ass se ENDS NE ES NET ankede innen STEDE REDER TEDE SDN SVG E RED RR R SN bes ISEN si FAT sd Ht ten eee (EKKKEE 187587, børn VynN Fra hr Mr DE) PD! lasts EDGE R LAVEDE 9 TT, BUT AR drirne) rart HO insekt SUSE e se inare Sat dbeprnoareen Hopen anså hg babe KUE: BENE HEE HISP SAL TNK vor Ardkes in han Ul etejs sige RSS es BL SD re BUR LD IN Nar køn rer BESTEM RAE stato am ENKE HASSE EN TEN KR ASA SS AENE SEERNE SEE LEG me Å SAREEN Mn HU nt nm HOS S sas Hr 2 ES DEDE DRS Ty EPA Ler Rat KR: AGE 3 HitGbetrrsanen NØGEN fart sss rs Erde SR NERE SND N TEE: re 27 ol annen ar): Mr ørd LES Ar DEBETE På Fer ADD (lt seyt ended LS SR Fase ODDE: ny? ,s Hl hadede FEE, Fk VSRHSSS SENE ER dele fa bre stade Sej abe PØLERK ter: y Wi i et EN SRKeS Rn er rksbe: SNIT TS Wi $ TIRS SSR, BAETOLN rD, (6474 s rr se febr s Fr das urne sf pe berbere Pet) Pets bs bre Et STENE i bhdaah ft SAR fe Solar e fred p46X tj t SE MELEREDE Ti r43 er 445r Bus - "| x vw fad ded Andet "herr SE SN ” [OSYEE: SEES RT TOR håedkinan grinet VE KUERR tres Lr 3 NES nargenattedeter: GRL nt Å f Høst T br BerKe SSÆNIT (Fre jeds ; (bt 4" ig (i ; SA: Kl ts ede er ter PERs re, bre eger x »/å g hje mee INHNULAG mmeagitår ARnsdinge NDR Erste g 3) SET SBS AL RA stele Fe peer Er Er Meder Ene, fa PT pre senere fer PER Te, mot ; ! 4 lset nen pr Ha est le States te rs drages) måneders UND SETT str tdl elrgd UEEtrT ets ate FSL Ser PUK SST Here dr oo les GE ANS fede HON ERNE RAE s= ud, Ja MS TREE Tee MARA RAN pg: SYsee sting brry rens rg kr te hear perrtene se ser (ARAMERE (: EN try FADDER DETS ILTES SATSES DES On E BE Dres EDER 4 FARS Ni SRK Nr KLD FSR ERE Eng SN : ydet AN HALE rejse td jis. ich sådsdst hede Kik mins . ig tj 47-36-4444 144 tasd led ef dere AS MILES SEN SD SST TERE des ! get il NNRTSN ENE rs SVEDE Eng Ersrdtde de Bree |£ i: i; Hats fedel ge leg; BET rannrkrert Myra 4 Kedtdb nd dystet rdr bn de tr ee Ea rd bade ( i , rd yatebg be Sedrde tr heder z Sr beder SYNDER, fi ff gn4b le bse gi hælzys BE nrnten pkt nse renser ENDER here te st rr Reese leget r FYR S SÆLGE GE HELD ASER ASE is g delete FARE tat aEs Sel send Tir Er sr er onde rirdeliree ne " å r4462 båse sk HE: 3% tselvte: mg sv» i Sy inter ELERS Er SES SL høsel 48 ARR: Hyper se letere? Pe meer te Ar ledede me bp kr rg Ap dn De he A Ene sten 22 E Balder mk: 33035, i i SYDTNT ! ; SES BG E natt ” . tele gs Sd mdr dte Here ERR SNERRE elg SE KÅRN inn y g sirene i. re, BANE: i ” Fe bre egen NED in inbrng tejetet HED ng ere tr ener j i W TT rratig udg . æt ryg taltde ERNEST EK Kr Je SCREEN J be heve vedktedtis SME BE KEN ERR A RSS SEK en SETE i gtel 2 Pe SETE DI SE SOIS? 5 Eee rets NYD EN Meets ll ts udi bedre VE HEN SMD a tat sal deg UR HSSEE SUN Rh hde Nels å i Heer lle retetrteve KSYSETANS ION SS RER fede fadet fader fe dedndn and g 2 i g KERNER SEERE Ah REN NR BSL BG de tet w$ Sis Sk dttede Ht ts de Kh SEE er SEN Entsi ' Bente per YSNSEN RKI ERR Kar i rs bs Uras NED REN RAE Sit ds] ag (t år BREDE eder 183 ae NE 5] rr let Å j at sy datn Tet lt hr Se TE AT DERE SA SA ENDS EL hyld] NEOR EU slagte Har ytre kister te T DET å; ” å .; 2 dl 3: ERE fy ørskrie: NSSS ASS ASArNESoR Er SSR AS KRRSKH as AR HYRANSE SS SES SES SBRRS: i USER ERE Ser te ALENE NES ETS 5pls f2 w ; FSA SER FDG s USG RE RR ? i 3 BRESSES ED Ha SENSNE ANN 274% alle ”, Vend LES Sass ås? åt | rnk Li 08: . 5 2 FSK YENSBN Beli? É ( Syns teter HRK VAD M sidet sl £ en ; FESTEN 18 rear nn) in ms) rejse Hat een ehd Hjsber Ht ig lyn ; lle LL fås rf erne get hdnde A tg (Trine HERSH SEER FANE $ 2 vre son KAN ENENER SEEGER TERRE Es g is SS: Hult gr ksiråe, SIDER NERIS REARIREN ; ; man 15998843 SAA SA SETS ES "37 Pe i S i MAREN BIG SIRVAN ; NER SE 3 få 14 ME): ; K i ASERNES PER DS MATE BÅL tal Z SN EL RAK Ed O SKS RÅ UCI KONE TE fad es renee fr HH Hanns Segr SPL Er i É ate feat Aa jet ege so) n) | bed j SENER BRKERE : SEN SEKDK SF buttet rt: ? z AES Fenger mer RENE i KALOS TESESA LS IKSER. KL AAESDSA 3 3% - Met 2 LKR Ajse ARR " Artte Ares Krroytite sui AM ep di rare ner Ajemd ett REMEE, i Mig å SAD HIESLEL ED Xp 54 a ESS HILSER SER 3 i £r udyttletersteden gr i il ' > SN t i Tirke jf bevek w »gå) Begepsb uges rå IP: i 44 7 FM) rebejese turde t M - > ban Ha ERE EET EET E e MISES ESS ER SS, 2 w -& mm væg la mv t re ipndre Pres ( £ an = Kern: Fakare | mm flytige re: flor i fa ldeislarsigre vr HRG i ingmer BIA £ å nl Me SHE a va k»8r 48 HHR SAR BENS AE LES Lai La eier ITGE Telelg ; (os ere Lederer vbe FORE gt Agra sa åd ” ig ig, å Hot red Hårde gt HASSE HEST R SN gt rare nat rar ; . ig rkrree mere = Ryd ja 37333 > NNA s oe Tera gar Rnre eders FAE ret ne UKE sacd HEATS "243 y ? W IHK ; BENE etrenddrgt ri i HiMn Brea jr hrmtnde HOLT KNEE SUN tek iz DS UDM ns Ldgte le BALLER rr met & l MA" , %r4- SK se ErE, Ehe yet Des tes hærder i; Hyt a4ts- Server i SÆR Med ad Sr) spy iteget« ror AM USSINS SDS HDR: ANKE LE EESTI DSA Ateist SY ENS EL ER EN ERE RE ER ra ye ER DE SAN hore m Er: ninrer ært ta ag pr ber heles Fabers rt ert hs s %, L BLE Vtg » ? DELES KKR if Fhevneer] tå r jus Rant Jins sltg ern 14495332 3 7 ret, pen NA: bint SES DE NH re byrder H g VA rnsrdebehers renee 7? ps aLDE kld des 2. y 3 nresgyge it sne É TA Fm re srree brdebel eres Fe] SS KEE NET Krage. gl ; i y UD te sees mn 35% HASS: FAE ILENSEr i pr det raskrdej rr Age 28 fe 94 14303) ener tv regner ne M ETT TESS fur rse 5 ny Het ORE DENE EE købs reel Sr inter ars dr dnar et rr Katte BE LEE SSG FAN bs sets i: Å £ (HEDEN (AR ese fg SES en HEDL GGER »14:0> Vjreeier Jops É ene veg US i sekrbt inverter, $ ; Æ ns frites HED LLA rt RIVAL MEN EF raL Sp rtvsdg bene, [4 NE TER ERR ” si frites Rae, BET eve Htc lelssertr rettet aber verdner SR hr randen vad tube HESS rd ” vær HRØGN FAR ASHE STEDEN if ERSLESC SGH BOGSCæ NE Able de hørte hvad) 1521 30900 USSHER sn mure [3 ra eg] Fm LNSa > Bear roret fattig ASS NSASESE Snare Red herr dem br kr N søns 75 vVD Fe) rånpes 19195 579 3) 0 her AVE ES 14 or ferer j.: ” 2 Bennets FEAT A AARS ute rn færre Het 5 Jors rem pe VEI EE SEES W. SALDI KDE ANS sange SÅ arr aren snurre ÆRHSERDE HELE ne ise der sdvds rar rk rs ser dere Cai i i” Fe ; ende Eden a Ek sd DRONER KA PERLER Ved rSSS FUE SAREEN SENDES REGULAR Mand cN hus rrer! rende rdr rr ge 3 re ASA NOTERET ant (RASK HAAH ESME SEEST ERNE LASKCTA ve LAGE xx HH LEDEDES 1530 rente KEH HEHHENLES ns LAMA REDE ENA HOS Annan UGL BEN eN And VED 53 rr Br RTE, nm SER RENE sr ori y' ”» BUEDE jatettrtet ek minen wa 3, N mani. vrd 3200 SKER SKRIDSKTN BARS vedr rente LIS SNS estsdet yt: Bed BdL Doe hykleri teen is FAM N Alle aen mn 2 FREE RR sas rå sXy pe vs s nr Aspen KASSE GA PEASSESS mi eo ; ODS Fa lg pr vers Pinds end FANS SAA nere FØL øre ro BT 7 7. BENGT PAVA STENE ES De ENS Ons E En Ene Are SER REn dd gg nerne BEN OG AVT pe Sd ts Øre e9 je eo] FSR SR &« < oereeen PEN AN EN se AA ART SN FT Nes 4 der GERNE FRA Å p i; Ø AT, yde: ASLE Jordfundne og nulevende Pungdyr (Marsupialia) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Pungdyrenes Slægtskab. Herluf Winge. Aftryk af «+E Museo Lundii»v, en Namling af Afhandlinger om de i Brasiliens Knoglehuler af Professor Dr. P, W. Lund udgravede Dyre- og Menneskeknogler, Paa Carlsbergfondets Bekostning udgivet ved Professor Dr. C. F. Liitken. Med 4 Tavler i Lystryk. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F, Dreyer). 1893. Jordfundne og nulevende Pungdyr (Marsupialia) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Pungdyrenes Slægtskab. (=) DS eg æ AT Herluf Winge. E Museo Lundii. 2. 11. NE sår bel tt Tr MEET FT le Å MBAR Denne Afhandling kunde ikke være fremkommen, hvis ikke Prof. Lutken havde givet fuld Frihed til at bruge Museets Samlinger. I Kjøbenhavns zoologiske Museum findes følgende Pungdyr af Didelphyidernes Familie, jordfundne og nulevende, fra Egnen om Lagoa Santa i Minas Geraes, Brasilien, de jordfundne hørende til Lund's Samling af Knogler fra Huler, de nulevende hjembragte af Lund, Reinhardt og Warming:”) Jordfundne. Nulevende. . Grymæomys griseus. Es 1. 1. Grymæomys griseus Desm.”) 2. 2. Grymæomys cinereus Temm. 2. Grymæomys cinereus. 3. 3. Grymæomys microtarsus Natt. 3. Grymæomys microtarsus. i. 4. Grymæomys pusillus Desm. 4. Grymæomys pusillus. 5. 5 Grymæomys velutinus Natt. 5. Grymæomys velutinus. (=> 6. 6. Philander laniger Desm. . Philander laniger. T. 7. Didelphys opossum L. 8. 8. Didelphys crassicaudata Desm. 9. 9. Didelphys marsupialis L., var. albi- 7. Didelphys marsupialis, var. albiventris. ventris Lund, etc. 10. 10. Didelphys cancrivora Gmel. 8. Didelphys cancrivora. ill 9. Chironectes variegatus IIL. 12. 14. Hemiurus domesticus Natt. 10. Hemiurus domesticus. 13. 12. Hemiurus tristriatus Ill. u. Hemiurus tristriatus. ?) 1) Anmærkningerne findes sidst i Afhandlingen. I Jordlagene i de enkelte Huler er der fundet: Didelphys cancrivora? Grymæomys griseus. Didelphys crassicaudata? Didelphys cancrivora? Grymæomys microtarsus. Grymæomys velutinus. Didelphys crassicaudata? Grymæomys griseus. Grymæomys microtarsus. Grymæomys velutinus. Lapa do Bahu. Lapa do Capåo Secco. Didelphys cancrivora. Hemiurus tristriatus. Lapa das Carrancas. Lapa da Cerca Grande. Didelphys crassicaudata? Lapa da Escrivania Nr. 1. Hemiurus domesticus. Hemiurus tristriatus. Lapa da Escrivania Nr. 3. Didelphys marsupialis. Hemiurus domesticus. Hemiurus tristriatus. Didelphys crassicaudata? Lapa da Escrivania Nr. 5. Grymæomys griseus. Philander laniger. Grymæomys cinereus. Didelphys crassicaudata? Grymæomys microtarsus. Didelphys marsupialis. Grymæomys pusillus. Didelphys cancrivora. Grymæomys velutinus. Hemiurus domesticus. Lapa da Escrivania Nr. 9. Grymæomys microtarsus. Lapa da Escrivania Nr. 11. Didelphys opossum? Didelphys cancrivora. Didelphys crassicaudata. Hemiurus domesticus. En Salpeterhule ved Escrivania. Grymæomys microtarsus? Iemiurus domesticus. Didelphys opossum. Hemiurus tristriatus. Didelphys marsupialis. Lapa da Lagoa do Sumidouro. Grymæomys microtarsus. Didelphys marsupialis. Grymæomys velutinus. Hemiurus domesticus. Lapa de Lucio. Didelphys cancrivora? Lapa do Marinho Nr. 2. Grymæomys microtarsus. Didelphys crassicaudata? Lapa de Periperi. Didelphys crassicaudata? Lapa da Quebra Chavelha. Grymæomys microtarsus. Lapa da Roca de lacinto. Didelphys cancrivora. Lapa da Serra das Abelhas. Grymæomys griseus. Hemiurus tristriatus. Didelphys crassicaudata? Fra forskjellige, ikke navngivne Huler haves desuden: Grymæomys griseus. Didelphys crassicaudata. Grymæomys microtarsus. Didelphys marsupialis. Grymæomys pusillus. Didelphys cancrivora. Grymæomys velutinus. Hemiurus domesticus. Didelphys opossum? Hemiurus tristriatus. I Aflejringer fra nyeste Tid, for en væsenlig Del forholdsvis frisk Uglegylp, er der fundet alle de Arter, der nu leve ved Lagoa Santa, med Undtagelse af Plzlander laniger. Der er neppe nogen Forskjel paa den jordfundne og den nulevende Pungdyr-Fauna ved Lagoa Santa. At Chironectes variegatus mangler blandt de jordfundne Arter, er vist tilfældigt. At Didelplwys opossum og ID. crassicaudata ikke ere fundne som nulevende ved Lagoa .Santa, er maaske ogsaa tilfældigt; de leve begge i nærliggende Egne i Brasilien. 1... Grymæomys griseus Desm. (Pl. I, fig.1, 1b; pl. ll, fig.1; pl. IV, fig. 2.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 i Spiritus, 5 Skeletter og 15 Skind); temmelig sjelden i Uglegylp fra nyeste Tid. Jordfunden i Lapa do Capåo Secco, da Escri- vania Nr. 3 og Nr. 5, da Serra das Abelhas og i «forskjellige Huler»; i de fleste af Hulerne almindelig, sjelden i Lapa da Escrivania Nr. 5; Over- og Underkjæber, Overarme, Laarben og Underben ere fundne. 2... Grymæomys cinereus Temm. (Pl. I, fig.2, 2a, 2b; pl. II, fig.2, 2a, 2 b; pl. IV, fig. 1 a—m.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 voxne og 7 Unger i Spiritus, 1 Skelet og 6 Skind); sjelden i Uglegylp fra nyeste Tid. En Overarm jordfunden i Lapa då Escri- vania Nr. 5. 3... Grymæomys microtarsus Natt. (PI. I, fig.3, 3b; pl. ll, fig.3; pl. IV, fg. Base SEDE] Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 1 i Spiritus og 1 Mumie); ret almindelig i Uglegylp fra nyeste Tid (blandt andet er fundet det meste af en Hovedskal). Ikke sjelden som jordfunden i Lapa da Cerca Grande, da Escrivania Nr. 3, Nr. 5 og Nr. 9, en Salpeter- hule ved Escrivania (?), Lapa da Lagoa do Sumidouro, do Marinho Nr. 2, da Quebra Cha- velha og i «forskjellige Huler»; Over- og Underkjæber, Overarme og Spoleben fundne. 1. Grymæomys pusillus Desm. (PI. I, fig.4, 4b; pl. Il, fig. 4; pl. IV, fig. 4.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 8 i Spiritus, 2 Skeletter, 10 Skind og 2 Hovedskaller); meget almindelig i Uglegylp fra nyeste Tid. Jordfunden i Lapa da Escri- vania Nr. 5 og i «forskjellige Huler», især almindelig i Lapa da Escrivania Nr. 5; Kjæber og Overarme fundne. 5. Grymæomys velutinus Natt. (Pl.1, fig. 5, 5b; pl. ll, fig. 5; pl. IV, fig. 5.) Nulevende ved Lagoa Santa (bjembragt er 4 i Spiritus, 1 Skelet og 1 Skind); meget talrig i Uglegylp fra nyeste Tid. Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 1, Nr. 3 og Nr. 5, da Lagoa do Sumidouro og i «forskjellige Huler»; i stor Mængde findes den i Lapa da Escrivania Nr. 5; blandt andet er fundet en næsten hel Hovedskal, iøvrigt Over- og Underkjæber og Overarme. 6. Philander laniger Desm. (Pl.1, fig.6, 6b; pl. II, fig. 6; pl. IV, fig. 6.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 2 i Spiritus, 1 Skelet og 5 Skind); i Aflejringer fra nyeste Tid er den hidtil ikke funden. Fra Lapa da Escrivania Nr. 5 haves en jordfunden Underkjæbe. 7... Didelphys opossum L. (PI.1, fi2.7, Tb; pl. Mk, fig. 1; pll aen Kun jordfunden ved Lagoa Santa. — Fra en Salpeterhule ved Escrivania haves en hel Underkjæbegren, dog uden Tænder, af en ældre Pungrotte, i Størrelse og Form stem- mende saa nøje med Kjæber af D. opossum fra Nutiden fra andre Egne, at der neppe kan tvivles om, at den er af samme Art. Af kjendte Arter er der to, Didelphys nudicaudata og DD). crassicaudata, hvis Knogler kunde forvexles med Knogler af D. opossum. Men D. nudicaudata har endnu længere og spinklere Kjæber end .D. opossum, og der er ikke ellers ved Lagoa Santa fundet noget, der kunde henføres til den. |D. crassicaudata, der ikke er sjelden som jordfunden ved Lagoa Santa, kan vel i yngre Alder i Kjæberne have en skuffende Lighed med JD. opossum; men hos ældre er Kjæben iøjnefaldende kortere og har meget stærkere Kamme. — En Underkjæbe fra Lapa da Escrivania Nr. 11 og to Under- kjæber, tildels med Tænder, fra «forskjellige Huler» ere ogsaa næsten sikkert af DD. opossum. — Et Laarben fra Lapa da Escrivania Nr. 11 kan neppe heller være af nogen anden Art; det ligner ganske Laarbenet af D. opossum fra Nutiden; det afviger fra Laarbenet af D. crassi- caudata ved at være længere og tyndere og ved, at Seneknolden paa dets Bagside ligger højere oppe. — Muligvis haves endnu andre Knogler af Arten; men de kunne ikke med Sikkerhed skjelnes fra Knogler af D. crassicaudata. 8... Didelphys crassicaudata Desm. (PI. I, fig. 8, 8b; pl. TIT, fig. 2; pl. IV, fig. 8.) Kun jordfunden ved Lagoa Santa. Fra Lapa da Escrivania Nr. 11 haves flere Underkjæber, Overarme og Laarben, fra «forskjellige Huler» en Overkjæbe med alle Kind- tænder, ogsaa den ejendommelige m 3, adskillige Overarme og flere Laarben, alt stemmende nøje med de tilsvarende Dele af DD. crassicaudata fra Nutiden. Desuden er der fundet mange andre Kjæber og Lemmeknogler, især af unge Dyr, der vel ikke med fuld Vished lade sig skjelne fra Dele af 7). opossum, men som dog med større eller mindre Sikkerhed maa henføres til DD. crassicaudata, i Lapa do Capåo Secco, da Cerca Grande, da Escri- vania Nr. 1, Nr. 3, Nr. 5 og Nr. 11, do Marinho Nr. 2, de Periperi, da Serra das Abelhas og «forskjellige Huler». 9. Didelphys marsupialis L. (PI. Il, fig. 3; pl. IV. fig. 9.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 19 Unger i Spiritus, 6 Skeletter, 30 Skind og 4 Hovedskaller); findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid. Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 3 og Nr. 5, en Salpeterhule ved Escrivania, Lapa da Lagoa do Sumidouro og «forskjellige Huler»; Stykker af Hjernekasser, Over- og Underkjæber, Atlas og andre Halshvirvler, Over- og Underarme, Bækken, Laarben ere fundne. De fleste af de jordfundne ere i Størrelse som den Form, der nu lever ved Lagoa Santa, var. albiventris; men enkelte ere større. Fra Lapa da Escrivania Nr. 5 haves et Stykke af en Overkjæbe og et Stykke af en Underkjæbe, der ere lige saa store som hos D. cancrivora; på, mi og m2 maale tilsammen 16=m, hos en Han fra Nutiden fra Lagoa Santa 13, hos en Hun af D. cancriwvora 15Y2; men p2 og p3 i de paagjeldende Kjæbe- stykker ere formede ganske som sædvanlig hos 0. marsupialis, lige saa smalle. 10... Didelphys cancrivora Gmel. (Pl. 1, fig.9, 9b; pl. UL, fig. 4; pl. IV, fig. 10.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 22 Unger i Spiritus, 8 Skeletter, 13 Skind og 1 Hovedskal); findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid. Jordfunden i Lapa do Bahu (?), do Capåo Secco, das Carrancas (?), da Escrivania Nr. 11, de Lucio (?), da Roca de Iacinto og «forskjellige Huler»; Over- og Underkjæber, Overarme, Albueben og Laarben ere fundne. De jordfundne Stykker stemme ganske med de tilsvarende Dele af Didelphys cancrivora fra Nutiden. Men kun i de Tilfælde, hvor p2 eller p3 ere fundne, er Arten bestemt med fuld Sikkerhed. Ellers ere Knoglerne kun paa Grund af deres Størrelse hen- førte til D. cancrivora; de kunde maaske tildels være af D. marsupztalis, der vel ikke i Nutiden ved Lagoa Santa bliver nær saa stor som JD. cancrivora, men som dog i andre Egne kan overgaa den i Størrelse, og som tidligere ved Lagoa Santa kunde blive lige saa stor. 11... Chironectes varitegatus Il. (Pl. I, fig. 10, 10b; pl. II, fg. 7; pl. IV, fig. 11.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 1 Skelet og 3 Skind); i Aflejringer fra nyeste Tid er fundet en løs øvre Kindtand. Hidtil ikke jordfunden. 12... Hemiurus domesticus Natt. (PI. I, fig. 11, 11 b; pl. I, fig. 8, 8 a; pl. IV, fig. 12.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 2 i Spiritus, 3 Skeletter, 4 Skind); yderst almindelig i Uglegylp fra nyeste Tid. Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 1, Nr. 3, Nr.5 og Nr. 11, en Salpeterhule ved Escrivania, Lapa da Lagoå do Sumidouro og i «for- skjellige Huler», især i meget stor Mængde i Lapa da Escrivania Nr. 5; en næsten hel Hovedskal, Over- og Underkjæber, Overarme og Laarben ere fundne. 13... Hemiurus tristriatus ll. (PI. I, fig. 12, 12 b; pl. II, fig. 9; pl. IV, fig. 13.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 4 i Spiritus, 1 Skelet og 8 Skind); sjelden i Uglegylp fra nyeste Tid. Jordfunden i Lapa do Capåo Secco, da Escrivania Nr.1 og Nr. 3, en Salpeterhule ved Escrivania, Lapa da Serra das Abelhas og «forskjellige Huler»; den forreste Del af en Hovedskal, Over- og Underkjæber og Overarme ere fundne. Phascologale, Dasyurus og deres nærmeste Slægtninge blandt Dasyurider have fast- holdt en mere oprindelig Form paa de øvre bredformede Kindtænder end der findes hos noget andet nulevende Pattedyr: de tre yderste Spidser ere tilstede, og den mellemste af dem, ligesom den mellemste af de tre indre Spidser paa de nedre bredformede Tænder, er den største som Minde om dens tidligere Enemagt.”) Didelphyidernes Tænder ligne vel Dasyuridernes; men der er dog ingen af de kjendte nulevende Didelphyider, der kan vise et saadant Oldtidsminde, som Dasyuriderne kunne. Hos Grymæomys og Philander findes endnu de tre yderste Spidser paa de bredformede øvre Kindtænder; men den mellemste har mistet sin Overmagt. Hos Didelphys, Chironectes og Hemiurus er den bageste tillige ifærd med at miste sin Selvstændighed. 5) Grymæomys er den af Slægterne, der i Tændernes Form har beholdt mest af Lig- heden med de laveste Dasyurider. I Sammenligning med sin nærmeste Slægtning, Philander, har den beholdt de høje skarpe Spidser paa de bredformede Kindtænder, og ingen af Tænderne ere vantrevne. Philander synes at have vænnet sig til en Slags Føde, der kun kræver ringe Tygning; i hvert Fald ere de bredformede Kindtænder blevne usædvanlig smaa med lave stumpe Spidser, de bageste, øvre og nedre m 3, ere endogsaa vantrevne ; derimod har den faaet store, skarpe og furede Hjørnetænder, der minde om Rovdyr som Katte, og de nærmeste Kindtænder, p 1 i Over- og Underkjæben, ere bragte til at vantrives. Underkjæbens Fre. angularis har hos Grymæomys den sædvanlige Form; hos Phlilander er den bleven mere udbredt og rettet nedad, vist fordi den er skudt til Siden af Tunge og Svælg. Ribbenene have hos Grymæomys den sædvanlige smalle Form; hos Philander, som er uddannet til Klatring nok saa godt som nogen (Grymæomys, ere Ribbenene blevne brede, vel snarest under Paavirkning af Skulderbladets Muskler. Grymæomys har ingen Pung, Patterne ere enten spredte over Bug og Bryst eller mere samlede paa Bugen; hos P/wlander ere Patterne samlede paa Bugens Midte, og paa hver Side af Bugen er der fremkommet en Længde-Hudfold, en ufuldstændig Pung, der ikke dækker Patterne. ?) Naar undtages den ejendommelige Forskjel i de øvre bredformede Kindtænder, er der neppe noget gjennemgaaende Mærke, der skiller Didelphys fra ((grymæomys; men Didelphys er Grundlaget for to mere afvigende Slægter, Chironectes og Hermniurus. Chironectes slutter sig meget nær til de laveste Arter Pedelphys; Forskjellen ligger kun i dens for- holdsvis faa Ejendommeligheder som Vanddyr. Hudfolderne mellem Tæerne ere ved at udspiles og føres mod Vandet bragte til at voxe og have strakt sig frem til Tæernes Spidser; Tæerne have dog ikke derved mistet meget i fri Bevægelighed. Varbørsterne, der ogsaa maa gjøre Tjeneste under Vandet, have ved Vandets Modstand faaet Tilskyndelse til Væxt og ere blevne usædvanlig stærke. Huden paa Fodsaalen og især paa Haandfladen er bleven højst ejendommelig, vistnok tillempet til Sandsning i Vandet; paa Haandfladen minder Huden i højeste Grad om Huden paa en Tunge med Papillæ filiformes & fungiformes ; E Museo Lundii. 2. II. 2 0 Haandens Nerver ere ogsaa blevne usædvanlige; i hvert Fald er Nervus medianus bleven meget tyk, hvad der kan skjønnes af Størrelsen af Overarmens Foramen supracondyloideum ; Fingrene ere blevne usædvanlig lange. Hemiurus har ogsaa sit Udspring blandt de laveste Arter Didelphys.. Den har tabt i Evne til at klatre, men vundet i Evne til at færdes paa Jorden; rimeligvis er den duelig som Graver. Hænder og Fødder ere mindre indrettede til Klatring, Kløerne mindre stærkt krogede, Trædepuderne mindre stærkt udbredte. Foden kan endnu bruges som Haand, og Musklerne ere de samme som før; men Tommeltaaen er svagere og sættes ikke ret langt ud til Siden, og dens Kloled er ikke saa stærkt flad- trykt. Halen er bleven kort, kortere end Kroppen, men har dog ikke helt mistet sit Præg som Snohale: Spidsen kan kroges og har den sædvanlige nøgne Underside. Forholdet mellem Didelphyidernes nulevende Slægter er snarest saaledes: I. Bageste af de tre yderste Spidser paa de øvre bredformede Kindtænder veludviklet. Å) pi og m3 forholdsvis veludviklede. De bredformede Kindtænder med høje skarpe Spidser. Under- kjæbens Krop lav; Pre. angularis skarpt indbøjet. Ribbenene smalle. Ingen Pung. Grymæomys. B)p1 og m3 vantrives. De bredformede Kindtænder med lave stumpe Spidser. Underkjæbens Krop høj; Prec. angularis kun ganske svagt indbøjet. Ribbenene brede. Pung-Folder. Philander. II. Bageste af de tre yderste Spidser paa de øvre bredformede Kindtænder vantreven. A) Halen lang. Tommeltaaens Kloled bredt. a) Ingen Svømmehud mellem Tæerne. Huden paa Haandflade og Fodsaal sædvanlig. Didelphys. b) Svømmehud mellem Tæerne. Huden paa Haandflade og Fodsaal ejendommelig udstyret med Papiller. Chironectes. B) Halen kort. Tommeltaaens Kloled smalt. Hemiurus. I Form af Stamtræ: Chironectes.… Hemiurus. | Plulander. N / Didelphys. Grymæomys. Grymæomys. Foruden ved at stemme overens i deres Afvigelser fra /Didelphys og Plilander vise de kjendte Grymæomys-Arter deres Slægtskab ved at stemme overens i flere Forhold, hvori de afvige fra den ene eller den anden af de andre Didelphyider. Paa alle de øvre bredformede Kindtænder ere forreste Moderspids og forreste Datterspids (se S. 18) vel skilte, og Hælen strækker sig ud langs Kronens Forrand og Bagrand, mere eller mindre. p2 er større end p 3, om end undertiden kun meget lidt. Den nedre Mælke- kindtand, dp 3, har Mellemform, idet forreste Moderspids og forreste Datterspids ikke ere dot udskilte fra hinanden. Alle Årterne ere smaa, i det højeste af Mellemstørrelse. De ere, eller have været, særlig vel indrettede til Klatring; hos de oprindeligste ere Hænder og Fødder udmærkede Redskaber til Gribning; Fingre og Tæer kunne spredes vidt og kroges stærkt; "Tommeltaaen er bred, kan fjernes langt til Siden og modsættes særlig 4de Taa, der er den længste af Tæerne, fordi den under Klatring kommer til at bære forholdsvis meget af Legemets Vægt, medens ?den og 3dje Taa have nogen Tilbøjelighed til at van- trives 7); Kløerne ere korte, men krogede; Os pisiforme er bladformet udbredt i Spidsen- Lemmerne ere muskelstærke, især paa Overarmsbenet ere Muskelkammene stærkt frem- staaende; Halen er en lang Snohale. Øjet er stort. Øret er stort; Antitragus anselig. Paa Fodsaalen findes de sex oprindelige Trædepuder. Tindingkammene ere svage, danne ingen eller kun en ganske kort Crista sagittalis. I Ben-Ganen findes anselige Hinde- Aabninger. Ingen tydelig Pre. entopterygotdeus findes langs bageste Kilebens Krop. Pre. jugularis er kort. Supraoccipitale er ikke fortrængt af Eæoccipitalia fra Randen af Foramen magnum. .Torntappene paa Halshvirvlerne ere kun svage, ligeledes Torntappe og Fre: accessorut paa Ryghvirvlerne. Overfor Grymæomys griseus, G. cinereus, G. microtarsus og G. pusillus staar G. velutinus som den mindst oprindelige blandt Arterne fra Lagoa Santa. Dens øvre bred- formede Kindtænder ere blevne mærkværdig sammentrykte forfra bagtil; paa dens nedre bredformede Kindtænder er den forreste inderste Spids bleven særlig høj og nærmet til den mellemste. Dens Klatre-Evne er meget indskrænket; den færdes sikkert mest paa Jorden; i hvert Fald har den i Lemmer og Hale faaet Ligheder med //emiurus-Arterne ; Halen er dog mindre indskrænket end hos nogen //emiurus, og Hænder og Fødder ere blevne ganske ejendommelige ved deres ringe Størrelse og særegne Hud. Andre Egen- heder ere dens temmelig store Prc. tympanicus fra Ala magna, dens smalle Næseben og tykke fedtfyldte Hale. G. griseus er overfor G. cinereus, G. microtarsus og G. pusillus den mest oprindelige; den er lidt mindre ensidig uddannet til Klatring. Dens Trædepuder have ikke faaet samme Brede som hos de andre; Lemmerne ere lidt mindre muskelstærke; især er Overarmsbenet lidt spinklere, Condylus internus mindre, fordi den paavirkes mindre af Armens Bøjemuskler. Dens Hjernekasse er mindre og Ansigtet er længere og smallere end hos de andre, hos hvem Hjernen er voxet, mere eller mindre, som det plejer at ske hos særlig klatrende Dyr, og hos hvem Hjernekassens Udvidelse har skudt Tindingmuskel, Øje og Kindbue lidt fremad. Hos G. cinereus have de øvre bredformede Kindtænder noget mere oprindelig Form end hos G. microtarsus og G. pusillus, hos hvem de ere lidt sammentrykte forfra bagtil. Ogsaa Foden er i én Henseende lidt mere oprindelig, idet den og 3dje Taa ikke ere BE: 12 blevne spinkle; hos G. microtarsus og (7. pusillus ere de indskrænkede paa lignende Maade som hos Phalangistider. I Sammenligning med G. microtarsus staar G. pusillus højest i Kindtændernes og Ørets Form. Paa de øvre bredformede Kindtænder er den mellemste yderste Spids stærkt indskrænket, og Øret har faaet dobbelt Antheliæ. 1 flere andre Henseender er G. micro- tarsus den højeste. Den har, ligesom G. cinereus, faaet en tydelig Pre. supraorbitalis&); 2den og 3dje Taa ere blevne endnu spinklere, dte Taa er, ligesom hos G. cinereus, bleven længere, fordi den sammen med åde særlig modsættes Tommeltaaen, og Armen har faaet en ganske usædvanlig Muskelstyrke, hvad dels viser sig i Overarmsbenets Sværhed og store Kamme, dels i den højst ejendommelige Udvæst paa Radzus, fremkaldt af Fæstet af Pronator teres. Forholdet mellem Arterne fra Lagoa Santa er snarest følgende: I. De bredformede Kindtænder forholdsvis ikke eller kun lidt sammentrykte forfra bagtil. Haand og Fod anselige, vel indrettede til Klatring. Halen lang. A) Ansigtet langt. Overarmen svagere. G. griseus. B) Ansigtet kort. Overarmen stærkere. a) De øvre bredformede Kindtænder længere forfra bagtil. den og 3dje Taa ikke spinkle. G. cinereus. b) De øvre bredformede Kindtænder kortere forfra bagtil. ??den og 3dje Taa spinkle. a) Mellemste yderste Spids paa de øvre bredformede Kindtænder anselig. Antheliæx enkelt. G. microtarsus. Æ) Mellemste yderste Spids paa de øvre bredformede Kindtænder svag. Anthelix dobbelt. G. pusillus. II. De bredformede Kindtænder stærkt sammentrykte forfra bagtil. Haand og Fod smaa, ikke vel skikkede til Klatring. Halen kort. G. velutinus. Foruden Arterne fra Lagoa Santa kjendes der mindst to Arter Grymæomys: G. murinus, der slutter sig meget nær til G. cinereus, men er mindre, og G. elegans, der mest ligner G. microtarsus, men har smallere Næseben, mangler Udvæxt paa Radius, 0. s. v. Grymæomys griseus afviger fra sin nærmeste Slægtning, G. cinereus, i følgende: Ydre. Betydelig mindre. Ansigtet langt. Øret større; nedre Anthelix-Udvæxt betydelig større; Antzttragus lidt større; Lobulus større. Armen temmelig lang og spinkel; ingen fremstaaende Knold efter Os pisiforme. Haanden lidt smallere; 3dje Finger længst; 2den lidt længere og åde lidt kortere end hos G, cinereus, saa at de indbyrdes ere næsten lige lange, noget kortere end 3dje; Haandens Trædepuder noget mindre; Hudringene påa Fingrenes Underside tydeligere, ikke saa meget opløste i Gryn. Underbenet langt. Foden smallere; Ste Taa kortere; Fodsaalens sex Trædepuder ere mindre og alle ind- byrdes frie; Hudringene paa Tæernes Underside ikke saa meget opløste i Gryn. Side- 13 halvdelene af Penis ere ikke furede paa Indersiden, og hver af dem ender i en afrundet Spids. Bagest paa Bugen findes den samme Kreds af Patter som hos G. cinereus; men desuden findes der foran den paa hver Side af Bug og Bryst en Række af fire Patter (Patterne kun sete hos én Hun). Halen har lys Hudfarve i hele sin Udstrækning. Legemets Haarklædning lidt kortere og mindre ulden. Halen er skællet næsten lige til Grunden; det midterste af de Haar, der staa bag hvert af Halens Skæl, er en stiv tyk Børste. — Farven paa det meste af Oversiden er askegraa med en rødlig Tone; Under- siden ren hvid. De fleste af Ryggens Haar ere forneden blygraa, mod Spidsen lyst brunlige, i Spidsen mørkt brunlige; temmelig mange ere dog i den yderste Spids igjen lyse... Undersidens Haar hvide til Grunden. De stive Børster paa Halen brune, de finere Haar hvidlige. Maal?) af en i Spiritus (1.), & ad.: HED ERE SEES SEE ES ENE eu ENE 122mm," Hovedets Brede foran Ørene. ......7…- 19!/2, BE BEES ED ONE 164. Albans Haand ARS SSL 26. Smuder til sforreste Øje kro es REESE ESSEN 18. Haandled til Spidsen af 3dje Finger ...... 14. SET BOG Forn aben SENSE SUSE SSD STER SPÆR ERNE (0 SE: Sat ai ETT FS er SE BES EST EKS KNEE SEE ra 3 Mellem de forreste Øjekroge. ........… 10. HælftlysSpidsenhaf [ste rlaa eee RES 15. Mellem de bageste Øjekroge. ...44 eee 158 vs — SES KE EET 182/3. Mellemkørene SEES eee er ele LEE 16. == = SR SEE NE 53" an 19. Øjeæblets vandrette Tyærmaal.......... 6. — - — Et (REE NG PME ren 20. Breskens de RESENS RENEE ene ae agre 26. — - — Ente ESS ENE RENASEE ES 17/2. BrelskBre desserter aner efekt se ts SENE g Spa ae dje Einer SE SEE SSR SENERE 12/4. Hovedets: Højde foran Øret. 00 0e ig Nes p ads dear 27/3. BHoredetsi hæng ae ER SENE ES BEER 41. Bængstesvanbønrste rese ENE Se eee REE 30. Maal af andre i Spiritus (2.—3.) og af Skind (4.—12.): 2 3. Å. 5. 6. (ER 8. or 10. 11. 12. SAR TR ER He ØE RR EO ye p3 nylig med dp 3. frembrudt. Krop RE SER: 153 109 178501635016175745 70144 127 12112200 Halse 172 145 20055197551955200ET 85 160 163: 155 109. Eos 18/2 16/2 Tænder. den, 3dje, 4de og Ste øvre Fortand ere noget mere sammentrykte ; ådje, åde og dte ere svagere og tiltage kun meget lidt i Sværhed. Af de nedre Fortænder er Iste den stærkeste; de følgende aftage jevnt lidt i Sværhed, saa at 4de er den svageste; den fremspringende Hæl paa Indersiden er svagere. I Overkjæben er p 1, i Underkjæben pl og p2 ved tydelige Mellemrum skilte fra de omgivende Tænder. m 3 er lidt mere sammentrykt forfra bagtil. Paa dp 3 ere baade forreste og mellemste Moderspids ifærd med at forsvinde. dp3 er mere sammentrykt. Paa en Underkjæbe fra Lapa da Serra das Abelhas findes en overtallig anselig smalformet Tand ifærd med at bryde frem udenfor Mellemrummet mellem p3 og p 4. 14 (Grymæomys griseus.) Hovedskallen er noget stærkere bygget. Hjernekassen er betydelig mindre i Forhold til Ansigtet og har mindre stærkt hvælvede Sider. Ansigtet er langt og smalt. Næsebenets forreste Spids buer mindre stærkt ned over Næseaabningen. Mellemkjæbe- benets Forrand bøjer foroven mindre stærkt fremad, og forneden naar den næsten ikke frem foran Fortænderne. Øjehulen vender mindre stærkt fremad; dens forreste ydre Væg er mindre stærkt skudt ud til Siden, helder mindre stærkt udad med sin øvre Rand og er højere. Øjehulens Bund er smallere. Fre. supraorbitalis ev en svag opstaaende listeformet Kam uden Spor til Prc. postorbitalis, og den bliver først tydelig hos ældre Dyr; hos yngre er den kun tilstede som en ganske fin, næsten umærkelig ophøjet.Linie. Panden smal; Udposningerne efter Lobz olfactorii mindre tydelige. Tindingkammene naa hos ældre Dyr bagtil sammen i en lav Crista sagittalis, der strækker sig over det bageste af Issebenene og over Us interparietale. Kindbuen er mindre udstaaende og dens Pre. postorbitalis betydelig lavere. Ganen lang og smal og naar hos ældre betydelig længere tilbage bag bageste Kindtand. Hinde-Aabningen omkring Foramen palatinum er noget større, og bag den findes flere større og mindre Aabninger. Den bageste Næsegang er smallere. A/a magna er kun svagt udhvælvet. En bred Benbro gaar under Foramen ovale fra Forsiden af Prc. tympanicus alæ magnæ til Hjernekassens Bund indenfor Vene-Aabningen i Siden af bageste Kilebens Krop. Den hætteformede Pre. tympanicus bidrager noget mere til at danne Trommehulens Væg og naar nærmere hen mod Os petrosum. Ydersiden af Pars mastoidea bidrager med sin Forrand til at danne Nakkekammen, der er anselig hos ældre. Underkjæben længere. — Næsebenets Udvidelse til Siden er ganske svag og ikke skarpt afsat... Mellemkjæbens Søm mod Overkjæben er mindre bugtet. Maal af den afbildede Hovedskal (13.), & ad., og af andre: GyresKindtænders Række SEES ERE ERERR 14 HNæsebenets hænde se IR eee er NerEr 20. Nedre” Kindtænderst Række" le falerere ele 15770 Næsedeneness største brede Eer ERSEERE 4. Længden tak øvre 4-3 ERE T"|[22… 'Næsebenenes mindste Brede. .....0…… 23 [4 Længdensaf nedre 14-83 SETE EEN 8/3. Sømmen mellem Pandebenene. .....22…… 102/4. Hoyvedskallenst hænders tes REE 42. Sømmén mellem Issebenene. 2.232. 0: 77/3. Længden af Basioccipitale .....20004… 51/30" Breden mellem øjehulerne FSR EDER 6. Længden af bageste Kilebenskrop........ T'/a:0 Breden mellen Pre postorb KEN SEAR ERE (57/2) Mellem EPresynigulares SES SEERE 97/3 Mellem Flindingetnberne SENERE REE SSE ER 6. Breden af Baszoccipitale forrest ........ å Breden over Kindbuerne vt PERE DE 2Rr Gan ens æne EEE ESEe ERR 2elfstR Underkjæbens hænde SER SER SEERE SER 32. Ganens Brede mellem begge m2........ T![3…… Underkjæbens Højde under m2.......…… (A 4. 14. 10. 15: 16. Gad. 9 ad TO Tad: juv. med dp 3. med dp 3. Øvre Kindtænders Række ... 14 13/4 12273 13 12%/3. Nedre Kindtænders Række. .. 15 14 13/2 133/4 137/3. Længden af øvre p4—m 3... 72 7/3 T [4 77/3 TTGE Længden af nedre på—m3.. 8 8 72/4 8 8. Hovedskallens Længde SEE EINER ESTER SE RE 317/3 Underkjæbens Længde ..... 31'/2 25/2 25/2 24; 23/3. 15 Nyeste Tid. Sap30 Escr. 3. Serra das Abelhas. Secco Pe I eN Længden af øvre på4—m 3... 73 73 7Y4 7 BE EET ef SEE Længden af nedre p4—m 3 .. 8/4 8 FOG TE 7] 2082] BES SNE SEEREN OBE æler Underkjæbens Længde...... 31/2 30. 29 — 28/2 27%» 31/3. 31 31 30. (Over- og Underkjæber vist ikke sammenhørende, fundne løse.) Det øvrige Skelet. «Kroppen» af Atlas synes ikke at voxe sammen med Buen; i Buens Forrand er der kun et Udsnit for iste Halsnerve o.s.v. Foramen transversarium er forneden kun ufuldstændig omsluttet af Ben. Kammen langs Undersiden af Atlas-Awæis- Kroppen er noget skarpere og lidt fremspringende forrest og bagest. Torntappen af iste Ryghvirvel er lidt højere og mindre sammentrykt; Torntappen påa 2den Ryghvirvel er betydelig højere end hos (7. cinereus, saa at den er lidt højere end paa Iste, og lige- ledes mindre sammentrykt; de følgende Torntappe aftage jevnt i Længde, men ere alle længere og trindere end hos G. cinereus; først paa ilte staar Torntappen lodret. Paa de bageste Ryghvirvler er Torntappen meget kortere, forfra bagtil, saa at den ikke paa nogen Hvirvel strækker sig over hele Buen. Prc. accessortus viser sig allerede paa bte Ryghvirvel, voxer lidt paa de følgende Hvirvler og bliver paa 10de betydelig stærkere. iIste Lende- hvirvel har næsten ingen Tværtap; paa de andre Lendehvirvler ere Tværtappene spinklere og lidt mere rettede ud til Siderne; paa de mellemste Lendehvirvler gaar Tværtappen bagtil over i en svag Kam, der fortsætter sig over i Prc. accessorius. Paa 2Zden Bækkenhvirvel mangler Torntappen; ligeledes paa alle Halehvirvler. 31 Halehvirvler; Ste betydelig kortere og uden Hindce-Aabning i Tværtappen. Skulderbladet noget smallere; Acromton mindre udbredt. Overarmen spinklere. Crista deltoidea er svagere og naar mindre langt ned, ender lidt ovenfor Knoglens Midte. Crista supinatoria noget svagere. Condylus internus meget svagere og ikke krogformet opstaaende. Underarmen betydelig længere og lidt spinklere. Den nedre Del af Radius slutter til Ulna paa et længere Stykke og tættere. Os pisiforme meget mindre udbredt. Os falciforme manus meget mindre. Underbenet længere. Crista tibiæ lidt mere udstaaende paa Midten. Ste Mellemfodsben kortere. Maal af Skeletter: 13: Iel: 13. 15; 16. ad. juv. juv. Skulderblad us 5 SOS EET SE Bækken ERE 30 182/3 17/2. Over ammm SEEST 26 17: Baarbens sen sone SNS 192/3. ODDE TS SERENE 32. ab Tai SCA nederen 36 26/3 25. Metacarp.II1.... 5/3. MetatarseIT EL FFRSEAGE]G Nyeste Tid. Capåo Escrivania 3. Serra das Abelhas. ETA SECCO. ere Overarmm rr set 2423 24921 1923/49 1257/4255 24/3 23 26 257/3 233/4 233/4 23! 23/2: 21/3 Barber 2. 3« 30 277|2 28 30 30:30 29" js» 27/7 29. 2874. 27 257/» 16 ad Grymæomys cinereus er nærmest beslægtet med G. microtarsus. Til Forskjel fra den ene eller den anden af de andre Didelphyider udmærker den sig ved følgende: Ydre. Af Mellemstørrelse, den største af Slægten Grymæomys, omtrent som Mus decumanus. Ansigtet kort. I Overlæbens Rand findes to smaa Indsnit paa hver Side af Midtfuren. Øjet stort. Øret stort, højt og bredt; en anselig indbøjet /eltx-Udvæxt ved Grunden af Ørets Forrand; en temmelig lille nedre Anthelzr-Udvæxt paa Ørets Inderside, indenfor /elzx-Udvæxten; ingen øvre Antheltx-Udvæxt; Antitragus anselig; Lobulus lille. Armen kort, men muskelstærk og tyk; ingen særlig fremstaaende Pukkel påa Underarmens Inderside; paa Haandleddets Underside findes en stærkt fremstaaende Knold, fremkaldt af det store Os pisiforme. Haanden af Mellemstørrelse, kort og bred; Fingrene temmelig korte, i Hvilen stærkt krogede indad; 3dje og 4de Finger næsten lige lange, 3dje længst; den og bte noget kortere, indbyrdes næsten ens, dog 2den længst; Iste igjen betydelig kortere ; Haandfladens sædvanlige sex Trædepuder ere store, fint stribede, indbyrdes kun skilte ved smalle Mellemrum; Haandfladen mellem Trædepuderne er furet og grynet; Hudringene paa Fingrenes Underside for Størstedelen opløste i Gryn eller Smaaplader; Smaapladerne under de yderste Fingerled ere faa og store og have glat Overflade; Trædepuderne under Finger- spidserne store, fint stribede ligesom Haandfladens Trædepuder, paa lignende Maade som hos Mennesket; Neglene paa alle fem Fingre sammentrykte, krogede og korte, dog ragende frem foran Trædepuderne. Baglemmet kort. Foden stor; Mellemfoden kort, men bred; Tæerne temmelig lange; de kunne spredes vidt fra hverandre, såa at den modsættelige Tommel danner en lige Vinkel med 4de og dte Taa; de holdes i Hvilen stærkt krogede ; åde Taa er længst; 3dje, den og te lidt kortere, men neppe nogen af dem spinklere ; Iste meget kortere, men sværere; Fodsaalens sex Trædepuder kunne tydelig skjelnes; men den indre bageste er tildels smeltet sammen med den inderste forreste ved Tommeltaaens Grund, og den ydre bageste staar i lidt Forbindelse med den yderste forreste; den ydre bageste Trædepude temmelig lille, alle de andre store, brede, især de to sammensmeltede ved Tommelen; Huden mellem Trædepuderne furet og grynet; Hælens Hud glat; Hud- ringene paa Tæernes Underside tildels opløste i Gryn og Smaaplader; Smaapladerne under de yderste Taaled faa og store, med glat Overflade; Trædepuderne under alle Taaspidserne store, pudeformede, især Tommeltaaens Trædepude stor; Neglene paa 2den—åte Taa ligne Fingrenes, men ere sværere. Halen er lang, meget længere end Kroppen, og tynd; Spidsen er i Hvilen kroget nedad og Huden paa Undersiden af Spidsen i temmelig lang Udstrækning nøgen, blød og fint rynket; ellers er Halen i det meste af sin Længde klædt med smaa rhombeformede Skæl, der ikke ere ordnede i Ringe. Penis er dybt spaltet i to næsten kølleformede Sidehalvdele; hver Halvdel har paa Indersiden en dyb Fure, næsten i Form af en lukket Rende, og Spidsen er ganske stump, noget foldet; Glans penis er næsten helt over tæt klædt med yderst fine Hornpapiller, der vende Spidsen mod Grunden il K af Penis. Hos Hunnen findes ikke Spor af Pung. Patterne (kun sete hos én Hun) staa temmelig spredt, men ere dog samlede paa Bugen mellem Baglemmerne; én Pattevorte staar i Bugens Midte, og fem omgive den i en Bue paa hver Side. — Ørets Hudfarve er mørk. Haandflade og Fodsaal lyse. Halen mørk, blyfarvet, paa den inderste Del, næsten indtil Midten, iøvrigt hvid. Legemets Haarklædning meget blød, Haarene lange og fine, tildels bugtede, som Uld; Dækhaarene næsten lige saa fine som Bundhaarene og ikke meget længere. Var- børsterne paa Siden af Snuden staa i de sædvanlige sex Rækker og ere anselige; Børsterne over Øjet og paa Kinden ogsaa anselige; Børsterne paa Hagen kun svage. Paa Under- armens Underside tæt ved Haandleddet, lige bag Knolden efter Pisiforme, findes en svagt fremspringende Vorte med en lille Gruppe temmelig svage Børster; en lignende, men endnu mindre Vorte med Børster findes nederst paa Underarmens Overside. Øret er klædt med spredte og yderst fine Haar, saa at det paa lidt Afstand ser ud, som om det var nøgent. Hælen bag Trædepuderne, dog ikke selve Hælspidsen, klædt med spredte fine Haar. Den inderste Del af Halen, omtrent en Femtedel af dens Længde, er klædt med lignende Haar som Kroppen; den øvrige, skællede, Del af Halen er klædt med smaa fine Haar, spredte mellem Skællene; som oftest staar der tre bag hvert Skæl. — Farven er paa det meste af Oversiden, set i Afstand, temmelig ren askegraa, med lidt gullig, ikke rødlig, Tone; Undersiden hvidgul, med temmelig stærk gul Tone; Grændsen mellem Over- og Undersidens Farve ikke skarp; Næseryg og Pande gulgraa; omkring Øjet en anselig brunsort Plet, der strækker sig noget spidst frem fortil og bagtil. De fleste af Ryggens Haar ere ved Grunden blygraa, paa Midten hvidlige, i Spidsen mørke, næsten sorte; Haarene paa Bugens Midte ere hvidgule med graalig Grund; ellers ere Undersidens Haar ensfarvet gulhvide. Varbørsterne sorte. De korte Haar paa Øre, Haand, Fod og den lyse Del af Halen hvidlige, paa den mørke Del af Halen brunlige eller hvidlige. Han og Hun ere i Ydre næsten ens. Halvvoxne Unger ligne væsenlig de gamle. — Alle Skindene fra Lagoa Santa ere næsten ens i Farve. Maal af en i Spiritus (1.), å ad.: BEER EEN eee eee less 185. Hovedets Brede foran Ørene..........- 28. HATE GE NS EET te fe Ge] de sees SE ANS 240. Albue andled ss REEKS STE TEENS: 357/2. snude til'forreste Øjekrog 2. se meer 20!/2.. Haandled til Spidsen af 3dje Finger .....- 18. SURE Ø ERE SERENE re ate da 44. Kon aA SES REESE ES ERE Eero ke 45. Mellem "de: forreste Øjekroge 2.124. 14. Hæl til Spidsen af Iste Tad. .......…+- 20/2. Mellem: de bageste: Øjekroge .. 220 me eee PP ÅS — …» — EEROT FUE RARE OASE SEERE EGER 2: Mellem rene see SEES SR feer egene Te 26. — - SS] REE ea elre 277|2. Øjeæblets vandrette Tværmaal .........- 8. — - — ns eee Ed nes rd dn 29!/ PTE rErTe de SE ERE SE Near SENE eREs SE — - — DEER DNA EN 26/2 BE SKSEBTE TEE Ea er ane SNE le D SE Plade] 22: Negl paa 3dje Finger. .....0r0 see er 3/2. Hovedefs Højde foran”Øret 02 ae eee ns 7 Nerlkpaatsdjskan es SEERE SSR å. Hovedetsikængdes smsen. EJE men nern 50. Længste Varbørste ..2200eree 00 er 37. E Museo Lundii. 2. II. 3 18 (Grymæomys cinereus.) Maal af andre i Spiritus (2.—4.) og af Skind (5.—8.): 2: SK 4. 5. 6 Tie 8, 2 å juv. 2 pull. ? 2 2 iuv. meddp3. mtii med dp 3. m3 iFrembr. Frembr. Kropsesmeee 190 154 78 200 160 155 145. Hale tisse ENES 250 205 83 260 215 220 210. FORE 22172 23 14. Tænder. Af de øvre Fortænder er den I1ste kun lidt længere end de andre og kun ved et lille Mellemrum skilt fra den; dens Krone er næsten trind. De andre have svagt sammentrykte Kroner; 2den er i Tværsnit den mindste, omtrent som Iste; 3dje, åde og åte tiltage jevnt og temmelig hurtig i Sværhed, saa at dte er betydelig sværere end den. De nedre Fortænders Kroner ere kun lidt forskjellige i Sværhed; den Iiste er den svageste, den 4de den stærkeste; alle have paa deres Inderside en temmelig skarpt fremspringende Hæi. Hjørnetænderne ikke særlig store, temmelig stærkt sammentrykte, den øvre med skarp bageste, den nedre med skarp forreste Rand; den øvre er kun svagt kroget; den nedre er temmelig stærkt kroget, helder stærkt fremad mod Fortænderne og har paa sin Forrand et lille Fremspring. De smalformede Kindtænder baade i Over- og Underkjæben ere forholdsvis store, især lange i Retning forfra bagtil, skarpt sammentrykte, tæt stillede; p1 er forholdsvis anselig; baade i Over- og Underkjæben, men især i Underkjæben, er p2 anselig, større end p3. De bred- formede Kindtænder, baade øvre og nedre, ere anselige, med høje skarpe Spidser g glat Emaille. I Overkjæben ere p4, mi og m2 væsenlig ens formede; de ere temmelig lange, forfra bagtil; alle tre Moderspidser, de tre yderste Spidser, ere anselige og vel adskilte, lavest og mindst tydelige paa m 2; den mellemste af dem er den mindste; begge de to Datterspidser, de nærmest følgende indre Spidser, ere vel udviklede og frie; Hælen er stor og strækker sig ud langs Kronens Forside som en smal Bræmme, og langs Kronens Bagside naar den et lille Stykke ud forbi det fremspringende Hjørne af bageste Datterspids. m3 er anselig og ikke særlig smal forfra bagtil. I Underkjæben ere alle fire bredformede Kindtænder næsten ens, m3 kun lidt mindre og bagtil smallere end m 2. Af de tre Moderspidser, de indre, er den mellemste betydelig større end baade den forreste og den bageste, der omtrent ere ens, den forreste ikke særlig høj og ikke særlig nærmet til den mellemste, den bageste ikke særlig lav. — Mælketænder. dp3 har omtrent Form som p4, men er langt mindre og ogsaa i Formen lidt vantreven; den forreste Moderspids er ifærd med at forsvinde. dp 3 er ogsaa kun lille; den forreste Datterspids er ikke udskilt. Hos Hannen ere Hjørnetænderne lidt større end hos Hunnen. 19 Hovedskallen er svagt bygget, Knoglerne tynde, Kammene svage. Hjernekassen er stor i Forhold til Ansigtet og har stærkt hvælvede Sider. Ansigtet temmelig kort og bredt. Næseryggen svagt buet paalangs, temmelig skarpt buet paatværs, især paa sin Midte.. Næsebenets forreste Spids buer svagt nedad over Næseaabningen; den naar frem lodret over den forreste Fortand. Mellemkjæbebenets Forrand bøjer foroven stærkt fremad som Støtte for Næsebenet; forneden, lige over Fortænderne, staar den lidt tudformet frem, støttende Næsebrusken. Overkjæbebenets Yderside er kun meget svagt udposet af den øvre Hjøretands Rod, selv hos Hannen; i Overkjæbebenets Rand i Aabningen mellem den bageste Fortand og Hjørnetanden findes en svag Grube, der optager Spidsen af den nedre Hjørnetand, naar Munden lukkes. Den forreste Munding af Canalis infraorbitalis ligger lodret over Midten af p3 og er temmelig snever. Paa Ydersiden af Øjehulens forreste- ydre Væg er der kun en svag Grube som Mærke efter Næsemuskler. Øjehulen har den sædvanlige Plads, er rummelig og vender temmelig stærkt fremad; dens forreste-ydre Væg er skudt temmelig langt ud til Siden, helder stærkt udad med sin øvre Rand og er lav. Øjehulens Bund dannes i vid Udstrækning af Overkjæbebenets Krop; der er kun meget svage Spor til Kamme frembragte af de Seneskeder, der dække over Nervi & Vasa imfra- orbitalia. Øjehulens Indervæg er svagt udhulet. Paa Øjehulens Forrand, der er temmelig skarpkantet, ligge to smaa Foramina lacrymalia. Næsehulen frembringer en svag afrundet Udposning af Øjehulens forreste øverste Rand. En svag Pre. supraorbitalis findes som en vandret listeformet Kam langs Øjehulens øverste Rand, med et svagt Fremspring som Fre. postorbitalis.. Panden temmelig bred og flad, med en svag bred Grube over Næseroden og med to svage pukkelformede Udposninger, der rumme Lobi olfactoru. Tindingkammen viser sig som Fortsættelse bagtil af Pre. supraorbitalis; den er ganske svag, stærkest fortil, og vidt skilt fra den tilsvarende paa den modsatte Side, med hvilken den omtrent løber jevnsides; dog buer den udad paa et Stykke over Midten af Issebenet. Kindbuen er tem- melig kort og stærkt udstaaende bagtil, dens øvre Rand meget skarpkantet, dens Pre. postorbitalis stor, udbredt; Crista masseterica svag, med kun et svagt Fremspring som Mærke efter Senen i forreste yderste Lag af A/asseter. Prc. postglenoideus lille. Den Kam paa Prec. posttympanicus sqvamæ, der løber tilbage over den ydre Øreaabning som en Fort- sættelse af Kindbuens øvre Rand, er ganske svag. Baade Fæssura orbitalis og Foramen rotundum ligge langt fremme, tæt ved hinanden. Ganen er temmelig kort og bred, især bred bagtil; dens bageste Rand ligger kun et lille Stykke længere tilbage end den bageste Kindtand. Foramen palatinum er omgivet af en langstrakt Hinde-Aabning, der strækker sig omtrent indenfor p4, m1 og m2; andre Hinde-Aabninger findes ikke i Ganen. Furerne efter Nervi & Vasa palatina ere næsten umærkelige. Ganens bageste Kand er kun lidt bøjet nedad og kun svagt fortykket. I Ganens bageste yderste Hjørne, bagved og indenfor den bageste Kindtand, ligger et anseligt Foramen palatinum posterius (svarende 32 20 (Grymæomys cinereus.) til Aabningen mellem Ossa palatinum, pterygoideum og transversum hos lavere Hvirveldyr), der udadtil er omsluttet af en temmelig bred Benbro (svarende til Os transversum), dannet af Udvæxter fra Ganeben og Overkjæbeben. Den bageste Næsegang er temmelig bred og lav. Os pterygoideum strækker sin Grund langt tilbage. Hamulus pterygovdeus er lang og tynd, stilkformet; Glidefladen for Senen af M. tensor veli palatini lang- strakt. Ala magna er temmelig stærkt udhvælvet efter Hjernens Form. Paa Hjerne- kassens Bund findes næsten ingen Kamme som Mærker efter Udspringet af Mm. ptery- goider; Prc. pterygoidet mangle saa godt som aldeles paa Os sphenoideum posterius. Bageste Kilebens Krop og Basioccipitale brede. Foramen caroticum ligger tæt foran det bageste yderste Hjørne af bageste Kilebens Krop. Tæt foran og udenfor F" caroticum ligger en eller to smaa Vene-Aabninger, der føre ind i det Indre af Kilebens- kroppen. Foramen ovale er ikke ved nogen Benbro skilt fra Foramen lacerum anterius og ikke overdækket af Bagranden af A/a magna. Kilebenskroppen sender kun en lille Spids tilbage langs Siderne af Forenden af Basioccipitale. Under F. ovale findes ingen Benbro omsluttende Stammen af 3ådje Gren af /. trigeminus. Stammen af N. trigeminus inde i Hjernekassen ikke omsluttet af nogen Benbro fra Oversiden af Os petrosum. Den hætte- formede Prec. tympanicus fra Ala magna temmelig lille; Os tympanicum en temmelig smal Ring (eller rettere kun tre Fjerdedele af en Ring); fra Undersiden af Os petrosum indenfor og foran Fænestra rotunda udgaar kun en lille trekantet Udvæxt som bidragende til at danne Trommehulens Bund; en stor Del af Trommehulens Væg kun hindet. Fra den underste Rand af Fre. posttympanicus sqvamæ og fra Pars mastoidea i Bagranden af Canalis mastoideus udgaa kun ganske svage Kamme i Trommehulens Omkreds; Kammen fra Pars mastoidea er meget for svag til at dække over Fenestra rotunda. Ydersiden af Pars mastoidea er anselig, glat, vender bagtil og udad. Nakkekammen svag. Pre, jugularis ganske kort; fra dens Forrand gaar en lille krogformet Udvæxt fremefter langs Underranden af Pars mastoidea; fra dens Inderrand udgaar kun en ganske svag Kam langs Inderranden af Foramen jugulare. Underkjæben lang; dens Krop lav og med glat afrundet Underrand ; Crista masseterica skarpt udstaaende, især påa Midten; Prec. coronoideus temmelig smal, seglformet; Pre. angularis skarpt indbøjet, krogformet. Sømme. Næsebenet naar ikke ret langt tilbage, ender omtrent udfor Øjehulens Midte; noget bag sin Midte udvider det sig til Siden og sender en temmelig skarpt afsat Udvæxt ud mellem Overkjæbeben og Pandeben. Mellemkjæbens Pre. nasalis strækker sig temmelig langt tilbage langs Næsebenet. Sømmen mellem Overkjæbe og Mellemkjæbe er S-formet bugtet. De to Ossa exoccipitalia ere foroven vidt adskilte af Supraoccrpitale, der danner en stor Del af Randen af Foramen magnum. Forskjellen i Hovedskallen mellem Han og Hun er ikke stor. Hos en voxen Hun 21 er Hovedskallen noget mindre end hos en Han i lignende Alder, Pre. supraorbitalis er svagere, og Tindingkammene ere indbyrdes mere fjernede. Maal af den afbildede Hovedskal (1.), & ad., og af andre: Øvre" Kindtænders. Rækker SETS se 6 æn æseben ets ænder 21/3. NedresKindfænderssRække rss esserne 17/3 Næsedenenes største Brede sets ke eee 67/4: Længden. af øvre p4—M3 2.00 eee 10. Næsebenenessmindstet Brede rese ENES Eee 37/3. Længden af nedre pi—m 3... 0000 1035/42... Sømmen mellem Pandebenene ......... 13/2. Havedskallensthængde st IST ETR SE &4"|».. "Sømmen mellem Issebenene. 2... 4 … 8"/2. Længden af Bastoccipitale 0 um mee 54 breden mellem øjehulern eee 8. Længden af bageste Kilebenskrop........ 81/3. Breden mellem Prc. postorb.. 2.220 97/2. Mellensee kg Ulande 10773. Mellem Tindinggrubern es. SES ST STE 77/2. Breden af Baszoccipitale forrest ........ AD Breden over kim ib nerne erne ere 26/2. Ganske SE SES SKE SEES SE SS SEEREN: 237|3 Underkjæbensikæng dene SEE PEERS 35 Ganens Brede mellem begge m2........ 82/4 Underkjæbens Højde under m»2........… 43/4 9: 10. Ta å ad. 2 ad. Øvre Kindtænders Række .... 1523. 16/3. 15?/3, Nedre Kindtænders Række .... 17/2 17/2. 16/3. Længden af øvre p4—m 3. ... 92/3 93/4 92/23. Længden af nedre p4—m 3... 10/> 10/3 10/2. Hovedskallens Længde ...... 45"/2 4423 397/2. Underkjæbens Længde ...... 35/2. 35 31. Det øvrige Skelet. «Kroppen» af Atlas voxer med Alderen fuldstændig sammen med Buen; Iste Halsnerve 0o.s.v. er helt eller næsten helt indesluttet i Buens Forrand ; paa Buens Overside findes ingen Mærker efter Sammenstød med Buen af AÆæis; Tværtappen er kort og er kun svagt udbredt i Spidsen; den omslutter et Foramen transversarium, der forneden kun begrændses af en tynd Benbro eller tildels af Baand. Den egenlige Krop af Ailas voxer i høj Alder temmelig fuldstændig sammen med Kroppen af Azis; langs Midten af Undersiden af den fælles At/las-Awis-Krop løber en lav listeformet Kam uden særlige Fremspring. Torntappen af Ars er temmelig høj, skarpt sammentrykt og strækker sig temmelig langt båade fremad og tilbage. Buerne af 3dje til 7de Halshvirvel ere temmelig smalle og støde ikke indbyrdes sammen; Torntappene ere lave skarpe Kamme, lavest paa ådje Halshvirvel, påa de andre omtrent lige høje; Tværtappen af 3dje Halshvirvel har ingen Udvæxt fremefter. 19 Ryghvirvler, 13 Par Ribben. iste Ryghvirvels Torntap er høj og smal, lidt sammentrykt, og slåar omtrent lodret; 'Torntappene af de nærmest følgende Ryghvirvler ere ogsaa høje og tynde, men aftage jevnt i Længde og helde mere bagtil; paa 10de Ryghvirvel er den ganske lav og staar lodret; paa de følgende vedbliver den at være lav og har Form af en Kam med lidt udvidet Ryg; kun paa de fire eller fem bageste Ryghvirvler faar den igjen nogen Højde og bliver skarpt sammentrykt; paa de fleste Lende- hvirvler helder den tilbage, kun paa de to bageste staar den lodret. Kun paa de to 22 (Grymæomys cinereus.) forreste Ryghvirvler strækker Torntappens Rod sig langs hele Hvirvelbuen; paa de nærmest følgende Hvirvler trækker den sig mere og mere tilbage til Buens bageste Del; paa Yde Ryghvirvel udspringer den kun fra Buens bageste Halvdel; paa de følgende strækker den sig igjen frem over mere af Buen, og paa de fire bageste Ryghvirvler naar den igjen over hele Buen. Paa Ilte Ryghvirvel findes det første svage Spor af Pre. mamillaris; paa de følgende Hvirvler bliver den større, men naar ikke nogen betydelig Størrelse; størst er den paa de bageste Lendehvirvler; Bagrandene af alle Prc. mamillares ere glat afrundede, og ingen af dem fortsætter sig i en Kam, der gaar tilbage til den bageste Ledtap. Paa Ide Ryghvirvel findes det første tydelige Spor af Pre. accessortus som en næsten umærkelig Knold over Tværtappens Bagrand; paa de tre nærmest følgende Hvirvler findes den som en lille tapformet Udvæxt, der rager frit ud til Siden; paa Åiite til låde Hvirvel tiltager den betydelig i Størrelse og lægger sig bagud, men stor bliver den dog ikke, og den ved- bliver at være tynd; paa låde aftager den igjen stærkt; paa 16de og 17de findes den kun som en lille Udbuning af den bageste Rand af Hvirvelbuens Side; påa 18de og 19de mangler den næsten. Paa 1å4de Ryghvirvel, den Iste Lendehvirvel, findes en ret anselig Tværtap; den tiltager i Størrelse paa de følgende Hvirvler og er størst paa den 19de; alle Tværtappene ere temmelig meget fremad rettede; paa l4de gaar Tværtappens bageste Rand over i en svag Kam, der fortsætter sig bagtil over i den nedre Rand af Prc. accessortus ; en tilsvarende Kam findes ikke påa de følgende Hvirvler. Lendehvirvlernes Ledtappe skraane kun svagt. Ryghvirvlernes Buer ere gjennemgaaende forholdsvis smalle, baade foroven og paa Siderne, saa at alle Foramina zintervertebralia ere vide. De to Bækken- hvirvler ere indbyrdes sammenvoxede ved deres Kroppe, ved de yderste Spidser af Tvær- tappene og ved Ledtappene; Buerne ere ellers indbyrdes frie; Torntappene ere svage, dog temmelig høje, indbyrdes vidt skilte, og fra deres For- og Bagrande udgaa ingen Kamme; kun det forreste Hjørne af bageste Bækkenhvirvels Tværtap støder til Hoftebenet. 34 Hale- hvirvler, ikke særlig stærke, allerede 6te temmelig valseformet; den iste er ganske fri fra Bækkenhvirvlerne; Ste er betydelig mere langstrakt end å4de, og dens Tværtap indeholder i sin Midte en stor Hinde-Aabning som Tegn paa begyndende Deling i en forreste og bageste Del; 6te er endnu meget længere end 5te, og dens Tværtap er fuldstændig delt i et forreste og et bageste Afsnit, der indbyrdes ere vidt skilte; paa iste og 2den findes en ret anselig Torntap; paa ådje findes den som Kam; paa de følgende mangler den. Rib- benene ere smalle; de 7 forreste støde til Brystbenet. Ribbensbruskene smalle. = Bryst- benet har 6 temmelig lange Led; ved Bagenden af dte Led ere to Par Ribben fæstede. Forenden af Manubrium sterni, foran iste Ribbens Indføjning, er temmelig kort og stump, ikke knivformig fremspringende; Side-Udvæxten mod Iste Ribben er kort, tapformet. Ste Brystbens-Led kun svagt udbredt. Xrphosternum ikke særlig langt. Skulderbladet temmelig bredt, især Fossa infraspinata bred; den bageste Rand er stærkt bøjet udad; 23 bageste øverste Hjørne stærkt fremspringende og krogformet bøjet tilbage; det forreste Hjørne ligger højt over Ledskaalen, omtrent udfor Midten af Skulderbladets Længdeaxe, og er temmelig skarpt fremspringende; ÆAcromion er stærkt pladeformet udbredt. Nøgle- benet stærkt, temmelig kort og stærkt buet. Overarmen stærk, temmelig langstrakt og lige. Overarmens Hoved temmelig jevnt halvkugleformet afrundet. Tuberculum minus stærkt udstaaende. Crista deltoidea stærk, især fremspringende ved den nedre Ende, der ligger lidt nedenfor Midten af Knoglens Længdeaxe; dens frie Rand er stærkt bøjet ind over Briceps-Furen; paa dens Yderside er Meltoideus-Fladen kun meget svagt afsat, uden skarp fremspringende ydre Rand. Mærket efter Fæstet af M. teres major stærkt frem- springende, med Alderen. Crista supinatoria stærk, langstrakt, med krogformet opstaaende øvre Hjørne og frembøjet ydre Rand. Foramen supracondyloideum ikke særlig stort, Ben- broen over det bred. Condylus internus stærkt udstaaende, høj og bred, med inderste øverste Hjørne svagt krogformet opstaaende. De to Ledkugler for Radius og Ulna stærkt fremstaaende, skilte ved en dyb Fure i Knoglens Underrand. Underarmen temmelig kort og stærk. Omtrent den nederste Tredjedel af Radius slutter tæt til Ulna, men er ikke bredt ud over V/na; langs Bagranden af den frie Del af Radius gaar en stærk skarp Kam ud i Ligamentum interosseum mod Ulna; Ledfladen paa den øvre Ende er temmelig stærkt udbredt, har omtrent kredsformet Omrids og er jevnt udhulet; Bzceps-Fæstet er en stærk fremstaaende Knold; Fæstet af /M. pronator teres frembringer kun en ganske svag Kam paa Forsiden af Radius, nedenfor Midten, og fremkalder ingen Udvidelser af Knoglen; Prec. styloideus rad er en stærk halvkredsformet Kam. = Ledfladen paa øvre Ende af Ulna er bred med stærkt udstaaende Rande; Prc. anconæus bred, kort, bøjet fremad, Bagsiden bred og flad; Muskelkammen langs Indersiden af Bagranden af øverste Ende af Ulna meget stærk. Os pisiforme stort og ejendommelig bladformet udbredt mod den frie Ende. Os faleciforme manus anseligt. Ingen Seneknogle i Haandrodens Inderrand i Baandet mellem Prc. styloideus rad og Scaphoideum. Mellemhaandsbenene temmelig korte, Iiste især kort, dte ikke særlig kort. Fingerleddene temmelig lange; Kloleddene høje, sammen- trykte. Hoftebenet er fortil temmelig stærkt udbredt; men den forreste Ende, der naar frem foran den forreste Bækkenhvirvel, er kun kort; Kammen langs dets Yderside er meget svag. Foramen obturalortum er stort og nærmer sig temmelig stærkt til at have Kredsform. Roden af Crus penis er forbenet og sammenvoxet med Bagranden af Sæde- benet (hos Hannen).””) Opsvulmningen paa Bagsiden af Col/lum femoris, frembragt af Ledhovedets Baand, er meget stærk. 7rochanter minor stærkt fremspringende. Kun svagt Spor af Crista glutæa. Ingen fremstaaende Sene-Knold paa Laarbenets Bagside. Condylus externus femoris meget bred, ligeledes den tilsvarende Ledflade paa 7%6za. Tibra lang, betydelig længere end Laarbenet, temmelig svær og temmelig stærkt S-formet bøjet, idet dens Midtstykke er buet udad; den er i næsten hele sin Længde skilt ved Mellemrum fra 24 (Grymæomys cinereus.) Fibula; Crista tibiæ er en skarp Kam, der naar næsten til Knoglens nedre Ende. Øvre Ende af Fibula stærkt udbredt, med skarpe Hjørner; det bageste øverste Hjørne temmelig stærkt hævet ivejret, med en bred Ledflade for Seneknoglen i ydre Hoved af M. gastrocnemrtus. (En lille Benkjerne, male « Os intermedium» , findes i Seneskiven i Leddet mellem 7%6za- Fibula og Astragalus, udenfor bageste yderste Hjørne af Astragalus.) Ingen Benkjerne i Baandet mellem Malleolus tibiæ og Astragalus, indenfor bageste inderste Hjørne af Astra- galus. Os faleiforme pedis anseligt. Ledfladen paa Cunerforme primum for Tommeltaaens Mellemfodsben vender stærkt indad. Stærke Længdekamme paa Undersiden af Astragalus, Naviculare, Cuneiforme primum og paa Caleaneus og Cuboideum, der danne Inder- og Yderrand af den Fure, hvori Senerne af Fodens lange Bøjemuskler løbe. Mellemfodsbenene korte, dte kun lidt kortere end åde. Ingen af Tæerne særlig spinkle. Tæernes Iste og 2det Led temmelig lange. Tommeltaaens Kloled kort, halvkredsformet udbredt i Spidsen. Kloleddene af den til dte Taa høje, sammentrykte. De to undersøgte Skeletter ere af Hanner; Hunnens Skelet kan neppe være meget forskjelligt, at dømme efter den store Lighed, der ellers findes mellem Han og Hun. Maal af Skeletter: 0: i 9 då ad. Ø ad SkulderbladeseseseseRee S/E Bækken Sr PE Fre EN UT Fs Oreran ol EEN 28 30. Fra arb ener 34 343/4. UD ANE RE RET ESSEN AR: 32/3 33/3. IN rene HlbE0 BROR ORD il 38. MetacurpSELETAN SÆT SYES IM etat dos SUL TI ESS SEERE TI, 77/2 Grymæomys microtarsus er nærmest beslægtet med (7. pusillus. Fra G. cinereus afviger den i følgende: Ydre. Meget mindre, omtrent som Mus sylvaticus.. Den nedre Anthelix-Udvæxt meget større; Antitragus lidt større. Armen lidt mere muskelstærk; paa Underarmens Inderside findes en stærkt fremstaaende Pukkel, fremkaldt af en Udvæxt paa Radius i Fæstet for Pronator teres; Udvæxten paa Haandleddet efter Pisiforme mindre. 2den og især 3dje Taa ere noget kortere og betydelig spinklere, iøjnefaldende svagere end åde og dte; indre bageste og ydre bageste Trædepude ere begge skilte fra henholdsvis inderste og yderste forreste; 'Trædepuderne under Spidsen af den og 3dje Taa mindre, mindre pudeformede, mere sammentrykte. Halens Skæl mere rektangulære og tydeligere ordnede i Ringe. Sidehalvdelene af Penis ere ikke furede paa Indersiden, og hver af dem ender i en lang tynd Spids. Patterne? Ørets Hudfarve lys. Halen i hele sin Udstrækning lys. Legemets HHaarklædning lidt kortere og mindre ulden. Børsterne paa Hagen lidt stærkere. Halen er skællet næsten lige til Grunden; Haarene mellem Skællene ere noget 25 længere. — Farven paa det meste af Oversiden ren brunlig-graa,. paa Undersiden renere hvid og paa Panden lysere. De fleste ef Oversidens Haar ere ved Grunden blygraa, ellers lyst brunlige, kun forholdsvis faa have sort Spids. De korte Haar paa Halens Over- side brunlige. Maal af en i Spiritus (1.), & ad.: ED or EDR IE RENEE PS, SNS LED slå lig Hovedets: Brede: foran! Ørene SENE 17/2. BEATE SSR SE Le SEE oa 142. Abner fil He ande (SES MARS DES FE 23. Snudetil forreste Øjekroge. RENSEDE ES 13/2. Haandled til Spidsen af 3dje Finger .....-. 12!/2. SEE ERE rs ES RENNES As ses Sass 28. Kostas SES SKS SEE 30. Mellem de forreste Øjekroge.…- 3. ss ne e Sae Hd ælstl Spidsen abeiste bad ESS PA Mellem "de bageste Øjekroge… re ve mer me er ate 13/2. — - — PAK) EEN ESE SAR SEE 15. Moler re re sr RE Fe RER TD 14: — - — RE ESSEN sne 157/3. Øjeæblets vandrette Tværmaal.........- 57/2. == == ANKE SS RSS EEN SEES ile Brake ærede se rer EEN en talen an 20. — - — SENERE SE SENE ESE DET 15/3. DE TET EN Rdl FORD REr O-O ØRER GR URO L ORDRE MRS 16. Need sale bkin se SEERE ER Pål Hoyedets Højdeforanvdret ss sr ede ane 15. Neslkraassdje khader SEERE ES REESE ERE 22/3. tlavedet sære des SEAN SES ES SKEER 32. Trængste Vårbørste ker FS SEER ER, 28. Tænder. Iste øvre Fortand er lidt mere fjernet fra Zden; Zden, ådje, 4de og dte øvre Fortand ere lidt mere sammentrykte og næsten ens, idet 3dje, 4åde og dte ere næsten lige såa svage som Zden. iste nedre Fortand er sværere, saa at den er den stærkeste af de nedre Fortænder; 4de er svagere. De smalformede Kindtænder, især i Underkjæben, ere lidt kortere forfra bagtil; p2 er svagere, saa at den kun er lidt større end p3. De øvre bredformede Kindtænder, især m3, ere lidt kortere forfra bagtil. Mælketænderne ? Fa Hovedskal. Den forreste Munding af Canalis infraorbitalis ligger lidt længere tilbage, over Bagranden af p3. Pre. supraorbitalis er svagere, men dog tydelig. Ganen er noget smallere og strækker sig lidt længere tilbage. Den Hinde-Aabning, der omgiver Foramen palatinum, ev meget længere og strækker sig langs p3—m 3; i Ganen udenfor den ligger en anden mindre Hinde-Aabning, der strækker sig langs p4 og m1, og bag den, nær ved Ganens bageste Rand, endnu en lille kredsformet Hinde-Aabning. Den Ben- bro, der udadtil omslutter Foramen palatinum posterius, er smallere. 3dje Gren af N. trige- minus er under Foramen ovale omsluttet af en tynd Benbro, der strækker sig fra Forsiden af Prc. tympanicus fra Ala magna til Hjernekassens Bund udenfor og foran Vene-Aabningen i Basioccipitale. — Næsebenet er bagtil betydelig smallere; den Udvæxt, det sender ud til Siden, er ikke skarpt "afsat og meget svagere. Mellemkjæbens Søm mod Overkjæben mindre bugtet. E Museo Lundii. 2. 11. 4 6 (Grymæomys microtarsus.) Maal af den afbildede Hovedskal (2.), å ad., og af andre: Pip lg PA Elk Øvre Kindtænders Række ....:..….4 10 92/3. ».Næsebenets; Længde ls fint snrdpl« ra 13/3. Nedre Kindtænders Række.........- 10/3 10. Næsebenenes største Brede .......… Bla: Længden af øvre p4—MmM3 ur se 6 53/4... Næsebenenes mindste Brede........- 21/3. Længden af nedre p4—m3 ......- 6/3 6/3. Sømmen mellem Pandebenene ...... 9: Hovedskallens Længde.........…… 29/3 297/.…. Sømmen mellem Issebenene ....... ala Længden af Basioccipitale ........ 4. Breden mellem Øjehulerne ........ 57/2. Længden af bageste Kilebenskrop .... 5/2. Breden mellem Pre. postorb. ....... 6. Mellem Prc. jugulares 220000 eee ve Mellem Tindinggruberne....-...….- 6. Breden af Basioccipitale forrest. ... - 3. Breden over Kindbuerne.......... 16 Ganensskængdesks see ERNE 15. Underkjæbens Længde.-.-..-.-.…… PR ET Ganens Brede mellem begge m2 .... 5/4. Underkjæbens Højde under m2 ..... 3. Nyeste Tid. Escr. Escr. Ma- Quebr. Forskj. Huler. SE ER 5Stminko: ES TET Za Længden af øvre p4—m3.... 53/3 5%/4 5?/3 5%/3 6 52/3 Juv. Længden af nedre p4—m3 ... 6 6 64/4 167] Hola 6] 67/2 62/2 KG EA RG Tja GREG Ta EGE fe nb Sar Underkjæbens Længde....... 227/> 21"/> 217/2 21/2 21"/> 20. 20:17/2 17/2 17?/3. (Enkelte af de opførte hulefundne Underkjæber ere muligvis af G. pusillus.) Det øvrige Skelet. «Kroppen» af Atlas voxer ikke sammen med Buen; i Buens Forrand er der kun et Udsnit for iste Halsnerve o.s.v.; Foramen transversarium er for- neden kun ufuldstændig omsluttet af Ben. Langs Midten af Undersiden af den fælles Atlas-Awis-Krop løber en skarp Kam med et stærkt Fremspring forrest og bagest. Torn- tappen af Aærs er lavere. Torntappen paa ilte Ryghvirdel er den første, der staar lodret. Paa de bageste Ryghvirvler er Torntappen kortere forfra bagtil, saa at den ikke paa nogen Hvirvel strækker sig over hele Buen. Lendehvirvlernes Tværtappe ere spinklere; paa alle Lendehvirvler gaar Tværtappens bageste Rand over i en svag Kam, der fortsætter sig over i Prc. accessorius. (34 Halehvirvler.) iste Halehvirvel rører med sin Tværtap ved Spidsen af Tværtappen af bageste Bækkenhvirvel; åte er mindre langstrakt og har ingen Hinde- Aabning i Tværtappen; ogsaa paa 3dje findes en ret anselig Torntap. Skulderbladets Fossa infraspinata er endnu bredere; dets forreste Hjørne endnu mere fremspringende. Over- armen kortere og sværere, lidt mindre lige; Hovedet sammentrykt, skjævt ægformet ; nedre fremspringende Ende af Orista deltoidea ligger længere nede, betydelig under Knoglens Midte; Deltoideus-Fladen skarpere afsat; inderste øverste Hjørne af Condylus internus mere krogformet opstaaende. Radius slutter i sin nedre Halvdel tæt til Ulna, paa et Stykke nedenfor sin Midte er den endogsaa pladeformet bredt ud over Ydersiden af Ulna; langs Bagranden af den frie Del af Radius gaar derimod kun en svag Kam ud i Ligamentum interosseum; Pronator teres frembringer med sit Fæste en stor, tyk, plade- formet, afrundet, opadrettet Kam paa Forsiden af Radius nedenfor Midten. Os pisiforme noget mindre bladformet udbredt. Os falciforme manus mindre. Femur kortere, meget smeden 274 kortere end 7ibia. Tibia længere og i sin nedre Halvdel spinklere og tættere føjet til Fibula; Crista tibiæ lidt mere udstaaende paa Midten. Os faleiforme pedis mindre. Led- dene af Zden og 3dje Taa tydelig kortere og spinklere end af åde og &te. Maal af et Skelet (2.), & ad., og af hulefundne Knogler: SKULLE Dad SE SE EA 13/2 BEKKER ME ENNS 207/3 OXE V ane se eree SE RER 191/3 aen silke LAA ANA SE 20"/2 5277 KØ ANT XYNRKS NERE D FEED ED EEN DEE 19/2 TED IDR s fenl Et SRERE 26. ER RESEN RENE REE RENE 23. Metatarsi PLESS SAREEN 41/4 ILLER, ADA IT AT DT RRS NNRSENERRE NET 3!/2 Nyeste Escriv. 3. Escriv. 5. Sumid. Forskj. Huler. Mid HKT ES SER FREDE, 3 Oras Ur SE] PE ESTERE NSG PE ESTERE HESTE for (EJ SEREEY Te TERE (7) ER 2 ES SET PSR NES N re bre BAGUD mr 18/4 183/4 18?/3. Grymæomys pusillus afviger fra sin nærmeste Slægtning, G. microtarsus, i følgende: Ydre. Mindre. et lille pladeformet Fremspring paa en Liste, der ogsaa findes hos andre Pungrotter, men Nedre Anthelix-Udvæxt større; øvre Anthelitx-Udvæxt findes som som plejer at være næsten umærkelig. Armen mindre muskelstærk; ingen Pukkel paa Underarmens Inderside. Foden lidt smallere; de to Trædepuder ved Tommeltaaens Grund lidt mindre og indbyrdes mere skilte; ydre bageste Trædepude støder derimod næsten sammen med yderste forreste; 2den og 3dje Taa ere noget mindre paafaldende forskjellige fra 4de og dte; Ste. lidt kortere. hver af Bugens Sider staa fire Patter i en svagt buet Linie; og bagest paa Brystet findes Bagest påa Bugens Midte staar én Pattevorte; langs et Par Patter (Patterne kun sete hos én Hun). Hudfarven paa Øret og påa Halens Over- side brunlig, Halens Underside lys. Haarklædningen paa Næseryg og Pande kun lidt lysere end paa det øvrige af Oversiden. Et Skind (af et ungt Dyr) har hele Oversiden bleg isabellefarvet. Maal af en i Spiritus (1.), & ad.: FR OISEEESERESESE EEE E ler eer 99. Hovedets' Brede foran Ørene . 22. 16/2 Hale ESSENS SE ESRB SE ae KOR yeR 121: Albue ttillHaandle ERE ESSENS 198 Snudeltil forreste tøj ekrogi. sa Se nr el ae 12: Haandled til Spidsen af 3dje Finger ...... IE EU er Et SEER SENE SR SEE 2År LENE Ban IU ER ARE SS SEES BSL SEA T sl SREEREE 25. Mellem de forreste Øjekroge.........….- ja Hær tilespidsenakus enken SEENDE 117/3. Mellem de bageste "Øjekroge sr ES SE 117/2 = oo = Ses ibn ES FEE SEE RRS ERE 14. Meller ene SERGE Sr Es eee 14. — = — Bit Se Era mo ord, 14/4 Øjeæblets vandrette Tværmaal.......... 41|2 me — SEN UNE SENERE SEE SES 15/2. KAR GISEDGE NT BLE ke DNS ere PTE PAA e VENS ERNE Tan 18. == RE NESS SLULGEET D UD O TØ 13: Bretts ed ek ESS RE NEN er an Ene Es eNNE 14. Neglipad der Fingered I ES ES ET te Is 17/3 Hovedets Højde foran Øret......-....…- 14. Nels Bajer lade ERE ENS es ARE Ste 27 /a BHoredeistkæng den SEES ERE EEN RESDE 31. Fængster Varbørste ene Se See Eee 20. 28 (Grymæomys pusillus.) Maal af andre i Spiritus (2.—8.) og af Skind (9.—16.): Pål 3: k. 5. 6. la 8, 9 10. LG rt PÆRER IE HE RR 155 16. 2 Gk e 2 pull. Øg pull. 9 å 2 2 e 2? då juv. 9 juv. m2Zikke påi med med frembr. Frembr. i dp3. dp3. Krop ses 92 77 T4 72 70 58 48 113 100 92 88 85 80 79 71. ENDT aa 0 ir og TEDE 0 94 80 50 116 1247115587055011 280 705583 98. Bol SEE 14 113 5/3 13 12 11 97/2. Tænder. Øvre p2 er svagere, saa at den er lidt mindre end p3. De øvre bred- formede Kindtænder ere lidt mere sammentrykte forfra bagtil, og den mellemste af de tre yderste Spidser er betydelig svagere, ofte meget lille. (Mælketænderne som hos G. cinereus.) Hovedskal. Næsehulen er bagtil lidt smallere. Øjehulen vender mindre stærkt fremad. Pandens Øjehulerand er oftest ganske glat afrundet; kun hos meget gamle bliver den lidt skarpkantet. Kindbuen lidt mindre udstaaende. Den lille Hinde-Aabning i Ganen udenfor den store kan mangle. Den hætteformede Pre. tympanicus fra Ala magna er mere opsvulmet. Maal af den afbildede Hovedskal (1.), ad., og af andre: Øvre" Kindtænders Række 3 VER BESES ENE 9. Næsebenetstkæng dene ERE ASER 11/2. Nedre Kindtænders Række...........… 91 Næsebeneness største Brede in kede nen ere 37/2. Længden af øvre på—mM 3 2.0 uges 57/2: Næsebenenes mindste Brede..........… 27/4. Længden af nedre 914-703 2 ES OSTER 6. Sømmen mellem Pandebenene..........- 81/2. Hoyvedskallens bæng de KE REE NERE RENEE 26?/3.…. Sømmen mellem Issebenene.........-- 52/3. Længden af. Bastioccmpitale 020008 e å. Breden mellem Øjehulerne. 2... 42/. Længden af bageste Kilebenskrop........ 43l4. — Breden mellem Prc. postor0. 8. 5"). Mellem tPretugulares EEK NEP SE SENER 6 sn EE Mellem Tindine era here ARS FAR 51/4. Breden af Baszioccipitale forrest ........ 2 krBreden over Kindbuerne Keres Renee 152/3. Ganens hænde eres EKS ENES SOSU SES 14. Underkjæbens: Lære des SSR 19/2. Ganens Brede mellem begge m2.......- 47/2. Underkjæbens Højde under m2......... 27/2. 9. 17 10. 13: å Øvre Kindtænders Række ... 9 97/4 82/3 ER Nedre Kindtænders Række... 9/3 9 82/3. Længden af øvre p4—m 3... 5/3 52/3 57/4 5!/2. Længden af nedre på4—m 3... 53/4 52/3 53/4: Hovedskallens Længde ..... 26 26 25"/4 23. Underkjæbens Længde ..... 192/3 18!/3 kr - SÅ SKS nere EINER SØS SE RDRE BESES SE pE E Ses NE 72. Mellem de forreste Øjekroge.......-.-- 19. HæltilsSpidsenkaferster Had sees SENER 34. Mellem de bageste Øjekroge .........… 272 == = Et CE ASLE NESA REESE 41/2. Mellen rene REN SUSIE NS FÆDDER 35. == ESS RENEE ES AE, gæs 42. Øjeæblets vandrette Tværmaal ........- 8. = 52 == 0 PIERRE SERENE NESS SERT 42. GE TEE ED EET EN ES, 33. == => REDE SUE ESS NEDE 36. REISER TEE SE RER er 24. Nes paatsdje insert ENE SER NERE re C& Hovedets Højde foran Øret .........…… 42. Neelspansdjes aa Ser SNES Er ore eee 6. Hovedetsslkængde see sr Selene age delete 82. fæneste: Varbørsten ts vane Era skeer eee eee 50. Maal af andre i Spiritus: Hjem Nica- ukjendt. ragua. Re 3. 2 juv. 2 juv. p3iFrembr. med dp3. Unger i Pungen. KrOPEe os: ate Je te: Va 260 205. Hales SEERE: 240 245. HOS ER REREERERE 377/2 357/2. 40 (Didelphys opossum.) Tænder. 2den, 3dje, åde og te øvre Førtand ere næsten ens, idet 3dje, åde og bte ikke tiltage i Sværhed, dte er endogsaa lidt svagere end åde. Af de nedre For- tænder er den i1ste den stærkeste; de følgende aftage jevnt i Størrelse; Hælen paa Inder- siden er umærkelig. Hjørnetænderne, især den nedre, ere mindre stærkt sammentrykte ; den nedre har ikke noget Fremspring paa Forranden. De smalformede Kindtæuder ere noget kortere forfra bagtil og mindre skarpt sammentrykte; p 1 er ved et anseligt Mellem- rum skilt fra p2; p1 er ved Mellemrum skilt baade fra Hjørnetanden og fra På updler svagere, mindre end p 3, der er højere. Den mellemste yderste Spids paa de bredformede øvre Kindtænder er lidt større, men den bageste betydelig lavere, ifærd med at sænke sig ned i Kronens bageste Hjørne; Hælen strækker sig ikke udenom de fremspringende Hjørner af Datterspidserne. Paa de bredformede nedre Kindtænder er forreste indre Spids højere, saa at den kun er lidt lavere end den mellemste, og bageste indre Spids er lidt lavere. Paa dp3 ere forreste Moderspids og forreste Datterspids forenede. dp3 har fuldstændig Bredform som p 4. Hovedskallen er fast bygget, Knoglerne ikke tynde, Kammene stærke. Hjerne- kassen er lille i Forhold til Ansigtet og har kun svagt hvælvede Sider. Ansigtet langt og smalt. Næsebenets forreste Spids buer neppe ned over Næseaabningen. = Mellemkjæbe- benets Forrand bøjer foroven mindre stærkt fremad, og forneden naar den næsten ikke frem foran Fortænderne. = Overkjæbebenets Yderside hos Hannen mere udposet efter Hjørnetandens Rod. Gruben i Overkjæbebenets Rand for Spidsen af den nedre Hjørne- tand er hos Hannen større. Den forreste Munding af Canalis znfraorbitalis ligger noget længere fremme, over Bagranden af p2. Øjehulen er lidt mindre rummelig og vender mindre fremad; dens forreste-ydre Væg er mindre stærkt skudt ud til Siden, helder mindre stærkt udad med sin øvre Rand og er højere. Oftest kun ét Foramen lacrymale, under- tiden to (paa en af de tre undersøgte Hovedskaller er der ét påa den ene Side, to paa den anden). Næsehulens Udposning paa Øjehulens Forrand svagere. Ingen Pre. supra- orbitalis; en lille Pre. postorbitalis som en fremspringende kantet Knold. Panden smal, næsten flad. Tindingkammen bøjer fra Pre. postorbitalis temmelig skarpt ind over Panden og forenes med den tilsvarende fra modsatte Side til en anselig og lang Crista sagittalis. Kindbuen længere og mindre udstaaende bagtil; dens Pre. postorbitalis kun svagt antydet. Prc. postglenoideus større. Kammen paa Prc. posttympanicus sgvamæ over den ydre Øre- aabning noget stærkere. Foramen rotundum ligger længere tilbage. Ganen lang og smal; dens bageste Rand ligger længere tilbage bag m3. Bagest i Ganen findes en anselig afrundet Hinde-Aabning bag den, der omgiver Foramen palatinum. Ganens bageste Rand er mere bøjet nedad og mere fortykket. Den Benbro, der udadtil omslutter Foramen palatinum posterius, er smallere. Den bageste Næsegang smallere og højere. Æamulus pterygoideus er meget mere bladformet udbredt. A/a magna er kun lidt udhvælvet. En 41 tydelig Pre. entopterygoideus som en skarp Kam langs Sideranden af den bageste Del af bageste Kilebens Krop; en tydelig Prc. ectopterygoideus som en svag Kam paa Undersiden af Ala magna. Vene-Aabningen i Siden af bageste Kilebens Krop ligger foran Foramen earoticum. Foramen ovale er ved en Benbro skilt fra F. lacerum anterius. Den hætte- formede Pc. tympanicus fra Ala magna mindre og mindre hvælvet. Os tympanicum betydelig smallere. Ydersiden af Pars mastoidea er lille og ujevn og peger tilbage, skudt bagtil af Nakkekammen, der er anselig. Pre. jugularis temmelig lang; den sender kun en ubetydelig Udvæxt ind under Pars mastoidea. Underkjæbens Krop længere; Pre. coronoideus bredere forfra bagtil. — Næsebenet naar lidt længere tilbage; dets Side-Udvæxt noget mindre skarpt afsat. Mellemkjæbens Pre. nasalis strækker sig noget mindre langt tilbage. Sømmen mellem Overkjæbe og Mellemkjæbe .er næsten ikke bugtet. De to Ossa exocei- pitalia støde indbyrdes sammen ovenfor Foramen magnum , fra hvis Rand Supraoccipitale derved helt udelukkes. Ret store mere tilfældige Forskjelligheder findes i Snudens Længde, i Næsebenets Form bagtil, 0. s. v. Maal af den afbildede Hovedskal (1.), 2 vet., og af andre: Øvre Kindtænders. Række ....-2--+2+… 262/3.. Næsebenets Længde. ...22000707 4200 Sig Nedre Kindtænders Række ......2222+… 28. Næsebenenes største Brede... ++ + … 77/3. Længden af øvre på—mM3 ....--2-44… 142/3.… Næsebenenes mindste Brede.....---.+- 4. Længden af nedre p4—m 3... 4444… 16. Sømmen mellem Pandebenene ..-.++++- + 20. Hovedskallens Længde. 2.220 ere e 72?/,……. Sømmen mellem Issebenene..-...+-+-++… 11/3. Længden af Basioccipitale ......:.:.- 8. Breden mellem Øjehulerne.....--4-++… 113/4. Længden af bageste Kilebenskrop. ....…+… 14'/4.… Breden mellem Prec. POStOor bs sem ene eee 123/4. Mellem Prc. jugulares 2.222 e 14/2... Mellem Tindinggruberne ....-:744+++… 8. Breden af Basioccipitale forrest .......- 71/3. Breden over Kindbuerne . 52222712 e BM Cinensikengde Fo SIS Sloss sn eden 43. Underkjæbens Længde 2022 e 60. Ganens Brede mellem begge m2....-++- ig Underkjæbens Højde under m2....4.++++ 8. Hjem Escr. Salpe- Forskj. Huler. ukjendt. 11. terhule ge ved væ — 4. 5. Eser. jun. Øvre Kindtænders Række....- 24/3 24. Nedre Kindtænders Række .... 25/2 25 26 26 252/4. Længden af øvre p4—m3.... 13/3. 13. Længden af nedre på—m3 ...- 14/2 14/2 147/3 15 141, 15. Underkjæbens Længde......- 56 507/2 53/3. Underkjæbens Højde under m2 . 8% 7 ae ET FENG, Mere. Det øvrige Skelet. «Kroppen» af Atlas synes ikke at voxe sammen med Buen; et Foramen transversarium findes ikke. Kammen paa Undersiden af Atlas-Aæis-Kroppen har forrest et særskilt- Fremspring. Torntappen af Axis er noget højere, men strækker sig mindre langt tilbage. Torntappen paa å3dje til Tde Halshvirvel er højere, især paa 3dje. Tværtappen af 3dje Halshvirvel har en Udvæxt fremefter. Torntappen paa iste Ryghvirvel er E Museo Lundii. 2. II, 6 42 (Didelphys opossum.) lidt lavere end paa 2den; paa de bageste Brysthvirvler og de forreste Lendehvirvler er den noget højere end hos G. cinereus, og paa alle Lendehvirvlerne staar den omtrent lodret. Paa alle Ryghvirvlerne strækker Torntappens Rod sig over hele Hvirvelbuen eller næsten over hele Buen. Prc. accessorius paa hver af de bageste Bryst- og af de fleste Lende- hvirvler er betydelig sværere, næsten pladeformet, lagt tilbage udenpaa Buen af den følgende Hvirvel; paa 18de Ryghvirvel er den ganske kort, og paa 19%de mangler den næsten. Lendehvirvlernes Tværtappe kortere; paa de fleste Lendehvirvler gaar Tværtappens bageste Rand over i en svag Kam, der fortsætter sig over i Pre. accessorius.. De bageste Ryghvirvlers Buer støde noget tættere sammen. Torntappen paa forreste Bækkenhvirvel er stærkere. 29 Halehvirvler; dte er noget mindre langstrakt og har en bredere Tværtap, der kun indeholder en Hinde-Aabning nær Forranden; 6te kun lidt mere langstrakt end dte og dens Tværtap kun svagt indbugtet paa Midten som Tegn til begyndende Deling; Torntap findes som temmelig skarp Kam endnu paa 6te. Forreste Ende af Manubrium sterni lidt skarpere fremspringende. = Skulderbladet smallere, især Fossa infraspinata; bageste øverste Hjørne ikke krogformet fremspringende; det forreste Hjørne ligger betyde- lig lavere, nærmere ved Ledskaalen. Nøglebenet lidt spinklere. Overarmen spinklere, meget mere langstrakt og lige; Tuberculum minus meget mindre udstaaende; Crista del- toidea svag, ikke særlig fremspringende forneden, og dens frie Rand neppe bøjet ind over Biceps-Furen; Deltoideus-Fladen skarpere afsat; Mærket efter Teres major svagt; Crista supinatoria svagere, uden krogformet opstaaende øvre Hjørne og med neppe frembøjet ydre Rand; Benbroen over Foramen supracondyloideum smal; Condylus internus kun lidt udstaaende, jevnt afrundet; Ledfladerne for Radius og Ulna mindre kugleformet frem- staaende. Underarmen længere og spinklere. Fra Radius udgaar kun en svagere Kam i Ligamentum interosseum; Ledfladen paa øvre Ende af Radwus mere ægformet i Omrids og mindre jevnt udhulet, lidt udbuet nærmest Yderranden; Bzceps-Fæstet mindre frem- springende ; Pre. styloideus radii mere tapformet; Prc. anconæus mere sammentrykt, mindre bøjet fremad, Bagsiden mindre bred og mindre skarpkantet. Os prsiforme ikke udbredt. Os falciforme manus mindre. Mellemhaandsbenene længere, især de tre mellemste. Hofte- benet fortil mindre udbredt; Kammen langs dets Yderside betydelig skarpere. Foramen obturatorium mindre og mere ægformet. (Roden af Crus penis voxer vist ikke sammen med Sædebenet.) Trochanter minor mindre stærkt fremspringende; omtrent midt paa Laarbenets Bagside ligger en svagt fremstaaende Sene-Knold; Condylus eæternus femoris betydelig smallere; ligeledes den tilsvarende Ledflade paa 7%bra. Underbenet svagere. Crista tibiæ meget mindre skarp, paa Knoglens øverste Halvdel næsten umærkelig. Øvre Ende af Fibula mindre stærkt udbredt, med mere afrundede Hjørner; det bageste øverste Hjørne neppe hævet ivejret og kun med en smal Ledflade for Seneknoglen i ydre Hoved af Gastrocnemius. Mellemfodsbenene længere. 43 Maal af et Skelet (1.), 2 vet.: Skulderblad 58 ses 33. Bækken ts SERENE 49 OVALE STE TE ARE 46. Laarbene- Reese 55 UNG EET sr Ear ar 113) SURE ÆRTER ET en ENESTE 577/2 TKT SØ: ej SET I BØRSTER ANS 11. Metatarsi TIT REESE 15 Didelphys crassicaudata afviger fra sin nærmeste Slægtning, D. opossum, i følgende: Ydre. Ansigtet kort. Øjet mindre. Øret betydelig mindre, især smallere; den indbøjede Heltxr-Udvæxt fra Ørets Forrand meget større, formet som en lang tilspidset Flig; den nedre Antheliz-Udvæxt større; Antitragus mindre. Armen kortere. Haanden smallere; Fingrene kortere og tykkere og mindre krogede, især ere iste og dte kortere; Trædepuderne mindre, især de to bageste; Haandfladen mellem Trædepuderne grynet ; Hudringene paa Fingrenes Underside fuldstændig opløste i Gryn; Trædepuderne under Fingerspidserne mindre, saa at Kløerne rage meget friere frem; Kløerne stærkere, men lidt mindre krogede. Underbenet kortere. Foden smallere; Tæerne kortere, tykkere og mindre krogede; Trædepuderne mindre; den bageste yderste mangler; Fodsaalen mellem Trædepuderne og paa Hælens Underside grynet eller grynet-tavlet; Hudringene paa Tæernes Underside helt opløste i Gryn; Trædepuderne under Taaspidserne mindre, saa at Kløerne ere friere; Kløerne mindre stærkt krogede. Halen meget tykkere; den nøgne Stribe paa Undersiden af Spidsen er skællet, ikke rynket. (Sidehalvdelene af Penis ere furede paa Indersiden, og hver af dem ender i en lang Spids.) Pungen"”) skal være ufuldstændig ; der skal kun findes to langsgaaende Hudfolder. Patter? Øret er klædt med anselige, temmelig tæt stillede Haar. Den inderste Del af Halen, mellem Halvdelen og Tredjedelen af dens Længde, er klædt med lignende Haar som Kroppen; den øvrige Del er klædt med lange, stive, tætstillede Børster, der næsten skjule Skællene, undtagen i Halespidsen. — Farven paa hele Oversiden gulbrun, lidt mørkere omkring Øjet; Undersiden gulhvid, dog Halens Underside inderst farvet som Ryggen. De fleste af Oversidens Haar ere næsten ensfarvet gullige, noget mat graalige ved Grunden og noget mørkere i Spidsen. De fleste af Undersidens Haar hvidlige med graalig Grund. De stive Børster paa den mørke Del af Halen brunsorte, paa den lyse Del hvide. Maal af en i Spiritus (1.), & juv. med nylig frembrudt p 3, fra Buenos Aires: nr aa oe ke ror oo eo rear ODD LO GE 290. Øretsk hænde ASE SES YNAE SSISREREE ERE 27. iD 5 ES ÆEE NEESRE FAERERENE SANEe VERNE SALE ER 280. Orets Brede SEE FREDE RER ED re Snude' til forreste. Øjekrog'. 0 le eee ene 26. Albue tilt Hasan dede SE SEE 50. Ser TERE ENE Eee ere eN 60. Haandled til Spidsen af 3dje Finger ...... 34. Øjeæblets vandrette Tværmaal.........- le LSE Ras EA SKER E FEER ERE SEN ET NS SEE 65. 44 (Didelphys crassicaudata.) Hæl til Spidsen af iste Taa..........… 38. Hæl til "Spidsensafe ste Eaa ERE ENE FO SEERE 38"/2. — - — TS NESS SSR AES kål: HNegl paa 30Jje rbinger re -SER ENSENSEN EEESE 57/2. — - ESS] 7 RR RISE AB lad Neel pad aNjer Dad SS SOREL EEN: 6. — - ERE PEER RET 2573 Længste Varbørste se SEE SERRA REE 43. Tænder. m3 er betydelig mere sammentrykt forfra bagtil. Hovedskallen er fastere bygget, Kammene meget stærkere. Ansigtet kort. Næsebenets forreste Spids buer lidt nedad over Næseaabningen. Den forreste Munding af Canalis infraorbitalis ligger længere fremme, over Midten af p2. Paa Ydersiden af Øje- hulens forreste Væg er der en anselig Grube efter Næsemuskler. Øjehulen er skudt fremad over Overkjæbebenets Krop; dens forreste-ydre Væg helder stærkt udad med sin øvre Rand. En ret anselig Kam frembringes ved Grunden af Øjehulens Indervæg af den Seneskede, der dækker over N. infraorbitalis.. To Foramina lacrymalia. Pre. postorbitalis paa Pandebenet betydelig mere fremstaaende. Crista sagittalis af en usædvanlig Styrke og Højde. Kindbuen længere, sværere og mere udstaaende bagtil, dens Pre. postorbitalis tyde- ligere afsat. En stærkt fremspringende Knold dannes med Alderen ved Kindbuens forreste Rod som Mærke efter Senen i yderste Lag af Masseter. Pro postglenoideus større. Nakke- kammen stærkere. Prc. jugularis stærkere. Underkjæbens Krop kortere og højere; Prc. coronoideus stærkere, mindre heldende bagtil; Crista masseterica meget stærkere. — Næse- benet er meget kortere og bredere, naar mindre langt tilbage; dets Side-Udvæxt mindre skarpt afsat. Maal af den afbildede Hovedskal (2.) og af andre: Hjem Buenos ukjendt. Aires. PE 1 ARR 1 å vet. Øjuv Øvre Kindtænders Række ........… 22"|3 24. Næsebenets Længde .......- i 27/2 Nedre Kindtænders Række......... 241/, 251/……… Næsebenenes største Brede .......- 10/3. Længden af øvre på—M 3. eee eee ne 11?/3 13/3. Næsebenenes mindste Brede........ 67/2. Længden af nedre p4—m 3 ......- 13/3 15. Sømmen mellem Pandebenene ...-.- 23. Hovedskallens Længde..........- 717/2. Sømmen mellem Issebenene .......- 14"/3 Længden af Basioccipitale ........ 10/3. Breden mellem Øjehulerne ........ 13: Længden af bageste Kilebenskrop .... ? Breden mellem Pre. postorb. .......- 187/3 Mellem Pre: guguladrests eet eee eu een 16. Mellem Tindinggruberne.......…-.- 73/4 Breden af Basioccipitale forrest. .... 73/4. Breden over Kindbuerne.......-.- 40. Ganensihænededer see eee ANGERE 36. Underkjæbens Længde ....2.2… 567 491; Ganens Brede mellem begge m2 .... 12. Underkjæbens Højde under m2 ..... 82/3 8 Eser. 11. Forskj. Huler. Øvre Kindtænders Række .... 20/4. Længden af øvre på—m3 ... 112/3. Nedre Kindtænders Række. ... 23/2 24?[3 241/4 25 212/3. Længden af nedre p4—m 3... 13 14 14 147/2 13: Underkjæbens Længde ...... 46/2 ca. 56. Underkjæbens Højde under m2. 72 92/3 9 81/4 63/4. 45 Det øvrige Skelet. «Kroppen» af Atlas voxer med Alderen fuldstændig sammen med Buen; et Foramen transversarium findes. Torntappen påd Tde Halshvirvel er betydelig højere. Torntappene paa åde til 8de Ryghvirvel ere betydelig sværere og støde indbyrdes sammen ved deres Grund. Lendehvirvlernes Torntappe ere højere og helde tilbage und- tagen paa de to bageste, hvor de staa omtrent lodret. Pre. accessorius paa Lendehvirvlerne er noget mindre svær. Fra Lendehvirvlernes 'Tværtappe gaar ingen Kam over i Pre, accessori.. De to Bækkenhvirvlers Buer voxe indbyrdes helt sammen, og deres Torntappe forenes indbyrdes ved en anselig Kam. Halehvirvlernes Tal?; dte er mindre langstrakt og har betydelig bredere Tværtap uden nogen Hinde-Aabning; 6éte er meget længere end dte, dens Tværtap meget anselig og fuldstændig delt i en forreste og en bageste Del; de følgende Halehvirvler ere meget sværere end hos D. opossum, og deres Tværtappe ere bredere. Forreste Ende af //anubrium sterni længere og skarpere knivformet fremspringende. Skulderbladet lidt bredere. Overarmen kortere, sværere 08 mindre lige; Tuberculum minus noget mere udstaaende; Crista deltoidea stærkere, især foroven, Deltoideus-Fladen paa dens Yderside skarpere afsat; Crista supinatoria med krogformet opstaaende øvre Hjørne ; Condylus internus lidt mere udstaaende; Ledfladerne for Radius og Ulna lidt mere kugleformet fremstaaende. Underarmen kortere og sværere. Fra Radius udgaar en anselig Kam i Ligamentum interosseum. ste og især dte Mellemhaandsben kortere. Hoftebenet lidt mere udbredt. (Roden af Crus penis voxer ikke sammen med Sædebenet.) Laarbenet kortere og sværere; Seneknolden paa Laarbenets Bagside er stærkere og ligger længere nede. Underbenet kortere og sværere. Crista tibiæ betydelig skarpere og temmelig stærkt frem- springende paa Knoglens Midte. Maal af Skeletter: PA i Zi 1 Øvet. åjuv Skulderblad. 2200. 35 BK lø Bækken rustik 50/2. Overanm ks GSR: 41 42. Laarbentsrekg er see 46 48/2. DOES SERRA" 45 46. ERE TØ DRE N 47?|2 50. Metacarp. III... . 11. Metatars. III ... 15. Forskj. Huler. sp Oferarmi ERE 437/3 427/3 39/4. Baarbene is aberne 53: Didelphys marsupialis afviger fra D. opossum i følgende: Ydre. Betydelig større. Ansigtet noget mindre spidst. Haanden lidt bredere. Foden kortere og bredere; de to bageste Trædepuder kortere. (Fenis sikkert som hos D. cancrivora.) Pungen viser sig allerede hos nøgne Unger, men synes først at faa en 46 (Didelplyys marsupialis.) stærkere Udvikling hos den diegivende Hun. (Patternes Tal?, vist meget vexlende.) Ørets Hudfarve dels sort, dels hvid; oftest er Ørets Grund sort og mere eller mindre af Spidsen hvidt; Grændselinien mellem de to Farver er ofte ujevn; undertiden er Øret plettet, sort og hvidt. Legemets Haar længere, især Dækhaarene usædvanlig lange, men forholdsvis faa; de længste Dækhaar findes bagest paa Ryggen. Farven er temmelig meget vexlende, ganske uafhængig af Kjøn eller Alder; altid ere næsten alle Legemets Haar ved Grunden hvide eller hvidlige, og i deres øvrige Udstrækning ere de enten ligeledes hvide eller sorte ; Farvetegningen afhænger af, om der er flere eller færre af de sortspidsede Haar. Den Farvetegning, der er den almindeligste hos Formen fra Lagoa Santa, var. albiventris, er følgende: Hovedet hvidt med tre sorte Længdestriber, en midt langs Panden og en gjen- nem hvert Øje, meget vexlende i Udstrækning; Ryggen graa, fordi sorte og hvide Haar ere blandede mellem hverandre; de fleste af de lange Dækhaar ere hvide; Arme og Ben sorte; Undersiden hvid. Hos andre fra Lagoa Santa er Ryggen sort, fordi alle Dæk- haarene ere sortspidsede. Hos nogle kan ogsaa Bugen være mørk, idet mange af Bugens Haar ere sortspidsede. En enkelt har følgende Tegning: Hovedet hvidt med de tre sorte Striber; Arme og Ben sorte; Kroppen hvid med en bred sort Stribe langs Ryggen. Hunnen er mindre end Hannen i samme Alder. Den Form af Arten, der findes ved Lagoa Santa, war. albiventris, staar nær ved den, der findes sydligere i Syd-Amerika, var. azaræ, men er mindre. I Mexiko og maaske ogsaa paa sine Steder i Syd-Amerika lever en Form, var. californica, der er langt større end Formen fra Lagoa Santa, og som har næsten helt mørkt Hoved og ogsaa ellers er meget mørk. Den sædvanlige nordamerikanske Form, var. virginiana, er ligeledes langt større og har næsten helt hvidt Hoved. Maal af Skind, alle fra Lagoa Santa: il 2: 1 2 d ad. 9 ad UL EEN oven BØrn ArE SETE DD 420 330. Hæl til Spidsen af iste Taa......- 38 34/2. IE ELV R SENESTE REE BER SEER SETE ea 38535: — - — DT) NE REE EDER Er 46"/2 41. Snude til forreste Øjekrog .......….… 47 39. == = ENES or 0 uds 47/2. 417/2. SUE NIISØ re REESE SEE Es Te Ko lkane TOT: = 2 = RES > Ge 48/2 43. Ørets bære de ss NESS Fe ERIE SÆREÆR: — »- — =D fo HIS RE RESEN 43/2. 37/2. ØretsiBre de ss IST se eee een 37 33. Længste Varbørste. ......….… SE RLU 57. Haandled til Spidsen af 3dje Finger ... 38 32/2. 3. 4. RG: LEN FREE ERE CVR fy Beg: PÆRE 800) Tr Sn 2 knas 77: RE En se ERE: HÅBE SE Disa De om ne TD pr med dp 3. Koper SEES SEE 410 400 400 380 380 380 375 370 360 350 340 340 320 310 290. Hale RSFSR SR 350 360 345 335 330 320 330 325 320 310 315 310 310 290 295. 47 Tænder. Spidserne paa de bredformede Kindtænder mindre skarpe; Hælen paa de øvre lidt bredere, mindre skarpt fremspringende; forreste Datterspids paa de øvre bredformede Kindtænder lavere, paa p4 og m1 tilbøjelig til at smelte sammen med for- reste Moderspids. (Mælketænderne som hos D. opossum.) Størrelseforskjellen mellem Artens Former er meget paafaldende i Kindtænderne. Hovedskal?"3), Ansigtet kortere. (Oftest to Foramina lacrymalia, undertiden ét, undertiden to ufuldstændig skilte.) Med Alderen foregaar der store Forandringer i Hovedskallen; hos de unge er Panden smallere, Prc. postorbitalis meget mindre og de fleste Kamme meget svagere end hos de gamle. Hovedskallen vedbliver længe at voxe. Hos Hunnen blive Kammene ikke saa stærke som hos Hannen. Af mere tilfældige Forskjelligheder findes mange, i Formen af Næsebenet og Hamulus pterygoideus, i Pandens Opsvulmning, 0. s. v. Maal af en Hovedskal (1.) af en voxen Han, af den afbildede Hovedskal (2.) af en voxen Hun og af andre: lg 2 il 2 Øvre Kindtænders Række .......: 30 29. Næsebenetst Længde ESSEN RLENE 42 37. Nedre Kindtænders Række........- 32 30?/3.… Næsebenenes største Brede........ 16 11/2. Længden af øvre p4—m3.......- 16/3 16/3... Næsebenenes mindste Brede....... SEAN Længden af nedre p4—m3......- 18 18. Sømmen mellem Pandebenene ....- 28 20/3. Hovedskallens Længde ........…… 94 TÅ. Sømmen mellem Issebenene....... 14 11. Længden af Basioccipitale ....... 12/2 83/4. Breden mellem Øjehulerne. ....... 21/3 132/3. Længden af bageste Kilebenskrop. ... 20 13/2. Breden mellem Prec. postorb. ...... 24 14/3. Mellem ker es gugulares tes. RON le 17 167/2. Mellem Tindinggruberne ........- 9/59 Breden af Baszoccipitale forrest .... 9?/3 6!/2. Breden over Kindbuerne........… 58 38"/3. Ganensikæne de sseS SES KEE TE rs 52/2 44. Underkjæbens Længde .....….…… 77 60!/2. Ganens Brede mellem begge m2.... 17 15. Underkjæbens Højde under m2..... 1217/39" Lagoa Santa. Argen- Var. ES ESS REC 18. 19: 20. 21: 22: 23. 24. 20: g vet. gad. g ad. P vet. Q'ad. V vet. å vet. Q ad. Øsrerkindtænders Række NE BET] TE] EDT NR TJA RT] 26] 27 36] Nedre Kindtænders Række.......- 31 30/2. 30 291/3 282/3 27?/3 37 44. Længden af øvre p4—m3 ...... 16 16774500153 40014] 20752] så TA 1254-98 Længden af nedre p4—m3...... 17/3. 18 1632/3115 17301 67]2 15232071 426" Hovedskallens Længde .......-- 91 821/2 73 18] 109: Underkjæbens Længde.....-..- TÅ 68 67 63 60 63/2 91 85. Escr. 3. Escriv. 5. Forskj. Huler. eee ES em Længden af øvre på—m3...... 177/3. Længden af nedre på—m3 ..... 177702881977250177 Ef 99 18/3 18. Underkjæbens Længde......:…… ca. 68 ca. 61. Det øvrige Skelet. «Kroppen» af Atlas voxer sammen med Buen; Tværtappen er mere udbredt mod Spidsen. Torntappen af Åwis er meget højere bagtil og langt 48 (Didelphys marsupialis.) sværere, i Tværsnit bagtil kun lidt smallere end Buen, dens øvre Rand fortil skarp, bagtil fladt udbredt, dens Bagrand bred, næsten staaende lodret, ikke heldende tilbage over 3dje Halshvirvel. Torntappene paa 3dje og åde Halshvirvel ere omtrent af samme Højde som Torntappen af Azis og lige saa tykke eller endnu tykkere, med flad øvre Rand og stødende tæt sammen indbyrdes og med Torntappen af Aæis. Torntappen af Ste Hals- hvirvel minder meget om Torntappen paa 3ddje og åde, men er betydelig svagere og slutter ikke ganske tæt sammen med dem. Torntappen paa 6te er endnu betydelig svagere, nærmer sig til de sædvanlige Forhold. Torntappen paa 7de Halshvirvel er næsten som hos D, opossum. Torntappene paa 8de til 13de Ryghvirvel lavere og tykkere end hos D. opossum og mere udvidede forfra bagtil, saa at de støde sammen indbyrdes; ogsaa Torntappene paa Lendehvirvlerne mere udvidede forfra bagtil, fortil højere, saa at de omtrent have samme Højde i hele deres Udstrækning. Pre. mamillaris er allerede tydelig paa 9de Ryghvirvel; paa alle Lendehvirvlerne er den bagtil skarpkantet og fortsætter sig i en skarp opstaaende Kam, der gaar tilbage til bageste Ledtap. -Prc. accessortus kan allerede tydelig spores paa Tde Ryghvirvel som en nedadrettet lille pladeformet Udvæxt under Bagranden af Pre. transversus; påa de nærmest følgende Hvirvler er den anselig, tyk pladeformet, og paa de bageste Brysthvirvler er den betydelig sværere end hos J/). opossum; paa 18de Ryghvirvel er den endnu stærk. Lendehvirvlernes Tværtappe ere meget mindre; deres bageste Rand gaar over i en skarp Kam, der fortsætter sig i Pre. accessorius. 28 Halehvirvler. En lille Seneknogle kan findes i Haandrodens Inderrand i Baandet mellem Pre. styloideus radii og Scaphoideum, ligeledes i Fodrodens Inderrand i Ledbaandet indenfor Astragalus. (Roden af Crus penis voxer ikke sammen med Bækkenet.) Især i Størrelsen af Hvirvlernes opsvulmede Torntappe kunne Skeletterne være ikke lidt forskjellige. Maal af Skeletter: 18 20. 23. 22: 26 G vere gad: HT Over. OFA Eu: SKulderb lad se SKÆRPES 46 35 34. Overses SEEREN 58"/2 52/2 47?|3 44/2 ca.46. TOG ENNS SENER e eN ER 68 59 54. Mean DET SE ESS 13. Bækken See eee 63!/2 587/2 541/2 52. EEN URE RE ERE 69 64 60 55 57. TOV RE RJSESEEN SETE OT SF OrG 67/2 61/2 60 54"/2 59 Metatars: TERRÆN: 157/2 Escr. 3. Eser. 5. Sumid. Forskj. re SVEA, uler. Overarme see ANER 51/2 49/3 50 57/2 44?/3. … rr 49 Didelphys cancrivora afviger fra sin nære Slægtning, D. marsupialis, i følgende: Ydre. Størrelsen er som hos de større Former af D. marsuptalis, altsaa betyde- ligere end hos var. albwventris. (Hver Sidehalvdel af Penzs har en dyb Fure paa Indersiden og ender i en kegleformet Spids; paa Bagsiden af hver Sidehalvdel findes en lommeformet Kirtel-Grube; Hornpapiller mangle.) Øret er som oftest sort. Haarklædningens Farve er hos Formen fra Lagoa Santa omtrent som hos de mørkeste Former af D. marsupzalis, nærmest som hos var. californica; baade Hoved og Underside ere næsten sorte; hos nogle ere Ryggens lange Dækhaar helt hvide, hos andre sortspidsede, som hos JD. marsupzalis.. Former fra andre Egne i Syd-Amerika, som fra Syd-Brasilien og fra Venezuela, kunne have meget lysere Hoved, dog med de mørke Striber langs Panden og gjennem Øjnene, og lysere Bug. Maal af Skind, alle fra Lagoa Santa: ig 2: ikk æ gad. 9 ad. KODER SES LES ES ER Er 420 370. Hæl tilfSpidsen af ste Tad SSD 48 44 SENE ore ERB EENS SE EPS TER SLET SA DAR ca.320 ca.300. — …- — SONNE SEE ESTER ERE 5572052. Snude til forreste Øjekrog ...... 51 38. — - — Se SO] ORE RE Ere 56/2 53 Sode ØRER eee Re 104 84. — - — ES NE BEN ir KRREGY/E Øretskkæne deles ENKEN ETERN 41 44. — - — EST ESSEN OR REGEL RED 51 48. BrELSEB SE TERESE ESSENSEN REESE NESS 35 36 æn sten Var ør ste SEE e Re es 82 60. Haandled til Spidsen af 3dje Finger AA 42 4. 5. 6. ile 8. 9. E2 eQ 2 ØR eQ Å juv. 2 pull. med dp 3. KS UAROES FLERE 430 410 400 400 370 290 220. Halens ner 380 2 370 360 ? 280 240. Tænder. Øvre og nedre p2 og nedre p3 ere sværere; øvre p3 er meget sværere, især tykkere, såa at den i Tværsnit næsten er lige saa bred som p 4. Hos en gammel Han, hvis Hjem er ukjendt, findes i hver Underkjæbegren 5 Fortænder. I Hovedskallen og det øvrige af Skelettet er der neppe nogen gjennem- gaaende Forskjel. Maal af en Hovedskal (1.) af en voxen Han, af den afbildede Hovedskal (2.) af en voxen Hun og af andre: 1. eg li 2 Øvre Kindtænders Række.......- 341/, 34. Længden af Baszoccipitale ...... 10/2 10/2. Nedre Kindtænders Række......….- 37 35%3.… Længden af bageste Kilebenskrop . . 20 15" Længden af øvre p4—m 3 200. 1917/5519: Mellem: Pre…jugulares”= ss me ss ca. 18 19. Længden af nedre p4— mM 3....... 21/4 27. Breden af Basioccipitale forrest . . . 92/371187l4. Hoyedskallens'Længde 2 see eee 102 86 Ganens Bængde JKE SERIES AR 58 52 E Museo Lundii. 2. I. 7 50 (Didelphys cancrivora.) 1 2 1. 2 Ganens Brede mellem begge m2.... 18 167/3.. Breden mellem Øjehulerne.......- 2 US ENG (kr l6 Næsebenets Længde.....22244+- 52 421/»,… Breden mellem Pre. postorb. ...... 24 20. Næsebenenes største Brede.......- 17 12/2... Mellem Tindinggruberne ......-….… 11 142183 Næsebenenes mindste Brede......- 57/8. 42/3. Breden over Kindbuerne .......….- 59 45. Sømmen mellem Pandebenene......- 31 241/3.… Underkjæbens Længde .......2…… 84/5 71/2. Sømmen mellem Issebenene..-..….- 11 13. Underkjæbens Højde under m2....- 122/3. 97/3. Lagoa Santa. «Brasilien.» Såo Paulo. nl eee 10. 11. 12. 13. 14. 5y 16. åvet. Fad. då ad. Ø pull. 9 vet. å juv, 9 juv. m2i p3i m3 nylig Frembr. Frembr. frembr. Øvre Kindtænders Række ... 3423. 35/4 342/3 36 33/2. Nedre Kindtænders Række . .. 36/2 38/4 37 38 36 362/3. Længden af øvre p4—m 3. .. 20 1923/4 192/3 20 19. Længden af nedre p4—m 3. . 22 22!"[3 212: 22 21 21/4. Hovedskallens Længde ....- 100 98 96!/» 78 95 S4 85. Underkjæbens Længde ....- 83 81 81 641/2 81 70 691/…. Roca Forskj. de Iacinto. Huler. Længden af nedre p4—m3 ... 19/1, 227/3. Underkjæbens Længde......- ca. 71. Maal af Skeletter: 10 11 12: 152 13 NERE ga EEN EGE ane Øe LE Skulderblads teste 51/2 Gyl 46 41 367/2. Overalt EEN 66 66/2 62 ca.55 50, UAE ARENSE RRaG 76/2 77 65 61. Meta carp EPISKE 157/3. BEKKER NSSS 70/2 71 66 60 52. PEN EEN SEE 540 77 79 74/2 65 59. BYS SEE EN EON EON N ONS En 80 79 77”|2 67/2 63. Metatdrs lil SONAR 17/3 Chironectes. Chironectes variegatus, den eneste kjendte Art af Slægten, afviger fra Didelphys opossum, dens nærmeste kjendte Slægtning, i følgende: Ydre. Ansigtet kortere. Øjet lidt mindre. Øret betydelig mindre, især smallere ; den indbøjede Heliz-Udvæxt fra Ørets Forrand betydelig mindre; nedre Ant/eliz-Udvæxt og Antitragus begge noget mindre; Lobulus større. Haanden usædvanlig stor; Fingrene meget lange og i Hvilen ikke krogede; Haandens Trædepuder meget afvigende fra det sædvanlige, ligeledes Huden paa Haandens Underside; alle Trædepuderne ere uden skarpe Grændser, idet de ere klædte med lignende Hud som det øvrige af Haandens Underside ; FRE i EDEN SEES TT enn Sk af Haandfladens sædvanlige sex Trædepuder er den indre bageste smeltet sammen med Trædepuden ved Tommelens Grund; tilsammen danne de en forholdsvis lille og lav Pude; 'Trædepuden ved Grunden af 2den Finger er smeltet sammen med Trædepuden ved Grunden af 3dje og 4de Finger og danner med den en meget stor pæreformet Pude; Trædepuden ved Grunden af dte Finger er stor; den ydre bageste, Trædepude er ogsaa stor 03 voxet ud i en lang frit fremstaaende Spids, der er rettet ud til Siden; Trædepuderne paa Finger- spidserne ere store 08 hvælvede op om Neglenes Sider; Hudringe paa Fingrenes Under- side kunne ikke skjelnes; ikke alene hele Haandens Underside, men ogsaa Undersiden af Haandleddet og Oversiden af de to yderste Led paa hver Finger er klædt med en ensartet Hud, der i højeste Grad minder om Huden paa en Pattedyr-Tunge ; i tør Tilstand er den at føle som ganske fint Fløjl; i stærkt Forstørrelsesglas eller, bedre, i Mikroskop ser man, at Grunden dertil er, at Huden er overvoxet med spidse Hornpapiller i tætstillede stjerne- formede Grupper; indstrøet i Mængde mellem de spidse Hornpapiller ligger der afrundede bløde Papiller, der for det blotte Øje se ud som hvide Prikker; Neglene ere lige og temmelig lange og næsten helt nedsænkede i Fingerspidsernes Trædepuder. Foden usæd- vanlig stor, især lang; Tæerne lange, alle indbyrdes forenede ved: Svømmehud, der naar til Spidsen af Tommelen og til Grunden af Kloleddet af de andre Tæer; de tre mellemste Tæer kunne ikke fjernes meget fra hverandre, liste og dte kunne fjernes temmelig langt til Siderne, men ikke nær saa meget som ellers, og iste er kun ufuldstændig modsættelig ; i Hvilen holdes Tæerne ikke krogede; Iste Taa er meget lang, naar næsten til Kloleddet af 2den; dte Taa ogsaa usædvanlig lang, naar til Kloleddet af 4de; Fodens Trædepuder og Fodsaalens Hud meget afvigende fra det sædvanlige ; alle Trædepuderne uden skarpe Grændser, klædte med lignende Hud som det øvrige af Fodens Underside; af Fodsaalens sædvanlige sex Trædepuder ere den indre bageste og inderste forreste smeltede sammen til en stor langstrakt Pude, der naar langt frem langs Tommelens Underside; Trædepuden ved Grunden af den Taa og ligeledes den ved Grunden af 3Idje og åde Taa ere store, især meget langstrakte, naåa langt frem og langt tilbage; den ydre bageste Trædepude er smeltet sammen med den yderste forreste til en meget langstrakt Pude, der naar langt frem langs dte Taa og helt tilbage under Hælen; Trædepuderne under Spidsen af 2Zden og 3dje Taa ere tydelig mindre end Puderne under de andre Taaspidser; Huden paa hele Fodens Underside, fra Hælspids til Taaspidser, er fint tavlet med smaa, svagt hvælvede Tavler, Svømmehuden ogsaa furet og rynket; paa alle mere fremtrædende Steder er der mellem de sædvanlige Smaatavler indstrøet en Mængde lidt større, mere hvælvede og blødere Gryn, der paa Afstand se ud som hvide Prikker; Kløerne ere formede som sæd- vanlig. Halen tykkere, neppe kroget i Spidsen; den nøgne Stribe paa Undersiden af Spidsen ikke rynket, kun skællet, næsten som det øvrige af Halen. Penis (kun set hos en ung Han) ikke spaltet, men kegleformet med en dyb Fure paa Bagsiden. Pung? Patter? 7 52 (Chironectes variegatus.) Legemets Haar noget længere; Bundhaarene usædvanlig talrige. Varbørsterne paa Snudens Sider staa i de sædvanlige sex Rækker, men ere færre end sædvanlig, derimod betydelig stærkere. Børsterne over Øjet og især paa Kind og paa Hage ere langt stærkere end ellers. Vorten med Børster paa Underarmens Underside lidt større. Halens inderste Del er kun i mindre Udstrækning haarklædt. — Farven paa det meste af Oversiden sort eller brunsort; men tværs over Panden løber en bred fremadbuet hvid eller hvidgraa Stribe, der begynder ved Ørets Forrand, løber frem over Øjet og mødes midt paa Panden med den tilsvarende fra modsatte Side, og fra Kroppens Sider løbe fire brede hvidgraa 'Tværbaand op over Ryggen, hvor de blive smallere og ende uden helt at naa de til- svarende fra modsatte Side. Paa de mørke Dele af Legemets Overside ere Haarene helt sorte, dog med lysere Grund, paa de hvidgraa Steder ere Bundhaarene helt hvide eller hvide med en lille sort Spids, Dækhaarene hvide med længere eller kortere sort Spids, nogle helt hvide. De underste af Varbørsterne påa Snude og Kind og alle Varbørster paa Hagen hvide, de andre sorte. Maal af en i Spiritus (1.), & juv. med m 1 i Frembrud, fra Venezuela: BEER eo 190. Hovedets Brede foran Ørene.........….… 35. LEEDS SE faa SØE ss er SEE ESS BEST, NE KE DUD 250. Albue blkHaan died MSAESE FESTER SENSE SENSE 44, Snude tilsforrester Øjeknog ENE EEEE 2 Haandled til Spidsen af 3dje Finger ...... 37/2. SLET OT STEPS RRS ESSEN eh reR elle 2. Bone HH ælS ES PS SENERE REESE 61. Mellem de forreste Øjekroge.....00004e TONER ls pidsen Fall ste ae ERE REE 42"|2. Mellem de bageste. Øjekroge 22 au ore ske tere dr — - — ED SE SEES NESS 48. Mel am Øerne eee HEE SE SE SES SESEE SEE Es Te — - — SNE NE SERENE SEEREN SE 50/2. Øjeæblets vandrette Tvyærmaal.........… 67/2. — - — ae? ti KR GE SE SRERSSE EESR RET 54. Sd Ba SEERE LEES SERSLAN DION ANET ER, D 22: Eg ENS SEEDEDE FS DERES 46. OT ES ABE de NS REGERES SEE SBAS 17 Nes paasdjelking eres EEERSES FE SSSER SSEES 4/2. HoyvedetsHøjdestoranteret ERE 29. Nels de saa ER SENERE SENE 5. Hove dets kæde ES ESS RER OPSENDE SES 62. Jæengstenvarbørste se SS SER EPS RESEN 50. Tænder. De smalformede Kindtænder ere noget større, især ere pl og p2 noget længere forfra bagtil og ikke ved Mellemrum skilte indbyrdes eller fra Hjørne- tænderne; p2 og p3 ere desuden mindre stærkt sammentrykte. Paa på er forreste Datterspids lav og næsten sammensmeltet med forreste Moderspids; paa ml ere de til- svarende Spidser kun lidt adskilte. (Mælketænderne som hos Didelphys.) Hos en, hvis Hjem ikke kjendes, findes i højre Underkjæbe kun 3 Fortænder, idet den åde mangler; de tilstedeværende Zden og 3Idje ere lidt større end i venstre Kjæbe. Hovedskal. Ansigtet kortere og bredere. Mundingen af Canalis ?nfraorbitalis ligger lidt længere tilbage, over det forreste af p3, og er lidt mindre snever. Panden bredere. Ganen bredere. Ingen Hinde- Aabning i Ganen foruden den, der omgiver Foramen palatinum. Hamulus pterygoideus mindre bladformet. Pre. jugularis kortere. — Næsebenet .kortere, men betydelig bredere; Side-Udvæxten endnu mindre skarpt afsat. De sadk 53 to Ossa ewxoccipitalia ere foroven vidt skilte, saa at Supraoccipitale danner et betydeligt Stykke af den øvre Rand af Foramen magnum. Maal af en Hovedskal (2.) af en gammel Hun fra Lagoa Santa, Hovedskal (1.) af en ung Han fra Venezuela og af andre: af den afbildede 2. E 2 1. Øvre Kindtænders Række.......- 26/3 Næsebenets Længde... + + - 321/3. 251/2 Nedre Kindtænders Række .....…+… 28. Næsebenenes største Brede......…+- 10 81/3 Længden af øvre p4—m3....+…+- 14/2 Næsebenenes mindste Brede.....…- 42/3 31/2. Længden af nedre p4—m3....…+… 15/3 Sømmen mellem Pandebenene ...…+- 192/3 16!/2 Hovedskallens Længde ........- 66/2 53. Sømmen mellem Issebenene....-…+- 11/3 87/3 Længden af Basioccipitale ...,.- ca. 8 6. Breden mellem Øjehulerne.....--- 1223103 Længden af bageste Kilebenskrop. . . ca.12 97/4 Breden mellem Prc. postorb.....-….- 1332/53. 12. Mellem Pre. jugulares ....2+++7 ? 15: Mellem Tindinggruberne ...22..+- 82/3 8/3 Breden af Baszocctpitale forrest 53/4 47/2. Breden over Kindbuerne ...2222…- 39 321/3 Ganens Længde ..-20040 004. 41 32: Underkjæbens Længde ....-.-++- 55 43/3 Ganens Brede mellem begge m2 ... 13!/2 Underkjæbens Højde under m2....- 81/2 Hjem — Lagoa ukjendt. Santa. 3. 4. ad. å pull. mi neppe i Frembr. Øvre Kindtænders Række ...-+-- 27/3. Nedre Kindtænders Række....….- 30. Længden af øvre p4— Mm 3...-+….… 15: Længden af nedre p4—m3...….- 17/3. Hovedskallens Længde ...-..….- A4 Underkjæbens Længde. ....-.…- 55 36. Underkjæbens Højde under m2... 8. Det øvrige Skelet. Et ufuldstændigt Foramen transversarium findes i Tvær- tappen af Atlas. Torntappen af Awis strækker sig mindre langt frem og mindre langt tilbage. Torntappene paa de andre Halshvirvler ere lavere. Torntappen paa Iste Ryg- hvirvel er højere, højere end paa Zden; Torntappene paa de nærmest følgende Brysthvirvler og især paa Lendehvirvlerne ogsaa højere. Prc. mamillares påa de bageste Lendehvirvler ere højere. -Pre. accessortus paa hver af de bageste Brysthvirvler er mindre pladeformet; mere spids og udstaaende; ogsaa paa Lendehvirvlerne er den mindre pladeformet. Lende- hvirvlernes Ledtappe skraane mere, saa at deres Ledflader ere nærmere ved at staa lodret. Torntappen paa forreste og især paa bageste Bækkenhvirvel er stærkere. = Halehvirvlerne langt sværere; de vedblive at være flade nær hen imod Halespidsen, med Tværtappenes forreste og bageste Afsnit brede; alle Udvæxter ere større, især ere Torntappene paa de tre forreste højere. Ribbenene spinklere. MManubrium sterni mindre fremspringende fortil. Overarmens Crista deltoidea er betydelig kortere, men mere fremspringende forneden og , 54 (Chironectes vartegatus.) dens Rand noget bøjet ind over Biceps-Furen; Crista supinatoria foroven lidt mere krog- formet fremspringende; Foramen supracondyloideum usædvanlig stort og Benbroen over det usædvanlig bred, med skarp fremstaaende Bagrand. Underarmen betydelig længere og spinklere; Kammene endnu svagere. Paa Spidsen af Os pzszforme findes en Ledflade for en stor Brusk-Kjerne, der udfylder det indvendige af den fremstaaende bageste ydre Trædepude. Os falciforme manus synes helt at mangle (kun Haand af Unge undersøgt). Kloleddene meget spinklere. Laarbenet mindre spinkelt, med tydelig fremstaaende Crista glutæa; den fremstaaende Seneknold paa Bagsiden ligger betydelig lavere nede. Under- benet længere og sværere. 7æbia mere S-formet bøjet og mere skarpkantet, med temmelig skarp Crista tibiæ; den nedre Ende af 7zbhia særlig svær; ligeledes nedre Ende af Fxbula. Hjørnerne af øvre Ende af Fæbula mere fremspringende. Os falciforme pedis synes at mangle. Ledfladen paa Cunerforme primum for iste Mellemfodsben vender næsten lige fremad, ikke til Siden. Mellemfodsbenene ere meget-længere. Tommeltaaens Mellemfods- ben og Fingerled spinklere, ligeledes Kloleddene paa de andre Tæer. Maal af Skeletter: å PA 4. RTE Q ad. å pull. Skulderblad se renere 31. Bækken ise NS 50/2. Oferanm si SENSE 441|, 25 Eaarben. jr: 152 30/3. ORDE Bea SE ER DONE] ERR 57/, 34. HEDT de FedeR, SØEN 61/2 38. Metacarp TIT 91/2. Metatars. III. . 17. Hemiurus maa have sit Udspring fra Dædelphys-Arter, der have været mere oprindelige end de hidtil kjendte, fra smaa Former, der helt have manglet Pung, have haft kort Prc. jugularis, smalle Pre. accessorii paa Ryghvirvlerne, o.s.v., men ellers i det væsen- lige have været som Didelphys opossum. Hemiurus-Arterne stemme indbyrdes overens i mange Forhold foruden i deres Slægt-Ejendommeligheder; Forskjellen mellem Arterne er kun ringe. Paa de øvre bred- formede Kindtænder naar Hælen ikke ud langs Kronens Forrand- p2 er mindre end p 3. Baade øvre og nedre dp 3 har Mellemform. Alle Arterne ere smaa. Ansigtet er smalt. Øret forholdsvis lavt. Pung mangler. Hjernekassen er lille. Pre. supraorbitalis findes ikke. Tindingkammene danne en Crista sagittalis undtagen hos de allermindste Arter. Hinde- Aabningerne i Ben-Ganen temmelig smaa. Pre. jugularis er kort. Torntappene paa Hals- og Brysthvirvler ere svage; 0.5. v. Af de to Arter fra Lagoa Santa er Hemiurus domesticus den oprindeligste. H. tri- striatus har faaet usædvanlig smaa Kindtænder; den er lidt mere indrettet til at grave, har faaet lidt kortere Øre og længere Negle; den har ogsaa faaet lidt mere opsvulmet Næsehule, og Trommehulen er bleven usædvanlig fuldstændig omsluttet af Ben. 55 Foruden Arterne fra Lagoa Santa kjendes endnu omtrent 8 Arter, der slutte sig meget nær til dem. Hemiurus domesticus afviger fra Grymæomys cinereus i følgende: Ydre. Meget mindre. Ansigtet langt. I Overlæben findes kun ét Indsnit paa hver Side af Midtfuren. Øjet mindre. Øret betydelig lavere; den indbøjede Helix-Udvæxt fra Ørets Forrand meget større; nedre Antheliz-Udvæxt betydelig større; Antitragus mindre, næsten manglende. Armen kortere og svagere; ingen fremstaaende Knold efter Os pisi- forme. Haanden smal, næsten formet som hos Sorew eller Mus; Fingrene kortere, i Hvilen ikke krogede; 3dje Finger længst; 4de betydelig kortere end hos G. cinereus, saa at den er kortere end 2den; 5te ogsaa betydelig kortere, saa at den er kortere end Iste; Haaudfladens. Trædepuder smaa, indbyrdes vidt skilte; den indre bageste af de sædvanlige sex mangler eller er smeltet sammen med den inderste forreste; Hudringene paa Fingrenes Underside tydelige; Trædepuderne under Fingerspidserne smaa og smalle; Neglene kun svagt buede. Foden lille og smal; Tæerne ere kørte og kunne ikke spredes saa meget; 2den, 3dje og 4de Taa næsten lige lange, Ste betydelig kortere; 1ste Taa kun lidt sværere end de andre; Fodsaalens sex Trædepuder ere alle smaa og indbyrdes vidt skilte ; Huden mellem Trædepuderne og paa Hælen furet og grynet-tavlet; Hudringene paa Tæernes Underside tydelige ; Trædepuderne under Taaspidserne smaa og smalle, ogsaa paa Tommel- taaen. Halen neppe halvt saa lang som Kroppen; Spidsen i Hvilen neppe kroget nedad og dens Underside kun nøgen paa et ganske ubetydeligt Stykke; Halens Skæl rektangulære og ordnede i Ringe. (Penis synes væsenlig at være som hos ('. cinereus.) (Patterne ere ordnede næsten ganske som hos G'. cinereus.) Halens Hudfarve lys. Legemets Haar meget kortere og ikke uldne. Varbørsterne svagere. Øret tættere klædt med fine korte Haar. Hælen ikke haarklædt. Halen skællet næsten til Grunden; Halens Haar længere og stærkere, saa at de næsten skjule Skællene. — Oversidens Farve er gulgraa mad lidt brunlig Tone; Undersiden er rødlig-hvid; Grændsen mellem Over- og Undersidens Farve endnu utydeligere; Næseryg, Pande og Egnen om Øjet ere farvede som det øvrige af Oversiden. Ryggens Haar ere i deres længste Udstrækning fra Grunden bly- graa, de fleste ere iøvrigt mod Spidsen gullige og i Spidsen sorte, nogle ere helt sorte, andre helt gullige; paa Kroppens Sider findes næsten ingen af de sorte eller sortspidsede Haar; de fleste af Undersidens Haar ere ved Grunden graa, ellers hvidlige; Haarene paa Halens Overside brunlige. Maal af en i Spiritus (1.), 2 ad.: ED ye le SEES SEERE EEN EET Fe EN 122: Mellem de bageste Øjekroge ..........- 13: LE Fr EEN ØRØSES RET ENDE DEERE RESENS REESE] TEN ES ER 61. Mel ens Øre nes SEP NREN SEN SARTE ENE 14. Shude tilsforreste Øjekrog 2 DS BOR k5s Øjeæblets vandrette Tværmaal ......... 57/3. SEE EG I ANS 32 KNR IR RES ERE ES SEE NE SEERE 31. Bret vB ES SE ERR INSEE BRS ED ASER ER (rr 18. Mellem” de: forreste Øjekrogers SS EERDS SE gys GX etab ede SLET SE nes skr Reesen lee 13. 56 (Hemiwrus domesticus.) Hovedets Højde foran Øret. .........: 14. Hæl tilspidset den kran REE ERR 15. Hovedet ikæne der ESS EEN RES 36/2. — - 3 EBA RE SK ASER RER LOL JOR Hovedets Brede foran Ørene .........… 19: — - ERE ERE Ni IV RRS SER SNS SLS 157/4. Albaestilettaan died ere REE Se SKE SISSE SENE 20. — - ENE ts 3 ES DERNE A 13! Haandled til Spidsen af 3dje Finger ..'.. 13. Neel passes Finger eee ESKE sEe 2. KE DH: AS AE: SRI SENGEN ZÆE Nes paarsdjer Tae ASE TES ES 22/3. Hæl til Spidsen af TstesTaa 0. KER .: Længste Varbørste EA IERESEES 2: Maal af en anden i Spiritus (2.) og af Skind (3.—4.): 2 3: å Q ad å ad Q ad Krop SS res 134 155 140 Hale SSI SERSESE 61 66 | Pol BEEN TRE 16 Tænder. den, 3dje, åde og bte øvre Fortand ere lidt mere sammentrykte, 3dje og 4de næsten ikke stærkere end 2den, dte kun lidt stærkere end 4de. Af de nedre For- tænder er den Iste lidt stærkere end de andre, der næsten ere ens i Sværhed; Hælen paa Indersiden lidt svagere. Hjørnetænderne, især den nedre, ere mindre stærkt sammen- trykte; den nedre helder mindre stærkt fremad og har ikke noget Fremspring paa sin Forrand. De smalformede Kindtænder ere svagere, især kortere forfra bagtil; p2 er baade i Over- og Underkjæben betydelig svagere, saa at den er mindre end p3. Den mellemste yderste Spids paa de bredformede øvre Kindtænder er større, omtrent som den forreste ; men den bageste yderste Spids er helt nedsænket i Kronens bageste Hjørne. Hælen strækker sig ikke ud foran det fremspringende Hjørne af forreste Datterspids. Paa de bredformede nedre Kindtænder ere bageste indre og bageste ydre Spids lavere. dp3 har Mellemform. Hovedskallen er fast bygget, Kammene stærke. Hjernekassen er lille i Forhold til Ansigtet og har kun svagt hvælvede Sider. Ansigtet længere. Næsebenets forreste Spids buer neppe ned over Næseaabningen. Mellemkjæbebenets Forrand buer kun lidt fremad foroven, og forneden naar den næsten ikke frem foran Fortænderne. Gruben i Overkjæbens Rand for Spidsen af nedre Hjørnetand er dybere. Øjehulen er mindre rummelig og vender mindre fremad; dens forreste-yderste Væg er mindre stærkt skudt ud til Siden, helder mindre stærkt udad med sin øvre Rand og er højere. Ingen Pre. supra- orbitalis; en lille Fre. postorbitalis som en fremspringende kantet Knold. Panden smallere, uden Udposninger efter Lobi olfactori. Tindingkammen bøjer fra Pre. postorbitalis temme- lig skarpt ind over Panden og forenes med den tilsvarende fra modsatte Side til en anselig Crista sagittalis. Kindbuen længere og mindre udstaaende bagtil, dens Pre. post- orbitalis kun svagt antydet. Ganen længere; dens bageste Rand ligger lidt længere tilbage. Den Benbro, der udadtil omslutter Foramen palatinum postertus, er tynd. Hamulus indikerer pterygoideus er noget mindre stilkformet. A/a magna kun lidt udhvælvet. Bageste Kilebens Krop og Basioccrpitale lidt smallere. Under Foramen ovale findes en mere eller mindre fuldstændig Benbro. Os tympanicum bredere. Ydersiden af Pars mastoidea skudt mere tilbage af Nakkekammen, som er stærkere. Pre. coronotdeus noget bredere forfra bagtil. — Næsebenet naar lidt længere tilbage; dets Side-Udvæxt er mindre skarpt afsat. Sømmen mellem Overkjæbe og Mellemkjæbe er kun svagt bugtet. De to Ossa exoccipitalia kunne med Alderen sende Forlængelser hen mod hinanden og mødes midt over Foramen magnum. Maal af den afbildede Hovedskal (5.), ad., og af andre: Øvre Kindtænders Række .…. 00.02 mee 1371/57 "Næsebenets; Længde ss anede Te teske enge 18. Nedre"Kindtænders" Række SEE SENDES 14/73. Næsebenenes største Brede ..........- 5: Længden af 'øvre på=-m 3 sd Se Tae mee 7?/.…. Næsebenenes mindste Brede. ...:...... 2/2. kængdentaf medre p4=ms3 SL ESS ARR 87/3... Sømmen mellem Pandebenene .........- te Hovedskallensskæne de SEE 36780 o mm ens mel em MISS Eben ene EEN 67/3. Eænsden af Bdsio cease Se 52/4 Bredden mellem Øjen ulerhe ES NASSER 6%. Længden af bageste Kilebenskrop ....... 77/2. — Breden mellem Pre. postorb. .......... 62/4. Melon Pretsugulares EET REDE 8. Mellem Tind gar ud erne REESE 52/4. Breden af Basioccipitale forrest ........ se Breden over Kindbuerne res KERN RRS DE 2: Gan ssitæne der SEEREN nr "2 20 SER Under jæ bens æn se SS SER SEERE 29/2. Ganens Brede mellem begge m 2 ....... li Underkjæbens Højde under m 2........- 47|3 3. 6. å ad 2 ad Øvre Kindtænders Række ..... 13 121/2. Nedre Kindtænders Række .... 14/4 13/2». Længden af øvre p4—m3.... 7?|3 77/2. Længden af nedre p4—m 3 ... 82/3 87/2, Hovedskallens Længde ...... 34. Underkjæbens Længde......: 282|3 252/s. Nyeste Tid. Escrivania 5. FATA ] Længden af øvre p4—m3 .: 74 72/3. 73/9 72 7/3 7/3. 7/4 72/s 72] 72 7], 67/2 72/5. 71/3. Længden af nedre p4—m 3. . 8/2 82/3 87/3 8/4 8%/> 8'/3 8/3 8" 8/3 8% 82/3 8/3 8"/> 87/3. Underkjæbens Længde .....- BOND TE KOG 95 NS ELAN PÆL ES RES OEERONE DET] 2 ONE PBE TERE Tay Rob Det øvrige Skelet. ste Halsnerve o.s.v. er ikke helt indesluttet i Forranden af Atlas, men ligger dog i et dybt Udsnit. Kammen paa Undersiden af At/as- Awis-Kroppen har et Fremspring forrest og bagest. iIste Ryghvirvels Torntap ganske lav. Pre, aecessortus er endnu anselig paa 16de Ryghvirvel, paa 17de og 18de svag. Tværtappen paa låde Ryg- hvirvel kan næsten mangle. De to Bækkenhvirvlers Buer kunne foroven støde helt sammen og deres Torntappe være indbyrdes forbundne ved en skarp Kam. 18 Halehvirvler, svage; 5te betydelig kortere og uden Hinde-Aabning i Tværtappen; 6te kun lidt længere end dte; ogsaa de følgende forholdsvis korte. Xzphosternum temmelig langt. Skulderbladet smallere, E Museo Lundii. 2. II, S 58 (Hemwwrus domesticus.) især Fossa infraspinata, og Hjørnerne mindre fremstaaende. Overarmen noget spinklere, dog kortere; Tuberculum minus mindre udstaaende; Crista deltoidea lavere; Deltoideus- Fladen meget skarpere afsat; Crista supinatoria naar lidt højere op; Condylus internus kun lidt udstaaende og jevnt afrundet. Underarmen spinklere; Radius og Ulna forneden mindre tæt sammenstødende; Pre. styloideus radii er mere tapformet; Pre. anconæus lidt længere, men mindre bøjet fremad. Os pisiforme ikke udbredt. Os falciforme manus lille. Fingrenes Kloled mindre høje. Hoftebenet er forrest lidt mindre udbredt, men naar lidt længere frem foran Bækkenhvirvlerne; Kammen paa dets Yderside meget skarpere; Foramen obturatorium mindre, mere ægformet. (Roden af Crus penis synes ikke at voxe sammen med Sædebenet.) Trochanter minor mindre fremspringende. Condylus externus femoris smallere; ligeledes den tilsvarende Ledflade paa 7%6za. Tibia mere lige; Crista mindre skarp. Øvre Ende af Fæbula mindre udbredt, med mindre stærkt udstaaende Hjørner. En lille Benkjerne findes i Ledbaandet indenfor Astragalus. Os falciforme pedis lille. De Længdekamme paa Fodrodsknoglernes Underside, der omslutte Senerne af Fodens Bøjemuskler, ere svagere; Tommeltaaens Kloled smalt, ikke udbredt i Spidsen; Kloleddene af Zden til dte Taåaa betydelig mindre høje. Maal af Skeletter: Cy (Sy T« 5. 6. ib, d ad. gad. Skulderbla desert ef 123 Bækken ss AE ARRENE 25 2AlE Overanm SR SS LA SVASE 21 162/3. 17/3. Ed ES BESES RESET SE 24 19374020! (OLE PINSE SERENE Nar AR 241, 20/3. INDE KE ESKE KEDE 243/, 202/4. Metac aps 43/4. Metatars UDE 6 Nyeste Tid. Escrivania 5. ES ELL] ER OFSrEDL TERE Er PRADA KE FRR FRED (0 RE 720 ET ESRRD or 12 EJ Fe Fr TE Hemiurus tristriatus afviger fra H. domesticus i følgende: Ydre. Betydelig mindre. Øret mindre. Fingrenes Negle længere og stærkere. Paa Fodsaalen mangler den ydre bageste Trædepude. Paa Bugens Midte staa tre Patte- vorter, omsluttede til hver Side af en Buelinie af fem andre, og lidt længere fremme paa Bug og Bryst findes paa hver Side en Række af tre Patter. (Patterne kun sete hos én Hun; nogle af Patterne vare ikke opsvulmede). Hudfarven paa Haandflade, Fodsaal og Hale mørk. Legemets Haar ere noget kortere, men stivere. Farven paa det meste af Oversiden brungraa, paa den bageste Del af Kroppen temmelig rent brun; langs Ryggen, fra Hals til Hale, løber som oftest tre temmelig brede sorte Striber, af hvilke den mellemste fortsætter sig fremad over Hovedet til Snudespidsen; undertiden (paa to af de undersøgte Skind) ere Striberne brune, kun meget lidt forskjellige fra Omgivelserne. Undersidens Farve er tem- re 59 melig skarpt skilt fra Oversidens. Haarene i de sorte Rygstriber ere ensfarvet sorte, dog lidt lysere ved Grunden; ellers ere Ryggens Haar tegnede som hos /7, domesticus, men deres lyse Del ikke gullig, men mere eller mindre ren brunlig. De fleste af Undersidens Haar lyse til Grunden. Haarene paa Halens Overside sorte. Maal af en i Spiritus (1.), 2 ad.: ere SÅRE EEG ED ES EDESRO RO KOSEL VOEG 104. Hovedets Brede foran Ørene....--.+++… 17/2. FE teser He ERE T eee) elle Re egnet TOLERERE BARER AT Dues til Ha ande ds SE SEES EEK DESK 19. Snude til forreste Øjekrog ..22224404… 14/3... Haandled til Spidsen af 3dje Finger .....- ie: Se SS SE ENES beer 5 TOKE SNENE KEG SEK næ VIE HÆS SES SESEs FE KS MORGES KE skel: 24"|2. Mellem de forreste Øjekroge ..-.22+2+:+… 10. Hæl til Spidsen af Iiste Taa..4..47+7++- 117/3. Mellem de bageste Øjekroge ...-.:++++ 12: — »- — EN TES ONE ON OG 157/2. Mellem Øre ennen le eee de ere t rel falbel te trerte 12: — - — ef SENDES EO SEES RES 16. Øjeæblets vandrette TYÆrMmM AAN eis er serket skede 5. == gm —= ER ONE 152/3. Øret hænde eee ele see eee ES kEn 13. == == bes See eee es 13. Øretse BLEE eee re er eee es 10/2." "Negl paa 3dje Finger 2 "2 on el ea elle mn re MS lee 22/3. Hovedets Højde foran Øret ...---++++…+ 15; Neglipaar3djer ladet KER. EK E KKR: HS 2/2. Hovedets Længde sek en een eee "male 341/.. Længste Varbørste 2.2.2 274…- BRS Maal af andre i Spiritus (2.—4.) og af Skind (5.—10.): 2. di 4. Gy 62 te 8. 9: 10. Sø juv. 9 juv. å pull. å ad. å ad. 9 vet. % ad. 2 juv. > jun. EN md dp 3 ifærd dp3 nylig Frembr. neppe Frembr. med at fortrængt. i Frembr. skiftes. Krop ES 75 67 58 127 123 123 108 92 TA: Hasse 36 34 30 60 63 56 45 38 39: Holdets: 12 12 10. Tænder. Kindtænderne, især de bredformede, ere forholdsvis mindre. Paa de øvre bredformede Kindtænder er Hælen usædvanlig lille og strækker sig ikke ud om de fremspringende Hjørner af Datterspidserne. (Mælketænderne som hos /1. domesticus.) Hovedskal. Næsehulen bagtil nærmest Øjehulerne mere opsvulmet. Paa Yder- siden af Øjehulens forreste Væg er der en dybere Grube efter Næsemuskler. Prc. post- orbitalis svagere. Panden bredere. Tindingkammen svagere; hos Hannen naar den vel sammen med den modsatte, men først længere tilbage paa Hjernekassen; hos Hunnen mødes de ikke. Den hætteformede Pre. tympanicus fra Ala magna er meget mindre aaben; Os tympanicum er betydelig bredere; Udvæxten fra Os petrosum indenfor Frenestra rotunda i Trommehulens Bund er meget større, næsten firkantet; Kammene fra Underranden af Prc. posttympanicus og fra Pars mastoidea i Bagranden af Canalis mastoideus stærkere; Trommehulen derfor meget fuldstændigere omsluttet af Ben. Næsebenet bagtil meget bredere. Maal af den afbildede Hovedskal (8.), & ad., og af andre: 8 60 (Hemiuwrus tristriatus.) Øvre Kindfænders sRækken 0 EROS TEERSESTEER 10 Næsebenets Længde SEJER ENE LE Ke 1223/28 Nedre Kindtænders Række ........22+… 107/3... Næsebenenes største Brede........……… 43/4. Længden af øvre p4—Mm3 . 0000 oa, nm Næsebenenes mindste Brede IEEE DHPE Længden af nedre p4—mM3. see 67/3. Sømmen mellem Pandebenene ......... 83/4. Hovedskallenss Længden SERENE RE RSE 283/a.… Sømmen mellem Issebenene… 4 4 2 42/3. Kængden af Baszocepitalet NEN 37/3. Breden mellem Øjehulerne...........… 52/3. Længden af bageste Kilebenskrop........ 5: Brede ”mellem ere pos bor bs eRe el REnn 5![2. Mellem eer es ugulanes tee eN ERE NERE 67/3700 Mellem HTindinge rn ber me eee 57/3. Breden af Basioccipitale forrest .......- 2iler Bredens over Kind buern er sees SEER 152/3. DEER ED ER SN SE on 0 ad ODDE 15. Underkjæbens Længde SES SEE SEER 21/2. Ganens Brede mellem begge m2........ 57/4. Underkjæbens Højde under m2.........- 3: 6. 11. 7 ik 10. Gades Ø vet. P juv. 9 jun. dp3 ifærd dp3 nylig med at fortrængt. skiftes. Øvre Kindtænders Række..... 112/3 10!/2 93/4 92/3 97/4. Nedre Kindtænders Række .... 12/2 117/; 144 10/4 92/3. Længden af øvre p4—m3.... 5%/4 53/4 52/3 6 52/3. Længden af nedre på4—m 3 ... 6/3 61/3 67/3 62/3 67/3. Hovedskallens Længde ...... 31?/3 30 25 23/3. Underkjæbens Længde....... 28 25"/s 23 18/2 1% Nyeste Capåo Salpeter- Eser. 3. Serra das Abelhas. Tid. 1 "Secco) buleved: BEES ES ERE EET Escr. juv. Længden af øvre p4—m3.. 5/4 6 5%4. 57/2, Længden af nedre p4—m3 . 6/4 67/3 62/3 67/3 67/2 67/3 6/3. 62/3. 6%/3. 63. 67/3. Underkjæbens Længde .... 222/3 251/2 24/2 232/g TER 26 24/3 231/2. Det øvrige Skelet. Gjennemgaaende lidt spinklere. 20 Halehvirvler. Maal af Skeletter: 12 i SE 12 hi (RE å ad. 2 ad. Skulderd lad eres 10/4. Bækken SEN SS 17/3. Oyerarmsr r REE 13/3. aar enkes REE re 16/3. UlaE la SR EEN SDS INDE nar an ENE Re 18. Metacarnp LITEREN SE 47/4. Metatans" ITS ESERE 67/3. me 61 , lg Vejen fra lavere Hvirveldyr til ægte Pattedyr er der sket en Række Ændringer som Følger af virksommere Liv. Ædelyst har sat Udviklingen i Gang”); egen Graadighed og Frygt for andres have bragt Krybdyr eller krybdyrlignende Hvirveldyr af den sædvan- ligste Legemsform, Øgleformen, til at bruge deres Evner med særlig Flid; Følgen har været Pattedyrenes Fremkomst. For at Føden, levende Smaadyr, kunde skaffes hurtig og i Mængde, maatte Bevægelses- og Sandseredskaber øves; det var ogsaa nødvendigt af Hensyn til Fjender. Byttet blev bidt og tygget med Iver. Det stærkere Slid paa Legemet blev mere end opvejet ved rigelig og nærende Føde, og Livsvirksomheden i det hele blev forhøjet; Aandedræt og Blodomløb bleve mere fuldkomne; Kjønsredskaberne udformedes mere; Overskud af Stof aflejredes i Huden. Skjønt Krybdyr af den almindelige Øgleform oprindelig ere Landdyr, have de stærke Haler som Arv fra den Tid, da alle Hvirveldyr vare Vanddyr, og Halen var det vigtigste Redskab til Bevægelse; Legemet drives frem især ved, at baade Hale og Krop bugtes til Siderne og stødes mod Omgivelserne; Lemmernes Hjelp er kun ringe; de bruges mest til at støtte og løfte Kroppen eller skubbe fra Omgivelserne. Hos Pattedyr mister Halen sin Betydning som Bevægelsesredskab; Lemmerne tages mere i Brug som virksommere, mere tjenlige Redskaber for Landdyr til at skyde Kroppen frem; Kroppen bugtes ikke alene vandret, men især lodret i Samklang med Lemmernes Bevægelser. Halen vantrives tildels og bliver tynd. Den bruges dog endnu som Helhed som Redskab til at holde Ligevægt, hvortil der ved Legemets frie Bevægelser ofte er Trang, og den føres hurtig i alle Retninger. Derefter udvikles dens Muskler. De oprindelig kjødfulde Muskler gaa, for Størstedelen over til at blive Sener; der fremkommer en meget ejendommelig Mangfoldighed af Muskler med lange Sener og korte Kjødbuge; kun de inderste Muskel-Lag nærmest Hvirvelkroppene vedblive at være helt kjødede. Nogle af de +) Hvorfor Udviklingen fra første Færd er begyndt, og hvor den endelig fører hen, det er Gaader. (Denne Sætning burde være overflødig; den staar her kun, fordi jeg vil undgaa at regnes til dem, der mene at have Klarhed paa de Spørgsmaal.) bageste af Rygmusklerne sættes i mere særlig Forbindelse med Musklerne paa Halens Overside og blive derved Løftemuskler for Halen; med Sener i deres Udspring fremkalde de Udvæxter, Prc. accessori, paa Lendehvirvlerne. = Halehvirvlernes nedre Buer, Tværtappe og Torntappe svinde ind samtidig med de Muskler, der omgive dem. Lemmerne bringes uvilkaarlig i de Stillinger, der ere de bekvemmeste til at bære og løfte Kroppen og skyde den frem. I Stedet for at sættes ud til Siden, For- og Bag- lem omtrent i samme Stilling, sættes de mere ind under Kroppen, såa vidt muligt ind under Kroppens tungeste Del; Albuen drejes mere tilbage, Knæet mere frem. Men naar Albuen drejes mere tilbage, komme Fingrene meget ubekvemt til at vende bagud eller til Siden, hvis der ikke gjøres noget særligt for at hindre det; den uheldige Stilling forebygges ved, at Underarmen vrides mere, dens to Knogler komme til at krydse hinanden mere, Radius drejes mere frem om Ulna og fører Haanden med sig. Ved Vridningen trækkes den øvre Ende af Radius helt om paa Undersiden (eller Forsiden) af Overarms- benets nedre Led-Ende, og Underarmens Strækkemuskel, 7riceps, der oprindelig fæstede sig paa begge Underarmens Knogler, faar nu udelukkende U/na til Fæste. Som Følge af, at Lemmerne komme til at bære mere af Legemets Vægt, tiltage de helt igjennem i Styrke; men nogle Dele faa særlig Tilskyndelse til Væxt og voxe paa andres Bekostning. Af Underbenets to Knogler er Tibia ved Knæets Drejning fremefter kommen til at ligge nærmest ved Kroppens Midtlinie, og den faar mere at bære end F%bula; den voxer derfor stærkt, og 7%bula svinder ind. Foroven breder 7%bza sig over Ledfladen paa Laarbenets nedre Ende og fortrænger helt F%bula fra dens oprindelige Plads paa den ydre (eller bageste) af Laarbenets to nedre Ledruller; Underbenets Strækkemuskel, Æætensor cruris, der oprindelig fæster sig paa begge Underbenets Knogler, faar kun 7%brza til Fæste. Forneden breder 7xbza sig ud over Fodroden; Fibula trækker sig tilbage og forlader sin oprindelige Forbindelse med Ca/caneus. I Underarmen falder Legemets Vægt mere ligelig paa begge Knogler, fordi de krydses; dog bliver det Radius, der i sin største Udstrækning kommer til at staa inderst og derfor ligesom 7%7bia særlig voxer. Foroven breder den sig over det meste af Forsiden (eller Undersiden) af Ledfladen paa Overarmsbenets nedre Ende og trænger Ulna tilbage; forneden breder den sig ud over det meste af Haandrodens Ledflade mod Underarmen; W/na svinder. — — Af Skulderbeltets og Bækkenets Knogler voxe sær- lig de, der ligge ovenfor Lemmernes Indføjning: Skulderbladet og Hoftebenet. — Skulder- bladet breder sig; men Ravnenæbsbenene, baade Coracoideum og Procoracoideum vantrives, og sammen med dem nogle af de Muskler, der omgive dem; som Vederlag for en Del af de Muskler, der gaa tabt med Ravnenæbsbenene, voxe andre; ganske særlig gjelder det M. supraspinatus, der breder sig langs Indersiden af Skulderbladets oprindelige Forrand, og i Skjellet mellem Supraspinatus og Subscapularis, der ogsaa breder sig, voxer en stærk (== Benkam frem, der nu ser ud som Skulderbladets Forrand, medens den oprindelige Forrand BENE er bøjet ud til Siden og kun ser ud som en Kam paa Skulderbladet, Spina seapulæ; alt i alt faar Skulderbladet og de omgivende Muskler en Størrelse og Styrke som hos intet lavere Hvirveldyr. Som en Slags Vederlag for den Støtte, Skulderbladet mister ved, al Ravnenæbsbenene vantrives, voxe de Muskler, der ikke alene tjene til at bevæge Skulder- bladet, men ogsaa til at holde det fast ved Brystkassen , særlig M. serratus anticus major. Det stærkere Tryk, som Skulderbladets Muskler komme til at udøve paa Brystkassen, bringer Ribbenene mere Styrke; de blive bredere; deres Forbindelser med Hvirvlerne blive fastere: Baandet fra Hvirvelens Tværtap til Ribbenets Overside fremkalder en Tuberculum paa Ribbenet, og Tuberculum forlænges op mod Tværtappen, hvormed den tilsidst støder sammen i Ledforbindelse 4). Brystbenets forreste Ende bliver svagere, fordi den mister den Paavirkning til Væxt, som Ravnenæbsbenene gav. — Ogsaa Hoftebenet vinder i Styrke, ligeledes de to Bækkenhvirvler, hvormed det staar i Forbindelse; Skamben og Sædeben have ikke den Tilbøjelighed til at vantrives som de tilsvarende Knogler, Ravnenæbsbenene, i Skulderbeltet, dels fordi de Muskler, der udspringe paa dem, ikke finde Plads andre Steder eller afløses af andre, dels fordi de selv tjene væsenlig til Støtte for Indvoldene, hvad Ravnenæbsbenene kun gjorde i ringe Grad; Brystben, Ribben og Nøgleben tog en Del af Byrden. Under Lemmernes Stræben efter at løfte og fremskyde Kroppen blive Haand og Fod førte påa en mere virksom Maade. De stemmes kraftigere mod Jorden; der falder større Tryk paa de mest fremstaaende Steder af Haandflade og Fodsaal, og paa de Så paavirkede Steder opstaa Trædepuder: ved Haandrodens Inder- og Yderrand, under Led- dene mellem Mellemhaandsben og Iiste Fingerled og under Fingerspidserne og påa de tilsvarende Steder af Fodsaalen 75). Et Skæl eller en Skæl-Gruppe påa de paavirkede Steder voxer frem for de omgivende Skæl; Bindevævet under Huden paa de samme Steder tiltager i Mægtighed og Sejghed. De Senebaand, der omslutte eller støtte de lange Sener af Haandens og Fodens Bøjemuskler, eller som forene Finger- eller Taaleddene indbyrdes eller med Mellemhaand og Mellemfod, blive ogsaa særlig paavirkede paa de Steder, hvor de komme i Forbindelse med Trædepuderne, og der opstaar Benkjerner i dem; i Liga- mentum carpi volare proprium og i det tilsvarende Baand under Fodroden opstaa Ossa falciformia"%); smaa Seneknogler opstaa i Baandene under Leddene mellem Mellemhaands- ben og iste Fingerled og under de tilsvarende Led i Foden, ligeledes under Kloleddene baade i Haand og Fod. Ved Gnidningen mellem Seneknoglerne og de Mellemhaandsben og Fingerled, som de støtte sig til. forme Knoglerne gjensidig hinanden. Efter sin Stilling kommer Forlemmet væsenlig til at tjene som Støtte for Kroppen. Baglemmet bliver det, der særlig tjener til at skyde Kroppen frem; det kommer til at udføre mere og andet Arbejde end Forlemmet og kommer derved i nogle Henseender til at afvige mere fra de oprindelige Forhold ; Uligheden mellem For- og Baglem bliver større. 64 Baglemmet faar gjennemgaaende de sværeste Knogler, ligesom dets Muskler, især de Muskler, der strække Leddene, blive stærkere end de tilsvarende i Forlemmet (der tildels virke anderledes), saaledes (7lutær stærkere end Subscapularis, (Gastrocnemius (der strækker Hæl-Leddet) stærkere end Flexor carpi ulnaris; med Musklerne voxe deres Seners Fæster: Laarbenets 7rochanter major, Fæstet for Glutær, voxer mere end Overarmens Tuberculum minus, Fæstet for Subscapularis; Hæludvæxten paa Calcaneus, Fæstet for G'astrocnemius, voxer mere end Haandrodens F%siforme, Fæstet for Flexor carpi ulnaris.. Bevægelsen i Hælleddet mellem Underben og Fodrod bliver mere udelukkende simpel Bøjning og Stræk- ning; Leddet formes efter den sædvanligste Bevægelse og gaar over til at blive mere ude- lukkende et Hængsel-Led med Kåamme og Furer; Haandleddet beholder mere af det oprindelige ubestemte Præg. Astragalus, det Afsnit af det øverste af Fodroden, der nær- mest paavirkes af den stærke 7%bra, er altid en enkelt Knogle; det tilsvarende Afsnit af Haandroden dannes af to Knogler, Scaphoideum og Lunatum, der kun have mindre Til- bøjelighed til Sammensmeltning. Astragalus og Calcaneus skyde sig hen over hinanden; Seaphoideum & Lunatum holde sig i deres Leje ved Siden af Cuneiforme manus; 0. s. v. Ved de heftige Stød, som Bækkenet gjennem Laarbenet modtager forfra, naar Dyret løber og springer, tvinges Bækkenet bagud; det drejer sig i Forbindelsen med Bækkenhvirvlerne. Den stærkere Brug, der i enhver Henseende gjøres af Lemmerne, medfører endnu forskjellige Ændringer. Musklerne afsætte skarpere Kamme og fremspringende Knolde påa Knoglerne. De lange Sener forme sig Render i de Knogler, langs hvilke de glide; især viser det sig paa Forsiden af Underarmens nedre Ende og paa Bagsiden af Underbenets nedre Ende, hvor Senerne strammes over Haandled og Hæl; de Skeder, der omgive Senerne, bidrage til at fremhæve Renderne ved at fremkalde Kamme langs Kendernes Rande. Baandene omkring Leddene blive stærkere og frembringe tydeligere Mærker, Fordybninger, Ujevnheder, Knolde, paa Knoglerne omkring Ledfladerne, som der- ved blive mere skarpt afgrændsede; Baandenes forøgede Styrke fremkalder ogsaa forøget Væxt i Knoglernes Endestykker, Epiphyserne, der blive mægtigere. Ved Fingrenes og Tæernes idelige Spredning og Sammenslutning blive Mellemhaandsbenene og ligeledes Mellemfodsbenene stødte imod hverandre ved deres øvre Ender, der sammenholdes af Baand; derefter formes Mellemhaandsben og Mellemfodsben; deres øvre Ender skyde sig ind i hverandre og faa ejendommelige Ledflader indbyrdes. Med Lemmerne voxe ogsaa deres Nerver og med dem de Egne af Rygmarven, hvorfra de udspringe, Hals- og Lende- Egnen; Hvirvelbuerne faa dér større Rumfang. Rygradens Bevægelse i lodret Retning er fra første Færd tildels afhængig af Lem- merne; naar Baglemmerne strækkes og skyde Kroppen frem, bues Rygraden med det samme ivejret; løftes Forlemmerne fra Jorden, retter Rygraden sig igjen ud i den sæd- vanlige Stilling. Men Rygradens Bevægelser blive snart vilkaarlige og stærke, fordi de ET] re eN T sund UREN 65 kunne bidrage væsenlig til at hjelpe Dyret frem; bues Ryggen, mens Forlemmerne ere fæstede paa Jorden, bliver Bækkenet med Baglemmerne derved ført fremad; strækkes Ryggen, mens Baglemmerne ere fæstede, føres Dyrets Førende med Skulderbeltet og For- lemmer fremad. Efter den forandrede Bevægelsesmaade indrettes BRyggens Muskler. De Muskel-Dele, der ligge over Ryggens Midte, gaa tildels over til at blive Sener, især i deres yderste Lag, fordi de spændes stærkt ud over Ryggen, naar den krummes ivejret. Derimod blive Musklerne i Lende-Egnen meget kjødrige. De af Lendemusklerne, der ligge paa Hvirv- lernes Rygside og altsaa komme til at tjene som Strækkemuskler, voxe stærkest. Men Væxten af dem, der ligge paa Hvirvlernes Underside, bliver mere iøjnefaldende, fordi de oprindelig, hos lavere Hvirveldyr, ere meget svage, kun smaa Forlængelser af Mm. intertransversarit ned paa Hvirvelkroppene; hos Pattedyrene voxe de op, træde i Forbindelse indbyrdes, brede sig langs Bækkenets Forraud, træde ogsaa tildels i Forbindelse med Baglemmets Muskler og spalte sig i flere selvstændige stærke Muskler, særlig Psoas major og Psoas minor. Med Ryggens Krumning følge egne Stramninger i Baandene mellem Ryghvirvlernes Torn- tappe, som derefter ændre deres Stilling; kun de Torntappe, der omtrent staa i Midt- punktet for Ryggens Krumning, beholde den oprindelige omtrent lodrette Stilling ; Torn- tappene paa de forreste Ryghvirvler komme til at helde tilbage; paa de bageste Ryghvirvler helde de frem. Med Musklernes Styrke i Lende-Egnen tiltager ogsaa Hvirvlernes ; Hvirvel- kroppene blive mægtigere, og Tværtappe, Torntappe og Prc. mamillares voxe. Den heftigere Bevægelse af Hvirvelraden under pludselig Bøjning og Strækning bringer forøget Styrke i de Baand, der omslutte Hvirvelkroppenes indbyrdes Led; Baandene brede sig ind over Hvirvelkroppenes Ledflader, som de tilsidst helt overvoxe, saa at de oprindelige Synovialled forsvinde og erstattes af de elastiske Baandforbindelser; de stærke Baand fremkalde sær- lige Epipbyser paa Hvirvelkroppenes Endeflader. Endnu en Følge af Ryggens Bevægelse i lodret Retning er den, at de bageste Ryghvirvlers Ribben og Pungbenene forsvinde !”); der falder nu mindre Tryk paa dem end dengang, da Kroppen bugtedes til Siderne, og Bugen slæbtes paa Jorden, og de ere snarest til Hindring for Kroppens frie lodrette Bøjning. Halsen, der fra første Færd deltog i Kroppens Bugtninger til Siden under Dyrets Bevægelser, faar stadig mere Præg af at være Hovedets Bærer. Halshvirvlernes Ribben miste mere af deres oprindelige Størrelse og Frihed. Især de forreste Halshvirvler om- formes mere efter Hovedets Tarv. Sandserne øves mere; men ikke alle Sandseredskaberne ændres i samme Grad. Øjet er allerede hos lavere Hvirveldyr saa fuldkomment, at det ikke bliver væsenlig ander- ledes hos Pattedyrene. Smag og Følelse forhøjes; men den forhøjede Evne viser sig ikke i meget paafaldende Bygningsforhold; mest Forandring fremkaldes i Redskaberne for Følel- sen, idet Huden paa nogle Steder, paa Læber og Trædepuder, bliver ganske særlig ud- styret med Følevorter. Næse og Øre derimod forandres stærkt. E Museo Lundii. 2. II, 9 66 De yderst svage Hudmuskler, der hos lavere Hvirveldyr kunne ligge omkring Næse- borene, voxe hos Pattedyrene under deres Arbejde for at udspile Næseborene, naar Dyret fylder Næsehulen med Luft, og med at lukke Næsen, naar Luftstrømmen skal standses ; de blive stærke og brede deres Udspring ud over Ansigtets Knogler. Huden omkring Næse- borene og Næsebrusken paavirkes af Musklerne og voxe; Huden slaar Folder, og Næse- brusken voxer frem foran de omgivende Ansigtsknogler. Næsehulen oppustes og udvides tilbage mellem Øjehulerne, som derved skydes ud til Siderne, og dens Bagvæg kommer til at danne en betydelig Del af Hjernekassens Forvæg; den egenlige Næsehule sættes i For- bindelse med Hulrum i de nærmeste Knogler, i Overkjæbeben og Kindbue, i Pandeben o.s.v. Tallet af Blade i Næselabyrinthens Concha superior er voxet til sex allerede hos lavtstaaende Pattedyr, og Bladenes Overflade forstørres ved Fremvæxt af Længdekamme, der igjen kunne udvides bladformet og rulle sig sammen ligesom Hovedbladet og igjen frembringe Længde- kamme eller voxe fast til omgivende Blade, o.s.v.; paa lignende Maade kan Concha inferior voxe.. Næsehulens Bagvæg, Zamina cribrosa, der støtter Bagenderne af Bladene i Concha superior, bliver bred. Hudmusklerne omkring den ydre Øreaabning faa forøget Arbejde med at udvide Øregangens Munding og styre den i forskjellig Retning, naar Dyret lytter opmærksomt, og de tiltage i Styrke. Deres Paavirkning bringer forøget Væxt i den ydre Øregang, der bliver længere, og Huden om Øreaabningen slaar Folder, der danne det ydre Øre. Øregangens Vægge afstives ved, at der i dem aflejres fastere bruskagtigt Væv i Form af mere eller mindre sammenhængende Ringe eller Plader; den stadige Bevægelse, hvori Øregangen holdes, hindrer, at hele Væggen stivner. De yderste Bruskplader voxe ud i Hudfolderne omkring Øreaabningen som den store tudformede ydre Ørebrusk. En af de inderste Ringe af fastere Væv ligger i Trommehindens Rand og forbener som Trommeben ved den sær- lige Paavirkning. Med sin Forrand støder Trommebenet til Midtstykket af Ledbenet, der selv før hjalp at bære Trommehinden, og efterhaanden som Trommebenet voxer under den dobbelte Paavirkning af det øvrige af den ydre Øregang og af Trommehinden, omslutter det Ledbenets Midtstykke, river hele Ledbenet løs fra dets oprindelige Forbindelse med Underkjæbe og Vingeben og bringer det til at vantrives og gaa over til at blive udeluk- kende en Øreknogle, Malleus"S). Ledbenets oprindelige Midtstykke og nedre Ende klemmes inde i Spalten mellem Trommebenet og 7egmen tympani, vantrives stærkt og blive til den tynde Prc. longus malle; Ledbenets øvre Ende beholder mere af sit oprindelige Præg og sin Plads, men omvoxes saaledes af Trommebenet, at den kommer til at ligge inde i Trommehulen, og sammen med Ma/l/eus optages i Trommehulen en af de tidligere Tygge- muskler, som nu bliver /M. tensor tympani, De smaa Bruske, der hos lavere Hvirveldyr kunne ligge i eller ved Trommehinden ved den ydre Ende af Stapes, forbene som JIncus og slutte sig nærmere til Malleus, der selv sender en ejendommelig Udvæxt ud i Tromme- 67 hinden, Manubrium mallei. Stapes faar en bredere, pladeformet Stilk, og i Stilkens Midte fremkommer en hindet Rude, hvorved S/apes først faar sin Form som Stigbøjle. I et af de Baand, der før bandt Stapes til Trommehindens indre Væg, fremkommer Muskeltraade, hvorved M. stapedius opstaar. En Gren af Carotis interna, der løber langs Trommehulens Indervæg tæt forbi Stapes, kan sætte sig i nærmere Forbindelse med de Aarer, der forgrene sig i den hindede Del af Stilken af Stapes; Forbindelsesgrenene udvides, vel sagtens paa- virkede af Stigbøjlens Bevægelser, og tilsidst kan Hovedstrømmen af den paagjeldende Gren af Carotis blive ledet gjennem Stupes som Arteria stapedia. Det indre Øres Cochlea udvides og ruller sig sneglehusformet sammen. Saa længe Trommebenet kun er en ring- formet Knogle, kan en Del af Trommehulens Ydervæg, for saa vidt den ikke vedbliver at være hindet, dannes af pladeformede Udvæxter fra forskjellige af de tilgrændsende Ben, Os petrosum, Basioccipitale, Ala magna, Sqvama, eller der kan fremkomme egne Forbeninger i Væggen; men efterhaanden breder Trommebenet sig og trænger de andre Knogler tilbage. Fra Trommebenets ydre Munding kan den ydre Del af Øregangen delvis forbene. Under- kjæben, der har mistet sin Led-Forbindelse med Qvadratum, træder nu i Forbindelse med Sqvama. Hvorledes den nye Forbindelse tilvejebringes, véd man ikke; snarest er det sket paa den Maade, at Underkjæben har strakt sin Ledflade op langs Forsiden af Ledbenet, indtil den har naaet Sgvama, inden Ledbenet blev rykket helt bort fra den. Ved at komme til at bære Underkjæben umiddelbart faar Sgvama en stærk Tilskyndelse til Væxt, og Baandene omkring Underkjæbens Led fremkalde Pre. postglenoideus.. Vingebenet taber i Styrke ved at miste den Tilskyndelse til Væxt, som Forbindelsen med Ledbenet gav det. Sammen med Vingebenet svinder ogsaa Tværbenet ind. Hjernen voxer i sin Helhed som Følge af det forøgede Arbejde, den faar med at modtage de mange Sandse-Indtryk og med at styre Musklerne; men særlig stærkt voxer Cerevellum og ligeledes de to £/emisphæria cerebri, der tillige indbyrdes forenes ved Corpus callosum. Hjernekassen udvides i alle Retninger, især skydes dens Bund og Sidevæg fremad fortil, hvor den desuden forbener i større Udstrækning. De Knogler, der danne Hjerne- kassens Vægge, brede sig; særlig iøjnefaldende bliver det for Busioccipitale, Ala magna og Ala parva; Sqvama, der fra første Færd slet ikke deltager i at danne Hjernehulens Væg, men ligger helt udenpaa Hjernekassen som en lille Knogle, der støtter en Del af Ledbenet, kommer først nu dertil ved Hjernekassens Udvidelse; den frie Benbro, der fra Issen strækker sig ud til Siden som en Muskelkam, en Slags fri Nakkekam, i Skjellet mellem Nakkemusklerne og /. temporalis, bliver naaet af selve Hjernekassens Sider. MM. tem- poralis faar tilstrækkelig Plads til Udspring paa Hjernekassen; den opgiver Fascia temporalis som sit væsenligste Udspring, og Fascza temporalis forbener ikke. De første Pattedyr have ikke som de fleste lavere Hvirveldyr ladet sig nøje med at gribe og bide deres Bylte og sluge det omtrent helt, men de have ogsaa tygget det; 9= 68 4 de have ikke alene bevæget Underkjæben op og ned, som før, men ogsaa rokket den lidt frem og tilbage og til Siderne; ved den forøgede Brug ere Tyggemusklerne voxede. M. tem- poralis skyder sit Udspring frem fra Tindingbenene langs Kindbuens Inderside og Under- rand frem under Øjenulen indtil Overkjæbens bageste Ende, og sit Fæste breder den ud over Underkjæbens Yderside og Underrand; den ny fremkomne Muskelmasse udskiller sig tildels som en egen Muskel, M. masseter. M. pterygoideus voxer og spalter sig i Pterygordeus internus og P.externus.… M. digaster voxer som Modstander af de andre Tyggemuskler og skyder sit Fæste fremad fra Underkjæbens bageste Spids langs dens Underrand. Tyggemusklernes Væxt medfører Ændringer i Hovedskallens Knogler. Et stærkt Seneblad i Fæstet af 7emporalis fremkalder en stor Prc. coronoiuleus paa Underkjæben. Masseter bringer med sit Udspring forøget Styrke i Kindbuen; nogle af de Smaaknogler, der bidrage til at danne Kindbuen hos lavere Hvirveldyr, Qvudratijugale og Postorlntale, miste deres Selvstændighed, og Kindbuen dannes nu væsenlig kun af to stærke Knogler, Kindbenet og Sgama; med Sener i den forreste Del af sit Udspring frembringer A/asseter en Knold paa Overkjæbebenets bageste Ende ved Kindbuens forreste Grund. I Skjellet mellem Fæstet af Masseter og Fæstet af Fterygoideus internus voxer Underkjæbens Prec. angularis bladformet frem. I Skjellet mellem Udspringene af de to Flerygoidei fremstaar Pre. ectopterygoideus.. Digaster bringer med sit Udspring Fre. jugularis til at voxe frem. Underkjæben forbener i et eneste sammenhængende Stykke. Den forøgede Kraft, hvormed Kjæberne hamres mod hinanden, og Tænderne ind- byrdes skures, fremkalder Ændringer i Tændernes Form og Tal og i Tandskiftet. De forreste Tænder i Kjæberne, For- og Hjørnetænder, paavirkes mindst af Tygge- musklerne, fordi de ere længst borte fra dem, og de beholde i det væsenlige deres op- rindelige Form, kegledannet Krone og enkelt Rod. Kindtænderne derimod gaa for det første over til at faa trespidsede Kroner og dobbelt Rod; der fremkommer en Udvæxt ved Kronens Grund forrest og bagest, dér, hvor Spidserne af den foran og den bagved sid- dende Tand i den modsatte Kjæbe stødes imod den, naar Munden under Tygningen lukkes, og Tænderne gribe ind mellem hverandre; Roden udvides og spaltes i to Grene, en for- reste og en bageste. De forreste Kindtænder beholde væsenlig den trespidsede Form; de bageste Kindtænder, der ere nærmest under Paavirkning af Tyggemusklerne, omformes videre. Underkjæbens Tandrader staa hinanden lidt nærmere end Overkjæbens som Minde om den Tid, da Underkjæben virkede mod Ganen, og Overkjæben dannedes som en Ramme udenom; naar Munden lukkes, skures Underkjæbens Kindtænder op langs Indersiden af Overkjæbens; hver af de bageste Kindtænder i Underkjæben faar paa sin Yderside, og hver af de bageste i Overkjæben paa sin inderside, to nye Udvæxter, Spidser, dér, hvor den skures af den bageste Spids eller Del af den foran siddende og af den forreste Spids af den bagved siddende trespidsede Tand i den modsatte Kjæbe. Hver af de bageste Kind- rer 69 tænder har altsaa nu fem Spidser: i Underkjæben tre indre mere oprindelige og to ydre senere tilkomne, i Overkjæben omvendt tre ydre oprindelige og to indre nye. Men de øvre bageste Kindtænder føje endnu noget nyt til; Kronens Grund udvides inderst og for- rest som en fremspringende knoldformet Hæl, dér, hvor den paavirkes af den nærmest foran siddende nedre Kindtands bageste ydre Spids, og som Bærer af Hælen fremkommer en ny Rod; Hælen kan igjen udvide sig bagtil og afsætte en ny Spids bag den første under Paavirkning af den nærmest bagved siddende nedre Kindtands forreste ydre Spids, og Hælens Rod kan udvides og dele sig i to. Hver af de bageste øvre Kindtænder faar derved ialt syv Spidser; men af de syv Spidser ere de tre yderste, de oprindeligste, efter- haanden ved Kronens Væxt indadtil komne til at staa saa langt ude til Siden, at de ikke mere paavirkes umiddelbart af de forholdsvis smalle nedre Kindtænder; de vantrives derfor og kunne forsvinde, saa at der kun bliver fire Spidser tilbage. Paa de femspidsede nedre Kindtænder kan den forreste af de tre oprindelige indre Spidser vantrives, idet dens År- bejde overtages af den bageste indre Spids paa den foran siddende Tand, som den støder læt op til; Kronen bliver altsaa firspidset; men dens fire Spidser svare kun tildels til Spidserne paa de firspidsede øvre Kindtænder. Paa mange andre Maader kunne Kindtæn- derne desuden forandre deres Form. Samtidig med at Kindtænderne blive større og mere udformede, indskrænkes Tæn- dernes Tal; især Kindtænderne blive færre. Hos Ungen bryde ikke alle Tænderne frem omtrent samtidig i hele Rækken; men de store bageste Kindtænder bruge længere Tid til deres Udvikling og komme frem senere end de andre Tænder. Ligesom Tandrækken kom- mer til at rumme færre Tænder, indskrænkes Dannelsen af nye Tænder. Tænderne afløses ikke mere af nye Gang efter Gang hele Livet igjennem; kun Fortænder, Hjørnetænder og de forreste Kindtænder skiftes og kun én Gang i Dyrets Liv, i Ungdommen. Oprindelig hos Pattedyrene ere Tænderne i det først frembrydende Sæt, Mælketænderne, og deres Afløsere væsenlig ens, ligesom hos lavere Hvirveldyr, undtagen i Størrelse; Tænderne af 2Zdet Sæt ere større end Tænderne af i1ste; men meget almindelig vantrives Mælketænderne af Mangel paa Brug; de kunne blive tilbage i Udvikling, saa at de tildels bevare de Former og Tal, som det tilsvarende Afsnit af det blivende Tandsæt har forladt; eller de kunne helt vantrives og forsvinde; undertiden kunne de ogsaa tages særlig i Brug og endda voxe og udformes paa Afløsernes Bekostning.7%) Forandringerne i Tændernes Form og i Tandsættet medføre Forandringer i Hoved- skallens Knogler. Ganske særlig faar Overkjæbebenet en stærk Tilskyndelse til Væxt af de brede øvre bageste Kindtænder; dets Gane-Udvæxt, der hos lavere Hvirveldyr plejer at være en ganske smal Bræmme, breder sig pladeformet indad under Næsegangen og støder i Hovedskallens Midtlinie sammen med den tilsvarende fra den modsatte Side; Ganebenet sender paa samme Maade en Benplade ind under Næsegangen, ogsaa tilskyndet til Væxt af de bageste Kindtænder; Næsegangen bliver derved mere skilt fra Mundhulen. Tvær- benets Plads erobres af Overkjæbebenet. Ganehuden paavirkes af Kindtændernes inderste fremspringende Hjørner og slaar Folder; indenfor hver Kindtand gaar en Fold eller to paatværs ind over Ganen; ogsaa Hjørnetanden og den bageste Fortand frembringe hver en Ganefold. Læberne, der hos lavere Hvirveldyr pleje at være meget tynde og kun have yderst svage Muskler, tages mere i Brug som hjelpende til at gribe Føden og undersøge den. Musklerne blive langt stærkere, Læbefolderne større og følsomme. Ogsaå Tungen faar forøget Arbejde med at styre Føden og skubbe den ind under Tænderne for at tygges. Selve Tungen bliver mere muskelstærk og mere bevægelig i alle Retninger; de faste Dannelser i dens Indre, som Os entoglossum og tilsvarende Bruske, vantrives. De Muskler, der føre Tungebenet og Tungen som Helhed, voxe ogsaa og give Tungebenet Tilskyndelse til Væxt; særlig det forreste Tungebenshorn voxer som Tungens væsenligste Bærer og gjenvinder noget af den Styrke, som det havde hos de oprindeligste Hvirveldyr, hvor det stod i Gjelleredskabets Tjeneste, men som det var ifærd med at miste hos Krybdyrene. Tungens Bevægelser i Mundhulen og Stød mod Ganen ere væsenlig medvirkende til at fremkalde Styrke i Overkjæbebenets og Ganebenets Ganeplader og til at fremme Væxten af Ganesejlet. | Væxten af Næse, Øre, Tyggemuskler og Tunge og ganske særlig Væxten af Hjerne og Kindtænder give Hovedet forøget Vægt. De Halsmuskler, der føre Hovedet, faa mere Arbejde og voxe; med deres Udspring fremkalde de Knolde og Kamme paa Halshvirvlerne, tildels ogsaa paa de forreste Ryghvirvler; mest omformes de to forreste Halshvirvler; Atlus faar brede Tværtappe, dwis en høj kamformet Torntap. Den større Virksomhed, hvori Aandedræts-Redskaberne sættes, har til Følge, at Lungerne ved en Slags Over-Ernæring faa deres ejendommelige Bygning. Strubehovedet omformes, især under Paavirkning af dets egne Muskler, der faa større Arbejde med at aabne og lukke Luftrørets Munding; Skjoldbrusken og Ringbrusken, der oprindelig ikke ere meget forskjellige fra de følgende Brusk-Plader eller -Ringe i Luftrørets Vægge, ændres mest; Tudbruskene, der fra første Færd ere de væsenligste af Strubehovedets Bruske, som de, der umiddelbart omgive Luftrørets Munding, ændres forholdsvis mindre og blive derfor tilsyneladende tilbage i Udvikling. Skjoldbrusken voxer, særlig paavirket af MM. thyreo- arytænoideus, afsondres mere fra Ringbrusken og breder sig pladeformet op om Luftrørets Sider. Ringbruskens bageste Del breder sig som Følge af dens særlige Tjeneste som Tudbruskens Bærer og desuden særlig paavirket af Mm. crico-arytænoide. == Oprindelig ligger Luftrøret med Strubehovedet ganske frit ovenover Tungebenet, uden noget nærmere Forhold til det; men ved sin Væxt kommer Strubehovedet til at træde i Berøring med Tungebenet og dets Omgivelser; særlig kommer Skjoldbruskens øverste Rand i Forbindelse va) med det bageste Tungebenshorn. En Fold af Bughinderne bag Lungerne bliver stærk og kommer til at indeholde Muskeltraade; den omformes til Mellemgulvet, der ved Stramning og Slapning bidrager til at styre Aandedrættet; Grunden til Hindens Omdannelse til Mellem- gulv er vel sagtens den ejendommelige Paavirkning, som den har faaet ved Lungernes afvexlende Udvidelse og Sammentrækning, der var fremkaldt af Bugmuskler, Ribbenenes og Halsens Muskler. Efterhaanden som den Blodstrøm, der hos de lungeaandende Hvirveldyr flyder fra Lungerne til Hjertet, bliver stærk, skiller den sig ud fra den tidligere fælles Vene-Stamme som en egen Aarestamme; Skillevæggen mellem Stammerne fortsættes ind i "Hjertet, først gjennem Forkammeret, senere ogsååa gjennem Hjertekammeret, hvorved begge IKamre deles i to??), Efterhaanden som de Aarer, der føre Blod til Lungerne, blive mægtige, skille ogsaa de sig ud fra de Arteriestammer, hvorfra de før udsprang som Grene, og Adskillelsen strækker sig tilbage til den fælles Arteriestammes Udspring, til Hjertekamrene; den Aarestamme, der fører Blod til Lungerne, A. pu/monalis, kommer tilsidst til at udspringe udelukkende fra det Hjertekammer, det højre, der modtager Blod fra Legemet, og den Arteriestamme, der fører Blod til Legemet, Aorta, sættes i Forbindelse med det venstre Hjertekammer, der modtager Blod fra Lungerne; en omvendt Ordning af Forbindelserne hindres derved, at de Dyr, hos hvem den kunde opstaa, snart vilde dø; men forskjellige Mellemtilstande lade sig finde hos lavere Hvirveldyr. Efterhaanden som Årterierne til Forlemmerne og Hovedet blive mægtige, tage de Magten fra dem af de oprindelige Arteriebuer, med hvilke de ikke staa i umiddelbar Forbindelse, og bringe dem til at svinde bort; Udspringet af Aorta descendens overtages alene af den ene af de to bageste Arteriebuer, der før i Forening bidrog til dens Dannelse. Mere og mere gaar efterhaanden tabt af den Ordning af Arterierne, der afhang af Gjelle- buerne hos de første Hvirveldyr, ?") Den fælles Munding for Tarm og Urogenitalkanal, Kloaken, deles i to, idet Tarmen udskilles. Urinlederne flytte deres Munding et lille Stykke, fra Forenden af Urogenital- kanalen ned i selve Blæren, De bageste Stykker af de to oprindelig adskilte Udførselsveje for Kjønskirtlerne hos Hundyret smelte sammen. Æglægningen opgives; Æggene tilbage- holdes længere i Uterus og miste den faste Skal; ved den gjensidige Pirring mellem Ægget og Væggen af Uterus fremkaldes Dannelsen af Placenta, hvorved Fosteret bliver ernæret paa anden Maade end før; Blommen og Blommesækken vantrives. Hos Handyret voxer Penis, der oprindelig kun var en simpel tapformet Udvæxt fra Forvæggen af Kloaken eller Urogenitalkanalen; den bliver rendeformet, Renden lukker sig dernæst sammen til et Rør, og Rørets indre Munding omvoxer Mundingerne af Blæren og af Sædlederne. Corpora cavernosa, Støtter af fast Væv i det indre af Penis, forstærkes, og deres bageste Ender, Crura penis, heftes ved fast Bindevæv til Bagranden af Sædebenene. Ved Væxten af den frie Spids af Penis trænger den sig frem fra Kloakens oprindelige Munding og skyder en 72 Hudfold, Præputium, frem med sig. De smaa, men tunge Testes falde ved deres Vægt ned fra deres oprindelige Leje under Hvirvelraden ned i Bughulens Bund, som de udpose i Scrotum?”?”); 0.5. V. Mellem Hudens Skæl spire Haarene frem som nye Dannelser; de overvoxe det meste af Huden i saa stor Mængde, at den oprindelige Skælklædning bliver ukjendelig; men paa nogle Steder komme de fra første Færd saa sparsomt, at de ikke ere mægtige nok til at forstyrre Skællene: paa Over- og Underfladen af Hænder og Fødder og paa Halen 72), Huden fyldes med en Mangfoldighed af Kirtler, der udsondre Sved og Fedt. Nogle af Haarene paa mere udsatte Steder af Legemet, paa Overlæben, Hagen, over Øjet, paa Kinden og paa Haandleddet, tages særlig i Sandsningens Tjeneste og ud- vikles som stærke Varbørster; Følenerver forgrene sig forholdsvis stærkt om deres Rødder. Rugepletter paa Hundyrets Bug uddannes særlig ved stærk Væxt af Hudens Kirtler; Kirtlernes Udsondring bliver saa stærk, at de udklækkede Unger kunne næres dermed; Ungerne opdage den Føde, der påa den Maade bydes dem, og de slikke og suge paa Rugepletterne, som derved yderligere pirres og omformes; Kirtlerne blive til Mælkekirtler >), Rugepletterne blive til Pattevorter. De Ændringer, der ere fremkomne paa Vejen fra Krybdyr til ægte Pattedyr, ere ikke alle fremkomne samtidig; hvor mange af dem, der ere fremkomne hos Dyr, der endnu maatte kaldes Krybdyr?%), og hvor mange indenfor Pattedyrenes Kreds, derom ved man ikke meget; man har endnu ikke fundet eller har ikke rigtig Rede paa Grændseformerne mellem Krybdyr og Pattedyr. Efter deres større eller mindre Lighed med Krybdyr maa de kjendte Pattedyr deles i to Hovedafdelinger, Monotremata overfor Marsupialia & Placenlalia: I) Spina scapulæ, Skulderbladets oprindelige Forrand, kun bøjet lidt ud til Siden; ingen Benkam i Skjellet mellem M. supraspinatus og M. subscapularis. Ravnenæbsbenene veludviklede, Cora- cvideum fuldstændigt, Procoracoideum anseligt. Hvirvelkroppene uden Epiphyser. Halsribbenene forholdsvis selvstændige. Brystribbenene uden Puberculum. Mellemhaandsbenene ikke trykkede ind i hverandres Ydersider ved deres øvre Ende; Mellemfodsbenene ikke trykkede ind i hverandre. Ingen fremstaaende Næsebrusk. Prc. longus mallei stærk; M. tensor tympani mægtig. Ingen M. sta- pedius.. Cochlea kun svagt snoet. Benbro over Tindinggruben og fri Nakkekam. MM. digaster fæster sig paa Underkjæbens Bagrand. De bageste Kindtænder have ikke naaet de højere udviklede Former. Urinlederne munde ikke i Blæren. Æglægning. Penis optager ikke Mundingerne af Blæren og Sædlederne, Ingen Pattevorter. Monotremata. II) Spina scapulæ stærkt bøjet ud til Siden; en mægtig Kam i Skjellet mellem M. supraspinatus og M. subscapularis er (eller har været) tilstede. Ravnenæbsbenene kun Vantrivninger. Hvirvel- kroppene med Epiphyser. Halsribbenene mindre selvstændige. Brystribbenene med Tuberculum. Mellemhaands- og Mellemfodsben ere (eller have været) trykkede ind i hverandres Ydersider. Frem- staaende Næsebrusk. Prec. longus mallet svag; M, tensor tympant svag. M. stapedius findes. Er 73 Cochlea stærkt snoet. Ingen Benbro over Tindinggruben og ingen fri Nakkekam. MM. digaster fæster sig paa Underkjæbens Underrand. De bageste Kindtænder have (eller have haft) de højere særegne Former. Urinlederne munde i Blæren. Ingen Æglægning. Penis optager Mundingerne af Blæren og Sædlederne. Pattevorter. Marsupialia & Placentalia. Monotremata ”). De Egenskaber, der stille Monotremerne lavere end alle andre Pattedyr, ere først og fremmest Udtryk for, at Brugen af Lemmerne som vigtigste Bevægelsesredskab endnu ikke har fremkaldt saa store Ændringer som hos de andre; særlig Forlemmerne, der have haft det mindste Arbejde at udføre, have beholdt adskilligt af Arven fra Krybdyrene. Skulderbladet minder stærkt om Krybdyr; det har endnu ikke faaet stærk Tilskyndelse til Væxt gjennem Årmens Paavirkning; dets oprindelige Forrand, Spina scapulæ, er kun lidt bøjet ud til Siden; en egenlig Fossa supraspinata findes ikke, idet der endnu ikke er fremkommet nogen Kam i Skjellet mellem M. supraspinatus og M. subscapularis. Ravne- næbsbenene ere ogsaa i alt væsenligt som hos mange Krybdyr, kun er Procoracoideum noget indskrænket. Skulderbladet og dets Omgivelser udøve ikke noget stærkt Tryk paa Brystkassen; Ribbenene ere derfor endnu svage, en egenlig Tuberculum ikke dannet. Tæernes Bevægelser have endnu ikke bragt Meliemfodsbenene til at skyde sig ind i hver- andre ved deres øvre Ender. Mellemhaandsbenene kunne derimod vel være trykkede ind i hverandre, men dog kun paa en anden Maade end hos de højere Pattedyr. Hvirvelraden har ikke fuldt saa stærkt som hos andre Pattedyr lempet sig efter Lemmernes Paavirkning. Baandene mellem Hvirvelkroppene have endnu ikke fremkaldt Epiphyser. Halsribbenene have beholdt forholdsvis meget af deres oprindelige Størrelse og Frihed. Sandseredskaberne staa ogsaa noget tilbage i Udvikling. Næsebrusken er ikke voxet tudformet frem omkring Næseborene. Den ydre Øregang med Trommebenet har endnu ikke haft .tilstrækkelig Magt til helt at tage Styrken fra Prc. longus mallei, og M. tensor tympani er endnu forholdsvis overordenlig stærk, med tydeligt Præg af sin oprindelige Egenskab som Tyggemuskel. En M. stapedius er endnu ikke opstaaet. Cochlea er lille og viser kun en Begyndelse til Snoning. Hjernekassen har ikke udvidet sig til- strækkelig til at naa den oprindelig frie Nakkekam i hele dens Udstrækning; ved Side- hjørnerne er Nakkekammen endnu fri; Faseia temporalis er endnu tildels forbenet og danner Bentag over det bageste Hjørne af Tindinggruben ?7). Af Tyggemusklerne er /. digaster særlig tilbage i Udvikling; dens Fæste har ikke flyttet sig frem fra Underkjæbens bageste Rand. De bageste Kindfænder have aldrig naaet de ejendommelige flerspidsede Former, som de allerede have hos de laveste 4/arsupzalia og Placentalia, hvor forskjelligt udformede de iøvrigt kunne være. E Museo Lundii. 2. II. 10 Ge eg Urinlederne munde endnu selvstændig i Kloaken; deres Mundinger ere ikke flyttede ned i Blæren. Penis er vel rørformet; men Rørets bageste Munding er ikke voxet op om- kring Mundingerne af Blæren og Sædlederne. Æglægning finder endnu Sted, i alt væsen- ligt paa samme Maade som hos mange Krybdyr?$), Rugepletterne have endnu ikke ud- formet sig til Pattevorter >??), Hos nogle af Monotremerne findes der desuden andre Egenskaber, der særlig minde om Krybdyr. Der er Monotremer, hos hvem Leddet mellem Underben og Fod har en meget oprindelig Form, mindende om Leddet mellem Underarm og Haand, og der er Monotremer, der have simple Tænder i langt større Tal end hos nogen af de laveste Marsupzalia & Placentalia. I mange Henseender staa Monotremerne iøvrigt paa samme Trin som de laveste af de andre Pattedyr, maaske tildels endda lidt lavere: Baandene mellem Hvirvelkroppene have endnu ikke helt fortrængt de oprindelige Synovialled; Ryghvirvlernes Torntappe vise kun svage Tilbøjeligheder til at helde i forskjellig Retning; Lendehvirvlerne have ingen Prec. accessorii;; Prc. mamillares ere lave. Ribbenenes Tal er forholdsvis stort; der findes kun faa Lendehvirvler. Selve Ribbenene ere smalle. Brystbenet er kort, dets forreste Del bred. Pungbenene findes. Wlna er stærk og i udstrakt Forbindelse med Haandroden. Ved Haandrodens Siderande findes ingen veludviklede Seneknogler. Alle fem Fingre findes, 'Tommelen er stærk. Fingerleddene støde sammen indbyrdes og med Mellemhaandsbenene i temmelig flade Led. Bækkenet er kun lidt skudt tilbage; Hoftebenet er ikke udbredt; Hofteskaalen har kun svagt fremstaaende Rande uden nogen JIncisura acetabuli. Paa Laar- benet ere 7rochanter major og T. minor kun svage; en Cristu intertrochanterica og Fossa trochanterica findes ikke. Laarbenets nedre Ende har kun svagt fremstaaende Ledknuder, og en Del af den ydre Ledknude glider paa F%bula. Tibia har ingen egenlig Crista. Fibula er stærk, foroven i Ledforbindelse med Laarbenet, forneden med Astragalus og Cal- caneus. Patella er ikke alene fæstet til 7xbza, men staar ogsaa ved et stærkt Baand i For- bindelse med Hovedet af Føbula. Astragalus og Calcaneus ligge for en væsenlig Del ved Siden af hinanden, idet Ca/leaneus kun i ringe Grad har bredt sig ind under Astragalus. Hæludvæxten af Calcaneus er kun svag. I Tæernes Tal, Taaleddenes Form 0. s.v. minder Foden om Haanden. Trommebenet har Form af en smal Ring. Stapes har stilkformet Skaft.. Hjernens Corpus callosum er lille. Pre. ectopterygordeus findes ikke. Ringbrusken i Strubehovedet er lav bagtil eller ikke helt lukket. Baade hos Han- og Hun-Dyret munde Tarm og Urogenitalkanalen i en fælles Kloak. Kjønskirtlernes Udførselsveje hos Hundyret ere indbyrdes frie. Corpora cavernosa penis ere ikke fæstede til Sæde- benene. 7estes have deres Plads i Bughulen under Hvirvelraden; en Serotum findes ikke; Or SVENN OSS VE . Efter den større eller mindre Lighed med Krybdyr er Forholdet mellem de kjendte Monotremer snarest følgende >?) ; H) Tænderne veludviklede. A) Tænderne ligelig udviklede. 1) Uden Prc. angularis. Triconodontidæ: Dromotherium, Microconodon, Phascolotherium, Triconodon, Spala- cotherium, Tinodon, Menacodon. 2) Med Prec. angularis. a) De bageste nedre Kindtænder simpelt trespidsede. Amphilestidæ: Dicrocynodon, Docodon, Amphitylus, Amphilestes. b) De bageste nedre Kindtænder med en ydre tilkommen Spids. Amblotheriidæ: Dryolestes, Amblotherium, Peromys, Laodon, Phascololestes, Achy- rodon, Amphitherium, Asthenodon, Paurodon. B) Nogle af Tænderne uddannede paa andres Bekostning. Plagiaulacidæ: Ctenacodon, Allodon, Bolodon, Chirox, Tritylodon, Polymastodon, Plagiaulax, Ptilodus, Neoplagiaulax. HE) Tænderne vantrevne. a) Mundspalten vid. Tungen kort. Ornithorhynchidæ: Ornithorhynchus. PÅ) Mundspalten snever. Tungen lang. Echidnidæ: Echidna, Acanthoglossus. Triconodontidæ. Ingen Triconodontide kjendes endnu efter andet end Stykker af Kjæber, næsten udelukkende Underkjæber, fundne i Lag fra Trias- og Juratiden i Europa og Nord-Amerika; men efter det lidt, man kjender af Formerne, er det utvivlsomt, at de i det væsenligste ere de allerlaveste Pattedyr, man har fundet ; de have en Kreds af lave Egenskaber, der ellers ikke findes forenede. I Kjæben sidder en lang Række Tænder, alle simpelt formede; selv de største af de bageste Kindtænder ere ikke naaede videre end til at have trespidset Krone med en Midtspids og en forreste og en bageste Spids. Under- kjæbens bageste Rand er omtrent formet som hos Ornithorhynchus: Masseter og Pterygo- ideus have endnu ikke frembragt en Pre. angularis; Digaster synes at have fæstet sig paa Kjæbens Bagrand. Dromotherium er maaske den af Slægterne, der staar lavest, ligesom den er den ældste, fra Trias-Lag i Nord-Amerika; den forreste og den bageste Spids paa de største af de nedre Kindtænder ere kun smaa i Forhold til Midtspidsen, og Roden er ikke fuld- stændig delt i en forreste og en bageste Gren; Kindtændernes Tal er mindst 10. Micro- conodon er en nær Slægtning af Dromotheriwm, hvis Samtidige den ogsaa var; den afviger blandt andet ved, at der paa Underkjæbens nedre Rand findes en svag Udbuning, der har nogen Lighed med en begyndende Pre. angularis. Hos de andre Triconodontider, fra Jura-Lag i Europa og Nord-Amerika, har hver nedre Kindtand, i alt Fald de større af dem, en forreste og en bageste Rod. Hos Phas- colotherium ere Kindtændernes forreste og bageste Spids endnu forholdsvis smaa; men 105 Kindtændernes Tal er indskrænket til 7. Hos Triconodon, med 8 Kindtænder, ere forreste og bageste Spids voxede saa stærkt, at de have omtrent samme Størrelse som Midtspidsen. Hos Spalacotherium, Tinodon og Menacodon, med henholdsvis 10 og mindst 8 og 7 Kindtænder, ere forreste og bageste Spids vel mindre end Midtspidsen, men have ændret deres Stilling lidt ved at voxe lidt ind paa Kronens Inderside, Triconodontidæ. H) De bageste nedre Kindtænder have en ufuldstændig delt Rod. Dromotherium, Microconodon. HE) De bageste nedre Kindtænder have to Rødder i) De tre Spidser paa de nedre bageste Kindtænder ligge paa Rad. a) Forreste og bageste Spids paa hver af de nedre bageste Kindtænder svagere end Midtspidsen. Phascolotherium. b) Forreste og bageste Spids paa hver af de nedre bageste Kindtænder lige saa store som Midtspidsen. Triconodon (& Priacodon). Z) Forreste og bageste Spids paa hver af de nedre bageste Kindtænder skudte indad i Forhold til Midtspidsen. Spalacotherium, Tinodon, Menacodon. Amphilestidæ. Amphilestiderne afvige fra Triconodontiderne ved at have faaet en anselig bladformet Prc. angularis fra Underkjæbens nedre Rand, rettet nedad og tilbage. Ellers synes de ikke at have været væsenlig forskjellige fra de lavere Triconodontider, som Phascolotherium. Men de kjendes kun efter Underkjæber, fra Jura-Lag. Alle de kjendte Slægter stod hverandre nær. De amerikanske Dicrocynodon og Docodon, med henholdsvis 12 og 11 nedre Kindtænder, have noget mindre Pre. angularis end de europæiske Amphitylus og Amphilestes, med henholdsvis 11 og 10 Kindtænder. Amblotheriidæ. Amblotheriiderne slutte sig nær til Amphilestiderne, saa vidt man tør dømme efter Kjæbestykker, det eneste, hvorefter de kjendes. I én "Henséende staa de dog væsenlig højere: de større bageste af de nedre (Kindtænder ere ikke mere simpelt trespidsede; paa Kronens Yderside, omtrent paa Midten eller lidt længere fortil er der fremvoxet en ny Spids), i Underkjæbens Form kjendes endnu kun hos tre af Slægterne, hos Dryolestes, Amblotherium og Peromys, alle tre fra Jura-Tiden, Dryolestes fra Nord-Amerika, de to andre fra Europa; Prec. angularis er mere spids, ikke fuldt saa bladformet som hos Amphilestiderne ; i Tændernes Form have de tre Slægter indbyrdes stor Lighed; men Kindtændernes Tal er forskjelligt: 12, 11 og 9. Væsenlig den samme Tandform findes hos Laodon, Phascolo- lestes, Achyrodon, Amphitherium, Asthenodon og Paurodon, Slægter fra Jura-Tiden i Nord- Amerika og Europa; men Kindtændernes Tal vexler fra 13 til 6. ed Eee re Plagiaulacidæ. Plagiaulaciderne have vist deres Udspring fra Triconodontider; i hvert Fald findes der Plagiaulacider, hos hvem Underkjæbens bageste Del er formet væsenlig paa samme Maade som hos Triconodontider, og hos hvem nogle af Kindtænderne i deres simple Kamform minde stærkt om Triconodontider. Men allerede de laveste Plagi- aulacider ere gaaede videre i, at nogle Tænder have udvidet sig paa andres Bekostning. Ctenacodon ??), fra Jura-Lag i Nord-Amerika, vist den laveste af Slægterne, kjendes kun efter et Stykke af en Overkjæbe med 5 Kindtænder paa Rad; de tre bageste af Tæn- derne ligne de nedre bageste Kindtænder hos 7riconodon, men ere forholdsvis større, især bredere, og Spidser, der hos Triconodon vise sig som svage Antydninger, ere voxede frem og blevne mægtige: paa åde og dte af de tilstedeværende Tænder er en Spids voxet op ved Tandens forreste eller bageste Ende, saa at Kronen er kamformet med fire Spidser, og en eller flere smaa Spidser ere fremkomne paa Ydersiden af Kronens Grund, vist ligeledes paa Indersiden; den 3dje Tand er væsenlig trespidset som hos 7riconodon, men har des- uden faaet en anselig ny Spids paa Ydersiden. Den iste og 2den af Tænderne have mistet en af de oprindelige tre Spidser, men til Gjengjeld faaet en ydre Spids, der er større end paa 3dje Tand. Allodon kjendes kun efter Stykker af Overkjæben fundne i nordamerikansk Jura. Den synes at have haft tre øvre Fortænder: en lille iste, en stor nedadrettet 2den og en mindre 3dje. Hjørnetand synes at have manglet. Af øvre Kindtænder var der mindst KE De tre forreste af dem ere omtrent som de forreste hos Ctenacodon. De fire bageste minde om de bageste hos Czenacodon; men de ydre nye Spidser ere langt mægtigere, næsten som de oprindelige Hovedspidser; paa hver Tandkrone findes altsaa to Rækker næsten lige store Spidser; af Hovedspidser synes der at være tre paa 4de, 6te og 7de Kindtand, fire paa dte; af ydre nye Spidser er der snarest tre paa hver Tand undtagen paa 7de, hvor der kun er to. Bolodon, fra engelsk Jura, slutter sig meget nær til A//odon; den kjendes ogsaa kun efter Stykker af Overkjæber. Dens væsenligste Forskjel fra Allodon er, at den Zden øvre Fortand er større, og den iste synes at mangle, at de tre forreste af de 7 Kindtænder ere mindre, lidt vantrevne, men åde og bte ere større, og at ogsaa bte har fire Hovedspidser. Chirox, fra nordamerikansk Jura, kjendt efter et Stykke Overkjæbe med 5 Kind- tænder paa Rad, afviger fra Ctenacodon paa anden Maade end Allodon og Bolodon. De tre forreste af Tænderne minde om de forreste hos Ctenacodon, men ere sværere, og den og 3dje af dem have hver ikke én, men to nye tilkomne ydre Knolde. De to bageste have vel ligesom hos Ctenacodon væsenlig kamformet Krone med Sidespidser langs Inder- og Yderrand; men Spidserne i- Kronens Midtkam ere lavere, og deres Tal er forøget til 8, og Sidespidserne ere større og deres Tal ogsaa stærkt forøget; paa hver Krone findes altsaa tre Længderækker af Spidser. 78 (Plagiaulacidæ.) Tritylodon, fra Trias, afviger igjen paa en egen Maade fra Ctenacodon. Den kjendes efter det forreste Stykke af en Hovedskal fra Syd-Afrika og efter løse Kindtænder fra Europa. Af øvre Fortænder har den, ligesom Bolodon, to, en stor forreste og en lille bageste. Hjørnetand mangler, og Fortænderne ere ved et langt Mellemrum skilte fra Kindtænderne. Af Kindtænder er der 6; Formen af de to forreste kjendes ikke; de fire bageste have hver, ligesom de bageste hos C/iroæ, tre Længderækker af Spidser eller Knolde, og Knoldene i Siderækkerne ere gjennemgaaende endnu stærkere end hos Chirox; men i hver Række er der kun tre eller fire Spidser, som i Midtrækken hos Ctenacodon. Polymastodon , fra Eocæn-Lag i Nord-Amerika, synes at slutte sig nærmest til Tritylodon.. Den kjendes efter et Stykke Overkjæbe med Kindtænderne og efter Under- kjæber. I Overkjæben findes kun tre Kindtænder; i Form minde de meget om Kindtænderne hos Tritylodon; men den forreste af dem er voxet stærkt, Tallet af Knolde i Længde- kammene er forøget til 8 eller mere. I Underkjæben findes kun én Fortand, der er meget stor og minder stærkt om Gnavere; den har kun Emaille paa Forsiden. Nedre Hjørne- tand mangler, og Kindtænderne ere vidt skilte fra Fortanden. Af nedre Kindtænder findes tre, der i Form og Størrelseforhold ligne de øvre Kindtænder, men afvige fra dem ved kun at have to Længderækker af Knolde, der vel maa tydes paa lignende Maade som de to Længderækker paa de øvre Kindtænder hos 4A//odon og Bolodon. Selve Underkjæbens Form er ejendommelig; en egenlig Pre. angularis synes at mangle; men en Muskelkam løber langs Kjæbens Yderside tilbage mod Condylus, og en lignende løber langs Indersiden; Roden af Pre. coronoideus er voxet langt fremad, som hos Gnavere. De tre indbyrdes nærstaaende Slægter Plagiaulaw, Ptilodus og Neoplagiaulax kjendes næsten udelukkende efter Underkjæber. De have vist deres Udspring blandt de laveste Plagiaulacider, vist fra Former, der have været endnu mere oprindelige end Ctenacodon; men de ere højt udviklede i en ejendommelig Retning. Overfor alle andre Plagiaulacider ud- mærke de sig ved, at deres forreste Kindtænder have faaet høje skarpt sammentrykte Kroner med mere eller mindre stærkt, lodret eller skraat, riflede Sider og savtakket, opad- buet Skjærerand, en Tandform, der vist er fremkommen af de oprindelig trespidsede Former som hos Triconodon. Tændernes Tal er stærkt indskrænket. Der findes kun én Fortand, der er stor og minder noget om den nedre Fortand hos Crocidura. Af Kindtænder findes i det højeste 6; de to bageste ere altid smaa, formede omtrent som de bageste øvre Kind- tænder hos A//odon og Bolodon, med to Længderækker af Knolde; de andre ere sammen- trykte og skjærende, naar de findes veludviklede. Underkjæbens Form bagtil minder meget om den simple Form hos Triconodontider; en egenlig Prec. angularis findes neppe; Pre. coronoideus er stor. Slægterne ere væsenlig kun forskjellige i Tallet, Størrelsen og Formen af de forreste sammentrykte Kindtænder. Hos de oprindeligste Arter Plagzaulawæ, fra Jura i Europa og Nord-Amerika, findes 4 sammentrykte nedre Kindtænder; af dem er den forreste kun lille, Zden og 3dje noget større med nogle faa Rifler paa Kronens Sider og højest tre Takker i Kronens Rand; åde er meget større end de andre, med omtrent 7 Rifler og Takker. Hos andre af Arterne mangler den lille forreste Kindtand, og den 4de er større og tættere og finere riflet. Hos Ptilodus, fra Eocæn-Lag i Nord-Amerika, ere de to forreste Kindtænder for- svundne, og den 3dje er bleven ubetydelig lille; men åde er endnu større og finere riflet end hos nogen Plagiaular. Neoplagiaulax, fra Eocæn-Lag i Frankrig, ligner Piilodus, men mangler helt den 3dje Kindtand. Plagiaulacidæ. I) 1) Ctenacodon. 2) Allodon, Bolodon. 3) Chirox. 4) Tritylodon, Polymastodon. HE) Plagiaulax, Ptilodus, Neoplagiaulax. Ornithorhynchidæ. De to indbyrdes nærstaaende Familier, Ornithorhynchidæ, med eneste Slægt Ornithorhynchus, og Echidnidæ, med Slægterne Echidna og Acanthoglossus, have fjernet sig saa langt fra det oprindelige og staa saa ene blandt de andre kjendte Monotremer, at deres Slægtskabsforhold til dem er tvivlsomt. De have sikkert deres Ud- spring fra Monotremer, hvis Underkjæbe bagtil var formet paa den oprindeligste Maade, uden Pre. angularis; men om de ere udsprungne mere umiddelbart fra Triconodontidernes Trin, eller om de stamme fra Plagiaulacider, lader sig endnu ikke sige. Baade Ornithorhynchus og Eclhidna (og Acanthoglossus) ere øvede i Gravning og om- formede derefter. De grave baade med Haand og Fod og med Hovedet. — Haanden er bleven bred ved at føres mod Jorden, og Neglene ere voxede og blevne stærke, stærkest paa de tre mellemste Fingre, der fra første Færd have været de mest fremstaaende og derfor mest udsalte for Paavirkningen af Jordens Modstand. Forlemmets Muskler ere voxede og blevne usædvanlig stærke i deres Arbejde for at skyde Jorden tilside; særlig gjelder det Cucullaris, der har strakt sit Udspring langt frem over Hjernekassen og spaltet sig i en forreste og en bageste Del; Latzssimus dorsi har skudt sit Fæste nedad langs Overarmen; 7Teres major breder ogsaa sit Fæste ned langs Overarmen og afsætter en ny Muskel, Dorszepitrochlearis; Biceps er bleven stor og kjødfuld; endnu langt mere er Triceps voxet; de fleste af de Muskler, der ligge langs Underarmen, have vundet i Styrke; ganske særlig er Flexor digitorum communis profundus bleven usædvanlig kraftig; Flexor digitorum communis sublimis er derimod forsvunden som særskilt Muskel; maaske er den smeltet sammen med Flexzor profundus; i Senen af Flexor carpi radialis er der opstaaet en Sene- knogle. Forlemmets Knogler ere ændrede under Musklernes Paavirkning. Overarmsbenets (Ornithorhynchidæ.) Krop er bleven bred, især under Paavirkning af Udspringet af 7riceps; Muskelkammene ere voxede stærkt frem, ganske særlig Condylus internus, Udspringet for Underarmens Bøje- muskler. Baade Radius og Ulna ere blevne stærke og noget fastere sammenføjede, saa at de have mistet noget af deres oprindelige gjensidige Frihed; Pre. anconæus er voxet langt ud, mest paavirket af Fæstet af 7riceps.. Bevægeligheden i Skulderleddet er bleven usædvanlig fri. Ogsaa Albueleddet er blevet frit bevægeligt; Overarmens Ledflade mod Radius er næsten halvkugleformet; Ulna er trængt tilbage fra Forsiden af Overarmsbenets nedre Ende. — Foden føres gjennem Jorden paa noget anden Maade end Haanden; det er dens Inderrand, der er tagen stærkest i Brug; hele Foden er vel bleven bred, og Neglene paa alle fem Tæer ere blevne stærke; men stærkest er dog Neglen paa 2den Taa. Ogsaa nogle af Baglemmets Muskler ere voxede, men mindre stærkt end Forlemmets; mest iøjne- faldende er Væxten af en Del af de Muskler, der ligge langs Underbenet; med deres Ud- spring fremkalde de en usædvanlig stærk «Pre. anconæus» paa øvre Ende af Frbula. Gastrocnemius, en af de Muskler, der bruges mest hos løbende og springende Dyr, er derimod af Mangel paa Brug bleven forholdsvis svag, og Hæludvæsten af Calcaneus er der- for ogsaa kun kort. At Hoftebenet er sammenvoxet med Bækkenhvirvlerne, har maaske sin Grund i Tillempningen til Gravning: maaske er det fremkaldt ved Tryk fra Baglemmet. — Som Følge af, at Hovedet bruges som Skovl, faa Halsmusklerne en usædvanlig Styrke. In eller anden ejendommelig Bevægelses-Maade af Halsen er det vel, der bringer Hals- hvirvlernes Ledtappe til at forsvinde, saa at Hvirvelbuerne ere uden Ledforbindelse ind- byrdes. Jordens Modstand trykker Hjernekassen og gjør den forholdsvis flad og bred., Paa Nakkeleddet gaar der særlig stærkt Slid; Nakkebenets Ledknuder blive usædvanlig store, ligeledes Ledskaalene paa Atlas. — Hudmusklerne bidrage vist til at fremme Dyrets Evne til at skubbe sig frem i snevre Gange i Jorden; det er vist væsenlig fordi de af den Grund ere brugte, at de ere voxede overordenlig stærkt og ere blevne særlig udformede. Øregangen med den ydre Ørebrusk have Hudmusklerne omvoxet og begravet ?%). — Af Mangel paa særlig Brug i Jorden er Halen bleven kort. Baade Ornithorhynchus og Echidna have vænnet sig til en egen Slags Føde, Smaa- Insekter, der ikke paa sædvanlig Maade tygges, men ved Tunges Hjelp trykkes mod Ganen og knuses. Tyggemuskler og Tænder ere derfor vantrevne af Mangel paa Brug, og der- med er fulgt Svaghed i Kjæbebenene; Underkjæben er bleven spinkel; Mellemkjæben mister Fre. palatinus.. Den bageste Del af Tungen, der særlig bruges til at trykke mod Ganen, har faaet meget stærke Hornpapiller, saa at den ligner et Pigæble. Tungen føres med stor Kraft; Tungen og Tungebenets Muskler ere derfor voxede; de Muskler, der ere voxede mest iøjnefaldende, ere Mylohyoideus, Stylohyoideus, Stylopharyngeus og Laryngo- pharyngeus; Tungebenets forreste Horn er blevet forholdsvis stort. Den bageste Del af Ganen og Ganesejlet ere særlig udsatte for Tungens Tryk; Ganesejlet voxer derfor stærkt ER RR REE 81 og forlænges tilbage, helt ned i Struben under Nakkeleddet, og Ben-Ganen voxer efter og forlænges ud i Ganesejlets oprindelige Plads, med Plader fra Ganeben og Vingeben. Det bageste Tungebenshorn bliver stærkt paavirket af Ganesejlets Forlængelse; dets øvre Rand støder nemlig til Svælgets Side dér, hvor Ganesejlets Forlængelse har sin Tilheftning, og hvor ogsaa et af Lagene af M stylopharyngeus fæster sig; det bageste Tungebenshorn breder sig derfor foroven, og øverst og bagest voxer det ud i en lang tynd Bruskstilk, der strækker sig tilbage i Svælgets Sidevæg?"). Paa Grund af sin Forbindelse med det bageste Tunge- benshorn bliver Skjoldbrusken omformet, idet dens Side-Del spaltes i to Grene, af hvilke den forreste beholder Forbindelsen med det bageste Tungebenshorn, mens den bageste beholder Forbindelsen med Ringbrusken. Baade hos Ornithorhynchus og hos Echidna findes endnu andre Ejendommeligheder, der neppe ere oprindelige. — Ligesom hos Svin og flere andre Hovdyr ere Ryghvirvlernes Nerveaabninger, Foramina intervertebralia, helt indesluttede i Hvirvelbuerne; hvad der frem- kalder Afvigelsen fra det sædvanlige, er ikke klart. — Ribbensbruskene, især de bageste, ere ganske usædvanlig stærke, udbredte og forbenede. — Hannens Spore og Spore-Kirtel høre ogsaa til de endnu ikke nærmere oplyste Forhold. Ornithorlynchus er den af de nulevende Monotremer, der i det hele staar paa det laveste Trin. Som Graver er den betydelig mindre uddannet end Æclzdna. Haanden er forholdsvis smal og Neglene forholdsvis svage. Zatisstmus dorsi og Teres major have vel bredt deres Fæste ned langs Overarmsbenet, men have dog ikke naaet dets nedre Ende; Latissimus dorsi er iøvrigt kun lidt afvigende fra det sædvanlige, og M. dorstepitrochlearis er ikke helt udskilt fra 7eres major. De fleste andre af Forlemmets Muskler ere svagere, mest iøjnefaldende er det for Mm. biceps, braclhialis internus, supinator, flezor carpi radialis, Jezor digitorum communis, flezor carpi ulnaris, pronator teres, extensor digitorum communis, abductor pollicis longus og eætensor carpi ulnaris.. Overarmsben, Radius og Ulna ere be- tydelig spinklere. Mellemhaandsben og Fingerled have mere af deres oprindelige Længde- forhold og ere i mindre Grad omformede til at være Neglenes Bærere; de sædvanlige //m. interossei findes. Tæernes Negle ere meget svagere. Hoftebenet er mindre fast forenet med Bækkenhvirvlerne. Nogle af Baglemmets Muskler have et mere oprindeligt Præg: Soleus ere ikke udskilt fra Gastrocnemius; Fopliteus er forholdsvis svag; Ertensor digitorum profundus findes; Tibialis anticus udspringer som sædvanlig udenfor Crista tibiæ; Interosser pedis ere anselige. Hæl-Leddet har beholdt sit Præg som væsenlig Hængsel-Led og synes at være meget oprindelig formet; det har en paafaldende Lighed med Leddet mellem Under- arm og Haandrod; Astragalus har foroven to Ledruller, hvis Ledflader ere skilte ved en langsgaaende dyb Baandfure, hvori en Fortsættelse af Baandet mellem 77bra og Fibula fæster sig; den indre Ledrulle glider mod Tibia, den ydre mod Føbula i en Ledskaal, der er fælles for Calcaneus. — Nogle af Halsmusklerne ere noget mindre usædvanlige, hvad E Museo Lundii, 2, II. 11 82 (Ornithorhayynchidæ.) især gjelder Rectus capitis anticus major, hvis Udspring ikke har strakt sig tilbage paa Brysthvirvler, og hvis Fæste har den sædvanlige Plads paa Nakkebenets Grund. Hud- musklerne ere betydelig svagere. — Halen er forholdsvis lang. Ogsaa i Udviklingen af Tungen og de dermed følgende Ændringer staar Ornitho- rlymchus paa et noget oprindeligere Trin end Echidna. Tungen selv har i det væsenlige den sædvanlige Form, den er ikke særlig forlænget, og Ansigtet er ikke formet efter den; Hornpiggene paa Tungens Grund ere færre; Ben-Ganen er mindre stærkt forlænget tilbage og har ikke fremkaldt væsenlige Ændringer i sine Omgivelser; den Bruskstilk, hvori det bageste Tungebenshorn forlænger sig bagtil, er kortere. Spytkirtlerne ere ikke særlig ud- viklede. Tyggemusklerne ere mindre stærkt vantrevne; især er Masseter forholdsvis anselig; Munden kan aabnes højt paa sædvanlig Maade. Kindtænder findes endnu hos Unger, om end kun som Vantrivninger, der snart fortrænges?%), Kjæberne ere forholdsvis stærke; den bageste Del af Mellemkjæbens Prec. palatinus er endnu tilstede. Desuden viser Ornithorhynchus sig som den oprindeligste i, at Hjernen er for- holdsvis lille, at Trommehulen er mindre vel indesluttet af Udvæxter fra de omgivende Knogler, at Malleus er endnu mere hyllet i MM. tensor tympani, og at Haarklædningen er den sædvanlige. Det ser ud, som om Stamformerne til Ornithorhynchus havde begyndt at uddanne sig i den Retning, hvori Echidna er uddannet, men længe inden de havde naaet den Fuld- kommenhed, hvortil Æchidna er kommen, havde opgivet at færdes alene paa Land og ud- dannet sig som Vanddyr. I Egenskab af Vanddyr har Ornithorhynchus faaet mange Ejen- dommeligheder. Baade Haand og Fod ere uddannede til Svømmepoter. Mest omformet er Haanden; ved i udspilet Tilstand at føres mod Vandet have Hudfolderne mellem Fingrene faaet en saadan Tilskyndelse til Væxt, at de ikke alene ere voxede frem til Kloleddene, men videre ud i en fri Bræmme, og den bløde Del af Fingerspidserne er fulgt med, voxet ud i en anselig Forlængelse. Ved at Fingrene stadig spredes og samles, blive Mellemhaandsbenenes øvre Ender, der sammenholdes af Baand, skudte ind i hverandre; det sker paa en Maade, der er modsat den, der er ejendommelig for Marsupialia & Placentalia; det indre Mellem- haandsben skydes ind i Indersiden af det nærmeste ydre; hos Marsupzalia & Placentalia er det omvendt, det ydre, der skydes ind i Ydersiden af det nærmeste indre. Ogsaa Foden har faaet Svømmehud, der dog kun naar frem til Taaspidserne; Haarene langs Fodens Yderrand ere blevne til forholdsvis lange stive Børster, tilskyndede til Væxt ved Vandets Modstand. Halen er bleven til en Svømmehale af lignende Form som Bæverens; ved at slaaes op og ned i Vandet er den bleven bred; Huden har foldet sig ud til Siderne. Hele Kroppen har faaet en fladtrykt Form, vist fremkaldt af Vandets Tryk under Ned- og Opstigning. Der er ingen Kraft anvendt for at holde Øret aabent; Øregangens Munding er derfor indsnevret. Sin Føde fanger Ornithorhynchus i Vandet og maa derfor handle paa anden Maade end Echidna, der tager sin Føde paa Land. Echidna opsporer Insekterne ved Lugten og fanger dem med Tungen; Ornithorhynchus snadrer i Vandet som en Ånd, og hvad den kommer til at røre ved med Snude og Læber, undersøger den ved Hjelp af Følelsen. Munden har faaet Form efter Kjæbernes Bevægelser; Overkjæbe og Underkjæbe ere trykkede flade imod hinanden, og baade Mellemkjæben og Underkjæbens forreste Del ere udbredte til Siden, Læberne ligeledes. Underkjæbens snadrende Bevægelser have fremkaldt en ejen- dommelig Form i Underkjæbe-Leddet; Underkjæbens Ledhoved er blevet afrundet og for- holdsvis stort, og Ledskaalen påa Sgvama har strakt sig forholdsvis langt tilbage, ovenover den ydre Øregang. Af Tyggemusklerne har Digaster faaet forholdsvis strengt Arbejde med stadig og hurtig at aabne Munden, og den er derfor bleven temmelig stærk; men at den hos Stamformerne til Ornzithorhynchus har været ifærd med at vantrives, kan skjønnes af dens højst ejendommelige Beliggenhed; den ligger nemlig ikke som sædvanlig under den ydre Øregang, men over den; Udspringet er tildels omtrent paa det sædvanlige Sted, paa Prec. jugularis og de nærmeste Omgivelser, men strækker sig ogsaa fremad over Øregangen frem mod Underkjæbens Ledskaal; Fæstet er paa Underkjæbens Bagrand; en saadan Be- liggenhed kan den neppe have faaet paa anden Maade end ved, at den først er vantreven og har flyttet sit Udspring frem langs Undersiden af den ydre Øregang tæt hen til Bagranden af Underkjæbens Ledflade paa Sgvama, som hos Echidna, og derefter igjen er voxet og har bredt sit Udspring tilbage over den ydre Øregang. Vexelvirkningen mellem Underkjæbe og Overkjæbe er vel ikke stærk nok til at vedligeholde Tænderne; men den er dog tilstrækkelig til at fremkalde ejendommelige Hornplader paa Kjæbernes Rande. Anselige Kjæbeposer ere fremkomne ved Mundhulens Udspiling ved Fyldning med Vand og Mudder, hvis spiselige Indhold Tungen og Ganen skulle undersøge. Lugtesandsen øves kun lidt; Næselabyrinthen vantrives. Snudens og Læbernes Hud er derimod bleven over- ordenlig følsom. Den Vedholdenhed, hvormed der stilles Krav til Ansigtets Følenerve, Trigeminus, har bragt den til at voxe til en uhyre Størrelse; baade iste og 2den Gren af Trigeminus have udvidet deres Veje gjennem Fæssura orbitalis, gjennem Næsehulen og Canalis infraorbitalis 0. s. v. og udbrede sig i stærke Nervefletninger i Snudens og Over- læbens Hud; 3dje Gren af 7rigemzinus udvider Foramen ovale, tvinger med sin Stamme Forranden af Os tympanicum og Fre. longus mallei til at bue tilbage, baner sig en vid Rende gjennem Underkjæben og breder sig i stærke Fletninger i Underlæben. Echidnidæ. I Sammenligning med Ornithorlyynchus er Echidna bedre uddannet som Graver. Haanden er meget bredere og Neglene stærkere. De Muskler eller Muskel- Dele, der virke bedst til at føre Armen, ere voxede og omformede mere. SM. latissimus dorsi er spaltet i en forreste og en bageste Del. Den bageste Del er udskilt, fordi den hils 84 (Echidnidæ.) er traadt i særligt Forhold til det Bundt af Muskeltraade, der plejer at udgaa fra Under- randen af Latissimus dorsi og strække sig ned langs Armen; det paagjeldende Muskelbundt er voxet i Mægtighed og har faaet Fæste ved Underarmens nedre Ende paa Ydersiden af Senen af Flexor carpi ulnaris, og det har revet den bageste Del af Latissimus, hvorfra det udgaar, ud af de oprindelige Forbindelser; paa den Maade er der opstaaet en ejendommelig Muskel, der virker kraftig til at trække Armen tilbage. Den forreste Del af Latissimus har flyttet sit Fæste ned langs Overarmens Inderside fra den øvre Del, hvor det plejer at være, helt ned paa Condylus internus, saa at dens Virkning til at føre Armen tilbage er bleven stærkt forøget. Teres major har fra sin Underrand udskilt en /M. dorsiepitrochlearis, der har strakt sit Fæste ned langs Overarmen, ned til Condylus internus. De fleste af de Muskler, der ligge langs Armen, ere blevne stærkere. Knoglerne i Over- og Underarm ere sværere, især har Overarmen faaet mere udstaaende Kamme. Kloleddene med Neglene ere voxede stærkt, og de andre Fingerled og Mellemhaandsbenene ere væsenlig omformede som Følge af deres Tjeneste som Bærere af Kloleddene og som Stivere i den skovlformede Haand; de ere blevne korte, men brede, og indbyrdes temmelig ubevægelige; Mm. interosser manus ere indskrænkede. — Tæernes Negle ere blevne langt kraftigere, især Neglen paa 2den Taa. Hoftebenet er traadt i endnu mere udstrakt Forbindelse med Hvirvelraden ; foruden de to oprindelige Bækkenhvirvler ere ogsaa de to forreste Halehvirvler sammen- voxede med Hoftebenet. Baglemmets Muskler ere tildels noget mere afvigende fra det oprindelige, vel sagtens paa Grund af deres Virksomhed med at føre Lemmet i Jorden. Soleus er helt udskilt fra Gastrocnemius; Popliteus er bleven stærk; Eætensor digitorum profundus findes ikke; Tibialis anticus har bredt sit Udspring ind over den øverste Del af Forsiden af 7ibia; Interossei pedis ere blevne svage. Hæl-Leddet er blevet meget frit; det har næsten faaet Form af Kugle-Led; Foden kan føres i alle Retninger. — BRectus capitis anticus major (& longus colli?) er ejendommelig omformet; dens Udspring har strakt sig tilbage langs Kroppene af de fire forreste Ryghvirvler; men den har opgivet Udspringet paa Halshvirvlerne undtagen paa 7de; Fæstet har flyttet sig fra Nakkebenets Grunddel ud til Siden, maaske trængt udefter af Næsegang og Svælg. — Hudmusklerne ere blevne langt stærkere. — Halen er svunden betydelig. Echidna staar ogsaa højere end Ornithorhynchus i, at Hjernen er bleven forholdsvis meget anselig og har udvidet Hjernekassen (som dog ikke helt naar den frie Nakkekam, der kun er skudt længere ud til Siden), at Trommehulen er bedre omgjerdet af Benkamme fra de omgivende Knogler, at M. tensor tympant er svagere, og at nogle af Haarene ere blevne til stive Pigge. De mest iøjnefaldende af dens Forskjelligheder fra Ornithorhynchus ere de, der staa i Forbindelse med dens Maade at finde og tage Føden. Den har gjort mere Brug af sin Lugtesands; Næselabyrinthen er derfor bleven meget anselig, Sibenets Blade stærkt foldede. Snudens og Læbernes Følesands er derimod ikke øvet; N. trigeminus er forholdsvis 85 svag. Tungen har den brugt mere og paa anden Maade end Ornithorhynchus; uden at gabe højt strækker den Tungen frem, overgydt med Spyt, og bruger den som en Slags Limpind for de Smaa-Insekter, den vil fange; sit Bytte tygger den slet ikke, men nøjes med at knuse det mod Ganen, inden den sluger det. Tungen selv har ved den stadige Øvelse i Strækning faaet en overordenlig Længde, saa at den endogsaa i sammentrukken Tilstand ikke kan rummes i Mundhulen uden at bøjes s-formet. Ved den stadige og stærke Brug ere Spytkirtlerne voxede, især G/andula submawillaris. Ansigtet er væsenlig formet efter den lange Tunge og er blevet langt og smalt; der er nemlig ikke noget andet end Tungen, der virker paa det med nogen større Kraft. Fordi Munden aldrig lukkes højt op, er Mundspalten stærkt indsnevret. 'Tyggemusklerne ere forholdsvis stærkt vantrevne; især ere Masseter og Digaster blevne ubetydelige, og Digaster har flyttet sit Udspring frem under Øregangen til Knoglerne tæt bag Underkjæbens Ledskaal. Tænderne ere helt for- svundne. Kjæberne ere saa godt som ikke i nogen Vexelvirkning. Underkjæben er bleven endnu mere spinkel. Mellemkjæbens Pre. palatinus er forsvunden. Den bageste Del af Tungen, der særlig bruges som Redskab til at knuse Byttet, er bleven endnu rigere udstyret med skarpe Hornpigge, og Huden paa Ganen, hvorimod den trykkes, er bleven haardere, og Hornpapillerne påa Ganefolderne ere voxede. Ben-Ganen er forlænget meget mere tilbage, helt hen under Nakkebenets Grund; som Ben-Ganens Bærer har ogsaa Prc. entopterygoideus rykket sin Bagrand langt tilbage og har skudt den indre Munding af Tuba Eustachii tilbage med sig fra dens oprindelige Plads, saa at Tuba næsten bagfra indmunder i Trommehulen. Acanthoglossus slutter sig meget nær til Echidna; dens væsenligste Afvigelse er, at de tre mellemste Fingre ere blevne noget stærkere, men iste og dte noget vantrevne, og at Ansigtet er blevet endnu længere. Marsupialia & Placentalia. Fra lavtstaaende Monotremata, der i Kindtændernes Former have været omtrent som Triconodontider eller Amphilestider, have Marsuprialia & Placentalia deres Udspring. Men allerede de laveste kjendte MMarsupzalia & Placentalia staa højt over Monotremernes Trin. M. supraspinatus er svulmet op og har skudt Spina scapulæ helt ud til Siden; i Skjellet mellem Supraspinatus og Subscapularis er en mægtig Kam voxet frem. Ravne- næbsbenene ere svundne ind til ubetydelige Vantrivninger. Paa Brystribbenene er der fremkommet Tuberculum. Mellemhaandsben og Mellemfodsben ere skudte ind i hverandre ved deres øvre Ender, saaledes at Indersiderne ere trykkede ind i Ydersiderne. Hvirvelkroppene have faaet Epiphyser. Halsribbenene have mistet mere af deres Selvstændighed; de ere blevne mindre og sammensmeltede med de tilsvarende Hvirvler. Omkring Næseborene er Næsebrusken voxet frem, og Næsen er bleven mere bevægelig. Pre. longus mallei er svunden ind til at blive en ganske tynd Stilk; MM. tensor eRå lympani er bleven ganske svag. M. stapedius er fremkommen. Cochlea er udvidet og snoet som et Sneglehus. Ingen Del af Nakkekammen er fri; den er i hele sin Udstrækning naaet af Hjernekassen; intet af Fascia temporalis er forbenet. Digaster har flyttet sit Fæste frem fra Underkjæbens Bagrand til Underranden. De bageste Kindtænder i Underkjæben have faaet fem Spidser; foruden tre indre oprindelige, svarende til de tre hos Triconodontider og Amphilestider, have de to ydre senere tilkomne. De bageste øvre Kindtænder have faaet mindst sex Spidser ; foruden tre ydre oprindelige, svarende til de tre indre paa de nedre Kindtænder, have de to indre senere tilkomne og en indre Hæl med mindst én Spids. Kindtændernes Tal er indskrænket til syv i det højeste. Urinlederne have flyttet deres Munding ned i Blæren. Penis har omvoxet Mun- dingerne af Blæren og Sædlederne. Æglægningen er opgiven; Æggene have mistet den faste Skal; Blomme og Blommesæk ere svundne ind. Ægte Pattevorter ere fremkomne. Forskjellen mellem Marsupzalia og Placentalita efter deres større eller mindre Lighed med Monotremer er væsenlig følgende: EH) Før-første øvre Fortand findes. Carotis interna gaar gjennem Corpus sphenoideum posterius. Pungben findes. Ingen Placenta. (Intet særskilt Foramen opticum.) Marsupialia. HE) Ingen før-første øvre Fortand. Carotis interna gaar udenfor Corpus sphenoideum posterius. Intet Pungben. Placenta findes. (Særskilt Foramen opticum i Ala parva er eller har været tilstede.) Placentalia. Marsupialia. De Egenskaber, hvori Marsupialia mere end Placentalia minde om Monotremer, ere meget faa i Forhold til de mange Mærker, der skille Marsupzalia & Placentalia fra Monotremer. Alle Pungdyr have beholdt en før-første øvre Fortand?%). De have endnu ikke mistet Pungbenene. Mellem Fosteret og Væggen af Uterus er der ikke opstaaet nogen nærmere Forbindelse ?7), Endnu et Par Egenheder, der vist begge ere oprindelige, have Pungdyrene fælles: Canalis caroticus ligger i Corpus sphenoideum posterius og udmunder fortil i Hjernekassens Hule nær Midtlinien. Heri minde Pungdyrene om Monotremer og lavere Hvirveldyr; men Forskjellen fra det sædvanlige hos Placentalia er kun ringe; Carotis interna kan hos Placen- talia skjære gjennem Sideranden af bageste Kilebens Krop og fortsættes frem paa dets Overside i en Fure. — Foramen opticum er ikke ved nogen Benbro skilt fra FXssura orbitalis. Om Pungdyrene heri ere oprindelige eller ej, er mindre let at sige, fordi Forholdene hos lavere Hvirveldyr ere saa forskjellige; hos de fleste Sauropsider mangler dog særskilt 87 Foramen opticum; i hvert Fald er det ikke indesluttet i A/a parva; hos Placentalia findes det derimod sædvanlig i A/a parva; naar det hos dem mangler, er det kun hos forholdsvis højtstaaende Former, hos hvem Benbroen mod Frøssura orbitalis er bleven opløst.?8) Desuden kan der hos forskjellige Marsupialia findes oprindelige Egenskaber, der ikke mere kunne findes hos Placentalia. Der er Pungdyr, der have indtil fem øvre og fire nedre Fortænder; ingen af Placentalia har mere end tre øvre og tre nedre.?%) Paa de øvre bredformede Kindtænder kan den mellemste af de tre oprindeligste, ydre, Spidser være betydelig større end de andre som Minde om dens tidligere Enemagt; hos Placentalia er den det ikke. Fibula er hos nogle foroven endnu lige saa veludviklet som hos Monotremer, staar i Forbindelse med Senen i Fæstet af Eætensor cruris og har den øverste Ende udvidet til en Slags Pre. anconæus, hvad ikke kjendes hos Placentalia. løvrigt maa de oprindeligste Pungdyr have været omtrent som de laveste Insekt- ædere blandt Placentalia, der nedstamme fra dem; men man kjender dem ikke; de ere ud- døde og ikke fundne eller ikke gjenkjendte. Af de kjendte Pungdyr ere allerede de laveste i nogle Retninger uddannede langt højere end de laveste Insektædere, og deres Egenskaber ere, med større eller mindre Ændringer, gaaede i Arv til alle de andre, mindre oprindelige. De laveste kjendte Pungdyr ere allerede uddannede særlig i Klatring: Foden er omformet til Gribe-Redskab og føres frit i mange Retninger, men uden Voldsomhed; Tommeltaaen modsættes de andre Tæer og er bleven stor og frit bevægelig, har faaet fladtrykt Spids og mistet Neglen"?); hele Foden er bleven bred; 'Trædepuderne ere blevne brede og flade og stærkt udstyrede med Følevorter; Bevægeligheden i Hæl-Leddet er bleven meget fri, Led- fladerne baade paa Tibia, Fibula og Astragalus forholdsvis flade, uden Kamme og Furer, og Baandene i Leddet ere særlig udformede, idet der fra Kapselbaandets Vægge er udgaaet egne Seneskiver, der endogsaa kunne indeholde en lille Benkjerne ; Leddene mellem Astra- galus og Naviculare og mellem Calcaneus og Cuboideum ere ogsaa meget frie, aabne og flade; Cuboideum er foroven udbredt ind over Cuneiforme tertium, vist paavirket af det be- vægelige Hælben; Tibia og Fibula ere blevne indbyrdes usædvanlig frie; M. popliteus, der særlig fører Fibula, er voxet stærkt; Senen af Ewtensor cruris er bleven bred og flad og frembringer ikke nogen Patella. Ogsaa Halen bruges som Gribe-Redskab og kan snoes. — De have faaet endnu andre, tildels næsten sære, Ejendommeligheder, som det ikke er let at give Grunde for: Underkjæbens Pre. angularis er usædvanlig stærkt bøjet indad; 2den Gren af N. trigeminus gaar gjennem et eget Foramen rotundum, der ved en Benbro fra Ala magna er afgrændset fra Fissura orbitalis, hvad ikke plejer at finde Sted hos andre lave Pattedyr; det forreste Tungebenshorn er usædvanlig stærkt udbredt ved Grunden, men derimod stærkt vantrevent ved den øvre Ende, der nærmest kun er tilstede som Baand ; Skjoldbrusk og Ringbrusk støde tæt sammen fortil"); Udførselsvejene for de kvindelige Kjønskirtler ere paa et Stykke bøjede hen imod hinanden og støde sammen foran Blærens Hals; 7estes have forladt deres oprindelige Plads og udposet Bugvæggen i en skarpt afsat Scrotum; Ungerne fødes meget tidlig og suge sig fast ved Pattevorterne, som de først sent igjen forlade; Ungens Mund bliver derfor en Tidlang væsenlig formet efter Pattevorten, Mundspalten bliver ejendommelig indsnevret””); den usædvanlig omhyggelige Mælke-Forsyning er vel ogsaa Grund til, at Ungernes iste Tandsæt vantrives og forsvinder påa nær en enkelt Tand, dp37?); og Fastsugningen ved Pattevorten er maaske Grunden til, at den forreste øvre Fortand bryder forholdsvis sent frem. Efter den større eller mindre Lighed med Monotremer er Pungdyr-Familiernes ind- byrdes Forhold nærmest følgende : ") (1) Ikke klatrende. Prec. angularis ikke indbøjet. Intet særskilt Foramen rotundum. Forreste Tunge- benshorn ikke udbredt ved Grunden. Skjoldbrusk og Ringbrusk ikke stødende tæt sammen. Ud- førselsvejene for de kvindelige Kjønskirtler ikke bøjede sammen mod hinanden. Ingen Scrotum. Forholdsvis sen Fødsel. Fuldstændigt Sæt af Mælketænder. Marsupialia primitiva. Stamformer for Marsupialia vera og for Placentalia. Uddøde, ukjendte.) HE) Klatrende (eller stammende fra klatrende Former). Prec. angularis indbøjet. Særskilt Foramen rotundum., Forreste Tungebenshorn udbredt ved Grunden. Skjoldbrusk og Ringbrusk stødende tæt sammen. Udførselsvejene for de kvindelige Kjønskirtler bøjede sammen mod hinanden. Scrotum findes. Forholdsvis tidlig Fødsel. Mælketænderne forsvundne med Undtagelse af dp3. Marsupialia vera. A) Forreste nedre Fortand ikke forstørret paa de andres Bekostning. 1) Mellemste yderste Spids paa de øvre bredformede Kindtænder enkelt. Kindbuen stærk. Nøglebenet veludviklet. FYbula naar foroven lige saa højt op som 7%bta. den og 3dje Taa omtrent lige saa stærke som Å4de. a) Fem øvre, fire nedre Fortænder. Didelphyidæ. Grymæomys, Perotherium, Philander, Didelphys, Ghironectes, Hemiurus. b) Højest fire øvre, tre nedre Fortænder. Dasyuridæ. Dasyurini: Phascologale, Podabrus, Antechinomys, Dasyurus, Sarcophilus, Myr- mecobius. Thylacinini: Thylacinus. Notoryctini: Notoryctes. &) Mellemste yderste Spids paa de øvre bredformede Kindtænder delt. Kindbuen spinkel. Intet Nøgleben. Fibula naar foroven ikke op i Højde med øverste Rand af Tæbra. den og 3dje Taa vantrevne. Peromelidæ. Peromeles, Macrotis, Choeropus. B) Forreste nedre Fortand meget forstørret paa de andres Bekostning. 1) Prc. tympanicus fra Ala magna er ganske fri fra Prc. jugularis. Phascolarctidæ. Phascolarctint: Phascolarctus. Thylacoleontini: Thylacoleon. Diprotodontini: Nototherium, Diprotodon. Phascolomyini: Phascolomys. 89 2) Prec. tympanicus fra Ala magna slutter til Pre. jugularis. Phalangistidæ. Pseudochirint: Pseudochirus, Petaurista. Phalangistini: Phalangista, Trichurus, Gymnobelideus, Petaurus, Distoechurus, Acro- bates, Dactylopsila, Dromicia, Tarsipes, Triclis, Hypsiprymnodon, Hypsiprymnus, Dendrolagus, Macropus. I Form af Stamtræ: Phalangistidæ. | Peromelidæ. Phascolarctidæ. Dasyuride. ———Didelphyide. Didelphyidæ. De væsenlig oprindeligste af de kjendte ægte Pungdyr ere Didel- phyiderne. Som Arv fra lavtstaaende Monotremer have de beholdt flere Fortænder end der findes hos andre Pungdyr, fem øvre og fire nedre. Deres Uddannelse i Klatring er for- holdsvis ikke særlig stærk, og ellers ere de kun meget lidt uddannede i særlige Retninger. I et Par Henseender staa dog allerede de laveste kjendte Didelphyider paa et mindre oprindeligt Trin end forskjellige af de andre ægte Pungdyr. Den mellemste yderste Spids paa de øvre bredformede Kindtænder er ikke den største, hvad den endnu kan være hos Dasyurider. Stapes har Form som Stigbøjle; hos Dasyurider, Peromelider, Phascolarctider og de laveste Phalangistider er den endnu stilkformet. De nulevende Slægter, Grymæomys, Philander, Didelphys, Chironectes og Hemiurus (se foran Side 9 0. f.), staa hverandre meget nær. Den uddøde tertiære europæiske og nord- amerikanske Slægt Perotherium?%), der kjendes efter Kjæber, Lemmeknogler og endogsaa efter et næsten helt Skelet, ligner Grymæomys såa meget, at det egenlig er tvivlsomt, om det er en egen Slægt. Didelphyidæ. TI) Bageste af de tre yderste Spidser paa de øvre bredformede Kindtænder veludviklet. Grymæomys, Perotherium, Philander. II) Bageste af de tre yderste Spidser paa de øvre bredformede Kindtænder vantreven. Didelphys, Chironectes, Hemiurus. (Til Didelphyidernes Familie eller til Familier, der staa nær ved den, høre muligvis nogle uddøde Dyr fra Patagonien og andre Steder i det sydligste Syd-Amerika 7%), kjendte efter Kjæbestykker, næsten udelukkende Underkjæber, fundne i tertiære Lag. Endnu kjendes de kun saa løselig, at enhver Dom over dem er usikker; det er ikke engang vist, at alle de paagjeldende Former ere Pungdyr. Nogle af de opstillede Slægter, som Prodidelphys og Eodidelphys, slutte sig sikkert saa nær til de nulevende Didelphyide-Slægter, at deres Selvstændighed maaske er tvivlsom. Nogle, som Prothylacinus og flere, have Kindtænder, E Museo Lundii. 2. II. 12 der ere uddannede som hos Thylacinus og Sarcophilus. Hos Garzonia skal der kun findes én, men stor, fremadliggende Fortand i Underkjæben; Kindtænderne ere nærmest som hos Didelplyjs.… Hos Epanorthus, Aecdestis og flere minder Tandsættet om Phalangista eller Erinaceus og Sorex; der findes en stor fremadliggende nedre Fortand; de nærmest følgende Tænder ere smaa; på er stor, tildels sammentrykt; de tre bageste Kindtænder ere nærmest firspidsede, idet den forreste inderste af de oprindeligere fem Spidser er indskrænket eller mangler. Abderites afviger fra Epanorthus 0.s.v. ved, at p4 har riflede Sider, ligesom p2 og p3 hos Hypsiprymnus. Hvis Didelphyiderne virkelig i Syd-Amerika have udformet sig paa noget lignende Maade som i Nyholland, bliver selvfølgelig Pungdyrenes Inddeling anderledes end her fremstillet.) Dasyuridæ. Fra Didelphyider, der i alt væsenligt have været som den laveste vel kjendte Slægt, Grymæomys, men med større mellemste yderste Spids paa de øvre bred- formede Kindtænder og med stilkformet Stapes, er der i forskjellige Retninger udgaaet Dasyurider, Peromelider og Phascolarctider. De laveste Dasyurider have kun fjernet sig lidt fra de laveste Didelphyider; den oprindeligste af Dasyuridernes Slægter, Phascologale, staar kun i enkelte Henseender paa et noget højere Trin end Didelphyiderne: den har mistet den bageste af de fem øvre og af de fire nedre Fortænder, og den er noget afvant med Klatring; i hvert Fald bruger den ikke Fod eller Hale som Gribe-Redskab. Foden er bleven omformet til Brug paa Jorden, mere end hos nogen Didelphyide; Tommeltaaen har vel tildels beholdt samme Form og Stilling som før; men den er stærkt vantreven. Halen kan neppe mere snoes. Podabrus fjerner sig i Fodens Bygning endnu lidt mere fra Grymæomys; dens Fod er smallere og længere end hos Phascologale, som den ellers staar saa nær, at det maaske ikke er med Rette, at den regnes for en egen Slægt, og den har mistet de bageste Trædepuder paa Fodsaalen. Antechi- nomys er endnu meget mere end Podabrus uddannet som Løber eller Springer, der mest træder paa Taaspidserne; den har faaet lange spinkle For- og Baglemmer; selve Foden er bleven lang og smal, Tommeltaaen er forsvunden. Dasyurus minder i Foden mest om Poda- brus; Tommeltaaen er stærkt vantreven. Tandsættet afviger lidt fra det oprindelige: p3 er for- svunden.””) Sarcophilus slutter sig nær til Dasyurus, men er særlig uddannet som kjød- ædende Rovdyr. Paa de bredformede Kindtænder ere de mest fremstaaende Spidser og skjærende Kamme voxede stærkt paa de andres Bekostning og ere blevne sammentrykte paa Grund af den Maade, hvorpaa Underkjæbens Tænder skures op langs Indersiderne af Overkjæbens under Dyrets Arbejde for at afklippe Kjød; paa de øvre bredformede Kind- tænder ere de oprindelige tre yderste Spidser stærkt vantrevne eller sammensmeltede med de to indre senere tilkomne Spidser, der ere blevne høje og sammentrykte, og Hælen er svunden noget ind; paa de nedre bredformede Kindtænder ere, ganske som hos Rovdyr, den forreste af de tre indre Spidser og den forreste af de to ydre blevne høje og sammen- trykte, og de andre ere vantrevne. De smalformede Kindtænder ere blevne småa og sammen- trængte. Hjørnetænderne ere blevne store, og af de øvre Fortænder er den yderste voxet betydelig, ligesom hos mange Rovdyr, paa Grund af særlig Paavirkning af den nedre Hjørnetand, der glider imod den; den forreste øvre Fortand, der hos lavere Dasyurider ligesom hos Didelphyiderne plejer at staa lidt skilt fra de andre og rage lidt længere frem, er trængt ind i Række med de andre og er bleven lige saa lav som den nærmest følgende. Fordi Tandraden er bleven kortere, er hele Ansigtet blevet kortere. Tingdingmusklen er bleven stærkere og har trængt Kindbuen ud til Siden. Myrmecobius stammer sikkert fra Former, der i alt væsenligt have været som Phascologale. Den er uddannet i en egen Retning, som Myre-Æder. Den synes at opspore Myrerne ved Lugten og at bruge Kløerne til at opkradse Tuerne; Myrerne fanger den ved Tungens Hjelp, tygger dem neppe, men knuser dem mod Ganen eller sluger dem hele. Næsehulen er stærkt opsvulmet. Kløerne ere blevne stærke; 'Tommeltaaen er svunden ind. Tungen er bleven lang og udstrækkelig og har bidraget til at forme Mundhulen og gjort Ansigtet langt; ved sit Tryk har den bragt Ganen til at forbene langt tilbage. Tænderne ere af Mangel paa Brug blevne ganske smaa og vantrevne, men minde dog i deres Form om andre, lavere, Dasyurider; Fortænderne ere i alt væsenligt som hos Phas- cologale, og selv paa de bredformede Kindtænder kan man spore de samme Spidser som hos andre Dasyurider. I de lange Kjæber faa de smaa Tænder saa rigelig Plads, at de ikke komme til at støde tæt sammen, og den lille Mælke-Kindtand, dp3, bliver ikke for- trængt af sin Afløser p3, men Afløseren bryder frem foran den; enkelte overtallige smaa Kindtænder kunne ogsaa opstaa; en overtallig Kindtand findes sædvanlig i Underkjæben og kan ogsaa findes i Overkjæben. Endnu i én Henseende staar Myrmecobrus højere end sine nærmeste Slægtninge: den har faaet en anselig Pre. supraorbitalis. Thylacinus har vist sit Udspring blandt meget lavtstaaende Dasyurider; den synes at staa lavere end alle de andre kjendte Former i at mangle en veludviklet Pre. tympanicus fra Os petrosum, en Udvæxt, der hos Dasyurider plejer at være nok saa stor som hos nogen Didelphyide, undertiden endogsaa er anselig og oppustet. Men i at have vantrevne Pungben staar Thylacinus paa et højere Trin end de fleste andre Dasyurider. Desuden er den særlig uddannet som løbende Rovdyr; den har faaet en paafaldende Lighed med Hunde. Lemmerne ere høje. Kløerne ere blevne stumpe. Tommeltaaen er forsvunden. Hæl-Leddet har gjenvundet noget af sit oprindelige Præg som Hængsel-Led; den øvre Ledflade paa Astragalus har derfor mistet noget af sin Fladhed; 0.s.v. De bredformede Kindtænder ere omformede paa ganske lignende. Maade som hos Sarcophilus; men Kindtændernes Tal er ikke indskrænket, ogsaa de smalformede Kindtænder ere veludviklede. Den bageste 125 92 (Dasyuridæ.) øvre Fortand er bleven stor, endnu større end hos Sarcophilus, og den forreste øvre For- tand er bleven trængt ind i Række med de andre. Notoryctes?$) stammer snarest fra Dasyurider, der væsenlig have været som Phas- cologale; men nogen rigtig sikker Mening om dens Slægtskab kan man neppe endnu have, fordi den er saa stærkt tillempet i enkelte Retninger, især som Graver, og fordi man ikke kjender den Række af Former, der have knyttet den til mere sædvanlige Dyr. I en enkelt Henseende synes den vel at staa lavere end alle andre kjendte Pungdyr: dens Tommeltaa bærer en anselig Negl og er ikke rettet ud til Siden; men Neglen er maaske kun frem- kommen som en Slags Nydannelse som Følge af Fodens Brug til Gravning, og Taaens Stilling er maaske kun af samme Grund forandret. Ellers er der neppe noget, der kunde tyde paa, at Notoryctes stammede fra Dyr, der stod lavere end Phascologale. — Tænderne ere noget vanslægtede; en øvre og en nedre Fortand ere forsvundne; Hjørnetænderne have mistet deres Overmagt over deres Omgivelser; en øvre Forkindtand er forsvunden; de bredformede Kindtænder have mistet nogle af de oprindelige Spidser, saa at de have faaet Lighed med Centetidernes Tænder. Pungbenene ere stærkt vantrevne. For at bane sig Vej i Jorden bruger den baade Haand, Fod, Snude og Ryg. Neglene paa 3dje og åde Finger ere blevne til uhyre Gravekløer, og Haandens Skelet er særlig omformet som Bærer af de store Kløer, Fingerled ere sammensmeltede indbyrdes, nogle af Haandrodsknoglerne ligeledes, 0.s.v.; 1ste, Zden og dte Finger ere derimod blevne noget vantrevne. For- lemmets Muskler ere voxede og have afsat stærke Kamme; især er Prc. anconæus voxet langt ud, vel snarest under Paavirkning af Fæstet af Triceps; ligeledes er Overarmens Condylus internus bleven stærkt fremspringende, paavirket af Udspringet af Haandens Bøje- muskler; paa //anubrium sterni er der fremkommet en stærk Kam, snarest frembragt af Udspringet af Pectoralis; som Støtte for det svære Manubrium ere Iste Ribben og Iste Ribbens Brusk blevne stærke, og Brusken er forbenet. Fodens Tjeneste til Gravning er langt mindre end Haandens, og Fodens Bygning er derfor meget mindre afvigende fra det sædvanlige; alle Tæerne, ogsaa Iste, have faaet temmelig stærke Kløer; Foden er bleven bred, og nogle af Fodrodsknoglerne ere indbyrdes sammensmeltede; Underbenets Kamme ere blevne særlig stærke, paavirkede af Udspringet af Fodens Muskler. Hovedet, især Snuden, bruges som Brækjern og er omformet derefter paa lignende Maade som hos flere gravende Gnavere; Huden paa Næseryggen er bleven haard, og Næsebenene ere blevne fladtrykte fortil og paa en ejendommelig Maade skovlformet udbredte; Halsmusklerne, der faa særlig meget Arbejde med at føre Hovedet, frembringe med deres Fæste en anselig Nakkekam, og deres Udspring paavirker Halshvirvlerne saaledes, at nogle af dem, 2den til 6te, faa høje Torntappe og smelte sammen indbyrdes, mindende om Sip/neus.. Ryggens bageste Del maa WNotoryctes sikkert pleje at stemme mod Jorden for at løfte den; i hvert Fald ere Bækkenet og dets Omgivelser omformede, saa at de ligne et skovlformet Redskab: 93 Torntappe og Pre. mamillares af Bækkenhvirvler og af de forreste Halehvirvler og ligeledes alle opstaaende Kamme af Hofteben og Sædeben ere foroven fladt udbredte og tildels ind- byrdes sammenvoxede. Øjet er fuldstændig vantrevet af Mangel paa Brug, og det ydre Øre er forsvundet; men Trommehulen er anselig, formet som sædvanlig hos Dasyurider, og Næselabyrinthen er stærkt opsvulmet. Dasyuridæ. TI) 4 øvre og 3 nedre Fortænder. Tommeltaaen uden Negl. AÅ) Pungben veludviklede. Dasyurini. a) Kindtænderne veludviklede. Ingen Prc. supraorbitalis. Phascologale, Podabrus, Antechinomys, Dasyurus, Sarcophilus. b) Kindtænderne vantrevne. Anselig Pre. supraorbitalis. Myrmecobius. B) Pungben vantrevne. Thylacinini. Thylacinus. II) 3 øvre og 2 nedre Fortænder. Tommeltaaen har igjen faaet Negl. Notoryctini. Notoryctes. Peromelidæ. Stamformen for Peromeliderne maa i alt væsenligt have været som en Grymæomys, men med stilkformet Stapes og med den og ådje Taa mere van- trevne. At Peromeliderne ere udsprungne fra et lavere Trin end Dasyuriderne, viser sig i, at de endnu sædvanlig have fem øvre Fortænder, ligesom Didelphyiderne; at de ligesom Dasyuriderne stamme fra Former, der staa lavere end de kjendte Didelphyider, viser sig i, at de endnu have stilkformet Stapes. De nulevende Peromeliders Forfædre maa derimod have været uddannede i Klatring endnu lidt mere end nogen Didelphyide; det maa have været Former, hos hvem den og 3dje Taa vare endnu mere vantrevne end hos nogen Didelphyide, Former med stor modsættelig Tommeltaa, der særlig modsattes 4de og dte Taa, der havde faaet Tilskyndelse til Væxt ved under Klatring at maatte bære forholdsvis meget af Legemets Vægt, mens Zden og 3dje Taa vare vantrevne af Mangel paa Brug. Af de kjendte Peromelider er allerede den laveste Slægt, Peromeles, højt uddannet i nogle Retninger. Den har tildels vænnet sig til Planteføde, i hvert Fald til Føde, der kræver forholdsvis stærk Tygning; sit Hoved bruger den som Brækjern til at rode i Jorden, og med Kløerne graver den, vel baade for at finde Føde og for at indrette sig Tilflugtsteder ; desuden har den øvet sig i at løbe. De bredformede Kindtænder have faaet forholdsvis brede Kroner; paa de øvre er den mellemste yderste Spids delt i to Spidser, og bag den oprindelige enkelte Hæl er der fremkommet en ny; paa de nedre er den forreste inderste Spids ifærd med at vantrives, men de andre Spidser ere blevne bredere; Hjørnetænderne ere blevne svagere, og den bageste af de oprindelige fire nedre Fortænder er forsvunden. Si: — (Peromelidæ.) Masseter er lidt usædvanlig; dens forreste Del er vel bleven forholdsvis stærk; men den Del, der udspringer midt paa Kindbuen, er bleven svag, Kindbuen derfor ogsaa temmelig spinkel. Som Følge af, at Hovedet bruges som Brækjern, er Snuden bleven usædvanlig lang, baade selve Ansigtets Knogler og Næsebrusken; Næsemusklerne ere voxede stærkt, især de af dem, der have deres Udspring langs Kindbuen under Øjehulen; deres Sener ere blevne lange og usædvanlig stærke; Nakkemusklerne ere blevne stærke og have fremkaldt en anselig Nakkekam. Haanden er indrettet til Gravning; Zden, 3dje og 4de Finger, især 2den og 3dje, have faaet stærke Gravekløer; iste og dte ere derimod vantrevne. I sin Maade at løbe eller springe maa Feromeles vist minde om Harer, Kavier, Hovdyr eller andre, der ikke væsenlig bruge Baglemmerne alene, men ogsaa støtte fast paa Forlemmerne ; den har i mange Henseender faaet paafaldende Ligheder med den Slags løbende og springende Placentalia. Hvirvelraden har, som hos Harer og andre, faaet stærkt Præg efter Ryggens Bøjning og Strækning; Rygmusklerne ere blevne usædvanlig kraftige og have afsat stærke Udvæxter paa Hvirvlerne; paa de forreste Brysthvirvler ere Torntappene blevne lange og tilbageheldende og paa Lendehvirvlerne lange og heldende fremad; ogsaa Ryghvirvlernes Prc. mamillares ere blevne lange; Qvadratus lumborum er den af Ryggens Strækkemuskler, der er voxet mest, og det er den, der mest virker til at fremkalde Lende- hvirvlernes lange Tværtappe. Ligesom hos Harer, Kavier og Hovdyr er Halen ikke til nogen væsenlig Nytte, og den er derfor ifærd med at vantrives; sammen med Halen svinde Lendehvirvlernes Fre. accessoriit, Udspringet for en af Halens Løftemuskler. Ligesom hos mange andre løbende Pattedyr er Nøglebenet forsvundet, og den Del af M. deltozdeus, der udsprang paa C/lavicula, er smeltet sammen med den Del af M. cucullaris, der udspringer påa Nakkebenet. Som Støtte for Legemet har Radius vundet lidt i Styrke, mens U/na har tabt og især forneden er bleven tynd. Bevægeligheden i Albueleddet er indskrænket; Leddet er blevet mere udelukkende Hængsel-Led, smallere og skarpere skaaret; de Muskler, der bevæge Underarmen til Siderne, ere blevne svagere, og med dem er deres Udspring svundet: Overarmens Crista supinatoria og Condylus internus ere blevne stærkt indskrænkede; ogsaa Bevægeligheden mellem Radius og Ulna indbyrdes er bleven mindre, de to Knogler ere fastere føjede sammen. Baglemmet, der maa udføre det meste af Arbejdet med at drive Legemet frem, afviger fra det oprindelige endnu mere end Forlemmet. Hoftebenet er blad- formet udbredt fortil under Paavirkning af stærke /Mm. glutær og af Qvadratus lumborum. Tibia er bleven stærkere og har faaet skarpere Muskelkamme; især er OCrista tibiæ bleven skarp og fremstaaende. Fibula er derimod betydelig indskrænket; foroven er den trængt bort fra Berøring med Laarbenet, ned under øverste Rand af 7%bza, og den Seneknogle, der findes i ydre Hoved af (gastrocnemtus, og som ellers hos Pungdyr ligger et Stykke bag Laarbenets Condylus externus, nærmest bunden til Hovedet af F%bula, er nu trukken tæt ind til Laarbenet; forneden er Fyibula bleven tynd og tæt og ubevægelig føjet ind til 95 Tibia, og dens nederste Ende er for Størstedelen trængt bort fra Forbindelse med Astra- galus, men har derimod faaet en lille Ledflade mod Caleaneus. I Senen af Eætensor cruris er der igjen fremkommet en Seneknogle, Patella. Bevægelsen i Knæleddet er mere ind- skrænket til simpel Bøjning og Strækning; Leddet er derfor blevet smalt; baade Laarbenets Condyli og de tilsvarende Ledflader paa Tibia ere smalle, og Patella har paa Laarbenets nedre Ende formet sig en dyb og smal Fure med fremstaaende Rande. Calcaneus har faaet en lang Hæludvæxt, paavirket af Senen af Gastrocnemius. Ogsaa Hæl-Leddet er blevet mere udelukkende Hængsel-Led; Astragalus har faaet mere hvælvet Ledflade mod Tibza ; Fladen mod FXbula er stærkt indskrænket og skarpere afsat, saa at den staar lodret; Fladen mod Naviculare er mere kugleformet, og Naviculare selv er foroven mere dybt skaalformet udhulet. Calcaneus kan kun i ringe Grad drejes mod Cuboideum; Ledfladen mellem de to Knogler er bleven betydelig mindre, og Cuboideum har mistet sin ejendommelige Form, bøjer ikke mere ind over Cuneiforme tertium. — I mange af de Forhold i Lemmernes Bygning, hvori Peromeles afviger fra de klatrende Marsupialia, ligner den lavtstaaende, ikke klatrende Placentalia; men at den stammer fra klatrende Dyr, at dens Ligheder med ikke-klatrende ikke ere Tegn paa nært Slægtskab, men kun Følger af, at den har opgivet Klatring, det kan sees af dens Fodform. iste Taa er lagt ind mod Fodens Side og er næsten helt forsvunden udvendig, men har dog de sædvanlige to Led og et ret anseligt Mellemfodsben; 2den og 3dje ere stærkt vantrevne, med ganske spinkle Knogler, tæt sammensluttede indbyrdes og lagte tæt op mod 4de Taa; 4de og dte, især 4de, ere blevne meget stærke, næsten som hos Hovdyr; 4de Mellemfodsben har foroven bredt sig ind under hele Cuneriforme tertium; Neglene paa åde og dte Taa ere blevne stærke og hov- agtige. Foden er en udpræget Løbe- eller Spring-Fod; men den kan kun antages at være afledet af en Fod, der tidligere har været indrettet til Klatring, en Fod, hvor allerede 2den og 3dje Taa vare vantrevne af Mangel paa Brug; ellers vilde der ikke være nogen For- klaring paa, at det er de yderste Tæer, 4de og dte, der have faaet Overmagten, at ikke ogsaa i det mindste 3dje gjør Tjeneste. Macrotis slutter sig meget nær til Peromeles.. Den synes i en enkelt Henseende at være noget mere oprindelig, idet de øvre bredformede Kindtænder kun have enkelt Hæl; men ellers ere netop de bredformede Kindtænder (i hvert Fald hos den bedst kjendte af Slægtens to Arter, M. lagotis) højere udviklede end hos Peromelés; Kronens Grund er voxet usædvanlig stærkt i Højde, Kronens Spidser ere derimod kun lave og slides snart bort (hos M. leucura skulle Kronerne være lave) 79). Næsemusklerne afsætte endnu skarpere Mærker paa Kindbuen end hos Feromeles.. | Trommehulens Opsvulmning ligner den de Årter Feromeles, der i den Henseende ere naaede højest: Fre. lympanict fra Ala magna og fra Os petrosum ere begge stærkt opsvulmede, og Nakkebenets Pre.jugularis er ogsaa kommen til at danne Væg i Trommehulen; hos Macrotis er ogsaa Ørebrusken bleven 96 (Peromelidæ.) meget stor. Som Løber og Springer synes den mere end Peromeles at bruge særlig Bag- lemmerne; Forlemmerne ere blevne forholdsvis smaa, Baglemmerne stærkere, og Halen er ogsaa ret anselig; i1ste Taa er endnu mere vantreven. Choeropus afviger fra Peromeles i en anden Retning end Macrotis. Den synes at have opgivet at bruge Hænderne til Gravning; derimod har den endnu mere uddannet sig som Løber i Lighed med Hovdyr og har faaet længere Lemmer. Af Fingrene ere de to længste, 2den og 3dje, særlig tagne i Brug og ere blevne lange, Iste og 5te ere helt for- svundne, og åde er indskrænket til en lille Vantrivning, der er helt gjemt under Huden; Kløerne paa 2den og 3dje Finger ere blevne ganske smaa, men hovagtige. Foden minder mere om PFeromeles; men åde Taa har faaet fuldstændig Overmagt over åte, der er stærkt vantreven. Det ydre Øre er blevet stort. Peromelidæ. I) åde Finger og Ste Taa veludviklede. Peromeles, Macrotis. II) åde Finger og åte Taa vantrevne. Choeropus. Phascolarecetidæ. De oprindeligste Phascolarctider have neppe været væsenlig forskjellige fra de laveste Didelphyider undtagen i, at de have vænnet sig mere til Plante- føde og ere blevne noget tillempede derefter. De have anvendt mere Kraft paa at tygge Føden; de bredformede Kindtænder ere derfor blevne bredere; paa de øvre er Hælen bleven dobbelt, men de tre yderste Spidser vantrives; paa de nedre vantrives den forreste inderste Spids; de forreste smalformede Kindtænder vantrives. De have brugt de forreste Fortænder til at tage eller afbide Føden, og de ere derfor voxede; af de øvre Fortænder er især den forreste bleven stor, men de to bageste af de oprindelige fem ere forsvundne; af de nedre er den forreste bleven meget stærk, men de andre nedre Fortænder ere forsvundne, og Hjørnetanden er vantreven. De kjendte Phascolarctider ere kun faa og indbyrdes vidt skilte, og der er ingen af dem, der ikke i en eller anden Retning er særlig uddannet. Phascolarctus er den af Slægterne, der staar lavest i de fleste Henseender. Paa de øvre bredformede Kindtænder spores endnu tydelig de oprindelige tre yderste Spidser, og Kronens Knolde have endnu ikke helt mistet deres oprindelige kantede Form; men alle de bredformede Kindtænder have faaet en meget betydelig Størrelse. p3 er anselig og har væsenlig beholdt sin sammentrykte skarpkantede Form; men alle de forreste Forkind- tænder, baade øvre og nedre, ere forsvundne. Den øvre Hjørnetand og de to bageste af de tre øvre Fortænder findes endnu; men de ere temmelig vantrevne, og den forreste øvre Fortand derimod er særlig stærk, og i Underkjæben ere Hjørnetanden og de bageste Fortænder forsvundne, fortrængte af den forreste Fortand. — Tyggemusklerne ere vel blevne særlig stærke, men have dog ikke fremkaldt fuldt saa store Forandringer i Hovedskallen som hos nogle af de andre Phascolarctider. Masseter er voxet stærkest, men har dog ikke taget Magten fra 7emporalis; den har frembragt en stærk Knold ved sit Udspring forrest ved Kindbuens Grund og en anselig Orista masseterica paa Underkjæben, men har ikke videre omformet Kindbuen. /m. pterygoider ere blevne stærke og have med deres Udspring bragt Prc. entopterygotdeus til at voxe og strække sig langt tilbage. Digaster (?) har bragt Pre. jugularis til at blive forholdsvis lang. Mave og Tarm ere ogsaa forholdsvis stærkt tillempede efter Planteføde. — Bevægelserne i Underkjæbe-Leddet måa omtrent være de sædvanlige; baade Underkjæbens Condylus og Ledskaalen og dens Omgivelser ere omtrent som sædvanlig. Derimod er der fremkommet en Egenhed i Underkjæbens Form bagtil: Prc., angularis er ikke som sædvanlig bøjet indad, men rettet lige nedad, ganske som hos Plilander. — Prc. tympanicus fra Ala magna er bleven stor og oppustet og har faaet en egen sammentrykt Form, men har ellers beholdt sine oprindelige Egenskaber. — Ligesom sine Stamfædre klatrer Phascolarctus; men den har uddannet sig videre paa en egen Maade. Den har opgivet at bruge Halen, som derfor er helt vantreven; derimod har den holdt bedre fast med Hænder og Fødder. Haanden er bleven et bedre Gribe-Redskab, idet Iste og 2den Finger ere satte imod de andre. Fodens Bygning minder om de Didelphyider, der ere bedst indrettede til IKlatring; men 2Zden og 3dje Taa ere dog mere vantrevne end hos nogen Didelphyide, og den forbenede Seneskive i Leddet mellem f%bula og Astragalus er større. Thylacoleon??) stammer sikkert fra planteædende eller altædende Phascolarctider, hvis Tandsæt var udviklet i lignende Retning som hos Plhascolarctus, om det end ikke var blevet såa udpræget indrettet efter Planteføde; men dens Forfædre have igjen opgivet Planteføde og igjen vænnet sig til at leve af Dyr; 7Aylacoleon selv er bleven et udpræget Rovdyr. Ligesom hos planteædende Phascolarctider ere de forreste Fortænder blevne store, og de andre Fortænder, Hjørnetænderne og de forreste Kindtænder ere vantrevne; men de forreste Fortænder have faaet mere Præg som Dolke end som Niptænger. 7p3 nøjes ikke med at være som hos de andre lavere staaende Phascolarctider en veludviklet sammen- trykt Tand med nogenlunde skarp Skjærekant, men er voxet op til at blive en mægtig Tand med en Skjærekant som et Knivblad. De bredformede Kindtænder ere derimod van- trevne; kun enkelte af de forreste ere tilbage. — I Hovedskallens Form har den en ikke ringe Lighed med Phascolaretus; men at den er udsprungen fra et lavere Trin, kan sees af, at Pre. tympanicus fra Ala magna er mindre ejendommelig, at Underkjæbens Prc. angu- laris har den sædvanlige Form, at p1, p2. ere tilstede, 0.s.v. (Dens Lemmer kjendes kun meget ufuldstændig.) Nototherium?") er mere end Phascolarctus tillempet efter Planteføde. Den øvre Hjørnetand er forsvunden; ellers er Tændernes Tal som hos Phascolarctus; men paa "de øvre bredformede Kindtænder ere de oprindelige tre yderste Spidser forsvundne, og baade E Museo Lundii. 2. 1I. 13 Me (Phascolarctidæ.) paa de øvre og de nedre ere de ydre og de indre Knolde parvis forenede ved Tvær- kamme; p3 er noget vantreven og har mistet sin skarpkantede Form. = Hovedskallen er mere omformet efter Tyggemusklerne; Kindbuen er buet stærkere ud til Siden; forrest ved Kindbuens Rod har Masseter afsat en større Udvæxt. Efter hvad man kjender af dens Lemmer, synes den at have opgivet Klatring og vænnet sig til Gang paa Jorden. Ogsaa Nototherium stammer fra Phascolarctider, der vare mere oprindelige end Phascolaretus; det kan blandt andet sees af, at Prc. angularis er formet som sædvanlig. Diprotodon??) er sikkert en forholdsvis nær Slægtning af Nototherium, men i flere Henseender noget mere afvigende fra det oprindelige. De forreste Fortænder ere blevne meget større, lange og fremstaaende og afslutte ikke Væxten, og deres Emailleklædning er sprængt og kun bleven tilbage paa Tændernes Forside; de to bageste øvre Fortænder ere trængte tilbage og tæt sammenstillede bag den store forreste. Hovedskallens Ansigt er blevet længere, væsenlig formet efter de store Fortænder. Phascolomys er den af Slægterne, der har fjernet sig mest fra det oprindelige og lempet sig mest efter Planteføde; men der er noget, der tyder paa, at dens Udspring ligger lavt: Pre. tympanicus fra Ala magna eller fra Sgvama er forholdsvis meget lille, saa at Trommehulen for en stor Del ikke er dækket af Ben; Underkjæbens Pre. angularis er oprindeligere end hos Phascolaretus, paa sædvanlig Maade bøjet indad, og Pre. jugularis er ikke særlig lang. Den forreste Fortand i hver Kjæbe er bleven lang, stærk og rodløs og har kun beholdt Emaillen paa Forsiden; alle de andre Fortænder og Hjørnetænderne ere forsvundne. Mellemkjæbebenet er væsenlig formet efter den øvre Fortand, der fylder det for en stor Del og giver det Tilskyndelse til Væxt, saa at det foroven breder sig stærkt; Næsehulen er forneden indsnevret af Fortændernes Gruber, ligesom hos Gnavere. Af Kindtænderne findes de samme som hos Phascolarctus, og paa de endnu uslidte Kind- tænder skal man kunne se væsenlig de samme Spidser som hos Phascolaretus; men alle Kindtænder have, ligesom Fortænderne, faaet meget høje Kroner, der vedblive at voxe ved Grunden, og de fylde Kjæbebenene og udpose Overkjæbebenets Krop; iøvrigt er p3 bleven betydelig mindre i Omfang end hos Phascolarctus, noget vantreven. M/asseter er især fortil, nærmest Fortænderne, bleven stærk, har mere end hos Phascolarctus bredt sit Udspring ud over Kindbuens forreste Grund og har frembragt en langt stærkere Crista masseterica paa Underkjæben; en særlig stærk Sene-Udvæxt ved Kindbuens Rod har den derimod ikke fremkaldt. Den bageste Del af 7Temporalis er bleven betydelig svagere og er rykket ned påa Hjernekassens Side, og Faseia temporalis er ligeledes bleven svagere og frembringer kun en forholdsvis svag Kam langs den øvre Rand af det bageste af Kindbuen; men den forreste Del af 7emporalis, nærmest For- og Kindtænder, er voxet og har trængt Øjet fremad, hvorved Kindbuens Øjehule-Rand er bleven betydelig omformet. Underkjæbe-Leddet er blevet meget ejendommeligt. Hos laverestaaende Pungdyr er Ledfladen paa Sgqvama 99 temmelig lille og jevn og bagtil begrændset af en anselig Pre. postglenoideus; Underkjæbens Condylus er lille og har en flad eller svagt tværgaaende-valseformet Ledflade. Hos de Pungdyr, der bruge Fortænderne som Niptænger og Kindtænderne mere til Tygning end til Bidning, virker Underkjæbens Condylus mest mod den forreste Del af Ledfladen paa Sqvama og kommer kun sjeldnere i Berøring med Pre. postglenoideus; den forreste Del af Ledfladen paa Sqvama bliver derfor særlig udskilt fra det øvrige og lidt ophøjet, saa at den faar Form af et Stykke tværgaaende Valseflade.. Hos Phascolomys er denne Form for Underkjæbe-Leddet dreven til Yderlighed; Underkjæbens Condylus er bleven meget bred og valseformet, næsten som hos Rovdyr; men den hviler ikke i en hul Ledskaal af til- svarende Form; den vipper derimod paa en ligeledes valseformet, ophøjet, tværgaaende, listeformet Ledflade paa Sguama; den bageste Del af den oprindelige Ledflade paa Squama: er slet ikke i Brug som Ledflade, og Pre. postglenoideus er forsvunden. De stærke Bevægelser i Underkjæbe-Leddet have givet Squama Tilskyndelse til Væxt, og Sguama har bredt sig paa Bekostning af nogle af de tilgrændsende Knogler; især har A/a magna maattet undgjelde ; den hætteformede Pre. tympanicus fra Ala magna er næsten helt erstattet af Sgvama, der har taget Pladsen. — Klatring har Plascolomys opgivet og derimod øvet sig i at grave i Jorden. Den har faaet stærke Gravekløer og tilsvarende muskelstærke Lemmer, og Fødderne have mistet deres Indretning til Klatring; Halen mangler den, ligesom Phascolaretus. Men Foden har døg endnu Præg af at være en omdannet Klatrefod; Tommeltaaen er vel van- tfreven, men minder dog endnu i sin Form om den sædvanlige modsættelige Tommel, og 2den og 3dje Taa ere endnu noget svagere end de følgende Tæer som Minde om, at de hos de klatrende Forfædre have været tildels satte ud-af Brug; den forbenede Seneskive i Leddet mellem Frbula og Astragalus findes endnu, 0.s.v. Desuden har Phascolomys iøvrigt endnu i Lemmernes Bygning stor Overensstemmelse med de klatrende Pungdyr. Phascolarctidæ. I) Øvre Hjørnetand findes. A) p3 forholdsvis svag; de bredformede Kindtænder veludviklede. Phascolarctint. Phascolaretus. B) p3 meget stærk; de bredformede Kindtænder vantrevne. Thylacoleontini. Thylacoleon. II) Øvre Hjørnetand mangler. A) 71 og 72 findes; Kindtænderne med Rødder. Diprotodontinz. Nototherium, Diprotodon. B) i1 og 72 forsvundne; Kindtænderne rodløse. Phascolomyint. Phascolomys. Phalangistidæ. Fra de laveste Phascolarctider have Phalangistiderne deres Udspring. Det væsenligste Mærke, der skiller de laveste Phalangistider fra de laveste Phascolarctider, er en Egenhed i Bygningen af Trommehulens Væg. Hos Phascolarctider som hos andre laverestaaende Pungdyr danner den hætteformede Pre. tympanicus fra Ala magna kun en Del af Trommehulens Bund; den er ved et anseligt Mellemrum skilt fra Nakkebenets Prc. jugularis.… Hos Phalangistiderne har den strakt sig saa langt tilbage, at den naar Pre. jugularis, som den endogsaa kan omvoxe og delvis omslutte som et Hylster. De andre Knogler, der kunne bidrage til at danne Trommehulens Ydervæg eller Bund: Os tympanicum, Squama, Os petrosum %%), støde altid hos Phalangistiderne tæt sammen med Pre. tympanicus fra Ala magna, og den inderste Del af den ydre Øregang er altid forbenet i større Udstrækning, end den plejer at være det hos lavere Pungdyr, saa at deres Tromme- hule er langt fastere omsluttet af Ben end hos andre Pungdyr. En Egenhed, der er fælles for næsten alle Phalangistider, er det desuden, at de Knogler, der ligge over Trommehulen, især Sgvama, ere luftfyldte, mere eller mindre, og deres Hulheder staa i Forbindelse med Trommehulen. Iøvrigt ere de oprindeligste Phalangistider neppe forskjellige fra de laveste Phascol- arctider; de ere tillempede til Planteføde paa ganske samme Maade som de. Men af de kjendte Phascolarctider er der ingen, der, bortset fra Trommehulens Bygning, staar saa lavt som de laveste kjendte Phalangistider, der neppe ere til at skjelne fra andre lavere Pungdyr som Didelphyider undtagen netop i Tandsæt og Trommehule. Pseudochirini, Slægterne Pseudochirus og Petaurista, staa påa et noget lavere Trin end Phalangistinerne; paa de øvre bredformede Kindtænder have de endnu tydelige Spor af de oprindelige tre yderste Spidser, der helt ere forsvundne hos Phalangistinerne, og Kindtændernes Knolde have endnu adskilligt af den kantede Form, der findes hos Didelphyider og andre lavere Marsupialia & Placentalia, men er forsvunden hos Phalan- gistiner 5"), I Sammenligning med Phuscolarctus, den laveste kjendte Slægt af Phascolarc- tiderne, have Pseudochirinerne beholdt lidt mere af det oprindelige Tåandsæt; foruden de tre Fortænder og Hjørnetanden findes endnu i Overkjæben alle de sædvanlige syv Kind- tænder, og kun den forreste af dem er vantreven; i Underkjæben mangle vel alle Fortænder undtagen den forreste, men Hjørnetanden er endnu tilstede, om end kun som en ganske lille Vantrivning, og alle syv Kindtænder kunne findes, de to forreste dog kun som Van- trivninger. Pseudochirus har endnu i Legemsbygning stor Lighed med Didelphyider; den er dog lidt mere uddannet til Klatring; MHaanden er bedre indrettet til Gribning, ved at Iste og 2den Finger modsættes de andre; i Foden ere Zden og 3dje Tåaa noget mere vantrevne end hos nogen Didelphyide. Petaurista har indrettet sig til hurtigere og friere Bevægelser, næsten ganske som Egern; Haanden er formet paa mere sædvanlig Maade end hos 101 Pseudochirus, men Kløerne ere blevne overordenlig stærke; Halen bruges ikke mere som Snohale, men som Redskab til at holde Ligevægt, og Hudfolderne mellem Krop og Lemmer ere uddannede som Faldskjærm, der strækker sig næsten helt ud til Haandled og Hælled. Lavest blandt Phalangistini staar Slægten Phalangista; naar undtages Kind- tændernes Form, er den kun lidt forskjellig fra Pseudochirus; Haandens Bygning er noget mere oprindelig, næsten ganske som hos Didelphyider. Meget nær ved Phalangista staar Trichurus; en af de mest iøjnefaldende af dens faa Afvigelser fra Phalangista er den, at den nedre Fortand ikke ganske særlig sættes mod den Iste eller den Iåste og den af de øvre, men virker mod dem alle tre, saa at de faa en nogenlunde ligelig Udvikling. Slægterne Gymnobelideus?5%), Petaurus, Distoechurus?), Acrobates, Dactylopsila?"), Dromicia og Tarsipes danne tilsammen en tætsluttet Afdeling af Phalangistinerne. Overfor Phalangista og Trichurus udmærke de sig ved, at de have vænnet sig til Føde, der kun kræver ringe Tygning, og deres Kindtænder ere derfor vantrevne, mindre eller mere. Hos Gymnobelideus og Petaurus findes de smalformede Kindtænder i samme Tal som hos de Arter Pseudochirus eller Phalangista, der have flest, og de forreste af dem ere endogsaa forholdsvis veludviklede, nok saa store som hos nogen Phalangista; men på er forholdsvis svag, og det samme gjelder m1, endnu mere m2 og især m3. Gymnobelideus har omtrent samme Legemsform som PFhalangista. Fetaurus er uddannet paa lignende Maade som Petaurista; den har faaet en Faldskjærm, der strækker sig længere ud langs Armen end hos Fetaurista, helt ud til Grunden af dte Finger, som derved faar saa stærk Tilskyndelse til Væxt, at den voxer sig længere end åde Finger, der ellers plejer at være den længste hos de Pungdyr, der klatre bedst. Hos Distoechurus og Acrobates ere øvre pl og på og nedre p2 veludviklede, større end hos Gymnobelideus og Petaurus; men m3 er forsvunden hos begge Slægter, og hos Distoechurus er øvre p3 bleven meget lille, og nedre p3 mangler. Distoechurus har væsenlig samme Legemsform som Gymnobelideus. Acrobates har faaet en Faldskjærm, der naar frem til Albue og Knæ, men langs Kroppens Side kun er ganske smal. Hos Dactylopsila ere de bredformede Kindtænder forholdsvis store; men de smal- formede ere stærkt vantrevne, især i Underkjæben. Slægten udmærker sig ellers ved sine usædvanlig lange Fingre. Legemsformen iøvrigt er den sædvanlige. Dromicia, der ogsaa er formet paa sædvanlig Maade, slutter sig nær til Gymnobelideus og Petaurus; men baade de smalformede og de bredformede Kindtænder have endnu mere Tilbøjelighed til at vantrives, og m3 mangler oftest. Tarsipes?2) har saa godt som helt vænnet sig af med at bruge Tænderne; den lever mest af Honning, som den slikker ved Tungens Hjelp; Tungen er bleven lang; men Tænderne ere vantrevne. De forreste nedre Fortænder have dog beholdt lidt af deres oprindelige Form; men de andre Fortænder, Hjørnetænder og Kindtænder ere blevne til 102 (Phalangistidæ.) ubetydelige Vantrivninger eller helt forsvundne. Kjæbebenene have mistet deres Styrke, fordi ingen Kraft mere virker paa dem; Underkjæben ser ud som en tynd Pind. Tygge- musklerne have næsten intet Arbejde at udføre; de vantrives og afsætte neppe Mærker paa Hovedskallen; Kindbuen er bleven ganske spinkel. Væsenlig efter den lange Tunge er Hovedskallens Ansigt formet og blevet langt og smalt. Kænguruernes Afdeling, Slægterne Triclis, Hypsiprymnodon, Hypsiprymnus, Den- drolagus og Macropus, stammer fra lavtstaaende Phalangistiner, hos hvem hverken p3 eller nogen af de bredformede Kindtænder har været egenlig vantreven. De have vænnet sig til at leve af Blade eller andre Plantedele, der kræve stærk Tygning, og de have øvet sig i Springning, men opgive Klatring. p1 og nedre Hjørnetand ere forsvundne, i hvert Fald oftest, p2 og øvre Hjørnetand vantrives. Af Tyggemusklerne ere Pterygoidet og Masseter blevne stærkere og afsætte stærke Kamme; Mm. pterygoidet frembringe en anselig Prc. ectopterygoideus og bringe ogsaa Prc. entopterygoideus til at voxe bagtil, saa at der fremkommer en rummelig Fossa pterygoidea; et indre Lag af Masseter's Fæste har skaffet sig større Plads paa en ejendommelig Maade, ved at bore sig ind i Underkjæbens Yderside udenfor Kindtændernes Rødder. De springe ved Hjelp af Bagbenene alene; Baglemmerne overtage næsten hele Arbejdet med at bære den forholdsvis tunge Krop, fyldt som den er af stor Mave og lang Tarm; de faa derfor en overordenlig Styrke, mens Forlemmerne af Mangel paa anstrengende Brug kun blive spinkle; Halen bruges baade som Redskab til at holde Ligevægt og som Støtte og bliver derfor særlig stærk. 7ibia er den af Baglemmets Knogler, paa hvilken der øves det største Tryk, og den voxer i Forhold dertil, men for- andrer dog ikke Form påa nogen meget væsenlig Maade. F%bula bliver svagere, mister sin frie Bevægelighed, slutter forneden tæt ind til 7%bza og trænges tildels bort fra Led- forbindelse med Astragalus, men faar en lille Ledflade mod Calcaneus. Hæl-Leddet øves næsten kun i Bøjning og Strækning; Leddet mellem 7xbra og Astragalus bliver til et Hængsel-Led, der minder ikke lidt om det sædvanlige hos Placentalia. Foden formes paa lignende Maade som hos Peromeles; men Bygningen er i Enkeltheder tilstrækkelig afvigende til at vise, at den almindelige Lighed ikke er Følge af Slægtskab, men kun af ensartet Brug af en oprindelig Klatrefod: 4de Mellemfodsben breder sig ikke foroven ind under Cuneiforme tertium som hos Peromelider, men bringer derimod Cuboideum til at voxe og brede sig; 0.5. v. Hos Hypsiprymnodon??) og Hypsiprymnus have de bredformede Kindtænder endnu væsenlig samme Form som hos de lavere Phalangistiner: Tværkammene mellem Hoved- knoldene ere kun lave; Immen p2 og p3 have faaet ejendommelig lodret-riflede Sideflader. Hypsiprymnodon har endnu beholdt den modsættelige Tommeltaa, skjønt den er kort og vantreven; åde og dte Taa ere forholdsvis svage, og åde har ikke nogen stor Overmagt over dte; men Baglemmerne ere dog allerede meget stærkere end Forlemmerne. Hypsi- 103 prymnus (med Æpyprymnus, Caloprymnus etc.) har helt mistet Tommeltaaen, og åde og bte Taa, især 4de, ere blevne langt stærkere. Triclis??) kjendes kun efter en jordfunden Underkjæbe. Den skal staa nær ved Hypsiprymnodon, men endnu have en lille vantreven Tand, maaske en Hjørnetand, mellem Fortanden og p2. At Dendrolagus og Macropus have deres Udspring fra Phalangistiner, der staa lavere end Hypsiprymnvdon, kan blandt andet sees af, at p3 hos dem har en mindre særegen Form. De bredformede Kindtænder ere derimod mere udviklede: Tværkammene mellem deres Knolde ere blevne højere. Øendrolagus er den, der endnu har de svageste Tænder, og den har heller ikke helt opgivet at færdes i Træer; den er vel særlig uddannet som Springer, og Tommeltaaen er forsvunden; men Baglemmerne have endnu ikke faaet nogen meget stor Overvægt over Forlemmerne. Hos Macropus (med Dorcopsis, Lagorchestes Lagostrophus, Onychogale, Petrogale, vist ogsaa Procoptodon, Sthenurus?")) ere Kindtændernes Kroner blevne højere, og Tænderne fylde Kjæbebenene mere; særlig Overkjæbebenets Krop udposes bagtil langs Ydersiden af Pre. pterygoideus, mere end hos andre Kænguruer. Mere end hos andre Kænguruer føres Spidsen og Sideranden af den nedre Fortand ikke alene mod den forreste af de tre øvre Fortænder, men ogsaa mod de to bageste, som derved faa særlig Tilskyndelse til Væxt. Baglem og Hale ere blevne kraftigere end hos andre. Phalangistidæ. I) De oprindelige tre yderste Spidser paa de øvre bredformede Kindtænder kunne endnu spores. Pseudochirini. Pseudochirus, Petaurista. II) De oprindelige tre yderste Spidser paa de øvre bredformede Kindtænder forsvundne. Phalangistini. 1) Prec. ectopterygotdeus meget svag. Foden ikke særlig indrettet til Springning. Phalangistæ. 2) p3 og de bageste Kindtænder veludviklede. Phalangista, Trichurus. f) p3 og de bageste Kindtænder vantrives. Gymnobelideus, Petaurus, Distoechurus, Acrobates, Dactylopsila, Dromicia, Tarsipes. 2) Prc. ectopterygoideus stærk. Foden indrettet til Springning. Macropodes. a) Tværkammene mellem de bredformede Kindtænders Knolde lave. Triclis, Hypsiprymnodon, Hypsiprymnus. Å) Tværkammene mellem de bredformede Kindtænders Knolde høje. Dendrolagus, Macropus. Næ og hvor de første Pattedyr ere fremkomne paa Jorden, er uvist. Allerede fra Trias- og Jura-Tiden kjendes Pattedyr fra Europa, Afrika og Nord-Amerika; de havde allerede udskilt sig i en Kreds af Former, der vel alle hørte til Pattedyrenes laveste Af- deling, Monotremerne, men dog vare indbyrdes højst forskjellige; nogle af dem, især Triconodontider, Amphilestider og Amblotheriider, stod endnu saa lavt, at de havde for- holdsvis store Ligheder med Krybdyr; andre, især Plagiaulacider, vare stærkt tillempede i enkelte Retninger, ofte meget ejendommelig, men stod dog øjensynlig nær ved deres lavere Slægtninge. I Kridttiden vare Monotremerne endnu ret talrige??). Men ved Tertiærtidens Begyndelse var deres formrige Kreds næsten uddød; Mursupialia og Placentalia vare traadte i deres Sted; kun nogle faa af Monotremernes højeste Slægter, af Plagiaulacidernes Familie, levede endnu. I Eocæntiden levede A'eoplagiaulax i Europa, og i Nord-Amerika fandtes desuden Folymastodon og Ptilodus. Vistnok i forholdsvis sen Tid er der til Nyholland og Ny Guinea kommet nogle enkelte af de højeste Monotremer som Stamformer til de mindst oprindelige af dem alle, de nulevende Slægter, Ornithorhynchus, Echidna og Acanthoglossus. Naar og hvor paa Jorden Marsupialia ere udsprungne fra Monotremerne, og naar og hvor Placentalia have udskilt sig fra Marsupialia, derom véd man endnu kun lidt. Ved Tertiærtidens Begyndelse var Adskillelsen mellem Marsupialia og Placentalia forlængst fuld- bragt. Placentalia havde allerede udformet sig i de Ordener, der endnu leve. Af Marsupzalia fandtes saa forholdsvis højtstaaende Former som Didelphyider, uddannede i Klatring. Af den lange Række Former, der maa have gjort Overgangen fra Monotremer til Pungdyr, kjendes intet sikkert. Utvivlsomme tertiære Pungdyr ere kun de eocæne og miocæne Didelphyider af Slægten Perotherium, der levede baade i Europa og Nord-Amerika, vel sagtens ogsaa i Asien. Fra deres oprindelige Hjem forsvandt Didelphyiderne. Men en eller anden nær Slægtning af Perotherium, ogsaa en klatrende Form, maa være naaet til Nyholland og Ny Guinea og er dér bleven Stamform til Dasyurider, Peromelider, Phascolarctider og Phalan- gistider, der trods al Forskjel bære tydeligt Præg af meget nært Slægtskab. Andre Didel- phyider ere komne til Syd-Amerika. I Nyholland have Pungdyrene frit kunnet udforme sig i Slægter og Familier og tillempe sig i mange Retninger uden at komme i Strid med andre Pattedyr; de have haft Landet næsten alene for sig&2). I Syd-Amerika have Didel- phyiderne fundet Medbejlere af mange Slags blandt Placentalza; i det sydligste Syd-Amerika synes de vel til en Tid at have haft Held til at udforme sig i flere Retninger paa lignende Maade som i Nyholland; men de fleste af deres Former ere saa igjen uddøde, og hvad der har holdt sig til Nutiden, er kun en lille Kreds af indbyrdes meget nærstaaende Slægter, tildels neppe afvigende fra Perotherium. De ere bosatte i de skovrige varme Egne Øst for Anderne; kun enkelte Former naa videre mod Syd og Vest, og en enkelt af de højeste, Didelphys marsupialis, er igjen vandret op i Nord-Amerika. Deres egenlige Hjem i Nutiden er Brasilien og de nærmeste Lande; Egnen om Lagoa Santa hører vist til de Steder, hvor de trives bedst. E Museo Lundii, 2. Il. 14 106 Anmærkninger. 1) p. 3. Om Pungdyrene ved Lagoa Santa har Lund skrevet følgende: Lund: Blik paa Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning, den Afhandl., 1839 (Særtryk af Vidensk. Selsk. naturv. mathem. Afhandl., VIII Del); p. 46—47. Lund: Blik paa Brasiliens Dyreverden 0. s.v., 3dje Afhandl., 1840 (Vidensk. Selsk. VIII); p. 19—24. Lund: Fortsatte Bemærkninger over Brasiliens uddøde Dyrskabning, 1842 (Vidensk. Selsk. IX); p. 15—16. Lund: Meddelelse af det Udbytte de i 1844 undersøgte Knoglehuler have afgivet til Kundskaben om Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning, 1845 (Vidensk. Selsk. XII); p. 4, 28 og 30. Lund's efterladte Haandskrift indeholder adskilligt, der ikke findes i de trykte Afhandlinger, især Beskrivelser af Pungrotternes Ydre, men ogsaa andre Oplysninger; blandt andet findes der en fuldstændig rigtig Skildring af Tandskiftet, som Lund altsaa har kjendt, længe inden det blev fremstillet af Gervais (1855) og Flower (1867). Af de jordfundne Knogler havde Lund selv bestemt ikke faa til Art; mange flere havde han frasamlet som Pungrotte-Knogler uden nærmere Bestemmelse; en væsenlig Del af, hvad der opregnes i nærværende Afhandling, er dog udtagen af de hidtil ikke sorterede Prøver af Hulernes Indhold. Reinhardt er den, der har gjort de største Indsamlinger af Nutidens Pungrotter ved Lagoa Santa. Et Par Ord om «Didelphys pimelura n. sp.» (Grymæomys velutinus) har han skrevet i Vidensk. Meddel. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1849—50; p. V; desuden har han givet en: Oplysning om en mærkelig Mangel af Pungen hos en Didelphys albiventris Lund; ibd., 1854; p. 105—107. Burmeister har indsamlet tre Pungrotte-Arter ved Lagoa Santa: Burmeister: System. Ubersicht der Thiere Brasiliens, Theil I, Såugethiere, 1854. Burmeister: Erlåuterungen zur Fauna Brasiliens, 1856. 1 British Museum i London findes en Del Pungrotte-Kjæber fra Hulerne i Minas Geraes, Lydekker (Catal. of the Fossil Mammalia in the British Museum, part V, 1887; p. 280—83, 289) har forsøgt at bestemme dem; han nævner Didelphys azaræ, D. crassicaudata, D. nudicaudata, D. cinerea, D.grisea, D. mwrina, D. elegans, D pusilla og Chironectes minimus, men omtaler dog Arterne med adskillig Tvivl, og nogle af Bestemmelserne ere ogsaa aabenbart urigtige. Saa vidt man kan skjønne efter de Maal og andre Oplysninger, der gives, er hans D. azaræ = D. cancrivora; D. nudicaudata er sikkert = D. crassicaudata. Af de mindre Arter ere utvivlsomt D. murina og D.elegans opførte med Urette; de ere ellers ikke fundne ved Lagoa Santa; baade de og maaske ogsaa nogle af de andre ere vist forvexlede med Hemzurus-Årter eller med Grymæomys velutinus, Arter, der helt mangle i Lydekker's Liste, skjønt de ere de alleralmindeligste i Hulerne. Clwwronectes minimus (3: variegatus) er vist forvexlet med Didelphys marsuptalis var. albiventris, der er meget almindelig i Hulerne, medens Chwronectes variegatus ellers ikke er funden der; efter et saadant Kjæbestykke som det, Lydekker omtaler, vilde det i hvert Fald være meget vanskeligt at skjelne de to Arter. 2) p.3. De Pungrotte-Slægter, der ere vedtagne her, ere væsenlig de samme.som de, der bruges af Burmeister i hans Hoved-Arbejde over Pungrotterne (Erlåuterungen zur Fauna Brasiliens, 1856). Bur- meister's Slægt Metachirus er her udeladt; Arterne ere optagne under Didelphys. — Oldfield Thomas (Catal. of the Marsupialia and Monotremata in the British Museum, 1888) godkjender Burmeister's Afdelinger; maske [ER Laced sed hap mened RER 107 men med Undtagelse af Chrzronectes regner han dem kun for Underslægter af Didelphys. Forskjellen mellem Chironectes og Didelplvys s. str. er dog ikke større end Forskjellen mellem Grymæomys og Plhilander eller mellem Didelphys og Hemiwrus, 0.s.v.; enten maa ogsaa Chwronectes regnes for Underslægt, eller de for- skjellige andre Afdelinger maa have Rang som Slægter De fleste af de Slægtnavne, der bruges her, ere de samme som hos Burmeister. Kun er Mzcro- delphys Burm. ombyttet med det ældre Navn Hemiwrus Geoffr.-Gerv.; Microdelphys er efter Betydningen uheldigt; Hensigten har vist været: Mzcrodidelphys. For Microdelphys bruger Thomas Perumys Less. (skulde være Peromys), et Navn, der vel er ældre end baade Microdelphys og Hemiwrus; men dets Betydning, Pungmus, er uheldig, eftersom vedkommende Arter netop ingen Pung have, og det har neppe ellers været brugt af andre end Lesson selv, der ogsaa brugte det for Arter af Grymæomys og Didelphys s.str.; der er ikke nogen Grund til at drage det frem af Forglemmelsen; man vilde derved blive nødt til at gjøre endnu flere Forandringer; Owen har nemlig ogsaa brugt Navnet Peromys (under den urigtige Form Peramus) for en Slægt af Juratidens Pattedyr. — Thomas, der stadig følger den almindelige, men utilbørlige Skik at fore- trække det ældste Navn, om det end er nok saa slet, bruger Micowreus Less. for Grymæomys Burm.; men Micoureus er altfor barbarisk til at kunne tillades. Med Hensyn tii Artnavnene er der noget at mærke for følgende: Grymæomys griseus Desm. Kaldtes af Lund Didelphys incana. Thomas beskriver Arten som «Didelphys (Micowreus) grisea Desm.…, om med Rette eller ej, kan ikke fuldt afgjøres, førend man fra Paraguay faar Typen til D. grisea, Azara's Colilargo, til Sammenligning. Grymæomys microtarsus Natt.. Burmeister havde ikke set Arten. Thomas synes heller ikke at kjende den; i hvert Fald har han vist ikke opfattet den rigtig; Navnet «Didelphys microtarsus» stiller han som Synonym til Grymæomys mwrinus. Wagner's Beskrivelse og Billede af «D. microtarsus Natt.» fra Ypanema (Wagner: Die Såugethiere, von Schreber etc., Supplem., Abth. 5, 1855; p. 243—45, pl. 21. Se ogsaa Pelzeln: Brasilische Såugethiere. Resultate von Johann Natterer's Reisen in den Jahren 1817 bis 1835. Herausgegeb. v. d. k. k. z00l. bot. Ges. Wien, Beiheft z. Bd XXXIII, 1883; p. 114—15) synes at stemme særdeles godt med vedkommende Art fra Lagoa Santa; men rigtignok ere Beskrivelse og Billede ikke anderledes end, at de meget mulig kunne være gjorte efter en anden Art. — Thomas har som ny Årt opstillet en « Didel- phys (Micoureus) lepida» (Catal. Marsup., p. 347, pl. III fig. 1, pl. XXVII fig. 3), der maa have stor Lighed med G. microtarsus; paa Billedet synes man endogsaa at kunne skimte den ejendommelige fremstaaende Pukkel paa Underarmen; men i Beskrivelsen fremhæves som et Kjendetegn, at Ørene ere «very small», hvad netop ikke gjelder for G. micerotarsus. Grymæomys pusillus Desm. Lund omtalte den som Didelphys elegans Lund (nec Waterh.); hule- fundne, usædvanlig smaa Underkjæber af samme Årt henførte han til Dædelphys pusilla Desm., Azara's Enano. Burmeister beskrev den som Grymæomys agilis Burm., der igjen af Thomas henføres til Grymæomys pusillus, hvad vist er rigtigt. Grymæomys velutinus Natt. Reinhardt har omtalt den som Didelphys pimelura, et Navn, der af Thomas med Urette sættes som Synonym til Grymæomys elegans Waterh. Burmeister, der havde den fra Lagoa Santa, bestemte Arten som Didelphys velutina Natt., tilsyneladende med Rette, og stillede den i sin Slægt Microdelphys; men Giebel (Zeitschr. f. d. ges. Naturw., Bd. 27, 1866; p. 396) fremhæver rigtig dens Lighed med Grymæomys (pusillus) i Hovedskallen. Muligvis er Natterer's D. velutina dog en anden Art; Thomas, der kun kjender «Didelplujs (Micoureus) velutina» efter Natterer's udstoppede Original, siger om den, at dens «separation from D.grisea is very doubtful» (Gatal. Marsup., p. 352), en Ytring, der er langt fra at tyde paa Arten fra Lagoa Santa. Phlalander laniger Desm. Thomas og andre skjelne to Arter i Slægten (eller Underslægten) Philander: Didelphys (Plilander) plulander L. og D. lanigera Desm.; Arten fra Lagoa Santa er D.philander. Men Forskjellen mellem de to Former er meget ringe; den bestaar neppe i andet end, at Halens Overside hos D. lanigera er klædt med samme Haar som Kroppen i længere Udstrækning end hos D.philander; tilmed findes der i denne Henseende store individuelle Forskjelligheder. Der kan derfor vist ikke være Grund til at regne de to Former for Arter. — Naar Philander gjøres til Slægtnavn, maa Artnavnet fornuftigvis være et andet; lamiger er det ældste af de mange Navne, der ellers have været givne Arten. 147 108 (Anm. 2.) Didelphys oposswm L, Thomas har forenet, hvad man hidtil havde søgt at skjelne som DD. opossum L. og D.qwica Temm. Foreningen er utvivlsomt rigtig. Didelphys marsupialis L. og Didelphys cancrivora Gmel. Man har længe plejet at skjelne flere Arter store Pungrotter, som D. albiventris, D. azaræ, D. californica, D. virginiana og D.cancrivora; Thomas forener dem alle til én Art, D. marsuptalis L.: «1 find, however, such a considerable amount of variability in the specimens from every locality, and such an entire absence of constancy in any character or set of characters, that I am constrained to unite the whole of this group of Opossums into a single species, to which the Linnean name of «D. marsupialis» is of course applicable. The striped-faced form, D.azaræ (hvorunder ogsaa optages D.albiventris), I leave, however, for the present as a recognizable geographical variety, although not worthy of specific separation» (Catal. Marsup. p. 327). Det er sandt, at det er umuligt at finde faste Skjelnemærker mellem D. albiventris, azaræ, californica og virginiana, som derfor vel bedst kunne sammensluttes under Navnet D. marsupialis; men, som ogsaa Hensel har paavist (Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, 1872; p.111 —120, pl. I), er D. cancrivora udmærket overfor alle de andre ved sin tykke øvre p3, et Kjendetegn, som Thomas ikke synes at have været særlig opmærksom paa. Selv om dette Kjendetegn ikke skulde være saa paalideligt, som det synes baade efter Hensel's Undersøgelser og efter et anseligt Sammenlignings-Stof i Kjøbenhavns Zoologiske Museum, er det dog sikkert, at D. marsupialis og D. cancrivora kunne findes som skarpt adskilte Arter i samme Egn; blandt de mange, der ere indsamlede ved Lagoa Santa, er der ingen egenlige Mellemformer; ogsaa blandt de jordfundne er Adskillelsen ikke vanskelig. — Efter Farven kan D. marsupialis var. albiventris (& azaræ) ikke altid skjelnes fra D. cancrivora eller fra de andre Former af D. marsuptalis. Chironectes variegatus Ill. er det almindeligst brugte Navn for Arten. Hos Thomas kaldes den Ch. minimus, fordi den allerførst engang har været kaldet Lutra minima. Hemwrus domesticus Natt. er bestemt efter Thomas, der har givet den fuldstændigste Oversigt over Hemiwurus-Arterne. Det synes dog endnu at være et Spørgsmaal, om den maaske ikke vil falde sammen med en eller anden af de andre vedtagne Arter. Hemiurus tristriatus Kuhl kalder Thomas Dedelphys (Peramys) americana; han forkaster det velkjendte og gode Navn træstræatus, fordi Arten først skal findes omtalt som Sorex americanus. — Didel- phys (Peramys) iheringi Thomas (Catal. Marsup., p- 364, pl IV fig. 2, pl. XXVIII fig. 7) synes at stemme ganske med smaa Individer af H. tristriatus (se p. 59). 3) p.3. Lund's sidste bekjendtgjorte Fortegnelse over Pungrotter fra Lagoa Santa (Blik paa Bra- siliens Dyreverden, åde Afhandl., 1842; p. 63) er saaledes: «Nulevende. Fossile. Didelplys aurita Pr. Max. Didelphys aff. auritæ. — albiventris m. — aff. albiventri. — mncana m — aff. mcanæ. — elegans m. — aff. elegantr. Eg pusilla Desm. — aff. pusillæ. — brachyura Pall. — aff. myosuræ. — trilineata Mus. Berl. — sp.” D. elegans og D.pusilla ere samme Art, og de jordfundne Former, der ere betegnede som a/ffines til nulevende, ere ikke egne Arter. Inden Lund hjemsendte sine Samlinger, fandt han flere Arter, der ikke ere nævnede i Afhand- lingerne. Ved bedre boglige Hjelpemidler fik han ogsaa nogle af de tidligere omtalte rigtigere bestemt. Med Vedføjelse af de Navne, som Lund har brugt i Afhandlingerne og i Haandskriftet, der fulgte med Samlingen, bliver hele Art-Listen. følgende: Navne brugte af Lund. I Afhandlingerne. I Haandskriftet tillige. Grymæomys griseus Desm. Didelphys incana. m. Grymæomys cinereus Temm. Didelphys cinerea Temm. 109 Navne brugte af Lund. I Afhandlingerne. I Haandskriftet tillige. Grymæomys microtarsus Natt. D. microtarsus Wgnr., «det store Exemplar». Grymæomys pusillus Desm. D. elegans m. & D. microtarsus. D. pusilla Desm. & D. mwrina Linn. Grymæomys velutinus Natt. D. pimelwra Rhdt. Plalander lamniger Desm. D.sp.? (Kjendtes af Lund kun som jordfunden. Fandtes som nu- levende af Reinhardt.) Didelplyjs opossum L. Didelphys crassicaudata Desm. D. aff. myosuræ. Didelphys marsupialis L., D. albiventris m. var. albiventris Lund. Didelphys canerivora Gmel. D. awrita Pr. Max. D. cancrivora Gmel. & D. marsupialis Linn. Chironectes variegatus Il. (Kjendtes ikke af Lund, funden af Reinhardt.) Hemiurus domesticus Natt. D. brachyura Pall. & D. tricolor Geofir. Hemturus tristriatus Kuhl. D. trilineata Mus. Berl. D. tristriata. I nogle af Lund's første Afhandlinger nævnes Thrylacotheritum ferox som et uddødt Pungdyr, kjendt efter en Kindtand; den skulde ligne Didelphys, men være af Størrelse som en Ulv. Navnet Thylacothertum tog Lund senere tilbage, fordi det var brugt af andre; men intet nyt Navn blev sat istedet, Endnu senere maa det sikkert have vist sig, at Opstillingen af Thylacothertum ferox beroede paa en eller anden Fejl; i Lund's Haandskrift nævnes den ikke, og i Samlingen er den ikke funden. 4) p.9. Om de oprindelige Former paa Pattedyrenes Tænder: H. Winge: Om Pattedyrenes Tandskifte især med Hensyn til Tændernes Former; Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1882; p. 15—69, pl. III. 5) p.9. Burmeister (Erlåuterungen zur Fauna Brasiliens, 1856, især p. 75) har set Forskjellen i de bredformede Kindtænders Form mellem Grymæomys og Philander paa den ene Side og Didelphys o. s. v. påa den anden, men ikke tillagt den større Vægt (til Hemiurus-Slægten regner han Arter, der i Kindtændernes Form ere forskjellige) og ikke tydet den rigtig. Den mellemste af de tre yderste Spidser paa de øvre bred- formede Kindtænder hos Grymæomys kalder han «einen accessorischen kleinen Håcker», og han siger om den, at den mangler hos Didelphys. Det er ikke den mellemste af de tre yderste Spidser, men den bageste, der er vantreven eller forsvunden hos Didelphys o. s. v. 6) p.9. At have Patterne staaende spredt langs Bug og Bryst-og helt at mangle Pung er sikkert det oprindelige for Marsupialia ligesom for Placentalia; det er Egenskaber, der findes hos de Pungdyr, der i andre Henseender ere de laveste, nogle af Didelphyiderne, Arter af Slægterne Grymæomys og Hemiwrus. Hos andre Pungdyr staa Patterne mere samlet paa Bugen; ligesom hos saa mange Placentalita ere de for- svundne fra Brystet. Hos de laveste af de Pungdyr, der have Patterne samlede paa Bugen, nogle Didel- phyider, Grymæomys-Arter, fremkommer der ingen Pungfolder; men hos andre Didelphyider, Philander og nogle Didelphys-Arter, og hos nogle Dasyurider, Phascologale-Arterne, fremkommer der en langsgaaende Hudfold paa hver af Bugens Sider udenfor Patternes Gruppe; hos den unge Hun er den yderst svag; men med Alderen, naar Mælkekirtlerne svulme, bliver den større. Hudfolden dannes vist ganske mekanisk, ved at den Del af Bughuden, der fyldes af de svulmende, spændte Mælkekirtler, trykker og folder den mere slappe 110 (Anm. 6.) Del af Bughuden, der selv igjen paa et Stykke støttes af og spændes ud over Pungbenet, især over Pung- benets Spids; det er Vexelvirkningen mellem Mælkekirtlerne, Bughuden og Pungbenet, der fremkalder Hud- folden. Saa længe Hudfolden kun er svag, kan den neppe være til nogensomhelst Nytte; men naar den har faaet nogen Størrelse, opdages det snart, at den kan tjene til Gjemmested for Ungerne, selv om den endnu langtfra er stor nok til at dække over Patterne; og naar den først er bleven Ungernes Gjemmested, vil den ved den stadige og stærke Pirring faa saa stor Tilskyndelse til Væxt, at den hurtig voxer ud, dækker over Patterne og paa forskjellig Maade støder sammen med den tilsvarende paa den modsatte Side, saa at de to Folder i Forening danne en egenlig Pung, saaledes som det findes hos de højeste Didelphyider, de højeste Dasyurider og hos de fleste andre Pungdyr, hvis spæde, nøgne Unger allerede have arvet tydelige Spor af Moderens Ejendommelighed At der i forskjellige Pungdyr-Afdelinger findes oprindelige Former uden Pung og andre Former med Pung, og at Pungen hos de Pungdyr. der have den, er meget forskjellig dannet, med Aabningen snart fremefter, snart bagud, snart nedad, 0.s.v., tyder paa» at Pungen er en Dannelse, der gjentagne Gange er opstaaet indenfor Pungdyrenes Kreds (en Mening, der ogsaa er fremsat af andre). At Monotremerne (i hvert Fald Ecludna; om Ornithorlynchus har man endnu ikke rigtig bestemt Oplysning) have Pung, kunde tyde paa, at Pungdyrenes Pung var et Arvestykke fra de oprindeligste Pattedyr (saaledes opfattes det af Haacke: Biol. Centralbl., Bd. 8, 1888—89; p. S—16); men der synes ikke at være mindste Tegn til, at de lave, pung- løse Didelphyider skulde stamme fra Dyr med Pung; det er det sandsynligste, at Monotremernes Pung ikke har noget at gjøre med Pungdyrenes; meget muligt er den hos Monotremer opstaaet paa anden Maade og til- dels af andre Grunde end hos Pungdyr; den synes (hos Ecludna) snarest fremkommen ved, at Ægget under Rugning er trykket ind mod Bugen og har dannet sig en Fordybning; efter at den udklækkede Unge har forladt Pungen, udjevnes Fordybningen igjen og forsvinder. (Klaatsch (Uber die Beziehungen zwischen Mammartasche und Marsupium; Morphol. Jahrb., Bd. 17, 1891; p. 483—88; og: Uber Mammartaschen bei erwachsenen Hufthieren; ibd., Bd. 18, 1892; p. 349—72) har sivet en egen Tydning af Pungens Fremkomst, som det ikke er let at bringe i Samklang med de virkelige Forhold.) Pungdyr uden Pung ere maaske ikke altid i den Henseende oprindelige; det er meget sandsynligt, at Pungdyr med svage Pungfolder kunne faa Efterkommere, hos hvem Pungfolderne igjen forsvinde. Myrme- cobrus, der som voxen mangler Pung, stammer sikkert fra Former som Phascologale, der har svage Pung- folder, og hos Unger af Myrmecobius har Leche (Uber Mammarorgane und Marsupium bei einigen Beutel- thieren, besonders bei Myrmecobius; Biol. Føren. Førhandl., Bd.I, 1888; p/34—39, og Beitr. z. Anat. des Myrm. fasciatus; ibd., Bd. II, 1891; p 137—38) fundet Spor af Pungen, hvorfor ogsaa Leche mener, at «das Fehlen des Marsupiums, resp. der Marsupialfalten, bei Myrm. eine secundåre Erscheinung ist, somit auf regressive Entwicklung beruht». Hos Pungdyr med Pung kan undertiden Hannen arve Spor af Moderens Egenskaber (Katz: Zur Kenntnis der Bauchdecke und der mit ihr verknupften Organe bei den Beutelthieren; Zeitschr, wissensch Zool., Bd. 36, 1882; p.611—70, pl. XXXVIII—XL); men ikke alt, hvad man har beskrevet som Pung hos Hannen, er det. Hos 7/ylactnus findes en lav kredsformet Hudfold, der omgiver «Stilken» af Serotum, og som sædvanlig regnes for enstydig med Hunnens Pung (senest beskreven og afbildet af Beddard: On the pouch and brain of the male Thylacine; Proceed. Zool. Soc. London, 1891; p. 138—45); noget lignende kan findes hos Han-Unger af andre Pungdyr (Katz: I. c.), og en ganske lignende Fold har jeg selv set hos Han- Unger af Grymæomys cinereus (hvis Hun hverken som Unge eller voxen har Spor af Pung); men den havde aabenbart ikke det mindste at gjøre med egenlige Pungfolder; den laa paa et andet Sted end Pungfolderne hos Didelphyiderne, tæt omgivende Grunden af Serotum, og den var sikkert fremkommen ved, at Serotum, påa naturlig Maade, var trykket ind mod Bugen og havde dannet sig et Leje. 7) p.11. Om Længden af åde Taa hos klatrende Pungdyr og andre Pattedyr: H. Winge: Gnavere fra Lagoa Santa; E Museo Lundii, iste Bd., 3dje Afhandl., 1887 (88); Anm. 30, p. 162. 8) p.12. At have Øjehulen ogsaa bagtil omringet af Ben er en saa almindelig Egenskab hos Krybdyr, at den meget mulig har været at finde ogsaa hos Pattedyrenes Forfædre. Det er egne Knogler, en eller flere, der hos Krybdyrene omslutte Øjehulen bagtil; hos de laveste kjendte Pattedyr ere Knoglerne for- svundne, og deres Plads er tagen af et Baand, der er udspændt mellem Pandeben og Kindben; hos højere- staaende Pattedyr kunne Pandeben og Kindben sende Udvæxter, Pre. supra- d postorbitales, ud i Baandet, Udvæxterne kunne mødes, og Øjehulen saaledes igjen omsluttes af Ben. Hos Pattedyrene er det utvivlsomt det oprindelige, at Øjehulen bagtil ikke omgives af Ben. 9) p.13. Med Hensyn til Maalene gjelder, hvad der er sagt for Gnavernes Vedkommende: Gnavere fra Lagoa Santa; E Museo Lundii, iste Bd., 3dje Afhandl., 1887 (88); p. 152. Især maa det mindes, at Hovedskallens Længde er regnet fra Bagranden af Condylus occipitalis til Mellemkjæbens Rand tæt foran iste Fortand. Ganens Længde er maalt tæt udenfor Midtlinien, saa at den Udvæxt, der findes midt i Ganens bageste Rand, ikke er medregnet. 10) p. 23. Hos Didelphyider er det ikke sjeldent, at Crwra penis ere fast sammenvoxede med Sædebenenes bageste Rand; det samme kjendes for Dasyuridernes Vedkommende hos Tlhylacinus (Cun- ningham: Report on the scientif. results of the voyage of the Challenger, vol. 5, 1882, Pals pE ENG) hos Phascologale (Sack: Uber die Verbindung der CGrura penis mit dem Becken bei Beutelthieren; Zool. Anzeiger, Jahrg.1X, 1886; p.164—66) og hos Myrmecobrius (Leche: Beitr. z. Anat. des Myrmec. fasciatus: Biol. Foren. Forhandl., Bd. III, 1891; p. 153). (Man kan endnu stadig finde opgivet som ejendommeligt for Pungdyrene, at Crura penis ikke ere i Forbindelse med Bækkenet). 11) p. 33. Ribbenenes ejendommelige Brede hos Plizlander er allerede omtalt af Tem minck, der ogsaa har afbildet Skelettet (Monographies de Mammalogie, tom. I, 1827; p. 45, pl. VI). 12) p. 43. Om Pungfolderne hos Didelphys crassicaudata: Azara: Apuntamientos para la hist. nat. de los Quadrupedos del Paraguay y Rio de la Plata, tom. I, 1802 ; p: 231. Rengger: Naturgeschichte der Såugethiere von Paraguay, 1830; p. 227. At Didelphys crassicaudata er «both terrestrial and aquatic» er sagt af Hudson (The Naturalist in La Plata, 1892; p. 17—18). Han kalder vel Arten Dædelphys awrita; men af hans Beskrivelse kan det sees, at det maa være DD. crassicaudata. 13) p. 47. Skelettet af Didelphys marsupialis er afbildet af Temminck (Monogr. de Mammal., tom. I, 1827; pl. V, «D. cancrivora») og beskrevet af Coues (On the osteology and myology of Didelphys vir- giniana; Mem. Boston Soc. Nat. Hist., vol. 1, part. I, 1872; p. 41—154) dog uden Sammenligning med andre Arter. 14) p. 63. Blandt Sauropsider findes der nogle Former, der have Bryst-Ribben uden Tuberculum, og andre, hvis Ribben have Tuberculum som hos de højere Pattedyr. Muligvis stamme Pattedyrene fra Kryb- dyr, der have Tubderculum; i saa Fald have Monotremerne, de laveste kjendte Pattedyr, igjen mistet den. Men sandsynligvis er Mangelen af 7'uberculum hos Monotremerne en virkelig Lighed med lavere Hvirveldyr, og de højere Pattedyr have da snarest faaet Tuberculum ad anden Vej end Sauropsiderne. 15) p. 63. Ogsaa hos Krybdyr kan der findes en Slags Trædepuder. Hos Ameiver kunne enkelte Skæl paa nogle af de mest udsatte Steder af Fodsaalen være betydelig større end de omgivende Skæl 16) p. 63. Et lille Os falciforme i Haand og Fod hos Pattedyrene er muligvis en Arv fra lavere Hvirveldyr og muligvis en Slags før-første Finger eller Taa; derom véd man intet sikkert. Men sikkert er det, at Os falciforme kun hos særlig uddannede Pattedyr bliver mere anseligt. Det modsatte er undertiden blevet sagt; man har opfattet Pattedyr med store Ossa falciformia som særlig oprindelige i den Henseende. Hos Gnavere findes der sædvanlig to store Trædepuder under Haandroden, en indre og en ydre; den indre af dem er dannet ved Sammensmeltning af to oprindelig frie Trædepuder (Gnavere fra Lagoa Santa, 1887, p. 110 og Anm. 31, p. 162). Hos mange Gnavere, hvis Hænder ere uddannede som Gravepoter, blive baade den indre og den ydre Trædepude store og faste, især bliver den indre stærk, fordi Haandens Inder- (Anm. 16.) rand paavirkes særlig under Gravning. Hos Pedetes, blandt andre. er den indre Trædepude bleven mægtig og klædt med haard Hud ved Spidsen (efterset paa tre Skind og et Foster i Spiritus; hos Fosteret er Huden over hele Trædepuden ganske ensartet og blød); Os falciforme, der som sædvanlig støtter Trædepuden, er blevet usædvanlig stort, og den bruskagtige Plade, hvori dets Rand ofte fortsætter sig, er forbenet. Hele denne Dannelse hos Pedetes har Bardeleben (On the Præpollex and Præhallux etc.; Proceed. Zool. Soc. London, 1889; p. 259—62, pl. XXX; og Anatom. Anzeiger, V. Jahrg., 1890; p. 321—22; og flere andre Steder) tydet som en veludviklet «Præpollex» med en «genuinem Nagel». Den rette Tydning er (i det væsenlige) fremsat af Emery (Intorno al prepollice dei Rosicanti; Atti della R. Accademia dei Lincei, ser. 4, vol. VI, 1? semestre, 1890; p. 233—36; og Anatom. Anzeiger, V. Jahrg. 1890), men med altfor stor Forsigtighed. Om Baur's urigtige Tydning af Forholdene i Foden hos Splængwrus, se: Gnavere fra Lagoa Santa, 1887; p. 169—70. Tornier (Uber den Såugetier-Præhallux; Arch. f. Naturgesch., 57. Jahrg., Bd. 1, 1891; p. 113—204, pl. VII) har givet en Fremstilling af de Meninger, der efterhaanden ere udtalte om Oprindelsen til Ossa falciformia 0. s.v., de saakaldte Præpollex og Præhallux, hos Pattedyrene. Selv slutter han sig til den Mening, at de ikke ere indskrænkede Levninger af en Finger eller Taa, men fremsætter iøvrigt Tanker om Fremkomst hos Pattedyrene af fem forskjellige Smaaknogler i Fodrodens Inderrand, der kun lidt stemme med, hvad man ser i Naturen. Sandheden er kun, at der snart hér, snart dér i Sener eller Baand i Fodens Inderrand, ligesom andre Steder i Foden, kan dannes smaa Seneknogler, foruden Os falciforme. (Overfor Tornier maa jeg fastholde, at de Oplysninger, jeg har givet dels om Knoglen i Kapselbaandet om Astragalus hos Gnavere og andre, dels om de Muskler, Sener, Baand 0. s. v., der omgive Øs falciforme pedis (Gnavere fra Lagoa Santa, 1887; p. 169—70), endnu staa ved Magt. Tornier (1. c. p. 119) har fremført nogle Rettelser; men «Rettelserne» ere ikke rigtige. — Jeg havde sagt, at der hos Monotremer ikke findes noget tilsvarende til Knoglen i Kapselbaandet. Tornier siger dertil kun «nicht richtig». - Ved gjentaget Eftersyn har jeg set, at der virkelig ikke findes noget, hverken hos Ornithorhynchus eller Echidna. (At der under Fodroden kan findes andre Smaaknogler, er en anden Sag.) — Tornier lader mig sige om den samme Knogle, at den findes hos Phalangista, og tilføjer: «nicht richtig; der hier erwåhnte Knochen liegt gegeniber der ÅArticulatio nav, ti in der Muse. tibialis posticus Endsehne». Men jeg har ikke nævnet Phalangista; jeg har sagt, at den paagjeldende Knogle kan findes hos Didelphys, og det er sandt. — Jeg har sagt, at Os falciforme pedis ligger i Inderranden af Fascia plantaris, der er fæstet ved det med et særlig stærkt Baand svarende til Haandens Ligamentum carpi volare proprium. Tornier tilføjer: «dies ist ein Irrtum, der angebliche Zweig der Fascia plantaris ist ein sehnig gewordener Abschnitt des Muse. hallucis abductor». Hvorledes Tornier er kommen paa denne Tanke, er ikke let at se; det Baand, jeg sigter til, omtaler han selv under flere Navne, som «fåcherformiges Band» og andet. — Jeg har sagt, at der paa Os falciforme kan udspringe nogle af Fodens korte Bøjemuskler. Tornier sætter Spørgsmaalstegn derved. De Muskler, jeg sigter til, ere dels Muskler af Interosseus-Gruppen, dels korte Muskler, der kunne gaa til Fodroden; Tornier omtaler selv en af dem som «verkurzter Musculus hallucis abductor», en anden som «Flexor hallucis brevis”. — Jeg har sagt, at Senen af M. flexor tibialis enten løber tæt forbi Os falciforme eller er fæstet ved det. Tornier forklarer først, at Flexor tibialis er « Musc. digitorum flexor communis der Anthropotomen» (der burde vel i hvert Fald være tilføjet «/omgus») og siger dernæst: «das letztere glaubte ich friher auch, es ist aber nicht richtig». Den Muskel, jeg har kaldet Flexor tibialis, er den, der under samme Navn er omtalt af Dobson (On the homologies of the long flexor muscles of the feet of Mammalia, etc., Journ. of Anat. and Physiol., vol. XVII, 1883; en Afhandling, som Tornier havde gjort vel i at læse), og den svarer netop ikke til nogen Flexor commumis, men er den samme Muskel, som Tornier kalder dels Muse. hallucis abductor (øverste Del), dels Musc. digitorum flexor medius, to Navne, som Tornier giver den samme Muskel, eftersom dens Ende-Sene har den ene eller den anden af sine oprindelige Forbindelser (Gnavere fra Lagoa Santa; p. 158). For at man ikke skulde tro, at jeg regnede Menneskets Flexor digitorum communis longus perforans for enstydig med Flexor tibialis (hvad Dobson mærkværdigvis gjør), havde jeg udtrykkelig (p. 157) stillet Flexor communis som enstydig med Flexor fibularis.) 17) p. 65. Grundene for at anse Pungbenene for en Arv fra lavere Hvirveldyr ere allerede frem- stillede af andre, blandt dem Leche (Zur Morphologie der Beutelknochen; Biol. Foren. Férhandl., Bd. III, 113 1891; p. 120—26), der ogsaa henviser til Forgjængernes Arbejder, og Wiedersheim (Die Phylogenie den Beutelknochen; Zeitschr. f. wissensch. Zool., Bd. 53, Supplem., 1892; p. 43—66, pl. VI—VII). 18) p. 66. Om Ledbenets Omdannelse til Malleus: Gnavere fra Lagoa Santa, 1887; Anm. 59, p. 168. 19) p. 69. Den her givne Fremstilling af Pattedyrenes Tandformer, Tandsæt og Tandskifte er den samme, som jeg tidligere mere udførlig har givet i Afhandlingen: Om Pattedyrenes Tandskifte især med Hensyn til Tændernes Former (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1882; p. 15—69, pl. III). Siden 1882 har jeg lært meget mere at kjende; men jeg har intet set, der ikke i alt væsenligt stemmer med de dengang fremsatte Meninger. Efter 1882 er der fremkommet flere andre Afhandlinger om forskjellige Sider af det samme Emne: Cope: The mechanical causes of the development of the hard parts of the Mammalia; Journal of Morphology, vol. III, 1889. (Indeholder Afsnit om Tænderne. Cope's Meninger ere ogsaa fremstillede adskillige andre Steder.) Dybowski: Studien uber die Såugethierzåhne; Verhandl. Zool. Bot. Ges. Wien, Bd. 39, 1889; p. 3—8. Fleischmann: Die Grundform der Backzåhne bei Såugethieren und die Homologie der einzelnen Håcker ; Sitzungsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1891; p. 891—903, pl. Kukenthal: Einige Bemerkungen uber die Såugetierbezahnung ; Anatom. Anzeiger, VI Jahrg., 1891; p. 364—70. (Ogsaa oversat i Ann. Mag. Nat. Hist., 6 ser., vol. IX, 1892.) Kukenthal: Das Gebiss von Didelphys; ibd.; p. 658—66. (Ogsaa i Ann. Mag., I. c.) Kikenthal: Uber den Ursprung und die Entwickelung der Såugetierzåhne; Jen. Zeitschr. f. Naturw., Bd. XXVI, 1892; p. 469—89. Lataste: Etude de la dent canine, appliquée au cas présenté par le genre Daman et complétée par les définitions des catégories de dents communes å plusieurs ordres de la classe des Mammiféres; Zool. Anzeiger, X Jahrg., 1887, p. 265—71, 284—92. Lataste: Considérations sur les deux dentitions des Mammiféres; Journal de V'Anat. et de la Physiol., 1888;5p3200= 222: Leche: Studien uber die Entwicklung des Zahnsystems bei den Såugethieren; Morphol. Jahrb., Bd. 19, 1892; p. 502 47. (Afhandlingen udkom, medens nærværende var under Trykning, og er derfor ikke benyttet nærmere her. Pungdyrenes Tandsæt tyder Leche paa lignende Maade som Kukenthal; se Anm. 43.) Osborn: The evolution of Mammalian molars to and from the tritubercular type; Amer. Nat., vol. XXII, 1888; p. 1067—79, pl. XXV. (Ogsaa fremstillet andre Steder.) Osborn: Homologies and nomencl. of the Mammalian molar cusps; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IV, 1892; p. 84—91. Osborn: The history and homologies of the Human molar cusps; Anatom. Anzeiger, VII Jabrg., 1892; p. 740—47. Rose: Uber die Entstehung und Formabånderungen der menschlichen Molaren; ibd.; p, 392—421. Rose: Beitråge zur Zahnentwickelung der Edentaten; ibid.; p. 495—512. Rost: Versuch einer Phylogenie des Såugethier-Gebisses; Inaugural-Dissert., Jena, 1884; pp. 59. Schlosser: Ueber die Deutung des Milchgebisses der Såugetiere; Biol. Centralbl., Bd. X, 1890; p. 81——92. Schlosser: Die Differenzierung des Såugetiergebisses; p. 238—77. Schlosser: Die Entwickelung der verschiedenen Såugethierzahnformen im Laufe der geologischen Perioden; Verhandl. d. deutschen odontol. Ges., Bd. II, 1892; p. 203—30. Thomas: On the homologies and succession of the teeth in the Dasyuridæ, with an attempt to trace the history of the evolution of Mammalian teeth in general; Philos. Transaet. Roy. Soc. London, vol. 178, 1887; p. 443—62, pl. 27 & 28. Thomas: Notes on Dr. W. Kikenthal's discoveries in Mammalian dentition; Ann. Mag. Nat. Hist., 6 ser., vol. IX, 1892; p. 308—13. «Wortman: The comparative anatomy of the teeth of the Vertebrata, 1888 » Alle de nævnte Fremstillinger ere mere eller mindre forskjellige fra min (som kun to af de paa- gjeldende Forfattere have kjendt); jeg har gjennemlæst dem med Opmærksomhed (undtagen Wortman's, som E Museo Lundii. 2. II. 15 114 jeg kun kjender af Omtale); men trods al Umag har jeg ikke kunnet opdage noget, der væsenlig kunde ændre min Opfattelse. 20) p. 71. At det er Blodets Strømninger i de store Aarestammer, der føre til og fra Hjertet, der ere den væsenligste Grund til Forandringerne i Hjertets Bygning hos Hvirveldyrene, er allerede antydet af Rose (Beitr. z. vergl. Anat. des Herzens der Wirbelthiere; Morphol. Jahrb., Bd. 16, 1590) og vel ogsaa af andre. 21) p. 71. I Hjertets Bygning og Aarestammernes Forhold staa Pattedyrene vel ikke paa noget væsenlig højere Trin end de højeste Krybdyr eller Sauropsider, særlig Fuglene; men et og andet tyder paa, at Ligheden ikke helt igjennem er Følge af Slægtskab. Det er umuligt at sige, hvor langt tilbage blandt Sauropsiderne man maa gaa for at finde den Ordning, der er Grundlaget for Ordningen hos Pattedyrene ; i hvert Fald maa man tilbage til dem, hos hvem Aorta descendens har dobbelt Udspring, fra de to bageste Årteriebuer, inden man finder de Former, der ere det fælles Grundlag for Fugle og Pattedyr; som bekjendt have Fuglene beholdt den højre og Pattedyrene den venstre af de to bageste Arteriebuer. 22) p. 72. Paa Grund af sin Vægt forlader Testis sin oprindelige Plads under Hvirvelraden og glider langs Bughulens Side, hvortil den bindes af Bughinde-Folder, ned i Bughulens Bund, som den udposer i en Scrotum. Det er ikke alle Bugvæggens Lag, som T'estis udposer; af Bugmusklerne er det kun de to inderste, Transversus abdominis og Øbliqvus abdominis internus, som den fører med sig, og omhyllet af dem bryder den ud mellem Fibrene af Oblæigvus abdominis externus ud mod Huden. — Hos Monotremata beholder T'estis sin oprindelige Plads. Hos Marsupialia og Placentalia flytter den i Ungdommen ned i Bug- hulens Bund. Hos nogle Placentalia har den dog neppe dannet sig en Scrotum; hos andre Placentalia findes Scrotum vel, men staar i saa aaben Forbindelse med selve Bughulen, at Testis igjen kan skydes op i Bughulen; hos de i den Henseende mindst oprindelige Placentalia og hos alle nulevende Marsupialia er Scrotwm hos de voxne saa stærkt udposet og afsnøret fra Bughulen, at Testis ikke mere kan forlade den. Hos de nulevende Marsuptalia, der alle have en særlig stærkt afsnøret Serotum, synes Hun-Dyret at have arvet en af Han-Dyrets Ejendommeligheder; hos Hunnen findes nemlig en Muskel, der svarer til den Muskel- Sæk, M. cremaster, der omslutter Testis hos Hannen; dog er Hunnens Cremaster ikke sækformet, men udbreder sig vifteformet mellem de yderste af de egenlige Bugmuskler og Huden og fæster sig i Bugens Hud. Klaatsch (Uber den Descensus testiculorum ; Morphol. Jahrb., Bd. 16, 1890; p, 587—646, pl. XXII & XXIII) har givet en ganske anderledes fantasifuld Fremstilling af Grundene til Fremkomsten af Scrotum; han mener, at Hundyrets Mælkekirtler have fremkaldt den: Hos lavtstaaende Pattedyr skulle Mælkekirtlerne være samlede paa den bageste Del af Bugens Hud (se Anm. 6) og ved deres Opsvulmning til Tider udøve et Tryk paa Bugmusklerne; Fibrene af Obliqvus abdominis externus skyde de til Siden og komme dernæst til at røre ved de inderste Bugmuskler, som ved Paavirkningen voxe ud som Cremaster. Hunnens Egenskaber ere tildels gaaede i Arv til Hannen; hos Han-Ungen kunne de to inderste Bugmuskler, ligesom hos Hunnen, slaa en lille Fold, «Conmus ingvinalis» Klaatsch, ind i Bughulen paa det Sted, hvor hos Hannen Scrotum senere fremkommer, Folden træder i Forbindelse med Testis, og ved Muskelvirkning udkrænges den igjen, trækker Testis med sig og danner en Scrotum; den lille Fold af Bugmusklerne, Conus ængvinalis, hos Han og Hun er et Minde om det Tryk, som Mælkekirtlerne hos Hunnen have øvet imod dem; at Huden paa en Del af Scrotum, «Area scroti», kan være lidt særlig uddannet, forholdsvis stærkt rynket, udstyret med glatte Muskler 0. s. v., er et Minde om Hunnens Mælkekirtler: «und die Area serott repråsentirt den åusserlich wahrnehmbaren Bezirk jenes primitiven Mammarorgans, welches zur Verlagerung des Hodens den Anstoss gab» (1. c. p. 638). Men man har vist aldrig set, at Mælkekirtler bringe Bugmusklerne til at slaa Folder ind i Bughulen; der er ingen Grund til at tro, at Mælkekirtler have Skyld i Fremkomsten af Bugmusklernes Fold, Conus ingvinalis, hos Hunnen, end mindre hos Hannen. Fremkomsten af Conus ingvinalis hos Hannen skyldes sikkert Ligamentum ingvinale, en fastere Streng i en af de Bughinde-Folder, der omslutte Testis; Ligamentum ingvinale fæster sin ene Ende i den bløde Bugvæg netop dér, hvor Conus ingvinalis kan findes; C. ingv. er dannet ved den Stramning, som L. ængv. udøver. Paa lignende Maade frembringes C. ængv. hos Hunnen af Ligamentum vrotwndum, der svarer til Hannens L. ingvinale. — Conus ingvinalis kan heller ikke være Skyld i Fremkomsten af Scrotum; den er for ubetydelig til at kunne indlede Descensus testiculorum; den kan neppe komme i noget nærmere Forhold til Testis undtagen hos Dyr, hvor Testis allerede cer falden ned i Bughulens Bund; den findes desuden kun kos mogle af de Pattedyr, der som voxne have Scrotum. — Eftersom Scrotum er dannet ved Udposning af en Del af Bugvæggen, hvor der hos Hunnen kan findes Mælkekirtler, er det ikke urimeligt undertiden at finde Spor af Mælkekirtler paa Scrotum; men at «Area scroti» skulde være et Minde om Mælkekirtler, kan ikke indrømmes; dertil er Ligheden for ringe. At den Del af Bug-Huden, der omslutter Testis, er uddannet påa noget anden Maade end den Hud, der dækker de forholdsvis faste Bugmuskler, er kun at vente. 23) p. 72. Maurer (Haut-Sinnesorgane, Feder- und Haaranlagen und deren gegenseitige Beziehungen, ein Beitrag zur Phylogenie der Såugethierhaare; Morphol. Jahrb., Bd. 18, 1892; p. 717—804, pl. XXIV—XXVI) er kommen til den Mening, at Pattedyrenes Huddannelser minde mere om Padder end om Krybdyr: «Gerade in Betreff dieser Organe (9: Integumentalgebilde) entfernen sich nach meiner Anschauung die Såugethiere von den Sauropsiden sehr betråchtlich, wogegen der Anschluss jener an die Amphibien ein viel engerer wird» ... (L. ec. p. 799). Han maa have overset, at Huden paa Hale, Haand og Fod, baade paa Over- og Underside, hos mangfoldige Pattedyr, Pungdyr, Insektædere, Gnavere og andre (man se især Haand og Fod hos Myogale og dens Slægtninge), i alt væsenligt er bygget som hos mange Krybdyr; Huden er skællet ganske som hos Krybdyr (eller som paa Fuglenes Fødder), og Haarene mangle eller sidde sparsomt mellem Skællene. 24) p. 72. At det er Ungernes Slikken og Sugen paa Moderdyrets ,Bughud, der har fremkaldt Mælkekirtler og Pattevorter, er ogsaa sagt af Paul (Uber Hautanpassung der Såugetiere; Inaug. Dissert., Jena, 1884; p, 60) og af Haacke (Uber die Entstehung des Såugetiers; Biol. Gentralbl., Bd. $, 1888—89; p. 8—16). Men Paul tænker sig, at «die unbeholfenen Neugeborenen sich gleich an der Mutter in der Nåhe der Geschlechtsteile festgesogen håtten, nur um sich festzuhalten ….», og at Hudens Fedtkirtler først derved ere blevne paavirkede, og Haacke mener,, ligesom Gegenbaur (Zur Kenntn. d. Mammarorgane der Monotremen, 1886; p. 35), at der først maa have været dannet en «Pung», inden Ungerne kunde faa Lejlighed til at næres af Bughudens Kirtelafsondringer. Der er dog størst Sandsynlighed for, at de første «Patte»-Dyr ikke have haft Pung (se Anm. 6), og at Mælkekirtler og Pattevorter ere fremkomne ved Omdannelse af mere simple Rugepletter. 25) p. 72. Det er sikkert nok, at Pattedyrenes nærmeste Forfædre blandt lavere Hvirveldyr have haft meget mere tilfælles med de kjendte Krybdyr end med Padder; blandt andet have de ogsaa haft Krybdyrenes ejendommelige skællede Hud, der endnu viser sig saa klart hos mange Pattedyr paa Steder, hvor Haarvæxten ikke har været mægtig nok til at omforme de oprindelige Forhold, paa Hænder, Fødder og Hale; 0.s.v. Men blandt Krybdyrene kjender man endnu ingen Former, der ikke i en eller anden Henseende ere for særlig uddannede til at se ud som Pattedyrenes Forfædre, ingen, der hos sig forene, blandt andre, følgende Mærker, der vist have været at finde mere eller mindre samlede hos Pattedyrenes Stamformer: 1) Hvirvelkroppe med væsenlig flade Ledflader for og bag, som det findes hos forskjellige Krybdyr; 2) Bryst- Ribben uden særskilt Tuberculum, som hos mange Krybdyr (se Anm. 14); 3) Ribbens-Hovedet indføjet mellem Hvirvelkroppene, som hos nogle Theromorpher og Skildpadder; 4) Kroppen af Atlas løsreven fra sin Bue og sammenvoxet med Kroppen af Axis, som hos de fleste Krybdyr (et Forhold, der er fremkommet ved Hovedets Drejninger; Baandforbindelsen mellem Kroppen af Atlas og Kroppen af Åæis maa have været fastere end Synchondrosen mellem Kroppen og Buen af Atlas); 5) dobbelt Nakkeledknude, omtrent som det kan findes hos nogle Krybdyr (jeg selv har set det i det mindste [hos Hemidactylus og Varanus; Forskjellen mellem Hemidactylus og et eller andet mere oprindeligt Pattedyr i Nakkeledknudernes Form er yderst ringe; den «enkelte» Ledknude hos Hemidactylus er bred og har to fremspringende Side-Dele paa Eæoccipitalia forbundne ved en smal Ledflade paa Basioccipitale; hvis Ledfladen midt paa Basstoccipitale svandt ind, vilde Forholdet blive det samme som hos Pattedyr; hos de kjendte Padder, der ligesom Pattedyr have «dobbelt» Nakkeledknude, ere Nakkebenets Forhold i det hele derimod ganske andre; et egenligt Basstocertpitale mangler, Exoccipitalia have taget dets Plads; de kjendte Padder afvige i den Henseende mere fra det oprindelige end Krybdyrene; Nakkeleddet hos Krybdyrene har mere Præg af et Led mellem to Hvirvelkroppe, end det har det 15" 116 (Anm. 25.) hos Padder, og minder mere om Forholdene hos Fiske); 6) «friv Nakkekam og 7) Kindbuen som hos Lacerta, Ameiva og mange andre Krybdyr (ingen nedre Kindbue); 8) ingen Columella (der er ingen Grund til at tro, at Pattedyrenes Ala magna, fra første Færd en Del af Hjernekassens Væg, skulde svare til Colwmella, der ikke, end ikke hos Skildpadder, kommer i noget særlig nært Forhold til Hjernekasse-Væggen); 9) spinkelt og frit Ledben som hos Lacertilier og Fugle, som hos Lacertilier ikke stødende sammen med nogen nedre Kindbue; 10) enkelt Næseaabning, i Skelettet, som hos mange Krybdyr; 11) Tænderne stillede hver i sin Grube, som hos Krokodiler og andre; 12) Skulderbeltet nærmest som hos Lacertilier; 13) Pungben (noget ganske tilsvarende har man neppe endnu fundet hos lavere Dyr; se Anm. 17); 14) Fingre og Tæer med 2, 3, 3, 3, 3 Led, som hos nogle Theromorpher og de fleste Skildpadderf; 15) Fodroden med særskilt Naviculare, med Astragalus og Calcaneus frie indbyrdes og fra Twbia og Fibula, 0. s. v., omtrent som hos nogle Theromorpher. Man har fremhævet Theromorpherne som Pattedyrenes nærmeste Slægtninge blandt Krybdyr (Owen: On the order Theriodonta, etc.; Quart. Journ. Geol. Soc., vol. 37, 1881; p. 261—65, pl. IX; Cope: The relations between the Theromorphous Reptilia and the Monotreme Mammalia; Proceed. Amer. Assoc. for the advancement of science, 33. meeting, 1884; p. 471—82, pl.; Baur: Uber die Abstammung der amnioten Wirbeltiere, die Theromorpha; Biol. Gentralbl., Bd. 7, 1887; p. 488—91; Seeley: Researches on the struct., organiz. and classif. of the foss. Rept., VI, on the Anomodont Reptilia and their allies; Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 188, 1889; p. 215—96, pl. 9—25; og adskillige andre Afhandlinger); i Virkeligheden kunne de ogsaa, særlig i Fodens Bygning, have stor Lighed med Pattedyr; men (som det ogsaa er sagt af andre) flere af de ret paafaldende Ligheder, som de ellers kunne have, især med højere Pattedyr, i store Hjørnetænder, stærke Kindbuer, svært Bækken, 0.s.v., ere ikke Tegn paa Slægtskab, undtagen for saa vidt som de vise, hvor let Krybdyr kunne forme sig paa tilsvarende Maade som Pattedyrene, og de mangle adskillige af de Egenskaber, som man skulde vente af finde hos Pattedyrenes Forfædre. 26) p 73. De uddøde Monotremer ere her udelukkende bedømte efter Billeder og Beskrivelser, de mesozoiske især efter: Owen: Monogr. of the fossil Mammalia of the Mesozoic formations; Palæontogr. Soc., vol. for 1870. Owen: On the skull and dentition of a Triassic Mammal (Tritylodon longævus Ow.) from South Africa; Quart. Journ. Geol. Soc., vol. XL, 1884; p. 146—52, pl. VI. Marsh: Amer. Jurassic Mammals; Amer. Journ. of Sc., 3 ser., vol. XXXIII, 1887; p. 327—48, pl. VII—X. Osborn: On the struct. and classif. of the Mesozoic Mammalia; Journ. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 2 ser., vol. 1X, 1888; p. 186—265, pl. 8 & 9. Osborn: Additional observ. upon the struct. and classif. of the Mesozoic Mammalia; Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1888; p. 292—301. Marsh: Discovery of Cretaceous Mammalia; Amer. Journ. of Sc., 3 ser., vol. XXXVIII, 1889; p. 81—92, pl. I—V og p. 177—80, pl. VII & VIII; vol. XLII, 1892; p. 249—62, pl. V—XI. Osborn: Review of the discovery of the Cretaceous Mammalia; Amer. Nat., vol. XXV, 1891; p. 44—45 og p. 595—611; og Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1891; p. 124—35. Marsh: Notes on Mesozoic Mammalia; Amer. Nat., vol. XXV, 1891; p. 611—16. De tertiære Monotremer ere især bedømte efter: Lemoine: Étude sur le Neoplagiaulax de la faune écocéne inférieure ;des environs de Reims; Bull. Soc. Géol. de France, 3 sér., tom XI, 1883; p. 249—71, pl. 5 & 6. Cope: The Tertiary Marsupialia; Amer. Nat., vol. XVIII, 1884; p. 686-—97. Cope: Vertebrata of the Tertiary formations of the West, Book I; Hayden's Report U, S. Geol. Surv. Territ., vol. III, 1884; p. 167—75; pl. XXIIIc. Cope: Synopsis of the Vertebr. Fauna of the Puerco Series; Transact. Amer. Philos. Soc., vol. XVI, 1888; p. 307—8, pl. V, fig. 10—11. (Neoplagtaulax.) Lemoine: EÉtude sur quelques Mammiféres de petite taille de la faune cernaysienne des environs de Reims; Bull. Soc. Géol. de France, 3 sér., tom. XIII, 1885; p. 213—14, pl. XII. (Neoplagtaular.) Osborn: A review of the Cernaysian Mammalia; Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1890; p. 61—62. (Neoplagtaulaa.) Ornithorhynchus og Echidna ere bedømte efter Naturen; jeg har selv gjennemgaaet deres Bygning, Il kré dog ikke Hjerne og Rygmarv, og Aarerne væsenlig kun for Hovedets Vedkommende. Af Acanthoglossus har der kun foreligget et Skind og Dele af Skelettet. 27) p. 73. Bentaget over Tindinggruben hos Monotremerne er allerede omtalt af Meckel (Ornitho- rhynchi paradoxi descriptio anatomica, 1826; p, 19, pl. IV, fig. IV) og af Owen (Artiklen Monotremata i Todd: Gyclop. of Anat. and Physiol., vol. UI, 1847; p. 373); men senere synes det at være glemt. 28) p. 74. De gamle Efterretninger om Monotremernes Æglægning ere i nyeste Tid bekræftede af Haacke og Caldwell: Haacke: Meine Entdeckung des Eierlegens der Echidna hystrix; Zool. Anzeiger, Jahrg. VII, 1884; p. 647—53. Caldwell: The embryology of Monotremata and Marsupialia; Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 178, 1887; p. 463—86, pl. 29—31. 29) p. 74 Gegenbaur (Zur Kenntniss der Mammarorgane der Monotremen, 1886) er kommen til den Opfattelse, at Mælkekirtlerne hos Monotremerne ere omdannede Svedkirtler, hos andre Pattedyr derimod omdannede Fedtkirtler, og han slutter: «dass die Mammardrusen der Såugethiere differenten oder vielmehr diphyletischen Ursprungs sind Die Drisen der Monotremen sind andere als jene der ibrigen Såugethiere» (l. c. p. 34). Gegenbaur's Slutning er senere ofte af andre fremstillet som en Kjendsgjerning (Mivart har tildels derpaa bygget sin Tro paa Pattedyrenes «dual Origin»: «On the possibly dual origin of the Mammalia; Proceed. Roy. Soc. London, vol XLIII, 1888; p. 376); men den er i Virkeligheden alt andet end sikker. Selv efter Gegenbaur's Undersøgelser er det for det første ikke afgjort, at Monotremernes Mælkekirtler ere Sved- kirtler og ikke Fedtkirtler; for det andet er det heller ikke ganske afgjort, at Mælkekirtlerne hos andre Pattedyr ere Fedtkirtler og ikke Svedkirtler; for det tredje er det endnu mindre sikkert, at Mælkekirtlerne hos Monotremer og andre Pattedyr ikke ere de samme, enten Fedt- eller Svedkirtler eller maaske ingen af Delene, men op- staaede af Kirtler, der endnu ikke have været udformede som Fedt- eller Svedkirtler. Der findes hos Mono- tremerne, især hos Echidna, stærke ægte Fedtkirtler ved Siden af de særlige Mælkekirtler paa «Kirtelfeltet», den lille Plet, hvor Mælkekirtlerne udmunde:; selv om det var sikkert, at de særlige Mælkekirtler hos Mono- tremerne vare Svedkirtler og hos andre Pattedyr Fedtkirtler, var der altsaa dog kun en lille Forandring nødvendig for at naa fra Forholdene hos Monotremerne til Forholdene hos andre Pattedyr, hvad ogsaa Gegenbaur selv fremhæver (1. c. p. 35). Hos de nulevende Monotremer findes et Kirtelfelt påa hver af Bugens Sider; om hvert Kirtelfelt svarer til én eller til flere Pattevorter hos andre Pattedyr, véd man ikke. (Man plejer at gaa ud fra, at hvert Kirtelfelt svarer til én Pattevorte; se blandt andre Gegenbaur 1. ce. og tidligere Afhandlinger, og Klaatsch: Zur Morphologie der Såugethier-Zitzen; Morphol. Jahrb., Bd. 9, 1884; p. 253—324, pl. XIII XVIL) 30) p 75. Osborn er den, der har givet den nyeste og fuldstændigste Oversigt over de uddøde Monotremer; hans Inddeling (Struct. Classif. Mesoz. Mamm.) er følgende, for saa vidt den kan udfindes af hans ikke altid klare Fremstilling (i Klammer er vedføjet hans senere Ændringer): A) First Group. Suborder Multituberculata. Plagiaulacidæ. Microlestes, Plagiaulax, Ptilodus, Neoplagiaulax, Meniscoéssus (& Cimolomys) Bolodontidæ. Bolodon, Allodon, Chirox. Tritylodontidæ Tritylodon, Triglyphus. Polymastodontidæ. Polymastodon. Incertæ sedis. Stereognathus (Anm. 30.) B) Second Group. Order Protodonta. Dromotheriidæ. Dromotherium, Microconodon. Suborder Protomarsupialia. I) Carnivorous and omnivorous Subgroup. a) Carnivorous Series. Triconodontidæ. Amplualestineæ: Amphilestes, Amphitylus, Triconodon, Priacodon. Phascolotheriinæ : Phascolotherium, Tinodon. Spalacothertinæ: Spalacotherium (+- Perolestes), Menacodon b) Omnivorous Series. Amphithertidæ. Amphitherium (nær beslægtet med Stylacodon), Dicrocynodon, Docodon, Enneodon, Peromys [«Peramus»] (nær ved Amphitherium). Perolestidæ. Perolestes [«Peralestes»] (= Spalacotherium), Peraspalax (= Amblotherium), Paurodon. IN) Herbivorous Subgroup. Cyrtodontidæ. Cyrtodon [«Kurtodon»] (?= Amblotherium). Suborder Insectivora primitiva. Amblotheriidæ. Amblotherium (+ Peraspaålax; meget nær beslægtet med Phascololestes, Stylacodon og Gyrtodon), Achyrodon. Stylacodontidæ. Stylacodon (?= Amhlotherium), Phascololestes [«Phascolestes»] (?= Amblotherinum), Dryolestes, Asthenodon, Laodon. Incertæ sedis. Leptocladus (= Peromys). Flere af de opførte Slægter ere ikke nævnede i nærværende Afhandling, fordi de kjendes altfor lidt. Det samme gjelder Slægterne fra Kridttiden (se Anm. 62). De uddøde Monotremers Slægtskab med de nulevende har man som oftest ikke set. Owen regnede dem alle for Pungdyr; Plagiaulaciderne stillede han til de «diprotodonte» Pungdyr, de andre til de «poly- protodonte»; og de fleste have godkjendt Owen's Opfattelse (blandt andre i nyere Tid Lydekker (Catal. of the fossil Mammalia in the British Museum, part V, 1887). Kun Seeley (Quart. Journ. Geol. Soc., vol. 35, 1879; p. 456—62) mente, at de polyprotodonte Jura-Pattedyr vare beslægtede med Monotremer; han støttede sin Mening derpaa, at der i de engelske Lag, hvori de paagjeldende Pattedyr findes, var fundet et Overarmsben og et Laarben, der skulde minde om Ornithorhynchus. Først efter at man havde set de vantrevne Tænder hos Ornithorlynchus og fundet, at de kunde have nogen Lighed med Tænder hos Plagiaulacider, kom Cope paa den Tanke, at Plagiaulaciderne maaske vare Monotremer, en Mening, der senere er optagen af flere, ogsaa af Osborn, dog med en Del Tvivl. Hvorfor Osborn regner nogle af de polyprotodonte Jura-Pattedyr for «Protomarsupialia» og andre for «Insectivora primitiva», er en Gaade. Grunden til, at man ikke har faaet og ikke har kunnet faa en rigtigere Opfattelse af de uddøde Monotremer, er især den, at man stadig har forudsat, at der blandt de nulevende Marsupzalza fandtes én Slægt, Myrmecobius, der stod paa samme lave Trin som de fleste af Jura-Dyrene i Henseende til Kindtændernes simple Form og store Tal, at der endogsaa blandt Placentalia fandtes nogle, Gumlere og Hvaler, der stod endnu lavere, og at mange af Jura-Dyrene, som Triconodon og dens Slægtninge, havde en Prc. angularis med samme ejendommelige Form som hos de fleste nulevende Marsupialza. I alt dette har man taget fejl. Tændernes simple Former og store Tal hos Myrmecobius, nogle Gumlere og Hvaler ere kun Følger af 119. Vantrivning (se Anm. 47 og Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1882), og Formen af Underkjæbens bageste Del er hos Triconodontider en ganske anden end hos Pungdyr. Owen (Monogr. Mamm. Mesoz. Form.; p. 18) har selv set Forskjellen i Underkjæbens Form, men ikke tydet den rigtig; den Muskel-Kam hos Triconodontiderne, der har været kaldet Prc. angularis, ligger paa et andet Sted end den indbøjede Pre. angularis hos Pungdyr, mere paa Kjæbens Inderside og naaende helt op til Condylus; det er sikkert Skjellet mellem Fæsterne af Temporalis d Pterygoidei paa den ene og Digaster paa den anden Side og svarer sikkert til en lignende Kam hos Ornithorhynclwus; den har neppe været Skjel mellem Pterygoideus internus og Masseter, saaledes som en ægte Prc. angularis er det. (Man har ment ogsaa i Tandskiftet at finde en Lighed mellem Jura-Dyrene og Nutidens Pungdyr; påa en Underkjæbe af 7Triconodon har man troet at kunne paavise, at kun en af Kindtænderne, den Ååde, blev skiftet (Thomas: Philos. Transact. Roy. Soc., vol. 178, 1887); men Undersøgelserne over Jura-Dyrenes Tandskifte ere endnu saa ufuldstændige, at intet kan bygges derpaa.) Ameghino har beskrevet en Række indbyrdes nærstaaende Pattedyr-Slægter fra «tertiære» Lag i det sydligste Syd-Amerika: Abderites, Acdestis, Decastis, Dipilus, Pichipilus, Callomenus, Halmadromus, Halmaselus, Essoprion, Epanorthus, Tideus, Garzonia og Halmarhiphus, som han regner for Plagiaulacider (de fuldstændigste Oplysninger om dem har Ameghino givet i: GContribucion al conocimiento de los Mamiferos fåsiles de la Republica Argentina; Actas de la Academia Nacional de Ciencias de la Rep. Arg. en Cordoba, tom. VI, 1889, Text & Atlas, og især i: Los Plagiaulacideos Argentinos; Boletin del Instituto Geogråfico Argentino, 1890; p. 143—201; ogsaa i Revista Argentina de Historia Natural, tom. 1, 1891; p. 38—44; og: Nuevos Restos de Mamiferos fåsiles de la Patagonia Austral; Rev. Arg. Hist. Nat., tom. I, 1891, p. 303—308). De kjendes næsten udelukkende efter Stykker af Underkjæber; men allerede derefter kan det næsten med Sikkerhed siges, at det ikke er Plagiaulacider, men at de have en langt højere Oprindelse. Det er smaa Pattedyr, hvis Tandsæt og Tandformer meget stærkt minde om Insektædere som Erinaceus, Uropsilus, Sorex 0.s.v.; de have en lang fremliggende Fortand, hos de fleste fulgt af flere ganske smaa vantrevne Tænder, en stor veludviklet Tand, vistnok p4, af Bredform, af Mellemform eller Smalform, og tre bredformede Kind- tænder af den ganske sædvanlige femspidsede eller firspidsede Form, der er den ejendommelige for de oprindelige Marsupialia og Placentalia, men ikke kjendes hos Plagiaulacider, der i den Henseende slutte sig nærmest til Triconodontider og andre Monotremer (Ameghino regner Plagiaulaciderne til Marsupzalza). Hvis der ligger virkelige Iagttagelser til Grund for Ameghino's skitserede Tegning af Underkjæbens bageste Del hos den bedst kjendte af de paagjeldende Slægter (Abderites; Los Plagiaulacideos, p. 11, fig. 1, i Særtryk), har man deri end yderligere Anledning til ikke at tro paa Slægtskabet med Plagiaulacider, hos hvem Under- kjæben er af en simplere Form, uden egenlig Pre. angularis, 0.s.v. Det eneste, der særlig kunde lede Tanken hen paa Plagiaulacider, er, at Æbdertites har en stor riflet Tand, vist p4, der virkelig minder om Plagiaulax (om den riflede Tand hos Abderttes er den samme som hos Plagtaulaw, vides dog slet ikke); men hos Acdestis, Dipilus og de andre nærstaaende Slægtninge af Abderttes er den tilsvarende Tand. ikke riflet, men har en almindelig Mellemform eller Bredform, og hos Garzonia og Halmarhiphus ere alle Kindtænderne omtrent som hos Didelphys; Abderites har vist ad sine egne Veje faaet den riflede Tand, ligesom Hypsiprymnus uomtvistelig har faaet lignende Tænder, p 2 og p 3, uafhængig af Plagiaulacider. At Abderites, Acdestis o. s. v- ikke ere Plagiaulacider, ikke Monotremer, synes tilstrækkelig klart; om det er Insektædere eller Pungdyr, kan derimod ikke endnu afgjøres; maaske de snarest have deres Udspring fra sædvanlig formede Didelphyider. 31) p. 76. Osborn opfatter den senere tilkomne ydre Spids paa de nedre bageste Kindtænder hos Amblotheriider som svarende til Midtspidsen paa de simpelt trespidsede Kindtænder; den forreste og bageste af de tre oprindelige Spidser skulle være «rotated inwards», saa at den mellemste er kommen til at staa udenfor dem. Han faar derved mange Bryderier med Tydningen af de alligevel stadig tilstedeværende tre indre Spidser og af Spidsernes Stilling i Forhold til Rødderne. Hos enkelte Arter af Amblotheriider kjendes ogsaa de øvre bredformede Kindtænder (se især Osborn : Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1888; fig. p. 299); de synes at være byggede paa lignende Maade som de nedre; foruden de tre oprindelige ydre Spidser findes der en stor indre Spids. 120 32) p.77. Marsh (Amer. Journ. Sc., 3 ser., vol. XXXIIL, 1887; p. 332—34, pl. VIII) har beskrevet baade Over- og Underkjæber af Ctenacodon; men de paagjeldende Kjæber høre vist ikke sammen; her er Overkjæben regnet for Typen for Slægten Ctenacodon; Underkjæberne ere vist af Plagiaulax. 33) p. 80. Om den ydre Ørebrusk hos Echidna: Gnavere fra Lagoa Santa, 1887; Anm. 59, p. 168. Den er ogsaa omtalt og afbildet (men uheldig) af Charlotte Westling: Anat. Unters. uber Echidna; Bihang till Vet. Akad. Handl., Bd. 15, Afd. IV, Nr. 3, 1889; p. 6, pl. I, f. 2. Echidna hystriæ. Venstre ydre Øre set fra Indersiden og fra Ydersiden. Bruskpladerne lyse, Hinderne mørke; Huden omkring den ydre Øreaabning klædt med Haar og Pigge, i Gjennemsnittet stribet. Naturlig Størrelse. Om den ydre Ørebrusk hos Ornithorhynchus synes der ikke at findes noget i Bøger. Den er i det væsenlige som hos Echidna; kun er den yderste tudformede Del snevrere, og Brusken i hele Øregangens Længde er tyndere og blødere og har Form af en simpelt efter Længden sammenbøjet Plade, der ikke er brudt op i mere eller mindre sammenhængende «Ringe». 34) p. 81. De nulevende Monotremers Tungeben og Strubehoved ere særlig beskrevne og afbildede af Mary Walker (On the larynx and hyoid of Monotremata; Studies from the Museum of Zoology in Univ. Coll., Dundee, vol. 1, Nr. 3, 1889; 6 p., 1 pl.); men de paagjeldende Præparater maa sikkert i én Henseende være mislykkede; den lange Bruskstilk, der udgaar fra det bageste øverste Hjørne af det bageste Tungebens- horn, er aåabenbart bortskaaren. Den højst ejendommelige Maade, hvorpaa det bageste Tungebenshorn og Skjoldbrusken hos Mono- tremerne ere omformede som Følge af den særegne Brug af Tungen, har forledet Dubois (Zur Morphologie des Larynx; Anatom. Anzeiger, Jahrg. I, 1886; p. 169—78) og Gegenbaur (Die Epiglottis, vergl. anat. Studie, 1892; passim) til den Tro, at Skjoldbrusken hos Monotremer og andre Pattedyr ikke, som man ellers mener, fra første Færd hører til Luftrøret, men er fremkommen ved Omdannelse af Dele af Gjellernes Skelet; de regne Forholdene hos Monotremerne for oprindelige. Echidna hystriæ. Tungeben og Strubehoved sete forfra, fra højre Side og bagfra. 1 Tungebenets Krop. 2 forreste Tungebenshorn. 3 bageste Tungebenshorn. 4 Skjoldbrusk. 5 og 6 Skjoldbruskens forreste og bageste Sidegrene. 7 Ringbrusk. 8 et lille frit Bruskstykke i Ringbruskens bageste Del. 9 Tudbrusk. 410 M. cricoarytænoideus posticus. 11 M. arytænoideus transversus, udspringende paa et frit lille Bruskstykke bag Tudbruskene. — Den inderste Del af hver af Skjoldbruskens Grene er forbenet. Den yderste Rand af bageste Tunge- benshorn er brusket og gaar uden Grændse over i den bruskede Del af Skjoldbruskens forreste Gren; den lange bagud rettede Brusk- stilk er her regnet for at høre til bageste Tungebenshorn; den kunde maaske høre til Skjoldbrusken. Naturlig Størrelse, 35) p. 82. Om Tænderne hos Ornithorhynclvus : Poulton: True teeth in the young Ornithorhynchus paradoxus; Proceed. Roy. Soc. London, vol. XLIII, 1888; p. 353—56. Poulton: The true teeth and the horny plates of Ornithorhynchus; Quart. Journ. Micr. Science, new ser., vol. XXIX, 1889; p. 9—48, pl. TI—IV. Thomas: On the dentition of Ornithorhynchus ; Proceed. Roy. Soc. London, vol. XLVI, 1889; p. 126—31, pl. 2. Stewart: On a specimen of the true teeth in Ornithorhynchus; Quart. Journ. Micr. Sc., vol, XXXIII, 1891; p: 229—-31, pl. VII. 36) p. 86. Hos alle Marsupialia findes der vist en øvre Fortand, der i Sammenligning med For- holdene hos Placentalia er før første. Selv hos de laveste kjendte Placentalia findes i det højeste 2 Fortænder (se Anm. 39); de tre øvre svare til de tre nedre; naar Munden lukkes, slutter hver af de nedre paa sædvanlig Maade ind foran den tilsvarende øvre. Hos Didelphyiderne, der have E Fortænder, svare de fire nedre til de 4 bageste af de øvre; den forreste øvre har ikke nogen tilsvarende i Underkjæben; den forreste nedre slutter ind bag den forreste øvre, foran den 2den øvre; foruden ved at mangle en tilsvarende nedre Tand afviger den forreste øvre Fortand fra de andre øvre Fortænder ved at have en ejendommelig, mere kroget Form og ved at bryde sent frem, maaske fordi dens Frembrud sinkes af Moderdyrets Pattevorte, hvortil Ungen har suget sig fast. Lignende Ejendommeligheder i Stilling, Form og Frembrud har den forreste øvre Fortand hos alle andre kjendte Marsupialia, hvorledes end Fortændernes Tal er. Peromeliderne med i Fortænder afvige fra Didelphyiderne, ved at den bageste nedre Fortand er forsvunden; de tre nedre Fortænder svare til de tre mellemste af de øvre. Dasyuriderne med £ Fortænder afvige fra Didelphyiderne ved at have mistet baade den bageste øvre og den bageste nedre Fortand; de tre nedre svare til de tre bageste af de øvre. Hos Phascolarctider og Phalangistider med i Fortænder ere de to bageste af de fem øvre forsvundne, ligeledes alle de nedre undtagen én, der rimeligvis er den forreste. Der er vel ingen Grund til at tro andet end, at de tre nedre Fortænder, der findes hos Placentalia, svare til tre af de fire, der findes hos Didelphyider, og til de tre, der findes hos Peromelider og Dasyurider. Hvis denne Forudsætning er rigtig, findes der hos Placentalia ikke nogen øvre Fortand, der svarer til den forreste øvre, der findes hos alle Marsupzalia. Fortænderne ere i saa Tilfælde hos de paagjeldende Former følgende: E Museo Lundii. 2, II. 16 122 (Anm. 36.) & bd & æ 11234 11234 1123 112 123 1234 123 123 1 123 Didelplwys. Peromeles. Dasyurus. Phalangista. Placentalia oprindelig. Udtrykt paa anden Maade: NAVAVBV: VEVEVAV; JAVA: vvv VAVAV: AnNAA ANA ANA A ANA Didelphys. Peromeles. Dasyurus. Phalangista. Placentalia. Utænkeligt var det ikke, at Forholdet var et andet, at de fælles Stamformer for de nulevende Marsupialia og Placentalia havde haft £ Fortænder, og at den forreste nedre af de fem manglede hos alle 5 kjendte Marsupialia; i dette Tilfælde vilde Fortænderne snarest være følgende: 12345 12345 12345 1234 123 123 12345 2345 234 7234 2 123 Marsupialia primitiva, Didelplwys. Peromeles. Dasyuwurus. Phalangista. Placentalia. Stamformer for nulevende Pungdyr og for Placentalia. Endelig var det jo ogsaa muligt blandt andet, at de tre Fortænder hos Placentalia slet ikke enkeltvis svarede til Tænder hos Marsupialia. 37) p. 86. Om svage Antydninger af Forbindelse mellem Fosterets Hinder og Væggen af Uterus hos Marsuptalia: Osborn: Observations upon the foetal membranes of the Opossum and other Marsupialia; Quart. Journ. Microsc. Science, new ser., vol. XXIII, 1883; p. 473—84, pl. XXXIII. Caldwell: On the arrangement of the embryonic membranes in Marsupial animals; ibd., vol. XXIV, 1884; p. 655—58, pl. XLIII. 38) p. 87. Hos Soreæ plejer et særskilt Foramen opticum at mangle; undertiden findes det paa Hovedets ene Side, afgrændset fra Fisswra orbitalis ved en ganske spinkel Benbro; endnu sjeldnere findes det paa begge Sider (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhyn., 1877; p. 130—31. Noget lignende er set af Parker: Philos. Transact, Roy. Soc. London, vol. 176, 1885; p. 207. Efter Parker, 1. c. p. 239 og 247, skulle ogsaa Microgale og Rlvynchocyon mangle særskilt F'. opticum.). Benbroen mod Fissura orbitalis er aaben- bart ifærd med at forsvinde; den modtager ingen understøttende Paavirkning, hverken af Synsnerven, der er ganske svag, eller af Øjemusklerne; derimod trykkes og opløses den af den overordenlig stærke den Gren af N. trigeminus. Hos de højeste Flagermus, især hos de højeste Vespertilionider, sker noget lignende som hos Sorex (Flagermus fra Lagoa Santa; E Museo Lundii, det Bd., iste Afhandl., 1892 (93), p. 23 og 35). 39) p. 87. Ingen af Placentalia har mere end tre Fortænder i hver Kjæbeside. Det har været sagt, at Arter af Slægten Sorex havde fire øvre Fortænder paa hver Side; hos nogle Unger med endnu ikke sammenvoxede Ansigtsknogler havde man nemlig set, at hvert Mellemkjæbeben omsluttede fire Tænder, som man derfor tydede som Fortænder. Denne Tydning er nylig godkjendt af Dobson (Proceed. Zool. Soc. London, 1890; p. 49); men den kan umulig være rigtig (se Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1881; p. 12—13; og 1882; p. 65); det er Mellemkjæben, der har udvidet sig, paavirket af den store forreste Fortand, og omsluttet den lille Hjørnetand. 40) p. 87. Om Tommeltaaen hos Pungdyrene: Gnavere fra Lagoa Santa, 1887; p. 162, Anm. 30. 41) p. 87. At Ringbrusken hos Marsupialia fortil støder tæt sammen med Skjoldbrusken, kunde maaske tydes som en oprindelig Ejendommelighed, som en Levning fra en Tid, da Skjoldbrusk og Ringbrusk ikke vare indbyrdes fuldt udskilte. Men Ringbrusken er allerede hos Monotremerne ganske fri fra Skjoldbrusken, som hos Placentalia, skjønt den ellers, i at være lav eller aaben bagtil, har et mere oprindeligt Præg end 123 hos Marsupialia og Placentalia. Det er derfor sandsynligt, at den ogsaa har været fri hos de nulevende Pungdyrs Forfædre. 42) p. 88... Om Mundaabningen hos Pungdyrenes Unger: Leche: Zur Charakteristik der extra-uterinen Entwicklung der Beutelthiere; Biol. Foren. Førhandl., Bd. II, 1890; p. 112—16. 48) p. 88. Hos nulevende Pungdyr er der i det højeste én Tand, der virkelig, paa sædvanlig Maade, skiftes, den 3dje Kindtand. Mælketanden, dp 3, er hos nogle veludviklet, hos andre vantreven, og hos andre igjen mangler den, selv om dens Efterfølger, p 3, findes i Tandsættet. dp3 er den af Tænderne, der tidligst er dannet, og som bryder tidligst frem; men de Tænder, der staa foran den, og den åde Kindtand bryde frem kort efter. Naar dp3 er veludviklet, kan det vare forholdsvis længe, inden den fortrænges af sin Efter- følger; er dp3 vantreven, eller mangler den, kan p3 derimod komme frem samtidig med og i Rad med de Tænder, der staa foran den og bag den, som hos Thylacinus, Phascolarctus og Phascolomys. — Indtil for kort Tid siden vidste man ikke, hvorvidt der hos Pungdyr kunde findes Spor af Forgjængere eller Efterfølgere for andre Tænder end 3dje Kindtand. (Tauber, Naturhist. Tidsskr., 3 R., Bd. 8, 1872—73, opgiver dog at have fundet en vantreven Forgjænger for 4de Kindtand hos Trichurus; men Iagttagelsen er ikke til- strækkelig sikker.) Det laa derfor nær at tyde Pungdyrenes Tandsæt i Overensstemmelse med Forholdene hos andre Pattedyr; den sandsynligste Tydning var, at Pungdyrenes Unger paa Grund af den særlige Omhu, hvormed de forsynes med Mælk, havde mistet Mælketandsættet, oftest med Undtagelse af en enkelt Tand; lignende Tilfælde ere jo almindelige hos andre Pattedyr; der kunde fra Forholdene ved Tandskiftet heller ikke hentes noget Bevis for, at Pungdyrenes syv Kindtænder ikke svarede til de syv Kindtænder hos andre oprindelige Pattedyr (Vidensk. Medd., 1882; p. 51). — Men nylig har Kikenthal (Anatom. Anzeiger, VI Jahrg., 1891; p. 368; og: Das Gebiss von Didelphys; ibd.; p. 658—66) set, at der hos Didelphys-Unger findes Anlæg til Efterfølgere for alle Tænder undtagen for dem, der i nærværende Afhandling kaldes p 2 (for denne Tand er det senere fundet af Leche, Morphol. Jahrb., Bd. 19, 1892; p. 522), øvre m2 og øvre og nedre m 3, men at Anlægene igjen forsvinde undtagen det, der bliver til p3; og Kikenthal slutter deraf, at alle de Tænder, der findes hos de voxne Pungdyr, ere Mælketænder, undtagen p3 og te og 7de øvre og Tde nedre Kindtand (m 2, m3 og m 3), og at alle Kindtænderne ere Forkindtænder undtagen 6te og 7de øvre og 7de nedre. Kikenthal's lagttagelse kan dog tydes paa anden Maade, i Overensstemmelse med, hvad der tidligere viste sig som det sandsynligste. Det kan ikke godtgjøres, at den uomtvistelige Mælketand, dp3, egenlig staar i Rad med de omgivende Tænder, tværtimod; allerede hos en ganske lille Didelphys- Unge, 1 Cm. lang, er dp3 langt videre udviklet end de omgivende Tænder: «Pråmolar 3 (9: dp3) ist also in diesem jungen Stadium von allen Zahnanlagen bei weitem am weitesten entwickelt und zeigt schon die erste Anlage des Ersatzzahnschmelzorganes, wåhrend die ubrigen (2: Tænder) kaum von der Zahnleiste differenziert sind» (1. c. p. 662—63); det ser netop ud, som om dp3 hører til et tidligere Sæt end de Tænder, der senere komme til at omgive den. Der er heller ikke noget, der tvinger til at tro, at p 3 ikke hører til det Sæt, hvori den tager Plads, naar den har fortrængt dp 3; havde Kikenthal undersøgt, ikke en Art Didelphys, hos hvem dp 3 er særlig længe i Brug, men Thylacinus eller Phascolarctus, havde han sikkert faaet Billeder frem, der vilde tyde paa, at p3 netop laa i Rad med de blivende Tænder. At der er fundet Anlæg til Efterfølgere for de Tænder, der staa i det blivende Sæt, er ikke Bevis for, at der ikke ogsaa, phylogenetisk, har været Forgjængere. At Ste og 6te Kindtand (m1 og m2) have vantrevne Efterfølgere, er ikke Bevis for, at de ere Forkindtænder og ikke svare til dte og 6te hos andre Pattedyr, men tyder kun paa, at ogsaa Bagkindtænderne hos Pattedyrenes Forfædre have været skiftede. Det, der i det hele kan stadfæstes ved Kikenthal's Iagttagelse, er, at Pattedyrene stamme fra Hvirveldyr, der have haft flere Tandsæt, hvad man iforvejen med Sikkerhed kunde sige; saa sandt Pattedyrene stamme fra lavere Hvirveldyr, have deres Forfædre haft mangedobbelt Tandskifte (Leche, 1. c. p.517, 534 ete., har baade hos Erinaceus og Didelplvjs fundet Spor af flere Tandsæt). Forholdet hos Didelphys er snarest følgende: Mælketandsættet er forsvundet paa én Tand nær; det blivende Sæt er det samme som hos andre Pattedyr; der findes endnu svage Levninger af et tredje Tandsæt. 44) p. 88. Den nyeste fuldstændige Oversigt over de nulevende Pungdyr har Oldfield Thomas 1/65 124 (Anm. 44.) givet (Catal. of the Marsupialia and Monotremata in the Collection of the British Museum, 1888). Hans Frem- stilling, der ikke afviger meget fra det almindelig vedtagne, er godkjendt af Flower og Lydekker (An Introduction to the Study of Mammals living and extinct, 1891), der desuden, efter Samraad med Thomas, søge at indføje de uddøde Former. Deres Oversigt over Monotremer, der medtages her for Fuldstændigheds Skyld, og Pungdyr er i Uddrag følgende: EH. Subclass. Prototheria (2: Monotremata). Order. Monotremata. 1. Ornithorhynchidæ: ØOrnithorhynchus. 2. Ecludnidæ: Echidna, Proechidna (3: Acanthoglossus). Group. Multituberculata. 1... Plagiaulacidæ. 2. Polymastodontidæ. 3. Tritylodontidæ. HE. Subclass. Metatheria (?: Marsupialia). Order. Marsupialia. 4. Suborder. Polyprotodontia. 1... Dromathervidæ. Ampluitheriide. Spalacotheriidæ. Triconodontidæ. Didelphyidæ: Chironectes, Didelphys, Peratherium (9: Perotherium). Dasyurideæ. Dasyurinæ: Thylacinus, Sarcophilus, Dasyurus, Phascologale, Sminthopsis (3: Podabrus), Antechinomys. Myrmecobiinæ: Myrmecobius. 7... Peramelidæ: Perameles (2: Peromeles), Peragale (3: Macrotis), Choeropus. 2. Suborder. Diprotodontia. 8. Phascvlomyidæ: Phascolomys, Phascolonus (3: Phascolomys). 9. Phalangeridæ (3: Phalangistide). Tarsipedinmæ: Tarsipes. Phalangerinæ: Phalanger (3: Phalangista), Trichosurus, Pseudochirus, Petau- roides (3: Petaurista), Dactylopsila, Petaurus, Gymnobelideus, Dromicia, Distoechurus, Acrobates. Phascolarctinæ: Phascolarctus. Thylacoleo. 10. Diprotodontidæ: Diprotodon. 11. Nototheridæ: Nototherium. 12... Macropodidæ. Hypsiprymnodontinæ: Hypsiprymnodon, Triclis. Potoroinæ: Potorous, Bettongia, Galoprymnus, Æpyprymnus (9: alt = Hypsi- prymnus). Macropodinæ: Lagostrophus (c: Macropus part.), Dendrolagus, Dorcopsis, Lagorchestes, Onychogale, Petrogale (de sidste fire «Slægter» = Macropus), Macropus, Procoptodon, Sthenurus, Palorchestes (de tre sidste «Slægter» vist = Macropus). SEES 45) p. 39. Om Perothertum især: Gervais: Zoologie et paléontologie francaises, 2 éd., 1859; p. 257—68, pl. 45. Filhol: Bibliothéque de VÉcole des Hautes Études, sc. nat., tom. XVI, 1877; p. 247—63, pl. 23 (ogsaa i Ann. sc. géol., tom. VIII). 125 (Filhol beskriver ogsaa nogle løst fundne Axes som mulig hørende til Perotherium; de have stor opsvulmet Torntap, der minder noget om Didelphys marsupialis og D. cancrivora; men nogen nærmere Lighed er der ikke; blandt andet maa Torntappene paa de paagjeldende Axes have strakt sig langt tilbage hen over Torntappene af de følgende Halsvirvler, hvad de netop ikke gjøre hos de nævnte Arter Didelplvys.) Gope: The Vertebrata of the Tertiary Formations of the West, Book I; Hayden's Report U. S. Geol. Surv. Territ., vol, III, 1883; p. 268—69 og 788—800, pl. XXVa og LXII. (Om de amerikanske Former, der ere beskrevne som Perotherium, virkelig høre til Slægten, er tvivlsomt.) Schlosser: Die Affen, Lemuren etc. des europåischen Tertiårs; Beitr. z. Palåontologie Østerreich-Ungarns, Bd. VI, 1887; p. 145—61, pl. I Kjøbenhavn findes adskillige Kjæber og enkelte Lemmeknogler af Perotherium fra Frankrig. 46) p. 89. Det er Ameghino, hvem man skylder det meste af Kundskaben om de uddøde «Pungdyr» fra det sydligste Amerika, især om den ejendommelige Fauna i Patagonien; han har selv ladet foretage Udgravninger og skrevet om Udbyttet (se de Arbejder, der ere nævnte p. 119). Om de fundne «Pungdyr» er det dog endnu næsten umuligt at have nogen sikker Mening, dels fordi der næsten udelukkende kun er fundet Stykker af Underkjæber, hvad der oftest er for lidt til at dømme efter, dels fordi de hidtil givne Beskrivelser for en meget stor Del ere foreløbige og kun lidt indgaaende, og Billeder for de flestes Vedkommende endnn mangle, og de faa Billeder, der findes, kun ere Skitser; heller ikke kan man rigtig tale om dem, fordi ikke faa af de Navne, der ere givne, ere saa urigtige (galt formede græske Ord, Bastarder af Latin og Græsk, meningsløse Anagrammer og barbariske Ord), at de ikke kunne bruges. I sit mest sammenhængende Arbejde (Contribucion etc., 1889) fordeler Ameghino de sydamerikanske uddøde «Pungdyr» paa følgende Maade (tilføjede ere her de Slægter, som Ameghino har opstillet efter 1889; indenfor Epanorthidæ ere Slægterne kun ordnede alfabetisk, fordi man ikke kan se, hvorledes Ameghino har tænkt sig Ordningen): Microbiotheria. Microbiotheridæ: Stylognathus, Microbiotherium, Stilotherium, Eodidelphys, Prodidelphys, Hadrorhynchus. Macropoda. Macropodidæ: Macropristis. Plagiaulacoidea. Abderitesidæ: Abderites. Epanorthidæ: Acdestis, Callomenus, Decastis, Dipilus, Epanorthus, Essoprion, Halmadromus, Halmaselus, Pichipilus, Tideus. Garzonidæ: Garzonia, Halmarhiphus. Pedimana. Dipelphydæ: Didelphys, Dimerodon. Dasyura. Thylacynidæ: Prothylacynus, Protoproviverra, Perathereutes. «Microbiotheridæ» kjendes kun efter Stykker af Underkjæber. De skulle nærmest ligne Didelphys; men Fortændernes Tal skal hos nogle være kun to (hos andre fire), og Hjørnetanden skal hos nogle ligne en Forkindtand. Formen af Underkjæbens bageste Del synes at være ukjendt. Macropristis har Ameghino senere henført til «Plagiaulacideos». Den er opstillet efter et Stykke Overkjæbe med nogle Tand-Levninger, om af én eller af flere Tænder skal det være umuligt at sige. Tænderne skulle minde om Elephas og Hydrochoerus. Om Dyrets Slægtskab er det selvfølgelig umuligt at sige noget. Om «Plagiaulacoidea», se Anm. 30, p. 119. Flere Arter Didelphys har Ameghino opstillet efter løse Underkjæber, men næsten uden at sammen- ligne med nulevende. At opstille Dædelphys-Arter efter Underkjæber alene, er en mislig Sag; Slægterne blandt de nulevende Didelphyider kunne ikke engang altid skjelnes derefter — Burmeister (Anales del Museo Nacional de Buenos Aires, entrega XVII, 1891) har opstillet en Art Didelphys efter et Stykke af en (Anm. 46.) Underkjæbe, hvorpaa Ameghino tidligere havde grundet en egen Slægt, Noticetis, som han henførte til «Creodonta». — Dimerodon er opstillet efter et lille Stykke Underkjæbe uden Tænder, kun med Tand-Gruber. Dens Slægtskab er yderst tvivlsomt Alle de opstillede « Dasywra» ere kun ganske kort beskrevne, og Afbildninger haves endnu ikke. — Af Protlhyylacynus kjendes Over- og Underkjæbe. Baade i Tændernes Tal og i Kindtændernes Form og i Underkjæbens Form skal den ligne Thylacinus (de øvre Fortænders Tal kjendes dog ikke, og endnu er det ikke oplyst, hvor let det er at tælle de nedre Fortænder, om hvis Form der heller ikke er sagt noget). — Protoproviverra kjendes ogsaa efter Over- og Underkjæbe. Tændernes Tal skal være ganske som hos de fleste Dasyurider, Fortænderne =. Om Fortænderne faar man ellers kun at vide, at de ere meget smaa; om Kindtænderne er det ikke let at danne sig en Forestilling efter Beskrivelsen. — Perathereutes kjendes kun efter Stykker af Underkjæben; Fortændernes Tal kjendes ikke, Underkjæbens Form vist heller ikke; Kind- tænderne maa minde om Sarcophulus etc. — Men efter Kjæberne alene kan de paagjeldende Dyrs Slægtskab ikke bestemmes. De to Slægter blandt de nulevende Dasyurider, Sarcoplulus og Thylacinus, hvis Kindtænder have faaet den skjærende Form, ere uden nærmere Slægtskab indbyrdes; de ere kun begge Kjød-Ædere, stammende ad forskjellige Veje fra Dyr som Dasyuwrus eller Phascologale, der i Kindtændernes Form næsten ere som Didelphys. En Didelphys, der ligeledes brugte sine Kindtænder paa samme Maade som Rovdyr, til at afklippe Kjød, hvorved de mest fremstaaende Spidser paa de øvre og de nedre Kindtænder skures med Siderne mod hverandre, vilde lige saa vel som en Dasyurus faa samme Tandform som Sarcophilus eller Tlylacinus. Af geografiske Grunde er der langt større Sandsynlighed for, at Prothylacynus og de andre Syd-Amerikanere have deres Udspring blandt Didelphyider eller maaske blandt endnu oprindeligere Marsupialza, end at de høre til Dasyuriderne. Der er endnu ingen Grund til at følge Ameghino i hans Tro paa en tidligere Landforbindelse umiddelbart mellem Nyholland og Syd-Amerika. 47) p. 90. Naar Tandsættet, Mælketandsættet sammen med det blivende Sæt, hos de oprindelige 123. 1. 1234567 12311234 123.41 1234 123. 1. 1234567 Maade (se ogsaa Anm. 36 og 43): Placentalia betegnes saaledes: , maa det hos de kjendte Marsupialia betegnes paa følgende Didelphyidæ. 11234. 1. 1234567 = FESD Grymæomys, Perotherium?, Philander, Didelphys, Chironectes. 1234.1. 1234567 Dasyuridæ. 1123. 1. 1234567 == Phascologale sædvanlig, Podabrus, Antechinomys, Thylacinus. 123. 1. 1234567 1123. 1. 123 4567 S Myrmecobius. Som hos Phascologale og flere andre Pungdyr er dp 3 en lille 123. 1. 123 4567 vantreven Tand, og som hos Phascologale og de fleste andre Pungdyr bryder p3 frem senere end de nærmest staaende Forkindtænder (hvad der er set baade af Thomas, af LecheZog af mig selv) og skyder sig frem noget foran dp3; Forskjellen fra det sædvanlige er kun, at p3 ikke ved sit Frembrud fortrænger dp 3, men paa Grund af Kjæbernes Længde og Tændernes Vantrivning og ringe Størrelse faar Plads foran den. — Ikke sjelden findes der enkelte overtallige Kindtænder, saa at deres Tal er større end 8; paa en Hovedskal i Zoologisk Museum findes der paa den ene Side i Overkjæben en overtallig Forkindtand; hos en anden findes i hver Kjæbe en overtallig Bagkindtand. (Se Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn, 1882; p. 22, 52 og 65; i den dér givne Fremstilling findes enkelte smaa Afvigelser fra nærværende.) Leche (Beitr. z. Anat. des Myrmecobius fasciatus; Biol. Foren. Forhandl., Bd. II, 1891) indrømmer, at Kindtænderne i deres Form ere vantrevne; men med Hensyn til deres Tal slutter han sig til den sædvanlige Mening: 4Es scheint mir somit festzustehen, dass das Myrmecobius-Gebiss, was die Form der Backenzåhne betrifft, theilweise reducirt ist und demselben Typus wie dasjenige der Dasyuridæ und Ornithorhynchus angehårt, dass aber die gråssere Anzahl etwas Primitives, von mesozoischen Såugethieren Ererbtes ist» (1. c. p. 1532—53). At Kindtænderne hos Myrmecobius ere afledede af Tænder, der ere formede som hos sædvanlige Dasyurider, er aabenbart; men at det samme skulde gsjelde Tænderne hos Ørnithorlyynchus, kan ikke indrømmes. Leche's Grunde til ikke at ville tro paa, at den lille 4de Kindtand, af de Sa er den blivende Mælkekindtand, ere to: 1) At den 3dje Kindtand bryder senere frem end den Ååde. Hvorledes denne Omstændighed kan vidne imod den Mening, at den 3dje Tand er Efterfølger for den åde, er mindre klart. 2) At «der verkimmerte Habitus des 4. oberen und unteren Backenzahns ... vorzugsweise erst wåhrend der individuellen Entwicklung erworben ist.» Størrelseforholdet mellem den 4de Kindtand og de nærmest staaende Tænder hos Myrmecobius er et sanske lignende som Forholdet mellem dp 3 og de nærmeste Tænder hos Phascologale sædvanlig: selv om den 4de Tand hos Myrmecobius i uslidt Stand havde været meget større, end den er, kunde den dog derfor godt være en dp 3; hos Didelphyider og hos flere andre Pungdyr er dp 3 jo anselig. At den 4de Tand hos Myrmecobius svinder forholdsvis stærkt ved Slid, er Tegn paa, at den har gjort Tjeneste længere end de nærmeste Tænder, og at den har mindre Styrke, hvad altsammen tyder paa, at det er en Mælketand. hos Myrmecobius 1123. 1.12 4567 123. 1. 1274567 eller mangler. Dasyurus, Sarcophilus. Hos nogle Arter Phascologale er p 3 lille og vantreven 112,4. 1 34567 YE TEDE TD Notoryetes. Tydningen er usikker. Tandskiftet kjendes endnu ikke. Peromelidæ. 11234. 1. 1234567 3 z Peromeles sædvanlig (14 kan mangle), Macrotis, Choeropus. 123. 1. 1234567 Phascolarctidæ. 112. 4. 34567 i Phascolarctus.. Mælketanden (Thomas: On the milk-dentition of the Koala; 1. 1. 34567 Proceed. Zool. Soc. London, 1887; Pp. 338—39) er vantreven. SEN Le SELE SER Thylacoleon, undertiden. De Tænder, der ere vantrevne, ere mærkede med » 1. CJ Prikker. Tydningen af de forreste vantrevne Tænder i Underkjæben er usikker. Tandskiftet kjendes ikke, 112. . 34567 SEE EEE Nototherium, Diprotodon. Man har ingen Mælketand set. re Phascolomys. En Mælketand har man ikke fundet. AR (| Phalangistidæ. (dp3 findes vist hos dem alle, mere eller mindre veludviklet; den er udeladt i de følgende Tandsæt.) 2 É SET Pseudochirus, højest; ofte mangle nogle af de mindste Tænder. Prikker ere satte ele: »6% ved de stærkt vantrevne Tænder, ligeledes i det følgende. 112, 1. 1234567 Petawurista TIT. 34567 i 1412. 4. 1234567 nn, Phalangista. 1.1. 1234587 : 112.4. i 34567 Trichurus. RER (Anm. 47.) 112 4. 1234567 G 1.1. 1234567 ymmovelideus, Petawrus. id a Bie an Distoechuwrus. Efter de nedre Tænders Stilling til de øvre er det p 3, der mangler. - . se a Ms ER ere 17.4: 423456 i S : 112. 4. 1284567. 7)aetylopsila, højest. T.T. 1234567 , i 12. 1. 1234567 112. 1. 1284567. 7)romicia, højest. T. 1. 1234567 11..d. 845 Fw Tarsipes, højest For Triclis. Kun Underkjæben kjendes. Tydningen er usikker; på er ikke set, men har . 61 vist været tilstede som hos andre Kænguruer, hos hvem den fortrænges af p 3 samtidig med dp 3. I 12. i. 234567 T. 234567 Hypsiprymnodon, Hypsiprymnus, Dendrolagus, Macropus, højest. Naar man vil sammenligne ovenstaaende Tandsæt med dem, som Thomas opgiver (Gatal. Marsup. Brit. Mus., 1888), maa man huske paa, 1) at han, uden nærmere Redegjørelse, gaar ud fra, at det er de tre forreste Fortænder af dem, der kunne findes hos Marsupialia, der svare til de tre hos Placentalia, 2) at han, som man oftest gjør, kalder den 4åde af de z Kindtænder hos Marsuptalia for iste Bagkindtand, m1, og 3) at han mener, at de første Pungdyr have haft fire Kindtænder foran den, han kalder m1, men at af dem den Zden er forsvunden hos de kjendte Pungdyr, hvis tre forreste Kindtænder han derfor kalder p 1, p3 og p4. I alle tre Henseender har han sikkert Uret. Om Tydningen af Pungdyrenes Fortænder, se Anm. 36. Om Tydningen af Pungdyrenes åde Kindtand, se Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn.. 1882; p. 51, Anm. 16. Det, der har bragt Thomas paa den Tro, at en p 2 skulde være forsvunden hos Pungdyrene, er den Omstændighed, at han hos en Phascologale i den ene Overkjæbeside havde fundet en lille overtallig Tand mellem iste og 2den af de sædvanlige 7 Kindtænder (On the homol. and succession of the teeth in the Dasyuridæ; Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 178, 1887); men overtallige Tænder kunne frem- komme med saa stor Lunefuldhed, at man ikke ved deres Hjelp i dette Tilfælde kan bevise noget. Endnu er der ingen Grund til ikke at tro, at de 7 Kindtænder hos lave Marsupialia ere de samme som de 7 hos lave Placentalia. 48) p 92. Om Notoryctes: Stirling: Description of a new genus and species of Marsupialia, Notoryctes typhlops; Transact. Roy. Soc. of South Australia, 1891; p. 154—87, pl. II - IX. Stirling: Further notes on the habits and anatomy of Notoryctes typhlops; 1. c. p. 283—91, pl. XII. Gadow: On the systematic position of Notoryctes typhlops; Proceed. Zool. Soc. London, 1892; p. 361 — 70. Hvis det paa en eller anden Maade blev godtgjort, at Kloen paa Tommeltaaen ikke er gjenerhvervet efter at have været mistet, vilde det dermed næsten være afgjort, at Notoryctes ikke hører til Dasyuriderne, men nærmest slutter sig til Marswpialia primitiva. Paa Naturforskermødet i Kjøbenhavn i Juli 1892 havde jeg Lejlighed til at undersøge en Notoryctes (i Spiritus), som Prof Leche foreviste (se: Verhandl. Biol. Vereins in Stockholm, Bd. IV, 1892); der syntes i Bygningen af Tommeltaaens Klo ikke at være noget, der skjelnede den fra de andre Kløer. (Udførselsvejene for de kvindelige Kjønskirtler synes heller ikke at have de andre nulevende Pungdyrs Ejendommelighed.) mee 49) p. 95. Om Kindtænderne hos Macrotis leucwra: Thomas: Catal. Marsup. Brit. Mus., 1888; p. 226. 50) p. 97. Om Thylacoleon især: Owen: On the foss. Mamm. of Australia, part Il, skull of Thylacoleo carnifex; Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 156, 1866; p. 73—82, 3 pl. 51) p. 97. Om Nototherium især: Owen: On the foss. Mamm. of Australia, part V, genus Nototherium; Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 162, 1872; p. 41—82, pl. II—XI. 52) p. 98. Om Diprotodon især: Owen: On the foss. Mamm. of Australia, part III, Diprotodon australis; Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 160, 1870; p. 519—78, pl. XXXV—L. 58) p. 100. Parker taler oftere om et «Os bullæn som forekommende hos Pungdyr (On the struct. and devel. of the skull in the Mammalia, part. III, Insectivora; Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 176, 1885; p. 244, 270 0.s.v). Dermed kan der ikke menes andet end det, der her kaldes Pre. tympanicus fra Os petrosum eller fra Ala magna; jeg har ikke kunnet finde nogen egen Knogle indenfor Os tympanicum hos Pungdyr, hverken hos voxne eller Unger. 54) p. 100. Slægtskabet mellem Pseudochirus og Petaurista er allerede set af F. Cuvier (Des dents des Mammiféres, 1825; p. 126—32). 55) p. 101. Om Gymmnobelideus især: Mc Coy: Gymnøbelideus leadbeateri ; Prodrom. Zool. Victoria, vol. I, 1885; pl. 91, 2 p. 56) p. 101. Om Distoechurus især: Peters e Doria: Annali del Museo Civico di Storia Naturale di Genova, vol. XVI, 1881; p. 677—79, pl VI f. 5—10, pl. XIII. 57) p. 101. Om Dactylopsila især: Gray: Proceed. Zool. Soc. London, 1858; p. 109—11, pl. LXI. 58) p. 101. Om Hovedskallen hos T'arsipes især: Parker: On the skull of Tarsipes rostratus; Studies from the Mus. of Zool. in Univ. Coll., Dundee, vol. I, 1890; 5 p., 1 pl. 59) p. 102. Om Hypsiprymnodon især: Owen: On Hypsiprymnodon, Ramsay, a genus indicative of a distinet family (Pleopodidæ) in the diprotodont sect. of the Marsup.; Transact. Linn. Soc. London, 2 ser., vol. I, 1879; p. 573—82, pl. 71, 72. 60) p. 103. Triclis skal være beskreven af De Vis: Proceed. Roy. Soc. Queensland, 2 ser., vol. III, 1888 (ef. Flower and Lydekker: Mammals living and extinct, 1891; p. 162); jeg har ikke haft Adgang dertil. 61) p. 103. Om de uddøde Kænguruer især: Owen: On the foss. Mamm. of Australia, part VIII, IX, X; Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 164, 166, 1874, 76. 62) p. 104. Af Kridttidens Pattedyr kjendes endnu næsten ikke andre end de, der ere beskrevne af Marsh (Amer. Journ. of Sc., 3 ser., vol. XXXVIII, 1891, og vol. XLIII, 1892; nylig har desuden Cope skrevet: E Museo Lundii. 2. II. 17 Syn (Anm. 62.) On a new genus of Mammalia from the Laramie Formation; Amer. Nat., 1892; p. 758—62, pl. XXII (Thlæodon pådanicus)) fra Amerika. Marsh opfører 33 Arter fordelte i 18 Slægter af mindst 10 Familier og 4 Ordener; men de kjendes næsten udelukkende efter løst fundne Tænder, og man er i Virkeligheden langtfra istand til at afgjøre, hvorvidt de løse Tænder skulle mages sammen, eller ej; man kan selvfølgelig heller ikke gjøre rigtig Rede for de paagjeldende Dyrs Slægtskabsforhold (se ogsaa Osborn: Rev. Gret. Mamm., ef. Anm. 26). Dog kan man se, at de fleste af de fundne Tænder ere af Plagiaulacider, særlig de, der ere beskrevne som Cimolomys og Halodon; andre, baade nedre og øvre bredformede Kindtænder, omtalte under Navnene Didelphops og Pedtomys, ere derimod formede væsenlig som hos lavtstaaende Pungdyr og Insektædere, de nedre femspidsede, de øvre femspidsede med enkelt Hæl. Smith Woodward (On a Mammalian tooth from the Wealden formation of Hastings; Proceed. Zool. Soc. London, 1891; p. 585—86) har beskrevet en løst funden Kindtand, fra Kridttids-Lag i England, der muligvis er af en Plagiaularx. 63) p. 104. Ganske andre Forestillinger om Pungdyrenes Historie maa de have, der mene, at højtstaaende Pungdyr af forskjellige Afdelinger stamme umiddelbart fra uddøde Monotremer, at Myrmecobrus stammer fra Triconodontider eller lignende, at Hypsiprymnus stammer fra Plagiaulacider, 0.s.v. Lige saa vrange Forestillinger maa de have, der mene, at de forskjellige Ordener af Placentalia stamme umiddelbart fra forskjellige Marsupialia, at Rovdyrene stamme fra de højeste Dasyurider som Thylacinus, at Gnaverne stamme fra højtstaaende planteædende Pungdyr som Phascolarctider og Phalangistider, 0. s. v. Endnu i 1890 er der gjort Forsøg paa at bevise, at Gnaverne stamme umiddelbart fra Pungdyr; Fleischmann (Die Stammesverwandtschaft der Nager (Rodentia) mit den Beutelthieren (Marsupialia); Sitzungsber. Akad. Wissensch, Berlin, 1890, I; p. 299—305; ogsaa oversat i Ann. Mag. Nat. Hist., 5 ser., vol. 6, 1890; p. 289—94) søger at godtgjøre, at Phalangistider (og Macropoder) ere Gnavernes Forfædre; nogle af de højeste Pungdyr, der ere ejendommelige for Australien, skulle altsaa have affødt Gnaverne. Han nævner følgende Forhold, hvori Gnaverne særlig skulle ligne Pungdyr, især Phalangistider: Fortændernes Tal og Form, Formen af Prc. angularis, Tilstedeværelse af «Kloak» og af «to Horn paa Uterus», Patternes store Tal, Formen af Larynw, Hjernens Bygning, Rygnervernes Ordning og «die vielfachen und auffallenden Ahnlichkeiten, welche wåhrend der Embryonalentwickelung in beiden Gruppen auftreten». Selv om det forholdt sig rigtig med de nævnte Ligheder, var der dog meget andet, der vilde tvinge til at se, at Phalangistider og Gnavere ere uddannede fra forskjelligt Grundlag; man tænke paa Lemmerne blandt andet. Men ikke i et eneste af de nævnte Forhold er der større Lighed mellem Gnavere og Pungdyr end mellem Gnavere og Insektædere, og de fleste af de væsenlige «Ligheder» ere rent ud indbildte. Det, der især har fremkaldt den oftere udtalte Tanke om Pungdyrs og Gnaveres Slægtskab, er, at Fortænderne hos Phalangistider 0. s. v. og Gnavere ere uddannede paa noget lignende Maade; men en dybere Lighed er der ikke; den øvre Fortand, der hos Phalan- gistider er den forreste og store, findes slet ikke hos Placentalia (se Anm. 36); 0.s.v., 0. s. v. (Se Gnavere fra Lagoa Santa, 1887, p. 103 og 156.) 131 Tavleforklaring. For alle Tavlerne gjelder følgende: Billederne ere i naturlig Størrelse med Undtagelse af Fig. 22, 2b, S2 og 10 paa Pl. II, der ere forstørrede. De ere tegnede af mig selv, Omridsene ved Hjelp af Camera lucida, Enkeltheder udførte under Forstørrelsesglas. Alle Billederne ere tegnede efter Stykker fra Lagoa Santa, naar ikke andet siges. Pl. I. Hoveder og Fødder, tegnede efter Dyr i Spiritus. Ørene ere ikke altid holdte udbredte i ganske samme Grad, og Tæerne ere ikke altid ganske ligelig udbredte. enes 2 3 137) 4, 4åb, 5, åb, 6,… 65. 7 8 Grymæomys griseus. Hoved og venstre Fod. 22, 25. Grymæomys cinereus. Hoved, venstre Haand og venstre Fod. Grymæomys microtarsus. Hoved og venstre Fod; ligeledes de følgende: Grymæomys pusillus. Grymæomys velutinus. Philander laniger. Didelphys opossum. Findested ukjendt. Øre og Fod. Didelphys crassicaudata. Buenos Aires. Øre og Fod. Didelphys cancrivora pull. Venezuela. Chironectes variegatus juv. Venezuela. Hoved og Fod; ligeledes de følgende: Hemiwrus domesticus. Hemiwrus tristriatus. Pl. II. Hovedskaller. (Ossicula auditus ere udeladte.) 1.…. Grymæomys griseus 2... Grymæomys cinereus 22 og 2b. Grymæomys cinereus. Nedre m 1 og øvre p 4, begge fra højre Side. Betegnelserne for Tændernes Spidser ere de samme, der ere brugte i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren., 1882, pl. III; ligeledes i Fig, 8 og Fig. 10. De tre oprindeligste Spidser, paa den nedre Kindtand de inderste, paa den øvre Kindtand de yderste', ere betegnede ved Tallene 1, 2 og 3; den, der er mærket med Tallet 2, er den ældste, svarende til den enkelte Spids paa For- og Hjørnetænder og til Midtspidsen paa de to forreste Kindtænder. De to senere tilkomne Spidser, paa den nedre Kindtand ydre, paa den øvre Kindtand indre, ere betegnede ved Tallene 4 og 5. Tallet 6 betegner den øvre Kindtands Hæl, den sidst tilkomne af de sex Spidser. — Efter Cope og Osborn (se Anm. 19) skulle de Spidser, der her ere mærkede med 4 paa den nedre Kindtand og med 6 paa den øvre, svare til hinanden og være de ældste, svarende til den enkelte Spids paa For- og Hjørnetænder. De Spidser, der her ere mærkede 1 og 2 paa den nedre og 4 og 5 paa den øvre Kindtand, skulle ihrer mr GO oo mm les svare til hverandre og til den forreste og den bageste Spids paa trespidsede Forkindtænder. Spidserne 3 og 5 paa den nedre Kindtand skulle være senest fremkomne, en Slags Hæl. Spidserne 1, 2 og 3 paa den øvre Kindtand lades ganske ude af Betragtning. Grymæomys microtarsus Grymæomys pusillus Grymæomys velutinmus Philander laniger 2. Chironectes variegatus å Juv. Venezuela. Hemiurus domesticus Hemiwurus domesticus. Øvre, højre m 1. Hemiurus tristriatus 2- Phascologale penicillata. Syd-Australien. Øvre, højre m1; til Sammenligning med Didelphyidernes Tænder, især for at vise Størrelsen af Spids 2. Pl. NE. Hovedskaller. Didelphys opossum 29. Findestedet ukjendt. Didelphys crassicaudata då. Findestedet ukjendt. Didelphys marsupialis var. albiventris Ø. Didelphys cancrivora 2. Pl. IV. Skelet-Dele. Grymæomys cinereus å. a, Halshvirvler, Ryghvirvler og Bækkenhvirvler. b, Halehvirvler. c, Ribben. d, Brystben. €e, højre Skulderblad. f, højre Nøgleben. g, højre Overarm, set forfra. hh, højre Radius og Ulna, sete fra Ydersiden. i, højre Haand. j, højre Bækkenhalvdel med Pungbenet. k, højre Laarben, set bagfra. 1, højre 7%bra og Fibula sete forfra; over øvre Ende af Fibula ligger Sene- knoglen i ydre Hoved af Gastrocnemius. m, højre Fod. Grymæomys griseus &. Højre Overarm set forfra. Grymæomys microtarsus. a, Lapa da Escrivania Nr. 3; højre Overarm, forfra. b, Øg, venstre Radius og Ulna, fra Ydersiden. Grymæomys pusillus å. Højre Overarm, set forfra; ligeledes de følgende Billeder: Grymæomys velutinus. Lapa da Escrivania Nr. 5. Philander laniger å. Didelphys opossum 9. Findested ukjendt. Didelphys crassicaudata då. Findested ukjendt. Didelphys marsupialis. var. albiventris. Didelphys cancrivora. Chironectes variegatus V. Hemiurus domesticus då. Hemiwrus tristriatus 2. Rettelse. » Side 79 efter « Neoplagiaulax, fra Eocæn-Lag i Frankrig» tilføjes: og Nord-Amerika. Side 97 Linie 5 franeden staar «p 1 og p2»; skal være: p1 og p2. Rettelse til «Flagermus fra Lagoa Santa», E Museo Lundii, 2det Bind, Iste Afhandl., p. 57. I Anledning af en Forespørgsel fra Prof. Leche undersøgte jeg igjen Ungen af Carollta brevicauda og fandt derved, at jeg har fejlet i at tilskrive den en p 2 (foruden en dp 2); hvad jeg har taget for p2, er en fremspringende Spids paa Kjæbebenets Rand, der havde en skuffende Lighed med en frembrydende Tand, dækket som den var af Huden, som jeg ikke havde villet fjerne, for at ikke de smaa Mælketænder skulde falde ud. Prof. Leche har meddelt mig, at hvad han før havde anset for p2, har vist sig at være dp 2. 23) 17357 F i 23. 1. 234 En p2 er altsaa ikke funden. Tandsættet hos Carollia bliver derfor: 53937 23. 1. 2 4567 4 Winge: Pungdyr fra Lagoa Sanla. hy = LÆSERNE ps velse z Grygmavrnys VÆRGE ES 2, — af i TLS er rider beriger SD $£ i G.p sedillees FLS Z, - Dedebuks 17 er SAPD i S ødelpdnig id Cane rivere. FÆLGE ig H2/A 5 ÆN G res SDedelph 0 opoddsere ef c30 04 LAA ] RB, KZ; 2244 72 P's y0 DE 27035600 e ssdaln É "2 GL AGTESRES ele s jer regalend H. Winge del. Photolyze r-Facht d- Crone. AH Winge: Pungdyr fra Lagoa Santi. = ” ' .d 3 : Ny | buet 1777 1.007 bå stcerelardué + Al. Winge del Phototypt. Pacht é Crone. 4 Winge: Pungdyr fra Lagoa Sanld. TIL. "é Dide Lp digb opeboste ng 2. Didelphyø Crabbicauda La å. Didelnhys manbttfeid Lis P H. Winge del. 2 Photolyzit.: acht dé- Crone. IV. A Winge: Pungdyr fra Li agoa Santa. J IN S r | NT? Ki CR nen AB re lg HK E J "AN 6 | > é IN in oe Grenene CEN z 3 fryretamys interelnrsde nd ryg marmys Paebsktes SE x—% Grymaomys melsult sats nRz a' se, Frisered ng ON T lbs lærredet i fa serge? Fx ås 2 ) X ) | Ø i | 10. mø: | 7 ele ) l N i Didelphys Va ge 7 É BDidelphys Pradsieæssdaele Phirønrels øpes0eer. Didetph ø rerdeegalee ta nniivera HH. Winge del. Pholotyjet: Pacht d- Crone. | yt T gå SES PADS 1798 NES ty! GL NE mede NG "4 REE DS 10 SST prBnG rare =4 3 PL NGN NE 70/0. 4 Ty Pee N Serre rs HEg rn MENE IN brrrn mums tg tg ate retn sm koster rs Py gener SNE ses BER EP gr SRERK 2 ig T NIAN INSTITUTION LIBRARI 34400700 44 ren seng av: [ou Far: 3 9088 00598 3929 BEREN DS san en er he vin ser di jages vre rer BREDE Feb b ate es føre ran An St fle 2333 FTger es fart 2 14: posteres vvessgnrt i rheker vgsgs Hlasels: bod: regner æn e SSO SES ENES rs tnptte retterne tres henges BEER gr DN rn øde gt se REED SE MT ENES rer ferskner rer pet" rt tesetetgeresse arret Tr rel HEE REN SEES ERR E Rene Kaldes st Me oner: bus Aug ix: É netere yt er 2 er ere ber sk east fer åg FAG Sen te radv mø, eneret REDE FEE: g ; : å$e tet tølgtt bene dan kurt Peru sals 40 kanegels |! f80 884 As 3 » ) St5. TRES Rreer fanente? tt SEE ER SSES fopettrteb ster fo4 050) h Forsat TNA pa ben fra gt sstretrenrr m ed rar s sa ne PE de Ernst ere ” i SSR NS Se lse mdars trans dene ”” pretty Ma å É rn : 0, Ko Ner VED era se 1 ”, g mega Citrrrigsist g skedidegøstsate:e fadserrsntsstereter Fear dr É enter RHEL ma ttestetrgvd une ekryv i SRre ser ; i MUS AS Gt feteret FøBe re tarv! udst nl øre rs tele videsnss ze markedet RBR sr Ka ; SRRaR SB Fare DERE di; Bat Sl dl peer ale edsge » langline tere, tan re fht le st RER anser af of SR Lg, Han pre genere mister sang FAT SSETÆN SET Mg ne vry ry ere btv ge Bo DGS sået sl r bENE er ie me ge. vondtyt 7 Er fisse selen rer ngrsestetereg ses Lede lssdee lelstsbreskrny sie Wee ere nn STRD« TER fr yner en tret are. ASKEN srårstbkrtrende braser spent erederse n > ? Er nr M hersker LN Na NE ARE bon. ser, gns: ORAL SSESE SS SED SE SENE SEES r ne trindt ges w +. åg: entetreg tre i GO00 END 90 GRL TE 40 NT 9. Mn, 2 "fe om AT ar Al pre, agt g rs OC fn ESS EK SELE SEbEDERE AF SERES KRRtsttrre BUSTE Een rs et stok sv. ry eg Vee rd S or dr grå bre eve ir listes ;£ i MATS AA ar rs ers > rd mlke Lg &t Ente, 138 sRvoren. ”" i HO Sndtk is dd % SLS sad Læg 30 13 i gadeløb sys re rs ppt hr labe dg satsen høg blogs Fh arge g8r rs Ser teek mr i! 480) KR 5 USSR BYSNESV REE ANNES Kern bå ref ser dase ere KS ag Ur SER ; s: Kusk dyss d MENN HON REE RTE dr re kirs Se mn OC REN É STS seed brag ds : KN raps hver i R SNS: " ; sete i rs ER LEE ANSER ; ctft: 2 OGRE SELE ERE ner HD få MAKE de 400 RE Ef HØ: KLEE MM FENDER + 1 ” AT EEN te TNT eRen Sr SED LØS LYNNE, Sr, IRS i å (& LESE TT TER aa aser et ere L SKOLENS SA SP NOS, Hxå pre) f' 2 FEED NT era SDS EED $ sm $g re orn sen, Si Fag oserrn i "2 ENN . NEDEN SS: 48, beder dragten KNN RESNS tegl ges Bøg, L (i 136440 LSE , KS ERE LS i is HOLE: HEN NNE ELSE. KSF 4, BED OUUGULES lg ERE EUS SAS RAKEANS mtr st bel snit ESNENER te dr dede SK og: SA AV 42 i RAR TRA IRS TAS SKK HASS Bast NE tt FÅ i BA tøre RD reale ser ben na rå) bek EST Te ig SENNUUK ENNA a t" KRATER Ved SST T pr breE dre Spd Å 32? SLK) DKR NENS mM SKELNES ERE RTE bre Seprnt 9 Se ro ar I Sr" Lee, te hr bg ar i åg INR IS BRSM y SANG i MU ANER nens S1g SOL rn hb Sr bek hl; CULEN SN tRs MELSE Kria dtase sg SKER on Si Ø NENT SKUE RNA Rein SER HASSEe SK åranles 7 NAK BRSEGEALS MK ENE Mann i SNG RS nn le Sastre LX KN CSE BEDE SNEER BRREREBEN SU Snes FS ends FESD EN HEE kår at NEDE? Sue srhrde eder unfre : i RESET ESER ANSER SAS ASRENEE BERNER KEN Sue tet al: ER MS rete enn ge thnkÅR : mm Rrans, ey ” tr eebr TER FRE tg brav rl $ ” BUEt Si > NRA rnlave OUR EDT E tår SSUINNE SB TSRESESERKES: EN 7 es: KN Dee NEXKEINGS: Sl SR i : i N i; ED TERE Eris IDEER KR SAREEN GE EDER ENS RELSE ENES Fate tek SOE ISLAM sk by å NSSS 4 DE EL N E DEERE EF EARL zg ; SSG ESSEN OR VARER LYSNER sang, SRES ad LL seek tg SX us) Rg epe Tabet e SHS ASE s É SENER er ses, ; FYRES SN ER foder Reset eg AL "x Fesgress kerner loeet NetterAe Ser er kgn er bene EEN greb R Rs Ren 2 å i IRESSER SS ÅRER ERIEN NREN Er RA de dr BOR EET ode D SENE TEN TESTE TES g TED gE PRES LEN Ager rer] REED g FLS SNANS misk nn Sr y TNS TREN ar kren: SNGLRERE mein SLUK SNIK ESS TE SÅS nerne BERGER pet: 3 SALEN REB KNESSET SDN ster nlrl, Bey hs Fr br hebelely an UGL UNGS SEE TE SEGRERKER EDB FEN NERIS å x SN MINST er n r å, ENKER EORRERIN Vagn SAN å Sydens e ds £ ER see nn IL tet: le LOV Og Oy E gr, ser va NAR SELEN hetero) BØRN SEERE LNS NKT Bin LER gakt: [mn al: W SENSE Bør2E EN SERBERE Lee rs Bute sang BRISGEDN EN HARE EN ?? EHEBY kh få % RET ERE Eik], 38 ENA HE ION Ka" 4 Al SN MNNGS Dont BRERHEDNER ig r ere rr NE : 42 44 ten BEDER ERE ERE RE Fa SEER rekte Rg hm tet senere KRANSE UX LEN ' fyte AD GAN S 68 dr 434787 aG fre rr gg in annen gs y & SAR Say $ FLERE Ye tage St vinden FYRRE EISNER REP SE NEL SEERNES 4% serene væiser X Y|