SSS SA — 8 0 9 ZHuandbog om Frugtabl og Cræplantning for de NRordvestlige Stater, * af Niels E. Hanſen, B. Sc. X44909G0GGGGOGGGLGGGDG0OD00GIo DIGG DLG92L9L DDV Chicago. Skandinavens Boghandel. 1390. eee "LIBRARY OF CONGRESS. 5 9 Da. Shelf SÅ E | Chan. — — gg ———————— UNITED ) STATES OF AMERICA. Haandbog om Frugtabl og Cræplantning for De Mordvestlige Stater, af 5585 n Niels E. Hanjen, B. Sc. DØ Chicago. ; Xe. Skandinavens Boghandel. 1890. COPYRIGHT 1890 BY THE ÅUTHOR, ALL RIGHTS RESERVED. A Fi å Fr * Fe Forord. Indvandrere fra det gamle Land har meget Nyt at lere med Henſyn til Frugtavl og Treplantning, naar de ankommer til de nordveſtlige Stater. Dette grun— der ſig paa den ſtore Forſkjel imellem et Kyſtklima og et Indlandsklima. Det vilde derfor være godt at gjøre fig befjendt med endel af de vigtigſte Erfaringer, ſom er bleven vundet gjennem ſtor Bekoſtning af de eldſte Settlere i de forſkjellige Egne af det ſtore Nordveſten. At fremme Frugtavl og Traplantning i de nordveſt— lige Stater har jeg gjort til mit Livsarbeide. Efter et fireaarigt Studium af disſe Emner paa Jowa State Agricultural College“ i Ames, Jowa, og ſenere prak— tiſk Erfaring paa to af Jowas ſtorſte Planteſkoler, har jeg ſkrevet denne lille, kortfattede Haandbog med Haab om, at den vil blive læft og modtaget med Velvilje af den ſkandinaviſke Befolkning. Bogen er ſerlig afpas— ſet for Jowa, Illinois, Wisconſin, Minneſota, Syd— og Nord Dakota, Nebraſka, nordlige Misſouriſ og Kan— (3) 3 ſas; dog er meget af dens Indhold ogſaa anvendeligt i andre Stater. Jeg benytter denne Leilighed til at takke min hoiag— tede Lærer, Professor J. L. Budd, ved Jowa State Agricultural College,“ en Mand med mange Aars praktiſk Erfaring og berømt ſom en af de hoieſte Au— toriteter i disſe Fag i de Forenede Stater. Niels E. Hanſen, B. Se. Des Moines, Jowa, Marts 1890. Fordbær (Strawberries.) Det paaſtaaes, at de amerikanſke Jordbee er de bed— ſte i Verden med Henſyn til Kvaliteten. Alle disſe mange forſtjellige Slags er bleven frembragt af de vilde Jordbær ſiden Aaret 1834. Jnævnte Aar frembragte Mr. Hovey i Masſachuſetts den forſte forbedrede Slags (ſom blev kaldet Hovey's Seedling) ved at krydſe (hybridize) den vilde amerikanſke Jordbær med en me— get ſtor vild Art fra Sydamerika. Paa denne Maade forenedes nogenlunde den fine delikate Smag af den lille vilde amerikanſke Art med Storrelſen af den fra Sydamerika. Dette var et meget ſtort Fremſkridt i Jordbeerdyrkningen. Nu har vi Hundreder af forſkjellige Slags. Denne Methode at frembringe nye Slags ved Kryds— ning har været meget brugt baade i Europa og Ame⸗ rika, og ſtore Reſultater er opnaaet; men i denne Bog kan der ikke gaaes nærmere ind paa dette interesſante Emne. Paa Grund af den ſtore Forſtjel i Klimaet trives de Slags Jordbær, ſom ſtammer fra de oſtlige Stater, ſjeldent her i Veſten, og de europeeiſke Arter trives endnu mindre her. Flere nye Arter, frembragt i de veſtlige Stater, ſaaſom Jessie og Bubach's No. 5. tegner til at gjore Lykke paa mange Steder. 60 3 Prof. J. L. Budd og andre erfarne Havebrugsmeend anbefaler meget for Veſten at plante to Rader Crescent Seedling afvexlende med en Rad Downer's Prolific. Crescent er vel den meſt frugtbare af de ældre Slags og dyrkes i ſtore Arealer for Markedet. Men plantet alene, berrer den kun lidet, fordi Blomſten er ufuldſtendig, d. v. ſ. der frembringes ikke Blom— ſterſtov (pollen) nok til at befrugte Blomſterne. Denne Mangel afhjælpes ved at plante den tæt ved en anden Art, ſaaſom Downer's Prolific, ſom frembringer en Overflod af Blomſterſtov. Capt. Jack eller Wilson kan ogſaa benyttes dertil. Vinden ſamt Bier og andre Inſekter hjælper til i dette Stykke. Jorden ploies helſt om Efteraaret og harves godt om Foraaret. Naar Jorden er i god Tilſtand ſettes Plan— terne i Rader, 4 Fod fra hverandre og med 18 Tom— mers Mellemrum i Raden. Brug kun unge, kraftige Planter; gamle Planter er praktiſk værdiløje. Plant helſt med en Spade eller dibble, og tryk Jorden meget faſt om Rødderne. Hold Rødderne fugtig i et Spand med lidt Vand i, medens Plantningen foregaar. Man maa plukke alle Blomſterknopper af, fordi det ſveekker Planten at blomſtre og bære det forſte Aar. Hele Sommeren igjennem lader man Rankerne danne en tæt ſammenvoxet Matte paa en Fods Bredde. Jor— den mellem Raderne renſes godt og ofte, helſt med en Planet Jr. Horse-hoe eller lignende let Kultivator for en Heſt. Tæt ved Planterne maa Jorden bearbeides meget grundt for ikke at beſkadige Rødderne. For at e opnaa gode Reſultater, maa man fritage Planterne for Kampen med Ugrasſet. Sent paa Hoſten tildæffes Planterne med et let Lag Straa eller gammelt frofrit Prairie -He (Sorghum og Cornstalks kan ogſaa bruges.) Mange Aars Erfaring har viſt, at en ſaadan Vinterbeſkyttelſe er abſolut nødvendig for at opnaa gode Reſultater. Herved for— hindres ikke Planterne fra at fryſe; men idelig Optøen og Tilfrysning undgaaes. Om Foraaret, naar Froſten er ude af Jorden, tages Straaget af Planterne og leg— ges ind imellem Raderne, ſaa at det danner et tykt Lag. Herved holdes Ukrudtet borte, Fugtigheden ved— ligeholdes og man faar en ren Gang at bruge, naar Frugten plukkes. Hoſten er ofte flere tuſinde Kvarts pr. Acre. Efterat Berene er plukkede, bearbeides Jorden imel— lem Raderne og holdes fri for Ukrudt. Hvert Efteraar tildekkes Planterne ſom ovenfor omtalt. Det betaler fig ikke at hoſte mere end tre Aar fra det ſamme Stykke, og ſtorre Gartnere hoſte i Regelen ikke mere end to og nogle blot et Aar. 6 Enhver Jordbund, der frembringer godt Korn, er pasſende for Jordber. Enhver Farmerfamilie burde have en rigelig Forſyning af denne udmerkede Frugt, iſeer da den er ligeſaa let at avle ſom Poteter eller Korn; men det er kun undtagelſesvis, at der findes en god Forſyning af denne Frugt paa Veſtens Farme. Et gammelt Stykke kan fornyes ved at ploie Jorden imel— lem Raderne, jætte de unge Planter deri, og jaa ploie op de gamle Rader. Den her fremſtillede Fremgangs— LEE maade giver det ſtorſte Udbytte i Forhold til Arbeidet. Paa Veſtens Farme burde Arbeidet i Haven jaa meget ſom muligt indrettes ſaaledes, at Heſtekraft kan anven— des til Jordens Dyrkning. En Veſtens Prairiefarmer, med ſine mange Acres Land, liker ikke at tage en Hakke i Haanden for at hakke i Haven. Naar man blot har et lidet Stykke Jord tilovers for Jordberdyrkning, kan Planterne ſœettes i Beder 4 Fod bred, med 3 Rader i hvert Bed, og Planterne 15 Tom— mer fra hverandre. Imellem Bederne levnes der et Mellemrum paa to Fod. Rankerne fjernes, ſaaſnart de ſkyder ud, og man hakker og (uger omkring Planterne jaa ofte ſom nødvendigt. Denne Fremgangsmaade frembringer ſtore og ftærfe Planter, og med god Pas— ning kan der avles godt fra ſamme Sthykke i en fem a jer Aar. Men der fordres forholdsvis mere Arbeide og er blot at anbefale for ſmaa Haver. Naar man planter Jordbær, maa man være fiffer paa, derſom Blomſterne er ufuldftændige (pistillate), ligeſom med Crescent, at der tillige plantes en anden Slags (staminate) ved Siden af, ſom har Blomſter— ſtov nok til at befrugte den. Derſom denne Forſigtig— hedsregel ikke iagttages, bliver Hoſten forholdsvis me— get liden. Hindbær eller Bringebær (Raspberries.) Hindbær er meget let at avle og frembringer udmer— ket Frugt i ſtor Mengde, naar Jordbærtiden er forbi. De europeiſke Arter er ikke haardfore nok i Veſten, men der findes mange udmeerkede amerikanſke. God Jord 3 med Ly for de ſydlige og ſydveſtlige Vinde og godt Af— lob for Vandet er bedſt. Jorden bor ploies dybt om Efteraaret og harves godt om Foraaret, inden man planter, Af Hindbær haves to Hovedarter, nemlig forte og røde. Hvert Sfud er toaarigt d. v. ſ. vokſer op et Aar, bærer Frugt det neſte og dor jaa. Skjer ud tidlig om Foraaret alle de gamle Skud, ſom har baaret Frugt og tillad blot fra tre til fem nye Skud at vokſe op fra hver Plante. Alle andre bort— fjernes, ſaaſnart de er en fem a jer Tommer høie. Sorte Hindbær (Black Cap Raspberries.) Disſe bære fort Frugt og formere fig ved, at Top— pen bgier fig over til Jorden og ſlaar Rod. J Plante— ſkolerne hjælpes denne Proces ved at kaſte lidt Jord pan Spidſen tidlig paa Efteraaret, for at holde den i faſt Stilling, medens den ſlaar Rod. Neeſte Foraar kan man da grave op de nye Planter. Ver forſigtig med Plantningen. Tuſinder af Plan— ter fvæles hvert Aar ved at plantes for dybt. Knop— pen i Rodklyngen ſkal blot ſettes en Tomme under Overfladen. Planten ſettes i en liden Fordyb— ning, der ſenere fyldes op med Jord efterſom Plan— ten vokſer. Den korte Stilk af det gamle Skud lader man folge med, blot for at man bedre kan haandtere de unge Planter. Den nye Vaekkſt er fra Knoppen i Rod— klyngen. Plant om Foraaret i Rader, 6 Fod fra hverandre, og med 4 Fods Afſtand i Raderne. Hold Jorden los og Ukrudt borte ved god Kultivering. Naar de unge fo fys SSR Planter er bleven en 2% a 3 Fod haoie, afſtjeres Spidſen, og da kommer der ſnart Sidegrene. Naar disſe er vokſet ud til en Fod eller mere i Længde, af— ſkjeeres Spidſen. Dette Arbeide gjores meget hurtigt med en lille Haandſigd eller Kornkniv. Planterne bli— ver ved denne Fremgangsmaade ſtive og holder ſig lige uden anden Hjelp. Naar dette ikke iagttages, blive Skudene for lange og fvære i Toppen og ſkades let af Uveiret. J Almindelighed ſkjceres de omtrent en tre Gange i Sommerens Lob. En anden meget god Maade er at jætte en Treſtang ved hver Plante, altſaa 4 Fod fra hverandre, med en kortere Stang imellem hver af disſe. De unge Skud bindes lige op til de lange Stenger det forſte Aar. Det andet Aar boies de over imod de mindre Stænger og bindes til dem, og de nye Skud bindes til de lange Stenger. En ſtadig Afvex— ling holdes ſaaledes vedlige. Denne Methode er ſeer— lig beregnet for ſmaa Haver; ikke for Markkultur. Det er godt at lægge et Lag grov Gjodning imellem Ra— derne, naar Frugten har naaet halv Storrelſe. Rode Hindbær (Red Raspberries.) Disſe bære rod Frugt og formeres ved de talrige Rodſkud, ſom ſpringer op omkring Planterne. De plantes i Rader, 6 Fod fra hverandre og med 3 Fods Afſtand i Raderne. Jorden holdes los og Ukrudt borte. Hvor man ikke onſker Rodſkudene til at plante andetſteds, behandles de ſom Ukrudt og fjernes med Plo— ven eller Hakken. Beſkjering er ſom for forte Hindbær. Rode Hindbær er mere more og bløde og anſees af r de fleſte Folk at være af en mere delikat Smag end de forte Hindbær; men fædvanligvis giver de ikke faa ſtor Afkaſtning. For Markedet er de ſorte Hind— ber i Regelen mere indbringende. Shaffer's Colossal anſees at vere en Krydsning af disſe to Arter. Den ſlaar Rod fra Toppen ligeſom de ſorte Hindbær, men Frugten er af en egen morkerod Farve. Den er ſtor og af udmerrket Kvalitet, giver god Afkaſtning og har en kraftig Væftt. J Minneſota, Dakota og nordlige Jowa vil det be⸗ tale fig at lægge Hindbeerbuſkene ned om Vinteren og beſkytte dem med Jord, ligeſom man gjor med Bromber. Rode Hindbær kan, ligeſom Bromber, med Lethed formeres fra Stiklinger fra Roden. Brombær (Blackberries.) Der er ſtore Plantager af Brombeer ved flere af de ſtorre Byer, og der er neeſten altid et godt Marked for Frugten. Brombær er en fin og ſaftig Frugt og mod— nes neeſt efter Hindbær. Behandlingen er omtrent den ſamme ſom den forſt an— givne for Hindber. De taaler bedre end andre Frug— ter at vokſe, hvor der er lidt Skygge, og kan plantes paa Nordſiden af en Lund, eller paa aaben Mark i god Jord, helſt med Beſtyttelſe mod ſydlig og ſydveſtlig Bind. Planterne udjættes i Rader, 7 Fod fra hver— andre, og 3 til 4 Fod fra hverandre i Raderne. De ſtyder op fra Roden ligeſom rode Hindbær, og nye Planter kan faaes ved at omplante disſe Rodſkud. Be— dre Planter kan faaes fra Rodſtiklinger. De ſkjeres Sa HØRER om Efteraaret og bor ikke være mindre end en fjerdedels Tomme i Tverſnit og 4 til 6Tommer lange. Vinte— ren igjennem opbevares de i fugtig Sand i Kjelderen, eller graves ned udenfor ligeſom Frugttreer. Tidlig om For— aaret udſettes de paa det dertil beſtemte Sted eller tæt ſam— men i Rader, hvorfra de ſaa kan omplantes det neeſte Aar. Det forſte Aar kan der plantes Kjokkenſager imellem Raderne. Brombeer bufke bejfjæres og kultiveres paa ſamme Maade ſom for er angivet for Markkultur af Hindbær. Hvert Efteraar legges der et Lag Gjod— ning mellem Planterne, og Jorden kultiveres godt om Foraaret. Tidlig hvert Foraar bortſkjeres alle de gamle, dode Skud. Under Central-Jowas Breddegrad og nord derfra er det altid bedſt at lægge Brombeerbuſke ned om Efter— aaret og tildeekke disſe med lidt Jord til Beſfyttelſe mod Vinteren. Naar dette gjores, bliver der en god Hoſt hvert Aar. Naar dette ikke gjores, kan man ikke vente nogen god Hoſt mere end et Aar af fem. Dette Arbeide lader fig let gjøre og foretages i ſtor Maale— ſtok i Wisconſin og andre nordlige Stater. Om Efteraaret forend Jorden begynder at fryſe, gra— ves der lidt Jord fra den ene Side af Roden, og Bu— ſkene bøjes over til den Side helt ned til Jorden og tildæffes med lidt Jord. Nogle af Rodderne tabes, men det er af ingen videre Skade. Buſkene maa bgies i Roden og ikke i Toppen, da Toppen ikke lader fig boie meget. Med lidt Forſigtighed vil man undgaa at bræffe Toppen. To Mænd (med Handfſker) arbeider bedſt ſammen; den ene med en Spade og 5 den anden med et Høgreb til at boie Toppen over. Om Foraaret borttages Jorden, Toppen løftes op, og Jorden kaſtes tilbage ved Fødderne. Dette Arbeide betaler fig rigeligt ved en forøget Højt af ſtore, ſaf— tige Ber. Dewberries. Dewberries er en Art Bromber, ſom vokſer langs med Jorden. De kaldes ogſaa Oreeping Blackberries (krybende Brombeer). Det er forſt i de ſenere Aar, at man har begyndt at lægge Vegt paa deres Dyrkning. Da Planterne vokſe faa nær Jorden, er det let at be— ſkytte dem om Vinteren. De formere fig paa ſamme Maade ſom forte Hindbær; altſaa maa den ſamme Re— gel iagttages ved Plantningen. De plantes om For— aaret 6 Fod fra hverandre i Rader, og Raderne 8 Fod fra hverandre. Naar Rankerne har opnaaet en Længde af en 30 Tommer, afhugges Spidſerne, og man lader ſaa Rankerne danne en ſammenvokſet Rad. Om Efteraaret tildeekkes de med et Lag Straa, lige— ſom med Jordbær. Om Foraaret lægges Straaet paa Jorden under Rankerne for at vedligeholde Fug— tigheden og holde Bærene rene. Man lader 3 til 5 Hovedranker blive ſtaaende paa hver Plante. Lucretia og Windom er to af de bedſte Slags. Windom Dewberry, fra Cottonwood County, Minne— ſota, vokſer ikke ſaa nær Jorden ſom Lucretia, men vokſer mere opreiſt. Den anbefales ſom en god Frugt. Endnu har den ikke været prøvet meget paa andre Ste— der. Det ſamme kan bemeerkes om Lucretia Dew— SV Ege berry, ſom ſiges at være funden i Virginia. Denne Plante er bleven en Del forvekslet med andre Slags, jaa man bor omhyggelig ſoge at faa den ægte. Ribs (Currants.) Denne ſunde Frugt avles med Lethed og bor findes i enhver Have. De hvide Ribsbeer har en mildere Smag og er bedre at ſpiſe raa, end de rode, ſom bruges meſt for Nedſyltning. En god Plads for Ribsbuſfke er et Sted, hvor der er lidt Beſkyttelſe mod hede Vinde og Solen paa den varmeſte Tid af Dagen. Ribsplanten ſtammer fra et koldt Klima, og bor beſkyttes mod de hede Sondenvinde paa de Steder, hvor disſe forekommer. Dette kan ſke ved en Rekke lavtvokſende Trer, og ſelv et Plankegjeerde vil give al den nødvendige Skygge for flere Rader, naar disſe løber Oſt og Veſt. Jorden plaies dybt og harves godt for Plantningen. Sterke et-aarige Skud med gode Rodder er at fore— træffe. Toppen beſkjceres og beſkadigede Rodder af— ſkjceres med en ſfkarp Kniv. Ribsbuſken tager haardt paa Jorden, og hvert Aar maa Jorden dekkes med et tykt Lag gammel (gjeret) Gjodſel mellem Planterne. Jorden maa nemlig holdes ſaa rig ſom muligt for at opnaa de bedſte Reſultater. Dette Lag Gjodſel holder ogſaa Jorden kjolig og fug— tig, ſelv under ſterk Torke. Fra hver Plante maa der kun tillades at vokſe fra 5 til 8 Skud. Alle overflødige Skud ſkjeres bort. Hvert Aar forkortes alle de unge Grene fra til z af deres 3 Længde. Herved fremkommer mange Sidegrene, ſom bærer Frugt; men der maa ikke ſkjeres for nær, da dette frembringer Trevekſt og ikke Frugt. Efterſom Bujfene bliver ældre, bortſkjcerer man de gamle Skud og lader de unge Skud komme i deres Sted. De rode og hvide Ribs bærer Frugten paa Grene, ſom er to eller flere Aar gamle. Solbær (Black Currants) bærer den bedſte Frugt paa Grene, ſom er et Aar gamle. Altſaa bør Gre— nene, ſom har baaret Frugt, bejfjæres faa, at der bli— ver en kraftig Vekſt af unge Grene. Mange Folk holder ikke af Solbær, men den ftærfe Smag kan fjer— nes ved kogende Band. Black Naples og Deseret er gode Sorter af Solbær. Ribsbuſke kan ogſaa holdes i Form af jmaa Træer ved, at man lader blot et Skud vokſe. Man fjerner alle Knopper fra den nederſte Del af dette ene Skud, ſaa at det danner en Stamme. Disſe ſmaa Træer, ſom bli— ver en 5 til 6 Fod høie, maa i Forſtningen ſtottes ved at bindes op til Træftænger, ſom ſettes i Jorden tæt ved Roden. Ribsbuſke formeres ved Stiklinger. Disſe jfjæres om Efteraaret (ſidſt i Auguſt eller forſt i September) og plantes tæt ſammen i Rader med den øverfte Knop lige med Overfladen. De ffjæres en 8 Tommer lange, og Jorden trykkes faſt omkring den nederſte Ende for— end Hullet fyldes til. Sildigt om Efteraaret dekkes Stiklingerne med et Lag Gjødfel eller frofrit Prairiehø. Meget tidlig det neſte Foraar borttages dette, da Stik— lingerne begynder at vokſe under en lav Temperatur. SENE RESEN Stiklinger fan ogſaa jætteg om Foraaret, men i Rege— len ſpire de da ikke fuldt faa godt. Ribsbuſke kan ogſaa let formeres ved Afleggere i Juli ligeſom Vinranker og Roſenbuſke. Currant Worm. — Denne er en liden lyſegul Orm, ſom forterer Bladene paa Ribs- og Stikkelsbeerbuſke i Juni. Saaſnart Ormene viſer fig, ſtover man Bla— dene med powdered white hellebore hver Dag, indtil Ormene forſvinder. Tor, nyleſket Kalk bruges og— ſaa med Held, men hellebore er bedſt. Stikkelsbeer (Gooseberries.) Stikkelsbeerbuſke plantes og behandles paa ſamme Maade ſom Ribsbuſke. J Europa, og i Serdeleshed i England, er der mange Hundrede forſtjellige Slags Stikkelsbeer, mange af dem med meget ſtor Frugt; men der er ingen af disſe, ſom taaler Ind— landsklimaet her i Nordveſten. Der gives flere haard— fore amerikanſke Sorter, men Frugten er mindre. Man haaber at faa bedre Sorter med Tiden ved at krydſe de haardfore amerikanſke med de ſtore europeiſke Stik— kelsber. Stikkelsberbuſke trives bedſt paa en Skraaning imod Nord, ſaa at de faar lidt Beſkyttelſe mod den brendende Sol om Sommeren. Dog vokſe de ogſaa godt paa aaben Mark. Buſkene formeres let om Sommeren ved Afloeggere, ligeſom Vinranker og Roſenbuſke. Dog be— hover man hverken at vride de unge Skud, faa Saften begynder at lobe, eller at ſkjcrre en Tunge“ eller et Snit i dem, da de unge Skud ſlaar Rod med 8 megen Lethed. Førend Buſkene plantes, borttages alle Knopper paa den Del af Stammen, ſom kommer til at være under Jorden; dette gjores for at forebygge de overflødige Skud, ſom ellers vokſe op fra Roden. Alle Grene, undtagen de tre bedſte, bortſkjcres, og disſe tre beſkjeeres inden Buſkene plantes. Man tillader en eller to ſtcerke Grene at vokſe ud fra hver Hovedgren det forſte Aar. Mange, ſom leſer dette, har kanſke gamle Stikkels— berbuſke, ſom er blevne meget tætte i Toppen og har baaret meget lidet eller ingen Frugt i flere Aar. Den bedſte Plan er jaa at afjfjære Bujfene helt ned til Jor— den om Efteraaret eller tidlig om Foraaret. Jorden omgraves omkring Buſkene og forſynes med Gjodning. Unge, kraftige Skud vokſe op, af hvilke tre eller fire af de bedſte tillades at danne den nye Top. Vindruer (Grapes). Vindruer kan avles lige ſaa let ſom Poteter, og dog er der mange Farme, hvor denne deilige, ſunde Frugt neſten er ukjendt. Hoit, tørt Land er det bedſte, da dette undgaar den ſildige Foraars- eller tidlige Ef— teraarsfroſt og giver den nødvendige Cirkulation af Luft iblandt Rankerne. Paa ſaadan Jord modnes Druerne bedſt og Frugten bliver af den bedſte Kvalitet. Paa rigt lavt bottom land gjor Rankerne en frodig og ſteerk Voekſt, men Frugten bliver ikke af faa fin Kvalitet. Hvis ikke Jorden er for mager for Mais, behoves der ingen Gjodning de forſte faa Aar. Frugtavl. 2. len «SAT ER For at bearbejde Jorden rigtigt, maa man pløie dybt, helſt om Efteraaret, og harve godt om Foraaret. Plantningen bor foretages om Foraaret, naar Jorden er i god Stand, og Rankerne ſettes 8 Fod fra hveran— dre paa hver Kant. Grav ſtore Huller, 18 Tommer dybe, og brede nok til at Rodderne kan ligge i naturlig Stilling. J Forſtningen tildekkes Rodderne med kun en 3 a 4 Tommer Jord; men efter ſom Planten vokſer fyldes Hullet ſaa, at naar Efteraaret kommer, vil Hullet være fuldt. Dyb Plantning er nødvendig i det torre Prairieklima, for at ikke Rødderne ſkal blive øde- lagte af Vinterkulden, eller udtørrede af Sommerens Torke. En ſteerk aarsgammel Ranke er den bedſte Storrelſe at plante. Førend man planter, beſkjeres Toppen af det unge Træ og tillige afſkjeres alle knuſte og beſkadigede Dele af Rødderne med en ſkarp Kniv. Hold Rodderne hele Tiden fugtige og beſkyttede mod Sol og Vind. Forſte Aar. Jorden bearbeides godt og holdes fri for Ukrudt. Ingen Støtning behøves det forſte Aar, men man kan lade Rankerne ligge paa Jorden. Om Efteraaret beſkjceres Toppene, jaa der kun er tre Knopper tilbage paa hvert Skud, og derpaa kaſtes Jord over for Beſkyttelſe mod Vinterkulden. Ved Beſkjering af Vinranker ſkjcr aldrig tæt ind til en Knop, men en eller to Tommer fra den. Andet Aar. Om Foraaret tages Jorden bort, og ſaaſnart de unge Skud har begyndt at ſpire lidt, bortfjernes de alle, undtagen de to ſteerkeſte. Man laver nu en Hæf ved at jætte Gjerdeſtolper 20 Fod fra hveran— r 6 dre i Raden, og feſte to Staaltraade til dem; den vverſte Staaltraad fire og en halv Fod fra Jorden. Bind Vinrankerne lige op til Staaltraadene. Lad Ra— derne og Hæffen lobe Syd og Nord, jaa Solen har god Adgang til Frugten. Bearbeid Jorden godt og hold den ren og los. Om Efteraaret, efterat Bladene er faldne og førend Jorden fryſer, beſkjcres Sidegrenene, jaa der kun er 3 Knopper igjen og Hovedrankerne af— kortes, jaa de kun bliv 4 eller 42 Fod. Rankerne boies ſaa over og tildæffes med Jord. Paa Central: Jowas Breddegrad og længere ſydpaa er det tilſtrekke— ligt for haardfore Sorter ſom Concord og Worden blot at tildæffe Rodderne og Enden af Rankerne (d. v. ſ. de unge Skud) med lidt Jord. Tredie Aar. Tag Jorden bort og bind Rankerne i ſkraa Stilling til Hekken. Dette gjores for at ud— vikle Sidegrenene, da disſe derved faar en mere lige Del af Næringen. Man tillader nu en ny Ranke at ſkyde op fra Roden og binder den ret op. Dette Aar vil der hoſtes en god Avl. Jorden bearbeides godt, og ſerlig holdes Ukrudt borte under Rankerne, ſaa at Frugten kan faa Solſkin og Luft. Om Efteraaret beſkjeres Hovedrankerne til 4 a 5 Fod, og Sidegre— nene til 3 a 4 Knopper; tildæf med Jord ſom for be— ſkrevet. Folgende Aar. Hvert Efteraar maa Rankerne lægges ned og beſkyttes med Jord. Det lønner fig rigeligt at gjøre dette, idet man da er ſikker paa at faa Frugt, og man faar en meget ſtorre Hoſt hvert Aar. Tre Tons Vindruer pr. Acre er blot en almindelig god Hoſt for Concord, og fire Tons er ikke en ualmindelig Højt. Andre Slags, f. Ex. Worden, bære fuldkommen ſaa meget og bringe i Regelen en bedre Pris. Efter en 6 a 7 Aar bortſkjeres de gamle Ranker, men man har altid en eller to unge Ranker vokſende op fra Roden til at erſtatte de gamle, efterſom de bortifjæ- res. Man bor ikke have mere end tre bærende Ranker paa en Rod. Alle de nye Skud beſkjeres hvert Efter— aar til fra to til fem Knopper, efterſom de er ſteerke. Efterlad ikke alt for mange ſmaa Sidegrene, ſaa at der bliver for megen Frugt, og ſfjer helſt bort alle ſvage Skud. Den bedſte Tid at beſkjere Rankerne er altid om Efteraaret, efterat Bladene falder og forend Jorden fryſer. Paa den rige Prairiejord behoves in— gen Gjodning i de forſte 8 a 10 Aar. Hold altid Ukrudt borte og hold Jorden los. Vinranker, Græs og Ukrudt enes ikke godt ſammen. Man maa ikke til— lade, at unge Ranker bære for megen Frugt, da de ofte ſkades meget derved. Naar de er eldre og har kraftige Rødder, kan de bære en ſtorre Avl uden at tage Skade derved. En Vingaard under god Behandling vil give et ſtort Udbytte i mange Aar. Den her antydede Fremgangsmaade er praktiſk og letfattelig og har givet udmerrkede Reſultater i Prakſis. Behandling af eldre, forſemte Vin⸗ ranker. J mange Tilfælde vil det være bedre at plante en ny Vingaard. Skjer bort alle Rankerne, undtagen to eller tre af de bedſte, ſom har de fleſte unge Skud af ſidſte Aars Veet. Beffjær alle de unge Skud, ſaa der kun findes 3 til 5 Knopper igjen paa hvert 1 Skud. Dette vil ſikre en god Højt til neeſte Aar. Grav op alt Gres og kultiver Jorden ſtadigt, jaa den hol— des los og i god Stand hele Sommeren. Naar Rankerne er meget lange, er det bedſt at hugge dem alleſammen af helt nede ved Roden om Efter— aaret. Om Foraaret kommer der mange unge Skud op fra Roden. Man tillader blot to eller tre at vokſe op og de andre bortfjernes, jaa ſnart de viſer fig. De to Skud afklippes i Spidſen, naar de har opnaaet en Længde af 3 a 4 Fod, jaa at der kommer mange Si— degrene. Der kan ventes Frugt det neſte Aar. Formerelſe af Vinranker fra Afleggere om Foraaret. Om Foraaret, naar Jorden tages bort fra Rankerne, graves en Fure, fem Tommer dyb, og en af de unge Ranker lægges langs efter Furen og feſtes til Jorden med gaffelformede Kviſte, ſkaarne af Pil eller Ahorn. J Forſtningen lægges der ingen Jord paa, men efter de unge Skud begynder at ſpire, fyldes der til med Jord, jaa at Furen er fuld til Efteraaret. Man har nu altſaa ligeſaa mange Plan— ter, ſom der var Knopper eller Oine paa Ranken, der nedlagdes. Grav dem op om Efteraaret, ffjær dem fra hinanden og hold dem Vinteren over i fugtig Sand i Kjelderen, eller grav dem ned i Jorden ude paa Mar— ken, ligeſom med Frugttræer, ſom man faar om Efter— aaret. Sommer⸗Afleggere nedlægges i Auguſt Maa— ned. Dette udføres paa den Maade, at et af de unge Sideſkud vrides ner en Knop indtil Saften begynder at viſe fig, hvorefter det unge Skud bpies ned, og den * vredne Del bugtes ned i en dertil udgraven Hulning ved Siden og tildekkes faſt med nogle Tommer Jord. Det bliver ſaaledes kun en liden Del af Ranken, ſom kommer til at deekkes af Jord, idet en ſtorre Del af den lille Stamme nær Roden maa være noget over Jorden og ligeſaa maa Toppen ſtikke op. Der kaſtes lidt gam— mel Gjodning eller Straa over den paafyldte Jord, forat vedligeholde Fugtigheden for de unge Rødder. Til Efteraaret vil ftærfe Rødder have udviklet ſig, og man tager nu op den unge Plante ligeſom for beſkre— vet. Fra en lang Ranke kan man tage flere Aflæggere ved at bugte den paa foran beſkrevne Maade paa flere Steder ned i Jorden; men Ranken maa mellem hver Bugtning bringes nogle Tommer over Jorden. Formering ved Stiflinger. Denne Methode bruges meſt i Planteſkoler, og fordrer en hel Del Ovelſe og Erfaring for at opnaa de bedſte Reſultater. J November, naar man har beſkaaret Rankerne, tager man de unge afſkaarne Skud og |fjærer dem omtrent 8 Tommer lange. Den nederſte Ende afſkjeres lige un— der en Knop, den pverſte en Tomme eller to ovenfor en Knop. Bind Stiklingerne i Bundter pan 100 med Pi— legrene. De nederſte Ender ordnes jevnt, hvorefter Bundterne nedgraves paa et tørt Sted i et Hul, en Fod dybt og med Toppen nedad, og tildekkes med fire Tommer fin Jord, der bringes ind mellem En— derne af Stiklingerne, ſom er øverft. Med Hullet paa en Fods Dybde, og Stiklingerne ca. 8 Tommer lange, bliver der altſaa 4 Tommer Jord ſom Dæfning, naar Grøften fyldes. Naar Vinteren kommer, tildæffes med et Lag Gjodning, to Fod tykt. Om Foraaret, naar Solen begynder at opvarme Marken, tages Gjodningen bort, og Jorden bearbeides fint med en Haandrive el— ler lignende. Begynder Jorden at blive tor, vandes den. Solen varmer Rodenderne, ſom er overſt paa Stiklingerne, og de begynder at ſkyde Rodder, førend Toppen, ſom er nederſt, begynder at ſpire. Saa ſnart den Opſvulming, hvorfra de unge Rødder kom— mer, begynder at danne fig, tages Stiklingerne op og plantes i Rader, tre Tommer fra hinanden og Raderne i en Afſtand af 33 Fod. Jorden ploies meget dybt og harves godt, ſaa at Stiklingerne kan ſtikkes lige ned med Haanden. Naar dette ikke kan lade fig gjøre, ſettes de med en Plantepind (dibble) eller en Spade. Sæt dem ned lidt paa ſkraa, jaa at den overſte Knop er lige med Overfladen. Hold Jorden los og fri for Ukrudt hele Sommeren. Om Efteraaret graves Planterne op og holdes Vinteren over i fugtig Sand i Kjelderen. Rig, los og helſt lidt ſandig Jord med godt Afløb for Band er det bedſte. Denne Methode beſkriver jeg nogenlunde udførligt, fordi den er fortrinlig at anvende med alle Træer og Buſke, ſom ikke har let for at ſlaa Rod fra Stiklinger (cuttings). Forſtjellige Sorter af Vinranker. Europeiſke Sorter Vinranker taaler flet ikke Kli— maet her, men haardfore Sorter med god Frugt har udviklet fig fra de vilde amerikanſke Arter, iſcer ved Krydsning med de fine europeiſke. Concord er en af de ældfte haardfore Arter af ame— r rikanſke Vinranker, og kaldes ofte „the grape for the million,“ hvorved menes, at det er den bedſte Slags for almindelig Brug og Dyrkning. Den nedſtammer fra Kjernen af en vild Vindrue i Concord, Masſachu— ſetts, og bar Frugt for fͤrſte Gang i 1850. Der er plantet flere af denne Slags nu, end af alle de andre tilſammen. Men i de ſenere Aar er der fremſtaaet og gjort Forſog med en hel Del andre, ſom fortjener Op— merkſomhed. For Minneſota, nordlige Jowa og Dakota er Con— cord undertiden for ſildig, efterſom Froſten ofte kom— mer inden den fuldkomne Modenhed opnaaes. Altſaa maa vi ſoge efter andre Sorter, ſom modnes tidligere. Iblandt disſe er Worden, Moore's Early, Lady, Janesville og Cottage. De ſtammer alle, undtagen Janesville, fra Concord, og de fleſte har arvet dens Haardforhed. Moore's Early, Lady og Janesville er de tidligſte og er modne fra to til tre Uger for Con— cord. Moore's Early ligner Concord, men har min— dre Klaſer og ftørre Druer, og dens meget tidlige Mo— denhed og gode Kvalitet bringer en ſtͤrre Pris. Men den bærer neppe jaa meget ſom Worden, ſom er fra ti til fjorten Dage tidligere end Concord, og har ſtorre Klaſer og hvis Druer er ſodere og af bedre Kvalitet. Den er af ſamme ſorte Farve. Worden er meget haardfor, giver en ſtor Højt hvert Aar og holder paa at fortrænge Concord i de nordlige Stater. Lady er en af de hvide Sorter og har en meget ſod og delikat Smag. Ranken er ikke af faa frodig Bæfft ſom Concord og maa beſkyttes godt om Vinteren (alle 2 Vinranker burde have Beſkyttelſe om Vinteren i Nord— veſten, ſom allerede omtalt), men Frugten ſeelges til en hoiere Pris, paa Grund af dens fine Udſeende og deli— kate Smag. Cottage er fort og omtrent af ſamme Storrelſe ſom Concord, men af bedre Kvalitet og modnes paa ſamme Tid ſom Worden. Øen bærer meget godt og fortjener mere Opmærffomhfed, end den hidtil har faaet. Janesville er jærdeles haardfor og ſtammer fra Janesville, Wisconſin. Den hører til en anden Art. Den giver en rig Hoſt og er af frodig Voekſt. Druerne er ſorte, af god Storrelſe og Klasſerne er kompakte; men Kvaliteten minder for meget om de vilde Druer. Der er plantet en ſtor Mengde af denne Slags i Jowa og Wisconſin, men er ved at fortrænges af andre Sorter af bedre Kvalitet. Agawam eller Roger's Hybrid No. 15 er en ſtor morkerod Vindrue af færdeles fin Kvalitet. Den er ſod og af en ſeregen Smag, og ligeſom Salem og flere andre af Roger's Hybrid Vindruerne kan den foldes friſk i Kjeelderen i lang Tid. Andre af disſe Hybrids er Merrimac, Massasoit, Wilder og Goethe. De blev frembragt af E. S. Rogers af Masſachuſetts, omtrent Aaret 1851, ved at krydſe den vilde amerikanſke Fox Grape med to europeiſke Sorter, Black Hamburg og Chasselas. Frugten er ſtor og af fin Kvalitet, men de er ikke nær faa haardfor ſom Concord. Alligevel bor man plante nogle af dem, jærlig Agawam, Salem og Merrimac, da Smagen er omtrent faa god ſom de fleſte California-Vindruer, man kjober. De bor USE MEE plantes i Rader, afvekslende med Concord, Worden eller andre Sorter, ſaa at Blomſterne bliver befrugtet. Ellers bære de ikke ſaa godt. Delaware er en gammel Art. Det er en liden rød Vindrue, ſom er meget ſod og af fortrinlig Kvalitet. Rankerne vokſe langſomt, og de kan plantes lidt nær- mere ſammen end de andre. Delaware maa beſkyttes godt om Vinteren, men det er rigeligt Umagen veerd, da Frugten er af forſte Kvalitet. Endſkjont Frugten betales højere paa Markedet end Concord, maa man dog holde ſig til Worden, Concord, Janesville o. ſ. v. ſom de fordelagtige Sorter for Markedet. Champion er ſort, haardfor og meget tidlig, men Kvaliteten er ikke god. Dracut Amber er meget tid— lig og af rødlig Farve. Den er haardfor og giver en rig Højt; Kvaliteten er derimod ikke Forſteklasſes. Iblandt de nye tidlige Sorter lover Brighton (af rod Farve) og Early Victor (af fort Farve) at blive vær- difulde Arter. Man bor altid vere varſom med at plante meget af nye Sorter, for disſe har været prøvede og har viſt fin Godhed. Der er en Mangfoldighed af andre Slags Vindruer, og der fremkommer ſtadig nye Sorter, men Pladſen her tillader ikke at behandle disſe nærmere. 2Ebleavl i NVordveſten. J de ſidſte to Slegtled blev der af de nye Settlere, ſom kom til de nordveſtlige Prairieegne, ſaaſom nord— lige Jowa og Illinois, Wisconſin og Minneſota, bragt Frugttreer fra det veſtlige Europa og Sſtſtaterne, hvor 3 Luften er fugtig med jevnt Klima, uden pludſelige For— andringer. Disſe Træer vokſe godt i Michigan, paa Grund af de ſtore Indſger. Men i de nordveſtlige Stater, en tuſind Mil fra Havet, er Klima og Forholde ganſke anderledes. Det er et ægte Indlandsklima. Der er ingen ſtore Have til at temperere Luften, og ſom Folge heraf er der hurtige Afvekslinger og ſtore Foran— dringer af Varme og Kulde. Frugttreerne er meget omfindtlige for ſaadanne Omvekslinger. Det har koſtet mange Millioner Dollars at lere denne Kjendsgjerning at fjende. Disſe Træer ſtammer ſaaledes ikke fra det rigtige Klima. Men paa de ſtore Sletter i det oſtlige Europa, et Tuſind engelſke Mile eller mere fra Havet, har vokſet en anden Art af Frugttræer i Hundreder af Aar. I nævnte Egne, hvor Sommervarmen er ſteerk nok for dent corn og Vandmeloner, men Vinterkulden ofte er fra 40 til 45 Gr. F. under Zero, er de klimatiſke Forandringer ogſaa pludſelige og ſtore. J de ſidſte faa Aar er flere Hundrede Slags Wbler bleven indfort fra forſkjellige Dele af Rusland. Det vil naturligvis tage nogle Aar endnu at finde de bedſte Sorter iblandt jaa mange. Wogle vil være bedft for ſydlige Jowa, andre for nordlige Jowa og Illinois, andre for ſydlige Wisconſin, Minneſota og Dakota, medens endnu andre vil finde ſig mere hjemme i nord— lige Minneſota og Dakota. Man maa erindre, at Rus— land er et uhyre ſtort Land med mange forſtjellige Kli— maer. Staternes Havebrugsforeninger (State Horti— cultural Societies) i de ovennævnte Stater har anbe— falet en Del af disſe Sorter; men de ægte Træer er e ikke meget talrige endnu, og man bor være forſigtig, naar man kjober nogen til Prove. Prof. J. L. Budd af “Jowa State Agricultural College“ har gjort det ſtoͤrſte Arbeide i denne Retning, og har allerede opnaaet Reſultater af den ſtorſte Vig— tighed for Nordveſten. Den forſte Indforſel af disſe Træer blev gjort af de Forenede Staters Regjering og blev ſendt af Dr. Regel, Direktor for de keiſerlige bota— niſke Haver i St. Petersburg. Af flere Aarſager var der mange Feiltagelſer ved det forſte Forſog, og Sor— terne var for Storſtedelen fra Kyſtegnene, og her i Amerika blev de heller ikke ſyſtematifk uddelte. J 1878, efter 8 Aars længere Studium af rusſiſke Frugter, ſendte Dr. Regel den forſte af Prof. Budds mange Indforſler. Disſe er bedre i enhver Henſeende, Jær- lig fordi disſe Sorter for det meſte er fra de torre ind— landſke nordlige Sletter og altſaa bedre ſkikket til det torre, kolde Klima paa vore nordveſtlige Prairier. J 1882 gjorde Prof. Budd en Reiſe til Rusland for per— ſonlig at ſtudere Havebruget i hint ſtore Land og bragte hjem med fig et ſtort Antal forſkjellige Slags ble, Pere-, Plomme- og Kirſebeertræer ſamt Gavn- og Brydtræer og Buſke. Mr. Chas. Gibb af Canada blev ſendt af den canadiſke Regjering i ſamme Oiemed, og reiſte ſammen med Prof. Budd i Rusland. Han har leveret værdifulde Bidrag paa dette Omraade, ſeerlig med at finde Rede i Mavnene paa alle disſe Frugter. Mange har forſogt at frembringe nye Slags Wbler ved at plante Kjeerner. Som ofteſt er et Træ haard- fort, naar det bliver ſtagende, hvor Kjernen begyndte at = 9 gro; men naar man tager Podekviſte fra det, viſer det fig, at det ikke er haardfort nok for Podning. Man tror dog, at der med Tiden kan frembringes gode, haardfore Sorter pan denne Maade, og der er allerede mange Slags, ſom giver Løfte om at være meget veerdi— fulde. Peter M. Gideon af Excelſior, Minneſota, har gjort et ſtort Arbeide i denne Retning og har frembragt Wealthy, Martha Crab, Excelsior, Peter og mange andre. Der gjores ogſaa Forſog med at krydſe de rusſiſke Sorter med de amerikanſke, i Haab om at frembringe nye Slags, ſom forener de bedſte Egenſkaber af begge Arter. 2Ebler (Apples). Beliggenhed. Det er bedſt at plante Wbletreeer paa høit Land, i en Skraaning mod Nordoſt. Et ſaadant Sted er i Regelen mere tørt, har et loſere Underlag og er mere fri for ſildig Froſt om Foraaret og tidlig Froſt om Efteraaret. Man bor ikke plante paa en Sydveſt— Skraaning, og det er heller ikke godt at plante i haard Lerjord. Det er bedſt at pløje Landet om Efteraaret, da Froſten ſmuldrer Jorden om Vinteren. Nogle faa Sorter, f. Ex. Tetofsky, vokſer godt paa fugtig, lav Jord. Treœeernes Storrelſe. Den bedſte Alder for Wbletrcer til Plantning i Haven er to Aar. Nogle Sorter vokſer meget ftærfere i Planteſkolen end andre. Duchess of Oldenburg, Roman Stem, Willow Twig, Tetofsky og andre værdifulde Sorter vokſe langſomt i Blantejfolen, medens Wealthy, Pewaukee, Walbridge, Ben Davis, Iowa Blush, Haas o. fl. vokſe hurtig. Gode to-aarige Træer er fra 32 til 5 Fod høie, i Hen— hold til hvad Slags det er, Kulturen, Egnen oſo. En— kelte Træer bliv hoiere. Den gjennemſnitlige Stor— relſe af tre-aarige Træer er fra 4 til 6 Fod; enkelte Sorter, f. Ex. Haas, er ſtorre. De fleſte Farmere on— ſker ſtore Træer, jo ſtorre, jo bedre, og Planteſkoleeiere bliver undertiden anmodet om Træer, 4 a 5 Aar gamle. Wen dette er en ſtor Feiltagelſe. Unge Zræer er langt bedre, fordi man faar mere af Fødderne, og Træerne vokſe villigere. Disſe vokſe meget fortere lige fra Omplantningen, og om meget faa Aar vil de være ftørre end ældre Træer, der er plantet paa ſamme Tid. Lavſtammede Zræer (Stammen 2 til 3 Fod høie) er de bedſte for Nordveſten. Stammen bliver ſkygget af Toppen, og er altſaa ikke jaa meget udjat for sunscald. Plant aldrig et forked Træ, d. v. ſ. et Træ med to Hovedſtammer, da disſe er meget tilbsgielige til at ſplittes ad om nogle faa Aar. Der bør være en lige Hovedſtamme i Midten, med Sidegrene ſymmetriſk for— delte i regelmesſig Afſtand. Kjob af Træer. Kjob Træerne af den nermeſte paalidelige Planteſkole. Derſom man vil handle med en Agent, bor man ikke kjobe, inden man er ſikker paa, at han virkelig er en authoriſeret Agent for en paalide— lig Planteſkole. Agenter er en Nodvendighed for at jælge de mange Frugttrœer, ſom frembringes aarlig, fordi faa Folk vilde plante, hvis en Agent ikke anmo— dede dem om at kjobe. Men en ſtor Svindel er bleven . ſat igang af upaalidelige og nærlige Mænd. Mange af disſe har nemlig ofte taget Beſtillinger paa Frugt— træer for Planteſkoler, ſom blot ekſiſterede paa Pa— piret, og ſaa har de leveret de Træer, ſom de kunde kjobe billigſt og givet disſe Navne efter Behag. Gode, ærlige Agenter er til Gavn for Landet. Man haaber, at de nye Love, ſom nu er traadt ikraft i Minneſota og Kanſas forat ſtoppe Svindel ved Salg af Frugttræer, vil fvare til Henſigten. Lignende Love burde ſettes ikraft i hver Stat. Tid at kjobe Træer. Det er en god Plan at faa Træerne fra Planteſkolen om Efteraaret og grave dem ned i Jorden Vinteren igjennem, idet de ikke ud— jættes for de folde Vinde om Vinteren. At grave Træer ned i Jorden, faa at Rødderne kan holde Fug— tigheden, kaldes paa Engelſk heel in. Om Efteraaret maa Træerne graves ned med baade Rod og Top paa folgende Maade: Paa en tor Plads, hvor Sneen pleier at ligge længe om Vinteren, graves et Hul dybt nok til, at Rodderne kan komme to Fod dybt, og Toppen jevnt med Overfladen. Alle de revne og beſkadigede Rod— ſpidſer afſkjeeres med en ſkarp Kniv, derpaa dyppes Rødderne i tyndt Mudder, og den fine Jord arbeides ind imellem dem. Træerne lægges paa ſkraa i tynde Lag med Jord imellem. Over Toppen kaſtes et jer Tom. dybt Lag Jord, og efterat Jorden er begyndt at fryſe, lægges der et let Lag Gjodning ovenpaa. Man maa ijær pasſe paa, at alle Smaafrugtsplanter ſpredes ud fra hverandre med Jord imellem. Jordbeerplanter og ſtedſe grønne Træer (evergreens) bor ikke ſendes om Efter— 32 aaret, da det ikke Duer at grave dem ned om Vinteren. Undertiden kan det hende, at Træer bliver frosne paa Veien fra Planteſkolen. Man kan da ikke gjore andet, end ſtraks at grave dem ned med Rod og Top, indtil Froſten er kommen ud igjen. Om Foraaret bor man ikke plante Træerne de allerforſte varme Dage, men vente til Jorden er i god Stand. Naar man kjorer Træerne hjem, maa man pasſe paa at beſkytte dem godt mod Sol og Vind med fugtigt Straa og Tepper. Naar man kommer hjem, maa man ikke lade dem ligge ude i Vognen Natten over, hvor de er udſat for at blive tørre og frosne, men aabne Bund— ten, ſkille Træerne oſv. fra hverandre, væde Rødderne og grave dem ned i Jorden, ſaa at de er godt tildekket. Naar man faar Træerne om Foraaret, afifjæres alle revne og beſkadigede Rodſpidſer med en ſkarp Kniv, Rodderne dyppes i tyndt Mudder og Træerne graves ned paa et ſkyggefuldt Sted, med Rodderne godt tildek— kede og med Straa over Toppen, indtil man plan— ter dem. Plantning. Man bor plante paa en ſkyfuld Dag, aldrig paa en vindig eller tor Dag, og grave alle Huller, førend man begynder at plante. Grav ſtore, dybe Huller; et Tre er ikke en Gjeerdeſtolpe, men mange Folk planter begge to omtrent paa ſamme Maade. Kaſt god Jord i Hullet, men ingen Gjodſel. Ved at ploie frem og tilbage i ſamme Fure kaſtes Jorden op til begge Sider, og det er nemmere at grave Hullerne. Rødderne ſpredes ud i deres naturlige Stilling; fin Jord pakkes godt og faſt ind imellem og omkring dem. Et halvt Spand Vand fan bruges, naar Hullet er 4 fuldt, Plant 3 a 4 Tommer dybere, end Traet ſtod for. Man kan nu lægge et fem a jer Tommer tykt Lag gammelt Straa, tre Fod paa hver Side af Træet, forat bevare Fugtigheden. Paa Planteſkolen bliver endel af Rodderne afſkaarne, naar Træet opgraves; derfor ffjæ- rer man nu Toppen af med en ſkarp Kniv omtrent det halve, for at der igjen kan blive Ligevægt imellem Ro— den og Toppen. Alle ſvage Skud bortſkjceres helt, og de andre forkortes. Paa unge Træer er Roden ſtorre i Forhold til Toppen, og man behover ikke at beſkjere Toppen ſaa meget ſom ved ældre Tracer. Træerne plantes med den ſpereſte Del af Toppen imod Syd— veſt, ſaa at Stammen hælder imod Solen Klokken et. Dette er vigtigt at iagttage. I ældre Frugthaver i Nordveſten hælder de fleſte af Træerne imod Nordpſt, og den ſydveſtlige Side af Stammen har næften altid taget Skade af Solen (kaldes paa Engelſk e sun-scalded) med Barken fort og raadden. Træer, ſom er plantet lige, vil ſnart hælde imod Nordoſt, og Træer, ſom er plantet med Stammen imod Sydveſt, vil være lige op— reiſt i Lobet af en fem Aar. Sun-scald er en af de ſtorſte Hindringer for indbringende Wbleavl. Sidſt paa Vinteren og tidlig om Foraaret faar de varme Solſtraaler om Dagen Saften til at lobe; og jaa kom— mer Kulden igjen. Barken ſkilles fra Stammen og den bliver raadden og fort paa Sydveſtſiden. Særdeles haardføre (iron clad) Sorter, jom Duchess of Olden- burg, er ikke jaa meget udſat for sun-scald, J Nordveſten plantes Æbletræer nærmere ſammen i Frugtavl. 3 end i de øftlige og ſydlige Stater og i Europa. J nordlige Jowa og Minneſota plantes de i Rader, ſom er 24 Fod fra hverandre Oſt og Veſt, og 18 Fod fra hverandre Syd og Nord i Raderne. Paa det ſpdlige Jowas Breddegrad plantes de 32 Fod fra hverandre hver Vei. Plant jaa, at Træerne i den ene Rad af— veksler med Træerne i den neſte Rad. WINDBREAKS. Plant aldrig en Windbreak (d. v. ſ. Rader af Lytræer for at beſkytte imod Vinden) paa alle Sider af en Frugthave. Den ſteerke, indſluttede Varme om Sommeren ødelægger Træerne. Plant ikke en Windbrealt paa Nordſiden, men hvis man planter nogen, ſaa plant paa Sydſiden for at beſkytte imod de hede ſydveſtlige Vinde om Sommeren, hvilke ofte er ſkadelige. En fri Cirkulation af Luft er nødvendig. J de fleſte Tilfælde er de Wblehaver, der har den meſte Beſkyttelſe fra Windbreaks, blevne ſkadet allermeſt. Sfovtræer har Rodder, ſom ſoger Nering i lang Afſtand og tager til ſig den Nering og Fugtighed, ſom trænges af Frugttræerne. Plant altſaa aldrig Frugttreer tæt op til en Windbreak. Plant ikke Wble⸗ træer paa en Sydſkraaning; en Nordsſt- eller Nord— ſkraaning er bedſt. Efterat Træerne er plantede, pas paa at los ne eller borttage Staaltraaden, hvormed det lille Stykke Træ med Navnet paa er feſtet til Træet, faa at den ikke ſkader de vofjende Sfud. Tegn nu, et Land- fort af Frugthaven, jaa at Navnene ikke tabes. Ploi Jorden og hold den los indtil omtrent 20de Juni, og da ſaar man Boghvede. Dette kveler Ukrudt, hol— ar — 35 — den Jorden los, fugtig og kjolig i den varme Tid, og bevirker det ſamme, ſom om hele Jorden blev mulched eller tildæffet med fugtigt Straa. Efter fire eller fem Aar tilſaaes Wblehaven med Rodklover. Hold alle Kreaturer ude. Man kan lade nogle fan Svin lobe i Frugthaven for at benytte Kloveren og de faldne Wb— ler. Saa aldrig Timothei eller Bluegrass i Frugt— haven, da det ſkader Træerne. Boghvede anbefales meget af Prof. Budd og andre erfarne Havebrugs— mend, og i Planteſkoler bruges det ofte for at holde Jorden kjolig og fugtig iblandt de unge Treer i den varme Sommertid, Naar man ikke ſaar Boghvede, kan man plante corn eller ogſaa Bonner, Poteter eller lignende, men Boghvede er det al lerbedſte. Naar man dyrker Jorden i Frugthaven, maa man pasſe paa ikke at beſkadige Træerne eller disſes Rødder. Man bor altid have fort Humle, ikke læn- gere end 25 til 30 Tommer og Svingler ikke længere end 16 til 18 Tommer. | Beſkjering. Det er aldrig godt at beſkjeere Træerne meget paa engang. J dette torre Prairie— klima er megen Beſkjcring farlig for Træet. Det er bedre at have en temmelig tæt Top. Alle Grene, ſom ſkader Trœets Symmetri, bortifjæres jaa ſnart ſom muligt. De burde aldrig tillades at vokſe ſtorre, end man med Lethed kan bortifjære dem med en Lommekniv. Forſog at faa Toppen med en Hovedſtamme i Midten og med Sidegrene i regelmessſig Afſtand. Tillad aldrig, at der dannes en fork eller to ledende Hovedgrene, da Træet er tilboieligt til at ſplittes der om faa Aar. Nogle FEE DYDER, Sorter vokſe meget ſtivt og lige i Toppen, medens an— dre danner en ſtor, bred Krone, og man maa rette ſig Derefter. Den bedſte Tid at beſkjcere Frugttreœer er medens den nye Trevakſt er ved at dannes, J Mellem- Jowa er det omkr. 20de Juni. Saaret leges da meget hurtigt. Skadelige Dyr. Hvert Efteraar kaſtes Jorden op omkring Stammen til en Hoide af 18 Tommer. Dette holder Mus borte, ſom ofte gjør ſtor Skade. Jorden jevnes igjen om Foraaret. Kaniner (rabbits) gjør undertiden ſtor Skade paa Træerne om Vinteren ved at afgnave Barken. Midlet er at indgnide Barken om Efteraaret med noget, ſom Kaninerne afſkyer. Stammen kan beſtryges med Kalk, ſom er blandet med Svovl, eller den kan indgnides med blodigt Affald fra Slagtning. Dette gjentages, naar det bliver vaſket bort af ftærft Regn. Stykker af sweet potatoes eller Wbler, indgnedne med lidt Arſenik, vil hjælpe meget til at holde ſaadanne Skadedyr borte. Inſekter. Borers, ſom borer Huller i Stammen, er ofte talrige. Stammen vaſkes med en ſterk Oplos— ning af soft soap tre Gange i Juni, nemlig i Begyn— delſen, i Midten og Slutningen af Maaneden. Dette gjør Barken jevn, afholder Borers fra at lægge Bg og ødelægger mange Inſekteeg. Naar Borers allerede har vundet Indgang, ſkjceres de af Stammen eller ødelæg- ges med et Stykke Staaltraad. Codling Moth er et Mol, ſom lægger Ag i de unge Wbler og derved foraarſager ormſtukne Wbler. J de ftørre Wblehaver har man nu begyndt at bejprøite Træerne, jaa ſnart ſom Blomſterne falder, med en Op— losning af London purple eller Paris green. Man kan kjobe ſmaa force pumps til dette Brug. Man op⸗ naar meget heldige Reſultater dermed. Et Pund London purple til 200 Galloner Vand danner en pasſende Op— losning. Formerelſe af Wbletreer. Naar Wble⸗ eller andre Frugtkjeerner plantes, vil Frugten være me— get forſkjellig fra den, ſom Kjernerne blev taget fra. Undertiden vil Wblet være bedre, men i de allerfleſte Tilfælde vil det være lidet og af mindre god Kvalitet, altſaa nærmere de vilde Æbler. Naar Æblet er af god Størrelje-og Kvalitet, giver man denne nye Sort et Navn, og der begyndes paa Træets Formerelje ved Podning og Okulering. Podning (Grafting). Paa de amerikanſke Plan- teſkoler plantes Wblekjcerner (ſom for det meſte faaes fra Cider Mills) tidlig om Foraaret tæt ſammen i Ra⸗ der, og om Efteraaret graves disſe unge seedlings op og lægges hen i Kjelderen i fugtig Sand, og om Vin— teren poder man dem. Roden ſkjeres helt fort, 22 til 3 Tommer, og Podekviſten (scion) lang, omtrent 5 til 7 Tommer, og Podeſtedet omvindes med voxet Traad. Disſe apple root grafts opbevares i Kjelderen indtil Foraaret og plantes da i Rader, med den overſte Knop jevnt med Jordens Overflade. Da Podekviſten er lang og Roden fort, vokſer der ſnart ſterke Rødder ud fra Podekviſten, og Træet er neſten fuldſteendig paa fin egen Rod. Dette er onſtkeligt, fordi Wble⸗seedlipgs i Regelen er mindre haardfor i Nordveſten. Om to eller tre Aar er Træet færdigt til Salg. Podekviſte eller (scions) er unge Grene af en Sommers Veekſt. De ſkjceres bedſt i November og opbevares i Kjelderen, helſt i torre Blade fra Skovtreer. Okulering (Budding). Dette gjores fra ſidſt i Juli til Begyndelſen af September. Et Oie (bud) jfjæres fra en kraftig Gren og ſettes lige ind under Barken af en seedling, ſom maa være et ungt Tra, op— elſket fra Kjeernen. Dette Øie indſettes i et Snit, lig et latinſk T, og bindes faſt med Strimler af Lindetræ- bark, uldent Garn, raffia o. |. v. Om 10 a 14 Dage bortſkjeres dette Baand, og hvis Siet ikke er vokſet faſt, okuleres der igjen. Om Efteraaret ploies Jorden op over Oiet for Vinterbeſkyttelſe. Om Foraaret afſkjcres Toppen lige over Oiet (i Regelen), og da Oiet nu faar hele Saften fra Roden, begynder det at vokſe med Kraft og opnaar ofte en Hoide af flere Fod i en Sommer. Denne Fremgangsmaade benyttes for det meſte med Kirſebcer-, Plomme- og Peretræer. Man bruger me— get at okulere Kirſebeer paa Mahaleb Kirſeber og Plommer paa Myrobolan Plomme. Disſe er vilde Arter, ſom ikke frembringer Rodſkud, og indfores for det meſte fra Frankrig. Plommer okuleres ogſaa paa vilde amerikanſke Plomme- eller Ferſkenrodder. Okulering kan ogſaa gjores i Mai, men fordrer da ſerlig Behandling. Dette interesſante Emne kan ikke nærmere udvikles i denne lille Bog. Bupppp ApPTIX TREESs. En hel Mængde uærlige Agenter har i de ſidſte tre a fire Aar gjort en ſtor For— 5 retning med at ſeelge budded eller okulerede Wble⸗ træer til høie Priſer under den Paaſtand, at de var me— get bed re end de almindelige Træer, ſom er podede i Roden (root-grafted). Denne Paaſtand medfører ikke Sandhed. Desuden leveres der i de allerfleſte Tilfælde blot de almindelige Wbletreer, ſom er podede i Roden. Ved at ſtjere i et Træ paa det Sted, hvor det er „okuleret,“ kan man ſtraks overbeviſe fig derom. Tor-GRAFTED eller ToP-WORKED APPLE TREES. Det er en god Plan at plante mange haardføre Sorter, ſom Whitney No. 20 og Virginia Crab eller Haas (ogſaa faldet Gros Pomier), og ſiden pode dem i Gre— nene med andre Sorter. Man kan ſaaledes faa flere Slags Wbler fra et Tre. Plant to-aarige Træer og pod dem det næfte Aar. Endel af de meſt velſmagende Sorter er haardfore nok i Toppen, men ødelægges i Stammen ved sun-scald; ſaadanne Sorter bor podes i Toppen af dem, ſom er mere haardfore. Det er i Re⸗ gelen ikke godt at pode almindelige Wbler i Toppen af Siberian Crabtræer. Naar man poder i ældre Træer, maa man aldrig afſage ſtore Grene; det lader fig godt gjøre i et fugtigt Klima, men ikke her i Nordveſten. Podningen foretages om Foraaret, lige førend Træet begynder at ſpire. Podekviſtene, ſom er blevne opbeva- rede Vinteren igjennem i Kjelderen, ffjæres til en Længde af en fire Tommer, med en Kile paa den neder⸗ ſte Ende og indſeettes i et Sideſnit paa Grenen, jaa at Barken pasſer. Smor Stedet med Podevox og omvikle det med en Strimmel hvidt Toi (Muslin). Podevox 1 laves ved at ſmelte 1 Bund White rosin, + Pund Beeswax; af ren Linolje tilſcettes kun ſaa meget, ſom behøves, for at gjøre Podevoxet mygt. Plommer (Plums). Denne Frugt burde plantes i ſtor Maaleſtok over hele Nordveſten, da Træerne bære tidligt og Frugten bringer en god Pris. Den bedſte Plads er i fugtig Jord, paa en Skraaning imod Nord eller Jordøft. Træerne bærer meſt, naar de plantes tæt ſammen i en 12 a 15 Fods Afſtand. Flere forſkjellige Sorter bor plantes ſammen. Nogle Sorter, f. Ex. Miner, bærer ubetydelig Frugt, naar de plantes alene, fordi Blom— ſterne ikke blive godt befrugtede; men naar de plantes iblandt De Soto og andre Sorter, bære de meget bedre. Dette bor erindres, naar man kjober Træer. Jorden holdes ren for Ugres mellem Træerne, indtil disſe bliver ſtore nok til at ffygge Jorden og fvæle Ukrudtet. Plommetrcer kan let podes med andre Sorter; paa denne Maade kan vilde Plommetrcer eller enkeltſtaa— ende, ufrugtbare Blommetræer forbedres. Arbeidet gjores paa ſamme Maade ſom med Wbletreer; men det maa gjores tidligere, førend Zræet viſer det mindſte Tegn til at ſpire. Podekviſten og Grenen bor være nogenlunde af ſamme Storrelſe. Ved al Slags Pod— ning maa den indre Bark foies ſammen, idetmindſte paa den ene Side af baade Podekviſten og Roden eller Grenen, ſom den podes paa. 3 Svedſkeplommer og alle andre Slags Plommer, ſom ſtammer fra det veſtlige Europa, pasſer ikke til Nord— veſtens Klima. Men man har fundet mange vilde amerikanſke Plommer, ſom trives godt og bærer temme— lig ſtor Frugt. Iblandt disſe kan nævnes De Soto, Wolf, Forest Garden, Rollingstone, Miner, Hawk- eye og Wild Goose. Endel af de nye Plommer, ſom er indfort fra Rusland af Profesſor Budd, er under Brøve i de nordveſtlige Stater og har hidtil ſtaget fig udmærfet. Den ſtorſte Hindring for indbringende Plomme-Avl er et lidet Inſekt, ſom kaldes Curculio. Den lægger Wg ei Frugten, naar denne er af Storrelſe ſom en Aert, og dette foraarſager, at Frugten falder af, inden den er rigtig moden. Erfaring viſer, at de Træer, ſom ſtaar i Honſegaarde, eller hvor Høns og ſmaa Svin lo— ber meget under Træerne, har baaret den meſte Frugt. Grunden hertil er, at Curenlio-Inſektet er ſky og undgaar Træer, hvorunder Dyr ſtadig bevæger fig. Man kan ogſaa ſprede Lagener under Træet og ryſte Inſekterne af paa Toiet, og jaa ødelægge dem. Dette gjores tidlig hver Morgen i en tre Uger. Mange af de amerikanſke Arter er i Almindelighed neſten fri for denne Plage, antagelig fordi den hurtige Veekſt og ſtore Saftighed i den unge Frugt forhindre Wggenes Udrugen. Aprikoſer (apricots) behandles paa ſamme Maade ſom Plommetreer; men de bor ikke plantes, undtagen hvor der kan avles Ferſkener. Dog i de ſenere Aar er der en anden Art Aprikoſer, indfort af Mennoniterne 3 A fra Rusland, hvilken er mere haardfor. J Forſtningen blev Trœerne opelſkede fra Kjerner, og ſelvfolgelig var Frugten meget forſkjellig paa forſkjellige Træer, men nu har man begyndt at udvælge de bedſte Zræer og for— mere dem ved Okulering. Kirſebeer (Cherries). Alle Slags Kirſebeer fra det veſtlige Europa og de oſtlige Forenede Stater taaler ikke Klimaet nord for Central-Jowa. Early Richmond frembringer under heldige Omſtendigheder nogle Gange Frugt, førend Vinteren gjør en Ende paa den. I ſydlige Jowa, IL linois, Nebraſka og Kanſas o. |. v. gjør Kirjebær det bedre, d. v. ſ. de jure Kirjebær, — de føde Sorter ſlaar feil. Endel af de mange Sorter Kirſebeer, ſom er indført fra Rusland af Prof. Budd, tegner til at blive af meget ſtor Voerdi for Nordveſten. Den rusſiſke Maade er at opelſke Kirſebertreer i Formen af en Buſk med flere Stammer, og det vil være bedſt for os at gjøre det ſamme i de nordveſtlige Stater. Hsit, tørt Land og lidt ſandigt er det bedſte. Paa ſaadan Jord plantes Træet fra fire til 6 Tommer dybere end det ſtod i Plan— teſkolen. Naar Jorden er for mager, beriges den med Gjodning og Treaſke. Plant et- eller hoiſt to-aarige Træer med gode Rødder. Plant i Rader, 12 Fod fra hverandre, Syd og Nord, og Raderne 14 Fod fra hver— andre Oſt og Veſt. Et Kirſebeertre beſkjcres kun me— get lidt i dette Klima, og det meſte medens Træet er ungt. Naar Træet vokſer paa egen Rod, kan man bruge Rodſkudene til Omplantning. Ferſkener og Nektariner. (Peaches and Nectarines). Disſe kan ikke taale Klimaet paa Minneſotas og Jowas Breddegrad. Ved at lægge Træerne ned om Vinteren, og tildæffe disſe godt med Jord (ſom nok kan lade ſig gjore), kan man avle Ferſtener i disſe Stater, men kun faa vil gjøre fig den Umage. J endel af Kanſas og Misſouri (ogſaa i Michigan, nær ved to ſtore Indſoer) kan man godt avle dem. Ved Plantning b. ſ. v. behandles Træerne ligeſom forhen beſkrevet, men alle Sidegrene maa beſkjcres to eller tre Knopper, og Hovedgrenene til omtrent tre Fod. Dette er en Nod⸗ vendighed for kraftig Vekſt det forſte Aar. Træerne bor ſettes ſaa, at de hælde mod Sydveſt. Beſkjering. J Juni bortſkjcres alle Grene, ſom har vokſet for langt ud ſamt alle, ſom ſkyder ud paa Stammen nedenfor Hovedgrenene. Bed cutting in, ſom det heder paa Engelff, forſtages, at alle de nye Grene affkjcres omtrent det halve af fin Længde i Juli og Auguſt, eller tidlig det folgende Foraar. Herved dannes der et ſtort Antal nye Grene tet ved Hoved⸗ ſtammen, hvilke bærer Frugt det folgende Aar. Frug— ten bliver ogſaa ſtorre og finere i Kvalitet og Træet mere kraftigt. Iſtedetfor dette cutting in Syſtem fo⸗ retrœkker nogle af de ſtorre Ferſtenavlere at plante nye Haver med nogle Aars Mellemrum. Hold Jorden i god Stand med Træajfe og Gjodning. SES RÅ SS. Pærer (Pears). De talrige Sorter af Bærer fra det veſtlige Europa og oſtlige Forenede Stater taaler ikke Klimaet i de nordveſtlige Stater. J Michigan, hvor Luften tempe— reres af de ſtore Indſper, kan der avles Peerer ſaa vel ſom Kirſebeer og Ferſkener. J Rusland avles Perer længere mod Nord end Wbler. Endel af disſe Sorter er blevne indfort af Prof. Budd, og mange af disſe har hidtil viſt ſig haard— fore i Nordveſten. Altſaa er der god Udſigt til, at Pereavl bliver almindelig ſelv i Minneſota og Dakota. Bæretræer plantes paa hoi, tor Jord, og der maa in— gen Windbreak være paa Nord- og Veſtſiden. De unge Træer plantes ca. jer Tommer dybere, end Træet ſtod i Planteſkolen, fordi den Bærerod, man maa bruge til at ofulere pan, ikke er haardfør nok. Den øvrige Behandling er omtrent den ſamme ſom ved bletræer. Eviggrenne Cræer (Evergreens, ) (Raaletræer.) Intet Hjem paa Landet eller i Byen, hvor der er Have, burde være foruden de yndige Maaletræer. Deer ſmukke om Sommeren, men vinder den ſtorſte Aner— kjendelſe om Vinteren, naar Froſten har gjort alle an— dre Zræer bladloſe. Det er ſerlig de ſkandinaviſke Nybyggere pan Ve— ſtens Prairier, ſom er vant til at betragte de megtige Gran- og Furufſkove i det gamle Land, ſom ſkulde op— frijfe gamle Minder og gjøre Prairiehjemmet mere hyggeligt ved at plante Grantræer. Men en Reiſe igjennem de fleſte Egne i Veſten, ſeer— lig de nylig ſettlede, vil viſe, at der kun er forholdsvis faa, ſom har gjort mere i Retning af Traplantningen end at plante Cottonwood, Pile-, Soft Maple- og Box- Elder ſamt Frugttreer. Liſten ſtrœkker fig i Regelen ikke længere, og dog er der mange andre Slags, ſom er ligeſaa gode og bedre i de fleſte Retninger. Hvad Klimaet angaar, kan man ſaa at ſige flytte Prairiehjem et Par Hundrede Mil lengere ſydpaa ved at plante nogle Rader af Naaletrœer omkring Huſet og Stalden, ſcerlig paa Nord- og Veſtſiden. Det er en Kjendsgjerning, at mange har plantet ſaa— danne Træer, men har ikke havt Held med dem. Man maa erindre, at Naaletræer har Blade altid, og maa behandles mere forſigtigt end andre Treeer, ſom ikke er i Vekſt, naar de plantes. J Korthed kan det bemerkes, at to Hovedregler maa iagttages ved Plant— ningen af Naaletrœeer: 1. Rødderne maa holdes fugtige hele Tiden fra Trcet graves op til det plantes igjen. Udfæt dem ikke et eneſte Minut for den tørre Vind og det varme Sol— ſkin, men tildæf dem med Moſs eller Straa (Moßs er bedſt). 2. Stamp Jorden meget faſt omkring Rødderne; vær ikke bange for at grave et ſtort Hul, og jaa ned paa Kncerne og pak den fine Jord meget faſt ind imellem Rodderne. Lidt Vand kan bruges, men ikke meget. Tildek Overfladen med fugtigt Straa ſom et Mulch. e Naar Sommerens Torke kommer, ſaa vand godt, men tag forſt Straget og lidt af Jorden bort; held jaa en— del Band paa, indtil Jorden er gjennemblodt; derpaa kaſtes Jorden tilbage og faa Straaet. Paa denne Maade holdes Fugtigheden i lang Tid. At vande Træerne hver Dag er at ødelægge dem. Er Jorden me— get fugtig, naar de plantes, maa den ikke trampes faſt, forend den bliver mere tor. Naaletreer i dette Klima maa aldrig plantes om Ef— teraaret; derfor faa dem leveret kun om Foraaret, naar de ſkal plantes. Det er egentlig meget let at faa Naaletrcer til at vokſe, naar disſe Regler iagttages. Den forſte Som— mer er den vanſkeligſte; efter den Tid er det let. Plant aldrig ſtore Træer for en Windbreak eller en Have; de fordrer meget omhyggelig Behandling og er dyre. J de fleſte Tilfælde vokſe de ikke under almindelig Be— handling. Mindre Træer indhenter dem fnart og er meget billigere. For en Windbreak er Træer paa en 8-15 Tommer i Regelen bedſt. Men de maa være omplante de — Træer fra en Planteſkole. Seedlings, ſom er bleven plukket eller gravet op i de ſtore Gran— ſkove i Wisconſin og Michigan, er ſikke til at anbefale til Plantning, inden de har været plantet i Beder med Skygge over det forſte Aar. Det er meget vanſkeligt for en Farmer at opelſke Naaletrœer fra Fro med tilfredsſtillende Reſultater, idet de nemlig fordrer ſerlig Behandling, og ſelv de fleſte Planteſkoler finder det mere fordelagtigt at kjobe ſmaa Zræer, ſom ikke har været omplantet (seedlings) e paa nogle faa Tommers Længde, og plante disſe i Be— der og Rader. Disſe unge Planter ſamles enten i de ſtore Granſkove i de nordlige Stater, eller de erholdes fra de Planteſkoler, hvor der fægges Vegt pan Opelſk— ning af ſaadant. Frøet plantes i Beder om Foraaret. Jorden blandes med Sand, og der lægges et Lag Sand over Frøet; derpaa bygges der et aabent Skur med loſe Grene ved Siderne og paa Toppen, ſaa at de unge Planter kan ſkaffes en Del Skygge og paa denne Maade efterligne Naturen, da de unge Træer nemlig vokſe op i Skovene under Skyggen af de gamle Tracker. Om et Par Aar kan man omplante de unge Træer. Det forſte Aar opnaar de blot en Hoide af 2 til 4 Tommer, det andet Aar 4 til 6 Tommer. For en Græsplæn (lawn) eller Windbreak er det i Regelen bedſt at kjobe Træer paa omtrent en Fods Hoide, der har været omplantede en eller to Gange. Den billigſte Maade til at faa en hel Mængde Træer til en Windbreak paa, er at kjobe to-aarige Seedlings, ſom er fra 4 til 6 Tommer høie og ſom har været opel⸗ ſkede fra Frø paa en Planteſkole (nursery-grown ever. green seedlings). Disſe taaler Solen bedre end seed— lings fra Skoven og behover ingen Skygge, naar de behandles paa folgende Maade: De plantes i Rader, Sa 10 Tommer fra hverandre i Jord, ſom er bleven dybt pløiet og flere Gange harvet. Saaſnart de er plan⸗ tede, lægges der et Lag Straa paa Jorden imellem dem. Dette Lag maa være af flere Tommers Tykkelſe, jaa at Toppene af de ſmaa Zræer netop rager over det. En tre Gange i Sommerens Lob borttages Straaet, Jor⸗ 3 den bearbeides godt, jaa at den bliver los og ſmuldres; Straaget lægges da tilbage igjen. Paa denne Maade vil Træerne holdes ilive ſelv un— der ſteerk Torke. Det andet Aar vil Træerne gro med mere Kraft. Man lader Straget blive liggende imel— lem dem, men det borttages idetmindſte en Gang eller to i Sommerens Lob, jaa at Jorden fan blive fultive- ret, hvorefter det fægges tilbage igjen. Det tredie Aar vil Træerne være 12 til 18 Tommer hoie, og fan jaa omplantes til det Sted, hvor disſe ſkal blive ſtaaende. Eller kan man lade nogle blive ſtagende og plante de overflødige Træer andetſteds. Dette er en ſikker og billig Maade at faa en hel Mængde Træer til en Windbreak og fordrer ikke mere Arbeide, end en— hver Farmer meget let kan faa Tid til. Naar Træerne forſt er blevne 18 til 24 Tom. høie, vokſe de meget mere hurtigt, og om ganſke faa Aar danne de ligeſom en ſolid Mur, ſom tager fig godt ud og hol— der de barſke Vinde fra Hjemmet. Tillige kan bemer— kes, at det forøger n Verdi flere Hundreder af Dollars. Saaſnart Naaletreeer eller andre -Zræer modtages fra Planteſkolen, maa de ſtraks tages fra Kasſen eller Indpakningen. Rødderne dyppes i Mudder ſaa tyk ſom Maling, og enten foretages Plantningen ſtraks el ler graves Træerne ned i Jorden paa en ſkyggefuld Plads med Rødderne godt tildeekkede af Jord og med lidt Straa over Toppen, indtil de plantes. Derſom der hænger lidt tor Jord ved Rodderne, maa denne fugtes godt, forend Rodderne dyppes i det tynde Mudder. 5 Bladene eller Naalene paa de ſtedſegronne Træer maa man være forſigtig med og ikke lade disſe blive vaade, naar Rodderne dyppes. For en Windbreak plantes ſtedſegroͤnne Træer i to eller flere Rader, ſom er 10 Fod fra hverandre. Plant Træerne 10 od fra hverandre i Raderne og ſaaledes, at Træerne i den ene Rad afveksler med dem i den neeſte Rad. Hegn af eviggronne Cræer (Evergreen hedges). En fortrinlig Maade at anlægge en Gresplene paa foran Huſet, er at plante et Hegn af eviggronne Træer ved Udkanten i Form af en Halveirkel ud imod Veien, med Rundingen ind til Huſet ſog med et lavere Hegn plantet langs med Veien. Kjoreveien kan anlægges udenfor Halveirkelen fra Veien op omkring Huſet og ud til Veien igjen paa den anden Side. For Hegnet ſettes Zræerne to Fod fra hverandre, og Toppen beſkjceres, jaa at der bliver mange Sidegrene tæt ved Jorden. Der dannes jnart et ſmukt, ſolid Hegn, ſom man holder beſkaaret, jaa det er ſpidſt i Top— pen og bredt ved Roden. Paa denne Maade faar de nederſte Grene Lys og Luft til at udvikle ſig. Lad Heg— net ikke vokſe mere end 5 til 7 Fod høit. Beſkjoring af Naaletrcer. To Regler er derved at iagttage: For at fremme Vaekkſten bejfjæres de tidlig; for at tilbageholde Vek— ſten beſkjceres de ſildigt. Unge Hegn beſkjeres altſaa Frugtavl. 4. 8 om Foraaret, førend Zræerne begynder at vokſe, og æl- dre Hegn, ſom ſkal holdes inden visſe Grendſer, bejfjæ- res i Juni. Mange af de Naaletreer, ſom man ſer paa Gres— pleenerne, jer ofte mindre ſmukke ud, idet nogle har tabt the leader — Spidſen af den ledende Gren eller Hoved— ſtamme, og paa andre er Vakſten i Sidegrenene ulige. Disſe Feil kan meget let rettes. En Sidegren, ſom er vokſet for langt ud, kan ſtoppes ved at afſkjcere Spidſen eller borttage den yderſte Knop. De unge Grene, ſom nu vokſe ud, gjør Træet mere tæt og Formen bliver mere ſymmetriſk. Enkeltſtaaende Zræer paa en Gres— plæn bor være helt tætte i Grenene. Naar den øverfte Spids af Hovedſtammen er afbræf- ket, beſkjceres alle Topgrenene, førend disſe begynder at vokſe om Foraaret. Saa ſnart Treet begynder at ſkyde Knopper, bindes en af disſe Grene op til Stubben af den afbrekkede Hovedſtamme. De andre Sidegrene hemmes i Vakkſten, hvis det er nødvendigt, ved at nippe de yderſte Knopper. Den opbundne Gren danner ſnart en kraftig leader eller Hovedſtamme. De latinſke eller videnſkabelige Navne paa mange af Zræarterne er angivet i Bogen for at hindre Misforſtaaelſe. De almindelige Navne er ikke altid ens i de forſkjellige Dele af Landet, medens de la— tinſke er ens. Det kan hindre Misforſtaaelſe ved Kjob af Treer. 3 Norſt Gran. Norway Spruce (Picea excelsa). Dette er et haardfort og ſmukt Træ, og er en af de bedſte Gavn- og Prydtræœer. Den vokſer hurtigt og er værdifuld ſom Windbreaks. J Amerika er dette Træ bleven plantet i meget ſtor Maaleſtok. Den danner et ſmukt Hegn og taaler godt den Bejfjæring, ſom er nod— vendig, for at Hegnets Form kan vedligeholdes. Tom— meret er ſom bekjendt værdifuldt. J Europa plantes dette Træ i ſtore Skove. Træerne opnaar i Regelen en Hoide af 120 til 150 Fod og Stammen et Tværmaal af 3 til 5 Fod. Konglerne (cones) er 5 til 7 Tommer lange og Naalene knap en Tomme lange. Skotſk Furutroee. Scotch Pine (Pinus sylvestris). Dette Træ er vel det hurtigſte i Voekſt i dets yngre Aar af alle de haardfore ſtedſegronne Træer, ſom her er omtalt, og er jærlig at anbefale for Windbreaks i alle de nordveſtlige Stater. Det er et af de meſt almindelige ſtedſegronne Træer, ſom er blevet plantet i Veſten. Denne Art er meget haardfor og Tommeret er verdi— fuldt. J Europa danner det ſtore Skove, og opnaar en Hoide af 100 Fod og Stammen et Tværmaal af 5 Fod. Det er ogſaa ſerlig pasſende at plantes i Lunde (groves) ſom Ly for Kreaturer. Erfaring viſer, at Scotch Pine taaler bedre, at Heſte og Kvæg lober ind imellem Træerne for at finde Ly om Vinteren, end no— get andet af de ſtedſegroͤnne Treer. 5 Der er mange forſkjellige Slags (sub- species) af Scotch Pine. Den meſt verdifulde er Riga Pine (Pinus Rigensis) fra det gſtlige Europa. Det er et ſmukkere Træ og vokſer mere lige og hurtig og bli— ver ikke jaa aabent i Toppen, naar det bliver ældre, ſom den almindelige Scotch Pine. Naalene paa Scotch Pine er fra 13 til 23 Tommer lange med to Blade i en Skede og lys, blaa-gronlig Farve; Konglerne er fra 2 til 3 Tommer lange. For Windbreak er det en fortrinlig Maade at plante de yderſte Rader med Scotch Pine, paa Grund af dens hurtige Bæfft, og den inderſte Rad neermeſt Huſet med Norway Spruce, da dette er et ſmukkere Tre. Hvid Furu. White Pine. (Pinus Strobus). De ſtore Furuſkove i Michigan, Wisconſin og Min— neſota beſtaar for Storſtedelen af denne Treart. Ve— den bruges i ſtorartet Maaleſtok i Induſtrien. Det er et ſmukt Prydtre og er et af de bedſte for Windbreaks. Dog vokſer den i de forſte fem Aar ikke jaa hurtig ſom Scotch Pine; men efter ti Aars Forløb vil den vokſe hurtigere end denne. Den bor aldrig plantes i vand— ſyg Jord. IJ Skovene opnaar dette Træ en Hoide af 100 til 170 Fod. Naalene er 3 til 4 Tommer lange, ikke ſtive og 5 i en Skede. Konglerne er fra 4 til 6Tommer lange. Leerketree. Larch. Kaldes ogſaa Tamarack og Hackmatack. Lerke⸗ træet er en af de allervigtigſte Sfovtræer i Europa paa 3 Grund af dets Haardforhed, hurtige Væfjt og Vedens Styrke og Varighed. Det er ogſaa et ſmukt Prydtre. Qærfetræet er ikke et “ſtedſegront“ Træ, da Bladene falder om Efteraaret; men da det hører til den ſamme Familie (coniferae), omtales det her. Det bor ikke plantes for Tommerets Skyld ſyd for den 40de Bredde— grad her i Veſten, men er fuldſtendig haardfor i Sta— terne nord for denne Breddegrad. J nordlige Jowa er der mange pregtige Lunde (groves) af denne Træart. Det bor ikke plantes paa lavt og fugtigt Land. Paa rig, høitliggende Jord og ſelv paa Land, ſom er for tørt og magert til de fleſte andre Treer, undtagen Scotch Pine og White Pine, vokſer Lærfetræet godt. Det europæijfe Lærfetræ (European Larch, Larix Europaea) ſkjelnes fra det amerikanſke Lærfetræ (Ame— rican Larch, Larix Americana) derved, at Konglerne (cones) ikke er mindre end en Tomme lange paa den europeiſke Art, medens de paa den amerikanſke kun er en halv Tomme lange. Det europeiſke Lærfetræ vok— ſer mere hurtigt og lige. Lerketreet maa plantes jaa tidlig ſom muligt om Foraaret, fordi det begynder at vokſe ved en meget lav Temperatur. Naar det plantes tidligt, kan det omplantes med ſtor Lethed. White Pine og Larch. En fortrinlig Maade er at plante disſe to Trœarter i Lunde paa en eller flere Acres. Plant i Rader 4 Fod fra hverandre, og Træerne 4 Fod fra hverandre i Raden. J den forſte Rad plantes blot Lærfetræer, i den anden 5 Rad plantes de afvexlende med White Pine, i den tredie ligeſom i den forſte, i den fjerde ligeſom i den anden o. ſ. v. Lerketrœerne vil gro hurtigt og ſkygge Jorden. Der— ved vedligeholdes Fugtigheden og Ukrudtet kveles. White Pine-Trœerne kommer herved ogſaa til at vokſe mere lige op, ligeſom i de ſtore Skove. Efter en 8 a 9 Aars Forløb vil Leerketreerne være ſtore nok til Gjerdeſtolper og maa nu hugges ned og benyttes. Man har nu en deilig Lund af White Pine tilbage. Red Pine eller Norway Pine. (Pinus resinosa). Dette ſmukke Tre vokſer langt imod Nord og er meget haardfort, det trives godt paa høie, torre Steder, hvor White Pine ikke vil gro. Det er et ſmukkere Prydtree end Austrian Pine og er ogſaa godt til Windbreaks. Naalene er 5 a 6 Tommer lange, men ikke ſaa ſtive ſom paa Austrian Pine; Barken er af en ſmuk rod Farve. Her kan bemerkes, at dette Zræ og nogle andre veer— difulde amerikanſke Naaletrcer, ikke er blevne jaa al— mindelig plantet ſom flere europæijfe Arter paa Grund af, at det har været meget lettere og billigere at indføre Fro fra Europa. Hvid Gran (American White Spruce). (Picea alba). Dette Træ groer mere langſomt end norſk Gran, men ſom et Prydtre er det at foretræffe for Nordveſten, fordi det vokſer vildt her, taaler bedre de hede, torre Vinde om Sommeren og Naalene bliver ikke brunlige efter haarde Vintre. Det er et af de bedſte Naaletræer til Hegn, Naalene er fra 4 til 4 Tomme lange og af en lyſegron Farve. Sort Gran (Black Spruce). (Picea nigra). Dette Træ hører ogſaa hjemme langt imod Nord. Det forvexles ofte med White Spruce, men Konglernes (cones) Længde er for det meſte under en Tomme lang og hænger paa Træet flere Aar, medens Konglerne paa White Spruce er fra 1 til 23 Tomme lange og falder fra Træet Vinteren efter at de modnes. Black Spruce groer langſomt og bør derfor ikke plantes. White Spruce og Norway Spruce er langt at foretræffe. Arbor Vitae eller White Cedar. (Thuja occidentalis). Dette er et almindeligt Træ i de nordlige Stater, hvor det findes meget i Sumpene og langs med Vand⸗ lob. Veden er meget let og blod og ikke ſterk; men den er meget varig og bruges i ſtor Udſtrakning til Gjerde— ſtolper, Jernbaneſviller og Tagſpon (shingles) m. m. Arbor Vitae plantes meget til Pryd og er en af de bedſte til Hegn. Grenene taaler at beſkjeres og vokſe da meget tættere ſammen. Naar man planter en Wind- break, er det fordelagtigt at plante et Hegn af Arbor Vitae paa den inderſte Side, nermeſt Huſet. Træerne fættes da to Fod fra hverandre. Dette Træ vokſer hurtigt, har en ſmuk Pyramideform og er let at om⸗ . plante. Dets flade Naale er ſmukke og bruges ofte til Udſmykning, ſaaſom ved Juletider og andre hoitidelige Leiligheder. Ordene „Arbor Vitae“ er Latin og betyder Livets Tree. Red Cedar. (Juniperus Virginiana). Dette amerikanſke Tree af Ener-Slegten er godt til Hegn og Windbreks. Det taaler godt at Grenene be— ſkjceres meget for at danne Hegnet i pasſende Form. Træet vokſer temmelig langſomt og har en ſmuk lige Form. Veden er meget varig og bruges i ſtor Maale— ſtok til Gjerdeſtolper, Jernbaneſviller og til mange Ting i Induſtrien. Konglerne, (cones) der ligner ſmaa forte Beer, have et blaaligt Sfjær og bruges i Mediciner. Red Cedar-Treœerne fra de ſydlige og oſtlige Stater trives ikke godt længere ude i Veſten; hvorfor man kun maa plante den Slags, ſom vokſer i Nebraſka, Jowa, Dakota og andre nordveſtlige Stater. Denne taaler godt de torre, hede Vinde paa Prarierne i det veſtlige Nebraſka og Kanſas. Gſterigſk Furu (Austrian Pine). (Pinus laricio, var. Austriaca). Den ſorte Furu fra Sſterige vokſer hurtig og er et ſmukt og haardfort Prydtre med morkegronne Naale. For en Lund (fførove”) er Scotch Pine at foretrœkke, da Veden af denne er mere verdifuld og da den har en hurtigere Væfit. Naalene er 3 til 5 Tommer lange 3 ſamt ſtive og to i hver Skede. Konglerne er 2 til 3 Tommer lange. BIS ne (Picea pungens). Dette Træ findes i Klippebjergene (Rocky Moun— tains), mange af Træerne har et fint, ſolvblaat Sfjær i Naalene og denne Art kaldes derfor "Silver Spruce“. Den anſees ſom det ſmukkeſte af alle de amerikanſke Maaletræer. Den lader fig let omplante og er haard— for i Nordveſten. Den er et deiligt Prydetræ, men er endnu ſjelden og i hoi Pris. Balsam Fir. (Abies balsamea.) (Kaldes ogſaa Balm of Gilead Fir). Dette Træ er et meget populært Prydtræ i de oſtlige Stater; men den Art, ſom findes i Oſten (den ſaakaldte single” Balsam Fir), trives ikke godt i de veſtlige Stater. Den Slags, ſom findes i Black Hills, Dakota, Lake Superior-Egnen og andre Steder i Veſten (den ſaakaldte double“ Bal- sam Fir), er meget ſmuk og haardfor. Træet vokser hurtigt og er af ſlank Pyramideform. Tommeret er meget let og ſkjort og ikke holdbart. Naalene er 2 til 1 Tomme lange, ſamt morkegronne ovenpaa og hvidagtige paa Underſiden. Konglerne er 3 à 4 Tommer lange. Hemlock. (Tsuga Canadensis.) Hemlock er et meget ſmukt amerikanſk Træ. Naalene, der er hvidagtige paa Underſiden, er flade, en halv 3 Tomme lange og med meget forte Stilke. Konglerne er 4 Tomme lange. De mange Grene og ſmaa Naaleblade gjør det til et ſtateligt Tree. J Canada og de nordlige Stater danner det ſtore Skove. Veden er let og ſkjor og ikke varig. Barken bruges til at garve Leder og undertiden i Me— dicinen. Hemlock er et af de ſmukkeſte Cræer til Hegn og be— nyttes ofte til dette Brug, da Grenene taaler at bejfjæres og vokſe tet ſammen. Plantning af Sfovtræer. Den ſtore, velgjørende Indflydelſe, Skoven har paa et Lands Klima, er Enhver bekjendt og behøver ikke videre Omtale her. Hiſtorien viſer, at et Land kan forvandles til en Orken ved at udrydde Skovene. Nod— vendigheden af Træplantning i en ſtorartet Maaleſtok, ſœerlig paa de veſtlige Prerier, er anerkjendt af de For— enede Staters Regjering i Timber Claim-Loven. Ved at plante og vedligeholde i god Tilſtand 10 Acres Træer, kan en Setler faa Skjode paa 160 Acres Land efter otte Aars Forlob. Storſtedelen af de Treer, ſom er plantet i de nylig ſetlede Dele af Dakota, Nebraska og Kanſas, er plan— tede paa Timber Claims. Man gjor en ſtor Feil— tagelſe, naar man tror, at ti Acres unge Træer kan faaes til at vore og trives uden videre Arbeide. De unge Treer behøver god Pleje, indtil de er ſtore nok til at ſtygge al Jorden imellem Træerne og ſaaledes fvæle alt Ukrudt. To af de veſentligſte Grunde for daarlige 1 Reſultater med Traplantning er: Utilſtrekkelig For— beredelſe af Jorden, og for liden Kultivering af Jorden efterat Træerne er plantede. Førend Treerne plantes burde Jorden have ligget braf eller været under Ploven fire Aar, jaa at alt Brairiegræs og Ukrudt kunde være udryddet; men den nuværende Lov tillader to Aar. Man maa dog benytte den Fremgangsmaade, ſom bedſt vil ødelægge alle Rødder af de vilde Planter og mulig— gjøre dyb Plojning af Jorden førend Zræerne plantes. C. A. Keffer, Profesſor i Havebrug og Træpflantning ved State Agricultural College i Brookings, South Dakota, ſkriver, at folgende Fremgangsmaade er bleven anvendt med heldige Reſultater: Landet blev bræffet tidlig i Juni og der blev ſaaet Millet.“ Dette blev hoſtet tidlig i September og Landet blev ſtraks "back set” med Ploven, blot en Tomme dybere end for. Sil— digt om Efteraaret blev Landet igjen pløjet, noget dybere end før. Den frodige Veekst af Millet kveler det vilde Græs Sommeren igjennem, og ved den grunde Plojning i September bliver de øvrige Gres- og Ukrudt— rødder for det meſte udryddede. Efteraarsplojningen efterlader Landet i allerbedſte Tilſtand for at opſuge og vedligeholde Fugtighed. Om Foraaret blev Landet godt harvet og tilſaaet med Havre. Havre er langt bedre end Hvede til at fvæle Ukrudt. Straks efter at Havren var hoſtet blev Landet pløjet omtrent otte Tom— mer dybt, og ſildig om Efteraaret blev det pløjet for ſidſte Gang førend Træerne blev plantet; men denne Gang blev det plojet tolv Tommer dybt. Dyb Plojning er nødvendigt for at opnaa Held med n Trœplantning. Nogle vil ſige, at det ikke kan lade fig gjøre jaa ſnart paa ny Prairiejord, men ved at folge denne, eller en lignende Fremgangsmaade, kan Jorden plojes 12 Tommer dybt det andet Efteraar. Arbeidet fordrer tre Heſte og Furene bor veere ſnevre og lige. Ploven burde gaa jaa dybt, ſom tre gode Heſte kan træffe den. Arbeidet bor gjores om Efteraaret, fordi den haarde Froſt om Vinteren vil hjælpe jærdeles meget til at ſmuldre den plojede Jord, og om Foraaret vil Vandet af den ſmeltede Sne ſynke i Jorden iſtedetfor at lobe bort, ſom det vilde gjore, naar Landet var uplojet og haardt. Saa tidlig om Foraaret, ſom Landet kan bearbejdes, maa det grundigt harves. En "Acme pulverizer“ er et godt Redſkab til at ſmuldre Jorden for Træplantning. Naar man planter de unge Træer, bor man paaſe, at Rodderne holdes fugtige ſamt ſettes i naturlig Stilling og ikke boje Rodſpidſerne. Plant lidt dybere end Træet ſtod for og pres Jorden faſt om- kring Rødderne. Prof. Keffer ſkriver, at blot den Kul— tivering kan kaldes god, ſom vedligeholder Jorden i bedſt mulig Tilſtand. Et Stykke Jord kan være fri for Ukrudt og dog ikke være godt kultiveret. En arrow— tooth cultivator' er bedſt at bruge iblandt unge Træer, fordi den gaar ikke jaa dybt, at den ſkader de fine Rod— der, og efterlader derhos Jorden meget fin og los. Et godt Arbejde kan gjores med en almindelig Corn-cul- tivator, naar denne ſettes ſaaledes, at den ikke gaar dybere end fire Tommer. Hvad Slags Redſkab man bruger, er af meget mindre Vigtighed, end at man faar Arbejdet udført. Hele Tiden, fra Træerne er plantede 3 indtil Auguſt, (længere ſydpaa ophører Kulturen om Sommeren i Regelen lidt tidligere) bor Jorden være ligeſom et Dæffe af Støv ſaa fint, at Foden ſynker i det. Dette vil fordre fuldt ſaa meget Arbejde ſom hvilkenſom— helſt anden Plantning. Her er den ſtore Fejltagelſe af mange Setlere: De tror, at fordi Træer groer med for— holdsvis liden Pleje i Staterne øft og ſydpaa, faa kan deres Timber Claim neſten pasſe fig ſelv. Men ingen anden Avl fordrer mere Pleje i Forſtningen. Det er i Regelen Tilfældet, at den nye Setler for en ſtor Del er afhængig af Hoſtens Udbytte og altſaa anvender hele fin Styrke til at pasſe de Marker, ſom afgiver denne Højt; men der er altid en Mellemtid imellem Saatiden og Hoſten—juſt den Tid, da Træerne burde have det meſte Tilſyn. Man kan ikke lægge for ſtor Vægt paa den ſtore Nodvendighed af god Rogt for unge Treer. „Conch-grass'“ er noget af det verſte Ukrudt i i Timber claims i Dakota. Det er neſten umuligt at befri Landet for denne Peſt, naar den har ſat ſig faſt. Den eneſte Vei er at grave det op' med en Spade og være ſikker paa at faa alle de fine underjordiſke Stængler eller Rødder med, fordi enhver Rodſtump vil gro, og? Planten ſpredes hurtigt over hele Jordſtykket. At plante Cræfrø ved Siden af Mais. En fordelagtig Maade at plante en Lund af Træer er at plante Mais med 4 Fods Afſtand paa hver Kant, og mellem disſe Rader jætte Trefro afvekslende for hver Maisplante. Man planter da 3 à 4 Fro paa hvert Sted. De unge Træer vil ſaaledes komme til at 68 * ſtaa med 4 Fods Mellemrum. Paa denne Maade faar de unge Træer god Kultur og faar Skygge den forſte Sommer for den brændende Sol. Maisſtokkene (corn— stalks) holder Sneen den folgende Vinter. Det neſte Foraar lader man det ſterkeſte Tre blive ſtaaende paa hvert Sted, og de andre plantes andetſteds. De unge Træer maa tilſees godt en tre à fire Aar, indtil de er ſtore nok til at ſtygge Jorden imellem fig og ſaaledes kvele Ukrudtet. Tillad aldrig, at der dannes en haard Skorpe paa Jorden om Sommeren, men bearbejd Jor— den ofte for at holde dens Overflade los. Dette maa ijær iagttages ſtraks efter haard Regn, hvilket er en Regel, ſom overholdes ſtrengt paa de bedſte Planteſkoler. Naar Jordens Overflade holdes los og vel ſmuldret og ingen haard Skorpe tillades at danne ſig, holder Jorden Fugtigheden, ſelv under en meget haard Torke. Man bor ſaavidt muligt undgaa at omplante Zræer, ſom opelſkes for Tommerets eller Vedens Skyld, da de altid ſettes tilbage ved Omplantningen. Men naar det ikke godt lader fig undgaa, jaa kan Frøet plantes tæt ſammen i Rader og omplantes det neſte Aar, eller man kan kjobe gode et⸗aarige Træer paa en Planteſkole. I de veſtlige Stater er der Planteſkoler, hvor mange Mil— [ioner af ſmaa Træer bliver opelſkede fra Fro hvert Aar, og naar man ikke kan plante Froet, hvor Træerne ſkal blive ſtaaende, kan man i Regelen kjobe disſe ſmaa Træer billigere, end man ſelv kan frembringe dem. De kan plantes hurtig med en Spade. Under Plantningen kan med Fordel to Mend arbejde ſammen, idet den ene bruger Spaden, medens den anden jætter Træerne. Sale SAG Under dette Arbejde kan ogſaa godt 3 Mænd arbeide ſammen; de to bruger Spader og den tredje jætter Træerne. Ved at pløje dybt frem og tilbage i ſamme Fure, jaa at Jorden kaſtes op til begge Sider, ſparer man meget Arbejde med Spaden og Træerne faar en kraftigere Bæfst det forſte Aar. Windbreaks. Mange har plantet deres „Windbreaks“ Rader af Lytrœer] jaa tet til Huſet, at naar Sneen kommer og fyger ind imellem Træerne, ligger det i ſtore Driver omkring Huſet. Dette kan forebygges ved at plante et Par Rader af Hvidpil mindſt 75 Fod udenfor de yderſte Rader af de andre Træer, færlig paa Nord- og Veſt— ſiden. Der bliver ſaaledes en aaben Plads imellem. Det er fordelagtig at plante en „Snowbreak“ udenfor de andre Træer, fordi Sneen helſt lægger ſig i den aabne Plads mellem Træerne og ſkader ſaaledes ikke de unge Træer i Lunden nærmejt Huſet. J denne Snow— break“ bor der være idetmindſte to Rader af Pil, 4 Fod fra hverandre, og Træerne en Fod eller to fra hveran— dre i Roden. Iſtedetfor Hvidpil kan det rusſiſke Morbeertre be— nyttes til dette Oiemed, hvor Klimatet er pasſende dertil. Pil og Poppel (Willow and Poplar). Hvid Pil (White Willow). Dette Træ er faa al— mindeligt, at det behover ikke videre Omtale. Det plantes i masſevis for Windbreaks' paa Grund af dets hurtige Bæfjt; men Veden er mindre god. Træet vokſer ikke godt paa højt og tørt Land. Prof. Budd har indført mange Arter af Bil og Poppel fra Rusland, og nogle af disſe vil blive af ſtor Veerdi, ſerlig for de tørre Egne af de nordveſtlige Stater. En af disſe Arter er Salix fragilis, Rodpilen (Red Willow) fra nordlige Europa. J Rusland er det et af de bedſte Gavntræer. Veden er let, ftærf og lader fig godt for— arbejde. For de høje, torre Prairie-Egne i Nord- og Syd-⸗Dakota, ſamt Nebraska og andre veſtlige Stater er den jærlig anbefalet. Populus Certinensis er et af de bedſte af de rusſiſke Poppeltrœer og vokſer udmeerket i Dakota baade paa højt og lavt Land. Den er ogſaa meget hurtigtvokſende og har en rankere Veekſt end Cottonwood.“ Veden ligner Cottonwood, men anſees for at være bedre. Den bor plantes paa ovennævnte Steder iſtedetfor Cottonwood. Den formeres let fra Stiklinger. Cotton wood. (Populus monilifera.) Denne Art Poppel plantes i ſtor Maaleſtok i Veſten paa Grund af dens meget hurtige Bæfit. Men den vokſer ikke godt paa højt, tørt Land. Erfaring har viſt mange af Settlerne i Nordveſten, at paa højt, tørt Prairieland lever det ikke længe. Dets naturlige Plads er i Floddalene i lav, rig Jord, hvor Rodderne altid kan faa Vand. Veden er let og blød og ikke ſteerk. Cottonwood, Pil og andre Zræer maa ikke plantes for nær Frugthaven, fordi Rødderne vokſe meget langt 3 ud til alle Sider og tager til fig den Fugtighed og Ne— ring i Jorden, ſom tiltreenges af Frugttreerne. Sølv Poppel (White Poplar.) (Popolus alba.) Dette er ogſaa et haardfort Træ af meget hurtig Veekſt. Bladene er hvide paa Underſiden og mørfe- grønne ovenpaa. Som et Prydtra er det ikke at anbe— fale, paa Grund af dets talrige Rodſkud. Plantet i Lunde vil dette ikke være til Skade, og Træerne vokſe da hoje og lige og med forbauſende Hurtighed. Naar de hugges om Sommeren og Barken aftages, er Veden ftærf og varig til Byggetommer og til Fencepoſter mem. Træet kan formeres fra Stiklinger ligeſom Cotton— wood, men bedſt ved at Rødderne ſkjeres i Stykker (lige— ſom med Rode Hindbær). Hvert Stykke vil danne et Tre. Aſp (Quaking Asp.) Dette er ogſaa en Art Poppel. Bladene har lange Stilke og den mindſte Vind fætter dem i Bevegelſe. Den findes over en ſtor Del af Nord-Amerika. J Canada findes den over ſtore Strekninger, hvor Naaletrœerne er blevne afbrændt. Som Brendſel er den omtrent lige med White Pine. Veden er let og blød og ikke ſterk. „Balm of Gilead,“ Balsam'' eller Tacamahac“ er en anden Art Poppel, ſom findes i de nordlige For— enede Stater og i Canada. Frugtavl. 5. ler dd Lombardy Poplar. (Populus dilatata) er et almindelig bekjendt Prydtre. Det vokſer “lige ſom et Lys,“ og de mange Grene ſlutter fig tæt ind til Hovedſtammen, jaa at hele Treeet danner ligeſom en grøn Sgile. XEldre Træer har i Regelen en Del døds Grene i Toppen og idethele taget er dens Levetid ikke lang. Der er mange andre Arter af Bil og Poppel, men denne Bogs Storrelſe tillader ikke en nærmere Beſkri— velſe af dem. Biletræer og de fleſte Arter af Poppeltreer formeres med Lethed fra Stiklinger (fcuttings”). Store Stik— linger fra en til tre Fod lange og fra en til to Tommer i Gjennemſnit vil gro med ſtorre Kraft end ſmaa. Den nederſte Ende bor tilſpidſes med en ſkarp Oks paa den ene Side, ſaa den faar Formen af en Kile. Paa denne Maade beholdes Barken paa den ene Side af den ne— derſte Ende, og Rødderne gro bedre. Hullerne kan gjores med en Jernſtang og Stiklingerne bankes forſig— tigt ned i Hullerne med en Træflubbe. Naar Stiklin— gerne ſœettes dybt og faſt, kan det godt gaa an at ſette dem om Efteraaret. Enten det gjores om Efteraaret eller tidlig om Foraaret, bor de plantes ſaa ſnart ſom muligt, fordi de ſkades meget ved at ligge og torre i Luften, ſelv om det er blot en Dag eller to. En fordelagtig Fremgangsmaade med ſmaa Stiklin— ger, og hvorved man ſparer megen Tid ſamt bringer 1 Stiklingerne til at vokſe hurtigt, er folgende: Stiklin— gerne ſkjcres 8 til 10 Tommer lange og bindes i Bund— ter med tynde Pilegrene. De ſettes ligeſom Vindrue— ſtiklinger i et Hul i Jorden med Topperne nedad. og tildekkes med tre Tommer fin Jord og to Fod Halm— gjodning. Saa ſnart Dagene begynder at blive varmere om Foraaret, tages Gjodningen bort, ſaa at Jorden fan varmes af Solſtraalerne. Henimod Aften kaſtes Gjod— ningen tilbage igjen. Jorden holdes los og ſmuldres med en Rive eller Hakke, ſamt vandes lidt af og til, faa der er Fugtighed i Jorden. Saa ſnart Stiklingerne begynder at ſkyde Rødder, jættes de i Band og bringes ſaaledes til Planteſtedet og plantes i Jord, ſom er bleven godt pløjet og harvet. Paa denne Maade be— gynder Rodderne at gro, førend Toppen viſer Tegn til Liv. Den bedſte Tid at ſette Stiklingerne i denne „callusing pit,“ ſom den kaldes, er om Efteraaret; men. det kan ogſaa gjores hen paa Vinteren. Pil og Poppeltrœer kan ogſaa let opelſkes fra Fro. Saa ſnart Frøet er modent, ſamles det og gnides fra hinanden. Det blandes med Sand, for at det kan ſaages mere jevnt, og plantes tæt ſammen i Rader i los, fugtig Jord ikke mere end en Tomme dybt. box Elder. (Negundo aceroides.) Kaldes ogſaa Ash-leaved Maple.“ Dette er et Træ, ſom trives godt, ſelv om det plantes alene paa de koldeſte Nordveſtens Prairier. Det pasſer udmærfet til“ Windbreaks“ og levende Gjeerdeſtolper. Veden er mere værdifuld end Soft Maple, men er ikke ſteerk nok til at anvendes meget i Induſtrien. Det bruges under— tiden til indvendig Udſtyr af Huſe, ſamt til Tonder og for Papirfabrikation m. m. Naar Træerne hugges i Juni, er de gode til Gjerdeſtolper; men Barken maa tages af, ſaa Veden torres faa ſnart ſom muligt. Som enkeltſtaaende Skyggetreer for Prairieegnene er Box Elder fortrinlig. Træer, pasſende til dette Brug, kan kun fages fra Frø eller ved at plate ſmaa Træer tæt ſammen i Rader ligeſom paa en Planteſkole, ſaa at Stammerne kommer til at vokſe lige op. Naar de ſaa omplantes, danner de ſnart en ſmuk Krone. Frpet ſamles om Efteraaret, naar det er modent, og holdes Vinteren over paa ſamme Maade ſom Frøet af Aſk. Om Foraaret plantes de ligeſom de andre Træer ten Afſtand af 4 Fod fra hinanden paa hver Kant. Plant aldrig Fro fra de sſtlige eller ſydlige Stater, da Zræerne af ſaadant Frs ikke vil trives i Veſten. Box Elder er en nær Slegtning af Ahorn og der kan ogſaa laves Sirup og Sukker af Saften. Denne er dog ikke jaa god ſom af Sugar Maple;“ men er bedre end den af Soft Maple.“ Ahorn (Soft Maple). (Acer dasycarpum.-) Kaldes ogſaa Silver Leaf Maple. Dette Træ er bleven plantet i ſtor Maaleſtok i Nordveſten paa Grund af dets meget hurtige Bæfft. Det opnaar en Hoide af 60 til 100 Fod. Veden er af ringe Bærdi ſammenlignet med mange andre Træer. De ældre Lunde i Veſten e viſer, at Træerne begynder at gaa tilbage i Vekſten efter en 15 Aars Forlob, netop naar mere værdifulde Treſorter begynder at vokſe bedſt. Grenene er ſkjore, og blive let bræffede af |tærf Bind. Dog bor man plante Soft Maple, naar der ikke er god Leilighed til at faa bedre Treſorter. zrøet ſamles ſaa ſnart det ev modent i Juni og plantes ſtraks i fugtig Jord afvekſlende med Mais, lige— ſom foran ommeldt. Jo hurtigere Froet plantes, efterat det falder fra Træerne, jo bedre. Aargammelt Fro kan ikke bruges. Wldre Træer kan man tappe tidlig om Foraaret ved at bore Huller ind i Stammen og ſamle Saften, ſom lober ud. Endſkjondt denne ikke indeholder faa megen Sukker ſom Saften af Sugar Maple, vil det dog nok betale fig at tappe ældre Træer for at faa lidt ægte Sirup til Pandekager. Hard Maple. (Acer saccharinum.) Kaldes ogſaa Sugar Maple og Rock Maple. Dette er et af de ſmukkeſte Brydtræer i Amerika. Dets runde Krone tager fig ſmukt ud om Sommeren, men om Efter— aaret, naar Bladene antager rode og gule Farver, ſtaar Træet i fin ſtorſte Bragt. For Gader og Gresplener er det et af de bedſte Træer i Nordveſten. Til dette Brug kan det omplantes fra Skoven, naar det har en ret Stamme; ellers faaes det fra Planteſkolerne. Sugar Maple lader fig let omplante. Naar Frøet plantes, vokſer det kun langſomt i de forſte Aar. Paa Plante— 0 ſkolen afſkjceres Hovedroden efter et Par Aars Forlob, jaa at der dannes flere Siderødder. Der er mange Træer, ſom overgaar Hard Maple i hurtig Vekſt; men alligevel er en Lund af denne Tre— ſort meget værdifuld for Sukker- og Sirupfabrikation. J flere af de øjtlige Stater er Ahorn-Sukkerinduſtrien meget ſtor og en vigtig Indtegtskilde. Wgte Maple Sugar er af en meget delikat Smag, men i Handelen er det vanſkeligt at faa det uforfalſket. Det betaler ſig at plante endel af denne Træfort for Sukkerets Skyld. Froet bor plantes, hvor Træerne ſkal blive ſtaaende, 2 Fod mellem hvert Træ og 12 Fod mellem Raderne. Mellem disſe kan der plantes andre Træer, helſt Box Elder. Man kan begynde at tappe Træerne, naar disſe har naaet en Alder af 12 Aar. Efter nogle Aars For— lob maa det halve af Træerne tyndes ud, jaa at der bliver 24 Fod mellem hvert. Froet modnes om Efter— aaret og behandles Vinteren over paa ſamme Maade ſom Froet af vilde Kirſeber. Her gi Veſten bor ikke plantes Fro fra de pſtlige eller ſydlige Stater. Veden af Hard Maple er ſterk, haard og meget ſeig. Den er modtagelig for fin Politur og bruges meget til Mobler og indvendig Üdſtyr for Huſe. „Curled“ og «Bird's eye“ Maple bringer ijær høj Pris. Hvid⸗Aſk (White Ash). (Fraxinus Americana). Veden af den amerikanſke Hvid-Aſk bruges i meget ſtor Maaleſtok for Agerbrugsredſkaber. Dets Styrke og Varighed gjør det fortrinlig til dette Brug. Aſke— BDR ERR tømmer bliver ſjeldnere Aar for Aar og Priſen høiere. Mange Farmere i Illinois ſender til Chicago helt unge Træer, ſom de udtynder fra deres Lunde og faar en god Pris for dem. At plante en Lund paa 10 Acres vilde være en indbringende Spekulation. Plant aldrig Ajfefrø, ſom kommer fra de øftlige Sta— ter, fordi Træerne trives ikke i Veſten. Fra den nermeſte Floddal ſamler man Frøet, jaa ſnart det er modent om Efteraaret. Det ſpredes ud i et tre Tommer tykt Lag paa haardt trampet Jord og til— deekkes med torre Skovblade eller Straa med nogle Brædder over, for at holde det meſte af Hegnet og Sneen ude. Om Foraaret plantes det afvexlende med med Mais og med fire Fods Afſtand hver Vei ſom alle— rede beſkrevet. Aſkefroet plantes en fire Tommer fra Maisplanterne paa Nordſiden. Saavidt mulig plantes Frget, hvor Træerne ſkal ſtaa, da de faa ikke bliver ſat tilbage ved at omplantes og vokſe hurtigere lige fra Be— gyndelſen. Om nogle faa Aar tyndes Træerne ud, jaa at de kommer til at ſtaa 8 Fod fra hverandre hver Vei. Den hvide Aſk ſog den grønne Afk (Fraxinus viridis) er ofte meget vanſkelig at ſkjelne fra hinanden. Veden af begge Arter er værdifuld, men Hvid-Afk er den bedſte. Den grønne Aſk vokſer længere mod Veſt og opnaar en Hoide af 50 til 60 Fod. Den hvide Afk vokſer til en Hoide af 50 til 100 Fod og undtagelſesvis 135 Fod. Bladene paa Hvid-Aſk er lidt dunagtige paa Underſiden, 7 til 9 paa hver Stilk ſamt ſpids egformede og ikke meget takkede. Paa Gronaſken er Bladene ſmalere med 5 til 9 paa hver Stilk. Men der findes ofte Træer, 3 ſom er ſaa midt imellem disſe Eiendommeligheder, at det er vanſkeligt at beſtemme til hvilken Art de hører. Sort-Aſk (Black Ash). (Fraxinus sambucifolia). Denne Art vinder ſtadig i Anſeelſe ſom et Træ, der er fordelagtigt at plante. Det groer i Sumpland og rigt, fugtigt Land. Saadanne Steder bor man til— plante med Sort-Aſk. Det groer ikke godt paa tor Jord. Plant meget tæt ſammen i Raderne og de unge Træer, ſom man hugger ud, kan bruges til Tondebaand, Kurve, Gjeerder, o ſ. v. hvortil de anvendes i ſtor Maa— leſtok. Paa en ſaadan Plantage kan alle Træer hugges hvert ottende Aar og ſelges til en god Pris. Frpet behandles paa ſamme Maade ſom Frøet af Hvid⸗Aſk. Sort Valnsd (Black Walnut). Tømmeret af den forte, amerikanſke Valndd (Jug— lans nigra) finder meget udſtrakt Anvendelſe, ſerlig til fine Møbler, indvendig Udſtyr af Huſe o. ſ. v. Det ud— føres derhos meget til Europa. Som Folge af alt dette bliver Tømmeret mere ſjeldent og ſelvfolgelig dyrere Aar for Aar. Træet opnaar en Hoide af 100 til 150 Fod og taaler Klimaet i de nordveſtlige Stater. Veden er af morkebrun Farve og er modtagelig for en ſmnk Politur. Den ſtore Efterſporgſel efter denne Treſort har bevirket, at man har begyndt at plante endel. Nod— derne ſamles om Efteraaret og ſpredes ud i tynde Lag i en liden Groft under nogle Træer og tildæffes helt 1 med Blade. Det er bedſt ikke at borttage den tykke ydre grønne ””shuck”, Paa denne Maade forhindres Ud— tørring; men derſom Sneen lægger fig i et dybt Lag førend de fryſer helt til, bor den ſkaffes bort, da det er nødvendigt, at de fryſer haardt for at ſikre fig, at de ſpire det forſte Aar. Tidligt om Foraaret plantes de temmeligt dybt og 12 Fod fra hverandre, og imellem Raderne hver Bet plan— tes 2 Rader Box Elders. Det forſte Aar plantes Mais imellem Raderne den ene Vei. Paa denne Maade bli— ver der et Træ for hver 4 Fod, Der er en vigtig Grund til dette, og det er, at Black Walnut udfolder fine Blade meget ſildigt om Foraaret, jaa at „blue-grass“ er meget tilbøieligt til at vokſe op imellem Træerne, fordi det ſpirer tidligt og faar Tid til at ſette Frø. Erfaring viſer, at dette er meget ſkadeligt for Trœernes kraftige Voext. Det ſvarer mindre til Henſigten at kul— tivere imellem Træerne; derimod anbefales denne Maade. Tillige er Black Walnut-Treer for verdi— fulde til at udhakkes. Soft Maple kan ogſaa anvendes iſtedetfor Box Elder. Begge disſe Træer ſpirer meget tidlig og holder Blaagresſet nede. Om faa Aar maa disſe Træer udhugges og benyttes og Black Walnut bliver tilbage fri for Græs; Træerne vore mere ret og høiere end om de havde været plantet alene. Derſom man ønffer det, kan de ogſaa bruges til Gjerdepoſter, for hvilket Oiemed de holder ud lige jaa længe ſom Cedar og Eg. Black Walnut groer bedſt i rig og temmelig fugtig Jord i Floddalerne, men trives ogſaa godt, ſelv paa 8 torre Prœrier. Den burde altid plantes, hvor den ſkal blive ſtaaende, idet den, endſkjont den lader fig nogen— lunde let omplante, taber flere Aars Vaxt ved at flyttes. White Walnut eller Butternut. Dette værdifulde Tre (Juglans einerea) er en nær Slergtning af Black Walnut og behandles paa ſamme Maade. Det vokſer godt paa Prærien, og dets Træ modtager ligeſom Black Walnut en fin Politur og bruges meget for Mobler og indvendig Indredning i fine Huſe o. ſ. v. Det har grovere Aarer („grain“) og lyſere Farve. For Gjerdeſtolper er det meget varigt. Plantet alene, breder Kronen ſig meget ud til Siderne. Idetheletaget er det et mindre Tre end Black Walnut, men Nodderne ere ſtorre og af finere Smag. Det er rigeligt Umagen værd at plante det ved Hjemmet alene for Frugtens Skyld. Erfaring viſer, at med god Kul— tur i de forſte Aar bliver Noddernes Skal tyndere og Kjodet finere, ſtorre og lettere at tage fra Skallen. Catalpa. Der er to Arter af Catal pa-Trœer, hvoraf den ene horer hjemme i Oſten og er ikke haardfor nok til at tri— ves i Veſten. Den anden Art, „Catalpa speciosa”, ogſaa faldet “the hardy catalpa”, er et værdifuldt Træ for flere af de nordveſtlige Stater. Det vokſer meget hurtigt og dets Ved, endſkjondt let, er dog meget ſteerk. Til Gjerdeſtolper, Jernbaneſpiller o. ſ. v. er det meget varigt. Det træffer fig ikke ſammen, naar det torres, og egner fig godt til Spande og Tønder. 3 «Catalpa speciosa” har fit Hjem navnlig i det ſyd— lige Indiana og Illinois, Misſouri og længere mod Syd i Misſisſippi-Dalen. Under det nordlige Jowas Breddegrad (og længere mod Nord) er det ikke haard— fort nok til at plantes i Lunde, men det er godt at plante nogle enkelte ſom Prydtreeer, paa Grund af dets ſtore, tropiſke Blade og talrige ſmukke Blomſter tidlig om Sommeren. Frget fremkommer i et langt, tyndt, rundt Hylſter og er af 10 til 20 Tommers Længde. Det er fladt, meget let og med en aflang Vinge omkring. Det ſamles om Efteraaret og holdes tørt Vinteren igjennem. Om For— aaret, naar Jorden er bleven varm, altſaa ſom ofteſt forſt efter Maisplantningen, lægges det i Band en Nat over, blandes derpaa med Sand, jaa at det fan falde ſaa jævnt ſom muligt. Frøet ſaaes ikke dybere end hoiſt nødvendig, da det er faa let. Saaes det fortidligt, medens Jorden endnu er kold, raadner det i Reglen. Ligeſom de andre Træer kan det plantes med 4 Fods Afſtand paa hver Kant og afvexlende med Mais. Om nogle Aar kan hverandet Træ borthugges. J god vel— bearbeidet Jord opnaager det en Høide af 1 til 2 Fod det forſte Aar. Tidlig neſte Foraar ſkjceres Loppen af helt nede ved Jorden. Der vil ſnart fremkomme flere kraftige Skud, ſom bortſkjcres alleſammen, und— tagen det kraftigſte. Dette vil da vokſe lige op og med megen Kraft. Farmere vil ofte ſtaa fig bedre ved at kjobe et⸗aarige Træer fra en Planteſkole, end ved ſelv at avle dem. De unge Træer har en ſtor, hvidlig Rod, — ESPE og fan meget let omplantes og med ſtorre Held end de fleſte andre Treſorter. Under Central Jowas Breddegrad fætter undertiden Froſten de unge Træer tilbage i de forſte Par Aar, men efter denne Tid er de haardfore nok. Et Firma i Illi⸗ nois beplantede for flere Aar ſiden nogle hundrede Acres. med Catalpa-Trœer for Jernbaneſelſkaber i Kanſas. De unge Træer blev plantede i en Afſtand af 4 Fod fra hinanden, altſaa 2722 paa hver Acre. Firmaet ſkulde tilſe Træerne, til disſe var mindſt 6 Fod høie og mindſt 2000 Træer paa hver Acre. Pasningen udførtes af almindelige Arbeidere med ſaa ſtort Held, at der blev 2500 Træer paa hver Acre. Tømmeret af disſe ſkal bruges til Jernbaneſviller („railroad ties“). Det om- talte Firma har i alt tilplantet over 1000 Acres med Catalpa⸗Treœer efter Beſtilling fra forſkjellige Selſkaber og ſtore Landeiere. Det forte, vilde Kirſebeertree. (Wild Black Cherry). (Prunus serotina). Dette Tra er et af de meſt hurtigvoxende af alle vore værdifulde nordlige Træer. Det opnaar en Hoide af en 60 Fod og har en haard Ved, der er meget efterſogt til fine Møbler, indvendig Hus Udſtyr o. ſ. v. og brin— ger en god Pris. Træet vokſer hurtigt paa høit, tørt Land, ſelv om det er for magert til at bruges til Dyrk— ning. Det er let at omplante. Dets morke-gronne, glatte Blade og hvide Blomſter gjor det til et ſmukt Prydtre. f å É 1 * : å . N Naar Frugten er moden, kan den ſamles ved at ryſte den ned paa Lagener ſpredt ud under Træet. Berrenes Kjod ſtilles fra Stenene, der torres i Skyggen en 4 eller 5 Dage, hvorefter disſe blandes med Sand og legges i ſmaa Kasſer og graves ned i Jorden udenfor, jaa at de kan fryſe Vinteren over. Tildek Kasſen med tre Tom— mer Jord, og om Vinteren ſkovles Sneen bort, naar den lægger fig dybt over Kasſen. Om Foraaret plantes Kirſebeerſtenene med 4 Fods Mellemrum og afvexlende med Mais. Om ſex Aar tyndes de ud, ſaa der bliver en Afſtand af 8 Fod mellem hvert Træ. Disſe unge Træer pasſe udmærfet til Gjcerdematerial. De øvrige Træer kan hugges ned for Tommer i en Alder af 12 til 15 Aar og vil bringe en hoi Pris. Naar man ikke kan faa Kirſeberſtene at plante, kan der kjobes et-aarige Træer meget billigt. Dette Træ er haardfort nok for Dakota, Minneſota og længere ſyd. Barken bruges meget i Hoſte- og Lungemediciner og den bittre Frugt til Kirſebeerbrendevin. Der er flere andre Arter af vilde Kirſeber, ſom vil være mere værdifulde for Frugtens Skyld. Iſerdeles— hed kan nevnes “the Sand Cherry” (Prunus pumila), ſom opnaar en Høide af 3 til 5 Fod. Paa mange Steder i Veſten benyttes Frugten, og med Tiden haaber man, at den bliver forbedret med Henſyn til Storrelſe og Kvalitet. Det vilde Rod-Kirſebertre, „Wild Red Cherry“, „Pin Cherry” eller Pigeon Cherry“ (Prunus Penn- sylvanica) bliver ſjeldent hoiere end 40 Fod. Tom— e meret er varigt for Gjeerdeſtolper. Nogle af Træerne bærer Frugt, ſom bruges til Nedſyltning. Rod⸗Alm (Red Elm). (Ulmus fulva). Dette Tre kaldes ogſaa Slippery Elm paa Grund af dets ſlimagtige, klebrige indre Bark, ſom bruges i Mediciner. Veden er ſeig og haard og bruges til Hjul— magerarbeide, Agerbrugsredſkaber o. ſ. v. Naar det hugges i Juni og Barken aftages, er det meget varigt for Gjeerdeſtolper. Dette Træ anbefales ikke til Plant— ning alene langs Gader eller Gresplaner; men plantet i Lunde vokſer det hurtigt og lige og de unge Treſtam— mer, naar de bliver ſtore nok til to Gjerdeſtokke, ſplittes med Lethed ligeſom Kaſtanietre. Frpet er lidet og meget let og bæres let af Vinden. Det modnes i Mai, ſeedvanligvis førend Bladene har opnaaet deres fulde Storrelſe. Det ſaaes ſtrax og jaa vidt muligt, hvor Træerne ſkal blive ſtaaende. Plant det ſammen med Mais, men tæt ved Maisſtokkens Nordſide, jaa at de unge Planter ikke brændes af Solen. Det forſte Aar vore de i Reglen omtrent en Fod høie. Planterne lader ſig let omplante, men taber herved i Vært. Naar man planter en „Grove“ eller Lund, er det godt at plante de yderſte Rader, færlig paa Nord— ſiden, med et noget mere haardfort Træ ſaaſom Box Elder. cr * 3 Hi ckOry- Elm. (Elmus racemosa). Dette Træ kaldes ogſaa „Corky-bark Elm” eller „Rock Elm”, Træet ligner Hvid-Alm undtagen at Frpet groer i Klajer og at de ſmaa Grene i Regelen er furede med korkagtig Bark. Dets Ved er det meſt værdi- fulde af Almetreſleegten, da den er meget ſterk og be— nyttes for ſvere Agerbrugsredſkaber, ſamt for Brobyg— ning og idetheletaget til ſamme Brug ſom Aſketree. Froet behandles paa ſamme Maade ſom Frøet af Rod⸗Alm. Hvid⸗Alm. (White Elm). (Elmus Americana). Dette er et af de allerbedſte Trær for at plante langs Gader og Grespleener. Dets ſmukke, hængende Grene er ſeige og modſtaar de ſterkeſte vinde. Treet vokſer hurtigt og Veden er ſeig og varig. Frøet behandles paa ſamme Maade ſom Frøet af Rod-Alm. Rod-Alm har ſtivere Grene end Hvid-Alm og Bladene er grovere. J Dakota er Hvid-Alm høit anſeet (næft efter Gron— Aſk) for Timber claims“. Undertiden ſkades de unge Trær af „Jack rabbits“, ſom gnaver Barken om Vin— teren. Dette kan hindres ved at jmøre Barken efter at Bladene er faldne med lidt friſkt Blod, ſom kan faas hos en Slagter, eller med en Blanding af Svovl og Svinefedt. Disſe «Jack rabbits“ ſkader undertiden ogſaa andre Treſorter. Naar man ikke kan komme til at plante Frøet, hvor FERSK” GER Træet ſkal blive ftaaende, planter man Frøet i Rader, og omplanter dem det folgende Aar. Denne Bemeerk— ning gjelder ogſaa de andre Tree. Hackberry. (Celtis occidentalis). Dette Træ kaldes ogſaa „Sugarberry'“, og er haard— fort nok for Nordveſten. Mange Folk antager dette Tre for at væreen Art Alm; men det er det ikke, end— ſkjont det tilhører ſamme Familie. Bladene er meget ulige delt af Hovedribben og er meget forſkjellige i Form og Storrelſe paa de forſkjellige Treer. Dette er et ud— merket Træ for Gader og Gresplener. Det vokſer hurtigt og er et ſmukt Skyggetre. Veden er bedre end Soft Maple og benyttes meget til Tondebaand ſamt til Gjerder og lignende. Frpet er omgivet af ſmaa, ſode Beer; det modnes om Efteraaret og hehandles paa ſamme Maade ſom Froet af det vilde Kirſebeertre. Black Locust. (Robinia Pseudacacia). Dette Træ kaldes ogſaa Yellow Locust. Veden er haard og ſterk og bruges meget til Dreierarbeide, Skibsbyggeri o. fj. v. For Gjeerdeſtolper er det det meſt værdifulde Tre vi har her i Veſten. For 30 Aar ſiden blev der i Illinois plantet mange ſtore Lunde af Black Locust, men Inſekter („Borers“) ødelagde de fleſte af Træerne, der blev hugget ned og brugt til Gjerdefang. Endſkjont Veden var beſkadiget af Po— 3 rers”, er meget af denne Gjeerdefang god endnu. J New Mexico, Colorada, Wyoming, Utah, Nevada og idetheletaget de tørre Egne af Veſten trives det bedre uden Irrigation“ end noget andet Tre. Det vokſer hurtigt og Veden er meget varig. J et tort Klima er det ſlet ikke plaget af“ Borers“. J det nordlige Da— kota og Montana er det ikke haardfort nok. Det er ikke heldigt at plante en hel Lund af Black Locust alene, fordi Træerne da er mere udſat for at blive ſkadet af Borers“. Det er bedſt at plante Box Elders i hveranden Rad. Den tidlige Udvikling af Lovet paa Box Elder og dennes Lovrighed hele Sommeren, holder Jorden fugtig og Forholdene bliver ſaaledes ugunſtigere for Inſekternes Udvikling. Frget behandles paa ſamme Maade ſom Frøet af Honey Locust. De duftende hvide Blomſter (i Udſeende ligner de Vrteblomſter) og ſmukke Blade vilde gjøre det til et ſmukt Træ for Gresplener, derſom det ikke var jaa til— bøieligt til at jætte Rodſkud. Naar det plantes i en Lund med andre Trer, vokſer der kun faa eller ingen unødvendige Rodſkud. Honey Locust. (Gleditschia triacanthos). Denne Art kaldes ogſaa Three thorned Acacia og er et ſmukt amerikanſk Tre af hurtig Voekſt. Det til træffer fig mere Opmeerkſomhed i Europa end her. Under vedvarende Kultur i Europa har der udviklet fig mange forſkjellige Sorter. Det jætter ikke Rodſkud Frugtavl. 6. e ligeſom den ſorte Locust; hellerikke er den udſat for at angribes af Inſekter. Bladene er delt i mange ſmaa mindre Blade. Veden er ſteerk og meget varig til Gjerdeſtolper og forſkjelligt andet Brug. For Brend— ſel er den lige ſaa god ſom Rod-Eg. De fleſte af Træerne er beſat med Torne og kan be— nyttes for Hegn. Mange af Træerne er derimod uden Torne, og disſe pasſe bedſt for Lunde og til Plant— ninger langs Gader og Grægplæner. Dette Træ er værdifuldt i Prairie Egnene. Frøet ligner brune Bon— ner og groer i lange, brune, flade Beelger. J de fleſte Floddale i Jowa og andre veſtlige Stater kan man ſamle det i ſtor Mengde fra tornloſe Træer. Naar Bælgerne er torre, lægges de i en Kasſe eller Tønde og hugges iſtykker med ſkarpe Spader; Froet kan da renſes ved at bruge en Fanning-mill. Det holdes tørt indtil Foraaret. Naar Frøet ſkal plantes, hældes kogende Vand paa det, hvorefter det lades henſtaa 3 a 4 Timer forat afkjoles. Alt det Fro, ſom er opſvulmet ſigtes nu ud med en grov „fanning- mill“ Sigte, og paa det øvrige Frø hældes der kogende Vand igjen. Plant kun Frp, ſom er opſvulmet og blødt. Denne Methode bru— ges for at faa Frpet til at gro det ſamme Aar, det plan— tes. Plant nu ſtrax med 4 Fods Mellemrum og af— vexlende med Mais. Lavt Land er det bedſte for en Lund. Naar man vil bruge Traeerne til Hegn, plantes Frpet tæt ſammen i Rader. Om Efteraaret tages de unge Træer op og graves ned i Jorden og om For— aaret kan de jaa tages op og plantes. Honey Locust lader fig let omplante. Plant aldrig 3 Fro fra de ſydlige eller øftlige Stater. Honey Locust vokſer godt omkring Bismarck, Nord Dakota, men Froet har været bragt fra Redriverdalen. Den almindelige Regel, aldrig at plante Fro fra et meget mildere Klima, maa iagttages ogſaa med mange andre Zræer og Planter. Rusſiſk Morbærtræ (Russian Mulberry). (Morus Tartarica). Dette Træ blev ſolgt i masſevis til hoie Priſer flere Aar tilbage og udgaves for at være “et meget verdi— fuldt Frugt-, Gavn- og Prydtrœ.“ Disſe Paaſtande var meget overdrevne, fordi det er blot et lavt, buffet Træ, hvis Ved har liden Verdi. Det pasſer imid— lertid godt for et tæt Hegn og en lav Windbreak, Grenene ſtaar tæt ſammen, vokſer helt nedad mod Jor— den og taale godt Sneens Tyngde. Dette Tre blev indført af Mennoniterne fra Rus— land, og i Kanſas og Nebraſka findes der mange Hegn af det. Bladene er ſmukke og meget forſkjellige, ſelv paa det ſamme Træ. Hidtil er Træerne blevne op— elſkede fra Fro, hvorfor Frugten er meget forſkjellig paa de forſkjellige Træer. De fleſte af dem bærer ſmaa verdiloſe Bær, ſom ligner ſmaa Brombeer. Farven vekſler fra hvid til rød eller fort. Paa nogle af Tre— erne er Frugten ſtorre og af bedre Kvalitet, og disſe kan formeres ved Podning eller Okulering. De kan ogſaa formeres fra Stiklinger, naar de behandles paa ſamme Maade ſom Vindrueſtiklinger. Det er fordel— agtigt at plante nogle Træer tæt ved Haven, da Fuglene 8 holder af Frugten og derved holdes borte fra den mere verdifulde Frugt. Det rusſiſke Worbærtræ anbefales ikke for nordlige Minneſota og Dakota. Froet behandles paa ſamme Maade ſom Froet af rode Morber. Rødt Morbærtræ (Red Mulberry). (Morus rubra). Det forte Mtorbærtræ fra det veſtlige Europa med dets ftore, ſaftige Frugt er ikke haardført nok for de nordveſtlige Stater. Men der findes en Art Morbeer— træer, ſom vokſer vildt her. Veden er værdifuld og Frugten er god. Fuglene vil tage al Frugten fra nogle enkelte Træer, men naar man har en hel Lund af Mor— bertrœer, vil Fuglenes Del ikke favne. Veden er me— get varig for Gjerdeſtolper og bruges meget for Tonde— fabrikation og i Syden til Skibs- og Baadbyggeri. Dette Tre vokſer ikke godt, naar det plantes alene uden Beſkyttelſe, men ſkyder hurtig Veekſt, naar det plantes i en Lund. Froet holdes tørt indtil Foraaret og lægges da i Vand Natten over, hvorefter det blandes med tor Sand, for at det kan ſages jevnt. Plant med 4 Fods Afſtand afvekſlende med Mais. Efter omtrent jer Aars Forløb tyndes Træerne ud, ſaa at de ſtaar med 8 Fods Mellemrum. Lind (Basswood). (Tilia Americana). Dette Træ kaldes ogſaa American Linden“. Det opnaar en Hoide af 65 til 80 Fod. Veden er let og blød, men ikke ftærk, har fine Aarer og bruges til billige Mobler, Vognpaneler, Papirfabrikation og andre Ting i Induſtrien. Blomſterne indeholder meget Hon— ning og efterſoges af Bierne. De ſtore runde Blade gjør det til et ſmukt Prydtre. Det vokſer hurtigt og omplantes med Lethed. Det er bedſt at omplante unge Træer fra Planteſkolen, da ſtorre Træer, hentede fra Skoven, bliver let beſkadiget paa Stammen af Sol— varmen. Sycamore. (Platanus occidentalis). Dette Træ, der ogſaa kaldes Buttonwood, opnaar en Hoide af 100 til 130 Fod, og dets ſtore Blade og tynde graa Bark, ſom falder af i ſtykkevis, gjør det til et ſmukt Prydtre. Det vokſer hurtigt og omplantes med Lethed. Veden har ſmukke Aarer og bruges til Mobler, o. ſ. v. J Europa er det et populært Tra for Alleer og plantes meget i flere af de ſtore Byer. Froet behandles lige— ſom Frøet af Buffalo Berry. Træet vokſer ogſaa godt fra Stiklinger, behandlet paa ſamme Maade ſom Vin— drueſtiklinger. Birk (Birch). «Yellow Birch“ og Canoe Birch“ er begge verdi— fulde Gavntreer og er fuldſtendig haardfore nok for Minneſota, Dakota og længere nord. Den gule Birk «Yellow Birch“ (Betula lutea) er at foretrœkke, da den bliver ſtͤrre (en 75 til 90 Fod), men der er andre Treeer af mere hurtig Voekſt. Det er et ſmukt Træ for Gresplener. Veden er haard, ſteerk og ſeig og bruges 2. Ar meget i Induftrien. Frøet holdes i Sand Vinteren igjennem paa et Sted, hvor det kan fryſe. Tidlig om Foraaret faaes det tæt ſammen i Beder, ſom |falfes Skygge det forſte Aar, ligeſom Naaletræer. Unge Planter kan kjobes billigt. Et af de allerſmukkeſte Brydtræer er „Cut -leaved Weeping Birch“, en Slags Birk med fine indſkaarne Blade og hængende Grene. Hovedſtammen vokſer ret og lige. J Planteſkolerne podes eller okuleres den paa Hvid⸗Birk. Den er haardfor og kan vokſe langt oppe i Dakota. Eg (Oak. ) Egetrœer vokſe langſomt og er meget vanſkelige at omplante, undtagen ved at Nodder (acorns) udſettes i Rader og Hovedroden overſkjcres Aaret for Omplant— ningen. Der er mange forſkjellige Arter af Egen. Veden af Hvideg (White Oak, [Quercus alba]) er i Ser⸗ deleshed ſteerk, varig og ſeig, og benyttes meget i Indu— ſtrien. Naar Nodderne plantes imellem andre Treeer af mere hurtig Vekſt, vil de danne en ſtor og kraftig Rod. Naar ſaa de andre Treer hugges bort og be— nyttes, vil Egetrœerne vokſe hurtigt op. Nodderne holdes i fugtigt Sand Vinteren over, jaa at de kommer til at fryſe. Older (Orretrœ.) (European Alder). (Alnus glutinosa). Kaldes ogſaa English og Scotch Alder. Er et ſtort Træ af hurtig Veet og trives godt paa Land, ſom er for fugtigt for mange andre Skovtrœer. Det vokſer ogſaa 3 godt paa tørt Land. Det er et ſmukt Brydtræ. I de veſtlige Stater er det ikke almindeligt endnu, men burde ſkjcenkes mere Opmerkſomhed, end det hidtil er bleven tildel. Shell-Bark Hickory. (Carya alba). De forſkjellige Arter af Hickory vokſer langſomt; dog burde enhver Farmer plante nogle Shellbark Hickory, da Nodderne er af en meget delikat Smag. Det er meget vanſkeligt at omplante Hickorytreer. Nodderne bor ſaaledes altid plantes, hvor Træerne ſkal ſtaa. Vinteren igjennem bevares Nodderne paa ſamme Maade ſom Stenene af vilde Kirſebeer. Om Foraaret kan de plantes afvekſlende med Mais, men 12 Fod fra hverandre hver Vei. Imellem kan plantes to Rader af Box Elder eller en anden Treſort, ſom vokſer hurtigt og giver Skygge mellem Træerne og derved holder Jorden fugtig. Paa denne Maade kommer Hickory-Treerne til at faa en rank Vekſt. Efter en ſeks Aar kan de mellemſtaaende Rader hugges og benyttes. Efter endel Aar vil Hickory-Treeerne blive jaa ſtore, at Grenene ikke har Anledning til at udvikle ſig; men for den Tid vil man have hoſtet en hel Del Nødder. Veſt fra Chicago er der mange af ſaadanne Lunde og de bringer ſine Ejere en god Indtegt. Veden af dette Træ er overordentlig ſteerk og ſeig og bruges meget til Agerbrugsredſkaber o. ſ. v. PRCAN- NWT (Carya olivaeformis) er en Art Hickory, ſom berer ſtore, tyndſkallede Nodder af delikat Smag. Paa mange Steder ſamles Nodderne i masſevis og bringer høj Pris. Dette Træ vokſer godt under det ſydlige Jowas Breddegrad, men er ikke haardfort nok for Central-Jowa og nordenfor. Veden er af ingen videre Verdi. Nodderne behandles paa ſamme Maade ſom af Shellbark Hickory. Den bor plantes i Lunde, da enkelte Træer ikke bærer godt. Kaſtanje (Chestnut). (Castanea vesca, var. Americana). Dette Træ vokſer ikke vildt i de nordveſtlige Stater; dog taaler det Klimaet godt Syd for Central-Jowas Breddegrad. J nordlige Jowa er det ikke haardfort nok, undtagen der lægges et tykt Lag Straa ved Roden hvert Efteraar i de forſte 5 å 6 Aar. Nodderne er meget velſmagende og bringer en god Pris. Kjob Nod— derne, ſaaſnart de kan faaes om Efteraaret, og hold dem Vinteren over paa ſamme Maade ſom vilde Kirſebeer. Om Foraaret plantes de i fugtig Jord paa det Sted, hvor Træerne ſkal blive ſtaaende, og paa ſamme Maade ſom Hickory, da de ikke vokſer godt, naar de omplantes. Plant aldrig Nodder, ſom er komne fra de pſtlige eller ſydlige Stater. Nodder, ſom er avlet i Veſten, frem— bringer mere haardfore Træer. Et enkeltſtaaende Ka— ſtanjetre bærer meget faa eller ingen Nodder, fordi Blomſterne bliver ikke befrugtede. Plant altid ſaa, at der bliver en lille Lund eller „grove,“ da dette be— fordrer Blomſternes Befrugtning og Afkaſtningen af Nodder. Coffee Nut Tree: (Gymnocladus Canadensis). Kaldes ogſaa Kentucky Coffee Tree. Dette Træ opnaar en Høide af 80 til 140 Fod og findes i de fleſte veſtlige Stater. Det har kun faa, men ſtore, grove Grene, hvilke giver det et beſynderligt Udſeende, jærlig om Vinteren. Bladene er meget ſtore og inddelt i mange, ofte 100 mindre Blade. Træet er [idet kjendt og ikle agtet, ſom det fortjener. Veden er ſterk og varig til Gjerdeſtolper. Det er modtagelig for en fin Politur og bruges for endel til Møbler. Det er et ſmukt Pryd— træ. Frøet behandles paa ſamme Maade jom Honey Locust. De forſte Setlere brugte Frøet iſtedetfor Kaffebonner. Bonnetrœ (Mountain Ash). Baade den europeiſke (Pirus aucuparia) og den amerikanſke Art (Pirus Americana) Ronnetre er ſmukke og haardfore Prydtræer for Græsplæner. Træet har en meget rank Væfft, og med fine talrige røde Bær tager det fig meget ſmukt ud om Efteraaret. Der er en Slags Ronnetræ (Weeping European Mountain Ash) ſom plantes endel paa Gresplener. Det er et Træ af meget beſynderligt Udſeende, paa Grund af dets hængende Grene. Osage Orange. (Maclura aurantiaca). Dette Træ hører hjemme i ſydveſtlige Arkanſas, In⸗ dian Territory og nordlige Texas, og bliver undertiden BL ADSL en 50 til 60 Fod højt. Grenene er meget tornefulde og Veden meget haard og ftærf. Dette Træ er bleven plantet i ſtor Maaleſtok for Hegn, ſerlig i de veſtlige Stater; men Nord for det ſydlige Jowa kan det ikke anbefales til dette Brug. Juneberries. (Amelanchier Canadensis). Der er flere Slags Juneberries (ogſaa faldet Shad— bush eller Service Tree) i Amerika. J Storrelſe er de fra lave Buſke til Træer paa 45 Fod. Man kan pode dem paa Wbletreer. De ſmukke hvide Blomſter frem— ſtaa tidligt om Foraaret, førend Bladene udfolder fig. PDwarf Juneberries,” ſom groer i Form af Buſke, for- tjener at blive dyrket, da Frugten er ſod og velſmagende. Bærrene fælges ofte i Markederne under Navn af Huckleberries, ſom forreſten er en ganſke anden Frugt. Naar man blot planter nogle enkelte Buſke, vil Fuglene tage det meſte af Frugten; men naar man planter mange, vil Fuglenes Portion ikke ſavnes. Buffalo Berry. (Shepherdia argentea). Denne Bufk eller Træ opnaar en Hoide af 15 Fod. Om Efteraaret bærer den en Masſe af rode Beer, ſom foretrœkkes af Mange til Nedſyltning iſtedetfor Ribs. Der er to Kjon af denne Bufk, da Hankjonblomſterne og Hunkjonblomſterne vokſer paa forſkjellige Træer (lige— ſom med Box Elder), ſaa at flere Træer maa plantes tet ſammen for at ſikre en god Avl af Frugt. De ſmukke 1 . — r ſolvagtige Blade gjør det til et net Prydtre, og det Danner et ſmukt Hegn. Buffalo Berry vokſer i ſtort Antal langs med Mis— ſouri-Floden i Dakota og trives bedſt i de nordlige Egne af de veſtlige Stater. Frget kan holdes tørt til hen paa Vinteren. Det ud— blødes nu i Vand, hvorefter det blandes med Sand, og lades fryſe førend Plantningen. Blomſterhaven. Naar man leſer de mange Blomſterfro-Kataloger, ſom ſendes over hele Amerika, er det ikke jaa let at vælge blandt en ſtor Mengde forſkjellige Slags, hvad ſom egner ſig bedſt for de nordveſtlige Stater. Denne Bogs Storrelſe tillader ikke at der gives nogen udførlig Be— ſkrivelſe af Blomſter og Blomſter og Blomſterbuſke, og jeg ſkal derfor kun nævne endel af de bedſte og meſt haardfore. Sommerblomſter (Annuals). Pansy, Snap Dragon, German Aster, Moss Rose eller Portulaca, Petunia, Poppy, Verbena, Zinnia, Annual Pink, Amaranthus, Cacalia, Coxcomb, Datura, Snow-on-the-Mountain, Nierembergia, Phlox Drummondi, Vinca, Castor-oil plant. Der er mange Slags af ovennævnte Arter. Frøet af Portulaca, Petunia, Poppy og Castor—oil er det bedſt at faa i Haven, naar Jorden er i god Tilſtand om For— aaret. Frøet af de andre Sorter er det bedſt at jaa i Februar eller Marts i ſmaa Kasſer, fom fættes i et Vindue paa Solſiden. Kasſerne maa i Bunden have 5 Aflob for Band. De unge Planter kan jaa omplantes til Haven ſenere. Paa denne Maade indvindes der flere Ugers Tid, og en ſtorre Procent af Froet kommer til at ſpire, end naar Frget plantes i Jorden udenfor. Det er godt at lægge 1 å 2 Tommer dybt Lag Mos i Bunden af Kasſerne, og ovenpaa dette- lægges 12 Tomme Jord, Frpet tildeekkes med et tyndt Lag Jord og en fugtig Avis lægges over Jorden i Kasſen i Forſt⸗ ningen, for at holde det morkt og vedligeholde Fugtig— heden. Naar Planterne er omtrent en Tomme høje, omplantes de i ſmaa Blomſterpotter (thumb pots), ſom kan kjobes meget billigt. Fleraarige Blomſter (Perennials). Hermed menes de Blomſter, ſom have en fleraarig Rod og ſom vokſer op fra Roden hvert Aar. Mange Blomſterelſkere foretrekker disſe fremfor etaarige (An— nuals), fordi de fordrer mindre Pleje. Særlig kan an— befales de forſkjellige Slags af folgende: Larkspur, Columbine, Day Lily, Perennial Phlox, herbaceous Spiraea, Pyrethrum, Dictamnus fraxi- nella, Iris, Lily-of-the- Valley, Tiger Lily (de vilde Lilier er ogſaa gode), Bleeding Heart, herbaceous Paeonia, Oriental Poppy, Hollyhock (Stokroſer), Lucca filamentosa, Bocconia cordata. Nogle af disſe behover ingen Beſkyttelſe om Vinteren, men de bærer alle mange flere Blomſter, naar de be— ſkyttes om Vinteren med et Lag Straa. Man maa pasſe paa at omgrave Jorden omkring hver Plante og holde den los, ellers kommer Grægjet for nær og ſkader den i Væfjten. Man fan faa nye Planter ved at dele de gamle i Roden. Af Dahlias (Georginer) er der mange forſkjellige Slags. Rodderne maa tages op om Efteraaret og holdes torre Vinteren igjennem i en froſtfri Kjelder. Blomſterbuſte. Enhver Have og Gresplene bor have endel af disſe ſmukke Planter. Jorden maa holdes los omkring dem. Iblandt de meſt almindelige og bedſt pasſende for de nordveſtlige Stater er folgende: Snowball, Lilac, Tartarian Tree Honeysuchkle, Flowering Almond, Hydrangea paniculata grandi- flora, Weigelia rosea, Spiraea prunifolia, Spiraea callosa alba, Spiraea opulifolia og flere andre Arter af Spiraeas, Philadelphus (Syringa eller Mock Orange), Berberry, Flowering Currant, Buffalo Berry, Euonymus eller Strawberry Tree, Viburnum opulus eller Tree Cranberry, Rose Acacia eller Moss Locust. Roſer. Iblandt de haardforeſte Sommerroſer er Harrison's Yellow, Centifolia, Madam Plantier, Sultana, Caroline Mignonne, George the Fourth, Victor Tracy, Double Sweet Briar. Mos-Roſer. Blush Moss, Countess de Muri— nais, Henry Martin, Crested Moss, Captain Ingram. Slyngroſer (Climbing Roses). Queen of the Prairie, Seven Sisters, Pride of Washington. HYBRID PERTETUAL Rose: General Jacquiminot, Caroline de Sansal, General Washington, Madam — 94 — Charles Wood. Denne Art Roſer blomftrer af og til hele Sommeren igjennem. Af alle disſe forſkjellige Roſer er Harrison's Yellow (gul af Farve) vel den haardforeſte. Roſenbufke, jærlig Hybrid Perpetuals, maa beſkyttes godt om Vinteren med et tykt Lag Straa, eller paa det nordlige Jowas Breddegrad ved at lægges ned og til— dekkes med Jord. Slyngplanter (Climbing Vines). Den bedſte for almindelig Plantning i Nordveſten er Virginia Creeper (Ampelopsis quinquefolia). Den vokſer hurtig og kan vokſe op ad en Husveg, et Raekverk eller lignende. Bladene antager en ſmuk rod Farve om Efteraaret. Denne Plante vokſer vildt i Skovene. Andre gode Slyngplanter er Clematis Virginiana og Bittersweet (Celastrus scandens) ſamt vilde Vin— ranker, hvilke alle kan findes i Skovene i Nordveſten. Tillige anbefales Wistaria Sinensis, Scarlet Trumpet Honeysuckle, Tecoma radicans. Prugt-Tister. Statshavebrugsſelſkaberne (State Horticul— tural Societies) af de forſkjellige Stater anbefaler visſe Slags Frugter, ſom bedſt er ſkikkede til de forſkjellige Egne. Disſe Liſter er her angivet til Vejledning for dem, ſom vil plante. J Regelen er de meſt haardfore Sorter angivet forſt. IOWA. «The Northern Iowa Horticultural Society” anbefaler følgende Frugter for NORDLIGE IOWA. Æbler.—For almindelig Plantning: Tetofsky, Duchess of Oldenburg, Whitney No. 20, Wealthy. Til Prøve anbe- fales Patten's Greening og Harry Kaump. Crabæbler.—Early Strawberry, Martha, Virginia Winter, Richland Winter, Minnesota, Alaska, Brier's Sweet. Plommer.—De Soto, Wolf. Til Prøve: Rockford, Hawkeye. Vindruer.— Worden, Moore's Early, Concord. Rebs.— White Grape, White Dutch, Red Dutch, Long Bunch Holland. Ti! Prøve: Fay's Prolific. Stikkelsbær.— American Seedling, Houghton, Mountain Seedling. Ti! Prøve: Downing. Hindbær.- Rode Hindbær: Turner, Shaffer's Colossal; Sorte Hindbær: Tyler, Ohio, Gregg, Pitt's Seedling. Brombær.— Naar Buskene beskyttes om Vinteren anbefales: Snyder, Ancient Briton, Stone's Hardy. Ancient Briton er lettere at lægge ned for Vinter— beskyttelse end Snyder. (95) SØE ERE Jordbær.—Crescent (pistillate), Wilson, Red Jacket, Green Prolific (pistillate), Windsor (pistillate), Bubach's No. 5 (pistillate). Dewberries.— Windom, Lucretia. Af de nye RUSSsIsKE Frugter anbefales folgende til Prøve: Æb!er.—No. 22 M. Blushed Calville, No. 157 Juicy White, No. 184 eller 257 Arabka, No. 185 Anisowka, No. 277 Vargul, No. 240 Recumbent, No. 375 Cinnamon Pine, No. 378 Hibernal, No. 387 Good Peasant, No. 408 General Greig, No. 424 Bergamot, No. 453 Beautiful Arcad, No. 466 Repka Kislaja, No 469 Babushkino, No. 544 Juicy Burr, No. 1277 Veronesh Rosy, No. 32 M. Striped Anis, No. 52 M. Breskovka. . — Späte Amarelle, Schatten Amarelle, Sklanka, o. 23 Orel, No. 24 Orel, Bessarabian. e Early Red, Black Prune. Pa rer.— Bessemianka, Tonkavetka, Gakovska, Autumn Bergamot, Kurskaya. CENTRAL IO WA. „The Iowa State Horticultural Society“ anbefaler fol- gende: Æbler.—SOMMERÆBLER: Duchess of Oldenburg, Benoni, Cole's Quince, Whitney No. 20, Sweet June. EFTERAARS- ÆBLER: Wealthy, Fall Orange, Dyer, Fameuse, Autumn Strawberry. VINTERÆBLER: Willow Twig, Roman Stem, Tallman Sweet, Ben Davis, Jonathan, Walbridge, Seever, Sheriff, Black Annette. Til Prøve: Longfield, Yellow Transparent. Crabæbler.—Hyslop, Martha, Minnesota. Plommer.— De Soto, Forest Garden, Miner. Kirsebær.— Early Richmond, English Morello, Mont— morency, Wragg. Vindruer.Worden, Concord, Moore's Early, Martha, Pock— lington. Jordbær.— Crescent (pistillate), Charles Downing, Downer's Prolific. Hindbar.—SoRTE: Greig, Tyler, Souhegan. Rep: Shaf fer's Colossal, Turner, Cuthbert. 3 Ribs. Victoria, Cherry, White Grape, Red Dutch, White Dutch. Til Prøve: Fay's Prolific. Stikkelsbær.— Houghton, Downing. SYDLIGE IOWA. Æbler.—SOMMERÆBLER: Duchess, Whitney. Til Prøve: Grand Sultan, Thaler, Yellow Tranparent. EFTERAARS- ÆBLER : Lowell, Fall Orange, Wealthy, Fameuse (kaldes ogsaa Snow). Til Prøve anbefales Longfield. VINTER- ÆBLER: Roman Stem, Grimes” Golden, Rawle's Janet, Jonathan, Willow Twig, Ben Davis. Til Prøve anbe- fales Antonovka. Crabæbler.—Alaska, Hyslop. Kirsebær.—Early Richmond, Late Richmond, English Mo- rello. Til Prøve: Wragg. Plommer.— De Soto, Wild Goose, Forest Garden, Miner. Rebs. Red Dutch, Cherry, White Grape, Fay's Prolific. Vindruer.—W orden, Moore's Early, Concord. Hindbær.—Sorte: Gregg. Ropk: Turner, Shaffer's Colossal. Brombær.— Snyder. ILLINOIS. «The Illinois State Horticultural Society” anbefaler føl- gende: 8 NORDLIGE ILLINOIS: Æbler:—SOMMERÆBLER: Duchess of Oldenburg, Benoni. EFTERAARSÆBLER: Fameuse, Wealthy, Maiden's Blush, Cayuga Red Streak. 'VINTERÆBLER: Willow Twig, Roman Stem, Jonathan, Ben Davis, Minkler. CENTRAL ILLINOIS. SOMMERÆBLER: Red Astrachan, Duchess of Olden— burg, Benoni. EFTERAARSÆBLER: Wealthy, Maiden's Blush, Ramsdell's Sweet. VINTERTBLER: Willow Twig, Jonathan, Grimes' Golden, Ben Davis, Minkler. SVDLIGGE ILLINOIS. SOMMERÆBLER: Benoni, Red June, Early Harvest, Chenango Strawberry, Lowell, Maiden's Blush. EFTER“ AARSÆBLER : Jonathan, Mother, Grimes? Golden. VINTER“UÄÜ ÆBLER: Ben Davis, Winesap, Minkler, Rome Beauty. Anbefalet til Prøve: Yellow Transparent, Fink, Niel's Keeper, Pickett, Crain's Spice, Indian, Black Twig. For de øvrige Frugter kan nærmest anbefales de Sorter, som er angivet for den sammd Breddegrad i Iowa. WISCONSIN. «The Wisconsin State Horticultural Society” anbefaler følgende for almindelig Plantning: Æbler.—Duchess of Oldenburg, Wealthy, Fameuse, Tall- man Sweet, Wolf River, McMahon's White, Yellow Transparent. For heldige Beliggenheder (særlig i den sydlige og østlige Del) nævnes: Tetofsky, Red Astrachan, St. Law- rence, Fall Orange, Fall Spitzenberg, Alexander, Utter's Red, Westfield Seek-no-further, Willow Twig, Golden Russet, Walbridge, Orange Winter, Pewaukee, Haas, Longfield. Til Prøve paa sandig Jord: Fall Spitzenberg, Duchess of Oldenburg. Crabæbler.—Whitney No. 20, Gibb, Hyslop, Sweet Russet, Transcendent. Plommer.— De Soto. Til Prsve: Cheney. For heldige Beliggenheder (særlig for den sydlige og østlige Del) angives Lombard og endel andre af evro- pæisk Oprindelse. Pærer.—Flemish Beauty nævnes som en, der er mest til- bøjelig til at staa sig. Kirsebær.—Early Richmond, Late Richmond, Morello. Rebs.—Red Dutch, White Grape, Victoria. Stikkelsbær.—Houghton, Downing, American, Chester. Vindruer.—Moore's Early, Worden, Concord, Delaware, Brighton. For uheldige Beliggenheder: Janesville, Champion. Jordbær.—Wilson, Crescent (pistillate), Champion (pistil- late), Manchester (pistillate). Til Prøve: Jessie, Bubach No. 5 (pistillate), Parry. Hindbær.—SortEe: Gregg, Ohio, Souhegan, Tyler. RØDE: Cuthbert, Turner, Brandywine, Shaffer's Colossal, Vinterbeskyttelse anbefales for Hindbær. c * 4 ES RS Brombær.—Snyder, Stone's Hardy, Ancient Briton, Taylor, Dewberries.—Bartel's, Lucretia. Vinterbeskyttelse anbefales for alle Brombær og "Dew- berries.” MINNESOTA. «The Minnesota State Horticultural Society” anbefaler følgende: Æbler.—Duchess of Oldenburg, Hibernal, Autumn Streak. Følgende af de nye russiskeÆbler anbefales til Prøve: White Russet, Garden, Lieby, General Greig, Red Anis, Yellow Anis, Antonovka, Titovka. Følgende nye Sorter, som er opelskede fra Kjerner af andre Sorter her i Amerika (''seedlings”) anbefales til Prøve: Okabena, Peerless, Victor, Un known, MeMahon's White, Duchess No. 3. Crabebler.— Whitney No. 20, Beech's Sweet, Early Straw— berry, Orange, Martha, Transcendent, Florence, Powers, Sweet Russet. Til Prøve anbefales: Dartt, Greenwood, Tonka, Eu— randa. 7 Disse "Crab”-æbler er større end de gamle „Siberian Crabs,“ og endel anses for at være „Hybrids“ imellem almindelige Æbler og de smaa Siberian Crabæbler. Plommer.—De Soto, Weaver, Forest Garden, Rollingstone. Til Prøve: Cheney, Rockford, Speer, Hawkeye. Vindruer.—Moore's Early, Concord, Delaware, Worden, Brighton, Wilder (Rogers No. 4), Janesville. Til Prøve: Woodruff Red, Early Victor, Bacchus, Niagara, Wyoming Red. Jordbær.—Crescent (pistillate), Sharpless, Windsor Chief (pistillate). Til Prøve: Jessie, Kramers No. 2, Martha, Bubach's No. 5 (pistillate). Hindbær.—SorTtE: Ohio, Souhegan, Doolittle, Gregg. RØDE: Cuthbert, Turner, Brandywine, Marlboro, Shaf- fer's Colossal. i Til Prøve: Caroline (med gul Frugt.) Fr MU Brombær.—Ancient Briton, Snyder, Stone's Hardy. Dewberries.—Til Prøve anbefales Windom, Lucretia. Rebs«.—Red Dutch, Victoria, Long Bunched Holland, Stewart, White Grape. Stikkelsbær.—Houghton, Downing. SOUTH DAKOTA. Frugtavl i Syd Dakota er endnu i sin Begyndelse og man har endnu ikke havt tilstrækkelig Tid til at udfinde, hvad Sorter der er de haardføreste. Foreløbig kan man plante de samme, som er anbefalet for den samme Bredde- grad i Minnesota. NORTH DAKOTA. I Nord Dakota er Frugtavlen endnu nyere, og Ingen har havt tilstrækkelig Erfaring til at angive en Liste. Det er fra de russiske Æbler, Pærer o. s. v., at man har at vente Frugter, som er passende for denne Stat. Ogsaa fra de vilde Plommer, Kirsebær o. Ss. v. haaber man at faa forbedrede Sorter ved Krydsning (b crossing“) med de dyrkede Sorter. Foreløbig kan man særlig plante Smaafrugterne, og give dem god Vinterbeskyttelse, samt prøve de samme Frugter, som anbefales for samme Breddegrad i Minnesota. For NEBRASKA og NORDLIGE MISSOURI er Listen for det meste den samme, som anbefales for samme Breddegrad i Iowa og Illinois. KANSAS. «The Kansas State Horticultural Society” anbefaler følgende: NORDLIGE KANSAS. Æbler.—Sommeræbler. Early Harvest, Carolina June, Red Astrachan, Cooper's White, Duchess of Oldenburg, Efteraarsæbler. Maiden's Blush, Rambo, Lowell, Fam- meuse, Jonathan. Vinteræbler. Ben Davis, Win: sap. Missouri Pippin, Rawle's Janet, Jonathan,Willow Twig. Crabæbler.—Transcendent, Hyslop, Whitney No. 20, Yellow Siberian, Golden Beauty. — 101 — Kirsebær.—(Tidlige): Early Richmond, May Duke. (Sildige): English Morello, Common Morello. Ferskener.—(Tidlige): Amsden, Alexander, Hale's. (Middel): Stump the World, Crawford's Early, Old Mixon Free. (Sildige): Heath Cling, Crawford's Late, Smock. Abrikoser.—Moorpark, Breda, Early Golden, Royal, Rus— sian (named varieties). Pærer.—(Tidlige): Bartlett, Flemish Beauty. (Middel): Seckel, Bartlett (Sildige): Vicar, Lawrence. Plommer. - Wild Goose, Miner, Lombard, Damson, Weaver. Vindruer.— (Tidlige): Hartford's Prolific, Moore's Early? hampion, Victor, Cottage. (Middel): Concord, Delaware, Worden, Pocklington, Roger's No. 19. (Sildige): Catawba, Goethe (Roger's No. 1), Dracut Am— ber, Ives, Clinton. Brombæer.—(Tidlige): Kittatiny, Early Harvest, Taylor. (Sildige); Snyder, Kittatiny, Lawton. Ribs. — Red Dutch, Cherry, White Grape, White Dutch, Fay's Prolific. Stikkelsbær.— Houghton, Downing, Smith's Improved. Hindbær.— SoRTE. (Tidlige): Doolittle, Souhegan, Hopkins. Middel): Miami, Seneca, Canada Black. Sildige): Gregg, McCormick, Hixon's Everbearing. Ropz. (Tidlige): Turner, Hansell, Marlboro. (Middel og Sildige): Cuthbert, Thwack, Reliance, Shaf— fer's Colossal. Jordbær.—(Tidlige): Crescent (pistillate), Charles Downing, Bidwell, (Middel): Wilson, Capt. Jack, Sharpless. (Sildige): Kentucky, Glendale (pistillate), Cumberland. For Central og Sydlige Kansas er Listen længere; dog er de fleste af ovennævnte Sorter indbefattede. Indhold. Arr. EEN Apfildſe rt. ERE ENE RÆD DJ Fa) Ta SED Bine at lee 15157 Ae id 8 70 Ao!!! Se Er DERE sg 72 Aff SMED ae SE TS ASS SE SER: SD 65 Blomſter, Sommer 91 Blomſter, flerag rige 92 Worb fefe ar Syd 93 Bloſtſterhaven 91 Bh!!! SS ME CERES BEER 40 rede SAD SR Sets, 67 Bing? 8 111 Benner kehbende or oa Ghee 8 8 Bul ai ro) 58] FR) „ SID RED; Berg RE En 90 Catalpa FVV Cedar ed? 8 dern hie . 55 Ff RESEN 89 o EEG ED SER, re] ER DL ENEDES SEERE DASE SE RENE be Saren 86 Gvigarenme reer... 44 irrt ED RS TREN 43 Fuß ier 95 Für, odd 828 Für n, d ES ERE Er] urn, e. BE ERB F 51 Fürn, OSerigk EDER Sa gr 0 Side Gran; Balſaemm 57 Gran, Blaa eller Sol 57 Gran, Hide NESA Gran, dorthh HAR 51 Gran, GOL: FEST EET SE 8 55 Gibh, has RER 28 Gideon, Peter rare Eee 29 Hackber rg EDT FE EN 80 Hegn, Oſage Orange Hegn af Ngaleircen.n 49 Hemlock. 57 Hickorr ggg ERR Hinbae g 8 Hinder de 10 HAidber fore 9 Hoiſtammet Podning(top-grafting) 39 Illinois, Frugt⸗Liſte 97 owa, Frugt Liſte 95 Jörder AR LESS 5 Funeber tries. KERNER 90 Kanſas, Frugt⸗Liſte . 100 Kaſta ue: DERNE RENEE 88 Keffer, Prof. C. A ERE LS] Kiffer?! ne rn 42 Dalinſte Nane 50 Lind:: ES TE 84 Socut, HILSE SSI Sareen 80 Loeuſt, Honey 81 Ockpkeirek ES BE ter re 3 Lærere og hvid Furu IESEER 53 Minneſota, Frugt⸗Liſte . 99 Misſouri, Frugt⸗Liſte 100 — 103 — MWorbare dt 84 Morbeertrcg Rusſ iet 83 Fare odd 9 Male Softt 8 Waller 44—58 Naaletrœer, Beſkicerin ggg 49 Naaletrœer, Plantnin gg 45 Naglelrcrer, Hegnaff 49 Naaletrœer, Windbreaks . 46 Pehraffa, Frugt Liſſte 100 Nektariner.. 3 ea North Dakota, Frugt⸗Liſte. …100 Ae N 86 eiii 8 86 SYNE range 89 Pecan⸗Nut 87 IIC . BE RE ERE 63 —67 FF 40 e NE ED ASER AEG DES se FCC SE SE FA SO SSR ER 44 TTC TA 93 VZV AV 14 Fr Ege nES se RENNER SES RES 89 BUSKE Apr essere hes ns 41 RUS EDT LER ee 83 Pi fie Wöhler o , v.. 27 Side Skovtrœer, Plantning af. 58—61 Sr Na DE SES OÆ eee BET ARE ERNE SOLAR Tees LN 15 South Dakota, Frugt-Liſte 100 Ses 88 16 c ( | SA RØR org 85 Timber Claims. 75 8 Zræfrø, at plante 05 Mais. 01 eee NR SE NERER 78 o NEL fg VEG A r SEN NS 70 mad e rn len er men del OR 74 S 3 NR SEA SS SOM 72 Videnſkabelige Navne 50 Vilde Kirſebeertreeeer ged: 76 Dill!!! DES ar SKARE SEERE 7 Vindruer, forſkjellige Sorter. . . . .. 23 Vindruer, Formerelſ 0.8: 21 Windbreaks.. 8 Wisconſin, Frugt⸗ Liſte. e 98 1 e Beliggenhev. e 29 al Træernes Storrelſe. . ... 29 et Kjøb af Træer ......30, 31 7 Dhrkmng 32—36 2 Formerelſe af Træer 37, 38 Wbleavl i Nordveſte nnn... 26 Rettelser. — — Side 35, Linie 17, for Humle,“ les Hamler;“ Side 43, Linie 11, for beſkjœres to,“ les „beſkjeres til to;“ Side 63, Linie 21, for Roden,“ les“ Raden;“ Side 65, Linie 4, for „Popolus,“ læs Populus;“ Side 68, Linie 9, for „plate,“ las „plante;“ Side 70, Linie 12, for „2 Fod,” ls 12 Fod;“ Side 75, Linie 9, for og“ les “ ſom;“ Side 80, Linie 17, for “hehandles“ ls „behandles.“ * * 5 On mv Ren 8 Ak OG NERE e * Paa Skandinavens Boghand Urſkovens Døtre. Af D. James. Hiſtoriſt Fortælling fra det veſtlige Amerika. | lite 2 Del, Lincolns d arndom Tre Dee: ee Hen; 50 3 75 Iſte Del. 330 Sider; heftet 75 2den Del. Lincoln og Neger⸗ Smukt indb. i Cloth. 1. 00 ſlaveriet. Heftet 2den Del. 335 Sider; heftet 75 ell! 75 r Rr DT 1.00 Zdie Del. Lincoln ſom Præ- 50 3die Del. 382 Sider; 2 25 ILD ERE: Fete. Cloth HENDE, 1.00 | BD 1230 4 SNARERE FR HEDDER 57 J Vaarſol og ved Lampeſkin. Hjemlige Skisſer af Thora Lundh. Pris for heftet 60 Cents; nu nedſat til 20 Cents. . Jacob ENG: En Refrut Kaptein Mart Fra Fire og Treds. 564 Sider. 156 Sider. Heftet 35 Indbunden i Cloth $1.00 Indbunden 50 Dyvekes Hus. Et Drommebillede af Marie. 46 Sider. Pris for heftet 50 Cents; nu gedſat til 15 Cents. Skandinavens Boghandel, i 183-187 North Peoria Street, Chicago, Ill.