72. l e r ddr .d Hdd. k 2 HLK de. CO SPS SEE , 5 3 bens, Hhsen⸗ an Malven⸗ Sygdomme Og deres Behandling ; . Af H. Galtung, S F Norſk⸗amerikanſk Dyrlæge. Med Illuſtrationer. 5 Cbicago. Skandinaven's Boghandel. MM . 1 770 UNIT ED STATES OF — — AMERICA. — — — —̃—ꝛꝛx¹2ꝛn —a24ĩ Koens, Ohsens og Valrvens Sygdomme og Deres Behandling, f H. Galtung, L 9 0 SØ Norſk-amerikanſk Dyrlæge. „ Med Illuſtrationer. 1 VER 75 dee 0 7 des £ ÅL 0 O 188 N fr SUS OF WaAse: (9 23 Chicago. Skandinaven's Boghandel. 188 7. Entered according to Act of Congress, in the year 1887, by JohN ANDERSON & Co. In the Office of the Librarian of Congress, at Washington, D.C. Laab e * Ea - Skandinaven's Indbunden i Bog⸗ og Aceidentstrykkeri. Skandinaven's Bogbinderi. Indvortes Sygdomme. Ondartet Lungeſyge. Denne Sygdom er ejendommelig for Hornkve— get og er af en farlig og dræbende Natur. Den op— treeder periodevis og bortriver da ofte Masſer af Kvæg. Sygdommen er bragt hertillands ved Smitte — baade direkte og indirekte, ſaaſom ved Indfor— ſel af Ting, der har været i Bergrelſe med lungeſyge Dyr, og ſenere ved Uddunſtninger ſamt ved Udtom— melſer, der ikke er blevne fjernede fra Dyrenes Op— holdsſteder. Dyret kan bære Smitten i fig, ſaavel for Sygdommen bryder ud, ſom efter at det tilſynela— dende er helbredet. Det er ſaaledes dens ſtore Smit— ſomhed, ſom gjør den faa frygtet og farlig. Kjendetegn. J de forſte Stadier bliv denne Sygdom almin— delig forvekslet med Lungebetendelſe, idet flere af Kjendetegnene paa denne og hin falder ſammen; men man blir ſnart rykket ud af denne Vildfarelſe, naar dens ſmittende Evne begynder at viſe ſig. J Begyndelſen hores en tor, ſkurrende Hofte, Madlyſten formindſkes, mens Drikkelyſten øges, og Melkedyr ophører ganſke at melke. Saa indtræder 4 . da en heftig Lunge- og Bryſtbetendelſe, medens Oine, Mund og Neeſe afſondrer en egen ildelugtende Ma— terie. Er Dyret angrebet i højere Grad, paafolger en hurtig Afmagring, og hvis det taber Evnen til at rejſe fig, er det ofteſt haabloſt fortabt. Er Sygdom— men derimod mindre heftig, vil Helbredelſe ofte folge, om denne end trekker i Langdrag. Behandling. Saaſnart Hoſten og den paafolgende Feber er brudt ud, maa man ſette et Par Haarſimer i Bryſtet paa det ſyge Dyr, ſamt henſette det i en luftig Stald og ſtrengt afſondre det fra de friſke. Indvortes giver man da forſt: fie 5 BE ASS ÆNN ½ Ounce. Denne blandes i en pint Vand. En ſaadan Portion gives to Gange daglig i de to forſte Dage. Er der ſteerk Feber tilſtede, maa man give: r TPE KS STURE ÅR SETER 5 Ounce. V e 3 Ounces. ) Nats ballon se NE TE ske SEER I Ounce. Mix En ſaadan Portion gives to Gange daglig. Begynder Feberen at ophøre, tages ſenere: DSO ES ANES SEAN EDER 2 Ounces. Juniperberries 2 8 1 Ounce. Mix. En ſaadan Portion gives to Gange daglig. Dyrene maa nøje beſkyttes imod koldt og fugtigt Bejr og gives letfordojelig Føde. 5 Halsbetendelſe. Denne Sygdom angriber fortrinsvis Halſens indre Dele, ſaaſom Kjertler, Luftrorshovedet og Svalget. Kjendetegn. Betendelſesagtige Hevelſer danne fig rundt Luftroret og Luftrørshovedet, Dyret ſnapper efter Luft, idet det [træffer Hovedet. fremover og nedover. Aandedrættet er beſverligt, ligeledes Synkningen af Mad og Drikke, Afforingen er tør og haard og Uri— nen formindſket. 5 Aarſagen til denne Sygdomstilſtand er i Almindelighed For— kjolelſe, fremkaldt ved koldt og fugtigt Vejr eller ved kold og ſkarp Natteluft. Behandling. Hvis man har Opmerkſomheden henvendt paa Sygdommen i dens Begyndelſe, er Udfaldet ſom ofteſt heldigt. Rundt Halſens betændte Dele indgnider man to til tre Gange daglig følgende Blanding: Tf BERNER TER SAN GARDERE I Qunce. eee ee 4 Ounces. VVV ½Ounce. . Mix. Man maa gnide Smorelſen godt ind. Synes 6 Havelſerne at tabe fin Varme og ligeſom forhærdes, indgnides Stedet med følgende Blanding: f ENIS SS SEES % unce. F111 ³A A 4 Ounces CC SSD SENDER 1Ounce. Mix Det er nok at indgnide denne Smprelſe en Gang om Dagen. Indvortes gives: Sen ð i vv ＋½ Ounce. J) CCCCCCCCCCC NR SELE SENER 2 Drachms. Buck... vor Arr Mix. Dyret gives en ſaadan Portion Morgen og Aften, medens Meldrikke og fugtet Ho maa udgjore dets Føde, ligeſom Opholdsſtedet bor være lyſt og lunt. Lungebetendelſe. Denne Sygdom er hyppig blandt Hornfvæget, og om den end til enkelte Tider optræder i en ſlem Form, ſaa er den dog intet i Sammenligning med ondartet Lungeſyge. ENT Forſt merkes Feber hos Dyret, og dernæft en tør ſmertefuld Hofte og et ſnappende, ſtodviſt Aan⸗ dedret. For at ſkaane Bryſtkasſen, ſtilles Benene fra hinanden, og Dyret ømmer” fig for Tryk rundt 7 Lungeegnen. Dyret lægger fig ſjelden og kun for ganſke forte Tidsrum. Aarſager. Blandt de almindeligſte Aarſager maa nævnes Forkjolelſe, fremkaldt ved Staldtreek eller fugtigt og koldt Veir. Som mere tilfældige Aarſager maa nævnes fremmede Legemers Indtreengen i Lungerne eller Mediciner, ſom er komne i Vrangſtruben. Behandling. Hos velfodrede Dyr vil jeg i. dette Tilfælde anbefale en kraftig Aareladning, da dette giver Haab om en hurtigere Helbredelſe, og man kan ogſaa ind— gnide Bryſtet med en 1 af 1 nad dies, CCC We Nence rr in, 2 Nrachms. Mix. Hermed indgnides Bryſtet en Gang daglig. Indvortes giver man: d OS RE SA rr Rn Mel ME: 2 Ounces. , SR ES VE ds Ounce. e RT ED SR SNE HESS GE NEN % unce. J HD SS Cynic! Mix. En ſaadaa Portion gives een Gang daglig ind— til mulig Bedring. Vil Feberen endda ikke give ſig, indgives folgende: J RE Yefe) SU SEDERREE DD RERERESEER HEN SRREE 25 drops i en pint Vand to Gange daglig. 8 Nyrebetendelſe. Sygdommen angriber ſaavel Koen ſom Oksen og optræder i enkelte Aar temmelig ſlemt. Kjendetegn. Dyret gjor hyppige Forſog med at lade Urinen, men der afgaar kun ganſke lidet, og da helſt blod— blandet eller grumſet, medens Dyret ytrer alle Tegn paa ftærfe Lidelſer. Ofteſt er der Forſtoppelſe til— ſtede, og en tiltagende Lamhed i Krydſet meerkes efterhaanden, ſom Sygdommen tiltager. Hvis ikke Hjælp erholdes itide, kan Sygdommen dræbe Dyret inden fort Tid, idet Nyrerne angribes af Brand eller Forheerdelſe med Forboldning, og da ftaar Dyret vanſkelig til at redde. Aarſager er ſom ofteſt Forkjolelſe, men der kan ogſaa paape— ges Biaarſager, ſaaſom irriterende Foderſtoffer, der ſarlig virke paa Nyrerne, ſamt ydre Aarſager, ſaa— ſom Slag eller Stød over Krydſet og Omegn. Behandling. His Dyret er i nogenlunde godt Huld, og der er Varmeudvikling tilſtede, kan man med Fordel aarelade Dyret. Er Varmeudviklingen ſteerk, paa— bades forſt en Blanding af: Selutien of Sügar of lead 3 Ounces. %TꝙꝙV!!!!. FOR SNENDSEREE 3 Ounces. 9 Saaſnart Varmeudviklingen ophorer, tager man dernceſt en Blanding af: rf ˙ͤe᷑ĩ2ĩ—j5 ͤunces. J ² 2 Ounces. Mix. Med denne Mixtur bades Krydſet tre Gange daglig. Indvortes giver man Dyret en Blanding af: „ Eske str ORE r Aase FRED ÆNGRERGES: Mix. | En ſaadan Portion gives Dyret tre Gange daglig, indtil Bedring indtreder. Blodpis. Dette er en hyppig Sygdom hos Hornkvaget, og ytrer fig ijær i Vaarmaanederne, ſtrax efter at Dyrene er flupne paa Greesgangene. i Kjendetegn. Urinen er mere eller mindre blodblandet, og Dyret ſynes at viſe Trang til at urinere hyppigere end ſcedvanligt, og Urineringen ſynes at være for— bunden med betydelige Smerter. Sygdommens Virkninger giver fig ſnart tilkjende, idet der indtre— der en tiltagende Afſlappelſe, med befværlig Beve— gelſesevne, ligeſom Mad- og Drikkelyſten tabes, og der indtræder afverlende Forſtoppelſe og Diarrhoe. 10 Behandling. Da denne Sygdom ſom ofteſt opſtaar ved, at Dyrene æder Planter, indeholdende ſkarpe Stoffer, var det bedft, om muligt, at flytte Kvæget paa andre Gresgange med renere Grægarter. Ogſaa Drikkevan— det maa efterſees. Indvortes giver man: Sugar of leaf]. Sli pet e DELES alene SEERE Sulphate of iron LOE DN Mix. En ſaadan Portion gives to Gange daglig indtil Bedring. Under Sygdommen bor man ikke benytte ſaadanne Dyrs Melk, men vente, indtil fuldſteendig Helbredelſe er indtraadt. Mave: eller Tarmbetendelſe (kortvarig.) De almindeligſte Kjendetegn paa denne Sygdom er, at Dyrene kaſter fig helt om paa Ryggen med alle Tegn paa ſtor Uro og Smerte og naar de ſtaar, ſlaar de Bagbenene under Bugen, Mad- og Drikke— lyſten, ſamt Drovtygningen ophører, ellers er Dyret meget modfaldent og ſynes ligeſom med Fortvivlelſe at vente paa mere ſmertefri Sjeblikke. Aarſagerne ere hyppigſt Forkjolelſe eller Forflugelſe af koldt Vand, en undertrykt Hududdunſtning, eller at Dyret 11 har flugt giftige Stoffe eller ufordøjelige Ting, der bevirker et uforholdsmesſigt Blodtillob til Tarm— kanalen. Behandling. Ogſaa i dette Tilfælde vilde en rigelig Aare— ladning være paa fin Plads, hvis Dyret er velneret. Da Sygdommen er hurtigt dræbende, bør man uop- holdelig itide gjøre alt, ſom gjores kan. Indvortes giver man: FJ T 4 Ounces. BEDE BEEN SUS / ͤ JT 1%, Ounce. %% DRE Sava PR, I Ounce. Mix En flig Portion gives tre Gange daglig. Det er af Vigtighed, at Dyret har et blødt, tørt Leje hvor der ikke er Trekvind. Ytrer Dyret Lyft til at ville drikke, blandes Vandet med Linfrømel. I ave: eller Tarmbetændel fe (langvarig.) Man har givet denne Sygdom ſamme Navn ſom den førnævnte, men denne adſkiller fig dog veſentlig fra den anden, felv om de har ſamme Op— rindelſe og fordre ſamme Opmeerkſomhed. Kjendetegn. Dyret er meget modfaldent, Madlyſten aftager, Haarlaget er borſtende, og en let SÉjælven fornem— 12 mes og Drøvtygningen er ofte ganſke ſtandſet. For— dojelſen og Tarmbevegelſen er i Uorden, idet Dyret ſnart har Forſtoppelſe, ſnart Diarrhoe, men Dyret er dog i Almindelighed roligere end det, der lider af den kortvarige Mave- og Tarmbetendelſe, ligeſom den ſidſte ogſaa lettere kan forveksles med andre Sygdomme. Aarſager er hyppigſteen Forheerdelſe og Uvirkſomhed i Mavens Slimhinde, fremkaldt ved at drikke meget iskoldt Band eller æde bedeervet Foder eller ufordgjelige Gjenſtande, ſom Dyret muligvis kan have ſynket. Behandling. Behandlingen maa forſt rette ſig efter, om der er Forſtoppelſe eller Diarrhoe. Er der Forſtoppelſe tilſtede, anvender man: e eee sn rer RER ae ENES I Ounce. Ger r oe e 4 Ounces. rr FUEL ANE RE 1 Ounce. i Mix. En ſaadan Portion gives to Gange daglig indtil Bedring indtræder. Er der derimod Diarrhoe, ta— ges en Blanding af: F))! ĩ³˙w%« ˙ ẽůmw¶ĩ 8 I Ounce. Sulphate NJ ASE SOR SEE 2 Drachms. ee NR TREERE SEE ms Na ERE 2 Drachms. R 1, Ounce. 13 En ſaadan Portion gives to Gange daglig, ind— til Bedring indtreder. Man maa vogte ſig for ikke at fodre Dyret formeget, men begynde med at give det ſmaa, men kraftige Portioner af nærende Føde, ſamt vogte ſig for alt, hvad ſom kan tenkes at ville gjøre Fordojelſen vanſkeligere eller fremkalde Diar— rhoe eller Forſtoppelſe. Opholdsſtedet maa være lunt og renligt. Forſtoppelſe. Denne Sygdom forekommer ofte hos Okser. Da disſe Husdyr har i Almindelighed et flovt og dorſkt Temperament, kan de lide af Sygdommen i længere Tid, førend man kommer paa det rene der— med. Ofte er den af en betendelſesagtig og kramp— agtig Natur, og fordrer da baade Tilſyn og Opmeerrk— ſomhed. Kjendetegn. Afgangen af Mog er temmelig ſparſom, og er tor og ofteſt belagt med Slim. Madlyſten er for— mindſket, Drovtygningen ſtandſet, og for Melkedyrs Vedkommende ſtandſer Melkeafſondringen. Vom— men er paa venſtre Side noget udſpilet. Ved at befole Hornene, befindes disſe at være vekselvis var— mere og foldere, medens en gjennemgagende Slap— hedstilſtand viſer ſig hos Dyret. 14 Aarſager. Disſe kan ligge i ſlap Fordgielſe, Galdeſyge, en daarlig Blanding af Maveſafterne, ſamt en altfor pludſelig Overgang fra friſkt til gront Foder eller omvendt. Tidt er ogſaa Slugning af ufordgjelige Ting Aarſagen, ſaaſom Kleder, Haarboller o. ſ. v. Behandling. Denne maa gaa ud paa hurtigſt mulig at befri Dyret fra det opſamlede ufordøjede Foder og tilveje— bringe Drøvtygningen igjen. Indvortes giver man førft folgende: / ³ mm und se KE NE Ree 117 Ouncèe Gabe — ERAT ER 4 Ounces. SABEL 5 SENE su 88 12 Ounce. Mix Dette gives Dyret, godt ryſtet, i en Quart Band. Omtrent 6 til 8 Timer. derefter giver man: e SEERE Er 1 Pint. 7! 1 MEE ESEREE ER RAE ES SEEEe 1 Pint. J Melleémtiden ber man, om de nødvendige Redſkaber haves forhaanden, anvende Klyſter. Sy⸗ nes Sygdommen ikke inden 12 Timers Forløb at ville give efter, anvender man: r ED Ta LSE REELT 5 Ounce. 333 SEE ENE ERE Te Te 1 Ounce. 15 Dette gives i en Quart lunkent Vand, og gjen— tages hver (te Time indtil Bedring indtræder. Loſt Liv. Denne Sygdom viſer ſig hyppigſt i Vaar- og Hoſtmaanederne, og fortrinsvis ſynes yngre Dyr at være meſt udſatte for den. Kjendetegn. En hyppig Udtommelſe af vandagtige og ofteſt ildelugtende Exkrementer, ligeſom Madlyſten og til— dels Drovtygningen er ophørt, dels er Maͤdlyſten forhoiet. Bugen er ſammenkneben, og en hurtig Afmagring indtræder, der henſctter Dyret i en be— tydelig Mathedstilſtand. Aarſager. Hyppigſt er disſe Forkjolelſe med ſammes Fol— geſvende, ſaaſom undertrykket Hududdunſtning, lige— faa pludſelig Foderomſkiftning, og dels for ſtore Portioner af Kjokkenſalt eller oploſende Medieiner. Behandling. Dyret maa henſettes paa en lun Plads og be— ſkyttes mod alle et koldt og raat Vejrligs Indfly— delſe. Indvortes giver man: / aa Drachm. e ES SEERE Ds 12 Ounce- TR ENRON EST ET ATT) SNERRE ͤ SS PENN SS SEERE 2 Ounces. 16 Er Udtømmeljerne ſtinkende og Dyret ſynes at føle Smerte, tiljætter man denne Doſis endvidere: Chalk per 8 1 Ounce. c SST ØER IEEE 1 Drachm. En ſaadan Doſis gives en Gang daglig, eller man kan dele den i to lige Dele og give een Morgen og een Aften. Fortſettes indtil Bedring. Trommeſyge. (Opbleſthed). Denne Sygdom angriber temmelig ofte Gjode— oxer (steers) men ffaaner heller ikke Koen og Kalven. Man bør have Opmeerkſomheden henvendt paa denne Sygdom itide, da den ellers hurtigt kan gjøre det af med Dyret. Kjendetegn. Bugen udſpiles temmeligt hurtigt, Hungergru— berne og da iſer paa venſtre Side udfyldes. Mad— lyſt og Drovtygning ophører paa en Gang, Øjnene er udſpilede, Munden holdes ofte aaben, Hudens Blodaarer ere ſpendte og Dyret krummer Ryggen, medens en klagende Brummen antyder Dyrets Li— delſer. Naar man flaar paa Dyrets venſtre Side, høres en trommelignende Lyd paa Grund af Hudens og de underliggende Hinders Spendthed, hvoraf Sygdommen har ſit Navn. - 17 Aarſagen til denne Sygdomstilſtand er i de fleſte Tilfælde at ſoge hos Foderet, idet dette enten er muggent eller i ferſk Tilſtand gives i for ſtor Mængde, Naar Grasſet er fuldt af Dug bevirker det Gjering, hvor— ved Kulſyregas udvikles, og da Dyret ofte ikke kan befri fig fra denne, hverken ved at ræbe eller gjennem Endetarmen, begynder Vommen at udſpiles i en fare— truende Grad. Det hænder viſtnok ofte, at et fremmed Legeme i Madroret ogſaa foraarſager Trommeſyge, idet en Potet, et Stykke Turnips eller lignende har ſat ſig faſt der. Man maa derfor underſoge, om Madrpret er rent, thi Behandlingen vil i dette Tilfælde blive ganſke forſkjellig og ſkal omtales længere ude i Bogen. Behandling. Foles Dyrets Bagdel varm, overſprojtes det med Band, men ſynes Varmeudviklingen at tiltage, bor man, om dertil gives Anledning, foretage en Aareladning paa Halsblodaaren. Ligeledes kan man ſtryge jevnt med den flade Haand paa den ven— ſtre Hungergrubes meſt fremſtagende Del. Indvortes giver man: TP%%%// »A 1 Ounce. CCC % Ounce. JJV 4 Ounces Mix En ſaadan Portion gives med en Times Mel— lemrum, dog behøves ikke mere end tre Portioner Dyrlcegebog om Koen oſv. 2 18 ialt, Er Sygdommen faa haardnakket, at endnu ingen Indfalden af Hungergruberne viſer fig, maa ingen Tid ſpildes, men det ſidſte Middel ufortovet anvendes, og dette foregaar ſaaledes: man maa ſkaffe tilſtede en 4 til 6 Tommer lang Kniv, hvis pverſte Halvdel nermeſt Skaftet ikke maa være ſkarp, medens den anden maa være det. Paa den venſtre Hunger— grube maa man nu afmerke fig et Punkt, ſom findes en Haandsbred fra bagerſte Ribben og en Haands— bred nedenfor Ryghvirvlernes nederſte Fremſtagen— heder, Naar Punktet er afmerket, ſtoͤdes nu Kniven ind i en Stilling, hvor dens Spids ligeſom peger mod hoire Forbens Knæ. Den ſtodes helt ind til Skaftet, og vrides derpaa netop halvt om og holdes i denne Stilling. Nu begynder Gasſen at ſtromme ud, Vommen ſynker mere ſammen, og Dyret bliver livligere. Et fuldſtcendigere Redſkab for denne Ope— ration er naturligvis den ſaakaldte „Trocar“, men da den er mindre almindelig kjendt, kan en Kniv ſom ovenfor beſkrevet, bruges i Stedet. Saaret læges hurtigt blot ved paalægge en ſimpel Plaſterklud. — Naar Dyret begynder at kom— me fig, maa det kun gives ſmaa Foderportioner ad Gangen, for at forebygge mulige Tilbagefald af Sygdommen. 19 Daarlig Fordojelſe. Denne Sygdom angriber ifær Hornfvæget i en modnere Alder, og beftaar i en Svæffelje af Fordøj- elſesorganerne. Aarſag er ofte arvelige Fejl, eller en langvarig daarlig Fodring, daarligt Drikkevand, eller Folgerne af en tidligere Sygdom. Kjendetegn. Afvekslende løft og faſt Liv, daarlig Madlyſt og hyppigt Tab af Drovtygningen, Dyret afmagres, og Slimhinderne antager en bleggul Farve. Sygdom— men kan være langvarig. Behandling. Man maa forſt foretage en Forandring med Fodringen forſaavidt denne maatte være Aarſagen, ſamt ſorge for et renligt og ſundt Opholdsſted, og lade Dyret faa Anledning til Bevegelſe. Indvortes giver man folgende: /// ͤ A 2 Drachms. PVC cc (cc 1 Ounce. Tw(wüw. DE FRRSER NVE RS ERROR 5 I Ounce. „ 434 be hbn 2 Drachms. Mix. En ſaadan Portion gives en Gang daglig, helſt blandet i Meldrikke. Under Kuren maa Dyret paa det bedſte vogtes for Forkjolelſe og behandles godt. 20 Unaturlig UWCde: og Sliffelyft. Som Navnet antyder, beſtaar denne Sygdom i at Dyret vrager jund og god Føde i mere eller min- dre Grad, medens det foretræffer Ting, ſom baade ere uappetitlige, uſunde og ufordejelige. Det anta— ges almindeligt, at en for rigelig Syredannelſe i Tarmkanalen er Aarſagen, men ofte er det en daar— lig Sammenſetning af Blodet, der fremkalder denne merkelige Lidenſkab hos Dyret. Kjendetegn. Dyret liker at ſlikke paa forſkjellige Gjenſtande eller gnave og tygge paa dem, ligeſom det med ſtorſte Begjerlighed æder Foder, der er beſtenket med Urin og Gjodſel, ſamt Træ, helſt forraadnet, ligeledes gamle Stovler og Sko, og forreſten alt, hvad der i hojſt mulig Grad er unaturligt for det. Aarſagerne er, foruden de førnævnte, ogſaa langvarig Slaphed og Svakkelſe, langvarig daarlig Fodring, flet 5 og i det hele taget daarlig Behandling. Behandling. Man maa forſt afſondre Dyret fra Omgivelſer, "hvor det har let for at tilfredsſtille fine unaturlige Lidenſkaber, ijær er dette nødvendigt under Vinter— tiden. Forſt giver man Dyret folgende Midler: beit of oda. AT beg Ounce. „ ES RRS RR I Ounce. „„ e 2 Drachms. 21 En ſaadan Portion gives tre Gange daglig i en Uges Tid. Efter dette Tidsrum bruger man føl- gende: HEE FE ERR T ˙ RE PER 5 Ounce. PTT) W 2 Drachms. JAZ ˖ VE 5% Ounce. Mix En ſaadan Portion gives to Gange daglig. Hvis ikke uheldige Omſtendigheder indtræder vil Dyret helbredes inden et Tidsrum af 2 a 3 Uger. Hjernebetendelſe. Dette er en farlig og hurtigt forløbende Syg— dom, der pludſelig angriber Hornkveget, og er iſtand til at gjore dette vort koldblodigſte Husdyr raſende. Helbredelſe eller Døden indfinder fig inden 24 — 36 Timers Forløb. Kjendetegn. Dyret begynder at faa Raſerianfald, det lober mod enhver Gjenſtand, oproder Jorden med Hor— nene og brøler ftærft. Øjnene er rode og blod— iprængte, Madlyſten og Drovtygning ophører, og Mogen er tor og haard. Aarſager. En altfor rigelig Blodtilſtromning til Hjernen i Forbindelſe med et hindret Afløb i Forhold til Tilgangen af Blod, Slag og Stød i Hovedet, 22 ſamt en uheldig Aareladning kan ogſaa foraarſage Sygdommen. Behandling. Dyret maa henſettes i en luftig og fold Stald. Hvis Is kan erholdes, anvendes denne vedholdende paa Baghovedet, eller i Mangel af denne fold Eddike, hvori Salpeter er blandet. Bag Orerne kan man lægge Salve af Cantharides ſom Fraledningsmid— del, og ellers holde Dyrets Ben og Bagdel varm. Mange anbefaler Aareladning, men har man ikke pasſende Inſtrumenter at foretage denne med, er det bedſt at undlade den. Indvortes giver man: n fora NENS SNE 5 Ounces. %Üͤĩ ² i SANSER RR 1z Ounce. nogle Dage. Derefter bruger man folgende: Ü 1 SEE DER 1 Ounce. RPC Es ra Sa ALE 12 OQunce. Aber f ĩͤ TERROR 3 Ounces. Mix En ſaadan Portion to Gange daglig. Fodrin— gen maa være let de ſorſte to Uger efter Bedringen. Melke⸗ eller Kalvningsfeber. (Med Betendelſe.) Dette er en bekjendt Sygdom, der er ligeſaa farlig, ſom den er hyppig. Den indtræder i Almin— 23 delighed nogle Dage efter Kalvningen, altſaa paa den Tid Ejeren af en Ko glæder fig over at høfte ftørft Nytte af den, og mange Kjor bortrives af Sygdommen hvert Aar. Den optræder under mange Foreteelſer, og det ſynes, ſom om hvert kommende Aar har et eller an— bet lidet nyt Stempel at paatrykke den. Et er dog ſikkert, at den angriber uden Forſkjel fede og magre, gamle og unge Dyr af alle Racer og neſten under ethvert Himmelſtrog. Aarſagerne er ofte vanſkelige at paapege. Beſperlige Fodſler, Efterbyrdens Til— bagebliven, Overfodring, Yverbeteendelſe og Forkjo— lelſe anſees dog ſom medvirkende Aarſager, ligeledes arvelige Anlæg. Sygdommen har fine Afarter, men den opføres dog almindelig i to Hovedformer, nem— lig med Betendelſe og uden Betændelfe. Med Betendelſe optræder den med følgende Kjendetegn. Der indtræder en heftig Feber med et hurtigt, ſtͤdviſt Aandedret og en hurtig, men neppe kjen— delig Puls. Dyrets Udſeende er hojſt urolig, til visſe Tider ſlovt, og Blodets Cirkulation ſynes for— ſtyrret, medens der altid under begge Former er Forſtoppelſe af begge Afgangskanaler tilſtede. Melkeafſondringen er ſtandſet. Yveret føles ſpendt og haardt, og Aarerne paa ſamme ſpulmer ſterkt op. Koen kan ikke rejſe fig paa Grund af Kraftloshed, og den lider meget. 24 Behandling. Wveret maa ſtedſe paaſmores lunken Caſtorolie, ſamt jevnlig udmelkes. Dernceſt maa man om mu— lig aarelade Dyret paa Halsblodaaren, og i faa Tilfælde er en Aareladning mere nødvendig end i dette Tilfælde, Aareladningens Rigelighed maa rette fig efter Dyrets Huld og Kræfter. Koen maa have et blødt Leje og et luftigt Opholdsſted. Man maa ogſaa flyftere den rigelig. Indvortes giver man: rf lee 8 Ounces. / sg DEERE 5 Ounce. Fe t Er rE 25 Drops. Mix Det hele blandes i og oploſes med en Quart koldt Vand, og en ſaadan Portion gives to Gange i 24 Timer. Der maa vere Ro rundt Dyret; det maa ikke ſkremmes, ei heller maa man forſogei Utide at jage det op, førend det faar Kræfter nok. Melke⸗ eller Kalvningsfeber. (Uden Betendelſe.) Denne plejer at tilkjendegive fin Indtrædelje den forſte Uge efter Kalvningen. Under denne Form er Dyret endnu mere ſvagt og lammet. Be— nene, Huden og Hornene ere kolde, Slimhinderne blege og uvirkſomme, Aandedraktet ſvagt og ſton— 25 nende, Øjnene ſtive og glandsløje, al Afforſel er ſtoppet, Yveret er haardt og blaaagtigt, og Efter— byrden eller Dele af den findes igjen i Boren. Dyret kan umulig rejſe fig, det ligger i en fuldſteen— dig Dvale, og ſynes ikke at mærke, hvad ſom fore— gaar rundt om det. Under denne Dvale ſovner det enten ind i Døden eller det pludſelig, naar det vaag— ner, forſoger at ville rejſe ſig, og da er der ſikkert Haab om Helbredelſe. Behandling. Man brugte tidligere under denne Sygdoms— form at dyppe Halmviſke i kogende Vand og bedeekke Dyret med disſe, forat fremkalde livligere Blodom— lob og Svedning; men det er haardt for Dyret at lide, ligeſom denne Methode baade er vanfkelig og tungvindt at iverkſctte. Bedre er det at lade det faa et blødt Leie og tildekke det godt med torre varme Tæpper (Blanketter). Ligeledes maa man ſtadig udmelke Yveret og give Dyret Klyſtere, helſt olje— holdige, ſamt indgnide det langs Rygraden og Krydſet med Spirits of turpentine. Indvortes giver man: Nux vomiea SAS F 2 Drachms. c PERS OEE SS 1 OQuünes. PPC Re SKE % unce. Mix En ſaadan Portion gives tre Gange i 24 Timer. Hvis der tilſidſt ſkulde indfinde fig løft Liv (Diar— 26 rhoe), bruger man den for ſamme forud bejfrevne Behandling. Dyret maa gives kraftig, men ikke ri— gelig Fodring. Tuberkel- eller Parreſyge. Dette er en hos Koen ejendommelig Sygdom, der giver fig Udſlag i en utilfredsſtillet Kjonsdrift og en derpaa folgende Ufrugtbarhed. De bedſte Melkedyr ere meſt udſatte rd denne Sygdom, hvil ket er let forklarligt. Kjendetegn. Dyrets Kjonsdrift øges i en merkbar Grad, det paatager ſig fuldſtendig en Okses Manerer og er til ſtor Plage i Flokken. Efterhvert ſom Tuber— keldannelſen i Lungerne ſkrider frem, høres en fort hæs Hofte, og Dyret ſynes at lide af Febertilfeelde, medens Dyrets tidligere Livlighed lidt efter lidt gi— ver Plads for en Slapheds- og Slovhedstilſtand. Aarſagerne er ikke altid lette at finde rede pan, men endnu an⸗ tager man, at de til Foſteret beſtemte Safter afleire ſig rundt Bughulens og Bryſtets Hinder, og ſaa— ledes ikke naar frem til at opfylde ſin Beſtemmelſe. Man antager ogſaa, at en altfor rigelig Fodring med ſteerkt fedtholdigt Foder fra forſte Haand kan fremkalde Sygdommen. 27 Behandling. Bed Sygdommens Begyndelſe lykkes det ofte at helbrede ſaadanne Dyr, uagtet det ofte er vanſkeligt at gjore noget med dem, da Kuren ſom ofteſt begyn— der for ſilde. Man har gjort Forſog med at bringe ſaadanne Dyr i en Art Slovhedstilſtand naar de haves til Oksen, og i mange Tilfælde har dette ſam— men med den medicinſke Behandling hjulpet. Man kan garelade Koen, og give den en pint Brandy og en pint Ol, forend man har den til Oksen, ſamt un— der Bedekningen lade den tygge paa noget, ſaaſom en Klud dyppet i Saltvand. Hjælper det ikke forſte Gang, bor man gjentage det, thi ſtundom ſker det ſom ved et Vidunder, at Koen blir med Kalv, alene ved denne Behandlingsmaade. Indvortes giver man: ek ih 1 Gunce Berries of junipee r. ＋½ Ounce: C ＋½ Ounce. Mix. En ſaadan Portion gives i nogle Dage, forend Koen haves til Oksen. Det er bedſt indtil videre at afſondre et ſaadant Dyr fra de øvrige. Betendelſe i Moderaabningen. Denne desværre altfor hyppige Sygdomstilſtand hidrører fra bejværlige Fodſler, ſamt ukyndig Fod— ſelshjelp, idet den fornødne Forſigtighed ikke er ble— ven iagttagen. 28 Kjendetegn. Dyret arter fig omtrent ſom under en befvær- lig Fodſel, idet det er uroligt, tramper og kaſter fig ned, for ſtraks at være paa Benene igjen. Krydſet er ømt og ſaart, og en vis kraftlos Tilſtand giver fig tilkjende. Dyret har ogſaa Veer, ganſke ſom under Kalvens Fodſel. Behandling. Ogſaa her vilde en Aareladning være at anbe— fale om muligt. Indvortes giver man: e Si hs RT Te 550 Jøele % Ounce. GUESS ttt SA 3 Ounces. SMEDEDE RS NR DAR Se MER ＋½ Ounce. Mix En ſaadan Portion gives tre Gange daglig i en eller anden Fode, ſom Dyret bedſt ſynes om. Man maa ſamtidig nogle Gange daglig anvende lunkne, ſlimede Klyſtere i Skeden, og ſorge for, at Dyret har et rent Leje og et luftigt, men lunt Op— holdsſted, frit for Træfvind og kvalm Luft. Efterbyrdens Tilbagebliven. Efterbyrden er de Foſterhinder og Moderkager, ſom efter fuldbyrdet Fodſel viſer fig i Fodſelsaabnin⸗ gen og ſom tidligere dannede Kalvens forſte Bolig, og ſom under Moderdyrets forſte Beer ſprengtes og gav Foſteret et friere Lob at pasſere. Efter fortidlige eller anſtrengende Fodſler, ſkil— 29 les ikke Efterbyrden, ſom den bør, fra fine Forbin— delſer i Livmoderen, men bliver tilbage, og gaar da over i en Art Opløsning eller Forraadnelſe, hvis den ikke afgaar inden et Tidsrum af otte Dage. Dyret lider under denne Tilſtand, ja den kan endog medføre Døden. Behandling. Man kan til en Begyndelſe hænge noget tungt i de ſynlige Dele af Efterbyrden, ſaaſom en Sten, bundet til Enden af en Traad, hvis anden Ende fe— ſtes til Efterbyrden, men Tyngden maa dog ikke være mere end 1— 13 Skaalpund (pounds). Derneſt maa Krpydſet tildekkes godt, ſaa at Dyret holdes varmt i Bagdelen. Indvortes giver man: e en SEE SEN alle se GES ,, Ounce. Fr SE ae I. Ounce. e SE DS ale 1 Ounce Mix En ſaadan Portion maa gives to Gange daglig. Skulde dette ikke hiælpe, maa man ſoge at løgne Efterbyrden med Haanden, men dette maa ſke med Forſigtighed, idet man bor give ſig god Tid. Man maa indſmore Armen godt med Olie, da de ſkarpe Vedſker ellers let fremkalder Saar. For at ikke Koen ſkal trænge formeget paa under Arbejdet, kan en med Majs eller Havre fyldt Sæt lægges over Dyrets Kryds. Den taber derved betydelig Evnen til at trænge paa. 30 Børens ÜUdfald. Under visſe Omftændigheder hænder det, at Borens (Moderens) Baand ſlappes i den Grad, at den enten tildels eller aldeles ffydes ud gjennem Fodſelsaabningen, hvor den viſer fig ſom en rod— tarmagtig Masſe. Ligger den ude en Stund for— andres dens Farve til en blaaſort Masſe, den ſpul— mer op og ligeſom ſtivner og fortykkes. Ligger den ſaalcenge, at den fanger Koldbrand, er det forbi med Dyret. Behandling. Ojeblikkelig man merker, at Boren er fremſkudt maa ingen Tid ſpildes. Den legges paa et rent Klede og vaſkes med lunkent Band. Derpaa føres den forſigtig tilbage til ſit Leje, men den maa puttes tilſtreekkelig langt ind, og bedſt er det at holde Armen i Fodſelsvejen nogle Minutter efter for Sik— kerheds Skyld. Naar dette er gjort, bor man paa— 8 No. 1. Ae 3 en ſaakaldt ee Man har al⸗ mindelig to Slags af disſe, en hvoraf Midtparten beſtaar af tyndt Leeder og en anden, ſom man paa Stedet ſelv kan forfærdige, da den kun beſtaar af Tougverk. For forſtnevnte fe ovenſtaaende Tegning. 31 Bogſtav e betegner Lederſtykket og 1og 2 er Hul— ler, der, naar Boren leegges paa, maa pasſe nøjagtig over de tvende Afforingsaabninger. a- b-e-d er Tougſtumper, der er feſtede til Leederpladen. Disſe feſtes i en over Dyret bag Forfodderne og rundt Bugen jpændt Buggjord, idet à og b ſtrekkes ned— over og forover, en paa hver Side af Pveret, medens c og d ſtrœkkes forover, en paa hver Side af Ryg: raden og feeſtes i Buggjorden. De maa ſtrammes godt og ellers paaſettes med Nojagtighed. Den anden er bedre, forſaavidt at den i paa— kommende Tilfelde hurtigere kan laves iſtand. Paaſat Dyret ſer den ſaaledes ud: No. 2. — 9 — Ø , ä . Den beſtaar af to lige Touge, 2 5 5 85 tykke, der paa Midten ſammenbindes ſaaledes, at der op— 32 ſtaar to Løffer for de naturlige Aabninger. En ſaadan kan med Lethed gjores naarſomhelſt, og er meget henſigtsſvarende. Saavel No. 1 ſom No. 2 paalægges Dyret paa ſamme Maade. Skedens Udfald. Dette Tilfælde kan indtræffe ſaavel for ſom efter Kalvningen, og ofte tages Skeden for Boren, førend man har merket fig disſes veeſentlig forſkjel— lige Udſeende. Naar Koen ligger, ſees Boren ofte at udfylde Aabningen i Lighed med en rodagtig Svulſt, men forſvinder ofte naar Dyret rejjer fig. Sommetider trænger den dog helt ud og fjendes paa fit poſeagtige Udſeende. Aarſagerne til Skedens Udfald er ijær den Slaphed og ophee— vede Spendthed, der er en Folge af Befrielſen for Byrden af Kalven, og dels kan Fejlen ligge i Baaſe⸗ nes uheldige Indretning, idet nemlig Baaſen er for fort. Behandling. Er det Liggeſtedets Skyld, maa dette forandres, nemlig gjores længere og forhøjes bagtil. Koen maa ikke fodres rigelig henimod Kalvningen. Man bringer Skeden tilbage omtrent paa ſamme Maade ſom Boren, idet den renſes og vrænges ind lidt efter lidt og om fornødent ſettes en Børtvinge paa, hvis Skeden kommer ud, efter at Fodſelen er over. 33 Averbetendelſe. Denne ſaa velkjendte Sygdom har fit Sede i en eller flere af de fire Hovedkjertler, hvoraf Yveret beſtaar. Kjendetegn. Den eller de betændte Kjertler ſvulmer op, er haarde, varme og ſmertefulde, ſommetider endog antagende en ſvag blaalig Farve. Melken i de ſyge Dele er forandret til en oſtagtig Masſe, der vanſke— lig kan udmelkes. Aarſagerne er ofte Forkjolelſe, koldt og fugtig Vejr med kolde Liggeſteder ſtrax efter Kalvningen, eller at Yveret kun ufuldſtendig udmelkes, og ellers mange flere Aarſager. Behandling. Koen maa afſondres og henſettes paa en lun, velftrøet Plads. Er Melkekanalen forſtoppet, maa en Guttaperchanaal (rubber needle) ſom viſt kan faaes paa de fleſte Apotheker (Drug Stores), benyt— tes, eller om denne er for ſvag, da en halvt glødende Mesſingnaah a fen almindelig Strikkepinds Tykkelſe. Den eller de ſyge Kjertler maa jevnlig udmalkes. Samtidig maa det ſyge Sted jevnlig bades med et lunkent Afkog af buckbean af en tynd Grods Tyk— Dyrlægebog om Koen oſv. 3 34 kelſe. Begynder de at blødgjøres, benyttes en Sammenſetning af: ,, eee NS EN SER SEE r Drachm. Sell SEES SDS SESR SEE ES E 6 OQunces. Aqua ammonia 50k ERE I Ounce. Mix Men ſkulde der danne fig Forhærdelje, anvender man en Blanding af: Salvesof e as ER RENEE BERT 4 Ounces. rl, ES AE SELDE 4 Ounces. Denne haves paa to Gange daglig. Skulde der være Feber tilſtede hos Dyret, anvender man ſam— tidig: 22 88 3 Ounces. dd ↄ . ( ERE NE ＋½ Ounce. ,, SSSS SS R ERE ARE I Ounce. Mix Udvortes Sygdomme. Kloveſyge. Denne Sygdom er ikke ſjelden i Nordveſtſtaterne og har viſtnok gjort adſkillige Dyr vanføre, eller de er af den Grund blevne dræbte. Kjendetegn. J Huden rundt Kronen indfinder fig Beteen— delſe, ligeledes bag i Klovballerneog i Klovvigerne, og ſnart dannes der endel Blerer, der briſte og af— ſondre en ildelugtende Vedſke. Dyret har Vanſke— lighed ved at gaa, da Smerterne er ſtore, og tilſidſt kan det næppe forlade Lejet, hvorved Liggeſaar op— ſtaar. Aarſagerne til denne Sygdom maa helſt ſoges i Smitte, og fra forſte Haand foraarſaget ved andre Omſtendigheder. Behandling. Renlighed er her Hovedſagen, ligeledes maa Klovene ofte opblodes med varme ſlimede Midler, indtil der gaar Hul paa Svulſterne og Materien faar Afløb. Da bruges forſt et Par Vadſk af cloride of lime water“, og dernæft bruges to Gange Daglig 'Tincture of aloe“, indtil Bedring ind— træder. 35 36 Saar paa Watterne. Dette er en meget ubehagelig Sygdom, baade for Dyret og Melferen, og hvad der gjør den ſlem er, at Saarene rives op igjen — i Almindelighed et Par Gange om Dagen, ſaaat Forbedring eller Helbredelſe træffer i Langdrag. Kjendetegn. Der fremkommer et Slags ſmaa gule Blegner (Bleerer) paa Patterne. Disſe briſter, naar de er modne, Materien lober ſammen og der dannes Skor— per, der ſenere briſte og danne dybe Revner i Huden. Bed at ſtrekke Patterne bliver Revnerne undertiden ſtorre og ſtorre, og det bliver tilſidſt utaaleligt for Dyret at blive malket. Behandling. Man bor huſke paa at melke den ſyge Ko ſidſt. Forend Melkningen begynder, opblodes Patterne med ”Sweetoil” og efter endt Melkning paaſtryger man en lige Blanding af ”Tincture of myrrha” og ”Tineture of årnica”, "Et Dyr, ſom ikke giver Melk, behøver man blot at ſmore en og anden Gang med incture of aloe“. ö b Svage Ben. Dette ker en Sygdom, ſom undertiden angriber Kveget i torre Sommere og paa daarlige Gresgange, hvor der findes Gresarter, der ikke afgiver Stof til Benbygningens Styrke. i 37 Kjendetegn. Dyret afmagres, dog med uformindſket Mad— lyſt, Haarlaget er glindſende, og Huden er tor og faſtſiddende. Dyret har en ſtiv, ſlingrende Gang, Ledene ſynes hovne og har et ſygeligt Udſeende. Aarſagerne ſynes paa forſte Haand at være en for ſterk Syre— dannelſe i Erneringsvedſkerne, idet Gresſet inde— holder meſt af Syrer og andre for Dyret mindre heldige Beſtanddele, og mindſt af hvad Dyrets Vel— befindende fordrer. Behandling. Forſt og fremſt maa Dyret fjernes fra Gres— gangen og et Beite ſoges, der mere tilfredsſtiller Fordringerne. Dyret maa ikke melkes, og maa ved Siden af gives nærende Foder, ſaaſom Oliekagemel og Kloverho. Alt vandholdigt Foder, der foraar— ſager ſtor Melkeafſondring, maa undgaaes. Om man havde Anledning til at give Dyret Benmel en— gang imellem, var dette meget at anbefale, og vilde ſammen med den øvrige Behandling gjøre god Tje— neſte. Som indvortes Middel gives: Hi earbenate of Pot aa? ＋½ unce. , ler er Ads ar Ounce. ee KEE AS AE Ahle I Ounce. 38 Denne Portion gives i 12 Pint Kalkvand to Gange daglig. Mod Stivheden i Ledene anvendes „Spirits of camphor“ to Gange daglig. Ojenbetendelſe. Denne Sygdom optræder visſe Aar i Nord— veſtens Stater, ifær i varme og torre Sommere, og paa Steder, hvor Dyrene ingenſomhelſt Adgang har til Skygge. Kjendetegn. Ojenlaagene er for det meſte lukkede, ſamt op— ſvulmede med ſteerk Taareflod. Ojets Hinder vil ved Efterſyn befindes at have undergaget Forandrin— ger i ſit Udſeende. Aarſagerne kan være forſtjellige og foruden de lokale kan ogſaa . nævnes fremmede Legemers Indtrengen i Øjet. Behandling. Er der fremmede Legemer tilſtede, ſoges disſe fjernede fra Ojet, ſom derpaa bades med en Ind— ſprojtning, beſtaaende af et Par Ounces Arnica— flowers, paagydt en Quart kogende Vand, og derpaa tilſettes en Ounce Solution of sugar of lead.“ 11 id desi — Mil 39 J vanſkeligere Tilfælde anvendes : Btilphatesof.quiksilverssrr. sd. sa. I Gram. eture o pumnmnm End re I Drachm. .. ᷣ 0 MR Mes 1 Ounce. Mix Tre til fire Draaber heldes i Ojet 2 til 3 Gange daglig. Utei Utoj, fornemmelig Lus, angriber ofte Kreatu— rerne. De holder ſig forſt paa visſe Dele af Krop— pen, ſenere ſprede de ſig mere og udvider ſit Herre— domme ogſaa til andre Steder af Kroppen. De er en Plage for Dyret, der vantrives i hojeſte Grad, ſamt afmagres. Aarſager. Urenlighed ſpiller her Hovedrollen, ſamt i det hele taget daarlig Rogt og Pleje, ſenere ved Smitte. Enkelte Dyr ſynes ogſaa at have mere Anlæg derfor end andre. Behandling. Hertil kan anvendes adſkillige Midler, ſaaſom et godt Tobaksafkog, Indſmoring med Petroleum (Jordolie). Man kan ogſaa bruge: Gerner 4 Ounces. f SER VEST REE TE RATE SEES 2 Ounces. NE ͤ—ͤiſ ̃ Sa" FUREDE A Gallon. 40 Brudte Horn. En Hornfkade kan være fremkommen ved, at enten er Hornet blot løsnet fra Horntappen, eller ogſaa er ſaavel Hornet ſom Tappen ſtodte bort. Det ſidſte Tilfælde er farligſt og foraarſager Dyret ſtor Smerte. B eh andling. Er intet andet paafeerde, end at Hornet er los— net fra Horntappen, da er det ofteſt let at behandle, idet man bringer det paa fin Plads og ftøtter det med Bandager. Men i Forvejen bor Horntappen omvindes med Blaar, der dyppes i Honning eller fugtes med Aloetinctur. Bandagen gjores ſom et Hylſter forſynet med Baand, der feſtes under Kje ven og ellers, hvor bedſt Anledning gives. Roden af Horntappen ombindes igjen med et tjeret Bind for at holde Inſekter borte, og Ombinding af Bandagen maa ſke af og til. Krydsforrekkelſe. Denne Sygdom opſtaar ofteſt efter Gjeerdehop eller andre voldſomme Bevegelſer, og beſtaar i at Senerne mellem Krydsbenet og Lendehvirvlerne forrokkes og disſe Dele ſaaledes forſkydes fra fit op— rindelige Leje. Andre Ting, ſaaſom Slag og Stød, kan ogſaa foraarſage det. 41 Kjendetegn. Gangen er beſperlig og flæbende, og dels kan Dyret flet ikke bevæge fig, medens Krydſet er varmt og ømt. Behandling. Dyret maa have et blødt Leje. Saalenge der er Varme tilſtede, bades Stedet med folde Midler, ſaaſom Eddike, blandet med Salpeter og Salt. Er Varmen aftaget, indgnides forſt Spirits of tr bens tine og fenere følgende: i JEEP DE SERENE EO SR TENEK RANE 2 1 Ounce. e AE an BBU RS Al as TE Te No 1, Ounce c ce lele adr 6 Ounces Mix Teſtikelbetendelſe. Dette er en Sygdom, ſom undertiden angriber Oksen (the bull) og ſom, hvis ikke Hjælp itide er— holdes, gjør den ubrugbar for længere Tid, eller for beſtandig. Kjendetegn. Teſtiklerne og deres Omgivelſer ſvulme op. Der er ftærf Varmeudvikling tilſtede, og Dyret har en ſkreevende Gang. Som ofteſt er der ogſaa al— mindelig Feber tilſtede. ; Aarſager. Disſe hidrøre enten fra en begyndende Nyreſyg— dom (Nyrebetendelſe) eller ogſaa fra for ſteerk Blod— 42 tilftrømning til Teſtiklerne, dels ydre Vold, ſaaſom Slag, Stød og lignende. Behandling. J Begyndelſen, faalænge der er Hede, bades Stedet med“ Solution of sugar and lead” tre Gange daglig. Er Varmeudviklingen ſtandſet, men der kan endnu føles Haardhed og lidt Forheedelſe tilbage, anvendes: CR PRO BENE AE 1, Ounce. VCC 4 Ounces. Mix. Hermed ſmares Teſtikelſckken og de omliggende Dele to Gange daglig. Dyret maa ikke anvendes, førend fuldſtendig Helbredelſe er indtraadt. Betendelſe i Kjonslemmet. Denne Sygdomstilſtand gjor ſom den forrige Dyret aldeles uſkikket for Brug. Lemmet er i AL mindelighed ganſke udtraadt af Skeden, er temmelig opſvukmet, ømt og haardt. Skeden er paa Grund af Lemmets forøgede Tykkelſe temmelig udſpilet og ligeledes opſvulmet. Behandling. Lemmet maa forſt bades med en Oplosning af Arnikablomſter (flowers of arnica)- og derpaa, ſaa vel ſom Skeden, ſmores med folgende: Tie ⁵— ß ”"Ounce. ee ARE SDS JT ARTO ENE 4 Ounces. Solution of sugar of lea 6 Ounces. Mix. Dette maa paabades Stedet flere Gange daglig, indtil Delene er i fin Orden. Slovhed hos Oksen. Der kan undertiden komme et Slags Sløvhed over Oksen, der gjør den uſkikket til den Brug, hvor— for den underholdes, noget, der ſelvfolgelig er til ſtor Skade for Ejeren. Det er i Almindelighed en Fejl, ſom let kan bodes paa ved Auvendelſen af henſigtsmeesſige Midler. Behandling. Oksen maa ikke fodres for ſterkt, ſamt gives rigeligt Drikkevand, da Blodets Tykhed ofte foraar— jager Slovhed. Ikke fjældent kan Dyret ogſaa lide af en eller anden ukjendt Sygdom, der ſlover dens Temperament, og dette maa nøjagtig underſoges. Er det ſimpel Slovhed, fremkaldt af Fedme og tykt Blod, gives: JJC 2 Drachms. d TE STE JUAGE, Mix. En ſaadan Portion gives een Gang daglig indtil den tidligere Livlighed er indtraadt, idet ſamtidig de forudbeſkrevne Regler jagttages. 24 Hudmark (Verer) hos Oksen. Okser faa vel ſom Kjoer faar ſommetider et knorteagtigt Udſlet langs Rygraden paa begge Sider. Disſe indeholder Larver (Inſektyngel) og er meget plagſomme for Dyrene. De udvikles langſomt men ſikkert, og tiltager lidt efter lidt i Stͤrrelſe. Saa— ſnart man merker dem, bor man je til at ødelægge dem. Er de ikke faa fuldt udviklede, at man kan trykke dem ud med Haanden, efter at have aabnet Bulen med en Knivſpids, kan man alligevel ødelægge dem ved at give dem et lidet Snit og overſtryge Stedet med lidt muriatic acid. Hvis Larverne eller Marken er mere udviklet, behøver man blot ſom nævnt at gjøre et lidet Indſnit i Bulerne, trykke Marken ud og dryppe Tincture of aloe paa Stedet. Vorteklynger hos Oksen. Ikke ſjcelden jer man hos Oksen ſtorre ſammen— voksede Vorteklynger paa dette eller hint Sted af Kroppen, ofteſt under Halſen, hvor de ogſaa generer Dyret meſt. Denne tvivlſomme Prydelſe bor man jo for jo hellere fe til at ſtaffe dem af med. ; Behandling . Man maa forſt vaſke Vorteklyngen med lunkent Sæbevand. Derneſt maa de ſmores en Gang dag— lig med varm sweet-oil og ſenere, naar Vorterne er faldne af, med Salve of white lead. 45 Feil ved Melkens Sammenfætning. Den ſaakaldte bitre Melk er ofte en Folge af Fodring med bitre Planteſtoffer, eller af langvarig Brug af bitre Plantemediciner, dels af en altfor rigelig Galdedannelſe. Behandlingen maa i forſte Tilfælde gaa ud paa at forandre Foderet, og i ſidſte Tilfælde indgives: oser ans ek 38 SSR re ES ar los 1 Ounce. Roo ( ( Sae Se ale I Ounce. Mix. En faadan Portion gives Morgen og Aften. Den flimede Melk giver fig førft tilkjende efter at have henſtaaget en Tid, idet den er ſejg og uensartet. Behandlingen maa gaa ud paa at fordrive Slim— anſamlingen; derpaa giver man Dyret tilſtrekkelig Salt, ſamt hver Aften 2 Ounce Alun og 1 Drachm Salammoniak i Vand. Blodblandet Melk kan fremkomme under Yver- beteendelſe eller beſkadigede Kjertler i ſamme m. m. Behandlingen burde begynde med Aareladning, ſenere gives -en Blanding af: d ES ERE Ane I Ounce. Glauber sake sad Bars) oe anvend g 3Qunces: TEDE K SYST IA ØR SEIN RENDE AR MESSE EEN EEN 1 Ounce. Mix Den ſyrlige Melk opſtaar, naar Ernærings- vedſkerne indeholder formegen Syre, eller ved Be— tendelſe i Pperet, hvorved Melken løber ſammen. 46 Af Biaarjager fan nævnes Urenhed ved Melke— karrene og lummert Vejr, helſt Tordenvejr. Behandlingen maa gaa ud paa forſt at fjerne de muligvis kjendte Aarſager; og derpaa gives Dyret følgende: Bi-carbønate of potash 4.7. 5 2 Drachms C SK ARR ARE GE EN SSNGE MESSE ØR 2 Drachms. 00 SEEST TRE ANE SEA ＋Drachm. En ſaadan Portion gives to Gange daglig. Den ſaakaldte blaa Melk forekommer helſt i de varmeſte Sommerdage, og den mærfes kun efter at have henſtaaet en Tid. Det er vanſkeligt at fore— bygge dette Tilfælde, da dets Aarſager endnu ikke er fuldftændig kjendte. Man har til Forebyggelſe af ſamme forſogt at tilſette hver Pot nymelket Melk en Skefuld Kjerne— melk. Man har ogſaa forſogt at give den Ko eller de Kjoer, ſom man med Vished veed at give blaa Melk, folgende faa vel ſom flere andre Midler: Mir EDE SAN At SN AS SEERE 12 Ounce. Gives en Gang daglig i 1 Quart Vand. — U 7 Sygdomme. blandt Spadkalve. . I visje Aar ſynes det ſom om Sygdomme blandt Spadkalve er almindeligere end i andre. Men dette kan dog ikke betragtes ſom nogen egentlig Epidemi, hvorimod det ſnarere ligger i, at de ſamme Aarſager, 47 der afſtedkommer dem paa et Sted, ſamtidig gjor det paa et andet. Enkelte Aar ſynes at være rigere paa Sygdomme paa Grund af ſlet Vejr; men til enkelte Tider er der andre upaaviſelige Aarſager tilſtede. Sygdomme og Dodelighed blandt Spedkalve plejer ſom ofteſt at grunde fig paa en enkel Aarſag, og denne er, enten at Kalven ikke har faaet tilſtrek— kelig af Moderens Raamelk ſtrax efter Fodſelen, eller at Raamelken har været uſund og ikke opfyldt ſin Beſtemmelſe. Naar Kalven kommer til Verden, indeholder dens Tarme et merkt, begagtigt Stof, der pan Grund af [in Klebrighed trænger et afforende Middel for at kunne fordrives og Tarmene renſes. Netop denne Egenſkab indeholder Raamelken, idet den er affgrende og paa ſamme Tid indeholder alle de Stoffe, ſom trenges til Fordojelſen og Bloddannelſen. Hvis Kalven negtes Adgang til Raamelken, vil Tarmbeget ikke losnes, og Kalven foler lidt efter lidt et tiltagende Ildebefindende, ſom lammer dens Kræfter. Tilſidſt ſtivner Tarmbeget i den Grad, at Kalven dor af Vindkolik. Det er derfor af ſtorſte Vigtighed, at Kalven faar Raamelken, iſtedetfor at denne benyttes til anden Brug, end den er beſtemt for. Lider Moder⸗ dyret af en eller anden Sygdom, vil Raamelkens Sammenſeetning maaſke blive mindre tjenlig, men man maa da forſoge at give Kalven et afforende Middel i anden Melk, f. Ex.: Gase l!l!!l!!!„k So SEERE 2 Ounces. / RET REESE RER I Theske. Disſe Ingredienſer blandes i Melk og gives faa længe, indtil man jer at Maven er i Orden. Diarrhoe hos Kalven. Denne Sygdom forekommer hyppig, og mange er de, ſom Aaret om dor alene deraf. Saaſnart man mærfer, at denne Sygdom er til— ſtede, maa Intet forſommes, da den ellers let er uhelbredelig. Man giver folgende: FF%/ô§?; . 8 2 Drachms. e Asea Er Ted arr eee 1 Drachm. Roe t Senttaea reg ARE: rn le er IDF AGRE Mix. Denne Portion blandes i nymelket Melk og gives en Gang daglig. Koldfeber hos Kalven. Denne Sygdom dræber Kalve hyppigere, end mange har Anelſe om, idet der er faa faa og ube- ſtemte &jendemærfer paa den. Men har Kalven faaet et godt Foder i Livet og ligeſom ſkjelver let, har man uden Tvivl med denne Sygdom at gjøre. Koldfeber kan nemlig forveksles med andre Syg— domme; men er Haarlaget paa ſamme Tid borſtent, 49 og der udflyder et ſejgt, foldt Slim fra Mund og Neſe, og Dyret ligeſom gjør Anſtrengelſe for at be— fri ſig fra ſamme, ſaa er de vigtigſte Symptomer til— ſtede og ingen Fejltagelſe af dens rette Bedommelſe kan finde Sted. Behandling. Kalven maa ſvobes godt ind i et uldent Dekke og lægges paa et lunt og tørt Sted frit for Trek. Indvortes giver man: FCCJJ)J%%%%%%00 ST are TER ĩ tr 5 Fe I Ounce. FCC Drachm. Mix. ' Denne Mixtur gives i nymelket Melk hver Morgen og Aften. Black Leg. Dette er en frygtelig Feberſygdom, ſom pludſelig angriber ældre Kalve, og ſom maa betragtes ſom den meſt dræbende af alle, der angriber den, og ofte indtræder Døden faa hurtigt, at man ikke kan faa Tid til at foretage noget med Dyret. Det er der— for en Selpfolge, at ſkal man kunne udrette noget, maa det ſke i Sygdommens allerforſte Stadium og med den Hurtighed, Sagen krever. Saaſnart man merker, at Sygdommen angriber et Dyr, tager man det ojeblikkelig ind i en Stald og giver det ſtrax: FD el dr ae SSR 5 2 Drachms. 7)CCFCVVVVTTVCTTTTT AE SEE STR i Pint. 50 Denne Medicin gives Dyret paa een Gang. En Timestid derefter giver man: Nas vemie nne SEN Ao SEER 1 Drachm. Camphor n,... 8 1 Drachm. Ogſaa denne Medicin gives ligeledes paa een Gang, blandet i ſod Melk. En Timestid derefter ſvober man rundt Dyret et Taeppe, ſom er dyppet i kogende Vand, og lader det ligge indtil det begynder at blive koldt; da tages det af, og Dyret paaleegges et andet Teppe paa ſamme Maade. Man maa vride Tepperne for hver Gang, og omvikle fine Hender med Filler, ſaa at man ikke brender ſig. Dette gjentages tre Gange. Dette er den nyeſte Behandling af denne Sygdom, og den har i W Tilfelde viſt fig virkſom. Beſpaerlige Fodfler. Kalvens Fodſel ſiges at foregaa naturlig, naar Havedet ligger fremſtrakt, hvilende paa begge For— ben, og regelmægfig lidt efter lidt udſkydes under Moderdyrets Veer. Men det er ikke altid at Fod— ſelen foregaar. ſaaledes. Grundet paa forſtjellige Omſteendigheder indtager Kalven undertiden en Stilling, der umuliggjor Fodſel uden Hjælp. De fleſte Stillinger er disſe: | Nr. 1.— Kalvens Hoved og ene Forben kan ſes, men ikke det andet. Et Stykke ſmokkert Toug maa 51 nu forſt feſtes i Kalvens Underkjeve, for ſenere at ſikre fig Hovedet, ſom derpaa føres tilbage jaa langt, at man fan faa fat i den tilbageblevne Fod og lægge Den tilrette, ” Nu træffes Hovedet atter ud, og alt har nu fin rigtige Stilling, jaa at Fodſelen let kan foregaa. Nr. 2.—Begge Ben kan være blevne tilbage, men Hovedet er kommet gjennem Fodſelsaabningen. Atter fæfter man et Toug om Underkje ven, og lader Hovedet glide ind faa langt, at Benene kan nages. Disſe rettes nu i fin Stilling og Hovedet drages frem. Nu vil Fodſelen gaa let for ſig. Nr. 3.— Begge Ben kan være komne, men Hovedet være bleven tilbage, lagt f. Ex. langs en af Kalvens Sider. Et Toug lægges nu om Kalvens Ben, der ſkydes ind igjen. Med Armen maa man nu je at faa fat i Kalvens Hoved, idet man fatter det i Under— ljaven og ſoger at faa anbragt et Toug om ſamme. Naar dette er gjort, lader man en Medhjælper træffe i begge Toug, medens man ſelv holder Armen inde en Stund, indtil alt er pan ret Vej. Under ſed— vanlige Omſtendigheder vil nu Fodſelen 1 med Lethed. Nr. 4.—Kalven kan ligge bagleengs, med Hovedet indad og Bagdelen mod Fodſelsvejen. Mange for— ſoge i dette Tilfælde at vende Kalven, men dette er et unyttigt og farligt Arbejde. Man behøver blot at faa Rede paa Bagbenene, feſte et Tong om dem 52 og jaa ſoge efter Halen og trœkke denne frem i Fodſels⸗ aabningen. Alt vil nu gaa ligeſaa let ſom om Kalven laa rigtigt. Nr. 5.—Kalven kan ligge rigtigt, men er død og opſvulmet, faa at Fodſel ſynes umulig. J dette Tilfælde treenges hurtig Hjælp. Et Par Jernkroge feſtede til Touge indſettes i Kalvens Øjne for at ſikre ſig Hovedet. Efter at have ſtukket Armen med en Kniv inde i Haanden ind, træffer en Medhjælper Kalven et Stykke frem, hvorpaa Fodſelshjelperen med Kniven opridſer Kalvens Bug og udtager Ind— voldene. Derneſt afſkjcres om mulig det ene For— ben, medens en Line fœeſtes om det andet. Noget Sebevand indſprojtes nu i Fodſelsvejen, ſamt Olje om den haves. Derpaa træffer to Mand lempeligt i Linerne hver Gang Koen har Veer, og under al— mindelige Omſtendigheder vil det tilbageværende af Kalven ſnart være fremme. Er Moderdoret fvagt efter Fodſelen, gives en Blanding af: J KE Br eu SER REG 2 Drachms. Rot of calamus n N 1 Ounce. e Ea SR SS eee eee I Ounce. Mix Denne Mixtur gives i lidt tynd Meldrikke, og forreſten mad Dyret gives Ro. Om Medieinens Brug. Medieinen til Kjoer oploſes eller blandes i Vand, Meldrikke eller gives paa Foderet. Den gives af en langhalſet Flaſke, idet en Medhjeelper holder Ho— vedet halvt oprejſt, meden en anden med den ene Haand trykker Tungen ned og med den anden giver Dyret Portionen, hvilket maa ſke i Drag, for at ikke Dyret ſkal fvælge i Vrangſtruben. Man maa gaa til— verks med Ro og Sindighed, ſaa at Dyret ikke faar Indtryk af, at man vil det noget ondt. Har man en Sygdom for ſig, hvorom man er i Tvivl, jaa tag Bogen hen til Stedet og læg nøje Kjendemcerkerne paa de Sygdomme, den nærmeft ligner, ſaa vil man tilſidſt nok udfinde den rette. Mange Sygdommes Kjendemeerker ligner rigtignok meget hverandre, men lidt Forſfjel er der dog altid, faa at man kan ſkjelne den ene fra den anden. Man bor ogſaa venne ſig til taalmodig at oppebie Udfaldet, og ikke, ſom Mange gjor, vente Forbedring medens Dyret |vælger Medicinen. J disſe ſom i faa mange andre Tilfælde bor man viſe Taalmodig— hed og nære Haab. 53 Om Aareladning. Til Aareladning benyttes i Almindelighed en Bild eller Sneppert. Den er til at folde ſammen ſom en Lommekniv og bor i et og ſamme Skaft inde— holde to Snepperter — en mindre for Heſte og en ftørre for Kjeer. Inſtrumentet, der kan fages hos enhver kirurgiſk Inſtrumentmager, bor være af bedſte Sort Staal. En Sneppert ſer ſaaledes ud: Aareladning foretages i Almindelighed paa Hal— jens, højre, Side. Aareladejernet Holdes mellem Pege- og Tommelfingeren, medens man med de øvrige Fingre ſtemmer Aaren op ved at trykke disſe haardt ind i Aarerenden. J den højre Haand holder 55 man en liden Træflubbe, og naar Aareladejernet er ſtillet paalangs den opſtemmede Aare, giver man Snepperten (Bilden eller Aareladejernet) et pasſende haardt Slag. Aareladningens forſte Stadium er dermed udført. En Treklubbe. Naar man har aftaget en vis Mengde Blod, bor Blodningen ſtandſes hurtigſt muligt. Dette ſker pan den Maade, at de to Saarleber bringes tet ſammen med venſtre Haands Pege- og Tommelfinger, medens man med ſamme Fingre paa højre Haand ſtikker en Knappenaal gjennem Saarleberne. For nu at holde Saarlæberne ſammen, ſurrer man en fin Traad rundt Naalen ſaaledes, at Traaden bliver liggende over Saaret og under begge Ender af Naa— len. Naalens ſpidſe Ende maa bøjes lidt opad. Den Aare, der bor aabnes, er Halsblodaaren. Der laber en ſaadan paa hver Side af Halſen, og man kan aabne den, man ſelv finder bekvemmeſt. Aareladning maa aldrig foretages paa en Pulsaare. Indhold. Indvortes Sygdomme. Side. SD arter Junges REMSER 3 Hals betændelse ES SE ae DET Fa 88 5. ungebetene 6 Nhrebekend elfte SSD PIERRE Bi PIG Ey: se SE DE DE Sr ER 8 9 Mave- eller Tarmbetendelſe (fortvarig) --------------- 10 Mtave- eller Tarmbetendelſe ee e 11 e Be So Er ENE ES RER TTT 13 hh SES -an 55 SS KRADSER 15 Trommejnge (Spbleſthed) c RE AGES S EP SNE RSER 16 r ß BREDERE 2 19 Unaturlig Wde- og Slikkelyſt --- FVV 20 e e en Eee 21 Melke- og Kalvningsfeber (med Beteendelſe).— 22 Melke- og Kalvningsfeber (uden Betendelſe) —--- - 24 Tuberkel ell Parreſſ e er ES Had 26 Beickndelſe Mödergahn ingen! 27 Eflerbhrdens Albagebli ven 28 Beer! 8 30 FC FAD SE SE 88 32 ee e SE FARE PE EDEN 33 Udvortes Sygdomme. oer ĩð v OMEN Sk EY RENS / r . ER ENRRSE SER 36 233!!! 8 38 VVV 33 39 ir ⁰⁰y RE KE SN AED SEE ERA) ; Krydsforrætfelje SE REE he Ro 7 DE SE TRO SKEER RU JA 40 , ð vy SE ea er SEA] DELEN DENE TER met AE TEE 42 J T 43 e rr ERE GE 44 Vorteklynger Denn br Se Fejl ved Melkens Sammenſetning FFT 45 Sygdomme hos Spedkalve— SEE DE EE ” ÅG ne ale SER SE En SAR 8 48 FULD Feber HUSA PL d GA BEDS 48 7 SE CR DN SER 1. SS ARR ae SSR RE RSE BE FED 49 Beſverlige f et TEE SNS NES 50 rn. x oe PE) 53 Om Aareladning SES JJC EL PE JER SEE SMØR 54 Paa Skandinaven's Bogha Nyeſte Dyrlagebog om Heſten H. Galtung, unorſk⸗amerikanſk et Billede. Indbun den Smukt indbunden i Clobkh g „„ 443; Heſtevennen. — Haandbog for Farmere og Heſteopdrettere. Af H. Galtung. Indbundennnnmnnnn Har EGE SETE SDS DE S- 25 Cts. Koens, Oksens og Kalvens Sygdomme og deres Behandling. Af H. Galtung. Illuſtreret. n Judbun denn nnn elle en NNE ele 1 e Nyeſte Dyrlægebog om Svinets ſpecielle Sygdomme og deres Behandling. Af H. Galtung. : EEN bunden TES SETE SES USENES JER SKEDE SENDE LD 25 Cts. En Afhandling om Svine⸗Kolera, dens Forebyggel esmidler og Behandling, ſamt Hundens Sygdomme og deres Behandling,” Af H. Galtung. Ind bunden nn „„ 6K — Om Faareracer ſamt Faarenes ſceregne Sygdomme og deres Behandling. Med et Anhang om Slagtning. Af H. Galtung. Illuſtreret. Ind bunden ER ER ENEe ME d eee REN SELER ARE Om Fjærfræavi ſamt Gedehold paa Farmen. Af H. Galtung. Acc re nye fe es eee ee Om Melkens Behandling og Smortilvirkning. Tilegnet Nordveſtens Husmodre. Af H. Galtung. Illuſtreret. i Indbunde n . „j SERENE Om Oſttilvirkning paa Farmen. Af H. Galtung. Illu⸗ ſtreret. APN Sndbunden. dose shades de Ry Eee SER eN 1 25 618. Farmerens Veileder i Dyrlagemedicinen. Beſkrivelſe over 100 af de vigtigſte Dyrmedieiner, deres Virkning, Forekomſt, Sammenſctning, Doſis og Anvendelſe i alle forekommende Syg⸗ domstilfcelde. Af H. Galtung. Nyt Oplag med fuldftændig Fortegnelſe over Lægemidlernes Navne paa Norſt, Engelſk og Latin. 5 . N Jüpbun den : ro slev BeRer ES ES EOREEER ere: Skandinaven's Boghandel, SN | 183. 185 & 187 Korth Peoria St., Chicago, IL