gang, gores alternatift tryck pa sidorna af brostet ungefar sasom vid artificiell respiration, for att atergifva elasticitet at refbenen, slutande med massage af intercostalrummen. Sedan nu konnexion med motorn gifvits, intager jag plats vid lmfvudet och laggande bada handerna pa skuldrorna, utofvas starkt tryck, hvarigenom dessa pressas mot planet da det ar hojdt, och en stark bojning bakat fororsakas hufvudsakligen i lumbar-regionen. Niir planet ater sanker sig, laggas bada handerna pa sknlderbladen, och genom att starkt trycka uppat, bojes kraftigt ryggen bakat i dorsal-regionen hvarhelst det onskas. Da nu dorsal-kurven vanligtvis ar at hoger, om vid nasta hvarf man starkt trycker endast pa hogra skul- dran, sa kan man boja ryggraden at denna sida; om man pa samma gang gor en vridning om dess axel, utfores en rorelse i motsatt riktning till kroken, en rorelse som full- standigas da man med venstra hand en ford bakom ryggen utofvar mottryck pa sjelfva kroken. Omfattande seder- mera hufvudet med bada handerna bojes detta bakat, framat och at sidorna — en bojning, som, om den utfores med kraft, verkar pa heia ofre delen af ryggraden. Den utfores liksom de ofriga rorelserna alltid med aktgifvande pa planets rorelse och i forening med den. Yid det andra tempot lagger sig flickan pa sidan med kurvans konvexitet uppat; man forer armen rundt om hennes lif, under det att man utofvar mottryck pa kurvan med den andra handen; om man upplyfter henne gores en staik sidobojning; om man dartill noga aktgifver pa .">7m M N KIBUBGI8KE I NDEB8BKTI0N. planets rdrelse, ocli pa" samma gang som bojningen g5r en rotation om ryggradens axel, aatadkommee en rorelse, som ar beraknad att stracka lumbar-kurvan och motverka den abnorma rotationen.' Tredje tempot ar mo det fftrsta. Flickan lagger sig med ryggen uppat och sedan ett likartadt alternerande tryck pa retbenen, med vederborligt afseeude pa deras utstaende vinkel foretagits. gifves konnexion med motorn. Nil utofvas tryck hela ryggraden utefter, pa den ena kotan efter den andra. hvarigenom de tvingas att rora sig i sina artikulationer. Xaturligtvis foretages ett my eke t starkare tryck pa de missbildade kotorna, tvingande dem att rora sig i den ratta direktionen sa mycket som mojligt, under det planet hojer sig. Hvar ocli en af dessa rorelser upprepas 20 a 30 ganger, under det att flickan forhaller sig passiv med relajerade muskier. Dessa rorelser aro beraknade att gifva rorligliet at kotorna i den ratta direktionen. Ibland ibrandrade jag dem nagot i forhallande till hvad jag ansag vara nod- vandigast i det individuella fallet. De fordra dock af operatoren en betydlig kraftanstrangning , hvilken slut- ligen blef mig for svar utofva, hvarfor jag fann mig nod- sakad att lata konstruera en sarskild apparat. Denna, som utfoll till min fullkomliga belatenhet, bestar af en jernten, som glider under banken pa det ororliga planet sa att den kan fixeras pa hvilken distans som astundas. Denna ten uppbar tvenne andra vertikala, en ~p& hvardera sidan, som med samma skruf fixeras som fixerar tenen under banken. En annan horizontal ten trades genom oglor pa de vertikala, och loper pa dem upp och ned, sa att den pa dem kan fixeras vid hvilket hojd man onskar med skruf var. Denna horizontala ten ar forsedd med DEN KIRURGISKE UNDERSEKTION. 577 tveime losa pieur, som aro rorliga i alia riktningar, och uppbara hvar sin pelott. Afven dessa aro forsedda med skrufvar, sa att de kunna stallas framafc, bakat och at sidorna, samt dessutom i hvilken inklinationsvinkel som onskas. Flickan lagger sig framstupa och pelotterna stallas en pa hvardera sidan af ryggraden pa sa satt, att den ena starkt trycker pa det utstaende partiet d. v. s. sjelfva puckeln, den andra tjenar som stod och att gifva en god riktning at rorelsen. Da nu konnexion med motorn gifvits, lyfter det rorliga planet pelvis, och pelotterna utofva tryck pa bada sidor, sa att kotorna maste rora sig och kurvan utratas. En led pa den horizontal a tenen pa ena andan och en spiralfjeder pa den andra hindra detta tryck att blifva alltfor stumt, tvart eller valdsamt, gifvande det en viss grad af elasticitet. I foljd af det stora antalet att behandla och bristen pa flera maskiner, som samtidigt kunde anvandas, har jag funnit mignodsakad att inskranka tiden for hvar och en till 5 a 10 minuter, men jag ar ofvertygad att med en fullstandigare utrustning annu biittre och hastigare resnltat kunna uppnas, ty langt ifran att klienterna kanna nagon smarta eller ens klaga ofver nagot obehag, finna de fiesta ett sorts valbehag och trottas alls icke. Vid sardeles starkt tryck blifva handerna och ansigtet nagot cyanotiska; detta rattas genast genom att slappa alldrig sa litet pa skrufven. Efter ett par hvarf af maskinen minskas af sig sjelf trycket i det kroken utratas och bada kroppshalfvorna blifva naturligare, nastan lika. Den uppenbara och omedelbara verkan af detta satt att under starkt tryck fore era de missbildade kotorna att rora sig i den ratta riktningen eller forenin- gen af tryck med rorelse, som utgor det egna, nya 87 B78 DEN KIEUEGISKE I'XDERSEKTION. och grundprinoipen i denne beliandling, ar, jag vagar saga det, i h.6gsta grad forvanande; man skulle knapt kunna tro den mojlig, om man icke sage den; jag kan icke foiiikna resultatet med nagot annat an det af en redncerad luxation. Nar flickan stiger upp synes liksom en transformation hafva forsiggatt. Det forstas af sig sjelft, att denna markvardiga forbattring ar transitorisk och forsvinner ater efter en stund. att nasta dag icke mycket ar markligt af den, men om man ihardigt fortfar ar dock en synlig, hogst betydlig, uppenbar och permanent forbattring tydlig redan mom forsta manaden om ej fore. Sasom jag redan sagt beror dock denna permanenta och raskare forbattring i hogsta grad af flickans eget arbete. af hennes forstand och energi. Darfore ser man i denna forbattrings fortgang mycket stora olikheter. Men hon maste utom dessa vasentliga egenskaper afven hafva till- racklig ihardighet och tillfalle att i tillracklig tid egna sig at sitt modosamma arbete. Dessa betraktelser, som aro med den ytterst nara forbundne. leda mig att yttra nagra ord om Prognosen. Det foljer af re suit at en af denna behandlings-metod och af de asigten om Skoliosens natur och orsaker som jag fran dem sokt harleda, att jag icke anser prognosen vara pa langt nar sa trostlos och ofordelaktig som i allmanhet antages ; afven fall af 3die graden, med afgjord, s. k. konfirmerad, struktur-forandring, och som anses alldeles obotliga, tror jag kunna aterstallas, om icke till fullt norm alt tillstand, atminstone sa, att mycket litet af deras missbildning kvarstar markbar, savida de komma under behandling vid en alder icke ofver 20 ar. Men jag ar afven ofvertygad, att i aldre fall, om det icke kan blifva tal om nagon egentlig kur, mycket, ofant- ligt mycket kan astadkommas till deras forbattring; miss- DEN KIRURGISKE UNDERSEKTIOR. 579 bildningen kan hindras att vidare utveckla sig och deras allmanna tillstand i hog grad forbattras. I detta afseende bor jag tillagga, att jag annu icke patraffat nagot fall som absolut motstatt behandlingen ; icke ett enda af de 83 jag behandlat i Buenos Ayres. Bland dessa forekom dock ett af en 35 ar gamnial guvernant. Afven hon blef mycket forbattrad, men sluitade efter endast 2ne mana- gers behandling, emedan familjen afnyttade till en annan provins. Da min behandlings-metod och mina asigter om skoli- osens natur och orsaker pa ett sa genomgripande satt inverka pa prognosen af en mer och mer tilltagande miss- bildning, har jag med gladje omfattat tillfallet att gora dem kanda vid detta mote. Redan ar 1887 utgaf jag i Buenos Ayres ett litet arbete, ur hvilket jag hemtat detta korta utdrag. Amnadt fran borjan till publikatiou i en lokal tidskrift. vaxte det smaningom ut till for stora dimensioner for denna, men sammanskrefs af denna orsak pa Spanska. Snart ehuru for sent, da tryckningen redan borjat, insag jag dock att det mojligen kunde ega nagot varde for en storre medicinsk publik an den Spansk lasande, och utarbetade en Engelsk och en Fransk ver- sion. De stora omkostnaderna som aro forenade med planchernas tryckning jemte det ringa in tr esse lakare i allmanhet hysa for denna missbildning. hafva omintetgjort hvarje forsok att hittills for endera erhalla nagon for- laggare. Emedlertid har icke heller Dr Nebel) som 2ne ar sednare utgifvit ett tyskt storre arbete om Zanders mekaniska gymnastik bevardigats att med ett enda ord omnamna tillvaron af en sadan bok och en sadan behand- lings-metod. Obekantskap med Spanska spraket kan icke vara orsaken, da han i samma sitt arbete citerar en annan 37* 580 DEN KIRUEGI8KE UNDBBSEKTION. in in brochyr p8 sainma sprak. Jag liar icke kunnat utfinna nagon rimlig forklaring pa denna till verklig f6r- narmelse griinsaude forsummelse, skulle den harrora, som det vill synas, fran bristande tillit till mina uppgifter. Sa myoket angelagnare ar det da, att andra fordomsfriare domare fa kamiedom om metoden, sardeles da jag ar lyoklig nog att nu kunna framlagga direkta bevis och ioke blotta pastaenden. Vid min egen flyttning hem till Stockholm medtog jag den ena af de tva apparater jag latit forfardiga. Jag liar icke haft tilfalle att begagna den forr an nu sednast under endast April manad, da den uppsattes pa Dr Lever- tins Institut. Dar behandlade vi under omkring 6 veckor till d. 15. Maj, da mrattningen for sommaren stangdes, 7 fall, hvaraf 5 lindriga, som alia blefvo fullstandigt botade, och 2ne fullt konfirmerade 3dje gradens, som blefvo nagot for- battrade. Vi fingo undertiden mottaga besok af 2ne Tyska, 1 Dansk och en Italiensk lakare, som alia yttrade sig med sardeles fortroende om metoden och tillfred- stallelse med hvad de sett Meningen ar att i host fore- taga fullstandigare prof, och torde jag fa sluta med att framstalla en all man inbjudning till dem, som kunna och onska ofvervara nagra af dessa, i och for egen ofver- tygelses bildande om metodens foretraden. Professor K. (t. Leimaiider, Upsala: „Om Appendicit och dess komplikationer fran kirurgisk synspunkt". Taleren fremhaBvede Vigtigheden af tidlig Diagnose og kirurgisk Konsultation Akute Tilfselde maa ofte ope- reres strax; ved mere kroniske , med Exsudatdannelse, DEN KIEUEGISKE UNDEESEKTI0N. 581 opereres altid, saasnart Exsudatet breder sig op ad Colon. Kroniske Appendiciter med lettere Forlob behandles heist forsogsvis med Massage, men er denne Behandling uden Resultat eller viser sig uheldig, da Operation med Ampu- tation af Appendix. Han refererer nsermere 34 Tilfgelde, som om kort Tid ville blive udforligere omtalte andet Sted. Dr. E. Bflckniani), Christiania, fremviste 2 Sterilisa- tionsapparater, et mindre til almindelig praktisk Brug, et storre til Hospital sbrug. Prof. Lennander fremviste i Tilslutning hertil Pro- ver paa i tor Varme steriliseret Katgut. Prof. 31. W. af Sckulteii. Helsingfors, holdt Foredrag: „Om samforskning mellan Nordens ki- rurger". Efter att hafva i en inledning utvecklat, huruledes talrike fragor paa kirurgins olika omraden endast genom ett pa grund af samarbete vimnit planmassigt ob server adt omfattande material kunna nppna sin losning, framlagger foredr. ett forslag till sammanslntning mellan Nordens kirurger i syfte att astadkomma ett sadant samarbete till en borjan pa uagra vigtigare gebet. Han anser for- hallandena i Norden val egnade for en sadan samman- slntning. Den grundliga lakarebildningen i de nordiska landerna, dessas stallning pa sidan om de store rivaliserande kulturlanderna, samt spraklikheten borde vasendtligen nnderlatta en nykter och kritisk samforskning mellan Nordens kirurger. 582 DEN KIRURGISKE UNDERSEKTION. Sjelfva forskningen borde enl. foredr. sa organiseras. att ett antal kirurger, arbetande vid sjukhus eller i enskild praktik, ofverenskomma att enligt en gemensam plan och fran vissa synspunkter iakttaga och noggrant bokfora alle under deras behandling forekommande sjukdomsfall inom vissa gruppar. Om fallet ar af kronisk art foljes det genom efterforskningar, sa tata akommans natur pakallar afven sedan det utskrifvits eller lemnat lakarns behand- ling. I handelse af dodsfall meddelas om mojligt obduk- tions-befundet. — Efter nagon tid — 1 eller Here ar — bearbetas det salunda samlade materialet inom de olika grupperna af deltagare i forskningen, som emellertid vidare fortgar. — De gjorde bearbetningarne offentliggoras i en gemensam publikation pa etc storre kultursprak. Foredr. anser, att Nordens kirurger genom ett sadant arbetssatt skulle kunna verksamt bidraga till kirurgins utveckling. Bland omraden, som kunde egna sig for samforsk- ningar, framhaller foredr. anasteseringen och dess acci- denser , akuta anamins behandling med vatske-infusion, tuberkulose ben och ledgangs-akommors behandling och prognos. maligna tumorers behandling och prognos, hjarn- traumata, svulster, abscesser, traumatisk epilepsi, strumas behandling, penetrerande buksar, perityfliter, tarmocklu- sioner, radikal operation af brack, brandige bracks behand- ling, njurkirurgin. Foredr. hemstaller till den nybildade Nordiska kirur- giska foreningen att taga anordnandet af en sadan sam- forskning om hand. Foredraget vil blive offentliggjort in extenso i et nordisk Tidsskrift. DEN KIRUEGISKE UXDERSEKTION. 583 4de Mode Fredagen den 8de Juli Kl. 2'/..,. Docent A. 0. Lindfors, Kristiansstad, meddelte : „Fall af rorlig, hypertrofisk mjalte, laparosplenektomi, helsa". Be at a Nils on, ung bondflicka fran Vittsjo, Kristian- stads Ian, Sverige, tjugo ar gammal, intagen pa Kristians- stads lanslasarett den 18/x 1892. Patienten var af klen kroppsbyggnad , lymfatiskt temperament; sedan 5 ar tillbaka hade hon markt en forstoring af buken, i synnerhet i den venstra sidan och bade tid efter annan kant haftiga smartor derstades. Buken var mycket uppsvald (sasom i de sista manaderna af grossess); den venstra sidan af buken upptogs af en tumor, hard, glatt, aggformig och med tunn framre inre rand; den var mycket rorlig och fullkomligt palperbar ofverallt med undantag af ofversta kanten, som forsvann upp under venstra refbensraden. Tumorens matt tagna genom bukvaggen voro 29 X 17 cm., buken i omkrets 95 cm. Undersokning af blodet gaf resultatet 1 hvit blodkropp pa, 200 — 250 roda blodkroppar. Efter en starkande och stimulerande behandling under 4 veckor gjordes laparosplenektomi den 21/2 1892. Narkos medelst chloroform endast i borjan, sedan under hela tiden med eter; somnen var mycket lugn. Snittet lades vid yttre randen af venstra musculus rectus 18 cm. uppat fran hojden af nafveln; derpa fran ofre vinkeln ett annat vertikalt snitt at venstra sidan till en langd af 6 cm. Bukvaggen genomskars lager efter 584 DEN KIRURGISKE UNDERSEKTION. lager; blodstilhiiugen gjordes med omsorg fore oppnandet af peritoneum. En enda adherens fans med omentet, den blef ligerad och afskuren. Sarkanterna hollos i sar genom langa och breda ekartorer; omentet och tarmarne hindrades att f all a. f ram genom kompresser af steriliserad gaz, och tumoren kunde, tack vare dess utomordentliga rorlighet, utforas hel och hallen ur bukhalan. Stjelken underbands i 6 afdelningar medelst aseptiskt silke och afklipptes. Tumoren uttogs utan vidare blodforlust; ytterligare tva ligaturer pa de stora karlen a stjelken; peritoneal toilett; fullstandig suturering af saret. Undersokning af tumoren. Vigt (deri ej infattadt det uttomda blodet) langd — 25 cm. = 1,155 gm; matt < bredd = 15 - \ tjocklek = 7 - Kapseln mycket fortjockad, likasom trabeklerna och karlvaggarne. Histologisk undersokning: hypertrofi af alia fibrosa elementer och lorminskning af pulpan. Patienten visade efter operationen blott svag reaktion; temperaturen nastan normal, pulsen nagot okad under de narmast foljande dagarne. En obestamd smarta och en otydlig resistens i venstra sidan. Konvalescensen framskred med jemna steg till den 8/3, da en plotslig okning i temperatur (39 gr. om aftonen) och puis (116) uppvackte oro for nagot allvarsamt. Under natten och den foljande dagen afgingo flere morkfargade afforingar blandade med var: ett begransadt exudat hade utan tvifvel uttomt sig genom tarmen. Redan den 10/3 hade temperatur och puis ater blifvit normala. DEN KIRUEGISKE UNDEKSEKTION. 585 Den 18/3. Undersokning af blodet hos den opererade : mangden af hemoglobin, beraknad genom Fleischl's hemochromoineter, 55 gr. (i st. for 90 — 95 gr., hvilket utgor normen hos friska qvinnor); 4,200,000 roda blodkroppar, 1 hvit blodkropp pa 150 roda; med Hedins „hemokrit" (centrifugal apparat) beraknades volumprocenten af roda blodkroppar till 32 pet (normal volum = 42 pet) och hvita blodkroppar till 3 pet (normal volum = 1 pot) Resultat: forokning af hvita blodkroppar, forminskning af roda blodkroppar och framfor allt af hemoglobinet. Patienten utskrefs lakt den 14/4. Operatoren atersag den opererade i juni 1892. Hon befann sig fortraffLigt ; man kimde icke marka nagon ansvallning hvarken af skoldkorteln eller af de palpapla lymfkortlarne. Fallet finnes utforligt refereradt i Nord. Med. Ark. 1892. Til Foredraget knyttedes nogle Bemserkninger af Professor Howitz, Kjobenhavn, som tilraader Tilbage- holdenhed med Splenectomi. Professor John Berg, Stockholm, holdt Foredrag: „Om behandlingen af ectopia vesicae". Talaren, som betonade, att foredraget var ett forut- skickadt meddelande, lemnade forst en kort ofversigt ofver de olika satt, hvarpa konsten hittills sokt att hjelpa eller lindra denna sorgliga missbildning. De tre hufvudvagar hvarpa detta skett aro: 1. forsok att direkt fran sida till sida sluta defektens rander och sa aterstalla en blasa ; 2. forsok att genom uretermynningarnes flyttning till annan plats afLeda urinen fran framre buk- 586 DEN KIRURGISKE UNDERSEKTION. viiggen, sarnt 3. forsok att medelst transplantation af hud fran defektens narhet bilda en framre vagg till blasan , den s. k. autoplastiska mefcoden. — Alia dessa tre hufvudmetoder hade planerats redan i borjan af ar- himdradet, men utofvats egentligen forst fran dess midt. Den autoplastiska metoden hade intill 1880 varit sa godt som allena herskande, men under det sista decenniet hade anyo metoder angifvits, hvilka voro att rakna till de bada andra hufvudgrupperna. B. paminde om So nn en- burgs, Segonds och framfor allt Tr endelenburgs metoder. Den sistnamdes ide att genom blodig delning af synchondrosis sacro-iliaca hafva eller minska diastasen i symphysis pubis och derefter sluta defektens rander fran sida till sida och salunda skapa en slemhinne-kladd blasa, som mahanda t. o. m. kunde aterfa en funktionsduglig slutmuskel — hade tilltalat foredraganden , da han pa hosten 1886 fatt sin forsta ectopi-patient. — Att deia den framtill opna backenringen just i synchondrosen hade dock synts B. latt kunna leda till en af tvanne utganger, antingen kvarstaende diastas afven i synchondrosis sacro- iliaca och da osaker gang, eller ock omojlighet att forhindra lakning i den ursprungliga stallningen och da ingen minskning af diastasen i symfysen. Han beslot sig derfor att i st. forsoka en osteotomi af os ileum och valde som delningsstalle en linea dragen fran hogsta punkten af incisura ischiadica maj. vertikalt uppat genom hela hojden af os ileum. Operationen beskrefs narmare. B. redogjorde derefter i hufvudsak for sina resultat och de svarigheter han mott. Under de gangna 6 aren hade han skott 9 fall af ectopia vesicae. Af dessa hade 3 dott. en icke opererad (hjerthypertrofi och h^^dronefros) strax i DEN KIEURGISKE UNDERSEKTIOX. 587 borjan af en kloroformering, tvanne 3 — 4 dagar efter osteotomia iliaca af akutiserad nefrit. Lakta varo 4. deraf 3 efter genomgangna osteotomior, och 1, der direkt slutning kunnat ske utan foregaende backendelning. De lakta kunna med tillhjelp af ett enkelt tryckbandage halla urinen i 2—4 timmar. Annu under behandling 2 fall. Den forsta svarigheten vid den operativa behandlingen af denna deformitet lage, sasom af denna kasuistik framgar, i patienternas allmanna bracklighet. — Den andra svarigheten ar att kunna kvarhalla det delade backenet i korrigerad stallning. Detta hade till sist lyckats Berg genom att efter verkstald osteotomi inlagga i benrannan en elfenbenskil. I tva fall hade redan en sadan kil blifvit inlagt utan att valla nagra olagenheter. — Den tredje svarigheten hade varit att valja suturmetod. B. hade till sist stannat vid enkla silkessuturer , djupa och 3^tliga . sedan forst slemhinnans kanter sarskildt frigjorts och hopsytts med katgut. Behandlingen hade offca blifvit hogst betydligt for- langd genom fistelbildningar och operationer for deras slutande. — I de tva senast opererade fallen hade herr B. ej ansett lampligt att utfora sin osteotomi, da namligen blasan i bade var sa forandrad. att en direkt forening af dess kanter aldrig varit mojlig. Har hade han anvandt den autoplastiska metoden men med en forandring, som han antog vara af vigt. B. hade namligen i en forsta seance endast lossat en passande hudlamba , derefter, sedan den djupa yta blifvit vackert granulerande , tackt denna yta med hud enligt Thiersch och just derpa fastsytt ofver defekten denna skrumpnade, fasta och pa bada sidor epitelforande hudilick. Han var nojd med de resultat han efter denna metod vunnit. 588 DEN KIKriUilSKK UNDKKSKKT10N. B. sammanfattade sina hufvudslutsatser i foljande punk ten 1. Att uppstalla en enda behandlingsmetod mot ectopia vesicae sasom den vid alia former af missbildningen basta ar oriktigt. Behandlingens mal bor dock alltid vara att forskaffa patienten en med den normala blasan mdjligast likartad, naturlig urinrecipient. 2. I de fall, der backendiastasen ar relativt liten och defekten i bukviiggen ej nar anda till nafveln, der inversionen af blasan likaledes ar lindrig samt blas- vaggen ar rymlig och relativt oforandrad, ar en direkt forening af bukvaggdefektens sargjorda kanter den lindrigaste behandlingsmetoden. Bast torde dervid vara att sarskildt sammansy den fran sidorna fripre- parerade blasvaggens kanter samt derofver forena hud- kanterna, eventnelt transplantera hud. 3. I 'de fall , der backendiastasen ar stor (3 ctm eller derofver) men blasvaggen synlig och slemhinnan ej for mycket fortjockad, blir en direkt sammansyning mojlig forst efter backendiastasens forminskande Detta kan p§; barn under 3 ar med sannolikhet vinnas genom en mycket langvarig ortopedisk behandling. Pa aldre kan det ske endast genom blodig operation. Huruvida Tr endelenburgs, Neudorfers, Bergs eller nagon annans metod skall framga segrande, maste vidgad erfarenhet afgora. B. betonar emellertid, da han ej ar blind for, att genom dessa backenoperationer ett icke obetydligt plus tillagges till behandlingens far- lighet, att de ej ma anvandas pa andra an dem, der det allmanna helsotillstandet och specielt hjertats och njurarnes funktionsformaga kan anses tillfredsstallande. DEN KIRURGISKE UNDERSEKTION. 589 4. I de fall slutligen, der blasvaggen ar mycket for- tjockad eller papillost degenererad, likasoin i dem, der pa grund af patientens alder, helsotillstand eller andra skal en forminskning af backendiastasen arises otill- standig, intrader den autoplastiska metoden i sin ratt. Som basta metoden derfor anser B. de af honom anvanda eutila hudlambaerna med Thierschning af deras djirpa mot blasan vanda yta. Dermed vinnes naml. en blasa hvars vagg utgores till storsta delen af slemliinna, till mindre del af en icke harforande fast, epitelkladd arrvafnad. En sadan blasa synes ej predis^^onera for lithiasis. Prof., Dr. E. Schonberg, Christiania: „Om Fosterstillingernes ^Etiologi". Paa Naturforskermodet i Christiania i 1886 havde han givet en forelobig Meddelelse til Oplysning om Foster- stillingernes Aarsagsforholde. Senere har han fortsat disse Undersogelser med et noget rigere Materiale. Og det er Resultaterne heraf med nogle dertil knyttede Bemserk- ninger, han onskede at fremla?gge. Sporgsmaalet er: Hvad er Aarsagen til det konstante Middelforhold mellem lste og 2den Fosterstilling af 2 : 1 ? at af 100 Tilfselde Foster et i 66,5 vender Eyggen til- venstre, i 33,3 tilhojre ? Der ere talrige Theorier fremsatte, lige fra de mest fantastiske, naturfilosofiske, til de mere logiske, der stille sig paa anatomisk-mekanisk Fundament. Lserebogerne forholde sig i denne Sag vsesentlig refererende, eller For- sog paa Losningen giver intet tilfredsstillende Eesultat. 590 DEN KIRURGISKE UNDERSEKT10N. Forklaringen bliver, som i saa mange tilsvarende Tilfselde, en Forskydning af Sporgsmaalet, ikke en Besvarelse deraf. For det Forste maa det nu vsekke Opma^rksomhed, at det anforte gjennemsnitlige Middelforhold mellem lste og 2den Stilling ikke er gjennemgaaende eller konstant. (Der tages her og i det Folgende kun Hensyn til Isse- lejeme.) I Frankrig (Paris, Depanl) opgives Forholdet af lste Issestilling = 80 pCt. I Italien 83 pCt., ligetil 94 pCt. (Bili, Milano). I England omkring 80 pCt. I Skotland mellem 70 og 60 pCt. (Edinburgh). I Rusland omkring 65 pCt. I Wien 71 pCt. I Budapest 68 pCt. I Tyskland mest 65 a 66 pCt. til 59,5 pCt. (Leipzig). I Danmark 69 pCt. (2,2 : 1). I Sverige 79 pCt. (Prof. Hjort, Goteborg). I Christiania Fodselsstiftelse er Forholdet 63,3 pCt. I foranstaaende Opgaver ses Forholdet at variere mellem 59,5 og 94 pCt. Man kunde antage denne Forskjel at bero paa fejl- agtig Observation. Dette gjor Kueneke i sit Yserk om samme Jlrane: „Die 4Faktoren der Geburt". Men Tallene ere for store til, at fejlagtige Observationer ikke skulle antage s at maatte kompensere hinanden. Forholdet er altsaa ikke ens hos de forskjellige Folk; der gjor sig et ethnologisk Moment gjseldende. Men der er en anden Mserkelighed. Forholdet viser sig heller ikke konstant med Hensyn paa Tid ; det skifter i Tidsperioder. DEN KIEURGISKE UKDERSEKTION. 591 Paa Christiania Fodselsstiftelse var Forholdet: 1837—1846 76 pCt. 1864—1875 72 pCt. 1846— 1868 78 — 1876-1883 63 — Man kunde antage, at dette var unojagtig Observa- tion, men saa viser der sig paa Bergens Fodselsstiftelse i 1861—1875 71 pCt. 1876-1881 63 pCt. Og nu paa andre Steder: Dresden {Torus) i 1820 79 pCt. — (Grenser) i 1858—1867 71,2 pCt. — (Winckel) i 1868-1875 63,8 pCt. Mtinchen 1859—1862 68,8 pCt. — 1862—1882 72,4 pCt. Edinburgh (Simpson) 76,4 pCt. — I nuvserende Tid 63,5 pCt. Frankrig (Paris, Lachapelle 1. Rgekke pratique des ace.) 80,5 pCt., 2. Rsekke 77,5 pCt. — Mdm. Boivier (lidt senere) 80 pCt. — Dubois 1840-1850 71,4 pCt. Depaul 81 pCt. Altsaa, til forskjellige Tider i Lobet af 50 til 100 Aar snart en Stigning, snart, og mest konstant, en Synken af lste Stillings Overvsegt. Her paatrgenger sig forst det Sporgsmaal: Naar der nu er et tilnsermelsesvis konstant, om end skiftende For- hold mellem lste og 2den Stilling, kommer da dette af, at et overvejende Antal Kvinder, sset 66,6 pCt., foder i lste Issestilling, Resten i 2den; eller er Forholdet 66,6 — 33,3 fordelt paa alle Kvinder? Paa Christiania Fodselsstiftelse har dette Forhold kunnet undersoges hos 319 Kvinder, som have fodt gjen- tagne Gauge paa Stiftelsen. Der er kun taget Hensyn til 592 DRN KIRURGISKK UNDEUSEKTION. de Kvinder, hvis alle Fodsler kjendes, ere foregaaede pa a Anstalten, og kim til Issefodsler. Af disse 319 Kvinder fodte gjentagne Gange kun i samme Stilling 173 eller 54 pCt. (A), dels i lste, dels i 2den Issestilling 146 eller 42 pCt. (B). Af Kvinderne i Gruppen A fodtes 359 Born, hvoraf i lste Stilling 253 = 70,5 pCt., i 2den Stilling 106 = 29,5 pCt. Af de 146 Kvinder i Gruppen B fodtes 346 Born, hvoraf i lste Stilling 180 — 52 pCt, i 2den Stilling 166 — 48 pCt. Dette Forhold er nogenlunde overensstemmende med det, der findes af Schatiblin, som i Archiv f. Gynakologi 1888 har meddelt en Undersogelsesrsekke over samme iEinne. En foroget Frekvens af lste Issestilling kan nu enten komme 1) af en foroget Overva3gt af Gruppen A, eller 2) af Forogelse af lste Issestilling i Gruppen B eller 3) af begge Aarsager tilsammen. Paa Forhaand taler Sandsynligheden unsegtelig for forste Alternativ. Man bliver nemlig, hvad Aarsagerne til Stillingen angaaer, na3rmest henvist til at soge dem i Forholde, som til en vis Grad ere konstante, men som tillige ere for- anderlige efter Sted og Tid, Forholde, som altsaa maa antages at hsenge sammen med Kvindens fysiske Udvik- ling, og som kunne vsere afhamgige af nationale, sociale Forholde, Beskjseftigelser, Levesset, Klsededragt, Moder, for- saavidt disse have Folger for Legemsudviklingen. Det bliver sandsynligt, at det Determinerende i Fosterstillingen er et mekanisk Forhold, en Adaptationssag, som er af h?engig DEN KHtURGISKE UNDEESEKTION. 593 af Legemsbygningens Asymmetri, saadan som vi kjende den fysiologisk, og saadan som den i sin pathologists For- ogelse giver sig tilkjende tydeligst og mest bekjendt i Rygsojlens Deviationer. Det ses, at i foranstaaende Opgaver over gjentagne Fodsler hos samme Kvinder er der flest Fodsler pr. Kvinde i Gruppen B. Stillingen maa jo altid kunne have en vis Prihed, det beroer f. Ex. paa Fosterets Storrelse, og kommer der flere Fodsler hos samme Kvinde. 3, 4 og derover, kommer der let ind en Fodsel, som bringer en Kvinde fra A til B, om der end kan va^re en nok saa staerk frem- trgedende Disposition for den ene Stilling. — Hos Fler- fodende er derfor ogsaa Forholdet af 2den Stilling hojere. Her er nemlig ogsaa Here Betingelser for Labilitet af Stillingen. Ialt var hos Primiparse Forholdet af lste Stilling 66 pCt.. hos Pluriparse 58 pCt. Dette stemmer med Kueneke og Schaublin. Hvis Kvinden var fuldsta3ndig symmetrisk bygget, hvad him anatomisk hverken skal va3re eller er, og hvad der heller ikke aasthetisk forlanges, saa vilde antagelig Forholdet blive = 50 pCt. En hojere Grad af asymmetrisk Bygning vil gjore For- holdet afvigende i den ene eller anden Retning, ventelig til Gnnst for lste Stilling eller til Forogelse af Gruppen A. Storre Hyppighed af lste Stilling vilde altsaa tyde paa Tilbagegang i fysisk Udvikling. ringere fysisk Kraft. Man kunde vente mellem de Kvinder, hvor Forholdet nsermer sig 50 pCt., altsaa Gruppen B, at finde de mest udviklede, og at dette lod sig paavise bl. A. pelvimetrisk og anthropometrisk. 38 594 DEN EERUBGISKE UN'DERSEKTTON. Pelvimetriske Maal haves for omtrent to Trediedele af de ovennsevnte 319 Kvinder. Nogen udtalt Forskjel har ikke kunnet Andes. Det kunde vsere muligt, at Bornenes Storrelse og Vfegt kunde give nogen Oplysning. Man skulde efter det Foregaaende a priori vente storre Middelvsegt i Gruppen B. En Sammenstilling af Bornenes Vsegt Calle ere vejede) giver folgende Resultat: Middelvsegt af Bornene i Gruppen A 3310 Gram, i Gruppen B 3350 Gram. Middelvsegt for et Barn paa Christiania Fodselsstiftelse er 3330 Gram. Mserkelig er Overskridelsen af Middel- vsegten af Born fodte i 2den Issestilling. Middelvsegt af Bornene i Gruppen A var for lste Issefodsel 3303 Gram, for 2den 3424 Gram; i Gruppen B var for lste Issefodsel 3333 Gram, for 2den 3368 Gram. Dr. med. Leopold Meyer, Kjobenhavn, omtaler Gravitationstheorien ; han fremhsever, at man ved disse Undersogelser kun bor tage Hensyn til Fodsler af fuld- baarne Born. Prof. Schonberg er enig med Dr. Meyer i dette. Prof. M. W. af Schulteu, Helsingfors, holdt Foredrag: „Om fall af arteriel-venosa aneurysm, be- handlade med exs tirpation". Sedan foredr. pavisat att de arteriel-venosa aneurysmen kunna medfora saval faror som olagenheter for resp. patienter samt bland foreslagne och anvande bebandlings- metoder ansett endast exstirpation sakert leda till malet, DEN KIRURGISKE UNDEKSEKTION. 595 anfor han tvenne fall der name! a operation blifvit af honom utford. I. Arteriel venost aneurysma fran popliteal karlen hos en 39 ars man, som for 7 ar sen skadat venstra knatrakten med ett revolverskott. En svulst af 9 cm langd och 6 cm bredd finnes i knagropen; denna pulserar, dessutom kannes och hores ett surrande C thrill) ofver svulsten och uppat benet. Kompression af arter. femor. bringer pulsationen och surrandet att forsvinna, Venstra underbenet ar ansenligt svullet. Svulsten har pa senare tid tillvaxt. Vid verkstald operation exstirperades aneurysmet fullstandigt , hvarvid 8 — 9 cm langa stycken af art. och ven. poplit. tillika aflagsnades. Arteren kom- municerar med venen medelst ett hal matande 8 — 9 mm i diameter; en lika stor oppning leder fran venen i en gasaggstor sack. — God, ehuru nagot langsam lakning. Ingen storing af benets cirkulation. Foredr:s fall ar det sjette kanda fall af exstirpation af arteriel venosa popliteal aneurysm. Alia hafva haft lycklig utgang quoad vitam. Dock anser foredr. operationen ingalunda vara ofarlig, enar gangran af foten kan folja om ett langt stycke af arteren och venen maste aflagsnas och isynnerhet om truncus tibio-peronealis och art. tibialis antica afven maste afbindas. Harigenom forsvaras kolla- reratomloppets uppkomst i hog grad. Foredr. anfor tvenne fall, som belvsa dessa forhallanden. II. Art eriel-venost aneurysm fran yttrefemo- ralkarlen hos en 18 ars arbetare som for 3 ar sen med knif skurit sig pa inre sidan af venstra laret. En tydlig svulst formarkes ej, men den karakteristiska ,, thrill" fore- tins. Det skadade underbenet ar i hog grad svullet; huden ar exkorierad. Vid verkstald operation exstirperas 38* 596 DEN KIBUBGI8KE INDKRSEKTION. en aneurysmasack af tumandans storlek samt smarre stycken af art. o. vena femoral. Afven har kommunicera arter och ven genom et hal af 0,5 cm diameter; ett lika stort hal for fran ven till sacken. God lakning, ingen cirkulations storing. Foredris operation ar den tredje kande exstirpation at' ett arteriel-venost aneurysm i yttre femoral-karlen. Alia hafva haft lycklig utgang. Nagon fara for blodomloppet i underbenet bor ej genom operation kunna uppsta. Foredraget ar publiceradt i Finska Lakare-sallskapets handlingar 1892. Prof. Lennander, Upsala, omtalte i Tilslutning til Foredraget et Tilfselde af Aneurysma venosum med Under- binding af a. og v. poplitea samt a og v. tibialis ant. og post. 5te Mflde Lardaejen den 9de Juli Kl. 10. Prof. M. W. af Schulten, Helsingfors, holdt et Foredrag: „Om „Paget's disease of the nipple" jamte meddelandet af ett typiskt och hoggradigt fall af denna sjukdom". Namde fall galde ett 69 ars fruntimmer, som haft 9 barn. For omkring 15 ar sen uppstod svulnad och sar- bildning kring hogra brostvartan, hvilken trotsade all behandling. Varen 1883 hade sjukdomen spridt sig ofver brostets hud; vartan var indragen, sjelfva korteln kandes indurerad; huden var forvandlad till en rod, glatt, glan- DEN KIRURGISKE UNDERSEKTION. 597 sande, fuktande yta med nagot upphojde rander. Sjuk- domen hade blifvit antagen vara lupus. Efter forgafves forsokt behandling med kauterisation skreds sommaren 1883 till exstirpation af hogra brostkorteln, som mikro- skopiskt visade sig kraftdegenererad. Hudaflektionen spridde sig emellertid vidare och intog April 1891 hela hogra och framre sidan af brostkorgen och delvis hogre ofverarmen; den recidiverande kraftknol forefins pa det aflagsnade brostets stalle. Ingen svullna lymfkortlar o kannas. Akomman har af flere lakare behandlats sasom lupus; afven tuberkulininjektioner hafva forsokts utan att reaktion uppstatt. Foredr. diagnosticerade nu pa grund af de kliniska o karaktererna den s. k. Paget's disease of the nipple. Ar 1874 hade Sir James Paget forst beskrifvit en egen- domlig kronisk hudaffektion borjande fran brostvartan och konstant forbindande sig med efter nagon tid upp- staende kraftbildning i korteln. Flere sardelas engelske iakttagare hafva bekraftat Pagets skildring. Denna akomma har vunnit ett okadt intresse, sedan i nyaste tid (1889) Dasier funnit i epitelcellerna i den afncierade huden sma runda kroppar omgifna af en ljusbrytande membran, hvilka af D. tolkats sasom psorospermier eller coccidier. Liknande bildningar hafva senare afven antraf- fats i epitelialkrafta af olika ursprung. Och sasom bekant pagar en diskussion om den ratta tolkningen af dessa bildningars natur, hvilka af nagra forskare anses endast utgora degenererade celler. I det af foredr. iakttagna fall verkstaldes mikro- skopiska undersokningar af dr A. Krogius. Saval i epider- misfjall fran den desqvamerade ytan, som i utskurna bitor af den afncierade huden och af cancertumoren konsta- 598 DEN KIRURGISKE undersektion. terades fbrekomsten af stora runda eller ovala kroppar mad glansande dubbel kontur dels inne i epitelcellerna dels skenbart fritt mellan cellerna. Genom detta befund sakerstalldes diagnosen fullstandigt i foredr:s fall. — Patienten ailed nagra manader senare, utan att obduktion kunde verkstallas. Foredr. anser att Pagets disease icke kan arises sasom ett vanligt epiteliorn, hvars kliniska karakterer: hardhet, ulceration, nedtrangande pa djupet. den saknar, utan snarast bor uppfattas sasom en till epiteliomet narstaende affektion, mahanda framkallad af samma sjukdomsorsak, men tagande en annan form. Att coccidier vore denna orsak, ar annu endast en hypotes. — Sasom en analogi hanvisar foredr. till de olika formerna af lupus. Foredraget skall sannolikt publiceras i Nordiskt Medi- cinsk Arkiv. Orthopsed Chr. Stockstad, Bergen: „Om Dr. Kjolstads Methode for Selvret- ningu. Uagtet den Kjolstadske Methode ikke er ny, havde Foredragsliolderen tsenkt, at en kort Fremstilling af dens Hovedpunkter, og hvad han som Opfinderens Elev og Efterfolger efter lang Erfaring havde fundet tjenligst, maaske ikke vilde vasre uden Interesse. Methoden er af storst Betydning for Skoliosen, men forovrigt egnet for alle Rygdeformiteter, som ikke ere for- bundne med Betsendelse. Grundprincipet er Selvretning. De ydre Midler, Methoden benytter sig af, ere kun Hjselpe- midler, afpassede efter Behovet til Stotte for Patienten under hans Selvarbejde. Patienten bliver forst gjort DEN KIKTJEGISKE UNDEESEKTION. 599 bekjendt med, hvorledes hans Rygskade er opstaaet. at Tyngdetrykket har vseret for stort i Forhold til Bsereevnen, og at dette Misforhold i Forbindelse med lokale Aarsager har fremkaldt Def or mite ten. Han lserer at fole og forstaa, hvordan Legemets Sammenfald virker, hvorledes dette krummer og fordrejer Legemet. Fortrolig hermed bliver han undervist og opovet i at anvende sine egne Krsefter til at modarbejde Tyngdetrykket, rejse Legemet og rette det forkrummede J). Han lserer at fremkalde Aktioner i Nerve- og Muskelsystemet, at bestemme Stedforholdet mellem Legemets forskjellige Dele ved tsenkte Punkter og Linier og under 0velserne at beregne enhver Be- vsegelse, og hvad dermed tilsigtes, for ved Hjselp af den af Villien fremkaldte Spsendkraft i Muskelsystemet at opnaa den storst mulige Udstrsekning og samtidig paavirke de skjseve Dele til en stadig rettere Stilling. Muskelappa- ratet virker herunder baade extender ende og kompres- serende. Patienten har sserlig at opove og anvende Muskelvirksomheden i Underliv og Smalliv ved Kontrak- tion omkring Umbilicus for derved at forene Brystkasse og Bsekken. Over- og Underkrop til et virksomt Hele. Mellem 0velserne hviler Patienten paa et horizontalt Leje med Extension for Ryggen, og under almindelige Forhold benyttes et Stottekorset med tynde Staalfjedre for de storre Deformiteter. Ved Siden af Retningsarbejdet foretages daglige Hold- nmgsovelser, en friere Opovelse af Selvvirksomheden, der efterhaanden, som den blir til Vane, kan vedligeholdes og ssette Patienten istand til under almindelige Forhold l) Mindre Bern har man kun at giye de nedvendige Paalaeg uden nsermere Forklaring. IJOO DEN KIRURGISKE undersektion. at mndai bejde Tyngdetrykket og bevare de rettere Legems- Porhold. Foredragsholderen tillagde den Kjolstadske Hold- ning baade i og for sig og i Forening med det Kjolstadske eller et lignende Stottekorset, der ikke lsegger Hindringer ivejen for den af Villien fremkaldte Muskelvirksomhed, stor Betydning, ikke mindst for de svsere Kyphoskolioserr naar disse ere af den Art, at de aldrig konsolideres, om Patienterne blive nok saa gamle. Foredragsholderen maatte regne sig selv med blandt dem og kunde saaledes tale af egen Erfaring. Foredragsholderen afgav Prover paa Retnings- og Holdningsovelser samt foreviste det Kjolstadske Hofte- belte og Fotografier af Kjolstads orthopsediske Seng og Maskine foruden en Rsekke Rygbilleder, tagne af Patienter ved Kivrens Begyndelse og Afslutning, hvoraf man kunde se Forandringer, ikke alene i Ryggens Stilling og Rethed, men tillige i Legemets Udvikling, Kraft og Fylde, og at de for sygelige, slappe og hsengende Ansigtstrgek vare blevne samlede, friskere og mere udtryksfulde ; et andet Prseg over den hele Person, Udtryk for storre Kraft og Energi. En tilfredsstillende Gjennemforelse af Methoden kan alene ske i et Institut, hvor man bor kunne modtage baade Pensionserer og Ambulanter. T Foredragsholderens Institut, der har vseret i Virksomhed i 23 Aar, har der altid vseret begge Dele. Ambulanterne fortsastte alminde- lig sin Skolegang og besoge Institutet kun et Par Timer daglig, medens Pensiona3rerne ere mere optagne af Kuren, ere under stadig Kontrol og kun tildels modtage Privat- undervisning. Denne Ordning har Foredragsholderen saa- velsom Institutets medicinske Konsulent altid fundet heldig og praktisk. Udforligt Referat i „Ugeskrift for Laegeru. DEN KIKURGISKE UNDERSEKTION. 601 Dr. Max Melchior, Kjobenhavn, holdt folgende Fore- drag om : „Tyfusbacillen som Aarsag til Suppura- tioner". *) Det er en bekjendt Sag, at der under eller efter Forlobet af en Abdominaltyfus kan opstaa forskjellige betsendelsesagtige Komplikationer, som kunne tage deres Udgang i Suppuration Om end saadanne Suppuration er ere mindre hyppige end ved andre akute Infektionssyg- domme, som f. Ex. Scarlatina, saa ere de dog meget interessante at kjende paa Grund af det brogede. kliniske Billede, deres indgribende Betydning for Prognosen og endelig deres iEtiologi og Pathogenese, der endnu er saare lidet kjendt. Ere de tyfoide Suppurationer end ikke hyppige, saa udmserke de sig til Gjengjseld ved at have et meget stort Omraade, ja man kan dristig paastaa, at de kunne angribe alle Organer og alle Vsev i det menneskelige Legeme — man vil i den omfangsrige Literatur trseffe talrige Beviser herpaa. Naturligvis findes Suppurationen med ulige Hyp- pighed paa forskjellige Steder, med Forkjgerlighed angribes Huden og det subkutane Bindevsev, men ogsaa Musklerne, Knoglesystemet, Periost, Leddene og de serose Hinder levere et stort Kontingent. Intet Under derfor, at disse Betamdelser forlsengst have tiltrukket sig Pathologernes Opmserksomhed og vseret Gjenstand for indgaaende kliniske Undersogelser. Forst i den allernyeste Tid, efterat Bak- teriologien havde skaffet Lys i Suppurationens ^Etiologi, og man mere og mere havde erkjendt, at der i Alminde- lighed ikke gaves Suppuration uden Mikrober, har man ') Offentliggjort i „Hosp. Tidende" 1892. 602 DEN KIRURGISKE UNDERSEKTION. ogsaa draget disse specielle Suppurationer med ind under den modern e videnskabelige Forskning og fundet, at de vare af bakteriel Oprindelse. Set fra et rent setiologisk Standpunkt kan man da dele disse Suppurationer i 3 Grupper, dels saadanne, hvor man kun finder de almindelige pyogene Kokker, de sekun- d?ere Infektioner — dels Blandingsinfektionerne af Tyfus- baciller og pyogene Kokker — og endelig 3die Gruppe, hvor man udelukkende finder Tyfusbaciller. de tyfoide Suppurationer i snevreste Forstand. Kundskaben til den sidste Gruppe er ikke gammel; i lang Tid betvivlede man dens Existens. Det forste Til- fselde af denne Art meddeltes af A. Frankel paa den medicinske Kongres i Wiesbaden 1887 ; han fandt en Ren- kultur af Tyfusbaciller i en afkapslet peritonitisk Absces, 4 Maaneder efter Sygdommens Ophor. Det var forste Gang man horte Tale om Tyfusbacillens pyogene Egen- skaber, og desuden syntes det mserkeligt, at den kunde holde sig levedygtig i Organismen saa lang Tid efter Feberen. De folgende Aar bragte imidlertid med til- tagende Hyppighed Beretninger om lignende Fund ved Suppurationer i de forskjelligste Organer, og der fore- ligger nu et betydeligt Antal Tilfa?lde, hvor man liar paavist — eller rettere mener at have paavist — Tyfus- baciller. Sagen er nemlig den, at man i det overvejende Fler- tal af Tilfselde har stillet Diagnosen „Tyfusbacil" uden nogensomhelst Hensyntagen til den Escherich'ske Bacil, Bacterium coli commune, der dog i den Grad ligner den Eberth'ske Bacil, at man har erklseret begge for identiske (E-odet og Gabriel E,oux). Under Mikroskopet ligne begge Baciller hmanden til Forvexling, de forholde sig ens lige- DEN KIRUEGISKE UNDERSEKTION. 603 overfor Farvestoffer og vise heller ingen afgjorende For- skjel ved Vsexten paa de ahnindelige Nseringssubstrater, iberegnet Kartofler; heller ikke ved Dyreforsog kan man skille dem ad, idet man med begge har opnaaet ganske lignende Virkninger. Det vil da vsere indlysende, at man maa tage ganske sserlige Forholdsregler til Hjgelp ved Diagnosen, og at man ikke — ganske almindeligt tidligere — kan benytte Vsexten paa Kartofler som det afgjorende og bevisende Hovedkjendemserke. Jeg troer derfor, at folgende Meddelelse kan gjore Krav paa en vis Interesse derved, at det lykkedes mig at paavise, at Snppnrationens Aarsag var Tyfusbacillen og ikke Kolonbacillen. Tilfseldet hidrorer fra Frederiks Hospi- tals chir. Afdeling C, hvis Overlaege, Hr. Dr. med. Docent Oscar Bloch velvillig overlod mig den bakteriologiske Undersogelse, ligesom det ogsaa skyldes hans Opfordring, at denne Meddelelse er fremkommen. Det drejer sig om en 11-aarig Dreng. der 8 Maaneder for Indlasggelsen, 2. Februar d. A., havde gjennemgaaet en svser tyfoid Feber. I E-ekonvalescensen opstod om- trent samtidig 3 Abscesser, en paa hojre humerus og en paa hvert femur; de behandledes paa Hospitalets Kon- sultationsstue og helede forst efter meget lang Tid. Ved Nyaarstid dannede der sig en Absces paa venstre LaBg og kort efter en paa den indvendige Flade af hojre tibia. Disse Abscesser incideredes paa Afdelingen — den paa venstre La?g var en ren -Muskelabsces, medens man i Bunden af de andre fandt denuderet os. Under Hospi- talsopholdet dannede der sig endnu en Absces, denne Gang paa den udvendige Flade af hojre crus — ligesom alle de andre udviklede den sig uden kjendt Aarsag, uden 604 DEN KlKlKdlSKK UNDKRSEKTION. forudgaaet Traume, voxede meget lan<_»somt, uden frem- traedende Betamdelsesfsenomener og uden Feber eller Paa- virkning af Almenbefindendet, i Meget lignende en kold Aksces. Patienten udskreves efter et Hospitalsophold paa over 4 Maaneder, og efterat der var gjort gjentagne kirurgiske Indgreb. Ved Udskrivningen var Abscessen paa udven- dige Flade af hojre crus endnu tilstede, medens de 2 andre syntes lsegte ; kort efter brod imidlertid Abscessen paa venstre Lseg op igjen — og den liar siden stadig holdt sig aaben, altsaa nu over et halvt Aar efter dens Opstaaen. I det fra Abscessen paa hojre tibia (15. Marts) udtomte Pus paavistes ved mikroskopisk Undersogelse smaa Stave, der i Udseende og Farvning fuldstsendig forholdt sig som Tyfusbaciller, og lignende Stave fandtes i Snit af den udskrabede — i Alkohol hserdede — Abscesmembran. Ved Spredning af Pusset paa Plader med Gelatine og Agar-Gelatine udviklede der sig Kolonier, alle inde- holdende Renkultur af Stave, der ved Vsexten paa de almindelige Ngeringssubstrater inklusive Kartofler, D^^rk- ning i hsengende Draabe, Affarvning ved Grams Methode og ovrige Farvningsforhold, samt endelig ved Dyreforsog ganske forholdt sig som Tyfusbaciller. Disse Karakterer ere imidlertid ikke tilstrsekkelige til at skille dem fra Kolonbacillen, og tilbage staar at afgjore, hvilken af de to det da er, en Undersogelse, der samtidig vil vise, om der er en virkelig Forskjel mellem de to Arter. I den Hensigt har jeg med den fra Pladerne isolerede Bacil provet de af forskjellige Forfattere angivne Reak- tioner, idet der stadig gjordes sammenlignende Kontrol- forsog med Renkulturer af Tyfus- og Kolonbacillen. DEN KIRURGISKE UNDERSEKTION. 605 F0rst provedes Forholdet til Mselk, soni Bact. coli koagulerer, Tyfusbacillen ikke. Ved Forsogene kunde dette Forhold bekrseftes, og det viste sig, at den fimdne Bacil forholdt sig som Tyfusbacillen. Ved Dyrkning i Mselkesukker-Bouillon (Chantemesse & Widal) frembragte Bact. coli Gjsering med Luftudvikling, de to andre ikke. Meget karakteristisk var Vaexten paa farvede Nseringssub- strater, isser blaafarvet Mselkesukker Agar- Agar (Wtirtz); allerede efter 12 Timer (ved 37 Gr.) havde Tarmbacillen frembragt en smuk rod Brsemme om Poderidset, medens den fra Pusset isolerede Mikrob af Tyfusbacille ikke for- andrede Pladens oprindelige blaa Farve. Ogsaa Vsexten paa Fuchsin-Agar (Gasser) viste kjendelig Forskjel mellem Kolonbacillen og de to andre. Endelig giver Tyfusbacillen negativ Indolreaktion (Kitasato), og den omtalte Bacil forholdt sig paa samme Maade, medens Kolonbacillen giver svag, men dog tydelig Indolreaktion. Efter alt dette synes det med Sikkerhed konstateret, at den i Pusset fundne Mikrob er identisk med Bacillus typhi abdominalis. Endvidere synes det, som om vi med god Grund opstille de 2 ovennsevnte Bakterier som forskjellige Arter — der er ganske vist en stor Lighed, men denne Lighed er kun tilsyneladende og svinder ved en mere grundig Undersogelse. Klinisk set er der heller ingen Lighed mellem de Infektioner, som frembringes af de to Bakterier, og der foreligger fra den nyeste Tid i saa Henseende flere oplysende Sygehistorier. Ere de fundne Tyfusbaciller nu virkelig Suppura- tionens Aarsag? Eet er at finde Bakterier i en Absces, noget Andet herfra at slutte til et aetiologisk Forhold. Den bekjendte tyske Bakteriolog Baumgarten har saaledes 606 DEN KIRURGISKE UNDERSEKTION. gjentagne Gange frakjendt Tyfusbacillerne enhver pyogen Kvne; i de Tilfgelde, hvor man udelukkende fandt Tyfus- baciller i en Absces, var deres Tilstedevserelse rent til- fseldig, det var de almindelige Suppurationsmikrober, som havde fremkaldt Suppurationen, men efter fuldfort Gjer- ning vare de uddode og kunde ikke lsengere paavises. Denne Anskuelse synes dog ikke berettiget — og det af flere Grunde. For det Forste ere Suppurationsmikroberne meget sejglivede: det er saaledes bekjendt, at de kunne Lolde sig levedygtige i Maaneder, ja i Aar, i gamle osteomyelitiske foci, medens ganske vist Streptokokkerne hurtigere gaa tilgrunde. For det Andet har man paavist Tyfusbacillerne i ganske friske Abscesser, hvor man da ikke godt kan indvende, at Kokkerne vare iiddode. End- videre have forskjellige Forskere (Orloif, Muscatello, Vin- cent) konstateret, at Tyfusbacillen meget vel kan leve sammen med pyogene Kokker i Blandingskulturer — og endelig have talrige Forsog, varierede paa meget for- skjellig Maade, ganske utvivlsomt viist, at den Eberth'ske Bacil kan fremkalde Suppurationer hos Dyr. Forovrigt er der jo heller intet Besynderligt i. at T3^fusbacillen en sjelden Gang og under visse Omstsendigheder kan vise sig pyogen, det Samme er f. Ex. Tilfseldet med Tuberkel- bacillen og Pneumokokken, ja endog med Micrococcus prodigiosus. Dog er det sikkert nok, at det store Flertal af de tyfoide Suppurationer skyldes de sgedvanlige Sup- purationsmikrob3r og ikke Tyfusbacillen. Til Slutning skal jeg paa Basis af de meddelte Til- fgelde kortelig forsoge at skildre det kliniske Billede af disse Suppurationer, som ere frembragte af Tyfusbaciller. De udvikle sig snigende, voxe langsomt, komme ofte sent i Rekonvalescensen eller lsenge efter: meget almindeligt DEN KIKURGISKE UNDEESEKTION. 607 ere de multiple og optrsede da successivt paa fjernt- liggende Steder — naar een Absces er tidhelet, kommer en anden. Abscesserne ere meget torpide i Forlobet, tendere kun i ringe Grad mod Helbredelse og vise sig yderst haardnakkede mod Behandling, saaledes som det af mig meddelte Tilfselde saa smukt illustrerer. Ogsaa Pusset synes i de fleste Tilfselde at have et aparte Udseende, i Almindelighed beskrives det som rod- ligt eller brunligt, af tynd Konsistens og uden Lugt. Det afssetter hurtig et graaligt Bundfald, den ovrige Vsedske vedbliver at vsere uklar og rodlig farvet. Til Behandling anbefaler Chantemesse Aabning og Udskrabning, eventuelt Injektion af Jodoformolie eller Kreosotglycerin ; iovrigt synes bred Spaltning og Behand- ling fra Bunden af, iEtsning, Udskrabning og Paquelin at vsere de Midler, som fortrinsvis bor tilraades ved disse vanskelige Tilfselde. Dr. med. Emil Miiller meddelte: „Bemaerkninger om Estlanders Operation for Empyem'\ (Demonstration af 2 Patienter.) Den operative Behandling af Empyemet har i mange Tider beskjaeftiget Kirurgerne saavelsom de interne Medi- cinere. Ribbensresektionen var allerede foreslaaet af Roser i 1859; men man havde oprindelig kun til Hensigt med den at skaffe gunstigere Forhold til Drsenagen. Forst i 1869 fremhsevede Simon i sine Forelsesninger, at Bryst- vseggen retraherede sig efter foretagen Ribbensresektion. Den Forste, der i storre Udstraekning tog Hensyn til dette og derpaa begrundede en Behandlingsmethode, var Est- lander, som forste Gang omtalte sin torakoplastiske 608 DEN KIRURGlSKi: ETNDERSEKTION. 0])eration i 187 7. Han gik ud fra den nu almindelig anerkjendte Betragtning, at naar Lungen paa Grund af langvarig Suppuration i Pleura og Kompression ved Ex- sudatet havde mistet sin Evne til at udvide sig, var den eneste Vej til at opnaa Lukning af Empyemhulen den at 80ge at faae Toraxvaeggen til at synke ind, og dette kunde kun ske ved delvis Fjernelse af de benede Dele af Vaeggen, altsaa Costae. Disse till ad e jo nok nogen Indsynkning, ved at de naerme sig til hinanden, men kun til en vis Grad. idet naar Costae ere komne til at berore hinanden. enhver yderligere Retraktion er udelukket. Ved Resektion at Stykker af Costae fjerner man imidlertid Hindringen; de 2 Pleurablade kunne laegge sig imod hin- anden og danne Adhaerenser; ved cikatriciel Retraktion i den Jjel af den fortykkede Pleura, som svarer til Resek- tionen, foroges Inds3Tnkningen, og maaske virker endnu i ringe Grad Tryk af Musklerne (saerlig Latissimus dorsi og Pectoralis major) i samme Retning. Nu kan man opnaa at gjore Brystvseggen skikket til Retraktion paa 2 Maader: 1) ved at resecere faerre Ribben i stor UdstraBk- ning, og 2) ved at resecere mindre Stykker af et storre Antal Ribben, og dette Sidste foretrsekker Esilandcr. Han vil resecere saa mange Ribben , som svare til Hulens Hojde. Lsengden af de Stykker, der skulle reseceres, af- ha3nger af Hulens Dybde, men er vanskelig at bestemme nojagtig. Paa Grund af Muskulaturens Forhold er det bedst at operere i Regio infraaxillaris, og hvad Opera- tionens nsermere Udforelse angaaer, da gjor Estlander Snit parallelt med Ribbenene, resecerer disse subperiostalt. borer stumpt gjennem Pleura, forsaavidt der ikke i For- vejen er en paa et gunstigt Sted beliggende Fistel, og drasnerer. DEN KIRURGISKE UNDERSEKTION. 609 Denne Behandling af gamle Empyemer, der ikke havde villet helbredes ved de tidligere anvendte, mindre ind- gribende Methoder, vakte hurtig Opmserksomhed. Opera- tionen fik overalt Tilhsengere ; men der rejste sig ogsaa Modstand imod den. Man fik efterhaanden 0jet op for, at Fjernelsen af Stykker af Costae efter Estlander ikke altid var tilstrgekke- lig til at tilvejebringe fuldstsendig Indsynkning af Bryst- vseggen : Komen udtaler, at Nydannelse af Ben kan tvinge til fornyet Resektion. Men man indsaae, at ogsaa den ved den langvarige Suppuration fortykkede og indurerede Pleura kunde modssette sig Retraktionen, og heraf udviklede sig saa forskjellige Forslag til Modifikationer af Estlanders Operation, der dels gik ud paa at fjerne Periost for at liindre Nydannelse af Ben, dels paa at resecere Pleura. Den mest gjennemgribende Modifikation udgik fra Schede, der foreslaaer at danne en stor, muskulokutan Lap, som slaaes opad, og resecere alle Pibben fra 2det nedad og i Udstrsekning fra Brusken til Tuberculum costae. Periost, Interkostalmuskler og fortykket Pleura bortklippes. Hud- lappen la3gges saa ind i Hulen for at voxe til Pleura pulmonalis. Ceccherelli vil fjerne Ribbenene med Periost for at liindre Benny dannelse. Forskjellige franske og engelske Kirurger, Nicaise, Bouilly, Bercjer, Gould, ville i visse Til- faBlde udfore storre eller mindre Besektioner af den for- tykkede Pleura, efterat Bibbensresektionen er udfort sub- periostalt. Paa Professor Plums Afdeling paa Frederiks Hospital har jeg havt Lejligbed til at deltage i Behandlingen af 39 1)10 DEN KllM'liCisKK [JNDERSEKTION. 2 Tilfaelde af Empyem, tier frembyde en Del Interes ved den Fremgangsmaade, der er fulgt. Resultatet er i begge Tilfa?lde blevet godt, om det end tog lang Tid, inden det naaedes. For vor forste O O 7 Patients Vedkommende varede det endog over 2 Aar, og maatte der foretages 10 Operationer, inden hun kunde udskrives som helbredet. Det andet Tilfaalde kraavede kun godt xj2 Aar og 3 Operationer. Denne Forskjel kan jo dels bero paa Tilfseldenes Natur, dels paa Operationsmethoden. Begge vare Tilfselde af gamle Empyemer med stiv, ueftergivelig Toraxvaeg og med betydelig Retraktion af Lungen. Men medens Til- fa3lde Nr. 2 var af rent traumatisk Natur, opstaaet efter en Skudlaesion lios en ellers sund Mand, er Nr 1 af mere tvivlsom Art, sandsynligvis tuberkulost. I Tilfselde Nr. 2 var Saarforlobet glat, 3. Oktober 1891 udfortes den forste Operation, og l/2 Aar efter, 8. April 1892, udskreves han helbredet. Ved hver Operation formindskedes Empyemhulen betydelig, og hver Gang Drsenagen ved en ny Operation var flyttet til et gunstigere Sted, helede Fistlen fra den tidligere Drssnage uden at give Anledning til Pusretention. Derimod udmaerkede Nr. 1 sig ved et meget lang- varigt Saarforlob rned stadig Dannelse af Fistler, omgivne af tykt Cikatricevaev. Det glatte Forlob i Nr. 2 skyldes maaske tildels Til- faeldets mere godartede Natur, men for en Del skyldes det vel den anvendte Fremgangsmaade, idet man i dette Til- faalde fra forste Faerd gik ud paa at resecere storre Stykker af Costae, og idet man i hojere Grad lagde Vaegt paa at fjerne de staarkt fortykkede, tildels cikatricielt for- andrede Bloddele. Her er et meget vaesentligt Punkt at DEX KIRURGISKE TTXDERSEKTION. 611 tage Hensyn til ved Operationen. Det er i visse Tilfa?lde ikke nok at resecere Costae. Ved den langvarige Sup- puration er Pleura ofte blevet enormt fortykket ved Dannelse af et baardt, fibrost Vaev, der kan yde en betydelig Modstand mod Indsynkningen af Toraxvaeggen. Fra Periost sker der. som vi tydelig saae i vore Tilf aside, hurtig en Xydannelse af Benvaev. og naar dette er sket, inden Pleura costalis bar lagt sig til pulrnonalis, saa er Maalet ikke naaet, vi bave endnu eu Hule med stive Vaegge. Det er dette Forbold, der ligger til Grand for Schedes Forslag, at resecere Toraxvseggen i hele dens Tykkelse, og for andre Operatorers mindre indgribende Resektioner af Dele af Toraxvseggen. I vore 2 Tilfselde er der ikke gaaet ud paa at fuld- ende Operationen paa een Gang. Tankegangen bar vaeret folgende: T begge Tilfaelde bavde vi at gjore med Em- pyemer med langvarig Suppuration, hvor Lungen var stsarkt retraberet og ikke kunde ventes at besidde nogen synderlig Evne til at udvide sig (det bar dog viist sig senere, at den bavde denne Evne til en vis Grad, idet der nu i begge Tilfselde er forboldsvis god Funktion af Lungen paa den opererede Side). Man vilde have en stserkt fortykket Pleuras Modstand mod Retraktionen af BrystvaBggen at tage i Beregning. Af begge disse Grande vilde man blive nodt til en meget stor Operation, som maaske kunde blive farlig for den ved den langvarige Sygdom svaekkede Patient. Ganske vist angiver Tscher- ning, at Ulemperne under Operationen i de af bam omtalte Tilfaelde ikke vare sserlig fremtraadende eller faretruende, og Schecle skyer jo ikke at foretage Resektion af hele Toraxvseggen paa een Gang; men Andre frembaeve Ulemperne som ikke ubetydelige; Roser og Kiister fra- 39* 61$ DEN KllM BGI8KE UNDRRSEKTION. raade endog Operationen, 22 den .Mii.rr.r.i;i..i:i.i.vihi;.\-K abelige undersektion. paataenkes en lignende Ordning. For Sandhedstropperne er der oprettet en Skole pan 21/2 Maaned til forberedende Uddannelse inden dcres Tjeneste som Sygepassere i Syge- husene, og af Sanitetsmateriel er der foretaget meget betydelige Anskaffelser, saaledes at der er tilvejebragt en i alt Vsesentligt tilstrsekkelig Forsyning for Hseren saavel i Freds- som Krigstid. Nye militsere Sygehuse ere op- forte i Helsingor og i Fredericia og tagne i Brug hen- holdsvis 1889 og 1891 ; Kjobenhavns Garnisonssygehus, der er fra en seldre Tid, trsenger derimod stserkt til Aflosning. Paa andre Omraader skal nsevnes: forskjellige For- anstaltninger til Sundhedsplejens Fremme (Ind- forelsen af et hygiejnisk Tilsyn med Kasemerne i For- bindelse med Anssettelse af Kasernelseger, Indretningen af Brusebade og Forsog med Inlirmerier ved nogle Kaserner, Ordning af Desinfektionsvsesenet), Tilvejebrin- gelsen af et fyldigere Materiale til en Sanitetsstatistik (ved nye Skemaer og Protokoller), livis aarlige Offentlig- gjorelse for Tid en forberedes, samt Udviklingen af Sanitetspersonalets Uddannelse i flere Ketninger (medens andre vsesentlige Led, f. Ex Fortssettelseskursus for de fast ansatte Militserlgeger, endnu mangle). Korpsla?ge J. F. Hempel, Kjobenhavn, holdt et Fore drag: „Om Virkningen af de moderne Gevser- pr ojektiler i Sammenligning med de i tidligere Krige anvendte". Efter en kistorisk Indledning om de Forandringer, Gevserprojektil ernes Form liar vseret underkastet fra DEN MILIT^EL^GEVIDENSKABELIOE UNDEESEKTION. 623 Midten af Aarhundredet indtil de sidste sforre europseiske Krige, gaves der en sserlig Beskrivelse af Remington- Gevseret (af 1867) som Type for de i alle europseiske Stater efter 1866 indforte Bagladningsgevserer. Projektilets Lsengde var == 22 mm. — Kaliber — = 11,4 mm. — Vsegt — = 25 Gram. — Krudtladning — — 3,9 Gram. (nyt Gevserkrudt). Projektilets Forholcl til Riffelgangen, dets Rotation samt Kuglebanens Form beskreves. Dernsest gaves en Fremstilling af Skudvirkningeme i Krigen, sserlig stottet til Erfaringerne fra den fransk- tyske Krig i 1870, hvor der paa den ene Side anvendtes Chassepot-Gevserer (Projektil af blodt Bly), paa den anden Ztindnadel-Gevserer (Pr. af haardt Bly o: Legering af Bly og Antimon). Der omtaltes 1) den enorme Sprseng- virkning paa det menneskelige Legeme ved- Skud i naermeste Nserhed (a bout portant) samt indtil 2 a 400 Skridts Distance. I Forbindelse hermed en kritisk Vivrdering af de Theorier, man har opstillet til Forklaring af Fsenomenet, nemlig a) Theorien om den atmo- sfseriske Luft (Melsens), der ved at drives foran Projektilet blev trykket ind i Vsevet og foraarsagede Sprsengning; b) Varmetheorien (Busch), ifolge hvilken Sprsengningen foraarsagedes ved en Smeltning og deraf folgende Sonderdeling eller Formforandring af Projektilet, som frembragtes ved den pludselige Modstand, som Projektilet modte paa sin Fart; endelig c) Theorien om den hydrauliske Trykvirkning (Reger) , hvorefter 624 DEM MILITJEBVIDENSKABELlOE CTNDEE8EKTTON. Spraengtiingen foregik ved den pludselige Forskydning i vandholdigt Vsev. som Projektilet fremkaldte ved sin Indtrsengen , no; som var ssBrlie virksom, naar det paa- gjsBldende Vspv omsluttedes af haarde og til dels uefter- givelige Vsegge (Kraniet. Rorknogler etc.). Denne sidste Theori er for Tiden den almindelig antagne. Dernsest omtaltes 2) Skudsaarene paa 600 — 1000 Meters Afstand, som i Reglen vare lige, glatvseggede, Ind- oor Udgangs-Aabning lige store, Skudkanalen som slaaet med et Hugjern; dernsest 3) Skudsaar i s tor re Fjernhed, hvor Projektilet endnu havde bevaret sin levende Kraft, men var aftaget i Hastighed og begyndt at synke. Her fandtes atter betydeligere Destruktioner af Vaevet paa Grund af den kontunderende Virkning af den noget mattere Kugle; endelig 4) Saar af matte Projektiler ved Enden af Kuglebanen (Strejfskud, Rendeskud, Konturskud, Skudkontusioner uden solutio continui etc). Det nseste Afsnit begyndte med en Beskrivelse af det moderne Projektil med 1 ill e Kaliber, og som Type beskreves Projektilet til det danske Magazingevser af 1889. Projektilets Lsengde = 30 mm. — Kaliber = 8.2 mm. Vsegt = 15,4 Gram. — Krudtladning = 2,2 Gram, (dansk rogfrit Krudt). En Sammenligning mellem Remington- og Magazingevserets Skudvserdier viste folgende Resultat: DEN MILIT^ERL^EGEVIDENSKABELIGE UNDEESEKTION. 625 Rem. Gev. Mag. Gev. i Sek. i Sek. Begyndelseshastighed 400 M. — 624 M. Ssedv. lsengste Skudvidde 1500 - — 2100 - Lsengste Skudvidde c. 3000 - — 3500 - Hojeste Ordinat 67,2 - — 97,1 - Helt raserende Kuglebane 355 - — 512 - Rotationshastighed c. 600 Omdr. — 2200 Omdr. Forholdet mellem RifTelgangens Stigning er = o0 L' Da Virkningen af det nye Projektil hidtil kun i ringe Grad er provet under virkelige Forkold, omtaltes de forskjellige Skydeforsog, som ere anstillede af Reger, Paul Bruns, Habart, Delorme og Chauvel, samt det danske Forsog i 1887 og det tyske i 1892 (Belehrungsschiessen fur Sanitatsofficiere) ; alle disse For- s0g konstaterede — trods ret betydelige Forskjelligheder i det Enkelte — dog gjennerngaaende en storre Ind- trsengels ese vne, men en mindre Sprsengvirkning paa nsert Hold (o: intil c. 500 M.s Distance) ved det nye Projektil end ved det gamle. Til Slutning foretoges en Sammenligning under Eet af Destruktionsevnen ved det gamle og det nye Vaaben, og der eftervistes, at naar man udelukkende fsestede Blikket paa Proj ektilet og de af dets Form betingede Virkninger paa det menneskelige Legeme, vare disse maaske mindre odekeggende ved det nye end ved det gamle, idet Habart dog gjor opmserksom paa den storre Fare for arteriel Blodning, som han mener at have konstateret ved Op- standene ved Biala og Ntirschan — i Modssetning dertil fremhsever P. Bruns og Fl. den storre Mulighed for en 40 626 DEN MiUT.l'.l.'l.n.i \ mm \-k \i;i LIGE tJNDEB8ERTI0N. konservativ kirurgisk Behandling sami storre Chancer for Antiseptiken. Betragter man derimod Vaabnet i dets Helhed, saa vil det nye Projektils enorme Perkus- sionskraft samt Hurtigsky duingen sandsynligvis foroge Antallet af Saarede og eventuelt Antallet af multiple Saar. Desuden vil under visse Forhold Projektilets staerkere Indtrsengen fremkalde ligesaa store Destruktioner i Lsengderetning som det tidligere Projektil i radiser R-etning. Alt i Alt lader Sporgsmaalet sig derfor ikke lose endnu, da Erfaringerne fra de Krige, hvor det nye Projektil er anvendt, endnu ere for faatallige og usikre ; det vil forst kunne afgjores ved Erfaringer for en stor, almindelig Krig. Korpslaage, Dr. Bondesen, Kjobenhavn. vilde nserinest holde sig til den Side af Sagen, hvorvidt de ved de moderne Projektiler fremkaldte Lsesioner maa Outages at blive af en mere eller en mindre odelseggende Art end de, vi kjende fra de seldre (11 mm.) Gevserer. Af de talrige, iovrigt noget divergerende Udtalelser, der foreligge herom, synes det at kunne betragtes som fastslaaet: 1. at Projektilet paa kortere Afstande, indtil 200 Meter; kan fremkalde exploderende Virkninger, men at disse ere af en langt mindre voldsom Art end de, der kjende s fra Chassepot-Gevaeret; 2. at Lsesionerne ved en Skuddistance af 400—1200 Meter i det Hele ere mindre odelseggende end de tidligere kjendte; mindre Splintringer af Knoglerne, byppig rene Gjennemboringer navnlig af de spongiose Knogler, mindre Indgangsaabning og isasr mindre DEN MILIT^RL^GEVIDENSKABELJGKE UNDERSEKTION. 627 Udgangsaabiiing end de tidligere iagttagne ; lige og ikke kontunderede Skudkanaler; 3. at Virkningen paa endnu storre Afstande, 1200 — 2000 Meter, derimod er mere lsederende , idet vi nu faae perforerende Saar med komminute Frakturer, bvor de seldre Vaaben ofte kun fremkaldte Kontusioner uden Gjennembrud af Bloddelene. I alle Tilfselde kail fremhseves sorn Fordele ved de nye Projektiler, at Kuglen langt sjeldnere deformeres paa Grund af dens storre Haardhed, at den ikke forbliver i Legemet, men gaaer igjennem med en lige Skudkanal, at den fremkalder langt mindre Indgangs- og Udgangs- aabninger og langt sjeldnere synes at fore fremmede' StofTer med ind i Saaret. Der er derfor al Udsigt til, at de frembragte Lsesioner i et stort Antal Tilfselde kunne betragtes som aseptiske og behandles alene med en aseptisk Occlusion. De fra Krigen i Chile rneddelte Erfaringer synes ganske at bekrsefte Rigtigheden af disse aprioriske Slutninger. 2det Mode Fredagen d. 8. Juli Kl. 12'/2 Korpslsege, Dr. Johan Kier: ,,Om Kasernebade og Kasernebadeans talter". Deter i fuld Overensstemmelse medMilitserhygiejnens Fordringer, at der stilles det Krav til Soldaten, at han skal iagttage Orden og Renlighed, ikke mindre med sin egen Person end med sine Vaaben og Beklsednings- 40* 628 DEN miut.]:i;i..i.<.i.\ IDENSKABELlGE tJNDEESEKTION. gjenstande. Hudplejens store Betydning lor Vedligr- holdelse af Menneskets Sundhed er en uomtvisld ]i3rgiejnisk Maxime, der maa lioldes hojt i iEre, specielt i Militser- hygiejnen. Ved en mangelfuld Hudpleje indsknenkes, respektive haemmes een eller flere af Hudens mange for- skjellige fysiologiske Funktioner, hvilket disponerer til legemlige Sygdomme, og indirekte paavirkes herigjennem ogsaa Individets aandelige og moralske Liv. Dette natnrlige og i hygiejnisk Henseende saa vel begrundede Krav, der hos os i Lserebog til Vejledning for Hserens Menige liar faaet sit Udtryk i det kategoriske Imperativ: „Han — o: Soldaten — skal altid holde sit Legeme rent", stiller sig imidlertid som et ubilligt og i Praxis uigjennem- forligt Forlangende, naar Soldaten selv skal sorge for dets nojagtige Opfyldelse. Den eneste Maade, paa hvilken det kan ske Fyldest. er ved meget flittig Brug af Bade, men disse ere overalt vanskelige at faae og relativt kostbare, og paa sine Steder, f. Ex. i mindre Provinsgarnisonsbyer, overhovedet slet ikke til at faae. Den obligatoriske Badni ng og Svomning om Sommeren i fri Luft kan ikke tilnsermelsesvis betragtes som fyldestgjorende, idet hver Mand i Lobet af 3 Sommermaaneder — fra Midten af Jmii til Midten af September som Regel — kun opnaaer at faae 9 a 10 Bade i det Hele, eller med andre Ord nseppe nok 1 Bad om Ugen. Altsaa i den ene Fjerdedel af Aaret faaer Soldaten nu na3ppe et Bad om Ugen, i de ovrige tre Fjerdedele af Aaret slet ingen, naar han ikke selv vil afholde de dermed forbnndne Omkostninger. Staten maa derfor ved Oprettelsen af passende Bade- anstalter i eller i umiddelbar Nserhed af Kasernerne og ved Indforelsen af tvnngen Badning mindst 1 Gang ugeiitlig hele Aaret rundt selv sorge for, at dens Fordring DEN MILITvERL^lGEVlDENSKABELIGE UNDERSEKTION. 629 bliver opfyldt. Efter en kort historisk Oversigt over Bade- vsesenets Udvikling i det Hele i indevserende Aarhundrede, specielt dets Udvikling paa det militsere Omraade, gives en detailleret Skildring af en Kasernebadeanstalt, saaledes som den efter Foredragsholderens Opfattelse bor vsere indrettet. Som Paradigma fremlsegges Tegning og gives Be- skrivelse af en saadan, som er projekteret af Forf. i Aaret 1890. I Forventning om, at en rationel Hudpleje muligen skulde kunne have en gunstig Indflydelse paa den enorme Sygelighed, der stadig findes iblandt Mandskabet, der er indkvarteret i Hovedstadens storste Fodfolkskaserne, Solv- gadens Kaserne, indsendte Forf. til Krigsministeriet d. 19. April 1890 et Forslag til Opforelsen af en Badeanstalt i denne Kaserne, ledsaget af Tegninger, Overslag over Bygnings- og Driftsomkostninger m. m. Forslaget er imidlertid hidtil ikke blevet realiseret, og om dets Sksebne fore- ligger til Dato Tntet officielt. Badeanstalten er baseret paa Principet tempereret Douche, en Badeform, der er anerkjendt som tilfredsstillende i hygiejnisk Henseende, som den hensigtsmsessigste, hvor det gjselder om at bade en stor Msengde Mennesker i den kortest mulige Tid, og som den billigste. Badebyguingen er delt i et Doucherum 02: i et Afklsedninoisrum. Det forste har et Gulvareal af 84 □ Alen, en Loftshojde af 6 Alen og er forsynet med 16 Bruser paa 9 Tommers Diameter, der ere licit skraat- stillede i Forhold til Horisontalplanen og anbragte i en Hojde af godt 4 Alen over Gulvet. Hver Bruse har sin Stophane, samtlige Bruser forsynes fra en Fsellesledning, der modtager Tillob fra et Hojdereservoir, som indeholder opvarmet Vancl, samt fra Kommunens Vandledning; ved Hjselp af en Hovedblandingshane reguleres saavel Vandets Temperatur som Vandrasengden. Paa- og Afkla3dnings- 630 DEN Mil, IT BR] .!•:<. kyi l>KNsk\\r>r,u<,K [JNDBESEKTION. rummet, der ved fcoDore staaer i Forbindelse med Douche- rummet, liar el G-ulvareal af 144 D Alen og 6 Alens Lofts- hojde. Langs Vseggene og langs 2 Halwaegge af Trse i Rummets Midte findes 3x16 Pladser — Bsenke med Knager over — der antyde, at 3 Hold Mand a 16 kunne finde Plads samtidig her. Medens 1 Hold Mand bader, kan et andet Hold kl?ede sig af og et tredie kl?ede sig paa; herved kan Badningen foregaa naf brudt uden Ophold. Bvgningsmaterialerne ere af Jem og Sten, saavidt muligt, Gulvene af Beton med vel ordnede Aflobsforhold, for- synede med lose Trsetremme-Gulve ; Ruramene ere for- s#ynede med gode Ventilationsapparater og med Ovenlys. I en lille 2 Etages Tilbygning til denne egentlige Bade- bygning findes i Stuen 2 Badekabinetter. 1 til Officerer og 1 til Underofficerer, og ovenover disse et Ho jdereservoir, der rummer 5000 Liter Vand, der, for Badningen begynder, opvarmes til den onskede Yarmegrad. Til Opvarmning af Vandet her samt til Opvarmning af hele Anstalten i den kolde Tidbenyttes Damp, der kan faaes i tilstrsekkelig Msengde og paa Grund af Badeanstaltens projekterede Be- liggenhed meget let fra Garnisonssygehusets Dampanla5g. Bygningomkostningerne ved Opforelsen af den saaledes projekterede Anstalt vilde paa det Tidspunkt, da Forslaget indleveredes, belobe sig til c. 14.000 Kroner. Anstalten er beregnet paa at benyttes baade Sommer og Vinter og paa at kunne bade 150 Mand i en halv Time, Hver Mand skal vsere 2 Minutter under Brnsen, hvortil med- gaaer c. 30 Liter Vand pr. Bad. Badevandet skal om Sommeren vsere c. 25° C. varmt. om Vinteren c. 30 a 32° C. og altid afsluttes med en kortvarig Af koling til c. 20° C. Temperaturen i Baderummene skal vsere 15 a 16° C. Hvert Bad vil om Sommeren koste l/3 0re, om Vinteren DEN MILITjERL.ECtEVIDENSKABELIGE undersektion. 631 3/5 0re; med Haandklsede og Ssebe vil det komme til at koste l2lz 0^e mere pr. Bad. Fremdeles burde Anstalten vsere forsynet medApparater til Fodvask til daglig Afberiyttelse for Mandskabet. Efter en orienterende Overset over Forholdene i de fteste europseiske Lande paa det heromhandlede Om- raade og efter en Kritik af de Kasernebadeanstalter, der i Lobet af de sidste Par Aar ere indrettede her hjemme i flere nyere Kaserner saavel i Hovedstaden som i et Par Provinsbyer, Anstalter, der frembyde* flere vsesentlige Mangier, sluttedes med folgende Udtalelse: Staten vil ved at indrette Badeanstalter efter det angivne Princip i alle Kaserner og ved at gjore Badningen obligatorisk hele Aaret rundt for det Forste imodekomme et hygiejnisk Krav af stor Betydning. for det Andet gjore en i okonomisk Henseende fordelagtig Forretning. forsaavidt som regel- mgessig Badning ledet efter fornuftige Principer utvivlsomt vil have en Reduktion af S^^gedagenes Antal til Folge. og endelig fremme et almindeligt ethisk Formaal, idet den bidrager til at vsekke Befolkningens Sans for Renlighed. Stabsla3ge J oh. Mo Her. Kjobenhavn: Foredrags- holderens Plan skjonnes at vsere meget fortjenstfuld, og naar der fra Krigsbestyrelsens Side endnu ikke er foretaget Noget i omhandlede Retning, ligger det i, at Solvgadens Kaserne, ligesom en stor Del af de andre Kaserner i Kjobenhavn, onskes nedlagt i en naer Fremtid og erstattet med en ny Kaserne. Kasernebadeanstalter ere tagne med i Planerne for live Kaserner og ere alt opforte ved flere af disse: ved saadannes Ortforelse i Fremtiden vil utvivl- somt Korpslsege Kiers smukke Plan paa forskjelligp Punkter kunne komme til Anv end else. 632 DEN MlUT.I'.KL.i <■ i vi DENSKABELIGE UNDERSEKTION. Brigadelsege C. Arbo, Christianssand: Hudplejeu i Norge er delvis meget slet; enkelte Steder mode indtil 25°/0 af Mandskabet ved Indkaldelsen med Scabies, andre Steder l°/0. Af en Komraission er stillet Forslag om Benyttelsen af Spildevarmen fra Kokkenerne i Sygehusene til Op- varmning af Badevand, hvorved Omkostningerne, efter Beregninger fra Holland, vilde blive 1 a 2 0re pr. Bad. Oppositionen mod det gamle Badstuebad skrev sig fra, at det antoges, at Syfilis fik sin store Udbredelse derfra. Statsraad G. v. Winther, Helsingfors: I de ny b}rggede Kaserner i Finland findes baade Bade efter det nationale Princip : Dampbade, og Douchebade. Demonstrationer ved Sektionens tvende Meder. Statsraad G. v. Winther, Helsingfors, demonstrerede en Samling Slojdmodeller, forfserdigede paa Sanitets- sergentskolen ved Garnisonssygehuset i Helsingfors, bestaaende af Skinner af Tree og Metal, Gouttierer o. desl. Overlsege H. Laub, Kjobenhavn, fremviste immobili- serende Forbindingsmateriale : Blikskinner og Telegraf- traad i Forening. Korpslsege H. C. v. Hart en og Korpslsege J. Bonde- sen, Kjobenhavn, foreviste Kantinekasser pakkede i Overensstemmelse med Nutidens Fordringer, saavel med DEN MILIT^ERL^GEVIDENSKABELIGE UNDERSEKTION. 633 Hensyn til Forbindstoffer som med Hensyn til Instrument- belioldning. Korpslsege J oh. Kier, Kjobenhavn, foreviste det ved Garnisonssygehuset i Kjobenhavn i Aaret 1890 indrettede bakteriologiske Laboratorium. Korpslsege H. C. v. Hart en, Kjobenhavn, foreviste den ved Kjobenhavns Garnisonssygehus vserende Desinfektions- ovn efter Recks System. Sektionen for Fysiologi og Anatomi Formand: Professor F. Holmgren. Upsala. Viceforma?nd : „ Hj. Heiberg, Christiania. „ 0. Hammarsten, Upsala. „ H. Krabbe, Kjobenhavn. Sekretgerer: Cand. med. E. Bodtker, Christiania. Cand. med. Erik Muller, Stockholm. Dr. med. Kn. Faber, Kjobenhavn. Cand. med. Fr. Tobies en, Kjobenhavn. lste Mode Tirsdagen den 5te Juli Kl. 9— 11 og 12— l3/v Formanden, Prof. Holmgren, Upsala. aabnede Modet med et Velkommen til Arbejde. Prof., Dr. G. (riildberg, Christiania. holdt Foredrag: „0m de saakaldte Endothelier og deres Bet^ydning", hvori Redegjorelse for disse Cellers Oprindelse, idet Pleuraperitonsealhulens Endothelueller ere af epithelial Na- SEKTIONEN FOE FYSIOLOGI OG ANATOM1. 635 trir, medens Karrene og de serose Hulheder ere af en anden Oprindelse. De nyere histologiske Undersogelser bekrsefte ogsaa dette. At disse Celler imidlertid vise en vis Ens- artethed i Struktur, forklares ved, at de til en vis Grad have en ensartet fysiologisk Fnnktion, og man kan derfor i disse Cellers Strukturforhold se gjort gjseldende Loven for Formernes Konvergens, der forresten har saa mange Tilknytningspunkter i Morfologien. — Foredraget vil blive offentliggjort i „Nord. medicinskt Archiv". Cand. med. E. Miiller. Stockholm, henledede Fore- dragsholderens Opmserksomhed paa Dr. Hammers Under- sogelser over Synovialendotheliernes Bygning. Prof. Tigerstedt, Stockholm, holdt Foredrag om ^Blodtilforslen til Nyrerne", i hvilket han redegjorde for de Undersogelser. han i For- ening med Kand. E. Landergren havde udfort angaaende Blodtilforslen til Nvrerne som Folge af urindrivende Stof- fers Tilstedevserelse i Blodet. — Foredras;et vil blive offentliggjort i „Skandinavisches Archiv fur Physiologie". Prof. S. Torup, Christiania: .,0m Glvcolvse i Blodet". Ved den calorimetriske Bestemmelse af Varmetonin- gen ved Iltens Optagelse i Blodet viser det sig, at man ved Anvendelse af Kveelningsblod uden foregaaende Ry staling med Luft faaer betydelig hojere V?erdier for Varmetoningen , end naar Blodet tages fra en Arterie. Dette ledede Taleren til Undersosjelsen af de o 636 SEKTIONEN FOB PTSIOLOGl OG AXATOMI. reduoerende Stoffer i Blodet. Bestemmelsen blev fore- bagen ved Fseldning af AlbuminstofFerne med Sublimat i saltsur Oplosning og Titrering med Knopps Va^dske. Det viste sig herved, 1) at der efter det arterielle Blods Ud- lommelse og Henstand under aseptiske Kauteler ikke sker nogen Formindskelse af de reducerende Substansers Msengde (Glycolyse); 2) at der foruden de direkte reducerende Stoffer i Blodet findes Stoffer, der ved Kogning (Inver- tering) danne reducerende Stoffer; 3) at Msengden af disse Stoffer er vexlende i de forskjellige Organgebeter og Blodbaner; de omdaunes ved Iltning til reducerende Substans. — Foredraget vil blive offentliggjort i „Skandi- nav. Archiv f. Physiologie" og i „ Journal de Physiologie". Assistent A. Jacobsen, Kjobenhavn: „Om de reducerende Substanser i Blodet". Gjennem en laengere Undersogelse over de reducerende Stoffer i Blodet er der blevet paavist et setheroploseligt, ikke gjseringsdygtigt, reducerende Stof ved Siden af et gjseringsdygtigt, der ikke er oploseligt i iEther. Det setheroploselige, der har alle E-eaktioner fselles med det af Drechsel paaviste Jecorin og vel maa antages at vsere identisk med dette, forefindes i meget afvexlende og ofte meget betydelige Msengder i forskjellige Blod- prover; saaledes skyldtes ca. 10 — 50 pCt. af den samlede Reduktion dette Stof. Det er lykkedes at finde en Methode, ved hvilken det er muligt at bestemme begge reducerende Stoffer i samme Blodprove. Begrundet paa Jecorinets Eeaktioner vil det enten helt eller delvis overses ved de fleste af de hidfcil anvendte Methoder til Bestemmelse af Sakker i Blodet. SEKTIONEN FOR FYSIOLOGI OG ANATOMI. 637 Iovrigt hen vises til „Centralblatt fur Physiologie", Bind 6, Side 368, 1892. Dr. med. Kimd Faber, Kjobenhavn: „Om Resorption ved intracellular For- dojelse, specielt om de derved virkende Ksempe- celleru. Efter subkutan Injektion af steril A gar- Agar bar Tale- ren iagttaget de derpaa folgende Betsendelses- og Resorp- tionsfsenomener. Forst ses rigelig Tilstromning af Leuco- cyter, dernsest optrsede epiteloide Celler. Begge trsenge i tynde Rsekker ind i Agaren, som derved „organiseres". Efter lOde Dag trseffer man konstant Ksempeceller i den yderste Zone. De omfatte smaa Stykker Agar, som de fortsere, idet tynde Protoplasmaudlobere dele den i mindre og mindre Stykker. Ved at benytte farvet Agar ses dette isser tydelig, og man kan da tillige i Protoplasmet se frie Farvekorn som Rest af det fordojede Agar. Ogsaa de epiteloide Celler indeholde talrige Agarpartikler. Kaempecellernes Kjserner opstaa ved direkte Fragmentation afde epiteloide Cellers Kjserner. Mikroskopiske Praeparater forevistes. — Foredraget er offentliggjort i „Hospitalstidende" 1892, Nr 38. Cand. med. Fr. Tobiesen. Kjobenhavn: „Om Forekomsten af Lofflers Bacil i Svselget hos Individer. der have overstaaet difteritisk Angina". Hos 24 af 46 fra Epidemihospitalet udskrevne, hel- bredede Difteripatienter havde Taleren paavist virulente SEKTlONEfl FOB FYSIOLOG] OG A.NATOMI, Lofflerske Baoilleri Sv®lget. Narmere om Betingelserne for BacHlens kortere eller lamgere Forbliven kunde ikke med Sikkerhed uddrages af Tilfaeldene. Ved Henvendelse til de paagja?ldende Personer senere havde han kun i eet Tilfselde fundet storre Sandsynliglied for Smitte gjennem en udskreven Patient. — Foredraget vil blive offentlig- gjort i „Nord. medicinskt Archiv". 2det Mede Onsdagen den f>te Juli' Kl. 10. Prof. 0. Hammarsteii, Upsala: „Om Nukleoprot eider". Taleren meddelte sine Undersogelser over Protemsub- stanser, fremstillede af forskjellige Kirtler. Disse Sub- stanser karakteriseres ved, at de ved Sonderdeling med Syrer give iEggehvidestof, Kulhydrat, Fosforsyre samt Substanser af Xanthingruppen, ved Sonderdeling med Pepsinsaltsyre Nukle'in. Som Reprsesentant for denne Gruppe af Prote'instofTer, som af Foredragsholderen kaldtes Xukleoprote'ider , anfortes specielt en af ham nsermere undersogt Nukleoprote'id fra Pankreaskirtlen , som ved Sonderdeliug med Syrer giver Guanin. Foredraget vil videre udarbejdet blive offentliggjort enten i „Skandinav. Archiv. f. Physiologieu eller i Hoppe- Seylers „Zeitschrift f physiolog. Chemie". SEKTrOXF.X FOE FYSIOLOGI OG ANATOMI. 639 Dr. V. Heuriques, Kjobenhavn: ,,Om det respiratoriske Stofskifte". Taleren havde i Forening med Professor Bohr ud- fort en Rsekke Forsog for at afgjore , om Forbrsen- dingen af de organiske Stoffer, saaledes som man hid- til har troet. foregaaer ude i Vsevene. eller om For- brsendingen ogsaa foregaaer i Lungerne. Han beskrev nsermere Forsogsanordningen ; det havde viist sig, at en meget vsesentlig Del af Forbrsendingen foregik i Lungen, samt at denne Lungens Andel i Forbrsendingen var meget variabel. Aarsagen til denne Forbrsending kan ikke skyl- des en simpel Beroring med Luftens lit, men maa for- klares ved en ejendommelig Egenskab hos Lungevsevet. — Foredraget vil blive offentliggjort i Yidenskab ernes Sel- skabs Oversigter. Cand. med. Erik Miiller, Stockholm: „Om Kortelkapillareru. Taleren meddelte sine Undersogelser om Kirtlernes finere Anatomi og demonstrerede mikroskopiske Prsepa- rater. — Foredraget vil blive offentliggjort som Del af et storre Arbejde om Kirtlernes Bygning. Dr. E. Bodtker, Christiania: „Om Ptoma'iner i Urinen ved Cystinuria. Den tidligere opstillede Hypothese, at Cystinets Fore- komst i Urinen konstant er ledsaget af Tilstedevserel- sen af Ptoma'iner, holder ikke Stik. Hypothesen om, at Cystinets Oprindelse er at soge i Forraadnelsen i Tarmen, maa derfor opgives. Taleren havde foruden 640 BEKTIONEN FOB PTSIOLOG1 OG ANATOMI. Cadaverin og Putroxin fundet flere ikke nsermere under- S0gte Ptoma'iner i Cystinurin. I normal Urin findes ingen Ptoma'iner, men derimod et cystinlignende Legeme. — Foredraget vil blive ofrentliggjort i „Norsk Magazin for Lge69 Jag helsar dig. du stolta trupp Fran Skaiidinaviens skilda lander, Som nu med lust marscherar upp Yid Oresundets fagra strander! Ett oppet oga, klart och blatt, Af nordens folk i arf du fatt, Och nyckeln till sitt fasta slott Naturen lagt i dina hander. Jag helsar dig, du vana land, Soni bjod oss till den varma harden, Der nu en trofast hrodershand Oss gladt valkomnar efter farden! Ma har ur modan. allvarsam. Soni ock ur t'estens frojd och glam I sommarvarme spira fram Viilsignad skord at efterverlden ! '8' hvorefter Lektor C. F. A. Tux en i et humoristisk Foredrag kastede et Tilbageblik paa de sidste Naturforskermoder. Kort derpaa sluttedes Festmaaltidet. og Deltagerne spredtes i Selskabslokalerne, hvor det endnu tilbragte nogle Timer i fornejeligt Samvaere. Udflugteu til Nordsjsellaud fandt efter Bestemmelsen Sted Torsdagen den 7de. Med et Extratog, bestaaende af lste og 2den Klasses- samt Salonvogne, befordredes de -i samledes til en landlig Mid- dag. Ved Bordet fulgte man strax den fra Generalsekretseren til Deltagerne rettede Opfordring om, da Meteorologerne liavde gjort deres Sager saa daarlig, selv at tage Festledelsen i sin Haand og lade det gode Humor og den gode Appetit bode paa mulige Slangier ved Vejr og Arrangement. Under stadig stigende Munter- hed talte Statskemiker Schmelck t'ra Christiania for det viden- skabelige Samarbejde og Professor Thore Fries fra Upsala for den store Msengde af smaa Naturforskere. I Tilslutning til folgende af E. T. forfattede. med livligt Bifald modtagne Sang: „De fire Ele- menter" : Mel.: Der var engang en tapper- Mand. Vi. som det Kald os hengav til Naturens Bog at forske, vi vsere nu ved Sksebnens Spil Dansk. svenske eller norske, Vist paa den Tanke liurtig faldt — fra Arilds Tid den kjendt er — Trods kemisk Klogt bestaaer dog Alt Af tire Elementer. Af J or dens lune Moderskjod Fremspire gronne Ranker, Som bsere Druen rnnd og rod. Et Veeld for glade Tanker; Og Blomsten er ej blot til Pryd — Lser, hvordan den sig kvseger, Naar Morgenlterken slaaer til Lyd, Saa aabner den sit Beeger. I Luften flyver ben og her Saa mangen fjedret Skabning, Imod hvis Trille Patti's er Kun mat en Effcerabning; Mens Andre ej ved deres Sang Sig kunne kro med iEre — De bedre er' i vol-au-vent Og i financiere. Ild har — det er saa kjendt en Sag — Jo Lys- og Varmestraaler ; Den kan forvandle Nat til Dag (Den Ros dog Gas ej taaler), FESTLIGE SAMMENKOMSTER. 671 Og naar paa Amen luerod Den Hj emmet sammenfojer, Og ulmer i Tobakkens Glod. Den gavner og fornojer. Og Vandet, Hjem for Lax og Torsk, Til meget Andet tjener. Dets Beige dansk og svensk og norsk Jo skiller og forener ; Det nydes kan, men om det sker, Det vist dog er, at Vandet Man drikker med langt mer Plaser, Naar ej det er ublandet. Vi stanime fra den samme Jord, Det samme Vand vi plojed', Og Kvinden, som i Norden bor, Har samme lid i 0jet, Med samme Luft i friske Drag Vi fylde vore Lunger Og raabe for vort Broderlag Et Hurra, saa det runger! i»* udbragte Dr. H. Topsoe en Skaal for de nordiske Gjsester, paa hvis Vegne Professor Fr. Holm gren takkede i en med meget Bifald hilset humoriskisk Tale. Efterat Middagen var hsevet, begave de yngre Deltagere sig over i Anstaltens Koncertsal, hvor der blev danset, til Hornsignaler Kl. 10 manede til Opbrud. Kl. 101/2 afgik Extratoget tilbage til Kjobenhavn. Afslutniugsmiddageii afholdtes i Koncertpalseet Lordagen den 9de Kl. 6, og i den deltoge omtrent 430 Personer, deriblandt mange Darner. Indbudte vare Rigs- dagens tvende Formsend, Hojesteretsadvokat Lie be og Statsrevisor Hogsbro, den svensk-norske Gesandt, Baron Beck- Friis og den fungerende Kultusminister. Ved Bordet prsesiderede Professor Ju- lius Thomsen imellem Thingenes Formaend. Den Forste, der besteg den ved Salens Midtervseg anbragte Talerstol, var Professor Axel Key, Stockholm, der udtalte sig saaledes: 672 FESTLKJK SAMMKXKOMSTEE, llrlt ayligen utvecklade sig har i Danmark et1 upplyftande skade- spel. Del var da hela danska nationen, Iran den hogste till den lagste, vid det aldriga konungaparets guldbrollop med jubel (rambar ut- fcrycken af den karlek och den vordnad, som binder nationen vid dess konung och kmiungahus. Den klinsla, som darvid brot fram, var nog stark, nog djup for att hos skandinaviens alia folk vacka sympatiska dallringar. Och, darom ar jag forvissad, att en man, hvilkcn sasom hogsta ledare af en af vara nationers oden forvarfvat sig hos sitt folk en sadan karlek. som Konung Kristian det gjort i Danmark, den mannen har i sin hand jamviil fatt sakra vaxlar pa samma kansla hos de ofriga skan- dinaviska folken, vaxlar som dessa skola veta att inlosa, nar halst ett tilltalle sig dartill bjuder. Ty sa starkt ar gudilof annu bandet mellan dessa folk, sa stark den sympatiska medkanslan. Vi, som har samlats Iran nordens skilda lander, vi ega nu ett dyrbart tilltalle att lagga detta i dagen. Det ar visserligen en sed, en gamma] vacker sed i Nordanlanden, att vid festliga tillfallen gifva sin hyllning at den man, som forer den spira, mider hvars hagn man samlats och njuter sin frojcl; men det ar ej blott clarfor, att det ar en sed, det ar derfor, att det ar oss ett behof att vid detta tillfalle gifva uttryck at kanslor, som maktigt rora sig inom oss, som jag beder Eder tomma en skal i botten for Danmarks folkkare Konung och jublande uppstamma ett lefve Konung Kristian IX! (Hurra- raab. Musikken spiller „Kong Christian stod ved hojen Mast!".) Den clanske Generalsekretser, Dr. H. Topsoe tog derefter Ordet: „Hil Dig, Du Tankens hojbaarne Hovding , hil Dig, Du Ordets hugprude Helt." Med disse Ord har en af vore Digtere hyldet en af Landets store Soimer, og med disse Ord ville vi indlede vor Hilsen til den Drot i Norden, som — selv Digter — med varm Kjferlighed til Videnskaben ikke alene har opmuntret Naturforskerne med sit Bifald, men selv har stettet og fremkaldt mangt et viden- skabeligt Foretagende, blandt hvilke vi her skulle mindes den Nordenskioldske Yikingefserd til det hoje Norden. Vi fole os overbeviste om, at ogsaa dette Mode , som har samlet saa mange af Nordens Naturkyndige . omfattes af Hs. Maj. Kong Oskar med varm Interesse, og at de Bestrsebelser for fortsat Samvirken mellem Nordens Yidenskabsmsend, som have fundet Ud- fcryk paa forskjellig Maade, ville vinde bans Bifald og nyde hans varme Understottelse. Yi ville derfor bringe den kongelige Yiden- FESTLIGE SAMMEKKOMSTEB. 673 skabernes Velynder vor dybe Anerkjendelse og Tak tor den Interesse, med hvilken han stedse liar omfattet vor Sag og vor Gjerning, i et Leve Hs. Maj. Kong Oskar II. (Hurraraab. Musiken spiller den svenske og den norske Folkesang.) Kort efter talte Professor Chr. Lilt ken paa folgende Maade: Jeg har den iEre at foreslaa Dem en Skaal for vore Br ode r- lande og Br ode r folk. Det er ikke nodvendigt dertil at bruge mange Ord, og det er kun simple Ord og Tanker, som staa til min Raadighed. Ledet af en personlig Felelse. fordi der i mine Aarer flyder til Heelvten norsk Blod, vender jeg mig forst til det Land, hvis lange Forening med os har fremkaldt saa mange Slaegtskabs- baand, at mange af os ligesom jeg tselle Normaend blandt vore Aimer. D erf or er hos os Forstaaelsen af den norske Natur og den norske Aand saa let, derfor fole vi os saa tiltrukne af dem, fordi de, hvor meget de end interessere os ved deres Forskjellighed, tillige gribe vor Sjsel og tale til vort Hjerte som noget Beslsegtet, som et gammelt Bekjendtskab, der after fornyes. Derfor have Norges Digtere hos os fundet et varmt Hjem, derfor folge vi Brydningerne i det norske Folkeliv, om ikke altid med fuld Forstaaelse. saa med levende Del- tagelse. Og vende vi os til den Strseben, som her har samlet os, da mindes vi med Tak den store Betydning. som norsk Videnskab har havt for Jordklodens Fysik, for Lsegevidenskaben, ikke mindst for de Dele af den, i hvilke Naturvidenskaben staerkest kommer til Gjennembrud — vi mindes, hvad min Forgsenger her ved Univer- sitetet med sin ubestridelige Autoritet ndtalte paa et Naturforsker- mode i Christiania, at Norge var ikke alene Zoologiens, men ogsaa Geologiens klassiske Land. Lad os saa vende os mod det ostlige Led i deime Folkekjeede, mod de tusinde Seers Land, saa interessant ved sin hjertegribende Historie, sine Borgeres udholdende Kamp for Tilvserelsen og for Loftelsen og sende dets Digtekunst. dets Kunst og Yidenskabelighed vor hjertelige og agtelsesfulde Hilsen. Og nu tilsidst, men ikke mindst, det stolte Sverige, det stserkeste Led i denne K-ing, med den kjaernefnlde Fortid. Hvad har det ikke ydet af Historeforskning, Digtiiing og Knnst og paa Yidenskabens Bane til Hseder for det selv, til JEve for os Alle! — Linne's og ^cheele's, Berzelius's og Elias Fries's, Ericssons, Nilssons og Retzius's Fodeland — og mange Andres, der endnu leve og virke iblandt os. Alle tre nordiske Folkeslag yde vi Danske vor oprigtige Hyldest! Yi onske dem alt Held og Lykke, Fred og Trivsel, fremfor Alt 43 »'.< 1 FESl ''"'I BAMMBNKOMSTEE. Fremgang paa Videnskabena Bane til Menneskehedens VeL Leve Sveriges, Norges og Finlands Folk og (lores Videnskabe- Lighed! Nedenstaaende Afskedshilsen til Danmark, forfattet at' en norsk Deltager (E. EL), blev derpaa afsungen: Mel: Hr. Peder kasted' Runer over Spangc. De svinder snart de sidste faa Sekunder, Saa staaer vi Haand i Haand, Farvellet Btunder; Forbi saa er vort Mode, Dets travle Arbejd endt, Men lsenge skal den glode Den Flamme, her blev tsendt Varm og mild skal dens Straale funkle, Tsende lid, lyse i det Dunkle, — Aandens lid. Men har vi Kraften spaendt i Modets Kampe Og tsendt ved demie lid vor egen Lampe Og lsenges som den Stserke Til Hj emmets Strand igjen At laegge Haand paa Vserket Som arbejdslystne Msend: Da en Tak for det sedle Stsevne! Pris og Tak for hver skserpet Evne! Pris og Tak! Ja tak for Alt, Du gamle danske Frsende, Hvis Haandtryk vi saa varmt fik atter kjende. Dit jsevne, hjertemilde Elskvserdige Humor, Din Kunst, dit Granskersnille — Vi vidste det jo for: Alt holdt Maal med de gamle Minder; Derfor Skaal! Danske Meend og Kvinder! D an m a r k s Skaal ! Derefter talte Professor C. M. Gu Id berg, fra Christiania. En Hilsen og Tak til det Land, som har ydet os en saa storartet Gjaest- i'rihed. Vi have folt os som hjemme. Vi have set den store Frem- gang her i Danmark i Videnskab og Kunst. Vi have set den foryngende Kraft, der raader hernede. Leve det evig unge Dan- mark! (Leveraab. „Der er et yndigt Land1'.) FESTLIGKR SAM3IENK0MSTER. 675 Efterat nedenstaaende Sang af Lsege H. P. Barfod, ,,Farvel til de nordiske Brodre". var afsungen: Mel.: Dejlige 0resund. Ugen saa fage svandt, Timer og Dage randt, Snart har ikkun Mindet vi tilbage; Det fra sit stille Skjul Dog, som en lille Fugl, Med sin Kvidren vil os ofte drage. Skillet blev mangt et Ord, Snnget vi har i Kor, Og saa godt vi levede tilsammen; Rundne af samme Rod Staa vi i Tidens Flod Trofast Ryg mod Ryg i Sorg og Gammen ! Du. Gustaf Adolt's Son, Viet ved Kamp og Bon Til en Fremtid straalende og herlig. Signe din lyse Aand, Signe din Fod og Haand, Herren, som Dig skjsermet liar saa kjserlig! Du, Hellig Olafs Son, Fostret ved Fossens Dron, Klippens Barn med Viljen den stserke, Held for dit Folk og Land, Lykke paa Li og Strand, Lykke for din Friheds unge Mserke! Sonner fra Saimas Strand, Tusinde Seers Land, Varmt vort Hjerte banker Jer i Mode; Skjonne Suomi, staa, Kranset af Bolger blaa, Stserkt, saa laenge Solens Straaler glode! Bolgen, som skiller ej, Viste her ned Jer Vej, — Snart vil hjem den atter Eder bsere: 'I'ag da fra Danevang Med et Farvel i Sang Og en Tak for Samliv, Brodre kjsere! tog Professor Julius Thomsen Ordet: 43* 676 FESTLIGE SAMMENKOMSTER. Det er j<> en urokkelig Kjendsgjerning, ai Naturfor- skeren, ligesom andre Dadelige, 8Bld.es med Aarene og et- kortere eller Lsengere Tid maa forlade sin Virkekreds for ai gjere Plads for den opvoxende Slesgt, hvem Fremtiden tilherer; men saaledes gaaer det Lkke med Naturvidenskaben, thi den bevarer en evig Ungd<>in. I sin fcidligste Barndom kastede d sig med Barnets Uerfarenhed og Overvurdering af sine Krsefter over de storste og vanskeligste Problemers Leaning; men Felgen af denne unatnrlige Filosoferen blev da ogsaa, at den henfaldt i en lethargisk Tilstand, der vel varede i et tusinde Aar. D< omsider vaagnede Videnskaben alter, styrket af den lange Sevn; den modte da med Ungdommens stserke Mod og store Skjonhed. fra den Tid af har den Aarhundrede efter Aarhundrede udfoldet til en steclse skjonnere Skabning, med stedse smukkere og fyldigere Blomster og Frngter. Som det gaaer Naturvidenskaben. saaledes gaaer det ogsaa selve Naturen; ogsaa den er evig ung. Vel er der dem, som paa- staa. at Jorden seldes, men Erfaringen tyder snarere paa, at den efter en forbigaaende AJLderdomsperiode nu stedse bliver yngre medAarene; thi Geologer og Astronomer forteelle jo om. at Jorden i lsengstforsvunden Tid skal have befundet sig i en stserkt omtaaget Tilstand, sum ikkc har hjemme i Barnealderen, men derimod af og til findes hos seldre Individer. Denne Naturens evige Ungdom virker forfriskende og foryngende paa Alle, som sysle med Naturen. og derfor bevarer ogsaa Naturforskeren sit ungdommelige Sincl og sm friske Tanke, selv om Legemet seldes. Og ligesom Naturen og Naturvidenskaberne kunne glasde sig ved en vedvarende Ungdom, saaledes synes det ogsaa at skulle blive Til- faeldet med vore Naturforskermoder; thi endskjent disse efter verdslig Beregning allerede skulde vsere i en modnere Alder, synes de dog at have bevaret den samme Friskhed og TiltraBkningskraft som i deres fagreste Vaar. Hver Gang vi modes, hvad enten det er ved Malarens maleriske Klippeoer eller i Askerlandets og Ringe- riges storslaaede Natur eller ved 0resundets smilende Kyster, saa fole vi Blodet rinde ungdommeligt og frisk i Samkvem med vore Venner og Aandsbeslsegtede med feelles Minder og fselles Maal. Saa lad os da, vi, som Alle ere unge og friske i Sind og Tanke. ogsaa med Ungdommens hele Varme og Styrke udtale vort Haab om en vedvarende Blomstring af vore Moder, og lad os tomme vort Glas — ikke. som den nys sungne Sang sagde, til et Farvel — men FESTLIGE SAMMEKKOMSTER. 677 paa et snarligt og iykkeligt Gjensyn. Et Leve for rle skan- dinaviskeNaturforsker in o d e r . Professor Schonberg fra Christiania udbragte dereiter med folgende Ord Skaalen for Kjobenhavns Universitet: De skandinaviske Naturforskere samles nn ikke oftere end, at der gaaer en halv Menneskealder lien, for vor Vandreforsamling har gjort sit Omlob gjennem Modestederne. Dette liar til Folge, at der gaaer Tid nok hen til, at vi, naar vi komme igjen til samme Sted, se mere tydeligt og fuldstsendigt Yidnesbyrd om Fremskridtene, saavel i det almindelige sociale, som ogsaa i det intellektuelle Liv i Nationen. I denne By, i dette Centrum for dansk Kultur, have vi set, hvad der i de Aar, siden vi vare her sidst, er rejst af Yidnesbyrd om det kraftig pulserende Liv, som rarer sig i den Institution, som igjen er et Centrum for Yidenskab og Aandsliv i dette Land: Kjobenhavns Universitet, alma mater Hafniensis. Sgerlig have vi Naturforskere paa nsert Hold, ja paa det Sted, hvor vi have holdt vore Moder, og i dets nfermeste Omgivelser havt dette for vore 0jne, og vi vente, nseste Gang vi komme, at se endnu flere til Uni- versitetet knyttede Institutioner paa Naturforsknmgens og Lsege- videnskabens Omraade, — som vi vide er planlagte — betegne nye Fremskridt. Det er ikke alene ved, hvad Universitetet har vseret og er for dansk Yidenskab og for hele Nordens, men for hele den viden- skabelige Yerden, at Kjobenhavns Universitet gjennem al sin Til- veerelse har hsevdet sin Stilling. Her har dels vseret en stille brgen- dende Lyskilde, dels et herfra udgaaet Lysglimt, som har t&endt og spredt Lys og Liv paa store Omraader af Memieskelivet i hele "\'erdensdele. Sserlig have vi Norclmsend Grund til at se paa Kjobenhavns Universitet med Pietet og Hojagtelse. I den meste Del af sin Tid har det vseret det vsesentlige Centrum ogsaa for vort videnskabelige og kulturelle Liv. Og de Fleste af os eller Mange af os ere gamle nok til at have hart vore Bedsteforaeldre tale om Kjobenhavn og Kjobenhavns Universitet med Erkjendtlighed og med Yarme som det Sted, hvor de tilbragte den bedste Del af sit Ungdomsliv. Der har ved dette vort Mode i en af Sektionerne va^ret sagt Noget, som gik ud paa. at naar En talte Latin, kunde dette tydes som Tegn paa en Mangel i hans Intelligens. Om CTrund- lseggeren af dette Universitetet fortseller den historiske Legencle, at 678 PESTLIGE SAMMENK0M8G ER. dets Oprettelse blev ham paalagi afPaven som Bod for, a1 ban Lkke forstod Latin. Ja, Tiderne skifte. Om Legenden er sand, skulde det jo efter dette vaeiv muligt, al Christian den Ferste var mere end tOO Aar forud for sin Tid? Jeg veed ikke, om han kimde Latin. Men det kan siges "in hans Vserk, at det liar opfyldt Grunderens Hensi^t. saaledes sum den findes ndtalt i Datidens Kilder, nemlig at skaffe Riget kloge Msend, at fremdrage og sprede Videnskabens Skatte mod Sandbodeiis Lvs fn- t )jc. Leve Alma Mater Hafniensis. En Skaal for Kjobenhavns Universitet og dets Laerere. Professor Fr. Holmgren holdt derpaa folgende at' hyppigt Bit'ald afbrudte Tale: Det foremal, for hvilket jag nu gar att loresla en skal, alska vi alia. Det ar for Kjobenhavn! Att man gifvit detta uppdrag at den Fysiologiska sektionens forman, ar icka sa mycket att undra pa, da ju foremalet ar ett lefvande vasen, som utvecklar sig och viixer ocb i hvilket ett kraftigt lit' pulserar. Det har varmt blod det har starka lungor, fylda med lii'sluft samt ett matsmaltnings- apparat, som ar utomordentlig. For den, som icke pa manga ar sett denna stad och nu ater ser den, ar det tydligt och klart, at Kjobenhavn viixer og vidgar sig ; men om det gor detta sasom en „plante" eller sasom ett „dyr", kan jag icke med sakerhet afgora. Det vidgar sig utat i svailanda arsringar liksom ett lummigt trad med karnan annu frisk och lef- vande. Men det utvecklar ocksa organ med fysiologiska funktioner som hos ett djur. Det ar utrustadt om icke med tander och klor, sa likval med fulliardiga organ for att skydda sitt lit" och gora det tryggt och njutbart Detta marker man genast, nar man nalkas Kjobenhavn. Kommar man sjoledes, sa ser man ur vattnet dyka upp fastningsverk och kanonmynningar, som saga till hvarje tram- ling: „kommer du som van, sa ar du valkommen, men kommer du i fiendtliga afsigter, sa ar dig vagen stangd!" Ett sadant sprak talar hvarje stad. som vill i fred och frihet lefva sitt eget lif och vaxa och blifva stor. Den forsta kansla, som derfor bemagtigar sig oss vid asynen af Kjobenhavn ar — aktning. Utan tryggande forsvar kan intet folk kanna sig sasom hemma hos sig. Har se vi derfor grunden till det karakteristiska i detta lif, som har inna ror sig, detta med- borgerliga, pa kanslan af gemensamhet och trygghet bygda, gemytliga och broderliga lif, som har moter oss ofverallt. FESTLIGE SAMMENKOMSTER. 679 Komma vi nagot langre in, innanfor kanonmynningarne, sa moter oss en aiman nyhet at' storslagen art. Det ar en anlaggning. soni icke erinrar om skyddstullen och protektionism, dessa forargliga epithelbildningar , som hindra osmosen inom den stora organisnem. ') Tvartom se vi hum den stora staden vidgar sitt omrade genom att Iran hafvet rofva och till Sjallands jord lagga ett nytt landomrade — allt detta for att bygga en frihamn. En vid utsigt oppnar hon sig liar at alia hall och pa alia omraden, och dernied vaxer ocksa den inneboende lifslusten. Ocli sa gripes afven den anlandande fram- lingen af lust att se narmare pa den stad, som moter honom sa pa sjelfva troskeln. I alia fall kan dock vart studium ej utveckla sig langre an till ytan. Men afven af den ar mycket att lara. Man sager ju att „ansigtet ar sjalens spegel" och det ar visst, att vi af en stads yttre skapnad, dess utveckling och skaplynne, afven kunna i nagon man sluta till anden, som lefver derinnom. Latom oss da se, hvad som slar oss mest i ogonen af det, som rojer sig i Kjobenhavns anlete. De gamla vallarne hafva raserats och grafvarne fyllts igen. men i deras stalle och pa deras forna plats har man rest fredliga meimiskoboningar , palatser at vetenskap och konst, samt anlagt vid- strackta hvilostallen for ogat och for sinnet — alltsammans vittnande om den danska naturens och konstens yppiga rikedom. Jag behofver blott erinra om „Orstedspark", „Langelinieu, „den botaniske Have", som blott iiro nagra flikar af de kraftiga hmgor, i hvilka byen samlar sin friska luft. Och man har, med tanken riktad at fram- tiden, sorjt derfor, att da de vaxande unga generationerna, de sma element arorganismerna, har insupa lifsluften („iltenu), de pa samma gang skola draga fosterlandskanslan in i det varma blodet genom att standigt hafva for ogonen bilderna af Danmarks stora man, vare sig pa krigets, pa vetenskapens eller pa litteraturens och konstens omraden. Men man har ofta sagt, att „ytan bedrager", och det kmide ju vara mujligt, att vi blifvit bedarade af dess fagra glans. Men fullt sa ytlig ar icke var undersokning. Val hafva vi sasom en flock bak- terier slagit ned pa byens glansande hud, men liksom de hafva ocksa vi lurat vid hvarje springa for att trange djupare in.2) Och ') Bohrs foredrag. 2; Heibergs foredrag. 680 PESTLIGE SAMMENKOM8TEB. detta har har < ><]i der lyckats oss. Del ar mojligt, at i samhallets t< mperatur genom v&r invasion n&gol hogts och den festliga febeni aagot forandrat de hvardagliga forhallandena. Men dock hafva vi tuiinit. at del ieke fSrhaller Big med Kjobenhavn som med Ostersjon, att vat met ar sotast pa ytan ocli blifver allt saltare och bittrare ju mera man narmar sig djupet.1) Tvartom hafva vi I'nnnit. att liksom hafvet i'umu paa 5000 famnars djup gommer skatter af ett rikt och brokigt djurlif, sora i manga fal] till och med utstr&lar ljus.-j sa ror sig afVezi har pa djupet ett lit' at oskattbart varde for Danmarks folk och land. For de lyckliga blandt oss. som fatt tranga in i de danska familjernas djupasta djup, har det hlifvit klart, at den danska qvinnan, det basta Danmark eger, ar den stralande sjostjerna, som i det tysta djupet sprider det.ljus och den varma, af hvilka det danska folket hamter sin intellektuella och moraliska kraft. Men intet i verlden ar sa skinnande hvitt, att det icka har nagon mork punkt och nagon skuggsida. SjelfVa solen har juflackar! I denna stralande by hafva vi funnit blott en enda skuggsida, men den ar hade stor och mork, det ar den danska sommarnatten, som ar bade langre och morkare an i det ofriga skandinaviska norden. Men liksom solflackarne kumia anvandas at sprida ljus at vetenskapen"), sa hafva afven vi flitigt hegagnat Kjobenhavns stora skuggsida for dessa improviserade diskussioner i kamraters och vanners krets, hvilka ofta hefordra vara motens innersta syfte lika mycket som de vetenskapliga forhandlingarne. Den danska hufvudstaden har statt framfor oss dessa dagar sasom ett i sommarvarma blomstrande trad. Det erinrar oss starkt om denna Sydamerikas tropiska skogs vegetation med sin hrokiga iargprakt och sina ljuset starkt reflekterande blad4). Jag syftar nu icke sarskildt pa de blad, som man har kallar „aviser", hvilka ju, afven de, reflekterat ljuset fran detta mote, utan jag tanker pa alia, alia de krafter, som spridt och sprida ljus fran detta nordens Athen. I detta blommande trad hafva vi naturforskare sasom en insektsvarm , trots regnet, slagit oss ned och surrat for att soka nektar och homing — och nog hafva vi fatt vart lystmate deraf. ') O- Pettersons foredrag. - Liitkens foredrag. 3) Duners foredrag. 4) Warmings foredrag. FESTLIGE SAMMENKOMSTER. 681 Jag ville nu gerna onska. att vi varit till samma gagn, som de sur- rande insekterna i andra blommande trad, namligen att befordra och leda blomningen till rikare frukt for framtiden. Jag uppmanar Eder. mina Darner og Herrar. att tomma ett glass for detta Kjobenhavn. som omhuldat oss i dessa leende sommar- dagar och skankt oss nya, kara minnen, hvilka vi lange skola be- vara. Matte de fron, vi bar inhostat eller satt. gro ocb vaxa till dess vi nasta gang motas! Ett .,rungende" hurra bela alfabetet1) utefter for det skona glada Kj obenhavn!!! Professor Ask fra Lund afsluttede derefter de ofncielle Talers Rsekke med felgende Ord: Det Fjortonde Skandinaviska Naturforskaremotet ar nu till iinda. Resultaten af detsamma komma nog att visa sig. Ocb jag befarar icke . att de skola blifva mindre tillfredsstallande an de resnltat, som vunnits vid foregaende moten. Da vi nu emellertid sta vid detta motes slut, ar det en kansla i synnerbet. som vill gifva sig ett uttryck i ord. Det ar kanslan af tacksamhet till dem . hvilka haft bestyret med och ordnat om detta mote. Enhvar vet val. att nar ett sa vigtigt ocb storartadt foretag som ett naturforskaremote sattes i gang, krafves det. att den. som stalles i spetsen for foretaget. har ett namn. som, hvarhelst det nannies, framkallar aktning och vordnad. Det galde att i spetsen for detta naturforskaremote stalla en man, som. inom det veten- skapliga omradet. stod pa den hogsta punkten. Denne skulle intaga hogsatet. Namnet Julius Thomsen ar ett namn, som eger god klang inom vetenskapen. Hvarhelst han niinmes bland naturforskare, resa de sig af aktning. Detta naturforskaremote har varit lyckligt nog att ega denna man till sin hogsta ledare och styresman. Derfor ar det ocksa at honom. som vi i forsta rummet egna var djupa och innerliga tacksamhet. Erfarenheten har dock visat. att afven en god och utmarkt forman icke utrattar allt. Han maste hafVa vid sin sida en general, som kan ofverblicka faltet. ordna det hela och se efter att hvar och ') Festborden voro ordnade efter alfabetet. 682 FESTL1GK 9AMMENK0MSTBB. en utfor sitt arbete. Vld eti mote som detta taller et\ sadant arbete pa genoraLsekiotcraren. Derfor ma vi bring* Dt Topsoe var liniga tacksamhot for allt hvad han i och for detta unite utrattat. Dessa tiro de tva vigtigaste personerna i bestyrelsen for ett naturforskaremote. Vid sidan at' dem finnes och maste finnas en stab at' formagor, hvilka hvar ocb en pa sitt omrade kraftigt bidraga till att motet tar den pragel, som det bor hat'va. Jag namner har namnen Johnstrup, Liitken, Reisz, Trier och Warming. Afven redak- tor Grove maste hafva ett erkannande for allt hvad han, sasom byrans styresmau. utrattat. Manga andra, hvilka jag har icke kanner ocb icke kan nainna, innesluter jag i denna min tacksamhet. Jag anhaller derfore att vi hoja ett samfaldt let've for det 14 Naturforskaremotets bestyrelse! Fremdeles talte Docent Ellinger, Kjobenhavn, forHjemmene; Lsege Kittel. Arendal, for den danske Kvinde; Docent Bergendal, Lund, takkede de Danske i Gronland for det Civilisationens Lys, som de spredte over hine nordlige Egne; Lektor Tux en talte i et humoristisk Foredrag for Damerne. Efterat endnu enkelte Talere havde havt Ordet. htevedes Bordet under sserdeles animeret Stemning, og kort efter begyndte Dansen, som fortsattes med Liv i flere Timer. Sluttelig skal endnu nsevnes, at den mineralogisk-geologiske Sektion foretog felgende Exkursioner: 1) I Tilslutning til sit Foredrag i Sektionens Mode Fredagen d. 8de Juli indbod Professor Johnstrup Sektionens Medlemmer til en mindre Udflugt til Vestre Kirkegaard ved Kjobenhavn. Paa godhedsfuld Foranstaltning af Justitsraad Abrahams var der i For- vejen foretaget en sterrre Udgravning ned i Diluvialsand indtil det af Plantedele morktfarvede Lag, der indeholder sammenskyllet Rav, Kul, Trsestykker, Plantefro og Insektlevninger. Udflugten tbretoges den nsevnte Dags Eftermiddag. FESTLIGE SAMMENKOMSTER. 683 2) Sondagen d. lOde Juli t'oretoges en lsengere Udtiugt, hvortil ligeledes Professor Johustrup — imodekommende et fra Here Sider udtalt 0nske — havde indbudt Sektionens Medlemmer. Exkursionen foretoges fra Kjoge til Borup Station for at tage Aasen i 0jesyn, som fra Kjege straekker sig imod Vest forbi Regnemark. Man be- nyttede Lejligheden til undervejs at bese Gronsandslagene i Lellinge Skov, hvor der indtoges en let Frokost. New York Botanical Garden Librar 3 51 i. 85 00251 6035 / L