IL Fugle fra Knoglehuler i Brasilien. Af Cand.mag, 0. Winge. {Med en_ an airpad „
Résnmé du mémoire de M. 0. Winge sur les oiseaux des cavernes à ossements d du Brésil. Extra je )

du mémoire danois par les soins de l'éditeur.) +

Smithsonian Institution
Lbrartes

Alexander Wetmore
1946 ózth Secretary On

k, Pin
HA Ö on B ad

4 ge,

aks A ee bn

En et
a An

Fugle fra Knoglehulter

AL

Oluf Winge.

R_Museo Lundi. Il. „ {XS &

i Brasilien. /

nm,
De

efter

De Undersogelse , hvis Udfald meddeles her, bley begyndt i Sommeren 1881

Prof. J Reinhardts Opfordring og fortsat under Prof. Lütkens Bestyrelse af

Samlingen, med enhver Lettelse, som Museet kunde give.

Lunds Samline af Knogler fra Huler omkring Lagoa Santa, Minas Geraes
hs © >)

Brasilien , indeholder bevninger af de Fuglearter, der neevnes i nedenstaaende Liste. De

Arter, der ikke ere kjendte som levende í samme Een !), ere meerkede med en Stjerne.

10.

Crypturide.

Tinamus major (Gm).
Crypturus noetivagus (Max).
— obsoletus (Lemm).
== tataupa (Femm.).
— parvirostris Wagler.
Nothura maculosa (Femm.).
= minor (Spix).
— (Taoniscus) nana (Femm.) (fere certe).*)

Rhynehotus rufescens (Femm.).

Rheide.
Rhea americana bath. (et all).

Anatidee.

Dendroeyena sp. L vel 2 (vel D. viduata et sp. alia; vel sp. una, non D. viduata).
Chenalopex pugil_n. sp, affinis jubatee (Spix), sed multo major.

Cairina moschata (L.) (et forte sp. alia).

Ivfr Th. Reinhardt: Bidrag til Kundskab om Fuglefaunaen i Brasiliens Campos. Vid. Medd. Nat.

Foren. Kjobenhavn; (870.

2) Asteriseus speciem ad Lagoa Santa vivam non repertam denotat.

{

14. Anas brasiliensis Gm. (el afl).
15. _Erismatura dominica (L.). -
“16. Mergus sp, verisimillime M. octosetaceus Vieill.
Cracida.
17. Penelope sp. (fere certe sp. 2, vel 3).
“18. Crax, sp. 1 vel 2.
Phasianide.
19. _Odontophorus dentatus (Temm.).
Podicipedide.
20. _Podilymbus (antarcticus Less. vel podiceps L., si sp. dist).
21. TFachybaptes dominicus (L.).
Rallidae.
22, Aramides sp. (cavennensis, vel serracura).
25. Rallus nigricans Vieill. (et afl).
“24. Sp. indet., similis prwcedenti.
25. Porzana albicollis (Vieill.).
26. — _melanophwa (Vieill.)?
zee — _sp. e minimis, non P. flaviventris (Bodd.).
"28. _G. sp. indet, generi Porphyriopi ut videtur affinis, vel saltem similis.
29. _Porphyrio martinicus (L.)?
50. Gallinula galeata (Licht).
Limicole.
Bt. Vanellus cavennensis (Gm) et alt.
“L. forma qvam V. cavennensis et V. occidentalis Harting multo major.
2. forma V. cavennensi aeqvalis.
32. Totanus solitarius (Wils).
35. Tringa maculata Vieill. (fere certe) 5.
"34. Ereunetes pusillus (L.) (fere certe).
35. Gallinago frenata (Max) (vel sp. aft).
36. Parra jacana L.

1) Species asterisco non signata, etsi in catalogo Reinhardtii supra citato non invenitur. Speeimen ad
Lagoa Santa a Lundio colleetum et a Reinhardtio recte determinatum in Museo Havniensi adest.

Laridee.

37. G. sp. indet. Larus (s. lat) e minoribus, vel Sterna (s. lat.) e majoribus.

Ibidide.

38. Ibis (Theristicus) sp.; melanopis (Gm.) v. caudata (Bodd.)?; coerulescens Vieill.?

Ardeidae.

39. Ardetta erythromelas (Vieill.) et afl.

Steganopodes.

(0. Phalacrocorax brasilianus (Gm).

Dichotophidw.

(L._ Dicholophus cristatus (Lb).

Cathartide.
(2. Catharistes atratus (Bartr.).
(3. Cathartes aura (L.)..
LA. Gyparchus papa (L.) et aff. (vel sim.)
“1. forma qvam G. papa multo major; forte sp. dist.

2. G. papa, typicus.

5. _G. sp. indet., magnitudine Catharistee atrati.
Falconidae.
{. _Falconine Ridgway.
A

6. _Miecrastur ruficollis (Vieill.).
kT. — sp. e majoribus (M. melanoleucus (Vieill.)?).
18. _Milvago chimachima (Vieill.).
19. — chimango (Vieill.).
50. _Polyborus tharus (Mol).
Bl. Falco (Finnunculus) sparverius b.
DA — femoralis Temm. (fere certe).
2. Buteonine Midegway.
53. Cymindis uncinatus (Temm.).
D4. Thrasaëtus? sp.
55. Buteo melanoleucus (Vieill.;.
56. Buteo (Asturina) nattereri Scl. & Salv.

57. Accipiter sp., magnitudine A. nisi @, forte A. pileatus (Pemm.) d.

Strigide.
28. Strix flammea L. (perlata Licht).
59. Scops brasilianus (Gm).
60. __Nvyetalops stygius Wagler.
GL. Syrnium sp. e minoribus.
62. Syrnium? sp. e majoribus.
63. Athene (Speotyto) cunicularia (Mol).
64. Glaucidium ferox (Vieill.) (et afl).

Columbw.

65. Columba rufina Temm.

66. — plumbea Vieill.
Zenaida macylata (Vieill.) (2).
68. Peristera geolfrovi (Temm.).

69. — cinerea (Temm.)?

‚TL, 72. Chameepelia (et g. all.) sp. 3 (fere certe); ut videtur: Ch. griseola (Spix) vel

Ch. (Columbula) campestris (Spix); Ch. talpacoti (Temm.); Ch. (Scardafella) sqvamosa

(Femm.).
13. Engyptila ochroptera (Pelz.).

1. _Geotrygon montana (L.).

Psittaci.
1ò. Chrysolis sp, magnitudine Ch. amazonicie etc.
76. == sp. e minoribus, vel g. aff.

1. _Brotogerys xanthoptera (Spix).
18. _Pyrrhura vittata (Shaw).

79. Conurus aureus (Gm.).

80. — pavua (Bodd.).

SL. Ara maracana (Vieill.) et all.

"82 — sp. e minoribus, prwcedente major.

"83. _— sp. e majoribus.

"84. — chloroptera Gray (et forte A. hyacinthina (Lath.)).

Caprimulgide.
85. _Eleothreptus anomalus (Gould).
86. _Nyelidromus albicollis (Gm).

"87. _G. sp. indet, forte Hydropsalis forcipata (Nitzsch.).

88. _Hydropsalis torqvata (Gm.).
89. G. sp. indet. (Antrostomus, sp. e parvis, ?).
Nyctibiide.
“90. _Nyetibius sp. e mediis, fere certe_N. jamaicensis (Gm.).
Cypselide.
9. Cheetura zonaris (Shaw).
Trochilidae.
92. _G. sp. indet. e majoribus.
Trogonide.
95. Trogon aurantius Spix.
— _sp. indet, preecedente et Tr. viridi major.
AMleedinide.
95. Geryle amazona (Lath.).
Momotidw,

96. _Momotus (Baryphthongus) ruficapillus (Vieill) (et aff).

Cuculide.
97. _Diplopterus neevius (L.).
98. _Pyrrhococeyx cayanus (L.).
99. Crotophaga ani L.

Bucconide.

100. Malacoptila torgvata (Hahn).
LOL. Buceo chacuru Vieill.

Rhamphastide.

102. Rhamphastus discolor L. vel sp. aff.
103. — Loco Gm.

Picide.
104. _Chrysoptilus chlorozostus (Wagler).
105. Colaptes campester (Vieill.).
106. _G. sp. indet… forte Leuconerpes candidus (Otto).
107. Melanerpes flavifrons (Vieill.).

108. Pieus (Campias) maculifrons (Spix).

109.

[10.

118.
ISL

120.

PAR

Tyrannidae.
Species multi, indeterminater.

Formicariida.
Species non pauew, indeterminate.

Chamiezosa brevicauda (Vieill.) (et aff).

Pendrocolaptidae.
Species multe, indeterminate, etiam affines Furnario etc.
Picolaptes bivittatus (Licht).

Niphocolaptes albicollis (Vieill.).

Corvida.

Cyanocorax evanoleucus (Max).

Hirundinide.
Mirundo (Progne) domestica Vieill.
Mirundo sp. indet, Mirundine rustica paullo major.

— _sp. € parvis, 1 v. 2 (eyanoleuca Vieill., leucorrhoa Vieill).

Vireonida.
Cyclorhis? sp.

G. sp. indet.

Troglodytidee.
Troglodytes furvus (Gm).

G. sp. indet. e minimis.

Mimidee.
Mimus saturninus (Licht).

Turdidae.
Turdus sp.

Tanagrida (et Coerebide), Emberizide, Icteridae.
Familie characteribus ossium membrorum inter se non distinct.
Species permultie indeterminatw.
Proenias tersa (L.)?
Saltator similis Lafr. & d'Orb.
Aphobus ehopi (Vieill..
Pseudoleistes viridis (Gm).

Cassieus (Ostinops) eristatus (Bodd.).

Egnens nulevende Fuglearter ere omtrent 400; deraf ere omtrent 200 Ikke-Spurve-
fugle tj. 1 Hulerne er der fundet noget over 100 Arter af Ikke-Spurvefugle, og en Meengde
Spurvefugle, uvist hvor mange. Nesten alle de Familier, som nu have Arter i Egnen, have
ogsaa Arter i Hulerne. Undtagelserne ere: Palamedeide (nu kun tilfeldig forekommende),
Galbulide og Cotingide. Piprüle, Coerebide og Mmtotiltidae mangle ogsaa paa Listen, men
Levninger af dem ere maaske skjulte mellem de mauge Knogler af ubestemte Spurvefugle.
At domme efter Hulefaunaens ovrige Indhold ere Undtagelserne sikkert mest kun tilfeldige.

De allerfteste af Hulernes Arter leve endnu i Egnen. Nogle af dem tilhore scerlig
Brasiliens indre Hojland i Modseetning til Kystlandet og de store Floders Egne. Saadanne
ere: Nothura (3 Arter), Rlynchotus, Rhea, Dicholophus, Bucco chacuru, Colaptes campester og
adskillige andre. At Athene (Speotyto) eunieularia og Dicholophus cristatus, der hore til
denne Reekke af Campos-Arter, ere yderst sjeldne i Hulerne, er vel enten mere tilfgldigt,
eller en nodvendigere Folge af de to Arters Levemaade.

Ikke mange af de Arter, som ere fundne i Hulerne, mangle paa Reinhardts Liste

over Fugle fra Brasiliens Campos. Det er folgende ®):

8. Nothura nana. 55. Cymindis uneinatus.

{L. Dendroeyena sp., non viduata. 55. Buteo melanoleucus.

12. Chenalopex pugil. 57. Accipiter sp. magnitudine A. nisi ®.
16. Mergus sp, verisim. M. octosetaceus. 82. Ara sp. e minoribus (qvam A. maracana
[8. Crax sp. major).

24. Rallid. g. sp. indet. (similis Rallo nigricanti). 83. Ara sp. e majoribus.

27. Porzana sp. e minimis, non P. flaviventris. 84. — chloroptera.

28. Rallid. g. sp. indet. (Porphyriopi affinis vel 87. Caprimulgid. g. sp. indet., forte Hydro-

similis). psalis foreipata.
31. 1. Vanellus aff. cayvennensi, forma magna. 90. Nyetibius sp, fere certe N. jamaicensis.
d4. Ereunetes pusillus. 94. Trogon sp., aurantio et viridi major.
39. Ardetta erythromelas. LLL. Xiphoeolaptes albicollis.
44. 1. Gyparchus — forma magna. Desuden maaske enkelte andre, af de
45. Cathartid. g. sp. indet. ufuldsteendig bestemte.

49. Milvago chimango.

Ingen af dem er dog synderlig fremmed i disse Omgivelser. Af Nothura nana,
Porzana sp. e minimis og Nyetibius sp. (jamaicensis) findes der friske Knogler i Hulernes
Nutidsaflejringer; naar hverken Lund og Reinhardt eller andre have fundet dem levende

paa Stedet, er det sikkert kun tilfkeldigt.

1) «Spurvefugle, — Passerine Nitzsch, Coracomorphe Huxley, Passeres auctt. vec; omtrent — Oscines
Sundevall.

‚

2) Om Pringa maculata s. Anm. p. 4.

E Museo Lundii MH 2

10

Wreunetes pusillus kommer vel endnu til Egnen; flere andre af de langt vandrende
nordamerikanske Sneppefugle ere trufne der levende, og af dem kjendes % (Tringa maculata,
Totanus solitarius) ogsaa fra Hulerne.

Dendroeyena sp. (ikke viduata), Crar, Ardetta erythromelas, Cymindis uncinatus,
Accipiter sp. magnit. nést Q, tre Arter af Ara, Caprimulgid. g. sp. indet. (Hydropsalis forci-
pata?), Trogon sp. og Xiphocolaptes albicollis findes (eller have nere Slegtninge) ikke lang
borte, i de tilstodende Egne af Brasilien; en Del af dem findes vel nok endnu i Egnen.
Det samme gjelder rimeligvis et Par ubestemte Rallider. _ Mergus octosetaceus lever i
det sydostlige Brasilien. Buteo melanoleucus er en vidt udbredt Art, mest fra sydligere
og vestligere Egne, men den er dog truffen ikke meget langt borte. Milvago chimango
tilhorer det sydlige og vestlige Sydamerika, men den er dog endnu almindelig i det syd-
ligste Brasilien.

To Arter ere enten uddode eller leve kun i meget mindre Racer, Vanellus all.
cayennensi og Gyparchus all. pap. Men i alt Fald staa de neer ved Arter, der nu findes
ved Lagoa Santa.

Een Art, Chenalopen pugil, kjendes ikke som levende. Den staar meget neer ved
Ch. jubata, der er vidt udbredt i Orinoco- og Amazon-Egnene og lige til Paraguay-Flodens
ovre Lob, men den er langt storre end sin nulevende Slegtning. Den og de to foregaaende
ere de eneste Arter, der ere paafaldende storre end de tilsvarende Nutidsfugle.

Selv om nogle ikke fuldt bestemte Former (af hvilke enkelte ikke en Gang ere
neevnte her) skulde vise sig at vere noget mere meerkeligt, vilde det ikke kunne forandre
den Swetning, at Hulefaunaen stemmer meget ner med Egnens Nutidsfauna. Der er an-
vendt al Opmeerksomhed paa at inde Fugle af saadanne mere ejendommelige Grupper,
som nu mangle i Brasilien eller i Amerika, men det har ikke villet lykkes. Af Fugle, der
blot leve ved Havet, er der heller intet fundet. Dog ere Vandfugle forholdsvis talrige;
blandt andet er der fundet allermindst 6 Arnatide mod 4 nutildags; det kunde tyde paa
storre Vandrigdom i zeldre Tid. Craz, de forholdsvis mange storre Papegojer, og Xipho-
colaptes kunde tyde paa mere Skov. Men meget store Forandringer i Landskabet er der

efter Fuglelevningerne at domme ikke sket.

De allerfleste Fugleknogler í Samlingen ere fra Lapa da Escrivania Nr. 5,
den rige Hule, som Lund omtaler (uden Navn) i sin sidste Afhandling. De ere ikke meget
sterkt forandrede; Bruddet er ikke rent snehvidt, o. s. v.; nogle se endog paafaldende friske
ud; enkelte ere lidt rullede; de have ligget i los Jord. Findestedet er et stort og dybt
Hul. Pyldningen med Knogler maa have taget lang Tid, oe Knoglernes Alder maa derfor

vere en Del forskjellig. De mere paafaldende Former (Chenaloper pugil, Vanellus sp. qvam

11

cayennensis major, Milvago chimango o.s.v.) hore maaske nok til de noget celdre Lag i
Mullet; dette kan dog ikke siges med nogen Sikkerhed (iser ikke for Milvago); en Ad-
skillelse mellem «eldre og vngre Former er umulig.

Lapa da Eserivania Nr. ll, den anden Hule, der omtales i Lunds sidste Af-
handling, har givet ikke faa Fugleknogler. De ere mest lidt forbreendte, men ellers ikke
mere forandrede end de foregaaende.

Fra Lapa da Lagoa do Sumidouro er der temmelig mange Knogler, neesten
alle ejendommelig dybt brune, eller brunrode, og tunge; nogle ere rullede. For en Del
af dem er Findestedet neermere opgivet som «Bunden af den indre So»; det gjelder vist
ogsaa nesten alle de ovrige.

Udtrykket «Forskjellige Huler», i Anforselstegn, bruges ofte i det folgende. Der-
med synes Lund at have ment mermest: Lapa d'Anna Felicia, L. dos CGoxos,
L. dos Ossinhos og L. da Serra das Abelhas. Knoglerne derfra se lidt eeldre ud
end de fra Lapa da Eserivania Nr. 5; Bruddet er mest snehvidt.

En Del Huler, der nevnes under enkelte Arter, have ikke givet storre Reekker af
Fugle. En af dem, Lapa do CGapäo Secco, har indeholdt ikke saa faa Levninger af Fugle;
men de fleste ere i slet Stand; de ere meget brudte (Brud og Overflade som hos dem fra
«forskjellige Huler») og delvis deekkede af haard Masse. Arterne lade sig derfor mest
vanskelig bestemme. Der er mange Stumper af ubestemte Crypturide (kun enkelte Stykker
af QC. obsoletus og tataupa nogenlunde sikkert bestemte), Crar sp., en ubestemt Rallide
(Nr. 24), en mindre Due (muligvis en af de ellers opforte Arter), Momotus sp. (neppe M.
ruficapillus) og en hel Del Spurvefugle, saa godt som alle mesomyode; af de acromyode,
de egenlige Sangfugle, der ellers ere de talrigste i Hulerne (smaa Finker o.s.v.), findes
der netop Spor.

L det hele er det kun nogle faa Knogler, der ere mere forandrede end de fra
«forskjellige Huler»; om de derfor ere meget celdre, er ikke vist. Det gjelder neermest
kun nogle af Zèhea-Knoglerne, Stykkerne af en stor Art eller Race af Gyparchus og én
af Crax-Knoglerne. De neevnte Ben ere trykkede itu og igjen sammensintrede, foruden at
deres Udseende ellers er som hos de mest forandrede af de ovrige. Knoglerne af de
andre mere fremtredende Arter (f. Ex. Chenaloper pugil) have intet serlig paafaldende Ud-

seende; de ere som Knoglerne af andre Arter fra de samme Huler.

En Del af de Fugle, hvis Ben findes i Hulerne, have haft deres Tilhold der og ere
dode paa deres sedvanlige Hvilesteder eller i Rederne. Saaledes flere Ugler, fremfor alle
Strie flammea, vistnok adskillige andre Rovfugle, og desuden Chetura zonaris, som efter

Lunds lagttagelser overnatter i Hulterne.

En Meengde af de mindre Fugle er skebt ind af Rovfuglene, iser af Sloruglen,
saaledes som Lund selyv har omtalt paa flere Steder i sine Afhandlinger!). Skjont de ere
lalrige nok, ere de dog kun ganske faa i Sammenligning med de store Masser af Smaa-
pattedyr. Mange Knogler af smaa Fugle, og nogle af middelstore, have veeret i Rovfugle-
maver og have de Meerker deraf, som ere beskrevne af Steenstrup ?®). Mange Knogler,
som ikke have saadanne Meerker, kunne godt have gaaet samme Vej, da /Etsningen ikke
indtraeeder under alle Forhold. En Del Fugle ere vel ogsaa skebte ind af Rovfugle og
pillede, uden at Knoglerne, eller de fleste af dem, ere blevne slugte. Kun ganske enkelte
Knogler bere Meerker af Rovdyrteender.

Mange Knogler, ogsaa af Arter, der ikke kunne have brugt Hulerne til Ophold,
ere hele eller simpelt itubrudte, for en stor Del ojensynlig blot ved Udgravningen og de
lange Rejser. Tildels ere de nok alligevel bragte af Rovfugle; men en stor Meengde er
sikkert af Fugle, som paa en eller anden Maade ere komne ind i Hulerne og ikke have
kunnet slippe ud igjen.

Yaa Hulernes Gulv findes ofte friske Knogler, undertiden med indtorrede Sener.
De ere mest bragte af Uglerne, men en god Del af dem maa ogsaa vere kommen derind
paa de andre omtalte Maader. Hovedskaller og andre skjore Dele ere her ofte vel bevarede.
Disse Nutidsknogler nevnes under de enkelte Arter under Overskriften «Fra nyeste Tid»:;
de Arter, der ikke haves fra de celdre Lag, opfores blot paa Listen over, hvad der i det
hele er fundet af friske Knogler i Hulerne; de ere udeladte í den foran givne Hoved-
Fortegnelse.

Oversigt over de enkelte Huters Indhold.

Ll Lapa da Eserivania Nr. 5 mangle blot folgende:

2. Crypturus noetivagus. 15. Cathartid. g. sp. indet.

10. Rhea americana et all. 17. Mierastur sp. (melanoleucus?).

[L. Dendroeyena sp. 53. Cyvmindis uneinatus.

15. Cairina moschata. Dá. Thrasaëtus? sp.

22. Aramides sp. D7. Accipiter sp. magnit. A. nisi Q.

24. Rallid. g. sp. indet. (sim. R. nigricanti) 61. Syrnium sp. e minoribus.

(1. Dicholophus cristatus. 62. Syrnium? sp. e majoribus.

14. Gyparchus papa et afl. 88. Caprimulgid. g. sp. indet. (Hydropsalis

forcipata?).

1) Blik paa Brasiliens Dyreverden, a.s. v. Lp. 24—26, IL. p. 44, IL p. 36—37.
Meddelelse af det Udbytte, de i 1844 undersogte Knoglehuler have afgivet til Kundskaben om
Brasiliens Dyreverden, o.s. v., p. 4—5.
2) Om de Meerker, som Knoglerne i Fuglenes ophulkede Foderboller bere af Opholdet i Fuglenes Maver,
samt om disse Meerkers Betydning for Geologien og Archwologien. Vid. Medd. Naturh. Foren. 1872,
p. 213-236.

Trogon aurantius.

sp.

kun 20 Numere af 126.

13

102.
126.

De folgende Fortegnelser ere Lister over,

Lapa da Eserivania Nr. II.
Nothura maculosa.
— _nana.
Rhynehotus rufescens.
Dendroeyena sp. (non viduata).
Chenalopex pugil.
Anatid. sp, s. under Cairina moschata.
Anas brasiliensis.
Crax sp.
Tachybaptes dominicus.
|. Vanellus aff. cavennensi, forma magna.
Ibis (Fheristicus) sp. (melanopis?, coeru-
lescens?).
Cathartes aura.
Polyborus tharus.
Falco sparverius.
Buteo melanoleucus.
Buteo (Asturina) nattereri.
Strix flammea.

Syrnium sp. e minor.

„ Columba rufina.

Columbid. indet. (s. under Zenaida ma-
culata).

Chameepelia talpacoti.

Engyptila ochroptera.

Chrysotis sp. magnit. amazonice etc.

Chrysotis sp. e minor, vel g. afl.

Conurus pavua.

Ara maracana.

— chloroptera.

Momotus ruficapillus.

Colaptes campester.

109.
113.
115:

Rhamphastus discolor.

Cassicus cristatus.

hvad der findes i hver Hule.

Ghamiezosa brevicauda.

Mirundo (Progne) domestica.

Hirundo sp. e parvis (cyanoleuca, leu-
corrhoa).

Ikke faa ubestemte Spurvefugle, meso-

myode og acromyode.

6.
Se
ls
[5.

IS
120.

Lapa da Lagoa do Sumidouro.

Nothura maculosa.
Rhynechotus rufescens.
Dendroeyena sp. (viduata?).
Cairina moschata.

Anas brasiliensis.

Erismatura dominica.

Porzana sp. e minimis.
Rallid. indet. (s. Tilkeg til Rallidze).
Gallinago frenata (v. afl).
Parra jacana.

Phalacrocorax brasilianus.
Dicholophus cristatus.
Catharistes atratus.

Cathartes aura.

Buteo (Asturina) nattereri.
Buteonin. sp. indet… s.Anm. til Buteonin:e.
Strix flammea.

Scops brasilianus.

Brotogerys xanthoptera.

Ara sp. e max. (hyacinthina?).
Hirundo (Progne) domestica.
Mimus saturninus.

Adskillige ubestemte Spurvefugle, meso-

myode og acromyode.

Lapa d'Anna Felicia.

10. Rhea americana (v. all).

Lapa d'Anta.

10. Rhea americana (v. all).

Lapa da Gerca Grande.

u

Nogle faa Spurvefugle, mesomyode og

acromyode.
Lapa do Bahu.
Crypturus obsoletus.

„ Penelope sp.
2

2. Gyparchus papa, tvpicus.
Lapa do Capao Secco.

S. ovenfor, S. LL.

Lapa da Escrivania Nr. 1.

10. Rhea americana v. aff.

it. 1. Gyparchus sp. forma magna.
Lapa da Escrivania Nr. 3.

17. Penelope sp.

27. Porzana sp. e minimis.

Buteo sp, melanoleucus v. all, s. under

B. melanoleucus.

64. Glaucidium ferox.
LOL. Bueco chacuru.

Enkelte Knogler af acromyode Spurve-
fugle.

Lapa da Eserivania Nr. 9.
9. Rhynchotus rufescens.

21

21. Fachybaptes dominicus.
Nogle faa Spurvefugle, mesomyode og

acromyode.

En Salpeterhule ved Eserivania.

17. Penelope sp.

14

99:
16.
50.
LoL.
WIDE
126.

Scops brasilianus.

u
bed

Chrysotis sp. e min0r., v. g. all.
Conurus pavua.

Bucco chacuru.

Cyanocorax ecyanoleucus.

Cassicus cristatus.

En Del ubestemte Spurvefugle , meso-

myode og acromyode.

Je

Lapa do Marinho Nr.

3. Cryplurus obsoletus.

‚
FE

== tataupa.

19. Odontophorus dentatus.

96. Momotus ruficapillus.
[lere alt

Spurvefugle ; acromyode, i

Fald de fleste.
Lapa da Pedra dos Indios.

13. Cairina moschata.
Del

acromyode.

En Spurvefugle , _mesomyode 0

ef

Lapa de Periperi Nr. 1.
19. Odontophorus dentatus.

To Knogler af to Arter Spurvefugle.

Lapa do Taquaral Nr. 3.

B. Cryplurus obsoletus.
Lapa dos Tatus.
12. Chenalopex pugil.
Lapa do Tiu.
(5. Gathartid. eg. sp. indel.
Lapa Vermelha.
19. Odontophorus dentatus.

dorskjellige Muters,

|. Tinamus major.

15

2. Crypturus noctivagus. 80. Conurus pavua.
5. — obsoletus. 83. Ara sp. €. maj.

Anas sp. s. Anm. under 14. Anas bra- 91. Cheetura zonaris.

siliensis. 96. Momotus ruficapillus.

17. Penelope (certe 2 sp). 102. Bhamphastus discolor v. aff.
18. Crax sp. [05. Colaptes campester.
(9. Odontophorus dentatus. LLL Niphoecolaptes albicollis.

Buteonin. indet…, s. Tilkeg til Buteonine. 112. Cyanocorax cvanoleucus.
59. Scops brasilianus. En Del ubestemte Spurvefugle.

13. Engyptila ochroptera.

Bestemmelserne i denne Afhandling stotte sig i Enkelthederne neermest til Lunds
temmelig store Samling af Knogler af nulevende brasilianske Fugle. Knogeler af mange
andre Fugle, dels i Museet, dels i min egen Samling, ere desuden benyttede.

Der er ikke her gjort Rede for de Sammenligninger og Udelukkelser, der have
fort til Bestemmelserne. Kun Fugle, der ikke uden videre lode sig henfore til Former,
der haves til Sammenligning, ere behandlede lidt anderledes.

Knogler, der noje passe til Arter, som nu leve i Egnen, opfores under disse
_Arters Navne. Dermed paastaas ikke, at saadanne Arter efter Knogler eller Knoglestumper
kunne skjelnes fra neerstaaende Former i andre Egne, eller fra mulige uddode neere Sliegt-
ninge. Den modsatte Paastand vilde verre sikrere. Men den store gjennemgaaende Lighed
mellem Hulernes Fugleverden og Nutidens giver Ret til at slutte, at man ikke en Gang vil
komme til at tage synderlig fejl i de snevrere Bestemmelser ved at bere sig saaledes ad,
som det er gjort her.

Lund bestemte selv nogle af sine hulefundne Fugle, saaledes som det meermere
skal omtales nedenfor; men den allerstorste Del af Fuglelevningerne fik han forst, efter at
han havde sluttet den lille Afhandling, hvoraf kun et Uddrag blev trykt. Kun nogle faa
Stykker af de senere tilkomne ere bestemte i Lunds Katalog; en Meengde vare blot sam-
lede fra som c«Fugleknogler» , og mangfoldige andre ikke udskilte fra Knoglerne af andre
Dyr. Lunds Bestemmelser anfores altid her. De ere som oftest rigtige; Fejlene i dem
ere, med én eller to Undtagelser, saadanne, som det er vanskeligt at tage sig i Agt for,

naar man ikke kenge har sammenlignet mange Fugleknogler.

Crypturida.
|. _Tinamus major. .
Lapa da Eserivania Nr. 5. Ovre og nedre Del af et Skinneben.
«Forskjellige Muter». Et Ravnenebsben, et Albueben og et Skinneben
(nederste Ende).
Der er lidt Forskjel fra et frisk Skelet, dog neppe Artsforskjel. Skinnebenets
nederste Ende er hos Pinamus noget anderledes end hos Crypturus, Nothura og Rhynchotus.

De andre Stykker ere mest bestemte ved deres Storrelse.

2. Cryplurus noctivagus.

«Forskjellige Multers. Dele af mindst to Individer. Bavnensebsben, Overarm,
Albueben , Mellemhaand, Laarben. Kun Overarm og Laarben ere sammenlignede med
friske Knogler; de andre Stykker hore vistnok sammen med dem.

Findested ukjendt. To Overarme.

3. Crypturus obsoletus.

Lapa do Bahu. En Stump af et Laarben, vist af denne Art.

Lapa do Capäo Sececo. Af mindst to Individer. Ravnenebsben; Mellemhaand.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Af flere Individer. Brystben, Ravnensebsben, Over-
arm, Skinneben.

Lapa do Marinho Nr. 2. Flere Knogler, vist af ét Imdivid. Ravnencebsben.
Overarm, Laarben, Lob.

Lapa do Taquaral Nr. 3. En Overarm (Nr. 12209), efter Lunds Katalog fra
denne Hule. Brystben, Albueben, Laarben og Skinneben, uden Oplysning, men af ganske
tilsvarende, ejendommeligt Udseende. Til Overarmens overste Ende er sintret fast det
overste af Mellemhaanden (fra samme Side, venstre), med bageste Haandrodsben og
Tommelens forste Led paa deres Plads.

dorskjellige Hulers. Flere Knogler.

Findested ukjendt. Flere Knogler.

4. _Crypturus tataupa.

Lapa da Escrivania Nr. 5. 1 Meengde.

Lapa do Marinho Nr. 2. Flere.

Lapa do Capao Secco. To Mellemhaandsstykker, begge venstre; muligvis dog
af C. parvirostris.

Fra nyeste Tid. Et oplost Skelet, fundet i en Hule. Bestemt af Lund.

Fra Lapa do Bahu er der en Overarm (1138 Crypturus, Lunds Katalog) af
en Art, der í Storrelse staar mellem C. obsoletus og C. tataupa, nwermest den sidste;

maaske er det kun en meget stor C. tataupa. Fra nyeste Tid haves et hulefundet

ld

Skelet af samme Slags, bestemt af Lund som « Crypturus inter obsoletum et tataupam». _Hvis

det ikke er C. tataupa, kjendes der ingen nulevende Art fra Egnen, som det kunde vere.

D._Crypturus parvirostris. Skjant Knoglerne af denne i det hele ret vel kunne skjelnes
fra dem af C. tataupa, er der dog ofte Tvivl.
Lapa da Eserivania Nr. 5. I Mengde.

Fra nyeste Tid. Af flere Individer; ogsaa Hovedskaller.

6. _Nothura maculosa.
Lapa da Escrivania Nr. 5. I Meengde.
Lapa da Eserivania Nr. ff. Et Albueben.
Lapa da Lagoa do Sumidouro. En Overarm.

Fra nyeste Tid. Et Ravnenebsben.

7. Nothura minor. En god Art, jvfr. Reinhardt, Fuglef. Bras. Campos.
Lapa da Escrivania Nr. 5. [ Mengde.
Findested ukjendt. Nogle faa Knogler, to af dem sandsynligvis fra Lapa da
Lagoa do Sumidouro.
Fra nyeste Tid. Et Skulderblad.
Af alle de omtalte middelstore Nothura- og Crypturus-Arter haves de fleste Knogler
af. Skulderbeelte og Forlemmer. De store Meeneder af Knogler af Baglemmer maa mest

lades ubestemte, da der neppe gives Skegtsmerker, og Storrelsen er altfor ens.

8. Nothura (Taoniscus) nana (fere certe).

Lapa da, Escrivania Nr. 5. I Masse.

Lapa da Eserivania Nr. fl. To Knogler.

Findested ukjendt. Enkelte Stykker.

Fra nyeste Tid. Knogler af flere Individer, tildels meget friske. En Overarm
er bestemt af Lund som Zinamus sp.

Der haves ingen friske Knogler til Sammenligning, men Bestemmelsen er alligevel
nesten ganske sikker. Af kjendte Nothura'er kan der kun vere Tale om N. nana; og der
er intet, der taler mod Henforelsen til den. Overarmens Liengde (efter en stor Meenede
Knogler) er mellem 24U/2 og 29!/zem, Lobets mellem 15 og 18mm, Der er fundet: sammen-
voxede Ryehvirvler, Ravnenebsben, Brystben, Overarm, Albueben, Spoleben, Mellemhaand,
Kryds, Laarben, Skinneben og Lob.

Nothura nana er ikke funden levende ved Lagoa Santa. Den er forst truffen et
ret godt Stykke derfra. Men der kan efter Hulefundene neppe vere Tvivl om, at den
lever almindelig i Eenen. Fugleverdenen i dens kjendte Hjem stemmer ogsaa i det hele
neer med den ved Lagoa Santa. Fuglens Vaner gjore det rimeligvis vanskeligt at faa

E Museo Lundi. II. 3

18

den fat paa sedvanlig Maade. Af Zorzana sp. e minim, hvis Knogler findes endnu oftere
friske i Hulerne, have Lund og Reinhardt heller ikke skudt eller fang@t noget Exemplar;

baade den og den lille Nothura leve naturligvis meget skjult.

9. Rhynchotus rufescens.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Mange Knogler af en hel Del Individer.
Lapa da Eserivania Nr. 9. En Overarm.
Lapa da Escrivania Nr. 11. Et Par Knogler.
Lapa da Lagoa do Sumidouro. Flere Knogler.
Der haves: Ravnenwebsben, Skulderblad, Overarm, Albueben, Spoleben, Mellemhaand,

anden Fingers forste Led, Laarben, Skinneben og Lob.

Rheide.
10. Rhea americana (et all).

Lapa de Anna Felicia. To Knogler, som Lund henforte til sin store uddode
\lectoride (\r. 8 og 9 i Lunds Katalog). Reinhardt!) har rigtig bestemt dem som
Stykker af Skinneben og Lob af Zèhea. Storrelsen er omtrent som hos de fleste Exemplarer
fra Nutiden af Zhea americana. Formen af Senefiestet for tibialis antieus og af Fladen lige
indenfor ef ikke ganske som hos nogen enkelt af de friske, men de ere ogsaa forskjellige
indbyrdes.

Det Faaled, som Lund stillede sammen med de omtalte Stykker, har Reinhardt
(Le. p. 15l—152) antaget for at veere af Zèhea. Der haves kun en Afbildning af det (gjen-
given Le. p. 150). Efter den er det ganske sikkert et forste Taaled af en Lama. For-
vexlingen ligger ikke saa meget fjernt, naar Knoglens overste Ende mangler, saaledes som
her. Lund har maaske selv set, hvad Knoglen var, da den ikke er indfort i hans Katalog.

Lapa da Anta Nr. ft. Et Taaled (Mellemtaaens andet Led); Rhea, Lunds Katalog.
En Del mindre end hos Rhea americana. Leenede fortil langs Midten omtrent 25e" (hea
americana 29!/, 30; et af Museets opstillede Skeletter vist noget mindre).

Lapa da Eserivania Nr. tl. Flere Knogler.

En sjette Halshvirvel, uden forreste Del; ligesom de folgende Stykker mindre end
hos Rhea americana.

Et Skinneben, nedre Del: Zhea all. american, Lunds Katalog. Breden over
begge bedknuder er godt 33"m, hos friske Exemplarer 36—4{ (mest omkring 38). Sam-
menlignet med et enkelt frisk Skinneben viser denne Knogle ikke saa lidt Forskjel; men

naar flere friske Knogler tages med, ses det smart, at Forskjellen ikke har stort at sige.

1) Om de formentlige Levuinger af en kempemessig, med Cariama beskegtet, uddeod Fugl fra Brasiliens
Kuoglehuler. Vid. Medd. Nat. Foren. Kjobenhavn; 1SS1.

19

L Lengden af Leegbensporet, Hojden af Ledknuderne i Forhold til hele bedftadens Brede
og til ojden af dens bageste Rand, Formen af Benets Inderkant lige over indre Ledknude
(hvor der er en lille bedflade for en lille fortil nedfaldende Del af Lobets inderste Skaal),
o.s.v., er der i det hele ikke ringe Forskjel.

En Stump af Lobets nederste Ende; Lhea all. american, Lunds Katalog. Mindre
end hos Zhea americana, i lignende Forhold som Skinnebenet. Ledknuden for Mellem-
taaen har Ledfladen bagtil forholdsvis kortere; friske Stykker ere dog ikke ens heri.

Et forste Led af en Indertaa. —

Om de smaa Zèhea-Knogler fra Lapa da Anta og Lapa da Eserivania Nr. Ll ere af en
anden Art end Zèhea americana, er ganske uvist. Der er ingen serlig Grund lil at teenke

paa nogen anden af de nulevende Arter.

Anatide.

(1. Dendrocyena sp. Lt v. 2 (vel D. viduata et sp. alia; vel sp. una, non DD. widuata).

Lapa da Eserivania Nr. LL. _Nederste Del af et Skinneben; et Lob. Kan ikke
godt vere D. viduata; Lobet er endnu slankere 0. s.v.

Lapa da Lagoa do Sumidouro. En Overarm og en Mellemhaand, stemmende
med samme Dele af 1. viduata. Et Laarben, der sikkert horer med hertil (der haves kun
Knogler fra Skind til Sammenliening, intel Laarben).

Det maa lades uafgjort, om Knoglerne fra Sumidouro-Hulen ere af D. widuata (der
nu lever i Egnen), og de fra Lapa da Escrivania \r. 1 af en anden Art, eller om begge

Set tilhore en anden Art. Arter, som man kunde tenke paa, findes ikke langt borte.

Skegten er let nok at bestemme.

12. Chenaloper pugil n. sp, affinis jubate (Spix) sed multo major. Fig. t—6.

Lapa da Escrivania Nr. 5. En hel Del Knogler af mindst tre Imdivider
(Manner, jvfr. nedenfor).

Lapa da Eserivania Nr. {l. Flere Knogler (mest af en Hun, jvfr. nedenfor).

Lapa dos Fatus. Nogle faa Stykker (Han).

Der er fundet folgende Dele: Halshvievler, et Ribben, et Stykke af Brystbenets
Forkant, noget af Kryds og Bekken, Overarm (ovre og nedre Ende), Albueben (ovre Ende),
Spoteben (ovre og nedre Del), Mellemhaand, anden Fingers forste Led, Laarben, Skinneben
mederste Ende), Lob, Mellemtaaens forste Led, Indertaaens forste Led.

Arten staar ganske meer ved Ch. jubata (Spix) men er langt storre og afviger Lillige
i enkelte Smaating.

Knoglerne falde efter Storrelsen i to meget forskjellige Siet, det store Siet vist af
Hanner, det lille af Hunner. Forskjellen svarer mesten noje til Forskjellen mellem Museets

DE
„

20

to Exemplarer af Ch. jubata, det ene (i lose Knogler) en yngre Hun, det andet (udstoppet)
uden Opgivelse om Kjon, men rimeligvis en Han. hl

Lob og Mellemhaand ere forholdsvis lidt kengere, Laarben, Taaled og Ravnenebs-
ben lidt kortere end hos Ch. jubata.

Hulningen for den ydre Del af det korte Hoved af triceps skjerer ikke fuldt saa
dybt op under Overarmshovedet som hos Ch. jubata (men dybere end hos Ch. egyptiaca).
Hulningens ydre Greense falder ikke som hos Ch. jubata sammen med Inderkanten af
supracoracoïdeus- (supraspinatus-)Fwstet, men holder sig lidt derfra.

Overarmens tbereulum minus har Spidsen med Fiestet af coracobrachialis longus og
det dobbelte Feste af subscapularis (incl. vsubeoracoideus») ubetydelig smallere, og den nedre
Kant lober derfor lidt mere skraat ind mod Skaftets Bagside. Kanten fra Feestet af den
Muskel, der seedvanlig kaldes teres major, forbi Udspringet af det korte biceps-Hoved og
videre hen imod Fiestet for coracobrachialis longus staar ogsaa lidt mere skraat paa Armens
Leengdeaxe. Afstanden fra denne Kant til den inderste Ende af Gruben for det store Baand
fra Ravnensebsbenets Hoved til Overarmen er lidt storre.

Rillerne paa Spolebenets nederste Ende for abduetor longus pollicis (extensor meta-
carpi radialis brevis, extensor pollicis longus) og eetensor metacarpi radialis longus ere for-
holdsvis betydelig lengere og skarpere end hos Ch. jubata (@), og Rillen for abduetor longus
pollicis er bredere i Forhold til den anden. Hos Ch. pugil «4» er alt dette endnu mere
udpreeget end hos «®», og nederst paa Yderranden af Furen for abductor longus pollicis er
der en lille ru nude. HFladen paa Spolebenets Bagside for Udspring af abductor longus
pollieis er hos Ch. pugil («Â») bredere, fladere og indad mere skarpkantet end hos Ch.
jubata (Q).

Meerkerne af Baandet mellem Grundene af Halshvirvlernes Torntapknuder ere
(hos «Â» — Hvirvler af _«@» mangle) sterkere end hos Ch. jubata (hos de fleste Andefugle
udviskede).

De to Knuder paa Brystbenets Forkant over Ledfladerne for Ravnenebsbenene
(Eeste for Baand fra Ravnenwebsbenet, i Forbindelse med Bagranden af det store Side-
Seneblad mellem Skulderbielte og Brystben) ere (hos «d», «@» haves ikke) betydelig sterkere
end hos Ch. jubata, mere rykkede sammen paa en bred feelles Fod o.s.v. Brystbenets
tykke ovre Porkant bag Knuderne er mere voldformet opsvulmet.

Den forreste Del af Ravnenebsbenets Moved (med Udspringet af det lange biceps-
Hoved og af coracobrachialis brevis) er _noget sverere (hos «Á»).

De omtalte Forskjelligheder i Spoleben og Halshvirvler, tildels maaske ogsaa i
Brystben, vilde muligvis svinde ind, naar begge Kjon af hver Art kunde sammenlignes
helt igjennem.

Ch. jubata Ch. pugil Ch. pugil «Ó»,
Q. «Po. maalt de storste Knogler

af hver Slags.
Ravnemebsben fra Top tl indre

BOMEN EE telt jn » 84

Liengste Gjennemsnit af Over-

anmensHoved an tes 2 mer 18 261/s 1 JL t/z
MellemhaandWeet nt 60/2 » 107 (og 103)
BaarDenMet ee tort je 59 t/o » 93
koha 68/2 » 120 (og neer 119) °)

formodet d (udstoppet) €. 80
Indertaaens forste Led. .... 24 » 58
Mellemtaaens forste Led. ... 4 t/s » 39

L alt det, hvori Ch. jubata afviger fra de Andefugle, som staa den mermest, slutter
Ch. pugil sig noje til den. Ch. pugil afviger derfor ikke lidt fra Chenalopex agyptiaca, fra
Plectropterus og fra Chloophaga (magellaniea og melanoptera), for ikke at tale om andre
hojbenede Andefugle, som Anser (med Bernicla) og Cereopsis, eller om store Andefugle
med en anden Legemsform, Cygnus 0. s.v.

Tommelens Mellemhaandsben har hos Ch. pugil den samme «Spore» som hos Ch.
jubata. Det Fremspring, der berer Fiestet for extensor metacarpi radialis longus (og abductor
longus pollicis) er forlenget saaledes, at Senefwstel rykkes langt frem; den yderste Spids
foran Senefiestet er opsvulmet og ru. Flere storre Andefugle have en lignende Spore. —
Mellemhaandsstykker af Ch. pugil har Reinhardt®) henfort til Chauna eller Palamedea.
Af Palamedeide er intet fundet i Hulerne.

Skjont Chenaloper jubata og pugil meget ligne Ch. egyptiaca, staa de den ikke saa
mer, at de kunne betragtes som Medlemmer af samme snevreste Artsgruppe; om af samme
lidt storre Skegt, kan vere et Sporgsmaal. Navnet Chenaloper er dog beholdt, dels fordi
det neermere indbyrdes Forhold mellem Chloophaga, Plectropterus, de to her omtalte Arter,
Chenalopex aegyptiaca og Tadorna ikke kan udredes helt for Ojeblikket, dels fordi der ikke
er noget Navn for judata-Gruppen. Navnet Chenonetta, som er brugt af nogle for jubata
(Spix), er oprindelig givet af Brandt til den australske « Aras jubatan Lath. (Chlamydochen
Reichenbach), saaledes som Sclater®) har gjort opmerksom paa. Sundevalls Sammen-

stilling af de to «gubatan’er som «species perparum distinct», tilmed i Slegten Bernicla

1) Senefsestet for supracoracoideus (eller supraspinatus, «subelaviuss, pectoralis minor») nesten lige saa
langt som hos Ó (men smallere) og tillige, som hos Ch. jubata, visende lidt nedad, ikke blot bagud.

2) Hos en stor Anser cinereus domest. 95, men fuldt saa svcert.

3) Vid. Medd. Nat. Foren. Kjobenhavn, 1881, p. 145.

1) List of the certainly known Species of Anatide, Proc. Zool. Soc. Lond. 1880, p. 499.

22

(Brenthus), er ikke rigtig. Knogler fra et Skind af den australske jubata haves til Sam-
menligning; den har ikke noget nermere at gjore med den amerikanskes de ere da ogsaa
udvendig forskjellige nok.

Chenalopex jubata findes i Sydamerikas Flodegne fra Orinoco til Paraguay-Flodens
overste Lob; den er ikke funden i Sydost-Brasilien. Det var vel ikke helt umuligt, at
Ch. pugil endnu kunde findes levende i de store, kun lidt kjendte Egne i det indre Brasilien

omkring Amazon-Flodens sydlige Bifloder.

13. Catrina moschata (et forte sp. alia).

Lapa da Pedra dos Indios. En Overarm (Anas, Lunds Katalog).

Lapa da Lagoa do Sumidouro. Et Albueben og et Skinneben;-et forste Led
af en Mellemtaa horer vist ogsaa hertil. Endvidere Skinneben (nederste Ende) og Mellem-
haand (overste Del), maaske af C. moschata Q.

Anm. Fra Lapa da Eserivania Nr. ll, forskjellige Knogler (bl. a. en Overarm)

af en storre And, muligvis (meget usikkert) af en lille C soschata @.

14. Anas brasiliensis (el all).

Lapa da Eserivania Nr. ò. Flere Knogler (en af dem, et Lbaarben, lidl
tvivlsom).

Lapa da Eserivania Nr. LL. Adskillige Knogler, vist af ét Individ.

Lapa da Lagoa do Sumidouro. Flere Knogler.

Der haves Ravnencebsben, Overarm, Albueben, Spoleben, Mellemhaand , Laarben,
Skinneben, Lob.

Her kan tilfojes som Tilkeg:

1) Lapa da Eserivania Nr. 5. Nederste Ende af en Overarm. Ligner megel
Overarmen af Anas brasiliensis, men er en Del storre; bredest nederst 12b/orm, A. brasiliensis
godt (1. _Hertil maaske ogsaa et Ravnensebsben og en Mellemhaand fra samme Haule.

2 «Porskjellige Hulers. To Ravnemebsben af Ender, lidt storre end hos Anas
brasiliensis oz afvigende baade fra dens og indbyrdes; Slegten usikker. Fra samme Huler

en Halshvirvel af en betydelig storre And.

15. Erismatura dominica.

Lapa da Eserivania Nr.ò. Et Lob, der stemmer meget meer med et friskt; del
er blandt andet en lille Smule mindre og har Fladen paa Bagsiden for adduetor dig. 2. lidt
smallere, vist kun individuelle Afvigelser.

Lapa da Lagoa do Sumidouro. Et Laarben af en ganske lille Dykand, rime-

ligvis af denne Art.

16. _Mergus sp, verisimillime M. octvsetaceus Vieill. (brasilianus Vieill. postea).

Lapa da Eserivania Nr. 5. To Lob og to Overarme; en nederste Ende af el
Skinneben horer sikkert ogsaa hertil.

Lobet har ganske samme Form som hos M. albellus, merganser og serrator; det er
fuldt saa slankt og sammentrykt; Merganetta armata har endnu meget kengere og tyndere
Lob. Leengde omtrent 39/orm; albellus & 34, merganser PQ AS, serrator PQ mer Ad; M. eu-
cullatus har Lobet kortere end neerverende Art.

Overarmen er kun omtrent saa stor som hos ML. albellus &, skjont Lobet er en
hel Del storre; den er lidl leengere men ikke sveerere; lidt storre end hos Zrismatura
leucocephala (overste Del af Overarm af Zrismatura haves ikke). _ Crista deltoidea er meget
mindre fremstaaende end hos M. albellus, merganser og serrator. Den ydre Del af Gruben
for det korte Hoved af triceps er ikke lidt sterkere udhulet, baade oppe under Ledhovedet
og nedtil, end hos M. serrator og lidt sterkere end hos ML. merganser, men ganske som
hos M. albellus. Lufthullerne ere noget svagere end hos merganser og serrator; hos albellus
mangle de ganske. Skaftet har meget tyk Benveg i Forhold til Lysningen. Condylus
utermus er lidt smallere forfra bagtil (fra Kanten af Fladen for det store Baand til Albue-
benet). Leengde fra nederste Ende af erista deltoidea 55em (M. serrator Q 67); Ledhovedets
slorste Leengde 12 (14); bredest over nederste Ende e. 10°/5 (24/2).

Der er al Sandsynlighed for, at disse Knogler tilhore M. octosetaceus (eller brasilianus),

hvis Hjem er det sydostlige Brasilien, men som hidtil ikke er funden i Minas Geraes.

Cracide.
L. Penelope sp. (fere certe sp. 2, vel 3). — Til Sammenligning haves P. superciliaris og
en storre Art, « P. eristata?» (sikkert rigtig bestemt).

|. Storste Set.

«Porskjellige Hulers. To hojre Laarben, meget storre end hos £, superciliaris,
omtrent som hos P. eristata.

En Salpeterhule ved Escerivania. Et Ravnensebsben (nederste Ende), i
Storrelse svarende (il foreeaaende.

2. _Mellemste Seet.

Lapa do Bahu. To venstre Overarme (Penelope, Lunds Katalog); den ene uden
Oplysning om Findested, men af lignende Udseende som den anden. Storre end hos
P. superciliaris, \idt mindre end hos ZP eristata; afvige fra begge ved sterkere Udhuling
(for en Del af det korte triceps- Hoved) udenfor Feesterne af latissimus dorsi (maaske kun
individuelt).

Lapa da Eserivania Nr. 5. Dele af él Imdivid. Underkjerbe , en Halshvirvel,

Overarm, Albueben, anden Fingers forste bed, Laarben, Skinneben, Lob, nogle Taaled.

24

Overarmen ganske som de fra Lapa do Bahu. Storrelsen i det hele en Del over P. super-
ciliaris og lidt under Z. eristata. Skinnebenet er dog kun spinklere men neppe kortere
end hos Z eristata; anden Fingers forste Led og Taaleddene ere fuldt saa store som
hos hin.

3. _Mindste Set.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Nederste Ende af en Overarm. Lidt mindre end
hos P. superciliaris, dog vist af denne Art. Ù

«Porskjellige Huters. To Ravnensebsben af Unger. Det ene afviger ikke megel
fra samme Ben hos Z. superciliaris; dog vilde det vist veere blevet storre. Det andet er
kortere end hos £. superciliaris, og den nederste Ledflade har endnu meget storre Brede
forfra bagtil.

dn Mule ved Moeambo». En Overarm, uden overste Del (« Falcon i Lunds
Katalog). Lidt storre end hos P. superciliaris; Indersiden af eondylus internus er lidt bredere
og fladere, endda lidt indtrykt bag Udspringet af pronator brevis; lo Exemplarer af £. super-
ciliaris ere dog ikke ganske ens heri.

8. Crar sp. 1 vel 2. — Til Sammenligning haves kun to friske Skeletter, omtrent lige
store, uden nojagtig Artsbestemmelse.

Lapa da Esecrivania Nr. 5. Ravnenebsben, Skinneben (overste og nederste Del),
en Stump af et Lob. Alt en Del storre end hos de friske Skeletter.

Lapa da Eserivania Nr. 1t. En Stump af en Overarms overste Ende; et
Skinneben. Skinnebenet svarer i Storrelse til det fra Lapa da Eserivania Nr. ò. Leengste
Gjennemsnit af Overarmens Ledhoved omtrent 25"", hos de friske omtrent 20.

Lapa do Capäo Seeco. En Overarm (Crax?, i Lunds Katalog) og et Skinneben.
Omtrent ganske som hos de friske Skeletter; betydelig mindre end Knoglerne fra de andre
Muler. Overarmens Skaft er dog sverere end hos de friske.

«orskjellige Mutters. Nederste Ende af et Albueben, lidt storre end de

friske.
Phasianidae.

19. Odontophorus dentatus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Et Lob.

Lapa do Marinho Nr. 2. To Overarme og to Skinneben, sammenhorende.
Skinnebenet afviger noget baade fra friske Exemplarer og fra et nedenfor omtalt; hele
orskjellen er dog sikkert kun individuel; de andre Skinneben ere heller ikke ens.

Lapa do Periperi Nr. t. Et Ravnenebsben, et Albueben.

Lapa Vermelha. En Overarm (Perdia all. dentate, ì Lunds Katalog).

«Forskjellige Huter.» Et Skinneben, et Lob.

D9
ar

Findested mest ukjendt. Adskillige Overarme (to af dem: Perdia aff. dentatee,
i Lunds Katalog, fra «Huler ved Moeambo»), et Ravnenebsben, el Lob. Enkelte af. Over-

armene ere maaske fra Lapa da Escrivania Nr. 5.

Podicipedida.
20. Podilymbus (antaretieus vel podiceps, si sp. dist).

Lapa da Eserivania Nr. 5. Dele af mindst tre Individer. Bageste Ende af en
Underkjebegren, Skulderblad, Ravnensebsben, Overarm, Kryds, Laarben, Lob. Kun Lobet
er bestemt ved Sammenliening, da der blot haves Knogler fra et Skind af P. antarcticus 8
(fra Lagoa Santa t)). bobet er ganske som hos P. antarcticus, kun lidt mindre (40"*® mod 43)
og meppe storre end hos Formen P. podiceps; optil er det ogsaa lidt smallere. De andre
Knogler synes efter Storrelse og efter deres Forskjel i Form fra de tilsvarende hos Podiceps

og Tachybaptes at svare godt til Lobet.

21. Tachybaptes dominicus.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Lbaarben, Skinneben, Ravnenebsben.
Lapa da Eserivania Nr. 9. Et Lob (noget stort).
Lapa da Escrivania Nr. fl. Et Laarben (temmelig stort).
Findested uvist. En Overarm.
Flere ikke ganske smaa Afvigelser fra friske Knogler ere vist kun individuelle; to

friske Skeletter ere heller ikke lidt forskjellige.

Rallide.

Til Sammenligning haves Aramides serracura og cayenmensis, « Rallus» °) nigricans,
«Porzana»?) albicollis, Porzana flaviventris (enkelt Knogle fra Skind), Porphyriops melanops
(Knogler fra et Skind), Porplyyrio martinicus oe parvus, Gallinula galeata. 1 Hulerne er der
fundet Levninger af allermindst ni Arter, tildels andre end de neevnte. Desuden er der stor

Enstormighed i Lemmeknoglernes Former. _Bestemmelserne ere derfor meget ufuldstendiee.

22. Aramides sp. (cayennensis v. serracura).
«dorskjellige Huler». En Overarm.

Findested ukjendt. Et Laarben.

') Reinhardt (Fuglef. Brasil. Campos; Vid. Medd. Nat. Foren. Kjobenhavn, 1870, p. 18) opforer Podilym-
bus-Arten fra Lagoa Santa som P. podiceps, dog med Tvivl og kun efter Lunds Manuskript. Men
Lunds Exemplar findes endnu i Museet og har de Meerker, der angives for Arten eller Racen amtarc-
lieus; det maa have veeret glemt, da Reinhardt skrev.

2) De Slwegtsnavne, som ere gjengs, ere brugte; men den siedvanlige Inddeling er meeppe rigtig.

E Museo Lundii. II. Á

Begge Stykker synes at passe bedst til A. cayennensis, men Ligheden mellem den
og dl. serracura er saa stor, at der uden mange Exemplarer ikke kan Wides noget sikkert

om Artsforskjel i Knoglerne.

25. Rallus nigricans {et all).
Lapa da Eserivania Nr. 5. Knogler af en hel Del Individer. Enkelte storre
Knogler maaske af en anden Art.

Fra nyeste Tid. En enkelt Knogle.

24. G. sp. indet. (similis precedenti).
Lapa do Capäo Seceo. En Overarm, omtrent som de storste af de lige omtalte,

men noget afvigende (paafaldende stor condylus internus).

25. Porzana albicollis.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Knogler af mange Individer, Ligner meget Ji
nigricans; om en Del knogler kan det vere Lvivlsomt, om de ere af en stor albicollis eller

en lille »igricans.

26. Porzana melanophwa?

Lapa da Eserivania Nr. 5. To Skinneben, to Lob.

Fra nyeste Tid. Et Lob.

En Art, der ligner folgende, men er betydelig storre (og har lidt slankere Ben).
Af de Arter, der kjendes fra Eenen, kan det kun vere £. smelanophwa; Lobet passer i
Storrelse til et udstoppet Exemplar.

Til denne Art hore muligvis flere Overarme fra Lapa da Eserivania Nr. 5. De
have noje samme Storrelse som hos Porphyrio parvus, men afvige lidt i Form. De ere
maaske lovlig store i Sammenligning med de andre Knogler, men alligevel er det ikke

umuligt, at de kunne verre af samme Art.

27. Porzana sp. e minimis, non P. flaviventris.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Ll Masse, vistnok den talrigste Fugl i Hulen.

Lapa da Esecrivania Nr. 3. En enkelt Knogle.

Lapa da Lagoa do Sumidouro. Adskillige Knogler.

Findested ukjendt. Flere Knogler.

Fra nyeste Tid. 1 Meengde (en Overarm bestemt af Lund som tilhorende « Zallus
minutus» (9: P. flaviventris)). Ojensynlig en af Egnens almindeligste Fugle. At Lund og
Reinhardt aldrig have faact den frisk, kommer vist af dens skjulte Levemaade.

Der haves flere Dele af Hovedet, Skulderblad, Ravnensebsben, Nogleben, Brystben.

Overarm, Albueben, Spoleben, Mellemhaand, Bekken, Laarben, Skinneben og Lob.

Disse Knogler ere ikke af 2, flaviventris, den eneste af Skegtens ganske smaa Arter,
der kjendes som levende i Egnen. Lobet er omtrent saa stort som hos P. flaviventris,
snarest lidt mindre, men Underarmens Knogler (de eneste, der ere sammenlignede med
tilsvarende friske), ere megel storre. Det maa huskes, at der haves mangfoldige Lob og
Albueben af Hulernes Art, visende ikke ringe individuelle Afvigelser. Der er flere nu-
levende Arter af samme Gruppe, som nok kunde ventes ved Lagoa Santa.

Der er en hel Del individuel Forskjel paa Lobenes Form, ogsaa i Styrken af Meer-
kerne efter de korte Taamuskler. Et enkelt Lob, useedvanlig kort, har disse Meerker over-
ordenlig udviklede; det minder i sin Form om Lobet hos Porphyriops; om Afvigelsen er
individuel eller tyder paa en anden Art, kan ikke siges.

28. G. sp. indet. (generi Porphyriopi, ut videtur, affinis vel saltem similis).

Lapa da Eserivania Nr. 5. Flere Overarme, forholdsvis korte og svere, med
sterk erista deltoidea. Storrelseforskjellen kunde tyde paa to Arter. Liengderne ere: én
Zimm, én 35, én 36, én 37, tre 40. De kengste have samme Liengde som hos Porphyriops
melanops, og i det hele omtrent samme Form, men de ere dog ikke lidt sverere og sterkere,
med bredere Ledender. Overarmen af Porphyrio parvus er meget afvigende.

Et Lob ligner paafaldende Lobet af Porphyriops melanops og afviger betydelig fra
alle andre sammenlignede Arters. Men det er en Del mindre (35 mod 42 — £. melanops
er dog nok ikke lidt vexlende i Storrelse), og har heller ikke fuldt saa sveere Meerker af
Tweernes korte Muskler; iser er Helfremspringets nedlobende Del ikke saa forkortet og
treengt tilside af flevor brevis hallucis. Fra Lobet af Porphyrio parvus er der meget sltor
Porskjel.

29. Porphyrio martinicus?
Lapa da Eserivania Nr. 5. To Overarme. Stemme meget neer med Overarmen
af Porphyrio martinieus; dog er Bestemmelsen maaske ikke helt sikker.
30. Gallinula galeata.
Lapa da Eserivania Nr.5. En Overarm; et Lob.
Tilkee til Rallide. Fra Lapa da Lagoa do Sumidouro er der et Lob af en

mindre Rallide; det horer meeppe sammen med andre omtalte Knogler.

Limicolw.

st. Vanellus cayennensis et all.
{. Knogler af en Art eller Form, der staar ganske neer ved V. cayennensis og occiden-
talis, men er slorre.
Lapa da Eserivania Nr. 5. En Overarm, mesten fuldsteendig (i to Stykker).
L Form saa godt som ganske stemmende med Overarmen hos V. cayennensis og occidentalis,

‚e

4

men meget storre end hos den forste og en Del storre end hos den sidste. Crista deltoidea
er ganske lidt kengere i Forhold til hele Armen. Leengden er omtrent BIP", hos cayen-
nensis (to) TO og 73!/2, hos occidentalis (to &, Quillota) 75 og 80.

Lapa da Eserivania Nr. 11. Overste Del af en Overarm, hojre ligesom fore-
gaaende; ganske som den.

2. Knogler af Storrelse som hos V. cayennensis.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Et Skinneben, nederste Ende; har Broen over
extensor digitorum communis noget svag (ligner deri Mimantopus brasiliensis, som dog er
vel adskilt), men stemmer ellers godt. — Et Ravnenwebsben med en ret paafaldende Afvi-
gelse i Formen af Skaftets Forkant lige under det fremspringende Hoved (med biceps -Ud-
springet); lignende Forskjel kan dog forekomme som individuel hos merstaaende Fugle,
f. Ex. Zimantopus brasiliensis. — Lidt af det forreste og midterste af et Brystben af en

yngre Fugl: lidt afvigende, dog vist kun individuelt.

32. Totanus solitarius.
Lapa da Escerivania Nr. ò. En Overarm. Et Albueben synes ganske at passe
hertil.

53. Tringa maculata (fere certe).

Lapa da Eserivania Nr. >. En Overarm. Til Sammenligning haves en frisk
Overarm, der mangler nesten hele den overste Del og dermed noget af det vigtigste for
Bestemmelsen; men Ligheden mellem de to Knogler er saa stor, at de saa godt som

sikkert ere af samme Art.

54. Ereunetes pusillus (lere certe).

Lapa da Eserivania Nr. 5. En Overarm. Alt, hvad der er sagt ved foregaaende
Art, gjelder ogsaa her; den sammenlignede friske Knogle er blot endnu lidt mere ufuld-
stendig optil. — Armen er en Del storre end hos Tringa minuta og endnu mere end hos

Tr. temminckit, men meget mindre end hos Pr. bairdü. _Actitis macularia er forskjellig nok.

35. Gallinago frenata (v. sp. all).

Lapa da Eserivania \r. 5. Knogler af flere Individer. Der haves Brystben
ten Stump af Forkanten), Overarm, Albueben, Mellemhaand, Laarben, Skinneben og Lob.
De fleste Knogler ere noget storre end hos et Exemplar af G. frenata, og der er nogle
smaa Afvigelser. | alt Fald ere de af en neerstaaende Art, der ligesom G. frenata har
forholdsvis kortere og svwerere Ben og svagere Vinger end G. scolopacina. Der er ogsaa
nogen indbyrdes Porskjel paa de hulefundne Stykker, iser Overarmene. (Zhinocorus ligner
i visse Knogler meget Gallinago, men er dog Ulstrekkelig adskilt).

Lapa da Lagoa do Sumidouro. Et Ravnenwebsben.

36. Parra jacana.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Tre Overarme og en Mellemhaand.

Lapa da Lagoa do Sumidouro. En Mellemhaand.

Tille til Limicolv. Lapa da Eserivania Nr. 5. Et Albueben (ovre Del)
af en Totanus- eller Pringa-agtig Fugl, ubetydelig mindre end Albuebenet hos el Exemplar

af Totanus melanoleueus og lidt afvigende derfra, muligvis dog kun individuelt.

Laride,
37. G. sp. indet. Zarus (s. lat) e minoribus, vel Sterna (s. lat.) e majoribus.
Lapa da Eserivania Nr. 5. En Mellemhaand, uden den nederste Del: af en
storre Terne eller mindre Maage. Noget mindre end hos Lhynchops nigra, hvis Mellem-

haand ogsaa har omtrent ganske samme Form.

Ibididee.

38. Ibis (Theristicus) sp.; melanopis v. caudata? ; coerulescens?

Lapa da Eserivania Nr. 5. Mange Knogler af en hel Del Individer. Der
haves Skulderblad, Ravnensebsben, Overarm, Albueben, Spoleben, Mellemhaand, anden
Fingers forste Led, Laarben, Skinneben og Lob. De allerfleste Stykker ere af unge Fugle,
fra fuldt formede Knogler med ru Overflade til mere eller mindre ukjendelige, som blot
efter Sandsynlighed kunne regnes hertil. Arten maa have haft Reder tet ved Stedet.

Lapa da Eserivania Nr. LL. Et Ravnemwebsben af en voxen Fugl.

| mange Henseender er denne Art forskjellig fra Plegadis (guarauna) og Platalea
(leucerodius og ajaja). 1 Form ere Knoglerne neppe til at skjelne fra dem af Zbis imfuscata,
men de ere langt storre. Storrelsen er noget ringere end hos et ungt men usedvanlig
stort. Exemplar af Zbis melanopis, efter Opgivelse fra Magalhaes-Streedet; ellers er der
nesten fuldstkendig Lighed. /bts melanopis er dog, efter dette enkelte Stykke at domme,
i sin Overarm lidt forskjellig fra Arten fra Hulerne og fra Zbis infuscata; den har erista
deltoidea en lille Smule mindre fremstaaende; Brystmusklens Senefeste svinger med sin
overste Del ikke fuldt saa brat udad omkring Yderranden af Fladen for coracobrachialis
brevis (oftest kaldt deltoides minor). Desuden er Ferstets nedre brede Del mindre voldformet
opsvulmet end hos endnu yngre Individer af Hule-Arten, men to Exemplarer af /bis infuscata
ere indbyrdes ligesaa forskjellige deri. _ Overarmens Leengde er hos en Zbis infuscata SAmm
(hos et andet Expl. et Par Millimetre mere), hos tre Exemplarer af° Hulernes Art 1062,
112 og 1122, hos en /bis melanopis 127.

Efter Storrelsen kunne af amerikanske Arter foruden Zbis melanopis (og 1bis caudata,

hvis den virkelig er en egen Art) vel blot Zbis omyeerca og lis coerulescens neppe /. cayen-

nensis) komme paa Tale. 4bis ougeerca er forst truffen langt borte. Zbis coerulescens kunde
efter sin ovrige Udbredelse snarere ventes fra denne Egn. Da Arten fra Mulerne synes al
vere en lille Smule forskjellig fra Zbis melanopis, ligger det maaske lige saa ner at teenke

paa Zbis coerulescens.

Ardeidew,
39. Ardelta erythromelas et afl.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Alle Stykker ere fra denne Haule.

Til Sammenligning haves Knogler fra Skind af A. erythromelas og A. exilis.

Der cer to Lob. — Det ene stemmer saa godt som aldeles noje med Lobet af
A. erythromelas; det er ganske lidt svwrere; Leengden er meer A4r®, A. ewilis har Lobel
en lille Smule mindre og spinklere end erythromelas, men ellers kun ganske ubetydelig
afvigende.

Det andet Lob er lidt mindre (neer 40") og paafaldende forskjelligt. — Abductor
dig. 4. er hos Ardetta meget meerkelig (Begyndelse til samme Form findes hos Botaurus
stellaris); den optager ikke blot en bred Flade langs den vdre Del af Lobets Bagside til
overst oppe, men dekker ogsaa Ydersiden paa mer den ovre Del, og den ydre Del af Forsiden
(meget hojere op end paa Ydersiden, i det mindste til ikke langt under Feestet af tibialis
antieus); adductor dig. 4. trenges derved til Side og bliver ganske smal. Den ovre Del af
Lobets Yderside, som ikke kledes af abduetor dig. 4, er meget smallere hos det mindste
hulefundne Lob end hos alle de andre, tydende paa endnu storre Tykkelse hos Musklen;
dennes Udspringsflade paa Lobets Bagside er ogsaa godt saa bred. — Matensor brevis hal-
lueis er stor hos „rdetta; hos det mindste hulefundne Lob ere Meerkerne af dens Udspring
endnu mere udviklede end hos de andre; og hele den Del af Lobets Inderside, om hvilken
den svober sig, er bredere, fladere og skarpere afsat mod Forsiden. Den afrundede, halvt
indad vendende, nedre Del af Lobets Forside (Udspring for den sterke abductor dig. 2.) er
ogsaa bredere. Desuden er der et og andet af mindre Afvigelser fra A. erythromelas og
A. ewilis. — Det er lovlig stor Forskjel til at verre individuel. Det mindste af de to jord-
fundne Lob er udviklet i samme Retning som Lobet hos A. erythromelas og exilis, men Uil
endnu storre Yderlighed. _ Derfor kan der ikke godt kenkes paa den lille Zebrilus pumilus
(Lob 3amm efter Reichenow, Journ. f. Orn. (877, p. 250); dens Fod synes efter Beskrivelser
netop at mangle Rordrummers og Dveerg-Bordrummers Ejendommeligheder.

EL forste Led af venstre Bagtaa er lidt kortere end hos A. erythromelas men har
den overste Ende lidt svcerere.

\f to Skinneben er det ene lidt mindre end hos A. erythromelas og lidt afvigende;
Broen over ewtensor digitorum communis er paafaldende smal imod, hvad den er hos

erythromelas og ewilis.

En temmelig ufuldsteendig Overarm svarer noje til Overarmen hos Ardetta ery-
thromelas.

To Halshvirvler af en ganske lille Hejre, meget mindre end Butorides striatus, ere
vel sikkert af Ardetta.

Det samme gjelder et Ravnenebsben, i Form omtrent som hos Butorides (ì Mod-
setning til Ardea s. str), men meget mindre oe forholdsvis kengere og finere.

Et Laarben af en lille bitte Hejre horer vel ogsaa hertil. Det er forholdsvis megel
langt og spinkelt og i flere Henseender noget forskjelligt fra Laarbenet hos Butorides striatus.

Et andet Laarben (overste Del) af en lille Hejre er ikke meget mindre end Laar-
benet af. Butorides striatus; det synes derfor, at det maa vere af en anden Art end de

andre Knogler; maaske er det af selve Butorides striatus.

Steganopodes.

AO. Phalacrocorax brasilianus.

Lapa da Eserivania Nr.5. Et Stykke Beekken.
Lapa da Lagoa do Sumidouro. Nederste Ende af en Overarm; en Beekkenstump.
De to Beekkener afvige noget indbyrdes og fra et frisk Exemplar, dog vist kun

individuelt. Beekkenet hos lotus er forskjelligt nok.

Dicholophidee.
Al. _Dicholophus cristatus.

Lapa da Lagoa do Sumidouro. En Stump af det overste af et Lob, noget rullet.

Cathartidwe.
12. Catharistes atratus. Fig. 8.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Knogler af fiere Individer, gamle og Unger.
Lapa da Lagoa do Sumidouro. Nogle faa Knogler, vist af én Fugl.
Der er fundet: Ledben, Ravnenebsben, Overarm, Albueben, Mellemhaand, anden
Fingers forste Led, Laarben, Skinneben, Lob, Mellemtaaens forste Led. Catharistes atratus

og Cathartes aura kunne temmelig let skjelnes efter de fleste Knogler.

43. Cathartes aura.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Nogle faa Ben, vist sammenhorende.
Lapa da Eserivania Nr. ft. Enkelte Knogler, vist af én Fugl.
Lapa da Lagoa do Sumidouro. To Lob, af en voxen og en ung Fugl.
Folgende Dele ere fundne: Skulderblad , Ravnensebsben , Overarm, Albueben,

bageste Maandrodsben., Skinneben. Lob.

44. Gyparchus papa et aff. (v. sim.
1. _Knogler af en Form, der er meget storre end Gyparchus pap& og maaske er en
egen Art.

Lapa da Eserivania Nr. Lt. Tre Knogler, vist af én Fugl. Forholdsvis sterkt
forandrede, ikke blot med snehvidt Brud og Udkleedning med smaa Krystaller í Hulhederne,
men tildels trykkede ud af Form.

En ovre Ende af en Overarm (Cathartes all. pape, ì Lunds Katalog), meget ufuld-
skendig, og tildels dekket af tyk, haard Skorpe. Meget storre end hos Gyparchus papa,
men endnu meget mindre end hos Sarcorhamplus gryplus. Leengde fra Ledhovedets overste
Rand til Begvndelsen af Opsvulmningen i Brystmusklens Senefieste, ner 5òe® (papa 43 og
44 — et tredje Expl. lidt mindre, gryphus ec. 78 og 80). IIvad der kan ses af Form passer
i det hele til Gyparchus papa; men (det er paafaldende, at Brystmusklens Senelinie kun
har samme korteste Afstand fra Armens Inderside som hos papa. Fra Sarcorhamphus
gryphus er der ikke ringe Forskjel; iser er Rummet for den kjadede Del af Brystmuskel-
festet, udenfor Senelinien, meget bredere end hos den.

Et Albueben, ovre Del, meget ufuldsteendigt, og fortil skjult af haard Lermasse,
kan lige netop henfores til Cathartide. Meget storre end hos Gyparchus papa, ì lignende
Forhold som den omtalte Overarm. Afstanden fra Spidsen af oleeranon til Yderkanten af
ydre Ledskaal er omtrent 31mm (papa 25!/o).

Et Ravnensebsben (i to Stykker; Findested ikke oplyst) er vist fra samme Hule og
af _samme Individ. Forskjellen i Storrelse fra Gyparchus papa svarer omtrent til de fore-
gaaende Stykkers; dog er Knoglen forholdsvis kortere og sveerere; dens Leengde fra Toppen
til Overkanten af nederste Ledflade, inderst fortil, er c. 8OPE (papa 72). Nerven til supra-
coracoïideus (supraspinatus — «subelaviusn, «pectoralis minor») er helt omgiven af sterkt Ben;
hos Museets Exemplar af Gyparchus papa er der kun en svag Fure i Ravnenebsbenets
Skaft, men Hul findes hos to Sarcorhamphus gryphus, to Cathartes aura og fire Catharistes
atratus (hos den ene dog ikke ganske fuldstendigt), og afbildes for selve Gyparchus af
A. Milne-Edwards (hech. Ois. foss. de la France).

Det er ganske usikkert, om disse tre Knogler ere af en usedvanlig stor Gyparchus
papa eller af en stor uddod Race, eller om de ere af en egen uddod Art. Adskilligt tyder
paa det sidste; i saa Fald er det tenkeligt, at Arten kan have tilhort en anden Cathartide-
Skegt end netop Gyparchus.

2. Knogler, der passe til Gyparchus papa.

Lapa do Bahu. Dele af to Individer. Af det ene findes adskillige Stykker (de
fleste: Cathartes all. pap, ì Lunds Katalog). Der er Overneb, Kindbuer, Spids af Under-
meb, Stump af Brystbenets Forende, Skulderblad, Overarm, Albueben, Spoleben og Mellem-

haand. Alt stemmer med friske Knogler af en Gyparchus papa; der er kun ganske smaa

33

Afvigelser, den mest iojnefaldende maaske, at Albuebenets Skaft er noget sverere end
hos den.

Af det andet Individ er der kun to Benstumper (Overarm og Skinneben), lidt storre
end de friske Knogler, Overarmen ogsaa med nogle Afvigelser, iser med et meget tykl
Ledhoved.

45. G. sp. indet. magnitudine Cathariste atrati. Fig.7 (jvfr. 8).

Lapa do Tiu. To Knogler af ens Udseende (Cathartes, i Lunds Katalog), en
Overarm (nedre Del) og et Albueben (ovre Del). _Albuebenet er i et og alt som hos
Cathartes og Catharistes; Storrelsen er som hos en lille Catharistes atratus. Overarmen
har en tilsvarende Storrelse; men skjont den i det allermeste passer lil Cathartes og
Catharistes, viser den enkelte Afvigelser fra dem (og mest ogsaa fra Gyparchus og Sar-
corhamphus), saa store som de sjelden forekomme indenfor mindre Grupper. Fra alle
andre Familier end Cathartide er Forskjellen dog langt storre. Cathartes urubitinga, der
er en sterkt udpreget Art, er ikke sammenlignet. Intet tyder paa, at Afvigelserne ikke
skulde veere normale.

Condylus externus er betydelig mere udstaaende og med sin Yderkant mindre fjernet
fra Overarmens Bagside end hos Cuthartes og Catharistes, men meget kortere, saa at den
ikke naar fuldt saa hojt op som Fladen (paa condylus internus) for det store Baand til
Albuebenets Inderside (hos de andre omvendt). Afstanden fra Meerket af eztensor metacurpi
radialis longus til de nederste Muskelmeerker paa condylus externus er derfor mindre. De to
smaa Gruber nederst paa condylus externus (den ene for supinator og ertensor digitorum
commands, den anden for ertensor «earpin ulnaris og flevor antibracht profundus) ere dybere
oe danne tilsammen et mere kredsformet Meerke. Den Fure, som adskiller condylus externus
fra den ydre Ledknude, er meget kortere (ikke naaende saa langt ned), bredere oe mindre
skarpt udskaaren; dette er den mest paafaldende Forskjel fra alle de andre. Den inderste
Del af Udspringslinien for eetensor metacarpi radialis longus lober hos Cathartes og Cutha-
ristes tweers indad paa flad Grund paa Armens Forside; her er i Stedet for det flade Stykke
en Hulning med bred Greensevold mod Hulningen for brachialis anticus. Det inderste af
den indre Ledknude, neermest Fladen for det store Baand til Albuebenet og Udspringet af
pronator longus, er lidt mere fremstaaende nedtil. Indersiden af condylus internus er lidt
bredere end hos CG. atratus, mere som hos aura. Brachialis antieus naar lidt kengere ud mod
Armens Yderkant end hos C. atfratus, omtrent som hos aura. De Afvigelser fra Catharístes
atratus i Lufthullernes Form, der ses paa Billederne, have neppe noget at sige, eftersom
friske Overarme af atratus vise lignende Forskjelligheder indbyrdes.

L condylus externus og ì dens Stilling til Armens Bagside er der ikke saa stor
Forskjel fra Gyparchus og Sarcorhamphus som fra Catharistes oe Cathartes. 1 Formen af

E Museo Lundi. II. 5

34

Renden mellem condylus eaternus og den ydre Ledknude er der fuldt saa stor Forskjel fra

Gyparchus og Sarcorhamphus som fra de andre. ‘

Falconidae.
|L. _Falconine Ridgwav.
Bestemmelsen af Dagrovfugles Knogler lettes ved den gjennemgaaende Forskjel
paa de to Movedgrupper Fuleoninw og Buteoninw.

46. Micrastur ruficollis.

Lapa da Eserivania Nr. 5. To venstre Overarme.

A7. Micrastur sp. e majoribus (M. melanoleueus?).

Findested ukjendt. Det nederste af en Overarm; det nederste af et Skinneben.
Langt storre end hos M. ruficollis. Formen er som hos M. melanoleueus, men Storrelsen
ikke lidt ringere end hos det friske Stykke, der har veeret brugt til Sammenligning; dette
er dog stort, ojensynlig en Hun; muligvis ere de hulefundne Knogler af en lille Han af
M. melanoleueus.

Der er god Forskjel fra Milvago og Polyborus, der ellers komme nermest. Af
Herpetotheres haves ingen Overarm og intet Skinneben til Sammenligning.

48. Milrago chimachima.

Lapa da Eserivania Nr. 5. FH denne Mule findes en Meengde Milvago- Knogler,
mange af ganske unge Fugle. Et Lob tilhorer denne Art, som nu er almindelig i Eegnen.

De fleste andre Knogler se snarere ud til at verre af folgende Art.

49. _Milvago chimango.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Et Lob, meget let at kjende fra Labet hos M. chi-
machima. To Skinneben, der ere ret godt bestemte. Desuden en Meengde Knogler, der
snarere tilhore M, echimango end M. ehimachima men ikke kunne bestemmes med fuld

Sikkerhed. Arten kjendes ikke som levende ved Lagoa Santa.

50. _Polyborus tharus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Knogler af flere Individer, mest yngre eller ganske
unge. _Bavnensebsben, Overarm, Albueben, Laarben, Skinneben, bob. Alt lidt mindre end
hos to friske Skeletter.

Lapa da Eserivania Nr. Ll. Et Lob af en ganske ung Fugl, endnu en Del mindre.

AL Phaleobanus-Arterne haves intel til Sammenliening.

5l. Falco (Tinnunculus) sparverius.

Lapa da Eserivania \r. 5. Knogler af mange gamle og Unger.

Lapa da Eserivania Nr. {L. Et Ravnenwebsben.

Fra nyeste Tid. Adskillige Knogler. Et Par Overarme bestemte af Lund.

Folgende Dele haves: Ryghvirvler, Skulderblad, Ravneniebsben, Brystben, Overarm
(mange), Albueben, Mellemhaand, Bekken, Laarben, Skinneben og Lob. 1 Form er der
ikke ringe indbyrdes Forskjel, men sikkert kun individuel. Forskjellen i Storrelse hos
Knoglerne fra Lapa da Escrivania Nr. > er paafaldende; adskillige ere en god Del storre
end selv hos en Hun af # sparverius. Men der kan ikke drages nogen fast Greense mellem

mindre og storre Set,

52. Falco femoralis (tere certe).

Lapa da Escrivania Nrs 5. Dele af flere gamle og Unger. Der er fundet
Ravnemebsben, Overarm, Albueben, baarben og Lob. Nesten ganske sikkert 45 femoralis;
meget ner ved Fl rufigularis men storre og med forholdsvis lidt svagere Vinger. Kun
Overarmens nederste Del, Albueben og Lob ere sammenlignede med friske Knogler af £alco
femoralis. De friske Stykker ere af en stor Hun, og ingen af de jordfundne er fuldt saa
stor; men ellers er Ligheden god nok, og mange Hunner ere ikke lidt mindre end hin.
[ Storrelse er der temmelig stor indbyrdes Forskjel paa de hulefundne; men Hunnen af
F. femoralis er ogsaa meget storre end Hannen. Selv de allermindste Knogler ere lidt
storre end de tilsvarende hos Hunnen af £. rufigularis (hvoraf der haves tre friske Skeletter,
2d, 1). — Kaleo diroleueus, hvis Knogler maa have lignende Storrelse, er ikke sammen-

lignet. Den kjendes ikke fra Lagoa Santa-Egnen, hvor begge de andre Arter leve.

2. Buteonine Ridgway.
53. _Cymindis uncinatus.

Findested ukjendt. Hojre Laarben og venstre Skinneben. Skinnebenet passer
til. Oymindis uneinatus;, kun er det ubetydelig storre og mulig lidt svcerere end et frisk
Stykke og har det indre Mierke af Broen over tbialis antieus lidt lavere nede, vist blot en
individuel Afvigelse; Meerket har alligevel den samme ejendommelige Stilling som hos baade
C. cayanensis og C. uncinatus, usedvanlig hojt oppe og lige i Benets forreste Inderrand.
C. cayanensis har Skinnebenet meget storre og lidt sveerere, men ellers af samme Form. —
Friske Laarben af C. uneinatus haves ikke; det jordfundne Ben ligner i hoj Grad Laarbenet
af C. cayanensis, men er meget mindre. — Nauelerus furcatus afviger en Del, men staar dog
temmelig neer (kun Skinneben sammenlignet). Zlanus og Zetinia ere vidt forskjellige fra de
foregaaende.

54. Thrasaëtus? sp.

Findested ukjendt. Nederste Ende af et Albueben. En Del storre end hos
Haliaëtus albicilla, Aqvila fulva og Vultur occipitalis; en Del mindre end hos Gyps fulvus.
Omtrent saa stort som hos Gypaëtus barbatus, men ellers noget forskjelligt. L Form meget

ne

oJ

mer Albuebenet af Buteo og (endnu mere) af Spizaëtus (ornatus, tyrannus). Skaftets Brede
lige ovenfor Ledfladen 13Pm; Ledfladens storste Lengde c. 191/s; Brede udvendig over
Ledfladen ce. 19%/4.

Af nulevende sydamerikanske Arter kan der kun kenkes paa Thrasaëtus harpyia og

coronatus. Kun den forste er kjendt fra Lagoa Santa.

…à. Buteo melanoleucus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Mange Dele af ét Individ (og enkelte af et andet,
s. nedenfor); Hjernekasse; en Underkjebegren; en hyghvirvel; el Stykke Krvds og Bekken;
Skulderblad, Overarm, Albueben, Spoleben, bageste Haandrodsben, Mellemhaand, Laarben,
Skinneben, forste Led af Bagtaa, andet Led af Indertaa, Kloled. Alt stemmer meget noje
med et Skelet af Buteo melanoleueus (fra Chiley. Buteo albicaudatus er mindre og afviger i
adskilligt. Der er Laarben og Skinneben af to Individer, det ene lidt storre end det friske;
de ovrige Stykker have noje samme Storrelse som de friske Knogler. — Fra samme Hule
er der et tredje Led af Mellemtaa, lidt for lille til denne Art.

Lapa da Eserivania Nr. {. En Overarm (overste Del), noje passende til B.
melanoleucus.

Af en merstaaende Art, eller muligvis den samme, ere nogle Stykker fra Lapa da
Eserivania Nr. 3 (Spoleben, flere Taaled, deriblandt andet Led af hojre og venstre Indertaa).
De ere lidt mindre end hos B. melanoleueus, men lidt storre end hos B. albicaudatus; de
synes at stemme mindst med den sidste.

Af sydamerikanske Rovfugle, der ere nogenlunde mer i Skegt med de omtalte, oe
af lignende Storrelse, haves til Sammenligning Spizaëtus ornatus og tyrannus. De afvige i

mangfoldige Henseender.

56. Buteo (Asturina) nattereri
Lapa da Eserivania Nr. 5. En Overarm og et Skinneben.
Lapa da Eserivania Nr. tt. Et Ravnenwbsben, temmelieg sikkert hertil.
Lapa da Lagoa do Sumidouro. Et Spoleben.

Fra nyeste Tid. Et Skinneben (af en meget ung Fuel

Di. Accipiter sp., magnitudine A. nisi Q, forte A. pileatus d.

Findested ukjendt. Ovre og nedre Del af hojre Lob.

Tilkee til Buteoninw.

«Porskjellige Hutter.» bob (nederste Ende) og Mellemhaand (overste Ende);
en god Del storre end hos Buteo (Asturina) nattereri.

Lapa da Lagoa do Sumidouro. Et Albueben (Stump) og et Taaled af en Art

af lignende Storrelse som foregaaende.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Bekken og Bavnensebsben. Storrelse noeenlunde
svarende til de foregaaende.

Desuden flere Stumper.

Strigidee.

58. Striv flammea (perlata).

Lapa da Eserivania \r. 5. Knogler i Masse, af mangfoldige Individer, gamle
og Unger, ned Lil meget spwde.

Lapa da Escrivania Nr. lt. To Knogler.

Lapa da Lagoa do Sumidouro. Een Knogle.

Findested ukjendt. Adskilligt.

Fra nyeste Tid. Ikke faa Knogler.

Der haves: flere Dele af Moved, Skulderblad, Ravnenebsben, Overarm, Albueben,
Spoleben, Mellemhaand, anden Fingers forste Led, Beekken, Laarben. Skinneben, Legben,

Lob, forskjellige Taaled; tildels i stort Tal. Af individuell Forskjel er der nok.

59. Scops brasilianus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Af adskillige Individer. Skulderblad, Ravnenwbsben,
Overarm, Albueben, Spoleben, Mellemhaand, Laarben, Skinneben, bob. Ikke ringe indbyrdes
Forskjel, men ojensynlig individuel.

En Salpeterhule ved Kserivania. Et Albueben, etl Lob.

Lapa da Lagoa do Sumidouro. To Kavnenwbsben, et Lob.

«dForskjellige Huters». En Overarm, el Skinneben.

Findested ukjendt. Brystben, Skulderblad, Laarben.

Fra nyeste Tid. Skulderblad, Overarm, Lob.

Kun Lemmeknoglerne fra Albue og Knee nedad ere bestemte ved Sammenligning
med friske Knogler. De andre Stykker have Lilsvarende Storrelse og Lilsvarende Karakterer ;

de ere meget forskjellige fra Knogler af Glaucidium og Athene (Speotyto).

60. _Nyctalops stygius.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Flere Knogler, snarest af to Individer. Overarm
(overste Del og nederste Ende), Mellemhaand, Laarben, Skinneben (nederste Ende), Lob
(meesten helt), forste bed af Bagtaa. Af friske Knogler haves kun Kropskelettet, Laarbenene
og det overste af Overarmene af Museets udstoppede Exemplar fra Lagoa Santa; derfor
ere kun Overarm og Laarben bestemte ved Sammenligning ; men der kan neppe vere Tvivl
om, at de andre Knogler ere af samme Art. Otus mericanus er vel adskilt (af den haves

to oploste Skeletter).

58

61. Syrnium sp. e minoribus.
Lapa da Eserivania Nr. 11. Et Lob, uden overste Del. Stemmer nesten ganske
med Lobet af et ubestemt Syrnium-Skelet fra Lagoa Santa; der kan tenkes paa $. melano-

notum og iser paa S. huhula eller S. suinda.

62. Syrnium? sp. e majoribus.
Findested ukjendt. En Overarm. En god Del storre end hos det Skelet, der
omtaltes under foregaaende, og lidt afvigende. Noget storre end hos Otus mevicanus oz

betydelig afvigende. Lidt storre end hos Syrnium aluco 3.

63. Athene (Speotyto) cunicularia.

Lapa da Eserivania Nr. 5. To Laarben, en ovre og en nedre Del, noje pas-
sende til denne Art. Det ene har Feestel af glutwus minor meget neer ved Forkanten af
trochanter, hvad der er usedvanligt for en Lele; det samme ses hos ét af tre friske Ske-

letter, men ikke hos de to andre.

64. Glaucidium feror (et all).

Lapa da Eserivania Nr. 5. Knogler af adskillige. Skulderblad, Ravneneebsben,
Overarm, Albueben, Mellemhaand, Laarben, Skinneben, Lob. De fleste Stykker ere lidt
mindre end hos to friske Skeletter, dog kun ubetydelig. To (venstre) Overarme ere dog
paafaldende smaa og kunde maaske vere af G. pumilum (der ikke kjendes fra Egnen);
Liengden er hos de friske Overarme 37!/sem og 38, hos de fleste hulefundne 35 Ue—_37;
hos de to smaa 32; hos dem er ogsaa den overste Rod af tuberculum minus (med sub-
scapularis-Fiesterne) ganske lidt mindre indtrukken end hos de andre.

Lapa da Eserivania Nr. 3. Begge Ravnenwbsben af en meget ung Fugl.

Columbe.

65. Columba rufina.

Lapa da Eserivania \r. 5. Knogler af flere; tildels lidt storre end hos et friskt
Skelet. Skulderblad, Ravnenebsben, Overarm, Albueben, Mellemhaand, Laarben.

Lapa da Eserivania Nr. IL. Et Stykke af det forreste af et Brystben; noget
stort og lidt afvigende; dog vist til denne Art.

Fra nveste Tid. Et Albueben.

66. Columba plumbea.
Lapa da Eserivania Nr. >. Knogler af flere Individer. Ravnenwbsben. Over-
arm, Albueben, Laarben, Skinneben, Lob.

Pindested ukjendt. En Mellemhaand og et Stykke af en Hovedskal.

67. Zenaida maculata (°).

Lapa da Eserivania Nr.5. Fire Overarme, en Del forskjellige i Storrelse; alle
mindre end hos Zenaida maculata, fra noget indtil meget. Ligheden med denne Art er doe
meget stor, og Forskjellen fra Peristera (geoffroyi) tydelig nok; Overarmen af Geotrygon
montana er meget afvigende.

Tilleg. Fra Lapa da Escrivania Nr. 1 er der en Overarm af en Art, der
ligner den omtalte, men er endnu mindre og i Storrelse neermere ved Chamvpelia (Searda-

fella) sqvamosa end ved Zenaida maculata.

68. Peristera geoffroyi.

Lapa da Eserivania Nr. 5. En hel Del Overarme, forholdsvis let kjendelige fra
de andre Skegters.

«En Mute ved Sumidouro» (ikke Lapa da Lagoa do Sumidouro). En Overarm

(« Psittacusn, i Lunds Kataloge).

69. Peristera cinerea?
Lapa da Eserivania Nr. 5. Nogle faa Overarme, betydelig mindre end hos

foregaaende, men af ganske samme Form; vel meesten sikkert af Peristera cinerea.
b] te) b]

70, 71, 72. Chamepelia tet g. aff.) sp. 3 (fere certey; ut videtur: Ch. griscola vel Ch.
(Columbula) campestris; Ch. talpacoti; Ch. (Scardafella) sqvamosa.

Allermindst to Arter, snarere tre, og maaske fire; men Fordelingen af Knoglerne
tl dem er uvis. Til Sammenligning haves to Skeletter af Ch. talpacoti og to af Ch. sqva-
mosa. Alle Knogler ere fra Lapa da Eserivania Nr. 5; blot et Skinneben, noje som
hos Ch. talpacoti, er fra Lapa da Eserivania Nr. 1.

a) To ganske smaa Overarme, kortere og iser spinklere end hos folgende Set; af
en af de mindste Arter, Ch. griseola eller Ch. (Cohumbula) campestris.

___b) Adskillige Knogler af en noget storre Form, dog betydelig mindre end Ch. tal-
pacoti_Overarme, Albueben, Spoleben, Lob (nogle Stykker maaske til a)).

e) Flere Knogler, der ganske passe til Ch. talpacoti. To Overarme, tre Albueben,
ét Skinneben (dette fra Lapa da Eserivania Nr. 11).

dj Fire Overarme, en Mellemhaand og et Skinneben passe til Ch. sgvamosa: de ere
tildels ubetydelig mindre end hos den, men ikke lidt storre end hos Ch. talpacots.

Af disse fire Set kunne hojst to og to meermeste hore sammen til én Art.

)

5. _Engyptila ochroptera.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Mange Knogler, iser mange Overarme. Individuel
Forskjel er stor, iser paafaldende hos nogle Lab: tre (vel bestemte) friske Skeletter ere

ogsaa meget forskjellige.

40

Lapa da Eserivania Nr. fl. En Overarm.

«Forskjellige Hulers. Nogle faa Knogler. id

Fra nyeste Tid. To Knogler.

Der haves Skulderblad, Ravnensebsben, Overarm, Albueben, Mellemhaand, Laarben,

Skinneben og Lob.

A. Geotrygon montana.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Et Skinneben, meget noje passende til denne Art,
paa mer en ganske enkelt Afvigelse, vist individuel. Vel adskilt fra Zngyptila ochroptera.
Fra nyeste Tid. Et Bavnenebsben og et Laarben, vist hertil; dog er Laarbenel

ubetydelig kortere og Ravnensebsbenet lidt kengere end hos et friskt Skelet.

Psittaci.

—_}
1

D. _Chrysotis sp. magnitudine Ch. amazonice etc.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Knogler af adskillige Individer. Nogen indbyrdes
Forskjel i Storrelse. Der haves Bavnensebsben, Overarm, Albueben, Mellemhaand, Laarben,
Skinneben og Lob.

Lapa da Eserivania Nr. 1. Et Ravnensebsben og et Albueben.

16. Chrysotis sp. e minor, vel g. all.

Lapa da Eserivania Nr. 5. En Overarm og et Lob. Form ganske som hos
foregaaende (Udspringet af ewtensor metacarpi radialis paa Overarmen ubetydelig mere
udviklet og hojere oppe); Storrelsen betydelig ringere. En af de mindste Overarme af
foregaaende er 55" lang, Overarmen hos to friske Skeletter af samme eller nermeste
Arter 55 og 52, Overarmen af neerveerrende Art 47. — Et Albueben er lidt for stort til
Overarmen, men for lille til de mindste Overarme af foregaaende.

Lapa da Eserivania Nr. (1. Ravnenscebsben, Overarm og Mellemhaand, svarende
til Stykkerne fra Lapa da Eserivania \r. 5.

En Salpeterhule ved Eserivania. En Overarm.

Findested ukjendt. Nederste Ende af en Overarm; Zsittacus all. guyanensi

[Conurus pavual, i Lunds Katalog. Stemmer noje med den forst omtalte Overarm.

17. Brotogerys ranthoptera.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Af en hel Del Individer. Ravnensebsben, Overarm,
Albueben, Laarben (mindst sikre).

Lapa da Lagoa do Sumidouro. En Overarm.

Pra nyeste Pid. Flere sammenhorende Knogler med blode Dele: den ene Over-

arm heenger endnu ved Skulderblad og Ravnenebsben.

41

18. Pyrrhura vittata.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Overarm (fire), Mellemhaand (to).
79. Conurus aureus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Knogler af en hel Del Individer. Ravnenwebsben
(lidt tvivlsomt), Overarm, Albueben, Mellemhaand, Skinneben, Lob.

80. _Conurus pavud.

Lapa da Escrivania Nr. 5. To Overarme, et Albueben.

Lapa da Eserivania Nr. (1. En Overarm.

En Salpeterhule ved Eserivania. En Mellemhaand.

«dorskjellige Hulers. En Overarm.

Fra nyeste Tid. Et Overneb, en Overarm, et Skinneben.

Der er ikke lidt Forskjel paa Overarmene og tildels mellem dem og friske Knogler ;
men tre friske Skeletter afvige paa lignende Maade indbyrdes.

SL. Ara maracana et all.

Lapa da Eserivania Nr. 5. En Overarm (nederste Ende), omtrent ganske som
hos A. maracana; Indersiden af condybus internus smallere. Et Albueben, en lille Smule
afvigende, dog vist af samme Art.

Muligvis fra samme Hule (ikke sikkert). To Overarme. Storrelse og almindelig
Form som hos A. maracana; men ertensor metacarpi radialis udspringer lavere nede; con-
dylus internus har smallere Inderside; Hulningen for coracobrachialis brevis (deltoides minor)
er ikke fuldt saa dyb og saa skarpt afgreenset indad; og Gruben for den vdre Del af det
korte 4ieeps-Hoved har en lidt anden Form (dee ikke ganske ens hos de to hulefundne).
Maaske ere Afvigelserne dog kun individuelle.

Lapa da Eserivania Nr. tl. En meget ufuldstendig Overarm.

82. Ara sp. e minoribus, precedente major.

Lapa da Eserivania Nr. 5. En Overarm, nederste Ende; storste Brede 12mm,
hos maracana 93/1, hos folgende Art 15. Patensor metacarpi radialis udspringer forholdsvis
lidt lavere nede end hos A. maracana (frisk), og condylus intermus har lidt smallere Inder-
side: dette er ligesom hos de to mindre Overarme, der omtales under A. smaracana. Over-
armen af Conurus patagonus er vel adskilt fra alle de her omtalte Formers.

83. Ara sp. e majoribus.

Lapa da Eserivania Nr.5. En Overarm. Leengde 72mm (ararauna ec. 82, macao
84—85, chloroptera 92—93; maracana 46); nederste Endes storste Brede 15.

Tilkeg. «orskjellige Huters. Et Laarben, nedre Del; i Brede forneden sva-
rende til Overarmen fra Lapa da Eserivania \r. 5; Leengden er maaske forholdsvis lidt storre.
Laarbenet hos A. araranna har omtrent samme Storrelse.

E Museo Lundii 1. 6

84. Ara chloroptera (et forte A. hyacinthina).

Lapa da Eserivania Nr. 5. Flere Knogler af to Individer. Skulderblad, Over-
arm, Albueben, Mellemhaand, anden Fingers forste Led, Laarben, Lob. Ganske ubetydelig
mindre end A. chloroptera (ét Exemplar), men noget storre end A. macao (to); ellers om-
trent ingen Forskjel. Lidt mere Forskjel, i Storrelse og Form, fra A. ararauna.

Lapa da Eserivania \r. tf. En Del Knogler, af mindst tre Fugle. Ravnenebs-
ben, Overarm, Albueben, Spoleben, Mellemhaand, anden Fingers forste Led, Beekken, Laarben,
Skinneben, Lob. Tildels ubetydelig storre end de lige omtalte og godt saa store som hos
A. chloroptera.

Lapa da Lagoa do Sumidouro. Nogle faa Knogler; Ravnencebsben, Albueben,
Laarben. Storrelsen er omtrent som hos de foregaaende, men der er enkelte Afvigelser i
Form. Det er meget mulig en anden Art, f. Ex. Ara Myacinthina (der kjendes fra Egnen,
i Modssetning til chloroptera); Knogler af hyaecinthina til Sammenligning haves ikke. Det er
ikke A. ararauna. _ Albuebenet har sin nedre Ledflades ydre Del mere udstaaende og rund-
huet, og optil mere pludselig afsat mod Skaftet, end hos de andre Arter. Laarbenet har
Kummet mellem vastus-Senelinien og Wepstet af gluteus minor visende sterkt udad; hos

A. chloroptera, macao og (lidt mindre) ararauna viser det meesten lige fremad.

Caprimulgide.

Til Sammenliening haves Podager naeunda, Chordeiles virgintanus (kun Overarm),
Kleothreptus anomalus, Nyetidromus albicollis, Hydropsalis torgvata og Antrostomus rufus.
De hulefundne Knogler ere allermest Overarme. Podager og Chordeiles have Overarmen
lidt afvigende; til dem horer neppe nogen af de hulefundne. Hos de andre Slegter er
Overarmen meget lidt forskjellig; Storrelsen er tildels ogsaa temmelig ensformig; derimod
er det tydeligt, at individuel Forskjel ikke er ringe. Derfor er det ikke sikkert, om Knog-
lerne ere ganske rigtig fordelte til de forskjellige Arter.

85. Eleothreplus anomalus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. To Overarme, hojre og venstre, ganske lidt mindre
end hos et friskt Skelet. Overarmen hos denne Art har en ret paafaldende slank Form.
86. Nyetidromus albicollis.

Lapa da Eserivania Nr. ò. Flere Overarme, indbyrdes noget afvigende. En af
de kengste og spinkleste minder ikke saa lidt om foregaaende Art.

87. G. sp. indet., forte Mydropsalis forcipata.

En Hute ved Moeambo. En Overarm; Caprömulgus, i Lunds Katalog. Ligner

meget Overarmen af Mydropsalis torgvata men er langt storre; Leengde fra overst tl Fladen

for det store Baand til Albuebenet (da nederste Ende er ufuldsteendieg) omtrent 40", hos

H. torgvata (risk) 29/2; dette svarer vel omtrent Lil Forskjellen mellem 4. forcipata og
H. torgvata. _Ligheden med Nyetidromus er ikke mindre; men der kjendes ingen Nyctidronus
af den Storrelse. Overarmen hos Axtrostomus rufus er meget mindre og ellers en Del
forskjellig. 1 de ubetydelige Smaating, hvori den hulefundne Arm afviger fra Armen hos
Lhydropsatis torgvata, nieermer den sig noget til Podager:; Spidsen af eondylus internus, med
Udspringet af pronator longus og fascia ulne, der giver det bedste Skjelnemeerke for Podager
og Chordeiles, mangler her. Storrelsen er langt ringere end hos Podager naeunda; Over-

armens Liengde, maalt som ovenfor, er hos Podager naeunda (to Expl.) 54 og 55e,

88. Hydropsalis torgvalta.
Lapa da Escrivania Nr. 5. Flere Overarme. Liengde 32/2 34mm (frisk 33).
Fra nyeste Fid. En Del Knogler (Underkjebe, Brystben, Skulderblad, Albueben,
Laarben) kunne muligvis henfores til denne Art, trods nogen Forskjel. Ayetülromus albi-

collis er en Del storre og mere afvigende.

89. G. sp. indet. (An/rostomus, sp. e parvis, 2).

Lapa da Eserivania Nr. 5. En hel Del Overarme. 1 det hele mindre end hos
Hydropsalis torgvata (2952); forholdsvis ganske lidt sverere. En skarp Greense mod
IL. torgvata kan ikke drages; men i alt Fald nogle af Stykkerne maa sikkert vere af en
anden Art; Knoglerne afvige noget indbyrdes. Mest ejendommelige ere to Overarme
(Leengde 30P®) med usedvanlig fremspringende erista deltoidea og forholdsvis bred og flad
Inderside af eondylus internus. Der er mindre Lighed med Axtrostomus rufus end med
Hydropsalis torgvata og Nyetidromus albicollis, men Knoglerne ere dog muligvis af en
mindre Axtrostomus-Art; de kunne meppe hore til Chordeiles-Gruppen, efter deres Forskjel
fra Armen af Chordeiles virginianus og Podager naeunda. Af de smaa Axtrostomus-Arter er
A. ocellatus funden levende ved Lagoa Santa.

Til Nr. 88 og 89 hore en Del andre Knogler end Overarme (Ravnemebsben, Albueben,
Laarben, Skinneben), fra samme Haule. Dels passe de omtrent til Zydropsalis torgvata;

dels ere de lidt for smaa og lidt afvigende, uden tydelig Greense.

Nyctibiidee.
90. _Nyetibius sp. e meds, fere certe _N. jamaicensis.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Overste Ende af en venstre Mellemhaand.
Fra nyeste Tid En venstre Mellemhaand, uden den overste Del.
Begge Stykker ere ojensynlig af samme Art; de ere meget mindre end hos Nycti-
bius wthereus; Leengde fra overste Ende af Rummet mellem andet og tredje Mellemhaands-
ben c. 19Y/4mm, hos Nyetibius thereus (Lo) 25 og 26. Storrelsen synes derfor at passe til

6

N. jamaicensis; de andre mindre Arter ere for smaa. Der er nogle smaa Afvigelser i Form

fra _N. wlhereus, maaske lidt mere end individuelle. "

Oypsclidee.
91. -Chelura zonaris.
Lapa da Eserivania Nr.5. Knogler af mange, nogle ganske unge.
«Forskjellige Huler». To Knogler.
Findested ukjendt. Adskilligt. Wire Overarme: Oypselus all. collari (Synonym
til Ch. zonaris); i Lunds Katalog.
Der er fundet: Ravnenebsben, Brystben (noget af Forkanten), Overarm (mange),

Albueben, Spoleben, Mellemhaand, anden Fingers forste Led, Laarben, Skinneben og Lob.

Prochilide.
92. G. sp. indet. e majoribus.
Lapa da Eserivania Nr. 5. En Mellemhaand af en storre Art. En Del storre

end hos Clytolwma rubinea.

Trogonide.
93. Trogon aurantius.
«En Hute ved Sumidouro» (ikke Lapa da Lagoa do Sumidouro). En Overarm:;
Trogon all. violaceo, i Lunds Katalog. Stemmer ganske ner med Overarmen af Progon

aurantius (flere Exemplarer). Betydelig mindre end hos Zr. viridis.

9D. Trogon sp. indet, precedente et Ar. viridi major.
Findested ukjendt (muligvis Lapa da Eserivania Nr. 5). Nederste Del af et
Skinneben, meget storre end hos 77. aurantius (fire Exemplarer) og noget storre end hos

Tr. viridis. Afviger i Form lidt fra Skinnebenet hos Zr. viridis (to Expl).

Mecedinide.
95. Ceryle amazona.

Lapa da Eserivania Nr. 5. En Overarm, meget ufuldsteendig, men vel bestemt.

Momotidw.

96. _Momotus (Baryphthongus) ruficapillus (et all).
Lapa da Eserivania Nr. ò. Et Albueben, et Skinneben (nederste Ende).
Lapa da Eserivania Nr. 11. En Overarm.
Lapa do Marinho Nr. 2. En Overarm (gammel Fugl), et Ravnenebsben (ung Fugl).

Forskjellige Huters. To Albueben af to Individer.

45

sEn Mute ved Sumidouros (ikke Lapa da Lagoa do Sumidouro). En Overarm
(overste Ende); «Alcedo all. amazone», i Lunds Katalog (ligner ogsaa meget samme Del
af Ceryle amazona).

Findested ukjendt. Flere Knogler.

Fra nyeste Tid. Adskillige Stykker.

Folgende Dele ere fundne: Overmeb, Ravnemsebsben, Brystben, Overarm, Albueben,
Beekken, Laarben, Skinneben og Lob.

Fra Lapa do Capäo Secco er der en Mellemhaand, maaske af en anden Art
end M. ruficapillus. Den nederste Ende er noget svwerere, og den udvidede nederste Del
af Renden for ewtensor digitorum communis meget storre; Rummet mellem andel og tredje

Mellemhaandsben er ogsaa lidt videre.

Cuculide.
97. Diplopterus nevius.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Knogler af flere Individer. Ravnenebsben, Overarm,
Albueben, Mellemhaand, Laarben, Lob. Pil Sammenligning haves kun Knogler fra Skind;
Ravnenwebsben og Laarben ere derfor ikke bestemte ved Sammenligning; de ere vel adskilte
fra de samme Knogler hos de andre Gjoge, der nu leve i Egnen.

98. Pyrrhococcyr cayanus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Sex Overarme, ligesom friske Exemplarer lidt af-
vigende indbyrdes. En Stump Mellemhaand.

«En Mute ved Mocambo». En Overarm, megel ufuldsteendig; Coceyzus all.

cayano, ì bLunds Katalog.

99. _Crotophaga ani.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Fire Overarme, del bageste af en Underkjwebegren.

Buccounidw,
100. _Malacoptila torgvata.

Lapa da Escrivania Nr. 5. En Overarm.
LOL. Bwueco chacuru.

Lapa da Eserivania Nr. 5. En Meengde Knogler, af mange Individer. Under-
neb, Skulderblad, Ravnensebsben, Overarm (mange), Albueben , Spoleben, Mellemhaand,
Laarben, Skinneben, Lob.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Et Undern:eb.

En Salpeterhute ved Eserivania. To Overarme, hojre og venstre.

Findested ukjendt. Nogle faa Knogler.

46

Fra nyveste Tid. Knogler af flere Individer. En Overarm bestemt af Lund.
Arten er let at kjende fra Maltacoptila torgvata efter sin Overdatm; ligeledes efter

mange andre Knogler.

Rhamphastide.

102. _Rhamphastus discolor vel sp. all.
«Forskjellige Muters. Et Albueben, nogel storre end hos Zh. discolor.
Findested uvist. Et Albueben, lidt mindre end hos Zèh. discolor og ubetydelig
afvigende. Godt adskilt fra Albuebenet af eroglossus aracari (wiedii) og Selenodira maculi-
rostris.
105. _Rhamphastus toco.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Et Albueben (ovre Del) og et Lob (nedre Del).
Kun Lobet er bestemt ved Sammenligning med frisk Knogle af samme Art. Albuebenet

har en tilsvarende Storrelse.

Picide.
104. Chrysoptilus chlorozostus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Et Laarben, ganske stemmende med denne Arts,
og meget forskjelligt, i alt Fald i Storrelse, fra Laarbenet hos enhver af de andre Arter,
der haves til Sammenligning. Det samme gjelder et ufuldsteendigt Ledben og en Stump
af et Skulderblad (forreste Ende).

105. Colaptes campester.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Knogler af mange Individer.

Lapa da Eserivania Nr. IL. En Overarm.

«orskjellige Mutters. Et Albueben.

Der haves: Skulderblad, Ravnensebsben, Overarm (mange), Albueben, Mellemhaand,
Laarben, Skinneben og Lob. Der er mangfoldige indbyrdes Afvigelser. Der er altid god
Forskjel fra Campophilus robustus, Dryocopus lineatus, Chrysoptilus chlorozostus og Celeus
flavescens. _Enkelte Lob, lidt mindre end de andre, men med samme slanke Form, kunde

maaske vere af Leuconerpes candidus.

106. G. sp. indet., forte Leueconerpes candidus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. En Overarm. Kortere end de mindste af Colaptes
campester, men forholdsvis svewerere, iser med sterk nederste Ende. Ubetydelig Lengere
men meget sterkere end hos Chrysoptilus chlorozostus. Kortere men meget sterkere end -
hos Celeus flavescens. Meget mindre end hos Wryocopus lineatus og Campophilus robustus.

Leengde 37m; storste Brede nederst 10?/pte, Man kunde Lenke paa den langvingede

Ni

47
Leuconerpes candidus; det er dog kun netop muligt, at det er denne Art. Til Sammenligning
haves blot den nederste Halvdel af en frisk Overarm; og denne viser vel stor Lighed,
storre end alle de andre Arter i Egnen, men der er ogsaa en ubetydelig Forskjel i Form

(maaske individuell), og den friske Knogle er nogel mindre end den hulefundne.

107. Melanerpes flavifrons.
Lapa da Eserivania Nr. 5. En Overarm, noje stemmende.
108. _Picus (Campias) maculifrons.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Tre Overarme, noje stemmende (den ene lidt mindre).

Passeres.

Arternes store Tal og Ensformigheden i de fleste Knoglers Form gjor Bestemmelse
vanskelig. Nogle storre eller mindre Grupper ere forholdsvis let kjendelige, men de storre
af dem ofte til Gjengjeld vrimlende af yderst neerstaaende Arter. Det kan med Sikkerhed
siges, at ikke en Gang en langt storre Samling af friske og vel bestemte Skeletter end
den, der har verret til Raadighed, vilde gjore det muligt at faa fuldt Rede paa de mange fore-

liggende Spurvefugle-Levninger. — De allerfteste Knogler ere fra Lapa da Eserivania \r. 5.

Tyrannide.

Mange Arter. Knoglernes Form er her yderlig ens.

Formicariida.

En god Del Arter. Der haves meget lidt af friske Skeletter. Overarme af Pyriglena
leueoptera og Formtcivora rufatra er der ikke fundet noje Mage til mellem de mange hule-
fundne Knogler, som ere provede i den Henseende. To smaa Overarme fra Lapa da Eseri-
vania Nr. 5 ere overordenlig spinkle og svagt formede, selv for denne Familie: Lieeneden
er som hos Proglodytes furvus, men dens Overarm synes megel sterk mod dem.

109. Chamezosa brevicauda (et afl).

Lapa da Eserivania Nr. 5. Fem Overarme, noje som friske. Desuden to lidt
mindre Overarme med et Par ubetydelige Afvigelser.

Lapa da Eserivania Nr. HL. Et Ravnenebsben.

Formen er meget let kjendelig mellem andre mesomyode Spurvefugle; men af

Grallarta-Gruppen haves netop ogsaa kun denne Art i friske Knogler.

Dendrocolaptide.

Mange Arter. Der haves kun faa friske Skeletter. Ingen af de (mange nojere

sammenlignede) hulefundne Overarme passer ganske til Zoehmias nematura, Synallaris

45

cinnamomea, Sittosomus erithacus og Philydor rufus. Der er mange Overarme, der i hoj
Grad ligne Overarmen af Furnarius ruficaudis, men de ere alle lidt Sveerere i Forhold til
Leengden (end hos ét frisk Exemplar).

110. Picolaptes bivittatus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Et Skinneben; stemmer i det hele meget noje med
Skinnebenet af Z. bivittatus; kun er Skaftet nederst svagere end hos to friske Skeletter og
él fra Mulernes Nutidslag; disse tre have doeg ikke lige sveere Skinneben.

Fra nyeste Tid. Hovedskal og de fleste andre Knogler af ét Individ.

(IL. Xiphocolaptes albicollis.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Et Lob.

Findested uvist. Et Skinneben.

Corvida.
112. Cyanocorar cyanoleucus.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Forreste Ende af et Skulderblad. En Overarm,
nederste Ende. Forste Led af venstre Bagtaa; har veeret knekket, medens Fuglen levede,
og er blevet lidt forkortet ved at gro sammen.

En Salpeterhute ved Eserivania. Et Lob.

dorskjellige Hulers. Et Overmeb og et Skinneben (nederste Del). Skinne-
benet kan godt skjelnes fra Skinneben af Cassteus, Pyroderus og Chasmorhynchus.

«En Mule ved Sumidouro» (ikke bapa da Lagoa do Sumidouro). En Overarm
(overste Ende) af en Cyanocorar, der ikke kan bestemmes sikkert; « Dendrocolaptes all.
gujanensin, i Lunds Katalog. Den er mindre end hos C. eyanoleueus men storre end hos
C. eyanopogon og mere afvigende fra den sidste.

Foruden selve C. eyanoleuens haves til Sammenligning C cyanopogon;, den er stadig
vel adskilt.

Hirundinide.
113. Mirundo (Progne) domestica.
Lapa da Eserivania Nr. 5. En hel Del.
Lapa da Eserivania Nr. 11. En Overarm.
Lapa da Lagoa do Sumidouro. En Overarm.
Der haves Overarm, Albueben, Mellemhaand, anden Fingers forste Led, Laarben
og Lob. Individuel Forskjel er ikke ringe.
114. Hirundo sp. indet… Mirundine rustica paullo major.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Adskillige knogler. Overarm, Albueben, Mellemhaand.

Lidt storre end irundo rustica, og ellers ogsaa lidt forskjellig fra den.

49

115. Hirundo sp. Ll vel 2 e parvis (eyanoleuca, leucorrhoa).
Lapa da Eserivania Nr. ò. Knogler af flere.
Lapa da Eserivania Nr. tf. En Overarm.
Fra nyeste Tid. Knogler af flere.
Der haves Overarm, Albueben, Laarben og Skinneben. Maaske er der to Arter.

Knoglerne ere omtrent som hos M. eyanoleuca og H. leucorrhoa.

Vireonide.
116. Cyclorhis? sp.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Tre Overarme, ubetydelie mindre end hos C. ochro-
cephala men ellers noje som hos den.

Findested uvist. En lignende Overarm.

117. G. sp. indet.
Lapa da Esecrivania Nr.5. En Overarm, betydelie mindre end hos foregaaende.

Fra nyeste Tid. En lignende Overarm.

TProglodytidee.
(18. Troglodytes furvus.
Lapa da Eserivania Nr. 5. En hel Del Overarme.
Fra nyeste Tid. En Overarm.
(19. G. sp. indet. e minimis.
Lapa da Eserivania Nr. 5. En Overarm.
Fra nyeste Tid. En Overarm.

Meget mindre end foregaaende.

Mimida.
120. _Mimus saturninus.
Lapa da Eserivania Nr. 5. Mange Overarme.
Lapa da Lagoa do Sumidouro. En Overarm.

Fra nyeste Tid. To Overarme.

Turdide.
121. Turdus sp.

Lapa da Eserivania Nr. 5. Overarme.

TFanagride (og Coerebide), Emberizida (med Pityline o.s.v.) og Ieteriadw.
F Lapa da Eserivania Nr. 5ò findes knogler i Masse, ojensynlig af mangfoldige
Arter; i andre Huler en god Del. Af Hovedskaller. eller mere karakteristiske Dele af dem.

E Museo Lundii. II. rf

haves der kun lidt fra Hulerne.

50

Der er ingen gjennemgaaende Porskjel i Lemmernes

Knogler hos disse Familier. Kun enkelte Former. der af en eller ande Grund ere lettere

at kjende, kunne her bestemmes saa nogenlunde.

122. Procnias tersa?

Lapa da Eserivania \r.

123. Saltator similis.

Lapa da Eserivania Nr.

124. _Aphobus chopi.
Lapa da Eserivania Nr.

125. Pseudoleistes viridis.
Lapa da Eserivania Nr.

126. Cassicus (Ostinops) cristatus.

En Salpeterhule ved Eserivania.

5.__Stump af Overneeb.

5. Et Overneb.

5. _Overarme.

5. Overneb, Overarme.

Forreste Ende af et Skulderblad, noje som

hos denne Art. Afviger en Del fra Skulderbladet af Cyanocorar, og er storre end hos

C. eyanolencus (af andet Udseende end Lobet af C. eyanoleueus fra samme Haule). Skulder-

bladet af de store Cotingidle (Pyroderus, Chasmorluynchus) ser anderledes ud.
g g ] Kl

Tilleg. Arter, hvis Knogler ere fundne friske i Hulerne. Knogler af Arter, der

ogsaa haves fra «eldre Lag, ere omtalte under vedkommende Arter i det foregaaende; der

henvises dertil med Artens Numer.

4. Cryplurus tataupa (et forma afl). 7

9. — parvirostris. 1
6. Nothura maculosa. 80.
ub — minor 88.
8. = nana. 90.
25. Rallus nigricans.

26. Porzana melanophwea?

21. _— sp. e minimis.

òf. Faleo sparverius.

à6. Buteo (Asturina) nattereri.

58. Strix flammea.

59. Scops brasilianus.

65. Columba rufina. 96.
13. Engvptila ochroptera. LOL.

Geolrygon montana?

Brotogerys xanthoptera.

Conurus pavua.

Iydropsalis torqvata?

\vetibius sp. e med. (jamaicensis?)

Phaëthornis pretrei (Delattre)? — En
Mellemhaand og noget af det forreste
af et Brystben, af en Kolibri, der er
betydelig mindre end Nr.91 paa Hoved-
listen. Storrelse og Form passe til
Ph. pretrei. Om det er denne Art,
kan ikke afgjores.

Momotus ruficapillus.

Buecco chacuru.

— Picid.g. sp., e minimis. Et Ravnenebs- (18. Froglodytes furvus.
ben, en Del mindre end hos 107. t19. Froglodytid. &. sp. e minimis.
Pieus (Camptas) maculifrons; maaske _ 120. Mimus saturninus.

af den lille P. (Dietyopipo) cancellatus 121. Turdus sp. Hovedskal.

(Wal). — Tanagra sayaca Lb. Overneb.
— Megarhynchus pitangua (L). En Hoved- _— Pyranga saira (Spix). Overmeb.

skal. — Goerebid. g. sp. indet. Hovedskal. .Noget
110. Picolaptes bivittatus. afvigende fra Certhiola chloropyga Cab.
(15. Mirundo sp. e parvis (leucorrhoa, eya- _— Arrhemon flavirostris Sws. Hovedskal.

noleuca). En Meengde ubestemte Spurvefugle,
(17. Vireonid. g. sp. indet. mesomyode og acromyode.

Der er hidtil skrevet folgende om Fugleknogler fra Hulerne ved Lagoa Santa:

Lund: Nouvelles Recherches sur la Faune fossile du Brésil. Ann. se. nat. Zool.
2.sér. t. 13. 1840. — Om Fugle siges (8. 319): «... je possède en outre des ossemens d'un
assez grand nombre d'espèces d'Oiseaux, parmi lesquelles je distingue deux espèces
d'Autruches (Zea) dont Pune bien plus grande que Lespèce actuellen. Den store Zheu
maa vist vere opstillet efter en (eller flere) af de Knogler, som Lund senere antog for al
were af en stor Alectoride (snarest efter Paaleddet); i Lunds andre Arbejder omtates kun
én Lhea (jvfr. ogsaa Reinhardt L infra c, p. 143).

Lund: Uddrag (ved ham selv) af en lille Afhandling, der efter hans eget Onske
ikke blev trykt, i: Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. 184041 (jvfr. Kel. D. Vidensk. Selsk.
naturv. og math. Afhandl., IX, 1842), p. LXIL — Det hele Uddrag er saaledes: «Den anden
Afdeling [af Lunds indsendte: Blik paa Brasiliens Dyreverden for sidste Jordomvceltning,
ide Afhandling| fremstiller en forelobig Oversigt over Resultaterne af Undersogelserne over
de uddode Arter af den neste Dyreklasse, Fuglene. 33 fossile Arter henhorende til 26
Slegter ere bestemte, hvoraf 1 horer til Rovfuglenes, 18 til Sangfuglenes, 6 til Klatre-
fuglenes, 4 til Honsefuglenes og endelig 5 til Styltegeengernes Familie. Neesten alle hore
til Skegter, der endnu forefindes i samme Egne, og hvoraf nogle ere ejendommelige for
Sydamerika, som Anabates, Dendrocolaptes, Opetiorrhiynchus, Crypturus, Rhea. Nogle af de
fossile Arter vise en paafaldende Overensstemmelse med nulevende, som Cypselus collaris,
Anabates polioeephatus, Capito melanotis, Coceyzus cajanus, Perdia dentata, Cree minuta.
Ikkun én viser sig forskjellig fra de nulevende Fugle og antyder en uddod Art af Familien
Alectorides Ml af Storrelse som den amerikanske Struds. Som Hovedresultatet af disse
Undersogelser uddrager Forfatteren, at alle de Love, der ere opstillede angaaende Forholdel

_e

Á

mellem denne Verdensdels sidst forsvundne og nulevende Pattedyrskabning, ogsaa (inde
deres Anvendelse paa Pugleklassen.» — De Knogler, som Lund havde Andersogt, opfores
i hans haandskrevne Katalog over hele hans Samling fra Hulerne; men en Del af dem ere
nu ikke mere lilstede. Navnene Oypselus collaris, Capito melanotis, Coceyzus cajanus og
Cree minuta ere Synonymer til meerverende Afhandlings Chatura zonaris, Bucco chacuru,

Pyrrhocoeeye cayanus og Korzana sp. e minimis.

Lund: Meddelelse af det Udbytte de i 1844 undersogte Knoglehuler have afgivet
til Kundskaben om Brasiliens Dyreverden for sidste Jordomveeltning; Kal. D. Vidensk. Selsk.
naturv. og math. Afhandl., NI, 1846. — Om Hulerne Lapa da Eserivania \r. ò og \r. 11
(omtates uden Navne). Om Fuglene i den forste siges: «levninger af Fugleklassen vare i
denne Hule langt talrigere, end jeg i nogen anden har fundet dem; de foroge min Sam-
ling med mere end det tidobbelte af alt, hvad jeg hidtil besad af denne Klasse. Mang-
foldigheden af Arter forekommer mig meget betvdelig, deriblandt en Del af anselig Stor-
relse., Lund anslog Pallet af Fugle-Individer i denne Hule til ce. 350,000. Om Lapa da
Eserivania Nr. LL staar der, at Fugle vare langt mindre talrige i denne Hule end i fore-

gaaende.

P. Gervais rs Remarques sur les Oiseaux fossiles; L'Institut, XII, 1844, p. 204.

Efter Omtale af, at Lund har fundet 33 Arter, siges: «bies nouvelles collections de
M. Claussen permettent d'ajouter à la liste donnée par M. Lund un Cathartes plus
grand que les espèces actuelles, un Strie, un Caps iuvulgus, un genre voisin des Licholophus
ou Cariamas, et un Perroquet (Psittaeus)n. _« Caprimulgusn og « Psittaeus» fandtes mellem
Lunds Arter. Den store Cathartes er maaske en Gyparchus (jvfr. ogsaa Reinhardt,

L infr. ce). Hvad «un genre voisin des Dicholophus» er, vides ikke.

A. B. Wallace: The Geographical Distribution of Animals, 1876, IL, p. 164. —
Neevner som funden i Hulerne: «a new species of the very isolated South American genus
Opisthoeomus». Som allerede omtalt af Alfr. Newton i Encyclopedia Britannica, Ed. 9,
Vol. 12 (1881), p. 29 (jvfr. The Ibis, 1882, p. 324, Anm.) og af Reinhardt (L. infra c.),

er dette en Fejltagelse.

Liais: Climats, Géologie, Faune et Géographie botanique du Brésil; 1872, p. 303.
— | Sammenhwng med en Gjengivelse af det tidligere kjendte siges: «... et moi-même j'ai
trouvé un sternum d'un oiseau-mouche dépassant à peine la dimension du Prochilus mint-
mus de Linné, parmi des ossements provenant de la Lapa do Gamba et que je m'étais

procurés à mon premier voyagen.

J. Reinhardt: Om de formentlige Levninger af en keempemwssig, med Cariama

beskegtet Fugl fra Brasiliens Knoglehuler; Vidensk. Medd. Nat. Foren. Kjobenhavn, 1881,

Do

p. il —153. Oversat i The Ibis, 1882. — Hvad der for er skrevet, gjennemgaas. Det
vises, at to af de Knogler, hvorefter Lund havde opstillet sin store uddode Alectoride,
tilhore Bhea. Det omtales, at der i Mulerne findes en Gyparchus. — El Taaled, som Lund
havde taget med til sin Alectoride, henfores til Zêhea, men det er af en Lama. Det siges,
at der í Samlingen findes Knogler af en Chauna eller Palamedea; men de Stykker, der

bestemmes saaledes, ere Mellemhaandsknogler af Chenaloper pugil.

Tavleforklaring.

16. Chenaloper pugil («vd»).
1. _Hojre Ravnenebsben; forfra.
2. Venstre Overarm, overste Del; bagfra.
3. Samme; ovenfra.
4 Hojre Mellemhaand; indenfra.
à. Venstre Skinneben, nedre Del; forfra.
6. Venstre Lob; forfra.

Cathartide.

7 _Cathartid. g. sp. indet. Hojre Overarm, nedre Del; forfra.
S_Catheristes atratus Hojre Overarm, nedre Del; forfra.

Alle Billederne ere ì naturlig Storrelse.

Tegningerne ere udforte af min Broder Gand. mag. Herluf Winge, Assistent ved Universitetels
zoologiske Museum. Omridsene ere teghede under camera clara.

Résumé du mémoire de M. 0. Winge sur les oiseaux des cavernes à ossements
du Brésil,

(Extrait du mémoire danois par les soins de l'éditeur.)

Bs recherches dont nous communiquons ici les résultats ont été commeneées dans [été
de 1881 à la demande de M.le professeur J. Reinhardt, et poursuivies sous les auspices
de M. le professeur Lütken avec toutes les facilités que le musée pouvait offrir.

La collection d'ossements de M. Lund, provenant des cavernes situées aux envi-
rons de Lagoa Santa, dans la province de Minas Geraes, au Brésil, renferme les restes
des oiseaux dont on trouvera la liste p. 2—8. Les espèces qui ne sont pas connues
comme vivant aujourd'hui dans cette contrée t) sont marquées d'un astérisque.

La faune ornithologique des environs de Lagoa Santa comprend près de 400
espèces, dont 200 environ ne sont pas des passereaux®). On a trouvé dans les cavernes
un peu plus de 100 espèces de cette catégorie, et une foule de passereaux en
nombre indéterminé. Presque toutes les familles qui maintenant sont représentées dans
le pays, le sont aussi dans les cavernes. Il faut en excepter les Palamedeidae, qu'on ne
rencontre aujourd'hui quaccidentellement, les Galbulide et les Cotingida. Les Pipridw,
les Coerebidae et les Mniotiltide ne figurent pas non plus sur la liste, mais il ven a peut-
être des restes mêlés avec les nombreux ossements de passereaux non déterminés. A en
juger. par la partie mieux déterminée de la faune des cavernes, les exceptions ci-dessus
mentionnées ne sont certainement pour la plupart qu'accidentelles.

La plupart des espèces des cavernes vivent encore dans le pays. Quelques-unes
appartiennent spécialement aux hautes terres de intérieur du Brésil, et non au Littoral ou
aux bassins des grands fleuves. Telles sont les suivantes: Notmra (3 espèces), Llyynchotus,
Pèhea, Dicholophus, Bueeo chacuru, Colaptes campester et plusieurs autres. Si Athene
(Speotyto) eunieularia et le Dicholophus cristatus, qui appartiennent à cette série d'espèces
des Campos, sont extrêmement rares dans les cavernes, c'est vraisemblablement ou un
fait accidentel, ou une conséquence nécessaire de leur genre de vie.

1) Voir J. Th. Reinhardt: Contributions à la connaissance de la faune ornithologique des «Campos» du
Brésil. Vid. Medd. Nat. Foren. Kjobenhavn 1870.

2) Passereaux — Passerina Nitzsch, Coracomorphe Huxley, Passeres auctt. vree: — à peu près Oscines
Sundewall

Parmi les espèces recueillies dans les cavernes, il n'y en a qu'un petit nombre
qui ne figurent pas sur la liste que Reinhardt a donnée des oiseaux des Campos du
Brésil. On en trouvera les noms p.9 du texte danois.

Aucune delles cependant n'est guère étrangère dans cette région. On trouve dans
les dépôts récents des cavernes des ossements frais du Notkhura nana, du Porzana sp. c
minimis et du Ayctibius sp. (jamaicensis); si ni Lund et Reinhardt, ni d'autres natura-
listes n'en ont rencontré sur les lieux de vivants, ce m'est cerlainement que par accident.

L' Breunetes pusillus fréquente probablement encore la contrée; plusieurs autres
oiseaux de passage appartenant aux bécasses de l'Amérique du Nord vy ont aussi été
rencontrés, et on en connaît deux espèces (Pringa smaculata et Totanus solitarius) prove-
nant des cavernes.

Le Dendroeyena sp. (non viduata), le Crax, VArdetta erythromelas, le Cymindis
uneinatus, V Accipiter sp. magnit. nisi Q, trois espèces d'Ara, le Caprinulgid. g. sp. indét.
(Lydropsalis forcipata?), le Trogon sp. et le Xiphocolaptes albicollis se trouvent (ou ont de
proehes parents) non loin de là, dans les contrées avoisinantes du Brésil, et on en ren-
contrera probablement encore une partie dans les environs de Lagoa-Santa. Tel est sans
doute aussi le cas pour quelques Rallides non déterminés. Le Mergus octosetaceus vit dans
le sud-est du Brésil. Le Buteo melanoleucus est une espèce très répandue, surtout dans le
sud et Pouest, mais on Fa vu cependant non loin de notre station. Le Milvago chimango
appartient au sud et à Fouest de FAmérique du Sud, mais il est encore commun dans la
partie la plus méridionale du Brésil.

Deux espèces, le Vanellus aff. cayennenst et le Gyparchus all. pap, sont éteintes
ou ne survivent encore que dans des races d'une taille bien inférieure. Mais, en tout
cas, elles sont voisines d'espèces qui vivent maintenant à Lagoa Santa.

Une espèce, le Chenaloper pugil, n'est pas connue comme vivant de nos jours.
Elle est très voisine du Ch. jubata, qui est très répandu dans les bassins de FOrénoque
et de [Amazone et jusqu'au cours supérieur du Paraguay; mais elle est bien plus grande
que ce dernier. Cette espèce et les deux précédentes sont les seules qui soient notable-
ment plus grandes que les oiseaux actuels correspondants.

Meme si Fon venait à reconnaìtre que quelques formes non complètement déter-
minées (dont plusieurs ne sont pas seulement nommées ici) sont en réalité plus remar-
quables qu'on ne Va supposé ici, cela n'infirmerait en rien le fait mentionné plus haut,
que la faune des cavernes correspond de très près à la faune actuelle de la contrée.
Toute la peine qu'on s'est donnée pour trouver des oiseaux appartenant à tel ou tel groupe
plus caractéristique qui n'existe pas maintenant au Brésil ni en Amérique, n'a abouli
à aucun résultat. On n'a trouvé non plus aucun des oiseaux qui habitent seulement le
littoral maritime. _ Cependant les oiseaux aquatiques sont relativement nombreux; on à
recueilli entre autres les restes d'au moins 6 Avatide, tandis qu'il n'en existe aujourd’hui
que 4, ce qui pourrait bien indiquer que le pays était autrefois plus riche en eau. Le Craa,
le nombre relativement considérable des grands perroquets et le A7phocolaptes pourraient
indiquer une plus grande richesse en forêts. Mais, à en juger par les restes des oiseaux,
les changements qui se sont produits dans le paysage ne sont pas très grands.

La plupart des ossements d'oiseaux de la collection proviennent de la Lapa da

Escrivania Nr. 5, la riche caverne que M. Lund mentionne (sans la nommer) dans son
dernier mémoire. Ils n'ont pas subi de grandes altérations; la cassure mest pas d'un
blane pur, etc; quelques-uns même paraissent singulièrement frais; d'autres sont un
peu roulés; ils gisaient dans de la terre meuble. Le lieu de la trouvaille est un trou
grand et profond qui a dù mettre longtemps à se remplir, et Pàge des ossements doit
par suite présenter d'assez grandes différences. Les formes plus remarquables (Chenaloper
pugil, Vanellus sp. qvam cayennensis major, Milvago chimango, ete) appartiennent bien
peut-être aux couches plus anciennes de cette caverne, mais on ne saurait le dire avec
certitude (surtout pour ce qui concerne le Milwago); il est impossible de distinguer entre
les formes plus anciennes et celles qui sont plus récentes.

La Lapa da Escrivania Nr. 11, la seconde caverne mentionnée dans le dernier
mémoire de M. Lund, a donné une assez grande quantité d'ossements d'oiseaux. Ils sont
pour la plupart un peu brûlés, mais ne sont d'ailleurs pas plus altérés que les précédents.

La Lapa da Lagoa do Sumidouro renfermait aussi un assez grand nombre
d'ossements, presque tous lourds et fortement colorés en brun ou en rouge brun; quel-
ques-uns sont roulés. Pour une partie d'entre eux, le lieu de la trouvaille est indiqué
comme étant «le fond du lac intérieur», ce qui sans doute est aussi le lieu de provenance
de presque tous les autres.

La dénomination «diverses cavernes» revient souvent dans le texte danois.
M. Lund semble surtout comprendre par là les cavernes suivantes: Lapa de Anna
Felicia, L. dos Coxos, L. dos Ossinhos et L. da Serra das Abelhas. Les osse-
ments qui en proviennent paraissent un peu plus anciens que ceux de la Lapa da Escri-
vania Nr. 5; la cassure est en général couleur de neige.

Quelques cavernes, qui sont citées à Poccasion de certaines espèces, n'ont pas
donné de grandes séries d'oiseaux. Lune delles, la Lapa do Capäo Secco, renfermait
un assez grand nombre de restes d'oiseaux, mais la plupart en mauvais état; ils sont brisés
en beaucoup de morceaux (la cassure et la surface ont la même apparence que sur les
ossements des «diverses cavernes») et recouverts en partie d'une masse dure. Aussi les
espèces sont-elles très difficiles à déterminer. On y trouve de nombreux fragments de
Crypturide indéterminés (seulement quelques morceaux du C. obsoletus et du C. tataupa
ont été déterminés avec assez de certitude), ainsi que des restes de Craw sp, d'un Rallide
indéterminé (n° 24), d'un petit pigeon (peut-être une des espèces déjà citées), de Momotus
sp. (ce n'est guêre le M. ruficapillus) et de beaucoup de passereaux, presque tous méso-
myodes; quant aux acromyodes, aur oiseaux chanteurs proprement dits, qui en général
sont les plus nombreux dans les cavernes (pinsons, etc), il n'y en a que des traces.

Généralement, il n'y a que peu d'ossements qui aient subi plus d'altérations que
ceux des «diverses cavernes»; s'ils sont pour cela beaucoup plus anciens, cela mest pas
certain. Ils comprennent principalement quelques os de Rhea, des fragments d'une grande
espèce ou race de Gyparchus et un os de Cram. Ges os ont été écrasés et se sont con-
crétionnés de nouveau, mais ils ont d'ailleurs la même apparence que les moins bien
conservés des autres os. Les os des autres espèces plus remarquables (par ex. le Chena-

loper pugil) ne présentent dans leur aspect rien de particulier;

; ils ressemblent aux os des

autres especes provenant des mêmes cavernes.

E Museo Lundi. 11. S

Une partie des oiseaux dont les restes se trouvent dans les cavernes, v ont vécu
et sont morts à la place où ils venaient ordinairement se reposer, oll dans leurs nids.
Tels, par ex, plusieurs hibous et surtout le Strirm flammea, probablement divers autres
oiseaux de proie, et en outre le Chetura zonaris, qui, d'après les observations de M. Lund,
passe la nuit dans les cavernes.

Un grand nombre de petits oiseaux ont été apportés dans les cavernes par les
oiseaux de proie, notamment par Veffraie, comme M. Lund le mentionne à plusieurs re-
prises dans ses mémoires (voir la note fl, p. 12 du texte danois). Bien qu'ils soient fort
nombreux, ce mest cependant que peu de chose en comparaison des grandes masses de
petits mammifères. Beaucoup d'os de petits oiseaux et aussi d'oiseaux de grandeur mo-
venne, ont séjourné dans l'estomac des oiseaux de proie et en portent les marques, qui
ont été décrites par M. Steenstrup). Quantité dos qui ne portent pas de ces marques
peuvent bien avoir suivi le même chemin, comme les sucs gastriques ne les corrodent
‚pas dans tous les cas. OQuelques oiseaux ont bien aussi été entraìnés dans les cavernes
et déchiquetés par les oiseaux de proie, sans que ceux-ci aient avalé tous leurs os. HI
nv a que très peu d'ossements qui portent des marques de dents de carnassiers.

Beaucoup d'ossements, en partie d'espèces qui ne peuvent avoir séjourné dans les
cavernes, sont entiers ou ont seulement été brisés pendant les fouilles ou dans le long
transport. Ils ont cependant, au moins en partie, été apportés dans les cavernes par des
oiseaux de proie, mais il y en a certainement un grand nombre provenant d'oiseaux qui,
d'une manière ou de autre, ont pénétré dans les cavernes, et n'ont pu en ressortir.

Sur le sol des cavernes on trouve fréquemment des os frais, quelquefois même
avee des tendons desséchés. Ils y ont été apportés principalement par les hibous, mais
en bonne partie aussi des diverses manières mentionnées plus haut. Les crànes et autres
parties fragiles sont ici souvent bien conservés. Les os de cette catégorie sont indiqués
chez les différentes espèces auxquelles ils appartiennent sous la rubrique «de date récente» ;
les espèces qui ne proviennent pas d'anciennes couches sont énumeérées dans la liste
(p. 20—b1) de ee qui a été trouvé dans les cavernes en fait d'os frais; elles ne figurent
pas sur la liste principale p. 3—S8.

On trouvera, p. 12 et suivantes, un apercu du contenu des différentes cavernes;
pour la Lapa da Eserivania Nr. 5, p. 12, on m'a indiqué que celles des espèces de la
liste p. 3—8 qui ne s'y trouvent pas, tandis que, pour les autres cavernes, les listes des

pages 13 et suivantes donnent le contenu de chacune delles.

Les déterminations des espèces, dans ce mémoire, s'appuient dans les détails
principalement sur la collection assez considérable que M. Lund avait formée des sque-
lettes des oiseaux actuels du Brésil. L'auteur a en outre mis à profit les os de beaucoup
d'autres oiseaux, en partie appartenant au Musée, en partie de sa propre collection.

IL m'a pas été rendu compte des comparaisons et des exelusions qui ont conduit
aux déterminations. Lauteur n'a traité un peu autrement que les oiseaux qui ne pouvaient
être rapportés directement aux formes dont il disposait comme termes de comparaison.

Sur les marques que portent les os qui ont séjourné dans L'estomac des oiseaux de proie, et sur leur
importance pour la géologie et Farchéolagie, Vid. Medd. Naturh. Foren. 1872, p. 213— 236.

Les os qui s'accordent parfaitement avec des espèces vivant actuellement dans les
environs de Lagoa Santa sont inserits sous les noms de ces espèces. L'auteur ne prétend
pas par là que de telles espèces, déterminées d'après des os ou des fragments d'os, puissent
se distinguer de formes voisines dans d'autres contrées ou de proches parents peut-être
éteints. L'assertion contraire serait plus vraie. Mais la grande ressemblance générale qui
existe entre la faune ornithologique des cavernes et la faune actuelle, donne le droit de
conclure qu'on ne se trompera pas beaucoup même dans des déterminations plus précises
en proeédant comme on la fait ici.

Feu M. Lund a déterminé lui-même quelques-uns des oiseaux des cavernes;
mais il n'a été en possession de la plus grande partie de ces restes qu'après avoir
terminé le petit mémoire dont un extrait seul est imprimé. Parmi les os trouvés plus
tard, il n'y en a que quelques-uns de determinés dans son catalogue manuscrit; il en
avait seulement séparé un assez grand nombre comme appartenant à des oiseaux, et il
en restait beaucoup qui élaient mêlés avec des ossements d'autres animaux. Les déter-
minations de M. Lund sont toujours citées dans le mémoire danois; elles sont ordinairement
exactes, et les erreurs commises sont, à une ou deux près, d'une nature telle, qu'il est
difficile de les éviter si Pon n'a pas, pendant des années, comparé entre eux un grand
nombre d'os d'oiseaux.

nas
+ is =
ebripedst

is

ii i úitsr,

O Winge: Fingple fra Anoglehuter + Braswlren

PototyyyrMecht & Crone

Winge det

Np
je
DN ' hik ef

AA
CY ie, 4

AEEA Hi
BNA

| Gel BEET Á
d5 vib k Nt De, k
ike Pi | E
ik AN, op ni AN bl
NA OI PATA hk

ú fabr MUK Perk ie brrr
RK ' Í ed, ME EN | h
pike ‘ a Arkadi Md 4140 rrd A NN,
ì B B Uh Harn ig sf rige "t, bien Dh del by L
Kr D An EA EMD He ho Al ì

CN er Art
Len af AN ie \ í rie
Ik se id} HEA a EE À ch Nin Vo Ù er PIL
EES 7 , Ee, valt et „ain ME ke ON ee 4 î
ET EN A WEL VA AED En ee EN PIED, teel LN k,
Lat: Padt je MOEREN ka MR 0 ARS RE he DIR er nh
Te LRT ee IR PK BAN MAD RI 7 te al a,
Ì EN, d hed! it KN fe, | EEN 14 rr er HA pe Ju dlgaek us
Me AL dal Lan ve Ì ter ) en or bo it Nef AIN df ( lr:
Sar H Er, pe k € Mi ee Á Y af der, eas An Uil 5 Id INA
ary ï _ {A 4 Ï Kn AS hep Ie, Í NR dd í
ú í 7 Valt ke Kind p e Pek i/ LN XA NA de H
arr et Á lr is Ar ik f af N
fi f @ \ . Ar 6 ï ele et At n
ï ’ í fi Wi ) MA \ | \ N Eed
ì \ jd en, dl BN he Ki
f P Vn \ d hi Á A
qr { ii N Dit ï LAN
1 Ì \ ft Ee h üd / y KANN
dik w ' &{ hj hj
VEL m4 hok
e Î ’ ie Vd
Î \ fi | EA)
4 À
k L Ì Ned |
LN e Pi A
' í
f 4 14 é ,
" ' 0) ANA
Cujd kul.
EA FA
vr # E |
er + Á
el MEH
EA hi. & R
var Vl
| Ì
bt? A Ld
s, re [id
u
As
A
Ï Ik
der
w
t
í Ng
ï \ je L
Welt Ary 2
A EELT A

\ tn EN ) be
Erne E teg

1 f

BAST PAK
lie Pe,

_ ie f ed KAT
LE
Bd hert ve Matin

Ep
î
‚Pe

od
| dk PDA

ELL

5) „088 00016

SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES