SSNSSSEESSERRRERS ASSR SODS SNE SNSN NS YNGRE na => di dresscen SR SA an Rende n RAR SNE RRS hero ben ss ERE NER Serre, SREGE SE vo ÆDE 7. ad En INUIT IITIATASDINE NV TINA/OFILINVYO OIIOQVOJOI RER EN Sigt SK —a 7 Fond E ud SSD le 1 SEN SN" SA SS RER NE SVERRE DT NOILMLILSNI NOILNIILSNI AS NOILNLILSNI LIBRARIES Ny i Å SN LIBRARIES SMITHSONIAN” INSTITUTION NOILMLILSNI NVINOSHLINS SIIHAVHAJIT LIBRARIES SMITHSONIAN. INSTI INSTITUTION SIIAVYBIT LIBRARIES INSTITUTION NOILNLILSNI SIIYVYSITTLIBRARIES [? INSTITUTION INSTITUTION salvede NOILMLILSNI NVINOSHLIIWS S3I NOILMLILSNI NVINOSHLINS SIIAVYQIT LIBRARIES NVINOSHIIWNS S3I&V881IT LIBRARIES SMITHSONIAN NVINOSHLIWS SMITHSONIAN SMITHSONIAN NVINOSHLIWS NVINOSHIIWS LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILMLILSNI NVINOSHLINS S3I8VHAGIT LIBRARIES SMITHSONIAN. INSTI < Sd < ad V.RNNG << d SSD SE == = x S AN = s SAN = an, 5 m SM ÅBNES 3 5 ==) z En z + > 2 NOILMLILSNI NVINOSHLINS S3IIYVY8IT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVYINOSHIIWS S3IY — ' z (== = Er 2 z w NER o vw = ne 2 2 SER SÅS E z = 5 E z S N 2 > Fy 2 = = Z E > ” > = lm æ == = = — E= = m og 5 z ik z bs LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILMLILSNI NVINOSHLINS S3I4VYHGIT LIBRARIES SMITHSONIAN. INSTI NVINOSHLIINS SI3IIHVUZI1IT LIBRARIES SMITHSONIAN SMITHSONIAN Sal mn z (2 2 v z = RAN = <= 2 NER = es = ” << SW < MANN = Z ON = 8 En O NV 5 AN 5 ”B 3NW&X g 2 ØB; SÆNNOS SEN ANN o Z N o E oe; SE QW E w 2 E SE E = = NE = 4 2 z ss BE TB = å X z NOILMLILSNI NVINOSHIINS S3I8VU9IT gå = æg 2 = 2 Sr elg ] LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION. NOILMLILSNI NYINOSHIINS S3IHVYY88IT LIBRARIES SMITHSONIAN. INST| z S ER — = | -— w — (ss) => [sv] — [se] | = 7 = > ANS E > = > | E gr = ÆENRAS SES É = $= 5" - 5 SEN NNE z z æ n MW É nm?” n SS S er nm O 2 r 2 NOLENTEESNI ENVINOSHETNS SSI AV SES RE BER ARD S DINSTIRUTION SE NOTLDEL DSN UN VINGSELLIAS ES JL z 5 20ly = REE z = 3 z ØGE R S NME 3 5 Ål E SØ PE = SY El = 2, 3 z By gE 23 SR SM 3 z LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIINS S3IHVYH8IT LIBRARIES SMITHSONIAN. INSTI EEN SEE SS 7,7 NOILNMLILSNI LIBRARIES NOILNLILSNI NOILMLILSNI SS ONOILALILSNIT NVINOSHLIWS S3IHVY8Y8!IT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNMLILSNI NVINOSHLIIWS S3I8 SIIYVYBIT LIBRARIES INSTITUTION NOILNLILSNI SIIYVYGIT LIBRARIES LA ASSR ALT ka at Ma MA LA d S3IY4V8U8I1IT INSTITUTION INSTITUTION ,LIBRARIES, SMITHSONIAN AR S- efe IS S3IIYVA8IT LIBRARIES INSTITUTION INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS SIIHAVYBIT LIBRARIES re 22 - AVS SMITHSONIAN ” INST! IS N S N IS N N | gøerng SJAL JA J | SE ARR SÅ LE MOL KOL SÅ SL LÆRES INN Boned ER SI MRS BL ER Tand Ånd UNR I SRI NT Dre enable ett dd DJ Øe VVU nm S mn 5 ig n BR n == 57 Ål =u = d RY MA =- call fr 12738 » ==] 337 > = < FR: SWW < = "SØS Ø = (2 62 S$ (sa S [= S cc SØG = m OS = m = m 3 m i S 3) ag >> S z Søen 2 3 z LNLILSNIT NVINOSHLINS S3IAVY8IT LIBRARIES” SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNIT NVINOSHJINS” SIIAVU re z VE: z NW = z RYE z = o = oa i = = w = co = (sej = (se AN <= == = - == 53) E2] Po] 7 NS > = > - g= = > AN< SE Eg - = EF, = == = SSONGRX NE m [NS le nm 2 mn z m WWW ø RARIES , SMITHSONIAN INSTITUTION, NOILNLILSNI NVINOSHLIWS, SIIYVY8IT LIBRARIES, SMITHSONIAN. INSTITUT = < r 2 ” E = 3 z ” = < ” | ARE Fr == == z == 2 3 ; E o de = . 6 Ez ej x 5 NMN i (22 nn - R ØD SR 79) (72 (72) (72 rn : £ E "QRNS 2 E = SERNYNE = ÆR & = = AMM zs = =: SEN = ENN vv Re Rs E z Em MENE 3 Ox LNLILSNI NVINOSHLIWS, SIIYVAQIT LIBRARIES, SMITHSONIAN. INSTITUTION, NOILNIILSNI NVINOSHIIWS, S3I HV ENVI gl gg, åg ! Ø = G w G w å w = — FR — Fa d Em ag == $ E KE = 7 j z E E E E E Be c cc = m zl a m = m z 5 2 Å 2 aT be DRE - =| Fx - RARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIWS S3I/4VYB!T LIBRARIES SMITHSONIAN, INSTITU' Z Læg z = i == |æl == O —= ; 6 — oOo == p= Sus! == bd (s9] = (92) 5 ag = Sa = > = > Ey z = SÅ = z Ey = = 2 E ao E z ER 2 nm z & z ja 2 i z E LNLILSNI B a z NOILNAILSNI NVINOSHLINWS SIIHVE E: = E: = £ £ E SEJE —= a == ==] z == FE Zz 0% (e) 2,93 oO E oO Er (Se) TSG i åg i: E 2 MES SØ En 5 Ph E 2 = z E z oil; = 2 oo | ø z= ø 2 = 2 DØ z RARIES, SMITHSONIAN. INSTITUTION, NOILNLILSNI NVINOSHLIWS S318VWQ1T, LIBRARIES, SMITHSONIAN. INSTITU' TS pe SENE u ER Se & SA OEM zY 17% ig em] E el = =z = SES =] 3722, dl < 3 == d SÆL Ø 2 e GG d pc Ss cc es « Hil, 3 DE SØ o z 3 z 5 => SM 3 Sy & 2 Sy z SY Fy z SK) = LALILSNIT NVINOSHLINS S3I4VYQIT LIBRARIES" SMITHSONIAN” INSTITUTION NOMMAILSNIT NYINOSHLIWS S3IAV8 BE DE E dø 5 3 BJ NVE w R = (s9] — (sej => (su = > IN E > S > 5 7 5 RSS SE > z E z z z EEN RONS TE as E væ E 2 = — mn == == == RARIES , SMITHSONIAN INSTITUTION, NOILMLILSNI NVINOSHLINS SIIYVYIT LIBRARIES, SMITHSONIAN. INSTITU < & " É < = FE N z 25 =| Z S z ==] zz R par > KR f 3 a 3 E 5 SEN SNE: 3 NY S 3E= me) VÆ (9) SE NRN SNNV (e) SE EN N = = 2, = z FE Sw 2 E AW => = sg = z" = BENS > = AN == (79) > n 2 (79) >. == (72) FB = = E == HE : = (2 oOo = å O So = Fed i =g S Sy S ng z FE RARIES. SMITHSONIAN, INSTITUTION NOILNLILSNY NVINOSHLIWS SHNUHVES Elo UBSRSERE LES SS MUS SN EAN BIN STENE z (ad == ER o = = SKG 5 = == dus] oOo av] MAE oOo [us] = 5 Å Pa. = > E= > ANN … EF > = ER) > By z = 2NXG 2 i 372-ÆÆ E 57 E > = x GG 21 aen 2 m 2 E AEG ene" [IMLILSN) NVINOSHLINS SIIAVYSIT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION, NOMLNLILSNI NVINOSHLINS S3IHVE ( UT Wi w FN AN dt N men HNA | MOT wir KAL i "Å å laa Å i i å p ve: åj W vil PU li FRI 0 | Lv NA Ni MEANS ' i i i AT i” I 3 i 7) MU ndY VEKe H Wi | HASEA (9 i AVE A ØR | i Mi TR DÅ u” BIILAB: ål i gt in ND mø i i i | URENEN (VR: LSD i AA i i i i i NR KEN / BM UDK ÅG DN At Gå fi A | JUN i Es ( i N: | Å SA PR ' FÅ Å SN i i ver Va HVA i US id i É sl JØLU i Ni Py re kar i SÅ Ny" Æ 'r Å | U Hi ing i er NA SÅ i i | N | W ! i i Ek | (i AFA CR 7 i År i NNATER SPELAS, sp FSR) MELSE i [Nb 18 ' AN 23; | å | É i i KE | NT" il ul Å NAK Mit R ASTER | NE Fa ! i i | il Wi N f SAN DN W . SAV "D ig il | EL ARE MEN AE srt sms ra ltan sei iv i W ik O ba Æ i ” ' Ad i n Å | i [I i R då i i il ly Ng Cal 7 i J m vi xl n i i i ve. os UN mi vw i UD NS Jordfundne og nulevende Gumlere (Edentata) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Gumlernes indbyrdes Slægtskab. Af Herluf Winge. Aftryk af »E Museo Lundii«, en Samling af Afhandlinger om de i Brasiliens Knoglehuler af Professor Dr. P. V. Lund udgravede Dyre- og Meuneskeknogler. Paa Carlsbergfondets Bekostning udgivet af Professor Dr. Hector F. E. Jungersen. Med 42 Tavler. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. Trykt 1915. MM HSON144 JAN 22 1957 LIBRARY E MUSEO LUN DII. En Samling af Afhandlinger om de i det indre Brasiliens Kalkstenshuler af Professor Dr. Peter Vilhelm Lund udgravede og i den Lundske palæontologiske Afdeling af Kjøbenhavns Universitets zoologiske Museum opbevarede Dyre- og Menneskeknogler. Tredie Bind. Andet Halvbind. Indeholdende en Afhandling af H. Winge. Med 42 Tavler. Paa Carlsbergfondets Bekostning udgivet af Dr. Hector F. E. Jungersen, Professor i Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet og Bestyrer af det zoologiske Museums Hvirveldyr-Afdeling og den derunder indbefattede palæontologiske Afdeling. Kjøbenhavn. H. Hagerups Boghandel. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1915. STR SONGS JAN 22 ;957 LIBRARY INDHOLD. II. Jordfundne og nulevende Gumlere (Edentata) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Gumlernes indbyrdes Slægtskab. Af Mag. sc. Herluf Winge, Viceinspektor ved Universitetets zoologiske Museum. (Med 42 Tavler.) Særtrykkene af Afhandlingen stilledes til Forfatterens Raadighed i April 1915. — Haandskriftet modtaget i Trykkeriet 16de Juli 1914. Trykningen færdig 15de April 1915. Jordfundne og nulevende Gumlere (Edentata) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Gumlernes indbyrdes Slægtskab. Af Herluf Winge. E Museo Lundii. 3. II. il AUT ISDN JAN 22 1957 LIBRARY VØESRT £, MILLER JR, GIFT Fra Egnen om Lagoa Santa i Minas Geraes, Brasilien, gjemmes i Kjøbenhavns zoologiske Museum følgende Gumlere, jordfundne og nulevende, de jordfundne hørende til Lund's Samling af Knogler fra Huler, de nulevende hjembragte af Lund og Reinhardt"): ISÆR: SYRER 10. Inis 12. 13: 14. 15. 16. ilde SORG MSIE Jordfundne. Euphractus sexcinctus (L.). Xenurus duodecimcinctus (Schr.). Xenurus sqvamicaudis Lund. Dasypus hybridus Desm. Dasvpus novemcinctus L. Dasypus punctatus Lund. Dasypus sulcatus Lund. Chlamydotherium majus Lund. Hoplophorus euphractus Lund. Glyptodon clavipes Owen. Tamandua tetradactyla (L.). Myrmecophaga jubata L. Coelodon maquinensis Lund. Megatherium americanum Blumenb. Mylodon robustus Owen. Catonyx giganteus (Lund). Scelidotherium magnum Bravard, Burm. 7”). BER S EN NYRE S (va: Nulevende. Euphractus sexcinctus. Xenurus duodecimcinctus. Xenurus sqvamicaudis. Dasypus hybridus. Dasypus novemcinctus. Tamandua tetradactyla. Myrmecophaga jubata. I Jordlagene i de enkelte Huler er der fundet: Lapa do Bahu Nr. 1. Dasypus novemcinctus. Xenurus duodecimcinctus. Dasypus hybridus. 1) Anmærkningerne findes sidst i Afhandlingen. Dasypus punctatus. 1+ Dasypus sulcatus. Chlamydotherium majus. Hoplophorus euphractus. Glyptodon clavipes? Dasypus sulcatus. ) ; Catonyx giganteus. Euphractus sexcinctus. Xenurus duodecimcinctus. Scelidotherium magnum. Scelidotherium magnum. Dasypus hybridus. Dasypus punctatus. Myrmecophaga jubata. Dasypus punctatus. Scelidotherium magnum. Catonyx giganteus. Dasypus hybridus. Dasypus punctatus. Chlamydotherium majus. Myrmecophaga jubata. Scelidotherium magnum. Catonyx giganteus. Tamandua tetradactyla. Mylodon robustus. Catonyx giganteus. Scelidotherium magnum. Låpa do Bahu Nr. 2. Lapa do Bahu Nr. 3. Lapa do Bahu, Hullet. Scelidotherium magnum. Hule ved Bahu. Lapa do Camelo. Lapa do Capåo Secco. Scelidotherium magnum? Lapa da Cerca Grande. Scelidotherium magnum. Lapa da Cerca Grande, Rancho. Lapa das Correas. Lapa dos Coxos. Lapa da Escrivania Nr. 1. Mylodon robustus. Catonyx giganteus. Scelidotherium magnum. Lapa da Escrivania Nr. 2. Lapa da Escrivania Nr. 4. Scelidotherium magnum. Xenurus sqvamicaudis. Dasypus hybridus. Dasypus novemcinctus. Dasypus punctatus. Dasypus sulcatus. Glyptodon clavipes. Xenurus duodecimcinctus. Dasypus sulcatus. Xenurus duodecimcinctus. Dasypus hybridus. Dasypus punctatus. Dasypus sulcatus. Chlamydotherium majus. Catonyx giganteus. Scelidotherium magnum. Euphractus sexcinctus. Dasypus hybridus. Dasypus novemcinctus. Dasypus sulcatus. Scelidotherium magnum. Catonyx giganteus. Xenurus duodecimcinctus. Coelodon maquinensis. Scelidotherium magnum. Lapa da Escrivania Nr. 5. Myrmecophaga jubata. Coelodon maquinensis. Mylodon robustus? Catonyx giganteus. Scelidotherium magnum. Lapa da Escrivania Nr. 6. Lapa da Escrivania Nr. %. Lapa då Escrivania Nr. 9. Dasypus novemcinctus. Lapa da Escrivania Nr. 11. Glyptodon clavipes? Myrmecophaga jubata. Scelidotherium magnum. Hule ved Escrivania. Lapa Grande de Genette. Lapa da Lagoa do Sumidouro. Chlamydotherium majus. Catonyx giganteus. Scelidotherium magnum. Hule ved Sumidouro. Lapa do Marinho Nr. 1. Scelidotherium magnum. Lapa do Marinho Nr. 2. Catonyx giganteus. Lapa Nova de Maquiné. Lapa de Oco de Pau. Lapa da Onga. Hoplophorus euphractus. Lapa då Pedra dos Indios Nr. 1. Dasypus punctatus. Mylodon robustus? Chlamydotherium majus. Scelidotherium magnum. Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4. Dasypus punctatus. Scelidotherium magnum. Lapa de Periperi Nr. 1. Xenurus duodecimcinctus. Chlamydotherium majus. Dasypus novemcinctus. Catonyx giganteus. Dasypus punctatus. Scelidotherium magnum. Lapa de Periperi Nr. 2. Scelidotherium magnum. Lapa da Quebra Chavelha. Dasypus punctatus. Lapa do Rasguåo do Azude. Scelidotherium magnum. Lapa da Serra das Abelhas. Dasypus punctatus. Catonyx giganteus. Lapa da Serra da Anta Nr. 1. Megatherium americanum. Scelidotherium magnum? Lapa da Serra da Anta Nr. 2. Scelidotherium magnum. Lapa da Serra do Taquaral Nr. 1. Scelidotherium magnum. å Lapa da Serra do Taquaral Nr. 2. Scelidotherium magnum. Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3. Catonyx giganteus. Scelidotherium magnum. Lapa da Serra do Taquaral Nr. 4. Catonyx giganteus. Lapa de Soares. Glyptodon clavipes. none are—RE Xenurus duodecimcinctus. Dasypus hybridus. Dasypus novemcinctus. Dasypus punctatus. Lapa dos Tatus. Dasypus sulcatus. Myrmecophaga jubata. Catonyx giganteus. Scelidotherium magnum. Lapa da Vargem Formosa. Scelidotherium magnum? Lapa Vermelha Nr. 1. Xenurus duodecimcinctus. Coelodon maquinensis. Chlamydotherium majus. Megatherium americanum. Myrmecophaga jubata. Scelidotherium magnum. Lapa Vermelha Nr. 2. Catonyx giganteus. «Forskjellige Hule». Euphractus sexcinctus. Dasypus sulcatus. Xenurus duodecimcinctus. Chlamydotherium majus. Dasypus hybridus. Mylodon robustus? Dasypus novemcinctus. Catonyx giganteus. Dasypus punctatus. Scelidotherium magnum. Enkelte ubestemmelige Gumler-Levninger haves endnu fra Hulerne, blandt dem to Tænder, der synes at maatte være af en Megalonyx eller en nærstaaende Slægtning. Den ene er fra Lapa do Bahu Nr. 1, den anden fra Lapa dos Tatus. Af de 17 Arter Gumlere, der ere fundne ved Lagoa Santa, ere de 10 uddøde. De 7, der endnu leve i Egnen, have ogsaa været der i Fortiden sammen med de uddøde og have ligeledes efterladt deres. Knogler i Hulerne. Alle 17 Arter ere af indbyrdes nærstaaende Familier, der ere ejendommelige for Syd-Amerika. Alle, eller dog de allerfleste, høre til de øverste Former, som de amerikanske Gumlere have frembragt, og alle de uddøde ere blandt de senest uddøde. 1... Euphractus sexcinctus (L.). (Pl. I, IL) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 4 Skind, 8 Skjolde, 15 Skeletter, tildels ufuldstændige, nogle af dem vist hørende til de nævnte Skjolde, 2 Hovedskaller). I Aflejringer fra nyere Tid i unævnte Huler er fundet: adskillige, sikkert sammen- hørende Knogler af et ungt Skelet og et Albueben af et andet. (Euphractus sexernctus.) Jordfunden i Lapa do Bahu, Hullet (en Tand), i Lapa da Lagoa do Sumidouro (et Par Smaaplader af Skjoldet) og i unævnte Huler (et Kloled af 3dje Finger og et Laarben). De faa jordfundne Levninger stemme ganske med tilsvarende Dele af Dyr fra Nutiden. Af de fire ægte Beltedyr-Slægter, der kjendes fra Lagoa Santa, Euphractus, Xenurus, Dasypus og Chlamydotherium, er Euphractus den oprindeligste, den der mest minder om Beltedyrenes fjerne Stamfædre, Insektæderne ; kun i enkelte Henseender staar den paa et højere Trin end en og anden af de andre: Pandeskjoldet har ophørt at slutte tæt om Hovedets Form og har faaet fremstaaende Bagrand ; Plade-Rækkernes Tal i Skulderskjoldet er mere indskrænket, end det fra første Færd har været, og Rygskjoldets Inddeling i for- skjellige Afsnit er mere skarp end hos enkelte andre; den forreste øvre Kindtand er ind- rykket i Mellemkjæbebenet, vistnok trængt frem af de følgende Tænder (en Egenhed, der dog kun gjelder nogle af Slægtens Arter); Trommebenet har mistet Ringformen og faaet Skaalform og veludviklet ydre Øregang; øverste Afsnit af de fleste Ryghvirvlers Foramina intervertebralia ere delvis blevne indesluttede i Hvirvelbuerne; Multangulum magjus og M. manus ere sammensmeltede; en og anden af Haandens og Fodens Knogler har faaet noget sære Former som Følge af Omdannelsen af Haand og Fod til Grave-Redskaber. De andre Slægter have uddannet sig mere ensidig. Xenurus har sit Udspring fra et noget lavere Trin end Euphractus; det godtgjøres af, at Tallet af Plade-Rækker i Skulderskjoldet er mindre indskrænket, at KRygskjoldets Inddeling i Afsnit er mindre skarp, at ingen af dens Kindtænder er skudt ind i Mellem- kjæben, at Trommebenet er simpelt ringformet, og at Multangulum magjus og M. minus ere indbyrdes frie. Men i Lemmernes Udvikling som Grave-Redskaber er den naaet langt videre end Euphractus, netop væsenligst i den Retning, hvortil Euphractus viser Begyndelsen: den har faaet endnu større Spinkelhed i i1ste og 2den Finger, endnu større Sværhed i de andre, 0. s. v.; en Særhed har den faaet i Adskillelsen mellem Lunatum og Cunerforme, vel fremkommen ved Haandens større Udfladning; en Følge af dens mere underjordiske Liv er vist ogsaa Vanslægtningen af Halens Skælklædning. Tænder og Tyggemuskler ere langt mere indskrænkede end hos Euphractus, vel i Overensstemmelse med, at den endnu mere end Euphractus har vænnet sig til Føde, der kun kræver ringe Tygning, og dens Hovedskal præges derefter; Tungen er tagen mere i Brug og har virket mere paa Hovedskallen; og Lugtesandsen er mere øvet, Sibenet mægtigere, mere formende sine Omgivelser. Ogsaa Dasypus har sit Udspring fra et lavere Trin end Ewphractus; den har endnu beholdt oprindelige Egenskaber, som Euphracltus har forladt: dens Pandeskjold har ingen fremstaaende Bagrand, Plade-Rækkernes Tal i Skulderskjoldet er ikke indskrænket, ingen af Kindtænderne er skudt ind i Mellemkjæbebenet, Trommebenet er ringformet, øvre Afsnit af Ryghvirvlernes Foramina intervertebralia er ikke indesluttet i Hvirvelbuerne, Multangulum majus og M. minus ere indbyrdes frie, og flere af Haandens og Fodens Knogler have en lidt mindre sær Form. Som Graver er ogsaa den uddannet videre end Euphractus, men i en anden Retning end baade Euphractus og Xenurus. Hos disse to Slægter er det de tre yderste Fingre, der ere tagne i Brug som Grave-Redskaber; deres Kløer ere blevne mægtige, sammentrykte, buede, formede nærmest som Hakker, og de andre Fingerled ere korte og sammenskudte, svære; I1ste og 2den Finger derimod have beholdt deres oprindelige Spinkel- hed eller ere blevne endnu spinklere. Stamformerne til Dasypus have været noget fremme ad den samme Vej; Modsætningen mellem de tre svære ydre Fingre med de korte Led og de to spinkle indre med de ikke forkortede Led er endnu netop til at skimte hos Dasypus; men 2den Finger er igjen tagen saaledes i Brug, at den har faaet samme Styrke som 3dje, medens dte Finger er sat helt ud af Brug og er forsvunden; og Kløerne ere noget ander- ledes formede, mere lige og fladtrykte, mindende mere om Muldvarpens; Ledforbindelsen mellem iste og 2det Led i de fleste Fingre og Tæer er bleven endnu mere fast, idet den paa ejendommeligste Maade gjentager Formen af Leddet mellem de tilsvarende Mellemhaands- eller Mellemfodsben og de Iste Finger- eller Taaled. Som hos Xenurus ere Tænder og Tygge- muskler mere indskrænkede end hos Euphractus, Tunge og Lugteredskab mere øvede, men alt har i Hovedskallen givet sig Udtryk paa noget anden Maade end hos Xenurus; Tænder og Kjæber ere blevne endnu svagere; Ansigtet og Ganen ere endnu mere formede af Tungen, ogsaa Vingebenet har faaet Ganeflade; Sibenet er anderledes formet. I KRygskjoldet er der opstaaet den Egenhed, at Hornplader og Benplader for største Delen ere ophørte at svare til hverandre, idet den Hornplade, der oprindelig dækker hver Benplade, har opløst sig helt i et Midtfeldt og flere eller færre Randfelter (en Deling der kun er paabegyndt hos Euphractus og Xenurus), og Randfelterne ere smeltede sammen med de tilstødende Rand- felter over de tilgrændsende Benplader, og de sammensmeltede Randfelter dække over de Sømme, hvori Benpladernes Rande støde til hverandre. Lignende Egenheder ere fremkomne i den inderste Del af Halens Pandser. Chlamydotherium er ogsaa udgaaet fra et noget lavere Trin end det, hvorpaa Eu- phractus staar; Plade-Rækkerne i Skulderskjoldet synes ikke at være indskrænkede i Tal; Trommebenet er sikkert ringformet; Multangulum majus og M. minus ere frie... Hvad der udmærker den overfor baade Euphraclus og de andre egenlige Beltedyr-Slægter fra Lagoa Santa, er dens Omdannelse til Plante-Æder. Kindtænderne ere i høj Grad udvidede og foldede paalangs, og de have skudt deres Grund højt op i Overkjæben, helt op i Panden, og dybt ned i Underkjæben, og to af de øvre Kindtænder ere trængte frem i Mellemkjæbe- benet, ikke kun én, som det kan findes hos Euphractus; Kjæberne ere formede efter Tænderne. Tyggemusklerne ere blevne mægtige, især Kindmusklen, der har faaet Kindbuen til at voxe i Sværhed og, i Forening med en af Vingemusklerne, har faaet Underkjæbens Pre. angularis til at brede sig; Vingemusklerne fremkalde en knoldformet Udvæxt fra Ganebenet bag Over- E Museo Lundii. 3. II, 2 10 (Euphractus sexcinctus.) kjæbebenets bageste Ende. I Kindbuens Grund er der dannet stor Sinus mazillaris, der trykker Øjehulens Forrand tilbage; store Sus frontales brede sig ogsaa i Hovedskallens Overside.. Haanden er noget mere uddannet til Gravning end hos Euphractus; nogle af Fingrenes Kløer ere blevne sværere, og i nogle af Fingrene ere Leddene mere sammenskudte og have tildels faaet ejendommelige Ledflader, mindende lidt om Leddene hos Dasypus; men Forskjellen mellem de to indre spinkle Fingre og de tre ydre svære er bleven mindre, vistnok fordi ogsaa de indre have maattet hjelpe at bære den mere tunge Krop og ere blevne stærkere; i Haandroden er der fremkommet en Lighed med Xemurus, i den ejen- dommelige Adskillelse mellem Lunatum og Cunerforme. Foden er iøjnefaldende ændret efter dens Tjeneste som væsenligste Støtte for den tunge Planteæder-Krop; den er bleven sværere bygget; Kloleddene have næsten faaet Form som Hove. Et Tegn paa Kroppens større Stivhed under Skjoldet er det, at nogle af de forreste Brysthvirvler ere smeltede sammen indbyrdes. Forholdet mellem Slægterne fra Lagoa Santa er nærmest følgende: EH. Insektædende, nærmest. Tænderne smaa, i Tværsnit nærmest kredsformede, uden stor Ind- flydelse paa Hovedskallen. Kindbuen forholdsvis svag, Underkjæbens Pre. angularis lige- ledes. Fodens Kløer ret svage. Alle Brysthvirvler frie. A. 2den Finger tydelig spinklere end 3dje. Ledforbindelsen mellem iste og 2det Led i de stærkeste Fingre og Tæer formet som sædvanlig. Vingebenet uden Ganeflade. Ryg- skjoldets Hornplader og Benplader svare til hinanden. 1. 2den og 3dje Finger forholdsvis ligelig udviklede. Fingrenes Gravekløer ikke paa- faldende svære. Tænderne forholdsvis stærke; Underkjæben ret stærk. Næsehulen kun lidt udvidet af Sibenet. Euphractus. 2den Finger meget spinklere end 3dje. Fingrenes Gravekløer paafaldende svære. Tænderne ret svage; Underkjæben spinkel. Næsehulen stærkt udposet af Sibenet. Xenurus. B. 2den Finger lige saa stærk som 3dje. Ledforbindelsen mellem 1ste og det Led i de stærkeste Fingre og Tæer særegen, mindende om Leddene mellem Mellemhaandsben og liste Fingerled. Vingebenet med Ganeflade. Rygskjoldets Hornplader kun delvis svarende til Benpladerne. Dasypus. HI. Planteædende. Tænderne store, i Tværsnit formede som 8-Tal eller 6-Tal, med stor Ind- flydelse paa Hovedskallen. Kindbuen stærk, Underkjæbens Pre. angularis vidt udbredt. Fodens Kløer svære, hovformede. De forreste Brysthvirvler indbyrdes sammensmeltede. Chlamydotherium. Do Til Forskjel fra den ene eller den anden af de andre ægte Beltedyr fra Lagoa Santa udmærker Euphractus sexcinctus sig ved følgende: Ydre. I Størrelse hører den til de større af Gruppens nulevende Medlemmer; i Forhold til flere af de uddøde er den kun en Dverg. Hovedet er bredt, dog med ret spids Snude, dets Overside flad. Kinden ret høj. Øret lille, baade kort og smalt, ved hele Pandens Brede skilt fra det tilsvarende paa modsatte Side. Kroppen kort og bred, ret 11 flad. Halen ret kort, omtrent halvt saa lang som Hoved og Krop tilsammen. Lem- merne korte. Haanden er en bred Gravepote med 5 forholdsvis lange og ret frie Fingre. Skjønt 2den Finger er den spinkleste næst efter 1ste, er det den af Fingrene, hvis bløde Finger- spids naar længst frem og bærer den anseligste Trædepude. 3dje Finger er, bortset fra Kloen, betydelig kortere end 2den, 4de endnu betydelig kortere, Ste igjen betydelig kortere; lste er i Længde mellem 4de og dte. — Af Haandens Kløer ere 1ste og 2den svage, noget vanslægtede, især i1ste; 3dje, 4de og dte ere stærke Gravekløer. Ingen af Kløerne er i sig selv symmetrisk; Haandens Symmetriplan ligger mellem 2den og 3dje Finger; dog ere alle Kløerne såa uens, at ingen af dem ere ret symmetriske indbyrdes. iste Klo er lille og spinkel, langstrakt, men ellers af ret sædvanlig Form, svagt buet, lidt sammentrykt, dog uden skarp Ryg, kun i ringe Grad skjæv, med Yderfladen lidt mindre end Inderfiaden, saa at Kloens Ryg ligger nærmest Yderranden; den ender ret spidst. 2den Klo er anselig, formet paa lignende Maade som iste. 3dje Klo er den største af Kløerne, lang, meget længere end 2den, men paa Grund af Fingerens Korthed neppe nok naaende såa langt frem som 2den, ret stærkt buet og skjævt sammentrykt, saa at Inderfladen er betydelig mindre end Yderfladen, og Saalen danner en stump Vinkel med Inderfladen; den ender ret spidst. 4de Klo er næsten ganske som 3dje, kun lidt mindre. dte Klo har ogsaa væsenlig samme Form, men er meget mindre og har lidt mere lige Ryg; den er kortere end 2den Klo. Ogsaa Foden er en bred Gravepote, dog meget svagere end Haanden. 2den og 3dje Taa ere omtrent lige lange, bortset fra Kløerne; 4de er betydelig kortere, Ste igjen meget kortere; l1ste er i Længde mellem 4de og dte. — Fodens Kløer ere alle ret smaa og ensartede, af ret oprindelig Form. Ingen af dem er i sig selv symmetrisk; Fodens Symmetriplan ligger mellem 2den og 3dje Taa, hvis Kløer ere nogenlunde symmetriske. 3dje Klo er den største; 2den er kun lidt mindre; 4de har omtrent samme Størrelse som 2den; dte er betydelig mindre; iste igjen lidt mindre. Alle Kløerne ere svagt buede, lidt sammentrykte, dog uden skarp Ryg, endende ret spidst; lste og 2den Klo have lidt fladere Ryg end de andre. Alle ere de lidt skjæve: paa lste og 2den Klo er Yderfladen mindre end Inderfladen, saa at Kloens Ryg ligger nærmest Yderranden; paa 3dje, 4de og dte Klo er, omvendt, Kloens Ryg nærmest Inderranden. Pandeskjoldet stort, især bredt, fladt, dets Siderand og Bagrand noget frit frem- staaende, Randene til alle Sider undtagen forrest skarpt afgrændsede fra Omgivelserne; en halvkredsformet Indbugtning findes i Sideranden over Øjet; en svag Indbugtning findes ligeledes over Øret; Bagranden er næsten lige tværgaaende, kun svagt buet tilbage. Den bageste Række af Smaaplader i Pandeskjoldet mellem Ørene er noget bevægelig mod den foran liggende Del af Skjoldet, og Smaapladerne i Rækken ere i Form næsten som Smaa- 9% (Euphractus sexcinetus.) pladerne i Skulderskjoldets Forrand, mere langstrakte og regelmæssig firkantede end de andre Smaaplader i Pandens Skjold. Hornplader og Benplader i Pandeskjoldet svare til hverandre; men de større af Hornpladerne synes ifærd med at dele sig; ret dybe Furer dele hver Hornplade saaledes, at der fremkommer et større Midtfelt, liggende nærmest Bagranden eller Yderranden, omgivet af en Kreds eller Halvkreds af Randfelter; paa Benpladernes Overflade kan en tilsvarende Tegning spores, mere eller mindre tydelig; paa Benpladerne forrest i Pandeskjoldet er enten ingen Tegning at finde eller kun en svag Antydning af Midtfelt. Smaapladerne i Pandeskjoldet ere tæt sammenstødende, mest af anselig Størrelse, men meget vexlende baade i Størrelse og Omrids, firkantede, fem- eller sexkantede. Ben- pladernes Overflade er grynet og poret; i deres Bagrande og Siderande findes Rækker af talrige, anselige Haargruber. Halsskjold findes som en enkelt Tværrække af ret store Smaaplader bag Pande- skjoldets Bagrand, formede ganske som Smaapladerne i Skulderskjoldets Forrand, men skilte ved blød Hud fra baade Pandeskjold og Skulderskjold. Til Halsskjoldet måa vel ogsaa regnes en lille Gruppe af Smaaplader, fordelte i to eller tre Rækker, der ligger påa Siden af Halsen under Øret, nær sluttende sig til Forranden af Skulderskjoldet, mod hvilken den dog er bevægelig. Rygskjoldet er kort, bredt, fladt, kun lidt buet ned om Kroppens Sider, med kun lidt fremstaaende Hjørner forneden forrest og bagest, dets Siderand ret stærkt frit frem- staaende. Inddelingen i Skulderskjold, Belter og Lendeskjold er ret iøjnefaldende. Overalt svare Hornplader og Benplader til hverandre; men de fleste af Hornpladerne ere delte, mere eller mindre dybt; kun Randpladerne ere udelte. Skulderskjoldet er paafaldende kort; i Ryggens Midtlinie tælles kun 4 eller 5 Tvær- rækker af Smaaplader, nærmest Sideranden 6—8. 'Smaapladerne i dets For- og Bagrand ere ordnede i regelmæssige Tværrader, fast forenede med de andre Smaaplader i Skulder- skjoldet, og regelmæssig formede, mest langstrakt firkantede, eller femkantede, hvad de ere, naar henholdsvis deres Bagrand eller Forrand kan skyde sig ind mellem de tilgrændsende Smaaplader. Smaapladerne i Sideranden ere langstrakte, med jevnt afglattet Yderrand, stillede i Længderække, næsten ikke fremstaaende. De andre Smaaplader i Skulderskjoldet ere noget uregelmæssig stillede og formede, mest sexkantede, men ogsaa firkantede, fem- kantede eller syvkantede, de fleste omtrent lige saa brede som lange, af anselig Størrelse. Hornpladerne, undtagen paa Smaapladerne i Sideranden, ere ved Furer delte i et langstrakt tenformet Midttelt, der oftest naar ud til Pladens Bagrand, og en Kreds af mere eller mindre skarpt afgrændsede, afrundede Randfelter i forskjelligt Tal, oftest 5—6—7. Ben- pladerne vise en tilsvarende Tegning: et langstrakt tenformet Midtfelt omsluttet af en svag Fure, fra hvilken der udgaar korte Sidegrene, der oftest ikke naa ud til Pladens Rand og derfor kun ufuldstændig, mere ufuldstændig end i Hornpladerne, afgrændse Randfelter. Felterne ere ret stærkt pudeformet opstaaende. Benpladernes Overflade er fint kornet og poret; i Bagranden af hver Smaaplade findes oftest flere, 1—5, store Haargruber; i Siderandene findes Rækker af mindre Haargruber, og i Furen mellem Midtfelt og Randfelter findes Rækker af endnu finere »Haargruber« (der ikke indeholde Haar og maaske snarest burde kaldes Kirtelgruber), oftest indtil 5 paa hver Side. (Spor af lignende Rækker af »Haargruber« omkring Midtfeltet kan findes ogsaa paa Pandeskjoldets Benplader.) De helt frie Belters Tal er 6 eller 7; men i begge Tilfælde kunne forreste eller de to forreste af Lendeskjoldets Tværrækker af Smaaplader nærmest Sideranden være noget forskydelige. Tallet af Smaaplader i 4de Belte er 31—36. De mellemste Belter naa fuldt saa langt ud til Siden som de andre. — Hornpladerne i Belterne ere næsten alle, undtagen Randpladerne, regelmæssig firkantede, ret langstrakte, oftest henved dobbelt saa lange som brede, med et langstrakt tenformet Midtfelt, der strækker sig helt eller næsten helt fra Forrand til Bagrand, paa hver Side omgivet af et især bagtil ikke skarpt afgrændset Rand- felt, der har nogen Tilbøjelighed til at dele sig i en Længderad af mindre Felter. Hver Randplade har nærmest Form som en ligebenet Trekant med Toppen rettet fremad, med Yderranden halvmaaneformet udbuet, med Yder- og Bagranden frit fremstaaende; Pladen er uden Tegning. — Benpladerne i Belterne ere ret langstrakte og smalle. Glidefladen paa hver Plade er kort, meget kortere end den hornklædte Del, i hvilken den gaar ret jevnt over gjennem et lille længdefoldet-rynket Mellemrum. Paa den hornklædte Del af Ben- pladen sees, ligesom paa Hornpladen, et smalt tenformet Midtfelt, der naar til Pladens Bagrand og kun ved en grund, ikke skarpt afgrændset Fure paa hver Side er skilt fra to lange smalle Randfelter, der omtrent have samme Brede som Midtfeltet og mere eller mindre utydelig ere delte i en Længderad af mindre Felter. Felterne ere ret stærkt pudeformet opstaaende, med ru, finporet Overflade. 2—5 store Haargruber findes i hver Plades Bag- rand, stillede samlede eller spredte paa forskjellig Maade; flere eller færre kunne ogsaa findes i dens Siderande. Nogle ganske fine »Haargruber« (uden Haar) findes ogsaa i Furerne mellem Midtfelt og Randfelter, fra 0—9 paa hver Side, oftest omkring 5. De mange fine Aare- Porer synes åt staa uden Orden paa Felterne og i Furerne; dog kan der paa Midtfeltet spores nogen Tilbøjelighed til Ordning i to Længderader; grenede Indtryk af Aarer sees ikke eller neppe. Benpladerne i Skjoldets Siderand ere formede som de tilsvarende Hornplader. Lendeskjoldet er ret kort, dannet af 9—10 regelmæssige Tværrækker af Smaaplader; en mere eller mindre ufuldstændig Tværrække kan desuden ligge bagest. Skjoldets bageste Del skraåaner jevnt nedad, er ikke stærkt buet. Bagrandens Udsnit for Halen er anseligt. Smaapladerne, baade Hornplader og Benplader, ere af anselig Størrelse, formede som i Skulderskjoldet, oftest som de regelmæssigste, langstrakt-firkantede, femkantede eller sex- kantede. Paa midterste Smaaplade i hver af de tre eller fire midterste Tværrækker findes påa Midten en stor Kirtelgrube. (Euphractus sexcinetus.) Halen er klædt med et sammenhængende, men noget svagt Pandser af noget løst sammenføjede Smaaplader, inderst ordnede i 5—7 Ringe, der dog paa Halens Underside tildels ere utydelige; en Pladerække findes i hver Ring paa Halens Overside for de første 2 eller 3 Ringes Vedkommende, to Pladerækker for de næste 3 eller 4 Ringe, med Ringenes Smaaplader stillede i Skifte eller mere eller mindre lige bag hverandre; paa Oversiden af Halens Spids og påa det meste af Halens Underside ere Skællene uregelmæssig stillede. Indenfor den inderste Ring findes en mere eller mindre ufuldstændig Ring af vantrevne Smaaplader. Overalt svare Hornplader og Benplader til hverandre. Ingen af Hornpladerne har nogen Længdekam. I Ringene inderst paa Halens Overside ere Smaapladerne formede påa lignende Maade som i Rygskjoldet, nærmest som i dets Belter, dog lidt simplere; saa- ledes findes ikke Rækker af »Haargruber« langs Midtfeltet; kort Glideflade findes paa de forreste Plader i Ringene. Længere ude og paa Halens Underside tabe Smaapladerne deres Præg og blive til smaa mere eller mindre kredsformede eller kantede Plader uden Tegning. Paa Kinden under Øjet findes en skarpt afgrændset halvmaaneformet Gruppe af Skæl, ellers paa Kinderne kun spredte smaa Skæl. Oversiden af Underarm og Haand og Fodens Overside ere klædte med tætstillede Hornskæl, der tildels indeholde Benkjerner. Det meste af Legemets Underside er klædt med blød Hud med smaa spredte Hornskæl. Hele Skjoldets Hornklædning er gullig (af Jord ofte farvet rødgul eller brun). Paa Pandeskjoldet findes yderst fine, paa Afstand ikke synlige Haar stillede i Haar- gruberne; kun i Pandeskjoldets Bagrand findes nogle stivere og længere Børster. Fra Haar- gruberne i Bagranden af Hals- og Rygskjoldets Plader udgaa nogle anselige stive Børster, der især ere lange og talrige paa Siden af Belterne og af Lendeskjoldet, hvor de kunne naa en Længde af omtrent 90 Millim., men dog langtfra skjule Skællene; andre af Haarene i Skællenes Bagrand ere kun svage; og alle de Haar, der udgaa fra Pladernes Siderande, ere yderst svage; fra »Haargruberne«, der omgive Pladernes Midtfelt, udgaa ingen Haar. I Bagranden af Pladerne i Halens forreste Ringe udgaa enkelte stive Børster; ellers er Halens Haarklædning yderst svag. Langs Haandens og Fodens Rande findes Rækker af anselige stive Børster (Gravebørster). Legemets Underside er klædt med ret lange og stive Haar, stillede i Grupper bag Hornskællene. — Ved Slid kan Pandserets Haarklædning næsten forsvinde. Haarenes Farve er mest brungul, vexlende til hvidgul, maaske ved Afblegning. De lange Børster, der kunne findes påa Rygskjoldets Sider, kunne være næsten hvide. Skindene fra Lagoa Santa ere ret ensartede, bortset fra den ikke helt ringe Vexlen i Tallet af Skjoldets Smaaplader. Et foreliggende Skind af samme Art fra ukjendt Hjemsted er paafaldende ved sin korte Hale, hvis Smaaplader ere i ualmindelig Grad vantrevne. Følgende Maal, i Millim., og andet til nærmere Oplysning: Lagoa Santa. Brasilien ng, FEE BEG STONE DS BES] (ex d cjun. jun. jun. juv. juv. cd Pandeskjoldets største Brede ..... SELE REESE VS SE USING TÆER TREE SE Kl, (540 4Æ Rygskjoldets Længde i Midtlinien. 298 320 315 308 308 275 240 230 227 202 193 273 238 290 Halens Længde omtrent ........- 23 HEE AKSE SDR PERS SEE rer SER res NVEER 200 172 120 Længden af 3dje Fingers Klo!).…. 31.….....…. JO SE BØN BONDE Er SS 28 30 1) Maalt langs dens Ryg, med Passer. >”) Har været i Fangenskab. Vist af en egen Race. 7: Hjem Lagoa Santa. pgnalieg, kjnde EET w—, mm En EET HERDER ar PRG Sar SN SE eN DT ES 14. É (e) d ju. jun. jun. juv. juv. cc Tallet af Tværrækker af Benplader i Skulderskjoldets Midtlinie.......... 5") 5 57) 4 4 5 5 51) 4. 51) 5!) 5 4 5 De helt frie Belters Tal ...…......…. EEN EEG EYE ENIGE ERA MUG SINGS G f; Tallet af Tværrækker af Benplader i Lendeskjoldets Midtlinie ..........- 10401010" 599) 9109 0 10 10” —gsy 49 9 Tallet af Smaaplader i 4de Belte..….. 36 35' 32 3232: 3& 31 33 311. OD bs ME She 1) Paa en Strækning nærmest udenfor Midten kun 4. >) 7de Belte dog næsten frit. >) Paa højre Side nogle faa Plader af en 10de Række. 1) Tæt ved Midtlinien tælles nogle Steder 6. >) Lidt udenfor Ryggens Midtlinie paa højre Side findes mellem det og 3dje Belte indskudt et Stykke Belte dannet af 4 Smaaplader. .%) Paa begge Sider et Stykke udenfor Midtlinien 10. Tænder. Tændernes Tal er 9 øvre og 10 nedre i hver Kjæbe-Side, paa alle 17 foreligøende Hovedskaller. Den forreste af de øvre sidder i Mellemkjæbebenets bageste Rand, et godt Stykke fra Snudespidsen; den bageste øvre sidder omtrent paa Linie med Øjehulens Midte, eller lidt længere tilbage, langt bag Bagranden af Kindbuens forreste Rod. Den forreste af de nedre sidder tæt bag Underkjæbens forreste Spids; den bageste nedre sidder indenfor Forranden af Pre. coronoideus. De forreste, baade øvre og nedre, staa næsten lodret i Kjæberne, ligesom de andre. Tænderne ere ret svære, trænge ret dybt ind i Kjæberne og støde forholdsvis tæt sammen, saa at Mellemrummene mellem dem ere smaa. De største af dem sidde under Kindbuens forreste Grund; de, der sidde bagest og forrest, ere betydelig mindre, de forreste mindst; Overgangen fra større til mindre er ganske jevn. Hver Tand er valseformet, dog lidt sammentrykt, særlig de forreste; paa nogle af dem, baade øvre og nedre, kan der undertiden spores en svag Indbugtning paa Indersiden. De største af Tæn- derne slides oftest saaledes, at Slidfladen bliver tagformet, med en tværgaaende Ryg; de mindste Tænder have jevn Slidflade, enten vandret stillet eller skraanende fortil eller bagtil. (Allerede hos det yngste af de foreliggende Dyr ere Tænderne ret stærkt slidte; deres Form i uslidt Tilstand kjendes ikke sikkert; de synes at have kegleformet Spids.) (Euphractus sexcinctus.) Egenligt Tandskifte findes ikke. Men et lille Minde om Tandskifte er det vel, at der paa en af de foreliggende Hovedskaller, af et fuldvoxent Dyr (15.), i venstre Under- kjæbe sees følgende: 7de Tand er udfalden, og i Bunden af den tomme Grube sees en ny kegleformet Tand ifærd med at arbejde sig frem gjennem Knoglen; under de omstaaende Tænder findes ingen nye Tandspirer. Paa en anden fuldvoxen Hovedskal (16.) er 6te Tand i venstre Underkjæbe kegleformet, lavere end de nærmeste, som om den var ifærd med at skyde ivejret efter at have fortrængt en Forgænger. Hovedskal. Hovedskallen er især præget af, at Tunge og Siben ikke have faaet paafaldende Overmagt, og at Kjæber og Tindingmuskel have beholdt en ret oprindelig, stærk Udvikling. Ansigtet er ret kort. Hjernekassen bred og flad. Panden bred, men kun svagt hvælvet ivejret af Sibenet; Breden mellem Øjehulerne betydelig større end Breden mellem Tindinggruberne. Næseryggen ret stærkt skraanende nedad, næsten lige, og Snudens Siderande ret hurtig løbende mod hinanden fortil. Forreste Næse-Aabning vender nedad, idet Næsebenet naar meget længere frem end Mellemkjæbens Gane-Del. Tandgruberne gaa ret dybt ind i Overkjæbebenets Krop, men holde sig dog i Knoglens nederste Rand uden at forme den i nogen paafaldende Grad. En ret anselig Sus mawillaris mest i Overkjæbe- ben og Taareben; ingen egenlig S. frontalis. Øjehulens Omrids kredsformet. Foramen lacry- male er paafaldende lille. Canalis infraorbitalis er kort og ligger tæt udenfor Kindtændernes Rødder. Paa Forsiden af Kindbuens forreste Grund findes en ret anselig dyb Grube efter Næsemuskler, bagtil endende omtrent midt under Øjehulen. Paa Underranden af Kind- buens Grund paa Grændsen mellem Overkjæbeben og Kindben, omtrent midt under Øje- hulen, findes et ujevnt svagt knoldformet Fremspring efter en Sene i Masseter. Pandens Øjehule-Rand ret skarp; en svag Antydning af Prc. postorbitalis findes. Tindinggruben an- selig; Rummet mellem Tindinggruberne bag Øjehulerne ret smalt; Crista temporalis er ret fremtrædende og i det meste af sin Udstrækning kun ved et smalt Mellemrum skilt fra den tilsvarende paa modsatte Side; Crista occipitalis er stærkt fremstaaende, bagud heldende. Kindbuen ret lang og stærkt udstaaende, men noget spinkel, med kun meget svag An- tydning af Pre. postorbitalis; Kindbenets øvre og nedre Rand ret glat afrundede, dets nedre Rand dog med Alderen ret skarp, dets Yderside med svage Mærker af Masseter, men uden Muskel-Indtryk efter Næsemuskler; Pre. zygomaticus sqvamæ lang, spinkel, dens øvre Rand glat afrundet, kun lidt opstaaende. Underkjæbens Ledflade paa Sqvama en jevn udbredt Flade uden Spor af egenlig Pre. postglenoideus; men en uægte Pre. postglenoideus dannes af Trommebenets ydre Øregang i Forening med den stærkt fremstaaende tilstødende nedre og bageste Rand af Corpus sqvamæ. Prc. posttympanicus sqvamæ støder til Forranden af Pars mastoidea, som den slet ikke overdækker. Talrige og store Aarehuller findes i Hjernekassens Væg i Bunden af Tindinggruben. Foramen incisiwvum er bagtil omsluttet af et kun smalt Stykke af Mellemkjæbebenet. Ganen er smal og lang, Ganebenet naaende tilbage omtrent sneen ig påa Linie med Foramen ovale; dens bageste Rand er indskaaren i Form af en Spidsbue. Ingen knoldformet Udvæxt findes paa Ganebenets Rand bag Overkjæbebenets bageste Ende. Hamulus pterygoideus har simpel Krogform; den naar tilbage paa Linie med Tuba Eustachu. Øjehulens Indervæg er nærmest flad, ikke udhvælvet af Sibenet, og Fissura orbitalis er upaavirket af Siben eller S%nus frontalis. Foramen ovale er bagtil omgjerdet af en bred Benbro af Ala magna. Trommehulen er fuldstændig omsluttet af Ben; dens Ydervæg dannes hos det voxne Dyr tilsyneladende helt af Trommebenet, der er formet som en ret anselig blæreformet Bulla med en lang tudformet ydre Øregang, der er klemt inde mellem den uægte Pre. postglenoideus sqvamæ og Pars mastoidea. Pre. mastotdeus ender forneden jevnt afrundet, kun lidt fremstaaende. Paa Nakkebenets Grund-Del og påa Corpus sphenoi- deum posterius sees kun svage Muskel-Mærker. Underkjæben er kraftig, kort, med ret svær Krop, hvis øvre Rand ligger dybt under Condylus, og hvis forreste Ende kun i ringe Grad har Tudform; Tandgruberne gaa ned i Kjæbens Bund; Condylus stor, især udbredt paa- tværs; Prc. coronotdeus anselig, med næsten lodret Forrand; Pre. angularis ret stor, med flere tydelige Muskelkamme paa Yder- og Inderside. Sømme. Mellemkjæbebenets Søm mod Overkjæbebenet paa Snudens Side skraaner kun lidt forfra nedad og bagtil, dets Søm mod Overkjæbens Gane-Del skraaner stærkt for- fra udad og tilbage; kun paa en kort Strækning bag Foramen incisivum støder det til det tilsvarende paa modsatte Side. Overkjæbebenet naar i Pandefladen ikke ret langt tilbage, standser langt foran Øjehulens Forrand. Næsebenet er ret kort og bredt, dets Yderrand tydelig buet udad; det naar ikke nær saa langt tilbage som Overkjæbebenet. Taarebenets Ansigts-Del er kun lille. Pandebenene sende en mere eller mindre anselig Spids ind mellem Næsebenenes bageste Dele. Kindbenets Søm mod Pre. zygomaticus sqvamæ er for en stor Del næsten vandret, idet Kindbenet bagtil skyder sig hen under Pre. zygomaticus. Ansigtet vexler ikke lidt i Længde hos Hovedskallerne fra Lagoa Santa, som det tildels er udtrykt i Næsebenets vexlende Længdemaal, og i Brede, som det tildels er ud- trykt i Maalene af Afstanden mellem Foramina lacrymalia.. Ogsaa Hovedskallens Brede over Kindbuerne er ret lunefuldt vexlende. Øjehulens Underrand er undertiden dybere buet nedad end sædvanlig. Næsebenets Form er i høj Grad uens, foruden i Længde. Det kan i det meste af sin Udstrækning støde til det tilsvarende paa modsatte Side, kun være skilt fra det ved en kort og ganske smal kileformet fremskydende Tunge fra Pandebenene; men denne Tunge fra Pandebenene kan ogsaa være bred og undertiden saa lang, at den næsten naar frem i Næsebenets halve Længde. Næsebenets Yderrand kan bagtil løbe jevnsides med Hovedskallens Midtlinie; men ofte viger den bagtil mere eller mindre stærkt ud til Siden og er mere eller mindre buet. Kindbuens Højde vexler i en paafaldende Grad, uafhængig af de Ændringer, der følge med Alderen. Ganebenets forreste Rand ligger oftest paa Linie med bageste Rand af 6te øvre Tand, men kan naa længere frem, omtrent til Midten af samme Tand. E Museo Lundii. 3. II. 3 18 (Euphractus sexeinctus.) Lagoa Santa. Nutid. Es FØRE KER hr AR KS ERE I FR DSE EOS SE ED TEE Maal af Tænder og Hovedskal. dad.”) ad. Gad. ad. ad. ad. ad. cdad,9ad.jun. Længden af øvre Tænders Række ........…. 54 52 53"I2 54 521/, 51 51/> 650 501/2 Længden af nedre Tænders Række .....….. 58 SENDE 57 55 SERENE GERE 5 6 ner 55 531|» Største Tværmaal af største øvre Tand ..…... BESES ISEN G 635326 54 6 52/4 Største Tværmaal af største nedre Tand ..…. bla SEG 6 Ds EGE NES BE J6REDTIE Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Mellem- kjæbens forreste Rand i Ganen .........…. HL I 41 51097] 108 ETORO ROD OLE Fra Forranden af Foramen lacrymale til Næse- benets| forreste "Rand rener 64 631/> 63 63 59 61 60 59/2 57 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til For- vandene Mary 65 631/2 66 64 64/2 61 63/2 6012 61/2 Næsebenets Længde.......…. SED ELSE LEE Be 47 44 AB! 44 40 43 441|5 41/5 431/» Næsebenenes samlede Brede paa Midten ..... 20 161; 20 19 161; 18 22 181» 17 Længden af Sømmen mellem Pandebenene... 54 61 57 58 56 62 51 56 56 Ganens Brede mellem de forreste Tænder.... 9 10 10 9 DE BORRE 92 9 Ganens Brede mellem de bageste Tænder.... 17 ikrf 17"; 18 16 GES 15!/> 16 Afstanden mellem Foramina lacrymalia .….… 52 51/2 53 52, 49 48 54 471/3. 461/$ Bredenfover Kindbuerne een ETA 7112 73 71 70 6612 75 67; 65 Kindbuens Højde under Pre. postorbitalis .…Å…… 12/5 10/3 11/5 10 91/2 12 12 9) 77|2 Hjernekassens Brede mellem Tindinggruberne. 28 29 282 30 26/2 25! 2712 26", 261[» Breden "over Pc. mastorder ls TT 57112 59 59 5812 58 6412 58 55 51/2 Breden over Nakke-Ledknuderne ........…. SÆR SEER 35 32/2 32 3112 34 321, 291/, Underkjæbens Længde fra Bagranden af Led- knuden til forreste Spids 9 931/» 94 941/;, 92 ES 89 89 Underkjæbens Højde under de midterste Tænder 14 — 13 14 1 Sa Frelsen |'. Une sn JE D7ve re sser dr 13/2 13!/4 7) Som voxne (ad.) ere de mærkede, hos hvem Basioccipitale er helt sammensmeltet baade med Exoccipitale og med Sphenoideum posterius; som voxne, men yngre (ad. jun.) ere de mærkede, hos hvem Sømmen mellem Basioccipitale og Exoccipitale er lukket, medens Sømmen mellem Basioccipitale og Sphenoideum posterius endnu er aaben; som ung (juv.) eller Unge (pull.) ere de mærkede, hos hvem de nævnte Sømme alle ere aabne. S. Francisco- — Hjem Lagoa Santa. Nutid. Dalen ikjerde 24. 25. 26. Ha 2829: 30. 31. 14. Maal af Tænder og Hovedskal. Qad. ad.jun. ad. juv. juv. pull. ad. ad.jun,”) C'ad.”) Længden af øvre Tænders Række ..…. 50/2 49 49!|> 49 45) 417|» 51 44 451|2 Længden af nedre Tænders Række. ... 541, 49 52 54/2 51 45 53 47 le 471|o Største Tværmaal af største øvre Tand. 58/4 51/3 Dels Eb SEE BESS SES 5 51/3 Største Tværmaal af største nedre Tand 59/4 DN dehegre] bys ED ERA, 6 5 5 Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Mel- lemkjæbens forreste Rand i Ganen... 101'/> 100 HOT EESER 91 83 100 85 91 Fra Forranden af Foramen lacrymale til Næsebenets forreste Rand........... 5612 356] DGS ED DN 5502] RA EEN BEER ESS 47 50 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til Forranden af F. lacrymale ...…....… 61 58 60: HEER 53 51» 60 50 55 Næsebenets Længde ..….…............... 38 39 38, 11993]. 86E) fB ERE 341/, — 33 Næsebenenes samlede Brede paa Midten 18/2 16/3 15!» 18 17 14 18 142 15 Længden af Sømmen mellem Pandebenene 54 521, 5812 50 441/2 45 541, 40 51 Ganens Brede mellem de forreste Tænder 8 81|2 9 TELT 68/4 734 6 71|2 19 Lagoa Santa. Nutid. S. Francisco- … Hjem Dalen. ukjendt. 24, 2DI GE eN 2820: 30. 31 14. Qad. ad. jun. ad. juv. juv. pull. ad. ad. jun.”) Jad.”) Ganens Brede mellem de bageste Tænder 15/2 15/2 15 15/3 151, 13 152 14 131|» Afstanden mellem Foramina lacrymaha. 46!|> 441/, 47 44 41 38!|[2 50 40 441|2 Breden" over "Kindbuerne na Er 631/, 62 GÆR 58] DDT] Er ERE 68 b5!l2 — 621|2 Kindbuens Højde under Pre. postorbitalis 10 67/2 9 SE HEER, 10/2 8 9/3 Hjernekassens Brede mellem Tinding- EU DETTE er ENES 262 23/4 241!» 26 251/, 25 25 221, 231/2 Breden over Prc. mastoider............….. 55 52 51 52 CL ENE REE Sr 54 441, 50 Breden over Nakke-Ledknuderne ...... 34 31 så Un BOL nå SEER 301!, 261/, 291/2 Underkjæbens Længde fra Bagranden af Ledknuden til forreste Spids ...... 88 80 86/2 84 77 67 86 72 de Underkjæbens Højde under de midterste RED UG (5 eN SEES REALMS ERE 13/2. 13 14 122/3 1012 9 14 121!» 13 1) Vel af en mindre Race af Arten. Det øvrige Skelet. (Det maa huskes, at ikke alle de foreliggende Skeletter af E. sexemetus fra Nutiden ere opløste i de enkelte Knogler, såa at ikke alle Enkeltheder, særlig i Hvirvelrad, i Haand og Fod, have kunnet eftersees paa alle Skeletter. Det samme gjelder de andre Arter Beltedyr.) Første Halsnerve gaar gjennem et Hul i Forranden af Buen af Ringhvirvelen, fortil omsluttet af en bred Benbro. Taphvirvelen og 3dje Hals- hvirvel have forholdsvis bred «Krop» (egenlig Krop og Rod af Tværtap), næsten af samme Brede som paa de følgende Halshvirvler. En bred Benbro dækker over Aare- og Nerve- Forgreninger paa Siden af Taphvirvelen, bag Ledfladen for Ringhvirvelen. Torntappen paa Taphvirvelen er kun lidt udvidet tilbage, saa at den kun strækker sig hen over Buen af 3dje Halshvirvel, med hvilken den er fast sammenvoxet; med Alderen voxer hele 3dje Hals- hvirvel fast sammen med Taphvirvelen. 4de Halshvirvel er ofte ganske fri, selv hos aldrende Dyr, ligeledes de følgende Halshvirvler; men de fleste Halshvirvler ere sammenholdte af meget stramme Baand, og 4de Halshvirvel kan være fastvoxet til 3dje.. Tværtap-Spidserne paa 3dje til 7de Halshvirvel ere korte, men stærke, yderst ude formede som tykke Knolde, der indbyrdes støde sammen i anselige Ledflader; særlig Ledfladerne mellem Spidserne af Tværtappene af 6te Halshvirvel og den forholdsvis frit bevægelige 7de ere store, paa 6te skaalformet, paa 7de næsten halvkugleformet udhvælvet. Paa Bagsiden af Spidsen af Tvær- tappen paa 7de Halshvirvel findes en mindre eller større Ledflade for 1ste Ribben. Led- fladerne mellem Rødderne af Tværtappene, ved Yderranden af Hvirvelkroppene, paa 6te og 7de Halshvirvel ret stærkt udbredte, lidt større end paa de andre Halshvirvler, paa 6te simpelt skaalformet, paa 7de simpelt udhvælvet; de tilsvarende Ledflader mellem 7de Hals- hvirvel og Iste Ryghvirvel af lignende Form, dog mindre udprægede. 14 Ryghvirvler, deraf 11 Brysthvirvler. Alle Ryghvirvlerne indbyrdes frie. Ryg- hvirvlernes Kroppe ere forholdsvis svære, med kun svag Begyndelse til at indskrænkes til 3% 20 (Euphractus sexcinctus.) Bueform. Det underste af de to Afsnit, hvori alle Ryggens Foramina intervertebralia ere delte, er paa iste til Yde eller 10de Ryghvirvel fuldstændig indelukket i Hvirvelbuens Grund, vidt skilt fra Bagranden; paa 10de eller 1lte til 14de viser det sig paa sædvanlig Maade som et dybt Udsnit i Bagranden af Buens Grund og et svagere Udsnit i Forranden af Buen af den følgende Hvirvel. Det øverste Afsnit af F. intervertebrale mellem 1ste og 2den Ryghvirvel er oftest udelt, væsenligst et Udsnit i Bagranden af Ilste Ryghvirvels Bue bag Tværtappen; men paa 2Zden til Øde eller 10de Ryghvirvel er øverste Afsnit af F. inter- vertebrale oftest ved en smallere eller bredere Benbro delt i en forreste og en bageste Del, den forreste Del indesluttet i Hvirvelbuen, den bageste Del dannet af Udsnit i de tilstødende Hvirvelbuer; paa 10de eller Ilte til 14de er øverste Afsnit af F. intervertebrale igjen udelt, liggende mellem Bagranden af Prc. accessortus og Forranden af den efterfølgende Hvirvelbue; en sjelden Gang (14.) er øvre Afsnit af F. intervertebrale mellem iste og 2den Ryghvirvel delt, i hvert Fald paa den ene Side; og jevnlig er det udelt ogsaa mellem 2den og 3dje (16., 18., 19., 22., 14.).. En tydelig Pre. accessortus, med Ledforbindelse med Undersiden af Roden af Prc. mamullaris paa den følgende Hvirvel, findes først paa 4de eller dte Ryg- hvirvel; klart udskilt Ledforbindelse med Oversiden af Roden af Tværtappen paa den følgende Hvirvel har Pre. accessortus først paa Yde eller 10de Ryghvirvel; de største Pre. accessorti, paa Lendehvirvlerne, ere forholdsvis korte. Paa de 10 forreste Ryghvirvler findes Ledflader for baade Capitulum og Tuberculum af Ribbenene; paa ilte Hvirvel er der enten kun Flade for Capitulum eller desuden en lille Flade for Tuberculum (kan være uens paa højre og venstre Side). Paa i1ste Ryghvirvel er Ledfladen for Capitulum & Tuberculum, der paa iste Ribben mere eller mindre flyde sammen, en stærkt bølget Flade, mere eller mindre delt. Den Del af Ledfladen for Capitulum, der sædvanlig hos Pattedyr har sin Plads paa Hvirvelkroppens øverste bageste Hjørne, har beholdt denne Plads paa de 4 forreste Ryghvirvler; paa dte er den rykket op paa Bagranden af Hvirvelbuen; paa 6te er den rykket endnu højere op, hen under Undersiden af Prec. accessorius; paa de nærmest følgende Hvirvler stiger den endnu højere og naar højest paa 10de Hvirvel, hvorefter den forsvinder. Brysthvirvlernes Tværtappe ret svære, baade ved Grunden, der breder sig baade fortil og bagtil, og i Spidsen, der desuden bærer ret anselig, kamformet Pre. mamullaris. De bageste Brysthvirvlers og Lendehvirvlernes opstaaende Prc. mamallares forholdsvis korte og kun lidt rejste ivejret, hos ældre Dyr med anselig Udbredning i Spidsen, frembragt af Rygskjoldet. Torntappene ret lave, især paa de bageste Brysthvirvler og endnu mere paa Lendehvirvlerne, og ingen af dem har iøjnefaldende Udvidelser efter Tryk af Rygskjoldet; paa de bageste Ryghvirvler helde de ret stærkt bagud. Den bageste Ryghvirvel ligger inde- sluttet mellem Hoftebenenes forreste Ender, men rører dem ikke og er ikke paavirket af dem. Foruden de to egenlige Bækkenhvirvler ere de sex forreste Halehvirvler indesluttede mellem Bækkenbenene og mere eller mindre paavirkede af dem og sammenvoxede med dem 21 og indbyrdes. iste Halehvirvel støder til Hoftebenet med den forreste Halvdel af Yder- randen af sim Tværtap; 4de Halehvirvel støder til Sædebenet med bageste Halvdel eller mere af sin Tværtaps Yderrand; dte og 6te støde til Sædebenet med hele Yderranden af Tværtappen; de 5 forreste Halehvirvler støde indbyrdes sammen med hele For- og Bagrand af Tværtappene og ligeledes med hele Buernes Rande; men 6te Halehvirvel har hos yngre Dyr Forranden af sin Tværtap helt fri fra Bagranden af dte; hos voxne er den derimod mere eller mindre fuldstændig sammensmeltet med dte. 7de Halehvirvel ligger bag Bækkenet og er oftest helt fri, men kan røre det med Spidsen af Tværtappen. De sammenstødende Hvirvelkroppe af Bækkenhvirvler og 6 første Halehvirvler danne tilsammen en kun svagt opad hvælvet Bue. Kroppene af Bækkenhvirvler og forreste Halehvirvel ligge omtrent i samme vandrette Plan som deres Tværtappe, hvortil Hoftebenene ere fæstede. Kroppene af baade Bækkenhvirvler og de faste Halehvirvler have en meget sædvanlig Størrelse og Form; langs Midten af deres Underside løber en skarp Kam. Torntappe mangle næsten ganske paa de to Bækkenhvirvler og paa iste Halehvirvel, idet de kun antydes ved yderst svage Længdekamme; paa 2den Halehvirvel er Kammen bagtil lidt opstaaende, og paa 3dje, 4de og dte bliver den ret anselig, men i Spidsen kun lidt udbredt; paa 6te bliver den igjen lav; indbyrdes støde Torntappene sammen næsten til deres øverste Rand. Yderste øverste Rand af Tværtappene af de to Bækkenhvirvler og forreste Halehvirvel næsten ikke rejst ivejret. Pre. mamullaris paa forreste Bækkenhvirvel anselig, tapformet opstaaende. Ialt er Halehvirvlernes Tal 27 eller deromkring (kun paa et enkelt Skelet fuld- stændig talt; paa de fleste af de foreliggende Skeletter mangle de yderste Hvirvler, eller de ere skjulte i Haleskeden). De 21 frie Halehvirvler bag Bækkenet ret svage; de 5 forreste af dem med mere eller mindre sædvanlig Hvirvelform, med Bue, Ledtappe 0. s. v.; de følgende vanslægte hurtig. Kroppene ere ret korte. Tyværtappene paa de forreste af de frie Halehvirvler ere forholdsvis ret korte, i Retning udefter, men ret brede, i Retning forfra bagtil, og de ere alle rettede næsten lige ud til Siden; paa Spidsen bære de anselige Mærker efter Sammenstød med Halens Pandser, stærkest paa 3dje og de 4 nærmest følgende; påa øde er Tværtappen indskrænket til en smal Bræmme langs Hvirvelkroppen, og i lignende Form holder den sig paa de fleste af de følgende Hvirvler, skjønt stadig aftagende; paa de fleste Halehvirvler, mindst udpræget paa de forreste, strækker Tværtappens Rod sig saa godt som langs hele Hvirvelkroppens Side, men kan dog paa de bageste Hvirvler være mere eller mindre afbrudt paa Midten. Ledtappe findes veludviklede paa de 5 forreste af de frie Halehvirvler; dog ere de bageste Ledtappe vantrevne allerede paa dte eller 6te, uden Forbindelse med følgende Hvirvel. Prc. mamillares paa de forreste ret anselige, dog korte, knoldformede. Paa et Par af de forreste frie Halehvirvler findes, eller kan findes, ret stærke Torntappe. De nedre Buer ere stærke, men kun lave; deres to øvre Grene vige ud fra hinanden forneden, inden de samles, og ende tæt under Aare-Kanalen, hvis Bund er 22 (Euphractus sexcinctus.) bredere end dens Loft; en «nedre Torntap» findes ikke; tæt under Aare-Kanalen ere de nedre Ender af de nedre Buer meget stærkt pladeformet udbredte ved Tryk mod Haleskeden. 11 Par Ribben, 6 af dem ægte. i1ste Ribben (sammenvoxet med sin forbenede Ribbensbrusk) er kort, stærkt buet, meget bredt; dets øvre Ende har oftest en større eller mindre Ledflade mod Tværtappen af 7de Halshvirvel; Ledfladen mod i1ste Ryghvirvel er bølget, mere eller mindre delt; Ledfladen mod Manubrium er bred, udelt eller med kun Antydning af Deling, næsten jevn. De forreste af de følgende Ribben ere korte, stærkt buede. For alle Ribbenene bag i1ste gjelder det, at Collum er ret kort og bred; alle have Tuberculum med Ledflade, der dog kan mangle paa det bageste; alle ere de ret stærkt sammentrykte, med skarp forreste og bageste Rand; paa de fleste findes langs Bagranden en ret skarp Sulcus costalis; paa nogle af de midterste findes øverst langs Forranden svage Spor af Forbening i Ligamentum intercostale, i Form af en skarp Kam. Alle Ribbensbruskene forbene fuldstændig med Alderen. 6te Ribbensbrusk er paafaldende stor og bred. Foruden Manubrium og Xiphosternum indeholder Brystbenet 4 Led. Manubrium er stort, bredt; langs næsten hele dets Underside findes en ret skarp Midtkam; de Hjørner, hvortil Nøglebenene ere fæstede, staa hornformet frem, vidt skilte; Ledfladen for iste Rib- ben er enkelt. Skulderbladet er bredt, baade Fossa supraspinata og F. infraspinata brede, stærkt hvælvet udad, med stærke Muskelkamme langs baade For- og Bagrand af Ydersiden, med stærkt fremtrædende Ujevnheder i Udspringet af M. triceps. Pre. coracoideus er anselig, krogformet. Paa Bagranden har Acromion nær sin Grund en tydelig bagud rettet Ud- væxt; Spidsen af ÆAcromion er en stor, tyk, jevnt afsmalnende, stærkt nedadbuet Ud- væxt, der paa sin Inderside bærer en smal Ledflade for Ydersiden af Overarmens Tuber- culum majus. Nøglebenet er ret kraftigt og langt, i sin største Udstrækning næsten lige, med kun smal Ledflade for Acromion. Overarmen er en svær Knogle, dog forholdsvis ret langstrakt. Ledhovedet er smalt ægformet. Tuberculum majus er meget bred og har den øverste Rand kamformet opstaaende; kun den forreste Del af dens Yderside bærer Ledflade mod Acromion. Tuberculum minus er stor, stærkt udstaaende. Byiceps-Furen er smal, med Alderen næsten lukket ved Ud- væxter fra Tubercula majus & minus. Crista deltotdea er meget svær, med affladet Forside, med nederste yderste Hjørne stærkt fremstaaende og stærkt bøjet udefter, med nederste Ende naaende ikke lidt nedenfor Knoglens Midte. Crista supinatoria begynder lidt nedenfor Knoglens Midte og er stærkt udbredt til Siden; den fortsættes ikke i nogen Kam oventil. Condylus internus er stærkt udstaaende; Benbroen over Foramen supracondyloideum er bred. … 23 Den nedre Ledflade er meget bred, Afsnittet for Spolebenet bølgeformet, med en ret dyb Fure udenfor den halvkugleformede Del. Spolebenet er en kort, stærk Knogle. Ledfladen mod Overarmen er bølgeformet. Øvre Endes Ledflade mod Albuebenet er delt i to Afsnit, et indre og et ydre, der ere ret vidt skilte, tildels ved en Indbugtning i Knoglens Rand, men dog ofte ere forenede ved et smalt Mellemstykke. Kammen langs den nedre Del af Knoglens Forside er høj og stærk og har nederst, ovenfor nedre Ledflade, et særlig fremstaaende pladeformet Afsnit. Nedre Ledflades Afsnit for Scaphoideum har en mere eller mindre ujevn bølget Valseform og er for største Delen stillet paa en stærkt fremstaaende, sammentrykt Pre. styloideus. Ledfladen for Lunatum er en jevnt ægformet udhulet Flade. Albuebenet er en svær, egenlig kort Knogle, tilsyneladende ret langstrakt, paa Grund af Længden af Pre. anconæus. Hele Knoglen er ret stærkt buet, saa at dens Bag- rand er jevnt buet tilbage i næsten hele sin Længde. Og Knoglen er stærkt sammentrykt, med stor Afstand mellem For- og Bagrand. Ledfladen for Overarmen er meget bred, med stærkt udstaaende frie Rande til Siderne. Ledfladen for Hovedet af Spolebenet er delt i et indre og et ydre Afsnit, tildels skilte ved en Indbugtning i Knoglens Rand. Pre. an- conæus er meget stor, dens Længde indeholdes omtrent 2/2 Gang i hele Knoglens Længde; dens Forside er bred, udfladet; dens bageste inderste Hjørne helder stærkt indad og er krogformet fremstaaende. En skarp fremspringende Muskelkam findes langs Yderranden af den midterste Del af Knoglens Bagrand, og andre, ret stærke, skraatløbende Kamme findes påa Ydersiden af Knoglens nedre Del. Ledfladen mod Haandroden er lang, rettere bred, men smal, rettere kort; Afsnittet for Cuneiforme er paa Midten indsnevret, saa at det næsten har Form som et Ottetal, inderst udhulet, yderst udhvælvet; Afsnittet for Pisiforme er stort, langstrakt, næsten fladt. Haandroden er ret bred og ikke fladtrykt. Dens Ledflade mod Underarmen er en sammenhængende Flade, uden Afstand mellem Lunatum og Cunerforme. Alle Haandrods- knoglerne ere frie, undtagen Multangulum majus og M. minus, der ere sammenvoxede indbyrdes. Scaphoideum er anseligt. Ledfladen for Spolebenet er stærkt bølgeformet. Paa en stærkt fremspringende Fod fra det yderste forreste Hjørne findes en anselig, skarpt skaaren, plan Ledflade for Capitatum. En stærkt fremstaaende knoldformet Udvæxt findes paa det forreste inderste Hjørne. Paa Knoglens Bagside mod Haandfladen findes en anselig Glide- flade for Haandfladens Seneknogle, i Senen af Flexor digitorum communis profundus, og en dyb langsgaaende Senefure, Lunatum er anseligt, højt, med hele den forreste Del af Ydersiden stødende til Cuneiforme, paa Bagsiden med stor jevn Glideflade for Haandfladens Seneknogle. Cuneiforme er anseligt, ikke ret højt, men bredt, ikke dybt, i Retning forfra bagtil. Ledfladen for Albuebenet er lang, i Tværretning, formet omtrent som et Ottetal, inderst 24 (Euphractus sexcinctus.) udhvælvet, yderst udhulet. Med hele sin Inderside støder det til Zunatum, i en stor jevn Ledflade. Paa Forsiden af forreste inderste nederste Hjørne findes et knoldformet Frem- spring. Paa et knoldformet, næsten kugleformet, fremstaaende yderste Hjørne findes en anselig, udhvælvet Ledflade for dte Mellemhaandsben og en mindre, ligeledes udhvælvet Flade for en lille Seneknogle i Haandrodens Yderrand, de to Ledflader stødende sammen i en stump Vinkel. Ledfladen for Pisiforme er stor, oftest næsten plan. Pisiforme er en anselig, langstrakt, hornformet buet Knogle med langstrakte, næsten plane Ledflader mod baade Albueben og Cuneiforme, Fladen for Albuebenet naaende betydelig længere tilbage end Fladen for Cuneiforme. En sjelden Gang er Fladen for Albuebenet ret dybt udhulet. Multanqulum majus er anseligt. Øverst og yderst støder det i vid Udstrækning til Multangulum minus, med hvilket det er fast sammensmeltet, allerede i yngre Alder. Led- fladen mod i1ste Mellemhaandsben er udhulet, saddelformet. Multangulum minus er anseligt, ikke fladtrykt, ikke sammensmeltet med 2det Mellem- haandsben. Det bøjer sig lidt ned over Yderranden af 2det Mellemhaandsben og har en anselig Ledflade mod 3dje Mellemhaandsben, men rører neppe Capitatum. Capitatum er ret lille, smalt, dog ikke fladtrykt, langtfra saa bredt som øvre Ende af 3dje Mellemhaandsben. Mod Scaphoideum og Lunatum har det anselige, næsten lige store Ledflader. Ved Multangulum minus rører det neppe. Ledfladen for Hamatum er næsten plan. Ledfladen mod 3dje Mellemhaandsben er skarpt kjølformet. Hamatum er ikke fladtrykt. Ledfladen for Capitatum er næsten plan. Det har en lille Ledflade mod 3dje Mellemhaandsben og en ret anselig mod dte. Ledfladen for Ade Mellemhaandsben er ret dybt udhulet; den danner en stump Vinkel med Fladen for dte. Seneknoglen i Flexor digitorum communis profundus er en mægtig, tyk pladeformet Knogle med store Glideflader mod Bagsiden af Haandrodens Knogler af uregelmæssig bugtet Form. Alle Fingre veludviklede. 1ste Finger dog meget spinkel, med langstrakte Knogler. 2den stærk, ligeledes med langstrakte Knogler. 3dje kun lidt stærkere end 2den, dens Mellemhaandsben langstrakt, ste Led stærkt forkortet, 2det noget forkortet. 4de stærk, kun lidt svagere end 3dje, baade dens Mellemhaandsben og iste Led stærkt forkortede, 2det Led noget forkortet. dte ret stærk, dens Mellemhaandsben og 1ste Led meget stærkt forkortede, 2det Led noget forkortet. Alle Mellemhaandsben og Fingerled frie. De største af Mellemhaandsbenene ere forholdsvis dybe, i Tværmaal forfra bagtil, især ved den øvre Ende. De fleste af Fingrenes Ledføjninger af ret sædvanlig Form. Paa Kloleddene findes ingen Forbening i den Hudfold, der omgiver Neglenes Grund. Iste Mellemhaandsben er ret langstrakt. Det har en næsten vandret, svagt saddel- formet Ledflade mod Multangulum majus. Ledfladen mod ste Fingerled er jevnt udhvælvet, med ganske svag Antydning af Længdefure. 25 Paa 2det Mellemhaandsben dækker Ledfladen for Multangulum minus ikke alene Knoglens øvre Flade, men strækker sig ogsaa ned paa Ydersiden af Knoglens øverste yderste Hjørne; Ledfladen paa Knoglens øverste Flade har nærmest Form som en skaal- formet Fordybning. Ledfladen mod den bageste Del af Capitatum er en lille jevn Flade ret stærkt hævet ivejret paa en lille Udvæxt. Et stærkt fremspringende Baandfæste findes paa Knoglens øverste bageste Hjørne. Ledfladen mod 3dje Mellemhaandsben er langstrakt, ret jevnt skaalformet udhulet. Nedre Ledflade, mod i1ste Fingerled, er bred, kun meget lidt skjæv, med to anselige Ledruller skilte ved en bred, ikke dyb Fure, i hvis Bund der bagest findes en svag Midtkam. 3dje Mellemhaandsben er det af alle Mellemhaandsbenene, der har største Tværmaal i Retning forfra bagtil. Ledfladen for Capitatum er forrest ret dybt rendeformet udhulet, bagtil forlænget hen over Knoglens tungeformet udtrukne bageste øverste Hjørne. Paa det forreste inderste øverste Hjørne findes en Ledflade for Multangulum minus. Ledfladen for Hamatum er hvælvet og ret stærkt hævet ivejret paa et Fremspring. Ledfladen for 2det Mellemhaandsben er anselig, hvælvet. Ledfladen for 4de Mellemhaandsben er en dybt udhulet Grube med fremspringende Rande. Nedre Ledflade er formet omtrent som påa 2det Mellemhaandsben, men er bredere, endnu mindre skjæv, og med Midtkammen fort- sættende sig fra Knoglens Bagside frem paa Forsiden i Form af en ganske svag afrundet Liste. 4de Mellemhaandsben er såa forkortet og fortykket, at det er nær ved at være lige saa bredt som langt; foroven har det samme Brede som forneden og har et anseligt Tværmaal forfra bagtil. Ledfladen for Hamatum er løftet ret stærkt ivejret paa en op- staaende tagrygformet Kam; i sin største Udstrækning helder Ledfladen stærkt indad og er næsten flad, liggende paa Indersiden af Kammen; et lille Afsnit af Ledfladen ligger paa den forreste Del af Kammens Yderside. Ledfladen for 3dje Mellemhaandsben er formet som en stærkt fremtrædende, afrundet Knold, Ledforbindelsen ikke naaende udenfor Knolden. Ledfladen for dte Mellemhaandsben er anselig, ikke alene optagende forreste øverste Hjørne af Knoglens Yderside, men ogsaa strækkende sig langs det meste af den øvre ydre Rand. Nedre Ledflade er kun ganske lidt skjævt stillet, med indre Rand naaende lidt længere ned end ydre; Ledfladens Form er i høj Grad afvigende fra det sædvanlige: af de sæd- vanlige to fremhvælvede Ledruller er der kun lidt tilbage ved Ledfladens Forrand; bag dem er der fremkommet to dybe afrundede Gruber, hvori de bageste fremspringende Hjørner af lste Fingerled ere pressede ind; de to Gruber ere skilte ved en smal Midtkam. bte Mellemhaandsben er en ganske kort og bred Knogle med ret lille Tværmaal forfra bagtil, saa kort, at nedre Ledflade næsten rører ved Ledfladerne paa øvre Ende. Der findes anselige Ledflader for Hamatum, Cuneiforme og 4de Mellemhaandsben. Nedre Ledflade er ret veludviklet og af nogenlunde sædvanlig Form, med to Ledruller; i Furen mellem Ledrullerne findes bagest en tapformet Midtkam. E Museo Lundii. 3. Il. 4 26 (Euphractus seæcinctus.) iste Led af Iste Finger er spinkelt og langstrakt, meget længere end 1ste Mellem- haandsben; øvre Ledflade er en svagt udhulet Grube med ganske svag Antydning af Tve- deling; nedre Ledflade er ret smal, med to ret stærkt fremtrædende Ledruller af sædvanlig Form. Kloleddet er formet væsenlig som Kloen; det har to tydelige Furer paa Ledfladen for 1ste Fingerled. lste Led af 2den Finger er langstrakt, kun lidt kortere end Mellemhaandsbenet, lidt sammentrykt, men ellers af ret sædvanlig Form; øvre Ledflade er næsten ikke skjæv; den har to ret dybe Furer for Ledrullerne paa Mellemhaandsbenet og bagest mellem dem en smal dyb Fure for Midtkammen paa Mellemhaandsbenet; nedre Ledflade har to Led- ruller af sædvanlig Form, skilte ved en bred Fure uden Spor af Midtkam; de to smaa Seneknogler bag øverste Ende ere ganske frie. 2det Led er langstrakt, lidt kortere end Iste, ikke fladtrykt undtagen i ringe Grad ved den nedre Ende; de to Ledfurer paa øvre Ende ere ikke skilte ved nogen Midtfure; de to Ledruller paa nedre Ende ere næsten ens. Kloleddet er formet som Kloen, omtrent paa Længde med Iiste Fingerled; de to Ledfurer for 2det Fingerled ere omtrent ens. lste Led af 3dje Finger er saa kort, at det omtrent er lige saa bredt som langt; det er ret dybt, med anseligt Tværmaal forfra bagtil, ikke fladtrykt; øvre Ledflade har to ret dybe Furer for Ledrullerne paa Mellemhaandsbenet og mellem dem en smal, ret svag Fure for Mellemhaandsbenets Midtkam; nedre Ledflade har to anselige Ledruller, skilte ved en bred Fure, i hvis bageste Del der findes en svag Antydning af et Fremspring; de to smaa Seneknogler bag Leddet mod Mellemhaandsbenet frie. 2det Led er forholdsvis lang- strakt, omtrent dobbelt saa langt som Iste, ret smalt, forneden lidt fladtrykt; øvre Led- flade har to ret dybe Furer for Ledrullerne paa lste Led, bagtil skilte ved en bred, meget grund Fure; nedre Ledflade har to ret svagt fremtrædende Ledruller af sædvanlig Form, med indbyrdes sammenflydende Ledflader. Kloleddet er formet som Kloen; det er af samme Længde som Mellemhaandsbenet; Længdefure findes i Spidsens Ryg; Furerne for Ledrullerne paa 2det Fingerled ere kun lidt udhulede, indbyrdes sammenflydende; Senefæstet bagest paa Kloleddets Ryg kun lidt fremstaaende. lste Led af 4de Finger er endnu kortere end 1ste Led af 3dje, saa.at det næsten er skiveformet; det er ret dybt, i Tværmaal forfra bagtil, kun lidt skjævt; øvre Ledflade har en højst ejendommelig Form, svarende til nedre Ledflade paa 4de Mellemhaandsben: forrest findes to afrundet udhulede Gruber, bag dem to halvkugleformede Knuder, skilte ved en dyb Fure; nedre Ledflade er formet næsten ganske som den tilsvarende i 3dje Finger. 2det Led er lidt kortere og lidt mere skjævt end det Led i 3dje Finger, men har ellers væsenlig samme Form. Kloleddet er formet som Kloen, næsten ganske som paa 3dje Finger. lste Led af dte Finger er en lille skiveformet Knogle; øvre Ledflade har to Gruber for Mellemhaandsbenets Ledruller, bagtil skilte ved en Fure for Midtkammen; nedre Led- 27 flade har to meget svagt fremtrædende Ledruller, skilte ved en bred og grund Fure. det Kloleddet er Led er i Hovedsagen en formindsket Gjengivelse af 2det Led i 4de Finger. formet som Kloen, væsenlig af samme Form som i 4de Finger; Ledfladen for 2det Finger- led er to tydelig skilte Furer. Lagoa Santa. Nutid. aa ease me Maal af Hvirvler og Forlem. gad. gad. ad. ad. jun. ad. ad. ad. Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Ledknuderne 34 34 BEER ERE ENG PA 331|> Breden over Taphvirvelens Ledflader for Ringhvirvelen..…... 27 26 27/3 ...... 27 26IIs Skulderbladets Højde langs Bagranden.......:...........….. 69 71 69 68 Længden af Skulderbladets Ledskaal....................... 15/2 14"/> 16 Fosen 15 Overarmens Længde fra Hoved til nederste Rand, paa Indersiden 81 79 80 78 ........ 76 80 Breden af dens Ledhoved .............. SENER BAEESEEN Ska li SKE 11 TOR sees 11/3 11/5 Bredenaf dens: nedre” Le da de NE EN 2O 22 På SEER 20 19 Denststørster Brede afoLo Vers Er NNA NI Bee 23?|s 23 PA TE bN: (MESSE 221/2 221/> Dens største Brede forneden............. REE Er ASE EEN [7 65] BÆR DOT] SEE 29 281|2 Spolebenets største Længde, langs Inderranden ......…. mann 49 50 49 AOR See 47 48 Bredentardetstøyre Ledlade se SEE STS ENSE sen dl SR 74 1313. 121/> . 121, 1212 Albuebenets største Længde, langs Bagranden .............. 82 85 SP sn SP RENEE 77 81 Fra Spidsen af Pre. anconæus til Midten af Bagranden af øvre re AHA SEEREN ENE EEN ERNST RENEE zar: 31 321!» 33 Gå ser sEn 29 32 Længden af 1ste Mellemhaandsben, langs Inderranden................... I PEERS Er 11"|> Længden af 2det Mellemhaandsben, langs Yderranden...................- POTER 20 Længden af 3dje Mellemhaandsben, langs Yderranden.................- PSU sr 24 Detststørstes Brede foroven, me ER Re le: SETS SKE sd BRS RE E 8ls Bredentaldetssmedre Be daer se Re En EEN Fr EEESE Rafter (AR EGEREE 7 Længden af 4de Mellemhaandsben, langs Inderranden..................- LEE bro 13"|2 Længden af dte Mellemhaandsben, langs Inderranden .................-- BL ERE 8 Lagoa Santa. Nutid. Hjem ukjendt. 22. DANGLE OB NESS 24 14. Maal af Hvirvler og Forlem. gad. Qad. jun. ad. ad. juv. juv. Cdad.”) Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Ledknuderne 31'/> 30"/> 33!» c.29 — 29% ..... 28 Breden over Taphvirvelens Ledflader for Ringhvirvelen.... 26 23 PÅ TES, ender 21 Skulderbladets Højde langs Bagranden ................... 1244. 58 GÆS ES SDN SREE SN 59 Længden af Skulderbladets Ledskaal.......... .......... 16 15 lå Je ae ENDER, 121|2 Overarmens Længde fra Hoved til nederste Rand, paa Inder- LEES EEN EEN SENE Hol see 72 661/> 647/> 60 66/3 Bredenraldenssledhove dne ER Sea rss RRS RET: hl essays 10!» 10 9), 9!» Bredenfaf dens;nedre”Ledfade 2 rs ure see 21 19 20 181/> 18"/> 19/3 17 Denststørste Brede foroven eee ene ca BRRFRLØD, 21 22 Roe 2019 Densistørster Brede forne dens ses ANEDE 31 27 271 26!» 28!/2 27 241|9 Spolebenets største Længde, langs Inderranden .................- 44 461/> 401/» 40 39 40 Bredental dets øvre bedflade SN SEE ESSENS SSR | Fyen h TIRS ERE SEER 111 11 10/2 101/» Albuebenets største Længde, langs Bagranden.............. ...- 74 7V!, 69 68 4 68 Fra Spidsen af Prc. anconæus til Midten af Bagranden ENE ENS ENERET SEES ES ES ERE ne 28 281/> 251|> 25" 23! 241/> Længden af 1ste Mellemhaandsben, langs Inderranden. ..… KON olsen teen Oase ED 0 10 Længden af 2det Mellemhaandsben, langs Yderranden..... ANE Ses BUSSE SENERE 17 (Euphractus sexcinctus.) Lagoa Santa. Nutid. HEER 22. 25) 24. REESE SEE ad let Maal af Hvirvler og Forlem. dad. 2Qad. jun. gad. ad. jun. juv. Jad.”) Længden af 3dje Mellemhaandsben, langs Yderranden ..... BO SA RGR OFTE SENGE PSU SE ERE 20 Detststørster Brede T010 vene ener tee ES SEGS SE SEERESER Rf FEE RER ERR Helse SEE EESEE 67/2 Bredenvalsdetssnedre stedfaderen eee TE PA Are eee an [SEE he er 61/4 Længden af 4de Mellemhaandsben, langs Inderranden .…. USL SEER REE rn ES ener En LE] Længden af dte Mellemhaandsben, langs Inderranden ..….. Bye RE ED SUE: TIE rer tt Sl Te 1) Vist en mindre Race af Arten. Bækkenbenet ret kort, især Sædebenets Del deraf. Hoftebenet ret stærkt blad- formet udbredt fortil i Sammenføjningen med Bækkenhvirvlerne, ikke skudt ivejret; dets forreste frie Rand ret stærkt sammentrykt; Kammen langs dets Yderside skarp, frem- staaende. Sædebenet bagtil stærkt bladformet udvidet, med langstrakt sammentrykt Tuber ischii. Laarbenet ret kort, svært, noget fladtrykt, bredt. Trochanter major svær, forholds- vis lav, stærkt sammentrykt. Trochanter minor stor, afrundet, bladformet. Crista glutæa stærk, fremspringende ovenfor Knoglens Midte, dens nedre Rand fortsat i en svag Kam, der løber ned langs Knoglens Yderrand til dens nedre Ende, forneden lidt fremstaaende. Paa Knoglens Inderside ovenfor indre nedre Ledrulle findes en ret stærkt fremspringende Kam. Nedre Led-Ende ret bred. Furen for Knæskallen bred, grund, kun lidt løftet frem for Omgivelserne, vendende lige fremad. De nedre Ledruller ret brede, indre omtrent lige saa bred som ydre, begge liggende omtrent i samme Plan. De sammensmeltede Skinneben og Lægben ere en ret kort, svær Knogle. Led- fladerne paa Skinnebenet for Laarbenets indre og ydre Ledknuder ligge omtrent i samme Højde; Ledfladen for den indre Ledknude er næsten plan; det Baandfæste, der rejser sig tæt foran den, er formet som en lav stump Kegle; Ledfladen for den ydre Ledknude er tydelig hvælvet ivejret. Crista fibiæ taber sig forneden jevnt i en afrundet Kam, der neppe kan spores til Knoglens nedre Ende. Nedre Led-Ende er bred, men kort, i Retning forfra bagtil; paa dens Inderside findes to Senefurer; Ledfladen for Rullebenet har i Bag- randen en lille Indbugtning, der ikke er klædt med Ledbrusk; Furerne for Rullebenets Led- ruller staa lidt skjævt; Furen for Rullebenets indre Ledrulle er ret dyb; den Udvæst, der gaar ned paa Bagsiden af Rullebenet, er ret smal og spids. Lægbenet er foroven kun i kort Udstrækning bladformet udbredt. Paa dets Inderside findes en ret skarpt fremstaaende Kam fremkaldt af Ligamentum interosseum; andre Kamme ere kun lidt fremtrædende. Nedre Ende har en ganske lille, udhvælvet Ledflade mod Hælbenet. Paa Bagsiden af nedre Ende findes en Senefure. Knæskallen er ret flad, i Omrids, set forfra, nærmest langstrakt ægformet. Led- fladen for Laarbenet svagt tagformet. Fodroden er bred, i Overensstemmelse med, at Mellemfodsbenene have deres op- rindelige Stilling ved Siden af hverandre. Rullebenets Krop er bred. Ledrullerne for Skinnebenet staa lidt skjævt; den indre af dem er kun lidt kortere end den ydre, kun lidt sammentrykt; i Bagranden af Ledfladen mod Skinnebenet findes en ikke bruskklædt Indbugtning, men ingen Indbugtning findes i Forranden. Ledfladen mod Hælbenets Krop er stor, ikke dybt udhulet; Ledfladen mod Hælbenets Pre. lateralis er stor, udfyldende meget af Undersiden af Rullebenets' Hals. Rullebenets Hoved er stort, nærmest halvkugleformet, Halsen kort og ret bred. Hælbenet er ret langstrakt, i hele sim Udstrækning lidt fladtrykt. Hæl-Udvæxten ret lang og svær, mod Spidsen kølleformet udvidet, lidt fladtrykt, lidt skjævt stillet, heldende indad. Paa et lille fremspringende Hjørne fra Hælbenets Krop i Yderranden af Ledfladen for Rullebenet findes en ganske lille, neppe særlig afgrændset Ledflade for Lægbenet. Led- fladen for Rullebenet paa Hælbenets Krop er stor, ret svagt hvælvet. Pre. lateralis er an- selig og bærer en stor Ledflade for Rullebenet, der dog kun delvis udfylder den. Ledfladen mod Cuboideum er bred, kun lidt heldende indefter. Paa Hælbenets forreste yderste Hjørne findes en anselig tapformet Baand-Udvæxt. Nawiculare har en ret bred, men ret lav opstaaende inderste bageste Del, bærende et forholdsvis bredt Afsnit af Ledfladen for Rullebenet. Paa Bagsiden ovenfor Ledfladen for Cuneiforme primum findes en stærkt fremspringende knoldformet Udvæxt, hvorved et anseligt, pladeformet Os faleiforme er fæstet. Bagest paa Ydersiden, bag Ledfladen for Cuboideum, findes en stor Glideflade for Seneknoglen i Flexor digitorum profundus stillet paa en fremspringende Kjøl, hvis nedre Hjørne ikke er forlænget i en frit fremspringende Tap. Ledfladen for Cuneiforme primum danner en næsten ret Vinkel med Ledfladen for Cuneiforme secundum. Ledfladen for Cuneiforme secundum er stor, strækkende sig langt bagtil, forrest ikke trængt indefter. Ledfladen for Cunerforme tertium er fortil forholdsvis smal, men strækker sig langt bagtil. Ledfladen for Cuhoideum er langstrakt. Cuneiforme primum er stærkt sammentrykt, nærmest pladeformet, i Omrids lang- strakt firkantet, foroven lige saa bredt som forneden. Ledfladen mod Navrculare helder meget stærkt udad. Ledfladen for 1ste Mellemfodsben er bølgeformet, med en svagt frem- staaende Pukkel i Midten. Ledfladen mod 2det Mellemfodsben er svagt udhulet. Cuneiforme secundum er forholdsvis anseligt, især langt, forfra bagtil, kun lidt af- smalnende bagtil. Cuneiforme tertium er smalt, men ret højt og langt i Udstrækning forfra bag- ti. Ledfladen mod 2det Mellemfodsben anselig. En lille Ledflade mod 4de Mellemfods- ben findes. Cuboideum er højt. Ledfladen mod Naviculare er langstrakt. Ledfladen mod 4de og dte Mellemfodsben er en svagt bølget Flade. Tuberositas cuboider er svær, knoldformet, 30 (Euphractus sexcinctus.) men kun lidt fremstaaende; Glidefladen påa dens Bagside for Seneknoglen i Flexor digitorum profundus er anselig, men uden fremstaaende Rande, afrundet. Seneknoglen i Fodens Flexor digitorum profundus er forholdsvis svag, langt svagere end den tilsvarende Knogle i Haandfladen, pladeformet, med nærmest ægformet Omrids, noget uregelmæssig. Glidefladen paa dens Overside er svagt tagformet, dens ydre Afsnit langt større end det indre. Tæerne ret ligelig udviklede, ret oprindelig formede. i1ste Taa spinkel, med Mellem- fodsben og 1ste Taaled langstrakte. 2den Tåa stærk, med langt Mellemfodsben og iste og 2det Taaled noget langstrakte. 3dje Taa kun lidt længere og stærkere end 2den, dens Mellemfodsben endda spinklere end 2det, dens Iste og 2det Led derimod bredere og lidt forkortede. 4de Taa er omtrent som 3dje, kun svagere og kortere, meget svagere end 2den. dte Taa har baade Mellemfodsben og i1ste og 2det Led stærkt forkortede. De største af Mellemfodsbenene ere forholdsvis dybe, i Tværmaal forfra bagtil, ved den øvre Ende. Ledføjningerne mellem Mellemfodsben og iste Taaled og mellem Taaleddene indbyrdes ere ganske sædvanlig formede. Der findes ingen Forbening i den Hudfold, der omgiver Neglenes Grund. Tæernes indbyrdes Stilling er den sædvanlige; ingen af Tæerne er skudt tilbage. De to smaa Seneknogler bag Leddene mellem Mellemfodsben og iste Taaled ere indbyrdes helt frie. lste Mellemfodsben har en bølget Ledflade mod Cuneriforme primum og en lille, næsten lodret stillet Flade mod 2det Mellemfodsben. Nedre Ledflade, mod I1ste Taaled, er næsten ikke skjæv og har to svagt fremtrædende Ledruller, men ikke Spor af Midtkam. 2det Mellemfodsben er foroven næsten lige saa bredt som forneden. Ledfladen for Cuneiforme secundum er ret langstrakt forfra bagtil, svagt buet ivejret i samme Retning, fylder næsten helt Knoglens øvre Flade, er bagtil kun lidt smallere end fortil. Ledfladen for 1ste Mellemfodsben er ikke stillet paa nogen Udvæxt. Ledfladen for Cuneiforme primum er lille, svagt udhvælvet. Ledfladen for 3dje Mellemfodsben er lille, næsten kredsformet, svagt udhulet, næsten plan. Fladen for Cuneiforme tertium er stor. Nedre Ledflade er næsten ikke skjæv, har to svagt fremspringende Ledruller skilte ved en bred og grund Fure, i hvis bageste Del der findes en ret svag Midtkam; frem paa Knoglens Forside kan Midtkammen spores som en yderst svag Ophøjning. 3dje Mellemfodsben er kun lidt fortykket forneden. Ledfladen mod Cuneiforme tertum er ret langstrakt forfra bagtil. Fladen for 2det Mellemfodsben er lille, kredsformet, kun svagt udhvælvet. Fladen for 4de Mellemfodsben er kun svagt udhulet. Nedre Led- flade er omtrent som paa 2det Mellemfodsben, saa godt som ikke skjæv. 4de Mellemfodsben kun lidt fortykket forneden. Ledfladen mod Cuboideum ret langstrakt forfra bagtil, men smal, især bagtil. Fladen for 3dje Mellemfodsben kun svagt udbuet, ikke stillet paa nogen fremtrædende Fod. En lille Ledflade mod Cuneiforme terttum findes, som en Fortsættelse oventil af Fladen for 3dje Mellemfodsben. Nedre Ledflade næsten ganske som paa 3dje Mellemfodsben, næsten ikke skjæv. bte Mellemfodsben er saa stærkt forkortet, at det er nær ved at være lige saa bredt som langt, og det er såa sammentrykt, forfra bagtil, at det nærmest er pladeformet. Ledfladen mod Cubordeum er bølget. Nedre Ledflade har to ganske lave Ledruller, mellem hvilke der bagest findes en ret skarpt fremspringende tungeformet Midtkam; svag Begyndelse til grubeformet Indtrykning findes bagest paa Ledrullerne. liste Led af Iiste Taa har øvre Ledflade smal, med to kun meget svagt antydede Furer for Ledrullerne påa Mellemfodsbenet, slet ingen Midtfure; nedre Ledflade, mod Klo- leddet, er smal, ikke sammentrykt, forfra bagtil, og har to ret stærkt fremtrædende Led- ruller. i1ste Led af 2den Taa har paa øvre Ledflade to svage Furer for Ledrullerne paa Mellemfodsbenet, skilte i hele deres Udstrækning ved en svag Fure for Midtkammen; nedre Ledflade, mod 2det Taaled, har to ret stærkt fremtrædende Ledruller, men ikke Spor af Midtkam og ingen Gruber i Bagranden. Ledfladerne paa liste Led af 3dje, 4de og dte Taa ere i det væsenlige som i 2den Taa; yderst svage Spor af Midtkam bagest paa nedre Led- flade kunne findes. 2det Led af 2den Taa har paa øvre Ledflade to ret udprægede Ledfurer, indbyrdes sammenflydende, bagtil ikke skilte ved nogen Fure; Knoglens to bageste øverste Hjørner gribe ikke ind i Gruber paa Ilste Taaled; nedre Ledflade har to ret stærkt fremtrædende Ledruller og er kun i ringe Grad fladtrykt, forfra bagtil. 2det Led af 3dje Taa har Led- fladerne formede paa væsenlig samme Maade; men der er en lille tydelig Begyndelse til Fure bagest mellem Ledfurerne paa øvre Ledflade, skjønt ingen tydelig Midtkam findes påa nedre Ende af l1ste Taaled. 2det Led af 4de og dte Taa have Ledflader væsenlig som i 3dje. Kloleddenes Form svarer til Kløernes. Alle Kloleddene have to ret dybe Ledfurer for det tilstødende Taaled. Lagoa Santa. Nutid. 15. 17. SEERE SPREE 33 ROERE 22: Maal af Baglem. dad. dad. ad. ad.jun. ad. ad. dad. Bækkenbenets største Længde........................- 126 130 1 Ahle es TS SFSR BEERE 125 Laarbenets Længde, fra Ledhoved, langs Indersiden . Hel 168 86"/2 84 TELE 79 78 Ledhovedets største Tværmaal, forfra bagtil .........…. TE RS tg Rn Ren |) ARS SE RRER 14 141|2 Breden over Laarbenets nedre Ledflade ........... .... 23114 211!) 231! 21"; ...... 22 23 Underbenets største Længde, nærmest Indersiden ....... 76 GI SKG 737 osse 71 Dets største, Bredesforovene rss der SR ne ler 221!, 22 24 des BR 23 Dets største Broder forme dene ESS RER 27 26 BULE DN EDER 26 Koæskallensestørsterhængdese sn er oner l sete re kr 5 beder EIN SRE JES ar ME RDS 171, 18/2 Breden over Rullebenets Ledruller forrest ............…. see ER Eg, 17 16 16 16 Hælbenets hænger ERE Er TERE EET Bea sek ferrss AS NNE] Fre 27 2068]4 Længden af 1ste Mellemfodsben, langs Inderranden BE SE REDE TE HEE SER IRS RSS 11 Længden af 2det Mellemfodsben, langs Yderranden ...................- BOL Eg, OH Pi abelssehs 25 (Euphractus sexcinctus.) Lagoa Santa. Nutid. 15. HØ 187732. 733: Tore?! Maal af Baglem. dJad. dad. ad. ad.jun. ad. ad. cCad. Længden af 3dje Mellemfodsben, langs Yderranden ...................- LD bes arr Pa Se ERE 261|> Det "største Bred Er ESS SER ole] SES EKS 7 Bredensaf-dets: nedre lle dda de Eee TNS Feder NG SNS EK ARBR]S Længden af 4de Mellemfodsben, fra øverst yderst til nederst inderst, TS ERNE SER SR SETE SENE Ser ASE Er SA | ENE DSE EEN 221|2 Længden af bte Mellemfodsben, langs Inderranden .................. 0 HO Mee 91/5 Lagoa Santa. Nutid. Hjem ukjendt. 23. 24. På kar e PA 14. Maal af Baglem. Qad. jun. gad. ad. juv. juv. Cdad.”) Bækkenbenets største Længde............... ERE REE) i ly REE SEERNE ET Se 1081/2 Laarbenets Længde, fra Ledhoved, langs interident REE 73! 78 68 66/2 59 7112 Ledhovedets største Tværmaal, forfra bagtil .. .............. 12?/s 12/3 12 12814. 1142 11/3 Breden over Laarbenets nedre Ledflade PA SNE LERE-E AeÅ0) 20 1912 19/2 Underbenets største Længde, nærmest Indersiden ..........….. GO SEE 63 6012 57 63/2 Dets største Brede sL0r 0 ye EEN Er Er HA EPA 0) 19 Dets=største Brede 2f0rne de FEE SER SR AE ARE SERGE 243/s 221, 24 23 24 22 Knæskallens største kængde SN EN EN EEN re ere ERE i SU FREE Se SE REEIEERE il Breden over Rullebenets Ledruller forrest .................…. BD se] so 152 13?/3 Hælbenets Længde re rer NE SER SEES GENE Er EET EDER SGU are RET SE ERE s 21 Længden af 1ste Mellemfodsben, langs Inderranden........................- 1 LE EGEDE SNS DE 10!» Længden af 2det Mellemfodsben, langs Yderranden............. ME Sr GORE ERR AR EEN 22 Længden af 3dje Mellemfodsben, langs Yderranden.…...........0.r vue BD | sr LA SE Eee 23"|» Dets største "Brede foroven ser ER ENE Er EEN eee En EEN de RER 51Is Breden "al'.dets nedre te lade ES REE Eee SEE SP SSR RE oe Søn 51/3 Længden af 4de Mellemfodsben, fra øverst yderst til nederst inderst ......... Na AN HARE 20 Længden af bte Mellemfodsben, langs Inderranden ….…..................4.:- BY 85 hare suget 68/4 1) Vist af en mindre Race. 2... Xenurus duodecimcinctus (Schr.). (Pl. TIL) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 Skind, 2 Skjolde, 7 Skeletter, nogle af dem vist hørende sammen med Skjolde, 2 Hovedskaller). Jordfunden i Lapa do Bahu Nr. 1 (Midtstykke af en Underkjæbe, uden Tænder; et Kloled af 3dje Finger, et Rulleben), i Lapa do Bahu, Hullet (adskillige Smaaplader af Skjoldet, Midtstykke af et Laarben), Lapa da Escrivania Nr. 6 (en Smaaplade af et af Belterne), da Escrivania Nr. 9 (adskillige Smaaplader af Skjoldet, en Ryghvirvel, et Spole- ben, et Albueben), do Marinho Nr. 2 (3 Smaaplader af Skjoldet, et Albueben), de Periperi Nr. 1 (4 Smaaplader), dos Tatus (Levninger i Mængde af mindst 8, vist flere Skeletter: et Par tusinde Smaaplader af Skjolde, Stykker af 6 Overansigter, et Isseben; 5 højre og 4 venstre Underkjæbe-Grene, de fleste mangelfulde; 4 Ringhvirvler, 4 Sæt Taphvirvler med 3dje Halshvirvel, 3 frie Halshvirvler, 24 Ryghvirvler, 2 Sæt Bækkenhvirvler med Dele af Hofteben, 16 Halehvirvler, 2 forreste Led af Brystben, Stykker af mindst 6 Skulderblade, 1 hel højre Overarm og Dele af mindst 2 andre højre og 3 venstre; mindst 2 højre og 6 venstre Spoleben, kun 2 af dem hele; mindst 3 højre og 8 venstre Albueben, ingen af dem hele, 4 af dem dog kun manglende Endestykker; af Haandroden: 1 Capitatum, 3 Cunei- forme, 6 Pisiforme; 10 Seneknogler fra Flexor digitorum profundus, 4 højre, 6 venstre; et 1ste Mellemhaandsben, 5 Zdet; 3 højre, 5 venstre 3dje Mellemhaandsben; 3 4de Mellemhaands- ben med Iste og 2det Fingerled; et Ste Mellemhaandsben med I1ste og 2det Fingerled; 4 Iiste Led, 5'2det og 1 Kloled af 2den Finger; 4 i1ste med 2det Led af 3dje Finger og 3 højre og 5 venstre Kloled af samme; 4 Kloled af 4de, 1 af dte Finger; 8 højre, 3 venstre Laarben, tildels kun Stykker, kun ét næsten helt; 8 Stykker af Underben, 1 Knæskal, 6 Rulleben, 6 Hælben, 1 Naviculare, 1 Cunerforme tertium, 1 Cubordeum, 5 2det Mellemfods- ben, 7 3dje, 6 4de, 2 Taaled), Lapa Vermelha Nr. 1 (et 3dje Mellemhaandsben), «Forskjellige Huler» (adskillige Smaaplader af Skjolde, en Halehvirvel, en Overarm uden Hoved, et 3dje Mellemhaandsben, et 4de Mellemhaandsben med I1ste og 2det Fingerled, højre og venstre iste Led af 2den Finger, et det Led og et Kloled af samme Finger, 1ste med 2det Led af 3dje Finger og højre og venstre Kloled af samme, et helt Laarben, et 3dje og et 4de Mellemfodsben og et Kloled af 4de Taa). De jordfundne Levninger stemme ganske med tilsvarende Dele af Skeletter fra Nutiden. Xenurus duodecimcinctus og X. sqvamicaudis, de to Arter af Slægten fra Lagoa Santa, ere indbyrdes nærstaaende, udsprungne fra en fælles Stamme. Hver af dem har sine høje Egenskaber. I Ansigtets Form er X. duodecimeinctus den oprindeligste, mindende om lavtstaaende Dasypodiner; den har forholdsvis lang og smal Snude, der forholdsvis kun lidt er udposet af Sibenet; og Øjehulen er kun lidt trykket forfra af Næsehulen; hos X. sqvamicaudis er Ansigtet ejendommelig forkortet; men til Gjengjeld er det i højere Grad udposet af Sibenet, og Øjehulen er mere trykket. I Skælklædningen er det derimod X. sqvamicaudis, der er bleven staaende paa det laveste Trin: Pandeskjoldet er mindre skarpt skilt fra Omgivelserne, og Halens Skæl ere ikke fuldt saa vantrevne som hos X. duodeeimeinctus. Forholdet mellem de to Arter er nærmest: 1. Næsen langstrakt; Næsehulens Sidevæg foran F. infraorbitale næsten ikke udposet; Næse- benet langt og smalt. Øjehulens Omrids nærmest kredsformet. X. duodecimcinctus. 2. Næsen kort; Næsehulens Sidevæg foran F. infraorbitale stærkt udposet; Næsebenet kort og bredt, især bagtil. Øjehulens Omrids noget sammentrykt. X. sqvamicaudis. Fra Euphractus sexcinctus afviger Xenurus duodecimcinctus i følgende: Ydre. Hovedet er bagtil smallere, men fortil mindre spidst, og dets Overside er noget mindre flad. Kinden noget mindre høj. Øret meget større, baade længere og især bredere. Kroppen mindre flad. Halen betydelig kortere. Lemmerne endnu kortere. E Museo Lundii. 3. I. 5 (Xenurus duodecimcinctus.) Haanden er en endnu mere udpræget, bredere Gravepote, med kortere Fingre, bort- set fra Kløerne, og med Fingrene mindre frie; 3dje, 4de og dte Finger ere især forkortede. lste Finger er, bortset fra Kloen, omtrent paa Længde med 3dje Finger. — Af Haandens Kløer ere i1ste og 2den mere vanslægtede i Form, 3dje, 4de og dte meget stærkere Grave- kløer. iste Klo er ikke buet, ganske lige, stærkt fladtrykt, især bagtil bredere, med kun svagt fremtrædende Ryg. 2den Klo er sværere, især bredere, mindre buet, ret stærkt flad- trykt, med kun svagt opstaaende Ryg. 3dje Klo er uhyre, langt stærkere end hos Eu- phractus, stærkere og mere skjævt sammentrykt, uden tydelig Saal, idet Saalen gaar jevnt over i Inderfaden; den ender i en afrundet, dog skarpt sammentrykt Spids. 4de Klo er formet næsten ganske som 3dje, men er betydelig mindre. dte Klo er sværere end hos Euphractus, væsenlig formet som 4de Klo, men kort og næsten ikke buet. Ogsaa Foden er endnu mere udpræget Gravepote, kortere og bredere, de ydre Tæer især forkortede, bortset fra Kløerne. iste Taa er, bortset fra Kloen, i Længde mellem 3dje og 4de. — Fodens Kløer ere noget mere uens og mindre oprindelig formede. ste og 2den Klo ere noget svagere, 3dje, 4de og dte derimod noget stærkere. Alle Kløerne ere i mindre Grad buede, næsten lige; 1ste, 2den og 3dje ere bredere, stærkt fladtrykte, med udjevnet Ryg, næsten formede som flade Negle, med afrundet, buet forreste Rand, kun meget lidt skjæve, 3dje den skjæveste; 4de og dte ere skjævt sammentrykte, eller flad- trykte, med Indersiden meget mindre end Ydersiden, med ret skarpkantet Ryg, næsten hovformede, mindende om Hovene hos Svin. Pandeskjoldet mindre og i mindre Grad fladt, dets Siderand og Bagrand ikke eller neppe frit fremstaaende, Sideranden ikke rigtig skarpt afgrændset fra (Omgivelserne; såa godt som ingen Indbugtning i Randen over Øjet og slet ingen over Øret; Bagranden lidt mere buet tilbage. De bageste Smaaplader i Pandeskjoldet synes lidt bevægelige; men et særlig bevægeligt Stykke af Skjoldet er ikke afgrændset. Deling af Hornpladerne i Pande- skjoldet er kun i ringe Grad antydet; naar Furer findes, som det kan være Tilfældet, især påa de større af Skællene, ere de færre end hos E. sezeinctus. Smaapladerne ere mest større, men tilstede i ringere Tal og endnu mere uregelmæssig formede, paafaldende dybt skilte indbyrdes. Haargruberne i deres Rande ere langt færre, Halsskjold findes, som tre Tværrækker af Smaaplader formede omtrent som Smaa- pladerne i Skulderskjoldet, Rækkerne skilte ved blød Hud baade indbyrdes og fra Pande- og Skulderskjold. Den bageste Tværrække er undertiden fortsat til Siden i en tynd Række Smaaplader, der mere eller mindre fast slutter sig til Forranden af Skulderskjoldet. Paa Halsens Side findes ingen Gruppe af Smaaplader, kun nogle faa ganske smaa og spredte Skæl. Rygskjoldet er mindre bredt og fladt, mere buet ned om Kroppens Sider, dets Siderande mindre frit fremstaaende. Inddelingen i Skulderskjold, Belter og Lendeskjold er meget mindre iøjnefaldende. Hornpladernes Deling er endnu mindre skarp. 35 Skulderskjoldet er længere; i Ryggens Midtlinie tælles 7 eller 8 Tværrækker Smaa- plader; nærmest Sideranden er Tallet det samme. Alle Smaapladerne ere ordnede i regel- mæssige Tværrader; den bageste eller de to bageste Tværrader ere, eller kunne være, noget forskydelige mod de foran liggende Tværrader i Ryggens Midte. Smaapladerne i Sideranden ere formede omtrent som høs E. sexcinctus. Alle de andre Smaaplader i Skulderskjoldet, i For- og Bagrand og i Midten, ere væsenlig ens formede, mere regelmæssige, mest sex- kantede, men ogsaa firkantede og femkantede, gjennemgaaende større, omtrent lige saa brede som lange. Hornpladernes Midtfelt er ikke tenformet, men formet nærmest som en ligesidet Trekant, hvis Grund. indtager en betydelig Del af Bagranden, og hvis Top vender fremad, helt eller næsten helt naar Forranden eller er skilt fra den ved et større Mellem- rum og i dette Tilfælde har afstumpet Spids; omkring Toppen er der lejret to eller tre meget ufuldkomment udskilte Randfelter. Benpladerne vise en tilsvarende Tegning, men endnu utydeligere: et tresidet Midtfelt, paa Siderne og fortil omsluttet af en utydelig Fure eller Lavning, fra hvilken der fortil udgaar to eller tre mere eller mindre utydelige brede Sidegrene, afmærkende Randfelter. Benpladernes Overflade er noget grovere kornet og poret; i Bagranden af hver Smaaplade er de store Haargrubers Tal mindre, oftest kun 2 eller 3; ingen Haargruber findes i Siderandene og heller ingen Rækker af Porer omkring Midtfeltet; de mange fine Porer paa Benpladernes Overflade synes at staa ganske uden Orden. De helt frie Belters Tal er 12 eller 13; men i begge Tilfælde kan forreste Tvær- række af Lendeskjoldets Smaaplader nærmest Sideranden være noget forskydelig. Tallet af Smaaplader i 4de Belte er 30—33. De mellemste Belter naa ikke fuldt saa langt ud til Siderne som de andre, hvorved Rygskjoldets Siderand paa Midten bliver lidt imdbugtet. — Hornpladerne i Belterne ere alle, undtagen Randpladerne, regelmæssig firkantede, meget kortere end hos E. sexecinctus, de fleste betydelig bredere end lange; deres Midtfelt er kort, trekantet eller firkantet, fortil paa hver Side omsluttet af et Randfelt, der bagtil gaar jevnt over i Midtfeltet. Hver Randplade har nærmest Form som en Halvmaane, med Yderranden udbuet, kun lidt fremstaaende. — Benpladerne i Belterne ere meget mindre langstrakte end hos E. sexewnctus, især deres hornklædte Del er kort. Paa den hornklædte Del af Ben- pladen kan lige netop skimtes et ret bredt Midtfelt, formet omtrent som en ligesidet Tre- kant, hvis ene Side ligger i Benpladens Bagrand, eller som en Firkant, idet Trekantens Top er afskaaaren; kun ved næsten umærkelige, brede Lavninger er Midtfeltet skilt fra to Randfelter, der fortil ere ret brede, men bagtil ende spidst. Felterne ere kun ganske svagt pudeformet opstaaende. 1—5, oftest 2 eller 3, store Haargruber findes i Pladens Bagrand, men ingen i Siderandene og imgen i Furerne mellem Felterne. De mange fine Porer paa Overfladen synes at staa ganske uden Orden. Lendeskjoldet er længere, dannet af 10—11 regelmæssige Tværrækker af Smaaplader. Skjoldets bageste Del er stærkt bøjet nedad. Bagrandens Udsnit for Halen er mindre. 5% 36 (Xenurus duodecimcinctus.) Smaapladerne ere gjennemgaaende større, formede som i Skulderskjoldet. Paa ingen af Smaapladerne i Skjoldets Midte findes nogen stor Kirtelgrube; Smaapladerne ere ogsaa saa- ledes ordnede, at der i selve Ryggens Midtlinie ikke findes en Længderække af Plader; Midtlinien svarer til Mellemrummet mellem to Længderækker. Halen er uden Pandser; i sin største Udstrækning er den klædt med blød Hud, der bærer nogle smaa afrundede Hornplader stillede i lang Afstand indbyrdes; kun ud mod Spidsen er Halen paa sin Underside klædt med mere tætstillede og lidt større afrundede Hornplader. De fleste af Hornpladerne synes ikke at dække Benplader; under nogle af dem findes maaske Benplader i meget ufuldkommen Tilstand. Paa Kinden findes kun spredte smaa Skæl. Skællene paa Underarm, Haand og Fod ere mindre tætstillede. Pandeskjoldets Haar ere endnu finere og færre, og ingen stive Børster findes i dets Bagrand, heller ikke paa Halsskjoldet. Fra Haargruberne i Bagranden af Rygskjoldets Plader udgaa kun nogle korte, svage Børster, nogle Steder, især i Skulderskjoldet, saa svage, at de neppe sees; i Pladernes Siderande findes slet ingen Haar. Bag Halens spredte Smaa- skæl staa enkelte svage Børster. Børsterne langs Haandens og Fodens Rande ere snarest noget svagere. Haarene paa Legemets Underside ere ogsaa svagere. Haarenes Farve er oftest lysere. Lagoa Santa. Brasilien. PE] — INNER ONES NERE 5: 6. g) (ej Pandeskjoldetssstørste Brede 23. SAREEN EN ERE SENE ER GÆS HIV SELE DGNESEEGEE 63 RygskjoldetsyLængde1-Midtlinien SEES SEE AE EDER NSB 30 SES OS RES IO FRIT CARD ER B3S Halens ”lænsde "omtrent 3 ERE ESSEN RES ES SEERE ilter: 540, DNSSESES 160 ere 170 Længden af 3dje Fingers Klo ......…. EET Er ERE AO SÆR ER: AGRE 44 Lagoa Santa. Brasilien. hun sk sikke] IS FEE ISS EASEE DSE 16E (e) (ej Tallet af Tværrækker af Benplader i Skulderskjoldets Midtlinie ......…. 8 7 7 RESET, n De-helt: frie ;Bolters Bas re ERE SLS LOKES SLS RES ETS Tallet af Tværrækker af Benplader i Lendeskjoldets Midtlinie ......…. Hos ole OT 0 e E2 RN0 Dallet-atSmaaplader T 4de- Bolte REE ERR Nee SPREE UMS ENES SEG I ERRES]D Tænder. Tænderne ere oftest 9 øvre og 8 nedre i hver Side; hos en (8.) af de 11 foreliggende Hovedskaller er der i venstre Overkjæbe 10 Tænder, hos en anden (17.) i højre Overkjæbe 10, hos to andre (12. og 16.) i venstre Overkjæbe kun 8. Den forreste af de øvre sidder et lille Stykke bag Mellemkjæbebenets bageste Rand. Den forreste nedre sidder langt bag Underkjæbens forreste Spids, og den bageste nedre sidder et lille Stykke foran Forranden af Pre. coronoideus. De forreste, baade øvre og nedre, helde ret stærkt fremefter. Tænderne ere betydelig svagere, trænge mindre dybt ind i Kjæberne og ere skilte ved noget større Mellemrum. De fleste, især de største, ere i mindre Grad sammen- 37 trykte, og paa Indersiden spores ingen Indbugtning. I uslidt Tilstand ere Tænderne vist, hvad de ere hos X. sqvamicaudis, enspidsede, med simpelt kegleformet Spids. Hovedskal. Hovedskallen har Præg af, at Tunge og Siben have større Ind- flydelse, og at Kjæber og Tindingmuskel ere svagere. Ansigtet er paafaldende stort, ret langt. Hjernekassen er ikke bred og flad. Panden baade bred og stærkt hvælvet ivejret af Sibenet, udposet i to glat afrundede store Pukler, en paa hver Side. Næseryggen lidt stærkere skraanende nedad fortil, paa Grund af Pandens Højde, Næsen mindre flad og Snudens Siderande mindre hurtig løbende mod hinanden fortil. Tandgruberne i Overkjæben mindre dybe. Kun en snever Sus mazillaris. Foramen lacrymale større. Canalis infra- orbitalis betydelig længere og mere skudt ud til Siden. Paa Forsiden af Kindbuens forreste Grund findes kun svage Spor af Grube. Paa Underranden af Kindbuens forreste Grund findes saa godt som intet Fremspring. Pandens Øjehule-Rand glat afrundet; saa godt som ingen Antydning af Prc. postorbitalis findes. Tindinggruben lille; Rummet mellem Tinding- gruberne bag Øjehulerne bredt; Crista temporalis ganske svag, vidt skilt fra den tilsvarende påa modsatte Side; Crista oceipitalis betydelig svagere. Kindbuen kort, kun lidt udstaaende, men ret stærk; Kindbenet bagtil ret højt, sammen med Pre. zygomaticus sqvamæ dannende en tydelig, men afrundet Pre. postorbitalis; Kindbuens øvre og nedre Rand ret skarpe. Underkjæbens Ledflade paa Sqvama meget mindre, især smallere, men mere udvidet tilbage i Form af en kort aaben Rende langs Underranden af Pre. posttympamicus sqvamæ ovenover Trommehulen; ingen uægte Pre. postglenoideus findes bag Ledskaalen, men paa den nedre Rand af Corpus sqvamæ findes en opstaaende langsgaaende afrundet Liste, som en indre Grændse for den noget rendeformede Ledskaal. Aarehullerne i Hjernekassens Væg i Bunden af Tindinggruberne ere oftest færre og mindre. Foramen imcisivum er bagtil omsluttet af et bredt Stykke af Mellemkjæbebenet. Ganen er noget bredere; dens bageste Rand er næsten tværgaaende. Øjehulens Indervæg er stærkt udhvælvet af Sibenet, der strækker sig saa langt tilbage, at det ogsaa udposer Indervæggen af Fissura orbitalis, hvis Ydervæg der- for bøjer udad. Foramen ovale er bagtil omgjerdet af en smal Benbro af Ala magna, eller ikke helt lukket. Trommehulen er kun meget ufuldstændig omsluttet af Ben; selv hos det voxne Dyr er Trommebenet kun en smal, foroven aaben Ben-Ring, saa smal og såa aaben, at baade Hammer og Ambolt sees ganske frit fremme under Pre. posttympanicus; nogle tynde, større eller mindre Ben-Flager ligge i den ellers uforbenede Trommehule-Væg inden- for Trommebenet (ligesom det findes hos Euphractus-Ungen). Underkjæben svag, langstrakt, med spinkel Krop, hvis øvre Rand dog ligger ret dybt under Condylus, men hvis forreste Ende er langt tudformet udtrukken; Tandgruberne ere grunde; Condylus er lille og smal; Pre. coronoideus er meget svagere, dens Forrand ret stærkt skraanende; Prc. angularis meget mindre, næsten uden Muskelkamme. Sømme. Mellemkjæbebenets Søm mod Overkjæbebenets Side-Del skraaner stærkt forfra nedad og bagtil,. dets Søm mod Gane-Delen gaar næsten lige paatværs; bag Foramen incisivum 38 (Xenurus duodecimecinctus.) støder det i en anselig Udstrækning til det tilsvarende paa modsatte Side. Næsebenet noget længere og smallere, dets Yderrand tydelig buet indad, men ellers væsenlig løbende jevnsides med Hovedskallens Midtlinie. Pandebenet sender ingen eller kun en ubetydelig Spids ind mellem Næsebenenes bageste Dele. Taarebenets Ansigts-Del er større. Ansigtet vexler ikke lidt i Længde, som det tildels er udtrykt i Maalene af Næse- benets Længde og af Afstanden fra Foramen lacrymale til Næsebenets Spids. Næsebenets Søm mod Pandebenet kan være næsten tværgaaende eller skraanende udefter eller indefter. Ganens bageste Rand kan være bugtet i ikke lidt forskjellig Form. Lagoa Santa. Nutid. St. Catharina. Brasilien. mi 8. SE DE lil, 12. TS NEAEERS: 16. Maal af Tænder og Hovedskal. nd ) ad. jun. ie SÅ Rn ad. jun. ad. ad. ad. jun. Længden af øvre Tænders Række …......…. 40 39/2 (411/2)?) 39 37112 36 36712 (35"I») 41'/> 381/> 3612 371/> (37) Længden af nedre Tænders Række ..…. ere SA SED 341/» 32 321/, 341|» 331/> 351/> 331I> 33 Største Tværmaal af største øvre Tand ...…. 4 Syrne SEES ERNE ESS] Pusle, dd SAN rs SETE 3Is 4 Største Tværmaal af største nedre Tand ..… 4 ASS SEAN: Eno es FÅ FESTEDE 4/4 334 3P|s Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Mellem- kjæbens forreste Rand i Corner ea HODDER Roben 931» 931/; 9211 HOGRER 009 SEG Fra Forranden af Foramen lacrymale til Næse- berietsætorreste bRan dere eee rr 57 567|» 56 53 54. 58 63 57I> 55 54 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til For- randen are ra erym ale seere Eee 58 571/2 58 56 55!» 537/» 60/2 59 59 56 Næsebenets Længde... mee RR NET KTAS 431 38!|» 39 37 38!I 40 c.46 41 42 39 Næsebenenes samlede Brede paa Midten ..... 10/5 101/» 11 10!/» 107/» 10"! BE aber. abe Længden af Sømmen mellem Pandebenene... 35 40 40583755555883 c.37 36!|2 31 34/2 Ganens Brede mellem de forreste Tænder.... 11 11 12751213 107] 13/2 11/2 1217/53 11!» Ganens Brede mellem de bageste Tænder.... 15 15!|» ile ll ie 76 EST A løj Afstanden mellem Foramina lacrymalia .….…. 42 441|% |: ARR, 1: Tote: ?) USET 3 HJ ESS ARRRE SBS SRERETE: 13) ]] 17: På Les 7 163 Breden over Kindbuerne ...........….. EEG ETS "SS 1310) GILES REN 551/» 52 Kindbuens Højde under Pre. postorbitalis.... 12 12 11'/2 13 14 10 En SEE 0] Ea 0) Hjernekassens Brede mellem Tindinggruberne. 32 33 33 33 32 32 35 35!I» 33 BredenkoyvertPrcEmastoyder ere eee ener 491|> 49 48 471|, 48 45 521/5 48 49/5 461/2 Breden over Nakke-Ledknuderne...…. RR Do Fods 32 3043133 34 33 34314 341/» Underkjæbens Længde fra Bagranden af Led- knuden til forreste Spids... .. enes 85. 85 ED S EEN] QED NE 82 Underkjæbens Højde under de midterste Tænder 8'/» 10 9 GERE 8155815 HOS FL OD Eee I 9 1) Alderen bestemt som hos Euphractus sexeincetus. ?) Naar Maalene i højre og venstre Kjæbe ere uens, ere begge opførte, højre først. Lapa dos Tatus. Længden af nedre Tænders Række........…. SAN ERE EL NO fatte : 83%/4 328|4 Største Tværmaal af største nedre Tand... SS SS KS ASER SE BE el 4 Underkjæbens Længde fra Bagranden af Ledknuden til forreste Spids .. 86/> Underkjæbens Højde under de midterste Tænder :..….....….…............ 9"|» 9 Det øvrige Skelet. Torntappen paa Taphvirvelen er mere udvidet tilbage, hen over Buen af 4de Halshvirvel, der dog er fri undtagen hos ældre Dyr. Tværtap-Spidserne 39 paa 3dje til 7de Halshvirvel ere endnu stærkere, knoldformede. Paa Bagsiden af Spidsen af Tværtappen af 7de Halshvirvel findes en stor skaalformet Ledflade for 1ste Ribben. Led- fladerne mellem Rødderne af Tværtappene paa 6te og 7de Halshvirvel ejendommelig bølge- formet bugtede, ligesom de tilsvarende Ledflader mellem 7de Halshvirvel og iste Ryghvirvel. 17 eller, en enkelt Gang, 18 Ryghvirvler, deraf 13 eller 14 Brysthvirvler; bageste Ryg- hvirvel er dog mere eller mindre sluttet til Bækkenet og formet som Bækkenhvirvel. Ryg- hvirvlernes Kroppe, især i Ryggens forreste Del, med noget større Tilbøjelighed til Bueform. Det underste af de to Afsnit, hvori Ryggens Foramina intervertebralia ere delte, er paa Ilste til 10de eller Ilte, 12te Ryghvirvel fuldstændig indelukket i Hvirvelbuens Grund; paa de følgende Ryghvirvler dannes det af Udsnit i Buernes Grund. Det øverste Afsnit af F. intervertebrale mellem iste og 2den Ryghvirvel er, ligesom de følgende, ved en Benbro delt i en forreste og en bageste Del; dog kan Benbroen være ufuldstændig; paa 10de, Ilte eller 12te til 17de er øverste Afsnit af F. intervertebrale igjen udelt. En tydelig Prec. aecessorvus, med Ledforbindelse med Pre. mamullaris paa følgende Hvirvel, findes først paa 8de Ryg- hvirvel, undertiden endda kun paa Hvirvelens ene Side; Ledforbindelse med Roden af Tvær- tappen af den følgende Hvirvel har Pre. accessorius først paa 10de Ryghvirvel. Paa de 9 forreste Ryghvirvler findes Ledflader for baade Capitulum og Tuberculum af Ribbenene; påa 10de til 14de enten mangler Ledfladen for Tubereulum, eller den findes kun som meget lille og ufuldstændig. Paa liste Ryghvirvel er Ledfladen for Capitulum & Tuberculum en ganske flad langstrakt Skaal. Brysthvirvlernes Tværtappe mindre udbredte ved Grunden, især ved deres forreste Rand, og deres Pre. mamuillares mindre udbredte, men mere knop- formet opstaaende. Torntappene paa de bageste Ryghvirvler bære i Spidsen iøjnefaldende Udvidelser efter Tryk af Rygskjoldet; Torntappene paa de bageste Brysthvirvler og paa Lendehvirvlerne staa næsten lodret. Den bageste Ryghvirvel er for største Delen indesluttet mellem Hoftebenene, til hvilke den støder med det meste af Yderranden af Tværtappene, i noget vexlende Grad, en enkelt Gang kun paa højre Side, og den er sammenvoxet med lste Bækkenhvirvel. Foruden de to egenlige Bækkenhvirvler og bageste Ryghvirvel ere de 7 forreste Halehvirvler, allerede hos unge Dyr, indesluttede mellem Bækkenbenene, paavirkede af dem og fast forenede med dem og indbyrdes. ste Halehvirvel rører neppe, eller slet ikke, Hoftebenet; 4de er enten næsten ganske uden Forbindelse med Sædebenet eller i mere eller mindre udstrakt Forbindelse med det; dte, 6te og 7de støde til Sædebenet med hele Yder- randen af Tværtappen; 6te er selv hos unge Dyr i hele Tværtappens Længde fast forenet med dte og som oftest med 7de. De sammenstødende Hvirvelkroppe af Bækkenhvirvler og 7 første Halehvirvler danne tilsammen en ret stærkt opadhvælvet Bue. Baade paa de to Bækkenhvirvler og paa de 7 forreste Halehvirvler findes anselige, om end noget lave Torntappe, med udbredt Spids, efter Tryk af Rygskjoldet; især paa de 5, 6 forreste Hale- 40 (Xenurus duodecimeinetus.) hvirvler er Torntappen stærk, med vidt udbredt Spids; indbyrdes støde Torntappene sammen lige til den øverste Rand. Yderste øverste Rand af Tværtappene af de to Bækkenhvirvler og forreste Halehvirvel er rejst noget ivejret, kamformet opstaaende. 7de Halehvirvel, der er forenet med Bækkenet og de forreste Halehvirvler, har Form som de nærmest foran liggende Halehvirvler, med særlig stærk Tværtap. Ialt er Halehvirvlernes Tal 26 til 29. De 19 til 22 frie Halehvirvler bag Bækkenet ere paafaldende svage; kun de to forreste af dem have omtrent sædvanlig Hvirvelform; de følgende vanslægte meget hurtig. Kroppene ere ganske korte. Tværtappene paa de 3 forreste af de frie Halehvirvler ere båade korte og smalle og have ingen Mærker efter Sammenstød med Hale-Pandser; påa 4de er Tværtappen allerede indskrænket til en lille Stump, og paa de følgende Hvirvler forsvinder den snart helt. Ledtappe findes nogenlunde veludviklede kun påa de 3 forreste af de frie Hvirvler; allerede paa 3dje ere dog de bageste Ledtappe helt vantrevne. Pre. mamullares findes saa godt som ikke. Torntap findes påa den forreste, skjønt kun lav; paa 2den kan den neppe spores. De nedre Buer ere svage, lave, i Spidsen saa godt som upaavirkede af Haleskeden, 13 eller 14 Par Ribben. ste Ribbens øvre Ende har paa Forsiden en Ledflade mod Tværtappen af 7de Halshvirvel; Ledfladen mod i1ste Ryghvirvel er næsten flad; Led- fladen mod Manubrium er delt i et forreste og et bageste Afsnit, der danne en Vinkel mod hinanden. Af Ribbenene bag iste mangle de 4 eller 5 bageste Tubereulum; kun de forreste af dem ere ret stærkt sammentrykte, de 5 eller 6 bageste ere næsten trinde; Suleus costalis er kun svag eller mangler helt; Spor af Forbening i Ligamentum interecostale mangler saa godt som helt. Paa Manubrwum er Ledfladen for 1ste Ribben delt i to Afsnit. Skulderbladet er lidt smallere; Ujevnhederne i Udspringet af M. triceps meget svagere. Prec. coracotdeus er lidt svagere. Fra Bagranden af Acromion udgaar ikke nogen frit fremstaaende Udvæxt, kun en svag Udbuning. Spidsen af Acromion er endnu større og tykkere, mere buet, og har paa sin Inderside en bred, afrundet Ledflade for Tuberculum majus, fremkaldende en Udvidelse af Acromion fremefter. Nøglebenet er ret stærkt buet, Ledfladen mod Acromion pladeformet udbredt. Overarmen er endnu mere svær og kort. Ledhovedet er næsten halvkugleformet. Næsten hele Ydersiden af Tubherculum majus bærer Ledflade mod Aeromion. Biceps-Furen er bred, ganske aaben. Crista deltoidea naar længere ned, strækkende sig omtrent over de to Tredjedele af Knoglens Længde. Crista supinatoria begynder et godt Stykke ovenfor Knoglens Midte og er endnu mere udstaaende til Siden. Condylus imternus er endnu mere fremstaaende. Den nedre Ledflades Afsnit for Spolebenet er jevnt afrundet, uden Fure. Spolebenet er kortere. Ledfladen mod Overarmen er en næsten jevnt udhulet Skaal- flade. Øvre Endes Ledflade mod Albuebenet er udelt, og ingen Indbugtning findes i Knoglens Rand. Kammen langs den nedre Del af Knoglens Forside er øverst noget lavere, og det 41 fremstaaende, pladeformede Afsnit, hvori den forneden ender, er kortere, mere tapformet. Nedre Ledflades Afsnit for Scaphoideum har Form af en smal Valseflade og er stillet paa en endnu mere fremstaaende, smallere, næsten fingerformet Pre. styloideus. Albuebenet er kortere, skjønt Pre. anconæus er længere. Knoglen er i betydelig mindre Grad buet, saa at dens Bagrand i sin største Udstrækning er næsten lige. Led- fladen for Hovedet af Spolebenet er enkelt, og ingen Indbugtning findes i Knoglens Rand. Prc. anconæus er endnu meget større, dens Længde er nær ved at være Halvdelen af hele Knoglens Længde. Langs Yderranden af Knoglens Bagrand findes kun Antydning af frem- staaende Muskelkam, og paa Ydersiden af Knoglens nedre Del findes næsten ingen Kamme. Ledfladen for Cuneriforme har omtrent samme Form som hos Euphractus med den Forskjel, at dens inderste Del, det inderste Afsnit af den 8-formede Flade, mangler og er ombyttet med en ujevn Flade; Ledfladen for Pisiforme er lidt mindre, ret stærkt udhvælvet. Haandroden er ret smal, vel nærmest som Følge af Svagheden af de to indre Fingre. Dens Ledflade mod Underarmen er ikke en sammenhængende Flade, idet der er en anselig Afstand mellem Zunatum og Cunerforme, fremkommen ved, at Cuneriforme har mistet sit øverste inderste Hjørne. Multangulum majus og M. minus ere indbyrdes frie; men M. minus er sammenvoxet med øverste Ende af 2det Mellemhaandsben. Seaphoideum er mindre. Ledfladen for Spolebenet er endnu mere bølgeformet. Den Fod, der bærer Ledfladen mod Capitatum, er kortere, men nok saa bred. I Knoglens Bag- rand findes ingen Senefure. Lunatum er noget større, men mindre højt, kun med den nederste forreste Del af Ydersiden stødende til Cunerforme, paa Bagsiden med betydelig større, kjølformet frem- staaende Glideflade for Haandfladens Seneknogle. Cuneiforme er højere, men mindre bredt. Ledfladen for Albuebenet er kort, kun svarende til den ydre Halvdel af Ledfladen hos Euphractus. Kun nederst støder Indersiden til Lunatum, i en lille, ret jevn Ledflade. Paa Forsiden af forreste inderste nederste Hjørne findes intet knoldformet Fremspring. Yderranden, der ikke er særlig knoldformet frem- staaende, bærer en langstrakt, næsten plan Ledflade for Ste Mellemhaandsben og en lille Ledflade for en Seneknogle, de to Ledflader stødende sammen i en skarp Vinkel. Ledfladen for Pisiforme er lidt større og delvis mere udhvælvet og med det yderste Hjørne skudt ud påa en tapformet fremstaaende Udvæst. Pisiforme er endnu større, med svagt udhulet Ledflade mod Albuebenet og en noget bølget Ledflade mod Cunerforme. Multangulum majus er lidt mindre, ikke sammensmeltet med M. minus. Ledfladen mod i1ste Mellemhaandsben er stærkt udhvælvet. Multangulum minus er mindre, fast sammensmeltet med 2det Mellemhaandsben. Det har en stor Ledflade mod Capitatum. E Museo Lundii. 3. II, 6 (Xenurus duodecimcinctus.) Capitatum er meget større, bredt, næsten lige saa bredt som øvre Ende af 3dje Mellemhaandsben. Ledfladen mod Lunatum er bredere. Mod Multangulum minus har det stor Ledflade. Ledfladen mod Hamatum er buet udad. Ledfladen mod 3dje Mellemhaands- ben er afrundet buet. Hamatum er lidt fladere. Ledfladen mod Capitatum er udhulet. Fladen mod 4de Mellemhaandsben er kun lidt udhulet. Haandfladens Seneknogle er endnu større og endnu mere uregelmæssig formet. lste Finger har endnu mere langstrakte Knogler. 2den er spinkel, betydelig svagere end hos Euphractus undtagen i de to yderste Led. 3dje meget stærkere end hos Euphractus, dens Mellemhaandsben noget forkortet, baade dens iste og 2det Led stærkt forkortede. 4de stærkere end hos Euphractus, baade dens Mellemhaandsben og dens Iste og 2det Led mere forkortede. dte Fingers Mellemhaandsben og iste og 2det Led endnu mere forkortede end hos Euphractus.. det Mellemhaandsben er sammenvoxet med Multangulum minus. I 3dje Finger ere Iste og 2det Led indbyrdes sammensmeltede. I 4de og dte Finger ere baade Mellemhaandsben og iste og 2det Led indbyrdes sammensmeltede. I de tre yderste Fingre ere Ledrullerne paa 2det og de tilsvarende Furer paa 3dje Led ualmindelig skarpt skaarne. Paa Kloleddene af de samme Fingre findes mere eller mindre anselige Forbeninger i den Hudfold, der omgiver Neglenes Grund. lste Mellemhaandsben er meget mere langstrakt. Det har en skaalformet, jevnt udhulet Ledflade mod Multangulum magus. Ledfladen mod iste Fingerled er såa godt som uden Spor af Længdefure. 2det Mellemhaandsben har en noget vanslægtet Form, er ret stærkt sammentrykt i hele sin Længde. Ledfladerne paa dets øvre Ende skjules for største Delen af Multan- gulum minus, der er fastvoxet til den. Ledfladen mod 3dje Mellemhaandsben er kun lille og flad, ifærd med at forsvinde, overvoxet af stærke Baand. Nedre Ledflade er sammen- trykt, skjæv, udhvælvet, svagt bølgeformet, uden egenlige Ledruller og uden Midtkam. 3dje Mellemhaandsben viser sin større Sværhed især i sin Brede, for en Del frem- bragt ved, at Knoglens inderste forreste Rand er bragt til at voxe kamformet frem, paa- virket af ualmindelig stærke Baand, der binde den til 2det Mellemhaandsben. Ledfladen for Capitatum er bredere. Ledfladen for Hamatum er flad og endnu mere løftet ivejret. Ledfladen for 2det Mellemhaandsben er ganske lille, næsten flad. Ledfladen for 4de Mellem- haandsben er en endnu dybere udhulet Grube, og Ledfladen strækker sig desuden op over Grubens øvre Rand. Nedre Ledflade er formet ganske anderledes end paa 2det Mellemhaands- ben, ikke lidt mindende om 3dje Mellemhaandsben hos Ewphractus, men med sværere Ledruller, med dybere udskaaren Fure, med svagere Midtkam, der ikke fortsættes paa Knoglens Forside. 4de Mellemhaandsben er endnu kortere og bredere end hos Euphractus, men paa Grund af Sammensmeltningen med de to første Fingerled er dets Form tilsløret. Foroven 43 er det lidt bredere end forneden, og det har endnu større Tværmaal forfra bagtil. Led- fladen for Hamatum er kun lidt løftet ivejret; hele Fladen ligger næsten vandret, bølge- formet, ikke fordelt paa Inder- og Ydersiden af en Kam. Ledfladen for 3dje Mellemhaands- ben er ikke indskrænket til en fremstaaende afrundet Knold, men strækker sig op over Knolden til Knoglens øverste Rand. Ledfladen for Ste Mellemhaandsben strækker sig endnu længere tilbage langs Knoglens øvre ydre Rand. Nedre Ledflade er skjult, overvoxet af 1ste Fingerled. dte Mellemhaandsben har betydelig større Tværmaal forfra bagtil, hvad der betinger en ikke lidt forskjellig Form paa Ledfladerne paa Knoglens øvre Ende. Nedre Ledflade er tilsløret ved Sammenvoxning med Iste Fingerled. liste Led af 1ste Finger er meget mere langstrakt, omtrent af samme Længde som 1ste Mellemhaandsben; øvre Ledflade er endnu mindre udhulet og er saa godt som uden Antydning af Tvedeling; nedre Ledflade er lidt bredere, med noget mindre stærkt fremtrædende Ledruller. Kloieddet er væsenlig som Kloen; Ledfladen for 1ste Fingerled er saa godt som uden Furer. lste Led af 2den Finger er mere langstrakt og meget mere sammentrykt, af van- slægtet Form; øvre Ledflade er en simpel aflang Grube; de to Ledruller paa nedre Ledflade ere tydelig skjæve; Seneknoglerne bag øverste Ende ere fastvoxede til Knoglen. 2det Led er mere langstrakt, næsten lige saa langt som Iste, og forholdsvis mere svært; af de to nedre Ledruller er den ydre større end den indre. Kloleddet er væsenlig som Kloen; af de to Ledfurer for 2det Fingerled er den ydre den største. Iste Led af 3dje Finger meget kortere, kun skiveformet; 2det Led ligeledes meget kortere, ikke omfattende stort mere end Ledrullerne for Kloleddet, og fast sammenvoxet med Iiste Led, såa at Grændserne mellem dem ikke kunne sees, i hvert Fald ikke hos voxne Dyr; ogsaa Seneknoglerne bag Leddet mod Mellemhaandsbenet ere sammensmeltede med I1ste Fingerled. Den Knogle, der dannes af I1ste og 2det Fingerled tilsammen, er be- tydelig dybere, forfra bagtil, end de tilsvarende Knogler hos Euphractus; Furerne for Led- rullerne paa Mellemhaandsbenet ere dybere; derimod findes der kun en kort, grund Fure for Mellemhaandsbenets Midtkam; i deres største Udstrækning ere Furerne for Ledrullerne skilte ved et smalt Mellemrum, der ikke er klædt med Ledbrusk. Ledrullerne for Kloleddet ere meget stærkt fremtrædende, høje, sammentrykte, skilte ved et smalt Mellemrum uden Ledbrusk. Kloleddet er væsenlig som Kloen; det er næsten dobbelt saa langt som Mellem- haandsbenet; Spidsen er mere tydelig afrundet end paa den tilsvarende Klo, uden udpræget Længdefure i Spidsens Ryg; Furerne for Ledrullerne paa 2det Fingerled dybt udhulede, indbyrdes skilte ved et smalt Mellemrum uden Ledbrusk; Senefæstet bagest paa Kloleddets Ryg stærkt fremtrædende. iste Led af 4de Finger maa være endnu kortere end hos Euphractus; men det er 6% dd (Xenurus duodecimcinctus.) saaledes sammensmeltet med 4de Mellemhaandsben og med 2det Fingerled, at dets nærmere Form er ukjendelig; 2det Led maa ogsaa være meget kortere, ikke omfattende stort mere end Ledrullerne for Kloleddet; begge Knogler ere betydelig dybere, forfra bagtil, end de tilsvarende hos EKuphractus; Ledfladen mod Kloleddet er væsenlig som den tilsvarende i 3dje Finger, men mere skjæv, den ydre Ledrulle betydelig mindre end den indre. Kloleddet som Kloen; det er formet næsten ganske som i 3dje Finger. lste og 2det Led i dte Finger måa være endnu kortere end hos Euphractus; men deres Form er tilsløret ved deres fuldstændige Sammensmeltning indbyrdes og med Mellem- haandsbenet; i Hovedsagen ere de en formindsket Gjengivelse af de tilsvarende Knogler i 4de Finger; Ledrullerne mod Kloleddet ere lidt mindre fremtrædende, men endnu mere skjæve, uens, og deres Ledflader ere kun delvis skilte. Kloleddet som Kloen; det er væsen- lig formet som Kloleddene paa 3dje og 4de Finger, men har mindre dybe Ledfurer, der heller ikke ere indbyrdes skilte ved Mellemrum uden Ledbrusk. Lagoa Santa. Nutid. lg TE Sk TER UDE 52: 19: ad. altrad ad adsad Maal af Hvirvler og Forlem. ad.") jun. jun. jun. jun. jun. jun. Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Ledknuderne 34 BE FERGY BORRE Be ENG Po 321/; 32 Breden over Taphvirvelens Ledflader for Ringhvirvelen ..…. 27 AES ET ak 26 251/2 Skulderbladets Højde langs Bagranden ………...........…. 00: Fl: 66! Længdentateskulderbladets ele ds ka alene Nes] 6 Ree NS SEERE (ST SET ED EG Overarmens Længde fra Hoved til nederste Ran! paa Inder- SIENA je Ler EEN ENE TE EEK ES SEES GE SEESDESE Se0 631/> 65 Bredendal/dens/ilbe done NE SE Mee ea SE ENS 14/3 14 AD SMED RENEE SEER ELSE 13 Bredensafdens medredle fla de er ere eee 23 22! 21 PA st 20"; 201!» Densøstørstenbreades Toro von eee SEERE KERN NE SES SES NER 2D) 26 BD | 25] 2112 23 Denssstørsten Brede store den ere erne SEERE SRP EEEEESENNRE 38!» 38 DI SB GERNE RE 33'I> 35 Spolebenets største Længde, langs Inderranden ............. 45 c. 42 43 AO | oereesn 39 39 Breden”af dets "øvre Le dda de re eee eee EN SENERE: HÆL TS ENS ES] ss re 13 12"; Albuebenets største Længde, langs Bagranden .............. 81 80 14 FEET E ST FYNS ere 7153 74 Fra Spidsen af Prc. anconæus til Midten af Bagranden af øvre 136 Fi Fi FEEDS ENE SEE NERE ST SNDE REE ER Der SE en SE En 39/2 37/8 341; 34 ......... 34 351» Længden af lste Mellemhaandsben, langs Inderranden .................. TR] ENT NS DENE 18 Længden af 2det Mellemhaandsben, med Multangulum minus, langs "Yderrandene SEE ER ER eeIeE PE Eels see 221|3 Længden af 3dje Mellemhaandsben, langs Yderranden.................…. PAVE ENE ears BO EEN 21!|3 Dets"største ;Brede foroven oo RE RR HEE EEN re eee ere SE ERE: OS] REESE 93/4 Breden af dets, nedre Le da de Eee Br TURER RENE 7 Længden af 4de Mellemhaandsben, med Iste og 2det Fingerled, langs "Inderranden 2: ESS SE NREN EN NE EEN ER Eee er 16!» 16!|> 162/ Længden af dte Mellemhaandsben, med Iste og 2det Fingerled, langs Im der an des ereEEEEE FO Far OS js ere 10/4 1) Længden af den tilhørende Hovedskal er 100. 45 Maal af Hvirvler og Forlem. Eser. 9. Tatus. Ursende Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Ledknuderne......... 32/5, 321/3, 31» Breden over Taphvirvelens Ledflader for Ringhvirvelen...... ......... 28 26,20 | 2D LænsdentateSkulderbladetst te dska ale ENE ne RE SES SER SER 16/2, 151/», 15 Overarmens Længde fra Hoved til nederste Rand, paa Indersiden...... 671» iBredenvaltdensskedHove de enes FUE EET SN re Er Te EST 121/2 Bredenfandensenedrer le dia des SE ne elelr rø, 203. C-21 2 21/3... 2201 benststørstes Brede foroven snes NE ars ge NEN SENGE EN ES WenssstørstesBredeforne dene EN SS een ge ease STS ES EB BI Spolebenets største Længde, langs Inderranden ................. 432 41/2 401|/» Bredenvat'detstøvretledade res ES NDR FESEEEIGE "Fh BSN va UB] ES CS Albuebenets største Længde, langs Bagranden .................. 80» Fra Spidsen af Pre. anconæus til Midten af Bagranden af øvre Ledflade 39 Længden af i1ste Mellemhaandsben, langs Inderranden ...........…. SÆRDLG Længden af det Mellemhaandsben, med Multangulum minus, langs derranden seere eee ES EET ES EET TT BERN EPA] APPAJE Længden af 3dje Mellemhaandsben, langs Yderranden .……............…. 21 203 20 198/4 Wertsestørster Bre der fOFOVED Eat EET ES SEE ERE ere mee Nar et so NA ER e LENE eg JE RE9 ss 92] s bredentaksdetsenedrene da dos RE ener (lee 1 i Længden af 4de Mellemhaandsben, med Iste og 2det Fingerled, lanesinderran den sees SEP SA EN EEN EEN NE NE raa erne ler: 17!» 16%/4 16/3 Længden af bte Mellemhaandsben, med I1ste og 2det Fingerled, fanrsoInderrande ns ES SEE SE EEN ege eee ret Free 10!|3 Bækkenbenet endnu kortere, særlig paa Grund af Sædebenets Korthed. Hoftebenet fortil endnu mere udbredt og dets forreste frie Rand endnu mere sammentrykt; Kammen langs dets Yderside meget svagere, kun lidt fremstaaende, glat afrundet. Sædebenet med endnu mere sammentrykt Tuber ischui, hvis øvre Rand dog er mere udbredt, formet af . Lendeskjoldet. Laarbenet endnu sværere, betydelig mere fladtrykt, bredere. Trochanter major lidt højere, men mindre sammentrykt, mere knoldformet. Nedre Rand af Crista glutæa fortsat i en stærk Kam, mest fremstaaende ved Knoglens nedre Ende. Nedre Led-Ende endnu bredere. Furen for Knæskallen bredere. De nedre Ledruller lidt smallere. De sammensmeltede Skinneben og Lægben ere en endnu lidt sværere Knogle. Det Baandfæste, der rejser sig tæt foran Ledfladen for Laarbenets indre Ledknude, er formet som en betydelig højere og spidsere Kegle. Crista tibiæ har forneden et ganske svagt Frem- spring, inden den taber sig i en yderst svag Fortsættelse. Ledfladen for Rullebenet har baade i For- og i Bagrand dybe Indbugtninger, der ikke ere klædte med Ledbrusk; Furen for Rullebenets indre Ledrulle er meget grund; den Udvæst, der gaar ned paa Bagsiden af Rullebenet, er betydelig bredere. Lægbenet har forneden ingen Ledflade mod Hælbenet. Paa dets Bagside findes ingen Senefure. Knæskallen er kortere og tykkere, Ledfladen endnu mere udfladet. 46 (Xenurus duodecimcinctus.) Den indre af Rullebenets Ledruller for Skinnebenet er betydelig kortere end den ydre; en stor ikke bruskklædt Indbugtning findes i Forranden af Ledfladen mod Skinne- benet. Rullebenets Hoved er mindre, Halsen længere og smallere. Hælbenet er betydelig kortere og mere fladtrykt. Hæl-Udvæxten er betydelig kortere og i Spidsen mere udbredt, mere heldende indad. Ingen Ledflade for Læg- benet findes. Den opstaaende inderste bageste Del af Naviculare er lidt bredere. Os faleiforme, der er fæstet ved den, er smallere, men meget længere, udtrukket i en lang fri stilkformet Spids. Ingen Glideflade findes for nogen Seneknogle i Flexor digitorum profundus; paa det Sted, hvor den findes hos Euphractus, er der en svagt fremstaaende Kam. Ledfladen for Cuneiforme secundum strækker sig mindre langt tilbage. Cunerforme primum er lidt kortere, forfra bagtil. Ledfladen mod 2det Mellemfods- ben er plan. Cunerforme secundum er lidt mindre, især kortere, og bagtil smallere. Cunerforme tertium har ingen Ledflade mod 4de Mellemfodsben. Cuboideum er ret stærkt fladtrykt. Ledfladen mod 4de og te Mellemfodsben er næsten plan. 7uberositas cuboider er svag, formet som en tværgaaende Kam, saa godt som uden Glideflade. Seneknoglen i Fodens Flezor digitorum profundus synes at maatte mangle eller at være meget lille; den er ikke tilstede paa noget af de foreliggende Skeletter, og der er ikke Mærker efter den, undtagen maaske paa Hælben og Cuboideum, hvor Glideflader findes, der maaske kunne være frembragte af en uforbenet Sene. Tæerne noget mindre ligelig udviklede, lidt mindre oprindelig formede. iste Taa mere langstrakt. 2den Taa svagere, især Mellemfodsbenet svagere, med I1ste og især det Led længere. 3dje Taa stærkere, dens Mellemfodsben betydelig sværere end det. De to smaa Seneknogler bag Leddene mellem Mellemfodsben og i1ste Taaled indbyrdes sammen- voxede, undtagen i Ilste Taa. lste Mellemfodsbens nedre Ledflade er saa godt som udelt, uden Spor af Midtfure. 2det Mellemfodsben har Ledfladen for Cunerforme secundum betydelig indsnevret bagtil. Ledfladen for 1ste Mellemfodsben er stillet paa en lidt fremspringende Udvæxt. Nedre Ledflade er saa godt som uden Spor af Midtfure, og Midtkam findes såa godt som ikke. 3dje Mellemfodsben har Fladen for 4de Mellemfodsben dybere udhulet. Nedre Led- flade er formet som paa 2det, ikke skjæv, betydelig afvigende fra Euphractus. 4de Mellemfodsben lidt mere udbredt forneden. Ledfladen mod Cuboideum bredere, især bagtil. Fladen for 3dje Mellemfodsben halvkugleformet udhvælvet, stillet paa en frem- trædende Fod. Ingen Ledflade mod Cunerforme tertium findes. Nedre Ledflade næsten ganske som paa 3dje, betydelig afvigende fra Euphractus. 47 dte Mellemfodsben er betydelig mindre sammentrykt, i Tværsnit nærmest trekantet. Ledfladen mod Cuboideum er næsten plan. Nedre Ledflade ogsaa næsten plan, ganske uden Midtkam. lste Led af iste Taa har en saa godt som udelt, simpelt skaalformet øvre Led- flade; nedre Ledflade er bredere, mere sammentrykt, forfra bagtil, og har mindre fremtrædende Ledruller. Lignende Form have Ledfladerne paa Iste Led af 2den og 3dje Taa. I 4de og dte Taa ere derimod de nedre Ledruller næsten lige saa fremtrædende som hos Euphractus og ikke sammentrykte. 2det Led af 2den Taa har øvre Ledflade saa godt som udelt; nedre Ledflade har mindre fremtrædende Ledruller og er i betydelig Grad fladtrykt, forfra bagtil. 2det Led af 3dje Taa har Ledflader af næsten samme Form. 2det Led af 4de og dte Taa have derimod lidt mere udprægede Ledfurer og Ledruller end paa de andre Tæer og ere neppe fladtrykte. Kloleddenes Form svarer til Kløernes. ste, 2det og 3dje Kloled have næsten udelt Ledflade mod tilgrændsende Taaled; 4de og dte Kloled have mindre udprægede Ledfurer end hos Euphractus. Lagoa Santa. Nutid. il Tie gi SEE 0 EET: 19: Maal af Baglem. ad. ad. ad. ad. ad … ad. ad. on run un on un un Bækkenets største Længde ………..…............. SER 129 LA 45 78 SE NÆS NER Hare SER co e05 Laarbenets Længde, fra Ledhoved, langs Indersiden...…. 78!3. 68 c. 70 GERE 64 65 Ledhovedets største Tværmaal, forfra bagtil..........…. 13/3 14 TS SAREEN REE 1213 Breden over Laarbenets nedre Ledflade ................. 24/4 24 RASER SEERE LEE PAN) 22 Underbenets største Længde, nærmest Indersiden ........ CSU SKC OS ERE ENE OD, 63/2 61 61/2 Dets'største "Brede foroven SS ERE SØER 7: BE ESUETLEr: 241|, 24 23! 23!l2 Dets største Brede forneden... 0. MEE SE: PER Een EET 22!/3 241, 23 24 Knæskallens største Længde ..…. .......... …. EEN ESKE 0710 BESES: SER E SE RES 9] 171; Breden over Rullebenets Ledruller forrest ............... SEE SEERE SSR ER 1155 pea L- -NSSREREREE 13/4 'Elælbenetss Længde LINN SEE NE ENS ES NERE: BA PR NR. PAR] 2 Længden af 1ste Mellemfodsben, langs Inderranden ne ere Sr HEER EDR REE SELE RE ING rs se RE, 15 Længden af 2det Mellemfodsben, langs Yderranden ....... ES PAU seere eo: Længden af 3dje Mellemfodsben, langs Yderranden ........ EN EL. Posse 231 a (Dets størsteni Brede foroven ERE EET ae ERE Er ner: Mile eee 7 Breden£alidets medret be dda de HE ae ESSEN er RESEN DSE SÅ SNS HERE GYSER SEG] s Længden af 4de Mellemfodsben, fra øverst yderst til nederst NE Er ERE ES EEN ERE EEN ENE OL) ser SEE DAS SED 21 Længden af dte Mellemfodsben, langs In derran dense es HS ES SEERE ES ror 8 8 Maal af Baglem. Lapa dos Tatus. Ukjondt EET] SE —— Laarbenets Længde, fra Ledhoved, langs Indersiden EVE EEN TE ER EET 721|2 Ledhovedets største Tværmaal, forfra bagtil ........….. ES ER SEE re ve NR EAR Rg 121/; Bredenkovershsarbenetsene dre le dadler REE AS ER SER Rae 22 Underbenets største Brede forneden ....... RT EGER AO NTØD: 48 (Xenurus duodecimcinctus.) Maal af Baglem. Lapa dos Tatus. Tkjen dk Knæskallens'største Længde eN ES NR 17/5 Breden over Rullebenets Ledruller forrest...............…. 14941438] Hælbenets Længde AE ER RE RD, 124314 243] 222] Længden af Zdet Mellemfodsben, langs Yderranden........ 22, 221/,, 211/4 Længden af 3dje Mellemfodsben, langs Yderranden .....…. 26 25 251|, 241/5… 24 223/4 221|» Dets største Brede foroven .…............…. RE ØR EET re ETS re gs ass TEE ER Bredens af: dets medre le da der er er GYSER RET 7 GERE 6'|» Længden af 4de Mellemfodsben, fra øverst yderst til nederst AES ESS SE ASE NSSS SS SES es ER ES ene 23, 221/s, 2171/38, 20/3 3... Xenurus sqvamicaudis Lund. (Pl. III.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 5 Skind, 3 Skjolde, 3 Skeletter, vist hørende sammen med Skjolde, 2 Hovedskaller hørende til Skind). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (nedre Del af et Skulderblad, et Spoleben, et 2det Mellemhaandsben med Multangulum magjus og et 3dje, en Seneknogle fra Haandens Flexor digitorum profundus, Kloled af 3dje og 4de Finger). De jordfundne Knogler afvige ikke fra tilsvarende fra Nutiden undtagen i, at Multangulum minus ikke er fastvoxet til 2det Mellemhaandsben, hvad derimod M. magus er. Dette kan neppe være andet end en tilfældig Afvigelse fra det sædvanlige. Fra Xenurus duodecimcinctus afviger X. sqvamicaudis i følgende: Ydre. Den er meget mindre. Snuden er kortere. Pandeskjoldet er fortil og paa Siderne endnu mindre skarpt skilt fra Omgivelserne. Dets Smaaplader ere gjennemgaaende mindre, men talrigere. Smaapladerne i Skulderskjoldet, i Belter og Lendeskjold ere for største Delen kortere og bredere. Benpladernes Overflade er i sin forreste Del meget grovere kornet og rynket; paa de fleste findes en iøjnefaldende stor Pore paa hver Side af Midtfeltet. De helt frie Belters Tal er 10—11. Tallet af Smaaplader i 4de Belte er 24—28. Halen er i hele sin Udstrækning ret tæt klædt med afrundede, forholdsvis større Skæl. Paa Kinden, især paa Strækningen mellem Øje og Næse, staa Skællene meget tættere og ere større, tildels dannende en sammenhængende Klædning. Lagoa Santa. i FSR SENDE REE UR SERE GERE. EJ SE GER: SR 9 g 2 oe my LNG pull. Pandeskjoldets største Brede ........ 52. 50 ..….. MA AGNAR 34 Rygskjoldets Længde i Midtlinien.... 243 240 229 214 214 203 177 149 Halens Længde omtrent.....…. re ODS TT PE RNENL OD ene BD: KERES 85 Længden af 3dje Fingers Klo ..… 13530834 Bee olsen 1693 49 Lagoa Santa. US DEDE GER, SERIEN Deer SEE Se Cd ked Fl LNG SAR Tallet af Tværrækker af Benplader i Skulderskjoldets Midtlinie....... BRS KER ST) ERE ESS SER 8 bDeshelteirTerBeltersi tales es ye SEE ENE eee es HG FISKET 0 EST OETKER O SER Tallet af Tværrækker af Benplader i Lendeskjoldets Midtlinie........ 9 9 10 10 9 9 9 9 hallettansSmaaplader TABE EN LE no 272124 19828 26 :7726 1) I den midterste Del af Skjoldet, ellers kun 7. Tænder. Tændernes Tal er vel oftest som hos X. duodecimeinclus, 9 øvre og 8 nedre i hver Side; men Tallet synes mere tilbøjeligt til at vexle; det er uens hos næsten alle de foreliggende 5 Hovedskaller, vexlende fra 3—10 i hver Kjæbe: ig 9. 2. 10. 8. 10—10 ER EEN) 9—9 (9: højre og venstre Side). 8—8 9—8 8—8 10—9 8—8 Tænderne ere i det hele snarest lidt svagere end hos X. duodeeimeinctus. Slidfladens Om- rids er gjennemgaaende endnu mere kredsformet. — Af Tænderne i Underkjæben hos 10. ere dte højre og 6te venstre ganske smaa, kegleformede, med uslidte Spidser, meget lavere end de omstaaende og trængte ind mod Kjæbens Inderrand. Hovedskal. Ansigtet meget kortere, men meget mere oppustet af Næsehulen. Panden endnu mere hvælvet ivejret i to mere opstaaende Pukler. Næseryggen stærkere skraanende nedad fortil. Næsehulens Sidevæg foran Mundingen af Canalis infraorbitalis ud- poset i en ret stærkt fremspringende afrundet Pukkel, saa at Snudens Siderand er bugtet; og Næsehulen forneden og bagtil udvidet saaledes til Siden, at Føssura orbitalis er indsnevret og skudt længere udad. Kindbuen er endnu kortere, Kindbenet bagtil endnu højere, ud- videt baade opefter og nedefter, Kindbuens Prec. postorbitalis betydelig højere. Øjehulen kortere, forfra trykket af Næsehulen, Kindbuens Øjehulerand derfor stærkere buet nedad. Hamulus pterygotdeus mere knoldformet. Sømme. Næsebenet er kortere og bagtil iøjnefaldende udvidet, saa at Næsebenets ydre Rand bagtil viger stærkt ud fra Hovedskallens Midtlinie. Lagoa Santa. Nutid. ' ikk 9. 2. 10. 8. Maal af Tænder og Hovedskal. 2 ad.”) ad. Qad. juv. pull. Tiænzdenaf øvre Jænders Række MT RSS 271|» (2512) 281/> (27314) 27" 29/2 211|s Længden af nedre Tænders Række ..….................- 271|> 281/> (26) 26(27) 26!1> (27114) 20 Største Tværmaal af største øvre Tand................. 23/4 22|g 3 3 Største Tværmaal af største nedre Tand ..............…. 3 3 3 31/4 Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Mellemkjæbens forreste Randi Gan re SEN NE 741|» 721/g 72 69 56 Fra Forranden af Foramen lacrymale til Næsebenets Romani Ran ES ESKE SE SE SELEN tr ef BEES ER ERE SA oER 40 40!!> 38 30 E Museo Lundii. 3. II. il (Xenurus sqvamicaudis.) Lagoa Santa. Nutid. il Sp 2. 10. 8: Maal af Tænder og Hovedskal. Q ad.”) ad. gad. juv. pull. Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til Forranden af F. VAGrYM Ale. KE RR SEN FALDE ESSENS É 45 45"|» 431» 41/2 36 Næsebenets lænede ere eee SENER SE DEERE 26 27, 281/> 19/2» Næsebenenes samlede Brede paa Midten .…. ...….…....... 88/4 8!Is 9 "ls 61/2 Længden af Sømmen mellem Pandebenene . .. ......... 29 301/» 261; 27 23 Ganens Brede mellem de forreste Tænder... ....… 1081, 9 ION, Ti Ganens Brede mellem de bageste Tænder ....….….….…...…. 11/3 11/4 ib EJ ea BIETES 91» Afstanden mellem Foramina lacrymalia… 35 35 35 30 271|> Breden over Kindbuerne ...…. ERE EVER, 47 43 453 39 32 Kindbuens Højde under Pre. postorbitalis… Se 10/2 121|» 1143 82/4 mg Hjernekassens Brede mellem Tindinggruberne ER SEERE . 281/2 26 28 27 22 Breden over Prc. mastoidet........ ET OT OS 39 38 38 341|» 28 Bredenfover Nakke-Ledknuderne eee 2612 271|> 2513 25 Underkjæbens Længde fra Bagranden af Ledknuden til for- KS EJES] DT FRA E SEERE STM BEES, FEAR Fag SENER, se ØR 64 621/5 612 581! 46 Underkjæbens Højde under de midterste Tænder ……..… 6/3 6 6 51/s 51|s 1) Alderen bestemt som hos Euphractus sexzeinetus. Hog 8. ere Tænderne i Frembrud. Det øvrige Skelet. 15 Ryghvirvler hos alle tre foreliggende Skeletter, deraf hos de to (9. og 11.) 12 Brysthvirvler, hos det 3dje (10.) 11; 15de Ryghvirvel dog mere eller mindre sluttet til Bækkenet. Det underste af de to Afsnit, hvori Ryggens Foramina imlervertebralia ere delte, er paa Iste til Yde eller 10de Ryghvirvel fuldstændig indelukket i Hvirvelbuens Grund. Paa de samme Hvirvler er øverste Afsnit af F. intervertebralia delt ved en Benbro, der dog paa de forreste Hvirvler kan være mere eller mindre ufuld- stændig. Paa de 8 eller 9 forreste Ryghvirvler findes Ledflader for baade Capitulum og Tuberculum af Ribbenene. Bageste Ryghvirvel er indelukket mellem Hoftebenene, hos et af Skeletterne (9.) kun lidt paavirket og helt fri, hos de to andre (11. og 10.) nærmest formet som Bækkenhvirvel og fast. De 6 eller 7 forreste Halehvirvler ere indesluttede mellem Bækkenbenene og fast forenede med dem og indbyrdes. 7de Halehvirvel er enten (9.) fast indføjet og formet som de nærmest foranliggende, af Bækkenet stærkt paavirkede Hvirvler, eller (11.) fri, skjønt med Antydning af lignende Form, eller (10.) fri og formet som de følgende Hale- hvirvler. Ialt er Halehvirvlernes Tal 25 (talt hos to), 18 eller 19 helt frie. Paa 3dje eller 4de af de frie ere bageste Ledtappe vantrevne. 12 eller 11 Par Ribben. De 4 eller 3 bageste mangle Tuberculum. Paa ét af de foreliggende Skeletter fra Nutiden (11.) er venstre Overarms Foramen supracondyloideum ved en anselig Benbro delt i et øvre og et nedre Afsnit; paa tilhørende højre Overarm findes Begyndelse til en lignende Deling. De to smaa Seneknogler bag Leddene mellem Mellemfodsben og iste Taaled ere ikke i alle Tæer sammenvoxede indbyrdes. Ellers kan der i Skelettet neppe paavises anden Forskjel fra X. duodecimeinctus end Knoglernes ringere Størrelse og nogen dermed følgende Spinkelhed. Lagoa Santa. Nutid. Eser. 5. (OOS. Maal af Hvirvler og Forlem. ad. ad. juv. Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Ledknuderne ...........… 27 25! 26 Breden over Taphvirvelens Ledflader for Ringhvirvelen ..….…....................… 21 2213 19 SkulderbladetsstHøjdetlangs: Bagran dens ars re re SE AAR 591/» kænedendalsSkulderbladets Eee dska ale SEE ERE ER NNE EN eee PA lt 11314 Overarmens Længde fra Hoved til nederste Rand, paa Indersiden ........…. 531/> 521|, 48/2 Breden af dens Ledhoved .......... SE SE SEE EET SE 10 101! 9!» 'Bredentalsdenstne drer Fo dl de RES KASERNE ENG 16 16 151Is Denssstørster breder tor ove EEN EET Er ERE e 1613 18 16 DenssstørsterBrede torne dense esse EEN Ree Eee ER 26! 28 26 Spolebenets: største Længde, langs Inderranden 2... suse. 30 … 30!/5 29 Bredenfalidetssøvreile dia de re EEN ER eee eres ERNE lee 9; 9ils 9 Albuebenets største Længde, langs Bagranden ..…................creres0… 56/3 56/2 53!/» Fra Spidsen af Prc. anconæus til Midten af Bagranden af øvre Ledflade ..…. 272 26!/> 25 Længden af 1ste Mellemhaandsben, langs Inderranden ...................…. 16 14%, 14/4 Længden af 2det Mellemhaandsben, med Multangulum majus, langs Yderranden 19/2 20 -» 19 Længden af 3dje Mellemhaandsben, langs Yderranden ...................... 18/3 173 17 19 Dets største Brede Or OVE er EEN eee ln LSE ekte RErr ED ER GEJES ls Bredensatedetsønedre le dda der eee ANER SR EDER SES ES SEE nec: bls 5?|s 51» Længden af 4de Mellemhaandsben, med Iste og 2det Fingerled, langs Inderranden 14 14 13!|> Længden af dte Mellemhaandsben, med Iste og 2det Fingerled, langs Inderranden 8!/> 8 ls Lagoa Santa. Nutid. oa Ill 10. Maal af Baglem. ad. ad. juv. Bækkenbenets/største Længde sr SEE TE NES nes een ears CIC 116 Laarbenets Længde, fra Ledhoved, langs Indersiden.................……. 56 54 50 Ledhovedets største Tværmaal, forfra bagtil ..….…....................... 9, 10/2 91/3 Breden over Laarbenets:nedre Ledflade: 2 I an aura Er eerelelere 19 20, 19 Underbenets største Længde, nærmest Indersiden ..................... 47 46 43 Wetsestørster Bred ertoro venerne ENE ER EN SEG 202 182 DetssstørsterBredertorne dere ss ae SEG FAGETS AMET EET ar 0 ble sn Hye 19/3. 20 19 Krnæskallens"største Lengde esse. do ae SADNg 13 13/3 121/3 Breden"over Rullebenets.Ledruller forrest... ÆT son anamnese AE ae] Da bl Hel benet kæne dome er ET rd SER SES RER SENE SE SAGSNR er 20 20 18/3 Længden af 1ste Mellemfodsben, langs Inderranden .........…... manerer 114%, 12 lå Længden af 2det Mellemfodsben, langs Yderranden ............. SEE Ras ES Længden af 3dje Mellemfodsben, langs Yderranden ................... 21, 21 20/3 Dets. største 'Brede: foroven... 2.2. SN eder red ne ges tr 6 67/3 6 'Bredensatkdetssnedrer hodflade sa ere EA ESSENS EEN er et: 5 5 5 Længden af 4de Mellemfodsben, fra øverst yderst til nederst inderst ... 18!/3 — 18 18 Længden af dte Mellemfodsben, langs Inderranden .................... .....- 62/4 5?Is 4... Dasypus hybridus Desm. (Pl. IV.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 Skind, 2 Skjolde og Dele af et 3dje, 3 Skeletter hørende til Skind og Skjolde, 1 Hovedskal hørende til Skind, 1 i Spiritus). I Aflejringer fra nyere Tid i unævnte Huler er der fundet nogle faa Knogler af mindst 1 voxent Skelet og 2 unge: 3 Laarben og 3 Skinneben, alle uden Endestykker, og et Hælben. Jordfunden i følgende Huler: Lapa do Bahu Nr. 1 (Midtstykke af et Laarben, et Skinneben), do Capåo Secco (en næsten hel Hovedskal med højre Underkjæbe-Gren, en Tap- hvirvel med de to følgende Halshvirvler, nedre Halvdel af en Overarm; til samme Art høre vistnok nogle Smaaplader af Skjoldet fra samme Hule; af samme Art og fra samme Hule ere vistnok desuden nogle sammenhørende Knogler af en venstre Fod: Naviculare, Cunei- forme primum, secundum, tertum, i1ste, 2det, 3dje og 4de Mellemfodsben og Iste Led af iste og 2den Taa), da Escrivania Nr. 1 (et Laarben uden Endestykker), da Escrivania Nr. 5 (Dele af mindst 8 Skeletter, gamle og unge: Stykker af 2 Underkjæber, en Taphvirvel med de to følgende Halshvirvler, en fri Halshvirvel, 2 Ryghvirvler, et Sæt Bækkenhvirvler med en Del af Bækkenbenene, 3 frie Halehvirvler; 7 højre, 5 venstre Overarme, tildels mangel- fulde; et Spoleben, 2 Albueben, et 3dje Mellemhaandsben; 4 Laarben, 2 af dem hele, 8 højre, 5 venstre Skinneben, tildels mangelfulde; et Rulleben), da Escrivania Nr. 9 (en Over- arm, ufuldstændig), da Lagoa do Sumidouro (nedre Del af en Overarm, et Laarben uden nedre Ende, Midtstykke af et Skinneben, et 2det Mellemfodsben), dos Tatus (Dele af mindst 8 Skeletter: Stykke af en Underkjæbe, en Ringhvirvel, en af de bageste Halshvirvler, 6 Ryg- hvirvler, 2 Halehvirvler; 8 højre, 4 venstre Overarme, mangelfulde; 3 Spoleben, 4 Albueben, et 2det og et 3dje Mellemhaandsben; 3 højre, 6 venstre Laarben, mangelfulde; 6 Skinne- ben uden Endestykker, et Hælben; flere Smaaplader af Skjolde vist af samme Art), «For- skjellige Huler» (en Del Knogler af mindst 4 Skeletter, gamle og unge: Stykker af 2 højre Overkjæber; 1 hel venstre Underkjæbe, Stykker af 3 andre venstre og af 3 højre; Stykke af et Nakkeben, en Ryghvirvel, et Ribben, en hel Overarm og Stykker af 2 andre, 3 Spole- ben uden Endestykker; 3 Albueben, mangelfulde; Midtstykke af et Laarben, et Skinneben uden Endestykker, 2 Hælben, 3 3dje Mellemfodsben, et Kloled; enkelte af Knoglerne maaske lidt tvivlsomme; nogle Smaaplader af Skjolde vist af samme Art). Nogle af de jordfundne Knogler ere paafaldende store i Sammenligning med de foreliggende Skeletter fra Nutiden; særlig gjelder det om Hovedskallen og andet fra Lapa do Capåo Secco. Men andet end Forskjel i Størrelse synes der ikke at være. Af de fire Arter Dasypus, der ere fundne ved Lagoa Santa, D. hybridus, D. novem- cinctus, D. punctatus og D. sulcatus, ere de to sidstnævnte uddøde og kun ufuldstændig kjendte; særlig mangelfulde ere Levningerne af deres Hovedskaller; dog kjendes de til- strækkelig til, at det kan siges, at de stod meget nær ved de nulevende, begge paa et BM højere Trin, hver af dem udmærket i sin Retning. Deres Egenheder vise sig klarest i Skjoldets Bygning. Hos D. hybridus og D. novemcinctus er Pandseret næsten ens. Hos dem begge findes i Bagranden af de fleste af Rygskjoldets Benplader en eller flere anselige Haargruber, Mærker efter de Haar, der oprindelig hos Beltedyrene ere at finde bag hvert «Skæl», 5: Hornplade med tilhørende Benplade; og i Furerne mellem Midtfelt og Randfelter paa hver Benplade (Furer der svare til Skillelinierne mellem den delte Hornplades Felter) findes kun nogle faa og smaa Haargruber, et Forhold der ogsaa maa regnes for oprindeligt hos Dasypus- Slægten. Hver paa sin Maade afvige D. punctatus og D. suleatus fra denne Tilstand. Hos D. punctatus, der staar de to lavere Arter nærmest, ere Haargruberne blevne flere og større, ikke alene i Benpladernes Bagrand, men ogsaa, og særlig, i Furerne mellem Midtfelt og Randfelter. Hos D. sulcatus ere derimod de oprindelige Haargruber i Benpladernes Bagrand vantrevne eller helt forsvundne; men i Furen mellem Midtfelt og Randfelter forrest paa hver Benplade findes enkelte ualmindelig store Haargruber. Den lille D. hybridus er overfor sin store Slægtning D. novemcinetus den oprindelige. Dens Forskjel fra D. novemcinctus er i Hovedsagen dels, at Næsehulen bagtil er mindre opsvulmet og ikke har trængt Øjet tilbage i nogen paafaldende Grad, saa at Kindbuen har kunnet beholde lidt mere af sin oprindelige Form, dels at Ganen er lidt mindre omformet af Tungens Tryk, Ganebenet ikke fuldt saa meget forlænget tilbage. D. punctatus var langt større end D. novemcinctus, og den var mere svær, dens Lemmeknogler have Præg af at have maattet bære en større Byrde. Det samme gjelder i endnu højere Grad den kæmpestore D. sulcatus. Forholdet mellem Arterne fra Lagoa Santa er nærmest følgende: HE. Haargruberne i Bagranden af Rygskjoldets Benplader veludviklede. A. Haargruberne i Furen mellem Midtfelt og Randfelter paa Rygskjoldets Benplader faa og smaa. 1. Kindbuen længere, Pre. postorbitalis udgaar fra Kindbenet; Ganebenet ikke forlænget tilbage mellem Vingebenene. D. hybridus. 2. Kindbuen kortere, Pre. postorbitalis udgaar mest fra Pre. zygomaticus sqvamæ; Gane- benet forlænget tilbage mellem Vingebenene. D. novemcinctus. B. Haargruberne i Furen mellem Midtfelt og Randfelter paa Rygskjoldets Benplader mange og store. D. punctatus. HI. Haargruberne i Bagranden af Rygskjoldets Benplader vantrevne eller manglende. D. sulcatus. Fra Dasypus novemcinctus afviger D. hybridus i følgende: Ydre. Den er meget mindre, i hvert Fald den nulevende Form. Ansigtet er (Dasypus hybridus.) kortere, Snuden i mindre Grad tilspidset, mindre skarpt afsat. Øret er mindre. Halen er oftest kortere, men ikke lidt vexlende i Længde. Rygskjoldet har gjennemgaaende færre Tværrækker af Benplader i alle sine Afdelinger, 13 (12, naar Dyr fra andre Egne end Lagoa Santa tages i Betragtning)—15 i Skulder- skjoldet, 13(12)—15 (16) i Lendeskjoldet, 6—7 Belter; Tallet af Smaaplader i Tværrækkerne er mindre, 54 (57). Skjoldets Smaaplader ere gjennemgaaende lidt større. Midtfelterne i Skulder- og Lendeskjold lidt mere langstrakte. Skjoldets Farve er oftest mørkere, sort i dets største Udstrækning, i mindre Grad gullig paa Siderne, ogsaa Pandeskjoldet er mørkt; men Farven kan være omtrent den samme som hos D. novemencetus. Maal af Skind og Skjolde (1—10) og af Dyr i Spiritus (11—18) fra Lagoa Santa og andre Steder og andre Oplysninger om samme: Lagoa Santa. Argentina. Bahia. Hjem ukjendt. ——— ormen i BREV SDR SENG ff ed 9. 10. & juv. juv. pull. Q Pandeskjoldets største Brede ...... > > NOAGEE JO NESRA EOF EST Fee ES ERR SR LE LRELEN DÅ 31 34 Rygskjoldets Længde i Midtlinien.. 211 187 167 142 71 227 179 162 215 214 Halens Længde omtrent .......…. 219170 71587130 43 2180 FEER 138 175 Længden af 3dje Fingers Klo ..…. LÆSES SEE TØR aen 6 re 13"|» Lagoa Arventina, Pråsi- p Bio Tand Santa. Argentina. an rov. Rio Janeiro. rl FRR: (20 FSV BE] USE NE Fa br SES & g DEMO ORE NO I 0 pull. juv. pull. pull pull. pull. Pandeskjoldets største Brede .......... 31 33 1828 20 RE 20 EPO FEE FOT Rygskjoldets Længde i Midtlinien ...…. 198 2007560 140 0 1 RE 7268 Halens Længde omtrent............…. 1 K5/0RRRR F" San Yes 105 RR Sr RR, (URO Længden af 3dje Fingers Klo.......…. To HG 23 7 ALS ARE ORE ST] 8] 2 Lees ; … Hjem Lagoa Santa. Argentina. Bahia. ende Nar, ae men. J z 880200 3 SK ASE DSE GERT SR SSO: 10. d' juv. juv. pull. e Tallet af Tværrækker af Benplader i SKU ders Ejsl es, Midt- 1 Ur ERE ER SEES KNEE ENE ES ED oa edo DUE Rn SE SR VE Ur DS (ae SYRE ES) 15 De: helt"frie; Belterss Taler orn KE TR KS NE TE EO Or NE SIR O GER GREG RES ERE GG) 6 Tallet af Tværrækker af Benplader i BK > Midt- linie 2 AN SR REE SST SAR IEERER EEN BE 53 SES PEDER 14 Tallet-af Benplader i "Ade" Belte… 7. SKR SR ES EAD EDP NE DA FAG ED IDG EN DINE DS EB 7 48 1) Et 7de Belte næsten frit. Lagoa Brasi- Santa. lien. ile 1153 | Salen (5 SEK NSB El 200 SS ELG SS eg KEE SSD TEN > pull. juv. pull. pull. pull. pull. Tallet af Tværrækker af Benplader i Skulderskjoldets Midtlinie 14 14 TU RE SE Sy PRES SR Argentina. Prov. Rio Janeiro. De helt frie Belters Tal…... .....….. RE ENE en er i 7 GPL 7 7 7 i Tallet af Tværrækker af Benplader i Lendeskjoldets Midtlinie 15 14 SEN ET 1 EG SR ES 22 Tallet'af:Benplader 1"4de Bolte 5: SS Snede 50 54 52 49151 UD 4532701 Tænder. Tændernes Tal synes at vexle mere end hos D. novemcincetus; paa de foreliggende Hovedskaller fra Lagoa Santa og andre Steder er det følgende: Ser Hen Paulo. BakiA. Fyn de: 5. 21. 22. 9. 23. ull. ad. vet. ad.jun. vet. ad. jun. El NE DER EN ER 8—? 8—10 8—8 8—9 8—8 Lagoa Santa. Nutid. sa al 19. 20. guvEEjav. 7—7 6—6 8—8 7— SES 0 SSR 7 1) De, der ere mærkede som voxne (ad., ad. jun. eller vet.), have det blivende Tandsæt; som unge (juv.) ere de mærkede, hos hvem Mælketænderne findes, i mere eller mindre slidt Tilstand, sammen med de ægte, bageste Tænder (vist sjelden mere end én i hver Kjæbeside foroven og forneden) skjulte i deres Gruber eller frembrydende; Unge (pull.) kaldes den, hos hvem Mælketænderne ere i Frembrud. Ofte er det umuligt at sige, om Tænderne ere Mælketænder eller tilhøre det blivende Sæt, medmindre man løsner dem og efterser, om «Roden» viser Tegn til at afslutte Væxten og dele sig i en forreste og en bageste Gren, eller om den er helt valseformet. Tand- skiftet foregaar først hos Dyr, der i alt væsenligt se ud som voxne. Hos 3. er bageste nedre Tand, vist den eneste Bagkindtand, i Frembrud; alle de andre, vist alle Mælketænder, ere i Brug og noget slidte. — 19. Alle de tilstedeværende Tænder ere Mælketænder, noget slidte; Bagkindtænder synes at være udeblevne; der findes ingen Gruber for dem, som det ellers er Tilfældet i lignende Alder. — 20. Den 8de Tand i hver Overkjæbe- Side, sikkert en Bagkindtand, kun paaviselig efter en lille, men ganske veludviklet Grube; 8de Tand i hver Underkjæbe, ligeledes en Bagkindtand, er gjemt i sin Grube; de andre Tænder ere Mælketænder, noget slidte. — 5. Alle Tænder i Frembrud, vist alle Mælketænder undtagen maaske den bageste i hver Kjæbeside. — 21. I venstre Overkjæbe findes Spor af Grube efter en 7de Tand. I venstre Underkjæbe er der 3 tætstillede, veludviklede Tænder i Stedet for 2den Tand, en af dem vist en blivende Mælketand; de andre Tænder i venstre Underkjæbe svare til hver sin i højre. — 22. I begge Overkjæbe-Sider er der Spor af Grube for en 7de Tand. Tænderne kun lidt slidte. — 9. Tænderne stærkt slidte. — 23. Tænderne kun lidt slidte. Bageste øvre og de to bageste nedre i hver Side særlig smaa. En «Rod» af en Mælketand findes foran 2den nedre venstre Tand. Tandsættet er lidt svagere end hos D. novemcinctus, de enkelte Tænder forholdsvis mindre, stillede i større indbyrdes Afstand; og de forreste og bageste Tænder have mere Tilbøjelig- hed til at vanslægte. Hovedskal. Ansigtet er kortere. Sinus mazillaris og S. frontalis ere mindre opsvulmede, hvad der især viser sig i, at Taarebenet er meget mindre udposet til Siden, og at Panden er næsten ganske flad, ikke hvælvet. Pandens mindste Brede mellem Øje- (Dasypus hybridus.) hulerne er altid lidt mindre end mellem Tindinggruberne. Øjet er mindre stærkt presset tilbage af Kjæbe- og Pandehuler, og Kindbuen har derfor en mere oprindelig Form: den er længere og mindre stærkt buet nedad, dens Pre. postorbitalis udgaar fra Kindbenet, ikke fra Pre. zygomaticus sqvamæ, og Kindbenet støder til Pre. zygomatieus sqvamæ i en skraa Søm paa sædvanlig Maade, ikke i en næsten lodret Søm. Ganebenet er ikke forlænget til- bage mellem Vingebenene og har endogsaa et ret dybt Indsnit i Bagranden. I Formen af Næsebenet, af Mellemkjæbens Gane-Del og andet findes noget lignende Vexlen som hos D. movemcinetus. Blandt Hovedskallerne fra Nutiden fra Lagoa Santa vexler Stillingen af Ganebenets forreste Rand; den kan naa frem til Bagranden af 6te Tand eller standse ved Bagranden af 7de, og lignende Forskjel findes hos Hovedskaller fra andre Steder. Selv hos smaa Unger af D. hybridus og D. novemcinctus ere Arternes Egenheder i Pande- og Taareben, Kindbue og Gane helt tydelige; Snuden hos Ungerne af D. novem- cinctus derimod er kun kort som hos D. hybridus. - Capåo Argen- å0 é je Lagoa Santa. Nutid. STER lg BSB0A Ba EN, SS 3. 19r 20 DS! 21. 22. 9. 23. Maal af Tænder og Hovedskal. juv. juv. juv. pull. ad. vet. ad.jun. vet. ad. jun. Længden af øvre Tænders Række")... 16/2 137/» 15%/s3 .... 197/» 17 (15/3) 1612 16 16 Længden af nedre Tænders Række .... 18 141/» (13/4) 167/53 .... 201/> 19 (20) 18(19) 18(19) 18 Største Tværmaal af største øvre Tand. 15 1/3 RE SEEST 1), — 1/3 17/4 Største Tværmaal af største nedre Tand 12 1/3 ib PURE 8 Se Sr 1712 LÆSES 1/4 Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Mel- lemkjæbens forreste Rand i Ganen... 60. 56 VARE GL SSR 68 641/>. 68 61 Fra Forranden af Foramen lacrymale til Næsebenets forreste Rand........... 36'|2 341/2 31709 een 43 39 41 37 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til Forranden af F. lacrymale 2811» 28 26 1913 37 321/2 31 33"|> 30/3 Næsebenets Længde .............::... 18/5 181/» Ilvf ren 23 23 24 21|5 Næsebenenes samlede Brede paa Midten 5 4!|> Als ÆV sone 6 Gr vb) 4"|» Længden af Sømmen mellem Pandebenene 35!/> 27 241|> 181/» 371I> 35 31!/> 32 281|2 Ganens Brede mellem de forreste Tænder 5/2 5 Æl4 4 Øl, 73 61/2 7 6 Ganens Brede mellem de bageste Tænder 8/3 7 DE rar ED) 10 9 91| Afstanden mellem Foramina lacrymalia. 22 19!|5 19 151/2 28"/> 25 22 23112 21!"|» Breden over Kindbuerne.............. 27|; 26 23/2 181/2 .... 32 28!» 31 28 Kindbuens Højde under Prec. postorbitalis 4"|> 4|3 REESE 0) by: 57|» 4 Hjernekassens Brede mellem Øjehulerne 17 16/9 16 13/2 20"/» 18 16 18 17"|» Breden over Prc. mastoidet.........…. 21. 20 19/3 15 2512 227/> PA PJ FREE el 20 Breden over Nakke-Ledknuderne ...... Ike lg 16/2 11%/4 2125 192/4 LER 18 Underkjæbens Længde fra Bagranden af Ledknuden til forreste Spids ........ 50/2 47 STEP SENE 59 55 57 52 Underkjæbens Højde under de midterste År: SIG (5 ØR SELE ERR ER FRED TS 25 4 4 SSR DI] SAS] 4 5 51|> 4 1) Ved Maalene af Tændernes Række maa det huskes, at ikke alle Tandrader indeholde lige mange Tænder (se ovenfor). 57 Det øvrige Skelet. 14 Ryghvirvler, 9 eller 10 af dem Brysthvirvler. (Paa et af Skeletterne findes paa venstre Side et 10de Ribben i Form af en fri Tværtap.) Det underste af de to Afsnit, hvori Ryggens Foramina imntervertebralia ere delte, er kun paa de 8 forreste Ryghvirvler indesluttet i Hvirvelbuens Grund. Ledforbindelse med Over- siden af Roden af Tværtappen paa den følgende Hvirvel har Pre. accessorius allerede påa øde Ryghvirvel. Kun bageste Brysthvirvel synes at mangle Flade for Ribbenets Tuberculum. I Bækkenet ere kun de 6 forreste Halehvirvler optagne, som det ogsaa kan være Tilfældet hos D. novemcinctus. 1ste Halehvirvel vexler med Hensyn til sin Forbindelse med Hoftebenet paa samme Maade som hos D. novemcinctus; 3dje Halehvirvel støder til Sæde- benet med bageste yderste Del af Tværtappens Yderrand. Halehvirvlernes Tal ialt har ikke kunnet sees paa de foreliggende Skeletter; maaske er Tallet oftest lidt mindre end hos D. novemeinctus, eller Hvirvlerne ere maaske lidt svagere. Ellers er der i Skelettet neppe nogen egenlig Forskjel fra D. novemcinctus undtagen den gjennemgaaende ringere Størrelse. Paa et Skelet (23.), hvis Hjemsted ikke kjendes, findes en ret paafaldende Egen- hed: i baade højre og venstre Haand ere Scaphortdeum og Lunatum fuldstændig sammen- smeltede; paa 3 andre foreliggende Skeletter ere de helt frie, som hos D. novemcinctus. Lagoa Santa. Såo Hjem Nutid. Paulo. ukjendt. 3. 19. 22. 23. Maal af Hvirvler og Forlem. juv. juv. ad. jun. ad. jun. Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Ledknuderne ......... 181» 17 188%/4 18 Breden over Taphvirvelens Ledflader for Ringhvirvelen....…. Eee ke AE IBJ SEERNES 13113 Skulderbladets Højde langs Bagranden … . ….. seu ses vve rene c. 37 c. 34 45, 40 kængdent af skulderbladetst Le Ask al RER 8!|g ls 81lg 84 Overarmens Længde fra Hoved til nederste Rand! paa Indersiden SER 38 3412 43 40"|2 Bredensaldenstledh ove der ENERET ERR: 6 51» 61/5 61/4 Bredentafdens nedre ”hedfa des ere men Sets elske Eels che 9 81/2 91/3 9 Dens største Brede foroven ........... ER RE SAR EKS Mer] FN le 101|» 9 10"|» 10/2 Dens”størstet Brede forneden SE LER be DSR SSO HIK Dre 13 12 141, 14 Spolebenets største Længde, langs Inderranden .......... ............ 241|2 231, … 29 26 Breden af dets øvre Ledflade .................…. Sy RENSEDE ASE TS 61/2 5213 62/3 6 Albuebenets største Længde, langs Bagranden ......... . 4012 — 39" 48/3 44 Fra Spidsen af Prc. anconæus til Midten af Bagranden af øvre ieadade: 15/4 14 18 16'/» Længden af liste Mellemhaandsben, langs Inderranden......................... ASER SER REE 43/4 Længden af 2det Mellemhaandsben, langs Yderranden,......... EET EU SE Er, 11/5 Længden af 3dje Mellemhaandsben, langs Yderranden........................- LO fee ES ER 14 Wetsestørster BredeRtor oven see eee ENE EEN SEE SEE ES re ler ees AS RES Er: 5 Breden af dets: nedre Ledflade…. ..............- SN SEER Rs ASER EN eN, 41/3 Længden af 4de Mellemhaandsben, langs Fromm. EN Es ENS E: Gas SES ESEREE 61/4 Længden af dte Mellemhaandsben, langs Inderranden ......................... PLN BENE 2 E Museo Lundii 3. II. 8 (Dasypus hybridus.) Capo Escriv. 5. Sumid. Tatus. re Maal af Hvirvler og Forlem. vet. Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Led- knuderne 325 Re DER SE SE) rd SN man Eee EgE EEN RAS SEE EEN ere 20 Breden over Taphvirvelens Ledflader for Ringhvirvelen. 17/5 14/2 Overarmens Længde fra Hoved til nederste Rand, paa In ders re ANE SE EEN ENE ER re Eee ner, BJ Frees ER] 53 Breden af dens-Ledhoveds SE NE ERE GE | SEES SER 7'Is Breden af'dens medreLedflade 22 eee HI 0 RT OTTO OR KDE se ele 12 Dens:'største Brede SFOr OVE REE ER eee REE 10 [ESSEN SERENE 13/4 Dens'størsteBrede forneden eee see eee 18) se 1 15) far SES SE SEE DASE 18 Albuebenets største Længde, langs Bagranden................ 521/» Fra Spidsen af Prc. anconæus til Midten af Bagranden aøvre sed de re agern ES ERE ERR 19 Længden af 2det Mellemhaandsben, langs Yderranden. 0 TI SS SDS SR 13 Længden af 3dje Mellemhaandsben, langs Yderranden........ HAR gr Fork as NER DER SER 15!/s Dets: største; Bre defor o yen so EK ert SIRENE SE SEER Bål SE SOE HE ER ER 53/4 Breden af dets nedre Ledflade Lagoa Santa. Såo Hjem Capåo er. RER Nutid. Paulo. ukjendt. Secco. Eser: bSumid: 3. 19. 22. 23. Maal af Baglem. juv. juv. ad. jun. ad. jun. vet. Bækkenbenets største Længde...…................ Ci 61358 ke OCR 67 Laarbenets Længde, fra Ledhoved, langs Indersiden. 47"/5 431|2 55 on Ear 59"|» Ledhovedets største Tværmaal, forfra bagtil ......… id 6/4 Øl4 MD ES REE 73/4 Breden over Laarbenets nedre Ledflade .........…. 121/3 ill 13 123) 3 SSR 14 Underbenets største Længde, nærmest Indersiden ... 383 36/5 46/8 42 ........……. 50/3 Dets største "Brede: foroven] sn En SEE 121, 1 s et 137; Dets"største” Brede Torneden 8 ESSEN EN EDER 13/3 13 14, 14 Knæskallens største Længde...................... 93 EMEEDESES ERE 10 Breden over Rullebenets Ledruller forrest ........….. 81|» SE Se oss 8!Is . 9 Hælbenets bære de I RE EEN Eee FE NØRESEE LG SEE 20 Længden af Iste Mellemfodsben, langs Inderranden. ...…. SEER AE ed res 4 c.6 Længden af 2det Mellemfodsben, langs Yderranden....…... Pt Ar Jane 13 Te ME SPADE Ad 16! Længden af 3dje Mellemfodsben, langs Yderranden...... 1 HDR ere ke9 DetsstørsterBredestoro vene eee SS RENNES SEES ERESE VESTER 5 51|» Breden af dets nedre Ledflade. …..:.........…. rr AE ES SRNK AT] Længden af 4de Mellemfodsben, HD øverst yderst till Bederst inderst ESPE SE SS SEE EET IPY sense 13/2 Længden af Ste Mellemfodsben, langs Inderranden........... DISSE SR 5"|» 5. Dasypus novemcinctus L. (Pl. IV.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 10 Skind, 9 Skjolde, 5 Skeletter, tildels mangelfulde, og Dele af flere andre, vist hørende sammen med Skjolde, 10 Hovedskaller, 3 i Spiritus). Jordfunden i følgende Huler: Lapa do Bahu Nr. 1 (højre og venstre Laarben), da Escrivania Nr. 5 (flere Dele af mindst 10 Skeletter, ældre og yngre: talrige Smaaplader ——= 5 9 — af Skjoldet, især af Belterne, Stykker af 2 højre og 2 venstre Underkjæber, en Ringhvirvel, en Taphvirvel med de to følgende Hvirvler, en fri Halshvirvel, 8 Ryghvirvler, en forreste Bækken- hvirvel, 6 Halehvirvler, en nedre Bue, et 1ste Ribben, nedre Ende af et Skulderblad; 3 højre, 4 venstre Overarme, mere eller mindre mangelfulde; Stykker af 4 højre og 2 venstre Albueben, et 2det højre og et 3dje venstre Mellemhaandsben, et Hofteben; 6 højre, 7 venstre Laarben, tildels mangelfulde, næsten alle uden Endestykker, hørende til mindst 10 Skeletter; 6 højre, 4 venstre Skinneben, tildels mangelfulde, de fleste uden Endestykker; 2 Rulleben; 2 højre, 5 venstre Hælben; et Zdet og et 3dje Mellemfodsben, 3 Seneknogler fra Fodens Flexor digitorum profundus), da Escrivania Nr. 9 (nogle faa Knogler af unge og gamle: 4 Smaa- plader af Rygbelter, 1 af et Halebelte, en Halshvirvel, en Halehvirvel, et Spoleben, et Skinneben, et 4de Mellemfodsben, Spolebenet maaske lidt tvivlsomt, mulig af D. hybridus), da Lagoa do Sumidouro (2 Smaaplader af Skjoldet, en Overarm, et Laarben, et venstre Skinne- ben og nedre Ende af et højre), de Periperi Nr. 1 (en Smaaplade af Belterne), dos Tatus (flere Levninger af ældre og yngre: adskillige Smaaplader af Skjolde, en Taphvirvel med den følgende Hvirvel, en Ryghvirvel, en forreste Bækkenhvirvel, 3 Halehvirvler, 2 venstre Overarme, 1 højre ungt 2det Mellemhaandsben og 2 venstre voxne, Stykke af et Laarben, Stykker af 1 højre og 3 venstre Skinneben, et Lægben, et Rulleben, et Hælben), «For- skjellige Huler» (flere Levninger af gamle og unge: mange Smaaplader af Belter, Stykke af en Underkjæbe, en Ryghvirvel, 4 Ribben; 3 højre Overarme og 1 venstre, tildels mangel- fulde; Stykke af et Bækkenben, nedre Ende af et Laarben; 1 højre, 2 venstre Skinneben, uden Endestykker, og øvre Endestykker af et højre; et Hælben). Fra Euphractus sexcinctus afviger Dasypus novemcinctus i følgende: Ydre. Størrelsen er betydelig mindre. Hovedet er meget smallere, med længere og spidsere, mere skarpt afsat Snude, dets Overside ret stærkt hvælvet. Kinden meget lavere. Øret er betydelig større, baade bredere og især længere, og er stillet ualmindelig højt oppe paa Hovedets Overside, ganske tæt ved det tilsvarende paa modsatte Side. Kroppen længere og smallere, meget mindre flad. Halen længere, omtrent paa Længde med Krop og Hoved tilsammen. Lemmerne længere. Haanden er smal, med kun 4 Fingre, idet dte mangler. 2den Finger er omtrent lige saa stærk og lang som 3dje, og Trædepuden paa dens Spids er ikke større end Puden paa 3dje Finger. 4de er meget kortere end hos E. sezemclus, Iste kun lidt kortere end Ade. — Af Haandens Kløer ere 1ste og 4de noget svage, vanslægtede; 2den og 3dje ere stærke Gravekløer. 2den og 3dje Klo ere næsten indbyrdes symmetriske. I1ste Klo er lidt mindre buet. 2den Klo er stærkere, noget mere fladtrykt, med lavere Ryg, endende lidt mindre spidst. 3dje Klo er vel den største af Kløerne, men betydelig svagere end hos E. sexcinclus, kun lidt mere svær end 2den og næsten ikke længere, formet næsten ganske som 2den. 4de Klo er langt svagere end 3dje, lidt mere spids. 8% (Dasypus novemcinctus.) Foden er smallere end hos E. sexeinetus. 3dje Taa er den længste, 2den er noget kortere, 4de igjen noget kortere, dte igjen meget kortere; iste er lidt længere end dte. — Fodens Kløer ere alle betydelig stærkere, især længere, af mindre oprindelig Form. Alle ere de i sig selv saa godt som symmetriske; Fodens Symmetriplan gaar igjennem 3dje Taa. liste Klo er betydelig større end hos E. sexecinctus, snarest større end dte. Alle Kløerne ere mindre stærkt buede, mere sammentrykte, med skarpere Ryg, mere tilspidsede. Skjæv- hed kan kun i ringe Grad spores, stærkest paa lste og dte. Pandeskjoldet meget smallere, men meget mere hvælvet, Randene ikke fremstaaende; Indbugtningen i Sideranden over Øjet mindre dyb; slet ingen eller saa godt som ingen Indbugtning over Øret; Bagranden er stærkt og ret spidst buet tilbage, skjønt i vexlende Grad. Et bageste tresidet Afsnit af Pandeskjoldet, liggende foran og mellem Ørene, oftest dannet af flere Rækker af Smaaplader formede som de andre Smaaplader i Panden, er noget frit bevægeligt. Pandeskjoldets Hornplader vise intet Tegn til Deling, deres Overflade er ganske glat; heller ikke Benpladerne vise nogen Tegning. Smaapladerne ere mindre, oftest mere regelmæssig formede, mest sexkantede. Benpladernes Overflade er glat, fint poret; i alle deres Rande findes talrige Haargruber. Halsskjold findes som oftest slet ikke. Rygskjoldet er langt, smalt, stærkt hvælvet, stærkt buet ned om Kroppens Sider, saa at Kroppens bløde Bugflade er forholdsvis smal; Hjørnerne forneden forrest og bagest ere stærkt fremstaaende; Sideranden er kun lidt frit fremstaaende. I og nær Siderandene af Skulder- og Lendeskjold svare Hornplader og Benplader til hverandre, ellers ikke: i Hornpladerne ere Midtfelt og Randfelter helt skilte, og Randfelterne ere derimod helt sammen- smeltede med de tilgrændsende Randfelter af de tilstødende Hornplader, saa at de tilsammen dække over Skillelinierne mellem Benpladerne. Skulderskjoldet er langt; i Ryggens Midtlinie tælles 14—17 Tværrækker af Smaa- plader, eller, for Hornpladernes Vedkommende, af Midtfelter; ved Sideranden er Rækkernes Tal lidt større. Alle Smaapladerne, eller, for Hornpladernes Vedkommende, deres Midtfelter, ere ordnede i nogenlunde regelmæssige Tværrader. De to, tre forreste Tværrader kunne i Ryggens Midte være lidt forskydelige. Smaapladerne i den forreste nederste Del af Skulder- skjoldet og i dets Siderand ere smaa, langstrakte, mere eller mindre ægformede eller kantede, Randpladerne mindre end hos EK. sexeinetus. Smaapladerne i Skulderskjoldets bageste Tvær- række ere formede nærmest som Belternes Smaaplader, men kortere. Alle de andre Smaa- plader i Skulderskjoldet ere, for Benpladernes Vedkommende, væsenlig ens formede, mere regelmæssige end hos E. sexvcinctus, af mindre Størrelse. — Hornpladernes Midtfelt (eller rettere den Hornplade, der svarer til Benpladernes Midtfelt) er nærmest kredsformet eller ægformet eller mere eller mindre tydelig sexkantet; de smaa Randfelter, der i Kreds i et Tal fra 6 til $ omgive Midtfeltet (og medhjelpe til at omgive de nærmeste Midtfelter), 61 ere ogsaa oftest sexkantede, mere eller mindre klemte af Omgivelserne. — Benpladerne ere mest ret regelmæssig sexkantede, nogle fem- eller firkantede; Midtfeltet er kredsformet eller ægformet, mest noget kantet, sexsidet, naaende ud til eller næsten ud til Smaapladernes Bagrand, omsluttet af en ret skarp Fure, fra hvilken der udgaar Sidegrene, der naa ud til Pladens Rande og skarpt afgrændse Randfelter. Baade Midtfelt og Randfelter ret flade, ikke pudeformet opstaaende, deres Overflade ret glat, finporet; kun faa og ret fine Haar- gruber i Pladens Bagrand, 1—3, ingen i Siderandene; kun faa og ret smaa Haargruber i Furen mellem Midtfelt og Randfelter, oftest 1—3 paa hver af Benpladens Sidehalvdele, foruden undertiden 1 forrest i Midtlinien. De helt frie Belters Tal er 8 eller 9; men i begge Tilfælde kan forreste Tværrække af Lendeskjoldets Smaaplader, især nærmest Sideranden, være mere eller mindre forskydelig. Tallet af Benplader i 4de Belte er 56(55)—65. — Hornpladerne i Belterne, undtagen Rand- pladerne og de nærmest liggende, have Form af langstrakte ligebenede Trekanter, skiftende bredere og smallere, de brede vendende Grundfladen bagud, de smalle vendende den forud, de brede svarende til Benpladernes Midtfelter, de smalle svarende til Randfelterne af to sammenstødende Benplader; gjennem Hornpladerne, paa den tørrede Hud, kunne de under- liggende Benpladers Grændser skimtes. Benpladernes hornklædte Del er smallere og længere end hos E. sexcinctus, oftest mere end dobbelt saa lang som bred. Undertiden kunne nogle af de smalle Hornplader, især ud mod Skjoldets Sider, være delte i et forreste og et bageste Afsnit, og undertiden er der foran Spidsen af de brede Hornplader indskudt en eller to smaa Hornplader. I de yderste Randplader og de nærmest tilgrændsende Plader har Hornpladernes Midtfelt nærmest Form som Nymaane eller Halvmaane, med mere eller mindre stærkt buet Yderrand, og Pladernes Randfelter ere tilsvarende formede; de yderste Randplader ere kun lidt fremstaaende. — Benpladerne i Belterne ere meget mere langstrakte og smalle end hos E. sexcinetus, især Glidefladen er meget længere, kan, i Skjoldets Sider, være næsten lige saa lang som den hornklædte Del, fra hvilken den er skilt ved et skarpt, dybt, tværgaaende Indsnit; et rynket kort Mellemrum bag Indsnittet er lige antydet. Paa den hornklædte Del af Benpladen sees et langt Midtfelt formet som den tilsvarende Horn- plade, som en ligebenet Trekant, undertiden med afskaaren Top, med Grundlinien indtagende Benpladens hele Bagrand; ved en smal og ret skarp, næsten lige Fure paa hver Side er Midtfeltet skilt fra to Randfelter, der ere meget smallere end Midtfeltet. Felterne ere næsten flade, ikke pudeformet opstaaende, og med næsten glat Overflade, i mindre Grad porede. 2—5 ret smaa Haargruber findes i Pladens Bagrand, men ingen i Siderandene. Nogle faa, 3—5, fine Haargruber findes paa hver Side i Furen mellem Midtfelt: og Rand- felt; undertiden findes desuden en eller to Haargruber midt i den allerforreste Del af Midt- feltet, undertiden ogsaa en Haargrube forrest i hvert af Randfelterne; Aare-Porerne ere for største Delen ordnede dels i to Længderækker paa Midtfeltet, dels i Rækker i Furerne 62 (Dasypus novemeinctus.) mellem Felterne (en Ordning, der kan spores ogsaa i Skulderskjoldets Plader); tydelige, grenede Aare-Indtryk udgaa fra dem. Paa Benpladerne i og nærmest Skjoldets Siderand er Midtfeltets Yderside buet mere eller mindre stærkt udad. Lendeskjoldet er betydelig længere; i Midten findes 18(16)—23 Tværrækker af Smaa- plader, ved Sideranden nogle flere. Bagrandens Udsnit for Halen er betydelig større. Smaapladerne ere meget mindre, formede som i Skulderskjoldet, den forreste Tværrække dog nærmest som Belternes Smaaplader. Paa ingen af Smaapladerne i Skjoldets Midte findes nogen stor Kirtelgrube. Halens Pandser er meget fast; dets Smaaplader ere i Halens inderste Halvdel eller mere ordnede i skarpt udprægede Ringe, tydelige ogsaa paa Halens Underside; Ringenes Tal er 10—12 eller mere; hver Ring er sædvanlig dannet af 2 Tværrækker Benplader, stillede i regelmæssigt Skifte, hvortil der i de 5—6 inderste Ringe oftest svarer 3 Rækker Hornplader, medens Benplader og Hornplader i de ydre Ringe svare til hverandre; i Halens Spids ere Skællene mere eller mindre tydelig ordnede i Længderader og stillede i Skifte. I de fire midterste Længderækker af Hornplader paa det meste af Halens Underside bærer hver Plade en skarp Længdekam; svag Antydning af Kjøl kan findes ogsaa paa andre af Halens Skæl. — Af de tre Tværrækker Hornplader, der oftest findes i Halens inderste Ringe, svare de to forreste til den forreste af de to Rækker Benplader. I den forreste af de tre Rækker Hornplader ere de enkelte Plader ret smaa, trekantede eller femkantede, dækkende over Dele af to sammenstødende Benplader. I den mellemste af de tre Rækker Hornplader ere de enkelte Plader anselige, oftest regelmæssig sexkantede, dækkende over den bageste Del af den tilhørende Benplade og ofte skydende sig lidt ind over Forranden af den følgende. I den bageste af de tre Rækker Hornplader ere de enkelte Plader endnu større, regelmæssig femkantede, dækkende hver sin Benplade. Paa de fjernere Ringe ind- skrænkes og forsvinder den forreste Række af Hornplader, medens den mellemste Række udvider sig fremefter og tilsidst helt dækker den tilhørende Benplade og bliver langstrakt, femkantet eller firkantet. Paa Halens ikke ringede Del ere Hornpladerne mest langstrakt sexkantede eller ægformede, hver Plade svarende til sin Benplade. — Benpladerne i Halens inderste Ringe ere regelmæssig langstrakt femkantede, stillede i Skifte, skydende sig ind mellem hverandre; i de ydre Ringe overholdes den skiftevise Stilling mindre strengt, især paa Halens Underside, og Benpladerne formes som langstrakte Firkanter; i Halens ikke ringede Del ere Benpladerne formede som de tilsvarende Hornplader. De Benplader, der svare til de kjølbærende Skæl paa Halens Underside, have et mere eller mindre tydeligt Indhak i Bagranden, der ligesom fatter om Kjølen paa det følgende Skæl. Hver Benplade i den forreste Tværrække i Halens forreste Ringe har i Forranden en anselig Glideflade; Pladens Overside bærer et stort Midtfelt, der indtager hele Pladens bageste Del og kun fortil er omgivet af to eller tre mindre Randfelter, der ere afgrændsede ved ret skarpe 63 Furer; enkelte eller nogle faa Haargruber findes i Furerne, nogle ogsaa i Pladens Siderande; Pladens Overflade er ellers ret glat; i Midtfeltet findes to Længderækker af fine Aare-Porer. Benpladerne i den bageste Tværrække i Halens forreste Ringe have ikke Overfladen inddelt i Felter, undtagen forsaavidt som den allerforreste Rand kan være udskilt ved en Fure; Haargruber kunne findes i alle Rande; Overfladen er glat, med to Længderækker af fine Aare-Porer. De Benplader, der svare til de kjølbærende Skæl paa Halens Underside, kunne have en svag Antydning af Længdekam. I Halens ydre Del miste Benpladerne efterhaanden deres Egenheder. Paa Kinden mellem Øjet og Mundvigen findes en ret tæt Klædning af anselige Skæl, bagtil forlængende sig hen under Øjet i en enkelt Række; lidt dybere nede paa Kinden under og bag Øjet findes en enkelt Række af stærkt kraveformet fremspringende Skæl; ogsaa andre Skæl paa Kinderne og Hovedets Underside have nogen Tilbøjelighed til at ordne sig i regelmæssige Længderækker. Skællene paa det meste af Legemets Underside ere endnu mere faatallige. Paa Oversiden af Rygskjold og Haleskede er Hornklædningen sort, paa Siderne mere eller mindre gullig, ligesom paa Pandeskjoldet. Haarene paa Pandeskjoldet ere endnu mindre, saa korte og fine, at de neppe op- dages uden ved Hjelp af Forstørrelsesglas; i Skjoldets Bagrand findes ingen Børster. Haarene i Bagranden af Skulderskjoldets og Lendeskjoldets Benplader ere meget fine, paa lidt Afstand usynlige, ofte helt manglende; de tilsvarende Haar i Belterne ere mest lidt længere og stivere, men langt svagere end hos E. sexcinctus. Ingen Haar findes i Ryg- skjoldet i Benpladernes Siderande (der dækkes” af Hornplader). Yderst fine Haar findes derimod (eller kunne findes) i Haargruberne omkring Benpladernes Midtfelt i Belterne (neppe at se uden Forstørrelsesglas). I Bagranden af Benpladerne i Halens inderste Ringe sidde nogle svage, paa lidt Afstand neppe synlige Børster, og endnu finere Haar sidde i Gruberne i Benpladernes Rande og i Furerne paa deres Overflade; længere ude mod Halens Spids indskrænkes Haarklædningen saa meget, at den nærmest maa siges at mangle. Ingen særlig stive Børster findes i Haandens eller Fodens Rande. Haarklædningen paa Legemets Underside er finere og sparsommere end hos E. sexcinctus. Haarenes Farve er brunlig eller, mest, hvidgul. Foruden de allerede nævnte Ændringer og dem, der fremgaa af nedenstaaende Maal og andre Oplysninger, findes adskillige andre blandt Skindene fra Lagoa Santa. Pande- skjoldets Smaaplader ere oftest noget langstrakte, for de flestes Vedkommende, skjønt meget vexlende i Form; en enkelt Gang (12.) ere de paafaldende korte og uregelmæssig kantede. Det bevægelige bageste Afsnit af Pandeskjoldet er vel oftest, i Midten, dannet af flere Tværrækker Smaaplader; men jevnlig findes kun en enkelt Række. Spor af Halsskjold kan en sjelden Gang findes i Form af en lille Tværrække af ubetydelig smaa Skæl midt (Dasypus novemcinctus.) paa Halsens Overside. Størrelsen af Midtfelt i Forhold til Randfelter i Skulder- og Lende- skjold er noget vexlende. Paa et af Skindene (7.) er det forreste af Rygskjoldets Belter paa en mindre Strækning, baade paa højre og venstre Side, dannet af to Tværrækker af Benplader, og Hornklædningen er påa tilsvarende Maade ændret. Inderste Halering er undertiden i hele sin Udstrækning eller kun paa Rygsiden dannet af en enkelt Tværrække af Benplader, der endogsaa midt paa Rygsiden kan være helt afbrudt; paa Halens Under- side kan l1ste Ring være sammensmeltet med 2den; baade 2den og 3dje Ring kunne paa Halens Overside være dannede af en enkelt Tværrække Benplader; Hornpladerne ere i alle disse Tilfælde ændrede paa tilsvarende Maade. O. s. v. Maal af Skind og Skjolde, fra Lagoa Santa og andre Steder, og andre Oplysninger om samme: Lagoa Santa. HERE KE SSRÆEN DSE GS 78: SA Ma KEE ti Hine] Ma FS st 2 Øg (ENO N EN RIG) (ej S (9) SS jun. jun. pull. pull. pull. pull: Pandeskjoldets største Brede...... er 1 PE, h OKSER EH) 40 34 35 32 32 27 31 Rygskjoldets Længde i Midtlinien . 340 300 303 296 293 281 275 253 . 197 175 168 148. 131 Halens Længde omtrent ….…..….…….. 310115 310 152897 7302 1260 202 21 0OR 213 RET 2 ES Længden af 3dje Fingers Klo ......... PÅ US EET ER Pa HESS DT SE STE] IP] ES Para- Ecua- Mellem- guay. dor. Amer. Mexico. em 14. 15. AGREE ES: gg å i jun. In. jun. Pandeskjoldets største Brede ........…. 36 SPA EEN 42 30 Rygskjoldets Længde i Midtlinien..…. 275 236 240 309 230 Halens Længde omtrent............…. BOET O Eee 395 255 Længden af 3dje Fingers Klo......…. 17 US) AK Ske dab 20/2 15 1SE2 ERE SE SE (STRESS ED RE Be (9) (9) SERES, fr ml FØL pull. pull. pull: Tallet af Tværrækker af Benplader i - Skulderskjoldets Midtlinie") ....….. 17 16 16 16 16 16 15 15 15 16 14 14 16 De7heltstrie "Belters: Taler SJ SØE FE RS … 13) 8 EAN VENM 83 BRET 8 NERE Tallet af Tværrækker af Benplader i Lendeskjoldets Midtlinie7). ....... 21 237 20 ODO TY DT TORO 20 ETS ENE E Tallet af Benplader i 4de Belte .... 656 65 59 57 63 56 62 62 60 63 62 62 58 1) Paa Grund af Smaapladernes noget uregelmæssige Stilling kan Tværrækkernes Tal ikke opgives med fuld Sikkerhed. 65 Para- Ecua- Mellem- guay. dor. Amer. — —— mm 110 EP) DSR RE 25 RE PSR GS GERE ES: Lagoa Santa. Mexico. jun. juv. juv. juv. pull. djun. jun. jun. Tallet af Tværrækker af Benplader i Skulderskjoldets Me SEE Re ES Sl se IE He ye (oa SR SEE ES 15 16 16 DeshelArrer Bol ers al ES ad SEES SEE SEES 9 8 8 NES 8 Tallet af Tværrækker af Benplåder i Lendeskjoldets Mr time see SV ME Sar NS SA STEL ES ELAN 204195 207520 PRT bes ke] 16 20 talletrarsBenpladertisAde Belo REN OR 60 62 60 60 60. 56 55 63. 60 1) Øde Belte næsten frit. Maal o.s. v. af Dyr i Spiritus: Prov. Rio Hjem Janeiro. ukjendt. DAEE 2520 27 2 SE 2 ORSON NS 32: ORE ROS ERE e 2 O (es) SERENE pull. pull. pull pull. pull. pull. pull. pull. jun.) Lagoa Santa. Brasil. Venezuela. Pandeskjoldets største Brede ........ 24 24 22 26 27 26 28: 23 35 Rygskjoldets Længde i Midtlinien ... 93 937 GELSE HOST OD EET EG Halensplængde Fess FS. la Ar 93 93 67 133 11079110551337 885 "253 Længden af 3dje Fingers Klo ....…. SURE SS ERR OU SEE 11 10 9 141|» 1) «Specimen originale Gronovii». Prov. Rio Hjem Janeiro. (onen ukjendt. BANDS EEG DT O ST 2930 3732: RENS Tal torn Klas] OK ANRSERGR (or HRK OMEN TO] pull. pull. pull. pull. pull. pull. pull. pull jun. Lagoa Santa. Brasil. Tallet af Tværrækker af Benplader i Skulderskjoldets Mid ins nsSRENSESEEE E FS ER NUS ER ESS ES er URE rs Des helrtrre Beers AE Se res RAE eet 8 878 8 8 8 9 9 9 Tallet af Tværrækker af Benplader i Lendeskjoldets Midi HESS ER RENE SST SE SES dr BORRE 20 EET SER 20 22 0 2 125 Tallet-afiBenplader 1 4de- Bolte SÆR ES 62 59.59 57 "64 634 59 61 Tænder. Tænderne i det blivende Sæt ere oftest 8 øvre og 8 nedre i hver Side: gc8; kun paa to af Hovedskallerne fra Lagoa Santa (33. og 48.) og paa nogle faa andre af de foreliggende (44.—47.) er Tallet et andet: ZZ (hos 38., 48. og 44.), 559 (45.), 77 (46.), == (47.); i alle de Tilfælde, hvor Tallet er 7, ser det ud til, at det er den bageste af de sædvanlige 8, der mangler; hos den, der kun har 6 Tænder i hver Overkjæbe-Side, synes desuden den 2den i hver Side at være udfalden. Den forreste af de øvre sidder langt bag Mellemkjæben; den bageste øvre sidder langt foran Tværlinien gjennem Øjehulens Forrand, et godt Stykke foran Bagranden af Kindbuens forreste Rod. Den forreste nedre sidder meget langt bag Underkjæbens forreste Spids, den bageste nedre et langt Stykke foran Forranden af Pre. coronoideus. De forreste nedre kunne helde ret stærkt fremefter. E Museo Lundii. 3. II, 9 sæ88 66 (Dasypus novemecinctus.) Tænderne ere langt svagere, trænge mindre dybt ind i Kjæberne og ere skilte ved betydelig større Mellemrum. I Størrelse ere de indbyrdes mere ens. De forreste ere forholdsvis stærkt sammentrykte. Ingen Indbugtning findes paa deres Inderside. De uslidte Tænder ere to- spidsede, med en ydre og en indre Spids, skilte ved en Længdefure. — Især de forreste Tænder i Kjæberne vexle ikke lidt i Størrelse og i deres mere eller mindre sammen- trykte Form. Tandskifte findes. Kun den bageste Tand eller maaske undertiden de to bageste Tænder i hver Kjæbeside skiftes ikke; alle de andre af de blivende Tænder have velud- viklede Forgængere, der længe ere-i Brug, og som i alt væsenligt ligne deres Efterfølgere; kun ere Mælketænderne maaske lidt mere sammentrykte, i hvert Fald ved Grunden, og de faa lukket »Rod«, mere eller mindre delt i en forreste og en bageste Gren, en Deling der uddybes ved Paavirkning af den frembrydende Efterfølger, der ætser »Roden«. Foran de veludviklede Mælketænder sidder der (eller kan der sidde) i hver Underkjæbe-Gren en Række, indtil 5, spredt stillede yderst smaa vantrevne Tænder, af hvilke de fleste snart forsvinde uden at bryde gjennem Huden; de ligne nærmest smaa Sandkorn; den bageste af dem, der er den største, kan endnu være at finde hos unge Dyr med slidte Mælketænder; og en lignende lille Tand kan findes i Overkjæben. (Man plejer at regne disse smaa Tænder, og Anlæg til endnu andre, der kunne findes, for Tegn paa, at Stamformerne for Dasypus have haft et Tandsæt med flere Tænder end hos de nulevende Arter, mindende om Cheloniscus. Dette er dog meget tvivlsomt; det er meget muligt, at man ser Dasypus ifærd med at op- løse sit Tandsæt i smaa Vantrivninger. Hos de ældste jordfundne Dasypodider er Tændernes Tal ikke særlig stort.) Hovedskal. Hovedskallen har Præg af, at Tunge og Siben have større Indflydelse, og at Kjæber og Tindingmuskel ere svagere, som hos Xenurus; men Præget er dog i Enkelt- heder blevet et andet end hos Xenurus. Ansigtet er stort, langt, især Snuden lang og spids. Hjernekassen er ikke bred og flad, snarest det modsatte. Panden bred, ret stærkt hvælvet ivejret og ud til Siderne, formet af baade Siben og Sinus mawillaris og S. frontalis; dens mindste Brede mellem Øjehulerne omtrent som Breden mellem Tindinggruberne, snart lidt mindre, snart lidt større. Næseryggen nærmest Panden ret brat skraanende, men forrest mere vandret end hos Euphractus; ligeledes Snudens Siderande bagest ret hurtig løbende mod hinanden, men forrest mere jevnsides løbende. Tandgruberne i Overkjæben mindre dybe. S%nus mawillaris betydelig mere oppustet. Tydelig Sus frontalis findes forrest i Pandebenet. Foramen lacrymale er anseligt. Ikke alene Forsiden af Kindbuens forreste Grund er udhulet af Næsemuskler, men Hulningen fortsætter sig rendeformet tilbage langs det meste af Kimdbuens Yderside, hen under Øjehulens Bagrand. Paa Underranden af Kindbuens forreste Grund findes såa godt som intet Fremspring. Pandens Øjehule-Rand glat afrundet. Tindinggruben lille; Rummet mellem Tindinggruberne bag Øjehulerne bredt; Crista temporalis ganske svag, i det meste af sin Udstrækning vidt skilt fra den tilsvarende påa den modsatte Side, som den dog nærmest Nakkekammen møder; Crista occipitalis be- tydelig svagere; Kindbuen kort, kun lidt udstaaende, men ret stærk; Kindbenet i hele sin Udstrækning ret højt, bagtil sammen med Pre. zygomaticus sqvamæ dannende en anselig, skarpt fremspringende Prc. postorbitalis, hvoraf dog Sqvama danner den mest fremspringende Del; Kindbuens øvre Rand fortil ret glat afrundet, men bagtil skarp; dens nedre Rand skarp, fremstaaende som en buet nedadrettet Kam; dens Yderside med Indtryk af Næse- muskler; Prc. zygomaticus sqvamæ kort, dens øvre Rand skarp, kamformet opstaaende. Underkjæbens Ledflade paa Sqvama meget mindre, især smallere, bagtil begrændset af en tydelig, fremstaaende, men lille, ægte Prec. postglenoideus; af en uægte Prec. postglenoideus findes intet Spor, undtagen i en svagt fremstaaende Liste langs underste Rand af Corpus sqvamæ. Prec. posttympamnicus sqvamæ har næsten overvoxet Pars mastordea og støder næsten til Forranden af Exoccipitale. Aarehullerne i Hjernekassens Væg i Bunden af Tindinggruben ere meget færre og mindre. Foramen inciswum er enten bagtil omsluttet af kun et smalt Stykke af Mellemkjæbebenet eller slet ikke omsluttet af det. Ganen er meget længere, paa Grund af Ansigtets Længde, og bagtil bredere, men Ganebenet naar lidt mindre langt til- bage, ikke helt paa Linie med Foramen ovale; Ganebenets bageste Rand naar i Hoved- skallens Midtlinie længere tilbage end ved Siden. Hamulus pterygoideus er pladeformet ud- bredt i Ganesejlet, dannende Gulv under den bageste Næsegang, kun ved et smalt Mellemrum skilt fra den tilsvarende paa modsatte Side; dens bageste Rand naar ikke helt tilbage paa Linie med Tuba Eustachun. Øjehulens Indervæg er især forneden stærkt udhvælvet af Si- benet, der naar tilbage i Indervæggen af Fissura orbitalis, hvis Ydervæg trænges lidt udad. Trommebenet "er formet som en smal, foroven aaben Ring, Trommehulens Ydervæg ellers ikke forbenet, bortset fra nogle Ben-Flager, der kunne findes inderst i Væggen; Hammer og Ambolt ere derfor frit synlige, dog ikke fuldt saa frit som hos Xenurus, idet en Ben- kam fra Underranden af Prec. posttympanrcus sqvamæ noget dækker over dem. Underkjæben meget svag, meget langstrakt, med meget spinkel Krop, hvis øvre Rand kun ligger lidt lavere end Condylus, og hvis forreste Ende er langt tudformet udtrukken; Tandgruberne ere ikke dybe; Condylus er lille; Prec. coronotdeus er langt svagere, dens Forrand meget stærkt skraanende; Prc. angularis indskrænket til en ganske lille krogformet Udvæxt, uden Muskelkamme. Sømme. Mellemkjæbebenets Søm mod Overkjæbebenet paa Snudens Side skraaner meget stærkt. Næsebenet er smalt og oftest ret langt, dets Yderrand er, mere eller mindre, en lige Linie, løbende væsenlig jevnsides med Inderranden. Taarebenets Ansigts-Del er stor. Kindbenets Søm mod Pre. zygomaticus sqvamæ er nær ved at staa lodret. Hovedskallerne fra Lagoa Santa vexle i en paafaldende Grad i Ansigtets Længde, uafhængig af Alder, som det især er udtrykt i Næsebenets Længdemaal. Næsebenets Yder- 9% 68 (Dasypus novemcinctus.) rand kan være saa godt som en lige Linie, men kan ogsaa vise en tydelig Udbugtning bag Midten; den kan løbe saa godt som jevnsides med Inderranden, men kan ogsaa bagtil nærme sig den. Næsebenenes Søm mod Pandebenene kan være en næsten lige tværgaaende Linie; men Pandebenene kunne ogsaa sende en ret anselig kileformet Spids ind mellem Næsebenene. Mellemkjæbebenenes Side-Dele kunne mødes bag Foramina incisiva paa en kort Strækning af forskjellig Længde eller slet ikke mødes, men være skilte ved et mere eller mindre anseligt Mellemrum. Taarebenets Omrids vexler ikke lidt. Ganebenets Bagrand kan løbe næsten lige paatværs og næsten ikke skyde sig tilbage mellem Vingebenene; men oftest sender den en anselig kileformet Plade tilbage mellem dem. — Ganske lignende Forskjelligheder som mellem Hovedskallerne fra Lagoa Santa findes blandt Hovedskaller fra andre Egne. Lagoa Santa. Nutid. 33. 34. Ue 6. 35. 36. 37. 38. Maal af Tænder og Hovedskal. EEN ERE BEER ES SA rn go ES rod Længden af øvre Tænders Række .…........ 221! 241), 231!» 2312 201I> 19/3 Længden af nedre Tænders Række ......... 251, 241/, 23); 241; 201: — 20 Største Tværmaal af største øvre Tand....... 21/4 21/4 2 2 ike 13/4 Største Tværmaal af største nedre Tand ..... 21|4 21|4 2 2 13/4 1314 Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Mellem- kjæbens forreste Rand i Ganen ........... 88 87 81; 8011; 69 66/2 49/3 38 Fra Forranden af Foramen lacrymale til Næse- benets forreste Rand eee eN 58 56 51 51 421, 42/8 31 23 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til For- randen af F. lacrymale ..….. . ' 41 42 40 40 33/3 31 26!I2 23 Næsebenets Længde san. Frat ALE 35 32 29 261! 241/3 231; 15 11 Næsebenenes samlede Brede paa Midten Ee ls 61|s 613 57/3 5 5 4"|4 Længden af Sømmen mellem Pandebenene ... 44", 43/5 43 37/2 35!/3 33 27 21/2 Ganens Brede mellem de forreste Tænder .... 9 7"|4 (| 7ls 51|» 6 5 4"|» Ganens Brede mellem de bageste Tænder .... 12 1010 1) sa 0 se 9 ni Afstanden mellem Foramina lacrymalia..…...... 32/5 34 30/2 31/5 26! 252 23! 197/+» Bredenkoyer Kind bure 40"! 37!!> 39 30! 30 262 21 Kindbuens Højde under Pre. postorbitalis ..…… 594 6|> BS|4 51|s 51/2 41|» 3"Is 21|» Hjernekassens Brede paa det smalleste Sted . 221/> 23!/> 221! — 22 20 20 19 16 Breden over Prcikmastordev sete een 26, 27 26 25 24 24 19 17 Breden over Nakke-Ledknuderne ........... 24 25 23 22?/s 21/5 22 16/3 14 Underkjæbens Længde fra Bagranden af Led- knuden til forreste Spids ....… . Hz TKe 76 70 70 572 55 4113 31 Underkjæbens Højde under de midterste Tænder 58/4 (JE 62/s (Bl mo 41|» 4 3 1) Alderen er ikke, som hos Euphractus sexcinctus, bestemt nærmest efter Tilstanden af Sømmene mellem Basioccipitale og Exoccipitale og Corpus sphenoideum posterius; det lader til, at disse Sømme hos D. novemcinctus forsvinde senere end hos E. sexeinetus, og at Sømmen mod Exocci- pitale er den, der sidst udviskes, ikke førend i høj Alderdom. Som Middel til Aldersbestemmelse er væsenlig Tændernes Forhold brugt. Som voxne (ad. eller vet.) ere de mærkede, hos hvem de blivende Tænder ere fremme og slidte; som voxne, men yngre (ad. jun.), de, hos hvem de blivende Tænder ere i Brug, men neppe slidte; som unge (juv.) de, der have Mælketænder i slidt Tilstand og de ægte, bageste Tænder ikke eller ikke helt frembrudte; som Unger (pull.) de, hos hvem Mælketænderne ere i Frembrud, ifærd med at gjennembryde Huden eller dækkede af den. Hos 34. og 7. findes i Overkjæben et Par Levninger af »Rødder« af Mælketænder. Hos 35. findes i Overkjæben paa hver Side en yderst lille vantreven Tand foran de veludviklede Mælketænders Række; hos 41. findes en lignende Tand paa hver Side i Underkjæben (i Maalene af Tandraderne ere disse Tænder ikke medregnede, hvorimod Gruberne for de bageste, ægte Tænder ere det). Hos 37. og 38. findes i Underkjæben paa hver Side en Række vantrevne Tænder foran de veludviklede Mælketænder (et Par andre lignende Hovedskaller af Unger fore- ligger). — Paa en ung Hovedskal fra Lagoa Santa, 74'/» Mm. lang (49., ikke opført blandt de maalte), findes i hver Underkjæbe en lille vantreven Tand foran de veludviklede Mælketænder, svarende til ovennævnte øvre, og desuden i højre Underkjæbe en endnu mindre, længere fremme. Paa en anden ung Hovedskal fra Lagoa Santa, 67 Mm. lang (50.), findes ligeledes i hver Under- kjæbe den sædvanlige lille Vantrivning og desuden en tilsvarende i venstre Overkjæbe. Ved Maalene af Tændernes Række maa det huskes, at ikke alle Tandrader indeholde lige mange Tænder (se ovenfor). Santos. Mexico. Hjem ukjendt. bs ERE ERNE NR 47. Maal af Tænder og Hovedskal. ad gunstad” juv:— ads" "vet: Tade Fjuv- vet) … —vet:)) Længden af øvre Tænders Række ...…. 251, 251, 21"; 26!/2 23!!5 22 211! 19 17"|» Længden af nedre Tænders Række . .... 26 27 22 27!|g 24 24 22 18/4 18/2 (162/4) Største Tværmaal af største øvre Tand ........ PA Er ed 22 ds 2 2 12/44 P4 Største Tværmaal af største nedre Tand. 1/4 — 2, 2 2lg Bills 214 2 TES en ENN Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Mel- lemkjæbens forreste Rand i Ganen .......…... 92 69/2 891!, 87 85 vr 75 72 Fra Forranden af Foramen lacrymale til Næsebenets forreste Rand ............ 59 63 44 61 57 541/3 45!/> 46 47"|2 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til Forranden af F. lacrymale ..……....….…. 438 4012 34 40 391/ 401/> 381/> 36 34 Næsebenetsrkængde sis BE 8 see ET. 34 38 22 34!/» 36 302 27 2312 25 Næsebenenes samlede Brede paa Midten . 6/4 7 GYSER GULE GI] SEES] OR 6 51|2 Længden af Sømmen mellem Pandebenene 46 45 36; 48 36/5 451/> 37"; ...... 36!/> Ganens Brede mellem de forreste Tænder. 10 8 6 Ufa EB ME 61|> lg 57|» Ganens Brede mellem de bageste Tænder. 13 12 1042 11 RED 0 eo g Afstanden mellem Foramina lacrymalia .. 35. 35 28/> 34 311/> 30/3 29 2612 241|2 'Bredens:o rer kim dp erne eee 41/3 33 40 38 39 35112 32 32 Kindbuens Højde under Pre. postorbitaks.. 65 7/3. 4 BUS ERR RET 6/2 55 584 Hjernekassens Brede paa det smalleste Sted 231/> 23/3 22 221/, 221! 21?/s 23 21 20 Breden over Prc. mastoidet ...........….. 29; 28"! 25 26!|s 26 25/4 25 22 23 Breden over Nakke-Ledknuderne........ 26 2518 231! 23 25 221, 24 21 22 Underkjæbens Længde fra Bagranden af É $ Ledknuden til forreste Spids .......…. 78 80!» 59 79 75!I, 731! 66 63 60 Underkjæbens Højde under de midterste H EN LEES EN ES Re 6"|2 67/4 51/3 7 6!» i 5 D 51|» 1) Paafaldende smaa ere Hovedskallerne 46. og 47. trods deres høje Alder. Om de skrive sig fra en egen lille Race eller fra Dyr, der have været holdte i Fangenskab, eller om der er anden Forklaring, faar staa hen. Det øvrige Skelet. 2Zden og 3dje Halshvirvel have forholdsvis smal »Krop«, tydelig smallere end paa de følgende Halshvirvler. Torntappen paa Taphvirvelen er mere udvidet tilbage, hen over Buerne af ikke alene 3dje, men ogsaa 4de Halshvirvel, med hvilke den er fast sammenvoxet allerede hos yngre Dyr. Tværtap-Spidserne paa 3dje til 7de Hals- (Dasypus novemecinctus.) hvirvel ere længere end hos Ewphractus, i mindre Grad knoldformede, mere fladtrykte; de forreste af dem ere indbyrdes forbundne i Sømme eller fast sammenvoxede; de bageste have indbyrdes Ledflader, der ere ret smaa; Ledfladerne mellem Spidserne af 6te og 7de Hals- hvirvel ere mindre end hos Euphractus. Paa Bagsiden af Spidsen af Tværtappen af 7de Halshvirvel findes ingen Ledflade for iste Ribben, skjønt dog Tværtappen er, eller kan være, noget paavirket af Ribbenet. Ledfladerne mellem Rødderne af Tværtappene paa bte og 7de Halshvirvel bølgeformet bugtede; de tilsvarende Ledflader mellem 7de Halshvirvel og Iste Ryghvirvel kun svagt buede, næsten flade. 15 Ryghvirvler, eller en enkelt Gang (33.) 16, 10 af dem Brysthvirvler. Ryg- hvirvlernes Kroppe mindre svære, især i Ryggens forreste Del med iøjnefaldende Begyndelse til at indskrænkes til Bueform. Det underste af de to Afsnit, hvori Ryggens Foramima intervertebralia ere delte, er paa liste til Yde Ryghvirvel indesluttet i Hvirvelbuens Grund. Øverste Afsnit af alle Ryggens Foramina intervertebralia viser sig kun som Udsnit i Hvirvel- buerne eller i Bagranden af Prc. accessorius. En tydelig Prc. accessorius, med Ledforbindelse med Roden af Prc. mamullaris paa den følgende Hvirvel, findes først paa 6te Ryghvirvel; Ledforbindelse med Oversiden af Roden af Tværtappen paa den følgende Hvirvel har Pre. accessorius først paa 10de Ryghvirvel; de største Pre. accessorn, paa Lendehvirvlerne, ere forholdsvis langstrakte. Paa de 8 (eller undertiden 9) forreste Ryghvirvler findes Ledflader for baade Capitulum og Tuberculum af Ribbenene; paa øde og 10de er der kun Flade for Capitulum. Paa lste Ryghvirvel er Ledfladen for Capitulum og Tuberculum en ganske flad langstrakt Skaal. Brysthvirvlernes Tværtappe i Spidsen meget mindre udbredte. Pre. mamillares paa de forreste Brysthvirvler meget svagere, afrundet knopformede. De bageste Brysthvirvlers og Lendehvirvlernes Pre. mamullares lange og stærkt rejste ivejret, Mærkerne efter Rygskjoldets Tryk kun ret svage. Torntappene høje, især forholdsvis høje paa de bageste Brysthvirvler og paa Lendehvirvlerne; i Spidsen ere Torntappene paa de bageste Brysthvirvler og paa Lendehvirvlerne udbredte, bærende en Flade, hvorpaa Rygskjoldet hviler. Foruden de to egenlige Bækkenhvirvler ere som oftest de 7 forreste Halehvirvler indesluttede mellem Bækkenbenene, paavirkede af dem og sammenvoxede med dem og ind- byrdes; undertiden ere kun de 6 forreste Halehvirvler optagne i Bækkenet; 7de kan da enten med forreste Del af sin Tværtaps Yderrand røre Sædebenet (33.) eller være helt fri (50.).. Iste Halehvirvel støder til Hoftebenet kun med det forreste yderste Hjørne af sin Tværtap i større eller mindre Udstrækning eller en enkelt Gang (33.) slet ikke; 3dje Hale- hvirvel rører som oftest ikke Sædebenet, men kan røre det med bageste yderste Spids af sin Tværtap (33.) eller med det meste af Tværtappens Yderrand (50.); 4de Halehvirvel støder til Sædebenet med bageste ydre Hjørne af sin Tværtap eller undertiden (33., 50.) med hele Tværtappens Yderrand; dte, 6te og oftest 7de støde til Sædebenet med hele Yder- == randen af Tværtappen; alle 7, eller undertiden kun 6, forreste Halehvirvler støde sammen (el indbyrdes med næsten hele Tværtappenes For- og Bagrande; dog ere Tværtappenes Rande nærmest Hvirvelkroppene indbyrdes skilte i anselig Udstrækning. De sammenstødende Hvirvelkroppe af Bækkenhvirvler og 7 første Halehvirvler danne tilsammen en kun yderst svagt opadhvælvet Bue. Baade paa de to Bækkenhvirvler og paa de 6 forreste Halehvirvler findes anselige, ret høje, skarpe Torntappe, der i Spidsen ere uden eller næsten uden Ud- bredning efter Rygskjoldet; indbyrdes støde Torntappene sammen helt eller næsten helt til deres øverste Rand. Pre. mamullaris paa forreste Bækkenhvirvel lav, knoldformet. 7de Halehvirvel har vel Tværtappen formet som paa de foran siddende Halehvirvler, med hvilke den oftest er sammensmeltet; men dens Bue er formet omtrent som paa de følgende frie Halehvirvler, med Ledtappe og Pre. mamullares, næsten uden Torntap. Halehvirvlernes Tal kan tilfældigvis ikke sees paa Skeletterne fra Lagoa Santa (enten fordi Halespidsen mangler, eller fordi den er indesluttet i Haleskeden); paa et Skelet, hvis Hjemsted er ukjendt (43.), er Halehvirvlernes Tal ialt 28, de frie Hvirvlers Tal 21. De frie Hvirvler bag Bækkenet ere stærkere end hos Euphractus, omtrent de 9 forreste med mere eller mindre sædvanlig Hvirvelform, de følgende vanslægtende mindre hurtig. Kroppene mere langstrakte. Tyværtappene paa de forreste af de frie Hvirvler meget længere, i Retning udefter, men ret smalle, i Retning forfra bagtil, og allerede i kort Afstand fra Bækkenet ere de ret stærkt rettede nedad; i Spidsen bære de meget mere iøjnefaldende Mærker efter Sammenstød med Halens Pandser; Tværtappene paa de 3 forreste ere omtrent ens indbyrdes; paa de 4 følgende aftage de hurtig i Længde, men vinde i Brede; paa de følgende igjen indskrænkes de snart til en ret smal Bræmme langs Hvirvelkroppen, men opløses ikke i noget forreste og bageste Afsnit. Ledtappe findes veludviklede paa de 8, 9 eller 10 forreste af de frie Halehvirvler; dog ere de bageste Ledtappe vantrevne allerede paa Øde eller 10de. Pre. mamillares paa de forreste ere høje, sammentrykte. Torntappe findes derimod slet ikke, undtagen i Form af en næsten umærkelig Længdekam paa Buerne. De nedre Buer ere meget stærkere, især længere, med lang »nedre Torntap« påa de forreste Hvirvler; de to øvre Grene løbe sammen forneden, såa at Aare-Kanalens Bund er smallere end dens Loft. 10 Par Ribben, 5 af dem ægte. Iste Ribben er forholdsvis langt, lige og smalt; ingen Ledflade findes mod Tværtappen af 7de Halshvirvel; Ledfladen mod 1ste Ryghvirvel er næsten jevn, udelt; Ledfladen mod Manubrium er lidt smallere, ganske udelt. De forreste af de følgende Ribben ere forholdsvis lange og kun lidt buede. For alle Ribbenene bag lste, undtagen de to bageste, gjelder det, at Collum er ret lang og smal, og at de have Tuberculum med Ledflade, paa flere af de bageste dog meget lidt fremtrædende; kun om de forreste af dem kan det siges, at de ere egenlig stærkt sammentrykte, og hos flere af de bageste er Bagranden ret glat afrundet; Suleus costalis er kun svagt antydet; langs det meste af Forranden af dem alle findes en skarp, tynd Kam, frembragt ved Forbening i T2 (Dasypus novemeinctus.) Ligamentum intercostale, hvorved de faa Udseende af at være ualmindelig brede, og paa de fleste af Ribbenene faar Ydersiden Udseende af at være udhulet paalangs, i mere eller mindre af sin Udstrækning, idet Kammen dér udspringer nærmest ved Ribbenets Inderside. Ribbensbruskene synes kun delvis at forbene med Alderen. åte Ribbensbrusk, der i Form svarer til 6te hos Euphractus, er mindre stærkt udbredt. Foruden Manubrium og Xiphosternum indeholder Brystbenet kun 3 Led; et van- trevent 4de Led findes dog undertiden (49.). Manubrwm er forholdsvis lille og smalt; kun bagest paa dets Underside findes en Midtkam; de Hjørner, hvortil Nøglebenene ere fæstede, staa kun lidt frem og ere stillede tæt ved hinanden. Skulderbladet er meget smallere, baade Fossa supraspimata og F. infraspinata smallere, kun lidt hvælvet udad, med ret svage Muskelkamme langs For- og Bagrand og med kun svage Mærker efter Udspringet af Triceps. Pre. coracoideus er ret lille, tapformet. Paa Bagranden har Acromion nær sin Grund en betydelig større bagud rettet pladeformet Udvæxt; Spidsen af Acromion er betydelig spinklere og mindre stærkt buet. Nøglebenet er længere, men tyndere og mere buet. Overarmen er meget spinklere, mere langstrakt. Tuberculum majus er mindre bred, og dens øverste Rand er kun lidt opstaaende, mere jevnt afrundet. Tuberculum minus er svag, meget lidt udstaaende. Biceps-Furen er mere aaben. Crista deltoidea er meget mindre, med ret skarp Forside, med nederste yderste Hjørne kun lidt fremstaaende og kun lidt bøjet ud til Siden, med nederste Ende langtfra naaende Knoglens Midte. Crista supimatoria meget svagere, begyndende et godt Stykke nedenfor Knoglens Midte, mindre stærkt ud- bredt til Siden. Condylus internus meget mindre fremstaaende; Benbroen over Foramen supracondyloideum smal. Den nedre Ledflade er forholdsvis smal; i Ledfladen for Spole- benet er Furen dybere. Spolebenet er spinklere, mere langstrakt. Øvre Endes Ledflade mod Albuebenet er en sammenhængende Flade, og i Knoglens Rand findes kun Antydning af en Indbugtning. Kammen langs Knoglens Forside er lidt svagere og har ikke noget særlig fremstaaende Afsnit forneden. Nedre Ledflades Afsnit for Scaphowtdeum er en næsten jevn skaalformet Flade, der kun i ringe Grad er skudt ud paa en Pre. styloideus. Ledfladen for Lunatum er mere smal. Albuebenet er en ret spinkel og langstrakt Knogle, skjønt Pre. anconæus er forholds- vis kort. Hele Knoglen er næsten lige, dens Bagrand danner en næsten lige Linie. Knoglen er vel sammentrykt; men Afstanden mellem For- og Bagrand er meget mindre end hos Euphractus. Ledfladen for Overarmen er ret smal, med kun svagt fremstaaende Siderande. Ledfladen for Hovedet af Spolebenet er udelt, og kun Antydning af Indbugtning findes i Knoglens Rand. Pre. anconæus er meget spinklere, dens Længde kun omtrent en Tredjedel af hele Knoglens Længde, dens Forside smal, nærmest skarprandet, kun med Antydning af 73 Udfladning, dens bageste inderste Hjørne kun ganske lidt heldende indad og kun lidt knold- formet fremstaaende. Kun en svag listeformet afrundet Kam findes langs Yderranden af Knoglens Bagrand, og påa Ydersiden af Knoglens nedre Del findes næsten ingen Kamme. Ledfladen mod Haandroden er kort og bred; Afsnittet for Cuneiforme er en lille afrundet, svagt udbuet Flade; Afsnittet for Pisiforme er ganske lille, udhvælvet. Haandroden er ret smal, vel nærmest som Følge af Svagheden af Iste og dte Finger, og den er lidt fladtrykt. Multangulum majus og M. minus ere indbyrdes frie. Seaphoideum har en næsten jevn, kun ganske svagt bølget Ledflade mod Spolebenet. En Udvæxt med Ledflade mod Capitatum mangler; dog er Knoglens forreste yderste Hjørne skarpt fremspringende. Knoldformet Udvæxt fra forreste inderste Hjørne findes saa godt som ikke. I Knoglens Bagrand findes kun en svag Senefure. Lunatum er ret stærkt fladtrykt. Cuneiforme er meget mindre og stærkt fladtrykt. Ledfladen for Albuebenet er lille, svagt udhulet. Paa Forsiden af forreste inderste nederste Hjørne findes intet knold- formet Fremspring. Dets yderste Hjørne er ikke fremstaaende, rører neppe dte Mellemhaands- ben, men bærer kun en lille Ledflade for en Seneknogle. Ledfladen for Pisiforme er kun smal. Pisiforme er meget mindre, kort, nærmest bladformet, med kun smaa Ledflader mod Albueben og Cunerforme. Multangulum majus støder kun paa en kort Strækning sammen med M. minus og er ikke sammenvoxet med det. Ledfladen mod Iste Mellemhaandsben er bølget. Multangulum minus er mindre, noget fladtrykt. Det har ingen Ledflade hverken mod 3dje Mellemhaandsben eller mod Capitatum. Capitatum er noget fladtrykt. Ved Scaphoideum rører det ikke. Ledfladen mod ådje Mellemhaandsben er afrundet buet. Hamatum er ret stærkt fladtrykt. Det har en stor Ledflade mod 3dje Mellemhaands- ben, men ingen mod dte. Ledfladen for 4de Mellemhaandsben er en flad Grube. Seneknoglen i Haandfladen er meget mindre, nærmest knoldformet, med sammen- hængende, simpelt formet Glideflade. dte Finger er såa godt som forsvunden; der er ofte ikke andet tilbage af den end et lille knoldformet Mellemhaandsben. iste Finger har mindre langstrakte Knogler. I 2den er Iste Led mindre langstrakt. 3dje har noget længere Mellemhaandsben. 4de er betydelig svagere, dens Mellemhaandsben lidt mindre forkortet, men meget spinklere. De største af Mellemhaandsbenene ere korte i Tværmaal forfra bagtil, især ved den øvre Ende. Led- føjningerne mellem de største af Mellemhaandsbenene og de tilsvarende I1ste Fingerled ejen- dommelige, dybt skaarne, Midtkammen paa Mellemhaandsbenenes nedre Ledflade tunge- formet fremstaaende. Ledføjningen mellem 1ste og 2det Led paa samme Fingre ganske usædvanlig, formet som Leddet mellem Mellemhaandsben og iste Fingerled. E Museo Lundii. 3. II. 10 74 (Dasypus novemcinctus.) iste Mellemhaandsben er ret kort. Det har en skraatstillet bølget Ledflade mod Multangulum majus. Ledfladen mod iste Fingerled har en ret dyb Længdefure, i hvis bageste Rand en kegleformet Tap rager frem, svarende til Midtkammen paa den tilsvarende Ledflade af de andre Fingre. Paa 2det Mellemhaandsben dækker Ledfladen for Multangulum minus kun Knoglens øverste Flade og har nærmest Form af en ret skarp Længdefure med ophvælvede Rande. Ledfladen mod den bageste Del af Capitatum er skaalformet udhulet, kun bagest hævet lidt ivejret. Baandfæstet paa Knoglens øverste bageste Hjørne er kun lidt fremstaaende. Ledfladen mod 3dje Mellemfodsben er en endnu mere jevnt udhulet skaalformet Fordybning. Nedre Ledflade er lidt sammentrykt, skjæv, med mere anselige, mere tætstillede, næsten pudeformede Ledruller, skilte ved en smal, dyb Fure, i hvis Bund der bagest findes den stærkt tungeformet fremstaaende Midtkam. 3dje Mellemhaandsben er paafaldende fladtrykt, med kort Tværmaal forfra bagtil. Ledfladen for Capitatum er fortil kun svagt udhulet og har saa godt som ikke nogen tunge- formet Forlængelse bagtil. For Multangulum mimus findes ingen Ledflade. Fladen for Hamatum er i mindre Grad løftet ivejret. Fladen for 2det Mellemhaandsben er endnu mere hvælvet. Fladen for Ade Mellemhaandsben er en noget mindre dyb Grube med mindre stærkt fremspringende Rande, og Ledfladen strækker sig desuden baade ned over Grubens nedre Rand og op over dens øvre. Nedre Ledflade er formet væsenlig som paa 2det Mellemhaandsben, men er meget bredere, ikke sammentrykt og ikke skjæv; Midtkammen fortsætter sig ikke frem paa Knoglens Forside. Ade Mellemhaandsben er saa meget mindre forkortet og saa meget spinklere, at det er betydelig længere end bredt. Foroven er det smallere end forneden og er meget kortere, i Tværmaal forfra bagtil. Ledfladen for Hamatum er ikke løftet ivejret, ligger næsten vandret, svagt hvælvet i hele sin Udstrækning. Ledfladen for 3dje Mellemhaands- ben er en betydelig mindre fremstaaende Knold, og Ledforbindelsen strækker sig desuden baade ovenfor og nedenfor Knolden. Ledfladen for dte Mellemhaandsben er ganske lille, indskrænket til forreste øverste Hjørne af Knoglens Yderside. Nedre Ledflade er meget mere skjævt stillet; dens Form er noget mindre afvigende fra det sædvanlige, idet den indre Ledrulle væsenlig har beholdt sin Form, og kun den ydre for største Delen er for- trængt af en Grube. bte Mellemhaandsben er en ganske lille, simpelt knold- eller pladeformet Knogle uden andre Ledflader end en lille Flade mod 4de Mellemhaandsben. Iste Led af 1ste Finger er meget kortere og sværere, betydelig kortere end Iste Mellemhaandsben; øvre Ledflade er dybere udhulet og skarpere tvedelt og har i Bagranden en ret dyb Grube, der optager den kegleformede Tap paa lste Mellemhaandsben. iste Led af 2den Finger er kort, kun omtrent en Tredjedel af Mellemhaandsbenets (5 Længde, ikke sammentrykt, snarere lidt fladtrykt, især i sin nedre Del; øvre Ledflade er lidt mere skjæv, og Furen for Midtkammen paa Mellemhaandsbenet er dybere; nedre Led- flade er formet paa lignende Maade som nedre Ledflade af Mellemhaandsbenet, med to stærke, pudeformede Ledruller, skilte ved en dyb Fure, i hvis bageste Del findes en tunge- formet fremstaaende Midtkam; men Ledfladen er ikke sammentrykt og kun lidt skjæv. 2det Led er meget kortere, dog betydelig længere end I1ste Led, noget fladtrykt, især ved den nedre Ende; Ledfladens øvre Ende minder meget om øvre Ledflade paa i1ste Led; den har to dybe Furer skilte i det meste af deres Udstrækning af en dyb Midtfure. Kloleddet er væsenlig som Kloen, dog endende spidst; det er næsten paa Længde med 2det Mellemhaandsben. liste Led af Sdje Finger er lidt mindre kort, lidt længere end bredt; det er lavere, med mindre Tværmaal forfra bagtil, især i sin nedre Del lidt fladtrykt; bagest mellem de to Furer for Mellemhaandsbenets Ledruller findes en bred og dyb Fure for Mellemhaands- benets Midtkam; nedre Ledflade har bagest i Furen mellem Ledrullerne, der ere pude- formede, en stærkt fremspringende tungeformet Kam, saa at Knoglens nedre Ende næsten har samme Form som nedre Ende af Mellemhaandsbenet. det Led er lidt mere langstrakt, dog ikke dobbelt saa langt som I1ste Led, noget fladtrykt; paa øvre Ledflade ere Furerne for Ledrullerne paa lste Led i deres største Udstrækning skilte ved en bred og dyb Fure; de to nedre Ledruller endnu mindre fremstaaende. Kloleddet er væsenlig som Kloen, dog endende spidst; det er meget kortere end Mellemhaandsbenet; kun svagt udpræget Længdefure i Spidsens Ryg findes; Furerne for Ledrullerne paa Zdet Fingerled endnu mindre udhulede. lste Led af 4de Finger er noget mindre kort, men betydelig smallere, især forneden, og ikke lidt skjævt; det indre Afsnit af øvre Ledflade har beholdt sin oprindelige Form af Fure; kun det ydre Afsnit er ejendommelig omformet, forrest Grube, bagest halvkugle- formet udhvælvet; nedre Ledflade har omtrent samme Form som paa tilsvarende Knogle i 3dje Finger, men er ret skjæv. 2Zdet Led er længere, spinklere og meré skjævt end hos Euphractus, og øvre Ledflade er formet væsenlig som den tilsvarende i 3dje Finger. Klo- leddet er væsenlig som Kloen; det har kun svagt udpræget Længdefure i Spidsens Ryg. bte Fingers Led mangle helt, eller 1ste Led er tilstede i Form af en lille Knogle som et Sandkorn. Lagoa Santa. Nutid. henrn 330 DE 2 EROS 5 016 Maal af Hvirvler og Forlem. Løse Knogler.!) ad. vet. juv. juv. juv. ad. jun. ØE — Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Ledknuderne ….. 2.000. EET EEN EN 24 22 21|» Breden over Taphvirvelens Ledflader for Ruy ea EET ene 19/2 18/3 17/2 17/3 18"/3 18114 Skulderbladets Højde langs Bagranden ... 68!'/» (ad. jun.) 63 (vet.) 61 (ad. jun.) ............…. c, 42 c.41 55 10% (Dasypus novemcinctus.) Lagoa Santa. Nutid. rer 9087 VU 33. DIED R NT FASE DOG: Maal af Hvirvler og Forlem. Løse Knogler.?”) ad. vet. juv. juv. juv. ad. jun. BT EEN Længden af Skulderbladets Ledskaal ..... 12/9 11 lab TØ rene al: 10/2 Overarmens Længde fra Hoved til nederste Rand; påa" Indersiden seere … 641/s (ad. jun.) 60/2 (vet.) 5712 (ad. jun.) .....…. . 47!ls 45/2 40/2 521/3 Breden af dens! Ledhoved eee 8 8 BL REE SUSAN DET SSRSEREENDER TELE tek) 8 Breden af dens nedre Ledflade.... ...... 13"/> 121» Eee NR I] Fe 5) Pr fo REE hf 12 Dens største Brede foroven........ ere SÆ]S: 131; 14" 25 2 Ser ERNE RER KØN see 14/2 Dens største Brede forneden............. 20/3 20 ED ENE BROT] SES RUTER 1911» Spolebenets største Længde, langs Inder- TAN den er SETE SENSE SE VERS: ES EET eder 29 28?|s 35/3 Breden af dets øvre Ledflade............ UD FSR … FRB SSESAR SETE SS er RS GIN DEE 8 TEE. 8) Albuebenets største Længde, langs Bagranden 68'|» (ad. jun.) 68%/4 (vet.) 2... kunnen 51 48 60/5 Fra Spidsen af Prec. anconæus til Midten af Bagranden af øvre Ledflade ........... 25?|s PA DES TEE SAS KS es or: i HDENSEE ARE an 18/2 17 228|4 Længden af iste Mellemhaandsben, langs Inderran den FEE ESSEN SIE TSK RJ SE EER ESENERR EN ERE SNEEN DEERE ES be GD 62/3 Længden af 2det Mellemhaandsben, langs Yiderranden 7 SE FREREGN EEN 18218: arts Jes E EERERNEEEE RE 1 fa FARER LE EEN SEE Er s 16!» Længden af 3dje Mellemhaandsben, langs Yderr anden ener EEN NE 24 EU FSREE ERROR DE FESTE SEERE er sc lere EAU kf HD NE] LYN GERE RE SER I 20/3 Dets største Brede foroven .............. SEE REE Eee Fe ENE [DSE SNE TERE 62/3 Breden af dets nedre Ledflade........... Er eee ENE en eee ER BEES EA HE Es 52]3 Længden af 4de Mellemhaandsben, langs Inderranden SEERE HÆG ERE EET EerdE Der krne 8 ES ar REE 8|s Længden af te Mellemhaandsben, langs In dem anden ERE ENN LE RE EEN EN REE Soren RENSES. rogn BY] ENDT | ORE NERE SSR 3 1) Knogler af ufuldstændige Skeletter, tildels tvivlsomt sammenhørende. Maal af Hvirvler og Forlem. Escr. 5. Sumid. Tatus. Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Ledknuderne .. 27!» Breden over Taphvirvelens Ledflader for Ringhvirvelen......… BSU RIEKER 191/; Længden af Skulderbladets Ledskaal ................. vrrr0e… 14/3 Breden "af (Overarmensnedre le dia de ennen 127|2 13 Overarmens største Brede forneden .…...........:. se: 1981, 21 Længden af 2det Mellemhaandsben, langs Yderranden .......... SE SE ya ken Re] Es Bækkenbenet mere langstrakt, især Sædebenet længere. Hoftebenet fortil meget mindre bladformet udbredt og dets forreste frie Rand næsten ikke sammentrykt. Sæde- benet bagtil kun lidt bladformet udvidet, Tubher ischir næsten ikke sammentrykt, trekantet. Laarbenet mere langstrakt, spinkelt, mindre fladtrykt, smallere. Trochanter major betydelig højere, men mindre sammentrykt, mere knoldformet. Trochanter minor betydelig mindre og mindre bladformet udbredt. Crista glutæa svagere, dens nedre Rand fortsat i en endnu svagere Kam, der forneden ikke er fremstaaende. Paa Knoglens Inderside oven- for indre nedre Ledknude findes ingen fremstaaende Kam. Nedre Led-Ende ret smal; mi — Furen for Knæskallen smallere og dybere, mere løftet frem for Omgivelserne. Den indre af de nedre Ledruller tydelig smallere end den ydre og sænket dybere nedad. De sammensmeltede Skinneben og Lægben ere en lidt mere langstrakt, lidt mindre svær Knogle. Ledfladen paa Skinnebenet for Laarbenets indre Ledknude er fortil rejst brat ivejret. Crista tibvæ taber sig forneden i en afrundet Kam, der tydelig kan spores til Knoglens nedre Ende. Nedre Led-Ende er noget smallere og lidt længere, forfra bagtil; påa dens Inderside findes kun en enkelt Senefure; Ledfladen for Rullebenet har i Forranden en dyb Indbugtning, der ikke er klædt med Ledbrusk; Furerne for Rullebenet staa næsten ikke skjævt. Lægbenet er foroven bladformet udbredt i større Udstrækning, omtrent i en Tredjedel af Knoglens Længde. Paa dets Inderside findes kun en svag Kam afsat af Ligamentum interosseum. Nedre Ende har en anselig, skaalformet Ledflade for Hælbenet. Knæskallen er mindre flad, dens Forside mere kamformet fremstaaende; den er ogsaa mere langstrakt og forneden endende meget mere spidst. Ledfladen mere skarpt tagformet. Fodroden er smal, i Overensstemmelse med, at de indre og ydre Mellemfodsben ere skudte noget om bag det mellemste. Rullebenets Krop er lidt smallere. Ledrullerne for Skinnebenet staa næsten ikke skjævt; den indre af dem er mere sammentrykt; ingen Indbugtning findes i Bagranden af Ledfladen mod Skinnebenet, men derimod en bred og dyb Indbugtning i Forranden. Led- fladen mod Hælbenets Krop er mindre, dybere udhulet; Ledfladen mod Hælbenets Pre. lateralis er mindre, opfyldende meget mindre af Undersiden af Rullebenets Hals. Rulle- benets Hoved er meget bredere, men ret stærkt sammentrykt, forfra bagtil; Halsen be- tydelig bredere. Hælbenet er meget mere langstrakt, i hele sin Udstrækning sammentrykt. Hæl- Udvæxten meget lang, stærkt sammentrykt, med svagt udhulede Sider, ikke heldende indad. En anselig, hvælvet Ledflade for Lægbenet, vel udpræget, findes paa Hælbenets Krop uden- for Ledfladen for Rullebenet. Ledfladen for Rullebenet paa Hælbenets Krop er ret lille, skarpt hvælvet, Forsiden endogsaa svagt indhulet. Pre. lateralis er meget mindre og bærer en mindre Ledflade for Rullebenet, der dog næsten helt udfylder den. Ledfladen mod Cuboideum er smal, stærkt heldende indefter. Ingen Baand-Udvæxt findes paa Hælbenets forreste yderste Hjørne. Nawviculare har en smallere, men højere opstaaende inderste bageste Del, bærende et meget smallere Afsnit af Ledfladen for Rullebenet. Paa Bagsiden ovenfor Ledfladen for Cuneiforme primum. findes ingen knoldformet Udvæxt, og et Os falewforme mangler. Den kjølformede Udvæxt, der bærer Glidefladen for Seneknoglen i Flexor digitorum profundus, er forlænget i et frit tapformet fremspringende nedre Hjørne. Ledfladen for Cunerforme secundum er mindre, naaende mindre langt tilbage og forrest skudt udad og tilbage. Ledfladen for 78 (Dasypus novemeinctus.) SES Cunerforme tertium er fortil bredere, skudt ind foran Ledfladen for Cuneiforme secundum, men naaende mindre langt tilbage. Cuneiforme primum er lidt mindre stærkt pladeformet sammentrykt, i Omrids smallere, især foroven. Ledfladen for 1ste Mellemfodsben er saddelformet, i Midten ret skarpt for- dybet. Ledfladen mod 2det Mellemfodsben er udhvælvet. Cuneiforme secundum er mindre, især betydelig kortere. Cuneiforme tertium er meget bredere fortil, men lidt mindre højt og betydelig kortere. Ledfladen mod 2det Mellemfodsben mindre. Cuboideum er ret stærkt fladtrykt. Fladerne for 4de og dte Mellemfodsben lidt af- vigende. Glidefladen paa Bagsiden af Tuberositas cuhoidet er større, mere skarpt afsat, med fremspringende Rande. Seneknoglen i Fodens Flexzor digitorum profundus er betydelig stærkere, større end den tilsvarende Knogle i Haanden, mere knoldformet, mere langstrakt. Glidefladen paa dens Overside er skarpere tagformet, og dens ydre Afsnit er ikke meget større end det indre. Tæerne meget mindre ligelig udviklede, mindre oprindelig formede. i1ste Tåaa har Mellemfodsben og i1ste Taaled stærkt forkortede. 2den Tåa er sværere, men kortere, baade Mellemfodsbenet og især I1ste Taaled kortere. 3dje Taa meget stærkere, dens Mellemfods- ben meget stærkere end 2det, dens 1ste Taaled mere forkortet end hos Euphractus. 4de Taa sværere, især Mellemfodsbenet, der er sværere end Zdet. dte Taåaa er lidt mindre stærkt forkortet. De største af Mellemfodsbenene ere kortere i Tværmaal forfra bagtil ved den øvre Ende. Ledføjningerne mellem Mellemfodsbenene og de tilsvarende I1ste Taaled ejen- dommelige, dybt skaarne, Midtkammen paa Mellemfodsbenenes nedre Ledflade tungeformet fremstaaende; Ledføjningen mellem Tæernes iste og 2det Led ganske usædvanlig, formet som Leddet mellem Mellemfodsben og lste Taaled. Tæernes indbyrdes Stillmg lidt af- vigende fra det sædvanlige, 1ste og dte Mellemfodsben, tildels ogsaa 2det, skudte noget bagud. lste Mellemfodsben har en simpelt saddelformet Ledflade for Cunerforme primum, i Midten ret skarpt forhøjet; ingen Ledflade findes mod 2det Mellemfodsben. Nedre Led- flade er ret skjæv, har to, ret stærkt fremspringende pudeformede Ledruller, mellem hvilke der bagest findes en skarpt fremspringende tungeformet Midtkam. 2det Mellemfodsben er foroven betydelig smallere end forneden, foroven sammen- trykt, forneden noget opsvulmet. Ledfladen for Cunerforme secundum er kort forfra bagtil, stærkere buet ivejret, fylder ikke helt Knoglens øvre Flade, idet der bag den findes et stærkt fremstaaende knoldformet Baandfæste. Ledflade for 1ste Mellemfodsben findes ikke. Led- fladen for Cunerforme primum er større, dybt skaalformet udhulet. Ledfladen for 3dje Mellemfodsben er større, langstrakt, ægformet, ret dybt udhulet. Fladen for Cunerforme lerhvum er mindre. Nedre Ledflade er skjæv, væsenlig formet som paa lste Mellemfodsben, kun endnu mere udpræget, med dyb Fure paa Forsiden mellem Ledrullerne. 79 3dje Mellemfodsben er mere fortykket forneden. Ledfladen mod Cunerforme tertium er ret kort forfra bagtil. Fladen for 2det Mellemfodsben er større, langstrakt, ægformet, ret stærkt udhvælvet. Fladen for 4de Mellemfodsben er dybere udhulet. Nedre Ledflade formet omtrent som paa 2det Mellemfodsben, ikke skjæv, betydelig afvigende fra Euphractus. 4de Mellemfodsben er mere fortykket forneden. Ledfladen mod Cuboideum er be- tydelig kortere forfra bagtil, kun lidt imdsnevret bagtil. Fladen for 3dje Mellemfodsben mere udhvælvet. Nedre Ledflade er væsenlig som paa 3dje Mellemfodsben, altsaa betydelig afvigende fra Euphractus, men har den Egenhed, at den bageste Del af den ydre Led- rulle er fortrængt af en Grube, ligesom paa 4de Mellemhaandsben; nedre Ledflade er des- uden ret skjævt stillet. dte Mellemfodsben er saa meget mindre forkortet, at det er omtrent dobbelt saa langt som bredt, og det er kun i ringe Grad sammentrykt, i Tværsnit trindt. Ledfladen mod Cuboideum er næsten plan. Nedre Ledflade er formet omtrent som paa 4de Mellemfodsben. iste Led af 1ste Taa har øvre Ledflade bredere, med to ret dybe Furer for Led- rullerne paa Mellemfodsbenet, bagtil skilte ved en dyb Fure for Midtkammen; nedre Led- flade er bredere end hos Euphractus. i1ste Led af 2den Taa har ligeledes paa øvre Ledflade to dybe Furer, bagtil skilte ved en dyb Midtfure; nedre Ledflade har to stærkt fremtrædende pudeformede Ledruller, mellem hvilke der bagest findes en stærkt fremspringende tunge- formet Midtkam; bagest paa nedre Ledflade findes to smaa Gruber, en paa hver Side af Midtkammen, hvori de fremspringende bageste Hjørner af 2det Taaled passe ind. Paa Iste Led af 3dje Taa ere Ledfladerne formede væsenlig som i 2den Taa. ste Led af 4de Taa har ogsaa lignende Ledflader, kun med den Forskjel, at ydre Del af den øvre Ledflade er ejendommelig omformet: kun forrest Grube, bagest halvkugleformet udhvælvet. iIste Led af dte Taa har lignende Ledflader som iste Led af de. 2det Led af 2den Taa har paa øvre Ledflade to dybe Ledfurer, bagtil skilte ved en dyb Midtfure for Midtkammen paa iste Led; Knoglens to fremstaaende bageste øvre Hjørner gribe ind i Gruber paa liste Taaled; nedre Ledflade har mere fremspringende Led- ruller og er ikke fladtrykt. Ledfladerne paa 2det Led af de andre Tæer ere formede væsenlig paa samme Maade som i 2den Taa. Kloleddenes Form svarer til Kløernes. Ledfurerne for tilgrændsende Taaled ere skarpere end hos Euphractus. Lagoa Santa. Nutid. Naser, ER SER E SER NE: Maal af Baglem. Løse Knogler.”) ad. vet. juv. juv. juv. ad. jun. SEE] Bækkenbenets største Længde see me eee est ae ks SEENDE SD SESSELER (ora (I Ul bg ÅD SES EDE c195 Laarbenets Længde, fra Ledhoved, langs Indersiden 23.57.20 SÆ (ads um) ESPE are SS (ads gun) ERE ESKE SES: 153 stat FYRG Seere 671» Ledhovedets største Tværmaal, formaal re Sr eee 1 1115 TO NERE RE DERE LE AU ERE ER 9|» 80 (Dasypus novemeincetus.) Lagoa Santa. Nutid. Ea SED 8. Maal af Baglem. Løse Knogler.”) ad. vet. juv. juv. juv. ad. jun. Breden over Laarbenets nedre Tiedfla de 5 3 ENS FSR LEENEE 20"|5 191/3 BD RE Er e E 171|; 14/5 18 Underbenets største Længde, nærmest Indersiden ...... c. 73 69 66/3 663 Is veL eres 51 48 44 601/2 Dets største Brede foroven. .... 22 20"|» 2011» PI SAREEN SS RES Er 16"I2 16/2 13» 197/3 Dets største Brede forneden.... 22?/3 21 21 CA ES SS SAN SESE STS eo 19 1618 20 Knæskallens: største: Længde: ro. HS TEE: EEN RE ME EY FG ora En SR Æsel] ek 17 Breden over Rullebenets Ledruller forreste se ERE EDER 13/5 SN 3 3 FIS SDR AED SNE KT NR SRP SERENE ER kl) sa Rs hl 121/; Hælbenets Længde SSL ELSE 33%/4 GARE - SORERErS SEES SE SEE Er. SSR ES MADBE AK SSR BEER 28'|s Længden af 1ste Mellemfodsben, langs Inderranden sr GI] gr rene ES SN GØRES ST PME SIE EEN SE EN SEER EEN seneste Er BEG BOE 61|» Længden af 2det Mellemfodsben, langs Yderranden .…......…. NE SEE EEN SEE ENE e EL EEN GS. 20 Længden af 3dje Mellemfodsben, langs AYdorran dense PT RE RES NET NE Et RE SE LR EDER DRED NEED OD Era EB ISEE 24 Dets-størster Brede foroven ES ENERET eee ETS EASTERN NES SE AES 7 Breden af dets nedre Ledflade . 77/3 EEN EET NE SE SE ERE aL SEEGER ør SU SAGE REESE 6!|> Længden af 4deMellemfodsben, fra øverst yderst til nederst inderst 23 ..…...............…. ENE Es ed Ree ls malten os 20 Længden af bte Mellemfodsben, langs Inderranden . ig ONE ES EEN ES ER DE EET SEE res 9 1) Knogler af & EGER Skeletter, tildels tvivlsomt sammenhørende. Maal af Baglem. Escriv. 5 5. Tatus. Breden over Rullebenets Ledruller forrest .................... Cc. c. 16/9, NETOTE 131/» Hælbenets kæns de r E reN FADE ENE 381|> Længden af 2det Mellemfodsben, langs Yderranden ........... 21?|s Længden af 3dje Mellemfodsben, langs Yderranden ........... 26 Dets-største;-Brede foroven HE ER RE eee 81|> Breden;af dets nedre: Ledflades SA SE FEED ERR ; 8 6... Dasypus punctatus Lund. (Pl. V, VI.) Jordfunden ved Lagoa Santa i følgende Huler: Mellem- Amerika. Lapa do Bahu Nr. 1. 2 Smaaplader af Skulder- eller Lendeskjold. og 2 Smaaplader af Haleskede. Lapa da Cerca Grande. En Smaaplade af Haleskeden, et 2det Led af 2den Finger, et 2det Led af 3dje Finger, et 2det Mellemfodsben, de to sidstnævnte Knogler af unge Dyr. Lapa da Cerca Grande, Rancho. En Del Smaaplader af Rygskjold og Haleskede, Stykke af en Ryghvirvel, nedre Ende af et 2det Mellemhaandsben. Lapa da Escrivania Nr. 1. En Del Smaaplader af Rygskjoldet og en næsten fuld- stændig Haleskede; et ikke helt lille Stykke af Lendeskjoldet er fastsintret paa Haleskedens Overside. 81 Lapa da Escrivania Nr. 5. Adskillige, sikkert sammenhørende Knogler af ét Skelet, et enkelt Mellemfodsben af et andet, og en Del Levninger af et Skjold, der vistnok er af et yngre Dyr end de andre Skelet-Dele. Smaaplader af Rygskjoldet i Mængde, baade af Skulder- og Lendeskjold og af Belterne, og enkelte af Pandeskjoldet; 3 Stykker af Under- kjæber med mest tomme Tandgruber, kun én Tand tilstede; en Ringhvirvel, en Taphvirvel med den følgende Halshvirvel, 2 Ryghvirvler, en Halehvirvel, Stykker af 2 Ribben, et Led af Brystbenet; højre og venstre Overarm, ufuldstændige; begge Spoleben, mangelfulde; begge Albueben, ufuldstændige; et venstre 2det Mellemhaandsben, højre og venstre 3dje Mellem- haandsben, et iste Led af 3dje Finger, et 2det Led af den Finger og 2 af 3dje, 2 Kloled af Fingre, Stykker af begge Laarben, et helt venstre Skinneben med nedre Ende af Læg- ben, begge Rulleben, begge Hælben, et Cuneiforme tertium, et Cuhoideum; 1 højre 2det Mellemfodsben og 2 venstre, i1ste Led af 2den, 3dje og 4de Taa; det Led "af 2den og 3dje, 3 Kloled af Tæer. Lapa da Escrivania Nr. 11. En Seneknogle af Fodens Flexor digitorum profundus. Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1. En Lendehvirvel; et 3dje højre Mellemfodsben, uden nedre Endestykke, og et vistnok dertil hørende løst nedre Endestykke. Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4. En forreste Bækkenhvirvel, en Halehvirvel og 2 nedre Buer, Stykker af 2 Ribben, Midtstykke af en Overarm, øvre Del af et Albueben, et Cunerforme tertrum. Lapa de Periperi Nr. 1. En Smaaplade af Skulder- eller Lendeskjold og en Smaa- plade af Belterne. Lapa da Quebra Chavelha. Smaaplader af Rygskjold i Mængde, de fleste af et voxent Dyr, nogle faa af et ungt, ogsaa nogle faa Smaaplader af et Pandeskjold. Fra samme Hule er vist en stor Del Smaaplader af en Haleskede. Lapa da Serra das Abelhas. En ufuldstændig øvre Halvdel af et Laarben. Lapa dos Tatus. Talrige Levninger af mindst 3 voxne Skeletter og 2 af Unger. Smaaplader af Ryg- og Haleskjolde i stor Mængde; et lille Stykke af en Overkjæbe, uden Tænder; Stykker af 2 højre og 3 venstre Underkjæber af voxne, alle med tomme Tand- gruber, Stykke af en venstre Underkjæbe med Mælketænder og bageste Del af en endnu yngre venstre Underkjæbe; 5 løse Tænder, en Ringhvirvel, en af de bageste Halshvirvler, 4 Ryghvirvler, Stykke af de sammenvoxede Halehvirvler, 15 af de frie Halehvirvler og 3 nedre Buer, et helt forreste Ribben og øvre Ende af et af de mellemste, et Led af Bryst- benet, nedre Ende af et Skulderblad; højre og venstre Overarm, næsten hele, nedre Halvdel af en anden venstre og en ufuldstændig højre af en Unge; højre og venstre Spoleben og øvre Halvdel af et andet højre; et helt højre Albueben og Stykker af 3 venstre; 2 højre, 1 venstre 2det Mellemhaandsben af voxne og 1 venstre af en Unge; 3 højre, 2 venstre 3dje Mellemhaandsben af voxne; iste Led af 2den og 3dje Finger, 2 2det Led af 2den E Museo Lundii. 3. II. 11 (Dasypus punctatus.) Finger og 3 af 3dje, 4 Kloled af Fingre; et næsten helt højre Laarben, nedre Ende af et andet højre, 2 ret fuldstændige venstre Laarben, alt af voxne, og et venstre, uden Ende- stykker, af en Unge; 1 højre, 2 venstre næsten hele Underben, nedre Ende af et venstre Underben og en Del af et højre Lægben; 1 højre, 2 venstre Rulleben af voxne og Stykke af et venstre af en Unge; 3 højre, 2 venstre Hælben; højre og venstre Naviculare, 2 højre Cunerforme tertum, 1 højre Cubordeum, 3 Seneknogler fra Fodens Flexor digitorum profundus, et 1ste højre Mellemfodsben; 3 højre, 3 venstre 2det Mellemfodsben af voxne og et venstre af en Unge; et 3dje højre Mellemfodsben, højre og venstre 4de Mellemfodsben, et dte højre Mellemfodsben; 1 i1ste Led af 1ste Taa, 1 af 2den, 3 af 3dje; 3 det Led af 4de Taa, 12 Kloled af Tæer, en enkelt Seneknogle fra yderste Fingerled i Haand eller Fod. »Forskjellige Huler«, maaske kun de allerede nævnte. Mange Smaaplader af Skjolde, 3 løse Tænder, en Ryghvirvel, en Halehvirvel; et 3dje venstre Mellemhaandsben, ungt, uden nedre Endestykke; højre og venstre 3dje Mellemfodsben. Fra sin nære Slægtning Dasypus novemcinctus afviger D. punctatus i følgende: Ydre. Den har været omtrent dobbelt saa lang. Haand og Fod ere lidt sværere. Af Skjoldet foreligge løse Smaaplader i stor Mængde; men i Sammenhæng haves ikke meget andet end en mindre Flage af Lendeskjoldet foruden en ret fuldstændig Hale- skede. Om Belternes Tal og andre Talforhold kan derfor ikke siges noget; men ellers er det klart nok, at Skjoldet kun i Smaating afviger fra D. novemeincetus. Nogle faa Smaaplader af Pandeskjoldet fra Lapa da Escrivania Nr. 5 og da Quebra Chavelha ere neppe til at skjelne fra tilsvarende hos D. novemcinetus undtagen ved deres Størrelse. Mange af Smaapladerne i Ryggens Midte i Skulder- og Lendeskjold have Midtfelt og Randfelter afgrændsede ved lidt skarpere Furer; men paa mange andre ere Furerne næsten udviskede, saa at Randfelterne indbyrdes ikke ere klart skilte og kun ved en tæt Kreds af Haargruber ere skilte fra Midtfeltet. Jevnlig, vistnok oftere end hos D. novem- cinctus, naar Midtfeltet ikke ud til Benpladernes Bagrand. Oftest ere Felterne lidt mere pudeformet opstaaende. Haargruberne i Pladernes, eller rettere Midtfelternes, Bagrand ere talrigere og større, oftest 4—5, sjelden færre; flere og større Haargruber findes i Furen mellem Midtfelt og Randfelter, oftest 5—7 eller flere paa hver Side, sjelden færre; nogle faa Haargruber kunne ogsaa jevnlig findes i Furerne mellem de forreste Randfelter, hvad kun sjeldnere sees hos D. novemewnclus. Aare-Porerne paa Midtfeltet vise endnu mindre Til- bøjelighed til at ordne sig i Længderækker. — Der foreligger, fra flere Huler, nogle Smaa- plader, sikkert fra Lendeskjoldet, der ere meget tykkere end sædvanlig, men ellers ikke af- vigende; de ere vist paavirkede af Bækkenets Tilheftning; noget lignende synes ikke at findes hos D. novemcinctus. Benpladerne i Belterne ere vist gjennemgaaende lidt mindre langstrakte og smalle; der er i Pladernes Brede stor Vexlen, tilsyneladende ganske vilkaarlig, endogsaa mellem 83 Pladerne i samme Belte, vist hos alle Slægtens Arter. Midtfeltet er vist oftest formet som en ligebenet Trekant med afskaaren Top, men ogsaa jevnlig ender det spidst fortil; For- holdet er lunefuldt vexlende som hos D. novemcinctus, indenfor samme Skjold. Furerne, der skille Midtfeltet fra Randfelterne, ere oftest lidt dybere, men kunne være næsten ud- viskede. Randfelterne ere snarest endnu smallere. Haargruberne i Pladernes Bagrand ere flere, fra 5—7, større, tættere stillede. Haargruberne i Furerne mellem Midtfelt og Rand- felter ere flere, fra 4—10 paa hver Side, og meget større. Aare-Porerne paa Midtfeltet staa mere uordnet, ikke i Længderækker. En af de længste Belte-Plader, fra Skjoldets Side, fra Lapa dos Tatus, er 53 Millim. lang og 13 bred forrest; de tilsvarende Maal hos en stor D. novemeincetus ere 30 og 6. At dømme efter Haleskeden fra Lapa da Escrivania Nr. 1 er Halen mindre hurtig afsmalnende end hos D. novemeinctus; i 8de Halerings Bagrand tælles saaledes 16 Smaa- plader, medens der hos D. novemcinctus kun findes 12—14. Samme Haleskede viser Længde- kjølen paa Smaapladerne tydeligere, end den plejer at være hos D. novemcinclus, tydelig baade paa Halens Over- og Underside; men løse Smaaplader af flere andre Haåleskeder vise ikke noget paafaldende i denne Henseende. I Talrigheden af Haargruberne synes Hale- skedens Smaaplader ikke at afvige fra D. novemcinctus. — Fra Lapa dos Tatus haves nogle faa Smaaplader, der vist ere af Haleskedens inderste Ringe, og som udmærke sig ved ejen- dommelig store, tætstillede Haar- eller Kirtelgruber. Artens Egenheder i Rygskjoldet ere allerede klart fremtrædende hos ganske unge Dyr. Hvis Haarklædningen har svaret til, hvad Skjoldets Haargruber synes at vise, har den været meget stærkere og tættere end hos D. novemeinctus. Paa Skulder- og Lendeskjold har der da ikke staaet enkelte spredte korte fine Børster, men paa hver Benplade har der staaet en tæt Krands af stærke Haar; og paa Belterne har der ikke alene været flere og stærkere Haar i Bagranden af hver Benplade, men desuden to Længderader af tætstillede Børster. Tænder. Der foreligger 5 løse Tænder af voxne Dyr fra Lapa dos Tatus og 3 fra en unævnt Hule, alle af Lund henførte til denne Art, hvad sikkert er rigtigt; desuden haves en forreste nedre Tand i en Stump af en Underkjæbe fra Lapa da Escrivania Nr, 5 og en Række af 6 Mælketænder i en Underkjæbe fra Lapa dos Tatus. Om Tændernes Tal kan intet oplyses andet end, at der i den unge Underkjæbe fra Lapa dos Tatus findes 9 Tandgruber, af hvilke vist alle undtagen den bageste have indeholdt (eller indeholde) Mælketænder. Kun i Tændernes Størrelse, ikke i deres Form, synes der at kunne paapeges Afvigelse fra D. novemcinctus; vel ere de tomme Tandgruber hos de voxne Dyr vistnok gjennemgaaende lidt bredere forholdsvis; men i selve Tændernes Form kan der neppe spores nogen tilsvarende Forskjel. En af de største af de løse Tænder fra Lapa dos. Tatus har største Tværmaal 4 Millim., en af de største Mælketænder 3/4. Længden af Tændernes Række i Underkjæben med Mælketænder er 41/2. Il Es 84 (Dasypus punctatus.) Hovedskal. Af Hovedskallen foreligger kun et lille Stykke af en Overkjæbe og større og mindre Brudstykker af flere Underkjæber. Alt synes i Form at stemme med D. movemcinctus; dog er Underranden af Pre. angularis mindre skarp, fortil lidt fladtrykt. Underkjæbens Højde under de midterste Tænder er paa to Kjæber af voxne Dyr fra Lapa dos Tatus 11/2 og 11 Millim., paa en Kjæbe med Mælketænder fra samme Hule 95/4. Afstanden fra Bagranden af Underkjæbens Condylus til Forranden af F. mandibulare er paa en Kjæbe af et voxent Dyr, fra Lapa da Escrivania Nr. 5, 34 Millim.; hos en voxen D. novemeinctus (33.) er samme Maal 20!/2. Det øvrige Skelet. Den forreste af Bækkenhvirvlerne (kun én foreligger, fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4) har stærkt fremtrædende, tapformet opstaaende Pre. mamillaris; hos D. novemcinctus er den lav knoldformet. Overarmens Crista supinatoria er betydelig længere, begyndende et Stykke ovenfor Knoglens Midte og foroven fortsættende sig i en ret skarp Kam, der strækker sig op mod Ledhovedet. Albuebenets Pre. anconæus er forholdsvis længere. 2det og 3dje Mellemhaandsben (de eneste foreliggende) ere begge lidt sværere, og begge have den øvre Ledflade lidt mere langstrakt forfra bagtil. Fingerleddene ere gjennemgaaende sværere, især bredere, Maal af Hvirvler og Forlem. Escr./5. Tatus: SEE Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Ledknuderne.. 36 37 Breden over Taphvirvelens Ledflade for Ringhvirvelen....... 301/5 Længden af Skulderbladets Ledskaal ss SS ES ESS SEEREN 20 Overarmens Længde fra Hoved til nederste Rand, paa Indersiden ....…. 94 Breden. af dens Ledhoved ss eee Ane 13 Breden af dens nedre Ledflade ..…........-....- ME Ear rr 221/; 221[2 Densfstørste Brede Tor oven SEE EGER 24 DensstørsterBrede=forne done ss ERE BESES 35 35/2 Spolebenets største Længde, langs Inderranden ...…... Seer TYGE TT 65 Breden "al "detsføyvre Ledfla dere Se NER RERENSE 16 16/3 = Albuebenets største Længde, langs Bagranden -............. ......- 109 Fra Spidsen af Prec. anconæus til Midten af Bagranden af øyres le dfdade ss SSR SE SE SNEEN RENSES SKE. åd Længden af 2det Mellemhaandsben, langs Yderranden ....... 27 28 Længden af 3dje Mellemhaandsben, langs Yderranden ....... 32 321/, 33 Dets største” Brede" foroven IE Eee er Re 11/2 12/3 121/, 12/2 (jun.) 11/5 (juv.) Breden af dets nedre Ledflade................:. SR re E 10/2 10 10/2 Underbenet er lidt mindre langstrakt, og Rummet mellem Skinneben og Lægben er bredere. Crista tibiæ er mægtigere, dens Forrand mere buet fremad, og nåaende læn- gere nedad. Cuneiforme tertium er mere forlænget bagtil. set "RED gns SR 85 Paa et Cubotdeum fra Lapa da Escrivania Nr. 5 findes en Ledflade for Cuneiforme lertium, som sædvanlig hos Dasypus og Euphractus; paa et Cuboideum fra Lapa dos Tatus mangler derimod denne Ledflade. Alle Mellemfodsben ere kortere og sværere, især bredere i deres nedre Del. 2det og 3dje have øvre Ende lidt mere langstrakt forfra bagtil. Den ydre Del af Ledfladen paa nedre Ende af 4de Mellemfodsben er mindre dybt udhulet. Taaleddene ere gjennemgaaende mere svære, kortere og bredere. I de mange andre foreliggende Knogler af Skelettet er det neppe muligt at opdage anden Forskjel fra D. novemeinctus end den betydeligere Størrelse og dermed følgende lidt stærkere Udvikling af Muskelkamme, Senefæster og lignende. Maal af Baglem. Eser. 5. Tatus. Laarbenets Længde, fra Ledhoved, langs Indersiden ................ .…. 140 c. 142 Ledhovedets største Tværmaal, forfra bagtil .................. ...... elg 21 BrademkoversLaarbenetsnedre bedlade RA sn SNE SEE REESE 37 3. Underbenets største Længde, nærmest Indersiden ........... c. 107 (jun.) 108 (104) 115 (108)") BDetsistørster Brede TOrOV OT ES SE TEE Se ES Sa hr rs 39 40 39 DetsstørsterBre destorne dene EN rs ER SR 40 41 41 Breden over Rullebenets Ledruller forrest .................. 221|5 221|g 23'|2 Hælen ets ene de SEE NR ES EN ere eu eee Te Eve LE 55 52 54 Længden af i1ste Mellemfodsben, langs Inderranden .................... 91|» Længden af 2det Mellemfodsben, langs Yderranden....... .. 291[2 30 291/» 29 301/» Længden af 3dje Mellemfodsben, langs Yderranden..................... 35 Hotsistørster Bre de fOrO Ven SEN EEN EN SS es EUS JE ars 13 Bredental dets nedre le da de SEER EEN Ses DE 13 Længden af 4de Mellemfodsben, fra øverst yderst til nederst REE Net 30 281|» 31"|> Længden af dte Mellemfodsben, langs Inderranden...................... 14"|2 1) Det største af de to opgivne Maal for Underbenets Længde gjelder fra øverste Spids til nederste bageste Spids, det mindste gjelder til nederste forreste Spids, ligesom det Maal, der er opgivet for de nulevende Beltedyr. 7. Dusypus sulcatus Lund. (Pl. V, VIL) Jordfunden ved Lagoa Santa i følgende Huler: Lapa do Bahu Nr. 1. Adskillige Smaaplader af Skulder- eller Lendeskjold, sikkert af denne Årt. Lapa do Bahu Nr. 2. En Smaaplade af Haleskeden. Lapa da Escrivania Nr. 5. En Del Levninger af mindst ét gammelt og ét ungt Dyr. Mange løse Smaaplader af Ryg- og Haleskjold af gammel og ung, foruden et Par smaa sammenhængende Stykker af Skulder- eller Lendeskjold af gammel; Midtstykke af en venstre Underkjæbe uden Tænder, ung; 2 Ryghvirvler, 2 Halehvirvler og en nedre Bue, øvre Ende af et Ribben, et Led af Brystbenet, et højre Spoleben uden nedre Endestykke, 86 (Dasypus sulcatus.) et venstre 3dje Mellemhaandsben uden nedre Endestykke; et venstre Laarben, gammelt, uden nedre Ende og ellers mangelfuldt, Midtstykke af et højre Laarben, ungt; et højre Skinneben, mangelfuldt, og øvre Ende af et venstre, begge gamle; et Cunerforme tertrum, et venstre 2det Mellemfodsben, nedre Endestykke af et venstre 4de Mellemfodsben, 2 2det Led af 4de Tåaa, 4 Kloled af Tæer. Lapa da Escrivania Nr. 7. Midtstykke af et Laarben. Lapa da Escrivania Nr. 11. Nogle faa Smaaplader af Skulder- eller Lendeskjold, af Belter og af Haleskede; 2 Ryghvirvler. Lapa da Lagoa do Sumidouro. En Del Smaaplader af Skulder- eller Lendeskjold, Belter og Haleskede; Midtstykke af et Laarben, en Knæskal, et venstre Naviculare, et højre 4de Mellemfodsben. Lapa dos Tatus. Levninger af mindst 2 Skeletter, et ældre og et yngre. Smaa- plader af Ryg- og Haleskjold i Mængde, bageste Del af en Underkjæbe, en Taphvirvel, en højre Overarm uden øvre Endestykke og nedre Halvdel af en tilsvarende venstre, øvre Ende af et Albueben, Stykke af venstre Sædeben, et Laarben uden Endestykker, en Knæ- skal, et 2det Led af 3dje Taa, 5 Kloled af Tæer. »Forskjellige Huler«. En Del Smaaplader af Rygskjold og Haleskede, et 4de Mel- lemfodsben uden nedre Endestykke. Fra sim nære Slægtning Dasypus novemcinctus afviger D. sulcatus i følgende: Ydre. Den har været omtrent 3 Gange saa lang. Haand og Fod ere sværere, Af Skjoldet foreligge mange løse Smaaplader; men i Sammenhæng haves kun et Par mindre Flager af Skulder- eller Lendeskjoldet. I alt væsenligt maa Skjoldet have været som hos D. novemcinctus. Af Pandeskjoldet haves intet sikkert bestemt. Smaapladerne i Skulder- og Lendeskjold, i Ryggens Midte, have Midtfelt og Rand- felter afgrændsede ved mest endnu skarpere Furer. Jevnlig naar Midtfeltet ikke helt ud til Benpladernes Bagrand. Felterne ere oftest betydelig mere pudeformet opstaaende. De oprindelige Haargruber i Pladernes Bagrand ere enten helt forsvundne eller kun tilstede som flere eller færre ganske fine Porer. Derimod findes forrest i Furen mellem Midt- og Randfelter 1 eller 2 store Haargruber paa hver Side, undertiden ogsaa en enkelt forrest i Midtlinien; andre Haargruber kunne ogsaa findes i Furen, men kun som fine Porer, kun sjelden enkelte veludviklede. Aare-Porerne paa Midtfeltet vise snarest større Tilbøjelighed til at ordne sig i Længderækker. — Nogle faa Smaaplader, sikkert af Lendeskjoldet, fra Lapa da Escrivania Nr. 5, da Lagoa do Sumidouro og dos Tatus, ere meget tykkere end sædvanlig, vistnok paavirkede af Bækkenets Tilheftning. De Smaaplader af Skulder- eller Lendeskjold, der foreligge fra Lapa do Bahu Nr. 1, afvige tildels ret paafaldende ved, at Midtfeltet ogsaa bagtil er omsluttet af anselige Rand- 87 felter; men Overgangsformer til det sædvanlige findes. Enkelte af disse Plader ere af den ualmindelig tykke Form, som ovenfor er nævnet. Benpladerne i Belterne ere gjennemgaaende kortere og bredere. Furerne, der skille Midtfeltet fra Randfelterne, ere dybere og noget foran Midten ret stærkt indbuede, saa at Midtfeltet faar Form næsten som en Flaske i Omrids; »Flaskens« Hals er oftest forrest af- skaaren paatværs. Felterne ere gjennemgaaende mere pudeformet opstaaende. Håaargruberne i Pladernes Bagrand ere færre, i hvert Fald som veludviklede, 1 eller 2; nogle ganske fine vanslægtede Haargruber findes maaske desuden. 1—5 anselige Haargruber findes paa hver Side i Furerne mellem Midtfelt og Randfelter, nogle ganske fine maaske desuden. Fra Aare-Porerne udgaa oftest mere iøjnefaldende grenede Indtryk. En af de længste Belteplader, fra Skjoldets Side, fra Lapa dos Tatus, er 52!/> Millim. lang og 13 bred, en af bredeste, fra Skjoldets Midte og vist fra et af de bageste Belter, er 40 lang og 17/2 bred forrest; en af de længste Belte-Plader fra Lapa da Escrivania Nr. 5 er omtrent 60 lang og 15 bred. Smaapladerne i Haleskeden stemme godt med D. novemcinctus; de afvige ved, at Furerne, der skille Midtfelt fra Randfelter (i forreste Tværrække af Smaaplader i Halens inderste Ringe), ere dybere, oftest mindre lige, mere buede indad, og at de Furer, der udgaa fra Aare-Porerne, ere talrigere og dybere. Kjølformet Længdekam paa Smaapladerne mangler eller er kun svagt antydet. Artens Egenheder i Pandseret ere udprægede allerede hos unge Dyr. Hvis Haarklædningen har været, som Haargruberne synes at vise, har Skjoldet været klædt med færre, men vistnok længere og stivere Børster end hos D. novemcinctus. Tænder. Til Oplysning om Tænderne haves ikke andet end et lille Stykke af Underkjæben af et ungt Dyr med 4 tomme Tandgruber og Dele af tilgrændsende Gruber, fra Lapa da Escrivania Nr. 5. At slutte efter Grubernes langstrakte Form have de inde- holdt Mælketænder. Største Tværmaal, paalangs, af en af de største Gruber i dette Kjæbe- stykke er 5/2 Millim.; tilsvarende Maal hos D. punctatus er 4"/4. Hovedskal. Af Hovedskallen haves kun det ovennævnte Midtstykke af en Under- kjæbe af et ungt Dyr, fra Lapa da Escrivania Nr. 5, og den bageste Del af en Underkjæbe, ogsaa ung, fra Lapa dos Tatus. Underkjæbens Pre. angularis er meget mindre frit frem- staaende end hos D. novemcinctus, og den Indbugtning, der skiller dens bageste Spids fra Condylus, er meget mindre, næsten umærkelig. Afstanden fra Bagranden af Condylus: til Forranden af F. mandibulare er 42 Millim. Det øvrige Skelet. Overarmen (kun kjendt ufuldstændig og i ung Tilstand) har lidt mere udstaaende Crista supinatoria. Albuebenet (kun kjendt som ungt og ufuldstændigt) har kortere Pre. anconæus, hvis Bagrand er mindre lige, mere buet tilbage. 3dje Mellemhaandsben (det eneste foreliggende) er sværere, og øvre Ledflade er lidt mere langstrakt forfra bagtil. 88 (Dasypus sulcatus.) Underbenet synes, i Modsætning til Forholdet hos D. punctatus, at være lige saa langstrakt som hos D. novemcinctus. Cuneiforme tertium er lidt mere forlænget bagtil. 2det og 4de Mellemfodsben (de eneste foreliggende) ere forholdsvis kortere og sværere. 2det har øvre Ende mere forlænget tilbage. 4de har ydre Del af nedre Ledflade mindre dybt udhulet. Kloleddene, vist baade af Haand og Fod, synes at være mere svære, men ogsaa mere buede. Det gjelder i paafaldende Grad et Kloled, fra Lapa dos Tatus, der neppe kan være andet end Kloleddet af 3dje Taa. De andre foreliggende Knogler af Skelettet stemme godt med D. novemeinctus trods deres Størrelse. Maal af Skelettet. Escr. 5. Sumid. Tatus. Breden over: Taphvirvelens: ledflader for Rin shvir den 39 (jun.) Breden ;al.Overarmens nedre Ledflade tir EET SEERE EEN ERE SR ERE 30 (jun.) Største Brede af 3dje Mellemhaandsben foroven ...….................... 18 (jun.) Største Tværmaal af Laarbenets Ledhoved, forfra bagtil ............….. 321/» (ad.) Underbenets største Længde, nærmest Indersiden .......…........ ....... 174 (ad.) Detsistørste Brede foroven EET I ERE SE SELE BES EE DE Rs EJERE EREESN 60 Længden af 2det Mellemfodsben, langs Yderranden .................….. 33 Længden af 4de Mellemfodsben, fra øverst yderst til nederst inderst .........:..… 421/5 (ad.) 8.. Chlamydotherium majus Lund. (Pl. VIII—XV.) Jordfunden ved Lagoa Santa i følgende Huler: Lapa do Bahu Nr. 1. Talrige Levninger af mindst 4 voxne Skeletter. Et større sammenhængende Stykke af et Skulderskjold og løse Smaaplader af alle Skjoldets Dele i Mængde, mindst omkring 700; store Brudstykker af en Hovedskal med begge Underkjæbe- Grene, en næsten hel venstre Underkjæbe-Gren af en anden Hovedskal og et lille Stykke af endnu en venstre Underkjæbe; 21 løse Tænder, tildels mangelfulde; en Ringhvirvel, en Taphvirvel med 3dje og 4de Halshvirvel tilvoxede, en 6te Halshvirvel, større Brudstykker af 3 Sæt af sammenvoxede forreste Ryghvirvler; 6 andre Ryghvirvler, mest mangelfulde; Dele af mindst 2 Sæt Bækkenhvirvler med forreste Halehvirvler, 8 frie Halehvirvler, 7 nedre Buer, Dele af 5 Ribben, 3 Led af Brystbenet, et større Stykke af et Skulderblad; 2 højre, 2 venstre Overarme, tildels mangelfulde; højre og venstre Spoleben, Dele af mindst 1 højre og 3 venstre Albueben, et højre Scaphoideum; 1 højre, 2 venstre Lunatum; 1 venstre Cunerforme, 2 venstre Pisiforme, 3 venstre Multangulum majus; 1 højre, 2 venstre Multan- gulum minus; 2 højre, 2 venstre Capitatum; 2 højre, 4 venstre Hamatum; 1 højre, 4 venstre Ilste Mellemhaandsben; 3 højre, 1 venstre 2det Mellemhaandsben, et af dem mangelfuldt; 3 højre 3dje, 3 venstre 4de Mellemhaandsben; af 1ste Finger: et iste venstre Led, 1 højre, 1 venstre Kloled; af 2den Finger: 2 højre, 1 venstre 1ste Led, 1 højre, 2 venstre det Led, 89 1 højre, 2 venstre Kloled; af 3dje Finger: 1 højre, 2 venstre i1ste Led, 3 højre, 2 venstre 2det Led; af 4de Finger: 1 højre, 1 venstre I1ste Led, 1 højre, 3 venstre 2det Led, 2 højre, 2 venstre Kloled; af dte Finger: 2 højre Kloled; 3 Seneknogler fra Haandens Flexor digi- torum profundus og adskillige Seneknogler fra Leddene mellem Mellemhaandsben og Iste Fingerled og mellem 2det Fingerled og Kloled; flere Brudstykker af højre og venstre Bækkenben; 2 venstre Laarben, noget ufuldstændige; 3 højre, 2 venstre Knæskaller; 2 højre, 1 venstre Rulleben; 2 højre, 1 venstre Hælben, kun et af dem helt; 2 højre Naviculare; 1 højre, 2 venstre Cuneiforme primum; 1 venstre Cunertforme secundum, 1 højre Cuneiforme tertium; 1 højre, 3 venstre Cuboideum; 3 højre 2det Mellemfodsben; 1 højre, 2 venstre 3dje Mellemfodsben; 3 højre 4de Mellemfodsben, 1 højre dte Mellemfodsben; af iste Taa: 1 højre, 3 venstre Iste Led, 3 højre, 2 venstre Kloled; af 2den Taa: 1 højre, 1 venstre 1ste Led, 1 højre, 1 venstre 2det Led; af 3dje Taa: 2 højre lste Led, 1 højre 2det Led, 2 højre, 1 venstre Kloled; af 4de Taa: 2 venstre I1ste Led, 1 venstre det Led, 2 højre, 2 venstre Kloled; af dte Taa: i højre i1ste Led, 1 højre 2det Led, 1 højre Kloled; 3 Seneknogler fra Fodens Flexor digitorum profundus og flere af Tæernes Seneknogler. Lapa da Escrivania Nr. 1. Nogle Levninger af mindst 2 voxne Skeletter. 3 løse Tænder, en Ryghvirvel, en Halehvirvel, nedre Del af 1 højre Skulderblad, Stykker af nedre Ender af 1 højre og 2 venstre Overarme, et højre Spoleben, øverste Ende af venstre Albue- ben, et venstre Pisiforme, 2 højre 3dje Mellemhaandsben, et højre 4de Mellemhaandsben, et 2det Led og et Kloled af 2den venstre Finger, et Zdet Led af 3dje højre Finger, et Kloled af 4de højre Finger, en Seneknogle af Haandens Flexor digitorum profundus, et højre Rulleben, et højre Hælben, et højre Naviculare, 2 højre 3dje og 1. højre 4de Mellemfodsben, et Ilste Led og et Kloled af 1ste venstre Taa, et I1ste Led af 3dje højre Taa. Fra samme Hule er saa godt som sikkert en -større Mængde Smaaplader af Skjoldet. Lapa da Escrivania Nr. 11. Talrige Levninger af to voxne Skeletter, et større og et mindre. Smaaplader af Skjoldet i stor Mængde, mindst omkring 1400; mange større Brudstykker af 2 Hovedskaller, med Underkjæber; en Del løse Tænder, en Ring- hvirvel, en Taphvirvel med de følgende 3 Halshvirvler tilvoxede, en 7de Halshvirvel fri og en anden tilvoxet til Ilste Ryghvirvel; to Sæt sammenvoxede forreste Ryghvirvler, det ene bestaaende af de tre forreste Hvirvler, det andet af de to forreste (med 7de Halshvirvel); 11 af de andre Ryghvirvler, tildels kun Brudstykker; et- Sæt Bækkenhvirvler, mangelfuldt; 32 Halehvirvler, tildels mangelfulde, 22 af dem vist sammenhørende; 11 nedre Buer, Stykker af mindst 22 Ribben og 16 Brystribben, nedre Ender af 2 højre Skulderblade og 1 venstre; 2 højre, 2 venstre Overarme; 2 højre, 1 venstre Spoleben; 2 højre, 2 venstre Albueben; højre og venstre Scaphotdeum; 2 højre, 1 venstre Lunatum; højre og venstre Cunerforme og Pisiforme, højre Hamatum, højre og venstre 2det Mellemhaandsben, højre og venstre 3dje Mellemhaandsben; 2 højre, 1 venstre 4de Mellemhaandsben; af Iste Finger: 1 højre, 2 venstre E Museo Lundii. 3. II. 12 (Chlamydotherium majus.) Kloled; af 2den Finger: højre og venstre 1ste Led, 2 højre, 1 venstre 2det Led, 2 højre, 2 venstre Kloled; af 3dje Finger: højre og venstre 1ste Led, 2 højre og 1 venstre 2det Led; af 4de Finger: 2 højre 1ste Led, 1 højre, 1 venstre 2det Led, 3 højre, 2 venstre Kloled (et højre og et venstre af disse dog maaske urigtig opgivne at være fra denne Hule, maaske, efter Udseende, fra Lapa do Bahu); af dte Finger: 1 højre 2det Led, 1 højre Klo- led; 2 højre, 2 venstre Seneknogler fra Haandens Flezor digitorum profundus; adskillige af Fingrenes Seneknogler, flere større Stykker af højre og venstre Bækkenben; 2 højre, 2 venstre Laarben, de to af dem ret hele; 1 højre og 1 venstre Underben, ret fuldstændige, og 2 Brudstykker af et højre; 2 højre Knæskaller og 1 venstre; 2 højre, 2 venstre Rulleben; 1 højre, 1 venstre Hælben; 1 højre, 1 venstre Naviculare; 1 højre, 1 venstre Cunerforme primum; 1 højre, 2 venstre Cunerforme secundum; 2 højre, 1 venstre Cunerforme tertium; 2 højre, 2 venstre Cuboideum; 1 højre, 1 venstre I1ste Mellemfodsben; 2 højre, 1 venstre 2det Mellemfodsben; 2 højre, 1 venstre 3dje Mellemfodsben; 2 højre, 2 venstre 4de Mellem- fodsben; 2 højre dte Mellemfodsben; af I1ste Taa: 2 højre, 2 venstre iste Led, 2 højre, 1 venstre Kloled; af 2den Taa: 2 venstre I1ste Led, 2 venstre 2det Led, 2 højre, 2 venstre Kloled; af 3dje Taa: 2 højre, 2 venstre Iste Led, 1 højre det Led, 1 højre, 1 venstre Kloled; af 4de Taa: 1 højre, 1 venstre iste Led, 1 højre, 2 venstre 2det Led, 1 højre, 1 venstre Kloled; af dte Taa: 1 højre, 1 venstre 1ste Led, 1 højre, 1 venstre Kloled; 4 Seneknogler fra Fodens Flexzor digitorum profundus, en enkelt af Tæernes Seneknogler. Lapa da Lagoa do Sumidouro. 66 Smaaplader af Skjoldet, tildels kun Brudstykker; 2 løse Tænder, en dte Halshvirvel, en Seneknogle af Haandens Flexor digitorum profundus. Lapa da Pedra dos Indios Nr.1. Stykker af 3 Tænder, Stykke af højre Cunerforme secundum. Lapa de Periperi Nr. 1. Nogle faa Dele af mindst 2 Skeletter. 26 Smaaplader af Rygskjoldet, Stykker af højre og venstre Næseben, Stykker af højre og venstre Underkjæbe, 5 løse Tænder, en Ryghvirvel, et Brystribben, et venstre Cunerforme manus, et venstre 4de Mellemhaandsben, et Kloled af 1ste venstre Finger, et Kloled af Ste venstre Finger, højre og venstre Ilste Led af dte Taa, 2 højre 2det Led af dte Taa. Lapa Vermelha Nr. 1. Nogle Dele af mindst 2 Skeletter. 21 Smaaplader af Skjolde, Stykker af 2 højre Underkjæber, 11 løse Tænder, Stykke af Midten af en venstre Over- arm, øvre Ende af et venstre Spoleben, Stykke af øvre Ende af et højre Albueben, en højre Knæskal, et venstre Rulleben, Stykke af et højre Hælben, et højre Naviculare, et 4de højre Mellemfodsben. »Forskjellige Huler«, vist for største Delen de allerede nævnte. Smaaplader af Skjolde i Mængde, mindst omkring 1600; Brudstykker af mindst 10 Tænder, en Halehvirvel, nedre Ende af en venstre Overarm, nedre Ende af et venstre Albueben, et venstre Prisiforme, et Kloled af 3dje venstre Finger, et højre Cunerforme tertvum, et højre 4de Mellemfodsben, en af Fodens Seneknogler. 91 Fra Euphractus sexcinctus, dens nærmeste Slægtning blandt de nulevende Belte- dyr fra Lagoa Santa, afviger Chlamydotherium majus i følgende: Ydre. Den har været langt større; Kroppen maa have været mellem tre og fire Gange saa lang. Hovedet har haft længere og tykkere Ansigt og høje tykke Kinder, alt formet af Kjæberne og deres Muskler. Halen har været meget længere. Fingrene ere kortere og sværere end hos E. sexcinctus, men have omtrent samme indbyrdes Længdeforhold. — Haandens Kløer have, at dømme efter Kloleddene, været ind- byrdes mere uens end hos E. sexcinclus. i1ste Klo lidt sværere og længere, lidt mere flad- trykt. 2den Klo meget sværere og længere og lidt mere fladtrykt, med bredere Spids. 3dje Klo sværere, mindre stærkt buet, noget fladtrykt, ikke endende spidst, men i en ret bred Rand. 4de Klo er sværere end hos Euphractus, mere sammentrykt og mere skjæv, med mere afrundet, dog skarpt sammentrykt Spids. dte Klo er forholdsvis kortere, plumpere, mere lige, mere sammentrykt, med Saal og Inderflade gaaende mere jevnt over i hinanden, mindre spids. Tæerne, især iste og 2Zden, ere meget kortere og sværere, og indbyrdes ere de mindre uens. i Længde; men deres Længdeforhold er omtrent det samme som hos E. sex- cinctus. — Fodens Kløer alle betydelig mere svære, mere uens, af mindre oprindelig Form. 3dje Klo nær ved at være i sig selv symmetrisk; de andre Kløer endnu mere skjæve end hos Euphractus; 2den og 4de saa godt som indbyrdes symmetriske, I1ste og dte ligeledes, i højere Grad end hos Zuphractus, 1ste og 2den dog af en kjendelig fladere Form end dte og 4de, ligesom hos Euphractus. Alle Kløerne mindre buede, mere flade og brede, med afrundet Spids, noget hovformede; 3dje Klo den fladeste, med mest udjevnet Ryg; de andre Kløer skjævt fladtrykte, 1ste og 2den saaledes, at Yderfladen er meget mindre end Inderfladen, 4de og dte saaledes, at Inderfladen er meget mindre end Yderfladen. Løse Smaaplader af Skjoldet foreligge i uhyre Mængde; men af sammenhængende Stykker findes ikke stort andet end et Stykke af Skulderskjoldet fra Lapa do Bahu. Af det foreliggende kan det dog skjønnes, at Skjoldet i de væsenligste Træk hår været som hos Euphractus; der har været Pandeskjold, Halsskjold, Rygskjold, med Belter, og Hale- skede, og Hornpladerne have svaret til Benpladerne. Men Hornklædningen hår overalt været mere glat; i hvert Fald spores paa Benpladerne saa godt som ingen »Tegning«. Alle- vegne i Skjoldet er den Del af Benpladernes Overflade, der hår været dækket af Horn, næsten ganske jevn og glat, med mange fine Porer. Kun svage Spor af et Midtfelt findes som oftest, i Form af en næsten umærkelig, aflang Forhøjning, med afrundet Omrids, utydelig afgrændset ved en svag, men bred Fordybning; kun paa nogle faa af Skjoldets Smaaplader, vist især tilhørende Pandeskjold og Haleskede, er Midtfeltet bagtil hævet ret stærkt pudeformet ivejret. Større Porer og Gruber findes spredte i alle Rande af Smaa- pladerne, men ingen særlig store, der afgjort kunde se ud som Haargruber; og ingen Rækker af Haargruber findes omkring Midtfelterne. 12% 92 (Chlamydotherium majus.) 3355. En Del Smaaplader, om hvilke Lund oplyser, at de ere fra Hovedet, minde i høj Grad om Pandeskjoldets Plader hos Euphractus, bortset fra Mangelen af Tegning; de have lignende uregelmæssig kantede Former. Om Pandeskjoldets Bagrand har været dannet af store regelmæssige Plader som hos Euphractus, eller ikke, er uvist. En Del Smaaplader foreligge, af Lund bestemte som hørende til Halsskjoldet. Har Lund Ret, ere de meget afvigende fra de regelmæssige store Smaaplader hos Eu- phractus, langt mindre, tildels knoldformede, og de have været ordnede ikke i en enkelt Tværrække, men i flere, at slutte efter Formen af deres Rande. Maaske de paagjeldende Smaaplader snarere have haft deres Plads forrest i Skulderskjoldet eller i Haleskeden. Hvorledes Pladerne i Skulderskjoldets Forrand have været, vides ikke sikkert. Smaapladerne i Bagranden ligne nærmest Belternes Plader, ligesom hos Euphractus. I Side- randen have de været som hos Euphractus.. Smaapladerne i Skulderskjoldets Tværrækker synes at have været næsten lige saa uregelmæssig stillede og uregelmæssig formede som hos Euphractus; men Tværrækkernes Tal har vist været større. Smaapladerne i Belterne ere forholdsvis længere end hos E. sexcinctus, især deres Glideflade er længere; ogsaa det rynket-foldede Mellemrum mellem Glidefladen og Pladens hornklædte Del er længere; Glidefladen er skarpere afgrændset. Randpladerne i Belterne ere nærmest halvmaaneformede, med udbuet, kun lidt fremstaaende Yderrand. En af de længste Belte-Plader er 115'/2 Millim. lang og 327/» Millim. bred; en af de bredeste er 107 lang og 48 bred (i sin forreste Del); de tilsvarende Maal hos en stor E. sexeinctus ere paa en af de længste Plader 23 og 9, paa en af de bredeste 17 og 13. Lendeskjoldets Smaaplader synes at have været mere regelmæssig stillede og formede end Skulderskjoldets, ligesom hos E. sexeinctus. Smaapladerne i Forranden ligne nærmest Pladerne i Belterne, som hos Euphractus.. Randpladerne ere omtrent som hos Euphraclus. Haleskedens Ringe have vist været talrigere og mere udprægede; de have bedre udviklede Glideflader mod hverandre. Smaapladerne i Ringene ere formede i Stil med Belternes Plader, men meget kortere og med tildels mere afrundede Hjørner. Haarklædningen synes overalt at have været endnu mere vantreven end hos E. sexcinctus; særlig iøjnefaldende er Mangelen af stive Børster i Bagranden af Skjoldets Smaaplader. Tænder. Tændernes Tal er 9 øvre og 9 nedre. De forreste øvre Tænder ere skudte saa langt frem, at ikke alene den forreste, men ogsaa den næstforreste ere skudte ind i Mellemkjæbebenet; den forreste har Plads tæt ved Mellemkjæbens forreste Rand, omtrent lodret under Næsebenets Forrand; 3dje øvre Tand har Plads i Overkjæbebenet, men dog i Sømmen mod Mellemkjæbebenet. De bageste øvre Tænder ere skudte længere tilbage, saa at den bageste er kommen hen under Tindinggruben. Den forreste nedre er skudt helt frem i Underkjæbens forreste Spids. Ikke alene den bageste nedre, men ogsaa Base LDR det meste af den næstbageste have Plads indenfor Roden af Prc. coronoideus. De forreste, baade øvre og nedre, staa lidt mindre lodret, lidt pegende fremad. Tænderne ere langt sværere, især højere og længere, skydende sig dybere ind i Kjæberne, som de forme i højere Grad, de øvre naaende helt op i Hovedskallens Pandeflade, de nedre naaende Underkjæbens dybtliggende nedre Rand. Tændernes indbyrdes Størrelseforskjel er mere udpræget; dte, 6te og 7de ere de største; forholdsvis stort er Springet mellem 3dje og 4de og mellem 8de og Øde. Ogsaa Forskjellen i Form er større; kun de tre forreste Tænder i hver Kjæbe ere nærmest valseformede, med kredsformet eller ægformet Tværsnit; alle de andre Tænder, baade øvre og nedre, have derimod en ganske egen Form, væsenlig den samme for dem alle: Tværsnittet er nærmest langstrakt nyreformet, med en bred, ikke ret dyb Indbugtning midt paa Ydersiden og to ganske svage, undertiden neppe synlige Indbugtninger paa Inder- siden, en fortil, en bagtil; den brede Indbugtning paa Ydersiden er undertiden svagt tvedelt; Indersiden er i sm Helhed kun svagt buet indad, undertiden næsten lige. Slidfladen paa alle Tænderne er vandret og oftest ganske plan; undertiden kan det spores, at Kronens Rand er dannet af fastere Tandben end det indre af Tanden og derfor paa Slidfladen er svagt opstaaende; undertiden kan der ogsaa paa Slidfladens Midte spores en ganske svag Længdekam af fastere Tandben, mindende lidt om Forholdet hos Glyptodonterne. Maal af Tænder. Bahu. Escriv. 11. Perip.,1. BA Længden af øvre Tænders Række... c. 197 Største Tværmaal af Ilste øvre Tand... 8/3 — — - 2den — — ... 11 — — 440 hf JE SEE 5 ESS een 5 7ES — — Aden 7 VVU 1.5.3. 1619 — — - be — — ..… 2449... . 231|» — — -= 6e — — ... 26 — — - Yde — — ... 241|g — — - 8e — — ... 22 — — - Øde — — ... 18 Største Brede af 6te øvre Tand....... 107/» Længden af nedre Tænders Række .... 184 168 Største Tværmaal af lste nedre Tand.. 8 8 — — - 2Zden — =3 10 KORSETS 10 — — EY Ore eee 1 [Per PA PSRSRRN 5) — — - 4åde — — .. 18 TEK SE 177|» — — - bte — rt 9 E NENS — — - 6te — TD st 2312 Als 24 — — -Tde — —.. 25 221/, 241, 24 2 — — - 8e — — .. 23 20?|s 23 ET LSE ENGE, 222|3 — — - Øde — =—.. 17/8 16 13 Største Brede af 6te nedre Tand ...... 10 10 10/3 10 Maalene tildels efter Tandgruberne. 94 (Chlamydotherium magjus.) . Hovedskallen er i høj Grad præget af de svære Tænder og de tilsvarende svære Tyggemuskler. Ansigtet er længere og meget bredere og højere end hos Euphractus, dels fordi Tændernes Gruber udvide det til Siden og i Højden, dels fordi store Stmus frontales & mawillares udvide dets bageste Del. Næseryggen er svagt udhulet fortil. Mellemkjæben er ved Tændernes Paavirkning bragt til at skyde sig saa langt frem forneden, at Næsens forreste Aabning ikke som ellers hos Beltedyr vender nedad, men nærmest fremad. Tandgruberne strække sig dybt ind i Overkjæbebenets Krop; de naa helt op til Pandefladen, hvor de fremkalde lave pukkelformede Ophøjninger. Stor Sinus mazillarts oppuster Kindbuens forreste Grund og skyder Øjehulens forreste Rand tilbage, saa at Øjehulen faar en sammentrykt Form. Mægtige Sinus frontales opfylde hele Panden hen til Issebenet og ligeledes Hjerne- kassens Sider. Canalis infraorbitalis er lang, dybt indsænket i Knoglerne, omgiven af SYmus mazillaris.. Den Grube efter Næsemuskler, der findes paa Forsiden af Kimdbuens forreste Grund, er snarest mere anselig, men holder sig helt foran Øjehulen. En stor uregelmæssig knoldformet Udvæxt finles nederst paa Kindbuens forreste Grund, foran Øjehulen, frem- kaldt af Masseter. Pandens Øjehule-Rand er stærkt afrundet, af Sus frontales. Tinding- gruben er større; Rummet mellem Tindinggruberne bag Øjehulerne er noget bredere, ud- videt af Stnus frontales; Crista temporalis er mere fremtrædende, i sin største Udstrækning stødende sammen med den tilsvarende paa den modsatte Side, dannende en ret skarpt op- staaende Crista sagittalis. Kindbuen er meget stærkere; den udvider sig paa Midten til en mægtig lodret stillet Plade; bagest er Kindbenets øverste Rand løftet ivejret som en an- selig Pre. postorbitalis; Kindbenets Yderside bærer i sin nedre Del anselige Muskelkamme efter Masseter; Prc. zygomaticus sqvamæ er ret kort, svær, høj, sammentrykt i sin forreste Del, med skarp øvre Rand. Ingen eller såa godt som ingen Pre. postglenoideus findes, hverken ægte eller uægte, idet Trommebenet ikke har haft nogen lang ydre Øregang, og nedre og bageste Rand af Corpus sqvamæ kun i ringe Grad er fremstaaende. Ganen er smallere, især bagtil, og længere end hos Euphraclus. Paa Ganebenets underste Rand lige bag Overkjæbebenets bageste Ende findes en stor knoldformet Udvæxt, sikkert frembragt af Musculr pterygoidet. Hamulus pterygotdeus kjendes ikke; men dens Beliggenhed har været som hos Euphractus. Øjehulens Indervæg kjendes kun ufuldstændig; den måa være påa- virket af Stnus frontales (& sphenoidales), der i hvert Fald omslutte Fissura orbitalis baade paa Inder- og Yderside. Foramen ovale har samme Leje som hos Euphractus, men Ala magna foran det er noget udposet af Sinus frontales.. Trommebenet kjendes ikke; det har snarest været ringformet, i hvert Fald ganske frit; det har løsnet sig fra de foreliggende Hovedskaller og har ikke efterladt sig Spor. Pre. mastotdeus ender forneden noget mere spidst, frit fremstaaende. Paa Nakkebenets Grund-Del og paa Corpus sphenoideum postertus findes anselige Muskel-Mærker. Underkjæben er langt sværere, dens Krop meget højere, dens forreste Ende i endnu mindre Grad tudformet; Condylus er endnu mere udbredt paatværs; Pre. coronoideus og Prc. angularis have noget lignende Form som hos Euphractus, men ere meget mere bladformet udbredte og have meget stærkere Muskelkamme. Sømme. Mellemkjæbebenets Sømme kjendes kun ufuldstændig; Sømmen mod Over- kjæbebenet paa Snudens Side skraaner mindre stærkt. Overkjæbebenet strækker sig i Pande- fladen meget længere tilbage, næsten paa Linie med Øjehulens Forrand. Næsebenet er meget længere, dets Yderside lige; det strækker sig længere tilbage end Overkjæbebenet. Taarebenets Grændser kjendes kun ufuldstændig. Sømmen mellem Kindben og Pre. zygo- maticus sqvamæ staar næsten lodret. Maal af Hovedskal. Bahu. Eser. 11. Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Mellemkjæbens forreste Rand i Ganen.… c. 315 STRED. Næse benets hænder re Eee ES EE SEEE E EEe E Roe Fine rig NINE 3 R ars 156 Næsebenenes"samledesBredespaa Midtonss SAS SE SE] SS ME SS ESSENS c.49 GanenstBredermelemidebazesterkænderes Re ES ter re an Ti rr an ER 35 Kindbuens Højde under Pre. postorbitalis ........… ...…... 2 LOD SS tr E nr: 60 Hjernekassens! Brede mellem Tindingeruberne SS TE SSD SEK 6, Bredemto ver Er MM ASEOTDEN EEN SE NE ERE ESSEN 126 iBredensover Nakke ke dknudern eN Ea Nr see teret ars ENE eder 76 Underkjæbens Længde fra Bagranden af Ledknuden til forreste Spids . .... ... 270. c. 245 UnderkjæbensHørdesunder ide stand EEN, 66 59 64 67 Det øvrige Skelet. Halshvirvlerne kjendes alle. De minde i høj Grad om E. sexemctus, kun afvigende i Smaating. Kun paa den ene af de to foreliggende Ring- hvirvler (fra Lapa da Escrivania Nr. 11) er Aabningen for første Halsnerve indesluttet helt i Ringhvirvelens Bue; paa den anden (fra Lapa do Bahu) er den et Udsnit i Buens For- rand. Baade Taphvirvelen og alle de følgende Halshvirvler have forholdsvis lidt mindre brede Kroppe. Kun paa højre Side af den ene af de to foreliggende Taphvirvler (fra Lapa do Bahu) findes en Benbro, kun smal, dækkende over Aare- og Nerve-Forgreninger paa Hvirvelens Side bag Ledfladen for Ringhvirvelen; ellers findes kun korte Udvæxter som Begyndelse til Bro. Torntappen paa Taphvirvelen er mere udvidet tilbage, strækkende sig hen over Buerne af baade 3dje og 4de Halshvirvel; hos voxne Dyr ere baade 2den, 3dje og 4de Hvirvel indbyrdes fast sammensmeltede i hele deres Udstrækning; paa et af de foreliggende Skeletter (fra Lapa da Escrivania Nr. 11) ere Spidserne af Tværtappene af ogsaa dte Hvirvel voxede fast til Tværtappene af 4de, skjønt dte Hvirvel iøvrigt er helt fri; paa et andet Skelet (fra Lapa do Bahu) har dte Hvirvel været fri i hele sin Ud- strækning (selve Hvirvelen haves ikke), men den noget ujevne Ledflade paa Tværtappen af 4de Hvirvel viser, at dte har haft Tilbøjelighed til Sammenvoxning (kun disse to Skeletter kjendes i denne Henseende). 7de Halshvirvel er fri, ligesom hos Euphractus, paa 4 af de 5 foreliggende Skeletter og formet næsten ganske som hos Euphractus (selve den frie Hvirvel foreligger kun i ét Tilfælde); hos ét af Skeletterne (det største fra Lapa da Escrivania Nr. 11) er 7de Halshvirvel derimod med hele sin Bagside fast sammensmeltet med i1ste Ryghvirvel. (Chlamydotherium majus.) Af Ryghvirvlerne foreligger ingen samlet Række; deres Tal kjendes derfor ikke; men gode Prøver haves fra Ryggens forskjellige Afsnit. De tre forreste Ryghvirvler pleje at være indbyrdes fast sammensmeltede; 4 saadanne Sæt foreligge (ét af dem saa godt som helt, de andre mere eller mindre ufuldstændige); i et dte Tilfælde ere kun de to forreste Ryghvirvler sammenvoxede, men derimod er 7de Halshvirvel forenet med dem; ikke alene Hvirvelkroppene og Buerne, men ogsaa Tværtappe og Torntappe ere i alle Tilfældene helt sammensmeltede; bortset fra Sammensmeltningen ere de paagjeldende Hvirvlers Former saa godt som ganske som hos Euphractus; Hvirvelkroppene ere, især for 2den og 3dje Hvirvels Vedkommende, i mindre Grad udbredte og fladtrykte, i lidt mindre Grad bueformede; og Ledfladen for i1ste Ribbens Capitulum og Tuberculum paa liste Ryghvirvel har Form af en langstrakt flad Skaal. Ogsaa de følgende Ryghvirvler have noget sværere Kroppe end hos Euphractus, med hvem de iøvrigt synes at have alle, eller dog de væsenligste, Egenskaber fælles. Længden af Pre. mamullares kjendes ikke. Bageste Ryghvirvel er med hele sin Bagside fast sammenvoxet med forreste Bækkenhvirvel og med forreste Rand af Hoftebenet, der paavirker den ret stærkt. Et helt Bækken foreligger ikke; men store Brudstykker haves, tilstrækkelige til at give en Forestilling om Bækkenhvirvlerne. Foruden bageste Ryghvirvel og de to egenlige Bækkenhvirvler ere mindst 5, snarest 6 Halehvirvler eller flere indesluttede mellem Bækken- benene og sammenvoxede med dem og indbyrdes. Ikke alene iste Halehvirvel, men ogsaa 2den og vist 3dje støde til Hoftebenet med hele Tværtappens Yderrand; mindst de 3 bageste af de sammenvoxede Halehvirvler støde til Sædebenet med hele Tværtappens Yderrand; indbyrdes synes alle de faste Halehvirvler sammensmeltede fuldstændig, langs alle Rande. De sammenvoxede Kroppe af Bækkenhvirvler og Halehvirvler danne tilsammen en endnu mere svagt hvælvet Bue. Tværtappene af Bækkenhvirvlerne og forreste Halehvirvel ere løftede højt ivejret sammen med Hoftebenets forreste Del, og Hvirvelkroppene af de samme Hvirvler ere tilsyneladende komne til at ligge meget dybere nede. Kroppene af 2den Bækkenhvirvel og de to eller tre forreste Halehvirvler ere blevne meget sværere, især for Halehvirvlernes Vedkommende ualmindelig brede. Kroppene af baade bageste Ryghvirvel, Bækkenhvirvler og de faste Halehvirvler have faaet en meget ejendommelig Form; alle have de ganske flad Underside; bageste Ryghvirvel, Bækkenhvirvler og iste Halehvirvel have desuden Kroppene sammentrykte fra Siderne, saaledes at en skarp Kant skiller Under- flade fra Sideflade. Høje Torntappe findes baade paa Bækkenhvirvlerne og paa alle de faste Halehvirvler, og indbyrdes ere de sammensmeltede lige til Spidsen, tilsammen dannende en høj Længdekam, med ret stærkt udbredt øvre Rand. Yderste øverste Rande af Tvær- tappene af baade Bækkenhvirvler og forreste Halehvirvler ere højt rejste ivejret, helt sammensmeltede indbyrdes og med Hoftebenets øverste Rand, tilsammen dannende en høj Længdekam. 97 Ialt er Halehvirvlernes Tal mindst 29, snarest noget højere. Foruden en Del spredte løse Halehvirvler haves, fra Lapa da Escrivania Nr. 11, en Række af 22 sammen- hørende frie Halehvirvler; den forreste af dem er den Iste frie Halehvirvel, passende til den bageste af de 5—7 eller flere, der ere fastvoxede til Bækkenet; men den bageste af dem er ikke den sidste i Halespidsen; der maa mangle mindst et Par Stykker. Skjønt Halen altsaa ikke indeholder ret mange flere Hvirvler end hos Euphractus, er den dog forholdsvis betydelig længere, dels fordi Hvirvlerne i det hele ere større, dels og især fordi Hvirvlerne i Halens ydre Del ere mindre vantrevne. De 10 forreste af de frie Halehvirvler have mere eller mindre sædvanlig Hvirvelform, med Bue, Ledtappe o. s. v.; de følgende vanslægte efterhaanden, men kun langsomt. Tværtappene paa de forreste frie Halehvirvler naa længere ud til Siden end hos Euphractus og ere noget rettede nedad; paa Spidsen bære de endnu mere udbredte Mærker efter Sammenstød med Halens Pandser, mest iøjnefaldende paa 3dje til 11te Hvirvel; endnu paa 18de og 19de Hvirvel er Tværtappen ret vel ud- præget, paa de følgende vantrives den; paa de fleste Halehvirvler strækker Tværtappens Rod sig ikke langs hele Hvirvelkroppens Side. Ledtappe findes veludviklede paa de 10 forreste af de frie Halehvirvler; dog er bageste Ledtap vantreven paa 10de. Pre. mamillares ere ligeledes veludviklede paa de 10 forreste Hvirvler, paa de følgende efterhaanden van- trevne. Anselig Torntap findes endnu paa Illte og 12te Hvirvel; paa de følgende vanslægter den hurtig. De nedre Buer ere meget mere anselige, især højere; deres to øvre Grene løbe sammen forneden, såa at Aare-Kanalens Bund er smallere end dens Loft; under Aare- Kanalen findes en lang, mere eller mindre bladformet sammentrykt »nedre Torntap«, hvis nedre Spids er udbredt under Paavirkning af Haleskeden, men mere puklet, delt i to side- stillede Knolde, mindre flad end hos Euphractus. Ribbenenes Tal kjendes ikke. ste Ribben er mere langstrakt, med lidt mindre buede Rande, vistnok lidt mindre bredt; Ledfladen mod I1ste Ryghvirvel er en mere jevn, udelt Flade; Ledfladen mod Manubrium er delt i et forreste og et bageste Afsnit, der ligge i forskjelligt Plan. Af de andre Ribben foreligge kun Brudstykker, større og mindre; de synes i alt væsenligt at være som hos Euphraclus; dog er Forbeningen i Ligamentum intercostale langs Ribbenenes Forrand mere udstrakt. Af forbenede Ribbensbruske foreligge mange, mere eller mindre ufuldstændige; de ere i hvert Fald i de væsenligste Træk som hos Euphractus. Af Brystbenet haves nogle faa Led, meget mindende om Euphractus. Maal af Hvirvler. Bahu. Escr. 11. RinshvnvelenssstørsteliBre dens ser Et elg er ere hebr se Er 9890 Breden over Ringhvirvelens Ledskaale for Nakke-Ledknuderne .... 83 19 Breden over Taphvirvelens Ledflader for Ringhvirvelen .........…. 73 621/2 Længden af Kroppene af de tre forreste Ryghvirvler tilsammen ......... 80 Længden af Kroppen af 3dje frie Halehvirvel. …..................….:..…… 86 Bredentoverkværtappene al samme SEERE ES ESSENS 205 Højden af den største foreliggende nedre Halebyirvel Bue. SENE RG E Museo Lundii. 3. II, 13 98 (Chlamydotherium majus.) Af Skulderbladet kjendes ikke stort mere end dets nedre Halvdel, uden Aecromion. Det har samme brede og hvælvede Form som hos Euphractus, om hvem det i det hele minder stærkt. Muskelkammen langs Bagrandens Yderside er mindre skarp. Pre. coracowdeus er kortere. Nøglebenet kjendes ikke. Overarmen er lidt spinklere, mere langstrakt. Ledhovedet er mindre smalt. Tuber- culum majus er mindre bred; Ledfladen mod Acromion synes at være endnu mindre, hvis den i det hele findes. Tuberculum minus er meget mindre udstaaende. Biceps-Furen er mindre tilbøjelig til at lukkes, især fordi Randen af Tubereulum magjus kun lidt bøjer sig ind over den. Crista deltovdea er svagere, med nederste yderste Hjørne meget mindre frem- staaende, med nederste Ende kun naaende lidt nedenfor Knoglens Midte. Crista supinatoria er mindre stærkt udbredt til Siden; den fortsættes oventil i en skarp Kam, der naar næsten helt op til Ledhovedet, paa Knoglens Bagside. Condylus imternus er betydelig mindre ud- staaende. Den nedre Ledflade er noget mindre bred. Spolebenet er mere langstrakt. Øvre Endes Ledflade mod Albuebenet er udelt, og næsten ingen Indbugtning findes i Knoglens Rand. Det pladeformede Fremspring nederst påa Kammen langs Knoglens Forside er noget mindre. Ledfladen for Scaphoideum er en mere jevn Flade, og Pre. styloideus er lidt mindre fremstaaende. Albuebenet er mere langstrakt i sin forreste Del og lidt mindre svært, især Pre. anconæus er svagere. Hele Knoglen er mere lige, dens Bagrand næsten en lige Linie. Led- fladen for Overarmen er smallere, især bagtil. Ledfladen for Hovedet af Spolebenet er udelt. Forsiden af Prc. anconæus er mindre bred og mindre udfladet, dens bageste indre Hjørne i mindre Grad krogformet fremstaaende. Ledfladen for Cunerforme mangler den inderste ud- hulede Del, der er ombyttet med en noget ujevn Flade. Maal af Skulderblad og Arm. Bahs Esser Eger SEE mors] Længden af Skulderbladets Ledskaals SE SS SEE SEER 49 Breden sak;samme. ; 3253728, SIS TERE TS RISE ERE SEE PAPE SEES 30 31"|» Overarmens Længde fra Hoved til nederste Rand, paa Indersiden 228 ABD ER ArSE 221 252 Breden"at dens: ke dh one SEE Eee re 38 SOE 37! 40 Bredenyaf/dens nedre Ledflade HE eee ENRON SER BÆR 53 54 59 60 Dens;:største Brede foroven ss Eee EEN 61 GADE 64 64 Densøstørste Brede forneden ses eee se E NES SE NEREDR NERE BE er LS NEN 81 8 88 Spolebenets største Længde, langs Inderranden ............……. BG RER ER 1381/> 139 153 Breden ”af/dets øvre bedlade ss ENE Er Sk FS SEE 37 38 39 Breden"at-dets nedre; Ledflade Sr SES KE RER ENES Sj DEN ES ]S] 3811; 38 Albuebenets"største" Længden langs" Bagranden ss eee U SERENE NENS SEES EER 219 Fra Spidsen af Prc. anconæus til Midten af Bagranden af øvre Leda ders LS HE EN RENEE ARE CNBC YES RENEE 87 95 99 Haandrodens Ledflade mod Underarmen er ikke en sammenhængende Flade, idet der er en ret anselig Afstand mellem Lunatum og Cunerforme, fremkommen ved, at Cuneiforme har mistet sit øverste inderste Hjørne. Multangulum majus og M. minus ere ikke sammenvoxede. Scaphoideum har Ledfladen for Spolebenet mere flad. Den fremspringende Fod paa Knoglens forreste yderste Hjørne er lidt kortere og ender ret spidst, med en lille udhvælvet Ledflade for Capitatum. Den knoldformede Udvæxt fra det forreste inderste Hjørne er noget mindre fremstaaende. Lunatum er bredere forneden og lidt mindre højt, kun med den nederste forreste Del af Ydersiden stødende til Cuneiforme. Cunerforme er dybere, i Retning forfra bagtil. Ledfladen for Albuebenet er kortere (eller smallere), kun svarende til den ydre Halvdel af Ledfladen hos Euphractus. Kun nederst støder Indersiden til Lunatum. Det knoldformede Fremspring paa Forsiden af forreste inderste nederste Hjørne er mindre skarpt fremstaaende. Det knoldformet frem- staaende yderste Hjørne er mindre kugleformet, mere langstrakt. Paa Pisiforme naar Ledfladen for Cunerforme næsten lige saa langt tilbage som Fladen for Albuebenet. Multangulum majus er ikke sammenvoxet med Multangulum minus selv hos gamle Dyr. Ledfladen mod i1ste Mellemhaandsben er svagt udhvælvet. Multanqulum minus er frit fra alle omgivende Knogler. Capitatum er bredere. Øvre Ledflade, mod Scaphoideum og Lunatum, lidt fladtrykt; Fladen mod Scaphotdeum mindre. Ledfladen mod 3dje Mellemhaandsben mindre kjølformet fremstaaende, mere glat afrundet. Paa Hamatum danner Ledfladen for dte Mellemhaandsben, naar den findes, en ret Vinkel med Fladen for 4de; undertiden mangler den. Seneknoglen i Haandens Flexor digitorum profundus er meget tyk, knoldformet, noget mindre udbredt, især kortere, og Glidefladen er mere sammenhængende, med mindre udbugtede Rande. Maal af Haandrod. Bahu. Eser. 127 Escr. 11: Perip. 1. EOREE Breden af Scaphoideum...…........... RT DE DES eEE ERE RENE SB EDT, Bredentat anamnese 21 De Serene er eg ER ALE Er 20 21 Dybden "ar sam mer SS SUE EEN SEERE BER ESSEN SE SEA 30 30 Breden af Cunerforme 0 mc: TERRE BE REE SKE ES DE DE ES 34 Længden af Pisiforme.….........…. 44 DENISE FEEL be UL TEL MADE Hg USED: 44, ABI DELE …… 4921|g Breden af Multangulum majus .... 15 16 16 Breden af Multangulum minus.... 18! 21 Breden at Cardaunsse een 131!» 14 15 157/» Dybdensaf sammens dine 211; 22 23!I> 23 Breden af Hamatum 2... 20 2018 20/3 21 PAU Eee 2012 Breden af Seneknoglen i Haandens Fleror prof unduse ie E ANT SAGT] SEA BT] 2 REE SEER 46/2. 43 45 13+ 100 (Chlamydotherium majus.) iste Finger har mindre langstrakte Mellemhaandsben og iste Fingerled. 2den Finger er stærkere, og 1ste og 2det Fingerled ere mindre langstrakte, især I1ste, der nærmest maa kaldes kort. dte Finger er mere indskrænket. Ledforbindelsen mellem iste og 2det Led i 2den Finger er usædvanlig formet, omtrent som Leddet mellem Mellemhaandsben og Iste Fingerled. Ledføjningen mellem iste og 2det Led i 3dje og 4de Finger er ogsaa ualmindelig formet. Omkring Kloleddenes Grund findes en kort kraveformet Forbening i den Hudfold, der omgiver Neglens Grund. lste Mellemhaandsben er betydelig tykkere. Ledfladen mod Multangulum majus er næsten plan. Ledfladen mod I1ste Fingerled er mindre hvælvet og næsten uden Antydning af Ledruller. 2det Mellemhaandsben er lidt sværere, især foroven og bagtil mindre sammentrykt. Nedre Ledflade er lidt mere skjæv, den mdre Ledrulle betydelig mindre end den ydre. 3dje Mellemhaandsben er bredere foroven, især bagtil. Ledfladen for Capitatum er forrest lidt mindre dybt udskaaren. Fladen for Ade Mellemhaandsben er mindre ud- hulet. Midtkammen paa nedre Ledflade naar mindre langt fremad. 4de Mellemhaandsben er lidt mindre forkortet. Ledfladen for Hamatum er ikke løftet ivejret, men er en næsten vandret liggende, svagt hvælvet Flade. Ledfladen for 3dje Mellemhaandsben er lidt mindre stærkt knoldformet fremspringende. Nedre Ledflade er lidt mere skjævt stillet. bte Mellemhaandsben kjendes ikke, undtagen efter Ledfladen paa 4de og påa Hamatum. ” Maal af Mellemhaand. Bahu. Escr.1. Escr. 11. Perip.1. Længden af 1ste Mellemhaandsben, langs Inderranden 17/2 18 18/2 191/2 ET ENA SE DER Dets "Brede" Forever AT SEE RSS SA FEE ERE ER EL ENE Breden af dets nedre Ledflade. ENS RRRE SEERE 91/3 9/5 101/2 10/2 Længden af 2det Mellemhaandsben, langs Yderranden 49 ..…. ES LERET SEG REDE 51 53 Detsstørste Brede torden eee erne PA ET ORE LNS FE RES REED E 20 20 Breden af dets nedre Ledflade..... SEN NET OL] giv AES rn & RØRESALES ALE RENE 172 19!» Længden af 3dje Mellemhaandsben, langs Yderranden 56 56 58 ...... 561/> 58!I> 56 Dets største Brede foroven .............. EET SNU er ak ev 231/> 261|> 23 Breden aft dets nedre le dfla de eee 22 ØD SEERE Sy SES DE SRNE 22 21 Længden af 4de Mellemhaandsben, langs Inderranden 32 32 32 ...….. BA 34 SE 821553 Dets"største Bredeforoven SE ERNE ERR PRES EEG SOREN OT: Breden af dets nedre Ledflade ......... ERA VEJES IS) DKP 0 ser er FADER 181» 19"/; 187/> Iste Led af 1ste Finger er kortere, kun lidt længere end Mellemhaandsbenet, og meget sværere, især bredere; øvre Ledflade er uden Antydning af Tvedeling; nedre Ledflade er bred, uden fremtrædende Ledruller. Kloleddet som Kloen; Ledfladen for iste Fingerled er uden Furer. liste Led af 2den Finger er meget sværere og kortere, neppe halvt såa langt som Mellemhaandsbenet, ikke sammentrykt; øvre Ledflade er lidt mere skjæv; bagest mellem 101 de to Ledruller paa nedre Ledflade findes en lille ret skarpt fremspringende tungeformet Udvæxt. 2det Led er kortere og bredere end hos Ewphractus, dog betydelig længere end liste Led, ret stærkt fladtrykt; bagest mellem de to Ledfurer paa øvre Ende findes en ret dyb Fure for den tungeformede Udvæxt paa lste Led. Kloleddet som Kloen; det er lidt længere end Mellemhaandsbenet. lste Led af 3dje Finger er meget kortere, meget bredere end langt, næsten skive- formet; de to Furer for Mellemhaandsbenets Ledruller ere kun bagtil skilte ved en Fure for Midtkammen; Ledrullerne paa nedre Ledflade ere mindre fremstaaende, lidt fladtrykte; derimod er Fremspringet i Furen mellem dem tydeligt, formet som en lav Pukkel. 2det Led er noget kortere end hos Euphractus, dog omtrent tre Gange saa langt som Iste Led, noget bredere; Furerne for Ledrullerne paa lste Led ere lidt fladere, derimod er Furen imellem dem betydelig mere udpræget. Kloleddet som Kloen; det er uden Længdefure i Spidsens Ryg. liste Led af 4de Finger er lige saa kort, skiveformet, som iste Led af 3dje; nedre Ledflade er formet næsten ganske som den tilsvarende i 3dje Finger. 2det Led er lidt længere end hos Euphractus; det er spinklere, især smallere, end det Led i 3dje Finger og mere skjævt, men har ellers væsenlig samme Form. Kloleddet som Kloen; det er uden Længdefure i Spidsens Ryg. iste Led af dte Finger kjendes ikke. 2det Led er meget mere vanslægtet end hos Euphractus, kortere og med baade øvre og nedre Ledflade mere udjevnede, næsten uden Ledfurer og Ledruller. Kloleddet som Kloen; det har ingen Fure i Spidsens Ryg; Ledfladen for 2det Fingerled er en udelt Flade, ikke delt i to Furer. y Maal af Fingerled. Bahu. Eser. 1. Esor. 11. »Eorskj: mms —— Længden af Iste Led af Iste Finger, langs Inderranden 19!/» Breden af "dets nedre Ledflade 7.5.4, 10/2 Længden af Kloleddet af 1ste Finger, langs Midten ARR aen ESSEN SEE ASE LS NERE SELDE NOE ERE NL ESR c.28 c.31 Bredenfati dets Redfadet i rr RELSE BUR ER 11 1 > RER Er 0 set? Længden af iste Led af 2den Finger, langs Inderranden 28 BB SEER. TEN Søe ES TET 27/2 281/> Breden af dets nedre Ledflade.............… 18 110) NER FANER SE SES ale, 18 191 | Længden af 2det Led af 2den Finger: Janzs Inderranden 37 Cy ØRE: I BØSSER 41 35/2 38 Bredenal dets nedre Ledflade Sl. 18 19 NERE 18"/> 17/3 19 Længden af Kloleddet af 2den Finger ............ 59m c.56 SEERE SKE ERNE ler c. 58 Bredo detsike dåd erne FS 18 HE age NR TS ns. 17 20 Længden af i1ste Led af 3dje Finger, langs Inderranden 102 11/2 ................. 9: 101! Breden af dets nedre Ledflade …................: 21 Br ene ene svev % 20 201/» Længden af 2det Led af 3dje Finger, langs Inderranden 29 28!Is. 29"; 31 29 27 30 Breden af dets nedre Ledflade…...............- ÆT mal) 19 PAU STER 19 18 191/ heredenratikloleddetsals drer tinge ERE NE Se te eeelereger Ateloyn tr ten lReree c. 64 Bredensaridets ele diadem er rr verer. ERE SE EGE KS] Horne enter TE DRE NNE 20 Længden af lste Led af 4de Finger, langs Inderranden 102 ......................… 91; 10 102 (Chlamydothervum majus.) Maal af Fingerled. Bahu. Escr- 1 Eger Breden af nedre Ledflade af l1ste Led af 4de Finger 182, runer 17! 18 Længden af 2det Led af 4de Finger, langs Inderranden 26 26 26 GIV FSR] Breden/af dets medre te dd addere een enn 18 alf] Fr bre] Fee KV) SE 17 Bænsdentaf Klojeddet afsæds stn ser SENE SENE CA GD ESS EDER GE NE SEERNE 58 c. 63 Bredenvalidets be dladerre SS RR REE 19 18 NU esser ÅD) 17 20 Længden af 2det Led af dte Finger, langs Inderranden ...............0rrerere renee 81|2 Breden.af;dets nedre: Le dale EET 11 Længden af Kloleddet af dte Finger....…......…. ED Er ERR 28112 Brøden af dets le dHade Je I Pat NsrenEd RD ANDRE HOSEAS SEERE Af Bækkenbenet kjendes kun Brudstykker, men dog saa store Dele, at det kan sees, at det i høj Grad har mindet om Fuphractus. Det har været i endnu mere udstrakt Forbindelse med Bækkenhvirvler og Halehvirvler. Hoftebenet er fortil skudt højt ivejret. Tuber ischr er mægtigere, fortil mindre sammentrykt, mere knoldformet. Laarbenet er mere langstrakt, mindre udfladet. 7rochanter major lidt lavere og lidt mindre svær. Trochanter minor betydelig mindre. Crista glutæa og dens nedløbende Kam lidt mindre fremstaaende. Furen for Knæskallen meget dybere og mere løftet frem for Omgivelserne, især dens indre Rand fremstaaende, og i sin Helhed er Furen mere vendt nedefter. Af de nedre Ledruller er den indre lidt bredere end den ydre, der er paafaldende smal, og den indre ligger betydelig lavere nede end den ydre. De sammensmeltede Skinneben og Lægben ere en noget kortere Knogle. Af de to Ledflader for Laarbenets Ledknuder ligger den indre i sin største Udstrækning betydelig lavere end den ydre, men forrest og inderst er den rejst ret brat ivejret. Ledfladen for den ydre Ledknude er ret tydelig udhulet. Crista tibiæ kan spores til Knoglens nedre Ende. Paa Indersiden af nedre Led-Ende findes kun-en enkelt Senefure. Lægbenets Muskel- kamme ere stærkere fremstaaende. Knæskallen er sværere, mindre flad, mere knoldformet, med stærkere fremstaaende Forside, med en Udvidelse til Siden øverst og yderst, forneden endende mere spidst. Led- fladen er skarpere tagformet, især i sin nederste Del. Maal af Laarben og Underben. Bahu. Escriv. 11. Laarbenets Længde, fra Ledhoved, langs Indersiden........... (DS 0 PAVEN SERGE EReE: 308 Ledhovedets største Tværmaal, forfra bagtil.................. 47112 51/2 Bredentover Laarbenets medre le da dose RESENS BSN Underbenets største Længde, nærmest Indersiden ................ssurr nerne 201 Detsy største Brede toro SEE Eee 85 Dets: største "Brede: fore dr eee 80 Knæskallens største Længde... NET BØSSER 78 69 81 Dens: største Brede EET 46 5277537 00 bl Rullebenets Ledflade mod Hælbenets Krop er lidt mindre dybt udhulet. … 103 Hælbenet er mere langstrakt, i hele sin Udstrækning sammentrykt. Hæl-Udvæxten er længere, mod Spidsen kun lidt udvidet, stærkt sammentrykt, med ret skarpe øvre og nedre Rande, næsten ikke skjævt stillet. Ingen Ledflade for Lægbenet findes. Ledfladen for Rullebenet paa Hælbenets Krop er lidt fladere. Pre. lateralis er lidt mindre, især mindre udbredt forrest nederst, saa godt som helt udfyldt af Ledfladen for Rullebenet. Ledfladen mod Cuboideum helder stærkere indefter. Paa Hælbenets forreste yderste Hjørne findes kun en ganske lille tapformet Baand-Udvæxt. Den knoldformede Udvæxt paa Bagsiden af Naviculare ovenfor Ledfladen for Cuneiforme primum er noget mindre fremspringende. Den kjølformede Udvæxt, der bærer Glidefladen for Seneknoglen i Flexor digitorum profundus, er forneden forlænget i en lang frit fremspringende Tap. Ledfladen for Cuneiforme primum damner en stump Vinkel mod Fladen for C. secundum. Ledfladerne for C. secundum og C. tertum ere bredere. Ledfladen for Cuboideum er kortere. Cuneiforme primum er meget mindre sammentrykt, ikke pladeformet; set fra Inder- siden er den i Omrids smallere foroven end forneden. Ledfladen for Naviculare helder meget mindre. Ledfladen for iIste Mellemhaandsben er simpelt saddelformet. Ledfladen for 2det Mellemfodsben er næsten plan. Cuneiforme secundum er lidt bredere fortil, smallere bagtil. Cuneiforme terhum er betydelig bredere. Cuboideum har mindre langstrakt, men højere Ledflade mod Navrculare. Tuberositas cuboidei er mere svær, mere fremtrædende; Glidefladen paa dens Bagside er mere anselig, mere skarpt afsat, med tildels fremspringende Rande, i Omrids langstrakt, ægformet. Seneknoglen i Fodens Flexor digitorum profundus er forholdsvis større, meget mere knoldformet; Glidefladen paa dens Overside er mere skarpt tagformet, med indre og ydre Afsnit næsten lige store. Maal af Fodrod. Bahu. Escr.1. Escr.11. Verm. LE0rSEj: Rullebenets største Længde .................... 51 54 B4"/s — b4 48/5 61 61 Breden over dets Ledruller forrest .............. 481/> 49/5 52 b21/, 50 52 521/9 Hælbenets Lenedes is GR Ras vn Enkle sele Als LOE SER REDER 114 107 Dets Brede over Ledfladerne for Rullebenet ..... YNGRE SIE SE GK ar 5) Bredo attende IRB ERE ET VER Er EEN 34 BÆREREN 31 SEER oo] Største Brede af Cunerforme primum............ PERJIS 2 DASE SR RENE EESE 25 'Bradentat Cure] arme se SUN AMME es Eee ar ele see Se NR STE ra NR IST, ST Te SND L RIS san vie 15/2 15/2 Breden af Cuneriforme term. uens sner 2 SE SER re BE RIE BÆR, Rn, 21 "Brod GUD RUN SER ERR SSD al 27 28 SFSR rn end, 29 MELSE LØSE SEN ØJE ES en ae ARTENS ES 291/> 33 SN SER RER ES] 33" [2 Længden af Seneknoglen i Fodens Flexor profundus 36 SE, SEES ENDE 34; 40 Tæerne mere ligelig udviklede end hos Euwphractus, men tildels mindre oprindelig formede, idet hele Foden er forkortet, plump. iste Taa meget sværere end hos Euphraclus, 104 (Chlamydotherium majus.) med meget kortere Mellemfodsben og i1ste Taaled. 2den Taa meget sværere, men med kortere Mellemfodsben og meget kortere 1ste og 2det Led. 3dje Taa sværere, med sværere, men kortere Mellemfodsben, sværere end det, og iste og 2det Taaled ere stærkt forkortede, især Iste, der er næsten skiveformet. 4de Taa er meget sværere end hos Euphractus, om- trent af samme Styrke som 2den og 3dje, Mellemfodsbenet næsten lige saa langt som 3dje, Ilste og 2det Taaled stærkt forkortede, især I1ste, der er næsten skiveformet. dte Taa er sværere, med kortere, næsten skiveformede Iste og Zdet Led. Ledføjningen mellem 4de Mellemfodsben og iste Taaled er højst ejendommelig, formet som den tilsvarende Forbin- delse i Haanden. Ledføjningen mellem iste og 2det Led i 2den, 3dje og 4de Taa ualmindelig formet. Kloleddene ere meget sværere, næsten hovformede; omkring deres Grund findes en kort kraveformet Forbening i den Hudfold, der omgiver Neglens Grund. lste Mellemfodsben har en simpelt saddelformet, kun svagt buet Ledflade for Cuneriforme primum. Lædfladen for 2det Mellemfodsben viser mere nedefter. Nedre Ledflade er lidt mere skjæv, med lidt mere fremtrædende Ledruller, mellem hvilke der findes en lav, bred, afrundet Midtkam. 2det Mellemfodsben er foroven smallere end i sin nedre Halvdel, hvor det er ud- videt. Ledfladen for Cuneiforme secundum er lidt mere afsmalnende bagtil. Ledfladen for lste Mellemhaandsben er stillet paa en lidt fremspringende Udvæxt og vender lidt opad. Ledfladen for Cuneiforme primum er næsten plan. Ledrullerne paa nedre Ledflade ere noget mere fremtrædende; Midtkammen er bagtil betydelig mere fremspringende og fortsættes tyde- ligere paa Forsiden. 3dje Mellemfodsben har nedre Ledflade formet som paa det, altsaa noget afvigende fra Euphractus; den er snarest endnu mindre skjævt stillet end hos Euphractus. 4de Mellemfodsben er ret stærkt fortykket forneden. Ledfladen mod Cubhoideum lidt kortere, men bagtil betydelig bredere. Nedre Ledflade meget ejendommelig, formet paa samme Maade som nedre Ledflade af 4de Mellemhaandsben hos Euphractus: af de sædvanlige to fremhvælvede Ledruller er der kun lidt tilbage ved Ledfladens Forrand; bag dem er der fremkommet to dybe afrundede Gruber, af hvilke den yderste er den største, skilte ved en smal, skarp Midtkam; hele Ledfladen staar mere skjævt, pegende udad. bte Mellemfodsben er neppe kortere, men forneden bredere; det er neppe sammen- trykt, i Tværsnit ret trindt. Ledfladen mod Cuboideum er næsten plan. Maal af Mellemfod. Bahu. Eser.1. Eser.11. Forsk). —m mmm ———— Længden af i1ste .Mellemfodsben,. langs" Inderranden 1: ONE ERE ENE 24 2b!ls Dets: største Tværmaal foroven SE EEN REESE SEES SUSE SEEREN See 22 257|» Breden af "dets nedre Le dfade se SE Fm SER ERER ERE REE SERENE SEEREN 16 181/» Længden af 2det Mellemfodsben, langs Yderranden ..... 47 BON "DA REE 52 56 Dets'største "Brede" foroven ere ene Eee 22 22 OP NERE SEE 211; 22 SEE IT FUN 191/, 221/2 Maal af Mellemfod. Bahu. Eser.1. Eser. 11. ”Forskj. BESS 4 Huler«. Længden af 3dje Mellemfodsben, SE Yderranden ..…….. GONE NE Em. mL DD 597» Dets største Brede foroven....….. SEERE EGE SIN ASERNE SLEN 30 241/, 28 Breden af dets nedre Leddade HE RER ES Boer Es SEES SE SAD ER ] 22 Længden af 4de Mellemfodsben, fra øverst yderst til nederst EEN EEN ET Er ERE 3 senge 55 56 BR HB ge sr dre 53, 56 Dets-største Brede: foroven ts SEE SENSE 5. 20 19 1 IEEE REE KS) 19 'Bredentafidelssnedretkedfaden ss side reale ra SLET 23 El PEN PELS SE 25) 22 Længden af dte Mellemfodsben, langs Inderranden ...…. PA ESSENS SENSE ERE 24 26 Betskstørgter Brede FFor oven Er RR ERE en des i RS RE rare HØRER 13/5 171/2 Bredenfalidets nedre Le dda de SSR SE soda ER se BR DE 14 19 lste Led af I1ste Taa har øvre Ledflade meget bredere, med to noget stærkere ud- hulede Ledfurer, bagtil skilte ved en ret dyb Midtfure; nedre Ledflade er bred, med mindre stærkt fremtrædende Ledruller, skilte ved en bredere, mere aaben Midtfure. ste Led af 2den Taa har paa øvre Ledflade lidt dybere Furer, baade for Ledrullerne og for Midt- kammen paa Mellemfodsbenet; påa nedre Ledflade ere Ledrullerne mindre fremstaaende, lidt fladtrykte, og bagtil imellem dem findes et tydeligt pukkelformet Fremspring. Paa liste Led af 3dje Taa ere Ledfladerne formede væsenlig som i 2den. Iste Led af 4de Taa har nedre Ledflade formet paa lignende Maade som i 3dje; men øvre Ledflade er ejen- dommelig omformet: forrest findes to afrundet udhulede Gruber, bag dem to halvkugle- formede Knuder skilte ved en dyb Fure. Iste Led af dte Taa har en ganske svagt udhulet øvre Ledflade med en ret dyb Fure i Bagranden; nedre Ledflade er næsten flad, men lignende Form som paa tilsvarende Ledflade i 2den og 3dje Taa kan spores. 2det Led af 2den Taa har paa øvre Ledflade lidt fladere Ledfurer, bagtil skilte ved en bred, men grund Fure; nedre Ledflade har mindre fremtrædende Ledruller og er mere fladtrykt, forfra bagtil. Væsenlig samme Form have Ledfladerne i 3dje og 4de Taa. I dte Taa har 2det Led mere udjevnede Ledflader end i de andre Tæer. Kloleddenes Form svarer til Kløernes. Ledfladen for tilgrændsende Taaled er paa alle Kloleddene saa godt som udelt, uden særskilte Ledfurer. Af de smaa Seneknogler, der findes bag I1ste Finger- eller Taaled og bag Kloleddene, foreligge adskillige. De ere i alt væsenligt som hos Euphractus. Maal af Taaled. Bahu. Escr.1. Escr. 11. Perip. 1. Længden af iste Led af i1ste Taa, langs Inderranden. 21/2 23 23!I> 26!» 25 23 2511, Breden af dets nedre Ledflade 0. scenen 16/2 16/2 18 17 18 16 19 Længden af Kloleddet af lste Taa, langs Ryggen... c. 27 31 341; 35 c.36. 31 34 Brede alidetsskbeddade ts SENE IS ES TE 17 16% 172 17/2 15Y2 18/2 Længden af liste Led af 2den Taa, langs Inderranden. 20 AUS ES EE SE EER SEN E 20 201!» Bredentaldetssmnedre Ledlade st FE ER 19 Er EET DENE 19/2 21 Længden af 2det Led af 2den Taa, langs Inderranden 22 Eee Ol 24 Breden "af dets nedre Ledflade 2... BO USSR SÆL ENE ERE NER c..20' 23 E Museo Lundii. 3. II. 14 (Chlamydotherium majus.) Maal af Taaled. Bahu. Escer. 1. Escr. 11. Perip. 1. Længden af -Kloleddet ate densa AE EEN ERE 39 45 Bréden af: dets :Leddadeu: SAR SAS SER NEL" BER ES HEGER EEN SEE SE REESE EN REE EN 21 23"|» Længden af ste Led af 3dje Taa, langs Inderranden. 10; 11 ..…..........…. 12 10 10/2 Breden af dets nedre Ledflade....... AR RE ER AE LO | RT] rn RER 22 20!» 221/2 Længden af 2det Led af 3dje Taa, langs Inderranden. 2012 2... 191/» Breden af dets medre ledfade eee eee eee ER FEE ES Es 20 Længden af Kloleddet af 3dje Taa............... (ver: 5 HT AL: Fe bs ESS ISS ESSEN RER AS c. 45 Bredensafdets ile dda dene Ene ERE RROE 23 AN SE SE eN ESS Ee 21! 24 Længden af liste Led af 4de Taa, langs Inderranden . 10! 112 .................. ill Breden af dets nedre; Ledflade. "LS er 19 AO URNE SENE NE 19 Længden af 2det Led af 4de Taa, langs Inderranden. 212 2... 21 23 Breden af. dets nedre Ledflade ERE REE OT ERE SENE EEN 19 21 Længden af Kloleddet af 4de Taa..…............... AA AD Ge: ADT SER SR AR 39 Breden"al "dets Ledflade 5. ES ME SEE RE RER EL) lo) FOSS ES aen d [BEF SS se GERT FS 18/2 Længden af iste Led af dte Taa, langs Inderranden . 8... urene 8 ll Breden"af dets nedre Ledfdade nere eee eee reen 4 HS KS ES DR SEER SEERE 3 ÆSIGER 14!| 16/5 157/» Lænedenval 2det Led"af'sterlaamlangs In derranden øl D ERE SEERE SEERE SENSE 10 Bredentaf dets nedre "le dflader eee eee Hor 3 ar ERA ERE NE RE EER NENREDE 151|» Længden af Kloleddet af dte Taa................…. PSR Br DE KS Kane c. 24 Bredentalidets Lodfade Nee ER STEN (oa KT ERE SENERE SEER SEE RE ERE c..15 9... Hoplophorus euphractus Lund. (Pl. XVI—XIX.) Jordfunden ved Lagoa Santa i følgende Huler: Lapa do Bahu Nr. 1. Dele af mindst 3 voxne Skeletter. Et anseligt Stykke af et Pandeskjold; talrige større og mindre Flager og løse Smaaplader af Rygskjolde, om- fattende Prøver af Skjoldets forskjellige Dele; adskillige Brudstykker af Haleskeder. 8 løse Tænder. Store Brudstykker af mindst 3 Hovedskaller: venstre Halvdel af et Ansigt, med tomme Tandgruber; Midtstykke af en anden Hovedskal, med tomme Tandgruber, med næsten hel nedstigende Kindbue-Udvæxt paa højre Side; det meste af Oversiden af en tredje Hovedskal med tilhørende Stykker af Gane og Overkjæber, med tomme Tandgruber; den bageste Del af en Hjernekasse, maaske hørende til en af de allerede nævnte Hoved- skaller; et lille Stykke af et Nakkeben, vist ligeledes; et Brudstykke af Midten af en Under- kjæbe-Gren, med tomme Tandgruber, og bageste Del af en Underkjæbe. Et Sæt sammen- voxede Halshvirvler, et lille Stykke af Ryghvirvel-Røret; 2 Kroppe af Halehvirvler, den ene med Tværtap, 2 Stykker af Buer og en nedre Bue vist af samme Art; ligeledes et Stykke af et Ribben og af et Brystribben; Stykker af nedre Del af 3 højre Skulderblade; en næsten hel venstre Overarm, stærkt gnavet af Gnavere, og.nedre Ender af 2 højre; et helt venstre Spoleben og øvre og nedre Ende af højre, et helt venstre Albueben og Stykke af øvre Ende af et højre, 2 højre og 1 venstre Scaphordeum, 2 højre Lunatum, 2 højre Cuneiforme, et højre og et venstre Pisiforme, et venstre Hamatum; 2 højre, 1 venstre 2det Mellemhaandsben; et højre, et venstre 3dje Mellemhaandsben og øvre Ende af et højre; 107 et højre og et venstre 4de Mellemhaandsben; af 2den Finger: 3 højre og 1 venstre Iste Led, 3 venstre 2det Led, 2 højre, 1 venstre Kloled; af 3dje Finger: et højre og et venstre Iste Led, et venstre 2det Led; af 4de Finger: 2 højre og 2 venstre Iste Led, tildels ufuld- stændige, et højre og et venstre det Led, et højre Kloled; en Seneknogle fra Haandens Bøjesener, et større Stykke af et venstre Bækkenben, et ret fuldstændigt højre Laarben og Dele af nedre Ende af 1 højre og 2 venstre; øvre Halvdel af et venstre Underben, Stump af øvre Ende af et højre Skinneben, Stykker af nedre Ender af 2 højre og 1 venstre Skinneben; 2 højre, 2 venstre Knæskaller; 2 højre, 2 venstre Rulleben; 2 højre, 3 venstre Hælben, tildels ufuldstændige; et venstre Naviculare og Stykke af et andet; 3 højre, 1 venstre Cunerforme secundum; 2 højre, 1 venstre Cuneiforme tertium; 2 højre, 2 venstre Cuboideum; et helt højre 2det Mellemfodsben og øvre Ende af et venstre; et højre, et venstre 3dje Mellemfodsben og øvre Ende af et venstre; 1 højre, 2 venstre 4de Mellemfodsben og øvre Ende af et højre; 1 højre, 2 venstre dte Mellemfodsben; af 2den Taa: et højre og et venstre lste Led, et højre 2det Led, et højre og et venstre Kloled; af 3dje Taa: 2 højre, 2 venstre lste Led, 2 højre, 1 venstre 2det Led, 2 højre, 1 venstre Kloled; af 4de Tåa: 2 venstre lste Led, 1 højre og 3 venstre 2det Led, 1 højre og 1 venstre Kloled; af dte Taa: 1 højre, 2 venstre l1ste Led, 1 venstre 2Zdet Led, 2 højre og 1 venstre Kloled; flere Seneknogler fra Foden. Desuden flere Knogler mere eller mindre utilgængelig indesluttede i hærdnet Hule-Jord. Lapa da Onca. Nedre Halvdel af venstre Overarm af et voxent Skelet. Af de nogenlunde vel kjendte Glyptodontiner er det Lomatophorus ornatus (adskillige Levninger fra Argentina, stammende fra 16 Fund, foreligge i Museet i Kjøbenhavn, skjænkede af V. Lausen) og »Propalæohoplophorus« australis (bedst kjendt efter Scott's Fremstilling; en Afstøbning af Hovedskallen foreligger), hvem Hoplophorus euphractus staar nærmest. Allernærmest staar den ved L. ornatus; den er fulgt noget med ind paa den Sidevej, ad hvilken L. ornatus er gaaet; men den er ikke naaet nær såa langt frem og minder derfor i et og andet om den fælles Stamform »Propalæohoplophorus«; og den er afvegen i sin egen Retning. Den har faaet Sibenets Concha inferior, maaske i Forbindelse med den forreste Del af Concha superior, oppustet paa lignende Maade som hos L. ornatus, men i mindre paafaldende Grad, saa at Næsen langtfra er saa opsvulmet som hos L. ornatus og i langt mindre Grad trykker og former Øjehulen, der minder om P. australis (Næsens indvendige Bygning hos Lomatophorus kjendes ikke; det forudsættes, at det er de samme Dele som hos Hoplophorus, der frembringe Næsens Opsvulmning); selve Næsebenet har omtrent den sæd- vanlige Form, medens det hos L. ornatus er i paafaldende Grad mægtigt og sammenrullet. Om P. australis minder den ogsaa i Formen af Sideranden af Nakkebenets Grund-Del, der har sin oprindelige Form, medens den hos L. ornatus er udhulet, sikkert af Udvidelser af 14% 108 (Hoplophorus euphractus.) Trommehulen. Underkjæbe-Leddet har vel i det væsenlige faaet samme ejendommelige lod- rette Stilling som hos L. ornatus, men har dog beholdt lidt mere oprindelig Form. Canalis infraorbitalis er snarest som hos L. ornatus, men dog noget nærmere ved det sædvanlige; hos L. ornatus har den faaet en paafaldende Vidde, og paafaldende smal Undervæg, vist som Følge af, at den har rummet en ualmindelig stor Nervus imfraorbitalis, svarende til den mægtige Tryne, der maa have været tilstede, at slutte efter Formen af den forreste Næse-Aabning. Til Gjengjeld er Foramen condyloideum, baade hos H. euphractus og L. or- natus, blevet paafaldende lille, vel fordi Nervus hypoglossus er bleven svagere end sædvanlig; begge Arter staa i denne Henseende omtrent paa samme Trin. Ligeledes paa samme Trin staa de i Henseende til Nakke-Ledknudens ejendommelige smalle Form, der vel maa være afhængig af en særegen Maade at føre Hovedet. Tændernes Kroner have hos begge faaet omtrent samme Højde. Derimod er H. euphractus naaet langt videre end L. ornatus i en paafaldende Ud- vikling af Sinus frontales, der ikke alene fylde Pandebenet, men strække sig langt ind i Isseben, Ala magna og Sqvama, hvor de danne mægtige Huler og udpose Knoglernes Vægge. Ogsaa fra Næsegangens bageste Del synes der at være udgaaet Udvidelser, der have dannet sig grubeformet Leje paa Undersiden af bageste Kilebens Krop og Ala magna, hvad hverken findes hos L. ornatus eller hos P. australis, og Næsegangens Vægge ere skudte til Siden. Tandsættet er desuden lidt forstærket, hvad der viser sig i den betydeligere Størrelse af de to forreste Tænder, der ere større end hos begge de nævnte Slægtninge; og i tilsvarende Grad synes Tyggemusklerne forstærkede; i hvert Fald har Tindingmusklen afsat stærkere Kamme langs Overranden af Prc. zygomaticus og paa Prc. posttympanicus sqvamæ, meget stærkere end hos Slægtningene. Forholdet mellem Slægterne Hoplophorus og Lomatophorus er nærmest følgende: EH. Næsebenet af omtrent sædvanlig Form, fladt. Øjehulens Omrids nærmest kredsformet. Sideranden af Nakkebenets Grund-Del ikke udhulet. (Store Lufthuler i Isseben, Ala magna og Sqvama. Bageste Næsegang udvidet. De forreste Tænder formede næsten som de andre.) Hoplophorus. HE. Næsebenet uhyre, opsvulmet, indrullet. Øjehulens Omrids aflangt. Sideranden af Nakke- benets Grund-Del udhulet. (Ingen eller kun smaa Lufthuler i Isseben, Ala magna og Sqvama. Bageste Næsegang ikke udvidet. De forreste Tænder betydelig svagere end de andre.) Lomatophorus. Endnu er Hoplophorus euphractus den eneste sikre kjendte Art af Slægten. Overfor den ene eller den anden af sine Slægtninge udmærker H. euphractus sig ved følgende. Ydre. I Ydre har den i høj Grad lignet Lomatophorus ornatus; den har haft lignende Størrelse, snarest været lidt større, og har væsenlig haft samme Legemsform og samme Hornklædning paa Pandseret. Men Snudens Form har været en anden, langt 109 nærmere ved det sædvanlige, uden den ejendommelige opsvulmede Tryne, som L. ornatus har haft; Lemmerne have været lidt højere; i Rygskjoldets Midte have de største af Horn- pladerne været forholdsvis lidt mindre; og de smaa Hornplader, der ere lejrede omkring de større, have paa sine Steder ligget i større Mængde; Hornknuderne påa Haleskedens Sider ved Halens Spids have været større og stærkt fremstaaende, ikke næsten flade. Skjoldet er i Skelettet i det væsenlige som hos L. ornatus. Fælles med L. ornatus, til Forskjel fra den ene eller den anden af andre Glyptodonter, har det følgende Egen- skaber: Det er i det hele ret tyndt. Pandeskjoldet er dannet af mange Smaaplader af meget forskjellig Størrelse og forskjelligt Omrids, dog mest sexkantede, de bageste for det meste ret store, med stort kredsrundt eller ægformet Midtfelt, omringet af en smal Bræmme af Rand- felter, og med talrige Haargruber i den Fure, der skiller Midtfelt fra Randfelter, tildels ogsaa i Furerne mellem Randfelterne; Smaapladernes Overflade er ret plan; Midtfelterne ere mest svagt udhulede, enten i hele deres Udstrækning eller paa Midten. Rygskjoldets Smaa- plader ere meget forskjelligartede; paa Skulderen ere de smaa, mest firkantede og sexkantede, med anseligt, men ofte utydelig afgrændset Midtfelt og utydelige Randfelter, med Haar- gruber i Kreds om Midtfeltet; paa Ryggen og ellers ere de store, mest sexkantede, med anseligt Midtfelt omgivet af mindst én Kreds af anselige Randfelter, og med veludviklede Haargruber i Furen omkring Midtfeltet, tildels ogsaa mellem Randfelterne; Randpladerne ere ikke fremtrædende og have ikke opstaaende Knuder. Haleskeden er kun ringet i sin inderste Del; i den yderste Del ere alle Smaaplader sammensmeltede til et fast og tykt Hylster; Halens Smaaplader ere væsenlig formede som Ryggens; ingen af Randpladerne i Halens Ringe bære fremstaaende Knuder; paa Siderne af Haleskedens faste Del ere mange af Smaapladerne forstørrede, med meget store Midtfelter. Afvigende fra L. ornatus er H. euphractus i følgende: Det foreliggende Stykke af Pandeskjoldet er af dets bageste Del. De største af Smaapladerne i dette Stykke ere forholdsvis lidt mindre end hos L. ornatus (2 hele Pandeskjolde og Dele af 2 andre foreligge); derimod ere Randpladerne mere langstrakte. Smaapladernes Randfelter danne en snevrere Bræmme omkring Midtfeltet og ere meget mere utydelige, nærmest som i Pandeskjoldets forreste Del hos L. ornatus, og Haargruberne i de bageste Smaaplader ere ikke nær såa store som hos L. ornatus. Pandeskjoldet hos »Propalæohoplophorus« kjendes kun meget ufuldstændig; det viser ingen særlig Lighed. Hos Glyptodon er det af en helt anden Type. Over det meste af Rygskjoldet ere Smaapladernes Midtfelter mindre end paa de tilsvarende Steder hos L. ornatus (et næsten helt Rygskjold og Dele af 5 andre foreligge), og Randfelterne ere lidt mindre, men talrigere, fra 8 til 11, mest 10 eller 11, hos L. ornatus 8—10; og jevnlig er der indskudt smaa nye Randfelter udenfor de sædvanlige, undertiden saa mange, at der er Tilbøjelighed til en dobbelt Kreds af Randfelter, medens der hos 110 (Hoplophorus euphractus.) L. ornatus kun sjelden findes et enkelt lille indskudt Randfelt; H. euphractus viser derved en lille Tilnærmelse til Forholdene hos Pamnochthus og dens Slægtninge. Smaapladernes Overflade er hos H. euphraclus mere ru end hos L. ornatus, hos hvem den er ualmindelig elat.. Haargruber mellem Randfelterne ere tilstede i langt større Tal end hos L. ornatus, hos hvem kun faa findes. »Propalæohoplophorus« viser ingen nærmere Overensstemmelse, undtagen i Randfelternes Talrighed; blandt andet afviger denne Slægt paafaldende ved at have Smaapladerne i Skulder-Delen formede omtrent som i Midten af Ryggen. Endnu mere forskjellig er Glyptodon, hvis Rygskjold er forholdsvis sværere, med Smaapladerne i Skulder-Delen formede som de andre, med knoldformet fremstaaende Randplader 0. s. v. At dømme efter de ikke faa foreliggende Stykker af Haleskeden af H. euphractus maa den i meget være som hos L. ornatus (5 Stkr. foreligge, mere eller mindre ufuldstændige). I Halens Ringe ere Smaapladernes Randfelter dog meget talrigere og mindre, og Smaa- pladernes Overflade er mere ru. De største af de forstørrede Smaaplader paa Siden af den yderste Del af den faste Haleskede ere langt større end hos L. ornatus, omtrent 130 Millim. i største Tværmaal, mod omtrent 80 hos den største L. ornatus (Størrelsen vexler meget), og ikke med fladt eller svagt indbuet eller udhvælvet Midtfelt, men med Midtfeltet for største Delen rejst som en mægtig kegleformet afrundet Top, hvis Grund er omgiven af en svag ringformet Fordybning, der igjen er omsluttet af en svag ringformet Vold, der atter er omsluttet af en snever Kreds af smaa Randfelter, der ere mindre end hos L. ornatus; Forholdet minder ikke lidt om Pamnochthus; men den fremstaaende topformede Knude er endnu mægtigere end hos Panochthus, og dens Overflade er ikke straaleformet stribet af Furer, der udgaa fra dens Spids, men ret glat, oversaaet med fine Porer, omtrent som de tilsvarende Plader hos L. ornatus.. Omkring de største af de forstørrede Smaaplader paa Haleskedens yderste Del ligger der ligesom hos L. ornatus Kredse af andre forstørrede, men dog mindre Smaaplader; hos H. euphractus ere disse Smaaplader tildels forholdsvis større end hos L. ornatus, med større Midtfelt, der paa sine Steder fortrænger Randfelterne, og deres Midtfelter ere ikke omtrent flade som hos L. ornatus, men enten ret dybt grube- formet udhulede i hele deres Udstrækning eller med en svag kegleformet Forhøjning i Midten. Haleskeden hos »Propalæohoplophorus« kjendes kun meget ufuldstændig og har ingen nærmere Lighed. Ogsaa hos Glyptodon er den helt anderledes, dannet af Ringe i hele sin Længde, Randpladerne paa Ringenes Overside bærende store kegleformede Ud- væxter, 0. S.V. Tænderne, der dog kun kjendes ufuldstændig og mest efter deres Gruber, ere nærmest som hos L. ornatus (3 Hovedskaller med ufuldstændige Tandrader foreligge), men afvige i følgende: 1ste og 2den øvre Tand ere større, kun lidt mindre end de følgende, og have, at dømme efter Gruberne, omtrent samme tredelte Form som de andre, Tredelingen paa lste Tand ikke fuldt udpræget; hos L. ornatus ere begge disse Tænder, især dog Iste, EF woy all meget mindre end de følgende, iste nærmest ægformet i Tværsnit, 2den med kun svagt antydet Tredeling. I Underkjæben synes Forholdet at være et lignende; en løst funden Tand, der neppe kan være andet end en I1ste nedre, er meget længere end hos L. ornatus og har langstrakt ægformet Slidflade med svag Antydning af Tredeling, medens Iste nedre Tand hos L. ornatus er simplere formet. Hos »Propalæohoplophorus« ere Tænderne meget mindre høje og de forreste af dem meget simplere, de tre eller fire forreste uden eller med kun utydelig Tredeling, de bageste noget anderledes formede. Hos Glyptodon derimod ere Tænderne endnu sværere, med Bigrene paa de ophøjede Lister midt paa Tyggefladerne. H. euphractus. L. ornatus. Bahu. Argentina. Maal af Tænder. HLA 2. 3. kænsdentalsøvre stænders hækken SEE SEE ARE RELSE SR ces c. 183 Længdentafdet6sforreste øvre Tænder tilsammen IDG SEER SMEDE SE 140"|» bænsdennatenedren hænders Række SEE ES SE ER EEN eee: 180 Længden af iste øvre Tand eller dens Grube..........…. DD RR HEE LNS her ev 148|4 — =SRden == svn ERE 4710) 25 c. 24 23 == mes BYE le LEE era HØR SANNE BI, c.26!, c. 24 25 217/> — En FUR YA MICE SE MS OR BE HER DS SEE SER SR 8 26/4 c.25 241|> 231/2 221|2 — > Bd as TE RR OR MEE fht SED RD 26?|3 c. 26 c. 26 c. 24 23 — - 6ie — i — — — — eeusesuerrrer PAS AE ER ES OS PE FE ONE == - 7de ERE ED ENE es Ea ORDNES ESSENS c. 2215, 21 — Ett sf (RR SER ESRB ER Eee sa 6) Breden af liste øvre Tand, paa Midten................... SERENE RE ES se NE 7/3 Sterne RESET OR ES BE ere tee AE gr: 16 CÆælb 16 13/5 131/2 kængdentat-istemedre klan ds SØER ENES SER ISSN ERE RER AN 14415,55705573 — RATER SE EET EEN Te ren pA ENES ERE > 177|» — EEN EET FR Ses 5 REE BEES SER SEENDE FEE KEE FØRE MERE DERE ENGE 21 — - 4de — ER ESS RE SESRE AENDRE SEES BER ANEDE ERE SN er 21"|2 — - bte — RES SEE ENA ERE Eee REE Ds PEN DE Bersae Pr = SEES EET Te SEE LE 2 SEES 22 — de ME FE SEER SENSE TER NES SEES ESS ENS jagere SL FASE Be eu 21 — EEN ERE Re. VA Me — TER 21 Breden af liste nedre Tand, paa Midten ................. NNE Een ISU GE. STS HALER sen 16 — - bte — EET OLES GE reee ERE EEN ENE Eee re ele SAREEN 13 sees 20] e 1) Paagjeldende Tand løst funden, maaske ikke hørende sammen med de andre. Af Hovedskallen foreligger kun Brudstykker, men dog saa meget, at man kan gjøre sig en ret fuldstændig Forestiling om den. Det er med Lomatophorus og »Propalæo- hoplophorus«, at den viser den største Lighed; med Glyptodon har den ingen særlig Overens- stemmelse. — Ansigtet er kort, men ret stærkt opsvulmet, Næseryggen stærkt skraanende nedad fortil, Kjæbernes Kroppe meget høje; Ansigtet i sin Helhed, bortset fra Kjæbernes Højde, er formet næsten som hos Metopotorus eller »Propalæohoplophorus« minor, kortere og mere opsvulmet end hos P. australis; hos L. ornatus (2 næsten hele Hovedskaller fore- ligge foruden Dele af et Par andre), der ligeledes har høje Kjæber, er det langt mere op- 112 (Hoplophorus euphractus.) svulmet, Snuden næsten blæreformet, med stærkt udhvælvede Sider, Næseryggen skudt ivejret, saa at den ligger vandret, Næsehulen ogsaa forlænget fremad, men den Del af Næsehulens Sidevæg, der dannes af Mellem- og Overkjæbe, stærkt forkortet, trængt tilbage af Næsebenet. — Næsebenet bredt, men ellers af sædvanlig Form, nærmest som hos »Propalæohoplophorus«; hos L. ornatus er det uhyre, udvidet i alle Retninger, men særlig udad til Siden, hvor det er bøjet nedad i Næsehulens Yder- og Undervæg, og saaledes ud- hvælvet, at der paa Grændsen mod Mellem- eller Overkjæben er fremkommet en dyb Fure. — Concha imferior, vist i Forbindelse med den forreste Del af C. superior, er op- pustet som en uhyre Blære, sikkert i langt højere Gråd end hos Metopotozus og »Propalæo- hoplophorus«, men vist ikke nær saa meget som hos L. ornatus. — Sinus frontales ere langt større end hos baade »Propalæohoplophorus«, Metopotoxus og L. ornatus; de findes ikke alene i Pandebenene, men strække sig ogsaa langt ind i Issebenene, hvor de midt paa Issen fremkalde en anselig fremstaaende Pukkel, og ind i Prc. posttympamicus sqvamæ og Ala magna, hvor de danne mægtige Hulrum, udposende Knoglernes ydre og indre Vægge, såa at de staa pudeformet frem; hos L. ornatus findes vel anselige Hulrum i Pandebenene, men neppe noget i Isseben og Sqvama og kun nogle smaa Hulrum i den inderste Del af Ala magna. — Canalis infraorbitalis er vid, nærmest som hos L. ornatus, mere vid end hos P. australis, i Gjennemsnit rund, som hos begge de nævnte, ikke sammentrykt som hos Glyptodon clavipes; dens nedre Væg er lidt længere end hos L. ornatus, men smallere end hos P. australis. — Kindbuens nedstigende Udvæxt er lang og formet næsten ganske som hos L. ornatus, længere og mere kantet og vreden end hos P. australis; dens Forrand er skarpkantet, fortsættende sig i en skarp Kam i Forranden af den nedre Væg af Canalis infraorbitalis, medens den hos baade P. australis og L. ornatus nærmest er glat afrundet. — Ovenfor Foramen lacrymale findes et knoldformet Fremspring, som hos L. ornatus i Mod- sætning til P. australis, hvor intet findes; men ingen Kam strækker sig ned foran F. lacry- male langs Øjehulens Forrand, hvor der hos L. ornatus findes en ret stærkt fremstaaende Liste. — Øjehulen er kun i ringe Grad sammentrykt forfra bagtil, næsten kredsformet i Omrids som hos P. australis, ikke som hos L. ornatus trykket af Næsen, saa at dens Om- rids er aflangt. — Den fremspringende Kam paa Øjehulens Indervæg i Skjellet mellem Øjehule og Tindinggrube er meget stærkt fremtrædende, med en lang fri nedre Spids, om- trent som hos L. ornatus; hos P. australis er den kun svag. — Kindbuen under Øjehulen er mindre paafaldende bred end hos L. ornatus, mere mindende om P. australis. — Den bageste Næsegang er stærkt udvidet, hvorved Roden af Pre. pterygoideus er skudt ud til Siden, og dens Loft er til begge Sider for bageste Kilebens Krop hvælvet ivejret i skaal- formede Udhulninger i Undersiden af forreste inderste Del af Ala magna; hverken hos P. australis eller hos L. ornatus findes noget af dette. — Issebenet strækker sig kun i ringe Grad ned bag Bagranden af Prc. posttympanicus, heri mindende om P. australis, hvor Isse- 113 benet slet ikke naar ned bag Pre. posttympanieus, medens det hos L. ornatus sender en lang Udvæst ned bag den. — Den øvre Rand af Prc. zygomaticus sqvamæ fortsætter sig tilbage langs Pre. posttympamicus som en høj skarp Kam, der naar tilbage til Nakkekammen, meget højere, skarpere og længere end hos baade P. australis og L. ornatus. — Under- kjæbens Ledflade paa Sqgvama er en næsten lodret stillet Flade paa Bagsiden af en tvær- gaaende Rygning, ikke fuldt saa lodret som hos L. ornatus, nærmere som hos P. australis. — Foramen ovale er dybt indesluttet i Ala magna, formet som en lang Gjennemgang, paa Grund af Knoglens stærke Opsvulmning som Følge af dens Luftholdighed; hos L. ornatus og endnu mere hos P. australis har det nærmest simpel Hul-Form. — Sideranden af Nakke- benets Grund-Del er upaavirket af Trommehulen, som hos P. australis; hos L. ornatus er Randen udvidet og udhulet, sikkert af Udvidelser af Trommehulen. — Fæsterne for M. recti capitis antier ere to vel adskilte Knuder, en paa hver Side af forreste Rand af Nakkebenets Grund-Del, ikke som hos baade P. australis og L. ornatus mere eller mindre sammenflydte påa Knoglens Midte. — Foramen condyloideum er snevert som hos L. ornatus, medens det hos P. australis er anseligt. — Condylus occipitalis er smal som hos L. ornatus, lidt smallere end hos P. australis. H. euphr. L. ornatus. Bahu. Argentina. Maal af Hovedskal. BENE ERR Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til Mellemkjæbens forreste Rand.......... c. 300 ce. 260 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til Bagranden af Foramen la- EY MALENE ERE EEN ES EEN TE TES Nem se N AE ADS 203 186 187 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til bageste Munding af Canalis DE ED ENES RE SE DERE Eee eee SEEE SE BESES SSSER c. 208 177 186 Længden af Benbroen under Canalis infraorbitalis..…........... .…. PBE REE 18 14 il Fra Næse-AabningensSiderand til bageste Rand af Canalisinfraorbitalis 89 ......…. 54, 1087) 41,921) Fra Næse-Aabningens Rand til Øjehulens Forrand .........…. 8 Senere 22, 98") 17,927) Ørjehulenstyandrette byer maale SS ESS SE SAS Bee: SPRE REE c. 35 27 32 Breden af Kindbuen under Øjehulens Midte...…...:..... ...... LES ENE 7. 44 38 Ansigtets Brede over Øjehulernes Forrande.. ...….. 83 RL 206 196 'AnsimtetstBreder opereres po stor D UN AlE SEEE e r EE eel ere r erne 163 c. 156 146 Afstanden mellem Foramina lacrymalia 2... SEE RTR ENES Se ERNE GER 183 c. 180 Hjernekassens Brede mellem Tindinggruberne.……......... ....0u0rersnnene 128 112 104 Ganens Brede mellem begge dte Tænder .. .…. ; Er VASER ENS 39 c. 38 33 Nakkens Brede over Prc. posttympanier bagest....................... 130 150 139 Afstanden mellem Nakke-Ledknuderne øverst. .…..........….. cremerne c. 40 33 431|» Bredentoyer: begge" Nakke-Ledknuder 2500 5 0 RE se sa enn elene esse 84 80 87 'BredengateN ak le dkr ud gEE EER SE ENENSRE m oe eee ene 211, 22 20 21 Underkjæbens Længde fra forreste Spids til bageste Rand af Pre. CERLRISON TS SENSE SEE SEE SEE SS EET SS ÅSE ne hej SE Leer SEES PENN s 284 275 Underkjæbensttøjdesunder poter Landet RE EET EN aen 70 c. 73 Underkjæbens Højde fra øverste Rand af Gondylus til Kjæbens ndorran deres SS SUSE SE SE SENER RE ENE re EN er rarere ETS ke Yen NE 195 c. 195 1) Det første af de to Er er Serre fra Mellemkjæbens (eller Overkjæbens) Forrand til Øje- hulen, svarende til det opgivne Maal hos H. euphractus; det andet er Øjehulens Afstand fra For- randen af Næsebenet, der skyder sig ned foran Mellemkjæben. E Musco Lundii. 3. II. 15 114 (Hoplophorus euphractus.) Det øvrige Skelet. Det foreliggende Sæt sammenvoxede Halshvirvler, omfattende 2den—dte, er noget mangelfuldt, og det tilsvarende af L. ornatus haves ikke til Sammen- ligning undtagen i endnu mere mangelfuld Tilstand, fra Argentina. Med Burmeister's Billede af Os mediocervicale hos L. ornatus er Overensstemmelsen ret stor; Prc. odontoideus er dog betydelig mindre fremstaaende hos Stykket fra Lagoa Santa (heri lignende det fore- liggende Stykke fra Argentina), de øvre Mundinger af Foramina imtervertebralia ere mindre aabne, mere spalteformede, Furen bag Ledfladen for Side-Delen af Ringhvirvelen er bredere og mere aaben, 0.s. v. Fra P. australis, afbildet af Scott, er Forskjellen, synes det, endnu større. Fra G. clavipes afviger det i adskillige Henseender: Ledfladen for Side-Delen af Ringhvirvelen er mindre, ligger nærmere ved Pre. odontordeus og skraaner mindre stærkt bagud; de øvre Mundinger af Foramina intervertebralia ere mindre aabne; Tværtappenes samlede Masse er større; Ledtappen mod 6te Halshvirvel har mindre Ledflade, der desuden vender mere ud til Siden, ikke næsten lige nedad, og er udhvælvet, ikke flad; Ledfladen for Kroppen af 6te Halshvirvel. strækker sig længere ud til Siden, helt hen under den bageste Munding af Canalis vertebrarterialis, medens den hos G. clavipes ender indenfor Kanalens Inderrand; 0. s. v. Breden over Ledfladerne for Side-Delene af Ringhvirvelen er 90 Millim., hos G. clavipes (3 foreliggende Stykker fra Argentina) 104, 107 og 109. De faa tilstedeværende, mangelfulde Hvirvler fra Ryg og Hale ere i den sædvanlige Glyptodont-Stil; Egenheder er det neppe muligt at paapege. Særlig Overensstemmelse med L. ornatus (Dele af 3 Haler foreligge) i Modsætning til G. clavipes viser den ene af de fore- fundne Halehvirvler, en af de forreste i Halens frie Del, i Tværtappens Slankhed og stærkt krogformet nedadbøjede yderste Spids. Tre Stykker af nedre Ender af Skulderblade stemme godt med tilsvarende Del af Skulderbladet af L. ornatus (2 Stkr. foreligge); de afvige fra G. clavipes blandt andet i at vise større Udfladning af Bagranden, og et af dem (paa de to andre er paa- gjeldende Del afbrudt) har paa Forsiden af Grunden af Pre. coracoideus en lille Ledflade, sikkert for Nøglebenet, en Flade der mangler hos G. elavipes. Forholdet til P. australis er ikke klart. Overarmen (1 hel og 3 nedre Ender foreligge) er forholdsvis betydelig mere langstrakt end hos L. ornatus (3 næsten hele og en nedre Halvdel); Yderranden af Crista deltoidea er meget mindre fremstaaende; Benbroen over Foramen supracondyloideum er bredere; Condylus internus er lidt mindre fremspringende; den yderste Del af Ledfladen for Spolebenet er næsten jevnt udhvælvet, medens den hos L. ornatus er tydelig bølgeformet. Ellers er Ligheden med L. ornatus stor. Til Forskjel fra G. clavipes er Overarmen ret spinkel, har Foramen supracondyloideum, 0. s. v. Med P. australis, der ogsaa staar nær ved L. ornatus i Overarmens Form, er der ikke nogen særlig Overensstemmelse, undtagen maaske i den ret svage Condylus internus 115 H. euphr. L. ornatus. Bahu. Argentina. Maal af Overarm. 2. by 4, tørster kendere SEE NEN SES 329 286 Største Tværmaal af øvre Ledhoved... 73 676 Breden af nedre Ledflade............. 59 DRS 48 Spolebenet (1 helt og en øvre og en nedre Ende) er lidt mere langstrakt end hos L. ornatus (2 næsten hele og Dele af et 3dje); øvre Ledflade er paafaldende forskjellig, mindende noget om Pamnochthus, meget smallere end hos L. ornatus, men længere forfra bagtil og simpelt skaalformet udhulet, medens den hos L. ornatus er dobbelt bølgeformet, udhulet i Midten og nedbøjet baade udad og indad; nedre Ledflade er lidt mindre dybt udhulet. Ellers stemmer Spolebenet godt med L. ornatus. Det er i Sammenligning med G. clavipes spinkelt og langt; øvre Ledflade hos G. clavipes minder nærmest om L. ornatus, i sin Brede og andet, men er kun enkelt bølgeformet. LP. australis minder i Formen af øvre Ledflade mest om L. ornatus; Knoglen er ellers betydelig forskjellig, langt spinklere, 0. s.v. H. euphr. L. ornatus. Bahu. Argentina. Maal af Spoleben. 3. 5. Største Længde, langs Inderranden......... ly eres 156 147 Største Brede af øvre Ende …—(….….........… AOR or 44 Største Længde, forfra bagtil, af øvre Ende. 25"; .....…. 21 221|2 Største Brede af nedre Ende .............. c.46 c. 49 49 50 Albuebenet (1 helt og Stykke af en øvre Ende) minder om L. ornatus (2 Stkr.) i Modsætning til G. clavipes i sin langstrakte Form, i den forholdsvis smalle nedre forreste Del af Ledfladen for Overarmen, 0. s. v., men afviger ret paafaldende fra baade L. ornatus og G. clavipes ved, at den Del af Ledfladen for Overarmen, der findes paa Forsiden af Pre. anconæus, er meget bredere, især udbredt indefter. Hos P. australis er Albuebenet endnu slankere. H. euplr. L. ornatus. Bahu. Argentina. Maal af Albueben. By b. Største bære de NEP ager mer 241 232 Største Brede af øvre Ledflade forrest...... 48 46 42 Største Brede af øvre Ledflade bagest...... 401|» 291, — 29 Haandens Skelet foreligger kun i ufuldstændig Tilstand, og af L. ornatus haves intet til Sammenligning undtagen nogle spredte Knogler af 3 Hænder og Burmeister's Billeder, der til Gjengjeld vise Haanden i dens Helhed. Hvis Burmeister's Billeder af Haanden af L. ornatus ere rigtige, maa H. euphractus afvige meget væsenlig i Formen af Multangulum minus, Capitatum og det Mellemhaandsben. Som hos andre Glyptodonter 15+ 116 (Hoplophorus euphractus.) (Panochthus, Doedycurus, Glyptodon) er Multangulum minus (at dømme efter Ledfladen paa Mellemhaanden) hos H. euphractus meget mindre end Capitatum og naar ikke ind over 3dje Mellemhaandsben, og 2det Mellemhaandsben har den øvre Ende hævet op over 3dje og stødende til Capitatum. Hos L. ornatus er, efter Burmeister, alt modsat. Men Forskjellen fra alle andre kjendte Glyptodonter er saa stor, at der er Grund til at tvivle om Rigtig- heden af Burmeister”'s Fremstilling; og blandt de faa foreliggende Haandknogler af L. ornatus fra Argentina findes et Capitatum (og Dele af to andre), der har samme Brede, som det maa have hos H. euphractus, at dømme efter Ledfladen paa 3dje Mellemhaandsben, og desuden har en ret anselig Ledflade for 2det Mellemhaandsben. — Hos L. ornatus skal I1ste Finger mangle helt, og dte Finger er fuldstændig tilstede, om end kun lille. Hvorledes Forholdene ere hos H. euphractus i denne Henseende, vides ikke sikkert. Paa Indersiden af øvre Ende af 2det Mellemhaandsben findes en ret anselig Ledflade, enten for et iste Mellemhaandsben eller maaske snarest for Multangulum majus; hos L. ornatus skulle baade Multangulum majus og Mellemhaandsbenet til iIste Finger mangle (hvis da ikke Mltg. majus er sammensmeltet med M. minus). Paa Ydersiden af Cunerforme og af 4de Mellemhaands- ben øverst findes anselige Ledflader for dte Mellemhåaandsben, tydende paa, at dte Finger har været lige saa veludviklet som hos L. ornatus. — Hvad der haves af Haandens Skelet hos H. euphractus, stemmer ellers særdeles godt med Billederne af L. ornatus; kun ere 2det, 3dje og 4de Mellemhaandsben lidt sværere og kortere. — Haanden hos P. australis kjendes kun yderst ufuldstændig. — Fra G. clavipes afviger H. euphractus meget paafaldende: Scaphoideum har meget smallere Ledflade mod Spolebenet og meget bredere bagud gaaende Udvæxt. (Paa en af de 3 foreliggende Knogler bærer denne Udvæxt paa sin Underside en anselig Ledflade, vist for den bageste Del af Capitatum; hos G. clavipes findes en saadan Flade ikke.) Lunatum har kortere og meget mere hvælvet Ledflade mod Spolebenet, meget dybere udhulet Ledflade mod Capitatum. Cunerforme er bredere, mere forlænget udefter udenfor Ledfladen for Albuebenet, men kortere forfra bagtil. Pistforme er meget mindre for- længet udefter. Hamatum er kortere forfra bagtil og betydelig højere, mindre fladtrykt. 2det, 3dje og 4de Mellemhaandsben ere i langt ringere Grad forkortede, deres indbyrdes Led- flader i mindre Grad skudte ind i hinanden; Ledfladerne paa 2det og 3dje Mellemhaandsben for 1ste Fingerled ere meget mere jevnt rundede. iste og 2det Fingerled ere i meget mindre Grad fladtrykte. Kloleddene ere længere og smallere. O.s. v. (Burmeister siger, at Iste Finger findes hos Glyptodon, ret veludviklet, skjønt manglende 1ste Fingerled, saa at Klo- leddet er i Ledforbindelse umiddelbart med det lille 1ste Mellemhaandsben, der har Led- flader baade mod Multangulum magjus (der kan være sammensmeltet med M. minus) og mod 2det Mellemhaandsben; dte Finger skal derimod helt mangle, saa at der ikke engang findes Spor af Mellemhaandsbenet. Paa de to foreliggende Hænder af typisk G. clavipes fra Argentina, hørende til samme Skelet, er der hverken paa Multangulum magus (der er 117 helt frit) eller paa 2det Mellemhaandsben noget Spor af Ledflade for et 1ste Mellemhaands- ben; derimod findes der yderst paa Cunerforme en anselig Ledflade og yderst og øverst paa 4de Mellemhaandsben en lille Ledflade, tilsammen utvivlsomt givende Plads for et .5te Mellemhaandsben, som hos Hoplophorus og Lomatophorus. Til samme to Hænder af typisk G. clavipes høre ogsaa to smaa, veludviklede Kloled, det ene i Forbindelse med et Finger- led, der ikke har Ledflade foroven; om disse smaa Kloled ere af Iste eller dte Finger, er vel neppe til at afgjøre; i Form og Størrelse stemme de med det, som Burmeister af- bilder som Kloled af iste Finger. — Paa Hænderne af et Skelet af G. clavrpes fra Escri- vania-Hulen ere Forholdene som paa de foreliggende Hænder fra Argentina (kun ere Multan- gulum majus og M. minus sammensmeltede.)) H. euphractus. L. ornatus. Maal ar Erann Bahu. peer Une, Største Brede af Scaphotdeum .. .............. 36 Største! Dybderat Landin don urene 46 43 Største. Brede af Cuneiforme suser. 48 47!|» SEØrS be Dre (OR AL AU Esser 26!|2 Største Længde af det Mellemhaandsben....... 56!» 53 Største Brede af dets øvre Ledflade forrest . ... 25 29 Største Brede af dets nedre Ledflade....... 26 257| Største Længde af 3dje Mellemhaandsben . .... 50 49 Største Brede af dets øvre Ledflade forrest .... 27!» 32 Største Brede af dets nedre Ledflade........... 31 30 Største Længde af 4de Mellemhaandsben ....... 30 Største Brede af dets nedre Ledflade..........- 25 Det foreliggende Stykke af et Bækkenben, omfattende Ledskaalen og det nærmeste af Hoftebenet, stemmer godt med det tilsvarende hos L. ornatus (1 Stk.); maaske kan det siges, at Hoftebenets Yderrand skraaner lidt stærkere udad foroven hos H. euphractus end hos L. ornatus. Forholdet hos P. australis er ikke klart fremstillet. Fra G. clavipes er Forskjellen stor: Hoftebenets Hals foran Ledskaalen meget smallere, dets Yderrand langt mere fortykket, dets Forside langt dybere udhulet, 0o.s. v. Breden af Hoftebenets Hals er c. 85 Millim. Laarbenet (1 ret helt og nogle Brudstykker) er noget mere langstrakt og spinkelt end hos L. ornatus (1 Stk.), om hvem det ellers ganske minder. Hos P. australis er Laar- benet meget spinklere, med meget mindre Orista glutæa, 0. s. v. Fra G. clavipes afviger Laarbenet af H. euphractus ved at være mere spinkelt, især meget smallere over Trochanter major, ved at have meget dybere udhulet Ledflade for Knæskallen med meget stærkere fremstaaende indre Rand og ved at have en højst ejendommelig Form paa baade den indre og den ydre af de to nedre Ledruller, der begge bære dybe skaalformede Indtryk efter Ledfladerne paa Skinnebenets stærkt opstaaende Eminentia intercondyloidea; den indre Led- rulle har den skaalformede Udhulning kun i sin forreste Del; den ydre Ledrulle er udhulet 118 (Hoplophorus euphractus.) i det meste af sin Udstrækning; hos G. elavipes ere begge Ledruller udhvælvede i hele deres Udstrækning, ganske sædvanlig formede, i det højeste med en ubetydelig Begyndelse til Udhulning forrest i indre Ledrulle. H. euphr. L. ornat. Bahu. ÅArgent. Maal af Laarben. i: Største Længde, fra Ledhovedet....... 414 320 Mindste Brede paa Midten............ 65 65 Af Underbenet haves kun Brudstykker, deriblandt dog en ret fuldstændig øvre Halvdel; og af L. ornatus haves intet til Sammenligning, undtagen Burmeister's Billede. Med Underbenet af L. ornatus maa det i alt væsenligt stemme. Hos P. australis er Under- benet meget spinklere, men synes dog at have gode Begyndelser til de samme Egenheder i øvre Ledflade, der findes hos Hoplophorus og Lomatophorus. Fra Glyptodon afvige begge disse Slægter i høj Grad i Formen af Underbenets øvre Ledflade: Emimentra intercondyloidea er voxet højt ivejret i Form af to Tappe, en indre og en ydre, paa hvis Sider Ledfladerne for Laarbenet strække sig op; hos Glyptodon er der i denne Henseende intet usædvanligt. H. euphr. Maal af Underben. Baba Største Brede af øvre Ende......……. 131 Knæskallen (4 Stkr.) er formet som hos L. ornatus (1 Stk.), dog med noget mere langstrakt Ledflade, der vexler ikke lidt 1 Omrids, ligesom hele Knoglen. Fra G. clavipes er der stor Forskjel, hele Knoglen er kortere og bredere, og Ledfladen er langt mere puklet og udhulet. H. euphractus.. L. ornatus. Bahu. Argentina. Maal af Knæskal. ————— als Største Højde ....…. 807776 036727] Største Brede........ DT RTE TD es 6 RD] as Fodens Skelet kjendes næsten fuldstændig; men af L. ornatus haves til Sammen- ligning kun spredte Knogler af 5 Fødder, af 4 Skeletter, foruden Burmeister”s Billede af en næsten hel Fod. Overensstemmelsen mellem de to Arter synes at være stor. Hos L. ornatus skal 1ste Taa helt mangle, dog findes et lille Cunerforme primum; hos H. eu- phractus synes Forholdet at være et lignende; et ret anseligt Cunerforme primum. findes, at slutte efter Ledfladen paa Naviculare (selve Knoglen er ikke tilstede i Samlingen); men noget Tegn paa Tilstedeværelse af en iste Taa findes ellers ikke. — Den fremstaaende Spids, hvori Rullebenet ender nederst og forrest, er hos H. euphractus (4 Stkr.) noget mere fremtrædende end hos L. ornatus (2 Stkr.) og har sin Overside mere udhulet. Hælbenet (5 Stkr.) har længere, mindre klumpformet Hæludvæxt end hos L. ornatus (2 Stkr.) og er forneden bredere, Cunerforme terlium (3 Stkr.) er lidt bredere (2 Stkr. af L. ornatus). sen Cuboideum (4 Stkr.) er betydelig længere og mere fladtrykt (2 Stkr. af L. ornatus), og den tværgaaende Senefure paa dets Underside er dyb, skarpt afsat, medens den hos L. ornatus neppe er antydet. Alle Mellemfodsbenene, særlig det, ere sværere. ste Led af alle de fire Tæer er lidt kortere, og intet af dem har paa sin øverste forreste Rand den tapformede Udvidelse, der findes hos L. ornatus, tydeligst paa 2den og 3dje Taa. Kloleddet af 3dje Taa synes at være kortere og bredere. — Foden hos P. australis, der kjendes fuldstændig, har en veludviklet iste Taa og er i det hele spinklere end hos baade H. euphraclus og L. ornatus, med mindre Cunerforme tertium, der ikke strækker sig ud over 4de Mellemfods- ben, 0. s. v. — Fra G. clavipes afviger H. euphractus i meget: Rullebenet har mere frem- trædende Ledruller, og den indre af Ledfladerne for Hælbenet er plan, ikke bagtil dybt udhulet. Ligeledes har Hælbenet den indre af Ledfladerne for Rullebenet plan, ikke bagtil pukkelformet fremstaaende; den ydre af Ledfladerne strækker sig mindre langt ned mod Knoglens nedre Ende; Ledfladen for Cubowideum er mindre dybt udhulet, saa at den kan være næsten plan, men den vexler ikke lidt; og hele Knoglen er mere langstrakt. Navi- eulare er mindre fladtrykt, har den ydre af de to tilbagegaaende Udvæxter meget kortere, og Ledfladen for Cuboideum er højere og mindre langstrakt. Cuneiforme secundum er smallere. Cuneiforme tertium er smallere og betydelig højere. Cuborideum er mindre flad- trykt og har højere og kortere Ledflade for Naviculare. Mellemfodsbenene ere mindre svære, forholdsvis langstrakte, meget mindre fladtrykte; 2det hæver sig højt op over 3dje, medens det hos G. clavipes har sin øvre Ledflade sænket ned næsten i Plan med 3dje; nedre Led- flade paa det og 3dje er stærkt fremhvælvet, medens den hos G. clavipes er næsten plan (ligesom paa 4de og te hos begge Arter). Taaleddene ere smallere, mindre fladtrykte, Kloleddene mindre svære. H. euphractus. L. ornatus. Bahu. Argentina. Maal af Fod. il 4. 56: Rullebenets Brede over øvre Ledflade...................... 67 65 COTE GO SE EEN E SER 57 Hælbenets største Længde, langs Indersiden .............. (bol 5 UR TDEla PÅ US SSR E 94 95 Største Brede af dets nedre Ende .............- Eee SEER TLS Nee mer ed 67 StørsterBreder aen ate Uldne RE EEN Er reg Era sale RE Va STE 66 Største Brede af Cunerforme terhum..…......... 50. DÅ 3 PAT Fe 47 DES tarste Elen ds ERE SNEEN SER En ES RE el sr. 28 BB ENE ET DAT s Største Længde af Cubodeum siddende end se: 63 BOSSE 44 Dets sstørste Era] dere ere eN ER nar nn areles 38 ENE Es 33 Største Længde af 2det Mellemfodsben..................... SEA IEEE ES EEN EL EE 52 StarsteBrederal dets øvre Bandet tee Er goere ere PG SENERE ERE SEER 221|9 Største Brede af dets nedre Ledflade...................... DRE ser SE SER DER NEL NE 191/2 Største Længde af 3dje Mellemfodsben....................- 60 HELER E ne etgr 59 Størster brederake dels tørre ten des NS LEES nere AD ISAR ANES TRE ETA SER c.32 Største Brederat dets-nedre: Ledflade 23 seen nn 31 SN NYRE ES SEE DE 26"|2 Største Længde af 4de Mellemfodsben forrest............... 46 41 41 120 (Hoplophorus euphractus.) H. euphractus. L. ornatus. Bahu. Argentina. Maal af Fod. == BERTEL BEDT Største Brede af nedre Ledflade af 4de Mellemfodsben....... 30 PAT! 281|9 Største Længde af dte Mellemfodsben ...... ............... 27 PÅ REE RER NO Største Brederaf idetssnedrerle dda dere SEES NEED VS OVS EREL RER . 151/+ Største Længde af lste Led af 3dje Taa ...…............. 25 24 Største: Brede af idets nedrevne dfla de sr Seer 32 31 Største Brederatedettbedsak 3dge slaa eee PER SSoER 35 36 Største Brede af Ledfladen paa Kloleddet af 3dje Taa ...... 33 34 10. Glyptodon clavipes Owen. (Pl. XX—XXIIL) Jordfunden ved Lagoa Santa i følgende Huler: Lapa da Escrivania Nr. 5. Mange Dele af et ungt Skelet og enkelte Dele af et ældre, vist af samme Art. — Af det unge Skelet: En næsten hel Hovedskal, med begge Underkjæbe-Grene, men manglende det meste af begge Kindbuer; det meste af Ring- hvirvelen og Stykke af de sammenvoxede Halshvirvler; 9 Halehvirvler, mere eller mindre ufuldstændige, og 2 nedre Buer; nedre Del af højre Skulderblad og Stykke af Acromion af venstre, højre Overarm hel og venstre uden øvre Endestykke, venstre Spoleben; højre og venstre Albueben, ufuldstændige; af højre Haand: Scaphordeum, Capitatum, øvre Del af 3dje Mellemhaandsben, 4de Mellemhaandsben, 2det Led af 3dje Finger, Kloled af 2den, 3dje og 4de Finger; af venstre Haand: Cunerforme, Multangulum majus og M. minus sammen- voxede, Capitatum, 2Zdet Mellemhaandsben, 2det Led af 2den Finger, Kloled af 1ste (eller maaske dte højre) og 2den Finger; en af Seneknoglerne fra Fingrenes Underside; et lille Stykke af højre Bækkenben, med Hofteskaal, og et større Stykke af venstre; øvre Led- hoved og nedre Del af højre Laarben, venstre Laarben uden nedre Endestykke; højre Skinneben og Lægben, venstre Skinneben; højre Knæskal; af højre Fod: Rulleben, Hælben, Cunerforme primum, CO. secundum, C. tertium, Cuborideum, 1ste, det, 3dje, Ade og dte Mellem- fodsben, begge Led af iste Taa, 1ste Led og Kloleddet af 2den Tåa, Kloled af 3dje og 4de Taa; af venstre Fod: Rulleben, Hælben, Naviculare, Cunerforme tertrum, Cubortdeum; 7 af Seneknoglerne fra Tæernes Underside. — Af det ældre Skelet: 2 Halehvirvler. — Des- uden løse Smaaplader af Kropskjold og Haleskede i stor Mængde, langt over 1000, og en Del sammenhængende mindre Flager, vistnok af mindst to Pandsere, et ungt og et ældre. Lapa da Escrivania Nr. 11. Et 2det Led af 3dje Tåa, saa godt som sikkert af denne Art. Lapa de Soares. Højre og venstre Rulleben, Stykke af højre Hælben, et Kloled af 3dje Taa, Kloleddet maaske af et andet Skelet end de andre Knogler, der høre sammen. »Forskjellige Huler«. To Smaaplader af Skjolde (forefundne i Samlingen, efter at Fortegnelsen over Hulernes Indhold var trykt). Til samme Art høre snarest ogsaa følgende Knogler fra Lapa do Bahu Nr. 1, skrivende sig fra 2 Skeletter: et lille Stykke af et Nakkeben med Ledknude, et Stykke af 121 Midten af højre Overkjæbe med Gruben for 3dje Tand og med en Del af Kindbuen, Stykke af venstre Kindbue, bageste Del af højre Underkjæbe, et helt højre Spoleben og øvre Ende af et andet højre; følgende sammenhørende Knogler af højre Haand: Scaphoideum, Lunatum, Cuneiforme, Hamatum, 3dje Mellemhaandsben, iste Led af 2den Finger, I1ste og 2det Led af 3dje Finger; vist ogsaa højre og venstre Seneknogle fra Haandens Bøjemuskler. De fleste af Glyptodon-Levningerne fra Lagoa Santa ere utvivlsomt af G. elavipes. Et af Skeletterne, det unge Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 5, synes vel at være lidt forskjelligt fra Artens typiske Form fra Argentina (talrige Skjold- og Skelet-Dele, stammende fra mindst 50 Fund, foreligge i Museet i Kjøbenhavn, næsten alle skjænkede af V. Lausen); men Forskjellen er saa ringe og usikker, at den neppe engang kan regnes for Raceforskjel; og et Par Levninger af andre Skeletter fra Lagoa Santa, fra Lapa da Escrivania Nr. 11 og Lapa de Soares og fra »forskjellige Huler«, tyde paa fuld Overensstemmelse med den typiske Form. Noget Hold for Art-Adskillelse er der ikke. — Lidt mere ejendommelige ere vistnok nogle af Levningerne fra Lapa do Bahu; men heller ikke de synes at kunne gjøre Krav paa at henføres til nogen anden Art end G. clavipes. Størrelse. Skelettet fra Lapa da Escrivania Nr. 5 er lidt mindre end Skeletter " fra Argentina; vel er det af et ungt Dyr, der vistnok har haft Mulighed for at voxe ikke lidt; men fra Argentina foreligge Dele af endnu meget yngre Dyr, der dog ere større, have tykkere Skjold og større Knogler. Om Fodrodsknoglerne fra Lapa de Soares gjelder ogsaa, at de ere forholdsvis smaa; men Kloleddet af 3dje Taa fra samme Hule er fuldt saa stort som hos nogen typisk G. elavipes, og det samme er Taaleddet fra Lapa da Escrivania Nr. 11. Nogen gjennemgaaende Forskjel i Størrelse mellem G. clavipes fra Lagoa Santa og fra År- gentina kan der da ikke siges at være. Skjoldet. De mange foreliggende Dele af Skjolde fra Lapa da Escrivania Nr. 5 vil det neppe være muligt at skjelne fra tilsvarende Dele af Skjolde af typisk G. clavipes i tilsvarende Alder (3 næsten hele Skjolde foruden Dele af talrige andre Skjolde af G. clavipes fra Argentina, i forskjellig Alder, fra Unge til gammel, haves til Sammenligning); der er iblandt dem Stykker af Rygskjoldet, der ogsaa nøje stemme med Skjold-Stykker fra Argen- tina, som Lydekker har afbildet og henført til den mest typiske G. clavipes, der skal være kjendelig paa, at Smaapladernes Midtfelt er større end Randfelterne og tydelig skaal- formet fordybet i Midten, Egenskaber der dog ere alt andet end faste, for en stor Del vexlende efter Pladsen i Skjoldet, ligesom den større eller mindre Ruhed eller Glathed; blandt Escrivania-Pladerne er der dem, hvis Midtfelter neppe ere større end Randfelterne, og som ikke ere skaalformede, og lignende Ustadighed findes paa Skjolde fra Argentina. Det eneste, der maaske kunde siges at udmærke Escrivania-Pladerne, er, at de ere lidt tyndere end Plader af den typiske G. clavipes i samme Alder. Tænderne hos det unge Escrivania-Skelet ere mindre og maaske forholdsvis en E Museo Lundii. 3. II. 16 122 (Glyptodon clavipes.) Ubetydelighed smallere end hos gammel typisk G. clavipes fra Argentina (mere eller mindre ufuldstændige øvre Tandrader af 5 og nedre Tandrader af 11 Hovedskaller foreligge), tildels vist kun Følge af Ungdom. — 2den øvre Tand er forholdsvis mindre; men hos »G. elongatus« (der er enstydig med G. clavipes) synes Forholdet at være det samme, efter Burmeister's Billede, i Modsætning til »G. asper« (der ogsaa er enstydig med G. clavipes). Der findes kun svag Antydning af Indbugtning yderst i Bagranden af nogle af de øvre Tænder, lige- som sædvanlig hos typisk G. clavipes, hos hvem der undertiden findes en ret skarp Ind- bugtning. Bagranden af de nedre Tænder er lige eller lidt buet tilbage, som det ogsaa oftest findes hos typisk G. clavipes, hos hvem der undertiden findes en ret stærkt fremad- buet Bagrand. Bageste yderste Hjørne af de nedre Tænder er spidst, som sædvanlig hos typisk G. clavipes, hos hvem flere af Tænderne undertiden have det bageste yderste Hjørne ret stærkt kolbeformet udvidet. I Udviklingen af Bigrene paa Tyggefladernes Midtlister af fast Tandben kan der neppe paavises nogen Forskjel fra typisk G. clavwpes, der heri vexler ikke lidt; Bigrenene ere forholdsvis talrige, som sædvanlig hos den voxne G. clavipes (hos Unger synes Bigrene helt at mangle; hos voxne kunne de være meget faatallige; vist aldrig ere de ganske ens i højre og venstre Kjæbe). Eser. 5. Årgentina. Afstøbning. Maal af Tænder. jun, ig 2. 3. 4. 5. 6. (f: Længden af øvre Tænders Række .....…... (Aa Ko PARRE TT RS SE EDER ERE ESS HEEP es USE 230 Længden af nedre Tænders Række ...…... c. 182 OR EET EP 0 TOT SES BER SE SET a 225 Længden af lste øvre Tand…............. 20 EET Een 21 — RD TE RR Ey I KEE ENES SR 21 BOT] 3 BE FRE AE R ESSEN ENEDES 25 — RET UTEN EEN ENE 211|s PAVE SEE SEE SER HEN der ore 27 — KASSER LENS NER SNEDE 22 PAS FYRRE SS SEE Er RESET ED ED 271|2 — De Ea, SKER NESA 221|2 EET Ea SALO Ao 28 — ER SEE SE RK 221/> ASE SEE ENES SS AE DEN 27 — SEG YES SEE NE LEES PA Bal FRlsT OA 7 FARER 75; SE SEES EEN SES SEERE REE ES Er 26/4 — SBAS ELISE == MDA KERNER 217/4. c.'24 EVE ENE SEE SED rs ERE SED ar 25 Breden af 1ste øvre Tand paa Midten ..... 81/» ENDE REE SES ENE RS EEG ELSE > ll FR ge Sr Forreste 1323 LX) PE Sen EET SE LE NEED DE RE 19 Længden af liste nedre Tand ............. 211|3 231; 22 RE ERE ES RESE DE] SN SEAL — ER 2: (:) 18 ENES —HEB ESS BESET EN ER 22 24 11231] RDS RES ØD ER 2511 26 — EN RES ea seeren 237|> PAS ERE AS ER EPN ET EPLE FebE ne 271|» — KATE EET SE MEE or 221|5 Al ED ONES DERE ØGE] SED 6] soen 281|» = SID BON AS fl FLERE BEER SES KOP] S PE ES RR2D 26/4 26 261; 28 — FED ER SRE SES SSEER er 23/4" Cc. 27 AG SN 25] OG SEE 27 Er 29 — SET ES ENESTE NEEDS or Mee Da PAST SEERE Kr RE ARE EET SE 29 — Eder HE SN ER ESSENS RAR BO sm ASE FORTERNE PÅ SER ESSEN RSD ke 281/2 Breden af lste nedre Tand paa Midten.... 9 11/2 97!» 91|> Sl ane HA TØ — - be — — bagest......…. 128/4 GERE 6] SEA 16 16 16 17 Hovedskallen fra Escrivania-Hulen har en lidt anden Form end Hovedskaller fra Argentina (2 næsten hele foreligge foruden en Afstøbning og flere Brudstykker). — Dens Pande mellem Øjehulerne er lidt mere oppustet af Stnus frontales, og Rummet mellem Tindinggruberne er lidt bredere, hvad ligeledes skyldes stærkere Udvikling af Sus frontales; den Muskelkam, der tegner Tindimgmusklens forreste Grændse paa Panden, er lidt mindre opstaaende. Forskjellen i disse Henseender er maaske for en Del Følge af, at Lagoa-Santa- Hovedskallen er af et yngre Dyr, medens de tre Argentina-Hovedskaller, eller i hvert Fald de to af dem, stamme fra gamle Dyr, som det især kan sees af de tilhørende Lemme- knoglers Tilstand, deres fast tilvoxede Endestykker; det er ikke usandsynligt, at Tinding- musklerne med Alderen have indsnevret den Del af Hjernekassen, der ligger mellem dem bag Øjehulerne, som det ofte sker hos Rovdyr og andre; Tindingkammenes Svaghed forrest er vel i hvert Fald Tegn paa Ungdom. — Supraocewpitale helder lidt stærkere fremad, saa at det er nærmere ved at ligge i Flugt med Issebenene. Denne Afvigelse fra det sæd- vanlige maa vel nærmest være tilfældig. — Canalis infraorbitalis er længere end sædvanlig, hvad der synes at have sin Grund i, at Ydervæggen af dens bageste Munding er mere end almindelig forlænget tilbage, ved Forbening i den Skede, der omgiver Nerver og Aarer; Forholdet er sikkert uden Betydning; det vexler ikke lidt. Escr. 56. Argentina. ES Afst. Maal af Hovedskal. jun. ulk 6. 7 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til Mellemkjæbens forreste Rand.c. 290 339 c.330 350 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til Bagranden af Foramen la- Bo EET ERE ne SS Ree ESS eN ERE EINT Ars FRE RE SSR. KL SETE NER dl 249 Fe 243 259 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til bageste Munding af Canalis UDP E ROSE DELES Er EET EET IE EINE SR EE 181 217 c.216 224 Længden af Benbroen under Canalis wnfraorbitalis...….............…. 48 41 36 47 Fra Næse-Aabningens Siderand til bageste Rand af Canalis infraorbitalis 98 95 er 77 og Fra Næse-Aabningens Rand til Øjehulens Forrand ……............. 64 71 63 72 Ørehulenssvandrette El værm aa SE SE ENES SSR AES SES ÆREDD ECS DD 58 Breden af Kindbuen under Øjehulens Midte…..............-.........… 1029770. 28 Ms 30 Ansigtets Brede over Øjehulernes Forrande............... ....... 160 172 181 199 Ansigtets Brede over Prc. mostorbitales re reen 149 c. 152 157 174 Afstanden mellem Foramina lacrymalia 2... seere: 152 166 171 189 Hjernekassens Brede mellem Tindinggruberne..................... HO so eE96 108 Ganens. Brede mellem begge dte Tænder suser eres 44 TE SEER 54 Nakkens Brede over Prec. posttympanici bagest og nederst ......... ba beer Eee 162 Afstanden mellem Nakke-Ledknuderne øverst.....................- SED. c. 53 61 481|» Breden over begge Nakke-Ledknuder ….…..........0 rer. ES Et BARER 138 107 Breden af Nakke-Ledknuden SE HED SS SS ESSEN ave AT SER SA | SEER 438 31"|» Underkjæbens Længde fra forreste Spids til bageste Rand af Pro. i ED SEER ES ED EET oe GOG ENDIG: BOOKER ØD 363 .c. 320 Underkjæbens Højde under dte Tand ………..…........- reen Haner 87 c90 88 81 Underkjæbens Højde fra øverste Rand af Condylus til Kjæbens Under- END: LASSE SEER c. 235 267 237 DetøvrigeSkelet. Ringhvirvelen af det unge Escrivania-Skelet stemmer ganske med voxen typisk G. elavipes fra Argentina (1 Stk. foreligger), bortset fra dens ungdommelige Præg. 16+ 124 (Glyptodon clavipes.) Det foreliggende Brudstykke af de sammenvoxede Halshvirvler af Escrivania-Skelettet omfatter kun 3 Hvirvler, 2den—4de; ådte Hvirvel har været helt fri; hos den voxne G. clavipes (3 Stkr.) ere 4 eller undertiden 5 Hvirvler sammensmeltede. (Et af de foreliggende 3 Sæt af sammenvoxede Halshvirvler af G. clavipes fra Argentina er dannet ikke alene, som sædvanlig hos Glyptodonter, af 2den—dte Hvirvel, men ogsaa 6te Halshvirvel er fast sammenvoxet med de andre.) Ledfladen for Side-Delen af Ringhvirvelen er mindre, og den er mindre fjernet fra Pre. odontowdeus.. Overensstemmelsen med den voxne (. clavipes er ellers stor; Afvigelserne ere sikkert kun Følge af Forskjel i Alder. Heller ikke i Halehvirvlerne er der nogen Forskjel fra typisk G. clavipes (3 Haler foreligge, dog ufuldstændige) undtagen denne, at Torntappen paa et Par af de midterste af de frie Hvirvler strækker sig lidt længere frem mod Buens Forrand, en Forskjel der sikkert er rent tilfældig. Den nedre Del af Skulderbladet fra Escrivania-Hulen stemmer ganske i Form med voxen typisk G. clavipes (3 Stkr.) undtagen i, at Bagranden er mindre fortykket,. vist en Følge af Ungdom. Escr. 5. Argentina. Maal af Skulderblad. jun. 2. 4. Ledskaalens største Længde...... 69 89 90 Ledskaalens største Brede ....... 53 641|2 65 Overarmene af Escrivania-Skelettet ere lidt spinklere end hos voxen typisk G. elavipes (3 Stkr. af 2 Skeletter), hvad dog sikkert kun skyldes deres Ungdom, Mangelen af frem- springende Kamme i Deltowdeus-Fladen o. s. v. Den nedre Ledflade staar noget skjævt mod Knoglens Længde-Axe, skraanende nedad mod Indersiden, medens den hos Glyptodon sæd- vanlig staar omtrent vandret (at dømme efter Burmeister”'s Billeder); men paa en af de foreliggende Glyptodon-Overarme fra Argentina, af et Skelet, der ellers er typisk G. clavipes, har nedre Ledflade en ganske lignende skraa Stilling. Nedre Ledflade er ogsaa betydelig mere bølgeformet end hos de foreliggende typiske G. clavipes; men samme Form findes (efter Burmeister's Billeder) hos de Skeletter, der have været kaldte G. elongatus og G. lævis, men som dog ikke kunne holdes ude fra G. elavipes. Escr.5. Argentina. Maal af Overarm. jun. ulk 6. Største hæng de eee Se RENSEDE 332 c:370 Tc"37d5 Største Tværmaal af øvre Ledhoved......... (2 82 89 BredenfafmedreLedfla dere eee 69 49 82 Spolebenet af Escrivania-Skelettet er formet ganske som hos voxen typisk G. elavipes (1 Stk.), kun lidt spinklere, paa Grund af Ungdom, med mindre fremtrædende Muskelkamme og Senefæster. 125 Eser, 5. Argent. Maal af Spoleben. jun. 6. Største Længde langs Inderranden.......... 174 201 Største Brede af øvre Ende... 59 76 Største Længde, forfra bagtil, af øvre Ende. 28 dd Største Brede af nedre Ende ...........…. 57 63 Albuebenene fra Escrivania-Hulen (begge ufuldstændige) minde ganske om den voxne typiske G. elavipes (1 Stk.), bortset fra deres Præg af Ungdom. Ledfladen for Overarmen er dog øverst og bagest lidt smallere, mindre udvidet baade udad og indad, hvad neppe helt skyldes Ungdommelighed; og samme Ledflade er nederst og forrest noget bredere, ind- adtil endnu mere løbende ud paa en fremstaaende Spids. Ledfladen for Pisiforme er for- holdsvis smal og saa godt som fuldstændig afsnøret fra Fladen for Cuneiforme, medens de to Flader hos den foreliggende typiske G. clavipes støde sammen i bred Forbindelse. Escr. 5. Argent. Maal af Albueben. jun. 6. Største hænde ESME 281 Største Brede af øvre Ledflade forrest....... 6172 68 Største Brede af øvre Ledflade bagest ....... 35 48 I nogle af de foreliggende Knogler af Haanden viser Escrivania-Skelettet smaa, vist tilfældige Afvigelser fra de to Hænder (af samme Skelet) af voxen typisk G. clavipes, der haves til Sammenligning (en 3dje foreliggende Haand af G. clavipes fra Argentina er saa ung, at den ikke kan gjøre Tjeneste i denne Henseende). Scaphoideum har den bagud- gaaende Udvæxst lidt spinklere, og Ledfladen for Lunatum er ikke sammenhængende, men opløst i et forreste og et bageste Afsnit. Cuneiforme er mere fladtrykt og betydelig mindre bredt, slet ikke forlænget udenfor Ledfladen for Albuebenet, mindre afsmalnende udefter; Ledfladen mod Lunatum er næsten plan og stillet lodret, ikke udhvælvet og vreden. Multangulum majus og M. minus ere indbyrdes sammensmeltede, hvad de ogsaa skulle kunne være hos typisk G. celavipes. Capitatum er fortil mere fladtrykt. 2det Mellemhaands- ben kan maaske siges at være lidt mindre fladtrykt. Escr. 5. Argentina. eee 6. 8. Maal af Haand. jun. pull. Største Brede" as capho de na eee rer anes 41/2 44 Største Dybde als Lundu mede arena aeg e reg eee ene me me ever ele 491|» Største Brede af Cuneiforme............. Er ER SER 38!|» 50 Største Dybde ar Captain NAS SDS Sass 34 45 Sløret Brede aa ENE EN errors 32 Største Længde af 2det Mellemhaandsben.............-- 41!|» 44 Største Brede af dets øvre Ledflade forrest ........ SE re PLN] 321/2 Største Brede af dets nedre Ledflade..................- 30 33 Største Længde af 3dje Mellemhaandsben . 401110 36 33"|2 126 (Glyptodon clavipes.) Escr. 5. Argentina. KE 6 8 Maal af Haand. jun. ; pull. Største Brede af øvre Ledflade af 3dje Mellemhaandsben .....… 39 36 Største "Bredetat dets! medrebedfla de een 36!/» 36 Største Længde af 4de Mellemhaandsben ......…......…. 21 24 21"|» Største Brede af dets nedre Ledflade...............…. . 28 32", 32 DENDE m98 48 35"|» De foreliggende Stykker af Bækkenben af Escrivania-Skelettet, det bedste af dem omfattende Ledskaalen og det nærmeste af de tre sammenstødende Bækkenknogler, vil det neppe være muligt at skjelne fra tilsvarende Dele af Bækkenet af typisk G. clavipes (4 næsten hele Bækkener haves til Sammenligning). Escr. 5. Årgentina. Maal af Bækken. Jun. NA: 9. 3. 10. Breden af Hoftebenets Hals........ SEER UDE PT EN IST ES Heller ikke Escrivania-Skelettets Laarben lade sig skjelne fra Laarben af typisk G. clavipes (7 Stkr. af 5 Skeletter) undtagen maaske ved lidt ringere Størrelse og ved større Spinkelhed; i hvert Fald foreligger fra Argentina et Laarben af en meget yngre G. clavipes, der dog har Knoglens Led-Ender meget sværere, end de ere paa Escrivania-Skelettet; men den Glyptodon-Unge, fra hvem dette Laarben skriver sig, vilde sikkert som voxen have naaet en ganske ualmindelig Størrelse. Eser. 5. Argentina. SSG] 8. 4 i 6. ik Maal af Laarben. jun. pull. Største Længde, fra Ledhovedet ......... .c. 430 392 c. 465 493 500 512 Mindste"Brede" paa! Midten SS sr 85 72 104 94 102 100 Største Tværmaal af øvre Ledhoved ..…... 80 102 107 99 100 110 Breden'af medre Le dfade eee lle) 133 146 151 144 Underbenene af samme Skelet ere lidt mere langstrakte og spinklere end de Under- ben af voxne Skeletter af typisk G. clavipes (6 Stkr. af 4 Skeletter), hvormed de have været sammenholdte; men vistnok det meste af denne Forskjel maa skyldes Forskjel i Alder. Eser. 5. Argentina. Maal af Underben. jun. 4. 12. 3. 6. Største Længde forrest og inderst........... 232 232 233 240 252 Største Brede af øvre Ende, paa Midten .... 123 155 156 152 153 Største Brede af nedre Ende, bagest. ...….. i PA DRESS SFS 143 137 140 Knæskallen lader sig ikke i Form skjelne fra Knæskallen af typisk G. clavipes (7 Stkr.), hos hvem den vexler meget. 127 Escr. 5. Argentina. ——, 8. 3. 4. 6. 12. Maal af Knæskal. jun. pull. Største" Højde... 85 107 106 111 121 123 Største Brede... 72 79 89 96 86 99 Foden af Skelettet fra Lapa da Escrivania Nr. 5 kjendes ret fuldstændig. Fra Foden af den typiske G. clavipes (8 næsten hele Fødder foreligge, hørende til 6 Skeletter, foruden nogle spredte Knogler) vil den neppe kunne skjelnes undtagen ved følgende: Den er i det hele lidt spinklere; Hæl-Udvæxten er lidt længere; 1ste Led af l1ste Taa er lidt smallere (kun 1 af typisk G. clavipes haves til Sammenligning); paa 2den, 3dje og 4de Taa er Kloleddets Ledflade for 2det Taaled mere eller mindre delt i en indre og en ydre Halv- del, medens Ledfladen hos den typiske G. elavwpes (5 Fødder eftersete) er udelt; denne Forskjel er dog sikkert rent tilfældig. 1ste Mellemfodsben har ingen Ledflade mod det; det samme er Tilfældet paa 4 i den Henseende eftersete Fødder af 4 Skeletter af typisk G. clavipes; men paa et dte Skelet er der baade påa højre og venstre Side en lille Ledflade mellem de to Knogler. — Det foreliggende 2det Led af 3dje Taa fra Lapa da Escrivania Nr. 11 er derimod fuldt saa svært som hos typisk G. clavipes, og det har Ledfladen for Kloleddet udelt; men det afviger fra typisk G. clavipes ved at have Ledfladen for den til- stødende Seneknogle delt i et indre og et ydre Afsnit, medens Fladen plejer at være udelt, vist en Tilfældighed. — Rulleben og Hælben fra Lapa de Soares have en lignende Spinkel- hed som de tilsvarende Knogler fra Lapa da Escrivania Nr. 5; men Kloleddet af 3dje Taa fra samme Hule er fuldt saa svært som hos nogen typisk G. clavipes og formet ganske som hos denne; Ledfladen for 2det Led er udelt. Escr. 5. Escr. 11. Soares. Argentina. te Er Maal af Fod. juv. pull. Rullebenets Brede over øvre Ledflade.. 70 ................. 78 81 86 87 Hælbenets største Længde langs Inder- [HS 8 HESSEN SNE BENSISETR SP SEENSEJ BOSSE DER Fe BESES 7 ISS ERA ER 130 137 StørstesBredesal detssnedren Ender ER SOE SER rs 99 100 c. 89 105 98 104 Største Brede af Naviculare ........... ÆDES ER SER eee 77 87 78 DONG 93 Største: Brede af Cunerforme terium.……... 57... ...….. 64 73 63 76 Detststørste Højde Senere NANSEN BESES 19 24 ilø/ Pål Største Længde af Cubordeum ......…. HOR SEE sengs kk) 76 81 78 92 Dets"største Eløj dere EBST EDT DES ENE SEDENE SEN 34 35 33 35 Største Længde af l1ste Mellemfodsben.. 18/2 .......... ÆRØ i lS 4 FS SEER 2 15/2 Største Længde af det Mellemfodsben . 37 .......... ...... 44 43 40 46 Største Brede af dets øvre Ende ...... SENSE SA ØR FE FARE DE: "S] 52 42 53 Største Brede af dets nedre Ledflade .. 34/2 ............ 36 36 34 37 Største Længde af 3dje Mellemfodsben FORE Er DRS ER NE ar Asle: ADT Fat ETERN ERNE SÆT 47 43 49 128 (Glyptodon clavipes.) Eser. 5. Eser, 11, Soares. Argentina. — d: 6 8. 12 Maal af Fod. jun. pull. Største Brede af nedre Ledflade af 3dje Mellemfodsben ...... AO ESSENS EEN Ron 40 43 42 47 Største Længde af åde Melemtodsben FOLILSLA ÆS SERENE LEN be RDS MD RER SN RENEE SEN se 36 33!Is 31 38 Største Brede af dets øvre Ende ...... RATES ET ES ER 49 51 42 47 Største Brederaf detsnedreedda de 3 Deer 36 38 34 41 Største Længde af dte Mellemfodsben.. 22 ................. 25 PASSE LE: 22 Største Brede af dets nedre Ledflade .. 21................. 22 PPU PEN REEAESD ES Største Brede af nedre Ledflade af Iste Ledtal Iste bad see eN EL TESKE ra ll BROER Lø DELE ELSE 25/2 Største Længde af liste Led af 3dje Taa 10) ENN EJERNES Fe Bonke neR FE Eee To KS ÅG "SD Le I KANEL EGE EET ORE er SE Te) 23 rå BREDE eA | Største Brede af og nedre hedder, ERNE es he ENES 39 40 40 45 Største Brede af Zdet Led af 3dje Taa....... re SEE] AGREE SI: 47 Største Brede af Ledfladen paa Klo- leddetats je raa SNERRE OP Ar RE ae 47 41 41!I> 39 45 Hvad der udmærker Glyptodon-Levningerne fra Lapa do Bahu overfor den typiske G. clavipes, er først og fremmest Egenhederne i Spolebenene. De andre Knogler vilde ikke give Grund til nogen Adskillelse. De faa tilstedeværende Brudstykker af Hovedskallen fra Lapa do Bahu afvige neppe fra tilsvarende Dele af typisk G. clavipes undtagen i dette: at Canalis infraorbitalis, baade paa højre og paa venstre Side, ved en vandret Benbro er delt i et øvre og et nedre Afsnit, medens den hos Glyptodonter plejer at være udelt. Det er utvivlsomt en Tilfældig- hed uden Betydning; lignende Afvigelser fra' det sædvanlige ere ikke sjeldne hos andre Pattedyr; de kjendes ogsaa hos »Propalæohoplophorus«. Det foreliggende hele højre Spoleben fra samme Hule har vel tydeligt Glyptodon- Præg, i Modsætning til Hoplophorus, Lomatophorus og Panochthus, og viser da især den enkeltbølgede øvre Ledflade; men Knoglen er meget mere langstrakt og slankere end de foreliggende tilsvarende Knogler og Billeder af typisk G. clavipes, og Knoglens øvre Ende er paafaldende afvigende ved at være betydelig mindre bred, men til Gjengjeld længere forfra bagtil, og Ledfladens inderste Hjørne er mere skarpt nedbøjet. — Den foreliggende øvre Ende af et andet højre Spoleben er noget mindre, men har ellers væsenlig samme Form, dog i noget mindre udpræget Grad; Ledfladens Længde forfra bagtil er lidt mindre, og dens inderste Hjørne er mindre skarpt nedbøjet. Maal af Spoleben. Bahu. Største Længde langs Inderranden ............ 203 Største "Bredeafsøvre inde seere RER 54 48 Største Længde, forfra bagtil, af øvre Ende.... 30 24/2 Største Brede af nedre Ende ................. c. b4 129 Knoglerne af Haanden fra Bahu-Hulen afvige kun i Ubetydeligheder fra de til- svarende af typisk G. clavipes; i flere Tilfælde vise de sig som Mellemformer mellem Escri- vania-Skelettet og typisk G. elavipes.. Den bagudgaaende Udvæxt fra Scaphoideum er saa- ledes lige saa bred som hos typisk G. elavipes, og Ledfladen for Lunatum er ikke opløst i forreste og bageste Afsnit. Cuneiforme er bredere og mindre fladtrykt end paa Escrivania- Skelettet, næsten som hos den typiske Form, men Ledfladen for Lunatum er dog næsten plan som paa Escrivania-Knoglen. 3dje Mellemhaandsben er lidt mindre fladtrykt end hos den typiske Form, og Ledfladerne for 2det og 4de Mellemhaandsben ere lidt mere flade, den første mindre udhvælvet, den sidste mindre udhulet. Maal af Haand. Bahu. Største Brede af Scaphoideum................... 46 Største Dybde af Lunatum 2... ERE ERE EERE 0) tørster Brede af Cuneforme stel . 44 Største Brede af Hamatum …....................- 33 Største Længde af 3dje Mellemhaandsben ....... 35 Største Brede af dets øvre Ledflade ............ 36/2 Største Brede af dets nedre Ledflade ........…. 35"|» 11. Tamandua tetradactyla (L.). Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 Skind og 8 Skeletter). Enkelte Knogler fundne i en Hule i Aflejringer fra nyeste Tid (2 Ribben, et Skulderblad og et Bækkenben, sammenhørende). Jordfunden i Lapa do Bahu Nr. 1 (et 4de venstre Mellem- fodsben, rullet). Den Tamandua-Form, der nu lever ved Lagoa Santa, er nærmest som den, der regnes for den typiske T. tetradactyla, saaledes som den opfattes af Wagner og andre. Halen er forholdsvis kort, betydelig kortere end Hoved og Krop tilsammen, omtrent af Længde som Afstanden fra Nakke til Halerod, at dømme efter baade Skind og Skeletter; de frie Halehvirvlers Tal er 33 paa tre i den Henseende eftersete Skeletter, 32 påa et 4de Skelet fra Lagoa Santa ligesom paa et Skelet fra Rio de Janeiro (Burmeister opgiver dog mindst 35 paa et Skelet fra Lagoa Santa); i det meste af sm Længde er Halen klædt med lange Haar, dog i ikke lidt vexlende Grad. Farven paa de foreliggende Skind, af to voxne og en lille Unge, er følgende: hvidgul paa Hoved, Hals og Bryst, påa en fortil bred, bagtil stærkt afsmalnende Stribe paa Ryggens Midte fra Hals til Lenden, paa hele Forlem, hele Baglem hos de voxne, paa Halen eller dog det meste af den; sort paa det meste af Ryggen, paa Side og Bug og paa en Stribe, der begynder paa Halsens Side og løber til- bage over Skulderen forenende sig med Ryggens sorte Farve, hos de to voxne fortil smal, hos Ungen fortil bred; paa Siden af Snuden mellem Næse og Øje findes hos de to voxne en brunlig Stribe, der naar tilbage til Øjet, som den omslutter; hos Ungen mangler derimod E Museo Lundii. 3. II, 17 (Tamandua tetradactyla.) næsten hvert Spor af mørk Ansigt-Stribe; den sorte Stribe over Skulderen er bagtil saa smal, at den er nær ved at opløses, ved Indblanding af helt gule eller gulspidsede Haar, især hos den ene af de voxne. Hos Ungen naar Oversidens mørke Farve ned påa Bag- lemmets Yderside. Paa to af de foreliggende Skind, af den ene af de voxne og af Ungen, er Oversiden af Halens Grund sort som Ryggen, paa det 3dje derimod hvid. I de sorte Dele af Skindet ere Haarene ved Grunden gullige, og flere eller færre af dem have gullig Spids. — Flere Tamandua-Skind fra andre Egne haves i Museet, mere eller mindre af- vigende fra Lagoa-Santa-Skindene. — Et hovedløst Skind fra Såo Paulo afviger ved, at der ingen gulspidsede Haar findes over det meste af de sortfarvede Dele; den sorte Stribe over Skulderen er bredere. Oversiden af Halens Grund er sort. — Et Skind fra Paranå har ligeledes mere udpræget sort Skulder-Stribe. Paa Siden af Ansigtet mangler mørk Tegning ganske med Undtagelse af en Ubetydelighed nærmest omkring Øjet; Oversiden af Halens Grund er lys. — Et Skind fra »Brasilien« er ogsaa nærmest som Lagoa-Santa- Skindene, men afviger ved, at Haarene paa det meste af Halens Overside ere brunlige. Skulder-Striben er fort ret bred; Ansigt-Stribe findes næsten ikke. — Et Skind, hvis Hjem- sted er ukjendt, afviger fra Lagoa-Santa-Skindene neppe ved andet end at have paafaldende bred og mørk Ansigt-Stribe; Skulder-Striben er ret bred; lyse Haarspidser mangle paa det meste af de sorte Dele. — Et Skind fra Mexico udmærker sig ved at have meget længere Hale, omtrent paa Længde med Hoved og Krop tilsammen, og omtrent Halens yderste Halvdel er ret tyndhaaret, ret iøjnefaldende skællet. Farvetegningen er derimod omtrent den sædvanlige; den sorte Skulder-Stribe er stærk, især fortil bred, og forlænger sig ned paa Brystet, der ogsaa er sort. Ansigt-Stribe findes næsten ikke; Oversiden af Halens Grund er hvid; Haarene over det meste af de sortfarvede Dele ere uden lyse Spidser. — Et Skind, hvis Hjemsted er ukjendt, har endnu noget længere Hale end det mexikanske, og Halens yderste to Tredjedele omtrent ere meget tyndt haarklædte, iøjnefaldende skællede. Skindets Farve er nærmest hvidgul over det meste; men den sædvanlige mørke Tegning spores; den mørke Skulder-Stribe, der fortil er ret bred, viser sig som et brunsort Baand i sin forreste Del, men er bagtil næsten forsvunden; Ryggens og Bugens sorte Farve er ligeledes ganske udvisket, Haarenes sorte Farve ombyttet med brun og desuden næsten dækket af gullige Haar og Haarspidser. Dette Skind maa vel nærmest henføres til den Form, der har været kaldt Tamandua longicaudata. — Af typisk T. longicaudata er sikkert et Skind fra Surinam. Det har lignende lang Hale som det sidstnævnte, men Halen er dog betydelig mindre tyndhaaret. Paa et Skelet af samme Race fra Surinam er Hale- hvirvlernes Tal 39. Skindets Farve er hvidgul over det meste; en brunlig Tone findes dog påa de ellers sorte Dele; men Skulder-Striben er såa godt som helt forsvunden. — Et ganske lignende Skind, hvis Hjemsted er ukjendt, haves desuden. — I Ydre er der altsaa, allerede at se hos de faa foreliggende Skind, en såa stor og lunefuld Vexlen hos Tamanduer, — 131 at der ikke er noget fast Hold for Adskillelse af Arter, neppe nok af Racer, med Und- tagelse maaske af Formen longicaudata. De foreliggende 8 Skeletter fra Lagoa Santa, fra Nutiden, ere tilfældig næsten alle af forskjellig Alder. De vise, at der med Alderen foregaar store Forandringer i Hoved- skallen: Ansigtet bliver længere, Ganen forlænges tilbage, Lufthulerne i Ganeben og Vinge- ben oppustes. Hos yngre Dyr er Næsebenet langt fra at være en Tredjedel af Hoved- skallens Længde; hos gamle kan det blive langt over Tredjedelen. Hos yngre ender Ganebenet bagtil omtrent udfor Midten af Trommebenet; hos gamle strækker det sig til- bage paa Linie med Trommebenets bageste Rand eller endnu længere. Lufthulerne i Gane- ben og Vingeben vise sig hos de unge i Ganefladen kun som ganske svage Forhøjninger; hos de voxne træde de frem som anselige Pukler. i Ogsaa uafhængig af Alderen er der i Skeletterne en ikke ringe Vexlen. — Saaledes ere hverken Næsebenets Længde eller Størrelsen af Ganens Lufthuler alene afhængige af Alder. Den Hovedskal, der har det længste Næseben, er noget yngre end den af Lagoa- Santa-Hovedskallerne, der hår det næstlængste, hvad der kan skjønnes af, at Sømmen mellem Pandebenene hos den første er aaben, hos den sidste derimod fuldstændig lukket. Vingebenets Lufthule er ligeledes større hos den førstnævnte end hos den sidstnævnte. Næsebenet er undertiden lige såa smalt bagtil som fortil, dets ydre og indre Rande jevn- sides løbende; oftest er det dog bagtil lidt udvidet, ydre og indre Rand bagtil vigende jevnt fra hinanden; undertiden er Udvidelsen bagtil meget betydelig, mere eller mindre pludselig, saaledes hos den største af Hovedskallerne; hos den næststørste fra Lagoa Santa, der har særlig smalle Næseben, ere de tydelig udvidede paa Midten. Formen af Sømmen mellem Næseben og Pandeben vexler i høj Grad. O.s. v. — Paafaldende Forskjelligheder er der i Bækkenets Forbindelse med Ryg- og Halehvirvler. Der findes altid 2 egenlige Bækkenhvirvler i Forbindelse med Hoftebenet; men bageste Ryghvirvel, der undertiden er helt fri og upaavirket af Bækkenet, kan være mere eller mindre fast sammenvoxet med baade forreste egenlige Bækkenhvirvel og Hoftebenet og saaledes paavirket, at den ganske ligner en Bækkenhvirvel. 2den og 3dje Halehvirvel (kun 2 Bækkenhvirvler regnes) ere altid i Forbindelse med Sædebenet, men i vexlende Grad, især paafaldende for 3dje Hvirvels Vedkommende; undertiden er 3dje Hvirvel kun løselig ved Baand bunden til 2den Hvirvel og til Sædebenet og i Form ret upaavirket af Forbindelsen; undertiden er den i udstrakt Grad sammenvoxet med de tilstødende Knogler og i Form stærkt paavirket. Paa 2 Skeletter og 4 Hovedskaller af Tamanduer fra andre Egne, deriblandt et Skelet og en Hovedskal af Formen »7'. longieaudata« fra Surmam (Hovedskallen hørende til det ovennævnte Skind), findes ganske lignende Forskjelligheder som paa Skeletterne fra Lagoa Santa, men intet der kunde udmærke dem som tilhørende andre faste Racer eller Arter. En noget enestaaende tilfældig Ejendommelighed findes paa den ene af to ellers ile 132 (Tamandua tetradactyla.) ret ensartede Hovedskaller fra Santa Catharina: Næsebenene ere ikke lidt indsnevrede paa Midten. Det eneste, der maaske kunde siges at udmærke »7'. longicaudata«, er, at Luft- rummet i Ganebenet viser sig lidt mere blæreformet opstaaende i Ganefladen end ellers; men Forskjellen er ubetydelig, vist tilfældig. Følgende Maal af Hovedskaller fra Lagoa Santa og andre Steder til Oplysning baade om Ansigtets Længdevæxt efter Alder og om andet: Lagoa Santa. Rio de St. Cathar. Var. longic. Janeiro. ”” Surinam. SØE to hr oh RS rt St ORE ERE Sr En DES RER ESSEN senat Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Over- Å kjæbebenets forreste Rand. ..... TO TO [Så 1] 5 FAD 128 134 03 9123] 12,9 3 DREIER 2 Fra Forranden af nedre F. lacrymale i l Overkjæbebenets forreste Rand. ..... 381!» 40 47 48 54 59 63/2 55 59 60 53 54 Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til For- randen af nedre F. lacrymale ....... 64 64 67 712 77 77l2 79 72 73 781; 72 74 Næsebenets Længde........... 30 3112 c. 33 35 41 421/, 51!/; 42 4415. 48 42 441|» Længden af Sommer mellem Pande: benene ren. FE) AG RE DINE ReRRERE SSR GE 52 54 58 52 5012 56 Pandens Brede inellen Øjehulerne . … 22lls 23 2bd . 328 PÅ EEEnEEER 26!/2 241, 27 25 24 Fra Næsebenets forreste SIG; til Nakkens Baecrand rr eR BR (07 Se 1.0] 50 la (At få 17 SR ES 1572] PR 19) RES US (20) SS 25 2] Det jordfundne 4de Mellemfodsben er lidt større end den største af de foreliggende tilsvarende Knogler fra Nutiden, men ellers af samme Form. Paa en af Knoglerne frå Nutiden er Ledfladen for 3dje Mellemfodsben mere udstaaende i sit forreste Afsnit end hos den jordfundne; men andre Skeletter fra Nutiden vise ikke denne Forskjel. Flere andre Forskjelligheder mellem den jordfundne Knogle og de tilsvarende friske ere kun tilsyne- ladende og have deres Grund i, at den jordfundne er ikke lidt rullet, saa at fremstaaende Kanter ere afslidte. Knoglens største Længde er hos den jordfundne 312 Millim., hos de to største foreliggende fra Nutiden fra samme Egn 29/3 og 28; hos et Skelet af Racen longicaudata fra Surinam er Længden 30/3. 12... Myrmecophaga jubata L. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er et Skelet). Jordfunden i følgende Huler: Lapa da Cerca Grande. Nogle faa Knoeler af vistnok mindst et gammelt og et ungt Skelet. Af det gamle Skelet: et 2det Led af 3dje Finger. Af det unge Skelet: Buen af en af de bageste Ryghvirvler, venstre Scaphowdeum, nedre Endestykke af venstre Skinne- ben, nedre Endestykke af et Mellemfodsben. Lapa da Escrivania Nr. 1. Nogle faa Knogler af mindst et voxent og et ungt Skelet. Af det voxne Skelet: en Hjernekasse, højre Rulleben. Af det unge Skelet: en Halehvirvel, 2det Led af 3dje venstre Finger og en Knæskal. 133 Lapa da Escrivania Nr. 5. Flere Knogler af mindst 4 Skeletter, to voxne, et yngre og en Unge. Af de to voxne Skeletter: 3 Brysthvirvler, 1 Halehvirvel, øvre Ende af venstre Overarm og Midtstykke af højre, højre Cuneiforme af Haandroden, 3dje højre Mellemhaands- ben, 2det Led af 3dje højre Finger, Stykke af venstre Bækken; et helt venstre Laarben, øvre Ende af et højre og Ledhovedet af et venstre; et helt venstre Skinneben og et andet venstre uden øvre Ende, nedre Ende af venstre Lægben hørende sammen med sidstnævnte Skinneben; 2Zdet, 3dje og 4de Mellemfodsben af venstre Fod, vist sammenhørende; et 3dje højre Mellemfodsben, ikke sammenhørende med foregaaende; et Kloled af Foden. Af det yngre Skelet: nedre Endestykke af venstre Overarm (saa godt som sikkert fra denne Hule). Af Unge-Skelettet: bageste Del af en Hjernekasse, nedre Endestykke af venstre Skinneben, venstre Rulleben og Hælben. Lapa da Escrivania Nr. 11. Nogle Dele af to ganske unge Skeletter. Buen af en Brysthvirvel, nedre Ende af venstre Overarm uden Endestykke, øvre Endestykke af venstre Spoleben, Midtstykke af højre og øvre Ende af venstre Albueben, 2 venstre 2det Mellem- haandsben uden nedre Endestykker, nedre Endestykke af 3dje venstre Mellemhaandsben og øvre Ende af 4de højre, iste Led af 3dje venstre Finger; 2Zdet Led og Kloled af 3dje Finger, begge uden øvre Endestykke; 3dje højre Mellemfodsben uden nedre Endestykke; højre og venstre 4de Mellemfodsben uden nedre Endestykke, uens. Lapa dos Tatus. Nogle faa Knogler af et voxent Skelet. 3 Brysthvirvler, Buen af en Lendehvirvel, en Halehvirvel, en Knæskal, et højre Hælben. Lapa Vermelha Nr. 1. Et 2det venstre Mellemhaandsben; et 2det Led af 3dje Finger, rullet; et venstre Rulleben. Den Form, der nu lever ved Lagoa Santa, lader sig ikke efter Skelettet udmærke som noget eget. Til Sammenligning haves et Skelet fra »Brasilien« og 4 Hovedskaller (de to med tilhørende Kropskelet) fra Venezuela. — Mellem alle 6 foreliggende Hovedskaller kan der ikke paavises andre Forskjelligheder end rene Ubetydeligheder, bortset fra dem, der ere en Følge af Forskjel i Alder; det viser sig, at Ansigtet med Alderen voxer meget stærkt i Længde; hos Ungen er Næsebenet saaledes omtrent af samme Længde som Hjerne- kassen, hos den voxne er det meget længere. — I Bækkenets Forbindelse med bageste Ryghvirvel og de forreste Halehvirvler er der en paafaldende Forskjel mellem Skelettet fra Lagoa Santa og Skelettet fra »Brasilien«. Hos det førstnævnte, der er det ældste, er bageste, 19de, Ryghvirvels Tværtappe fast sammensmeltede med Tværtappene af forreste Bækken- hvirvel, men Ledtappe og Torntap ere ganske frie; hos det sidstnævnte ere baade Tvær- tappe, Ledtappe og Torntap af bageste, 18de, Ryghvirvel sammensmeltede med de til- svarende Dele paa forreste Bækkenhvirvel. Hos det førstnævnte ere 2den og 3dje Hale- hvirvel (kun 2 egenlige Bækkenhvirvler regnes) i fast Forbindelse med Sædebenet, begge stærkt paavirkede af Forbindelsen, 3dje mest, og begge i fast og udstrakt indbyrdes For- (Myrmecophaga jubata.) bindelse ved deres Tværtappe, medens deres Ledtappe og Torntap ere indbyrdes frie; hos det sidstnævnte er kun 2den Halehvirvel i fast Forbindelse med Sædebenet, men til Gjen- gjeld meget stærkt paavirket, 3dje Halehvirvel rører kun med Spidsen af sin Tværtap, der er ret spinkel og upaavirket, ved Tværtappen af 2den, derimod ere dens Ledtappe og Torn- tap ifærd med at smelte fast sammen med de tilsvarende Dele paa 2den Halehvirvel i hele deres Udstrækning. Denne Forskjel er kun tilfældig; det vides allerede, at Arten heri vexler stærkt. Følgende Maal af Hovedskaller til Oplysning om Nutidens M. jubata fra forskjellige Egne og særlig om Ansigtets Længdevæxt med Alderen: Tag0a Brasil. Venezuela. Santa. ad jun pay Sun So Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Overkjæbebenets forreste Rand 356!/4 336 186 222 282 Fra Forranden af nedre F. lacrymale til Overkjæbebenets forreste Ran SR re ES SARA SSP EEN SE TEEN SEERE NER EEN 234 00E 977108 FRE 33 177 193 Fra Nakke-Ledknudens Bagrand til Forranden af nedre F. lacrymale 124"! 121 79"! 91!» — 98 Næsebenets Længde......... roere ENES: 184 160 TET 9 Fer gT 127 149 Længden af Sømmen mellem PinGebenenen SE ERNE Ea LON 141 891/5 102 123 147 Pandens Brede mellem Øjehulerne.......…. . SELE RER 47, 42 341!2 39 40 41/2 Fra Næsebenets forreste Spids til Nakkens Brno Ree ele: 328 185 c.220 274 308 De jordfundne Knogler afvige ikke, eller saa godt som ikke, i Form fra de til- svarende af Skeletter fra Nutiden. Nogle af dem ere ogsaa i Størrelse som hos de fore- liggende fra Nutiden; men andre ere langt større og i tilsvarende Grad svære. Hvad denne Størrelse-Forskjel betyder, er ikke klart. Der haves ingen nærmere Oplysning om, hvor store Knoglerne hos Nutidens M. jubata kunne blive; men efter hvad der foreligger, ser det ud til, at Arten i Nutiden ikke opnaar den Størrelse, som nogle af de jordfundne Knogler vise. Forklaringen er maaske snarest, at Arten i tidligere Tid, i mere uforstyrret Natur end i Nutiden, har kunnet naa en betydeligere Størrelse, tildels uafhængig af Alder; blandt de store jordfundne Knogler er der ogsaa Knogler af ganske unge Dyr; men de fleste af dem ere dog af meget aldrende Dyr, der have faaet de lange Lemmeknoglers Ende- stykker fast tilvoxede; Tilvoxningen synes ikke at ske førend i høj Alder. Om da de mindre af de jordfundne Knogler ere af Hunner (om Forskjel i Størrelse efter Kjøn hos Arten er intet nærmere oplyst), eller om de ere af en mindre Race end de store, faar staa hen. Om Art-Forskjel mellem de jordfundne Former indbyrdes eller mellem dem og den nulevende Form kan der i de fleste Tilfælde ikke godt være Tale; dertil er Overens- stemmelsen i alt andet end netop Størrelsen altfor stor; kun den største af de jordfundne Knogler, et nedre Endestykke af Overarmen af et yngre Dyr, vist fra Lapa da Escrivania Nr. 5, er i denne Henseende lidt tvivlsom. De af de jordfundne Knogler, der baade i Størrelse og Form stemme næsten ganske med de foreliggende fra Nutiden, ere: alle de opregnede fra Lapa dos Tatus og Lapa Ver- melha. Hælbenet fra Lapa dos Tatus har lidt mere sammentrykt Underrand end paa to 135 Skeletter fra Nutiden. Til Sammenligning følgende Maal af nogle af de påagjeldende Knogler og af de tilsvarende af et Nutids-Skelet, alle af fuldvoxne Dyr: Ver- … Lagoa Tatus. melha. Santa Længden af 2det Mellemhaandsben........... ES be 521| Breden af Rullebenets øvre Ledflade.............. 2712 26/2 Hælbenets største Længde... RER DB DGS BT NEE 55 Meget større end Knoglerne fra Nutiden ere alle Knoglerne fra Lapa da Cerca Grande, da Escrivania Nr. 1, Nr. 5 (bortset fra et nedre Endestykke af en Overarm) og Nr. 11. Knoglerne af de ganske unge Skeletter fra Lapa da Escrivania Nr. 11 have næsten samme Størrelse som de tilsvarende paa et fuldvoxent Skelet fra Nutiden, og det samme gjelder tildels Knoglerne af en spæd Unge fra Lapa da Escrivania Nr. 5. Af Forskjel i Form er der neppe noget, der ikke er en Følge af Knoglernes Størrelse: den Kam, der fra Bagranden af Tuberculum majus løber ned langs Overarmens Yderside, er hos den jordfundne foroven skarpt fremspringende, medens den paa Nutids-Skelettet her er ganske svag; det knoldformede Fremspring, hvori Hoftebenets Kam ender bagtil foran Ledskaalen for Laar- benet, er betydelig mere fortykket. Følgende Maal af de store jordfundne Knogler og af det største foreliggende fuldvoxne Nutids-Skelet, der har Lemmeknoglernes Endestykker fast tilvoxede: Cerca n p n Lagoa s Escr. 1. Escr. 5. Escr. HESTE ad juv: ad Hjuv, ad) "puls juv. vad. PandensøBredermellem Øje hulerne et ren ER DENE SEERE er ORAet ML PRERGS SEEE 47"|» Breden over Nakke-Ledknuderne .............….. es oe SEE USR BRET DENNE MAVE 421/5 Overarmenskstørster hænde se rNA Serre ERE EN Se MEE ES rs ENE eres lerN re NS SE seere 1805 Største Tværmaal af Overarmens Ledhoved ...... ERE SES RE En SES SAe PR Fersnen SesE 36 Spolebenets største Længde, langs Inderranden ..……................….. Ed ERE Te 191 'Albuebenetgsestørstershæng de Er me EEN eds ger Eee REE DS RRAE 233 Største Brede af Scaphoideum .…...............4… ER NS re eks: 19 Største «hængdeaf3djer Mellemhaandsben 0 sn rn rese eherere Er CO EET 611/> Største Brede af dets nedre Ledflade ....... SED SENE ANSE SENSE SOMERS SD AN 17) 991), Største Brede afnedre Ledflade'afilste Led'af3dje Fingers ene ener eee eee 21 20 Største Længde” af 2det Led-af 3dje Finger 5. 30 se mee BJ ABT MEE DN 33 Største Brede af dets øvre Ende................ ED DT ØR erne feer 20 Største Tværmaal af Bækkenbenets Ledskaal .. le REDDE SEE Me SEN. AR. SSO 34 Baarbenets: lænsdetlanese In ders dene SEE rl re eee ever BER ESS RE En 235 Størstenl værmaaltaldetsrøvre se dhove ds arena ure ele rene ere fe s Pee e Ål ERE 29?|3 'Bredengafedetssnedres le df de ere SER Er URNE DE Tee aar eecee BONES RES Es re 42 Skinnebenets Længde, langs Indersiden ........…. RASERET ET: . 196 Bredensalsdetssøvr eN de ES ES narrer BOE S STEDER 47 'Bredensal detsene dre der ER See etern SS EOS AES REDE RIREG RESET S KØSe 41 Breden af Rullebenets øvre Ledflade ....... KEDE SE RA SOE ØE sr Er ES ES RGI REE: 27 Størstertænsdesats2detsMellemfodsbonse ERE Sane e Eee Lg: ea DAS |sTAE8 seere SAS AOTs — — - 3dje EDER ER re Sr ENE SN nens BRUSER SSEr 441|» — — - Åde REE SE REN ae SE KENDER RD TE ho 56) [see … 481|2 136 (Myrmecophaga jubata.) Af et endnu langt større Skelet er det nedre Endestykke af Overarmen af et yngre Dyr, vist fra Lapa da Escrivania Nr. 5, og desuden viser det en ikke ubetydelig Forskjel i Form: den Del af nedre Ledflade hvorpaa den inderste Del af Albuebenet glider, er bredere end paa Knogler fra Nutiden, mere forlænget indefter. Største Brede af Ledfladen for Underarmen er 57 Millim.; hos et fuldvoxent Skelet fra Nutiden er samme Maal 38, hos et yngre Skelet, omtrent i samme Alder som det jordfundne, er det 36. 13... Coelodon maquinensis Lund. (Pl. XXIV, XXV.) Jordfunden ved Lagoa Santa i følgende Huler: Lapa da Escrivania Nr. 5. De vigtigste Dele af et Skelet af et ikke helt fuld- voxent Dyr og en Tand af et andet Skelet. — Af det nævnte unge Skelet: Hovedskal, næsten fuldstændig, med begge Underkjæbe-Grene og med højre Mellemkjæbeben; Tap- hvirvelen og 4 af de følgende Halshvirvler; 3 næsten hele Ryghvirvler, Kroppe af 6 andre og 10 Stykker af Buer; 10 Halehvirvler og 5 nedre Buer, et helt forreste højre Ribben og større eller mindre Brudstykker af 9 andre højre og 9 venstre, nedre Del af begge Skulder- blade; Stykke af nedre Ende af højre Overarm, uden Endestykke; øvre Ende af venstre Overarm og Stykke af nedre Ende, uden Endestykke; øvre Ende af højre Spoleben, med Endestykke, og et løst nedre Endestykke og øvre Ende af venstre, uden Endestykke; øvre Halvdel af højre Albueben, øvre og nedre Ende af venstre; af højre Haand: Scaphoideum, Tunatum, Cuneiforme, Multangulum minus, Hamatum, 1ste Mellemhaandsben med Multan- gulum majus, Zdet, 3dje, 4de Mellemhaandsben, dte Mellemhaandsben uden nedre Ende, alle tre Led af 2den og 3dje Finger, ste og 3dje Led af 4de Finger; af venstre Haand: Scaphoideum, Lunatum, Cuneiforme, Pisiforme, Multangulum minus, Hamatum, 2det og 3dje Mellemhaandsben, 2det og 3dje Led af 2den Finger, alle Led af 3dje og 4de Finger; des- uden en Knogle, der vistnok er Falciforme af højre eller venstre Haand; højre og venstre Sædeben, højre Laarben helt og venstre manglende det meste af nedre Ende, højre Skinne- ben næsten helt og venstre manglende øvre Ende, begge Lægben uden Endestykker, begge Knæskaller; af højre Fod: Rulleben, Hælben, 2det Mellemfodsben med Cunerforme secundum, 3dje, 4de og dte Mellemfodsben, alle Led af 2den og 3dje Taa; af venstre Fod: Rulleben, Hælben, Naviculare, 1ste og 2Zdet Mellemfodsben med tilvoxede Cunerforme primum og C.… secundum, 3dje og dte Mellemfodsben, alle tre Led af 2den Taa, l1ste med 2det Led af 3dje. Lapa Nova de Maquiné. Nogle faa sammenhørende, stærkt forvitrede Dele af et Skelet. 8 løse Tænder, et højre Mellemkjæbeben, en lille Stump af et Overkjæbeben med Dele af tre tomme Tandgruber, et 1ste venstre Mellemhaandsben med Multangulum majus, 2det Led af 3Idje venstre Finger, 2det Led af 4de venstre Finger, højre og venstre Rulle- møl = ben, Stykker af 3dje højre Mellemfodsben og iste med 2det Led af 3dje højre Taa, Klo- leddet af 2den højre Taa; en Knogle, der vist er Falciforme pedis. — Fra samme Hule er vistnok et Stykke af Kloleddet af 3dje Taa, delvis omsluttet af fast rød Jord. Lapa Vermelha. Et 3dje venstre Mellemhaandsben, et det Led af 4de venstre F inger. Reinhardt har givet en udførlig Fremstilling af Coelodon-Levningerne fra Lagoa Santa; de vigtigste af dem har han afbildet. I ovenstaaende Fortegnelse findes dog nogle Knogler, der ikke nævnes af Reinhardt; Grunden er for de flestes Vedkommende, at de først efter Reinhardt's Tid ere forefundne i Samlingen. Til Gjengjeld opfører Rein- hardt 3 Ribben flere end her ere nævnte; Sagen er, at han ved et Tilfælde var kommen til at medregne nogle ikke medhørende Ribben. Om Skjævheden i et Par af de forreste Brysthvirvler siger Reinhardt ikke noget; Skjævheden er dog ikke langt fra at være lige saa udpræget som hos Catonyz og Seelido- therium. En af de tre tilstedeværende næsten hele Ryghvirvler, en af de forreste Bryst- hvirvler (afbildet af Reinhardt paa hans Tavle II, fig. 1, set fra højre Side), er netop en af de mest skjæve Hvirvler; paa højre Side er Foramen imtervertebrale meget større end påa venstre, skjærende sig frem i Bagranden af Hvirvelbuen, som derfor er meget smallere end påa venstre Side, og udvidende sig ned i Overranden af Hvirvelkroppen, der er stærkt udhulet, medens den påa venstre Side slet ikke er hul. En Hvirvelkrop af en Hvirvel, der maa have grændset til den nævnte, viser et lignende Forhold, skjønt ikke fuldt saa udpræget. Et Stykke af højre Side af Buen af en Lendehvirvel, der er kommet for Dagen efter Reinhardt's Tid, viser, at der hos Coelodon findes Spor af de særegne Ledforbindelser, der ere egne for de amerikanske Gumlere. Stykket omfatter forreste og bageste Ledtap, forreste stærkt udhulet, bageste stærkt udhvælvet, en lille tapformet Pre. mamillaris udenfor forreste Ledtap og en anselig Tværtap i Forbindelse med en Pre. accessorius, hvis bageste Spids rager frit tapformet frem fra Tværtappens Bagrand; paa Indersiden af den noget for- tykkede Grund af Prc. accessorwus findes en lille plan Ledflade, der maa have gledet paa Ydersiden af Buen af den følgende Hvirvel. Os pisiforme nævnes af Reinhardt, men omtales ikke nærmere. Det afviger paa- faldende fra den tilsvarende Knogle hos Megatherium, Mylodon, Catonyx og Scelidotherium ved at have anselig Ledflade ikke alene mod Cumerforme, men ogsaa mod Albuebenet, og ved at have mere fri tapformet bagud gaaende Udvæxt. En Knogle, der af Lund er bestemt som Os proprium flexoris manus, hørende til Escrivania-Skelettet, omtales ikke af Reinhardt. Det er en lille pladeformet, afrundet Knogle, omtrent 20 Millim. i største Tværmaal, uden Ledflader, ganske lignende en Knogle, der findes i Haanden hos Catonyx og Scelidotherium, og som vist snarest er et Os faleiforme manus. — En lignende noget større og tykkere Knogle fra Maquiné-Hulen har Lund be- stemt som Os proprium flexoris pedis; det er vist et Os faleiforme pedis. E Museo Lundii. 3. II. 18 138 (Coelodon maquinensis.) 5te Mellemhaandsben forelaa ikke for Reinhardt. Det er senere kommet for Dagen, dog manglende den nedre Ende, hørende til Escrivania-Skelettet, rigtig bestemt af Lund. Det minder i høj Grad om tilsvarende Knogle hos Catonyr og Scelidotherium, men er spinklere, saa godt som uden Trædeflade paa det øverste yderste Hjørne (betydelig spinklere end tegnet af Reinhardt gjetningsvis). Reinhardt opgiver, at der af Fodroden kun foreligger Rulleben, Hælben og Navi- culare. Dette er ikke rigtigt. Baade Cuneiforme primum og C. secundum foreligge i venstre Fod af Escrivania-Skelettet, Cuneiforme secundum ligeledes i højre Fod; de ere kun sammen- smeltede med de Mellemfodsben, som de støtte. Cunerforme primum er saa fuldstændig sammenvoxet med iste Mellemfodsben, at Grændsen mellem de to Knogler ikke er at se; Forholdet er som hos Catonyx og Scelidotherium; den øvre Ledflade, der passer til Navicu- lare, er svagt skaalformet udhulet. At Cuneiforme secundum er sammenvoxet med 2det Mellemfodsben, er en Ualmindelighed blandt Kæmpedovendyr; det er Tilfældet ogsaa hos Mylodon armatus, ligeledes hos Megatherium, hos hvem dog 2det Mellemfodsben er ganske vantrevet (hvis det findes), medens det hos Coelodon og Mylodon er veludviklet; Grændsen mellem de to Knogler er hos Coelodon paa Forsiden næsten udvisket, men paa Bagsiden synlig i næsten hele sin Udstrækning som en dyb Fure; Ledfladen mod Naviculare er meget svagt skaalformet udhulet, næsten plan. Indbyrdes støde de to Cuneiformia sammen i en næsten flad, i Omrids halvmaaneformet Ledforbindelse (af Reinhardt kaldet den bageste af to Ledforbindelser mellem de paagjeldende Mellemfodsben). 14. Megatherium americanum Blumenb. Jordfunden ved Lagoa Santa i følgende Huler: Lapa da Serra da Anta Nr. 1. En Tand, vist forreste nedre fra højre Side, af et voxent Dyr. Lapa Vermelha Nr. 1. 4 Stykker af øvre Ender af Tænder af mindst ét ganske ungt Dyr og et Brudstykke af For- eller Bagvæggen af en Tand af et ældre Dyr. — Vistnok fra samme Hule er et Brudstykke af den nedre Del af en Tand. Alle de nævnte Stykker stemme i Form og Bygning saa nøje med typiske Tænder af Megatherium americanum fra Argentina, der foreligge til Sammenligning i anseligt Tal, at der ikke kan tvivles om, at de ere af samme Årt. Tanden fra Lapa da Serra da Anta har Breden af forreste Tværkam 37!/2 Millim., Breden af bageste Tværkam 42/4 og Kronens Længde forfra bagtil 42. Blandt foreliggende løse Tænder fra Argentina findes en ganske lignende, kun bagtil lidt bredere Tand; de til- svarende Maal paa denne Tand ere 38, 47?/3 og 43. Paa forreste Tand i en Underkjæbe af et voxent Dyr fra Argentina ere Maalene 37, 43'/2 og 37. Paa samme Tand i en Under- kjæbe af et ungt Dyr fra Argentina ere de 25, 33 og 28/3, 139 De fire øvre Ender af unge Tænder fra Lapa Vermelha have vel allerede tydelig Slidflade, formet som hos de voxne; men Tænderne ere dog endnu i den kegleformede Til- stand. Største Tværmaal tæt under Slidfladen er paa de tre Tænder, hvor Maalet kan tages, henholdsvis 17/4, 177/4 og omtrent 22 Millim.; omtrent 30 Millim. nærmere Rod- Enden er Tværmaalet 20, 20/2 og 26/2, — Brudstykket af den ældre Tand fra samme Hule har største Tværmaal 41/2, 15... Mylodon robustus Owen. (Pl. XXVI.) Jordfunden ved Lagoa Santa i følgende Huler: Lapa do Bahu Nr. 1. Nogle faa Levninger, maaske af samme Skelet. En 3dje øvre højre Tand, en noget mangelfuld Lendehvirvel, Stykke af øvre Ende af et Ribben, et dte højre Mellemhaandsben, Midtstykke af et venstre Laarben; et højre Rulleben, næsten helt; I1ste Led af 3dje højre Taa, Zdet Led af 3dje venstre Taa. Lapa da Escrivania Nr. 1. Nogle faa Dele af mindst 2 Skeletter. Stykker af baade højre og venstre iste øvre Tand, højre næsten fuldstændig; Stykker af højre og venstre 2den øvre Tand, 3dje venstre og 4de højre øvre Tand; 2 iste nedre Tænder, begge højre, den ene større end den anden; en 3dje venstre nedre Tand, en Bue af en Lende- hvirvel, et det Led af 3dje venstre Taa. — Muligvis af samme Årt er et venstre Cubordeum. Lapa da Escrivania Nr. 5. Snarest af denne Art: nogle sammenhørende Dele af et ungt Skelet. 3 løse øvre Tænder, Midtstykke af venstre Underkjæbe med alle 4 Tænder, et lille Stykke af højre Underkjæbe med bageste Tand, bageste Del af en Hjernekasse, Side-Delene af en Ringhvirvel, Buer af 2 Ryghvirvler, en Halehvirvel, begge Nøgleben, nedre Halvdele af begge Overarme, venstre Albueben, venstre Laarben, alle Knoglerne uden deres Endestykker. — Vist af samme Art, men af et ældre Skelet, er et Stykke af Buen af en Ryghvirvel. Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1. Vist af samme Art: 3 Tænder af mindst 2 Skeletter. Højre og venstre 1ste nedre Tand, højre af et meget mindre Skelet end venstre; 2den højre nedre Tand. »Forskjellige Huler«. Snarest af denne Art: Stykker af Buer af en Brysthvirvel og en Lendehvirvel, øvre Del af et Ribben. Af Mylodon robustus, udelukkende eller dog overvejende Formen gracilis, fra Argen- tina foreligger et anseligt Stof til Sammenligning: et næsten helt Skelet, betydelige Dele af 4 andre og mange mere spredte Dele, ialt fra mindst 30 Fund, alle skjænkede af V. Lausen. Forskjellen mellem M. robustus typicus og gracilis er neppe andet end, at forreste Tand, baade øvre og nedre, hos den typiske har omtrent vandret Slidflade, medens Slidfladerne hos gracilis ere stærkt skraatstillede, saa at begge Tænder have Form som Hjørnetænder, 18+ 140 (Mylodon robustus.) (eg og at Kloen paa 2den Finger hos den typiske er betydelig svagere end Kloen paa 3dje, medens den hos gracilis er næsten lige saa stærk som paa 3dje; men Forskjellen er ikke fast. — Det lader til, at det nærmest er en tilfældig Undtagelse, naar Slidfladen paa forreste øvre og nedre Tand er vandret; paa alle de Billeder, der skyldes Blainville, Burmeister og Lydekker, er Slidfladen skraanende, stillet paa Bagsiden af øvre og paa Forsiden af nedre forreste Tand, og det samme er den paa 4 Hovedskaller og paa nogle løse Tænder fra Argentina i Museet i Kjøbenhavn; kun paa Owen's Billede af Typen for M. robustus er Slidfladen vandret. Forskjellen i Slidfladens Stillmg maa sikkert afhænge af en lille Forskjel i Tændernes indbyrdes Stilling; en foreliggende Hovedskal fra Argentina er i den Henseende oplysende: i højre Overkjæbe er 1ste Tand kommen til at staa lidt nærmere ved 2den end sædvanlig, og forreste Tand i tilsvarende Underkjæbe-Gren er derved kommen til at skyde sig op paa Forsiden af forreste øvre, medens den plejer at skyde sig op bag den; Slidfladerne mellem 1ste øvre og nedre Tand have derfor faaet en Stilling, der er den modsatte af den sædvanlige, paa Forsiden af øvre og paa Bagsiden af nedre; i venstre Side af samme Hovedskal er Forholdet det sædvanlige. At der ingen fast Grændse er mellem de to Former for Tændernes Slid, vandret eller skraat, oplyser i hvert Fald Lydekker, støttet paa de rige Samlinger i Museo La Plata. — Om Fastheden af Længdeforholdet mellem Kløerne paa 2den og 3dje Finger findes ingen særskilt Oplysning; Lydekker synes at regne det for at være uden Værd. Paa 5 argentiske Mylodon-Hænder, hvor Forholdet kan sees, hørende til 3 Skeletter i Museet i Kjøbenhavn, er det nærmest som hos gracilis, saaledes som det afbildes af Burmeister. Store Forskjelligheder i de forreste Tænder fremkaldes ikke alene af Forskjelligheder i øvre og nedre Tænders indbyrdes Stilling og det deraf afhængige forskjellige Slid, men følge ogsaa med Alderen, som det synes at godtgjøres af de Mylodon-Kjæber og -Tænder, der haves i Zoologisk Museum. Hos Ungerne er forreste Tand, baade øvre og nedre, den spinkleste i Rækken. Men i de sædvanlige Tilfælde, hvor den ikke staar lige overfor sin Modstander, men den nedre lidt bag den øvre, saa at Slidfladen bliver skraanende og Tanden hjørnetandformet, tages den i mere særlig Brug, vist især som Krog til at afrive Kviste, og den voxer mere end de andre Tænder; den Pirring, hvorfor den særlig er udsat, faar den ikke alene til, som de andre Tænder, at vedblive med at voxe i Højde, men faar den ogsaa til at fortsætte med at voxe i Omfang, vist Livet igjennem; medens de andre Tænder hos voxne Dyr ere saa godt som lige brede nærmest Slidfladen og nærmest Rod- Enden, er forreste Tand, selv hos aldrende Dyr, tydelig smallere nærmest Slidfladen end nærmest KRod-Enden. — Ogsaa efter Kjøn synes der at være Forskjel i de hjørnetand- formede forreste Tænder, som allerede sagt af Lydekker. De ere sikkert sværere hos Han end hos Hun. I hvert Fald synes Kjæberne at kunne fordeles i to Grupper, en med forholdsvis svære og en med spinkle forreste Tænder. — Endelig kan der være ikke smaa 141 rent tilfældige Forskjelligheder, særlig visende sig i Mangel eller Tilstedeværelse af svagere eller dybere lodrette Furer langs Tændernes Sider, vistnok først fremkommende med Alderen. Alle Levningerne fra Lapa do Bahu stemme saa nøje med foreliggende Levninger af Mylodon robustus (gracilis) fra Argentina, at der ikke kan tvivles om, at de ere af samme Art. — Den 3ådje øvre Tand har Furen paa Indersiden mere skarp end paa foreliggende tilsvarende Tænder af 3 argentinske Hovedskaller af M. robustus; i en 4de Kjæbe (2.) er Forholdet derimod det samme som påa Bahu-Tanden, ligeledes i en dte, at dømme efter en tom Tandgrube; Tandens Slidflade minder derfor i Omrids paafaldende om Zden øvre Tand hos Scelidotherium magnum; men den tykke Klædning af Tandkit, med fint riflet Overflade, udmærker den som Mylodon-Tand. 'Tandens Forside er svagt indbugtet, som den ogsaa kan være det hos argentinsk M. robustus.. Tværmaalet af dens Forrand (med Tandkit) er 22 Millim.; paa 4 Hovedskaller fra Argentina er samme Maal 212 (1.), 21"/> (2.), 221/3 (4.), 221/2 (3.). — For Lendehvirvelens og Ribbenets Vedkommende ligger det nær at tænke paa Muligheden af Forvexling med Catonyr eller Sceltdotherium, af hvilke der findes Levninger i samme Hule; men til Forskjel fra de nævnte to Slægter viser Hvirvelen Mylodon-robustus-Præget i at mangle Ledflade paa Midten af Hvirvelbuens Forrand og Bag- rand og ved at have en lille Ledflade paa Indersiden af Pre. accessorwus, der er tilstede som en lille Udvæxt fra Bagranden af Tværtappen; og Ribbenet er uden de Furer, der ere ejendommelige for de andre to Slægter. — dte Mellemhaandsben har ingen Seneknogle fast- voxet ved nedre Ende, hvad der kan findes hos M. robustus. — Rullebenet har Ledfladen for Lægbenet naaende helt ned til Ledfladen for Hælbenet, og Ledfladen for Navrculare er fortil tydelig udhulet; begge Dele synes at være det almindelige hos M. robustus (6 Rulle- ben foreligge fra Argentina, af 4 Skeletter); men Ledfladerne for Lægben og Hælben kunne være skilte ved et betydeligt Mellemrum, og Ledfladen for Naviculare kan være næsten flad. Af Tænderne og Knoglerne fra Lapa da Escrivania Nr. 1 ere de fleste ganske, som de ere eller kunne være hos M. robustus gracilis fra Argentina. — I1ste øvre Tand er i hele sin Længde stærkt buet fremad; Tværsnittet er tresidet, med glat afrundede Hjørner; Slid- fladen er stærkt skraanende; den højre har i sim Bagflade en ganske svag Indbugtning, medens en tilsvarende neppe kan spores i den venstre Tand, der dog synes at være af samme Hovedskal; Indbugtning er neppe heller at finde paa de foreliggende Tænder fra Argentina. — 2den øvre Tand er ligeledes i hele sin Længde stærkt buet fremad; Tvær- snittet er næsten ægformet, lidt fladtrykt paa Indersiden, maaske en Smule mere fladtrykt end sædvanlig hos M. robustus, men ikke mere end det viser sig paa en af de foreliggende Kjæber fra Argentina (1.). — 3dje øvre Tand (der er næsten lige, kun svagt buet) er formet næsten ganske som den tilsvarende fra Lapa do Bahu. Tyværmaalet af dens Forrand er 223/4 Millim. — 4de øvre Tand (der ogsaa er næsten lige) har Slidflade, der i Omrids er noget sammentrykt pæreformet, mere sammentrykt end almindelig hos M. robustus, men 142 (Mylodon robustus.) ganske som paa en af de foreliggende argentinske Hovedskaller (4.) og som paa et af Lydekker's Billeder (Paleontol. Argent., 1894, pl. XLIX, fig. 1). — Den mindste af de to foreliggende i1ste nedre Tænder synes at være af samme Skelet som de nævnte øvre Tænder; den er i det væsenlige, som den plejer at være hos M. robustus gracilis; den er næsten lige i hele sin Længde, kun svagt buet bagud og indad; Tværsnittet er tresidet, med glat afrundede Hjørner; Slidfladen er stærkt skraanende; paa Forfladen findes en svag Indbugtning, hvad ogsaa kan findes hos argentinske M. robustus; og paa Yderfladen, om- trent langs Midten, findes ligeledes en svag Indbugtning, hvad der ogsaa findes paa mindst en af de foreliggende argentinske (hos en eller anden af de andre kan Furen, hvis den findes, være skjult af Tandkit; paa Escrivania-Tanden mangler det meste af Tandkittet). Denne Tand er i Form og Størrelse næsten ganske som den, der er afbildet af Ameghino under Navnet Pseudolestodon trisuleatus (Contrib. Mam. Fos. Rep. Arg., 1889, pl. 49, fig. 5), og som af Lydekker (Pal. Arg., 1894, p. 79, 80) henføres til M. rohustus. — Den største af de to 1ste nedre Tænder er i Form ganske som den mindste; den afviger kun ved sin betydeligere Størrelse, der vist er en Følge af højere Alder, vist ikke Kjønsforskjel; begge Tænder ere vist af Hanner, at slutte efter deres Sværhed; paa den mindste af de to Tænder er største Tværmaal nærmest Slidfladen 24 Millim. (bortset fra Tandkit), nærmest Rod- Endeu (i en Afstand fra Slidfladen af omtrent 80 Millim.) 26; paa den største ere de til- svarende Maal 30 og 30/4 (i en Afstand af omtrent 55). — 3dje nedre Tand (der er næsten lige) har en Form, der er almindelig hos M. robustus; Slidfladen er i Omrids lang- strakt firkantet med afrundede Hjørner og svagt indbuede Sider. Kun det nævnte Cuboideum fra Lapa da Escrivania Nr. 1 stemmer paafaldende lidt med Mylodon robustus; maaske tilhører det en anden Art eller Slægt. Lund har hen- ført det til sm Oenotherium, som han dog senere har ment var ét med Mylodon. Knoglen er hel og vel bevaret, med Undtagelse af, at øverste bageste yderste Hjørne er afbrækket. Den er klart nok af et Dyr af Mylodon-Gruppen, men dog afvigende fra den tilsvarende Knogle ikke ålene hos Mylodon robustus (gracilis) (7 Stkr. foreligge, hørende til 5 Skeletter, fra Argentina), men ogsaa hos Mylodon armatus og Grypotherium darwinmir (en af hver fore- ligger). Størrelsen er nærmest som hos G. darwmi, altsaa betydeligere end hos M. robustus, meget ringere end hos M. armatus. Fra alle de andre afviger den ved, at Knoglens øverste inderste forreste Hjørne helder ret stærkt indad, fremludende, og paa sin Forside bærer en stor knoldformet Udvæsxt, vist Fæste for Senebaand, hvortil der kun hos M. armatus findes svage Spor. Ligeledes er Knoglens nederste inderste bageste Hjørne, der bærer en Del af Ledfladen for 4de Mellemfodsben, meget mere forlænget bagud end hos nogen af de andre. Indenfor den skaalformede Ledflade for Rullebenet findes en ret anselig, baandformet Flade for Naviculare, nærmest som hos G. darwini; hos M. robustus er denne Flade meget smallere, hos M. armatus mangler den. Fortil under Ledfladen for Navriculare findes en anselig Flade 143 for Cunerforme terttum, omtrent som hos G. darwimir; men Fladen staar ikke omtrent lodret som hos G. darwimu, men viser stærkt nedad; hos M. armatus, hvor Fladen ogsaa er lodret, strækker den sig meget længere tilbage; hos M. robustus findes den slet ikke. Ledfladen for Hælbenet strækker sig mindre langt ned paa Knoglens Side end hos nogen af de andre. Ledfladen for 3dje Mellemfodsben er betydelig mindre end hos nogen af de andre. Led- fladerne for 4de og dte Mellemfodsben ligge næsten i samme Plan og ere næsten plane, som hos M. robustus og G. darwimi; hos M. armatus ligger Fladen for 4de Mellemfodsben ikke saa lavt nede som Fladen for dte og er fladt skaalformet fordybet, medens Fladen for dte er noget udhvælvet. Ledfladen for dte Mellemfodsben er mere udvidet udefter end hos nogen af de andre, saa at dens Yderrand danner en spids Bue. Følgende Maal til Sammenligning: Eser. 1. Argentina. TE Myl. rob. Myl. Gryp. — arm. darw. Cubordeum. vet. juv. i Største Brede: foroven... 72 561/» 54 98 69 Største Brede forneden................ 64 66//> 70/2 119 72 Forsidenssstørste” Højde esse SMV 621|> 517|» 46 90 59 Trods de store Afvigelser fra det, der er det sædvanlige hos M. robustus, er det vel ikke helt umuligt, at Knoglen kunde være af samme Art; de store Gumleres Evne til at ændres er paafaldende. Levningerne af det unge Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 5 ere saa unge, at de ikke ret egne sig for Art-Bestemmelse. Tilfældigvis haves i Museet i Kjøbenhavn væsenlige Dele, dog ikke Hovedskallen, af et Skelet af en ligeledes ganske ung Mylodon fra Argentina, saa godt som sikkert en M. robustus, og de foreliggende Hvirvler og Lemmeknogler fra Lapa da Escrivania Nr. 5 stemme såa nøje med de tilsvarende Knogler af dette Skelet, at der ikke er større Grund til at tvivle om, at de ere af samme Art. — Tænderne af dette Escrivania-Skelet ere endnu i den helt kegleformede Tilstand; saaledes er største Tværmaal af lste og 4de nedre Tand ved Slidfladen 9 og 20'/2 Millim. (Tandkit medregnet), nærmest Rod-Enden henholdsvis 14/4 og 30/4. Alle Tænderne have allerede veludviklede smaa Slidflader; men Slidfladernes Omrids er ikke ganske, som det vilde vise sig hos den voxne; saaledes har Ade Tands Slidflade omtrent Form som et 8-Tal, med det forreste Afsnit større end det bageste, de to Afsnit kun skilte ved en simpel smal Fure påa hver Side, men ved Rod-Enden ere Furerne udvidede til brede, flade Render. Noget Forhold, der kunde tyde påa, at Tænderne ikke tilhørte en M. robustus, kan vist ikke paapeges. Som ellers hos Unger af Mylodon (flere findes afbildede af Burmeister og Ameghino) er I1ste Tand den mindste i Rækken; dens Slidflade er kun svagt skraanende; dens Sider ere uden Furer. — Hjernekassens Nakkeflade er ret afvigende fra den Form, den viser hos den 144 (Mylodon robustus.) voxne M. robustus fra Argentina (4 Nakker foreligge); den er smallere og mere heldende fremad. Sinus frontales naa kun et Stykke ind i Issebenet, medens de hos den voxne naa tilbage ind i Nakkebenet. Forskjellen i disse Henseender er vel nærmest Følge af Ung- dommen. Paafaldende er dog, at Supraoccipitale i Midtlinien skyder sig længere frem mellem Issebenene end paa en ældre M. robustus, hvor Sømmene endnu kunne sees. Paafaldende er ogsaa, at Underkjæbens Foramen mentale ligger længere fremme, end det i hvert Fald oftest er Tilfældet hos M. robustus (hvor langt fremme det har ligget, kan ikke sees, fordi Kjæben er brudt). De to liste nedre Tænder fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1 minde saa meget om de tilsvarende fra Lapa da Escrivania Nr. 1, at de sikkert maa være af samme Årt. Begge afvige de fra Escrivania-Tænderne i et Par, vist ganske uvæsenlige Egenskaber: de ere furede ikke alene paa For- og Yderflade, men ogsaa paa Inderfladen, hvor Escrivania- Tænderne ere ganske glatte, og de have en lille Slidflade øverst paa Bagranden som Tegn paa, at de have rørt ved den bagved staaende øvre Tand, medens Escrivania-Tænderne ere ganske uden Slidflade her. Den mindste af de to Tænder er sikkert af et yngre Dyr, at slutte efter dens Spinkelhed og endnu nogenlunde tydelige Kegleform; dens største Tvær- maal ved Slidfladen er 20'/2 Millim., omtrent 25 Millim. nærmere Rod-Enden 23; Furen paa dens Inderflade er smal og har ikke strakt sig helt op til Tandens Spids. Den største af de to Tænder er af et gammelt Dyr; dens største Tværmaal nærmest Slidfladen er 29/4, omtrent 55 Millim. nærmere Rod-Enden 30/2; Furen paa dens Inderside er bred og flad og har i sin Bund 3 Længderidser, af hvilke den forreste og den bageste ere ret skarpe, den midterste kun svag. — den nedre Tand har en Form, der er ret almindelig hos M. robustus; Tværsnittet er i Omrids tresidet, med afrundede Hjørner og indbugtede Sider; Slidfladen er tagformet, hvad den jevnlig er hos M. robustus. Følgende Maal til Sammenligning: Escriv. 1. Ind. 1. Argentina. il 2. 3. 4. jun. 9? 9? og? an Største Tværmaal af lste øvre Tand”) PET Ehe Edd seer dens ads 16/2 19/> 221! 231/> — — 9 ere EET ES RES TE I ELD Skro 0 LO, d 21 20 22 221/> — — - Iste nedre Tand... . 24 SOE 202,02 soens 22 22 1) Uden Tandkit. 16... Catonyx giganteus (Lund). (Pl. XXVII—XXXIII.) Jordfunden ved Lagoa Santa, Dele af mindst 27 Skeletter, i følgende Huler: Lapa do Bahu Nr. 1. Dele af mindst 3 Skeletter, 2 voxne og et ungt. — Nogle sikkert sammenhørende Knogler af begge Hænder og den ene Fod af et aldrende Skelet: af højre Haand nedre Ende af Spoleben, Scaphorvdeum, Capitatum, ste Mellemhaandsben med 145 Multangulum majus, 3dje og dte Mellemhaandsben, Kloleddet af 2den Finger, 1ste og 2det Led af Sdje Finger, Stykke af Kloleddet af 3dje Finger, i1ste Led af dte Finger; af venstre Haand Lunatum, Ste Mellemhaandsben, Kloleddet af 2den Finger; af højre Fod 3dje, 4de og dte Mellemfodsben. — Nogle voxne Knogler, ikke eller neppe sammenhørende med fore- gaaende: øvre Ende af å4de højre Mellemhaandsben, 2det Led af 2den venstre Finger, venstre sammenhørende Naviculare og Cubortdeum, Kloleddet af 2den venstre Tåaa. — Tre unge Knogler: venstre Hamatum, Kloled af 2den og 3dje Finger. Lapa do Bahu Nr. 3. Et 4de venstre Mellemhaandsben. — Et Stykke af en Ryg- hvirvel vistnok af samme Årt. Lapa dos Coxos. Øvre Ende af venstre Spoleben, nedre Ende af venstre Albueben, vist af samme Skelet. Lapa da Escrivania Nr. 1. Nogle faa Knogler af mindst 2 Skeletter. — Cunerforme af venstre Haand, Iste og 2det Led af 2den venstre Finger sammenvoxede og 2det Led af 2den venstre Finger frit, venstre Navriculare, højre og venstre Cuboideum uens, et 2det højre Mellem- fodsben, et dte højre Mellemfodsben, Stykke af 1ste og 2det Led af 3dje højre Taa, Stykke af Kloleddet af 3dje Taa. — Af samme vist nogle Klumper af sammensintrede Hudknogler. Lapa da Escrivania Nr. 4. Et Kloled af 2den højre Finger. Lapa då Escrivania Nr. 5. Dele af mindst 3 voxne Skeletter og et ungt. — Af voxne Skeletter: et Stykke af en Hovedskal, omfattende begge Overkjæbeben, med begge Tandrader, og en Del af Ganebenet; en næsten hel højre Underkjæbe-Gren i Forbindelse med en Del af venstre, med begge Tandrader, tildels omsluttet af en Plade sammenkittede Hudknogler, hvori ogsaa et Kloled af 1ste Finger er indesluttet, hørende sammen med nævnte Overkjæbe; øvre Ender af 4de og dte højre Mellemhaandsben, sammenhørende, og nedre Ende af et dte Mellemhaandsben; 3 Knæskaller, et højre Rulleben og Stykke af et venstre; nogle sammenhørende Knogler af højre Fod: et 4de Mellemfodsben og Stykke af bte, et Kloled af 2den Taa, alle Led af 4de Taa; nogle sammenhørende Knogler af venstre Fod af samme Skelet: 4de og dte Mellemfodsben og alle Led af 4de og dte Taa; et højre Iste Mellemfodsben med Cuneiforme primum, 2 højre 3dje Mellemfodsben, højre og venstre lste og 2det Led af 3dje Taa, 2 højre Iste og 2det Led af 4de Taa. — Nogle sammenhørende Knogler af højre Haand af et ungt Skelet: Cuneriforme, Pisiforme, Hamatum, 3dje, 4de og dte Mellemhaandsben, de fleste af Leddene af 2den, 3dje, 4de og dte Finger, Kloleddene dog meget mangelfulde; et Kloled af 3dje Taa af et ungt Skelet. — Til samme Art maa vist henregnes nogle andre Knogler fra denne Hule: et Stykke af en højre Underkjæbe med de 5 bageste Kindtænder, flere Brudstykker af Ribben og en Del sammensintrede Hudknogler. En Hule ved Escrivania. Cuneiforme af højre Haand, et højre Laarben uden Hoved. Lapa da Lagoa do Sumidouro. Et venstre Scaphoideum, et Kloled af 2den venstre Finger. — Et Ste Mellemfodsben vist af samme Art. E Museo Lundii. 3. II. 19 146 (Catonyx giganteus.) Lapa do Marinho Nr. 1. En Del sikkert sammenhørende Knogler af et aldrende Dyr. — Øvre Ende af venstre Spoleben, et helt venstre Albueben; nogle Knogler af venstre Haand: iIste Mellemhaandsben med Multangulum majus, nedre Ende af 2det Mellemhaands- ben, et helt 4de og øvre Ende af dte, Kloleddet af 2den Finger; højre og venstre Laarben, en Knæskal, et højre Rulleben; nogle Knogler af venstre Fod: Rulleben, Naviceulare, Cuboi- deum, Zdet, 3dje og dte Mellemfodsben, Kloleddet af 2den Taa, alle Led af 3dje Taa. Af samme Skelet ere vist et Led af Brystbenet, en Seneknogle fra Haandfladen. Lapa do Marinho Nr. 2. Nogle faa Knogler af mindst ét Skelet. — Stykke af en Overkjæbe med Dele af forreste Tand, Stykker af 3 løse øvre Tænder og en nedre, et højre Lunatum, et Kloled af 2den Finger, et Zdet Led af 2den Taa. En Halehvirvel vist af samme. Lapa de Periperi Nr. 1. Dele af mindst ét næsten voxent Skelet. — 6 øvre og 6 nedre løse Tænder, nedre Ende af venstre Albueben; af højre Haand: Sceaphorideum, 2det Mellemhaandsben og nedre Ende af 4de (vist af samme), det Led af 2den Finger; af venstre Haand: Cunerforme, 2det Mellemhaandsben, øvre Ende af 3dje og nedre Ende af bte, nedre Ende af det Led af den Finger, 1ste og Zdet Led af 3dje Finger; af højre Fod: 1ste Led af 2den Taa, iste og 2det Led af 3dje Taa; af venstre Fod: Cubhorideum, 2det Led af 2den Taa, 1ste og 2det Led af 4de Taa. Af samme Skelet ere vistnok et Stykke af øvre Ende af højre Laarben og nedre Endestykke af et venstre Lægben. — Vistnok af samme Art, men af et andet Skelet, er en forreste nedre Tand. 3 Hudknogler maaske af samme Årt. Lapa da Serra das Abelhas. Dele af 2 unge Skeletter. — Et Stykke af højre Underkjæbe-Gren af et ungt Dyr, med en Del af 4de Tand og med de tre forreste Tand- gruber tomme, ret sikkert af Arten. — Et Stykke af venstre Overkjæbe af en spæd Unge, med de to forreste Tænder. Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3. Dele af mindst 2 voxne Skeletter. — 9 løse øvre Tænder, af hvilke de 8 sikkert ere sammenhørende, den Øde lidt tvivlsom med Hen- syn til Art-Bestemmelsen; øvre Ender af højre Spoleben og Albueben; af højre Haand, vist sammenhørende: Scaphorwdeum, Lunatum, Cumneiforme, Multangqulum minus, Hamatum, Iste Mellemhaandsben med Multangulum majus, 2Zdet Mellemhaandsben og nedre Ende af 4de, Iste og 2det Led af Iste Finger, 1ste og 2det Led af 2den Finger; af en anden højre Haand: iste Led af ste Finger, I1ste Led af 2den Finger; af venstre Haand, vist sammen- hørende: Scaphotdeum, Lunatum, Cunerforme, Hamatum, 1ste Mellemhaandsben med Multan- gulum magjus, Zdet, 4de og dte Mellemhaandsben, 2det Led af 2den Finger, 1ste og 2det Led af 3dje Finger; et Os faletforme manus; af højre Fod: Cunerforme secundum, 2det Led af 2den Taa, liste og 2det Led af 3dje Taa; af venstre Fod, dog ikke alt sammenhørende: Brudstykker af et Rulleben, Stykke af 4de Mellemfodsben, dte Mellemfodsben, iste Led af 2den Taa, alle Led af 4de Taa, Iste Led af dte Tåa; Stykker af 2det Led af 2den Taa lee: og af Kloleddet af 3dje Taa. — Af samme Art vistnok 2 nedre Kindtænder, et Stykke Overkjæbe med en Tandgrube og et Tindingben. Lapa da Serra do Taquaral Nr. 4. Et 3dje højre Mellemhaandsben. Lapa dos Tatus. Dele af mindst 2 Skeletter af aldrende Dyr, af et ungt Skelet og af en Unge. — Til et Skelet af et meget gammelt Dyr (det typiske Skelet) høre saa godt som sikkert følgende Knogler, i hvert Fald de fleste af dem: det meste af højre Underkjæbe-Gren i Forbindelse med en Del af venstre, omfattende begge Tandrader; Dele af højre og venstre Kindbue, 9 Ryghvirvel-Kroppe og en Del løse Torntappe, 5 af de forreste Halehvirvler, nogle større og mindre Brudstykker af Ribben, flere forbenede Ribbensbruske og flere Led af Brystbenet, en højre Overarm, nedre Ende af venstre Spoleben; af højre Haand: Stykke af Scaphordeum, Cunerforme, Pisiforme, Stykke af Kloleddet af 3dje Finger; af venstre Haand: Scaphordeum, Multangulum minus, Capitatum, 1ste Mellemhaandsben med Multangulum majus, 2det og 3dje Mellemhaandsben, alle Led af 2den og 3dje Finger; et Os faleiforme manus, en Knæskal; af højre Fod: Rulleben, Hælben, Naviculare, Cunerforme secundum, C. tertvum, Cuboideum, 1ste Mellemfodsben med Cunerforme primum, 2det, 3dje, 4de og Ste Mellemfodsben, I1ste og 2det Led af 2den Taa, Kloleddet af 3dje Taa, 1ste og 2det Led af 4de Taa og et Stykke af Kloleddet. — Til et andet Skelet af et gammelt, men noget mindre Dyr, eller maaske snarest til to eller tre andre Skeletter, høre følgende Knogler: 2 Halehvirvler og en nedre Bue, en Hudknogle fastsintret ved den ene af Halehvirvlerne, et højre Scaphoideum, 2det og 3dje Led af 2den Finger fra højre og venstre Haand, Stykke af 3dje venstre Mellemfodsben. — Af et ungt Skelet: et Ade højre Mellemfodsben uden Endestykker. — Af en Unge: 5 løse øvre Tænder og et vistnok dermed sammenhørende Stykke af en venstre Underkjæbe med de to bageste Tænder. — Til det førstnævnte aldrende Skelet høre maaske øvre Ender af højre og venstre forreste Tungebens-Horn og nedre Ende af et Nøgleben. Lapa Vermelha Nr. 2. Nogle faa Knogler af mindst ét aldrende Skelet. — Et Kloled af 2den Finger, et venstre Underben, et højre Rulleben, et 2det højre Mellemfodsben, et Kloled af 3dje Taa. — En Ryghvirvel-Bue vist af samme Årt. »Forskjellige Huler«. Et 2det højre Mellemfodsben, Taaled af Ste højre Taa. — Af samme Årt vistnok 3 løse øvre Kindtænder og maaske nogle Benkjerner fra Huden og andet. De to Slægter af Scelidotherium-Gruppen, der findes ved Lagoa Santa, Catonyx og Scelidotherium, staa hinanden nær og ere i Hovedsagen uddannede i samme Retning. Cato- nyt er den oprindeligste i de fleste Forhold, men har dog sine høje Egenheder. I Tandsættet viser Catonyx sin Oprindelighed overfor Scelidotherium i de øvre Tæn- ders mindre sammentrykte, mindre vanslægtede Form, der minder lidt mere om Gruppens Stamformer som Nematotherium. Legemets Bygning er lidt spinklere end hos Scelidotherium, mere mindende om de oprindelige Bradypodider, de mindre jordbundne, mere klatrende Former som Hapalops. Det 19% 148 (Catonyx giganteus.) viser sig i de lange Lemmeknoglers forholdsvis større Længde. Og det viser sig i Bygningen af Haand og Fod, der have haft mindre Vægt at bære under Gangen, dels vel fordi Legemet har været lidt mindre tungt, dels vel fordi Dyret har været mindre afvant med Klatring og derfor ikke fuldt saa ofte har brugt Haand og Fod til Gang. Som andre Kæmpedoven- dyr har Catonyx traadt paa Yderrand af Haand og Fod, som ere omformede derefter, men i noget mindre Grad end hos Scelidotherium. 4de og dte Mellemhaandsben ere mindre og spinklere: dte Mellemhaandsben har mindre udpræget Trædeflade paa sin Yderrand; 4de Mellemhaandsben bærer Præg af at være i mindre Grad presset inde mellem dte og 3dje; det har en mere fri skaalformet Ledflade mod 3dje, stillet paa Knoglens øverste Flade, ikke snarest paa Siden, og det har oftest en ret veludviklet Ledflade mod Iste Fingerled, der ikke kjendes fuldstændig, men altsaa måa have været forholdsvis velformet, medens Ledfladen hos Seelido- therium er stærkt vanslægtet, stødende til et ligeledes vanslægtet 1ste Led. Cuneiforme og Hamatum i Haandroden ere mindre forstørrede og omformede, begge især mindre høje. å4de og te Mellemfodsben ere ligesom de tilsvarende Mellemhaandsben mindre pressede; deres ind- byrdes Ledflade er mindre; 4de Mellemfodsben er meget mindre sammentrykt, og Leddene i 4de Taa ere veludviklede, Kloleddet stort, velformet, medens det hos Scelidothervum er ind- skrænket til at være en lille knoldformet Vantrivning. Ogsaa 3dje Mellemfodsben er mindre sammenklemt og mindre skjævt. Hælbenet er spinklere, især Trædefladen paa Hæl-Udvæxten mindre uhyre. Cuboideum er bredere, i Overensstemmelse med de mindre sammentrykte Mellemfodsben, som det støtter. Rullebenet har Ledfladen mod Underbenet i mindre Grad skjæv og forvreden. Kloleddene paa 2den og 3dje Finger vise langt mere oprindelig Form; de ere næsten ganske som hos de oprindeligere klatrende Kæmpedovendyr, buede, sammentrykte; de have ikke faaet den egne lige, flade Form, mindende om Muldvarpens Kløer, der findes hos Sceelidotherium, og som tyder paa, at Scelidotherium for en Del har brugt Kløerne til at kradse, maaske til at kradse Urter af Klippevægge eller Træstammer ”); og 3dje Klo har beholdt sin Overmagt over 2den, medens hos Scelidotherium 2den Klo er bleven lige saa svær, eller dog næsten lige saa svær som 3dje. Bevægelserne i Haand og Fod ere mere alsidige; Haand og Fod ere i mindre Grad end hos Scelidotherium stivnede som Bærere af de store Kløer. Haandrodsbenene ere tildels mindre sammenskudte, med mere hvælvede, afrundede Ledflader indbyrdes og mod Mellem- haanden. Mellemhaandsbenene ere indbyrdes mindre fast sammenbundne, med mere oprin- delig formede Ledflader; deres nedre Ledruller ere mere hvælvede, i mindre Grad fladtrykte, og de tilstødende Fingerled ere tilsvarende formede. I Foden er der større Oprindelighed i Formen af Leddet mellem 3dje Mellemfodsben og det tilstødende Taaled, der er mindre fladtrykt; og 2den Taa, der er vantreven, har dog beholdt velformede Led, ogsaa et lille fuldt udviklet Kloled, vel som Følge af, at den i mindre Grad ved stramme Baand har været holdt ind mod 3dje Taa; hos Scelidotherium ere alle Leddene i 2den Taa vanslægtede eller helt forsvundne. De faa høje Egenskaber, der findes hos Catonyrx i Modsætning til Scelidotherium, ere i Hovedsagen følgende: Ribbenene ere ualmindelig brede. 3dje Mellemhaandsben er blevet paafaldende bredt; dels vistnok derved, dels paa Grund af en usædvanlig Smalhed af Capi- tatum ere dets Ledflader for Capitatum og Hamatum rykkede fra hinanden og blevne skilte ved et anseligt Mellemrum. En besynderlig Egenhed er opstaaet i Seaphoideum: dets Led- flade for Capitatum er ved en dyb Fure delt i et forreste og et bageste Afsnit. 4de Mellem- fodsben har nedre Ledflade mere skjæv, som Følge af, at Taaleddene ere drejede mere indad; maaske er det ved denne Drejning af Taaen, at den har undgaaet at indhylles i Fodran- dens Trædepude og har bevaret sin Klo. Hvis det viser sig, at Sammenvoxning af Skinne- ben og Lægben er det sædvanlige Forhold hos Catonyx, er den ogsaa heri mindre oprindelig end Scelidotherwwm, hos hvem de to Knogler ere indbyrdes frie. Forholdet mellem de to Slægter er væsenlig saaledes: EH. Kløerne paa 2den og 3dje Finger sammentrykte, buede; 2den Klo betydelig mindre end 3dje. 4de Mellemhaandsben med skaalformet Ledflade for 3dje. 2den Taa med Klo. 4de Taa ligeledes. (Ledfladerne paa 3dje Mellemhaandsben for Capitatum og Hamatum vidt skilte.) Catonyx. HI. Kløerne paa 2den og 3dje Finger fladtrykte, lige; Zden Klo næsten eller fuldt saa svær som 3dje. 4de Mellemhaandsben med nærmest plan Ledflade for 3dje. 2den Taa uden Klo, 4de Taa ligeledes. (Ledfladerne paa 3dje Mellemhaandsben for Capitatum og Hamatum sammen- stødende.) Scelidotherium. Catonyx giganteus er endnu den eneste kjendte Art af Slægten. Blandt Scelidotherium-Slægtens Arter er det de oprindeligste, hvem C. giganteus lig- ner mest; S. magnum er en af dem, hvem den staar nærmest. I Ydre har C. giganteus mindet meget om S$. magnum. Størrelsen har været omtrent den samme. Den har haft det samme forholdsvis korte Ansigt, med dybe Kjæber. Lem- merne have været mindre korte. Haanden har haft de samme tre Kløer: en lille Klo paa liste Finger, mægtige Kløer paa 2den og 3dje; men de to store Kløer have haft en anden Form, været sammentrykte, buede, ikke fladtrykte og næsten lige, og de have været mere uens i Størrelse, 2den tydelig mindre end 3dje. Foden har haft ikke alene en stor buet Klo paa 3dje Taa, men en lignende, skjønt noget mindre, paa 4de Taa, der hos SX. magnum er kloløs; der har ogsaa været en lille Klo paa 2den Taa, der hos $. magnum er kloløs. I Huden fandtes vistnok smaa Benkjerner indlejrede. Fastsintret til en Underkjæbe fra Lapa da Escrivania Nr. 5 findes i hvert Fald en anselig Plade af smaa afrundede Ben- kjerner, de fleste omtrent af Størrelse som Erter, nogle større, sammenholdte af hærdnet Ler, i høj Grad mindende om Benkjernerne i Huden hos Grypotherium; i samme Plade er fast- kittet et Kloled af iste Finger af C. giganteus. En enkelt lignende Benkjerne er fastsintret 150 (Catonyx giganteus.) FEER paa en Halehvirvel fra Lapa dos Tatus. En Mulighed er der for, at disse Benkjerner skrive sig fra andre Dyr, maaske fra Chlamydotherium eller Glyptodonter, og kun tilfældig ere komne i Berøring med Knogler af Catonyr; men Sandsynligheden derfor er ikke stor. En Del Ben- kjerner af lignende Slags haves desuden fra Lapa da Escrivania Nr. 1 og Nr. 5, de Periperi Nr. 1 og fra unævnte Huler. — Hos $. magnum synes der ingen Benkjerner at findes i Huden, lige saa lidt som hos $. leptocephalum. Tænder. Et Sæt øvre og nedre Tandrader, næsten fuldstændige, af et gammelt Dyr haves fra Lapa da Escrivania Nr. 5; to sammenhørende nedre Tandrader haves fra Lapa dos Tatus, sikkert hørende til det typiske Skelet fra denne Hule; mindre Kjæbestykker med Tænder og adskillige løse Tænder af gamle og unge, tildels ikke fuldt sikkert bestemte til Art, foreligge desuden fra Lapa da Escrivania Nr. 5, do Marinho Nr. 2, de Periperi Nr. 1, da Serra das Abelhas, da Serra do Taquaral Nr. 3, dos Tatus og fra unævnt Hule. Tændernes Tal, 5 øvre og 4 nedre i hver Kjæbeside, deres Bygning og Stilling, i det væsenligste ogsaa deres Form, er alt som hos Slægten Scelidotherium; det eneste, der kan siges at udmærke dens Tandsæt overfor alle de kjendte Scelidotherium-Arter, er, at de øvre Tænder, eller dog de fleste af dem, ere lidt mindre sammentrykte, alle med tydelig g Q (9) Indbugtning paa Indersiden. Fra Scelidotherium magnum, en (€ ( af de Arter af Slægten, som den mest ligner, afviger den SR Se D VA i følgende Enkeltheder: NV SY liste øvre Tand er lidt mere svær, i Forhold til de NE Se ve andre Tænder, og mindre sammentrykt; paa dens Inder- side findes en Indbugtning, der oftest er dyb, men en en- SS GA kelt Gang kan være svag, medens en Indbugtning hos 8. IN I magnum oftest helt mangler og kun en enkelt Gang findes DH AD D antydet. — 2den øvre Tand, den sværeste i Rækken, har en 1. 2. 3. 4 5. 6. — noget skarpere Indbugtning paa Indersiden end Iste; den 1—4, Catonyx giganteus. Skitser minder i høj Grad om samme Tand hos $. magnum. — 3dje af Omrids af Slidfladerne af 4 øvre Tandrader, 2 højre og 2 venstre. 1. fra Lapa da Escrivania Nr. 5. 2. sammentrykte, med Forranden oftest skraanende mere eller fra Lapa de Periperi Nr. 1. 3. Unge, mindre stærkt tilbage indefter, ikke næsten tværgaaende som fra Lapa da Serra das Abelhas. 4. d Ø 2 fra Lapa da Serra do Taquaral Nr.3. Pad 2den, med anselig Indbugtning paa Indersiden; hos $. og 4de øvre Tand ere kun lidt mindre svære end 2den, dog mere 5, 6. Catonyx giganteus. Omrids magnum ere de derimod betydelig spinklere end 2den, endnu af Slidfladerne af 2 nedre Tandrader, Meer en FEE Dr al I eee ede EDE EURO NE Dkr sammentrykte, med endnu mere tilbagegaaende Fo vania Nr. 5. 6. fra Lapa dos Tatus. rand, med kun svagere Indbugtning paa Indersiden eller [XL KorholdenskikkEsnersE ER undertiden helt uden Indbugtning. — dte øvre Tand, den mindste i Rækken, er forholdsvis større end hos S. magnum, næsten lige såa svær som lste, mindre sammentrykt. 151 lste nedre Tand kan maaske siges oftest at have lidt mere jevnt buet Yderside; Forskjellen er ikke fast. — den nedre Tand er snarest kortere, lidt mindre sammentrykt; den kan mangle Indbugtning i Ydersiden. — 3dje nedre Tand er ligeledes nærmest kortere og mindre sammentrykt. — 4de nedre Tand kan neppe skjelnes fra samme Tand hos S. magnum. Maal af Tænder. Escriv. 5. Marinho 2. Periperi 1. Abelhas. Taquaral 3. Længden af øvre Tænders Række ....….. 103 pull: Største Tværmaal af iste øvre Tand.... 19 15/5 17"|> 8 — — - 2den — —.…. 22 20 211|» 81/> 25 — — - 3djge — — ....c. 25 222|s LÅ SND 27 — — HE Er ak dg DT RE ES tyre ae VAD LÆS SIOE SEERE SSR RES 25 — — SEDLER SEN STE SEES SL Er NE SE Er. fo rs Escriv. 5. Abelhas. Tatus. ER jun. Længden af nedre Tænders Række ..... 106.…............ c. 95 118!/» Største Tværmaal af i1ste nedre Tand... c. 32..…..........…... RE ERN: . 36 — — - 2den — —... 231/2 DENS NE 281|» = = - 3dje — — ...€. 24 rr ba] ERE Mg FRE DE EIDRR 27Is — — ER GE Fe RE ES REE TUD EENSE EEN. 34 39/3 Af Hovedskallen kjendes ikke andet end Stykker af Overkjæbe og Gane og det meste af Underkjæben; de bedste Stykker ere fra Lapa da Escrivania Nr. 5 og Lapa dos Tatus. — I Overkjæbe og Gane synes der ikke at være nogen paaviselig Forskjel fra Sceli- dotherium magnum undtagen denne, at Afstanden fra forreste Kindtand til den bageste Ende af Mellemkjæbebenet er lidt længere. At Overansigtet har været forholdsvis kort, om end ikke fuldt saa kort som hos 5. magnum, fremgaar af, at Underkjæben forrest er mindst lige saa kort som hos denne Art. At Mellemkjæben har været svag som hos $. magnum og ikke fast sammenvoxet med Overkjæbebenet, fremgaar af Formen paa Overkjæbebenets forreste Rand, hvor der, påa en Hovedskal af et aldrende Dyr, findes forholdsvis smaa Flader for Indføjning af Mellemkjæben, medens Mellemkjæben selv er bortfalden. — Underkjæben har en lignende Dybde under Kindtænderne som hos S. magnum og en lignende kort og tynd, snarest endnu kortere og tyndere, forholdsvis stærkt opstigende forreste Del. Symphysis menti strækker sig lidt længere tilbage end sædvanlig hos S. magnum; den ender bagtil indenfor den forreste Del af 1ste Tand, selv hos unge Dyr. Escriv. 5. Abelhas. Tatus. Maal af Hovedskal. jun. Fra forreste Tand til Mellemkjæbens bageste Rand.................- 59/2 Ganens|Brede-mellemide forreste tænder SEE SEE SS NS 27"|» Ganens Brede mellem de bageste Tænder..........................- 29 Underkjæbens Længde fra Bagranden af Ledknuden til forreste Spids. c. 323 Fra forreste Tand til Underkjæbens forreste Spids .................- c. 113 Højden under Midten Fab forres te Ta de eds c. 73 61 75)» Højdensinder/ Midten aft bareste Tand I SEMESTER SENG RØN: 72568 88 152 (Catonyx giganteus.) BENE Det øvrige Skelet. Af Halshvirvler foreligger ingen, der med nogen Sikkerhed kunde henføres til denne Art. Af Ryghvirvler foreligge 9 Hvirvelkroppe og adskillige Stykker af Buer, deriblandt 8 Torntappe, alt fra Lapa dos Tatus og vist hørende sammen med de typiske Lemme- knogler fra denne Hule. Nogen Forskjel fra $. magnum synes der ikke at være undtagen denne, at Torntappene ere paafaldende korte; en fuldkommen Sammenligning med S. magnum kan dog ikke gjøres, fordi ingen hele Rader af Ryghvirvler haves hverken af den ene eller den anden Art. Med $. magnum stemme Brysthvirvlerne blandt andet i den paafaldende Skjævhed af nogle af dem, idet Udsnittet for Foramen intervertebrale paa højre Side er langt større end paa venstre; to af de foreliggende Hvirvelkroppe stemme i denne Henseende ganske med 3dje og 4de Brysthvirvel hos S. magnum. Af Bækkenhvirvler haves intet. Af Halehvirvler, der sikkert kunne henføres til denne Art, haves kun 5, fra Halens forreste Del, fra Lapa dos Tatus, sikkert hørende til det store typiske Skelet, og 2 andre lignende af et noget mindre Skelet fra samme Hule. De ere ret paafaldende forskjellige fra de tilsvarende af $. magnum; især afvige de ved, at Tværtappene ere betydelig bredere, mere bladformet udbredte i alle Retninger. Af Ribben foreligge kun nogle faa større og mindre Brudstykker fra Lapa dos Tatus foruden enkelte andre mindre sikkert bestemte. Fra Ribben af S$. magnum afvige de dels ved at mangle, eller saa godt som mangle, Fure paa Halsens Forside, dels ved at være endnu bredere, men med mindre stærkt udbøjede Rande, saa at deres Yderside kun i meget ringe Grad er rendeformet udhulet, for en stor Del nærmest flad eller svagt udbuet. Det bredeste af de foreliggende Ribben er 71 Millim. bredt. — Enkelte af Ribbenene fra Lapa dos Tatus ere syge; de synes at have været brækkede, og Saarene ere kun delvis helede. Der foreligger flere forbenede Ribbensbruske og Led af Brystbenet, der vistnok tilhøre C. giganteus; men efter dem at paavise nogen Forskjel fra $. magnum er neppe muligt. — To af 5 sammenhørende Brystbens-Led fra Lapa dos Tatus ere indbyrdes fast sammensmel- tede; Leddene ere ellers helt frie. Af Skulderblad og Nøgleben haves intet sikkert bestemt, heller ikke af Bækken. Overarmen (kun én foreligger, fra Lapa dos Tatus, næsten hel, men de fremstaaende Rande tildels ret stærkt gnavede af Gnavere) er længere og spinklere end hos $. magnum. Øvre Ledhoved er noget mindre og lidt mere skarpt afsat fra sine Omgivelser, saa at der er en ret tydelig Hals at se paa Knoglens Forside, medens Hals hos $. magnum saa godt som helt mangler. Baade Tuberculum majus og T. minus ere svagere. Den yderste Flig af Crista deltoidea er lidt mindre fremstaaende; Sene-Kammene i Deltowdeus-Fladen paa Knog- lens Forside ere færre, neppe mere end 3, medens der hos SX. magnum findes 4—8; COrista luberculi minoris er mere fremstaaende (paa Grund af Kammenes delvise Afgnavning ere 153 Forholdene ikke helt klare). Condylus internus er mere fremspringende. En stærk Benbro (tildels gjennemgnavet) strækker sig fra Condylus internus til Knoglens Skaft, afgrændsende et stort Foramen supracondyloideum, medens intet Spor af Benbro findes hos S. magnum. Den ydre Del af Ledfladen for Albuebenet er ret stærkt udhvælvet ikke alene i Retning forfra bagtil, men ogsaa indefra udefter, medens den hos S. magnum er næsten lige i Ret- ning indefra udefter. Fossa anconæa er mindre, end den plejer at være hos S. magnum, men lige såa dyb. Maal af Overarm. Tatus. Størsterkængd ere GE tee Ra SÅS Ske 415 Største Bradestorovenme rear ERE rrag GB] Størstelibredesforneden tre SE EN EEE 5199 Breden af øvre Ledhoved 50 AF ST SSR BEST SR 67 Bredensalmnedre fe dladese ere re eee Er 107 Intet helt Spoleben foreligger, kun en øvre Halvdel, 2 øvre og 2 nedre Ender, alle bestemte ved deres Sammenhørighed med typiske Skelet-Dele. Om Knoglen i dens Helhed kan det dog siges, at den maa være mere langstrakt end hos $. magnum, at slutte efter Albuebenet. Biceps-Fæstet, eller dog dets mest fremspringende Del, sidder ikke saa lidt længere nede. Knoglens Bagside ovenfor Pre. stylovdeus er ret stærkt udhulet, medens den hos 58. magnum er næsten flad. Nedre Ledflade er noget bredere i Forhold til Dybden, stemmende med den større Brede af Scaphoideum. Pre. styloideus er noget mindre skarpt afsat, idet den Indbugtning i Knoglens forreste Rand, der udskiller den, er mindre dyb. Maal af Spoleben. Bahu. Coxos. Marinho 1. Taquaral 3. Tatus. Største” Brede. FOLOV ED 2 le se 58 55 58 Største Brede forneden ......... URE EEN EET ER 108 Albuebenet (et helt fra Lapa do Marinho Nr. 1, en øvre Ende fra Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3, en nedre Ende fra Lapa dos Coxos og en nedre Ende, af et yngre Skelet, fra Lapa de Periperi Nr. 1) er betydelig længere og spinklere end hos S. magnum. Olecranon er meget svagere, mindre udbredt og kantet. Ledfladen for Overarmens indre Ledrulle er mere skaalformet udhulet. Knoglens Inderflade er dybere udhulet i hele sin Længde, især øverst, og Udhulningen er øverst begrændset af en skarpt fremspringende Kam, der strækker sig fra øverste Spids af Olecranon til inderste Rand af Ledfladen for Overarmen, en Kam der hos S. magnum kun er svagt antydet i Form af en lav afrundet Vold. Knoglens Bag- rand er i hele sim Længde lidt mindre fladtrykt. Nederst paa Knoglens Yderside findes neppe Spor af en Længdekam, medens der hos $. magnum langs Ydersidens nedre Del løber en skarp, stærkt fremspringende Længdekam, der nederst ender i en fremspringende Knold udenfor nedre Ledflade. E Museo Lundii. 3. II. 20 (Catonyx giganteus.) Maal af Albueben. Coxos. Marinho 1. Taquaral 3. Største Længde, langs Bagranden 419 Fra Ledfladen for Overarmen til nedre Ende............. 314 DybdentunderPreMk cor on LÅ eUS ESS ENES SE: 106 104 Breden af (øvre Ledfade SA LE SS SSR: SEE ERE GOD Breden "af nedre le dda dere ENES 46 47 Scaphoideum (8 Stkr.) er en noget bredere Knogle end hos S. magnum, især som Følge af, at den Del, der bærer Ledfladen for Spolebenet, er mere forlænget udefter bagtil, og at ligeledes den Del, der bærer Ledfladen for Multangulum minus, er bredere; den er ogsaa lidt mindre fladtrykt, saa at der forrest paa Knoglens Forside findes et ret anseligt Mellemrum, noget vexlende i Brede, mellem øvre og nedre Ledflade, medens de hos 5. magnum næsten støde sammen i en Kant. Ledfladen for Lunatum er mere eller mindre dybt ud- hulet, indbuet, ikke som hos S. magnum flad eller svagt udbuet, og breder sig over mere af Knoglens Yderside end hos S. magnum, hvor dens Hovedafsnit mere følger Knoglens øvre Rand; Forskjellen i Bøjningen af Fladen for Lunatum er oftest meget paafaldende, men kan undertiden (paa to Knogler fra Lapa do Taquaral Nr. 3, hørende til et ellers ret typisk Skelet) være svagere udpræget. Ledfladen for Multangulum magus med 1ste Mellemhaandsben er skarpere vinkelformet bøjet end oftest hos S. magnum. Ledfladen for Multangulum minus er meget mindre dyb, forfra bagtil (Haanden holdt lodret), idet den holder sig langs Knog- lens Forrand og ikke, eller kun lidt, er forlænget bagud henimod Knoglens Bagrand. Led- fladen for Capitatum er kortere forfra bagtil, meget dybere udhulet og paa Midten afbrudt af en dyb Fure, medens den hos S. magnum kun er lidt indsnevret paa Midten. Maal af Scaphordeum. Sumidouro. — Tatus. Største: Brede ise ETA . 74 83 81 Største Dybde ved Ydersiden, forfra bagtil........ .... 48 Lunatum (4 Stkr.) er smallere end hos S. magnum, hvad især er iøjnefaldende paa Knoglens Forside. Ledfladen mod Scaphoideum er mere eller mindre stærkt udbuet, ikke flad eller hul. Ledfladen mod Capitatum er smallere, især fortil, og i hele sim Udstrækning ud- hulet, mere eller mindre dybt, ikke fortil pukkelformet udstaaende. Ledfladen mod Hamatum er meget mindre, kun at finde paa Knoglens bageste Del, ikke strækkende sig frem til Forranden. Maal af Lunatum. Marinho 2. Taquaral 3. Største Brede af Ledfladen for Spolebenet, fortil... 41 43|» Dybden af Ledfladen for Spolebenet........... ls 431|2 Cuneiforme manus (7 Stkr.) er i sin ydre Del meget lavere, hvad der især har sin Grund i, at den Del, der bærer det yderste af Ledfladen for Hamatum, ikke er sænket nedad i en stor Pukkel. De fremstaaende Knuder paa Knoglens Forside ere meget svagere. Led- fladen for Lunatum er større, mere forlænget nedad og indad, delvis fortrængende Hamatum fra Lunatum. Ledfladen for Pisiforme er ganske flad eller næsten flad, ikke svagt udbuet, hvad den oftest er hos S. magnum. Ledfladen for Hamatum er meget fladere, kun svagt bølgeformet, idet dens yderste Del kun er en ganske svag Forhøjning, ikke en stor frem- staaende Pukkel, og dens indre Del er svagt skaalformet udhulet, medens den hos S$. magnum nærmest er saddelformet. Escriv. 1. Hule ved Periperi1. Taquaral3. Tatus. Maal af Cunerforme manus. juv. Breden af Ledfladen mod Albuebenet............... 56 c. 47 50 c. 49 52 Største Højde ved Ydersiden lodret over den mest fremstaaende Del af Ledfladen for Hamatum 321/ 26 25 33 321|» Pisiforme (3 Stkr.) har den knoldformede Bagside betydelig mere sammentrykt. Ledfladen for Cunerforme er mindre hul end sædvanlig hos S. magnum. Maal af Pisiforme. Tatus. Største Højde. .…......… 52 Største: Brede... 32 Multangulum magjus. Se 1ste Mellemhaandsben. Multangulum minus (2 Stkr.) er bredere og indadtil lavere. Ledfladen for Capitatum er fuldstændig delt i et forreste og et bageste Afsnit, en Deling, der ogsaa kan findes hos S. magnum, men oftest kun findes antydet ved en mere eller mindre dyb Indsnevring af Fladen; Ledfladens to Afdelinger ere begge omtrent flade, ikke udhulede. Ledfladen for Multangulum majus er mindre, især mindre udbredt bagtil. Ledfladen for 2det Mellemhaands- ben er meget mere jevnt bølgeformet, ikke inderst skarpt vimkelbøjet i en fremstaaende Kam. — En paafaldende Forskjel findes mellem de to foreliggende Knogler: den ene, af den typiske Haand fra Lapa dos Tatus, afviger iøjnefaldende fra samme Knogle hos 5. magnum ved at være meget mindre dyb, idet den inderst og bagest ikke er udtrukken i en bagud gaaende Udvæxt med Ledflade for Sceaphoideum; den anden, fra Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3 hørende til en ellers typisk Haand, er i denne Henseende nærmest som hos S. magnum. Maal af Multangulum minus. Taquaral 3. Tatus. Største bre dem re ere ER Re oe Ps 44 Søns ben Dyb dare te eN nere 37 32 Største. Højde inderst .......….......... ig 19"|> Capitatum (2 Stkr.) er noget dybere, forfra bagtil, men meget smallere, især paa- faldende smal fortil. Ledfladen for Scaphoideum er ikke som hos S. magnum en sammen- hængende, lang, jevnt udhvælvet Flade, men ved et Mellemrum delt i to Afsnit, der staa omtrent lodret paa hinanden, det forreste svagt udhvælvet, vendende mod Haandens Inder- 20% 156 (Catonyx giganteus.) side, det bageste fladt, vendende mod Haandens Bagside. Ledfladen mod Lumatum er meget smallere, især fortil, og i hele sm Udstrækning hvælvet ivejret, ikke fortil udhulet. Led- fladen for Multangulum minus er ikke en sammenhængende Flade, hvad den oftest er hos S. magnum, men opløst i en forreste og en bageste Del, skilte ved et betydeligt Mellem- rum. Ledfladen for Hamatum er mere udstrakt, især dybere, men vexlende i Udstrækning, omtrent flad eller tydelig udhvælvet, ikke indbuet. Ledfladen for 2det Mellemhaandsben er meget mindre, naar ikke frem til Knoglens Forrand, men findes kun paa dens bageste Del, og den gaar jevnt og glat over i Fladen for 3dje Mellemhaandsben, er ikke skilt fra den ved nogen Kam eller ved noget Mellemrum, kun ved en Indbugtning bagest. Ledfladen for 3dje Mellemhaandsben er fortil meget smallere og i mindre Grad pukkelformet frem- staaende; bagtil er den jevnt og dybt udhulet, ikke næsten flad. Maal af Capitatum. Bahu — Tatus. Største Brede forrest eskorte c418 23"/» Største Dyb ders SEE SEN MR 53" 541|» Hamatum (4 Stkr.) er meget smallere og i sin ydre Del mindre fladtrykt; indadtil er Knoglen derimod meget lavere, hvad der har sin Grund i, at den Del, der bærer Led- fladerne for Lunatum og den indre Del af Cuneriforme, kun i ringe Grad er hævet ivejret, ikke er rejst i en høj Pukkel. Ledfladen for Lunatum findes kun som en lille Flade paa Knoglens bageste øverste Spids, medens den hos $. magnum er stor og bred, strækkende sig over hele Knoglen fra Bagrand til Forrand, adskillende Ledfladerne for Cunerforme og Capitatum, der hos C. giganteus støde sammen indbyrdes i vid Udstrækning. Ledfladen for Cuneiforme har kun en svag Antydning af den stærkt udprægede Saddelform, som den har hos $. magnum. Ledfladen for Capitatum strækker sig fra Knoglens Forrand til dens Bagrand, er udhulet i hele sim Udstrækning eller bagtil lidt udhvælvet, og den staar næsten lodret; hos S. magnum er Fladen oftest mere indskrænket i Udstrækning, udbuet påa Midten i de Tilfælde, hvor den har en lignende Størrelse som hos C. giganteus, og vendende tyde- ligere nedad. Ledfladen for 3dje Mellemhaandsben er bredere, mere jevnt skaalformet ud- hulet, mindre bølget; inderst er den forlænget ned paa en ret skarpt fremspringende tap- formet Udvæxt, der hos S$. magnum kun er antydet. Ledfladen for 4de Mellemhaandsben er meget smallere; den kan være jevnt udhulet; men at dømme efter den tilsvarende Flade paa 4de Mellemhaandsben kan den ogsaa være stærkt bølget. Ledfladen for Ste Mellem- haandsben staar næsten lodret, vendende lige udad, viser næsten ikke skraat nedefter, hvad den plejer at gjøre hos $. magnum. Bahu Escriv. 5. Taquaral 3. Maal af Hamatum. jun. jun. Største Brede forrest.......... 441|2 46 521|2 ig iste Mellemhaandsben sammenvoxet med Miultangulum majus (5 Stkr.) er en lidt mere langstrakt Knogle og foroven betydelig smallere end hos $. magnum; Smalheden for- oven har for en væsenlig Del sin Grund i, at det Senefæste, der findes paa Knoglens øverste inderste Hjørne, kun har Form af en ujevn Flade eller af en lille og ret svag Pukkel, ikke af en stor, stærkt fremspringende Knold. Ledfladen for Scaphoideum er smallere og dybere udhulet, end den oftest er det hos $. magnum. Ledfladen for Multangulum minus er betydelig mindre. Ledfladen for 1ste Fingerled er som hos S$. magnum, anselig, hvælvet, undertiden med tydelig Midtkam, undertiden glat afrundet. — Oftest ere Multangulum majus og iste Mellemhaandsben saa fuldstændig sammensmeltede, at intet Spor af Grændse mellem dem er at finde, alt som hos S$. magnum; men baade i højre og venstre Haand af Skelettet fra Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3 ere de to Knogler delvis skilte, ved en dyb Fure, der fra Inderranden strækker sig omtrent halvvejs gjennem hele Knoglens Brede (Lund har allerede i sit Haandskrift gjort opmærksom herpaa); det viser sig, at vist hele Led- fladen for 2det Mellemhaandsben bæres af Multangulum majus. Maal af 1ste Mellemhaandsben Bahm Marin- Taquaral 3. Tatus. med Multangulum magus. ho 1. Største lænede SE SETS FE SAS 62 68/2 70'|» Største Brede foroven........... 46 42 45 44 2det Mellemhaandsben (5 Stkr.) er spinklere, lidt længere og smallere, end det plejer at være hos S. magnum, og foroven meget mindre forlænget bagud. Ledfladen for Multangulum minus er jevnere og bredere, fortil strækkende sig tværs over hele Knoglens øverste Flade, ikke indadtil omsluttet af Ledflade for Capitatum. Ledfladen for Capitatum er meget mindre, findes kun paa den bageste Del af Knoglens Overside, strækker sig ikke frem til Forranden. Ledfladen for 3dje Mellemhaandsben er næsten flad eller svagt bølget; hos S. magnum plejer den at være stærkere bølget. Nedre Ledflade er mindre, i mindre Grad forlænget i Retning forfra bagtil. Midtkammen paa nedre Ledflade er bagtil lige saa bred og glat afrundet som fortil, ikke som hos S. magnum bagtil sammentrykt i Form af en skarp Kam; en lille Tilbøjelighed til Skjævhed i Midtkammens Stilling spores, idet den forrest buer noget indefter, medens den hos S. magnum løber saa godt som lige; paa de tre af de foreliggende Knogler er dens frie Rand i hele sin Længde stærkt buet fremad (nedad); paa en enkelt, fra Lapa de Periperi Nr. 1, er den i sin største Udstrækning næsten lige, som hos S$. magnum. Den Del af nedre Ledrulle, der ligger udenfor Midtkammen, er jevnt afrundet buet fremad, ikke paa Midten »knækket«, hvad den er hos $. magnum i mere eller mindre iøjnefaldende Grad. Periperi 1. Taquaral3. Tatus. Maal af 2det Mellemhaandsben. juv. Størgte Bængde SSR SLS SDS SYES 76 91 89 Største Brede foroven..............-.- 41 ce. 47 46!|» Dybden af nedre Ledflade............ - 45 51 48 (Catonyx giganteus.) 3dje Mellemhaandsben (5 Stkr.) er helt igjennem bredere, især dog forneden; for- oven skyder det sig mere ud over 4de Mellemhaandsben, mindende om Mylodon. Led- fladerne for Capitatum og Hamatum ere i hele deres Længde skilte ved et bredt, uregel- mæssig bugtet Mellemrum, der især fortil er bredt, indtagende omtrent en Tredjedel af hele Knoglens Brede; hos $. magnum støde de to Ledflader altid sammen i større eller mindre Udstrækning, mødende hinanden i en skarp Kant, oftest i det meste af deres Længde, undertiden kun paa en kortere Strækning paa Midten, idet de fortil og bagtil ere noget skilte ved Indbugtninger. Ledfladen for Capitatum er smallere, især paafaldende smallere fortil, hvor den kun paa en lille Strækning rører Knoglens Forrand, medens den hos S$. magnum i vid Udstrækning støder til Forranden; fortil er den kun ganske svagt ud- hulet, ikke mere eller mindre dybt grubeformet, og bagtil er den højt hvælvet ivejret, ikke næsten flad. Ledfladen for Hamatum er fortil kun ganske svagt saddelformet udhulet, bag- til jevnt og ret stærkt hvælvet ivejret; hos $. magnum er den fortil mere ujevn, paa for- skjellig Maade, og bagtil næsten flad. Ledfladen for 2det Mellemhaandsben er næsten flad eller tildels ret stærkt udhvælvet, vexlende paa lignende Maade som hos 5. magnum. TLed- fladen for 4de Mellemhaandsben peger mere nedad og er øverst mere glat buleformet frem- staaende, end den plejer at være hos $. magnum. Nedre Ledflade er bredere, men mindre dyb forfra bagtil, og Knoglens Brede forneden forøges ved fremstaaende Benknuder ved Ledfladens Forrand, baade ved Inder- og Yderside; Midtkammen er stærkere buet fremad (nedad) og bagtil ikke, eller kun i ringe Grad, skarpt sammentrykt. Maal af 3dje Mellemhaandsben. Bahu. Taquaral3. Tatus. Største Længde....…........ SEEST E 96 108 Største: Brede foroven .….......…... CASA VENILSETS EG 75!» Største Brede forneden ........... DELEN ER] SR 63 Dybdentaf nedre lLedda de eee 60 4de Mellemhaandsben (8 Stkr., kun 4 nogenlunde hele) er betydelig kortere og spinklere. Ledfladen for Hamatum er smallere, undertiden meget smallere; den kan være ret flad, men kan ogsaa være stærkt bølget, bagtil højt hvælvet ivejret. Ledfladen for 3dje Mellemhaandsben vender mere lige opad og er mere skaalformet udhulet, end den plejer at være hos S. magnum. Ledfladen for Ste Mellemhaandsben vexler i Omrids og Overflade som hos $. magnum; den kan i vid Udstrækning støde til Fladen for Hamatum, men kan ogsaa være næsten helt skilt fra den. Ledfladen for 1ste Fingerled (at se paa 5 af Knoglerne) er oftest mindre fladtrykt, med en veludviklet Midtkam; men Midtkammen kan næsten mangle (paa Knoglen fra Lapa do Marinho Nr. 1). Bahu. Bahu3. Escriv. 5. Marinho 1. Maal af 4de Mellemhaandsben. juv. Største længde ss er ENE REE ERR 97 86 951/2 Største Brede foroven........... 35 31 291|2 36 Største Brede siormeden meeen SEE NNE EET ET ns NEN] UDOEE bte Mellemhaandsben (9 Stkr., kun 3 nogenlunde hele) er oftest kortere og altid betydelig spinklere. Den fremspringende Udvæxt paa det øverste yderste Hjørne er meget svagere, paa en af Knoglerne (fra Lapa do Marinho Nr. 1) næsten manglende. Ledfladerne mod Hamatum og å4de Mellemhaandsben vexle noget i Udstrækning, som hos 5. magnum. Knoglens nedre Ende er i langt mindre Grad opsvulmet, næsten uden fremstaaende Knuder omkring nedre Ledflade. Ledfladen for 1ste Fingerled er oftest ret stærkt udhvælvet, med eller uden Spor af Midtkam, men kan ogsaa være omtrent flad som hos S. magnum. Ujevn- hederne paa Knoglens Overflade vexle meget. Bahu — Escriv. 5. Marinho 1. Periperi 1. Taquaral 3. Maal af dte Mellemhaandsben. juv. Største Længde ere 102 ST EET re ES EN AN NEEDED 110|» Største Brede foroven .......... GB) ERE SSR SE POLER ne NÆR | S Største Brede forneden ......... BRS ERR Ea Ene ES TEE Er rl 21'|2 231|» liste Led af liste Finger (2 Stkr., begge fra Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3, begge højre) er spinklere end hos S. magnum og forholdsvis kort, kortere end den korteste af S. magnum-Knoglerne. Nedre Ledflade er mindre skjævt stillet, næsten ikke drejet ind- efter; Furen mellem Ledrullerne er mindre dyb. Baandfæsterne ovenfor nedre Ledflade ere svagere, Maal af lste Led af lste Finger. Taquaral 3. Største Længde LS RER ETS non gere ene c. 291|> Største Brede forneden ............ 187/» Kloleddet af 1ste Finger (2 Stkr. foreligge, det ene fra Lapa da Serra do Taåquaral Nr. 3, hørende sammen med det ene af de to ovennævnte I1ste Fingerled, det andet fra Lapa da Escrivania Nr. 5) er mindre og spinklere end hos $. magnum, dog veludviklet, i Form i alt væsenligt som Kloen paa 2den Finger, buet og sammentrykt, altsaa helt anderledes end hos S. magnum, hos hvem det er lige og fladtrykt; det er forholdsvis kortere og noget mindre buet end 2det Kloled, og Ledfurerne ere meget mindre dybe, neppe nok klart skilte. Maal af Kloled af lste Finger, Taquaral 3. Største «Længde sod rer 55/2 Største Brede ved Grunden ......c.21 liste Led af 2den Finger (7 Stkr.) er undertiden frit, undertiden fast sammensmeltet med 2det Led, dog kun saaledes, at Grændsen mellem de to Knogler selv hos ældre Dyr hist og her kan skimtes, især paa Fingerens Bagside; hos $. magnum synes de altid at være indbyrdes frie. Af de 7 foreliggende 1ste Led, hørende til 6 Skeletter, de 5 voxne, ere de to frie, begge fra Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3, hørende til forskjellige Skeletter; men at det maa være mere almindeligt, at Knoglerne ere skilte, fremgaar af, at der af 160. (Catonyx giganteus.) 2det Led foreligger 6 frie, hørende til 4 Skeletter (af hvilke mindst et fra Lapa do Taquaral), og kun 5 sammensmeltede med Iste Led. Paa det ganske unge Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. d ere de to Knogler allerede delvis sammensmeltede, hvad der godtgjør, at Sammen- smeltningen ikke alene er en Følge af Alder. iste Led er lige saa kort som hos S. magnum, men smallere. Midtfuren paa øvre Ledflade er lidt mere dyb paa Midten og bagtil bredere, mindre skarpt skaaren; i de Dele af Ledfladen, der ligge inden- og udenfor Midtfuren, er der ingen Knæk; heller ingen Afbrydelser findes i Ledfladen. Escriv. 1. Escriv.5. Taquaral 3. Tatus. Maal af iste Led af 2den Finger. juv. Største Dybde EK SEER SÆR 50 HI FØRERRt: VE) SEER 1 PSP RG) FE RESESSE 481/s Største "Brede ESS: AE Fer SES EESRER 39 4012 36 37 4 2det Led af 2den Finger (11 Stkr.) er som sagt ofte sammensmeltet med Iste Led, medens det hos S$. magnum synes altid at være frit. 5 af de foreliggende 11 Stkr. ere sammensmeltede med i1ste Led, de andre helt frie, skjønt de ere af fuldvoxne Dyr, med Undtagelse af et enkelt Par, fra Lapa de Periperi Nr. 1, der er af et noget ungt Skelet, dog ikke saa ungt som Skelettet fra Lapa da Escrivania Nr. 5, hvor Knoglerne ere delvis sammenvoxede. det Led er længere og smallere end hos $. magnum. Ledrullerne paa nedre Ledflade ere tættere stillede sammen, næsten rørende hinanden ved deres Grund, ikke ved Grunden skilte ved et fladt Mellemrum; kun paa enkelte af Knoglerne sees en svag Begyndelse hertil. Maal af 2det Led af Bahu — Escriv.1. Escriv. 5. Periperi 1. Taquaral3. Tatus. 2den Finger. met Me re av. frit frit Største Længde, langs Bagsiden 62 65 68 NSG LER RBR FS ag 59"|» 67 67 70 Største Brede ovenfor nedre Led- TUNE sr: RER ETS SSR 37 39 44 29 35/2 36 37!!, 39 — 371! Kloleddet af 2den Finger (10 Stkr.) er meget spinklere, meget svagere end Klo- leddet af 3dje Finger, medens Kloleddene af 2den og 3dje Finger hos S. magnum kun ere lidt forskjellige i Sværhed. Det har en paafaldende Lighed med en Ørneklo, medens det hos $. magnum mere ligner Kloen af en Muldvarp-Finger; det er sammentrykt, stærkt buet, næsten symmetrisk, hos S. magnum fladtrykt, næsten lige, ikke symmetrisk, idet Ydersiden er noget trykket af 3dje Fingers Klo. Ledfladen for 2det Led er mere aaben, mindre fast gribende ind om Ledrullerne paa 2det Led; den Kam, der skiller de to Ledfurer, er skarpere og smallere. Afbrydelser i Ledfladen kunne findes. Maal af Kloled af 2den Finger. Bahu. Escriv. 4. See Tatus. VermsE Største Længde langs Forsiden ........…. c.136 38 c. 148 . C, 1421/ 39 Største Længde langs Bagsiden ........ SFAH KONES SERRA rs c. 125 c. 120 Største Brede ved Grunden ............-. c. 36 38 c.41 36/2 39 161 lste Led af 3dje Finger (5 Stkr.) er helt sammensmeltet med det Led, selv paa det unge Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 5; hos S$. magnum kunne de to Knogler lige- ledes være fast sammensmeltede, men som oftest ere de frie. Nogen fast Forskjel i Form fra S. magnum er det neppe muligt at paavise. — Midtfuren i øvre Ledflade er bred ogsaa bagtil; den Kam, der danner dens Grændse indadtil, kan være høj eller lav; anselig Led- flade findes udenfor Midtfuren. Tydelig Ledflade for en Seneknogle bag Leddet med Mellem- haandsbenet findes. Maal af Ilste Led af 3dje Finger. Periperil. Tatus. Største Dyle usa ES MES MEE sy 51 55 Segen ker Brede Esge ST SVE en NÆS 53 2det Led af 3dje Finger (5 Stkr.) er som sagt sammensmeltet med I1ste Led, medens det hos S$. magnum som oftest er frit. Det er oftest lidt bredere og synes ogsaa oftest at være kortere end hos S. magnum. Den nedre Ende er ikke eller næsten ikke skjævt stillet, medens den hos $. magnum er tydelig drejet til Siden, pegende udefter. Ledrullerne paa nedre Ledflade ere oftest mindre sammentrykte, og Furen mellem dem er mere aaben. Maal af lste og 2det Led af 3dje Finger tilsammen. Bahu. Periperil. Tatus. Største Længde, langs Bagsiden ..…....................… 69 71 73 Største Brede ovenfor nedre Ledrulle….................. 607) 421/> 521121) 1) Med Exostoser. Kloleddet af 3dje Finger (5 Stkr.) er formet i alt væsenligt som Kloleddet af 2den Finger, kun er det meget sværere, forholdsvis mere sammentrykt, endnu mere symmetrisk, ved Grunden højere, og Kammen mellem de to Ledfurer er mindre skarp. $. magnum har Kloleddet paa 3dje Finger formet næsten ganske som paa 2den, helt anderledes end hos C. giganteus. Maal af Kloled af 3dje Finger. Tatus. Største Højde ved Grunden, Klo-Skeden medregnet..... 56 Største Brede ved Grunden.…......…... Re SYRER, 45 Af Leddene af 4de Finger haves i Samlingen ikke andet, fuldt sikkert bestemt, end et Brudstykke af I1ste Led hørende til det unge Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 5. At slutte efter Omgivelserne have de væsenlig været som hos S. magnum, vantrevne, skjæve, de to yderste knoldformede og vist indbyrdes sammensmeltede; 1ste Led har dog oftest haft lidt mindre vanslægtet Ledflade mod Mellemhaandsbenet, at slutte efter Ledfladen paa dette; men meget muligt har der været nogen Vexlen. Leddene af dte Finger ere kun at se sikkert paa et af de foreliggende Skeletter, det unge Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 5; et lste Led, saa godt som sikkert bestemt, haves desuden fra Lapa do Bahu. Der er kun 2 Led i dte Finger, et Iste, i Form af en E Museo Lundii. 3. II. 21 162 (Catonyz giganteus.) tyk Skive, og et 2det, ganske lille, knoldformet, alt væsenlig som hos $. magnum. Dog ere de to Led betydelig svagere end hos S. magnum, og iste Led har, hos de foreliggende, mere skaalformet Ledflade for Mellemhaandsbenet. Fladen for 2det Led er noget anderledes formet, hvad maaske ikke er en fast Forskjel. Maal af lste Led af dte Finger. Bahu. Største Dybde ss IS SR ER 231/> Største "Brede rr ER ERES 18 Et 0s faleiforme manus (eller muligvis en Seneknogle i Haandfladen i Senen af Flexor digitorum profundus) findes ligesom hos S. magnum; det foreligger fra Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3 og fra Lapa dos Tatus, begge hørende til typiske Hænder. Det er en lignende skiveformet Knogle som hos S$. magnum, men forholdsvis mindre, med mere afrundet Omrids og med jevnere Overflade. (Lund har bestemt denne Knogle som »Øs proprium flecorum manus«; men han har vist ikke Ret heri. To Fødder af Scelidotherium leptoce- phalum, der fra Plata-Landene kom til Kjøbenhavn med Knoglerne endnu i den naturlige Stilling, indlejrede i Ler, viste, at en ganske lignende Knogle i Foden havde sin Plads ved Fodrodens Inderrand netop dér, hvor Øs falciforme pedis plejer at findes.) Maal af Os falciforme manus. Taquaral3. Tatus. Største Fværmaal ERE FN VER REN 58 617» Mindste Pværmaal sees essere 43 467|2 Laarbenet (3 Stkr., mangelfulde, et af dem fra en Hule ved Escrivania, de to andre fra Lapa do Marinho Nr. 1, vist sammenhørende) er noget mere langstrakt end hos S. magnum og i hele sin Udstrækning noget smallere. Gruben for Ligamentum teres er dybere og har den dybeste Del liggende næsten i Midten af Ledhovedet, medens den hos S. magnum ligger nærmere ved Bagranden. Ledfladen for Knæskallen er ved et Mellemrum skilt fra den ydre af de to nedre Ledknuder, medens de to Flader hos S. magnum flyde sammen. Den indre af de to nedre Ledknuder er smallere, kun lidt bredere end den ydre, medens den indre hos S. magnum er betydelig bredere end den ydre. Hule ved Maal af Laarben. Fe Marinho 1. Største Længde, langs Indersiden ............... . c. 407 Breden al Ledhovedett PER SED ENEFEN SESSER 89 89 Breden over Trochanter major og T. minor ……. 174 178 Breden af nedre' Ledflade …... 0... 5112770 186 139 140 Breden af Condylus internus ................. 58 61 c.60 Breden af Condylus: erternus 2... TE 3 55 57 c.55 Skinnebenet er paa det eneste foreliggende fuldt sikkert bestemte Underben, fra Lapa Vermelha Nr. 2, fast sammenvoxet med Lægbenet baade ved øvre og nedre Ende; 163 hos $. magnum ere de to Knogler altid indbyrdes frie, men tæt sammenstødende i omtrent samme Udstrækning som hos C. giganteus. Om Sammenvoxningen hos denne ene C. gigan- teus er andet end en sygelig Tilstand, er dog et Spørgsmaal; Underbenet, der er af et meget aldrende Dyr, er fuldt af Ujevnheder, fremstaaende Knopper, Knuder og Kamme, der have et sygeligt Præg. Paa sine Steder, især ved Bagsiden af nedre Ende, er det klart nok, at der er indtraadt en Forbening i de Senebaand, der have forenet Skinneben og Lægben; Begyndelser til lignende Forbeninger i Senebaandene ere almindelige hos S. magnum. Hvad der især taler for, at Sammenvoxningen er en Undtagelse, er, at der fra Lapa de Periperi Nr. 1 haves det nedre, endnu ikke fastvoxede Endestykke af et ungt Lægben, der saa godt som sikkert er af C. giganteus, hørende sammen med en Del velbestemte Haand- og Fod- knogler, og dette Stykke viser ingen Tegn paa Tilbøjelighed til at smelte sammen med Skinnebenet. — Skinnebenet er betydelig mere langstrakt end hos S$. magnum. Ledfladen for Laarbenets Condylus externus er mindre, ikke naaende ud til Knoglens Yderrand, og nærmest ægformet i Omrids, ikke snarest kredsformet, og den er ret dybt skaalformet ud- hulet, ikke saa godt som flad; foran den findes ingen Ledflade for en forbenet Seneskive i Knæleddet, hvad der findes hos S. magnum; bag den findes ingen Ledflade for en Sene- knogle i Gastroenemius, medens der hos S. magnum findes en anselig Ledflade. Tuberositas tihæ er betydelig mindre fremstaaende. Crista tibiæ er endnu svagere, næsten udvisket. Malleolus internus er mindre fremstaaende, især mindre forlænget nedefter; Senefurerne paa dens Bagside løbe mindre skraat fremad, og de Kamme, der afgrændse dem, ere meget lavere. Ledfladen for Rullebenet er kortere forfra bagtil; især Ledfladen for Rullebenets ydre Ledrulle er meget kortere, i meget mindre Grad forlænget tilbage og indad paa en Malleolus internus; den Kam, der adskiller den indre og den ydre Ledfure, er fortil mindre skarpt fremstaaende. Maal af Skinneben. Vermelha 2, Største Længde, langs Indersiden ........…. 331 SEØTS IE BEES FOER SEE SE SKROG ec. 170 Største "Brede forneden: 2.414 c. 138 Lægbenet er som sagt påa det eneste foreliggende fuldt sikre Underben sammen- voxet med Skinnebenet, medens det hos $. magnum er frit. Det er mere langstrakt end hos S$. magnum. Ledflade for Seneknogle i Gastroenemius mangler helt. Knæskallen (5 Stkr.) er betydelig mere langstrakt, hvad der især gjelder Afsnittet nedenfor Ledfladen for Laarbenet, forneden mindre stærkt afsmalnende og i mindre Grad pegende skjævt indefter; hele Knoglen er mindre tyk, Forsiden i mindre Grad buet fremad. Ledfladen for Laarbenet er næsten ens i Vidde indefter og udefter, medens den hos $. mag- num plejer at være udvidet indefter. 21+ 164 (Catonyx giganteus.) Maal af Knæskal. Escriv. 5. Marinho 1. Tatus. juv. Største Længde.…........….- 121 121 137 Ledfladens Brede......... 68 74 91 Forbenet Seneskive i Knæleddets Yderside og Seneknogle, Fabella, i ydre Hoved af Gastrocnemius synes ikke at findes; paa Skinneben og Lægben have de i hvert Fald ikke efterladt Ledflader. Hos S. magnum ere disse Knogler veludviklede. Rullebenet (7 Stkr.) har Ledfladen for Lægbenet staaende næsten lodret paa den tilstødende Del af Ledfladen for Skinnebenet, medens den hos S. magnum skraaner stærkere udad forneden. Den ydre af Ledrullerne for Skinnebenet er kortere, baade strækkende sig mindre langt frem og mindre langt tilbage, og den er mindre høj og mindre sammentrykt, end den plejer at være hos S. magnum, og mere jevnt gaaende over i den indre Ledrulle, der ligeledes er fladere, i mindre Grad halvkugleformet hvælvet end oftest hos $. magnum. Paa Knoglens Inderside, indenfor den indre Ledrulle for Skinnebenet, findes saa godt som intet eller kun et ganske svagt knoldformet Mærke efter et Baandfæste, medens det hos S. magnum er stærkt fremspringende, tapformet. Den ydre, større, af Ledfladerne for Hæl- benet er lidt mindre stærkt udhulet, end den plejer at være hos S. magnum. Ledfladen for Naviculare er meget smallere, naar næsten ikke ud under den ydre Ledrulle for Skinnebenet og peger noget indefter, medens den hos $. magnum naar ud under næsten hele den ydre Ledrulle, næsten til Knoglens Yderrand, og peger næsten lige nedefter. — Ledfladen for Lægbenet plejer at være en sammenhængende Flade; men dens bageste Del kan være skilt fra det øvrige ved en Indbugtning. Den inderste af de to Ledflader for Hælbenet plejer at være saa godt som plan, men kan være ret stærkt udhvælvet. Maal af Rulleben. Marinho 1. Tatus. Vermelha 2. Største Længde........ c. 110 118 113 Største Brede forneden. c. 96 104 104 Hælbenet (kun 1 foreligger) er betydelig længere og spinklere. Tuber calcaner er vel meget stor, klumpformet, men ikke saa uhyre som hos 5. magnum" Den høje Kam, der hos S. magnum løber skraat over Hælbenets Yderflade, synes saa godt som helt at mangle (den foreliggende Knogle er noget ufuldstændig her). Den ydre af de to Ledflader for Rullebenet er mindre hvælvet, end den plejer at være hos S. magnum. Den tungeformede Udvæxt, Sustentaculum, der bærer den indre af Ledfladerne for Rullebenet, er længere end oftest hos S. magnum. Den indre af Ledfladerne for Rullebenet og Ledfladen for Cuboidewm ere sam- menflydte, hvad de ogsaa kunne være hos S. magnum. Maal af Hælben. Tatus. Største Længde SER SNE RENEE NESS 226 Rk Er Naviculare (4 Stkr., de to hørende til Rulleben, fra Lapa do Marinho Nr. 1 og Lapa dos Tatus) er tydelig mindre fladtrykt og lidt smallere, hvad der især har sin Grund i, at den Del, der bærer den pukkelformet opstaaende Del af Ledfladen for Rullebenet, er smallere. Den indre Rand af den skaalformede Del af Ledfladen for Rullebenet er højere rejst ivejret. Ledfladen for Cuneiforme primum staar lidt mere lodret, end den plejer hos S. magnum. — Den pukkelformede ydre Del af Ledfladen for Rullebenet vexler noget i Højde og Form, og den skaalformede indre Del vexler ikke lidt i Dybde. Ledfladen for Cuneiforme primum plejer, som hos S. magnum, at være en svagt udhvælvet Flade; men paa Knoglen fra Lapa do Marinho Nr. 1 er den ret stærkt indbuet; desuden vexler den i Omrids. Ledfladen for Cuneriforme secundum er hos to af de 4 Knogler bred og udadtil flydende sammen med Ledfladen for Cuneiforme tertium, hos de to andre er Fladen meget mindre og ved et anseligt Mellemrum skilt fra Fladen for Cuneiforme tertium; den er svagt udhvælvet inderst eller næsten flad. Ledfladen for Cuboideum er oftest ret stærkt indbuet, en enkelt Gang er den næsten flad. Maal af Naviculare. Bahu. Escriv. 1. Marinho 1. Tatus. Største brede eee EDT se 85 821/» 87 Største Dybde, ore nr 561/2 65!|> 57 67 Cunerforme primum er som hos S. magnum fuldstændig sammensmeltet med det vanslægtede 1ste Mellemfodsben; de to Knogler danne tilsammen en simpel, ret anselig, tyk tapformet Knogle (2 Stkr. foreligge, det ene hørende til den typiske Fod fra Lapa dos Tatus), der foroven, paa sin bredeste Del bærer en anselig, i hvert Fald oftest skaalformet Ledflade for Naviculare, paa Ydersiden har smaa Ledflader for Cuneiforme secundum og 2det Mellemfodsben og forneden ender i en fri afrundet Spids. Knoglen er i alt væsenligt som hos $. magnum, dog mere langstrakt; men hos begge Arter vexler den saa stærkt, at der ellers neppe kan paavises nogen fast Forskjel. — Den ene af de to foreliggende Knogler af C. giganteus, fra Lapa dos Tatus, er noget kortere og meget bredere end den anden, fra Lapa da Escrivania Nr. 5, har større Ledflade for Naviculare, og Ledfladerne for Cuneiforme secundum og 2det Mellemfodsben ere mindre langstrakte. Maal af Cuneriforme primum med lste Mellemfodsben. Escriv. 5. Tatus. Sør ker hænde NES SET NER Fe 66 62 Største Brede paa Midten......... . 81 |> 40 Cunerforme secundum (2 Stkr. foreligge, det ene hørende til den typiske Fod fra Lapa dos Tatus, det andet fra Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3, ufuldstændigt) har Led- fladen for Cuneriforme primum stillet stærkt skraanende, gaaende jevnt over i Fladen for Naviculare i en meget stump Vinkel; hos S. magnum staa de to Flader næsten vinkelret paa 166 (Catonyx giganteus.) j hinanden. Fladen for Naviculare er inderst ret dybt skaalformet udhulet, ikke næsten plan. Paa den foreliggende Knogle fra Lapa dos Tatus findes der mellem Ledfladerne for Cunei- forme terum og for 2det Mellemfodsben indskudt en anselig, skraatstillet, skarpt afgrændset Ledflade for 3dje Mellemfodsben imdskrænkende de tilstødende Ledflader; at slutte efter 3dje Mellemfodsben (flere foreligge) maa en saadan Ledflade oftest findes, skjønt vexlende i Størrelse; men undertiden kan den mangle; hos $. magnum findes den ikke. Knoglen er forholdsvis smal og høj; men nogen fast Forskjel heri fra $. magnum findes neppe. — At slutte efter Ledfladerne paa de omgivende Knogler (flere foreligge) maa denne Knogle kunne vexle stærkt i Form. Maal af Cunerforme secundum. — Tatus. Største Brede...... TAGS ER: 44 Største Dyb donere 031 Cuneiforme tertvum (kun 1 Stk. foreligger, hørende til den typiske Fod fra Lapa dos Tatus) har kun en lille Ledflade for Cubhoideum, liggende ved Knoglens øverste Rand; hos S. magnum er Fladen meget større og strækker sig som et bredt Baand ned over hele Knog- lens Yderside fra øvre til nedre Rand. Ledfladen for 3dje Mellemfodsben er ikke en jevnt udhvælvet Flade, men saddelformet, i Midten udhulet. At disse to Egenskaber ikke gjelde denne enkelte Knogle alene, men ere ejendommelige for Arten, godtgjøres af de tilsvarende Ledflader påa de tilgrændsende Knogler, af hvilke flere foreligge. Knoglen er lidt mindre fladtrykt, end den plejer at være hos S. magnum. — En lille Ledflade for Cuneiforme secun- dum findes, hvad ogsaa kan findes hos S. magnum. Maal af Cuneiforme tertium. Tatus. Største Brede 2 ber NS MØD FREE R TERESE ses 50 US Største Dybden te LER Sr se ERE RENEE SER 69 Cuboideum (6 Stkr.) er i sim Helhed betydelig bredere end hos $. magnum. Ledfladen for Rullebenet er bredere. Ledfladen for Naviculare er ligeledes bredere og danner oftest en ganske stump Vinkel mod Fladen for Rullebenet, medens de to Flader hos S. magnum om- trent staa lodret paa hinanden; paa tre af de 6 foreliggende Knogler af C. giganteus er Vinkelen mellem de to Flader saa stump, at de ere nær ved at ligge i Forlængelse af hin- anden; paa to andre minder Forholdet mere om SX. magnum. Ledfladen for Cunerforme ter- Wum er kun en lille Flade, der ligger ved Knoglens øvre Rand og ved en dyb Fure af vexlende Brede er skilt fra Fladen for 4de Mellemfodsben; hos S$. magnum er den meget større, strækker sig helt ned til Knoglens nedre Rand, hvor den støder sammen med Fladen for 4de Mellemfodsben. Ledfladen for 4de Mellemfodsben er bredere og ikke næsten flad, men inderst skarpt vinkelbøjet, idet den ligesom stiger op paa Knoglens Inderside og ikke holder sig helt paa Undersiden. Ledfladen for Ste Mellemfodsben er mindre kredsformet af- rundet, noget mere langstrakt, men i forskjellig Grad; den ligger lidt dybere nede end Fla- 167 den for 4de, som det oftest er Tilfældet ogsaa hos S. magnum. — Knoglen kan ret paafaldende vexle i Graden af dens Udbredning forneden og i Størrelsen af knudeformede Baandfæster. Ledfladen for Hælbenet vexler stærkt i Størrelse og Omrids; den kan være omtrent plan eller mere eller mindre stærkt bølgeformet. Maal af Cubordeum. Bahu. Escriv.1. Marinho 1. Tatus. Største Brede forneden... 65/5 77/2 83 661/2 78 Største Højde yderst ..... 59 621/> 66 59 66!|2 Iste Mellemfodsben. Se Cunerforme primum. 2det Mellemfodsben (5 Stkr., et af dem hørende til den typiske Fod fra Lapa dos Tatus) er en lille, men ret bred, noget vantreven Knogle, i Størrelse omtrent som hos $. magnum, men i Form meget mindre vanslægtet; foroven er den oftest i langt mindre Grad presset inde mellem Cunerforme secundum og 3dje Mellemfodsben; forneden har den en vel- udviklet Ledflade for 1ste Led i 2den Taa, der har alle tre Led velformede, medens hos S. magnum enten alle Leddene mangle, eller det iste findes som en ubetydelig Vantrivning, og 2det Mellemfodsben forneden ender enten med en ujevn knudret Flade eller med en højst ubetydelig vanslægtet Ledflade. Ledfladen for Cunerforme secundum er oftest ikke langt fra at danne en ret Vinkel med Knoglens Længde-Axe, medens den hos $. magnum er stillet saa stejlt, at Vinkelen er meget spids; men Stillingen kan være næsten som hos 5. magnum (paa Knoglen fra Lapa do Marinho Nr. 1). Fladen for 3dje Mellemfodsben er oftest mindre og i Omrids mere kredsformet, mindre langstrakt, men kan være omtrent som hos 5. magnum (Marinho 1). Ledfladen for 1ste Taaled er meget anselig og har en stærkt fremspringende Midtkam med ret stærkt frembuet forreste Rand; en anselig Del Ledflade ligger udenfor Midtkammen, indenfor den derimod kun en ganske lille Flade. — De foreliggende Knogler ere ikke lidt forskjellige indbyrdes. Mest afvigende fra den typiske Knogle fra Lapa dos Tatus ere to Knogler henholdsvis fra Lapa da Escrivania Nr. 1 og Lapa do Marinho Nr. 1; de ere lidt mere langstrakte, foroven mere sammentrykte mellem Cunerforme secundum og 3dje Mellemfodsben, og de have større Ledflade for i1ste Taaled, med mere skarpt frem- springende Midtkam. En Knogle fra Lapa Vermelha Nr. 2 er i disse Henseender et Mellem- led mellem de to nævnte og den typiske, dog nærmest sluttende sig til den typiske, og en Knogle fra en ukjendt Hule er endnu nærmere den typiske. — Ledfladen for Cuneiforme secun- dum er næsten plan (paa Knoglerne fra Lapa dos Tatus, do Marinho Nr. 1 og fra ukjendt Hule) eller svagt bølget (Vermelha) eller ret stærkt bølget (Eserivania Nr. 1); den holder sig langs Knoglens Forrand (Tatus, Marinho, Vermelha, ukjendt Hule), eller den skyder sig tilbage ud paa en tilbagegaaende Udvæxt (Escrivania 1); den gaar umiddelbart over i Fladen for iste Mellemfodsben & Cuneiforme primum (Tatus), eller den er skilt fra den ved et Mellemrum, der er smalt (Marinho, Vermelha) eller bredt (Escrivania 1 og ukjendt 168 (Catonyx giganteus.) g Hule); den gaar jevnt over i Fladen for 3dje Mellemfodsben (Escrivania 1, ukjendt Hule) eller er delvis skilt fra den ved en Indbugtning (Tatus) eller skilt fra den ved et ganske smalt Mellemrum (Marinho) eller ved et anseligt Mellemrum (Vermelha); den er bred i hele sin Udstrækning (Tatus, Escrivania 1, ukjendt Hule) eller indefter afsmalnende (Marinho) eller paa Midten stærkt indsnevret ved en Indbugtning fra Forranden (Vermelha). Ledfladen for Iste Mellemfodsben & Cunerforme primum er forneden svagt udhulet (Tatus, ukjendt Hule) eller helt plan (Escrivania 1, Marmho) eller svagt udhvælvet (Vermelha); den er en sammenhængende Flade (Tatus, Escrivania 1, Marinho, ukjendt Hule) eller opløst i et øvre og et nedre Afsnit (Vermelha); den kan staa næsten lodret (Escrivania 1) eller mere eller mindre skraanende, dannende en mere eller mindre stump, undertiden (Marinho) en næsten lige Vinkel med Fladen for Cuneiforme secundum. Ledfladen for 3dje Mellemfodsben er oftest plan, men kan være noget udhulet (Marinho) som hos S. magnum. — Ingen Led- flade mod Cunerforme tertium findes, som det ogsaa kan være Tilfældet hos S. magnum. Maal af det Mellemfodsben. Escriv. 1. Marinho 1. Tatus. Vermelha. Ukj. Hule Største Længde SE sf RE 691/» 70/2 621/> 647|> 601/> Største Brede foroven .......... 51 481|2 521/9 54 57 Længden af Midtkammen paa ne- dre hedlades ss. FN 551[» 491|[> 43 42 50 3dje Mellemfodsben (6 Stkr.) er lidt bredere, i mindre Grad trykket mod 4de Mel- lemfodsben. Det er mindre skjævt, indadtil ikke stort mere forkortet end udadtil, saa at Afstanden mellem øvre og nedre Ledflade indadtil er næsten lige saa stor som udadtil, medens Afstanden hos S. magnum inderst er betydelig mindre end yderst. Den bagud- gaaende Udvæxt er længere, men smallere. En Ledflade for Cunerforme secundum findes oftest, medens den mangler hos S. magnum; den kan (paa den typiske Fod fra Lapa dos Tatus) vise sig som en anselig Flade, skillende Fladerne for 2det Mellemfodsben og for Cunerforme terhum; den kan være lidt mindre (paa en anden Knogle fra Lapa dos Tatus og paa en af Knoglerne fra Lapa da Escrivania Nr. 5), eller den er kun ganske lille, fortil afsmal- nende (en af Knoglerne fra Escrivania 5); den kan ogsaa helt mangle (Marinho Nr. 1), men en lille Forskjel fra S$. magnum er der dog, idet Fladerne for 2det Mellemfodsben og for Cunerforme tertium ikke støde sammen i en Kam, men ere skilte ved et lille Mellemrum. Ledfladen for Cuneiforme tertium er ikke jevnt udhulet i hele sim Udstrækning, men bølge- formet, i Midten løftet lidt ivejret. Ledfladen for 2det Mellemfodsben er stillet næsten lod- ret, ikke skraanende, visende opefter; som den ogsaa kan være det hos SX. magnum, er den lille og næsten plan, en enkelt Gang foroven svagt udhvælvet (Marinho), vexlende i Stør- relse og Form af Omrids, kredsformet, ægformet, nyreformet. Ledfladen for 4de Mellem- fodsben er meget mindre, i Omrids nogenlunde kredsformet, strækkende sig ned til Knoglens Midte omtrent eller kun lidt længere, paa den typiske Fod (Tatus) ganske plan, paa de 169 andre mere eller mindre stærkt udhvælvet; hos $. magnum er den i Omrids langstrakt, oftest nyreformet, strækkende sig næsten ned til Knoglens nedre Rand, flad eller tildels udhulet. Midtkammen paa nedre Ledflade er betydelig mere buet fremad og mindre sammentrykt, især bagtil. De Dele af nedre Ledflade, der ligge indenfor og udenfor Midtkammen, vexle betydelig i Udstrækning, som hos 5. magnum, påa Grund af Afbrydelser i Ledbrusken. Paa Midtkammen synes derimod ingen Afbrydelser at findes. Maal af 3dje Mellemfodsben. Escriv. 5. Marinho 1. Tatus. Største Længde AES SEES ER 69] 66"/> 78 Største Brede ESS SNEEN SD ØRE er BE 76!|> 73/1» 81 Største Dybde eres ER SERENE STEN SE SYN SER] e 102 ikk Længden af Midtkammen paa nedre Ledflade................ 681/» 741|» 4de Mellemfodsben (6 Stkr.) er meget kortere og bredere, især foroven meget mindre sammenklemt. Ledfladen for Cubowdeum er meget bredere og ret skarpt rendeformet udhulet paalangs, idet Knoglen brat bøjer op paa Indersiden af Cuboideum, og Fladen i dens Hel- hed ligger næsten vandret (naar Knoglen er stillet lodret); hos S. magnum er Fladen plan eller svagt hvælvet, uden Spor af Rendeform, og helder mere eller mindre stærkt indad. Ledfladen for 3dje Mellemfodsben er meget mindre, kredsformet, kun strækkende sig ned over omtrent en Tredjedel af Knoglens Inderside, ikke langstrakt, naaende ned omtrent til Knoglens Midte; den er plan eller svagt udhulet, medens den hos $. magnum plejer at være ret stærkt udhvælvet bagtil. Ledfladen for dte Mellemfodsben er mindre, end den plejer at være hos S$. magnum, især skydende sig mindre langt nedad. Knoglens Forside foroven kan være i større Grad udhulet end hos $. magnum, idet Ledfladerne for de tilstødende Knogler i større Grad skyde sig frem paa udstaaende Rande. Nedre Ledflade er meget større og meget mere skjæv; Midtkammen er ikke næsten lige, men halvmaaneformet buet, med Hul- heden vendende udad; den Del af Ledfladen, der ligger indenfor Midtkammen, er meget større forholdsvis, baade bredere og strækkende sig længere frem end Midtkammen, medens den hos S. magnum naar mindre langt frem end Midtkammen; Afbrydelser i Ledfladen fin- des ikke eller næsten ikke, medens de hos $. magnum ere almindelige. Maal af 4de Mellemfodsben. Bahu. Escriv. 5. Taquaral 3. Tatus. Største hænde sr ER ISS BR GE FE DER 89 SUSER ere JR ea 923] Største: Brede foroven ve ES HESS SN EDDS: 451|» AD SEN TNS rs be Længden af Midtkammen paa nedre Ledflade.......... 51 52 56 bte Mellemfodsben (8 Stkr.) har Ledfladen for Cuboideum i mindre Grad kredsformet end hos S. magnum, mere langstrakt, i Retning lodret paa Foden. Ledfladen for 4de Mel- lemfodsben er mindre, end den plejer at være hos S$. magnum, strækkende sig mindre langt nedad, kun omtrent en Fjerdedel af Længden af Knoglens Inderside, ikke mellem en Tredje- E Museo Lundii. 3. I. DØ 170 (Catonyx giganteus.) del og Halvdelen. Nedre Ledflade er oftest bredere og mere fremhvælvet end sædvanlig hos S. magnum, næsten jevnt gaaende over i sine Omgivelser, medens den hos S$. magnum næsten altid er stillet paa en tydelig fremspringende Kam. Paa Knoglens Bagside løber en vold- formet Forhøjning paatværs langs den øverste Rand; en lignende Tværkam findes hos $. magnum et Stykke nedenfor den øverste Rand. — Knoglen vexler stærkt i Sværhed og i Formen af de fremspringende Knuder. Paa en enkelt (Eserivania Nr. 1) spores paa nedre Ledflade noget af samme Form som hos 5. magnum. Maal af bte Mellemfodsben. Bahu. Escriv.1. Escriv. 5, Marinho 1. Taquaral 3. Tatus. Største Længde 2 SEE GIS ERE SAR .… 116 125 130 134 c. 148 Største Brede foroven ....……. 96 83 92 101 97 106 liste Led af 2den Taa (3 Stkr. foreligge, hørende til de typiske Fødder fra Lapa de Periperi Nr. 1, da Serra do Taquaral Nr. 3 og dos Tatus) er en lille, men velformet Knogle, medens den hos 5. magnum enten helt mangler eller er en yderst lille Vantrivning. Den er kun kort; Breden er omtrent 1/2 Gang saa stor som Længden, og Dybden er om- trent dobbelt saa stor som Længden. Øvre Ledflade er veludviklet, med en dyb, eller ret dyb, og bred Fure for Midtkammen paa Mellemfodsbenet og med en bred Ledflade udenfor Furen, men næsten uden Ledflade langs Furens Inderside. Nedre Ledflade har to veludvik- lede, men noget fladtrykte Ledruller, af hvilke den indre er betydelig mindre end den ydre. Maal af iste Led af 2den Taa. Periperil. Taquaral3. Tatus. Største Bree der rer eee rer 220) 321|» 32 2det Led af 2den Taa (5 Stkr., et af dem hørende til den typiske Fod fra Lapa dos Tatus) er lille, men velformet, medens det hos $. magnum helt mangler. Det er næsten dobbelt saa langt som bredt; Dybden foroven er en Del mindre end Længden. Øvre Led- flade har to anselige, noget flade Ledfurer, skilte ved en ret skarp Midtkam, den indre Fure meget mindre end den ydre. Nedre Ledflade har to anselige, fremspringende Ledruller, skilte ved en ret dyb Fure. — I Størrelse vexler Knoglen ikke lidt. Maal af 2det Led af den Taa. Taquaral 3. Tatus. Største Længde, langs Forsiden................. 53 40/2 Største Brede... rn, aL EN RET eler 30 23!|> Største DYDER RAR ES BENE 307] s 31|» Kloleddet af 2den Taa (3 Stkr. foreligge, fra Lapa do Bahu, da Escrivania Nr. 5 og do Marinho Nr. 1, alle saa godt som afgjort hørende sammen med de velbestemte andre Fodknogler, der foreligge fra samme Huler; men de tilsvarende indre Led af 2den Taa haves ikke fra de nævnte Huler, saa at en umiddelbar Tilpasning ikke er mulig; om Bestemmelsen il PE af Knoglerne kan der dog ikke tvivles; de passe særdeles godt til et 2det Led af 2den Taa, der hører til den typiske Fod fra Lapa dos Tatus) er lille, men velformet, medens det hos $. magnum helt mangler. Det ser ud næsten ganske som Kloleddet paa 3dje Taa i stærkt for- mindsket Maalestok; kun er det ikke næsten symmetrisk, men noget skjævt, med noget fladtrykt Yderside og med den indre Ledfure noget mindre end den ydre. Det er en sam- mentrykt, buet Klo, med stærk Forbening i Hudskeden om Kloens Grund, med to anselige Ledfurer for 2det Taaled, skilte ved en ret skarp Kam. Maal af Kloled af 2den Taa. Bahu. Escriv. 5. Marinho 1. Største Længde pre ES AR Kr La ert TEL NG c:79 Største Brede ved Grunden........... 29 30'|> 301/» liste og 2det Led af 3dje Taa ere som hos S. magnum fast sammensmeltede ind- byrdes (6 Stkr.). De to smaa Seneknogler, der ligge bag Leddet mod Mellemfodsbenet, ere frie, hvad de ligeledes pleje at være hos $. magnum. Furen for Midtkammen paa Mellem- fodsbenet er paa Midten lidt dybere udhulet end hos S$. magnum og i det hele lidt bredere, især bagtil. De to nedre Ledruller ere højere, mere sammentrykte og mere jevnsides løbende, ikke foroven tydelig vigende fra hinanden; i deres Overflade er der ingen Afbrydelser, hvad der ofte er hos $. magnum. — I Udstrækningen af Ledfladerne paa Siderne af Midtfuren for Mellemfodsbenet er der en ikke ringe Vexlen, som hos S$. magnum. Maal af Iste og 2det Led af 3dje Taa, sammensmeltede. Escriv. 5. Marinho 1. Største Længde, langs Bagsiden, yderst................. 69 77 71 Største Dyb de ESSEN SEE ERE NE Rg 6512 Største Brede ovenfor nedre Ledrulle................... 56 55 Kloleddet af 3dje Taa (5 Stkr.) er en lignende mægtig Knogle som hos $. magnum. Den er mere sammentrykt, hvad især viser sig i, at Benskeden om Kloens Grund er i mindre Grad udhvælvet. Selve Kloen er ganske symmetrisk; hos S. magnum er den oftest noget fladtrykt paa Ydersiden. Ledfurerne for 2det Taaled ere højere, mere aabne. Fladen for Kloens Strækkemuskel, paa Knoglens øverste Rand, er betydelig mindre udbredt, med kun svagt frembuet Forrand, medens Forranden hos S. magnum er formet næsten som Halv- kreds. Fæstet for Flexor digitorum profundus er langstrakt, i Omrids ægformet, medens det hos S. magnum er kort, holdende sig længere fremme, nærmest tværgaaende, og det staar hos C. giganteus kun ganske lidt frem for sine Omgivelser, medens det hos $. magnum har Form af en stærkt fremstaaende Pukkel. — To af de foreliggende Kloled af C. giganteus, det ene af den typiske Fod fra Lapa dos Tatus, det andet fra Lapa do Marimho Nr, 1, have selve Kloen i meget mindre Grad sammentrykt end to andre, fra Lapa da Escrivania Nr. 1 og Lapa Vermelha Nr. 2, skjønt de i andre Henseender stemme vel overens; noget tilsva- rende Forskjelligheder, mindre fremtrædende, findes hos $. magnum. 22% HG (Catonyx giganteus.) Maal af Kloled af 3dje Taa. Marinho 1. Tatus. Vermelha. Størsterbænsde langs pE orsiden se e— c. 178 c. 190 Største Længde langs Bagsiden ae er er c. 131 c. 145 Største Højde (Dybde) ved Grunden, med Skede.... 65 c. 65 c. 71 StørsterBrede ve di Grunden eee eee esse 56 55"|» lste og 2det Led af 4de Taa ere fast sammensmeltede indbyrdes (7 Stkr. foreligge, de tre hørende til typiske Fødder, fra Lapa da Escrivania Nr. 5 og Lapa dos Tatus), som de oftest ere det hos SX. magnum. Knoglen er fortil i mindre Grad afsmalnende. Ledfladen for Mellemfodsbenet er mere skjæv; Furen for Midtkammen er tydelig buet, med Hulheden vendende udefter, ikke omtrent lige; den Del af Ledfladen, der ligger indenfor Furen, er bredere og længere og mere pegende indefter, ikke visende næsten lige bagud (naar Knoglen holdes vandret). Ledfladen for Kloleddet er stor og velformet, med to store Ledruller, kun lidt skjæv, den ydre Ledrulle naaende lidt mindre langt frem end den indre; hos $. magnum er Ledfladen for Kloleddet meget mindre, helt vanslægtet, mere skjæv, nærmest formet som en Fure med svagt udhvælvede Vægge, af hvilke den ydre naar meget mindre frem end den indre, og hele Ledfladen peger skraat opad, ikke som hos C. giganteus lige fremad. Under Ledfladen for Kloleddet findes hos C. giganteus ikke nogen særlig Flade for Sene- knogler; hos 5. magnum findes oftest en Ledflade for en Seneknogle i Form af en ret skarpt udskaaren Fure; men undertiden er Seneknoglen hos S. magnum fastvoxet til Taaleddet. Maal af 1ste og andet Led af 4de Taa, Escrivania 5. Periperi 1. Tatus. sammensmeltede. ane Største Længde langs Ydersiden......... 58 (UDE REE SEE 67 72 Største Dybde Er sene SARTE seer NE 522 512 Største Brede ved Grunden........….... NAT 43 47/2 43 51|» Kloleddet af 4de Taa (5 Stkr., de tre hørende til de typiske Fødder, fra Lapa da Escrivania Nr. 5 og dos Tatus) er en veludviklet anselig Klo, i alt væsenligt formet som Kloleddet paa 3dje Taa, men meget mindre, i Størrelse omtrent midt imellem Kloleddene påa 2den og 3dje Taa; Fæstet for Senen af Flexor digitorum profundus er tværgaaende, ikke langstrakt som påa 3dje Klo. Hos S. magnum er Kloleddet af 4de Taa en lille knold- formet Vantrivning. Maal af Kloled af 4de Taa. Escriv. 5. Tatus. Største Længde langs Forsiden ...............…. il Største Længde langs Bagsiden ................ =c389 109 Største Højde (Dybde) ved Grunden, med Skede.. 48/2 Største Bredervedi Grundene 3512 lste og 2det Led af dte Tåaa ere fast sammensmeltede (1 Stk. foreligger, hørende til en typisk Fod fra Lapa da Escrivania Nr. 5; en lignende Knogle haves fra en ukjendt Hule) og danne tilsammen en lille, langstrakt tapformet Knogle, med en skaalformet Led- MR: flade for Mellemfodsbenet, men uden Spor af Ledflade for Kloled. Om Iste og 2det Led altid hos voxne have været sammenvoxede, er vel et Spørgsmaal. Hos S. magnum ere Iste og 2det Led indbyrdes frie, i hvert Fald sædvanlig; iste Led er en tyk, skiveformet Knogle; Ledfladen for Mellemfodsbenet vexler stærkt i Form, men synes altid at være mindre regel- mæssig skaalformet og mere langstrakt end hos C. giganteus; Ledfladen for 2det Led vexler ogsaa stærkt; det er en mere eller mindre plan lille Flade. 2det Led er sikkert hos $. magnum kun en lille knoldformet Vantrivning; sammen med iste Led har det sikkert kunnet danne et lignende Stykke som Iste og 2det Led hos C. giganteus. Maal af iste og det Led af dte Taa, sammensmeltede. Escriv. 5. Ukj. Hule Størstet Dyb der aftlste ide ES ER DE REE ene 35|> 34 Længden af lste og det Led tilsammen ................. 53 54 Et Os faleiforme pedis findes sandsynlig ligesom hos S$. magnum; men det er ikke paavist. 17. Scelidotherium magnum Bravard, Burm. (Pl. XXXIV—XLII.) Jordfunden ved Lagoa Santa, Dele af mindst 56 Skeletter, i følgende Huler: Lapa do Bahu Nr. 1. Knogler i Mængde af mindst 8 Skeletter, 5 voxne og 3 Unger, for- uden et Foster vist af denne Art. Kun ganske faa af Knoglerne kunne mages sammen. — Et større Stykke af en Hjernekasse sammen med en Del af Overkjæben, med bageste højre og 2 bageste venstre Tænder; et lille Stykke af en venstre Overkjæbe med de 3 bageste Tænder, et Stykke af venstre Overkjæbe af en Unge med alle 5 tilhørende Tænder foruden en løs højre Tand, en 2den venstre øvre Tand af en noget større Unge, 3dje venstre og dte højre øvre Tand af en mindre Unge, en næsten hel venstre Underkjæbe med tomme Tandgruber; Stykke af en venstre Underkjæbe af en Unge, med de 3 bageste Tænder, maaske hørende til den største af de ovennævnte Unger; 10 løse øvre Tænder af voxne; desuden adskilligt af Hovedskaller, der saa godt som sikkert ere af denne Art: en næsten hel Hjernekasse, større Brudstykker af 2 andre voxne, af en yngre og af 2 af Unger; 5 højre og 1 venstre løse Tindingben; Stykker af 5 Underkjæbe-Grene, de fleste tandløse, en af dem med de 3 bageste Tænder; 9 løse nedre Tænder; Dele af mindst 7 Overarme, voxne og unge; Dele af mindst 4 Spole- ben og 4 Albueben, 3 venstre Scaphoideum; 3 højre, 2 venstre Lunatum; 5 højre, 3 venstre Cuneiforme manus; 2 Pisiforme, 3 højre Multangulum minus; 2 højre, 5 venstre Hamatum; et højre og et venstre Iste Mellemhaandsben med Multangulum majus, et højre og et venstre 2det Mellemhaandsben og Stykker af 2 andre; 4 højre 3dje Mellemhaandsben og nedre Ende af endnu et, ungt, og Stykker af 2 venstre; 2 højre, 1 venstre 4de Mellemhaandsben og nedre Ende af et venstre; et helt venstre dte Mellemhaandsben, nedre Ende af et højre 174 (Sceltdotherium magnum.) og øvre Ende af et venstre, alle af voxne Dyr, et nedre venstre Endestykke, ungt; et Iste venstre Led af 1ste Finger, 5 Kloled af 1ste Finger; af 2den Finger: 2 højre, 1 venstre lste Led, et næsten helt 2Zdet Led og et Brudstykke, ikke sikkert bestemt, 2 Stykker af Kloled; af 3dje Finger:.3 højre i1ste Led og Stykker af 2 venstre, et næsten helt 2det Led og et Brudstykke, et Kloled af et voxent Dyr og et af en Unge; af 4de Finger: et højre og et venstre lste Led, uens; et næsten helt venstre Laarben, et andet venstre uden Ledhoved og 8 Brudstykker af andre; et helt højre Skinneben, et næsten helt venstre, Stykker af 2 øvre Ender og 1 nedre; et helt venstre Lægben og øvre Ender af 2 andre; 4 højre, 5 venstre Knæskaller; 1 højre, 2 venstre forbenede Seneskiver fra Knæleddet; en højre og en venstre Fabella; 2 højre, 4 venstre Rulleben, de fleste hele; et højre Hælben, ungt, og bageste Del af et andet højre, aldrende; 4 højre, 1 venstre Naviculare; 2 højre, 1 venstre Cuneiforme secundum; 3 højre, 3 venstre Cuneiforme tertium; 4 højre, 3 venstre Cuhoideum; et venstre lste Mellemfodsben med Cuneiforme primum; 2 højre, 3 venstre 3dje Mellemfodsben; 5 venstre 4de Mellemfodsben, de tre af dem ufuldstændige; 1 højre, 3 venstre Ste Mellem- fodsben; af 3dje Taa: 1 højre, 3 venstre 1ste og det Led, et næsten helt Kloled og Styk- ker af 6 andre af hvilke to unge; af 4de Taa: 3 højre, 2 venstre l1ste og 2det Led, et højre og et venstre Iste Led; af dte Taa: et højre og et venstre 1ste Led; 3 Os falciforme. — Af samme Art ere desuden næsten sikkert følgende Knogler fra samme Hule: mindst 41 Hvirvler, kun enkelte af dem hele, fra Hals, Ryg, Bækken og Hale, deriblandt en hel Ringhvirvel:; 3 Stykker af Ribben, 4 Stkr. forbenede Ribbensbruske, et Led af Brystbenet, Stykke af et Nøgleben, 6 større og mindre Stykker af Bækkener. Desuden et Fingerled af en meget spæd Unge og nogle Knogler af et Foster: et Spoleben, et Albueben, Hofteben, Sædeben, Laarben, begge Skinneben. å Lapa do Bahu, Hullet. En højre Overarm, et 2det Led af 2den venstre Finger, et anseligt Stykke af et Bækken. Hule ved Bahu. Et venstre 3dje Mellemfodsben. Lapa do Camelo. Nogle faa Knogler af mindst et voxent og et ungt Skelet. — Øvre Ende af venstre Overarm og ste Led af Iste højre Finger af et voxent Dyr. Af samme vistnok et Stykke af nedre Ende af venstre Laarben. — Midtstykke af venstre Overarm og 3dje højre Mellemhaandsben af et ungt Dyr. Af samme vist en Halehvirvel, et Stykke af nedre Ende af venstre Overarm og Midtstykke af højre Spoleben. Lapa do Capåo Secco. Et Led af et Brystben, Art-Bestemmelsen usikker. Lapa da Cerca Grande. Dele af 2 voxne Skeletter, de fleste af Knoglerne sammen- hørende. — En løs øvre Tand, Stykke af Underranden af en højre Underkjæbe-Gren, en Halshvirvel, en Ryghvirvel-Krop, Stykker af 3 Ribben, Stykker af 6 forbenede Ribbens- bruske, Stykke af et Nøgleben; af højre Haand: Lunalum, Capitatum, et næsten helt 3dje Mellemhaandsben og øvre Halvdel af et andet, et Ste Mellemhaandsben uden nedre Ende, 175 et lste Led af 2den Finger, et 1ste Led af 4de Finger; af venstre Haand: Lunatum, Pisi- forme, Multangulum minus, Hamatum, det og 4de Mellemhaandsben, 1ste Led og Kloleddet af lste Finger, Iste Led og Kloleddet af 3dje Finger; et 3dje højre Mellemfodsben, et Iste og 2det Led af 4de venstre Taa. Lapa das Correas. 2det Led af 3dje venstre Finger, I1ste og 2det Led af 3dje højre Taa. Lapa da Escrivania Nr. 1. Mange Knogler af mindst 6 Skeletter, 3 voxne, 2 unge og et af en Unge. — En næsten hel Hovedskal, uden Mellemkjæbe, med den forreste Del af begge Underkjæbe-Grene, med tomme Tandgruber; et Stykke af et Ansigt med højre Overkjæbe med alle Tænder; en hel højre Underkjæbe i Sammenhæng med den væsenligste Del af venstre, med begge Tandrader, vist hørende sammen med nævnte Overkjæbe; 19 øvre løse Tænder; 11 nedre Tænder, maaske ikke alle fuldt sikkert bestemte; 9 øvre Ender af Ribben; 7 større og mindre Stykker af Overarme, deriblandt Midtstykker af Overarme af et ungt Dyr og af en Unge; 8 Stykker af Spoleben, deraf 2 unge i forskjellig Alder og et af en Unge; 2 hele højre Albueben og en øvre Halvdel af voxne og Stykke af øvre Ende af højre Albueben af en Unge; en Del sammenhørende Knogler af en højre Haand: Scaphoideum, Lunatum, Cuneiforme, Pisiforme, Capitatum, Hamatum, det, 3dje, 4de og Ste Mellemhaandsben, begge Led af iste Finger, iste og 2det Led af 2den Finger, alle tré Led af 3dje Finger, I1ste og 2det Led af 4de Finger, et Os falciforme; følgende sammenhørende Knogler af en anden højre Haand: Scaphoideum, Lunatum, Cuneiforme, Pisiforme, 1ste Mel- lemhaandsben med Multangulum majus, Multangulum minus, Capitatum, Hamatum; desuden følgende Knogler af Hænder: et højre Scaphoideum, et højre og et venstre Lunatum, det højre fastsintret til et Stykke Spoleben, 2 højre og 1 venstre 1ste Mellemhaandsben med Multangulum majus, et højre 2det Mellemhaandsben og øvre Halvdel af et venstre, 1 højre, 2 venstre 3dje Mellemhaandsben, øvre Ende af et højre og 2 hele venstre 4de Mellem- haandsben, øvre Ende af et dte højre Mellemhaandsben, 2 næsten hele venstre og en nedre Ende, 2 højre, 1 venstre Iste Led af 1ste Finger, et venstre Kloled af 1ste Finger, af 2den Finger et venstre 2det Led, et højre og et venstre Kloled, af 3dje Finger et højre Iste Led, 2 højre, 2 venstre 2det Led, 3 højre og 1 venstre Kloled, af 4de Finger et højre Iste og et højre 2det Led, af Ste Finger et højre I1ste Led; et helt højre Laarben og 4 Brudstykker af andre, et højre og et venstre Skinneben og 2 Brudstykker, øvre Ende af et højre Læg- ben, en højre og en venstre Knæskal, en forbenet Seneskive fra højre Knæ, en venstre Fabella; 2 højre, 1 venstre Rulleben og Brudstykke af et højre; 3 højre, 1 venstre Hælben, blandt dem et ungt og et af en Unge, og Stykker af 2 højre og 1 venstre; et venstre Naviculare, et højre og et venstre Cuboideum, 2 højre 1ste Mellemfodsben med Cuneiforme primum, et højre og et venstre 2det Mellemfodsben; 3 højre, 3 venstre 3dje Mellemfodsben; 2 højre 4de Mellemfodsben og en nedre Ende; et højre, et venstre dte Mellemfodsben; et (Scelidotherium magnum.) højre og et venstre iste og 2det Led af 3dje Taa og 2 Brudstykker, et Kloled af 3dje venstre Taa, 2 venstre I1ste og 2det Led af ide Taa, 2 venstre 1ste Led af dte Taa, et Os faleiforme pedis. — Desuden saa godt som sikkert af samme Art: den midterste Del af en Hjernekasse, den øverste Del af et Ansigt, 2 Mellemkjæbeben, et forreste Tungebenshorn, en næsten hel Halshvirvel og Stykker af 3 andre; 7 næsten hele Ryghvirvler og Dele af 7 andre, mest Kroppe; 24 Halehvirvler, mere eller mindre mangelfulde, foruden nogle Brudstykker af Buer og nogle nedre Buer; flere Stykker af Ribben og Brystribben, 4 Led af Brystben, et næsten fuldstændigt Skulderblad og et lille Stykke af et andet, 2 Stykker af Nøgleben. Lapa da Escrivania Nr. 2. En Del sammenhørende Knogler af et næsten fuldvoxent Skelet. En Taphvirvel, 3dje og 7de Halshvirvel og en Halshvirvel-Krop, Kroppe af 2 Ryg- hvirvler og en Bækkenhvirvel, Stykker af 2 Ribben, 8 Stykker af Brystribben, et Led af Brystbenet, nedre Del af et Skulderblad, højre Overarm uden nedre Ende, Midtstykke og nedre Ende af venstre Overarm, nedre Ender af begge Spoleben, øvre og nedre Ende af venstre Albueben; af højre Haand: Scaphoideum, Kloleddet af 1ste Finger, alle Led af 2den og 3dje Finger, I1ste Led af 4de Finger; af venstre Haand: Lunatum, Cuneiforme, Iste Mellemhaandsben med Multangulum majus, 3dje og 4de Mellemhaandsben, øvre Ende af dte, Kloleddet af liste Finger, 2det Led og Kloleddet af 3dje Finger; Ledhovedet af venstre Laarben, nedre Ende af venstre Skinneben, øvre Ende af højre og venstre Lægben og nedre Ende af højre, venstre Knæskal, forbenet Seneskive fra venstre Knæ; af højre Fod: Stykke af Hælben, Cuboideum, 4de Mellemfodsben, 1ste og 2det Led af 3dje Taa og det nærmeste af Kloleddet, 1ste og 2det Led af 4de Taa, ufuldstændigt; af venstre Fod: Rulleben, Navi- culare, Cunerforme tertium, Kloleddet af 3dje Taa. Lapa da Escrivania Nr. 4. Nogle faa, sikkert sammenhørende Knogler af et voxent Skelet. Af højre Haand: 2det Mellemhaandsben og øvre Ende af dte; af venstre Haand: 2det og 3dje Mellemhaandsben og Kloleddet af 2den Finger; af højre Fod: Cuboideum, 4de og dte Mellemfodsben. Lapa da Escrivania Nr. 5. Dele af mindst 5 Skeletter, af 3 voxne, en ung og en Unge. — To løse øvre Tænder af voxne; en højre Overkjæbe med alle Tænder, af hvilke dog de 3 bageste løse, 2 tilhørende løse Tænder af venstre Overkjæbe, et Stykke af højre Underkjæbe med 2 tilhørende løse Tænder og 3 løse Tænder af venstre Kjæbe, alt af en Unge; Stykker af 6 Ribben: en hel højre Overarm og 5 større og mindre Stykker af andre, deriblandt øvre og nedre Ende af unge Knogler; 4 Stykker af Spoleben; et helt højre Albueben, øvre Ende af et andet højre og øvre Ender af 4 venstre, deriblandt et af en Unge; et venstre Scaphoideum, et højre Lunatum, et højre Cuneiforme manus, 2 venstre Capitatum, et højre Hamatum, 2 venstre 2det Mellemhaandsben og øvre Ende af et højre, et venstre 3dje Mellemhaandsben, øvre Ende af et venstre 4de Mellemhaandsben og nedre Ende af et højre og af et venstre, et venstre dte Mellemhaandsben, et Kloled af i1ste Finger af de et ungt Dyr; af den Finger: højre og venstre 1ste Led, højre og venstre 2det Led, 1 højre og 3 venstre Kloled af voxne og et Kloled af et ungt Dyr; af 3dje Finger: et højre lste Led, et venstre I1ste med det Led, et venstre 2det Led, et venstre Kloled af et voxent Dyr og højre og venstre Kloled, unge; 1ste Led af højre 4de Finger, 6 større Brudstykker af Laarben; et helt venstre Skinneben, større Stykker af 2 andre, højre og venstre, og et lille Stykke af et venstre; nedre Ender af 2 højre Lægben, en højre Knæskal, en højre Fabella; 2 højre, 1 venstre Rulleben og et lille Stykke af et venstre; 1 højre, 2 venstre Hælben; et venstre 3dje Mellemfodsben; 1 højre, 2 venstre åde Mellemfodsben ; et helt højre og Stykke af et venstre dte Mellemfodsben, højre Iste og Zdet Led af 3dje Taa, højre Iste og 2det Led af 4de Taa. — Af samme Art er saa godt som sikkert: Stykke af en venstre Underkjæbe med de 3 forreste Tænder, Stykke af en højre Underkjæbe med tomme Tandgruber, 2 løse nedre Tænder, 3 mindre Stykker af Hjernekasser, en ret fuldstændig Ringhvirvel og Stykker af 2 andre, Stykke af en Taphvirvel, Stykke af en af de bageste Halshvirvler, 2 næsten hele Ryghvirvler, Kroppe af 12 andre og adskillige Stykker af Buer, 10 Halehvirvler og 2 nedre Buer, et Par Stykker af Ribben, et Led af Brystbenet, Stykke af et Skulder- blad, 2 Stykker af Nøgleben, Stykke af et Bækken. Lapa da Escrivania Nr. 11. Øvre Ende af et Ribben. — Et Stykke af en Kindbue vist af samme Årt. Lapa Grande de Genette. Dele af 2 Skeletter af aldrende Dyr. — Et Stykke af Overkjæbebenene med Dele af Tandgruberne for de to forreste Tænder paa begge Sider, en løs øvre Tand, Stykke af venstre Underkjæbe med de to bageste Tandgruber, Stykker af 2 Halshvirvler, Kroppe af 3 Ryghvirvler og Dele af 2 Buer; 6 Halehvirvler, mest hele, og 3 nedre Buer; mange større og mindre Brudstykker af Ribben, Stykker af 2 Brystribben, Stykke af et Nøgleben, et helt venstre Spoleben og nedre Ende af et højre, øvre Halvdel af højre Albueben; af højre Haand, sammenhørende: det og 3dje Mellemhaandsben, Iste Led af liste Finger, alle Led af 2den Finger; af venstre Hænder: et Lunatum, 2 Multan- gulum minus, et bte Mellemhaandsben, et ste Led af 2den Finger, et 2det Led af 3dje Finger, 2 Kloled af 3dje Finger; et Os faleiforme manus, et højre Laarben, et næsten helt venstre Skinneben og det meste af et højre; et helt venstre Lægben, et andet venstre uden nedre Ende og øvre Halvdel af et højre; højre og venstre Knæskal, 2 forbenede Seneskiver fra højre Knæ, en venstre Fabella; af højre Fod, vist sammenhørende: Stykke af et Rulle- ben, Hælben, Naviculare, Cuneiforme tertium, Cuboideum, 3dje og 4de Mellemfodsben, Iste og 2det Led af 3dje og 4de Taa; af en anden højre Fod: Iste og 2det Led af 3dje Taa; af venstre Fod, vist sammenhørende: Rulleben, Hælben, Naviculare, Cuneiforme tertium, 3dje og bte Mellemfodsben, iste og 2det Led af 3dje Taa; af en anden venstre Fod: Iste og 2det Led af 3de Taa. Lapa da Lagoa do Sumidouro. Et iste højre Mellemhaandsben med Multangulum E Museo Lundii. 3. II. 23 (Seelidothervum magnum.) majus, et Iste Led af Iste højre Finger, et 2det højre Mellemfodsben, alt af aldrende Dyr, maaske sammenhørende. — Af samme Art er maaske en Halehvirvel af et ungt Skelet. Hule ved Sumidouro. Et iste højre Mellemhaandsben med Multangulum magus, et 2det Led af 3dje venstre Finger. Lapa do Marmho Nr. 1. Et venstre Scaphoideum. Lapa de Oco de Pau. Nedre Halvdel af et venstre Laarben. Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1. Dele af mindst et aldrende Skelet og et af en Unge. — En løs øvre Tand, nedre Ende af venstre Overarm, et venstre Multangulum minus, lste og 2det Led af 3dje venstre Taa, alt maaske sammenhørende, af et voxent Skelet. — Højre Overkjæbe, med Dele af de 3 bageste Tænder, af en spæd Unge. — Af samme Art, maaske hørende til det nævnte voxne Skelet, er sikkert følgende: en løs nedre Tand, Brud- stykker af en Overkjæbe med Dele af de tomme Tandgruber, 3 Ryghvirvel-Kroppe. — Til den nævnte Overkjæbe af en Unge hører vistnok: bageste Ende af en Underkjæbe, et helt Nøgleben og et Brudstykke, et Cuneiforme manus og et Hamatum, et Stykke af et det Fingerled af en af de største Fingre og maaske enkelte andre Dele. Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4. Dele af et ungt Skelet. Næsten hele Hovedskallen, med Underkjæbe og Tungeben, i sønderbrudt Tilstand; en næsten hel Ringhvirvel, Stykke af Taphvirvel, større og mindre Dele af flere andre Halshvirvler; en næsten hel Ryghvirvel og nogle Hvirvelkroppe, en Halehvirvel, flere Stykker af Ribben, 2 Led af Brystbenet, Stykker af begge Nøgleben, øvre Ender af begge Overarme, nedre Ender af begge Spoleben og af venstre Albueben; af højre Haand: Scaphoideum, Lunatum, Cunerforme, Multangulum minus og Capitatum, Hamatum, 2det Mellemhaandsben, nedre Ende af 4de, 2det Led og Kloleddet af 2den Finger, Kloleddet af 3dje Finger; af venstre Haand: Sceaphordeum, Luna- lum, Cunerforme, Multangulum minus og Capitatum, Hamatum, 3dje og dte - Mellemhaands- ben, Iste Led og Kloleddet af 2den Finger, 1ste og 2det Led og en Del af Kloleddet af 3dje Finger; af højre Fod: Stykke af Rullebenet, Naviculare, Cuneiforme terttum, Cuboi- deum, 4de Mellemfodsben; I1ste og 2det Led og en Del af Kloleddet af 3dje Taa. Lapa de Periperi Nr. 1. Et venstre Lunatum af et voxent Dyr. Et Kloled, vist af 3dje venstre Finger, af et ganske ungt Skelet. — Desuden nogle Knogler, der med større eller mindre Sikkerhed maa henføres til samme Art, af ét voxent og vist 2 unge Skeletter: et højre Petrosum af et voxent Skelet; følgende Knogler af unge Skeletter: en Halshvirvel, Hvirvelkroppe af 3 Ryghvirvler og en Halehvirvel, øvre Endestykke af en højre Overarm, nedre Endestykke af højre Spoleben, et højre Albueben uden Endestykker, nedre Del af 2det Led af 3dje højre Finger, Stykke af Kloleddet af 3dje Taa. Lapa de Periperi Nr. 2. Øvre Ende af højre Albueben, højre Cunerforme manus, inderste Del af Kloleddet af 2den venstre Finger. Lapa do Rasguåo do Azude. Nogle faa vist sammenhørende Knogler af et voxent ik - Skelet. Højre dte Mellemhaandsben, 4de og dte højre Mellemfødsben. Til samme Skelet hører vistnok forreste Ende af en venstre Underkjæbe-Gren med Dele af de to forreste Tand- gruber, Stykke af et Ribben. Lapa da Serra da Anta Nr. 1. Bageste Del af en venstre Underkjæbe af en Unge, med isiddende 3dje Tand. Art-Bestemmelsen ikke helt sikker. Lapa da Serra da Anta Nr. 2. Et venstre dte Mellemhaandsben af et voxent Dyr. Lapa da Serra do Taquaral Nr. 1. Et Par Knogler af et voxent Skelet. 4de venstre Mellemhaandsben, øvre og nedre Ende af venstre Lægben. Lapa da Serra do Taquaral Nr. 2. Nogle faa Knogler af et voxent Skelet. Stykke af lste med 2det Led af 3dje højre Finger, Stykke af Kloleddet af 2den højre Finger, et venstre Lægben, venstre Rulleben, venstre Hælben, Ste højre Mellemfodsben. — Fra samme Hule, vist af samme Art: en Halehvirvel og en nedre Bue. Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3. Dele af mindst ét voxent Skelet. 4 løse øvre Tænder, Stykker af 2 Ribben, venstre Cuneiforme manus, det meste af et dte venstre Mel- lemhaandsben, Stykke af et Kloled af 3dje Finger, højre Cuhoideum, ste og det Led af 4de højre Taa. — Til samme Art maa vistnok henføres endnu 4 øvre Tænder og en nedre. — Nogle faa ubestemmelige Stykker af Kæmpedovendyr-Knogler foreligge desuden fra denne Hule. Lapa dos Tatus. Dele af mindst 2 voxne Skeletter. Af samme Art vistnok nogle faa Levninger af 2 Skeletter af Unger. — Følgende i hvert Fald for største Delen sammen- hørende Knogler af et aldrende Dyr: det meste af højre Underkjæbe-Gren, med alle Tæn- der; 12 Halehvirvler og 5 nedre Buer, Stykker af 3 Ribben, højre Overarm, øvre Del af højre Spoleben; af højre Baglem: nedre Halvdel af Laarben, helt Skinneben og Lægben, Knæskal, forbenet Seneskive fra Knæleddet, Fabella, Rulleben, Hælben. — Et højre Navi- culare af et andet voxent Skelet og en Halehvirvel, mindre sikkert bestemt, vist hørende sammen dermed. — Af samme Årt, vistnok hørende sammen med det ene eller det andet af de nævnte to voxne Skeletter, ere saa godt som sikkert: Stykker af højre og venstre Underkjæbe, begge med 4de Tand; en løs nedre 1ste Tand, et Stykke af Petrosum, Stykker af 2 Ribben og af 3 Brystribben, nedre Ende af et Skulderblad, Stykke af et Nøgleben. — ÅAf samme Art vistnok: det meste af en højre Underkjæbe-Gren af en spæd Unge, med alle 4 Tænder; forreste Ende af en højre Underkjæbe-Gren af et endnu yngre Dyr, med forreste Tand, og en øvre og 2 nedre løse Tænder vist dermed sammenhørende. Lapa da Vargem Formosa. Ledhoved af højre Laarben. Art-Bestemmelsen noget tvivlsom. Lapa Vermelha Nr. 1. Dele af mindst 3 gamle og 2 unge Skeletter. — 12 løse Tænder, et højre Lunatum; 2 højre, 1 venstre Pisiforme; et højre Multangqulum minus, et ste højre Mellemhaandsben med Multangulum majus, et det højre og et 4de højre Mellemhaandsben, 23+ 180 (Scelidothervum magnum.) 2 hte højre Mellemhaandsben og nedre Halvdel af et venstre, et Kloled af højre 1ste Finger; af 2den Finger: 3 højre, 1 venstre 2det Led og et Brudstykke, 2 højre Kloled, det ene af et ganske ungt Dyr; af 3dje Finger: et Iste venstre Led, 2 højre det Led, et Kloled af et yngre Dyr; af 4de Finger: et højre og et venstre Ilste Led, et højre 2det og 3dje Led; et Os falciforme manus, et Ledhoved af venstre Laarben; 2 højre Knæskaller, 1 venstre; et højre Rulleben, 2 venstre Cuneiforme tertium, et venstre Cubordeum; 1 højre, 2 venstre 3dje Mellemfodsben; et 4de højre Mellemfodsben, højre og venstre dte Mellemfodsben og nedre Ende af et højre, højre og venstre 1ste og 2det Led af 3dje Taa og et Brudstykke, et Kloled af 3dje Taa, et lste med 2det Led af 4de Taa. — Af samme Art er vistnok føl- gende: Stykke af Overkjæbe, bageste Del af en venstre Underkjæbe, Stykker af 5 løse nedre Tænder, en ret fuldstændig Taphvirvel, Kroppe af 2 Ryghvirvler og et Stykke af en Bue, 8 Halehvirvler og 3 nedre Buer. »Forskjellige Huler«. Dele af flere Skeletter, gamle og unge, vist tildels hørende sammen med allerede opførte. — 3 løse øvre Tænder, Stykker af 8 Ribben, af 3 Overarme og 1 Albueben, et venstre Multangulum minus; 1 højre, 2 venstre Iste Mellemhaandsben med Multangulum majus; øvre Ende af 2det højre Mellemhaandsben, højre og venstre 3dje Mellemhaandsben, et højre 4de Mellemhaandsben, et iste Led af 1ste højre Finger, et Iste og 2det Led af 3dje højre Finger, 2 venstre Iste Led af 3dje Finger, Stykker af 2 Laarben, 2 Skinneben og 1 Lægben, en venstre Knæskal, inderste Del af 2 Kloled af 3dje Taa. — Af samme Årt er vistnok: 7 løse nedre Tænder, et Stykke af en Hjernekasse, 5 løse Petro- sum; Stykker af 3 Underkjæbe-Grene, kun et af dem med isiddende Tand; en ret fuld- stændig Ringhvirvel og Stykke af en anden; en ret fuldstændig Ryghvirvel, Kroppe af 14 andre og flere Dele af Buer; 21 Halehvirvler, mest mangelfulde, og en nedre Bue; adskil- lige Stykker af Ribben, Stykker af 11 Brystribben, 8 Led af Brystben, 2 nedre Ender af Skulderblade, et helt Nøgleben og 5 Brudstykker, Stykke af et Bækken. Desuden haves mange Knogler mere eller mindre indesluttede i hærdnet Hule-Jord, utilgængelige. Hovedskallerne stemme saa godt med Burmeister's Billeder af Hovedskallen af Scelidotherium magnum, fra Argentina, at der neppe er Mulighed for, at de skulde være af nogen anden Årt. Overfor Slægtens typiske Art, Scelidotherium leptocephalum (talrige Levninger fra Argentina, stammende fra mindst 30 Fund, foreligge i Museet i Kjøbenhavn, næsten alle skjænkede af V. Lausen) staar S. magnum væsenligst paa et lavere Trin. I Form af Tæn- der og Ansigt staar den lidt nærmere ved Scelidotheriernes Stamformer, som Nematotherium ; det ser ud til, at Tænderne, og da især de forreste, hos S. leptocephalum have været ualmindelig lidt øvede og derfor ere noget vanslægtede, sammen med Kjæbernes Kroppe, medens Tungen har været i Brug mere end sædvanlig, vel som Redskab til at gribe Føden, mee har faaet større Indflydelse paa Ansigtet og fremkaldt den paafaldende lange tudformede forreste Del af Underkjæben og det helt ejendommelig formede lange Mellemkjæbeben ; ogsaa Næsen er ualmindelig lang hos $. leptocephalum, og Næsebrusken har sikkert været ualmindelig svær, bidragende til at forme og styrke Mellemkjæben. Ogsaa i Haandens Byg- ning viser S. magnum større Oprindelighed; den har endnu en veludviklet Tommelfinger, med anselig Klo, og 2den Fingers Klo er svagere end Kloen paa 3dje, alt mindende om Forholdene hos Stamformerne; hos S. leptocephalum er derimod i1ste Finger vantreven og har mistet sim Klo, medens 2den Fingers Klo er bleven omtrent lige saa stærk som Kloen paa 3dje, vist som Følge af, at Haanden i endnu højere Grad end hos S. magnum er brugt paa en egen Maade, som Redskab til at kradse eller grave. — Et Par høje Egenskaber har S. magnum dog for sig selv. Den har faaet højst ejendommelige brede og furede Ribben, mindende noget om baade Cycloturus og forskjellige Dasypodider. Og den har helt mistet Overarmens Foramen supracondyloideum, idet den Benbro, der hos oprindeligere Former om- slutter de paagjeldende Nerver og Aarer, sporløst er forsvunden. I Ydre maa $. magnum have været paafaldende forskjellig fra S. leptocephalum ved sit korte Ansigt og sine høje Kjæber. Tilstedeværelse af en klobærende Tommelfinger har ogsaa udmærket den. Tænder. Et Sæt øvre og nedre sammenhørende Tandrader, ret fuldstændige, af et gammelt Dyr foreligger fra Lapa da Escrivania Nr. 1; sammenhørende øvre og nedre Tandrader, af et yngre Dyr, haves fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4; og øvre og nedre Tandrad af et ganske ungt Dyr haves fra Lapa da Escrivania Nr. 5; mange større og mindre Kjæbestykker, med Tænder eller kun med Tandgruber, af gamle og unge paa forskjellige Alderstrin, tildels ikke fuldt sikkert bestemte til Art, haves fra de samme Huler og fra andre. Fra S. leptocephalum (1 Sæt sammenhørende øvre og nedre Tandrader fra Argentina foreligger foruden 4 øvre og 7 nedre løse Tandrader og andet) afviger den i følgende: Tæn- derne ere i det hele lidt sværere, ogsaa højere. De øvre Tænder ere indbyrdes mere uens, især er 2den paafaldende forskjellig fra de andre; de fleste af dem ere stærkere sammen- trykte, men have dog mere tydelig Indbugtning paa Indersiden. Ogsaa de nedre Tænder ere indbyrdes mere uens, især er lste meget større, de fleste mere sammentrykte. lste øvre Tand plejer at være mere sammentrykt, ganske smal; men den kan være mindre afvigende, saa at Slidfladen har et noget lignende pæreformet Omrids som hos $. leptocephalum. En sjelden Gang findes en svag Indbugtning paa Indersiden. — den øvre Tand er formet ganske anderledes end hos S. leptocephalum, hos hvem den har en lignende Form som Iste, om end den er noget sværere, mindre smal og undertiden med Antydning af Indbugtning paa Indersiden; hos $. magnum er den betydelig mere svær, næsten ikke sammentrykt, med en anselig afrundet Indbugtning paa Indersiden, Slidfladen med Form som et Kløverblad, meget mindende om Catonyz giganteus. Tandens Forrand kan være (Scelidotherium magnum.) 182 næsten lige, tværgaaende, som hos Catonyx, eller svagt udbuet eller svagt indbuet. — 3dje og 4de øvre Tand, der hos 5. leptocephalum i Form og Størrelse ere omtrent som 2den, ere hos S$. magnum mere sammentrykte og længere og have som oftest tydeligere Indbugtning OMNESREREN BESS] FA) SANGERE TE SEK EN GA GENENE NEVER KEN SAP ANSE NNE REN GES MBE SE DE VRD SE DSE SEER 5 SER 6 le RVR 1—6. Scelidothertum magnum. Skitser af Om- rids af Slidfladerne af 6 øvre Tandrader, 2 ven- stre og 4 højre. 1. fra Lapa do Bahu. 2. Unge, fra Lapa do Bahu. 3. fra Lapa da Escrivania Nr. 1. 4. Unge, fra Lapa da Escrivania Nr. 5. 5. Unge, fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1. 6. ung, fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4. 7—9. Scelidotherium leptocephalum. Omrids f Slidfladerne af 3 øvre Tandrader, alle højre BER Ade og dte af de maalte), alle fra Argentina. HE se (EEG NEN SØD KEE DRE KEE EDEN EN ESE NR veye NO vo LOSE SEETSE i le SE |(>3SR KS kr 10—13. Seelidothervum magnum. Omrids af Slidfladerne af 4 nedre Tandrader, 2 venstre og 2 højre. 10. fra Lapa da Escrivania Nr. 1. 11. ung, fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4. 12. fra Lapa dos Tatus. 13. Unge, fra Lapa dos Tatus. 14—18. Scelidothervum leptocephalum. Omrids af Slidfladerne af 5 nedre Tandrader, 4 venstre og 1 højre (2den, 3dje, 4de, dte og 6te af de maalte), alle fra Argentina. 17. ung. 18. Unge. i Indersiden. Paa 4de Tand kan Indbugtningen bte øvre Tand plejer at være lidt mere sammentrykt og at have tyde- ligere Indbugtning paa Indersiden, men vexler ikke lidt 1 Form og Størrelse. liste nedre Tand er meget større, næsten lige saa stor som den store åde, og formet ganske anderledes end de andre nedre Tænder: stærkt sammentrykt, meget langstrakt, Slidfladen formet omtrent som Nymaane; den udbuede Yder- side er oftest paa Midten ret skarpt bøjet, men den er kan være næsten glat afrundet. Hos $. leptoce- phalum er iste spinkel som de to følgende i Rækken, mindre end 4de, og i Form næsten som 2den og 3dje, »: Slidfladen langstrakt pæreformet, eller næ- sten tresidet, med mere eller mindre tydeligt Spor til Indbugtning i Ydersiden, undertiden ogsaa i de andre Sider. — 2den og 3dje nedre Tand ere i alt væsenligt som hos $. leptocephalum, dog lidt mere sammentrykte, længere. — 4de nedre Tand er lidt mere forlænget tilbage, Indbugtningen paa og hele Tanden er stær- nedre Tand omtrent lige såa meget Indersiden er dybere, kere buet. Med Alderen foregaa store Forandringer i Tændernes Udseende, som hos 5. leptocephalum. Som uslidte i Frembrud have Tænderne kegle- formet Spids med mere eller mindre dybe og brede Furer ned langs Siderne. Som svagt slidte vise de Slidflader, der ere meget mere afrundede Snart faa Slidfladerne dog men end hos de voxne. lignende Omrids som hos de gamle Dyr; det varer ret længe, inden Tanden mister alle Spor af Kegleformen og bliver helt valseformet. Af de maalte nedre den 4de sammen med den bte af de øvre. Hovedskallen kjendes ret fuldstændig. En næsten hel Hovedskal af et gammelt Dyr, med tilhørende Del af Underkjæben (men uden Tænder), haves fra Lapa da Escrivania Nr. 1, hvorfra der ogsaa haves en næsten hel Underkjæbe af et andet Skelet; en Hoved- skal af et yngre Dyr, med Underkjæbe, foreligger fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4, dog i noget søndret Tilstand; talrige større og mindre Brudstykker af Hovedskaller haves des- uden, tildels ikke helt sikkert bestemte, fra mange Huler. Ansigtet er meget kortere end hos S. leptocephalum (4 næsten hele Hovedskaller foreligge foruden større Brudstykker af 5 andre fra Argentina og en Afstøbning af en Hoved- skal afbildet af Owen). — Mellemkjæbebenet er en forholdsvis lille og spinkel Knogle, selv hos gamle Dyr helt frit baade fra det tilsvarende paa modsatte Side og fra Overkjæbebenet; fortil løber det frem i en kort tynd Spids; bagtil er det delt i to Grene, der begge holde siv i Ganefladen, en længere, spinkel indre Gren, der ligger paa Indersiden af Foramen im- cistvum, bagtil ender spidst og kiler sig ind i et Udsnit i Overkjæbebenenes Gane-Del, og en kortere ydre Gren, der bagtil ender i en fortykket, tvedelt Udvæxt, der griber om For- randen af Overkjæbebenet, der har en saddelformet Flade for den. Hos $. leptocephalum er Mellemkjæbebenet fortil forlænget frem i en lang, svær og stump Spids, og dets ydre Gren er stor og svær, meget langstrakt, bjelkeformet, hos ældre Dyr fast sammenvoxet med Overkjæbebenet. — Næsebenet er meget kortere og meget bredere, især paa Midten og bagtil; dets forreste Rand er dybt indbugtet, saaledes at det fortil ender i en indre og en ydre Spids, der ere omtrent lige lange og lige mægtige, den indre kun lidt længere end den ydre; hos S. leptocephalum findes vel ogsaa en indre og en ydre Spids, men den indre er 183 S, magnum. S. leptoceph. OOOG] VG ST R.ORKA.kqa…e"aoMkåq4…<"X< Bahu. Escr, 17 Escry 5, Ind 1. Ind. 4. Argentina. brandt ] —. pull. pull. pull. UNE NEP SEERE 5. Længden af øvre Tænders Række. .............. 11135 FRE SEEEE NE SE HESS SELDE OS ELO] SS 9 IEEE Største Tværmaal af lste øvre Tand... . . 8!|» ENE TERE sacra 17/2 36 26 23 23/4 20/2 — — STENE ME 11 ED ET er 3] ERE ST Erda SJ PED PAS — — =odjeg —" — "23 111! 25 17 HG ser Ore 2 DE 252 215] s — — Skr Gl EOS El 24 1512 15/2 RER ene PL ESSEN HIS — - =Dter tr 1.716 8 19 12 111/+ EL ERE CS PORER G> S. magnum. S. leptoceph. mm PRES EE I S SAN Bahu. Escr.1. Escr. 5. Ind. 4. Tatus. Argentina. ør —mE ER Ser MD: 8. 9. pull. pull. juv. pull. juv. pull. Længden af nedre Tænders Række... c.76 1221/; .......... 97 118 c.51 DØRE OY Br Kor barer 700) Største Tværmaal af i1ste nedre Tand c.21!/, 36 20 27 36 6. 24 26 24 221/2 c.23 1613 — - Zden — — 14"|> 33(31?13) 171/> Pal 29 64 24 23"I> 23 19> 20"/> 161/2 — - 3dgje — — 15 33 1813 20 28 7 24 241/, 24 20 231|3 14/3 — SAGE EEN SEER DE SR 41 SA SC SÆ BRET] SR OT SER SNS BE] SE BÆRES Sar ga Tandrader af $. leptocephalum hører den 1ste sammen med den 3dje af de maalte øvre Tandrader, (Scelidotherium magnum.) meget mægtigere end den ydre og rager meget længere frem. — Ganen mellem Tandraderne er bagtil lidt bredere, saa at den mellem de bageste Tænder er noget bredere end mellem de forreste, medens den hos 5. leptocephalum oftest er bredest mellem de forreste Tænder. — Den bageste Næsegang nærmest bag Ganen er bredere. — Underkjæbens Krop er mere svær, især fortil under i1ste Tand. Kjæbens forreste tudformede Del er meget kortere og spinklere og skraaner noget opad fortil, medens den hos $. leptocephalum har den øverste Rand liggende næsten vandret. Symphysis menti strækker sig længere tilbage; den ender bagtil tæt foran forreste Tand eller, undertiden hos aldrende Dyr, under forreste Tand. Næsebenet vexler noget i Form; paa Hovedskallen fra Lapa da Pedra dos Indios Nr, 4 er det længere og smallere end paa to Hovedskaller fra Lapa da Escrivania Nr. 1, men er dog langt fra at naa den smalle Form, der udmærker det hos S. leptocephalum, hos hvem det ogsaa vexler ikke lidt. — Ligesom hos SS. leptocephalum er svagere eller stærkere Udvikling af Swnus frontales Skyld i en ikke ringe Vexlen af Formen af Hoved- skallen i Egnen mellem Øjehulerne; Panden kan være næsten flad eller tydelig hvælvet ivejret; Hjernekassens Side i Øjehulens og Tindinggrubens Indervæg kan være mere eller mindre pukkelformet fremstaaende. — I Formen af Nakkebenets Grund-Del er der ogsaa nogen Vexlen; Muskelfæsterne ved Knoglens Forrand kunne være mere eller mindre knold- formet fremstaaende, og bag dem kan Knoglen være mere eller mindre stærkt udhulet. — Underkjæbens forreste Del vexler ret lunefuldt i Form; den tudformede Del er mere eller mindre skarpt afsat fra den tandbærende Del; Symphysis strækker sig mere eller mindre langt tilbage, uafhængig af Alder. S, magnum. S. leptoceph. Bahu. Escr. 1. Escr. 5. Ind. 4. Årgentina. ifeR3: 4. 10. pull. juv. Længden af øvre Tænders Række ..….….......….. COD LI 5 See ERR 831/s c. 129 108 101/» c. 100 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til Mellem- kjæbens'bagestesRandypaanNæsehmlenst Siderne Gee SE SEEREN EUS 421 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til For- randen" af forreste land eee eee rr Byer yo FREE ES RE Ren aen c. 428 404 380 366 Fra Bagranden af Nakke-Ledknuden til Ganens bageste Rand i Midtlinien PAU SOREN SENSE ERR DR Ser he Et ec. 254 246 Fra forreste Tand til Mellemkjæbens Ten Rand SS Ses STE SAGER SE REN LARER Se NSSS, TSAR c.20 24 GÆT TED 40 Næsebenets æmrb ikmes Inderranden C. 124 CSE (ve) H LYSERE SES SE Ser SEN c. 212 Næsebenets: største Brede fortil ..…....…....…......….. SERENE BONE PE REE eee 39 Næsebenets mindste Brede paa Midten........... 25 LS VE Re ae SS Bede 19 13!» Ganens Brede mellem de forreste Tænder ......….. EET ERR 21 SØE 31 31 Ganens Brede mellem de bageste Tænder ........ SÅ SS SE RENSE EERENGE ØR MD. SENSE RES 37 27 27"|» Pandens Brede mellem Øjehulerne..…...….....…. DE SSR ENEGER SERSLS ET NLET os RE ERE SEEST ASSER c. 95 om Hjernekassens mindste Brede mellem LIDE, gruberne .. RE RESEN ER: EET ES ER ED c. 85 76 Nakkens største Brede" rr ERE SENSE pl: 5 yes f 9 KRASE ES SVENS CAD ER CSR DEER 150 Breden over Nakke- Ledknuderne Sep: (0) RRS SE SEE SEG EGE EEN ec. 105 c. 100 99 kk Afst. c. 106 Do (Sv) (SN 32 27 146 bg: 185 S. magnum. S. leptoceph. Bahu. Escr.1. Escr.5. Ind.4. Tatus. Argentina. ERE CT HE En pull. juv. pull. juv. pull Længden af nedre Tænders Række ..c.124 c.76 c.110 1221/; c.120 97 118 c.51 c.110 107 104 101 c.85 70 Underkjæbens Længde fra Bagranden altliedknuden tilsforreste Spids. SR or sene ODO D RE ED DEER EN LESS TEER Fra forreste Tand til Underkjæbens SPEOSRE ren Eee ET SED Eee PS SD ER TOURER Sd: Sen SE TO ES Sr: come Højden under Midten af forreste Tand 672 37 66 TÅRER ES es 46 5930 70 onde FR 60 T5T Højden under Midten af bageste Tand c.75 ADMER RIS 83 DOTS NT REST" 88 9685 Jar 95 1 42lla GÅ 2den og 7de af de maalte Underkjæber af S. leptocephalum høre sammen med Zden og dte af Overkjæberne. 8 ] plocep gs ] Det øvrige Skelet. Der foreligger en Mængde Hvirvler, der med større eller mindre Sikkerhed maa henføres til S. magnum, men kun faa, der ere fuldt sikkert bestemte; de fleste ere fundne i Huler, i hvilke der ogsaa har været Skeletter, om end kun færre, af den nærstaaende Catonyx giganteus, hvis Hvirvler det oftest ikke er lykkedes at udskille. Ingen samlede Hvirvelrader findes, kun løse Hvirvler, de fleste mere eller mindre mangel- fulde, hvis Plads i Rækken kun i sjeldnere Tilfælde lader sig fastsætte; en gjennemført Sammenligning med $. leptocephalum (en næsten hel Hvirvelrad og Dele af 3 andre fore- ligge) har derfor ikke været mulig. En næsten hel Ringhvirvel, fra Lapa do Bahu, der saa godt som afgjort er af S. magnum, afviger fra den tilsvarende hos 5. leptocephalum (2 Stkr.) ved, at Buen er bredere, i Retning forfra bagtil, og at dens Tuberculum er betydelig svagere og stillet nærmere ved Buens forreste Rand, med sin mest fremspringende Top næsten lige over For- randen, ikke næsten midt paa Buens Overside. Forrest og yderst paa Tværtappen findes en skarpt opstaaende tapformet Udvæxt, hvortil der hos $. leptocephalum neppe findes Spor. Tværtappens Yderrand er mere afrundet, udbuet. — Samme Egenskaber ere at finde paa Brudstykker af flere andre Ringhvirvler, der ret sikkert maa henføres til S. magnum; dog kan den opstaaende Udvæxt paa Tværtappen mangle. — Ledfladen for Nakke-Ledknuden er oftest en sammenhængende Flade, med en større eller mindre Indbugtning i Bagranden; paa en Ringhvirvel fra Lapa da Escrivania Nr. 5 er den, baade paa højre og venstre Side, fuldstændig delt i et øvre og et nedre Afsnit. Paa den hele Ringhvirvel fra Lapa do Bahu er Incisura intervertebralis bagtil omsluttet af en stærk Benbro; det samme er Tilfældet paa 3 andre Ringhvirvler; men paa 5 andre igjen findes ingen Benbro, som hos de to fore- liggende Ringhvirvler af S. leptocephalum. S. magnum. S. leptoc. Maal af Ringhvirvel. Baku DEN | MATE: EHviævelens: største, Brede SEE TE He eragert Senere LSE IEEE 170") Buens Udstrækning forfra bagtil, i Midtlinien .......…. 497|» 40 40 1) Bredere end Knoglen fra »Ukjendt Huleé«. E Museo Lundii. 3. II. 24 tale . Afst. (ora ÅD) 443 203 74 92 186 (Scelidotherrum magnum.) En næsten hel Taphvirvel, hørende til det typiske, unge Skelet fra Lapa da Escri- vania Nr. 2, har Ledfladen paa Ledtappen stillet meget mere skraat, vendende stærkt udad, ikke næsten vandret, vendende nedad, som hos 5. leptocephalum (2 Stkr.); samme Egenskab har en ufuldstændig Taphvirvel fra Lapa do Bahu. Andre Afvigelser fra S. leptocephalum, skarpere Kam paa Hvirvelkroppens Underside, mere sammentrykt Bue, bredere Tværtap, og andet, synes ikke at være faste. En næsten hel 3dje Halshvirvel, hørende til det unge Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 2, udmærker sig især ved, at Ledfladen paa forreste Ledtap skraaner meget stærkere, vendende indad, og at Ledfladen paa bageste Ledtap ligeledes skraaner meget stærkere, vendende udad. En næsten hel 7de Halshvirvel af det unge Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 2 og en lignende af et gammelt Dyr fra Lapa da Escrivania Nr. 1 have Kroppen lidt smallere, men Buen betydelig bredere, paatværs, end hos S. leptocephalum, saa at Afstanden mellem Ledtappene, baade forreste og bageste, er meget større. — Forreste Ledtappe ere næsten plane og vende aabent opad; hos den ene af de to foreliggende 7de Halshvirvler af S. lep- tocephalum ere de forreste Ledtappe stærkt indrullede; hos den anden ere de lige saa aabne som hos S. magnum. Af de mange foreliggende, for største Delen ufuldstændige Ryghvirvler, kan det skjønnes, at Ryghvirvlerne i alt væsenligt ere som hos S. leptocephalum. Til Forskjel fra det ene eller det andet af de andre Kæmpedovendyr have de blandt andet følgende Egen- skaber: Paa næsten alle Hvirvlerne findes en anselig Ledflade midt paa Oversiden af Buens Forrand og paa Undersiden af dens Bagrand; kun mangler Ledfladen paa Forranden af liste Ryghvirvel og vist paa Bagranden af sidste frie. Der findes ingen Prc. accessor med Ledflader mod Omgivelserne. (Vel er der blandt de foreliggende Ryghvirvler af Kæmpe- dovendyr fra Lågoa Santa enkelte, der mangle Ledfladerne paa Buens Midte, og som have smaa Prc. accessorii med Ledflade mod den følgende Tværtap; men de ere kun fundne i Huler, hvor der findes sikre Levninger af Mylodon, og de maa utvivlsomt henføres til denne Slægt.) Kun en enkelt Lendehvirvel er sammenvoxet med Bækkenet. Endelig stemme Hvirvlerne med S. leptocephalum i en ejendommelig Skjævhed i nogle af de forreste Bryst- hvirvler, idet Foramen intervertebrale paa højre Side er langt større end paa venstre. Paa en sammenhængende Hvirvelrad af S. leptocephalum er Forholdet i denne Henseende følgende: paa lste og 2den Brysthvirvel ere Udsnittene i Buens Bagrand for Foramina imntervertebralia ens, eller saa godt som ens, paa højre og venstre Side; paa 3dje og i lidt mindre Grad paa 4de Hvirvel ere Udsnittene paa højre Side langt større end paa venstre; paa dte Hvirvel, ligesom paa de følgende, ere højre og venstre Side igjen ens; paa 3dje og åde Hvirvel er ikke alene Bagranden af højre Bue trængt langt fremad, saa at Buens højre Side ser ud som en ret tynd Stilk i Sammenligning med den brede venstre Side, men ogsaa Overranden af Hvirvelkroppen er dybt udhulet, og den korte Udvæxt fra Hvirvelkroppens bageste øvre 187 Hjørne, der bærer Ledflade for Ribbens-Hovedet, er skudt bagud og noget formindsket, især paa 3dje Hvirvel. Paa en anden, mindre klar Hvirvelrad af S. leptocephalum synes Forholdet at være det samme. Væsenlig det samme er det ogsaa paa tre foreliggende ufuldstændige Hvirvelrader af Megatherium americanum; dog ser det ud til, at ikke to, men tre Hvirvler ere skjæve. Begyndelser til Skjævhed synes at findes hos Mylodon. Af S. magnum foreligger flere løse Hvirvler, især Hvirvelkroppe, fra forskjellige Huler, ganske stemmende med de to skjæve Hvirvler hos S. leptocephalum; de haves fra Lapa dos Coxos, da Escrivania Nr. 1 og Nr. 5, da Pedra dos Indios Nr. 1 og fra en unævnt Hule. Hos Coelodon og Catonyz fandtes Skjævheden ogsaa (se S. 137 og 152). — Hvad Grunden er til denne paafaldende Skjævhed, der altsaa synes at være almindelig hos flere af Kæmpe- dovendyrene, derom kan der kun gjettes. Vel sagtens maa det være Nervi spinales, maaske snarest deres Ganglia intervertebralia, der forme Foramina intervertebralia.. De Spinalnerver, der udgaa bag 3dje og 4de Ryghvirvel, pleje at have deres vigtigste Omraade i Brystets Muskler og Hud; blandt andet brede de sig til Brystets Mælkekirtler, og Mælkekirtlerne maa vel mere end noget andet kunne have Indflydelse paa Nervernes Størrelse. Det er da en nærliggende Tanke, at der hos nogle af Kæmpedovendyrene kun var udviklet en enkelt Mælkekirtel paa Brystet, kun den højre, men at den til Gjengjeld havde en ual- mindelig Størrelse. Dersom Skjævheden i de forreste Brysthvirvlers Foramina intervertebralia er afhængig af Mælkekirtlernes Udvikling, skulde man vente, at den ikke, eller kun i ringe Grad, var at finde hos Hanner; findes Skjævheden paa alle Skeletter, maa den have en anden Grund. Foreløbig er denne Sag ikke opklaret. En næsten hel foreliggende iste Brysthvirvel, fra Lapa da Escrivania Nr. 1, har smallere Hvirvelkrop end hos $. leptocephalum. Dens forreste Ledtappe ere kun svagt ud- hulede og vende aabent opad, ligesom paa den ene af de to foreliggende Iste Brysthvirvler af S. leptocephalum; paa den anden ere de stærkt indrullede. Et Par næsten hele Brysthvirvler, af de bageste, have kortere Torntappe end hos S. leptocephalum. Det samme synes at gjelde Brysthvirvlerne i det hele, undtagen de forreste. Et ret fuldstændigt Sæt Bækkenhvirvler haves fra Lapa do Bahu, Hullet, vistnok af denne Art. Foruden de to egenlige Bækkenhvirvler omfatter det den bageste Lende- hvirvel og de tre forreste Halehvirvler, ialt 6 Hvirvler, fast sammensmeltede. Det er i alt væsenligt som hos S. leptocephalum. Efter de talrige løse Halehvirvler, der haves, vil det neppe være muligt at påaa- vise nogen fast Forskjel fra de fire mere eller mindre fuldstændige Rader af Halehvirvler af S. leptocephalum, der haves til Sammenligning. Det samme gjelder Halehvirvlernes nedre Buer. Det kan skjønnes, at Halen har været fuldt saa lang som hos S. leptocephalum. — Fra Lapa da Escrivania Nr. 5 haves to af de ydre Halehvirvler, der ere fast sammen- 24% 188 (Scelidotherrum magnum.) ' voxede indbyrdes og med den nedre Bue. Paa en af de yderste Halehvirvler fra Lapa de Genette og paa en lignende fra Lapa dos Tatus er nedre Bue fastvoxet. Af Ribben haves en Mængde Brudstykker, men ikke et eneste helt, og de fleste ere spredt fundne; fra Lapa de Genette haves dog saa mange sammenhørende Stykker, at det er muligt at faa en Forestillmg om Ribbenenes Række. i1ste Ribben synes i alt væsen- ligt at være som hos 5. leptocephalum (to nogenlunde fuldstændige Sæt Ribben foreligge foruden enkelte andre). det Ribben er ligeledes væsenlig som hos $. leptocephalum; dog har det paa Forsiden af Halsen en skarpt udpræget Længdefure, fremkommen ved, at Knoglens Forrand er bøjet udad, en Fure hvortil der hos S. leptocephalum ikke eller neppe findes Spor. Ogsaa 3dje Ribben er nærmest som hos S. leptocephalum, dog vistnok med Fure paa Halsen. Men de følgende Ribben, i hvert Fald de fleste af dem, ere paafaldende forskjellige fra de tilsvarende hos $. leptocephalum; paa Forsiden af Halsen have de en dyb Fure, endnu mere dyb og bred end paa 2det Ribben, medens der hos S. leptocephalum enten slet ingen Fure findes eller kun mere eller mindre svag Antydning dertil (Forholdet vexler ret stærkt); selve Ribbenets Krop er mindre trind og meget bredere, idet baade For- og Bagrand ere kamformet udvidede; desuden ere For- og Bagrand bøjede udefter, i ret stærk Grad, saa at Ribbenets Yderside i sin største Udstrækning er rendeformet ud- hulet, medens den hos 5. leptocephalum er udhvælvet; det bredeste foreliggende Ribben fra Lapa de Genette er 58 Millim. bredt; det bredeste Ribben paa et Skelet af S. leptocephalum fra Argentina er 42. Forbenede Ribbensbruske og Led af Brystben foreligge i Mængde. De ere i alt væsenligt som hos S. leptocephalum og andre Kæmpedovendyr; mulige mindre Forskjellig- heder låde sig efter de forefundne løse Stykker neppe paavise. Et ret fuldstændigt Skulderblad, vistnok af denne Art, haves fra Lapa da Escri- vania Nr. 1, og adskillige Brudstykker foreligge desuden. Nogen fast Forskjel for 5. lep- tocephalum (4 Skulderblade af 3 Skeletter) synes der ikke at være. Skulderbladet fra Lapa da Escrivania Nr. 1 er dog meget mindre fladt end de foreliggende Skulderblade af S. leptocephalum, ret stærkt udhvælvet; især er Bunden af Fossa supraspinata stærkt ud- buet. — I Formen af Udspring-Stedet for M. øriceps er der en ikke ringe Vexlen. Adskillige mere eller mindre ufuldstændige Nøgleben ere som hos 5. leptocephalum (2 Stkr. af 2 Skeletter). Overarmen (3 næsten hele, 34 større eller mindre Brudstykker) er næsten ganske som hos S. leptocephalum (6 hele, en nedre Ende og et Midtstykke, af 7 Skeletter) und- tagen i følgende: Condylus tnternus er meget svagere, skyder sig ikke nær saa langt op langs Knoglens Inderside, saa at dens øverste Rand ligger meget lavere nede end nederste Rand af Crista deltordea, ikke i Højde med den. Intet Spor af Benbro omsluttende et Foramen supracondyloideum er at finde, medens der hos S$. leptocephalum strækker sig en mægtig Bro fra øverste Spids af Condylus internus til omtrent nederste Ende af Crista deltoidea. En anselig, bred og dyb Fossa anconæa findes, medens den hos S. leptocephalum saa godt som mangler. — En ret tydelig Kam kan strække sig mellem Tuberculum majus og T. minus paa Knoglens Forside, som hos C. giganteus, men kan ogsaa fuldstændig mangle. Tallet . af Sene-Kamme i Deltoideus-Fladen vexler ikke lidt, fra 4 til 8 (Tællingen dog noget vil- kaarlig) hos gamle Dyr; hos Ungerne er der kun 3; og Kammenes Leje og indbyrdes Styrkeforhold vexle noget. Ledfladen for Albuebenet har oftest en lignende Brede som Fladen for Spolebenet, men kan være meget bredere. Fossa anconæa vexler ikke lidt i Omfang og Dybde. S. magnum. S. leptoceph. Bahu. Camelo. Escr.1. Eser. 2. Escr.5. Ind.1. Ind.4. Perip.1. Tatus. Argentina. Maal af Overarm. juv. juv. jun. GE juv. juv. GT 13 LÆ 5: Største Længde............ SD SEERE REESE RE NE RE 3 183 RRS ERR ens SE Es SON ESEE ISEN BOE] 403 385 376 Største Brede foroven...... TJ 5 F BEN SER SEE SEES ESTERE ERE ES i V: Fr (VE SN re so sier 151 153 151 Harster Brede forneden SES ESS ROSA ge RE NOS SE TONER SAN SAR SEA S 54 SYES TESS RL] 0) 212 201 201 200 Breden af øvre Ledhoved .............. ORE 71 c. 73 ITD SØER EN SEERE ØN 170] 74 69 87 80 krdensal nedrerbedflade HO) PRG SE En DNS NE HES re [DOES ES SEEREN EN Sr EDER 116 112 112 Spolebenet (1 næsten helt og 25 større og mindre Brudstykker) er lidt mere lang- strakt og lige end hos S. leptocephalum (8 Stkr. af 5 Skeletter); Yderranden er forneden meget mindre buet indefter, og Inderranden er i den nedre Halvdel meget mindre frem- staaende, mindre buet indad. Anden fast Forskjel findes neppe. — I Styrken af Muskel- kamme, i Dybden af Sene-Renderne over Pre. styloideus og i meget andet er der ret stor Vexlen. Ledfladen for Albuebenet paa øvre Ende er oftest bred, næsten kredsformet, men kan være smal; omtrent halvmaaneformet. Prec. styloideus er mere eller mindre skarpt afsat; paa en enkelt Knogle (fra Lapa da Escrivania Nr. 1) er det Indsnit i Knoglens Forrand, der udskiller den, ualmindelig dybt. S. magnum. S. leptoceph. eq. Bahu. Hole ved Escrivanial. — Escr.2. Escr.5. Genette. Ind. 4. Perip.1. Tatus. Argentina. — 3 me ———— 6; TÆR16: Maal af Spoleben. jun. jun. jun. juv. jun. jun. Største Længde langs Inderranden......…. NE AE EN Rs Re BO DRS ER arr MEE rr 319 Elbrster brede stor overs NE koere Toe SE EDG NSG EET NESS LEE SEES EYE, SSR SEE HESSEN 611, 59 Største Brede forneden, fortil.... 104 107 95 ....... 103 101 98" 103 104 ....... 107 87 HOLGERS 115 114 118 Albuebenet (3 næsten hele og 18 større eller mindre Brudstykker) er lidt mere langstrakt og spinkelt, mindre dybt forfra bagtil end hos S. leptocephalum (8 Stkr. af 5 Skeletter). Den Udvæxt, der bærer det øverste yderste Hjørne af Ledfladen for Overarmen, er stærkt fremspringende, tapformet, medens den hos S. leptocephalum kun ganske svagt er hævet over Omgivelserne. — Muskelkamme og Senefæster vexle ikke lidt i Styrke og Form. Randene af Ledfladen for Overarmen kunne være mere eller mindre fremspringende. 190 (Scelidotherium magnum.) Ledfladen for øvre Ende af Spolebenet er bredere eller smallere og ellers med noget vexlende Omrids. Ledfladen for Cuneriforme vexler ogsaa i Form af Omrids, ægformet, kredsformet, tresidet, bugtet. S. magnum. S. leptoceph. ER SE SEES Bahu. Escr. 1. Escr. 5. Gen. Argentina. me mm me — —m—— (oe Kes Maal af Albueben. jun. Største Længde, langs Bagranden .................... if AOA SERNTE SSD RTE RE SEER 377 356 Fra Ledfladen for Overarmen til nedre Ende...….. Eee ENS SEE EEN EET En ENE 253 243 Dybden under ”Prc:tcoronoideus ten NEDRE I USE HU ERRERS PA EE EE Ka Sr Bet | DERE Ser 127 100 (22k 0s Es) Breden af øvre Leda dene SEN SE SEAT MEE RES RA NNE EL E SENSE SSEr: ci92 97 Breden af nedre ie blade ER 40 52 [PAN BASE SR ER ES SDN rd 2 50 Seaphoideum (11 Stkr.) er lidt mere fladtrykt, hvad der især viser sig i, at øvre og nedre Ledflade midt paa Knoglens Forside næsten støde sammen i en Kant, medens de hos $. lepto- cephalum (4 Stkr. af 3 Skeletter) ere tydelig skilte ved et Mellemrum, og i, at den bagudgaaende Udvæxt fra Knoglens inderste bageste Hjørne er mindre høj. Knoglen er ogsaa lidt mindre dyb, forfra bagtil. — Ledfladen for Lunatum vexler ret stærkt i Udstrækning; den er næsten flad eller helt eller delvis svagt udbuet. Ledfladen for Multangulum majus & 1ste Mellemhaands- ben er oftest ret svagt udbuet, men kan være ret stærkt vinkelbøjet; en sjelden Gang er den delt i to Afsnit, et indre og et ydre. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escriv. 1. Escr.2. Escr.5. Ind.4. Mar.1. Argent. mee mm eee 636: Maal af Scaphoideum. jun. juv. jun. Største "Brede ek 5575! [87568 70 TLDTE er 08 OD | SE rRRR Os Ds Største Dybde ved Ydersiden, Rae, 5) format parti serene 41 41), 44/2 45 42 Abt: 391; — 48 52 51 Lunatum (18 Stkr.) viser neppe nogen fast Forskjel frå SX. leptocephalum (8 Stkr. af 4 Skeletter). — Ledfladen for Scaphoideum vexler ikke lidt i Udstrækning og Form af Overflade. Ledfladen for Cuneiforme kan være mere eller mindre dybt udhulet; undertiden er den ved en Fure delt i to Afsnit. Den forreste pukkelformet udstaaende Del af Ledfladen for Capitatum kan være stærkere eller svagere fremhævet. Ledfladerne for Capitatum og Hamatum kunne fortil møde hinanden i en mere eller mindre skarpt fremspringende Kam. S. magnum. S. leptoc. Bahu. RÆLTE Escr. 1. Escr,2. Ind. 4. Perip.1. Verm. Årgent. Ge Maal af Lunatum. jun. juv. jim. Største Brede af Ledfladen for Spolebenet fortil..... 40 4bt/, 4612 42 52 AG! 333 RER 44"|» 50 461/2 Dybden af Ledfladen for Spole- benet. FE SSR .………. 4015 46"/s 441/, 44 441), 39 38 50 441|s 48 471| Cuneiforme manus (16 Stkr.) er i sin ydre Del lidt højere end hos $. leptocephalum (7 Stkr. af 4 Skeletter), hvad der har sin Grund i, at den Del, der bærer det yderste af Ledfladen for Hamatum, er sænket nedad i Form af en større Pukkel. — Ledfladen for Pisiforme gaar som oftest jevnt over i Fladen for Albuebenet, men kan en enkelt Gang være skilt fra den ved et lille Mellemrum; oftest er den udhvælvet, en sjelden Gang næsten flad. Den pukkelformet fremstaaende Del af Ledfladen for Hamatum kan vexle ikke lidt i Størrelse og kan en sjelden Gang være næsten lige saa lav som hos S. leptocephalum; oftest er den jevnt afrundet, men kan være ret stærkt sammentrykt. S. magnum. S. leptoc. GG SERØRYTRTR heel Bahu. Escriv.1. Escr.2. Escr.5. Ind.4. Perip.2. Taq.3. Årgent. 2 63516: Maal af Cunerforme manus. jun. juv. jun. Breden af Ledfladen mod Albue- benene BASER EET Es 46 48 421/, 41 48 51 46 52 c. 42 BORRE: RS 561/, 48 Største Højde ved Ydersiden lod- retover den mest fremstaaende Del af Ledfladen for Hamatum 43!/2 42 43 37 4312 471|» 38 47 391|» 45 481|2 44/5 40 Pisiforme (8 Stkr.) kan have omtrent kredsformet Omrids, men er oftest lidt lang- strakt, vexlende som hos 5. leptocephalum (3 Stkr. af 2 Skeletter). S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escriv.1. Verm. Årgent. Maal af Prisiforme. VE FFD 6. 6. Største Højde me TEE 40 39 4612 51 44 481) 421) Størster brede ENE RE 28) 138 39 45 32 3811 41 1) Højre og venstre af samme Skelet. Multangulum majus. Se i1ste Mellemhaandsben. Multangulum minus (12 Stkr.) er oftest lidt bredere og indadtil mere fladtrykt end hos &. leptocephalum (3 Stkr. af 2 Skeletter). — Knoglen er som oftest ganske fri, som hos S. leptocephalum; kun paa det unge Skelet fra Lapa dos Indios Nr. 4 er den, baade i højre og venstre Haand, fuldstændig sammensmeltet med Capitatum. Den vexler ikke lidt i Højde; oftest er Højden størst indadtil, undertiden nærmest Knoglens Yderside; undertiden er Højden ens inderst og yderst. Den bagudgaaende Udvæxt med en Del af Ledfladen for Scaphordeum er snart skarpt afsat, snart jevnt gaaende over i Knoglens forreste Del. Ledfladen for Capitatum er fortil oftest ved et større eller mindre Mellemrum skilt fra Ledfladen for Scaphowdeum, men kan støde sammen med den; ogsaa bagtil ere de to Ledflader oftest skilte, men kunne støde sam- men; påa samme Knogle synes det ikke at ske, at de paagjeldende Ledflader støde sammen baade fortil og bagtil. En sjelden Gang er Ledfladen for Capitatum delt fuldstændig i et forreste og et bageste Afsnit (paa en Knogle fra Lapa de Genette). Ledfladen for 2det Mellemhaandsben er mere eller mindre skarpt skaaren. (Scelidotherium magnum.) S. magnum. S. leptoc. Bahu. HEGAR Genette. DE Årgent. Maal af Multangulum minus. 6. Største Brede ….…...... - nr hes AN ore: Røre . 41/2 38!|> 40 37/2 37 40 Største Dybde ..….. 136 ES SEE FOLDE 33" 341|» 45 Største Højde inderst... .. SSD DES SE HEE SSD ÆT S 1971, 211|» BOD SEENDE 30"|> Capitatum (7 Stkr.) viser neppe nogen fast Forskjel fra 5. leptocephalum (9 Stkr. af 5 Skeletter). — Paa det unge Skelet fra Lapa dos Indios Nr. 4 er Knoglen sammensmeltet med Multangulum minus; ellers er den altid fri. Udhulningen i den forreste Del af Ledfladen for Luna- tum er oftest dyb, men kan en enkelt Gang være ret svag. Ledfladen for Multangulum minus kan en sjelden Gang være delt i et forreste og et bageste Afsnit. Ledfladen for Hamatum holder sig oftest langs Knoglens øvre Rand, men kan i større eller mindre Udstrækning skyde sig ned til Underranden; den er længere eller kortere, og den er mere eller mindre indbuet eller flad. Ledfladerne for 2det og 3dje Mellemhaandsben kunne danne en mere eller mindre skarp Vinkel mod hinanden, især bagtil, hvor de kunne mødes i en ret skarp Kam, eller de kunne ligge næsten i samme Plan; omtrent paa Midten ere de skilte ved et Mellemrum, der vexler i Udstrækning og Dybde; en enkelt Gang strækker Mellemrummet sig tilbage til Knoglens Bagrand; i Form og Udstrækning vexle Fladerne ikke lidt. S., magnum. 5. leptoc. Bahu. Escriv. 1. Escriv. 5. Ind. 4. Argent. Maal af Capitatum. SEE SÆL juv. 6. Største Brede forrest . 261|> 27"I 30/2 31 SÆR ESREER 29/2 Største Dybde . …. 47 "| 481|o 53 51 47 44 50/2 Hamatum (12 Stkr.) viser neppe nogen fast Forskjel fra $. leptocephalum (8 Stkr. af 5 Skeletter). — Knoglen vexler betydelig i Brede, hvad der især staar i Forbindelse med Stør- relsen og Retningen af Ledfladen for Ste Mellemhaandsben. Ledfladen for Lwnatum vexler ikke lidt i Brede og især i Udstrækning forrest; undertiden holder den sig langs Knoglens øvre Rand, ovenfor Ledfladen for Capitatum; men undertiden bøjer den baade fortil og bagtil ned om Ledfladen for Capitatum og kan naa helt ned til Knoglens Underrand, og den erobrer Plads fra Ledfladen for Capitatum, der trænges tilbage og indskrænkes, saa at den undertiden kun er en lille skaalformet Flade midt paa Knoglens Inderside, medens den ellers strækker sig fra Knoglens Forrand til dens Bagrand. Den saddelformede Ledflade for Cunerforme er dybere eller mindre dybt udhulet. Ledfladen for 3dje Mellemhaandsben er undertiden ret jevn og flad; oftest har den paa Midten en mere eller mindre tydelig grubeformet Udhulning, der en enkelt Gang (paa en Knogle fra Lapa do Bahu) kan være dybt tragtformet. Ledfladen for 4de Mellem- haandsben vexler i Form af Omrids, i Udstrækning og i Fladens mere eller mindre bølgede Form; den kan ligge i omtrent samme Plan som Fladen for 3dje Mellemhaandsben, men vender oftest 193 mere udad, en enkelt Gang (paa en Knogle fra Lapa do Bahu) i saa paafaldende Grad, at den er nær ved at staa lodret paa Fladen for 3dje Mellemhaandsben, vendende lige udad. Ledfladen for dte Mellemhaandsben plejer at være veludviklet, skjønt lille, men kan en enkelt Gang helt mangle (paa en Knogle fra Lapa do Bahu), ligesom paa 2 af 3 foreliggende Hænder af $. leptocephalum; den vender oftest skraat nedefter, men kan staa mere eller mindre lodret, vendende lige udad. S. magnum. S. leptoceph. es ne (& - É Bahu. GET Escriv.1. Ind. 4. Argentina. 6. 15. 21. 16. Maal af Hamatum. juv. jun. Største Brede forrest ........ BONES EGO ERA RE BRED 2 AA s 6 ON] 57 521!) … 56 lste Mellemhaandsben sammenvoxet med Multangulum magjus (13 Stkr.) har Led- fladen for I1ste Fingerled meget bedre udviklet, end det kan findes hos $. leptocevhalum (3 Stkr. af 2 Skeletter); den er stor, udhvælvet, glat afrundet, medens den hos $. leptocephalum i det højeste er tilstede som en lille vantreven Flade, mod hvilken I1ste Fingerled ikke har kunnet bevæge sig frit. Kun paa et af Skeletterne af S. leptocephalum i Museet i Kjøbenhavn findes Iste Mellemhaandsben bevaret helt; det er tilstede baade i højre og venstre Haand; i højre Haand er Ledfladen for 1ste Fingerled en lille, ujevn, tildels udhulet Flade uden Midtkam; i venstre Haand er Fladen lidt større og med tydelige Spor af en vantreven, udfladet Midtkam. Bur- meister oplyser, at en Ledflade paa Spidsen af 1ste Mellemhaandsben kun var at finde paa én af 5 Knogler af 5. leptocephalum, som han havde undersøgt. — Knoglen vexler betydelig i Form hos $. magnum. Oftest har den en lignende Korthed og Brede som hos S. leptocephalum; men den kan være noget længere og smallere, dog ikke saa slank som hos C. giganteus. Sene- fæstet paa Knoglens øverste inderste Hjørne er vel altid en stærkt fremstaaende Knold; men det vexler ikke lidt i Størrelse. Ledfladen for Scaphoideum er oftest bred og kun fladt udhulet; men den kan være ret smal og dybt udhulet (paa en Knogle fra en Hule ved Sumidouro); oftest er den en sammenhængende Flade, undertiden lidt indbugtet paa Midten; en enkelt Gang (paa en Knogle fra Lapa do Bahu) er den opløst i to Afdelinger. Ledfladerne for Multangulum minus og for 2det Mellemhaandsben ligge undertiden omtrent i samme Plan, undertiden danne de en tydelig Vinkel mod hinanden. Fladen for 2det Mellemhaandsben vexler i Udstrækning. Led- fladen for Iste Fingerled har oftest Form af et Stykke af en Kugleflade, en sjelden Gang (paa en Knogle fra Lapa Vermelha) er den mere udstrakt i Dybde; Spor af Midtkam findes under- tiden, oftest ved Ledfladens Underrand. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escriv. 1. Sumid. rue ved Verm. Ukj. Hule. Argentina. Maal af Ilste Mellemhaandsben 6. 16. med Multangulum minus. jun. Største Længde 59" c759 "597163 62 51 5512 641/, 66 62 Største Brede foroven ........ 44 c.bl1 652 471, 5172 ADELE SL, c. 48 55 451|2 E Museo Lundii. 3. II. 25 194 (Scelidotherium magnum.) 2det Mellemhaandsben (17 Stkr., de fleste hele) viser neppe nogen fast Forskjel fra S. leptocephalum (9 Stkr. af 5 Skeletter). — Det plejer at være lige saa kort og svært som hos S. leptocephalum; men paa Skelettet fra Lapa da Cerca Grande, der ellers ikke viser nogen Slags Afvigelse fra det sædvanlige, er det paafaldende langstrakt og spinkelt. Ledfladen for Mulian- gulum minus er undertiden ret svagt udhulet og jevn, men oftest dybt og ret skarpt udhulet inderst; bagtil vexler den i Udstrækning. Ledfladen for Capitatum er undertiden en næsten jevn Flade, undertiden er den mere eller mindre stærkt vinkelformet bøjet, dens bageste Del da mere eller mindre stærkt hævet ivejret. Ledfladen for 1ste Mellemhaandsben & Multangulum majus vexler ikke lidt i Udstrækning og Form. Ledfladen for 3dje Mellemhaandsben er under- tiden ret flad, oftest ret stærkt bølgeformet, en enkelt Gang (paa en Knogle fra Lapa de Genette) forneden dybt udhulet, saa at Ledforbindelsen minder om Mylodon. Knoglens Knuder og Kamme, efter Senebaand og Sener, vexle meget i Form og Udstrækning. Nedre Ledflade er oftest en sammenhængende Flade: men undertiden er den opløst ved større eller mindre Af- brydelser tværs over Midten, og undertiden er den bageste Del af Midtkammen uden Ledflade langs mere eller mindre af sin Udstrækning. Den Del af nedre Ledrulle, der ligger udenfor Midt- kammen, har paa Midten et Knæk, der kan være mere eller mindre fremtrædende; et lignende Knæk kan en enkelt Gang findes paa den Del af Ledrullen, der ligger indenfor Midtkammen. S. magnum. S. leptoceph. Bahu. orig Escriv. 1. Escr.5&. Genette. Verm. Argentina. —— —————— i me Maal af det Mellemhaandsben. 6. ib. 21 Største. Længde JS ASE: 7412 .... 85: 85 77 87 78 77 73/2 8442 77 91 Største Brede foroven...... 45. 48!/s 50 c.46 491/3 49 50 47 : TRE: "7 ASUS: 51%: Dybden af nedre Ledflade ............ 54 54/2 541 57 54 54 c.54 57 €.51 60%: 3dje Mellemhaandsben (21 Stkr., de fleste hele) er oftest lidt mindre forkortet end hos $. leptocephalum (6 Stkr. af 3 Skeletter), men viser neppe nogen fast Forskjel. — Ledfladen for Capitatum vexler i Brede og Længde og i Form af Omrids; undertiden er den forrest for- holdsvis ret jevnt skaalformet udhulet, undertiden dybt grubeformet, mere eller mindre skarpt skaaren; til Ledfladen for Hamatum støder den oftest i en lang Strækning, dog vexlende i Længde, undertiden kun i en kortere Strækning paa Midten, idet de to Flader ere skilte ved Indbugt- ninger fra Knoglens For- og Bagrand; de mødes i en mere eller mindre opstaaende skarp Kam; oftest helde de kun lidt mod hinanden, idet begge ere nær ved at ligge vandret, kun svagt skraa- nende hver til sin Side: men undertiden helder Ledfladen for Hamatum stærkt udefter. Led- fladen for Hamatum er oftest stor, strækkende sig fra Knoglens Forrand til Bagrand, men under- tiden indskrænket saa stærkt, at den kun strækker sig over Halvdelen eller en. Tredjedel af Knog- lens øvre Flade; oftest er den næsten flad, med en lille opstaaende Bule fortil, undertiden fortil stærkt vinkelformet bøjet paalangs. Ledfladen for 2det Mellemhaandsben er oftest mere eller 195 mindre bølget, forneden lidt udhvælvet; enkelte Gange (paa en Knogle fra Lapa do Bahu og en fra Lapa de Genette) er den forneden stærkt udhvælvet, foroven stærkt fordybet. Ledfladen for 4de Mellemhaandsben vexler stærkt i Udstrækning og Omrids; oftest er den næsten flad eller svagt bølgeformet, undertiden forneden ret dybt skaalformet udhulet, foroven buleformet fremstaaende. Midtkammen paa nedre Ledflade er oftest bagtil skarpt sammentrykt, men kan være det i mindre Grad; oftest er den lige, undertiden drejet noget skjævt, buet indad paa Midten. Den Del af nedre Ledflade, der ligger udenfor Midtkammen, er altid en ganske smal Rand, men den vexler ikke lidt i Brede og kan være mere eller mindre delvis forsvunden. S. magnum. S. leptoc. Cerca . Eser. Escr. Escr. Ukij. Bahu. Gr Brmmv. ilg Dy ji FE Gen. Hus. Årg. 16. Maal af 3dje Mellemhaandsben. jun. jun. Største Længde. ; 22.0: NEROS RET OD EOS FLER PEREIRO MO SHOT TOO Er se Era FREE, 6 ESSENS 97 Største Brede foroven......... 63 GDS TÆ | s GAT 763] s: 2 1652 "6915 631/s: 68. c.61'2. c.68 2.2. 72 Største Brede forneden........ ... 45 48! 471/> 491/> 44 ..... 47 bås vEG Er 48 LSE NØER DE 48 Dybden af nedre Ledflade....….. c.57!|>. 64"/5c.59"]» 59» 591; ... 60 .....…. DEL fee GÆR CT DT 61 62 4de Mellemhaandsben (17 Stkr., de fleste hele) har Midtkammen paa nedre Ledflade lidt mindre fremtrædende end hos S. leptocephalum (7 Stkr. af 4 Skeletter). De to smaa Sene- knogler, der ligge bag Leddet mellem Mellemhaandsbenet og 1ste Fingerled, ere ikke sammen- smeltede med Mellemhaandsbenet, hvad de derimod begge ere paa et voxent Skelet af 5. lepto- cephalum; paa et andet voxent Skelet er kun den indre tilvoxet, medens den ydre er fri; og paa et 3dje Skelet, af et yngre Dyr, er den ydre af dem fast tilvoxet, medens den indre har været helt fri. — Ledfladen for Hamatum er næsten flad, eller svagt og jevnt udhulet, eller svagt bølget eller mere eller mindre saddelformet, men aldrig saa stærkt hvælvet ivejret bagtil, som den kan være det hos C. giganteus. Ledfladen for 3dje Mellemhaandsben kan være næsten flad, oftest er den foroven indhulet, forneden udhvælvet, dog kun svagt, i forskjellig Grad; i Ran- dene kan der findes Indbugtninger af forskjellig Form; en enkelt Gang (paa en Knogle fra Lapa do Bahu) er Fladen opløst i to Afsnit. Ledfladen for dte Mellemhaandsben vexler stærkt i Stør- relse og Omrids; den er mere eller mindre plan eller bølget; oftest er den ved Indbugtninger af forskjellig Form delt i Afsnit og delvis, eller en enkelt Gang helt (paa en Knogle fra Lapa da Escrivania Nr. 1), skilt fra Ledfladen for Hamatum. Ledfladen for i1ste Fingerled er under- tiden næsten ganske flad: oftest er der dog ved den forreste Rand stærkere eller svagere Spor af en fladtrykt Midtkam; en enkelt Gang (paa en Knogle fra Lapa do Bahu) er Ledfladen delt ved en dybt grenet Indbugtning fra Yderranden. Den Del af Ledfladen, der ligger indenfor Midtkammen, strækker sig altid fra Forrand til Bagrand af Knoglens nedre Ende; hos S. leptø- cephalum kan den være stærkt forkortet, idet dens forreste Del kan mangle. 25% Dale (Scelidotherium magnum.) S. magnum. S. leptoceph. Bahu. ere Escriv..1. Escr. 2. "Escr.5. Taq.1. Verm. LER Argentina. Maal af FSR TET Fæsa FEDE TEE 4de Mellemhaandsben. jun. jun. Største hænder eee este] LG ll een 112 i 7 HE Hor jet (2 Sr få 1 Lose sr REE, SOE seddel 09 Største Brede foroven ... 42 38 421/> ..... 38"I> 471/> 46 48 SEE bre de KURERE SE 46 42 37 Største Brede forneden ..c. 40 .… 401» 39! 35! 40 41 BA s DT BE es ER 381/> c. 41 39 36 35/2 bte Mellemhaandsben (20 Stkr., de fleste hele) viser imgen fast Afvigelse fra S. lepto- cephalum (5 Stkr. af 3 Skeletter). — Knoglen vexler ikke lidt 1 Sværhed og i Størrelsen og Formen af de knudeformede Udvæster, der findes omkring øvre og nedre Ende. Ledfladerne for Hana- tum og for 4de Mellemhaandsben vexle stærkt i Størrelse og Omrids; oftest danne de en meget stump Vinkel mod hinanden; undertiden nærmer Vinkelen sig til at være ret, idet Fladen for Hamatum næsten ligger vandret; en enkelt Gang (paa en Knogle fra Lapa da Escrivania Nr. 1) er Vinkelen endogsaa spids. Fladen for 4de Mellemhiaandsben er oftest kun svagt bølget, under- tiden ret stærkt indtrykt foroven; oftest er det en sammenhængende Ledflade, men undertiden er der Afbrydelser i Randen eller i Midten; en sjelden Gang (paa en Knogle fra Lapa do Bahu) er den delt i et øvre og et nedre Afsnit. Ledfladen for 1ste Fingerled er flad eller ganske svagt bølget, i Størrelse og Omrids vexlende ikke lidt. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escriv. 1. Escr.2. Escr.4. Escr.5&. Gen. Rasg. Anta. Taq.3. Verm. Årg. Maal af 16. bte Mellemhaandsben. jun. jun. Største Længde.....…. ula KER, TOSSET EB EEEE EEEEERY DE 113 HIS MOE MOS SS ES 1201/2 120 Største Brede foroven") 37/2 35 .. 35 43 38 ... 352. 331!» 38 38! 36 291/2 c.34"/> — 44 36"/» 34 Største Bredesfornedentt 2783/2133 30 BADE 3 DEER DST RE SEERNES ERNE EERES 30 302, PÅ SE BESS, . 29 27 1) Maalt fra Bagsiden. ilste Led af i1ste Finger (10 Stkr.), der hos 5. leptocephalum kun findes som Vantriv- ning eller helt mangler, er en veludviklet Knogle, skjønt lille, vexlende lidt i Størrelse og Form. Oftest er den omtrent dobbelt saa lang som bred; men den kan være betydelig kortere. Øvre Ledfiade er skaalformet udhulet, en sjelden Gang (paa en Knogle fra Lapa da Escrivania Nr. 1) med Spor til Midtfure, i Omrids kredsformet eller lidt sammentrykt, ægformet, en sjelden Gang (paa en Knogle fra Lapa de Genette) med et Indsnit i Bagranden. Nedre Ledflade er lidt skjævt drejet indefter; den har to veludviklede, dybt skilte Ledruller, ikke lidt vexlende i Form. Oven- for nedre Ledflade paa Knoglens Sider findes anselige fremstaaende Baandfæster. Maal af iste Led af lste Finger. Bahu. Camelo. Vere Escriv. 1. Gen. Sumid. Største! Længde ere eee ENT oD 37 39 35 38 5271/32 54 3712 41 Største Brede forneden ................. 241|> 25 23 25!l> 271/> 30"/> 30 241/» 26 SALA lEr Kloleddet af liste Finger (12 Stkr.), der hos $. leptocephalum vist altid mangler, er veludviklet, skjønt lille, i alt væsenligt af Udseende som Kløerne paa 2den og 3dje Finger i stærkt formindsket Maalestok og lidt mindre fladtrykt: langstrakt, næsten lige, med forbenet Skede om Kloens Grund; Ledfladen er dog øverst og forrest meget smallere, forlænget op paa en stærkt fremstaaende næbformet Udvæxt, og de to Furer i Ledfladen ere meget mindre dybe. I Stør- relse, i Graden af Slankhed og andet er der en Del Vexlen. Bahu. Cegca Escriv. 1/7 Escr. 2. Verm. Maal af Kloled af lste Finger. BEES An Største Længde ss Ear Re CERES CS SNERRE ES TE SE SNE ege 77'|2 c. 73"|»> Største Brede ved Grunden ........ ... 34 30 30/2 26/5 02532 33 25/2 25 liste Led af 2den Finger (11 Stkr.) viser neppe nogen fast Forskjel fra $. leptocephalum (8 Stkr. af 5 Skeletter). — Baade i øvre og nedre Ledflade kan der være betydelige Afbrydelser af forskjellig Form. I den Del af øvre Ledflade, der ligger udenfor Midtfuren, findes paa Midten et Knæk, der kan være ganske svagt, oftest er meget tydeligt, undertiden stærkt iøjnefaldende; et lignende, svagt Knæk kan findes i Ledfladens indre Del. I Graden af nedre Ledrulles Flad- trykning er der en betydelig Vexlen. 2det Led af 2den Finger (14 Stkr.) har forholdsvis noget mindre Ledruller påa nedre Ledflade end hos $. leptocephalum (7 Stkr. af 4 Skeletter); anden fast Forskjel kan neppe paa- vises. — Knoglen vexler noget i Sværhed, i Dybden af Furerne for Ledrullerne paa ste Led, i Breden af Mellemrummet mellem Grundene af de nedre Ledruller, i Størrelsen af Baand-Fæ- sterne ovenfor nedre Ledflade, i Størrelsen af Gruberne ovenfor de nedre Ledruller baade påa For- og paa Bagside, og andet. I Ledfladen for 1ste Led kan der findes Afbrydelser, større eller mindre, af vexlende Form, oftest paa Midtkammen mellem Ledfurerne. Største Brede ovenfor nedre Ledrulle. 42/5 41/5 49 35/2 46 44 411; 40 39| 46/2 421/s S. magnum. S. leptoceph. Bahu. sete. Escr.1. Eser. 2. Eser. 5. Genette Argentina. i BE Gura IS Maal af i1ste Led af 2den Finger. jun. jun. Største Dybde 505 rt DØ 1 51 54! 51/2 57 501|> 54 b2, 51 61 56.512 54 Største Brede ........... .... 41/2 45/2 45"/> 44 50 41 45 43 44/5 56 47 451/; 42 S. magnum. S. leptoc. DE, Escriv.1. Escr: 2. Escr.5. Gen. Verm. ig Argentina. TS DEER Maal af 2det Led af 2den Finger. jun. jun. Største Længde langs Bagsiden...... 652 6842 7142 .............. . 63!/: 63 65 63 75 65 68 42 198 (Scelidotherium magnum.) Kloleddet af 2den Finger (18 Stkr.) er i det hele noget mindre svært end hos S. lepto- cephalum (7 Stkr. af 4 Skeletter). Ledfladen for 2det Led er noget mindre, men ogsaa lidt mindre aaben, lidt mere fast sluttende om Ledrullerne. — Kammen mellem Ledfurerne for 2det Led vexler noget i Brede; paa dens Ryg kan der være Afbrydelser i Ledfladen. Undersiden af Klo- leddets forreste Del kan være næsten flad eller bære en mere eller mindre skarp Længdekjøl. S. magnum. S. leptoc. Escr. 1. Escriv. 5. Gen. Argentina. 6. 16. Maal af Kloled af 2den Finger. jun. Største Længde langs Forsiden ...........…. SEE ES SN EU) DS RSS SENSE c.135 c.186 c. 170 Største Længde langs Bagsiden...... .... een (oa I | SEERE SEE SEERE, ga ta le: (RRRD Sa HE TS TRE ro sa 9) Største Brede ved "Grunden eee eee 532] a S2NESAG REC DT 48 57 46 lste Led af 3dje Finger (16 Stkr.) viser neppe nogen fast Forskjel fra S. leptocephalum (5 Stkr. af 3 Skeletter). — Oftest er det som hos $. leptocephalum en fri, meget kort, skiveformet Knogle; men paa det unge Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 2 er der en ret stærkt fremskreden Sammensmeltning med 2det Led; og paa et aldrende Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 1 er Sammensmeltning begyndt; og i 3 Tilfælde, hvor Art-Bestemmelsen dog maaske ikke er fuldt paalidelig, ere de to Knogler fuldstændig sammensmeltede (Knogler fra Lapa da Escrivania Nr. 5, da Serra do Taquaral Nr. 2 og en ukjendt Hule). Den Del af øvre Ledflade, der ligger indenfor Midtfuren, vexler ikke lidt i Brede; Midtfuren er oftest tydelig imdsnevret bagtil, men kan ogsaa bagtil være forholdsvis bred; den Kam, der danner Midtfurens Grændse indadtil, kan være ret høj, men er oftest lav, undertiden paa Midten nær ved at udslettes; en smal, men tydelig Ledflade kan findes udenfor Midtfuren, men mangler oftest. Tydelig Ledflade for en Seneknogle bag Leddet med Mellemhaandsbenet plejer at findes; men Fladen kan være utydelig; en enkelt Gang er Seneknoglen fastvoxet til Fingerleddet (paa en Knogle fra Lapa da Escri- vania Nr. 5). I Graden af nedre Ledrulles Fladtrykning er der en ikke ringe Vexlen. For- skjellig formede Afbrydelser i nedre Ledflade findes som oftest. Størrelsen af Baand-Fæsterne paa Knoglens Rande vexler stærkt. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Gercs Escriv.1. Escr.5. Verm. Ukj. Hule. Argent. Maal af FE 35 16. lste Led af 3dje Finger. jun. Største Dybde... : Ea EEN ESS 5: 0bl|s 62] 159 53 54 51 541|s Største Brede ... 471|/> 50 51/2 591, 52 52 58 DE Er SED) 51 2det Led af 3dje Finger (18 Stkr.) har forholdsvis mindre Ledruller end hos 5. lepto- cephalum (5 Stkr. af 3 Skeletter); anden fast Forskjel findes neppe. — Oftest er Knoglen fri; men som sagt er den undertiden sammensmeltet med Iste Led. Den vexler ikke lidt i Sværhed, oe i Dybden af Furerne for Ledrullerne paa iste Led, i Breden af Mellemrummet mellem de nedre Ledruller, i Størrelsen af Baand-Fæsterne ovenfor nedre Ledflade, i Størrelsen af Gruberne ovenfor de nedre Ledruller baade paa For- og Bagside, i Graden af Skjævhed, eftersom nedre Ledruller ere drejede mere eller mindre udefter. I Ledfladen for 1ste Led findes Afbrydelser af forskjellig Form. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Corr. Escriv. 1. Escr. 5. Re HeNed Verm. Årgent. 16. Maal af det Led af 3dje Finger. jun. Største Længde, langs Bagsiden, yderst . 50 538. 566.54 56 57 56/2 51 55 57 Største Brede ovenfor nedre Ledrulle ... 41 52 43 45 53 521!» 50 48 47 47|» Maal af lste og det Led af 3dje Finger Escr.1. Escr.2. Escr. 5. tilsammen. jun. Største Længde, langs Bagsiden............ 80 71 Største Brede ovenfor nedre Ledrulle ..... 51/5 47 44 Kloleddet af 3dje Finger (19 Stkr.) er i alt væsenligt som Kloleddet af 2den, dog læn- gere og noget sværere, med større, især mere langstrakte Ledfurer for 2det Led; Indersiden er noget trykket af 2den Fingers Kloled, medens det paa 2den Fingers Kloled er Ydersiden, der er trykket af 3dje Finger. Hos $. leptocephalum (6 Stkr. af 3 Skeletter) er Forskjellen mellem 2den og 3dje Fingers Kloled mindre, idet begge ere omtrent lige svære, 3dje Fingers Kloled lidt sværere end hos S$. magnum, der ogsaa synes at afvige ved at have Ledfladen for 2det Led lidt mindre aaben, lidt mere fast sluttende om Ledrullerne. — I Form vexler Knoglen paa lig- nende Maade som Kloleddet af 2den Finger. S. magnum. S. leptoc. Bahu. ge Escriv. 1. Escr.5. Genette. Årgent. 16. Maal af Kloled af 3dje Finger. jun. Største Længde langs Forsiden ........ Cl GÆSTER CRU GOR CR GS EET SNEEN le ÆG se I GEEED Største Længde langs Bagsiden........ Cala NE EAR CELSÆNGELSON SEER SE rer FS: c. 120 Største Højde ved Grunden, med Skeden 48 41 45 49 501!» 52 48 45 44 48 Største Brede ved Grunden ........... eN JENEr SE Seer 54 55 55. 50|» 57 47 521|2 ilste Led af 4de Finger (9 Stkr.) har Ledfladen for Mellemhaandsbenet mere flad end hos $. leptocephalum (6 Stkr. af 4 Skeletter), med mindre tydelig Midtfure. Ledfladen for 2det Led er ligeledes fladere, uden skarpt indskaaren Midtfure. Oftest er hele Knoglen noget kor- tere. — Knoglen vexler i høj Grad i Størrelse og Form, er bredere eller smallere, dybere eller mindre dyb, kortere eller længere, med Ledfladerne større eller mindre, mere eller mindre flade eller bølgede, sammenhængende eller med Indbugtninger af forskjellig Form eller undertiden opløste i to Afsnit. (Scelidothervum magnum.) S. magnum. S. leptoc. VT = Bahu. verce Escriv.1. Escr.2. Escr. 5. Verm. Årgent. "re 16. Maal af Iste Led af 4de Finger. jun. jun. Største sDyb de SEN RER SEA ON SEES 71] SEES GI SEA 3 40 341/> 30!/5 37 40 Største Bredal] SE Fre TERESE ER 30 30 29 35!I2 35 30 32 361/, 35 32 1) Vexlende Sted, forneden, foroven, eller paa Midten. Foruden Iiste Led er der i 4de Finger kun et enkelt knoldformet Led (3 saadanne Knogler foreligge), der maaske er dannet ved Sammensmeltning af vantrevne 2det og 3dje Led. Hos S. leptocephalum (2 foreliggende Skeletter vise Forholdet) er Tilstanden i alt væsenligt den samme. Sin største Afvigelse fra S. leptocephalum viser S. magnum i Formen af Ledfladen mod Iiste Led; Fladen er næsten plan, uden fremspringende Midtkam. — Knoglen vexler i Graden af Sammentrykning. Ledfladen for iste Led er mere eller mindre bølgeformet. S. magnum. S. leptoc. Escriv. 1. Verm. Årgent. SSR 16. Maal af 2det (og 3dje) Led af 4de Finger. jun. Største Længde se er Me SL RE ars FSEN E ERE 33 41! 31"/> 40/2 Største Dybde reen EEN Sene 209538 281/2 321|9 Største Brede Ale EN STER BEES ES GARD SIS 23 24 Iste Led af dte Finger (kun 1 foreligger) er kortere, mere skiveformet end hos 5. lepto- cephalum (3 Stkr.), og Ledfladen for 2det Led er lidt større. S. magnum. S. leptoc. Escr. 1. Årgent. 16. Maal af lste Led af dte Finger. jun. Største Dyb de Er ser NES ERA EENER 26 28 Største? Brede se erne 26 26 2det Led af dte Finger foreligger ikke; men at slutte efter Ledfladen paa 1ste Led har det været en lignende lille knoldformet Knogle som hos $. leptocephalum, maaske lidt større. (Paa en af de 3 i den Henseende fuldstændige foreliggende Hænder af 5. leptocephalum, hørende til 2 Skeletter, ere 1ste og 2det Led i dte Finger indbyrdes sammensmeltede.) Et Os falciforme manus findes (3 Stkr.) ligesom hos 5. leptocephelum (3 Stkr. af 2 Skeletter). Det er hos begge Arter en anselig, ret tynd, skiveformet Knogle med mere eller mindre langstrakt-firsidet Omrids, med mere eller mindre afrundede Hjørner, og med uregel- mæssig bølget og grubet Overflade. 201 S. magnum. S. leptoc. Eser. 1. Gen. Verm. Årg. Maal af Os falciforme manus. 6. Største Tværmaal........... 67"|> 60 63 67 Mindste Tværmaal .......…. 50 47 48 48 Et anseligt Stykke af et Bækken, fra Lapa do Bahu, Hullet, og flere andre mindre Brudstykker stemme i alt væsenligt med de tilsvarende Dele af 5. leptøcephalum (2 ufuldstæn- dige Bækkener foreligge). Laarbenet (3 næsten hele, 27 større eller mindre Brudstykker) viser neppe nogen fast Forskjel fra 5. leptocephalum (9 af 7 Skeletter) undtagen i, at Condylus imternus bagtil er lidt mindre udbredt. — Gruben for Ligamentum teres plejer at fortsætte sig i en bred Rende ud til Ledhovedets Bagrand; men en sjelden Gang er den paa alle Sider omsluttet af Ledflade (paa tre Ledhoveder, hvis Art-Bestemmelse maaske er tvivlsom, fra Lapa da Escrivania Nr. 1 og Nr. 5 og da Vargem Formosa); Gruben selv vexler ikke lidt i Dybde og Omfang og i Be- liggenhed, nærmere ved eller fjernere fra Ledhovedets Rand. Den voldformede Kam, hvori Trochanter major fortsætter sig ned paa Knoglens Bagside, er mere eller mindre fremstaaende og strækker sig længere eller kortere. Ru Muskelfæster paa Knoglens Bagside ere undertiden meget fremtrædende, undertiden kun svage, selv hos gamle Dyr. Knoglens Yderrand er oftest næsten lige, undertiden lidt indbuet paa Midten. De nedre Ledknuder vexle noget i Brede og i Form af Omrids; saaledes er Yderranden af Condylus externus oftest i hele sin Udstrækning svagt udbuet, men den kan-ogsaa være bugtet, fortil udbuet, bagtil indbuet. S. magnum. Bahu. Escriv. 1. Escr.2. Escriv.5. Gen. Tatus. DE Maal af Laarben. jun. Største nbænsde anes" Indersiden 28.5. MESSER RS soon AE SES ES EN Ea ek) 390 Breden' af Ledhovedet 5. na SAL REE ALE EL, SKS) ERE RES EEG PE) 7 Se 90 31 0ÆRRE: ARS TT 98 Breden over Trochanter major og T. minor 199 ................ BØG BEEN NEN NESR REN HNNEU 201 Breden'af nedre tedflade "SSRI SE 1 55 BESES ar Sa 1510 Eros |: 5 SE EREE 13 VASE ERE SEERE ESS 154 157 162 Breden af Condylus internus ........ ...... GO; 59 GARAGE NE RES 70 65 2 Breden af Condylus externus ......... ...…….. baser 46 eN EG DERE … 54 bb 57 S. leptocephalum. Argentina. 178506: TS er i Sr | DRE FE Maal af Laarben. jun. Største Længde, langs Indersiden......….. 524 466 449 430 ....…. 423 Breden al kedhove der 55 ÆRE NERE 33103106 c-. 105 196 Breden over Trochanter major og T. minor... 246 232 219 204 220 Breden af nedre. Ledflade 2." 188 168 c.161 164 148 157 Breden af Condylus internus ..…............….. SORA ec 67 72 68 69 Breden af Condylus exzternus......... 2. 62 56 c.46 b4 44 45 E Museo Lundii. 3. I. 26 202 (Scelidothervum magnum.) Skinnebenet (7 hele eller næsten hele, 11 større eller mindre Brudstykker) viser neppe nogen Forskjel fra 5. leptocephalum (11 af 9 Skeletter). Den nederste af Ledfladerne for Læg- benet peger oftest lidt mere udefter, dannende en skarpere Vinkel mod Ledfladen for Rulle- benet; hos $. leptocephalum vender den næsten lige nedad og gaar næsten jevnt over i Ledfladen for Rullebenet. — I Styrken og Formen af Muskelkamme og Baandfæster er der ret anselig Vexlen; saaledes kan der fra Tuberositas tibiæ løbe en skarp Muskelkam ned mod Midten af Knoglens Inderrand; men sædvanlig er denne Kam, selv paa aldrende Knogler, neppe nok an- tydet. Ledfladen for Laarbenets Condylus internus har større eller mindre Udbugtninger i sit ellers væsenlig kredsformede Omrids. Ledfladen for Laarbenets Condylus externus kan være næsten ganske kredsformet eller noget pæreformet, afsmalnende indefter; dens Størrelse er ikke lidt vexlende. Ledfladen for den forbenede Seneskive i Knæleddet er smal eller bred, lang eller kort. Ledfladen paa Bagsiden af Knoglens øverste yderste Hjørne for Seneknoglen i Gastro- cnemius er større eller mindre, med forskjellig formet Omrids, oftest flad, undertiden udhvælvet. Ligeledes vexle Ledfladerne for Lægbenet, baade den øvre og den nedre; Forskjellen i Størrelse af den nedre Ledflade kan være i høj Grad paafaldende; oftest har den nærmest pæreformet Omrids, men den kan være næsten kredsformet. S. magnum. S. leptoceph. GGEEEEEEEz&CCQC&C Bahu Escr.5. Gen. Tatus. Argentina. Maal af Skinneben. Hr/ Et GARE SEA: Største Længde, langs Indersiden............... 289 ED ED 33 304 29022 Største Brede foroven 158 157 c. 159 167 1815179 5469166. Største Brede forneden fortil...................c. 132 126 130 141 164 144 127 131 Lægbenet (4 hele eller næsten hele, 13 Brudstykker) viser ingen fast Forskjel fra S. leptocephalum (10 af 7 Skeletter). Den nederste af Ledfladerne for Skinnebenet vender lidt mere skraat indefter paa alle de foreliggende Knogler; hos 5. leptocephalum vender den næsten lige opad; men at slutte efter Ledfladen paa Skinnebenet kan Forholdet hos S. magnum være det samme som hos 5. leptocephalum. — I Formen af Muskelkamme, Baandknuder og lignende er der anselig Vexlen. Den øvre Ledflade for Skinnebenet er oftest en sammenhængende Flade; men den kan være opbrudt i et forreste og et bageste Afsnit, skilte ved et anseligt Mellemrum af ikke bruskklædt Flade (paa to sammenhørende Lægben fra Lapa de Genette); oftest støder den i vid Udstrækning til Ledfladen for Seneknoglen i Gastroenemius; men undertiden ere de to Flader nær ved ikke at røre hinanden; den er bredere eller smallere, med jevnt eller bugtet Omrids. Ledfladen for Seneknoglen i Gastrocnemius er oftest flad, men kan være ret stærkt udbuet; den er langstrakt eller kort, næsten kredsformet, med jevnt eller bugtet Omrids. Den nedre af Ledfladerne for Skinnebenet er større eller mindre, pæreformet, nyreformet, kreds- formet. DER te S. magnum. S. leptoceph. Bahu. Escr.2. Escr.5. Gen. Tatus. Argentina. (SEE re PS NESS Maal af Lægben. jun. jun. Største Længde, langs Ydersiden. 299... ve. 281 285 307 325 c. 284 264 288 Største Tværmaal forneden. ..…. 120 104 110 102 108 ali Ky JN 15 VASER hr seat fe) Knæskallen (20 Stkr.) viser ingen fast Forskjel fra S. leptocephalum (5 Stkr. af 4 Ske- letter). — Ledfladen for Laarbenet er oftest ret stærkt hvælvet, men undertiden kun svagt; indadtil er den oftest meget videre end udadtil, men den kan indadtil være næsten lige saa smal som udadtil; dens nederste Rand er undertiden næsten lige, undertiden svagt udbuet, oftest mere eller mindre indbugtet. Det Afsnit af Knoglen, der ligger nedenfor Ledfladen, er oftest anseligt, af lignende Længde som Ledfladen, noget vexlende, men en enkelt Gang (paa en Knogle fra Lapa do Bahu) saa stærkt indskrænket, at det er nær ved at mangle; det ender forneden mere eller mindre stærkt afsmalnende og oftest pegende tydelig indefter, men enkelte Gange visende næsten lige nedefter. S. magnum. Bahu. Eser. 1. Eser. 2. Maal af Knæskal. jun. Størstelhænede ass SE 89735105 51061095 ERE 115 111657 1205 1187126 99 bedfladens”Bre dere SATS ec. 70 UØRNENDE 0267 805 88" 931 787 74!I> 83 78 1) Ualmindelig kort. S. magnum. S. leptoc. Eser.5. . Gen. Tatus. Vermelha. LEN Argent. me sm mmm Maal af Knæskal. Ga Størster kængde sd 5 save kr EE 123 118?) 1152) 124 103 106 128 107 117 134 kedfladens: "Brede ss SS SISSE 82 85 86 BDR TRÆNER 76 89 87 91 103 2) Højre og venstre, sammenhørende. Forbenet Seneskive i Knæleddets Yderside findes (8 Stkr. foreligge, deriblandt en, fra Lapa dos Tatus, hørende sammen med et Skinneben) og er formet som hos $. leptocevhalum (3 Stkr. af 3 Skeletter); den er omtrent halvmaaneformet i Omrids, med tyk Yderrand og skarp Inderrand. — Knoglen vexler ikke lidt i Længde og Brede. Ledfladerne for Laarben og Skinne- ben strække sig over hele dens Længde eller naa ikke den forreste Del. S. magnum. S. leptoe. Bahu. Esor.l. Escr.2. Gen. Tatus. Argentina. Maal af forbenet Seneskive i Knæleddet. jun. EEN Slørste hænde sande NOR) 04.08 49 52 59 56/2 56/3 54 66 (Scelidotherium magnum.) Seneknogle, Fabella, i ydre Hoved af Gastrocnemius findes (6 Stkr., deriblandt to, fra Lapa de Genette og Lapa dos Tatus, hørende sammen med Underben) og er formet som hos S. leptocephalum (4 Stkr. af 4 Skeletter); det er en langstrakt, uregelmæssig knoldformet Knogle med sammenstødende Ledflader for Skinneben og Lægben. — Ujevnhederne paa Ydersiden vexle stærkt i Form. Ledfladen for Underbenet er undertiden langstrakt ægformet, med jevne Rande, Fladerne for Skinneben og Lægben stødende sammen i hele deres Brede; undertiden er den samlede Ledflade nærmest formet som et Ottetal, idet Fladerne for Skinneben og Læg- ben kun i en kortere Strækning støde sammen. S. magnum. S. leptoc. em meen Bahu. Escr.1. Escr.5. Gen. Tatus. Argent. —— mo, Maal af Fabella. see E > Største Længde ............ 64 75. 59/2 78 661/2 c.61 67 75 Rullebenet (21 Stkr.) viser neppe nogen fast Forskjel fra $. leptocephalum (8 Stkr. af 6 Skeletter); maaske kan det siges, at Ledfladen for Lægbenet skraaner lidt mindre stærkt udad forneden, og at Baand-Fæstet indenfor den indre Ledrulle mod Skinnebenet er lidt mindre skarpt fremspringende; men Forskjellen er ikke paalidelig; Ledfladen for Naviculare er i hvert Fald oftest lidt mindre flad. — Den indre Ledrulle for Skinnebenet vexler stærkt i Form; den er oftest næsten halvkugleformet hvælvet, men kan være meget mere flad; dens Omrids indefter er oftest halvkredsformet, men kan være mere spidst; dens Forrand er oftest stærkt buet nedad, men kan være kun ganske svagt buet. Fordybningen mellem indre og ydre Ledrulle for Skinne- benet plejer at være vel udpræget, men kan være ret flad. Den ydre Ledrulle vexler ikke lidt i Højde og Skarphed; oftest skyder den sig saa langt nedefter, at den kun ved et ganske smalt Mellemrum er skilt fra Ledfladen for Naviculare; undertiden er Mellemrummet mere anseligt. Baand-Fæstet indenfor den indre Ledrulle er oftest formet som en stump Knold, undertiden som en spids Tap. Ledfladen for Lægbenet vexler noget i den Grad, hvori den skraaner; dens Form bagtil er meget forskjellig; undertiden strækker den sig bagtil tungeformet langs næsten hele Yderranden af den ydre Ledrulle for Skinnebenet; undertiden er den tungeformede Del ved Indbugtninger skilt mere eller mindre fra det øvrige af Ledfladen eller er opbrudt i mindre Afsnit; undertiden mangler den helt. Den største, ydre, af Ledfladerne for Hælbenet er oftest ret stærkt udhulet, men kan være ret flad. Den inderste af Ledfladerne for Hælbenet vexler ikke lidt i Størrelse og Form af Omrids. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escr.1. Escr.2. Escr.5. ”Gen. Tatus. Argentina. FEE FE: 1841 620! Maal af Rulleben. jun. jun. Største Længde.....…. crl00 ea Rest TE ed ERNE RL OAKS RET OD ETS OD ELO ELO 06 Største Brede forneden c.103..... c.113 c.101 c.96 98 CC. 103 I 0ÆT ES GO 95105596 101 205 Hælbenet (16 Stkr.) kan vistnok siges at være lidt kortere end hos S. leptocevhalum (6 Stkr. af 4 Skeletter), og den Udvæxt, der bærer den indre af de to Ledflader for Rullebenet, er mindre fremspringende; i begge Henseender er Forskjellen kun ringe. — Knoglen vexler ikke lidt i Formen og Størrelsen af den uhyre Tuber caleaner og i Sværheden og Formen af den stærke Kam, der løber skraat over Hælbenets Yderside. Den ydre af Ledfladerne for Rulle- benet vexler noget i Brede og er hvælvet i forskjellig Grad. Den tungeformede Udvæst, der bærer den indre af Ledfladerne for Rullebenet, plejer at være ret kort, men kan en enkelt Gang være næsten lige saa fremspringende som hos $. leptocephalum. Den indre og den ydre Led- flade for Rullebenet pleje at være skilte ved en ret dyb og bred Fure, dog mindre bred end hos S. leptocephalum; men en enkelt Gang (paa en Knogle fra Lapa da Escrivania Nr. 1) ere de to Flader sammenflydte, i bred Forbindelse indbyrdes. Den indre Ledflade for Rullebenet og Ledfladen for Cubordeum ere undertiden indbyrdes skilte ved et smallere eller bredere Mellem- rum, undertiden indbyrdes sammenflydte. S. magnum. S. leptoc. Escriv. 5. Gen. Tatus. Argent. Maal af Hælben. SE FE Største Længde ....... 200 203 198 198 210 233 221 StørsterBrede: forneden 10 EY GEERTSEN 98 REE 10 Naviculare (11 Stkr.) er lidt mere fladtrykt end hos $. leptocephalum (6 Stkr. af 4 Ske- letter); især viser det sig i, at den pukkelformede ydre Del af Ledfladen for Rullebenet er lavere; den er ogsaa lidt bredere, medens den skaalformede Del er smallere. Ledfladen for Cunerforme secundum er inderst næsten plan, ikke tydelig udhulet. — Den pukkelformede ydre Del af Led- fladen for Rullebenet vexler noget i Højde og Stejlhed. Ledfladen for Rullebenet plejer at være en sammenhængende Flade; men enkelte Gange er dens skaalformede Del udskilt ved en lang Indbugtning fra Knoglens Forrand. Ledfladen for Cunerforme primum plejer at helde ret stærkt indad foroven, men Heldningens Grad er noget forskjellig, og Fladens Omrids vexler meget betydelig i Form. Fladen for Cuneriforme secundum plejer udadtil at smelte sammen med Fladen for Cunerforme terttum, men er undertiden skilt fra den ved et lille Mellemrum. Fladen for Cunerforme tertium er oftest kun svagt bølgeformet, men undertiden ret stærkt saddel- formet udhulet. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escr. 1. Genette. Tatus. Argentina. 18. 14. 16. Maal af Navrculare. jun. Største Brede EEN SNE 79 BEA 80 ere 81/21) 821/21) 76 84 821/, 87 Største Dyb de EET snes 601/2 62 55 62 621/5 54/5 547|» rer 00 64/3: 60 1) Højre og venstre, sammenhørende. Cuneiforme primum og det dermed sammensmeltede 1ste Mellemfodsben (3 Stkr. fore- ligge, et af dem fra Lapa do Bahu hørende sammen med et Naviculare, de to andre fra Lapa da 206 (Scelidotherium magnum.) Escrivania Nr. 1) ere i Hovedsagen som hos $. leptocephalum (2 Stkr. af et Skelet). Knoglen er hos $. magnum mindre langstrakt end de foreliggende af 5. leptocephalum og forneden tyk- kere. Ledfladen for Cuneiforme secundum danner en meget stump Vinkel med Pladen for Navi- culare, medens Vinkelen hos $. leptocephalum er næsten ret. Ledfladen for 2det Mellemfodsben er større og foroven i udstrakt Forbindelse med Fladen for Cuneiforme secundum, medens de to Flader hos $. leptocephalum ere vidt skilte. — To af de foreliggende Knogler, fra Lapa da Escri- vania Nr. 1, ere noget kortere og tykkere end den 3dje, fra Lapa do Bahu. Ledfladen for 2det Mellemfodsben er næsten flad, som hos $. leptocephalum, kun svagt bølget eller ret stærkt udbuet. S. magnum. — S. leptoc. Bahu. Escr.1. Argent. Maal af Cunerforme primum med 16. lste Mellemfodsben. jun. Største Længde 7. SS, 07 541|2 65 Største uBrede Eee ere ne 39 39 41 Cunerforme secundum (3 Stkr.) har Ledfladen for Navriculare næsten plan, ikke tydelig buet ivejret indadtil. Ledfladen for Cuneriforme primum staar næsten lodret paa Fladen for Naviculare, medens den hos 5. leptocephalum (6 Stkr. af 4 Skeletter) er stillet meget skraat, i en meget stump Vinkel gaaende over i Naviculare-Fladen. — Knoglen kan vexle noget i Graden af Fladtrykning. Den Rand, hvori Ledfladerne for Naviculare og Cuneiforme primum støde sammen, kan være skarp eller glat afrundet. En Ledflade for Cunerforme tertium findes paa alle tre foreliggende Knogler, vexlende i Størrelse og Stilling; men den kan ogsaa mangle, at slutte efter Mangelen af tilsvarende Flade paa Cunerforme tertium. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Argentina. 8 ÆREN: Maal af Cuneiforme secundum. jun. Største Brede .... ...….....….- 38!I> 41 44 481/, 441/, 49 Største: Dybde 53 FE EETEn 231 281! 31js 337 321/, 321/» Cuneiforme tertium (12 Stkr.) viser neppe nogen fast Forskjel fra S. leptocephalum (6 Stkr.). — Knoglen vexler noget i Graden af Fladtrykning, hvad der især er iøjnefaldende påa dens Forside. Dens bagudgaaende Forlængelse ender ret bredt afrundet eller mere spidst. Led- fladen for Naviculare vexler ikke lidt i Graden af sin Svejning. Undertiden findes en lille Led- flade for Cuneiforme secundum (eller 2det Mellemfodsben), men ofte mangler den. Ledfladen for 3dje Mellemfodsben vexler ikke lidt i Formen af Omrids, især af dens bageste Del, der er længere eller kortere udtrukken, bredere eller smallere, med udbuede eller mere eller mindre indbugtede Rande. Fladen for Cuboideum vexler stærkt i Størrelse og Omrids. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escr. 2. Gen. Verm. Argentina. jun. 18 ÆRE 6: Maal af Cunerforme tertrum. jun. tørster Brede tr Tse MENT 471|, 47 481/2.......46 46 49 49 51, 4915 481/» SbørsterDyb det Er EEN EEN MONS mee GET st 15 | senere 6612 71 71! 68!I> 701!» 67 65 Cuboideum (15 Stkr.) viser neppe nogen fast Forskjel fra 5. leptocephalum (6 Stkr.). Der findes ingen Ledflade for 3dje Mellemfodsben, hvad der findes paa de foreliggende Knogler af SX. leptocephalum, dog kun i Form af en yderst lille Flade paa Knoglens forreste inderste Hjørne, vexlende i Størrelse, undertiden neppe synlig. — Ledfladerne for Rullebenet og Naviculare støde oftest sammen i en tydelig, skjønt afrundet Kant; men Afrundingen af Kanten kan være saa stærk, at Grændsen mellem Fladerne neppe er til at se. Ledfladen for Cunertforme tertium plejer at være en sammenhængende Flade; en sjelden Gang er der en Indbugtning i dens Bag- rand, og en enkelt Gang er den helt gjennembrudt (paa en Knogle fra Lapa do Bahu). Led- fladen for Hælbenet kan være næsten plan, men oftest er den svagt bølget. Ledfladen for dte Mellemfodsben plejer at ligge lidt dybere nede end Fladen for 4de, i hvis Yderrand den jevnt bøjer over; Overgangen mellem dem kan være mere eller mindre brat; men undertiden ligge de omtrent i samme Plan og danne tilsammen en svagt hvælvet Flade. Ledfladen for 4de Mel- lemfodsben vexler meget stærkt i Breden af dens bageste Del; undertiden er den bagtil omtrent lige saa bred som fortil; undertiden er den bagtil stærkt indsnevret, mere eller mindre brat; undertiden mangler dens bageste Halvdel saa godt som ganske. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Eser.1. Escr.4. Gen. Tagq. 3. Årgent. Maal af Cuboideum. 18. 14. Største Brede forneden... 53... Fo 6077] GS ERR RNA ek 60.. EO TRE OT Største Højde, yderst”)... 51"/» 53!/> 59 58 57 69, 60 617/> 61 57 |» 62 621/> 621/> 1) Undertiden nærmere Midten. lste Mellemfodsben. Se Cunerforme primum. 2det Mellemfodsben (3 Stkr., de to af samme Skelet, fra Lapa da Escrivania Nr. 1, og det ene af dem hørende sammen med et 3dje Mellemfodsben, det 3dje fra Lapa da Lagoa do Sumidouro) har Ledfladen for Cuneriforme secundum lidt mindre stejlt stillet end hos 5. lepto- cephalum (3 Stkr., af forskjellige Skeletter). Fladen for 1ste Mellemfodsben & Cunerforme pri- mum er betydelig større og foroven stødende sammen med Fladen for Cunerforme secundum, medens de to Flader hos $. leptocephalum ere skilte ved et anseligt Mellemrum. Ellers er der neppe nogen fast Forskjel. — Fladen for Cunerforme secundum er ret stærkt udhulet (paa Knog- 208 (Scelidotherium magnum.) lerne fra Lapa da Escrivania Nr. 1) eller næsten plan (paa Sumidouro-Knoglen) som hos S. leptocephalum. Paa Knoglens øverste Spids kan findes en lille Ledflade for Cuneiforme tertium (paa Escrivania-Knoglerne), lidt større end hos $. leptocephalum, adskillende Fladerne for Cuner- forme secundum og 3dje Mellemfodsben; men Fladen for Cunerforme tertium kan helt mangle (Sumidouro), såa at Fladerne for Cunerforme secundum og 3dje Mellemfodsben støde sammen i en skarp Kant. Fladen for 3dje Mellemfodsben er svagt skaalformet udhulet (Escrivania Nr. 1), som hos $. leptocephalum, eller næsten plan (Sumidouro). Knoglens nedre Ende er enten (Escrivania 1) ganske som hos $. leptocephalum, uden Spor af Ledflade, men med ujevnt knud- rede Udvæxter, blandt hvilke man dog skimter den fremspringende Midtkam i vanslæetet Til- stand; eller der kan (Sumidouro) findes en lille, yderst vanslægtet, delvis opløst, nærmest plan Ledflade for 1ste Taaled. S. magnum. S. leptoc. Escriv. 1. Sumid. Argentina. Se BEES Maal af Zdet Mellemfodsben. jun. Største Længde rn] re rer 59 78 721, 75 Største Brede SENERE ERA GS 42 46 46, 47 3dje Mellemfodsben (18 Stkr.) synes altid at mangle Ledflade mod Cubhoideum, medens en saadan Flade findes hos $. leptocephalum (6 Stkr. af 4 Skeletter), skjønt kun som ubetydelig lille og vexlende i Størrelse. Nedre Ledflade har Side-Delene lidt mere frembuede og afrundede, mindre fladtrykte. Ellers er det neppe muligt at paapege nogen fast Forskjel. — Afstanden mellem øvre og nedre Ledflade inderst og forrest kan en enkelt Gang-(paa en Knogle fra Lapa de Genette) være paafaldende kortere end ellers. Knoglens bagudgaaende Udvæxt er bredere eller smallere, længere eller kortere, har omtrent tværgaaende eller skjævtstillet Bagrand. Led- fladen for Cunerforme tertium er fladere eller dybere udhulet, stærkt vexlende i Form af Om- rids, især den bagudgaaende Forlængelse paafaldende uens, længere eller kortere, bredere eller smallere, med lige eller bugtede Rande. Ledfladen for 2det Mellemfodsben er oftest plan, undertiden mere eller mindre stærkt udhvælvet, meget vexlende i Størrelse, dens Omrids oftest afrundet, undertiden kantet, med mere eller mindre indbuede Rande. Fladen for 4de Mellem- fodsben kan være næsten plan, som hos $. leptocephalum, men oftest er dens bageste Del ret stærkt udhulet; i Størrelse vexler den stærkt; Omridset er oftest nyreformet, men kan være ægformet eller noget uregelmæssigt. Side-Delene af nedre Ledflade vexle noget i Graden af Fladtrykning. Altid findes Afbrydelser i nedre Ledflade, stærkt vexlende i Udstrækning og Form; undertiden ere Side-Delene opløste i mindre Afsnit, og jevnlig ere større eller mindre Dele af dem helt forsvundne. Ogsaa paa Midtkammen findes Afbrydelser i Ledbrusken, vexlende i Størrelse. S. magnum. S. leptoc. Bale Hule ved riv. de Eser. 5. en. erm. gentina. ESha Escriv. 1 Escr. 5 G Verr Argentina. Maal af 3dje Mellemfodsben. Sbørske hæng de sm ET nes GE SEE GORE GIS SEES D DE SE ore 58 58/2 61 60!/2 62 67 65c.65 701|/» mtørste: Brede sa 6369 STER 69 721|2 641/> 54 63 621/» 72 71 70. 68. 66 75 børste Dybde SET. (SK es SKE HE LEE I NEL ERSESRES 99 891/> 882 8990 93 98 931I» 9812... c.98 1021/» Længden af Midtkammen paa nedre Ledflade..…......….. 63 SEE c.721/» c.68 601/2 66 70 75 c.76 76 68/2 68 c.74 78 4de Mellemfodsben (17 Stkr., de 13 omtrent hele) kan maaske siges at have en noget mindre nedre Ledflade end hos $. leptocephalum (6 Stkr. af 4 Skeletter), og Midtkammen paa nedre Ledflade er mere lige, saa godt som ikke buet indefter, hvad den ret tydelig plejer at være hos $. leptocephalum; Forskjellen i begge Henseender er dog kun ringe. Anden fast Forskjel findes neppe. — Den bagudgaaende Udvæxt fra Knoglens øverste bageste Rand vexler uhyre i Sværhed og Form. Ledfladen for Cuboideum vexler noget i den Grad, hvori den skraaner indefter; den er næsten plan eller svagt hvælvet ivejret; den er bredere eller smallere, fortil strækkende sig frem til Knoglens Forrand eller ikke saa langt, bagtil naaende til Knoglens Bagrand eller ikke saa langt, bagtil lige saa bred som fortil eller stærkt indsnevret, oftest paa en bred Strækning stø- dende sammen med Ledfladen for 3dje Mellemfodsben, men undertiden kun netop rørende den, en enkelt Gang helt skilt fra den (paa en Knogle fra Lapa da Escrivania Nr. 4). Fladen for 3dje Mellemfodsben kan være næsten plan, men oftest har den øverst og bagest et ret anseligt pukkelformet Fremspring; oftest er den i Omrids nyreformet, men den vexler paa lignende Maade som tilsvarende Flade paa 3dje Mellemfodsben. Fladen for dte Mellemfodsben støder til Fladen for Cuboideum i hele dennes Længde eller kun til den forreste Del og strækker sig mere eller mindre dybt ned langs Knoglens Yderside; Omridset vexler, nyreformet, ægformet, nærmest kredsformet, nærmest trekantet 0. s. v. Knoglens Forside øverst er mere eller mindre hul, idet dens Rande staa frem i meget forskjellig Grad. I nedre Ledflade findes Afbrydelser af vexlende Form; Midtkammen kan være saa godt som lige, men kan ogsaa vise en svag Begyndelse til at bøje til Siden; den Del af Ledfladen, der ligger indenfor Midtkammen, har undertiden jevnt udbuet Inderrand; men ofte er der i den frie Inderrand en mere eller mindre dyb Indbugtning. De fremspringende Knolde, der omgive nedre Ledflade, vexle stærkt i Størrelse og Form. 18. mm f4ænET 6! jun. 64/2 60 71! 68"|[» 97593 c.67"/2 72 S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escriv. 1. Escr. 4. Escriv.5. Gen. Rasg. Verm. Argentina. eee ——— 18. 14. Maal af 4de Mellemfodsben. Største Længde ............ CLOSE FSSETE TS FEE KE 109 95 103 105 106 108 113 108 mm 16. jun. Største Brede foroven, forrest c.39 44.....…. pE REE DSR SEE 45 44/9 441/8 41/2 40 50 441/> 46 45 Længden af Midtkammen paa nedre Ledfades sr: SS se TRT SS FREDET 538 531 Er: ] FSannener € HJE Skoen HGIRKON DUER ESS 481! 531/2 E Museo Lundii. 3, II. 27 52 210 (Scelidotherium magnum.) dte Mellemfodsben (15 Stkr., de 12 omtrent hele) har Knoglens bageste Rand mere eller mindre skarpkantet, medens den hos $. leptocephalum (6 Stkr. af 4 Skeletter) er glat af- rundet. Ellers kan der neppe paapeges nogen fast Forskjel. — Knoglen kan være kortere eller længere, smallere eller bredere. Yderranden er oftest mere eller mindre indbuet paa Midten, men kan være næsten lige. Spidsen af Hæl-Udvæxten kan strække sig mere eller mindre langt tilbage, og dens fremstaaende Knuder vexle stærkt i Form. Den voldformede Forhøjning, der løber tværs over Knoglens Bagside nær dens øverste Rand, kan være stærkt fremspringende, men ogsaa ret lav, næsten svindende, som hos $. leptocephalum. Ledfladen for Cuboideum kan helde i ret forskjellig Grad mod Fladen for 4de Mellemhaandsben; den er oftest næsten plan, kun svagt udhulet, men undertiden ret stærkt fordybet. Ledfladen for 4de Mellemfodsben kan strække sig ned over næsten Halvdelen af Knoglens Inderside, men naar som oftest ikke saa langt ned; dens Omrids vexler paa tilsvarende Maade som den tilstødende Flade paa 4de Mel- lemfodsben. Ledfladen for 1ste Taaled er som oftest, som hos 5. leptocephalum, stillet paa en tydelig fremspringende Kam; men en enkelt Gang (paa en Knogle fra Lapa do Rasguao do Azude) gaar den mere jevnt over i sine Omgivelser; selve Ledfladen vexler ikke lidt i Brede og Omrids, der kan være indbugtet paa forskjellig Maade. S. magnum. S. leptoc. IE Bahu. Escr.1. Escr.5. Rasg. Verm. Argent. 18. 14. Maal af dte Mellemfodsben. jun. Største Længde, se een eneene 146 150 145 141 131 157 155 158 Største Brede foroven,......... 104 112 105 106 94 106 100 106 liste og 2det Led af 3dje Taa (19 Stkr., de 16 omtrent hele), fast sammensmeltede, vise neppe nogen fast Forskjel fra 5. leptocephalum (7 Stkr. af 4 Skeletter). — De to smaa Sene- knogler, der ligge bag Leddet mod Mellemfodsbenet, ere oftest frie; men i sjeldne Tilfælde er en af dem fastvoxet, og enkelte Gange ere de det begge. Knoglen er i noget forskjellig Grad forkortet. De knoldformede Udvæxter paa dens Sider vexle meget i Størrelse og Form; en sjelden Gang er der paa Indersiden en broformet Udvæxt. Midtfuren paa øvre Ledflade er oftest tydelig afsmalnende bagtil, men kan ogsaa bagest være ret bred; de Dele af øvre Ledflade, der ligge paa Siderne af Midtfuren, ere oftest anselige, men vexle stærkt i Udstrækning og kunne indskrænkes stærkt ved Afbrydelser i Fladerne; forrest og yderst for Midtfuren kan Ledfladen endogsaa helt forsvinde; ogsaa i Midtfurens Bruskklædning kan der være forskjellig formede Afbrydelser, oftest i dens Midte; undertiden er hele øvre Ledflade ved Afbrydelser tværs over Midten delt i et forreste og et bageste Afsnit. Midtfuren paa nedre Ledflade vexler ikke lidt i Dybde og Brede. De nedre Ledruller kunne være bredere eller smallere; ofte er der paa Midten af dem begge større eller mindre Afbrydelser, mest i Form af Indbugtninger fra Siderne; 211 enkelte Gange ere begge Ledruller ved Afbrydelser i Ledbrusken delte i et forreste og et bageste Afsnit. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Corr. Escr.1. Escr. 5. Genette. Argentina. Maal af ste og 2Zdet Led af 3dje Taa, SEE 18. 14. 16. sammensmeltede. juv. jun. Største Længde langs Bagsiden yderst!) 74 c.78 c.821/,.....c.59 691/, 83. .… 70 697/2 72 76 82 74 73 Største Dyb do Eee er ERE SEE SE SEE TE] BAT ES SEN SEERE ER 66 711» 75 73 75 66 67 Største Brede ovenfor nedre Ledrulle.......…. 62 6012 45 4712 57 711» 59 5656 62 63 671I> 62 61 1) Tilvoxede Seneknogler ikke medregnede. Kloleddet af 3dje Taa (14 Stkr., kun 3 af dem nogenlunde hele) viser neppe nogen fast Forskjel fra 5. leptocephalum (4 Stkr. af 3 Skeletter). — Selve Kloen kan være saa godt som symmetrisk; men oftest er dens Yderside mere fladtrykt, mere lodret stillet end Indersiden. Kammen mellem Ledfurerne for 2det Taaled er mere eller mindre skarp og mere eller mindre bred. I Ledfurernes Bruskklædning kan der findes Afbrydelser af vexlende Udstrækning og Form. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escr. 5. Verm. Årgent. Maal af Kloled af 3dje Taa. muava Største" Længde langs: Forsiden 7... 01.1. Ge ec: 174 c.178 c.191 c.176 Største Længde langs Bagsiden.....…. JER SE C.129' c.132. c.139 c.145 c.136 Største Højde (Dybde) ved Grunden, med Skede.. 63. c.66 69 LE) val StørsterBrede ved Grunden Se Se ESSEN ER: 601/> c. 63 66 65 liste og 2det Led af 4de Taa (11 Stkr. foruden 2 løse i1ste Led) pleje hos voxne Dyr at være fast sammensmeltede, ligesom hos S. leptocephalum (4 Stkr., af 2 voxne Skeletter og et ungt); hos unge Dyr synes de at være indbyrdes frie, ligesom hos S. leptocephalum; i hvert Fald foreligge to 1ste Led af unge Dyr, og de have kun paa en lille Strækning været sammen- smeltede med 2det Led; men ogsaa hos aldrende Dyr kan Sammenvoxningen være ufuldstændig: paa et meget aldrende Skelet fra Lapa do Bahu have de to Knogler kun i ringe Udstrækning været forenede; paa et andet aldrende Skelet fra samme Hule er Grændsen imellem dem for største Delen synlig. — Iiste og 2det Led i Forening ere ikke lidt kortere end den tilsvarende Knogle hos $. leptocephalum, men vise ellers neppe nogen fast Forskjel. — I Størrelsen af Baand- Fæster og andre Udvæxter er der en ikke ringe Vexlen. I Ledfladen for Mellemfodsbenet er der forskjellig formede Afbrydelser af Ledbrusken. Ledfladen for Kloleddet er smallere eller bredere, mere eller mindre dybt og skarpt skaaren. Oftest er der under Ledfladen for Kloleddet en fureformet Ledflade for en Seneknogle, vexlende i Form; undertiden er Seneknoglen fast- voxet til Taaleddet. — Paa de foreliggende 3 løse Iste Led sees det, at Ledfladen mod 2det Led er betydelig mere fladtrykt end hos den foreliggende unge S. leptocephalum. 27% 212 (Scelidotherium magnum.) S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escr. 1. Escr. 5. Gen. Taq.3. Verm. Argentina. Maal af Iste og Zdet Led af 4de ev EET Taa, sammensmeltede. jun. Største Længde langs Ydersiden 61 61!» 65 66/3 E 59 SEE 63 EN SER c. 62 817752 Største Dybde eee NESS | AERRR, SS IØE NS SERENE BESES EDR ets ed 53 DN LERNER c. 56 c. 51 53 Største Brede ved Grunden .... 41'/> 43 521, 51 RA ERE rl] oase c.421/, 47 441/, 492 Kloleddet af 4de Taa foreligger ikke i Samlingen. At dømme efter Ledfladen paa 2det Led maa det have været en lille knoldformet Vantrivning, som hos $. leptocephalum. iIste Led af dte Taa (5 Stkr.) synes at være lidt mere vanslægtet end hos S. leptocephalum (2 Stkr. af samme Skelet); baade øvre og nedre Ledflade have mistet endnu mere af den oprinde- lige Form og ere blevne fladere. — Knoglen vexler meget i Sværhed; især dens Yderside er i vexlende Grad udbuet. Ledfladen for Mellemfodsbenet er mere eller mindre udhulet, oftest noget bølgeformet, og meget vexlende i Størrelse og Omrids. Nedre Ledflade er svagt udbuet eller næsten plan eller svagt indbuet, undertiden bølgeformet, uden eller saa godt som uden Spor af fremstaaende Midtkam, der hos 5. leptocephalum er nogenlunde tydelig. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escr.1. Argent. ES RA DSN 6 Maal af iste og Zdet Led af dte Taa. jun. Største Dybde af i1ste Led ..... TERESE 36! 37!) 45 401!» 41 34 Fænedenaftisterogi2det Le dets a mm on EEN ESER ESSSEE RER 57 2det Led af dte Taa foreligger ikke; men at slutte efter Ledfladen paa Iste Led har det været en lignende knoldformet lille Knogle som hos 5. leptocephalum (1 Stk. foreligger), maaske lidt mere vantreven. Et Os falciforme pedis findes (4 Stkr.) som hos S. leptocephalum (3 Stkr. af 2 Skeletter). Det er hos begge Arter en anselig, tyk, skiveformet Knogle med mere eller mindre uregelmæssigt, udtunget Omrids og med mere eller mindre ujevn Overflade. Hos S. magnum synes det at være forholdsvis mindre end hos $. leptocephalum. S. magnum. S. leptoc. Bahu. Escr.1. Argent. 6. 16. Maal af Os falciforme pedis. jun. Største Tværmaal ......... 65/2 6812 69 6911, 86. 61 213 Fra Insektædere stamme Gumlerne; de laveste Gumlere afvige ikke fra Insektæderne i andet end den Række af Egenskaber, som Gumlernes ejendommelige Vaner føre med sig. Men fra de alleroprindeligste Insektædere maa de stamme; der kan endnu hos Gumlere findes en enkelt oprindelig Egenskab, der er ukjendt hos Nutidens Insektædere og peger tilbage til Pung- dyrene, men maa have været at finde hos de første Insektædere, den oprindeligste Orden af Placentalia: Stigbøjlen kan være stilkformet. Det er Vanen at leve væsenligst af Termiter, der har gjort Insektædere til Gumlere. Ved Hjelp af Lugtesandsen have Gumlernes Stamformer opsporet Termiterne; ved Hjelp af Haandens Kløer have de opbrudt Termiternes faste Bo; for ret at komme i heldig Stilling til at kunne arbejde have de sat sig paa Bagbenene og støttet sig paa Halen; mangen Gang have de ogsaa maattet bruge Foden til at kradse og grave; med Tungen have de opslikket de bløde Insekter, som de ikke have haft nødig at tygge, men have kunnet knuse mod Ganen eller sluge hele. De Egenskaber, som de første Gumlere have faaet som Følge af deres Jagt paa Termiter, præge endnu de øverste Gumlere, selv om deres Vaner ere blevne ganske andre. Det der mest iøjnefaldende har præget Gumlerne, er Tungens Brug og Følgerne deraf. Tungen selv er.saa meget øvet i Strækning, at den snart er bleven lang og smal, og dens Muskler have faaet Tilbøjelighed til at voxe paa mærkelig Maade. Ogsaa Tungens Bevæge-Nerve, Nervus hypoglossus, voxer og udvider Foramen condyloideum. Spytkirtlerne, der give den lange Tunge tilbørlig Klæbrighed, voxe. Munden aabnes saa lidt som muligt, for at Byttet ikke skal und- slippe eller spildes, og Mundspalten indsnevres derfor og bliver lille, ikke større end, at Tungen med Byttet netop kan glide igjennem. Paa Formen af Ansigtet har Tungen en væsenlig Ind- flydelse; Ansigtet bliver langt, men smalt, næsten tudformet. Tungens Tryk mod Gane og Ganesejl giver Ben-Ganen Tilbøjelighed til at forlænge sig tilbage; Ganeben og Vingeben ud- vide sig i Ganesejlet. — Det kan ske, at nogle af de øverste Gumlere ophøre at leve af Insekter og vænne sig til Planteføde; deres Tunge indskrænkes, men beholder dog ikke lidt af sin lange, smalle Form; og selv om Ansigtet forkortes sammen med Tungen, beholder det dog ret lille Mundspalte og smal Mundhule og noget af Tudformen. Fortænderne blive strax satte ud af Brug, og de forsvinde helt, Hjørnetænderne lige- ledes. Brugen af Kindtænderne indskrænkes strax i høj Grad, og de vanslægte. De blive til smaa Vantrivninger af ensartet simpel Kegleform, valseformede, naar Spidsen er afslidt; de miste Emaillen, og de ophøre at danne Rod; deres Tal kan forhøjes eller indskrænkes, og de kunne helt forsvinde. Mælketandsættet gjennemgaar fra første Færd lignende Forandringer som det blivende Sæt, men forsvinder tilsidst helt. — Det kan hænde hos nogle af de øverste Gumlere, at Kindtænderne igjen tages i Brug til kraftigt Arbejde og paa forskjellig Maade voxe og forstærkes; men altid beholder Tandsættet Tegn paa, at det har været vanslægtet; For- tænder og Hjørnetænder vende aldrig tilbage, men kunne nogenlunde erstattes af de forreste Kindtænder, der rykke langt fremad; Emaillen er tabt for stedse; Rodløsheden vedvarer; Mælke- tænder komme ikke igjen; ad nye Veje gjenvinder Tandsættet sin Styrke. Med Indskrænkning af Tændernes Brug følger Vantrivning af Tyggemusklerne. Tin- dingmusklen rykker ned paa Siden af Hjernekassen og bliver ganske tynd; Vingemusklerne blive svage; og særlig iøjnefaldende vantrives Kindmusklen, der kan indskrænkes saa meget, at den saa godt som er forsvunden. — Men paa forskjellige Trin kan Vantrivningen standses, og Musklerne kunne tilbagevinde deres Kraft; oftest kan man da af deres Virkning paa Hoved- skallen se, at deres Udvikling er gaaet ad usædvanlige Omveje. Med Vantrivning af Tænder og Tyggemuskler følge Ændringer i Hovedskallen. For- tændernes Vantrivning og Forsvinden er Skyld i, at Mellemkjæbebenet bliver svagt, med Til- bøjelighed til at miste sin Processus masalis, saa at det kan ende som en lille flad Knogle liggende helt i Ganen; af samme Grund bliver Underkjæbens forreste Del spinkel, ganske rettende sig efter Tungens Paavirkning. Hjørnetændernes og Kindtændernes Indskrænkning skyldes det, at Overkjæbebenets Krop mister sin Sværhed og ikke mere sænkes nedad under Hovedskallens Axe, og at Underkjæbe-Grenen bliver spinkel, tilsidst pindformet, og ikke mere holdes i Afstand fra Hovedskallens Axe, saa at Underkjæbens Ledhoved kommer til at ligge mere og mere paa Linie med Kjæbegrenens øvre Rand. Med Kraftløsheden i Tyggemusklerne følger Indskrænk- ning og Forsvinden af Muskelkamme, saa at Hovedskallen faar et ejendommelig afglattet Ud- seende; Kindbuen, der ikke mere paavirkes kraftig af Tinding- og Kindmuskel og deres Sene- blade, bliver tynd og kan tilsidst helt forsvinde; særlig er det Kindbenet, der vantrives, først mister sin Forbindelse med Tindingbenets Kindbue-Udvæxt og derefter mere og mere svinder hen, indtil det helt gaar bort; Underkjæbens Pre. coronoideus og Pre. angularis indskrænkes og kunne helt forsvinde. Som Følge af de kraftløse, ubestemte Bevægelser i Underkjæbe-Leddet forsvinder Pre. postglenoideus, Ledskaalen faar en meget lidt udpræget Form, og Underkjæbens Ledhoved vanslægter, saa at det tilsidst neppe er fremhævet fra Omgivelserne. — Mellemkjæben kan standses i sin Vantrivning og gjenvinde sin Styrke, mere eller mindre, men ikke under Paa- virkning af Tænder; det kan ske som Følge af Paavirkning af Næsebenet, der hviler paa dens Pre. nasalis og kan komme til at trykke den, naar Snuden bruges som Løftestang, eller som Følge af Paavirkning af den bevægelige Næsebrusk, der hviler paa dens Gane-Del; sin helt op- rindelige Form gjenvinder den dog ikke i noget Tilfælde. Selv om Pre. nasalis under Næse- benets Paavirkning bliver anselig, faar den dog kun en egen fremadheldende Form; bagfra er den fortrængt af Overkjæbebenet; Sømmen mod Overkjæben gjenvinder ikke sit bagud-skraa- 215 nende Forløb; og i Ganen udvider Mellemkjæben sig samtidig paa en egen Maade, bagtil om- voxende Foramen inciswum. Er det Næsebrusken, der igjen bringer Væxt i Mellemkjæben, er det nærmest kun Gane-Delen, der igjen forstærkes. (Ogsaa Underkjæbens forreste Del ved- bliver at være ret upaavirket af Tænder, selv om Kindtænderne rykke langt fremad, og den be- holder altid noget af den Tudform, som Tungen har givet den. Tages Kindtænderne atter i Brug og voxe, kunne de derimod ikke alene gjengive Overkjæbebenets Krop og Underkjæben deres tidligere Styrke, men endogsaa forøge den i paafaldende Grad, alt i Forhold til Tændernes Størrelse; Overkjæbebenets Krop sænkes da atter nedad, i højere Grad end før, og Underkjæ- bens Krop skydes derved ogsaa nedad, saa at den igjen kommer til at ligge meget lavere nede end Underkjæbens Ledknude. Naar Gumlerne ophøre at æde Insekter, er det saa godt som udelukkende for at vænne sig til Planteføde; de Tyggemuskler, der tages mest i Brug og mest virke paa Hovedskallen, ere derfor Vingemusklerne og Kindmusklen, de Muskler hvormed den egenlige Tygning bedst udføres; de voxe igjen og kunne blive uhyre, langt kraftigere end hos de første Stamformer. Vingemusklerne bringe Pre. pterygoideus, der hos Stamformerne kun er lille og lav, til at voxe frem i Form af en høj Plade, og sammen med Kindmusklen bringe de Underkjæbens Pre. angularis til at brede sig stærkt; Kimdmusklens Udspring gjenvinder ikke rigtig sit oprindelige Forhold til Kindbuen, der efterhaanden var vanslægtet, især i sm mid- terste Del; men Musklen skaffer sig ny Plads ved at frembringe en nedadrettet Udvæxt ved Kindbuens forreste Grund, enten fra Overkjæbebenet eller fra Kindbenet, en Udvæxt der kan naa en uhyre Størrelse. Underkjæbens Ledknude kan igjen blive fremtrædende og vel afgrændset, af forskjellig Form; men Underkjæbe-Leddet viser sig dog altid i en eller anden Henseende afvigende fra det sædvanlige. Den stærke Øvelse af Lugtesandsen har bragt Hjernens Lobr olfactorin til at voxe og udvide deres Plads i Hjernekassen; Sibenets Lamina cribrosa forstørres, og dets Concha superior voxer, tilsidst i paafaldende Grad, forøgende Tallet paa sine Blade. Rummet mellem Øjehulerne fyldes og udvides af Lobi olfactoriv og af Sibenet. — Hos de Gumlere, der vænne sig til Plante- føde, kan Sibenet igjen indskrænkes; men altid vedbliver det at være anseligt, og Hovedskallens Ansigt beholder altid noget af den Brede mellem Øjehulerne, som det store Siben har givet det. Følgen af Arbejdet med at opkradse Termiternes faste Bygninger er først og fremmest, at Haandens Kløer blive stærke. Fra første Færd tages vel alle fem Kløer i Brug; men ganske særlig er det Kloen paa den længste Finger, 3dje, der bruges og bliver stærk, stor og kroget, i udpræget Hængsel-Forbindelse med næstyderste Fingerled; som Bærere af Kloleddet voxe de andre Led i 3dje Finger og det tilsvarende Mellemhaandsben; de blive svære, men korte, fordi de holdes tæt sammentrykte for at danne saa urokkeligt et Fæste for Kloleddet som muligt; de presses ind i hverandre og miste meget af deres indbyrdes Bevægelighed, Kammene paa deres Ledflader forhøjes, deres Furer fordybes, og tilsidst faa de Tilbøjelighed til at voxe sammen indbyrdes. — Sin Overmagt beholder 3dje Finger næsten altid hos Gumlerne, hvorledes end 216 Haanden omformes. Hvad der ellers sker med den og med de andre Fingre, afhænger af den forskjellige Brug, der gjøres af dem. For Dyr, der ere vante til at kradse i Termiternes Huse, ligger det nær at bruge Hænderne til Gravning, at søge Termiterne ogsaa i deres underjordiske Bygninger; de stærke Kløer ere som skabte ogsaa dertil; men det ligger ogsaa nær at følge Ter- miterne paa deres Veje op i Træerne; de krogede Kløer egne sig ogsaa til Klatring, som fortrin- lige Hager. Blandt de mere oprindelige Gumlere er der dem, der kunne baade grave og klatre; men de højere Gumlere ere uddannede særlig enten til Gravning eller til Klatring, eller de stamme fra Former, der have været uddannede i den ene eller den anden Retning. — Alle de Gumlere, der ere særlig uddannede som Gravere, have overvejende brugt Haandens Yderrand til Arbejdet; 4de og dte Finger faa, fra første Færd, stærkere Kløer, og deres Led og Mellemhaandsben for- kortes og føjes fastere sammen; de vinde mere eller mindre de Egenskaber, som 3dje Finger var den første til at erhverve; eller alle tre Fingre omformes endnu mere paafaldende i samme Retning; Iste og 2den Finger beholde mere eller mindre af deres oprindelige Slankhed. Men fra denne Tilstand kan der ske Afvigelser paa forskjellig Maade; dte Finger eller baade 4de og dte kunne vantrives i forskjellig Grad, hemmede af 3dje; 1ste og 2den Finger kunne vantrives, eller 2den kan tages særlig i Brug og vinde næsten samme Styrke som 3dje; og andre Afvigelser kunne fremkomme; men altid vil man kunne spore Levninger af den mere oprindelige Tilstand med de svære tre yderste og de spinkle to inderste Fingre. — Alle de Gumlere, der ere særlig uddannede til Klatrimg, have fra første Færd overvejende brugt Kløerne paa de tre midterste Fingre, 2den, 3dje og 4de, som Hager, og 2den og 4de Finger vinde mere og mere af de Egen- skaber, som 3dje var den første til at erhverve, eller alle tre Fingre gaa endnu videre i Omdan- nelse, medens Iste og dte kun en Tid lang følge noget med i Udvikling, men snart vantrives; en egen Skjebne har dog 4de Finger; som det ofte er Tilfældet hos klatrende Pattedyr, gjelder det ogsaa, fra første Færd i hvert Fald, hos de klatrende Gumlere, at forholdsvis meget af Lege- mets Vægt maa bæres af de to yderste Fingre; 4de Finger bliver derfor særlig lang, og dte Finger faar noget af samme Egenskab"). Paa mange Maader kan Haanden omformes end yderligere hos de klatrende Gumlere, ofte næsten helt eventyrlig; men næsten altid vil man kunne spore Levninger af den mere oprindelige Tilstand med de forkortede inderste og de forlængede to yderste Fingre; mest paafaldende og holdbar er Længdeforskjellen i Mellemhaandsbenene. En ejendommelig Vane, der allerede findes hos forholdsvis oprindelige Gumlere, der baade grave og klatre, er den: at bøje Kløerne ind under Haandfladen og træde paa Haandens Yderrand, for at ikke de svære Kløer skulle hindre Gangen. Denne Vane opgives hos de Gum- lere, der uddanne sig særlig til Gravning, men vedligeholdes og udvikles hos dem, der særlig øve deres Klatre-Evne, og den kan være Grund til de mærkeligste Omdannelser af Haanden; de to yderste Fingre kunne mere eller mindre indhylles i Trædepuder og vanslægte; og Trykket af Legemets Vægt paa Haandens Yderrand kan fremkalde Forskydninger og andre Afvigelser i Haandens Knogler. 217 Forlemmet beholder ellers hos Gumlerne i de væsenligste Træk samme Bygning som hos Insektæderne, ret frit bevægelige Led, ret ligelig udviklede Knogler med oprindelig formede Ledflader. — Mest paafaldende afviger det fra de oprindeligste Forhold hos de bedste Gravere, hvor det bliver ualmindelig muskelstærkt, med svære Muskelkamme, med lang og stærk Pre. anconæus, med bredt Skulderblad og stor Acromion, der endogsaa kan brede sig skaalformet ud over Overarmbenets Hoved. Ogsaa de særlig klatrende Former faa, fra første Færd, sær- deles muskelstærke Arme; især deres Skulderblad bliver paafaldende ved sin Brede og ved sin Tilbøjelighed til end mere at udvide og styrke sit Omraade ved at skyde Forbening ud i det Baand, der gaar fra Skulderbladets forreste Rand til Pre. coracoideus, og i det, der gaar fra Acro- mion til Pre. coracoideus.. Hos dem, der have drevet Klatringen næsten til Overmaal, saa at de neppe bruge Armene som andet end som Hager, hvormed de hænge sig fast og langsomt entre afsted, miste Armene igjen meget af deres Muskelstyrke og blive forholdsvis spinkle, Knog- lerne langstrakte, uden fremtrædende Kamme; men Minder om den oprindelige Styrke ere dog stadig at finde; skjønt Skulderbladet bliver forholdsvis lille, beholder det dog samme Form som tidligere, med de ejendommelige Forbeninger i Baandene, o. s. v. Foden bruges fra første Færd paa lignende Maade som Haanden, til Kradsning i Ter- miternes Bo; men den bruges med langt mindre Kraft, kun mere lejlighedsvis, og den omdannes derfor ikke nær saa paafaldende som Haanden, om end paa tilsvarende Maade. — Ogsaa i Foden fremkommer saaledes en Modsætning mellem de særlig gravende og de særlig klatrende Former af lignende Slags som i Haanden: hos de gravende de to inderste Tæer svage, uden sammen- trængte Led, hos de klatrende de to yderste Tæer langstrakte. Forholdet kan spores i mange Forklædninger, saaledes ogsaa hos de Gumlere, der stamme fra gravende Former, men selv helt have opgivet at bruge Foden til at grave og snarere have Hove end Kløer. En Vane, der begynder allerede hos Gumlere, der baade grave og klatre, er den: at sætte Foden paa Højkant, saa at Fodsaalen vender nok saa meget indad som nedad. Denne Vane er vel neppe opstaaet alene for ikke under Gangen at plages af de lange Kløer, men ogsaa for at faa Foden bragt i en heldig Stilling under Klatring op ad lodrette Stammer eller Grene. — Hos de særlig klatrende Gumlere kan denne Vane fremkalde mærkelige Omformninger i Hæl-Leddet. Og den Kraft, hvormed Fodsaalen presses mod Underlaget, kan hos de bedste Klatrere fremkalde mærkelige Udbredninger af Saalen, støttede af et fladt udbredt Hælben eller af stort Os faleiforme eller af Udvidelse af øvre Ende af Ste Mellemfodsben. I høj Grad afvigende bliver Foden hos de klatrende Gumlere, der igjen opgive Klatringen for atter at vænne sig til Gang paa Jorden. Stor Indflydelse paa hele Baglemmets Bygning har de første Gumleres Vane at sidde påa Bagbenene, medens de med Forlemmerne arbejde i Termiternes faste Bygninger. Bag- lemmet faar i sin Helhed en betydelig Styrke, fordi det faar meget at bære; dets Tjeneste er dog væsenligst kun at være Støtte, og derefter formes det; dets mest fremtrædende Egenskab E Museo Lundii. 3. I. 28 EErå er Sværhed. Ogsaa Bækkenet og dets Forbindelse med Hvirvelraden styrkes, ikke alene under Paavirkning af den Vægt, der hviler paa det, men ogsaa under Indflydelse af de stærke Ryg- muskler, der tjene til at holde Forkroppen løftet. Hoftebenet bliver en svær Knogle med stærke Muskelkamme og faar desuden Tilbøjelighed til at udbrede sig skaalformet som delvis Bærer af Bughulens Indvolde, der under den oprejste Stilling mere end før komme til at hvile paa det; dets Forbindelse med Bækkenhvirvlerne bliver fastere, med Tilbøjelighed til fast Sammen- voxning, og flere af de forreste Halehvirvler have Tilbøjelighed til at smelte sammen med Bækken- hvirvlerne. Høje Torntappe og høje Pre. mamillares paa Lendehvirvlerne ere Følger af Ryg- musklernes Styrke. — Selv om Vanen at sidde paa Bagbenene ganske opgives, saaledes som det er Tilfældet hos nogle af de mest klatrende Gumlere, beholde Baglem og Bækken dog en Del af de Egenskaber, de have faaet hos de oprindelige Former. Halen bruges af de oprindelige Gumlere i en væsenlig Grad som Støtte, medens de sidde paa Bagbenene, og den bliver mægtig, tyk, muskelstærk; dens Tværtappe og nedre Buer blive paafaldende store, og dens stærke Muskler bidrage til at paavirke Bækkenhvirvler og de bageste Ryghvirvler og frembringe Styrke i Torntappe og Pre. mamillares, undertiden ogsaa i Pre. accessori; Tværtappene af de Halehvirvler, der have deres Plads indenfor Sædebenet, blive saa lange, at de naa Sædebenet, forenes fast dermed ved Baand eller helt smelte sammen med det. — Det kan ske hos nogle af de øverste planteædende Gumlere, at Halen ikke mere bruges og forsvinder; men de Virkninger, den stærke Hale hos deres Forfædre har haft paa Skelettet, udslettes ikke helt; nogle af Halehvirvlerne vedblive at være sammensmeltede med Sædebenet, 0. s. v. En Vane, der gjenfindes hos mange oprindelige Pattedyr, i Hvile at rulle sig sammen i Kugleform, findes ogsaa hos de oprindelige Gumlere, og hos nogle af dem er den dreven til høj Fuldkommenhed, især hos nogle, der have faaet stærkt forhornet eller tillige forbenet Hud paa Legemets Overside, saa at Sammenrulning er bleven dem et Middel til Forsvar. Det er sikkert denne Vane, der hos Gumlerne har fremkaldt Tilbøjelighed til mærkelige Omdannelser i Brystbenets, i Ribbensbruskenes og i de bageste Ryghvirvlers Ledforbindelser: Brystbenets Led kunne blive ualmindelig frit bevægelige indbyrdes, stødende sammen i virkelige Ledføj- ninger; Ribbensbruskene, der mere eller mindre forbene, kunne faa vel udformede Ledføjninger med Brystbenet, og de fleste af dem kunne faa Ledforbindelser indbyrdes paa de Steder, hvor deres Rande komme til at røre hinanden; og de bageste Ryghvirvlers Pre. accessorii faa Led- flader paa de Steder, hvor de ved Hvirvelradens stærke Sammenbøjning komme til at gnide mod Oversiden af Tværtappen og Undersiden af forreste Ledtap af den nærmest følgende Hvirvel. — Selv hos Gumlere, der have opgivet Vanen at rulle sig sammen, ere Stamfædrenes Egen- skaber i denne Henseende vedligeholdte i mere eller mindre fremtrædende Grad. Endnu paa andre Maader kunne Gumlerne afvige fra deres Stamformer blandt In- sektædere. 219 Som Termit-Ædere med Tilbøjelighed for baade Gravning og sindig Klatring vandt de første Gumlere deres Særpræg fra Insektæderne. Nogle vænnede sig særlig til Gravning, andre til Klatring, og baade blandt de gravende og de klatrende var der dem, der ophørte at leve af 'Termiter og lignende og gav sig til at leve af Planteføde, og nogle af dem ophørte igjen i væsenlig Grad at grave eller klatre og vænnede sig til at nøjes med at gaa paa Jorden. I hvilken Retning Gumlerne end have uddannet sig, have de naaet at forme sig til stærkt afvigende, næsten fantastiske Skikkelser. Men et fælles Særpræg omfatter dem dog alle. Ikke alene have selv de mest afvigende Former beholdt meget af de Egenskaber, som deres Forfædre fik som Ter- mit-Ædere; men det ser ogsaa ud, som om de første Gumleres sindige Væsen, fremkommet ved det nogenlunde magelige Arbejde med Termiterne, havde gjennemtrængt hele Gruppen og hindret Fremkomst af forskjellige Egenskaber, der ellers let opstaa hos Pattedyr; ingen Gumler er uddannet til Løb eller Spring, ingen til springende Klatring, og mgen har paa anden Maade øvet sig i Hurtighed, ingen har faaet Syn og Hørelse særlig øvede, ingen har frembragt egenlige Vaaben, ingen har faaet særlig højt udviklet Hjerne; deres noget sløve Væsen er vel en af Grun- dene til, at saa mange af Gumlernes højt udviklede Former ere uddøde. At dømme efter deres større eller mindre Lighed med Insektædere er Forholdet mellem Gumlerne snarest følgende?): I. Mellemkjæben af oprindelig Størrelse og Form. Pre. accessorii paa Lendehvirvler og bageste Brysthvirvler uden Ledforbindelse med Tværtappe og Ledtappe. Nomarthra. 1. Kindtænderne veludviklede, Kindbuen fuldstændig, Kindbenet af sædvanlig Form, Gane- og Vingeben ikke forlængede tilbage, Ganens Bagrand med opstaaende Kant og med Spor af Tværben, tydelig Pre. postorbitalis, Underkjæbens Ledflade paa Sqvama ikke sænket nedad; Taareben findes; Pars mastoidea ikke dækket af Sqvama. Ingen af Fingrene har iste Led forkortet. Huden ikke skælklædt. Orycteropodidæ., Oryeteropus. 2. Kindtænder mangle, Kindbue mangler, Kindbenet mangler, Gane- og Vingeben forlæn- gede tilbage, Ganens Bagrand uden opstaaende Kant og uden Spor af Tværben, ingen Pre. postorbitalis, Underkjæbens Ledflade paa Squama sænket nedad; oftest intet Taareben; Pars mastoidea dækket af Squama. 1ste Led i 3dje Finger forkortet. Huden skælklædt. Manidæ. »Leptomanis«, Manis. EN. Mellemkjæben vanslægtet. Prc. accessorii paa Lendehvirvler og bageste Brysthvirvler have eller have haft Ledforbindelse med Tværtappe og Ledtappe. Xenarthra. 1. Kindbenet af oprindelig Form og med de sædvanlige Forbindelser. Rullebenets Led- flade mod Naviculare glat afrundet. Dasypodidæ. Dasypodini: »Prozaédyus«, »Stenotatus«, Euphraetus, Stegotherium, Xenurus, Chelo- niscus, Tolypeutes, Chlamydophorus, Dasypus. ” Peltophilini: Peltophilus. Chlamydotheriini: »Proeutatus«, »Eutatus«, Chlamydotherium. 28% 220 Glyptodontini: »Propalæohoplophorus«, »Eucinepeltus«, Hoplophorus, Lomatophorus, Panochthus, Euryurus, Doedycurus, Glyptodon. 2. Kindbenet vanslægtet, Forbindelsen med Pre. zygomaticus sqvamæ løsnet. Rullebenets Ledfliade mod Naviculare bølgeformet. a. Insektædende; Kindbenet uden nedadrettet Udvæxt. Myrmecophagidæ. Cycloturini: Cycloturus. Myrmecophagini: Tamandua, Myrmecophaga. b. Planteædende; Kindbenet med nedadrettet Udvæxt. Bradypodidæ. Megatheriini: Hapalops ete., Schismotherium etc., Megalonyx, Coelodon, Mega- therium, Nematotherium, Mylodon, Grypotherium, Catonyx, Sceli- dotherium. Bradypodini: Choloepus, Bradypus, Scæopus. I Form af Stamtræ. Bradypodidæ. M ESSEN Manidæ. Dasypodidæ. Orycteropodidæ. Orycteropodidæ. Orycteropus, den eneste sikkert kjendte Slægt af Familien Ørye- teropodidæ, er af alle kjendte Gumlere den, der afviger mindst fra typiske Insektædere. I flere Henseender er den mere oprindelig end nøgen anden kjendt Gumler, og den forener desuden hos sig de allerfleste af de oprindelige Egenskaber, der i det hele kunne findes hos Gumlere; kun i faa Forhold er den gaaet sine egne Veje, afvigende fra Gumlernes Stamform. Af Gumlernes Egenskaber har den allerede faaet mange. Den er udpræget Termit- Æder. Tungen er bleven lang og smal, om end ikke i nogen særlig paafaldende Grad, og har paavirket sine Omgivelser ikke lidt. Ansigtet er blevet langt og tudformet; men Ben-Ganen er bagtil meget oprindelig formet, ikke forlænget, med ophøjet Bagrand, med Spor af »Tværben«, en Ben-Bro omsluttende en Aabning mellem de bageste Hjørner af Overkjæbeben og Ganeben, med Vingeben af sædvanlig Form og paa sædvanlig Plads, med Hamulus pterygoideus stillet foran Trommehulen. Fortænder og Hjørnetænder ere forsvundne, Kindtænderne ere blevne simpelt valseformede, uden Emaille, rodløse, de forreste helt vantrevne, deres Tal lidt forøget; men de bageste af dem ere endnu ret anselige, med en svagt tvedelt Form, mindende om Bag- kindtænder hos Insektædere, og ret typisk Tandskifte findes. Tyggemusklerne ere vel svage, men dog forholdsvis ret veludviklede. Mellemkjæbebenets Krop er vel svag; men hele Knoglen har ellers bevaret en meget oprindelig Form, med anselig, ikke fremludende Pre. nasalis, med Ganefladen omsluttende Foramen incisivum paa sædvanlig Maade. Underkjæbens forreste Del er spinkel og rendeformet, men dog forholdsvis ret stærk, og dens midterste Del er ret kraftig, fyldt af Kindtænderne. Overkjæbebenets Krop er vel fortil spinkel; men bagtil har den beholdt sin oprindelige Sværhed, hvormed følger, at den er sænket ned under Hovedskallens Axe, saa at ogsaa Underkjæbens Krop holdes nede, liggende lavere end Ledhovedet; i Forbindelse med Styrken af Overkjæbebenets Krop staar det vist, at Canalis infraorbitalis har sin oprindelige Form, med bred Ydervæg. Trods sin Svækkelse er Tindingmusklen dog stærk nok til at frem- kalde en tydelig Crista temporalis og paa Grændsen mod Øjehulen en tydelig Pre. postorbitalis fra Pandebenet. Og Tindingmuskel og Kindmuskel i Forening ere stærke nok til at vedlige- holde en fuldstændig Kindbue, der vel er spinkel og uden Kamme, men dog har en meget op- rindelig Form, særlig et veludviklet Kindben i sædvanlig Forbindelse med Overkjæbeben og med Pre. zygomaticus sqvamæ. Underkjæbens Muskel-Udvæxter, Pre. coronoideus og Pre. angu- laris, ere begge forholdsvis anselige, kun i ringe Grad vanslægtede. Pre. postglenoideus er endnu tilstede og ret kraftig, og Underkjæbens Ledhoved er tydelig fremhævet, skjønt noget lille. Sibenet er vel stort og har udvidet Rummet mellem Øjehulerne, men dog ikke paafaldende, og Foramina optica staa nær sammen. De fleste Fingre have faaet stærke Kløer, Ledføjningerne mellem Fingerleddene indbyrdes og med Mellemhaandsbenene ere blevne faste, Knoglerne ind- skudte i hinanden, Mellemhaandsbenene have faaet Midtkam ogsaa paa Forsiden af nedre Ende, og forskjellige andre Egenheder ere fremkomne desuden; men ingen af Fingrene har Iste Led for- kortet, Mellemhaandsbenene, i hvert Fald 2det og 3dje, have omtrent deres oprindelige Længde, i Haandroden findes et Centrale, og Scaphoideum og Lunatum ere ikke sammenvoxede. Skulder- bladet er allerede forstærket i betydelig Grad og er paa Vej til at blive bredt; men endnu har det ikke faaet nogen paafaldende Brede. Albuebenets Pre. anconæus er bleven lang, men er dog ret oprindelig formet. Foden er omformet paa lignende Maade som Haanden, men meget mindre paafaldende: alle fem Tæer ere tilstede, ret ligelig udviklede; Fodroden har en meget oprindelig Bygning, Rullebenet er saaledes formet næsten som hos de fleste oprindelige Patte- dyr, Cuboideum rører det ikke, og Ledfladen for Naviculare er halvkugleformet. Baglemmet har allerede i ikke ringe Grad faaet Form af Støtte, med svære Knogler; Hoftebenet er ikke lidt forstærket og udbredt, og flere af de forreste Halehvirvler ere sammenvoxede med Bækken- hvirvlerne; og de bageste Ryghvirvlers Torntappe og Prc. mamullares ere blevne høje. Men Bækkenet har dog i sin Helhed beholdt mere af sin oprindelige langstrakte Form, dets bageste Del er i mindre Grad forkortet i Forhold til Hoftebenet end hos andre Gumlere. Halen har faaet Form som Støttehale, muskelstærk, med lange Torntappe, Tværtappe og nedre Buer; Tværtappene af de Halehvirvler, der ligge indenfor Sædebenet, ere vel ved Baand forenede dermed; men en Sammenvoxning finder ikke Sted. Brystben og Ribbensbruske have en ganske oprindelig Form; ingen særlig Omformning som Følge af Vane at rulle sig sammen kan spores. I Formen af Ganens bageste Rand, i de bageste Kindtænders Tvedeling, i Længden af Ilste Led i Fingrene, i Tilstedeværelsen af et Centrale i Haandroden og i Længden af Bæk- kenets bageste Del er Orycteropus oprindeligere end alle sine kjendte Slægtninge. I de fleste andre 222 (Orycteropodidæ.) opførte Egenskaber staar den omtrent paa samme Trin som de laveste af de andre. Kun i føl- gende Forhold er den gaaet videre end de Gumlere, der staa den nærmest: Næsen er ejendommelig omformet, noget i Stil med Tryne, indrettet som Redskab til at rode i det opkradsede Termit- Bo; Haarene omkring Næseborene ere blevne stive Børster. Maaske paa Grund af Næsebru- skens Bevægelighed har Næsebenets forreste Ende faaet en ejendommelig Form, en dyb Ind- skjæring i Forranden. Som ret forsvarsløs har den maattet øve i det mindste en af sine Sandser, Hørelsen, foruden Lugten, for i Tide at kunne mærke kommende Fjender og flygte for dem, og det ydre Øre er blevet paafaldende stort; Trommehulen har udvidet sig op i Squama, hvis Pre. posttympanicus er luftfyldt. Stapes har mistet den simple Stavform, der endnu er at finde hos andre af de laveste Gumlere, og den har faaet udpræget Form som Stigbøjle, som hos de allerfleste højere Pattedyr, og som hos mangfoldige Pattedyr, især af de lavere Grupper, Insekt- ædere, Flagermus, Gnavere, gaar en Gren af Carotis, en Arteria stapedia, igjennem den. Øret er ellers i de fleste Henseender bygget som hos oprindelige Insektædere, med ringformet Tromme- ben, o. s. v. Kindtændernes indre Bygning er bleven højst ejendommelig, vel nærmest en Følge af Vanslægtning: Tandkimen er udtunget i en Mængde Spidser, omkring hvilke Tandbenet af- lejres, saa at Kronen faar Udseende af at være sammensat. Endelig er Oryeteropus noget en- sidig uddannet som Graver; den har helt opgivet Klatring. Følgen er, at de to yderste Fingre, Åde og dte, foruden 3dje, ere tagne særlig i Brug, medens I1ste Finger er sat ud af Tjeneste og er forsvunden; de yderste Fingre ere blevne forholdsvis svært og sammentrængt byggede, deres Mellemhaandsben lidt forkortede, og ikke alene paa det stærkeste, 3dje, men paa alle de tilstede- værende er der fremkommet Midtkam paa nedre Ledhoveds Forside. Kløerne ere blevne noget skjævt sammentrykte. I Haandroden er der fremkommet forskjellige Afvigelser fra det op- rindelige, der vel staa i Forbindelse med Haandens Uddannelse til Gravepote; at Cuneiforme og Hamatum ere blevne særlig store, er vel Følge af Styrken af de tre yderste Fingre, som de støtte; mindre klar er Grunden til, at Multangulum minus og Capitatum smelte sammen. Ar- mens store Muskelstyrke viser sig særlig i Formen af Skulderbladet, der har faaet en paafaldende stor Acromion. Baglemmet er i enkelte Forhold lidt mere uddannet som Støtte end hos andre oprindelige Gumlere; saaledes har Laarbenet allerede faaet en anselig Crista glutæa; Tæernes Kløer have faaet lidt Lighed med Hove.?) Manidæ. Fra oprindelige Orycteropodider, der i enkelte Træk have staaet lavere end Orycteropus, stamme Maniderne; i alt væsenligt have Manidernes Stamformer været som Orye- teropus; de have endogsaa haft et Par af de Egenskaber, hvori Oryeteropus staar højere end forskjellige andre Gumlere. Men i Uddannelse som Termit- eller Myre-Ædere have Maniderne naaet en langt højere Udvikling end Øryeteropus; ligeledes i flere andre Henseender ere de af- vegne mere fra Insektæderne. 223 Lavere end Orycteropus staa Maniderne i at have beholdt simpelt stavformet Stapes. Ligeledes staa de lavere i forskjellige Egenskaber i Lemmernes Bygning, der staa i Forbindelse med, at de ere i mindre Grad særlig uddannede som Gravere, men have beholdt Evne til baade at klatre og at grave. I Haanden er det kun en af Fingrene, 3dje, der er paafaldende omformet, den eneste, hvis Mellemhaandsben har faaet Kam paa Forsiden af nedre Ledhoved; Iste Finger er tilstede, om end noget svag; Kloleddene have beholdt mere af den sædvanlige Kloform; Haand- rodsknoglerne have ret oprindelig Form, Multangulum minus og Capitatum ere indbyrdes frie. Skulderbladet har kun en kort Acromion. Baglemmets Støtteførm er lidt mindre udpræget: Laarbenet har ikke faaet fremspringende Crista glutæa, men har dog i sin fladtrykte skarp- randede Form en Begyndelse dertil; Tæernes Kløer have den oprindelige Kloform. De faa høje Egenskaber, som Maniderne have fælles med Oryeteropus, ere: Næsebenets dybt spaltede Forrand, vel afhængig af Snudens Bevægelighed, og den ejendommelige Udvi- delse af Trommehulen op i Prec. posttympanicus sqvamæ. ; Højere end Orycteropus staa de kjendte Manider først og fremmest i Tungens Omdannelse og Følgerne deraf. Tungen er bleven endnu længere og smallere, ganske uhyre lang, med sin Grund, i Hvilen, skydende sig tilbage i Brysthulen, og dens Muskler kunne paa ejendommelig Maade påavirke Brystbenet. Ansigtet er endnu mere tudformet. Ben-Ganen er forlænget tilbage, saa at dens bageste Rand ligger paa Linie med Ledskaalen for Underkjæben paa Sgvama, og dens Bagrand har helt mistet sin oprindelige Form, den opstaaende Rand og Minderne om Tvær- ben; Vingebenet er skudt tilbage, med Hamulus naaende næsten til Trommehulens Bagrand. Alle Tænder ere helt forsvundne. Tyggemusklerne ere endnu langt mere indskrænkede, paa Vej til at forsvinde. Underkjæben er endnu meget svagere, helt formet som en tynd Pind; Overkjæbebenets Krop er i hele sin Udstrækning indskrumpen, ikke sænket ret meget nedad under Hovedskallens Axe; Underkjæbens Krop holdes derfor heller ikke nede, men kommer til at ligge i Højde med Ledhovedet; Canalis infraorbitalis er bleven ganske kort. Paa Hjerne- kassen frembringe Tyggemusklerne ingen Muskelkamme, ingen Crista temporalis eller andet, og hvert Spor af en Pre. postorbitalis paa Pandebenet er forsvundet. Kindbuen er fuldstændig for- svunden; ikke alene er Kindbenet borte eller saa godt som borte, men ogsaa Prc. zygomaticus sqvamæ. Prec. coronoideus og Pre. anqgularis ere helt forsvundne. Af Pre. postglenoideus findes intet Spor. Underkjæbens Ledhoved er saa godt som ikke fremhævet fra sine Omgivelser. Paa en meget ejendommelig Maade er Underkjæbens Ledflade paa Sqvama sænket nedad paa en fremstaaende Fod; Grunden er vist, at Tungen har søgt at skaffe sig Plads i Mundhulen, der ved Kjæbernes Sammenfalden har Tilbøjelighed til at indsnevres; Tungen har trukket i Ledforbindelsen mellem Underkjæbe og Sqvama og har bragt Ledfladen paa Sqvama til at sænke sig. Sibenet har faaet endnu mere Overmagt og har endnu mere fyldt Rummet mellem Øjehulerne. 3dje Finger har faaet større Overmagt over de andre Fingre og har forholdsvis korte og svære Led, og dens Mel- lemhaandsben er forkortet; nogen Tilbøjelighed til Forkortning vise ogsaa de andre Mellemhaands- 224 (Manidæ.) ben. Scaphordeum og Lunatum ere indbyrdes sammenvoxede, vel en Følge af deres fælles Leje i Ledskaalen paa det stærke Spoleben, et Forhold der ofte opstaar hos Pattedyr af de forskjelligste Grupper. I Foden er en særlig Tillempning til Klatring ret paafaldende: Foden er stillet noget paa Højkant, og Rullebenet er formet derefter, dets Ledflade mod Skinnebenet er drejet noget indad mod Fodens Inderrand, og det har faaet Ledforbindelse med Cubordeum, og Ledfladen mod Naviculare er bleven bølgeformet, tildels udhulet. I en enkelt Henseende er Bækkenet lidt mindre oprindeligt: Sædebenet har mistet den langstrakte Form. En paafaldende Egenhed have Maniderne faaet i deres Skælklædning. Hos mangfol- dige Nutids-Pattedyr, især af de mere oprindelige, findes endnu tydelige Minder om Pattedyrenes allerældste Tider, da Haarklædningen opstod, spirende frem paa den skællede Hud, som de havde arvet efter deres Forfædre; mest iøjnefaldende ere Minderne hos forskjellige Pungdyr, Insektædere og Gnavere, der paa Haand, Fod og Hale endnu have tydelig skællet Hud, med Haar siddende bag hvert Skæl, enkeltvis eller i Grupper; den samme Ordning kan ofte spores over hele Legemet, saaledes ogsaa hos Ørycteropus.. Hos Maniderne ere de Skæl, der ellers skille Haargrupperne, paa hele Legemets Overside, paa Lemmernes Yderside og over hele Halen voxede frem som mægtige fremstaaende Plader med fast forhornet Overhud?), Dannelser af ganske egen Slags; de overvoxe helt Haarene, der endnu kun delvis hævde deres Plads. Hvad der er den første Grund til de vanslægtede Skæls fornyede Væxt, er ikke klart; maaske kunde det være en Maade, hvorpaa Huden værger sig mod Angreb af Insekter, hvorfor de oprindeligste Gumlere ere særlig udsatte; men senere, efter at have naaet Størrelse og Haardhed, ere Skællene blevne et Middel til Forsvar mod større Fjender; naar Skældyret ruller sig sammen, saa at den ikke skælklædte Underside dækkes, bliver det som et Pindsvin, en Kugle der er uangribelig for mange Fjender; Skællene have vist sig nyttige, ere tagne i Tjeneste og videre æggede til Væxt. Det ydre Øre har Skældyret haft Vanskelighed ved at skjule under Skællene; vistnok som saarbart og ubekvemt er det sat ud af Brug og stærkt svundet ind. Til Gjengjæld er det indre Øre højere udviklet; Trommehulens Udvidelse op i Sqvama er større end hos Orycteropus; Pre. posttym- pamicus er næsten blæreformet opsvulmet, og Sqvama er udvidet længere tilbage, saa at det helt dækker Ydersiden af Pars mastoidea. — Taarebenet er hos Maniderne alleroftest forsvundet, dets Plads tagen af de omgivende Knogler, Pandeben, Overkjæbeben og Ganeben. Hvad Grunden er til denne sære Egenskab, er ikke udfundet; maaske kunde den staa i Forbindelse" med Kindbenets Vantrivning. I Familien kjendes kun to Slægter, »Leptomanis« og Manis. Den uddøde, tertiære europæiske »Leptomanis« er endda noget tvivlsom, fordi den kun er kjendt efter den øverste Del af Hovedskallens Ansigt. Den synes i alt væsenligt at være som Manis; men i nogle Enkelt- heder, i Formen af Sømmene mellem Næseben og Pandeben og mellem Pandeben og Isseben, har den lidt større Lighed med Oryeteropus, end Manis har det.”) za Dasypodidæ. Fra Orycteropodider, der i enkelte Henseender have været op- rindeligere end Oryeteropus, stamme Dasypodiderne, hvis oprindeligste Former igjen ere Stam- former for Myrmecophagider og deres Efterkommere Bradypodider. Lavere end Oryeteropus have Dasypodidernes Stamformer været i følgende: de have haft Kindtændernes Kim af sædvanlig Form, ikke opløst i Flige; de have haft Næsebenets For- rand glat, uden Indskjæring, de have haft stavformet Stapes; Trommehulen har ikke været udvidet op i Sqvama; og de have været noget mindre uddannede som Gravere; i Haandroden have ingen af Knoglerne været sammenvoxede; Mellemhaandsbenene have ikke haft Midt- kam paa Forsiden af nedre Ende. Men allerede de alleroprindeligste Dasypodider have faaet nogle Egenskaber, der stille dem paa et højere Trin end Orycteropus, Egenskaber, der gjenfindes hos alle andre Dasypo- dider og hos alle deres Efterkommere af andre Familier, om end ikke altid lige klart, under- tiden i saa stærk Forklædning, at de næsten ere ukjendelige. Kindtænderne have faaet simp- lere Form, ogsaa de bageste ere simpelt valseformede, og de ere blevne mindre. Mellemkjæben er noget vanslægtet, skjønt den endnu er anselig; dens Pre. nasalis er ifærd med at indskrænkes. Ganens Bagrand har mistet sit oprindelige Præg; den opstaaende Kant er forsvunden, ligeledes er hvert Spor af Tværben tabt. iste Led i den stærke 3dje Finger er forkortet. I Haandroden er Centrale forsvundet. Bækkenets bageste Del er forkortet i Forhold til Hoftebenet. Lende- hvirvlerne og de bageste Brysthvirvler have faaet store Pre. accessorii, medens de hos Orye- teropus kun findes som svage Spor, og de ere komne i Ledforbindelse med den følgende Hvirvels Tværtap og Ledtap. Brystbenets Led have faaet udprægede ægte Ledforbindelser indbyrdes og med nedre Ender af Ribbensbruskene, og ligeledes have de fleste Ribbensbruske faaet Led- forbindelser indbyrdes. — Egenskaberne i Mellemkjæbens Pre. nasalis og i Ryghvirvlernes Led- forbindelser er det, der udmærker Dasypodiderne og deres Efterkommere, tilsammen Afdelingen Xenarthra, overfor ikke alene Orycteropodiderne, men ogsaa deres Efterkommere Maniderne, tilsammen Afdelingen Nomarthra. Alle de kjendte Dasypodider ere desuden i flere Henseender højt udviklede i deres særegne Retning; de kjendte Former ere kun en Kreds af de højeste af dem, som Familien maa have omfattet. Selv de oprindeligste af de kjendte Dasypodider ere særlig tillempede i føl- gende: Tungens Indflydelse paa Ganen er stærkere end hos flere af deres Slægtninge; Ganen er forlænget bagtil ud over sin oprindelige Plads. Sibenet har udvidet sig mere og har skudt sin bageste Grund længere tilbage og ned mellem Øjnene, såa at Foramina optica. ere skilte mere fra hinanden. Fordi Snuden bruges som Redskab til at rode i Jorden, lidt i Stil med Brækjern, er Næsebenet forlænget fremad, saa at det naar længere frem end Mellemkjæbens Forrand, og i Næsebrusken i Næseborets Ydervæg kan der opstaa en ejendommelig Forbening?); Mellem- kjæben, der tildels bærer Næsebenet, er ogsaa paavirket, og den gjenvinder noget af den Stør- relse og Styrke, som den paa Grund af Fortændernes Vantrivning var ifærd med at miste; men E Museo Lundii. 3. I. 99 (Dasypodidæ.) den gjenvinder dog ikke de oprindelige Forhold; Pre. nasalis, der var paa Veje til at indskrænkes, gjenvinder ikke helt sin Styrke, men erstattes tildels af Overkjæbebenet, der skyder sig frem over den; Mellemkjæbens Gane-Del forstærkes derimod; men dens Form bliver en egen; den breder sig ind bag Foramen incisivum, som den omvoxer. Stapes har forladt Stavformen og faaet den sædvanlige Stigbøjle-Form. Lemmerne, især Forlemmet, ere tagne særlig i Brug som Grave- Redskaber og ere allerede hos de laveste kjendte Dasypodider omformede ikke lidt derefter, påa noget lignende Maade som hos Oryeteropus, men dog ejendommelig. Af Fingrene ere de tre yderste blevne de mest brugte og derfor de stærkeste, med svære Kløer og med korte, sam- menskudte Led, med særlig ejendommelig Ledforbindelse mellem 4de Mellemhaandsben og Iste Fingerled, og de to yderste Mellemhaandsben ere ogsaa forkortede; 1ste og 2den Finger have derimod beholdt ret svage Kløer og ellers en ret spinkel Form, med forholdsvis langstrakte, ikke sammenskudte Led og langstrakte Mellemhaandsben; i Haandroden er Cuneiforme bøjet saa langt nedad, og bte Finger er skudt saa højt opad, at Cunerforme og dte Mellemhaandsben ere komne til at støde sammen og have faaet Ledflade mod hinanden, som hos Orycteropus; i Senen af den stærkeste af Fingrenes Bøjemuskler, Flexor digitorum commumis profundus, er der fremkommet en Seneknogle, der glider mod Undersiden af flere af Haandrodsknoglerne og frembringer Ledflader med dem; Spolebenet har paa sin Forside faaet en højt opstaaende Længdekam, nærmest frem- kaldt af Haandens Strækkemuskler; Albuebenet er blevet ualmindelig svært, paavirket baade af Haandens Strækkemuskler og af dens Bøjemuskler, der ere lejrede omkring det, og Pre. anco- næus har faaet en ualmindelig Længde og Sværhed, nærmest under Paavirkning af Fæstet af Triceps; Overarmens Condylus internus er stærkt fremstaaende, Crista supimatoria ligeledes, og Crista deltoidea er en svær Kam; Skulderbladet har faaet højt opstaaende Kam med langt fremragende udbredt Acromion. Ogsaa Foden er særlig udformet til Grave-Redskab, paa lig- nende Maade som Haanden, men i mindre Grad, og den er desuden særlig paavirket af Bag- lemmets Tjeneste som Støtte for Legemet; der er fremkommet en Forskjel mellem de tre svære ydre Tæer med de sammenskudte Led og de to spinklere indre Tæer med de mere langstrakte Led, svarende til Forskjellen mellem Fingrene, men Forskjellen mellem Tæerne er mindre ud- præget; Hælbenets Udvæxt er lang og stærk; i Senen af Fodens Flexor digitorum profundus er der, som i den tilsvarende Muskel i Haanden, fremkommet en Seneknogle, der hår dannet sig Ledflader paa Undersiden af Naviculare og Cuboideum; en Følge af den Vægt, Foden maa bære, er vist Fodens sammentrængte, faste Bygning i det hele; Følger baade af Fodens Tjeneste til Gravning og af hele Baglemmets Tjeneste som Støtte ere Underbenets svære Bygning, Sam- menvoxningen af Skinneben og Lægben ved baade øvre og nedre Ende, den stærkt fremstaaende Kam paa Skinnebenet og den udbredte øvre Ende af Lægbenet, det brede muskelfyldte Rum mellem de to Knoglers Midtstykker, Laarbenets Sværhed, dets store udstaaende Crista glutæa, dets højt opstaaende Trochanter major, Hoftebenets og Sædebenets faste Sammenvoxning med Bækkenhvirvler og Halehvirvler. Hvor meget end baade Forlem og Baglem omformes hos de højeste Dasypodider af forskjellige Grupper, kan dog altid det Grundlag spores, der er at finde hos de oprindeligste af de kjendte af Familiens Medlemmer. Huden er over en stor Del af Lege- met omdannet til et Pandser af Horn og Ben. Som hos Manis have de Levninger af Skæl, der hos lavtstaaende Pattedyr ofte ere at finde mellem Haarene, igjen taget Væxt; men de have udformet sig paa en ganske anden Maade end hos Mamis. Paa hele Legemets Overside, paa Lemmernes Yderside og over Halen i dens Helhed ere Skællene forstørrede og have faaet tykt Hornlag, men beholde Form af ikke fremstaaende Plader, og i Læderhuden under Hornskæl- lene er der opstaaet Forbeninger, i Form af Smaaplader, undtagen paa de Steder, hvor Skæl- lene ere svagest; paa Legemets Underside er der i det hele kun Begyndelser til fremtrædende Skældannelse. Paa det meste af Legemets Overside, hvor Pandseret er stærkest, støde Horn- pladerne tæt sammen indbyrdes, Benpladerne ligeledes, og Haarklædningen fortrænges mere og mere, jo fastere Pandseret bliver; kun bag hver Plade, tildels ogsaa mellem Pladernes Side- rande, hævde nogle faa Haar deres oprindelige Plads, eller Haarene forsvinde helt; det kan dog ogsaa ske, at Haarene erobre sig ny Plads i Furer paa Skællene. Fra første Færd svarer en Benplade til hvert Hornskæl, og saaledes vedbliver Forholdet at være hos nogle Dasypodider, skjønt dog Hornskællene for det meste dele sig mere eller mindre dybt, oftest saaledes, at hvert Hornskæl deler sig i et større Midtfelt og en mere eller mindre fuldstændig Kreds af Randfelter i større eller mindre Tal, og Skillelinierne mellem Felterne tegne sig som Fordybninger paa den underliggende Benplade; hos andre vedligeholdes den oprindelige Tilstand kun i Hovedets og Lemmernes Pandser og i mere eller mindre af det øvrige; men hvor Pandseret er stærkest og mest omformet, paa de mest fremstaaende Dele af Ryg og Hale, smelte hvert Hornskæls Randfelter sammen med de nærmest tilstødende Randfelter i de tilgrændsende Skæl og dække Sømmene mellem Benpladerne.”%) Bevægeligheden i Halsens og i Halens Grund vedligeholdes saa meget, at Huden her holdes bøjelig, og fast Pandserdannelse hindres; fast, i større eller mindre Grad, bliver Pandseret kun paa Pande, Ryg og Hale. Ryggens Pandser kan beholde mere eller mindre af sin oprindelige Bøjelighed i hele sin Udstrækning, eller det kan stivne helt, ved fast Sammenføjning eller Sammenvoxning af Benpladerne, eller det kan blive fast i sm forreste og bageste Del, over Skulder og Hofte, medens det i Midten vinder i Bevægelighed, idet Skjoldets Plader, der her ere ordnede i Tværrækker, ved Ryggens Bøjning og Strækning ikke alene hindres i at føje sig fast sammen, men endogsaa bevæges saa stærkt, at Tværræk- kerne delvis skydes hen over hverandre. Men i alle Tilfælde bliver Ryggens Pandser som et Skjold til Værn for Dyret, der i Fare søger at dække sig med det såa vidt muligt; Lemmerne trækkes ind under det, og dets Siderande blive derved mere og mere frit fremstaaende, mere og mere skarpt skilte fra Undersidens blødere Hud. Paa mange Maader kunne baade Hovedets, Ryggens og Halens Pandser yderligere omformes. Rygskjoldet faar stor Indflydelse paa Lege- mets Skelet. Det kommer væsenligst til at hvile paa de mest fremstaaende af Ryggens Knogler, især paa Hofteben og Sædeben, og derigjennem virker det ved sin Vægt trykkende paa hele Baglemmet, hvis Sværhed voxer i tilsvarende Grad som Pandseret. Og Hvirvelraden, der 29% 228 (Dasypodidæ.) holdes mere eller mindre ubevægelig under Skjoldet, paavirkes deraf; de midterste Halshvirvler voxe sammen indbyrdes, og Ryghvirvlerne have Tilbøjelighed til det samme; Halshvirvlernes Tværtappe støde sammen indbyrdes baade ved deres Grund og ved. deres Spids og danne ejen- dommelige Ledflader mod hverandre; og Hvirvelkroppene, baade i Hals og Ryg, have Tilbøje- lighed til at miste deres oprindelige Form; de nærme sig mere og mere til at indskrænkes til en tynd buet Knogleplade, der slutter om Rygmarvens Underside; allerede hos de oprindeligste af de kjendte Dasypodider er der tydelige Begyndelser i denne Retning. Af de kjendte Dasypodider er det de uddøde sydamerikanske Slægter »Prozaédyus« og »Stenotatus«, af Afdelingen Dasypodini, der have bevaret de fleste oprindelige Træk. De kjendes begge efter Hovedskaller og væsenlige Dele af det øvrige Skelet og Skjoldet. De staa meget nær ved Euphractus""), den oprindeligste af de nulevende Dasypodider, kun i enkelte Henseender lidt lavere: Trommebenet er nærmest ringformet, dog i Forbindelse med Forbe- ninger i Trommehulens indre Væg, men uden forbenet ydre Øregang. Maaske ogsaa Pandseret kan siges at have været lidt oprindeligere i et og andet Forhold; Pandeskjoldet har vistnok sluttet sig nærmere om Hovedets Form; Skulderskjoldet har været mere udstrakt og endnu mindre skarpt skilt fra Ryggens Belter. »Prozaédyus« er den laveste; den har ikke det paa- faldende lange Ansigt som »Stenotatus«. Euphractus (af nogle kaldet Dasypus, med »Zaédyus«) deler næsten alle de oprindelige Egenskaber, der findes hos »Prozaédyus«. Den er af klar Insektæder-Type. Tænderne ere forholds- vis veludviklede, simpelt valseformede, deres Tal, vexlende fra 8 til 10 i hver Kjæbe, er hverken forhøjet eller formindsket fra det, der er det oprindelige for Gumlere, og de slides paa sædvanlig Maade, idet Underkjæben væsenligst bevæges op og ned og til Siderne. Tyggemuskler og Kjæber ere tilsvarende veludviklede; Underkjæbens Krop ligger betydelig lavere end Ledhovedet, der har sædvanlig Knopform, Pre. coronoideus og Pre. angularis ere anselige; ved Kindbuens Grund findes ingen særlig Udvæxt for Udspringet af Kindmusklen; Kindbuen er ret svag; Tinding- kammen er tydelig, og Spor af Pre. postorbitalis paa Pandebenet findes; Ansigtet er ret langt og smalt især fortil, og Ganen er forlænget bagtil, men ikke paafaldende, og Hamulus pterygoideus har sin oprindelige Form, er ikke udbredt. Sibenet har ikke i nogen paafaldende Grad formet Ansigtet. Haanden har alle fem Fingre, forholdsvis ligelig udviklede; 1ste og 2den Finger ere vel slanke, men ikke paafaldende, 3dje er ikke meget sværere end 4de, der igjen kun er lidt sværere end dte; Leddene i de tre yderste Fingre ere vel sammenskudte, men have dog ikke faaet usæd- vanlige Former, og ingen af Leddene ere indbyrdes sammenvoxede; 3dje Mellemhaandsben er neppe forkortet, 4de og Ste ere det kun i forholdsvis ringe Grad; ingen af Mellemhaandsbenene have faaet dybt furet nedre Ledflade, og 1ste Fingerled har ikke i nogen af Fingrene faaet Midt- kam påa nedre Ledflade. Ogsaa Foden er forholdsvis ligelig udviklet. Forlemmets og Bag- lemmets andre Knogler ere ikke overdrevne i nogen Retning. Ryghvirvlernes Kroppe ere for- holdsvis stærke, og ingen Sammenvoxninger findes; 0o.s. v. I Rygskjoldet som i Pande- og 229 Halepandser svare Hornskæl og Benplader til hverandre; men Hornskællene ere mest delvis opløste i mindre Skæl. I Midten har Rygskjoldet veludprægede Belter, der kunne skydes ikke lidt hen over hverandre; men de bevægelige Belter ere dog ikke skarpt skilte fra den foran eller den bagved liggende Del af Skjoldet, hvis Plader ogsaa ere ordnede ret tydelig i Tværrækker. I Mangelen af Tandskifte, i Trommehulens fuldstændige Omgrændsning af Ben og i Tilstede- værelsen af en lang forbenet ydre Øregang og i Sammenvoxningen af Haandrodens Multan- gulum majus og M. minus staar derimod Euphractus paa et højere Trin end »Prozaédyus« eller forskjellige andre Dasypodider. Ogsaa i Pandeskjoldets ret fremtrædende Bagrand, fremkaldt ved Tryk mod Forranden af Skulderskjoldet, og i Skulderskjoldets Korthed og ret skarpe Af- grændsning fra Belterne er den mindre oprindelig end forskjellige andre. — Hos nogle af Slæg- tens Arter sidder den forreste øvre Tand bagest i Mellemkjæbebenet. Man kunde fristes til derfor at regne den for en Fortand eller dog en Hjørnetand og til deri at se en for Gumlere ual- mindelig lav Egenskab; hos næsten ingen andre Gumlere findes nogen Tand i Mellemkjæben. Men Forholdet er vist et andet; det er vist Mellemkjæben, der har udvidet sig bagtil lidt mere end sædvanlig og har erobret et lille Stykke fra Overkjæbebenet, såa at den med det samme har omsluttet den forreste Kindtand; den har kunnet gjøre det saa meget lettere, som Kind- tænderne hos disse Arter ere noget forstørrede og trænges om Pladsen i Kjæberne. Den uddøde sydamerikanske Macreuphractus, kjendt efter Hovedskal og Dele af det øvrige Skelet og af Skjoldet, afviger kun lidt fra Euphractus. Dens væsenligste Egenhed er, at 2den øvre Tand er bleven ikke lidt større end de andre Tænder, fremstaaende næsten som Hjørnetand. . Den uddøde sydamerikanske Stegotherium, der kjendes efter baade Skjold og Skelet med Undtagelse af Underarm og Haand, har ogsaa stor Lighed med »Prozaédyus«, men er i nogle Henseender naaet til en usædvanlig Højde i Udvikling. Tungen maa have haft større Magt; Tænderne ere stærkt indskrænkede i Størrelse, saa at de ere nær ved at forsvinde, sammen- trængte paa en kort Strækning bagest i Kjæberne, og deres Tal er noget formindsket, saa at der kun er fra 7 til 5 i hver Kjæbe; Underkjæbens Krop ligger næsten i Højde med Ledhovedet, og Pre. coronoideus og Pre. angularis ere kun lidt fremtrædende; Ansigtet er ualmindelig langt og smalt. En ejendommelig pladeformet Udvæxt udspringer fra Undersiden af Kindbenets bageste Del; den kan neppe have tjent til Udspring for nogen af Tyggemusklerne, der alle maa have været svage; maaske kunde den være fremkaldt af en stærk Næsemuskel.?”) De nævnte Slægter danne tilsammen Gruppen Euphracti. Overfor dem staar Gruppen Xenuri, hvis Særkjende er, at Forskjellen mellem de to indre og de tre ydre Fingre er bleven endnu mere udpræget. Xenurus har sit Udspring fra »Prozaédyus« eller nærstaaende Slægt. Haanden er bleven en meget mere mægtig Gravepote end hos Stamformen; Iste og især 2den Finger ere blevne spinklere; men 3dje, 4de og dte Finger have faaet langt mægtigere Kløer, og deres Led ere mere sammenskudte; i 3dje Finger er Iste Led sammenvoxet med 2det; i åde og Ste Finger 230 (Dasypodidæ.) ere Ilste og 2det Led sammenvoxede indbyrdes og med de tilsvarende Mellemhaandsben; Hud- folderne om Kløernes Grund ere delvis forbenede; de to smaa Seneknogler, der ligge bag Leddet mellem Mellemhaandsben og iste Fingerled, ere indbyrdes sammensmeltede; Haandrodens Multangulum minus er sammenvoxet med 2det Mellemhaandsben; Lunatum og Cuneiforme ere foroven fjernede fra hinanden. Armens Knogler ere i tilsvarende Grad blevne svære. Sibenets bageste Del er opsvulmet i en paafaldende Grad, har udvidet Rummet mellem Øjehulerne og udpuklet Pandebenet i Blæreform. Nær ved Xenurus staar Cheloniscus, der dog maa have sin Oprindelse fra Beltedyr, der have været lidt oprindeligere end Xenurus, i hvert Fald have haft indbyrdes frie Fingerled, Mellemhaandsben og Haandrodsben, men ellers have haft omtrent samme Egenskaber som Xenurus, baade i Haand og Siben. Hos Cheloniscus er 3dje Finger bleven endnu mægtigere, dens Kloled uhyre, dens Mellemhaandsben fortykket og forkortet, og Haandrodens Capitatum og Lunatum, der støtte det, ere voxede; 4de Finger er derimod noget vantreven, og dte Finger er næsten paa Veje til at forsvinde, skjønt begge Fingre væsenlig ere formede paa samme Maade som hos Xenurus. Sine største Ejendommeligheder har Cheloniscus dog i Tændernes og Under- kjæbens Forhold. Tænderne ere blevne mindre, og deres Tal er voxet, saa at der i hver Kjæbe- side er omkring 20 Tænder; og de slides paa en ejendommelig Maade: Underkjæben maa øjen- synlig ganske overvejende bevæges frem og tilbage, saa at alle Tænder afslides glat i samme Højde, medens Underkjæben ellers hos Beltedyrene mest bevæges til Siderne, foruden op og ned, saa at hver Tand faar tagformet Slidflade; Underkjæbens Ledflade paa Sgvama er hos Cheloniscus bleven til en langsgaaende Rende, paa Siderne begrændset af voldformede Udvæxter, og Underkjæbens Ledknude er langstrakt. Ogsaa fra Beltedyr, der have staaet nær ved Xenurus, men dog lidt lavere, stammer Tolypeutes, der er afvegen i anden Retning end Cheloniscus. Dens Stamform har haft Haan- dens Knogler indbyrdes frie og Sibenet ikke særlig stærkt opsvulmet. Dens Egenheder ere: 3dje Finger har faaet større Overmagt over sine Omgivelser, og dens Mellemhaandsben er noget forkortet og sammenvoxet med Capitatum; ste Finger, der har beholdt sim slanke Form, er ifærd med helt at vantrives; 2den Finger er svagere, 4de ligeledes, og dte er ifærd med at for- svinde. Pandeskjoldet er brugt som Skjold mere end ellers og har faaet fremspringende Rande, saa at det som et Laag kan dække for Hals-Aabningen i Skulderskjoldets Forrand, naar Hovedet trækkes tilbage. I Rygskjoldet ere de indbyrdes bevægelige Belter langt skarpere udprægede fra Skjoldets mere faste forreste og bageste Del som Følge af Dyrets ualmindelige Øvelse i at rulle sig sammen; men de frie Belters Tal er indskrænket. Skjoldet er blevet paafaldende svært; vel under Vægten af Skjoldet er Foden mere end ellers formet som Støtte, med hovformedeKløer. 7de Halshvirvel og lste Ryghvirvel smelte sammen. Fra Xenurus-lignende Beltedyr lidt oprindeligere end selve Xenurus stammer ligeledes Chlamydophorus. ste og 2den Finger have vist høs Stamformerne til Chlamydophorus været lidt mindre vanslægtede end hos Xenurus, og ingen af Haandrodens Knogler have været sammen- 231 voxede med Mellemhaandsben, og Sibenet har været mindre. Den væsenligste Afvigelse fra Xenurus i Haandens Bygning er Væxten af Cuneiforme, under Paavirkning af det stærke Albue- ben og de stærke yderste Fingre, og Forbeningen i det Senebaand, der dækker over Senen af Fingrenes vigtigste Strækkemuskel og gaar fra Cuneiforme til Spoleben. Sine fleste Egenheder har Chlamydophorus faaet som Følge af at have vænnet sig til underjordisk Liv; hele dens Legeme er blevet et Grave-Redskab. Foruden med sin stærke Haand graver den med Foden, og Foden har faaet et ualmindelig stort fremstaaende pladeformet Os faleiforme. Med Snude og Pande borer og skubber den, og Pandens Skjold er formet derefter og blevet skovlformet foldet paa- tværs, med opstaaende Plader over Pandebenet, der selv har faaet opstaaende pukkelformet Udvæxt støttende Pandeskjoldets Tværfold, alt en ejendommelig Dannelse, der har sin første Oprindelse i den lave Pukkel, som Sibenet har frembragt paa Panden, hos Chlamydophorus som hos Xenurus. Med Ryggens bageste Del skubber den Jorden bagud, og den bageste Del af Rygskjoldet er bleven en særlig fast Skive, skilt fra det øvrige af Skjoldet, presset ind mod Bag- siden af Bækkenet, hvormed den voxer sammen. Halen, der lægges frem under Bugen og trykkes imod den, har faaet fladt udbredt Spids. De Haar, der staa frem langs Siderandene af Ryg- skjoldet og i Skjellet mellem Rygskjoldets bageste Skive og dets øvrige Del, ere pirrede til Væxt og blevne lange stive Børster, der tilsammen virke som Koste. Øjet er kun brugt lidt, og det er stærkt vantrevet. Det samme gjelder det ydre Øre; Trommebenet er derimod højt udviklet, støttende en lang ydre Øregang af fast, tildels forbenet, Brusk, Trommehulen rummelig, fast omgrændset af Ben. — Hos en af Slægtens Arter er Folden under Rygskjoldets Siderand ar- bejdet saa dybt ind, vel ved Vridninger af Kroppen under Skjoldet, at Rygskjoldet kun langs Ryggens Midte er i Forbindelse med det øvrige af Kroppen. Overfor Euphracti og Xenuri staar Gruppen Dasypodes, med eneste Slægt Dasypus (»Tatusia«, Praopus), paa et højere Trin, udmærket ved følgende: Haanden er vel klart nok bygget efter samme Plan som hos de oprindeligste Euphracti, fra hvem Gruppen stammer; Iste og 2den Finger ere tydelig nok slankere byggede end de andre Fingre, med længere Led; men 2den Finger har hos Stamformerne kun i ringe Grad i Sværhed staaet tilbage for 3dje, saa at den let igjen har kunnet tages i særlig Brug og vinde næsten samme Styrke som 3dje; i denne til- syneladende Ligestilling af 2den og 3dje Finger har Dasypus et af sine vigtigste Skjelnemærker overfor de andre. Som hos forskjellige af de andre er 1ste Finger ret stærkt vantreven, 4de Finger noget indskrænket, og dte Finger er saa godt som forsvunden. De stærkeste af Fingrene have en egen Form paa deres Led; nedre Ende af Mellemhaandsbenet er dybt furet, og i Furens Bund, paa Knoglens Bagside, sidder en stærkt fremspringende lille Kam; iste Fingerled har paa sin øvre Ledflade en tilsvarende Form, og nedre Ledflade har faaet en Form, der paa mærke- ligste Maade gjentager Formen af Mellemhaandsbenets nedre Ende. Lignende ejendommelige Ledføjninger findes i Foden. Tænderne ere ret svage, og Kjæberne ere blevne spinkle; især Underkjæben er iøjnefaldende svag. I Vingebenet har Dasypus den Egenhed, at Knoglen er fladt udbredt i Ganen. I Rygskjoldet, undtagen ved Randene, ere Hornpladerne ophørte at (Dasypodidæ.) svare til Benpladerne, idet Hornpladernes Randfelter ere smeltede sammen med de tilgrænd- sende Randfelter af de nærmest liggende Plader, dækkende over Benpladernes Rande. De bevæ- gelige Belter i Rygskjoldets Midte ere ualmindelig skarpt udprægede. I Halens Pandser ere Horn- og Benplader tildels formede paa lignende Maade som i Rygskjoldet. En oprindelig Egenskab er, at Tandskifte findes. En Modsætning til de væsenlig imsektædende Dasypodimi er Gruppen Peltophilini, med eneste kjendte Slægt den uddøde sydamerikanske Peltophilus (»Peltephilus«), der sikkert væsenlig har været Kjødæder, en Slags Rovdyr blandt Beltedyrene. Den kjendes efter væsen- lige Dele af Skelet og Skjold. Sit Udspring har Peltophilus blandt de laveste Euphracti. Den har vist for en Del opgivet Vanen at grave og vænnet sig til mere udelukkende at bruge Lemmerne til Gang. Haanden er vel bygget paa lignende Maade som hos Ewphractus-Gruppen; men Klø- erne ere mindre skarpe, og 2den Finger har i Sværhed nærmet sig stærkt til at ligne 3dje, skjønt den dog har beholdt sine langstrakte Led. Ogsaa Fodens Kløer ere indskrænkede og have nærmet sig lidt til Hovformen. Den maa have opgivet at bruge Tungen som Fangeredskab; Tungen maa have mistet sin lange smalle Form og er bleven kort og bred, og Mundhulen og hele An- sigtet ere formede derefter. Underkjæben har den bevæget ganske overvejende lige op og ned, saa at Underkjæbens Tænder have skuret op mod Indersiden af Overkjæbens; de fleste af Over- kjæbens Tænder ere da slidte mest paa Indersiden, Underkjæbens ligeledes paa Ydersiden, og Følgen er bleven, at de fleste Tænder have faaet en skarp Eg, egnet til at skjære i Kjød; de for- reste Tænder ere blevne de mest brugte og derfor de stærkeste og have næsten Dolkform. Paa Grund af Ansigtets Forkortning ere de forreste Tænder komne til at staa nærmere ved Kjæ- bernes forreste Ende; den forreste øvre Tand, der som hos nogle Arter Euphractus sidder i Mellem- kjæbebenet, er kommen til at staa tæt ved den tilsvarende paa modsatte Side. Under Tændernes Paavirkning ere Underkjæbens Grene indbyrdes sammenvoxede i Hagen. Tindingmusklen er øvet mere end ellers hos Beltedyr og har afsat en ret skarp Tindingkam. Snuden har været brugt som før som en Slags Løftestang, men vel paa noget anden Maade, der har medført, at et Par af Pladerne i Skjoldet over Næseryggen ere pirrede til Væxt og voxede frem som et Par stumpe Horn. Trommehulen er fast omsluttet af Ben. Hvor meget end Peltophilus er iført Forklædning, er dens Beltedyr-Præg dog ganske umiskjendeligt; den viser de sædvanlige Belte- dyr-Egenskaber i ændret Skikkelse,?2) Overfor baade Dasypodini og Peltophilini staa Chlamydotheriini som væsenlig Plante- ædere. Trods deres Stamformers stærke og ejendommelige Tillempning til Insektæden have de vænnet sig til Planteføde. Deres Udspring have de blandt de oprindeligste Former af Gruppen Euphracti; deres Afvigelser fra dem ere væsenligst: Omdannelse af Kindtænderne til bedre Tyggeredskaber, Væxt af Tyggemusklerne, især af Kindmusklen, Indskrænkning af Fodens Grave-Virksomhed. Den oprindeligste af Gruppens Slægter, den uddøde sydamerikanske »Proeutatus«, af 233 Afdelingen »Eutati«, kjendt efter det meste af Skelet og Skjold, staar ret nær ved »Prozaédyus«. Men Tænderne have mistet den simple Valseform; de ere udvidede og have i Tværsnit nærmest Pæreform, og de trænges mellem hverandre, saa at de komme til at staa skjævt i Kjæberne; de fylde mere i Kjæberne end før, udvide baade Over- og Underkjæben, bringe Overkjæben til at sænke sig nedad og skyde derved ogsaa Underkjæbens Krop dybere ned, saa at den kommer til at ligge endnu lavere nede end Ledhovedet. Ved Kindbuens forreste Grund har Kindmusklen med sit Udspring fremkaldt en ret anselig, skjønt kun lidt fremstaaende nedadrettet Udvæxt; med sit Fæste har Kindmusklen bragt Underkjæbens Pre. angularis til at udvide sig. Haanden er væsenlig som hos »Prozaédyus« og andre Euphractt; men Kløerne ere noget svagere, mindre buede, og 2den Finger har faaet nogen Tilbøjelighed til at faa samme Sværhed som 3dje, skjønt den har beholdt klare Minder om sin tidligere Spinkelhed og de langstrakte Led. Foden er ligeledes væsenligst som hos Ewphractus, men har faaet lidt mindre skarpe, lidt mere hovformede Kløer. Skjoldet minder meget om Euphractus; Ryggens bevægelige Belter ere veludviklede, men ikke skarpt skilte fra Skjoldets forreste og bageste Del. Nær ved »Proeutatus«, men væsenlig paa et lidt højere Trin, staar den ligeledes uddøde sydamerikanske »Eutatus«. Dens mest paafaldende Egenheder ere, at Tænderne have lidt anden Form, at Sibenet er betydelig mere opsvulmet og i højere Grad har formet Ansigtet, og at ste og Zdet Led i Fingrene ere indbyrdes sammensmeltede. Haandens Grave-Kløer have nærmest samme Form som hos »Prozaédyus«. Paa et langt højere Trin staar den uddøde sydamerikanske Chlamydotherium, af Afdelingen Chlamydotheria, kjendt efter det meste af Skelet og Skjold. Den er sikkert i Hoved- sagen kun en videre Udvikling i den Retning, der er indledet af »Proeutatus«. Kindtænderne ere udvidede i langt mere paafaldende Grad, forlængede i Kjæbernes Retning, bøjede og foldede paalangs, i Tværsnit formede som 8-Tal eller 6-Tal, og trængende langt dybere ind i Kjæberne, som de forme endnu mere iøjnefaldende; de to forreste øvre ere skudte frem i Mellemkjæben. ggemusklerne ere blevne endnu mægtigere og have givet Kindbuen meget større Sværhed og udvidet Underkjæbens Pre. angularis i en saadan Grad, at Underkjæben er kommen til at minde om en Hovdyr-Kjæbe. Anselige $%nus marillares og S. frontales ere fremkomne. Haanden er tagen mere i Brug som Grave-Redskab, som hos »Eutatus«, men i Enkeltheder anderledes ud- formet; ingen af Fingerleddene ere sammensmeltede; Lunatum og Cuneiforme ere øverst skilte ved et Mellemrum, som hos Xenurus; i nogle af Fingrene er der fremkommet ejendommelig formede Ledforbindelser, mindende fjernt om Dasypus; det mest særegne i Haandens Bygning er dog dens svære Knogler, især i dens Inderrand, sikkert som Følge af, at Haanden har faaet større Vægt at bære. Endnu mere paafaldende end Haanden er Foden omformet som Følge af at bære en tungere Krop; Kloleddene have næsten faaet Hov-Form. Skulder- og Lendeskjold synes at være fastere byggede end hos »Proeutatus« og »Eutatus«, skarpere skilte fra Ryggens Belter. Og Hvirvelraden har været mere stiv; nogle af de forreste Brysthvirvler ere indbyrdes sammenvoxede. E Museo Lundii. 3. II. 30 234 (Dasypodidæ.) En anden planteædende Type, Afdelingen Glyptodontini, have Beltedyrene frembragt, en Modsætning ikke alene til Chlamydotherwmi, men til alle andre Dasypodider. Det er Ryg- skjoldets Bygning og hvad dermed følger, der først og fremmest stiller Glyptodontinerne i Mod- sætning til alle andre Beltedyr. Deres Udspring maa de have langt tilbage mellem de oprinde- ligste Dasypodider, hos hvem Rygskjoldets Smaaplader vel væsenligst vare ordnede i Tvær- rækker og noget forskydelige mod hverandre, men som ikke havde skarpt udprægede, særlig stærkt bevægelige Belter i Rygskjoldets Midte, saaledes som det findes hos de allerfleste af Dasy- podiderne, der ikke have ophørt at bevæge Ryggen. Glyptodontinerne have ikke haft nogen særlig Brug for at bevæge Ryggen; som planteædende, vistnok mest græsædende Dyr have de kunnet gaa stille omkring uden stærke Bevægelser, i Fare dækkende sig under Skjoldet, uden Forsøg paa at løbe eller at grave sig i Jorden eller at rulle sig sammen. Ryghvirvler og Skjold ere stivnede i den Stilling, der har været den sædvanligste; Ryggen er holdt i stærkt buet Stilling, for at Skjoldet saa meget som muligt skulde dække den upandsrede Underside; Forkroppen med Hovedet er sænket mod Jorden for Græsningens Skyld. Skjoldet bliver mere hvælvet end sædvanlig hos Beltedyr; alle dets smaa Benplader føjes fast sammen i takkede Sømme og kunne tildels med Alderen helt smelte sammen; og det naar tilsidst en uhyre Tykkelse og Tyngde, neppe til Gavn for Dyret, men kun en Følge af, at det ikke har været muligt at standse Aflejringen af Kalk i Huden; vel sagtens har Skjolddyrenes Føde været mere kalkholdig end de andre Beltedyrs. I Hvirvelraden ere ikke alene Taphvirvelen og flere eller færre af de føl- gende Halshvirvler sammenvoxede indbyrdes, som hos andre Dasypodider, men ogsaa bageste Halshvirvel (undertiden desuden næstbageste) er sammenvoxet med et Par af de forreste Bryst- hvirvler, som det kun en sjelden Gang, hos Chlamydotherwm, er Tilfældet hos andre Dasypo- dider, og alle følgende Brysthvirvler ere sammensmeltede indbyrdes og med I1ste Lendehvirvel, ligeledes ere alle de følgende Lendehvirvler sammensmeltede indbyrdes og med Bækkenhvirv- lerne- (undertiden ere vist alle Ryghvirvler bag de forreste fast forenede); kun paa et Par Steder i Hals og Ryg vedligeholdtes altsaa Bevægeligheden. De Hvirvler, der voxe sammen, gaa fuldstændig i ét; baade deres Kroppe og deres Buer og Udvæxter mødes og smelte sammen, såa åt Hvirvlerne tilsammen danne et fast Rør, kun med Side-Aabninger for Nerver og Aarer; Torntappene danne en sammenhængende Kam, Ledtappe eller Pre. mamil- lares ligeledes, hvor de findes; Tværtappene ere forsvundne eller såa godt som forsvundne i Ryggens bageste Del; Prc. accessorn inddrages ligeledes; Hvirvelkroppene ere indskrænkede i den Grad, at de ganske have mistet deres oprindelige Præg og i den største Del af Ryggen til- sammen kun danne en næsten papirtynd Væg under Rygmarven. Til Gjengjeld for den tabte Bevægelighed i det meste af Hvirvelraden udformes nogle af de faa Led, der ere blevne tilbage, påa noget særlig Maade: Ledfladerne paa Ledtappene paa den bageste af de Ryghvirvler, der ere sammenvoxede med bageste Halshvirvel, og paa den forreste af de indbyrdes sammen- voxede Ryghvirvler faa en egen Form, henholdsvis som Skaal og Halvkugle; Hvirvelkroppene 235 af de samme Hvirvler ere kun i Forbindelse indbyrdes ved deres Siderande, ikke i Midten, og deres Ledflader ere ligeledes ejendommelig formede, henholdsvis udhvælvede og skaalformede. Ribbenene blive paafaldende svage, skærmede som de ere under Skjoldet mod al ydre Paa- virkning. Paa de øverste Rande af Hofteben og Sædeben, paa Torntappene af Bækkenhvirvler og af de Halehvirvler, der ere sammenvoxede med dem, og påa Torntappene af de bageste Ryg- hvirvler hviler Skjoldet. Paa alle de paagjeldende Rande frembringes mere eller mindre ud- bredte ru Støtteflader, og Knoglerne voxe i Sværhed. Vægten af Skjoldet kommer næsten ude- lukkende Baglemmet til at bære, og det voxer stærkt og faar nærmest Søjleform Laarbenet beholder væsenlig samme Form som før, men bliver længere og sværere. Underbenet bliver snarest kortere, som om det blev trykket af Vægten; men til Gjengjeld faar det en ualmindelig Brede og stærke Kamme. Endnu mere fladtrykt er Foden; de fleste af dens Knogler ere svære, men korte; Hæludvæxten vedbliver at være lang og stærk; men Rullebenet faar en mere end almindelig flad Form; Naviculare bliver en næsten ganske flad Skive; Cuneiformia og Cuboideum trykkes ligeledes flade; Mellemfodsbenene forkortes og fladtrykkes, Taaleddene ligeledes; Klo- leddene blive hovformede; Seneknoglerne under Foden voxe stærkt; de have sikkert tjent som Støtter i svære Trædepuder; iste og dte Taa kunne mere eller mindre vantrives; Forskjellen mellem i1ste og 2den Taa overfor 3dje, åde og dte udviskes. Forlemmet beholder mere af sit tidligere Præg; i Forhold til Baglemmet vedbliver det at være forholdsvis svagt. Mere end før tjener det som Støtte, mindre til Gravning; Knoglerne blive mere svære; men de fremspringende Kamme, der hos de mest gravende Beltedyr ere stærke, indskrænkes noget; Kløerne miste noget af den stærkt buede Form og faa lidt af Hovformen. Tænderne omformes i paafaldende Grad; trods deres oprindelig svage Bygning ægges de ved Brugen i den Grad til Væxt, at de blive et fortrinligt Redskab til at knuse sejgt Plantestof. De udvides i alle Retninger; deres Omrids i Tværsnit bliver tilsidst treslynget, omtrent som paa en Arvicola-Tand; deres Højde voxer uhyre; deres indre Bygning forstærkes; Tandbenet baade i Tandens Ydervæg og i dens Midte bliver særlig fast, saa at det paa disse Steder danner ophøjede Linier, naar Tanden slides. Overkjæbe- benet udvides uhyre af Tænderne; dets Krop er skudt højt ivejret, sænket dybt ned og strækker sig langt bagud og er helt fyldt af Tænderne, der skyde deres Grund op i Hovedskallens Over- side, op mod Panden. Underkjæbens Krop er udvidet paa tilsvarende Maade, har faaet en uhyre …… Højde og fyldes helt af Tænderne, der ogsaa have skudt sig tilbage langs Indersiden af Pre. corono1- deus. Paa Grund af Overkjæbens Højde er Underkjæbens Krop sænket saa dybt ned, at Under- kjæbens Ledhoved kommer til at ligge højt over den. Underkjæbe-Leddet faar en højst ejendom- melig Form: Ledfladen paa Sqvama kommer til at ligge paa Bagsiden af en smal tværgaaende Rygning og stilles næsten lodret, Ledfladen paa Underkjæben stilles i tilsvarende Grad lodret, paa Forsiden af Condylus. Tyggemusklerne ere udviklede i tilsvarende Grad som Tænder og Kjæber. Tindingmusklen er bleven stærkere, hvad der især giver sig Udtryk i Styrken af den bageste Del af Kindbuen, der paavirkes af Fascia temporalis, vist ogsaa i Fremkomsten af en ejendomme- 30% 236 (Dasypodidæ.) lig, frit nedhængende Kam paa Øjehulens Indervæg i Skjellet mellem Øjehule og Tindinggrube. Men ganske særlig er Kindmusklen voxet og har med sit Udspring fremkaldt en mægtig nedad- rettet Udvæxt fra Overkjæbebenet ved Kindbuens forreste Grund og med sit Fæste paavirket Underkjæbens Pre. angularis, der er voxet frem som en mægtig Plade. Snuden bruges ikke mere som Brækjern til at rode i Jorden, og den bliver ganske kort, men beholder dog meget af sin oprindelige Form, skjønt Kindtænderne i Overmunden trænge sig frem næsten til Kjæbens forreste Rand; Underkjæben beholder forrest sin Tudform, som den oprindelig havde faaet under Tungens Paavirkning. En af de oprindeligste Slægter af Glyptodontini er den uddøde sydamerikanske »Pro- palæohoplophorus« (med Cochlops og Metopotoxus), der kjendes efter det meste af Skelet og Skjold. En nærstaaende Slægt er den mindre fuldstændig kjendte, ligeledes uddøde sydameri- kanske »Eucinepeltus«, der ikke synes at afvige i stort andet end Pandeskjoldets særegne Dan- nelse; hos »Propalæohoplophorus« er Pandeskjoldet sammensat, som hos de fleste Beltedyr, af mange Smaaplader, der ligne Smaapladerne i Rygskjoldet; hos »Eucinepeltus« ere Smaapladerne i Pandeskjoldet ualmindelig faa og store, med ganske anderledes formet Overflade end Smaa- pladerne i Rygskjoldet og indbyrdes fast sammenvoxede. j De to nævnte Slægter staa begge meget nær ved den uddøde sydamerikanske Hoplo- phorus (Sclerocalyptus), der kjendes ret fuldstændig; de staa paa et lavere Trim i følgende Hen- seender blandt andet: de ere meget mindre og noget spinklere byggede; Haleskedens Smaa- plader ere ordnede i frie Ringe næsten ud til Halespidsen, og selve Halespidsens Smaaplader ere ikke eller neppe fast sammenvoxede, medens Haleskedens yderste Halvdel hos Hoplophorus er et fast forbenet sammenhængende Stykke; ingen af Haleskedens Smaaplader ere forstørrede og anderledes formede end deres Omgivelser, medens adskillige af Midtfelterne paa Haleskedens Smaaplader hos Hoplophorus, især paa Halens Sider, ere forstørrede »Vorter«, mere eller mindre knoldformet fremstaaende eller flade eller indsænkede; Tænderne ere lavere og i noget mindre Grad formende Ansigtet, især de forreste smaa; Hjernekassens Vægge ere ikke, eller kun i mindre Grad, udposede af Lufthuler; den bageste Næsegang er ikke udvidet; Næsehulen er ikke særlig opsvulmet; Canalis infraorbitalis er ikke særlig udvidet; vistnok har der været 5 Fingre og 5 Tæer, medens Hoplophorus synes at mangle 1ste Fimger og i1ste Taa. Meget nær ved Hoplophorus staar den uddøde sydamerikanske ret vel kjendte Lomato- phorus (»Hoplophorus ornatus«), der i enkelte Henseender staar lidt lavere, saaledes i at have mindre stærkt luftfyldte Vægge i Hjernekassen og i at mangle udvidet bageste Næsegang, men ellers neppe afviger i andet end at have en ejendommelig, uhyre opsvulmet, næsten blæreformet Næsehule. En noget fjernere Slægtning af Hoplophorus er Panochthus, uddød, sydamerikansk, fuldstændig kjendt efter Skelet og Skjold. I Fastheden af Haleskedens ydre Del, i Haleskedens Vorter, i Fingres og Tæers Tal har den lignende Egenskaber som Hoplophorus; men den synes 237 at have faaet dem ad egne Veje; dens Udspring synes at være blandt mere oprindelige Former, at slutte efter Levninger af ufuldstændig kjendte Slægtninge (»Plohophorus«, Euryurus og andre). Den er endnu mere svært bygget; den har højere Tænder; Kindbenets og Pandebenets Pre. postorbitales pleje at mødes, hvad de ellers kun sjelden gjøre hos Dasypodider. Den største Ejendommelighed har den dog i Formen af Tegningerne paa Overfladen af Smaapladerne i Skjoldet; de fleste af dem have helt mistet den oprindelige Form, der findes hos Hoplo- phorus og dens lavere Slægtninge; hos dem har hver Smaaplade i Skjoldet et afrundet større Midtfelt omringet af en Kreds af mindre Randfelter, i alt væsenligt som Smaaplader hos Dasypus; hos Panochthus mister Midtfeltet sin Overmagt, og Randfelternes Tal forøges, men deres Størrelse formindskes, og de ordnes i flere uregelmæssige Kredse; tilsidst faar hver Smaa- plade Udseende af at være gjennemfuret af et Netværk af Furer, adskillende en Mængde smaa uregelmæssige kantede Smaafelter. Haleskeden er i Spidsen fladtrykt, medens den hos Hoplo- phorus er trind eller næsten trind, og dens Vorter ere tildels større og mere ejendommelig udformede end hos Hoplophorus. En Slægtning af Panochthus, men udsprungen fra et lavere Trin og gaaet i nogen anden Retning, er vistnok den uddøde sydamerikanske Euryurus (»Neuryurus«), der kjendes kun ret ufuldstændig efter Stykker af Hovedskal og Skjold. Lavere end Panochthus er den i ikke at have Øjehulen bagtil omgjerdet af Ben, vist ogsaa i at have Smaapladerne i Haleskedens yderste Del ret frie indbyrdes. Rygskjoldets Smaaplader have mistet deres oprindelige Tegning, men påa noget anden Maade end hos Panochthus; Tegningen er ligesom udvisket; paa sine Steder kan der endnu spores en Tegning, med anseligt Midtfelt og Randfelter vist i flere Kredse, en Tegning, der synes at maatte være omtrent som hos Stamformerne for Panochthus. I Pandeskjoldet skulle Smaapladerne være omtrent som hos Panochthus. Haleskedens yderste Del har en lignende fladtrykt Form og lignende store Vorter som hos Panochthus, men er des- uden ret stærkt udbredt i Spidsen, medens den hos Panochthus ender afsmalnende. Væsenligst en videre Udvikling af Euryurus synes den uddøde sydamerikanske, ret fuldstændig kjendte Doedycurus at være. Den er den mest kæmpemæssige af Glyptodon- tinerne, øverste Led af en af de Rækker, hvori Glyptodontinerne have delt sig. Øjehulen er bagtil omgjerdet af Ben. Smaapladerne i Skjoldet have helt mistet Tegning. Haleskeden har en lignende Kølleform som hos Euryurus, men dens Smaaplader ere, i den ydre Del, fuldstændig sammensmeltede. Haandens Knogler ere fladtrykte mere end hos Hoplophorus og Panochthus (hos Euryurus kjendes Haanden ikke), og dte Finger er saa godt som forsvunden, medens den hos Hoplophorus og Panochthus er veludviklet. (Om Foden haves ikke nærmere Oplysning.) Paa et af de øverste Trin blandt Glyptodontinerne staar den uddøde sydamerikanske Glyptodon, der kjendes fuldstændig efter Skelet og Skjold. Sit Udspring maa den have blandt de oprindeligste Former af Gruppen, som »Propalæohoplophorus« eller nærstaaende Slægter; den har endnu oprindelige Egenskaber, der findes hos dem, men ikke mere hos de andre: Haleskeden 238 (Dasypodidæ.) er endnu dannet af Ringe af Smaaplader næsten lige til Spidsen, de yderste Ringe ere ikke sammen- smeltede til et ubevægeligt Hylster som hos de andre; i Haanden findes endnu vistnok Iste Finger, der mangler hos de andre; i Foden findes endnu 5 veludviklede Tæer, medens 1ste Taa hos de andre er forsvunden. Men højere end nogen anden er den naaet i Kindtændernes Bygning: den forgrenede Stribe af særlig fast Tandben, der hos alle Glyptodontiner er at se midt paa Tæn- dernes Slidflade, har faaet Bigrene. Mere end hos nogen anden har Legemets Vægt virket tryk- kende paa Haandens og Fodens Knogler, der ere stærkt forkortede, især paafaldende for Mellem- haands- og Mellemfodsbenenes Vedkommende; Doedycurus er den eneste af de andre, der i denne Henseende minder noget om Glyptodon. dte Finger er vist forsvunden helt, medens den hos de fleste andre er ret veludviklet, kun hos Doedycurus vantreven. Som høje Egenskaber overfor lavere Slægtninge er åt nævne Skjoldets Sværhed og de kegleformede Knuder påa Smaapla- derne i Haleskedens Ringe. Dasypodidæ."") EH. Ingen eller næsten ingen frit fremstaaende Udvæxt fra Kindbuens forreste Grund som Ud- spring for Masseter. Ryghvirvlerne. alle, eller dog de fleste af dem, indbyrdes frie, deres Kroppe nærmest af sædvanlig Form. Rygskjoldets Smaaplader tildels ordnede i indbyrdes bevægelige Belter. A. Insekt- og kjødædende; Tænderne ikke udvidede, i Tværsnit nærmest kredsformede. 1. Mundhulen lang og smal; øvre Kindtænders Rækker ikke stødende sammen fortil. Dasypodini. a. den Finger tydelig svagere end 3dje; nedre Ledflade af i1ste Fingerled i de stærkeste Fingre formet paa sædvanlig Maade. Vingebenet af sædvanlig Form. Rygskjoldets Hornplader og Benplader svare til hinanden. a. Zden og 3dje Finger forholdsvis ligelig udviklede. Euphraeti. 1. Tænderne forholdsvis veludviklede. a. Trommebenet uden tudformet ydre Øregang. »Prozatdyus«, »Stenotatus«. b. Trommebenet med tudformet ydre Øregang. a. Tænderne ensartede. Euphractus. f. Zden øvre Tand forstørret. Macreuphractus. 2. Tænderne vantrevne. Stegotherium. ØB. den Finger paafaldende spinkel, 3dje Finger paafaldende stærk. Xenuri. 1. Panden af sædvanlig Form. Den bageste Del af Rygskjoldet sædvanlig formet. a. lste Finger ret veludviklet. 2. 3dje Mellemhaandsben ret langstrakt. Tændernes Tal sædvanligt. Underkjæbens Led sædvanligt. Xenurus. £. 3dje Mellemhaandsben stærkt forkortet. Tændernes Tal forhøjet. Underkjæbens Ledskaal en Længde-Rende. Cheloniscus. 239 b. liste Finger ifærd med at forsvinde. Tolypeutes. 2. Panden skovlformet. Rygskjoldets bageste Del en skiveformet Plade. Chlamydophorus. h. 2den Finger lige saa stærk som 3dje; nedre Ledflade af Iste Fingerled i de stærkeste Fingre formet som nedre Ledflade paa tilsvarende Mellemhaandsben. Vingebenet udbredt pladeformet i Ganen. Rygskjoldets Hornplader svare kun delvis til Benpladerne. Dasypodes. Dasypus. 2, Mundhulen kort og bred; øvre Kindtænders Rækker stødende sammen fortil. Peltophilini. Peltophilus. B. Tildels eller udelukkende planteædende; Tænderne udvidede, i Tværsnit ikke kreds- formede. Chlamydotheriini. a. Tænderne kun lidt afvigende fra Valseformen. »Eutati«. a. Fingrenes Led frie. »Proeutatus«. £. ste og 2det Led i Fingrene indbyrdes sammensmeltede. »Eutatus«. b. Tænderne stærkt udvidede og omformede. Chlamydotheria. Chlamydotherium. HE. En stor frit fremstaaende Udvæxt fra Kindbuens forreste Grund som Udspring for Masseter. De fleste af Ryghvirvlerne indbyrdes sammenvoxede, deres Kroppe saa godt som forsvundne, mest indskrænkede til en tynd Benplade. Rygskjoldet uden bevægelige Belter af Smaaplader. Glyptodontini. a. Mellemhaands- og Mellemfodsben forholdsvis lange. Striben af fast Tandben midt paa Tændernes Slidflade simpelt grenet. Hoplophori. a. Smaapladerne i Skjoldet af oprindelig Form, hver med et Midtfelt omgivet af Randfelter. Haleskeden trind. 1. Tænderne forholdsvis lave. Haleskedens Smaaplader frie, uden forstørrede Vorter. (Vist 5 Fingre og 5 Tæer.) a. Pandeskjoldet af sædvanlig Form, Smaapladerne talrige, smaa, frie. »Propalæohoplophorus«. b. Pandeskjoldet usædvanligt, Smaapladerne faa, store, sammenvoxede. »Eucinepeltus«. 2. Tænderne højere. Haleskedens Smaaplader i Halens ydre Del sammenvoxede, nogle af dem med store Vorter. (1ste Finger og Iste Taa mangle.) a. Næsen af mere sædvanlig Form. Hoplophorus. b. Næsen blæreformet opsvulmet. Lomatophorus. $. Smaapladerne i Skjoldet afvigende, mistende den oprindelige Overflade-Tegning. Haleskeden i Spidsen flad. 1. Haleskedens Spids ikke udbredt. Panochthus. 2. Haleskeden i Spidsen udbredt. 240 (Dasypodidæ.) a. Spor af Tegning findes paa Skjoldets Smaaplader. Euryurus. b. Skjoldets Smaaplader helt uden Tegning. Doedycurus. b. Mellemhaands- og Mellemfodsben stærkt forkortede. Striben af fast Tandben midt paa Tændernes Slidflade med Bigrene. Glyptodontes. Glyptodon. Myrmecophagidæ. Fra de alleroprindeligste, ukjendte Dasypodider stamme Myr- mecophagiderne, fra Dasypodider, der vel allerede have faaet Familiens Egenheder i Tænder, tildels i Mellemkjæbe, Gane, Haandrod, i Forbindelsen mellem de bageste Ryghvirvlers Pre. accessorvi og deres Omgivelser, vist ogsaa i Brystbenets og Ribbensbruskenes Forhold, men som have staaet lavere end nogen af de kjendte Dasypodider i følgende: de have ikke haft Ganen forlænget tilbage; deres Siben har ikke skudt sig tilbage mellem Foramina optiea; de have ikke brugt Snuden som Brækjern, og Næsebenet har derfor ikke været fremheldende over Mellem- kjæben, som heller ikke har været paavirket af det; Stapes har ikke haft Stigbøjle-Form; de have ikke været særlig uddannede til Gravning, de yderste Fingre have derfor ikke været særlig stærke og forkortede, og Lemmerne have ikke faaet de andre Ejendommeligheder, der følge med Grave-Evnens Øvelse; de have ikke haft Pandser, og Skelettet af Hvirvelrad og Lemmer har derfor manglet en Række Egenskaber, der afhænge af Pandseret, saaledes Sammenvoxning af Halshvirvler, Svækkelse af Ryghvirvlernes Kroppe, Baglemmernes udprægede Søjleform 0. s. v. Det der giver de kjendte Myrmecophagider deres Særpræg, er deres ganske særlige Ud- dannelse som Termit-Ædere og deres, oprindelig, særlige Øvelse i Klatring. Tungen faar en ganske ualmindelig Længde, ligesom hos Maniderne, og dens Virk- ninger paa Hovedskallen minde i meget om Maniderne, skjønt de i Enkelthederne ere ander- ledes. Hovedskallens Ansigt forlænges stærkt, tudformet. Ben-Ganen forlænges tilbage, saa at dens bageste Rand tilsidst ligger paa Linie med Trommehulens bageste Rand; baade Ganeben og Vingeben skyde sig pladeformet ud under den bageste Næsegang; Mundingen af Tuba Eustachui forskydes langt bagud, og Vingebenet kommer til at deltage i Dannelsen af Trommehulens Indervæg og til at omslutte Carotis interna; Vingebenet breder desuden sin Ganeflade til Siden, ud under Ala magna. Tænderne forsvinde helt. Tyggemusklerne blive ganske svage. Mellem- kjæbebenet vantrives og bliver til en ubetydelig lille Knogle, der dog bevarer sin Pre. masalis, om end i indskrænket Skikkelse. Overkjæbebenets Krop skrumper ind og sænkes neppe ned under Hovedskallens Axe. Underkjæben bliver ganske tynd, pindformet, mister tilsidst Pre. coronoideus, næsten ogsaa Pre. angularis, og faar Ledhovedet sænket ned paa Linie med Kjæbe- grenen; Tindingkammen forsvinder; Kindbuen opløses; af Kindbenet bliver der i det højeste kun en lille splintformet Knogle tilbage, fæstet ved Overkjæbebenet; Pre. zygomaticus sqvamæ bliver tilsidst en ubetydelig lille knoldformet Udvæxt; Pre. postglenoideus forsvinder helt. At Haanden bruges ikke alene som Redskab til at opkradse Termiternes Bo, men ogsaa særlig til Klatring, har til Følge en Del Ændringer, der noget minde om Manis. Allerede hos de laveste kjendte Myrmecophagider er 3dje Finger, som hos Manis, særlig tagen i Brug; den har faaet en mægtig, sammentrykt Klo, med Forbening i Hudfolderne om Hornkloens Grund; dens 1ste og 2det Led ere forkortede, men blevne svære, med dybt i hinanden gribende Led- ruller, og dens Mellemhaandsben er forstærket og har faaet Midtkammen paa nedre Ledflade forlænget frem paa Forsiden; de fleste af de andre Fingre, især 2den og 4de, have vel faaet Kløer af noget lignende Præg som paa 3dje Finger; men alle ere de dog vedblevne at være ret svage, eller de ere paa Veje til at vantrives, noget mindende om Manis; til Forskjel fra Manis er der opstaaet en Ulighed mellem de tre indre Fingre overfor de to ydre: sikkert som Følge af Haandens Brug til Klatring er der kommet til at hvile større Vægt paa de yderste Fingre, og deres Mellem- haandsben ere derfor blevne noget forlængede og forholdsvis stærke; og Tilskyndelse til Væxt have de ydre Fingres Mellemhaandsben end yderligere faaet ved Dyrets Vane under Gang paa Jorden at træde paa Haandens Yderrand for ikke at plages af de lange Kløer; Haandfladens Yderrand uddannes særlig som Trædepude, der slutter om de yderste Fingre; dte Finger er selv hos de oprindeligste af de kjendte Myreslugere saaledes indhyllet i Trædepuden, at dens Kloled er sat ud af Brug og vantrevet. Hos de Myreslugere, hvis Haand er bedst uddannet som Klatre-Redskab, er den i langt højere Grad afvigende fra de oprindelige Forhold; men den er kun naaet videre i den Retning, der allerede er begyndt hos dem af Familiens Medlemmer, der i denne Henseende staa lavere. — Ogsaa Foden er hos de laveste kjendte Myrmecophagider noget omformet efter Øvelsen i Klatring, skjønt den i det hele har beholdt et ret oprindeligt Præg, med alle fem Tæer ret ligelig udviklede og med forholdsvis svage Kløer; Tillempningen til Klatring viser sig nærmest i, at 3dje Taa har mistet sin Overmagt over de andre Tæer, idet 4de og dte Taa ere forstærkede som Følge af, at Legemets Vægt under almindelig Klatring mest falder paa Fodens Yderrand, saa at 4de Taa er lidt sværere end 3dje, og at dte Taa næsten har samme Styrke som 4de; Foden er øvet i at stilles noget paa Højkant, en Stilling, der ogsaa til- dels fastholdes under Gang paa Jorden; Yderranden af Fodsaalen er derfor særlig uddannet som Trædepude, Rullebenet har Tilbøjelighed til noget skjæv Stilling i Forhold til Hælbenet og noget skjæv Form, og Ledforbindelsen mellem Rullebenet og Naviculare har Tilbøjelighed til at faa en ejendommelig Form, idet Ledfladen paa Navriculare har mistet sin jevne Skaalform og bliver bølgeformet, mere eller mindre udpræget. Hos Familiens bedst klatrende Former er Fodens Omdannelse meget mere paafaldende. — I Forlemmets Bygning fremkommer for- skjellige andre Egenskaber, der staa i Forbindelse med Øvelsen i Klatring. Albue-Leddet bliver meget frit bevægeligt; Leddet mellem Spoleben og Overarm bliver næsten et Kugle-Led; Over- armens Condylus internus og Crista supinatoria blive stærkt fremstaaende. Skulderbladet bliver bredt, dets Kam høj, med lang Acromion, og dets forreste Rand har Tilbøjelighed til at for- længe sig krogformet fremad og nedad og voxe sammen med Pre. coracoideus, der bliver ual- E Museo Lundii. 3. II, 31 (Myrmecophagidæ.) mindelig stærk. — Halen tjener hos de oprindeligste kjendte Myrmecophagider ikke alene som Støtte, men bruges ogsaa som virksomt Klatre-Redskab, som Snohale. Stapes har hos de kjendte Myrmecophagider forladt Stavformen og faaet Form som Stigbøjle, i hvert Fald oftest. Baglemmets Tjeneste som Støtte for Legemet, medens Forlemmerne arbejde i Termit- Boet, har medført enkelte Egenskaber, hvori i hvert Fald de mindre oprindelige Myrmecopha- gider staa paa et højere Trin end Orycteropodider og Manider, om hvem de ellers meget minde: Sædebenet voxer fast sammen med de Halehvirvler, der ligge nærmest imdenfor det; Hofte- benet breder sig bladformet fortil. De faa kjendte Myrmecophagider ere kun en lille Levning af den Form-Række, der maa have hørt til Familien, kun enkelte af de højest udviklede Former. Lavest blandt dem i Henseende til Uddannelse som Termit-Æder staar Cycloturus, af Gruppen Cycloturini. I Sammenligning med de andre Slægter har den ret kort Ansigt, og Ganen er i mindre Grad omformet; vel er Ganen med Ganesejlet forlænget tilbage paa Linie med Trommehulens bageste Rand, og Vingebenet er skudt pladeformet ud under Ala magna og de nærmeste Omgivelser; men Ganebenet har ikke strakt sig tilbage i Ganesejlet, og Vinge- benet har kun sendt en smal Plade ind i Ganesejlets Yderrand, såa at den bageste Næsegang i Hovedskallen ligger ganske aaben, dens Bund kun meget ufuldstændig dannet af Knogler. Underkjæbens Pre. coronoideus er endnu tydelig. Sibenet er kun lidt opsvulmet, saa at Pande- benets Øjehule-Rand er skarp, og at Øjehulerne ligge forholdsvis nær ved hinanden. Ogsaa i Trommehulens Forhold staar Cycloturus lavere end de andre Slægter: Trommehulen har ikke, eller neppe, udvidet sig frem i Vingebenet. Ligeledes staar den lavere i, at Skulderbladets Forrand ikke er forenet med Pre. coracoideus, og at Sædebenet ikke er sammenvoxet med nogen af de indenfor liggende Halehvirvler. At Ribbensbruskene ikke ere i Ledforbindelse indbyrdes, ser ud som et oprindeligt Forhold, men er det dog neppe. Som Klatrer er Cyeloturus derimod den af Fami- liens Slægter, der er naaet videst i Uddannelse i de fleste Henseender. Haanden er omdannet til en Hage; 3dje Finger er bleven ganske ualmindelig uhyre og overmægtig over de andre Fingre; dens Klo er bleven en mægtig Krog; dens 1ste og 2det Fingerled ere ganske korte og indbyrdes sammenvoxede; dens Mellemhaandsben er en kort tyk Knogle, der foroven har bredt sig stærkt ud under Haandrodens Hamatum og desuden har paavirket Haandrodens Knogler saaledes, at tre af dem, Multangulum minus, Capitatum og Hamatum, ere voxede sammen; 2den Finger er bleven ganske spinkel og er tæt lagt ind mod 3dje, men har ellers nærmest beholdt sin oprinde- lige Form; liste og 4de Finger ere ganske vantrevne, uden Kloled, og sees ikke i det ydre; dte Finger er såa godt som forsvunden, indskrænket til et lille knoldformet Mellemhaandsben ; Haandrodens Pisiforme er stort, i Spidsen pladeformet udbredt, indhyllet i stærke Muskler, tjenende næsten som en modsættelig Tommel. Albue-Leddet er paafaldende ved det stærkt udprægede Kugle-Led mellem Overarm og Spoleben. Ogsaa Foden har faaet Form som Hage, … 243 men påa ganske anden Maade end Haanden; Iste Taa er vantreven, har mistet Kloleddet, er ikke synlig i det ydre og er tæt lagt ind mod 2den Taa; de andre Tæer ere blevne næsten ens, med stærke Kløer, indbyrdes tæt sammenlagte, saa at deres fire Kløer i Forening virke som en enkelt Klo af noget lignende Styrke som 3dje Fingers Klo; Os falewforme i Fodroden er brugt som modsættelig Tommel; det er blevet en lang, stærk, i Spidsen pladeformet udbredt Knogle, langt udstaaende til Siden, ført af stærke Muskler, særlig en stærk Bøjemuskel, der gaar fra dets Spids ned til Inderranden af 1ste Mellemfodsben. Foden holdes næsten udelukkende stillet paa Højkant, og i Hæl-Leddet bevæges den saaledes, at den inderste af Rullebenets Ledruller bliver et Midtpunkt, hvorom Drejningen foregaar; Rullebenets indre Ledrulle har derfor næsten faaet Kugleform. Ogsaa Rullebenets Ledforbindelse med Navriculare er bleven i høj Grad egen; den svagt bølgede Ledflade, som Navieulare viser hos andre Myrmecophagider, er saaledes om- formet, at der paa Ledfladens Inderrand er fremkommet en opstaaende afrundet Tap, der passer ind i en Fordybning paa Rullebenet, der kan drejes om den. Mere end hos nogen anden Myre- sluger er Halen uddannet som Snohale. Endnu en paafaldende Egenhed har Cycloturus i sine brede Ribben, maaske ogsaa en Følge af Klatre-Evnens Udvikling, ligesom hos Phulander, en Følge af Musklernes Tryk paa Brystkassen. De to indbyrdes nærstaaende Slægter Tamandua og Myrmecophaga, af Gruppen Myrme- cophagini, have deres Oprindelse fra Myreslugere, der i Klatre-Evne have staaet langt tilbage for Cycloturus; de vise begge i Lemmernes Forhold væsenlig de oprindeligste Egenskaber, der kjendes i Familien; kun i Skulderbladets Form, i Sammenstødet mellem Skulderbladets For- rand og Pre. coracoideus, ere de mindre oprindelige. Men som Termit-Ædere ere de Familiens øverste. Ansigtet er paafaldende langt og tudformet; Ganen er forbenet i næsten hele sin Ud- strækning; Underkjæbens Prec. coronoideus er såa godt som forsvunden. Næsehulen er bagtil opsvulmet, Pandebenets Øjehule-Rand derfor afrundet og Afstanden mellem Øjehulerne for- størret. Desuden afvige de fra de oprindelige Tilstande i følgende: Trommehulen har faaet en blæreformet Udvidelse frem i Vingebenet. Sædebenet er fast sammenvoxet med de nær- meste Halehvirvler. Tamandua staar væsenligst lidt lavere end Myrmecophaga. Dens Ansigt er ikke nær saa langstrakt som hos Myrmecophaga; og den har beholdt sin Klatre-Evne og har Snohale, medens Myrmecophaga har vænnet sig til kun at færdes paa Jorden og har ophørt at bruge Halen som Snohale, hvorimod Halen har faaet en Egenhed i sin uhyre Haarvæxt. At 3dje Finger hos Myrmecophaga har mindre Overmagt over de andre Fingre end hos Tamandua, er maaske et Tegn paa større Oprindelighed i denne Henseende, men kunde maaske være en Følge af, at Haanden ikke mere bruges til Klatring. Sikkert oprindelig overfor Tamandua er Myrme- cophaga i at mangle Luftrum i Ganebenet; hos Tamandua er der fra Næsegangen udgaaet en Luftsæk, der udposer Ganebenets lodrette Del i Form af en anselig Blære. 31% BEER (Myrmecophagidæ.) Myrmecophagidæ.?:) H. Ansigtet forholdsvis kort; Pandens Øjehule-Rand skarp; Ganens bageste Del ikke forbenet i Midten; Underkjæbens Prec. coronoideus tydelig. Trommehulen ikke udvidet i Vingebenet. Skulderbladets Forrand ikke sammenvoxet med Prec. coracoideus. Sædebenet ikke sammen- voxet med Halehvirvler. Cycloturini. Cycloturus. HE. Ansigtet stærkt forlænget; Pandens Øjehule-Rand afrundet; Ganen i hele sin Udstrækning forbenet; Underkjæbens Prc. coronoideus saa godt som forsvunden. Trommehulen udvidet i Vingebenet. Skulderbladets Forrand sammenvoxet med Pre. coracoideus. Sædebenet sammen- voxet med de nærmeste Halehvirvler. Myrmecophagini. 1. Ansigtet forholdsvis kort. Halen Snohale, med kort Haarklædning. Tamandua. 2. Ansigtet langt. Halen ikke Snohale, med lang Haarklædning. Myrmecophaga. Bradypodidæ. Fra de oprindeligste Myrmecophagider have Bradypodiderne deres Udspring, fra Myreslugere, der vel allerede havde faaet ret langt, smalt, tudformet Ansigt, havde mistet næsten hele Tandsættet, havde faaet Kindbuen delvis opløst og ellers i Bygning af Lemmer og Krop væsenlig stemmede med de laveste af Myresluger-Familiens kjendte Med- lemmer, men som dog havde beholdt enkelte oprindelige Egenskaber, der ikke mere findes hos nogen af de kjendte Myreslugere; de havde beholdt 5 øvre og 4 nedre Kindtænder, om end kun som smaa vantrevne, valseformede Tænder; de havde ikke faaet Ganen forlænget tilbage; de havde endnu et ret anseligt Kindben, der dog var løst helt fra Pre. zygomaticus sqvamæ. De havde stilkformet Stapes. Det der har givet Bradypodiderne deres Særpræg overfor Myreslugerne, er, at de have ophørt at leve af Insekter og derimod vænnet sig til Planteføde, og at de, fra første Færd, have faaet en kraftigere Uddannelse til Klatring end de Myreslugere, fra hvem de stamme. Vel sagtens have Bradypodidernes Stamformer paa deres Jagt efter Termiter i Urskovens Træer set sig omgivne af en Rigdom af saftfulde Blade, der mere og mere have fristet dem og faaet dem til at opgive den mere vanskelige Søgen efter Termiter, og den Tyngde, Legemet har faaet som Følge af Planteføden, har stillet større Krav til Lemmernes Evne til at holde fast. Fra første Færd have Bradypodiderne vist især brugt Tungen til at gribe og afplukke Blade; men kun en Tid lang ere de blevne i deres Stamformers Vaner med Hensyn til Tungens Brug; de have snart fundet det lettere at plukke og gribe med Haand og Læber eller Kjæber. Tungen er derved sat noget ud af sin oprindelige Brug og har mistet meget af sin paafaldende Længde. Sammen med Tungen skifter ogsaa Ansigtet Form og bliver kortere; men altid be- holder dog Ansigtets forreste Del noget af sin Tudform; Mellemkjæben indskrænkes endogsaa endnu mere, idet den mister sin Pre. nasalis og ellers vantrives. De faa Kindtænder, der vare levnede hos Bradypodidernes Stamformer, tages igjen i Brug; hos de oprindeligste af Familiens 245 kjendte Slægter ere de allerede igjen blevne ret anselige, skjønt stadig med simpel Valseform, men høje og med Tandbenet i deres Omkreds forstærket, og den forreste i hver Kjæbe har Til- bøjelighed til at skille sig ud fra de andre og faa Krogform, vist fordi den har gjort Tjeneste ved Afrivning af Blade; hos Familiens højere Former ændres Tandsættet endnu meget mere. Tyggemusklerne tages igjen i kraftig Brug, især Kindmuskel og Vingemuskel. Tænderne fylde Kjæberne og bringe Overkjæbebenet til at sænke sig nedad, hvorved ogsaa Underkjæbens Krop skydes nedad, saa at den kommer til at ligge meget dybere nede end Ledhovedet. Kind- musklen virker stærkt paa Kindbenet, der gjenvinder sin oprindelige Styrke og endogsaa yder- ligere forstærkes, men dog ikke faar sin oprindelige Form, ikke gjenopretter den tabte Forbin- delse med Pre. zygomaticus sqvamæ; fra Kindbenets nedre Rand udgaar en stor bladformet Udvæxt, fremkaldt af Senerne i Udspringet af Masseter. Fra Kindbenets øvre Rand udgaar en opstaaende Udvæxt, nærmest fremkaldt af Faseia temporalis.. Kindmuskel og Vingemuskel tilsammen bringe med deres Fæste Underkjæbens Pre. angularis til at brede sig bladformet. Vingemusklens Udspring ægger Pre. entopterygoideus til at udvide sig i Form af en høj Plade. Lemmerne ere hos de oprindeligste Bradypodider indrettede nogenlunde ligelig baade til Klatring og til Gang, skjønt mest tildannede som Klatre-Redskaber. Hos Familiens øverste Former ere de aldeles overvejende tagne i Brug enten i den ene eller den anden Retning. Alle- rede hos Familiens laveste Medlemmer er Skulderbladets forreste Rand forenet med Pre. cora- coideus, Acromion ligeledes, og Sædebenet er sammenvoxet med de nærmeste Halehvirvler. En af Bradypodidernes oprindeligste Slægter er den uddøde sydamerikanske Hapalops, af Gruppen Megatheriini, kjendt efter næsten hele Skelettet. Ansigtet er vel noget forkortet i Forhold til, hvad det vistnok har været hos Stamformerne; men i Forhold til, hvad det kan være hos forskjellige af Familiens højerestaaende Medlemmer, er det langt og smalt. Mellem- kjæben har vel helt mistet sin Pre. nasalis og er indskrænket til at være en pladeformet Knogle, der helt ligger i Ganen; men den er dog endnu anselig, tvegrenet, omsluttende Foramen inci- sivum, og heller ikke, eller dog ikke i nogen iøjnefaldende Grad, er den tagen i ny Tjeneste som Bærer af en særlig stor Næsebrusk. Underkjæbens forreste Ende er endnu langstrakt tudformet. Kindtænderne ere vel saa høje, at de have givet Underkjæbens Krop en anselig Højde og fylde den til Bunden og i tilsvarende Grad forme Overkjæben; men de have ikke udposet Underkjæbens nedre Rand, eller dog kun i ringe Grad; de ere alle nogenlunde ens i Størrelse og Form, i Tværsnit nærmest kredsformede, de fleste dog noget fladtrykte paa For- og Bagside ved Tændernes ind- byrdes Tryk; de have ingen tyk Klædning af Tandkit; den forreste øvre er rykket noget frem, næsten til Overkjæbebenets forreste Rand; den forreste nedre, der slutter ind bag den forreste øvre, naar Munden lukkes, er i tilsvarende Grad rykket fremad; begge have de lidt af Krog- formen, men hverken i Form eller Størrelse ere de paafaldende. Underkjæben maa under Tyg- ningen være ført væsenligst paa den sædvanligste Maade, til Siderne, foruden op og ned, ikke med malende Bevægelser i flere Retninger; Følgen er, at Tænderne slides paa en egen Maade; 246 (Bradypodidæ.) fordi øvre og nedre Tænder staa lidt spredt og ikke lige under hverandre, men de nedre lidt længere tilbage end deres Modstandere i Overkjæben, saaledes at kun omtrent den forreste Halvdel af nedre Kindtands Slidflade virker mod den bageste Halvdel af den modstaaende øvre Tand, bliver hver af Kronerne stærkest slidt tværs over Midten af Slidfladen, paavirket af den særlig stærke opstaaende Kant påa For- eller Bagranden af Modstanderens Slidflade; hver Krone faar derved Udseende af at have to Tværkamme paa Slidfladen, en langs Forranden og en langs Bagranden. Familiens Egenheder i Tyggemusklernes Virkninger paa Hovedskallen ere allerede fuldt tilstede; saaledes har ogsaa Pre. pterygoideus faaet sin ejendommelige udbredte Bladform; men den er ikke luftfyldt, som den kan være det hos nogle af de mest afvigende af Familiens Medlemmer. Trommebenet har nærmest Ringform. I Haandens Bygning afviger Hapalops fra de oprindeligste Myrmecophagider i følgende: Forskjellen mellem de to ydre »lange« Fingre (med lange Mellemhaandsben) og de tre indre »korte« er meget mere paafaldende, idet ikke alene 3dje Finger har faaet uhyre Klo og ellers stærkt sammentrængte Led og svært og kort Mellemhaandsben, men ogsaa lste og 2den Finger have faaet næsten det samme, skjønt de i det hele ere svagere end 3dje; ligesom Myrmecophaga har Hapalops under Gang paa Jorden væsenlig støttet paa Haandens Yderrand, og de to yderste Fingre ere derfor blevne sværere, fordi de have haft større Vægt at bære; derimod ser det ud til, at dte Finger hos Hapalops endnu har haft sin Klo og deri har været mere oprindelig end de kjendte Myrmecophagider. At Hapal- ops som Planteæder har haft en tungere Krop end Myrmecophaqga, giver sig ogsaa Udtryk i Haandens sværere Bygning i det hele og i Sværheden af baade Under- og Overarm. Foden hos Hapalops viser ogsaa en skarp Forskjel mellem de to ydre og de tre indre Tæer, som de til- svarende Fingre; de tre indre Tæer have faaet næsten lige saa stærke Kløer som de tre indre Fingre; yderligere Tegn paa stærk Uddannelse til Klatring er det sikkert, at baade øvre Ende af dte Mellemfodsben og Spidsen af Hælbenet ere pladeformet udbredte, vist ved Pres mod Grene; og Tegn paa, at Foden under Gang paa Jorden, stillet paa Højkant, har haft en svær Vægt at bære, er det vist, dels at der baade paa bageste ydre Spids af dte Mellemfodsben og paa den frie ydre-bageste Rand af Hælbenet er fremkommet Begyndelse til en Trædeflade, dels at Fodrodens Navriculare, Cuneiformia og Cuboideum ere ret stærkt fladtrykte; Cuboideum har udvidet sig indad og faaet anselig Ledforbindelse med Rullebenet, medens Forbindelsen hos Myreslugerne enten kun er lille eller slet ikke findes.”?) Baglemmets Sværhed er ogsaa ellers nok saa paafaldende som Forlemmets. Halen er kraftig, men har vist kun været brugt som Støtte, ligesom hos andre oprindelige Gumlere, neppe som Snohale. De ejendommelige Ledforbindelser, der hos Myreslugere findes mellem de bageste Ryghvirvlers Pre. accessori og deres Omgivelser, findes ogsaa hos Hapalops, men i noget indskrænket Form, vist vanslægtede. Meget nær til Hapalops, neppe nok forskjellige som Slægter, slutter sig en Række lige- ledes uddøde sydamerikanske Former, som Hyperleptus, Eucholoeop , Megalonychotherium, »Analcimorphus«, Planops, Prepotherium. Ogsaa Schismotherium og Pelecyodon, der neppe 247 ere indbyrdes forskjellige, staa yderst nær; de have faaet Ansigtet noget forkortet, hvorved forreste Kindtand er rykket nærmere til 2den. Den uddøde nordamerikanske Megalonyx, der kjendes efter Hovedskallen og det meste af det øvrige Skelet, staar nær ved Hapalops, fra hvem den sikkert stammer. Dens mest paa- faldende Afvigelse er, at den forreste Kindtand, baade i Over- og Underkjæbe, er rykket langt fremad, saa at den staar i Kjæbens forreste Rand, har faaet en ualmindelig Størrelse og i en væsenlig Grad former Hovedskallens forreste Del; baade Over- og Underkjæbe ere blevne tykt opsvulmede fortil; tilsammen virke de forreste øvre og nedre Kindtænder som stærke Niptænger; de have mistet den oprindelige Krogform og have faaet vandrette Slidflader. Baglemmets Skelet er plumpere end hos Hapalops; især Laarben og Underben ere kortere og sværere; de have haft en større Legemsvægt at bære. Haand og Fod kjendes ikke fuldstændig; det ser ud til, at de yderste Fingre og Tæer have manglet Kloleddene. Den uddøde sydamerikanske Coelodon, der ligeledes kjendes efter Hovedskal og de fleste Dele af det øvrige Skelet, afviger fra Hapalops i en ganske anden Retning. Dens mest iøjnefaldende Afvigelse fra Hapalops er, at den forreste Kindtand, baade i Over- og Underkjæbe, er for- svunden. Andre Egenheder har den i, at dens Pre. pterygoideus er opsvulmet, fyldt med Luft fra Næsegangen, at lste og 2det Mellemfodsben ere sammenvoxede med Cuneiformia, 0. a. Fra Hapalops, eller fra Hapalops-lignende Dyr, er igjen i en egen Retning udgaaet den uddøde amerikanske Megatherium, der kjendes fuldstændig efter Skelettet. Det er den af alle Megatheriiner, der er naaet videst i Uddannelse som Planteæder, og den største af dem alle. Sikkert har den levet af ualmindelig sejge Blade, som det har krævet stor Kraft at tygge, men som have givet den Føde i Overflod; dens Sværhed har bragt den til at opgive egenlig Klatring for at færdes paa Jorden; men den har utvivlsomt været øvet i at rejse sig paa Bagbenene for med Årmene at rive Grene og Blade til sig, saa højt den kunde naa.7”) Den forreste Kindtand, baade øvre og nedre, har mistet sin Krogform; den deltager i Tygningen af Føden og har faaet ganske samme Form som de andre Kindtænder. Alle Kindtænderne have faaet en ualmindelig Størrelse, udvidede som de ere i alle Retninger, men særlig i Højden; de øvre strække deres Grund højt op i Kjæben, lige til Hovedskallens Overside, og bringe desuden Overkjæbebenets Krop til at sænke sig nedad; de nedre trænge dybt ned i Underkjæben og bringe dens nedre Rand til at udpose sig i en dybt nedgaaende Bue; paa alle Tænder findes et tykt Lag af Tandkit langs Tandens For- og Bagside, og Tandbenet langs Tandens For- og Bagrand er blevet ual- mindelig haardt, saa at det ved Sliddet staar stærkt frem som Tværkamme. Kindbuen for- stærkes under Paavirkning af Tyggemusklernes Seneblade; Pre. zygomaticus sqvamæ har nogen Tilbøjelighed til at smelte sammen med Kindbenet, og Pre. postorbitalis fra Kindbenet har Til- bøjelighed til at smelte sammen med Pandebenet. Forlemmet er langt og forholdsvis spinkelt, især i Sammenligning med Baglemmet; dets Opgave er kun i mindre Grad at bære Legemets Vægt, mere at tjene som Gribe-Redskab. Haanden er mere udpræget end hos Hapalops formet 248 (Bradypodidæ.) som Hage, og at der trædes paa dens Yderrand har givet sig stærkere Udtryk. Kun de tre mid- terste Fingre bære Kløer; særlig stærk er Kloen paa 3dje Finger, stærkere end hos Hapalops, og 3dje Fingers 1ste og 2det Led ere blevne endnu kortere og indbyrdes sammensmeltede; iste Finger er saa godt som forsvunden, idet der ikke findes andet af den end en lille Vantrivning af øvre Ende af dens Mellemhaandsben; og den tilsvarende Haandrodsknogle, Multangulum majus, er som hos Coelodon sammensmeltet med den, vistnok fordi begge tilsammen have været fast ind- hyllede i stærke Senebaand, der have omsluttet Senerne af Fingrenes Bøjemuskler; dte Finger er uden Klo, og dens Led ere vantrevne, knoldformede, indhyllede i Trædepude; Spidsen af dte Finger er trykket ind i Siden af Grunden af 4de, som derved har faaet nogen Skjævhed: Leddet mellem 4de Mellemhaandsben og tilsvarende 1ste Fingerled har mistet den oprindelige Form med Kam og Fure og er blevet jevnt bugtet, ganske skjævt; og baade 1ste og 2det Finger- led ere skjæve, fortrykte; alle Mellemhaandsben ere såa stærkt trykkede mod hverandre ved deres øvre Ende, at de støde sammen indbyrdes i langt større Udstrækning end hos Hapalops, saaledes støder Ydersiden af 3dje Mellemhaandsben endogsaa i hele sin Længde til 4de Mellem- haandsben. At 2det Led i 2den Finger er forholdsvis langt, betydelig længere end hos Hapal- ops, kunde maaske tyde paa, at Stamformen til Megatherwtum havde haft lidt mere oprindelig formede Hænder end Hapalops. Vistnok fordi Haanden for at stilles paa Højkant er vreden i Haandleddet, trukken bort fra Forbindelsen med Albuebenet og skudt mere ind under Spole- benet, har Albuebenet helt mistet Ledfladen mod Haandroden, mod Cunerforme; mellem Albue- ben og Cuneiforme har der kun været Forbindelse ved Hjelp af stærke Baand. Øverst har Cuneiforme mistet Forbindelsen med Lunatum. Forlemmets Knogler minde ellers meget om Hapalops; dog har Olecranon faaet en ikke lidt afvigende Form; den har mistet den oprindelige lange, sammentrykte Form og er bleven kort og bred. Baglemmet er blevet overordenlig svært, men ret kort, nærmest søjleformet; dets vigtigste Opgave er at tjene som en Slags Fodstykke, naar Legemet er rejst ivejret. Foden har beholdt den Stilling, der hos de klatrende Forfædre var den bekvemmeste under Gang paa Jorden; den er stillet paa Højkant, med Yderranden nedad, endda i mere udpræget Grad end hos Hapalops; og den er i høj Grad omformet efter sin Tjeneste som Støtteflade for det svære Legeme og som en Slags Anker. Hos Hapalops er Foden i den sædvanligste Stilling ikke stort mere end hos Tamandua stillet paa Højkant; Rulle- benet er kun i ringe Grad drejet op paa Hælbenets Inderside; det har væsenlig beholdt sine to oprindelige Ledruller mod Skinnebenet i deres oprindelige Form, skjønt noget udjevnede, tilstedende ret fri Bevægelse i Hæl-Leddet; hos Megatherium er Foden stillet helt paa Højkant, med Yderranden indrettet som Trædeflade; Rullebenet er drejet helt op paa Hælbenets Inder- side og har ganske skiftet Form; det er i høj Grad kommet til at minde om Rullebenet hos Cyclot- urus; men den indre Ledrulle har ikke faaet næsten Kugleform, men Tapform, omtrent som et Stykke af en Kegleflade; det ser ud, som om Bevægelsen i Hæl-Leddet hos Stamformerne en Tid lang havde været ret fri i flere Retninger, som hos Cyeloturus med Rullebenets indre BER Ledrulle som Midtpunkt for de vigtigste Drejninger, men derefter var indskrænket, såa at nu kun en enkelt Bevægelse udføres med nogen Kraft, den simple Drejning af Foden indefter og udefter. Hælbenets Hæl-Udvæxt har mistet den fladt udbredte Form, som den havde faaet ved Pres mod Grene, og hele Knoglen er bleven næsten klumpformet, med en uhyre Trædeflade paa Yderranden. De to indre Tæer ere saa godt som fuldstændig forsvundne, udtraadte af Tjeneste; der er ikke andet tilbage af dem end en lille Vantrivning, der vel nærmest svarer til øvre Ende af 2det Mellemfodsben, sammenvoxet med Cunerforme secundum. 3dje Taa har faaet en uhyre Klo, der vel snarest har gjort Tjeneste som en Ankerflig, hvormed Foden har haget sig fast i Ujevnheder i Jorden eller om Grunden af Træstammer, naar det gjaldt at faa sikkert Fodfæste; I1ste og 2det Led i 3dje Taa ere stærkt forkortede og indbyrdes sammensmel- tede, og det tilsvarende Mellemfodsben er ogsaa noget forkortet, 4de og dte Taa have mistet Kløerne og faaet de andre Taaled smaa, knoldformede, vanslægtede, mere eller mindre sammen- smeltede, paa en Maade søndertraadte, indesluttede i den store Trædepude, der sikkert har klædt hele Fodens Yderrand; 4de og dte Mellemfodsben ere indbyrdes tæt sammentrængte, stødende umiddelbart til hinanden i en stor Del af deres Længde; 4de er desuden presset ind mod Yder- siden af hele 3dje Mellemfodsben, og ved at klemmes inde mellem sine Omgivelser har det for- oven mistet sin oprindelige Brede; dte har skudt sin bageste Del hen langs Ydersiden af Cuboi- deum, har mistet sin bladformede Udvidelse og har faaet udbredt Trædeflade paa sin Yderside. Cuboideum er under Paavirkning af sine Omgivelser bleven en forholdsvis stærk, tyk Knogle, skydende Tunger ind mellem de Mellemfodsben, til hvilke den støder. Underbenets Knogler ere blevne paafaldende svære og indbyrdes sammenvoxede baade ved deres øvre og deres nedre Ende; Ledfladen for den ydre af Laarbenets Ledruller er paa ejendommelig Maade hvælvet ivejret, ikke skaalformet som ellers. Laarbenets Sværhed er især paafaldende i dets Brede; og Breden skyldes det sikkert, at Crista glutæa synes forsvunden; den er som opslugt ved Knog- lens Udvidelse. Bækkenet er blevet uhyre, især Hoftebenet, svarende dels til Sværheden af de Knogler, der støtte det, dels til Massen af de Indvolde, der ofte komme til at hvile paa det, dels til Styrken af de Rygmuskler, der udspringe paa det og bidrage til at rejse Legemet ivejret ; mægtige Muskler maa fra Bækkenet have strakt sig frem langs Rygraden, hvor de have frem- kaldt høje Torntappe, især i Lende-Egnen, og de have i det hele bidraget til at fremkalde en ualmindelig Styrke i Ryghvirvlerne; paa en Del af de midterste Ryghvirvler er der fremkommet en egen Ledflade mellem Buerne i Midtlinien. Ogsaa fra Hapalops eller fra Hapalops-lignende Dyr er udgaaet den uddøde sydameri- kanske Nematotherium (med »Analeitherium«), der kjendes efter næsten hele Hovedskallen, men ellers kun efter nogle faa af Skelettets Dele. Den maa have tygget sin Føde paa lidt anden Maade end Hapalops; den har sikkert ført Underkjæben lidt mindre udpræget til Siderne, ud og ind, mere malende, skurende i forskjellig Retning; Kindtændernes Slidflader ere derfor ifærd med at miste deres udprægede Tværkamme og blive flade, og Tænderne ere begyndte lidt at E Museo Lundii. 3. II. 32 250 (Bradypodidæ.) udvide sig, saa at deres Tværsnit ikke mere er det afrundet firkantede, men tildels ægformet eller bugtet; særlig den bageste nedre Kindtand er bleven afvigende, stærkt udvidet og foldet, saa at dens Tværsnit nærmer sig Ottetals-Formen. Afvigelserne fra Hapalops ere kun smaa; men Nematotherium er Grundlag for en Række mere afvigende Slægter. Fra Nematlothertum stammer sikkert den uddøde amerikanske Mylodon (med Lestodon), der kjendes fuldstændig efter Skelettet. Det er en af Kæmperne blandt Megatheriiner. I mange Henseender har den faaet Ligheder med Megatherium; men klart nok er den gaaet sine egne Veje. Dens Føde har krævet mindre Tygning end den, hvoraf Megatherium har levet; svær er den bleven, om end i mindre Grad end Megatherium; dens Sværhed har bragt den til at opgive Klatring for væsenligst at færdes paa Jorden, og den har været øvet i at rejse sig paa Bagbenene og bruge Armene til at rive Føden til sig, som Megatherium; men den er mere end Megatherium uddannet som Fodgænger; i Tænder og Hovedskal er den langt mindre omformet end Mega- thertum; Forlemmet, der i højere Grad har tjent som Støtte for Legemet under Gang, har faaet mere af samme Korthed og Sværhed som Baglemmet, og Haand og Fod og Lemmerne ellers ere i mange Enkeltheder udformede paa helt anden Maade end hos Megatherium. Tænderne ere i alt væsenligt som hos Nematotheriwm, kun lidt sværere; som hos baade Hapalops og Nema- tothertum vakler den forreste Kindtand, baade øvre og nedre, mellem Krogform og Form som de andre Kindtænder; undertiden er den dog hos Mylodon i en paafaldende Grad udviklet som Krog, med Form af en uhyre Hjørnetand, i høj Grad formende den forreste Del af Overansigt og Underkjæbe. Hovedskallen er ogsaa næsten ganske som hos Hapalops og Nematotherium; Mellemkjæbebenet er dog mere indskrænket, og Næsehulens forreste Del er noget udvidet, en Egenhed, hvortil der dog ogsaa kan findes Spor hos de oprindeligere Slægter blandt Megathe- riiner. I Haandens Bygning afviger Mylodon fra Hapalops i følgende: 3dje Finger er bleven endnu mægtigere, med endnu stærkere Klo, med mere brede, sammenskudte, kortere 1ste og 2det Led og kortere, sværere Mellemhaandsben; I1ste og især 2den Finger have faaet noget af de samme Egenskaber, men staa dog i Kraft betydelig tilbage for 3dje, saa at deres Forskjel fra den er mere iøjnefaldende end hos Hapalops; iste Mellemhaandsben er sammenvoxet med Mult- angulum majus; de to Knogler danne tilsammen en Knogle af en ret ejendommelig Form: næsten Hammerform; det samme skal være at finde hos Nematotherium; baade 4de og dte Finger have mistet Klo, og deres Led ere indskrænkede til at være smaa knoldformede Vantrivninger, der have været indesluttede i en Trædepude langs Haandens Yderrand; deres Mellemhaandsben, der have været den væsenligste Støtte i Trædepuden, ere blevne mere svære, og begge, men især dte, have faaet anselige ujevne Trædeflader langs deres Yderside; 4de Finger er presset ind mod Ydersiden af 3dje, som derved har faaet en noget skjæv Form, med Spidsen rettet indefter; dte Mellemhaandsben er presset ualmindelig stærkt ind mod 4de og mod Hamatum og har faaet ualmindelig store Ledflader mod begge disse Knogler; i Haandroden ere Knog- lerne fast kilede ind mellem hverandre; baade Cunerforme og Hamatum ere blevne sværere, som Følge af deres Tjeneste som Støtte i Haandens Yderrand; Cuneiforme har øverst mistet Forbindelsen med Lunatum, som hos Megatherium; Hamatum har erobret Plads paa Lunatum. Årmens og da ganske særlig Underarmens Knogler ere blevne mere svære, Underarmen er noget forkortet. Det ser ud, som om ikke alene Haandens Yderrand, men ogsaa Yderranden af Under- armen mangen Gang har tjent som Støtte, som Underlag, hvorpaa Dyret har hvilet: den frie Yderrand af baade Olecranon og selve Kroppen af Albuebenet er udbredt og ujevn, som om den havde været indesluttet i en Slags Trædepude. I Foden er 3dje Taa bleven ganske over- mægtig, med uhyre Klo, skjønt ikke saa stor som hos Megatherium, ellers væsenlig bygget som hos Hapalops; ste Taa er helt forsvunden; 2den Taa er vel fuldstændig tilstede, men er bleven ganske spinkel; 4de og dte Taa have begge mistet deres Kløer, og deres andre Led ere blevne smaa, knoldformede Vantrivninger, der have været indesluttede i Trædepude; deres Mellem- fodsben ere i endnu højere Grad end de tilsvarende Knogler i Haanden blevne svære, dte især med anselig Trædeflade langs Yderranden, ikke bladformet udbredt, foroven presset mere fast ind mod baade 4de Mellemfodsben og Cubhordeum, hvis Yderflade det helt overvoxer; Cuhoideum er voxet betydelig i Størrelse og Sværhed som Støtte for de to yderste svære Mellemfodsben; Hælbenet har ligesom dte Mellemfodsben mistet sin bladformede Udvidelse og har faaet Form som en tyk Klump med stor Trædeflade paa Yderranden; Rullebenet har faaet en noget lig- nende Form som hos Megathertum, skjønt i Enkeltheder afvigende. Underbenet er blevet paa- faldende kort og svært; dets Knogler ere dog ikke sammensmeltede. Ogsaa Laarbenet har faaet en paafaldende Sværhed, men naar dog ikke den Brede, som det har hos Megatherium; især er det smallere i sin nedre Del. Bækkenet er blevet uhyre, nok såa svært og rummeligt som hos Megatherium, Hoftebenet sammensmeltet ikke alene med de egenlige Bækkenhvirvler, men ogsaa med flere af de bageste Ryghvirvler, Sædebenet ligeledes med en længere Række af de forreste Halehvirvler. Stærke Rygmuskler have fremkaldt højere Torntappe og i det hele større Sværhed i Ryghvirvlerne. I det mindste nogle af Slægtens Arter havde faaet smaa Benknuder i Huden. Den uddøde sydamerikanske Grypotherium, der kjendes efter hele Hovedskallen og de vigtigste Dele af det øvrige Skelet, er en nær Slægtning af Mylodon. Dens vigtigste Afvigelse fra Mylodon er, at den har faaet den forreste Del af Næsehulen stærkere udvidet og forlænget fremad, vistnok med fremstaaende, bevægelige, tudformede Næsebor; Hovedskallens Næse- Aabning er udvidet tilbage, Overkjæbebenets Næsehule-Rand trængt bagud; som Bærer af den store Næsebrusk er Mellemkjæbebenet forlænget fremefter, forstærket og sammenvoxet med Overkjæbebenet; og som Støtte i Næsebruskens forreste Rand er der fremkommet en meget ejendommelig Benbro, der strækker sig fra forreste Spids af Mellemkjæbebenet i en Bue op til Næsebenenes forreste Spids, vistnok dannet enten af en Forbening i selve Næsebrusken eller af en Forbening i Næsebruskens Hinde, Perichondrium; det er maaske kun en ualmindelig Ud- dannelse af det lille »Øs prænasale«, der findes hos Nutidens Dovendyr og ogsaa har været at 324 (Bradypodidæ.) finde hos de uddøde. Underkjæben er forlænget fremad i tilsvarende Grad som Mellemkjæben. En Følge af Næsebruskens Bevægelighed er det sikkert, at forreste øvre Kindtand er forsvunden ; Næsebrusken har bredt sig tilbage hen over dens Plads og hæmmet dens Væxt. Ogsaa hos Grypotherium fandtes Benknuder i Huden. Fra Nematotherium stammer sikkert ogsaa Scelidothervum-Gruppen med de to uddøde sydamerikanske Slægter Catonyx og Scelidotherium. Catonyx, der kjendes efter væsenlige Dele af Skelettet, har i de fleste Henseender faaet samme Egenskaber som Scelidotherium; men især i Haandens og Fodens Bygning har den fastholdt mere oprindelige Træk. Fingrenes Kløer have beholdt omtrent den samme krogede, buede, sammentrykte Form som hos de oprindeligere Kæmpedovendyr. Bevægeligheden mellem Haandrodens Knogler indbyrdes, mellem Mellemhaandsben og Fingerled er tildels bedre be- varet end hos Seelidotherium, hvis Haand er mere stivnet som Støtte for de stærkeste af Kløerne; iøjnefaldende viser det sig i Ledforbindelsen mellem 3dje og 4de Mellemhaandsben, der påa sædvanlig Maade ere skudte ind i hinanden. I Foden er 2den Tåa mere oprindelig formet, med veludviklet Kloled, medens det hos Scelidothertum helt mangler. Håaandens og Fodens Yderrande have i noget mindre Grad været udsatte for Tryk, og de Knogler, der ligge i Ran- dene, ere i mindre Grad omformede; særlig paafaldende er det for 4de Taas Vedkommende; den har beholdt veludviklede iste og 2det Led og stort velformet Kloled, medens Kloleddet hos Scelidotherium helt mangler eller er knoldformet, sammensmeltet med det ligeledes van- trevne 2det Taaled. Enkelte høje Ejendommeligheder har Catonyr faaet for sig selv; det gjelder saaledes de svære, brede Ribben og den mærkelige Adskillelse af Ledfladerne for Capitatum og Hamatum paa 3dje Mellemhaandsben, en Egenhed der maaske staar i Forbindelse med, at 3dje Finger har faaet større Overmagt over sine Omgivelser, og at 3dje Mellemhaandsben er blevet bredere end ellers. Maaske ogsaa Sammenvoxning af Skinneben og Lægben vil vise sig at høre til dens høje Egenskaber. Scelidotherium kjendes efter hele Skelettet. Den hører til Kæmperne i Familien og minder i meget om Mylodon, men er tildels uddannet i anden Retning. Kindtænderne ud- mærke sig ved deres smalle, sammentrykte, i Tværsnit buede eller bugtede Form, og de skyde sig paa ejendommelig Maade frem for hverandre; forreste Kindtand, baade øvre og nedre, har faaet Form som de andre Tænder og er stillet tæt op til dem. Hovedskallens Ansigt er blevet mere langt end hos Nematotherium; især ere Mellemkjæben og den tilsvarende forreste Del af Underkjæben, særlig hos den øverste af Slægtens Arter, forlængede, og Mellemkjæben har faaet en betydelig Styrke og undertiden fast Forbindelse med Overkjæbebenet, vist fordi den har maattet bære en ualmindelig stor og bevægelig Næsebrusk. Lemmerne have mest været brugte som hos Mylodon til Gang paa Jorden, og Dyret har kunnet rejse sig paa Bagbenene; men en Forskjel i Vaner maa der have været; det ser ud til, at Scelidotherium i endnu højere Grad end Mylodon har brugt at støtte sig paa Albuebenet, men derimod kun i ringere Grad har brugt 253 Halen til Støtte; og Haandens Kløer have noget faaet Præg som Gravekløer; maaske har den for at faa Føden lænet sig op mod Træstammer eller Klippevægge og kradset til sig de Snylte- planter og andet, der kunde voxe paa Stammerne eller i Klipperevner, og den har faaet sin væsen- ligste Form efter disse Vaner, der maaske senere igjen, i nye Omgivelser, kunne være ændrede. Af Fingrene er 3dje den stærkeste, med en mægtig Klo, der er forholdsvis lige, ikke buet, og ikke iøjnefaldende sammentrykt, men mere fladtrykt; de andre Fingerled ere meget brede og svære, I1ste stærkt forkortet; 3dje Mellemhaandsben er meget svært, men neppe forkortet; Kloen paa 2den Finger er i Form og Størrelse omtrent som paa 3dje, og 2den Finger er i alt væsenligt ellers som 3dje, ligesom hos Hapalops; men Iiste Finger er indskrænket, hos de laveste Arter kun en lille Vantrivning, skjønt velformet og med Klo, hos den øverste Art saa godt som helt forsvunden, idet kun Mellemhaandsbenet og et vantrevet Led ere tilbage, Mellemhaandsbenet sammenvoxet med Multangulum majus; åde og dte Finger have mistet Kløerne, og deres 2det Led er lille og knoldformet, indesluttet i Trædepude, men deres Iste Led ret veludviklet, og deres Mellemhaandsben ere ret slanke, skjønt sværere end hos Hapalops, tæt sammenlagte, men uden særlig iøjnefaldende Trædeflader langs Yderranden; en ret paafaldende Egenhed er fremkommen i Ledforbindelserne mellem Mellemhaandsbenene indbyrdes: hos Hapalops ere deres øvre Ender hægtede ind i hverandre som hos de fleste Pattedyr, saa at det indre Mellemhaandsben ligesom hænger paa det tilgrændsende ydre; denne Sammenhægtning er iøjnefaldende ogsaa hos Megatherium og især hos Mylodon; men hos Scelidotheriwm mangler den næsten helt; Mellemhaandsbenene støde til hverandre i næsten jevne Flader, som hos ad- skillige Hovdyr og andre, hvor Mellemhaandsbenene ere indbyrdes fast forenede ved Baand, saa at Bevægeligheden mellem dem næsten er ophørt. Haandrodens Knogler ere fast skudte ind i hverandre, i det hele meget mindende om Mylodon. Armens Knogler ere blevne svære; særlig er Underarmen svær, Albuebenet i paafaldende Grad, tilsyneladende med Trædeflade langs hele Yderranden. 3dje Taa har faaet fuldstændig Overmagt over de andre Tæer; dens Klo er bleven uhyre, omtrent som hos Megatherium; dens ste og 2det Led have faaet større Brede, men ere blevne kortere og indbyrdes sammensmeltede, og 3dje Mellemfodsben er blevet ganske kort og bredt; liste og 2den Taa ere saa godt som forsvundne; af Iste Taa er der ikke andet tilbage end en lille knoldformet Knogle, en Levning af 1ste Mellemfodsben sammensmeltet med Cuneiforme primum; af 2Zden Taa findes oftest kun et ganske van- slægtet lille Mellemfodsben; 4de og dte Taa have begge været indhyllede i Trædepude, og begge have mistet Kloen; Kloleddet er dog tilstede i 4de Taa som en lille knoldformet Knogle; lste Led af 4de Taa er ret veludviklet, forholdsvis langstrakt, men det Led knoldformet og oftest sammenvoxet med Iste; i dte Taa ere baade 1ste og 2det Led knoldformede Vantriv- ninger; 4de og dte Mellemfodsben ere indbyrdes tæt sammenlagte, 4de ogsaa lagt tæt imd mod Ydersiden af 3dje, og begge ere blevne svære Knogler, dte endnu med Spor af bladformet Ud- videlse, med stor Trædeflade langs Yderranden og foroven skydende sig helt ud over Ydersiden (Bradypodidæ.) af Cuboideum, der er blevet en tyk Knogle; ogsaa for Mellemfoden, eller rettere for 3dje og 4de Mellemfodsben, gjelder det, at deres indbyrdes Ledflader ere blevne ejendommelige, paa lig- nende Maade som paa de tilsvarende Knogler i Haanden; Hælbenet har i sin Hæl-Udvæxt endnu Spor af bladformet Udvidelse, men gjort næsten ukjendelig ved, at netop Hælbenets bageste Spids har faaet stor knoldformet Trædeflade; Rullebenet har faaet noget lignende Form som hos Mylodon og Megathervum, men Ledfladen mod Cuboideum er skaalformet, ikke udbuet. Underbenet er blevet kort og svært, meget mindende om Mylodon. Laarbenet har faaet en lignende Sværhed som hos Mylodon, men en noget anden Form; det er kortere, men mere bredt og forneden næsten lige saa bredt som foroven. Bækkenet har i det væsenlige faaet samme Styrke og Form som hos Mylodon. Ryghvirvlerne ere ligeledes blevne stærke; paa de fleste af dem er der fremkommet en Ledflade mellem Buerne indbyrdes, i Midtlinien, som hos Mega- thervwm. Men Halen, der hos de andre Megatheriiner er lang og svær, øjensynlig tjenende som Støtte, naar Dyret staar paa Bagbenene, synes at være bleven lidt svagere, som om den noget var sat ud af Tjeneste. Fra Hapalops stamme endelig ogsaa Slægterne af Gruppen Bradypodini. Deres Af- vigelser fra Hapalops ere mange; men alle Afvigelser have deres Grund i, at Bradypodinerne saa godt som helt have opgivet Gang paa Jorden for udelukkende at leve klatrende i Træer?8), klatrende paa en egen Maade, langsomt entrende afsted langs Grenenes Underside, en Klatre- maade, der ligger nær for Dyr, der ikke alene selv ere vante til at afbrække Kviste ved at hage dem til sig med Hænderne, men hvis Forfædre i mange Slægtled have gjort det samme; i alle Forhold, der ikke følge med Klatre-Evnens Udvikling, stemme Bradypodinerne såa godt som fuldstændig med Hapalops, Lemmerne gjøre nærmest Tjeneste som Reb, hvori Legemet er ophængt, Hænder og Fødder tjene som Kroge, hvormed Rebene hages fast til Grenene; Lem- merne miste væsenlig deres oprindelige Tjeneste som Støtte for Legemet, og der forlanges ikke stort Arbejde af dem undtagen i den ene Henseende: at holde fast; den Opgave, hvorpaa den største Kraft sættes ind, er at gjøre Hænder og Fødder til Hager, der virke sikkert, ikke let give Slip. I Haanden ere, til en Begyndelse, de tre store midterste Fingre tagne i Brug; de ere lagte tæt sammen, saa at de i Forening virke som en Enhed, som en stærk enkelt Hage, naar Kloleddene bøjes ned mod Haandfladen, en Stilling, hvori de særlig øves. Kloleddene faa en ualmindelig Længde og virke tilsammen som en uhyre Klo; men hvert enkelt af dem bliver ikke særlig svært; Iste Led af hver af de tre mellemste Fingre beholder samme Korthed som hos Hapalops; men de smaa Seneknogler, der ere fæstede ved dets Underside, smelte sammen med det, og selv har det Tilbøjelighed til at smelte sammen med Spidsen af Mellemhaands- benet, alt en Følge af den Ubevægelighed, den faste Sammensnøring med Senebaand, hvori hele Haanden holdes, alene med Undtagelse af Kloleddene, for at skaffe tilstrækkelig Støtte for Kløerne; 2det Fingerled har derimod mistet sin Korthed og er blevet langstrakt, vist en Følge af, at det maa bære sin Del af Vægten af Legemet, naar det hænger i Hænder og Fødder; 255 dets Ledforbindelse med Kloleddet er et endnu mere skarpt udpræget Hængsel-Led end hos Hapalops, med stor Bevægelighed i Retning nedefter; Leddet mellem 2det og 1ste Fingerled er blevet mere ubevægeligt, Knoglerne endnu mere skarpt indkilede i hinanden; de tre midterste Mellemhaandsben blive ret lange, vist af samme Grund, der gjelder for Fingrenes 2det Led, Forskjellen i deres Længde udviskes, foroven bindes de tæt sammen, deres indbyrdes Ledflader vanslægte, og de have Tilbøjelighed til at voxe sammen indbyrdes, med den nederste Række af Haandrodsknogler og med Levningerne af iste og dte Mellemhaandsben; Iste og dte Finger vantrives, saa at kun Levninger af øvre Ende af deres Mellemhaandsben blive tilbage. Leddet mellem Haandrod og Underarm øves i stor Bevægelighed, ligeledes alle andre Led i Armen, ogsaa Leddene mellem Spoleben og Albueben; i Hovedsagen beholde dog Ledfladerne lignende Form som hos Hapalops; baade Over- og Underarmens Knogler faa en paafaldende Længde, men blive ganske spinkle, uden fremstaaende Muskelkamme, alt en Følge af deres Tjeneste som Reb, hvori Legemet ophænges; men trods de store Afvigelser er det dog klart nok, at de oprindelige Hapalops-Former skinne igjennem; Skulderbladet bliver lille og spinkelt, men be- holder ellers næsten ganske samme Egenskaber som hos Megatheriiner. Foden omformes paa ganske lignende Maade som Haanden; det er, fra første Færd, de tre midterste Tæer, der tages i Brug som Hager, og deres Kloled, deres 1ste og 2det Led og deres Mellemfodsben formes næsten som de tilsvarende Knogler i Haanden; ste og dte Taa vantrives og indskrænkes som de til- svarende Fingre. I Fodroden have de fleste Knogler Tilbøjelighed til at smelte sammen ind- byrdes og med Mellemfodsbenene; kun Rullebenet beholder tilsidst sin frie Bevægelighed og for- øger den; i en af de sædvanligste Stillinger er Foden som hos Megatheriinerne stillet paa Højkant med Yderranden nedad, i mere udpræget Grad end hos Hapalops, og efter denne Stilling er Hæl-Leddet formet: Rullebenet er drejet helt op paa Hælbenets Inderrand, som hos de højeste Megatheriiner; men ellers er Hæl-Leddet udformet paa en ganske egen Maade: Rullebenets Ledflade mod Skinnebenet er bleven ganske smal, tilsyneladende kun dannet af den ydre af de to oprindelige Ledruller, og Ledfladen mod Lægbenet er bleven endnu mere udhulet end ellers, helt grubeformet, idet Lægbenets Ledflade har taget Form som en kegleformet Tap, der trænger ind i Rullebenets Yderside; selve Hæl-Leddet er derfor ikke meget bevægeligt und- tagen i en enkelt Retning; det tilsteder ikke meget andet end simpel Løften og Sænken af Foden, stillet paa Højkant; men Leddet mellem Rulleben og Hælben og Naviculare er blevet saa ual- mindelig frit, at det tilsteder at føre Foden i andre Retninger desuden; Hælbenets Hæl-Ud- væxt mister for en Del sin Bladform; forneden har Hælbenet Tilbøjelighed til at udbrede sig bag Rullebenet og træde i Forbindelse med Naviculare, ligeledes til at udvide sig paa Bekost- ning af Cuboideum. Ogsaa Knæled og Hofteled blive ualmindelig frie; Underben og Laarben faa en lignende Form som de tilsvarende Knogler i Armen; de blive langstrakte, men spinkle, uden stærke Muskelkamme, men ikke i saa paafaldende Grad langstrakte som Armens Knogler, der gjøre mere Tjeneste. Bækkenets Knogler blive ret tynde og svage, men beholde dog om- 256 (Bradypodidæ.) trent samme Former og Forbindelser som hos Megatheriiner. Sammen med Ryggens Muskler indskrænkes Ryghvirvlernes Styrke, deres Torntappe blive ganske lave, ligeledes deres øvrige Udvæxter svage, de ejendommelige Ledforbindelser mellem Pre. aecessorm og deres Omgivelser ere nær ved at forsvinde. Halen sættes saa godt som helt ud af Brug og svinder ind til en kort Stump. En Følge af, at Forlemmet væsenlig opgiver sin Tjeneste som Støtte for Legemet, er det maaske, at det faar en mindre fast Stilling i Forhold til Hvirvelraden, og at de forreste Ribben i mindre Grad paavirkes af det; det kan ske, at det forreste eller de to forreste Ribben miste Forbindelsen med Brystbenet, ligesom det ogsaa kan ske, at det ellers vanslægtede Ribben påa 7de Halshvirvel forlænges og støder til Brystbenet. Af Bradypodinernes Slægter er Choloepus den, der vel i de fleste Henseender er bleven staaende paa det laveste Trin. Dens forreste Kindtand er endnu veludviklet, fritstaaende, og har Form som Hjørnetand, som hos de fleste af de oprindeligste Megatheriiner. Hovedskallens Ansigt er ikke paafaldende forkortet, Mellemkjæbebenet ret fremstaaende og Underkjæben forrest tydelig tudformet. ste Fingerled, i 2den og 3dje Finger, er vel sammensmeltet med de tilstødende Seneknogler, men ellers ganske frit, skjønt stærkt indkilet i Mellemhaandsbenet ; den tilstedeværende øvre Ende af 1ste Mellemhaandsben er forholdsvis lang og foroven ikke sammensmeltet med 2det Mellemhaandsben; 2det og 3dje Mellemhaandsben ere ogsaa ind- byrdes frie, med forholdsvis veludviklede Ledflader mod hinanden; næsten alle Haandrods- knogler ere indbyrdes frie og have veludviklede Ledflader baade indbyrdes og mod Mellem- haandsbenene; kun Seaphoideum kan være sammenvoxet med Multangulum majus, der igjen er sammenvoxet med iste Mellemhaandsben. ste Taaled, i de tre midterste Tæer, er helt frit, som Fingerleddene; de tilstedeværende øvre Ender af 1ste og dte Mellemfodsben ere forholdsvis lange og foroven frie; de tre midterste Mellemfodsben ere indbyrdes helt frie, skjønt ret fast sammenføjede, og med ret veludviklede Ledflader mod hverandre; alle Fod- rodsknoglerne ere frie og have gode Ledflader indbyrdes og mod Mellemfodsbenene; Hælbenet er uden Forbindelse med Naviculare og har ikke taget Plads fra Cuboideum; og Gruben for Læg- benet i Ydersiden af Rullebenet er ikke helt udklædt med Ledbrusk. De forreste Ribben have ikke mistet deres Forbindelse med Brystbenet. Men i flere Henseender er Choloepus naaet højere end den ene eller den anden af de andre Bradypodiner: I Hovedskallen er Pre. ptery- goideus luftfyldt og opsvulmet. I Lemmerne ere de lange Knogler blevne længere end hos andre, især paafaldende for Mellemhaands- og Mellemfodsbenenes Vedkommende; og 4de Finger er sat ud af Brug og vantreven, kun tilstede som et Stykke Mellemhaandsben, frit eller sammen- voxet foroven med 3dje Mellemhaandsben, saa at der i Haanden altsaa kun findes to velud- viklede Fingre, 2den og 3dje; af dte Finger er hvert Spor forsvundet; som Følge af Indskrænk- ningen af de yderste Fingre blive de tilsvarende Haandrodsknogler mindre; Cuneiforme og Hamatum miste noget af deres oprindelige Størrelse. Bageste Halshvirvels Ribben kan, hos en af Slægtens Arter, være forlænget til Brystbenet. At Ryghvirvlernes Tal hos Choloepus er 257 langt over det sædvanlige hos Bradypodider, indtil 27 mod 19, er vist ogsaa et Tegn paa høj Udvikling, en Følge af Legemets Strækning for at kunne række vidt under Klatring; vel sagtens er en lang Krop gaaet i Arv til Fosteret, hos hvem da den lange Rygsøjle er delt i flere Hvirvler. Hos Bradypus er den forreste Kindtand ifærd med at vantrives, især den øvre; den er nærmet mere til de andre Tænder og har omtrent Form som de. Hovedskallens Ansigt er stærkt forkortet, Mellemkjæbebenet ganske vantrevet og Underkjæben forrest saa godt som ikke tudformet fremstaaende. iste Led i de tre mellemste Fingre smelter fuldstændig sammen baade med de tilstødende Seneknogler og med Mellemhaandsben; den tilstedeværende øvre Ende af 1ste Mellemhaandsben er ganske kort og foroven helt sammensmeltet med det; 2det, 3dje og Ade Mellemhaandsben ere ogsaa indbyrdes sammenvoxede eller dog tæt og fast sammenføjede, uden egenlige Ledflader mod hverandre, men med ru, ujevne Forbindelses- Flader, og paa lignende Maade ere de sammensmeltede med eller tæt forenede med den nedre Række af Haandrodsknogler, der igjen for største Delen ere sammensmeltede indbyrdes. Iste Led i de tre mellemste Tæer er stillet som de tilsvarende Fingerled; de tilstedeværende øvre Ender af iste og dte Mellemfodsben ere ganske korte og foroven sammenvoxede med Omgivel- serne; de tre midterste Mellemfodsben ere foroven sammenvoxede eller fast sammenføjede, som de tilsvarende Mellemhaandsben, og ligeledes ere alle Fodrodsknoglerne sammenvoxede eller sammenføjede med Mellemfodsbenene og indbyrdes, kun med Undtagelse af Rullebenet, der er helt frit; Hælbenet er kommet i udstrakt Forbindelse med Naviculare og har taget megen Plads fra Cuboideum; og Gruben for Lægbenet i Ydersiden af Rullebenet er helt udklædt med Ledbrusk. Det forreste eller de to forreste Ribben miste Forbindelsen med Brystbenet. I alle disse Egenskaber staar Bradypus paa højere Trin end Choloepus; men sit Udspring maa den dog have fra Bradypodiner, der have været mere oprindelige end Choloepus; oprindeligere end Choloepus er den i følgende: Pre. pterygoideus er ikke opsvulmet, luftfyldt. Mellemhaands- og Mellemfodsben ere forholdsvis korte, og de lange Lemmeknogler ere i mindre paafaldende Grad forlængede; 4de Finger er fuldt saa vel uddannet som 2den og 3dje; af Ste Fingers Mellemhaandsben findes en lille Levning; Cuneiforme og Hamatum ere ikke indskrænkede. 7de Halshvirvels Ribben er ikke forlænget til Brystbenet. Ryghvirvlernes Tal er ikke forhøjet. Scæopus?9) er gaaet et lille Skridt bort fra Bradypus. Dens væsenligste Afvigelser ere, at Pre. pterygoideus er bleven luftfyldt, og at 4de Finger og 4de Taa ere blevne lidt spinklere. Bradypodidæ.”) EH. 2det Led i 3dje Finger kort; Underarm og Overarm ikke særlig forlængede, muskelstærke; 2det Led i 3dje Taa kort; 3dje Mellemfodsben kort; Underbenet ikke forlænget, muskel- stærkt. Rullebenets Ledflade mod Lægbenet ikke grubeformet. Halen lang og stærk. Megatheriini. E Museo Lundii. 3. II. 33 (Bradypodidæ.) A. Bageste nedre Tand formet omtrent som de andre. 1. Tænderne smaa, uden tykt Lag af Tandkit. Rullebenets Ledflade mod Skinnebenet væsenlig med de sædvanlige to Ledruller. a. De sædvanlige 5 øvre og 4 nedre Kindtænder findes. a. Forreste øvre og nedre Kindtand ikke overmægtige. Hapalops (Hyperleptus, Eucholoeops, Megalonychotherium, »Analcimorphus«, Planops, Prepotherium), Schismotherium (Pelecyodon). Forreste øvre og nedre Kindtand overmægtige. Megalonyx. b. Forreste øvre og nedre Kindtand forsvundne. Coelodon. 2. Tænderne meget svære, med tykt Lag af Tandkit. Rullebenets Ledflade mod Skinnebenet meget ejendommelig, den indre Ledrulle tapformet. Megatherium. B. Bageste nedre Tand udvidet, større end de andre, i Tværsnit ottetalsformet. 1. Ledfladen paa Rullebenet for Cuboideum udhvælvet. a. Haand og Fod vist nærmest som hos Hapalops. Nematotherium. b. Haand og Fod stærkt omdannede. a. Forreste øvre Kindtand veludviklet; ingen Benbro mellem Næseben og Mellemkjæbe. Mylodon. ff. Forreste øvre Kindtand vantreven, forsvunden; Benbro mellem Næseben og Mellemkjæbe. Grypotherium. 2, Ledfladen paa Rullebenet for Cuboideum udhulet. a. Fingrenes Kløer buede, sammentrykte; 3dje Mellemhaandsben foroven skydende sig ud over 4de; veludviklet Klo paa 2den og 4de Taa. Catonyx. b. Fingrenes Kløer lige, fladtrykte; 3dje Mellemhaandsben foroven neppe skydende sig ud over åde; ingen Klo paa 2den og 4de Taa. Scelidotherium. bad HE. 2det Led i 3dje Finger langt; Underarm og Overarm stærkt forlængede, spinkle; 2det Led i 3dje Taa langt; 3dje Mellemfodsben langt; Underbenet forlænget, spinkelt. Rullebenets Ledflade mod Lægbenet grubeformet. Halen yderst kort og svag, saa godt som manglende. Bradypodini. A. Forreste Kindtand formet som Hjørnetand, veludviklet. Ansigtet ret langt; Under- kjæben forrest tudformet fremstaaende. Haandrodsknoglerne i den nederste Række frie indbyrdes og fra Mellemhaandsbenene; de fleste Mellemhaandsben frie indbyrdes; lste Fingerled, i Zden og 3dje Finger, frit; den tilstedeværende øvre Ende af Iste Mellemhaandsben forholdsvis lang. Alle Fodrodsknogler frie indbyrdes, alle Mellem- fodsben ligeledes; 1ste Led i de tre midterste Tæer frit; Hælbenet uden Forbindelse med Naviculare. Choloepus. B. Forreste Kindtand nærmest formet som de andre, noget vantreven. Ansigtet kort; Underkjæben forrest uden fremstaaende Tud. Haandrodsknoglerne i nedre Række sammenvoxede, eller fast sammenføjede, indbyrdes og med Mellemhaandsbenene; Mellem- haandsbenene indbyrdes sammenvoxede eller fast summenføjede foroven; 1ste Fingerled, i 2den, 3dje og 4de Finger, sammenvoxet med Mellemhaandsbenet; den tilstedeværende øvre Ende af lste Mellemhaandsben kort. Alle Fodrodsknogler, undtagen Rullebenet, sammenvoxede eller fast sammenføjede indbyrdes og med Mellemfodsbenene, der ogsaa ere sammenvoxede indbyrdes; i1ste Led i de tre midterste Tæer sammenvoxet med Mellemfodsbenet; Hælbenet med bred Forbindelse med Naviculare. 1. Pre. pterygoideus ikke luftfyldt. 4de Finger af lignende Styrke som 2den og 3dje; 4de Taa ligeledes stærk. Bradypus. 2. Prec. pterygoideus luftfyldt. 4de Finger svagere end 2den og 3dje; 4de Taa lige- ledes svag. Scæopus. 33+ 260 Deres Oprindelse have Gumlerne sikkert i den Gamle Verden, hvor deres to laveste Familier, Orycteropodidæ og Manidæ, Afdelingen Nomarthra, have deres Hjemsted. Begge Familier ere væsenlig Termit- eller Myre-Ædere; de have endnu de Vaner, der fra første Færd have skilt Gumlerne fra deres Stamformer blandt Insektæderne. Orycteropodiderne ere de mindst omformede; fra dem ere de mere ejendommelig udprægede Manider udsprungne. En af de alleroprindeligste Orycteropodider maa være udvandret til Amerika, vel sag- tens ad Pattedyrenes vante Vej, fra Asien til Nord-Amerika; men i Nord-Amerika hår man ikke fundet dens Spor. Til Syd-Amerika maa den, eller dens nærmeste Efterkommere, være naaet, og her er den bleven Stamform til Afdelingen Xenarthra, Familien Dasypodidæ med dens Efterkommere, alle de højerestaaende Gumlere, der saa godt som alle ere sydamerikanske. De laveste kjendte Dasypodider, hele Gruppen Dasypodima, leve mest af Insekter, som deres Forfædre have gjort det; men de have affødt de vistnok kjødædende Peltophilini og de plante- ædende Chlamydotheriini og Glyptodontint, alle tre Grupper omfattende nogle af de mærkeligst udformede Gumlere, alle uddøde. Fra de oprindeligste, ikke pandserklædte, ukjendte Dasypodider stammer Familien Myrmecophagidæ med Grupperne Cyeloturmi og Myrmecophagimi, alle endnu udprægede Ter- mit-Ædere. Og fra en af de laveste, ukjendte Myrmecophagider, der endnu ikke helt havde mistet Tænderne, stammer den planteædende Familie Bradypodidæ, der spaltede sig i de mere jord- bundne Megatheriini og de udelukkende klatrende Bradypodimi. Hele Gruppen Megatherunt, der udformede sig i de særeste Slægter, er uddød. Ganske enkelte af de øverste blandt de sydamerikanske Gumlere ere i sen Tid udvan- drede mod Nord. Dasypus novemcinctus er naaet til Nord-Amerika, hvor den endnu lever. En Chlamydotherium, en Glyptodon, en Megatherium, en Mylodon ere ligeledes komne til Nord- Amerika, men ere uddøde. Endelig er fra Syd-Amerika udgaaet Stamformen til Megalonyz, den eneste hidtil sikkert kjendte ejendommelige nordamerikanske Gumler-Slægt?”"), uddød som de fleste andre. ! Hvad Syd-Amerika har modtaget af den øvrige Verdens Gumler-Fauna er altsaa kun lidt, vist kun en enkelt Slægt; men den ene er i Syd-Amerika bleven til mange. Den Gumler-Fauna, der kjendes fra Lagoa Santa, omfatter Medlemmer af alle de ameri- kanske Familier og Underfamilier med Undtagelse af Peltophilimi, Cycloturmi og Bradypodimi; den rummer 7 Dasypodini, 1 af Chlamydothervint, 2 Glyptodontint, 2 Myrmecophagimi og 5 Mega- theriini. 261 Anmærkninger. 1) p.3. I næsten alle sine Afhandlinger om de nulevende og jordfundne Pattedyr fra Lagoa Santa har Lund talt om Gumlerne; især de mærkelige uddøde Gumler-Slægter, som Lund var en af de første til at fremdrage, bleve for ham et Hovedemne. Allerede i Lund's Afhandling Om Huler i Kalksten i det indre af Brasilien, I1ste Afhandling (af- sendt fra Lagoa Santa i Slutningen af 1835 og udkommen som Særtryk af Videnskabernes Selskabs Skrifter i 1836), der giver en udførlig Skildring af Maquiné-Hulen, Lapa Nova de Maquiné, er der talt om Levninger af en Kæmpedovendyr-Årt, som Lund foreløbig kaldte Megatherium sp., og en af dens Tænder og dens Laarben ere afbildede (Tavle II, Fig. 1—4). I Blik paa Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning, Ilste Afhandling (sendt fra Lagoa Santa 14de Februar 1837, trykt i 1838, som Særtryk af Videnskabernes Selskabs Skrifter ligesom de følgende Af- handlinger), har Lund givet en Oversigt over de Gumlere, der nu leve i Egnen om Lagoa Santa; han nævner Dasypus longicaudus Pr. Max., D. gilvipes Ill., D. gymnurus Ill, D. gigas C., Myrmecophaga jubata L., M. tamandua C., og han henviser til andre Navne, hvorunder de have været omtalte. Om de Maader, hvorpaa de uddøde Arters Knogler findes i de mange Huler i Kalkstens-Bjergene i Egnen, oplyser Afhandlingen ellers. I Blik paa Brasiliens Dyreverden, 2den Afhandling (fra 16de November 1837, trykt 1839), giver Lund sine Grunde for at ombytte Navnet Dasypus longicaudus Pr. Max. med det nye Navn D. wroceras; de andre nulevende Beltedyr-Arter stilles hver i sin Slægt, efter nyere Skik, i Slægterne Euphractus, Xenurus og Priodon, og Art-Navnet Xenurus gymnurus ombyttes med X. nudieaudus Lund. Som jordfunden nævnes Dasypus affinis urocerati. En Række hidtil ukjendte, uddøde Arter, og Slægter, omtales under Navnene Myrmecophaga gigantea, Euryodon latidens, Heterodon diversidens, Chlamydotherium humboldtir, Ch. giganteum, Hoplophorus ewphractus, Pachythervum magnum, Coelodon maquinensis, Megalonyx cuvieri, M. bucklandi, M. minutus; Coelodon maqwinensis var dog den Art, som Lund tidligere havde kaldt Megatherium sp. Paa Tavle I—XIII afbildes de væsenligste af de Stykker, hvorefter de fleste af disse Arter vare opstillede. En stor Del af Afhandlingen optages af en Drøftelse af Spørgsmaalet, hvorvidt Kæmpedovendyrene have været klat- rende eller gravende Dyr; Lund kommer til den Slutning, at de have været klatrende. I Blik paa Brasiliens Dyreverden, 3dje Afhandling (fra 12te September 1838, trykt i 1840) har Lund taget sin Dasypus uroceras tilbage; han havde overtydet sig om, at den var samme Art som D. octøcinctus L. eller D. løngicaudus Pr. Max. Derimod opstillede han nu Indianernes Tatu-mirim som ny Art, uden dog at give den et egenligt Art-Navn. Blandt uddøde Dyr nævner han som nye Dasypus punctatus, Xenurus anti- gvus, Hoplophorus selloi, Megalonyx gracilis og Sphenodon sp.; blandt hulefundne Arter mente han ogsaa at gjenkjende Megalonyr jeffersonii Cuvier. Paa Tavle XIV—XVII er der afbildet Levninger baade af de nye, uddøde Arter og af tidligere omtalte. I Tillæg til de to sidste Afhandlinger over Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning (fra 4de April 1839, trykt 1840) har Lund nævnet Hoplophorus minor som ny hulefunden Art. Det tidligere op- førte Navn Myrmecophaga tamandua C. er ombyttet med det rigtigere M. tetradactyla L. I Fortsatte Bemærkninger over Brasiliens uddøde Dyrskabning (fra 27de Marts 1840, trykt 1842) opstiller Lund Slægten Platyonyx, omfattende de Arter, som han hidtil havde henført til Megalonyz. Slægten Coelodon kalder han derimod nu for Megalonyrx. Som nye hulefundne Arter nævnes Megatherium sp., Pla- tyonyr oweni, P. brongniartii, P. blainvilli og Megalonyx kaupi. I den Fortegnelse over Lagoa-Santa-Egnens jordfundne og nulevende Pattedyr, som Lund efter Sædvane føjer til sin Afhandling, findes Dasypus mirim Lund første Gang som Årt-Navn, opført i Listen over Nutidens Beltedyr. I Blik paa Brasiliens Dyreverden, 4de Afhandling (fra 30te Januar 1841, trykt 1842), oplyser Lund, at hans tidligere opstillede Myrmecophaga gigantea var grundet paa Knogler af Arter af Slægten Platyonyt; 262 (Anm. 1.) derimod havde han nu blandt de hulefundne Knogler opdaget Levninger af baade Myrmecophaga jubata og M. tetradactyla. De Levninger, hvorpaa Lund tidligere havde grundet sin Chlamydotherium giganteum, havde nu vist sig at maatte skrive sig fra to forskjellige Dyr, af hvilke det ene nu kaldes Chlamydotherium majus, det andet Ocnotherium gigas. Den Megatherium-Art, der var nævnet i foregaaende Afhandling, kaldes nu Megatherium cuvierit Desm. Som ny jordfunden Art af samme Slægt nævnes M. lawrillardn. Som nye uddøde Arter opføres desuden Dasypus suleatus og Platyonyx agassizvi. Dasypus aff. mwrim nævnes som jordfunden. Slægten Coelodon er igjen udskilt fra Megalonyt. Afhandlingens vigtigste Indhold er ellers en Fremstilling af Skelettet, især Hovedskal, Haand og Fod, hos Platyonyx. Tavle XXVIII—XXXVI oplyse mest om tid- ligere opstillede Arter; særlig fremstille de Skelet-Dele af Platyonyx. Et Tillæg indeholder en »Væsenlig Berig- tigelse til Beskrivelsen af Haandbygningen hos Platyonyx«, oplyst ved Tavle XXXIX. I Blik paa Brasiliens Dyreverden, dte Afhandling (fra 4de Oktober 1841, trykt 1843), der mest handler om Hundene fra Lagoa Santa, findes en Fortegnelse over de Pattedyr-Arter, der ere fundne i nogle af Hulerne; ogsaa Gumlere nævnes. I sin Conspectus Dasypodum (trykt i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1843, 1844, p. 79—83) har Lund givet en Oversigt over de dengang kjendte Beltedyr-Arter, med korte Kjendetegn for Slægterne og for højere og lavere Grupper. Desuden gives en særlig Fortegnelse over Beltedyrene fra Rio das Velhas Floddal, nulevende og jordfundne. Blandt de nulevende opføres som nye Arter Xenurus sgvamricaudis, Dasypus geometricus og D. punctatulus, blandt de jordfundne Xenurus intermedwus, Dasypus striatus, D. intermedtus, D. gracilis, Hoplophorus meyeri. Euphractus aff. gilvipedi nævnes som jordfunden. Hoplophorus sellot er udgaaet af Listen. I »Meddelelse af det Udbytte de i 1844 undersøgte Knoglehuler have afgivet til Kundskaben om Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning« (fra 22de November 1844, trykt, som Særtryk af Vidensk. Selsk. Skrifter, 1845) nævner Lund Dasypus mirim som jordfunden. Sin Slægt Platyonyx inddrager han til Fordel for Owen's tidligere opstillede Scelidotherium, og de mange Arter, Lund efterhaanden havde op- stillet, indskrænker han nu til to, for hvilke han beholder Navnene Scelidotherium owenir og S. bucklandir. Slægten Sphenodon inddrages; den var opstillet efter Levninger af Scelidotherium-Unger. En Drøftelse af Spørgsmaalet om Kæmpedovendyrenes Evne til at klatre, i Anledning af Owen's Indvendinger mod Lund's Mening, optager en væsenlig Del af Afhandlingen. Med et Tillæg til sidstnævnte Afhandling fulgte nogle Tavler, L—LIII og LVI, paa hvilke Lund har afbildet Hovedskaller af Xenurus nudicaudis og X. sqvamicaudis og forskjellige Skelet-Dele af Xenurus intermedius, Hoplophorus og Scelidotherium. Som Text til Billederne findes kun en Tavleforklaring. Et Brev fra Lund (fra 10de Januar 1845, trykt i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1845, 1846, p. 59) indeholder den Oplysning, at hans Oenotherium maa inddrages som enstydig med Owen's Mylodon robustus. Oversættelser og Uddrag af Lun d's Afhandlinger findes mange Steder, tildels fremkomne før Hoved- Afhandlingerne. Lund har desuden efterladt et Haandskrift, der indeholder dels en udførlig Fortegnelse over de fleste af Knoglerne af de jordfundne Gumlere i hans Samling, dels indgaaende Beskrivelser og Sammenlig- ninger af baade de nulevende og de jordfundne Arter. Da Lund begyndte sine Undersøgelser af Dyre-Levningerne i Brasiliens Knoglehuler, var han ikke øvet i den Slags Gjerning; han maatte udføre Arbejdet i afsides Egne langt inde i Brasilien, uden tilstrækkelig Hjelp af Sammenlignings-Stof eller af Bøger; først lidt efter lidt blev Stoffet fremdraget fra Hulerne, saa at der gik lang Tid, inden kan kunde overskue det samlet; de fundne Levninger vare for en stor Del kun tarve- lige, usammenhængende Brudstykker, og Hulernes Dyr vare tildels sære Skabninger, vidt forskjellige fra Nu- tidens. Det vilde have været et Under, om Lund ikke mangen en Gang havde fejlet i sin Opfattelse af Lev- ningerne; et Under er det næsten, at det ikke er sket i større Grad, end sket er, og især, at Lund jevnlig selv opklarede Fejltagelserne. Af hans Haandskrift fremgaar det klart nok, at han tilsidst havde faaet stor Øvelse i at bestemme og tolke Knoglerne; den, der kun læser hans trykte Afhandlinger, vil ikke faa det rette Indtryk af hans Kundskaber. Under sit Ophold hos Lund i Lagoa Santa indsamlede Burmeister nogle af Nutidens Gumlere; han har beskrevet dem i Systematische Uebersicht der Thiere Brasiliens, Theil I, Såugethiere, 1854, under Navnene Dasypus 12-cinctus Schreb., D. hispidus Burm., D. 6-cinctus L., D. longicaudus Pr. Max., Myrmeco- phaga tetradactyla L. 263 To Hovedskaller af »Dasypus hispidus«, hjembragte af Burmeister fra Lagoa Santa, har Giebel afbildet i Zeitschrift fir die gesammten Naturwissenschaften, Bd. 18, 1861, pl. III—V, fig 3, 4. Fortegnelse over alle de Gumlere, som Burmeister havde samlet ved Lagoa Santa og bragt til Museet i Halle, har Giebel givet i sin Afhandling Die im zoologischen Museum der Universitåt Halle auf- gestellten Såugethiere, Zeitschr. f. d. ges. Naturw., Bd. 28, 1866. Adskillige Knogler af Kæmpedovendyr fra Hulerne ved Lagoa Santa, baade Kjæbe-Stykker og Lemmeknogler, bleve af Hr. Claussen tilstillede Museet i Paris, og nogle af dem har Blainville ladet af- bilde i sin Ostéographie, Genre Megatherium. En Text til Billederne naaede Blainville ikke at udgive; men efter hans Død udkom, i 1855, en kort Forklaring til Tavlerne. Alle de afbildede Knogler fra Lagoa Santa ere henførte til Scelidothertum sp. Enkelte af de samme Knogler ere omtalte af P. Gervais i Castelnau, Expédition dans les parties centrales de ”Amérique du Sud, 7. partie, Zoologie, 1855, I, Recherches sur les Mammiféres fossiles de ” Amér. méridionale, p. 49, 50, og et Underkjæbe-Stykke, med tomme Tandgruber, er afbildet, pl. 13, fig. 9; alt nævnes som hørende til en Scelidotherium. sp. Efter et Hælben af samme Oprindelse har P. Gervais opstillet sim Valgipes deformis, i Journal de Zoologie, tom. III, 1874, p. 162—164, pl. 4—7. Paa et Besøg i Kjøbenhavn fik P. Gervais Lejlighed til at se Lund?s Samling af jordfundne Knogler fra Lagoa Santa. Nogle faa Ord derom har han skrevet i Zoologie et Paléontologie Générales, I. sér., 1867—69, p. 252—254. Liais har i sin Bog Climats, Géologie, Faune et Géographie botanique du Brésil, 1872, p. 333—388, givet en Oversigt over Brasiliens Gumlere, baade nulevende og jordfundne. For de jordfundne Gumleres Vedkommende slutter hans Fremstilling sig meget nøje til Lund'”s som en særdeles god Gjengivelse; men paa Grund af Misforstaaelser har han ombyttet et Par af Lund's Navne med nye; Heterodon dwersidens Lund er bleven til Heterodon lundi Liais, og Euryodon latidens Lund er meget med Urette bleven til »Priodontes off. giganteo«. Selv mener han i Hulerne at have fundet Plader af Skjoldet baade af et Beltedyr, der staar meget nær ved »Priodontes gigas«, og af Dasypus punctatus (p. 365—366). Paa Grundlag af Lund's Samling skrev Reinhardt om De i Brasiliens Knoglehuler fundne Glyp- todont-Levninger og en ny, til de gravigrade Edentater hørende Slægt, i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. for 1875, p. 165—236, pl. IV. I Afhandlingens første Afsnit søger han at klare, hvilke Skjolddyr-Arter der kunne eftervises i Hulerne; han henfører Levningerne til Schistopleurum euphractum (Lund), Hoplophorus meyeri Lund og en ny Art, Glyptodon(?) dubius Rhdt., opstillet efter et Par smaa Stykker af Overkjæbeben; nogle af de mest fremtrædende af Levningerne ere nærmere omtalte. I andet Afsnit opstilles en ny Slægt, Ocnopus, efter et Underben, som Lund havde henført til sin Scelidotherium bucklandt, og til samme Slægt og Art stiller Reinhardt nogle Tænder, hvorpaa Lund havde grundet sin Megatherium laurillardii; Ocnopus laurillardii (Lund) blev da det nye Dyrs Navn. En udførlig Fremstilling af Coelodon-Levningerne i Lund's Samling gav Reinhardt i: Kæmpe- dovendyr-Slægten Coelodon, i Vidensk. Selsk. Skr., dte Række, naturv.-mathem. Afd., XII, 3, 1878, p. 254— 350, pl. I—V. Efter en Del af de Knogler, som Lund havde tilskrevet sin C. magwinensis, opstillede Rein- hardt en ny Art, C. escrivanensis. Paa Stof fra Lagoa Santa bygger væsenlig Reinhardt's Afhandling: Tandforholdene hos Bælte- dyrslægten Dasypus Wglir., i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. for 1877, p. 1—12, ligeledes hans: Nogle Be- mærkninger om Gumlernes, især Bæltedyrenes Bækken, i samme Tidsskrift for 1881, p. 154—164, pl. IIT. Ved Lejligheden oplyses, sidstnævnte Sted, om Enstydigheden af Burmeister's Dasypus (Xenurus) hispidus og Lund's ældre Xenurus sqvamicaudis, og Selvstændigheden af Lund's Dasypus mirim, overfor D. novem- einctus, hævdes. I Antikritiske Bemærkninger i Anledning af Kæmpe-Dovendyr-Slægten Coelodon, i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl., 1886, p. 78—84, har Litken oplyst om nogle Fejltagelser, hvori Burmeister havde gjort sig skyldig med Hensyn til Reinhardt's Afhandling om Coelodon. Fra de argentinske Pampas-Lag havde Burmeister faaet et Par Underkjæbe-Grene af et Kæmpedovendyr, som Ameghino havde kaldt Oracan- thus burmeisteri; Burmeister kom til den Tro, at Kjæberne maatte tilhøre en Art Coelodon; men da de ikke 264 (Anm. 1.) stemmede med Reinhardt's Fremstilling af Coelodon, mente han, at Reinhardt havde fejlet, og han skrev sin Berichtigung zu Coelodon, i Sitzungsberichte der k. preussischen Akad. der Wissensch. zu Berlin, 1885, p. 287—293, pl. IV; han søgte heri, blandt andet, at godtgjøre, at Reinhardt havde Uret, naar han opgav Tandsættet hos Coelodon som 4 øvre og 3 nedre Kindtænder; de argentinske Underkjæber havde 4 nedre Tænder; i de tilsvarende Overkjæber havde der vel da været 5 Tænder; og de samme Tal maatte være at finde hos den brasilianske Coelodon; Reinhardt, mente han, havde ladet sig vildlede af, at det Dyr, han havde haft at dømme efter, var saa lille, saa ungt, at det endnu ikke havde faaet alle sine Tænder. Litken paaviste, at Reinhardt's Opgivelser vare fuldt ud rigtige; Burmeister havde overset, at Reinhardt's Billeder af Hoved- skallen af Coelodon kun vare i ”/s af den naturlige Størrelse, og havde ogsaa i andre Henseender fejlet, saa- ledes i sine Ord om, at ikke alle Tænderne hos Dovendyrene bryde frem til omtrent samme Tid. Indsigelse mod Burmeister fremkom ogsaa fra Ameghino, der søgte at forsvare sin Oracanthus, i Oracanthus und Coelodon, verschiedene Gattungen einer und derselben Familie, i Sitzungsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1886, p. 463—466. I sit Svar paa Angrebene, Nochmalige Berichtigung zu Coelodon, i Sitzungsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1886, p. 1127—1132, indrømmede Burmeister overfor Litken i Hovedsagen sine Fejl, men holdt dog stadig paa, at de paagjeldende argentinske Kjæber dog nok kunde høre til Slægten Coelodon. Først da Burmeister selv, fra Tarija i Bolivia, fik en Underkjæbe af en mere virkelig Coelodon, indrømmede han fuldt ud sin Uret overfor Reinhardt, i sim Afhandling Neue Beobachtungen an Coelodon, Sitzungsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1887, p. 857—862. — Hvad der skal forstaaes ved Oracanthus burmeistert, eller Neoracan- thus burmeisteri, som Ameghino senere har kaldt den, er neppe endnu helt opklaret; Lydekker stiller begge disse Navne som enstydige med Megatherium americanum, i Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Ar- gentina, III, 1894, p. 73, og vistnok har han Ret; det ser ud til, at »Oracanthus« Kjæberne ere af Unger af Mega- therium amerieanum. Ogsaa til London, til British Museum, har Hr. Claussen sendt Gumler-Knogler fra Hulerne ved Lagoa Santa. Et Rulleben og et Skinneben derfra ere omtalte af Lydekker i hans Afhandling Description of three species of Scelidotherium, i Proceed. Zool. Soc. London, 1886, p. 491—498, pl. XLVI—XLIX, og Rullebenet er afbildet; Knoglerne ere, med Tvivl, henførte til hans nye Art Scelidothertum bravardi. En Under- kjæbe fra samme Sted nævnes og henføres til Scelidothervum tarijense H. Gerv. & Amegh. En udførlig Fortegnelse over de Gumler-Levninger fra Lagoa Santa, der findes i British Museum, har Lydekker givet i sin Catalogue of the Fossil Mammalia in the Brit. Mus., part V, 1887. Han nævner følgende Arter: Scelidothervum bravardi Lyd.?, S. tarijense H, Gerv. & Amegh.?, Coelodon maquinensis Lund, Glyptodon sp., G. euphractus (Lund), Euryurus rudis (P. Gerv.)?, Hoplophorus meyeri Lund, Hoplophorus? sp., Chlamydotherium giganteum Lund, Ch. humboldtiv Lund, Xenurus unicinctus (L.), Tatusta novemcincta (L.), T. punctata (Lund). I Flower & Lydekker's Mammals Living and Extinct, 1891, p. 198 og 200, nævnes Knogler af Dasypus (3: Euphractus) villosus og Tolypeutes conurus som fundne i de brasilianske Knoglehuler. Dette maa bero paa en Fejltagelse; ingen af disse Arter kjendes derfra. Ved en Uagtsomhed var Lund i Blik paa Brasil. Dyrev., 2den Afhandl., kommen til at opføre Tolypeutes tricinctus L. i sin Fortegnelse over de Gumlere, der leve ved Lagoa Santa, skjønt han i en foregaaende Afhandling udtrykkelig havde sagt, at den ikke fandtes der. Det er dog neppe denne Fejl med Hensyn til T. trieinctus, der er Skyld i Fejlen hos Flower & Lydekker med Hensyn til T. conurus. 2) p. 3. Lunds sidste samlede Fortegnelse over Gumlere fra Lagoa Santa (Blik paa Brasiliens Dyreverden, 4de Afhandling, 1842, p. 61) er saaledes: »Nulevende. Fossile. Myrmecophaga jubata L. Myrmecophaga aff. jubatæ. — tetradactyla L. — aff. tetradactylæ. Dasypus octocinctus L. Dasypus aff. octocincto. — sp. (Tatu-mirim Bras.) — aff. mirim. — punctatus. — sulcatus. dringer til denne Liste. Nulevende. Xenurus nudicaudus m. Priodon giganteus C. Euphractus gilvipes Ul. Fossile. KXenurus aff. nudicaudo. Euryodon. Heterodon. Chlamydotherium humboldtii. — Mmajus. Hoplophorus euphractus. — sellot. — minor. Pachytherrum magnum. Oenotherwum gigas. Megatherwum cuviert. — laurillardir. Platyonyr cuwviert. — 0Wwenv. — blamviln. — bucklandir. — brongniartii. — mmutus. Coelodon maqwinensis. — kaupu. Sphenodon.« Dels i Lund's senere trykte Afhandlinger, dels i hans Haandskrift er der fremkommet mange Æn- Nulevende. Myrmecophaga gjubata L. . Myrmecophaga tetradactyla L. Dasypus longicaudis Pr. Max. Dasypus geometricus Lund. Dasypus punctatulus Lund. Dasypus mwrim Lund. Xenurus nudicaudis Lund. Xenurus sqvamicaudis Lund. Euphractus gilvwpes Il. E Museo Lundii. 3. II, Naar Hensyn tages til alle de Ændringer, som Lund selv har bragt, vil hans Liste over Gumlerne fra Lagoa Santa blive følgende: Jordfundne. Myrmecophaga affinis jubatæ. Myrmecophaga aff. tetradactylæ. Dasypus aff. longieaudi. Dasypus aff. mvrwm. Dasypus striatus Lund. Dasypus intermedius Lund. Dasypus gracilis Lund. Dasypus punctatus Lund. Dasypus sulcatus Lund. Xenurus amntiqvus Lund. Xenurus intermedius Lund. Xenurus aff. sqvamicaudt. Euphractus af]. gilvvpedi. Chlamydothervum humboldtii Lund. Hoplophorus euphractus Lund. Hoplophorus meyeri Lund. Megatherwum cuvieri Desm. Megatherwum laurillardir Lund. 34 DS (er ær) (Anm. 2.) Jordfundne. Mylodon robustus Owen. Scelidotherium owenir Lund. Scelidotherium bucklandii Lund. Coelodon maquinensis Lund. Foruden de Navne, der findes i disse to Fortegnelser, har Lund brugt adskillige andre for Gumlere fra Lagoa Santa. For Klarheds Skyld er det nødvendigt at gjennemgaa alle hans Gumler-Navne, deres Betyd- ning og Skjebne. . Euryodon latidens Lund er snarest Lepus brasiliensis. Lund har opstillet den i Blik paa Brasil. Dyrev., 2den Afhandl., 1839, p. 7, Tavle I, fig. 5—6, som en Slags Beltedyr. Grundlaget var en hulefunden Kindtand, ejendommelig ved at være sammentrykt forfra bagtil, i Modsætning til Forholdet hos andre Belte- dyr. Til samme Art henførte Lund med Tvivl en Fodrodsknogle og et nedre Endestykke af et Mellemfods- ben, I. c., fig. 2—4. Intet Art-Navn gaves i Texten, hvor kun Slægten Euryodon nævnes; men i Tavleforkla- ringen, p. 81, har Dyret faaet Navnet »Dasypus latidens (Slægten Euryodon)«. Med næsten enhver af Lund's Afhandlinger følger en Fortegnelse over Lagoa-Santa-Egnens Pattedyr, levende og jordfundne, og i alle dem nævnes Euryodon. Derimod er Ewryodon latidens ikke nævnet i hans senere Conspectus Dasypodum, 1844. I Lund's Haandskrift er den paagjeldende Tand, fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1, henført én Gang til hans senere opstillede Dasypus suleatus, en anden Gang til D. punctatus, men begge Dele med Urette; uom- tvistelige Tænder, eller Kjæber med Tandgruber, af begge disse Arter, bestemte af Lund selv, foreligge fra andre Huler, og Tænderne ere ganske anderledes end Billedet af Tanden af Euryodon, formede som sædvanlige Dasypus-Tænder. I Samlingen har Euryodon-Tanden ikke været til at finde; Lund har vist selv opdaget, at hans Opfattelse af den har været urigtig, og har derfor skudt den tilside. Den afbildede Tand kan saa godt som umulig have tilhørt et Beltedyr af nogen Slags, og Billedet kan vanskelig forestille andet end en øvre Kindtand af Lepus, snarest en næstbageste Tand af Lepus brasiliensis, hvortil Størrelsen passer. — Navnet Euryodon har Lund dog ikke helt ladet falde; han bruger det i Conspectus Dasypodum, men i anden Betyd- ning end ved Opstillingen, som Underslægt under Dasypus, omfattende Arterne D. punctatus og D. sulcatus. Den afbildede Fodrodsknogle, som Lund først med Tvivl henførte til Euryodon, er i Haandskriftet bestemt som Cuneiforme tertium af Dasypus sulcatus eller D. punetatus og opgives at stamme fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1. Stykket er ikke fundet i Samlingen; men Cunerforme tertium af baade D. sulcatus og D. punctatus fra andre Huler foreligge, rigtig bestemte af Lund selv, og de ere formede meget anderledes, end Billedet viser. I Størrelse kunde den afbildede Knogle passe til D. sulcatus. At bestemme Knoglen efter Billedet er neppe muligt. (Under Trykningen af dette er Knoglen funden. Den er venstre Cuneiforme tertium af Hydrochoerus capivara.) Det afbildede nedre Endestykke af et Mellemfodsben har Lund i sit Haandskrift henført til Dasypus punctatus, og det er rigtigt. Stykket findes endnu; det er fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1. Liais (Climats etc., 1872, p. 366), der øjensynlig har misforstaaet Lund's Beskrivelse, er kommen til den Tro, at Euryodon er en »Priodontes« (Cheloniscus), neppe forskjellig fra den nulevende Art; han kalder den »Priodontes aff. giganteo«. Heterodon diversidens Lund er sikkert en Art Canis, vist C. azaræ eller C. cancrworus, i hvert Fald et Rovdyr. Lund har opstillet den i sin Afhandling fra 1839, p. 7, Tavle I, fig. 1, som en Slags Beltedyr. Grund- laget var et Stykke af en Underkjæbe, med nogle Levninger af Tænder, tildels indesluttet i hærdnet Jord; til Forskjel fra andre Beltedyr skulle Tænderne være meget uens i Størrelse og Form. I Texten blev ikke noget Art-Navn givet, kun Slægten Heterodon blev opstillet; men i Tavleforklaringen, p. 81, har Arten faaet Navnet »Dasypus diversidens (Slægten Heterodon)«. I Lund's senere Afhandlinger omtales Dyret ikke mere; men Navnet gjentages i alle hans samlede Fortegnelser over de uddøde Dyr fra Lagoa Santa. I hans Conspectus Dasypodum, 1844, er Heterodon derimod ikke nævnet; heller ikke i hans Haandskrift findes et Ord om den; og i Samlingen har det ikke været muligt at finde det paagjeldende Stykke. Rimeligvis har Lund selv op- daget, at hans Heterodon var en Fejltagelse, og han har udskudt Stykket. At Billedet af Heterodon-Kjæben ikke forestiller en Kjæbe af et Beltedyr af nogen Slags, synes klart nok; men hvad det er, kan ikke siges med fuld Sikkerhed. Det er dog næsten utvivlsomt et Stykke af Underkjæben af et Rovdyr, snarest en Art Canis, 267 i Størrelse stemmende med C. azaræ eller C. canerivorus, saaledes afbrækket, at Tændernes Kroner ere forsvundne, og kun et Stykke af Kjæbens Underrand, med nogle Rodstumper af Rovtanden, af nogle af de bageste Sav- tænder og af forreste Knudetand, er blevet tilbage. I den Tro, at Lund ikke selv havde givet noget Art-Navn til sin Heterodon, giver Liais (Climats etc., 1872, p. 366—367) det nye Navn Heterodon lundii. Fordi Navnet Heterodon før Lund's Tid var brugt i anden Betydning, har Trouessart (Catalogus Mammalium, Suppl., 1905, p. 811) givet det nye Slægt-Navn »Heterodonthervume. Dasypus gilvipes Il. er den Art, der i nærværende Afhandling kaldes Ewphractus sexcinctus (L.). Lund brugte Navnet i sin Afhandling fra 1838; senere kaldte han Arten Euphractus gilvipes Il. Bestemmelsen er rigtig; men Navnet gilvipes maa vige for det ældre, almindelig kjendte sexcinctus. Det er Indianernes Tatu- peba, siger Lund, der gjør opmærksom paa, at Navnet peba med Urette har været tillagt en anden Art. Dasypus gymnurus Ill. er Xenurus duodecimcinctus (L.). Lund brugte Navnet i 1838, og Bestem- melsen er rigtig; men Navnet gymnurus maa vige for det ældre duodecimcinctus. Xenurus nudieaudus Lund er Xenurus duodecimcinctus (L.). Navnet er uden nærmere Forklaring indført i Lund's Afhandling fra 1839 i Stedet for Dasypus gymnurus Il. Senere, i Conspectus Dasypodum, 1844, gav Lund det Formen X. nudicaudis. Nogen Beskrivelse af Arten har Lund ikke givet paa Prent; kun et Par Ord om dens Egenskaber findes i Conspectus Dasypodum; men paa Tavle L, der fulgte som Tillæg med hans Afhandling fra 1845, har han afbildet dens Hovedskal. At Lund selv regnede Xenurus nudicaudis for enstydig med Dasypus gymnurus, fremgaar af hans Conspectus Dasypodum. Xenurus antiqvus Lund er Xenurus duodecimcinctus (L.). Den er opstillet, som hulefunden Art, i Lund's »3dje Afhandling«, 1840, p. 11. Der siges om den, at den viser stor Overensstemmelse med Lund's X. nudicaudus, og to Smaaplader af Skjoldet ere afbildede, Tavle XIV, fig. 5 & 8. I de Fortegnelser over Lagoa-Santa-Egnens Pattedyr, der følge med Lund's senere Afhandlinger, er Navnet X. antigvus udeladt, ombyttet med »Xenurus aff. nudicaudo«; men i hans Conspectus Dasypodum, 1844, er det optaget igjen. Af Lund's Haandskrift sees det, at hans første Grundlag for Arten var et Stykke af en Underkjæbe, et Kloled af 3dje Finger og et Rulleben foruden nogle Smaaplader af Skjoldet, i det mindste en af Knoglerne, Rulle- benet, fra Lapa do Bahu. De paagjeldende Stykker, dog ikke Smaapladerne af Skjoldet, kunne saa godt som sikkert paavises i Samlingen; men de ere ikke mærkede som tilhørende X. antigvus; de vare henlagte mellem ikke nærmere bestemte Xenurus-Knogler. Lund har øjensynlig været tvivlraadig overfor sin X. antigvus og med god Grund været tilbøjelig til at forene den med sin X. nudieaudus; det Sammenlignings-Stof, han efterhaanden har samlet, godtgjør klart nok, at ingen paaviselig Forskjel findes. Xenurus fossilis Lund er Xenurus duodecimcinctus (L.). Navnet er ganske enstydigt med X. anti- gvus Lund; det er vist kun ved en Fejlskrift indkommet i Lund's Fortegnelse over Pattedyrene ved Lagoa Santa i hans »3dje Afhandling«, 1840, p. 48, i Stedet for X. antiqvus, det Navn, der bruges i Texten, p. 11, og i Tavleforklaringen, p. 52. Xenurus intermedius Lund er Xenurus duodecimcinctus (L.). Arten er nævnet, som hulefunden, i Conspectus Dasypodum, 1844; men der er ellers intet sagt om den. Den Knogle, hvorefter den var opstillet, er derimod afbildet som fig. 1 paa Tavle L, der fulgte som Tillæg med Lund's Afhandling fra 1845, og til Sam- menligning er vedføjet Billeder af den tilsvarende Knogle af X. nudicaudis og X. squamicaudis, fig. 2 og 5. Grundlaget for Arten findes endnu; det er et 3dje højre Mellemhaandsben fra Lapa Vermelha. Lund siger om det i sit Haandskrift, at det er lidt kortere og meget smækrere end hos X. duodecimcinctus (hans X. nudi- caudis), men noget tykkere end hos X. sqvamicaudis og desuden i Form lidt afvigende. Forskjellen fra X. duodecimcinctus er kun tilsyneladende, det ejendommelige Udseende kun fremkommet ved, at Knoglen er stærkt rullet, hvorved alle fremstaaende Rande ere afslebne; Maal, der ikke ere paavirkede af Afslibningen, ere ganske som hos X. duodecimcinctus, saaledes Afstanden mellem øvre og nedre Ledflade paa de mest ind- bøjede Steder. Xenurus sqvamicaudis Lund maa beholde sit Navn. Arten er opstillet, som nulevende, i Conspectus Dasypodum, 1844, hvor der er givet korte Kjendemærker for den, og paa Tavle L, der fulgte med Lund's 34% 268 (Anm. 2.) Afhandling fra 1845, er afbildet Hovedskallen af et ungt Dyr, set ovenfra, stillet ved Siden af Hovedskallen af X. nudicaudis (duodecimcinctus), vist især for at vise Forskjellen i Næsebenets Form. I Lund's trykte Afhand- linger findes altsaa kun faa Oplysninger om Arten, men dog tilstrækkeligt til, at den maa regnes for rigtig op- stillet. I sit Haandskrift har Lund beskrevet den udførlig efter Dyr tagne ved Lagoa Santa 1 1838 og senere. Dasypus gigas Cuv. (3: Cheloniscus giganteus (Cuv.)) maa udgaa af Fortegnelsen over Lagoa-Santa- Egnens Dyr. Arten er vel nævnet i alle Lund's Oversigter over Egnens nulevende Arter; men han siger selv, i sin Afhandling fra 1838, p. 30, at han kun efter Brasilianernes Omtale kjender den, og i hans Samling findes intet af den, hverken blandt Nutidens eller Fortidens Dyr; og Liais siger udtrykkelig (Climats etc., 1872, p- 344 og 366), at den ikke findes i Egnen som levende. Derimod meddeler Liais, at han selv i Jorden i en Hule har fundet Plader af et Skjold, som han mente maatte være af »Priodontes gigas« (1. c., p. 365), og Lund's Euryodon latidens henfører han, som ovenfor sagt, til samme Art. Opgivelserne ere alt i alt for usikre til, at man derefter tør indføje Arten i Listen over Egnens Dyr. Priodon giganteus Cuv., enstydigt med Dasypus gigas, kaldes Arten i Lund's senere Afhandlinger. Dasypus mirim Lund er Dasypus hybridus Desm. Lund opstillede den i sin »3dje Afhandling«, fra 1840, p. 9—10; dog blev Art-Navnet først givet i 1842. Af Indianerne, siger Lund, kaldes den Tatu- mirim, den lille Tatu, af Brasilianerne Tatu de folhas, Blad-Tatu, paa Grund af den Larm, den frembringer ved at rode i det nedfaldne Løv i Skoven, eller Tatu gallimha, Hønse-Tatu, paa Grund af dens fine Kjød. I de trykte Afhandlinger er der kun sagt et Par Ord om dens Ydre; i Haandskriftet derimod har Lund beskrevet den udførlig. Lund selv nævner Muligheden af Overensstemmelse med Azara's Tatu-mulita, Grundlaget for Dasypus hybridus Desm., som han ikke kjendte af Selvsyn. Dasypus striatus Lund er sikkert væsenligst Dasypus hybridus Desm., tildels D. novemeinctus L. Arten er nævnet, som jordfunden, i Conspectus Dasypodum, 1844; men der oplyses ellers intet om den. Som det sees af Lund's Samling, har han til Arten henført nogle Smaaplader af Skjoldet og adskillige Knogler af forskjellige Dele af Skelettet, af unge og gamle, bragte sammen fra forskjellige unævnte Huler. De fleste af Levningerne lade sig uden Tvang henføre til D. hybridus, nærmest den større Race af Arten; nogle faa ere utvivlsomt af D. novemcinctus. Dasypus intermedius Lund er Dasypus hybridus Desm. Den er nævnet, som jordfunden, i Con- spectus Dasypodum, 1844; ingen Oplysning gives ellers om den. Af Lund's Samling sees det, at den er op- stillet efter nogle faa Lemmeknogler, nedre Halvdel af en Overarm og Midtstykke af et Skinneben fra Lapa da Lagoa do Sumidouro, et Spoleben, to Hælben og to 3dje Mellemfodsben fra unævnte Huler, de fleste af Knoglerne af unge Dyr. I Størrelse og Form stemme de alle saa godt med Knogler af D. hybridus, at de sikkert maa være af samme Art. Den væsenligste Grund til, at Lund har regnet dem for at tilhøre en egen Art og ikke D. hybridus, hans D. mirim, er sikkert den, at han har fundet dem for store. Men af D. hybridus havde han dengang til Sammenligning kun Skeletter af ikke fuldvoxne Dyr, tilmed kun af den lille Race, der nu lever ved Lagoa Santa. Dasypus gracilis Lund er sikkert Dasypus hybridus Desm. Den er nævnet, som jordfunden, i Con- spectus Dasypodum, 1844, men ellers uden nærmere Oplysninger. I Lund's Samling findes endnu Grund- laget for Arten; det er den nedre Halvdel af et Laarben af et ungt Dyr, uden tilvoxede Endestykker, stærkt rullet, fra en unævnt Hule. I Størrelse og Form minder det ganske om D. hybridus; en noget paafaldende Smalhed forneden skyldes Afslibning af fremstaaende Kanter. Stykket maa sikkert henføres til D. hybridus; det er for mangelfuldt til at tillade en fuldt paalidelig Bestemmelse. Dasypus longicaudus Pr. Max. er Dasypus novemcinctus L. Lund brugte Navnet i sin Athandling fra 1838, p. 29, for Brasilianernes Tatu verdadeiro, og i sin Conspectus Dasypodum, 1844, har han ligeledes optaget det, under Formen D. løngieaudis.. Bestemmelsen er rigtig; men Navnet longicaudus maa vige for det ældre, velkjendte novemeincetus, som Lund selv regner for enstydigt med det. Dasypus uroceras Lund er Dasypus novemcincetus L. Lund gav Navnet i sin Afhandling fra 1839, p. 6, til den Tatu verdadeiro fra Lagoa Santa, som han før havde kaldt D. longieaudus Pr. Max., i den Tro, at det var en egen Art, kjendelig paa sin ret korte Hale med en ejendommelig Horn-Dannelse ved Spidsen; 269 maaske var det D. octocinctus L., mente han. I sin Afhandling fra 1840, p. 9, oplyser Lund selv, at hans D. uroceras var grundet paa en D. octocinctus (3: D. novemcinctus) med tilfældig vanskabt Halespids, sikkert for- voldt af Sandlopper. Halen af Typen foreligger endnu; den oprindelige Halespids mangler, men Saaret er lægt; Hornklædningen paa Undersiden af den afstumpede Spids er voxet frem som en høj sammentrykt Kam, og de underliggende Benplader ere ikke lidt vanskabte. Dasypus octocinctus L. er Dasypus novemcinctus L. I sin »3dje Afhandling«, fra 1840, optog Lund Navnet D. octocinctus L. for Brasilianernes Tatu verdadeiro, som han før havde kaldt med andre Navne, og i flere af sine følgende Afhandlinger holdt han fast ved dette. Bestemmelsen er rigtig; men Navnet octocinetus maa vige for det velkjendte novemeinctus. Dasypus geometricus Lund er D. novemcinctus L. Den er nævnet, som nulevende Art, i Conspectus Dasypodum, 1844, men uden nærmere Oplysning; i sit Haandskrift giver Lund en Beskrivelse af den, men paapeger ikke Forskjellen fra andre Arter. Den er opstillet efter en Hun fanget ved Lagoa Santa i 1837. Ryg- skjoldet af Typen, et yngre Dyr, foreligger endnu. Nogen Forskjel fra D. novemcinctus har det været umuligt at finde. Dasypus punctatulus Lund er Dasypus novemcinctus L. Den er kun lige nævnet af Lund som nu- levende ved Lagoa Santa, i Conspectus Dasypodum, 1844; i sit Haandskrift har Lund derimod givet en ud- førlig Beskrivelse; men han fremhæver ikke nogen klar Forskjel fra D. novemcinctus. I Museet findes et ud- stoppet Skind og et Rygskjold, begge bestemte af Lund selv som D. punctatulus, begge af ganske unge Dyr. De stemme nøje med I). novemcinctus. Dasypus punctatus Lund maa beholde sit Navn. Den er opstillet, som jordfunden Art, i Lund's »3dje Afhandling«, fra 1840, p. 11. Der er kun sagt et Par Ord om den; men paa Tavle XIII, fig. 5, og Tavle XIV, fig. 6, 10, 11, har Lund afbildet et Stykke af dens Laarben og et Par Smaaplader af Skjoldet. Talrige Levninger i hans Samling godtgjøre, at det er en vel udpræget Art. Dasypus suleatus Lund maa beholde sit Navn. Den er opstillet, som jordfunden, i Lund's »4de Afhandling«, fra 1842, p. 6. Der er næsten ikke sagt noget om den, og hvad der siges, er tildels urigtigt: den mangler ikke Huller i Skjoldets Plader. At det er en god Art, godtgjøres af de ikke faa Levninger, der findes i Samlingen. Den synes ikke at være beskreven af nogen anden end Lund. — Nogle Plader af Rygskjoldet havde Lund foreløbig henført til sim Hoplophorus sellot. Hoplophorus sellor Lund er dels Glyptodon clavipes Ow., dels Dasypus suleatus Lund. Arten er opstillet i Lund's »3dje Afhandling«, 1840, p. 12. Grundlaget var de Glyptodon-Levninger, som Sellow havde fundet i Uruguay og indsendt til Museet i Berlin, og som vare beskrevne af Weiss i et Afsnit af hans Afhandling: Uber das sidliche Ende des Gebirgszuges von Brasilien in der Provinz S. Pedro do Sul und der Banda oriental oder dem Staate von Monte Video, nach den Sammlungen des Herrn Fr. Sellow, i Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, for 1827, 1830, phys. Kl., p. 217—293, pl. I—V (med Billeder af Pandser-Stykker), og af D”Alton i Afhandlingen: Uber die von dem verstorbenen Herrn Sellow aus der Banda oriental mitgebrachten fossilen Panzerfragmente und die dazu gehørigen Knochen-Uberreste, i Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, for 1833, 1835, phys. Kl., p. 369—424, pl. I—IV (med Billeder af Lemmeknogler), men hidtil ikke havde faaet Navn (Weiss havde henført dem til Megatherwum, D” Alton havde set, at de tilhørte en Slags Beltedyr). Nogle jordfundne Smaaplader af et Rygskjold fra Hulerne ved Lagoa Santå henførte Lund »indtil videre« til samme Art; tre af dem afbildede han paa sin Tavle XIV, fig. 2—4. Navnet gjentøges i Lund's senere Fortegnelser over Pattedyrene fra Lagoa-Santa-Egnen. Men i hans Conspectus Dasypodum, fra 1844, er Arten udeladt af Fortegnelsen over Arterne fra Brasilien. Hvad Grunden var, sagde Lund ikke, hverken i sine senere trykte Afhandlinger eller i sit Haandskrift; men Reinhardt (Vidensk. Medd. for 1875, p. 172—173) oplyser, at Lund fra Museet i Rio de Janeiro efter Ønske havde modtaget nogle Smaastykker af netop det Skjold, som Sellow havde fundet ved Arapey Chico i Uruguay, og som ikke vare komne til Berlin, men vare havnede i Rio de Janeiro (se Weiss, 1. c., p. 278), og Lund havde derved kunnet overbevise sig om, at de paagjeldende Smaa- plader fra Lagoa Santa vare af en anden Art end Skjoldet fra Uruguay. Naar Reinhardt (l. c. p. 173) siger, at Smaapladerne af »Hoplophorus sellowx (eller sellowi, som Reinhardt rigtigere kalder den) fra Lagoa Santa ikke nævnes i Lund's haandskrevne Optegnelser, er det 270 (Anm. 2.) ikke rigtigt; de ikke alene nævnes, men ere udførlig beskrevne, kun ikke under Navnet Hoplophorus sellot, men under Overskriften »Slægt imellem Dasypus og Hoplophorus«, og det oplyses, at de for største Delen ere fundne i Lapa do Bahu. Det lykkedes heller ikke Reinhardt i Lund's Samling at finde Grundlaget for »Hoplo- phorus sellox fra Lagoa Santa, og da navnlig ikke de Smaaplader, som Lund havde afbildet, og Reinhardt turde derfor ikke udtale nogen Mening om dem. Baade de afbildede Plader og nogle andre lignende ere nu komne for Dagen; Reinhardt har søgt dem mellem Levninger af Hoplophorus; men Lund havde lagt dem, sammen med nogle Skjold-Stykker af Dasypus sulcatus fra Lapa da Escrivania Nr. 5 og Lapa dos Tatus, i en Pakke, der bar Udskrift: »Skjolde af Dasypus sulcatus«. Lund har derved ret tydelig udtrykt sin ende- lige Mening om dem, og hans Mening er sikkert rigtig. De ere af Skulder- eller Lendeskjoldet. Noget ejen- dommeligt er der ved dem eller dog ved de fleste af dem, og da først og fremmest dette, at Midtfeltet ikke som ellers paa Smaaplader fra Skulder- eller Lendeskjold hos Dasypus suleatus naar ud til Pladens Bagrand, mere eller mindre udpræget, men ligger mere i Midten, ogsaa bagtil omsluttet fuldstændig af Randfelter. Men Over- gangsformer til det sædvanlige findes iblandt dem, og Ligheden i andre Henseender er saa stor, at der neppe er Mulighed for, at »Hoplophorus sellow fra Lagoa Santa skulde være andet end Dasypus sulcatus. At nogle af Pladerne ere paafaldende tykke, skriver sig sikkert fra, at de have haft deres Plads ved Bækkenets Til- heftning til Skjoldet. De Stykker af den egenligste Hoplophorus sellor, som Lund havde faaet fra Uruguay gjennem Museet i Rio de Janeiro, findes ogsaa i vort Museum. De ere af Glyptodon clavipes. H. Gervais & Ameghino (Mammiféres fossiles de ”Amérique du Sud, 1880, p. 203—205) med- dele, at de gjennem Reinhardt fra Museet i Kjøbenhavn havde laant nogle Smaaplader af Skjoldet af Lund”s Hoplophorus sellovi og havde fundet, at de meget mindede om Glyptodon clavrpes. Maaske er det Stykkerne fra Uruguay, der have været udlaante. Chlamydotherium humboldti Lund kaldes i nærværende Afhandling Chlamydotherium majus Lund. Den er opstillet, forholdsvis udførlig omtalt, i Lund's Afhandling fra 1839, p. 8—9, og flere Levninger af den ere afbildede, dels paa de medfølgende Tavler, I, II, XII og XIII, dels paa Tavler, der fulgte med senere Af- handlinger, XIV, XV, fra 1840, XXXIV og XXXV, fra 1842. For at undgaa et barbarisk Hyldningsnavn er i nærværende Afhandling fastholdt et Navn, som Lund senere har givet Arten. Chlamydothervum giganteum Lund maa udgaa som grundet paa en Fejltagelse. Navnet fremkom i Lund's Afhandling fra 1839, p. 9; i samme Afhandling p. 73 kaldes Dyret Chk. gigas, og dette Navn fast- holdes i de nærmest følgende Afhandlinger, i Fortegnelserne over Dyrene fra Lagoa Santa. Om Årten siges kun, at den vist var af Næshorn-Størrelse.. Hvad Grundlaget for den var, er ikke sagt; men paa Tavle II, fig. 4, 5, afbildes en af dens Tænder. I »4de Afhandling«, 1842, p. 6, oplyser Lund, at han under Navnet Ch. gigas havde sammenblandet Levninger af to forskjellige Dyr, det ene en Chlamydotherium, som han nu kalder Ch. majus, det andet et Kæmpedovendyr, Oenothervum gigas, hvem den afbildede Tand tilhørte. Lydekker, der øjensynlig ikke har lagt Mærke til Lund's Redegjørelse, opfører baade Chlamy- dotherium giganteum og Ch. humboldtii som fundne i Samlingerne i British Museum fra Knogle-Hulerne ved Lagoa Santa (Catal. Foss. Mamm. Brit. Mus., part V, 1887, p. 136—137). Efter de opgivne Maal af forskjel- lige Levninger er der ingen Tvivl om, at hans Ch. giganteum er enstydig med Ch. humboldtvi. Chlamydotherium majus Lund er et Navn, der kan beholdes; det er enstydigt med det ældre, men mindre vellykkede Ch. humboldtn. Det er givet i Lund's »4de Afhandling«, 1842, p. 6, for det ene af de to Dyr, der havde været sammenblandede under Navnet Ch. gigas, og det er endnu fastholdt i Conspectus Dasy- podum, 1844. Lund har i 1842 ikke sagt andet om Arten end, at den skulde være en Tredjedel større end Ch. humboldtir, i 1844 siges derimod »parum majus«. I dte Afhandling, 1843, p. 77, nævner Lund den som funden i Lapa da Lagoa do Sumidouro og i Lapa Vermelha, begge Steder sammen med Ch. humboldtu. Ellers oplyser Lund ikke noget om den i sine Afhandlinger. Men i sit Haandskrift har Lund udstreget Navnet og henført Arten til Ch. humboldtu. Den var opstillet efter nogle Smaaplader af Skjoldet fra de to nævnte Huler; men Lund var senere kommen til den Overbevisning, at de kun vare af aldrende Ch. humboldtu, og heri har han Ret. De paagjeldende Smaaplader findes endnu; de ere ikke i nogen Maade paafaldende. Hoplophorus euphraectus Lund maa beholde sit Navn. Den er opstillet som ny Slægt og Arti Lund's 271 Afhandling fra 1839, p. 10; der siges kun nogle faa Ord om den, ikke andet end hvad der kan passe paa enhver Glyptodont (hele Gruppen var dengang saa godt som ukjendt, og Lund havde endnu ikke haft Lejlighed til at se, hvad andre havde skrevet om den); men paa ledsagende Tavler, I, XI og XII, afbildede han baade nogle løse Smaaplader af Skjoldet, et større Skjoldstykke og en Knæskal. I sine senere Afhandlinger giver Lund kun enkelte nærmere”Oplysninger i Texten, saaledes siges i den første af Afhandlingerne fra 1840, p. 12 og 16, lidt om Skjoldet og Tænderne; men paa Tavlerne afbildes adskilligt; paa Tavle XV og XVI, der fulgte med den sidstnævnte Afhandling, findes Billeder af flere af Haandens og Fodens Knogler; paa Tavle XXXV, der fulgte med Afhandlingen fra 1842, afbildes to Tænder og de sammenvoxede Halshvirvler, og paa Tavle LI— LIN, der fulgte som Tillæg med Afhandlingen fra 1845, findes Billeder af den forreste Del af en Hovedskal og af en hel Fod (sammenstillet af løst fundne Knogler og ikke i alle Henseender nøjagtig: den Knogle, der forestiller Levningerne af 1ste Taa, er en tvivlsom Knogle, som erkjendt af Lund selv, i hans Haandskrift; Cunerforme tertvum skulde have strakt sig et godt Stykke ud over 4de Mellemfodsben; 2det Mellemfodsben skulde have bredt sig noget ud over 3dje). Typerne for alle disse Billeder findes endnu i Samlingen; de ere alle fra Lapa do Bahu, og ere alle utvivlsomt rigtig henførte til samme Art, af hvilken talrige Levninger findes i denne Hule (nogle faa Knogler af en anden Glyptodont, vist Glyptodon clavipes, ere ogsaa fundne i Lapa do Bahu). Arten maa derfor siges at være forsvarlig opstillet. Den er da ogsaa godkjendt af senere Forskere, blandt dem Burmeister (i hans Monografia de los Glyptodontes, Anales del Museo Publico de Buenos Aires, tom. II, 1870—74, og andre Steder), under Lund's Navn: Hoplophorus euphractus. Men Lund selv foretog tilsidst en mærkelig Ombytning af Navne. I hans Afhandlinger er der ikke mindste Antydning deraf. I hans Conspectus Dasypodum, 1844, dukker vel Navnet Hoplophorus meyeri frem ved Siden af H. euphractus; men der siges ikke noget om H. meyeri undtagen, at den har samme Stør- relse som H. euphractus, og Navnet maatte derfor nærmest regnes for et nomen nudum; ingen skulde kunne gjette, at H. meyeri var et nyt Navn for den Art, som Lund fra første Færd havde kaldt H. euphractus, og at han nu med Navnet H. euphractus mente en anden Glyptodont, den samme der tidligere af Owen havde faaet Navnet Glyptodon clavipes, og som Lund i sin Afhandling fra 1839 havde kaldt Pachytherium magnum. At Navnet H. euphractus er ombyttet med H. meyert, viser sig kun i Lund's Haandskrift og i hans Samling (hvor det dog ikke helt er gjennemført). (Ombytningen kunde ikke forsvares, og der havde ikke været Grund til at nævne den, hvis den ikke var optagen af Reinhardt (De i Brasiliens Knoglehuler fundne Glyptodont- Levninger 0. s. v., Vidensk. Medd. 1875), som deri er fulgt af andre, som Lydekker og Ameghino, der øjen- synlig ikke have forstaaet Sammenhængen. Hoplophorus minor Lund maa udgaa som forladt af Lund selv og uopklaret. Navnet findes første Gang i Lund's »Tillæg til de to sidste Afhandlinger om Brasiliens Dyreverden«, 1840, p. 18; om Dyret siges kun, at det var en mindre Art af Slægten. Navnet er gjentaget i Lund's senere Fortegnelser over Lagoa- Santa-Egnens Dyr, ogsaa i Conspectus Dasypodum fra 1844, hvor der siges om Arten: »Magnitudine suis. Forsan im futurum a præcedentibus (5: H. sellot, H. euphractus, H. meyeri) disjungendus«; de andre Arter opgives at være »magnitudine bovis«. Hvad Grundlaget for Arten har været, er ikke oplyst, og i Lund's Haandskrift er den udeladt, som allerede sagt af Reinhardt (Vidensk. Medd. 1875, p. 172). At dømme efter Størrelsen er der vel mest Sandsynlighed for, at den har været den Art, der i nærværende Afhandling kaldes Hoplophorus euphractus Lund. Hoplophorus meyeri Lund. Se under H. euphractus. Pachytherwum magnum Lund er Glyptodon clavipes Owen. Den blev opstillet af Lund, som ny Slægt og Art, i hans Afhandling fra 1839, p. 10 og 73; men der blev ikke sagt andet om den end, at dens Fod- knogler vare nærmest som hos Beltedyrene, men langt sværere. I sine Afhandlinger har Lund ikke senere oplyst noget om den; men Navnet er opført i alle hans Fortegnelser over Dyrene fra Lagoa Santa. Som alle- rede sagt af Reinhardt (Vidensk. Medd. 1875, p. 168, 197) har Lund derimod i sit Haandskrift inddraget Slægten Pachytherium; de Knogler, hvorefter P. magnum var opstillet, nogle Fodknogler fra Lapa de Soares, har han henført til den Art, som han tilsidst kaldte Hoplophorus euphractus, den der af Reinhardt kaldes Schistopleurum euphractum (Lund), og som i nærværende Afhandling regnes for ét med Glyptodon clavipes; Knoglerne haves endnu; Henførelsen er rigtig. (I Trouessart's Catalogus Mammalium, 1897—99, p. 1134, er Pachytherwum gjetningsvis opført som enstydig med Doedycurus.) (Anm. 2.) Myrmecophaga tamandua Cuv. kaldes i nærværende Afhandling med det sædvanlig brugte Navn Tamandua tetradactyla (L.). Det var kun i sin Afhandling fra 1838 og i de nærmest følgende, at Lund brugte Navnet M. tamandua; i sit »Tillæg«, fra 1840, og senere kaldte han Arten M. tetradactyla L. Myrmecophaga jubata L. beholder Navnet. Coelodon maquinensis Lund maa beholde sit Navn. Den er opstillet af Lund i hans Afhandling fra 1839, p. 12, efter to stærkt forvitrede Skeletter fundne i Maquiné-Hulen; den var i en af Lund's tidligere Afhandlinger, om Huler i Kalksten, 1836, omtalt som Megatherwum sp., og en Kindtand og et Laarben vare afbildede. Til samme Art henførte Lund alle de Coelodon-Levninger, han senere fandt, blandt dem ogsaa et Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 5, omtalt i hans Meddelelse fra 1845, p. 22 og 30. En Tid lang tog Lund sit Slægtnavn Coelodon tilbage, fordi et noget lignende Navn, Coelodonta, var givet til en jordfunden Art Næs- horn fra Europa, og han lod foreløbig Coelodon maquinensis indgaa som Art i Slægten Megalonyx, som med- delt i hans »Fortsatte Bemærkninger« fra 1842, p. 7. Coelodon kawpir Lund, eller Megalonyx kaupvi, maa udgaa som forladt af Lund selv og uopklaret. Navnet er første Gang opført i Lund's »Fortsatte Bemærkninger«, fra 1842, p. 11, og igjen er det at finde i hans »4de Afhandling«, 1842, p. 61, begge Steder i Fortegnelse over Pattedyrene fra Lagoa-Santa-Egnen; men intet Sted i Lund's trykte Afhandlinger er det sagt, hvorpaa det er grundet, og i hans Haandskrift findes det ikke. Lund maa have inddraget det. Grunden er maaske, at det havde vist sig, at »Coelodon kauprii« slet ikke var en Coelodon, som det er udtalt af Reinhardt, i hans Afhandling om Coelodon, 1878, p. 263. Megathervum cuvieri Desm. er enstydigt med det ældre Navn Megathervum amerieanum Blumenb. Lund omtaler Arten første Gang i sine »Fortsatte Bemærkninger«, 1842, p. 7, efter en hulefunden Tand; han mente dengang, at det maaske var en egen Art; men i sin »4de Afhandling«, 1842, p. 7 og 61, har han henført den paagjeldende Tand til M. cuvrieri, og Bestemmelsen er rigtig. Tanden, der endnu findes og er fra Lapa da Serra da Anta, har Lund afbildet paa sin Tavle XXXVI, fig. 1 og 2 (tegnet for lidt buet). Megathervum laurillardi Lund er Ungen af Megathervum amerieanum Blumenb. Arten er opstillet i Lund's »4de Afhandling«, 1842, p. 7. Der siges ikke andet om den end, at den var paa Størrelse med Tapiren; men paa Tavle XXXV, fig. 6, 7, har Lund afbildet to af dens Kindtænder. I Lund's Samling findes endnu hans Grundlag for Arten; det var nogle Tænder, eller rettere Stykker af Tænder, fundne i Lapa Vermelha; de to fuldstændigste er det, Lund har afbildet. Lund har sikkert ikke været opmærksom paa, at Tænderne have tilhørt et ganske ungt Dyr; vel er der fremkommet en god Tyggeflade paa Kronerne; men Tænderne have dog endnu den kegledannede Form, der findes hos Unger af alle Gumlere; foroven ere de betydelig smal- lere end forneden. Der er intet, der kunde retfærdiggjøre en Adskillelse fra Megatherium amerieanum. Heller ikke Reinhardt har lagt Mærke til, at Megathervum laurillardn er opstillet efter Tænder af et ungt Dyr; han har maget de paagjeldende Tænder sammen med et Underben af et aldrende Kæmpe- dovendyr (fundet i samme Hule som Tænderne), hvorpaa han har grundet sin Slægt Oenopus (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren., 1875, p. 234—235); Arten kalder han derfor Ocnopus laurillardui. Det er givet, at de unge Tænder af »Megatherium laurillardi« ikke kunne være af samme Skelet som den aldrende Knogle af »Oenopus«; og det er ikke muligt, at Tænder, der ganske ligne Tænder af Megathertum amerieanum, have været at finde hos en Slægt, der, som »Ocnopus«, har et Underben, der kun i ringe Grad minder om Megatherium, men i alt væsenligt er formet som hos Scelidothervum. »Ocnopus«Underbenet er af Catonyx giganteus. Ocnotherium gigas Lund er vistnok Mylodon robustus Owen. Lund gav Navnet i sin »4de Afhand- ling«, 1842, p. 7, til et Kæmpedovendyr, som han tidligere havde sammenblandet med Chlamydotherium, under Navnet Ch. giganteum. Grundlaget var væsenligst en stor nedre hjørnetandformet forreste Kindtand, af- bildet i Lunds Afhandling fra 1839, Tavle 11, fig. 4, 5. Tet Brev af 10de Januar 1846, trykt i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1845, 1846, p. 59, Anm., oplyser Lund, at det ved senere Fund var blevet ham klart, at hans Oenothervum gigas var enstydig med Owen's Mylodon robustus. Typen for Øenotherwum gigas, den Tand, Lund har afbildet, findes endnu; den er fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1. I Samlingen findes ogsaa enkelte andre Levninger, som Lund havde henført til samme Art, dels Tænder, dels et Par Knogler af Fødder, fra Lapa da Escrivania Nr. 1 og da Pedra dos Indios Nr. 1. For de fleste af disse Levningers Vedkommende kan der saa godt som ikke være Tvivl om, at Lund havde Ret, naar han tilsidst henregnede dem til Mylodon 273 robustus, som Owen havde opstillet i 1840; men noget tvivlsom er netop den Tand, der er afbildet som Typen for Ocnotherium gigas, og endnu mere tvivlsomt er et Cuboideum fra Lapa da Escrivania Nr. 1. Mylodon robustus Owen har Lund sikkert rigtig erkjendt. Lund har ikke omtalt Arten førend i det ovennævnte Brev fra 1845, trykt i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1845, 1846, p. 59, hvori det oplyses, at han til MM. robustus henfører dels de Levninger, som han tidligere havde kaldt Ocnotherium gigas, dels nogle nye Fund. Af Samlingen og Haandskriftet sees det, at de nye Fund maa være enkelte Knogler fra Lapa do Bahu og Dele af et ungt Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 5. Lund's Bestemmelser ere utvivlsomt rigtige, i hvert Fald for de fleste Levningers Vedkommende. Myrmecophaga gigantea Lund er dels Catonyx giganteus (Lund), dels Scelidotherium magnum Bra- vard, Burm., eller maaske kun en af Arterne. Lund har opstillet den i sin Afhandling fra 1839, p. 5, men ikke sagt andet om den end, at det var en Myresluger af Størrelse som en Oxe. I sine »Fortsatte Bemærkninger«, 1842, p. 7, og i sin »åde Afhandling«, 1842, p. 4, oplyser Lund, at de Knogle-Stykker, hvorpaa han havde grundet denne sin Art, skrive sig fra »Arter af Slægten Platyonyx«, hvad der efter Sprogbrugen i nærværende Afhandling vil sige Catonyx giganteus og Scelidotherium magnum; men Udtrykket kunde maaske ogsaa for- staaes paa anden Maade. Det vides ikke, hvilke de Stykker ere, der oprindelig have foreligget Lund. Megalonyx bucklandi Lund kaldes i nærværende Afhandling Catonyx giganteus (Lund). Den er opstillet i Lund's Afhandling fra 1839, p. 25. Der siges kun om den, at den var af Størrelse som Tapiren; men paa Tavle X, fig. 3, er Grundlaget for Arten afbildet, en ufuldstændig Underkjæbe-Gren med de tre for- reste Tandgruber, tomme, og med Dele af en Tand i 4de Grube. Stykket findes endnu; det er fra Lapa da Serra das Abelhas og skriver sig fra et ungt Dyr; Tænderne have endnu haft noget af den for Gumlernes Unger ejendommelige Kegleform, og Knoglens Overflade er ganske ufærdig. Trods Kjæbens Ungdom, hvortil Lund neppe har lagt Mærke, da han talte om Artens Størrelse, kan det sees, at den har været af en anden Art end Lund's samtidig opstillede Megalonyx cuviert. I »Fortsatte Bemærkninger«, 1842, p. 5, henføres Arten til den nye Slægt Platyonyx, og i »Meddelelse af det Udbytte« 0. s. v., 1845, p. 5, optages den i Owen's Slægt Scelidothertum. — Ellers har Lund i sin trykte Text ikke oplyst mere om Arten end dette: i »3dje Afhand- ling«, 1840, p. 17, siges, at fuldstændigere Fund havde vist, at den var den plumpeste af de 5 Megalonya-Arter, som han dengang mente at kjende fra Lagoa Santa, og at den i Størrelse kunde overgaa M. cuvieri, og i Af- handlingen fra 1845, p. 6, opgives som Skjelnemærke overfor Scelidotherium owenit, at den har sammentrykte Kløer paa Forfødderne, to Kløer paa Bagfødderne og flade Ribben, medens $. owenit, den eneste anden Art af Slægten, som Lund tilsidst godkjendte fra Lagoa Santa, havde fladtrykte Kløer paa Forfødderne, kun én Klo paa Bagfødderne og rendeformet udhulede Ribben, Kjendetegn der dog ikke helt passe. — Om de senere Fund, til hvilke Lund hentyder, virkelig ere af samme Art som Underkjæben fra Lapa da Serra das Abelhas, er ikke afgjort, men dog sandsynligt. En Del af Lemmeknoglerne fra de paagjeldende Fund har Lund af- bildet; paa Tavle XVI og XVII, fra 1840, findes Billeder af 4de Mellemfodsben og 3dje og dte Mellemhaands- ben (det sidstnævnte i Tavleforklaringen kaldt 1ste Mellemhaandsben, men i Haandskriftet rigtig bestemt som dte); paa Tavle XXXIII, fra 1842, findes 3dje, 4de og dte Mellemfodsben, paa Tavle LVI, fra 1845, er afbildet et Underben. De afbildede Knogler findes endnu; Knoglerne paa Tavle XVI, XVII og XXXIII ere fra Lapa do Bahu; Underbenet paa Tavle LVI er fra Lapa Vermelha. (Paa Tavlc XXX, fra 1842, fig. 3—6, er afbildet et 4de Mellemhaandsben, der i Tavleforklaringen siges at være af Platyonyx bucklandit; men i den haandskrevne Fortegnelse over Samlingen henføres det, rigtig, til Scelidotherium owenir. Det haves i Sam- lingen. Det er fra Lapa do Bahu.) I Lund's Haandskrift ere mange Dele af Skelettet udførlig beskrevne, sammenlignede med »$. owenv«. — I nærværende Afhandling er det ikke Underkjæben fra Lapa da Serra das Abelhas, men de senere fundne Lemmeknogler, der regnes for Grundlaget for Arten. Fremfor det bar- bariske Hyldningsnavn bucklandu, der heller ikke med fuld Sikkerhed kan bruges for Arten, saaledes som den nu opfattes, er foretrukket Art-Navnet giganteus, det første Navn, Lund gav til nogen af Gruppens Arter. I Slægten Scelidotherium kan Arten ikke rummes. Megalonyx gracilis Lund er Catonyx giganteus (Lund). Den er opstillet af Lund i hans »3dje Af- handling«, 1840, p. 17; der siges om den, at den udmærker sig ved en for Slægten usædvanlig Spinkelhed af de faa Levninger, der vare fundne; og paa Tavle XVII, fig. 3, afbildes en Knogle, der i Tavleforklaringen kaldes lste Mellemhaandsben, men i Haandskriftet rigtig er bestemt som dte. I den Fortegnelse over Lagoa-Santa- E Museo Lundii. 3. II. 35 274 (Anm. 2.) Egnens Pattedyr, der følger med Lund's »Fortsatte Bemærkninger«, 1842, er Arten udeladt, ligeledes stadig senere; men i de trykte Afhandlinger er intet sagt til Forklaring. I Lund”s Haandskrift er derimod det Mellem- haandsben, der var Grundlaget for Arten, omtalt og henført til »Scelidotherium bucklandii«, med fuld Ret. Knoglen haves i Samlingen; den er fra Lapa do Bahu. Megalonyx cuvieri Lund kaldes i nærværende Afhandling Scelidothervum magnum Bravard, Burm. Den er opstillet af Lund i hans Afhandling fra 1839, p. 25, hvor der kun er sagt om den, at den var af Stør- relse som en Oxe; men paa Tavle III—X har han afbildet ikke faa Levninger af den: et Par Tænder, en næsten hel, dog tandløs Underkjæbe-Gren, en lille Stump Underkjæbe med de to bageste Tandgruber, flere Hvirvler, adskillige Lemmeknogler (nogle af dem urigtig betegnede, saaledes 2det Mellemhaandsben kaldt 4de, 4de Mellemhaandsben kaldt 2det, o. a., Fejl der ere rettede i Lund's Haandskrift); enkelte andre Lemmeknogler ere afbildede paa Tavle XXXII og XXXI, der fulgte med »4de Afhandling«, 1842, og paa Tavle LVI, fra 1845. I »Fortsatte Bemærkninger«, 1842, p. 5, henføres Arten til den nye Slægt Platyonyx, og i »Meddelelse af det Udbytte« 0. s. v., 1845, p. 5, optages den i Owen's Slægt Scelidothervium; men samtidig inddrages den, uden at det dog siges, til hvilken af de to tilsidst, og med Rette, godkjendte Arter den skal henføres, om til »bucklandii« eller til »owenir«. Af Lund?s Samling og tilhørende Haandskrift sees det, at han har ladet sin Platyonyx cuvieri gaa ind under sin senere opstillede Scelidotherium owenwi, og Foreningen er rigtig. — Det viser sig ogsaa af Samlingen, at den største Del af de Knogler, Lund havde afbildet som tilhørende Megal- onyt cuvieri, ere af et ufuldstændigt, hovedløst Skelet fra Lapa de Genette; den afbildede næsten hele Under- kjæbe og en Ringhvirvel stamme derimod fra Lapa do Bahu. I Lapa de Genette er der ikke fundet Knogler af mere end den ene af de to Arter af Scelidotherium-Gruppen, der kunne paavises fra Lagoa Santa; men i Lapa do Bahu ere begge Arter fundne. Det bliver derfor et Spørgsmaal, om Underkjæben fra Lapa do Bahu hører til samme Art som Knoglerne fra Lapa de Genette. At slutte efter Fund i andre Huler er Sammenstillingen rigtig. — Skjønt Lund har oplyst om sin Platyonyx cuvieri ved ikke faa Billeder, maa det siges, at Arten neppe derefter vilde kunne gjenkjendes; Billederne oplyse mere om Scelidotherium-Slægten end om Arten; Lydekker (Proceed. Zool. Soc. London, 1886, p. 492) har Ret, naar han finder, at der ikke er givet tilstrækkelige Kjende- tegn for Platyonyx cuvieri; Lund's egen Opfattelse af Arten har heller ikke været klart nok udtrykt i hans Afhandlinger. Det er faldet i Burmeister's Lod første Gang at fremføre Arten i kjendelig Skikkelse; der kan ikke godt være Tvivl om, at Platyonyx cuvieri er den Art, hvis Hovedskal Burmeister afbilder under Navnet Scelidotherium magnum Bravard (Atlas de la Descr. phys. de la Rép. Argentine, 2. sect., Mammif., 3. livr., 1886, pl. XIV, XV). Megalonyx minutus Lund er Ungen af Scelidotherium magnum Bravard, Burm. Den er opstillet af Lund i hans Afhandling fra 1839, p. 25; der siges ikke andet om den end, at den knap kan maale sig med Svinet i Størrelse; men Typen for Arten er afbildet, Tavle 111, fig. 1, et Stykke af en Overkjæbe. Senere over- førtes den til Slægten Platyonyx, senere igjen til Scelidothervwm, men med det samme inddroges den, uden at det blev sagt, til hvilken af de godkjendte Arter den skulde henføres. Typen findes endnu, og af Lund's haandskrevne Fortegnelse over Samlingen sees det, at den er regnet til hans Scelidotherium owenii (3: S. mag- num). Den er fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1. Det er et lille Brudstykke af højre Overkjæbe, med Dele af de tre bageste Tænder og med Omgivelserne af Canalis infraorbitalis, af et ganske ungt Dyr med endnu kegleformede, dog noget slidte Tænder, og med Knoglernes Overflade ufærdig dannet. At Dyret var en Unge, havde Lund sikkert ikke lagt Mærke til, dengang han opstillede Arten og talte om dens Størrelse. At dømme efter Tændernes Form er det saa godt som vist, at det virkelig er S$. magnum. Fra samme Hule foreligge ikke andre Knogler af Dyr af Scelidotherium-Gruppen end en Del Knogler af Skelettet af et ganske ungt Dyr, maaske sammenhørende med den nævnte Overkjæbe, og nogle faa Skelet-Dele af en aldrende Scelidotherium magnum. Megalonyrx jeffersonii Cuv., hos Lund, er Scelidotherium magnum Bravard, Burm. Nogle Knogler fra Lagoa Santa mente Lund en Tid lang at maatte henføre til Megalonyr jeffersonn, der ellers kun kjendtes fra Nord-Amerika, saa nøje fandt han disse Knogler stemmende med Cuvier's Afbildninger af den nordame- rikanske Art, siger han i sin »3dje Afhandling«, 1840, p. 17; de paagjeldende Knogler, eller da nogle af dem, har han afbildet paa sine Tavler XVI og XVII. I sine »Fortsatte Bemærkninger«, 1842, p. 6, henfører han de nævnte Knogler til sin Platyonyx owenti (3: Scel. magnum). I Samlingen findes de afbildede Knogler endnu. De ere fra Lapa do Bahu. Det er 2det venstre Mellemhaandsben (pl. XVI, fig. 10, i Lund's Tavleforklaring 275 kaldt 4de), 3dje højre Mellemhaandsben (pl. XVI, fig. 8, 9) og et Kloled af 3dje højre Finger (pl. XVII, fig. 4). De stemme særdeles godt med de tilsvarende Knogler af »Megalonyx cuvieri« (2: Scel. magnum) fra Lapa de Genette; nogle Afvigelser kunne paapeges, men alle dog uden Betydning som Art-Forskjel. Platyonyx owenit Lund er Scelidotherium magnum Bravard, Burm. Navnet er første Gang opført i Lund's »Fortsatte Bemærkninger«, 1842, p. 6; det er traadt i Stedet for det urigtige Megalonyx jeffersonvi. Paa Tavle XXX, der fulgte med »4de Afhandling«, 1842, er der afbildet et dte Mellemhaandsben af »P. owenwi«, fig. 7... Denne Knogle findes endnu; den er fra Lapa do Bahu; og den er kun i rene Ubetydeligheder afvigende fra den tilsvarende Knogle hos en af Typerne for P. cuvieri, fra Lapa de Genette, saa at der neppe kan tvivles om, at den er af samme Art. Ellers har Lund ikke sagt noget om P. owenw% førend i sin Afhandling fra 1845, p. 6, hvor den er optagen i Owen's Slægt Scelidotherium og samtidig er fremhævet som den ene af de to Arter af Slægten, som Lund nu godkjendte blandt Dyrene fra Lagoa Santa; den anden var $. bucklandii; men det blev ikke sagt, hvilke af de mange hidtil opstillede Arter der skulde forenes med den ene og hvilke med den anden. Af Samlingen og det tilhørende Haandskrift sees det, at de allerfleste af de hidtil opstillede Arter ere henførte til S. owenn. Ligeledes sees det, at de Billeder af hele Hænder og Fødder, som Lund havde givet til Oplysning om Slægten Platyonyx, uden at nævne Arten, Tavle XXX og XXXIII, ere tegnede efter Knogler af S. owenn; men Knoglerne ere ikke alle virkelig sammenhørende, men mere eller mindre spredt fundne, tilhørende forskjellige Skeletter, og enkelte af de yderste Finger- og Taaled ere tilføjede som tænkte og ikke stemmende med Virkeligheden; paa sin Tavle XXXIX gav Lund selv en i væsenlige Henseender rettet Frem- stilling af Haandens Bygning. Endelig sees det, at Lund havde fuldkommen Ret, da han i sin Afhandling fra 1845, p. 6, skrev, blandt andet: »Den overordenlig rige Samling, jeg nu besidder af Levninger af denne Slægt, hidrørende fra over tredive Individuer fra den spædeste til den højeste Alder, har givet mig en fortrinlig Lejlighed til at belære mig om de Forskjelligheder, som Alderen medfører, saavel som om de rent individuelle. Hvad de sidste angaar, har jeg overbevist mig om, at deres Spillerum er langt betydeligere end det, Erfa- ringen lærer ved de fleste andre Dyr, saa at en Del af mine opstillede Arter gaa ind«. — Navnet owenwi, som Lund valgte for Arten, maatte vel i hvert Fald vige for det ældre og dermed ganske enstydige cuviert; men hverken det ene eller det andet Navn kan fastholdes. Lund havde ikke opstillet Arten tilstrækkelig fast, klart og rigtig. Første Gang Arten er saaledes fremstillet, at den derefter nogenlunde kan gjenkjendes, bærer den Navnet Scelidothervum magnum Bravard, Burm. Platyonyx brongniartiv Lund er Scelidotherium magnum Bravard, Burm. Navnet findes første Gang i Lunds »Fortsatte Bemærkninger«, 1842, p. 11, kun i en Fortegnelse over Pattedyrene fra Lagoa Santa. I sin »4de Athandling«, 1842, har Lund derimod givet en indgaaende Beskrivelse af Artens Hovedskal, Tænder og Haandrod og oplyst den ved Billeder, Tavle XXVIII og XXIX; men Hensigten med Beskrivelsen er mere at oplyse om Slægten Platyonyx end om Arten; der er næsten ikke sagt noget om, hvori den skulde skille sig fra de tidligere opstillede Arter. I sin Afhandling fra 1845, p. 6, har Lund henført den til Slægten Scelidotherium, men samtidig inddraget den uden at sige, med hvilken af de to tilsidst godkjendte brasilianske Arter den skulde forenes. Af Lund's Haandskrift sees det, at han forenede den med sin $. owenw (o: S. magnum). Grund- laget for Arten findes endnu. Det er adskillige sammenhørende Knogler af Skelettet af et ganske ungt Dyr fra Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4; Tænderne have noget af den ungdommelige Kegleform, Knoglernes Ende- stykker have været ganske løse, og deres Overflade er helt ufærdig dannet. Hovedskallen har ligget i Hulen i delvis knust Tilstand; Billedet viser den kun i uheldig istandsat Skikkelse og giver ikke nogen rigtig Fore- stiling om dens virkelige Form. Det eneste, der udmærker dette Skelet overfor »S. owenti«, er, at Multan- gulum minus og Capitatum, baade i højre og venstre Haandrod, ere fast sammensmeltede indbyrdes, medens de pleje at være helt frie, som Lund selv siger det, i sin »4de Afhandling«, p. 34. Det er sikkert kun denne Sammenvoxning, der har været Grunden til Opstillingen af P. brongniartn; i sit Haandskrift siger Lund om denne Dobbeltknogle følgende: Den »er af et ungt epiphyseret Individ; af 7 gamle Individer har jeg Multang. manus afsondret for sig; forresten er Formen omtrent den samme. Hvorvidt denne tidlige Sammenvoxning antyder en egen Art, som jeg i Begyndelsen troede, tør jeg nu efter flere Erfaringer ej afgjøre«. Lund har sikkert Ret i sin Tvivl; Tilfældet er vist et lignende som hos Dasypus hybridus, hvor Scaphoideum og Lunatum kunne findes sammensmeltede, skjønt de pleje at være frie; 0. s. v.; andre, tilfældige, Sammenvoxninger ere almindelige nok blandt Knoglerne i Kæmpedovendyrenes Haand og Fod. 35% (Anm. 2.) Platyonyx blainvillii Lund er et nomen nudum, uopklaret. Navnet findes første Gang i Lund's »Fort- satte Bemærkninger«, 1842, p. 11, i en Fortegnelse over Pattedyrene fra Lagoa-Santa-Egnen, og det gjen- tages i en senere Fortegnelse, men er derefter inddraget. Hverken i Lund's trykte Afhandlinger eller i Haand- skriftet er der sagt noget om, hvorpaa det var grundet. Platyonyz agassizn Lund er Scelidotherium magnum Bravard, Burm. Navnet findes kun i Lund's »4de Afhandling«, 1842, p. 70, i en Forklaring til Tavle XXXI, fig. 1, 2; det paagjeldende Billede forestiller et venstre Naviculare af Fodroden. Senere har Lund inddraget Arten, som det sees af Udtrykkene i hans Afhandling fra 1845, p. 6. Knoglen findes endnu i Samlingen. Den er fra Lapa de Genette og tilhører det samme Skelet, hvorpaa Lund tidligere havde grundet sin Megalonyx cwvieri. Lund maa selv være bleven opmærksom herpaa; i sit Haandskrift har han henført Knoglen til S. owenii (3: S. euvieri, 2: S$. magnum). Sæhenodon sp. Lund er Ungerne af Scelidotherium magnum Bravard, Burm. og af Catonyx giganteus (Lund). Lund har opstillet Slægten i sin »3dje Afhandling«, 1840, p. 18. Noget Art-Navn har han ikke givet. Hvad Grundlaget var, er ikke sagt; men paa sin Tavle XVII, fig. 5—10, har Lund afbildet et lille Stykke af venstre Overkjæbe med de to forreste Tænder og to løse øvre Tænder, 3dje og dte venstre. Stykkerne findes endnu; Overkjæbe-Stykket er fra Lapa da Serra das Abelhas, de løse Tænder fra Lapa do Bahu; alt er af ganske unge Dyr, der nylig have begyndt at slide Tænderne. I sin »Meddelelse af det Udbytte« 0. s. v., 1845, p. 6—7, oplyser Lund, at det er blevet ham klart, at de paagjeldende Stykker og andre lignende ikke have tilhørt en egen Slægt, men kun været af Unger af Scelidotherier. De afbildede Type-Stykker for Slægten har han henført til sin Scelidotherium owenii (2: S. magnum), som det sees af Fortegnelsen over hans Samling. Be- stemmelsen er utvivlsomt rigtig for de to løse Tænders Vedkommende; men Overkjæbe-Stykket er saa godt som afgjort af »S. bucklandii« (o: Catonyx giganteus), at dømme efter Formen af 1ste Tand. Andre lignende kegleformede Tænder har Lund henført dels til S. owenit, dels til 5. bucklandii, med fuld Ret. — At Lund's Opfattelse af Sphenodon som grundet paa Unger af Arter af Scelidothervum-Gruppen er rigtig, fremgaar klart nok af de ikke faa Kjæber i forskjellig Alder i hans Samling. Kjendemærket for' Sphenodon overfor Scelido- therium (eller Catonyx), de kegleformede Tænder, er kun et Ungdoms-Tegn; kegleformede Tænder gjenfindes hos Ungerne af alle Gumlere, ligesom hos Unger af andre Pattedyr med stadig voxende, rodaabne Tænder. Den Opfattelse, som Lund tilsidst havde, er ogsaa fremsat af Owen (Descr. of the skeleton of an extinct gigantic Sloth, Mylodon robustus, 1842, p. 170); den er godkjendt af Reinhardt (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. for 1876, p. 413, og Kæmpedovendyr-Slægten Coelodon, 1878, p. 284) og af Burmeister (Sitzungsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1885, p. 291; ibd., 1886, p. 1127); Liais (Climats etc., 1872, p. 363, 378) har gjengivet Lund's Ord; og P. Gervais (Zoologie et Paléontol. Génér., I, 1867—69, p. 139) har fremsat en ganske lignende Mening. H. Gervais og Ameghino (Mammiféres fossiles de ”Amérique du Sud, 1880, p. 143) derimod opretholde Sphenødon som Slægt under Foregivende af, at den til Forskjel fra de fleste andre af dens Slægtninge kun havde 4 øvre Kindtænder. Hvorledes de ere komne til denne Tro, er ikke let at for- staa; det stemmer i hvert Fald ikke med Virkeligheden. (Lige saa uforklarlig er den Meddelelse hos Carus & Gerståcker, Handb. der Zoologie, Bd. 1, 1868—70, p. 179, at Sphenodon har »å Zehen«, selv om Zehen er en Trykfejl for Zåhne.) Trods alt hvad der er gjort for at tilbagekalde Lund's Slægt Sphenodon, baade af Lund selv og af andre, er Navnet dog vedblevet at leve i de zoologiske Fortegnelser. — Det findes i Trouessart's Cata- logus Mammalium, 1898, p. 1106, som gyldigt Slægt-Navn; som Art-Navn er endogsaa opført »minutus Lund«, skjønt Lund intet Art-Navn havde givet; Navnet maa vist være tilfældig overført fra Lund's Megalonyrx minutus. — Ligeledes findes det i Palmer's Index Generum Mammalium, 1904, uden Oplysning om, at det er ugyldigt, og som Type for Slægten nævnes ved Fejltagelse Megalonyr minutus Lund. Palmer gjør op- mærksom paa, at Sphenodon Lund er yngre end Sphenodon Gray, brugt for et Krybdyr. — Det er øjensynlig Palmer's Redegjørelser, der ere fundne af Poche, som derefter, uden nærmere Undersøgelse af Sagen, og gjentagende Palmer's Fejl, i sin Afhandling »Richtigstellung einiger Gattungsnamen unter den Såugern« (Zoologische Annalen, Bd. I, Heft 1, 1904, p. 47—49) har skrevet følgende: »Sphenodon Lund ... ist dureh Sphenodon Gray .…. pråoccupiert. Es ist daher nåtig, dafiir einen neuen Namen zu schaffen, und erlaube ich mir, die Gattung nach Herrn Prof. P. Matschie, dessen scharfsinnige Forschungen bereits so viel Licht auf die Verbreitung der Såugetiere geworfen hat, Matschiella, nom. nov., zu nennen. Die typische Art der- 277 selben ist somit als Matschiella minuta (Ld.) zu bezeichnen«. — Ogsaa Trouessart er bleven opmærksom paa Forskjellen mellem Sphenodon Lund og Sphenodon Gray, og i sm Catalogus Mammalium, Supplementum, 1904—1905, p. 794, giver han det nye Navn Sphenodontherium for Sphenodon Lund. — Poche er senere igjen traadt i Skranken for sin »Matschiella«; i sin Afhandling »Einige notwendige Ånderungen in der mammalo- gischen Nomenclatur« (Zoologische Annalen, Bd. II, Heft 4, 1908, p. 269—272) skriver han: »An die Stelle des Namens Sphenodonthervum Trouessart ... hat der åltere und damit synonyme Name Matschiella Poche .…… Zu treten«. — Thesaurus Mastozoologiæ er ikke altsammen Guld. Om de Navne, der i nærværende Afhandling ere brugte for Gumlere fra Lagoa Santa, og om de Be- skrivelser og især Billeder af de paagjeldende Arter, der ere fremkomne, er endnu at sige: Euphractus sexcinctus. Hovedskal og Skelet af Underarm, Haand og Fod ere afbildede af Cuvier (Recherches sur les Osse- mens fossiles, 4. éd., 1836, Atlas, pl. 212, fig. 4—6 og 14—17). Hovedskallen, set fra Siden og nedenfra, er afbildet af Rapp (Anatomische Untersuchungen iiber die Edentaten, 1852, pl. III, fig. 4, 5). Hovedskallen, set fra Siden og ovenfra, er afbildet af Gray (Hand-List of the Edentate, Thick-skinned and Ruminant Mam- mals in the British Museum, 1873, pl. VI, fig. 3, 4). Som enstydig med E. sexcinctus (L.) plejer man at regne E. gilvipes I]. Oldfield Thomas (Proceed. Zool. Soc. London, 1903, vol. II, p. 242—243) mener, at der maa skjelnes mellem en større Art fra Syd-Brasi- lien og Paraguay og en mindre fra Nord-Brasilien, at kalde henholdsvis E. gilvipes og E. sexeinctus. Der er ikke nævnet anden Forskjel mellem dem end en lille Forskjel i Størrelse, for ringe til at være Art-Forskjel, selv om den skulde vise sig fast. Efter nogle jordfundne Levninger fra Tarija i Bolivia har Ameghino (Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. VIII, 1902, p. 256—257, pl. V, fig. 23, Billede af Over- og Underkjæbe) opstillet en Dasypus tarijensis.. Om dens Forhold til Euphractus sexcinctus og E. villosus, med hvilke den har stor Lighed, er det neppe muligt at dømme efter det foreliggende. Som Slægt-Navn bruges ofte Dasypus, men som Oldfield Thomas har paavist (Proceed. Zool. Soc. London, 1911, p. 141), tilkommer dette Navn D. novemcinctus og dens Slægtninge. Senere (Zool. An- zeiger, Bd. XLIV, 1914, p. 285) har Oldfield Thomas dog talt for at beholde Navnet Dasypus for Euphrac- tus for ikke at fremkalde Forstyrrelser i de tilvante Navne; men Dasypus for Euphractus har ikke været saa almindelig brugt, at der skulde være nogen særlig Grund til at beholde det i denne Betydning; og en Grund til at forlade det er, at i modsat Fald skulde D. novemcinctus og dens Slægtninge kaldes med det umulige »latinske« Navn Tatu. For Arten fra Lagoa Santa have følgende Navne været brugte: Dasypus gilvipes Il. Lund, 1838. — Eu- phractus gilvipes WM. Lund, 1839. — Dasypus 6-cinctus L. Burmeister, 1854. Xenurus duodecimcinctus. Art-Navnet »unicinctus« L. er ældre end duodecimcinctus Schreb., men efter sin Betydning altfor vildledende. Hovedskal og Skelet af Underarm, Haand og Fod ere afbildede af Cuvier (Ossem. foss., 4. éd., 1836, Atlas, pl. 212, fig. 7—9, 11 og 18). Gray har afbildet Pandeskjoldet (Hand-List ete., 1873, pl. VIII, fig. 1). Til Lund's Xenwrus antiqvus har Ameghino (Notas sobre una pequena coleccion de huesos de Mamiferos procedentes de las grutas calcåreas de Iporanga; Revista do Museu Paulista, vol. VII, 1907, p. 73— 74, fig. 4) henført en Overarm fra Hulerne i Såo Paulo. Henførelsen er sikkert rigtig; men Adskillelsen fra X. duodecimcinctus kan ikke opretholdes. Den væsenligste Forskjel fra X. duodecimecinctus (»Cabassus uni- cinctus«) fandt Ameghino i Knoglens Størrelse; den skulde være 10 Millim. længere end hos den nulevende Art. Hos det største af de foreliggende Skeletter fra Nutiden fra Lagoa Santa er Overarmen af nøjagtig samme Størrelse som Overarmen fra Såo Paulo. Der er dem, der forkaste Slægt-Navnet Xenurus, fordi det tidligere har været brugt for en Fugle- Slægt, der nu med Rette bærer et andet Navn, Alectrurus. Ameghino har da givet det nye Navn Lysiurus (Rev. Arg. Hist. Nat., tom. I, 1891, p. 254); andre have som »latinsk« Navn for Slægten optaget Ordet Cabas- 278 (Anm. 2.) sous, der i 1831 skal være brugt som Underslægt-Navn af Mc Murtrie (Palmer, Index Generum Mamma- lium, 1904, p. 149); ogsaa Ameghino har senere godkjendt dette Navn, men skriver det Cabassus. Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: Dasypus gymnurus Ul. Lund, 1838. — Xenurus nudieaudus Lund, 1839. — X. antiqvus Lund, 1840. — X. fossilis Lund, 1840. — X. aff. nudieaudo Lund, 1840. — X. intermedius Lund, 1843. — X. nudicaudis Lund, 1844. — Dasypus 12-cinetus Schreb. Burmeister, 1854. — Xenurus unicinctus (L.) Lydekker, 1887. — Cabassus antiqvus (Lund) Ameghino, 1907. Xenurus sqvamicaudis. Ved Lagoa Santa fik Burmeister en ældre og en yngre Hun af denne Art, og i sin System. Uebers. d. Thiere Brasiliens, Theil 1, Såugethiere, 1854, p. 287—290, har han etter dem opstillet sin Dasypus (Xenurus) hispidus; han havde ikke lagt Mærke til Lund's X. sqvamicaudis, som allerede oplyst af Reinhardt (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren., 1881, p. 157). Hovedskallerne af Burmeister's to Beltedyr ere senere afbildede af Giebel (Zeitschr. f. d. ges. Naturw., Bd. 18, 1861, pl. III—V, fig. 3, 4). Til X. sqvamicaudis hører sikkert ogsaa Gray's X. latirostris (Hand-List etc., 1873, p. 22, pl. VII, fig. 1, 2, VIII, fig. 2, Billeder af Hovedskal og Pandeskjold), opstillet efter Skind og Hovedskal fra Santa Ca- tharina. i Den Hovedskal, som Gray afbilder som tilhørende hans Ziphila lugubris (1. c., p. 22—23, pl. VII, fig. 3, 4), ogsaa fra Santa Catharina, kan neppe heller være af nogen anden Art end X. sqvamicaudis; nogen Tvivl bliver dog tilbage, især fordi de tilhørende Pandeskjolde (afbildede 1. c. pl. VIII, fig. 3, 4) ere ret ejen- dommelige, med deres faa store Skæl. Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: Xenurus sqvamicaudis Lund, 1844. — Dasypus hispidus Burmeister, 1854. Dasypus hybridus. Der kan vel ikke være stor Tvivl om, at D. hybridus Desm. er den samme, der tidligere var kaldt D. septemcinctus af Linné og Schreber (Die Såugethiere, zweiter Theil, p. 220—221, pl. LXXII & LXXVI, fig. 3, 4); men som foreslaaet af Rhoads (Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1894, p. 114) er det dog vist bedst at holde paa Navnet D. hybridus som det første sikre for Arten. Hovedskal og Skelet af Bækken og Hale ere afbildede af Gray, under Navnet Muletia septemcincta (On the Short-tailed Armadillo, Muletia septemcineta; Proceed. Zool. Soc. London, 1874, p. 244—246, pl. XLI; Halen er kunstig afstumpet). (Den Hovedskal derimod, der er afbildet af Cuvier, Ossem. foss., 4. éd., 1836, Atlas, tom. 2, pl. 211, fig. 2—4, og som i Tavleforklaringen, p. 49, siges at være af »Tatou mulet«, hvormed menes D. hybridus eller septemetnctus, som oplyst i Texten, tom. VIII, p. 223—224, er ikke af denne Art, men af D. novemcinctus.) Oplysninger om Tændernes Tal og Hovedskallens Længde ere givne af Hensel (Beitr. z. Kenntn. d. Såugethiere Siid-Brasiliens; Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, 1872, p. 107). Dele af Pand- seret ere afbildede af Lahille (Contrib. å Pétude des Édentés å bandes mobiles; Anales del Museo de La Plata, Seccion Zoologica, II, 1895, pl. I & III). »Tatusia megalolepis« Cope (American Naturalist, vol. XXIII, 1889, p. 134—135), opstillet efter et Skind og Skelet fra Chapada i Matto Grosso, er vist ikke andet end D. hybridus; Beskrivelsen indeholder neppe noget, der kunde retfærdiggjøre en Adskillelse. Størst Vægt lægger Cope paa Forskjellen i Tallet af Smaa- plader i Belterne; hos 7. megalolepis finder han win a movable band« kun 43 Smaaplader, hos T'. hybrida op- giver han Tallet til 57—60. Desværre siger han ikke, i hvilket af Belterne han har talt Skællene; deres Tal er ikke ens i alle Belterne. Men i hvert Fald er der heri saa stor Vexlen, at Sagen er uden større Betydning. Oldfield Thomas (Proceed. Zool. Soc. London, 1903, vol. II, p. 243) optager Arten, skjønt med Tvivl. At »Tatusia (Muletia) propalatum«, opstillet af Rhoads (Description of a new Armadillo, with remarks on the genus Muletia Gray; Proceed. Acad. Nat. Sec. Philadelphia, 1894, p. 111—114), heller ikke er artforskjel- lig fra D. hybridus, er saa godt som sikkert. Grundlaget for Arten er kun et Skind, med tilhørende Hoved- skal, af et ganske ungt Dyr, fra Bahia i Brasilien, og Rhoads har ikke haft tilstrækkeligt Sammenlignings- Stof til at værdsætte dens Egenskaber. Der nævnes nogle faa og smaa Kjendetegn, hvorved den skal kunne skjelnes »from hybrida in the Academy's collection«; det bedste af dem er vel det, hvorefter den har faaet Navn: at Ganebenet naar frem foran bageste øvre Tand, medens det hos D. hybridus efter Rhoads skal standse 1 Millimeter bag Tandrækken; men Ganebenets Forrand vexler i Stilling hos D. hybridus, selv hos Dyr fra samme 279 Egn, saaledes hos dem fra Lagoa Santa; den ligger snart udfor 6te Tand (med »bageste øvre Tand« mener Rho- ads vel 6te, siden han kun har fundet 6 øvre Tænder hos baade D. hybridus og D. propalatum; oftest findes dog 7 hos D. hybridus, som allerede sagt af Hensel), snart længere tilbage. Ved samme Lejlighed taler Rho- ads for at optage Gray's »Muletia«, oprettet for M. hybrida som Underslægt overfor »Tatusia«, med T. novem- cincta som Type. »Muletia« skulde afvige fra »Tatusia« ved at have Halen kun af Kroppens Længde, ved ikke at have Længdefure paa Undersiden af Halens yderste Del, ved at Halens første Ring kun er ufuldstændig, kun visende sig paa Undersiden, ved at Rygskjoldet kun har 6—7 frie Belter (mod 8—10) og ved kun at have 6 øvre Tænder paa hver Side (mod 7—8). Intet af disse Kjendemærker for »Muletia« gjelder, med Undtagelse af Belte-Tallet. - Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: Dasypus sp. (Tatu mirim) Lund, 1840. — D. mirim Lund, 1842, — D. aff. mirim Lund, 1842. — D. striatus Lund, 1844, partim. — D., intermedius Lund, 1844. — ? D. gracilis Lund, 1844. Dasypus novemcinctus. Skelettet er afbildet af Cuvier (Ossem. foss., 4. éd., 1836, Atlas, pl. 211). Hovedskallen er af- bildet af Krauss (Archiv fir Naturgeschichte, Jahrg. 28, Bd. 1, 1862, pl. III, fig. 3 & 4). Om Tændernes Tal og Hovedskallens Størrelse hos »Tatusia novemcineta« fra Syd-Brasilien har Hensel givet Oplysninger (Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, 1872, p. 103—105). — Oplysninger om Tandskiftet hos Dasypus (og Eu- phractus) skyldes især Gervais, Flower, Hensel, Reinhardt, Leche (og Kikenthal). En Oversigt over Forholdene findes hos Max Weber (Die Såugetiere, 1904, p. 444—445). Se ogsaa Lahille: Anales del Museo de La Plata, Seccion Zoologica, II, 1895, p. 14—16, pl. TIL. En ny Art, Tatusia platycercus, har Hensel opstillet efter et Skelef og Skjold fra Rio Grande do Sul uden dog at kunne give gode Grunde for Art-Forskjel fra D. novemcinctus (1. c., p. 105—106). Til D. novemcinctus maa utvivlsomt ogsaa de Former regnes, hvis Hovedskaller Gray har afbildet under Navnene Tatusia peba, T. mexicana, T. granadiana, T. leptorhyncha, T. brevirostris, T. leptocephala, T. boliviensis (Hand-List etc., 1873, pl. I—III, V); de stamme fra forskjellige Egne i Syd- og Mellem-Amerika og vise smaa Forskjelligheder i Form af Taareben, Næseben og andet; men det er umuligt deri at finde Art- Forskjel; lignende smaa Afvigelser findes blandt Hovedskaller fra samme Egn, blandt Hovedskallerne fra Lagoa Santa. Efter et Skind fra Ecuador har Lonnberg (Arkiv for Zoologi, Bd. 8, Nr. 16, 1913, p. 34—35) op- stillet en ny Underart: D. novemeinetus ægvatorialis; han fremfører en Række Egenskaber, hvori dette Skind skal afvige fra Linnés Type for Arten. Ganske lignende Forskjelligheder findes blandt Skindene fra Lagoa Santa, lunefuldt vexlende. Ogsaa i Museet i Kjøbenhavn haves et Skind af Arten fra Ecuador; lægges det blandt Skindene fra Lagoa Santa, viser det sig ganske umuligt at udmærke det ved nogetsomhelst. Som Slægtnavn bruges ofte Praopus, »Tatusta« eller »Tatu«. Med Rette er Navnet Dasypus brugt (se under Euphractus). Arten fra LagoaS anta har været kaldt: Dasypus longicaudus Pr. Max. Lund, 1838. — D. uroceras Lund, 1839. — D. affinis (3: urocerati) Lund, 1839. — D. octocinetus L. Lund, 1840. — D. aff. octocineto Lund, 1840. — D. longicaudis Pr. Max. Lund, 1844. — D. geometricus Lund, 1844. — D. punctatulus Lund, 1844, — D. striatus Lund, 1844, partim. — Tatusia novemcincta (L.) Lydekker, 1887. Dasypus punctatus. I sin Afhandling On the arrangement of the Edentate Mammalia (Proceed. Zool. Soc. London, 1851, p. 213) siger Turner jun., at der i Museum of College of Surgeons findes et Skjold af en Dasypus fra Nutiden, hvis Plader ere lige saa store som hos Lund's D. punetatus, og han mener derfor, at D. punctatus er en tvivlsom Art og ikke uddød. Heri kan han ikke have Ret. Den nulevende Dasypus-ÅArt, til hvilken han sigter, kan vel ikke være nogen anden end D. kappleri, den største af Slægtens nulevende Arter. Den foreligger ikke til Sammenligning; men dens Hovedskal, dog uden Underkjæbe, er afbildet af Krauss (Ueber ein neues Girtelthier aus Surinam; Archiv fir Naturgeschichte, Jahrg. 28, Bd. 1, 1862, p. 19—34, pl. III, fig. 1 & 2) og af Gray (Hand-List etc., 1873, p. 16—17, pl. IV), og fra Lagoa Santa haves Kjæbestykker af D. punctatus, der kunne sammenholdes med Billederne. Det viser sig, at Underkjæbe-Stykker af ganske unge Dyr af D. punctatus, med Mælketænder, ere ikke lidt større end tilsvarende Afsnit af Overkjæben af den voxne (Anm. 2.) D. kappleri og altsaa maa være af en betydelig større Art; største Tværmaal af løst fundne Tænder af voxen D. punctatus er 334—4 Millim., medens samme Maal paa de største Tænder i Overkjæben hos D. kappleri er 23/, paa Billederne hos Krauss og Gray. (De Smaaplader af Skjoldet af D. punctatus, som Lund har ai- bildet, ere iøvrigt paafaldende smaa; de maa sikkert skrive sig fra et ungt Dyr.) Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: Euryodon latidens Lund, 1839, partim. — Dasypus punc- tatus Lund, 1840. — Tatusia punctata (Lund) Lydekker, 1887. Dasypus suleatus. Nogen Lighed med Dasypus sulcatus har Ameghino's Propraopus grandis (især: Contribucion al conocimiento de los Mamiferos fåsiles de la Republica Argentina; Actas de la Academia Nacional de Ciencias en Cérdoba, tom. VI, 1889, p. 862—863, pl. 67, fig. 1—6), der af Lydekker omtales under Navnet Tatusia grandis (The extinet Edentates of Argentina; Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Argentina, III, 1894, p. 66, pl. XLIV); den kjendes efter Skjoldet. Hvad der minder om D. sulcatus, er dels den meget be- tydelige Størrelse, dels Mangelen eller Faatalligheden af Haargruber i Bagranden af Skjoldets Smaaplader, dels dé ret stærkt pudeformet opstaaende Felter paa Smaapladerne og de dybe Aare-Furer. Men den er endnu noget større end den største foreliggende D. sulcatus fra Lagoa Santa, at dømme efter Størrelsen af Belternes Smaaplader; og hvad der især udmærker den, er, at Tegningen paa Smaapladerne baade i Skulder- og Lende- pandser og i Belterne er en noget anden; Furerne, der skille Midtfeltet fra Sidefelterne i Belternes Benplader, ere næsten lige, ikke indbuede paa Midten, o. s. v. Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: Hoplophorus sellor Lund, 1840, partim. — Dasypus sulcatus Lund, 1842, — Hoplophorus sellowi Lund, Reinhardt, 1875, partim. Chlamydotherium majus. Slægten er gjenfunden i Plata-Landene. Efter Levninger derfra har Ameghino opstillet sin »Cx. typum« (først kaldet Pampatherium typus) (især: Contrib. Mam. Fos. Rep. Arg., 1889, p. 8584—855, pl. 67). Ameghino siger ikke, hvori den skal afvige fra Lagoa-Santa-Arten, og i de afbildede Smaaplader af Skjoldet, hvorpaa Arten væsenligst er grundet, er det ikke muligt at opdage nogen Forskjel; der er al Sandsynlighed for, at »Ch. typum« er enstydig med Ch. majus. Lydekker (The extinct Edentates of Argentina; Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Argentina, III, 1894, p. 53) lader Spørgsmaalet uafgjort. — Et Par andre Arter, hvis Forhold er mere tvivlsomt, har Ameghino desuden opstillet; det er Ch. paranense, Ch.? extremum og Ch. intermedium. Ogsaa en tvivlsom Art er Ch. minutum Moreno & Mercerat, omtalt af Lydekker (Il. c., p- 54, pl. XXXIII, fig. 1—3). Slægten, vist endda samme Art som den der fandtes ved Lagoa Santa, er ogsaa gjenfunden i Nord- Amerika, i Florida, som oplyst af Leidy (Descr. of Vertebrate Remains from Peace Creek, Florida; Transact. Wagner Free Institute of Science, 1889, p. 24—25, pl. IV, fig. 3—6). Lund's »2den Afhandling«, hvori Chlamydotherium-Slægten opstilles, var afsendt fra Lagoa Santa 16de November 1837; en foreløbig Meddelelse fremkom i Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1838; Særtryk af Afhandlingen udkom i 1839; i Vidensk. Selsk. Naturv.-Mathem. Afhandl. udkom den i 1841 (alt oplyst af Gosch, Udsigt over Danmarks Zoologiske Litteratur, 3dje Afdeling, 1878, p. 295). 11838 har ogsaa Bronn, i Lethæa Geognostica, Bd.2,p. 1258, brugt Navnet Chlamydotherium, men i anden Betydning, som enstydigt med Owen's Glyptodon, der er opstillet i 1839. Ameghino (Rev. Arg. de Hist. Nat., tom. I, 1891, p. 252), der var i den Tro, at Lund?s Chlamydotherium ikke kunde føres længere tilbage end til 1839, forkastede derfor Navnet som gjeldende for det Dyr, som Lund har haft for Øje, og ombyttede det med Pampatherium Ameghino. Palmer (Index Generum Mammalium, 1904, p. 184), der har det rette Aarstal, 1838, for Lund's Navn, siger derimod kun, at det er »possibly preoccupied by Chlamydotherium Bronn«. Ameghino hentyder til den Mulighed, at Navnet Glyptodon Owen maa vige for Chlamydotherium Bronn(|!). Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: Chlamydotherium humboldtii Lund, 1839. — Ch. giganteum Lund, 1839, partim. — Ch. gigas Lund, 1839, partim. — Ch. majus Lund, 1842. Hoplophorus euphractus. Navnet er i nærværende Afhandling taget i den Betydning, hvori det fra første Færd blev brugt af Lund. Lund selv overførte senere Navnet til at gjelde en anden Art; til nærværende Art gav han da det nye Navn H. meyeri, og heri er han fulgt af Reinhardt og af andre med ham, som ovenfor sagt. 281 I sin Afhandling om »De i Brasiliens Knoglehuler fundne Glyptodont-Levninger« (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. for 1875) godkjender Reinhardt Burmeister's Henførelse af Lund's Hoplophorus eu- phractus (eller H. meyeri Lund, som Reinhardt kalder den) til samme Slægt som H. ornatus (Owen), hvad der, efter hvad man dengang kjendte, godt kunde forsvares; Næsens Bygning hos H. ornatus var dengang ukjendt (paa sit Billede af Hovedskallen af H. ornatus, Anales del Museo Publico de Buenos Aires, tom. II, 1870—74, pl. XVIII, har Burmeister tegnet Næsen i Omrids efter Lund's Tegning af H. euphractus). Som Skjelnemærke for H. euphractus overfor H. ornatus (der dengang bedst kjendtes efter Burmeister's Frem- stilling) opfører Reinhardt Størrelsen af de forreste øvre Tænder. Han nævner ogsaa en Forskjel i Kind- buens Form, hvorpaa allerede Burmeister havde gjort opmærksom: fra Kindbuens Underrand skulde der hos H. ornatus under Øjehulen udgaa en fremspringende Kam, medens en saadan Kam mangler hos H. euphrac- tus; men dette Fremspring maa være en tilfældig Senekam paa den Hovedskal, som Burmeister har afbildet; den findes ikke paa tre nu foreliggende Hovedskaller af H. ornatus i Zoologisk Museum i Kjøbenhavn, og den mangler ligeledes paa den Hovedskal, som Lydekker har afbildet (Anales del Museo de La Plata, Paleontol. Argent., III, 1894, pl. XII). — Af Levningerne fra Lagoa Santa omtaler Reinhardt næsten udelukkende det Stykke af en Hovedskal, som Lund havde afbildet; til alle de andre Levninger tages saa godt som ikke Hensyn. Et Par smaa Stykker af et Skjold og »the middle and ungueal phalanges«, alt fra Bahia Blanca, fundet sammen, henførtes af Owen (Zoology of the Voyage of the Beagle, part I, Fossil Mammalia, 1840, p- 107, pl. XXXI, fig. 2—4) til Hoplophorus euphractus Lund. Om Skjoldstykkerne ere rigtig bestemte eller ej, er ikke til at afgjøre. Hvad det er, der er afbildet som Zdet og 3dje Fingerled, kan ikke skjønnes; »Klo- leddet« er i hvert Fald langt fra at minde om Hoplophorus. Efter Stykker af et Pandser, der siges at være fra en Hule i Minas Geraes, har Nodot (Description d”un nouveau genre d”Édenté fossile, etc.; Mémoires de VAcad. Impér. des Sciences etc. de Dijon, 2. sér., tom. V, année 1856, 1857, Sect. des Sciences, p. 97—99, Atlas, pl. 11, fig. 3—5) opstillet sin Glyptodon gracilis. Bur- meister (Anales del Museo Publico de Buenos Aires, tom. II, 1870—74, p. 405, og andre Steder) mener, at den er enstydig med Lund's H. euphractus, og heri er han fulgt af andre. Hvis Findestedet for G. gracilis er rigtig opgivet (hvorom der er nogen Grund til at tvivle, som paavist af Reinhardt, Vidensk. Medd. 1875, p. 209), er det sandsynligt, at Burmeister har Ret; det bedste af de afbildede Stykker kunde nok se ud til at være et Stykke af Skulderpandseret af H. euphractus; men Ligheden med nærstaaende Former, som Loma- tophorus ornatus, er saa stor, at en Forvexling er mulig. Pouchet (Contrib. å Panatomie des Édentés, deuxiéme mémoire, Hoplophorus euphractus; Journal de PAnatomie et de la Physiologie, 3. année, 1866, p. 337—353, pl. IX, X) har under Navnet Hoplophorus euphractus Lund, som han regner for enstydigt med Glyptodon ornatus Owen, beskrevet og afbildet et Ryg- skjold og nogle dertil hørende Dele af Bækkenet, fra Argentina. Hvis Afbildningen af Skjoldet er blot nogen- lunde rigtig, kan der ikke være Tale om, at det har tilhørt en Hoplophorus eller en Lomatophorus (Glyptodon ornatus); dertil ere Smaapladerne for store og for ensartede, paa Skulderen formede som paa Ryggen. Bur- meister har tilsidst (Anales del Mus. Publ. de Buenos Aires, tom. II, 1870—74, p. 224) henregnet Pouchet's Hoplophorus euphractus til H. ornatus. Maaske har Burmeister Ret; men i saa Fald maa Pouchet's Billede være ganske mislykket. Ogsaa Burmeister (Ueber Hoplophorus euphractus; Archiv fir Anatomie und Physiologie, 1871, p. 164—179, pl. VII A) har under Navnet Hoplophorus euphractus Lund beskrevet og afbildet Pandser af Pande, Krop og Hale og omtalt flere Dele af Skelettet, alt fra Argentina. Senere (Anales del Mus. Publ. de Buenos Aires, tom. II, 1870—74, p. 218 etc.) har han henført disse Levninger til en anden Art, til H. orna- tus (Owen). De Billeder af Ansigt og Fod af Hoplophorus euphractus (og af Underbenet af »Scelidotherium buck- landvw«), der fulgte med Lund's Afhandling fra 1845, fandt Burmeister (Anales del Mus. Publ. de Buenos Aires, tom. II, 1870—74, p. 103) saa overensstemmende med de tilsvarende Dele hos Panochthus tuberculatus, at han mente, de maatte fremstille en Art af samme Slægt, og han henførte dem derfor til en ny Art, Panoch- thus lund. At dette var en Fejltagelse, at de paagjeldende Stykker virkelig høre sammen med de Pandser- Stykker, der maa regnes for Typen for H. euphractus, erkjendte han senere (1. c., p. 158). Og i sin indgaaende Skildring af den argentinske Art H. ornatus (1. c., p. 157—226, pl. XVII— XXII) søgte han at paavise Egen- E Museo Lundii. 3. TI. 36 282 "(Anm. 2.) heder overfor H. euphractus; han mente at finde dem i Kindbuens Form, som ovenfor nævnt (p. 281), og i nogle af Fodens Forhold. Lund's H. euphractus mener Burmeister dog virkelig at have gjenfundet i Argentina; han omtaler nogle faa Levninger af Skjoldet (Descr. phys. de la Rép. Arg., tom. III, part. I, 1879, p. 410). Blandt de Levninger fra Hulerne i Minas Geraes, der ere havnede i British Museum, findes et Stykke af en Haleskede med store Knuder paa Siderne, af Lydekker (Catal. Foss. Mamm. Brit. Mus., part V, 1887, p. 124) henført til Euryurus rudis (P. Gerv.)?. Det er sandsynligt, at Stykket er af H. euphractus, der netop har ualmindelig fremstaaende Knuder paa Halen. Der er i Hulerne ikke fundet noget, der kunde tyde paa Tilstedeværelse af en Euryurus. Baade Ameghino (Contrib. Mam. Fos. Rep. Årg., 1889, p. 805—806) og Lydekker (An. Mus. La Plata, Paleontol. Arg., III, 1894, p. 19—20) opføre »Hoplophorus (eller Lomaphorus) meyeri« som hørende til den argentinske Fauna, men kun efter Burmeister's Vidnesbyrd; begge sige, at de ikke selv have set Lev- ninger fra Argentina. Fordi Navnet Hoplophorus (»Oplophorus«) i 1837 har været givet til et Krebsdyr, har Ameghino (Revista Argentina de Hist. Nat., tom. I, 1891, p. 251) ombyttet Hoplophorus Lund, 1838, med det nye Navn Selerocalyptus. Men som Type for Slægten har han ikke taget den Art, hvorefter Lund havde grundet Slægten, men Hoplophorus ornatus (Owen) Burm., der er saa forskjellig fra H. euphractus, at den ikke kan rummes i samme Slægt. I nærværende Afhandling er efter Lydekker's Forbillede (An. Mus. La Plata, Pal. Arg., TII, 1894, p. 17, 19) Navnet Lomatophorus (»Lomaphorus«) Ameghino, 1889, brugt for den Slægt, hvortil »Hoplo- phorus« ornatus hører. (Til samme Slægt henfører Lydekker med Tvivl og med Urette Lund's H. euphractus.) Om Arter og Slægter, der staa nær ved H. euphractus, findes de bedste Oplysninger hos: Burmeister: Descripcion del Genero Hoplophorus; Anales del Museo Publico de Buenos Aires, tom. II, 1870—74; p. 157—226, pl. XVII—XXII. Det vigtigste Arbejde om Lomatophorus ornatus. Ameghino: Contrib. Mam. Fos. Rep. Arg., 1889; p. 802—822, med flere Tavler. Især om Lomatophorus. Lydekker: The Extinct Edentates of Argentina; Anales del Museo de La Plata, Paleontol. Argent., III, 1894, Afsnittet p. 19—27, pl. XI—XVI. Om Lomatophorus. Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: Hoplophorus euplhractus Lund, 1839. — ? H. minor Lund, 1840. — H. meyeri Lund, 1844. — ? Glyptodon gracilis Nodot, 1856. — Panochthus lundii Burmeister, 1870. — ? Euryurus rudis (Gerv.) Lydekker, 1887. — Lomaphorus meyeri (Lund) Lydekker, 1894, — Selerocalyptus meyert (Lund) Trouessart, 1898—99. Glyptodon clavipes. I sm Afhandling om Glyptodont-Levningerne fra Lagoa Santa (Vidensk. Medd. 1875) søger Rein- hardt at vise, at der ved Lagoa Santa har levet to Arter Glyptodon eller Schistopleurum (hvad der er det samme, Slægten »Schustopleurum« er kun grundet ved en Fejltagelse), begge forskjellige fra de »Arter«, der kjendtes fra andre Egne. Den ene af de to kaldte han Schistopleurum euphractum (Lund), den anden Glyptodon? dubius Rhdt. Grundlaget for den første var et ungt Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 5, som Lund havde fundet mod Slutningen af sine Hule-Undersøgelser, og som han kaldte Hoplophorus euphractus, skjønt han tidligere havde brugt dette Navn i en anden Betydning, for en Art, som han nu kaldte H. meyeri, og skjønt han lige- ledes tidligere havde brugt Navnet Pacytherium magnum for Knogler, fra Lapa de Soares, der stemme ganske med Escrivania-Skelettet. Grundlaget for den anden vare nogle Knogler, fra Lapa do Bahu, som Lund ikke havde udskilt fra samme Årt. Reinhardt søgte at udmærke sine to Arter fra de andre dengang kjendte. Men til Sammenligning med Lagoa-Santa-Knoglerne havde han ikke meget andet end Beskrivelser og Billeder, især i Afhandlinger af Owen, Nodot, Gervais og først og fremmest Burmeister; af Gjenstande havde han kun en Afstøbning af en stor Hovedskal af »Glyptodon typus«, der fra Argentina er bragt til Paris, og som findes afbildet i en Af- handling af Gervais (Zool. et Paléontol. Génér., I, 1867—69, pl. XXXVII). Efter Reinhardt's Tid er der baade i Zoologisk Museum i Kjøbenhavn og i andre Museer samlet talrige Levninger, der kaste nyt Lys over Spørgsmaalene; blandt andet har det vist sig, av Former, som man havde ment at maatte regne for gode Arter, i Virkeligheden ikke kunne holdes ude fra hinanden; adskillige af de opstillede Glyptodon-Arter have vist sig at maatte henføres til én Art, G. clavipes. Det gjelder ogsaa de to Arter, som Reinhardt fastholdt. Som Kjendemærker for »Schistopleurum euphractum« overfor Glyptodon (eller Schistopleurum) typus (der er enstydig med G. clavwpes) nævner Reinhardt Hovedskallens ringere Størrelse, Tændernes ringere Størrelse og lidt anden Form, den forholdsvis større Afstand mellem Tindinggruberne, den mere skraanende Stilling af Nakkebenets Supraocerwpitale og en lille Forskjel i Underkjæbens Form. Dette var de Forskjellig- heder, han havde kunnet finde mellem Hovedskallen fra Escrivania-Hulen og den ovenfor nævnte Afstøbning af en Hovedskal fra Argentina. — Forskjel i Størrelse findes vel; men den er meget mindre, end Reinhardt mente. Den paagjeldende Hovedskal fra Argentina er af et ualmindelig stort Skelet; andre foreliggende Hoved- skaller af samme Form ere betydelig mindre, skjønt de ere ældre. Og ikke lidt af Forskjellen i Størrelse skyldes Forskjel i Alder. Reinhardt havde selv Øje for dette som en Mulighed, men mente at kunne se bort derfra; han havde faaet Fotografier af det Skelet i Museet i Paris, der hører til den nævnte Hovedskal, og fandt, at det »er af et ikke udvoxet Dyr, som vel endog netop har været af samme Alder som det foreliggende«, 9: det unge Skelet fra Escrivania-Hulen; paa Fotografierne »ser man tydeligt, at Lemmeknoglernes Epiphyser til Dels endnu ikke ere groede sammen med Diaphyserne« (1. c. p. 187). Men heri har Reinhardt ikke Ret; påa Fotografierne, der haves i Museet, kan man netop kun skimte Grændselinierne for nogle af Endestykkerne paa Overarm, Albueben, Laarben og Skinneben; de synes at have været godt ifærd med at voxe fast; Skelettet har sikkert været af et meget ældre Dyr end Escrivania-Skelettet, hos hvilket Lemmeknoglernes Endestykker ere ganske frie. At slutte efter de mange Skelet-Dele af Glyptodonter, der foreligge i Museet, ser det ud til, at Lemmeknoglernes Endestykker først i meget høj Alder voxe fast. — Paa Forskjellen i Tændernes Form kan ingen Vægt lægges; dertil er den for lille, og dertil ere Forholdene i denne Henseende for vexlende. For- skjellen i deres Størrelse maa tildels være Følge af Forskjel i Alder. — Forskjellen i Pandens Form er sikkert ogsaa væsenlig et Udtryk for Forskjel i Alder; med Alderen indsnevres Panden mellem Tindinggruberne. — Forskjellen i Nakkens Form er ret paafaldende, skjønt lille; men overfor al den øvrige Overensstemmelse kan den neppe have meget at sige. — Forskjellen i Underkjæbens Form er helt ubetydelig. Fra Burmeister's Billeder af Glyptodon elongatus (der senere har vist sig at være en Form af G. clavipes) skal S. euphractum ligeledes afvige ved at være mindre og ved at have bredere Pande og desuden ved at have flere Bigrene paa Tændernes Midtlister. Forskjellen i Størrelse og Pandeform maa i hvert Fald tildels være Følge af Forskjel i Alder, og i Henseende til Udvikling af Bigrene ere Glyptodon-Tænderne i den Grad vexlende, aldrig ens paa højre og venstre Side, at ikke meget kan bygges derpaa. Fra Burmeister's Billeder af Glyptodon lævis (ogsaa en Form af G. clavipes) skal S. euphractum afvige ved at have en anderledes formet Overarm, idet den nedre Ledflade er stillet skraat, medens den hos G. lævis er omtrent vandret. Forskjellen er ret iøjnefaldende, men kan neppe have Betydning. Efter Bur- meister have ogsaa »G. asper« (3: G. typus, G. clavipes) og »G. elongatus« den vandrette Ledflade; det samme er at finde paa et af Museets Skeletter af typisk »G. asper«; men paa et andet Skelet, der ellers er ganske af samme Form, er Ledfladen lige saa skraat stillet som paa Escrivania-Skelettet. Fra Glyptodon clavipes, saaledes som den er afbildet af Owen og Huxley, skal $. euphractum afvige i Form af Pande og Tænder, eller i hvert Fald i Tænderne. — Paa Owen's Billede af Hovedskallen af G. cla- vipes, siger Reinhardt, er Pandens Brede over Foramina lacrymalia lige saa stor som over Pre. postorbitales, i Modsætning til Forholdet hos $. euphractum og alle andre Glyptodon-Arter, hvor Afstanden mellem Pre. postorbitales er den største; paa Huxley's Billede af »G. clavipes« er Forholdet derimod det sædvanlige; og Reinhardt mener, at Grunden til denne Uoverensstemmelse snarest maa være, at Owen og Huxley have haft forskjellige Arter for sig. Men Uoverensstemmelse findes i Virkeligheden ikke; paa Owen's Billede, der er i %, naturlig Størrelse, er Breden over Foramina lacrymalia 79 Millim., over Prec. postorbitales 86; Forholdet er i alt væsenligt det sædvanlige, men lidt tilsløret af stærke Ujevnheder paa Øjehulens Rand, som Følge af Alder. — I Tænderne skal G. clavipes afvige fra S$. euphractum ved næsten at mangle Bikamme; i denne Hen- seende vexle Glyptodonterne for meget til, at der kan lægges Vægt herpaa. De Knogler fra Lapa do Bahu, hvorpaa Reinhardt grundede sin Glyptodon? dubvus (Vidensk. Medd. 1875, p. 212—219, pl. IV, fig. 1—3), ere et lille Stykke af højre Overkjæbe, med det meste af Gruben for 3dje Tand og noget af Kindbuen, og et lille Stykke af venstre Kindbue af samme Skelet. Fra det unge Skelet af Glyptodon clavipes fra Escrivania-Hulen, Typen for Schistopleurum euphractum (Lund) hos Rein- hardt, skal G.? dubius afvige, 1) ved at Canalis infraorbitalis ikke er udelt, men ved en Benbro er delt i et øvre og et nedre Afsnit, 2) ved at Gruben for 3dje Tand har et lidt andet Leje i Forhold til Kindbuens forreste 36% 284 (Anm. 2.) Grund, lidt længere skudt tilbage, 3) ved at Gruben for 3dje Tand er større, og 4) ved at det forreste af Tandens tre Afsnit er lidt større end det mellemste, ikke omvendt. 1) Reinhardt henviser selv til den Mulighed, at den delte Canalis infraorbitalis er en Tilfældighed ved dette ene Skelet; saaledes er det utvivlsomt; lignende Forhold ere ikke sjeldne hos andre Dyr; det findes ogsaa undertiden hos »Propalæohoplophorus« (Scott: Re- ports of the Princeton University Expeditions to Patagonia, 1896—1899, vol. V, part I, 1903, p. 123, 136). 2) At 3dje Tand har en anden Stilling hos »G. dubius« end hos G. clavipes, kan ikke med Rette siges; det kan synes saa, naar det lille Kjæbe-Brudstykke af »G. dubius« ikke holdes i nøjagtig samme Stilling som Kjæben af G. clavipes; stilles Kjæberne nøjagtig ens, begge med Tandgruberne lodrette, er det ikke muligt at paapege nogen Forskjel i Grubernes Stilling i Forhold til Kindbuens Rod. 3) At Gruben for 3dje Tand er større hos »G. dubius« end hos G. clavipes fra Lagoa Santa, har sin Forklaring deri, at Kjæben af »G. dubrus« er af et stort, meget aldrende Dyr, hvis Kindben har været fuldstændig sammensmeltet med Overkjæbebenet, medens den paagjeldende G. clavipes fra Lagoa Santa er et lille, ganske ungt Dyr med løst Kindben. 4) Forskjellen i Formen af 3dje Tand er saa lille, og Forholdet i denne Henseende saa vexlende hos G. clavipes, at der ingen Vægt kan ligge herpaa. — Kort sagt, de nævnte Forskjelligheder mellem »G.? dubius« og G. clavipes kunne paa ingen Maade retfærdiggjøre Opstilling af en ny Art. — (Reinhardt's Grund til at henføre den paagjel- dende Art til »Glyptodon?«, ikke til Schistopleurum, var den, at han delte den dengang almindelige Tro, at disse to »Slægter« skjelnedes ved Haleskedens Form, og i Lapa do Bahu var der ikke fundet nogen af de Knuder, der mentes at være ejendommelige for Schistopleurum-Halen. Reinhardt nævner vel Gervais” Indsigelse mod den almindelige Opfattelse, men lægger ikke Vægt paa den. Tilfældigvis er der i Lapa do Bahu i det hele ikke fundet nogen Levning af Skjoldet af Glyptodon eller »Schistopleurum«.) — Der er i Lapa do Bahu fundet flere andre Glyptodon-Knogler end de to nævnte; de vare allerede af Lund, ligesom de to Kjæbestykker, erkjendte som tilhørende en anden Glyptodont end den, hvis Levninger ere de talrigste i Hulen, Hoplophorus euphractus Lund (fra første Færd); dem har Reinhardt ikke taget i Betragtning. I det hele har Rein- hardt kun taget Hensyn til nogle faa af de Glyptodon-Knogler, der ere fundne ved Lagoa Santa. Ameghino mener at have gjenfundet Lund?s Hoplophorus minor i Argentina, og han afbilder en Smaaplade af Skjoldet under Navnet Glyptodon minor (Contrib. Mam. Fos. Rep. Arg., 1889, p. 783—784, pl. 53, fig. 4). Hvad Lund har ment med Navnet H. minor, lader sig ikke oplyse (se p. 271). Hvad Ameghino afbilder, er utvivlsomt af Glyptodon clavipes. Ogsaa Glyptodon euphractus (Lund, Rhdt.) mener Ameghino at have fundet i Argentina, og han afbilder en Smaaplade af Skjoldet (1. c., p. 781—782, pl. 53, fig. 5). Billedet forestiller sikkert G. elavipes. Lydekker (Anales del Museo de La Plata, Paleontol. Argent., III, 1894, p. 12) opfører vel Arten fra Lagoa Santa som en egen Art, under Navnet Glyptodon euphractus (Lund, Rhdt.), men siger dog om den: »The species is very imperfectly known, but the specimens from the Brazilian caves indicate a form of smaller size than the typical G. clavipes, of which they may, however, indicate a smaller race«. Vel haves fra Lagoa Santa enkelte forholdsvis smaa Skeletter, men ringe Størrelse er ikke et gjennemgaaende Mærke for Glyp- todon-Arten fra Lagoa Santa. — Kun paa Grundlag af Ameghino's Opgivelser optager Lydekker (l. ec.) »G. euphractus« i den argentinske Fauna. De vigtigste Afhandlinger om Glyptodon clavipes, og maaske nærstaaende Arter, ere følgende: Weiss: Uber das siidliche Ende des Gebirgszuges von Brasilien in der Provinz S. Pedro do Sul und der Banda oriental etc., nach den Sammlungen des Herrn Fr. Sellow; Abhandl. k. Akad. Wissensch. Berlin, aus dem Jahre 1827, 1830, phys. Kl., p. 217—293, pl. I—V. Indeholder et Afsnit, ledsaget af Billeder, om Skjoldstykker af den Skjolddyr-Art, der senere har faaet Navnet Glyptodon clavipes, fra Uruguay; Weiss henfører dem til Megatherium. En Prøve af paagjeldende Skjold haves i Museet i Kjøbenhavn (se ovenfor under Hoplophorus sellot, p. 269). D” Alton: Uber die von dem verstorbenen Herrn Sellow aus der Banda oriental mitgebrachten fossilen Pan- zerfragmente und die dazu gehårigen Knochen- Uberreste; Abhandl. k. Akad. Wissensch. Berlin, aus dem Jahre 1833, 1835, phys. Kl., p. 369—424, pl. I—IV, med Billeder af Lemmeknogler. Handler om ovennævnte Glyptodon clavipes. Arten er ikke navnefæstet, kun nævnet som snarest en Slags Belte- dyr. Der tales om Skjoldet og om en Del af Lemmeknoglerne, især af Haand og Fod. Billederne stemme godt med typisk G. clavipes fra Argentina; men Levningerne ere meget ufuldstændige. (2den, 3dje og 4de Finger ere kaldte 3Idje, 4de og 5te.) 285 Owen: Afsnittet p. 178b—e, med Tavle,iWoodbine Parish: Buenos Aires and the Provinces of the Rio de La Plata, 1839. Slægten Glyptodon opstilles; noget Art-Navn gives ikke. Grundlaget var en løs Tand (afbildet paa Tavlen) og en højst fantastisk Tegning (gjengiven paa Tavlen) af det tilhørende Skelet, med Skjold, saaledes som det viste sig ved Udgravningen, ved Rio Matanza Syd for Buenos Aires. Owen: Description of a tooth and part of a skeleton of the Glyptodon clavipes, a large quadruped of the Eden- tate Order, to which belongs the tesselated bony armour described and figured by Mr. Clift in the former volume of the Transactions of the Geological Society, etc.; Transact. Geol. Soc., 2. ser., vol. VI, 1839, 1841, p. 81—106, pl. X—XIII. Arten Glyptodon clavipes opstilles, dels efter den ovennævnte Tand fra Rio Matanza, dels efter nogle faa Knogler, især af Foden, fundne ved Villanueva, Syd for Buenos Aires, sammen med et Skjold, der ved Udgravningen smuldrede hen. Til samme Art henføres, med Rette, de Levninger, der vare beskrevne af Weiss og D”Alton. Paa Tavlerne afbildes Foden, ret fuldstændig (dog manglende blandt andet i1ste og dte Taa) og Fodens enkelte Knogler. Billederne forestille sikkert den Art, af hvilken 8 Fødder foreligge i Museet i Kjøbenhavn, stammende fra Argen- tina; men i Knoglernes Sammenstilling maa der være nogle Urigtigheder; den Knogle, der er afbildet som 2det Led af 2den Taa, kan umulig være dette; 0. s. v. Owen: Descriptive and illustrated Catal. of the fossil organic remains of Mammalia and Aves contained in the Museum of the Royal College of Surgeons, 1845, p. 107—120, 382—388, pl. I—V. Indeholder Fortegnelse over og Beskrivelse af adskillige Levninger henførte til Glyptodon clavipes, alle fra Argen- tina, dels fra Rio Matanza, dels fra andre Steder; Findesteder og øvrige Sammenhæng i mange Tilfælde ikke nærmere oplyste; de vigtigste af Levningerne ere afbildede, saaledes en ret fuldstændig Hovedskal (uden Underkjæbe), en Del Smaastykker af Skjoldet og endelig et næsten helt Skjold, med Haleskede, sammenstillet med Dele af Skelettet. I de fleste Tilfælde er der ikke Tvivl om, at Owen har haft Ret i at henføre Levningerne til G. clavipes; men den Haleskede, der var maget sammen med Kropskjoldet (skjønt den var modtagen ved en anden Lejlighed end dette), har senere vist sig at tilhøre en anden Skjolddyr-Slægt, Lomatophorus (Hoplophorus). — Som forskjellig fra G. clavipes opfører Owen en G. reticulatus, grundet paa et Par Smaastykker af Skjoldet, fra Rio Matanza; et af Stykkerne er afbildet og kan med Skikerhed siges at være af en gammel G. clavipes, fra Midten af Ryggen, som det godtgjøres ved Sammenligning med de mange Glyptodon-Skjolde fra Argentina i Museet i Kjøbenhavn. J. Miller: Bemerkungen iber die Fussknochen des fossilen Giirtelthiers, Glyptodon clavipes Ow.; Abhandl. k. Akad. Wissensch. Berlin, Jabrg. 1847 (gelesen 8. Juni 1846), p. 266—267, pl. I, IL Af Knogler, som Sellow havde hjembragt, og som vare omtalte af D” Alton, sammenstillede Joh. Miller en ret fuld- stændig Fod, dog uden Kloled, afbildede den og sagde nogle faa Ord om den. Billederne stemme ud- mærket med Glyptodon-Fødder fra Argentina i Museet i Kjøbenhavn; men fordi Knoglerne ere rigtig ordnede, viser der sig paafaldende Forskjelligheder fra Owen's ovennævnte Billeder; herpaa er J. Miller ikke bleven opmærksom. Nodot: Description d'un nouveau genre d”Édenté fossile renfermant plusieurs espéces voisines du Glyp- todon; Mémoires de ”'Acad. Impér. des Sciences etc. de Dijon, 2. sér., tom. V, Sect. des Sciences, année 1856, 1857, p. 1—166, Atlas, pl. I—XII. Afhandlingens vigtigste Indhold er en Skildring af Skjoldet, med Haleskede, af Glyptodon clavipes, efter Stykker fra Argentina, under Navnet Schistopleurum typus. Grunden til Opstillingen af en ny Slægt og Art var den, at paagjeldende Haleskede viste sig at være af en ganske anden Type end den, som Owen havde afbildet som tilhørende G. elavipes, og at det ikke faldt Nodot ind, at Owen kunde have taget fejl; og Grunden til Valget af Navnet Schistopleurum, den sidespaltede, var mere eller mindre tilfældige Revner i paagjeldende Skjolds Siderand. Nodot gjengiver ogsaa Owen's Beskrivelser og Billeder af G. clavipes etc., og selv opstiller han et Par nye Arter, efter Brudstykker af Skjolde, fra Buenos Aires og Montevideo, G. owenit, G. subelevatus (og maaske endnu et Par andre), der dog ikke, eller neppe, kunne holdes ude fra G. elavipes. Burmeister: Anales del Museo Publico de Buenos Aires, tom. I, 1864—69, p. 195—204, pl. VI—VIIT. Skil- drer G. clavipes under de samme Navne som i Hoved-Arbejdet, nævnt nedenfor. Giver Billeder af det hele Skelet, af Halshvirvler, Brystben og Bækken, efter Stykker fra Argentina. Huxley: On the osteology of the genus Glyptodon; Philos. Transact. Roy. Soc. London, 1865, p. 31—70, pl. IVIX. Handler mest om Hovedskal, Hvirvelrad og Bækken af Glyptodon clavipes fra Argentina. 286 (Anm. 2.) Gervais: Zoologie et Paléontologie Générales, I. sér., 1867—69, p. 146, pl. XXXVII. Giver Billede af en fuldstændig Hovedskal af Glyptodon clavipes (Arten ikke nævnet), set fra Siden og i Gjennemsnit. Gervais: Mémoire sur les formes cérébrales propres aux Édentés vivants et fossiles; Nouvelles Archives du Muséum d”Hist. Nat., Paris, tom. V, 1870, p. 1—56, pl. 1—5, Afsnittet p. $—10. Vistnok for første Gang siges det, at den Haleskede, som Owen havde sammenstillet med Kropskjoldet af Glyptodon clavipes, er af en anden Slægt, af en Hoplophorus (Lomatophorus). Burmeister: Descripcion comparativa de los Generos Glyptodon y Schistopleurum; Anales del Museo Publico de Buenos Aires, tom. II, 1870—74, p. 227—393, 404—406, pl. XXIII—XLI. Det vigtigste Arbejde om Glyptodon elavipes, der omtales dels under dette Navn, dels under følgende andre: G. reticulatus Owen, G. (Schistopleurum) asper Burm. (nyt Navn for S. typus Nodot og G. spinicaudus Burm. antea), G. (S.) elongatus Burm. og G. (S.) lævis Burm.; Burmeister var endnu, ligesom Nodot, i den Tro, at G. clavipes (og maaske G. reticulatus) udmærkede sig fra de andre vedtagne Arter ved at have en anden Hale-Type; den rigtige Sammenhæng fremstiller Burmeister selv i Stykket: La cola de Glyp- todon, i Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. III, 1883—1891, p. 466—468. Skjold og hele Skelettet skildres indgaaende. I de fleste Tilfælde stemme Burmeister's Billeder saa nøje med tidligere fremkomne Billeder af G. clavipes, at der ikke godt kan tvivles om, at de forestille samme Art; en Undtagelse gjør et Billede af en fuldstændig Fod, som Burmeister selv, uvist af hvilken Grund, netop har henført til G. clavipes; Henførelsen er vel nok rigtig; men i hvert Fald er denne Fod paatfal- dende forskjellig fra dem, der ere afbildede af Owen og J. Miller, hvad Burmeister ikke synes at have set, ligeledes fra dem, der foreligge i Museet i Kjøbenhavn; 2det Mellemfodsben er langt mere fladtrykt og 3dje ligeledes, især indadtil. De store Gumlere med deres overdrevne, klodsede Former have en ualmindelig Tilbøjelighed til at vexle, og meget muligt falder den paagjeldende Fod ikke uden- for Omraadet af G. elavipes. Ameghino: Contrib. Mam. Fos. Rep. Arg., 1889, p. 775—790, med mange Billeder spredte paa mange Tavler. Omtaler 14 »Arter« Glyptodon fra Argentina, mest efter Brudstykker af Skjolde. Lydekker: The extinct Edentates of Argentina; Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Argentina, III, 1894, Afsnittet p. 3—12, pl. I—Va. Støttet paa et stort Stof giver Lydekker gode Grunde for at henføre alle, eller dog de fleste, opstillede Arter Glyptodon (sensu strict.) til én Art, G. clavipes. Den store Mængde Glyptodon-Levninger fra Argentina, der haves i Museet i Kjøbenhavn, peger ganske i samme Retning. Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: Pachytherium magnum Lund, 1839. — Hoplophorus euphrac- tus Lund, 1844 (nec 1839). — Schistopleurum euphractum (Lund) Reinhardt, 1875. — Glyptodon? dubrvus Rein- hardt, 1875. — Glyptodon euphractus (Lund) Lydekker, 1887 og 1894. — Glyptodon clavipes Owen var.? Lydek- ker, 1894. Tamandua tetradactyla. Ydre og Hovedskal ere afbildede af Rapp i Anatomische Untersuchungen uber die Edentaten, 1852, pl. IIb og V. Et Billede af et levende Dyr fra Santa Marta i Columbia er givet af Sclater i Proceed. Zool. Soc. London, 1871, p. 546, pl. XLIIL Oplysninger om Artens Ydre, især dens Farve-Ændringer, findes desuden i følgende Arbejder: Rengger: Naturgeschichte der Såugethiere von Paraguay, 1830, p. 307—311. Wagner: Die Såugethiere, von Schreber etc., Supplementband, 4. Abth., 1844, p. 206—211. Omhandler flere paafaldende Farve-Ændringer og opstiller T. longicaudata som Race eller Art. Burmeister: System. Ubersicht der Thiere Brasiliens, I, Såugethiere, 1854, p. 307—309. Handler om Skind af T. tetradactyla fra Lagoa Santa og andre Steder, vexlende i Farve, og om T'. longicaudata fra Surinam. Saussure: Revue et Magasin de Zoologie, 1860, p. 8—10. Opstiller en var. mexicana. Gray: Hand-List of the Edentate, Thick-skinned and Ruminant Mammals in the British Museum, 1873, p. 27—28. Var. opisthomelas, opistholeuca etc. Alston: Biologia Centrali-Americana, Mammalia, 1879—82, p. 192—193. Cope: American Naturalist, vol. XXIII, 1889, p. 132, 133. Opstiller en var. straminea fra Syd-Brasilien og en Art eller Underart, Myrmecophaga sellata, tra Honduras og vist ogsaa fra Matto Grosso. Oldfield Thomas: Ann. Mag. Nat. Hist., 7. ser., vol. VIIT, 1901, p. 535, 536. Om Farve-Ændringer 0. a. fra Egnen om Rio Jordåo i S.V. Minas Geraes. 287 Myrmecophaga jubata. Myrmecophaga jubata L. er det Navn, som Arten almindelig har baaret i lange Tider. Oldfield Thomas (American Naturalist, vol. XXXV, 1901, p. 143, og Proceed. Zool. Soc. London, 1911, p. 132) gjør opmærksom paa, at den skal kaldes M. tridactyla L. Der kan fornuftigvis ikke være nogen Grund til at forlade det velkjendte jubata for det urigtige tridactyla; Arten er ikke trefingret, men har fire, eller rettere fem Fingre. Hele Skelettet og dets enkelte Dele ere afbildede af Cuvier: Ossem. foss., 4. éd., Atlas, tom. 2, 1836, pl. 210. Hele Skelettet er ogsaa afbildet af Rapp: Anat. Unters. iber die Edentaten, 1852, pl. IVb, og af Blainville: Ostéographie, Genre Myrmecophaga, 1855 (under Navnet Myrmecophaga tamandua); det Skelet, Blainville har afbildet, er »provénant du Brésil, rapporté par M. Claussen«, altsaa sikkert fra Minas Geraes. Oplysninger om de store Forskjelligheder indenfor Arten i Hvirvlernes Forbindelse med Bækkenet ere givne af Pouchet i Mémoires sur le Grand Fourmilier (Myrmecophaga jubata L.), 1874, med Billeder paa pl. XIII. Samme Emne er drøftet af Rosenberg: Ueber die Wirbelsåule der Myrmecophaga jubata L., Fest- schrift fir Carl Gegenbaur, 1896, p. 287—350, pl. I—III. Coelodon maquinensis. Coelodon maquinensis er det Navn, hvorunder Lund sammenfattede alle Coelodon-Levninger, som han havde fundet ved Lagoa Santa. En Redegjørelse for Lund's Fund har Reinhardt givet i sin Afhandling Kæmpedovendyr-Slægten Coelodon, Vidensk. Selsk. Skr., 5. R., naturv. Afd., XII, 3, 1878, p. 254—350, pl. I—V. Reinhardt søger heri at godtgjøre, at det forvitrede Coelodon-Skelet fra Lapa Nova de Maquiné, der er Typen for Lund's Art, er artforskjelligt fra det velbevarede Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 5, hvorpaa han derfor grunder den nye Art Coelodon eserivanensis; Forskjellen skal være, at den bageste øvre Tand hos C. maquinensis paa Bag- siden har en ret dyb lodret Fure, medens Tandens Bagside hos C. eserivanensis kun er ganske svagt indbugtet. Men Forskjellen er mere tilsyneladende end virkelig; Sagen er, at ogsaa »C. escriwvanensis« har en ret dyb Fure paa Bagsiden af bageste øvre Tand, vistnok ganske som hos Typen for C. maquinensis, kun er Furen paa Tæn- derne af den velbevarede Hovedskal fra Escrivania-Hulen næsten fyldt med Tandkit, medens Tandkittet paa Tænderne fra Maquiné-Hulen væsenlig er forvitret bort. I hvert Fald er Forskjellen saa ubetydelig, at ingen Art-Adskillelse kan bygges derpaa. Enkelte Meddelelser om Coelodon-Levningerne i Kjøbenhavns Museum har Gervais allerede givet i Zoologie et Paléontol. Génér., I. sér., 1867—69, p. 253, og gjentaget i Mém. Soc. Géol. de France, 2. sér., tom. 9, 1873, p. 23. Blandt andet har han sagt, at der under den Iste nedre Tand paa Escrivania-Hoved- skallen var at se en ny Tandspire; at dette beror paa en Fejltagelse, er oplyst af Reinhardt (1. c. p. 285). Om Burmeister's Berichtigung zu Coelodon og den deraf opstaaede Strid med Litken og Ame- ghino, se Anm. 1, p. 263—264. Nogle faa Coelodon-Levninger fra Hulerne ved Lagoa Santa, gjemte i British Museum, har Lydekker omtalt under Navnet Coelodon maquinensis (Catal. Foss. Mamm. Brit. Mus., V, 1887, p. 113—114). En Hovedskal af en Coelodon fra Hulerne ved Iporanga i Såo Paulo har Ameghino henført til Coelodon maquinensis, eller Nothrotherium maquinense, som han kalder Arten, og han har beskrevet og afbildet den i sin Afhandling Notas sobre una pequena coleccion de huesos de Mamiferos procedentes de las grutas calcåreas de Iporanga en el Estado de Såo Paulo (Revista do Museu Paulista, vol. VII, 1907, p. 53—124), der overvejende handler om Slægten Coelodon og dens Historie. Ogsaa Ameghino, der dog er blandt dem, der ikke stille store Fordringer til Art-Forskjel, mener, at det ikke vilde være muligt at skjelne en Coelodon eserivanensis fra C. maquinensis. Fordi Navnet Coelodon forud for Lund's Tid er brugt for en Bille-Slægt, er der dem, der have ment, at Lund's Coelodon burde have et nyt Navn. Lydekker har foreslaaet Nothrotherium (»Nicholson & Ly- dekker, Manual of Palæontology, vol. II, 1889, p. 129%, ef. Flower & Lydekker, Mammals Living and Ex- tinct, 1891, p. 184); Ameghino har givet Navnet Hypocoelus (Revista Argentina de Hist. Nat., tom. I, 1891, p. 250). En Ændring var vel ikke nødvendig. Efter et Stykke af en Underkjæbe fra Tarija i Bolivia har Burmeister opstillet Coelodon tarijensis som ny Art (Neue Beobachtungen an Coelodon; Sitzungsber. k. Akad. Wissensch. Berlin, 1887, p. 857—862). I hvilket Forhold den staar til Coelodon maquinensis, er ikke rigtig klart; Ameghino (Revista do Museu Pau- 288 (Anm. 2.) lista, vol. VII, 1907, p. 94—99) har dog sikkert Ret i at henføre den til Slægten Nothropus, hos hvem der endnu i Underkjæben findes en lille forreste Kindtand foruden de tre, der ogsaa findes hos Coelodon. Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: Megatherium sp. Lund, 1836. — Coelodon maquinensis Lund, 1839. — Megalonyrx maqwinensis Lund, 1842. — ? Megalonyx kaupu Lund, 1842. — Coelodon escrivanensis Reinhardt, 1878. — Nothrotherium escrwanense (RØRhdt.) Lydekker, (1889) 1891. — Hypocoelus eserwwanensis (Rhdt.) Ameghino, 1891. — Nothrotherium maquinense (Lund) Ameghino, 1907. Megatherwum americanum. De bedste Fremstillinger af Arten findes hos: Pander und D”Alton: Das Riesen-Faulthier, Bradypus giganteus, abgebildet, beschrieben, und mit den verwandten Geschlechtern verglichen, 1821, med 7 Tavler. Handler om Skelettet i Madrid fra Rio Lujan i Argentina. Cuvier: Recherches sur les Ossemens fossiles, 4. éd., tom. 8, 1. part., 1836, p. 331—370, Atlas, tom. 2, pl. 217, med Gjengivelser af de fleste af Pander & D”Alton's Billeder. Owen: On the Megatherium (Megatherium Americanum Blumenb.), part I—V; Philos. Transact. Roy. Soc. London, 1851, 55, 56, 58, 60, med 38 Tavler. Det vigtigste Arbejde om Megatherium. Skildrer hele Skelettet, efter Stykker fra Argentina. Burmeister: Description physique de la République Argentine, tom. III, 1. part., Mammiféres, 1879, p. 285 —322. Lydekker: The extinct Edentates of Argentina; Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Argentina, III, 1894, p. 71—75, pl. XLV, XLVI. Der er opstillet flere andre Arter af Slægten, mere eller mindre tvivlsomme, og forskjellige nær- staaende, ligeledes tvivlsomme Slægter. Nogle af dem har Lydekker haft Lejlighed til at dømme og for- dømme. Om andre kan endnu ingen sikker Mening haves, efter det lidet, der foreligger om dem. Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: Megathertum cuvieri Desm. Lund, 1842, — Megatherium laurillardir Lund, 1842. — Oenopus laurillardi (Lund) Reinhardt, 1875, partim. (se p. 272 og 290—291). Mylodon robustus. Om Mylodon robustus, og maaske nærstaaende Arter, findes de bedste Oplysninger hos: Owen: Description of the skeleton of an extinct gigantic Sloth, Mylodon robustus Owen, 1842, med 24 Tavler. Skildrer et fuldstændigt Skelet fra Buenos Aires. Det vigtigste Arbejde om Arten. Burmeister: Descr. phys. de la Rép. Argentine, tom. III, 1. part., Mammiféres, 1879, p. 345—371, under Navnene Mylodon robustus Ow. og M. gracilis Burm. Burmeister: Atlas de la Deser. phys. de la Rép. Arg., 2. sect., Mammiféres, 3. livr., Osteologie der Gravi- graden, 1886, p. 110—119, pl. XIV & XVI, under Navnene Mylodon robustus, M. gracilis og M. owenii Brav. Lydekker: Catal. foss. Mammalia in the British Museum, part V, 1887, p. 107—109, under Navnene My- lodon robustus og M. lettsomi Ow. 3.109 afbildes Hovedskallen af M. lettsomt, fra Uruguay. Ameghino: Contrib. Mam. Fos. Rep. Årg., 1889, p. 741—754, med adskillige Billeder. Omhandler 15 »Arter« fordelte i 3 Slægter, Mylodon, Promylodon og Pseudolestodon. Lydekker: The extinct Edentates of Argentina; Anales del Museo de La Plata, Paleontol. Arg., III, 1894, p. 77—80, pl. XLVIII—LII. Samler en hel Række af de opstillede Arter under Navnet Mylodon ro- bustus. Ameghino: Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. VIII, 1902, p. 252—255, pl. VI, VII. Be- skriver en Hovedskal af »Pseudolestodon tarijensis« n. sp. fra Tarija i Bolivia. Mylodon er opstillet af Owen (Zool. Voy. Beagle, part I, fossil Mammalia, 1840, p. 63—73, pl. XVII —XIX) som Underslægt under Megalonyx. Som Type for Mylodon valgte han (1. c. p. 68) den nordameri- kanske Art, som han kaldte M. harlami. Som anden Art af Underslægten optog han M. darwinti, som han opstillede (1. c.) efter et Stykke af en Underkjæbe fra Bahia Blanca i Patagonien. Senere hævede Owen Myl- odon til Slægt-Rang og opstillede en ny Art af Slægten, M. robustus, efter et helt Skelet fundet i Nærheden af Buenos Aires (Descr. skel. ext. gig. Sloth, 1842). Samtidig med Opstillingen af Underslægten Mylodon 289 havde Owen grundet en ny Slægt, Glossotherium, efter den bageste Del af en Hjernekasse funden ved en lille Flod, Sarandi, i Uruguay (Zool. Voy. Beagle, I, 1840, p. 57—63, pl. XVI); et Art-Navn gav han ikke. Senere fandt Owen det sandsynligt, at dette Stykke Hjernekasse af Glossotherium var af samme Art som den Under- kjæbe, hvorefter han havde opstillet Mylodon darwinii, og mente, at de to Navne »may now be regarded as synonymous« (Descr. skel. ext. gig. Sloth, 1842, p. 154). Denne Owen's Mening er optagen af andre, blandt dem Lydekker (An. Mus. La Plata, Paleontol. Arg., III, 1894, p. 84, 85) og Ameghino (Grypotherium, nom de genre å effacer; Comunicaciones del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. I, Nr. 7, 1900, p. 257— 259); men den er ikke rigtig. Hele Hovedskallen af »Mylodon darwinii« er nu godt kjendt, efter flere Fund i Argen- tina, især ved Reinhardt's Afhandling om den (Vidensk. Selsk. Skr., 5. R., naturv. mathem. Afd., XII, 4, 1879, p. 3533—380, pl. I, II), og man behøver kun at sammenholde Billederne af »Glossotherium« med dem af »Mylodon darwinu«, eller med selve Gjenstanden, for at overbevise sig om, at der er en betydelig Forskjel i Hjernekasserne. »Glossotherium« er utvivlsomt en Mylodon i snevreste Forstand, som allerede sagt af Rein- hardt (1. c. p. 372) og Smith Woodward (Proceed. Zool. Soc. London, 1900, p. 73), enten ét med M. robu- stus eller en nærstaaende Art; »M. darwinii« er saa stærkt afvigende, at det er med god Grund, at Reinhardt har opstillet en ny Slægt for den: Grypotherium. (Da Navnet Glossotherium er trykt et Par Sider foran for Mylodon i Zool. Voy. Beagle, skal det vel regnes for det ældste Navn, der mulig kunde fortrænge Mylodon; men da intet Art-Navn er givet til Glossotherium, vil Mylodon dog maaske beholde Pladsen.) Mylodon robustus er den først opstillede sydamerikanske Art af Slægten. Den næste er M. armatus, opstillet under Navnet Lestodon armatus af Gervais (Castelnau, Exp. dans les parties centrales de PP Amé- rique du Sud, 7. part., Zool., 1855, p. 47, pl. 12, fig. 1, 2) efter Stykker af Over- og Underkjæbe fra Buenos Aires. Arten er god, især paafaldende ved sine store hjørnetandlignende forreste Tænder i hver Kjæbe, skilte fra de følgende Tænder ved et langt Mellemrum, 0. s. v. Den er senere bleven vel kjendt, især ved Afhand- linger af Gervais (Mém. Soc. Géol. de France, 2. sér., tom. IX, V. mémoire, 1873, p. 26—35, pl. VI, VIN), Reinhardt (Vidensk. Selsk. Skr., 5. R., naturv. mathem. Afd., XI, 1, 1875, p. 1—39, pl. I—II) og Bur- meister (Deser. phys. Rép. Arg., tom. III, part. 1, 1879, p. 371—382, under Navnet Mylodon giganteus Burm.); et ret fuldstændigt Skelet haves i Museet i Kjøbenhavn; den er saa forskjellig fra M. robustus, at der kunde være nogen Grund til at stille den i en egen Slægt, Lestodon, som det har været gjort. Anderledes med en Art, Lestodon myloides, som Gervais opstillede samtidig med L. armatus (l. c. p. 47—48), efter nogle Skelet-Dele fra Argentina, som han omtalte med nogle faa Ord, saa faa, at Navnet nær- mest maatte siges at være et nomen nudum. Arten skulde være en Slags Mellemform mellem M. robustus og M. armatus. Senere (Journal de Zoologie, tom. VI, 1877, p. 206) har Gervais selv stillet den i Slægten Mylodon, i Modsætning til Lestodon, og som Type for Arten nævnet de Billeder af en Hovedskal, som Blain- ville har givet under Navnet Mylodon robustus (Ostéographie, Genre Megatherium, pl. I, fig. 8, 9). Arten er den samme, "der i Mellemtiden var opstillet og beskreven af Burmeister efter Skeletter fra Argentina under Navnet Mylodon gracilis (Anales del Museo Publico de Buenos Aires, tom. I, 1864—69, p. 166—176, pl. V), ogsaa med Henvisning til Blainville”s ovennævnte Billeder, og som han senere har skildret nærmere (i Deser. phys. etc., 1879, p. 364—371, og i Osteologie der Gravigraden, Atlas de la Descr. phys. etc., 1886, p. 117—118, pl. XIV, XVI, med Billeder af helt Skelet, Hovedskaller og Tænder). Forskjellen fra M. robu- stus skal især være, at forreste øvre og nedre Tand ere hjørnetandformede, med skraatstillet, ikke vandret Slidflade, og at 2den Fingers Klo er næsten lige saa stor som Kloen paa 3dje Finger, ikke betydelig svagere. — Forskjellen i Tænderne mellem M. robustus og M. gracilis forekom H. Gervais og Ameghino saa stor, at de gjorde de to »Arter« til Typer for to Slægter, Mylodon og Pseudolestodon, og samtidig opstillede de en Række nye Arter af hver Slægt (Les Mammiféres fossiles de ”Amérique du Sud, 1880, p. 154—165); til Myl- odon henførte de 4 Arter (bortset fra M. darwinii), til Pseudolestodon 8; men alle »Arterne« ere kun ganske kort, eller slet ikke, omtalte, mange af dem grundede paa de tarveligste Levninger og ingen af dem afbildede, saa at de fleste maa siges at være nomina nuda. Nogen Bod paa Uføret blev raadet i Ameghino's Contrib. Mam. Fos. Rep. Arg., 1889, p. 740—754 (med flere Tavler), hvor der findes Billeder af de fleste »Arter«; A me- ghino regner nu 4 Arter Mylodon, 10 Pseudolestodon og 1 Promylodon; men Redegjørelsen er kun tarvelig. — Billeder af Hovedskal og Tænder af »Mylodon owenii Bravard« (der af Ameghino siges at være den samme som hans Pseudolestodon debilis) gav Burmeister i 1886 (1. c.), og Billed af Hovedskallen af »Mylodon lett- som Owen manuscr. (Gerv. & Amegh.) gav Lydekker i 1887 (1. c.). E Museo Lundii. 3. II. 37 290 (Anm. 2.) Men i 1894 søgte Lydekker (1. c.) at vise, at i hvert Fald de allerfleste af de opstillede Arter Myl- odon og Pseudolestodon, og da særlig M. gracilis, ikke kunne skjelnes som Arter fra den typiske M. robustus. Bedre vil det neppe heller gaa med Pseudolestodon tartjensis, som Ameghino har opstillet i 1902. — De talrige argentinske Mylodon-Levninger i Museet i Kjøbenhavn synes at vise, at Lydekker har Ret. For adskillige af de opstillede Arters Vedkommende bliver dog nogen Usikkerhed tilbage, paa Grund af Levningernes Tarvelighed. Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: ? Chlamydotherium giganteum Lund, 1839, partim. — ? Chlamy- dothervum gigas Lund, 1839, partim. — ? Oenotherium gigas Lund, 1842. — Mylodon robustus Owen, Lund, 1845. Catonyx giganteus. Ved Udredningen af Arterne af Scelidotherium-Gruppen fra Lagoa Santa har der været særlige Van- skeligheder. — Lund havde efterhaanden opstillet 11 Arter. De fleste af dem opgav han igjen, og tilsidst vilde han, med fuld Ret, kun erkjende to Arter; han kaldte dem Scelidotherium owenvi og S. bucklandii, og i sit Haandskrift har han fremstillet mange af de Egenheder, der adskille dem. Den rette Opfattelse har han faaet saa sent, at han ikke har fundet Lejlighed til helt derefter at ordne Knoglerne i Samlingen, inden han hjemsendte den; Hovedmængden af Knoglerne er vel henført til den ene eller den anden af de to Arter; men mange ere ubestemte, og mange af dem, der tilsyneladende ere bestemte, ere i det udførlige Haandskrift op- førte under det ene Navn og i den medfølgende Numer-Fortegnelse under det andet. Lund's Mening om Knoglerne er det derfor ofte ikke muligt at finde. — Alle de mange Knogler af Arterne af Scelidothertum-Gruppen forefandtes i Samlingen blandede mellem hverandre. Vel lod det sig snart gjøre ved Hjelp af de paaskrevne Numre, der henvise til en Fortegnelse, at ordne dem efter de Huler, hvori de ere fundne; men uheldigvis gaves saa godt som ingen Oplysninger om, hvilke Knogler der vare sammenhørende til enkelte Skeletter. I de fleste af Hulerne findes Knogler af flere Skeletter og af begge Arter; ofte har det selvfølgelig været umuligt for Lund selv at udfinde de enkelte Skeletter; men i flere Tilfælde har det ladet sig gjøre, at slutte efter Steder i Lunds Afhandlinger, hvor han taler om Fund af hele Skeletter. Endnu lader det sig i adskillige Tilfælde gjøre at mage Knogler sammen til større eller mindre Afsnit af Skelettet; men en Del Kundskab i denne Henseende maa sikkert være tabt. En særlig følelig Mangel er det, at det ikke har været muligt uimodsigelig rigtig at mage Kjæber sammen med Lemmeknogler af Catonyx giganteus. Ingen andre end Lund have omtalt nærværende Art, i hvert Fald ikke med Sikkerhed (se dog Val- gipes deformis, p. 293), og det havde været rimeligt som Art-Navn at bruge det Navn, bucklandit, som Lund tilsidst havde valgt for den. Men som ovenfor sagt (p. 273) har der været Indvendinger at gjøre imod det. Som Slægt-Navn er Catonyx valgt, men egenlig med Urette. Lund stillede tilsidst den paagjel- dende Art i Owen's Slægt Scelidotherium; men den typiske Art for denne Slægt, S$. leptocephalum, er i den Grad forskjellig fra nærværende, at der ikke kan være Tale om at holde de to Arter i samme Slægt. Slægten Platyonyx, hvori Lund tidligere havde stillet Arten, har til Type P. owenii, eller P. cuvieri, 3: Scelidotherium magnum, og netop ikke »P. bucklandi«, der er langt fra at være »platyonyx«, : fladneglet. Navnet Platyonyx skal desuden før Lund's Tid være brugt for en Bille-Slægt. Af denne Grund gav Ameghino (Revista Argen- tina de Historia Natural, tom. I, 1891, p. 250) Navnet Catonyx i Stedet for Lund's Platyonyrx; Meningen var vel, at Catonyx skulde omfatte alle de Arter, som Lund havde henført til Platyonyx, altsaa ogsaa P. buck- land; men som Type for Slægten nævner Ameghino udtrykkelig Platyonyx brongniartii, vel fordi det var den af Lund's Arter, der, tilsyneladende, var bedst afbildet; og P. brongniartii er enstydig med P. owenii. Om Egenskaberne hos Lund's Platyonyx-Arter havde Ameghino ikke nogen rigtig Forestilling, som det kan sees af hans Ord i Contrib. Mam. Fos. Rep. Arg., 1889, p. 732; tildels var han vildledet af Lund's Bil- leder; han vidste ikke, at P. brongniartii var samme Årt som en af dem, for hvilke han allerede havde oprettet Slægten Scelidodon, nemlig $. capellinin (1. c. p. 729), der er, delvis, enstydig med Sceltdotherium magnum. Strengt taget er Navnet Catonyx enstydigt med Platyonyx, Scelidodon og Scelidotherium og altsaa ubrugeligt for nærværende Art, der netop skulde stilles i en anden Slægt; men trods alle Mangler er det foretrukket at fastholde Catonyx fremfor at danne et nyt Navn; Forsyndelsen er kun, at ikke »Platyonyx brongniartv«, men »P. bucklandv« indsættes som Type for Slægten. Endnu et Slægt-Navn, Ocnopus, kan siges at have været brugt for Lund's Scelidotherium buck- landn; men det har været forbundet med saa store Fejltagelser, at det er bedst at se bort derfra. Et højre Underben af et aldrende Kæmpedovendyr har Lund afbildet, set bagfra, paa sin Tavle LVI, der fulgte som Tillæg med hans Afhandling fra 1845, og i Tavleforklaringen har han henført det til Scelidotherium bucklandii. Om dette Underben, der endnu findes i Samlingen og er fra Lapa Vermelha, mener Reinhardt, at Lund med Urette havde henført det til S. bucklandn; det var, mente Reinhardt, af et Dyr af en anden Afdeling af Kæmpedovendyrenes Gruppe, af en nær Slægtning af Megatherwm, og til samme Dyr henførte han de Tænder, paa hvilke Lund havde grundet sin Megatherium laurillardii; Dyret fik Navnet Ocnopus laurillardii (Lund) (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren., 1875, p. 225—236, pl. IV, fig. 4—5). — Men Lund havde Ret i sin Be- stemmelse af Underbenet som tilhørende 5. bucklandu. Fra samme Hule som Underbenet, fra Lapa Ver- melha Nr. 2, haves i Samlingen et venstre Rulleben, der ubetinget er af 5. bucklandi, som ogsaa sagt af Lund, stemmende nøje med Rullebenet af den mest typiske S$.-bucklandii-Fod, fra Lapa dos Tatus; det svarer ganske til Underbenet; efter alt at dømme er det af det selvsamme Skelet (i Lund's Fortegnelse over Samlingen er Underbenet opført som Nr. 1911, Rullebenet som Nr. 1912); et ganske lignende højre Rulleben haves fra Lapa do Marinho Nr. 1, og dette udfylder nøje Ledskaalen paa Underbenet fra Lapa Vermelha. Et Laarben af en utvivlsom &. bucklandii fra Lapa do Marinho Nr. 1 passer nøje til Ledskaalene paa øvre Ende af Under- benet fra Lapa Vermelha. — Reinhardt's Grunde til at tro, at det nævnte Underben ikke var af 5. buck- landii, vare væsenligst, dels at Skinneben og Lægben vare indbyrdes sammenvoxede, hvad de ellers ikke ere hos Medlemmer af Scelidotherium-Gruppen, hvorimod de ere det hos Megatherium, dels at der i Lund”s Sam- ling fandtes et andet Underben, som Lund havde bestemt som tilhørende S. bueklandti, og som havde Skinne- ben og Lægben skilte og ogsaa ellers tydelig nok var forskjelligt fra Underbenet fra Lapa Vermelha og stemte med sædvanligt Scelidotherium. Men bortset fra Sammenvoxningen af Skinneben og Lægben er der i Under- benet fra Lapa Vermelha ikke noget, der særlig minder om Megathertum, hvad Reinhardt selv for en væ- senlig Del indrømmer; tværtimod ere Knoglens Former i alle de vigtigste Træk som hos Seelidotherium; og om Sammenvoxningen er andet end et noget sygeligt Forhold eller Følge af høj Alderdom, er ikke helt sikkert; Reinhardt har selv haft Øje for denne Mulighed. Og hvad angaar det andet Underben, som Lund havde henført til S. bucklandti, er det aldeles afgjort af »S. owenv«; det er fra Lapa dos Tatus og hører sammen med Fodrod og andet; Lund maa have glemt at rette en foreløbig Bestemmelse af det; i Fortegnelsen over hans Samling er det ganske vist henført til S. bucklandn; men i hans udførlige Haandskrift har han opført det som tilhørende $. owenw, og han nævner udtrykkelig Egenskaberne hos Underbenet fra Lapa Vermelha som Kjende- mærker for $. bucklandu. Dette maa Reinhardt have overset. — Tænderne af »Ocnopus laurillardi« ere af Unger af Megatherium americanum, som ovenfor sagt (p. 272). — Til Forklaring af Reinhardt's Stilling i denne Sag tjener det, at han ikke havde gjennemgaaet Knoglerne af Arterne af Scelidothervum-Gruppen i Lund's Samling, men kun set paa nogle faa af dem og derfor ingen Forestilling havde om, hvor afvigende »S. bucklandw« i Virkeligheden er fra ægte Scelidotherier. Om Valgipes se p. 293. Endelig kunne ogsaa Navnene Matschiella Poche og Sphenodontherium Trouessart (se ovenfor, p. 276—277) gjøre Fordring paa at nævnes som gjeldende for Lun d's Scelidothertum bucklandir. De ere begge givne for at træde i Stedet for Navnet Sphenodon Lund, og Lund's »Sphenodon sp.« omfattede Ungerne af baade S. bucklandi og S. owenn. Men for baade Matschiella og Sphenodonthervum er der, skjønt ved Fejltagelse, som Type opført Lund's Megalonyz minutus, som er enstydig med Scelidotherium owenu, »: S. magnum. Som en Slægtning af »Platyonyx buckland« har Ameghino (Contrib. Mam. Fos. Rep. Årg., 1889, p- 732) nævnet P. oliveri, opstillet efter nogle Tænder og Knogler fra Pampas-Lagene ved Buenos Aires; til de samme Levninger havde han tidligere hentydet under Navnet Rabdiodon olivert, der dog kun var et nomen nudum. Han har senere igjen nævnet Arten som en af dem, der skulde indføjes i hans Slægt Catonyw (Revista Argentina de Historia Natural, tom. I, 1891, p. 250), og som enstydigt med Slægt-Navnet Catonyx opfører han Rabdiodon eller Rhabdodon. Men Lydekker (Anales del Museo de La Plata, Paleontol. Arg., III, 1894, p. 72, 73) har oplyst, at Platyonyx oliveri var opstillet efter Knogler af en ung Megatherium americanum. Arten fra Lagoa Santa har været kaldt: ? Myrmecophaga gigantea Lund, 1839, partim. — ? Mega- lonyx bucklandi Lund, 1839. — Megalonyx bucklandn Lund, 1840. — Megalonyx gracilis Lund, 1840. — Sphenodon sp. Lund, 1840, partim. — Platyonyx bucklandii Lund, 1842. — Scelidotherium bucklandu Lund, 1845. — Oecnopus laurillardn (Lund) Reinhardt, 1875, partim. — Valgipes deformis Gervais, partim (1877, nec 1874, se p. 293). — Sphenodon minutus Lund, Trouessart, 1898, partim. — Matschrella minuta (Lund) Poche, 1904, partim. — Sphenodontherium minutum, (Lund) Trouessart, 1904—5, partim. 37% 292 (Anm. 2.) Scelidotherium magnum. Scelidotherium magnum Bravard, Burm. er i Lund's Afhandlinger opført under mange Navne. Det Navn, Lund endelig valgte for den, var Scelidotherium owenin; men det var et af de sidste, han havde givet den. Lund's Oplysninger om Arten ere saa ubestemte, at den ikke kan regnes for rigtig opstillet. Arten er sikkert, som ovenfor sagt, den samme, hvis Hovedskal er beskreven og afbildet af Bur- meister under Navnet Scelidothertum magnum Bravard (Atlas de la Descr. phys. de la Rép. Arg., 2. sect., Mammiféres, 3. livr., Osteologie der Gravigraden, 1886, p. 103—110, pl. XIV, fig. 5, Underkjæbe, pl. XV, fig. 1, 2, 4, 7, 8, Hovedskal og Tænder, men ikke fig. 3, der vel opgives at være Hovedskal af ung S$. magnum, men utvivlsomt er af S. leptocephalum, at slutte efter Tændernes Form); den paagjeldende Hovedskal er fra Argentina. Der kan paavises smaa Forskjelligheder mellem Billedet af denne Hovedskal og Hovedskallerne fra Lagoa Santa; ingen af de brasilianske Hovedskaller har Panden bag Øjehulerne saa stærkt indkneben, som Billedet af den argentinske viser det, og alle de brasilianske have Ydersiden af nedre bageste Tand lidt mere udbugtet, end den argentinske har det. Forskjellen er dog ikke saa stor, at den kunde tyde paa Art- Forskjel, og den er maaske mere tilsyneladende end virkelig; den kunde maaske bero paa Tegnefejl i Bur- meister's Billeder; de bære Præg af at være ret hurtig udkastede Skitser. En lille Mulighed er der dog for Art-Forskjel, og en væsenlig Mangel er det, at Lemmerne af den argentinske S. magnum ikke kjendes, hvad ikke lidt forøger Usikkerheden. — Gervais (Zool. et Paléontol. Génér., I. sér., 1867—69, p. 129—132) op- lyser, at Navnet S. magnum Bravard er et nomen nudum; det skal første Gang være opført i Bravard's Bog »Observ. géol. sur le bassin de la Plata, 1857«; derefter findes det i Bravard's »Catal. des espéces d”animaux fossiles recueillis dans ”PAmérique du Sud, de 1852 å 1860, 1860«, som Gervais aftrykker; en Beskrivelse er aldrig fremkommen. Hvorledes Burmeister har kunnet bestemme den paagjeldende Hovedskal, er da en Gaade. Som enstydig med S. magnum opfører Burmeister (1. c. p. 103) P. Gervais? »Scelidotherium de Tarija«, uden Redegjørelse og med tvivlsom Ret. En mangelfuld Hovedskal, med fastsintret Underkjæbe, var det Grundlag, hvorpaa Gervais omtalte dette Dyr (Castelnau, Exp. part. centr. Amér. Sud, 7. part., Zool., Mammitf. foss., 1855, p. 50, pl. XI, fig. 2); om det var en egen Art eller kun et Alderstrin af 5. lepto- cephalum, vilde han ikke afgjøre, synes det; af Hovedskallen, set fra Siden, gav han et Billede. Samme Hoved- skal, ligeledes uden Art-Bestemmelse, blev afbildet af Blainville (Ostéogr., Genre Megatherium, 1855, pl. I, fig. 19), set ikke alene fra Siden, men ogsaa ovenfra og bagfra (uheldigvis er der i Tavleforklaringen kommet til at staa, at den var »des cavernes du Brésil«; men Tilføjelsen »par M. Weddell« røber Fejlen; Weddell sam- lede ved Tarija i Bolivia). Af H. Gervais og Ameghino blev den gjort til Grundlag for deres Scelidothervum tartjense (Mammif. foss. de PAmér. du Sud, 1880, p. 149). Senere igjen har Ameghino omtalt den under Navnet Scelidodon tartjensis (Contrib. Mam. Fos. Rep. Arg., 1889, p. 728—729) og gjengivet P. Gervais” Afbildning. Men trods alt er det ikke muligt at danne sig en klar Forestilling om Dyret; især er det en Mangel, at Tænderne ikke kjendes. Vel er der stor Lighed med $. magnum, især i Underkjæbens korte svære Form; men en Mulighed for Forvexling med Catonyx giganteus eller andre er dog tilstede. Som enstydig med $. magnum har Burmeister (Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. III, 1883—91, p. 480) ogsaa nævnt Lydekker's S. chiliense, opstillet efter en ufuldstændig Hovedskal fra Tara- paca, Chile (Proceed. Z0ool. Soc. London, 1886, p. 496—497, pl. XLVIII, XLIX). Sammenstillingen er maaske rigtig; men en nogenlunde sikker Dom lader sig neppe fælde efter det foreliggende; af $. chiliense er ikke at- bildet andet end et Stykke Hovedskal set ovenfra og et Stykke af en tandløs Underkjæbe. Hverken denne Art eller S. tarijense har dog den smalle Pande, som Burmeister afbilder hos S. magnum, hvad dog vist er uden Betydning; mere har det maaske at sige, at forreste nedre Tandgrube hos S. chiltense ikke stemmer ret med S. magnum; den er for kort. Scelidotherium capellinii er opstillet af H. Gervais og Ameghino (Mamm. foss. Amér. Sud, 1880, p. 149) efter et Stykke af en Underkjæbe fra Buenos Aires, men saa tarvelig beskreven, at Navnet nærmest maatte regnes for et nomen nudum; først senere omtalte Ameghino (Contrib. etc., 1889, p. 729—730) Arten udførligere, under Navnet Scelidodon capelhni, og oplyste den blandt andet ved Gjengivelser af Burmeister's Billeder af $. magnum (pl. 43, fig. 1, pl. 44, fig. 5), som han regner for samme Art, men med Urette. Efter Lydekker (Anales del Museo de La Plata, Paleontol. Arg., III, 1894, p. 89) findes der i Museet i La Plata en Afstøbning af det Underkjæbe-Stykke i Museet i Paris, hvorefter Gervais og ÅAmeghino havde opstillet eee S. capellinii; et Underkjæbe-Stykke, der nøje stemmer med denne Afstøbning, har Lydekker forefundet i Museet i La Plata, og han beskriver og afbilder det (1. c. pl. LVII, fig. 3) under Navnet Scelidothertum capel- linii, og som enstydigt med dette Navn opfører han, skjønt med Tvivl, $. magnum Bravard; paa denne sidste Sammenstilling ligger dog ingen Vægt, da Lydekker ikke synes at kjende Burmeister's Fremstilling af S. magnum undtagen fra Ameghino's Gjengivelse af den. Men Lydekker's Billede af 5. capellimir fore- stiller afgjort en anden Art end S. magnum; Underkjæben har netop ikke den korte svære Form som hos $. magnum; tværtimod er den fortil meget langstrakt, med Symphysis ment liggende langt foran første Tand; og første Tand har ikke den langstrakte Form som hos $. magnum; i sine Egenskaber stemmer Kjæben paa det nærmeste med $. leptocephalum; det er saa godt som afgjort, at S. capellimu er enstydig med 5. leptoce- phalum. Callistrophus priscus vil maaske vise sig at falde sammen med S. magnum. Den er opstillet af A. Wagner (Sitzungsber. d. k. bayerischen Akademie der Wissensch. zu Miinchen, 1860, p. 332—335) efter en Overarm funden i vulkansk Tuf ved Chimborazo i Ecuador; den er beskreven, sammenholdt med Owen's Billeder af tilsvarende Knogle hos Mylodon og Scelidotherium, men den er ikke afbildet. Zittel, der vel har set Knoglen, henfører den, med Tvivl, til »Platyonyx« (Handb. der Palæontol., Mammalia, 1891—93, p. 139), og han har maaske Ret; i de Oplysninger, der hidtil haves om den, er der neppe noget, der kunde tale deri- mod, o: at den var af S. magnum; men der er andre Muligheder. Den har ikke Foramen supracondyloideum; om Catonyx kan der da vel ikke være Tale. Overfor den typiske Art af Slægten Scelidotherium, S. leptocephalum, er S. magnum udpræget for- skjellig. Det mest ejendommelige for den er dens korte Ansigt, med de forholdsvis spinkle og frie Mellem- . kjæbeben, og Tilstedeværelsen af en lille veludviklet klobærende Tommelfinger, medens Kloen mangler hos S. leptocephalum. Men Forskjellen kan ikke regnes for mere end Art-Forskjel; Overensstemmelsen ellers er altfor stor. Ameghino har dog udskilt S. magnum (som han kalder S. capellinu) og nogle nærstaaende Former som egen Slægt »Scelidodon« (Contrib. etc., 1889, p. 724—731; Navnet er saa meget uden Mening, at det ikke kan tilstedes); paa Grund af Ukjendskab til Sammenhængen har han, som ovenfor sagt (p. 290), til samme AÅrt-Gruppe givet Navnet Catonyx. Efter Lund's Tid ere Knogler af S. magnum fra Lagoa Santa omtalte af forskjellige andre. De ikke faa Scelidotherie-Knogler, stammende fra Claussen's Indsamlinger, som Blainville har afbildet (Ostéographie, Genre Megatherium, 1855, pl. I—IV), har han ladet være ubestemte til Art. I hvert Fald de allerfleste af dem ere af $. magnum. En nedre Ende af en Overarm (pl. III, fig. 29) maa vel snarest være af Catonyx giganteus, hvis den virkelig er fra Brasilien. Det Hælben fra Hulerne ved Lagoa Santa, fundet af Claussen og sendt til Museet i Paris, hvor- efter P. Gervais (Journal de Zoologie, tom. III, 1874, p. 162—164, pl. V, fig. 4—7) har opstillet sin Valgipes deformis, er af S. magnum. Efter Billederne at dømme kan der ingen Tvivl være. Dets paafaldende Form har sin Grund i, at store Stykker af Indersiden og af den forreste Ende ere afbrækkede. — Nogle andre Haand- og Fodknogler, der gjemmes i Museet i Paris (hvorfra de stamme, er ikke meddelt), har Gervais senere gjet- ningsvis henført til Valgipes; han har sagt et Par Ord om dem og afbildet dem (Journ. de Z0ol., tom. VI, 1877, p. 204—205, pl. IV, fig. 3, 6, 7). De ere, i hvert Fald de fleste af dem, af Catonyr giganteus. Det Rulleben og det Skinneben, der med en Del af Claussen's Samlinger fra Hulerne ved Lagoa Santa ere havnede i British Museum og af Lydekker med Tvivl ere henførte til Scelidothertum bravardt, ere ligeledes af S$. magnum. SX. bravardi opstillede Lydekker (Proceed. Zool. Soc. London, 1886, p. 494—496, pl. XLVII og XLIX) efter et ufuldstændigt Skelet fra Argentina; kun Hovedskallen omtales dog nærmere. Hovedskallen af samme Skelet var tidligere beskreven og afbildet af Owen, der havde henført den til sin 8. leptocephalum (Philos. Transact. Roy. Soc. London, 1857, p. 101—110, pl. VIIT, fig. 2, 4, 5). Det var kun smaa og tvivlsomme Afvigelser fra den typiske S$. leptocephalum, Lydekker kunde paavise, og Burmeister (Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. III, 1883—91, p. 479—480) erklærede 5. bravardi for at være ét med $. leptocephalum. Ved denne Afgjørelse synes Lydekker at være bleven staaende; i Anales del Museo de La Plata, Paleontol. Arg., III, 1894, p. 87, opfører han selv S. bravardi som enstydig med 5. leptocephalum. Lydekker's Grund til at henføre de nævnte Knogler fra Lagoa Santa til S$. bravardi var den, at han fandt Overensstemmelse mellem Rullebenet og den tilsvarende Knogle af en Fod fra Argentina, som Burmeister (Monatsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1881, p. 381, pl., fig. 2) havde afbildet under Navnet 294 (Anm. 2.) S. leptocephalum, men som Lydekker mente maatte være af $. bravardt, fordi Fodens Rulleben ikke ganske var som paa det typiske Skelet af 5. leptocephalum; Forskjellen er dog ikke saa stor, at den nødvendig tyder paa Art-Forskjel. — Der findes ingen fast Forskjel mellem Rullebenene af S. magnum og 5. leptocephalum (eller S. bravardt). Alligevel kan det siges sikkert, at Rullebenet fra Lagoa Santa er af $. magnum; intet Spor af S. leptocephalum er nemlig ellers fundet blandt de mange Scelidothervum-Levninger fra Lagoa Santa. Om Catonyx giganteus kan der ikke være Tale. Om den Række Knogler fra Hulerne i Brasilien, som Lydekker i Catal. of the Fossil Mammalia in the British Museum, part V, 1887, p. 98—99 og 102—104, med Tvivl henfører til 5. bravardi Lyd. og $. tarijense H. Gerv. & Amegh., er det ikke muligt at have nogen Mening efter det, der foreligger paa Prent. Vel sagtens er Hovedmængden af dem af S. magnum, den almindeligste Art ved Lagoa Santa. En Form, der i hvert Fald staar meget nær ved $. magnum, men dog vist er forskjellig som Art, er S. patrtum, opstillet af Ameghino efter en Hovedskal fra Monte Hermoso, beskreven og afbildet i Con- trib. Mam. Fos. Rep. Arg., 1889, p. 726—728, pl. XLII, fig. 3, pl. XLIV, fig. 1—3; Ameghino henfører den til »Scelidodon«. Den er ogsaa omtalt af Lydekker, og dens Hovedskal er afbildet i Anales del Museo de La Plata, Paleontol. Arg., III, 1894, p. 90—91, pl. LVIII. Som enstydige med den opfører Lydekker $. pozzit Moreno og S. australis Moreno. Dens vigtigste Kjendemærke er dens ringe Størrelse. Om Slægtens typiske Art, S. leptocephalum, ere de bedste Oplysninger at finde hos: Owen: Zoology of the Voyage of the Beagle, part I, Fossil Mammalia, 1840, p. 73—99, pl. XX—X XVIII. Opstiller S. leptocephalum efter et ufuldstændigt Skelet fra Patagonien, med mangelfuld Hovedskal og uden det meste af Hænder og Fødder. Gervais: Castelnau, Expéd. dans les parties centrales de ”Amérique du Sud, 7. partie, Zoologie, Mam- miféres fossiles, 1855, p. 50, pl. XI, fig. 1, med Billede af Hovedskal fra Buenos Aires. Owen: On the Scelidothere (Scelidotherium leptocephalum, Owen); Philos. Transact. Roy. Soc. London, 1857, p. 101—110, pl. VIII & IX, med Billeder af Hovedskaller fra Buenos Aires. Burmeister: Description physique de la République Argentine, tom. III, 1. part., Mammitféres, 1879, p. 322 —345. Beskrivelse af hele Skelettet. Burmeister: Bericht iiber ein Skelet von Scelidotherium leptocephalum; Monatsber. k. preuss. Akad. d. Wissensch. Berlin, 1881, 1882, p. 374—380, pl., med Billeder af Haand og Fod 0. a. af et Skelet fra Buenos Aires. Billederne ere vist nærmest at regne for Skitser; de ere neppe nøjagtige i alle Enkelt- heder. Særlig paafaldende er det, at Kloen paa 2den Finger er betydelig mindre end Kloen paa 3dje; paa tre Skeletter af 5. leptocephalum fra Argentina i Museet i Kjøbenhavn er Kloen paa den Finger lige saa stor som Kloen paa 3dje. Foden er tegnet, som om den var fuldstændig; men Cwnertforme se- cundun og C. tertium og det Mellemfodsben mangle. Burmeister: Atlas de la Descr. phys. de la Rép. Arg., 2. sect., Mammif., 3. livr., Osteologie der Gravigraden, 1886, p. 97—110, pl. XIV & XV, med Billeder af helt Skelet og af Hovedskaller og Tandrader, af gam- mel og ung, Hovedskallen af den unge under Navnet S. magnum, som ovenfor sagt, p. 292. Lydekker: Proceed. Zool. Soc. London, 1886, p. 491—498, pl. XLVI, XLVII, XLIX. Under Navnene S. leptocephalum og S. bravardi, se ovenfor, p. 293—294. Beskrivelse og Billeder af Hovedskaller og et Rulleben fra Argentina. Lydekker: Anales del Museo de La Plata, Paleontol. Arg., III, 1894, p. 87—89, pl. LV—LVII. Under Navnene 5. leptocephalum og S. capellinw, se ovenfor p. 292—293. Billeder af helt Skelet, af Hoved- skaller og Kjæber fra Argentina. Flere andre Arter Scelidotherium end de allerede nævnte ere opstillede, men paa saa tarveligt Grund- lag, at ingen Mening kan haves om dem. Det gjelder: Scelidotherium flowert, S.? bellulum og Scelidodon coper, opstillede af Ameghino og omtalte i Contrib. etc., 1889, p. 724 og 730, tildels afbildede, Scelidotherrum lævi- dens og S.? parvulum, opstillede af Moreno & Mercerat i Revista del Museo de La Plata, tom. I, 1890—91, p. 28—29 (i Særtryk), og Scelidothervum? compressum og S.? bolivianum, opstillede af Philippi i Zeitschr. d. Deutschen Geologischen Ges., Bd. XLV, 1893, p. 92—94, med Træsnit-Billeder. Som enstydig med Lund's Platyonyr stiller Schlosser Ameghino's Sphenotherus (Zittel, Grund- zige der Palåontologie, Vertebrata, neubearbeitet, 1911, p. 417); men dette maa bero paa en ren Fejltagelse. Typen for Slægten, Sphenotherus zavaletianus, opstillet efter et Stykke af en Underkjæbe fra »la formacion See miocena de Tucuman y Catamarca« (Rev. Arg. Hist. Nat., tom. I, 1891, p. 95—99) er saare langt fra at minde om »Platyonyx«-Arterne fra Lagoa Santa; den maa være en ret nær Slægtning af Mylodon; Ameghino regner den til »grupo de los lestodontes«. Årten fra Lagoa Santa har været kaldt: ? Myrmecophaga gigantea Lund, 1839, partim. — Mega- lonyx cuvieri Lund, 1839. — Megalonyx minutus Lund, 1839. — Megalonyx jeffersoniv Cuv. Lund, 1840. — Sphenodon sp. Lund, 1840, partim. — Platyonyr cuvieri, P. minutus, P. owenii, P. brongniartir, P. agassizri Lund, 1842. — Scelidothervum owenn Lund, 1845. — Valgripes deformis Gervais, 1874 (nec 1877). — Scelido- thervwm bravardi Lydekker, 1886, partim. — ?Scelidotherium tarijense H. Gerv. & Amegh. Lydekker 1886, partim. — Catonyx brongniarti (Lund) Ameghino, 1891. — Sphenodon minutus Lund Trouessart, 1898, partim, errore. — Matschaella minuta (Lund) Poche, 1904, partim, errore. — Sphenodontherium minutum (Lund) Trouessart, 1904—5, partim, errore. 5) p. 148. Det er Lund (Meddelelse af det Udbytte 0. s. v., 1845, p. 14—16), der har fremsat den Tanke, at Scelidotherierne ved Lagoa Santa for en væsenlig Del have levet af de saftfulde Planter, der voxe paa Træstammer og i Revner i Væggene af de Kalkklipper, i hvilke Knoglehulerne findes; at de jevnlig have klatret omkring paa Klipperne, godtgjøres af de talrige Skeletter af dem, der findes i Hulerne, hvor de øjen- synlig ere faldne ned gjennem Spalter i Hulernes Loft. Scelidotherier have dog levet ogsaa i Egne, hvor der ikke har været Klipper, maaske heller ikke Træer; de maa altsaa dér have haft andre Vaner end ved Lagoa Santa; men deres Præg synes de at have faaet i Omgivelser som dem ved Lagoa Santa. 3) p. 216. Abel har set, at der blandt de amerikanske Gumlere er nogle, der have de yderste Mel- lemhaandsben korte, andre, der have dem lange, og han tyder det som Udtryk for to forskjelligartede Til- lempninger til Gravning, ligesom de tilsvarende Forhold i Foden: »Ein Vergleich zwischen dem Handskelett von Myrmecophaga und Priodon (5: Cheloniscus) zeigt sofort, dass hier zwei divergente Anpassungen an das Graben vorliegen. Bei Myrmecophaga sind die Metacarpalia des vierten und finften Fingers långer als die ubrigen; bei Prtodon sind sie ausserordentlich verkuirzt und das Metacarpale des zweiten Fingers iibertrifft alle anderen bedeutend an Långe«. O. s. v. (Grundzige der Palaeobiologie der Wirbeltiere, 1912, p. 373—374). Denne Forklaring er saare usandsynlig for Myreslugerens Vedkommende. Alle de Gumlere, der have de lange ydre Mellemhaands- og Mellemfodsben, ere klatrende eller nære Slægtninge af klatrende Former, fra hvem de stamme, og det'er saa godt som givet, at de lange Knogler i Haandens og Fodens Yderrand ere en Egenhed, der følger med Klatre-Evne, hos Gumlere som hos mange andre Pattedyr (Gnavere fra Lagoa Santa, 1887, p. 162; Pungdyr, 1893, p. 11, o. s. v.). 5) p. 219. Til Sammenligning hidsættes et Par af de nyeste Oversigter over nulevende og uddøde Gumlere. Zitter's Oversigt (i Handb. der Palæontologie, Mammalia, 1891—93), der nærmest kun er Tolk for Arbejder af hans Forgængere, som Cuvier, Owen, Lund, Gervais, Burmeister, Flower, Ame- ghino, og mest tager Hensyn til de uddøde Former, er i Uddrag følgende: Edentata. I. Nomarthra. 1. Oryeteropodidæ: Orycteropus. 2, Manidæ: Manis. 1. Xenarthra. A. Vermilinguia. ? Scotæops (senere opdaget at være ens med Stegotherium, af Dasypodinerne), ? Phororhacos (senere opdaget at være en Fugl), Myrmecophaga. B. Tardigrada. Bradypus, Choloepus, ? Entelops, ? Dideilotherium (Delotherium) (senere af dens Opstiller, Ameghino, henført til Monotremerne). (Anm. 5.) C. Gravigrada. 1. Megatheridæ: ka30 Zamicrus, ? Promegatherium, ? Interodon, Megatherium, Essonodon- therium, Neoracanthus (Oracanthus, Ocnobates), ? Ocnopus, Nothro- therium (Coelodon, Hypocoelus, ? Valgipes). 2. Megalonychidæ: Hapalops (? Parhapalops, Stenocephalus), Schismotherium, Pseud- 3. Mylodontidæ: D. Glyptodontia. 1. Glyptodontidæ: Glyptodon (Orycterotherium, Chlamydotherium Bronn, Pachypus, hapalops, Amphihapalops, Trematherium, Geronops, Analcimorphus, Xyophorus, Planops, Paraplanops, Pelecyodon, Metopotherium, Eurysodon, Eucholoeops, Hyperleptus (Tapinotherium), Tolmodus, Prepotherium, Pliomorphus, Menilaus, Orthotherium, Nothropus, Megalonyx (Aulaxodon, Onychotherium, ? Ereptodon, ? Megalochnus, Myomorphus), ? Gnathopsis, Morotherium. Nematherium, Lymodon, Analcitherium, Ammotherium, ? Promy- lodon, Mylodon (Orycterotherium, Eubradys), Pseudolestodon, Lestodon (Platygnathus), ? Laniodon, Diodomus (Platyodon), Sphe- notherus, Nephotherium, Ranculcus, Strabosodon, Scelidotherium (Scelidodon, Stenodon, Stenodontherium), Platyonyx (Rhabdiodon, Catonyx, ? Callistrophus), Glossotherium (Grypotherium, Quatriodon, Tetrodon). Lepitherium, Schistopleurum, Pachytherium, ? Ocnotherium), Thora- cophorus (Neothoracophorus), Cochlops, ? Eucinepeltus. 2. Hoplophoridæ: Propalæohoplophorus, ? Asterostemma, Palæohoplophorus, Ploho- 3. Doedicuridæ: E. Dasypoda. Chlamydotherium (Pampatherium), Peltephilus, Tatusia (Praopus, Propraopus), ? Prozaedyus, Dasypus (Euphractus, Zaédyus), Proeuphractus, Stenotatus, Eutatus, Proeutatus (Thora- cotherium), ?Anantiosodon, Tolypeutes, Xenurus (Lysiurus), Cheloniscus (Priodon, Prionodontes), Chlamydophorus, Stegotherium, Dasypotherium (Macroeuphractus). phorus, Hoplophorus (Sclerocalyptus, Zaphilus), Lomaphorus, Pa- nochthus (Nopachthus), Eleutherocercus, Protoglyptodon, ? Euryodon, ? Heterodon. Neuryurus (Euryurus), Comaphorus, Doedicurus, Plaxhaplus, Pseudo- euryurus. Max Weber's Fremstilling af baade nulevende og uddøde (i Die Såugetiere, 1904) ser i Uddrag saaledes ud: Tubulidentata. Orycteropus, Plesiorycteropus, ? Palæorycteropus. Pholidota. Manidæ: Manis, ? Necromanis, ? Leptomanis. Xenarthra. H. Anicanodonta. 1. Bradypodidæ: Choloepus, Bradypus, ? Nothropus. Myrmecophagidæ: Myrmecophaga, Tamandua, Cycloturus. 3. Gravigrada: ? Entelops, ? Trematherium, Eucholoeops (Hyperleptus), Hapalops (Pseudo- hapalops), Megatherium, Nothrotherium (Coelodon), Scelidotherium, Grypo- therium (Neomylodon), Platyonyx, Mylodon, Megalonyx. 9 . HI. Hicanodonta. Peltephilidæ: Peltephilus. 1. 9 då. Dasypodidæ. 297 Tatuswnæ: Tatusia (3: Dasypus), Cryptophractus, Scelopleura (5: Scleropleura). Dasypodinæ: Dasypus (3: Euphractus), Xenurus, Priodontes, Tolypeutes. Chlamydophorinæ: Chlamydophorus. Chlamydotherinæ: Chlamydotherium. Eutatus, Stegotherium. 3. Propalæohoplophoridæ: Propalæohoplophorus. 4. Glyptodontidæ: Glyptodon, Doedicurus, Hoplophorus, Lomaphorus. Ganodonta. 1. Conoryctidæ: Conoryctes, Onychodectes. 2, Stylinodontidæ: Hemiganus, Psittacotherium, Calamodon, Stylinodon. En Opstilling, der skyldes Osborn og Matthew (i Osborn, The Age of Mammals, 1910), er føl- gende: Tæniodonta. (Ganodonta.) 1. Conoryetidæ: Onychodectes, Conoryctes. 2. Stylinodontidæ: Hemiganus (Wortmania), Psittacotherium, Calamodon, Stylinodon. Edentata. (Xenarthra.) EH. Pilosa. (Ånicanodonta.) A. Gravigrada. 1. Megalonychidæ. Megalonychinæ: Hapalops, Pelecyodon, Schismotherium, Planops, Prepotherium, Eucholoeops, Megalonychotherium, Megalonyx. Mylodontinæ: Nematherium, Analcitherium, Scelidotherium, Lestodon (Pseudolestodon), Catonyx, Mylodon, Glossotherium (Neomylodon, Grypotherium), Para- mylodon. 2, Megatheriidæ: Megatherium, Nothrotherium. B. Vermilingua. Myrmecophagidæ: Tamandua, Myrmecophaga, Cycloturus (Cyclopes). C. Tardigrada. Bradypodidæ: Bradypus, Choloepus. HI. Loricata. (Hicanodonta.) ÅA. Dasypoda. 1. Metacheiromyidæ: Metacheiromys. 2, Dasypodidæ. Dasypodinæ: Proeutatus, Prozaédius, Stenotatus, Eutatus, Chlamydotherium, Dasypus (9: Euphractus), Xenurus, Priodon (Priodontes), Tolypeutes, Zaédius. Chlamydophormæ: Chlamydophorus. Tatusiinæ: Stegotherium, Tatusia (Tatu) (5: Dasypus). Peltephilinæ: Peltephilus. Seleropleurinæ: Seleropleura. B. Glyptodontia. Glyptodontidæ. Glyptodontinæ: Propalæohoplophorus, Cochlops, Eucinepeltus, Glyptodon, Glyptotherium. Doedicurinæ: Doedicurus. Selerocalyptinæ: Sclerocalyptus (Hoplophorus), Panochthus. Pholidota. Manidæ: Leptomanis, Manis, Pholidotus. E Museo Lundii. 3. II. 38 298 (Anm. 5.) Tubulidentata. Oryeteropodidæ: Palæorycteropus, Orycteropus. Den nyeste Oversigt over de jordfundne Gumlere er den, der er given af Schlosser (i ZittePs Grund- ziige der Palåontologie, neubearbeitet, Vertebrata, 1911); den er, i Uddrag, følgende: Edentata. I. Nomarthra. 1. Orycteropodidæ: Orycteropus, Palæorycteropus. 2. Manidæ: Leptomanis, Necromanis. Teutomanis, Galliætatus. HI. Xenarthra. Å. Anicanodonta. 1. Ganodonta. Conoryctineæ: Onychodectes, Conoryctes. Stylinodontinæ: Hemiganus, Psittacotherium, Calamodon, Stylinodon. 2. Gravigrada. Megatherwnæ: Megatherium, Nothrotherium (Coelodon), Neoracanthus, Essonodon- therium, Zamicrus, Promegatherium, Interodon. Planopsinæ: Planops, Prepotherium. Megalonychinæ: Megalonyx, Hapalops (Geronops, Parahapalops), Eucholoeops, Hyper- leptus, Schismotherium, Megalonychotherium, Analcimorphus, Pele- cyodon, Proplatyarthrus, Hapaloides, Proschismotherium. Mylodontinæ: Mylodon, Paramylodon, Lestodon, Pseudolestodon, Scelidotherium, Spheno- therus (Platyonyx), Glossotherium (Neomylodon, Grypotherium), Nema- therium (Ammotherium, Limodon), Analcitherium, Octodontherium, Oro- phodon. B. Hicanodonta. 1. Glyptodontidæ: Glyptodon, Hoplophorus, Panochthus, Eleutherocercus, Doedicurus, Neuryurus, Lomaphorus, Sclerocalyptus, Glyptotherium, Propalæo- hoplophorus, Cochlops, Eucinepeltus, Asterostemma, Metopotoxus, Palæopeltis, Glyptatelus. 5 2. Dasypodidæ: ?Necrodasypus, ?? Metachiromys, Tatusia, Dasypus, Tolypeutes, Xen- urus, Chlamydotherium, Proeuphractus, Eutatus, Proéutatus, Prozaé- dius, Stenotatus, Pareutatus, Stegotherium, Peltephilus, Prostegotherium, Utaétus, Meteutatus, Machlydotherium. Foruden de Slægt-Navne, der findes i disse Oversigter, er der givet adskillige andre som gjeldende Gumlere; Henvisninger til de fleste af dem findes i de to fortrinlige Værker, Trouessart's Catalogus Mamma- lium tam viventium qvam fossilium, 1897—99, med Supplementum, 1904—5, og Palmer's Index Generum Mammalium, 1904; de fleste af de samme, tilligemed en Del senere tilkomne, ere ogsaa nævnte i nærværende Afhandling, i efterfølgende Anmærkninger. Men en overvældende Mængde af de opstillede Slægter er uden Værd. Mange af dem ere grundede paa de ubetydeligste Afvigelser fra allerede kjendte Slægter; mange af dem ere opstillede efter smaa Kjæbestykker eller efter løse Tænder eller andet, der i Virkeligheden ikke tillader nogen Bestemmelse. Især er det galt fat med mange af de Slægter, som Ameghino har opstillet for jord- fundne sydamerikanske Dyr. Noget Arbejde i Retning af Klaring er allerede udført af Lydekker (The extincet Edentates of Argentina; Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Argentina, III, 1894, p. 1—105, pl. I—LXI) og af Scott (Dasypoda, Glyptodontia, Gravigrada i Reports of the Princeton University Expeditions to Patagonia, 1896—1899, vol. V, Palæontology, Mammalia of the Santa Cruz Beds, part I, Edentata, 1903 —1904); men der staar meget tilbage for dem, der have Adgang til de paagjeldende Samlinger. For andre er 299 det i de fleste Tilfælde en Umulighed at dømme sikkert; oftest er der ikke andet at dømme efter end korte Be- skrivelser uden ledsagende Billeder. I det foregaaende Halvbind af E Museo Lundii vare urigtig formede Navne satte i » «, som oftest; i nærværende Afhandling er det kun gjennemført i Texten, ikke i alle Anmærkningerne; de »gale Navnes« Tal er altfor overvældende stort. Det er efterhaanden blevet almindeligt at tvivle om eller rentud at nægte, at den længe godkjendte Gruppe Gumlerne er naturlig; især Flower (On the mutual affinities of the animals comprising the order Eden- tata, Proceed. Zool. Soc. London, 1882, p. 358—367, en Afhandling der for første Gang paa rette Maade skjelner Gumlernes Hovedgrupper) og Max Weber (Beitråge zur Anat. u. Entw. des Genus Manis; Zool. Ergebn. einer Reise in Niederlåndisch Ost-Indien, Bd. II, 1891; p. 110, i Særtryk; og Die Såugetiere, 1904) have frem- sat den Tro, at den Gamle Verdens Gumlere slet ikke ere Slægtninge af de amerikanske. Weber opløser end- ogsaa Gumlerne i tre Ordener, Tubulidentata, Pholidota og Xenarthra, for derved at fremhæve, at intet særligt Slægtskab er paavist mellem de tre Grupper, skjønt han dog indrømmer, at de to første Grupper staa hinanden nærmere, end de staa ved Xenarthra. Grunden til dette Syn paa Sagen er vel snarest, at man har søgt Slægtskab og Lighed paa urigtigt Sted; man har ventet at finde Lighed mellem de tandløse Former i den Gamle og den Nye Verden, og man er bleven overrasket over de mange Uligheder, der fandtes. Og har man gjort sig nogen Tanke om, hvilke de oprindeligste Former vare, har man vel oftest ment at finde dem blandt dem, der have de stærkeste Tænder af mest uensartet Form, som Orycteropus, Peltophilus, Megatheriider. Baade i det ene og det andet har man været uheldig. De tandløse Former i den Gamle og den Nye Verden ere nogle af de øverste Led af to forskjellige Udviklings-Rækker og derfor mere indbyrdes afvigende end lavere staaende Former. Af de tandbærende Former med forskjelligartede Tænder er det kun Oryeteropus, der i den Henseende er op- rindelig; de andre have klart nok Præg af at være afledede af Former, hos hvem Tandsættet var mere vantrevet og ensartet. De af de kjendte Former af de to Grupper, der ere de laveste og staa hinanden nærmest, ere i Hovedsagen Oryeteropus paa den ene, Dasypodider paa den anden Side. Og man har ganske overset, at de oprindeligste Former paa begge Sider knyttes nær til Insektædere, og at en højst ejendom- melig, mangesidig Tillempning til Termit-Æden er fælles for dem. Det var en Mulighed, at Insektædere indbyrdes uafhængig i den Gamle og den Nye Verden havde givet sig til at vælge Termiter til deres vigtigste Føde; men der kan intet paavises, der kunde tyde paa, at dette skulde være Tilfældet; tværtimod, alle de kjendte amerikanske Gumlere ere i væsenlige Træk mindre oprindelige end den Gamle Verdens Gumlere, der nærmest se ud som Stamformer for de amerikanske. I for- skjellige af Pattedyrenes Ordener er der Former, der have vænnet sig til at leve af Termiter eller dog af bløde Insekter eller andet, der ikke kræver megen Tygning; blandt Monotremer er der saaledes Ornithorhynchus, Echidna og Acanthoglossus, blandt Pungdyr Myrmecobius og Tarsipes, blandt Insektædere Hemicentetes, blandt Flagermus Macroglossus og Glossophager, blandt Rovdyr Eupleres, Proteles og Otocyon, 0. s. v.; alle have de faaet Ligheder med Gumlere, større eller mindre; men for alles Vedkommende er det dog umiskjendeligt, hvor de have deres Tilknytning. Dersom Gumlerne havde forskjelligt Udspring, blot fra forskjellige Grupper af Insektædere, er det sandsynligt, at man vilde kunne spore det, at de ikke vilde være fælles om en lang Række ensartede Omdannelser. Til Støtte for den gamle Opfattelse, at Gumlerne ere en naturlig Gruppe, er i nyere Tid talt af Windle & Parsons (On the Myology of the Edentata; Proceed. Zool. Soc. London, 1899, Afsnittet p. 1014—1017) og af Ameghino (Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. XIII, 1905, p. 59—95), hvis Fremstilling dog i mange Maader frister til Modsigelse. Den Mening, at Gumlerne fra første Færd ere Insektædere, der særlig have lagt sig efter at æde Ter- miter, og at de Egenskaber, som de have faaet som Termit-Ædere, i en væsenlig Grad ere nedarvede til de højerestaaende, planteædende Gumlere, er fremsat i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. for 1882, p. 24—25. Af de faa, der i det hele have tænkt paa Spørgsmaalet om Gumlernes Oprindelse, er der ellers fremsat de mærke- ligste Tanker. Støttet paa sine indgaaende Undersøgelser over Gumlernes Hovedskaller er Parker (On the struc- ture and development of the skull in the Mammalia, part II, Edentata; Philos. Transact. Roy. Soc. London, 38% (Anm. 5.) part I, 1885, p. 1—119, pl. 1—15) kommen til den Mening, »that these Edentata are the direct children of the Prototheria« (p. 116). Lignende Udtalelser findes ogsaa i hans Bog On Mammalian Descent, 1885. Det er særlig den stilkformede Stapes, der kan findes hos Gumlere, der har ledet ham. Nogen klar Opfattelse af Sammenhængen finder man ikke hos Parker. Wortman (The Ganodonta and their relationship to the Edentata; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IX, 1897, p. 59—110) mener, at hans Gruppe Ganodonta, med de tertiære nordamerikanske Slægter Cono- ryctes, Onychodectes, Hemiganus, Psittacotherium, Calamodon og Stylinodon, er Gumlernes, eller dog de ameri- kanske Gumleres Stamformer, og heri har han faaet mere eller mindre klart Medhold af andre, som Osborn (Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XX, 1904, p. 163, og The Age of Mammals, 1910, p. 540), Max Weber (Die Såugetiere, 1904, p. 468—470) og Schlosser (Zittel, Grundzige der Palåontologie, neubearbeitet, II, Vertebrata, 1911, p. 410—411); nogle forsigtige Indvendinger ere fremsatte af Scott (The Princeton Uni- versity Exped. to Patagonia, vol. 5, 1903—5, p. 361), der dog mener, at Spørgsmaalet er aabent, og det samme mener Gregory (The Orders of Mammals; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XXVII, 1910, p. 340); kun Ame- ghino (Boletin del Instit. Geogr. Argentino, tom. XVIII, 1897, p. 83—84, 89, i Særtryk, og Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. XIII, 1905, p. 230—234), foruden Winge (Hovdyr fra Lagoa Santa, 1906, p. 212), har, med Rette, gjort ubetinget Indsigelse. — Den nævnte Række Slægter, som Wortman sikkert rigtig har sammenstillet, begynder med Former med fuldstændigt eller saa godt som fuldstændigt Tandsæt af ret oprindeligt Præg; det ejendommelige for Rækken er, at Hjørnetænderne og de fleste af Kindtænderne, især de forreste, blive større og større, især høje, rodaabne, og sprænge Emailleklædningen, saa at Emaillen kun bliver tilbage i Form af Baand langs 'Tændernes Sider; særlig Hjørnetænderne voxe uhyre og fortrænge tilsidst de fleste af Fortænderne eller maaske dem alle, skjønt i hvert Fald de yderste Fortænder fra første Færd følge med i Udviklingen; Kindtænderne trænges tæt sammen. Kjæberne blive meget stærke, men korte; Underkjæbens Prc. coronoideus bliver uhyre, Tindinggruben meget rummelig, Kindbuen stærk. Det øvrige Skelet kjendes kun hos enkelte af Rækkens Former og kun meget ufuldstændig; de Knogler, der kjendes, have gjennemgaaende et ret almindeligt Præg, mindende om, hvad der kan findes indenfor mange forskjellige af Pattedyrenes Grupper. Noget egen er Haanden hos Psittacotherium, der kjendes, skjønt ufuldstændig; der har været tre mellemste svære Fingre, kun lidet forskjellige i Størrelse, med store Kloled, nærmest i Stil med sammentrykte Hove med stærkt fremtrædende Saal; l1ste og 2det Fingerled ere korte, og Mellemhaandsbenene ere ligelig udviklede; Haanden har maaske været brugt til Gravning; den har neppe kunnet tjene til Klat- ring. — Om de øverste Ganodonter mener Wortman, at de vise saa mange Ligheder med Megatheriiner, at de maa regnes for Megatheriinernes Stamformer; han siger endogsaa, at det »may now be regarded as a positively demonstrated fact« (1. c. p. 104), at den ene Gruppe stammer fra den anden, og til Støtte for sin Mening opfører han en »astonishing array of similarities«. Nogle af de fremhævede Ligheder mellem de øverste Ganodonter og Megatheriiner ere vel virkelige; men Ligheden mellem Ganodonter og Megatheriiner er dog i disse Henseender ikke større end mellem Ganodonter og forskjellige andre Pattedyr-Grupper, saaledes Lig- heden i Hvirvler, Nøgleben, Armknogler, Bækken. Andre af de opførte Ligheder ere i Virkeligheden netop Uligheder. Naar det saaledes siges, at »the manus is almost identical with that of the Ground Sloths« (3: Mega- theriiner), har Wortman overset, at Haanden hos Ganodonterne netop ikke har en eneste af de Egenskaber, der ere ejendommelige for Megatheriinerne; der er ikke mindste Antydning af Forkortning af de tre indre Fingre og Forlængelse af de to ydre Mellemhaandsben, eller af, at Haandens Yderrand har været støttet mod Jorden, og Kloleddene ere af en Form, der er fremmed for Megatheriinerne, der heri staa nærmere ved det sædvanlige. I de høje rodløse "Tænder, i Tilstedeværelsen af en særlig stor, buet Tand forrest i Kjæberne, i det korte Ansigt med de stærke Kjæber kan det vel siges, at der er Lighed mellem de øverste Ganodonta og nogle af Megatheriinerne, særlig Megalonyx og dens nærmeste Slægtninge; men nærmere set er der netop heri den største Ulighed. Den store Tand forrest i Kjæben er hos Ganodonterne en Hjørnetand, hvad der frem- gaar af Slægternes Udviklings-Række; hos Megatheriinerne er det en Kindtand (eller, hvis den øvre maaske skulde være en Hjørnetand, er den nedre det ikke, og omvendt; Wortman synes slet ikke at have været op- mærksom paa Sagen; han regner uden videre den paagjeldende Tand hos Megatheriinerne for Hjørnetand, baade i Over- og Underkjæbe). Ganodonterne ere udviklede den lige Vej fra Dyr med almindeligt Tandsæt, have faaet stærkere og stærkere Tænder, Kjæber og Tyggemuskler; Megatheriinerne vise Tegn paa, at de stamme fra Dyr med vantrevet Tandsæt og ad ualmindelige Omveje have faaet de stærke Tænder og Kjæber; Gano- donterne mangle en hel Række af Megatheriinernes Egenheder; de have ikke mistet Emaillen; de have ikke 301 den vantrevne Mellemkjæbe; de have ikke den tudformede Underkjæbe; deres Kindbue er ikke opløst, men er ualmindelig stærk, og Kindbenet har ikke Megatheriinernes ejendommelige Udvidelser; Underkjæbens Pre. coronoideus er ualmindelig stor, Prc. angularis derimod lille, modsat Forholdet hos Megatheriiner; Under- kjæbe-Leddet har ikke den ubestemte Form som hos Megatheriiner, men er et fast Hængsel-Led. Heller ikke i andre Egenskaber, der ikke staa i umiddelbar Forbindelse med Tænder og Tyggemuskler, stemme Gano- donterne med Megatheriiner; de have ikke Megatheriinernes ejendommelige korte og lavtliggende Canalis infraorbitalis, ikke deres egne Foramen wmentale« ved Forranden af Pre. coronoideus, o.s. v. Kort sagt, trods en vis tilsyneladende Lighed kan der neppe findes større Modsætninger end Ganodonter og Megatheriiner. — Men selv om alle de Ligheder, som Wortman nævner, havde været fuldt virkelige, var man dog ikke derfor hjulpen til en Forstaaelse af Gumlernes Oprindelse. Lighederne gjelde nemlig ikke andre Gumlere end de øverste Megatheriiner, særlig Megalonyx, og Wortman oplyser ikke med et Ord noget om, hvorledes Megal- onyt skulde kunne tydes som Stamform for de andre Gumlere. Ingen Vej fører fra sædvanlige Pattedyr over Megalonyx til de andre Gumlere. Ameghino's nyeste Mening om Gumlernes Oprindelse er den, at de tilligemed Monotremer og Hvaler, tilsammen Gruppen »Homalodonta«, stamme fra en tænkt Gruppe, »Archæopelta«, der igjen stammer fra »theromorphe Krybdyr« (El arco escapular de los Edentados y Monotremos y el origen reptiloide de estos dos grupos de Mamiferos; Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. XVII, 1908, p. 1—91). (Jevnfør Dommen over »Homodonter« og »Heterodonter«, Vidensk. Medd. Naturhist. Foren., 1882, p. 63—64.) 6) p. 222. Om jordfundne Orycteropodidæ: Forsyth Major: Proceed. Zool. Soc. London, 1893, p. 239—240, med Billede. Om en Tand af Oryeteropus gaudryt fra pliocæne Lag ved Maragha i Persien. Andrews: On a skull of Orycteropus gaudryi, Forsyth Major, from Samos: Proceed, Z0ool. Soc. London, 1896, p. 296—299, med Billeder. Plesiorycteropus har Filhol (Observations concernant les Mammiféres contemporains des Æpyornis å Madagascar; Bull. du Mus. d”Hist. Nat. Paris, 1895, Afsnittet p. 14) opstillet efter den bageste Del af en Hovedskal, der viste stor Overensstemmelse med Orycteropus, men dog i Kindbuens Form var saa afvigende, at Bestemmelsen af Slægtskabet maatte gives med Forbehold. Der er kun sagt nogle faa Ord om Stykket. Palæorycteropus er opstillet af Filhol (Observations concernant quelques Mammiféres fossiles nou- veaux du Quercy; Annales des sciences naturelles, 7. sér., Zoologie, tom. XVI, 1894, Afsnittet p. 135—136, med Billeder) efter en Overarm fra Fosforit-Lagene ved Mouillac i Frankrig; kun med Tvivl henførte han Knoglen til en Slægtning af Oryeteropus. Ameghino (Les Édentés fossiles de France et d”Allemange; Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. XIII, 1905, Stykket p. 207—209, med Billeder) mener, at nævnte Overarm snarest minder om de oprindeligste Beltedyr. I Virkeligheden er dens Form saa almindelig, at der endnu intet sikkert kan siges om, fra hvilken Slags Dyr den skriver sig. Det er ikke vist, at det har været en Gumler. Archæorycteropus gallicus har Ameghino (l. c. p. 223—227, med Billeder) opstillet efter et ufuld- stændigt Skinneben fra Fosforit-Lagene ved Mouillac, tidligere omtalt og afbildet af Filhol (1. c. p. 140— 141), der mente, at det maaske var af en Gumler med nogen Lighed med Manis, men fandt Bestemmelsen saa usikker, at han ikke vilde give noget Navn. Ameghino mener, at Knoglen har tilhørt et Medlem af Orye- teropus-Familien. — I Slægten Archæorycteropus indføjer Ameghino (l. c.) en anden Art, Å. patagonicus, opstillet efter en lille Stump af et Skinneben fra »crétacé supérieur (notostylopéen) de Patagonie«. — En virke- lig Bestemmelse af de paagjeldende Knogler er foreløbig en Umulighed. Secotæops, grundet paa et Stykke af en Underkjæbe fra Santa-Cruz-Lagene i Patagonien, blev i sin Tid af Ameghino, der har opstillet den, regnet til Oryeteropodidæ, om end med Tvivl (Contrib. Mam. Fos. Rep. Arg., 1889, p. 658). Senere henførte han Slægten til Monotremerne (Énumér. synopt. Mammiif. foss. des formations éocénes de Patagonie, 1894, p. 183;. Tilsidst viste den sig at være ens med Stegotherium, af Dasypodinernes Gruppe (Bol. Acad. Nacional de Ciencias de Cérdoba, tom. XVII, 1902, p. 68, i Særtryk, se ogsaa Scott, Reports of the Princeton Univ. Exp. to Patagonia, vol. V, part I, 1903, p. 13). 7) p. 224. Om Tydningen af Skællene hos Manis især: Max Weber: Beitråge zur Anatomie und Entwickelung des Genus Manis; Zoologische Ergebnisse einer Reise in Niederlåndisch Ost-Indien, Bd. II, 1891, Afsnittet p. 5—21, pl. I & II. 302 (Anm. 8.) 8) p. 224, Om jordfundne Manidæ: Filhol: Annales des sciences nat., 7. sér., Zoologie, tom. XVI, 1894, p. 134—135, med Billeder. Om »Lep- tomanis« fra de franske Fosforit-Lag. Efter en Overarm fra Tertiærtiden fra Frankrig har Filhol (1. c. p. 132—134, med Billeder) op- stillet en Slægt »Necromanis«, som han regner til Maniderne. Knoglen synes virkelig at have tilhørt et Manis- lignende Dyr; men det er vel ikke umuligt, at den kunde være af »Leptomanis«, der kun kjendes efter et Stykke Hovedskal, fra samme Aflejringer, og som Filhol selv ligeledes henfører til Maniderne. »Leptomanis« regnes af Ameghino (Les Édentés fossiles de France et d”Allemagne; An. Mus. Nac. de Buenos Aires, tom. XIII, 1905, Afsnittet p. 194—206; ibd., tom. XV, 1906, p. 378—381) for at være ens- tydig med Necrodasypus, som Filhol (1. c. p. 136—140, med Billeder) havde opstillet efter et lille Stykke af et Hudpandser, et Pandeskjold, fundet i samme Lag som Hovedskal-Stykket af »Leptomanis«, og Necro- dasypus regnes baade af Filhol og af Ameghino for at høre til Dasypodiderne. Der er dog endnu ikke frem- ført noget, der kunde godtgjøre, at Necrodasypus-Skjoldet ikke har været, hvad det ved første Øjekast synes at være, et Stykke Pandser af et Krybdyr, som det allerede er sagt af Max Weber (Die Såugetiere, 1904, p. 457). Ogsaa fra Nord-Amerika og fra Frankrig have Filhol og Ameghino mødt Imdsigelse; i Frankrig have Gaudry og Leenhardt oplyst om, at Stykket virkelig tilhører et Krybdyr, Placosaurus rugosus. Ame- ghino har gjort Rede for Indvendingerne mod hans Mening og forgjæves søgt at svække dem (An. Mus. Nac. de Buenos Aires, tom. XV, 1906, p. 379 Anm., p. 452—460, og i Afhandlingen: Encore quelques mots sur les Tatous fossiles de France et d”Allemagne, ibd., tom. XVII, 1908, p. 93—110). Til Maniderne hører vist ogsaa »Teutomanis«, som Ameghino (An. Mus. Nac. de Buenos Aires, tom. XIII, 1905, p. 215—222) har opstillet efter et Par Overarme og Spoleben og Albueben, fundne i et Lag fra Tertiærtiden i Tyskland, ved Solnhofen, og først af Quenstedt (Handbuch der Petrefaktenkunde, 3. Aufl., 1885, p. 47, Atlas, pl. 2, fig. 18—20) og Schlosser (Beitråge zur Kenntniss der Såugethierreste aus den sid- deutschen Bohnerzen; Geologische und Palæontologische Abhandlungen, herausg. von Koken, Bd. IX, Heft 3, 1902, p. 146—147) henførte til Lutra (eller Potamotherium) franconica, senere af Schlosser (Notizen iber einige Såugethierfaunen aus dem Miocån von Wirttemberg und Bayern; Neues Jahrbuch fir Mineralogie, Geol. u. Palæontol., Beilage-Band XIX, 1904, p. 499—500, pl. XXVI) regnede for Gumler-Knogler, mindende om Mamnis og Orycteropus; Ameghino fordeler Knoglerne til to Arter, T. franconica og T. quenstedtt; men Schlosser (Neues Jahrb. fir Mineralogie, Geol. & Palæontol., 1907, Bd. I, p. 462—466) oplyser, at de sikkert ere af samme Skelet. (Se ogsaa »Galliætatus«, Anm. 14, p. 306.) Til Maniderne regner Ameghino ogsaa »Argyromanis« patagonica og Orthoarthrus mixtus, begge opstillede efter Rulleben fra »eoceno superior (santacrucense) de la Patagonia austral« (Anales de la Sociedad Cientifica Argentina, tom. LVIII, 1904, p. 129—131, i Særtryk; Rullebenet af »Argyromanis« er afbildet i An. Mus. Nac. de Buenos Aires, tom. XIII, 1905, p. 89, og tom. XV, 1906, p. 377). — At dømme efter Bil- lederne af Rullebenet af »Argyromanis« er det af en ret almindelig Type, og Ligheden med Manis er ikke saa gjennemgribende, at der er nogen Nødvendighed for at tro paa Slægtskab; med fuldt saa stor Ret kunde der tales om Slægtskab med Myrmecophagider; muligt er det ogsaa, at »Argyromanis« har hørt helt andre Steder hen. For at man skulde tro paa et saadant Vidunder, som at en Manide skulde have levet i Syd-Amerika, kræves ganske andre Beviser. — At Orthoarthrus ikke er en Manide, er endnu mere klart. Ameghino siger om dens Rulleben, at det vel minder om Mamis, »pero presenta al mismo tiempo caracteres intermediarios muy notables entre los Manidæ y los Gravigrada primitivos«. 9) p. 225. Knoglen i Næsebrusken, i Næseborets Ydervæg, hos Beltedyrene er rigtig omtalt af Cuvier: »Il y a dans les cartilages des narines deux petits arcs osseux qui oceupent le bord externe de ces cavités et aident å soutenir le boutoir lorsque Panimal ereuse, comme les os en forme de tubercules qui sont dans le phacochére« (Recherches sur les Ossemens fossiles, 4. éd., tom. VIII, part. 1, 1836, p. 229—230). Den nævnes af Rapp (Anat. Unters. iiber die Edentaten, 1852, p. 32). Den er ogsaa omtalt og afbildet hos Dasypus novem- cinctus og D. kappleri af Krauss (Archiv fir Naturgeschichte, Jahrg. 28, Bd. 1, 1862, p. 29, pl. III). Af Max Weber nævnes den hos Beltedyrene som en Slags Os prænasale (Die Såugetiere, 1904, p. 436). I nyeste Tid er den ogsaa omtalt af Broom hos Ewphractus (On an apparently hitherto undescribed nasal-floor bone in the Hairy Armadillo; Journal of Anatomy and Physiology, vol. XXXI, 1897, p. 280—282; og On the struc- ture of the skull in Cynodont Reptiles; Proceed. Zool. Soc. London, 1911, p. 919) og af Fuchs hos Dasypus novemcinctus (Ueber das Septomaxillare eines rezenten Såugetieres (Dasypus) etc.; Anat. Anzeiger, Bd. XXXVIII, Nr. 2 & 3, 1911, p. 33—55). Det menes nu, at den er et Minde om Krybdyr; men man har sikkert ikke Ret; den er utvivlsomt en Nydannelse fremkaldt af Snudens Brug som Graveredskab, af lignende Slags som Tryneknoglen hos Muldvarp og Svin. Cuvier's Opfattelse er den rette. 10) p.227. Der kan ikke være Tvivl om, at det er oprindelige Træk i Dasypodidernes Pandser, at en Hornplade svarer til en Benplade, og at der bag hver Hornplade, undertiden ogsaa i dens Side-Rand, findes et Haar, eller en Haar-Gruppe, hvis Rod ligger i Benpladen; hver Hornplade med tilhørende Benplade svarer til et Krybdyr-Skæl eller til et af de Skæl, der tydelig nok ere at finde hos mange oprindelige Pattedyr især paa Oversiden af Haand og Fod og paa Halen. Heller ikke kan der være Grund til at tvivle om, at en mere eller mindre dybt delt Hornplade svarende til en udelt Benplade er ifærd med at dele sig og ikke ifærd med at opstaa ved Sammensmeltning af tidligere skilte Hornplader. Men et Forhold er der, som kan give Grund til Overvejelser: at der i Furerne mellem Hornpladens Felter kan findes Haar, hvis Rod ligger i Ben- pladen. Disse Haar maa sikkert være Nydannelser, ikke Levninger af tidligere mere rigelig Haarklædning. Hos de oprindeligste Dasypodider synes de slet ikke at findes; hvor de findes, pleje de at være ganske smaa; kun hos nogle af de øverste, uddøde Former synes de, efter Mærkerne paa Benpladerne at dømme, at have været store. En omhyggelig Fremstilling af Hudens Bygning og Pandserets Fremkomst hos Dasypus og Eu- phractus skyldes Romer (Uber den Bau und die Entwickelung des Panzers der Giirteltiere; Jenaische Zeit- schrift fir Naturwissenschaft, Bd. 27, 1892, p. 513—538, pl. XXIV & XXV); men til Opklaring af netop dette Spørgsmaal giver den ingen Vejledning. De Meijere's Fremstilling (i Afhandlingen Uber die Haare der Såuge- thiere, besonders iiber ihre Anordnung; Morphol. Jahrb., Bd. 21, 1894, p. 312—424) af Beltedyrenes Hud er for denne Sags Vedkommende endnu mindre klar. 11) p. 228. Scleropleura bruneti er opstillet af A. Milne-Edwards (Note sur une nouvelle espéce de Tatou å cuirasse incompléte; Nouv. Arch. du Muséum d'Hist. Nat. de Paris, tom. VII, 1871, p. 177—179, pl. 12) efter et Stykke Skind, omfattende Oversiden af Hovedet, Ryg og Hale, fra Ceara, Brasilien. Det er af et Beltedyr, hvis Skjolddannelse er saare mangelfuld; paa Pandens Midte, paa det meste af Ryggens Midte og paa det meste af Halen er Huden blød, uden Pandser; paa Pandens Rande, paa Kroppens og Halens Sider findes vel Pandser, der nærmest ligner, hvad der findes hos Ewphractus; men Smaapladerne i Pandseret have for en stor Del kun Form som afrundede Knuder, der ikke støde sammen indbyrdes. Man kunde falde, og er falden, paa den Tanke, at man her havde et oprindeligt Beltedyr med begyndende Skjolddannelse; men Forholdet er sikkert et andet. Seleropleura er saa godt som afgjort intet andet end Euphractus sexcinctus med misdannet, sygeligt Skjold. 12) p. 229. Scott (Reports of the Princeton University Expeditions to Patagonia, vol. V, part I, 1903, p. 36—37) mener, at Stegotherium staar nærmere ved Dasypus (»Tatu«) end ved noget andet Beltedyr. Dette er dog en Umulighed. Af de Egenskaber, der udmærke Dasypus overfor andre Dasypodiner, det ud- bredte Vingeben, de mærkelige dybt i hinanden indkilede Taaled og dybt furede nedre Ender af Mellemfods- ben, det ejendommelig udprægede Rygskjold, findes intet hos Stegotherium (Haanden hos Stegothervum kjendes ikke). I alle de paagjeldende Henseender slutter Stegotherium sig ganske til Euphractus-Gruppen. 13) p. 232. Ameghino (Énumér. synopt. des espéces de Mammiif. foss. des formations éocénes de Patagonie, 1894, p. 175—176) siger, at Pre. zygomaticus squvamæ hos Peltophilus ved en vandret Søm er delt i et øvre og et nedre Afsnit, det nedre ogsåa skilt fra selve Sgvama, og paa denne Omstændighed har der været bygget meget. Men Scott, der har undersøgt samme Hovedskaller, som Ameghino har haft for sig, siger kun, at »there appears to be a suture« (Reports of the Princeton Univ. Exp. to Patagonia, vol. V, part I, 1903, p. 91). Der kan vist ikke tvivles om, at »Sømmen« enten er et tilfældigt Brud eller en Misdannelse. 14) 1. 238. Om uddøde Dasypodidæ især (se ogsaa Anm. 2): Weiss: Uber das siidliche Ende des Gebirgszuges von Brasilien, etc., nach den Sammlungen des Herrn Fr. Sellow; Abhandl. k. Akad. Wissensch. Berlin, 1827, 1830, phys. Kl.. p. 217—293, pl. I—V. Oplyser om Skjoldet af Glyptodon (henført til Megatherium) og om et Stykke af Haleskeden af en Panochthus- lignende Glyptodont. 304 (Anm. 14.) D” Alton: Uber die von Herrn Sellow aus der Banda oriental mitgebrachten fossilen Panzerfragmente und die dazu gehårigen Knochen-Uberreste; Abhandl. k. Akad. Wissensch. Berlin, 1833, 1835, phys. Kl., p. 369—424, pl. I—IV. Om (lyptodon (ikke navnefæstet), særlig om Skjoldet, der sammenlignes rigtig med de nulevende Beltedyrs, og om Lemmeknogler. Owen: Deser. of a tooth and part of a skeleton of the Glyptodon clavipes, etc.; Transact. Geol. Soc., 2. ser., vol. VI, 1839, 1841, p. 81—106, pl. X—XIII. Mest om Fodens Skelet. Owen: Deser. and illustr. Catal. of the fossil organic remains of Mammalia and Aves in the Museum of the Roy. College of Surgeons, 1845, p. 107—120, 382—388, pl. I—V. Mest om Skjoldet af Glyptodon (hvor- til urigtig er tøjet Haleskeden af Lomatophorus), ogsaa om Hovedskal; desuden om Skjold-Stykker af Lomatophorus og Panochthus, alt under Navnet Glyptodon. J. Miller: Bemerkungen iber die Fussknochen des fossilen Gurtelthiers, Glyptodon clavipes; Abhandl. k. Akad. Wissensch. Berlin, Jahrg. 1847, p. 266—267, pl. I—IL Blainville: Ostéographie, Genre Glyptodon, 1855, pl. I—II. Billeder af Skjold-Stykker og Skelet-Dele af Lomatophorus, Panochthus, Doedycurus, Glyptodon o. a., alt under Navnet Glyptodon. Nodot: Deser, d'un nouveau genre d'Édenté fossile renfermant plusieurs espéces voisines de Glyptodon; Mém. de PAcad. Imp. des Sciences etc. de Dijon, 2. sér., tom. V, Sect. des Sciences, année 1856, 1857, p. 1—116, Atlas, pl. I—XII. Mest om Glyptodon elavipes, baade under dette Navn og under Navnet Sechistopleurum typus etc., men ogsaa om Lomatophorus (eller Hoplophorus), Panochthus og Doedycurus (henførte til Hoplophorus og Glyptodon), mest om Stykker af deres Pandsere. I et eget Afsnit drøftes Glyptodonternes Levevis, for største Delen rigtig. Huxley: Description of a new specimen of Glyptodon, recently acquired by the Roy. Coll. of Surgeons; Proceed. Roy. Soc. London, vol. XII, 1862, 1863, p. 316—326. Kort Beskrivelse af et ret fuld: stændigt Skelet af Glyptodon sp., mest om Hvirvelraden. Burmeister: Anales del Museo Publico de Buenos Aires, tom. I, 1864—69, p. 71—85, 182—231, pl. VI— VIII. Om Glyptodont-Arterne fra Pampas i Argentina, især om Skelettet af Glyptodon clavipes (under baade dette Navn og Navnet (G. asper etc.). Forløber for Burmeister's senere Arbejde over Gruppen. Huxley: On the osteology of the genus Glyptodon; Philos. Transact. Roy. Soc. London, 1865, p. 31—70, pl. IV—IX, Om Hovedskal, Hvirvelrad og Bækken. Pouchet: Contrib. å Panatomie des Édentés, premier mémoire; Journal de ”Anatomie et de la Physiologie, 3. année, 1866, p. 113—129, pl. ITI—IV. Især om Halshvirvler og Bækken af Glyptodon clavipes og Bækken af »Glyptodon giganteus« (3: Doedycurus) fra Argentina. Burmeister: Monografia de los Glyptodontes en el Museo Publico de Buenos Aires; Anales del Museo Publico de Buenos Aires, tom. II, 1870—74, med 42 Tavler. Det vigtigste Værk om Glyptodonterne, deres Skjolde og Skeletter, handlende om Slægterne Panochthus, Lomatophorus (Hoplophorus), Glyptodon og Doedycurus. P. Gervais: De PEutatus Seguini, grande espéce d'Edentés formant un genre nouveau dans la famille des Dasypidés; Mém. de la Soc. Géol. de France, 2. sér., tom. IX, Mém. Nr. V, 1873, p. 36—38, pl. VIII— IX, med Billeder af Hovedskal, Halshvirvler og de fleste Lemmeknogler. Burmeister: Neue Beobachtungen an Doedicurus giganteus; Abhandl. k. Akad. Wissensch. Berlin, phys. Kl., 1878, p. 1—23, pl. 1—2, med Billeder af Bækken og Haleskede af Doedycurus. Burmeister: Descr. phys. de la Rép. Argentine, tom. III, part. I, Mammiféres, 1879, p. 387—425. Nær- mest et Uddrag af hans Monografia de los Glyptodontes. H. Gervais & Ameghino: Les Mammiféres fossiles de PAmérique du Sud, 1880, p. 176—221. Indeholder en kort Oversigt over de dengang kjendte Arter af Gruppen, deriblandt nogle Glyptodonter, der hen- føres til nye Slægter: Ewryurus og Thoracophorus. Burmeister: Beschreibung des Panzers von Eutatus Seguini; Sitzungsber. k. Akad. Wissensch. Berlin, phys. math. Cl., 1883, p. 1045—1063, pl. XIII, med Billeder af Pandser og Haandens Skelet. Koken: Eleutherocercus, ein neuer Glyptodont aus Uruguay; Abhandl. k. Akad. Wissensch. Berlin, 1888, phys. Abth., p. 1—28, pl. I—II, med Billeder af Haleskeden. Ameghino: Contribucion al conocimiento de los Mamiferos fåsiles de la Republica Argentina; Actas de la Academia Nacional de Ciencias de la Rep. Arg. en Cordoba, tom. VI, 1889, p. 758—882, & Atlas, 305 mange Tavler. Handler om Arter af følgende antagne Slægter, de fleste nye: Glyptodon, Neothoraco- phorus, Cochlops, henregnede til Glyptodontidæ; Propalæhoplophorus, Palæhoplophorus, Hoplophorus, Lomaphorus, Asterostemma, Plohophorus, Zaphilus, Nopachthus, Panochthus, Protoglyptodon, Eleuthero- cercus, af Hoplophoridæ; Neuryurus (nyt Navn for Euryurus), Comaphorus, Doedicurus, Plazhaplus, Pseudoeuryurus, af Doedicuridæ; Chlamydotherium, Peltephilus, af Chlamydotheridæ; Tatusia, Proprao- pus, af Praopidæ; Dasypus, Zaédyus, Præuphractus, Macroeuphractus, Eutatus, Tolypeutes, Priodon, Xenurus, af Dasypidæ; Chlamydophorus, af Chlamydophoridæ; Stegotherium, af Stegotheridæ. Stykker af Kjæber og af Skjoldet er det, hvorom der overvejende tales. Mange af de paagjeldende Stykker ere afbildede. Ameghino: Caracteres diagnåsticos de cincuenta especies nuevas de mamiferos fåsiles argentinos; Revista Argentina de Historia Natural, tom. I, 1891, Stykket p. 162—163, med Billeder. Om Tatusia neogæa n. sp. og Vetela puncta n. g. sp., henregnet til Dasypidæ, begge opstillede efter Plader af Skjoldet. Ameghino: Mamiferos y aves fåsiles argentinas; especies nuevas, adiciones y correcciones; Rev. Arg. de Hist. Nat., tom. I, 1891, Stykket p. 251—254. Indeholder korte Beskrivelser af en Række nye Årter, deriblandt Sftenotatus karaikensis, henført til en ny Slægt, opstillet efter en Underkjæbe. Desuden gives nogle nye Navne for tidligere kjendte Slægter: Sclerocalyptus, Pampatherium, Lysiurus, for Hoplo- phorus, Chlamydotherium, Xenurus. Ameghino: Nuevos restos de mamiferos fåsiles descubiertos por Carlos Ameghino en el eoceno inferior de la Patagonia austral; Rev. Arg. de Hist. Nat., tom. I, 1891, Stykket p. 326—328. Korte Oplysninger om en Del Arter henførte til følgende Slægter, hvoraf nogle nye: Propalæhoplophorus, Cochlops, Eucine- peltus, af Propalæhoplophoridæ; Peltephilus, af Stegotheridæ; Proeutatus, Prozaedyus, af Dasypidæ; Anantrosodon, incertæ sedis. Ameghino: Énumération synoptique des espéces de Mammiféres fossiles des formations éocénes de Pata- gonie, 1894, p. 170—179. Giver en samlet Fortegnelse over allerede beskrevne Arter med Tilføjelse af en enkelt ny, nogle af dem henførte til de nye Slægter Prodasypus og Eodasypus af Dasypidæ. De fleste nævnes kun kort; men for Peltephilus, der nu henføres til en Familie Peltephilidæ, gives nærmere Oplysning om Hovedskal og enkelte andre Dele af Skelettet, ledsaget af Billeder af Hoved- skallen. Lydekker: The extinct Edentates of Argentina; Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Argentina, III, 1894, p. 1—70, pl. I—XLIV, med Billeder af Skjolde, hele Skeletter, Hovedskaller o. a. Om Glyp- todon, Plohophorus, Lomaphorus, Panochthus, Dædrieurus, Propalæohoplophorus, Chlamydotherium, Dasy- pus (5: Euphractus & Macreuphractus), Eutatus, Tatusta, Peltephilus. Anselig Indskrænkning af Tallet paa de opstillede Arter. Ameghino: Premiére contribution å la connaissance de la faune mammalogique des couches å Pyrothe- rjum; Boletin del Instituto Geogråfico Argentino, tom. XV, 1895, Stykket p. 59—60, i Særtryk. Palæo- peltis inornatus n. g. sp. opstilles efter Stykker af Skjoldet og henføres til en egen Familie, Palæopel- tidæ, blandt Glyptodonter. Ameghino: Mammiféres crétacés de PArgentine; Bol. Inst. Geogr. Argent., tom. XVIII, 1897, Stykket p. 102—106, med flere Billeder. Giver korte Oplysninger om Arter, der tidligere ere beskrevne, og om nogle nye, blandt dem Glyptatelus tatusinus n.g.sp. henført til Propalæhoplophoridæ, opstillet efter Smaastykker af Skjoldet. Afbildet er Skjold-Stykker af Palæopeltis og Glyptatelus og Hovedskal med Pandeskjold af Peltephulus. Ameghino: Notices préliminaires sur des Mammiféres nouveaux des terrains crétacés de Patagonie; Boletin de la Academia Nacional de Ciencias de Cordoba, tom. XVII, 1902, Stykket p. 48—68, i Særtryk. Kort Omtale af en Række hye Arter, de fleste henførte til nye Slægter. Følgende Slægter opføres: Glyp- tatelus, Lomaphorelus, af Propalæhoplophoridæ; Palæopeltis, af Palæopeltidæ; Machlydotherium, at Chlamydotheridæ; Meteutatus, Archaeutatus, Amblytatus, Pseudeutatus, Anteutatus, Utaetus, Posteutatus, Parutaetus, Orthutaetus, Coelutaetus, Sadypus, Isutaetus, Hemiutaetus, Anutaetus, Prozaedyus, Pachy zaedyus, af Dasypidæ; Astegothervum, Pseudostegothervum, Prostegotherium, af Stegotheridæ. Ameghino: Premiére contrib. å la connaissance de la faune mammalogique des couches å Colpodon; Bol. Acad. Nac. de Ciencias de Cordoba, tom. XVII, 1902, Stykket p. 65—70, i Særtryk. Omtaler kort E Museo Lundii. 3. II. 39 (Anm. 14.) flere Arter af følgende Slægter, hvoraf en enkelt ny: Propalæhoplophorus, af Propalæhoplophoridæ; Proeutatus, Prodasypus, Prozaedyus, af Dasypidæ; Stegotherium, Pseudostegotherium, af Stegotheridæ; Peltephilus, Peltecoelus, af Peltephiltdæ. Scott: Dasypoda & Glyptodontia, i Reports of the Princeton University Expeditions to Patagonia, 1896— 1899, vol. V, Palæontology, Mammalia of the Santa Cruz Beds, part I, Edentata, 1903, p. 1—161, pl. I— XXIX. Det vigtigste Arbejde til Kundskab om Dasypodiderne fra de ældre Aflejringer. Følgende Slægter optages: Stegotherium, af Tatuidæ; Proeutatus, Pareutatus n. g., Prozaédius, Stenotatus, af Dasy- podidæ; Peltephilus, af Peltephilitdæ; Præuphractus, Vetelra, incertæ sedis; Propalæohoplophorus, Coch- lops, Eucinepeltus, Asterostemma, af Glyptodontidæ; Metopotoxus, af ? Doedicuridæ. Barnum Brown: A new species of fossil Edentate from the Santa Cruz Formation of Patagonia; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XIX, 1903, p. 453—457, med Billeder af Hovedskal og Pandeskjold. Eucine- peltus complicatus. Osborn: Glyptotherium texanum, a new Glyptodont, from the Lower Pleistocene of Texas; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XIX, 1903, p. 491—494, pl. XLIII, med Billede af Skjold og Haleskede. Neppe forskjellig fra Glyptodon. Ameghino: Nuevas especies de mamiferos, cretåceos y terciarios de la Republica Argentina; Anales de la Sociedad Cientifica Argentina, tom. LVIII, 1904, Stykket p. 137—142, i Særtryk. Handler om nogle faa nye Arter af baade Glyptodonter og ægte Beltedyr, kun en af dem henført til en ny Slægt: Eprt- peltephilus, af Peltephilidæ. Ameghino: La perforacién astragaliana en Priodontes etc.; Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. XIII, 1905, p. 1—9, med Billeder af Rulleben og Hælben af Priodontes, Proeutatus, Propraopus. Ameghino: La perforacion astragaliana en el Orycteropus y el origen de los Orycteropidæ; An. Mus. Nac. de Buenos Aires, tom. XIII, 1905, p. 59—95. Indeholder en Del Oplysninger om Rulleben og Hælben hos Beltedyr, ledsagede af flere Billeder. Ameghino: El arco escapular de los Edentados y Monotremos y el origen reptiloide de estos dos grupos de mamiferos; An. Mus. Nac. de Buenos Aires, tom. XVII, 1908, p. 1—91, med nogle Billeder, ogsaa af uddøde Dasypodider. Richter: Uber Hoplophorus; Palæontographica, Bd. 57, 1911, p. 257—283, pl. XXII, XXIII. Om Skjolde og enkelte andre Dele af Lomatophorus fra Argentina. Barnum Brown: Brachyostracon, a new genus of Glyptodonts from Mexico; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XXXI, 1912, p. 167—177, pl. XIII—XVII, med Billeder af Skjolde; i Texten ogsaa Billeder af Tænder og Bækken. Neppe forskjellig fra Glyptodon. »Galliætatus« er opstillet af Ameghino (Les Édentés fossiles de France et d”Allemagne; An. Mus. Nac. de Buenos Aires, tom. XIII, 1905, Afsnittet p. 175—194, med Billeder) efter et Mellemhaandsben, der skal være fundet i en Samling tertiære Knogler fra Frankrig, fra Mont Ceindre ved Lyon, tilhørende Museo Nacional i Buenos Aires, og til samme Slægt har han henført forskjellige andre, mere tvivlsomme, jordfundne Knogler, dels fra samme Sted, dels fra Tyskland, fra Solnhofen (de sidste, nogle Mellemfodsknogler, et Hæl- ben og et Laarben, omtalte af Schlosser som Gumler-Knogler, under Navnet Lutra franconica, i Neues Jahrb. f. Mineral., Geol. u. Palæontol., Beilage-Bd. XIX, 1904, p. 499—500). — Ameghino siger om det paagjel- dende Mellemhaandsben fra Frankrig, at det har »une concordance parfaite« med den tilsvarende Knogle af Dasypus (»Tatusia«). Ligheden er i Virkeligheden, at dømme efter Billederne, saa stor, at man neppe vilde tvivle om, at Knoglen var af en Dasypus eller en ganske nærstaaende Slægt, hvis den var funden i Amerika; især er Overensstemmelsen i den ejendommelig formede nedre Ledflade paafaldende. Men at finde en ægte Dasypus i Frankrig, ikke en af Dasypodidernes oprindelige Former, men en af de mest særegent udviklede, er saa overraskende, at man fristes til at tro paa et eller andet Blændværk, og det ligger da ret nær at tænke paa Muligheden af et Uheld i Museet i Buenos Aires, hvorved argentinske Knogler vare blandede ind i det franske Fund. I hvert Fald trænger »Galliætatus« stærkt til en nærmere Prøvelse. — Om de Knogler fra Soln- hofen, som Ameghino har henført til »Galltætatus«, oplyser Schlosser (Neues Jahrb. f. Mineral., Geol. u. Palæontol., 1907, Bd. I, p. 462—466), at de sikkert høre til samme Skelet, hvorefter Ameghino ogsaa har opstillet sine to Arter »Teutomanis« (se Anm. 8). For Schlosser's Indvendinger gjør Ameghino Rede (An. Mus. Nac. de Buenos Aires, tom. XVII, 1908, p. 104—106) og søger at afkræfte dem. Til Beltedyrene regner Osborn (An Armadillo from the Middle Eocene, Bridger, of North America; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XX, 1904, p. 163—165, og The Age of Mammals, 1910, p. 541) Slægten Meta- chiromys, der skal kjendes ret fuldstændig efter Skelettet. (Wortman, der har opstillet den efter nogle Stykker af Kjæber og andre tarvelige Levninger, regnede den for en Slægtning af Chvromys.) Den skal minde om Dasy- pus og Euphractus. Men den har emailleklædte Tænder, en Egenskab, der stiller den lavere end alle kjendte Gumlere; den har ikke de ejendommelige Ledforbindelser i de bageste Ryghvirvler og i Brystbenet, der ud- mærke alle kjendte amerikanske Gumlere og stille dem paa et højere Trin; den har ikke Forbeninger i Huden og ikke sammenvoxede Halshvirvler, hvad der stiller den lavere end alle kjendte Beltedyr. Derimod er dens Tandsæt i visse Retninger i høj Grad paafaldende udviklet: fortil i hver Kjæbe har den en stor sammentrykt, Stødtand-lignende Tand, tilsyneladende Hjørnetand, og nær den nogle smaa Vantrivninger; ellers er den tandløs. Endnu foreligger kun en kort, foreløbig Beskrivelse af Slægten og ingen Billeder undtagen et ganske uklart lille Billede af hele Skelettet (The Age of Mammals, p. 164); en fast Mening om den er det derfor umuligt at danne sig. Er det en Gumler, kan det kun være Spidsen af et langt udløbende Sideskud af den allerældste Gumler-Stamme; men den største Sandsynlighed er for, at den intet har med Gumlerne at gjøre. 15) p. 244. Uddøde Slægter af Myrmecophagiderne kjendes ikke med Sikkerhed. Protamandua og Promyrmephagus har Ameghino (Anales de la Sociedad Cientifica Argentina, tom. LVIII, 1904, p. 127—129, i Særtryk) opstillet efter Levninger fra »eoceno superior (santacrucense) de la Patagonia austral«, og han har henført dem til Myrmecophagidæ. Grundlaget for den førstnævnte Slægt er et Hælben, for den sidstnævnte Slægt, der omfatter to Arter, er det to Rulleben (et af dem afbildet i Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. XV, 1906, p. 378). Efter hvad der er oplyst, ser det ud til, at Hen- førelsen til Myrmecophagiderne kunde være rigtig; men det maa huskes, at de oprindeligste Bradypodider i Form af Rulleben og Hælben neppe nok have afveget fra de oprindeligste Myrmecophagider. Endnu ere de to Slægter altfor lidt kjendte til, at deres Stillmg kan bestemmes. Adiastaltus, med to Arter, er opstillet af Ameghino efter to Overarme og enkelte andre Knogler fra »eocæne« Lag i Patagonien (se især Énumér. synopt. des espéces de Mammiféres fossiles des formations éocénes de Patagonie, 1894, p. 183—186); han henførte Slægten til Monotremerne, med Urette. En af Over- armene har Ameghino afbildet (Publicaciones de la Universidad de La Plata, Conferencias, No. 2, Octubre 1904, p. 19). Den er klart nok af den Type, der er fælles for Myrmecophagider og Bradypodider, men er af en særlig højtudviklet ejendommelig Form, med tapformet fremstaaende nedre Ende af Crista deltoidea, 0. s. v.; den minder paafaldende om Overarmen af Cycloturus, saa paafaldende, at der ikke godt kan tvivles om, at den har tilhørt en Slægt af Myrmecophagiderne, en højtstaaende Slægt af Familien, staaende nær Cycloturus. Men en Mulighed er der for, at Ligheden med Cycloturus ikke er Tegn paa nærmeste Slægtskab; Afstanden fra andre Medlemmer af Myresluger-Dovendyr-Gruppen er ikke stor; tilsvarende Omdannelser kunde vist let fremkomme i forskjellige af Gruppens Afdelinger. 16) p. 246. Matthew (The ancestry of the Edentates as illustrated by the skeleton of Hapalops; reprinted with additions from the American Museum Journal, vol. XII, 1912, p. 300—303) tænker sig, som rigtigt er, at Hapalops har kunnet baade klatre og gaa paa Jorden; men om Haandens og Fodens Stilling under Gangen hos Hapalops og dens Efterkommere gjør han sig Forestillinger, der neppe kunne være rigtige. Han mener, at Hapalops har traadt paa Fingrenes Knoer (knuckles), og at Foden derimod har hvilet fladt paa Fod- saalen. Og om Fremkomsten af de ejendommelige Haand- og Fodformer hos de yngre store Kæmpedovendyr, der stamme fra Hapalops, og som han tænker sig som udelukkende Fodgængere, ikke klatrende, siger han: »This position (2: paa Knoerne) habitually taken would tend in the course of time in a terrestrial descendant to be modified by resting on the outer side of the hand, and in this way the peculiar twist in the fore foot of the giant ground sloths is very exactly accounted for. The hind foot also became twisted inward, but from a position resting on the sole of the foot, and this again explains how various peculiarities in the hind foot construction of the great ground sloths arose«. Men Matthew har ingen Grunde givet for den Tro, at Hapal- ops har ført Haanden paa anden Maade, end dens Slægtninge have gjort det, at den har traadt paa Knoerne og ikke som baade Myreslugere og de store Kæmpedovendyr paa Haandens Yderrand. Og for Fodens Ved- kommende er det givet, at den hos Hapalops er en udpræget Klatrefod, med bladformet udbredt Hæludvæxt, 39% 308 (Anm. 16.) 0. s. V., og at den har været stillet paa Højkant for Klatringens Skyld, en Stilling, som den sikkert har beholdt under Gang paa Jorden; herpaa tyde de brede Træderande paa Hælbenet og paa dte Mellemfodsben. Havde Hapalops under Gangen sat Fodsaalen mod Jorden, havde der ikke været nogen tænkelig Grund til, at dens mere jordbundne Efterkommere skulde sætte Foden i den for Gangen højst ubekvemme Stilling, med Yder- randen mod Jorden. 17) p. 247. Om de største af Kæmpedovendyrene, som Megatherium, Mylodon, Scelidotherium, have kunnet klatre eller ej, derom førtes en Drøftelse mellem Lund og Owen. Lund (Blik paa Brasil. Dyrev., 2den Afhandl., 1839, p. 13—25; Meddelelse af det Udbytte, 0. s. v., 1845, p. 7—21) holdt paa, at de have været klatrende Dyr, der neppe nok kunde gaa paa Jorden, saa uheldig for Gang Fødderne vare stillede; de klatrede, mente han, paa Stammerne og de nederste Grene af Urskovens Træer eller paa Kalkklipperne og levede af Træernes Løv eller af de Snylteplanter og andre saftige Urter, der voxede paa Træstammerne og paa Klippe- væggene. Owen (Deser. of Mylodon robustus, 1842, p. 138—162; On the Megatherium, part V, Philos. Trans- act. Roy. Soc. London, 1851, 1860, p. 823—827) mente, at de vare Fodgængere, trædende paa Yderrand af Haand og Fod, og at de neppe have kunnet klatre; deres Føde var Træernes Løv, som de havde faaet dels ved at afbrække de Grene, som de kunde naa, dels og især ved at oprykke og vælte hele Træer i Skoven; staa- ende paa Bagbenene og støttede paa Halen havde de arbejdet med Armene; Kløerne havde de brugt ikke alene til at fatte om Grene og Stammer, men ogsaa til at sønderrive Træernes Rødder; Bagfodens store Klo havde maaske tjent til det samme og desuden som Anker til at give Foden Fæste. Lund havde Ret i, at deres Hænder og Fødder ere byggede som typiske Klatre-Redskaber; Owen havde Ret i, at de neppe nok have brugt Hænder og Fødder til egenlig Klatrimg. Sandheden er, at de stamme fra Dyr, der have haft stor Evne til Klatring, men selv mere eller mindre have opgivet at klatre for at vænne sig til mere udelukkende Gang paa Jorden. Hvor meget eller hvor lidt de forskjellige Slægter have beholdt af Forfædrenes Klatre-Evne, derom kan der strides; der er ingen Nødvendighed for at tro, at Evnen helt skulde være mistet hos nogen af dem. Owen's Billede af deres Levemaåde sædvanlig er sikkert i Hovedsagen rigtigt; men der er ikke noget, der kan afkræfte Lund”'s Mening, at de have kunnet klatre paa Stammerne og de nederste Grene af store Træer eller paa Klipper, om det end kun er sket mere som Undtagelse. Derimod havde Owen sikkert Uret, naar han mente, at de have oprykket og fældet hele Træer; Lund gjør med god Grund opmærksom paa, at Ur- skovens Træer staa saa tæt og ere saaledes indfiltrede i hverandre, at det oftest ikke er muligt at bringe et enkelt Træ til Fald uden særegne Forholdsregler. I denne Sammenhæng er der Grund til at gjøre opmærksom paa en Fejltagelse, hvori Owen har gjort sig skyldig overfor Lund. Owen lader Lund mene, at der i Kæmpedovendyrenes Tid fandtes Træer »as much surpassing in size those of the present day, as the Megatherium exceeds the Sloth« (Deser. of Myl- odon robustus, 1842, p. 161), hvad der jo vilde være en Urimelighed. Men Lund har heller ikke sagt eller ment dette. Lund havde kun sagt, at »det er tilladt at formode, at hine Tiders Vegetation bar den samme gigantiske Character, som vi se udtrykt i deres Dyreskabning« (2den Afhandl., 1839, p. 22), og han havde hermed sigtet til, hvad han i en tidligere Afhandling havde udviklet, at den Trævæxt, der nu findes paa Bra- siliens Højsletter, kun er en Slags forkrøblet Skov, stammende fra ægte Urskov med kæmpestore Træer. Lund har selv klarlagt Sagen (Meddelelse 0. s. v., 1845, p. 19, 20), og der var for saa vidt ikke Grund til at nævne den igjen; men i nyeste Tid er Owen's Mistydning gjentagen af Matthew (The Ground Sloth Group; Ameri- can Museum Journal, vol. XI, Nr. 4, 1911, p. 115). Abel (Grundziige der Palaeobiologie der Wirbeltiere, 1912) mener, at de største af Kæmpedoven- dyrene have gaaet oprejst paa Bagbenene; om Mylodon og Megathertum siger han: »Alles spricht dafuir, dass diese Tiere herbivore, schwer bewegliche, vorwiegend bipede Formen gewesen sind, wåhrend ihre Ahnen vom Typus des Scelidotherium tetrapode Tiere waren« (p. 376); lignende Udtalelser har han fremført andre Steder. Det er vel ikke utænkeligt, at de største Kæmpedovendyr have kunnet gaa nogle Skridt paa Bagbenene; men at det ikke har været deres sædvanlige Skik at gaa oprejst, det godtgjøres allerede af de Mærker efter store Trædepuder, som de have paa Haandens Yderrand. (Hvorledes Scelidotherium-Typen kan siges at være Stam- form for Mylodon og Megatherium, er ikke klart.) 18) p. 254... Om Dovendyrenes Indretning til Klatring ere Iagttagelser meddelte af, blandt andre, Abel (i Grundziige der Palaeobiologie der Wirbeltiere, 1912) og, især indgaaende, af Anthony (Contribution 309 å Pétude morphologique générale des charactéres d”adaptation å la vie arboricole chez les Vertébrés; Annales des sciences nat., 9. sér., Zoologie, tom. XV, 1912, p. 101—342). (Fremstillingen i nærværende Afhandling var færdig skreven i 1910.) 19) p. 257. Om Scæopus (Bradypus torqvatus) især: Anthony: Études et recherches sur les Édentés Tardigrades et Gravigrades; Archives de Zoologie expéri- mentale et générale, IV. sér., tom. VI, 1907, p. 31—72, pl. I & IL Under Navnet Hemibradypus mareyi. Poche: Uber die Anatomie und die systematische Stellung von Bradypus torqvatus (Ill.); Zoologischer An- zeiger, Bd. XXXIII, 1908, p. 567—580. Menegaux: Contribution å Pétude des Édentés actuels, Famille des Bradypodidés; Arch. Zool. expér. et génér., V. sér., tom. I, 1909, p. 277—344, pl. ITI— VI. Anthony: Recherches anatomiques sur les Bradypes arboricoles, le squelette du Paresseux å collier; An- nales des sciences nat., 9. sér., Zoologie, tom. IX, 1909, p. 157—285, pl. II—VI. Poche: Neue Untersuchungen iber die Anat. und die syst. Stellung von Scæopus torqvatus; Archiv fiir Natur- geschichte, Jahrg. 77, Bd. 1, 1911, p. 33—49, pl. IV. Baade Anthony, Poche og Menegaux regne Scæopus for et Mellemled mellem Choloepus og Bradypus; Anthony mener, at Scæopus er den oprindeligste af Slægterne, fra hvilken Choloepus og Bradypus ere udgaaede i forskjellig Retning; hvorledes Poche tænker sig Forholdet, er mindre klart; Menegaux, der ikke holder Scæopus for en egen Slægt, men henfører Arten til Slægten Bradypus, siger, at det er den af Bra- dypus-Arterne, der staar nærmest ved Choloepus. Men hverken paa den ene eller den anden Maade kan Scæo- pus være en Mellemform. Choloepus er en Sidegren fra Grunden af Bradypodinernes Stamme; Scæopus er en Sidegren udsprungen nær Toppunktet, vistnok fra en eller anden af de oprindeligste Arter af Slægten Bra- dypus, hos hvem Haandrodsknoglernes og Mellemhaandsbenenes Sammenføjning ikke var fuldt saa udpræget som hos de øverste Arter. Det er kun i et Par høje Egenskaber, at Choloepus og Scæopus tilfældig ere komne til at minde om hinanden, i Oppustningen af Pre. pterygovdeus og i Vanslægtningen af 4de Finger; men netop som en Modsætning til Choloepus staar Scæopus i at have faaet ogsaa 4de Taa vanslægtet. 20) p. 257. Om uddøde Bradypodidæ især (se ogsaa Anm. 2): Pander und D”Alton: Das Riesen-Faulthier, 1821, med 7 Tavler. Om Megatherwum, helt Skelet. Cuvier: Recherches sur les Ossemens fossiles, 4. éd., tom. VIII, 1. part., 1836, p. 303—370, Atlas, tom. II, pl. 216, 217. Om Megalonyx og Megatherwum. Owen: Zoology of the Voyage of the Beagle, part I, Fossil Mammalia, 1840, p. 57—106, pl. XVI—XXXI, Om Glossotherium (3: Mylodon sensu strict.), Mylodon (2: Mylodon & Grypotherium Rhdt.), Scelidothe- rium, Megalonyx (ao: Gnathopsis Leidy), Megathertum. Owen: Descr. of the skeleton of an extinct gigantic Sloth, Mylodon robustus, 1842, med 24 Tavler. Det vigtigste Arbejde om Mylodon. Owen: On the Megatherium, part I—V; Philos. Transact. Roy. Soc. London, 1851, 55, 56, 58, 60, med 38 Tavler. Det vigtigste Arbejde om Megatherium. Leidy: A Memoir on the extinct Sloth Tribe of North America; Smithsonian Contributions to Knowledge, 1855, med 6 Tavler. Det vigtigste Arbejde om Megalonyx. Handler ogsaa om andre Former fra Nord- Amerika, af Slægterne Ereptodon, Mylodon og Megatherwum. Slægten Gnathopsis, som Leidy havde opstillet i 1852, omtales, gjeldende for en sydamerikansk Form, kjendt efter et Stykke af en Under- kjæbe, som Owen i 1840 havde henført til Megalonyt; Burmeister (Descr. phys. Rép. Årg., Mammif., 1879, p. 386) mener, at den kunde være af Scelidothervum. P. Gervais: Castelnau, Expéd. dans les parties centrales de ”Amérique du Sud, 7. part., Zoologie, Mammi- féres fossiles, 1855, p. 44—53, pl. 11—13. Om Mylodon, med Lestodon, Scelidothervum og Megathertum. Blainville: Ostéographie, Genre Megatherium, 1855, pl. I—IV. Billeder af Skelet-Dele af Megalonyx, Mega- therium, Mylodon, Grypotherium (henregnet til Mylodon), Scelidothervum. Owen: On the Scelidothere; Philos. Transact. Roy. Soc. London, 1857, p. 101—110, pl. VIII, IX, med Bil- leder af Hovedskaller. Burmeister: Anales del Museo Publico de Buenos Aires, tom. I, 1864—69, p. 149—182, pl. V. Om Mega- therium, Mylodon, Scelidothertum. Billeder af Brystben af Megatherwium og Mylodon, 0. a. 310 (Anm. 20.) P. Gervais: Du Lestodon armatus; Mém. de la Soc. Géol. de France, 2. sér., tom. IX, Mém. Nr. V, 1873, p. 21—35, pl. XXV—XXVII, med Billeder af Stykker af Hovedskallen og alle Baglemmets Knogler. Reinhardt: Bidrag til Kundskab om Kæmpedovendyret Lestodon armatus; Vidensk. Selsk. Skr., 5. R., naturv. mathem. Afd., XI, 1, 1875, p. 1—39, pl. I—III, med Billeder af Underkjæbe, to Ryghvirvler og nogle af For- og Baglemmets Knogler. Reinhardt: Kæmpedovendyr-Slægten Coelodon; ibd., XII, 3, 1878, p. 2533—349, pl. I—V. Reinhardt: Beskrivelse af Hovedskallen af et Kæmpedovendyr, Grypotherium darwinii, ibd., XII, 4, 1879, p. 351—381, pl. I, IL I sin Osteologie der Gravigraden, 1886, p. 119 ff., fremsætter Burmeister adskillige Indvendinger mod Reinhardt's Billeder af Hovedskallen af Grypotherium; han mener, at de i flere Henseender ere urigtige, særlig i Fremstillingen af de øvre Tandraders og Ganens Forhold, og han søger Grunden deri, »dass die in Kopenhagen hergestellte Reconstruction des grosstentheils zertrimmerten Schådels nicht naturgemåss ausgefiihrt ist«. Hertil er kun at sige, at den paagjeldende Hovedskal ikke var zertriimmert; kun i Hjernekassen var der nogle Brud, som det var let at istand- sætte; Ansigtet, med Tandrader og Gane, var helt. Og Reinhardt's Billeder, tegnede af Cordts, med Hjelp af Fotografier, ere saa naturtro som vel muligt. Burmeister: Descr. phys. de la Rép. Argentine, tom. III, part 1, Mammiféres, 1879, p. 277—387. Skildrer Skelettet af Megatherium, Scelidotherium og Mylodon (med Lestodon og Grypotherium). H. Gervais et Ameghino: Les Mammiféres fossiles de ”Amérique du Sud, 1880, p. 133—177. Kort Over- sigt over de dengang kjendte Arter af (Gruppen. Opstilling af Pseudolestodon som ny Slægt. Burmeister: Bericht iber ein Skelet von Scelidotherium leptocephalum; Monatsber. k. Akad. Wissensch. Berlin, 1881, p. 374—380, pl. med Billeder af Haand og Fod. Burmeister: Nothropus priscus, ein bisher unbekanntes fossiles Faulthier; Sitzungsber. k. Akad. Wissensch. Berlin, 1882, p. 613—620, pl. XI, med Billede af Underkjæben. Burmeister: Atlas de la Descr. phys. de la Rép. Arg., 2. sect., Mammif., 3. livr., Osteologie der Gravigraden, 1886, p. 66—125, pl. XTV—XVI, med Billeder af Skeletter og Skelet-Dele af Mylodon, Grypotherium og Scelidothervum. Ameghino: Contribucion al conocimiento de los Mamiferos fåsiles de la Republica Argentina; Actas de la Academia Nacional de Ciencias de la Rep. Årg. en Cordoba, tom. VI, 1889, p. 654—657, 661—758, & Atlas, mange Tavler. Handler om Årter af følgende antagne Slægter, de fleste nye: Entelops, Delo- thervum (p. 921 ændret til Dideilothervum), henregnede til Entelopsidæ (Dideilothervum senere henført til Monotremerne); Megatherwum, Essonodontherium, Neoracanthus, Promegatherwum, Interodon, Zami- crus, henførte til Megatheridæ; Ortotherium, Schismotherium, Hapalops, Planops, Xyophorus, af Orto- theridæ; Megalonyx, Eucholoeops, Pliomorphus, Trematherium, Nothropus, Coelodon, Valgipes, Gnathop- sis, af Megalonycidæ; Lestodon, Laniodon, Diodomus, af Lestodontidæ; Scelidotherium, Seelidodon, Steno- dontherwvum, Platyonyx, Nephotherium, (loøssotherium, af Scelidotheridæ; Mylodon, Promylodon, Pseudo- lestodon, Nematherwum, af Mylodontidæ. Mest tales om Stykker af Hovedskaller og om Tænder. Meget af Stoffet er afbildet. Cope: The Edentata of North America; American Naturalist, vol. XXIII, 1889, p. 657—664, pl. XXXI. Nævner kort de nordamerikanske Gumlere, mest Kæmpedovendyr, og giver Billeder af en Hovedskal af Megalonyx. Giver ogsaa en lille, meget urigtig, Oversigt over Gumlernes indbyrdes Slægtskab. Ameghino: Sobre algunos restos de mamiferos fåsiles, recogidos por el senor Manuel B. Zavaleta en la for- macion miocena de Tucuman y Catamarca; Revista Argentina de Historia Natural, tom. I, 1891, Styk- ket p. 95—99, med Billeder. Om Sphenotherus zavaletianus n. g.sp., henregnet til Lestodontidæ, op- stillet efter et Stykke Underkjæbe. Ameghino: Rev. Arg. de Hist. Nat., tom. I, 1891, p. 151—161, med Billeder. Handler om 14 nye argen- tinske Arter, henførte til følgende Slægter, af hvilke flere nye: Ortotherium, Hapalops, af Ortotheridæ; Memnilaus, Hyperleptus, Tolmodus, Prepotherium, af Megalonycidæ; Lestodon, Sphenotherus, af Lesto- dontidæ; Ranculcus, Strabosodon, af Mylodontidæ. De fleste ere opstillede efter smaa Stykker af Kjæber eller efter løse Tænder, en enkelt efter det meste af Hovedskallen. Ameghino: Rev. Årg. de Hist. Nat., tom. I, 1891, p. 249—251. Korte Beskrivelser af nogle argentinske Kæmpedovendyr, mest allerede kjendte Arter, og Oplysninger om nye Navne for et Par kjendte Slægter: Hypocoelus og Catonyx for Coelodon og Platyonyr. 3341 Ameghino: Rev. Årg. de Hist. Nat., tom. I, 1891, p. 315—325. Korte Oplysninger om 50 Arter, de fleste nye, fra »eoceno inferior de la Patagonia austral«, henførte til følgende Slægter, af hvilke mange nye: Hapalops, Parhapalops, af Ortotheridæ; Tremathervum, Pseudhapalops, Amphihapalops, Geronops (ændret til Eugeronops, I. c. p. 397, paa Grund af en Misforstaaelse), Analeimorphus, Xyophorus, Planops, Para- planops, Eucholoeops, Pelecyodon, Metopotherium, af Megalonycidæ; Nematherium, Lymodon, Anal- citherium, Ammotherium, Prepotherium, af Scelidotheridæ. Lindahl: Description of a skull of Megalonyx leidyi n. sp; Transact. Amer. Philos. Soc. Philadelphia, new ser., vol. XVII, 1893, p. 1—10, pl. I—V. Ameghino: Énumér. synopt. des espéces de Mammif. foss. des form. éocénes de Patagonie, 1894, p. 141— 170, med flere Billeder. Giver en samlet Oversigt over Arterne, hvoriblandt flere nye, tildels henførte til nye Slægter: Amarorhynchus af Ortotheridæ; Mecorhinus, Uranocyrtus og Adiastemus af Megalony- chidæ. Enkelte Oplysninger gives om Skelettet hos de paagjeldende Kæmpedovendyr; hvad der siges om Slægter og Arter, er oftest kun lidt. En ny Familie, Prepotheridæ, er opstillet, omfattende Prepo- thertum, Planops, Paraplanops og Analeimorphus. Trematherium er henført til Entelopsidæ. Didei- lotherium, der i 1889 regnedes til Gumlerne som en Slægtning af Entelops, sættes nu til Monotremerne (1 ce. p. 182—183). Lydekker: The extinct Edentates of Argentina; Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Argentina, III, 1894, p. 70—105, pl. XLV—LXI, med Billeder af hele Skeletter, Hovedskaller o. a.. Om Mega- therium, Mylodon, Glossotherium (3: Grypotherium), Scelidothervum, Catonyx (som enstydig med Pla- tyonyt), Nothrotherium (3: Coelodon), Nothropus, Ortotherium, Eucholæops, Pseudhapalops. Mange tid- ligere opstillede Arter inddrages. Ameghino: Boletin del Instituto Geogråfico Argentino, tom. XV, 1895, p. 56—59. Oetodontherium grande n. g. sp. og Orophodon hapaloides n. g. sp. opstilles efter løse Tænder fra Pyrotherium-Lagene og hen- føres til Familierne Mylodontidæ? og Orophodontidæ. Ameghino: Boletin del Instituto Geografico Argentino, tom. XVIII, 1897, p. 100—102, med Billeder. Korte Oplysninger om nogle faa Arter, tildels nye, henførte til allerede kjendte Slægter, fra »les gisements fossiliféres crétacés de la Patagonie«. Billederne forestille Tænder af Orophodon og Octodontherium. Løonnberg: On some remains of »Neomylodon listai« Ameghino brought home by the Swedish Expedition to Tierra del Fuego 1896; Wissenschaftliche Ergebnisse der Schwedischen Exp. nach den Magellans- låndern 1895—1897, Bd. II, 1899, p. 149—170, pl. XII—XIV, med Billeder af Hud, Haar og Kløer, af Grypothervum. Moreno & Smith Woodward: On a portion of Mammalian skin, named Neomylodon listai, from a cavern near Consuelo Cove, Last Hope Inlet, Patagonia; Proceed. Zool. Soc. London, 1899, p. 144—156, pl. XIII—XV. Af Grypothervum. Hauthal, Santiago Roth y Lehmann-Nitsche: El Mamifero misterioso de la Patagonia »Grypothe- rium domesticum«; Revista del Museo de La Plata, tom. IX, 1899, p. 1—65, i Særtryk, pl. I—V, med Billeder af Hud, Dele af Hovedskallen, Gjødning o. a. Jacob: Exåmen microscépico de la pieza cutånea del Mamifero misterioso de la Patagonia »Grypotherium domesticum«; ibd., tom. X, 1899, p. 1—4, i Særtryk, med Tavle. Smith Woodward: On some remains of Grypotherium (Neomylodon) listai and associated Mammals from a cavern near Consuelo Cove, Last Hope Inlet, Patagonia; Proceed. Zool. Soc. London, 1900, p. 64—79, pl. V—IX, med Billeder af Hud, Kløer, Stykker af Hovedskal, Afstøbning af Hjerne. Lonnberg: On a remarkable piece of skin from Cueva Eberhardt, Last Hope Inlet, Patagonia; Proceed. Zool. Soc. London, 1900, p. 379—384, med Billeder. Af Grypotherium. Erland Nordenskidld: Iakttagelser och Fynd i Grottor vid Ultima Esperanza i Sydvestra Patagonien; Kgl. Svenska Vetensk. Akad. Handl., Bd. 33, Nr. 3, 1900, p. 1—24, pl. I—VII, med Billeder af Hud, Klo, adskillige Brudstykker af Skelettet, Gjødning. Af Grypothervum. Philippi: Beitråge zur Kenntn. der Knochen des Grypotherium domesticum; Archiv fiir Naturgeschichte, Jahrg. 1901, Bd. I, p. 271—275, pl. XV. Om Underkjæbe, Klo 0. a. Ameghino: Boletin de la Academia Nacional de Ciencias de Cérdoba, tom. XVII, 1902, p. 47—48, i Sær- tryk. Kort Omtale af Protobradys harmonicus n. g.sp., af Familien Protobradydæ, opstillet efter et Stykke Overkjæbe med Tandgruber, fra »terrains crétacés de Patagonie«. 312 (Anm, 20.) Ameghino: Bol. Acad. Nac. de Ciencias de Cordoba, tom. XVII, 1902, p. 62—65, i Særtryk. Omtaler kort flere nye Arter henførte til de to nye Slægter Proschismotherium og Hapaloides, af Megalonychidæ, fra »Couches å Colpodon«. Ameghino: Notas sobre algunos Mamiferos fåsiles nuevos 6 poco conocidos del Valle de Tarija; Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. VIII, 1902, Stykket p. 2532—255, pl. VI, VII. Om Pseudo- lestodon tarvjensis n. sp., med Billeder af Hovedskal. Barnum Brown: AÅ new genus of Ground Sloth from the Pleistocene of Nebraska; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XIX, 1903, p. 569—583, pl. L, LI, med Billeder af Hovedskal. Paramylodon, neppe for- skjellig fra Mylodon. Scott: Gravigrada, i Reports of the Princeton University Expeditions to Patagonia, 1896—1899, vol. V, Palæontology, Mammalia of the Santa Cruz Beds, part I, Edentata, 1903—4, p. 161—364, pl. XX X— LXIIIL. Det vigtigste Arbejde til Kundskab om Bradypodiderne fra de ældre Aflejringer. Følgende Slægter optages: Hapalops, Hyperleptus, Eucholoeops, Megalonychotheritum mn. g., Analeimorphus, Schis- motherium, Pelecyodon, af Megalonychidæ; Planops, Prepotherwwm, af Planopsidæ; Nematherwum, Anal- cithervum, af Mylodontidæ. Ameghino: Anales de la Sociedad Cientifica Argentina, tom. LVIII, 1904, p. 131—137. Omtaler en Del nye Arter, alle henførte til nye Slægter, fra forskjellige Aflejringer i Argentina: Proprepothertum, Pre- potheriops, Megathericulus, af Megatheridæ; Neonematherium, Scelidotheriops, Ewmylodon, Oetomylodon, af Mylodontidæ. Ameghino: Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. XII, 1905, p. 59. I en Afhandling om Patte- dyrenes Rulleben er afbildet et Rulleben af Proplatyarthrus longipes n. g. sp., en »Gravigrad« fra, »Cre- tåceo superior de Patagonia«. Rulleben og Hælben af flere andre Gumlere ere afbildede i samme Af- handling. Studer: Ueber neue Funde von Grypotherium Listaei Amegh. in der Eberhardtshåhle von Ultima Espe- ranza; Neue Denkschr. der allgem. schweizerischen Gesellschaft fir die gesamten Naturwissenschaften, Bd. XL, Abh. I, 1905, p. 1—18, pl. I—III, med Billeder af Hud, Kløer og nogle Dele af Skelettet. Ameghino: Notas sobre una pequenia coleccion de huesos de Mamiferos de las grutas calcåreas de Iporanga; Revista do Museu Paulista, vol. VII, 1907, Stykket p. 74—119, i Særtryk, med flere Billeder. Om Nothrothervum (3: Coelodon) maquinense og dens Forhold til andre Kæmpedovendyr. Santiago Roth: Un nuevo genero de la familia »Megatheridæ«, Plesiomegatherium Hans-Meyeri; Revista del Museo de La Plata, tom. XVIII, 1911—12, p. 7—21. Bradytherium madagascariense har G. Grandidier (Un nouvel Édenté subfossile de Madagascar; Bull. Mus. d”Hist. Nat. Paris, 1901, p. 54—56, med Billeder; ogsaa i Nouv. Arch. Mus. d”Hist. Nat. Paris, 4. sér., tom. VII, 1905, p. 45—46) opstillet efter et jordfundet Laarben fra Ambolisatra, og han mente, at Slægten stod nær ved Bradypus. Men der er ingen Tvivl om, at Laarbenet har tilhørt en Halvabe, som det allerede er sagt af Ameghino (Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, tom. XIII, 1905, p. 235—236) og af Standing (On recently discovered subfossil Primates from Madagascar; Transact. Zool. Soc. London, vol. XVIII, part 2, 1908, p..138-—139). 21) p. 260. At Megalonyx er egen for Nord-Amerika, er endda ikke helt sikkert. Det er ikke umu- ligt, at et eller andet af de mange ufuldstændig kjendte sydamerikanske Kæmpedovendyr vil vise sig at være af samme Slægt. Flere andre uddøde Gumler-Slægter have været opstillede som egne for Nord-Amerika; men alle ere de mere eller mindre tvivlsomme. Ereptodon (især: Leidy, Smithson. Contrib. to Knowledge, 1855, p. 46, pl. XIV, XV), opstillet efter en Tand fra Natchez, Mississippi, synes neppe at være forskjellig fra Megalonyx. Det samme gjelder Megalocnus (især: Leidy, Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1868, p. 179; Slægten er ogsaa kaldt Myomorphus), opstillet efter en Underkjæbe fra Cuba (først beskreven af Castro; en Afstøbning findes i Museet i Kjøbenhavn; det er sikkert med Rette, at den sædvanlig stilles som enstydig med Megalonyx. Morotherium, en Slags Kæmpedovendyr, opstillet af Marsh (American Journal of Science and Arts, 3. ser., vol. VII, 1874, p. 531—532) efter Levninger fra »Pliocene strata in Central California« og i Idaho, er saa ufuldstændig kjendt, at der ikke lader sig dømme om den. Ingen Billeder foreligge. Glyptothertum, opstillet af Osborn (Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XIX, 1903, p. 453—457, med Billeder) efter Skjold og Haleskede og enkelte andre Dele, fra Texas, er det neppe muligt at skjelne fra Glyptodon. Det samme gjelder Brachyostracon, opstillet af Barnum Brown (Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XXXI, 1912, p. 167—177, pl. XIII—XVIII) efter Rygskjolde og enkelte andre Dele af Skelettet, fra Mexico. Tilsyneladende den sikreste Slægt er Paramylodon, opstillet af Barnum Brown (Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. XIX, 1903, p. 569—583, med 2 Tavler) efter en Hovedskal og nogle andre, tilhørende Skelet- Dele fra en plistocæn Aflejring i Nebraska. Den afviger ret paafaldende fra Mylodon ved at mangle den for- reste af de sædvanlige 5 øvre Tænder. Men i alt andet, lige indtil Enkeltheder i Tændernes Form, stemmer den saa nøje med typisk Mylodon, at en Slægt-Adskillelse neppe er tilstedelig. Forklaringen er vist, at Man- gelen af lste øvre Tand er en ren Undtagelse, gjeldende for denne ene Hovedskal. Denne Tydning er frem- ført ogsaa af Cockerell (A fossil Ground-Sloth in Colorado; The University of Colorado Studies, vol. VI, 1909, p. 309—312, pl. I, II) som en Mulighed; Anledningen var Fundet af en Mylodon-Hovedskal, der i alt væsenligt stemmede med »Paramylodon« undtagen i Tilstedeværelsen af den sædvanlige Iste øvre Tand. Co- ckerell synes dog mest tilbøjelig til at tro paa Adskillelsens Rigtighed. Men at ret store »Ulovligheder« i Tandsættet ikke ere fremmede for Kæmpedovendyrene, vises af den ovenfor (p. 140) omtalte Hovedskal af Mylodon robustus, hvor de forreste Tænder paa Hovedets ene Side have faaet urigtig Stilling og dermed følgende Ændringer i Form. Af Nutidens Gumlere ere Slægterne Xenurus, Cycloturus, Tamandua, Myrmecophaga, Choloepus og Bradypus fra Syd-Amerika naaede ind paa Terskelen til Nord-Amerika. E Museo Lundii. 3. II. 40 314 Tavleforklaring. Alle Billederne ere Gjengivelser i Lystryk af Fotografier af Knogler fra Lagoa Santa. Pl. I. Euphractus sexcinctus. Naturlig Størrelse undtagen Fig. 4. Hovedskal (18.) set fra Siden, ovenfra og nedenfra. Bækken (18.) set fra Siden. Omtrent i halv Størrelse. Smaaplader af Skulderskjold og af te Belte af voxent Dyr (5.). Alle Pladerne i Fig. 5 ere af Skulderskjoldet; blandt dem findes to Randplader fra højre Side. I Fig. 6 ere de 2 øverste Plader fra Skulderskjoldet, de 4 andre fra Beltet, og blandt dem sees en Randplade fra højre Side og en tilgrændsende Plade. Smaaplader af Skulderskjold og af lste Belte af ungt Dyr (10.). De 8 øverste Smaaplader ere fra Side-Delen af Skulderskjoldet; de 2 følgende ere fra Skulderskjoldets Bagrand; de 4 nederste ere af Beltet. Pl. II. Euphractus sexvcinctus. Naturlig Størrelse. Dele af Skelettet. De fleste af Knoglerne ere af et voxent Dyr (18.); kun Hals- og Ryghvirvler, Haand og Fod ere af et yngre Dyr (25.). Øverst tilvenstre sees Manubrium sterni; de andre Led af Brystbenet sees yderst tilhøjre, ovenfor Halespidsen; alt set neden- fra. Tilhøjre for Laarbenet findes Knæskallen. Tilhøjre for Skulderbladet sees Nøglebenet. Nedenfor Laar- ben og Skulderblad ligge 2den—6te forbenede Ribbensbruske, sete nedenfra; 7de Ribbensbrusk findes til- venstre for Ryghvirvlernes Række. De afbildede Ribben ere I1ste, 2det og 10de fra højre Side. Bag Fodens og Haandens Skelet findes Seneknogler fra Fodsaal og Haandflade, sete nedenfra. 1—3. 7—9. Pl. III. Naturlig Størrelse. Xenurus duodecimcinctus. Hovedskal (11.) set fra Siden, ovenfra og nedenfra. Hammer og Ambolt mangle paa højre Side. Xenurus duodecimcinctus.. Jordfundne Smaaplader af Skulder- eller Lendeskjold og af Belterne. Lapa dos Tatus. … Xenurus sqvamicaudis. Hovedskal (9.) set fra Siden, ovenfra og nedenfra. Tryneknoglen sees i Næse-Aabningen. Pl. IV. Naturlig Størrelse. .…. Dasypus hybridus. Sædvanlig Form, ung. Hovedskal (3.) set fra Siden, ovenfra og nedenfra. Tryneknoglen sees i Næse-Aabningen. Dasypus hybridus. Stor Form, gammel. Jordfunden Hovedskal set fra Siden. Lapa do Capåo Secco. Dasypus hybridus. Sædvanlig Form. Jordfunden Overarm. Lapa da Escrivania Nr. 6. Dasypus hybridus. Stor Form. Nedre Halvdel af jordfunden Overarm. Lapa do Capåo Secco. Dasypus novemcinctus. Hovedskal (34., dog Underkjæben af 33.) set fra Siden, ovenfra og neden- fra. Ganebenet ualmindelig lidt forlænget tilbage mellem Vingebenene, og Vingebenene ualminde- lig lidt udbredte i Ganen. 315 10. Dasypus novemcinctus. Smaaplader af Skulderskjold og af bte Belte af voxent Dyr (1.). Øverst 3 Rækker Plader fra Midten og Siden af Skulderskjoldet. Nederst i Midten 8 Plader fra Skulder- skjoldets Bagrand. De andre Plader ere fra forskjellige Steder i Beltet, blandt dem (yderst tilhøjre i Billedet) 4 indbyrdes sammenstødende Plader tagne nærmest Beltets Yderrand paa højre Side. PI V: Naturlig Størrelse. 1. Dasypus puncetatus ad. Lapa dos Tatus. Smaaplader af Skulder- eller Lendeskjold og af Belterne og, nederst i Midten, 6 Smaaplader af Haleskeden. 2, Dasypus punctatus jun. Lapa da Escrivania Nr. 5. Smaaplader af Skulder- eller Lendeskjold og af Belterne. 3. Dasypus sulcatus. Lapa da Escrivania Nr. 5. To Flager af Lendeskjoldet (eller, den underste, maaske af Skulderskjold) og løse Smaaplader af Skulder- eller Lendeskjold og af Belterne. 4. Dasypus sulcatus. Lapa dos Tatus. Smaaplader af Skulder- eller Lendeskjold og af Belterne og, nederst tilhøjre, 6 Smaaplader af Haleskeden. PIA VE Dasypus punctatus. Naturlig Størrelse. Skelet-Dele, mest fra Lapa dos Tatus, kun det nederste af de tre Underkjæbe-Stykker fra Lapa da Escrivania Nr. 5. De afbildede Knogler at Haandens Skelet ere: det og 3dje venstre Mellemhaandsben med Ii1ste og Zdet Led af 3dje Finger, et løst Kloled af 3dje højre Finger og iste med det Led af den højre Finger. Et løst Kloled af 3dje Taa findes bag de sammenstillede Fod-Knogler. Mellem Underben og Laarben findes Seneknoglen fra Fodsaalen, set nedenfra. Pl. VII. Dasypus suleatus. Naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr. 5. Laarben uden nedre Ende, Skinneben med lidt af Lægben. Lapa da Lagoa do Sumidouro. Højre Navrculare, set udenfra, højre 4de Mellemfodsben. Lapa dos Tatus. Knogler af et ungt Dyr: bageste Del af venstre Underkjæbe, højre Overarm uden øvre Endestykke, Fodsaalens Seneknogle set nedenfra, Kloled af 3dje Taa. Pl. VIIT. Chlamydotherium majus. Naturlig Størrelse. Smaaplader af Skjoldet. 1—10 fra Lapa da Escrivania Nr. 11. 11—21 fra Lapa do Bahu. 1—4, 5 og 11 fra Belterne. 5 og 11 fra Belternes Rand; 11 to sammenvoxede Plader. 6—9, 13 og 14 fra Skulder- eller Lendeskjoldets Midte. 10 vist fra forreste Rand af Lendeskjoldet. 12 og 17 fra Sideranden af Skulder- eller Lendeskjold. 18 og 19 vist fra Pandeskjoldet. 15, 16, 20 og 21 vist alle fra Haleskeden. Pl. IX. Chlamydotherium majus. Naturlig Størrelse. Lapa do Bahu. Øvre og nedre Tandrader, sammenhørende. PEX: Chlamydotherium majus. Formindsket, omtrent "/… af naturlig Størrelse. Lapa do Bahu. Hoved- skal, søndret og fortrykket, set fra Siden og ovenfra. Hovedskallen undtagen Underkjæben er den samme, hvis Tænder ere afbildede paa Tavle IX; Underkjæben er af et andet, lidt mindre Skelet. (Underkjæben er den samme, som Lund har afbildet, set fra Indersiden.) 40% 316 Pl. XI. Chlamydotherium majus. 1, 2. Af Hovedskal fra Lapa da Escrivania Nr. 11. Naturlig Størrelse. 1. Bageste Del af Ganen og Grunden af Hjernekassen, set nedenfra. 2. Højre Kindben, løst i Sømmene, set fra Siden. (Underranden vender tilhøjre.) 3. Stykke af Skulderskjold. Lapa do Bahu. Lidt under halv Størrelse. (Samme Stykke er afbildet af Lund.) Pl. XII. Chlamydotherium majus. Formindsket, omtrent "/5—'/2 af naturlig Størrelse. Hvirvler o. a. af det mindre Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 11. 1. 1ste—bdte og 7de Halshvirvel, 2den—dte sammenvoxede, sete ovenfra. 2. Tre forreste Brysthvirvler, sammenvoxede, sete ovenfra. 3. En af de bageste Ryghvirvler, set fra Siden. 4. Et Sæt Bækkenhvirvler, med de forreste Halehvirvler, set nedenfra. 5. Stykke af et Ribben. 6, 7. Række af Halehvirvler, sete ovenfra. 8. Række af nedre Buer, sete fra Siden. Pl. XIII. Chlamydotherium majus. Formindsket, omtrent ”/s af naturlig Størrelse. Knogler af Forlem. 1. Højre Skulderblad. Lapa do Bahu. 2. Højre Overarm af det større Skelet fra Lapa da Escrivania Nr. 11. 3, 4 og 5. Venstre Overarm, Spoleben og Albueben af det mindre Skelet fra samme Hule. Paa den mindre af Overarmene mangler det meste af Crista supinatoria og en Del af Condylus internus. Pl. XIV. Chlamydotherium majus. Formindsket, omtrent ”/s af naturlig Størrelse. Venstre Haand og højre . Fod. De fleste af Knoglerne høre sammen og ere af det mindre af de to Skeletter fra Lapa da Escrivania Nr. 11. Følgende Knogler ere indføjede fra andre Skeletter: i Haanden: Pisiforme, Zdet Mellemhaandsben, iste Led af 2den og 3dje Finger, alt af det større af Skeletterne fra Lapa da Escrivania Nr. 11, Multan- gulum majus og M. minus, Capitatum, Hamatum, i1ste Mellemhaandsben, ste Led af 1ste Finger og liste Led af 4de Finger, alt fra Lapa do Bahu, og Kloleddet af 3dje Finger fra en unævnt Hule; i Foden: iste Mellemfodsben, iste Led af bte Taa og Kloleddet af 3dje Taa, alt af det større af Skeletterne fra Lapa da Escrivania Nr. 11, i1ste og 2det Led af 2den Taa og 2det Led af dte Taa, alt fra Lapa do Bahu. Ved Siden af Haanden sees 2det Led og Kloleddet af dte Finger af højre Haand af samme Skelet. Bag Haand og Fod sees Seneknoglerne fra Haandens og Fodens Flexor digitorum profundus, fra Undersiden. Pl. XV. Chlamydotherium majus. Formindsket, omtrent "/>—|3 af naturlig Størrelse. Knogler af Baglem. 1. Venstre Laarben. Lapa do Bahu. (Nederste inderste Del kunstig eftergjort.) 2 3, 4. Højre Laarben, venstre Underben, højre Knæskal. Lapa da Escrivania Nr. 11. Laarben og Underben af det mindre Skelet, Knæskallen af det større. Pl. XVI. Hoplophorus euphractus. Formindsket, omtrent "3—'/> af naturlig Størrelse. Lapa do Bahu. Dele af Pandser. Øverst i Midten et større Stykke af et Pandeskjold. De fleste andre Flager ere af Rygskjoldet ligesom de to enkelte Smaaplader. I underste Række findes Brudstykker af Ringe af Hale- pandseret og af Halens vorteformede Knolde med Omgivelser. Af Rygskjoldets Flager er den, der er at- 317 bildet øverst tilvenstre, fra Skulderens forreste nederste Del; Flagerne med de noget langstrakte Smaa- plader skrive sig fra Skjoldets Sider; de andre ere fra Ryggens Midte. (Nærmest under Pandeskjoldet findes det Stykke af Rygskjoldet, der er afbildet af Lund som Type for Hoplophorus euphractus.) Pl. XVII. Hoplophorus euphractus. Formindsket. Lapa do Bahu. Dele af Hovedskal. 1—5. Venstre Halvdel af et Overansigt set indenfra, udenfra, ovenfra, forfra og nedenfra. (Samme, set fra Ydersiden, er afbildet af Lund som H. euphractus., Omtrent "/4—"/5 af naturlig Størrelse. I Fig. 1 ser man forrest, tilhøjre, den forreste Del af Mesethmoideum, støttende den forreste Del af Næsebenet; bag det har man Indblik i Luftrummene i Concha inferior & superior og i Simus frontales. 6, 7. Bageste Del af en anden Hovedskal set forfra (saa at man ser ind i Hjernekassen og ind i Luftrummene i Hjernekassens Vægge) og nedenfra. Omtrent "|> af naturlig Størrelse. Pl. XVIII. Hoplophorus euphractus. Formindsket, lidt under halv Størrelse. Lapa do Bahu. Hvirvler og Lemmeknogler. Taphvirvel med de 3 følgende Halshvirvler sete ovenfra (samme Stykke afbildet af Lund som H. euphractus), venstre Overarm og nedre Stykke af højre (venstre med en Del af Crista deltoidea og det meste af Crista supinatoria afgnavede af Gnavere og med Condylus internus afbrudt, højre manglende en Del af Broen over Foramen supracondyloideum og Randen af Crista supinatoria), højre Laarben (øvre Ende af Crista glutæa mangelfuld, Sideranden ligeledes, 0.s. v.), øvre Ende af venstre Underben, venstre Knæskal. , Pl. XIX. Hoplophorus euphractus. Formindsket: 1—4 omtrent "> af naturlig Størrelse, 5 og 6 mellem "2 og Is. Lapa do Bahu. 1. det, 3dje og 4de Mellemhaandsben af højre Haand, lste og 3dje Led af 2den Finger, I1ste Led af 3dje, 1ste—3dje af 4de Finger. Ikke alt af samme Skelet. 2. 2det Mellemhaandsben med i1ste—3dje Fingerled af venstre Haand. Vist ikke alt af samme Skelet. 3. Venstre Fod, ret fuldstændig, sammenstillet af Knogler af flere Skeletter. (Nogle af Knoglerne, maaske de fleste, ere de samme, der ere afbildede af Lund som H. euphractus.) 2det Mellemfodsben med 1ste—3dje Taaled af højre Fod. Venstre Spoleben. 6. Højre Albueben. SLS PESXX: Glyptodon clavipes. Lidt formindsket, omtrent ”/s af naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr. 5. Dele af Pandser. Vistnok det meste sammenhørende, af et yngre Dyr; kun en af Smaapladerne, midterst paa Tavlen, vist af et ældre Dyr. De to øverste af de større Flager og de 4 største af de løse Smaaplader ere vist fra Rygskjoldets Midte. De to Flager længere nede paa Tavlen ere fra Rygskjoldets Side-Dele (maaske ikke af samme Skjold). Nederst tilhøjre er afbildet en tapformet Smaaplade, vist fra Rygskjoldets Siderand, og nederst tilvenstre en større tapformet Smaaplade med et Par tilstødende Smaa- plader fra Rygskjoldets Bagrand. De fire mindste Smaaplader midt paa Tavlen og de to midterste af de tapformede nederst paa Tavlen ere vist alle fra Halens Ringe. Pl. XXI. Glyptodon clavipes.. Formindsket (i lidt forskjellig Grad), omtrent "/3—'/> af naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr. 5. Hovedskal, med Underkjæbe, set fra Siden, ovenfra og nedenfra. 318 Pl. XXII. Glyptodon clavipes.. Formindsket, omtrent 1/5 af naturlig Størrelse. Lemmeknogler. Lapa da Escrivania Nr. 5. Sammenhørende Knogler af et voxent, men yngre Skelet: højre Overarm, venstre Spoleben (det korteste af de to afbildede), højre Albueben uden øvre og nedre Ende, venstre Laarben tildels uden Endestykker, nedre Del af højre Laarben med nedre Endestykke, højre Underben, højre Knæskal. Lapa do Bahu. Højre Spoleben (Art-Bestemmelsen noget usikker). Pl. XXIII. Glyptodon clavipes.. Formindsket, omtrent %/, af naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr. 5. Knogler af Haand og Fod, sammenhørende. vania . Af højre Haand: 4de Mellemhaandsben, 2det Led af 3dje Finger, Kloleddene af 2den—4de Finger. . Af venstre Haand: Multangulum majus & minus, sammenvoxede, Capitatum, 2Zdet Mellemhaands- ben, det Led af 2den Finger, Kloled af iste (?) og 2Zden Finger. Af højre Fod: de fleste af Knoglerne. Naviculare og nogle Taaled mangle. Af venstre Fod: Naviculare, set forfra. Pl. XXIV. Coelodon maquinensis. Lidt formindsket, omtrent "4—/5 af naturlig Størrelse. Lapa da Escri- Nr. 5. Højre og venstre Haand, mangelfulde. Mellem de to Hænder sees en Knogle, der vist er Os faleiforme manus. vania aka Pl. XXV. Coelodon maquinensis. Lidt formindsket, omtrent ”/;—""; af naturlig Størrelse. Lapa da Escri- Nr. 5. Højre og venstre Fod, mangelfulde. Pl. XXVI. Mylodon robustus etc.? Naturlig Størrelse undtagen Fig. 6. . Mylodon robustus. Lapa da Escrivania Nr. 1. 1ste og Zden øvre Tand fra højre Side, sete uden- fra, vist sammenhørende. Mylodon robustus. Lapa da Escrivania Nr. 1. En større og en mindre I1ste nedre Tand, begge fra højre Side, sete udenfra, den mindre maaske sammenhørende med ovennævnte øvre. Mylodon robustus. Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1. En mindre højre og en større venstre Iste nedre Tand sete indenfra. (Yderste Spids af den større Tand er kunstig eftergjort.) (Den større Tand er Grundlag for Lund's Ocnotherium gigas.) Mylodon robustus. Samme to Tænder, sete udenfra. Mylodon robustus? juv. Lapa da Escrivania Nr. 5. Venstre Underkjæbe-Gren, set ovenfra. Mylodon robustus? var. Lapa da Escrivania Nr. 1. Venstre Cuboideum, set forfra. Formindsket, omtrent "[—"/3 af naturlig Størrelse. Pl. XXVII. Catonyx giganteus. Naturlig Størrelse. Tænder. 1. Ganeflade med Tandrader, set nedenfra. Lapa da Escrivania Nr. 5. Underkjæbe, begge Grene, set ovenfra. Lapa dos Tatus. Pl. XXVIII. Catonyx giganteus.… Kjæbestykker. Højre Underkjæbe, med fastsintret Plade af Hudknogler, set fra Siden. Formindsket, omtrent !» af naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr. 5. 2119 2, 3. Stykke af højre Underkjæbe af et ungt Dyr, set fra Siden og ovenfra. Formindsket, omtrent 1[3—1/s af naturlig Størrelse. Lapa da Serra das Abelhas. Art-Bestemmelsen lidt tvivlsom. Af- bildet af Lund som Grundlag for Scelidotherium bucklandit. 4, 5. Stykke af venstre Overkjæbe af en Unge, med Ii1ste og 2den Tand, set nedenfra og fra Inder- siden. Naturlig Størrelse. Lapa da Serra das Abelhas. (Hører til Grundlaget for Lund”s Sphenodon og er afbildet af Lund.) Pl. XXIX. Catonyx giganteus. Formindsket, lidt under halv naturlig Størrelse. Lapa dos Tatus. Hvirvler, Ribben, Brystben. 5 af de forreste Halehvirvler af et Skelet og 2 af et andet, med en tilhørende nedre Bue. 2det—6te Led af Brystbenet, sete nedenfra. Et Stykke af et Ribben, set fra Ydersiden. Pl. XXX. Catonyx giganteus. Formindsket, lidt over halv naturlig Størrelse. Knogler af Forlem. Højre Overarm, set forfra. Lapa dos Tatus. Randene af Crista deltoidea, Broen over Foramen supracondyloideum og andre Dele gnavede af Gnavere. Venstre Spoleben, nedre Ende, set forfra. Lapa dos Tatus. Venstre Albueben, set fra Ydersiden. Lapa do Marinho Nr. 1. Pl. XXXI. Catonyx giganteus.. Formindsket, omtrent ||» af naturlig Størrelse. Haandens Skelet. Venstre Haand, ufuldstændig. De fleste Knogler sammenhørende, fra Lapa dos Tatus, blandt dem ogsaa de frit liggende: Pisiforme og Falewforme; indføjede ere følgende Knogler af en Haand fra Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3: Lunatum, Cuneiforme, Hamatum og åde og dte Mellemhaands- ben. (Grunden til, at Lunatum og Cunerforme ikke støde sammen, er kun den, at de ere indføjede i en Haand, hvortil de i Størrelse ikke nøje passe.) Kloled af 3dje Finger, set fra Siden. Lapa dos Tatus. lste og det Led af højre 1ste Finger, sete ovenfra. Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3. Kloled af 2den højre Finger, set fra Indersiden. Lapa do Bahu. Venstre Hamatum, set forfra. Lapa do Bahu. 3dje højre Mellemhaandsben, set forfra. Lapa da Serra do Taquaral Nr. 3. Dele af højre Haand af et ungt Dyr. Lapa da Escrivania Nr. 5. Stykket omfatter Cunerforme, Pisiforme, Hamatum, 3dje—bdte Mellemhaandsben, Leddene af de tilsvarende Fingre og af 2den Finger, dog tildels meget ufuldstændige, især Kloleddene. - SKG SALE REGNES Pl. XXXII. Catonyx giganteus.. Formindsket, omtrent ”/5 af naturlig Størrelse. Knogler af Baglem. Højre Laarben og Rulleben, sete forfra. Lapa do Marinho Nr. 1. Venstre Skinneben og Lægben, sete forfra. Lapa Vermelha Nr. 2. (En Del af Grundlaget for Reinhardt”s »Ocnopus laurillardn (Lund)«.) Knæskal, set bagfra. Lapa dos Tatus. Pl. XXXIII. Catonyx giganteus. Formindsket, omtrent ”/s af naturlig Størrelse. Fodens Skelet. 1. Højre Fod, næsten fuldstændig. De fleste Knogler sammenhørende, fra Lapa dos Tatus; indføjede ere følgende Knogler fra andre Huler: Kloleddet af 2den Taa og lste med 2det Led af 3dje Taa fra Lapa da Escrivania Nr. 5 og Leddene af dte Taa fra en unævnt Hule, dog vist Lapa dos Tatus. (Et Hul paa Midten af Hælbenets Hæl-Udvæxt, paa Billedets venstre Side, er kunstig udfyldt.) 320 2, 4de og dte Taa af venstre Fod. Lapa da Escrivania Nr. 5. Knoglerne i 4de Taa ere sammen- sintrede i deres naturlige Stilling. (Spidsen af Kloen paa 4de Taa er kommen til at ligge hen over Spidsen af dte Taa.) Pl. XXXIV. Scelidotherium magnum. Tænder og en Hvirvel. Ganeflade med Tandrader, set nedenfra. Naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr. 1. Underkjæbe, begge Grene, set ovenfra. Naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr. 1. 3dje Brysthvirvels Krop, set ovenfra. Formindsket, omtrent %4 af naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr, 5. SOENYDES Pl. XXXV. Scelidotherium magnum. Formindsket, omtrent ”/; af naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr. 1. Hovedskal, set fra Siden, ovenfra og nedenfra. Mellemkjæbebenet mangler. Pl. XXXVI. Scelidotherium magnum. Formindsket. Dele af Hovedskaller. 1. Ganeflade med Tandrader, med Mellemkjæbeben, af ungt Dyr. Omtrent %/, af naturlig Størrelse. Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4. (Typen for Lund's Scelidotherium brongniartu, afbildet af Lun d.) 2. Snude, set ovenfra, med Næseben 0. s. v. Omtrent "/; af naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr. 1. 3. Højre Underkjæbe, set fra Siden. Omtrent "/z af naturlig Størrelse. Lapa da Escrivania Nr. 1. Samme der er afbildet Pl. XXXIV, Fig. 2. Pl. XXXVIII. Scelidotherium magnum. Formindsket, omtrent ”/; af naturlig Størrelse. Hvirvler, Ribben. Lapa da Escrivania Nr. 1. 3dje Brysthvirvel, set nedenfra. En af de bageste Brysthvirvler, set fra Siden. Lapa da Escrivania Nr. 5. 3dje Brysthvirvels Krop, set nedenfra. Samme afbildet Pl. XXXIV, set ovenfra. Lapa Grande de Genette. En Ringhvirvel, set ovenfra. 2 af de forreste Halehvirvler og en af de mellemste, sete ovenfra. Stykker af to Ribben, sete fra Ydersiden. Alt af samme Skelet (der er det væsenligste Grundlag for Lund”s Scelidotherium cuviert). Lapa dos Tatus. 12 Halehvirvler, sete ovenfra. Pl. XXXVIII. Scelidotherium magnum. Formindsket, omtrent "> af naturlig Størrelse. Knogler af Forlem. Højre Overarm, set forfra. Lapa dos Tatus. Venstre Spoleben, set forfra. Lapa de Genette. Højre Albueben, set fra Ydersiden. Lapa da Escrivania Nr. 1. Pl. XXXIX. Scelidotherium magnum. Formindsket, omtrent > af naturlig Størrelse. Højre Haand, næsten fuldstændig. Multangulum minus er fra Lapa do Bahu; alle de andre Knogler ere fra Lapa da Escrivania Nr. 1, og de allerfleste af dem ere sammenhørende, vist kun med Undtagelse af 1ste Mellemhaandsben med Multangulum majus og 1ste Led af dte Finger. De løse Knogler ere Pisiforme, ved Haandens Yder- side, og Falciforme, ved Indersiden. 321 BESSKE: Scelidotherium magnum. Formindsket, omtrent ”/s af naturlig Størrelse. Knogler af Hænder. 1. Lapa da Pedra dos Indios Nr. 4. Af ungt Skelet. Af venstre Arm og Haand: nedre Ender af Spoleben og Albueben, Scaphoideum, Lunatum, Cuneiforme, Multangulum minus sammenvoxet med Capitatum, Hamatum, 3dje og dte Mellemhaandsben, Leddene af 3dje Finger, Kloleddet dog meget ufuldstændigt. (Af det Skelet, der er Grundlaget for Lund”s Scelidotherium brongniartii. Det meste afbildet ogsaa af Lund.) Lapa Grande de Genette. Af højre Haand: 2det og 3dje Mellemhaandsben, Iste Led af l1ste Finger, alle Led af 2den Finger. Af venstre Haand: 2det og 3dje Led af 3dje Finger. (Af et Skelet, der hører til Grundlaget for Lund's Scelidotherium cuvieri.) 3. Lapa da Escrivania Nr. 2. Kloled af l1ste venstre Finger, set fra Siden. 4. Lapa da Escrivania Nr. 1. Kloled af 3dje højre Finger, set fra Siden. vo Pl. XLI. Scelidotherium magnum. Formindsket, lidt under >; af naturlig Størrelse. Knogler af Baglem. Højre Laarben og venstre Rulleben, sete forfra. Lapa Grande de Genette. Højre Skinneben og Lægben, sete forfra, Knæskal set bagfra, Fabella set fra Indersiden og for- benet Seneskive fra Knæleddet set ovenfra, alt sammenhørende. Lapa dos Tatus. PLEXEIE Scelidotherium magnum. Formindsket, omtrent "/» af naturlig Størrelse. Fodens Skelet. 1. Højre Fod, næsten fuldstændig. De fleste af Knoglerne ere sammenhørende, fra Lapa Grande de Genette; indføjede ere følgende Knogler fra andre Huler: Rulleben fra Lapa dos Tatus, Cuneiforme primum og det Mellemfodsben fra Lapa da Escrivania Nr. 1, Cunerforme secundum fra Lapa do Bahu, dte Mellemfodsben fra Lapa da Escrivania Nr. 5, Kloled af 3dje Taa fra Lapa Vermelha, lste Led af dte Taa fra Lapa do Bahu. 2. Kloled af 3dje venstre Taa, set fra Siden. Lapa do Bahu. E Museo Lundii. 3. 11. 41 H. Winge: (umlere fra Lagoa Santa. H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. Tr EUPHRACTUS SEXCIN( US ly | | £ H. Winge: (Gumlere fra Lagoa Santa. Phototypi: Pacht d&: Orone. 1—4. XENURUS DUODECIMCINCTUS. 5—7. X. SQVAMICAUDIS. "1 Gumlere fra Lagoa Santa. H. Winge: NOVEMCINCTUS DD: — ra ( HYBRIDUS: DASYPUS 6. 1 (zwmlere fra Lagoa Santa. H. Wimge: FE FE NEYST-SESEESVERES DISULECATU'S 2? » PUNCTATÆSS: DASYPUS > RB æ " H. Wimge: (wmlere i fra Lagoa Santa. DAS SER UNGIEAFYS: 1/ /1. Phototyz Pacht ( VI. VIL Gwmlere fra Lagoa Santa. H. Wimge: Il: ATUS DASYPUS SULCE Or VIII. H. Winge: Gwmlere fra Lagoa Santa. icht & Orone. 6 'hototypi: F > F | MAJUS. CHLAMYDOTHERIUM H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. IX Phototypi: Pacht ds Crone CHLAMYDOTHERIUM MAJUS. "hl 2 H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. CHLAMYDOTHERIUM MAJUS. Ci 1lg Phototypi Pacht & Crone se Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. CHLAMY DOTHERIUM MAJUS Å g H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. KITE Phototypt: Pacht ds Crone. CHLAMYDOTHERIUM MAJUS. W3s—1/2, åt « (ET: IVinge: Gumlere fra Lagoa Santa. ETIR CHLAMYDOTHERIUM MAJUS. (g] Plu tolypt : Pacht & Crone Lol 3 i i FRESEE" Ta EH z ne i DSN f i FR H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XIV: Phototypi: Pacht d: Crone CHLAMYDOTHERIUM MAJUS. c. ls XY: Gumlere fra Lagoa Santa. H. Winge: MAJUS. AMYDOTHERIUM CHE € H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa, På HOPLOPHORU'! AN! Us APET XVII. H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. Pacht då Orone. Phototypt : 1/2, 1|4 EUPHRACTUS. HOPLOPHORUS k:: Es i W År " em "JR H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. SSG GUER HOPLPLOLTHORUSSEULERACEUSEEeEN z — H. Winge: (Qqumlere fra Lagoa Santa. KESX: Phototypi: Pacht d: Crone. HOPLOPHORUS EUPHRACTUS. Se" H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. fr4 x NÅLE GLYPTODON SLAVIPES. HIK K- EN Huse agere vet å SE El ss TAGE LEN i ' LEN mug EDNAR AT i ja Fi LE Fr re SK i BE Ms i ES: i REE ' i 0 Es J kg sk: Å (d x H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XXT. Phototyj Pacht d: Crone. GLYPTODON CLAVIPES. c. Is—!"2. H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XXII Phototypi: Pacht d Crone. CEYPKODONEGCGEAVIPES NER ]s: H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XXIII Phototym: Pacht d&: Crone. GLYPTODON CLAVIPES. c. 2/4. H. Winge: (Qumlere fra Lagoa Santa. XXIP: Phototypi: Pacht d: Cronu COELODON MAQUINENSIS. c. %4—7|5, H. Wimge: Gumlere fra Lagoa Santa. XAV. Phototypi: Pacht d: Crone COELODON MAQUINENSIS. c. %/4—1/5. HH. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XXVI fæ. LK FrNEEr H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XXVIL Phototypt: Pacht Or GATONYX GØGANTEUS: 7); y H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XX VIII. CATONYX GIGANTEUS. Phototypi: Pacht ds Crone. H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XIX CÅTONVSEGIGANTEUS: Gumlere fra Lagoa Santa. H. Winge: ht & Uri Pa Phototypi: GIGANTEUS. CATONYX CXT. Santa. Gumlere fra Lagoa H. Winge: D. GIGANTE! ;ATONYX H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. CATONYX GIGANTEUS ( Phototypi Pacht dd: Oron H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. NET Phototypi: Pacht d& Crone. CATONYX GIGANTEUS. c. 7/5. H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. SET SCELIDOTHERMUM MAGNUM. Il; H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. NAXY. Phototypt: Pacht & Crone. SCELIDOTHERØUM MAGNUM. c. ls. ig i: vre b É Før H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XXXVI. ar. > 27% ryg ; —689593,3553, E "Sas 2 ce rd EK 2 Ree ==. bara Phototypi: Pacht d&: Crone. SCELIDØOTHERIUM MAGNUM. H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. SEX PI. SCELIDOTHERMUM MAGNUM. 2 Cc. Phototypi: Pacht d& Or XXXVIIT. Gumlere fra Lagoa Santa. H. Winge: "lg, LIDØTHERIUM MAGNUM. SCE H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XXÆLX. Phototypi: SCELIDOTHERIUM MAGNUM. c.?ls, H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XL. Phototypi: Pacht ds Crone SCELIDOTHERIUM MAGNUM. c. lg, H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XLII. SCELIDOTHERIUM MAGNUM. H. Winge: Gumlere fra Lagoa Santa. XLII. Phototypi: Pacht d Crone SCELIDOTHERIUM MAGNUM. Spa EVAN ETERN 77 R Kr i (TIE E MUSEO LUNDITI. En Samling af Afhandlinger om de i det indre Brasiliens Kalkstenshuler af Professor Dr. Peter Vilhelm Lund udgravede og i den Lundske palæontologiske Afdeling af Kjøbenhavns Universitets zoologiske Museum opbevarede Dyre- og Menneskeknogler. Tredie Bind. Indeholdende Afhandlinger af H. Winge. Med 51 Tavler. Paa Carlsbergfondets Bekostning udgivet af Dr. Hector F. E. Jungersen, Professor i Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet og Bestyrer af det zoologiske Museums Hvirveldyr-Afdeling og den derunder indbefattede palæontologiske Afdeling. Kjøbenhavn. H. Hagerups Boghandel. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1906—1915. INDHOLD. I. Jordfundne og nulevende Hovdyr (Ungulata) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Hovdyrenes indbyrdes Slægtskab. Af Mag. sc. Herluf Winge, Viceinspektor ved Universitetets zoologiske Museum. (Med 9 Tavler.) II. Jordfundne og nulevende Gumlere (Edentata) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Gumlernes indbyrdes Slægtskab. Af Mag. sc. Herluf Winge, Viceinspektor ved Universitetets zoologiske Museum. (Med 42 Tavler.) Særtrykkene af den første Afhandling stilledes til Forfatterens Raadighed i December 1906, af den anden i April 1915. EEN en, sj Tide INSTITUTIO SERRSKÆR Hi INSTITUTIO! INSTITUTIO S3IIHVU8I INSTITUTIO! S3IAV89!IT LIBRARIES, SMITHSONIAN INSTITUTI 2ARIES SMITHSONIAN” INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIWS NVINOSHLIWNS SIIAVYZI NVINOSHIIWS S3IYVUB8I z E BE (22) £ MES E KERES SME = DERNE gj z ANN = = RIV S = AN sg oOo AWN W (e)] O Ses g <= 7) ERBNS mn (72) NS Sa z Sr m ON D (72) N S EN NS = E VW 2 = > = = > = z = ØD 7 SM Z . LIBRARI ES, SMITHSONIAN. INSTITUTION NOFLNLTLSNI NVINOSHLIIWS S3IIYVY8 > mn => == > ;: vw > LJ —z W SED u S SAREEN wW å - å - a = <= SÅN GE a < E £> : < ER. NYE (52 (sa INN (sa (ae) æ oOo — o — oOo æ= 2 y en: z == Fr ERT > . i RARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOLENTIESNEENVINDSELINS SES SELER AR NES EES KUL HS OR DAN [RU SAETEREE sæ == SØE, når AS Ez Se Sy w o vw = w o G w — 222 D == Fe] - z = ll 5 i. Ge iz =) SÆRE A 2 Øl): É > z 3 2 Ål): Re Æ GA = z = 7 SK (al SØD FE = 22) m S m DS É m = w z (24) == (29) = (7, MLILSNI NYINOSHLIWS S3II4AVY8g;7 YIBRARIES, SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHJIWNS SIIAVYR z (2 z ge FADER (2 z n 2 furl E 7 =| BØG $ z GI Dø & ! Z å WWW En Ao E DN 2 ØL 2 RQRNE 2 MY 8 E i VG GE S ger RD z ES RA, z E = z > SE, NNE EAN AR 3 > 5 2 2ARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNIILSNI NVINOSHLIWS, S3 IAVYUgZ FRE BRAR I ES , SMITHSONIAN INSTITUTI! n == n md — f 2 w 2 j —= == Yligy 2 z 2 E Z - u [a.d SGD b, [se Fr" cc SS x Gt DSE < GS << Cc << Gr (== (sa (== mæ: E = == == SI z d ET E: z i 2 5 2 = 2 i) Z Cl) - 2 EN) Fa MLILSNI NVINOSHLIWS S3IYVYE [ER BRARI ES ,SMITHSONIAN, INSTITUTION. NOILNAILSNI NVINOSHLINS SIIUVUE i med i > == o w = w o o > E > = > E = Ar = > Fy > E = = E så = = E E n n mn HE ØD z 3 z z 2ARIES SMITHSONIAN” INSTITUTION NOILNLILSN! NVINOSHLINS S3IAVYSIT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUT! NVINOSHLIINS S3IH8VU81T SMITHSONIAN. INSTITUTI 2727 RARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIWS SIIYVUTIT LIBRARIES x = FREIRE z E: = ERE RES NG: S == RANG S > 3 z= JW. = SÅ SR Es (SEN S =g (9) 5 O ANG 6 ASE SEE NEEDS ÆDE TES ÆRN i in = SES E z E SM = > = S > / = > = = ig (79) Båg. RE 72) == (79) & 77 K MLILSNI NVINOSHIINWNS S3IJ9V88IT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHIINWS "Sa IHVYUE d Ø 2 epS == iz 4 XX 2 ma ad & Sø Q KONEN EE ” Ww PR SL) za mn æ dl NY æ mv æ. S (ra d x = SNO) < a Li a < a < RV == me" x —= =| INS = == S 3 VW mom å ms YØ 3 m 3 = > a = z a z EEN z d I RARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNIT NVINOSHLIWS S3IYVYJIT LIBRARIES SMITHSONIAN” INSTITUT! = ER = SEER S FE: S i za oO o == — DLG (ss! — [ss] —- w == [99] z ØS z E > E == = 5 2 ØS i: z 2 3 = > Sk: AS SE FE a E 7 E 7 mn i nn z Ø z m . z å z i MLILSNI NVINOSHIIWNS S3IYVYgIT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILMLILSNI NVINOSHIINS SIIYVYE z nm RISE! n NER (22) z (zl 5 DO; < = ZZ =S = < = = = ly, 3 3 2%, 52 VWw 3 3 Ww 3 RE = GG 3 ØWØPLLE ORNE TE XNN g HE: s USA Z" EF ==" 77 = SN SX S =E SN W 2 Pa = z. SÅS N É S 3 = Bær E BUN Er 3 i: nm (Fy SN IES SNI SNI ASTI US Ned PÆNE k HS LES = == p-.2] Se p > == > F= = me i ILSNI NVINOSHLIWS Es 4 j : n SE: le = n RIES SMITHSONIAN NOILNLILSNI ILSNI NVINOSHIIWS »g RIES SMITHSONIAN SIIHVUQIT LIBRARIES INSTITUTION NVYINOSHLIWS SMITHSONIAN ILSNI NYINOSHLIWS NOILNLIILSNI RIES SMITHSONIAN SIIYVYJIT LIBRARIES INSTITUTION .JASNI NVINOSHLIWS 2 <= SØE ”Z 5 cz SD E dg RIES SMITHSONIAN n > cz 0 E, : < cc E m É o Eg i z ÅILSNI NVINOSHLIWS RE. 7 = w æ Fu] = >» 8 ; WQAW - 8] SN == EMNE SNE EH RIES SMITHSONIAN NYINOSHLIIWS SMITHSONIAN A ANOSHLIWS n & ES NYINOSHLIWS S3IHVYTI1T NYINOSHLIWS INSTITUTIO: S3IAVASIT LIBRARIES SMITHSONIAN - INSTITUTION NOILMLILSNI LIBRARIES Sa BRAÅRKES INSTITUTION NOILNIILSNI NYINOSHLIWS LIBRARIES NOILNLILSNI INSTITUTION NOILNLILSNI INSTITUTION SIIAVHXJIT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILMLILSNI FEBRARKES S3IHAVYJIT LIBRARIES ei (ss! 0] b- aa m nm INSTITUTION NOILMLILSNI w (92) AN = dei , 38 NE 2, SNG 5" SIIYVY8!IT LIBRARIES NVINOSHIIWS S3IYVUB8I INSTITUTION NOILMLILSNI SMITHSONIAN NYINOSHLIWS S3IIYV88IT LIBRARI ES INSTITUTION NOILNLILSNI SMITHSONIAN ES o vw Se == E 4 5 3 SØ 2 = STI = c > == æ = — NVE R z gå SMITHSONIAN INSTITUTION NOILMLILSN! NVINOSHIINS S3IHVYQI1T z x»e 7 == > (79) i SE (79) æ NVINOSHLINS SI3IIYVY8IT LIBRARIES SMITHSONIAN. INSTITUTION E: n = n S & 3 2 z Ø < M S ag S SND = = ze c ==. zu = 5 e , oa lys seT] Æ El ==, SMITHSONIAN, INSTITUTION NOILNLILSNI, NVINOSHLIWS sg IHVYZ11 ! — 3 - sg å næ 5 > 5 E E z E: Å a E É z mi z a "VE NVINOSHLINS S3I4VYgI1ITI LIBRARIES , SMITHSONIAN INSTITUTION [2] i + £ Ø < z SKER 3 > 7 Nn a ED 2 nn "<. RRRRR&E aa SBB == ” 9) 7 " SN = 4 FR. = ERNS E 3 5 ER SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHIIWS, S3IIHVYBT É i é - + za SL E == x sd « E is Cc re = [ae == [48] o AN mo => z = ER Sy NVINOSHLIWS S3lYVUdlT LIBRARIES. SMITHSONIAN, INSTITUTIOR i z FR rr NER 2 w S ae" SSR - > = > = > —7 > = z = — ur B z i: | SMITHSONIAN INSTITUTION NOILMMLASN! NVINOSHIINS S3IAV88I za z mn z (<2/ < N <= .< = å =s = é = ; o > gf 7274 ej RR az 394 ? Øe = z KC7GG E z = i > GG z = [9] . NVINOSHLINS SIIYVYJIT LIBRARIES SMITHSONIAN. INSTITUTIO! Eg uw im ØD ANNE å SE, å ANG < 2 SE = « == pr NNE a = GÅ 3 y == æn i SMITHSONIAN” INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIWS ,S3 IHVU&I mur, De og z — oa ” | [ss] — ce PR: z 2 5 ØL E= z = KF DRGE 4 FÆRSBSGS Ez - - == å a Ø z NVINOSHLINS SIIYVUB1T B INSTITUTIO! (72) . == z XX = < = < 3 E = - ANS mn [22] 2 2 NS ARN is 2 = 2 = KNN E E 3 . SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIWS, S3 IAVUZI ESS AR SÅ SERENE DEN SES uw AN ante dne gm last REESE DE Bz==> IAN INSTITUTION LIBRARIES Frees se un Ree el Re mer sy ng srraere or sees d Sense page SæS 3 Trav ELEG SEEST, men gr yin krn mg. HEEL KLEE DELETE SES IE EPE SEES ag n z W ere - 273 berg ss må SELE