R. FRIEDLAIDEfl & SOHN

Buehhandlung

Berlin N.W. 6.

11. Carlatraaae 11.

*

b

Digitized by the Internet Archive
in 2016

https://archive.org/details/forhandlingerved4184skan

I' o r li a n (II i ii g e r

ved

fjerde Mode,

i Christiania

den 11 — 18 Juli 1844.

Christiania.

Trykt hos Chr. Grondahl.
1847.

'

'

t

‘ ' •

■

■

»

■

,

-Ifolge de red Model i Gbtheborg for de skandinariske Na-
turforskeres Selskab antagne Statuter skal Selskabets Secre-
tairer besorge Forhandlingerne udgime.

I Martsmaaned 1S45 indlob de sidste af de belorede
Afskrifler af de red de almindelige Moder holdte Foredrag,
saa at Trykningen af disse kunde rcere paabegyndt, men den
Tid laae jeg syg. Senere er jeg red en vedholdende Sygelig-
hed , der bar trunget mig til i to Sommer e at besoge Bad, og
ved paaliggende offentlige Forretninger hindret fra med on-
skelig Hurtighed at besorge Forhandling ernes Trykning.

Til Corrector af de i det srenske Sprog skrerne Afhandlin-
ger har det ikke vceret muligt at erholde her i Christiania nogen
indfodt Svensk, hr or for man har maattet , saa godt det lod
sig gjore, corrigere efter Manuskripterne.

De i den medicinske Section meddeelte ridtloftige Beret-
ninger, fornemmelig angaaende Typhus, troede man ikke at
burde indfore i Forhandlingerne. Deels rilde red deres Ind-
forelse rcere bleret foraarsaget en betydelig Forogelse i Tryk-
ning somkostning erne, deels er enhrer af de tre forskjellige
Beretninger affattet efter en forskjellig Plan, saa at de ikke gire
nogen ret sammenhcengende Udsigt angaaende de behandlede
Forholde. Der bier endog i den medicinske Section fremsat
Forslag til , at saadanne Beretninger for Fremtiden skulde
ophore, eller ogsaa at der for deres Bearbeidelse skulde
Icegges en fcelleds Plan. Det synes saaledes at, forst efterat
man har samlet Materialier for et Icengere Tidsrum og efterat
man for alle 3 Riger har ordnet disse efter een Plan,
kunde Bekjendtgjorelsen blire af noget storre Betydning for
Lcegerne.

Ifolge en Committeeindstilling , a f given til den medicinske
Section, besluttede denne, at en fra Hr. Ellmin i Stockholm
samme oversendt Af handling skulde tilstilles Redactionen ,
for at den skulde gjore et Uddrag deraf for Beretningen om
Forhandlingerne. Ved at gjennemgaae Hr. Ellmins.AfJiand-
ling fandtes samme selv at vcere et Uddrag af et storre
Skrift , livilket vanskeligen lod sig yderligere forkorte, og da *
den dertil ikke kunde ansees at vcere af egentligt medicinsk
Indhold og ikke heller var foredraget af noget Medlem af
Selskabet , har man ikke antaget , at det vilde vcere overeens-
stemmende med Udgivelsen af Forhandlingerne at indfore
den oversendte Afhandling i sin Heelhed.

Christ . Boeck.

Indhol d.

Forhandlinger i de almindelige Moder Side 9.

— i Sectionen for Physik, Chemie og Mathematik — 116.

— i Sectionen for Botanik og Plantegeographie . — 174.

— i Sectionen for Zoologie og Zootomie ... — 222.

— i Sectionen for Mineralogie og Geologie . . — 281.

— i Sectionen for Pharmacie — 2$6.

— i Sectionen for Anthropotomie og Physiologie . — 303.

— i Sectionen for praktisk Medicin — 331.

Beretning om hvad der siden sidste Mode er i Norge gjort

for Naturvidenskabernes Fremme, afgiven af de skandi-

naviske Naturforskeres Norske Committee — 404.

Tillaeg — 418.

'

..

.

ed Modet i Stockholm i 1842 vare til Medlemmer af Besty-

relsen ved Modet

Christiania valgte:

Professor Hansteen som forste Ordforer,

Professor Holst som anden Ordforer,

Professor Boeck som Secretair.

Til Medlemmer af de permanente Comiteer ved samme
Mode vare valgte de samme Msend, som dertil vare blevrie
valgte ved Modet i Kjobenhavn, nemlig:
for Danmark Professor Eschricht ,

Professor Schouw,

Conferentsraad Orsted,

Professor Forchhammer ,

Etatsraad Bang ,

for Sverige Professor Nielsson ,

Baron Berzelius,

Professor Fries,

Generaldirecteur Ekstromer,

Baron Wrede ,

for Norge Professor Hansteen,

Professor Holst,

Professor Boeck,

Professor J. Keyser,

Professor Keilhau.

Efter Correspondence med de permanente Comiteer i Dan-
mark og Sverige liavde Bestyrelsen bestemt at Modet i Chri-
stiania skulde afholdes fra den 12te til 18de Juli og derefter
udfaerdiget Bekjendtgjorelse og Indbydelser baade i indenlandske
og udenlandske offentlige Blade, Tidsskrifter og ved saerskildte
Skrivelser.

\ li M (

l

2

Indskrivning af stemmeberettigede Medlemmer begyndte
den lOde Juli fra Kl. 11 til 1, og fortsattes den llte fra Kl.
4 til 6 og folgende Dage. Folgende Herrer indskrcve sig i en
dertil indrettet Protocol:

Fra Danmark.

Andersen, J., Cancellieraad og Apo-
theker, Odense.

Bille, M., Contre-Admiral, Kjoben-
havn.

B allin, S., M. Dr., Kjobenhavn.

Bertelsen, L., Overlaege, Randers.

Bremer, F., Overliege, Kjobenhavn.

Colding, A., polytechnisk Candidat,
Kjobenhavn.

Djorup, M., Overlaege, Kjobenhavn.

Eschricht, D. F., Professor, Kjoben-
liavn.

Forchhammer, Professor, Kjobenhavn.

Hansteen, N. L., Praest, Samsoe.

Holten, C., polytechnisk Candidat,
Kjobenhavn.

Johnstrup, F., polytechnisk Candi-
dat, Kjobenhavn.

Kamphuvener, B., Docent i Botanik,
Kjobenhavn.

Klee, F., Fuldmatgtig, Kjobenhavn.

Klem, N., Stadsphysicus, Helsingoer.

Lehmann, II. , Districtslaege, Kjoben-
havn.

Lehmann, Ingenieurlieutenant, Kjo-
benhavn.

Leicy, B., Dr. philos., Kjobenhavn.

Liebmann, T., Docent i Botanik,
Kjobenhavn.

Larch, J. II., Balaillonschirurg, Kjo-
benhavn.

Mansa, F. W., Overlaege, Kjobenhavn.

Muller, I. C., Stabsleege, Kjobenhavn.

Otto, C., Professor, Kjobenhavn.

Petit, C. E. N.^ Balaillonschirurg,
Kjobenhavn.

Reck, C., Candidatus medicinae <fc
chirurgiae, Kjobenhavn.

Rothe, V., polytechnisk Candidat,
Kjobenhavn.

Scharling, E. A., Professor, Kjoben-
havn.

Schjodte, /. Docent, Kjobenhavn.

Simeseti, R., Rector, Kjobenhavn.

Sommer, J., Professor, Kjobenhavn.

Stein, S. A. W., Professor, Kjoben-
havn.

Strom, 0., L-aege, Kjobenhavn.

Strom, V., Entomolog, Kjobenhavn.

Trier, S., Apotheker, Lyngbye.

Wolff \ C., Apotheker, Kjobenhavn.

Worsaae, Candidatus pharmacist,
Danmark.

•• - i

Orsted, A. S., Magister artium, Kjo-
benhavn.

Orsted, II. C., Conferentsraad og
Professor, Kjobenhavn.

Orsted, S. C., Bataillonschirurg, Kjo-
benhavn.

39.

i

Fra Sverige.

Angstrom, J., Med. Ph. Candidat,
Upsala.

Agardh, C. J., Biskop, Carlstad.

Agardh, Adjunct, Lund.

Arrhenius, J., Docent, Upsala.

Berzelius, J., Frilierre, Professor.
Stockholm.

Bjbrling, E. G., Docent.

Dahlbom, A. G., Adjunct, Lund.

Duben v., Friherre, Adjunct i Zoo-
logic, Lund.

Erdmann, A., Notarius, Stockholm.

Etoert, C. F., Stadslaege, Gothehorg.

Fagerslrom, C. F., Adjunct i Chemie,
Lund.

Forselles, af, J. II., Berghauptmand,
Sala.

Gellerstedt, P. E., M. Dr., Stock-
holm.

Hardin, S., Gymnasiilaerer, Carlstad.

Hartmann, C. J., M. Dr., Gefle.

Holmberg, A., Pastor, Adjunct, Ba-
huslehn.

Haltgreen, C. W., M. Dr., Gothe-
borg.

IIuss, M., Professor, Stockholm.

Juel, H. 0., Brugspatron, Varmland.

Loren, N. H., Professor, Lund.

Loren, S., Professor, Stockholm.

Lang, F., M. Dr. Gothehorg.

Lindblom, HI. E., Adjunct, Lund.

Malmsten, C. J., Professor, Upsala.

Mathesius, J., Laerer i Naturhistorie,
Skara.

Nilsson , S., Professor, Lund.

Retzius, A. A., Professor, Stock-
holm.

Rosenschold, Munch af, P. S., Ad-
junct, Lund.

Sondcn, C. U., M. Dr., Stockholm.
Sundevall, C. F., Professor, Stock-
holm.

Santesson, C. G., M. Licent. Stock-
holm.

Svanberg, L. F., Capitain, Stockholm.
Wislrand, A. T., M. Dr. Stockholm.

33.

Fra andre Lande.

Buck, v. Leopold, Baron^ Kammer-
herre, Berlin.

Chaufepie, H., M. Dr. Hamburg.
d’Halloy, J. J. d’Omalius , Natura-
list, Belgien.

Murchisson, K. I., President, London.
Schimper, W. P., Professor og Con-
servator, Strasburg.

5.

Fra Norge.

a. Fra Christiania.
Asbjornsen, P. C., Student.
deBesch, A., Cand. medicinae.

Boeck, C. P. B., Professor.

Blytt, M. N., Professor.

Broch, 0. J., Cand. philosophise.
Bull, J. R., Cand. medicinae.

Conradi, A. C., Lector.

Conradi, J. G., Examinatus pharmaciae.
Daa, L. K., Statsrevisor.

Ditlen, v. H. S., Exam, pharmaciae.
Dietrichs, C., Examinatus pharmaciap.
Dietrichson, F., Compagniechirurg.

Doderlein, J. G., Livmedicus.

1 *

4

Egeberg, C. A., Corpslaegc.

Estnark, L., Stipendiat.

Fearnley, C., Cand. mineralogiae.
Gotaas, J. 0., Cand. medicinae.
Hansteen, C., Professor.

Hjort, J. J ., Brigadelaege.

Heiberg , C., Professor.

Heiberg, J. F., Brigadelaege.

Heiberg, P., Cand. mediciiue.
Holmboe, B., Professor.

Holst, F., Professor.

Keilhau, B. M., Professor.

Keyser, J., Professor.

Knoph, H. S ., Exam, phannaciae.
Kroger, C. W., Compagniechirnrg.
Leegaard, F. C., Compagniechirurg.
Lindemann, P. T., Cand. medicinae.
Lund, A., Examinatus pharmacies.
Lund, 0., Batteriechirurg.
Maschmann, C. G., Apotlieker.
Maschmann, H. II., Professor.

Meier, J. H., Examinatus pharmacies.
Munster, A. W., Batteriechirurg.

M oiler, P., Apotlieker.

Otlesen, B., Examinatus pharmaciee.
Platou, C., Auditeur.

Poulsen, I. T., Compagniechirurg.
Preus, J., Esqvadronschirurg.

Preus, IK, Compagniechirurg.
Banders, J. II., Corpslaegc.

Banders, M. G. B., Exam, medicinae.
Basch, H., Conservator musei.
Bathke, J., Professor.

Boll, 0., Civilingenieur.

Bosenberg, F., Cand. medicinae.
Scheerer, C. F. A. T., Lector.
Schiolt, C. T., Corpslaegc.

Schneider, A., Cand. medicinae.

Schiibeler, F. C., Reservelaege.

Siebke, J., botanisk Gartner.

Skjelderup, M., Professor.

Steffens, 11., Reseryelaege.

Sylow, T., Inspecteur.

Sorenssen, JV. B., Professor.

Thaulovo, II., Apotheker.

Thauloic, M. C. J., Lector.

Thorstensen, C. L , Districtslaege.

Tidemann, A., Esqvadronschirurg.

Tobiesen, E., Examinatus medicinae.

Winge, P , Cand. medicinae.

Winger? C., Cand. medicinae.

With, M. R., Brigadelaege.

65.

b. Fra andre Dele af Bigel.

Backer, L. T., Candidatus medicinae,
llolmestrand.

Blich, F. L. C. F., Licentiatus me-
dicinae, Drammen.

Bonnevie, C. F., Candidatus medi-
cinae, Grimstad.

Boeck, C. W., Berglaegc, Kongsberg.

Borchsenius, C., W., Districtslaege,
Ovre Romerige.

Clasen, II. C, Overlaege^ Frede-
riksvaern.

Danielsen, D. C., Corpslaegc, Bergen.

Ebbesen, I. T., Candidatus medicinae,
Sandefjord.

Faye, F. C., Corpslaege, Skien.

Gliickslad, F., Sladslaege, Christian-
sund.

Ilannestad, S. II., Districtslaege,
Bergen.

Hansen, C., Candidatus medicinae,
Ringerige.

Has berg, II., Candidates mediciuce,
Tonsberg.

Heiberg, E. M., Corpslfege, Soloer.

Heiberg, A., Examinatus medicinae,
Land.

Kjolstad, G. 0., Districtslaege Lille—
hammer.

Kraft , J. A., Districtslaege, Flekke-
fjord.

Munch, H., Landphysicus, Skien.

Peckel, F., Landphysicus, Drammen.

Petersen, P., Bergraad og Bergme-
ster, Laurvig.

Rognstad, 0., Cand. rr.cdicinae, Toten.

Ronne, C. W., Corpslaege, Horten.

Sandberg, 0. R., Compagniechirurg,
Frederiksvaern.

Scheel, H., Candidates (mcdicinse,
Edsberg.

Shjelderup, J., Districtsla?gc, Arendal.
Sporch, C. C. L., Compagniecliirurg,
Trondhjem.

Stillesen, C. S., Apotheker, Drammen.
Todderud, B. II., Esqvadronschirurg,
Hedemarken. .

Torgersen, J. C., Districtsla?ge, Lo-
foten.

Thomas, Bergmester, Kaafjorden.
Wetlesen, T., Corpslaege, Lilleham-
mer.

Wildhagen, F. C., Stadsleege, Dram-
men.

Wille, H., Districtslaege, Vos.

Wolff, J. A. A., Brigadelaege, Chri-
st! ansand.

34.

Tilsammen 176.

Forberedende Mode den llte Juli Kl. 6 Aften.

Anden Ordforer, Professor Holst , som forte Ordet i dette
Mode, anmaerkede, at Bestyrelsen, i Lighed med hvad der var
skeet ved de foregaaende Sammenkomster, havde anseet det
hensigtsmaessigt at indbyde Medlemmerne til et forberedende
Mode, for at overveie og fatte Bestemmelse om de nedenfor
anforte Gjenstande, fordi, naar disse vare afgjorte, Tid vilde
vindes for de videnskabelige Forhandlinger, som da kunde
begynde Dagen derpaa. Forsamlingen vedtog saaledes fol-
gende af Ordforeren paa Bestyrelsens Vegne, fremsatte Forslag:
1. Endnu iaften at vaelge en dansk og en svensk Gene-
ralsecretair. Til den forste valgtes ved fleste Stemmer Overlaege
Mansa og til den sidste Professor Retzius.

<)

2. At Selskabet skulde arbeide i folgende Sectioner:
a. Sectionen for Physik, Chemie og Mathematik.

b.

Mineralogie og Geologie.
Botanik og Plantegeographie.
Zoologie og Zootomie.
Anthropotomie og Physiologie.
Praktisk Medicin.

Praktisk Pharmacie.

c.

d.

e.

f-

9-

3. At de tre permanente Comiteers Medlemmer, som vare
naervaerende ved Modet, skulde danne een Comite, der havde
at overlaegge, hvad der i Almindelighed vedkom Selskabets
Anliggender, og prove de desangaaende indkomne Forslag, for-
end de fremsaettes til Selskabets Afgjorelse.

4. At de almindclige Moder skulde denne Gang indskraen-
kes til trende.

5. At Valg paa Stedet for na?ste Sammenkomst skulde

foretages i det andet almindelige Mode. v

6. At de, der onskede at holde Foredrag i de alminde-
lige Moder, derom maatte gjdre Anmcldelsc til den norske
Generalsecretair senest inden naeste Dags Eftermiddag KI. 1,
da derefter den forenede permanente eller styrende Comite
skulde bestemme Ordenen, hvori Foredr agene skulde holdes.

7. At man ved Foredragene i de almindelige Moder skulde
holde sig til et af de skandinaviske Sprog, hvorimod det overla-
des til Sectionerne at afgjore, om Foredrag og Discussioner
ved deres Forhandlinger ogsaa kunde holdes i andre Sprog.

8. At Sectionernes Ordforere bemyndiges til at uddele
Adgangskort til Sectionsmoderne for dem, der udenfor Selska-
bets Medlemmer og de af Bestyrelsen Indbudne maatte onske
at overvaere Forhandlingerne.

9. At den nedenfor indtagne af Bestyrelsen udarbeidede, |
og i Modet oplaeste Arbeidsplan skulde folges, dog saaledes

at Sedionerne kunde med Hensyn til Tiden gjore de For-

andringer, som de hver lor sit Vedkommende kunde findc
beleiligt.

A. Almindelige Moder.

Fredag, 12 Juli, . . . l-3i

Mandag 15 — ... 1—3^.

Thorsdag, 18 - ... l-3£.

1\ Timer.

B. Section for Physik, Chetnie og Mathematik.

Fredag

12 Juli,

. . 9-11.

Loverdag,

13 -

. . 10-12}.

Mandag,

15 -

. . 9-11.

Tirsdag,

16 -

. . 10-12}.

Onsdag,

17 -

. . 10-12}.

Thorsdag,

18 -

. . 9-11.

14 } Timer.

C. Section for Mineralogie og Geologie.

Fredag

12

Juli,

. . 11 — 12 J.

Loverdag,

13

—

. . 1- 3J.

Mandag,

15

—

. . 11-12J.

Tirsdag,

16

—

- . 1- 3i.

Onsdag,

17

—

. . 1- 3J.

Thorsdag,

18

—

. . 11-12J.

12} Timer.

Section for Botanik og Plantegeographie.

Fredag,

12

Juli,

. . . 9-11.

Loverdag,

13

—

. . . 9-11.

Mandag,

15

—

. . . 9-11.

Tirsdag,

16

—

. . . 9-11.

Onsdag,

17

—

. . . 9-11.

Thorsdag, 18

—

. . . 9-11.

12 Timer.

8

E.

Section for Zoologie og Zootomie.
Fredag, 12 Juli, . . . 9 — 12.
Loverdag, 13 — . . . 9 — 10J.

Mandag, 15
Tirsdag, 16
Onsdag, 17

9-12.
9—10}.
9— 10}.

Thors dag, 18

. 9-12.

14J Timer.

F. Section for Anthropotomie og Physiologie.
Loverdag, 13 Juli, . . . 11—1.

Tirsdag, 16 - ... 11-1.

Onsdag, 17 - ... 11-1.

6 Timer.

G. Section for praktisk Medicin.

Fredag,

12 Juli,

. . . 10 — 12}.

Loverdag,

13 -

... 1- 3|.

Mandag,

15 —

. . . 10—12}.

Tirsdag,

16 -

... 1- 3£.

Onsdag,

17 —

... 1- 3£.

Thorsdag,

18 -

. . . 10—12}.

15J Timer.

H. Section for Pharmacies praktisk Deel.

Loverdag, 13 Juli, . . . 1— 3£.

Tirsdag, 16 — ... 1— 3£.

Onsdag, 17 — ... 1— 3£.

7\ Timer.

Arbeidsplanen var forud besorget trykt og blev i Modet
uddeelt iblandt Medlemmerne.

10. At de af Selskabets Medlemmer, som havde vaeret
Ordforere, og forsaavidt disse ikke vare tilstede, da Secretai-
reme i Sectioneme ved Modet i Stockholm, skulde endnu i Aften

9

trade sammen, hver med sin Section, for at forctage Valg paa
Ordforere og Secretairer i Sectionerne ved dette Mode; samt
at Sectionernes Ordforere skulde vaelges af de respective Sec-
tioners samtlige Medlemmer, men at de Svenske skulde vaelge
en Secretair af deres Nation og de Danske og Norske tilsam-
men een faelles. Ordforeren oplaeste derpaa Navnene paa Sec-
tionernes Ordforere og Secretairer ved Modet i Stockholm og
anmodede Sectionernes vordende Secretairer om at underrette
Bestyrelsen om Udfaldet af Yalgene, for at kunne anmelde
det i det til naeste Dag bestemte forste almindelige Mode.

A. Almindelige Model*.

Forste almindelige Mode den 12te Juli Kl. 1 — 3^.

1. Forste Ordforer, Professor Hansteen , erklaerede det fjerde
Mode af det skandinaviske Naturforskerselskab for aabnet
og indledede Forhandlingerne med folgende Tale.

“Ved Modet i Stockholm i 1842 valgte vore Danske og
Svenske Brodre Christiania til Samlingssted for dette 4de Mode

f

af de Skandinaviske Naturforskere. Dette Valg kunde ikke
andet end vaere os smigrende og glaedeligt. Norge blev der-
ved anerkjendt som en selvstaendig videnskabelig Eenhed, der
fortjente at optrade som saadan ved Sided af de to andre
skandinaviske Riger. Men ved Siden af den Glaede, som denne
Haeder frembragte i vore Gemytter, opstod tillige det aengste-
lige Sporgsmaal: kunne vi udfylde den haederlige Plads, som
man ved dette Valg har tildeelt os? Danmark og Sverige
have i Aarhundreder vaeret i Besiddelse af Universiteter, Mid-
delpunkter, fra hvilke Videnskab og Oplysning have udspredet
deres varmende og lysende Straaler over begge Riger. Begge
Rigers Hovedstaeder have ligeledes i Aarhundreder vaeret Re-
gjeringens Saede. Den Glands, som omgiver et Kongesaede,

10

drager Kunsten om sig, og fremlokker dens Udvikling; ei alene
de skjonne, men ogsaa de mechaniske Kunster. Jo hoiere
Mennesket stiger op fra den blot dyriske Tilvaerelse, desto mere
tiltraenger det en hoiere Livsnydelse, og Befrielse fra materielle
Ubeqvemmeligheder, hvilke alene de omtalte Kunster kunne
frembringe. Hvad Naturvidenskaberne isaerdeleshed angaaer,
da beroer deres sikkre Fremskridt som bekjendt alene paa
Sporgsmaal, som vi forelaegge Naturen selv at besvare. Vi
saette Naturen og dens Kraefter efter en vis Plan i en vilkaar-
lig Virksomhed, og soge at uddrage Slutninger af de derved
frembragte Erfaringer. Men til disse Forsog udfordres saedvan-
lig kunstige Apparater, som alene en ovet Skarpsindighed kan
udtaenke, og en ovet Haand, ledet af en ligesaa stor Skarp-
sindighed, kan udfore. Her maa Yidenskab og Kunst arbeide
i Faellesskab. Under Udfbrelsen stoder man paa Vanskelighe-
der, som maae overvindes; ved Forsogene med det faerdige
Apparat vise sig Uregelmaessigheder og Ufuldkommenheder,
hvis Kilder Videnskabsmanden maa soge at opdage, og give
Kunstneren Yink til, hvorledes de skulle afhjaelpes. Kort Na-
turvidenskabens Dyrker maa have Kunstneren i sin Naerhed,
ifald han med Held skal kunne slaae ind paa en ny Vei, som
ikke forhen er betraadt. I manglende Fald maa han opgive
enhver Undersogelse, hvortil nye Apparater udfordres, som
alene ved hans og Kunstnerens Samvirken kunne tilveiebringes.
Disse Incitamenter og Hjaelpemidler have Danmark og Sverige
laenge vaeret i Besiddelse af, og vi aldeles savnet. Forst for
lidt mere end \ Seculum siden erholdt Norge et eget Univer-
sitet, paa samme Tid som det blev en selvstaendig Stat. Denne
nye Stat skulde nu forst saette Boe, og den manglede Alt.
De materielle Fornodenheder fordrede den forste Omsorg, de
videnskabelige den naeste. Med Taknemmelighed maae vi er-
kjende, at der fra Statens Side efter Omstaendighederne er
sorget for disse med rund Haand. Men den Tid, vi have havt

11

til at forberede os til at optraede som selvstaendige i Forsknin-
gens Rige, er endnu kort, og deri have vore to skandinaviske
Broderriger et stort Forspring for os. Vore Sam linger og
Apparater ere derfor endnu ufuldstaendige. Selv de ydre
Beqvemmelighcder af passende Localer mangle vi forstor-
stedelen endnu. Yidenskaben er en zart Blomst, som udfordrer
en omhyggelig Pleie, en gunstig Himmel og en vel bearbeidet
Jordbund, ifald den skal udvikle sig i sin fulde Skjonhed. Yor
Jordbund er, som bekjendt, temmelig haard og lidet dyrket,
Klimatet skarpt; Planten er derfor endnu spaed, og vi tor ikke
sige, at den er kommen videre, end til at skyde Knopper. I
det vi nu sige vore Danske og Svenske Brodre og de udmaer-
kede Fremmede fra andre Lande, som beaere vor Forsamling
med deres Naervaerelse, et hjerteligt Velkommen til Norge,
bede vi dem derfor, at have disse Omstaendigheder klart for
Oie, for at de, som have bivaanet de to foregaaende Mdder i
Kjobenhavn og Stockholm, ikke ved Sammenligning imellem
disse og det naervaerende skulle finde sig alt for staerkt skuf-
fede. Alt hvad vi kunne sige til vor Roes er, at vi straebe
aerligen fremad for at naae det Punkt, paa hvilket I alle-
rede staae; og dette er en af de store Fordele ved vor
Forening, at vi ved at traede hinanden under Oinene, laere rig-
tigere at bedomme vort relative Standpunkt, og derved desto
staerkere opfordres til at indhente det Manglende.

Nytten af videnskabelige Associationer er i de foregaaende
Moder bleven saa klart udviklet, at der om denne Sag intet
af Betydenhed kan vaere at tilfoie. Man har imidlertid fra
andre Kanter hort den Paastand, at den mundtlige Medde-
lelse af videnskabelige Undersogelser er unodvendig, saa-
som disse med Tiden ville blive bekjendtgjorte ved Pressen,
og derved blive Alle og Enhver tilgjaengelige. Hensigten af
vore Sammenkomster bor imidlertid neppe vaere den, fuldstaen-
dig at foredrage Undersogelser, der alierede ere faerdige til at

12

overleveres til Presscn. Af disse bor, efter inin Formening, i
vorc Scctioner alene et Recit af Ho vedresultaterne og
en klar Freinstilling af Methoden fremsaettes. Herved vindes
dog, at saadanne Udvidelser af Yidcnskabens Gebeet komme
tidligere til deres Kundskab, som arbeidc i samme Retning.
Endnu vigtigere ere maaskee kortc Meddelelser om Underso-
gelscr, som ere paabegyndte, men endnu ei* fuldendte, fordi
Mangel af Tid eller Apparater eller andre Omstaendigheder
have forliindret Yedkommende fra at fuldende Arbeidet. Saa-
danne Vink kunne optages af Andre, der leve under heldigere
Omstaendigheder, og, som en electrisk Funke igjennem en til—
straekkelig Ledning, opvaekke en maerkelig Yirksomhed i en
stor Omkreds paa de fjerneste Punkter. Fremdeles Fremstil-
ling af hidindtil uforklarlige Phaenomener, og Forslagsmeninger
til deres muelige Forklaring; Paaviisning af Facta, der synes
at staae i Strid med antagne Theorier. Disse ville tvinge os
til, at soge at forbedre den gamle Bygnings Mangier, eller livis
dette findes ugjorligt, at opfore en ny, som fyldestgjor alle
Fordringer. I begge Tilfaelde er herved vundet. I hvor ube-
hageligt det er os, at nedrive en Bygning, som i lang Tid har
fyldestgjort vore Fornodenheder, saa bliver dog Nedrivelscn
nodvendig, naar dens Mangier blive vor Yirksomhed og vore
forogede Fornodenheder hinderlige. Paaviisningen af disse
Mangier er fortjenstfuld og et Skridt frcmad til Fuldkommenhed.
Sandheden er, siger man, en Juveel, som ligger paa Bunden
af en mod Slam opfyldt Brbnd. Enhver nedsaenker sit Spand
i det Haab at erholde den; men ofte finder man den ei, forend
Bronden er udtomt. I denne Henseende have personlige Sam-
menkomster og mundtlige Meddelelser et afgjort Fortrin frem-
for de skriftlige, idet de foranlcdige en staerkere Rivning af
modsatte Ideer, og en langt fuldstaendigere Discussion og hur-
tigere Indrommelse af Sandheden. — Yor Tids Sacrkjende er
Ilurtighed i alle Bevacgelser, saavel de aandeligc som de legem-

13

lige. Den Yei, som man i det forrigc Scculum behovede cn
Ugc til at tilbagclaegge, gjennemlober man nu paa con Dag.
Et Musikstykke, hvis Tempo er betegnet med Andante, spilles
i vor Tid ligesaa hurtigt, som cn Allegro fra det forrige Aar-
hundrede. Saaledes gaaer det ogsaa med Naturvidenskaberne.
Hvilke uliyre Fremskridt have ikke Chemicn, Laeren om Lyset,
Yarmen, Electriciteten og Magnetismen gjort i de sidste 2 — 3
Decennier? Enhver, der ikke skrider ligesaa hurtigt fremad,
som bans Omgivelser, bliver tilbage og udretter Intet. Naar
en Mand i det forlobne Aarhundrede havde udfort endog kuns
eet Arbeide af Vaerdie, saa havde han, i det mindste her i
Norden, omslynget sine Tindinger med en uvisnelig Krands;
han kunde for sit ovrige Liv trygt sove paa sine Laurbacr. I
vor Tid maa Krandsen aarlig forsynes med friske Blade, ifald
den ei skal blive mere til Yanzir end til Prydelse. Men skal
denne Hurtighed vedligeholdes, er en hurtig og let Meddelelse
af nye Ideer og Undersogelser nodvendig, og denne befordres,
ei alene ved det ordnede Foredrag i Moderne, men maaskee
ligesaa meget ved den friere Meddelelse i Conversation uden
for samme. Den experimenterende Naturforsker stoder under-
tiden paa Anomalier, som tyde hen paa Ufuldkommenheder ved
bans Apparat, hvilke han ved forandrede Observationsmethoder
og hyppigt gjentagne Forsog forgjeves soger at udfinde Aar-
sagen til, og at eliininere. Aarlange Observationsraekker ere
forspildte. Ved faae Oieblikkes Samtale med en erfaren Expe-
rimcntator bringes han paa Spor til Manglernes Kilde, og naar
denne er tilstoppet, vise Forsogene den fordnskede og tilfreds-
stillende Harmonie, som er Sandhedens Kjendemasrke. Jeg
har undertiden saavel modtaget som ydet saadan Hjaelp, og
formoder, at flere blandt os, der have vaeret beskjaeftigede med
delicate Iagttagelser, have undertiden hostet de samme Frugter
af mundtlig Meddelelse.

Der er endnu en anden Bctragtning, som anbefalcr viden-

14

skabelige Associations forncmmelig for de tre skandinaviske
Folk. Skulle Frugterne af yore Granskninger have nogcn Ind-
flydelse paa den almindelige Yidenskabelighed, saa maae de
vaere tilgjaengelige for de ovrige europaeiske Nationer. Men
N heri er vort Sprog os til Hinder. Det latinske Sprog er ikke
laenger skikket til at vaere et almindeligt Cominunicationsmid-
del, da det ikke besidder Udtryk for den Maengde af nye Be-
greber, som vor Tids Yidenskabelighed liar indfort. Tydsk-
land, hvis Sprog liorer til samme Sprogstamme som vort, liar
i denne Henseende et stort Fortrin for Skandinavien, i det
dcts Sprog tales af en langt storre Folkemaengde, og den lite—
raire Productivitet der er langt storre, end hos os. I det det
ligger naer Europas Middelpunkt, kan man ikke reise fra den
ene Udkant af Europa til den modsatte, uden at gjennemskjaere
et eller andet Strog afTydskland. Disse forskjellige Omstaen-
digheder tvinge de ovrige Nationer, hvis Sprog hovedsagelig
udledes af det Latinske, til at gjore sig noget bekjendte med
det tydske Sprog, og denne Nodvendighed foies af dem be-
standig staerkere, efterhaanden som den Tydske Yidenskabelig-
hed liar haevet sig til en storre Hoide. Den Skandinaviske
Halvoe, og isaer Norge, derimod udgjor Europas cul de sac
mod Norden, ligesom Italien og den pyrenaeiske Halvoe imod
Syden. Men Italien lokker Udlaendingeiv ved sin Kunst og sin
skjonne Himmel, Spanien ved et interessant Folk og sine
Oranger; begge ere omringede af det af alle Nationer besogte
Middellandske Hav. Til Norge behdver derimod ingen at reise,
for at besoge nogetsomhelst Punkt paa vor Hemisphaere, und-
tagen det skulde vaere Spitsbergen. Videnskab og Kunst ere

endnu i deres Barndom. Naturen har ikke udrustet vort Land
*

med synderlige Tillokkelser. Landet er imod Norden omgivet
af Iishavet. Under disse Omstaendigheder er der kun lidet,
der kan tiltraekke Udlaendingen og tvinge ham til at gjore sig
bekjendt med vort Sprog. For os er derfor en literair Asso-

15

ciation med vore, til samme Sprogstamme horende Naboer,
af storre Vaegt end maaskee for, nogen af de dvrige europaei-
ske Nationer. Yed saavidt mueligt at sammensmelte Skandina-
viens literaire Productioner til een Masse; ved derved at gjore
Udlaendingen opmaerksom paa, at vore Dialecter afvige saa
lidet fra hinanden, at den som nogenlunde forstaaer det ene
af Sprogene, uden stor Yanskelighed vil kunne laese det andet,
ville vi mueligen engang i Tiden drive det derhen, at enkelte
fremmede Videnskabsmaend ville vise vort Sprog lidt mere
Opmaerksomhed, ligesom der allerede i Tydskland gives enkelte
Laerde, der fuldkommen feilfrit have oversat et eller andet i
det Svenske eller Danske udgivet Arbeide i deres eget Sprog.
Endelig bar Norden sine saeregne Naturphaenomener, som det
fornemmelig paaligger os i Faellesskab at studere, saasom Nord-
lyset og forskjellige Saeregenheder i Meteorologien og i den
organiske og anorganiske Natur.

Saaledes vil Yidenskaben igjen omslynge de tre naer-
beslaegtede skandinaviske Folk med et aandeligt Baand,
som forlobne Aarhundreders kortsynede Politik har sonderrevet,
og bidrage til at bevare vor Sprogstamme, livilken vi elske
som Faedrenejorden, saasom vor Individualitet staaer i den
noieste Forbindelse med samme, fra Forvanskning eller Tilin-
tetgjorelse ved Indtraengen af fremmede Elementer fra Syden
eller Osten. “Lader os forene osa, saaledes ldd Orsteds kraf-
tige Ord for fire Aar siden i Kjobenhavn, “lad 6 Millioner
Skandinaver laegge deres aandelige Yaegt i een Vaegtskaal, og
sandelig man skal ikke fincie den for let.“

2. Conferentsraad Orsted holdt folgende Foredrag om Taenk-
ningens og Indbildningskraftens Opfatning af
Naturen.

Det er bekjendt nok, at Menneskeslaegten i Udviklingen af
sine Evner og sin Verdensopfatning fdlger visse Hovedretnin-
ger, som vel udbrede sig i mangfoldige Sidegrene, men dog

16

gjennem Aarhundrcder fortsaettes, uden at gribe tilstrackkeligt
ind i hverandre, for at danne et organisk Hele. Selv i Viden-
skaber, som udspringe af naerbeslaegtede Bestraebelscr, finder
dette Sted. Hvorlaenge varede det ikke inden Jordbeskrivelsen
og Plantelaeren forenede sig til at danne en Plantegeographie !
og hvor ny er ikke den Forbindelse, hvori Geologien er traadt
enten med Jordbeskrivelsen eller med Dyr- og Plantelaeren !
og dog ligge disse hverandre saa naer. Hvor naturligt er det
da ikke, at der maae blive et langt storre Mellemrum liggende
udyrket mellem Opfatninger, som beherskes af de meest for-
skjellige Sjaeleevner! Jeg sigter her til Naturforholdenes Op-
fatning ved Taenkningen paa den ene Side og Indbildningskraf-
ten paa den anden. Vel ere de samme Evner virksomme i
begge: vor taenkende Opfatning kan ligesaalidet undvaere den
aandelige Anskuelse, der ligger til Grund for al Erkjenden af
Yderverdenen, som Indbildningskraften kan undvaere den Evne
til Taenkning, som udgjor det Formende i alle dens Skabelser;
men ingen miskjender den store Forskjellighed i Maaden, hvor-
paa de yttre dem. De have ogsaa derfor hver sit eget Rige,
og hver af dem maa virke og uddanne sig paa sin egen Maade.
Det er bekjendt nok, at en ubefoiet Anvendelse af Indbildnings-
kraften i Yidenskaben eller af Tarnkningen i Kunsten virker
fordaerveligt. Man har Exempler nok herpaa i de poetiserende
Forsog, som mangengang ere skete i Yidenskaben, og de For-
sog, man endnu oftere har gjort paa at tvinge Kunsten til at
rette sine Frembringelser efter Taenkningens Forskrifter. Men
overdreven er dog den Frygt, som Folelsen af disse Misbrug
har frembragt lies Mange. Det liorer ikke til mit Oiemed, her
at tale om den Maade, hvorpaa denne Eensidighed yttrer sig
blandt Videnskabernes Dyrkere; men det er den Frygt for den
taenkende Opfatning, som man hyppigt finder hos dem , der
altfor udelukkende have indlevet sig i deres Indbildningskrafts
Verden, hvortil jeg her skal tage Hensyn. Denne Frygt yttrer

17

sig ingenlundc eensformigt i alle Retninger hos (let samme
Menneske. Der gives Mange, som i alle borgerlige Forhold,
og i alle Videnskaber, som naermest beroc paa Betragtningen
af Mennesket og de menncskelige Begivenheder, lade Taenk-
ningen og den ved samme erhvervede Indsigt have sit fuldc
Raaderum, til at beherske den Virksomhed, hvormed dcres
Indbildningskraft danner sin Verden; men den Indsigt, som
hentes fra Betragtningen af Legemverdenen, liar ikke kunnet
naae de samme Rcttigheder hos dem; forcli de ikke leve i
samme Fortrolighed denned. I den Verdensanskuelse, som
Flerheden liar dannet sig, finder man derfor en forunderlig
Blanding af nyere Tiders Indsigter med en Naturopfatning, som
for storste Delen skyldes Menneskeslaegtens Barndom. Man
erkjender Meget i denne Naturanskuelses Indklaedning for fabel-
agtigt; men man kan ikke undvaere det, fordi man har Intet
at byde Indbildningskraften istedet. Selv alt det, hvorved
denne pleier at anskueliggjore sig den sande Religions Indhold,
eller til at udsmykke det tomme Rum, vi foie i vore Kund-
skaber om de hoiere Ting, tilhorer en laengst forsvunden Tid.
Derfor have saa Mange en besonderlig Gru for Naturvidenska-
bens store Resultater, der true at forstyrre den Verden, som
deres Tro og deres Skjonhedssands har dannet sig, og hen-
saette dem i en Tomhed og Intethed, som virkelig maatte vaere
raedselfuld, dersom den var uundgaaelig. For dem er derfor
Naturvidenskabens Triumfer, som fylde os med Glaede, kun en
fjendtlig Erobrers farlige Fremskridt. De onske at see denne
Fjende tilbagedreven: de fatte nu og da et svagt Haab herom;
men en staerkere Folelse afSandheden forstyrrer dette hvergang
paa ny; saa at de i Virkeligheden ikke kunne stole paa den
Tilvaerelses Sandhed, hvori de have indlevet sig. De troste sig
derfor bedst ved at glemme, saameget de kunne, den farlige Fjende.

I denne Tingenes Tilstand ligger der en Opfordring for
Naturforskerne til at vise hvorledes de Sandheder, som Taenkning

2'

18

og Iagttagelse larer os om Naturen, indeholder et rigt Stof
for Indbildningskraften, hvilket iovrigt dog ikke kan benyttes
uden paa dot Yilkaar, at man gjor sig ligesaa fortrolig med
disse Sandheder, som man hidindtil har varet med Fabelen.
Hertil fordres dog ikke at Enhver skal trange ind i den strangt
videnskabelige Naturforskning, ligesaa lidet som den hidindtil
sadvanligste Dannelse forudsatte en lard Kundskab om Fabel-
verdenen; nei Naturforskerne maa vedblivc, og med foroget
Virksomhed vedblive deres Bestrabelser for at gjore Naturvi-
denskabens Sandheder anskuelige, og fremstille det virkeligc
Naturliv, som deri ligger, og som man kun forgjeves vil sogc
at tilegne sig igjennem den gamle Digtnings Indkladning,
medmindre man kunde bortkaste de Naturkundskaber, som
endog den heroin meest Uvidende har, uden ret selv at be-
marke det, modtaget som en Arv, der lilfalder Alle, og som
vel indeholder megt t for lidet, til at tilegne sig de hoiere
Anskuelser, hvortil den nyere Naturforskning horer, men dog
meget for meget til virkelig at hensatte sig med fuld levende
Deeltagelse i den Verdensopfatning, som tilhorer Menneske-
slagtens Barndom. Vor Tidsalder t ranger derfor meget mere
end nogen tidligere til at soge enForsoning mellem sin Tank-
nings og sin Indbildningskrafts Yerden. Dette kan ikke skee
paa eengang, men maa vare Frugten af mangfoldige Bestra-
belser. Som Bidrag hertil turde en Rakke af Forsog maaskee
tjene, hvori man viste hvorledes den anskuende og dermed
sammenknyttede ahnende Naturopfatning narmere bestenunes
og videre udvikles ved den gjennem Tankningen erhvervede
Indsigt.

Jeg vover her at byde et saadant Forsog, som hvis det
maatte vare saa lykkeligt at vinde Bifald, skulde vare Begyn-
delsen til en efterhaanden fortsat Rakke. Min Gjenstand er
denne Gang den meast storartede jeg kunde valge: Stjerne-
himmelen. Jeg veed at denne, som Gjenstand for almindelige

li)

Betragtninger, er kommen i slot Rygtc vcd de mange tomme
Dcklamationer, man liar modtaget dcrover; men dette kan ikke
afskraekke os fra en Undersdgclse over Grundene til de Folel-
ser, som Stjernehimmelens Betragtning opvaekker hos alle
Mennesker, forsaavidt som de virkelig ovcrlade sig til den, og
ikke lade sig beherske af Tanker, som bortdrage dem derfra.
Maaskee kunde jeg have Grand til at frygte for Mishag over,
at jeg vil nodes til at sigeMeget, som er almindelig bekjendt;
men Nodvendigheden heraf til Frcmstillingens Heelhed skal,
haaber jeg, vaere mig en tilstraekkelig Undskyldning.

Det er naturligviis til den klare, skyfrie Stjernehimmel,
under en rolig Lufttilstand, jeg her henvender Opmaerksomhe-
den. Det Indtryk, den frembringer, liar noget faelles for alle
Mennesker; men Styrken og Klarheden deraf er ikke blot for-
skjellig efter de forskjellige Naturanlaeg, men ogsaa efter de
forsjellige Udviklingstrin, hvorpaa Enhver staaer. Det er paa
disses Betydning vi her fornemmelig skulle henvende Opmaerk-
somheden; men forst maae vi gjore os Rede for det, som deri
er faelles for alle Mennesker.

Storheden af det Indtryk, Stjernehimmelen frembringer,
behover kun at naevnes. Den er af en saa sandsetraeffende
Natur, at den allerforst gjor sig gjaeldende hos Enhver. Selv
det Menneske, som allermeest staaer paa den blotte Sandse-
ligheds Standpunkt, hos hvem altsaa den vaagnende Fornuft
allermindst blander sine hemmelige Yink ind i den sandselige
Opfatning, maa Stjernehimmelen synes det storste han kjender.
Men den store Udstraekning vilde vaere os dod og tom, der-
som den ikke oplivedes ved de tallose Stjerner. Det Lys,
hvormed de straale fra Himmelen, bliver os dobbelt betyd-
ningsfuldt ved Jordens Morke. Just det, at vi Intet see af alle
de Gjenstande, som minde os om Hverdagslivets indsnaevrende
Forhold og af alt det Forgaengelige, som ellers gjor sig gjel-
dende i vor Omgivelse, lader Sjaelen udvide sig, og skaerper

2

-0

Sandsen for Lyset fra on hoiere, storre, niindre forgaengelig
Verden. Lysets Herlighed trader her frein for os paa en eien-
dommelig Maade. Dots oplivende og velgjorcnde Yirkninger
liar altid gjort dot til det herligste Billede af Livet og det
Gode. Under det klare, milde, aldrig blaendende Stjernelys,
som kun i cn umaerkelig Grad gjor os andre Gjenstande syn-
lige, men livor det saa at sige kun er Lyset selv som viser
sig, have vi en Folelse som om Lys og Liv og Lyksalighed
kun var hist i det Fjerne, men Morke, Dod og Skraek hernede.
Det forstaaer sig. at en vis Art af eensidig Taenken let kunde
give denne Opfatning en aldeles falsk Udtydning; men den
Folelse, som Anskuelsen opvaekker i den uhildede Sands, har
hermed intet at gjore.

Til alt dette kommer Nattens dybe, saa at sige folelige
Stilhed, under hvilken vi ligesaa svagt mindes om den lavere
Yerden gjennem Oret, som ved Stjernelyset gjennem Oiet.
Kort det er ingen tilfaeldig Leeg af Menneskets Indbildnings-
kraft, som har vakt ham til Andagt under den natlige Stjernc-
himmel, men det er en i Tingencs Natur dybt grundet Folelse.

Hvor forskjellig herfra er ikke Maaneskinsnatten. Den
mildtlvsende Skive noder os ikke, som Solen, til at slaae Oiet
ned; men drager det op til sig og derved til Himmelen. Imid-
lertid overstraalcr den Saameget af Stjernernes Lys, at disse
langt mindrc faengsle vor Opnnerksomhed, tildeels endog slet
ikke sees, og derimod viser den os nok af Jorden, for at hin-
dre os fra at glemme den. Saaledes svaever Sind og Tanke
mellem Himmel og Jord med ubestemt Retning, men fuld af
blide Svaermerier.

Lader os nu betragte de Skikkelser denne Grundopfatning
antager paa Menneskets forsjellige Standpunkter. Yi kunne
let forestille os den Maade, hvorpaa det ganske udannede Men-
neske foler Stjernehimmelens Storhed. Den hoie Hvelving ud-
breder sig over hele den Jordllade han kjender, og haever sig

21

over alle Skove og Bjerge. Hans Maalestok er vistnok meget
for liden for Himmelcn; men den bliver ham dog den Storste
ban kjaender. Stjernerne ere for ham kun Lyspunkter, men
Klarheden og Reenheden af deres Lys vil ikke undlade at virke
paa ham. Modsaetningen mellem den lyse Himmelhvelving og
den morke Jord, Stilheden og den denned folgende Sjaelehvile,
have Noget i Sandseligheden saa begrundet, at disse Indtryk
heller ikke kunne blive ham fremmede.

Taenke vi os nu et Menneske, hos hvem Eftertankcn og
Iagttagelsesaanden er kommen til nogen maerkelig Virksomhed,
saa vil allerede hans Maalestok for Himmelens Storhed vaere
voxet. Han liar lagt saerskilt Maerke til adskillige Stjerner,
som han gjenkjender, og navnlig maa nogle udmaerkede Stjer-
nepar, som staae hverandre naer, have tildraget sig hans Op-
maerksomhed: han liar seet dem over fjerne Bjergtoppe, han
liar naermet sig disse, og seet hvorledes deres Afstand syntes
at voxel men de to Stjerners Afstand syntes uforandret; denne
maatte folgelig vaere saa stor, at hans hele tilbagelagte Vei i
Sammenligning denned intet liavde at betyde. Han har da nu
en storre Maalestok, som udvider hans Forestilling om Hirnnie-
len. Han har lagt Maerke til, at alle jordiske Lys synes sva-
gere og svagerc, jo storre deres Afstande blive, og at de i
en maadelig Afstand reent forsvinde; men Himmelens Lys, som
han veed ere mangfoldige Gauge laengere fra ham end de fjer-
neste Bjerge, staae der saa rene og klare, som om de horte
til en anden Tingenes Orden. Han har gjort saadanne Slut-
ninger i Eftertaenkningens og Iagttagelsens Timer; men Min-
derne om disse Resultater folge ham ogsaa i de Timer, da han
roligt hengiver sig til Naturens store Indtryk.

Taenke vi os nu Mennesket paa det Trin af Dannelse, livor
han allerede har opnaaet en Begyndelse af astronomisk Viden-
skab, saaledes f. Ex. som den kan have vaeret hos Chaldaeerne,
saa antager Himmelbeskuelsen en ny Storhed og Fylde. Han

22

vecd nu, at der blandt Ilimmclens Smaalys gives Vandrestjerner,
som have deres foreskrevne Gang mellem dem, hvis Sted paa
Himmelhvaelvingen cr fast. Det er ham bekjendt at disse,
saavel som Sol og Maane, have deres ordnede Gang. Mange
Slaegters stadige Iagttagelse have fort til nogen Kundskab om
disse vandrende Himmellegemers ulige Afstande. Medens han
hengiver sig til det rene Indtryk af Himmelbeskuelsen, gjcn-
tager han sig vistnok ikke alle de Kundskaber, som ere Frug-
ten af Slaegtens", tildeels maaskee af bans egen Undersogelse;
men de ere ligesaa ntervterende for bans Anskuelse, som Min-
det om de saedvanlige Livserfaringer ere for Hvcrdagsmenne-
skerne. Hans Maalestok er atter langt stone end paa det
foregaaende Standpunkt. For ham er allerede Maanens Afstand
uhyre stor i Sammenligning med alle Afstande her paa Jorden,
og dog meget liter, i Sammenligning med de andre Himmel-
legemer, som den ofte gaaer forbi og skjuler for vort Oie.
Enhver foler hvorledes Tanken om Himmelens Storhed her er
voxet og bleven mere betydningsfuld. Men den store Tanke
om en Orden i Himmelbevaegelsernc, og det en for Jorden
fdlgeriig og velgjorende Orden, kommer her til. Det er Tan-
ken om en fornuftig Styrelse uden for Jorden, en hdiere For-
nuft, som her fremtraeder, skjondt, ifolge den menneskelige
Natur, ikke uden mange fremmede Bestanddele. Paa det tid—
ligere Standpunkt har Indbildningskraften udfyldt det tomme
Rum i Kundskaben, ved at lade en Solgud fore Dagens lysende
Ildvogn over Himmelen, og udhvile sig om Natten i Havets
Skjod. Maanen fik ligeledes sin agende Guddom. Disse Fore-
stillinger forsvinde allerede paa dot Standpunkt, hvor den
forste astronomiske Videnskab dannes, endskjondt de endnu
laenge vedligeholde sig i Folket, ikke blot hos de Uvidende,
men ogsaa hos dem, som med megen anden Dannelse ikke
forener den, som oses af den flittige Himmelbetragtning. Der-
imod hajver Tanken sig endnu ikke til Eenheden i den gud-

23

dommelige Styrelse. Hvert af do vandrende Himmellys faaer
sin egen Guddom, udsmykket mod jordiske Egenskabcr. Den
umaalelige Indflydelse, Solen har paa Jorden, og den ikke
uvigtige Betydning Maancn liar, saavel ved sit Lys som ved
sine Tidsskifter, lod let den Tanke opstaae, at ogsaa de andre
Himmellys ikke kunde vaere uden Indflydelse paa de menneske-
lige Forhold. Denne Tanke maatte saameget mere faeste Rod,
som man ikke kunde falde paa at tillaegge Himmelen nogen
Betydning uden med Hensyn paa Jorden. Om end Guderne
havde en lioiere Tilvaerelse, vare de dog Jordens Guder, og
denne Jord var Middelpunktet for det Hele. Man faldt da paa
at tillaegge de Mindre blandt de vandrende Himmellys en Ind-
flydelse paa de enkelte Menneskers Skjaebne. Saaledes opstod
da Stjernetyderiet, som fandt en saa rig Understottelse i de
menneskelige Daarligheder. Det sees let at en Soldyrkelse,
eller en heel Himmeldyrkelse passer til dette Standpunkt; men
at derimod Meget i den tidligere Fabellaere blot kunde bestaae
ved Siden deraf, som Levninger fra en anden Tid, bvilke man
ei vovede at fratage Maengden.

I Henseende til Himmelens Bygning maatte man ogsaa
paa dette Standpunkt endnu danne sig en falsk og altfor ind-
skrmnket Forestilling, endsjondt denne var langt storre end
paa de foregaaende. Forst taenkte man sig, at hele Himmel-
hvaelvingen dreiede sig omkring Jorden, og at de vandrende
Himmellys havde deres Baner paa denne Hvaelving. At taenke
sig den anderledes end fast kunde man ikke falde paa. Det
var Himmelens Befaestning, Firmamentet, som hvilede paa staerke
Stotter, f. Ex. de hoieste Bjerge. Men senere indsaae man at
hvert af de vandrende Lys havde sin Bane i en anden Afstand
fra Jorden: man maatte give hver sin egen Hvaelving, en gjen-
nemsigtig Krystalhvaelving, og over alle disse, Hvaelvingen for
de faste Himmellys, den rene Ildhimmel, Saedet for den hoieste
Uforanderlighed. Alle disse maatte dreie sig om en faelies Axe.

24

Man fik saaledes 7 Himle for de vandrende Himmellys,
cn ottende til Saede for ct evigt Lys og cn evig Uforan-
derlighcd.

Medens vi nil med vor Yiden ere skredne langt ud over
dette Standpunkt, maa vi dog tilstaae os selv, at den Aand,
som var naeret med disse Kundskaber, maatte modtage Him-
melindtrykket i en langt maegtigcrs Storlied og Fylde end paa
de forrige Udviklingstrin, og fremfor alt dertil medbringe en
Tanke om guddommelig Styrelse, som med alle sine Vildfarel-
ser dog var oploftende og foraedlende.

De Fremskridt, som Astronomien gjorde fra den lierom-
handlede Tid indtil den Kopernicanskc, dannedc i sig selv intet
nyt Standpunkt. Opdagclserne, som efterhaanden kom til,
vare ikke talrige og endnu mindre meget indgribendc, uden
forsaavidt, at de viiste Astronomerne storre og storre Van-
skeligbeder i at forene Iagttagelserne med deres Grundtanke
om Verdensbygningen. Men udenfra var en ny Verdensopfat-
ning kommen til ved Christcndommen. Verdensbygningen be-
tragtedes nu som Vacrket af den eneste Gud. Det er sandt,
at denne Overbeviisning allerede tidligere havde hersket paa
en Idle Piet af Jorden, og hos adskillige hoiere begavede
Maend, adspredte blandt lledningerne; men vi have herved ikke
villet lade os aflede fra Tidsfblgen. Tanken blev i Christen-
dommen renere, Oploftelsen til Gud hoiere og herligcre; men
Astronomien skyldtes dette ikke. Derimod maatte det tilskri-
ves denne, om den christelige Indbildningskraft i de mange
Himmelhvaelvinger fandt Plads til en Raekke af forskjellige Bo-
liger for de Salige.

I den hyere Tid, regnet fra Kopernicus indtil nu, kunne
vi vistnok skjelne here Standpunkter, men alle i dette storre
Tidsrum erhvervede Indsigter findes saaledes sammenkjaedede,
at vi ville vinde det klareste Overblik, ved strax at saette os
paa vor egen Tids. Have vi gjennemskuet livad deraf sees,

25

kunne vi, naar vi bnskc det, let forsaette os tilbage til denne
Tidsalders tidligere Standpunkter.

Himmelbetragtningen har nu faaet en ganske ny Charak-
ter. De faste Himmelhvaelvinger ere forsvundne, Jorden er
ikke mere Midtpunktet, men en svaevende Klode blandt utallige
andre; Jorden er selv optaget i Himmelen. Det er et ganske
nyt Storhedsindtryk, vi nu faae af Himmelbetragtningen. Vi
have Maalninger, og Beregninger grundede paa disse, som vise
os Afstande, mod hvilke Millioner Mile ere smaa Storrelser.
Den Uindviede forbauses derover, og betragter Sagen med Tiltro
eller Tvivl, alt efter Vilkaar; men der har ogsaa blandt de
Uindviede vaeret aandrige Maend, som med en indbildt Over-
legenhed have spottet dem, der fandt Glaede i Betragtningen
af disse Talstorrelser. Stort og Smaat, have de sagt, ere jo
blotte Forhold. Mod et Haarsbred er Alnen stor, men mod en
Miil ikkun liden; og hvad er atterMilen mod Jordens Omkreds!
Man finder jo saaledes for enhver Storhed endnu en anden,
imod hvilken den kun er liden! Er det da ikke barnagtigt at
glaede sig over Astronomiens store Tal! Alt dette vilde vaere
rigtigt, dersom det her gjaeldte om abstrakte Tal; men dette
er aldeles ikke Tilfaeldet: det er som Betegnelser for Ledene
i Verdenssystemet, betragtet som et organisk Hele, at disse
Talstorrelser have deres Vigtighed. Ligesom Hvalens Stor-
relse, taget blot som Alenmaal, er intetsigende, men meget
betegnende, naar Dyret betragtes som Leed i Dyreraekken,
saaledes gaaer det ogsaa med de astronomiskc Talstorrelser,
kun efter en usammenlignelig storre Maalestok. Sagens Natur
medforer det dog, at vi her maae betragte vor Gjenstand naer-
mere med Hensyn paa disse Maalforhold. I vore Maalninger
ere vi altid gaaede ud fra bekjendte sandselige Storrelser, og
egentligt fra vort eget Legeme som Maal, Tommen, Haands-
breden, Armlaengden, Favnen, Skridtet, Foden. Fra disse om-
trent gik alle andre Maalninger ud. Milen, eller hvilken anden

26

Eenhed vi vaelge for Veilaengden, er kun cn Forfoldighed af et
af disse Maal f. Ex. Foden eller Skridtet. Jordens Omkreds
eller dens Gjennemsnit er atter en Gjentagelse af Yeilaengdens
Eenhed, og saaledes videre vedblive vi selv at vaere Maalet,
endog naar man har valgt en Maalestok, som Meteret eller
Pendullaengden ; tin stedse tilbageforer dog Indbildningskraften
Maalet til os selv. Men have vi forst bestemt Jordens Gjen-
nemsnit efter Hverdagslivets Maaleenheder, saa bestemme vi
Afstandene i Solsystemet efter Jorddiametere, og Fixstjerner-
nes efter Solafstande. Saaledes gaaer der, om man saa tor
sige, en sandselig Ledetraad igjennem Yidenskabens Maalbe-
stennnelser. Men Indbildningskraften bearbeider Maalforhol-
dene endnu naermere, for at tilegne sig dem. For den erJord-
kloden imod Solsystemet, som et lidet Sandskorn mod et stort
Bjerg, og atter hele Solsystemet, mod det System af Sole som
Melkeveiens Stjernevrimmel rober os, som en Draabe imod hele
Havet; og selv dette store System af Sole er imod et endnu
hoiere som et i Solskin svaevende Stovkorn imod hele Jordklo-
den. Men samme Indbildningskraft er ogsaa opfyldt medMin-
derne om de Undersogelser, som vise, at alle disse Storrelser
udgjore en sammenhamgendc Raekke af i hverandre indgribende
Tilvaerelsesled, hvoraf det ene betinger det andet, og alle be-
tinges af det samme hele. Nu veil har denne Indbildnings-
kraft ikke en usigelig storre Maalestok for Stjernehinunelen,
end man kunde have paa Menneskeslaegtens tidligere Udvik-
lingstrin? og er ikke denne Storhed, betragtet i Sammenhaeng
med sine manfoldige indvortes Led, i hoieste Maade indholds-
rig, endog vi for Oieblikket kun betragte dem, som et System
af Storrelser.

Ligcsom den dybere Indsigt udvider os det med Yerdens-
kloder og Verdensbevaegelser opfyldte Rum i det Uendelige,
saaledes skeer det ogsaa med deres Tilvaerelse i Tiden. Blandt
de mange Forandringer i Verdensklodernes Bevaegelser, som

27

fuldendes i et vist Tidslob, og derpaa begynde forfra igjen,
ere adskillige os bekjcndte, hvis Perioder udstraekke sig over
mange tusinde Aar; Jevndognspunkternes Tilbagevigning fuld-
endcr f. Ex. et Kredslob i 25600 Aar: i de meget forviklede
Omskiftninger, som foregaae med Ekliptikens Skraahed, Andes
een Periode paa 40350 Aar, en anden paa 92930 Aar. Endnu
meget laengere maa den Tid vaere, som vort Solsystem behover
til sit Omlob i det lioiere System hvortil det naermest horer.
Yel er denne Tid os endnu ikke bekjendt; men med den fuld-
komneste Sikkerhed kunne vi sige, at Aartusinder deri ere
smaa Storrelser. Tager Indbildningskraften atter her Menne-
skets og Menneslaegtens Tid til Maalestok, saa fremstilles ham
en Naturcns Yarighed, hvorom Hverdagslivets kortsynede Fat-
teevne ingen Forestilling giver, da den enten slovt holder sig
til det Yaerende. som noget Dodt og Stillestaaende, eller for-
tvivler over det Endeliges Forgaengclighed, hvori det Bestan-
dige undgaaer dens Blik. Kun Tanken, og den af den viden-
skabelige Taenkning befrugtede Indbildningskraft, seer gjennem
Stjernelyset Evigheden glimte.

Yidenskaben bliver ikke staaende ved de uvirksomme
Storrelser: vi skilte dem kun, for Betragtningens Skyld, nogle
Oieblikke fra de virksomme Gjenstande; men for desto mere
uforstyrret i sin Tid at henvende Blikket paa Heelheden. Alle
oplyste Mennesker vide nu, at liver Planet er en Klode som
vores; men det er en meget bemaerkningsvaerdig Folge af den
herskende Aandsretning, at denne Tanke indtager et saa ringe
Sted i de Flestes Forestillingsverden, hvori betydelige Straek-
ninger ere overvoxede med Meninger og Indbildninger, som
den vilde fortraenge, dersom den opfattedes i sin hele Fylde.
Det er ikke nok at man veed, at de andre Planeter ligne vor
Jord, at Mange af dem endog ere meget storre, man maae
have sysselsat sig med denne Tanke, og bearbeidet sig den.
Hyad have vel de store Verdensbegivenheder at betyde for de

28

Mennesker, som blot engang have hort dem, men livis Aand
ikke hyppigt har vendt tilbage ti\ dem, dvaelet ved dem, ud-
malet sig dem! For Saadanne kan tit dot usleste Bynyt have
en storre Interesse end Foretagender, der have forandret Ver-
dens Skikkelse. Men dette lader sig, mod de behorige For-
andringer, og med Erkjendelse af den hoie Dannelse Man dog
kan have i andre Retninger, ogsaa anvende paa Kundskaben
om Yerdensbygningen. Men det er rkke nok, at man loseligt
veed noget derom; Den som ret vil nyde Himmelbetragtningen,
maa have en gammel Fortrolighed med det, den laerer os.
Ilan maa have sect Maanens Bjcrgc, og glaedet sig ved den
sikkre Kunst, hvormed man af deres Skygger og af den Orden,
hvori Toppene belyses, kan maale deres Hoider; og herfra
maa han have vendt sit Blik til Planeterne, og overbeviist sig
om, at deres Overflader heller ikke kunne vaere glatte, men
maa have Bjerge og Dale, som Jorden og Maanen. Han maa
nu og da have forsogt, i Tanken at leve paa fremmede Pla-
neter. Han vil f. Ex. fra Jupiter have seet Jorden skinne for
sig som en liden Planet, og gjennem forstorrende Redskaber
sogt og fundet dens Maane. Han vil der have folt de hur-
tige Omskiltninger af Arbeide og Hvile, i det ikke engang 10
Timer lange Deign; og derimod seet den lange Gang af Aars-
tiderne, som maa folge deraf, at Aaret der er over 11 Jord-
aar. Ilan vil have seet Solen som en Skive med 25 Gange
saa Idle Overflade, som den frembyder os, men vil ogsaa have
vandret i de 4 Maaners vexelfulde Skin. Han vil paa sin
valgte Klodes store Vandringcr i en Bane 5 Gange saa stor
som Jordens kaste mangt et mere omfattende Blik ud i Him-
melrummet, hvoraf han vistnok kun bringcr en Drom tilbage.
Aanden maa ikke traettes, ved herfra at vandre ud over vort
Solsystem, og i hver Fixstjerne at see en egen Sol, omgivet
som vores af vandrende Kloder, som fra den faae deres Dag
og Nat, deres Foraar, Sommer, Host og Vinter. Han maa stille

20

sig klart for Oie, at der gives Sammenordninger, hvori Solene
paa samme Maade ere Led, som Planeterne i hvert Solsystem,
at disse Sammenordninger atter ere Led i hoiere, og saaledes
fremdeles, saa at Tanken ingensteds tor standse. Den som
liar levet i Fortrolighed med disse Tanker, som vi her ikkun
have antydet i flygtige Omrids, ham vil Minderne derom folge
med under den natlige Himmel, og gjore ham Indtrykket rigt
og levende. Skulde Nogen, som ikke foler dette, i Tillid til
en maegtig Aandsudvikling i andre Retninger, ville troe sig
berettiget til at ringeagte det, da vilde vi minde ham om, at
den dybsindige Malebranche , efter at have hort en Tragoedie
af Racine , spurgte: hvad beviser den?

Vi have endnu ikke henvendt vor Opmaerksomhed paa den
Characteer, Tanken om de andre Verdenskloders Beboere
giver Indtrykket af Stjernehimmelen. Men idet vi nu ville
henvende vor Opmaerksomhed paa de uendeligt mangfoldige
Fornuftvaesener, som ere adspredte i dette Rum, traeder os en,
i de senere Tider under forskjellige Former yttret Paastand
imode, at der ene paa Jorden skulde findes fornuftige Skab-
ninger, og at der i hele Tilvaerelsen ingen andre skulde vaere
eller have vaeret end Menneskene. Tager man Sagen ganske
abstract, kan man let taenke sig Muligheden af, at Skabningen
havde paa vor Jord naaet sin hoieste Spidse, og at der paa
ingen anden Klode end den fandtes Vaesener, hvori Fornuften
var vaagnet til fuld Selvbevidsthed. Bliver man staaende her-
ved, kan man da let ved Grunde, som ligge udenfor Sagen,
f. Ex. poetiske eller religiose Anskuclser, lade sig bestemme
til at tillaegge denne Mulighed Sandsynlighed eller endog Vir-
kelighed; men betragter man Sagen i dens hole Sammenhaeng
med den ovrige Tilvaerelse, vil hin abstracte Mulighed vise sig
i den storste Uovereensstemmelse med Virkeligheden. Vi
kunne her ikke gaae videre end i et hurtigt Overblik at minde
om Meget, som kan tjene til at fremkalde den Verdensanskuelse,

hvori Mennesket ikkc kan indtage enten den hoiste Plads eller
vaere eneste Fornuftvaesen. Kaste vi et Blik paa Jordens Ud-
viklingshistorie, see vi deri en Raekke af Naturalderc, hvori
hver fblgende liar frembragt nye og mere udviklede Skabnin-
ger end den forcgaaende, og ikke forend i den sidste Omvaelt-
ning, eller bedre Omdannelse fremkom Menneskeslaegten* livis
Egoisme det vist vilde vaere altfor farligt at saare, vcd at
yttre nogen Formodning om, at den alter eengang skulde gjore
Plads for en fuldkomnere Slaegt. Yi ville derfor hellerc minde
os om, at vort hele Solsystem bar udvildet sig i en Raekke
af Naturalderc ligesom Jorden, og at hver Planet maa have
gjennemgaaet en Raekke af skabende Omdannelser, altsaa have
sin Raekke af Skabninger ligesom Jorden, kun med de store
Forskjelligheder, som enhvers Naturstilling medforer. Yilde
det nu ikke vaere en synderlig Paastand, at hverken dc fra
Solen fjernere Planeter, som ere aeldre, eller de den naermere,
som ere yngre, skulde have naaet en saa hoi Udviklingsgrad
som Jorden! Dog der lod sig vel finde Noget til at besmykke
denne Paastand med, skjondt det neppe vilde liolde Stand for
en alvorlig Provelse. Men vil man vedligeholde Menneskets
Forrang i sin uhyre Udstraekning over det hele Yerdensalt,
maa man endnu gaae langt videre. Yort Solsystem er jo kun
et lidet Led i et langt storre System, med hvilket det maa
have udviklet sig efter samme Love, kun med den Forskjel,
som folger af dettes usigeligt storre Maalestok, og storre ind-
vortes Mangfoldighed. Det er et System af Solsystemer. I
hvert af disse maa dog vel Jordklodens Grundtanke komme
igjen og Menneskets ligesaa, skjondt i andre Udforelsesmaader.
Men atter her skulde Fornuften ikke vaere vaagnet til Selvbe-
vidsthed, hverken paa de Kloder der repraesentere Jorden eller
paa nogen af alle de andre. Dog vi kunne ikke blive staaende
ved dette System; det er atter kun et Led af et hoiere, og
heller ikke her skulde nogen Udvikling vaere kommen saavidt,

31

at Fornuften kom til Selverkjendelse! Tanken standser endnu
ikkc her, den maa fortsat udvide sig i storre og storre Sy-
sterner; men overalt i den hole Tilvaerelse uden for Jordon
skal den kun see en Ork, hvorhen intet taenkende Vaesen no-
gensinde traenger! Det ligger meget mere i Tingenes Natur,
at Fornuften til enhver Tid maatte fremtraedc i sin erkjendende
Selvbevidsthed, ikke blot paa ect Punkt, men i ethvert af de
store Verdensled, kun paa forskjellige Udviklingstrin, af hvilke
den, som er bleven Mennesket til Deel, neppe af os selv vil
betragtcs som den hoieste, naar vi ret overveie Ufuldkommen-
heden af vore Kundskaber, baade i Henseende til deres Sik-
kerhed, deres Omfang og deres indvortes Fylde. Yed Siden
af den herligste Glaede over den Yiden, vi have vaeret istand
til at erhverve os, ligger den dybeste Laengsel efter en hoiere
Indsigt, hvis Mulighed skinner os imode. Skulde vi betragte
hele Tilvaerelsen, som en levende Fornuftaabenbaring i Tiden
og i Rummct, maa vi taenke os, at til enhver Tid traefFes de
forskjellige Udviklingstrin fordeelte deri, saaledes at medens
nogle Led deri endnu ere Taagekloder, andre allerede ere for-
taettede til Draabeflydenhed, andre have opnaaet en fast Kjaerne,
og saa frcmdeles indtil de hoieste Udviklinger, og derfra til—
bage igjen til de Led som befinde sig i en hendoende Tilstand,
paa Yeien til deres Undergang. Yil man derimod antage, at
det ene er paa Jorden, at den selvbevidste Fornuft fremtraeder
i Skabningen, saa staaer det dog fast, at der gaves en umaa-
delig lang Tid, betegnet for os med dens Efterladenskaber,
hvori Mennesket endnu ikke var. I al denne umaalte Tid,
havde der da intet Yaesen kunne vaeret, som kjendende og
taenkende opfattede Tilvaerelsen. Enhver forsoge om denne
Tanke taaler en grundig Gjennemtaenkning!

Det vil nu vaere indlysende, at den som medbringer den
her fremhaevede Overbeviisning om det over hele Tilvaerelsen
udbredte Liv, maa see Stjernehimmelen med en ganske anden

32

Fyldc af Tanker og Billeder end den Uindviede, og at hans
Indbildningskraft har en viid Mark for sine Skabnino-er.

Vi have omtalt, at Alt i Naturen retter sig efter Love, og
at disse ere Fornuftlove. Denne Sandhed vil neppe benaegtes
af Nogen; men Indsigten viser den i en hoiere Klarlied. Man
taenke sig, at den, hvis Grandskning af de jordiske Bevaegelser
har viist ham de ligesaa eenfolde som nodvendige Love, de
folge, nu seer, at de uhyre Masser, som gjennemvandre Him-
melrummet, ved de samme Kraefter ere dannede til Kloder,
bragte til at afvige fra Kugelskikkelsen, og holdes i deres
bestemte Baner. Han maa folge disse Grundtankers Anven-
delse gjennem dybsindige, men derhos vidloftige Beregninger,
og endelig seer han, at alt det indtraelfer, som Beregningen
har laert. Hvad Tanken lovede, det holder Naturen. Maa han
ikke foie, at han er indlemmet med som deeltagende Led i
Yerdens evige Tanke!

Han vil heller ingen virkningslos Tomhed see i de uhyre
Afstande mellem Verdenskloderne. Rummet er opfyldt med
JEther og gjennemtraengt af den tiltraekkende Kraft, ved hvil-
ken det liele Yerdensalt sammenholdes. ^Ltheren er et Hav,
hvis Bolger erLyset, det store Samqvemsmiddel, som gjennem
umaadelige Afstande bringer den ene Klode Budskab fra den
anden, det ene Solsystem fra det andet. Det har sagt os
desto mere, jo fuldkomnere vi have laert at forstaae det, og
lover i Fremtiden at afslore os flere Hemmeligheder. I en
Verdensaabenbaring efter den storste Maalestok, bekraefter d£n
os, at vor Tilvaerelse ikke staaer ene, men haenger sammen
med det hele Verdensalt. I en lige Omfatning, men en anden
Retning, giver en grundig Kundskab, om den almindelige Til—
traekning, os den samme Laerdom. Betragteren baeres, gjen-
nemtraenges, oplives af den hele Natur, og virker selv, om
end i nok saa ringe Maal tilbage paa den.

Man taenke sigHimmelbetragterensIndbildningskraft isandhed

befrugtet nied den hele nu antydede Tankeverden, og man vil
foie at Tilvaerelsens Storhcd, Liv og Tankefylde, kort dens
maegtige Guddomsindhold maa straale ind i hans Sjael med det
Himmellys, som traeffer bans Oie.

Allerede det her fremstillede Exempel, cndog det kun er
eet af mangfoldige, turde dog vaere nok til at vise, at den Op-
fatning af Naturen, hvorunder vi hengive os med vor hele
Sjael til dens Nydelse, har en desto storre Kraft og Fylde, jo
mere vi dertil medbringe den Dannelse, som kun erhverves
ved den videnskabelige Taenkning, eller dog med dennes vel-
forstaaede, i Sammenhaeng begrebne Resultater.

3. Professor A. Retzius holdt folgende Foredrag om for-
men af hufvudets benstomme hos olika folkslag.

Bland alia delar af Naturhistorien ar kunskapen om men-
niskoslagtet den mest outredda. A den ene sidan forete de
serskildta menniskoracerne sa stora olikheter, att man ar fre-
stad anse dem sasom skiljda arter af ett slagte, a den andra
kunna inga antagliga charakterer uppfinnas, som skulle ratt-
fardiga ett sadant forfarande. Man har derfore antagit hvad
man kallar menniskoslagtets varieteter eller folkracer, men
hvarken har man kunnat faststalla ett fullt sakert begrepp om
hvad man skall forsta med ordet menniskorace, an mindre har
man kunnat afgora, hvilka dessa racer aro. — Linne sa val
som Blumenbach indelade raceme efter verldsdelarne. Linne ,
som icke kande hvarken Malayer eller andra Soderhafsboar,
antog blott 4, Blumenbach tillfogade den femte; efter honom
har nasten hvarje forfattare, som behandlat amnet, gjort nagon
forandring, ock manga hafva lemnat alldeles egna, nya upp-
stallningar, af hvilka dock ingen halier stand vid narmare
profiling. , ,

I allmiinhet har man vid uppstallningen fastat afseendep^ fargen,
liaret, ansigtsdragen, kroppsvaxten och sprSket. Det ar latt att inse

3

huru sv&rt och nastan omojligt det maste vara, att anstalla
noggranna jemforelser emellan de olika racerna och folkstam-
marna i alia dessa hanseenden, halst det ligger i sakens natur,
att foremalen ickc kunna samlas till jemforelse, och undersok-
ning, och sasoin andra naturalster hopforas i nuiseer. Blu-
menbach var den, som forst brot en annan och sakrare vag,
genom att samla hufvudskalar af olika nationer, och det ar
bans goda, i Linneansk anda formade, beSkrifningar med till—
horande afbildningar, som, ehiiru redan aldrade och numera i
flere hanseenden ofullkomliga, dock visat efterkommande, hvil-
ken vag de bora ga, for att med nagorlunda sakra steg komma
malet narmare. Mer an tjugu ar aro forflutna sedan sista
decaden af Blumenbachs craniisamling utkom, och elnira manga
forfattare efter honom uppstatt, och flere for honom okanda
folkstammar blifvit upptackte, sa maste man dock medgifva att
denna del af naturalhistorien star bland alia mest tillbaka.

Orsaken hartill lio-o-er efter min meninor deri, att man icke
i framsta rummet med behorig consequens fastat sig vid det
vasendtligaste partiet af hufvudet, nemlig det egentliga craniet,
som kringsluter hjernan.

Det synes, som man redan a priori vore berattigad antaga,
att savida hvarje folkrace eller stam skall ega en viss psychisk
individualitet, denna fbrnamligast maste uttrycka sig i hjernans
bildning. Denna asigt redan framstalld af phraenologiens grund-
laggare, ar fullt ofverensstammande med physiologiens grund-
sattser. Phrsenologerna hafva dock behandlat detta amne mera
s&som en del af deras egen vetenskap, an ethnographiskt,
s^som en lara om folkslagen; till folje haraf hafva deras fram-
sUillningar haft foga inflytande pd denna sednarc vetenskap.
Det ar ocksS klart, att ehuru rigtigt det iir, att hos hvarje race
eller Nation se en egen allmiin charakter, sa maste dock der-
jemte de personliga egenheterna mer eller mindre uttrycka sig
hos individerna, allt efter olika cultur och deras olika rigt-

ningar. Det blir sSlunda nodigt att val skilja mellan hvad som
tillhor den individuela ocli nationala charakteren. Hartill fordras
rika samlingar och strang jemfdrelse. Hos Nationer, som lefva
i naturtillstandet och de som for dfrigt sta ph en hogre cul-
turgrad, framtrada de personliga olikhcterna mindrc. Deremot
uppsta afven storre individuela olikheter i craniets bildning i
sanuna malm, som en hogre och allmannare bildning intradt.
Man bor derfore innom civiliserade nationer, foretradesvis hemta
materialierne for undersokningarne hos det egentliga folket,
mindre fran de hogre classerne; mera pa den aflagsna lands-
bygden an i staderna.

Da Nilsson ar 1838 i forsta haftet af sitt classiska arbete.
“den skandinaviska Nordens Ur-invanare“ framstallde
typerna for den gothiska och den lappska hufvudskalen, sa
hade han endast varit i tillfalle att undersdka nagra fa speci-
mina af dessa. Han uppdrog at mig, sasom anstalld pa en ort,
der en storre mangd exemplar kunde anskaffas, att profva sina
uppgifter; detta har jag gjort och, vid Naturforskare Sallska-
pets mote i Stockholm ar 1842, meddelat resultaterna af denna
profning, som i alia delar bekrafta denna skarpsinnige Natur-
forskares asigt.

Jag fann harvid snart att de egenheter i formen, som i
sa hetydlig mahn skiljer Gothen fran Lapplandaren, afven borde
aterfinnas bland andra nationer; jag ordnade de samlingar jag
hade omhand derefter, och s& framkom den uppstallning af
folkslagen, som jag bifogat mit foredrag “Om formen af
Nordboernes cranier.“ Denna uppstallning meddelade jag
forst Professor Ritter fran Berlin, da han, om hosten 1840,
besokte det Anatomiska Museet i Stockholm. Han gillade pla-
nen och uppmanade mig att fullfolja den; kort derpa medde-
lade jag densamma i Yetenskaps Akademien, och aret derpS i
de Naturforskande Vannernas sallskap i Berlin. Ehuru denna
uppstallning fran flera hall ronte bifall, s3 ans^g jag den andock

3 *

oviss, s& Iiinge den icke genomg&tt en fullstiindigare profiling,
och hade icke framstallt den i omnamnde afhandling, om jag
cj liartill sarskildt blifvit tippmanad af Professor Carl Sunder all,
hvars insigter i Naturvetenskaperne och spcciellt i Ethnogra-
phien jag sa liogt varderar. Upstiillningens anvandbarhet liar
ocksa sedermera blifvit gillad af Professor Nilsson i foretalet
till skand. Nordens Urinvanare (4de H. 1843), och det
ar detta forhallandc, som gor att jag nu dristar mig att ater
meddela nagra betragtelser i samma rigtning.

I det foregaende ar antydt, att man vid uppgorande af
charakterer for olika folkslag, fornamlijast bor fasta sig vid de
allmannaste formforhallanderne i craniets bildning. For den
classification jag framstallet har jag endast uptagit 2ne former,
nemlig den korta, runda eller fyrkantiga, som jag kallat den
br achycephaliska och den langa, ovala, som jag benamnt
den dolichocephaliska. I den forra ar skilnaden emellan
langden och bredden ingen eller ganska ringa, i den sednare
mera betydlig; denna langdskilnad beror i de fleste fall pa en
mindre eller storre utveckling bakat af occiput, sa att detta
hos den brachycephaliska formen ar kort, oftast platt eller
plattrundadt, hos den dolichocephaliska formen oftast langt och
fran sidorne nagot hoptryckt. Den fcirra har conceptaculum
cerebelli merendels uppstigande, den sednare mera horizontelt.
I sammanhang harmed finner man derjeinte hos den brachyce-
phaliska formen, att conceptaculum for de bakre hjernloberne
knappt fullt betiicker detsamma for lilla hjernan, dS det der^
emot hos den dolichocephaliska ar ofverskjutande. Den bra-
chycephaliska formen har ineriindels hjessknolarne starkt ut-
vecklade om den bakom dem liggande delen af hjessbenen
ned&t stupande, den dolichocephaliska saknar dessa knolar ofta;
hjessbenen hafva en jemn rundning, och deras bakre del bildar
ett bakat strackt plan, sluttande till den hos dessa framstaende

nackknolen. Brachycephali sakna ofta nackknol, dolichocephali
hafva den starkt uttryckt.

Den dolichocephaliska formen beror fornamligast pa en
storre utveckling bakat af hjernans bakre lober; hos den
brachycephaliska aro dessa kortare, men hos atskilliga folkslag
i stallet mera utvecklade pa brcdden. Hvarpa dessa olika
utvecklingsforliallanden bero, eller hvad de betyda, ar svart att
i sakens narvarande skick afgora. Jag tror mig dock harvid
bora fasta uppmarksamhet derpa, att under embryo-tillstandet
de framste hjernloberne utvecklas forst, derefter de medlerste
och de bakre sist. Hos vart slagte finnes i tredje manaden de
bakre loberne endast antydd genom en liten inskarning eller
gyrus, och annu i 4de manaden aro de sa svagt framskridne,
att man nastan kan saga dem saknas. Som bekant ar, upta-
ges hela hemisphaerernes bakre del under denna period af den
sa kallade hippocampus, som tillhor de medlersta loberne.
Radfraga vi den comparativa Anatomien, sa finna vi bland
djuren samma ordning for hjernlobernes utveckling. Hos stor-
sta delen af fiskarne finna vi i de framre solida hjernansvall-
ningarne, endast rudimenter till de framre loberne, hos brosk-
fiskarne innehalla dessa caviteter. Hos amfibier och faglar,
der hemisphsererne afven innehalla ventriklarj saknas deremot
hippocampi; deras hemisphaerer aro salunda analoga med de
framre loberne af vor hjerna. Hos daggdjuren forekomina all—
mant hippocampi, men de bakre loberne saknas, eller fore-
komma endast rudimentart. Ilvarken sjalhundarne eller qua-
drumanerne, som bada hafva rudimenter till bakre horn af
sidoventriklarne, hafva de bakre loberne afskiljde eller be-
gransade af egna faror, sasom menniskan. Man torde sale-
des med skal kunna antaga att hjernhemisphaererne hos dagg-
djuren i allmanhet besta af tvS lober hvardera, nemligen de
framre och medlersta, samt att endast menniskans hjerna, ar,
jemte lobi anteriores och medii, utrustad med afskiljde, full-

stiindige bakre lober. Det synes haraf tydligen att de bakre
hjernlobeme maste spela en role, som ar vide hogre, an den
man vanligen tillskrifver dem. Jag bor dock har tillagga att
korthed af bakhufvudet icke alltid bevisar en mindre utveckling
af hjernan, emedan den i manga fall, som ofvan blifvit antydt,
ar forenadt med okad utveckling i bredden saval som i hojden.
Omfanget af de i denna trakt belagna organer kan harigenom
okas i bredd och hojd, samt, i forhallande hartil, afven i verk-
samhet, ehuru denna sannolikt afven far en forandrad rigtning.

Den ofriga delen af hufvudets benstomme, som tillhor
ansigiet, beror pa utvecklingen af tanderna, kakarne och sin-
nesorganeme. Hvarje Anatom kanner i hvilket beroende ka-
karnes storlek och form star till tandemas utveckling; fran
det nyfodda barnet der de annu hgga inneslutna i sina sackar,
till den fullvuxne, der de aro forsedda med langa djupa rotter,
och ater till den alderstigne hvars alveoler hopfallit och alveo-
lai-processer fortvinat. Annu mera pafallande framtrader detta
forhallande hos en stor del djur, sasom hos Elephanten, Svin-
slagtet, Wallrossen m. fl. hos hvilka vissa tander erna en sa
betydliof utveckling, att ansigtet och storsta delen af hufvudet
deraf blir nastan oformligt. Likasa kandt ar det inflytande,
som en storre eller mindre utstrackning af luktorganerne ager
pa ansigtets bildning, det samma galler afven, ehuru i ringare
oTad, om smakorganet och ogonen; doch maste medgifvas, att
kakarne vid ansigtsbildningen spela hufvudrolen, heist okbenen
icke kunna anses annorlunda, an som dessas bihang. Hos
djuren hafva tuggmusklerne ett maktigt inflytande sa val pa
kakarne, som pa ytan af hufvudskalen, och detsamma galler
om nackmusklernas inverkan pa bakhufvudets bildning, men
dessa forhallanden upptriida i sa ringa grad hos menniskan,
att de der fortjena foga afses.

Ansigtets Profil beror salunda i viiseiidtlig mahn pa ka-
kanies bildning. Bland de sakallade Ironiska eller Indo-Euro-

39

peiska folken har den raka, lodrata profillinien redan Iran
iildsta tider ansetts utgora ett vilikor for ansigtets adelhet och
skonhet. Denna linea ater beror af kak— och okbenens pro-
portionerliga natthet, till hvilken afven alveolarutskottens och
tandernas lodrata stiillning horer. Motsattsen till denna ansigts-
form uppstar genom kakpartiernas oproportionerliga storlek,
inerandels forenad med skeft utat rigtade tandkronor, en bild-
ning, som aterfmnes i alia verldsdelar, utom Europa och ar
isynnerhet allman bland de raaste och vildaste folkslag. Da
densamma traffas bland Europecr, ar den att anse sasom afvi-
kelse fran normaltypen, som mellan- elier hybridform. Den
bildar tydligen en bfvergang fran djuren, och narmast fran
Aporne till den iidlare menniskofiguren.

Dessa tvenne bildningar har jag ansett bora utgora grimd-
valarne for ansigtsformernes hufvudafdelningar, som salunda
afven antagas vara tvenne. Den forra med rak eller till rak
sig narmandc profdlinie, har jag kallat den Orthognathiska,
den sednare den Prognathiska, en term, som Prichard in-
fort speciellt for den smala, aflanga form med utstaende kakar,
som utmarker Negern, men spm jag ansett bora anvandas
afven i vidstriicktare mening.

I bada dessa afdelingar forekomma flere andra delnings-
grunder, t. ex. prognather med breda och prognather med
smala alveolarbagar, med aflanga, smala eller med korta breda
ansigten o. s. v. hvilka afdelningars genomforande jag maste
uppskjuta, tills dess jag kommit i tillfalle att ytterligare rikta
varasamlingar, eller annars anstalla vidstriicktare undersokningar.

Jag har salunda trott mig bora antaga tvenne grundformer
for cranium, nemligen den dolichocephaliska och' den
brachycephaliska, tvenne for ansigtet, den Orthogna-
thiska och den prognathiska. Hvardera af namnde cranii-
former kan vara forenad med bada ansigtsformerne, i anled-
ning hvaraf hufvudets grundformer antagas vara fyra och folk-

40

slagen efter dem grupperade indelas i Gentes dolichoce-
phalse orthognathse och prognatha? och i Gentes bra-
chycephalae orthognathae och prognathae.

I Europa forekomma formae dolichocephalae orthognathae
och brachycephalae orthognathae. Den forra ar radande i den
Vestliga, mindre, tatare befolkade for hogre cultur utmarkta
delen, den sednare i den ostliga, storre, glesare befolkade, i
hvilken flere folkslag st& pa en liigre culturgrad.

/ Svenskar,
Norrman,
Danskar,
Hollandare,
Tyskar,

Till Europas dolichocephaliska orthognather hora: (Englandare,

(Celter)

Fransman,

Irlandare,

Skottar,

^Belgier.

Bland Fransmannen forekomma till en icke obetydlig del Cel-
ter, som bland Europeerne mest af alia Nationer fran iildsta
tider och annu utmarka sig genom hufvudskalens och sardeles
nackens liingd. Om Spaniorernes, Portugisarnes, Italienarnes
och Grekernes craniiformer har jag ingen kannedom, men for-
modar att den hor till sainma afdelning som de nyssniimnde.

Hvad Svenskarne betraffar, sa ar det satt utom allt tvifvel
att de hafva ovala hufvudskalar, med lang nacke och rak, mest
lodrat profdlinie, samt val proportioncrade ansigtsformer. Att
forhallandet afven ar enahanda bland Norrmannen, har jag
under mitt harvarande vistande denna sommar varit i tillFalle
att bckrafta, dels genom bctragtandet af en del landfolk, som -
under resan traffats, och dels af Craniisamlingen pa det Anato-
miska museum i Christiania, fran hvilket jag med forestanda-

4L

rcns Herr Doctor Hcibergs tillatelse, utan val, uttagit det spe-
cimen jag har framliigger. Dess form foreter den renaste
dolichocephaliska orthognath. Ett annat, som jag sjelf med-
fort, af en Norrsk stridsman fran medeltiden, ar till omfang
nagot mindre, men af alldeles samma form. Den lilla intryck-
ning ofvanfor nackknolen, som ar temligen allman bland Sven-
skarne, ocli som i mitt forra foredrag blifvit omniimnd, har jag
icke funnit hos Norrmiinnen.

Hvad de Celtiska folkstammarne betrafFar, sa har redan
Professor Nilsson visat, att de som fordom bcbott Sverge haft
serdeles aflanga hufvuden. Ett Celtcranium afgjutet i gyps,
som jag genom Herr Major Beamisch erhallit fran London, ar
utmarkt for dess langa nacke och laga panna; ett annat Celt-
hufvud, afven i gyps, som blifvit mig tillsandt fran Doctor
Wilde i Dublin, ar afven mycket aflangt, med lang nacke.
For tre ar sedan erholl jag besok af en lard Fransman, livars
Cranium viickte min uppmarksamhet. Pannknolar saknades,
pannan bildade ett snedt bakat stigande, nagot hvalfdt plan
anda bort mot nackens grans; nacken var mycket lang och
stor. Pa tillfragan om hans stamforhallanden upplystes att
hans hembyggd fran urminnes tider varit befolkad af Celter.
Jag har sedan traffat tvenne andra Fransman med samma form
af hufvudet, hvilka afvenledes ansago sig vara af Celtisk stam.
Da for ofrigt Frankrikes befolkning utgoras af Here olika stam-
mar, och nagra niirmare undersokningar om dcssas Cranii-
bildning icke aro, sa vidt jag vet, gjorde, sa tilltror jag mig
endast sasom en sannolikhet kunne antaga, att den dolichoce-
phaliskt orthognathiska ar den radande. Jag bor dock harvid
tillagga, att jag traffat Fransman med siirdelas korta Cranier.

Till Europas G. brachycephalge
orthognathae hora

I Slaver,
Tschudcr.

42

Sedan jag afgaf mit fdredrag dfver formen af Nordboarnes
Cranier, har min dsigt om formen af Slavernes hufvudskalar
bekraftats. Jag har nemligen sedan denna tid ytterligare er-
hallit tvenne polska cranier fran Herr Medicinal Radet Herzog
i Posen och tvenne czechiska fran Professor Ilyrtl i Prag,
hvarjemte jag undersokt tvenne kringvandrande Slavaker fran
Ungern, hvilka alia varit af brachycephalisk form. Den mest
tillfredsstallande bekraftelsen liar jag doch erhallit genom den
om ethnographiska craniologien hogst fortjente Professor van
der Hoeven i Leyden, hvilken i bref sa val till Professor Sun-
devallj som till mig, tillkannagifver sig hafva undersokt ett
storre antal, saviil Ryska, som andra Slaviska hufvudskalar,
hvilka alia bekrafta att Slaverna aro brachycephaler. Det
Graek-cranium, som Blumenbach beskrifvit och afbildadt i Dec.
VI ar brachycephaliskt ; ett alldeles dylikt af gyps fmnes i Ca-
rolinska Institutets museum, men jag vagar ej tro att dessa
Cranier uttrycka den akta Grekiska typen.

Om de Asiatiske > till en del med de europeiske sanara
beslagtade, folkstammarne, har jag val hittils erhallit fdga kan-
nedom, men dock ofvertygat mig att alia fyra hufvudformerne
bland dem forekomma neml.

till Asiens

G. brachycephalae orthognathse J Afghaner,

TschuderochFinnar
Turkar och Perser.
Chineser,

Samojeder,

hora i
ignathae j

hora ( Japaneser.
iathai (Kalmucker,
hora ) Malayer.

43

Bland I nvanarn e pa Oarne i Sdderliafvet finnas,
mig veterligen, endast de 3 formerne, nemligen:
af G. brachycephal® orthognathae : Tagalerne?

( Meyen Nov. Act. A. cad.
Leop.Yol.XYI. S.l.p.47.)

SAustralier
Nyzeelander
Amboinenser (Sandifort
Tab. cran. div. Nat)
Sandwichsoboer.

{Malayer
Otaheitier.

Papuas.

Jag trodde lange att den orthognatiska ansigtsformen icke fo-
rekomme bland Soderhafsboarne, men Meyens beskrifning pa
Tagalerne och hans goda figurer ofver deras Cranier i Nov.
Act. Acad. cad. Leop. T. XYI ger anledning att anse dem vara
brachycephaliska orthognather. Ilan sager dock: aNur die

stark aufgeworfene kleine Nase, und der etwas hervorsprin-
gende Oberkiefer mochten die Form dieses Schadels dem der
Europeischen Race nachstellen, aber mit dem Schadel der
Mongolen kann er auf keine Weise verglichen werden.a Detta
yttrande antyder en lagre grad af prognathism, som dock livar-
ken af det foregaende i beskrifningen, ej heller af figurerne ar
framstiilld, men som ar tillracklig att racka tvifvel, huruvida
dessa Tagaler aro orthognather eller prognather. Da emedler-
tid figurerne och flere stallen i beskrifningen tala for den forra
formen sa har jag trott. mig bora antaga den som den ratta.

Bland de Cranier af Soderhafsboar, som finnas i Caroliner-
Museet ar ett af en Murry Australier fran Port Adeleyde
i Syd Australien, som hemfordes sistledet ar af min landsman
Capiten Wcerngren. Det ar markvardigt for dess likhet med
ett negercranium. Hjernskalen ar, liksom hos Negern, smal

44

och langt oval, med langt bakhufvud, kakarne mycket fram-
staende, tinningarne aro dock annu flatare, och'nackens bot-
ten ar lagre saint mera horizontelt stalld.

Africas infodingar, ehuru bestaende af manga olika folk-
slag, forete alia, sa vidt jag har mig bekant, langt ovala cra-
nier; storsta delen af dessa aro prognather och nagra till
ylterlig grad; endast fa aro orthognathiske.

* /Nubier
l Abyssinier

Till Africas G. dolichocephal© orthognathae hora ' Berber och

I de fordna
l Guancherne.

ialla Neger-
stammar
Kaffrar
Hottentotter
. Kopter.

Nyligen har jag genom Herr Doctor E. Carlsson , som i
egenskap af ofverlakare pa Svenska fregatten Josephine besokt
Africas norra kust, erhallit ett Kabyl Cranium, hvars langd
forhaller sig till storsta bredden som 180:133 och till minsta
bredden som 180:100, till liojden som 180: 156. Det har oval
form, men bred panna, sma hjessknolar pa midten af linea
arcuata temporalis, flata tinningar nagot tvarstupande nacke,
liten, lagt belagen, begriinsad nackknol, sma upphojningar for
lilla hjernan, stort foramen magnum, breda korta vartutskott,
tranga bakat stupande oronoppningar, Vida, utstaende okbagar
och okknolar, bred nasrot och hogt stallde nasben. Det ar
aflangt ovalt, men foreter ett narmande till en brachycephalisk-
fyrkantig form.

I Carolinska Institutets Museum finnas fyra huf\mdskalar
afEgyptiska Mumier, nemligen ett mannscranium med till—
horande skelett af en inumie. skankt af Herr Domprosten

45

Liedman ; trcnne cranicr af mumier, hemforde af Hedenborg.
Det ena af dessa har tillhort en aldre mannsperson, ett en
iildre, och ett en yngre quinna. Detta sednare var, redan da
jag mottog det, skeletteradt; de andre tva voro omgifne af de
naturliga betiickningarne, saint derjemte omlindcde med bindlar
af bomullsvaf, och ofverdragne med ett tjockt lager af svart
hartz. Det af Hedenborg skankta mannscraniet var dessutom
pa Here stallen i ansigtet forgylldt med bladguld. Pa manns-
cranierne var haret afklippt, p;i quinnan quarsittande J aln
langt, nastan rakt, nagot lockigt ocli tcmmeligen fint; pa alia
tre var del; till fiirgen Ijust castaniebrunt. Alla fyra dessa
cranier voro af langt oval form, med storre omfang an hos
Negern. Pa mannscranierne forholl sig storsta langden till
storsta bredden som 1:1,37; pannan ar smal, hjessan val livalfd,
tinningarne llata, parietalbenen fran bjessen bakat langsluttan-
de; nacken lang och smal. Det ena mannscraniet har ett stort
interparietalben. Nackknolen gar ett turn bakom protuberantia
occipitalis, som pa bada mannscranierne bilda en stor tagg.
Conceptaculum cerebelli iir litet och horizontelt belaget; linierne
for nackmuskelfastena aro pa alia starkt uttryckta. Vartut-
skotten aro stora, nackhalet aggrundt, medelmatligt; okbenen
okbagarne, ogongroparne, kindgroparne aro som hos Negern,
men niisroten uppstaende som hos en Europe; undra-niistag-
gen, som icke sallan saknas hos Negern, ar mycket stor och
framstaende; afstandet fran nastaggen till atveolarranden langt;
tandgarden stor; alveolarriinderne utstaende; tandrotterne lan-
ga; tanderne, hos det ena, af samma form som Europeernes i
allmanhet. Hos tva af de andre aro kronorne afnotte anda
intill halsarne. Underkiiken ar icke hog, hakan smal men tvar,
atveolarranden ar framtill nagot utstaende. Mannscranierne aro
mer an vanligt tjocka och starkt byggda. Man kan om dessa
cranier saga som Prichard om ett mumiecranium i Hunterian
museum, att “formen ar europeisk med undantag af alveolar-

46

randerne, som aro mera framstaende.a Enligt hvad jag- af den
macererade huden trott mig- kunna finna, anser jag dcnnas
farg hafva varit chocoladbrun. Pa hvad jag salunda af fore-
varande cranier funnit, jemfordt med upgifter af andra forfat-
tare, anser jag desamme hafva tillhort Kopter, eller Egyptens
urgamla infodingar.

Americas folkslag erbjuda for ifragavarande classifi-
cation ett stort intresse, dels emedan de annu nastan alia lefva
i deras naturtillstand, dels i anseende till miingden af deras
olika sprak och stannnar. Desmoulins saval som flere bade
aldre och nyare forfattare, anser Americanarne som en varie-
tet eller race. Bory de St. Vincent antager tvenne arter af
Americaner, nemligen Columbier oeh egentliga Americaner, de
forre tillhorande Norra America til JEquatorn, de sednare den
ofriga delen af Sodra America. Meyen raknar afven tvenne
Amerikanska racer, nemligen en Nordlig och Westlig, den
Caraibiska, samt en Ostlig som ban kallar Kuststamman.
Morton delar likaledes Americanerne i tvenne stora afdelnin-
gar, nemligen en i landet ursprunglig, som han kallar den
Amerikanska, och en inflyttad, som han benamner den Tolte-
kanska. Till den Amerikanska riikner han alia barbariska na-
tioner med undantag af Eskimos, hvilka han kallar Polar-Mon-
goler och anser sasom hybrider af Teppewahs och Mongoler.
Desse egentlige Amerikaner delar han ater i trenne hufvud-
familjer, den Apalachiska eller Nord-Amerikanska, den Brasi-
lianska eller nordligt sydamerikanska och den Patagoniska eller
sydligt sydamerikanska. Till den Toltekanska hanfor han de
folk som redan fore Americas uptackt bildat organiserade sta-
ter, innehaft en viss grad af cultur och tilskrifvas upforandet
af de markviirdiga antika byggnader, hvilka annu som miner
finnas i Mexico, Yucatan, Guatimala, Peru etc. En annan be-
romd Naturforskare D’Orbigny som i flere ar vistats i sodra
America, antager ensamt for denna del af nya verlden trenne

47

racer, nemligen den Ando-peruvianska, den Pampeanska och
den Brasilio-guaraniska. Den sednaste forfattaren Doctor
Tschudi , som afven i Acre ar vistats i sodra America, upgif-
ver ensamt for Peru och Bolivia trenne racer af urinvanare,
nemligen Cliineas eller Incas, Perus kustrace; Aymaras eller
Bergsboarne pa den Peru-bolivianska plateauen soder om Azan-
gara, och Huanchas, som bebo bergstrakten kring sjon Titi-
caca, emellan Peru och Bolivia.

Dot skulle har blifva allt for vidloftigt att adagaliigga det
af dessa sex olika indelningar af de Americanska folkstam-
marne icke tva sammanstamma med hvarandra. Den enda som
ar grundad pa craniernes byggnad ar den sista af Tschudi ; i
de ofriga fern finnas under samma race eller stam olika former
hopforde.

I ingen verldsdel frnner man hufvudskalens bildning forete
sa manga bestamda formskillnader ; i ingen visar den flere och
storre ytterligheter, och ingenstiides iiro de sarskildta natio-
nerne sa spridda om hvarandra. Sa t. ex. erholl jag for nagra
ar sedan genom Professor S. Loren craniet af en sydpatago-
nier, hvilket ar utmarkt for sin langd, laghet och laterale hop-
try ckning; enligt upgift skall denna form vara den radande i
sydliga delen af Magellans landet, da deremot detta folks niir-
maste grannar Pampeanerne eller Puelches hafva korta, breda
och mera hoga cranier. Hvilken anatom och ethnograph har
icke fastat upmarksamhet vid de langnackade, smala och i
pannan nedtryckte peruviancranier, med hvilka Pentland och
Tiedeman forst gjorde oss bekante, och hvilka enligt hvad
man af Tschudis afhandling aUber die Ureinwohner von Perua
(Mullers Archiv 1844 H. 2) kan sluta, tillhort/de annu i De-
partementet Junin forekommande, af honom sa kallade Huan-
chas, som lefva i narheten af den helt motsatta brachycepha-
liska Chincas rasen. I Georgien, Florida och Missisippi fore-
komma de for craniernes korthet och hojd utmarkte Creeks

48

och Natches Indianerne, gransande intill de dolichocephaliske
Tscherokeserne. Afven i nordliga delarne af Canada fore-
komma brachycephaliska stammar, griinsande till de dolichoce-
plialiska Eskimos.

Jag maste beklaga att jag cndast varit i tillfalle att un-
dersoka nagra fa Nord-Americanska hufvudskalar och forst i
dessa dagar haft tillfalle att genomogna Mortons dyrbara verk
“Crania Am eric an a“ som i stor prakt adagalagger rike-
domen af de varierande formerne af craniet hos de American-
ska folkslagen.

Af Sydamericanska hufvudskalar har jag haft tillfalle un-
dersoka 3ne specimina af Aymaras peruvianerne, tvenne af sa
kallade Incasperuvianer, tvenne Botokudcranier, af hvilka ett
ar hemsandt af Herr Freireis i Rio de Janeiro, here Caraib-
cranier, trenne Araucanska, en Charrhuas, en Puelches, hem-
sand fran staden Patagones i Republiken Buenos Ayres af den
for Naturvetcnskaperne nitalskande Svcnske och Norrske Ge-
neral-Consuln i Montevideo Herr Tarras och en Sydpatagonier
den jag forut omnarnnt vara skjankt af Professor Sven Loven,
hvarjemte jag for jemforelser begagnat Blumenbachs “decades
craniorum,“ Sandiforts fortraffliga “Tabulae craniorum diversa-
rum gentium, “ med here.

Efter hvad jag af dessa materialier kunnat sluta sa bora
de Americanska folkstammarne efter craniernes form ordnas
pa foljande satt, nemligen:

Amer. Septentrionalis^

G. DolichocephaUe pro-
gnathae

G. Brachycephalae pro-

gnathae

Gronliindarc
och Eskimos
Kaluscher
Tscherokeser
Chippeways
(Irokeser
Huroner
Tschikkesah
Cayugas
Ollogamis
Pollavalameh
Lennibenape
Cowalitsk In-
; dianer
Botokuder
Caraiber
Guaranis
Aymaras
Huanchas
Sydpatagoner
Natches
Creeks

Amer. Septentrionalis{ Semioler
Euchee
[ Klatstoni
( Charrhuas

Amer. Meridionalis

\ Amer. Meridionalis

]

G. Brachycephalae ortho

gnathae)^mer> Meridionalis

Puelches
J Araucaner
^Nyperuvianer

^Amer. Septentrionalis j^ZtG^r ^ ?

Chineas i

Peru ?

Oin Peruvianernes hufvudskMar, som blifvit af Acre Na-
turforskarc undersokta, ruder en synnerlig olikhet i upgifter;
jag tillater mig derfore om dem sarskildt niimna nugra ord.

Meyen (Nov. Act. caes. Loop. V. XVI) afbildar flera bra-
chyceplialiskt prognathiske peruviancranier, som ban anser hafva
tillhort landets urinvanare. Morton (Frorieps N. Notizen B. XV
N. B. & s. fig. 14) framstaller afven en dylik under namn af
Fornperuvian, men tillika en annan af narbesliigtad form under
namn af Nyperuvian (1. c. f. 15). D’Orbigny anfor fyra peru-
vian-nationer, neinligen Quinquas eller Incas, Aymaras, Ata-
camas och Changos; men efter bans upgifter liafva alia aflunga
hufvuden, och aro efter hvad af beskrifningarne kan slutas
prognathiske. Tschudi antager afven fyra Peruvianfolk, som
han kallar racer, men bland desse aro endast tre urracer, och
den ljerde hybrid. Tvenne af desse aro brachycephaliske och
tvenne dolichocephaliske. De brachycephaliske aro Chinchas,
och en hybridform af dessa som nu till stor del utgor Perus
kustboar; de sednare aro Aymaras och Huanchas. I Carolin-
ska Institutets Museum forekommer trenne former af Peruvian
Cranier; nemligen en kort under namn af Inca, en oval, doli—
chocephaliskt-prognathisk tydligen D’Orbiynys och Tschudis
Aymaras, samt en med ovanligt lung nackc och lag panna,
afven dolichpcephaliskt prognathisk, enligt Pcntland fran lan-
det Iluacas. Jag liar lange ansett dessa specimina sasom ty-
piska for peruvianernes cranier, men liar harom alltid stadnat
i ovisshet, da jag hos Naturforskare, som besokt landet tralfat
s«i olika upgifter. Sa mycket mera valkommen var mig Tschudis
utredning af detta partie. Denne forfattare antager nemligen
sasom ofvan ar namndt, tillvaron af tre urformer; en brachy-
cephalisk, Chinchas, och tva dolichocephaliske; en ordiniirt
oval, Aymaras ; och en utmarkt liingt-oval, Huanchas. Tschudi
har dels liingrc tid uppehallit sig i landet, dels uppsokt de
oblandade stammarne, och upgifver pa hvad satt de blandade

51

tillkommit. Han anfor sdlunda pa goda historiska grunder, att
Aymarastammen, fran hvilken de Pcruvianska konungarnes
valde utgick, forst underkufvat Huancherne och sedan Chin-
clias; att de underknfvade stammarne blifvit blandade med de
segrande, saint antagit dessas sprak, religion och seder. Haraf
har hybridisering och variationer uppkommit i trenne olika
rigtningar, och det ar klart att de resande forskarne liitt kun-
nat missledas i deras Slutsatser under s?i invecklade forhal-
landen. Tschudi tyckes fornamligast hafva hamtat ledning af
craniernas former och har troligen derfore lyckats att utreda
ett amne, som i ethnographiskt hanseende ar af stort intresse,
i samma mahn, soin sparen efter en forgangen cultur och hi-
storia tillvinner sig uppmarksamhet.

PentlcindSj, Bellumys och fleres asigt, att den mycket aflanga
lagpannade peruvianska craniiformen ar naturlig och icke arti-
ficiell, sasom D’Orbigny och here pasta, bekriiftas af Tschudi.
Jag delar afven Pentlands asigt, och har for nagon tid sedan
pa ett annat stalle yttrat mig for denna mening da fraga var
om en dylik form pa pannan hos de fordne Avarerne i Ungern
(Ofyersigt af K. Yet. Akad.s forhandl. 1844 No. 3 pag. 40).

I ofvanstaende upstallning af de Americanska folkslagen
har jag uptagit Aztekerne och Chinchas, men jag satter for
dem ett fragtecken, emedan jag ej Sir saker om forhallandet.
D’Orbigny s Quinquas hafva kakbenen mera framstaende an
Caucasierne (L’Homme Americain T. 1. p. 274.); det samma
tycks forhallandet vara med Aymaras m. fl. Meyens brachy-
cephaliska peruvianer aro afven prognathiske. Tschudis Chin-
chas aro deremot, enligt hans beskrifning och ritning Ortho-
gnatiske, och sadant ar afvenval forhallandet med det Inca-
cranium fran London, som fmnes i vort Museum. For Azte-
kerne har jag endast slodt mig pa flygtiga upgifter af resande.

Genom det nu anforda torde det kunna anses vara adaga-
lagdt att i Europa de dolichocephaliskt och brachycephaliskt

4*

orthognathiske formerne iiro de enda som forekomma och utgoras
af nara lika antal. I Asicn finnas alia fyra formerne, som jag
tror, i nagorlunda lika mangd. Pa Sbderhafsoarne forekomma
tre former, af hvilka dolichocepalae och brachycephalae pro-
gnathae aro de radande och Iroligen nara liktalige, samt mindre
allmant brachycephala} orthognalha.'. I Africa iir den dolicho-
cephaliskt prognathiska fonnen den radande i storsta delen
af denna stora halfo; da deremot den dolichocephaliskt orthog-
natiska endast forekommer i cn mindre del af samma verlds-
del. I America omvexla de dolichocephaliskt och brachyce-
phaliskt prognathiska formerne, sasom talrikast och hvarandra
motvaganda, emellan sig inneslutande ctt ringare antal af
brachycephaliska orlhognather.

Ofverhufvud synes orthognatismen, hemme fran Asien,
hafva valtEuropa till sitt egentliga stamhall, och prognathismen
de ofrige verldsdelarne. Markvardigt ar, att alltifnin iildsta
tider den raka lodriita ansigtslinien utmarkt menniskosliigtets
iidlaste stammar och varit sa tillsiigandes culturens foljeslagare,
da prognathismen i allmanhet varit en bundsforvandt med
vildhet, rahet och hedendoin. Huruvida dcssa former bora
anses sasom primitiva eller som afarter af en gemensam pri-
mar form, maste jag for denna gang lcmna obesvaradt.

4. Anden Ordforer anmeldle derpaa:

a) folgende til Selskabet oversendtc Boger:

Hannover: Bericht fiber die Leistungen in der scan-

dinavischen Literatur im Gebiete der Anatomic und
Physiologie in den Jahren 1841 — 1843.

//. P. Langaard: Beretning om det orlhopmdiske In-
stituts Virksomhed fra dets Stiflelse 1834 til Be-
gyndelscn af 1844. Kjobenhavn 1844. 8.
Exemplarer uddeeltes blandt Medlemmerne.-

b) Udfaldet af Yalg paa Ordforere og Secretairer i Sec-

53

tionerne, saaledes som nedenfor vil sees af Beretningen
om Forhandlingernc i liver Section.

Andet almindelige Mode den 15de Juli Kl. 1 — 3i.

1. Professor Forchhammer holdt folgende Foredrag om den
almindelige Indflydelse, som Vandplanterne,
n a v n 1 i g Tangarterne, have p a a D a n n e 1 s e n a f
Jordens Overflade.

Da Fortidens Tangarter i deres Organisation vise en stor
Liglicd med de nule vend e Planter af samme store Familie an-
saae han sig bereltiget til at antage, at ftgsaa de chemiske
Bestauddele af de uddode Tangarter maatte staae i noie For-
hold til de nulevende Arters chemiske BeskafFenhed, og han
begyndte derfor sin Undersdgelse med Analysen af Asken,
frembragt ved Forbraendingen af Tangarter, henhorende til de
forskjellige Grupper, og hidrorende fra meget forskjellTge Dele
af Yerdenshavet. Materialet til disse Undersogelser skylder
han DHrr. Professor Schoiiw’Sj, Doctor Vahl’s og Docent Lieb-
man’s Yelvillie.

Analysen blev fort paa folgende Maade:

Den veiede Tang blev i en Porcelainsskaal braendt i Muf-
felen, og Askens Yaegt bestemt. Denne Askens Veegt er un-
dertiden mindre, undertiden storre end Summen af Bestanddelene,
og denne Forskjel hidrorer derfra, at der deels blev uddrevet
nogen Kulsyre af den kulsure Kalk, der maatte formindske
Yaegten, deels at der blev noget Kul ubrsendt tilbage, som var
saaledes indhyllet i den smeltede Aske, at Ilten ikke kunde
traede i Forbindelse dermed, og denne Kulmaengde maatte for-
oge Yaegten. Den veiede Aske blev udtrukken med Yand, og
af Oplosningen blev Svovlsyren bundfaeldet ved Chlorbarium,
Baryten atter udskilt med Svovlsyre, Kalken bundfaeldet ved
oxalsiiur Ammoniak, Magnesia bundfaeldet med Barytvand, og

54

Overskuddet deraf atter udskilt med kulsuur Ammoniak, hvor-
paa der blev tilsat noget Salmiak, Massen inddampet til Tor-
hed og glodet. Den glodedc Masse blev veiet, oplost, tilsat
et Overskud af Chlorplatin, inddampet til Torhed, oplost i Spi—
ritns af circa 40 pCt., og Chlorplatinkalium besteint. Af Chlor-
platinkaliums Vaegt blev Chlorkaliet beregnet, og Clilornatriu-
mets Maengde besteint ved Fradrag af Chlorkalium fra den liele
Saltmasses Vaegt.

Den i Vand uoploselige Deel af Asken blev oplost i Salt—
syre, hvorved Sand blev tilbage. Oplosningen blev staerkt
fortyndet med Vand og overmaettet med Ammoniak. Det saa-
ledes erholdte Bundfald er i Tabellen over Analyserne opfort
som phosphorsuur Kalk med Leerjord og Jernilte. I de fleste
Tilfaelde blev det oplost i Saltsyre, blandet med staerk Spiritus
og Kalken udskilt ved Svovlsyre, derpaa blev Baserne bund-
faeldede med Ammoniak, og nu viste sig efter Viinaandens For-
dampning en ammoniakalsk Blanding af Chlorannnonium og
Chlormagnium og en betydelig Maengde Phosphorsyre.

Den efter Tilsaetning af Ammoniak tilbageblivende Opkjs-
ning blev ved oxalsuur Kali adskilt i Kalk- og Magnesiasalte,
som bleve bestemte.

I de fleste Tilfaelde blev det i Vand Uoploselige saalaenge
udvasket, indtil det ikke laengere indeholdt Svovlsyre.

1 nogle Tilfaelde blev Chloret besteint ved Solvoplosning,
i andre derimod ikke.

Besultatet af disse Analyser Andes opfort i folgende Tabel,
hvorved kun er at bemaerke, at Svovlsyremaengden er lidt
mindre end den burde vaere, da der naesten altid var dannet
en ringe Maengde Svovlkalium — Natrium eller — Calcium.

55

*t£

*3

S:

£.o

03

c

re

fc/J

o

03

© «

o 43

o 43

00

C

T-M

.2

.2

.2

«S

fa

fa

a

s

CO

00

05

O*

iO

O)

A o’

CO

CO

co^

©

o^

o'

of

in

TH

Iff

ao

***

N

CO

£

75

CO

CO

“S*

CO

ut

of

of

of

cf

of

43

a

00

1

43 _

^ S

CO

t-

05

o

to cj

r-

r-

irH

rH

S'

o

03 03

fa ~

o

cf

T— <

V*

—

Cm

>n

N

^ fa

O

3

T-(

05

05

05

00

© ^

lO -2

lO

cf

T— 1

m

cf 15

03 W

of

▼H

o

Is

32

C/5

t5

i i L v

03

00

CO

lO

05

MM P ce

t—

05^

05

o

rH

cf

cf

cf

T-t

1

*s

U

r-

CO

a

03

if5

CO

o

o

TH

00

O)

CO,

s

of

cf

£

cf

cf

of

3

CO

iO

iO

05

CO

co

CO

iO

00

©

©

00

o

00

Or

> ^
£ *

iff

of

if

r-H

if

“f

of

of

c ,® -w

O)

N

lO

o»

CO

<°>

CO

•f

•f

CO

CO

• O

43 re

43

43

43

c5

05

43

V

Cu

re 4$
43 .2

S g

s s

• re
43 03

43 “

03 4)

. a

43 43

03* S

43 43

43 2’

43 72
.« o

re »

£ s

re nzs
43 •£

re

03 la

re -S
03 .2

re -a

43 -r

re a
43 ®

re a
43 2

2 1

Cm

>• ►

> 2

> r

C3 *T!

43 2

o *-

43 r

43 2

43 2

43 2

c

0

cScS

a e
o o
0>0>

C «
-C

c 3

o

03

mm O

.43 -a

a .2-

O CO
0)

^ 43
P M

-a >,
^ re

X

43

^ re
53

Phy

Ilalyse

■m 43
^ <»
^ >»
^15

53

^ s

? CJ

faf2

Js 2

fa ^

indested.

[Fmansgave

Kattegattet.

lavanna.

N

3

u

03

re

•->

03

£S
&«
g §P
S

H3

a

re

o

_b D

13

Cap.

3

.43

-3

43

Chile.

Taarbek
d Sundet.

Gronland.

fa

o -e

>-

O -3

53

>*

43

* £

= £

>

CS

1

* 1

i

.5

2

1

o

re

Ch

•

Cm

re

• ' Sc • 2

• *3 * -a

"a

o

>

1

3

’v5

1

54-1

.

<»

re

• re

re

re

Cm

re

re

. a

Pm

43

>

>

jU

e

re

a

‘5

Cm

w

re

cu

m2

3

re

a

g

re

• a

.5 *a

; 1

ct ~

.2

72

re

a

-3

J5

2

o

ca

S

|

o

re

re

re

■3 «

+2 o

G

re

3

a

wa

1

O

s

5

0

-3 cS 0!

5 fa

‘3

(0

o

fa

O

r-5

oi

CO

if

40

00

05

o

56

•d

"d

"2 *d

05 £

■** s

N -g

00 3

to o c

O be

£

© ©

cf £

CM 3

cf ©

C/5

CO

CO

V2

•~ be

US

s

£

taS c

CM

«!*

CO

in

CO

CM

05

« ©

o

00

00

GO

GO

©

co^

Zi

3

if

©

•cf

cf

of

cf

of

of

J

©

05

s§

CO

m

CO

CO

IS

CJ

©

o

iO

N

-a

3

if

cf

of

cf

cf

t-h

cf

T— t

CJ

s

05

00

&

«=*

o

be
CM «
CO S

in

o

CO

CO

Q

cf

of

of^J

cf

S3

3

5

*»

3

J

£

©

00

SJ

CM

in

05

©

ro

©

•*#

00 s

CM

U2

©

«f

iff

■M&S

cf

cf s

cf

a

-=

iS

1 1 .

tr. u v

M

05

iO

• 8

GO

GO

05

o o s-
3 -

©

00

CO

«e*

C.2.^

's

cf

cf

cf

©

©

<r*

cf

O

l:

■**

00

g

Ci

£

£

o

o

in

o

•2

00

CM

O^

o

«

c n
©

•a

O

of

«sf

©

,3

<S

<s

cf

3

S3

o

,

eo

U s3

•«#

T— I

CM

>n

o

8

CO

CO

o 2.

CO

CM

00

lO

CO

CO

tH

>. ^
w *

cf

ro

of

if

00

if

2 a? ?

CO

O'©

C'O

QP CZ

in'

00

CM

CO

CO

r^

CO

o

CO

05

CO

(N

00

'r-t

*

Iff

of

-r^

oo"

cf

^r-T

of

CO

-f- — ^

CM

CM

tH

©

©

©*

.

3

3

. 3

« 3

O

«j « © ©

o

©

©

£ «

©

© © ©

£ ©* ©

s s

CP

C3 3 g 3

3

3

£ 3

cs .X

Cm

© © ©Si

n U o «

►»* g, g

V

C5

>r>

©

U

—

s Ǥ

o '©

©

3

O

© © ©

-o g —
O 'il

© © £

3 "O 3

o Co

-§ 8s

.Z. co
U co

e

?T 3 CT 3

3

a. —

a-

® S. ®

"£ O "3

-2 —

^ ^ J©<

Cm

X

tT ^
O

■—

O

X ^
O

0-* ®
O 03

E ^

1

©

> i*

||

S>

/

cp

3 — j*

bC ©

3 O -3

3 £ «

>

a

~tZ

©

3

be

©

3

be

©

« ' be o

SS 1

1 «

^ 3 £

3. 3 0

3

be

©

(l*

3 3 ©

g-

O -r O

3

3

3

3

3 3 V2

s|« j£

ts

* ^

3

= ® o

<

a 5

S ^
>

sili-
11 vul-

£

Sm

1

c£ •
3 ]

cris-

• ^

i

4* •

3 ^3
's CO.

.

V • s ?

f5 ofi 5

'£

3

‘S

3 ’

-yj

"cc ^

il *

.2 ^
- o

O j;

C Sw * w

"© f

« be -5

^3 g be

!

© .3

3 .-C

6

c^ fe

1 1

Cm © a

— ^
® co

CO

•**

in

od

T-i

^ T-H

r-^

57

Don forste almindelige Charatcer, som Asken af alle disse
Tangarter viser, er den store Maengde Svovlsyre, som findes i
alle Arter, idet den mindste Ovantitet deraf udgjor 1,28 pCt.
af den tdrre Plantes Yaegt og den storste 8,50, saaledes at man
kan antage Tangens Middelmaengde af Svovlsyre til 4 pCt., da
de 19 anforte Analysers Middeltal udgjor 3,82 pCt. ; derneest
fortjener Ivaliet isaer Opmeerksomhed, da det udgjor i et Middel-
tal af 14 af de anforte Analyser 2,52 pCt. Af de ovrige Be-
slanddele er Magnesia vigtig, da den udgjor omtrent i Gjcn-
nemsnit 1 pCt. Hvorvidt Kalk er en vaesentlig Bestanddeel af
Tangarterne, kan jeg ikke med Sikkerhed bestemme, i nogle
Tilfaelde synes den at bore til Tangens Organisation, hyppigen
hidrorer den derimod fra smaae Coraller, som ha3fte sig paa
Plantens Overflade. Det samme gjselder om Kiseljorden, hvoraf
der naesten altid fandtes noget, som dog tildeels hidrorte fra
kiselholdende Infusionsdyr, der ligeledes faeste sig paa Over-
lladen af Tangen. Dog har jeg kunnet overbevise mig om,
navnligen ved en Green af Ecklonia buccinalis, at den under-
tiden borer til Plantens Organisation. Af de ovrige Bestand-
dele vil jeg eudnu henlede Opmaerksombeden paa Phosphor-
syren, der forekommer i alle af mig undersogte Tangarter, og
spiller som bekjendt en Rolle i de hoiere Havdyrs Organisation.
Paafaldende er det, at der gives Tangarter, der ikke indeholde
Chlor; thi den meget ringe Maengde deraf, som forekommer i
enkelte, hidrorer aabenbart ikkun fra det af Sovandet endnu
vedhsengende Salt. Da de svovlsure Salte, som findes i Tan-
gens Aske, alle ere oploselige i Yand, vilde de ved Tangens
Decomposition formedelsL Forraadnelsen atter fores tilbage til
Havet, hvis de ikke netop ved denne Forraadnelse led en
meget stor Forandring, idet de fra svovlsure Salte gaae over
til Svovlmetaller. Denne ved Biscliofs og andre Chemikeres
Undersogelser bekjendte Yirkning iagttager man overalt, hvor
Tangen raadner, og den er saa sta?rk paa mange Steder af

58

vore Kyster, at den f’orpester Luften i en stor Omkreds, o g
foranlediger f. Ex. paa Strandveien i Naerheden af Kjobenhavn,
at Solvet i Husene lober an, og svaertes af en Hinde af Svovl-
solv. De saaledes dannede Svovlforbindelser af Calcium, Ka-
lium og Natrium decomponere Jerniltet hvor det findes og
danne Svovljern. Et maerkvaerdigt Exeinpel paa denne nyere
Svovlkiisdannelse forekommer paa Bornholms Yestkyst, hvor
de fra den raadnende Tang hidrorende, oploselige Svovlmetaller
bundfaelde Jernet i Yandet af en Kilde, der flyder ud af et
Borehul, som er neddrevet i Juraformationens Kuldannelse, og
det saaledes udfaeldte Svovljern afseetter sig som en guul,
metalglindsende Skorpe paa de rullede Stene, der i Naerheden
af Stranden ligge paa Havets Bund. At denne Yirkning er
ny, seer man deraf, at rullede Muursteenstykker ere, ligesaa-
velsom rullet Granit, bedaekket med Svovljern; at den maa
foregaae endnu i dette Oieblik bliver hoist sandsynligt derved,
at den borede, jernholdende Kilde neppe er 50 Aar gammel.
Det saaledes afsatte Svovljern er rimeligviis ikke reen Svovl-
kiis; thi Skorpen, naar den bliver udsat for Luften, forvittrer
meget snarl til svovlsuurt Jernforilte, og disse lacrerige Styk-
ker, som jeg selv har optaget af Havet, kunne ikke opbevares
i Samlinger. Denne Dannelse af Svovljern, der skeer ved
Ombytning af Jerniltets og Svovlalkaliernes Bestanddele, giver
derved naturligviis Anledning til Dannelsen af kaustisk Kali og
kaustisk Natron, hvoraf det forste, ndar det er tilstede, isaer
traeder i Forbindelse med Lerets kiselsure Leerjord. Naar
derfor Tangen kommer i Beroring med jernlioldigt Leer, vil
der dannes saavel Svovlkiis, som kiselsuurt Leerjordkali, der
begge blandes med det uforandrede Leer og dels ovrige ud-
skille Bestanddele.

Da denne Vexelvirkning er af en meget hoi Vigtighed
for at forklare Phaenomener, som hore til de aeldre Dannelser,
har Forfatteren anvendt megen Omhyggelighed paa at hestemme

51)

dette Forhold. Svovlsuurt Kali blev ved Glddning med Kul
forvandlet lil Svovlkalium, der blev oplost i Vand, og denne
Oplosning blev digereret med meget jernlioldigt Leer fra
Bruunkulformationen ved Staurhoved i Fyen. Leret blev strax
sort, og efter 3 Dages Forlob blev det udvasket med den
Omhyggelighed, at da det fra Filtret lobende Yand neppe viste
Spor meer lil oploste Substanser, blev Leret taget af Filtret,
udrort i en stor Maengde Yand og samlet paany. Det saaledes
fuldkomment udvaskede Leer blev indkogt med Saltsyre, op-
lost i Yand, bundfaeldet med Barytvand, filtreret, Bar y ten
bundfaeldet med kulsuur Ammoniak og det Hele inddampet
og glodct.

39,043 Gran Leer, som ikke havde vaeret udsat for denne
Yirkning, gav 0,184 Chlorkalium = 0,47 pCt., Clilor-
kalium = 0,30 pCt. Kali.

41,957 Gran Leer, behandlet med Svovlkalium, gav 0,930
Chlorkalium =2,22 pCt., Chlorkalium = 1,40 pCt. Kali.

61,653 Gran Leer, behandlet med Svovlkalium og udvasket
paa den anforte Maade, gav 1,719 Chlorkalium =
2,79 pCt., Chlorkalium = 1,76 pCt. Kali.

I et tredie Forsog, som blev anstillet tidligere end de to
andre, lykkedes det at udvaske det sorte Leer saa hurtigt, at
det dannede Svovljern forstorstedelen holdt sig udecomponeret,
medens Leret i de to nylig anforte Analyser havde antaget en
guulrod Farve. Uheldigviis blev dette sorte Leer ikke veiet,
forend det blev underkastet en Analyse, og der kunde ikke
erholdes noget qvantitativt Resultat, men efter Skjon var Kali-
maengden i dette Tilfaelde langt betydeligere, end i det forrige.
Der synes ogsaa at finde en Yexelvirkning Sted imellem de
basiske svovlsure Jerntveilte, som danner sig ved Iltningen af
Svovljernhydratet og det kiselsure Leerjord-Kali; thi ved Op-
losningen af de attcr iltede Leerarter udvikledes ingen Svovl-
brinte, og i Oplosningen fandtes en saa overordentlig ringe

Maengde Svovlsyre, at man var nodsagct til at antage, at dot af
Leret bundne Kali liar decomponeret del basisk svovlsure
Jerntveilte, og er derved tildeels bleven gjort oploscligt iVand.
Da det er meget sandsynligt, at det er den kiselsure Leer-
jord, som binder Kaliet, vil naturligviis Kalimaengden i Leret
deels vaere afhaengig af den tilstedevaerende kiselsure Leerjord,
deels af Jerntveiltets Maengde, deels ogsaa af den Tid, livori
Substantserne have kunnet indvirke paa hinanden.

Under Tangens Gjaering dannes der en stor Maengde Kul-
syre, hvorom jeg har overbeviist mig ved uiniddelbare Forsog,
og denne Kulsyre spiller ligeledes en Rolle ved de Foran-
dringer, som den med Tang gjennemtraengte Jordbund lider.
Kills yren opliist i Yandet, vil nemlig udtraekke Kalken, som
den da maa afsaette overalt, hvor Oplosningsmidlet, ved Kul-
syrens Fordampning bortfores, og Kalken vil altsaa sarnie sig
paa saadanne Steder, hvor denne Fordampning med Lethed
gaaer for sig, og til de ovrige Forandringer, som det Leer
lider, der drages med ind i Tangens Gjaering, horer ogsaa
den, at den ellers gjennem liele Massen udbredte Kalk sarnies
i udskilte Partier, der da, efter Omstaendighederne, enten ville
vise sig som underordnede Lag, eller som udskilte elipsoide
Masser. .

Jeg liar endnu ikke omlalt Tangens ovrige, ved Forbraen-
dingen forflygtigede Bestanddele, disse ere, som ved de fleste
andre Planter, Kulstof, lit, Brint og Qvaelstof og den Foran-
dring, som disse lide under Gjaeringen, er folgcnde: Under

Gjaeringen udviklcs som sagt en stor Maengde Kulsyre; der
dannes, udentvivl som ved lignende Processer, Vand og Am-
moniak og kulstofrige Forbindelser udskillc sig; men denne
sidste Forandring foregaacr meget langsomt, og endnu flere
Aar efter at Tangen er opkastet paa Stranden, vedbliver denne
Gjaering. Jeg bar heller aldrig fundet Torvelag eller lignende
Dannelser, som skylde Tangarterne deres Oprindelse, og den

G1

meget store Masse af submarine Torveinoscr, der findes langs
med den danske Halvoes Vestkyst, indeholder ikkun Levninger
af Ferskvands Sumpplanter og Skovtraeer, og er uden den
ringestc Tvivl dannet som vore almindclige Kjaennoser, og
ved en senere, ogsaa ved andre Phaenomener beviselig Saenk-
ning, bragt under Havets Overflade. Dau , der har anstillet
meget omfattende Undersogelser over Danmarks Torvemoser,
bar derimod paa Oen Als fundet et Torvelag, som var dannet
af Tang, og det ligger i Sagens Natur, at en stor Deel af
Tangens Kulstof maa omsider i Form af fossile Kul enten
sarnies i saerskiltc Lag, ellcr gjennemtrasnge Leret, naar ikkun
Luftens uhindrede Adgang bliver standset.

Sammenfatte vi da alle vore Erfaringer over disse Tan-
gens Decompositionsproducter, finde vi, at den vil, naar den
kommer i Vexelvirkning med jern- og kalkholdigt Leer,
danne Svovlkiis, kiselsuurt Leerjordkali, kulstofrige Forbin-
delser, der indeholde meer eller mindre Qva3lstof, den vil
afsaette en Portion Magnesia og meer eller mindre phosphor-
suur Kalk, og den vil udtraekke og sarnie Kalken, hvis det
saaledes paavirkede Leer indeholdt noget af denne Substants.
Bliver Leret udsat for Athmosphaerens Indvirkning, vil en meer
eller mindre stor Deel af Svovljernet atter forstyrres; und-
drages det derimod for denne Indvirkning, vil det blive ufor-
andret og danne Lag af Alunjord.

I vore Marskegne finder endnu en saadan Yirkning Sted,
og deres hoie Frugtbarlied skyldes idetmindste for en stor
Deel udentvivl til saadanne Kaliforbindelser, thi Syrer ere
istand til at oplose og udtraekke en betydelig -Maengde Kali—
salte af Marskjorden. Overhovedet vilde Tangarterne, der
omgive Landenes Kyster, tiltraekke en stor Deel af de plan-
tenaerende Mineralstoffer, som Regnvandet udvasker af Jord-
bunden og omsider fore ud til Havet, og naar Landmanden
kjorer Tangen paa sine Agre, bringer han disse Stoffer igjen

tilbage til Jordon, hvorfra dc oprindelig ore udtruknc. Natu-
ren gjor det samine, idet don blander Tanglevninger mod
Leer og danner derved nye, i hoi Grad frugtbare Lag.

Den aeldste Vegetationsperiode, hvis Levninger ere ned-
lagte i Jorden, synes ikkun at have bcstaaot af Tangarter og
vi finde den i den aeldre siluriske Dannelse, navnligen i den i
Skandinavien saa udbredte Alunskifer og tildcels i Sandstenen.
Adolphe Brogniard har beskrevet on Fucoid fra Overgangs-
sandstenen paa Kinnekulla under Navn af Fucoides circinnatus;
en anden Art forckommer i Alunskifer, hvori Hr. Doctor Kroger
har opdaget den ved Fogelsang i Skaane. Fortatteren har
fundet den i Alunskiferlagene paa Bornholm, og Hissinger sy-
nes at have iagttaget den i Alunskiferlagene ved Berg i Oster-
gbthland. Af denne Tang, Ceramites Hissingeri, har Hr. Lieb -
mann havt den Godhed, at meddele mig folgende Characteristik :

“Alga caespitosa, fdamentosa, ramosissima. Fila e basi
communi (radice) radiantia setam equinam crassa, fastigiato
ramosa dichotoma; substantia interna venis duabus (siphoniis)
creberrime genuflexis et invicem spiraliter tortis (in modum
generum Polisiphoniae, Callithamnii, Grifitsias, Ceramii) percursa.

Fossilis alga vulgata in schisto bituminoso formationis
transitionis Scania?, Bornholmiae provenit; cespitosam crevisse
patet, nam fda radiantia per strata varia in omnibus direc-
tionibus stipata cernuntur.44

Jeg har chemisk undersogt baade Alunskiferen fra Born-
holm og fra Opsloe ved Christiania; Resultatet af disse Ana-
lyser er folgende:

Kiseljord.

Leerjord.

'rt

V

c

ts>

c:

g

Natron.

Svovl.

c
■ —

V

Jerntveilte.

Tab ved
Glijdning.

Phosphor-

syre.

Alunskifer fra
Bornholm .

59,86

15,89

0,99

1,68

3,72

Spor

0,82

0,50

_

16,68

Spor

Alunskifer fra
Opsloe . . .

65,44

14,87

0,15

1,34

4,59

0,48

1,25

1,05

0,75

9,29

Ube-

stemt.

Kulstoffet i Alunskiferne paa Bornholm liar jeg besternt
ved den Methode, hvorefter man analyserer organiske Sub-
stantser og fundet, at den udgjor 8,65 pCt. Yandet er fundet
ved at fradrage Kulstofmsengden fra Tabet ved Glddningen og
besternt til 6,90 pCt. Alunskiferen fra Opsloe lider ved Glod-
ningen et mindre stort Tab, ncmlig ikkun 9,25 og indeholder,
soin det synes, langt mindre Vand.

Qvaelstolfet i Alunskiferen viser sig dcels ved den strerke
Blaasyrelugt, som udvikler sig, naar den med kulsuurt Natron
smeltede Alunskifer overgydes med Saltsyre, deels ved det
Berlincrblaat, som udskiller sig ved denne Behandling. Svovl-
mamgden er storre, end den her er angiven, da Svovlkisen
fordctmeste udskiller sig i smaae Partier og Forfatteren ud-
trykkeligen valgte saadanne Stykker, hvori han ikke kunde
opdage udskilt Svovlkiis.

Yi have tidligere seet, at Producterne af Tangens Decom-
position, naar der tillige er jernholdigt Leer tilstede, ere :
Svovljern, kaliholdig Leerjord, Magnesia, phosphorsuur Kalk,
meer eller mindre reent Kulstof og en stor Maengde Kulsyre.
Alunskiferen indeholder alle disse Bestanddele, med Undtagelse
af Kulsyren, den indeslutter mange Levninger af Tang, og
udmaerker sig desuden ved Mangel paa Kalk, en Substants, der
forekommer i betydelig Maengde i de andre Skifere. Men
denne kulsure Kalk mangier egentlig ikke i Alunskiferlagene,
den liar ikkun sammentrukket sig i ,store, nyreformige, med
bituminose Stoffer gjennemtraengteMasser, den saakaldte Anthra-
colith. Er det nu ikke i hoieste Grad sandsynligt, at det qvael-
stofholdende Kulstof, Svovlkisen og Kaliet hidrdrer fra Tangens
Yexelvirkning med jernholdende Leer? Forfatteren antog, at
han kunde endydermere overbevise sig om, at Alunskiferen
skyldte sine meest characteristiske Bestanddele til Tangen ved
at forsoge at finde Phosphorsyre i Alunskiferen. Han smel-
tede derfor en Portion Alunskifer med kulsuurt Natron,

64

overmajttede den mcd Saltsyre og inddampede lil Tdrhed for
at udskille Kiseljorden. Oplosningen blev - uvermaettet med
kaustisk Kali, for at oplose Leerjorden, og, da Alunskiferen
indeholdt Kalk i tilstraekkelig Maengde, kunde ban ifolge tidligere
udforte Undersogelser vaere sikker paa, at Leerjorden var fri
for Phosphorsyre. Det i kaustisk Kali Uoplbselige blev oplost
i Saltsyre, blandet med tilstraekkelig Yiinaand, og Ivalken bund-
faeldet med Svovlsyre, hvorpaa Vaedsken blev filtreret, Yiin-
aanden fordampet, og den tilbageblivende Oplosning blandet
med ct Overskud af kaustisk Kali. Den kaustike Oplosning
maatte nu indeholde al Phosphorsyre, den blev blandet med
Barytvand, saalaenge den gav et Bundfald, som derpaa blev
samlet, udvasket og braendt med Filtret, hvorpaa Barytsaltet,
som bestod af svovlsuur, kulsuur og phosphorsuur Baryt, blev
inddampet med Saltsyre og udtrukket med Vand. Ammoniak
bundfaeldte nu phosphorsuur Baryt, der, for at faae den sidste
afgjorende Prove, blev samlet, udvasket, og med Filtret dige-
reret med Svovlsyre. Den svovlsure Oplosning blev over-
maettet med Ammoniak og blandet med en ammoniakalsk Op-
losning af Chlormagnium og Chlorammonium, hvorved For-
fatteren erholdt et staerkt Bundfald af phosphorsuur Magnesia-
Ammoniak. Paa denne Maade blev det fuldkomment afgjort,
at Alunskiferen indeholder phosphorsuur Kalk, unaegtelig i en
meget ringe Maengde, men dog tilstraekkelig for endvdermere
at bevise Tangens Indflydelse paa disse Lags Dannelse.

Alunskiferens Anthracolithboller indeholde da den ved
den raadnende Tangs Kulsyre-Udvikling oploste og udkrysta-
liserede Kalk, fra det oprindelige Leer.

Det er bekjendt, at de smaae Crustaceer, isaer af Amphi-
podernes Familie, for naervaerende Tid for en stor Deel leve
af Tang og den Indflydelse som Tangens Bestanddele have
paa disse Dyr, viser sig meget tydelig ved Reieskallernes
chemiske Analyse. Disse bestaae nemlig efter Forbraendingen

65

forst og fremmest af phosphorsuur Kalk, dernaest af phosphor-
simr Magnesia og endelig af en temmelig betydelig Maengde
svovlsuur Kalk. Kulsuur Kalk findes i saa ringe Maengde i
disse calcinerede Skaller, at den hoist sandsynligviis hidrorer
fra andre lavere Havdyr, der have faestet sig paa Reiernes
Skal. Havets storre Dyr, livis Fodc middelbart eller umiddel-
hart for en stor Deel bestaaer af Crustaceer, faae altsaa deres
Phosphorsyre fra disse Krebsdyr, der igjen erholde den fra
Tangen, og ved Soplanter og Sodyr finder det samme For-
liold Sted, som ved Landplanter og Landdyr: at nemlig Phos-
phorsyren, ved Hjelp af Planter overfores fra den uorganiske
Verden til Dyreriget. I Alunskiferen og de dertil horende
Kalknyrer forekomme en stor Maengde, for disse Dannelser
eiendommelige Trilobiter, saasom: alatus, gibbosus, sclerops,
pisiformis, lavigatus o. s. v. og af det foregaaende bliver det
da klart, at disse Krebsdyr for den aeldre siluriske Dannelse
repraesentere de mange smaae Arter af Crustaceer, isaer Am-
phipoder, som nu i Tusinder findes i den paa Stranden op-
kastede Tang. I dette Tilfaelde blive altsaa Alimskiferens
eiendommelige Forsteninger ikke alene, ja ikke engang for-
stdrstedelen, bestemte ved en Forskjellighed i Tiden, men ved
Foden, som leveres disse Dyr; og Geognosterne turde uden
Tvivl i mange andre Tilfaelde ikkun med stor Vaersomhed
antage, at enhver Forskjellighed i Organisationen ligefrem
udtrykker en Forskjellighed i Dannelsestiden.

Forfatteren udviklede derpaa disse Iagttagelsers geog-
nostiske Betydning, og viste, at de forklare, hvorledes Be-
standdele, isaer Svovl og Kali, som man i Almindelighed har
vaeret meget tilboielig til at taenke sig ved Sublimation frem-
komne fra Jordens Indre, ere samlede ved Planternes Med-
virkning af det store Yerdenshav, hvor Residuerne af tidligere
Jorddannelser og Producterne af forstyrrede Bjergmasser
sarnie sig; disse Iagttagelser forklare endvidere, paa hvilken

5

66

Maade den store Maengde Kali, der hidrorer fra Feldspatens I
Decomposition, atter bliver optaget af Jorden, og man vil
ikke finde bine Fortidens store Yirkninger utrolige, naar man
betaenker, at Sargassumhavet i det atlantiske Ocean indtager
et Belte af en Laengde af 27 Bredegrader mellem 19° — 46°

N. Br. og en Brede af 30 — 40 Mile.

Man bar ved Betragtning af Bjergmassernes Metamor-
phose hyppigen fundet det overordentlig vanskeligt at for-
klare, hvorfor enkelte Skifcrlag bavde licit store Forandringer
og vare gaaet over, for at danne krystalinske, kaliholdende
Silikater, medens andre naerliggende ikke bavde lidt en saa-
dan Forandring. Et Lag af Tangskifer, omgivet af andre
Leerskiferarter, vilde lide denne Forandring, naar den blev
udsat for en tilstraekkelig Yarme, og den bornholmske Alun-
skifer indebolder ligesaameget Kali, som den bornbolske Gra-
nitgneus, medens det Natron, som denne indebolder, og som
mangier i Alunskiferen, let kan taenkes at hidrore fra Hav-
vandets Kogsalt.

Efterskrift.

Faa Dage efterat Forfatteren havde holdt Foredraget,
hvis vigtigste Momenter her ere opgivne, bavde ban Leilig-
hed til at iagttage de hoist interessante Mctamorphoser, som
Alunskiferen lider i Naerheden af Christiania; idet ban i For-

en geognostisk Excursion langs med den vestlige Kyst af
Egebjerget. Yed et Sted, som Baadforeren kaldte Bugten,
kan man tydelig forfolge Alunskiferen igjennem en Raekkc af
Overgange, indtil den traeder frein som en virkelig Gneus,
og man kan endvidere overbevise sig om at Gronsteenmasser,
som her traede frcm, spille en vigtig Rolle ved de Forandrin-
ger, som Skiferen bar lidt. Uden at ville gaae naermere ind
paa Detaillen af disse Undersogelser, vil jeg ikkun her anfore,

07

at dct i dette Tilfaelde forekom mig at vaere muligt, vod en
chemisk Analyse at bringe Sporgsmaalct om de geognostiskc
Mctamorplioser til en fuldkonnnen Afgjorelse; thi Gronstenen,
der her viser sig som den forandrende Masse, har en saadan
chemisk Sammensaetning, at det er i allerhoieste Grad usand-
synligt, at Alkalierne i Gneusen kunde hidrore fra Gronste-
nen, og fra denne vaere sublimeret ind i Skiferne. Da nemlig
Gronstenen indeholder en meget betydelig Maengde af Jern-
dobbeltilte, vilde, hvis der var en storre Maengde Baser
tilstede, end der under den givne Temperatur kunde bindes
af Iviseljorden, udskilles Jernets liter, og dannes Magnet-
jernsteen, en Forandring som under andre Omstaendigheder
meget hyppigen er foregaaet med Gronstenen. Jeg har der-
for analyseret Alunskifergneusen fra Bugten ved Egebjerget
og anforer denne Analyse her i Forening med Analyserne
over Alunskiferen fra Bornholm og fra Opsloe, de sidste be-
regnede efter Fradrag af de ved Glodningen i fri Luft ud-
drevne Stoffer.

Kiseljord.

[Leerjord.

lad

Magnesia.

H

Natron.

Svovl.

C

u

a;

6

'3

>

a

u

V

Phosphor-

syre.

Totalsura.

Alunskifergneus fra
Bugten ved Egebjerg

69,71

13,59

0,23

2,65

3,97

0,46

2,30

1,939

4,972

nbest.

99,82

Alunskifer fra Born-
holm, efter Fradrag
af de flygtige Be-
standdele

71,72

19,04

1,19

2,02

4,46

Spor

T

58

0

Spar.

100,01

Alunskifer fra Opsloe
efter Fradrag af de
flygtige Bestanddele

72,40

16,45

0,17

1,48

4,99

0,54

1,38

1,17

0,82

99,40

Forskjellen er saa ringe, at neppe Nogen vil naere Tvivl
om, at denne Gneus engang har vaeret Alunskifer, der ved
Varmen og Krystallisation har antaget Gneusens Form.

o

*

68

2. Baron Leopold v. Buck foredrog efterfolgende Bemaerk-
ninger oin Nytten af naturhis toriske Samlinger
i Almindelighed, og om Fortraeffeligheden af de
mineralogiske Samlinger ved Universitetet i
Christiania i Saerdeleshed.

Norge har sandsynlig det Fortrin fremfor de fleste ovrige
Lande i Europa at besidde Beskrivelser over saerskilte Di-
strikter, topographiske Monographier, som ere Mesterstykker
for deres Tid. Jeg naevner alene af Hukommelsen de meest
bekjendte, Stroms Sondmors, Yilles Sillejords Beskrivelse, Amt-
mand Sommerfeldts Finmarkens, Smiths Tryssilds, Egers og
Spydebergs Beskrivelser og mange andre, der ere indforte i
den fortraelfelige norske topographiske Journal.

Disse Beskrivelser kunne aldeles ikke undvaeres, naar
man vil laere de naturhistoriske Forholde og Oplysninger at
kjende, som man i Norge kan gjore sig bekjendt med.

Men Naturhistorien, fortrinlig Geognosien, skrider frem
med stor Hurtighed, og vi behove endnu Mere, end det, alle
disse Monographier kunne give os. Yi soge efter et Billede
af selve Naturen. Hvad der er udspredt over saa store Land-
straekninger og hvad der er altfor vanskeligt for Naturforskeren
at omfatte paa eengang, onske vi at finde, saa at sige, naermere
sammenfbiet og bragt til en ligesaa nyttig, som nodvendig Oversigt.

Maa det vaere mig tilladt at yttre, hvor stor min Overra-
skelse og min Glaede har vaeret ved her at finde disse Bille-
der af Naturen, Samlingerne, opstillede paa en Maade, som
gjor alle dem, der have vaeret sysselsatte dermed, den storste
Mre; — og min Taknemmelighed for her at have kunnet
studere een Deel deraf, bliver aldrig i Forhold til den Nytte,
jeg har kunnet drage deraf.

Der findes vel Mange endnu, som ei tilstraekkelig erkjende
den store Vigtighed af disse naturhistoriske Samlinger. Hist
og her findes vel Nogen, som troer, at en saadan Samling

69

skal indeholde Curiositcter, usaedvanlige Skabninger, og at de
ere mere anlagte paa at vaekke Forundring over Former, der
ovcrskridc Naturens saedvanlige Love. Dette er ei saa.

En naturhistorisk Sanding skal indeholde alle de Bogsta-
ver, vi soge at laere at kjende for at kunne laese i Na-
turens store Bog. Intet bor staac isoleret. Alt, hvad der
findes i Samlingen skal ligne en uafbrudt Kjaede, som giver os
den nodvendige Oversigt og forer os lioiere og hoiere op i
Kundskaben om Sammenhaniffen i selve Naturen. Derfor on-
skede jeg, syntes det ei altfor fordringsfuldt, at der blev skrevet
paa ethvert naturhistorisk Museum: “Her fremvises den Him-

inelstige, som Jacob har seet i Dromme. Engle stige op og
ned, bringe Sporgsmaale op og komme tilbage med Svar.
Men de, som vente at see Curiositeter i de naturhistoriske
Samlinger, soge forgjaeves, hvor Himmelstigen er. For deres
Oine bliver den skjult.“

Norges Universitet besidder en mineralogisk-geogno-
stisk Samling, som forener Alt, hvad det storste Haab kan
vente i denne Henseende, nemlig, at den er et Aftryk af selve
Naturen. I den storste Fuldkommenhed har man Alt, hvad
naesten ethvert Distrikts Sammensaetning angaaer. Vi bestige
med Lethed de hoieste Fjelde, vi naerme os og betragte Skab-
ningen af de vildeste Kyster, vi gaae op i Fjordene, og, uden
nogensinde at tabe Sammenhaengen, kunne vi forfolge Sam-
mensaetningen af Norges Overflade ind i de dybeste Dale.
Ingen Samling viser os den saa hoist maerkvaerdige afdode
Verden, som omgiver Christiania, ligesom Petersburg og de
vestgothiske Bjerge, i en saa laererig Oversigt som det, der
her er forenet og bestemt. Ingensteds ellers ere alle de
Mineralier, som Norge besidder i saadan Pragt og Mangfoldig-
hed, sammenstillede og ordnede.

For alle disse Indretninger har man den samme Laerde
at takke, som med utraettelig Flid og Skarpsindighed har un-

70

dersogt alle norske Fjelde, og bans Arbeidcr skulle staae og
benyttes, saalaenge Norges Fjelde staae. Han bar opsat sig et
Monument, som skal bringe hans Navn langt ud i Efterverdenen.

Hvad bar man dog ei det saa nylig oprettede Universitet
at takke! Kundskab er Magt. Men Universitetet bar ei
alene udkastet sit Lys over Norge til de fjerneste Egne; det
bar ogsaa udbredt sig over hele Europa og laengere frem.
Tbi aldrig kan det glemmes, at iblandt Andet den lille Naal,
som forer os sikkert igjennem Morke og Taage, Magnetnaa-
len, herfra fik sine bestemte, uforanderlige Love og blev nod-
saget til at rette sig efter Menneskets Yillie.

Lykkeligt det Land, som kan rose sig af saa betydelige
Fremskridt paa alle Sider; — og lykkelige de, hvilke det er
tilladt at kunne beundre Gjerninger og Indretninger, der,
saameget muligt, stedse blive et folgevaerdigt Exempel for alle
Stater og Lande!

3. Dr. C. U. Sonden meddeelte nagra Ord om nodvan-
digheten att reformera de Sinnessjukes vard i
de skandinaviska Rikene.

Pa Naturforsknings grans, men icke dess mindra tillho-
rande dess omrade, star en forskningsart, en af de mast up-
bojda i sin ide, en bland de svarlostaste i sin utvickling, en
bland de vigtigaste i sin tilliimpning, nemligen Laren om
Kroppens ocb Sjiilens sammanhang och inbordes forhallanden,
en Yetenskap, som man kunde kalla Organisk psychologi cller
psychisk physiologi.

Af denna banledd och deri grundad ar den Psychiska
Medicinen, hvars svara upgift det ar, att uppdaga Sinnessjuk-
domarnas natur och sattet att bota dem. Sa svart ar amnet
att genointriinga, sa fa aro de, som derat vilet olfre sin tid
ocb sina kriifter, och sa sent hafva Naturforskarne, eller,
egentligen att saga Lakarne viindt sin uppmarksamhet och

71

hog al detta liAll, att Psychiatrien med fullt skiil kail kallas en
dotter af Nittonde arhundradet. Derfore aro nok de framsteg
den gjordt, i jemforelse med mera odlade grenar af Natur-
forskningen, sma och mindre kanda, och skula hadanefter som
hittils blott -ganska Hngsamt framskrida, om det ej lyckas dess
idkare alt tillvinna den Allinanhetens uppmiirksamhet och del-
tagande. Ty de psychiske Liikarne aro altfor fa, deras stall—
ning och verkningskrets hittils altfor obetydlig att de en-
samnie skulle af egen formaga nagot vasendtligt kunna bi-
draga till nodiga forbattringar af Anstalterna for
Sinnessjukes vard, hvarforutan deras bemodanden
for Vetenskapens framsteg icke kunna bara nagra
frukter. De behofva, for att kunna hoja sig till en sj elf—
standig och betydande verksamhet, soka stod i hela Lakare
Corpsens, ja, hela den bildade Allmanhetens upplysta opinion
och Regeringarnas verksamma beskygdd och nitalskan for den
gode sakens framgang.

For att i.nagon mSn befordra detta philantropiska anda-
mal, ej for att det har behofves att vetenskapligen uplysa,
vagar jag taga Hits upmarksaiuhet for nagra ogonblick i an-
sprak, forvissad, att intet annat ar af noden for att yacka ett
varmt intresse for en sak, som talar for sig sjelf, oct att de
hurtigaste frukter deraf skola innom kort inbergas saviil for
Yetenskapen som Samhaliet.

Yid detta tillfalle skulle det vara foge passande, och i
anseende till tiden ogbrligt, eller atminstone foga intressant,
att framtrada med en detaljerad Kritik ofver de brister, som i
afseende pa Sinnessjukes vard hos oss isynnerhet aro kanbara.
Det vore afvensa obetankt att nu vilja plaga Hrrs oron med
bedrofliga malningar pa sonderslitande darhusscener, eller med
veklagar ofver den psychiske Lakarens genom felaktiga insti—
tutioner, forlamade stallning och dylikt. Ett kort utkast ofver
denna angelagenhets niirvarande tillstand, och en flyktig vink

72

om hvad som behofver tillgoras, skall liar siikerligen gora
tillfyllest for att forvarfva saken vanner, hvilket ar hela syf-
temalet med mitt narvarande uptriidande.

Tvenne olika asigter hafva som bekant ar, sbkt gora sig
gallande i Psycbiatrien. Den ena, den psychiska theorien,
som forlagger kalian till Sinnessjukdomarna i Sjalen; den
andra, den som a ti ska, som yrkar att sjalen sjelf icke ur-
sprungligen kan vara sjuk, ocli att narmaste orsaken til sin-
nessjukdomar altid ligger uti organiska afvikelser. Dessa
theorier hafva alt hittils envist och merendels altfor ensidigt
bekampat hvarandra, utan att nagandera kunnat tillkampa sig
en afgorande seger; och om ej alia criterier, som for narva-
rande sta den fordomsfrie forskaren till buds, bedraga, sa kan
denna strid ej annorlunda sluta, an genom de stridande asig-
ternas fridliga forening och sammansmaltning. Nagra frids-
forslag eller sainmanjemkningar hafva val afven, fastan uppen-
barligen fortidigt, blifvit forsokta, och derfore hittils mindre
lyckats att tillfridsstalle an sjelfva de ensidigare theorierna.
Det torde val och vara for mycket djerft att pasta, att dessa
forsok till theorier, med hanseende till var fattigdom pa hit—
horande facta, och inskranktheten af var formaga att ofverse
och bedoma de som finnas, iiro annu rent af forhastade;
emedlertid torde det icke bora mycket liiggas op till last, om
vi i denna ovisshet skuta theorierna asido och ofverga till
det erfarenhetsmassiga.

Hvad vi veta ar, att sjal og kropp hos menniskan iiro
oskiljaktigt forenade; att kroppens lidelser, och dess mate-
riela forandringar, gora intryck pd sjalen och bestamma dess
tillstand, rorelser och handlingar; vi veta och, att a andra
sidan sinnesrdrelser och sjalens verksamhet och anstrangnin-
gar iterverka pa och forandra de organiska processerna.

Det finnes saledes tvenne naturliga vagar hvarigenom det
blifver mojligt att inverka pa sjalen, nemligen en fysisk,

73

genom materiela inflytelser oiler medicamenter, och en psy-
kisk, genom psychiska inverkningar, sinnesaffecter.

Redan en obetydlig kroppslig smarta gor ett vidrigt, lik—
som tillfridsstallandet af ett kroppsligt behof ett behagligt in-
tryck pa sjalen, och saledes nedtryckes eller hogis sjalens
verksamhet genom kroppen. En langsamt tiirande sjukdom
nedstammer lynnet, fordunklar och afinatter ej sallan sjalens
fria verksamhet och sanker den ofta gradvis i oro, tvifvel,
fortviflen samt slutligen i apathi eller vansinne. Kanslan af
kroppsligt valbefinnande alstrar ljusa asigter, storker modet
och omdomeskraften samt gor sjalens verksamhet friare, djerf-
vare och sakrare. Detta ar grunden for den fysiska Kur-
in etho dens anvandbarhet till sinnessjukdomars botande. En-
ligt denna method botas t. ex. en Mani, beroende af conge-
stion i hjernan medelst bloduttomningar, dragmedel, afforande
medel, diet, bad o. s. v. ; en Melancholi, med eller utan sjelf-
mordsdrift, om den beror af lidanden i underlifvats organer,
genom gymnastik, solverande medel, mineralvatten m. m. Men
det ar aldeles ofverflodigt att har vidare omtala denna fysiska
method, hvilken ar densamma, som den af alia Lakare af
alder utofvade Medicinen. Ingen upplyst larar nu fortiden
betvifla dess verksamhet, eller forneka dess viilsignelsesrika
resultater saval for den fysiska som psychiska menniskan, da
vi stadse hafva den for ogonen, och dagligen njuta af dess
helsosamma frukter.

Hos oss foga bearbetad och litet kand eller beaktad, men
icke dess mindre hogst verksam och anvandbar, ar den psy-
chiska Kurmethoden.

Huru gladje och sorg, karlek och hat, tillfridsstallelse och
fruktan, och i allmanhet alia sinnesrorelser och passioner, ge-
nom de patagligaste omstamningar af vart fysiska och psychi-
ska helsotillstand inverka och bestiimma det, ar val icke na-
gonsin af den uplyste Lakaren aldeles forbisedt, men saker-

74

ligen i allmanhet mindre beaktadt, och for kursyften mindre
ofta begagnadt, an dct fortjenar. Men utom dessa starkare
sinnesrorelser finnas en mangd psycliiska inverkningar af mil-
dare natur, hvilka dagligen och stundeligen forekomma, och
hvaraf var existens beror, hvilka mindra haftigt och derfore
mera valgorande och sakert beverka ett pa en gang fysiskt
och psychiskt valbefinnande, eller jemval forma aterstalla det,
nar det blifvit stordt. Sadan aro 1) En kristlig och mild
anda, ett sedligt lefvadssatt, karleksfullt och fornuftigt omgange
och behandlingssatt. 2) Undervisning i vetenskaper, konster
och handtverk, roande och nyttiga forstroelser. 5) Inflytelsen
af en bequam och treflig boning med en skon omgifning i
en frisk natur, med anstandig och andemalsanlig bekliidnad och
godt vivre, samt 4) en noga vidmagthallen ordning, ett nod-
tvang att vara verksam och nyttig, samt inskrankningar och
umbaranden eller straff och aga, da forseelser eller vanart
gora siidant behofliga och nbdiga. Detta ulkast af den psy-
chiska methodens innehall, sa ofullstandigt det an ar, skall
sakert vara tillrackligt att for mina narvarande ahorare gora
klart, att den psychiska Kurmethoden i sitt vasende pa det
nogaste sammanfaller med upfostran i allmanhet, och iir lik—
som varden om vanartede barn eller correctionen af bratts-
lingar, blott en speciel anviindning af Pedagogiken nemligen
for sinnessjukes aterstallande; samt att den erfordrar vid-
stracktare och till en del belt andra Inrattningar och omsorger
an andra sjukhus. Att denna method iir af vigt, att den har
ar hufvudsak, och det vanliga medicinerandet blott bisak, torde
derfore ingen med insigt och erfarenhet vilja bestrida.

Huru langt hafva vi da hunnit i denna slags uppfostrings-
konst vid de skandinaviska Inrattningarna for sinnessjuka?
Jag far icke har inlata mig i niirmare undersokningar, men
v^gar dock pa goda grunder pasta, att dervid sa foga ar
atgjudt, och att vi i delta hanseende sU sa langt efter var

75

samtid hos de uplystare nationerna, att en total reform, oin
man ej snarare bor saga nyskapelse, ar hogt af noden. Ett
enda exempel kan vara nog att styrka detta pastaenda. Bland
de tre Skandinaviska Rikene liar Danmark iiran af att forst
hafva anlagt en Stiftelse for sinnessjuka, grundad pa sant
upplysta och humana principer. Det ar Bidstrupgaard, som
grundlades redan ar 1808, och som liinge med alt Skal varit
ansedd for en ganske god anstalt; och den ar det obestridli-
gen annu i dag i vissa hanseenden. Men tiderna andras, kul-
turen gor i denna nya Yetenskapsgren redan raska framsteg,
och fordringarne hafva till den grad okatt under loppet af
nagra decennier, att afven Bidstrupgaard for den sakkunnige
nu mera framstar med ganske betydliga brister. Bidstrups
lage ar fortraffligt, i en herrlig natur, omviixlande med ang,
skog och sjo. Den som inser, hvilka utomordentligt gynn-
samma verkningar sadane naturforemaner utofva pa sjal och
kropp, den friske saval som den sjuka, kan icke for hogt up-
skatta Bidstrups goda lage. Anstalten vid Bidstrup ar val
hallen, och der herskar en beromvard proprete, ordning och
arbetsamhet. Men, ty varre, kan icke samma loford tilldelas
byggnaden och det som deraf beror; den lider verkligen,
sasom j Huberts i sitt fortjenstfulla arbete “Om Daarevaesenets
Indretning i Danmark“ anmarker, af betydande brister, sa i
afseende pa utrymme, som boningsrummenas fordelning och
inriittning. Rummen hafva altfor knapt kubikinnehall, betje-
ningen som skall hafva den narmaste stundliga tillsynen, ar
logerad i andra byggnader an de sjuke, liksom och Liikarens
boning ar afskiljd; tillfalle saknas for behofligt separerande
af de sjuke efter olika stand och vanor, eller efter arten och
graden af sjukdomen, liksom i allmanhet ett organiskt sam-
manhang mellan de serskilte delarna felas, men det varsta af
alt ar, att Anstalten, sasom vanligt varit i aldre tider, star i
samband med fattigfbrsorjningen. Med ett ord, Bidstrup har

76

annu sa mycket af Detentionsort eller fattigforsorjning att den
ej kan fullt frit handla och gagna som kuratif anstalt.

Sadan ar den fornamsta Inrattningen for Sinnessjuke i
Skandinavien, de ofriga aro denna i alia hanseender sa un-
lagsna, att de ej fortjena namnas pa samnia gang. Och likval
har man i Norige redan ar 1825—28 genom en Commission
latit undersoka de sinnessjukes tillstand, hvilket updrag sainma
Commission afven fullgjorde pa ett sa utmarkt satt, att intet
land i Europa hittills kunnat upyisa en sa fullstandig, en i alle
hanseenden sa fortrafflig Statistik i detta amne som Norige,
men beklagligen larcr och detta hittils vara hela frukten af
det fortjentfulla foretagct; oaktadt Commissionen i sin Beret-
ning bland annat forordar saken saledes: ‘dblandt de Stater,

i hvilke de offentlige Foranstaltninger for Sindssvage endnu
befinde sig i en sorgelig Forfatning, er sandelig vort eget
Fodeland.“ I Sverge ater, har man visserligen, under de 2ne
sednaste decennierna betydligen uphjelpt saken, genom up-
rattandet af de s. k. Centralhospitalerna, dock motsvara de
ingalunda de fordringar, hvilke nu for tiden rattvisligen kunna
gores af kuratifanstalter. De kunna pa sin hojd sagas sta pa
granscn cmellnn Kuratif-anstalter och Fattigforsorjningshus,
och therapicn kan saledes deraf skorda ringa fordelar. Hogst
vasendliga brister rop sig har ofveralt. Merandcls ar localen
ohjelpligt otjenlig, emcdan den ursprungligen varit bestamd
for helt andra andamal, oftast ar ulrymmet otillrackligt, emedan
de obotade quarstanna till doddagar, merendels saknas ord-
nade syselsattningar, arbeten och forstroclser, samt standig
tillsyn af pa stallet bosatte Lakere, Liirare samt uplyst och
god betjening; och ofveralt far kursyftet, som val andock
borde betraktas som hufvudsak, stadse sta tillbaka for ekono-
mien. Under sadana omstandighetcr ar det ingen latt sak att
kunna n5got gagna som psychisk Lakare.

Nar man harmed jemforer livad som i andra lander blifvit

77

gjordt i samma riktning; nar man betraktar de stora och for-
treffliga Anstalter, hyilka Frankrike, England och Tyskland med
otroliga kostnader och omsorjer redan frambragt, och, snart
sagdt, arligen frambringa, (Den i Aachern, bestamd endast for
Stor-Hertugdomet Baden t. ex. har kostat afven J million Rdr.
Bco.) nar man besinnar de ofver all formodan gynnsamma
resultater, som der erhallas (nemligen 40—60 pr. cent och
derofver aterstallde, da vi i vara anstalter endast rakna 20 hogst
30 pr. c.) nar man erinrar, att Fransmannen redan borjat att
i egna anstalter med framgang bibringa Idioter hyfsning och
nagon bildning (t. ex. Hrr. Seguin och Voisin) liksom man i
Schweitz och Tyskland redan offrar betydliga kostnader och
osparda bemodanden for Cretiners aterstallande (t. ex. vid
Hr. Guggenbuhls anstalt pa Abendberget vid Interlachen) sa
kan man ej annat an pa det lifligaste onska, att de Skandina-
viska nationernas upmarksamhet matte allvarligan fastas pa
nodvandigheten af reform af denna vigtiga angelegenhet hos
oss, sa at Skandinavien, i denna, saval som i manga andra
uplysningens och humanitetens aligganden, snart matte uphojas
till jemnbredd med Europas mast uplysta nationer. Hvad pa
mig enskildt kan ankomma, sa ar jag sinnad att ofordrojligen
pakalla mina landsmans valvilja, verksamhet och upoffringar,
for ernaende af nagot tids- og andamalsenligt i detta han-
seende.

Matte Hrr. Naturforskare och Lakare allmant inse, och
med sin betydelsefulla opinion, hogt uttalad i vetenskapens
och mensklighetens intresse, understodja och besjuta en af
behofvet, nationalaran och upplysningen sa hogt pakallad re-
form af vara Anstalter for sinnessjukes vard.

4. Selskabet fattede derefter overeensstemmende med de af
anden Ordforer, paa Bestyrelsens Yegne, fremsatte Forslag,

78

dcels eenstemmig, deels ved betydelig Pluralitet folgende
Beslutninger:

a. De til Selskabet indsendte Skrifter opbevares i Selska-
bets Archiv.

b. Moderne bestemmes for Fremtiden til hvert tredie Aar.

c. Contingenten forhoies til 1£ Spd.

d. Den permanente Comite bemyndiges til at udvaelge nye
Medlemmer af den for et paafolgende Mode valgte Be-
styrelse, i Tilfaelde af at Noget af dens Medlemmer
skulde blive hindret fra at deeltage i Forretningerne.

Derpaa gik man over til Valg paa Sted for det naeste
Mode, men da Tiden var forloben, bleve Stennnesedlerne ind-
lagte i en forseglet Convolut, for siden at optaelles af Ord-
forere og Secretairer; hvorefter Udfaldet skulde meddeles i
tredie almindelige Mode.

Tredie almindelige Mode den 18de Juli Kl. 1 — 3i.

1 . Professor Eschrich t foredrog det Efterfolgende angaaende
Betydningen af Hjerneskallens og af hele Hove-
dets Formforskjellighed.

Den Forskjellighed, som viser sig i Hjerneskallens og i
hele Hovedets Form hos de forskjellige Mennesker, bar til alle
Tider vaeret anseet for at udtrykke en vis Forskjel i deres
aandige Vaesen. Alt efter Nationernes Culturtrin og Smag
blev snart een, snart en anden Form holdt for smukkere eller
aedlere. De mere raa Folkefaerd foretrak ofte de ret unatur-
lige og bizarre Former, og sogte at fremtvinge dem paa de
Nyfodtes Hoveder. Saaledes i Oldtiden Skytherne, i nyere
Tid de amerikanske Folkestannner. Maerkeligt nok synes en
saadan Skik fortrinsviis at have fundet Sted hos de Folkefaerd,
hvis Hoved allerede i og for sig havde en meget afvigende
Form, og det var altid netop det meest Characteristiske deri,
som man sogte yderligere at fremtvinge.

Oldtidens classiskc Nationer udmaerkede sig ogsaa i denne
Henseende vcd cn eedlere Smag. Paa deres Gudebilleder er-
kjende vi, hvad Betydning dc have tillagt de forskjellige For-
mer af Hjerneskallen og isacr af Panden. Vi finde Formerne
gjengivne overnaturlige, men ikke unaturlige. Den vaticanske
Apol staaer endnu for os ikke alene i helc Legemets Form
og Holdning, men navnligen i Hjerneskallens Dannelse og Ansig-
tets Udtryk, som et Billede af det meest Ophoiede og ASdle.
Paa Jupiter see vi Panden overnaturligt frembugnende overOine-
ne, paa Minerva glat, hvaelvet og hoi, paa Venus lav og Idle.
Disse forskjellige Former kunde umuligen saettes i Stedet for
hverandre uden aldeles at forstyrre hver Statues hele Cha-
racteer. Hver af Formerne har altsaa sin saeregne Betydning,
og Oldtidens meest classiske Nation synes allerede at have
opfattet denne Betydning aldeles klart. Og dog var denne
rigtige Opfattelse af Cranieformens Betydning ingenlunde byg-
get paa anatomisk-physiologiske Grunde. De Gamle kjendte
end ikke Hjernens Function; de vidste ikke, at den maa an-
sees for Aandsevnernes legemlige Redskab. Den Betydning,
de tillagde Hjerneskallens Form, var kun grundet paa hvad
Erfaringen syntes at vise, og at deres levende Indbildnings-
kraft havde vaesentlig Andeel i Tydningen kan skjdnnes deraf,
at de ogsaa tillagde Oinenes, Orcnes, Naesens og Mundens
forskjellige Former en lignende Betydningsfuldhed. Selv
Aristoteles delede i den Henseende sine Jevnaldrendes For-
domme. Tydningen af Hjerneskallens Former var altsaa paa
den Tid endnu ingenlunde optraadt som egentlig videnskabe-
lig Laere.

Et ganske andet Udseende har Sagen faaet i vore Dage.
ligesom overhovedet — som min udmaerkede Landsmand og
Collega for nogle Dage siden har skildret for os — ethvert
Naturphaenomen i Aandsudviklingens forskjellige Epoquer op-
fattes heelt forskjelligt, saaledes er det ogsaa gaaet med

80

Hjerncskallens Formforskjellighed. I Modseetning til den poe-
tiske Opfattelse deraf ved de gamle classiske Nationer, har
man i vore Dage straebt at give Tydningen en videnskabelig
Indklaedning og en practisk Anvendelse. Man har, som be-
kjendt, paastaaet, efter Hjerneskallens og hele Hovedets For-
mer at kunne bedomme et Menneskes aandelige Vaerdi, og man
har paastaaet at kunne bygge denne Bedommelse paa anato-
misk-physiologiske Grundsaetninger. Under denne Indklaed-
ning og med denne Anvendelse fortjener Tydningen af Cra-
niets og hele Hovedets Formforskjellighed en langt straengere
Prove. Det maa fremfor alt vaere af Yigtighed noie at gjore
sig rede for, hvad der egentlig bestemmer Hjerne-
skallens og hele Hovedets Form, og en Fremstilling
heraf kan saa meget mere antages ogsaa at egne sig for Vi-
denskabsmaend udenfor Laegestanden, som Phrenologien for
Tiden maaskee finder sine fleste Forsvarere og Tilhaengere
blandt Ikke-Laeger.

Hjerneskallen tjener som en skjaermende, fast Kapsel for
Hjernen, og ligger med sin Inderside taet omkring den og
dens Hinder. Den staaer paa en Maade i Hjernens Tjeneste
og former sig ganske efter den. Dette seer man strax ved
at sammenligne Hjernens Overflade med Hjerneskallens Inder-
side. Alle hiins Fremragninger og Fordybninger findes af-
trykte paa denne. Som et yderligere Beviis kan et Par Mu-
seumsstykker tjene fra Kjobenhavns Universitets zootomisk-
physiologiske Samling. Det ene er Hjerneskallen af en ung
Mand, der har lidt af Vattersot i Hjernens Indre. Hjerneskal-
len sees at have udvidet sig i samme Forhold som Hjernen,
og Forbeningen er gaaet saa kraftigt frem, at Skallen, skjondt
overordentlig forstorret, dog er aldeles fast forbenet. Det
andet er et Stykke af et Barns Hjemeskal, — der dode af
samme Sygdom omtrent 1 Aar gammelt. Forbeningen af
Hjerneskallen har endnu ikke kunnet blive fuldstaendig, men

81

for ligesom forelobigen at saettc cn fast Skranke oin den sig
udvidende Hjerne, har Naturen ladet Forbcningen i Hjerne-
skallen skee paa en egen Maade. Det Benede sees at danne
et fast sannnenhaengende Net, i livis Masker Skallen endnu er
ganske tynd og gjennemsigtig.

Hjerneskallens Form svarer altsaa til Hjernens. Men
denne Saetning gj elder ikke udelukkcnde. Den gjelder navn-
lig kun for Hjerneskallens Inderside, ingenlunde altid for
dens Yderside. Hjerneskallen bestaaer egentlig af to Been-
plader, mellem hvilke findes den saakaldtc Marvdeel. Den
indre Beenplade er det, som former sig efter Hjernen;
den ydre former sig paa lignende Maade efter de udvendigen
paasiddende Dele, isaer Musklerne. Jo staerkere disse virke,
desto mere haever sig Beenpladcn, hvorpaa de befaestes, i
Form af Knuder eller Kamme. Som ct ret ioinefaldende
Exempel har jeg medtaget Hovedskallerne af en ung og af
en ganunel Orangutang, dot Dyr, der antages meest af alle
at ligne Mennesket. Den unges eller egentlige Orangutangs
Hjerneskal er aldeles glat; den udvendige Flade svarer om-
trentlig til den indvendige, og altsaa til selve Hjernens Over-
flade. Ganske anderledes hos den gamle Orangutang, der
overhovedet viser sig saa forandret ved Alderen, at den
meget laenge blev anseet for et andet Dyr, under Navn af
Pongo. Langs Middellinien af Hjerneskallen haever sig en
Beenkam; en endnu staerkere gaaer paa tvers over den og
skiller Nakken skarpt fra den overste Deel af Hjerneskallen.
Hvorved disse Beenfremstaaenheder dannes, er let at vise:
de traede netop frem paa de Steder, hvor Musklerne ere be-
faestede, og altid desto staerkere, jo kraftigere de virke. Dette
skeer ikke saaledes, som om Musklerne formaaede paa en
simpel mechanisk Maade at traekke den ydre Beenplade ud;
men det skeer derved, at Benets egen Ernaering og Yaext
gaaer desto rigeligere for sig, jo kraftigere Musklen virker

6

82

ind paa det, saa at Musklen faaer et fastere og et storre
Befaestelsessted, i samme Forhold, som dens forogede Virk-
somhed udfordrer det.

Man seer let, at det vilde vaere grundet paa en aldeles
falsk Forestilling, om Nogen under saadanne ved Muskelkraft
frembragte Knuder paa Hjerneskallen, hvoraf hos Mennesket
almindeligviis isaer findes en temmelig betydelig bag i Nak-
ken, vilde formode lignende Knuder paa Hjernen.

Paa den forreste Deel af Hjerneskallen fseste sig ikke saa
staerke Muskier som paa Siderne og isaer i Nakken; men og-
saa der skeer imidlertid, ved Ansigtets, navnlig Oienhulernes
og Naesens storre Uddannelse, ganske lignende Forandringcr.
Den udvendige Plade af Pandebenene viger med Alderen saa
staerkt ud fra den indvendige, isaer i sin nedre Deel, taet over
Oinene, at mellem begge Pladerne komme til at ligge store
Huler, hvortil Adgang staaer aaben fra Naesehulen af. Man
kalder dem Naesens Bihuler aSinus“, og man har laenge
gransket over deres mulige Bestemmelse; men da deresFrem-
komst er en nodvendig Folge af de to Beenpladers forskjel-
lige Uddannelse, have de efter al Sandsynlighed ingen saerlig
Betydning lor Organismen. Jo staerkere Ansigtsmusklerne
virke ved Minespillet, jo mere navnlig Oienbrynene traekke
sig sammen og Pandchuden slaaer Folder, desto mere hvaelver
sig omsider den udvendige Beenplade af Pandens nederste
Deel naermest over Oinene.

Den brede, knudrede, staerkt over Oinene fremspringende
Pande vidner altsaa om Kraft og hoiere Alder, ikke om med-
fodte storre Anlaeg. I overnaturlig Grad tillagdes den Jupiter,
Gudernes gamle Konge, der ved at rynke Pandehuden og
traekke Oienbrynene sammen fik Jorden til at skjaelve, ikke
derimod den evig unge Apollo eller Minerva, Yiisdommens
Gudinde. Disses Pande var hoi og hvaelvet i sin overste Deel,
men den var glat og udcn saerskilt begraendsede Ophoininger.

83

Naar de ydre Knudcr eller Fremstaaenheder pan Hjerne-
skallen ikke svare til lignende paa Hjernens Overflade, men
meget mere hidrore fra andre ydre Deles Indvirkning, saa
kan man fornuftigviis heller ikke ansee dem for Kjendetegn
paa vissc Aandsevners seerlige Repraescntanter eller for saa-
kaldte Hjerneorganer. Enkelte Cranioskoper have rigtignok
opstillet den dristige Paastand, at der ifolgc deres Erfaringer
finder en saadan Consens Sted mellem liver Aandsevne og et
vist bestemt Sted af Hjerneskallen, at ved Aandsevnens steer-
kere Udvikling altid dette Sted af Benct findes mere fremstaa-
ende, om det end ikke er Tilfaeldet med den underliggende
Hjernedeel selv. Men denne Paastand er ikke grundet paa
sikkrere Erfaringer end den aeldre Paastand, at Orenes og
Naesens Form eller at Furernes Lob i Haandfladen skulde
antyde visse Characteertraek. Forgjaeves soger man en Stotte
i den af Flere angivne Erfaring, at den dybest i Nakken lig—
gcndeDeel af Hjerneskallen bugner staerkere frem vedKjons-
driftens Fremhersken, og svinder ind efter Castration, ligesom
ogsaa den lille Hjernes Irritation vides at bevirke Conge-
stioner til Kjonsdelene. Kjonsdriften kan nemlig aabenbart
ikke regnes til Aandsevnerne; den er begrundet i den legem-
lige Avlingsdygtighed, og denne giver sig ikke alene tilkjende
i de naermest tilsvarende Organer, men meer eller mindre
maaske i alle Legemets Dele, saasom isaer i Stemmeorganet,
i Haarvaexten, hos Hjorteslaegten paa en hoist paafaldende
Maadc i Gevirets Fremskyden paa Pandebenene (altsaa rigtig-
nok ogsaa paa Hjerneskallen men paa et Sted deraf, hvor
Phrenologerne, besynderligt nok, ikhe have henlagt Kjonsdrif-
tens Organ).

Gaae vi til Betragtningen af Hjerneskallens Form i det
Hole, og sporge vi hvoraf den betinges, da kan Svaret for
allerstorste Delen hentes fra det Foregaaende. Fra forst af
er Hjerneskallens hele hvselvede Deel ogsaa paa sin udvendige

6‘:;*

84

Flade formet som Hjernen. Dennc har i og for sig hos Men-
nesket omtrent Form af en Halvkugle, der er mecr eller
mindre udtrukket i Laengden, hos den kaukasiske Folkestamme
kun lidet, hos Negeren og andre Folkestammer langt mere.
Fra forst af er altsaa ogsaa Hjerneskallen hvaelvet som en
Halvkugle, men eftersom bagtil Nakkemusklerne, fortil Pande-
musklerne indvirke paa Hjerneskallens udvendige Flade, og
isaer eftersom Naesens Bihuler uddannes, bliver Resultatet af
de bagtil og fortil skete Forandringer, at Hjerneskallen til—
deels taber denne hvaelvede Halvkugleform, medens Hjernen
selv derimod vedligeholder den.

Endnu langt kjendeligere er Formforandringen af hele
Hovedet under Legemets Yaext ved det forskjellige Storrelses-
forhold meljem Hjerncskal og Ansigt. Blandt alle Organer
opnaaer nemlig Hjernen allertidligst sin blivende Form og
Storrelse. I det fuldbaarne Barn, hvis Yaegt omtrent er 6—8
Pd., veier Hjernen naesten i Pd, altsaa yL, i det voxne Men-
neske paa over 100 Pd.s Yaegt, veier den kun 3—4 Pd., alt-
saa omtrent af hele Legemet. Medens Hjernen hos den
Nyfodte forholdsmaessig er saa stor, og den glatte Hjerneskal
endnu er formet ganske efter dens kuglede Hvaelving, er An-
sigtet derimod meget lille, Naesen og Hagen kun lidet frem-
staaende. Panden staaer da hvaelvet from over Ansigtet; hele
Hovedet naermcr sig Formen af en Kugle; den saakaldte Cam-
perske Ansigtsvinkel er allerfordeelagligst, omtrent 90°. Lidt
efter lidt voxer Ansigtet mere frem, isaer Naesens Dele og
Munden med de tilsvarende Tyggeredskaber. Hos Qvinden
uddannes disse Dele i Reglen langt svagere end hos Manden.
I samme Grad vedligeholder altsaa Qvinden mere det oprin-
delige gunstigere Forhold af Hjernekassen til Ansigtet, hvor-
imod Manden mere taber det, altid desto mere, jo kraftigere
hans Sandsc- og Tyggeredskaber uddannes. Hos Maend med
store Kjaeber og kraftige Taender, hvortil i Reglen ogsaa sva-

85

rer ct stort og kraflfuldt Legeme, afvigcr Ansigtsvinklen nod-
vendigviis more fra den relic Vinkel, og hvis Naesebihulerne
tillige ere staerkt udviklede,. mister Panden aldeles den lod-
rette Stilling og kommer til at lielde bagover.

I)isse Forhold, om hvis Rigtighed man lettelig kan over-
bevise sig i den daglige Omgang med Mennesker, traede i en
endnu langt staerkere Grad from bos de flestc Dyr. Aller-
staerkest ere de maaske hos Hvaldyrene. Paa de spaede Hval-
fostre bugner Hjerneskallen frem over Ansigtet paa samme
Maade, som paa andre Pattedyrfostre, og Ansigtsvinklen er
ingenlunde ugunstig. Efter Fodslen tiltager Overkjaeben der-
imod lidt efter lidt saa overordentligt i Storrelse, medens
Hjernen derimod forholdsviis bliver ganske tilbage i Vaext, at
den egentlige Hjerneskal hos det voxne Dyr kommer til at
ligge hcelt tilbagetraengt som en i Forhold til det colossale
Hoved meget lille Deel. Omvendt kan i visse Tilfaelde, navn-
lig naar Naesehulen selv eller dens Bihuler straekke sig hoit
opad, Panden tilsyneladende blive meget hoi og hvaelvet, og
Ansigtsvinklen meget gunstig, skjondt Hjernen og dens benede
Kapsel kun har udviklet sig efter de almindelig gjeldende
Regler. Som Exempler kan anfores Pindsvinet (Hystrix),
Elephanten og Uglen. Hos den forste er det selve Naesehu-
len, hos de sidstnaevnte er det Nsesebihulerne, der give Dyret
Udseende af at have en hoi og hvaelvet Pande, hvilket Ud-
seende vel har havt en ikke ringe Andeel i at skalTe Elephan-
ten Ry for Klogskab og Uglen en Plads ved Minervas Side.

Den saakaldte “Camperske Ansigtsvinkelu er altsaa en
temmelig mislig Maalestok til ah bedomme Forholdet mellem
Ansigtsdelenes og Hjernens Storrelse; men til Maalestok for
det aandelige Standpunct kan den paa ingen mulig Maade
bruges, med mindre man vil antage, at den staerkere eller
svagere Uddannelse af Lugte- og af Tygge-Redskaberne nod-
vendigviis har en Forogelse eller en Indskraenkning af de

80

aandelige Evner til Folge; eller overhovedet antage, at det
vegetative Liv staaer i en Modsaetning til det hoiere aande-
lige, og at en ret kraftig Fordoielse nodvendigviis forer en
indskraenket Hjernevirksomhed med sig. Men disse Antagel-
ser ere ikke stottede paa nogen physiologisk Nodvendighed;
Fordoielsens og hele Ernaeringens sunde Tilstand er meget
mere en vigtig Betingelse for det aandige Livs frie Yirksom-
hed. De kunne da ei heller ventes at finde Medhold i Erfa-
ringen. Men for at prove dem, bor man ikke sammenligne
Dyr af forskjellig Art indbyrdes. Yi kjende saa overmaade
lidt til de allerfleste Dyrs aandelige Evner, at Proven her maa
blive hoist usikker. Det er aldeles vilkaarligt, at man f. Ex.
stiller Hvalerne lavest blandt Pattedyrene, og det vilde vaere
ligesaa vilkaarligt, paa Grund af Ansigtsvinklen, at stille f. Ex.
Dovendyret over Hunden. Proven bbr altsaa kun skee ved
Sammenligning af Individer af samme Art, navnlig ved Sam-
menligning af de forskjellige Mennesker indbyrdes. Det er
da rigtignok unaegteligt, at meget ofte en stor og ophoiet
Aand boer i et lille delicat Legeme; men paa den anden Side
er det lige saa underligt at mange udodelige Navne have til—
hortMaend af svaer Bygning og meget staerk Fordoielse. For-
holdet vilde blive endnu langt gunstigere for denne Klasse
Mennesker, om ikke det aandelige Arbeide, som udfores i
Studerekannneret og i Regjeringsbureauerne hyppigere egnede
sig til at anfores i Historiens Aarboger end det, som skeer
under kraftfuld Yirksomhed i den frie Natur. Dog ogsaa de
i Studerekamret nicest virkende Maend vides ofte at have en
kraftig Fordoielse og staerke Tyggeredskaber. Enhver af os
har vistnok kjendt eller kjender udmaerkede og beromte Vi-
denskabsmaend med stort Ansigt, fremspringende Kjaeber og
Panden heldende ikke ganske ubetydcligt bagtil, alt en Folge
af Sandse- og Fordoielsesredskabernes staerkere Uddan-
nelse.

87

Allersikkrest godtgjdres imidler'tid Rigtigheden af den
her forsvarede Anskuelse ved det Forhold, der ifolge det
Foregaaende finder Sted mcllcm Mandens Cranieform og An-
sigtsvinkel paa den ene Side, og paa den anden Side Quin-
dens eller end mere Barnets. Hvis det virkelig var saa, at
den ugunstigere Ansigtsvinkel, den mindre hveelvede Pande,
de mere fremstaacnde Kjaeber angave en ringere aandelig
Udvikling, saa maatte Manden saettes under Qvinden, begge
saettes under Barnet; den storste aandelige Udviklingsgrad
maatte ligge lrnngst tilbage i Fosterlivet, thi, som allerede
anfort, er Hjernen forholdsviis storst, og Hjerneskallen meest
hvaelvet hos det spaede Foster; men er det aabenbart para-
doxt at antage en Tilbageskriden af de aandelige Evner under
Legemets Uddannelse, og at stille Qvinden i Almindelighed
over Manden, saa bor det ogsaa kaldes urigtigt blandt Maen-
dene at stille alle dem med svagt udviklede Sandse- og Tyg-
gercdskaber over alle dem, der have dem staerkt uddannede.
De kraftigt dannede Tyggeredskaber og den kraftige Fordoi-
else ere ingenlunde til Hinder for de aandelige Evners Ud-
dannelse; kun Misbruget af den stcerkere Fordoielseskraft til
Fraadserie eller Fylderie bliver skadelig for den hoiere Aands-
uddannelse ligesom Misbruget overhovedet af enhver Iegemlig
eller endog af liver enkelt aandig Kraft. Paa et Goddomsbil-
lede vil selv en overnaturlig Tilbagetrseden af Tyggeredska-
berne kunne findes passende og skjon, men til Physiognomien
af den kloge aandrige Mand horer ikke en lille Mund og
svageKjaeber, og naar det hos Qvinden i Reglen findes smukt,
turde det dog neppe vaere, fordi Erfaringen havde Iaert at
det antydede en storre Forstand.

Efterat have omtalt den Form, som hele Hovedet faaer
ved Hjerneskallens Forhold til Ansigtet, bliver endnu tilbage
at betragte Formen af Hjerneskallen i og for sig. Som be-
kjendt, liar Hjerneskallen hos nogle Mennesker en mere rund,

88

hos andre en mere langstrakt, sammcnklemt, hos atter andre
en mere kort, afstumpet Form. I staerkeste Grad vise de
sidstnaevnte Former sig hos here amerikanske Folkestammer;
tidligere liar idetmindste den langstrakte Form dog i lige
staerk Grad forekommet ogsaa i Europa, nemlig blandt enkelte
af de Folkestammer, der droge ind under den store Folke-
vandring (Avarerne).

Man er endnu ikke ganske cnig om, hvorvidt disse i de-
res Modsaetning hoist paafaldende Former maatte kunne an-
sees for medfodte eller frembragte ved Konst. At det Sidste
er Tilfaeldet synes det Bizarre i Formen ofte i og for sig at
vise; at en saadan Forandring i Hovedets Form kan lade sig
fremtvinge paa den Nyfodte, synes Erfaringen om Hovedets
Sammenklemning under Fodslen at godtgjore, og at et vold-
somt ydre Tryk hos hine Nationer virkelig blev eller endnu
bliver anvendt paa de Nyfodtes Hoveder, derom haves de
sikkreste Beretninger. Men ved noiere Betragtning bliver
Sagen desuagtet meget tvivlsom. De fleste i Museerne op-
stillede Cranieformer af denne Art ere af Gips, og paa dem
kan ikke skjonnes den store Forskjel i Formen af hvert en-
kelt Been. Paa Hovederne selv, hvor ikke alene hele Cra-
niets, men ogsaa hvert enkelt Beens afvigende Form kan
skjelnes, forekommer det langt usandsynligere, at Formen
skulde vaere dannet ved konstig Indvirkning. Det er vel
sandt, at Barnehovedet ved Trykket under Fodslen kan faae
en meget afvigende langstrakt Form; men efterseer man selve
Hovedbenene paa et under en vanskelig Fodsel dodt Barn
kort Tid efter Doden, viser det sig dog, at Sammenklemnin-
gen ikke er naer saa betydelig, som det synes, saalaenge Be-
nene endnu ere bcklaedtc af de blode Dele. Den langstrakte
Form af det ved Fodslen staerkt sammenklcmteHoved opstaaer
nemlig isaer derved, at de blode Dele ere staerkt svuldnc
og henskudte ad Nakken til. Hovedbenene selv ere rigtignok

89

tildeels skiidtc over hinanden i Sommene, men dog kun efter
visse Regler og aldrig saa staerkt, at af to tilgrendsende Been-
rande den ene skulde vaere skudt heelt over den andcn. Jeg
liar her den Mre at forevise Ilovedet af et under en meget
liaard Fodsel dodt Barn. Hjerneskallens Been sees tildeels
at vaere skudte over hinanden, og navnlig saaledes, at Nak-
kebenet oventil er traadt ind under Sidebenene, men forne-
den tvertimod lidt ud over dem. Pandebenet sees paa samme
Maade foroven at bedaekkes af Sidebenene, forneden derimod
at bedaekke dem. Ogsaa de to Sidebeen sees ingenlunde at
ligge saaledes mod hinanden med deres overste Bande, at
det enes Band skulde i hele Laengden vaere gledet over det
andets, men meget mere ligger fortil det hoire lidt over det
venstre, bagtil synes snarere det omvendte Forhold at have
vaeret indtraadt. Selv den overmaade voldsomme Sammen-
klemning af Hovedet under Fodslen bevirker altsaa kun, at de
til hinanden graendsende Beenrande tildeels — men aldrig i
deres hele Laengde — traede lidt ud over hinanden. (Saa-
vidt mine Undersogelser i denne Betning straekke sig, skeer
det altid saaledes som i dette Tilfaelde beskrevet.) En
egentlig Sammenklemning af Benene selv, sees kun i enkelte
Tilfaelde, isaer ved staerk Fremstaaen af Korsbenets Forhoining,
og da vel altid kun som en indtrykt Buie paa et af Sidebe-
nene eller paa Pandebenet. Alle disse Forandringer ligne
imidlertid aldeles ikke dem, som maatte foregaae for at frem-
tvinge de besynderlige Granieformer af Here amerikanske
Folkefaerd (Chinchas, Aymaras, Huanchas — Toltekaner). I
senere Tid synes endydermere den Skik at anvende Tryk
paa de Nyfodtes Hoved at have tabt sig blandt de amerikan-
ske Folkestammer, og Hovederne desuagtet at vaere lige be-
synderligt dannede — forudsat at Stammerne holde sig isole-
rede hver for sig. Den konstige Indvirkning og den saeregne
Cranieform synes saaledes ikke at staae i andet Forhold til

90

hinanden, end den hvori saa mangen anvendt Kuur staaer til
den efterfolgende Yirkning. Enhver Stannne er stolt af det
characteristiske i sin Legemsbygning, Chinchas af deres korte
Hoveder, Huanchas af deres lange. Hver onsker sin charac-
teristiske Form sikkret for sine Born endog i storst mulige
Grad, og Praester, Laeger eller andre kloge Maend eller Quin-
der findes let beredte til at yde den Hjelp, der synes at
maattc fore til det foronskede Maal. Saaledes vil det Facti-
ske i Sagen idetmindste kunne forklares.

Ifolge Ovenstaaende maa jeg altsaa antage, at virkelig
Formen af den menneskelige Hjerneskal er saare forskjellig
hos forskjellige Folkestammer. At dertil svarer en lignende
Forskjel i selve Hjernens Form, synes i det Hele laget at
maatte antages, og det bekraeftes endvidere ved de faa Erfa-
ringer derom haves, navnlig om Negerens langstrakte Hjerne
i Forhold til Europaeercns.

Spbrge vi altsaa om, hvad Betydning en saadan forskjcl-
lig Form af Hjerneskal og selve Hjernen kan antages at have,
saa vil man neppe vaere i Stand til, efter vore nuvaerende
Kundskaber om do forskjellige Hjernedeles Function, at besvare
det tilfrcdsstillcnde. Sa)dvanligen antager man, at paa de
korte Hoveder, der navnligen bagtil ligesom ere afskaarne
(Chinchas), mangle de bageste Hjcrnelapper eller at de idet-
mindste ere ineget lidt udviklede. Men hvis denne Slutning
kun er grundet paa selve Formen, saa er den i Grundcn alde-
les vilkaarlig; thi den samme Korthed vilde finde Sted, hvis
de midterste Lapper manglede eller vare svagt udviklede.
Man vil ikke kunne stotte Slutningen paa Hjernens Udvik-
lingshistorie. Thi vel voxe Hjernekapperne eller de egentlige
Hemisphaerer, lidt efter lidt bagud, men ikke saaledes, som
om bestandig nye Dele sattes bagtil, men saaledes at Kapperne
medens de i hele deres Laengdc udvikle sig staerkere end de
underliggende lljernedele, nodvendigviis maa voxe laengere

91

lid over dein, og fortrinsviis mcd deres bagcste Ende, sum
den, der er mere fri. Af Hjerneskallens og selv af Hjernens
Form i det Hele lader sig altsaa, cfter min Overbeviisning,
ikke med Sikkerhed slutte, hvilken Hjernedeel er meest eller
mindst udviklet. Regne vi nu hertil, at det ingenlunde er
afgjort, hvilken forskjellig Bestemmelse de forskjellige Dele af
Iljernen bar, eller hvorvidt en afvigende Form af Hjernedelene
forudsaetter en storre eller mindre Yirfcsomhed i den, saa bli—
ver kun eet Punkt tilbage som sikkert og uomtvisteligt, det
nemlig at man af Omfanget af den indre Hjerneskalhules Om-
fang kan slutte til Hjernens absolute Omfang, og at et absolut
storre Omfang af Hjerncn, forudsat at dens indre Bygning er
normal, tyder paa en kraftigere Hjernevirksomhed, at i alt Fald
en betydelig Indskraenkning af dens Omfang ufeilbarlig antyder
en Indskraenkning i selve de aandelige Kraeftcr.

Hvis jog ikke ganske liar feilet i alt hvad her er blevet
fremsat, saa kan al Bedommelse af de forskjellige Menneskers
aandige Yaerdi efter Craniets Ophoininger og Fordybninger,
hele Hovedets og Craniets Form kun i ganske enkelte Tilfaelde
siges at have nogensomhelst Betydning; den er i de allerlleste
Tilfaelde aldeles ikke bygget paa en sand videnskabelig Gruiid-
vold og indklaedt i Form af en Laere vil den altid mangle en
videnskabelig Laeres vigtigste Characteer: Grundighed. Det
vilde unaegteligt vaere saerdeles nemt og nyttigt, om man ved
Maal og Yaegt kunde bestemme et levende Menneskes aandige
Qvaliteter — men saa nemt vil det ene Menneske neppe no-
gensinde laere at bedomme det andet.

I en anden Retning har Studiet af de forskjellige Former
af Hovedet og Hjerneskallen givet vigtigt Udbytte, nemlig til
Adskillelsen af de forskjellige Menneskeracer.

Hvor vigtigt Studiet kan blive i denne Retning, vil jeg her
kunne undlade at fremsaette efter det Foredrag, som min hoit-
agtede Collega, Professor Rctzius i disse Dage har holdt. At

92

de forskjellige Hovedformer gaae i Arv og saaledes blive
characteristiske for Familier og for helc Folkefaerd, maa i det Hole
taget ansees for afgjort. Saalaenge et Folk holder sig isoleret
og ublandet, maa altsaa Cranieformer blive af storste Yigtighed
for Anthropologien. Jeg havde tidligere det Haab at denne
Erfaring kimde benyttes til Besteinmelsen af Danmarks aeldste
Indbyggere, navnlig dein, der cndnu ei kjende Metallernes Brug.
Som bekjendt, havde min udmaerkede Collega Professor Nilsson
forst fremsat den Formodning, at disse Folk fra Steenredska-
bernes Periode havde vaeret Gronlsendere. Gronlaenderne og
Eskimoerne overhovedet hore til de Folk, hvis Hovedform cr
saerdeles characteristisk, — og jeg tillader mig at oplyse dette
ved nogle Gronlaenderhovcder fra Kjobenhavns Universitets
physiologiske Museum. De saakaldtc Kaempehoie, hvori Steen-
redskaberne findes, indeholde meget ofte Beenrade, og det lyk—
kedes at forskalTe mig Dodningehoveder fra disse Hoie. De
forst tilveiebragte viste sig paa det aabenbareste aldeles for-
skjellige fra Gronlaenderhovederne; de vare smaa, runde og
korte, Ansigtet endog meget Idle — alt i Modsaetning til Gron-
laendernes Hoved. Men senere erhvervede Hoveder fra Grav-
hoie af selvsamme Bygning og med samme Indhold, ja endog
paa samme Sted som de forste, nemlig fra Moen, have viist
sig at vaere lange nedtrykkede, Nakken isaer meget lang,. (Af
begge Former ere medbragt E.xemplarer til naermere Betragt-
ning.) Heraf maa jeg slutte, at disse Danmarks gamle Indvaa-
nere ikke have hort til et enkelt, ublandet Folkefaerd, og Un-
dersogelsen er bleven langt vanskeligere, end den fra forst af
syntes at vaere. Om det vil lykkes vore i denne Retning saa
ufortrodent arbeidende Colleger at fuldfore den paa en til—
fredsstillende Maade, vil Tiden vise.

93

2. Professor Nilsson foredrog efterfdlgendc Bidrag till
kunskapen om menniskans tillvaro och verksam-
het i Skandinavien, under den forhistoriska ti-
de n.

Man har forsokt att betrakta menniskoslagtets, och dess
skilda stammars, smaningom skeende utbildning sasom foremal
for naturhistorisk forskning; man har trott sig kunna och bora
antaga, att dot for liela slagtet och for hvarjc dess utgrening
funnits tidsperioder, som ligga langt framom Historien och om
hvilka denna saledes ickc kan lemna oss nagon saker upplys-
ning. Historien grundar sig pa skrifna urkunder; men dessa
forutsatta en redan langt framskriden bildning. Pa kulturens
lagre grader skrifvas inga arbocker; handelserna, de lugna och
hvardagliga glommas snart, de storre tilldragelserna, blodiga
segrar, harjande krig eller forodande naturhvalfningar, fortaljas
for barn och barnbarn, hvilka ater i sin ordning fortalja berat-
telserna derom for sink afkomlingar. Pa delta salt uppkom-
mer traditionen — Sagan — Historiens morgonrodnad i hvarje
land.

De forhistoriska tidsperioderna for menniskoslagtet och
dess skilda stammar kunna saledes icke inhemtas af Historien;
icke heller kan nagon annan del af menskligt vetande an de
comparativa forskningarne, till hvilka afven den comparativa
sprakforskningen horer, lemna oss derom n:igot sakert besked.
Man har ansett det narmast tillhora naturvetenskaperna att
undersoka och utreda dessa forhallanden, afven af det skal,
att menniskan under dessa tidsperioder ar narmast naturtill-
standet och just derfore ocksa mest lika ofver hela jorden.
Den comparativa Methoden, anvand i all naturforskning, ar
saledes afven anvandbar vid undersokningen af menniskoslagtets
forhistoriska tidsperioder. Der de, under forntiden forgangna
generationerna, i jorden lemnat sin qvarlatenskap, kan denna,
genom att jemforas med nu pa annat stalle for handen varande

94

likdana vapen och verktyg och redskap, skaffa oss saker kun-
skap om lefnadssattet och kulturgraden hos den stam, de till—
hurt : och skeletter, och isynnerhet hufvudskalar ur forngrif-
terna kunna, genom jemforelse med annulefvande folkstammars,
skafla oss kunskap om hvilken stam de tillhort *). Dertill kan
afven den comparativa sprakforskningen, varsamt behandlad, i
sin man bidraga.

Den comparativa forskningen, Naturforskningen, g&r sale-
des med sina undersokningar af menniskoslagtet vida langre
tillbaka an Historien. Likval bor jag erinra om, hvad jag
redan pa ett annat stalle adagalagt, att menniskoslagtets till—
komst och dess forsta upptradande aldrig kan blifva foremal
for naturhistorisk undersokning. Denna kan forst begynna der,
da menniskoslagtet redan finnes spridt ofver jorden och deladt
i skilda stammar. Men markvardigt ar det faktum, att, sa vidt
vara knnskaper i denna rigtning hittills stracka sig, det for-
hallandet iiger rum, att till hvilket land forskaren an ma vanda
sig, finner han antingen obildade stammar eller qvarlefnor i
jorden efter sadana, som statt pd bildningens liigsta steg.
Afven ett annat lika markvardigt forhallande ager rum, och
hvarpa jag en g&ng forut haft aran fasta Sallskapets uppmark-
samhet, att dessa qvarlatenskap fran bildningens liigsta stadium
iiro fullkomligt lika ofver allt pa jorden, der menniskor lefvat,
och antyda saledes att alia stammar utgatt fran samma liigsta
kulturgrad, och, sS att saga, instinktlikt bildat sina verktyg
och vapen for att lifnara sig af fiske och jagt. Jag iiger eller
har atminstone sett, alldeles lika redskap tillhoriga mennisko-
stammar pa denna laga kulturgrad Mn de mest skilda lander
pa jorden : fran Skandinavien och Terra del Fuego, fran Mexico

*) Lasaren torde benaget harmed jemfora hvad jag i samma Amne
anfort i Skandin. Naturforsk. tredje Motes Forhandl. sid.
131 och 132; Studier och Kritiker 1844, No. 19 o. f.

95

och Japan, fr3n Pensylvanien och Ryssland. Jag har haft den
aran alt pa motet i Stockholm forevisa Sallskapet en del af
dcssa verktyg och adagaliigga det hvarom jag nu erinrat, att
menniskan stodd pa sin lagsta bildningsgrad, ofver allt danat
sig redskap af samma slag och samma form af sten, djursben,
mussieskal, trii, eller andra harda och passande amnen. I nagra
lander begagnas dessa redskap annu; i de fiesta finnas do blott
i jorden fran en sa afliigsen tid att intet minne racker dem.
SmSningom hafva antingen samma stammar liirt sig bruket af
smalta och smidda metaller, eller och hafva andra stammar
invandrat och fran andra stiillen medfort metallers bruk, och
med dem en hogre kultur. Detta sednare ar patagligt forhal-
landet har i Skandinavien. Yi kunna harstiides tydligt skilja
mellan 3ne skarpt begransade bildningsperioder: den forsta
under hvilken invanarne harstiides nyttjat redskap och vapen
endast af sten, och djursben m. m. men aldrig af metall (Har
forevisades nagra stenredskap fran Norrige och tillhoriga Chri-
stianias Antiquariska Museum); den andra, under hvilken in-
byggarne harstiides nyttjat redskap och vapen af metall, men
ej af jern, blot af brons (Har forevisades bronsvapen fran
Norrige); den tredje, under hvilken de nyttjat vapen och red-
skap af jern.

Huru manga folkstammar har i Skandinavien statt pa den
laga kultulgrad att de haft redskap och vapen endast af sten,
kanna vi val annu icke bestiimdt; men sa mycket veta vi, att
polarstammen, som nu finnes fortrangd till de nordligaste delarna
af halfon, fordorn bott i vida sydligare trakter an nu, och der
nyttjat redskap af sten. Huru lange denna lagsta bildnings-
period i Skandinavien fortfarit, kunna vi icke afgora, icke hel-
ler kunna vi noga bestamma for huru manga ar sedan den
har upphorde; men att den gar tillbaka i den graaste forntid
kunna vi sluta deraf, att icke var Historie och knappast vara
iildsta fornsagor hafva nagot tillforlitligt att derom fortelja.

96

Och atk dctta vildhctstilstand fortfarit under en ganska lang
tid, kunna vi sluta saval af stenredskapernas beskaffenhet (Jemf.
Ur-inv. I. 1. p. 72) som af deras stora mangd och olika slag,
atminstone i sodra delarne af Skandinavien. Af grunder, den
tiden icke tillater mig att liar utveckla, har jag ansett mig
kunna sluta att upphorandet af detta stadium, atminstone i
sodra Skandinavien, icke kan ligga narmare var tid an vid
pass 3000 ar; — kanske ar det derifran vida mer aflagsnadt.

Niist efter denna period hafva, pa olika tider och fran
olika hall, intradt 2ne olika slags bildningar i Skandinavien;
den ena fran vester, den andra, troligen langt sednare, fran
oster. Detta sistnanula markvardiga forhallande har, sa vidt
jag vet, forst blifvit adagalagdt och grundligt bevist af Herr
Professor Rudolf Keyser harstades, uti dess vpperliga Afliand-
ling “Om Nordmaendenes Herkomst og Folke-Sliigt-
skab“ och hvari den Larde sprakforskaren kommit i hufvud-
saken til sarnma resultat, hvartill jag pa en helt annan vag
blifvit ford.

Den iildre af dessa 2ne bildningsperioder, hvilken slutligen
forsvann for den yngre, har saledes i jorden hos oss qvarlem-
nat redskap och vapen af brons. Dessa vapen och redskap och
prydnader aro icke blott till amnet, uta'n afven till formen och
fremfor allt till de derpa ritade siraterna, sa olika dem, hvilka
tillhora den 3dje perioden, afven da dessa utgora prydnader
af brons, att de icke gerna kunna forblandas. Som bevis pa
bronsprydnadernas utseende fran jernaldern, kan anforas “Urda^
II. pi. 16 fig, 2, sid. 372. Man kan aldrig forblanda dess
sirater med bronsalderns. Pa detta markvardiga forhallande
har, sa vidt jag vet, en af Danmarks utmiirkta fornforskare
Herr Justitie-Radet Thomsen i Kopenhamn forst fastat upp-
rnarksamheten.

En och annan Antiqvar hyser annu den mening att det
varit en och sarnma folkstam harstades, som forst nyttjat sten-

f)7

redskap och sedermera med stigande bildning, skaffat sig vapen
af brons. Den som haft tillfiille att jemfora de forntida Gfing-
grifterna eller de sa kallade Ilalfkorsgrafvarna, i hvilka red-
skap af sten och prydnader af raf forvaras, med de stenkistor
eller stenramar, inom hvilka koppervapen ligga, kan likval
ingalunda bitriida denna mening; lika litet som den, hvilken
jemfort de hufvudskalar, som finnas jemte stcnredskapen, med
dem, som triiffas med bronsvapnen. Stcnredskapen och brons-
vapnen hafva patagligt tillhort skilda stammar.

Jag namde att bronsvapnen inkommit Mn vester. Det ar
bekant att de tralFas hufvudsakligast blott i sodra och vestra
trakterna af var Skandinaviska halfo. I Sverige traffas de
mest i Skane, i Halland, i Bohuslan; har i Norrige forekomma
de icke talrikt, men likval, som det synes mig, icke heller
just sallan, likaledes i vestra kusttrakterna. Pa Universitetets
har i Christiania, af Professor Kcyser anlagda och ordnade
vackra och rika Antiquariska Museum, forvaras atskilliga brons-
saker fran Norrige. Och i ett bref, som jag, for tva dagar
sedan, har erholl fran den utmarkte Fornforskaren Stiftamtmand
Christie i Bergen, meddelades mig foljande interessanta under-
rattelser: aDet vil maaskee ikke vaere uden Interesse for

Dem at vide, at der i vore Gravhoie naesten aarligen findes
Bronzesager, ikke blot Prydelser, men ogsaa Yaaben" &c.,
aMuseet har nylig faaet et stort, skjont, tveaegget Svaerda o. s.
v. Saledes forekomma de afven vid vestkusten af Norrige och
saledcs lungs Skandinavicns Vestkust, atminstone langt upp at
norr. Samma bronsvapen traffas i annu storre mangd i Dan-
mark, England, Skottland, Irland, Frankrike, Italien, Spanien
m. m. Och det som i hog grad fortjenar var uppmarksamhet
ar att Homerus omtalar, i Odysseen, likadana kopparvapen,
anvanda under Grekernas aldre bildningsperiod, i kriget vid
Troja; — spetsiga kopparsvard, kopparlansar m. m. Ja! fran
flera siikra kallar vet jag, att man funnit i jorden gamla kop-

7

!)S

parvapen Iran Greklands forntid, prydda med samma sirater
som do, hvilka finnas i jorden hos oss. Pa Museum i Louvren
liar jag sett kopparvapen och prydnader uppgrafda i Italien
och st\ ljka vara att de syntes ha varit stopta i samma former.
Herodotus berattar om samma slags kopparvapen hos Massa-
geterna, och i flera af det gamla Testamentets Bocker omtalas
kopparvapen tillhoriga Philisterna, en Phoenicisk stam, med
hvilken Judarna, da de intogo Ivanaan, forde blodiga krig.
Annu 480 efter dessa tilldragelser varo Phoenicierna Judarnas
mastare i konsten, att arbeta i Koppar, och Salomon hit kom-
ma Konstnarer fran Tyrus, for att fdrfiirdiga bronsprydnaderna
i Jerusalems tempel.

Af hvad vi anfort om bronsvapnens och deras siraters
likhet i manga skilda lander, liar man god grund att atminstone
till en borjan formoda att dessa vapen och den bildning de
antyda, spridt sig fran ett och samma stallc, fran nagon kust
vid Medelhafvet, ofver det sodra och vestra Europa, och deri-
fran smaningom hunnit iinda till var Nord. Man liar anled-
ning formoda att de spridt sig fran ett af forntidens i techniskt
och kommercielt hiinseende mest bildade folk — Phoenicierna,
— utan att vi derfbre aro beriittigadc att antaga, att Plioc-
nicier nagonsin varit bosatta har, oiler ens besokt vara kuster.
Ty ett handlande folks fabrikater kunna, genom handel och
byte, bland mellanliggande folk, latt komma till starnmar, som
aldrig blifvit besokte af den, fran hvilken fabrikaterna forst
utg^tt. Engelsmannen Hearne omtalar n&got dylikt rorande
Danska fabrikater, hvilka Mn Kopenhamn blifvit forda till
Gronland, och som ban tralfat langt in i det inre af norra
Amerika.

Af de har fremlagda data vill jag derfore hvarken sluta
till cller noka att Phoenicier besokt Skandinaviens kuster; men
det blott vill jag erinra, att de hufvudskalar som oftast trafTas
jemte bronsvapen hos oss, icke aro Phoeniciska, — s& vidt

m

jag hittills kanncr phoeniciska hufvudskfdar. Vi skola dock
framdeles tillse, om vi ej hafva andra anledningar att antaga
att Plioenicierna strackt sina handelstag och mahanda kolonier
iinda till kustcrna af Sundet och Nordsjon.

Rorande den 3dje Skandinaviska bildningsperioden, soin
intriidt mod jernvapnen och annu fortgar, vill jag blott erinra
att dessa forekomma fran hedna tiden talrikast i Norrige och
i ofra Sverige. Christianias antiquariska Museum liar deraf
harliga samlingar. Dessa forntidsvapen af jern kunna vi val
folja tillbaka hos oss til 7de eller 6te arhundradet; och man
finner dem i jorden afven i landerna oster om Ostersjon.

Hvad jag har i korthet anfort, liar jag omnamt endast for
att erinra om den hoga aldern af var Skandinaviska Nord;
sSsom bostad for menniskor och fait for deras verksamhet.
Detta har jag nagot utforligare iin liar kunnat ske, sokt adaga-
liigga i mitt forsok om “Skandinaviska Nordens Ur-invanare.w
Vi skola nu forsoka att betriida en annan vag och efterse om
den ej forer oss till samma resultat — var Nords hoga alder,
sasom siite for menniskor och deras verksamhet. Vi skola
forsoka att for detta slags forskning anviinda ett af de mark-
vardigaste bland de manga markvardiga fenomen som Skandi-
naviens Geologi har att erbjuda, nemligen Skandinaviska val-
lens smaningom skeende hojning ofver hafvets niveau.

Detta fenomen ar nu mera sS allmant kandt och erkandt,
att jag tillater mig blott i storsta korthet erinra derom.

Lange hade fiskare och andra kustboar vid Ostersjon
markt, alt skiir och klippor, som i deras barndom knapt visat
sig ofver vattenytan, vid deras liingre framskridna alder stodo
liogt derofver. Man ansag det da vara liafvet som sm&ningom
sjonk, icke landet som steg; och derigenom alstrades den
famosa striden om vattenminskningen i Ostersjon, hvil-
ken for omkring 100 Sr sedan fordes med mycken hetta af
begge parterna. Men denna meningsstrid, ehuru orimlig i sig

7 *

8 00

sjclf, hade dock den nytta med sig. alt Atskilliga vattenmarken
blefvo inhuggna eller el jest bestamda vid Ostersjons kust.

Ar 1807 gjorde den frejdade Geologen, Herr Baron Leopold
von Buck, Medlcm af harvarande Naturforskarc-Sallskapct, en
Geologisk resa lAngs Norriges kust fran Trondhjern till Nord-
kap, derifran genom Lappland till Ostersjon, langs hvars ostra
kust aterresan togs. I foljd af iakttagelser, som under resan
blifvit anstiilda, uttalade Herr Leopold v. Buck forst den san-
ning, att det icke var liafvet som sjonk, utan landet som steg.
Kring ar 1820 lat vetenskaps Aakademien i Stockholm, genom
sina ledamoter Brunkrona och Hdllstrom , undcrsoka de for
omnamda vattenmarken pa en lAng stracka af Ostersjon, hvaraf
resultatet blef att landet, under lika lang tid, hojt sig vida
mer i de nordligare an sydligare trakterna af samma kust; och
sedermera har det genom iakttagelser blifvit ndagalagdt att
halfons sydligaste spets icke blott icke hojt sig, utan tvartom
sankt sig under de sednaste arlmndraden, och att saledes, i
allrniinhet taladt, en baskul-rorelse ager rum.

Pa vestra kusten af Skandinavien hade afven landhdjningen
blifvit iakttagen pa atskilliga stallen anda upp mot Nordkap;
och jag paminner mig iinnu att da jag 1816 bereste Norriges
kust fran Trondhjern till Boddn, blef jag, genon Herr v. Bucks
Reise durcli Norwegen, som jag standigt hade till hands,
uppmarksam pS snackbankar, bestaende af samma musslor och
snackor, som iinnu lefva i hafvet utanfor vara kustcr, och
hvilka bankar varo liigrade flera famnar ofver hafvets niveau.
Efter namde anvisning sAg jag sadana pa Luron, p& Bodon
och pa flera stallen samt i Atskilliga kusttrakter deF jordskred
blottad lagren.

Under en resa, anstiild af Herr Baron Berzelius och Pro-
fessorerna Brongniart ar 1824 blev adagalagdt att snackban-
karna voro liigrade i horizontella lag och att jemte dem fun-
nos, pA vertikala granitvaggen, fastvaxta Lepader och Koraller.

101

Genom denna iakttagelse var sAledes afgjordt alt namde sniick-
bankar icke blifvit af storm eller af nSgon annan annu vSld-
sammare katastrof, uppkastade dit der de nil ligga, men att
de hafva i allt lugn bildat sig i horisontella hvarf under
hafsytan, ofver hvilken de, jemte bergen, derefter smaningom
haft sig. Pa sidorna af Bohusbergen, till flera hundra fot ofver
hafsytan, ser man den gamla stranden med sina rundslitna
kislar liggande i horisontella rosar (hvarf) och pa dem stun-
dom annu fastsittande Balaner, hvitka doch vid forsta vidro-
randet affalla; hvilket allt visar att de utan katastrof och i
storsta lugn och mycket langsamt haft sig ur vagen till sin
nuvarande hojd. Samma fenomen af Cerrepeder och Koraller,
som sitta fastvaxta pa vertikala bergvaggar langt ofver hafs-
ytan, har jag haft tillfalle att pa flera stallen se; och under
Sallskapets mote harstades har Norriges uttmarkte Geolog Herr
Professor Keilhau , visat oss ett sardeles vackert fenomen har
tatt vid staden, af Serpula triquetra i miingd fastsittande p&
en klippa niira 170 fot ofver havets niveau.

Sedan det genom dylika fakta blifvit fult adagalagdt att
Sniickbankarna bildat sig i lugn under hafsytan, hafva de,
utan tvifvel erhallit ett stort interesse, sa val for Geologien,
som for menniskosliigtets aldsta historia i Skandinavien. Det
ar en af dessa snackbankar, dess hojd ofver hafsytan och dess
markvardiga innehall jag shall taga mig den friheten att har i
korthet omtala. Man har nemligen i sednare aren pa 3 eller 4
stallen i Bohuslan, uti snakbankar som nu ligga hogt upp ofver
hafsytan, funnit skeletter af menniskor, hvilkas lage sa val
som snackhvarfvens laga ofver dem, visa att de derstiides icke
blifvit begrafna, utan vadligt omkommit under den tid, da dessa
banker annu stodo under hafsytan. Tviinne menniskoskeletter
blefvo forledet Sr funna vid grustagt i en snackbank pa Stan-
genas i Brosocken af Bohuslan. Endast cranierna blefvo forst
upptagna. En af Sallskapets narvarande Ledamoter, Herr Pa-

102

stors Adjunkten Hohnberg , som vid underrattelsen derom reste
till stallet och lat uppgrafva det aterstJende af dessa skeletter,
intygar att dc lago pa ett djup af omkring 3 fot under ban-
kens yta saint att skalbanken lag i alldeles orubbade horison-
tella lager ofver dem. Da det resultat, hvartill mina undcr-
sdkningar kommit, licit och hbillet hvilar pa riktigheten af
namda iakttagelse, att snackbanken lag orubbad ofver skelet-
terna, onskarjag att fa derpa fasta Sallskapets uppmarksamhet.
(Har forevisades en teckning ofver skcletternas liige.) Skelet-
terna lago med hufvuden en aln fran hvarandra oeh med
kropparna at olika hall i 0. S. 0. och W. S. W. sa att de bil-
dade med hvarandra en trubbig vinkel. Begge hufvuden lago
i samma plan; men benen af det ena lago kring 2 fot hogre
an hufvudet. Hos det ena voro benen mer utsparrade och
den ena armen lag ofver kroppen, den andra var utstrackt. ,'J')
Tillsannnans med Herr Holmberg besokte jag, under hitresan,
stallet och kan intyga att ofver den horisontella urgropning,
hvarur man utgriift undre extremiteterna af det ena skelettet,
lag snacklagrct orubbadt med musslarna i horisontel rigtning
och det hela i horisontella hvarf, sa att deri ingen storning
formarktes och intct det ringaste af matjord var inblandadt,
hvilkct otvifvelaktigt skulle hafva varit fallet om liken blifvit
nedgrafna ovanifran. Nu betackes snackbanken af ett 4 — 6
turn maktigt lag af matjord. Jag skall omtala hojden af ifrSga-
varande sniickbank ofver Hafsytan, och den tidrymd som liogst
sannolikt dtg&tt for att hafva den till dcnna hbjd, sedan jag
forst omnamnt nagra andra hiifningar for hvilka vi med temlig
sakerhet kunna bestamma tidsrymden.

Jag vill med fa ord erinra, att man i sednare Sren trott

I Skebervall, i Bottaa sockcn af Qville Harad fans for 10 ar sedan,
uti en snackbank, ett menniskoskclct i nastan staendc, nagot bakat
stupande liige.

sig varsebliiVa ojemna och irreguliera hal'niugar i Bohuslan,
sa alt stallen, som ligga livaranclra belt nara, liojt sig olika.
Dessa hafningar torde dock icke vara pa langt nar sa betyd-
liga, som man trott. Herr Iiolmberg , som bor nara stallen
dcr de observcrats, kommer att vid ett annat tillfalle derom
lemna tillforlitliga underrattelser. De landhafningar, jag har
skall omtala, anscr jag vara reguliera och inverkande homogent
pa en lang stracka af landet.

lmo. Vid Gunneby pd bn Tjorn i Bohuslan (ungef.
58°) fann jag forleden host en rad af platta attekullar, niira
stranden af Hakefjorden. Vid grafning i inidten uti ett par af
dem, fanns en lerurna med branda ben och spar af forrostadt
jern. Dessa grafhogar aro saledes hedniska, men tillhora utan
tvifvel hedendomens sednare tid — dock val icke den allra
sista, da bruket att branna liken redan var bortlagdt. Narmare
var tid an 900 eller 1000 ar kunna saledes dessa hbgar
omojligt vara. Vid min bitresa besokte jag ater stallet, i sail—
skap med Herr Holmberg; vi matte, med ett nivelleringsinstru-
ment, en af dessa hbgar, och funno att dess bas ligger 12 fot
bfver hafvets medelhojd. Eburu nara strandbradden man an
pa den tiden brukade att uppfbra grafliogar, kan dock icke
antagas att man lagt dem sa lagt, att den forsta boljan skulle
ofverskylja dem. Den minsta hojd bfver hafsytan, vi kunna
antaga for hogens bas, da ban lades, ar val 2—3 fot; da sa-
ledes 9 — 10 fot atersta af de 12. Saledes har basen af denna
grafhog bestamdt icke hbjt sig mer an 1 fot pa arhundradet,
under de sist fbrflutna 9 eller 10 seklerna.

2do. Vid Marstrand (pa Koon) blott nagot bfver 1 mil
fran sistnamde stalle, fmnes ett vattenmarke inhugget ar 1770.
Detta stod forledet §r, da Herr Holmberg matte det, ungefar
10 turn bfver hafvets medelyta *). Jag sager ungefar; ty

*) Denna observation instammar temligen med den som anfores ofvcr

104

(let ar ganska sv3rt, oftast omojligt, att liar i Nordsjon pa
tummen bestamma vattnets medelstand. Saledes har detta
marke hojt sig vid pass 9 — 10 turn pa 73 ar, hvilket afven
gdr ungefar 1 fot pa arhundradet.

3tio. Pa Gullholmen (58° 10 min.) observerades Lyells
ar 1834 inhuggna vattenmarke; men nagon betydlig eller ratt
markbar hojning kunde derstedes annu icke fdrmarkas.

4to. Tralebergs kilen, nara Lyse kyrka, (kring 58°
20') ligga hedniska grifthogar, hvilka mattes och befunnas ligga
med basen kring 17 fot ofver hafvet. Om vi nu ocksa antaga
dessa sasom horande till Hedendomens sista tid, och lagda helt
nara stranden; sa kunna vi dock icke fa en storre hojning for
dem, an nagot ofver 1J fot pa seklet.

5to. Vid Holm a mattes hogar som lemnade samma re-
sultat.

6to. Vid Fjellbacka (ungef. 58° 35') ligger midt i
hamnen ett skar, kalladt Gudmundsskaret, som i hog grad
fortjenar forskarens uppmarksamhet. En tradition pa stallet,
hvilken ocksa Kalm berattar i sin Resa, och som afven anfo-
res af Odman, och sednast af Pastor Holmberg (i Bohuslans
Beskrifn. 11. p. 20), fortaljer att da den siste Katholske
presten Gudmundj vid ar 1532, nodgades lemna sin forsamling
i Qville och resa sina fiirde, skola hans Sthorare hafva foljt
honom till stranden, der han tagit afsked med dem och bland
annat yttrat den onskan, at ett underverk matte ske, som
adagalade hum vida hans eller Luthers Lira var den ratta.
Derefter steg han i baten och afseglade, men nagra hundra

samma vattenmarke i Vet. Akad. Handl. for 1806, hvarest omtalas
att market stud 1804 (sal. efter 34 ar) icke fullt en half fot (det
vil val saga ungef. 4—5 t. ofver vattnets medelhojd, hvilket ocksa
gor vid pass 1 fot paa seklet. I samma Akad. Handlingar for 1823
sid. 38 antagas att samma marke hojes 2 fot pa seklet men sakert
har mStningcn, som anfores s. 26. Z. blifvit gjord vid (Iagt vatten.

105

alnar frail stranden, stdtte b&ten pa ett blindskar, som man
aldrig for hade markt, och kantrade. Gudmund omkom, och
deraffick skaret hans namn och kallas annu idag- Gudmunds-
skar. En 83 ar gamtnal gubbe beriittade 1742, att i hans
barndom (saledes kring ar 1662 cller 1664 och saledes kring
130 ar eflter Gudmunds kullsegling) hade skaret vaxt ofver
vattnet, sa mycket, att man derp& kunde satta en hatt ( Kalms
resa s. 166). Att sluta af skarets form pa dess hogsta del,

o

var det val da vid pass 7—8 turn hogt. Ar 1742, saledes
for ett sek el sedan, da Kalm reste i Bohusliin, stod Gudmunds-
skaret kring 2 fot ofver vattenytan ( Kalms Resa, sid. 156,
157) och var da stort som ett lagam kammargolf. Yid min
uppresa hit motte jag samina skar, da det befans vara 4 fot
1 turn ofver hafvets medelhojd; och dess arealinnehall skall
vara kring 1700 qvadratalnar (Jemf. Holmb. Boh. Beskr. 2.
s. 20). Saledes liar detta skar vaxt kring 2 fot pa det
scdnaste seklet; och efter samma berakning var det ar 1532,
da Gudmunds bat kantrade derpa, ett blindskar ungefar 2 fot
under hafsytan. Och just ungefar sa lagt maste det val hafva
varit. Saledes stod Gudmundsskaret:
ar 1532 — 2 fot under hafsytan

- 1662 — 7 a 8 turn ofver hafsytan

- 1742 — 2 fot ofver dto.

- 1844 — 4 fot 1 turn ofver dto.

Detta skar har saledes uppstigit regelbundet 1 fot pa hvarje
tidrymd af 50 ar, under de sednast forflutna 300 aren.

7mo. Yid Stromstad (ungef. 58° 57') uppgifd af
gamla fiskare, pa hvilkas lauga erfarenhet man tyckes kunna
lita, att skaren hojt sig kring 1 fot pa ett par och 30 ar, sa-
ledes kring 3 fot pa seklet. Detta stammar ocksa temligen
ofverens med hvad gamla fiskare och Lotsar pa Kostvan upp-
gafvo for Kalm 1742 (Res. 76. 82.).

Om vi nu jemfora alia dessa matningar och med dem

106

ofverensstammande uppgifter, s& finna vi att saimna forhallande
ager rum vid Sveriges vestra som vid dess dstra kust, att
lidjningen tilltagar mot norr.

Den snackbank mod menniskoskeletter, jag omtalat, ligger
pa Garden Rdosagor, under 58° 25'. Den Sr vid t aflagsen
fran hafvet och kunde icke utan en tidsutdragt, som res an ej
tillat, noga afvagas; men jag fann den ligga i niveau med
hojden af ett berg pa motsatta sidari af Abyfjorden, hvilket af
flera narvarande erfarna personer uppgafs vara kring 100 fot
hogt. Enligt Analogi med rniitningarna langs beta Bohusliins
kust, hojes vallen under 58° 25' nagot mindre an 2 fot pa
seklet, hvilket for 100 fot gifver en tidrymd af emellan 4 och
5000 ar.

Det Ur likval langt ifran att jag anser det som bevist och
sakert att namde snackbank och de deri funna menniskoske-
letter hafva denna hoga alder. Vi hafva muhiinda icke ratt
till den slutfoljd, att hojningen under foregaende arlusenden
varit lika langsam, som den nu visar sig; men utan tvifvel ar
det anmarkningsvardt att vi kunna folja den tillbaka under ett
heelt artusende, och alt den under hela denna hinga tiderymd
icke varit hastigare an den annu befinnes vara. Jag har an-
sett dessa data fortjena att framliiggas for Skandinaviens Na-
turforskare; ty jag iir olvertygad att Naturvetenskaperna, ge-
nom att samla manga iakttagelser afven i denna rigtning, en
gang skola fora oss till sakra resultatcr. Ilvad har blifvit
framlagdt tordc anses som en anledning till vidare undersok-
ningar. Naturforskaren bor visserligen akta sig for nya hy-
polheser; men ma hiinda afven sa mycket for gainla, och <it-
skilligt gammalt anses kanske for gifvet, som vid niirmare
profning befinnes sakna alia bevis.

Resultatet af hvad jag hiir haft aran framlagga, anser jag
blott vara foljande: lmo att vcstkusten af Sverige hojer sig
och att denna hafning, likasom ostkustens, ar starkare At norr;

107

2do att hafningen atminstone icke aftagit utan varit jemn under
de sednast forflutna 300 aren, ja under hela det sednaste ar-
tusendet; och 3tio att de i sniickbankcn funna skeletter till—
hurt inenniskor som omkommit i liafvet, da banken annu stod
under hafsytan, och att de saledes aro mycket gamla och till—
hora en tid, om hvilken icke var Historia och knappast vara
Fornsagor lemna oss nagon kunskap.

Under sadana forhallanden skulle det utan tvifvel vara af
stort interesse, at veta til hvilken af Forntidens folkstannnar
dessa skeletter hafva hort. Beklagligen blefvo de sonder-
brutna. Alla benen voro calcinerade och saledes mycket

skdra. Likval erholl Herr Pastor Holmberg den ofra delen

(kalotten) temligen fullstandig af en af hufvudskalarna, och
meddelade mig den.

Fore min afresa fran Lund inlade jag i en lade atskijliga
hufvudskalar fran forntiden, och deribland afven denna, for att
har fbrevisas. Laden blef adresserad hit och afsand till Ko-
penhamn; men han har icke intraffat och larer saledes genom
misstag ha blifvit liggande pa Tullhuset antingen i Malmo eller
Kopenhamn *“*). Ehuru jag saledes icke idag kan forevisa Sail—
skapet de ifragavarande Cranierne fran forntiden, torde jag
dock bora lemna en kort underrattelse om dem. Jag har vid
denna undersokning lagt till grand Herr Professor Retzii
masterliga Afhandling “Om formen af Nordbo ernes cra-
nier,a hvilken ofver hithorande iininen sprider ett sa klart
ljus, och som i sina fa blad skanker Ethnologen och Fornfor-
skaren mera sann upplysning an hela forutskrifna Yolumer.
Det system som deri framlagges ar pa en gang sa enkelt och
lattfatteligt att en hvar kan anviinda det, och dock i grundeu
sa djuptankt, att det tillfredsstiiller den rena vetenskapens mest
anspraksfulla fordringar.

Laden hade kommit att sta qvar pa Kopenhamns Toldbod, hvarifran

jajf vid jnin hemkoinst uter fick henne till Imnd.

108

Det i snackbanken funna Cranium har, enligt ifragavarande
system, icke tillhort nilgon Homo brachycephalus. Det
har saledes icke tillhort lappstammen, som kannes genom kort
hufvud med tvar nacke och stora parietal knolar; det har till-
hort en Homo-dolichocephalus orthognatus. Men det
skiljer sig betydligt fran den nu varande Norrska eller Nomina
stammen, hvaraf Professor Retzius, vid ett foredrag harstades,
visat 2ne Cranier, det ena taget ur en gammal hednisk grafhog,
det andra, aldeles lika, hemtadt pa harvarande Anatomisal —
till nyt bevis pa, hvad Professor Retzius forut visat, att stam-
men under artusende bibehallit sin form oforiindrad. Ett all-
deles likdant, uppgrafdt ur en attehog pa Tjotten, har jag nojet
att har forevisa. Det tillhor Museum i Bergen, hvarifran det
genom Herr Stiftamtmand Christie blifvit skickadt mig till
paseende. Afven skiljer det sig fran den Kimbriska stammens
Cranier, hvilka oftast traffas sammans med bronsvapen, atmin-
stone i sodra Sverige. Jag eger en hel rad af dem, alia lika
hvarandra.

Det ifragavarande Cranium ur snackbanken skiljes latt vid
forsta p^seendet genom sin mindre vanliga storlek och sin
egna form. Det ar afl ingt, ofvan plattconvext och bredt, isyn-
nerhet vid tinningarna, der det ar betydligt bredt och convext;
ofver nasroten finnes ingen stark insankning och pannan ar
uppstaende, men ej hog. Samma utmarkt skilda cranii form,
ar tralTad, sa vidt jag vet, blott 3 ganger i sodra Skandinavien,
alia g^ngerne tillsammans med prydliga vapen af brons *).
(NB. Det ar dock i den vanliga cranii formen som traffas
jemte bronsvapnen.) Na nar samma form foreter hufVudskdlen

*) I fdrbigaende torde jag bora namna att de ofriga ben som funnits
jemte dessa cranier alltid varit ovanligt stora. Et larben och en
tibia, som togos jemte cranium ur snackbanken, antyda en krops-
langd af dfver 7 Svenska fot.

109

af O’Connor, Irlands sistc Kung; och niistan licit och ballet
samma form viscr en forntida hufvudskal som jag for nagra ar
sedan erholl ur en uraldrig sa kallad phoenicisk Katakomb pa
Malta. Jag vill icke uttala nagot resultat; ty man skall hafva
fullkomligt ratt att saga mig att jag annu har allt for fa mate-
rialier for att deraf draga nagot bestamdt resultat. Jag drager
ochsa icke nagot sadant deraf; jag blott omtalar erfarenhet
och fakta, och anhaller att hvar och en sjelf ville gora de
slutsatser han finner mest liimpliga, sedan han nemligen under-
sokt de hithorande" dokumenter. Skulle emellertid, genom fort-
satta iakttagelser, det blifva med fullkomlig visshet adagalagdt,
att phoenicier, i en afliigsen forntid, strackt sina tag och Han-
delskolonier afven till vara kuster; sa torde derigenom atskil-
ligt frail var gamla hedna tid fa en helt annan forklaring an
hittils t. e. Spar af en soldyrkan (Baals eller Baldurs kulten), af
eldar upptanda under midsommarsnatten, som har i norden
ar sa ljus att blott roken, men ej lagan synes — en kult,
som sakert icke uppkommit i Norden (hvilket ocksa redan
den skarpsinnige Hr. v. Buck anmarkt i sin ofta citerade Resa)
och som, med sina danser kring eldarna pa bergen m. m. har
omisskannelig lighet med den phoeniciska solgudens kult.

3. Admiral Bille omhandlede Sofartens Krav paa Viden-
skabsmsends og Auctoriteters Omhu og yttrede sig
saaledes :

Fra alle Kyster lyder de nordiske Sofolks Ros. Ingen kan
oprigtigere istemme denne Ros end jeg, som har havt den
Lykke ofte at faerdes med Mange af disse brave Folk.

Men Sofarten behover ikke blot gode Somagnd o: Maend,
som med kjaek Raskhed vide godt at haandtere Skib og Seil,
Anker og Toug. Den behover ogsaa Navigatorer o: Maend
som med forstandig Forsigtighed forstaae at fore Skibet den
rette — den korteste — Vei over Havet, til bestemte Sted.

10

Retsindige Skibsforere ville ikke tage dot ildc op, 0111 jeg
mener at vi i Navigation ikke staae naer saa hoit som i So—
mandskab. Yore Skibsforere kunne ikke siges at staae tilbagc
for deres Stands faeller i andre Lande. Naesten overalt staaer
med faa Undtagelser, den practiske Navigation lavt — utroligen
lavt; men Skylden maa ingenlunde kastes paa Skibsforeren.

Det Meste og Bedste af Styrmandskunsten er Landproduct.
En Tycho , en Copernicus , cn Newton, en Olaus Romer, To -
bias Mayer og Leonard Euler , have lagt Grundvolden. Halley ,
Mctskelyne, Lacaille , Dr. Bouguer m. fl. have bvggct paa den
lagte Grund. Nyere store Astronomer og store Kunstnere
maatte traede til for at bringe Styrmandskunsten til den Hoide,
vor Tid med Ret kraever. Hvor urimeligt og uretfaerdigt er
det da ikke, at fordre, af den i det haarde Matroshaandvaerk
opvoxne Somand, at ban skal af sig selv ret tilegne sig
hin hoitstegne* Kunst, der i saa mange Henseender staaer i
Strid med hans Somandsnatur og Somandsvaner? Hvor ubil—
ligt at vente, at han uden practisk Veiledning ombord, uden
Opmuntring, uden Tilskyndelse fra Nogensomhelst — ombord
eller paa Land — skal laegge sig efter den svaertudseende
Kunst — som han borer at Mange lade haant om, og som
han ikke maerker at Nogen, hverken paa So eller Land, for-
langer at han skal anvende meer af, end den Sinule Oldefae-
drene vare indskracnkede til? Nei, Somanden er uskyldig i den
practiske Navigations forladte Tilstand.

Medens saamange Kunster ere skredne frem til Nutidens
staerke Allegro — det vaere tilladt at optage Mesterens traef-
fende Ord! — er vor practiske Styrmandskunst o: vor
Styrmandspractik, forbleven i Oldefaedrenes Andante —
for stakkels Styrmand lyder ingen fremdrivende Musik paa
denne Bane.

Hans er ikke Skylden. Paa mange Andre falder den. Her
behover Ingen at paapeges. De paa dette Sted sammenlraadte

11]

ajrede Herrer og Videnskabsma?nd ere lor oplyste til ikke at
erkjende hvor Hovedskylden for dot Beklagcde ligger. De ere
for retsindige til at naegte, at paa de hoiststaaende og ypperste
af dem, maae de storste Parter af Skylden falde.

Opmaerksomgjorte ville de ved deres Kraft og Indsigt
fremkalde den nodvendigc Omhu for Navigationens Anven-
delse, som Sofarten hidtil liar savnet — den virksomme Om-
hu og Pleie som Sodyrkelsen af den landlaerte skjonne Kunst
fortjener, og som den behover for ikke at vorde en dod Ca-
pital, spildt for So og Land.

Yelgjerningen vil findes langt letterc at udfore end det
nu synes. ^Erede, oplyste Herrer! Beslutte I kun ret at ville
have virkelig Navigation! og den rette Navigation, det er Navi-
gationens Anvendelse, vil snart komme.

Her er ikke Stedet for omstaendelig Udvikling. De knappe
Minutter tillade kun en iilsom Henviisning til enkelt Piet af
vor priste Tidsalders Navigationsvaesen.

At Laengde ikke kan vaere uvigtigere end Brede til—
staaer onhver; og Theoretikeren beviser at begge tilsammen
ere uendcligen mere vaerd, end een af dem enkelt. Ydmygere
tor den nautiske Practiker kun tiltroe sin Kunst, anvendt i
begge Retninger, at praestere Snese Gange mere end naar
den, som saedvanlig, indskraenkes til den ene Retning.

Det kan ikke her forsoges at udvikle det Meget, der kan
foretages for Navigationen. Jeg skal indskraenke mig til eet
Factum, som er nok til at vise, hvor skrigende Trangen er til
Navigations Yirkeliggjorelsc.

Skjondt enliver foler at Laengde er ikke mindre vaerd end
Brede og at de tilsammen ere mange Gange mere vaerd end
een allene, saa er det dog vitterligt, at skjondt begges Berig-
tigelse nu ofte kunde haves paa Soen, saa folges dog, med
meget faa Undtagelser, den gamle Skik, at noies med nogenle-
des Berigtigelse af Breden, — en meget naturlig Skik hos

112

Oldefaedrene, da Middel til Laengdeberigtigelsen manglede dem,
men svaerbegribelig hos os, som dertil have dobbelte Midler.
Del ene af disses Anvendelse — So-l7hrets — kan isaer vorde
meget let ved behorig Foranstaltning fra Landsiden.

I vore Farvande er det maaskee lykkedes 1 eller 2 af
1000 at afkaste sin gamle Vanes Aag, medens Resten maa
seile med en Usikkerhed, der er 10 og 20 Gange, og, ikke
sjelden, henved 100 Gange storre end den behover at vaere.

At Fastholden ved denne gamle Skik er en bedrovelig
Uskik, som ikke blot spilder ubetalelig megen Tid, men tillige
koster Tonder af Guld og Hundreder af Menneskeliv — Dette
er let at beregne; og ei svaert at forudsee de mangesidige
umiddelbare og middelbare Fordcle, som ville vindes ved Aa-
gets Afkastelse.

Raekkes der — saaledes som der let kan — Sofareren
Hjaelp til at erholde Sd-Uhr og til at kunne let benytte det,
saa vil — endog om man forsomte at tilskynde ham — hans
sunde Sands snart drive ham til begjaerligen at benytte den
ham for uoverkommelige Laengdeberigtigelse, som og til For-
flering af Bredeberigtigelser. — ‘Den natlige Himmel“ vil da
ikke laenger forgjaeves taende sine Lys for Skibsforeren.

4. Anden Ordfdrer anmeldte:

a. en mellem Redactorerne for det danske “Ugeskrift
for Laeger44, det svenske Tidsskrift “Hyggiea44, og
det norske “Ugeskrift forMedicin og Pharmacie44
trulTen Overeenskomst om Udgivelsen af et faelles skan-
dinavisk, laegevidenskabeligt Tidsskrift;

b. folgende til Selskabet fra Forfatterne oversendte og til—
deels af Skrivelser ledsagede Vaerker og Afhandlinger :
Hans Hoffstedt: Forsok att bewisa huru Werldskrop-

parne fodas och fdrwandlas frdn den ena till den
andra skapnaden, att Jorden undergdtt minst fyra

113

forandringar ellcr s& kallade Syndafloder, och att vi
bora bereda oss for den femte, som mahanda snart
kommer. 1 och 2 D. Stockholm 1843 och 1844. 12.
Dr. Gustav Crusell : Erster Zusatz zu der Schri ft liber
den Galwanismus als chemisches Heilmittel. St. Pe-
tersburg 1842. 8.

Bulletins de PAcademie royale des sciences & belles-
lettres de Bruxelles. Annee 1842. T. IX. Nrol— 6.
Catalogue de la Bibliotheque de PAcademie royale
des sciences & belles-lettres de Bruxelles, l^re par_
tie. Bruxelles 1842.

B. Lewy: Note sur la composition de la paraffine.
Paris 1843. 8.

Note sur la cire des abeilles. Paris 1843. 8.
Recherches sur la composition de Pair atmosphe-
rique. Paris 1843. 8.

Boussingault ty Levy: Observations simultanees faites

a Paris & a Andilly pres Montmorency pour recher-
cher la proportion d'acide carbonique contenue dans
lair atmospherique.

J. J. d’Omalius d’Halloy: Deuxieme note sur la clas-
sification des rases humanies.

Edm. de Selys-Longchamps : Enumeration des insectes
lepidopteres de la Belgique. Liege 1844.
c. Udfaldet af Voteringen paa Samlingssted for meste Mode.
Af 112 Stemmer faldt

94 paa Kjobenhavn,

9 — Lund,

7 — Gotheborg,

1 — Stockholm,

1 - Kiel.

5. Derefter foretoges Valg paa Bestyrere vedModet i Kjoben-
havn, der bliver at afholde i Sommeren 1847, hvilket havde

8

114

det Udfald, at

Coiiferentsraad Orsted blev forste Ordforer,

Professor Schouw anden Ordforer,

Overlaege Mansa Secretair.

6. Selskabet gjenvalgte, efter anden Ordforers paa Bestyrelsens
Yegne gjorte Forslag, de samme Medlemmer af de faste
Comiteer, der vare udvalgte i Stockholm, og vedtog, at
Bestennnelsen i de oprindelige Love, hvorefter Medlemmerne
af disse Comiteer fnngere i to Aar, forandres derhen, at
de fungere fra det ene Mode til det andet.

7. Ligeledes vedtoges paa samme Maade, at den af den nor-
ske permariente Comitee afleverede Beretning om, hvad der
var udrettet for Naturvidenskabernes Udvikling i Norge i
Tidsrummet fra 1842 til 1844 skulde tilfoies Beretningen om
naervaerende Modes Forhandlinger.

8. Til Slutning blev af forste Ordforer, Professor Hansteen,
holdt folgende Slutningstale :

Yi have nu lykkelig endt vort Mode og meddeelt hinan-
den Rcsultaterne af 2 Aars Forskninger siden vi sidst vare
samlede i Stockholm. Frugterne af disse Arbeider have ikke
vaeret ubetydelige, og have overtydet os om, at Iveren for
vor Forenings Bestand ikke er kjolnet, ligesom de give os
gode Forhaabninger for Fremtid'en. Som mine Landsmaends
Tolk ved denne Anledning frembaerer jeg derfor deres hjerte-
lige Tak til Eder Danske og Svenske Brodre, og end mere
til Eder, I i Yidenskabernes Rige hoitstaaende Maend, som fra
fjernere Lande udenfor de Skandinaviske Riger have beaeret
vort Land med Eders Naervaerelse, og bidraget betydelig til at
foroge Udbyttet af vort Mode. Mindet om Eders Naervaerelse
vil laenge blive opbevaret i en kjaer Erindring i vort Land, og
fornemmelig i vor Ilovedstad. Detle Mode har gjort os det
anskueligt, at vi nu ere inddragne som virksomme Medlem-
mer i det ahnindelige Europaeiske aandelige Samfund. Denne

115

Tanke or opvsekkende og styrkcnde. Drager da lykkelig hjem
igjen til Edcrs Arne; vore bcdste Onskcr folge Eder, og naar
vi om 3 Aar samles i Kjobenhavn, ville vi onske, at vi oi
maatte savne eet cneste kjaert Navn, blandt dcm, som denne
Gang omgave os, og som vi bcstandig ville bevare i venlig
Erindring. Os vilde det vrnre glmdeligt, om I undertiden med
Velvillie ville taenke paa Eders Norske Venner. Som et lidet
Minde om Christiania tillade vi os derfor at overraekke Enhver
af de Udenlandskc her forsamlede Naturforskere et Exemplar
af et i disse Dage udkommet Kart over Christianias Omegn,
indeholdende en Norsk Qvadratmiil, i hvis Middelpunkt Sta-
dens Torv ligger. Inden denne Omkreds Andes angivet alt
lige indtil enhver Hytte, enhver Gangstie, der ikke er opstaaet
i de sidste 14 Dage for Kartets Trykning, tillige med endeel
geognostiske Notizer, Angivelse af forskjellige Punkters Hoide
over Havfladen, deres geograpbiske Beliggenhed m. m., kort
et troe Billede af Christiania med Omegn, saadan som begge
vare under dette Mode. Vi onske, at dette maatte tjene som
et svagt Symbol paa vor Erkjendtlighed for Eders venlige Nser-
vaerelse iblandt os.

Kartet blev derefter uddeelt; hvorpaa forste Ordforer
erklaerede de skandinaviske Naturforskeres fjerde Mode sluttet.

8 *

116

B. Sectionernes MOder.

a. Sectionen for Physik^, Chemie og Mathematik.

Ordforer Professor Keyser,

Secretairer: Capitain Scanberg,

Candid, pliilos. Brock.

1. Dr. Lewy holdt folgende Foredrag- om Vox art erne i Al-
mindelighed.

Jeg udbeder mig det aerede Selskabs Opmaerksomhed for
at meddele nogle Undersogelser om flere forskjellige Yoxarter;
men jeg vil strax bemaerke, at det ikkun er Begyndelsen til
en Afhandling, som jeg bar besluttet at bekjendtgjore senere,
da Tiden nemlig hidindtil ikke har tilladt mig at fuldfore den;
imidlertid da jeg har erholdt nogle Resultater, som jeg troer
ville kunne vaere af Interesse for Forsamlingen og for Viden-
skaberne i Almindelighed, saa har jeg anseet det passende at
meddele disse i Dag.

Yoxet i egentlig Forstand hidrorer saavel fra Dyreriget
som fra Planteriget. Bierne og alle de Insecter som henhore
til samme Familie afsondre Yoxet i Form af overordentlig tynde
smaae Blade. Planterne derimod levere os Yoxarter, som for
det meste vise sig paa Overfladen af Bladene eller af Stam-
merne, i Form af et Pulver, der giver de Delo det bedaekker et
saereget Udseende, som man har benaevnet med Ordet glauque.

Biernes Vox.

Nogle Undersogelser over Biernes Vox har jeg alt tidli-
gere meddeelt i Yidenskabernes Acadcmie i Paris, den 3die
April 1843; disse troer jeg her at burde berore i Anledning
af nogle Undersogelser som Warington og Francis have be-
kjendtgjort i England'"') og ved hvilke de have troet at kunne

The philosophical magazine Vol. 24. pag. 17.

117

benaegte Gyldigheden af de Experimenter jeg havde udfort i
Dumas Laboratorium.

Det er forst i den sidste Tid, at jeg er kommen til Kund-
skab om den Beretning, som disse Chemikere have bekjendt-
gjort; ellers vilde jeg tidligere have besvaret samme. Vel
bar jeg i Slutningen af forrige Aar seet en Critik af Liebig
over nogle Arbeider af Dumas ^ Boussingault, Pagan og Milne
Edwards ; i hvilken ban ligeledes omtaler mine Undersogelser;
men eftersom Liebig ikke havde gjort et eneste Experiment
selv, eftersom han ikke havde citeret de af Warington og
Francis , og han ene og alene havde indskraenket sig til at
sige, at alle de Experimenter1 som jeg havde udfort over Bier-
nes Vox vare urigtige, saa troede jeg ikke at burde tage Or-
det i den Anledning. Da jeg imidlertid nu seer at Liebig kun
har stottet sig paa dette ene Experiment af Warington og
Francis , saa er det mig en meget let Sag at besvare samme.

I min Notits har jeg sagt, at Yoxet forvandles fuldkom-
men til en oploselig Saebe ved at behandles med en concen-
treret caustisk Kali-Lud; det vil sige ved at koge samme i
laengere Tid med en saadan Yaedske, som viser 45° efter
Beaume’s Areometer og til hvilken man endnu tilfoier et vist
Qvantum tort caustisk Kali.

Dernaest har jeg beviist, og Experimentet er here Gange
bieven gjentaget, at naar Cerin behandles med Kalk-Kali (chaux
potassee)*), saa udvikler der sig reen Brint-Luft og der dan-
nes paa samme Tid en Syre, som forbinder sig med Alkaliet.
For at freinbringe denne Virkning, blander man Cerinet saa
noie som muligt med Kalk-Kaliet, bringer Blandingen i en Idle
Kplbe forbunden med et Udviklingsror, som man opheder i et

*) Kalk-Kali (chaux potassee) er en Blanding af caustisk Kali og cau-
stisk Kalk, som for forste Gang er bleven anvendt af Dumas og
Stas. Maaden for at tilberede den Blanding Andes beskreven i le
second memoire sur les types chimiques; par M. M. Dumas et Stas.

118

Metal-Bad til en 220 til 230° c., ved hvilken Varmegrad
Brintudviklingen gaaer for sig.

Af Saeben, som man nu erholder paa denne Maade, fra-
skiller man Syren og renser den ved behorig Forsigtighed.
Syren er fuldkommen livid, krystalliseret og smelter ved 70° c.;
altsaa har ganske noiagtig samme Smeltepunkt som Stearinsy-
ren, og at det virkelig er Stearinsyre har jeg beviist ved fol-
gende Analyser:

I. 0.553 af Substansen gav 0.641 Vand og 1.556 Kulsyre;

II. 0.737 af samme Substans gav 0.851 Vand og 2.082 Kulsyre;

III. 0.562 af en anden Tilberedning gav 0.645 Vand og 1.581
Kulsyre;

IV. 0.721 af samme Tilberedning gav 0.832 Yand og 2.027
Kulsyre.

Disse Tal give for 100 Dele Substans:

I.

II.

III.

IY.

Kulstof —

76.73

— •* 77.04

- 76.71

- 76.67

Brint —

12.86

- 12.82

- 12.74

- 12.81

lit

10.41

- 10.14

- 10.55

- 10.52

Man seer at det netop er ganske noiagtig dc samme Tal,
som de af Redtemb acker , der i den sidste Tid har udfort en
meget interessant Undersogelse over denne Syre.

Jeg vil nu her anfore de Experimenter som Warington
og Francis have udfort og paa hvilke de stotte sig for at
benaegte Rigtigheden af de ovenfor omtalte.

lo Warington og Francis have behandlet Vox med en
almindelig kaustisk Kali-Oplosning, altsaa en fortyndet Oplos-
ning, og de sige at have erholdt ganske det samme Resultat
som Berzelius ; med andre Ord, de have erholdt en meget
haard Saebe, som var svaert oploselig i Yand og af hvilken
Syrernc fraskilte Yoxet i en naesten uforandret Tilstand. Heraf
slutte disse Chemikere at mit Experiment er urigtigt og at
Yoxet ikkc lader sig forvandle til Saebe.

119

2° Til smcltet Vox have disse Chemikere draabeviis
tilsat smeltet kaustisk Kali, hvorved en svag Luftudvikling
fandt Sted og det Hele forvandlede sig oieblikkelig til en guiil
geleagtig Masse, som naesten var ganske oploselig i et stort
Qvantum Yand. Til den klare Yaedske tilfoiede de en Oplos-
ning af Kogsalt, ved hvilken de bundfaeldede det voxagtige
Stof, som de nu rensede, oploste det paany og bundfaeldede
det ved Hjaelp af Chlorbrintesyre. De erholdt herved en let
braekkelig voxagtig Substans, som smeltede ved 74° c., og ved
at analysere samme fandt de folgende Resultat:

0.346 af denne Substans gav 0.427 Yand og 1.005 Kulsyre;
hvilket for den procentiske Sammensaetning giver:

Kulstof - 79.21 *'0

Brint - 13.70

lit - 7.09

See det er nu af dette eneste Experiment at disse Che-
mikere slutte, at Cerinet ikke lader sig forvandle til Stea-
rinsyre.

Jeg troer ikke at have nodig laengere at opholde mig ved
Warington og Francis Experimenter, da det er indlysende,
at de have taget Feil; istedetfor at gjentage mine Experimen-
ter have de foretaget andre, og det er saaledes aldeles ikke
forunderligt at de have erholdt andre Resultater.

Jeg forlader derfor disse Experimenter for at meddele de
Undersogelser jeg senere har anstillet over Biernes Yox, og
vil jeg' strax anfore, at Yoxet, som jeg har benyttet til disse
Experimenter, var fuldkommen reent, saaledes som jeg ved
Boussingault’s Godhed blev i Stand til at forskaffe mig det.

Undersoges Yox, som har vaeret bleget paa Engen, saa
finder man, at det indeholder mindre Kulstof og mere lit end
forinden man udsatte det for denne Blegning. Yed Analyserne
erholdtes folgende Resultater :

75.

120

I. 1.032 af bleget Vox gav 1.229 Vand og 3.000 Kulsyre;

II. 0.709 af samme Substans gav 0.840 Vand og 2.059 Kulsyre;

III. 0.677 af ubleget Vox gav 0.815 Vand og 1.986 Kulsyre;

IV. 0.949 af sannne Substans gav 1.143 Vand og 2.801 Kulsyre;

V. 0.747 af et andet Vox (en Deel af en lille Biekage, fuld-
kornmen livid, og i hvilken Bierne endnu ikke havde ned-
lagt hverken Honning eller Larver; det smeltede ved
samme Varmegrad som det Ovenanforte, nemlig ved 64°0 c.)
gav 0.905 Vand og 2.197 Kulsyre.

Beregnes den procentiske Sammensaetning af disse Tal,

da haves :

bleget Vox ubleget Vox

I. II. III. IV. V.

Kulstof - 79.27 - 79.20 - 80.00 - 80.48 - 80.20

Brint - 13,22 - 13.15 - 13.36 - 13.36 - 13.44

lit - 7.51 - 7.65 - 6.64 - 6.16 - 6.36

Gerhardt * **)) betragter Voxet som stearinsyret Aldehyd og
repraesenterer denne Substans ved folgende Forme! :

038

- 2850.0

- 80.85

R38

- 475.0

- 13.47

O2

- 200.0

- 5.67

3525.0

99.99

Jeg vil ikke for Oieblikket discutere Bigtigheden af denne
Formel, imidlertid bemaerker man, at den ikke er meget over-
eenstemmende med Besultatet af Analyserne.

Cerin af bleget Vox indeholder ligeledes mindre Kulstof
og mere lit end Cerin af ubleget Vox.

Analysen har givet folgende Resultat :

*) Comptes rendus de PAcademie des sciences tom. XVI. pag. 940.

**) C = 75, H = 12.5.

121

I. 0.755 Cerin af bleget Vox gav 0.898 Yand og 2.190 Kulsyre;

II. 0.728 Cerin af ublegetVox gav 0.893 Yand og 2. 150 Kulsyre;

III. 0.725 af samme Substans gav 0.870 Yand og 2.133 Kulsyre;
IY. 0.799 af samme Substans gav 0.960 Yand.

Beregnes den procentiske Sammensaetning af disse Tal,
da haves:

Cerin af bleget Yox

Cerin af ubleget Yox

I.

II.

III. IY.

Kulstof

- 79.10

80.53

- 80.23 -

Brint

- 13.20

13.61

- 13.31 - 13.34

lit

- 7.70

5.86

- 6.46 -

Myricin af bleget Yox og af ubleget Yox have ganske
den samme Sammensaetning, hvilket sees af folgende Analyser:

I. 0.732 Myricin afblegetYox gav 0.872Yand og 2.155Kulsyre;

II. 0.618Myricin af ublegetYox gav0.742Yandogl.817Kulsyre;

III. 0.747 af samme Substans gav 0.898 Yand og 2.199 Kulsyre.
Beregnes den procentiske Sammensaetning heraf, da haves:

Myricin af bleget Yox Myricin af ublegetYox

I.

II.

III.

Kulstof —

80.28

—

80.18

80.28

Brint —

13.22

—

13.33

- 13.34

lit

6.50

—

6.49

6.38

De Experimenter som nu folge ere foretagne ene og alene
med ubleget Yox.

Jeg har alt ovenfor omtalt to Stoffer som indeholdes i
Yoxet, nemlig Cerinet og Myricinet, men det indeholder et
tredie, hvilket hidtil ikke har vaeret bekjendt og som jeg fo-
relobigen kalders Cer olein af det latinske Cera og Oleum.

Man erholder dette Stof ved at behandle Yoxet med ko-
gende Alkohol; herved oploses Cerinet, som atter udskiller
sig ved Afkj olning i Form af smaae, meget fine krystallinske

122

Naale. Ved Filtrering fraskilles nu Alkoholen og ved at af-
dampe samme erholder man Ceroleinet,

i Denne Substans er meget blod, den smelter ved 28°5 c.,
er meget let oploselig i kold Alkohol og JEther og farver
blaat Lakmospapir rodt. Voxet indeholder omtrent 4 til 5
Procent.

Yed at analysere Ceroleinet har jeg fundet folgende Re-
sultat: 0.418 af Substansen gay 0.471 Vand og 1.207 Kulsyre;
den procentiske Sammensaetning heraf udgjor:

Kulstof - 78.74
Brint — 12.51

lit - 8.75.

\

Cerinsyre.

Ved at behandle Cerinet med en caustisk Kalioplosning
erholder man en Saebe og ved Hjaelp af Cblorbrintesyre ud-
skilles en Syre, som jeg tillader mig forelobigen at kalde
Cerinsyre.

Denne Syre er hvid, krystallinsk, smelter ved 65°0 c.;
er meget lidet oploselig i Alkohol og JEther, selv ved Var-
men, men oploser sig lelterc i kogende vandfri Alkohol.
Analysen har givet folgende Resultater:

I. 0.693 af Syren gav 0.858 Vand og 2.026 Kulsyre;

II. 0.504 af Syren gav 0,623 Vand og 1.475 Kulsyre; den pro-
centiske Sammensaetning heraf udgjor:

I.

II.

Kulstof

- 79.72 -

79.81

Brint

- 13.74 -

13.72

lit

- 6.54 -

6.47.

Myricinsyre.

\

Saaledes kalder jeg

den Syre, som

man erholder

behandle Myricinet paa

lignende Maade

som Cerinet.

Myricinsyren liar omtrent de samme Egenskaber sorn Ce-
rinsyren, men den smelter ved 60°5 c., og dens Analyse gav
folgende Resultater:

I. 0.599 af Substansen gav 0.711 Vand og 1.710 Kulsyre;

II. 0.505 af samme Substans gav 0.599 Vand og 1.439 Kulsyre;
den procentiske Sammensaetning heraf udgjor:

I.

II.

Kuls to f —

77.85 -v

77.71

Brint —

13.17 -

13.17

lit -

8.98 -

9.12.

Naar man lader Salpetersyre virke paa Voxet, saa erhol-
der man en Raekke af Syrer, lig dem som Laurent har erholdt
af de fede Olier. Der opstaaer saaledes lidt efter lidt Mar-
garinsyre, Pimellinsyre, Adipinsyre, Lipinsyre, Oenantsyre og
Ravsyre.

Gerhardt har alt iagtaget disse Forvandlinger og Ronalds
har beviist, at der dannes Ravsyre.

Chinesisk Vox.

Man finder dette Vox i den chinesiske Handel; ved dets
ydre Udseende ligner det Hvalrav, er krystalliseret og glind-
sende hvidt.

Dette Stof er af vegetabilsk Oprindelse (af Rhus succe-
daneum), det smelter ved en langt hoiere Varmegrad end Ri-
ernes Vox, nemlig ved 82°5 c., er meget lidt oploseligt ,i ko-
gendeAlkohol og ^Ether, men oplo^es medLethed afSteenolie.

Ved Destillationen erholder man en livid Substans, hvis
Sammensaetning er forskjellig fra selve Voxet.

Naar man koger dette Vox med en Oplosning af kaustisk
Kali, saa forvandles det til en oploselig Saebe; det forbinder
sig paa samme Maade med kaustisk Raryt og indeholder ikke
Glycerin. Man kan representere det ved C72H72 04, hvilken
Formel stemmer meget godt overecns med Analyserne; man

124

har nemlig:

beregnet

fundet

C72 -

5400.0 -

80.59 -

80.60

- 80.71

H72 -

90010 -

13.43 -

13.13

- 13.49

04 -

400.0 -

5.97 -

6.27

5.80

6700.0

99.99

100.00

100.00.

Ved at behandle det chinesiske

Vox med

Kalk-Kali er-

holder man

ligesom ved

Biernes Vox en hvid krystalliseret

Syre, men

det er ikke

Stearinsyre,

derimod

en egen Syre,

hvis Smeltepunkt er ved 80°0 c. og som kan representercs
ved Formelen C72 H72 O6; man har nemlig:

beregnet

fundet

C72

- 5400.0

- 78.26 -

78.11 - 78.49

H72

- 900.0

- 13.04 -

12.99 - 13.21

06

- 600.0

- 8.69 -

8.90 — 8.30

6900.0

99.99

100.00 100.00.

Yirkningen af Salpetersyren paa det chinesiske Vox synes
at vaere den samme soin paa Biernes.

P a 1 m e v o x.

Man erholder Palmevoxet af Ceroxylon andicola, som An-
des meget almindelig i Ny-Granada.

Boussingaultj, som har besogt dette Land, giver folgende
Beskrivelse over Maaden hvorpaa man forskaffer sig denne
Substans.

“Indianerne forskaffe sig Yoxet ved at skrabc Epidermen
af Palmetraeet, og det saaledes Afskrabede bliver dernaest kogt
med Yand; hvorved Voxet flyder ovenpaa uden at smelte, det
er kun blodgjort og de urene Dele, som det indeholder, af-
saette sig. Det er af denne Substans, til hvilken der ofte
foies et lille Qvantum Taelle, for derved at erholde den mindre

125

br&'kkelig, at man tilbereder Voxkagerne og Lysene, som
fmdes i Handelen der paa Stedct.“

Gondot liar havt den Godhed at give mig et lille Qvan-
tum af dette Vox, som ban selv havde smeltet.

I raa Tilstand har det en hvid-graa Farve og er i et
ffrovt Pulver.

O r

For at rense det liar jeg kogt det i laengere Tid med
Yand; dernaest behandlede jeg det gjentagne Gange med store
Qvantiteter kogende Alkoliol, hvorved jeg fraskilte alt Har-
pixen, med livilken det er blandet. Selve Yoxet er meget
lidt oploseligt i kogende Alkoliol og ved Afkjolning udskil-
les det.

Yoxet, erlioldt paa denne Maade og frit for alt Harpix,
er af en hvid-guiil Farve og smelter ved 72°0 c.; dets pro-
centiske Sammensaetning er:

Bossingault Lewy
Iuilstof — 80.5 — 80.7

Brint - 13.3 - 13.3

lit - 6.2 - 6.0.

Myricavox.

Man erholder dette Yox ved at koge med Yand Baerene
af Here Slags Myrica, fornemligen Myrica cerifera, et Trae,
der er meget almindeligt i Louisiana og i de tempererte Re-
gioner af Anderne.

Ifolge Boussingault levere disse Baer indtil 25 Procent
Yox og en Buskvaext producerer aarlig 24 til 30 Pund Frugter.

I raa Tilstand har det en gronlig Farve og er braekkelig;
Chevreul liar fundet at det lader sig forvandle til Saebe og at
det giver Stearinsyre, Margarinsyre ogElainsyre samt Glycerin.

Gondot har havt den Godhed at give mig en lille Prove
af dette Yox, som jeg selv har renset ved at behandle det
med kogende Yand og kohl Alkoliol.

120

I renset Tilstand er (let af en lys-guul-grdn Farve og
smelter ved 47°5 c. ; dets procentiske Sammensaetning er:
Kulstof - 74.24
Brint — 12.08

lit - 13.68.

Carnaubavox.

DetteYox er produceret af et Palmetrae, som findes i stor
Maengde i de nordlige Provindser af Brasilien, fornemlig i
Provindsen Ceara.

Det danner et tyndt Lag paa Overfladen af Bladene. For
at forskaffe sig Yoxet ituskjaerer man Bladene og tbrrer dem
i Skyggen; herved seer man at der snart afloser sig Skaller
af et virkeligt Vox, som senere blive smeltede og anvendte til
Lysfabrikationen.

Carnaubavoxet er oploseligt i kogende Alkohol og^Ether;
ved Afkjolningen udskiller det sig som en krystallinsk Masse.

Det smelter ved 83°5 c., er meget braekkeligt og lader
sig med Lethed pulverisere.

Analysen af dette Vox har givet folgende Resultater:

I. 0.433 af Yoxet gav 0.510 Vand og 1.276 Kulsyre;

II. 0.485 af Voxet gav 0.571 Vand og 1.428 Kulsyre;

III. 0.396 af Yoxet gav 0.466 Vand.

Beregnes den procentiske Sammensaetning heraf, da haves:

I.

II.

III.

Kulstof —

80.36 -

80.29 -

-

Brint

13.07 -

13.07 ;

13.06

lit -

6.57 —

6.64 —

_

Det er ved Dumas Godhed at jeg har vaeret i Stand til
at examinere denne Substans saavelsom de tre paafolgende
Voxarter.

Ocubavox.

Ocubavoxet erholdes af en Buskvaext iom er meget udbredt

127

i Provindsen Para og som man finder ligeledes i det franske
Guyana.

Adolph Brongniart mener at det er en af de tre folgende
Arter som levere dette Vox:

Myristica ocoba, Humboldt og Bonpland. Myristica offi-
cinalis, Martius eller Myristica sebifera, Swartz (Yirola sebi-
fera. Aublet).

Ifolge Sigand’s Beskrivelse *) findes denne Buskvsext i en
moradsig Jordbund, den giver en Frugt af Form og Storrelse
som en Gevasrkugle, der har et Fro bedaekket med en tyk,
cannosinrod Hinde som farver Yand riidt og giver en fortrsef-
felig Purpurfarve.

For at udtakke Yoxet stoder man Froene og koger dem
en vis Tid med Vand, livorved Yoxet kommer til at svomme
ovenpaa Yandet.

Af 32 Pund Fro erholder man 6 Pund Y.ox som i selve
Landet bliver anvendt til Lysfabricationen.

Yoxet har en hvid-guul Farve, er oploseligt i kogende
Alkohol og smelter ved 36°5c. ; to Analyser udforte over
denne Substans have givet folgende Resultater:

I. 0.476 af Substansen gav 0.489 Yand og 1.290 Kulsyre;

II. 0.498 af Substansen gav 0.507 Yand og 1.353 Kulsyre;

den procentiske Sammensaetning heraf udgjor:

I. II.

Kulstof - 73.90 - 74.09.

Brint - 11.40 - 11.30.

lit — 14.70 - 14.61.

Bicuibavox.

Adolphe Brongniart antager at dette Yox hidrorer fra
Myristica bicuhyba. Schott .

*) Comptes rendus des Seances de PAcademie des Sciences Tom. XVII,
pag. 1331.

128

Jeg har iovrigt ikke kunnet erholde nogen Beskrivelse
over Maaden hvorpaa man forskaffer sig dette Vox, men jeg
formoder at det omtrent er ved en lignende Fremgangsmaade
som den man anvender ved Ocubavoxet. Det er Sigand sorn
har indsendt samme, saavelsom Ocubavoxet til Yidenskabernes
Academic i Paris.

Yoxet har en hvid-giiul Farve er oploseligt i kogende
Alkohol og smelter ved 35°0 c.

To Analyser udforte over denne Substans have givet fol-
gende Resultater:

I. 0.418 af Yoxet gav 0.436 Yand og 1.140 Kulsyre;

II. 0.485 af Yoxet gav 0.487 Yand og 1.323 Kulsyre, hvil-
ket for den procentiske Sammensaetning udgjor:

I.

II.

Kulstof

— 74.37 —

74.39.

Brint

- 11.10 -

11.13.

lit

- 14.53 —

14.48.

Sukkerrorvox.

Cerosin.

Yed at skrabe Overfladen af Sukkerrorbarken, fornemlig
den violette Art, erholder man en voxagtig Substans som
Avequin har kaldet Cerosin. Det er i Form af et hvid-graat
Stov som bedaekker Barken.

Baand-Sukkerroret (la canne a rubans) indeholder ligele-
des en stor Maengde, Otaheiti-Sukkerroret meget mindre og
Creol-Sukkerroret naesten aldeles intet.

I reen Tilstand er det hvidt, lader sig krystallisere og
smelter ved 82°0 c. ; dette Yox er uoploseligt i kold og let
oploseligt i kogende Alkohol; det oploser sig vanskelig i 2Ether
selv ved Varmen og er uoploseligt i Kulden.

Det er meget haardt og lader sig pulverisere med Lethed.

129

Ifolgc Avcquin leverer cn hectar (omtrcnt 101 til 102,000 □
Fod) af det violette Sukkerror en 200 Pund Vox.

Dumas, som er den Forste der har analyseret denne Sub-
stans, liar fundet at dens Sammensaetning var repraesenteret
ved folgende Form el

C48 H50 Q2.

man har nemlig

beregnet fundet

C48 _ 36OO.O - 81.4 — 81.4 - 81.2 - 81.0

H50 — 625.0 — 14.1 — 14.2 - 14.2 - 14.0

02 - 200.0 - 4.5 - 4.4 - 4.6 — 5.0

4425.0 100.0 100.0 100.0 100.0

Dumas har godhedsfuld villet betroe mig at repetere hans
Analyser og har givet mig i den Anledning en Idle Prove af
Cerasin, hvilken han selv havde renset og som var en Deel
af det han havde anvendt til sine Analyser.

Tre Analyser ere blevne udforte over denne Substans og
have givet folgende Resultater:

I. 1.019 af Substansen gav 1.251 Vand og 3.041 Kulsyre;

II. 0.457 af Substansen gav 0.564 Vand og 1.367 Kulsyre;

III. 0.397 af Substansen gav 0.488 Vand og 1.190 Kulsyre;

hvilket for den procentiske Sammensaetning udgjor:

I.

II.

III.

Kills tof

- 81.38

- 81.57

- 81.74

Brint

- 13.63

— 13.70

- 13.64

lit

— 4.99

- 4.73

- 4.62

Man vil see heraf at mine Analyser ere ikke ganske over-
eenstemmende med dem af Dumas , men jeg bemaerker at
Dumas Analyser ere udforte efter den aeldre Fremgangsmaade;
nemlig ved at rive Substansen omhyggelig med flint Kobber-
tveilte, hvilket som man veed er meget hygrometrisk.

9

130

Mine Analyser stemme idvrigt meget noie overeens med
en Analyse som Dumas har udfort senere, efter at hans Ar-
beide alt var bekjendtgjort, og ved hvilken han anvendte den
nye Fremgangsmaade for Forbracndingen.

Ved at beregne de fremforte Tal efter Formelen C48 H48
02, har man:

C48

- 3600.0

— 81.82

H48

- 600.0

- 13.63

02

- 200.0

— 4.55

4400.0

100.00

et Resultat som stemmer meget godt overeens med' Analyserne.

Andaquiernes Vox.

Det er ogsaa ved GondoVs Velvillie at jeg har vaeret
i Stand til at examinere denne Substans, og han har havt den
Godhed at give mig folgende Oplysninger med Hensyn til Maa-
den paa hvilken man samler denne Voxart.

“Andaquiernes Vox erholdes ved Tuskhandel med de endnu
ikke imdertvungne Indianere, som beboe den umaadelig store
skovbegroede Landstnekning, der er gjennemkrydset af dette
Net af store Stromme, som flyde til Orenoco- og Amazon-
Floden; Osten for Cordillererne i Ny-Granada.

Gondot har haft Leilighed til at see denne Substans paa
Sletterne ved den ovre Orenoco og ved den hoiere Deel af
Magdalene-Floden ; hvor den er bekjendt under Navn af Cera
de los andaquies, den erstatter for en Deel Biernes Vox ved
Fabrikationen af Voxlysene som bruges ved Gudstjenesten; da
nemlig det fra Europa ofte mangier og altid er i meget hoi Priis.

Det er fornemlig Indianerne af den lille Stamme eller
Nation Tamas, der leve ved Bredderne af Rio Caqueta, som
beskjeftige sig med at sarnie dette Vox; hvilket, ifolge de
Folks Sigende, som ere beskjeftigede med denne Trafik, er
Productet af et Idle Insect (Aveja, som er Slaegtnavnet Spani-

131

erne i Almindelighed anvende for at betegne Melipouerne) der
ere meget almindelige i disse Egne. De danne en storMaengde
smaae Skader paa et og samme Trae og give sjelden mere end
100 til 250 Grammer guult Vox."

Efterat have renset denne Substans ved Behandling med
kogende Yand finder man at dens Smeltepunkt er ved 77°, 0 c.
og dens Vaegtfylde er 0,917 ved 0°.

Analyserne af dette Vox gav folgende Resultater:

I. 0.673 af Vox gav 0.825 Vand og 2.015 Kulsyre;

II. 0.620 af Vox gav 0.754 Yand og 1.857 Kulsyre;

Beregnes den procentiske Sammensaetning heraf, da haves :

I.

II.

Kulstof

- 81.65

- 81.67

Brint

- 13.61

- 13.50

lit

- 4.74

- 4.83

Andaquiernes Vox saavelsom Biernes Vox indeholder tre
forskjellige Bestanddele, som man udskiller ved Hjaelp af ko-
gende Alkohol.

Fremgangsmaaden er fuldkommen den samme som den
man benytter for at skille Cerinet, Myricinet og Ceroleinet; det
vil sige at man koger Voxet med 15 til 16 Gange dets Vaegt
Alkohol, ved Afkjolningen forvandler Vaedsken sig til en gele-
agtig Masse, som man kommer paa et Filtrum og den klare
Vaedske, som derved fremkommer tjener til paany at oplose
et nyt Qvantum af dette Stof. Man fortsaetter nu denne Be-
handlingsmaade, men stedse ved at formindske Alkohol-Qvan-
tummet, og man kommer saaledes til et Punkt hvor Alkoholen
saa at sige ikke oploser mere af dette Stof; Substansen som
bliver tilbage er nemlig kun oploselig i et meget stort Qvan-
tum Alkohol. Det er den Maade som altid har lykkes mig
meget godt for at skille de to forste Substanser; her saavel-
som ved Biernes Vox erholder man stedse de to Substanser
med deres saerskilte Smeltepunkter

9 *

132

For at erholde den trcdie Substans, bar jeg kun nodig at
afdampe Alkoholen; denne Substans er nemlig meget let oplo-
selig i kold Alkohol.

De tre Substanser som jeg har fundet i Andaquiernes Vox
ere folgende:

Palmevox omtrent 50 Procent
Cerasin — 45 —

Et olieagtigt Stof — 5 —

Altsaa ved at abstrahere det olieagtige Stof, hvilket jeg
endnu ikke har analyseret, saa kan man sige at Andaquiernes
Vox er en Blanding af Palmevox og Cerasin; det er her vist-
nok et maerkvaerdigt Factum, som med Hensyn til den dyriske
Physiologie fortjener naermere at overveies, men for Oieblikket
vil vi nu forst bevise den fuldkomne Overeenstemmelse af
disse to Substanser med Palmevoxet og Cerasinet, som vi
ovenfor have analyseret.

Vi have i Yirkeligheden fundet at Cerasinet af Andaqui-
ernes Vox smelter ved 82°, 0 c., altsaa noiagtigen ved samme
Yarmegrad som Cerasinet af Sukkerroret.

Tre Analyser udforte over denne Substans gave folgende
Resultater:

I. 0.490 af Substansen gav 0.609 Yand og 1.464 Kulsyre;

II. 0.335 af Substansen gav 0.414 Vand og 1.003 Kulsyre;

III. 0.503 af Substansen gav 0.620 Yand og 1.504 Kulsyre;

hvilket for den procentiske Sammensaetning giver;

I.

II.

III.

Kulstof

- 81.48

- 81.65

- 81,54

Brint

- 13.79

- 13.72

- 13.68

lit

- 4.73

- 4.63

- 4.78

Dette er netop den samme Sammensaetning som vi have
fundet for Cerasinet af Sukkerroret.

Med Hensyn til den anden Substans have vi fundet, at dens
Smeltepunkt saavelsom dens Sammensaetning paa det Noiagtig-

133

ste stemmede overeens med den af Palmevoxet; den smelter
nemlig ved 72°, 0 c. og dens Analyse har givet os folgende
Resultater:

I. 0.477 af Substansen gav 0.573 Yand og 1.415 Kulsyre;

II. 0.409 af Substansen gav 0.495 Yand og 1.217 Kulsyre;

III. 0.328 af Substansen gav 0.397 Yand og 0.972 Kulsyre.
Beregnes den procentiske Sammensaetning heraf, da haves:

I.

II.

III.

Kulstof

— ' 80.89

- 81.14

- 80.81

Brint

- 13.33

— 13.43

- 13.43

lit

- 5.78

- 5.43

— 5.76

Ifolge de ovenanforte Resultater kan man ikke have mind-
ste Tvivl om den fuldkomne Lighed af disse to Substanser
med Cerasinet og Palmevoxet.

Hidtil har jeg ikkun foretaget nogle Experimenter over
Cerasinet; Tiden har endnu ikke tilladt mig at undersoge Pal-
mevoxet.

Cerasinsyre.

Saaledes kalder jeg den Syre, som erholdes ved at be-
handle Cerasinet med Kalk-Kali. Man blander Cerasinet med
Kalk-Kali, kommer det i en lille Kolbe forsynet med et Udvik-
lingsror til at opsamle Luftarterne; Kolben ophedes i et Me-
talbad til 250° c. ; ved hvilken Yarmegrad der udvikles et stort
Qvantum Luft, som findes at vaere fuldkommen reen Brintluft.
Efterat Luftudviklingen er ophort, udtages Kolben af Badet;
Substansen, som har vedligeholdt sig ganske hvid, koges med
Yand hvortil man har sat et vist Qvantum Chlorbarium for
at udskille den fede Syre; hvilken nu forvandles til en Baryt-
Saebe, der inddampes til Torhed og som dernaest koges gjen-
tagne Gange med Alkohol indtil der ikke oploses mere af
Substansen. Saeben som nu bliver tilbage behandles med ko-
gende Yand og Chlorbrintesyre, herved udskilles paa nv den

134

fede Syre, og for at erholde den fuldkommen reen oploses den
i nylig rectificeret Steenolie.

Denne Oplosning filtreres og afdampes i et Oliebad ved
140° c. og giver saaledes en livid, krystalliseret Syre, der er
meget lidt oploselig i kogende Alkohol og Aether og hvis
Smeltepunkt er ved 93° 5 c.

Analysen af Cerasinsyren har givet mig folgende Resul-
tater :

I. 0.370 af Syren gav 0.445 Yand og 1.087 Kulsyre;

II. 0.313 af Syren gav 0.379 Vand og 0.920 Kulsyre;

III. 0.249 af Syren gav 0.731 Kulsyre.

Beregnes den procentiske Sammenssetning heraf, da haves :

I.

II.

III.

Kulstof

- 80.11 -

80.15 -

80.06

Brint

— 13.35 -

13.44 -

-

lit

— 6.34 —

6.41 —

_

Resultater som kan repraesenteres ved folgende Formel:
C48 H48 O3,

der giver:

C48

- 3600.0

- 80.00

H48

- 600.0

- 13.33

O3

- 300.0

- 6.67

4500.0

100.00

Folgende Ligning tilkjendegiver Reactionen paa en meget
let Maade:

C48 H48 02 + HO = C48 H48 03 + H som udvikler sig.

Imidlertid fortjener dog denne Formel, paa Grund af det
ringe Antal Ilt-JEquivalenter, at controlleres ved andre Experi-
menter, thi blandt Formlerne for de organiske Syrer ere faa
analoge med den.

Jeg beklager ret meget ikke at have kunnet fortsaette
mine Experimenter over Cerasinet, en Substans, som i enhver

135

Henseende havde fortjent en mere grundig Undersogelse, men
det ringe Qvantum, jeg kunde disponere over, har nodet mig
til at afbryde Experimenterne.

Jeg vil endnu kun tilfoie at Cerasinet indtraeder i Forbin-
delse med Svovlsyren, og danner et meget oploseligt svovl-
cerasinsyret Baryt-Salt.

De Undersogelser, som vi nu her have meddeelt, lede os
ganske naturligt til at tale om nogle af de physiologiske
Sporgsmaal, som naermest knytte sig dertil og med hvilke
vi vilie slutte dette Foredrag.

Om Biernes Vox udgjor en virkelig dyrisk Afsondring,
eller om det er et Product af Planteriget, er et Sporgsmaal
som i meget lang Tid har vaeret Gjenstanden for talrige Un-
dersogelser af de meest beromte Physiologer og Entomologer.

Bierne soge dagligen deres Fode paa Planterne, og den
store Maengde Vox som findes i Planteriget har nodvendigviis
maattet bringe Iagttagerne paa den Tanke, at Naturen ikke havde
overladt disse Insecter selv at danne det Vox de have forno-
den for at bygge deres Celler, men at den kun havde laert
dem at sarnie og forarbeide denne Substans, som de forefandt
fuldkommen faerdig i Planteriget,

Swammerdam , Maraldi og Reaumur have antaget denne
Mening.

Huber derimod, der har anstillet Forsog ved at fode
Bierne med Sukker eller Honning er bleven ledet til den Slut-
ning, at Bierne besidde Evne til selv at producere Voxet.

Gundlach , der i den sidste Tid har gjentaget Huber's
Experimenter, er kommen til samme Slutning.

Men de Slutninger Huber og Gundlach have uddraget af
deres Forsog vare ikke at betragte som uomtvistelige; de fleste
Chemikere, og jeg naevner her Berzelius og Thenar d, havde
omtalt dem uden dog ubetinget at antage dem.

136

Dumas og Milne Edwards have senere beskjaeftiget sig
med den samme Gjenstand og have gjentaget Huber's Forsog,
som de have fuldstaendiggjort saameget som muligt ved Hjaelp
af den chemiske Analyse, hvilken denne Forsker havde for-
somt at benytte sig af. Dumas og Milne Edwards Have
experimenteret med fern forskjellige Bisvaerme; deres for-
ste Forsog bestod i at fode Bierne med Sukker, hvilket
ledede til et Resultat, der var aldeles ugunstigt for Huber's
Mening. Den hele Bisvaerm dode uden at have frembragt no-
get Vox.

Ved fire andre Forsog bleve lire Svaerme behandlede alle
paa een og samme Maade, og Bierne bleve naerede med Hon-
ning.

Af disse fire Svaerme dode de tre uden at have frembragt
mindste Vox.

Den fjerde derimod frembragte et vist Qvantum Vox* hvil-
ket ikke kunde forklares paa anden Maade, end ved at antage
en virkelig dyrisk Afsoildring. Dumas og Milne Edwards
ilede ogsaa med at olfentliggjore deres Forsog for at forjage
de Betaenkeligheder, der indtil da havde vaeret til Hinder for
Antagelsen af de Slutninger, som Huber havde uddraget af sine
Iagttagelser.

Imidlertid antog dog Dumas og Milne Edwards , at et
eneste Forsog ikke var tilstraekkeligt for at lose Sporgsmaalet
paa en afgjorende Maade. De sluttede derfor ogsaa deres
Notits med folgende Ord : “Naar Aarstiden tilladar os det have
vi besluttet at gjentage dette Forsog efter en storre Maalestok
o. s. v.“ Forsoget skulde have vaeret foretaget i dette Aar,
men da Milne Edwards i Begyndelsen af Sommeren har begi-
vet sig paa en videnskabelig Reise paa Here Maaneder, ere
Forsogene blevne opsatte til en anden Tid.

Det vaere nu som det vil, saa ere disse Forsog ikke fuld-
kommen sikkre og lade altid Nogct tilbage at bnske.

137

Af de i denne min Afhandling anforte Facta folger:
lino. At der fmdes on storMaengde vegetabilske Voxarter, som
vcd deres udvortes Characteer og Sanunensaetning ligne
meer eller mindre Biernes Vox;

2do. At Voxet fra Andaquierne er en Blanding af de to vege-
tabilske Yoxarter, Palmevox og Cerasin.

Der frembyder sig nu her det Sporgsmaal, om man af disse
Facta kan slutte at Yoxet er en virkelig dyrisk Afsondring.
For mit Yedkommende kan jeg ikke antage det og Dumas liar
selv i dette Aar paa sine Forelaesninger i Ecole de medecine
yttret, at Undersogelsen af Yoxet fra Andaquierne opvakte
Tvivl om Noiagtighedcn af de med Bierne foretagne Forsog.

Ialtfald troer jeg at man kan sige, at Bierne fra Andaqui-
erne ikke besidde Evne til selv at producere det Yox, som
de have fornodent til Dannelsen af deres Celler; thi det fore-
kommcr mig ikke sandsynligt, at disse Insecter skulde frem-
bringe netop en Blanding af Palmevox og Cerasin, hvorimod
det synes mig aldeles naturligt at antage, at disse Bier sim-
pelthen sarnie det Yox, de have nodigt, paa Palmetraeerne og
paa Sukkerrorene.

Der staaer tilbage at undersoge, om vi ikke i vort Clima
finde vegetabilske Yoxarter, som have samme Sammensaetning
og samme Smeltepunkt som Cerinet og Myrisinet; dette vil
vaere en Undersogelse af megen Interesse og som jeg har be-
stemt mig at foretage ved min Tilbagekomst til Paris.

Idet jeg slutter mit Foredrag tilfoier jeg, at dette Arbeide
har vaeret udfort i Dumas's private Laboratorium, og jeg gri-
ber med Glaede Leiligheden til her i en Kreds af nordiske
Naturforskere at udtale min levende Takncmmelighed for den
haedrende og opmuntrende Interesse denne Frankrigs beromte
Chemiker har skjenket mig som Freinmed, og for den Bistand
han har ydet mig under Arbeidet ved sine velvillige Vink og
Baad.

138

2. Professor Scharling meddeelte efterfolgende Beretning
angaaende fortsatte Forsog for at bestemme den
Qvantitet Kulsyre, som et Menneske udaander i
24 Timer*).

Efter at jeg i Naturforskernes Forsamling i Stockholm
havde liavt den JEre at meddele Resultaterne af mine forste
Undersogelser over hvormeget Kulstof, der i Form af Kulsyre
gjennem Hud og Lunger forlader det menneskelige Legeme i
Dognet, have Franskmaendene Andral og Gavaret forelagt det
franske Academie en Afhandling over samme Gjenstand, men
med den Forskjel, at de kun have sogt at bestemme Maengden
af det Kulstof, som i Form af Kulsyre forlader Legemet gjen-
nem Naesen og Munden. Heller ikke have de udstrakt deres
Forsog til forskjellige Tider i Dognet, men anstillet alle Forsog
mellem Kl. 1—2 om Middagen.

Da Andral og Gavaret have gjort Forsog med 70 Per-
soner af forskjelligt Kjon og Alder, maatte jeg onske at kunne
anstille en Sammenligning mellem deres og mine Resultater.
Men en saadan Sammenligning kunde ikke skee, forend For-
holdet mellem den Maengde Kulstof, som forlader Legemet
gjennem Naese og Mund, og den Maengde som muligen forla-
der Legemet uden at gaae gjennem Naese og Mund var be-
stemt. Jeg har derfor foretaget en ny Raekke af Forsog for
at oplyse dette Forhold, hvortil jeg knyttede et andet Sporgs-
maal, nemlig om nogen maerkelig Maengde Kulsyre holdes til—
bage i Klaederne.

Til disse Forsog anbragtes en Aabning af \\ Tommes
Gjennemsnit i Laaget paa mit Apparat. Heri indsattes et
lufttaet elastisk Ror, som var forbundet med en Maske af
Cautschuk. Masken blev spaendt lufttaet paa Hovedet af de

*) See Forhandlingar vid de skandinaviska Naturforskarnes tredje Mote,
Side 269.

139

Personcr, som Tid efter anden, indesluttedes i Kassen. Dren-
gen og Karlen vare under nogle Forsog aldeles nogne, under
andre havde de deres saedvanlige Klaeder paa. I begge Til—
faelde erholdtes lige Resultater; saa at den Frygt, som Enkelte
havde yttret for mig, at nogen maerkelig Maengde Kulsyre var
holdt tilbage i Klaederne, har viist- sig ugrundet. Naar Perso-
nerne vare nogne under Forsoget, havde man sorget for at
Vaerelset var saa staerkt opvarmet at de ikke fros.

Da jeg ved disse Forsog ikke kunde antage Luften i
Kassen fri for Fugtighed, saa blev Luften i Proverorene ud-
torret ved Chlorcalcium for Kulsyre Maengden bestemtes.

Resultaterne af disse Undersogelser vare:

En voxen Karl uddunster i en Time 0,373 Gram Kulstof.

Et ungt Menneske paa 16 Aar uddunstede i en Time

0,181 Gram Kulstof.

En Dreng paa 10 Aar, uddunstede 0,124 Gram Kulstof.

En Pige paa 19 Aar, uddunstede 0,270 Gram Kulstof.

En Pige paa 10 Aar, uddunstede 0,124 Gram Kulstof.

Drages disse Qvantiteter Kulstof fra de jeg i mine tidli-
gere Forsog erholdt, saaledes: at hvor intet Forsog har vaeret
anstillet fra Kl. 1—2, der benyttes Middeltallet af de to For-
sog, som ere anstillede i den naermeste Tid for og efter denne
Time, da erholdes folgende Resultater.

- '

Kulstof, ud-
dunstet af hele
Legemet
i 1 Time.

Kulstof, ud-
dunstet uden
at gaaegjen-
nem Naese og
Mund i 1 Time.

Kulstof, som e
gjennem Nass<
efter

Scharling.

r udaandet
j og Mund
efter

Andral og
Gavaret.

IMandfolk, 28 Aar
1 Mandfolk, 16 Aar
1 Dreng, 9| Aar
1 Pige, 19 Aar
1 Pige, 10 Aar

11,740 Gram
11,0
6,55
8,316
6,196

0,373 Gram

0,181

0,124

0,272

0,124

11,367 Gram
10,819
6,426
8,044
6,072

12,4 Gram
10,2
5,9
7
6

*) Da Andral og Gavaret fandt 6,8 Gram for en lOaarig Dreng, som
var meget udvildet, medens Drengen, jeg provede, var spinkel og
kun 9| Aar, saa har jeg anfort 5,9 Gram, som er Middeltallet af
Andral s og' Gavarets Angivelse for en Dreng paa 8 Aar og en Dreng
paa 10 Aar.

140

Ved nogle nye Forsog anstillede ined et Mandfolk paa 27
Aar i et nyt og storre Apparat, der indvendig er beslaaet med
Zinkplader fandt jeg, at Middcltallct for den af hele Legemet ud-
dunstede Qvantitet Kulstof i Tiden mellem Kl. 1-2 var 12,4 Gram.

Heraf vil det sees, at der finder en storre Overeenstem-
melsc mellem de i Paris anstillede Forsog og mine, end man
let skulde have formodet, naar man betaenker de forskjellige
Individer og de aldeles afvigende Methoder, som ere anvendte.
Som bekjendt have Dumas , Valentin og Brunner ved Forsog
anstillede med dem selv, erholdt lignende Resultater, som de
ovenanforte.

Sluttelig bor jeg dog endnu tilfoie, at da Forsogene over
hvormeget Kulstof, der gaaer igjennem Huden, naeriuest ere
anstillede for at finde hvormeget man i det Hoieste burde
drage fra den Maengde Kulstof, som jeg havde fundet forlod
hele Legemet, saa kunne de anforte Resultater egentlig ikke
ansees som endelige Besvarelser over det Sporgsmaal, om Huden
overhovedet bidrager til Udviklingen af Kulsyre ; thi de smaa
Quantiteter, som bleve fundne, kunde muligen hidrore fra en
eller andcn oieblikkelig, lille Utaethed, mellem Personernes
Ansigt og Masken eller af Anus. Men selv om dette,
hvad jeg iovrigt ikke har nogen bestemt Grund til at antage,
virkelig har vaeret Tilfaeldet, da forstyrres dog aabenbart ikke
Overeenstenunelsen mellem mine og Franskmaendenes Forsog
paa nogen vaesentlig Maade.

3. Contreadmiral Bille lioldt efterfolgende Foredrag om en
nem Maade at corrigere 2den Diffe rents.

Tykke Boger medfore Ubeqvemmeligheder, isaer paa Soen.
Dette og den bos os ikke sjelden indtraedende Umulighed at
erholde Nautical-Almanak, har vakt Onske om at foranstalte et
lyndere, tilgaengeligere, Sofareren tilstraekkeligt Surrogat for
den kostelige Bog.

141

Det turde herved vaerc tilraadeligt, at gjenindskraenke
Angaven af Maanens Plads til MD og MN; men da vil ved
Interpolation, den ligefremme Proportioneren, ikke altid vaere
noiagtig nok. Her maa tages Hensyn paa Differensernes Dif-
ferens o: den saakaldte 2den Differens.

- Corrections-Tabel for denne findes ikke altid i Sofarerens
Boger; ogsaa lyder den saedvanlige Forskrift for denne Cor-
rections Anvendelse, ham svaertforstaaelig. Det er derfor
tjenligt at gjore ham uafhaengig af saadan Tabel, og at sikkre
ham mod urigtig Anvendelse af Correctionen.

Mine hertil sigtende Matros-Regler maa indledes med en
Bemaerkning, jeg ingensteds har fundet udhaevet, den nemlig:
at 8de Delen af 2den Differents er Correctionens
Maximum.*^*) Denne vaere det Matrosen tilladt at kalde Max
(eller M)\

Hans Regler for Interpolation i de her omhandlede Ta-
beller — nemlig over Declination til Greenwichs MD &
MN“, og over Do. uRectasscention“ — blive da folgende:

1. Proportioner ligefrem for de Timer og Minuter den givne
Gr. Tid er fra MD eller MN\ den herved forelobig
erholdte Declination, er i mange Fald noiagtig nok. Kun
for finere Behov, bliver en Correction at fradrage eller
tillaegge.

2. Behoves meer Finhed, da, hvis den givne Tid ikke er
over 1 Time fra 6, saet hele Max, som Correction un-
der den forelobige Declination!

3. Laengere fra Kl. 6, tager man Quadratet af Time-Afstan-
den (fra 6)! det viser hvormange 36te Dele Max skal
formindskes. Den dermed formindskede Max, saettes
da som Correction.

*) Senere er erfaret, at Bemaerkningen skal findes i det ny sande
“Skatk ammer8 — Capitain Tegners Navigations-Yaerk.

142

4. Er Declinationens Gang i Strid med dens Differensers,
da: Slaa til; men stemme de overeens (o: ere begge
i Tiltagende, eller begge i Aftagende) da: Drag fra!
Saa er det forelobige Facit forvandlet til et noiag-
tigere.

Slutnings-Regelen kan ikke glemmes, naar man har bemaer-
ket at den lyder som en Politie-Regel.

Isteden for Regel 3, kan folgende bruges:

“Productet af de givne Timers Afstande fra MD og fra MN,
giver hvormange 36te Dele af Max skal beholdes som Cor-
rection.

(Rigtigheden af det Foredragne oplystes ved en Curve
hvis Axis og 4 Ordinater forestillede Tabel-Argumenter og
Functioner; dernaest ved et beregnet Exempel sammenholdt
med Nautical-Almanak f. 1836.)

Indskraenke vi os til Tabeller af den her antagne Art,
lader vor Matros-Regel No. 3 sig anstaendigere udtrykke som
folger:

(t™6)2 (i^3)3

C=M--~- M; eller C—M- g M*); naar M, som

2den Dilferens „

sagt, betyder g ; t Time-Tallet fra Gr. MD eller

MN; og C den sogte Correction for 2den Differens. Den

alternative Formelbli’r — -il/ eller C =-2~ — —M.

(Naar Timetallet ( t ) er efFent, kunne de sidst optagne
Formler, med den mindre Naevner, findes beqvemmest. Man
tor da og til end storre Nemhed, isteden for 9, bruge 10 endog
om man undlader at foroge Qvotienten med sin lOde Deel.)

*) Det her brugte, ofte saynede Subtractions-Tegn er ikke Foredrage-
rens Opfund, men forlaengst antaget af engelske Autorer (vid. “P.
Nicholson. Popular Course of Mathematics 1822.“ & “E. Riddle Treatise
on Navigation etc. 1831“ m. fl.)

143

Gencraliter — for alle de Tabeller hvor Correction for
2den DifFerens behoves og er tilstraekkelig — bli’r, naar Ar-
gument-Broken er^, Tilfojnings-Correction for det forelo-

bige Facit.

{t ^
(knY

Idlerwl5:4(rC-)2) M>

fradrage eens ^ m „

at naar m0(isat ^ang 1 Tabellens Functioner og lste

Differenser.

Ogsaa ved en let Construction — for det meste nojagtig
nok paa fri Haand — lader vort C sig finde. Man tegne et
lavt Cirkel-Segment (Buen < Sextant)! lade Pilen forestille M
og Cliorden n (efter hinanden uafhaengige Scaler)! Paa denne
afmserke man Stykket £! Ved dettes Ende agte man paa
Segmentets Hojde, den forestiller da C , efter samme Scala
som storste Hojde (Pilen) forestiller M.

Tabel-Rubrikkerne behove meget ringe Udvidelse for at
medoptage M paa behorige Steder — tset ved lste Differen-
serne. Dette vilde vaere til overordentlig stor Lettelse for
Tabelbrugeren.

4. Professor Boeck meddeelte Bemaerkninger angaaende
nogle organiske Legemers Bygning, med Hensyn
til de af dem foretagne chemiske Elementarana-
lyser.

Han omtalte derved, at det sandsynligviis fortiden i de
allerfleste Tilfaelde vilde vaere umuligt at adskille de Stoffe,
hvoraf en Organdeel bestaaer, naar samme ikke lader sig
fuldkommen oplose, saa at man kunde foretage en fuldstaendig
Adskillelse paa saedvanlig chemisk Maade, ved Bundfaeldningen
af de forskjellige Stoffe. Angaaende Traeet anfortes, at for-
uden at Cellerne i samme ere udfyldte med forskjellige Stoffe,
som tildeels lade sig uddrage ved oplosende Menstrua, var

144

solve Cellevacggcn, hvad enten den havde vedligeholdt sin
oprindelige Tyndhed eller havde naaet en storre Tykkelse, ved
Belaeg neppe bestaaende af noget enkelt Stof. Ved Trage, der
var raadnet paa den Maade man hyppig finder i gamle Pile—
tracer, hvorved det beholder sin hvide Farve, eller var raad-
net i Jorden hvorved det var blevet bruunt, eller i laengere
Tid var udliidet med caustisk Kali, fandt man vel at der var
foregaaet en betydelig Forandring, saa at den tidligere endog
megct seige Ccllemembran var bleven saa sprod, at den let
lod sig pulverisere; men undersogte man denne Membran ved
Mikroskopet og polariserct Lys vilde man finde, at den depo-
lariserede paa samrne Maade som i det friske Traee. Der
fandtes altsaa i Cellevaeggen en dobbeltbrydende Substants,
der ikke paa samrne Maade decomponeredes som de ovrige
StofFe, Membranen bestod af eller indesluttede, og som i
langt hoiere Grad end disse kunde modstaae forskellige Reagent-
sers Indvirkning. Han havde undersogt forskjellige Plante-
dele under Mikroskopet med Reagentser, efter at de paa for-
skjellig Maade forud havde vaeret underkastet Yirkningen af
adskillige Oplosningsmidler, og derved fundet at de tilbage—
blevne faste Dele dog tydeligen udviste forskjellig chemisk
BeskafFenhed. Paa samrne Maade forholdt det sig med Haar,
Fjeder og mange andre Dele afDyr og Planter. Det forekom
ham derfor saerdcles vigtigt at de Chemikere, som agtede at
foretage elementaere Analyser af Dele af organiske Legemer,
vilde bcgynde deres Forsog angaaende Reagentsernes Ind-
virkning ved Hjaelp af Mikroskopet, da man alene saaledes
vilde kunne komme til en bestemtere Indsigt, om man ved
den endelige elementaere Analyse havde til Forsoget anvendt
et enkelt Stof eller nogen Blanding af forskjellige, der tilsam-
men udgjorde den undersogte Organdeel. Uden dette vilde
de chemiske Analyser blive mere til Yildledning end Veiled-
ning for Physiologcr og Laeger.

145

5. Professor Keyser mcddeeltc nogle Bemaerkninger om
Magnetismcns Indflydelse paa Dianctraeets Dan-
nelse.

Herr Apotheker, Professor Maschmann, som velvilligen
havde paataget sig i mit Sted at holde Forelaesningcr over
Chemien ved Universitetet i Aarene 1817 — 1820, medens jeg i
denne Tid foretog eii videnskabelig Reise i Udlandet, bemaer-
kede, som bekjendt, i Anledning af Dianetrae^ets Dannelse, at
naar dette skeer i et V formigt Ror, der er stillet saaledes,
at dets Flade staaer omtrentligen i Nord og Syd eller i den
magnetiske Meridian, fremkommer Traeet i den nordlige Deel
af samme ; i den sydlige derimod bojst ufuldkomment. Med
Hensyn paa Rigtigheden af det iagttagne Phaenomen kan der
ikke vaere noget at bemaerke, da Forsoget flere Gange blev
gjentaget baade af Professor Maschmcinn og Professor Han-
steen; men med Hensyn paa Aarsagen til samme, som af
Maschmann antoges at vaere Jordmagnetismen, udfordres der
unaegteligen en nojere Undersogelse, da de anstillede Forsog,
hverken ere talrige nok og heller ikke saa meget varierede,
at en saa vigtig Saetning, som den Herr Maschmann har op-
stillet, med Sikkerhed deraf kan udledes. Jeg har derfor troet,
at det ikke vilde vaere uden Nytte for Videnskaben, at denne
Gjenstand underkastedes en ny Provelse, saa meget mere som
Herr Maschmanns Saetning endnu optages i physiske Laere-
boger og i Skrifter over Magnetismen, som et Beviis paa
Jordmagnetismens Indflydelse paa chemiske Yirkninger *"*), og
saaledes let kunde faae Haevd paa, at vaere en aldeles utvivl-
som physisk Laeresaetning, det den visseligen ikke er. Efter
min Tilbagekomst fra min Udenlandsreire, gjorde jeg i 1821
med Hensyn paa den omhandlede Gjenstand endeel Forsog,

*) Cfr. A Treatise of Magnetism by Brewster Edinburgh 1837 & Traite
de Physique par Becquerel Paris 1842.

10

140

men erholdt ikke noget tilfredsstillende Resultat, og da jeg i
Slutningen af Aaret blev sat i en anden Virkekreds, som i 2
Aar hindre.de mig fra, at give mig videre af med dette Arbejde,
blev det indtil videre henlagt. Forst i Begyndelsen af inde-
vaerende Aar (1843) har jeg igjen taget samme for, og med-
deler herved forelbbigen Resultatet af mine Forsog. Det for-
ste jeg gjorde var nojagtigen at repetere Maschmanns og
Hansteens Forsog saaledes, som de findes beskrevne i Magazin
for Naturvidenskaberne 1823 Y. Hefte Pag. 98 seqq., men jeg
erholdt herved, ligesom ved mine forste Forsog, intet bestemt
Resultat. Solvvegetationen fremkom ligesaa ofte og ligesaa
fuldkomment i den sydlige Deel af Roret, som i den nordlige,
og naar Roret stilledes i Ost og Yest fandt den Sted snart
i det ostlige snart i det vestlige Ror, og den vistc sig ligesaa
skjon i det ene som i det andet. Maerkeligt forekom det mig
herved, at Yegetationens Hojde aldrig fandtes lige i begge
Ror, d. e. hverken i det sydlige og nordlige, eller i det ost-
lige og vestlige. Sporedes Yegetationen f. Ex. forst i det
nordlige blev den storst i dette o. s. v. Dette synes at tyde
hen paa, at der er Noget, der betinger den forste Udskillelse
af Solv, og at dette er Aarsagen til Phamomenet. Dernsest
anstillede jeg Forsoget med adskillige Forandringer. Saaledes

Ror med Qvaegsolv saaledes, at der ikke var nogen Commu-
nication mellem Solvoplosningerne i de perpendiculcere Ror.
Her udviklede Vegetationen sig i det Ror, i hvilket den forst
blev indgydet, hvad enten det vendte mod Nord eller Syd.
Endelig lod jeg slibe Fordybninger i Form af et Kuglesegment
i Stykker af et tykt Spejlglas, kom i dem et Par Qvaegsolv-
draaber og paa samme Oplosningen af Solvsaltet. Naar Ac-
tionen kunde begynde i samme Ojeblik overalt, udbredte
Vegetationen sig lige hurtigt mod alle Kanter, og ikke meer

tog jeg Ror af Formen

horizontale

147

mod Nord end mod Syd, Ost ellcr Vest. Rigtigheden af det
Anfdrte have flere af DHerr., der vare tilstede ved denne An-
meldelse overbeviist sig om, da jeg havde hensat flere Haevertror
og Spejlglasflader hvori Udskillelsen af Solvet deels allerede
var foregaaet og deels foregik. Jeg anforer her det erholdte
Resultat, som sagt, blot forelobigcn for at vise, at det af
Professor Maschmann antagne Causalitetsforliold mellem Jord-
magnetismen og Dianetraeets Udvikling ikke finder Sted, men
at Phaenomenet har sin Grund i andre og sandsynligviis flere
Aarsager. Da Sagen ikke er udcn videnskabelig Interesse,
skal jeg fortsaette de lierhen horende Forsog efter en mere
udvidet Plan, og i sin Tid meddele de erholdte Resultater.

6. Professor Hansteen meddeelte Resultater af en atten
Maaneders Raekke af magnetiske Iagttagelser i
Christiania, samt fo'reviste flere Tabeller der
anskueliggjorde disse.

Den Raekke af magnetiske Observationer, som efter det
Londonske Videnskabernes Selskabs Anmodning udfortes paa
Christianias Observatorium, sluttedes ved Enden af Juni 1843.
Declinationsmagnetometeret observeredes hver lOde Minut i
Dognet fra den lOde November 1841 til den lste Juli 1843,
og Intensitetsmagnetometeret hver anden Time fra Kl. 6 Form,
til 10 Eftenn. fra 20de April til 20de Juni 1842, og derpaa
hver anden Time hele Dognet rundt fra 20de Juni til Aarets
Ende, endelig hver Time i Dognet fra Begyndelsen af 1843
til Enden af Juni, saaledes har man samlet en Masse af 86400
Observationer over Declinationen, og af 7269 Observationer
over Intensiteten. Nogle forelobige Resultater af 6 Maaneders
Iagttagelser ere bekjendtgjorte i Sv. Vet. Ac. Hand, for Aar
1842. Fra Begyndelsen af Juli 1843 observeres begge In-
strumenter blot to Gange daglig, nemlig Kl. 9 Form, og Kl. 2
Eftermiddag. Jeg skal tillade mig, kortelig at anfore nogle

10*

148

Bemaerkninger vod disse Observationer, forsaavidt som Tiden
hidindtil liar tilladt, at beregne endeel af dem.

Da Temperaturen bar en betydclig Indflydelse paa en
Magnetstavs magnetiske Moment, saa er dot nodvendigt for-
nemmelig ved Intensitetsbestemmelser med Bifilar-Apparatet,
at undersoge denne, for at kunne reducere Instrumentets Stand
under forskjellige Temperaturer til den Stand, det vilde havt,
ifald Temperaturen havde vseret uforandret. Thi ved det her-
vaerende Instrument vil en Forandring af Temperaturen fra
+ 15° R til — 11° hvilket omtrent er den storste Forskjel af
de maanedlige Middeltemperaturer i Observatoriet, foraarsage
en Forandring i Instrumentets Stand af 300 Scaladele. Sporgs-
maalet, om Aarstiderne have nogen Indflydelse paa Intensiteten,
kan altsaa ei afgjores, naar man ikke kjender denne Reduc-
tions Storrelse temmelig nojagtig, og selv Storrelsen af den
daglige regelmaessige Variation vil, om end den daglige Varia-
tion af Temperaturen, som her er Tilfaeldet i Observatoriet,
ikke overstiger een Grad, Andes urigtig.

For at bestemme denne Momentets Afhaengighed af Tem-
peraturen nedlagde jeg Bifilarets 25pundige Magnetstav i en
med smeltende Snee fyldt Kasse, som var stillet i Perpendi-
kulaeren paa den magnetiske Meridian igjennem Declinations-
magnetometerets Middelpunkt, i en passende Afstand ostenfor
samme, omlagde derpaa Magnetstaven, saaledes at den Pol
som for endte mod Ost, lagdes mod Vest, og observerede
Forskjellen imellem Magnetometerets Stand for og efter Om-
laegningen. Derpaa blev Kassen fyldt med Vand af omtrent
30° R. Temperatur, og den samme Omlaegning og Observation
blev gjentaget. Forskjellen imellem disse to Indvirkninger
paa Magnetometeret, divideret med den forste gav altsaa det
magnetiske Moments Aftagelse imellem Temperaturerne 0° og
30° R. udtrykt i Brokdele af Momentet ved 0°. (See min Af-
handling: Dc mutationibus momenti virgae magneticas).

149

Da den Function, som udtrykker Forbindelsen imellem
Magnetstavens Tcmperatur og dens magnetiske Moment, er
ubekjendt, saa kunde det vaere mueligt, at Momentets Afta-
gelse ved Temperaturens Tilvaext ikke er proportioneret med
Temperaturdifferentserne, eller med andre Ord, at Momentets
Aftagelse for en Grads Temperaturforskjel er storre i liojere
end i lavere Temperaturer, og at denne Momentets Aftagelse
imellem Temperaturerne 0° og 9 saaledes kunde udtrykkes

AM

M

= - aO - 602

hvor M er Momentets Stbrrelse ved Frysepunktet, a og b
Konstanter.

For at bestemme disse to Constanter er det altsaa nod-
vendigt, at observere Magnetstavens Indvirkning paa Declina-
tionsmagnetometeret mindst i tre forskjellige Temperaturer,
hvorved man erholder to Vaerdier af AM. 1 1822 observerede
jeg Tiden af et Par 100 Svingninger af forskjellige magneti-
serede Staalcylindere, som vare ophaengte i et Apparat, i hvil-
ket Temperaturen efter Behag kunde varieres, og troede der-
ved undertiden at frnde Spoer til, at Momentets Aftagelse for
en Temperaturforskjel af 1 Grad var noget storre i hojere end
i lavere Temperatur. Men da Tiden af en Svingning er af-
haengig saavel af Storrelsen af Jordmagnetismens Intensitet,
som af Magnetnaalens Moment, og det altid udfordrede en
mserkelig Tid, inden Apparatet kunde bringes fra en Tempe-
ratur til en anden, saa kunde den observerede Forskjel ogsaa
vsere modificeret af Variationer i Jordmagnetismens Intensitet,
og Resultatet var altsaa usikkert. Jeg antog derfor, at Con-
stanten b i ovenstaaende Formel var saa liden, at den kunde
saettes ud af Betragtning, og sogte blot at bestemme a. Paa
denne Maade fandtes, at Bifdarets Stand for hver Reaum. Grad
Temperaturen stiger, skulde aftage 14,662 Scaladele.

Med denne Yaerdie bleve alle Iagttagelserne reducerede

150

til Temperaturen + 9° R. Veil denne Reduction viste det sig
undertiden, at naar Temperaturen i nogle Dage sank betydelig,
fandtes Instrumentets reducerede Stand noget mindre end for-
hen; hvilket syntes at antyde, enten at den anvendte Reduction
for lavere Temperaturer var for stor, eller at Jordmagnetismens
Intensitet selv ved lavere Temperaturer svaekkes. I den sidste
Trediedeel af indevaerende Aars Februar Maaned indtraadte en
straeng og vedholdende Kulde, som i Slutningen af Maaneden gik
til — 20° R., hvoraf Folgen var, at Temperaturen i Instrumentet i
Observatoriet, som i de forste 19 Dage af Maaneden liavde
svaevet imellem — 2° og — 5°, i de sidste 10 Dage gik ned
til — 11°, og Instrumentets reducerede Stand fandtes ved
Slutningen af Maaneden 50 til 60 Scaladele lavere, end i de
forste 18 Dage. Det forekom mig usandsynligt, at en saa stor
og pludselig Forandring alene kunde have sin Oprindelse af
en Forandring i Jordmagnetismens Intensitet, isaer da Dr. Lamont
i Mimchen angiver, at have fundet, at Reductionen for een
Grads Temper aturforskj el er noget storre i hojere end i lavere
Temperaturer. Da jeg nodig vilde afbryde Observationsraek-
ken, for ved directe Forsog i here forskjellige Temperaturer
at bestemme Reductionens Storrelse, saa sogte jeg af de i
hele Februar Maaned gjorte Observationer paa folgende Maade
at udlede Varmereductionens Storrelse. Var Instrumentets for-
mindskede Stand i de sidste 10 Dage af Februar alene Folge
af en urigtig Reduction formedelst Instrumentets lave Tempe-
ratur, saa burde en rigtig Reduction tilvejebringe een og samme
Stand igjennem hele Maaneden, forsaavidt ikke de i Jordmag-
netismen naesten bestandig forekommende Uregehnaessigheder
frembragte mindre betydelige Dilferentser. Betegner R Reduc-
tionen af Instrumentets Stand fra Temperaturen 9 til Fryse-
punktet, udtrykt i Instrumentets Scaladele, saa kan man saette
R — aO+ 692.

Er C Storrelsen af denne Reduction, naar 0 = 30°, saa er

151

30.14,662 = 439,86 z=z C =30 a + 900 6.

Storrelsen C var fundet umiddelbar ved Experimentet, altsaa cr
a = C - 30 6, = 14,662 - 30 b
og naar man for Kortheds Skyld betegner ^(7= 14,662 med
c, saa har man af den forste Ligning, naar denne Vaerdie ind-
saettes for a ,

R = (c-30 6) 0 + 602 = c9 - 6(30-0)9.

Da c er bekjendt, saa er her alene een ubekjendt Stor-
relse 6 at bestemme; cO er den forhen anvendte Reduction.
Denne bliver alene rigtig, naar 0 = 30°; for mindre Varrne-
grader bliver den for stor. Yed mindste Qvadraters Methode
bestemtes nu 6 saaledes, at Qvadratsummen af de reducerede
Observationers Afvigelser fra hele Maanedens Middelstand blev
et Minimum; og paa denne Maade fandt jeg
R=: 11,0597 Od- 0,12451 92

\

eller naar Rx betegner Reductionen til 4- 5° Reaumur,

Rx = 12,3048 (0-5°) + 0,12451 (0-5°)2.

Ved Hjelp af denne Reduction, for hvilken der blev be-
regnet en Tabel for liver Jo Grad fra — 12° til -f- 18°, blev
nu hele Observations-Raekken omreduceret til Temperaturen
+ 5°R, som omtrent er Christianias Middeltemperatur. Efter
denne Reduction findes ikke alene de enkelte Dages Middel-
stands Afvigelser fra hele Maanedens Middelstand noget mindre,
end efter den forrige Reduction, men ogsaa Middelstanden af
de forskjellige Maaneder harmonere betydelig bedre, end til—
forn. Saasnart jeg finder det tilraadeligt, at afbryde Obser-
vationsraekken, ville directe Forsog blive anstillede med Bifilarets
Magnetstav i forskjellige Temperaturer, hvorved Loven for Re-
ductionens Afhaengighed af Temperaturen vil blive nojere bestemt.

Jeg skal nu anfore nogle enkelte Resultater af denne
Forsogsraekke, fornemmelig betraelfende Intensitetens aarlige
Forandring, og Aarstidernes Indflydelse paa samme. Neden-
staaende Tabelle indeholder den til + 5 0 R. reducerede Mid-

152

delstand af Bifilaret for hver Maaned fra Begyndelsen af May
1842 til Enden af April 1846, altsaa i 48 Maaneder.

Bifilarets Stand i

Middel

Forskjel

fra

Middel.

Instrum.

Middel-

Tempera-

tur.

Mai . . .

Juni . . .

Juli . . .

August , .

September .
October . .

November .
December .

Januar . .

Februar . .

Marts . . .

April . . .

1842
513,489
506,272
507,236
524,475
506,838
516,367

513.235
528,177

1843

532.235
532,973
532,131
542,291

1843
541,240
541,083
537,529
558,620
551,270
545,966
568,884
571,544

1844
576,306
575,817
550,056
550,209

1844
537,942
540,936
541,778
532,090
534,800
542,188
547,447
556,089

1845
560,708
566,771
553,434
545,426

1845
544,576
536,861
532,561
535,846
524,506
530,333
538,370
542,875

1846
548,866
551,495
554,705
549,426

534,312

531,282

529,776

537,758

529,354

533,714

542,234

549,671

554,539

556,764

547,582

546,838

- 6,839

— 9,869
-11,375

— 3,393
-11,797

- 7,437
+ 1,083
+ 8,520

+ 13,378
+ 15,613
+ 6,431
+ 5,687

+ 8°711
+ 11,921
+ 13,189
+ 13,497
+ 10,384
+ 6,422
+ 1,753

— 0,838

— 2,060

- 4,232

- 1,642
+ 3,231

Middel

521,310

555,794

546,634

540,868

541,151

Af den 5te Columne, som indeholder Instrmnentets Mid-
delstand for hver Maaned af alle 4 Aar, sees, at der ingen
betydelig Variation finder Sted, som er en Folge af Aarstiderne.
Af den 6te Columne sees vel, at i de forste 6 Maaneder fra
Mai til October er Standen lavere, og i de folgende 6 Maa-
neder fra November til April hojere end Middelet; den laveste
Stand traeffer ind i Juli og September; den hojeste i Februar.
Heraf skulde altsaa folge, at den horizontal Intensitet er
mindre i de forste 6 Maaneder eller i den varme Aarstid, end
i de sidste eller i den kolde Aarstid. Uagtet dette Resultat
ikke er usandsynligt, saasom det magnetiske Moment af enhver
Magnet bliver svagere ved forhoiet Temperatur, altsaa maaskee
ogsaa ved Jordklodens, saa kunde man dog indvende, at denne
Forskjel kunde have sin Oprindelse af en ikke fuldkommen
nbjagtig Reduction formedelst Bifilarstavens Temperaturforan-
dringer. da denne er fundet paa en indirecte Maade. Vilde
man ncmlig i den ovcnfor anforte Reduction af Bifilarstanden
til Temperaturen + 5°,

a) R, = 12,3048 (0-5°) + 0,12451 (0-5°)2,

153

foroge den fdrste Coefficient ined 1,429, og formindskc den
anden med 0,004889, d. e. antage

b) Rv = 13,733 (0 — 5°) + 0,11962 (0 -5°)2,
saa vilde den storste Deel af Differentserne i de forskjeliige
Maaneder i 5te og 6te Columne i Tabellen forsvinde. Ycd at
bestemme disse to Coefficienter af Iagttagelserne i Maaneden
Marts, da Temperaturen steg, fandtes

c) Rx = 12,9348 (0- 5°) + 0,091233 (0-5°)2;
hvilket noget mere naermer sig til Reductionen b). Men ved
at bestemme Coefficienterne af begge Maaneder Februar og
Marts under eet, fandtes Reductionen

d) Rt =12,2119(0-5°) + 0,12942 (0-5°)*,
hvilket meget naer stemmer overeens med Reductionen a). Jeg
har derfor bibeholdt den forste Reduction.

Den sidste Columne i Tabellen indeholder Instrumentets
Middeltemperatur i hver af de 12 Maaneder i alle 4 Aar,
hvoraf man seer, at Middelstanden ikke ganske retter sig efter
Temperaturen. Saaledes er Middelstanden omtrent den samme
i Juli og September, uagtet Temperaturen var 2°8 mindre i
den sidste end i den forste Maaned. Ligeledes er Middel-
standen naesten den samme i Marts og April, uagtet Tempera-
turforskjellen er 4°, 87.

Betragter man Instrumentets Middelstand for hver af de 4
hele Aargange, saa seer man, at den horizontale Intensitet vel
i det Hele har tiltaget, men ujevnt; thi fra 1842 til 1843 har
den tiltaget, men i de to folgende Aar igjen aftaget lidet.
At bestemme denne Tilvaext ved nogle faae Aars Iagttagelser,
kan altsaa ikke give noget paalideligt Resultat. At Aftagelsen
i de to sidste Aar skulde have sin Oprindelse af en Formind-
skelse i Magnetstavens Moment, er ikke sandsynligt; thi det er
bekjendt, at en Magnetstav taber meest af sin Kraft i Begyn-
delsen, og dens Moment naermer sig efterhaanden til en ufor-
anderlig Graendsevaerdie; men her har Bifilarstanden i det andet

154

Aar tiltaget 34^ Scaladele. At den horizontal Intensitets
aarlige Forandringer ere undulatoriske, liar jeg ved mange
Aars Svingningsiagttagelser med en uforanderlig Staalcylinder
godtgjort i Magazin for Naturvidenskaberne 1839, S. 217,
Tiden af 300 Svingninger, reduceret til en constant Tempera-
tur, fandtes nemlig i Aarene

1820,7

814"63

1822,7

814,83

1823,5

813,87

1826,0

816,83

1827,5

817,35

1828,2

818,39

1830,5

816,93

1831,6

815.75

1832,4

815,04

1835,0

813,94

1838,6

812,05

1839,2

811,50

1839,3

810,98

1840,2

813,27

1841,0

812,56

1841,5

811,78

1842,2

812,13

1843,1

812,06

Heraf sees, at den horizontal Intensitet har tiltaget no-
get fra 1820 til 1823; derpaa maerkelig aftaget til 1828; frem-
deles tiltaget til 1839, og i de folgende Aar aftaget lidet.
At antage, at disse Forandringer skulde hidrore fra Forandrin-
ger i Cylinderens Moment, gaaar ej an, da et magnetiseret
Legemes Moment vel kan aftage, men ej tiltage, saasnart det
ej kommer i Berorelse med andre steerkere inagnetiserede
Legemer.

At Forandringerne i en Magnets tavs Moment ej ere pro-

155

portionerede med Tempcraturdifferentserne, er siden blcven
godtgjort ved directe Forsog her paa Observatoriet. Betegner
. M0 en Magnetstavs Moment ved Temperaturen 0°, Mo dens
Moment ved Temperaturen 0, saa kail Mo udtrykkes ved en
Formel af folgende Form

Mo = Jlf0 (1 — o&e — £e2).

Ved 4 firepundige Magnetstave, som hore til det hervae-
rende Magnetometer, fandtes ved Opvarmning i 6 til 7 for-
skjellige Temperaturer imellem 0° og 30° R. folgende Yaerdier
af a og £

Magnet

a

f*

I

II

III
IY

0,00076175

0,00076993

0,00073504

0,00078593

0,0000036335
0,0000014750
0,0000050807
0,00000 21260

Da ved den hervaerende 25pundige Bifilarstav en Foran-
dring af en Scaladeel i Standen tilkjendegiver en Forandring
af T5jyo i den horizontale Intensitet, eller i Magnetstavens
Moment, saa kan man for denne Stav erholde Yserdierne af
a og ($, ved at dividere Coefficienterne 11,0597 og 0,12451
i den ovenfor anforte Reduction R med 15970.

Paa denne Maade finder man af Observationerne i
Februar 1844, a ^0,00069253, p 1=0,0000071762
Marts 1844, a = 0,000 73491, £ — 0,0000055769.

Disse Resultater, isaer det sidste, stemrne saa noje overeens
med Resultatet af de directe Forsog med de 4 firepundige
Stave, at man kunde fristes til at antage, at disse Coelficien-
ter ere de samme for alle Magnetstave af samme Slags Staal
og omtrent samme Haerdning, hvad enten de ere store eller
smaae. Tillige synes heraf at folge, at den ved Bifilaret an-
vendte Reduction for Temperaturen maa vaere temmelig naer
rigtig. De hervaerende Magnetstave ere forfaerdigede af

15G

Uslarsk usveitsbart Stobestaal. At Bilfiarstaven i de 4 Aar
ej maerkelig liar forandret sit Moment, som den Gottingske ,
maa tilskrives den Forsigtighedsregel, at den forend den blev
ophaengt, blev nedlagt i Yand af 30° Temperatur, hvorved dens
Moment maa vsere bleven saa meget svaekket, at det har na?r-
met sig til den uforanderlige Graendsevaerdie.

En graphisk Fremstilling af Intensitetens Yariation i Lobet
af et Dogn i alle 12 Maanedcr af Aaret foreviistes; ligeledes
en graphisk Fremstilling af Intensitetens og Declinationens
Yariationer i Dognet, ved en i sig selv tilbagelobende Curve,
som angiver den perturberende Krafts Storrelse og Retning i
hver Time i Dognet. Ligeledes berortes en af mig i Sv.
Vetesk. Acad. Handl. for Ar 1842 S. 356—360 fremsat Hypo-
these om disse Yariationers Aarsag, nemlig en fra det hvert
Ojeblik varmeste Punkt paa Jordens Ovcrflade i alle Retnin-
ger udgaaende electrisk Stromning, livis Retning saaledes i
Lobet af Dognet forandrer sig tilligemed Solens Stand. Er
denne Hypothese rigtig, saa maa Declinationsnaalens Yandring
paa Punkter, som om Middagen have Solen nordenfor Zenith,
vaere i modsat Retning af dens Yandring paa Steder, hvor
Solen om Middagen er sondenfor Zenith. Bekraeftelse herpaa
haves ved Observationer i Juni 1841 i Toronto i nordre Ca-
nada, og paa Oen Van Diemen i December samme Aar (alt—
saa ved Sommersolhverv paa begge Steder). Den for begge
Steder beregnede Curve forevistes, i hvilke Ordinaterne paa
begge Steder for hver Time naesten nojagtig havde samme
Storrelse, men modsat Tegn. Heraf vil folge, at paa Punkter
imellem Yendecirklerne, hvor Solen i en Aarstid er sondenfor,
i en anden nordenfor Zenith, vil i disse to Periodcr den hori-
zontale Magnetnaal have modsat Vandring, d. e. i den forste
Periode til samme Side, som hos os; i den sidste til den mod-
satte. At undersogc dette, maa anbefales til rcisende Natur-
forskere.

157

7. Professor Ilanst een foredrog Be maerkninger angaaende
Brugen af Inclinations-Instrumentet.

Uagtet de betydelige Forbcdringer, som de til at under-
soge Jordens magnetiske Phaenomener og deres daglige For-
andring anyendte Instrumenter ved Gausses Bestraebelser have
naaet, er der dog eet Element, der frembyder betydelige Van-
skeligheder, som man endnu ikke liar kunnet overvinde. Da
Resultanten af Jordens magnetiske Kraefter danner en Yinkel
med Jordens Overflade, som man kalder Inclinationen, saa
kan man opldse denne Kraft i to Componenter, en horizontal
og en vertikal. Betegner man den hele Resultante med T,
den horizontale Componente med H , den vertikale med F,
Inclinationen med i, saa er

H= T cos i, V=T sin i.

Kunde man ved Instrumenter med tilstraekkelig Noiagtig-
hed bestemme to af disse 4 Elementer, og deres daglige For-
andringer, saa vilde ogsaa de to ovrige og deres Yariationer
deraf kunne udledes. Kunde man f. Ex. med den behorige
Nojagtighed bestemme den horizontale og vertikale Compo-

V /- .

nente, saa havde man tang i — -jj, og T— V H* + V2.

Kunde man derimod bestemme H og Inclinationen i, saa fandt
man T=Hseci, V=Htmg i.

Den horizontale Intensitets absolute Storrelse og dens
daglige Yariationer kan man ved de af Gauss angivne to
Magnetometere bestemme med saa stor Nojagtighed, som man
kan bnske; men Inclinationen har man hidindtil fundet det
vanskeligt at bestemme til et Minuts Nojagtighed, og endnn
mere at bestemme dens daglige Forandringer, hvilke endog i
Vintermaanederne ej engang naae denne Storrelse. Inclina-
tionsnaalen bevaeger sig nemlig om en horizotal Staalaxe, som
hviler paa et Par slebne Agathplaner. Skai den angive den
sande Inclination, saa fordrer Theorien at Axens Tapper, paa

158

hvilke den bevseger sig*, skulle vsere fuldkomne Cylindcre, og
at Agathplanerne ere fuldkommen glatte, plane og horizontal,
saint endelig, at Naalens Tyngdepunkt ligger nojagtig i Tap-
pernes Middellinie eller Axe. Agatliplanernes Afvigelse fra
et horizontalt Plan kan elimineres ved Instrumentets Omven-
ding; Naalens Tyngdepunkts Excentricitet ved at oml^gge
Naalen og omvende dens Poler. Tappernes Afvigelse fra en
nojagtig Cylinder og Agathplanernes smaae Ujevnheder lade
sig derimod ikke bortskaffe. I hvor smaae disse Feil, absolut
betragtet, end ere, saa have de dog cn maerkelig Indflydelse i
Betragtning af, at Naalens magnetiske Moment er saa ringe i
Sammenligning med det Moment, som opstaaer af dens Yeegt.
Arago har derfor ladet forfaerdige en Inclinationsnaal, som
hviler paa en Knivaxe, og som skulde angive Inclinationens
daglige Yariationer. Men hverken ban eller Kupffer i
Petersburg, der har anstillet Observationer med et lignende
Instrument, have, som det lader, fundet sig tilfredsstillede ved
dette Instruments Angivelser. Aarsagernc til Ufuldkommenhe-
derne ved dette ere nemlig, Umuligheden i at bringe Naalens
Tyngdepunkt til nojagtig at falde sammen med Knivaxen, og
Tyngdepunktets Forrykkelse ved Temperaturforandringer. Man
vil imidlertid ved dette Yariations-Inclinatorium have fundet,
at Inclinationen er 3 til 4, undertiden 5 Minuter storre om
Formiddagen end om Eftermiddagen. Yed en Deel Observa-
tioner med et lidet fern Tominers Inclinatorium af Dollond om
Formiddagen imellem Kl. 10 og 11 og om Eftermiddagen imel-
lem Kl. 4 og 5 havde jeg i 1821 fundet Middeltallet af de
forste omtrent 3 Minuter storre end af de sidste, men ansaae
dette Instrument som altfor ufuldkomment til at slutte noget
med Sikkerhed af dette Resultat. Man har derfor forsogt at
finde et Instrument, hvorved den vertikale Componente og
dennes daglige Forandringer kunde bestemmes. Prof. Lloyd
i Dublin har, som bekjendt, hertil foreslaaet en Magnetstav, der

159

i horinzontal Retning hviler paa en Knivaxe, ligesom Bjelken
af en Vaegtbalance. Da imidlertid clenne Knivaxe aldrig kan
blive nogen nojagtig mathematisk ret Linie, da Temperatur-
forandringer og Stovpartikler forrykke Magnetens Tyngdepunkt,
liar man, som let kunde formodes, fundet, at dette Instruments
Yerificationer fra Dag til Dag forandrede sig, og at det altsaa
ei svarede til Ilensigten. Weber har foreslaaet et Instrument,
hvorved en Kobberring, som med eensformig Hastighed dreier
sig om en horizontal Axe, erholder Magnetisme ved Induction
fra Jorden, og derved virker paa en horizontal Magnetnaal,
hvoraf Forandringerne i den vertikale Component af Jordmag-
netismen skal udledes. Prof. Lloyd anvender senere et Par
vertikalt stillede Jerncylindere, som ved deres fra Jorden med-
delte Polaritet virke paa Magnetometeret. I en Afhandling i
Sv. Yetensk. Acad. Handl. for 1842, som indeholder forelobige
Resultater af 6 Maaneders Iagttagelser paa det hervaerende
magnetiske Observatorium, har jeg, under Forudsaetning, at den
horizontal Componente ingen maerkelig daglig periodisk Va-
riation har, viist, at Inclinationens Maximum maae falde sammen
med den horizontal Coinponentes Minimum, og Inclinationens
Minimum med dennes Maximum, altsaa at Inclinationens Maxi-
mum maae i Sommermaanederne indtraeffe omtrent Kl. 10 Form,
og i Yintermaanederne imellem 11 og 12 Middag; dens Mini-
mum derimod i Sommermaanederne omtrent Kl. 6 Eftermiddag
og i Yintermaanederne imellem Kl. 3 og 4; samt at den hele
Variation er her i Christiania i Sommermaanederne lidt over
4 Minuter, i Januar ikke fuldt 1 Minut.

Omendskjont nu disse paa forskjellige Yeie fundne Resul-
tater synes at steimne temmelig vel overeens, saa ere de dog
stottede til forskjellige Forudsaetninger, og det vilde derfor
vaere interessant at forsoge, om de ej kunde bekraeftes ved
Iagttagelser med et almindeligt, men vel construeret, Inclina-

160

torium, og at undersoge, hvilken Nojagtighed en fuldstaendig
Iagttagelsc med et saadant Instrument kan give.

De Gambeyske Inclinatorier ere af alle de Instrumenter
af d6nne Art, jeg kjender, de fuldkomneste. Jeg har anstillet
Observationer med 6 forskjellige Instrumenter af denne Kunst-
ner, og ved alle fundet, at naar Naalen ved Hjelp af Haeve-
rammen loftes op fra Agatbplanerne og nedlaegges igjen, saa
koinmer den naesten nojagtig til samme Punkter paa Gradbuen,
saaledes at Differentserne sjelden overstige eet Minut, og i
hojst sjeldne Tilfaelde stige til 4 Minuter. Yort Observatorium
erholdt i 1830 et saadant Instrument, som havde de samme
fortrinlige Egenskaber. Men efte^at det havde vaeret anvendt
paa forskjellige Soreiser i det Atlamtiske Hav og Middelhavet
og paa en Reise til Spitzbergen, blev Overeensstemmelsen
mindre god, saaledes at naar Naalen haevedes fra Agathpla-
nerne og nedlagdes igjen paa samme, opstod der Dilferentser
af b b ja undertiden i sjeldne Tilfaelde af en heel Grad.
Den sandsynlige Usikkerhed af Naalens Indspillen paa det rette
Punkt fandtes = 7'4, saaledes at der vilde udfordres 55 Ob-
servationer i liver af Naalens 4 Stillinger eller Omlaegninger,
inden Middeltallets Usikkerhed kunde nedbringes til 1 Minut.
I en Raekke af 10—12 fuldstaendige Observationer kunde Ex-
tremerne undertiden afvige \ Grad fra hinanden og Middeltal-
let endnu vaere usikkert paa 2 til 3 Minuter. Jeg antog, at
disse Uovereensstemmelser maatte udledes af nogle kuns med
Loupe opdagelige Rustpletter paa Tapperne, og lod derfor i
1839 disse afdreie og polere af Hr. Kessel i Altona, af hvis
bekjendte Kunstfaerdighed jeg ventede det bedste Resultat.
Men til min Forundring haevedes Differentserne ikke ved denne
Instrumentets Forbedring, uagtet Naalen var bleven saa bevae-
gclig, at den svingede i flere Minuter uden at standse. Eftcr
forskjellige Hypotheser over Aarsagen til denne Naalens For-
andcrlighed, fandt jeg cndelig i Mai Maaned dette Aar den

161

rette. Naalens Axe bestaacr af 3 Cylindcre af forskjellig
Diameter; den midterste og tykkeste er conisk tilspidset mod
begge Ender; ved Enderne af denne coniske Deel komme to
Cylindere af en noget mindre Diameter, og udenfor disse de
to egentlige tynde cylindriske Tapper, paa hvilke Naalen rul-
ler. Den Ramme med to vinkelformige Indsnit, som, naar den
haeves, laegger Naalens Axe i Middelpunktet af den inddelte
Cirkel, er bestemt til at gribe Axen tad inde ved den coniske
Afsats paa den tykkeste Cylinder, og at ncdlaegge den saale-
des paa Agatplanerne, at altid de samme Punkter af Tapperne
komme til at hvile paa disse. Jeg bemaerkede, at de to Lof-
teplader med Indsnittene for Axen, formodentlig ved for haard
Medfart med Instrumentet paa Reiserne, havde bojet sig noget
fra hinanden, saaledes at naar Naalen oploftedes ved Haeve-
rammen, kunde den bevaeges omtrent i Linie frem og tilbage
i en Retning lodret paa den inddelte Cirkel, inden de coniske
Afsatser stodte mod Haevepladerne. Heraf maatte folge, at naar
Naalen haevedes fra Agaterne, og atter nedlagdes paa sam-
me, kunde den let komme til at hvile paa andre Punkter af
Tapperne end forlien, og dersom disse have den ringeste Af-
vigelse fra den nojagtige cylindriske Form, .maatte dette have
en forskjellig Indflydelse paa Naalens Stilling. Dette bekraef-
tedes derved, at jeg havde bemaerket, at de storste DifFerent-
ser altid indtraadte, naar Naalen loftedes saa hoit, at dens
oversle Spids berorte den indre Flade af den inddelte Cirkel.
Thi ved dette Tryk bragtes formodentlig Naalens Axe til at
glide i Loftepladerne, og fik derved et forandret Leie. Jeg
klemte derfor disse Lofteplader lidt naermere sammen, indtil
de nojagtig sluttede om begge de coniske Afsatser paa Axen,
og de derpaa foretagne Observationer med ,3 forskjellige Naale
viiste, at den sandsynlige Usikkcrhed af Naalens Tilbagevenden
til den sande Ligevaegtsstilling, som for var 7'41, nu var for-
mindsket til 0'57. Forend denne Forbedring ved Instrumentet

11

162

vilde der altsaa udfordres ct Middeltal af 169 ObserVationer
af Naalens Stand, inden man erholdt et saa nojagtigt Resultat,
som af en enkelt Observation efter Forandringen.

Da denne title Forandring havde frembragt en saa bety-
delig Sikkerhed i Instrumentets Angivelser, saa ansaae jeg det
rimeligt, at det maatte kunne angive de daglige Yariationer i
Inclinationen, ifald disse stige til 1 Minut eller derover. Da
det kan vsere mueligt, at Naalens Moment og magnetiske Axe
ved Polernes Omvending kunne undergaae nogen Forandring,
saa udfbrte jeg Iagttagelserne paa fblgende Maade. Inclina-
tionen observeredes med alle 3 Naale om Formiddagen imel-
lem Kl. 91 og II4 og om Eftermiddagen imellem Kl. 5^ og 6L
uden at Polerne bleve omvendte; dog blev hver Naal omlagt
saaledes, at den Flade som for vendte mod Ost, senere vendte
mod Vest, og tillige Limbus vendt saavel mod Ost som mod
Vest. I hver Stilling blev Naalen 4 Gange loftet fra Stenpla-
derne og igjen nedlagt, saa at man for hver Naal havde et
Middeltal af 16 Afhesningerr. Naeste Dag bleve Naalenes
Poler omvendte, og de samme lagttagelser gjentagne paa sam-
me Tider Formiddag og Eftermiddag. Herved erholdtes fol-
gende Resultater

Naal III.

1844.

Dagstid.

Inclination. J

Dagstid.

Inclination.

niff.

Mai 13

9*55 F

71°47'63

6*41 '£

71°43'15'

4'48 1

16

10 40

47,10

5 44

43,52

3,58

27

10 34

47,72

5 53

43,25

4,47

12

9 40

71*3477

5 22 E

71°32'49

2'28

17

10 3

34,28

5 42

32,07

2,21

28

10 58

34,50

5 24

31,41

3,09

Middel^

3'35

163

Naal II.

1844

Dagstid.

Inclination.

!

Dagstid.

Inclination.

Dili.

Mai 11

9*45 F

72° 5'88

13

10 20

5,60

6*58 E

72°2'43

3' 17

16

10 34

5,92

6 10

2,55

3,37

27

10 55

6,48

6 20

1,53

4,95

11

10 15

71°14'53

12

10 1

14,14

5*44'.E

71 0 1 1 '33

2'81

17

10 27

12,42

6 6

10,84

1,58

28

11 22

12,60

5 47

9,23

3,37

Middel —

3,21

-

Naal I.

1844

Dagstid.

Inclination.

Dagstid.

Inclination.

Diff.

Mai 12

10*28 F

71°49'23

6* G'E

71°47'95

1'28

17

10 51

50,99

27

9 58

50,88

5 25

48,83

1,99

13

10 42 F

71°30'49

7A30 ’E

7i°26'79

370

16

11 15

29,54

6 41

28,40

1,14

28

11 45

30,95

Middel

2'03

Heraf sees, at alle tre Naale have uden Undtagelse paa 6
forskjellige Dage angivet Inclinationen storre om Formiddagen
end om Eftermiddagen; at Naalene II og III have angivet Dif-
ferentsen lig Minut; Naalen I, som er forarbeidet her i
Christiania, og som er meget ufuldkomnere, deels fordi den
antager en langt svagere Magnetisme, deels fordi dens Spid-
ser ei tillade en saa sikker Aflaesning, har kuns angivet Diffe-
rentsen lig 2'. Resultatet af de to forste maa derfor ansees
som det paalideligste, og stemmer tillige bedre overeens med

11*

164

de ved andre ovenfor omtalte Methoder fundne Differentser.
Jeg anseer det derfor herved som fuldkommen bekraeftet, at
Inclinationen bar en daglig Variation, som om Sommeren sti-
gernoget over 3', og hvis Maximum og Minimum omtrent ind-
traeffer paa de ovenfor anforte Klokkeslet.

De ovenfor anforte Inclinationer ere endnu behaeftede med
de Feil, som have deres Oprindelse af Tyngdepunktets excen-
. triske Beliggenhed. Tager man for hver Naal Middeltallet af
lste og 4de, 2den og 5te, 3die og 6te Inclination, saaledes at
i hvert Par Polerne have vaeret omvendte, saa faaer man fol-
gende absolute Inclinationer, i hvilke Tyngdepunktets Belig-
genhed er elimineret. Jeg har liertil endnu fojet nogle andre
Besteminelser, ved hvilke der paa Naalens Axe var anbragt
en excentrisk Vaegt, som bragte Naalen temmelig naer til den
vertikale Stilling, og naar den omlagdes til Inclinationen 58°
omtrent. Disse Besteminelser som ere betegnede med en *
stemme fuldkommen overeens med de ovrige

1844.

Observ.

Naal.

Sand

Tid.

Inclinat.

Mai 9

11A35 F

II*

71°40' ?

10

11 20

III*

40, 2

11

10 0

II

40, 2

12-13

9 48

III

41,19

12-13

10 10

II

39,87

12-13

10 35

I

39,86

16-17

10 22

III

40,68

16 — 17

10 30

II

39,17

16-17

11 3

I

39,34

27-28

10 40

III

41,11

27-28

27-28

11 9

II

39,54

10 52

I

40,88

Middel 10ft41'F

71°40'19

165

1844.

Observ.

Naal.

Sand

Tid.

Incljnat.

Mai 9

2h O'E

Ill,,

71°38' 9

11

2 20

I

38, 6

Middel

2 10JB

—

71°38'76

1844.

Observ.

Naal.

Sand

Tid.

Inclinat.

Mai 12-13

6* 2 'E

Ill

71°37'82

12-13

6 21

II

36,88

12-13

6 48

I

37,37

16-17

5 43

III

37,97

16-17

6 8

II

36,69

16-27

6 3

I

38,62

27-28

5 39

III

38,08

27-28

6 4

II

35,38

Middel =

6 QE

71°37'35

Middeltallet af Inclinationer Kl. 10*41' Form, og Kl. 6*6' Eft.
bliver = 71°38',77; og dette er netop saa stort som Inclina-
tionen Kl. 2* 10' Eft. Dersom Middeltallet af de to forste er
lig den midlere daglige Inclination, saa vilde lieraf folge, at
den midlere Inclination indtraeffer omtrent Kl. 2 Eftermiddagf.
Den midlere horizontale Intensitet indtraeffer i Mai Maaned Kl.
1*36' Eftermid.; hvilket Tidspunkt falder temmelig naer sam-
men med det ovenstaaende.

Tager man DifFerentserne imellem Middeltallet af Formid-
dags-Inclinationerne og hver af de enkelte Bestemmelser, saa
finder man den sandsynlige Usikkerhed af en enkelt fuldstaen-
dig Observation = 0'444; af Eftermiddags-Iagttagelserne fin-
des den = 0'643, og af begge tilsammen = 0'526, hvilken
Usikkerhed indeslutter saavel Iagttagelsesfeilen som den daglige
uregelmaessige og regelmaessige Variation, saasom hverken

1(>C>

Formiddags- oiler Eftermiddags-Iagttagelserne ere udfdrte noj-
agtig ved samme Klokkeslet paa de forskjellige Dage. Ende-
lig sees af de 3 foregaaende Tabeller, at alle 3 Naale have,
naar ceil og samme Elide af Naalen var Nordpol, angivet nae-
sten samme Inclination, uagtet Naalens Poler imellem hver to
paa hinanden folgende Observationer ere blevne omvendte, i
det den storste Differents, som indtraf ved Eftermiddags-Obser-
vationerne med Naalen II den 12te og 28de Mai, da Naa-
lens maerkede Ende var Sydpol, var 2'1. Ved de fleste ovrige
er Dilferentsen under 1 Minut. Heraf folger, at Naalens mag-
netiske Axe ej maerkelig forandrer sin Beliggenhed ved Poler-
nes Omvending.

Disse Resultater bekraeftes ved folgende Iagttagelser i 1845.

Naal.

Juni.

Dagstid.

Inclinat.

Juni.

Dagstid.

Inclinat.

Forskjel.

I

17

9 Form.

71°39'16

11

6J Eft.

71°36'22

2'94

I

19

10 -

-38,19

21

54 -

—35,80

2,39

II

16

iii -

-35,61

7

64 -

-31,90

3,71

II

17

10* -

-37,12

15

6i -

-34,74

2,38

II

18

»* -

-38,29

25

6i -

-34,46

3,83

III

15

10J -

-38,45

2

7 -

-37,36

1,09

III

16

r

o

-38,36

14

81 -

—35,20

3,16

III

18

lOJ _

-40,22

21

6i -

-35,50

4,72

Middel

71°38'18

Middel

71°35'15

3'03

Middcl af Formiddag og Eftermiddag = 71°36'67.

Naal

Septb.

Dagstid.

Inclinat.

Septb.

Dagstid.

Inclinat.

Forskj.

II

2

11 Form.

71°38'76

1

6 Eft.

71°36'61

215

III

3

10f -

-39,50

4

«* -

-38,49

1,01

III

10

10* -

-39,57

12

5* -

-38,48

1,09

Middel

71°39'28

71°37'86

1,42

167

Den daglige Variation er altsaa kuns halv saa slor i Septem-
ber, som i Juni.

Middel af Formiddag og Eftermiddag = 71°38',57.

I 1846 imellem den llte og 13de April gjorde Hr. Ob-
servator Fearnley paa samine Sted folgende Bestemmelser med
alle 3 Naale:

4 Iagttagelser imellem 9 og 11£ Form, gave 71°38'05
8 — - Oi - 1| Eft. - 71 37,48

6 - - 5 - 7i Eft. - 35,71

Forskjellen imellem Formiddug og Eftermiddag er 2'34, og
Middel af alle = 71°36'30.

Sammenstiller man alle disse Resultater, saa har man
Inclinationen i Christiania i

Mai 1844 = 71°38'77
Juni 1845 = 71 36,67
Septb. 1845 = 71 38,58
April 1846 = 71 36,69

Da man vel efter det Foregaaende tor ansee den sand-
synlige Feil ved hvert af disse Middeltal mindre end 1 Minut,
saa folger, heraf, at Inclinationens aarlige Aftagelse i Christi-
ania for naervserende er liden, og neppe over 1 Minut, men
at den ligesaalidt er jevn, som Intensitetens Forandringer.

Oversigt over Forhandlingerne i Sectionen for Physik
Chemie og Mathematik *).

Fredagen den 12te Juli.

1. vCand. 0. J. Brock fremlagde et Bidrag til Hydraulik-
kens Theorie, hvoraf han meddelte Fremgangsmaaden i Udvik-
lingerne og de derved erholdte Resultater. Da Afhandlingen

*) Ved en Feiltagelse i de forhaandermerende Manuskripters Afbenyt-
telse under Trykningen ere ikke Forhandlingerne blevne ordnede
efter Moderne, hvorfor naervaerende Oversigt saerskilt meddeles.

168

udgjor en Dcel af et sserskildt Vserk, der senere vil udkomme,
bemaerkes her kun, at den indeholdt en Transformation af de
saedvanlige Formler for Fliiidcrs Bevaegelse, idet der i disse
istedetfor de saedvanlige tre retvinldede Koordinater vare ind-
forte tre nye, nemlig Laengden af en vilkaarlig antagen Linie,
den lodrette Afstand af et Punkt fra samme og de Yinkler
denne Afstand dannede med tre retvinklede Koordinataxer.
Antages den vilkaarlig valgte Linie at vaere ret og at udgjdre
Axen i et Oindreiningslegeme, hvori Flnidet indeholdtes, er-
holdtes som specielt Tilfaelde de af Prof. A. F. Svanberg i
en Afhandling “Om Haiders rore!se,“ udviklede Formler. Det
Tilfaelde, at det Legeme, hvori Flnidet indeholdtes, var en
trang Kanal, betragtedes sserskildt og gav simple Formler for
Rotationen af Flnidet, naar Kanalens Form var bekjendt.

2. Professor Hansteen meddeelte Resultater af en atten
Maaneders Raekke af magnetiske Iagttagelser i Christiania, samt
forevistefleregraphiske Constrnctioner, der anskueliggjorde disse.

Loverdagen den 13de Juli.

\

1. Professor Thaulow meddelte Bemaerkninger om Skan-
dinaviens Mineralkilder og om en Mineralkilde paa Ringeriget i
Norge, kaldet Jogerputten.

2. Capitain Svanberg omtalte Svovelsyrens Forhold til
Alkohol.

3. Dr. Levy holdt Foredrag om Voxarterne i Almin-
delighed.

4. Professor Scharling meddeelte Beretning angaaende
anstillede Forsog for at bestennne den Qvantitet Kulsyre, som
udvikles af et Menneske i en bestemt Tid.

Mandagen den 15de Juli.

1. Conferentsraad Orsted meddeelte Beretning om Forsog
over den Varme, som odvikles ved Vandets Sammentrykning.

109

2. Professor Hanstecn forcdrog BcmEerkninger overBru-
gcn af Inclinationsinstrumentet.

3. Contreadmiral Bille lioldt Foredrag om en nem Maade
at corrigere for 2den Differents.

Tirsdagen den 16de Juli.

1. Professor Keyser meddeelte nogle Bemaerkninger om
Magnetismens Indflydelse paa Dianatraeets Dannelse.

2. Professor Boeck meddeelte Bemaerkninger angaaende
nogle organiske Legemers Bygning med Hensyn til de af dem
foretagne chemiske Elementaranalyser.

3. Apotheker Moller foreviste nogle nye Stoffe af Lichenes
og meddelte nogle naermere Oplysninger om, i hvilke Dele af
Planterne de forekom, og om nogle af deres Egenskaber.

Onsdagen den 17 de Juli.

1. Professor Keyser foreviste Aragos Photometer og
paaviiste ved nogle Experimenter sammes Sensibilitet. Der-
efter afgav han Beretning om nogle Forsog, han havde anstil-
let angaaende Lysintensiteten og Omkostningerne ved store
Gaslamper og en det physiske Cabinet tilhorende Lampe a
Moderateur.

2. Professor Hansteen meddeelte et Forslag til en almin-
delig Orden ved meteorologiske Iagttagelser.

Yil man erholde en sikker Bestemmelse af Temperaturens
og Lufttrykkets daglige Yariationer for liver Maaned i Aaret,
og af den midlere Temperatur og Barometerstand for hele
Aaret, saa er den eneste paalidelige Methode den, at antegne
Instrumentets Stand hver Time i Dognet, og at fortsaette disse
Iagttagelser i det mindste igjennem et Par Aar, saasom Yaria-
tionerne ikke alle Aar nojagtig have samme Storrelse. En
saadan Rjekke af Observationer udfordrer imidlertid et stort

170

Personale og er bekostelig. Vilde man end blot antegne In—
strumenternes Stand hver anden, tredie eller fjerde Time i
Dognet, saa vilde dog altid to eller flere Observationer falde
i de besvaerlige Nattetimer imellein Midnat og KI. 6 om Mor-
gencn, saaledes at Arbeidet umulig kunde udfores af een
Person, Man har derfor saedvanlig maattet behjaelpe sig med
et ringere Antal Iagttagelser og indskraenket disse til Obser-
vationer om Dagen. Da Valget af Observationsmoinenterne og
deres Antal have en maerkelig Indflydelse p'aa Resultatets Til—
neermelse til Sandheden, saa var det at onske, at man kunde
enes om dette Valg, hvorved sandsynligviis Correctioner for
Middelvaerdierne kunde udfmdes, som i det mindste temmelig
naer kunde med Sikkerhed anvendes paa ikke alt for langt fra
hinanden liggende Steder, hvor Daglaengden og de ovrige
locale Forholde ei vare for meget forskjellige.

Barometerstanden har som bekjendt, naar man abstraherer
fra de uregelmaessige Forandringer, to daglige Maxima og
Minima; Temperaturen derimod i Almindelighed kun eet. En-
hver periodisk Funktion V kan som bekjendt udvikles i en
Raekke af folgende Form

V=M -b A sin (a + t) -F Bsin(b -f- 2 1) + Csin(c + 3 1) + o. s. v.
hvor t er en vilkaarlig Deel af Perioden udtrykt i Grader, M
Middelvserdien af V i liele Perioden, A, B , C , a , b, c Con-
stanter. Jo Here Maxima og Minima Functionen har i en
Periode, desto flere Leed af Raekken maae der anvendes, naar
den skal udtrykke disse. I vort nservmrende Tilfaelde er Pe-
rioden et Dogn; t kan altsaa betegne Solens Timevinkel, eller
det fra et vist vilkaarligt Klokkeslet forlobne Antal Timer for-
vandlet til Grader med Multiplication med 15. Da Barometer-
hojden har to daglige Maxima og Minima, saa udfordres til at
udtrykke den med nogenlunde Tilnaerrnelse i det mindste de
tre forste Led, nemlig M og de af t og 2 1 afliaengige Led, og
med faerre kan ej heller Temperaturens Forandringer nogen-

171

lunde nqjagtig fremstilles. Da disse tre Led indeholde fem
Constanter if, A, B, a, b> saa udfordres altsaa, for at disse
kunne bestemmes i det mindste fem daglige Observationer.
Jo mere symmetrisk disse ere fordelte i Dognet, desto noj-
agtigere bliver Bestemmelsen af Constanterne; men skulle Ob-
servationerne udfores af een eller to Personer, saa maae
Observationstimerne lempes efter Observators Beqvemmelighed,
og Natteobservationer saavidt mueligt undgaaes. Ere Con-
stanterne bestemte, saa kjender man ej alene Middelvaerdien
if (i det mindste tiinaermelsesviis), men kan endog af Raekken
beregne Vaerdien af den foranderlige Storrelse V for hvilket-
somhelst Tidspunkt t i Dognet, saavelsom Tidspunkterne for
Maxima og Minima, og dcres Storrelse.

En stor Deel Meteorologer observere blot tre Gauge dag-
lig, om Formiddagen, Middagen og om Aftenen. Skee disse
Antegnelser paa tre bestemte Klokkeslet, saa kan vel et Re-
sultat deraf uddrages, naar man paa et ikke altfor langt der-
fra liggende Sted har en fuldstaendig Raekke af timevise Iagt-
tagelser fortsat igjennem et Par Aar, ved Hjelp af hvilken bine
kunne reduceres til en Middelstand. Men udfores disse Obser-
vationer, som ofte er Tilfeldet, paa ubestemte Timer eftersom
Observators Beqvemmelighed medforer, saa ere de aldeles
ubrugelige.

For at bestemme et Steds Middeltemperatur brugcs ogsaa
ofte blot at antegne det daglige Maximum og Min mum ved
Hjaelp af et Maximum- og Minimum-Thermometer; Middeltallet
af hojeste og laveste Temperatur betragtes da som Dognets
Middeltemperatur. Denne Methode giver ikke noget rigtigt
Resultat; thi af toaarige timexise Iagttagelser i Christiania
viser det sig, at Temperaturen er i Vintermaanederne laengere
Tid under end over Medium, i Sommermaaderne omvendt
kortere Tid under end over samme. Folgen heraf er, at i
Vintermaanederne er Forskjellen imellem Maximum og Medium

172

Under Med.

Max.

Min.

Januar

15f 38'

+

o

O

CO

M- 0°5513

Juni

11 19

M+ 2, 4550

M- 3, 3057

storre, end imellem Medium og Minimum; i Sommermaanederne
derimod den forste mindre end den sidste. Beteg-ner M Mid-
deltemperaturen saa finder folgende Forhold Sted

Middel.
M+ 0°2315
M- 0, 4254

I Januar er altsaa Middel af Maximum og Minimum omtrent ^
Grad hojere end det sande Medium M af hele Maaneden, i
Juni | Grad lavere end dette. Hertil kommer endnu, at Max-
imum og Minimum Thermometerne, saadan som de saedvanlig
construeres, ere meget ufuldkomne Instrumcnter. I det naesten
lufttomme Rum i Roret udenfor Yingeisten uddunster denne

ved forhojede Temperaturer, og ansaetter sig i draabeformig
Tilstand ved Rorets lukkede Ende; herved formindskes efter-
haanden det Qvantum Spiritus, der forer Index tilbage mod
det laveste Temperaturpunkt, og Instrumentet angiver saaledes
Minimum for lavt, og det med en med Tiden voxende Feil.
Ogsaa Qviksolvet i Maximum Thermometret gaaer i lufttomt
Rum over i Dampe, og naar disse Dampe fortaette sig, seer
man en liden Qviksolvperle i Roret udenfor Index; lacgger en
saadan Perle sig imellem Index og Glasrorcts Side, saa for-
hindrer den Index fra at glide tilbage ved Instrumentets Om-
vending, og Instrumentet bliver ubrugbart. Yil man med no-
genlunde Sikkerhed anvende dette Instrument, saa maa man
naesten daglig, i det man omvender det, saa at begge Indices
berore Overfladen af de respective Fluida, samtidig aflaese
deres Angivelser og tillige et andet taet ved samme haengende
almindeligt Qviksolvthermometer, livis Correctioner ere be-
kjendte, og anbringe Forskjeilen imellem det sidste og de to
andre som en foranderlig Correction ved det for Dognet af-
laeste Maximum og Minimum.

Endelig har man foreslaaet at bestemme Middeltempera-
turen af et vist Tidsrum ved Ganger! af et Uhr. Anbringer

173

man nemlig ingen Compensation paa et Uhr, saa vil det, naar
Temperaturen stiger, have en langsommere Gang; Pendeluhret,
fordi Pendelen forlaenger sig, Lommeuhret, fordi Spiralfjede-
rens Fjederkraft forringes og Uroen udvider sig. Anbringer
man nu paa et Uhr de Metaller, som bevirke Coinpensatio-
nen, i omvendt Orden af den saedvanlige, saa vil Forskjellig-
heden af Uhrets Gang i forskjcllige Temperaturer betydelig
foroges. Kjendte man nojagtig Uhrets Gang i to forskjcllige
Temperaturer, og turde man forudsaette, at Uhret, naar Tem-
peraturen var den samme, altid havde samme Gang i Lobet
af et heelt Aar, saa kunde man ved at iagttage Uhrets Stand
ved Begyndelsen og Enden af et Aar, bestemme hele Aarets
Middeltemperatur. Saa smuk og rigtig denne Idee end er i
theoretisk Henseende, saa er den udentvivl i Udforelsen uan-
vendelig. Under Provelsen af Uhrets Gang i to betydelig for-
skjellige Temperaturer, maatte Temperaturen i hver af disse
Forsogsraekker i en Tid af Here Uger holdes aldeles uforan-
dret, hvilket neppe er mueligt; det fuldkomnest compenserede
Uhrs Gang er neppe igjennem et heelt Aar nojagtig den sam-
me, og saaledes vilde heller ikke et saadant thermometrisk
Uhrs Gang, om man i et heelt Aar kunde holde det nojagtig
i samme Tempera tur, blive uforardret; Uhret maatte vaere ud-
sat for den frie Lufts Paavirkning, og dog beskyttet for Yind
og Veir. Luftens Temperaturforandringer vilde altsaa ikke
med samme Lethed kunne meddele sig til Uhret som til et
frithaengende Thermometer.

Der bliver saaledes efter min Formening ingen anden
Udvei tilbage, end at holde sig til de ovenforeslaaede Iagtta-
gelser fern Gange daglig med de saedvanlige Instrumenter. Til
Observationsmomenter maa man vaelge saadanne Timer, da
enliver Mand, der har andre Forretninger saedvanlig er hjem-
me, og som ej komrne i Collision med hans nodvendige Hvile-
timer. Ved det hervaerende Observatorium har jeg valgt

174

Kl. 7 og 9 Form id dag, og Kl. 2, 4, 10 Eftermiddag. Imellem
Kl. 7 og 9 Formiddag indtnefFer Barometrets ene Maximum,
og henimod Kl. 10 Eftermiddag det andet; omtrent ved Kl. 2
Eftermiddag indtraeffcr Temperaturens Maximum og Kl. 4 om-
trent den laveste Barometerhojde. En simpel Betjent, som
blot er skrivekyndig, kan let oplaeres til at gjore disse Iagtta-
gelser med den samme Nojagtighed, som Observator selv, og
ved at Fordele IasTtagfclserne imellem to Iagttagere vil man
uden Vanskelighed kunne undgaae Forsommelser paa een eller
anden Time, som maatte Falde Observator ubeqvem. Formler
til at bcregne de fern Constanter i den ovenanforte Raekke
bar jeg meddeelt i “Nyt Magazin For Naturvidenskaberne“ 3
Bind. S. 58—59.

3. ProFcsSor Keyser Foreviste nogle aF Lieutenant Leh-
mann medbragte, til Capitaine Hoffmanns galvanographiske
Fremgangsmaade henliorende Plader, samt endeel Aftryk af
samme.

Thorsdagen den lSde Juli.

1. Rector Simesen holdt et Foredrag angaaende et forst
af Chladni opfundet siden af Buschmann modificeret acustisk
Instrument, samt berettede derhos om nogle forelobige Forsog
med en Forandring, han havde foretaget med Chladni’s Ind-
retning for at bortfjerne de Mangier samme havde.

2. Professor Keyser foreviiste nogle til det physiske Ca-
binet fra Paris erholdte nye Instrumenter.

3. Potraitmaler Gorbitz foreviste nogle paa Solvpapir
erholdte Daguerotypbilleder.

17o

b. Sectionen for Botanik og Plantegeographie,

Ordforer: Biskop C. Agardh.

Secretairer: Dr. med. C. J. Ilarlman.

Docent T. Liebmann.

Fredagen den 1 2 te Juli.

1. Ordforer en aabnede Sammenkomsten med en kort
Tale, hvori han yttrede, at Naturvidenskaberne medfore ogsaa
den Yinding, at man ei saa snart forglemmes; thi selv naar
man gaaer over til nye Baner erindres man af de tidligere
Commilitoner. Derfor ansaae han sig haedret ved Ordforer-
Yalget for en Yidenskab, hvilken han som egentlig Dyrker
havde forladt, men som ban altid var vedbleven at omfatte med
Kjaerlighed.

2. Doc. Liebmann holdt derpaa et Foredrag over de
centro-americanske Palmeformer. Han viste, at denne udmaer-
kede naturlige Familie var af de talrige Naturforskere, som
havde besogt Mejico, bleven meget stedmoderlig behandlet,
saa at til den naervaerende Tid ikkun 7 Former vare bekjendte
fra det store mejicanskc Rige. Den Forestilling var derfor
bleven den almindelige, at Palmeformen i America var prae-
dominerende i Syd-America, og ikkun sendte faa Repraesen-
tanter paa den anden Side af Panama. Han viste, hvor urig-
tigt dette var, og meddelte Oplysninger om de af ham i
Mejico iagttagne Palmer, hvis Antal belob sig til 34, og hvoraf
fuldstaendige Afbildninger med tilhorende Landskabssituationer
forelagdes i 65 Folioblade. Han bemaerkede, at det ligeledes
var en Urigtighed, at antage den hedeste Kyststraekning imel-
lem Troperne for den palmerigeste, da denne i Almindelighed
var for tor for denne Planteforms Udvikling, men at det der-
imod varRegionen imellem 1500 og 3000', der som den fug-
tigste tillige var den gunstigste for Palmerne. Enkelte For-
mer stige i Mejicos Gentralbjerge selv op i en Hoide af over

176

7000 Fod. Den forclobige Fortegnelsc over de af hamiMejico
iagttagne Palmer tilligemed Angivelser over deres geographi-
ske Forhold er senere trykt i det Kongel. Danske Yidensk.
Selskabs Oversigter for 1845. No. 1 p. 4.

3. Adjunct J. Agdrdh meddeelte sine Undersogelser om
Planteforvandlinger.

Yed Modet i Stockholm 1842 havde Prof. Hornschucli fra
Greifsvald anfort, hvorledes en ny Erfaring skulde have bestyr-
ket, at Linser (Ervum Lens L) ved Cultur eller Hybridisering
skulde kunne forvandles efter Omstaendighedcrne til AErter
(Pisum sativum L) eller Yikker (Yicia sativa L). Da Herr
Hornschucli havde meddelt ham ( Agardh ) 5 Papirskapsler med
Froe, alle med Paaskrift Ervum Lens L, men til Formen over-
gaaende fra Linser til AErter, har han i to Aar dyrket disse
Yaexter. En Rest af de oprindeligen modtagne Froe forevi-
stes. Sectionens Medlemer fandt saaledes en Kapsel indehol-
dende virkelige Linser, en med virkelige iErter, og de ovrige
tre Kapsler med Yikker. De heraf opkomne Yaexter, som
ligeledes fremlagdes i Sectionen, stemte overeens med disse
Bestemmelser, bestaaende af Linser, jErter og Vikker uden
alle Tegn til Overgange. I Sammenhaeng hermed anforte
Agardh , hvorledes Alger tilsyneladende kunne overgaae i
hverandre. En slig Overgang havde Biskop Agardh for Iaenge
siden observeret mcllem Conferva mirabilis og Sphaerococcus
mirabilis, og han Selv for nylig imellem Conferva catenata og
en ny Grateloupia. Denne Conf. catenata er nemlig saaledes
bedaekket med den parasitiske Grateloupia, at man uden at
iagttage denne sidstes Opkomst maatte ansee Conferven for-
vandlet til Grateloupia. Men Agardh havde noie iagttaget,
hvorledes Fovillidierne af Grateloupia havde faistet sig paa
Confervens Stamme, dernest udbredt sig og begyndt en selv-
staendig Yegelation uden at forstyrre eller afbryde Confervens

177

Vegetations-Proces. Beggc Vacxters samtidige Udvikling op-
lystes ved Tegninger og Exemplarer.

Biskop Agardh troede at Conferven opfyldes af Grate-
loupios Masse uden derfor at draebes, samt at dette Factum cr
saa meget interessantere, som her en meget robustere Yaext
af en fast, flad og pinneret Bygning parasitisk kan befaeste
sig paa en langt spaedere Vaext af en ganske anden BeskafTen-
hed. Det bemaerkedes imidlertid, at Forholdet imellem de
anforte Yaexter er meget forskjelligt fra de saedvanlige Para-
siters, da Grateloupien ikke tager sin Nacring fra Modervaex-
ten, men fra det omgivende Medium.

Liebmann anforte, at ban har iagttaget en Maengde ana- >
loge Tilfaelde med Hypnaea musciformis, som i de tropiske Have
voxe parasitisk paa Alger af alle Grupper, og at den paa en-
kelte Localiteter er saa besvaerlig, at man vanskelig kan for-
skalFe sig gode Exemplarer af de forekommende Alger, fordi
de stadig findes overvoxede med denne Parasit.

Loner dag en den 13de Juli.

1. Doc. Liebmann holdt et Foredrag over nye Rodpara-
siter henhorende til Balanophorernes, Cytineernes, Orobanchi-
neernes og Monotropieernes Familier, samtlige Former af den
mejicanske Flora.

Thonningia mexicana Liebm, en ny Art af Balanophorernes

Familie.

Med naervaerende Meddelelse er det min Hensigt ikke
blot at henlede Opmaerksomheden paa en interessant ny Art
af Balanophorernes maerkvaerdige og endnu i det hele taget
lidet kjendte Familie, men tillige at restituere et Slaegtsnavn,
som, skjondt givet af vor beromte Landsmand M. Vahl , dog
er forblevet ukjendt og upaaagtet for saa godt som alle Sy-
stematikere. Iblandt de Plantesamlinger, som Hrr P. Thonning

12

178

i Aaret 1803 hjembragte fra Guinea, var ogsaa en Balanophor,
som Prof. M. Vahl beskrev som ny Sleegt i Naturliistorie Sel-
skabels Skrifters 6le Bind, og benaevnede Thonningia sangvinea.
Vel er det sandt, at Vahl ved Tydningen af denne Plantes
Organisation begik Here betydelige Feiltagelser, fornemmelig
hidrorende fra Utilstraekkeligheden af de hjembragte torrede
Exemplarer af denne succulente Parasit, saa at ban beskrev
baadc mandlige og qvindelige Blomster, uagtet det fremgaaer
af den ledsagende Kobbertavle, at han ikkun liar havt qvinde-
lige Individer til sin Disposition; — imidlertid maa man erindre
at Balanopliorernes Familie paa den Tid var indhyllet i det dy-
beste Morke, og i al Fald er Vahls Artikel ledsaget af saa
tydelige Afbildninger, at den beskrevne Plante er kjendelig
ved forste Oiekast. Vahl liar desuden paa den naevnte Tavle
tydelig afbildet Frugtstanden og Frugten, der ere vedblevne at
vsere upaaagtede af alle Botanikere, selv efter at Endlicher i
Suppl. 1 til bans Genera plantarum 1840. p. 1352. n. ^722. i
en lille Note har yttret den Formodning, at V.’s Thonningia
maa benbore til Langsdorlia. Mindre bekjendt turde det maa-
ske vaere for det botaniske Publicum, livad der sandsynligviis
bar bevirket, at dette V/s Arbeide, saavelsom de flere andre,
som lindes af bam i samme Bind, ere blevne saa upaaagtede;
og jeg vil her meddele det mig derom bekjendte efter de
paalidelige Oplysninger, jeg har indhentet fra flere med de
Tiders Forhold vel bekjendte Personer, navnlig fra Herr Dr.
J. Vahl.

Uagtet ncmlig den nsevnte Afhandling af Vahl var bleven
oplaest i Naturliistorie Selskabet i Begyndelsen af Aaret 1804
og sandsynligviis trykt i samme Aar ( Vahl dode 1804 og Sel-
skabet opldstes strax efter), blev dog det Bind af Selskabets
Skrifter, hvori Afhandlingen Andes, ikke flerdigt for 1810.
Det var afdode Geheimeraad T. Rothe , som havde paataget
sig Udgivelsen af dette sidste 6te Bind. Men selv da Bindet

179

efter dcnne langc Tid var bleven faerdigt, blev ikkun ganske
faa Exemplarer udgivne; og licle dct ovrige Oplag tilbage-
holdtes endnu til 1818. Aarsagen hertil var en Fortale af
Prof. J. Rathke , der for storste Delcn indeholdt en biographisk
Skizze af den forulykkede Etatsraad Tonder-Lund, og hvori
Rathke i meget moderate Udtryk liavde omtalt det fiendtlige
Forhold imellem Prof. Erik Viborg og M. Vahl , hvori Tonder-
Lund s 0111 Vahl’s Ven liavde tagetDeel paa den sidstes Yegne.
Denne Fortale vakte Viborgs Mishag, og virkelig fonnaaede
han ikke blot at faae Bindet lioldt -tilbage fra Publication i 8
Aar, men selv at faae Raihkes Fortale tilintetgjort. Bindet
kom endelig per tot discrimina rerum for Lyset 1818 med en
Fortale paa to Sider, hvori man gjorde Undskyldning for at
det liavde varet saa laenge. Et Exemplar af Bindet i sin op-
rindelige Skikkelse med Rathkes Fortale og med Aarstallet
1810 opbevares som en Sjeldcnhed i den botaniske Haves
Bibliothek i Kjobenhavn.

I Aaret 1818 beskrev Martins forst i Eschweges Journal
von Brasilien 11 Weimar p. 179 seq. en Rodparasit fra Omegnen
af Rio de Janeiro under Navn af Langsdorfia janeirensis Mart,
henhorende til den af M. Vahl 1804 opstillede Sleegt Thon-
ningia. Denne Plante er senere udforligt bleven illustreret af
L. Richard i Memoires du Museum 1822. p. 412 og af Mar-
tius i Nova genera et species plantarum Brasiliensium vol. 3.
p. 182 seq., paa sidste Sted under det forandrede Navn Langs-
dorfia hypogsea Mart. Frugten af denne brasilianske Parasit
er til dette Oieblik ukjendt.

Til disse to Species er det nu at jeg har et tredie fra
Mejico at tilfoie, og ved dette ligger liele Udviklingsraekken
for Dagen. Det har derved viist sig, at VahVs Beskrivelse af
Frugten ei' ganske noiagtig. Det forekommer mig saaledes
ikkun at vaere en ligefrem Retfaerdighed imod VahVs Minde

12 *

180

og bans Arbeide, som har 14 Aars Prioritet for Martius’s at
restituere Slaegtsnavnet Thonningia Vahl

Slaegten vil saaledes herefter fremtraede med folgende tre
Species:

1. Thonningia sangvinea M. Vahl in sylvis umbrosis montium

Aquapim Guineas.

2. — janejrensis (Langsdorfia janeir. Mart.) in sylvis

primaevis pr Rio de Janeiro et alibi Brasiliae.

3. — mexicana Liehm. in sylvis primaevis montanis

pr. Tepilongo, Tonagnia Distr. Villa alta Dep.

Oajaca regni Mexicani, alt. 3 — 4000 ped. Floret

Novembre & Decembre.

Da det neppe vilde vaere hensigtsmaessigt paa dette Sted
at meddele en udforlig videnskabelig Beskrivelse, som ved
Planter af en saa anomal Bygning ikke vel forstaaes uden Af-
bildninger, maa jeg udsaette denne til et beleiligere Sted i et
tilkommende Kobbervaerk over maerkelige nye mejicanske Plan-
ter. Her skal kun gives Diagnosen, hvorved den adskiller sig
fra den sydamerikanske Art.

Thonningia mexicana a Th. janeirensi dilfert: capitulo
foemineo magis globoso, caule breviore, perigonio brevius
pedicellato, stylo spiraliter torto ; capituli inasculini paleis
receptaculi binatim conjunctis clavatis basi explanatis, perigo-
nio albo extus papilloso, filamento magis producto, antheris
symphysandris globosis, polline globoso.

Antherernes Aabning viser sig hos denne Art meget for-
skjellig fra den ved Th. janeirensis beskrevne. De tre sam-
menvoxne torummede Antherer adskille sig nemlig under Klap-
pernes Opspringning fra hverandre, saaledes at de danne en
triangulaer Grubc imellem sig, og det med Connectivum sam-
menvoxne forlaengede Filament rives i tre Portioner. Hver
enkelt Anther viser sig da seet fra Siden triangular, i Spidsen

181

tverhuggen. Antherrummenc aabne sig paa langs i to lasedc
Klapper.

Efter Blomstringen udvikler den af torre sprode straagule
Skjael omgivne halvkugleformige, ophdiede Friigtbund sig me-
-get betydclig, og antager efterhaanden Udseende af en stor
kjodfuld Polyporus af 4 Tommers Diameter i Laengde, og to
Tommer i Hoide. Skjaellene ere da traengte ud i en horizon-
tal Flade, som omslutte den nederste Deel af den store op-
svulmede Frugtbund, der paa Overfladen er taet bekkedt af de
smaae lysbrune, vedblivende, saftige, aegformige Perigonier.
Disse voxe saa taet sammen, at man kan afskraelle dem sam-
lede som en tykvo^tet Hud. Man turde bedst sammenligne
denne Frugtstand med enkelte Artocarpiers f. Ex. Dorstenia,
Castilloa, men den er her af lavere Orden. Under ethvert
kjodfuldt Perigon, der sidder som en aabenstaaende Haette paa
Receptaclet og saaledes fremstiller et Slags ufuldstaendigt Fro-
gjemme, findes et lille aegformigt, chagrineret, nogent Fro ind-
saenket i Receptaclets kjodede Masse. Det gaaer saaledes
ikke an at kalde den egentlige Frugt et Achenium; vi have her
semina nuda sub perigonis connatis in massa receptaculi nidu-
lantia. Froet selv viser ikke Spor til Cotyledoner eller Embryo;
dets temmelig faste Skal brister ved Tryk som en iEggeskal
og en grodet Masse af kugleformige Celler, der udfylde dets
Indre, traeder frem. Det synes at vaere en Overgangsform
imellem Cryptogamernes Sporae og nogne Embryoner.

Helosis mexicana Liebm.

Slaegten Helosis horer til de udelukkende americanske
Former af Balanophorernes Familie, og er udbredt over den
hele tropiske Zone af dette Continents Ostside. Hidtil existere
kun noiagtige Oplysninger om Helosis cayennensis Rich.

Jeg kan imidlertid ikke tilbageholde den Formodning, at
tilkommende noiagtige Undersogelser ville vise at flere Species

182

ere indbefattede under denne Art. Disse Planter maa nodven-
digviis undersoges friske paa Stedet; til Nod lade de sig op-
bevarede i Spiritus nogenlunde undersoge, skjondt Stovdrager-
nes Forhold saedvanligviis odelaegges; torrede, saaledes som
de forekomme i de europaeiske Herbarier, ere de til ingen
Nytte for Undersogelser af Species. Da det neppe vilde vaere
hensigtsmaessigt paa dette Sted at gaae ind paa en critisk
Undersogelse af de fra forskjellige Egne af Syd-America be-
skrevne Former af Hel. cayennensis, skal jeg indskraenke mig
til at meddele de vigtigste diagnostiske Kjendetegn, hvorved
en i Mejico iagttaget ny Art, Helosis mexicana, adskiller sig
fra denne.

Helosis mexicana Liebm. ab H. cayennensi Rich, differt:
Perigonii masculi limbo et tubo carneo (nec albo) basi
ventricoso brunneo; syne mate columnari breviore crassiore
apice tripartito sed cruribus indiscretis. Perigonio fo e mi-
ll eo turbinato-cylindrico, limbo integro; stylis 2 discretis
rectis longitudine perigonii; filis receptaculi (cum paraphy-
sibus muscorum analogis) clavatis apice interdum bifurcatis.
Stipite multo crassiore basi involucro volvori nullo instructo,
capitulo multo majore crassiore.

Habitat parasitica in radicibus arborum in sylvis umbrosis
praedium Hacienda de MiradorDep. Vera Cruz alt. 3000 ped. in
sylvis montanis primaevis declivitates orientates jugorum cen-
tralium Cordillerarum obtegentibus pr. Tepilongo Destr. Villa
alta Dep. Oajaca, alt. 4—5000 ped. in radicibus nec non in
cortice subputrido truncorum vetustorum parasitica. Floret
Septembre — F ebruario.

Stipes 4 — 7 pollicoris, f poll, in diametro tenet. Ca-
pitulum 1— 2J pollicore.

Scytantlius bambusarum Liebm., novum Cytmiarum genus.

Flores clioeci. Per i go nium sessile coriaceum 7-8 lobatum
campanulatum, lobis ovatis reflexis, intus rufo-puniceum stria-
tum extus dense lepidoto villosum rufescens. FI or is masculi
stamina symphysandra 9; synema perigonii fundo impositum
crassum cylindricum coriaceum cum ovario efoeto connatum,
stigmatum rudimentis 9 lanceolatis acutis superatum; antherse
extrorsse rudimentis stigmatum adnatae elongatae biloculares lon-
gitudinaliter dehiscentes. Pollen ovale-globosum zona longitu-
dinali notatum. Floris focminei styli in cylindro centrali crasso
connati, stigmate peltato 9 lobato medio impresso terminati,
lobis cuneatis margine parum rcvolutis. Ovarium imo perigonii
fundo innatum uniloculare placentis parietalibus 9 imperfectis
septiformibus utraque facie multiovulatis, ovulis sessilibus.
Fructus capsula coriacea unilocularis intus pulposus. Ovula
in papillis mammaeformibus loculorum insidentia elongato-urceo-
lata hyalina e tela mera cellulosa conflata apice intumescente
papilloso brunneo, medio impressa. Semina matura non visa.

Herba mexicana coriacea in radicibus Bambusarum arbor-
earum parasitica. Gemmae rolulato-globosae magnitudine baccae
Ribis nigri squamis coriaceis lato-lanceolatis dense imbricatae.
Stipes 5—7 pollicaris bracteis squamaeformibus inordinatis
dispositis obsessus. Inflorescentia spicata terminalis 2—3 pol-
licaris 8—12 flora. Perigoneum subpollicare. Ovarium ellip-
ticum pollicare.

Habitat in sylvis densis Bambusaceis inter Papantla et Paso
del Correo prope flumen Tecoluta regni Mexicani. 31° L. Bor.
in elevatione 6—800 pedum. Floret Maio et Junio.

Af Cytineernes mmrkvaerdige Familie vare hidtil ikkun to
Slaegter bekjendte, nemlig Cytinus L og Hydriora Thunby,
hvoraf den forste findes i Landene omkring Middelhavet, paa
Oen Bourbon og paa Cap, den anden er indskrsenket til Cap.
Fra America vare ingen Former bekjendte. Desto interessantere

184

er det i den naervaerende Slaegt at laere en meget udmaerket
americansk Cytine at kjende, som desuden adskiller sig fra do
hidtil kjendte Slaegter ved en fuldstaendig Diclinie af Kjonnene.

Planten vil tilligemed fuldstaendige Analyser blive afbildet i
mit tilkommende Vaerk Nova genera et species pi ant arum
Florae mexicanae.

To nye Arter af Slwgten Conopholis Wallr.

Slaegten Conopholis Wallr. repraesenterer i America den
gamle Verdens Orobanche, og ligner denne i Habitus, Farve
og Voxested. Den er opstillet af Wallroth efter den gamle Lin-
neiske Orobanche americana, og hidtil var ikkun en Art bekjendt,
hvoraf en noiagtig Afbildning fmdes i Endlichers Iconographie
til hans Genera plantarum. Til denne ene Art liar jeg nu to
nye Arter at tilfoie fra Mejico, hvoraf den ene, Conoph. alpina,
findes i det saakaldte tierra fria paa Rodderne af Pinus Mon-
tesumae Lomb , og Pinus leiophylla Chars Schldl. Denne
Region imellem 7 — 8000 Fods Hoide udmserker sig ved mange
Castillejer, Lamourouxier, Cereus flagelliformis, Agaver, Pit—
cairnia, Vaccinear, Gutteria o. dl. Den anden Art, Conoph.
sylvatica findes i det saakaldte tierra templada paa 4000
Fods Hoide i taette fugtige Egeskove paa Rodderne af Quercus
jalapensis H. B. K., Q. mexicana H. B. K., Q. crassipes H. B. K.
og andre. Denne Region ctiaracteriseres isaer ved den store
Maengde Orchideer, Tillandsier, Smilax, Piper, traeagtige Com-
positeer, Bregner o. dl.

1. Conopholis alpina Liebm. Calyce unibracteolato,
ventricoso-tubuloso, spathaceo, antice usque ad basin fisso,
postice acuto margine integro. Corollae tubo cylindrico curvato,
labio superiore reflexo fornicato integro inferius aeqvante; labio
inferiore 3 lobo lobis rectis lanceolatis.

Staminibus 4 exsertis subaequalibus stylo aeqvantibus vel
parum brevioribus. Stigmate discordeo medio impresso.

185

Planta 6—8 pollicaris. Caulis simplicissimus carnosus
crassus fusco-brunneus, basin versus incrassatus ibique squa-
mis densissime imbricatis tectus, supra squamis majoribus
sparsis obtectus ; spica 3—4 pollicaris, floribus sessilibus fusco-
flavesccntibus.

Habitat in alpe trachyhio Tepeyecuapa prope oppidum
Chinautla Distr. Tinzutlan Dep. Puebla alt. 7—8000 ped. ad
radices Pinorum. Floret Aprili.

Differt a Conopli. americana Wallr. calyce unibracteolato,
ad basin fisso, postice non inciso ; Corolla calyce duplo longiore,
labio superiore reflexo integro lobis labii inferioris non supe-
rante; labii inferioris lobis brevioribus lanceolatis integris; Sta-
minibus longius exsertis; Stylo longitudine staminum parum
excedente angulato porrecto (non reclinato); Capsula apiculata
(nec curvato-longirostrata) bractea breviore integra (nec bifida)
instructa.

2. Conopholis sylvatica Liebm. Calyce bibracteo-
lato, ventricoso-tubuloso, spathaceo, antice ad medium fisso,
postice bidentato. Corollae tubo curvato basi ventricoso, labio
superiore fornicato integro inferius superante, labio inferiore

3 lobo, lobis brevibus rectis obtusis. Staminibus 4 exsertis
subaaqualibus stylum asquantibus. Stigmate capitato parum
bisulco.

Planta 7—9 pollicaris gracilescens. Caulis simplicissimus
carnosus flaccido-fuscescens, usque ad basin cylindricus, squa-
mis imbricatis cartilaginpsis lanceolatis flaccidis obtectus. Spica
5—7 pollicaris, floribus brevissime pedicellatis flavescentibus.

Habitat in sylvis umbrosis ad radices Quercuum prope
oppidum Totutla et praedium Hacienda de Mirador Dep. Vera
Cruz alt. 3—4500 ped. Floret Febr.— Martio.

Differt a Conoph. americana Wallr. gracilitate caulis;
calyce minore antice ad medium fisso, postice bidentato (nec

4 dentato); corolla graciliori calyce duplo longiore, lobis labii

186

inferioris brevioribus obtusioribus. Staminibus longius excer-
tis; Stylo longitudinem staminum subaequante parum curvato.

Monotropa coccinea Zuccar.

Antallet paa de under min Rcise i den mejicanske Stat
iagttagne Rodparasiter belobe sig til 6; med den naervaerende
Art laerer saaledes den botaniske Section den sidste herhenho-
rende Form at kjende.

Monotropa coccinea Zucc. er den skjonneste af alle i hint
Land forekommende Rodparasiter, og tillige den, der liar den
storste geographiske Udbredning. Den var hidtil ikkun be-
kjendt fra Dep. Oajaca’s ostlige Dele, og forekommer der i
Bjergskovene imellem 3 og 5000 Fods Hoide. Den er lige—
ledes meget almindelig i Dep. Vera Cruz paa Cordillerernes
ostlige Heldning, ogfindes i Foraarsmaanederne Januar til Marts
i Egeskovene paa 3—4000 Fods Hoide; hyppigst er 'den be-
maerket i Omegnen af Hacienda de Mirador og Landsbyerne
Totutla, Huatusco og Matlaluca. Den voxer selskabelig og er
en sand Siir for Egeskovene, idet Tusinder af klare gjennem-
sigtige rosenrode Staengler, bedaekkede med hoirode Skjael,
frembryde fra Egerodderne. Den blomstrende Plante har en
nikkende kjolleformig Stamgel, hvis oppustede Skjael slutte sig
hovedformig omkring den livide Krone, som deraf ganske
skjules.

I Frugttilstand bliver Staengelen opret, og den 5rummede
Kapsel traeder da paa den forlaengede Blomsterstilk ud over
Skjaellene.

Af de omhandlede Planter forevistes Exemplarer og detail—
lerede Afbildninger.

I Anledning af det Foredragne udviklede Sectionens Ord-
forer Sandsynligheden af den Hypothese, at Rodparasiterne
kunne ansees for et Slags Svampeformer af de Familier, til
hvilke de ere analoge; saaledes skulde Monotropa ansees for

187

en Svampeform af Ericmese, Orobanche og Conopholis af Per-
sonate o. s. v. Dissc Parasiter skulde ogsaa kun besidde
Sporidier, ikke fuldstendige Froe.

2. Dr. Hartman forelade Scctionen exemplar med rit-
ningar och beskrifningar af foljande som han formodade nya
Bladmossor, i korthet namnda i dess nyligen utkomna 4de
Uppl. af Handbok i Skandinaviens Flora.

1. Gymnostomiim gr anuliferum funnen af C. Hartman
jr omnigt vexande pa Kasberget i Mo socken Helsingland
horande till flocken Sulcifolia Hub. Angstr. och
utmarkt saval af bladformen m. m. som af de ytterst sma,
nastan punktlika capslerna, hvilka i stor mangd betacka
de stora och tata, mer an tumshoga tufvorna.

Prof. Schimper anmarkte dess affinitet til Weissia
fugax, hvilken och denna art, likasom flere af samma
flock, kommer ganska niira, om afseende enligt de af Herr
Bruch Schimper antagna grundsatser icke gores p&
peristomets nar- eller franvaro. Hos ifragavarande form
saknas det i frohusets alia aldrar och ar detta i staliet
lange slutet af en odeld epiphragma.

2. Gymnostomum (?) spirale. Osaker till slagtet sasom
utan frukt; funnen af Herr Prof. Blytt pa Dovre. Utmarkt
skon mossa, till habitus mycket lik och mahanda conge-
nerisk med Mielichhoferia nitida Br . ^ Sch.

3. Tayloria cuspidata. Meddelad af Herr Adj. Lindblom,
som insamlat exemplaren pa Dovre. Den ar mycket af-
vikande fran Hookers exemplar och fig. af T. splacnoi-
des, sasom agande dubbelt kortare lock och tander i
jemforelse med capseln samt nastan ovala, smalspetsiga
blad.

Prof. Schimper ansag denna form vara en forandring
af sistniimnda art einedan han funnit talrika modificationer

188

deraf, ifran den ursprungliga Hookerska till den nu fore-
visade.

4. Didymodon (Desmatodon) Blyttii upplyste Professor
Schimper vara den af Honom och Bruch beskrefna Des-
matodon Laureri.

5. Polytrichum Swartzii forst funnen af afl. Prof. Swartz
och ansedd for P. alpestre Hoppe enl. egenh'indiga ex.
TrafFat anyo nara Gefle synes denna form fortjena artrat-
tighet, sasom utmarkt fran den narslagtade P. commune
med flera characterer, serdeles det dubbelt mindre, nara
fullkomligt cubiska frohuset.

6. Hypnum turgidum funnen af Apoth. Thedenius i Her-
jedalsfj alien, men utan frukt, forklarades af Pr. Schimper
vara en afven af honom i Vosgerna funnen art, som han
tillaggt namnet glareosum.

7. Fontinalis hypnoides, en vid Oslattfors bruk i Gest-
rikland af Herr C. fy E. A. Strdmbdck funnen artt, till
storlek och utseende liggande mellan F. antipyretica
och squamosa, skild genom strodda och glasa, nastan
platta blad, dock mojligen en af vextlocalen forandrad form
af den sistnamnda.

Afhandlingen var amnad att i sin helhet i nagon Yetenskap-
lig tidskrift inforas.

3. Doc. Liebmann fremlagde det 40de Hefte af Flora
danica og Halvdelen af det 41de Hefte som er under Arbeide.
Ligeledes fremlagdes Prof. Schouw’s Afhandling om de italien—
ske Naaletrseers geographiske og historiske Forhold, samt
Drejers Symbol© Caricologic©.

Mandagen den 15de Juli.

1. Prof. Schimper holdt et Foredrag (paa tydsk) over
de Principer, som Forfatterne af Bryologia europaea havde
fulgt ved Mossernes Classification. Der fremgik heraf, at Forf.

189

have benyttet Mossernes hole Yegetationsforhold, navnlig
Staengeldannelsen, dens Ramification, Fructificationens Sted og
dennes Organer til Opstillingen af Grupperne, idet de have
forladt den tidligere saa godt som udelukkende Benyttelse af
et enkclt Organ, Peristomet til Inddelings Princip.

En levende Discussion opstod i denne Anledning imellem
Herr Schimper og Sectionens Ordforer. Denne ( Agardh ) for-
svarede den fortrinsvise Benyttelse af Peristomet til Dannelsen
af Grupper og Slaegter, og ansaae det ikke for hensigtsmaes-
sigt at trykke dettes Betydning tilbage til Parallelismus med
de andre Characterer. Han troede, at der existerede vigtigere
og mindre vigtige Characterer, som man maatte agte paa.

Schimper viste derimod, hvorledes Peristomet i samme
naturlige Slaegt varierede i Henseende til Naer- og Fravaerelse,
cnkelt og dobbelt, o. dl. Saaledes fandt man hos Encalypta
Arter, som altid manglede Peristom, andre hvor det snart var
tilstede, snart manglede, andre hvor det altid var tilstede, nogle
med enkelt, andre med dobbelt Peristom. Ligeledes viser Bar-
tramia og andre til hvilke urigtige Sondringer den consequente
Anvendelse af Peristomet skulde lede. Han bemaerkede, at
calyptra maaskee skulde vise sig som vigtigste Character, og
langt vigtigere end Peristomet; thi calyptra er det principale i
Fru^tdannelsen, det sees af Alle, medens Peristomet er latent,
secundaer, og ikkun i hoieste Modenhedstilstand undersogeligt.
Genera existere ei, ikkun Species ere dannede af Naturen;
ethvert System bliver derfor individuelt.

Agardh beraabte sig paa en tidligere Yttring af Schimper
selv, at Peristomet altid kan antages at existere, men forskjel-
lig udviklet, og ofte inedfolgende Operculum; der handles alt—
saa her kun om Ufuldkommenheden af vore Observations-
Methoder; Peristomets Yaerd er derfor altid det samme, thi
Gymnostomer existere ikke i Yirkeligheden.

Schimper indrommede vel dette, men bemaerkede derhos,

190

at da Peristomct saaledes ofte blot existercr ideelt, var det
lidet anvendeligt i et System, hvor man maatte have med vir-
kelig existerende Ting at gjore; thi Mosserne maatte ligesom
andre Planter, ved Systematiseringeu betragtes efter deres mest
udviklede eller normale Tilstand med Paaagtelse af alle Vaex-
tens Dele. Derfor havde han og Herr Bruch ikke troet at
burde give Fortrinet til Characterer hentede fra et Organ, som
viser sig saa forandcrligt som Peristomet.

2. Doc. Arrhenius meddelte sine Iagttagelser om Yaex-
ters Drivning om Yinteren med Iis eller iisblandet Vand.

I Sverige fmner man stundom jultiden i enskildt kretsar
atskilliga till Mourning drifna trite och buskar, som annars bos
oss endast blomma sommartiden, sasom Syrener, Jasminer in.
fl., och ar det harvid det egna forhallendet, att desse vexter
fortskyndats till en sadan tidigare utveckling genom daglig
tillsatts af is i det karl, der man placerat de af dessa trad och
buskar afskurne grenar och qvistar. Uppmarksamheten pa
detta i synologiskt hanseende, som det vill synas, ovanliga
och ovantade fdrhallande viicktes forst af Professor E. Fries
i Tidningen Botaniska Notiser, och derefter vid Skandinaviska
Naturforskarnes sednaste mote i Stockholm, der fragan harom
diskuterades. Till nagot egentligt resultat kunde denna dis-
kussion dock ej leda, da direkta komparativa forsok i namnde
hanseende ej da annu af nagon blifvit anstallda. Redan vid
sistnamnde tillfalle tillkannagaf jag min ofvertygelse vara, att
under for ofrigt likartade forhallanden, skulle samma vexter
afven kunna drifvas till blomning i vanligt vatten, hvarom dock
meningarne, med hanseende till det i Sverige kanda bruket,
voro delade, da man neml. hade den erfarenheten, att nar
man uraktlatit dagligen tillsatta ny is, sa hade de redan
under utveckling stadse bladen och blommarne straxt for-
vissnat.

191

Af interessc lor fr&gan, som i vextfysiologiskt luinseende
syntes belt isolcrad och afvikande frail vanliga, kiinde forlial-
landen, besliit jag mig under sislledne vinter, att hardfver an-
stiilla noggranna komparativa forsok, hvilka utfordes och lit—
folio pa foljande salt.

Den forste Mars insattes i sex serskilda karl storre och
mindre afskurna grenar af Syren, Jasmin, Aplen- Paren- Plom-
men- och Kersbartran, Hiigg, Krusbar, Vinbar, Mespil, Arttrad,
Floder och Hastkastanier in. fl. — och fordelades dessa qvistar
salunda att

1. Tvanne karl, hvilka vi vilja kalla No. 1 och No. 2 voro
fyllda med friskt Malar-vatten, och sattcs hvardera i ett
storre karl hvilket fylldes kring sidorna af det inre med
is, sa att inre karlet, i hvilket vexterne voro placerade,
alltid holls i mojligaste matte afkyldt. Dagligen ombyttes
harefter vatten i de inre karlen, och tillsattes ny is i de
yttre.

2. Karlen No. 3 och No. 4 fylldes med is kring de i dem
placerade vexterne, och forsagos dagligen med ny is, sedan
det vatten, som bildats af den under dygnet smalta isen
blifvit afhallt.

3. Karlen No. 5 och No. 6 fylldes med vatten utan is, och
ombyttes detta vatten endast mot slutet af manaden.

Under Mars manad, som dessa forsok fortgingo, observera-
des temperaturen sa val i rummet som i de serskilda karlen
dagligen omkr. kl. 8 f. m., innan ny is eller nyttt vatten till-
sattes. Harvid begagnades en af Cetti forfardigad mycket
kanslig thermometer och var medeltemperaturen under manaden:

j nis 1 och 2 + 2,1 gr. Celcius.

j nis 3 och 4 + 5,625 —

j nls 5 och 6 . . . 4- 10,5 —

j rummet der forsoken anstalldes . , . + 16,5 —

192

och kunde temperaturen i rummet i hanseende till den strange
kolden ej bringas hogre.

Yexterne i No. 1, 2, 3 och 4 utslogo nastan samtidigt,
dock allt eftersom de olika arterne voro tidigare eller sednare.
De fleste utvecklade icke blott blad utan afven blommor,
hvilka sednare isynnerhet visade sig ymnigt pa Arttradet
(Robinia Car agana). Rbda vinbarsbusken var den enda,
pa hvilken efter blomningen visade sig nagra fa frukter. No. 1,
2 och 3 drefvo nagot litet fortare an No. 4, som var placerad
pa ett for solen mindre tillgangligt stalle, men i det hela
fbljde alia fyra tatt hvarandra, och voro nastan samtidigt blom-
mande. No. 5 och 6 syntes i borjan ej blifva efter, men
stadnade dock synbart mot medlet af manaden, hvarefter intill
dess vatten i dem borjade ornbytas, dervarande vexter blefvo
nastan stillastaende; och da vatten i No. 6 ej vidare ombyttes
afvissnade dess vexter. Redan fore afvissnandet voro bladen
pa dem mindre och blekare, och de fa blommor, som pa nagra
arter framkommit, vanserliga och forkrympta.

Af dessa forsok vill det salunda synas, att vextgrenar
vintertiden kunna drifvas till blomning lika val med friskt och
dagligen ombytt vatten, som med is; — hvadan det ovanliga,
for att icke saga det underbara uti att genom is vintertiden
kunna drifva vextqvistan til blomning, reducerar sig till det
enkla faktum, att de jemte en hogre varmegrad aro for sin
utveckling i behof af friskt vatten, som lattast dygnat igenom
kan sta dem till breds, da de placeras i en blandning af i
vatten sig smaningom upplosande is, da deremot vanligt vatten
med hogre temperatur, latteligen fran vextgrenarne afsondrade
organiska delar blir anstucket och nittet, hvilket var handelsen
med No. 6, der vattnet ej ombyttes, och der afven resulta-
terne ingalunda visade sig gynsamma.

11)3

Tirsdagen den IGde Juli.

1. Apotheker Moller omtalte nogle af ham opdagede
chemiske Bestanddele hos Lichenerne, nemlig en egen Syre
som udgjor Farvestoffct i deres Apothecier, og som ofte cr
specifik forskjellig fra den i Thallus forekoinmende. Syren af
Evernia vulpina, to nye Syrer af Usnea, samt den af Lepraria
chlorina forevistes. Lichenerne indeholde ligeledes en flydende
Harpix. En Raekke Tegninger fremlagdes af Lichenernes Spo-
ridier, af hvis Forhold Herr Moller troede at Characterer
kunde tages til Slaegternes Bestemmelse.

2. Professor Boeck fremstillede Corallinernes og Nulli-
porernes anatomiske Bygning, og viste, at denne aldeles stern-
mede overeens med Planternes, saa at disse Former maatte
overflyttes fra Dyreriget til Vaextriget.'

Ordforeren bemaerkede, at Acetabularia nu ligeledes bli-
ver anseet for en Plante, henhorende til Algerne. J. Agardh
og Liebmann udtalte deres Tvivl om disse Formers Plantena-
tur, og anforte flere Grunde, som synes at tale for deres
Henforelse til de laveste Dyrformer.

3. Doc. Liebmann henledede Sectionens Opmaerksomhed
paa nogle biologiske Maerkeligheder ved flere mejicanske Arter
af Slsegten Cuscuta. Exemplarer og analystike Tegninger
fremlagdes af Here nye Arter af denne Slaegt.

1.

Cuscuta aurea Liebm.

Caulis hyalino-croceus scandens filiformis compressiuscu-
lus inaequaliter ramosus; rami crassiores et tenuiores absque
ordine intermixti. Inflorescentia paniculato-spicata vel
glomerulata, 3 — 7 flora, floribus sessilibus vel pedicellatis ;
pedicelli i — 3 lineas longi. Bracteae ad basin pedicellorum
semiamplectentes lanceolatas glabrae. Calyx campanulatus 5
partitus glaber fusco-flavus lineam longus, lobis calycinis sub-
orbiculatis. Corolla calycem dimidio superans tubulato-cam-

13

194

panulata 5 loba crocea, lobis reflexis ovato-Ianceolatis. Sta-
mina 5 tubo corollae affixa cum lobis alternantia. Filament a
brevia filiformia. Anthcrae elongato-cordatae, faucem corollae
parum cxcedentes. Pollen trigono-globosum triporosum 11a—
vescens. Squamae ad basin filamentorum tubo adnatse lato-
lanceolatae margine laciniatae basi connatae flavescentes. Styli
2 rarius 1 curvati filiformes inclusi; stigmatibus trigono-capi-
tatis fuscis. Ovarium obcordato-globosum.

Habitat parasitica in Schino Molle L., cujus ramos saepe
totos obtegit, prope Chapulio Dep. Puebla alt 5500 ped. Flo-
ret Decbr.

Differt a Cusc. inclusa Choisy : calyce minore, lobis ovato-
obtusis, reflexis, filamentis filiformibus, squamis laciniatis, stylis
corollam brevioribus.

2.

Cuscuta strobilacea Liebm.

Caul is simplex volubilis filiformis marcessens et ante
anthesin evanescens. Gemmae flori ferae radieentes post
obitam caulis vigent. Inflorescentia glomerulata, truncum
et ramos Triumfcttae intumescentes undique circumdans. Flos
singulus subsessilis pedicello brevi incrassato undique brac-
teis imbricatis strobili instar tecto instruclus; bracteae infimae
breviores modo increscunt et in calycem paulatim transeunt,
lato ovatae concavae imbricatae margine denticulatae. Calyx 5
phyllus ljlineas longus, sepalis imo basi parum connatis, lato-
ovatis concavis denticulatis glabris fusco-stramineis. Corolla
tubuloso-globosa fusco-flavescens profunde 5 lobata, lobis
expansis ovato-Ianceolatis intus concavis extus convexis costa
dorsali opaciori notatis. Stamina 5 inclusa cum lobis corol-
linis alternantia minuta vix faucem attingentia. Filament a
brevissima. Antherae elongato-globosse brunnescentes. Squa-
mae 5 ad basin filamentorum incurvae brunnescentes lato-lan-
ceolatae margine nigro-lacinulatae. Styli 2 longetudine varia-

195

bili, tubum non excedcntes. Stigma depresso-capitellatum
brunneum. Ovarium deprcsso-globosum. Semina ovata
compressiuscula obscure brunnea.

Habitat parasitica in truncis Triumfettae sp. in virgultis
circa Hacienda de Mirador Dep. Ycra Cruz. Floret Febr.

Denne Art frembyder et maerkeligt biologisk Phaenomen,
som er antydet i den ovenfor givne Beskrivelse. Planten
blomstrcr nemlig st sen gel los. Man finder de liaarede fin-
gertykke Stammer af en buskagtig Triumfctle i Februar Maaned
bedaekkede med smaae Hobe af papilagtige Legemer, som ved
deres visne Farve, skjaelformige imbricate Smaaeblade synes
at vaere en sygelig Udvaext paa Busken, saa meget mere som
dennes Stamme overalt, hvor de forekomme, viscr udbugede
Opsvulminger; man fristes let til at antage det for en Mis-
dannelse opstaaet ved Insectstik. Naermcre Undersogelse lae—
rer at det er den naervaerende Cuscuta-Art. De sammenhobede
Blomsterknopper ere nemlig parisitisk befaestede til Triumfet-
Stammen ved dybt igjennem dens Bark indtraengende Suge-
rodder, og de levc saaledes ^et isoleret Blomsterliv, idet den
slyngende Staengel for Blomstringen saa aldeles forsvinder, at
ikkun sjelden et lille Fragment af den visne Staengel sees
haeftet til Blomsterhovederne. Saedvanlig opdager man kun
paa Triumfettens Stamme Maerkerne af den forsvundne Staengel
i smaae Huller, som spiralformig gaae omkring Stammen, og
tilkjendegive de Steder, hvor Sugerodderne have vaeret befaestede.

Yed ingen af de 50 Arter af Slaegten, hvorover Choisy
for nylig har givet en synoptisk Oversigt i 9de Bind af De.
Candolles Prodromus, finder jeg noget lignende bemaerket.
Desto maerkeligere er det, at netop et analogt Phaenomen, men
endnu interessantere forekommer ved en anden ny mejicansk
Cuscuta-Art, som jeg derpaa gaaer over til at beskrive.

13 *

3.

Cuscuta Sidarum Liebm.

Caul is scandens capillaceus simplex ante anthesin mar-
cescens et prorsus evanescens. Gemmae flori ferm radican-
tes corymbum diffusum multiflorum 1—2 pollicarem efFormantes.
Pedunculi subtrichotomi vel fasciculatim ramosi 1— 1| poll,
longi; pedicelli uniflori 3—5 lineas longi ad quamque divisio-
nem bractea parva scariosa elongato-lanceolata extus et margine
echinato-papillata instructi. Calyx 5 partitus extus echinato-
papillosus campanulatus vix i lineam longus, laciniis acutissi-
mis lanceolatis apice subreflexis. Corolla carnea calycem
duplo superans tubuloso-campamilata 5 partita, lobis reflexis
margine inconspicue crenulatis, extus tota papillata. Squamae
5 discretae ad basin staminum tubo corollinio medio adnatae
obovatae pulcherrime bifureatim lacinulatae hyalinae. Stamina
5 exserta, lobis expansis corollae vix longiora. Filament a
filiformia flava. Antherae subglobosae extus papillatae flavae.
Pollen globosum triporosum. Styli 2 fili formes. Stigma
capitellatum. Ovarium globosum apice parum impressum.
Semina orbicularia disciformia echinato-papillata, binatim in
loculo qvoque applanata.

Habitat parasitica in Sidae spec, in campis apertis prope
mare pacificum circa oppidum S. Jago Estata Dep. Oajaca.

Differt a Cusc. umbellata H. B. K. : laciniis calycinis lari—
ceolatis, corolla carnea (nec alba) calyce duplo majore, stylis
non patentibus, non exsertis, pedicellis llore multoties longio-
ribus, papillis echinatis omnes partes elegantissime obtegentibus.

a Cusc. floribunda H. B. K. : laciniis calycinis acutissimis
subreflexis, corolla tubuloso-globosa, stylis non exsertis, semi-
nibus orbicularibus. cet.

Vistnok den sirligste af alle hidtil bekjendte Arter. De
fine haarformige Staengler visne og forsvinde for Blomstringen.
De spsede Blomsterknopper slaae Rod i Sida-Stamgelen, og

19 7

derfra udvikler sig- on udsp<erret, halvkugleformig, laetblomstret
Halvskjjerm af smaae kjodfarvede Blomster, hvis Blomsterstilke
ere af 1^ Tommes Laengde. 8 — 10 slige Halvskjserme findes
ofte paa Stammen af den qvarterslangc Sida-Busk, som derved
faaer et ganske fremmed Udseende.

4. S a min e foreviste en ny Orchidee-SIaegt (Androchilus
campestris Liebm.), henhorende til Mejicos terrestre Former,
som udmserkede sig ved Tilstedevaerelsen af en fuldstaendig
udviklet Stovdrager med Filament og tilhaeftede Anther.

Perigoniuin patulum dilute virescens. Perigonii fo-
liola exteriora 3 extus virentia glanduloso-hispida; foliola
2 opposita undulato-falcata apice refleXa; foliolum superius
undulato-lanceolatum, foliolis duobus perigonii interioris ob-
tectum. Perigonii foliola interiora 2 parallela columna
opposita glabra pallide virentia venosa ungviculata, apice
invicem et cum apice folioli impari perigonii exterioris cohae-
rentia, basi distincta lato-triangulariter falcata undalata. La-
be Hum anticum cum columna continuum eamcpie medio am-
plectens cymbaeforme bialatum viride margine et apice hyalinum
atenuatum. Columna sigmoideo-curvata apiculata carnosa
hyalina, utroque latere excavata. Stamen 1 anticum in fovea
columnae impressum, filamento d is tine to instructum. Fi-
lam en turn hyalinum subulatum J lineam longum. Anthera
adnata oblonga 2 lineas longa brunnea sulco longitudinali de-
hiscens 4 locularis. Pollinaria 4, binatim conjuncta, linearia
clavaeformia lutea, retinaculo parvulo glauco affixa. Stigma
dorsale glandulosum. Ovarium j pollicare subclavatum ob-
solete-angulosum, glanduloso-hispidum, bractea basali brevi
lanceolata glanduloso-hispidula instructum.

Herba terrestris 1 — 1^ pedalis. Scapus glanduloso-hispi-
dus squamis lineari-lanceolatis sparsis obtectus. Inflorescentia
4 pollicaris racemosa expansa. Folia basilaria lingvaeformia

198

4—6 pollicaria glabra uninervata, basi tunicata. Radix fasci-
cularis.

Habitat in campis apricis inter gramma regni Mexicani
Dep. Vera Cruz in regione temperata alt. 3000 pcd. circa ,
Hacienda de Mirador. Floret Januario.

Naar jeg specielt liar henledet den botaniske Sections
Opmaerksomhed paa denne mejicanske Jordorchidee, da er det
skeet, fordi jeg anseer den for cn af de skjonneste Opdagel-
ser, jeg paa min Reise liar liavt Leilighed til at gjore. Thi
det er udentvivl den bcdste Frugt ved Undersogelsen af fjerne
Egnes Naturproducter, rtaar vi derved Imre at kjende Former,
som vaesentligen bidrage til at forbinde isolerede Familicr med
andre. Med Rette havde Botanikerne glrndet sig ved Wallichs
og Blane’s lierlige Opdagelse af Slsegterne Apostacia og Ne-
ovidia, hvis tre udviklede Antlierer ligesom afsluttede Orclii-
deernes Familie ved Frembringelsen af det normale Tretal, og
derved bragte den for saa isolerede Familie i naermere Affi-
nitet med Scitamineerne. Begge disse Orchideer tilhore den
sydost-asiatiske Flora, og hidtil var i America ingen slige
intermedierende Former blevne opdagede, uagtet Familien der
bar sit Maximum, og fremtrmder med et saa uendeligt Antal
af de mest paafaldende Former.

Den ovenbeskrevne nye Slaegt er den forste armericanske
Orchidee, som bringer en ny Relation imellcm denne Familie og
Cannaceerne. Vi finde nemlig her en fuldstaendig udviklet
Stovdrager med tilspidset vedblivende Filament, som conti-
nuerer sig som Connectivum igjennem den terminale tilhaeftede
Anther. Stovknoppen er firerummet og aabner sig indad til,
og har et Pollinarium i hvert Rum, men oventil ere de alle 4
sammenhmftede til en lille klaebrig Kjertel, der hefter sig paa
Retinaculum. Under Opblomstringen boier Stovtraaden sig lidt
tilbage og ud af den Fordybning i Kjonssoilen, hvori den tidli-
gerc var indtrykket; derved traekkes Pollinarierne ud af Stov-

199

knoppens Rum, og blive klaebende til Retinaculum. Men selv
efter at Antheret liar mistet sit Indhold visner det ikke der-
for, men vegeterer siddende paa sit Filament ligesaa laenge
som den ovrige Blomst.

5. Samme meddelte folgende Forslag fra Cand. J. Lcinge
i Kjobenhavn:

Ethvert Middel, som kan bidrage til at vedligeholde en
stadig Forbindelse imellem de skandinaviske Naturforskere
udenfor den Tid, da disse samles yed de regulaire Moder,
maa vistnok ansees for at tjene til den gode Sags Fremgang,
og som et saadant Forbindelsesmiddel taenker jeg mig Fore-
ninger, imellem Naborigernes Naturkyndige, der have til For-
maal en stadig Udvexling af Naturgjenstande. Da Botanikerne
maaskee lettest kunne ivaerksaette en Forening af denne Art,
og da det maa vaere enhver skandinavisk Botaniker vigtigt at
erholde en saavidt muligt fuldstacndig Samling af nordiske
Planter, tillader jeg mig at anbefale til Forsamlingens botaniske
Section nedenstaaende Forslag til en Bytteforening for
(isaer) nordiske Planter og udbeder mig at samme, hvis
Sagen bifaldes af de Forsamlede, maa blive Gjenstand for
Discussion. Da det imidlertid er mig mindre om Maaden end
om Sagen at gjore, maa jeg udtrykkelig bemaerke, at neden-
staaende Udkast til Vedtaegter for den eventuelle Forening kun
ere nedskrevne fordi de muligviis kunde tjene til Udgangs-
punkt for Discussionen i det Tilfaelde, at ikke lignende Forslag
indkomme fra Andre.

1. I enhver Hovedstad*) udvaelges en eller Here Botanikere

til at besorge Fordelingen af Planterne o. s. v. Til en

*) Ved wHovedstad“ forstaaer jeg her Samlingspunktet for flere Bota-
nikere og Centrum for et storre Distrikt (f. Ex. Steederne Upsala,
Stockholm, Gotheborg, Lund, Christiania og Kjobenhavn).

200

af disse maa Enhver, som vil deeltage i Bytteforeningen,
melde sig som Medlem.

2. For ethvert Distrikt forfattes et Catalog over de i samme
voxende Planter, hvilket kunde omdeles til Medlemmerne
og benyttes saavel til Desiderat- som til Doubletforteg-
nelser.

3. Til en bestemt Tid engang om Aaret (f. Ex. enten Efter-
aar eller Foraar) indsendes fra enhver af Deeltagerne til
Forstanderne for Circulationen i deres Distrikt D oub let-
fort egnelser i samme Antal som Deeltagernes Antal i
de andre Distrikter. Disse Fortegnelscr sendes af For-
standerne til de ovrige Distrikters Forstandere, for af
disse at omdeles til de respective Deeltagere i deres Di-
strikt. Af en slig Doubletliste maa Enhver, som onsker
at erholde Planter fra Foreningen, forfatte en Deside-
ratliste, der paa samme Maade som Doubletlisten ind-
sendes til Forstanderne og af disse befordres videre.
(Begge Arter af Fortegnelse bor vaere forsynet med Ud-
staederens og den Forstanders Navn, til hvem Planterne
skulle indsendes).

4. Efter de indsendte Desideratlister vil ethvert Medlem kunne
indlaegge de forlangte Planter og, efterat have maerket
Pakkerne med de opgivne Navne, indsende disse til For-
standeren, som besbrger dem videre. (Dersom Deside-
ratlisterne indkomme i en passende Tid, f. Ex. i Aar
efter Doubletlisten, vil Planteforsendingen beqvemt kunne
skee paa samme Tid som Doubletfortegnelserne for det
fdlgende Aar indsendes).

5. Oinkostningerne ved Transporter o. s. v. beregnes efter
et vist Tidsrums Forlob af Forstanderne og fordeles paa
alle Deeltagerne i ethvert Distrikt.

Denne Sag fandt levende Anklang hos en Deel af de Til—
stedevaerende, men dens videre Behandling henvistes til privat

201

Correspondence. Prof. Bhjlt proponerede i Anledning af delte
Forslag Anlaeggelscn af et failles nordisk Herbarium i cnhver
af de tre Hovedstaeder, hvor Naturforsker-Moder afholdes;
hvilket dog Sectionens Medlemmer ikke fandt fornodent, da
deels paa disse Steder Adgangen til lignende Samlinger var
meget let, deels Realisationen af en saadan Plan vilde vaere
forbunden med saerdeles Vanskeligheder.

Onsdagen den 17 de Juli.

1. Herr Mathesius foreviste nogle for den svenske Flora

interessante Yaexter: Festuca sylvatica Will., hidtil ikke fundet

i Sverrig, fra Himneberget. Orobanclie Cirsii Fr. fra Mosse-
berg, paa Circium heterophyllum, anseet som ny, men cfter
Hartmans Bemaerkning rimeligviis den samme, som for mange
Aar siden opgives at vaere fundet paa dette Bjerg, og benaev-
net med det collective Linnaeiske 0. elatior. Iris sibirica L.
fra Larf i Yester-Gothland, gjenfunden -af Stud. Liedzen^ efter
at den i 50 Aar, ellcr siden den af Prof. Ad. Afzelius forst
opdagedes, ikke har vaeret gjenfunden. Arenaria gothica Fr.
fra Kinnekulla.

2. Adjunkt Lindblom uddeelte nogle af Herr Lindgren
paa Kinnekulla ogDegeberget i Yester-Gothland fundne sjeldne
Planter til Sectionens Medlemmer. Han meddeelte ligeledes et
af Herr Lindgren stillet Sporgsmaal, hvorvidt to Arter af Hie-
rochloa ikke sammenblandes i H. borealis, da han har troet
at linde to i Here Henseender, isaer i Rodbladenes Persistens
eller Mangel paa samme, adskilte Former. Lindblom troede
at have observeret noget lignende, og Hartman bemaerkede,
at han har erholdt et i Oster-Gothland samlet Exemplar af
H. australis, som muligviis i Sverrig forvexledes med den al-
mindeligere Art. J. Agardh troede i Anledning af Lindgrens
Angivelse, at den ene havde Rodblade, den anden ei, at det
vilde vise sig, at den ene Form var annuel, den anden bienn.

202

3. Doc. Liebmann meddeelte folgende Oplysninger an-
gaaende Guaco:

Den Drogue, som saedvanlig sendes fra America under
Navn af Guaco, og som er et beromt Specificum imod Slange-
bid, og i den sidste europeeiske Cholera-Epidemie fik Anseelse
som et kraftigt Laegemiddel imod denne frygtelige Sygdom,
erholdes som bekjendt af en slyngende Busk lienhorende til
Compositeernes Familie, neinlig Mikania Guaco Humb. & Bonpl.

Oftere er imidlertid en Drogue bleven sendt fra Mejico
under samme Navn og med samme specifique Egenskaber, uden
at man hidtil havde den mindse Kundskab om, hvad det var
for en Plante, der leverede dette Laegemiddel. Ingen af de
mange Naturforskere eller Gartnere, som i de sidste Aar
have bereist Mejico, havde fundet Planten, skjondt Droguen
er vel bekjendt og teminelig hyppig traeffes i de mejicanske
Apotheker. I de nyere pharmacologiske Vaerker findes enkelte
forvirrede Efterretninger om den mejicanske Guaco; saaledes
omtales den i Geigers pharmaceutische Botanik 2te Auflage
1839 p. 735, men under Artiklen Mikania, som en formodet
Art af samme Slaegt. Denne Plantes Opdagelse til Afgjorelse
af Sporgsmaalet om dens systematiske Plads horte saaledes til
et af de Problemer, jeg havde sat mig paa min Undersogel-
sesreise i hint Land. Og virkelig lykkedes det mig ved Indi-
aneres Hjaelp at finde den voxende Plante i Distriktet Chinantla,
som henhorer til den ostlige Deel af Dep. Oajaca paa den
ostlige Helding af Cordillererne i Urskovene omkring Lands-
byen Jocotepec i enHdide af c. 2000 Fod over Havets Niveau.

Den mejicanske Guaco er en slyngende Busk, som saa-
meget lettere unddrager sig Opmaerksomheden, som dens fin-
gertykke porose Stsengler stige op i Urskovens hoieste Trae-
kroner, hvor den forst udvikler sine Blade, Blomster og Frugter.
Den er i sit Hjem en af de talrige Classer af Slyngeplanter,
som enten blot Tilfaeldet laerer den reisende Botataniker at

203

kjende, idet nedfaldnc Blomster eller Frugter hendrager bans
Opmeerksomhed paa den i 100 Fods Hdidc vegeterende Plante,
eller, saaledes som det gik her; Indianernes directe Paapeg-
ning skaffer ihaende.

Den voxcr paa fugtige Bjergsider, heist i Bunden af Dal-
fordybningen iNaerheden af Yandlob, og stiger snart slyngende
snart klattrende indtil en Hoide af 100—150 Fod i Kronerne
af de meegtige Inga Jinicuil Schiedl, Cedrela odorata L. eller
Magnoliae sp. Den constituerer en udmaerket ny Slaegt af
Aristolochieernes Familie, og blev kaldt
Guaco Liebm.

Char. gen. Flores hennaphroditi. Perigonium colo-
ratura tubulosum, tubo inferne cum ovario connato, supra
ovarium ventricoso recto, modo in tubo contracto curvato
attenuato, limbo obliqvo ligulato longe protracto apice bilobo.
Stamina 6 perigyna. Filament a nulla. Antherae extrorsae
lineares biloculares dorso ovario adnatae. Pollen sphaericum.
Ovarium apice subexserto semisuperum sexloculare. Styli
2 terminales fdiformes. Stigmata perparva obliterata. Cap-
sula coriacea 6 locularis septicido-sexvalvis, loculicido-de-
hiscens. Semina plurima bracteata horizontalia, loculorum
angulo centrali simplici serie affixa.

Frutex scandens volubilis; truncus arboreus continuus
geniculis tumescentibus instructus, rami superiores dichotomi
subherbacei articulati.

Folia integra alterna petiolata. Pedunculi axillares uni-
flori, floribus luridis.

1 Guaco mexicana Lbm. foliis 4—6 pollicaribus elon-
gatis basi subcordatis apice apiculatis, petiolo pollicari armata;
flore 3—3^ pollicari; Perigonii parte inferiori ventricosa viridi
costis 6 prominentibus atropurpureis notata, tubo atropurpureo
sexcostato pubescente, limbo reflexe-conduplicato zona media
flavescente notato antice pagina inferiori coriaceo-papilloso;

204

ovario sexcostato pubescente; capsula 4 pollicari hexagona
basi pyramidali in petiolum attenuate apice truncata.

Droguen forsendes i Stykker af et Qvarters til \ Alens
Laengde, ere fingertykke, traeagtigc, noget vrcdne, med opsvul-
mende Knae eller Led af 6—9 Tommers Mellemrum. Barken
er lys, smudsig, guul, blod, nsesten korkagtig, furet paa langs.
Traeets Tvsersnit viser en smuk straalig Structur, hidrorende
fra de store indtorrede Marvstraaler. Yedsubstantsen selv er
let poros. Smagen er meget eiendommelig, bitter aromatisk
med en Blanding af Petersillierod. De mejicanske Indianere
benytte den med Held imod Bid af de farligste Giftslanger
f. Ex. Trigonocephalus, Crotalus o. desk, idet de tygge Traeet,
svaelge Spyttet og laegge det tyggede Trae paa Saaret, og ved-
blive dermed uafbrudt i flere Timer. Skovlmggerne i Central-
Cordillerernes varmere Strog, hvor Slanger ere hyppige i
Skovene, have saedvanlig et Par Stykker Guaco med sig for
paakommende Tilfaelde. Den militaere Overlaege i Hovedstaden
Oajaca Don Nepomuceno Bolanos liar med Held anvendt den
imod Hydrophobie, og han bar i et der udkommende Dagblad
meddeelt flere Tilfaelde, hvor den liar gjort fortrinlig Tjeneste.
Den har ligeledes vist sig tjenlig imod Cholera morbus, og
blev isaer udbredt fra Oajaca, da denne Sygdom i Aarene
1835 og 36 anrettede saa store Odelaeggclser i de varmere
Strog af Mejico.

4. S amine fremlagde Atbildninger af 4 nye mejicanske
Cycadeer, og oplaeste derpaa folgende Afhandling om Cyca-
deernes Plads i Systemet, navnlig med Hensyn til Reichen-
bach’s Anskuelser.

Det vil ikke ansees for upassende at bringe en Sag paa
Bane for denne haederlige Forsamling, hvorom de mest udmaer-
kede Botanikere have vaeret og ere i den storste Meningsfor-
skjel: Tydningen af Cycadeernes Fructifications-Apparater, og

205

denne Families dcrpaa grand ede Admit et til andre. Dog er
det ikke min Hensigt her at gaae ind paa en udtommende
Undersogelse, men naermest at undersoge den Beviisforelse,
som Reichenbacli bruger, for at Iiaevde Cycadeernes Plads i
Spidsen af den cryptogamiske Raekke, som Maalet for denne.

Det liar ingenlimde manglet paa Opmaerksomhed hos Bo-
tanikerne for denne vigtige Sags Afgjorelse; og naar desuagtet
lige til de sidste Tider saa hoist forskjellige Meninger derom
have gjort sig gjaddende, saa troer jeg, at dette finder sin
letteste Forklaring i Utilstraekkeligheden af det Materiale, som
hine Skribenter have liavt til Disposition for at begrunde deres
Meninger. Yi kjende Alle de priselige Arbeider af R. Brown
og Richard , som forst spredte et klarere Lys over Cycadeer-
nes Familie, medens begge dog vare saa afvigende i deres
Tydning af Cycadeernes mandlige Organer, at Brown ansaae
Hankolbens Skjel for Antherer og de derpaa siddende toklap-
pede Legemer for frie Pollenkorn, medens Richard mente, at
disse sidste netop vare de siddende Antherer; disses Indhold
eller Pollen synes ei at have vaeret ham bekjendt, da han al-
deles ikke omtalcr det. Begge vare dog enige om at sam-
menligne Cycadeernes Fructifications-Dele naermest med Co-
niferernes. Disse to Maends Meninger ere ogsaa blevne fulgte
omtrent af alle efterfblgende Skribenter; ikkun Reichenbacli >
som allerede i sin Uebersicht des Gewachs-Reichs 1828 havde
fjernet dem aldeles fra de phanerogame Planter, og stillet
dem sammen i een Familie Cycadeaceae med adskillige Bregner
(Ophioglossum, Botrychium) under Navn af Filices centricae,
er vedbleven denne sin Mening uforandret, og har navnlig i
Indledningen til Handbuch des naturlichen Pflanzen-Systems
1837 under Capitlet: Divisionen, helliget en temmelig vidt-
loftig Afhandling til Forsvar for denne Anskuelse, og, saale-
des som han synes at troe, til Odelaeggelse af de tidligere
vildfarende Meninger. Skjondt Here Forfattere, navnlig Leh-

206

mann og Miquel, senere have skrevet udforligt om Cycadeerne,
og aldeles ignoreret Reichenbachs Artikel, troer jeg dog at
dot er i Sagens sande Interesse at underkaste hint Arheide
on noiere Critik, for derefter at see, hvorledes da de Grunde
ere beskafne, sorn R. benytter til Befaestigelse af sin fra alle
Andres saa afvigende Mening. Det fortjener endnu forelobigt
at bemaerkes, at R. har skrevet sin Artikel efter at have kjendt
Endlichers i Genera plantarum klart fremsatte Forklaring over
denne Families Organisation, navnlig Froets detaillerede Ana-
lyse. Naar R. desuagtet gjor Cycadeerne til centriske Breg-
ner, da maae vi nodvendigviis folge ham Skridt for Skridt
gjennem hans Undersogelser.

Yi finde da saaledes forst, at R. “af det hole Planterige
ikke veed noget Andet at sammenligne Zamias Blad med end
Botrychium, og at Botrychium idet den blev traeagtig og cen-
traliserede sig, hvis det var mnligt, vilde omskabe sig til en
nydelig Zamia.“ At den galfeldeelte Nervation i Bregnernes
Lov er himmelvidt forskjellig fra Cycadeernes parallelnervede,
overseer imidlertid R. aldeles, og den ydre Lighed imellem
begge i Circinationen, synes ham tilstraekkelig til at fmde en
fuldkommen Lighed i denne Henseende. Imidlertid skal jeg
dog gjore opmaerksom paa, at man ei maa tillaegge denne L6-
vets Udviklingsmaade alt for stor Betydning, da Circinationen
ingenlunde er saa udelukkende eiendommelig for disse to Fa-
milier, men f. Ex. forekommer aldeles lignende hos Pingvicula
caudata Cham & Schlechdl., og at denne Circination overho-
vedet slet ikke er Andet end et eiendommeligt Knopleie af
de i Middelstokkcn indsaenkede Blade. “En umiddelbar Over-
gang til Centralisationen hos Botrychium, som vilde vmre nod-
vendig for at vaere en complet Cycadee, er rigtignok endnu
ei funden, men vil formodentlig blivc opdaget iblandt For-
verdenens Rester.“ For dem, hvem denne Antydning endnu
forekommer ^ltfor fjern, henvises til Helminthostachys, hvorved

207

da Sagen skal vaere klaret, “isaer da der hos de fructificerende
Lbv 4 Kapsler sidde sammen — just lige som hos Cycpdeerne.
(hvor 4 Anthercr oftest sidde sammen). Jeg liar sammenlig-
net Helminthostachys, jeg liar seet en fra Botrychium lidet
afvigende Bygning — men fundct den saa fjern som mulig
fra Lighed med Cycadeerne.

Overhovedet skal ogsaa andensteds iblandt Bregnerne -slige
Antydninger existere, “thi, siger R ., hvad er da Andet de
uliyre Skjel, som imbricat omgive de store Bregners Rodstok
f. Ex. Marattia cicutaefolia Mart., end Overblivelser af Knop-
hylsteret, og hermed (hvormed?) tillige de forste Spor af
Zaminaandens Hylster, som klager ud af det utilfredsstillede
Centrum oyer, at det ei har Magten til at lbsrive sit Frugt-
vaesen fra Bladet, for idet det concentrerer det i sig, at kunne
byde os det lignende Billede af en saakaldt mandlig Zamie!!44
Dette er vistnok en Saetning af den saakaldte Naturphilosophie,
hvis Uforstaaelighed jeg ikke vil paatage mig at gjore Und-
skyldning for.

Reichenbach forekaster derpaa Richard (thi denne maa
ader sonst treffliche franzosischeMonograf44 vaere), at han letsindi-
gen har tydetCycadeernes Pollen, hvilket han (Reichenbach) paa-
staaer er identisk med de tilbageskridende Organdannelser hos
Botrychium og Ophioglossum, som man urigtigen har kaldt sporae
farinaceae. Det er uheldigt for R ., at Richard slet ikke har
talt om Cycadeernes Pollen, som han nok ei har kjendt, men
at han kuii taler om og afbilder Antherer.

Efter saaledes at have reduceret Cycadeernes Antherer
til Noget ligt sporae farinaceae hos Botrychium, skaffer R. sig
Zamiefroet fra Halsen idet han siger: 44Naar vi nu ovenikjo-

bet tilstaae, at vi ei sjeldent see Zamia spire i Haverne af de
saakaldte Froe, om hvilke vi ikke kunne eftervise, om eller
hvorledes de ere blevne befrugtede, saa vil Richard og
R. Brown endnu ei gjendrive os, naar disse Dannelser, liig

208

Equisetums Knoller, forelbbig viser sig for os som Br eg n er-
nes fuldendte Knop!c< Jeg er vis paa, at Herr R. ikke
har seet nogen Zamia eller anden Cycadee spire i nogen
Have, eller ogsaa vilde han aldrig have kunnet nedskrive
dennc Dadel af Richard og R. Brown, og den uheldige Sam-
menligning med Equiseternes Knoller. Den naervaerende hae-
derlige Forsamling vil til Afgjorelse af dette Sporgsmaal blot
behove at betragte med eet Oiekast de Exemplarer af spirende
Cycadeer, som jeg herved forelaegger den, og denned sam-
menligne mine dctaillerede Tegninger over Frugtanalysen.
Man vil indsee, at imedens enliver Knop umiddelbar skyder
Rodder og udvikler sig liig en Svibel, saa have vi her hos
Cycadeerne et Froe, som ud af Froskallen (testa) saenker sin
Radicula som en Paelerod nedad, og sender sin plumula iveiret,
medens den unge Plante baerer den tomme Noddeskal paa
Siden.

Efter at have udtalt den ovenciterede Saetning udbryder
R. : “Hvad skal der da blive af Cycas?“ Idet han spotter de
tidligere Sammenligninger med Taxus, Ephedra, Gnetum, troer
han at traeffe Tingen ved at sammenligne Cycas med — Bla-
sia! hvis aabne Skaale, kjodfulde Knopdaekker, ere identiske
med Cycadeernes saakaldte aabne Fnigtknuder og ovula.
Hans hele sindrige, men destovaerre paa alt andet end sand
Iagttagelse i den levende Natur sig grundende, Beviis, skal
jeg ikke gjentage. Det er ogsaa ligesaa vanskeligt at for-
staae, som umuligt at give Medhold. Han affaerdiger den saa-
kaldte aerlige Taxus med dens Koglebaer, som ei passer i
bans Kram, men foretraekker at sammenligne Cycas’s “kjaere
proles“ med Ungerne i den levende, fodende Snegle! R.
sparer os selv Umagen med alle Exclamationer, thi han skri-
ver selv: “Hvorhen ere vi naaede paa vore Vandringer! —
hvilke Paradoxier! — hvilke farlige Anskuelser! — at betragte
Slbvdragere som undergaaede Bregnekapsler, purpurrbde Baer

som Knopper! - det gaacr dog selv over Bregneverdencns
Phantasie!“ —

Hertil ville vi nu af ganske Hjerte sige: Ja Herre! det
gjov det! — Dernaest folger en Undersogelse om Cycadeernes
Antherer og Pollen, som jeg — paa Grund af det inlriceredc
Sprog, der vilde blive endnu mere uforstaaeligt og forvirret i
en dansk Oversaettelse — vil gjengive ordlydende: “Man

mag beobachten, ob die sonderbarerweise gegen die Bedeutung
dcr Antherenentwickelung hier fast offen geboren werdenden,
sehr bald sicli weit offnenden und meist — leeren Antheren
wircklich befruchtenden Pollen entlialten. R. Brown nennt
bekanntlich, wie schon Linnee that, aber freilich damals in
seiner spateren, also fortgebildeten Ueberzeugung — was fiir
mich von hoher Wichtigkeit ist — sie als Farren betrachtend
und seinen Farrenstaub meinend, diesselben: — olfne Pollen-
korner und die Zapfenschuppen, welche auf ihrer ganzen Un-
terseite mit diesen Antheren besetzt sind, nennt R. Brown:
Antheren, seine Vergleichung mit den Coniferen verfolgend;
Richard nennt das, was uns die Atheren oder untergegangenen
Farrenkapseln sind : — mannliche Bliithen, also jeder nacli seiner
Meinung, Anschauung und Ueberzeugung, und so ist es Recht,
denn dann ist niemand gehindert eine andere zu haben.“
Denne hele Tirade er fuld af de storste Vildfarelser, og Rc-
sultaterne ere derfor naturligviis lige saa falske.

Naar R. begynder med “man mag beobachten“, saa kunde
man vistnok snarere fordre af ham, der kuldkaster Formaen-
denes Iagttagelser, at han havde selv noiagtig iagttaget, og ei
bygget sin hele Theorie paa lose og derhos falske Hypotheser.
Han vilde da have fundet, at Cycadeerne virkelig in gen
aabne Antherer have, og at de endnu mindre for det
meste ere tomme. R. Brown ansaae 1825 Kolbeskjellene
for Antherer, Skjellenes Middelribbe for Connectivum, og de
derpaa befsestede toklappede Legemer for store Pollenkorn —

14

210

en Forklaringsmaade, som jeg maa tilstaae, jeg aldrig liar kun-
net fattc, men som dog Endlicher i genera plantarum endnu
folger. Allerede Aaret efter, 1826 publicerede Richard sin
Anskuelse, livorefter Kolbeskjellene af ham betegnedes som
Skjel, hvorpaa de siddende Antherer vare befaestede. Denne
Anskuelse liar viist sig at vaere rig-tig. Anthererne ere nem-
lig mod deres Rygnerve (connectivum) sammenvoxede med
Kolbeskjellets (Bracteens) Underllade; de ere eenrummede og
aabne sig elastisk med en Laengdespalte, udkastende en Klump
flint hvidt pulveragtigt Pollen, som bcstaaer af ellipsoide Le-
gemer, der have en Laengdeaabning. De ere saaledes meget
overeensstemmende med Cupressineernes Antherer. Af det
netop i disse Dage hertil komne 6te Hefte af Linnaea 1843,
som indeholder en Afhandling af Miquel: genera & species
Cycadearum viventium seer jeg, at denne Monograph er fuld-
kommen overeenssteinmende med mig om Bygningen af Cy-
cadeernes Hanblomster.

Betragte vi dernaest Sporgsmaalet om Cycadeernes Be-
frugtning, da komme vi rigtignok her til et Afsnit, som endnu
er indhyllet i meget Morke, og hvor jeg destovaerre ikke liar
egne Observationer at meddele. Saameget er vist, at Befrugt-
ningen er nodvendig for at Embryo kan dannes, og foregaaer
ogsaa, men naar og hvorledes er endnu ei observeret.
Jeg har undersogt temmelig udviklede Hunkolber af de meji-
canske Macrozamier, som havde opnaaet en Laengdediameter
af 9 Tommer, og hvor ovula vare over J Tomme lange, men
som endnu viiste sig ubefrugtede med et aabentstaaende
Micropyle, og overskaarne fremstillede en tom Huulhed. Jeg
er tilboielig til at troe, at den Laaddenhed, hvormed Cycade-
ernes Kolbeskjel ere overdragne, i hoi Grad letter Opfangnin-
gen og Bevarelsen af Pollen, ligesom det ogsaa i Here Til—
faelde (f. Ex. hos Zamia furfuracea Ait) er af en saeregen
glandulos Bygning. Fordelingen af Kjonnene i de tropiske

211

Egne, hvor Cycadeerne hore hjemme, er ogsaa ydcrst ulige.
Saaledes har jeg fundet det nye Genus Dipsacozamia mexicana
meget udbredt over den ostligc Helding af den mejicanske
Cordillere i en Udstfaekning af over 150 Mile, har oftere sect
den blomstrende med Hankolber, aldrig derimod med Hunkol-
ber, og eengang kun traf jeg den spirende Plante, hvorved
Froet endnu var tilstede. Hooker er den eneste som medde-
ler Beretning oin Befrugtningen af Hun-Cycadeer, som blom-
strede paa Mauritius ved Hankolber, som bleve oversendte fra
Seschelles Oerne, hvorefter modne Froe erholdtes. Men uag-
tet nu Befrugtningen hos Cycadeerne kan vaere forbunden
med store Yanskeligheder, er det dog ingenlunde tilladt at
tvivle paa dens Tilveiebringelse i Naturen, da begge Kjon ere
fuldkommen udviklede, og det ikkun er det eneste Moment,
deres virkelige Forening, som endnu ei er iagttaget. Vi kjende
jo dog imidlertid ogsaa andre Familier, hvor Befrugtningens
Istandbringelse er forbunden med de storste Vanskeligheder,
og hvor den derfor ogsaa i Naturen sjeldnere indtraeffer. For
blot at naevne et Exempel vide vi jo Alle, hvor sjeldent hos
os Orchideerne udvikle Frugt og modent Froe — det er i vor
Zone naesten en ukjendt Ting at see Orchideer fremspire af
Froe. I Tropelandene er Orchideernes virkelige Befrugtning
meget hyppigere, og spiredygtigt Froe udvikler sig ogsaa der
langt almindeligere. Da Orchideerne der for det meste ere
parasitiske er der ogsaa allerede en Slags Naturnodvendighed
for deres Formerelse ved Froe, og mangfoldige Gange har
jeg med Glaede iagttaget de Tusinder af Froe fremspirende
smaae Orchideeplanter paa Overfladen selv af de fineste Blade,
hvorfra de meget snart ved udsendte Luftrodder sogte ned til
den naermeste Gren for der at fastklamre sig.

R. ointaler de historiske Beretninger om Cycadeernes Be-
frugtning med en skeptisk-ironisk Tvetydighed, hvoraf det er
umuligt at uddrage bans sande Mening; og naar Talen strax

14*

212

dercfter er om Cycadeernes anden Formerelsesmaade ved Si-
deknopdannelse, liar ban ei Mod til reent lid at udtale sin
Overbeviisning, men indhyller sig i et ubehageligt Clairobscure,
hvoraf bans Mening dog tilstraekkelig skinner igjennem; at
Cycadeernes 20 — 30foldige Formerelse ved “Wurzelbrut44 skeete
efterat Planten bavde blomstret mandlig — det vil da vel
altsaa sige som Resultat af det udkastede Pollen, der efter
bans Mening er Kiimkorn. Jeg tor ei paastaae, at dette er
bans sande Mening, tbi det hele Steel er dunkelt, og indehol-
der Intet bestemt udtalt.

R. straeber endelig ben til Conclusionen paa Afhandlingen,
som skal bevise, at Cycadeerne er det Hoieste af den cryp-
togame Udviklingsraekke eller hans Chlorophyter, igjennem en
Recapitulation, hvor der er megen Tale om Indgangene til
Chloropbytriget, om Echoet af Ouverturens Toner, om det an-
befalelsesvserdige i at skrive en phytophtbalmogenese — og
andet mere. Han laerer da, at Rregnerne ere et tomt Natur-
spil, en vild Phantasie, som nu og i al Evigbed, fra den Tid
de med Mamuth beherskede Jordkredsen til vOre Dage med
deres Jernbaner og Gasmicroscoper dreie sig omkring som en
Top i Spiraler, gribende efter Centrum uden at kunne naae
det. “Men alt sligt Spil laae ei i Skaberens guddommelige
Tanke, hvori Alt opklares og guddommeligt harmonisk afslutter
sig. Saa dreie vi os da saa laenge med omkring i Spiraler
og phantastiske Kredse til vi endelig i Cycadeerne og Zamierne
erkjende Chlorophyternes Centrum!44 — (?)

Jeg skal ikke dvaele laenge ved at betragte, hvorledes
det egentlig har sig med denne Centralisation, men blot siin-
pelthen gjore opmaerksom paa, at Cycadeerne ere saa langt
fra at afslutte sig ved Frembringelsen af denne centrale
Endeknop, at de ganske roligt efter central Rlomstring og
Frugtdannelse voxe videre ud af Centrum, forberedende sig
til ny Blomstring og Frugtdannelse — altsaa i denne Henseende

213

ganske som Palmerne. Af vore fra Mejico hjcmsendte levende
Cycadeer, gives der nogle (Zamia furfuracea Ait), som aarlig
gjentage deres Blomstring, og dernaest voxe videre. Aflmg
Toppen af en traeagtig Cyathea eller anden Bregne, dens Liv
er udslukt; — gjor det samme ved en Cycadec, og man vil
see, hvorledes den rundt omkring Saaret udskyder en Krands
af Sideknopper, hvorved Planten vil bevare sin Tilvaerelse. Ja
man formaaer jo selv af enkelte afskaarne Cycadeeblade at
frembringe nye Individer, hvilket gaaer langt over de fine
hurtigt henvisnende Bregnelovs Evne.

R. ender sin Afhandling, idet ban gjor opmaerksom paa,
at det ligger dybt i Sagens Natur, og ligesaa dybt i Menne-
skets subjective Vaesen, at de flittigste Herbariearbeidere, de
travleste Terminologer ex professo, Phytotomer og Physiologer,
som ivrig og gjentagende og vedholdende og laenge beskue
det Enkelte, det Mindste, noie leve sig selv ind i dette Enkelte
og Mindste. De kunne gjore Rede deri, kun maa man derved
bemaerke, at af en saa begraendset, af det Hele udreven Be-
tragtning endnu ikke Love kunne udledes, som kunne vaere
istand til at ordne det Hele, thi ogsaa det Mindste maa traede
i Harmonie med det Storste, den enkelte Deel altid svare til
det Hele, hvortil det horer. Dette Enkelte, Smaa bliver da
let deres Verden, deres Vaerelses lille Sol, og deres Luppes
Focus bliver dem kjaerere end den store Sol paa Himlen.“
Yi ville nu give R. Ret i alt dette, men indsee dog ikke, hvad
disse Bemaerkninger have at gjore med det controverse Sporgs-
maal; thi han vil dog vel ikke henfore de Maend, som udfor-
ligt have behandlet Cycadee-Familien til den Classe af Stue-
laerde, som han taler saa haant om? Eller har R. altid selv
begrundet sine Meninger ved Studinm i den levende Natur?
Vi ville minde ham om, at lige saa lidt som Naturen lader
sig regulere i sine store Formationer efter den minutiose
Scala, som den Stuelaerde udkaster, — lige saa lidt boier den

214

sig* under saadanne phantastiske Naturphilosophemer, som al-
deles mangle den forste og vigtigste Basis i eii rolig Natur-
betragtning i Naturen selv (ei hentet fra Kobbere og Beskri-
velser, som kunne underlaegges mange Tydninger). Slige
Phantasiestykker gavne dog igrunden aldeles ikke selve Vi-
denskaben, men giveForf. blot for mange velfortjente Angreb;
og endelig horer der dog ganske andre factiske Documenta-
tioner for at faelde saadanne Forgjaengere som Richard, R.
Brown, Brongniart og den af Herr R. saa ilde medhandlede
Lindley.

Efter ovenstaaende Undersogelse af den reichenbachske
Beviisforelse, efter de foreliggende analytiske Tegninger over
Cycadeernes Fructificationsorganer, og endelig efter den noi-
agtige Beskrivelse af deres hele Organisation, som nu fore-
ligger Botanikerne i Miquel’s genera & species Cycadearum
viventium, er det at haabe, at Cycadeerne ikke oftere ville
blive erklaerede for Cryptogamer og som saadanne forenede
med Bregnerne; men at deres Stilling i Naerheden af Conife-
rerne endelig kan ansees for at vaere stillet over enhvcr Tvivl.

5. Den Sam me meddeelte Oplysninger om Zonaria deusta
Auct. Han viste, at Here selv i Henseende til Slaegten alde-
les forskjellige Alger hidtil ere forvexlede under dette Navn.
Den i Flora danica tab. 420 afbildede Alge er hidtil ikkun
funden i Island og paa Gronland, og fremstiller den segte Art.
Alt, hvad der i den danske og svenske Flora gaaer under
dette Navn er ganske forskjcllig fra Zonaria, og fremstiller
Alger, som i Henseende til deres Organisation og Frugtdan-
nelse have ncermest Overeensstemmelse me Elachista.

Naermere Oplysninger og detaillerede .Afbildninger ville
findes i det 41de Hefte af Flora danica, hvortil henvises.

215

Torsdagen den 1 8de Juli.

1. Professor Blytt holdt ct Foredrag angaaende nogle
critiske norske Planter, isaer med Hensyn til Gunnerus’s
Opgivende og bans Herbarium, hvorhos de tilhorende Exem-
plarer forevistes.

No. 26 Gunn. FI. N. Primula farinosa er P. scotica.
90 Ononis spinosa fra de af Gunn, anforte Staeder er 0.
arvensis b. hi rein a da ingen 0. spinosa findes uden i Chri-
stiansands Stift, og i den sydlige lavere Deel af Agershuus
Stift. 97, Voxestedet for Gentiana purpurea i Romsdalen er
tvivlsomt, da denne Plante synes indskraenket til Trakterne
mellem Hekfjeld og Valders. Ex. i Herb, ere fra Sotfjeldet
i Budalen, formodentlig dens nordlige Graendse. 154 Primula
integrifolia er P. finmarkica, hvis sydligste Graendse er
paa Tromsoe. 197 Anthericum cal y culatum er Tofjeldia
borealis Wg. 197, Cochlearia danica er en liden Form
af C. officinalis; den forste findes ei i Nordlandene og Fin-
marken, men kun i Christiansands og Agershuus Stift. 200
Poa aqvatica anfores voxende i Holtaalen, hvilket er meget
tvivlsomt. 223 Mentha aqvatica er ifolge Herbariet en
sinalbladet M. arvensis; Linnes M. aqvatica eller hirsuta
er ei funden i Norge. 247 Pedicu laris flam me a paa
Yangsfjeldet er P. Oederi. 288 Fumaria bulbosa fra Opdal
maa vaere en Feiltagelse, da denne Art neppe lindes i Norge,
og det under dette Navn i Herb, opbevarede Exemplar er et
Blad af Thalictrum flavum. 357 Trifolium arvense
findes ei i Throndhjems Stift og det paaklistrede Exeftiplar er
Tr. medium. 384 Eqvisetuin fluviatile er E. limosum
412 Bum ex dubius er endnu saameget mere dubius, som
den ei findes i Gunnerus’s Herb. Lobelii anforte Figur synes
attilhoreR. maritimus. 426 Orchis sambucina findes ei
i Nordlandene og Finmarken, det er derfor rimeligt, at en Form
af 0. inascula, som forekommer op til det sydlige Lofoten

216

af Gunn, er forvexlet dermed. Den ligger i bans Hebr. under
flere Navne. 429 Allium Schoenoprasum findes ci, som
Gunn, opgiver, vild i det sydlige Norge, bans Exemplar er
All. sibiricum. 439 Salix arenaria, Ex. fra Vangsfjeld
er S. Lapponum var. latifolia. 458 Agrostis capilla-
ris er ifolge det vedliggende Exemplar en stor Form af A.
vulgaris. 460 Cbaerophyllum bulb osum findes ei i Herb,
og er neppe norsk, da den forgjeves er eftersogt paa de an-
givne Voxesteder. 475 Sedum reflexum er ifolge Herb.
S. annuum. Seditm rupestre findes dog op til Throndhjems
Stift. 485 Sedum sexangulare fra Hittern er ogsaa efter
Herb. S. annu u m. Her anmaerkes at No. 33 1 S e d u m a n n u u m
fra Gudbrandsdalen med hvide Blomster, der af Hornemann
henfores til Sedum anglicum er S. album. 481 Cochlea-
ria gronlandica, det er uvist om den findes i Norge, det
kan vaere en liden Form af C. officinalis. 496 Apium
graveolens forekommer kun forvildet i Norge. 507 Poa
angusti folia findes ei i Herb, og er formodentlig en smal-
bladet P. pratensis. 5lf Sisymbrium Irio i Herb, er S.
palustre; hiin forekommer dog undertiden i den sydlige Deel
af Landet indfort med Ballastsand. 512 Potentilla nivea
er ifolge Gunnerus’s Ex., der tydeligen er Original til Figu-
ren i Bogen Fragaria vesca 565 Car duus nutans er
efter Gunnerus’s Ex., C. lanceolatus. 585 Cheiranthus
erycimoides i Herb, er Erysimum bieracifolium var.
591 Axyris prostrata er efter Gunnerus’s Tid ei gjenfun-
den; den er formodentlig bieven indfort med russiske Skibe.
610 Cynosurus coeruleus findes ei i Herb., og da den
ikke senere er funden i Norge er den tvivlsom, maaske er
C. cristatus, som paa den vestlige Kyst faaer blaa Ax for-
vexlet med den. 620 Crataegus oxyacantha er C. mo-
no gyn a. 647 Daucus Carota findes ei vild i Norge, kun
paa Modum har jeg engang seet den forvildet fra Haver.

217

648 Medicago falcata cr i den senerc Tid kun fundet ved
en Gaard, hvor den sandsynligviis er forvildet; Gunn, kan
hermed have forvexlet M. lu pul in a. 651 Sium 1 a ti folium
kan neppe vsere funden paa Tromsoe. 666 Aren aria multi-
caulis, 1078 A. ciliata og 1100 A. norvegica ere iden-
tiske. De 3 Ex. i Herb, savne Navne. 678 Rosa spino-
sissima er R. cinamomea. 694 Orchis militaris ved
Grotten er 0. mascula. 695 Orchis abortiva er ifolge
Ex. i Herb, ved Forvexling med en Form af Orchis maculata
indkommet i Floraen. 696 Orchis odoratissima fmdes ei
i Norge, Gunn. Ex. er en spaed Orchis conopsea. 718
Melampyrum nemorosum er maaske M. cristatum, da
den forste ikke er funden i Norge. 726 Scabiosa Colum-
baria fmdes heller ikke i Norge, hvorfor formodentlig en
monstros S. arvensis er forvexlet med den. 728 Dianthus
arenarius er efter Ex. i Herb. D. barbatus. 744 Car da-
mine petraea er Arabis petraea. 780 Poa cristata er
P. maritima. 791 Vicia casubica er Orobus sylvati-
cus. 799 Rutomus ,umbellatus fmdes ei i Norge. 801
Artemisia maritima erusikker, da den ikke senere er funden
i Norge. 820 Salix rosmarinifoli a fra Finmarken er en
smalbladet Form af S. Lapponum. 821 Salix amygda-
lina fra Tromsoe er efter Exemplaret S. has tat a; den fin-
des dog paa flere Steder i Agershuus Stift. 826 Ranuncu-
lus Ammanni er R. hyperboreus. 829 Veronica fru-
ticulosa er V. saxatilis. 831 Gentiana quin quefolia
er G. involucrata. 846 Draba norvegica Gunn. (Oed
FI. D. 143) er en Form af D. hirta. 697 Draba hirta at
domme efter Fig. FI. D. 142 er D. lapponica. 849 Carex
Halleri er C. Vahlii, 850 Sisymbrium islandicum og
891 S. sylvestre ere begge ifolge Fig. 409 i FI. D. Sis.
Nasturtium palustre. 884 Orchis ustulata tvivlsom, da
den ei er gjenfunden i Norge. 920 Avena flavescens

218

anfort efter Strom; den er ikke gjenfunden i Sondmor. 932
Geranium columbinum er i den senere Tid ikke funden
laenger mod Nord end til Storoen i Bergens Stift. Strom ,
efter livem Gunn, anforer Planten, liar ogsaa i sin Beskrivelse
over Eger forklaret sin G. columbinum somEr odium cicu-
tariuin. 933 Filago pyramidalis er F. montana luxu-
rians. 943 Orchis pyramidalis, anfort efter Strom, er
formodentlig 0. mascula. 961 Hyacinthus racemosus
er maaske, som Gunn, mener, Scilla bifolia. 991 Salix
depressa anfort efter Tonning er usikker og lader sig ei
bestemme. 992 Osmund a regal is er en bestemt Feiltagelse,
da denne udmaerkede Plante forovrigt er ukjendt i Norge.
1006 Saxifraga bulbifera er en grenet S. cernua. 1009
Stachys arvensis kan muligens vaere funden, dog er den
meget tvivlsom. 1011 A triplex laciniata tilhorer A. ha-
stata. 1013 Aphanes arvensis usikker, da den ei er gjen-
funden i Norge. Det samme gjelder om 1015 Veronica
hederi folia. 1032 Iris germanica anfort som norsk,
Authoriteten er upaalidelig. 1066 Epilobium la ti folium
er maaske den store bredbladede Form afE. ori ganifolium,
som voxer ved Foden af Vangsfjeld. Den virkelige E. latifo-
lium er aldrig seet i Norge. 1077 Swertia rotata er, at
slutte efter Voxested Gentiana glacialis, som Gunn, ei liar
kunnet oversee. 1079 Zostera oceanipa maa vaere en Feil-
tagelse, da der ei findes nogen Zostera i Finmarken; Z. ma-
rina ophorer allerede ved Lofoten. 1082 Schoenus Ma-
riscus, der er fundet paa et eneste Sted i det sydlige Norge,
er formodentlig Scirpus maritimus. 1099 Ajuga alpina
er rimeligviis A. pyramidalis uden Rodblade. 1106 Cras-
sula rubens ved Molde kan ei vaere andet end Sedum angli-
cum. 1109 Pedicularis foliosa paa Vangsfjeldet er P.
Oederi. 1115 Pulmonaria angustifolia og P. officinalis
ere idetmindste i den senere Tid ei fundne i Norge.

219

2. Doc. Arrhenius foreviste og meddelede til Scctionens
Medlcmmer nogle Artcr af Rubus, iblandt hvilke han dvaelede
ved den for den svenske Flora nye Art Rubus Spregelii, af
ham opdaget 1830 ved Kockcnhus ved Krapperup i Skaane.
Species-Characteren for denne Art, saavel som for R. Radula
og discolor angaves, og erklaerede cfter indhentet Autopsie
de to sidste for bestemt forskjellige Arter uden Overgang i
hinanden. Rubus-Arternes geographiske Udbredning i Sver-
rig, Norge og Danmark angaves.

3. Mag. Orsted talede om Laebens Betydning i Orchide-
ernes Blomst.

Uagtet der neppe er nogen Deel af Blomsten, der i nogen
Familie frembyder en storre Mangfoldighed end Laeben i Orchi-
deernes Blomst, saa udtaler der sig dog tydeligen gjennem
alle Slaegter en Bestraebelse til i Laeben at frembringe et
Analogon til den altid mere eller mindre eccentriske Kjons-
soile. Denne Laebens Betydning er fornemmelig udhaevet af
Endlicher i hans Encheridion botanicum, hvor det (p. 114)
hedder: “Singularis est in plerisque generibus labelli confor-

matio, ita ut vix pro mera perigonii interioris folioli postici
liaberi possit organon, structura, situ variaque cum staminum
columna cohaesione tantopere varium, et quo ad singularum
partium significationem intimam nondum per singula genera
perpensum. Quid si labello a reliquis perigonii foliolis tan-
topere etiam substantiae indole aberranti et saepissime vario
glandularum apparatu pulcherrimus picturis calloso v. lamel-
lato naturae stamineae et stylineae aliquid inesset? et cet.
Slaegten Oncidium er saaledes vistnok en af de Slaegter, hvor
det tydeligst viser sig, at Laeben ikke bor betragtes som et
simpelt Perigonialblad, idet den her traeder ud af Perigonial-
bladenes Kreds og indtager samme Stilling, som den eccen-
triske Kjonssoile aldeles gjengivende dennes Form, saa at den

220

Betragtning uvilkaarlig maa paatraenge sig, at Laeben vcl er
et Perigonialblad, men den tillige har optaget noget af Kjons-
soilens Natur. Men Kjonssoilen liar en dobbelt Natur, idet
den bestaaer af en Forening af Griffelen og Stovdragerne.
Der opstaaer derfor det Sporgsmaal, om Laeben har optaget
noget af begge disse eller kun af een af dem og da af hvil-
ken. Til Besvarelsen af dette Sporgsmaal troer nu 0. at
have fundet et Bidrag i en abnorm Udvikling af Laeben hos
Oncidium cebolleta, der blomstrede i den botaniske Have.
Her fandtes nemlig paa Spidsen af den, i Form med Kjons-
soilen naesten aldeles overeenstemmende Laebe, en rudimen-
tair Stovpung i Form af et Laag. Heraf kan man altsaa slutte,
at det er den til Stovbladene svarende Deel af Kjonssoilen,
som Laeben har optaget, saa at Laeben altsaa maa betragtes
som sammensat af et Perigonialblad 4- 3 Stovdragere (een ud-
viklet og to rudimentaire). Paa denne Maade viser den mest
uregelmaessige Orchideeblomst tydelig tilbage til den Typus,
hvoraf den maa betragtes som en Sideudvikling, nemlig Lilie—
blomsten. Orchideeblomsten afgiver saaledes et Exempel paa,
at en Deel af Blomsterdaekkets Blade kunne traede i Forening
med en Deel af Stovbladene og er meget maerkelig ved den
eiendonnnelige Regelmaessighed, som den frembyder netop i
sin storste Afvigelse fra den regelnuessige Typus, hvortil den
maa fores tilbage, idet hos Oncidium o. fl. SI. de fern eens-
dannede Perigonialblade ere stillede i en Kreds og det 6te
danner et til den eccentriske Kjonssoile tilsvarende Organ.
Nu indsees ogsaa Sporens Betydning hos Orchis o. a. SI., idet
den fremtraeder som Laebens Bestraebelse efter at gjengive
Frugtknuden.

Ordforeren gjorde herved Sectionen opmaerksom paa Nod-
vendigheden af, at tyde de abnorme Blomster efter de normale
med uddannede Dele. Saaledes bor Orchideernes Blomst sam-
menlignes med Liliaceernes, i livilke hvert Perigonialblad har

221

on udviklet Stovdrager, cller i det mindste hvert tepalum.
Kamphovener ansaae Laeben analog til en anden Blomst.

Forresten bemaerkedes det, at Orsteds Anskuelse ikkc
afveg fra den for laengc siden af Lestibudois i Annales des
sciences fremstillede om Orchidee-Blomstens Tydning.

4. Doc. Liebmann fremlagde en Samling af 46 colorerede
Folio-Tegninger over blomstrende mejicanske Orchideer, hen-
horende til et tilkommende Arbeide over denne Familie. Han
yttrede den Overbeviisning, at det mejicanske Rige eier over
500 Arter af denne interessante Familie. Aphoristiske Be-
maerkninger gjordes over flere nye Slaegters maerkvaerdige
Bygning, navnlig over Pollinariernes Forhold hos en udmaerket
ny Art af Slaegten Chysis.

5. Ordforeren holdt derpaa en kort Slutningstale,
hvori han udtalte sin Tak til de Medlemmer, som ved deres
Meddelelser liavde bidraget til at gjore denne Sammenkomst
interessant og laererig for Alle, Derpaa erklaerede han Sec-
tionen for dette., Mode oplost.

222

c . Sectioncn for Zoologie og Zootomie.

Ordforer: Professor Nilsson.

Yiceordforer : Professor Eschriclit.

Secretairer: Professor S. Loren.

Candidat Esmark.

Fredagen den 12te Juli.

1. Adjunct Baron v. Diiben meddelte efterfolgende Be-
retning angaaende nogle for Skandinaviens Fauna nye Fiske *),
Jag begagnar detta tillfalle att fa forevisa nagra Fiskar,
nya for Scandinaviens Fauna och till en del afven for vctten-
skapen, hvilka under de sednare aren blifvit antraffade dels af
mig sjelf, under en just nu slutad resa liings Norrigcs westkust,
dels af Herr Koren i Bergen, dels forvaras pa Bergens Museum.
Atskilliga af dessa sednare hade den for vettenskapen alltfor
tidigt bortgangne Stuvitz begynt afteckna och beskrifva; men
det nyss pabegynta arbetet afbrots genom bans resa till New-
foundland och hans derstades timade dod. Directionen for
Bergens Museum har nu benaget tillatit mig, under vistandet i
Bergen forleden vinter, att gemensamt med Herr Koren under-
soka och beskrifva dessa fiskar i forening med vara egna nya fynd.

1. Polyprion Cernium Yalenc., en fisk fran Medelhafvet
och Atlantiska hafvet, som nagon gang blifvit funnen anda

*) Atskilliga bland de Fiskar och Echinodermer, som af Forf. forevi-
sades vid Motet, ha fdrst efterat blifvit till Art och Synonymi nar-
mare bestamda, i det Forf. strax efter sin hemkomst egt en tillgang
till litterara snbsidier, som under sjelfva resan till storre delen sak-
nats. Flera af dem aro redan bekantgjorda i: “Ofversigt af
Kongl. Wettenskaps Academiens Forhandlingar" 1844,
No. 1 och 5, och deras beskrifning, utarbetad gemensamt med Herr
Koren i Bergen, afvensom Afhandlingen om hudens byggnad hos
Holothuriae, ar bestamd att fullstandigt inforas i samma Academies
Handlingar.

223

upp lill Canalen, men alldrig, s& vidt jag vet, nordligare,
foriin ett stort och vackert exemplar forleden sommar er-
lidlls pa Bergens Fiskartorg, af Herr Koren.

2. En ny art af sliigtet Beryx, tillhorigt en afdelning bland
Percoideerna, som hittills alldrig blifvit fnnnen i de Euro-
peiska hafven. Ett enda exemplar fangades for nagra ar
sedan utanfore Bergen, i hvars Museum det forvaras, och
Stiftamtmand Christie , som erholl det nyss fangadt, sager
sig alldrig' hafva sett nagon sa vacker fisk.

3. En Sebastes, som genom flera vasendtliga characterer
afviker fran den vanliga S. norvegicus, men betydligt
narmer sig Medelhafvets S. imperialis och mahanda ar
dermed identisk, ehuru den iifven synes afvika fran denna
art genom ett tjockt, kottigt ofverdrag pa brostfenornas
nedersta stralar. Ar standfisk utanfor Bergen, der den
crhalles hela arct om och ar val bekant for fiskarena under
namnen aBlakafta och “Skjaev-Aure“.

4,5. Gobius Stuvitzii nob. och G. Nilssonii nob., tvS nya
arter, bada sma, genomskinliga, och efter allt utseende
endast spada ungar af nagon storre art. Emellertid aro
de vida skilda fran de hos oss forut bekanta Gobier, men
narma sig nagot mera den engelska G. albus Yarr., s&
att dessa tre tillsammans synas bilda en egen naturlig
underafdelning inom slagtet. Sardeles marklig ar isyn-
nerhet den sednare arten (fran Christiansund och Bergen),
saval genom kroppens ovanligt langstrackta och hoptryckta
form, som genom det fran ofriga arter hogst afvikande
straltalet. Forsta Ryggfenan har blott 2 stralar, den andra
20, Brostfenan 30, Analfenan 20—22, o. s. v.

6. Lophius eurypterus nob. n. sp., hvaraf ett exemplar
lange forvarats pa Bergens Museum, och ett annat, annu
lefvande, erholls af mig i Christiansund. — Utmarker sig
isynnerhet, dels genom de utomordentligen stora fenorna,

224

af hvilka brostfenorna ensamma upptaga en vidd, stdrrc
an hela hufvudets och kroppens — dels afven genom for-
hallandet af de 3 tradarne, eller fria stralarne pa hufvu-
det, af livilka den forsta har ar kortast, mer an dubbelt
sa kort som de bada andra, och af en hogst egen form.

7. Chironectes arcticus nob. n. sp., fran Finmarken;
hvarifran 2 exemplar, for flera ar tilbaka, blifvit nedsande
till Bergens Museum af n. v. Commandeur-Capitain Christie .

8. Sternoptyx Olfersii Cuv., en icke mindre ovantad
tillokning for Scandinaviens Fauna, hittills blott funnen i
de varmare delarne af Atlantiska hafvet. Ett exemplar,
som tillhor Bergens Museum, ar funnet efter en storm
uppkastadt pa stranden vid Ranen i Helgoland; och dess-
utom forvaras afven pa Bergens Museum en teckning af
ett annat exemplar, som afven erhallits i Nordlanden, och
torkadt kommit i numera aflidne D:r Hallcigers hander, som
latit afteckna det.

9. Merlangus alb us Risso, forst anmarkt i Medelhafvet
och sedan afven funnen vid Englands kuster, forekommer
som standfisk hela aret om vid Norriges vestkust, och ar
af Fiskarena i Bergenstrakten val kand under namnet
“Kolmule" eller “Kolmun“, emedan den ar blasvart ini
munnen liksom Merluccius.

10. Motella (Couchia) argenteola Mont, erholls forleden
sommar i mangd pa en 6 utanfor Christiansund. Den har
4 cirrhi pa nosen och en under hakan, liksom M. Mu stela,
och det har ej heller saknats Naturforskare, hvilka blott
velat anse den for att vara ungen till Mu stela; men for
den, som sedt bada lefvande, ar det alldeles omojligt att
jemforadenna lifliga, af blatt, gront och silfverskont skif-
tande fisk, som dor sasnart den upptages ur vattnet, med
den troga, seglifvade, smutsigt fargade Mustela; flera
olikheter i form och proportioner att fortiga, hvilka en

225

narmare undersbkning snart ger vid handcn. Ocksa liar
Thompson nyligen gatt en alldcles motsatt vag, och upp-
sttillt denna lilla fisk som typus for ett nytt slagte, Cou-
chia, hvilket emellertid mera genom habitus an charac-
terer afviker fran Mo tel la. En sarskild markvardighet
hos denna lilla fisk ar den forandring, som bukfenorna
underga efter olika alder. Pa helt sma exemplar af 4
liniers langd aro de i proportion inemot 3 ganger s& langa
och breda som pa de storre, och utgora i af totallang-
den; men hvad som isynnerhet utmarker dem ar den kol-
svarta, starkt afbrutna fargen pa den hud, som forbinder
stralarnes andar, och hvartill intet spar mera aterstar hos
den vuxna fisken. Framra halften af fenan ar deremot
alldeles ofargad och klar, och det ar denna del som en-
samt aterstar hos de vuxna exemplaren, hvaremot det yttre
kolsvarta bramet synes sa smaningom forloras; man kan
gradvis folja dess aftagande i samma man som exemplaren
tilltaga i storlek, intill deraf blott aterstar en svart punkt
i fenans anda, som afven omsider alldeles forsvinner.
Ungarne fingas af mig i stor mangd tillsammans med de
aldre och i alia ofvergangar, men i England ha de nyligen
blifvit sarskildt funna och beskrifna som en egen art under
namn af Couchia minor Thompson. Motella glauca
Jenyns ar enligt Thompson identisk med Montagus Ga-
dus argenteolus, hvarfore det sednare namnet, sasom
aldst bor bibehallas.

11. Rhombus Megastoma Dohov. ar standfisk vid Norri-
ges vestkust, i trakten af Bergen bekant under namn af
“Glasflundra“ eller “Sjaflundra“, hvilka namn ha afseende
pa dess sar deles tunhet och genomskinlighet.

12. Cyclop terus minutus Pall, ar en fisk som shir i be-
grepp att forsvinna, ej blott ur Skandinaviens Fauna, men
ur Systemet, sasom varande efter formodan intet annat an

15

220

en unge af C. Lump us. Det ar bekant huru afl. Profes-
sor Fries kom pa denna form o dan, och huru han beviser
den. Dervid forekommer blott en betanklig-het : “Ar det
sa alldeles afgjordt“, fragar Fries sjelf, “att den fisk Pallas
beskrifvit sasom C. minutus ar identisk med den har
beskrifna ungen af Lumpus?“ Svaret synes honom bora
blifva jakande, “atminstone till dess Pallas’s original-
exemplar blifvit nogare granskadt, eller nagot annat finnes,
som bekraftar beskrifningens riktighet“. Just dette sed-
nare ar nu fallet. Yid Norriges yestkust forekommer nem-
ligen, icke sa sallsynt, en liten Cyclop terns, som annu
narmare ofverensstammer med beskrifningen, i det den
saknar allt spar till taggrader; och synes denna fisk sale-
des annu snarare bora anses sasom den ratta C. minutus
Pallas. Att den utan all fraga ar skild fran ungen af
Lump us, derom kan hvar och en har dfvertyga sig genom
att se bada vid sidan af hvarandra; ty afven hos helt
sraa ungar af Lump us saknas aldrig de sma taggraderna,
hvaremot vida storre exemplar af C. minutus aro allde-
les glatia, utan ringaste spar till knolar eller taggar.

13. Lepadogaster bimaculatus Penn., en liten sardeles
vacker fisk, hvaraf jag inalles sett atminstone 50 ex.,
tagna med bottenhaf vid Christiansund och Bergen.

Angaaende den af v. Diiben bensevnte Sebastes imperialis
bemaerkede Esmark, at den forekommer lige til Helgeland ifolge
Anforsel i et til den physiographiske Forening i Christiania fra
nu afdode Sognepraest Heltzen i Ranen indsendt Manuskript,
der indeholdt Beskrivelse over forskjellige af de i Nordland
forekommende Dyrarter. Med Hensyn til Merlangus albus vilde
Esmark i et folgende Mode meddele en Oplysning. Yed
Discussionen angaaende den Maerkelighed, at man fjernt mod
Norden traf Fiskeformer, som egentligen syntes at tilhore de
tropiske Have, bemaerkede Boeck at den store Havstrom fra

227

den mejicanske Bugt stodte paa den norske Kyst omtrent nor-
denfor Stat, og at altsaa let tropiskc Fiske kunde folge med
Strommen, saaledes som var Tilftelde med adskillige Frugter
af tropiske Planter, der hyppig findes opdrevne paa Kysten,
eller ogsaa at i det varmere Ha wand kunde trives Dyrarter,
som sydligere ved de europeiske Kyster savnedes.

2. Docent Dahlbom omtalte cn for Skandinaviens Fauna
nye Sapyga.

Da jag ej haft tillfalle att radfraga Encyclopedic Metho-
dique Ins. X. 338. 1. hvaruti Le Peletier och Serviile lemnat
beskrifning pa en iFrankrike funnen Sapyga, hvilken de kal-
lat varia, vet jag icke om den Skandinaviska som jag har
vill omnamna ar identisk med Serviile’ s varia eller ej. Un-
der denna ovisshet har jag at den Skandinaviska arten provi-
sionelt gifvit namnet variegata.

Sapyga variegata ar 3—4—5 lin. lang och i forhal-
lande dertill robust, med den hos Sapygerna vanliga skulptur;
abdomen har here par citrongula tvarflackar vid dorsalsidorna;
antennskaftens bas, tibierna och tarsarne gulroda, ansigtets
lamina (pa omse sidor om hvilken antennerna aro fastade)
bildar med sin vid clypeus nagot utlopande kant en nastan rat
vinkel.

Hanen ar okand.

Ho nans clypeus ar svart. Underlifvets lsta och 2dra
dorsalsegmenter (atminstone det sednare) blodroda; 3dje och
4de dorsalsegmenterna ha hvar sitt par lancett-lika sublaterala
tvarflackar, och det 5te dorsalsegmentet har en irregulier cen-
tralflack; alia dessa flackar aro af en hog citrongul farg.

Inom Skandinavien har mig veterligt, denna Sapyga blott
blifvit funnen pa Oarne Bornholm och Gottland samt i Norrige.
Pa Bornholm har Dr. Schiodte fangat flere exemplar; pa Gott-

15*

228

land fanns den forst af Professor Sundeioall omkring 1824,
och sedan 1841 d. 2 Juli vid Ejstad. I Norrige insamlade
Professor Zetterstedt och jag flere exemplar i olika varieteter
vid Thynaess och Ostrenaess nara Levangerfjorden i Julii manad
1840; den uppeholl sig vanligast pa gamla tradgardsgardar uti
hvilka Heriades truncorum och Crabro lapponicus hade bo;
huruvida lion i sitt larvtillstand ar en parasit hos nagon af dessa
bagge Aculeater kan jag annu ej afgora; men osannolikt fore-
kommer detta mig icke, isynnerhet som jag ofta sag henne
kropa in i och lit ur dessa Hymenopterers bo.

3. Den Samme ineddelte Uppgift pa Sphex-artade Hyme-
noptera om hvilka man antingen med visshet vet eller har
anledning till att tro att de bygga bo i sand, i jord eller i trad,

- eller ock fora ett parasitiskt lefnadssatt hos andra Insekter.

Da icke allenast modan att insamla Insekter utan ock, samt
hufvudsakligen de iakttagelser man ofver deras beteende i
Naturen vill anstiilla betydligen underlattas, nar man i forvag
vet pa hvad slags localer de aro att soka, har jag ansett mig
bora lemna en uppgift pa de Sphex-artade Hvmenoptera, hvilkas
boningssatt jag lart kanna dels af min egen dels af andra En-
tomologers erfarenhet,

A. De Sphex-artade Hymenoptera som bygga bo i sanden
eller och i jorden aro :

Arter af slagtena Miscus, Ammophila, Psammophiia, Sphex,
Enodia, Priononyx, Dolichurus, Aporus. Pompili: sericeus, -
plumbeus, - pulcher, - cingulatus, - niger, - melanarius, - 3

- punctatus, - rufipes, - viaticus, - trivialis, - minutulus -
abnormis, - pectinipes, - spissus, - chalybaeatus, - dispar, -
fumipennis, - consobrinus. Priocnemis: fuscus, - fasciatellus,

- femoralis, - pusillus, - exaltatus, - obtusiventris, - nudipes,

- minutus. Pepsis. Hemipepsis. Palarus. Tachytes. Liris. Larra.
Astata. Harpactes. Stizus. Sphecius. Bembex. Philanthus.

229

Cereeris. Mellinus. Dinetus. Miscophus. Diodontus. Oxybelus.
Entomognathus. Lindenius. Crabrones: Wesmaeli, - elongatu-
lus, - exiguus, - spinipectus, - scutatus, - palmipes, - cribra-
rius, - patellatus, - pteropus, - subterraneus, - alatus och
sannolikt afven vexillatus.

B. De Sphex-artade Hymenoptera hvilka bo i trad d. v. s. i
torra stammar, stockar, gardesgardsstdrar, staket, plank,
gamla tradvaggar, o. s. v. aro:

Arter af Sliigtena Pelopoeus. Agenia. Cemonus. Ceratopho-
rus. Pemphredon. Trypoxylon. Pompilus cinctellus. Crabrones:
podagricus, - leucostoma, - dimidiatus, - lapponicus, - alatu-
lus, - borealis, - vagus, - xylurgus. Huruvida nagon eller
flere af dessa fora ett parasitiskt lefnadssatt hos andra Insecta
lignicola ar annu icke med vishet utront,

C. De Sphex-artade Hymenoptera hvilka fore eller formodas
fora ett parasitiskt lefnadssatt hos andra, aro :

Ceropales som tros vara parasit bland Pompiliderna ; Cero-
pales maculata har jag i flere ar observerat i sallskap med
Episyron rufipes pa sandfalten. De roda Mimeserna traffas
ofta bland Ammophilerna och de rodbukiga Pompilerna. De
svarta Mimeserna och Psen-arterna forekomma bland Pemphre-
donider och Crabronider som bo i trad. Alyson Ratzeburgi
har jeg funnit vid boet af Diodontus tristis. Gorytus- och
Nysson-arterna ser man icke sallan bland Blepharipus- och
Ceratocolus-arter. Stigmus ar parasit hos Trypoxylon, och
Passaloecus Turionum hos Tinea resinana.

4. Den Samme forelagde Sectionen et af ham nylig ud-
givet Arbeide “Hymenoptera europaea, Sphex Linn. Fasc. I et
H.« samt den tidligere udgivne “Dispositio methodica Hyme-
nopterum Scandinaviae“.

Loverdagen den 13de Juli.

1. Candidat Esmark omtalte nogle for Skandinaviens
Fauna nye Fiske.

Af Cantharus griseus (Yalenc.), hvilken liidtil kun
var funden langs Kysten af Frankerig og det sydlige England,
havde han erholdt 3 Individer fra Christianiafjorden, hvoraf
det Storste, som er 16^ Totnme langt blev fanget den 22de
Septbr. 1837.

Han yttrede med Hensyn til Merlangus albus (Risso) at
denne Fisk forekommer temmelig hyppig i Christianiafjorden
under Navn afKulmund, Spaer og Oien-Paal, og at han
allerede i et Foredrag, som han havde holdt den 17de Januar
i den physiographiske Forening, havde anmeldt den som en
nye Art for Skandinaviens Fauna.

Endvidere gjorde han opmaerksom paa, at de fleste nyere
Ichthyologer dels betragte Gadus barbatus og G. luscus for at
vaere identiske, dels tillaegge den egentlige G. luscus Navnet
G. minutus, uagtet de ere 3 aldelcs forskjellige Arter. Han
fremsatte derfor folgende Diagnose ved enhver af dem.

Gadus barbatus, Legemet bredt, Snuden stump, Over-
kjaeben laengst, Gatboret sidder laengre frem end IsteRygfinne
og ligened for Roden af Brystfinnen; lste Rygfinne og lste
Gadborfinne begynde i samme lodrette Linie taet bag Roden af
Brystfinnen. Denne Art, som fmdes ved England, er endnu ikke
funden ved Skandinaviens Kyster. Esmark yttrede, at han
aldrig har seet noget Individ af denne Art, og at han har ud-
kastet ovenanforte Diagnose efter Beskrivelsen og Tegningen
i forste Udgave af YarrelVs History of British Fishes Yoll. II
pag. 159. Gadus barbatus & luscus.

Gadus luscus, Legemet mindre bredt, Snuden stump,
Overkjaeben laengst. Taenderne storre og enkeltstaaende; Gat-
boret sidder lige ned for den bagre Deel af lste Rygfinne og
under Midten af Brystfinnen: 2den Rygfinne og lste Gatbor-

231

finne begynde i samme lodrette Linie foran Spidsen af Brysl-
finnen. Farven er mork bruun, men bliver ned ad Siderne
rodagtig.

Gad. luscus Nilssons Prodrom.

Gad. min ut us Fries og Ekstroms Svenska Fiskar,

Gad. min utu s Kr biers Danmarks Fiske.

Gad. minutus Yarrell British Fishes.

Denne Art forekommer almindelig i Christianiafjorden under
Navn af Blege, Ulsblege, Syepige.

Gad. minutus, Legemet smalere, Snuden meer tilspid-
set, Underkjaeben tydelig laengere end Overkjaeben, begge be-
satte med meget fine og taetsiddende Taender. Gatborets og
Finnernes Stilling omtrent som hos den foregaaende. Ryg-
gens morkebrune Farve bliver ned paa Siden ikke rod.

Denne for Skandinaviens Fauna nye Art forekommer hyp-
pig i Christianiafjorden under Navn af Oien-Paal, (Oien-Pal)
et Navn, som Fiskerne ogsaa, som ovenfor var anmaerket,
tillaegge Merlangus albus. Af Gad. luscus og minutus bleve
Individer fremviste, og han tilfoiede endvidere at han af begge
Arter havde fundet Hunner med fyldte Rognsaekke.

Da Fries i sine ichthyologiske Bidrag i Yetenskaps Academ.
Handl. for ar 1837 ikke vover at opfore Syngnathus acus som
en skandinavisk Fisk, oplyste Esmark at denne Art vir-
kelig forekommer i Norge og fremviste et stort Exemplar fra
Christianiafjorden.

Baron Dilben tilfoiede ogsaa, at han havde truffet den ved
Kysten af Bergens Stift og ved Christiansund.

I den angaaende de nordiske Former af Slaegten Syngna-
thus Linn, opstaaende Discussion yttrede Sectionens Medlem-
mer Tvivl om at S. Hippocampus kunde regnes blandt disse.

2. Professor Boeck foreviiste Tegninger og omtalte Le-
vemaaden af en ny Art Sagitta, som forekom hyppig mellem

232

Tangarterne ved Kysten af Smolen, hvorved yttredes Usikker-
hed angaaende, hvilken Plads denne Dyrslaegt kunde gives 1
Systemet.

Professor Eschricht, der allerede havde befattet sig med
Undersogelsen af den i Nordiishavet forekommende Art og
havde erholdt Bidrag til Kundskaben om Former af Slaegten
af DHr. Dr. Kroger og Professor Loven , overlodes de foreviste
Tegninger til Afbenyttelse ved en Monographic, som han senere
ved Leilighed agtede at udgive.

3. Den samme foreviste Afbildninger af nogle Gymno-
branchier og omhandlede nogle Puncter vedkommende deres
Organisation, hvorved han bekraeftede en af Herr S. Loven
ved Modet i Stockholm meddelt Iagttagelse, hvorefter de paa
Ryggen fremstaaende Papiller hos ^Eolidierne indeholde blinde
Forlaengelser af Tanncanalen.

4. Den Samme omhandlede Kjdnsforskjellen hos nogle
Akalepher og Udviklingen af disse samt af Tubularia og Syn-
coryna, hvorved fremlagdes en Deel Tegninger til Oplysning
om de meddelte lagttagelser. 1 den angaaende det Fremsatte
opstaaede Discussion deeltoge Eschricht, S. Loven, Retzius ,
Sundevall og Orsted , hvorved Boeck og Loven yttrede sig
for Nodvendigheden af at antage Yexelgenerationen saaledes
soin den af Steenstrup var opfattet og fremstillet, hvilket be-
stredes af Eschricht og Orsted.

Mandcigen den 15de Juli.

1. Candidat Esmark omhandlede de norske Cephalopoder,
hvorved han bemaerkede, at han af de som norske anforte
3de Arter hidtil ikke havde sect Sepia officinalis, hvorimod

233

han havde iagttaget tvende andre for den skandinaviske Fauna
nye Arter nemlig Loligo subulata og Sepiola Rondelettii.

I Anledning af det Fremsatte anmeldte S. Loven en nye
skandinavisk Art af Cephalopodernes Familie nemlig af Slaegten
Onychotheutis og v. Diiben Loligo sagittata som forekommende
ved den norske Kyst. Yed det opkastede Sporgsmaal, orn
Sepia officinalis skulde forekomme ved de skandinaviske Ky-
ster, anforte Boeck at afdode Postmester Elieson havde fortalt
ham, at i Neerheden af Moss, hvor han boede, var for en Deel
Aar tilbage inddrevet en heel Deel af os sepiae, som afFiskerne
vare solgte til Apothekerne. Rasch bemaerkede derhos at os
sepiae ofte inddriver paa Hvalderne og paa Oerne ved Frede-
riksvacrn, ligesom ogsaa at en stor Maengde af det liele Dyr
for Here Aar siden saaes opkastet paa en Holme i Naerheden
af Frederiksvacrn.

2. Docent Dahlbom gav folgende Bemaerkninger angaa-
ende Larven af Emphytus succinctus.

Bland de kinkigaste Insektlarver att uppfoda, raknar jag
Dolerus- och Emphytus-larverna. Af de sednare har jag nu
den aran bekantgora en, hvars imago redan ett halft sekel
varit kand; men hvilken i sitt larvtillstand, sa vidt jag vet,
hittils icke blifvit med sakerhet bestiimd. Jag menar Linne’s
Tenthredo succincta eller sasom den nu kallas Emphy-
tus succinctus. Denna sagflugas Larv ar blagron,, ofvan
tatt bestrodd med snohvita koniska eller gryn-lika tuberkler
som bilda tviirrader; langs at ryggen en rad af elliptiska
tlackar, kroppens sidor, buk och fotter bleka; hufvudet gul-
gratt, hjessans hemisferer till en del samt ogonen svartbruna.
Form och storlek alldeles samma som hos Emphyti rufo-
cincti larv.

Larven traffas i angar och skogshagar pa Bjork- och
Salg-lof mer och mindre talrik om hosten; den har alldeles

234

samma seder som den Emphytuslarv hvilken Reaumur be-
- skrifvit och som DeGeer menar vara larven till Emphytus
rufo-cinctus. Han hvilar pa bladets yta i en halfkonisk
spiral med stjerten i centrum uppratt liksom veken i en vax-
stapel.

Om hosten 1838 fangade jag vid Ugglearp, bredvid
Sateriet Bjornstorp, 1J mil sydost fran Lund i Skane, nagra
Exemplar af denna larv pa lof af Betula alba; sednare pa Ho-
sten fann jag ater nagra Here af samma slag pa salglof i
Fliingeang afven i granskapet af Lund.

I slutet af September nedkropo larverna obetydligt i mul-
len af den lada hvari de forvarades, och forblefvo sa liggande
hela vintern utan att spinna nagon kokong. Om varen 1839
dogo de fleste, utom 3; hvilka den 25 Maj afstroko larvhuden
for sista gangen och forblefvo sedan i pupptillstand till d. 8
Junii, da de lemnade pupphuden och framkommo sasom ima-
gines till Emphytus succinctus.

Puppan var alldeles grasgron och bibehbll sig vid denna
farg i 12 dagar; dereftcr kunde man genom pupphuden marka
den blifvande sagflugans svarta kroppsfiirg samt ofriga teck-
ningar; hufvudet och kroppen blifvo forst svarta.

Jag kan icke lemna denna beskrifning utan att derjemte
till mina Entomologiska Kolleger framstalla den fragan: ar
den larv, hvilken De Geer antagit sasom larven till Tenth redo
rufo-cincta, verkligen Tenthredinis rufo- cinctae och
icke Tenthredinis succinctse larv? Denna fraga harleder
sig deraf att de larver, hvilka jag examineret efter DeGeers
verk och pa hvilka DeGeers beskrifning om rufo-cinctae larv
till alia delar intraffade, — just de larvarne hafva hos mig
blifvit forvandlade till succinctse imagines. Vil man jemfore
DeGeers beskrifning med den jag har lemnat, skall man fmna
att de aro alldeles lika; men da sa ar, maste det hafva varit
alldeles samma slags larver som DeGeer och jag beskrifvit.

235

Huru vill man da forklara detta forh^llande? Skulle det ickc
vara en mojlighet, att DeGeer haft 2 affina, men dock olika
larv-species i samma forvaringsrum, hvilka han ansett for att
vara alia af samma slag; att han fullstandigt beskrifvit det ena
slagets larver, hvilka dott fore forvandlingen, och at han icke
beskrifvit det andra slagets larver, hvilka blifvit forvandlade
till (rufo-cinctae) imagines.

4. Den Samine omhandlede Forskjellen mellem Neinatus
Ribesii og Nematus conjugatus.

Dessa 2ne arter har jag bade uti samlingar och uti till
mig ingangne sandningar funnit med hvarandra forvexlade, och
har derfore velat begagna narviirande tillfalle for att fram-
stalla deras atskilnad.

Bagge tillhora den gula Nematusgruppen ; men

Nematus Ribesii Scopol.
ar langre (an N. conjugatus)
och mera cylindrisk, med langre
och tradformiga antenner, clypei
spetskant djupt urringad, krop-
pens grundfarg lergul; honans
abdomen stundom helt och hal-
let gul utan svarta dorsalflackar.

Nematus Ribesii $ lagger sina
agg utanpa Ribes-lofvens undre
sida, utan att med sagen pa
minsta satt Sara bladet. Aggen
fastas med det klibbiga slem
somfoljer med ur moderslidan,
i radar vid bladadrorna och bilda

Nematus conjugatus
Dlbm. ar kortare och jemfo-
relsevis tjockare samt aggfor-
mig, med kortare och borstlika
antenner, clypei spetskant sub-
trunkerad; kroppens grundfarg
niistan pomeransgul ellerunge-
far som hos Nemat. Myoso-
tidis; abdomen har alltid svarta
flacker liksom hos N. myoso-
tidis.

Nematus conjungatus varpor
aldrig pa Ribs-lof men deremot
p£ Salix och Populus af alia
slag. Hon oppnar med sagen
bladets yttre kant och inslapper
agget emellan epidermis och
parenchymet, hvarefter sagen

236

mot bladets grona yta ratt vakra varsamt utdrages. Strax bred-
hvita fina kejsor liknande per- vid gores en ny incision och
leband. inlagges ett nytt iigg; pa sa

satt fortfares till dess hela blad-
kanten aruppfylld afagg, hvilka
i den mon de tillvexa bilda lik—
som en krans omkring bladet.

Nemati Ribesii larv ar blagra Nemati conjugati larv ar
med bukfotterna af samma farg, afvenledes blagra med bukfot-
rygglinien gron, prothorax och ter af samma farg; men hela
det nast-sista analsegmentet thorax d. v. s. de tre forsta
lergula; hufvudet,' brostfotterna segmenterna tillika med de 2
ochkroppenstalrika blanka har- eller 3 analsegmenterna jemte
besatta vartor, som bilda tvar- svansfotterna samsk-gula eller
rader, becksvarta. Ungefar 1 ljusgula; hufvudet och 6 pa
Turn, lr | Turn lang. langden lopande sidolinier

(neml. 3 pa hvarje sida, bildade
af punkter eller smaflackor)
svarta.

Den som onskar kanna dessa Djurs metamorfos i detalj,
far jag hanvisa till Reaumurs Mem. Tom. V. pag. 117 — 118,
PI. 10. der “Mouche-a-cie, et fausse chenille du Groselier44
pa Reaumurs masterliga maner fullstandigt och utforligt be-
skrifvas; och hvaremot val icke larer kunna finnas nagot att
anmiirka, mer an den misrakningen att Reaumur ansett Larven
aga 22 fotter i stallet for att han icke iiger mer an 20. Men
denna missrakning kan ock finna sin grundade anledning deri
att manga Nematus-larver (som afven Reaumur kande) hafva
emellan bukfotterna ett par vartor hvilka de efter behag kunna
draga in sa att de alldeles icke synas (och efter doden synas
de ocksa icke), eller stracka ut sa att de i nodfall gora tjenst
som hjelp-fotter bredvid de andra fotterna.

Hvad betralfar Nemati conjugati metamorfos ifran agg-

237

laggningen till imago, si har jag sokt afhandla den uti Isis
for 1837 till hvilken Skrift i detta hanseende saledes turde
tillatas mig fa hanvisa.

5. Den Samme angav Forskjellen mellem Linnes og De-
Geers Tenthredo salicis.

Da den ena af dessa species efter all sannolikhet har lika
stor geografisk utbredning som den andra, ehuru den DeGeer-
ska Arten synes vara fattig pa individer och derfore ar still—
synt, da deremot den Linneanska ar allman; sa maste det vara
bristande kannedom om dessa djurs lika utmarkt skona som
pa det aldra-nogaste val atskilda larver, hvilken vallat att De-
Geers Tenthredo Salicis i de nyaste arbeten om Europaeiska
Tenthredines blifvit utesluten. Jag onskar derfore att fa fasta
Entomologernas uppmarksamhet pa de vasendtliga skiljaktig-
heterna emellan dessa bagge arter: Bagge tillhora de den

gula Nematusgruppen, och bagge hafva svarta ilackar pa hjes-
lan, mellanryggen och brostet, men
Linnes Tenthredo Salicis ar DeGeers Tenthredo Salicis ar
bland de storsta och tjockaste af medelmattig kroppsbyggnad,
inom hela sliigtet, hela kroppen ugefar sa som N. Ribesii, krop-
ar ljusgul, stotande i halmgult pen ar opak och grundfargen
liksom uppblast och halfgenom- stoter i pomeransgult.
skinlig.

Larven till Linnes Tenthredo Larven till Degeers Ten-
Salicis ar: Seladongron, thorax thredo salicis ar: ock Seladon-
och svansen rodgula, hufvudet gron med hufvudet och krop-
och nio langrader (bildade af pens talrika harpunkter beck-
storre och mindre Ilackar) beck- svarta; de storsta af namde
svarta. 1 Turn ling, af enDufvo- harpunkter bilda pa hvar sida
pennas tjocldek. 2 serier, den ena vid ryggkar-

let och den andra ofver fotter-
na; midtemellan dessa biigge

238

punktserier linger en rad af
runda poineransgula eller ci-
trongula sidofliickar, af hvilka
hvarje flack ar till omfang na-
stan lika vid som hufvudet.
Liingd och tjocklek ar densam-
ma som hos Linnes Art.

Utaf Linnes Fn. Sv. ar klart att imago och larva af hans
Tenthredo Salicis blifvit uppforde sasom 2 sarskilta species,
den forra under No. 1548 med namnet Salicis, den sednare
under No. 1572 med namnet Sali cilia.

Utaf DeGeers Mem. 2. 2. pag. 991. jemford med pag. 999.
ar afvenledes klart att DeGeer ganska noga kant dessa Arters
larver for alt vara 2 vasendtligen olika species, men biigge
Arternas imagines har han raknat till Linnes forsta Tenthredo
Salicis eller No. 1548 i Faunan. Det skulle i anledning haraf
lata tanka sig att DeGeer sjelf aldrig lyckats fa larven af sin
Tenthredo Salicis utklackt, och att han saledes icke kiinde
imagines till bada tva. Emedlertid ar det en obestridlig san-
ning att de bagge aro 2 ganska val atskilda Nematus-arter, af
hvilka den ena lika litet bor forgiitas som den andra, utan de
forljena hvar sitt namn. Da nu Linnes namn ar det aldsta,
sa kommer saledes den Linnaeanske Tenthredo Salicis att heta
Nematus Salicis; och for den DeGeerska tillater jag mig
foresla namnet Nematus DeGeeri efter artens upptackare.
Att jag hiirtill icke foreslagit namnet salicinus, salicarius eller
nagot annat liktydigt, derfor torde vara gilligt skal nog uti
den omstandigheten att storsta antalet af Nematus-larver,
saviil Skandinaviska som Europaeiska, lefva pa salix.

6. Den Sanune berettede om JEglaegningen og Larvetil-
standen af Tenthredo crassa Fallen.

For 37 ar tillbaka beskref Professor Fallen i Svenska Ye-

23D

tonskaps Acadcmiens Handlingar cn ganska distinkt Neinatus-
art, som ban kallade Tenthredo crass a. 30 ar sednare
eller ar 1837 bar Ilartig bland sina Blaltvespen beskrifvit
samma species under 2 olika namn, neml. Nematus sulcipes
och Nematus ceerulco-carpus, samt har for det forra
namnet citerat Fallen , oaktadt Fallen aldrig brukat dctta namn
for nagon Tenthredo, hvarken i sina tryckta arbeten, eller i
sina otryckta Manuscripter ej heller i sina efterlemnade sam-
lingar, hvilka alia jag haft tillfalle begagna. Namnet cjeruleo-
carpus maste saledes forsvinna emedan jag af samma slags
larver erhallit bade cseruleo-carpus och sulcipes, och
namnet sulcipes sasom 30 ar yngre maste afven forsvinna
for Fallens crass us eller crass a, som 30 ar forut i en full—
standig tryckt beskrifning blifvit publiceradt.

Denna Insekt ar hvarken sasom imago eller larv synnerli-
gen sallsynt; larven har jag atminstone i en foljd af 15 ar
funnit allmiin i pil-hackar och pa Salg-buskar omkring Lund;
den ar icke svar att uppfoda och genomgar nastan alltid lyck-
ligt sina forvandlingar. Denna omstandighet ar det som satt
mig i tillfalle att kunna bestamma arten och dess varieteter.

Larven ar grasgron med 2 smala svarta parallela rygg-
strimmor, en pa hvar sida om ryggkarlet; undertill ljus eller
blek; hufvudet lergult med 3 bruna langstrimmor. 1 Turn lang
och af en dufvepennes tjocklek. Larven uppehaller sig siillan
eller aldrig pa bladets yta, utan merendels i sjelfva bladkanten
med fotterna pa omse sidor; for att halla sig annu mera sta-
dig brukar han ofta boja stjerten inunder lofvet och trycka
den hardt intill dess undre sida. Af dessa larver fmnas 2 ge-
nerationer arligen, den ena om varen och den andra om hosten.
De forpuppa sig sallan ofvan jord, och detta endast da de i
fangenskap sakna tillgang pa mull samt spinna i sadant fall
blott enkla kaffebrjuna kokonger; men vanligast forpupa de
sig tatt inunder jordytan och spinna forst, genom nagra fa

240

glesa och losa silkesmaskor bland hvilka mullkorn inblandas,
en slags yttre holsa hvilken likt ett flor flacktals kommer att
omsluta den egentliga kokongen, som sedan bildas.

Honans agglaggning tillgar salunda att: hon insticker sagen
pa undre sidan af Salixbladet, ungefar pa lika afstand emellan
bladets margo och nagon adra, lagger dervid sagen pa flat-
sidan och utarbetar genom sagbladens alternatifva rorelser
emellan lofvets epidermis och parenchym ett lancettlikt hal,
ofver hvilket hon icke sallan blir sittande here minuter innan
hon nedslapper det blagrona agget emellan sagbladen in i den
beredda uthalkningen, hvarefter sagen med varsamhet liter
utdrages.

7. Professor Sundevall omhandlede Larverne af Ten-
thredinet-slaegtet Fenusa.

Larven lefver mellan hinnorna af blad, liksom den af Or -
chest es, en del sma Tine© och manga sma Diptera. Den ar
ljusgron, mjuk, nedtryckt, framat tjockare, med 6 smii coniska
fotter p;i de 3 forste segmenterne, och ganska sma, otydliga,
mjuka abdominalfotter pa segmenterne 5—11 (men ej pa 4 och
12). Hufvudet ar hardt, till formen likt det af andra Tenthre-
dinet-larver, men nedtryckt och framat strackt (porrectum).
Hos de fleste har S. funnit en liten rund, mork flack pa bro-
stet af 2dra och 3die segmenterne, och hos nagra en annu
mindre pa de foljande. Respirationen sker sasomvanligt ge-
nom sidodppningar.

Dessa larver bli omkring | turn langa. De tillvaxa ganska
hastigt, troligen pa nagra fa dagar sedan de iiro klackta ur
agget, och lefva af parenchymet i bladet, hvaruti de utiita
rundade flackar af omkring ett turns vidd eller mindre. De
kunna ej ga pa ytan af ett blad eller inga uti ett nyt, och
lemna saledes ej det blad hvari de iiro fodda foriin de aro
fullvuxne, da de ga ut, falla ned pa jorden, nedgrafva sig

241

deruti ungefar ctt turn djupt, och spinna omkring sig ett pupp-
liylle, hvarur de bevingade insecterne utkliickas nasta ar, kort
fore den tid da larverna trafFas. Hvarje art forekommer blott
under cn kort tid i en viss manad. S. kanner siikert 8 arter
larver, hvaraf 4 lefva i al, 3 i aim och en i Gcum urbanum;
men har endast f.itt fullstiindiga forvandlingen utredd och liit
kanna den flygande insekten af en enda art, som lefver i aim
i Juli manads borjan, vid Stockholm.

Denna arts imago tyckes ej vara beskrifven. S. har kal-
lat den F. ulmi (nigra nitida tibiis 4 anterioribus apieeque
femorum 2 anticorum pallidis; alis fuscis, pellucidis, nigrofusco-
nervosis ; antennis linearibus, articulis 9, nullis obliquis. Lon-
git. 4 millim. cum alis 5. Yiget Majo. — Tibiae posticae tumi-
diusculae, crebre brevipilosae, quae structura notam forsan ge-
nericam praebet).

8. Adjunct v. Duben omhandlede Hudens Bygning hos
Holothurierne.

De undersokningar hvilka jag har har iiran framlagga, aro
anstiillda under vistandet i Bergen forleden vinter, tillsammans
med Herr Koren, som redan, i sista haftet afNyt Magazin
for Naturvidenskaberne, beskrifvit hudens byggnad hos
Thyone Fusus. Da vi arbetat pa ett afliigse stalle och med
foga tillgang till den nyaste litteraturen, sa har jag forst se-
dermera sett eller fiitt hora, att structuren af Holothuriernas
hud afven pa andra stallen varit foremal for undersokningar,
och att Costa , i “l’Academie des Aspirans naturali-
stes,“ 1843 upplast tvenne afhandlingar ofver detta amne,
men har hittills icke varit i stand att fa se sjelfva dessa af-
handlingar (om de ens blifvit tryckta), sa att jag annu i denna
stund icke vet huru mycket hans undersokningar ha gemen-
samt med vara. Da det emedlertid ar troligt att de icke s&
mycket omfattat vara Nordiska arter, och de mahanda i alia

16

242

fall icke ledt till samma rcsultater som vara. sA anser jag mig
icke clestomindrc bora hiir framlagga dessa sednare.

Ej mindre an Crinoideer, Asteriader och Echinider, gora
afven Holothurierna sa till vida skal for namnet Echinodermata,
som hos dein alia — atminstone hos alia Nordiska arter, eller
alia dem vi hittills undersold — fmnes i hudcn allagrad kalk
(kolsyrad kalk). Man iir van att beundra den striinga regel-
bundenhet, hvarmed Sjbborrens och Sjo§tjernans skelett ar
construeradt ; men icke mindre regelbundna, och icke mindre
vackra, ehuru af en microscopisk litenhet, iiro de former, i
hvilka kalken aflagrar sig i Holothuriernas bud. For att fa se
dem tydliga och vackra, nniste man bringa ett tunnt lager af
huden under microscopet, och tillsla litet caustiskt kali, som
upploser alia animala amnen och lemnar kalken ensam och ren
qvar. Samma grundtypus synes ofverallt genomga dessa bild—
ningar, men sa mangfoldigt modificerad, att kalkstyckena hos
hvarje art ha en egen och characteristisk form. Sadant iir
atminstone forhallandet hos alia inhemska arter, af hvilka vi,
inberaknadt Synapta, kanna 13*); och kunna pa intet satt
sa sakert bestamma afven aldre, spritlagda exemplar af dessa
arter, som genom att bringa ett litet sty eke af huden under
microscopet.

*) Holothuria elegans Mali, och H. mollis Sctrs; Cucumaria
frondosa Gunn, (som hos Forbes , British Echinodermata, synes
forekomma under fyra olika namn : C. frondosa, Pentactes,
fucicola, och ungen som Ocnus brunneus), C. assimilis
nob., C. pellucida Mull. (— C. hyalina Forbes ), G. Drum-
mondi Forbes , “par double emploi“ Thy one Portlockii
Forbes, mahanda ocksa zz: C. communis Forbes ), C. llynd-
manni Forbes , och C. lactea (Ocnus) Forbes. Thyone Fu-
sus Mull, (rr T h. pappillosa Forbes ) och Th. Rap h anus
nob.; Psolus Phantapus L. och Ps. squamatus Mull. — samt
Synapta inhmrens Mull. (— Chirodota digitata Forbes.

243

Dcssa kalkstycken forekomma:

a) pa kroppens yttre hud, — hos alia vara arter utom
en end a, Cucumaria Druminondi, der allt spar till
kalk saknas i sjelfva kroppens hud; men i fotternas spets,
samt pa munhuden och tentaklerna, fmnas kalkstycken som
vanligt. Hos de arter der sjelfva denna hud ar olikartad,
aro och dessa kalkstycken olika, sasoin lies slag-tet Psolus,
der de pa ryggen och sidorna aro sammanvaxna till stora
fjall, men under buken ha ett helt annat utseende. De
arter, hvilkas hud ar tatast belagd med sadana kalkstycken,
kunna icke spricka, t. ex. Psolus sqvamatus, Cucu-
maria Hyndmanni och C. lactea.

b ) I fotternas spets finnes alltid en mer eller mindre
rund och regelbunden kalkskifva, som liar synes vara ett
nodviindigt villkor for formagan att suga; en dylik skifva
finnes i fotternas spets hos alia Echini, men besynnerligt
nog, icke hos Asterierne.

c) Pa fotternas sidor fmnas de under helt andra former,
sasom forlangda tverstycken. Sadana fmnas icke alltid;
men de fotter, som aro tatast belagda med sadana (Thyo ne
Fusus, Cue urn. Hyndmanni), kunna icke indragas.

d) Pa tentaklerna fmnas de alltid, och alltid under andra
former an pa kroppens hud. Ej sallan finner man kalk-
stycken af helt olika form vid tentaklernas basis och i
deras spets; men blott hos Th. Fusus finner man, blan-
dade om hvarandra, tva helt olika former. Huden mellan
tentaklerna och munnen ar oftast afven besatt med kalk-
stycken, mer eller mindre liknande dem pa tentaklerna.
Oregelbundna, sammangyttrade kalk-klumpar forekomma

blott pa kroppens hud hos den storsta af alia vara arter, Cucu-
maria frond os a. Hos alia de andra traffas mer eller mindre
regelbundna, constanta, ofta sardeles symmetriska och vackra

16*

244

former (vackrast hos Holothuria elegans och H. mollis,
mest egna hos Synapta.

Grundtypus: tunna, cylindriska kalkstycken, som ha
tendcns att starkt grena och utbrcda sig, niistan alltid i s am-
nia plan, hvarvid grenarne ater motas och sammanvexa med
hvarandra, bildande derigenom skifvor af storrc eller mindre
ulbredning och mer eller mindre regelbunden form, tatt ge-
nomborrade med runda eller ovala hal. Deras tilvext sker
alltid i kanten, i det derifran utskjuta nya grenar, hvilka
smanino-om forlangas intill dess de snart ater motas och genom
sammanvexning bilda nya hal. Hos somliga synes denna
bildning standigt fortsattas ; men oftare har den ett vist maxi-
mum, och sedan detta ar uppnadt, utskjuta icke flera grenar,
utan kanten blir hel och afrundad. (Teckningar forevistes af
de olika former, i hvilka denna grundtyp hos hvar och en af
vara 13 Arter forekommer modifierad).

Echinidernas skal, och deras, afvensom Asteriadernas tag-
gar, ha tydligen bildats pa samma salt som fjiillen hos sliigtet
P sol us, genom sammanvexning af en mangd tunna, med tal-
rika hal genomborrade kalkskifvor. Det ar denna textur, som
gor dem sa porosa och sa Pitta, och i taggarnes upphojda
rander, med alia deras tander och hal, finner man tinnu de
tydligaste spar af alia de sma kalkskifvorna, sadana som dessa
hos Holothurierna upptrada under sin enklaste form. Afven
hari rojer sig saledes den stora analogi, som genomgar hela
Echinodermernas klass.

Sardeles markvardig ar den Constanta form, som kalk-
styckena hos livarje art antaga. Bland vara 13 arter gifves
det ingen, hos hvilken de icke ha en egen typus; och liuru
characteristisk och latt igenkiinnlig denna ar, derom kan ma-
hiinda ingen gdra sig rigtigt begrepp, som ikke sjelf sett dessa
stycken under inicroskopet. Man plagar med skal anse Holo-
thuriernas arter som ytterst svara att med siikerhet urskilja

245

och bestamma. Fa Naturforskare aro i tillfalle att observera
dem lefvande, och de exemplar som i Museer forvaras aro
vanligen oigenkannliga och ofta omdjliga alt bestamma, afven
med tillhjelp af de basta beskrifningar och figurcr. Ocksa ra-
der i Holothuriernas hela systematik och artbegransning iinnu
i denna dag en otrolig fdrvirring. Afven sasom ett medel att
med vida storre sakerhet an hittills kunna bestamma Holothu-
riernas arter, torde saledes hudens structur ingalunda vara
att forakta, utan tvertom bora bli af mycken vigt. Oss har
den, vid bestammandet af de inhemska Arterna, varit en sak-
rare vaglcdning an nagonting annat, och har den stora forde-
len, att afven pa gamla, spritlagda exemplar vara lika anvand-
bar. Blott af ett alldrig sa litet stycke af huden ar man der-
igenom i stand att kunna med storsta sakerhet bestamma arten;
och sa besvarligt det torde synas att hartill behofva anvanda
microscopet, sa torde likval denna utvag vara den enda moj-
liga, att en gang omsider kunna bringa reda i det chaos, hvari
Holothuriernas arter intill narvarande ogonblick sig befmna.

Afven i ett annat afseende skulle mahiinda fortsatta un-
dersokningar ofver dessa former kunna leda till interessanta
resultater. Det ar bekant, hvilken stor role i fornverldens
Fauna Crinoideer och Echinider spelat. Af Asteriader har man
icke heller funnit sa fa spar, ehuru deras losare byggnad mast
gora deras conservation vanskligare. Afven Holothurierna
kunna under jordens aldre perioder icke ha saknat represen-
tanter. Dujardin har redan visat, att det petrificat fran Pari-
serbackenet, som man kallat Dactylopora och fort till
Zoophyterne, ej ar annat an huden af en Holothuria, nara
slagtet Psolus; och troligen skola fortsatta undersokningar i
denna vag leda till manga liknande upptackter. Efter alia de
mjukare delarnes upplosning maste kalkpartiklarne Stersta, och
dessa aro af en sa characteristisk form att de utan svarighet
skulle kunna igenkannas — ja till och med, nar undersoknin-

246

game i delta fall bli vidare utstrackta, till slagte och affinitet
determineras. Har man kunnat upptacka och bcstamma otaliga
arter af fossila Infusionsdjur, sa maste upptackandet och be-
stammandet af sadana stycken som dessa iinnu mindre behofva
raknas bland omojligheter.

9. Professor Sundevall yttrade i anledning af v. Diibens
framstiillning om Echinidermer, att for flera ar tillbaka, da
han hade tillfalle att se manga friska Echini, och att betrakta
dessas s. k. pedicellarier, hade han trott sig fa skal att
betrakta dessa sednare, sasom de organer, hvilka alstrade
taggarne; sa nemligen, att hvarje Echinustagg ursprnngligen
vore bildad i basis af en pedicellarias stjelk, hvilket ej hindrade,
att pedicellarierne kunde dessutom vara till for andra, vigti-
gare andamal. Dessa organs stjelkar sitta, enl. S.s uppgift
altid pa de minsta verruculae, hvilka aro strodda mellan de
storre, och som hafva, utom storleken, aldeles lika form med
dem. Inuti basis af stjelken finnes altid en liten tagg,, som
nara liknar de minsta af de verkliga taggarna, men bestar af
tlera styckcn, i form af lameller, sa att hvarje lamell bildar en
af de kanter, som fmnas pa taggarna. Den sammansatta
kalknalen har en ledyta och en sort hals nedtill, mot verrucula,
nara sasom de egcntlige taggarna. Da taggen liunnit bli sa
utbildad, att styckerna viixa tillhopa, tyckes pedicellarian do
bort och falla af. S. hade ej haft tillfalle at se detta sednare
eller i ofrigt forvissa sig om rigtigheten af sin formodan; men
han tyckte sig hafva funnit, att de sma vartor, pa hvilka pedi-
cellarierna sitta, cndast fmnas nara intill de kantor pa hvarje
stycke af skalet, uti hvilka hvarje stycke tillvaxer. Det ar
afven tydligt att se, att vartornas och taggarnas antal tilltager
med aldern pa hvarje sarskildt stycke af skalet. Allt det ofvan
anfbrda uppgifves hiir siisom en obevist hypothes, hvilken dock
tyckas kunna vara lika sa god som flera andra om samma

247

organer, t. ex. att do skullc vara ungar af Echini. Den lilla
sammansatta kalknal, som S. tror vara borjan till en vanlig
tagg, tyckes vara beskrifven af Erdl i bans afhandling om
Echinernes hudorganer (Wiener Ann. VIII) under namn af ett
skelett, sammansatt af “Stabchena; men han synes hafva oratt
oppfattat detta skeletts lage i stjelken.

10. Professor Boeck meddelte i Hensyn til v. Dilbens
Iagttagelse af den bestemte og constante Form, som Kalkdcpo-
sitionerne have hos de forskjellige Arter af Holothurier, fol-
gende Bemserkninger.

Ved de Undersogelser, han havde foretaget af de i Huden
hos nogle Echinodermer, navnlig Holothuria elegans og Aste-
rias rubens, forekommende Kalkdepositioner, maatte han an-
tage at de Huulheder, hvori de forskjelligen dannede Kalkdele
ligge, ikke saaledes omgive den i dem liggende anorganiske
Masse, saaledes at de danne for den en noiagtig omgrsend-
sende Form, hvorved Huulhedens Vsegge kunne betragtes at
betinge det forskjellige Udseende, Kalken har erholdt, ved
umiddelbart at have begraendset den i dens Udvikling. Det
syntes ham derimod vist at Kalkdepositionerne kun meget lidt,
og allene i deres yderste Omkreds berortes af Huulhedens Vaeg,
og at de altsaa formede sig med deres forskjellige Udseende
uden nogen umiddelbar materiel Paavirkning af den omsluttende
Huds indre Flade, hvilken saaledes allene kunde betragtes at
tjene som Afsondringsredskab for en kalkholdig Vaedske, hvoraf
den faste Kalkmasse ved en Art Chrystallisation udsattes.

Undersoger man saadanne Kalkpartikler ved polariseret Lys,
da vil man finde at de, omendskjondt de synes at bestaae af
Kalknaale, der paa forskjellige Maader og i forskjellige Stillin-
ger modes og forbindes, dog alligevel altid have en saadan
fuldkommen gjennem den hele Masse gaaende regelmaessig
Molecularbygning, at, uafhaengig af hvilkensomhelst sammensat

248

ydre Form, der dog kun viser sig een bestemt optisk Axeret-
ning. Do hos Asterias rubens netformige og mere uregel-
maessige Sammengyttringer eller de hos Holothuria elegans
forekommcnde stjerneformige eller som gotliiske Buevaerk saa
sniukt forbundne Kalknaale vise det optiske Phaenomen saale-
des som om man taenkte sig, at hvert sammenhaengende og fra
et Centralpunct udviklet Stykke af de omhandlede Kalkpartier
var forfaerdiget af en enkelt Kalkspathchrystal, hvori man med
Bor og Gravstikke liavde udarbeidet i forskjellige Retninger
Huller og Fordybninger. Den paa denne Maade bevirkede
sammensatte ydre Form, der bliver mesget forskjellig fra den,
som Kalkspathmaterien ved Chrystallisation antager, vilde dog
ikke virke noget til Forandring i de tilbageblivende Dele af
det anvendte Kalkpathbrudstykkes moleculare Anordning, hvor-
for dette vilde vise de af denne afhaengige eiendommelig optiske
Phaenomener aldeles uforandrede. Man seer saaledes at under
Udviklingen af disse forskjelligt formede Kalkdepositioner i
Echinodermernes Hud fortsaettes under deres Udvikling Appo-
sitionen af Kalkmoleculerne i den engang paabegyndte Orden
aldeles uafhasngig eller uden Indvirkning af hvilkensomhelst
ydre Form, som maatte kunne opstaae.

Men da nu den ydre Form af disse Kalkdepositioner alt—
saa ikke cr afhaengig af den indre moleculare Anordning lige—
saalidt som den formaaer at modificere denne, og den ikke
heller kan antages at vaere betinget ved nogen umiddelbar

o o c?

materielt begraendsende Paavirkning ved den omsluttende Yaeg
af de Huulheder, hvori Kalkpartiklerne uddannes, medens at
man finder at disse have, som v. Diiben nu noiere har paaviist,
eiendommelige og de forskjellige Dyrarter aldeles bestemt
charakteriserende Former, saa tvinges man til at antage, at
den forskjellige ydre Form er frcmstaaet ved en dynamisk Act,
ved en paa Kalkmaterien sig yttrende Samvirken af de samme
Kraefter, der forovrigt betinger Dyrartens Charakter, og ved

249

ei\ parti el Undertrykkelse af den ellers Kalkmaterien for sig
behaerskende Yirksomhcd. Man synes efter dette at have et
talendc Beviis for, at de i de anorganiske Legemer herskende
og visse bestemte Forhold betingende Kraefter ikke ere borte eller
ere uvirksomme i de inden for de organiske Legemcrs Omraade
deponerede og i det organiske Legemes Livsvirksomhed ikke
egentlig deeltagende anorganiske Materier, men at de for en
Deel modificeres eller hindres i deres ellers tydeligen synlige
Virksomhed ved de det organiske Legemes Bygning og Cha-
rakter betingende Kraefter. Disse Kraefter tillade i det omhand-
lede Fald den anorganiske Materie — den kulsure Kalk — at
antage en vis bestemt og igjennem hvert enkelt indesluttet
Kalkpartre fuldkommen regelmaessig fortgaaende Molecularan-
ordning, som om samme var en Chrystal, men ikke at der
dannes en ydre Begraendsning overeensstemmende med Mate-
riens iboende egne og uafhaengige Virksomhed. Den ydre
Form modificeres ikke allene til en, der er den anorganiske
Natur fremmed, men uagtet man liar den samme Materie, og
denne vel overalt er af den samme Molecularanordning, erhol-
der denne Materie for de forskjellige Dyrarter dog en forskjellig
ydre Form. Den Dyrets Artscharakter betingende Virksomhed
forstyrrer ikke alene den anorganiske Virkeretning men modi-
ficerer den paa en bestemt og for de forskjellige Dyrarter for-
skjellig, ufravigelig og ejendommelig Maade.

Det saaledes omhandlede Phaenomen staaer med Hensyn til
de deraf uddragne Slutninger ikke isoleret. Otolitherne hos
Fiskene, der udvikle sig i membranose Huulheder, som ere
forholdsviis meget vide, altsaa ikke ved nogen directe begraend-
sende materiel Paavirkning af disse Huulheders Vaegge, erholde
dog en for hver enkelt Fiskeart meget charakteristisk indre
og ydre Bygning, uden at et forskjelligt Materiale og en deraf
afliaengig forskjellig molecular Anordning kan paavises. Et al-
deles analogt Phaenomen, skjondt gjeldende et sammensat orga-

250

nisk Stof, finde vi i Udviklingen af Amylumkornene hos for-
forskjellige Planter, hyorom var talt ved Model i Kjobenhavn.
Man finder ogsaa den samme Materien behaerskende fra Arts-
individualiteten udgaaende tydeligen udtalte Paavirkning ved
Fuglefjedrenes Udvikling — der naermere skulde blive omhand-
let i den physiologiske Section — ligesom det samme lader
sig paavise ved Udviklingen af mange andre Former af orga-
niske og anorganiske Materier i organiske Legemer.

Tirsdagen den I6de Juli.

1. Magister Mathesius forevisede et Exemplar af Myoxus
avellanarius erholdt ved Lugnas i Vestergothland, det nordlig-
ste Punct, hvorpaa denne Dyrart hidtil er iagttaget.

2. Professor Retzius foredrog om det Eiendonnnelige i
Mavespytkirtelens Bygning hos nogle Pattedyr af Gnavernes
Orden, og foreviste Praeparat af denne Kirtel hos den almin-
delige Huusrotte samt Tegninger af dette Organs Bygning hos
Myopotamus Coypus.

3. Adjunct v. Diiben berettede om de norske Echinider.
Sasom resultat af de undersokningar, dem Ref. gemensamt

med Hr Koren i Bergen foretagit, meddelades foljande ofver-
sigt af de Norrska Echiniderna:

1. Den sallsynta, men stora och praktiga Cidarites, som
forekommer vid Norriges vestra kust, och som vanligen
fatt ga under namnaf Echinus Cidaris L eller sednare
under C. Hystrix, ar icke identisk med den Medelhafska
Art, som af sednare forfattare betecknas med detta namn,
ansags af Ref. i borjan for en ny art och kallades C.
borealis, men ar densamma som den vid Skottland fore-
koinmande C. papillata Flem. Kan na en diameter af
turn, med 5 turn langa taggar.

251

Af slagtet Echinus, i den inskranktare mening hvari
det numera tages, fmnas vid Norriges kustcr 6 distincta
arter, af hvilka blott 2 hittills blifvit anmarkta (den tredje
som i Mullers prodromus upptages under namn af E. saxa-
tilis, ar fran Gronland). Alt urskilja och characterisera
dessa arter har icke varit sa svart som att med sakerhet
henfora dem till de hos andra auctorer bestamda arter,
livilket emellertid anses ha lyckats med 4, hvaremot 2
anses hittills obeskrifnc. Hos alia ar skalets nedre opp-
ning niistan rund eller otydligt 10-kantig, med blott belt
svaga spar till de 10 inskarningar, som fmnas hos dc fiesta
af Sodra Europas arter, och hos alia ligga porernas par
i ambulacra i brutna rader, 3 eller 5 par i hvarje rad.
Dessa arter anses saledes bast kunna pa foljande satt
uppstiillas och characteriseras:

a) apertura testae subrotunda, (absque 10 fissuris); poro-
rum paribus ternis.

2. E. esculent us L. (cfr. praecipue Museum Ludov. Ulr.!),
non recent. : testa hemisphaerico-subglobosa, rubente, tuber-
culis subaequalibus minoribus dense obtecta; spinis con-
fertis, brevibus, albis, versus apicem coarctatum plerumque
violaceis; primariis parum longioribus (hinc series 20 tu-
berculorum majorum in testa decorticata vix manifestae,
ut in 4 sequentibus).

E. Sphaera Mull., Forbes.

E. globiformis Lamk sec. Agassiz.

Ar allman anda ned till sydligaste Kattegat. Kan na
anda till 5 turns hojd och 19 turns omkrets. Linnes namn
sasom aldst och har ej det ringaste tvifvel underkastadt,
bor for denna art bibehallas.

3. E. Flemingii Forbes, testa conico-subglobosa, dilute
flavescente, fasciis 20 rubris verticalibus secus series tu-
berculorum primariorum ornata; seriebus 20 tuberculorum

252

majorum distinctissimis, licet in areis ambulacralibus, pas-
sim interruptis; tuberculis secundariis inferne numerosio-
ribus et majoribus; spinis raris, flavis s. virentibus, basi
purpureis; primariis subtriplo longioribus.

En sardeles vacker, genom flera egna characterer ut-
markt art, som i Norrige synes vara inskrankt till kusterna
af Bergens stift. I Bergenstrakten ar den icke sallsynt,
men saknas redan vid Christiansund alldeles. I storlek
taflar den stundom med esculent us.

4. E. elegans nob., testa depressa, coccinea; seriebus 20
tuberculorum majorum distinctissimus, numquam interrup-
tis; secundariis inferne nec numero nec magnitudine auc-
tis; spinis raris, coccineis, apice albis; primariis duplo
triplove longioribus.

Den sallsyntaste af vara arter, hvaraf Bef. hittills blott
seet 2 ex. erhallna vid Bergen for flera ar sedan.

5. E. norvegicus nob., testa depressa, pallide flavescente,
apice maculis subquadratis 5 rubris (s. virentibus) notata;
seriebus tuberculorum distinctissimis, licet valde raris et
interruptis; spinis raris, concoloribus, pallide flavis; pri-
mariis paucissimis, sed praelongis.

Helt sma exemplar af denna art (af 2—3 liniers diam.)
aro talrika pa vissa stiillen, t. ex. vid Christiansund, och
utmarka sig genom utomordentligt fina och langa taggar,
af hvilka de mellersta primara aro lika langa med skalets
diameter och 6 ganger sa langa som de secundara. Bland
100-tals sadane fmnes ej ett enda storre. Afven vid Ber-
gen forekomma dessa sma, eliuru sparsammare. Ett ex-
emplar af 5 liniers diameter har redan tjockare taggar,
kortare bade relativt och absolut! och de storre ex-
emplar af denna art (af 2 turns diam.), som Ref. forst har
i Christiania fatt se, tagne af Herr Rasch paa Storeggen,
ha de primara taggarne i proportion annu kortare, eliuru

253

dock alltid af en betydlig langd i jemforelse med ofriga
arter (utom Flciningii).

6. E. mi liar is Leske (Lamk? Forbes ? Agass ?), testa de-
pressa, obscure virescente; seriebus 20 tuberculorum pri-
mariorum distinctissimis; spinis confertis, violaceo-purpu-
reis, basi virentibus; primariis subtriplo longioribus.

Allman iinda ned till Kullen. Ar minst af vara arter
(knappt mer an 1 turn i diameter), och hos oss en af de
arter som allraminst yariera.

b) Apertura testae absque fissuris; pororum paribus qvinis.

7. E. neglectus Lamk., testa depressa, livido-violacea; po-
rorum paribus per totam ambulacri longitudinem quinis;
spinis confertis, albidis, violaceis g. virentibus.

E. Drobachensis Mull, prodr. synes ej ha varit annat
an smiirre exemplar af denna art, som ar allman anda ned
i sundet, och larer vara den enda Echinus som der fore-
kommer. Pa de vanliga exemplaren (af 1—2 turns diame-
ter) aro de primara taggarne langre an de secundara, och
• 20 rader af storre knolar, mycket utmarkta pa skalet.
Men pa storre exemplar, af omkring 3 turns diameter, som
sallan traffas, aro en mangd af de secundara knolarne och
taggarne utvecklade till lika storlek som de ursprungliga
primara.

Pa ett stalle i niirheten af Stavanger, der denna art
forekom talrikare och storre an Ref. sett den nagonstiides,
beriittade man, att den olika ar forekom i mycket olika
mangd, och att den, niir den var som talrikast, sa rent
uppat all tangen pa sjobottnen, att denna icke for an om
ett eller annat ar kan atervexa, och gjorde derigenom
mycken skada, i det man har anviinder tangen dels ' till
godning pa akrarne dels till foder for boskapen. Ref.
trodde dock foga pa hela denna berattelse, intill dess han
sjelf oppnade manga af dessa Echini, och fann hela tarm-

254

kanalen alldeles full med sonderbiten och till en del upp-
lost tang-, hvaribland ej forekom ett sandkorn eller ett
conchyliefragment. Afven i tarmkanalen afE. esculen-
tus har Ref. sedan, fast mera sallan, funnit tang.

Pa sannna gang hade han tillfalle gora en annan obser-
vation pa detta djur. Han fann liar pa denna Echinus
for forsta gangen en liten parasitisk Sniicka (Sty lifer
echini co la) i temlig mangd, och for att hemma kunna
sa mycket battre observera densamma, brot han sonder
manga Echini och tog med sig de stycken af skalen pa
hvilka Sty lifer satt. Efter hemkomsten markte han att
dessa stycken, afven de minsta (blott 3"' langa och 2'"
breda) alia fortforo att lefva, i det pedicellarierne och
taggarne pa dem alia voro i lika liflig och oafbruten rorelse
som p i den lefvande Sjoborren. Yid beroring sagos alia
pedicellarier och taggar riktas at den berorda punkten,
nastan med mera hastighet an Ref. nagonsin sett detta
ske hos den lefvande Sjoborren. Pedicellarierne oppnade
och sloto sig som vanligt, och en af dem omfattade med
sadan styrka spetsen af en mil, hvarmed den berordes, att
hela stycket hvarpa den satt, denned uppdrogs ur vattnet
(endast fotterna voro naturligvis allt fran borjan ororliga).
Dessa rorelser fortforo, ehuru med smaningom aftagande
liflighet, anda till pa sjette dygnet, da omsider allt tecken
till lif forsvann hos dessa stycken, hvaraf de fiesta ej
voro sa stora som en nagel. Da man hinge velat pasta
att Pedicellarierna voro egna djur, derfore att de, skilda
fran Echinus, lange fortfara att rora sig, sa ar haraf
klart, att man med samma grund skulle kunna pasta att
hvarje tagg vore ett eget djur.

Af Spantangi upptogas hittills i vor Fauna efter
Muller 3 arter, hvartill nu konuna 3 nya, sa att listan
blir :

255

8. Echinocyamus pusillus Miill.

9 . S p a t a n gu s , p u r p u r e u s Mull.

10. Brissus lyrifer Forbes — Siillsynt vid Bergen, men
synes vara allmannare i Kattegat, enl. Cand. Esmark.

11. En Brissus (eller Micraster Agassiz), niirbeslagtad med
canaliferus, men sannolikt ny art.

12. Amphidotus cordatus Penn. (— Sp. flavescens
Abildg. Zool. Dan. t. XCI, men ej Miill. prodr. — Ar
Lamarcks Sp. arcuarius).

13. A. ovatus Leske pi. 49 fig. 12, 13 (~ Sp. flavescens
Mull, prodr. enligt bans egen forklaring i den danska edit,
af texten till Zool. Dan., pag. 19! A. roseus Forbes).
Denna art forekommer allmant, blandad med foregaende,
langs storsta delen af hela Norrska kusten.

4. Professor Loren omtalte en nye Sleegt af Echinoder-
mer — Chaetoderma nitescens.

5. Professor Sundevall forevisade teckningen af en liten
insekt af ovanlig form, som han funnit springande uti barken
af fiirgtrad, da det utskeppades ur ett nyss fran Bahia till
Stockholm hemkommet fartyg. Detta djur synes vara larven
till en okand art af Forficulina; den saknar fullkomligt bade
alae och elytra, men har forofrigt, sasom vanligt hos Orthoptera,
fullkomligt utbildad form. Fran de kiinda genera af denna
famila skiljer det sig genom oformligt stora, ovala metatarsi
antici och tvaledade, trubbiga appendices anales. Antennerna
hafva 14 leder; tarserna 3. Mesothorax ar svart, slat och ^
starkt glansande. Forofrigt ar fargen graaktig. Hela djuret
var ganska smalt och blott 5 millimeter langt. Provisoriskt
benamnes arten Condylop alama agilis (af xovSuXoc, pugnus
och TcakajXY) palma).

256

6. Conservator Rasch berettede om de zoologiske Be-
maerkninger, han havde gjort paa Straekningen udenfor Norges
Kyst fra Stavnshest til Stat paa den Tid, han var med et til
Havbroens Oplodning udsendt Skib.

Opfordret til at meddele en Udsigt over de zoologiske
Forholde paa den Kyststraekning, fra hvis Undersogelse jeg
midt under dette Modes Forhandlinger er vendt tilbage, vil jeg
i al Korthed straebe at udkaste en Skitse af disse, saaledes
som de af mig ere blcvne opfattede, men da Tiden ikke bar
tilladt mig Bearbeidelsen af de samlede Materialier, haaber jeg
at m. H. ikke ville fordre at en saadan skal blive synderlig
belaerende.

Den Kyststraekning. som er bleven oploddet og undersogt
i den Tid, jeg bar vaeret ombord i Fartoiet, omfatter omtrent
en Bredegrad — fra Statlandet til Christiansund — og bar en
saeregen Interesse derved, at den indbefatter den i lang Tid
bekjendte, og af de sondmoerske Oeboere staerkt benyttede
Fiskegrund, som man benaevner Storeggen. I den senere Tid
har den Mening udbredt sig, at en sammenhaengende Banke,
som en Fortsaettelse af det jydske Rev, straekker sig langs hele
Norges Yestkyst, omtrent parallel medLandet, og at Storeggen,
lige ud for Sondmoer, og Havbroen, udenfor Nordmoer, ere
de bekjendte Straekninger af denne uhyre Banke, hvororn man
har gjort sig meget sangvinske Forhaabninger med Hensyn til
Udviklingen af Norges Havfiskerie. For at komme til Yished
om de sande Forholde i Henseende til denne antagne Banke,
erholdt den norske Regjering en Bevilgning af Storthinget, til
at foretage dertil sigtende Undersogelser.

Hvorledes Forholdet vil vise sig, naar de paabegyndte
Undersogelser ere endte, derom kan jeg endnu ikke have
nogen begrundet Formening, men vil kun tillade mig at gjore
opmaerksom paa hvad de hidtil foretagne Lodninger synes at
antyde.

257

a . Den Banke, hvis yderste nordvestlige bratte Afstyrtning
egentlig kaldes Eggen, skulde efter Fiskernes Formening
vaere adskilt fra Landgrundene ved nogle Dyb, Stordybet
og Lilledybet, men disse Dyb viste sig at vaere hverken
af nogen saerdeles Udstraekning, ei heller overgik de i
nogen betydelig Grad den udenfor beliggende Havbund i
Dybde.

b. Omtrent i 4 Miles Afstand fra Land begynder Soebunden
at vise sig temmelig jaevn fra 50 — 80 Favnes Dyb, og
straekker sig saaledes 8 a 10 Soemile fra Land, hvor den
ender med en brat Afstyrtning mod NW. Paa Kanten af
denne Afstyrtning, og omkring nogle fra den fremsprin-
gende Naes ere de bedste Fiskepladse.

c. Taet udenfor Fiskepladsene fandtes ikke Grund med 270
Favnes Lodline.

d. Mod N.O. og S.W. begraendses dette undersoiske Plateau
ved to Dyb, Bodybet nordlig, og et sydligt Dyb, der maa-
skee er en Fortsaettelse af Bredsundsdybet. Det forst-
naevnte er et betydeligt og staerkt markeret Dyb, livor-
imod dette ikke er Tilfaeldet med det sydlige. Sydlig for
dette ligger Soebundplateauet dybere (over 100 Favne) og
Afstyrtningen mod N.W. synes ikke at vaere saa steil.
Det sydlige Plateaus Afstyrtning benyttes ikke somFiske-
plads.

e. Storegs-Plateauets Overflade er bedaekket af et Lag af
Stene, som oftest mindre og med afslidte Kanter. Et
tyndt Lag af Sand, Grus og Skjaelfragm enter daekker Steen-
laget; thi Loddet viste Sandgrund, medens Skraben altid
bragte de omtalte Stene fra Bunden.

Da jeg paa Reisen havde Anledning til at anstille Underso-
gelser ved Kysten paa fire forskjellige Stationer, vil jeg forst
meddele nogle Iagttagelser gjorte paa disse Steder.

17

258

1. Ved Christiansund fra 10— 19de Mai. I Sundet fandtes
temmelig mange Acalepher, hvilke ikke der vare obser-
verede forrige Aar. Disse vare isaer Cydippe pileus,
Beroe infundibulum, Mnemia norvegica Sars. En Kjeld
(Haematopus ostralegus) havde endnu ikke kastet Vinter-
dragten den 16de Mai.

2. Under Opholdet i Gjosund, der adskiller den flade Yigeroe
fra den steile Yalderoe, observercdes 20— 23de Mai Co-
lymbus glacialis ikke sjeldent, Anas Tadorna hyppig, Anser
cinereus i mindre Flokke. (Nogle Par skulle klaekke paa
Moserne inde paa Oen.) Fuligula nigra? i meget store
Flokke. Charadrius morinellus sparsomt; Yanellus crista-
tus havde allerede udklaekket sine Unger. Gidskoe og
Vigeroe ere de eneste Localiteter i Sondmoer, hvor man
om Sommeren finder den almindelige Sanglaerke, Alauda
arvensis. Turdus torquatus fandtes ved Sjongshulen paa
Yalderoe. Plioca vitulina og Delphinus Phocaena saaes
hyppigt i Gjosund.

Af Echinodermer fandtes Solaster endeca hyppigt, S.
papposus sjeldnere, Echinaster oculatus hyppig, Ctenodiscus
polaris almindelig, Astrogonium phrygianum sjelden, Astro-
pecten Miilleri Diib. og Asteracanthion rubens L. vare dog
de almindeligste; Luidia Sarsii Diib. sparsomt.

Ophiocoma nigra var hyppig i Sundene paa ringe Dyb;
den varierede nsesten intet i Farve. -

Echinus miliaris og Sphmra vare almindelige.

Amphidotus cordatus og flavescens ligeledes.

Holothuria clegans og mollis, Cucumaria frondosa ikke
i Maengde.

I Fjaeren ved Yalderhaug fandtes Cirrhatulus i utrolig
Maengde. Paa Rodskiven af Actinia coriacea, som der
ligeledes var hyppig, fandtes Pycnogonurn littorale ligesom
parasitisk, 3 til 4 paa hvert Individ.

259

Af Crustaceer vare Hipolyte Gaimardi og smaragdina,
sand Pandalus annulicornis de alrnindeligste. I de sidste
Dage af Juni fandtes Ilummerens Rogn ined fuldt udvik-
lede Fostre.

3. Paa Rundoe 3— 4de Juli imdcrsogtcs det dervaerende Fug-
lefjeld, det sydligste paa Norges Kyst. Den storste Maengde
af de der rugende Soefugle er Lundefugle, Mormon fra-
tercula. I den steile Fjeldvaeg paa den sydlige Side af
Oen findes betydelige Huler, hvori man, naar Soen er
rolig, kan roe ind. I disse Huler liar Skarven - Connoranus
cristatus, Loinvien - Uria Troile, og Teisten - U. Grylle sit
Tilhold. Enkelte Reder af Lams tridactylus saaes ligeledes.
Fjeldets lidiere Regioner indtoges af utallige Lundefugle;
ogsaa Alca Torda var hyppig. Paa Svinoe, en temmelig
lav Holme ude i Havet mellem Stat og Rundoe, findes og-
saa Lundefugle i temmeligt Antal. En mindre Colonie
findes paa Ristoe.

4. Yed Ristoe er et betydeligt Fuglevaer fornemmelig af Maager,
Larus canus og L. argentatus. Et enkelt Par af Lar. glaucus
skal ogsaa aarlig ruge paa dette Yaer. Af denne Art
observeredes et enkelt ikke fuldt udfarvet Individ paa Soen
4 Mile ligc ud for Stat. Yed Indlobet fra Havet mellem
Sandoe og Skorpen fandtps med Skraben Koralbund paa
100 Favnes Dyb. Af Madrepora prolifera og en anden
naerstaaende Art bleve skjonne Stykker dragne op fra
Grunden. Mellem Grenene af disse fandtes Bonellia viri-
dis og Holothuria elegans, samt en praegtig Sabella.

De Skabninger, der paa en vis Maade kunne siges at karak-
terisere det yderste Skjaerbelte ere af Pattedyr, den store graae
Havsael, Havaerten - Halichoerus griseus Nilss., som liar sit for-
nemste Tilhold paa nogle Skjaer ret ud for Vigeroe; af Fugle
Svartbagen - Larus marinus ; af Fiske isaer Seien - Gadus virens,

17 *

260

som om Sommeren fiskes ude paa de grundere Skaller med
Saekkenod. Fangsten med dette Redskab er overordentlig be-
tydelig, og alle fire Baade, som betjene Noden, blive ofte
fuldladte vcd et eneste Draet. Man har Exempel paa at 18000
Fiske ere fangne i et Draet.

For at give m. H. et Begreb om det Liv, der rorer sig i
Luften, Soen og paa Havbunden ude vcd Eggen, vil jeg skildre
nogle Timer under saerdeles gunstige Omstaendigheder tilbragte
ude paa denne interessante Localitet. En let nordostlig Brise,
som undertiden afvexlede med fulkommen Stille, havde bragt
os ud til Fiskepladsen, som vi naaede Kl. 6 om Morgenen.
Sex til syv Mile fra Land begyndte Malemukken eller Havhesten -
Procellaria glacialis, hyppigere og liyppigere at vise sig, stroi-
fende forbi Skibet i sin forunderligt svaevende gespensteragtige
Flugt. Da vi vare komne ud mellem Fiskerbaadene, hvoraf vi
vel oinede en Snees Stykker blev det et fuldkomment Havblik.
Soen var opfyldt med Ribbegopler, fornenunelig Beroe infun-
dibulum og Mnemia norvegica, som drivende med Strommen
langs Skibets Sider, lignede Krystaller med Striber spillende i
Regnbuens Farver. Exemplarernes Storrelse var paafaldende.
Af Skivegoplerne vare Cyanea capillata, Taumanthias plana og
multicirrata Sars ligeledes i Maengde.

Det hele Mandskab fik nu travelt med at faae Fiskesno-
rerne ud. Bundskraben blev nedsaenket, Loddet viste 80 Favne.
Snart var Daekket fuldt af spraellende Langer og Brosmer.
Udkastet Lever lokkede snart de i stor Maengde omstreifende
Fugle indenfor Skudvidde. De lode sig hverken skraekke af
Skudene eller ved Synet af deres dode og dbende Kammera-
ter. Havhestenes Graadighed var saa stor, at de syntes at vaere
ufolsomme for Smerten; thi ikke sjeldent saae jeg vingeskudte
Individer svomme hen til og nedsluge det Leverstykke, som
de havde faaet isigte. Naesten ligesaa dristige og slugvorne

261

viste Tyvjoen - Lestris parasitticus, og Krykjen - Lams tridac-
tylus sig. Lams fuscus var ogsaa hyppig, men og mere for-
sigtig. Uria Troile saaes hist og her.

Bundskraben, som ved Skibets Bevaegelse blev slaebt hen
over Bunden gav os et Begreb om dennes Beskaffcnhed og de
Skabninger, som findes der. Paa enhver Steen var haeftet et
eller here Individer af den smukke Terebratula vitrea — karak-
teristisk for denne Localitet. Den priTgtige Cidaris papillosa
Forb., Cidaris Hystrix Sars. synes der at have sit egentlige
Hjem. Spatangus purpureus ligeledes; thi den opnaaer her
en gigantisk Storrelse. En praegtig ny Art Ophiocoma, meget
storre end nigra, med skarlagenrod, eller citronguul Skive og
Arme besatte med hvide Pigge og i mange forskjellige Far-
venuancer forekommer i stor Maengde, og er maaskee den
mest eiendommelige Form for Storeggen. En saerdeles lax
og amorph Spongia, der tjente til at sammenbinde de smaa
Stene, maa paa sine Steder danne ligesom et udstrakt blodt
Teppe.

Paa denne Spongia fandtes to Exemplarer af Munna Boeckii,
og Ophiolepis Ballii M. T. nye for Skandinaviens Fauna. I
en Fusus antiquus stak et Exemplar af en Pagurus, som er
forskjellig fra vore to ovrige Arter. Lasngere Undersogclser
anstillede paa denne interessante Banke ville udentvivl bringe
mange nye Former til de af mig fundne, hvoraf jeg her blot
har omtalt de mest ioinefaldende.

De Fiskearter, som isaer fiskes paa Storeggen ere Langer
- Gad. molva, som fra denne Localitet ansees for bedre end
dem som fiskes inde i Fjordene, Brosmer - Gad. brosme, og
Qveiten - Pleuronectes hippoglossus. Under gunstige Omstaen-
digheder kan dette Fiskeri vaere lonnende, men ofte mislykkes
det, og er i det Hele taget neppe til Beboernes Fordeel, da de

262

derved afholdes fra at drive deres Gaarde paa en hensigts-
maessig Maade, en Beskjaeftigelse, der vilde yde dem en storre
og sikkrere Fordeel. At drive Fiskeriet paa Eggen med
Daeksfartoier, saaledes som det skeer paa de newfoundlandske
Banker, vil efter de Soeofficierers Mening, der have undersogt
Banken, neppe kunne lade sig gjore med Haab om fordcelag-
tigt Udbytte. Under Krydsningerne ude paa disse Grunde,
saae vi undertiden Springere, men ikke i betydeligt Antal.
To Gange passerede de ganske naer ved Skibet, saa at jeg
tydelig erkjendte dem for at vaere den af mig beskrevne Art,
Delph. leucopleurus eller Hvidskjaevingen. I deres Bevaegelser
vare de langtfra ikke saa livlige som den almindelige Springer,
Delph. Delphis. Man knnde maerke deres Ankomst af den
Maengde Havheste, som svaevede om dem og fulgte deres
Gang.

Efter endt Foredrag foreviste Herr R. nogle af de paa
Reisen indsamlede Naturalier, hvorved DHerrer v. Diiben og
S. Loven fremkom med Bemaerkninger. En Echinus som R. havde
anseet for en ny Art eller maaske Ech, Flernmingii Forb. er-
kjendte Diiben for at vaere gigantiske Exemplarer af den af
ham beskrevne Ech. norvegicus, en Mening, som Herr R. og-
saa tiltraadte, da han allerede havde anseet de i 1843 ved
Christiansund fangne smaa Individer for at vaere identiske med
de paa Eggen fangne, men vidste ikke at de scnere af Herr D.
vare blevne beskrevne og benaevnte. Diiben ansaae de fore-
viste Exemplarer af den paa Bankerne fundne Ophiocoma for
at vaere Oph. nigra, en Mening som R. bestred.

7. Til Slutning opstod en Discussion angaaende Soeor-
mens Tilvaerelse hvorved yttrede sig v>. Diiben, S . Loven,
Nilsson, Rasch , Sundevall.

Omendskjbndt flere af Sectionens Medlemmer kunde med-

‘263

dele Bcretninger fra Havkysten angaaende Folketroen om at
Soeormen virkelig existercde bctvivlede de dog dens Tilvae-
relse som et for Naturforskerne ubekjendt stort Dyr af Repti-
liernes Classe. Den indgroede Troe om at den er til og om
dens Farlighed foranlediger at Soemaend og Havkystens Beboere
ikke kunne vaere noiagtige og rolige Iagttagere naar de be-
maerke Phenomener, som ved forste Oiekast lade dem formode
at en Soeorm er i Naerheden. Derfor, skjondt man vel maae
antage at Kystbeboere meget godt kunne kjende mangeslags
Fiske eller Hvaldyr, som ved at svbmme i Rad kunne give
et mere tilfaeldigt Billede af et stort langt Dyr, og at de ved
rolig Iagttagelse let vilde kunne fatte, hvilke Dyrformer, de
havde for sig, saa vil dog Fordom og Frygt meget ofte fore-
bilde dem Noget, som langtfra i Virkeligheden er, hvad de
antage. S. Loven yttrede den Formodning at en og anden
Gang en storre Gymnetrus kan have vaeret seet og antaget for
en Soeorm.

Rasch bemaerkede at Troen om store Orrtie eller Slanger
i de storre Indsoer ikke er mindre almindelig end om dem,
som skulle forekomme i Havet. Tilfaeldigheder befaeste ogsaa
ofte denne Troe, naar der ikke har vaeret Anledning til at an-
stille en noiagtig Undersogelse. Han kjendte saaledes et Til-
faelde af, at en svommende Elg blev af flere Tilskuere aldeles
bestemt antaget for et saadant Uhyre indtil Dyret gik i Land,
og saaledes viiste sin hele og ikke misforstaaelige Skikkelse.

Overalt kjendte man endnu ikke et eneste Factum af, at
nogen Soeorm var naermere undersogt eller ikkun seet af til—
straekkelig fordomsfrie og kyndige Iagttagere, saa at man, om
man end ikke afgjorende vilde naegte dens Tilvaerelse, denne
dog maatte betragtes ubeviist og aldeles usikker.

*264

Onsdayen den 17 de Juli.

1. Adjunct v. Diiben talte om Norges Asterider.

I Mullers och Troschels System der Asteriden har
hela denna familj nyligen blifvit underkastad en fullstandig re-
vision, och rikeligen tillokt med nya former. Da dess Forfat-
tare haft tillfalle att begagna de betydligaste af Skandinaviens
Museer, sa har afven Skandinaviens Faima genom detta arbete
fatt manga nya tillagg; likval atersta annu icke fa arter att
tillagga till var Fauna, och nagra sadane, til en del afven nya
for vettenskapen, forevisades, funno af Forf. under dess resa
langs Norrska kusten och undersokta gemensamt med Herr
Koren i Bergen. Har meddelas blott en kort beskrifning af
de nya arterna:

Solaster furcifer: Diameter minor ad majorem = 1:3
(in 2J pollicari). Brachia cOnstanter 5, lata, depressiuscula.
Penicilli in dorso seriati, constant e spinulis planis 1. triqvetris,
apice 2-3 furcatis; series 2 secus margines brachiorum reli-
quis majores. Pori tentaculares in singulis interstitiis 1-4 :ni.
Spinae inferne secus ambulacra 3:nae, dein transverse pecti-
natae, ut in congeneribus. Color pallide rubens, punctis ocula-
ribus intense sangvineis.

Astropecten Parelii: Brachia 5, interjectis sinubus
rotundatis; diameter minor ad majorem = 1:2J (in 4 polli-
caribus). Scuta marginalia 30; superiora inermia, minute gra-
nulata, spatio paxillifero latiora. In scutis marg. inferioribus
granula sensim abeunt in spinas complanatas, qua sub forma
totam inferiorem superficiem occupant, In scutis ambulacrali-
bus ejusmodi spinae aliquanto longiores, sat numerosae qvarum
4, in simplici serie positae, ipsum ambulacri marginem occu-
pant. Color intense sangvineus.

Asterias aurantiaca variet. Pcirelius Act. Nidros. IV,
p. 425, tab. XIV fig. 3.

265

Astro pec ten Christ ii: Brachia 5, apicein versus valde
attenuata, acuta, interjectis sinubus rotundatis; diameter minor
ad majorem ~ 1:4 (in 5 pollicari). Scuta marginalia 33,
sulcis profundis distincta; superiora inermia, minute granulata,
spatio paxillifero angustiora; inferiora squamulosa, secus mar-
ginem aboralem armata spinis planiusculis, arete adpressis,
2—4. In scutis ambulacralibus spinae 3 seriatse, in infima serie
6 tenues acuta?, dein sequuntur bis 4, duplo triplove brevio-
res, adeo ut extimae in granula fere abeant. — Color laete
roseus.

Ast. aurantiaca var. Parelius 1. c. tab, XIV fig 4.
Forst aterfunnen af Stiftamtmand Christie.

Astropecten tenuispinus: Brachia 5, angusta attenua-
ta, margine alto, interjectis sinubus late rotundatis; diameter
minor ad majorem 1:4 (in sesquipollicari). Scuta marginalia
18; omnia armata spinulis raris, quarum in medio eminet spina
longior cylindrica, setacea; superne spatio paxillifero angu-
stiora. Scuta ambulacralia cinguntur spinis 8, interioribus
majoribus^ et in medio scuti eminet spina longior et fortior.
Color griseo-flavicans ; habitus a genere alienus, fere Cteno-
disci.

Luydia Sarsii: Brachia constanter 5, interjectis sinubus
acutis; diameter minor ad majorem 1:6 (in 6 pollicaribus).
Scuta marginalia inferne 50—60, armata, in crista transversali,
spinis teretibus 2—4, basi spinulis circumdatis. Scuta ambu-
lacralia armantur, in eadem crista transversali, spinis 3, qua-
rum infima, in sulcum ipsum descendens, compressa, acinaci-
formis. Color bruneo-flavescens.

Asterias, aurantiacse proxima Sars, Beskrivelser og
Iagttagelser.

Ophiopeltis nov. genus, (prope Ophiomyxam vel
Ophioscolicem).

Char. Rimae genitales inter brachia binae; os papilliferum.
Discus omnino nudus et cute molli tectus, exceptis scutis binis
elongatis ad radices brachiorum. Brachia vero sqvamata absqve
omni molliori integumento. Sqvamae ad poros tentaculares
nullae.

0. securigera nob. brachiis omnium longissimis, diame-
trum disci 15:cies et ultra superantibus; spinis brachiorum
3:nis, intermedia apice dilatata, in forinam securis ancipitis
et acute dentatae. Color disci olivaceo-virescens, brachiorum
castoreus.

Som Arter, nya for Skandinaviens Fauna, anfordes dess-
utom: Pteraster militaris 0. F. Midi., C ten o discus po-
laris Sab., Ophiolepis sqvamata M. T., 0. Ballii Forbes
(funnen af Cand. Rasch pa Storeggen) samt Ophioscolex
glacialis M. T.

2. Den Samme omtalte nogle norske Actinier efter Un-
dersogelser som han havde foretaget isammen med Hr Koren.

Det gamla slagtet Actinia kan numera anses som en hel
familj, innefattande flera ganska utmarkta och skarpt begran-
sade sliigten, af hvilka vid Skandinaviens kust forekomma 4:
Actinia sensu str., Anthea, Edvardsia och Mamillifera.

Alla de arter, med undantag af en enda, som hittills varit
hos oss funna och beskrifna, fasta sig medelst en bred, cir-
kelrund basis, och deras tentakler kunna fullkomligen indragas;
de hora saledes alia till slagtet Actinia i inskranktare mening,
hvaraf slagtet Crib r in a Ehrbg val endast kan anses som en
underafdelning.

Slagtet Anthea Johnst. skiljer sig fran Actinia derige-
nom att tcntaklerna alldeles icke kunna indragas. En stor

267

art af dctta sliigte, A. Ttiedia? Johnst., forekommer vid vara
kuster; liksom i ersattning for dot de ej kunna indragas, ha
dess tcntakler fait eii egenskap, hittills ej anmarkt hos nagon
Nordisk Actinia, men val hos manga arter i de varmare
hafven: att vid beroring astadkomma en briinnande sveda i
i huden. Vid microscopisk undersokning finnas nasselorganer
(sadana som de beskrifvas af Kolliker och R. Wagner) myc-
ket tydliga och stora, ej blott pa tentaklerna i storsta miingd,
utan afven, fast fiirra och glesare, pa sjelfva kroppens hud,
hvarest de knappast forr blifvit funna hos nagon Actinia. —
Artcn varierar mycket till fargen; stundom aro tentaklerna
morkt purpurfargade, och da tyckes afven deras brannande
egenskap vara mycket starkare an pa blekare exemplar, sadana
som vanligen forekomma. Pa det forsta exemplar som erholls,
brande sig Koren sa att ett utslag uppkom pa handerna, som
liknade det vid nasselfeber och varade i 4 veckor.

Under namn af Edwardsia har Qvatrefages nyligen
uppstallt ett sliigte, nara Actinia men likviil afvikande saval
genoin habitus som genom flera vasendtliga characterer. Hit—
horande djur iiro forlangda, cylindriska eller kantiga, mellersta
delen af kroppen tackt af en tjock opak hud, hvaremot bada
andorna ha ett helt tunnt och genomsigtigt ofverdrag, och
kunna efter behag utskjutas eller indragas inom den mellersta
delen. Den framre andan omgifves af kransvisa tentakler,
den bakre kan hafta sig vid andra foremal, ehuru langtifran
sa fast som de egentliga Actinierna. Af detta sliigte ha vi
vid vestra Norrige funnit 2 Arter; den ena, E. Sarsii nob.,
ar den af Pastor Sars fordom sa kallade Lecythia brevi-
cornis; den andra, E. tuberculata nob., ar ny, utmiirkt
genom en attakantig kropp, som langs kanterna ar besatt med
tata, upphojda knolar.

I de varmare hafven har man funnit flera med Actinierna

268

narbcslagtade former, som aro sammensatta djur och derige-
nom formedla ofvergangen till Madreporernas polyper. En
sadan ofvergangsform ar slagtet Mamillifera Le Sueur: cy-
lindriska, laderartade djur, uppvuxna fran en gemensam, ut-
bredd basis, upptill opnande och slutande sig som Actinier,
och med en dubbel krans af tentakler kring munoppningen. En
art af detta slagte, M. incrustata nob., forekommer vid Ber-
gen; den ar sa fast incrusterad med sand, att denna tyckes
liksom inforlifvad med sjelfva djurets substans, och alia de
exemplar vi sett, ha varit bebodda af en Pagurus som inqvar-
ter. t sigaiti, eller at sig format en cavitet i sjelfva det sam-
mansatta djurets massa. Munoppningen omgifves af 40 tentak-
ler i 2 kransar, och dessutom ar det yttre bramet 20-tandadt
liksom bildadt genom en yttre krans af sammanvuxna tentakler.
Langs den inre cavitetens vaggar hanga 20 tradlika, slingrande
aggstockar.

3. Magister Orsted omhandlede en sjelden Form af Ac-
tinia, og en i samme funden Distoma.

4. Den Samme meddelte Beskrivelse over en nye Slsegt
af Anneliderne og forklarede Udvildingen af deres Unger.

5. Den Samme omtalte Chlorottais og dets Horeorgan.

6. Den Samme beskrev Udviklingen af Pedicellina.

7. Professor Eschricht foreviste en meget stor Filaria af
en Locusta fra Mejico.

8. Den Samme foreviste en Dipterlarve, der levede under
Huden paa et Menneske.

I Anledning heraf omtalte Esmark en anden Form af
Dipterlarver, der er fundet hos Mennesket under Huden, hvoraf
han havde opbevaret Exemplarer. Denne Larve beskrives af
Sundevall saaledes:

Tota alba, longit. 11£ millimetrorum ; latitudine mediae
aeqvali J longitudinis ; ovalis, paullo depressa.

Pars lateralis (Pleura) crassissima, impressione, praescrtirn
in ventre, profunda a media distincta; triplex, plicata; antice,
in segm. 1 et 2, evanescens, postice tuberculatoprominula.

Segmenta corporis, incluso capite, tantum undecim; inter se
minus profundi separata. Pars dorsalis per plicam transver-
sim impressam bipartita: parte anteriore ltevi, posteriore plaga
transversa, crebre hamuloso-punctata, armata. Impressio trans-
versa in segm. posterioribus (7—10) angulata, bis curvata.
Partes ventrales segmentorum laeves, integrae.

Segm. 1, s. caput, parvum, fere hemisphaericum, maculis
parvis, hamuloso-asperis, utrinque tribus, unaque, majore, trans-
versa, superiore, ornatum. Fovea oris centralis; caret hamu-
lis (mandibulis). Antennarum rudimenta desunt. Segm. 4-6
reliquis latiora et paullo longiora; ultirnum (llum) capite
minus; sed magis promineus, latit. \ medii corporis.

Spiracula antice nulla apparent. Postica 2 fulva, externe
3 loba, parva: simul latit. vix ^ segmenti ultimi, et inter se
interstitio latitudine fere unius distantia. Tracheae extus non
apparent.

Anus in rima longitudinali sub segm. ultimo situs, inter
tubercula 2 ultima pleurae; caret verruculis etc. propriis.

Thorsdagen den / Sde Juli.

1. Professor Retzius foreviste adskillige mikroskopiske
Tandpraeparater.

2. Den Samme foreviste Injectioner af Leverens Galde-
gange og Blodaarer.

3. Den Samme omtalte Bygningen og Functionen af de
saerskilte Maver lios Delphinus pliocaena.

4. Professor Loven foreviste en forst af Prost Ekstrom
ved den svenske Kyst opdaget og senere af v. Diiben her ved

270

Norge funden nye Cirriped, som lever parasitisk i linden paa
Haiarter.

5. Professor Boeck foreviste Afbildninger af forskjellige
Arter af Planarider, og faestede Opmaerksomheden paa adskil-
lige Puncter i deres Organisation.

6. Den Sannne omtalte nogle Forhold af Bygningen og
Udviklingen af Polygastrica Ehrenb.

Som Hovedpuncter af det med Afbildninger oplyste Fore-
drag udhaeves: Det havde hidtil ikke lykkes ham hos noget

Polygastricum Ehrenb. at finde Tarmcanalen bygget saaledes
som den af Ehrenberg afbildes i det store Infussorievaerk ved
Tab. XXXI, Fig. I. 4. og Tab. XXXII, Fig. I. 10. Overall,
livor han med Tydelighed havde kunnet see Tarmhuulheden,
bestod den af en vid Saek, hvori Ingesta — formodentlig ved
et “FIimmerepitelium“ — meget ofte saaes at skydes kredsfor-
migt omkring. Det var derhos meget almindeligt sect, at de
til Mundaabningen forte Smaaepartikler f. Ex. af Indigo
bleve i et Svaelg samlede og sammenpakkede til kugelfor-
mige Masser, hvilke derpaa skjodes ned i den store Mave, og,
efterat have circuleret i denne, bleve igjen, oftest uden at
vaere knuste eller fordeelte, udskudte igjennem en Analaabning.
Forsaavidt Ingesta bestaae af ufarvede klare og gelatinose Be-
standdele see de ud som smaae Vanddraaber, som ere liggende
i Dyrets Parenchym, men ved deres Omvandring i den store
Mavehuulhed forholde de sig aldeles som de mere farvede.

Om de smaae Korn, som saa almindelig findes hos Poly-
gastrica, og som af Ehrenberg antages at vaere AEgmasser,
undertiden kunne vaere dette, vilde han ikke afgjore, men un-
dertiden vise de sig at vaere i Huden indesluttede meget fine
staerkt depolariscrende Chrystaller. Hos Bnrsaria vernalis havde
han sect de gronne Korn vandre omiMavehinilheden som Ingesta.

At den hos mange Polygastrien forekonmiende contractile

271

Blaere skulde vaere et mandligt Saedorgan forekom ham ikke
sandsynligt. Hos en stor Vorticella havde han aldcles utvivl-
somt sect, at dcnne Blaere ved Contractionerne udtomte den
indeholdte klare Yaedske i en Canal, der aabnede sig* naer
Anus, og dct med saa megen Kraft atVaedsken trykkede foran
sig de i Yeien liggende Excrementer. Her kunde altsaa den
contractile Bleere ansees som en Urinblaere, der optog og maa-
skee vel ogsaa afsondrede den i Legemet vaerende overflodige
Maengde af Yand, som indkom i Mayen ved den uafladelige
Svaelgning af de som Naering optagne og i Yandet udblodte
Smaaedele. Hos Former, hvor det er tydeligt at, naar den
contractile Blaere sammentraekker sig, den indeholdte Yaedske
udpresses i Here som Radier udgaaende Canaler, der fordele
sig til flcre Dele af Dyret, og som det kunde synes inde i det
mellem den store Mavehuulhed og den ydre Flade vaerende
Parenchym — saasom hos Paramecium Aurelia, der kunde man
vel vanskeligen tyde sainme som en Urinblaere, med mindre
de flere Canaler mueligen aabne sig udad paa forskjellige Ste-
der; thi ihvorvel saaledes en saadan forgrenet Excretionscanal
ikke er overeensstemmende med, hvad man finder hos Urinblaeren
af de hoiere Dyr, saa kunde man her taenke sig nogen Ana-
logic med de ramificerede Sliimudforingsorganer, der fore-
komme hos Fiske, ved hvilke ogsaa en ikke ringe Maengde
Vand udfores af Legemet.

Angaaende en Generation ved JEg havde han endnu ikke
gjort nogen Iagttagelse, hvorved denne bekraeftedes, om end-
skjbndt sainme maatte ansees at vaere nodvendig. Derimod
havde han med megen Noiagtighed forfulgt den hos Polygastrica
saedvanligt forekommende Delingsproces, hvilken forekom ham
saerdeles gaadefuld, og undertiden at henvise til Formerelse
ved vexlende Generationer. Isaer var han bragt til at formode,
at saadan forekom, ved Undersogelse af Formerelsen af nogle

272

til Volvoci nx-Ehrenb. henhorende Dyr, der efterhaanden an-
tage under Delingen en forskjellig Form og Charakter. Det
var derfor mueligt at man oftere yilde komme til at finde, at
Polygastrica, som ifolge sin Form syntes at maattc regnes til
forskjellige Al ter ja vel endog Slaegter ogFamilier, vilde kom-
me til at findes at vsere kun forskjellige Udvikliugsformer af
den samme Dyreart, og at denne vilde findes undertiden i sin
Udvikling at have mere Udseende af en vegetativ end en
dyrisk Organisme.

7. Professor Nilsson omhandlede Skandinaviens Mam-
malia.

I den ved Foredraget foranledigede Discussion deeltoge
Sundevall, Statsraad Vogt , Rasch og Esmark.

8. Docent Dahlbom meddelte “Bekraftelse pa den formo-
dan att Sagflugor i hungersnod angripa och uppiita hvarandra“.

Uti Fransyska Entomologiska Societetens Annaler for ar
1834 liar Grefve Be St. Fargeau anmarkt att, nar i stark och
langvarig torka blommorna icke langre forma afsondra nagon
nektar, hvaraf sagflugorna hufvudsakligen lifnara sig, sa an-
gripa Tenthredines andra insekter, och ■ afven arter inom sitt
eget slagte, oppna deras mage och utsuga den honungssaft
som de fangade djuren mojligen kunna innehalla: Att Sagflu-

gorna med sina mandibler verkligen oppna magen pa andra
insekter, det liar jag aldrig sett och kan saledes derofver icke
yttra mig. Men val har jag sett Linnes Tenthredo mesomela
och viridis samt Kings Allantus noth a fanga smarre Ten-
thredines och tugga deres abdomina med sina mandibler. Jag
har icke heller lemnat detta forhallande alldeles oanmarkt uti
min 1837 i Lund udgifna Hymenopterologiska Prodromus. I
borjan ansag jag likviil detta blott for en lek; men forlidne
sommar hade jag tillfalle ofvertyga mig huru denna formodade

273

lek var af del allvarsainma slaget alt det gallde ingen ting
mindre an det ftingade djurets lif.

Pa en excursion, som Prof. Zetterstedt, Haradshofding Ner-
man och jag anstiilde d. 14 Julii 1843 i en ang vid godset Skar-
hult i Skane, kommo vi till en buske af Salix pent an dr a,
pa livars ena blad en stor hona af Tenthredo mesomela,
vid var ankomst, flog och satte sig, hallande emcllan mandib-
lerna ett lefvande exemplar af S el an dr i a morio, den hon
nyss fangat pa blommorna af en vid busken vexande Ranun-
culus der flere individer af samma Selandria annu voro ofriga.
Tenthredo mesomela var sa ifrio- i att med mandiblerna krossa

o

och sondertugga den fangade Selandria att hon alldeles icke
lat storda sig deraf att jag da och da vidrorde henne; hon
borjade med att sondertugga hufvudet och fortsatte oupphorligt,
utan att hvila sig, mot abdomen; till dess hon efter kortare
tids forldpp an 20 minuter, till var forundran, uppiitit och
nedsvaljt hela djuret.

9. Den Samme meddelte Bemaerkninger angaaende “Gall-
aplen fororsakade af Sagflugor.44

Ehuru Reaumur adagalagt att inom hvarje Insektklass
(med undantag af Orthoptera och Neuroptera) Annas arter som
kunna fororsaka nagot slag af de vextprodukter som man kal-
lat Gallaplen, sa ar det dock visst att de fleste egentliga
Gallapplen icke fororsakas af andra Insekter iin Hymenoptera
och bland dessa hufvudsakligast af arter som tillhora det Lin-
naeanske Slagtet Cynips; men Linne ofverdref denna mening
anda derhan att han ansag alia Hymenoptera Gallifica for Cy-
nipes, samt uppforde dem ocksa under detta Slagtnamn sa val
i Fauna Svecica som i den sista af honom sjelf redigerade
upplagan af Systema Naturae. Att likval andra och fran Cy-
nipes ganska olikartade Steklar fororsaka Gallaplen ar en obe-
stridlig sanning, pa det fullkomligaste bevisad af Walliesnieri,

18

274

Reaumur, Rosel och DeGeer. De Hymenoptera som icke aro
Cynipes och likval fororsaka Gallaplen tillhora det Slag-tet
bland Sagflugorna som Jurine kallat Nematus. Fyra Species
inom detta Genus framalstra hvar sina sjelfstiindiga Gallaplen,
uti livilka de tillbringa sitt larvtillstand. 3 af dessa species
finnas redan sasom imagines korteligen beskrifne af Linne,
neml. Cynips viminalis Lin., Cynips Amarinse Lin. och Cynips
Capreae Lin.; den 4de arten ar Tenthredo intercus Gmelin.
Alla dessa arter tillhora, sasom blifvit namndt, Slagtet Nematus.

No. 1 eller Nematus viminalis.

Gallaplet ar kulformigt eller paronformigt och genom
en ytterst kort (knappt markbar) stjelk sammanhingande med
bladets undre sida, till fargen ar det grongult eller hvit— aktigt
saint atminstone pa solsidan mer och mindre ljust eller morkt
riidt, ej olikt ett krusbar; ytan ar blank och endast glest be-
strodd med nagra sma tuberkler. Invandigt ar det merendels
sferiskt uthalkadt.

Larven ar hvitgul eller lergul; nar han ar fullvext ater
han sig ut ur gallaplet och forpuppas i jorden.

Sagflugan ar svart; munnen, ogonringarne, 2 strinnnor pa
brostet, magen (~ venter) och fotterna lergula.

Synonyma aro: Cynips viminalis Lin. Fn. Sv. 1529;
S. N. 2. 919. 13. Rosel Ins. Tom. 2. Wesp. Tab. X fig. 4-7
imago, galla, larva. Mouche-a-scie des galles rondes
du Saule DeGeer 2. 2. 1013. 25. planch. 38. fig. 26, 27, 28
Galla; 29, 30 Larva, 31 imago. Tenthredo intercus Panz>.
Fn. German. 90. 11. galla, larva, pupa, imago. Nematus
intercus Dlbm. Synops. larvar. Lund, 1835. pag. 28. No. 37.
Nematus Gall arum Hartig Blattwesp. pag. 220. No. 55.

No. 2 eller Nematus Amerinae.

Gallaplet ar tradartadt af en hasselnots till ett parons
storlek, sitter pa sidorna eller i toppen af stjelkarne till Salix
pen tan dr a. Nar dessa Gallaplen om vintern fortorkat, se

275

de 0111 varen ut som torkade piiron i toppen af de bladldsa
^rename. Manga larver lefva liksom samhalligt inorn ett enda
sadant stort gallaple; de underga hela sin forvandling inorn
gallaplet, der livar och en, inom de celler som finnas emellan
gallaplets tradaktiga och harda fibrer, spinner sin svarlbruna
kokong.

Larven ar livit med svart hufvud.

Sagflugan ar alldeles svart: munnen, ogonringarnc och
analspetsen samt till en del afven fotterna lergulaktiga.

Ur de 30—40 gallaplen som jag insainlade vid Lund d.
28 Sept. 1838, utklacktcs d. 26 Maj 1839, sextio fem imagines;
de fleste voro honer, blott nagra fa hanar.

Synonyma aro: Cynips Amerinse Lin. Fn. Sv. 1530,
S. N. 2. 919. 16. Mouche-a-scie des galles ligneuses
du Saule De Geer 2. 2. 1009. 24. Tab. 39. fig. 1 — 5, gal-
lm, larvae, —6—8 pupae, 9 — 11 imagines. Nematus Pent-
andrae Dlbm. Synops. larv. 1835. 28. 38. Crypto campus
Pop ul i Eartig Blattwesp. 223. 3.

No. 3. eller Nematus Capreae.

Gallaplet ar om sommaren och hosten hogst allmannt
pa bladen af alia salix-arter, men synnerligast pa Salix
viminalis oc^ Caprea. Dessa Gallaplen aro an pa undre,
an och oftast pa bladets ofre sida, till formen aflanga, ellipti-
ska, cylindriska o. s. v. ej olika bruna honor eller uppsvallda
majskorn, till fiirgen rodaktiga atminstone flacktals; inuti spon-
giosa och ha icke storre cavitet an den larven sj elf uthalkat.

Larven ar i ungdomen blahvit och alldeles genomskinlig,
med brunt hufvud och svarta ogon; fullvext ar han blagron
med svart hufvud; nacken och en strimma som atskiljer hjes-
sans hemisferer lergula. Niir larven ar fardig at forpuppa sig
blir han lergul med svart hufvud, och liter sig ut ur gallaplet
samt forpuppas i jorden.

Sagflugan ar mycket lik Nem. Amerinse; menkroppen

18*

276

ar betydligt mindre, antennerna finare, ogonringarne iiro ej
gula, clypei spetskant ar hvarken sa djupt eller sa bredt ur-
ringad.

Synonyma aro: Cynips Capreae Lin. Fn. Sv. 1531;
S. N. 919. 14; Rectum. Mem. 3. Planch. 37. fig. 1, 2, 3,4,8,
gallae et larvae. Ichneumon f o 1 i o r u m S a 1 i c i s Frisch Germ.
4. p. 22. t. 4. Rosel Ins. 2 Yesp. Tab. X. fig. 1. galla, 2
larva, 3 folliculus. Neinatus Saliceti Dlbm. Synops. larv.
29. 39. Nematus Yallisnierii Hartig Blattw. 205. 40.

No. 4 bar jag ansett bora behalla namnet intercus, hvil-
ken bena inning Gmelin forst infort uti 3de Editionem af Linnes
Systema Naturae.

Imago ar mig annu obekant. Gallaplet ar mycket allmant
pa Salixarter i Tyskland; von Winthem och jag funno det i
stor mangd pa Salixbuskar vid Eppendorff ut med Alsterfloden
om sommaren 1838 och Hartig liar funnit dem lika ymnigt pa
andra trakter i Tyskland. Gallaplet iir mycket likt det ofvan
vid N. viminalis beskrifna; men ar dock vasendtligen afvi-
kande; det iir neml. 1) betydligt storre, dess inre kavitet
kunde rymma en liten bosskula, 2) det ar aldrig rodt, men all—
tid gront eller gulgront, 3) det er icke poleradt utan tvertom
ganska harigt eller luddet.

10. Den Samme omtalte “Mutilla? Europaete parasitiska
lefnadssatt.^

Herr Shuckard beriittar uti silt York om Storbrittaniens
Hymenoptcra fossoria att en af bans Landsman Herr Pickering
uppgrafde om vintern vid Coombe Wood en Mu till a Euro-
paea $ och fann i den uppgrafde sanden inblandade Diptera-
vingar. Shuckard gjor deraf den slutfoljd att Mutilla-larven
fodes med d. v. narer sig af Diptera. Jag liar sedan icke uti
n&gra andra Entomologers skrifter funnit denna slutsats be-
kraftad. Att Mutilla Europaea i larvtillstandet dock ar ett para-

277

sitdjur, det ar utom all tvifvel. Med 2ne facta kail jag be-
styrka det.

1) For manga Ar tillbaka (emellan 1819 och 1821) fann fram-
lidne Prof. B. Fries (som da var Student) en lefvande
Mutilla Euro pse a i ett Humlebo vidAbusa landtegendom
nara Lund i Skane; den fangade Mutillan lemnade Fries
till sin Informator d. v. Botanices Demonstratorn n. v.
Botanices Professorn Zetterstedt , som langa forvarade
Exemplaret i sin samling tills jag erholl det sasom skank
af honom.

2) Philosophise Doctor von Borck samlade forlidet ar om
sommaren flere Humleboen omkring Lund, i synnerhet
boen af Bo mb us Rayellus Kirb. Ur sistniimda boen
utklacktes d. 31 Julii (1843) 2 honor, d. 1 och 4 Augusti
flere hannar af Bo mb us Rayellus; och d. 3, 5, och 7
Augusti utklacktes ur samma Humleboen bada konen i
flere Exemplar af Mutilla Europsea.

11. Den Samme gav Oplysninger angaaende Diodonti
tristis og Alysonii Ratzeburgi Levemaade.,

Sedan Professor Zetterstedt och jag i borjan af Juli 1840
begifvit oss fran Levangerfjord uppfor vestra sidan af Norrska
fjallryggen till Ostrenaess, gjorde vi omkring detta stalle, der
den omliggande trakten foretedde en temligen yppig vegeta-
tion och i sammanhang dermed en rik insektfauna, vidstrackta
excursioner. Den 10 Julii pa formiddagen kommo vi till den
narbelagna byn Skdrdal, och forfoljdes derifran af en stor vild-
sinnad Yallhund, sa att vi som ej for tillfallet hade andra va-
pen an insektsaxar flydde ut i en kornaker derifran vi genom
stenkastning snart fordrefvo forfoljaren. Denna aker var myc-
ket sandig och glest bevuxen med korta kornstand. Det var
inemot middag och solhettan brannande i sanden, hvarest insek-
terna framlockade af varmen och lugnet lekte om hvarandra.

278

I anseende till hastigheten och lifligheten i alia deras rorelser,
var det da ingen liitt sak att fanga nagon af dessa manga
sma som befolkade den lilla sandoknen. 2ne Aculeater adrogo
sig i synnerhet min uppmarksamhet; den ene ansag jag for
att vara en Pemphredonid i anseende till habitus, kroppens
svarta farg o. s. v.; den andra tycktes mig i anseende till
underlifvets teckningar bora vara beslagtad nied Harpactes
lunatus eller nagon dylik. Pempbredoniden hade talrika boen
i sanden; dessa boen bestodo af sneda cylindriska gangar
eller kanaler af en dufvopennas eller gaspennas vidd; mynnin-
gen till dessa gangar utvidgadc insekterna for hvarje gang de
inkropo i boet, genom att bakliinges med baktibierna utskjuta
den infallna eller nedrasade sanden. Till dessa sina boen
aterkommo Pemphredoniderna tidt och ofta, alltid hemforande
proviant med sig i mimnen samt voro alltid liksom dammiga
af nagot hvitaktigt stof eller puder. Efter att lange hafva
legat pa kna i sanden och vaktat vid boen, lyckades mig and-
teligen fanga en hona, just i detsamma hon slog ned vid ett
bo och skulle krypa in; jag fann da 1) att denna hona var
en okand Dio d ontus-art som jag kallat tristis och hvil-
ken ej kan forblandas med Vanderlindens Pemphredon tri-
stis som ar Diodontus pallipes eller Sphex pallipis
PanZj 2) det af Diodontus-honan emellan mandiblerna hem-
forda bytet till foda for ungarne var en lefvande hona af Linnes
Aphis Ulmi, och 3) det hvita pudret eller stbvet hvaraf
Diodontus var om munnen och thorax liksom mjolig, var den
hvita ull-artade secretion som denna bladlusart sa copiost
producerar att den sjelf deraf ofta ar alldeles involverad och
hvilket amne fastnar sa latt pa alia foremal som komma vid
detsamma. Nu ville jag afven veta hvarifran Bladlushonarne
hamtades^, anslalde derfore en liten recognoscering och traf-
fade snart pa i en dald nedenfor kornakern nagra Ale-buskar,
hvilkas blad herbergerade Aphis nlmi i stor mangd. Har in-

271)

funno sig Diodonterna flitigt, sa alt jag lyckades iorse mig
mod Exemplar af badakonen; Diodontus-honorna fangade blad-
lbssen mycket behandigt med mandiblerna och hemforda dem
i flygten till sina boon. Efter donna undersokning atervande
jag till kornakern igjen. Yid iiterkomsten varseblef jag pa
Tiornstanden, som stoda liar och der emellan Diodontus-boen,flere
exemplar af den andra forut omnamda Aculeaten med gulhvita
flackar pa abdomen och roda fotter, lopande myckct lifligt
efter hvarandra upp och nedfor kornstanden, hvarefter de flogo
till nasta kornstand och fortsatte samma lek. Jag formodade
att bada konen voro der forsamlade, och sedan jag fangat
nagra Exemplar blef jag icke allenast derom ofvertygad; utan
afven derom att dessa steklar voro on ny Alyson-art som jag
kallat Ratzeburgi och hvilken jag forut funnit i Skane och
Oster Gothland; men som annu icke mig veterligt, hvarken
forut blifvit observerad sa hogt upp i norden, nara 64° lat. ej
heller nagonsin utom Skandinavien. Den saknades i Berliner-
Museum der jag uppeholl mig 1840 fore utgifvandet af Hyme-
noptera Europaea. Cm Alyson Ratzeburgi forer ett sjelf-
standigt eller parasitiskt lefnadssatt kan jag icke med visshet af-
gora; det ar dock vist att den halfva dag som jag holl vakt
vid Diodontus-boen, flogo Alysonerna alldrig bort for att samla
proviant, utan fortsatta sin lek anda intill aftonen; da deremot
Diodontus-honorna med outtrattlig flit och ihardighet flogo
bort for att hemta ny proviant och kommo igen med sitt byte
som de hollo emellan mandiblerna. Det ar ock anmarknings-
vardt att Alysonerna blott uppehollo sig der, hvarest Diodon-
terna hade sina boen, vid hvilkas mynningar jag ofta sag dem,
ehuru jag aldrig sag dem krypa in i boen.

Jag kan icke sluta denna lilla berattelse utan att omnamna
hvarmed mina Observationer vid Diodonternas bo slutades.
Det hande icke sallan att en arbetsmyra af Formica fusca
krop in i ett Diodontusbo hvars agarinna nyss forut bortflugit,

280

sedan lion dor aflemnat sitt byte. Efter nagra ogonblick kom
Arbetsmyran lit igen, hallande i munnen den bladlus som
Diodontushonan nyss hemfort. Om Diodontushonan i det-
samma kom hem och motte tjufmyran som holl tjufgodset i
munnen, sa vagade ej Diodontus angripa henne.

12. Adjunct v. Diiben foreviste en nye og usaedvanlig
stor Art af en Penella, der levede paa en Balaenoptera og en
anden Laernea, som syntes at maatte blive opstillet som Ty-
pus for en nye Slaegt i Naerheden af Dichelestion, hvilken var
funden paa Antliea Tuediae.

13. Professor Boeck foreviste de faerdige kobberstukne
Tegninger til den af Sars udgivende Zoologia norvegica.

14. Adjunct Diiben uddelte Aftryk af en Skrivelse fra
ham til det bergenske Museums Bestyrelse, hvori han udhaever
de vigtigste Sager, han har fundet i dets zoologiske Samlin-
ger, og udtaler sig med Ros angaaende Museets betydelige Frem-
gang. Yed den opstaaede Discussion vare alle Sectionens
Medlemmer enige i at tillaegge saadanne Museer en stor Nytte
for det zoologiske Studium, hvorfor man altsaa maatte onske at
det bergenske Museum fremdeles maatte gaae frem og laenge
beholde dens naervaerende ivrige Bestyrelse.

Til Slutningen oplaestes et Tilbud fra Gartnersvend Moe
om at levere for visse fastsatte Priser forskjellige zoologiske
Specimina.

281

d. Sectionen for Mineralogie og Geologie.

Ordforer: Leopold v. Buck.

Secretair: Professor Forchhammer.

Fredagen den 1 2 te Juli.

1. Lector Scheerer omhandlede Polykras og Malakon to
nye Mineralspecies — (vid. Poggend. Annal. B. 62, p. 249.

2. Den Samme foreviste nogle paa Hitteroen forekom-
mende Mineralier.

3. Professor Forchhammer foreviste Ceramites Hisingeri
Lieb. fra Alunskiferen paa Bornholm og i Skaane.

4. Leop. v. Buck omtalte forskjellige Forsteninger, der
udmaerke de Formationer, hvori de findes.

Lover dagen den 1 3 de Juli.

1. President Murchison meddelte en Oversigt over de
meest fremtraedende Formationer i det europaeiske Rusland,
saavelsom i Uralbjergene, i det han gav en Forklaring over det
Kart over Rusland, som skal ledsage hans Vaerk over dette
Land.

Mandagen den 15de Juli.

1. Lector Scheerer meddelte de Resultater han havde
erholdt ved mikroskopiske Undersogelser af here Mineralier.
vid. Poggend. Ann. B. 64 p. 153 og 162.

2. Den Samme foreviste Here sjeldne norske Mineralier.

3. Magister Nor din holdt et Foredrag indeholdende Be-
maerkninger angaaende Wermlands geologiske Bildning, med
hovedsagelig Hensyn til Jordlagenes Opkomst og Form beroende
til en Deel af Overgangsbjergene i Westergothland.

Tirsdagen den 16de Juli.

1. Professor Nilsson handlede aOm en nyligen funnen

282

Kritbildning i Halland, jemte nngra anmarkningar om sodra
Sveriges geologiska Constitution.44

Under en resa sistlidne host (1843) fann jag kring Gast-
gifvarestallet 0. Karup, norr om Hallandsas, tydliga spar efter
en kritformation; och under resan hit till Christiania liar jag
haft tillfalle att annu narmare undersoka dem.

Da lager af denna bildning hittills icke blifvit funna i
nagan annan del af Skandinaviska ballon an Skane och nagra
spridda trakter af Blekinge, liar jag ansett det kunna fortjena
uppmarksamhet att ett dylikt afven forefinnes i Halland, isyn-
nerhet som detta ar det nordligaste stalle pa Skandinaviens
fastland och mahiinda ett af de nordligaste i Europa, der krit-
formation forekommer.

For att adagaliigga hvad sammanhang denna Hallandska
kritbadd har till de ofriga kritbildningarna i Skane och Blekinge,
torde jag bora i korthet erinra om sodra Sveriges allmanna
geologiska Constitution.

1) Skanes Grundberg utgoras i allmanhet af den van-
liga Skandinaviska Granit-gneysen, och denna bildar flera asar
genom Provinsen i en rigtning at nordvest och sydost. Denna
bergarts benagenhet att liar bilda asar i namde rigtning mar—
kes afven bos smarre isolerade bergknallar. Bland de full—
standigaste granitasarna ar den sa kallade Sodra asen, som
borjar med Kullaberg, stryker fram forbi i Stenesta, gar genom
hela Provinsen ehuru der och hvar afbruten, och fortsattes i
Linderbdsasen anda til niira kusten af Ostersjon. Denna Gra-
nitas skiljer Skane uti tva bestamdt olika geologiska trakter;
hvilket af det foljande skall blifva tydligt.

2) Narmast Granitberget ligger, pa atskilliga stallen langs
at de namda asarna, den sa kallade Ofvergangsformatio-
nen eller Murchisons Silurian System. Aldsta lanken af
denna utgores af en hard kiselsandsten, (horande til Brongni-

283

arts “Arcose-), sannolikt den aldsta stenart, i tivilken organiska
alster pa var jord forefinnas. Den framstar $tarkast utbildad i
trakten af Cimbrishamn, Glad sax o. s. v. men forekommer iifven
p<i andra vidt skilda stallen t. ex. vid Hardeberga icke langt
fran Lund, o. s. v. De petrifikater, hvilka jag hittills sett i
denna bergart, utgoras af ett fragment af ett grofriiffladt blad,
troligen af en Fucoid, och af Cylinderformiga bojda, pa ytan
tvart skrynkliga kroppar, som utan allt tvifvel aro stjelkar af
en gigantisk Fucoid. De aro annu icke beskrifna eller afteck-
nade. Denna bergbildning foregar narmast den, uti hvilken
Trilobiter, de aldsta djurformer i mangd forekomma; det synes
deraf sannolikt att fucoider forst blefvo alstrade for att tjena
dessa Crustaceer till naring.

Nast denna bergart foljer Alun ski ffern med sin a egna
Trilobiter m. m. samt on och annan Fucoid; LerskilTern med
sina s. k. Graptolither och atskilliga slags Fucoider, och med
denna afvexlar Ofvergangskalken, som ar rik pa Ortho-
ceratiter och Trilobiter af manga slag. Det yngsta led af
denna bildning, och samtidigt med Gottlands Korallkalk, fore-
kommer vid Karrby nara Tullesbo, der en stor del af de sam-
ma petrificater forekomma som pa Gottland.

3) Nast Ofvergangsformationen, och likasom den, lagrad
merendels langs Granitaserna, forekommer en Iura -forma-
tion, bestaende af sandsten med baddar af s. k. Thoneisen-
stein och stenkol. Denna formation forekommer vid Hor, der
dock endast sandstenen finnes, samt ved Bosarp, Morarp,
Wallakra, Gorarp och Hoganas, der afven bade Thoneisen-
steinen och stenkolen forefinnas. Sandstenen vid Hor ar
utmarkt genom sina Filiciter, sina Coniferer, sina Calamiter och
framfor allt sina Cycadeer, bland hvilka slagtet Nilsonia,
Brongn. med 4 eller 5 arter ar det talrikaste; i Sandstenen
vid Gorarp forekomma sma Filiciter isynnerhet af slagtet
Phlebopteris, och i skiffriga sandstenen och kolskiffern vid

284

Hoganas liar man funnit Filiciter, Equiseter, tva arter af slag-
tet Pterophyllum, samt tra och stjelkar af Conifercr. Yid
Bosarp liar man, uti hit horande sandsten, funnit en Semio-
notus Agass.j, vid Hoganas i Kolskiffern en tand af en Am-
phib, och vid Kullagunnarstorp i Thoneisensteinen talrika muss-
lor, bland hvilka Avicula inaeqvivalvis ar den mest charakte-
ristiska.

4) Nast Jurabildningen foljer i Skane Kr it forma t i o —
lien, och denna ar den petrificat-rikaste af alia vara berg-
bildningar. Denna formation ar delpd i tvil olika trakter,

o

skilda genom den for omnamda sodra Asen. Afven pa de

o

aldre bildningarna synes denna As hafva haft inflytande. Norr
om S oder- a sen finnes nemligen intet spar till Ofvergangs-
formation, och detla icke blott i Skane utan afven i Halland,
Blekinge och storre delen afSmaland. Norr om Soder-asen
finnes icke heller spar till Juraformationen; deremot forekom-
mer, som redan blifvit namdt, Kritformation bade norr och
soder om Asen, och dessa begge trakter tiro i foljande han-
seende olika:

a) Skanes krit-trakt soder om Asen: flintan ar liar
mera homogen, stundom grA och opak, stundom svart och
i kanterna genomskinlig; kalkstenen tat, bestar aldrig af
sammangyttring. Koraller finnas, men mer sallan. Belemni-
tes mamillatus ar; sa vidt jag erinrar mig, icke funnen i
denna trakt. Yid Tullstorp nara Sallerup, en knapp mil
oster om Malmo finnas maktiga lager af Hvitkrita med
svarta flintbollar liggande i sneda rader. Denna krita ar
lika fin som den Engelska och Danska och detta ar
det enda stalla i Skandinavien, der hvitkrita forekommer.
Den kritbildning, som finnes vid Limhamn och Ostra Torp,
har jag ansett vara yngre an hvitkritan; men den som
forekommer vid Kopinge och Svenstorpsmolla ar vida
aldre och horer till den sa kallade Gronsandskalken, som

285

allestades kannes genorn sina instrodda morkgrona Korn.
Don utinarker sig hiir genorn sina gigantiska Ammonites
Stoba^i och sina talrika men sporadiskt forekommande
Serpula.

b) Skanes Krittrakt norr om Asen borer uteslutande
till Gronsanden, sadan vi hafva den i Skandinavien: Flin-
tan som i denna trakt forekommer ar spracklig af in-
sprangd Kalk, aldrig homogen eller ren; Kalkstenen ar
aldrig tat men utgores af en fastare eller losare samman-
gyttring af fraginenter utaf musslor, Koraller m. m. med
instrodda kiselkorn, hvilka stundom sa tilltaga, att berg-
arten blir en temligen hard sandsten, som stundom anvan-
das till qvarnstenar, men hvari dock alltid rojas fragmen-
ter af musslor m. m. I denna Krittrakt ar Belemnites
mammilatus icke sallsynt och Koraller samt arter af Slag-
let Crania finnas i mangd: de sednare dock mer spora-
diskt. Denna Kritbildning .forekommer i trakterna kring
Ifosjbn och Oppmannasjon, kring hvilka den har sin stor-
sta utveckling och stracker sig a ena sidan at Ignaberga,
a andra sidan at Blekinge vid Morby och Carlshamn.

Det ar. ingen tvifvel underkastadt, att ju den kritbildning,
som forekommer vid Karup norr om Hallandsas, ar en fort-
sattning af den ofriga Kritbildningen norr om soderasen och
star med denna i det niirmaste sammanhang. Likasom denna
tillhor hail Gronsanden och utinarker sig genorn samma grona
korn och samma kiselkorn som den Skanska. Kalkstenar, ut-
gorande sniickgyttringar, tagna vid Karup, aro sa lika gyttrin-
gar tagna vid Wedhygget nara Ignaberga, att ingen den rin-
gaste skilnad kan upptiickas.

Denna formation stracker sig s&ledes, ehuru der och hvar
afbruten, genorn hela provinsen i en rigtning i S.O. och N.Y.
eller i, samma rigtning som Urbergen, fran Karup ofver Igna-
berga, Ifo o. s. v. och det synes mig hogst sannolikt att den

286

inaste forekomma i linien piellan Hallandsas och Ignaberga

: i

pa Hera stiillen, an der den hittills blifvit anmarkt.

o

Yid Karup och i dess trakter langs norra sidan af Asen
ligger ett miiktigt lager af denna formation. Pa atskilliga
stiillen, iifven tatt vid Gastgifvaregarden liar man oppnat graf-
var i denna bade! for att anvanda den dels som vagfyllning
och dels som mergling pa akrar. Dylika grafvar skola finnas
iifven langre ut mot hafskusten. Kalkbadden forekommer liar
i pulverform, pa nagot afstand liknande gryn eller kli. Intet
enda helt petrificat och knappt nagot for blotta ogat kanaeligt
fragment kan upptiickas. Men de grona Kornen visa att den
grusblandade rnassan tillhor Gronsanden, och med lupen upp-
tiicker man fragmenter af Echinet-taggar, Milleporer m. m.
horande till samma formation. Yid Rodhult, en halffjerdedels-
mil oster om Karup, liar man bortkort mangtusinde parlass af
denna kritmergel och derigenoin bildat en stor graf; pa sidorna
af denna fann jag atskilliga mer eller mindra hela petrificater.
Jag samlade der kanneliga fragmenter af Belemnites mammila-
tus, Catillus Cuvieri, Pecten cpiinquecostatus, en Cidarites med
klubbformiga solida taggar, en med cylinderformiga taggar,
Hajtander, och framfor allt och i storsta miingd en knollrig
pedicellarad milleporit, stundom klotrund. Den samma finnes
vid Ignaberga.

Pa den har ofvan omtalade Kalkgrusbadden, tatt vid Giist-
gifvaregarden, lago tva stora kantiga Granitblock, p& hvilkas
ena sida, (som tydligt utgjort utsidan af hallen innan de deri-
fran sondersprangdes), voro atskilliga sadana af vatten bildade
urgropningar, som man kallat Jattegrytor. I en af dessa caviteter
varseblef jag en hard morkgron massa, som, da den med ham-
mare och stalmejsel blifvit iithuggen, befans hora till Gronsands-
bildningen, bestaende af sammangyttrade morkgrona Korn och
innehallande talrika petrificater: hajtander, belemniter, musslor
och andra Gronsanden tillhorande forsteningar. Denna sten-

287

massa var sa fastgrodd vid insidan af kaviteten att den ej
kunde skiljas derifran och all stycken af Graniten foljde med,
fastsittande vid det grdna mineralet da det utmeislades. Jag
liar aldrig fdrr i Skandinavien self Gronsandskalken i denna
form och farg; men fran Frankrike har jag ett stycke, som
my eke t liknar denna.

I var Svenska kritformation forekomma fragmenter af
foljande Vertebrater; En Gigantisk Plesiosaurus, tva arter af
Mososaurus, AtskilMga Hajar och Rockor samt flera Fjallfiskar.
Koprolither och Contenta af tarmar horande till namda storre
vattendjur, traffas afven der och hvar uti Gronsandskalken.
Dessutom har jag deri funnit en icke obetydlig samling af
fossila vaxter.

2. Professor Maschmann meddelte Bemserkninger angaa-
ende et Elvebrud ved Drammen, og foreviste Modeller af de
Boreinstrumenter, der vare anvendtc for at undersoge Grunden.

3. Professor Forchhammer foreviste Afbildninger af here
Gjennemsnit af Moens Klint.

4. Forelaestes et Brev fra Prtesten Bjorn angaaende nogle
Stene, som man paa Hedemarken anvendte som Gjodningsmid-
del paa Agrene.

Onsdagen den 17 de Juli.

1. President Murchison sluttede det i Modet den 13de
Juli paabegyndte Foredrag over Ruslands Bergformationer.

2. Den Samme fremsatte derefter sine Anskuelser over
Classificationen af de geologiske Lag i Overgangsformationen
ved Christiania.

Mr. Murchison , efterat have gjort en Undskyldning for
Sectionen, fordi han vovede at forelsegge den sine Anskuelser
over de seldgamle brittiske og overhovedet europseiske Lag,
hvormed Overgangsformationen i Norge muligen kunde paral-

288

leliseres, udtalte sin Anerkjendelse af Leopold r. Bucks og
Professor Keilhaus Fortjenester. Han gjorde opmaerksom paa
den Forstes originate og treefFende Omrids af Virkningerne,
som skyldes Udviklingen af gjennemtraengende Masser i Norge,
og paa den Andens geognostiske Kaart af den hele norske
Overgangsformation, hvis Udforelse har udfordret overordentlig
meget Arbeide. Paa en Formiddagsexcursion til Oen Malmoe
i Christianiabugten, i Selskab med Leopold v. Buck og Pro-
fessor Forclihammer saac Forfatteren tilstraekkelige Beviser
for Tilstedevaerelsen af Kalkstene af den ovre siluriske Forma-
tion, som formedelst deres organiske Levninger maae paralle-
liseres med Lagene ved Wenloch og Dudley; medens paa den
anden Side Lag, forstorstedelen sorte Skifere med enkelte
Kalkstene, som komme frem under de ovrige Kalkstene, syntes
ham at vsere characteristiske for de nedre siluriske Lag. De
ovre Dannelser blive characteriserede ved Spirifer, Leptsena
depressa og rugosa, saavelsom en stor Mfengde Coraller; de
lavere ved talrige Individuer af Asaphus expansus og Ilaena
crassicauda.

Ved at kaste et Blik paa Professor Keilhaus geognostiske
Kaart folte Forfatteren derfor en staerk Opfordring til en Gjen-
nemsnitsreise igjennem alle de Lag, som der ere betegnede
som Overgangsdannelser, og fremfor Alt at see deres sande
Forhold til en eiendommelig Sandsteen, hvis Alder og geolo-
giske Stilling endnu ikke var afgjort, og han foranledigede
derfor Professor Keilhau til at ledsage ham paa en Excursion
til Krogkleven og Ringerige. Da en Excursion fra Christiania
til Krogklevens maleriske Klofte forer Geognosten i en nord-
vestlig Retning, og da alle Lag af Overgangsformationen stryge
fra S.V. og N.O. (som ogsaa er dens normale Strygningslinie
paa de brittiske Oer), var det klart, at man vilde erholde et
Tversnit, som sandsynligviis vilde besvare alle de Sporgsmaal,
som Forfatteren allerede forend sin Reise fra England agtede

289

at forelaegge Naturen med Hensyn til Dannelsen i Norge. For-
fatteren var endvidere, da han ved sin Ankomst seilede i Chri-
stianiafjorden, bleven meget overrasket ved Udseendet af de
bratte Klippevaegge og af Sknenterne, som vise sig ved de
ijerne plateauformige Bjerge af Ringerige, som, endskjondt de
vaesentligen bestaae af Porphyr, have, ifolge Keilhaus Kaart,
rod Sandsteen paa deres Side. Hvortil horer denne Sandsteen,
i hvilken Forbindelse staaer den med Overgangskalkstenen af
den store Christianiadal paa Sydostsiden af hine Bjerge og med
Kalkstenen i de andre store Dele af Steensfjord og Ransfjord
paa deres Nordvestside? og var det muligt at erholde klare
Udsagn med Hensyn til dissc Massers Leiringsforhold. I Chri-
stianiadalen haeve sig forskjellige lave Kjaeder af trapagtige og
granitoide Bjergarter gjennem Lagene, og Forfatteren maae
betragte dem i Overeensstemmelse med L. v. Buck, som at
have en bestemt smeltet Characteer; men hvad endog den
mineralogiske Characteer af disse Bjergarter kan vaere, en-
ten de ere Euriter eller Gronstene ( v , Bucks Hyperiter), saa
ligne disse Masser fuldkommen de talrige Lag med krista-
linske Characterer, som i Siluria og Wales almindeligen ere
forbundne med siluriske Lag. Ligesom de brittiske Hoider
af the Wreckin, Caer Caradoc, Hanton &c., kaste Kjaederne i
Norge ligeledes de naerliggende neptuniske Lag tilside, som man
saaledes seer foldede og boiede i utallige smaa Bakker, som
give Christianiadalen sit afvexlende og bolgeformige Udseende,
medens Forstyrrelsen af disse meget forskjelligartede Masser
og af Kalken og Skiferne hvormed de ere blandede, liar frem-
bragt en frugtbar Jordbund, kjendelig ved disse Dales rige
Vegetation, fremfor de omgivende ufrugtbare Gneusbjerge. Ved
den bratte Klippevaeg, som overhaenger Dalen mellem Haslum
og Steenshoide, seer man, at den ovrige eller kalkrige Afde-
ling af den siluriske Dannelse falder imod N.V. og saaledes
skyder ind under de rode Skifere med Sandsteen og Conglo-

19

290

merater. Her var det derfor allerede Mart, at, dersom de
lioiere Kalkstene virkelig repraesentere den ovre siluriske Dan-
nelse, maae disse rode Steenarter vsere iEqvivalenterne for
Skotlands old Red Sandstone (Englands devoniske Dannelse).
Visse Arter af Spirifer, Leptaena o. s. v. som aldrig findes i de
lavere siluriske Lag, bleve iagttagne i disse ovre Kalkstene,
der opad gaae regelmaessigen over i tyndscliichtede, graae og
gronne Fliser, som atter gaae over i rod Sandsteen og Conglo-
merat. Den dverste Deel af Klippevaeggen bestaaer fornemmc-
lig af brunrod Porphyr mcd store Feldspathchrystaller (v. Bucks
Rho mb e-Porphyr) .

Endskjondt Forfatteren derfor var overbeviist om at denne
rode Sandsteen og Conglomerat maa traede istedetfor the old
Red, haabede han dog at crholde klarere Beviis paa den mod-
satte eller Nordvestsiden af Rinfferig-es store Plateau. Da han
naaede Kfogkleven, den store Kloft, igjennem hvilken den
Reisende slipper ned fra Porphyrens hoie, ufrugtbare og vilde
Egne til den frugtbare og venlige Dal af Steensfjord, saae
han til sin store Fornoielse, at der under en overliggende
Masse af Porphyr med en Tykkelse af omtrent 300 Fod frem-
kom allc de dvrige Steenmasser, som man seer ved den bratte
Nedstigen, og som bestode af Lag, der uden den ringeste Tvivl
vare identiske med de brittiske Oers old red Sandstone; ikke
alene i deres almindelige mineralogiske Characteer, men ogsaa
i de underordnede Lags Folge. Den overste, som ligger
umiddelbar under Porphyren, er et rodt og hvidt Conglomerat,
hvori hvide rullede Quartsstykker ere overveiende, og dette
gaaer over, ligesom i Skotland og England til svagt glimmer-
holdende Sandsteen af dyb, rod og smudsig, gronliggraa, un-
dertiden plettet Farve. Dybere nede folge blode, rode og
gronne Skifere, som hist og her antage et breccie-agtigt og
plettet Udseende, hvori Naervaerelsen af en ringe Maengde Kalk
gjbr, at de svare til Cornstone-Afdelingen i England. Den

291

lavere Afdeling bestaaer af Fliissteen og chocoladerode Skifer,
den forste, af gronliggraa Farve, er brudt i store Stykker til
Trappestene og Fliser.

Alle disse Lag haelde med svage Vinkler mellem 15 — 18°
imod S.O., eller under den lioiere Porphyr, og med deres
Fliissteensbasis kan man ikke antage dem af en ringere absolut
Maegtighed end 1000 Fod. Allerede det forste Oiekast paa
denne store bratte Klippevaeg og Lagenes Helding indad med
Formen af det lave Land ved Bjergets Fod overbeviste For-
fatteren om, at den sande ovre siluriske Dannelse vilde i paa
hinanden folgende Kjaeder haeve sig op fra den bedaekkende
eller basinformige, gamle rode Sandsteen, og han gjorde der-
for et Tversnit over Steensfjord til Hole. Strax paa den
anden Side af den lille Bro, som forer over en meget smal
Deel af Steensfjorden forandrer Steenarternes Farve og Udseende
sig, og de smudsig rode Fliisstene blive pludseligen fortraengte
af smudsiggraae Skifere, ganske som i Englands siluriske Egne.
Disse Skifere med nogle Lag af urene Kalkstene, der meget
ligner nogle Varieteter af Ludlowrock i Storbrittanien, isaer
dem fra Skovene af Radnor, stige op under the old Red under
en Yinkel af omtrent 25—30°, og vise saaledes, at det hoie
Porphyrland af Ringerige er et lioit Basin. Yed Over-

jorde findes et lille Kalksteenlag, som indtager Pladsen af
Aymestry eller Ludlow Kalk, som indeholder en Spirifer, der
er almindelig for de ovre Lag af Malmoen og Nabooerne i
Christianiafjorden, desuden smaa Trilobiter. Nu folge andre
Masser af Skifere, som ere blottede i Dalen, hvorpaa en anden
Raekke af haarde Lag folger, der indeholder knoldeformige
Masser og tynde, Hade Lag af morkeblaae Kalksteen med
glimmerige Skifere og Macigno. I disse Lag findes Favosites
Gothlandica saavelsom andre Coraller med Leptsena lata, Tere-
bratula prisca, Cypricardia o. s. v. Den staerkere Helding som
disse siluriske Kjaeder vise fremfor Lagene af den gamle rode

19*

Sandsteen, forklares ved Frembruddet af Massen af en rod
Porphyr (i?. Bucks Naaleporphyr). En anden knoldet Kalk-
steen i tynde Lag, som kommer frem under de nylig omtalte
Masser findes ved Gaarden Jesvold; paa den folger en rod
Skifer, som liar en Tilboielighed til at danne store Concretio-
ner. Disse svagt sammenhaengende Lag have ved Bortskylling
foranlediget Dannelsen af en anden Dal, i hvilken en Arm af
Steensfjorden indtraenger. Saavidt horer Alt tydeligt til den
bvre siluriske Dannelse. Den naeste Kiedel, som ligeledes
holder irnod S.O., bestaaer af Lag, der have en mineralogisk
Characteer, forskjellig fra de tidligere beskrevne, og som lige-
ledes indeholde forskjellige organiske Levninger. De indtage
Skraenterne ved Yiig og Steen, og bestaae af rnorkfarvede op,
sandige Kalkstene. Nogle af disse Skifere blive ved Forvit-
tringer lig de henfaldne (rotten) kalkholdige Lag af Caradoc-
Sandstenen i England, og de brudte Stykker vise paa Lagenes
Overflade Aftryk af smaa Orthisarter, iblandt hvilke Orthis
Pecten, Pentamerus oblongus, Pent, laevis, lige som Tentaculiter,
og det Hele viser en mineralogisk og zoologisk Characteer,
som paafaldende ligner de overste Kjaeder af de lavere siluri-
ske Dannelser i England. (Woolhope Limestone.)

Tilsidst indeholder det lave Land som straekker sig forbi
Hole indtil Gneusgraendsen ved Dramselven, hovedsageligen
Skifere, der ere analoge med de lavere Skifere i Naerheden af
Christiania. Mr. Murchison har ingen Betaenkelighed ved at
betragte de lavere Lag saavel omkring Christiania som omkring
Drammensfjord, som de bestemte ^Eqvivalenter for Gruppen af
de lavere siluriske Dannelser, og de bestaae ligesom disse ofte
af haarde, flisede Kalkstene med Skifere og ligesom de brit—
tiske Skifere af lignende Alder indeholde de store Trilobiter
med Agnosti og nogle Trinuclei.

Yed Slutningen af denne korte Oversigt af Analogien imel-
lem den norske og brittiske Folge af de aeldre palaeozoiske

Dannelser udtrykte Forfatteren sit Ilaab om, at do skandina-
viskc Geognoster, soni vilde udarbeide Sammenligningen i
Detail, ikke vilde forsoge at opstille en alt for noiagtig Sam-
menligning imellem ethvert Lag eller Underafdeling af de re-
spective Lande.

Ifolge en almindelig Oversigt over de siluriske Dannelser
over en stor Deel af det europaeiske Fastland, saasom: Rhin-
landene, Harz, Ovre-Franken, Bolnnen, Osterrig, Polen og
Rusland har Mr. Murchison overbeviist sig om, at, endskjondt
de forstorstedelen tydeligen kan deles i to store Underafdelin-
ger, hvoraf den laveste nu er beviist at indeholde Professor
Sedgwichs cambriske System, er det umuligt at eftervise i
disse forskjellige Lande alle de smaa Underafdelinger, som
findes blot i nogle naturlige Gjennemsnit paa de brittiske Oer.
Forfatteren udtrykte ganske bestemt, da ban forberedte sit
oprindelige Vaerk over det siluriske System, at han ikke for-
udsaae nogen Muelighed i at forfolge meer, end de to Afde-
linger af ovre og nedre af den siluriske Dannelse i Forhold til
Jordklodens almindelige Structur. Ikkedestomindre er den
hoie Grad af Analogie, som finder Sted imellem den norske
Folge og den i Siluria selv, sandeligen meget maerkvaerdig.
Mange af de morke nederste Lag kunne aldeles ikke skjelnes
i mineralogisk Udseende fra Llandeilo flags, andre svare tyde-
ligt til de forsteningsrige Lag af Caradoc Sandsteen. Masserne
af lysgraa, knoldet Kalksteen paa Malmoen og Malmoe-Kalven,
bedaekkede med deres Koraller og i en Maegtighed af flere
hundrede Fod, kunne sandelig blive ansete for Wenloch Kalk-
steen, medens Skiferen som bedaekke dem, og indeholder Grap-
toliter, ligesom i Shropshire, ligne overmaade meget Lower
Ludlow Dannelsen, og den bedaekkende kalkholdende Skifer og
virkelig Kalksteen have til en stor Udstraekning den samme
Farve og Sammensaetning som upper Ludlow-Dannelsen. Selv
i England kan Geognosten ikke forfolge disse Belter fra deres

294

Griindtypus (head quarters) i deres Strygningslinie til nogen
betydelig Afstand, uden at bemaerke, at de lide vaesentlige
Forandrino-er i deres mineralogiske Udseende. Kalkstenene
blive meget tynde i somme Egne og tykkere i andre, medens
den hele Gruppe i Cumberland og det nordlige England har et
haardt og skiferigt og meget gammelt Udtryk, som er paafal-
dende forskjelligt fra det i den typiske, siluriske Egn. Mr.
Murchison sagde, at ban naturligviis dvaelede med stor For-
noielse ved den Tanke, at han havde afgjort Tilstedevaerelsen
af de brittiske Oers sande old red Sandstone i Norge, som
gav en Horizont, livorved Alderen af de Udbrudsmasser, som
havde brudt igjennem og llydt over denne neptunske Dannelsc
kimde maales og livorved nogle af de meest paafaldende Phae-
nomener af skandinavisk Geologic kunde forklares og paralle-
liseres med saadanne, som iagttages i andre Regioner af vor
Jordklode.

Efterskrift.

Efter Slutningen af Modet i Christiania gjorde Mr. Mur-
chison en Excursion som varede en Uge, i Forening med
Professor Forchhammer , for atter at see Gjennemsnittet af
Krogkleven, og for at udvide Anvendelsen af sine Anskuelser.
Yed denne Lcilighed fandt man, at Pentamerus-Kalken, eller
det tredie Kalkbelte dannede en smuk, brat Klippeside ved
Steen og haeldte meget regelmaessigen ind under de ovre
siluri ke Dannelser, medens den hvilede paa de lavere Skifere
og Kalkstene. I Randsfjordens maleriske og meget afvexlende
Dal (Yelo o. s. v.) fandt de den samme Kalksteen overlaesset
med Pentamerus laevis og P. oblongus, daekket ved rode Ski-
fere og opkastet i talrige Bolger med Belter af Eurit og Trap,
medens den samme Art af gjennemtraengende Masser gjennem-
bryde, forandre og opkaste til en betydelig Hoide de lavere
Skifere og Kalkstene med Asaphus expansus og Raenus eras-

295

sicauda. Ved Kl&kken talte de femten Gange af disse Masscr
i Lamgdcn af en engclsk Miil, og Kalkstenen og Skiferne, som
ere dreiede og tvundne, ere forvandlede til “harte Schiefera
paa Siden af det hoiere granitiske Bjerg. Paa Yestsiden af
Tyrifjorden gjenkjendte' dc en lavere, haard, quartsriig Sand-
steen, som hvilte paa Gneus, som den absolute Basis af det
siluriske System, og fandt det daekket af Alunskifer, hvorpaa
sorte Skifere og Kalkstene af samrne Alder, som de, der findes
i Naerlieden. af Christiania, hvile. Yed Drammen erholdt de
det meest afgjorende Beviis paa den fuldkomne Forandring og
Adskillelse af baade siluriske og devoniske Dannelser ved Ud-
bruddet af Granit ined Gronstene og Mandelstene, medens ved
Gillebaek den store Masse af Paradiisbakkens Granit liar for-
vandlet Pentamerus-Kalken til kornet-krystallinisk Marmor, hyp-
pigen med Granater o. s. v. Tilsidst iagttog de, over Gaar-
den Skovum ved Asker, det samrne Gjennemsnit som ved
Krogkleven, nemlig fra en porphyritisk Trap med underliggende
old Red Conglomerat igjennem et Belte af (Ludlow?) Dannel-
ser, som characteriseres ved Leptaense, Spirifer, Terebratula
Wilsonii og mange Coraller, ned til Skifere, kalkrige Fliisstene
og tykke Lag af knoldede Kalkstene. Alt dette er ovre silu-
riske Dannelser, som tydeligen hvile paa Christianiafjordens
sorte, skiferige, nedre siluriske Dannelser, hvis overste Lag
kunne blive betragtede som ^Eqvivalenter for Horderly og
Woolhope Kalk i England.

Ifolge Iagttagelser, anstillede paa Randen af Christiania-
fjorden have Mr. Murchison og Professor Forchhammer overbe-
viist dem om, at visse siluriske Bjergmasser der gaae over i Gneus.
Deres Anskuelser med Hensyn til Naturen og den Yirkning, hvor-
ved denne Methamorphose er foranlediget, skal siden blive forkla-
ret, og da ville de forsoge at afgjore det Sporgsmaal, om der ikke
findes Gneus af to forskjellige Aldere i Norge.

296

3. Lector Scheerer omtalte derpaa flere sjeldnere norske
Mineralier. vid Poggend. Ann. B. 65 p. 276.

e. Sectionen for Pharmacie.

Ordforer: Apotheker Moller.

Secretair: Apotheker Trier.

Loverdagen den 13de Juli.

i. Apotheker Trier foreviste og omhandlede nogle nyere
sydamerikanske Droguer.

I de skandinaviske Naturforskeres 2det Mode havde jeg
den ./Ere at fremlaegge nogle, dengang i Norden endnu ukjendte,
sydamerikanske Droguer. Jeg seer mig idag istand til, som
Fortsaettelse, for mine aerede Herrer at fremlaegge nogle mig
senere ihaendekomne Droguer fra samme Verdensdeel, men
maa beklage, at de oplysende Bemaerkninger, hvormed jeg skal
ledsage disses Fremvisning for en stor Deel maae indskraen-
kes til dem, der ere fremkaldte alene ved Autopsie.

Slangefedt. Efter Afsenderens Angivelse, af Traga
vendo, et usystematisk Dyrnavn, hvorom jeg hidtil ingen naer-
mere Oplysning har kunnet tilveiebringe. Dot er bekjendt, at
i aeldre Tider Slange-Fedt af Yipera Berus (Coluber Berus,
Pelias Berus) har vaeret officinelt; men det er mig ei bekjendt,
at dette Dyr findes i Sydamerika — hvilket vel kunde vaere
mueligt — , og jeg er tilboielig til at antage det her Foreviste
for Fedtet af den i Sydamerika saa hyppigt forekommen Cro-
talus horridus, og det saa meget mere, som dette Dyr, der
almindeligst gaaer under Navnet: Slangen; dets Fedt har
samme gule Farve og samme Smor-Consistens, som det vi
her have for os. Det kjobes i Blikdaaser og anvendes, blan-

297

det med varme Planteafkog, som et sveddrivende, og udven-
digt, som et blodgjorende Middel og imod Forstuvninger.

Mon tec a de Carapa. Et svagguult Fedt af Svinefedts-
Consistens, med en vedholdende bitter Smag. Dets Lugt rober
dets vegetabiliske Oprindelse og har en paafaldende Lighed
med Olivenoliens Lugt. I daarligt tilsluttede Kar bliver det
med Tiden svagguult. Det er udpresset af Froene af Carapa
gujanensis Aublet (Xylocarpus Carapa Spreng. eller Persoonia
Guareoides Wildcn), som horer til Familien Meliaceae Jussieu,
og har sit Hjem i Gujana og Hispaniola (J. de pharm. 1821 &
Braudes Archiv d. Pharm. 34 B. 1). Der hersker hos alle
Forf. hvis Arbeider herom have vaeret tilgjaengelige for mig,
saa megen Overeensstemmelse, og min Correspondent i Vene-
zuela yttrer sig saa bestemt om dets Tilvirkning af en Trae-
sorts Fro, at kun en reen Forvexling af Navne kan have
foranlediget Forf. af et kjobenhavnsk Universitets-Program af
1841 til at beskrive Monteca de Carapa som “Oleum pingve
aut adeps Canceris Moenadis, qvod animale in lagena
incluso ac in luce solari suspenso, effluit“, en Beskrivelse, der
passer til den af Cancer ruricola og C. latro, i Africa ind-
vundne Tourlouron-Olie, Dyr, hvis Tilvaerelse i Sydamerika vel
neppe er beviist. Carapa-Fedtet anvendes i Sydamerika som
et Middel imod lette Forkjolelser, og Indianerne indgnide der-
med deres Hud for at beskytte sig imod Stik af Insekter.
Technisk anvendes det til at bevare Jern- og Staalarbeider
imod Rust, hvortil det foretraekkes Bomolien.

Gua co-Braendeviin er en Tinctur af Fol. & Stip. guaco,
af Mikonia guaco, Familien Compositae, der hyppigt findes ved
Magdalena-Floden i Columbia. Forst i Aaret 1831 kom Herb,
guaco, ledsaget af varme Anbefalinger for dens Virksomhed
imod Cholera til Europa. Dens bedste Kr&fter concentrere
sig i et resinost Stof, guacin, som forst fremstilledes af Cha-
bert (Pharm. Centr. Bl. 1836) og ikkun af den friske Plante.

298

Da Alcohol er dette Stofs bedste Oplosningsmiddel; saa anven-
des guaco meest i Form af Tinctur, saaledes som de her seer
den og som den gaaer i Droguerie-Handelen i Sydamerika.
Tincturen lader sig meget godt blande med Yand eller vand-
agtige Ymdsker.

Det Stykke Lignum guaco, som her forelaegges m. H.,
er hjembragt af Hr. Docent Liebmann og er maaske det forste
Exemplar fra Mexico af mexicansk Guaco, der nogensinde
liar vaerct i Skandinavien. Hr. Liebmann liar af den hidtil
ukjendte Plante, som leverer den mexicanske Guaco, consti-
tueret et nyt Genus af Aristolochineernes Familie og kaldt
Planten Guaco mexicana.

Sereipo-Spiritus, der burde kaldes S. -Tinctur, tilbe-
redes ved Digestion i Solvarme af Sereipo-Bonner, Frugterne
af et stort Trae. Frugterne selv, som her forelaagges m. H.
har jeg allerede i de skandinaviske Naturforskeres andet Mo-
des Forhandlinger beskrevet efter deres ydre Kjendemaerker;
jeg har her kun at tilfoie, at Hr. Liebmann har erkjendt den
dem vedhaengende Yinge som et Charakteermaerke for Fami-
lien Malphigiaceae. Tincturen saelges i Sydamerika i den Form,
som De her seer den, som et Middel imod Rheumatismus af
alvorligere Natur, og anvendes af de dervaarende fremmede
Laeger imod fluor albus. Denne sidste Omstaendighed, saavel-
som dens Copaivabalsam lignende Lugt bringer mig til at an-
tage, at den eller selve Froene tidligt eller sildigt vil fortraenge
Balsam copaivae, for hvilken den vil have det Fortrin, at vaere
bekvemmere at indtage for den Syge.

Kaffeskalle-Sirup er den indkogte Saft af Kaffefrug-
tens kjodagtige Omgivelse, hvortil er sat lidt Sukker. Frug-
ten tages hertil imedens den er rod, altsaa i dens andet Sta-
dium (gron, rod, violet) og man er meget omhyggelig med at
udsoge de bedste KafTesorter, hvorfor de, dcr voxe i Egnen

299

af Cayenne, ansees. Syrupen saelges i Flasker soni den her
fremviste og anvendes med Held imod intcrmitterendc- Febre.

China -Bark fra Venezuela. Den horer til de gule Chi—
nasorter, forekommer oftcst i Hade, sjeldnere i sammenrullede
Stykker af ^ til 2 Liniers Tykkelse, 1 til 2 Tommers Laengde.
Den er udvendigt *paa alle Maader ujevn, med hyppige For-
dybninger og den er bedaekket med en naesten livid, papiragtig
Hinde, i hvis Naerhed Barken er noget pomerantsfarvet, hvor-
for den vistnok bor henfores til de saakaldte pomerantsfarvede
Afarter af den gule Bark; paa den indvendige Side er den
guu! og mere glat end de fleste almindeligere Chinasorter; i
Tverbrudet er den noget morkere af Farve, meget poros og
viser under Loupen ingen glindsende Punkter; Smagen er
staerk bitter. Den indeholder Chinin, men, saavidt jeg kan
slutte af mit desangaaende anstillede overfladiske Forsog, ikkun
i meget ringe Maengde. Til bestemtere at anvise denne Barks
Plads imcllem Chinabarkene er jeg for lidt fortrolig med Chi-
nabarkenes Monographi. Det er denne Chinasort, som i Co-
lumbien og Venezuela meest anvendes som Laegemiddel, og
den forscndes derfra hyppigt til de vestindiske Oer, navnligen
de danske.

2. Den Samme meddelte Beretning om Forsog med Ve-
getabilier i Anledning af Bouis’s og lire's Angivelser om Ben-
zoesyrens Indvirkning paa Urinen.

Som bekjendt, angave Bouis og Alexander Ure (L’lnstit.
399 & 401, Journ. de pharm. 21), at Menneskets Urin efter
Nydelsen af Benzoesyre indeholder Hippursyre ^(Urinbenzoe-
syre) og Ure anbefalede Benzoesyre som Middel imod Gigt og
isaer imod Nyregruus af Urinsyre, om hvilken Sidste han paa-
stod, at den da forandrede sig til Hippursyre, der, som vi alle
vide, selv er let oploselig og danner letoploselige Salte.

Et fra en saa god Authoritet anbefalet Middel imod en

300

af Menneskets meest pinefulde Sygdomme maatte naturligviis
vaekke alle sagkyndige Menneskevenners Opmaerksoinhed, og
man begyndte allerede at feire en ny Triumph for Videnska-
ben, isaer da man tillige i den bekjendte Kjcndsgjerning, at
flere Huusdyrs, isaer Hestens, Urin, paa Grund af de benzoe-
syreholdige Foderurter, var rig paa Hippursyre, fandt en Ana-
logic, der staerkt maatte tale for Rigtigheden af Ures Angi-
velse. Ogsaa mig, der netop da Ures Angivelse kom mig for
Oie, havde Medikamenter at levere til et Par Individer, som
vare under Laegens Behandling for Nyregruus, interesserede
Sagen, og nogle i denne Anledning anstillede Forsog med
Indtagelsen af Benzoesvre bekraeftedc Tilstedevaerelsen af Hip-
pursyre i den faa Timer efter secernerede Urin, medens den
Dagen forud secernerede Urin ingen Hippursyre havde inde-
holdt. Jeg fandt derimod at Benzoesyre, saavel som Saadan,
som og i Forbindelse med Ammoniak, er et meget ubekvemt
og, for laengere Tids Brug, kostbart Middel. Heraf fandt jeg
mig foranlediget til at forsoge, hvorvidt Vegetabilier, der an-
tages at indeholde Benzoesyre, kunde frembringe samme Virk-
ning paa Urinen, som selve Syren.

Min Opmaerksomhed faestcdes forst paa den i Norden vildt-
voxende, benzoesyreholdige Anthoxantum odoratum, lugtende
Guulax, n. Trydsel Thee, sv. Varbrodd, som paa Enge og
Marker er tilgjaengelig for de graessende Huusdyr, og jeg fandt,
at den, indtaget i Decoct af torret Urt til Jviij Colatur,
stedse, faa Timer efter, foranledigede i Urinen Tilstedevaerel-
sen af en, ikke ringe Maengde Hippursyre, som ved Urinens
Inddampning ved Vandbad og Tilsaetning af y1^ Chlorbrintesyre
udkrystalliserede, og senere ved Hjaelp af ^Ether isoleredes.

Dernaest anstillede jeg Forsog med Herba meliloti,
der paa samme Maade anvendt, frembragte samme Virkning
paa Urinen som Guulax. Fabae toncae derimod gave et mod-

301

sat Resultat, tier mueligen bor tilskrives min Betaenkelighed ved
heraf at indtage nogen storre Dosis, end Decoctet af 5i-

Den benzoelignende Lugt, som bemaerkes bos Herba ma-
trisylvae, af Asperula odorata, Bokar, n. Muske eller Sju-So-
veren, sv. Myske-Madra, foranledigede mig til ogsaa at prove
denne, uagtet det ei er bekjendt, at den indeholder Benzoe-
syre. Dens Yirkning stadfaestede min Formodning. Hvorvidt
den virkeligen indeholder Benzoesyre skal jeg ved naermere
Forsog undersoge.

I min Egn anvende Laegerne Radix ononidis spinosae og
Herba virgae aureae som Praeservativ imod Paroxysmer af Ny-
regruussmerter, og det med kjendeligt Held. Mine Forsog
med disse Midler gave ingen Hippursyre i den efter deres
Nydelse secernerede Urin; de foranledigede derimod en hyp-
pig og rigelig Urinsecretion, overeensstemmende med hvad
allerede de gamle Larger have antaget.

Som bekjendt have senere Garrod (philos. mag. 21)
Wohler og Keller (Poggend. Ann. 56) bekraeftet Bouis’s og
lire's ovenfor naevnte Erfaringer, for saavidt som ogsaa de i
Urinen have fundet Hippursyre efter Nydelsen af Benzoesyre;
men de have benaegtet, at denne Hippursyre dannes af Urinens
Urinsyre; Garrod har stochiometrisk godtgjort Urimeligheden
af denne lire's Paastand, og allc have de i Urinen fundet
Urinsyre ved Siden af Hippursyre.

Mine fornaevnte Forsog ville derfor ikkun tjene til at
godtgjore, at man i de Tilfaelde, hvor man onsker, ved den til
medicinsk Anvendelse ubekvemme og kostbare Benzoesyre at
indvirke paa Urinen og dens Veie, naturligere og lettere kan
anvende de vildtvoxende benzoesyreholdige Yegetabilier eller
Herba matrisylvae.

Tirsdagen den 16de Juli.

1. Apotheker Thaulow foreviste nogle pharmaceutiske

Apparater, over hvis Hensigtsmaessighed dcr blev discuteret.

2. Den Samme meddelte de paa en Reise i Aaret 1843
gjorte lagttagelser angaaende de pliarmaceutiske Forhold i
flere europaeiske Stater.

3. Apotheker Stillesen bragte flere af de vigtigere phar-
maceutiske Anliggender, saavidt de vare Norge vedkommende,
paa Bane. Herover fortes en almindelig Discussion.

Onsdagen den / 7de Juli.

1. Apotheker Moller omhandlede i Anledning af den under
Arbeide vaerende nye norske Pliarmacopoe enkelte Puncter,
hvorom der kunde vaere blandt Sagkyndige forskjellige Me-
ninger. I den derover foranledigede Discussion deeltoge DHr.
Apothekere M aschmann, Stillesen , Thaulow , Trier og Wolff,
Amanuensis v. Bitten og Candidatus pharmaciee Worsoe.

2. Apotheker Maschmann og Moller foreviste adskillige
nye pharmaceutiske Redskaber.

3. Amanuensis v. Bitten foreviste Lapis infernalis, der
efter en?,nyere Methode var meget hensigtsmaessigt tilberedt
til Opbevaring i Laegernes Forbindstasker.

Thorsdagen den 18de Juli.

Apotheker Moller fortsatte det i forrige Mode holdte Fo-
redrag, hvorved fornemmeligen omhandledes de officinelle
Extracter og Tincturer. Discussionen herover fortes af de
samme Medlemmer som i det forrige Mode.

303

/*. Sectionen for Anthropotomie og Physiologie.

Ordforer: Professor Eschricht.

Secretairer: Professor N. II. Loren.

Professor Stein.

Loverdayen den I3de Juli.

1. Professor Eschricht foreviste et Par Misdannelser,
hvoraf den ene var en Cyclopdannelse hos en Kalv og den
anden Cyclop- og Sirenedannelse hos et, Menneske. Hr.
Eschricht yttrede sig derhos angaaende adskillige af Diets
physiologiske Forhold og formente at Sirenedannelsen maatte
betragtes som en standset Udvikling.

Sundevall gjorde derved opmaerksom paa de bagere Extre-
miteters Stilling hos Kobberne. C. Boeck antog Sirenedannelsen
ikke at vsere en Folge af standset Udvikling i selve Extrernite-
terne, da disse normalt aldrig vare forenede, men for en Folge
af en Misdannelse i Baekkenet.

2. Professor Retzius handlede om ade sa kallade ossa
metacarpi pollicis och metatarsi hallucis.

Han erinrade om de olika asigter, som man redan fran
iildsta tider hyst rorande tydningen af det sa kallade os meta-
carpi pollicis; huruledes Aristoteles ansett detta ben sasom ett
os metacarpi, men Galenus sasom tummens forsta phalang, och
hiinvisade i detta hanseende till den historik som Bluff har-
bfver upstallt i Meckels Archiv ar 1826. Bluff forsvarar p^
samma stalle den Galeniska asigten, dels pa enahanda grunder
som Galenus , nemligen till folje af ledytornes form, dels till
folje af ligamenternes byggnad och musklernes fasten pa turn-
men. Redan langt forut hade Meckel i andra delen af Ana-
tomie des menschlichen Korpers, vid fragan om forbe-
ningen af ossa metacarpi anmarkt, att det i fraga varande benet
i olikhet med de ofriga fyra ossa metacarpi, var i ofra andan
forsedt med en epiphys; och vid bildningen af det motsvarande

304

partiet pa fotcn anfort som en inlirkvardighet, att dar afven
det forsta benet skiljde sig fran de ofriga 4 (ossa metatarsi)
deri, att, a det forra en epiphys sitter vid basen, da de sed-
nare deremot aro forsedde med epiphyser i undre andarne,
hvarigenom dessa bada ben likna de forstn finger-
och ta-ledcrne (pag. 278 § 794 1. c.). For foten bar
Galenus saval som hans efterfoljare antagit 5 ossa metatarsi
och sjelfva Meckel bar, oaktadt nyssnamda reflexion, yidblifvit
den vanliga asigten. Hr. Retzius fastade nu Sectionens up—
marksamhet pa dessa epiphyser, som han trodde fortjena mera
afseende an man i allmanhet hittills egnat dem. Den ringa
vigt man lagt pa de samma ansag han bero deraf, att de en-
dast forekomina i ynglingaaldern, men saknas hos yngre och
barn, dar de ersiittes af brosk. Hr. Retzius hade funnit dessa
epiphyser bos alia de med tumme och storta forsedde dagg-
djur, af hvilka han varit i tillfalle att undersoka skeletter i den
alder da fotbenens epiphyser aro synliga. Ritningar ofver
fram- och bakfotter af flere sadane, sasom Er in ace us, Meles,
Ursus, Sciurus afvensom af Quadrumaner och Phoca-
ceer visades. Hos dessa sednare synas de serdeles langa
quarstanna. Sa val hos Phoca, som Trichechus och Otaria
hafva de tillika en sa betydelig liingd, att de latt kunde anses
vara rudimenter af det saknade os metacarpi eller metatarsi.
Det lilla ben pa insidan af det innersta os metatarsi hos katt-
sliigtet ansag Hr. Retzius vara denna epiphys, som har ensamt
representerar tummen. Da ifragavarande epiphys sa constant
forekommer pa tummens sa kallade os metacarpi och stortaris
likaledes sa kallade os metatarsi, och da de ofriga ossa meta-
carpi och metatarsi lika constant sakna dylika tillsatser vid
deras basilar-iindar, men samma epiphys deremot utgjorde en
bestiimd tillhorighet for phalangernes basilarlindar, sa antog
Hr. j Retzius, att, ej allenast tummens sakallade os metacarpi,
sasom Galenus , Vesalius , Bartholinerne och Cooper m. fl.

305

trott, bor anscs sasom dcnnas forsta phalange utan afven att
det samma horde g-alla for stortans sa kallade os metatarsi. I
enlighet med denna asigt antogs, att os metacarpi och os me-
tatarsi saknades for tummen och stortan, med undantag af de
fall, da mojeligen spar till dem kunde forekomma i rudimen-
tart tillstand. Hr. Retzius fastade upmiirksamhbt derpa, att
allmanneligheten af detta bildningsforhallande bos tummen och
stortan vore serdeles markvardig, da man besinnade de olika
former under hvilka diiggdjurens extremiteter framtrada, bland
hvilka former de skalartade djurens iiro de mest afvikande *).
Grunden hartill trodde Hr. Retzius bora sokas i en tendens,
sa val i menniskans fot, som i de 5taiga daggdjurens fram—
och bakfotter att narma sig den typ som tillhor menniskohan-
den, i hvilken tummen spelar den utmarktaste rolen; ett for-
hallande som Sir Charles Bell sa val framstallt i den snillrika
skriften om Menniskans Hand.

3. Den Samme talte om “Fordubbling af forsta Kilbenet“.

Han forevisade foten af en fullvuxen qvinna hvars os
cuneiforme primum var horizontelt deldt i tva delar, en ofre
och en undre, bada sins emellan bildande en fullstandig ledgang
med platta ytor. Med anledning haraf hade Hr. Retzius un-
dersokt detta bens yngre bildningsforhallanden, och hiirvid fun-
nit, att iinnu i 3dje aret detsamma fornamligast bestod afbrosk
i hvars nedre del fanns en mindre benkarna. Vid circa 5 ars
alder var den nedre tjocka halften till storsta delen forbenad,
men den ofre broskartad liksorn en blifvande epiphys. Hr.

*) Cetacerernes framfenor hafva harvid ej ansetts bora inga i jemfo-
relsen, da dels i dem ingen egentlig skilnad ar emellan bildningen
af ossa metacarpi och phalanges digitorum, dels antallet af dessa
sednare sa helt och hallet afviker fran den allmanna typen for de
ofrige daggdjuren.

20

306

Retzius antog att fall intraffa, da i denna ofre, iinnu broskiga,
del en serskild forbeningspunkt bildas. Dessa tvenne forbe-
ningar kunna sammansmalta med hvarandra, sasom epiphyser
i allmanhet forenas med de ben pa hyilka de sitta, eller kunna
de stadna i framskridande, nar de komma i hvarsandras grann-
skap, qvarlamnande emellan sig brosk, som vidare afskiljes i
tvenne skifvor genom upkomsten af en mer eller mindre ut-
vecklad articulation, eller ofverga till en fibros massa; i nar-
varande fall hade, som redan ar namndt, en fullstandig ledgang
upst&tt. Hr. Retzius anmarkte att hos Here Phocaceer (e.
g. Phoca groenlandica och Ph. barbata vid yttre sidan af
os cuneiforme primum funnes ett eget litet, af Meckel (Yergl.
Anat.) omnamndt, ben, som Hr. Retzius ansag motsvara en
del af os cuneiforme primum hos menniskan, och att salunda
den anomale bildning, som pa den forevarande menniskofoten
forekom, hos dessa djur utvecklats till en normal formation.

I den ved Foredraget opstaaede Discussion deeltoge
Eschrichtj Stein og C. Boeck.

4. Professor Huss meddelte efterfolgende af Doctor P.
H. Malmsten gjorte Bemaerkninger om “Den Sjukdoms vegeta-
biliska natur, som Mahon beskrifvit under namn af T eigne
tondante (Squarus tondens) och som man i allmanhet
ansett vara identisk med Willans Porrigo decal vans.

Bada dessa sjukdomar tillhora egentligen hufvudets har-
bekladda del och hafva allmiinneligen ansetts som en och samma
sjukdom, ehuru olika benamnd af olika forfattare. Porrigo
decal vans, som utmarker sig genom runda, kala flackar pa
hvilka haret affallit och hvilka betackas af ett hvitt stoft eller
sma graaktiga fjell, synes och redan vara kand af aldre for-
fattare. Celsus kallar den Area och beskrifver 2ne Species
deraf, den ena motsvarande Grekernas Alopecia, den andra
deras Ophiasis (09^ serpens). Sauvages bcniimner den

307

Alopecia areata; Good Trichosis area. Alla dessa
benamningar hafva afseende pa sjukdomens verkan, namligen
kala, runda flackar pa hufvudet. Willan — som hanforer sjuk-
domen under Porrigo, ehuru visserligen oegentligt, dfi nem-
ligcn Porrigo betecknar en pustulos smittosam hudsjukdom,
men uti ifragavarande alls icke pustler eller dylik eruption
finnes niirvarande, — kallar den Porrigo decalvans. Bate-
man — hvars 40de planclie forestaller Porrigo decalvans,
namligen kala, runda, glalta, glansande flackar har och der pa
hufvudet — beskrifver sjukdomen salunda: “denna sallan fore-
kommande varietet af Porrigo visar alldelas inga andra kail-
netecken, an kala flackar af mer eller mindre rund form, pa
hvilka icke ett enda liar qvarblifver, da det liar, som omgifver
flackarne ar lika tjockt, som vanligt. Hufvudsvalen pa dessa
flackar ar glatt, glansande och ovanligt livit. Flackarne for-
storas efter hand och sammanflyta, hvarigenom en vidt utbredd
skallighet upkommer. Det ar dock sannolikt, ehuru ej afgjordt,
att i sjukdomens borjan en eruption af sma achorer eger rum
vid harets rotter, som dock snart forsvinna och ej afsondra
nagon vattska.a Och vid forklaring af ofvannamnda planche,
tilliigger han: “Porrigo decalvans, en varietet afven kallad
“Ring worm “ och som stundom ar en fdljd af den decalve-
rande process, som foregaende species utofvar.“ Foregaende
species, Porrigo scutulata, skulle och den 39de planchen
forestalla, men kan omojligen enligt min tanka forestalla
den Porrigo scutulata (Tyskarnes: S childformiger
Erbgrind; Fransmannens : Teigne nummulaire), som
egentligen ar, och som sa numera afven anses, en varietet af
Porrigo favosa, Favus, Ondskorf, Mogelskorf (?),
Porrigo phyta ( Gruby ). Denna planche har deremot mycken
likhet medden afbildning, Mahon gifvit af Teigne tondante.
(Mahon. Recherches sur le siege et la nature des teig-
ne s. Paris 1829). Af Batemans beskrifning a Porrigo

20 *

308

scutulata synes tydligen, att han, for mycket fastande sig
vid den runda, formen- och sjukdomens smittosamma natur,
hopblandat 2ne olika sjukdomar, namligcn den varictet afond-
skorfven, som jag nyligen omnumnt och man vanligen, med
afseende pa formen, kallar Porrigo scutulata, Favus scu-
ti for mis, samt den sjukdom, Mahon egentligen forst nog-
grannt beskrifvit och kallat T eigne tondante. Ty vid be-
skrifningen af Porrigo scutulata yttrer Bateman bland
annat: “stundom aro achorerna knappt synliga i sjukdomens
borjan, utan harets bortfallande ar det forsta tecknet till sjuk-
domens niirvaro.“ Likasa synes det sannolikt af deras vaga
beskrifning pa Porrigo decal vans, att Will an och Bateman
iifven under denna hanfort atskilliga fall af Mahons T eigne
tondante. Under denna benamning har namligen Mahon ,
som tillsammen med sin Bror haft tillfalle observera en sadan
ansenlig mangd af utslag pi hufvudet, beskrifvit en sjukdom
som visserligen narmar sig i ficra hiinseenden milans Por-
rigo decalvans, och af de fleste afven blifvit ansedd for
enahanda sjukdom, men som dock synes vasendtligen vara
densamma olik. Af Mahons beskrifning ma det tillatas mig
anfora foljande: “Cette teigne se recommit a la manifestation

de petites asperites sur des places arrondies, plus ou moins
etendues, ordinairement an cuir chevelu. Ces asperites sont
comparables a celles du chagrin ou de la peau de chien de
mer. Les cheveux qui couvrent ces places sont rompus a line
ou deux lignes au-dessus du niveau de Pepiderme, de maniere
qu’il en resulte de veritables tonsures“. “Les individus, affectes
de cette teigne, nous ont toujours offert, sur le cuir chevelu,
au moins une tonsure plus ou moins etendue, mais toujours
regulierement circulaire, ou les cheveux et ient naturellement
coupes, ou plutot casse a une ou deux lig es au-dessus du
niveau de l’epiderme. A cette place la peau etait extremement
seche, plus compacle, plus serree que les parties voisines qui

etaient saines; les asperites qui so faisaient remarquer etaient
sensibles a la vue et surtout au toucher; dies etaient sem-
blables a celles qui deviennent apparentes sur la surface de
la pcau, a la suite de repression subite du froid, ou apres
le frisson cause par un sentiment d’horreur, enfm a ce que
Ton appelle vulgairement chair de poule. La teinte de la
peau etait un peu bleuatre; mais Iorsqu’ou la grattait, la sur-
face soumise a ce frottement se recouvrait (J’une poussiere
fine et tres-blanche que Ton peiit comparer a de la farine
tres-tenue." "Elle commence par se manifester sur un point
tres-exigu qui devient le centre d’un cercle qui va toujours
en developpant sa circonfercnce; le brisemeiit des cheveux est
le resultat immediat de cette alteration des follicules. Quel-
quefois l’affection se communique a d’autres places eloignees
du siege de l’invasion; il s’y etablit un petit point qui se
developpe comme le premier par line extension excentrique;
a la longue toutes ces circonferences finissent par s’atteindre,
se confondre et ne faire de toute la tete qu’une surface en-
tierement tondue et recouverte des asperites dont nous avons
parle.a Mahon , som iifven meddelar nogra hogst intressanta
sjukdoms fall, till hvilka jag hanvisar, och som sett sjukdomen
hos flera personer af samma familj, funnit den vara smittosam,
hogst svarbotlig och uti invetererade fall, liksam Ondskorfven
afven angripa naglarne, anser sjukdomen vara nara beslagtad
med Favus och “liksom denna egentligen hafva sitt sate uti
Cryptae sebaceae." Under namnet Porrigo circinnata
beskrifver Good en sjukdom temligen analog med Mahons
Teigne tondante. Alihert, som anser Mahons Teigne
tondante fullkomlikt identisk med Willans Porrigo decal-
vans, och hogeligen, men rettvist berommer Mahons beskrif-
ning a sjukdomen, kallar den Porrigo tonsoria, men' bi-
trader ej Mahons mening, att sjukdomen ar beslagtad med
Favus, utan varnar deremot att forvaxla den med en sjukdom

310

af fa vos natur, som blott karakteriscrar sig gcnom harets
affall — Favus sine Fa vis — hvilken han sager sig obser-
verat och i afseende pa hvilken lian utan narmare beskrifning
endast tillagger: “dictum autem calvitium est sumpto
nomine a parte affecta, 11am glabrescit anterior ca-
pitis pars calva antiquiter nun cup at a.44 Rayer, som
anser Willans Porrigo decalvans och Mahons Teigne
tondante visserligen mycket narbeslagtade, men ej alldeles
for samma sjukdom, omnamner bada under artikeln Alopecia,
och sager sig af den form observerat fall sa hos iildre som
hos barn, men ett enda blott af den sednarc niimligen hos ett
barn. Huru sallsynt den af Mahon beskrifna Teigne ton-
dante ar, kan man bast sluta till af den berakning Mahon
gjort, nar han for flera ar sedan redan behandlat ofver 40,000
skorfsjuka; niimligen da pa 100 fall 75 fall af Tinea favosa,
11 af Tinea granulata, 7 af Tinea mucosa, 6 af Tinea
furfuracea forekommo, sa forekom Teigne tondante endast
2 a 3 ggr. pa 1,000 fall. Pa sednare tider har Doctor Gilette
u ti Gazette me die ale 1839 pag. 573 beskrifvit en smit-
tosam Alopecie, som tyckes fullkomligen ofverensstamma
med Willans Porrigo decalvans.

Sedan man emellertid pa sednare tid och det pa goda
skal borjat hanfora och beskrifva de olika hudsjukdomar, som
forekomma pa hufvudets harbeviixta del — Teignes — under
sina vederborliga or dines och saledcs beskrifvit cn Eczema
capitis, en Impetigo capitis o. s. v. finner man och hos
forfattarena beskrifna en Pityriasis decalvans (Gihert)
och en Herpes tonsurans (Cazenave), bvilken sednare full—
komligt traffar in pa Mahotis Teigne tondante.

Den 14 Augusti 1843 inlemnade Doctor Gruby till Aca-
demic des sciences i Paris, “Recherches sur une nouvelle
espece de cryptogames qui constitue une maladie
contagicusc de la peau, nominee Porrigo decalvans.44

311

Enligt dcssa Gruby’s undersokningar (se Osterreichische medic.
Wochenschrift No. 43, 1843) firmer man under microscopet i
det hvita stoft, som betiicker linden pa kala, runda fllickar, som
Porrigo decal vans fbrorsakar pa hufvudet, cryptogamer,
hvilka iifven i stor mangd omgifva de af sjukdomen angripna
haren och pa slitt och vis bilda en skida, som omger haret
fran dess utg&ng ur Iiuden till ett afstand fran 1 till 3 millimeter
fran hufvudsvalen; denna vegetabiliska skida utvidgar sig nagot
der den iir i beroring med Epidermis, och liksom har sin
rot i de ytliga epidermis-cellerna; den hanger sa fast med
haret tiilsammen, att detta fbrr brister, tin skidan aflossas.
Under microscopet finner man skidan besta af cryptogamer,
som sins emellan aro tatt forenade, for att liksom bilda ett ror
rundt om hvarje har. Denna vegetabiliska hylsa bestar af sma
stammar, grenar och sporer (sporulae). De forstniimnda taga
sitt ursprimg uti harets viifnad och bilda det inre lagret af
hylsan, under det att sporerna konuna att ligga utat. Tjock-
leken af hylsans viigg ar lika med 0,015 millimeter. Gre-
uarne liafva en vagformig och slingrande gang, folja har-
fibrernas rigtning, aro genomskinliga och deras diameter ar
0,002 till 0,003 millimeter; de innehalla inga moleculer.
Stammarne aro lika tjocka som grenarne, hvilka utmarkas ge-
nom de deni atfoljande sporer. Grenarne upphora vid yttre
ytan af skidan, som iir helt och hallit betackt med sporer,
hvilka befinnas i allmanhet har tatt lagrade vid hvarandra, ehuru
man stundom afven upptiicker enskildta sporer pa sjelfva haret,
hvilka fastsatta vid stammarne. Sporerna aro for det mesta
runda, stundom dock ovala, genomskinliga, icke moleculiira,
och svalla till da de komma i vatten. De runda sporerna
halla i diameter 0,001 till 0,005, de ovala i den kortare dia-
meter 000,2 till 0,005, i den langre 0,004 till 0,008 mil-
limeter. Gruby kallar dessa parasiter for de sma sporernas
skuld Microsporum, och till minne af Audouin for hans

312

undersokningar af Mu scar dine hos silkesmaskerne Micro-
sporum Audouini. Denna Microsporum Audouini

uppkommer forst pa harets yta, 1 till 2 millimeter frail Epi-
dermis. Haret blir pa dessa stiillen mindre transparent
och liar uppkomma sma knappt miitbare (0,0001 till 0,0002
millimeter) moleculer. Det iir pa dessa punkter man forst

marker de fbrsta sparen af Microsporum, som sedermera
utbreder sig till njistgransande liar, forandra dessa smaningom
tills de falla sonder och flintskallighet uppkommer. Harets
structur lider namligen genom parasiterna, som hafva sin rot
uti dess yta, manga forandringar. Haret blir i borjan dunkelt
och dess eljest glatta yta blir skrynklig. Epithelium forlorar
sin glans och sin collision samt faller af. Haret blir skort,
bryter sig genom "blotta ombojandet och faller slutligen bort.
De harlosa stallena aro da grahvita, emedan annu altid -ett
antal cryptogamer qvarblifvit pa ytan af Epidermis, hvars celler
afvenledcs- blifvit sate for sjukdomen. Utom dessa beskrifna
cryptogamer finner man ingen annan pathologisk product niir-
varande, intet spar till inflammation, inga vesikler eller pustler,
ingen hypertrophic af Epidermis. Altsa och med afseende
pa sjukdomens natur och verkari, kallar Gruby densamma.
Phyto-alopecia. Dessa cryptogamer utveckla och foroka
sig med en otrolig hastighet; det fordras blott att en punkt af
huden kommer mod dem i beroring, for att innom fa dagar se
flackar af 3 til 4 centimeter betackas med dessa parasiter.
Haren blifva vid deras framkomst ur hufvudsvalen gra och re-
dan innom 8 dagar brytas de af, der de aro omgifna af cryp-
togamerna; de tjockare motsta langre; rundt omkring dem
liigrar sig ofta parasiterna i sadan mangd ett de bilda sma
graaktiga upphojningar, som man da oriktigt ansett for vesikler
eller pusller eller secret fran harets follicklar.44

Uti medio af Februari manad detta ar (1844), korrt tid
efter jag fatt kannedom om dessa Gruby’s undcrsokiiingar,

SIS

kom jag- i tillfalle att forsta gangen obscrvera ett sjukdomsfall,
som fullkomligt ofverensstamde" mcd den beskrifning Mahon
gifvit pa Tcigne tondante. Jag liar sedan den tiden nog-
grannt fiiljt detta fall ocli vill nu i korthet hafva iiran redo-
gora for detsamma, samt meddela de resultater, som noggranna
och ofta repeterade microscopiska undersokningar latit mig
komma till.

Gossen Axel H.} for narvarande 2 ar 8 manader gamrnal,
ar fodd af friska foriildrar ocli har af sin Mor blifvit pa basta
satt vardad. Gossen liar ocksa alldrig varit sjuk, ar af ett
friskt, blomstrande utseende, icke scrofulos och har alldrig
varit behiiftad med nagot utslag. Uti November manad 1843
miirkte Modren, da lion en dag kammade och tvattade gossens
hufvud, ungefar en turn pa hogra sidan fran stora fontanellen
en liten med grahvita Ijell betackt Hack, pa hvilken wharet var
borta.“ Hon undrade harofver, tvattade flitigt gossens hufvud
och kammade fjellen bort fran den omtalte lilla llacken, men
de aterkomme det oaktadt, och snart markte lion, hum fliicken
smaningom vidgade sig. Niir detta sa fortfor, beslot lion, i
Februari manad innevarande ar, radfraga Lakare. Da jag nu
for forsta gjlngen sag gossen, var den runda fliicken af turns
diameter, betackt med grahvita fjell och vid narmare paseende
syntes ur dessa framsticka i mangd sma, ungefar 2ne linier
langa, har, livilka voro af en ljusare fiirg och utan glans.
Fliicken var torr, for kanseln straf och for ogot nagot litet
dragande i blagratt. Afskrapade m^n forsigtigt fjellen, syntes
huden derunder alldeles oskadad. Haren, som omgafvo denna
flack syntes oforiindrade. Dessutom fanns nagot lidgre upp
narmare kronan en annan liten flack af 2ne liniers diameter,
der haren afven pa ett afstand af 2ne linier fran hufvudsvalen
voro liksom afklippta, och huden pa denna fliick liknade nastan
“Gashud, d. v. s. kring haren, vid deras utgang ur huden,
voro liksom sma upphojningar af fjell (troligen de af Bateman

314

omtalte “sina achorcrnaw). Da jag nu lat klippa haret pa
gossens hufvud belt nara, sa att det blott var \ turn langt,
syntes derjemte, flerstiides spridda har och der pa bufviidet
mycket sma, fjelliga, foga upphojda flackar, pa livilka man vid
noggrannare efterseende fann ett och annat har liksom afklippt.
Da haret fatt viixa nagon tid sags ur det eljest slatt liggande
haret ett och annat sta fram eller liksom resa sig upp; dessa
bar lossade ovanligt latt och voro alia ungefar tva linier Iran
hufvudsvalen bojde i en vinkel d. v. s. har var liksom ett kna
pa haret. Dessa har voro talrikast i randen af de storre och
pa sjelfva de sma fjelliga flackarne. Redan den 7de Maj om-
namnde jag delta sjukdomsfall och dess vegetabiliska natur
uti Svenska Liikare-Sallskapet liar i Stockholm; och da jag nu
(i borjan af Julii) skrifver delta, har den storre runda fliicken
vidgat sig sa, ‘att dess diameter ar 2 turn, och den mindre
fliicken halier nu nara i turn i diameter. Dessutom fumes i
mycket storre miingd de omtalta sma fjelliga flackarne. Upp-
rycker man forsigtigt de ur fjellen framstickande 1 till 2 linier
langa lemningarne af haren fmner man under microscopet vid
300 ganger linears forstoring dessa harfragmenter inuti allde-
les fyllda med sporer mellan harfibrerna, sasom Fig. 1 fore-
staller. Lyckas det vid harets uppryckande, att dess rot foljer
med, hvilket dock ar vanskligt till folje af harets sprodhet,
fmner man huru redan uti sjelfva roten mogelbildningen tager
sin borjan och man ser har stundom, huru sporerna aro lik-
som radbandformigt lagrade mellan harets fibrer, sa att de till
och med nagon enda gang forestalle liksom ledade grenar.

Sedan jag sokt med en ciliar-pincette bortplocka dylika har-
fragmenter pa den storre flacken, sa att den var nastan alldeles
kal, uppkommo doch efter nagra dagar i mangd dylika har, af
mogelbildningen pa enahanda satt angripna, hvilket afvenledes
bevisar att mogelbildningen uppkommer i roten. Harets epi-
thclialbekladnad ar af mogelbildningen oskadad, sasom man

315

tydligt scr pa Fig. 1, och hvarom man dcssutom latt ofvcrlygar
sigj, da man tillsatter under microscopet litct Svafvelsyra, som
da genast kommer Epithellal-cellerna att skiljas at. Uti de
fjell, som betiicka flackarna fmner man vid microscopisk un-
dersokning bland epidermis-cellerna cn miingd harfragmenter,
hvilka liksom aro laddade med sporer mellan sina fibrer och
som likna fullkomligen Fig. 1, ehuru de aro bojda och vridna
i flora former. Det ar sannolikt alt den nagot i blagratt dra-
gande fargen pa fliickarne beror af dessa fragmenter, som ligga
blandade med Epidermis-celler. Sporerna aro runde, trans-
parenta ej moleculara och lialla vanligcn i diameter 000,5
millimeter; och for jemforelsens skull kunde man saga
dem vara halften sa stora, som blodkulorna hos menniskan.
Jag har alldrig funnit denna mogelbildning annorstader, an
inuti haret och alldrig bland Epidermis-celler. Undersokes
microscopiskt de ofvannamnde bojda, framstaende, latt lossande
haren, sa synes deras bulb us liksom borttvinad, niistan alltid
krokt och roten omgifven af en natbildning; se Fig. 3. Dylik
natbildning liirer forekomma pa atskilliga djurs har, men hos
menniskan forekommer den ej uti normalt tillstand, utan synes
tillhora ett sjukligt forhallande; ty jag har nagra ganger haft
tillfiille observera dylik natbildning, der haret fallit bort af
annan orsak an uti ifragavarande sjukdom. Hvad sammanhang
for ofrigt denna natforiniga bildning kring harets rot kan ega
till mogelbildningen, lemnar jag derhan.

Af det nu anforda inser man tydligen sjukdomens vege-
tabiliska natur, att den namligen beror pa en cryptogam som
uppkommer inuti haret och vallar dess skorhet, sa att det latt
brytes af, liksa fmner man att den ifragavarande mogelbild-
ningen forhaller sig licit olika, an som Gruby funnit och be-
skrifvit forhallandet uti Porrigo decalvans; och da detta af
mig observerade fall fullkomligt ofverensstammad till sina yttre
kannetecken med Mahons T eigne tondante (Squarus

316

ton dens), synes tiimligen sannolikt, att Willems Porrigo
decalvans och Mahons Teigne tondante aro 2ne be-
stamdt olika sjukdomar, som bero pa 2ne olika mogelbildnin-
gar, den forra namligen i enlighet med hvad Grwh/beskrifvit,
den sednare i enlighet med livad jag nu haft aran meddela.
Framtida undersokningar och observationer ma dock afgora
denna min formodan. Da Gruby benamnt Porrigo decal-
vans, hvars vegetabiliska natur han utrett och beskrifvit med
Phyto-alopecia, kunde man med hufvudsakligt afseende
pa, att uti det af mig nu meddelade sjukdoinsfall mogelbild-
ningen borjar uti harets rot for consequensens skull kalla
sjukdomen Rliizophy to -alopecia; men pa svenska skulle
jag villja kalla sjukdomen Ilarskarande Mo gel.

Sasom tilbigg till det meddelade sjukdomsfallet bor jag
afven anfora, att gossens Moder, pa min tillfraga, om hon
kande nagon orsak till sjukdomens uppkomst, sade sig icke
veta nagon annan, om icke att gossen mojligen blifvit smittad
af en barnflicka, som under sommarn forre aret vardade honom
och pa hvars hufvud hon sett nagra runda, bara flackar, som
flickan altid sokte sorgfalligt dolja vid harets kladsel.

Att nu slutligen afgora till hvilket genus Fungorum den
af mig afvanbeskrifna mogelbildningen liorer, ofverlemnar jag
at de Mogelkunniga; mig harden synts ega mycken likhet
med Torula olivacea eller Torula abbreviata ( Corda ).

Forklaring ofver Planchen.

Fig. 1 forestaller et harfragment angripit af mogelbildningen.
a Harets fibrer; b randen af harets yttre epithelial— bekliidnad.

Fig. 2. Mogelbildningen isolerad; a dess liksom ledade
grenar.

Fig. 3. Ett har, hvars rot ar omgifven af en natbildning
6, och hvars bulb us d ar fortvinad och krokt. c en del af
harets skida, som foljt med vid uppryckandet.

317

Tirsdagen den 16de Juli.

1. Professor Boeck meddelte nogle Bema3rkninger om
Fuglefjedrernes Form og Udvikling, hvorved hail fornemmelig
sogte at faeste Opimerksomhedcn paa, at man kun i ringe Grad
kunde betragte det Hornstoffet afsondrende Organ — pulpa —
at have Indflydelse paa den hos Fjedrene forekommende Mang-
foldighed af Former. Isaer maatte man erkjende dette ved
Betragtningen af de hos mange Fjedre forekommende metal-
liske Farver, som ikke fremkomme formcdelst nogetslags Pig-
ment, men alene yed at de Fjedrene dannende Celler ere
overdragne med et tyndt gjennemsigtigt Ilornlag, hvorved op-
staaer det ved Lysets Reflex fra tynde Blade bevirkede Inter-
ferentsplnenomen. Bestemtheden af disse Farver ikke alene
hos Fjedrene hos eet Individ, men hos utallige Individer af
samine Art, uagtet at cn hoist ubetydelig Forandring i Tyk-
kelsen af det Farverne bevirkende Lag af Hornstof vilde frem-
bringe en vaesentlig Forskjel i disse, maahenvise til, at dette Lags
Dannelse og Begramdsningen af dets Tykkelse ikke kan afluenge
af Secretionsorganets Virksomhcd med Hensyn til Msengden af det
nodvendige Materials noiagtigt afpassede Afsondring. Desuden
naar beimerkes, at Fjedrenes Udvikling skeer paa den Maade,
at forst Rachidernes ydre Spidser dannes, og de i dem vserende
Celler ordnes i bestemte Retninger, forend den materielle Deel
af Hovedrachis, hvortil de senere under deres Forlaengelse kom-
me til at forbinde sig, endnu er til; at Fjedrene ere i deres
Skede og omkring deres Secretionsorgan sammcnfoldede, men
desuagtet erholde den fornodne Spsenstighed for at udhrede sig
efterhaanden som de voxe lid; og at den liele Fjeder med
dens efter Lamgden meget afvexlende Form udvikler sig styk-
keviis paa den samme Deet af Pulpa, bliver det formeentlig
tydeligt, at man ikke kan tillaegge den organiske Flade en saa-
dan idelig vexlende Virksomhcd, som maatte finde Sted, naar
den skulde kunne bevirke noget saa Forskjelligt og til liver

318

Tid noget saa aldeles Bestemt. Hertil kommer endnu den
Omstaendighed at Cellerne ikke altid ligge i Berorelse mod
Overfladen af Secretionsorganet indtil de fuldstaendigt have
faaet deres blivende Form. De enkelte Cellers Udvikling
paabegyndes alene umiddelbart ved Overfladen af Pulpa, men
voxe videre og erholde deres forskjellige Form, cfterat vaere
ved Lag af nydannede Celler skudte bort fra samrne, og altsaa
ere komne udenfor det oro-aniske Lexemes materielle Graendse.

o o

Den videre specielle Udvikling af Cellerne bliver altsaa bevir-
ket ved en Cellerne tilkommende individuel Yirksomhed; men
at Cellerne i den enkelte Fjeder ordne sig til et harmonisk
Heelt og at de forskjellige Fjcdre, der fremvoxe til forskjel-
lige Tider paa de forskjellige Steder af Legemet, naar de ere
fuldvoxne, vise sig endvidere som Dele af et storre har-
monisk Heelt — den hele Fjedcrham, maa betragtcs som
Yirkningen af nogen mere almindelig eller en hoiere styrende
Kraft, der endog maa ansees at yttre sig uden for Dyrcts
egentlige materielle Overbade. Her synes saaledes ikke at
kunne blive Tale om nogen Udvikling begrundet alene paa
Kraefter, der ligge i de materielle Moleculer, hvoraf det Hele
er dannet, her lader sig ikke fornaegte Tilstedevaerelsen af
nogen almindeligere Yirksomhed, der underordner sig Mole-
cularkraefterne. Man har for sig Virkningen af noget Mere
end chemisk Affmitet 'eller electriske Stromninger.

Yed en cfter Foredraget med Eschricht opstaaet Discus-
sion blev omhandlet Forholdet af og Forskjellen mcllem Taen-
dernes og Haarenes Udviklingsmaade.

2. Professor Sommer talte om en Atrophie i Musklcrne
paa den samrne Side, hvor Lungen er angreben hos dem, som
lide af Lungetuberculose.

Prof. Retzius anforte et saadan Atrophie endogsaa strakte
sig til selve Beenmassen og formeente at den ogsaa viste sig
ved andre Sygdomme end Lungetuberculose.

319

3. Doctor Santesson gav en Bcskrivelse over Corpora
cavernosa og Bulbi vaginae hos Qvinden.

I Discussionen hcrover deeltogc Stein , J. Heiberg og
Eschricht.

Onsdagen den 17 de Jnli.

1. Professor Stein holdt et Foredrag over Musculus cir-
cumflexus palati og denne Muskels Yirkning paa Ganedaekket
og det eustacliiske Ror.

2. Professor Eschricht talte om det ubevidste Nervelivs
Centraldeel.

At der gives et Nerveliv, der ligger udenfor vor Bevidst-
hed, liar maaskee aldrig vaeret naegtet af Nogen, der med Op-
maerksomhed liavde iagttaget det levende Lcgeme og tillige
nogenlunde kjender Nervesystemets Betydning. At dette ube-
vidste Nerveliv inaatte vaere repraesenteret i en saeregen Deel
af Nervesystemet, blev forst udhaevet af Bichat, og ifolge det
System, som han troligen fulgte i liele Fremstillingen af Lege-
mets Dele, liavde han ikke vanskeligt med at angive hvilken
Deel det maatte vaere. Ifolge dette System nemlig henhorte
alle de Dele,, der ere symmetriske, til det animale eller be-
vidste Liv, alle de usymmetriske Dele derimod til det vegeta-
tive eller ubevidste Liv. Dette gjaldt ogsaa for Nervesystemet.
Hjerne og Rygmarv tilligemed de derfra udspringende Nerver
bleve altsaa Opgaverne for det bevidste, den sympathiske Nerve
med sine Ganglier Saedet for det ubevidste Nerveliv. Trods
alle de Vanskeligheder, som denne Theorie strax maatte stode
paa, fandt den dog, som bekjendt, naesten almindeligt Bifald,
og hvad Nervesystemet angaaer, har den i Grunden holdt sig
indtil vore Dage. Den symphatiske Nerve antages endnu
ganske almindelig for det ubevidste Nervelivs Leder, dens
Ganglier for dets Centralsaede.

Den store Epoqvc, som Nervephysiologien gjennemgik ved

320

den saakaldte Bellske Opdagelse, lod denne Bichatske Ad-
skillelse i Begyndelsen ganske uantastet. Folelse ogBevaegelse
vare de to Hovedegenskaber, hvorom alle Undersogelser dreiede
sig; de tillagdes begge det animate Nervesystem, og som de
to Hovedfactorer i dettes Virksomhed. Det ubeyidste Nerveliv
antoges endnu eensbetydende med det organiske eller vegeta-
tive og tillagdes den sympathiske Nerve og dennes Ganglier.

Imidlertid gjennemgik Nervephysiologien sit andet store
Udviklingstrin — som et saadant kan vel den Raekke Erfarin-
ger betegnes, hvorved man lidt efter lidt (isaer ved Ehrenberg ,
Johannes Muller, Valentin) fandt lid, at Nervesystemet bestaaer
deels af Ror, deels af Kugler; at bine ere indbyrdes aldeles
isolerede saavel i anatomisk som physiologisk Henseende, idet
de nemlig intetsteds smelte sammen, og det enes Ledning
aldrig gaaer over paa det andet. En ganske overordentlig
Klarlied udbredtes derved over Nervephysiologien. Den i
hiiieste Grad beundringsvaerdige Praecision i al Sandsning og i
liver Muskelbcvaegelse fandt derved en meget tilfredsstillende
Forklaring.

Af Nervesystemets Hovedafdelinger antoges Hjernen for
Bevidsthedens egentlige Saede; alle Rygmarvsnervernes Grund-
ror henfortes til de to Hovedklasser: Bevaegclses- og Folelses-
Nerver; Rygmarven var et Mellemled mellem dem og Hjernen;
alle tre Afdelinger henfortes til det bevidste Nervelivs Or-
ganer.

Det varede meget laenge, inden man skjaenkede det saa
let ioinefaldende Phaenomen en saeregen Opmaerksomhed, at
de symmetriske eller saakaldte vilkaarlige Muskier meget ofte
virke uden vort Vilkaar, i Minespillet, Aandedraettet, ved Braek-
ning, Hoste, Nysen, og i alle meer eller mindre krampagtige
Bevaegelser overhovedet. Omsider blev dette Phaenomen Gjen-
stand for here Physiologers Undersogelser. Man fandt, at disse
Bevaegelser kunde vedblive at udfores paa Dyr, efterat Hjernen

321

var udtaget og til Forklaring af Phscnomcnct opslilledes nu
(ved Marshal Hall, van Deen o g Johannes Muller ) Theorien
om de saakaldte Reflexionsbevaegelser.

Theorien for disse Rcflexionsbevaegelser var, atLedningen
fraNerverne gjennem Rygmarven i Reglen rigtignok forplantes
heelt op lil selve Hjcrnen, — thi saa langd; antog man, at hvert
Folelsesgrundror strakte sig; men ved visse Lciligheder skulde
dog i Rygmarven kunne skee livad ikke skeer i Nervcrne selv,
nemlig Ledningen i et Folelsesgrundror skulde umiddelbart
springe over til et Bevaegelsesgrundror, og ligesom kastes til—
bage igjcnncm dette uden at have naaet til den egentlige Cen-
traldeel. Derved skulde opstaae liine ubevidste Bevaegelser,
som netop ifolge denne Theorie kaldes “Reflexionsbevae-
gelseru. At dette kunde skee i Rygmarven og ikke ellers i
Nerverne selv, forklarede man derved, at Grundrorene i Ryg-
marven aflaegge deres ydre Skede, og at altsaa Isolationen i
dem ikke er saa skarp.

Denne Theorie liar fundet et ganske maerkvaerdigt Bifald,
og er endnu for Tiden naesten almindelig antaget. Dog have
vaeotio-e Stemmer hacvet sig imod den. Deriblandt isaer Volk -
mann. Denne udmaerkede Physiolog har gjort opmaerksom paa,
at de saakaldte Reflexionsbevaegelser, saasom Hoste, Braekning,
altfor tydeligt ere Resultatet af et velordnct Muskelspil, be-
regnet paa et vist Maals Opnaaelse, til at de skulde vaere
Folgen af et tilfaeldigt Overspring fra et Nervegrundrbr til et
andet. Dyr, paa hvilke Hovedet er afhugget, kunne, som be-
kjendt, endnu lobe, vaerge sig ved at knibes o. s. v. alt visende,
at de saakaldte vilkaarlige Muskier, selv efter Hovedets Af-
huggelse, endnu ere underordnede et styrende Princip. Dette
maa have sit Saede i Rygmarven, eftersom det endnu viser
sig i Kroppen efter Hovedets Afhugning, og folgelig bor Ryg-
marven saavelsom Hjernen ansees for Bevidsthedens Organ og

21

322

begge disse Afdelinger af det centrale Nervesystem overho-
vedet ansees for at udgjore et uadskilleligt Hele.

Man kan ikkc naegte, at de af Volkmann fremsatte Ind-
vendinger mod Reflextheorien ere af den allerstorste Yaegt.
Betragter man denne hole Theorie noget noiere, vil man ei
heller kunne naegte, at isaer den Forklaring, hvorpaa den stot-
ter sig, nemlig Grundrorenes mindre skarpe Isolation i Ryg-
marven er aldeles mnedholdelig. Laeren om denne Isolation
gjorde den Praecision begribelig, som vi finde i al Sandsning
og Muskelbevaegelse; men for at den skal gjore den begribe-
lig, maa Isolationen aabenbart have Sted i hele Nervegrund-
rorenes Forlob. Yar den kun fuldstaendig udenfor Rygmarven,
men ufuldstaendig medens Grundrorene forlob i denne selv,
saa maatte ogsaa den hele Praecision falde bort. Men heller
ikke Volkmanns Theorie kan vaere den rigtige, thi mangfol-
digeForsog, isaer de, hvorved Rygmarven gjennemskaeres, vise
tydeligt nok, at Rygmarven ikke med samme Ret som Hjernen
kan siges at vaere Bevidsthedens Saede.

Der er altsaa aabenbart en Deel Modsigelser i disse for-
skjellige Angivelser, der dog maaskee allerede ved de for-
haandenvaerende Erfaringer i det Yaesentlige vilde kunne haeves.

Det maa forst og fremmest indrommes, at ligesom den
Bichatske Inddeling af Organerne som henhorende enten til
det bevidste eller det ubevidste Liv var meget for stringent,
saaledes er ogsaa de Nyeres Adskillelse af de saakaldte Re-
flexionsbevaegelser i Modsaetning til de vilkaarlige langt be-
stemtere end den viser sig i selve Naturen. Det Characteri-
stiske for Reflexionsbevaegelserne skuld e vaere, at de fremkaldtes
ved ydre eller indre Indvirkninger med Omgaaen af Bevidst-
heden og Yilliesbestemmelsen. Men den simple Iagttagelse af
vort eget Legemes Bevaegelser viser os, at denne Characteer
gjaelder i storre eller mindre Grad for saa godt som dem alle.
Saaledes forst og fremmest for alle saakaldte instinctagtige

323

Bevaegelser, f. Ex. alio de, dor folgc umiddelbarl paa enhvcr
heflig Indvirkning: den forste Vaergen imod et pludseligt An-
greb paa Kroppen, dot forste Skrig ved on truende Fare, hele
Lcgemets Anstraengelse for at skalfe Brystkassen den storst
mulige Udvidelse ved Aandedraettets Hindringer. Meget naer
til disse instinctagtige Bevaegelser staaer Minespillet og liele
Lcgemets Mimik. Men see vi endelig end hen til de Legems-
bevaegelser, der meest eensstemmigen henregnes til de vilkaar-
lige, saasom de, der hore til den opreiste Gang, saa er det
dog ogsaa for dem vist, at de ofte udfores aldeles uvilkaarlige,
isaer ved at fortsaettes i laengere Tid og rhytmisk.

At alle disse Bevaegelser, medens de skee uvilkaarligt,
ogsaa skee uden Hjernens Indflydelse, lader sig godtgjore ved
directe Forsog. Kaniner, paa hvilke Hjernen er taget ud,
vaerge sig ikke alene, om man kniber Huden paa Kroppen,
men skrige, om man f. Ex. helder Salmiakspiritus i Naesen. Det
nyfodte anencephale Foster skriger, spreller med Anne og Been
og traekker Ansigtet sammen til Graad, naar det vadskes med
koldt Valid. Hons eller Strudse lobe endnu, efterat Hovedet
er afluigget, en lang Straekning paa samme Maade som ellers.

Det folger heraf aabenbart, at den hele Mechanik i Lege-
mets Bevaegelser, selv de meest vilkaarlige, ikke styres fra
Hjernen (hverken den store eller den lille), men fra Rygmar-
ven — efter hvis Borttagelse ogsaa virkelig alle sammensatte
Bevaegelser hore op. Men ingenlunde folger deraf, at
Rygmarven tillige er Saedet for Be vidstheden. Ved
kun at skjaenke vore egne Bevaegelser en nogenlunde opmaerk-
som Iagttagelse, bliver det meget mere indlysende, at over-
hovedet den hele Detail i Udforelsen af Legemets Bevaegelser,
altsaa den egentlige Mechanik, overhovedet ganske er und-
draget vor Bevidsthed; at fra denne kun udgaaer den almin-
delige Villiesbestemmelse med Hensyn til det Maal der skal
opnaaes, medens hele Detailudforelsen er overladt et styrende

2 1

324

Princip, der er fremmet for vort egentlige Jeg. Til samme
Resultat kunne vi komme ad en anden Yei. Hvor ganske og
aldeles end en Muskel henhorer til det vilkaarlige Liv, for-
maae vi dog aldrig at lade den sammentraekke sig uden for- .
saavidt at vi, om Yirkningcn af dens Sammentraekning er os
noie bekjendt, kunne byde denne Yirkning udfort. Yi maerke
aldrig, selv ikke ved de meest vilkaarlige Muskelbevaegelser,
hvilke enkelte Muskier vi lade traede i Yirksomlied. Yar det
anderledes, vilde Physiologerne ikke til den Dag i Dag kunnet
disputere om Besterrimelsen af de to skraa Muskier til Oiet,
om Meclianismen i Stcmmeridsen ved Dannelsen af hoie og
dybe Toner o. s. v.

Stille vi altsaa Detailudforelsen af Musklernes Mechanik
udenfor det egentlige Bevidsthedens Gebeet, saa er der i alle
ovenfor antydede Erfaringer, hentede fra Dyr, livis Hjerne var
udtaget, eller fra Anencephaler under disses korte Levetid,
eller i de lignende skjondt mindre afgjorende Erfaringer fra
Apoplectiske og Sovende, Intet som forer til Antagelsen af,
at Rygmarven skulde vindiceres faelleds med Hjernen som
Bevidsthedens Saede. Resultatet synes meget mere at maatte
blive, hvad ogsaa fra andre Erfaringer tilfulde bckraeftes, at
dette ene og alene er at soge i Hjernen, medens i Rygmarven
residerer et Princip, hyorfra den hele Mechanik i Bevaegelserne
styres, et Princip, som er aldeles saerskilt fra Bevidstheden,
men staaende under Yilliens afgjorende Herredomme. Enhver
Sandsning med Undtagelsc af Lugt, Syn og Horelse, naaer
forst og fremmest til dette Princip i Rygmarven og kan kun
fra denne naae op til Bevidsthedens Saede; enhver Bevaegelse
styres i sin Detail ved dette samme Rygmarvsprincip. I de
fleste Tilfaelde forplantes Sandsningen forst til Bevidsthedens
Saede, og udgaaer herfra forst Planen til den Bevaegelse, der
skal udfores — Bevaegelscn bliver da en vilkaarlig. I andre
Tilfaelde er en saadan Mellemvirkning ikke tilsigtet, navnlig i

325

de Tilfaelde, livor cn Indvirkning krsever cn hurtig eller bc-
stemt Tilbagevirkning til Organism ens Betryggelse — saaledes
altid i de ret egentlig til det iibcvidste Liv liorende Organer:
de uvilkaarlige Bevaegelser; men saaledes ogsaa i de Organer,
der i Regelen bore til det bevidste Liv, navnlig naar Indvirk-
ningen er pludselig og voldsom: de saakaldte Reflexionsbe-
vaegelser.

Hvorledes Naturen bar opnaaet denne vidunderlige For-
deling af Functionerne, bvorledes navnlig Ncrvegrundrorene
have kunnet ordnes saaledes, at Folelsestraadene kun for en
Deel fore Ledningen til selve Bevidsthedens Saede, Bevaegel-
ses-Grundrorene derimod — fractionelt taget — kun synes
ligesom at udgaae fra Bevidsthedens Saede i felleds Stammer,
hvis Forgrening forst gaaer for sig i Rygmarven, kan for
Oieblikket kun vaere Gjenstand for Hypothese. Anatomien be-
kraefter Thcorien kun forsaayidt, at den virkelig allerede i
Rygmarvens Tykkelsesforhold, viser, at alle Rygmarvens Folel-
ses- og Bevaegelses-Grundror umuligen kunne staae i umiddel-
bar Forbindelse hver for sig med Hjernens Grundror. Nogle
Grundror maae antages kun at tilhore Rygmarven, navnlig de,
der tilhore Organerne for det ubevidste Liv; andre kun at
have en faelleds Stamme i Hjernen — navnlig Bevaegelsesgrund-
rorene til de vilkaarlige Muskier.

I den paafolgende Discussion deeltoge: J. Heiberg,
C. Boeck, Muller og Huss.

3. Professor Loren fremsatte et Forslag “om upprettande
af en anthropologisk Statistik i Skandinavien.“

I Anledning af Forslaget udviklede sig en Discussion mel-
lem Proponenten, Djorup , Muller og G eller stedt, hvilken sid-
ste paaviste, at Forslaget i Sverige tildeels var realiseret. Han
opmuntrede imidlertid til at gaae videre. Et Extramode til
yderligere Behandling af Sagen blev fastsat til naeste Dags
Formiddag Klokken 8.

326

4. Dr. Santesson foredrog om Constrictor islhmi urethrae.

5. Professor A. Retzius omtalte “Tvenne fall af missbild-
ning med balens forkortning genom benens sammansmaltning
(Nanocornnis Gurlt).

1) Ett menniskofoster, i sjunde manaden, var fran hjes-
sen till perinaeum endast 0,140 m. larigt, och till formen liogst
ovanligt. Hufvudet var baktill och pa sidorne omgifvet af en
stor sack, som rackte fran bjessen till skuldrorne. Hofterne
voro dragne bakat upat till midten af ryggen och underbenen
starkt bojde mot larbenen. Fostrets framsida bildades ensamt
af ansigtet, halsen och brostet, och vid sidorne af detta sed-
nares nedre iinda sutto armarne fastade. Hela abdomen och
backentrakten hade en horizontel stallning, liksom pa en antik
Sphinx. Den stora siicken, som omgaf hufvudet, halsen och
ryggen, var bildad af hud och ccllvaf, som var fylld af en
stor mangd rodagtigt serum. Cranii storlek som hos ett foster
i 6te manaden; till formen normal!. Dess cavitet var till stor-
sta delen fylld af serum; hjernan intog blott en tredje del af
cranii rymd, samt var hoptryckt och atrophisk. Det egent-
liga satet for missbildningen var ryggraden, hvars kotor voro
hopsmalte till ett enda sty eke, pa hvilket syntes blott svaga
spar efter de serskilte kotorne. Bensubstansen var hard och
tiit; langsat bakre medellinien voro bagdelarne ej forenade
fran sida till sida, utan lamnade emellan sig en ranna, tillslu-
ten af en tjock fibros viifnad. Ryggmiirjen var atrophisk.
Denna salunda till ett enda stycke sammansmalta ryggrad var
mycket forkortad och bojd bakat i en bage, utgorande nagot
mer an en half cirkel, hvars nedre iinda, bildad af coccyx,
stod upatvand, narmande sig till nacken. Refbenen voro icke
sammansmalte men tatt tillhopatriingde och forlangde. Viscera,
karl, muskier m. m. voro nagot atrophiske, forofrigt normalt
hildade.

2) En niira fullgangen kalf, serdeles kort och liten

327

(langd. 0,200 m., hojd 0,260 m.), men mcd lunga ben, till ut-
seende nagot lik cn hopkrupen hare, noscn vriden till vans ter,
gommen klufven, underkaken vida langre tin ofverkaken, ogon
och oron ganska sma. I underkaken fanns pa hvardera sidan
blott, en kindtand och en framtand; jemte rudiment till 2dra
kindtanden pa vanstra sidan. I ofverkaken fanns likaledes
blott en kindtand pa hvardera sidan. Gomseglet saknades;
munnen, svalget och matstrupen voro forofrigt normalt bildade.
Yommen och lopet voro afven normale, men natmagen och
mangfallan forenade i en gemensam klotrund halighet, pa hvars
ena halft syntes nat— och pa den andra blad-fallor. Tarmka-
nalen var kort, nagot oregelbunden och omgifven af ymnigt
fett. Lefvern liten utan delning i lober, af abnorm form,
saknande gallblasa. Njurarne voro atrophiske och urinblasan stor.
Binjurarne saknades, afvensom alia spar till inre- och yttre
fodslodelar. Luftstrupehufvudets brosk voro sneda, luftrorsrin-
garne delvis hopsmalte, stora och fa, luftrorsgrenarne korta,
bildade blott fa delningar, som slutade i tvenne sma lungor,
till storlek som storre Korsbarstenar.

Skelettet. Hjessbenen voro ofvantill ofullstandige, os in-
terparietale saknades ; emellan pannbenen, hjessbenen och nack-
benet var ett stort hSl, tillslutet af en fibros hinna. Nackbenets
elementarstycken voro hopsmalte sins emellan och med nar-
belagne ben; grundstycket var ovanligt bredt. Ledknoppar
saknades, i deras stiille funnos tvenne platta, i borjande for-
bening stadde, brosk, som redan till nagondel voro fastvuxne
vid atlas. I den endast 0,75 m. langa ryggraden voro alia
kotor fran atlas till och med den sista korskotan sammansmalte
i ett stycke, och sa forkortade, att here, af de samma hvar for
sig icke uptog storre liingd tin 0,002 m. Den framsta delen
som bildades af atlas var af ofvervagande storlek, svanskotor
saknades. Endast tre processus spinosi forekommo, men dessa
voro gemensamme for alia brostkotorne, och salundc bildade

328

rnedelst sammansmaltning af Acre, utan att dock spin* till del-
ningsstallen pa dem forekommo. Alla refbenen pa hvardera
sidan voro uptill sammansmalte, sa val sins emellan, som med
ryggraden, men langre ner mot brostbenet delade. Nagra
refben voro sins emellan hopsmalte efter liela deras larigd, och
nagra afven vid deras nedre andar. Brostbenets bandtag var
ett egct sty eke, den ofriga delen af brostbenet, som var bred
ocli lang utgjordes af ett helt stycke, utan spar till delning.
Utefter sidorne af ryggraden, savalsom p^ de sammanvuxne
refbenen, syntes svaga spar till foreningsstallen. Halen for
spinalnervernes utgang voro dels ganske fina, lineara, dels
alldeles tillslutne. Skulderbladen voro langa ocli uptill ganska
smala, med bakre randen omviken utat och framat. Axelle-
derne voro normalt bildade. Ofverarmbenen, som ined under-
armarne bildade 100 graders vinkel, voro med de samma sa
fullstandigt sammansmalte att inga gransor dem emellan syn-
tes. Mot undre iindarne af bada ofverarmbenens framsida
framsprang cn sharp kam, som fortsattes afven fran samma
sida af bada radiernes dfre anda. Ulnae voro deremot icke
sammansmalte med radii, men processus anconaeus pa liogra
sidan bildades af ett eget benstycke, likt et sesamben. Carpi
bestodo af odelade brosk, i hvilken dock flera sm^ benkarnar
syntes motsvarande den ofre benraden. De medlersta phalan-
gerne saknades pa inre sa valsomyttre tarne; pa begge ytter-
tarne voro de bada phalangerne sammansmalte. Hoftbenen,
^fvensom sittbenen voro mycket Mnga, tillsammans nastan sa
langa som hela ryggraden; bada blygdbenen voro sinsemellan
fullstandigt anchyloserade. Larbenen normalt bildade; i deras
nedre andar voro epiphyserne fullstandigt sammansmalte med
mellanstycket. Knaskalarne voro likaledes genom forbening
fbrenade med skenbenen. Knaleder saknades; i deras stalle
fanns for livardera knaet ett brosk, som visade borjande Jfor-
bening och salunda tenderande till sammansmaltning af lar-

329

och skenbenens andar. Tarsalbenen voro sins cmellan hopsmalte
och pa viig att sjelfva hopsmalta mcd tibiae och metatarsi.
Ledgangarnc mellan metatarsi och tarne voro normale. Afven
pa bakfotterhe saknades de medlersta phalangerne, och de tva
ofriga for hvardera foten voro anchyloserade.

Alla muskier voro atrophiske, m&nga saknades belt och
h&llit, manga liksom fettvandlade.

En stor del af cavitas cranii var ,fylld med rodt serum;
pa bottnen af densamma lag hjernan, hvars hemisphaerer endast
voro rudimentare, icke betackande mer an framsta andarne
af hjernstommen. Till folje haraf lago thalami nervorum opti-
corum och corpora quadrigemina i dagen. Lilia hjernan bit—
dade en kort comissur ofver fjerde ventrikeln och visade en-
dast spar till 3 blad. Ryggmargcn var atrophisk och forkor-
tad, alia nerver atrophiske.

I b&da dessa fall utgjorde sammansmaltningen af kotorne
i ryggraden den mast utmarkande afvikelsen; hos kalfven hade
sammansmaltningen afven utbredt sig till brostkorgen och
extremiteterne. Man har vanligen ansett dylika sammansmalt-
ningar sasom foljder af Rhachitis. Hr. Retzius ans§g dem
snarare bero af fel i den primara bildningen. En stor mark-
vardighet ligger i den lifsverksamhet genom hvilken symphy-
ser och ledgangar bildas och vidmakthallas. I forra hanseen-
det vet man att en period gifves da ryggraden sasom chorda
dorsalis ar en hel strang, liksom grundlaget for extremiteternes
ben saknar afdelningar i leder. Delningen sker vid den nor-
mala utvecklingen pa bestamda stallen och i gifna talforhal-
landen genom bildningen af egne celler; denna process utgor
en del af den bildningsact som Burdach kallar “die histologi-
sche Sonderung“ (Entwickelungs Geschichte 2 Th. p. 96-97.).
Att den felagtiga bildningsprocessen i den har beskrifna kalf-
vens skelett, till en stor del harrort fran uteblifvande, eller
oregelbundenhet af denna act, slutar man af bristen pa leder i

330

knane afvensom i den annu broskiga carpus och tarsus, samt
af bortovaron af tarnes medlersta phalanger. Man kan med
allt skal antaga, att samma tendens, som grundliigger ledernes
forsta bildning, afven ar den som ombestyr oeconomien for
deras fortfarande bestand; som stadgar ossificationens grans
och egenhet i grannskapet af ledytan, som bestammer quar-
staendet och underhallet af det tunna n'istan karllosa brosket,
integriteten af synovialsacken o. s. v. Den pathologiska ana-
tomien foreter sa manga fall dar dessa for rorelserne oumbar-
liga apparater smaningom forsvinna, som det vill synes ofta blott
genom en icke vidmakthallen bildningsdrift. Nar denna verk-
samhet i bensystemet ar stord sa synes ater en alldeles mot-
satt i manga fall intrada; nemligen ett strafvande till samman-
smaltning; sa ar forhallandet med upkomsten af vissa anchy-
loser, och sa liar troligen samma tendens, i an hogre grad
utstrackt, foranledt sammanvaxningen af refbenen hos den har
beskrifna kalfven. Liksorn dessa bildnings fel kunna tillkomma
genom lifsprocessens oformaga att regeliniissigt fullborda och
vidmakthalla delarnes bildning, sa kunna.de iifven upsta genom
lifsprocessens storande medelst skadliga yttre inflytelser, och
det maste i manga fall vara svart att afgora hvilket dera
agt rum.

Ofullkomligheten af musklerne hos kalfven kan anses i
det narmaste hafva gatt i bredd med felbildningen i benen och
atrophien i nervsystemet. Hos bada dessa monstra hade felen
deras fornamligaste sate i de delar som bildas ur det animala
frobladet.

6. Professor Eschricht foreviste tvende Blindtarme af
Negre, hvoraf den ene havde en meget stor og den anden en
mege: Idle Processus vermiformis, hvorhos han paaviste Lig-
heder med disse Former hos forskjellige Dyr.

331

Torsdagen den ISde Juli.

Da den ved dette afholdte Extramode i Anledning af det af
Professor Loven fremsatte Forslag om Oprettelsen af en anthro-
pologisk Statistik opstaaede Discussion, dcr udviklede sig imellem
Sundevall , Muller , Hjort, Loven o g Djorup , vakte Interesse for
Sagen og Haab om et videnskabeligt Udbytte, besluttedc Sec-
tionen at overdrage til de nsevnte Herrer Omsorgen for For-
slaerets videre Fremme, idet man bestemte at lade et motiveret
Forslag udarbeide ved Prof. Lovens Godhed, og forelobigen
bede Ordforeren for den medicinske Section med nogle faae
Ord at anbefale Sagen til de Herrer Laegers saerdeles Op-
maerksomhed.

g . Sectionen for practisk Medicin.

Ordforer: Professor Retzius.

Yiceordforere : Professor Huss.

Lector Conradi.

Secretairer: Professor Sonden.

Dr. Faye.

Fredagen den 1 2 te Juli.

1. Overlaege Dr. Djorup holdt et Foredrag om Opera-
tional for Empyem.

Denne Operation horer til dem, om hvilke der endnu stedse
hersker megen Usikkerhed, og det ikke blot med Hensyn til
Maaden, hvorpaa den rettest bor foretages og den Syges Be-
handling efter Operationen, fremdeles med Hensyn til Indica-
tionerne for dens Anvendelse og for den Periode i Sygdom-
men, da den antages at burde skee; men der finder endogsaa
til den Grad en Uklarhed og Uvished Sted, hvor Talen er om
Operatio empyematis, at den, imedens den af nogle Chirurger

332

anbefales som dct eneste Middel til muligen at helbrede Syge,
som lide af Ansainlinger i Pleura, bliver af Andre absolut
forkastet som et baade unyttigt og farligt Middel. Uagtet den
saaledes allerede af Medicinens Fader, Hippocrates , har faaet
en Plads i den operative Chirurgi, ere vi dog endnu i vor Tid,
da der netop til at opklare Sygdommene i Brysthuulheden er
udrettet saa overordentlig meget — navnlig ved Laennecs
vigtige Opdagelse — ikke komne videre, end at Operationens
Anvendelighed af vaegtige Stemmer bliver undcrkastet Tvivl.
Det er ved denne Operation som ved saa mange andre dunkle
Punkter i vor Yidenskab i Saerdeleshed hos de franske Laeger,
at vi skulle soge Bidrag til at opklare vore Begreber herom;
men desto vaerrc findc vi her den ene Autoritet anbefaler den,
imedens den anden forkaster den, og begge stotte sig paa
Erfaringens Yidnesbyrd. Det vil saaledes vaere en stor Deel
af mine Herrer bekjendt, at Academie de medecine i Paris i
Aaret 1836 beskjaeftigede sig med denne Gjenstand igjennem
8 lange Seances uden noget Resultat, idct den Ene efter den
Anden udtalte sig naesten vexelviis til Gunst for eller til For-
dommelse af Operationen. Disse Discussioner fremkaldtes ved en
Afhandling af Faure, som anforer 8 Tilfaelde, af hvilke 6 endte
med Doden, Een belbrededes og Een var paa Yeien til Hel-
bredelse, da Afhandlingen indleveredes. Begie anforer, at
Dupuytren har seet 48 doe af 50 Syge, paa hvem Operatio-
nen var gjort, Begie selv gjorde den 4 Gange, liver Gang
med dbdeligt Udfald; Velpeau har deels selv gjort den, deels
seet den gjore i Alt 12 Gange, og alle 12 Tilfaelde endte sig
dodeligt; Gimelle observerede 5 Tilfaelde, som ligeledes alle
vare dodelige. Saaledes have vi her 79 Tilfaelde samlede,
hvor Operatio empyematis er foretagen, og hvor Doden fulgte
i 75 — et Resultat som ikke er meget opmuntrende. — Der-
imod anforer Larrey i sine Memoires & Campagnes 6 Tilfaelde,
i hvilke han foretog Operationen og hvor den i de 3 Tilfaelde

333

gav et gunstigt Resultat; imidlcrtid maa man hcrlil bcmaerke,
at Ansamlingen her var foranlcdiget ved Vulneration af Brystet
hos Individer, der iovrigt vare fuldkommen sunde, og livor
altsaa Prognoscn var gunstigcrc end ved de saedvanlige Til—
faelde af Empyem, der opstaae som Folge af en almindelig
Pleuritis. I det Hcle taget stod Operationen i Frankrig ikke i
nogen synderlig Credit, indtil et Par Aar, efterat de for om-
talte Discussioner i Academie de medecine havde fundet Sted,
en Concurrence aabnedes for Professoratet i den operative
Chirurgi ved det medicinske Facultet i Paris, og en af Con-
currenterne, Sedillot, erholdt den Opgave at levere en Afhand-
ling om Operationen for Empyem. I denne Afhandling, hvoraf
anden Udgave er udkommen i Trykken i Aaret 1841, udtaler
ban sig med megen Bestemthed til Gunst for Operationen, og
han har til Stotte for sin Mening samlet henimod 40 Casus, af
hvilke Operationen i 28 Tilfaelde havde et heldigt Udfald, dog
saaledes at i 5 af disse Tilfaelde en Brystfistel blev tilbage, og
kun i 6 af de beskrevne Tilfaelde Doden fulgte efter Operatio-
nen, i eet af disse endog forst efter et Aars Forlob. Det vilde
nu vistnok vaere en hoist urigtig Slutning, om man herefter
vilde stille en gunstig Prognose for Operatio empyematis; thi
deels kan man nok antage, at Sedillot , som soger at fremstille
Alt, hvad der kan tjene til Operationens Anbefaling, fortrins-
viis har optaget de Tilfaelde, hvor Operationen havde et gun-
stigt Udfald; og desuden kan man vel ogsaa forudsaette, at
Laegevidenskabens Annaler indeholde optegnede de fleste Til-
faelde, hvor Operationen har givet et gunstigt Resultat, imedens
derimod Maengden af de Tilfaelde, hvor Udfaldet var dodeligt,
ikke er optaget i Literaturen. Det er tillige hoist sandsyn-
ligt, at adskillige af de Tilfaelde, der ere anforte som helbre-
dede, ere meddeelte saa tidlig, at man ikke kan fuldkommen
stole paa Helbredelsens Varighed, og at saaledes Forholdet
imellem Helbredede og Dode ogsaa af den Grund stiller sig

334

gunstigere, end det i Virkeligheden er. Imidlertid er dog saa
meget beviist ved Sedjllots Skrift, at Operationen i ikke faa
Tilfaelde har havt et heldigt Udfald, og at den saaledes ikke
fortjener den Forkastelses-Dom, som fra flere Sider blev ud-
talt over den.

I Danmark, hvor dog den beromte Heinrich Callisen i sin
chirurgiske Haandbog har udtalt sig til Gunst for den, har den
ikke staaet i nogen Anseelse, og med Undtagelse af eet eneste '
Tilfaelde, hvor en udvendig Absces, som stod i Forbindelse med
Brysthuulheden, blev aabnet, veed jeg ikke at den er foreta-
gen i Kjobenhavn af Andre end af mig. Jeg har saaledes
gjort den 5 Gange. Den forste Gang var i Aaret 1837, da
en Collega consulerede mig i Anledning af en Patient paa nogle
og tyve Aar, som led af et meget udviklet Empyem paa venstre
Side med staerk Udvidning af denne Side af Brystkassen og
fuldkommen Ubevaegelighed afRibbenene paa samme Side. Den
Syge var allerede hektisk og temmelig hentaeret; men, da han
led meget af Oppressioner for Brystet og Kortaandethed, be-
sluttede vi os til Operationen, som han anmodede mig om at
foretage. Der udtomtes en meget betydelig Maengde Pus med
stor Lettelse for Patienten; imidlertid vedblev Udfloddet dag-
lig i rigelig Maengde, og han dode hektisk en Maaned efter
Operationen. — Yed Obductionen fandtes Lungen aldeles com-
planeret og sammentrykt bagtil og indad i Brysthuulheden. —
Den anden Gang jeg foretog Operationen, var i Sommeren
1841 hos en Mand paa 37 Aar, der den 28deFebruar indkom
i Garnisons-Hospitalet under min Behandling for en meget
heftig Pleuro-pericarditis. De inflammatoriske Tilfaelde vege
for en kraftig antiphlogistisk Behandling; men hans Kraefter
aftoge betydelig, og han led bestandig af staerk Dyspnoe, Op-
pressioner og Sovnloshed; over liele den venstre Side af
Brystet var Percussionslyden mat og dump, og der hortes
ingen Respirationslyd med Undtagelse af, at der bagtil og

335

opad liortes Gargouillement; Pulsen var stedsc accelereret og
irregulair. Da der i de forste Dage af Mai dannedc sig en
udbrcdt Svulst paa venstre Side af Brystet med purulent Oedem
og Fluctuation imellem Ribbenene, blev paa dette Sted imellem
8de og 9de Costa Operatio empyematis foretagen, hvorved en
betydelig Maengde Pus udtomtes. Han folte sig strax i hoi
Grad lettet; Aandedraettet blev langt friere og han fik igjen
Sovn om Natten; men Kraefterne udtomtes stedse mere under
et bestandigt og rigeligt Udflod af Pus, og han dode den 5te
Dag efter Operations. Yed Obductionen fandtes den overste
Deel af den venstre Lunge temmelig sund, kun fastvoxet til
Costae og med noget Oedem; den ovrige Deel af samme Lunge
aldeles sammentrykt og applaneret, Diaphragma meget dybt
nedtrykt, Pericardium fortykket og overalt sammenvoxet med
Hjertet.

Hos den 3die Patient foretog jeg Operationen den 12te
Februar 1843. Han led ligeledes af en Ansamling af Pus i
venstre Lungesaek og klagede over betydelige Smerter og
Omhed ved Berorelse af Siden; Aandedrsettet var meget kort
og besvserligt, Pulsen lille, hurtig og uregelmaessig, Naetterne
sovnlose med Delirium og betydelige Oppressioner, der ofte
truede ham med Suffocation; venstre Side af Brystet var be-
tydelig udvidet, aldeles mat ved Percussionen og uden Respi-
rationslyd, Mellemrummet imellem Costae paa venstre Side for-
oget og med Fblelse af Fluctuation. Yed Paracentesis ud-
tomtes omtrent en Pot tykt, gronligt Pus. Efter Operationen
haevede Pulsen sig strax; Oppressionerne ophorte, Aandedraet-
tet blev friere og lettere, Delirium ophorte og han fik igjen
rolig Sovn om Natten og Appetit. Efterhaanden tiltoge hans
Kraefter saa meget, at han kunde vaere oppe og gaae omkring
i Hospitalet; men Udfloddet vedblev af en efter Operationen
tilbageblivende Brystfistel, og den venstre Side af Brystet ap-
planeredes; ved Auscultationen fandt man Tuberkler i Spidsen

336

af hoire Lunge. Efter eget Onske bley han sendt til sit Hjem
paa Landet, livor han dodc 7 Maaneder efter Operationen.

Hos den 4de Patient foretog jeg Operationen den 20de
Mai s. A. Ogsaa her var Ansamlingen paa venstre Side, som
ligeledes var om og smertefuld ved Berorelse, mat ved Per-
cussionen, uden Respirationslyd ved den stethoskopiske Un-
dersogelse og oedematos svullen; ved Operationen udtomtes
lidt over a Pot Pus. Han fandt sig strax lettet; men Udflod-
det standsede, idet Saarlaeberne agglutineredes, og han led da
igjen af Oppressioner, Kortaandethed og Smerter i venstre
Skulder, hvorfor jeg paa ny maatte aabne Saaret ved Hjaelp
af en Sonde. Senere, da Saaret igjen agglutinerede, dannede
sig cn Absces lidt oven over og foran det Sted, hvor Opera-
tionen var foretagen, og da denne aabnedes med Kniven, udflod
dcr af dette Saar igjen omtrent \ Pot Pus; der dannede sig
pan dette Sted en Fistel, som vedblev at udgyde Pus; iovrigt
tiltoge hans Kraefter og ovrige Velbefindende; Brystet appla-
neredcs paa venstre Side; men i den overste Deel af sannne
vendte Respirationslyden efterhaanden tilbage, skjondt natur-
ligviis svagere end i den naturlige Tilstand. Hans Kraefter og
Almeenbefindende i det Hele bedredes efterhaanden i den Grad,
at han kunde gaae oppe hele Dagen og gaae et langt Stykke
Vei uden at foie sig generet af Mathed eller Kortaandethed;
og den 4de October, altsaa henimod 5 Maaneder efter Opera-
tionen, forlod han Hospitalet og reiste til sit Hjem paa Landet.
For et Par Maaneder siden horte jeg fra ham, at Fistelen endnu
stedse er tilstede, men at han iovrigt befinder gig taalelig vel.

Dagen efterat jeg havde foretaget Operatio empyematis
hos den sidst omtalte Patient, altsaa den 21de Mai f. A., fore-
tog jeg den igjen hos en Patient, der i Begyndelsen af Marts
var indkommen i Hospitalet for en meget heftig Pleuritis, der
gjorde en kraftig antiphlogistisk Behandling nodvendig. Under
Reconvalescensen angrebes han af en meget betydelig typlios

Feber mod blodig Diarrhoe og staerk Collaps, som truede med
at ende hans Liv; imidlertid kom ban sig dog derfor, men i
Rcconvalescenscn begyndte ban igjen at blive kortaandet og
klage over Smerter i Brystet, og ved Undersogelsen af samme
fandtes en betydelig Ansamling i venstre Side af Brystet, som
derhos i kort Tid udvidedes betydelig mod fuldkommen Ube-
veegeligbcd af Costae og med purulent Oedem. Da han led
meget af Oppressioner, Kortaandethed og Yanskeligbed ved at
ligge i nogen Stilling, foretoges Parencenthesis, hvorved mere
end 2 Potter Pus udtomtes. Han folte sig lettet efter Opera-
tionen og fik mere Ro, men Kraefterne sank stedse mere, og
han dode den 7de Dag efter Operationen, Yed Obductionen
fandtes i den venstre Lungesaek en betydelig Maengde puru-
lent Serum, Lungen aldeles fladtrykt med en stor Caverne i
den overste Lap, den boire Lunge paa enkelte Steder hepa-
tiscret, Hjcrteposen fyldt med blodblandet Serum og sammes
indvendige Flade ligesom ogsaa den udvendige Flade af Hjertet
bekl®dt med organiseret plastisk Lymphe; i Tarmkanalen fand-
tes i Naerhcden af Yalvula coli Here Cicatricer efter foregaa-
ende Tarmsaar.

Resultatet af disse 5 af mig selv foretagne Operationer er
saaledes dette, at de 2 dode kort efter'Operationen, den tredie
en Maaned efter og den ijerde 7 Maaneder efter Operationen
og kun Een i laengere Tid overlevede Operationen dog med
Bibehold af en Brystfistel. Selv om jeg ikke havde Here Er-
faringer at drage Slutning af, vilde jeg dog ansee det for
utvivlsomt og beviist ved disse Facta, at Operationen bor an-
vendes fornemmelig som det enestc Middel til at lindre de
Syges Lidelse, hvor en Ansamling i en af Lungesaekkene med-
forer en overordentlig Grad af Dyspnoe, Oppression af Bry-
stet, Smerter i Brystet og Skuldrene og Besvaerlighed ved at
ligge med deraf folgende Sovnlbshed. Det vil saaledes sees,
at den hos de af mig omtalte Syge bar vaeret foretaget under

22

338

saa ugunstige og lidct lovende Forliold, at jeg ikkc har kun-
11 ct vente mere af den end den Syges Lindring, og at denne
ogsaa i ethvert af de anforte Tilfaelde er paafulgt. Hos de to,
der ddde kort efter Operationen, var der foruden Ansamlingen
i Lungesaekken tillige Structurforandringer af Hjertet og Hjer-
teposen som Folge af en med den tidligere Pleuritis tillige
stedfindende Carditis og Pericarditis, og hos en Tredie, der dog
overlevede Operationen i 7 Maaneder, foruden Empyemet til-
lige Tuberkler i den anden Lunge.

Efter en Artikel, der findes i den i Berlin udkommende allge-
meine medicinische Central-Zeitung (XI Jahrgang 49
Stuck) har Paracenthesis thoracis i en Tid af omtrent 3 Aar vaeret
foretaget i das allgemeine Krankenhaus i Wien 26 Gange
med detResultat, at 17 af de Opererede dode og iblandt de ovrige,
der udskreves af Hospitalet, vare flere i Bedring, kun 3 fuld-
kommen helbredede. Referenten opkaster det Sporgsmaal, om
ikke disse maaskee ogsaa vilde have vaeret helbredede uden
Paracenthesis, men for at kunne have nogen Mening derom
maatte man i al Fald have havt disses Sygehistoricr meddeelt,
saa at man saae den Syges Tilstand paa den Tid, da Opera-
tionen foretoges. .

Jeg har ikke Grund til at troe, at den hos mine norske
og svenske Colleger nyder synderlig Tiltro eller at den af
dem ofte er bleven anvendt; men jeg haaber, at vi desangaa-
ende idag ville erholde fuldstaendigere Oplysninger. I de nor-
ske og svenske medicinske Tidsskrifter for de senere Aar
erindrer jeg kun at have laest eet Tilfaelde, hvor Operationen
af en Collega, hvis Navn jeg desvaerre ikke erindrer — maa-
skee han er tilstede iblandt os — er anvendt paa en Bonde,
der led af Empyem, hos hvem Operationen blev foretagen
under meget ugunstige Auspicier, men desuagtet lonnet med et
fuldkommen gunstigt Udfald.

Jeg skal nu tillade mig med et Par Ord at berore de

33<>

Hovcd-lndvendinger, der ere opstillede imod Operalio empye-
matis, og som kunne henfores til disse to, at i de Tilfaelde,
hvor den Syge helbredes efter Operationen, kunde Helbredel-
sen ogsaa uden denne have vaeret bevirket, og at Diagnosen
af Empyem ikke er saa bestemt, at man i Tilfaelde, hvor der
endnu kan vaere Haab om den Syges Redning, skulde med
Sikkerhed kunne skride til Operationen. Den forste Indvending
er af det Slags, at man naturligviis ikke kan saette nogen
positiv Erfaring derimod; men flere af de Tilfaelde, hvor Ope-
rationen med ct meer eller mindre gunstigt Udfald har vaeret
anstillet, tale saa bestemt for Sandsynligheden af den Slutning,
at den Syge uden Operation gik en snart paafolgende smerte-
fuld Dod imode, saa at jeg ikke tager i Betaenkning at erkjaere
denne Indvending for aldeles intetsigendc. Tiden tillader mig
ikke her at meddele nogle af de Casus, som Sedillot anforer,
og som efter min Formening haever denne Sandsynlighed nae-
sten til absolut Yished; de, der onske naermere Oplysning
heroin, vil jeg derfor henvise til dette af mig oftere omtalte
Skrift. Det er desuden eh Indvending, som gjores imod andre
Operationer, om hvis Hensigtsmaessighed der dog fornuftigviis
ikke naeres nogen Tvivl; selv imod Brokoperationer, om hvis
Nodvendighed i mange Tilfaelde der dog hersker saa temmelig
Enighed, har i den nyere Tid en talentfuld fransk Chirurg,
Malgaigne y gjort den, som mig synes, absurde Indvending, at
de Syge, som vi troe at redde ved denne Operation, ogsaa
uden den vildc have vaeret helbredede. Den anden Indvending,
som bestaaer i Diagnosens Usikkerhed, kan efter min Formening
ikke heller tillaegges nogen Vaegt, i Saerdeleshed nu, da vi i
Percussionen og Auscultationen besidde Midler, der i Forening
med de ovrige baade physiske og rationelle Tegn gjore
Diagnosen af Ansamlinger i Lungesaekken ligesaa sikker, som
den er af flere andre Sygdomme, imod hvilke en Operation
foretages. Jeg vil her blot naevne Trepanationen, der selv af

22*

340

dem, der, som jeg, holde for, at dens Anvendelse bor ind-
skraenkes inden temmelig snevre Graendser, undertiden dog
foretages under Omstaendigheder, hvor man liar baade faerre
og mindre sikkre diagnostiske Tegn at bygge paa, end Til—
faeldet er med de Casus af Empyem, der kunne indicere Ope-
ration. Jeg vil hermed ikke bestemt benaegte, at der mulig-
viis kan forekomme Tilfaelde, hvor man ikke kan give Diagno-
sen af Empyem med den Sikkcrhed, som med Rette kan
fordres for at indicere en saa mislig Operation; men i et saa-
dant exceptionelt Tilfaelde maatte man da, som med andre
Sygdomme, der kraeve en indgribende og i sit Udfald mislig
Behandling, afholde sig fra Operationen eller opsaette den, ind-
til Sygdommen udviklede sig saaledes, at Diagnosen blev
sikker.

Naar man imidlertid ikke kan tillaegge disse to Indven-
dinger nogen Gyldighed, forsaavidt som de skulde vaere til—
straekkelige til at begrunde den absolute Forkastelse af Operatio
empyematis, saa vil man dog sikkert erkjende, at af en rigtig
Vurdering af de Argurnentcr, livorpaa disse Indvendinger stotte
sig, afhaenger Operationens Stilling i praktisk Henseende.
Denne vil nemlig beroe paa Erkjendelsen af den Tid, naar
Operationen bor gjores, og de Tegn, som paa den ene Side
maae antages at udelukke Muligheden af den Syges Helbre-
delse ved Absorption af den ansamlede Yaedske, og paa den
anden Side at indromme Muligheden af, at Operationen kan
vaere til Nytte. Det er efter min Formening saaledes ikke det
Punkt, der kan vaere tvivlsomt, om Operationen bor have Bor-
gerret i den praktiske Chirurgie — thi det troer jeg Erfarin-
gen allerede liar godtgjort til Fordeel for Operationen — ; men
det er Tiden, naar man skal skride til Operationen og Teg-
nene, hvoraf man skal lade sig bestemme til at gjore den, som
traenge til en noiere Bestemmelse. Efter den Berigel e, Yiden-
skaben liar erholdt ved Laennecs Opdagelse, maa dette Punkt

34 L

netop underkastes en aldeles ny og grundig Undersogelse —
noget som imidlertid kun kan skec ved Benyttelsen af en stor
Maengde af Erfaringer, og til at meddele saadannc tillader jeg
mig herved at opfordre mine Herrcr Colleger. Af den Erfa-
ring, jeg selv liar havt Leilighed til at gjore, tor jeg endnu
kun uddrage den Slutning, at den bor anvendes i Tilfaelde,
hvor Ansamlingen i bengere Tid har fundet Sted og, uagtet
Brugen af kraftige Midler baade indvendig og udvendig an-
vendtes for at befordre Absorptionen, er vedblevet at tiltage,
og hvor saaledes den lidende Side af Brystet er udvidet, uden
at deeltage i Respirationen, og den Syge lider af bestandig
Dyspnoe og staerke Oppressioner. Heraf bliver imidlertid Fol-
gen, at den, som indskraenket til de farligste Tilfaelde, hvor
den paagjaeldende Lunges Function allerede ganske eller saa
godt som ganske er haevet, kun i de fserreste Tilfaelde vil
kunne have Helbredelsen til Fdlge, og som oftest blot vil blive
et Middel til en kort Tid at forlaenge den Syges Liv og mildne
bans Lidelser.

Det vil naturligviis med Hensyn til Operationens Nytte
ikke vaere uden Betydenhed, hvorledes den gjores, om ved
blot Punction eller ved Indsnit og da igjen med hvilke Cauteler.
Ved at sammenligne indbyrdes de Casus, i hvilke den saale-
des er gjort paa den ene eller den anden af disse Maader, vil
man vistnok ikke vaere i Tvivl om, at man bor vaelge Indsnit-
tet, hvorved man baade sikkrer sig for den iovrigt vistnok
sjelden resikerede Fare at laedere Lungen og tillige kan vaere
vis paa at udtdmme al den ansamlede Yaedske, der vedEmpyem
i Almindelighed er af en tyk Consistens og undertiden inde-
holder mere sammenhaengende plastisk Lymphe. Man har lagt
megen Yaegt paa at forebygge den udvendige Lufts Indtraengen
i den aabnede Lungesaek. Fuldkommen vil dette ikke kunne
forebygges, hvad enten Operationen skeer ved Punction eller
ved Indsnit, og jeg for min Deel er tilboielig til med Sedillot

342

at antage, at den skadelige Indvirkning af den indtraedende
Luft egentlig kun bestaaer deri, at den hindrer den sammen-
trykte Lunges Udvidning og senere Sannnenklaebning og Sam-
menvoxen med Pleura costalis. De Forsog, som i sin Tid
A. Cooper og Travers anstillede paa levende Dyr talc meget
imod den skadelige Indflydelse, som i den nyeste Tid fornem-
melig Guerin og flcre franske og tydske Chirurger have tillagt
den atmosphaeriske Lufts Adgang til friske Saar og til suppu-
rerende Huulheder. Det er efter min Formening endnu kun
ved Tenotomier, at man kan antage det for beviist, at de sub-
cutane Operationer besidde noget vaesentligt Fortrin; og her
er det dog unaegtelig ganske andre Momenter, end den blotte
Adgang af den atmosphaeriske Luft, som begrunder dette For-
trin. Imidlertid er det allerede af den naevnte Grund, for at
lette den sammentrykte Lunges Udvidning og tilbagevendende
Yirksomhed, af Yigtighed, at man saavidt muligt soger at for-
hindre Luftens frie Indstrommen igjennem Saaret. Af den
Grund har jeg ved de Operationes empyematis, jeg har foreta-
get, valgt Larreys Methode, at traekke Huden saavidt muligt i
Veiret og dernaest gjennemskjaere Musklerne og Pleura med et
transverselt Snit, for siden i Huden at erholde ligesom en
Klap, der vel tillader den ansamlede Yaedskes Udflod af Saaret,
men dog hindrer Luftens frie Indstrommen. Man har i den
nyere Tid opfundet forskjellige Instrumenter, hvormed Hensig-
ten var at udtomme den indeholdte Yaedske, uden at dog Luften
lik Adgang; det simpleste og beqvemmeste af disse forekom-
mer et Instrument af Reybard mig at vaere. Det bestaaer i
en Canule, der er tilsluttet i den ene Ende og i denne forsy-
net med en Aabning paa liver af Siderne, for at Pus derigjen-
nem kan traede ind i Canulcn, og til den anden Ende af Ca-
nulen er fastgjort en Pose af Guldslagcrhud (sac de baudruche),
som er fastgjort omkring Mundingen af Oanulen og aaben i
den frie Ende; denne Pose holdes befugtet, saa at Vaeggene

34*

af Posen ligge bestandig i naer Berorclse med hinanden. Her-
ved forhindres saalcdes den udvendige Luft fra at traenge ind i
Canulen, hvorimod Pus, der fra Brystet udflyder igjennem Ca-
nulen, med Letlicd kan udgyde sig igjennem Posen. For at
forebygge, at ikke det bestandige Udflod cr Patienten til for
meget Besvaer, kunde man desuden, som Sedillot foreslaaer,
forsyne Canulen med en Hane, hvorved den Syge aitsaa bliver
istand til at udtomme den ansamlede Yaedske til de Tider, det
convenerer ham. En saadan Canule kan da anvendes i det
Indsnit, man ved Operationen liar gjort, naar man forst har
udtomt den storste Maengde af den ansamlede Yaedske.

En Omstaendighed, hvorpaa jeg til Slutning tillader mig at
henlede Deres Opmaerksomhed, er den, at de fern Syge, paa
livilke jeg foretog Operationen, alle havde Empyemet i venstre
Side af Brystet. Det er ikke noget tilfaeldigt; thi ved at efter-
see de Sygehistorier, man traeffer bos de forskjellige Forfattere,
vil man finde, at det langt overveiende Fleertal har havt Syg-
dommen paa venstre Side. Saaledes af 26 Tilfaelde, i hvilke
Sedillot angiver paa hvilken Side Ansamlingen fandtes, var
det hos 18 paa venstre Side og kun bos 8 paa hoire Side.
Man kan saaledes antage det for constateret ved Erfaring, at
Pleuritis er hyppigere paa venstre Side imedens derimod det
er tilstrsekkelig beviist, at Pneumonie er langt hyppigere paa
hoire Side end paa venstre. Jeg seer mig ikke istand til at
angive nogen tilstraekkelig eller sandsynlig Grund til, at Be-
taendelsc i Lungen selv oftest forekommer paa hoire Side og
Betaendelse i Lungesaekken derimod oftest paa venstre Side;
kun har jeg ikke villet undlade at gjore opmaerksom paa dette
Factum, der endnu traenger til yderligere Undersogelse og Be-
kraeftelse. I naer Forbindelse hermed staaer tillige den Paa-
stand, som man allerede finder hos Hippocrates , at Operatio
empyematis snarere har et heldigt Udfald, naar Ansamlingen er
paa venstre, end naar den findes paa den hoire Side. Sedillot

344

er af samme Mening, og af de 6 Tilfaelde, han omtaler, i hvilke
Operationen havde et dodeligt Udfald, forekom Ansamlingen 2
Gange paa hoire, 2 Gange paa venstre Side, og i 2 Tilfaelde
findes ikke angivet, paa hvilken Side den havde sit Saede;
seer man nu hen til, at Operationen efter de Casus, han an-
forer, er gjort langt hyppigere paa venstre Side end paa hoire
(som ovenfor sagt i et Forhold af 16 til 8) synes dette ogsaa
at tale for Hippocrates's Paastand. Derimod kan jeg ikke
finde den Grund, som Sedillot antager, tilstraekkelig til at for-
klare Aarsagen hertil. Han soger nemlig Grunden deri, at
Pericardium ved den forudgaaende Bctaendelse indgaaer i en
praeternaturel Forbindelse med den venstre Lunge, hvorved
denne forhindres i at blive saa meget applaneret og traengt
saa meget tilbage, som ellers vilde vaere Tilfaeldet, hvoraf igjen
Folgen bliver, at Ansamlingen bliver mindre betydelig og at
efter Operationen Lungen igjen lettere udvides og erliolder
sin Yirksomhed tilbage. Denne Grund forekommer mig imid-
lertid saa reen hypothetisk og endog saa blottet for Sandsyn-
lighed, at jeg troer man hellere maa erkjende ikke at vide
nogen Aarsag dertil, ligesom man vel i det Hele endnu har
alt for faa vel beskrevne Tilfaelde af Empyem, hvor Operatio-
nen er foretagen med et gunstigt Udfald, til at man bor paa-
staae, at Hippocrates's Paastand virkelig er tilstrsekkclig godt-
gjort ved Erfaring,

Yed den efter Foredraget opstaaede Discussion gjorde Dr.
Faye nogle Bemaerkninger, hvorved han isaer paapegede den
Forskjel i Prognosen, som Operationen afgiver, eftersom Effu-
sionen er limiteret eller ikke, og isaer om den diaphragmati-
ske Deel af Pleura er angrebet. I de sidste Tilfaelde er Ud-
faftlet oftest ugunstigt af let begribelige Grunde.

Berglaege Boeck anforte, at Empyem ofte aabner sig selv
og at Helbredelse dcrpaa folger. Han antog den bedste Me-

345

thode ved Operationen er, at gjore en lidcn Aabning og suc-
cessivt at udtomme Exsudatet.

Corpslaege Sandberg fortaltc oin et Tilfaelde af en lykkelig
Operation ved et, som hail antog, illimiteret Empyem.

Lector Conradi anforte, at paa Rigshospitalet var Opera-
tionen foretagen to Gange, livoraf den ene aflbb heldigt, den
anden uheldigt.

2. Licent. med. Blich foredrog om Eclampsie hos Svangre
og Fodende. Cfr. Bibliothek for Laeger 41 B. p. 231 og Uge-
skrift for Medicin og Pharmacie, III, S. 233.

Dr. Ballin antog, at en saa hyppig Forekomst af den
omhandlede Sygdom som af Lie. med. Blich anfortes maatte beroe
paa locale Forhold. Han formeente, at Aareladning og Opium
maatte ansees at vaere godc Midler, men at man maatte tage
Hensyn til, om Sygdommcn var grundet paa en congestiv eller
nervos Tilstand hos den Syge. Hertil yttrede Blich at han havde
gjort Forskjel paa den inflammatoriske og nervose Form.

Prof. Eschricht omtalte et Tilfaclde, hvorved Doden plud-
selig indtraf, og hvorved man ved den 16 Timer efter Doden
foretagne Obduction fandt Yenerne fyldte med Luft, uden at
man kunde opdage, hvorfra den var kommen. I et andet Til—
faelde af Eclampsie hos en Svanger ophorte Krampen uden at
der anvendtes noget mod den. Senere fodtes et dodt Barn.

Yed forskjellige Yttringer om Eclampsie i Almindelighed
og dens Aarsager af Overlaege Bremer , Prof. Eschricht j Lie.
med. Blich og Dr. Faye paapegedes, at Krampen som et Phae-
nomen af en forstyrret Hjernevirksomhed kan have de meest
forskjellige Aarsager, og at Luft kan indtrasde gjennein de
udvidede Yenesinus, hvis Moderkagen losner tidligt inden Liv-
moderen er sammentrukken.

3. Overlaege Dr. Mansa foreviste et til Behandlingen af
Klumpfodder inventeret Fodbraet, der i Here, mere eller mindre »

346

vigtige Henseender afviger fra det Stromeyerske og andre af
lignende Construction. De Fordele, som dets Brug medforer,
ere fornemmelig : bedre at fixere Hasten — at tvinge den ud-
vendige ved Klumpfoden nedadvendte Fodrand opad — og
endelig ved Fjederkraft at boie den ved denne Deformitet ind-
advendte Fodspids udad, medens de fremstaaende Partier af
Fodryggen, der skyldes den forandrede Stilling af Astragalus
og Os naviculare, ved en anbragt Rem trykkes indad og til—
bage i deres Normalleie. Tillige foreviste han en noget modi-
ficeret Scarpa’sk Stovle, hvis Hovedfortrin bestaaer deri, at
den ved Hjelp af en langs Laaret anbragt og til et Cingulum
omkring Baekkenet fastgjort, udefter fordreiet Fjeder modar-
beider den Tendents, som i Almindelighed frndes hos de af
Klumpfodder lidende Syge: under Gangen at dreie Fodspidsen
indad og Hselen udad.

De foreviste Instrumenter havde Hr. Dr. Matisa den God-
lied at afgive til Universitetets chirurgiske Instrumentsamling.

4. Stabschirurg Professor Muller foredrog Bemasrkninger
om Revaccinationen, og fremlagde folgende Oversigt over den
ved den danske Armee foretagne Revaccination og sammes
Udfald i Tidsrummet fra 1835 til 1843 incl.

Aar.

Antal-
let af
de Re-
vaeci-
nerede

Virkning af Revacci-
nationen.

Anmaerkning.

ASgte

Pustler

Uaegte

Pustler

Ingen

Virk-

ning

1835

1836

1837

1838

1839

1840

1841

1842

1843
Summa

3754

6985

3741

3721

3721

3686

3788

3650

7082

1621

2682

1601

1464

1367

1700

1779

1583

3303

937

1923

1015

1000

1132

1043

1164

897

1804

1192

2371

1125

1257

1217

.897

843

1170

1975

jFra 2 Regimenter mangle fuld-
} stamdige Beretninger om Revac-
J cinationens Udfald, og ved et Jae-
gercorps er af locale Aarsager in-
gen Revaccination anstillet.

40128

17100

10915

12047

347

Anmaerkninger: 1. Antalletaf de Revaccinerede i hele Armeen
i det angivne Tidsrum af 9 Aar har saaledes vaeret i
Alt 40128 Individuer, hvoraf 17100 erholdt aegte og
10915 uaegte Pustler; lios 12047 forblcv Revaccinatio-
nen uden Yirkning og for 66 kan af forskjellige Aar-
sager intet Resultat angives. Af dem, hos hvilke den
forste Revaccination enten var aldeles uvirksom eller
hvor kun uaegte Blegne viste sig, bleve 4169 alter
revaccinerede, deraf 1883 med, 2286 uden Yirkning.

2. Beskaflenheden af Arrene efter den tidligere Vaccina-
tion har efter den gjorte Erfaring ikke havt nogen
Betydning med Hensyn til Revaccinationens Udfald, lige—
saalidt som det har havt nogen vaesentlig Indflydelse
paa Yirkningen af Vaccinationen, om de revaccinerede
tidligere have havt Bornekopper. Derimod har Over-
laege Pape fundet det ved Erfaringen bestyrket, at Mod-
tageligheden for Yaccinationen tiltager i Forhold til den
Tid, som er forloben siden den forste Yaccination.

3. Lymphen er i Reglen tagen af Born, som forste Gang
have vaeret vaccinerede; men i de senere Aar er ogsaa
anvendt Lymphe af gode Revacciner hos Voxne, uden
at der med Hensyn til Virksomheden er sporet nogen
vaesentlig Forskjel.

4. Angaaende de naturlige Kopper findes i de aarlige
Revaccinationsberetninger folgende Bemaerkninger:

a. For 1837. I dette Aar har der kun vaeret 4 Til—
faelde af Kopper i Armeen, nemlig: 1 Underofficeer
af Garden, som var revaccineret (dode) og 3 Muske-
terer i Rendsborg Garnison, hvoraf den ene, efter
Angivende havde havt Kopper som Barn og var ikke
vaccineret, hos den anden brod Kopperne ud fa a
Dage efter Revaccinationen, den 3die var revacci-
neret uden Yirkning.

348

b. For 1838. I dette Aar er i hele Armeen forekom-
met 24 Tilfaelde af Bornekopper, tildeels hos Born.
Med Undtagelse af et Regiment i Haderslev som har
havt 10 Koppesyge, har Sygdommen kun viist sig
hos enkelte Individer paa forskjellige Garnisonsste-
der, saa at Antallet af Koppesyge hos intet af de
ovrige Regimenter har oversteget 4. Af de Indivi-
der, som med Held ere revaccinerede, har ikke et
eneste vaeret angrebet af Kopper.

c. For 1839. I dette Aar er i Armeen forekommet 8
Tilfaelde af Variolae og Yarioloider, som viste sig
hos 4 Tjenstgjorende, 2 Koner og 2 Born i 4 for-
skjellige Garnisoner. Ingen af disse har vaeret re-
vaccineret, men det ene Barn, 2 Aar gl., (i Odense)
havde Aaret iforveien havt aegte Kokopper. End-
skjondt Bornekopperne i Mai Maaned bleve bragte til
Helsingor ved Sofarende og viste sig hist og her i
Byen, blev af det der garnisonerende Mandskab kun
2 smittede, som ikke vare revaccinerede.

d. For 1840. Uagtet Bornekopperne i dette Aar have
viist sig i here Garnisonssteder i Hertugdommene, er
dog kun ialt 11 Individer blandt Militairet blevne an-
grebne deraf, nemlig 4 Tjenstgjorende, 2 Koner og
5 Born i Garnisonsstederne Rendsborg, Slesvig, Kiel
og Eckernforde. Kun een af de Angrebne har vaeret
revaccineret, men uden Virkning; der haves altsaa
endnu i Armeen intet Exempel paa Kopper hos
Individer, der ere revaccinerede med Virkning.

e. For 1841. Bornekopper have i dette Aar kun viist
sig hos 2 Individer, begge i Garnisonen i Kiel, nem-
lig en Korporal, 41 Aar, og en Kone, 34 Aar; Syg-
dommen viste sig hos dem begge i Januar Maaned
som modificerede Kopper; Patienterne vare i deres

349

Barndom vaccinercde, men ikke revaccinerede.
Der haves altsaa endnu intet Exempel paa Kopper
hos Individer, som ere revaccinerede med Yirk-
ning.

f. For 1842. Af Bornckopper (Varioke og Yarioloides)
ere i Aaret 1842 forekomne 5 Tilfelde i 5 forskjel-
lige Garnisoner, nemlig hos 4 Tjenstgjorende og 1
Kone. Kun een af de Tjenstgjorende har vieret re-
vaccineret, men Revaccinationens Udfald kan ikke
angives. Har denne viist sig virksom, da vilde dette
vaere det forste Exempel i Armeen paa Kopper hos
Individer, der ere revaccinerede med Yirkning.
Han indlagdes i Sygehuset i Slesvig den 29 Novem-
ber og dode den 16 December af ondartede Kopper.
Hos de ovrige 4 Patienter vare Kopperne modifice-
rede.

g. For 1843. 26 Tilfaelde af Bornekopper ere i dette

Aar forekomne, nemlig 19 i Kjobenhavns, 6 i Kiels
og 1 i Rendsborgs Garnison. De i Kjobenhavn fore-
kommende Tilfaelde viste sig hos 2 Officierer, 9 Tjenst-
gjorende, 2 Koner og 6 Born. Af disse vare 1 Offi-
cier, 2 Tjenstgjorende, 2 Koner og 4 Born vaccine-
rede, men ikke revaccinerede, 2 Born ikke vaccine-
rede: 1 Officier og 7 Tjenstgjorende vare revac-
cinerede med folgende Udfald: Hos 2 var Revac-

cinationen forbleven uden Yirkning, hos 2 havde vist
sig uaegte Pustler, een havde ved den i 1839 fore-
tagne Revaccination erholdt aegte Yacciner, men hos
denne vare Kopperne saa formildede, at Sygdommen
endog var meget tvivlsom. Hos de ovrige 3 udbrod
Kopperne 5 a 10 Dage efter Revaccinationen og for-
lob samtidigen med Yaccinerne, 2 af disse havde 14
Dage tidligere vseret udsat for Smitte. Hos de 2

Officierer og dc 2 uvaccinerede Born viste sig- sande
Bornekopper (Variolae verse), hos de ovrige va're de
betydelig formildede. Dette Resultat, hvorefter sande
Bornekopper ei kunne eftervises hos et eneste Indi-
vid, hos hvilket Revaccinen bar havt et normalt For-
lob, og ingen Angrebne dode, maa vist ansees for
ineget tilfredsstillende, isaer mod Hensyn paa: 1) at
der hele Aaret igjennem grasserede en meget udbredt
Koppe-Epidemie i Hovedstaden med en i mange Aar
ukjendt Dodelighed, idet ikke faerre end 111 Indivi-
der deraf bortreves. (I Aaret 1842 belob de Dodes
Antal sig til 35 og i Aarraekken fra 1837 til 1841
ialt kun til 20.) 2) at kun enkeltstaaende Tilfaelde

have vist sig i de forskjellige Batailloner, at altsaa
Smitten ikke har forplantet sig blandt de Soldater,
som vare i naermest Berorelse med hverandre; 3) at
ialt kun 7 Menige have vaeret angrebne, endskjondt
Garnisonen formedelst det i dette Aar indkomne store
Antal Rekruter var betydeligt storre, end ellers; 4)
at ingen af de ovrige paa Garnisons-Hospitalet ind-
lagte Syge ere blevne smittede. I Kiel forekom 6
Tilfaelde, nemlig hos 3 Tjenstgjorende og 3 Koner.
Af disse skal den ene Tjenstgjorende have vaeret
revaccineret for 2 Aar siden, uden Yirkning; den 3die
Kone og en Rekrut vare ikke revaccinerede. Samt-
lige lede af Varioloider i ringe Grad. Endskjont
Kopper ogsaa her grasserede hele Aaret igjennem,
blev ingen Here af det tjenstgjorende Mandskab
smittet.

Det i Rendsborg forekommende Tilfaelde var hos en
Rekrut, der ikke endnu var revaccineret.

Lover dagen den 1 3 de Juli.

1. Corpslaege Danielssen foredrog om Elephantiasis Gra,*-
corum — Spedalskhed, hvorved han foreviste 6 Personer, som
lede af denne Sygdoin i forsjellige Stadier af dens tvende
Former — den tuberculose og den anaesthetiske. Det Fore-
dragne anskueliggjordes derhos ved Tegninger og mikroskopi-
ske Demonstrationer.

2. Brigadelaege Dr. Hjort omtalte og foreviste nogle for-
skjellige Former af tuberculose Hudsygdomme. Han fremstil-
lede derved Yigtigheden af at kunne af ydre Symptomer bestemme
Arten af Dyscrasien og derefter Behandlingen, saalaenge de
pathologiske Forandringer endnu ere lidet udredede.

Professor Sommer antog det for dristigt kun af ydre Tegn
at ville skjelne mellem de tuberculose, syphilitiske og radesyge
Former, og antog, at de af Hjort opstillede Maerker ikke vare
tilstraekkelige; hvorimod Hjort bemaerkede, at de rene Former
vel lode sig adskille, men at han ikke havde sagt det samme
om Overgangsformerne.

Efterat en Discussion mellem Professor Sommer , Dr. Bre-
mer, Dr. Faye , Corpslaege Danielssen, Berglaege Boeck, Reser-
velaege Steffens og Brigadelaege Hjort havde dreiet sig om
Forskjellen mellem Spedalskhed, Syphilis og Radesyge, om
Forekomsten af Tuberkler i Lungerne hos de som lide af den
tuberculose Form af Spedalskhed, samt om Anvendelsen af
Arsenik i Spedalskhed og dette Middels Virkning paa Tann-
canalen, udtalte Professor Sommer det Onske, at man vilde
soge noie at fastsaette Forholdet mellem de syphilitiske og
leprose Sygdomme, i hvilken Henseende han stilede en Opfor-
dring til de norske Laeger.

Reservelaege Steffens imodegik denne Opfordring med
den Bemaerkning, at der af norske Laeger just var arbeidet i
denne Retning og at Laegerne i Norge noie skjelne mellem
disse Sygdomme, idet de ansee dem i sit Vaesen aldeles for-

352

skjellige, hvilket isacr Bebandlingsmaadens Virksomhed udviser,
0111 end Tegnene ofte vare meofet lige.

o o o

Discussionen angaaende de omhandlede Gjenstande blev
derpaa udsat til et senere Mode, om Sectionens Medlemmer
dnskede en noiere Droftelse deraf.

3. Brigadelaege With omtalte Descensus uteri, samt fore-
viste en Bandage, som ban bavde indrettet til Brug ved denne
Sygdom, og som ban bavde fundet bensigtsvarende. Cfr. Uge-
skrift for Medicin og Pbarmacie, 3 1 te August 1844.

Angaaende denne og lignende Bandager yttrede sig
Dr. Baltin , Stabslaege Muller og Dr. Ewert .

Mandagen den 15de Juli.

1. Dr. Hjort indbod Sectionens Medlemmer til at besee
Rigshospitalets Afdeling for Hudsygdomme.

2. Et extraordinaert Sectionsmode til Fortsaettelsen af de
afbrudte Discussioner angaaende de i forrige Mode ombandlede
Sygdomsformcr bestemtes til Onsdagen den 17de Juli, KL 8
Formiddag.

3. Districtslaege Lehmann holdt et Foredrag om Oiets
Yandvaedske i physiologisk og patbologisk Henseende. Idet
han antog, at Yandvaedsken fornemmelig afsondredes i det ba-
gere Oienkammer, blev samine for en stor Dcel optaget enten
ved Absorption eller Imbibition af Hornbinden, hvorved den
gjenneintraengte dennes spongiose Vsev og derved vedligeboldt
dens Ivlarhed og Gjennemsigtighed, samt mulig endog paa
en mere umiddelbar Maade bidrog til dens Ernaering. En ab-
norrn Qvalitet af Yandvaedsken kunde foranledige Abnonniteter
i Hornbinden, saaledes at flere af de i denne sig visende Syg-
domsformer kunne ansees at vaere en Folge af forskjellige
Forandringer i hiin. Cfr. Ugeskrift for Laeger, 1844. I. p. 81.

Professor Retzius yttrede hertil, at Forfatterens Ansku-
elser forckom bam vel at stemme med de nyere anatomiske
Undersbgclser og med Laeren om Celledannelsen.

4. Dr. Ballin oplaeste den danske medicinske Committees
Beretning 0111 Forlioldet af Typluis i Danmark for 1842.

5. Lector Conradi foredrog en lignende Beretning paa
den norske Committees Vegne.

6. StadslakareDr.E^er/ talte om “botandet afCretine-Barn.“

Var tid ar Philanthropismens. Till de fbrut kanda fore-

ningar, hvilkas foremal ar menniskoslagtets foradling, nemligen
Nyktcrhetsforcningar, Missions-Sallskap, Raddnings-Institut for
vanvardade barn — liar nyligen kommit annu en — Fore-
ningen till botande af Cretinbarn.

Cretinismus cller Cretinbildning bestar uti en ringare ut-
vecklingsgrad af hjernan, livars massa ar mindre stor och
mindre tung an vanligt, (hvilket isynnerliet galler om lilla
hjernan) de bakre loberna aro afplattade, det saknas symmetrie
dememellan; lijernans gyri aro plattare och mindre till antal,
atskillnaden emellan den gra och hvita substancen mindre tyd-
lig, stundom finnes storre fasthet, ofta tecken till hufvud-
vattensot*5'*) och dessutom finner man tydligare orsaker till
hufYudets, redan under lifstiden markbare missbildning. Cre-
tinismens varende ar saledes ett stillastaende af den organise-
rande verksamheten — nagot quantitativt — hvilket liar till
foljd ett qualitativt afvikande eller redan innefattar detta uti
sig, nemligen bristande utveckling och urartande af den mensk-
liga organisation. Enligt denna asigt skulle man icke kunna
skilja Idiotismus d. a. medfodd blodsinthet fran Cretinism.
Cretinism ar det generiska begrcppet for livarje tillbakablif-

*) Inom min krets har nyligen forekommit ett fall af Hydrocephalus,
som fortjenar anforas. Pa ett 4 manaders gossebarn marktes huf-
vudet svalla, hvilket tilltog tills dess harnet var 2 ar och 9 manader,
da det afled. Hufvudets omkrets var da li aln, och ofver hjessen
fran det ena orat till det andra nara 1 aln. Hela hjernmassan,
som var utspand till en stor poche ined helt tunna vaggar, inne-
holl li kanna klart vatten.

23

354

vande af den menskliga organisation under dess utveckling.
Alt eftersom nu delta tillbakablifvande framtrader starkare eller
svagare och mera i en eller en annan riktning, visa sig at-
skillisfa grader och former af Cretinismus. En af dessa former
ar Blodsinthet, Idiotismus, hvilken icke alt id ar forenad med
den egna, Cretinerna tillhoriga habitus. En annan ar (full—
komlig eller ofullkomlig) dofstumhet; en tredje ar dverjlik
bildning utan blodsinthet eller dofstumhet, andast forenat med
ett vist bramligt sinnelag. Slutligen kan Cretinism igenkannas
genom en egen slohet eller troghet till kropp och sjal, utan att
blodsinthet, dofstumhet eller kroppslig missbiklning ar forhanden.

Man antager 3ne grader af Cretinism, alt efter graden af
den felande sjals-verksamheten. Cretinismens endemiska fbre-
kommande ar inskrankt till en viss hojd ofver halsytan. An-
laget dertill birr ofta fodt pa nytt och det shall aldrig uphora
att gora detta, om man afven med alt skal kan hoppas, att
Culturen i dess vidstnicktaste bemarkelse skall gora den mera
sallan. Anlaget ar i manga handelser magtigt till vidare ut-
veckling utan medverkan af yttre skadligheter, men enligt re-
geln behofvas dessa hartill.

Den enda ljuspunkt, som gladtigt moter menniskovannen
vid ett nogare betraktande af delta foremal, ar mojligheten for
ett, med anlag till Cretinism, fodt barn, hos hvilket det onda
annu aldeles icke utvecklat sig eller belt nyligen borjat utveckla
sig, att kunna undanryckas det sorgliga ode, hvilket det med
hvart steg gar narmare till mote, genom forandrade lefnads-
forhallanden och undvikande af de skadligheter, — hvilka anses
som de fornamsta orsaker till upkomsten af Cretinism — nein-
ligen genom uppfostran i hogsta mening. Det ar redan en af
Sausanne iagttagen omstandighet, att Cretinism icke visar sig
vid en viss hoid ofver hafsytan; hvilken grans ar olika alt
efter det geographiska liiget och andra locala omstandigheter,
och i Sweitz ar vid 3000, i Wiirtemberg vid 2000 Pariser fot

355

ofver hafsytan. Uti hogre neider forckommer Cretinism alde-
lcs ickc oiler endast sporadiskt. Dot var derfore alt vanta,
att afven hos sadana Individer, livilka aro fodda med anlag
till Cretinism, det onda icke cller atminstone icke i n&gon
hog grad skall utveckla sig om de flyttas till sadane trakter
och upvaxa under dess inflytelser. Enskilta valmaende for-
aldrar i Walliserdalarne liafva redan lange utfort denna tanke
och skickat sina barn till de narliggande hojderna, for att fd-
rekomma Cretinismen och bota den i sin forsta borjan, och
dessa forsok liafva blifvit krbnta med den lyckligaste framgang.
Men en Doctor Guggenbiihl blef det forbehallit att i stort ut-
fora detta genom grundlaggandet af en anstalt tillganglig
afven for den fattige — Stiftelsen for Cretin-barn p§
det s. k. Abendberg i Canton Bern. Denna anstalts lage
och inr&ttning motsvara fullkomligt andamalet att bota dessa
olyckliga barn och den har under sitt nu 4ariga bestand redan
att upvisa resultater, som aro varda att namna. Antalet af
Elever, som hitintills endast varit 12, skall denna sommar okas
till 50. Guggenbiihl ar just den man, som ar vuxen den icke
latta upgift att styra en sadan anstalt; i det att hail besitter
det uppolfrande mod och den vettenskapliga insigt hvaraf
framgangen af detta herliga foretag, som hedrar mensklighe-
ten, beror. Yid bans sida sta dugliga man, Lakare och Pae-
dagoger, och Directionen har viindt sig till hela Tyska Riket
for erliallande af bidrag till denna Inrattning. Hamburg har
foregatt det ofriga Tysldand och bildat en Filial-Commitee af
“die Abendberg-Gesellschaft“ bestaende af 3 andliga (en Lu-
thersk, en reformert och en Israelitisk prest), 2 Handlande
och en Lakare, Uvilken redan skickat till Central-Commiteen
i Bern 1600 Francs och forbundit sig att arligen bidraga med
500 Fr. I London tilldelas Inrattningen en lika upmarksamhet.
Den Lakare, som ar medlem af Filial-Commiteen i Hamburg
uppmanade i sitt foredrag pa naturforskare motet i Braunschweig

23 *

1842 till deltagande for denna inrattning, och orn och frdn Scan-
dinavian inga penningebidrag aro att forvanta, vill jag bar
anfora de ord hvarmed han slutade: “Matte i synnerhet La-
kare, hvilka framfor alia aro kallade att utofva och befordra
menniskokarlekens verk, ofverallt innom sin krets utbrede
kannedomen om detta foretag, forskaffa detsamma vanner och
deltagare och bidraga genom ord och gerning att det ma
blomstra och tillvaxa sasom en minnesvard af forsta storleken
af nittonde arhundradets sauna Civilisation.44

Tirsdagen den J6de Juli.

1. Professor IIuss foredroo- den svenske mcdicinske Com-
mittees Beretning angaaende Typhus.

2. Den Samme anmalde sig hafva sokt motsvara den
uppmaning, som i sista Motet Iramstalldes till Sjukhus-Lakarne,
att olfentliggora sina iakttagelser rorande de thyphosa feber-
formerna, pa det satt att Hr. Huss latit i Manadsskriften Hy-
giea infora en summarisk beskrifning pa en inom en Kasern
utbruten epidemi, derifran alia insjuknade blifvit vardade a Se-
raphimer-Lazarettet, ofver hvars Medicinska Afdelning Hr. Huss
har ofverinseendet. Da denna epidemies forhallande och ka-
rakter ganska noga motsvarade och ofverensstamde med de
typhosa febrar, som i allmanhet sporadiskt forekomma inom
Stockholm och inkomma till Seraphimer-Lazarettet, sa trodde
sig Hr. Huss hafva skal att hanvisa till den namnde afhand-
lingen, (hvilken afven bland de fleste af Sectionens Ledamoter
utdelades). Endast vid nagra hufvudpunkter ville Hr. Huss
for tillfallet fasta en mera flygtig uppmarksamhet.

1? De olika formerna af typhosa febrar. Dessa
kunne subsumeras under 3*?e : a) Typhus cerebralis, dar

de cerebrala Symtomerna aro de ofvervagande; b ) Febris
nervosa gastrica, dar de abdominella Symptomerna aro
ofvervagande; c) Febris typhoides, dar Symtomerna bade

357

fr&n lijerna och underlifsorgancr aro ungefiir lika framstSende.
Att dessa former, hum olikartade an deras yttringar ma upp-
triida, likvisst endast aro utgreningar af samma sjukdomspro-
c ess, saledcs utgaende och berocnde pa samma primitiva mo-
ment, vore Hr. Russ’s bfvertygelse af flera skal. Det vigtigaste
och tydligast bevisande ar det factum, att, da personer, som
lefva under samma forhallanden, under samma inflytelser, t. ex.
i en kasern, i ctt hushall, inom samma hus, i en verkstad o.
s. v., liktidigt angripas af denna sjukdom, antager den hos en
den forsta formen, hos en annan den andra och hos en tredje
den tredje; fullkomligt pa enahanda satt som det forhaller sig
vid de sd kallade exanthematiska febrarna, t. ex. Scarlatina,
dar Symtomerna hos olika personer sa mangfaldigt kunna va-
riera, anda ifran inflammatoriska, ned till adynamiska och
septiska. Med samma skal som dessa olika former af Scarla-
tina likvisst anses som en och samma sjukdomsprocess, med
samma skal bora och de olika formerna af typhus-sjukdomen
sammanfores till ett begrepp. Orsaken till de olika modifica-
tionerna i form vid typhosa febrar, synes lnifvudsakligast ligga
i olika temperamenter och olika kropps-constitutioner: ju mer
nemligen temperamentet ar sangviniskt och constitutionen ro-
bust, ju mer framsta de cerebrala Symtomerna; ju mer ater
temperamentet ar neryost och lymfatiskt och kroppen svag
eller af en eller annan inflytelse forsvagad for tillfallet, ju
tydligare upptriida de abdominella Symtomerna. Flera andra
orsaker, hvilka aro att soka i alder, kon, lefnadssatt, arstider
m. m., att fortiga.

2? Orsakerna. De tydligast i ogonen fallande hafva
varit foljande: a) Sammanboende i tranga, osunda och
fugtiga rum; det ar ingalunda ovanligt att 6—8 personer
bo tilsammans i ett kyffe, dar ofta ej eldas, utan de inneboen-
des utdunstninger skola underhalla temperaturen. Insjuknar
en pa ett dylilit stalle, drojer ej lange forr an flera gora det:

358

sardeles tydligt ar detta p& vissa verkstader, fran hvilka, se-
dan flera ar, reguliert livarje vinter, typhus-Sjuke inkomma
till Lazarettet. b) F attigdomens forsakelser i allman-
hct, sardeles da de aro forenade med forhalianden fr&n fore-
gaende punkt. c) Miasma och contagium; sa val det
forra som det sednare liar under de sista aren flerfalligt blifvit
iao-ttao-et, dock endast inskrankt inoin vissa lokaliteter.
d ) Ovana med stadslifvet eller en art acclimatisations-
process for dem, som fran landsbyggden infly tta till Staden:
ej sallan angripas dylika inflyttande inom 3—4 manader, ofta
och forr, sardeles i sadana fall da de Anna sig missbelatna
med sin nya stallning, hvilket isynnerhet galler qvinnor af den
tjenande klas«en. e) Deprimeradt sjalstillstand, af hvad
orsak som hallst beroende: utom af lefnadsbekymmer bland de
mindre bemedlade, liar nerffebrar afven anmarkts uppkomma
hos sadana af den tjenande klassen, som, forut vanda vid
battre, erhallit en anstrangande plats med ovanligt och hardt
bemotande fran husbondefolkets sida, deraf fallit i en nedstamd
sinnesstemning, o. s. v.

3? Forhallandet mellan f or an dr in game i tarm-
kanalens kortlar och erythemet ahuden. Fran 1835
— 1840 forekonnno temligen constant de val kanda foran-
dringarna i tarmkortlarna, an under en, an under en annan
form, och detta lika under hvilken symtomatisk form sjukdo-
men an upptradde. Erythem var under denna tid mera sallan
forekommande och da ej af den mera intensiva beskaffenhet,
som det sedan allt mer och mer antagit. Efter ar 1840 har
ett motsatt forhallande intradt: erythemet har smaningom sedan
dess blifvit allmannare och allmannare, antagit en storre ut-
bredning under mera sammanflytande form, samt merandels i
de svarare fallen under sjukdomens gang antagit en bla-violett
farg. Samtidigt med detta tilltagande af erythemet, har affec-
tionen af tarmkortlarna visat sig vara i ett bestamdt aftagande,

sa att den nu under loppet af sistforfktna aret mera sallan
forekommit i den utvecklade form med ulcerationer, som forr
var vanligt, utan merandels bestatt cndast uti kortlarnas an-
svallning. Dessiitom liar mangfalldig erfarenhet constaterat,
att ju ymnigare erythemet i ett sjukdomsfall forefanns, ju sak-
rare var man att fmna tarmkortlarna efter doden oforiindrade ;
da ater i de fall diir antingen erythemet saknades belt och
hallet eller forekom otydligare, dar voro och tarmkortlarna
temligen constant afficicrade. Haraf skulle saledes sasom
slutsats kunna folja, att erythemet och tarmkortelaffectionen,
d. a. exanthemet och enanthemet, sta till hvarandra i vaxelfbr-
h^llande, sa att ju mera det ena framstar, ju mera trader det
andra tillbaka. Antagligt blir det och harutaf, att det Sjuk-
domsamne, som orsakat den typhosa processen, kan elimineras
fran organismen, an genom huden, an genom tarmkortlarna; i
likhet derfore med Scarlatina, diir afven, jemte hudaffectionen,
tarmkortlarua forekomma an svullnade, an ock ulcerade.

4? Criser. Dessa hafva afven under de sednare aren
allmannare forekommit an forr, i forhallande som det tyckes
till erythemets storra freqvens. Oftast liar svettning visat sig
som cris, merandels mellan 9de och 14de dygnen; derefter
somn, sa okad urinafsondring; andra criser hafva hort till
undantagen. I den typhoida formen hafva criserna talrikast
forekommit, derefter i den cerebrala och minst ofta i den
gastriskt nervosa; sardeles siillsynta hafva de varit i sadana
fall, dar diarrhe utgjort det mast framstaende Symtomet.

5? Hjertljudens forhallande under dessa fe~
brars olika perioder, har under de sednast forflutna 5 aren
for Hr. Huss utgjort ett foremal for fortsatt Studium. De
resultater som erhallits aro i korthet foljande:
a) Under feberns forsta stadium behalla de bada hjertljuden
den normala forhallanden till hvarandra, anda till den tid-
punkt da detta stadium borjar ofverga till det andra.

360

b) Under slutet af forste och borjan af andra stadiet fdrkor-
tas forsta ljudet, det blir sa till langdjsom styrka mer
eller miiidre likt det andra.

c) Sedan andra stadiet blifvit fullt utbildadt, forsvagas forsta
ljudet, blir mindrc horbart, under det att det fortfar att
vara kort. I direct forhallande till krafternas aftagande
under detta stadium aftager horbarheten af detta ljud, sa
att det stundom vid hogsta graderna af kraftuttomning
belt och hallet upplior att kunna uppfattas, och da man
saledes endast hdr ett enda hjertljud, nemligen det andra.

d) Forsta tecknet till intradande och borjad forbattring ar,
da forsta ljudet borjar kunna anyo uppfattas, i de fall,
da det varit forsvunnit, eller uppfattas tydligare, da det
varit svagt och otydligt. Forkortadt qvarstar det under
convalescensen, meriindels anda till dess fulla krafter
aterkommit.

Betydelsen af dessa forandringar for den therapeutiska an-
ordningen och de indicationer, som deraf kunna hamtas, har i
den ofvan citerade afhandlingen blifvit angifven. Den patho-
logiska grunden for sjelfva fenomenets uppkomst sokes natur-
ligast i det svaghetstillstand i hjertats muskulatur, hvilket i
analogi med enahanda tillstand i de voluntara musklerna, under
sjukdomen utbildas; detta gifver sig efter ddden tillkanna ge-
nom hjertvaggarnes slapphet och sladdrighet eller vissnad, ej
sallan i forening med en mera los eller mera latt sonderriflig
beskaffenhet af deras substans. Ju svagare hjertat fungerar,
ju svagare blir och forsta hjertljudet; saledes blir just detta
ljuds forhallande en bestamd matare pa krafternas tillstand,
bestamdare an genom nagot annat tecken kan utronas^ och
lemnar derfore och bestamda indicationer for vissa lakemedels
rigtiga anordnande.

6? Dodligheten. Under aren 1840, 1841 och 1842
hafva a Seraphimer Lazarettet sammanlaggt blifvit vardade 993

fall af typhosa febrar. Af dessa liafva 108 aflidit, salunda 11a-
got ofver 10 pr. c., sa att af 10 vardade liar ofver hufvud
taget en dolt. Hogst liar dodligheten varit bland de fall, som
tillhort formen med ofvervagande cerebral Symtomer, och
lagst bland dem dar Symtomerna varit ofvervagande abdominella.

7? Tarmk or tlarnes tillstand bland de 108 dode un-
der de 3 omnamnda aren upplyses bast genom foljande silfror:
Svullnade kortlar i 43 fall
Ulcererade — i 29 —

Perforation i . . 11 —

Utan laesioner i . 25 — ,

hvaraf foljer att bland de dode hafva 27 pr. c. ej haft nagon
laesion i tannkanalens kortelsystem.

8? Behandling en. Harofver hanvisas till den ofvan-
namnde afhandlingen, dar de lnifvudsakligast begagnade lake-
medlen, jemte de speciella indicationerna for deras anordnande,
blifvit angifna. Det ar genom den diir anforda behandlingen,
livilken sedan 5 ar a Serapliimer Lazarettet blifvit foljd, som
resultatet af 1 dod pa 10 vardade erhallits.

3. Den Samme meddelte derpaa paa den svenske medi-
cinske Committees Vegne til den medicinske Section folgende:

De Svenske comitterade af Sallskapets medicinska Section,
som vid sista motet i Stockholm erhollo i uppdrag att for
Sverige samla iagttagelser rorande de mellan Sallskapets sam-
mankomster forefallande epidemier ock endemiska sjukdoms-
forhallanden, hafva val sokt uppfylla detta uppdrag, men der-
under kommit till den erfarenhet, att pa det satt, hvarpa de
underriittelser meddelas, livilka skulle laggas till grand for
dessa samlade iagttagelser, en andamalsenlig sammanstallning
af dem ar svar, om ej omojlig att verkstiilla. Andamalet
nemligen med dessa iagttagelsers samlande vore, att efter na-
gon viss tidrymd, t. ex. 5 eller 10 ar, sammanlagga dem alia

362

for att deraf kunna erh&lla en Skandinavisk medicinsk geo-
' grafi, ett mal som vore af hogsta intresse sa for Lakaren som
for Statsmannen.

Orsaken till svarigheten, att na detta mal ligger hvarken
i bristande formaga eller bristande vilja hos de Herrar Lakare,
som i forsta hand skulle meddela de askade upplysningerna,
utan uteslutande deruti, att ej nagon gemensam och tillfreds-
stallande plan finnes for samlandet af de speciella iagttagel-
serna och dessas ordnande till ett belt, hvarifran sedermera
det allmanna resultatet skulle harledas.

Det ar salunda denna brist pa gemensam plan, som forst
skall afhjelpas: men hum ar ett afhjelpande haraf mojligt
eller utforbart?

Cornitterade tro, att den enda mojliga utvagen harfore
vore Statsmagtens inellankomst, dymedelst att den pabjode ett
eller flera schemata, cfter hvilka livarje legitimerad i Statens
eller nagon communs tjenst anstald Lakare vore pligtig, att
minst hvarje halft eller fjerdedels ar till hogsta Medicinal-
styrelsen insiinda sina iagttagelser rorande epidemier och en-
demier eller och rorande enstaka fall af nagot allmannare
intresse, hvilka schemata da af namnde styrelse ofverlamnades
till committerade for att af dem for iindamalet benyttjas.

Yal er sannt, att afven genom dylika schemata ej nagon
fullstandig ofverensstammelse kan ernas, sa vida som uppgif-
terna stiidse till folja af olika Lakares olika uppfattningssiitt
och olika asigter maste blifva modificerade, dock torde, afven
detta oaktadt, likvisst mera siikerhet pa denna vag kunna er-
hallas, an pa nagon annan, ty hvilken utvag man an ma fore-
sla, motes stiidse enahanda svarighet, en svarighet, som efter
vetenskapens nuvarande standpunkt utan tvifvel ar omojlig att
fullstiindigt ofvervinna.

Det ar med stod af denna de comitterades erfarenhet och
derpa grundade ofvertygelse, som de cornitterade foresla:

363

1? att antingen dessa commissioners verksamhet helt och
ballet med detla mote upphor, eller ock

2? att den medicinska Sectionen, hos de Skandinaviska
rikenas respective Regeringar, anh alter om bi trade, for det
uppgifna andamalets vinnande, pa det satt, att hvarje Lakare
blifve lagligen alagd, att enligt mcddelade schemata, till Me-
dicinal-styrelsen insanda uppgifter rorande halsotillstandet inom
den krets dar han sin verksamhet utofvar, samt att de comit-
terade sedermera erholle dessa uppgifter, for att dem till ett
helt ordna och sammanstalla.

4. Overlaege Bremer afgav folgende “Bemmrkninger og
Forslag om den skandinaviske Nosographie.“

Afgjorelsen af mit paa Modet i Stockholm i Forbindelse
med Etatsraad 0. Bangs Plan til Iagttagelsen af Typhus ind-
givne Forslag om faelleds Samvirken til Istandbringelsen af en
skandinavisk Sygdoms-Geographie havde jegligesom mineLands-
maend forstaaet saaledes, at det var sat i Bero som uprakti-
kabelt formedelst sit store Omfang. Yel saae jeg af den
svenske Committees Bekjendtgjorelse, at denne meente om mit
Forslag, aat svarigheternia ej bora afskracka fran borjan, hop-
pet om framgang ej bor storas af den ringa frukt, som san-
nolikt under forsta aren torde komma att skordas;“ men jeg
blev dog behageligt overrasket ved i Gaar og i Dag at see,
at baade den norske og svenske Committee allerede nu have
troet at burde tage med i Betragtning de ovrige epidemiske
Forhold og deres Udbredning., Der behovedes vel derfor
neppe nogen videre Opmuntring for mine egne Landsmsend til
at folge i disse Fodspoer, men for at gjore den Plan tydelige-
re, som jeg havde i Sigte med mit Forslag i Stockholm, vil
jeg dog ikke undlade her at fremstille et flygtigt Exempel,
saadant som jeg har kunnet levere det over Sygdommenes
Gang i en enkelt Deel af Danmark efter 18 Aars Beretninger

364

til vort Sundheds-Collegium. Jeg meddeler ikke mit Exempel
for de derved vundne Residtaters SkylJ, men kun for Metho-
dens, for at give et Schema, der ved Forkortninger, Tilsaet-
ninger, Modificationer med Tiden kan blive brugbart; og til at
udfylde et saadant er det jeg opfordrer alle vore Colleger til
at yde deres Bistand, til med Taalmodighed og Udboldenbed
at sarnie og ordne det adspredte Materials og forene de hete-
rogene Kraefter: som ethvert statistisk Arbeide har det sin
trivielle Side, saalaenge Tal og Navne vedblive at bobe sig
som dode Storrelser: nogen oieblikkelig Gevinst eller Glaede
kan man ikke vente sig deraf, men om endogsaa vi selv ikke
skulde see nogen Ende pa a vort Arbeide, lader os ikke blive
traette, men haabe, at i det Mindste vore Efterkommere maae
finde den Lov, vi soge; thi Forsynet behover ingen Mirakler
for at vedligebolde Tingenes Orden: der ere faste Love for
ethvert Forhold, og der maa ogsaa vaere en Lov for de epi-
demiske Constitutioners typiske Succession, vistnok meget
simpel og tydelig, saa at man, naar den engang er udtalt, vil
forbauses over ei tidligere at have fundet den. Yi kunne
hidtil bedst saminenligne Laegens Faerd med den menigeMands
paa Yalpladsen: der have vaeret mange tappre Maend ogsaa i
vor Stand, og som have kunnet godt fortaelle deres Heltegjer-
ninger, men vi have maaskee derved bedre laert Kjaempernes
Personligbed at kjende end Fiendcns Natur og Bevaegelser:
det er paa Tiden at vi overtage Oflicierernes Arbeide at levere
Croquier over de enkelte Batailler, da vil der vistnok ogsaa
engang findes en General, der kan give os en sammenhaen-
gende Fremstilling, et anskueligt Begreb af hele Feldttoget og
levere Regler for tilkommende Anforere derefter at ordne en
fuldstaendig, Alt omfattende Operationsplan for paakommende
Tilfaelde.

Den Deel af Danmark, som jeg bar valgt, er N. Jylland,
N. for Liimfjorden, Thisted og Hjorring Amter (med Kjaer

365

Herrcd af Aalborg Amt), i almindelig Tale benaevnede Thye
og Yensyssel med Oen Mors i Liimfjorden. Det er en Land-
straekning, der frembyder mange Saeregenheder, og hvis Be-
boere maaskee ere de Danske, der ere Naturtilstanden naer-
mest, men disse Fordele opveies igjen ved Mangelen paa gode
Beretninger, da denne Ijerntliggende Provinds med sin ad-
spredte, mange Steder forarmede Befolkning forholdsviis seent
er blevet forsynet med dygtigere Laeger.

Landet straekker sig omtrent fra 56i° — 58° N. B. og
indtager fra Y. til O. omtrent 2^ Laengdegrader; dets Folke-
maengde er henyed 110,000. I Yensyssel giver Rullesteens-
Formationens Maegtighed Landet et Udseende, der flere Steder
har Liglied med de danske Oers, og her Andes' endnu noget
Skov, dog i ringe Maengde; i Thye og paa Mors ere de for-
skjellige Kalkdannelser (der have tjent til at bygge denne
Egns udmaerkede Landeveie) Overfladen naermere, Landet er
fladere, ganske uden Skov, men har paa de fleste Steder ud-
maerkede Graesgange: liele den vestlige Kyst er i storre eller
mindre Bredde indtaget af Flyvesand og Flitter. Agerdyrk-
ningen staaer her kun paa et maadeligt Trin: i Thye laegger
man mere Vind paa Qvaegavl, og i Yensyssel giver den sand-
rige Jordbund ikke mange Fold; en odelaeggende Yirkning
saavel paa Plante- som paa Dyre-Livet have de om Sommeren
hyppige Taager fra Nordsiden (Havguser), der just pleie at
traeffe paa de varmeste Dage, og pludseligt vaeltende sig ind
over hele Landet i eet Oieblik nedsaette Temperaturen mange
Grader. Indbyggerne ere i Almindelighed robuste og haard-
fore, mere ranke og velvoxne i Thye end i Yensyssel, men
begge Steder dog hyppigst staerkere i Overkroppen, end i Un-
derkroppen. I Regelen ere de aedruelige, men spise temmelig
meget og temmelig daarlig Fode, som: Grod og suur Melk,
Bygbrod, torret Kjod, Kartofler, hvilke sidste isaer benyttes
hyppigt, siden Silden ophorte at vaere et HovedfodemiddeL

366

Gulvet i dercs Boliger cr altid stampet Leer, og Husets Vsegge
i Regclen Bindingsvserk med Leer; da Vinduerne sjelden aab-
nes og tit ikke engang kunne aabnes, da Kakkelovnen mange
Steder opvarmes hele Sommeren igjennem, ogYadsk og vaade
Klaeder torres i Stuen, hvor man benytter det sainme Rum til
at spise og sove i, indsees det let, at Fugtighed og slem Lugt
hore stadigt hjemme her; i flere Strog benyttes kun meget lidt
Linncd, men baade Skjorter og Lagener ere uldne. Forovrigt
findes her de samme Dyder og Lyder, der ere fcelleds for alle
Naturborn; dc ere religiose, men tillige overtroiske, hoflige og
godmodige, men mistaenksomme mod Fremmede, egennyttige
og i hoi Grad haardnakkede; Fruentimmerne, isaer i Yensyssel,
roses ikke for Kydskhed, og i den sidste Provinds, ligesom
ogsaa paa Morsoe, er Reenligheden meget maadelig; laerelystne
ere Alle og Mange have mechanisk Talent. Som i det ovrige
Danmark er ogsaa her Kloften mellem Gaardmaend og Huus-
maend stedse bieven storre, saa at Giftermaal imellem unge
Mennesker af disse forskjelige Stillinger almindeligviis betrag-
tes som en Skandale; hyppigere eegter vel en gammel Enke
en ung Huusmandsson, der igjen, naar han er bleven gammel
Enkemand, tager en ung Pige; foier man hertil, atByrnaendene
enkelte Steder sorge for, at Ingen gifter sig ind i eller ud af
Sognet, bliver det let forklarligt, at en saadan Mangel paa
Krydsning kan bevirke, at man ikke finder een eneste vaaben-
for Mand blandt det unge Mandskab, der har naaet den vaa-
benfbre Alder; Gaardmaendene vide forresten almindeligviis at
frie deres Sonner fra Yaernepligten, og disse faae saaledes ikke
engang den Afslibning, som lmngere Tids Ophold i en Kjob-
stad saedvanligen medforer, medens Skole-Underviisningen er
den samme for hele Ungdommen. Man seer saaledes, at det
hele Forhold, foruden den Befordring af Losagtighed, som
deri ligger, tillige indeholder Grunden til, hvorfor Gaard-
mandsklassen hverken i physisk eller intellectuel Henseende

367

i Almindelighed har nogen Overveegt over Huusmandsklassen.

Der har i Aarene 1825—1842 inch egentlig ikke fundet
nogen udbredt typhos Epidemic Sted i disse Distrikter, men
sporadisk har Typhus paa samme Tid hersket uafbrudt, uden
at vaere begrundet i almindelige eller specielle atmosphaeriske
eller telluriskc Forhold; thi den er truffet paa alle Aarstider,
under det forskjelligste Veirlig, paa hoie og paa lave Steder,
hvor Fragtkudske, omtraekkende Skraedderpiger, syge Losgjaen-
gere, hjemsendt Tyende o. s. v. have bragt Smitten hen, hvis
Gang Laegerne overalt stedse have kunnet efterspore, om den
endogsaa undertiden har gjort Spring af flere Mile. Obduc-
tioner vil der naesten aldrig vaere Leilighed til at forrette paa
Landet, men alle Laeger ere enige i, at Sygdommen i de se-
nere Aar sjelden har viist putride Symptomer; ogsaa vil man
paa Morsoe have bemaerket, at Sygdommen i det Hele er
sjeldnere, siden man der begyndte at bryde Kalk eg hyppigere
at mergle Jorderne.

Variolae og Varioloides ere almindeligen bragte til
disse Egne fra Kjobenhavn ved hjempermitterede Soldater. I
Aarene 1825 og 26 vare saaledes omtrent 1300 Personer an-
grebne i Yensyssel, hvoraf dode 60. I 1835 vare Kopperne
saa hyppige i Kjobenhavn, som ikke tilforn i dette Aarhun-
drede. Smitten blev flere Gange bragt over til Jylland her-
fra, men dens Udbredelse standset, indtil den i Foraaret 1836
gjennembrod Skrankerne og vedblev at herske indtil i Som-
meren 1837 over hele vort Distrikt. Mortaliteten var ikke
betydelig, men storre Skade gjorde Kopperne ved at bestyrke
Almuens Mistsenksomhed mod Vaccinationen.

Scarlatina omtales i Thisted og Omegn i Slutningen af
1825 og Begyndelsen af 26, men naevnes ikke i den ostlige
Deel af disse Provindser. I Juli 1833 viste Sygdommen sig i
Nykjobing paa Morsoe, efterat den allerede i nogen Tid havde
hersket i Landdistriktet, og herfra udbredte den sig nu straa-

368

leformig, saatedes at den i August kom til Aalborg og derfra
i September til Hjorring, men til det naermere liggende Thi-
sted forst i December; i Marts 1834 naaede den forst Frede-
rikshavn og Saebye og herskede hele dette Aars Sommer over
beggeAmter. I October 1841 viste den sig igjen paaMorsoe,
men gik denne Gang ikke Nord paa, og udslukkedes ganske
i Foraaret 1842 i Omegnen af Viborg; der bemaerkes, at dette
Foraar var usaedvanligt stormfuldt.

Morbilli herskede overalt igjennem Aaret 1829. I Juni
1835 viste de sig samtidigt i Aalborg og Viborg og havde
inden Aarets Slutning angrebet alle Kjobstaederne N. for Fjor-
den; i 1836 fortsatte de deres Gang i Landdistrikterne og
medforte ikke ubetydelig Mortalitet i den ostlige Deel af Lan-
det. I Juli 1839 vare de igjen paa samme Tid paa Morsoe
og paa Vestervig i Thye og vedbleve nu at gaae Oster paa,
dog saa langsomt, at de forst i Efteraaret 1840 naaede Aalborg
og den vestlige Graendse af Vensyssel, hvor de vedbleve at
udbrede sig hele Sommeren 1841. Var maaskee den omvendte
Gang Aarsagen til deres langsomine Vandring?

Af Influenza - Epidemier havde vi 3 i dette Tidsrum.
Naar man tager Hensyn til, at langt fra hinanden fjernede
Staeder ofte naesten samtidigt ere angrebne, og at i storre
Staeder ofte Here Tusinde blive syge paa een Dag, skulde
man ikke troe, at der ved denne Sygdom kunde vaere Tale
om noget Contagium, og paa den anden Side har man Facta at
opstille, som ikke let kunne forklares uden ved Antagelsen af
et Contagium. Epidemien i 1831 kom slet ikke ind i vort
Distrikt, men standsede i Aalborg, hvor den, efterat have her-
sket fra 26deMai til lOde Juni, tillige bortforte med sig Kold-
feberen, der havde indfundet sig her ligesom de foregaaende
Aar, og i disse ligesom i de naermest efterfolgende just viste
sig hyppigst og heftigst i Slutningen af Sommeren og Efter-
aaret, medens den ogsaa dette Aar var meest odelaeggende

369

paa Oerne (v. Steenbcrgs Foredrag i Mbdct 1842. p. 773). I
Aarct 1833 forekom do fbrste Tilfaclde af Influenza samtidigt
i Aalborg og Viborg i Slutningen af April. Paa sidstc Sted
gik den meget langsomt frem, saalaenge den usaedvanlige Varme
i Mai Maaned varede, men da Kulde pludseligt indtraadte den
20de Mai, lagde naesten liele Byens Befolkning-sig samrae Dag,
og ved Forbindelse med den her herskendc Skarlagensfeber,
antog Sygdommen en meget ondartet Charakteer; den udbredte
sig nu meget hurtigt over liele Physicatet (Thye ogv Morsoe
hore under Viborg Physicat), kun Byen Skive paa Fjordens
sydlig6 Bred blev forskaanet, men her lierskede Koldfeber,
som paa intet andet Sted i Physicatet. I Aalborg ansaaes
Epidemien for sluttet den 14de Mai, og dog viste den sig forst
i det kun 8 danske Mile derfra beliggende Frederikshavn i
Slutningen af Juni Maaned. I December 1836, paa samme Tid
som i Kjobenhavn, var Influenza paa Laessoe; den 22de Ja-
nuar 1837 viste den sig i Viborg og var allerede inden Maa-
nedens Slutning i Thye; inden Midten af Februar var den og-
saa iagttaget over liele Aalborg Physicat; men Morsoe gik
ganske fri; herved maa bemaerkes, at de Sunde, som adskille
Oen fra det faste Land, v vel ere ganske smalle, men have en
rivende Strom, saa at det endogsaa om Sommeren i staerk
Blaest kan have sine Vanskeligheder at saette over; men paa
hiin Tid havde saavel Storm som Driviis ganske afbrudt Com-
municationen baade med Thye og det S. for Oen liggende
Fastland.

Febris intermittens begyndte at vise sig i Foraaret
1827 i de sydligere Dele. Sommeren 1828 var den ogsaa i
de nordvestlige Udkanter, blev stedse almindeligere i Aarene
1829 og 30, men isaer farlig i 1831, da den her ligesom paa
Oerne havde Disposition til at gaae over i continuerende
Febre. I Sommeren 1832 var den endnu temmelig hyppig,
almindeligviis tertian og uregelmaessig, men ikke mere farlig;

24

370

fra 1834 har man ikke mere hort noget til denne Sygdom i
disse Fgne.

T us sis convulsiva begyndte i Efteraaret 1826 baade i
Vensyssel og Thye og lierskede her hele 1827. I Efteraaret
1832 viste den sig atter i Aalborg, kom forst det naesteEfter-
aar over til Vensyssel og var meest udbredt i 1834, medens
den allerede bavde vaeret i Thye fra Begyndelsen af 1833 og
kun Epidemiens Slutning varede ind i 1834. Den naeste Epi-
demic forplantede sig ligesaa langsomt i Vensyssel, thi medens
den allerede herskede fra April til September 1839 i Aalborg,
blev den forst rigtig ahnindelig her i Aaret 1841, medens den
allerede i April 1839 var paa Morsoe og i Slutningen af s am-
ine Aar i Thisted og Omegn.

Icterus omtales undertiden som meget hyppig efter
usaedvanlig varme Somre, saaledes f. Ex. paa Morsoe 1825,
og i Hjorring 1842.

Af endemiske Sygdomme er Li thi a sis bieven bemaerket
paa Morsoe, Ergotismus spasmodicus (Kriebelkrankheit)
er hist og her bleven observeret i fugtige Aar, dog af meget
mild Grad, Scabies er, isaer i Vensyssel, saa hyppig, at neppe
noget Individ af Almueklassen er fri derfor, og naesten ligesaa
almindelig er Rheumatisme, der ved tor, kold Vind let
gaaer over tit Betaendelse; maaskee den er Aarsag i, at
Phthisis ikke forekommer saa hyppigt, som man ellers skulde
vente det af den almindelige scrophuleuse Disposition, som
hele Folkets Levemaade fremkalder.

En for Thye og Morsoe egen endemisk Sygdom er en
Cardialgia chronica, en Dyspepsie, som af Folket selv
benaevnes: “Ondt mellem Mave og Bryst.“ Hvis den alene
fandtes mellem de mere velhavende Bonder, kunde man til—
skrive den Nydelsen af for store Qvantiteter af altfor fede
Levnetsmidler, hvortil disse Menncsker ere temmelig hengivne;
men den findes ogsaa tit hos den fattigere Almue, baade ved

371

Stranden og' hoierc oppc i Lnndet; af hvad Natur den er,
nervos cller organisk, kan ikke heller endnu afgjores; vel ville
Nogle have seet Scirrhus ventriculi som en Folge deraf, men
man mangier baade Obductioner og noiagtigere Observationer,
anstillede i laengere Tid hos det samme Subject; ei heller af
de ved denne Sygdom anvendte Midler lader Noget sig slutte
med Yislied.

Om det saakaldte jydske Syphiloid, der nu for en stor
Deel er indskranket til Landet N. Fjorden, vil jeg ikke udtale
mig vidtloftigere, da denne Sag er og maaskee vil blive endnu
mere discuteret her i Sectionen; jeg vil i den Anledning blot
henvende Deres Opmaerksomlied paa Afhandlingen af van Deurs
i Journ. f. Med. og Chir. 8. B. 1835 og paa det Factum, at
Sygdommen ved de imod den trufne Anstalter Aar for Aar
bliver sjeldnere, og at saaledes det i Aaret 1842 anmeldte
Syge-Antal kun var det Halve af det i Aaret 1825.

Flere Materialier, hvoraf dette Emne endvidere kan op-
lyses, bar jeg ikke havt Leilighed til at benytte: saasom Fod-
sels- og Dods-Lister, Sessionsprotocoller, hvoraf man kan laere
den mandlige Befolknings Hoide at kjende og Hyppigheden af
de Svagheder, der gjore uskikkede til militair Tjeneste. Me-
teorologiske Iagttagelser fra denne Egn ere mig ikke heller
bekjendtej men ved denne Leilighed maa jeg gjore opmaerk-
som paa en Trykfeil i mit sidste Forslag (3die Mode p. 885),
hvor der staaer vore synchro nistiske meteorologiske Tabeller,
istedetfor mere; hidtil har det nemlig mere vaeret et Ende-
maal at uddrage et Middeltal af de paa eet Sted gjorte Obser-
vationer, hvilket vel kan have sin Nytte for Meteorologien
selv, men for vort Arbeide vilde dot vaere mere hensigtsmaes-
sigt at have Tabeller, hvoraf man kunde see Vindens ogVeir-
ligets BeskafFenhed til samme Tid paa en vis given Linie. De
seer, m. H., fra hvormange Sider vi behove Hjaclp og Under-
stottelse, men forst og fremmest maae vi opfordre vore egne

24*

372

Colleger til at forsyne os med Stof, hvilket maaskee bedst
kunde skee gjenncm de respective Regjeringer, naar de For-
dringer, som gjorcs til de aarlige Indberetninger, bleve noget
fuldstaendigere og der isser blev fordret noiagtig Opgivelse af
Tid og Sted, naar og hvor det forste Tilfaelde af en Epidemie
viste sig.

Hvad jeg har budt Dem denne Gang er ikke noget stort
Tankeskelet til at indjage Frygt, det er kun et lille, asphyctisk
Foster, som jeg haaber Deres Kunst vil bringe tillive ; idet jeg
takker de svenske og norske Herrer for de allerede leverede
Alimentationsbidrag, foler jeg mig forvisset om, at De alle
ville sorge for, at Barnet bliver saa godt pleiet, at det i sin
Tid kan blive det Selskab vaerdigt, som skal staae det i Fa-
ders Sted.

5. Til Sectionen afgaves fra I. Ellmin i Stockholm en Afliand-
ling med3Bilage: “Framstallning rorande behofvet af att i Me-
dicinsk ocli Statistiskt hanseende undersoka i hvilket forhallande
sjukdom och armot sta till hvarandra, fornamligast uti de trenne
Skandinaviska rikena, sardeles i deres lmfvudstader.“ Til at
gjennemsee denne Af handling og derover at afgive Betaenk-
ning valgtes en Committee, bestaaende af Professor Otto ,
Dr. Wistrand og Brigadelaege Heiberg. -

6. Dr. Wistrand talte om “riitta siittet att bearbeta den
forensiska medicinen i Skandinavien; ett bidrag till laran om
skadors lethalitet/4

Den forensiska Medicinen har i Skandinavien mestendels
blifvit bearbetad efter tyska monster och da denna doctrin med
skiil kan sagas hafva sitt egenlliga upphof och sin fornamsta
utveckling hos de tyska samhallena, sa ma detta ej synas
ovantadt. — Men hvarje Stat ager atmindstone till nagon del
sitt egenartade riittstillstand; det ar derfore klart att ocksa
riittsmedicinen, sa vidt den utgor medicinens tillampning till

373

Lagskipningen, m^ste i olika lander blifva nagot olika modi-
fierad i man af landets olika rattstillstand. Delta galler i hog-
grad om de skandinaviska Staterna, hvilka redan tidigt hade
forvarfvat sig en viss grad af kultur och foljakteligen i jemn-
bredd med den tyska ratten, utvecklade sitt rattstillstand.
Foljakteligen maste den forensiska medicinen hos oss rattast
hearbetas med ledning af vart cgenartade rattstillstand och var
lagstiftning. Det ar bekant huruledes i tyskland den inqvisi-
toriska rattegangsformen ar den giillande, da deremot var
riittegangsform mera narmer sig den accusatoriska formen.
Yidare aro de tyska lagarne i manga fall afvikande fran vara.
Haraf foljer tydligen att en altfortrogen anhiinglighet vid tyska
monster blir hos oss olamplig.

Yid en narmare granskning af var forensiska medicin
moter oss likval altforofta hos vara praktiska Stats-lakare en
nog servil tillgifvenhet for vissa fran andra lander och isyn-
nerhet ifran tyskland hemtade skolastiska asigter, hvilka endast
pa ett nog konstigt satt kunna lampas till var lagstiftning och
aldelas afleda rattsmedicinen fran cgenteliga vagen for dess
sjelfstandiga praktiska utbildning i ofverenstammelse med lan-
dets egendomliga rattstillstand.

Yid Naturforskaremotet i Stockholm ar 1842 hade jag
iiran att infor den medicinska Sectionen foredraga nagra ord
om behofvet af en reform i laran om skadors lethalitet och
sattet att hos oss in foro bedoma dodande kroppsskador. Jag
erinrade da hum nodigt det vore att hos oss ratta detta laro-
amne mera efter den hos oss giillande lagstiftningen an att
sasom hittils, fasthanga vid de nastan alltid forvillande skola-
stiska asigter, hvilka i rattsmedicinen i tyskland tid efter an-
nan utvecklad sig och, under den oreda som stridigheterne
emellan liikare och jurister der astadkommit, ocksa insmugit sig
i atskilliga af de tyska Staternas lagstiftningar samt foljakteli-
gen nu mera och tillsvidare derstades aro aldeles oundvikliga.

374

Jag visade liuriilcdes i Svenska lagen ingenstiides finnes
nagon anledning till det sa. allmiint brukliga bestammandet af
den sakallade lethalitetsgraden och skadors indelande i ovill-
korligt och tillfalligt dodande skador; afvensom att hvarken
Danmarks eller Norges lagar, sa vidt jag baft tillfalle att taga
kannedom om dem, gifvit nagon anledning dertill. Likaledes
finnes i de aldre tyska lagarne, alltifran Keisar Carl Y.s straff-
lag, endast allmanna foreskrifter, hvilka ingalunda pakalla na-
gon sadan konstig indelning af skador. Det er saledes egen-
teligen doctrinela stridigheter som forvillat asigtcrne, och se-
dan detta skett, liafva i tyska lagar af sednare datum, nernli-
gen sa val i den Preussiska Criminalordningen af 1806 soin i
Badiska Straffedictet och beklagligtvis afven i Bayerns nyare
lag som blifvit typen for sa manga andra nya lagstiftningar,
genom vissa Statsliikares foranledande, dessa ensidiga doctri-
nela asigter influtit och forkonstlat denna del af lagbyggnaden.
Den nya Norska lagen, sa vidt jag liunnit genomse densamma,
innehaller ingen punkt som kan tydas derat. Yi ma onska att
afven vart Svenska lagforslag ma bibehalla sig fritt derifran.

Emellertid, oaktat den skandinaviska Criminalratten inga-
lunda gifvit nagon anledning til denna oreda, hafva, troligen
dels derigenom att var Statsmedicin, pa siitt afvan namn-
des, utvecklat sig efter tyska monster, dels ock derigenom
att var rattegangspraxis i jemnbredd dermed, hemtat sina
principer fran tysklands utmarkte Criminalister, dessa fbrvil-
lande begrepp hos oss insmugit sig och efterhand forunderligt
djupt rotfastat sig. De forsta hos oss utkomna rattsmedicinska
skrifter, nemligen de af Kjernander , Martin och Acrell ut-
gifna, dithorande arbeten, iiro formade efter tyska monster i
bfverensstammclse med den da herskande skolans asigter,
utan all hansyn till var egen lagstiftning, och hafva hos oss
gifvit denna doctrin en varaktig rigtning. Och for narvarande
— jag fragar det upprigtigt — liar icke niistan hvar och en

373

af nutidens Statsliikare i de skandinaviska rikena, sa noga med
sig inforlifvat begreppct om skadors lethalitetsgradcr och deras
skiljandc i ovillkorligt och tillfalligt dodande, att dessa yttran-
den i liikarebetyg bora till regeln och motsatsen til undan-
tagen? Det scr ut som om man trodde att denna distinction
af sarskilda lethalitetsgrader yore for ett liikarebetyg nagon-
ting aldeles nodviindigt och oumbarligt. Ja iifven till den
storre publiken hafva dessa begrepp ofvergatt, sa att mangen
synes anse sig hafva vunnit en ganska stor upplysning da han
fatt veta att en viss skada varit ovillkorligt dodande.

Dessa begrepp aro foljakteligen hos oss djupt rotfastade
och det torde ej vara nagon latt sak att erhalla iindring der-
uti. Men en iindring er likviil aldeles nbdviindig om nagon
reda skall kunna vinnas. Ty betrakte vi saken fran grunden,
vilje vi undersoka skiilen hvarfore nagon vill pasta en viss
skada vara ovillkorligt eller tilfalligt dodande, sa komme vi
till det resultat att dessa uttryck, efter vara lagar aldeles
icke behofvas, att de blott aro en ftiljd af en gammal skola-
stisk slentrian och, hvad som ar det vigtigaste, att de aro sa
obestiimda, sa obrukbara att de endast leda till att forvilla
domstolen vid lbsandet af den rattsfraga som er under arbete.

Hvar och en som befattat sig med riittsmedicinen har sa—
kert mer an en gang erfarit huruledes t. ex. manga hufvud-
skador lika val kunna forklaras ovillkorligt som tillfalligt do-
dande och att biida dessa asigter hafva lika vigtiga skal for
sig, lika vigtiga emot sig. En lakare sager t. ex. att en gif—
ven skada kunde hafva blifvit botad om trepanation eller annan
andamalsenlig behandling blifvit anvand, ergo ar skadan icke
ovillkorligt dodande. En annan sager att hos d'enna person,
i detta gifna fall, fanns ingen tillgang pa trepan och trepana-
tor, eller afven med anvandande af trepanation kunde skadan
hafva blifvit dodande, ergo ar den ovillkorligt. I det ena fal-
let kan nemligen lakarebehandling anskaffas, i ett annat icke;

37(>

i ett 3die lyckas den, i ett 4de misslyckas den. Med cn sa-
dan villradighet, under sa obestamda forhallanden, kan det
enda resultat som asyftas: ett for domstolen upplysande och
ledande liikarebetyg, aldeles icke ernas.

Yiljc vi ater soka oss en bestamd princip, et fast utgangs-
punkt for bearbetningen af rattsmedicinen i allmanhet och
sarskildt for laran om skadors lethalitet, sa maste vi traffa
den i var Criminalratt, ty endast dar star den att finna; endast
i var egen, utur nationens culturtillstand utgangna och i jemn-
bredd med densamma sig utvecklande Criminalratt.

Ga vi ut fran en sadan Criminalistisk basis, sa visar det
sig att domstolen i mal rorande dodande skador behofver veta:
om den skadade dott af skadan eller ej? Har han dott af
skadan, sa ar drapet gifvet; har han det ej, sa ar saken icke
drap. Men dott har han onekligen af skadan sa val i det fall,
da densamma bestatt i en hastig forstorelse af lifvet t. ex. i
halshuggning, som om den bestatt i ett litet sticksar som op-
nat vag for en ohammad blbdning, hvilken medtagit lifvet,
eller uti en stot som framkallat commotion eller inflammation i
hjernan eller annat inre organ och efter naturens ordning
tagit dodande utgang. — Det finnes pa detta satt ingen di-
stinction af ovillkorligt och tillfalligt dodsfall, utan en skada ar
antingen dodande eller icke dodande.

Pa samma satt forhaller det sig med ofriga rattsmedicin-
ska imnen och den enda vag hvarpa man kan fullt principen-
ligt bearbeta dem, iir att gora det i noga ofverensstammelse
med lagarna. Endast pa detta satt blir man oberoende af de
skolastiska tvistigheter, livilka, i atskilliga af de tyska Staterna
gora sa mycken oreda, framkalla omattligt voluminosa lakure-
betyg, som likviil innehalla foga for saken och endast iiro
prof af minutios grundlighet. Yi aterfinna dem ofverallt i de
tyska Statsmedicinska journalerna. Jag anholler sluteligen att
till Sectioncn fa utdela nagra exemplar af min af handling:

377

Oin Liikarebctyg ofver dodande kroppsskador mcd
hansyn till Svenska lagens stadgande oin dodande
misshandel; i hvilken af handling de asigtcr jag nn haft
aran i korthet framstiilla, hlifvit nagot niirmare utvecklade.

Professorerne Otto og Sommer meddeelte liertil nogle
oplysende Bemaerkninger med Hensyn til Lovgivningen og
forensike Laegeskjon i Danmark.

7. Corpslaege Eyeberg omtalte Behandlingen af Platfod
og foreviste en egen derved anvendt af ham construeret
Skoesaale af Traee, der var saaledes indrettet, at den mellem-
ste Deel af Fodbladets nedre Flade under Gangen ikke tryk-
kes, hvilket i betydelig Grad lindrer den Syge og bidrager
til at haeve den sygelige Tilstand.

Dr. Lang , som var enig med Egeberg angaaende den
omhandlede sygelige Tilstands Vanskelighed, troede dog at
den omtalte Methode ikke var sikker, da derved kunde foran-
lediges en Convexitet af Fodsaalen.

Dr. Faye anforte, at han med Held havde anvendt en
modsat Behandlingsmaade ved at foranledige et Tryk paa den
midterste Deel af Fodsaalen.

Bonneme yttrede sig for den af Faye angivne Behand-
lingsmaade, men troede dog, at den af Egeberg angivne burde
forsoges paa Grand af dens Simpelhed.

8. Professor Sommer talte om Forholdet mellem de pa-
thologiske og de nosologiske Systemer i Medicinen. Cfr.
Bibliothek for Laeger. B. 41. p. 240.

Professor IIuss yttrede sig angaaende det Foredragne,
hvorved han isaer udhaevede Yigtigheden af Medicinens Ud-
dannelse a posteriori.

378

Onsdagen den 17 de Juli.

Extraordinaert Mode Kl. 8 Formiddag.

1. Til Sectionens Medlemmer uddeeltes en Deel Exem-
plarer af folgende Skrifter:

Om Predikosjuken ur medicinsk Synspunkt, af Dr. C. Sonden.

Arsrapport frail kongl. almiinna Garnisons-Sjukhusets af-
deling for ar 1843, af Dr. P. E. Gellerstedt.

Om tuberkelbildning af Gellerstedt.

Huss , redogorelse for Seraphimer-Lazarettet.

Den afbrudte Discussion angaaende Spedalskhed optoges forst.

Districtslaege Hannestad, som practiserer i et District,
hvor Spedalskhed forekommer, begyndte Discussionen med at
meddele nogle Bemaerkninger angaaende denne Sygdom.

Corpslaege Danielssm sogte at vise, modsat Hannestad,
at Spedalskhed ikke er smittende, men at den dog er i Til—
tagende.

Berglaege Boeck vilde ikke afgjore om Sygdommen er
smittende eller ikke, men da den forplanter sig ved Arv og
ikke eller kun i meget sjeldne Tilfaelde opstaaer spontant, saa
syntes ham Isolationen af de Angrebne at vaere et nodvendigt
Middel for at standse Udbredningen.

Brigadelaege Hjort bemaerkede, at baade Laeger og Andre
antoge Spedalskhed at vaere uhelbredelig, og at Intet var at
udrette mod Sygdommen, hvilket han ikke kunde istemme.
Prognosen er dobbelt, forst med Hensyn til Individerne, der-
naest med Hensyn til Spedalskhed som Folkesygdom. Han
antager vistnok ikke at hvert angrebet Individ kan helbredes,
men antager at Sygdommen kan udryddes. Det rigtigste bli—
ver, at de Syge separeres i egne Sygehuse. Regjeringen og
Storthinget har ogsaa vaerdiget denne Gjenstand sin Opmaerk-
hed, i det at til et Hospitals Indretning af sidste Storthing bevil-
gedes 18500 Spd. Man maa imidlertid ikke vente for store
Resultater i Begyndelsen. Forbedringen i Folkets Levemaade

379

vil kunne bidrage til Sygdommens Udryddelse, men Opmaerk-
somhcd i denne Reining maa foranlediges ved vclindreltede
Hospitaler, hvor man soger at bestemme den rette Diaet.

Angaaende Prof. Sommers Opfordring til de norske Lae-
ger om at foretage noiagtige Undersogelser af Hudsygdomme,
anfortes, at saadanne ikke have manglet, om man ikke endnu
havde desangaaende meddeelt saa Meget. Imidlertid ere Af-
handlinger angaaende Spedalskhed bekjendtgjorte af Flere,
saasom Munk, 0. Heiberg , W. Boeckj, Danielssen o. A.

Professor Sommer bemaerkede hertil, at han ikke havde
miskjendt de norske Laegers Yirksomhed i at undersoge den
omhandlede Sygdom, men kun havde henstillet til dem, om
ikke en anden Retning af Studiemethoden kunde og burde
vedtages.

W.Boeck vilde vel ikke betvivle Helbredeligheden af Spe-
dalsklied, men antog dog, at den Tid var fjern, da man med
Medicin vilde udrette noget til Spedalskhedens Udrydning.
Der maae tages strengere Forholdsregler, hvis man ikke skal
see Sygdommen udbredt i frygtelig Grad. Separationen maa
fortiden vaere Hovedsageu, hvorfor et enkelt Hospital i Bergen
ikke kan vaere nok, da hertil udfordres flere,

Danielssen istemmede hermed og troede, at JSgteskaber i
og med Familier, i hvilke Spedalske fandtes, bor forbydes.

Hjort formeente, at Indretningen af en Helbredelsesanstalt
ikke var til Hinder for Oprettelsen af flere Pleieanstalter, som
han ogsaa antog burde bringes istand, men hiin antager han
at vaere af storste Yaegt for Undersogelse af den medicinske
Behandling og for at indvirke til Forbedring af Almuens Le-
vemaade.

„ Reservelaege Steffens troede, at man burde have begyndt
med Indretningen af Pleieanstalter og at man derefter burde
have taget Hensyn til Helbredelsesanstalter, da det endnu
maatte ansees uvist, om Spedalskhed lod sig helbrede, og man

380

kunde ved Plcieanstalterne gjore Helbredelsesforsog. Saasnart
Almuen senere fik mere Troe til at Sygdommen var helbrede-
lig og mere Lyst til at soge Hjelp, vilde Helbredelsesanstalter
med mere Nytte kuniie indrettes.

Brigadelaege Hjort oplyste paa den i sin Tid af Regje-
ringen nedsatte Commissions Yegne, at denne havde indstillet
paa en combineret Indretning af en Pleie- og Helbredelses-
anstalt, hvis hele Construction let kan blive saaledes, at den i
Hovedsagen kan gjore Tjeneste som Pleieanstalt alene, om saa
maatte onskes. Han troede derhos, at Pleieanstalterne i det
Vaesentlige burde vaere Communesag, medens Staten burde
oprette Cuuranstalter.

Reservelaege Steffens formeente derimod, at Forholdet
burde vaere omvendt.

Districtslaege Kraft ansaae at Humanitet fordrede, at An-
stalter oprettedes paa forskjellige Steder, da han havde erfa-
ret, at de Spedalske ved mindste Haab om Helbredelse soge
Hjelp, og det er haardt for de Syge at maatte soge til langt
bortliggende Steder, for at kunne komme i Cuur. Forovrigt
antog han at Sygdommen vel ikke var contagios, men at den
dog kunde opstaae spontant, og at det er unyttigt at oprette
Cuuranstalter, saalaenge man kan antage den uhelbredelig.

Brigadelaege Hjort opponerede mod det ringe Haab, man
havde om at kunne helbrede Sygdommen, hvorfor han antog,
at dog altid nogle Helbredelsesforsog stadigen burde gjores,
da Tiden dog kan medfore Resultater heraf, skjondt hidtil lidet
er vundet. Begynder man ikke paa Helbredelsesforsog kom-
mer man aldrig til Kundskab om Helbredelse ikke skulde vaere
mulig og om den hensigtsmaessigste Behandling.

Formanden Professor Retzius resumerede Debatterne og
gjorde til Slutning den Bemaerkning, at det synes at blive det
Hensigtsmaessigste, at traeffe Foranstaltninger til at isolere og
pleie de Syge uden derfor at tabe Helbredelsesforsog af Sigte.

38t

Professoren erkjendto derhos paa Almeenhedens Vegne den
norske Statsstyrelses og de norske Laegers Bestraebelser i
denne Retning.

Derefter optoges Discussionen angaaende Typhus.

Dr. Ballin begyndte med at forklare, hvordan den danske
medicinske Committee havde opfattet det denne overdragne
Hverv og Aarsagen til at den ene havde holdt sig til at om-
tale Typhus. Han omhandlede derpaa i Korthed Here ende-
miske og epidemiske Sygdommes Udbredning og Natur, hvor-
ved bemaerkedes, at i Danmark har Febris intermittens ophort
efter Choleraepidemien og at Scarlatina har forekommet blot
sporadisk og godartct.

Derefter sammenholdt ban Here Puncter i de forskjellige
Committeers Beretning om Typhus. Han formeente at Typhus
ikke kunde betragtes som en exanthematisk Sygdom, deels
fordi de typhose Symptomer forudgaae Exanthemet og deels fordi
den ikke som de exanthematiske Sygdomme har bestemte Sta-
dier. Ikke heller kunde han vaere enig med Huss i at betragte
Sovn som en Crisis.

Lector Conradi bcmaerkede, at den norske Committee
ogsaa havde isaer behandlet Typhus. Han havde ikke fundet,
at Exanthemet stod i noget bestemt Forhold til Tarmaffec-
tionerne.

Professor Huss omhandlede Inddelingen af Typhus og
typhoid Feber, idet han bemaerkede, at Ulcerationer i Tarm-
canalen ikke kunde ansees at vaere noget pathognomisk Tegn
paa en typlios Feber, da saadanne aldeles charakteristisk ofte
kunde forekomme uden denne. - Han meddeelte Here Be-
maerkninger angaaende det af Rokitansky angivne Typhusstof
i Bronchiernes Kjertler, og angaaende Typhus pectoralis. Vi-
dere blev omtalt Typhus nosocomialis, (som ikke betragtedes
at vaere nogen eiendommelig Form), og den inciterende Me-
thode i det adynamiske Stadium af Typhus.

382

Professor Sommer bemaerkede, at de tre Landes Commit-
ted- i Hovedsagen vare enige i at betragte Typhusprocessen at
vaere identisk, om den end kunde vise sig udviklet i forskjellige
Former og fandt det tilfredsstillende at see en saadan Over-
eensstemmelse i Betragtningsmaaden af Sygdommens Pathogenic.

Dr. Ballin omtalte Exanthemet i Typhus og Forholdet af
Febris nosocomalis. MedHensyn til Sporgsmaalet om i Typhus
pectoralis forekom en virkelig Brystinflammation eller Engoue-
ment troede han at hiin almindeligen fandt Sted i Kjobenhavn.

Dr. Faye formeente, at Forholdet af Hjerteslaget ligesom
Lungens og Pupillens Beskaffenhed var vigtigt at laegge Maerke
til som Indicationer for Anvendelsen af inciterende Midler,

i

fornemlig Opium.

Professor Huss gjorde Forskjel paa en egentlig activ In-
flammation og Stasis. Den forste er ikke mulig i det seneste
Stadium af Typhus, hvorimod Stasis opstaaer naar Svaekkelsen
har naaet sin Hoide. Med Hensyn til Fayes Bemaerkning om
Pupillens Forhold, da formeente han ogsaa, at naar dens Dila-
tation indtraeder, er Anvendelsen af Opium at anbefale.

Onsdagen den 17 de Juli.

1. Ordforeren Professor Retzius overbragte Sectionens
Medlemmer en Indbydelse til om Eftermiddagen at overvaere
et Mode i Christianias Maadeholdsselskab.

2. Den Samme anmeldte, at der var istandbragt mellem
Redactionerne af det danske “Ugeskrift for Laeger“, det
svenske Maanedsskrift “Hygiea“ og det norske “Ugeskrift
for Medici n og Pharmacie“ en Overeenskomst, hvorefter
der skulde udkomme et samlet “skandinaviskmedicinsk
Tidsskrift“, som skulde bestaae i 3de Afdelinger, hvoraf den
ene skulde udkomme i Kjobenhavn, den anden i Stockholm
og den tredie i Christiania.

3. Stadsphysicus Doderlein foreviste et 14 Aars gammelt

383

Pigcbarn af en cretinlignendc Deformitet, af hvilket lian ud-
deelte lithographerede Afbildninger.

4. Dr. Lang foredrog fblgende Beretning om en ende-
misk Feber paa Gottland, som var iagttagcn og beskreven
af Dr. Andree i Wisby.

“Med anledning af den genom Kommitterade af Skandina-
viska Naturforskare-sallskapets medicinske Scktion i Stockholm,
Herrar Retzius, Huss ocli Berg , till mig aflatne skrifvelse, far
jag harmed iiran afgifva en kort beskrifning pa Gottlandskt
Feber, sasom ctt resultat af min fjortenariga befattning som
distrikts-lakare pa denna o.

Landets ringa omfang, dess afskilda lage, dess likformiga
ocli egna naturbeskalfenhet jemte invanarnes sedan arhundra-
den foga forandrade narings- och lefnadssatt gora det har
lampligare och afven tacksammare an pa mangen annan ort
att ordna medicinska iagttagelser till ett naturenligt helt for
sig. Af denna anledning har jag afvikit ifran Herrar kommit-
terades foreskrift, att blott beskrifva den radande febern for
ett visst ar, och i dess stiille gjort en sammanfattning for en
storre tidsrymd, i hopp att derigenom traffa det karakteristiska
sa mycket sakrare. Och da jag denna gang maste forsaka
nojet att mig yid Skandinaviska Naturforskare-motet i Kristi—
ania personligen infinna, ar det min onskan, att denna uppsats
maste fa anses som ett litet foredrag och som sadant fa en
plats bland Sallskapets forhandlingar.

Beskrifning. Ehuru Gottland i allmanhet ar ett ganske
sundt land och medeltalet af dodligheten har star lagre an i
nagon annan Svensk provins, eger det likyal en egen ende-
misk feber. Sjukdomen borjar, efter flera dagars, anda till en
eller annan yeckas, tilltagande illamaende, med omvaxlande
frost och hetta, hastig puls, stor magtloshet, belagd tunga,
omhet i underlifvet och utrot, hvartill pa andra eller tredje
veckan kommer stilla yrsel, darrning i lapparne, klibbig svett.

384

Hvilken patologisk forandring tarmkanalen mojligtvis undergar
liar jag icke kunnat fa utrona, emedan folket betraktar sina
doda med en viss slags helighet, sa att likoppningar icke med-
gifvas annorlunda ail i medico-legala fragor pa auktoriteternas
ordres. Ehuru sjukdomen ofta utan kand orsak uppkommer,
an liar an der, alia ar och alia arstider, heist var och host,
ar den likval bestamdt smittosam, pa sa satt, att personer, som
bo i samina rum eller i flera timmar vistas hos den sjuke latt
angripas. I en trakt der sjukdomen en gang inrotat sig kan
den fortfara flera manader med en sjuknummer af 3 a 4 pa-
tienter, till den gatt huset eller byn omkring. Undvikande af
beroring med de sjuke skyddar for smitta. Stundom inforas
af sjofarande elakartade febersjukdomar med skiljaktige sym-
tomer. Af de forst insjuknade aflider da vanligtvis en eller
annan, innan liikare blir tillkallad, och stundom hander, att ett
betydligt antal personer, som med de sjuke icke egt annan
beroring, an att de bevistat begrafningen, liktidigt insjukna.
Denna haftighet er likval snart ofvergaende och karakteren mo-
difleras sa smaningom till den af landets egen feber. Sjuk-
domen ar redan i tredje eller fjerde led, att jag sa ina saga,
nationaliserad och all skiljaktighet ar forsvunnan. — Denna
teckning utgor den staende endemiska grundformen. Skiljak-
tig viiderlek och andra ombytliga forhallanden framkalla val
da och da olikheter, men dessa gora sig likval blott gallande
for nagon viss arstid eller hogst for nagot visst ar. Sa herr-
skade aret 1832 en allman disposition for frossor har pa lan-
det, hvilken inympade sin karakter pa de fiesta sjukdomar,
att frossa och den ofvan beskrifna febern vanligtvis samman-
traffades hos den samma person; men sedan dess har under
en tid af 12 ar ej en enda frossa forekommit. Sedan hosten
ar 1843, som var ovanligt regnig och tocknig, har en allman
beniigenhet for respirationsorganernas alfektion varit radande
och nu i 9 manaders tid gjort ett med den endemiska lebern

385

pd ett ganska eget salt. Hogst fa pcrsoner af bns 40,000 in-
vanare hafva undgatt mer eller mindre banning af brostaffek-
tionen och harvid liar dct stadnat lies dc fiesta. Men hos
personer, som liafva luigot foregaende sjukdomsanlag, som
forgatt sig genom forkylning, oordentlig diet och dylikt, fram-
triida afven liktidigt de febrila, abdominella, och nervosa sym-
tomerna, och sjukdornen ar utbildad. Crisis sker ovilkorli-
gen genom respirationsorganerna. Denna crisis ar for denna
afart af Gottlands-febern sa karakteristisk, att jag iagttagit
flera fall, der sjukdornen fortgatt alldeles normalt efter grund-
typen, men forst pa 5ta eller 6ta veckan hosta med ymnig
slemafsondring tillkommit, hvarmed tillfriskningen borjat. Ute-
blir eller hammas denna afsondring, vare sig af yttre orsak
eller af organiska fel i lungan, ar viderfaende ej att hoppas.*)
Har och der ofver liela on har denna febervariation varit
giinse, dock mest i sjelfva Wisby, der flera personer, sa viil
yngre som aldrc, under forleden vinter och var deri tillsatt
lifvet.

Behandling. Medelklassen af Gottlands befolkning al-
skar mycket medikamenter och anviinder dem, likt eller olikt,
sa val pa lakares ordination som efter qvacksalvares och po-
pulara lakebbckers forcskrifter. Icke sallan kan man komma
underfund med, att den narmaste grundmotivet till lakares
radfragande ar att blott fa veta sjukdomens namn. Detta
namn en gang uttaladt, anses sjukdomens botande en ringa

Nosologisk anmarkningsvardt ar att liktidigt med denna disposition
har bland barn en afart af messling allmant varit ganse, hvilken
sjukdom jag har forr aldrig observerat. Manga fall hafva fore-
kommit, der utslaget varit ringa, ja, visat sig otydligt eller till och
med alldeles uteblifvit, men halsakomman har alltid utgjort ett kon-
stant och icke sallan ganske besvarligt symtom. Haraf skulle man
kunna sluta, att respirationsorganernas affektion, och icke hudud-
slaget, vore denna sjukdoms hufvudmoment.

25

38G

sak. Det uppshls i “sockenap oteket* eller “huslaka-
r e n “, de foreskrifna medikamenterna hiimtas ifran apoteket
och brukas troget, tills antingen sjukdomen eller patienten ar
forbi. Den egentlige allmogen deremot brukar hogst ogarna
medikamenter i febersjukdom. Den tror pa ett oundvikligt ode
och ofverlemnar sina sjuke oftast at dess ledning. Soin di-
striktslakare blir man kallad, nagon gang i sjukdomens borjan,
stundom under fortgangen, men vanligast vid och efter utgan-
gen. Min plats har saledes gifvit rikt tillfalle till opartiska
iagttagelser, utan att jag sjelf belioft afventyra experimenter.
Delta har utgjort mitt Ijortonariga experimentalfalt, genom hvil-
ket jag kommit till min narvarande metod, att lyckligt be-
ll an dl a feber utan medikamenter. Den forsta anledning
hartill gaf mig den allmanna iagttagelsen, att febersjuke,
som als icke intagit nagon medicin, liittare och
allmannare tillfrisknade, an patienter som i fullt
matt fortart medikamenter, afven efter den sa kal-
lade rationella konstens reglor. Den feberepidemi, somy
enligt hvad jag ofvan namnt, herrskat pa landet sedan forleden
host, har gifvit mig mangfaldig och siiker bekriiftelse harpa.
Sa vidt gorligt varit, har jag ofverallt i min enskilda praktik
anvandt denna metod, utan att under hela denna tid forlora
mer an en enda patient, hos hvilken fortfarande deprimerande
psykiska inflytelser bestiimde utgangen, under det att liktidigt,
under annan vard med medikamentskurer, i livilke patienten,
enligt konstens reglor, icke lemnas utan medikamenter nagon
dag, knapt nagon timma af den langvariga sjukdomen, ett be-
tydligt antal personer af alia klassar och aldrar allidit. Ehuru
besynnerligt och omedicinskt det an later, kan, i stod af, pa
mangsidig erfarenhet grundad, ofvertygelse, den Gottlandska
feberns prognos icke naturenligt uppstallas pa annat an foljande
vis: Blir man kallad i sa god tid att hinna forekom-
ma aderlatning, hvartill den framstaende brostaf-

387

fektionen s;l 1 a 1 1 forleder, far forbjuda alia m e d i -
kamcnters bruk, far ordna om en enkel och passan-
de sjukvard: ctt enskildt, svalt rum, renlighet,
kallt vatten till dry ck, undv ik an d e af mat och sjuk-
soppor, samt lyckas att hull a den sjuke vid godt
mod och latt sinne; kan sjukdomen genomgas utan
fara, men i motsatt fall, med begagnande af medi-
kamentskurer, iir dodligheten betydlig. Det liar in-
traffat, att en patient, pa detta siitt behandlad, gifvit som van-
ligt godt hopp, men att dess omgifning, som kommit pa den
tanken at brist pa medikamenter fororsakat sjukdomens lang-
varighet, antagit en annan liikare, som raskt tillgripit medika-
ments-appareljen i fullt mutt, och fjorton dagar derefter liar
patienten legat i grafven.

Att med hansigt till allmannare slutledningar vidare ut-
veckla detta amnc medgifver icke omfanget af ett foredrag,
ej heller kan en enskild erfarenhet vara egnad dertill. Jag
onskar blott att till opartiske naturforskares beprofvande fS
framstalla min forskning, for att, jag hoppas sa, bekraftas och
utvidgas.

5. Districtslsege Kjolstad oinhandlede den af ham anvendte
orthopscdiske Methode, og fremsatte Principerne for samme.

Angaaende dette Foredrag yttrede Dr. Mansa , at Resul-
taterne af den angivne Fremgangsmaade vare de heldigste, han
kjendte, og at det meget vilde interessere ham at kunne gjore
sig naermere bekjendt derrned.

6. Districtslaege Heinrich Lehmann talte om en egen
Hemi-Paralyse af Musculus rectus externus oculi.

Denne Affection, der er saeregen for Drankere, omtalte
Referenten at have iagttaget nogle Gauge saavel i Frankrig
som i Tydskland, og da ban intetsteds havde hort den omtale

25*"*

3S8

cller seet den beskrevct, vildc lian benytte denne Leilighed
til at lienlede Eorsamlingens Opmaerksomhed paa den.

De Individer, som Ref. havde iagttaget, vare alle Mand-
folk i den mere fremrykkcde Alder, og bare de meest umis-
kjendelige Tegn paa, i laengere Tid at have nydt en overdre-
ven Maengdc Spiritus : Ansigtet var rodt, svullent, glindsende;
Naesen og Kinderne besatte med rosenrode Tuberkler; Oinene
frembode ved forste Oiekast ikke noget saeregent; Bindehudens
smudsig-gule Farve med enkelte varicose Kar og smaae Pin-
gueculae tydede paa en forstyrret Digestion; Hornhinden var
omgivet af en Arcus senilis; Regnbuehindens Structur noget
utydelig, forvidsket, og Pupillen ikke reen, sort. Men naar
man undersogte Synsevnen, da viste det sig, at denne var
svaekket; Patienterne klagede over at see dobbelt, og at alt
forekom dem indhyllet i en svag Taage; og naar man bad
dem see til hoire, uden at forandre Hovedets Stilling, saa
viste sig det Saersyn, at det hoire Oies Bulbils blev staaende
ubevaegelig, medens det venstre Oies Bulbus dreiede sig indad,
og omvendt, naar de saae til venstre, dreiede det hoire Oie
sig indad, men det venstre forblev ubevaegeligt.

Det var indlysende, at denne Mangel paa Evne til at
dreie Bulbi udad, maatte beroe paa en Svaekkelse i de Muskier,
som forestaae denne Bevaegelse: Musculi recti externi, en
ufuldkommen paralytisk Tilstand (Hemiparalyse), som gjorde,
at Muskelen ikke kunde contrahere sig, for at traekke Bulbus
til sig, men dog var island til at modstaae Antagonistens
Yirksomhed, fordi der ikke fandt nogen Strabismus convergens
Sted. Lige saa indlysende syntes det, at Aarsagen til denne
Hemiparalyse maatte soges i hiin Muskels Bevaegelsesnerve:
Nervus abducens, og da det Saeregne og Overeensstenunende
i alle de af Ref. iagttagne Tilfaelde var, at Individerne i lang
Tid havde vaeret forfaldne til Drik, og at Folgen deraf havde
vaeret stadige Congestioner lilHovedet, der tydelig tilkjendegave

sig i Ansigtet, saa mcente han deraf at kunnc forklare
Sygdommens egentlige Ysesen.

Dct er ncmlig bekjendt, at N. abducens, forinden den
trsedcr ind i Orbita, for at forgrene sig i don lige, udvendige,
Muskel, gaaer igjennem den venose Sinus cavernosus; — denne
Circumvolution af Kar maa, under do ovenfor omtalte Betin-
gelser, tillage i Omfang, saavel paa Grand af den forogede
Maengde Blod, der gaaer til Hjernen, som fornemmelig paa
Grand af den derved opstaaende Stagnation i Circulationen,
og under disse Omstsendighedcr, der — vel at maerke — ikke
ere temporairc, men laenge vedholdende, maa Nerven efter-
haanden lide et saadant Tryk, der gjor den uskikket til i alle
Henseender at udfore sin Function. Derfor har den til Nerven
svarende Muskel kun den passive Evne at modstaae Antago-
nistens Virksomhed, men ikke den active Kraft at kunne con-
trahere sig.

Lignende paralytiske Affectioner af den samme Muskel
har man, skjondt ikke hyppigt, iagttaget, enten som Folge af
Rheumatisme, eller begrundet ved organiske Fed i Hjernen;
men disse adskille sig vaesentligt fra den omtalte Hemiparalyse
derved, at de kun undtagelsesviis, eller rettere, kun tilfaeldig—
viis angribe begge Oine, og desuden ere let kjendelige ved
de forudgangne eller endnu tilstedevserende Causalmomenter.

Med Hensyn til Behandlingen kunde Ref. ikke meddelenoget
Factisk, da han endnu ikke havde havt Leilighed til i laengere
Tid at kunne gjennemfore en efter Ondets Natur afpasset
Rehandling.

7. Professor Thaulow meddelte Resultatet af en af ham
foretagen chemisk Undersogelse af Yandet fra en Kilde ved
Gaarden Steen paa Ringeriget. Mineralvandet er alkalisk-
salinisk og tillige noget hepatisk og det antages skikket til
medicinsk Anvendelse.

390

Thorsdagen den 18de Juli.

1. Professor Buss’s Forslag til en Reorganisation af de
ved Modct i Stockholm nedsatte permanente medicinske Com-
mitteer toges under Rehandling.

Professor Sommer oplaeste et Forslag fra Overlaege Bre-
mer, der var fravaerende, om at der skulde foranlediges at de
respective Regjeringer paalagde samtlige Laeger at afgive
aarlige Beretninger angaaende de foronskede Gjenstande.

Selv meente han, at man for Tiden burde indskraenke sig
til Endemierne, da en altfor omfattende Undersogelse neppe
stod til ordentligen at udfore.

Dr. Ballin troede at man heller skulde holde sig til Epi-
demierne isaer Typhus, da rimeligviis Endemierne alligevel ville
finde Iagttagere.

Lector Conradi antog, at ogsaa Typhus nok vil vinde
Iagttagere uden et saerdeles Paalaeg, hvilket de foregaaende
Moder have viist. Han formeente at visse Sygdomme, der
herske epidemisk i en vis Egn, skjont med Mellemrum, og
som man kunde kalde endemisk-epidemiske, isaer fortjene Op-
maerksomhed.

Dr. Gellerstedt holdt sig til det af Dr. Ballin Yttrcde, men
afgav tillige den Formening, at ogsaa de andre Sygdomme,
som ere underkastede Forandringer i Tiden, fortsat burde vaere
Maal for Undersogelser, og at derfor Committeens Yirksomhed
i denne Henseende vilde vaere af Yigtighed.

Professor Sommer ansaae det udforligt at nedsaette 2de
Committeer, nemlig een for endemiske og een for epidemiske
Sygdomme, da det vilde vaere for vidtloftigt Arbeide for een
Committee at behandle beggc Slags Sygdomme.

Dr. Faye tiltraadte deres Mening, som onskede at Ende-
mierne isaer skulde komme i Betragtning, da Erfaringen
synes at vise, at paa Here Steder enkelte Sygdomme af-
haenge af Jordbundens Beskaffenhed, hvorfor de forskjellige

Landes Laeger burde tilholdes fornemmelig at afgive Beretning
om saadanne, og Committeer nedsaettes til Bearbeidelsen af de
meddelte Beretninger.

Dr. Gellerstedt ansaae Behandlingen af de endemiske og
epidemiske Sygdomme at vaere lige vigtige. Han troede dog
at een Committee for begge Slags Sygdomme maatte vaere
tilstraekkelig, men at en Overeenskomst mellem de tre Landes
Committeer burde traelFes angaaende Maaden livorpaa Sagen
skulde behandles.

Dr. Ballin meente, at Arbeidet for een Committee vilde
blive for byrdefuldt, naar samme skulde behandle begge Slags
Sygdomme.

Professor Huss resumerede de forskjellige Forslag, antog
Arbeidet for een Committee at blive meget svaert og vanske-
ligt, og vilde derfor, at en Deel af Committeen skulde behandle
de endemiske og en anden de epidemiske Sygdomme. Han
formeente det rigtigst, at der udarbeidedes en faelles Plan for
Undersogelserne og Laegernes Rapporter, hvilken man skulde
soge at faae approberet af Regjeringerne, for man skred til
Udvaelgelsen af de liodvendige Committeer.

Dr. Gellerstedt ansaae det rimeligt, at videnskabelige Lae-
ger vilde folge en saadan Plan uden Regjeringernes Til—
skyndelse.

Dr. Ballin istemte hermed, og meente endog at Erfaringer
vise, at paalagt Arbeide udfores med mindre Lyst.

Dr. Hjort troede ikke heller Regjeringernes Approbation
var nodvendig, og Dr. Djorup, at noget Paalaeg i omhandlede
Henseende ikke vel kunde gjores til privat praktiserende Laeger.

Sectionen besluttede derpaa:

I hvert af de tre skandinaviske Riger nedsaettes en Com-
mittee, som skal bestaae af saa mange Medlemmer, at
baade endemiske og epidemiske Sygdomme kunne blive be-
handlede.

Committeerne skulle afgjore liver for sig, hvilken Plan
de ville folge, og skulle de bestaae liver af 4 Medlemmer.

Efterat Medlemmerne af de bestaaende Committeer liavde
erklaeret sig villige til fremdeles at vedblive sin Function, blev
der foretaget Yalg paa nye Medlemmer til at supplere Com-
mitteerne. Herved fik Overlaege Bremer for den danske, Dr.
Malmsten for den svenske og Reservelaegerne Steffens og
Lund for den norske Committee de fleste Stemmer.

2. Professor Heiberg foredrog om Operationer af Nae-
sepolyper.

3. Dr. Faye omtalte Behandlingen af Lungetuberculose.

Naar jeg bar amneldt den naevnte Sygdom som Gjenstand

for et Foredrag, er det ikke min Hensigt at ville opholde Sec-
tionen med. Betragtningcr over Sygdommen i Almindelighed,
da dette blot kunde blive en Gjentagelse af de Oplysninger,
den senere Tids fuldstaendige Monographier give; — men jeg
agter alene i al Korthed at fremfore nogle Y Wringer angaa-
ende Behandlingen, og bar hertil fundet Opfordring i nogle
Erfaringer om denncs formeentlige Yirksombed i et Par Til—
faelde, hvor Resultatet blev gunstigere, end Sygdommens saed-
vanlige Udgang giver Grund til at haabe.

Yed sidste Naturforskermode i Stockholm meddeelte Lec-
tor Conradi sine Erfaringer om nogle i den nyere Tid anbe-
falede Midler mod Lungesvindsot, af hvilke Resultatet var, at
han ikke havde seet et eneste constateret Tilfaelde af Lunge-
tuberkler helbredet, hvorvel han ikke fornegtede Sygdommens
Helbredelighed, naar han saae hen baade til Analogic og dyg-
tige Laegers Erfaringer. Den af Conradi gjorte Erfaring, der
desvaerre stemmer overeens med de fleste Laegers, som i
Maengde have observeret og rigtig erkjendt Sygdommen, er
meget nedslaaende og dette tiltrods for de ikke faa fra andre
Kanter anforte Tilfaelde af Helbredelse, da man om en stor

Deel af disse, dcr snart skullc vaerc bcvirkede vcd deite snart
ved hiint enkelte Middel, vcl tor antage, at de decls grande
sig paa Feiltagelser i Diagnosen og decls blot have vaeret tcm-
poraire Stagnationer i Sygdommens Gang. Hvad man nu end
vil domme om disse formeentlig ved Kunstens Hjaelp bevirkede
Helbredelser, kan man dog ikke negte, at der existerer Here
sikkre Exempler paa Naturhelbredelser endog ved allerede
tilstedevaerende Cavernedannelse i Lungcrnc, enten derved at
Tubcrklerne ere indtorrcde (afdode) eller den blodgjorte Masse
udtomt med paafolgende Cicatrisation af Hulernc, hvorefter de
angrebne Personer have i storre eller mindre Grad efter Om-
staendighederne vundet Helbreden tilbage. Disse ved den
pathologiske Anatomie constaterede Kjendsgjerninger bor vis-
selig opmuntre Laegen til med taalmodig Yedholdenhed at ar-
beide til det Maal, om muligt ved Midler at hjaelpe Naturen i
dens Bestraebelser, og forhaabentlig vil man i Tidens Laengde
kunne naae til en sikkrere Kundskab om den rette Maade at
virke paa; thi vil man med mange af Nutidens Laeger naegte
Gavnligheden af enhver Behandling, udelukker man ogsaa de
Bestraebelser og Forsdg, som den fremadstraebende Kunst maa
og bor anstille, hvis man skal haabe at finde helbredende
Midler. Af de Tilfaelde, der naermest have givet Anlcdning til
disse Bemaerkninger, tilhorer det ene en conditioneret Mand,
29 Aar gammel, der i laengere Tid led af Hoste og i den
seneste af gjentaget Haemoptyse forbunden med Afmagring,
hvorhos de almindelige physicalske Tegn paa Tuberkelinliltration
i Spidsen af den venstre Lunge vare tilstede. Han horte til
en Familie, i hvilken flere Lemmer vare dode af Brystsyge.
Denne Patients Bedring begyndte strax efter Anvendelsen af
de forste Midler, til hvilke Blodladning og Braekmidler horte,
og under stadig Brag af flere af de nedenfor angivne Midler,
med hvilke han vedholdt, efterat han var udenfor mit Tilsyn,
gjenvandt han sin Helbred, og befinder sig nu under Ophold

394

paa Landet i Acre Aar saa rask, at han taaler staerkere An-
straengelser meget godt, ligesoni han i legemlig Huld liar vun-
det betydeligt. Jeg liar ondt ved at troe, at nogen Forvexling
med en anden Affection her fandt Sted, da de diagnostiske
Tegn forekom mig tydelig at antyde Tuberculose, hvorvel i
sin Begyndelse og i ringe Grad, og ligesaa anseer jeg Hel-
bredelsen for at vaere sikker, skjont jeg ikke senere bar havt
Anledning til at iindersoge ham, da alle Udsagn lade dette
troe. At Naturen i dette Tilfaelde har vaeret den bedste Laege,
skal jeg gjerne indromme; men jeg har, af den hurtige og
gode Virkning de anvendte Midler viste, nogen Grand til og-
saa at antage, at Kunsten har bidraget en Smule til at bevirke
Sygdommens stadige Gang til det Bedre, og denne Tanke har
senere styrket min Vedholdenhed i Midlers Anvendelse hos
Personer, hvis Brysttilstand forekom mig suspect, ligesoni den
har givet mig mere Taalmodighed ved Behandlingen af alle-
rede videre fremskraeden Tuberculose.

Den anden tuberculose Patient var en velbygget Mand, 26
Aar gammel, af en god Bondefamilie. Han var Postkarl af
Profession og saaledes jevnlig udsat for Veir- og Temperatur-
vexel, hvilket formodentlig har vaeret den vigtigste foranledi-
gende Aarsag. Da han om Foraaret consulerede mig, led
han allerede i Here Maaneder af Hoste med temmelig bety-
delig Expectoration, Ivortaandethed, Nattesved isaer efter staer-
kere Dagsanstraengelse, og af og til Diarrhoe, hvorhos Lege-
gemets Fylde maerkelig tabte sig. Brystets Undersogelse viste
mat Percussionslyd i hoire Lungespids omkring Kravebenet i
Forening med bronchial Respiration, der paa ct enkelt Sted var
saa udtalt, at jeg maatte troe paa Tilstedevaerelsen af en Idle
Caverne. Paa venstre Side var ogsaa Lyden lidt mattere i
Clavicularregionen end lavere ned paa begge Sider. Han blev
tilraadt strax at opgive sin Bestilling soin Postfbrer og i det
Hele noie vogte sig for ude at overraskcs af hurtige Yeirfor-

31)o

andringer, videre at anlaegge uldon Bedaekning af Brystet og
daglig at anstille Exerciser mcd dybc og langsomme Inspira-
tioner. Indvendig brugte han afvexlcnde Tran, Expectorantia*)
i Forbindelse mcd Chinin og Jern (Griffiths Mixtur) samt en
naerende Ivost; udvendig stadige Indgnidningcr med en svag
Stibiatsalve med lidt tilsat Kali hydroiodic. og Extract, opii (ana
3J til Jj Ungv. nervin), hvilken Salve i laengere Mellemrum
ved staerkere Udslag af Bustler ombyttedes med Flodesmor
eller Flesk. Emetica anvendtes af og til med god Nytte ved
de periodiske Forvaerrelser, som let traf ved Leilighedsaar-
sager. Iglcr brugtes ogsaa nogle Gange for mellemlobende
pleuritiske Sting, samt et Par smaae Spanskfluer. Ogsaa denne
Patient skred stadig frem til det Bedre under Brugen af de
naevnte Midler, der ofte varieredes, naar hans Ulyst til det
brugte blev stor. Han var vistnok ofte efter sit eget Befin-
dende vaerre, isaer i meget koldt Yeir; men i det Hele blev
hans Helbred bedre og bedre, hvilket Udseendet ogsaa stad-
faestede. Eftersom han bedredes blev dog Ulysten til Medicin
storre, og uagtet al Overtalelse og truende Spaadomme om
mulig Forvaerrelse undlod han ofte nogle Uger at bruge Me-
dicamenter, med Undtagelse af nogle Kopper Malurtthee daglig,
til hvilken han selv kunde sarnie Urterne. Yed enhver Idle
Forvaerrelse tyede han dog strax til Apotheket og brugte da
ordentlig en Tid. I Lobet af et Aarstid kom han oftere til
mig, og jeg overbeviste mig om, at Matheden paa venstre
Brystside tabte sig, medens den paa hoire vel vedblev, men,
som det syntes, skarpere begraendsede sig i en mindre Om-
kreds. Siden liar jeg kuns spurgt til hans Befindende indi-
recte og erfaret, at han fremdeles — et Par Aar senere, —

*) En Pillemasse af Balsam, copaivae. Extr. liqviritiae, Ipecacuanha, saint
flere Narcotica anvender jeg ofte i langvarige Sliimhoster med god
Nytte afvexlende med Jernmixtur. Eller og denne sidste med til-
sat Tran.

396

befinder sig saa vel, at han kan taalc dc almindelige landlige
Beskjaeftigelser og ansees af sine Fraender som helbredet.
Hvorvidt nu denne gode Tilstand vil vare i Aarenes Lob, er
umuligt at vide; men da Erfaring ikke modsiger Muligheden
af saadanne Helbredelser, endog under vaerre Omstaendigheder,
kan man vel ogsaa her naere Haab om Varigheden. Utvivl-
somt liar den Omstaendighed, at Paticnten kunde opgive den
for Brystaffectionen fordaervelige Levevei, indvirket gunstigt
paa dens Forldb og lettet Naturens Yaerk; men ogsaa i dette
Tilfaelde taler meget for, at Kunsten liar bidraget til at under-
stotte Fremgangen til det Bedre.

Saavidt jeg kan domme om Lunge tuberculosens Hyppig-
lied i Skien og Omegn, livor jeg i en Rackkc af Aar liar prac-
tiseret, maa jeg antage den for at vaere en forholdsviis sjaelden *
Sygdom, hvilket jeg med Bestemthed kan anfore som gjael-
dende for de bedre Samfundsclasser. Jeg liar blot havt faa
decideret tuberculose Tilfaelde under Beliandling, — neppe
stort over 1 Patient i Gjennemsnit aarlig, — og de numeriske
Resultater blive saaledes af liden Betydenhed ; men just paa
Grand af Sjaeldenheden liar jeg kunnet skjaenke de enkelte
Tilfaelde en storre Opmaerksomhed og er, som jeg ovenfor liar
yttret, kommen til den Overbeviisning, at en laegekyndig Vei-
ledning og Behandling maerkeligt kan bidrage til at fremme
Helbredelsen, — den blive mere eller mindre fuldkommen, —
naar Sygdommen er i sin Begyndelse og Naturforholde samt
den Syges private Omstaendiglieder begunstige en vedholdende
Cuur; — ligesom jeg ogsaa troer, at en saadan gjor meget
til i vaerste Fald at Iangsomgjore den videre Udvikling. Jeg
skal i det Folgende tillade mig cursorisk at omtale de vigtig—
ste Midler jeg anvender — og ikke alene i decideret Lunge-
tuberculose, men med Modificationer ved enhver Hoste lios
yngre Personer, naar den bliver mistaenkelig ved lang Yarig-
hcd, om end de physicalske Tegn ikke give nogen sand

Tuberculose tilkjende. En chronisk Bronchitis, eller efter
gammel Benaevnclse en gammel Sliimhoste, kan, oni ikke
overgaae i en virkelig tuberculos Svindsot, dog let, ifolge den
mere ufuldkomne Aandedra3tsproccs, oplive den latente Spire
og uformaerkt ende sig med Tuberkeldeposition, der maaskee
kunde vaere forrebygget, naar Patienterne vare en Smule for-
sigtige og taalmodigt vilde bruge de Midler, der i Begyndelsen
temmelig sikkert kunne helbrede, hvad man kalder blot en
haardnakket Forkjolelse, men som senere svigte, naar det
alvorligere Onde forst tilfulde liar udviklet sig.

Med Hensyn paa den omgivende Luft, da er det en gam-
mel Mening, at varm Luft er den bedste, medens enkelte
Nyere have fundet Gavn af en koldere, fordi Oxydationspro-
cessen i Lungerne ved denne foregaaer raskere. Saameget
tor ansees vist, at en reen Luft af en jevn Temperatur er god
og i denne Ifenseende vil Ophold i et passende, nogenlunde
vindfrit Dalstrog paa Landet langt vaere at foretraekke for Op-
hold i Byerne, isaer de storre. For at vinde den Fordeel, at
Patienter i vort Climat ogsaa i den kolde Vinterluft kunne
bevaege sig ude, uden at Lungerne irriteres for meget, tor
jeg anbefale Jeajfrey’s Respirator,*) der hyppig bruges i Eng-
land, og som efter min Erfaring fortjener det Lov, at den ved
at opvarme Luften under Indaandingen meget bidrager til at
formindske den Dyspnoe og Hoste, som Bevaegelse i en kold
Luft gjerne strax foraarsager.

Angaacnde Diaeten i disse langvarige Brystaffectioner er
jeg enig med mange af den senere Tids Larger i, at den bar
vaere saa naerende og styrkende som muligt. Kjodspiser, milde
Vine, Porter, Osters, engelsk Ost o. s. v. ere at anraade i den
Grad, som Tilstanden forovrigt kan taale. Mod de besvaerlige

*) Ved en Misforstaaelse staaer i Ugeskriftet No. 32, 1844, anfort
“ Ramadges Respirator.'4

398

Braekninger, der hyppigt ledsage Sygdommen, liar jeg fundet
god Hjadp af cn jevnlig Anvendelse af Magnesia carbonica,
hvoraf en Thecskee kan tages flere Gauge daglig i Forbindelse
med lidt Columbo i Draaber eller Pulver samt TV — \ gr. Mor-
phium acet. Tran anvender jeg meget og laenge, i Doser af
en Spiseskee nogle Gange daglig, enten alene eller med tilsat
Iodjcrn, og om dette Middel maa jeg gjentage Conradis Yttring,
at det naesten bestandig bringer Bedring i de Syges Befindende.
Til samme Tid liar jeg dog gjerne brugt Chinin vedvarende
eller og Griffiths Mixtur, i hvilken Jernqvantiteten er bleven
varieret cfter Fordoielsens Beskaffenhed. Hvor denne er svag
har jeg med Fordeel givet en svag Blanding af fortyndet
Svovlsyre med Vand, hvortil er sat en Syrup, og svovlsuurt
Chinin samt svovlsuurt Jern, hvilke sidste Medicamenter ved
Overskuddet af Syre ere blevne lettere fordoielige. Det er en
Selvfolge, at liele Behandlingen maa variere efter Patienternes
forskjellige Disposition, ligesom en jevnlig Anvendelse af
narcotiske Midler er nodvendig, livor Hosten bliver besvaerlig
og tor, hvilket ved mellemlobende Forkjolclser saa ofte haender.

Emetica liar jeg oftere anvendt og som det synes med
god Nytte, idet altid Brystsymptomerne efter dem blive lettere.
Ogsaa om deres Brug maa jeg samstemme med Lector Con-
radi i, at de ikke kunne anvendes saa vedholdende som Dr.
Hughes bar anbefalet dem, da de Syge derved lide formeget
og desuden af den Grund, at der efterhaanden opstaaer en saa
staerk Modbydeliglied for dem, at man maa ophore, da Patien-
ten gyser alene ved Tanken om at tage dem. Imidlertid er
Nytten ikke at tvivle paa, og med laengere Mellemrum ville de
i Almindelighed kunne anvendes uden at mode saa stor Mod-
stand. Naar Patienterne klage over Smerter i Brystet har
jeg, som i Almindelighed anbefales, brugt Igler, sjaelden Aare-
ladning og i saa Fald blot i Sygdommens Begyndelse og ved
hefligere pleuritiske Sting. Mod disse sidste i et senere

Tidsruin passe formeentlig Vesicatorier bedre. Hos en ung
Dame, der i hcngere Tid har lidt af Hoste med staerke Mor-
genparoxysmer og jevnlig foler Smerter indvendig i Spidscn
af hoire Bryst, har jeg endog anvendt kolde Styrtebad med
paafolgende staerke Frictioner, hvis Yirkning bun er saerdeles
tilfreds med. Jeg maa dog herved bemaerke, at der ingen
tydelige Tegn paa Tuberculose finde Sted, skjont Respira-
tionslyden er lidt staerkere end paa den anden Side, og at
Hosten mere liar viist Characteren af en krampagtig Bronchi-
alalfection, hvorfor him oftere og med Nytte ogsaa har brugt
indvendige Medicamenter.

Bland t de udvendige Midler, paa hvis Virksomhed, stadi-
gen anvendte, jeg saetter megen Priis, har jeg allerede naevnt
en svag Stibiatsalve, hvortil almindelig saettes lidt Iodkalium, et
narcotisk Extract og ikke sjeldent inspisseret Oxegalde. Af-
vexlende med denne, der efterhaanden frembringer det saed-
vanlige Hududslag, har jeg brugt Indgnidninger af Flesk eller
af Flodesmor, om dette kan haves, og Stokes's Liniment.
Tran udvendig liar jeg kuns ladet bruge en enkelt Gang, da
Middelet paa denne Maade er Patienten meget ubehageligt.

Umiddelbar Medicamentanvendelse paa Lungerne ved Ind-
aanding har jeg ogsaa blot enkelte Gange anvendt. Yed trang
Ophostning have varme Dampe af et Infus af resolverende
Urter eller Brystthee altid en palliativ god Yirkning; ligesaa
Campherindaanding, hvor Dyspnoen tillige er staerk efter For-
kjoielser. Tjieredampe har jeg i eet Tilfaelde brugt; Iod-
dampe aldrig.

At anstille jevnlige Exercitser med dybe og langsomme
Indaandinger i tempereret Luft, for at vedligeholde eller for-
oge om muligt Lungens Capacitet, maa visselig ogsaa ansees
af Yigtighed, om man end ikke kan troe, at i Yirkeligheden
den store Forskjel finder Sted mellem den Luftmasse et Men-
neske indaander ved en almindelig Inspiration, og den som

400

kan rammes ved en forlaenget, som Scudamore angiver. Han
vil nemlig vcd Experimenter have fundet, at Lungerne kunne
optage henimod 100 Gange mere Luft ved en dyb Indaanding
end der finder Sted ved en almindclig, hvoraf ban stutter, at
Livct ogsaa kan bestaae med et title Lungepartie.

Yed foranforte Bemaerkninger har jeg vistnok intet Nyt
fremsat, men jeg troede desuagtet at burde henstille dem til
de aerede Collegers Bedbmmelse i den Tanke,' at de maaskee
ogsaa kunde bidrage lidt til, at den practiske Laege ikke gaaer
ganske traet ved at yde denne saa triste Sygdom sin Opmaerk-
somhed, og opmuntre ham til isaer fra Begyndelsen af at gjore
alt muligt for at hemme dens Udvikling. Yedholdenhed og
Taalmodighed ere lige nodvendige for Laege som for Patient
og kun paa denne Maade kunne vi haabe eftcrhaanden at
vinde fastere Stottepunkter for Behandlingen. Forhaabentlig
ville vi dog engang naae den Sikkerhed, at vi sclv blive over-
beviste om, at Kunstens Hjaelp heller ikke i denne Sygdom er
uden reel og varig Nytte.

Dr. Lang bemaerkede hertil, at han maatte antage Syg-
dommen uhelbredelig, og at han ligesom Lector Conradi ikke
havde seet nogen Syg komme sig ved Kunstens Hjaelp. Iod-
jern havde han uagtet al den det givne Berommelse fundet
at vaere af liden Gavn. Da Dr. Faye havde havt saa faa Til-
faelde, antog han, at locale Omstaendigheder snarere har for-
anledio-et Helbredelsen end de anvendte Midler.

Lie. med. Blich havde ikke seet saa heldig Virkning af
Jeaffreys Respirator som Faye. Hos Yngre anvendte han
Tran og Tonica.

Dr. Gellerstedt anforte, at Phthisis ofte af sig selv over-
gaaer til Sundhed, ligesom ogsaa under Anvendelsen af meget
forskjellige Laegemethoder. Som han i det Hele havde Mistil-
lid til Laegcmidlers gode Virkning, saa seer man endog under
deres Anvendelse Skade, saasom af Digitalis, hvorimod de

401

styrkende Midler ere de eneste, som kunne vaerc fordeelagtige.

Professor Huss antog, at Helbredelse alenc kunde bevir-
kes ved Naturen, og at Medicamenter ahyie kunde understotte
denne saaledes som af Faye var anfort.; Forovrigt antog han,
at en absolut Helbredelse var sjelden, hvorimod en relativ
hyppigere indtraf.

Tonica antog han ikke at virke paa Lungen, men paa Di-
gestionsorganerne, og maatte saaledes vaere fordeelagtige i
Phthisis.

/

m

4. Professor Otto meddeelte paayden i Mddet den 16de
Juli nedsatte Committees Vegne folgende Betaenkning:

Den aerede Forsamling har overdraget en Committee, be-
staaende af Brigadelaege Heiberg , Dr. Wistrand og Underteg-
nede, at afgive Betaenkning om en Afhandling af Dr. Ellmin i
Stockholm, betitlet: “Framstallning rorande behofvet af att i
medicinsk och statistisk hinseende undersoka i hvilket forhal-
lande sjukdom och armot sta till hvarannan, fornamligast uti
de trenne skandinaviska rikena, sardeles i dess hufvudstader.a

Denne Afhandling gaaer ud paa at fremstille Armodens
og de Fattiges Sygdommes Tiltagelse i de forskjellige Lande
og Forfatteren gjor i denne Henseende en Deei Forslag til
Samling og Indhentelse af Oplysninger;'' Han opfordrer nemlig
Forsamlingen i samtlige 3 skandinaviske Riger, idetmindste i
deres Hovedstaeder, at bevirke Erfaringer samlede om:

1) Hvorvidt den overhaandtagende Armod er Aarsag til
Sygdommene blandt de fattige Classer, eller tvertimod Sygdom-
mene avle Armoden, og hvilke da disse Sygdomme ere?

2) Hvor stort Antallet af fattige Syge er i Forhold til den
ovrige Folkemaengde?

3) Hvilke Indretninger maae traeffes med Hensyn til de
Fattige ved indtraedende Sygdomme, ved trykkende Armod og
med Hensyn til Opfostringen af de Fattiges Born?

26

402

Committeen antager, at Forsamlingen vli erkjende Vigtig-
heden af en tilfredsstillende Besvarelse af disse Sporgs-
maale, men at den tillige med Committeen vil indsee, hvor
vidtomfaltende Forfatterens hele ^Emne er, og hvor vanske-
ligt det vil vaere at sarnie fyldestgjorende Erfaringer og
Oplysninger med Hensyn til samtlige Punkter; hver enkelt vil
allerede for sig mode utallige Hindringer og kun en stor
Maengde Iagttageres Bestraebelser ville vaere istand til at naae
det foronskede Maal. Men da Forfatteren aabenbar har an-
vendt megen Flid i sin Kreds i Stockholm at sarnie de nod-
vendige Oplysninger t)g Gjenstanden, som sagt, er vigtig,
skulde Committeen, da hverken Tiden eller Gjenstanden tilste-
der nogen Discussion, foreslaae, at Forfatterens Afhandling
overlades Redactionscommitteen af Forhandlingerne, og denne
i disse uddrager saamcget dcraf, som den anseer for nodven-
digt, tilligemed det Schema, som Forfatteren meddeler og som
vil letteliggjore Indsamlingen af de nodvendige Oplysninger
ved Yedkommende. Committeen troer ogsaa, at Redactions-
committeen bor laegge Laegerne i Skandinavien Gjenstanden
som vigtig paa Hjertct.

Dr. Ballin bemaerkede, at man i Kjobenhavn ikke var
kommen til noget Resultat med lignende Forsog som Forfatte-
ren W. Ellmin havde meddeelt.

Sectionen besluttede, at Ellmins Meddelelse skulde sendes
Redactionscommitteen til Afbenyttelse.

5. Candidatus medicinae Backer foreslog, til bedre Ord-
ning af Discussionerne, at man i Fremtiden ved Naturforsker-
Moderne burde vedtage, at Enhver, som vilde foredrage Noget,
skulde 3 til 4 Uger for Sammenkomsten anmelde Indholdet af
sit Foredrag, for at de, som interesserede sig derfor, kunde
berede sig paa dets Behandling ved Discussionen.

Conradi antog, at en saadan Bestemmelse vilde foranledige

403

en for stor Vidtloftighed i Discussionen, og Djorup ansaae det
ikke nyttigt at paalaeggc saadan Tvang, saerdeles da mange
Foredrag ved selve Forhandlingerne blive foranlcdigcde.

Sectionen antog med stor Pluralitet, at Forslaget ikke
bifaldes.

6. Brigadelaege Hjort meddeelte udforligere sine Anskuel-
ser angaaende Theria og tertiaer Syphilis, som han antog at
vaere tvende bestemt forskjellige Sygdoms former.

Steffens udtalte sin Tvivl om Forskjelligheden, idet han
antog dem identiske.

Berglaege Boeck var derimod konnnen til et modsat Re-
sultat og istemmede med Hjort angaaende Forskjellen.

Dr. Faye antog ligeledes, at der var en Forskjel og be-
maerkede, at man havde i Skotland tidligere antaget den Ra-
desygen analoge Sygdom wSibbensa for at vaere Syphiloid, men
at man nu var af den Mening, at samme var en eiendommelig
Sygdomsform.

7. Ordforeren fremlagde en Skrivelse fra den anthro-
potomisk-physiologiske Section angaaende Professor Lovens
Forslag om en anthropologisk Statistik.

26*

404

Beretning om hvad der siden sidste Mode er i Norge
gjort for Na turr idenska b ernes Fremme, afgiven af
de skandinaviske Naturforskeres Norske Committee.

Overeenssteinmende med de af Undertegnede gjorte Yttrin-
ger i den til Naturforskerforsamlingen i Stockholm afgivne
Beretning — see Forhandlingar vid de Skandinaviske Natur-
forskarnes tredje mote i Stockholm, pag. 239 — have vi troet
ogsaa for det imellem Naturforskermoderne i Stockholm og
Christiania hengaaede Tidsrum at burde afgive en lignende
Oversigt over, hvad der i Norge er foretaget til Naturviden-
skabernes Fremme.

Physik.

Mete orologiske Iagttagelser fortsattes med Baro-
meter, Thermometer, Psychrometer liver Time i Dognet indtil
Slutningen af Juni 1843, fra hvilken Tid de, som for Novem-
ber 1841, alene antegnes fern Gange daglig, nemlig Kl. 7 og
9 Form, og 2, 4, 10 Eftcrin. Ligeledes fortsattes Iagttagelser
med Hyetometeret, og Yindens Retning og Styrke, Himmelens
Udseende samt Nordlys antegnedes.

Magnetiske Iagttagelser fortsattes med Bifilarmagne-
tometeret hver Time, og med Unifilarmagnetometeret hvert
lOde Minut i Dognet indtil Enden af Juni Maaned 1843; fra
denne Tid antegnes begge Instrumenters Stand to Gange dag-
lig, nemlig Kl. 9 Form, og 2 Efterm. for naermere at bestemme
den aarlige Variation. Fra Begyndelsen af Mai 1842 til 30te
Juni 1843 ere saaledes 7143 Obscrvationer anstillede , med
Bifilaret, og fra 8dc November 1841 til 30te Juni 1843 noget
over 106000 Iagttagelser med Unifilaret. Iagttagelserne med
det forste Instrument ere alle reducerede til Temperaturen

405

+ 9° R. Paa Beregningen af den store Masse Iagttagelser
mcd dct sidste Instrument har der vedholdende vasret arbeidet.

Forelobige Resultater af det forste Halvaars Iagttagelser
ere bekjendtgjorte i folgende Afliandling:

Om de regelmaessige og uregelmaessige Forandringer i Stor-
relsen og Retningen af Resultanten af Jordens magnetiske
Kraefter i Christiania af Chr. Hansteen (Sv. Yetensk. Acad.
Handl. for Ar 1842).

Ligeledes er udkommet folgende Undersogelse over Jord-
magnetismens Forandringer:

Interpolationsformler for Magnetnaalens Misviisning og Helding
for forskjellige Punkter i Europa, af Chr. Hansteen (Ma-
gazin f. Naturvidensk. IV Bd. 3 H.).

Chemie, Pkannacie.

Af herhen horende Arbeider, som i de sidste Toaar ere
oflfentliggjorte, kunne anfores folgende:

Apotheker J.H.Lund: En letMaade at tilberede Voxemulsion.

Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1842. No. 30—31.

Apotheker G. J. Rostrup: Forbedret Tilberedningsmaade af det
svenske Heftplaster. S. T. 1842. No. 29.

Apotheker Harald Thaulow: Om Cyansolvets Decompositions-

producter. S. T. 1842. No. 32.

— Om Qviksolvoxychlorur. S. T. 1842, No. 33.

— Om Svovlsyrens Indvirkning paa Ferrocyankalium og om
den medicinske Blaasyre. S. T. 1842. No. 35, 37, 38.

— Om Tilberedning af Planteextracter. S. T. 1842. No. 51.

— Receptformlerna i Hufelands Enchiridion medicum i phar-
maceutiskt hanseende granskade af J. H. Forshall. Lund
1842. S. T. 1843. No. 17.

— Kort Oversigt over de vigtigste pharmakologiskc Erfarin-
ger i 1842. S. T. 1843. No. 29, 30, 31.

406

Apotheker Harald Thaulow: Udsigt over Pharmaciens Frem-

skridt i 1841, frit bearbeidet efter Martius. Ugeskr. f.
Med. og Pharm. 184§. No. 41, 43, 45, 48, 49.

— Om pharmaceutiske Laereboger. S. T. 1844. No. 7.

Lector M. C. J. Thaulow : Chemisk Undersogelse af Mineral-

kilden i Eidsvold. Nyt Mag. f. Naturvdsk. IV Bd. 1 Hft.

Naturhistorie.

Af zoologiske Arbeider ere udkomne i Tiden mellem Na-
turforskermodet i Stockholm og det i Christiania:

Beskrivelse over en Flaggermuus, henhorende til Slaegten Thir-
optera (Spix) af H. Rasch.

Beskrivelse over en i Christianiafjorden fanget ny Delpli inart,
af H. Rasch.

Supplement til Norges Ornithologie af H. Rasch .

Beskrivelse over Thyone fusus og Cuvieria sqvamata af J. Koren.
Alle Afhandlinger ere indforte i Magazin for Naturvi-
denskaberne, IV Bind.

Professor M. N. Blytt bar som Universite^progi’am udgivet:
Enumeratio plantarum vascularium, qvae circa Christianiam
sponte nascuntur.

I 1842 er trykt i Nyt Mag. f. Naturvidensk. (Ill Binds 4de
Hefte): “Beretning om Vandstandsmserkers Anbringelse paa

nogle Steder af den norske Kyst i Sommeren 1839% af (da-
vserende Havne-Inspecteur) C. /. Schive.

Antn. De i 1839 anbragte Yandstandsmmrker ere henved
30, alle i det sydlige og midlere Norge. At et
lignende Arbeide og kunde blive udfort i Nordland
og Finmarken, bar man draget Omsorg for; men
endnu savnes Indberetning fra Yedkommende om
Udforelsen.

1 1843 ere folgende mineralogiske oggeologiske Afhandlin-
ger olfentliggjorte iNytMag. f. Naturvidensk. (IVBinds lsteog2det

407

Hefte): a) "0m Nikkelens Forekomst i Norge", af Th. Scheerer.

b) "Geognostisk-mineralogiske Skizzer, samlede paa cm Rcise
i Sommeren 1843% af Th. Scheerer. c) "Wohlerit, et nyt
Mineral", af Th. Scheerer.

I 1844 er fremdeles i samme Tidsskrift (IV Binds 3die
Hefte) af en unaevnt Forfatter bekjendtgjort: "Nogle For-

handlings-Emner for Geologerne ved de skandinaviske Natur-
forskeres Mode i Christiania 1844, antydede af En paa Mo-
destedet boende."

Endelig kan anfores, at af Keilhciu’s Gaea Norvegica, 2te
Lieferung, i det Oieblik, da denne Beretning afgives, paa det
Naermeste er faerdig. Dette Hefte indeholder: a) Hohenmes-
sungen in Norwegen, gesannnelt von A. Vibe Ingenieur-Ca-
pitaine. b) Ueber den Ban der Felsenmasse Norwegens, von
B. M. Keilhau (med et geogn. Kart over det nordlige ]>Jorge).

c) Die Granitgange auf der Insel Hitteroe und die in denselben
vorkommenden Mineralien, von Th. Scheerer.

Til Undersogelse af Norges naturhistoriske Forhold er
foretaget Reiser:
i 1842 af

Lector Th. Scheerer over Kongsberg, Frederiksvaern til Flekke-
fjord; for at undersoge de mineralogiske Forhold.
Bergstuderende Tonsager til Egnen mellem Jarensoen og Mjo-
sen ; i samme Hensigt.

Bergstuderende Meydell og Lysholm til Hedemarkens Amt; i
samme Hensigt.

Bergstuderende Weibye til Kyststraekningen mellem Laurvig og
Arendal; i samme Hensigt.

Studiosus medicinae H. C.Printz til Omegnen af Christianiafjorden
for at undersoge samme i botanisk Henseende.
i 1843 af

Professor C. Boeck og Amanuensis H. Rasch for at undersoge
Kysterne af Romsdals Amt i zoologisk Henseende.

408

Professor B. M. Keilkau for geognostisk Undersogelse af Hake-
dalen, Nittedalen, Hadeland og Thoten.

Lector Th. Scheerer for i mineralogisk Hensecnde at undersoge
Nittedalen, Ringerige, Hadeland, Tlioten og Faaberg.
Professor P. A. Munch for i orographisk og hydrographisk Hen-
seende at undersoge det ostlige Thelemarkcn.

- Bergcandidat Suhrland for at undersoge Helgelands geognosti-
ske Forhold.

Lcegevidenskab.

Spedalskheden og dermed beslaegtede Hudsygdomme vcd-
blive at udgjore en vigtig Gjenstand for Stortliingets og Re-
gjeringens Omsorg og vore Laegers fortsatte Studier. Foran-
lediget ved Kgl. Proposition, bevilgede Storthinget i 1842 for
de folgende 3 Skatteaar 18500 Spd. til Anskaffelse af een
eller Here Helbredelsesanstalter for Spedalske i de Districter,
livis Communalbestyrelser vedtage at foie saadanne Foranstalt-
ninger til de i Districtet vaerende Spedalskes Helbredelse paa
Communens Bekostning og til denne i?ygdoms Standsning eller
Udryddelse, som Regjeringen finder hensigtsmaessige. Og for-
beredende Foranstaltninger ere i dette Oiemed trufne. Den
for 1841 og 42 af Kongen bevilgede Sum for ved St. Jorgens
Hospital i Bergen at anstille Iagttagelser og Undersogelser
bctraeffende den spedalske Sygdom er fremdeles bleven bevil-
get for 1843 og 44. Corpslaege Danielssen har, ifolge den
ham meddeelte Instruction, afgivet Beretning om sine i bemeldte
Hospital anstillede Undersogelser. Ogsaa tiltraadte ban, paa
egen Bekostning, i afvigte Aar en Reise til Danmark, Tydsk-
land og Frankrige, for at gjore sig bekjendt med de der fore-
kommende Hudsygdomme. Paa denne Reise besogte han det
i September aflioldte Naturforskermode i Gratz, hvor han holdt
ct Foredrag over den norske Spedalskhed og fremviste Tegnin-
ger deraf. (Tageblatt der 21sten Yersammlung deutscher Natur-

400

forscher u. Arzte. No. 6). Rcservelaege Steffens foretog,
ifolge Kgl. Resolution af 8dc August 1842, paa ofFentlig Be-
kostning i samme Sommer en Reise til Bergen, Molde og
Throndhjem for at studere Hudsygdomme, hovedsagelig den
spedalske, og han afgav i det folgende Aar til Kirke- og
Underviisnings-Departementet en Beretning om Resultatet af
sine Iagttagelser. Corpslaege Dr. Faye , der i 1841 havde,
ligeledes paa Statens Bekostning, foretaget en Reise i lignende
Oiemed til Here Lande i Europa (Forhandlingar vid de skan-
dinaviske Naturforskarnes tredje mote i Stockholm, 1842, S.
257), meddeelte en Beskrivelse af tvende i Skotland og Ireland
forekommende endemiske Hudsygdomme, Sibbens og Button-
scurvy, der for norske Laeger maae have saa meget mere
Interesse, da, efter Forfatteren, den i Skotland forekommende
Form har stor Lighcd med vor Radesyge og synes vaesentlig
at skylde de samme Aarsager sin Tilvaerelse samt at vige for
en lignende Bchandling. Ogsaa Veteranen Landphysikus Dr.
Munk har i det forlobne Toaar beriget vor Literatur med sine
senere Erfaringer over Hudsygdomme, idet han har meddeelt
Anmaerkninger til sin i forrige Toaarsberetning (Forhdl. vid de
skandinaviske Naturforskarnes tredje mote i Stockholm. S. 258)
anmeldte “diagnostisk Oversigt over Hudsygdommene.44

Andre af Rigets Laeger have, saaledes som af nedenfor
meddeelte Angivelser naermere vil erfares, i Afhandlinger over
enkelte praktiske Tilfaelde leveret Resultatet af deres egne
Erfaringer.

Den jernholdige Kilde i Eidsvoldbakken og Svovlkilden
ved Sandefjord have vaeret underkastede en noiere chemisk
Undersbgelse og ere vedblevne i Sommermaanederne at have
en stadig Sogning af Syge. De faa Aar, i hvilke de hidindtil
ere af opmaerksomme Laeger blevne forsogte i Sygdomme, ere
endnu ikke tilstraekkelige til med Sikkerhed at afgjore deres
Yaerd som Laegemidler eller bestemme deres therapeutiske

410

Anvendelse; alligevel synes ogsaa de sidste Aars Erfaringer
at stemme med de tidligere, og saaledes at tale til deres For-
deel. (Forhdl. vid motet i Stockholm. 1842, S. 260—262).

Saxtorphs Gjordemoderbog er hidindtil vedbleven at be-
nyttes som Grundlag for Underviisningen ved Gjordemoder-
skolen her i Staden, men har derfor under Laererens mundtlige
Foredrag modtaget saadanne Forandringer, Tillaeg og oply-
sende Forklaringer, som Yidenskabens Udvikling og Elevernes
ringe Dannelse gjorde fornoden; hvilket baade var ubeqvemt,
gjorde Underviisningen langsommere og ei heller efter Laere-
tiden forskaffede Eleverne samme Nytte som en trykt Bog,
den de jevnlig kunde raadfore sig med paa deres praktiske
Bane, for i deres Hukommelse at opfriske det i Skolen Laerte.
For at afhjaelpe Savnet af en til Tidens Fordringer bedre sva-
rende Laerebog for Gjordemodre, har Dr. Faye nyligen udgivet
en saadan, hvorved han har havt til Hensigt ei blot at haeve
Feilene i den Saxtorphske, men ogsaa at saette de norske
Gjordemodre i Stand til at hjaelpe sig selv i mange Tilfaelde,
i'hvilke Laeger ei kunne erholdes betimeligt nok. -

Trangen til en til Naturvidenskabernes Udvikling og Ti-
dens Fordringer forovrigt svarende Medicinal-Lovgivning for
Norge har laenge vaeret folt. En for here Aar sidcn nedsat
Kongelig Commission har nyligen ved Trykken offentliggjort
et af den udarbeidet forelobigt Udkast til en saadan og om-
sendt det til Auctoriteter og Maend, fra hvilke en sagkyndig
Bedommelse kan ventes, med Anmodning om, at de Bemaerk-
ninger og Oplysninger, som Man maatte finde sig foranlediget
til at meddele, maae blive Commissionen tilstillede inden naest-
kommende lste October, for at benyttes ved en fornyet Gjen-
nemgaaelse af Udkastet. I samme Oiemed ville ogsaa, ved
Commissionens Foranstaltning og med vedkommende Departe-
ments Samtykke, Exemplarer blive tilstillede samtlige Herrer

411

udenlandske Laeger og Pharmaceuter, som maattc indfinde slg
ved anstundende Naturforskermode.

De i Here af Rigets Staeder og Landdistricter stiftede Lee-
geforeninger have stadigen fortsat deres Virksomhed, tildeels
endog med fordget Liv og Interesse; ligeledes ere vore to
laegevidenskabelige Tidsskrifter : Norsk Magazin for Laegevi-
denskaben og Ugeskrift for Medicin og Pharmacie vedblevne
at udkomme.

De under det medicinske Facultet staaende Samlinger, det
anatomiske Musaeum, chirurgiske Instrumenter, Maskiner og
Bandager og pharmakologiske Specimina, ere blevne forogede
ved Anvendelsen af de af Storthinget dertil bevilgede Midler.

Af norske Laegers literaire Arbeider anfores her folgende:
Cand. med. L. T. Backc r: Et Tilfaelde af Apoplexia sangvinea.
Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1842. No. 39.

— Om Gastroenteromalacie. S. T. 1842. No. 43.

— Om Svulster i Livmoderen. S. T. 1843. No. 22.

— Gastromalacie med Perforation. S. T. 1843. No. 37.

— Om et Tilfaelde af Neuralgie i Vulva. S. T. 1844. No. 5.

Exam. med. J. Berg: Om en Vesico-vaginal-Fistel, hvori sad

en Steen. S. T. 1842. No. 47.

Lie. med. F. Blich : Om organiske Hjernesygdomme. S. T. 1842.

No. 41, 44.

— Hydrocephalus. Perforation med heldigt Udfald for Moder
og Barn. S. T. 1843. No. 31, 39.

— Anmeldelse af Hornemanns Haandbog i Stethoskopien.
S. T. 1843. No. 45.

Berglaege W. Boeck: Om Ichthyosis, med Tegning. S. T. 1842.
No. 30, 31.

— Om Mangel af Iris (Irideremie). S. T. 1842. No. 37, 38.

— Resultatet af de i de senere Aar af ham foretagne Teno-
tomier. S. T. 1842. No. 40.

— Om 2Eggehvide i Urinen. S. T. 1843. No. 6.

412

Berglaege W. Boeck : Om Blepharoplastik, med Tegninger.

Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1843. No. 8.

— Melanosis cutanea. S. T. 1843. No. 19.

— Decoloration af Huden. S. T. 1843. No. 39.

— Nogle Ord om Spedalskheden. S. T. 1843. No. 44.
1844. No. 28, 29.

— Om Telangiektasie. S. T. 1844. No. 5.

— Om en af ham udfort Rhinoplastik. S. T. 1844. No. 5.

Cand. med. T.Bryn: Om en 27aarig Hovedpine. S. T. 1842.

No. 40.

Districtslaege R. T. B. Buchholz: Om et Tilfaelde af Morbus

maculoso-haemorrhagicus, forbundet med en saeregen Hud-
affection. S. T. 1842. No. 49.

— Kort Belysning af den offentlige Sygepleie i Nordmoers
District. S. T. 1843. No. 19, 20, 23.

Lector A. Conradi: Oversigt over de i Rigshospitalets medicin-

ske Afdeling i 1842 behandlede Syge. N. Mag. f. Laege-
videnskab. VII Bd. S. 227—278.

Corpslaege D. C. Danielssen: Om et Tilfaelde af Putrescentia

uteri, compliceret med Peritonitis. Ugeskr. f. Med. og
Pharm. 1842. No. 49.

— Om Spedalskheden i St. Jorgens Hospital i Bergen. S. T.
1843. No. 5. I 1841: N. Mag. f. Laegevdsk. Y Bd. S. 131
-199.

Cand. med. W. Dietrichson: Om Eidsvoldbadets Yirksomhed i

1842. Ugeskr. f. Med. og Pharm. No. 15, 16. I 1843:
S. T. 1844. No. 22.

Badelaege J. T. Ebbesen : Sandefjordsbadet i 1842. N. Mag. f.

Laegevdsk. Y Bd. S. 303-313. I 1843: Ugeskr. f. Med.
og Pharm. 1844. No. 10.

— Tilsvar i Anledning af Corpslaege Fayes Bemaerkninger ved
Beretningen om Sandefjordsbadet i 1843. S. T. 1844.
No. 24, 25.

413

Battcriechirurg C. A. Egeberg: Exstirpation af et stort Ovarium.

Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1843. No. 41, 46, 47, 48.
Corpslaege F. C. Faye: Om Tenotomie ved Obstipitas capitis.

S. T.1842. No. 34.

— Om Tenotomie ved Strabismus. S. T. 1842. No. 35.

— Om et Skudsaar i Brystet. S. T. 1843. No. 42, 43.

— Om Badet i Sandefjord. S. T. 1843. No. 46, 47.

— Om Spinalirritation. S. T. 1844. No. 8, 9.

— Angaaende Ebbesens Beretning om Sandefjordsbadet. S.

T. 1844. Nr. 19.

— Om et Par endemiske Sygdomme i Skotland og Ireland,
med Tegning. N. Mag. f. Laegevdsk. Y Bd. S. 1—26.

— Om Moderkagens Tilbageblivelse efter Fodselen. S. T.
VI Bd. S. 1-17.

— Om nogle Abnormiteter i Muskelsystemet, der undertiden
kunne give Anledning til praktiske Feiltagelser. S. T.
VI Bd. S. 17—31.

— Om Superfoecundatio. S. T. VIII Bd. S. 16—22.

— Om Skien i medicinsk topographisk Henseende. S. T.
VIII Bd. S. 233-251.

— Laerebog i Fodselsvidenskaben for Gjordemodre, med 31
Figurer i Steentryk. Skien 1844. 8. S.S. 241.

Stadsphysikus J. Hanson: Om to desorganiserede Ovarier, af

hvilke det ene indeholdt en betydelig Samling af Haar.
Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1842. No. 33.

Brigadelaege J. F. Heiberg: Om Laegens Beviser for, at etFru-

entimmer har fodt, med 2 Steentryk. S. T. 1842. No. 50, 52.

— Om en Barnefodsel i Dolgsmaal, med Bemaerkninger. S.T.
1843. No. 32, 33.

Districtslaege P. Heiberg: Forgiftningstilfaelde af Knapost i Dro-
bak. S. T. 1844. No. 21.

Brigadelaege J. J. Hjort : Klinik over Hudsygdommene paa Rigs-
hospitalet. N. Mag. f. Laegevdsk. VI Bd. S. 129—141.

414

Districtslaege J. L. Hoffmann: Om et desorganiseret Ovarium'.

Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1842. No. 33.

Exam. med. T. S. H. Hoffmann: Oin en Laesion af Rygmarven.

S. T. 1842. No. 42.

Districtslaege H. Holms en: Nogle Tilfaelde af Spedalskhed, der

tildeels synes at hentyde paa Sygdommens Smitsomhed.
S. T. 1844. No. 8, 9.

0. G. Hoeyh: Om Baendelorm i Kaafjorden. S. T. 1844.

No. 21.

Reservelaege H. Kallevig: Om et Tilfaelde af chronisk Gastrit.

S. T. 1842. No. 36.

— Acut Tuberkelramollissement. S. T. 1842. No. 42.

— Oversigt over de paa Rigshospitalet i 1840 behandlede Pneu-
monier. N. Mag. f. Laegevdsk. V Bd. S. 259—302.

Cand. med. C. S. Kindt: Om en paa Rigshospitalet beliandlet

Exophthalmus. Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1842. No. 43.
Exam. med. H. A. Z. Lassen: Et af ham opfundet Instrument

til at haeve Stricturer i Oesophagus. S. T. 1842. No. 27.

— Om en Paracentesis thoracis. S. T. 1842. No. 48.

Cand. med. E. F. Lochmann: Om Hygroma patellare, helbredet

ved udvendig Anvendelse af Lapis infernalis. S. T. 1842.
No. 28.

— Gynaekologien i 1842, i Uddrag efter Kiewisch. S.T. 1843.

No. 49, 50, 52. 1844. No. 2, 3.

Overlaege O.M.N.Lund: Paracentesis thoracis, foretagen paa
Christiania Byes Sygehuus. S. T. 1842. No. 30, 31.

— Om en acut Tuberculose hos et 3 Aar gammelt Barn.
S. T. 1842. No. 42.

— Om Districtslaege Kjolstads Behandlingsmaade af Skjaev-
heder i Rygraden. S. T. 1842. No. 50.

— Carnification af Lungen med Dilatation af Bronchierne
( Corrigans Cirrhosis pulmonum). N. Mag. f. Laegevdsk.
V Bd. S. 39-50.

415

Overlaege 0. M. N. Lund: En stor Aabning i Hjertekamrenes
Skillevaeg. N. Mag. f. Laegevdsk. VI Bd. S. 268 — 276.
Landphy&ikus Dr. H. Munk : Anmaerkninger angaaende Hudsyg-
dommene. S. T. VIII Bd. S. 109-137.

Landphysikus F. Peckel: Om 2 nosencephaliske Fostre, med op-

lysende Bemaerkninger efter Geoffroy St. Hilaire. Uge-
skr. f. Med. og Pharm. 1843. No. 20, 21.

Districtslaege A. C. Qvale : Om et helbredet Skudsaar i Brystet.

S. T. 1844. No. 21.

Corpslaege J. V. Handers: Chronisk Bronchit, Bronchiektasie, lo-
bulaer Pneumonie, feilagtig Diagnose, Tuberculosis pulmo-
num. S. T. 1843. No. 51.

Compagniechirur gP. Randulff: Om Vaccinematerie, opbevaret i

flydende Tilstand paa hermetisk tillukkede Kolber. S. T.

1842. No. 35.

— Om et Tilfaelde af Stivkrampe, som blev helbredet. S. T.

1843. No. 6.

Districtslaege J. C. Roosen: Om Gastromalacie hos Born. N.

Mag. f. Laegevdsk. Y Bd. S. 50—94.

— Om Barneskriget som Symptom i Bornesygdomme. S. T.
YII Bd. S. 97-109.

Corpslaege C. W. Ronne: Beskrivelse af et Par acute Cerebral-
tilfaelde. Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1844. No. 26, 27.
Districtslaege E. Salvesen: Tre Tilfaelde af Spedalskhed i Yal-

ders. S. T. 1843. No. 18.

Corpslaege 0. Sandberg : . Om Peritonitis. S.T. 1843. No. 3, 4.

— EiendommeligYirkning afHydriodas kalicus. S.T.1843.No.21.

— Om praeternaturelle Leds Aarsag og Behandling, efter
Dr. G. Norris. S. T. 1843. No. 23.

— Acut Hjernevatersot. S. T. 1844. No. 17.

— Et Forgiftningstilfaelde af Kuldamp. S. T. 1844. No. 18.

— Om de i Frederiksvaern herskende Sygdomme. N. Mag. f.
Laegevdsk. YIII Bd. S. 251-273.

416

Corpslaege C. T. Schiott og Batteriechirurg C. A. Egeberg:
Beretning om en ifolge Kgl. Befaling foretagen Reise til
Leirsamlingen ved Stockholm i 1843. N. Mag. f. Laegevdsk.
VIII Bd. S. 1 — 16.

Cand. med. F. C. Schiibeler: Tabellarisk Oversigt over de vig-
tigste Modgifte. Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1844. No. 7.
Districtslaege J. Skjelderup: Praktiske Meddelelser. S. T. 1843.
No. 18.

Reservelaege H. Steffens: Notits i Anledning af Paasches Beret-

ning om Anvendelsen af Solutio Freibergi. S. T. 1842. No.29.

— Angaaende Omkostningerne for Yeneriskes Cuur. S. T.

1843. No. 10.

— Indberetning til Kirke- og Underviisnings-Departementet
om en i 1842 her i Landet foretagen Reise for at under-
soge den spedalske Sygdom. N. Mag. f. Laegevdsk. YI
Bd. S. 233-264.

— Accouchement force, foretagen paa Grand af Blodstyrtning
i Begyndelsen af 8de Maaned med heldigt Udfald for Mo-
deren. S. T. YIII Bd. S. 138—156.

Districtlaege A. M. Soeberg: Udbredt Tuberculosis hos et 22
Maaneder gammelt Barn. Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1842.
No. 39.

Exam. med. Heinr. Thaulow: Om Brugen af Medusasliiin.

S. T. 1842. No. 27.

Cand. med. A. Tidemand : Nogle Ord om den gymnastiske Sy-
gebehandling. S. T. 1842. No. 29.

Cand. med. J. Foss: Om et Brud af Rygraden. S. T. 1842. No.47.

Districtslaege 0. N. S. Walter: Tvende med Held behandlede

Tilfaeldeaf Epilepsie. N. Mag. f. Laegevdsk. YBd. S. 3 13— 314.

— Om Blysukker imod Kighoste. S. T. YII Bd. S. 14—16.
Districtslaege M. T. W erring: Et Tilfaelde af Stivkrampe, hel-

bredet ved Opium i store Doser. Ugeskr. f. Med. og Parm.

1844. No. 21.

417

Districtslaege M. T. Weiring: Operation af en medfodt Phimosis.
N. Mag. f. Laegevdsk. Y. Bd. S. 199-202.

— Lamhed i Underextremiteterne, baevet ved Brugen af Se-
cale cornutum. S. T. YI Bd. S. 265—267.

Stadslaege F. C. Wildhagen: Om Croup. Ugeskr. f. Med. og

Pharm. 1842. No. 39.

— Et Tilfaelde af Coxarthrocace. N. Mag. f. Laegevdsk. V Bd.
S. 26-34.

— Om Brugen af Mercur i smaa Doser. S. T. V Bd.
S. 34-39.

— Obstetriciske Meddelelser. S. T. YII Bd. S. 1 — 13.

Corpslaege P. A. Wittkugel: Om Skarlagensfeber-Epidemien i

Stavanger i 1841. Ugeskr. f. Med. og Pharm. 1842. No. 28.
Udkast til Lov om Medicinalvaesenet i Norge med Motiver,
udarbeidet af en naadigst anordnet Ilongelig Commission.
Christiania 1844. 8. S. S. YIII og 187.

Christiania den 4de Juli 1844.

Chr.Hansteen. Holst . C.Boeck. Jac.Keyser. Keilhau.

27

418

T i 1 1 ae g.

For at kunne bestride de nodvendige Udgifter ved det
kommende Naturforskermode i Christiania og modtage de
Fremmede, som vilde deeltage deri, paa en passende Maade,
havde Bestyrelsen indgaaet med en Forestilling til Regjerin-
gens Departement for Kirke- og Underviisnings-Vaesenet om,
at der maatte blive opfbrt paa Statsbudgetet, som skulde blive
det 8de ordentlige Storthing forelagt, en Sum, der kunde ssettes
til Bestyrelsescommitteens Disposition. Ifolge kongelig Reso-
lution skeede dette. Ved Sagens Behandling i Storthinget
fandtes den opforte Sum at ville blive for ringe, hvorfor en
Forhoielse blev foreslaaet og antagen. De svenske og danske
Naturforskere bleve paa deres Reiser fra og til Gotheborg og
Kjobenhavn tilstaaede en Nedsaettelse af J af den ellers gjael-
dende Fragt.

Til Recreation for Selskabets Medlemmer og for at skaffe
de Fremmede Anledning til at stifte Bekjendtskaber ogsaa
udenfor Naturforskerne indbyrdes, ligesom ogsaa for at de
Reisendes Darner ikke skulde blive for meget isolerede paa et
fremmed Sted, hvor de havde faa eller ingen Bekjendtskaber,
isaer paa en Tid, da de, som naermest skyldte dem Opmaerk-
somhed, paa mange Maader hindredes fra at udvise denne, vare
gjorte folgende Foranstaltninger.

Ligesom i Stockholm, var man bleven enig om, at paa
de egentlige Forhandlingsdage ikke maatte skee Indbydelser til
Middage eller Aftensselskaber for de Fremmede, hvorimod saa-
danne private Sammenkomster kunde skee om Eftermiddagene.
Sondagen den 14de Juli gav Statholderen en Middag, hvortil
vare indbudne de dengang ankomne mldre fremmede Natur-
forskere.

I Frimurerlogens mindre Sal kunde paa Forhandlingsdagene
spises til Middag ikke alene af Naturforskerselskabets Med-

419

lemmer, men ogsaa af dercs Damer og af Christianias Ind-
vaanere, saavidt Rummet tillod det. Dissc Middage blevc ogsaa
temmelig talrigt besdgte.

Om Aftenerne var Frimurerlogens store Sal oplyst, hvortil
Adgangen ligeledes var aaben for Byens Indvaanere. Der
serveredes med The og Iis for Damerne. Da et Musikcorps
spillede, morede de Yngre sig imellem ved Dands.

Mandagen den 15de Juli var af Selskabets Bestyrelse for-
anstaltet en Fest paa Dronningbjerget paa Ladegaardsoen,
hvortil samtlige Naturforskere og deres Damer, samt et talrigt
Selskab af Christianias Indvaanere vare indbudne. Dampskibet
Prinds Carl afgik efter Middagsmaaltidet i Frimurerlogen med
et Musikcorps og saa mange af de Indbudne, som kunde rum-
mes paa dens Daek. For at besee nogle af de skjonneste
Steder i Omegnen gjorde man en Sidetour til Bundefjorden.
Her stodte ved Lodsens Uforsigtighed Skibet mod et blindt
Skjaer og svingede derpaa Here Gange temmelig staerkt til
begge Sider, uden dog at tabe maerkelig sin Fart. Dette
Uheld, som kunde have havt de sorgeligste Folger, foraarsagede
vel en oieblikkelig Skraek, fornemmelig blandt Damerne, men dets
Folger forsvandt dog hos de fleste, uden at gjore noget Skaar
i Selskabets Fornoielse. Der serveredes i det Frie med For-
friskninger, og i flere Telte var en Anretning af solidere Nae-
ringsmidler. Yed Aftensmaaltidet udbragte Professor Hansteen
en Skaal for den skandinaviske Naturforskcr-Forening, som
han indledede omtrent med folgende Ord:

“Folgerne af den Skraek, som det uheldige Anstod ved
vor Udflugt i Eftermiddag i nogle Minuter frembragte hos en
stor Deel af vort Selskab, ere forsvundne, Himmelen smiler
venlig til os, den deilige Omegn indbyder til Glaede, og jeg
seer Munterhed straale fra alle mig omringende Ansigter. Jeg
mindes herved et Udraab af vor nylig afdode Konge Carl Johan,
da han for nogle Aar siden den lste October paa en for saa

27*

420

sildig on Aarstid ualmindelig skjon Dag lagde Grundstenen til
Slottet, og Selskabet var samlet under aaben Himmel til den
sildiffe Aften. Begeistret herover udbrbd ban: “Certainement !
la benediction du ciel est visible !a Yi ville ogsaa betragte
denne skjonne Dag som et heldigt Forvarsel fra oven for vort
skandinaviske treenige Yidenskabsforbund, og jeg tommer
dette Glas med det varme Onske om dctte Forbunds kraftige
oof varige Bestand.“

Hele Aftenen spillede Musikcorpset, og til Afvexling af-
fyredes Salver af et paa et lavere Punkt af Dronningbjerget
opstillet Batterie; til Slutning afbraendtes et Fyrvaerkerie.

Den 17de Juli afholdtes i den botaniske Have en Fest,
foranstaltet af Studenterne, hvortil samtlige fremmede Natur-
forskere vare indbudne. Ogsaa denne Aften begunstigedes
man af et heldigt Yeir.

Efterat Selskabet, der bestod af omtrent 400 Personer,
Klokken 7 var samlet, blev afsjunget folgende Sang af 0. L.
Boye livorefter Studentersamfundets Directeur Cand. mag.
H. Nissen fra Indgangen til Hovedbygningen ved en kort Tale
onskede Gjaesterne velkomne.

Hvor det er Fryd for Broderbryst,

Jer, Brodre ! her at skue,
thi mode vi til Sang og Lyst,
hvor Hjerter sammenlue.

Velkommen til vor Faedrestavn,
velkommen Skandinaver !

Velkommen her i Aandens Navn
med Aandens rige Gaver!

See! Somren spreder al sin Pragt
paa Fjeld og over Vange,

Natnren staaer i Hoitidsdragt
med Fryd og Jnbelsange ;
den stirrer glad paa Eder, som
dens Underkraft forkynde,

421

og omt til Tak, at hid I kom,
den byder Jer sill Ynde.

Den Busk i Lund, den Steen paa Fjeld,

den Blomst i Dale skjonne,

den Fisk i Havets klare Va?ld,

den Fugl i Skove gronne,

de alle faae et saelsomt Liv,

naar Eders Blik de inode, —

det er det andet store Bliv,

som frelser dem fra Dode.

0, skjont det var, at hid I kom !

Vi folte os saa ene

i Videnskabens Helligdom

paa Verdens store Scene ;

en kjaerlig Trang, et Hjertets Krav

til Eder inonne stunde;

det drog med Stormen over Hav,

med Fuglen over Lunde.

Nu Held os, at vi see Jer her!

Og derfor Sangen tone

for Aand og Kunst, og for enhver

Demant i Skandiens Krone !

Velkommen til vor Faedrestavn,
velkommen Skaudinaver!

Velkommen her i Aandens Navn
med Aandens rige Gaver!

Derefter blev afsjungen efterfolgende Sang af H. /. Thue

Saa skjon er ingen Bog som den,
der blev i Verdens Ophav skrevet,
da Herrens Skaberaande sveeved
over det dunkle Chaos hen.

Saa rigt er intet Sprog som dette,
livem ingen ^Elde kan udslette,
der straaler med en evig Skrift
i Bjergets Furer, Skyens Rift.

422

Det er en stolt, en dristig Id,
hiin Guddomstankes Vei at folge,
hvis allerforste Spor si g dolge
bag Grjendsernc for Rum og Tid.

0, hvilken lierlig Yinding naaet,
er kun et enkelt Tegn forstaaet
af dcm, som Verdensaanden skrev,
da Alting paa bans Vink tilblev!

Hvor herlig Lon for Kampens Vaerk,
der venter dem, som kjaekt tor hige
mod dette fjerne Maal at stige
paa Aandens Yinge fri og staerk!

Ham aabner Bjerget sine Huler
og viser ham liver Skat, det skjuler;
hans Blik forfolger Stjernens Vei,
og Havets Dyb det standser ei.

Han haever kjaekt det frie Blik
op fra det Endeliges Rige
og aner det Uendelige,
hvorfra al Skabnings Lov udgik.

Did, hvor Urlysets Vaeld udspringer,
hans Forskeraand sig dristig svinger,
og i dets. rene ./Etherglands
ham vinker Seirens Straalekrands.

Cand. theol. M. I. Monrad udbragte ved dennes Slutning
en Skaal for Naturforskning i Norden.

Statsrevisor Daa udbragte en Skaal for Nordens Fremtid,
efterat nedenstaaende af M. I. Monrad forfattede Sang var
afsjungen.

Der lyder et Spaakvad fra fjerneste Tid
om store Bedrifter og Farer,
om Ragnaroks Morke, om blodig Strid
mod Surturs taetsluttede Skarer.

Det Kvad os hel ofte kun dunkelt klang
for Dognets den bruscnde Bolgegang.

Dog Tiderne skride sin Fyldc imod;
i Folket det underligt b»ver,
og varmere ruller dets Livsensblod,
og staerkerc Barmen sig haever,
og Aandens den dybe, den varslende Klang
ei laenger tor doves af Dognets Trang.

Thi Sangen er Sandhed; — hvad Vala mon spaae,
afvende ei Ord eller Bonner.

Den tungeste Kamp, vel Heirnskringla saae,
skal kaempes af Gothernes Sonner.

See, det blev vort Fortrin, vor Adelspagt,
saa stor er den Lod, i vor Haand blev lagt!

Naar Frihedens hellige Lys paa Jord
haardt trues af slaviske Svaerme,
da skulle de Svaerde ret proves i Nord,
da gjaelder det trofast at skjaerme!

Og Mange skal segne, — det aedleste Blod
skal vaede de Marker, livor Slaget stod.

Dog melder end Kvadet om Seiersfryd, —
da skulle de Hjerter ret lue;
thi da har Harpen en bedre Lyd,
og Alting fqrklaret vi skue;
og Gothernes Daad og Gothernes Navn
skal evig gjenlyde til fjerneste Stavn!

For de to nordiske Monarker Oscar den Iste og Christian
den 8de udbragtes en Skaal af Amanuensis Nissen.

Efterfolgende af A. Munch forfattede Digt blev fremsagt
af Student Falsen.

Der stod i vore Faedres mbrke Tider
Et Tegn af Banner over Nordens Pande,

Et Meteor med blodigrode Sider,

Der kasted Gjenskin i Europas Lahde —

Alverden maatte da med Skraek fornemme,

At Nordens trende Folk til Kamp sig reiste,

Og ingen Fremmed voved at forglemme
Et Oieblik det Flag, som Norden heiste.

424

Hiint Tegn, der mod det Ydre sammenbandt
En tredelt Slaegt, vild, i sig selv adsplittet,

Var den Tids Enhedsdrift, som end ei fandt
En anden Form end dette Stridsgcvandt,

Med Blod og Vaabenmagt raat sammenkittet.

Dog var der Styrke alt i dette Tegn.

Det bar i sig Forjaettelsen om bedre,

Om lyse Kraefter i en Fremtids Egn.

Fdrst maatte dog den gamle Baun gaae ned, —
Med sidste Glands kirn som et Minde haedre
De tause Hoie over vore Faedre,

Og danne Overgang fra Kamp til Fred.

En Nat af Sekler lagde sig om Norden
Forventningsfuld, og alle Steinmer taug,

Og af de tvende Folks Fostbroderlaug
Yar knapt et flygtigt Spor lilbage vorden.

Men Enhedstegnet var ei tabt, det skulde
Kun luttres fra den vilde Flammeskrift
Til Stjernebilledets forsoningsfnlde
Og hjertefaste Glands. See, derfor dulgtes
Den hemmelige Rune Dag og Nat
Af fremtidssvangre Skyer, og efterfulgtes
Kun af en enkelt Forskers dybe Blik,

Af Nordens Genius til Vogter sat
Paa Tidens Hoider. Og selv ban dog fik
Kun i en viet Stund en svaevende
Fortoning af den stjernerige Bro,

Der glimtende og sagte baevende
I Dromme endnu har vort Nord omgivet.

Men indenfra maa Kraften ene groe,

Som kan udstraale denne Glands i Livet;

Fra Klippens haarde Favn, fra Slettens Ager,
Men mest fra Hjertets stille Kammer drager
Den al sin Naering, til den engang stiger
Med Fasthed over Nordens trende Riger,

Et Forbundstcgn for aandelige Kraefter,

En ny Nordstjerne til at styre efter.

425

Og dennc Till er naer. Alt maerkes grant
Den friske Luftning over Bjerget strommc,

Og det er ikke laenger tommc Dronime
At Skandinavien siii Rune fandt.

Alt juble Rosterne fra unge Barme
Om aandig Kappestrid og Sprogets Magt;

Alt blusser Kinden med Begeistrings Varme,

Alt aabne sig de tusind Broderarme
Til en treenig, aandig Forbundspagt.

I Eder, Briidre, hilse vi de Fdrste,

Der modte i vor faelles Models Navn,

Fra Danmark og fra Sverrig her i Norge
Ansigt til Ansigt med vort Haab, vort Savn,

Og Eders Naerhed skal for Fremtid borge.

I have valgt til Arbeid Jer det Storste:

I ose Kundskab af Naturens Favn.

Et godt Forvarsel laegge vi i dette :

Thi paa Naturen maa dog Alt begrundes,

Og lain Nature n kan en Slutsteen saette.

Derfra, hvor Sverrigs Klippehoie rundes,

Derfra, hvor Havet gaaer om Danmarks Slette —

I bringe Alle Eders Skattes Vaeld
At vexle her hos Norges Ursteens-Jette.

Han er ei riig som I, har kun sit Fjeld,

Sin raa Granit og nogle gronne Dale, —

Hail raekker Eder trostig dog sin Haand,

Og vil med Eder dele Daad og Tale
For Eenhed, Eenhed i vort Nordens Aand!

Konferentsraad Orsted tog af dette Digt Anledning til at
udvikle Nytten af et venskabeligt Samqvem mellem de 3 nor-
diske Riger, hvorved ethvert optog, hvad der hos de dvrige
var godt og skjont, uden derfor at opgive noget af sin Indi-
vidualitet, og ndbragte til Slutning en Skaal for det norske
Universitet.

426

Selskabet indtog Aftensmad i nogle mellem Havens Driv-
huse opstillede Telte, hvis Indgang var prydet med de 3 nor-
diske Nationers Flag.

Ved en Skaal for Berzelius , Orsted og Hansteen , som
udbragtes af Studentersamfundets Directeur, blev afsjunget
folgende Sang:

Fra Sverrig en Mand, der har Navn som Linnee,

Hvis Ry trodser Rummet og Tiden,

Berzelius , Videnskabshelten, vi see,

Der aabned et Vaeld for Viden.

Sit Fodelands stolteste Haeder,

I Verden Oplysning han spreder.

Den Laerde fra Danmark Naturkraften fandt,

Som kaldes elektro-magnetisk.

To herlige Kraefter i ham sig forbandt:

Skarpt Hoved og Hjerte poetisk.

Thi aldrig man Orstetf skal glemmc;

Dybsindig som skjon er hans Stemme.

I Norge en tredie Haedersmand boer,

Hvis Navn hans Fortjeneste bragte
Saalangt som Magnetnaalen viser mod Nord,

Hvis Landsmaend ham elske og agte.

Saalaenge som Videnskab findes,

Skal Hansteen med ^Erefrygt mindes.

Som Monstre for hver, der vil Sandheden naae,

For hver, der Naturen vil forske,

Berzelius , Orsted og Hansteen skal staae
Hos Svenske og Danske og Norske.

Med Stolthed vi Glassene fylde :

De Forste blandt Landsmaend vi hylde.

Cand. philos. Broch gjorde opmeerksom paa, at af det
franske Akademies Associes, hvis Antal ikke overstiger 8, var
Halvdelen tilstcde, nemlig Berzelius , e. Buck , Murchison og
Orsted „ hvorpaa han udbragte en Skaal for disse.

427

Murchison udbragte derpaa en Skaal for Norges Institu-
tioner og Yidenskabelighed.

Saavcl ved Spisebordet, som senerc udbragtes endnu flere
forskjellige Skaaler saaledes: efterat “Det gamle Gothalejon
hviler“ var afsjunget, udbragtes med et nidobbelt Hurra en
Skaal for de svenske Brodre, og efterat “Kong Christian stod
ved hoien Mast“ var afsjunget, udbragtes med et nidobbelt
Hurra en Skaal for de danske Brodre; for den haederlige Ve-
teran Admiral Bille , een af Heltene fra 2den April; v. Buck,
Professor Retzius og Professor Sommer for Norge, de norske
Studenter og Studentersamfundet. Af Thue udbragtes en
Skaal for de svenske og danske Studenter, som besvaredes af
Professor Retzius for Upsala, af Adjunct Fagerstrom for Lund
og af Professor Sommer for Kjobenhavns Universitet; af Dr.
Ballin for de norske Studenter, af Professor Retzius for den
norske Videnskabelighed, af Thue for det stserkeste Baand
mellem de tre skandinaviske Riger, det faelleds Modersmaal;
af Cand. mag. Nissen for Naturvidenskabernes Soster, Histo-
rien; af Professor Sommer for de norske Darner; af Hoieste-
retsadvocat Hielm for Studentersamfundet o. s. v.

Selskabet brod op Klokken 12 og spadserede tilbage til
Christiania, ledsaget af Musik. Et stort Antal af Deeltagerne
udbragte et Leve for Berzelius, Orsted og Retzius udenfor
deres Boliger.

I den sidste Middag, den 18de Juli, deeltog foruden alle
Naturforsker-Selskabets Medlemmer og deres Darner ogsaa en
stor Deel af Christianias Indvaanere, og deriblandt Hs. Exc.
Statholder Lovenskiold , de fleste af Statsraadets og Hoiesterets
Medlemmer tilligemed mange Darner. Bestyrelsescommitteen
lod ved denne Middag servere med Champagne.

De af Bestyrelsen udbragte Skaaler vare folgende:

1) Professor Hansteen. “Idet vi efter et ligesaa interes-
sant som behageligt Samliv med vemodig Folelse taenke paa at

42S

skilles ad, er det naturligt, at yor Tanke henvender sig til
enhver i aandelig Henseende ophoiet Personlighed, som har
havt en oplivende Indflydelse paa vore Moder, hvad enten han
er her tilstede eller fravaerende. Og til hvem skulde vort
Sind for hendrages, end til vor Konge? Som en fleeraarig
ivrig Tilhorer ved en Berzelius’s Foredrag, blev han som
Kronprinds fortrolig med Naturyidenskaberne; vi kunne saale-
des betragte ham som selvskrevet Medlem af vor Forening.
At han fremdeles har beholdt yarm Interesse for disse Viden-
skaber, derom vidnede hans bestandige Tilstedevaerelse saavel
ved de almindelige, som specielle Moder i Stockholm. Hvad
Norge allerede skylder ham i den korte Tid, han har siddet
paa sin ophbiede Faders Throne, vil jeg ligesaalidt omtale, som
de glade Forhaabninger, hvilke begge de forenedu Riger paa
Grund af det allerede Udforte kunne have for Fremtiden. Om-
endskjont dette alene vedkommer os, er det utvivlsomt, at
ogsaa vore danske Venner med varm Interesse ville iagttage
en saadan Personligheds Udvikling. Men om vi endog fra et
lavere Standpunkt betragte ham som vor Forenings, i Viden-
skabernes Mysterier indviede, hoie Beskytter og Yelynder, saa
iroer jeg, at alle Naturvidenskabernes her tilstedevaerende Re-
praesentanter ville foie en faelleds Trang til med mig at yttre
det hjertelige Onske: Gud holde sin beskyttende Haand over

vor elskede Konge, to RigersHaab! Laenge leve Kong Oscar /“

2) Professor Holst. “Videnskabers og Kunsters varme
Ven, kyndige Dommer, ivrige Beskytter, og vort Selskabs op-
hoiede, gavmilde Understotter! Danmarks Konge Christian
den 8de!“

3) Professor Boeck. “Det synes, at Normaendene almin-
deligt af sine svenske og danske Brodre ansees for Egoister.
Vi have oftere seet paa Prent Yttringer, der tydeligt nok ud-
tale saadan Mening om os. Maaskee denne Mening er fuldt
begrundet, maaskee dog ogsaa man har vaeret alt for villig til

at udlaegge som Egoisme den Selvfolelse, soin naturligt ud-
springer fra Opfatningcn af en national Individualitet — den
man maaskee nodigt vil tilstaae Normaendene at vaere i Be-
siddelse af. Vi ville dog ikkc her prove paa naermere at un-
dersoge eller belyse disse Forholde, men have imidlertid den
faste Overbeviisning, at hvor staerke end de egoistiskc Ten-
dentser maatte vaere hos os, udelukke de dog ikke ganske
bedre Folelser. De udelukke saaledes i dette Oieblik ikke
Erkjendtlighed — Erkjendtlighed for, at det nu sluttedeNatur-
forskermode har vaeret besogt af saa mange Danske og Sven-
ske, hvoriblandt vi formode ikke faa have gjort Reisen hid
med Opolfrelse af storre Interesser og mere af Yelvillie mod
os, end i Haab om Udbytte. Yi foie Trang til at frembaere
vor Tak lierfor, og idet vi som Symbol paa Oprigtigheden af
vor Tak ville tilbunds udtomme vore Glas udraabe vi: Held
og Lykke for alle Svenske og Danske !a

4) Professor Holst. .“Vi ere saa lykkelige at besidde i
vor Midte 3 udmaerkede Maend, der have styret Forhandlin-
gerne ved de 3 foregaaende Moder og ligeledes haedret dette
Mode ved deres Naervaerelse. Det er her ei Stedet at tolke
disse Maends store Fortjenester af Yidenskaben ; de ligge klare
for Enhver, som formaaer at fatte dem. Det er her alene min
Hensigt at takke dem, fordi de ved deres Naervaerelse have
givet dette Mode en Glands og Betydning, det uden samme
ei skulde have naaet. Man veed sikkerlig forud hvem jeg
mener, og jeg naevner saaledes til Overflod Navnene: Agardh ,
Orstedj, Berzelius !“

5) Professor Hansteen. “Iblandt de udmaerkede Laerde,
som have beaeret vort nuvaerende Mode med deres Naervae-
relse, befinder sig en Mand, hvis Navn i 40 Aar har havt en
behagelig Klang i Norge. For 40 Aar siden gjennemreiste
han Norge fra Lindesnaes til Nordkap. Med klartBlik opfattede
han Landets og Folkets Tilstand, og ved den klassiske Reise-

430

beskrivelse, han udgav, gjorde han forst Norge bekjendt blandt
de sydligere Europas Folk. Hans livlige Skildringer
laestes med ligesaa megen Interesse af den i Yidenskaberne
uindviede Laegmand, som bans laererige videnskabe-
lige I agtt agelser af de Laerde, idet han derved forbere-
dede en Revolution i den Videnskab, til hvilken bans hele
ovrige Liv har vaeret offret. Samtlige Medlemmer af vor For-
samling, Norske saavelsom Udlaendinge, foie derfor upaatviv-
lelig en Trang til at bringe den hoitfortjente Viden-
skabsmand Hr. L. v. Buck et Hoch! Leve den aandrige,
muntre, godmodige, aandelig unge Senior i vor Forsamling!
Leopold v. Bucks Skaal!“

6) Professor Boeck. “De skandinaviske Lande, men vel
isaer Norge, blive ofte af Sydens ved Naturen mere begunsti-
gede Beboere satte i Classe med Novaya Zembla og Spitsber-
gen som et Hjem for Iisbjorne og Hvalrosse eller andre vilde
og plumpe Dyr. Yi see derfor ikke sjeldent ankomme Rei-
sende, som alene soge Anledninger til at fordrive deres Tid
eller til at kunne fortaelle om bavte ^Eventyr, ligesom naar de
besoge det dode Havs Kyster eller nogen afrikansk Orken.
Yi see dog ogsaa imellem andre Reisende, som i forskjellig
Retning anstille videnskabelige Undersogelser, og som troe
ogsaa i Norden at kunne finde Stof vaerdigt deres Forskninger.
Skulde deriblandt findes de, som vare foranledigede til at
undersoge Nordboens Cranier, tor vi formode, at de ville finde
Former, som vise, at Skandinaverne ikke staae i ganske naert
Slaegtskab med Bjornene og Hvalrossene, men at deres Hjer-
neorganer ere saa udviklede, at de kunne agte Kunst og Vi-
denskab, om de end ikke deri kunne udrctte saameget, som
de, hvis Virksomhed understottes af rigeligere Hjaelpemidler.
Som vi mene at kunne med Rette oversee hine Tourister,
skylde vi at yttre vor Agtelse for de Videnskabsmaend, der
soge det Sande, og som ville lade Enhver vederfares sin Ret.

431

Vi have i disse Dage havt saadanne blandt os, hvilkc have
deeltaget i vore Forhandlinger og have mcddeelt os af deres
samlede rige Kundskabsskatte. Yi onske oftere at kunne see
dem igjen, udbringe derfor ct “Laenge Leve“ for dem — og
naevne derved v. Buck , Halloy, Murchison og Schimper tu

7) Professor Hansteen. “A and og Skjonhed ere Men-

neskelivets Prydelser. Om vi her forsamlede Naturforskere
i vore Forhandlinger have aflagt Prover paa A and, derom
forbyder Beskedenhed os at tale, og Forfaengelighed, som vi
desvaerre ikke ere mere befriede for, end andre skrobelige
Mennesker, kunde lade os betragte os selv igjennem et Ka-
leidoskop. Men det vide vi med Yished, at paa Skjonhed
og Ynde tor vi aldeles ingen Fordring gjore. For at vi nu
ikke ganske skulde savne denne et fuldstaendigt Livs bedste
Halvdeel, at vi ikke under blot og bar Laerdom skulde alde-
les forruste, har en gunstig Skjaebne fra fremmede Lande til—
skikket os enDeelNaturforskerinder, som have bestraebet
sig for hver Aften at afpudse det i vore Sectioner om Dagen
opsamlede laerde Stov, og at udglatte af vore Pander de fra
samrne medbragte philosophiske Rynker. Hvad mindre kunne
vi nu gjore, end i bredfuldt Maal at takke dem for denne
venlige Omsorg, idet vi onske: “Leve de fremmede Natur-

forskerinder!“

8) Professor Holst. “Da vi for 2 Aar siden skiltes ad i
Stockholm, tillod jeg mig at byde Eder velkomne til Norge.
Jeg vidste, at jeg udtalte mine Landsmaends udeelte Onske.
Jeg folte alt for vel, at vi ei kunde tilbyde Eder de samme
Beqvemmeligheder, det samme videnskabelige Udbytte, det
samme behagelige og nyttige Ophold, som ved Moderne i Kjo-
benhavn og Stockholm ; og jeg bad Eder tage Noisomhed med
paa Besoget til os. I have nu gjaestet os, mine Yenner! jeg
takker Eder derfor — og nu, da I staae i Begreb med at
forlade os, modtage I vore bedste Onsker for en lykkelig

432

Hjemreise og for, at I i Hj emmet maatte finde Alt efter
Onske.“

Desforuden udbragtes Here forskjellige andre Skaaler.
Saaledes for Yeteranerne blandt Laegerne Chaufepie og Munk ;
for Professor Nilsson af Statsraad Vogt ; for Biskop og Uni-
versitets-Procantsler Sorenssen af Biskop Agardh; for Esca-
dronschirurg Egeberg , der naermest havde foranlediget, at
Naturforskerselskabet blev stiftet. Hr. Murchison holdt tvende
liyfulde Taler i det engelske Sprog, ved hvilken Leilighed han
indbod de skandinaviske Naturforskere til Deeltagelse i de
kommende Moder af “the British Association for the advan-
cement af Science44 og takkede for den ham i Norge udviste
Gjaestfrihed, hvorved han specielt henvendte sig til Hs. Ex-
cellence Lovenskiold. Dette foranledigede Statholderen til
at udbringe et “Velkommen tilbage44, der indlededes med fol-
gende Ord:

“Omgiven af saa megen L®rdom, saa. meget Lys, saa
mange udmacrkede Maend, foler jeg mig undselig ved at tage
Ordet; men som min Konges, mit Faedrenelands forste Embeds-
mand og Tjener, foler jeg mig opfordret til at bevidne vore
beromte Gjaester vor norske Erkjendtlighed for deres interes-
sante Besog, og af saa oplyste Maend tor Overbaerelse ventes.

De have seet vor Hovedstad, vor Regjerings, vort hoieste
Tribunals, vorLaerdoms Saede, og De ville forhaabentlig over-
alt have bemaerket vor aerlige Bestraebelse efter det Gode, det
Nyttige, det Skjonne. De ville have erfaret, at det norske
Folk veed at saette Priis paa sin broderlige Forening med et
aedelt og tappert Broderfolk; men at det derhos veed at saette
Priis paa sin folkelige Selvstaendighed. De have seet Hamids
gamle Throne gjenopreist i dette gamle Rige.

Maae vore kjaere Gjaester bevare disse venlige Erindringer!
Maa den udmaerkede Mand (Hr. Murchison ), den eneste, som vi
ved Modet have den Lykke at see fra det store Britannien, med-

tage den til sit store Fiedrencland ! De vtcre-osAUe velkomne
tilbage, for at see, hvad De denne Gang ikke have seet, det
Kjaereste, Norge eier: vor folkckjsere Konge, vort trofaste,
gjaestfrie, kraftfulde Klippefolk, vor storartede Natur, den Gud-
dommen har paatrykt sit store Stsempel. “Velkomne tilbage
mine Herrer!“

Efterfolgende af en af de danske Naturforskere forfattcde
Digt “Et Farvel“ blev afsjunget:

Der er et Land, — meer langt end bredt,

Og fuldt af mange Knuder,

Hvor Nordenvinden ofte vredt
Slaaer mod de frosne Ruder; —

— Der er et Land, hvor Fortid staaer
Med mange stolte Minder,

Hvor Hseders-Baunen miegtig slaaer
Fra alle Fjeldes Tinder!

Der er en By; — den, som med Lid
I den sin Fod saetter,

I hele Livets Traengselstid
Dens Steenbro ei forgjaetter; —

— Rundt oin fra Aaser stolt og vildt
Os hilse Granens Kroner,

Og Borgerfred og Frihed mildt

Ved liver en Arne troner.

•

Der er et Folk; — fra Hvermands Bold,

Til 'frost for Gjaesters Gummer,

Med hulde dine — Laxen gloer,

Og vinker deilig — Hummer; —

— En Yenne-Haand tro, au'lig, snil
En vaerdig Broders trykker,

Og alle Gratiers Trylle-Smiil
Fra Qvindens Blik henrykker!

0 ! hvilken Tid for skjonsom Aand
Er her i Norrig runden!

I iEdle! med hvor fastc Baand
Har I til os det bunden !

28

4154

Hvad Under da, mens til Farvel
Til Baegret Baeger stodes,

Et Suk opstiger fra vor Sjel :

Skal Alle atter modes?!

Forsamliugeii i Frimurerlogen var samme Dags Aften talrig.
Til Afsked blev afsjunget efterfolgende Sang, der var forfattet
af Lector Welhaven :

Til Asers JEt er atter bragt
et Bud fra Mimers Vande, .
at Nordens Aand liar hoiest JVIagt
i disse sondrede Lande.

Det Tonevaeld, der skiltes vidt,
mens Aandens Liv var bundet,
er samlet nu og strommer frit,
og liar sin Treklang fundet.

Den samme Aand, der bandt sin Rost
til Bragis Harpestraenge,
liar ladet fra Naturens Bryst
det dybe Varsel traenge;

det samled her fra hver en Egn
hvad Hav og Fjeld bar skillet,
og knytted alle Livets Tegn
til Eet i Nordens Billed.

Vort Norges bedste Glaedesstund
liar liilset Mimers Praester;
i Glands og Duft fra Eng og Lund
vi feired Lysets Fester.

I Graneholt, i Klippevraa
opspired Haabets Ranke,
og i dens Blomsterbaeger laae
Trefoldighedens Tanke.

Trefoldighed for Nordens Liv,
hvis Kraft i Rod og Stamrne
er vakt paany ved Aandens Bliv,
og dobt med Hjertets Flamme!

Med dette Losen tomme vi
til Afsked Festpokalen;
et vinget Fro er lagt deri
for Sletten og for .Dalen.

Professor Hansteen udbragte Onske om en lykkelig Hjem-
reise for de Fremmede, hvorfor paa disses Yegne udbragtes
Tak af Professor Otto..

/'.v.

7refynt- TonrtaMte/syuariM Ton/fan# • tff/V/Sj/t. f/er/ye/r 7,0n#ura,n& fW.zezt/zcr

/'/zlzz? /j//y/oa//y?erz'v .

if U/uterlae/ei: styn7f
,;p! neeL Gi%ums oe/ Sans?

Johns rn rf

•>My

|L '/P’.'f

/////.■ ,ri us til trf us/

A

/%

>v

■feV1

•* ^ <>j

Owe si hinshe
THscr

lieriJocJ t

V Hast n tn

^ Vorjth t/ r, (7 roust.

^ oq ttt eiei iit orplushe
Shifre

JZqeb

y every