^

■■J

'-i'S~
f£7L

87

Les Champignons stercoraires <lu Danemark.
(Fungi fimicoli daniâ).

Par

M. Emil Chr. Hansen,
. . •

lîi'sunio d'un mémoire publié dans les „Viden8kabelif,re Meddolrlser"
de la Société d'histoire naturelle de Copenhague, 1S7G. Avec 6 Planches.

-Le mémoire résumé ici traite des champignons stercoraires, en
particulier de ceux du Danemark, et. comme je l'ai fait remarquer
dans l'introduction, il constitue un fragment d'un travail couronné
par l'Université de Copenhague. Il comprend principalement la
Systématique, la littérature, et un exposé de la distribution géogra-
phique des formes; mais on y trouve aussi des contributions mor-
phologiques et physiologiques.

J'ai attribué à la dénomination de „champignonu la même
signification que M. de Bary („Morphologie und Physiologie der
Pil/.e", Vorwort). Par champignons stercoraires, j'entends tous les
champignons qui peuvent croître sur les excréments. Dans la pre-
mière partie de mon mémoire sont représentées les formes qui, dans
l'état actuel de la science, doivent être regardées comme apparte-
nant exclusivement aux excréments des mammifères. Les autres
stercoraires, dont l'existence n'est pas nécessairement liée a ces ex-
créments, font, avec les Myxomycètes, les Schizomycètes, les
Saccharomycètes et les Lichens stercoraires, l'objet de la seconde
partie. Les formes traitées dans la première partie doivent donc
de préférence porter le nom de champignons des excréments des
mammifères, et c'est seulement en ce qui les concerne que j'ai
essayé de compulser toute la littérature. J'ai entrepris ce travail
laborieux parce que c'était une des conditions du concours, et parce

38

je crois qu'il pourra être utile. Voici maintenant un court aperçu
du contenu de mon mémoire.

Pilobolus Tode (p. 210 — 221). Les formes des excréments des
mammifères sont le P. crystallinus, le P. microsporus et le P. roi^idus.
Outre la première et la var. intermedia Coein., j'en ai observé une
troisième, qui, sous le rapport des spores, est très voisine du
P. microsporus Kl. , mais se confond d'ailleurs avec le P. crystal-
linus Tode ; les spores étaient en effet subovales, souvent irréguliers,
quelquefois presque ronds, clairs, incolores ou légèrement jaunâtres,
et mesuraient 5 — 7*/9 a de longueur sur 3 — 41/» d'épaisseur. Dans
une tige, il y avait quelques cristaux d'oxalate de chaux et quelques
cristalloïdes. Je l'ai trouvée en petite quantité, en Juin 1874, sur
des excréments de chèvre assez frais, à Holsteinborg, en Sélande.

Stilbum Tode (p. 221 — 227). 4 espèces peuvent, avec quelque
certitude, être regardées comme appartenant aux excréments des mam-
mifères. Je fais voir que le St. fimetariurn (Pers.) B. et Br. a,
par plusieurs auteurs, été rapporté à tort aux genres Peziza et Helotium.

Agaricus Fr. (p. 227 — 234). Il n'y en a que 12 espèces
qui appartiennent aux excréments des mammifères, et la plupart
d'entre elles croissent sur ceux de vache et de cheval. La plus
commune est YAg. (Stropharia) semiglobatus (Batsch) Fr. ; V Ag.
(Stropharia) mammillatus Klbr. n'a au contraire été rencontré
jusqu'ici que „iu flmo equino per pascua Sclavonise". J'ai trouvé
une nouvelle espèce du sous-genre Psathyrella sur du vieux crottin
de cheval.

Coprinus Fr. (p. 234 — 256). Le nombre des formes vivant
sur les excréments des mammifères est le même que chez le genre
précédent. Les plus communes sont le Copr. niveus (Pers.) Fr.
et le Copr. ephemerus (Bull.) Fr. ; le Copr. cyclodes est mentionné
par M. Micheli comme croissant sur le crottin de cheval, en Italie,
mais il n'a pas été trouvé depuis. Je donnerai ici une descrip-
tion. détaillée de la première de ces espèces, que j'ai longtemps
étudiée.

Copr. niveus (Pers.) Fr. Epier. Ed. I p. 246. Agaricus w'-
veus Pers. Synops. p. 400. Hypophyllum oviparum Paulet PI. 125.
Chapeau submembraneux, campanule, finalement presque plan, à bord
fendu qui se relève en s'enroulant; ou d'un gris sale, avec un duvet
floconneux blanc et des écailles feutrées, caudques, souvent
proéminentes, et couvert de stries foncées allant du sommet jusqu'au
bord; ou presque partout d'un blanc de neige dû à une couche

89

très farineuse, quelquefois verruqueuse el divisée en petites pla-
ques; souvent 14 — 42 niillini. de diamètre. Lamelles presque libres,

linéaires ou étroitement lancéolées, d'un gris foncé, finalemenl
noires. Spores irréguliers, oviformes ou presque sphériques, sou-
vent gibbeux, lisses, avec une tige courte, an pen excavée, bruns-
noirs; 9 — 17 u de longueur, 6- 11 d'épaisseur; souvent longs de
15 — 17 « et épais de 10 — 12. Stipe fragile, rond, s'amincissant
en général de bas en haut, fistuleux; surface farineuse, couverte d'un
feutre blanc surtout dans la partie inférieure, niais la partie supé-
rieure, plus grande, fréquemment lisse et brillante; souvent 70 — 100
milliin. de longueur, 2 — 6 d'épaisseur à la base. Voir PL IV,
Fig. 84 et 35. Très fréquent çà et là sur les vieux excréments de
vache et de cheval et sur la terre mêlée de fumier (partout en
Danemark), printemps, été et automne de 1874, 1875 et 1876.
Les scïérotiums, dont il sera parlé plus bas, n'ont été trouvés jus-
qu'ici en plein air que dans de vieilles bouses de vache; dans mon
cabinet de travail, ils ont aussi pris naissance sur des excréments
de porc; on les trouve ici toute l'année dans toutes les parties
du pays, mais plus rarement en été'.

M. Fries („Epicr.u, Ed. II) fait suivre sa description de
cette espèce de la remarque suivante: „Praecedentibus {Copr. fime-
tarius et Copr, tomentosus) minor, indumento persistente, lamellis
adnatis clare distinctus." Je puis ajouter qu'elle diffère complète-
ment du Copr. fimetarius par la forme des spores. Dans la
„Monogr. Hyni. Suec." I, le même auteur décrit les lamelles
comme „adnexae, stipitem attingentes". En parcourant les descrip-
tions des différents auteurs depuis M. Quélet jusqu'à M. Schu-
macher, on verra que tandis que le premier indique- des „lamelles
libres", il est question chez le second de „lamellis adnatis", et
qu'entre ces deux extrêmes, on rencontre pour ce caractère des
expressions telles que „subadnatis" , „Gills somewhat adnate" etc.
Ces différentes manières de voir sont sans doute dues à la circon-
stance qu'il se détache des lamelles du chapeau à mesure que
celui-ci se développe, de sorte que leur rapport au stipe varie
dans les diverses phases de l'évolution.

Les sporocarpes se développent en partie des scïérotiums, en
partie autrement. Dans ce dernier cas, qui est le plus fréquent,
ils sont toujours blancs et très farineux, surtout sur la surface
du chapeau, et ils diffèrent assez des premiers par leur aspect. La
différence essentielle entre les deux formes est indiquée plus haut

40

dans la description du chapeau; elles sont désignées dans ce mé-
moire d'après leur caractère principal, comme la forme farineuse
blanche et la forme feutrée blanche; la première est repré-
sentée dans l'ouvrage de Paulet, PL 125, Eig. 2. Ce sont mes
essais de culture et l'étude que j'ai faite de ces formes à l'air
libre, qui ont appelé mon attention sur ce dimorphisme; mais il
me semble qu'on peut l'entrevoir dans les descriptions et les des-
sins que les auteurs ont donnés du Coprinus niveus (Pers.) Fr.
La Flora Dan. , les Syn. de Persoon , l'Enumeratio II de Schu-
macher et le Syst. mycol. I représentent la forme farineuse
blanche. H faut en outre remarquer que le seul substratum qui
soit indiqué est le crottin de cheval, où on n'a pas encore
trouvé de sclérotiums. La forme feutrée blanche est décrite dans
l'ouvrage de Eostrup cité plus haut, ainsi que dans l'Epier.
Ed. H, et Deutschlands Kryptogam., I Pilze, de Rabenhorst;
mais, dans ces deux derniers ouvrages, ce n'est pas seulement le
crottin de cheval, mais aussi les excréments en général qui sont indi-
qués comme substratum. Les deux formes semblent être représentées
chez MM. Cooke, Berkeley et Paulet; la description de ce
dernier répond plutôt à la forme feutrée, tandis que son dessin
reproduit la forme farineuse. MM. Berkeley et Paulet indiquent
comme substratum les excréments en général, et M. Cooke, le
crottin de cheval.

Je passe maintenant à la description des sclérotiums. Ils sont
en général irrégulièrement tuberculeux, de forme et de grandeur
très variables, rarement presque sphériques. Quelquefois ils forment
une masse assez considérable, d'où partent des prolongements
minces, souvent sinueux et recourbés en crochet, qui enserrent les
excréments. Dans quelques cas, ils présentent des trous dont les parois
sont revêtues d'écorce, et à travers lesquels passent des brins
de paille. E. est probable que ces corps étrangers ont donné lieu à
la formation des trous. Cette supposition se change parfois en
certitude, car on peut voir sur la surface des sclérotiums les traces
des parties molles du substratum, et observer comment ils se sont
pour ainsi dire moulés autour de celles-ci, et en donnent une em-
preinte exacte. Voir PL IV, Fig. 24. Ce sont en général les plus
petits qui ont une forme sphérique; les gros, au contraire, sont
pour la plupart gibbeux et irrégulièrement tuberculeux. J'ai quel-
quefois eu l'occasion d'observer comment les sclérotiums se développent.
Ils apparaissaient d'abord sur les excréments comme une petite pelote

41

feutrée, blanche, qui augmentait en grosseur et en solidité, el
se transformait au bout do 2 — 3 jours on un Bclérotium presque
rond ou ovale complètement développé. Le substrat uni était soit
de la bouse de vache, dans un champ, le long du ruisseau de
Ribe, soit des excréments de porc, dans mon cabinet de travail.
Dans tous les cas où les sclérotiums se développent sur la surface
du substratum, leur forme se rapproche de celle d'une boule ou
d'un œuf. Cela vient sans doute de ce que, pendant leur crois-
sance, ils n'ont pas à vaincre les obstacles qu'ils rencontrent dans
l'intérieur des excréments ou au-dessous; ils n'ont pas besoin de
se modeler sur le substratum, mais peuvent se développer librement.

La forme ronde est d'après cette explication la forme
type, et les autres sont des formes d'adaptation1).

A l'état frais, les sclérotiums ont une surface lisse, grisâtre et
polie, qui présente cependant çà et là quelques taches noires,
là surtout où la mince couche superficielle a disparu (PI. IV, Fig.
24 — 33). Par la dessication, ils deviennent mats et d'un gris
foncé; il n'est pas rare que les vieux soient noirs par suite du
frottement. L'écorce se compose d'une membrane grise très mince,
et d'une couche sous-jacente noire et coriacée; elle renferme une
moelle ferme et blanchâtre, où l'on rencontre assez souvent des
débris de fumier, par ex. des brins de paille. Leur plus grand
diamètre varie de 4 à 20 millim. A l'air libre, j'en ai trouvé
dans de la bouse de vache, dans des champs près de Ribe, pen-
dant l'été de 1874, et dans l'île d'Amak, au mois de Septembre
de la même année. En Mars, Avril et Mai 1875 et 1876, sur le
bord de la mer, à Charlottenlund, en Sélande, j'en ai rencontré en
grande quantité dans quelques vieilles bouses de vache mêlées de
terre et de mousse et lavées par la pluie. Au même endroit, il y
avait beaucoup d'autres bouses de la même nature que les précé-
dentes, mais elles ne renfermaient pas trace de sclérotiums, non plus
que le crottin de cheval qui y était très abondant. D'après
l'expérience que j'ai acquise , je dois supposer qu'ils ne sont pas
fort répandus; ils semblent au contraire être très sporadiques, mais
ils apparaissent généralement en grande quantité dans les exeré-

') Dans la Bot. Zeit. 1876, p. 53, M. Brefeld explique les formes mons-
tres, ressemblant à des gâteaux, que peuvent prendre les sclérotiums. par
l'agglomération de plusieurs sclérotiums d'abord isolés et ordinairement
ronds, qui ont pris naissance à côté les uns des autres.

42

niants où on les trouve. La plupart gisaient ou dans la niasse du
substratuni ou à sa surface inférieure, en contact direct avec la
terre; il n'y en avait qu'un petit nombre à la surface supérieure.
J'ai dit plus haut qu'ils s'étaient développés spontanément dans
mon cabinet de travail sur des" excréments de porc; je les ai
également obtenus dans de la bouse de vache , qui m'avait été
envoyée de différentes parties du pays et à diverses époques.

Il a plusieurs fois été question de la forme et de l'aspect
très variables des sclérotiums. Les différences à cet égard sont si
considérables, qu'en les examinant à la loupe, je ne savais s'il
fallait les rapporter à une ou à plusieurs espèces. Le petit exem-
plaire rond, usé par le frottement et par suite noir, représenté
PI. IV, Fig. 27, et le grand exemplaire irrégulièrement tuberculeux,
qui a conservé sa membrane grise et lisse, Fig. 25, PL 1Y, pré-
sentent une différence de ce genre. La littérature ne m'a pas fourni
d'éclaircissement à cet égard. Dans les ouvrages sur la Systéma-
tique que j'ai examinés, je n'ai trouvé que des descriptions peu
claires données d'après l'habitus, et je n'ai pas tardé à reconnaître
qu'il y régnait \me assez grande confusion. Avant de procéder à
des essais de culture, j'ai voulu étudier l'anatomie des sclérotiums,
espérant que, par ce moyen, je pourrais trouver pour leur détermi-
nation des caractères plus certains, et spécifier clairement les formes
dont je désirais poursuivre l'évolution. Plus tard, j'ai pensé qu'il
conviendrait aussi de donner des figures de l'habitus. Mais il
était évident pour moi que ces figures, pour répondre réellement à
leur but, ne devaient pas se réduire à une esquisse générale des
formes , mais être coloriées , et donner en même temps une repré-
sentation exacte et détaillée de la surface. J'ai cherché, daus la
mesure de mes forces, à satisfaire à ces conditions (PI. IV, Fig.
24—33).

Anatomie des sclérotiums: 1) La mince membrane superficielle
grise apparaît sous le microscope, avec un fort grossissement,
comme une masse granulée, jaunâtre, composée de cellules affaissées
et en partie désagrégées (PI. V, Fig. 2 — 3 a et 4). 2) La couche
noire sous-jacente , l'écorce, forme une continuation de la précé-
dente, mais est plus foncée; elle se compose de plusieurs rangées
irrégulières de petites cellules à parois épaisses, qui sont réunies,
à de faibles intervalles, en un tissu serré (PL Y, Fig. 2 — 3 b et 5),
et passent peu à peu dans la moelle. 3) La moelle est formée d'un
pseudo-parenchyme à mailles fines, avec des intervalles remplis d'air.

4::

Les cellules on1 une l'orme très irrégulière ej très variable. Elles
ne sont guère plus grandes que les cellules de l'écorce, mais aug-
mentent en volume vers Le centre, de sorte que la partie centrale
se compose de cellules assez grandes relativemenl à celles de
l'écorce. Les parois en sont incolores, minces, très réfringentes
et renferment un contenu gris, granulé, qui se colore eu jaune par
I iode et devient laiteux dans l'eau (PI. Y, Pig. 2 — 3 d). Si l'on fait
bouillir des self'1 rôti unis avec de la potasse, et sépare ensuite les hyphes
avec une aiguille, on voit que celles-ci ont la forme de cylindres
irréguliers, souvent renflés, ramifiés et munis de cloisons transver-
sales. Elles sont entrelacées, et constituent un tissu ferme très
serré, dont les cellules extrêmes de la périphérie produisent l'écorce
et la couche membraneuse grise qui s'en développe (PI. V, Fig. 7).
Dans mes essais de culture, qui ont toujours été pratiqués
dans une pièce non chauffée, j'ai placé les sclérotiums ou les morceaux
d'excréments qui les contenaient sur du sable ou de la terre hu-
mide, en ayant soin de les recouvrir d'une cloche en verre et d'entre-
tenir l'humidité. Sur quelques-uns de ceux que j'avais commencé à
cultiver en Septembre, on voyait, au mois de Février de l'année
suivante, les premiers germes des sporocarpes , mais ceux-ci ne se
développèrent qu'en Mai; les essais commencés en Avril étaient
aussi avancés à la même époque. Les sclérotiums qui, en Juin,
n'avaient pas encore développé de sporocarpes, restèrent1 inactifs
jusqu'en Janvier, et en produisirent! alors plusieurs qui mûrirent
en Mars. Parmi les sporocarpes qui s'étaient développés des sclé-
rotiums renfermés dans des morceaux d'excréments, il y en avait
plusieurs d'un aspect anormal. Le chapeau était en effet plus ou
moins lisse, visqueux, d'un gris sale et presque sans revêtement
feutré. Cela provenait de ce que ces sporocarpes avaient 'pris
naissance à la surface inférieure des excréments, et crû de bas en
haut, soit en se frayant un passage à travers les trous de ces der-
niers , soit en rampant d'abord sur le sable jusqu'à ce qu'ils en
eussent atteint les bords, et en s'élevant ensuite librement. C'est
une preuve remarquable de la force que ces plantes si fragiles
déploient pendant leur croissance, et on s'explique facilement que
le feutre blanc du chapeau ait dû être enlevé par le frottement.
Les essais de culture montrent que le développement est en général
le plus rapide lorsque les sclérotiums ont été nettoyés, et que la
production des sporocarpes n'exige que de l'humidité. Comme nous
l'avons déjà dit, les germes des sporocarpes apparaissent d'abord comme

44

de petites pelotes blanches feutrées; celles-ci deviennent ensuite
rondes, et le chapeau commence alors à se séparer du stipe. H
n'est pas rare qu'il soit jaunâtre dans les premières phases de son
développement, mais il prend plus tard un reflet grisâtre, présente
une faible striure radiaire et est couvert de flocons blancs feutrés;
le sommet en est écailleux. A l'endroit où le bord du chapeau se
détache du stipe, c'est-à-dire près de la base de ce dernier, on
voit l'indication d'un anneau qui souvent disparaît bientôt. Le
reste du développement s'accomplit ordinairement la nuit, et avec
une extrême rapidité. Le chapeau se déploie, et le stipe atteint
une longueur qui dépasse de beaucoup celle qu'il avait la veille,
et cet allongement est dû seulement à la partie située au-dessus
de l'anneau. Le feutre blanc, qui originairement formait comme
une couche continue à la surface du chapeau, se sépare en flocons
et en écailles par suite de la forte croissance et de la tension de
ce dernier: mais, en même temps, apparaît la couche grise vis-
queuse sous-jacente, et le chapeau revêt un aspect qu'on ne ren-
contre jamais chez la forme farineuse blanche.

En étudiant la collection de M. Eostrup, je me suis con-
vaincu que nous avons eu affaire aux mêmes formes; mais je ne
savais pas encore si les sclérotiums, tels qu'ils sont indiqués par
cet auteur et dans le „System der Pilze'; de 0rsted, p. 10, étaient
réellement le Sclerotium stercorarium CD. C.) Fr.; je dois en douter
même davantage, maintenant que j'en connais l'anatomie, car elle
diffère complètement de celle que M. de Bar y donne du Sel. ster-
corarium. Pour éclaircir mes doutes, j'ai examiné les exemplaires
originaux de M. Pries de cette dernière forme. Dans l'herbier
dTpsal, on en trouve 6 collés sur un morceau de papier, sur
lequel M. Pries a écrit outre le nom: .,Femsiô in nierda humana".
J'en examinai quelques-uns au microscope, et ils étaient identiques
à la description de ~SL. de Bary. Les sclérotiums de M. Eostrup
ne peuvent donc guère appartenir à la forme qu'il a indiquée. On
verra tout de suite la différence en comparant mes figures des
deux formes de sclérotiums dont il s'agit (PL 1T, Pig. 21 — 23 et
24—33 ; PI. Y, Pig. 1 et 6, 2—5 et 7).

Belativement au diniorphisme sur lequel j'ai appelé l'attention,
je ferai remarquer que j'ai observé les sporocarpes issus des sclé-
rotiums non-seulement dans mon cabinet, mais aussi à l'air libre,
en Juin 1875, par conséquent un peu plus tard que dans mes essais
de culture, et qu'ils étaient identiques à ceux qui s'étaient déve-

45

loppés chez moi. -J»' i»wi.s en outre ajouter <i u<- quelque fréquem-
ment que j'aie rencontré La fur me farineuse blanche, je q'j
ai cependant jamais découvert la moindre trace de sclérotiums. La
différence entre les deux formes est quelquefois assez insignifiante,
mais elle peut aussi être tellement marquée, que je me suis de-
mandé si, sous l'espèce de F rie s, il ne s'en cachait peut-être pas
deux. Je n'ai toutefois pas encore eu l'occasion de faire les essais
de culture qu'exigerait la solution de cette question. Si l'on de-
mande maintenant quel est en somme le résultat de mes recher-
ches, il peut se résumer ainsi:

Le Copr. ni 11 eus (Per s.) Fr. apparaît sous deux
formes, une feutrée blanche et une farineuse blanche;
la première se développe seulement du Sclerotium (non
stercorarium (D. C.) Fr.), la seconde, jamais.

Le dessin d'un nouveau Copr. que j'ai trouvé sur du vieux
crottin de cheval, se trouve dans la collection de M. le professeur
E. F ri es à Upsal.

Peziza (p. 256 — 272). 18 espèces de ce genre semblent appar-
tenir aux excréments des mammifères. La vieille bouse de vache
est la plus riche en formes, et en renferme le plus grand nombre
d'exemplaires. La Peziza murina paraît croître de préférence en
hiver-, j'ai surtout trouvé les autres dans les mois humides et
encore assez chauds de l'automne; la Pez. granulata est la plus
commune. J'ai découvert ueux espèces nouvelles, et voici la de-
scription de l'une d'elles.

Pez. Ripeusis E. Ch. Hans.

Sclerotium plus ou moins rond, brun foncé, couvert d'hyphes
d'un jaune brun sale, à parois épaisses, cloisonnées, ramifiées et
entrelacées. Il peut y en avoir deux réunis par le tissu ainsi
formé. Es ont ordinairement un diamètre de 10 millim. , mais on
en trouve qui sont un peu plus grands ou un peu plus petits.
La couche superficielle, qui est cotonneuse, brune et épaisse, ren-
ferme une moelle d'un blanc jaunâtre, dont le tissu est rempli
d'une grande quantité d'air (PL IV, Fig. 18 — 20). La couche
superficielle, l'écorce, se compose de plusieurs rangées de cellules
plus ou moins polygonales et rondes, et à parois épaisses, de couleur
brune comme leur contenu. Les poils, ressemblant à du mycélium,
qui partent de l'écorce, sont également brunâtres quoique plus clairs ;
ils ont des parois épaisses, et sont en général longs, cloisonnés,
usés ou brisés à leur extrémité supérieure , et se terminent à leur

46

base en une cellule corticale. L'écorce passe à travers quelques
petites cellules jaunâtres dans "la moelle , qui est d'un blanc jau-
nâtre. Celle-ci se compose d'un pseudo-parenchyme qui est formé
de cellules très irrégulières et différant beaucoup entre elles, à
parois minces , incolores et très réfringentes , et dont les plus pe-
tites sont celles qui avoisinent l'écorce. Les préparations à la
potasse (macération) montrent que le sclérotium se compose de
longues hyphes articulées et fortement entrelacées, dont les cellules,
surtout dans la moelle, varient beaucoup de forme et de grandeur,
et donnent naissance extérieurement à l'écorce avec ses poils. Les
cellules brunes de l'écorce se séparent facilement de celles de la
moelle (PL IV, Fig. 9 — 10). Il est probable que ce que j'ai appelé
poils, est un reste du mycélium qui originairement formait le sclé-
rotium. D'un pareil sclérotium se développe la Peziza dont voici
la description: Sporocarpe cupuliforme, sessile; disque jaune d'ocre
ou rouge jaunâtre, concave, très faiblement verruqueux, les asci
n'étant que peu proéminents; bord gris clair, cartilagineux, déchi-
queté ; surface jaune sale sur les côtés, avec des taches d'un brun foncé,
provenant de l'éeorce du sclérotium, et munies de poils de la même
nature que ceux de l'écorce du sclérotium; elle est en outre couverte
de fils de mycélium assez longs, cloisonnés, légèrement brunâtres ou
incolores, quelquefois ramifiés, qui entourent le bord comme un col
de duvet clair, et pénètrent dans les éléments du substratum sur
lequel le sclérotium est placé. Le sporocarpe perd peu à peu sa forme
de coupe ; des fentes profondes se produisent sur le bord , et il se
partage en lobes qui embrassent le sclérotium; le disque devient
convexe, ondulé. Le plus grand avait un diamètre de 28 millim. ;
les autres étaient bien plus petits, plusieurs mesuraient 10 millim.
Asci cylindriques , avec une tige mince assez longue , arrondis en
haut ou faiblement papillaires. Petit opercule rond ou ovale.
Chaque ascus renferme 8 spores rangés en une file obliquement les uns
aux autres. Chez les asci âgés, les parois sont souvent jaunâtres
et plissées. Partie sporifère 85 — 90^ de long sur 15 — 19 d'épais-
seur. Spores ovales, lisses, hyalins, mais avec un faible reflet
jaune grisâtre; au centre est un nucleus, 15 — 17 jx de long sur
9 — 11 d'épaisseur. Paraphyses filiformes, cloisonnées, légèrement
renflées en massue à la partie supérieure, qui est d'un jaune sale,
autrement grises, souvent ramifiées, ayant la même longueur que
les asci ou un peu plus longues (PI. IV, Fig. 1 — 8, 11 — 12,
15— 17).

47

J'ai trouvé les sclérotiums dans «lu crottin de brebis el de
cheval, en Août 1874, aux environs de Ribe. J'en commençai de
suite la culture, en plaçant les morceaux d'excréments qui les
renfermaient sur de la terré humide, dont j'eus soin d'entretenir
l'humidité, et en les recouvrant d'une cloche en verre. A la fin
de Décembre, ils furent fortement attaqués par des larves et des
Poduridœ; j'en enlevai quatre, et, après les avoir nettoyés, je les
remis sur du sable humide sous une cloche, dont j'arrosai souvent
les parois intérieures en même temps que je maintenais le sable
toujoure humide. Le 25 Février 1875, un de ces sclérotiums était
mou, épuisé et un peu ridé, et portait une Peziza. Le 26 3Jais,
par conséquent un mois plus tard, le premier germe d'une Peziza
apparut sur le second sclérotium. Le troisième et le quatrième en
arrivèrent respectivement au même point 10 et 21 jours après.
Entre la première apparition du germe et le développement complet
de la Peziza, il y eut en général un intervalle de 15 jours. J'avais
en même temps continué la culture sur les excréments, mais après
avoir, autant que possible, enlevé toutes les larves et les Poduridae.
Le développement en ce cas marcha de la même manière, mais j'ob-
tins quelques sporocarpes plus gros et plus vigoureux. Ces essais
de culture ont été faits dans une pièce non chauffée, mais dont
la température n'est jamais descendue au-dessous de zéro. Je les
ai arrêtés au milieu d'Avril 1875, tous les sclérotiums cultivés
ayant chacun donné naissance à une Peziza. C'est-,. en vain que,
pendant l'été et l'automne de 1875, j'ai cherché en Sélande des
sclérotiunis et des Pezizas, et mes amis n'ont pas été plus heureux
dans les environs de Ribe.

Cette Peziza semble se rapprocher surtout de la Pez. semi-
immersa Karst. ; mais elle s'en sépare par son développement
d'un sclérotium, par ses sporocarpes à taches d'un brun
foncé, et par ses spores relativement plus courts et plus
épais. L'iode colore en jaune les paraphyses, ainsi que les parois
de la thèque (ascus) et son contenu.

Le sporocarpe naît en un point quelconque sous l'écorce du sclé-
rotium, et y détermine en se développant ,une petite proéminence
en forme de mamelon. L'écorce est originairement une couche con-
tinue, mais, dans le point où croît le sporocarpe, elle se fractionne
en petits fragments, ressemblant à des taches d'un brun foncé,
qui font partie intégrante de la surface du sporocarpe. Celui-
ci apparaît donc d'abord comme des verrues ou de petits tuber-

48

cules qui se développent en prenant une forme ronde ou ovale.
Avant ce temps, les cellules de la couche superficielle commencent
déjà à émettre des fils de mycélium cloisonnés, assez longs, quelque-
fois ramifiés et anastomosés, grisâtres ou plus rarement brunâtres,
et qui à leur apparition surtout, ressemblent à du duvet. Dans le
nombre, on en trouve de bruns foncés, à parois plus épaisses, souvent
usés à la pointe, qui répondent aux taches foncées, et qui aupara-
vant faisaient partie du revêtement de l'écorce du sclérotium. Le
premier signe de l'ouverture des sporocarpes se manifeste ordinaire-
ment par quelques fentes irrégulières qui se produisent au sommet
du germe , et qui s'agrandissent peu à peu. Il peut quelque-
fois aussi s'en produire en deux endroits, et il se forme deux
ouvertures correspondant à la cavité qui alors se trouve dans le
jeune sporocarpe ; mais, au bout de 1—2 jours, elles se rencontrent
au centre et n'en forment plus qu'une. L'hymenium existe alors
mais n'est pas encore mûr. A ce moment, le sclérotium est épuisé
et ridé, et les parois des cellules médullaires sont plus ou moins
affaissées, quelquefois même détruites. Les figures, avec l'explica-
tion qui les accompagne, fourniront de plus amples renseignements.
Voir PL IV, Fig. 11 — 17. J'ai appelé cette espèce Ripensis d'après
la ville dans le voisinage de laquelle je l'ai trouvée.

Sous-fam. Ascobolei (p. 272 — 297). La plupart des Asco-
bolées, à savoir 40, appartiennent aux excréments des mammifères,
notamment ceux des ruminants et du cheval. La vieille bouse de
vache est surtout riche en espèces. L'Ascob. microscopicus et le
Ryp. felinus ont seulement été trouvés jusqu'ici sur les excréments
des carnassiers, et YAscoph. subfuscus, sur ceux du chat, du chien
et de l'homme. Les Ascozones semblent de préférence se plaire
sur ceux du lapin. L'Ascoph. pilosus (Fr.) Boud: est le plus
commun.

Ascophanus Holmskjoldii E. Ch. Hans.

Sporocarpe sessile, hémisphérique, ou presque cylindrique, d'un
gris sale; disque convexe, rendu papille par les saillies des Asci;
surface inégale sur les côtés, souvent un peu furfuracée. Diamètre
du disque 1/s — 1 millim. Mycélium filiforme, ramifié, cloisonné
presque incolore. Sporocarpes libres, disséminés. Asci claviformes,
pédicellés , avec indication d'un opercule rond, à 8 spores; partie
sporifère 190 /y. de long sur 45 d'épaisseur. Spores allongés,
ovales, à surface inégale d'un gris jaunâtre, renfermant chacun un
nucleus, 30 — 36 /j. de long sur 15 — 16 d'épaisseur. A chaque

I!»

bout est nu lobule rond d'où pari an faisceau il»' fils minces <t
pointus. Le sporp, ainsi que ses deux Lobules, es1 entouré d'une
enveloppe, qui, de même que les appendices susmentionnés, esl
incolore et gélatineuse. Les fils disparaissent rapidement dans l'eau,
lorsque les spores abandonnent les thèqucs; l'enveloppe so gonfle
alors beaucoup et se dissent ensuite, mais les Lobules se conser-
vent ordinairement. Paraphyses minces, filiformes, cloisonnées,
quelquefois un peu renflées au sommet, incolores, de la même
longueur que les asci, simples ou ramifiées (voir IM. VI, Fig. 1
— 8). L'iode et le chlorure de zinc iodé colorent en bleu la
partie inférieure de parois des asci.

d'en ai trouvé quelques-uns sur de la vieille bouse de vache,
aux environs de Nestved. en Juin 1875, mais je les ai rencontrés
en grand nombre sur la même espèce de fumier, en Avril 1876,
sur le Kallebodstrand , à Copenhague. Cette espèce est surtout
remarquable par les appendices des spores, et ce caractère lui
assigne une place tout exceptionnelle parmi les autres espèces ap-
partenant au même genre. Je l'ai appelée Holmskjoldii, d'après l'au-
teur du célèbre ouvrage: „Beata raris otia fungis danicis impensa".

Ascophanus cinereîïus (Karst.) E. Ch. Hans. (PL VI, Fig. 9 — 13).

Quelques exemplaires, venus sur de la vieille bouse de vache,
à Slagelse-, avaient un sporocarpe disciforme avec un disque on-
dulé. A côté, en croissaient d'autres en forme de coupe, dont non-
seulement la surface et le bord, mais souvent aussi le disque,
étaient couverts de petits sporocarpes, qui, de même que le sporo-
carpe qui les portait, présentaient un hymenium normal (PL VI,
Fig. 37). On ne pouvait les enlever de leur hôte sans les briser,
et ils n'avaient pas de mycélium.

J'ai trouvé une nouvelle espèce (PL VI, Fig. 23) et une nou-
velle variété du genre Saccobolus , lesquelles sont toutes deux
très voisines du Sac. Kervemi (Cru.) Bond.

Hypocreopsis Winter (p. 297 — 299). On ne connaît de ce
genre qu'une seule espèce, VHyp. pulchra Winter; elle semble
appartenir aux excréments des mammifères. Voir PL V, Fig. 8 — 22,
et la description dans le texte danois.

Poronia Willd. (p. 299 — 302). Les deux espèces de ce genre
croissent toutes deux sur les excréments des mammifères. Le P.
punctata (L.) Fr. a été trouvé dans tous les pays où l'on a cultivé
la mycologie, aussi hors d'Europe; c'est l'espèce la plus commune,
et on la rencontre le plus souvent sur le crottin de cheval.

Vidensk. B'eddel. fra den naturh. t'oren. 1S76. Résumé (4)

50

Daus l'île d'Amak, j'ai trouvé en Octobre et Décembre 1875
et eu Mai 1876, sur du vieux crottiu de cheval, de nombreux
exemplaires d'une forme monstrueuse non mûre de l'espèce précédente.
Le strome variait beaucoup de forme et de longueur; cependant il
avait généralement une longue tige, et la surface en était grisâtre,
tomenteuse , rarement noire et lisse ; à la partie supérieure , il se
dilatait souvent en forme de coupe, et le bord, aussi bien que le
disque proprement dit, était alors toujours couvert d'une poudre
jaune grisâtre ou rougeâtre (conidies). Quelques stromes très grêles
se terminaient en une tête ovale, en grande partie composée de
conidies semblables. Le strome n'était en général pas ramifié;
quelquefois il y en avait deux confondus ensemble; il s'amincissait
d'ordinaire vers le bas. Ceux qui de la partie inférieure des excré-
ments se dirigeaient vers la lumière, étaient naturellement les plus
longs et avaient souvent un aspect très monstrueux.

La forme monstre décrite ici ressemble tellement au dessin
que M. Bulliard a donné de la Peziza coriacea Bull., PI. 438,
Fig. 1, et aux descriptions de la Patellaria coriacea (Bull.) Fr.
et du Lecanidion coriaceum (Bull.) Rabh., que je n'hésite pas à la
considérer comme une forme identique. J'ai reconnu que c'est
une forme monstre de la Poronia punctata (L.) Fr. , après avoir
obtenu par la culture plusieurs exemplaires mûrs , qui ont pro-
duit des sporocarpes dont l'hymenium et toute la structure étaient
identiques à ceux de la P. punctata. J'ai en outre , sur le même
substratum , observé entre les exemplaires de la forme monstre non
mûre des exemplaires normaux, mûrs, et d'autres intermédiaires
entre les deux.

D'après ce qui précède, les Pez. coriacea Bull.,
Patellaria coriacea (Bull.) Fr. et Lecanidion coriaceum
(Bull.) Babh., doivent donc être retirés de la division
des Discomycètes et rangés comme synonymes sous la
Poronia punctata (L.) Fr.

J'ai publié cette intéressante forme dans le „Fungi europ.
excic." 21 Centurie de Eabenhorst, et j'en ai distribué des exem-
plaires aux membres de la Société Botanique de Copenhague. Je
me suis pendant quelque temps demandé si elle n'était pas iden-
tique à la P. œdipus Mtge. , et celle-ci, par conséquent, à la P.
punctata; mais, d'après la description de M. Nitschke, il y a de
si grandes différences qu'il ne saurait être question d'une pareille
identité.

51

Chœtomium Kunze ( [ > . * ï < ► 2 — 304). Le n"inl>io des formée
finissant sur les excréments des mammifères i'st de 5 ; elles
semblent préférer Les excréments du lapin.

Melanospora Corda (p. 304 — 300). Les deux espères nou-
velles qui s 1 1 i \ « ■ 1 1 1 appartiennent seules aux excréments des mammi-
fères :

Met. fimicoh. E. Ch. Èans. Sporocarpe presque sphériqne,

d'un jaune sali', avec un cul papillaire très court; 280 — 480 fx de
diamètre-, paroi mince, molle, formée d'un pseudo-parenchyme à
grandes mailles. Asci à longue tige, claviformes, avec l'extrémité
supérieure arrondie, à 4 spores, plus rarement 3, qui, disposés
en 2 rangées, remplissent la partie supérieure, obovale; partie
sporifere 48 — 54 a de longueur sur 24 — 30 d'épaisseur. Spores
ovales, souvent irréguliers, d'un noir verdâtre; 18 — 20 jx de long,
sur 12 — 17 d'ép. souvent 21 — 24 jx de long, sur 12 — 14 d'ép.
Paraphyses épaisses, filiformes, à bouts claviformes , cloisonnées,
incolores, de la même longueur ou un peu plus longues que les
asci. Voir PI. Vil, Pig. 8 — 12. Trouvé à Mano, sur la mer du
Nord, en Octobre 1874 et en Septembre 1870, sur de vieux
excréments de brebis.

Mel. aculeata E. Ch. Hans. Sporocarpe presque sphériqne,
sans ostiole, gris -jaunâtre; paroi transparente; surface rendue
faiblement verruqueuse par des cellules saillantes, et munie d'épines
éparses, pointues, unicellulaires et hyalines; c. 100 /x de diamètre.
Tas de mycélium. Asci à courte tige, claviformes, à extrémité
supérieure arrondie, renfermant 8 spores; partie sporifere 18 — 21 tx
de long, sur 7 — 8 d'ép. Spores elliptiques ou oviformes, lisses,
d'un noir verdâtre sale , renfermant de petits corps clairs très
réfringents; 4 — G a de long, sur 3 — 4 d'ép. Pas de paraphyses.
Voir PL VI, Pig. 28 — 30. Trouvé en grande quantité à Bassnaes,
en Sélande, en Février 1875, sur des excréments de chevreuil. Je
n'ai pu découvrir chez cette espèce trace d'ostiole, et hésite en
conséquence à la rapporter au genre Melanospora; peut-être fau-
drait-il plutôt en faire le type d'un nouveau. Les spores sont
visibles à travers la paroi mince et gélatineuse du sporocarpe,
et deviennent libres par un gonflement de la paroi, qui peut alors
s'étirer en un col souvent couronné au sommet par un amas noir
de spores. Le sporocarpe, regardé avec un faible grossissement,
ressemble dans ce cas à une petite Sphœria noire avec un col.
Les petits corps réfringents qui se trouvent dans l'intérieur des

(4*)

52

spores disparaissent après qu'on les a fait digérer quelque temps
dans l'éther absolu, et sont sans doute des gouttelettes d'huile.

Eurotium de Bary (p. 806 — 311). En fait de formes crois-
sant sur les excréments des mammifères, on ne connaît que les
deux décrites dans le texte danois.

Sphœrella Ces. et de Not. (p. 311 — 312). L'espèce suivante
semble seule croître sur les excréments des mammifères.

Sph. Schumacher! E. Ch. Hans. Sporocarpe presque sphé-
rique, noir, avec un col papillaire très court, nu ou rarement un
peu poilu sur la sphaerula; paroi membraneuse; 130 — 150 p. de
hauteur. Epars, à moitié enfoncés, rarement presque libres. Asci
très nombreux mais non développés, sessiles, obovales, renfermant un
protoplasma granulé, dans lequel, à une phase ultérieure du déve-
loppement, on observait des germes de spores, 8 dans chaque.
Spores, vus de face, elliptiques; de profil, presque triangulaires, avec
l'angle du sommet tronqué , quelquefois recourbés. Ils sont lisses,
jaunes bruns, transparents, et ont 9 — 10 p. de long, sur 3 — 4 d'ép.
Les 8 spores de chaque thèque sont réunis en un corps ovale ou
obovale qui rappelle la disposition des spores chez le Saccobolus;
cependant, je n'ai jamais observé qu'il fût entouré d'une enveloppe
gélatineuse; l'arrangement des spores est aussi différent (la Fig. 27,
PI. VI, représente un des deux cas les plus fréquents). Masse des
spores 16 — 18 p. de long sur 7 — 9 d'épaisseur. Paraphyses man-
quent. Voir PL VI, Fig. 24 — 27. Trouvé en grande quantité, en
Février et Mars 1875, à Bassnaes en Sélande, sur des excréments
de souris; de rat et de lapin. J'ai appelé cette espèce d'après
le mycologue danois Schumacher.

Delitschia Awd. (p. 312 — 314). Les 5 espèces de ce genre
croissent sur les excréments des mammifères; elles sont assez rares
et n'ont été trouvées que sur ceux des herbivores.

Sporormia de Not. (p. 314 — 321). De ce genre on connaît
maintenant 12 espèces, dont 10 semblent appartenir aux excré-
ments des mammifères. Les plus communes sont les Sp. minîma
et Sp. intermedia. La structure des parois de la thèque et la
manière dont celle-ci s'ouvre sont décrites en détail dans le
texte danois. Voir PL Vin, Fig. 29—33 et PL IX, Fig. 1, 4, 6.
Les monstruosités ne sont pas rares; on en trouve des exemples
PL VIII, Fig. 32— 35.

Espèces nouvelles:

Sp. gigantea E. Ch. Hans. Sporocarpe presque sphéiique;

:,:;

col très court, papillaire, noir; sphœrula 'l'un noir grisâtre ou bru-
nâtre, quelquefois couverte de courts filaments mycéliens; '/s — 1
millim. de hauteur. Eparpillés el enfoncés jusqu'au col. Asci clavi-
formes, à tige courte, en général recourbés, souvent avec un grand

porc fermé en haut, renferment S spores; partie sporif., 250 — 300//
de long sur 50 — 60 d'épaisseur, spores d'un brun noir, allongés,
fusiforffies, à 4 articles, fortement étranglés entre les articles;
ceux-ci sont généralement inégaux, les deux intermédiaires plus ou
moins quadrangulaires, les deux extrêmes d'ordinaire pointus; 120 —
150 a de long sur 18 — 20 d'épaisseur. Chaque spore est entouré
d'une enveloppé gélatineuse à paroi très mince, qui se dissout
assez, rapidement, après quoi les articles ne tardent pas à se sé-
parer. Paraphyses très fragiles, nombreuses, filiformes, à articles
irréguliers souvent boursoufflés , à peu près de la même longueur
que les asci. Voir PI. VI, Fig. 46, 47. Trouvé en assez grande
abondance, en Juin 1876, à Long-Mose, en Sélande, sur de vieux
excréments de brebis. Les anomalies ne sont pas rares. Se di-
stingue des espèces voisines, les Sp. intermedia et 8p. magalospora,
principalement par sa taille plus grande et ses spores plus allongés.
Sp. pulchra E. Ch. Hans. Sporocarpe allongé, pyriforme; col
en général noir, droit ou courbé, souvent gibbeux; sphœrula d'un
vert grisâtre, assez fréquemment a demi transparente; pas de mycé-
lium; 320 — 420 n de hauteur. Eparpillés, enfoncés jusqu'au col.
Asci à courte tige, allongés, ovales ou cylindriques, arrondis
au sommet, où se trouve un grand pore fermé en haut, droits
ou un peu courbés et renfermant chacun 8 spores; partie sporif.,
160 fi de long sur 30 — 38 d'épaisseur. Spores faiblement fusi-
formes ou presque cylindriques, droits ou un peu recourbés, d'un
brun verdâtre sale, à 8 articles, étranglés entre les articles; les
extrêmes ont la forme d'une sphère aplatie, ou sont légèrement
coniques, les autres ressemblent à un barillet; 47 — 57 [i de long-
sur 12 — 14 d'épaisseur. Chaque spore est entouré d'une enveloppe
gélatineuse qui se dissout rapidement. Paraphyses filiformes,
cloisonnées, de la même longueur que les asci, très rares. Voir
PI. IX, Fig. 1 — 6. — Trouvé en petit nombre sur de vieux excré-
ments de brebis et de vache en Sélande et en Jutland, en Avril —
Août 1874 et 1876. Si les spores, chez cette espèce, n'avaient
pas toujours 8 articles, je pourrais être tenté, malgré la différence
des proportions, de la prendre pour la même forme que le Sp
rariabit/s Winter.

54

Sp. pulchella E. Ch. Hans. Sporocarpe presque sphérique,
noir; col très court, papillaire; 1A — Vs millini. de haut. Le mycé-
lium manque, ou se présente sous la forme d'un entrelacement
grossier de filaments courts, épais, brunâtres, cloisonnés, souvent
ramifiés. Eparpillés, enfoncés jusqu'au col. Asci cylindriques,
droits ou recourbés, s'amincissant en bas en une tige, arrondis en
haut, avec des pores semblables à ceux de l'espèce précédente,
nombreux, renfermant chacun 8 spores; partie sporif. , 105 — 111^
de long sur 10 — 11 d'épaisseur. Spores plus ou moins fusiformes,
droits ou un peu recourbés, d'un brun verdâtre sale, à 4 articles
avec un étranglement entre eux; les articles extrêmes sont coniques
et un peu plus longs que les articles intermédiaires en forme de
barillet; 17 — 20 fi de long sur 5 — 6 d'épaisseur. Chaque spore
peut être entouré d'une enveloppe semblable à celle de l'espèce
précédente, mais c'est rare. Paraphyses filiformes, cloisonnées, inco-
lores, riches en vacuoles, ramifiées ou non, quelquefois anasto-
mosées, à peu près de la même longueur que les asci. Voir PI. LX,
Fig. 23 — 25. Trouvé en abondance, en Novembre 1874 et en Avril
1876, à Charlottenlund , en Sélande, sur de la vieille bouse de
vache. J'en ai aussi, en Juin 1876, à Long-Mose, en Sélande,
rencontré quelques-uns sur de vieux excréments de brebis. Les
spores monstrueux sont fréquents.

Sordaria Winter (p. 821 — 340). La plupart des espèces sont
stercoraires, et de ces espèces, le plus grand nombre, à savoir 21,
semblent appartenir aux excréments des mammifères, mais croissent
de préférence sur la bouse de vache et le crottin de cheval. La
Sord. curvicolla n'a été trouvée jusqu'ici que sur les excréments
de souris; les Sord. fimkola et Sord. humana sont les deux espè-
ces qivi se rencontrent le plus fréquemment sur les excréments des
carnivores; cette dernière est fréquente sur les excréments humains,
la première est le plus répandue.

Voici le résultat de mes recherches sur la structure de la
paroi de l'ascus et des appendices des spores. En ce qui con-
cerne le premier point, il se présente deux cas: A. La membrane
interne, dans la partie supérieure de la paroi de l'ascus, est rejetée
en arrière et vers le bas, de manière qu'il se forme un pore
fermé à la partie supérieure, lequel est limité latéralement par la
membrane interne, et communique en bas avec la cavité de l'ascus.
Voir PI. VII, Fig. 7, Sord. fimicola, et Fig. 16, Sord. insignis.
B. La membrane interne n'est pas rejetée en arrière, mais se

r,:>

continue sans interruption, recouvrant partoul Intérieurement la
membrane externe. La paroi peul avoir à peu près la même épais-
seur dans tmitc son étendue, ou être an peu plus épaisse au

sommet de l'aSCUS, de manière à y donner naissance a un pore

fermé en haut par les doux membranes. Voir I'I.YII. Fig. 6,
Sord. equorum et Fig. 22 — 23, Sord. Mrta.

Connue nous l'avons dit plus haut, les spores des Sordariéea peu-
vent et ie entourés d'une enveloppe incolore, gélatineuse, qui se dis-
sout rapidement, et, dans ce cas, ils sont généralement privés d'ap-
pendices; la Sord. insignis, PI. VII, Fig. 15, présente cependant une
exception. Chez cette espèce, il part de l'extrémité inférieure du
spore un petit appendice hyalin, gélatineux, plus ou moins hémisphé-
rique, qui, avec le spore proprement dit, est entouré d'une enve-
loppe incolore gélatineuse. Chez les autres formes à spores pour-
vus d'appendices, l'enveloppe manque. Les appendices partent
alors des pôles du spore (en haut et en bas), et ont la forme de
rubans, de lanières ou de cylindres; il y en a deux espèces, à
savoir les appendices principaux, qui sont munis d'une paroi cellu-
laire, et les appendices gélatineux qui n'en ont pas. Ces derniers
ont ordinairement des stries longitudinales; ils se gonflent beau-
coup dans l'eau et se dissolvent assez rapidement.

C'est seulement chez la Sord. neglecta, PI. IX, Fig. 12, et la
Sord. hirta, PI. VII, Fig. 19, qu'il part des appendices gélatineux
des deux extrémités du spore. Chez les autres espèces munies
d'appendices, du sous-genre Eusordaria. l'appendice principal part
toujours de l'extrémité inférieure, souvent un peu plus large, du
spore, tandis qu'un appendice gélatineux part et du sommet du
spore et de l'extrémité libre de l'appendice principal. Voir PI. VIII,
Fig. 15, So7-d. anserina. En opposition avec les appendices géla-
tineux, l'appendice principal est d'une grandeur et d'une forme
assez constantes.

Chez les Sord. decipiens et pleiospora, des appendices
latéraux gélatineux partent de la base de l'appendice principal,
PI. VII, Fig. 25 — 29. J'ai quelquefois, quoique rarement, trouvé
des formations analogues, mais anormales, chez la Sord. cur-
rula . PI. VUE, Fig. 9 et 12. Elles semblent indiquer que les
appendices gélatineux inférieurs, du moins chez quelques formes, se
continuent autour de l'appendice principal. Chez la Sord. decipiens
et la Sord. pleiospora, je n'ai jamais rencontré d'appendice géla-
tineux partant de l'extrémité inférieure de l'appendice principal, et

56

la Sord. similis était complètement dépourvue de ces formations
gélatineuses ; elles se trouvaient . au contraire chez toutes les autres
formes du sous-genre Eusordaria que j'ai examinées, d'après
l'exemple représenté PL Vin, Fig. 15.

Ce genre offre beaucoup d'exemples d'anomalies. Le spore
non mûr peut, par ex., avoir des cloisons et émettre des filaments.
Voir PL Vni, Fig. 23—25. De même que M. Woronin, j'ai
observé des cloisons transversales dans l'appendice principal du
spore mûr, chez la Sord. coprophila, et en outre chez d'autres
espèces (voir les figures). J'ai- également, chez la Sord. copro-
phila, observé une coloration de l'appendice principal et une forme
anormale du spore proprement dit, qui était cylindrique au lieu
d'être ovale. On trouvera Pi. VU, Fig. 4— 6 et PL VIII, Fig. 19
— 20 et 27 — 28, d'autres formes anormales de spores. J'ai ren-
contré des sporocarpes à deux cols chez les espèces suivantes:
Sord. jimicola, Sord. neglecta (PL LX, Fig. 15) et Sord. barbata
(PL LX, Fig. 22).

En adoptant le principe de classification de M. Winter, qui
pour le moment est le meilleur, je me vois forcé d'établir deux
nouveaux sous-genres, et l'on a alors la classification suivante:

A. Le sous-genre Coprolepa (Fckl.) Wint., comprenant toutes
les espèces munies de strome; les spores n'ont que des enveloppes
gélatineuses, et les paraplryses sont plus longues que les asci et
filiformes.

B. Le sous-genre Hypocopra (Fckl.) Wint., renfermant toutes
les espèces sans strome dont les spores ne sont munis que d'en-
veloppes gélatineuses.

C. Un sous-genre nouveau, contenant la Sord. insignis , dont
les spores sont munis non-seulement d'une enveloppe gélatineuse,
mais aussi d'un appendice rond gélatineux qui part de leur extré-
mité inférieure opposée au micropyle (pore germinatif).

D. Un sous-genre nouveau, comprenant les espèces chez les-
quelles les deux extrémités supérieure et inférieure des spores sont
chacune munies d'un appendice gélatineux.

E. Le sous-genre Eusordaria Wint., renfermant les espèces
dont les spores, à chacune de leurs extrémités, sont munis d'un
appendice, mais de manière que l'extrémité supérieure, contenant
le micropyle, n'a qu'un appendice gélatineux, et que l'inférieure,
outre un appendice principal, ordinairement porte un appendice
gélatineux qui part de l'extrémité inférieure libre de ce dernier.

57

Dans ce dernier sous-genre, j'ai donc rangé les espèces chez

lesquelles l'appendice principal des spores es1 muni d'appendicôS
latéraux gélatineux. Espèces nouvelles:

B. Subgenus Hypo copra (Fckl.) Wint.

Sord. barbata E. Ch. Hans.

Sporocarpe pyriforme, partout presque noir; col court, cylin-
drique;, garni de longs poils presque noirs, dont quelques-uns peu-
vent être réunis en parties souvent plus longues que le sporocarpe
proprement dit, ou d'une forêt assez courte mais très épaisse de
poils ayant à peu près la même longueur et réunis en touffes; il
est rarement nu ou garni seulement de poils épars; '/a — ali millim.
de haut (les poils non compris). Epars, enfonces. Asci fusi-
formes ou claviformes, à tige longue et mince et à extrémité supé-
rieure mamelonnée, renfermant quelquefois un grand pore. Ils ren-
ferment chacun 8 spores rangés en deux files; partie sporif. 160 —
200 [x de long sur 44 — 60 d'épaisseur. Spores ovales, un peu
pointus à l'une de leurs extrémités, d'un vert brun. 45 — 54 tt de
long sur 23 — 31 d'épaisseur. Paraphyses épaisses, filiformes, avec
des articles un peu renflés, incolores, de la même longueur que
les asci, se dissolvant rapidement. Voir PI. IX, Fig. 19 — 22.

Trouvé, en Juin 1874 et 1876, sur des excréments de brebis,
à Rudersdal, en Sélande. Le sporocarpe avait dans quelques cas
deux cols (Fig. 22).

C. Subgenus nov

Sord. insignis E. Ch. Hans.

Sporocarpe rarement oblong, ordinairement court et pyriforme,
avec une sphaerula sphérique d'un brun foncé et un col court,
papillaire, noir, qui est couveit de poils noirs cloisonnés; ceux-ci
peuvent être de la même longueur et sont souvent réunis en touffes;
env. 1 millim. de haut. En groupes, enfoncés. Asci pédicellés,
fusiformes, à extrémité supérieure tronquée et dont la mem-
brane interne est rejetée en arrière. Ils renferment chacun 8
spores disposés en deux rangées; partie sporif., 240 ti de long sur
68 d'épaisseur. Spores ovales, d'un noir brun ; 50 — 54 (i de long
sur 24 — 31 d'ép. Paraphyses minces, filiformes, incolores, cloi-
sonnées, plus longues que les asci. Voir PL VII, Fig. 13 — 16.

Trouvé en Septembre 1874, sur du crottin de cheval, à Holte,
en Sélande.

58

D. Subgerms nov.

Sord. neglecta E. Ch. Hans.

Sporocarpe court, pyriforme; sphserula presque sphérique, d'un
gris verdàtre sale; col court, noir, papillaire; 1 — Vl> milliin.
de haut. En groupes, enfoncés. Asci pédicellés, fusifornies;
leur extrémité supérieure, dont la membrane interne est un peu
rejetée en arrière, est arrondie. Ils renferment chacun 8 spores
disposés en deux rangées; partie sporif., 150 — 170 ^ de long sur
48 — 60 d'épaisseur. Spores ovales ou oviformes; 42—57 y. de
long sur 30 — 37 d'épaisseur. Paraphyses minces, filiformes,
incolores, cloisonnées, plus longues que les asci. Voir PL IX, Fig.
12—18.

La forme principale, trouvée, en Août 1874, sur de la vieille
bouse de vache, aux environs de Eibe. En Septembre 1874, j'ai
rencontré sur du vieux crottin de cheval, à Holte, en Sélande, une
variété plus petite, dont les sporocarpes n'ont que xh — 1 millim.
de haut, et les spores, 33 — 40 [i de long sur 18 — 21 d'épais-
seur. Les paraphyses étaient en outre un peu plus épaisses que
chez la forme principale, et les articles, un peu renflés. Les spores
avaient souvent une forme anormale. Parmi les sporocarpes de
la forme principale, j'en ai trouvé une avec deux cols. Voir PL LX,
Fig. 15.

Sord. hirta E. Ch. Hans.

Sporocarpe allongé, pyriforme ; sphserula d'un vert grisâtre ou
noire; col conique, noir, souvent assez long, couvert de poils noirs,
courts et cloisonnés ; 1 — V-fa millim. de haut. Epars, enfoncés. Asci à
tige longue et mince, claviforines ou fusifornies, avec l'extrémité
supérieure arrondie. Ils renferment chacun 8 ou, plus rarement,
4 spores disposés en deux rangées. Spores ovales, de grandeur très
variable même dans le même ascus. Les trois combinaisons sui-
vantes sont fréquentes; 50 — 58^ de long sur 20 — 25 d'épaisseur;
30—40 fjt 1. sur 15— 221/» ép. ; 24—35 fi 1. sur lSVs— I6V0 ép.
Paraphyses minces, filiformes, incolores, cloisonnées, plus longues
que les asci. Voir PL VII, Fig. 17—24.

Trouvé, en Octobre 1874, sur de la bouse de vache, aux en-
virons de Eibe.

Quelques sporocarpes renfermaient des asci à 8 spores, qui
avaient à peu près la même grandeur; 43 — 48 // de long sur 19
—21 d'ép.

59

E. Subgenus Eusordaria Winter.

Sord. similis E. Ch. llans.

Sporocarpe pyriforme; col cylindrique, noir, couvert de poils
cloisonnés; sphserula, d'un rorl grisâtre foncé; Va — nl* millim. de
haut. Epars, enfoncés. Asci à longue tige, fusiformes, avec
l'extrémité supérieure arrondie; ils renferment 16 spores; L68 —
220 it de long sur 40 — 60 d'ép. Spores allongés, oviformes, d'un
noir verdâtre; 27—34 // de long sur 17—18 d'ép. L'appendice
principal est faiblement pointu à la partie inférieure, et pins court
que la demi-longueur du spore. Il n'y avait pas d'appendices
gélatineux. Paraphyses épaisses, filiformes, cloisonnées, incolores;
quelques articles sont un peu renflés; même longueur que les asci.
Voir PL VIII, Fig. 1— 3.

Trouvé, en Juin 1874, sur de vieux excréments de brebis, à
Rudersdal, en Sélande. On rencontre exceptionnellement des asci
à 14 et à 8 spores. L'appendice principal peut présenter une
cloison transversale. Voir PI. VIII, Fig. 2.

Sord. dubia F. Ch. Hans.

Sporocarpe oblong, pyriforme; col conique, noir, et, de même
que la partie supérieure verte ou brun-grisâtre de la sphaerula,
revêtue de cellules saillantes souvent réunies en petites proémi-
nences; 1 — 1'/2 millim. de haut. Epars, libres. Le mycélium était
dans quelques cas extraordinairement développé, et couvrait non-
seulement la sphaerula, mais aussi la partie inférieure du col.
Asci à longue tige, fusiformes, avec l'extrémité supérieure arrondie,
renfermant chacun 16 spores; partie sporif. , 204 — 280 fx de long
sur 36 — 52 d'ép. Spores ovales ou oviformes, d'un noir ver-
dâtre; 27 — 34 fj. de long sur 15 — 19 d'ép. L'appendice prin-
cipal est en général pointu en bas; plus court que la demi-lon-
gueur du spore. Les appendices gélatineux sont striés en long et
se terminent en pointe ; le supérieur est plus large que l'inférieur
en forme de lanière. Paraphyses manquent. Voir PI. VIII, Fig.
4—8.

Trouvé, en Novembre 1874 et en Août 1876, à Ribe, sur de
vieux excréments desséchés de bVebis et de vache. Cette espèce se
rapproche de la Soi-d. minuta par l'appendice principal et la couche
superficielle de la paroi des sporocarpes. Les asci ne renferment
exceptionnellement que 12 — 14 spores chacun. Dans un ascus,
j'ai seulement trouvé 2 spores développés; ils étaient extrêmement
allongés et plus grands que les normaux. Chez quelques spores.

60

j'ai observé distinctement que l'appendice gélatineux inférieur en-
tourait l'appendice principal.

En Juin 1876, j'ai trouvé, sur de vieux excréments de brebis,
à Feinselyng, en Sélande, une Sordaria dont la paroi du sporocarpe
était encore plus semblable que la précédente à celle de la Sord.
minuta; les spores se trouvaient dans le même cas. Les asci
renfermaient en général 32 spores; spores 21 — 24 [x de long sur
13-14 d'ép.

Les appendices gélatineux étaient souvent très longs et avaient
la forme de lanières minces. Parmi les asci, j'en ai rencontré
plusieurs avec la forme renflée qui est caractéristique de la Sord.
curvula, et que M. Win ter a représentée („Die deutscben Sor-
darien", PI. XI, Fig. 22 b et h). Cette forme était accompagnée
de quelques exemplaires types de Sord. minuta à 8 spores. Elle
constitue une forme intermédiaire entre cette dernière espèce et la
Sord. dubia , et , dans l'état actuel de nos connaissances sur les
Sordariées, il n'est pas possible de tracer une limite entre les
trois formes dont il s'agit. Il serait même possible qu'elles ne
fussent pas en réalité des espèces distinctes, mais formassent avec
la Sord. curvula une espèce unique très variable. Voir les re-
marques concernant la Sord. minuta.

Sord. minuta Fckl.

J'ai trouvé des exemplaires types de cette espèce, dans l'au-
tomne et l'biver de 1874 et 1875, sur des excréments de souris,
de chevreuil et de lapin, aux environs de Copenhague et à Hol-
steinborg, en Sélande; et, dans l'été de 1874, dans les environs de
Ribe, j'en ai rencontré, sur des excréments de vache et de cheval,
des variétés intermédiaires entre la forme principale et la Sord.
curvula.

Comme nous l'avons vu plus haut, la Sord. minuta a des points
de contact avec la précédente, mais elle est cependant plus voisine
de la Sord. curvula. La forme principale à 4 spores se distingue,
il est vrai, facilement de cette dernière espèce par ses asci, qui
renferment chacun 4 spores disposés en une rangée; mais dès qu'on
considère les nombreuses formes intermédiaires , la chose devient
plus difficile. Les limites s'effacent complètement, et il n'est pas
possible, tel a été du moins le cas pour moi, de décider où la
Sord. minuta finit et où la Sord. curvula commence.

Sord. plciospora Winter.

J'en ai rencontré quelques-unes, en Septembre 1874, sur de

61

l;i vieille bouse de vache, à Iloltc, m sélande, el en Octobre de
la même année, sur des excréments de lapin, aux environs de Co-
penhague. La forme que je présente ici sous le aom de 8ord.
pleiospora, est identique, pour la plupart des caractères, avec celle
qui es1 décrite par Winter (1. c. p. 29, PL X, Fig. KV1L); maie
elle en diffère par les appendices des spores. On y trouve en
effet, comme je l'ai représenté PL VII, Fig. 27 — 31, des appen-
dices gélatineux latéraux, qui partent de la hase de L'appendice
principal. Par suite, j'étais dans le doute, ne sachant pas si ma
forme n'était pas plutôt une espèce nouvelle; mais M. Winter a
eu l'obligeance d'examiner mes préparations de la Sord. pleiospora
\V. et de l'espèce voisine Sord. decipiens \V. (PL VII, Fig. 25
— 26), laquelle a également des appendices gélatineux latéraux, et
trouvé mes déterminations exactes. Dans le cas contraire, je pour-
rais être enclin à les prendre pour des espèces nouvelles; ma
Sord. similis, et la Sordaria représentée PL VIII, Fig. 22 — 28,
répondraient alors plutôt aux Sord. pleiospora et decipiens de
Winter. Remarquons ici que les formations gélatineuses latérales
sont très fragiles et se dissolvent rapidement, surtout chez la
Sord. pleiospora. Les espèces que j'ai mentionnées sous les noms
de Sord. pleiospora et decipiens ont aussi d'autres caractères com-
muns; le col, par ex., est chez les deux muni de proéminences
noires, courtes, plus ou moins recourbées et gibbeuses, à parois
épaisses, en général unicellulaires. Je regrette de n'avoir pas
représenté sur une des planches ces formations singulières et carac-
téristiques de ces deux espèces.

Dans la seconde partie (p. 340), je donne une liste des
champignons que j'ai trouvés sur les excréments des mammifères,
mais qui, en opposition à ceux décrits dans la première partie,
croissent aussi sur un autre substratum, et ne peuvent par consé-
quent être considérés comme appartenant exclusivement à ces excré-
ments. J'en mentionnerai comme une continuation les Myxomy-
cètes, Saccharomycètes , Schizomycètes et Lichens observés par moi
sur les excréments des mammifères.

Le Coprinus stercorarius Fr. s'est développé dans mes essais
de culture du Sclerotium stercorarium (D. C.) Fr. , qui jusqu'ici a
seulement été trouvé sur les excréments des mammifères. Je l'ai
rencontré sur des excréments de vache, de cheval, de porc, de chien

62

et d'homme. Les Fig. 21 — 23, PI. IV, en représentent l'habitus;
les Fig. 36 — 37 , même planche , montrent la coupe longitudinale
du sporocarpe et un amas de spores , et les Fig. 1 et 6 , PL V,
l'anatomie du sclérotium. En comparant ces figures et l'explica-
tion qui les accompagne avec les figures correspondantes du Copr.
niveus (Pers.) Fr., PL IV et Y, la différence apparaîtra clairement.
Voir, dans ce qui précède, la description du Copr. niveus (Pers.) Fr.

J'ai observé les corps de Woronin (Beitr. z. Morphologie
und Physiologie der Pilze, von de Bar y und Woronin, zweite
Beihe 1866, p. 2) non-seulement chez les espèces décrites par ce
mycologue, mais aussi dans le voisinage des cloisons des poils et
du mycélium chez la Peziza suihirsida Schum., pr. p. et également
dans le voisinage des cloisons des paraph}rses et du mycélium chez
la Pez. vesiculosa Bull.

Les Fig. 9 — 14, PL YLTI, représentent mon explication des
appendices des spores chez la Sord. curvula de By. Des spores
normaux avec 3 appendices, savoir l'appendice principal muni de
parois cellulaires et les deux appendices gélatineux, sont repré-
sentés Fig. 10 et 13. Les appendices latéraivx gélatineux et les
appendices gélatineux fendus, qu'on voit sur les Fig. 9 et 12, doi-
vent être considérés comme des monstruosités; la cloison transver-
sale de l'appendice principal non mûr du spore constitue également
une formation anormale,, voir Fig. 14. Je n'ai rencontré que rare-
ment la Sord. anserina Wint. avec la garniture caractéristique de
poils signalée par Winter, mais, plus fréquemment, soit nu, soit
avec quelques poils courts sur la partie supérieure du col. Voir
P1.YHI, Fig. 16 — 17. Les spores présentent distinctement les
trois appendices particuliers au sous-genre Eusordaria; cependant
l'appendice inférieur manque souvent (PL YILT, Fig. 15 et 21).
Les monstruosités sont fréquentes (PL YILT, Fig. 18 — 20). Les
Fig. 22 — 28, PL VHI, représentent une forme qui est voisine et
de la Sord. anserina et de la Sord. decipiens. Je l'ai donnée, parce
qu'elle offre des exemples caractéristiques de spores anormaux, et
parce que ses spores non mûrs, de même que ceux de la Sord.fmi-
seda. développent des cloisons transversales et germent ensuite.

J'ai mentionné dans la lre partie la plupart des champignons
dont l'existence semble être liée aux excréments des mammifères;
en y ajoutant le petit nombre de ceux qui en outre sont cités dans
la littérature et énumérés à la fin du mémoire danois, p. 343, on
trouve 154 espèces appartenant à 35 genres. Mais il n'est pas

63

douteux que quelques-uns de ces genres et de ces espèces dispa-
raîtront lorsque La Systématique aura atteint une plus grande per-
fection, et, relativement aux autres, on trouvera probablement qu'un

certain nombre en peuvent croître sur un autre substratum. D'un
autre côté, il est vraisemblable qu'on découvrira de nouvelles
espèces stercoraires. Par le registre qui accompagne mon mémoire
(p. 342 — 44), on verra que ces champignons ont leurs représen-
tants dans toutes les divisions principales de la mycologie, sauf
cependant parmi les Hypodenuies (on n'en trouve en effet dans Les
excréments ((ue des restes morts, par ex. des teleutospores), que
les Ascomycètes y figurent pour le plus grand nombre d'espèces,
et que les Discomycètes et les Pyrénomycètes en comptent un
nombre à peu près égal, savoir un peu plus de 50 chaque. En
outre, on rencontre une grande quantité de champignons sur les
excréments des mammifères sans que leur existence y soit liée;
nous en avons mentionné quelques-uns dans la 2e partie.

Les excréments de vache et de cheval nourrissent la plupart
des Fungi fimicoli', parmi ceux pour lesquels les excréments des
mammifères paraissent être une condition indispensable d'existence,
les suivants sont les plus fréquents et les plus répandus sur la
surface du globe: Sporôrmia intermedia, Sordaria fimicola , Asco-
bolus immersus, Ascophanus pilosus, Peziza granulata, Coprinus
niveus , Coprinus ephemerus , Ag. fStrophariaJ semiglobatus . /'i/<>-
bolus crystallinus.

Dans la lère partie, j'ai donné les flores de différents pays,
en tant qu'elles sont connues, et, en y jetant un coup d'œil , on
voit que les mêmes formes se montrent sur des points très éloignés
du globe, aussi bien dans les pays chauds que dans les pays tem-
pérés et froids. Une comparaison semble déjà indiquer que cette
végétation est assez uniforme dans tous les pays, tant en Europe
que hors d'Europe. Cette manière de voir est partiellement con-
firmée par la circonstance que les Sordariées trouvées par Zopf
( ., Fungi fimicoli in der Berliner Flora. Sitz. des Botan. Vereins
fur die Prov. Brandenburg" 1874) sur les excréments des Cervtis
Aristotélis , Quagga , Camelus bact. et Cervus molucensis, sont tous
sans exception plus ou moins fréquents sur les excréments de nos
animaux domestiques européens.

Par cela même que les champignons croissant sur les excré-
ments des mammifères n'appartiennent pas à une petite division
isolée, mais sont répandus dans le domaine presque entier de la

64

mycologie, on peut déjà en conclure que la plupart des particula-
rités morphologiques et physiologiques des champignons doivent être
représentées chez ces formes, et c'est en réalité le cas; l'histoire
en devient ainsi une Mycologie in nuce.

Explication des Piauches.

(Les fractions indiquent le grossissement).

Planche IV.
Pezisa Ripensis E. Ch. Hans. (Fig. 1 — 20).

120/

1.

1. Un ascus avec une paraphyse.

2. Extrémité supérieure d'un ascus: on voit les spores dans différentes
positions. 350A.

3. Extrémité supérieure d'un ascus et d'une paraphyse ramifiée. 350/i.

4 et 5. Extrémités supérieures de deux asci ouverts: en haut, on voit
l'opercule. 350/i.

6. Extrémité supérieure d'un ascus recourbé et d'une paraphyse. 350/i.

7. Une paraphyse ramifiée. 350/i.

8. Spores. 350/i.

9. Coupe du sclérotium; en haut, on voit les cellules corticales brunes
et à parois épaisses, d'où partent des poils usés, et en bas, le tissu
pseudo-parenchymateux de la moelle. Fort grossissement.

10. Hyphes de la moelle du sclérotium, rendues libres par la macération.
Fort grossissement.

11. Sclérotium qui a donné naissance à un sporocarpe dont le disque est
entouré d'un mycélium ressemblant à un col de duvet. 1/i.

12. Même sclérotium avec le sporocarpe vu en coupe. Vu-

13. Trois sclérotiums, sur du sable humide sous une cloche. Le supé-
rieur, a, a, dans une crevasse du sable, pousse latéralement un petit
sporocarpe, b, dont le bord est fendu: c et d représentent deux sclé-
rotiums dont les mycéliums sont enchevêtrés. Vi.

14. Les deux derniers sclérotiums 9 jours plus tard; e ne présente encore
aucun changement; mais d a développé un germe de sporocarpe, e, qui,
sous forme d'une gibbosité d'un jaune-brun sale, perce l'écorce, de
manière que celle-ci se sépare en petites parties qui recouvrent le
germe en le faisant paraître pointillé de noir. Il n'y a encore qu'un
très petit nombre de poils clans, fort courts et réunis çà et là en
petites touffes à peine visibles à la loupe Vi.

15. Les mêmes 11 jours plus tard. Le germe du sporocarpe, e. s'est
ouvert et prend la forme d'une coupe: il s'est formé un collet de
mycélium ressemblant à du duvet. Le second sclérotium, c, a donné
naissance à un germe de sporocarpe, f. l/i.

16. Un grand sclérotium qui repose .sur du fumiez a donné naissance à
un vigoureux sporocarpe. '/i.

17. Lo mémo 9 jours plus tard. Lo bord du sporocarpe s'ost fendu, ce
dernier s'étant recourbé on arrière ot embrassant la plus grande
partie du sclérotium. 'A.

18 et 19. Doux sclérotiums. '/i-
20. Sclérotium vu en coupe. l/i«

Coprinus stercorarius Fr. (Fig. 21 — 23 et 36 — 37).

21 — 22. Deux sclérotiums (Sel. stercorarium (D. C.) Fr.). l/i.
23. Sclérotium vu on coupe. '/i.

Coprinus niveus (Pers.) Fr. (Fig. 24—35).

24—31. Sclérotiums (non Sel. stercorarium (D. C.) Fr.), de grandeur et de
formo variables ; la Fig. 24 en représente un qui s'est formé autour de
brins de paille. Vi.

32 — 33. Deux sclérotiums vus en Coupe, lesquels, pendant leur formation,
se sont incorporé des parties de fumier. Vi.

34. Coupe longitudinale de la partie supérieure du sporocarpe. Vi.

35. Spores. 350/i.

36. Coupe longitudinale de la partie supérieure du sporocarpe du Copri-
nus stercorarius. Vi.

37. Spores du Copr. stercorarius. ,5%.

Planche V.

Coprinus stercorarius Fr. (Fig. 1 et 6).

1. Coupe du Sclerothim stercorarium (D. C.) Fr.; a, poils de l'écorce
b, les grandes cellules corticales d'un brun foncé, dont quelques-unes
en baut, sont dissoutes; c, couebe de cellules corticales plus petites;
d, moelle. Fort grossissement.

Coprinus niveus (Pers.) Fr. (Fig. 2—5 et 7).

2 — 3. Coupe du sclérotium (non Sel. stercorarium (D. C.) Fr.) ; a, couebo
superficielle; b, écorce; d, moelle. 433/i.

4. Couebe extrême, grise et membraneuse du sclérotium, une fine masse
granulée renfermant plus ou moins de cellules détruite. 433/i.

5. Une partie de l'écorce. 433/i.

6. Hypbes de la moello du Sel. stercorarium (D. C.) Fr. , dessinées
d'après une préparation obtenue par macération. Fort grossissement.

7. Hypbes de la moelle du sclérotium du Copr. niveus (Pers.) Fr. repré-
senté Fig. 2 — 5 , dessinées d'après une préparation obtenuo par macé-
ration. 433/i.

Vidensk. Meddel. tu. dtn naturb. Forea. 1876. Résnmé.

(5)

66

Hypocreopsis puïchra Wint. (Fig. 8 — 22).

8. Coupe de deux stronies, dont les sporocarpes enfoncés ont été mis a
nu. Faible grossissement.

9. Partie supérieure d'un ascus à peine complètement mûr, qui s'est
beaucoup dilaté dans l'eau; le réseau gélatineux qui entoure les spores
est visible. 120/i.

10 — 13. Extrémités supérieures de parapbyses. 350/i.

14—15. Deux asci. ,20/i.

16 — 22. Spores; dans leur intérieur, on voit des gouttes d'buile, et deux

d'entre eux, Fig. 16 — 17, ont conservé des restes du réseau gélatineux

qui les enveloppait à l'origine. 350/i.

Planche VI.

Ascophanus Holmskjoldii E. Cb. Hans. (Fig. 1 — 8).

1. Extrémités supérieures d'un ascus et de deux parapbyses; les spores
ont conservé les lobes gélatineux, ainsi que les appendices en forme
de balai qui en partent, et les enveloppes gélatineuses. 350/i.

2 — 5. Spores dont les appendices en forme de balai sont dissous; quel-
ques-uns, Fig. 2 et 3, ont conservé les enveloppes et les lobes gélati-
neux, d'autres, Fig. 5, seulement les lobes, et d'autres enfin, Fig. 4,
ont même perdu ces derniers. 350/i.

6 — 7. Deux asci, dont l'un, Fig. 6, non développé. 12%.

8. Extrémité supérieure d'un ascus. 35%.

Ascophanus cinerellus (Karst.) E. Cb. Hans. (Fig. 9 — 13 et Fig. 37).

9. Un ascus mûr et deux non mûrs avec des parapbyses. 433/i.

10. Ascus non mûr avec une parapbyse anormale. 433/i.

11. Ascus mûr. 433/i.

12. Extrémités supérieures de deux asci, montrant l'opercule. m/i.

13. Spores avec leurs enveloppes gélatineuses. 433/i.

Saccobolus depauperatus (B. & Br.) E. Cb. Hans. (Fig. 14 — 21).

14. Un ascus avec une parapbyse ramifiée. 35n/i.

15. Ascus ouvert avec un opercule rond; à côté, on voit une parapbyse
non ramifiée. 350/i.

16. Extrémité supérieure d'un ascus ouvert, avec un opercule presque
triangulaire. 350/i.

17 — 19. Amas de spores: les figures ont surtout pour but de montrer la
disposition des spores, et les lignes ponctuées indiquent ceux qui sont
derrière. 350/i.

20 — 21. Amas de spores dans diverses situations; dans la Fig. 21, on voit
l'enveloppe gélatineuse, qui s'élargit d'un côté comme un appendice.

M.

67

Saccobolus Kcrverni (On.) Bond. (Fig. 22).

'2'2. Amas de spores, entouré de l'enveloppe ^élatinciiso. 3i'"i.

Saccobolus nov. spoc. (Fig. 23).
'_':'>. Amas de spores, entouré do l'enveloppe gélatineuse. 3S0 i.

• Sphœrélla Schumacheri E. Ch. Hans. (Fig. 24— 27).

24. Spores. 433 ,.

25. Fumier avec deux sporocarpos. "A.

26. Deux asci non mûrs. 43;i/i.

27. Amas de spores. 433/i.

Mélanospora aeuleata E. Ch. Hans. (Fig. 28 — 36).

28 — 29. Deux sporocarpos présentant un gonflement par où les spores
sont en train de se dégager, chez l'un, non-seulement en haut, mais
aussi latéralement. I2"'i.

30. Sporocarpe à peine complètement mûr; les asci sont visibles à travers
la mince paroi. 120/i.

31. Ascus à peine complètement mûr. 433/i.

32. Ascus mûr. 433/i.

33 — 35. Parties du pseudo-parenchyme de la paroi du sporocarpe et de
ses épines. 433/i.

36. Spores. 4'3/,.

■ u. Fumier avec quatre sporocarpes de YAscophanus cinerellus; deux
d'entre eux sont ondulés; les deux autres, qu'on voit au milieu, ont
la forme normale de coupe, mais ils présentent la particularité que
leurs bords, et même le disque chez l'un d'eux, sont couverts de spo-
rocarpes plus petits. T/i.

Peziza granulata Bull. (Fig. 38 — 45).

38. Deux parties de mycélium qui, dans le voisinage des cloisons trans-
versales, montrent les corps de Woronin. :,soi.

39 — 40. Verrues de la paroi du sporocarpe. a50/i.

41 — 42. Figures donnant l'habitus des verrues de la paroi du sporocarpe
Faible grossissement.

43. Paraphyse fendue, incolore. 300/i.

44. Extrémité supérieure d'un ascus. 350/i.

45. Ascus non mûr avec une des paraphyses les plus ordinaires. 300/i.

Sporormia gigantea E. Ch. Hans. (Fig. 46 — 47).

46. Spore avec son enveloppe gélatineuse, dont on voit la mince paro

350/]>

47. Spore entre les articles duquel on trouve des formations gélatineuses
compactes. 350/i.

68

Planche VII.
Sordaria eqvorum (Fckl.) Wint. (Fig. 1—6).

1. Partie d'un strome en voie de formation; on voit comment le mycé-
lium enveloppe les débris végétaux du fumier. ,55/i. (Par suite d'une
erreur, on n'a pas dessiné les cloisons).

2. Poils de la surface du strome. 153/i.

8. Partie de la couche moyenne du strome, laquelle est séparée dans ses

éléments par des aiguilles. 155/i.
4 — 5. Deux spores anormaux. 350/i.

6. Extrémité supérieure d'un ascus avec des spores anormaux. 350/i.

Sordaria fimicola (Kob.) Ces. et de ISTot. (Fig. 7).

7. Extrémité supérieure d'un ascus, représentée pour montrer la struc-
ture de la paroi. 350/i.

Mélanospora fimicola E. Ch. Hans. (Fig. 8 — 12).

8 — 9. Deux asci avec des paraphyses. 300/i.

10. Extrémité supérieure d'un ascus non mûr. 350/j.

11. Spores, dont trois ont conservé leur enveloppe gélatineuse. 350/i.

12. Un sporocarpe; à travers sa paroi mince, on aperçoit les spores. 50/i.

Sordaria insignis E. Ch. Hans. (Fig. 13 — 16).

13. Un ascus. 120/i. ■

14. Extrémité supérieure d'un ascus non mûr. 35C/i.

15. Trois spores munis chacun d'une enveloppe gélatineuse et d'un lobe
gélatineux. 3S0/i.

16. Extrémité supérieure d'un ascus et d'une paraphyse 350/i.

Sordaria hirta E. Ch. Hans. (Fig. 17 — 24).

17 — 18. Deux sporocarpes. ,5/i.

19. Un spore avec les deux appendices gélatineux. 350/i.

20 — 21. Deux spores sans appendices. 35%.

22. Partie sporif. d'un ascus à 4 spores. 120/i.

23. Un ascus à 8 spores avec une paraphyse. 120/i.

24. Un spore avec les deux appendices gélatineux. 350/i.

Sordaria decipiens Wint. (Fig. 25 — 26).

25 — 26. Deux spores, dont l'un non mûr; tous deux sont munis de l'ap-
pendice gélatineux en baut, de l'appendice principal en bas et des
appendices latéraux partant de la base de ce dernier. 350/i.

Sordaria pleiospora Wint. (Fig. 27 — 31).
27 — 31. Spores avec les trois espèces d'appendices de la forme précédente,
lesquels sont cependant en partie dissous chez quelques-uns, Fig. 29
—31. 3S0/..

G9

Planche VIII.

Sordaria similis E. Ch. Hans. (Fig. 1 — 3).

1. Un sporocarpe. ,5/i.

2. Doux spores; dans l'appendice principal do l'un d'eux, on voit une
cloison transversale. 350/i.

:'.. Partie de la garniture do poils du col. 350/i.

Sordaria dubia E. Ch. Hans. (Fig. 4 — 8).

4. Partie saillante dos cellules de la surface du coL 880/i.

5. Un ascus. 120/i.

G. Un sporocarpe; les spores foncés brillent à travers la mince paroi. 1SA.
7—8. Doux spores. 350/..

Sordaria curvula De By. (Fig. 9 — 14).

9—14. Spores, dont deux non mûrs, Fig. 9 et 14; dans l'appendice prin-
cipal do ce dernier, on voit une cloison transversale, tandis que le
premier est muni d'appendices gélatineux anormaux. Les Fig. 10 et
13 représentent des spores normaux munis de tous les appendices
caractéristiques du sous-genre Eusordaria; dans la Fig. 11, le spore
proprement dit est terminé en haut on forme de mamelon, et l'appen-
dice gélatineux inférieur manque. La Fig. 12 représente un spore
avec des appendices anormaux partant de l'appondice principal. ,5%.

Sordaria anserina (Rabh.) Wint. (Fig. 15—21).

15. Un spore normal, destiné à montrer qu'ici aussi se trouvent tous les
appendices caractéristiques du sous-genre Eusordaria. 350/i.

16—17. Deux sporocarpes; le col de l'un d'eux est nu. et celui de l'autre,
revêtu de poils courts. l9/i.

18. Un ascus dont les trois spores inférieurs se terminent en forme de
mamelon. ,8S/i.

19. Extrémité supérieure, d'un ascus avec un spore normal et un anormal

350/,.

20. Un spore anormal. 350/i.

21. Spore normal, dont l'appendice gélatineux inférieur est faiblement
développé. 350/i.

Sordaria sp . ? (Fig. 22—28).

15,

22. Un sporocarpe.

23 — 25. Trois spores non mûrs, avec plusieurs cloison.-, transversales: l'un

d'eux, Fig. 25, a émis 4 tubes germinatifs. 35° i.
20. Extrémité supérieure d'un ascus et d'une paraphyse. 120/i.
27 — 28. Doux spores anormaux. ™°/i.

70

Sporormia intermedia Awd. (Fig. 29 — 34).

29. Un ascus ouvert; la membrane externe de sa paroi est fendue en
travers, et recouvre en haut comme une calotte la membrane interne
saillante et gonflée. Dans cette figure et les suivantes, a désigne la
membrane externe de la paroi de l'ascus, b, la membrane interne,
e, le .jPrirnordialschlauch". 15Vi.

30. Un ascus ouvert, dont la membrane externe est brisée au sommet; la
membrane interne s'est fait jour en haut. 35%.

31 — 33. Parties supérieures en forme de calotte des asci; toute la paroi
s'est fendue en travers sous la pression du verre. Dans la Fig. 31, la
membrane interne perce en d à travers la membrane externe brisée:
dans les Fig. 32 et 33 , on voit des spores avec des articles terminaux
différents. 350/i.

34. Spore anormal, dont un des articles intermédiaires est resté jaune
clair, et renferme des vacuoles; l'enveloppe gélatineuse s'y trouve.

850/,,

Sporormia minima Awd. (Fig. 35).

35. Spore anormal à trois articles. 35%.

Sporormia lageniformis Fckl. (Fig. 36—37).

36. Un spore avec son enveloppe gélatineuse. 350/i.

37. Un ascus avec deux paraphyses. 350/i.

Planche IX.
Sporormia pulclvra E. Ch. Hans. (Fig. 1—6).

1. Un ascus qui s'est allongé. 30%.
2 — 3. Deux sporocarpes. 50/i.

4. Un ascus. 350/i.

5. Deux spores avec leurs enveloppes gélatineuses. 350/i.

6. Un ascus ouvert; la membrane externe, a, est brisée au sommet et
s'est rejetée un peu en arrière, tandis que la membrane interne
gonflée, b, est sortie en avant; c désigne le ,,Primordialschlauch". 300/i.

Delitschia bisporula (Crn.) E. Ch. Hans. (Fig. 7 — 11).

7. Un sporocarpe. so/i.

8. Un ascus avec une paraphyse; fort grossissement.

9. Paraphyses anastomosées. 350/i.

10. Extrémité supérieure d'une paraphyse et d'un ascus ouvert; la mem-
brane interne gonflée de la paroi s'est fait jour à travers la membrane
externe fendue en haut, qui s'est rejetce un peu en arrière en se
plissant. 350/i.

11. Un spore avec son enveloppe gélatineuse renflée au centre. 350'i.

71

Sordaria neglecta E. Ch.Hanfl. (Fig. 12 -18).

L2 -14 ot l(i — -17. Cin<| spores avec leurs appendices gélatineux, donl l'un

est déchiré dans la Fig. 10. 35"/i.
15 ot 18. Deux sporocarpes, dont l'un à deux cols. ,a/i.

Sordaria barbota E. Ch.Hans. (Fig. 19— 22).

19. Un aseufl avec une paraphyse. l20/i.

20 ot 22. Doux Bporocarpes, dont un à deux cols. "/i.

21. Extrémité supérieure d'un ascus. 3S0/i.

Sporonma pulchella E. Cli. Hans. (Fig. 23 — 25).

28 — 24. Doux asci; à côté do l'un d'eux, on voit une paraphyse anasto-
mosée. 3S0/i.

25. Cinq spores, dont deux ont conservé leur enveloppe gélatineuse; un
autre est anormal, à deux articles et à peine mûr. 3'"/,.

72

Contributions à l'ichthyographie des mers du Nord.

Par M. Chr. Liltken.

I. Notices préliminaires sur les Cottoïdes arctiques et boréaux.

Il y a maintenant un siècle environ qu'Otto F abri ci us a publié
sa Faune du G-r0nland, un ouvrage qui, malgré ses manques inévi-
tables, a toujours joui d'une considération aussi grande que méritée.
Peu de pays peuvent se vanter de posséder une pareille description
embrassant toutes les classes d'animaux (bien que naturellement
elle soit loin d'avoir tout épuisé), et aucune autre contrée arctique
n'est encore, sous ce rapport, aussi bien connue que ne l'a été le
Clr0nland par ce seul livre. L'idée de publier de la „Fauna Crron-
landica'1, une nouvelle édition répondant aux progrès de la science,
idée qui a beaucoup occupé nos zoologistes d'il y a déjà cinquante
ans, et qui devait alors leur paraître assez simple, ne semblerait guère
réalisable à ceux de nos jours. Cependant, les zoologistes danois
ne peuvent éviter ni d'être constamment en contact avec la faune
du Gronland, ni de se voir rappeler, au moins d'une manière indi-
recte, que c'est à eux spécialement qu'il incombe d'éclairer le
monde savant sur ce chapitre. En conséquence, plus il semble
impossible de réunir les forces éparses en vue d'une entreprise
commune de ce genre , plus il importe qu'on essaie de réaliser
cette idée en détail par des travaux sur des classes isolées. J'espère
de pouvoir publier un jour dans une langue familière au monde
zoologique tout entier, une description critique des poissons du
frronland ; mais , après avoir appris par expérience combien de
temps prend l'étude d'une seule famille, je comprends très bien
que mes prédécesseurs dans ce domaine (Eeinbardt s en. et
Kr0yer) ne soient parvenus qu'à traiter quelques genres ou groupes
de genres, et j'ai dû reconnaître que, dans les circonstances les

73

plus favorables, il mo faudra beaucoup de temps pour terminer ce
travail. Mais, avec chaque année qui s'écoule, s'accroît L'intérêt
(mur la faune arctique-, des auteurs suédois, allemands, anglais et
américains s'occupent de cette étude, et le besoin de se procurer
sur les types gronlandais les renseignements que nous pouvons
seuls fournir devient plus grand d'année en année. .Je compte
donc, à mesure que j'aurai terminé l'étude des différentes familles,
publier ici, dans de ceintes notices d'où toute description détaillée
sera exclue, les résultats qui pourront avoir do l'intérêt pour ceux
qui se livrent à des recherches sur l'ichthyologie arctique et l'icb-
thyologie du Nord en général; et, bien qu'un aperçu synoptique
que je me propose de donner de toutes les espèces connues des
poissons du Gronland, de l'Islande et des Faeroë, aperçu qui en
montrera en même temps la répartition dans les mers Scandinaves,
britanniques, américaines etc., doive naturellement trouver sa place
à la fin de ce travail, j'aurai cependant égard, dans ces communi-
cations préliminaires, aux faunes de l'Islande et des Fœroë, tout en
m' occupant spécialement de celle du (ironland. On a bien, dans
ces vingt dernières années, publié à deux reprises des listes des
poissons du Gronland. mais on n'a, chaque fois, guère pu faire
autre chose que grouper ce qui était connu; la révision critique,
les travaux de détail ne peuvent s'exécuter que petit à petit. Au
cas que l'on trouvât aussi ces communications trop incomplètes, je
prierai le lecteur de se rappeler qu'elles ne sont qu'un extrait
d'un travail plus étendu.

1. Sebastes mai-iuiis (L.) et S. viviparus (Kr.). On a été
enclin, dans ces derniers temps, à diviser le genre Sebastes en
plusieurs autres (voir le texte danois, p. 358). Mais outre le
genre Setarches (qui, à proprement parler, ne saurait être
regardé comme une subdivision du genre Sebastes) , je ne puis
reconnaître que le genre Neosebastes Guich. (les rayons inférieurs
des nageoires pectorales sont fendus et non simples comme chez
tous les vrais Sebastes) et le Sebastopsis Gill (pas de dents pala-
tines; type S. minutas C.V. = polylepis Blkr.) que, d'après M.
G-ûnther, il vaudrait mieux pourtant rapporter au genre Scorpœna.
Si on limite le nom de Sebastes à ceux qui ont 15 rayons osseux
dorsaux et env. 30 vertèbres, la troisième espèce nordique (S.dac-
tjjlopterus ou imperîalis) se trouve exclue, et il ne reste que les
deux espèces que nous allons discuter un peu en détail.

74

Comme on sait, feu M. Kr0yer a annoncé d'abord dans le
congrès des naturalistes de 1840, à Copenhague, et plus tard dans
uu article de la .,Naturhistorisk Tidsskrift" (2e série, 1er vol.),
sur les espèces nordiques du genre Sebastes, ainsi que dans le
supplément de la lre partie de „Danmarks Fiske", qu'il était
arrivé à reconnaître que, sur les côtes de la Norvège, vivaient
(outre le ..Blaakjaeft") deux espèces appartenant à ce genre, savoir,
outre la grande espèce orangée depuis longtemps connue, qui habite
les grandes profondeurs (le „E0dfisk" proprement dit, S. norvegicus
Cuv.), une espèce plus petite et d'une couleur plus foncée qu'on ren-
contre dans les fjords à des profondeurs moins grandes, et qui est
vivipare (le „Lysouger", S. viviparus). H a donné des diagnoses et
des descriptions comparées de ces espèces, et la plus petite a été
représentée dans les „Voyages en Scandinavie" etc. On ne saurait
dire que cette séparation ait été accueillie sans réserve par tous les
ichthyologues. M. Ekstrom a bien mentionné \q' S. viviparus Kr.
dans ses „Skandinaviens Fiskar" (avec une description et un joli
dessin PI. 49, sous le nom de S. regulus , qui semble indiquer
qu'E. , même avant d'avoir lu le mémoire de Kroyer, le regardait
comme une espèce à part), en faisant en même temps remarquer
que Hollberg avait déjà auparavant décrit et représenté cette
forme dans les „Bohuslàns Fiskar" sous le nom de Holocentrus
norvegicus ou ,,K0dfisku. (Il va cependant sans dire que l'exem-
plaire de 2'/o pieds de long, duKalfsund, mentionné par cet auteur,
doit avoir été le véritable S. norvegicus). M. Nilsson („Skand.
Fauna", 1855), au contraire, ne reconnaît pas le S. viviparus' de
Kr. comme une espèce à part; il suppose que c'est un jeune S.
norvegicus, ou, eu tout cas, une forme plus petite de cette espèce,
qui s'arrête dans son développement, parce qu'elle habite des baies
et des eaux de peu d'étendue. Je dois, pour plus de détails, ren-
voyer le lecteur au passage indiqué (p. 94 — 97) où ce zoologue
motive son opinion, à laquelle on ne saurait de prime abord refuser
quelque fondement. M. le professeur Malmgrén remarque (1867)
dans ses „Bidrag till Finmarkens Fiskfauna" („Ôfvers. K. Vet.
Akad. Forh.) qu'il a reçu de M. le docteur Koren, de Bergen,
le renseignement que, d'après son expérience personnelle, le S.
norvegicus est vivipare lui aussi; le S. viviparus Kr. pourrait donc
maintenant très bien être supprimé comme espèce à part. Aussi
M. R. Collett („Norges Fiske", 1875) le traite-t-il comme un
synonyme du S. norvegicus (Ascaii.) , et en fait -il simplement une

75

forme littorale plus petite de co dernier, laquelle se trouve, par ex.,
dans la baie de Christiania, à L'exclusion presque complète de l espèce

principale. Tandis que la séparation établie par Krovcr trouvait
ainsi peu d'encouragement chez les zoologues des côtes de la Scan-
dinavie, où les deux formes vivent à côté l'une de l'autre, (die a
rencontré un meilleur accueil chez ceux des pays dans la faune
desquels l'une des formes se trouve seule à l'exclusion de l'autre, ou
est. au moins prédominante. M. Giinther (1860) ') a reconnu le S.
viviparus dans un jeune exemplaire sans indication de localité du
„British Muséum'1, et M. J. E. Gray (1868), dans un Sebastes
rapporté par un bateau pêcheur anglais, mais qui ne saurait guère
donner à l'espèce le droit de figurer dans la faune britannique, ce
bateau ayant été poussé par le vent au nord do la barre du Jut-
land. Enfin, M. le professeur Gill (1863) a fait observer que,
bien qu'il soit à présumer que le vrai S. norvegicus se trouve à
Terre-Neuve et, en général, dans les eaux profondes de la côte
américaine, la forme décrite sous ce nom par M. Storer est
cependant une espèce différente , suivant toute probabilité le vrai
aS*. viviparus Kr. , dont la diagnose s'accordait parfaitement avec
celle de 30 exemplaires du Massachusetts, du Maine et de la
Nouvelle-Ecosse, que cet ichthyologue avait eu l'occasion d'exa-
miner.

Quant à moi, la question m'a longtemps paru douteuse. Dans
l'examen que j'ai fait des exemplaires qui, dans le cours des années,
sont entrés successivement au Musée, j'ai bien reconnu que les
caractères signalés n'avaient pas tous une valeur absolue, mais
d'ordinaire je n'ai pas eu de doutes sur l'espèce à laquelle j'avais
affaire, et par suite j'étais personnellement enclin à croire que
Kroyer avait eu raison de séparer les deux espèces. Cependant.
on ne saurait guère lui accorder que cette séparation était pour ainsi
dire décidée par son intéressante découverte que la petite forme litto-
rale est vivipare, car les arguments qu'il produit pour prouver que la
grande forme des eaux profondes ne peut l'être, elle aussi, sont évi-
demment très faibles. D'un autre côté, on ne peut non plus admettre
avec M. M al m gré n que l'identité des espèces soit immédiatement
démontrée par cela seul que les deux formes sont vivipares — fait
qu'on pourrait d'ailleurs désirer voir établi pour le „K0dfisk" autre-

') Cat. Acanthopt. Fishes, II, p. 96. La localité de „Arctic seas" pour
le S. viviparus n'est pas exacte.

76

ment que par une simple assurance verbale, qui a pu être mal com-
prise. Mais en admettant provisoirement que les deux formes présentent
cette particularité, la question ne peut être résolue qu'empiriquement
en vérifiant les [différences indiquées sur un grand nombre d'exem-
plaires de diverses localités et d'âge différent. C'est ce que j'ai
fait en mesurant une vingtaine d'exemplaires de cbaque forme, et en
comptant le nombre de leurs rayons. Comme, dans le cours de ce
travail, je n'ai jamais été embarrassé pour rapporter un exemplaire
au S. viviparus ou au S. marinus — bien que j'aie fait l'expé-
rience que des observateurs habiles peuvent s'y tromper lorsqu'ils
ont à déterminer un exemplaire isolé — je suis arrivé à ce résultat
qu'il faut distinguer ces deux formes sous des noms différents,,
c'est-à-dire les énumérer séparément sur les listes des faunes. Na-
turellement, cela n'empêche pas de considérer le S. marinus comme
la forme primitive, et le S. viviparus comme une forme naine ou
littorale dérivée de cette dernière par accommodation; mais ce
serait une grande méprise de croire que le S. viviparus comprend
aussi les petits du S. marinus. On trouve au contraire que ces
deux formes ont une distribution géographique très différente; le
.S', viviparus habite les parages des Fseroë et du Bohuslan, les
côtes de le Norvège et de la Nouvelle-Angleterre, mais est inconnu
sur celles du Danemark, de la Grande-Bretagne (autant qu'on
sache), du Finmark, de l'Islande et du Gr0nland. Le S. marinus
L. (norvegicus Asc.) se rencontre dans les parages du Gr0nland,
de l'Islande, tout le long de la côte norvégienne, au Spitzberg et
près du Bàren Ejland, sur les côtes du Danemark, du nord de
l'Angleterre et de l'Irlande, en tout cas de temps à autre; il est
possible qu'il vive dans les eaux profondes à quelque distance de
la côte, aux Fseroë et dans l'Amérique du Nord, mais on ne le
sait pas encore avec certitude. Le S. viviparus est donc une
forme non-seulement plus littorale, mais aussi moins arctique.

Je ne puis ici communiquer tous les détails relatifs aux limites,
souvent mal définies, de la variation des deux espèces, telles que je
les ai déterminées par des mesures et en comptant le nombre des
rayons etc. , mais je remarquerai seulement qu'en comparant des
exemplaires d'égale grandeur de chacune d'elles, ou trouvera
que le S. viviparus fait l'impression d'être plus robuste, plus
avancé dans son développement, que les rayons épineux de ses na-
geoires dorsale et anale sont plus] longs et plus épais, que les rayons
simples de la partie inférieure de sa pectorale sont plus gros etc.

77

Si l'échantillon auquel on a affaire ne peut être déterminé par la
couleur, la grandeur dos jeux ou la Longueur des pectorales, on
réussira ordinairement à résoudre la question en comptant Les
rayons do la dorsale (D: 15 4-14 à 15 [rarement l<i| chez le S.
marinus; 15 H- 18 à 14 [rarement 12] chez le S. rivi/mrus), ot
des pect.ora.les (1S ,î i2(> , le plus souvent I'-1, chez le S. marinus;
17 ou 18, rarement 19, chez le S. viviparus), ou en examinant le
rapport entre la longueur des rayons épineux et des rayons mous de
l'anale. En effet, le 2e rayon épineux anal, chez le S. marinus, est
toujours notablement plus court que le 3e, dont la longueur, chez
les exemplaires adultes, est la moitié do celle des premiers rayons
mous; chez les jeunes exemplaires, les rayons épineux sont relative-
ment plus longs; chez le S. viviparus, le 2e rayon épineux peut
être un peu plus court que le 3°, qui est toujours plus long
que la moitié des premiers rayons mous, mais le 2e est souvent
aussi un peu plus long que le 3e ou de longueur égale. Autant
que j'en puis juger d'après ma propre expérience, on possède aussi
un caractère décisif dans le nombre des rayons mous de la nageoire
anale , lequel est de 8 ou 9 chez lo S. marinus et de 6 ou 7
chez le S. viviparus1). Ces nombres fussent-ils moins constants
que ne l'indique mon expérience, je crois cependant qu'on par-
viendra toujours à trancher la limite entre les deux formes. Le
nombre des vertèbres est sans doute aussi parfaitement constant,
mais je n'ai pas eu l'occasion de le vérifier sur beaucoup d'exem-
plaires. — J'ajouterai encore que j'ai eu l'occasion d'examiner de
jeunes exemplaires du S. viviparus des Fseroë (43 millim. par ex.),
et du S. marinus du G-renland (63 millim. par ex.), et n'ai éprouvé
aucune difficulté à les séparer. Le S. viviparus devient plus grand
qu'on ne l'avait indiqué jusqu'ici; notre exemplaire le plus grand
(des Faeroë) a env. 12 pouces (315 millim.); c'est peut-être acci-
dentel que notre plus grand exemplaire gronlandais du S. marinus
ne mesure que 19 pouces; Fabricius en indique 24.

') Lo dernier rayon des nageoires anale et dorsale est, chez les deux
espèces, toujours fendu jusqu'à la racine, ot pourrait donc être consi-
déré comme double. Je sais bien que M. Gill a trouvé 15 rayons
mous dans la dorsale chez 2 exemplaires sur 30, du S. viviparus, et
que Ekstrorn, Kroyer et Gill en ont compté 8 dans l'anale de la
même espèce; mais je m'en tiens ici à mon oxpérience personnelle.

78

Il n'y a, selon mon opinion, aucune raison valable — surtout
pour les naturalistes du Nord — de rejeter le nom Linnéen, comme
il ne saurait en réalité y avoir de doute sur la signification de la
„Perca marina" de Linné (Syst. Nat. éd. X et XLT, Faun. Suec.
éd. ait.), et autant vaut le rétablir tout de suite, puisqu'il le
sera toujours tôt ou tard. Le Sebastes fasciatus de Storer doit,
jusqu'à nouvel examen, être rangé panni les „ espèces dou-
teuses" ; je ne doute pas cependant qu'il ne finisse par être sup-
primé, comme ayant été établi d'après de jeunes exemplaires soit
du S. viviparus, soit du S. marinus.

2. Phobetor ventralis (Cuv: Val.). Le genre Phobetor (Kr0yer,
1844) ne peut être distingué du genre Cottus que par l'absence
de dents sur l'os du vomer. Le terme générique de Gymnocan-
thus de Swainson (18-39) est certainement plus ancien, mais
sa caractéristique est si mauvaise qu'il y a sans doiite tout
lieu de le laisser dans l'oubli. Si on ne connaît qu'une seule
espèce de Phobetor, les limites géographiques du genre et de
l'espèce sont naturellement les mêmes. Le Cottus diceraus Pall.
du Kamschatka (le type du genre Ceratocottus de Gill) a été
rangé par M. Giinther dans la même section du genre Cottus que
le C. ventralis et les espèces voisines; mais, d'après une notice de
M. Gill, de 1861, il a des dents sur l'os du vomer et rentre par
conséquent dans le genre Cottus, comme le C. cîaviger des mêmes
mers. Dans ces derniers temps. M. Sauvage a décrit un
Cottus filamentosus , sans dents sur l'os du vomer et avec une
grande épine fourchue sur le préopercule, des îles Sandwich; c'est
peut-être une seconde espèce du genre Phobetor, dont le domaine
géographique recevrait par là une extension bien remarquable.

L'espèce a donné lieu à beaucoup de confusion; cependant la
synonymie n'en est pas difficile à établir. On peut excuser que
F abri ci us (1780) ait cru avoir affaire au „Chabot des rivières"
{Cottus gobio) , mais on comprendra difficilement que M. Girard,
dans son travail bien connu sur les Cottoïdes d'eau douce de
l'Amérique du Nord, ait ignoré que cette erreur fût depuis long-
temps rectifiée par M. Eeinhardt (1820, 1837), et l'espèce,
établie comme nouvelle (C. tricuspis E.), et plus tard comme type
d'un nouveau genre; M. Girard l'a donnée comme le C. Fabricii,
et H. Jeitteles (1861), dans son mémoire sur les Chabots d'eau
douce, a suivi cet exemple. Elle avait cependant de nouveau été
décrite comme une espèce nouvelle par M. Storer (1857), sous

70

le nom i'Aeanthocottus „patriau (en mémoire du père de l'au-
teur!), et voilà pourquoi, dans les listes ultérieures des poissons
do l'Amérique du Nord (de LSt> L et 1873), OU la voit figurer deux
t'ois, comme Oymnaeanthus (ou Phobetor) trieuapû ei petiria. Lprès
que M. Malmgrén (1865) se fut assuré' dans le Musée Pritan-
uique que l'exem])lairc original du Cottus ventralia C. V. (1829),
du Kamsehatka, appartient à la même espèce que le C. tricuapis
du Gronland. ce dernier nom, quelque caractéristique qu'il soit, a
dû céder la place; le C. inter •médius Sclil. Temm. (du Japon, 1850)
est sans doute la même espèce. A l'occasion de la notice de M.
Steindachnor (1876) sur le C. piatilUger Pall., j'ai cherché à
me renseigner sur cette espèce dans le Musée de Berlin; l'exem-
plaire original n'est que la moitié d'une peau en mauvais état,
conservée dans l'esprit de vin; M. le professeur Peters a eu
L'obligeance extrême de la soumettre à mon examen, et j'ai pu
me convaincre que les „pistils" décrits par Pall as comme des
filaments mous à tête spongieuse, ne sont en réalité que les
écailles épineuses en forme de demi-croix qui distinguent une cer-
taine partie des flancs du C. tricuapis. Le nom de ^pistilliger"
étant ainsi basé sur une méprise, sa priorité (1811) ne saurait
lui procurer la préférence sur celui qui le suit dans la série, et
il faut donc s'en tenir à la dénomination de Phobetor ventrctlis
(C. V.).

Cette espèce occupe donc un très vaste domaine circumpolaire.
Du Gronland, où elle atteint une longueur de 10 pouces, et est
moins commune que le C. scorpius, mais plus fréquente que le C.
scorpioïdes, elle s'étend jusqu'à l'Amérique arctique (Port Léopold),
la baie d'Hudson, le Labrador, la baie de Fundy, l'Islande, le
Finmark, la Nouvelle-Zemble et le Spitzberg; elle est fréquente
sur les côtes de l'ancienne Amérique Russe et du nord-est de
l'Asie, depuis le détroit de Behring jusqu'à Tlakodadi. Elle semble
être une espèce littorale; on n'a du moins pas d'exemple qu'il en
ait été péché à plus de 20 brasses de profondeur; j'ai, comme
Fabricius, trouvé des vers (Annélide's) dans son estomac, tandis
que les crustacés constituent la nourriture principale des vrais
Chabosseaux. De même que c'est souvent le cas chez ces derniers,
le mâle est beaucoup plus petit et bien moins abondant que la
femelle; sur 44 exemplaires, il n'y avait que 7 mâles, tous les
autres étaient des femelles, et le plus grand mâle, de la collection
ne mesure que 8 pouces xi\. La différence des sexes se reconnaît

80

facilement à la grande papille génitale du mâle, à ses taches
blanches caractéristiques du ventre et de la face postérieure des
nageoires pectorales et ventrales, aux épines dont celles-ci sont
revêtues sur la face postérieure des rayons, à ses nageoires dor-
sales plus hautes et à ses ventrales beaucoup plus longues. Par
contre, on ne remarque aucune différence entre les sexes dans
les tubercules osseux âpres au toucher qui recouvrent la tête et
la partie antérieure du dos, et qui manquent quelquefois même
chez des exemplaires adultes. Les nageoires dorsales sont en
général réunies, ou se touchent du moins à leur base; une
séparation absolue est relativement rare. Kemarquons encore que
la forme de la grande épine supérieure du préopercule, et le
nombre de ses pointes, varient assez suivant les individus et
suivant l'âge, et diffèrent même souvent sur les deux côtés du
même poisson; enfin, chez les exemplaires dont j'ai compté les
rayons, j'ai trouvé: D: 11 ou 12 (rarement 10) + 15 à 17;
P: 18 (19); V: 1.3; A: 16 à 19; C: c. 2 + 9 + c. 2 (outre
es rayons rudimentaires) ; nombre des vertèbres, 12 + 28, et
Coeca pylorica 6, comme l'indique M. G-ûnther,

3. Cottus scorpioïdes Fabr. Les vrais Chabosseaux (avec des
dents sur l'os du vomer, mais sans dents palatines) ont aussi, dans
ces derniers temps, été divisés en un grand nombre- de genres,
notamment par les ichthyologues de l'Amérique du Nord (voir le
texte danois, p. 366). En tant que les espèces qui ont servi de
base à ces divisions me sont connues, il m'est impossible de les
admettre; considérer les C. scorpius, buballs et quadricornis comme
autre chose que des espèces du même genre, c'est évidemment
tout à fait contraire à la nature, et on ne saurait même établir une
séparation entre les Chabots d'eau douce à tête plus lisse et les
Cbabosseaux de mer à épines plus nombreuses. Le Ptyonotus Gthr.
(Triglopsis G-irard), qui ne se distingue que par la hauteur de sa
seconde dorsale (caractère qui n'est guère moins développé surtout
chez les mâles d'autres espèces, par ex. le G. quadricornis) doit
certainement être rangé dans le genre Cottus. Mais je ne nie pas
la possibilité que, parmi les formes à moi inconnues mentionnées
p. 366, il ne s'en trouve quelqu'une, par ex. les Boreocottus ou les
Ceratocottus , qui mérite de former un genre distinct. De plus,
comme les descriptions se contredisent, et qu'on ignore quelle
influence l'âge peut avoir sur la présence ou l'absence des dents
palatines chez les petits Cottoïdes d'eau douce de l'Amérique du

207

De danske Gjedningssvampe
(Fungi jimicoli danici).

Af
Etnil Chr. Hansen.

(Hcrtil Tab. IV— IX).

(Forelagt i Modet den 19de Maj 1876).

Oora et Fors0g paa en Besvarelse af Universitetets botaniske Pris-
sporgsmaal tiiiod jeg mig i Novbr. 1875 at indsende en sterre Af-
handling. der i April 1876 blev tilkjendt Gruldmedaillen. (Med-
delelse herom tilligemed d'Hr. Professorers Bedomnielse findes i
„Indbydelsesskrift til Kjabenhaviis Universitets Fest i Anledning af
Hans Majestœt Kongens Fodselsdag d. 8de April 1876", S. 77—79).

Naervœrende Skrift, soin jeg nu udgiver, er et Udtog af det
ovenfor nœvnte omfangsrigere og indeholder fomemlig Bidr g
til Gjadningssvampenes Systematik og Literaturbistorie tilligemed
en Fremstilling af deres geographiske Udbredelse ; indrlettede heri
findes imidlertid ogsaa adskillige morphologiske og pbysiologiske
Meddelelser. Mine Unders0gelser i de to sidstnaevnte Ketninger
ville dog f0rst senere fuldstœiidigt blive offentliggjorte enten her i
dette Tidsskrift eller andensteds.

Betegnelsen „Svampe" har jeg taget i samme Betydning som
de Bary („Morphologie und Physiologie der Pilze", Vonvort).
Ved „Gj0dningssvampe" fbrstaàer jeg aile de Svampe, der kunne
optraede paa det naevnte Substrat. I dette Skrifts lste Del om-
handles de Former, soin paa Videnskabens nuvaîrende Standpunkt

208

maa antages at vaere knyttede til Pattedyr-Gjcdning. De 0vrige
gjedniugbeboende Fungi, men for hvilke Excrementer af Marnmalia
ikke ère uundgaaelig Livsbetingelse , findes fremstillede i 2den
Del tilligemed de coprophile Myxomyceter7 Schizomyceter, Saccha-
romyces og en gj0dningbeboende Lichen. De i lste Del behandlede
ère saaledes de Former, hvilke fortrinsvis b0r kaldes Pattedyr-
Gj0dningssvampe, og det er knn med Hensyn til disse, at jeg har
fors0gt at ndrede bêle Literaturen. Dette ni0isomnielige Arbeide bar
jeg paataget mig, fordi Prisopgaven kraevede det, og fordi jeg troer,
at det vil knnne vaere til Nytte.

For at gj0re mit Arbeide saa fuldstaendigt som muligt foretog
jeg flittigt Indsamlinger saavel i Kjobenhavns Omegn som paa
laengere Keiser. Saaledes opboldt jeg mig f. Ex. to Sommermaaneder
1874 i Jylland og een Somniermaaned 1875 paa Holsteinborg.
Desuden har jeg jevnlig faaet Gj0dning tilsendt fra forskjellige
Egne beri Landet. Sjaelland er den Del af Danmark, som er
bleven bedst gjennems0gt, og dette gjaelder da navnlig om Hoved-
stadens Omegn, 0rsl0v-, Holsteinborg-, Bassnaes-, Naestved- og
Slagelse-Egnen. Af Jylland er det saerlig Straekninger langs
med Kongeaaen, Eibe-Egnen og Man0 i Vesterbavet, der ère nn-
ders0gte. De 0vrige Partier af vort Land ère kun sparsommere
gjennemgaaede, og fra vore Bilande bar jeg endnu ingen Under-
S0gelser. Hr. Adjunct Gr0nlund, som i Sommer foretager en bo-
tanisk Keise paa Island, har dog lovet at samle Gjodningssvampe
til mig, og det er endog muligt, at Meddelelser herom ville knnne
gives i denne Afhandling.

Betegnelsen „Sporocarpiumu har jeg med Undtagelse af en
ringe .Endring paa et enkelt Punkt taget i samme Betydning, som
det er sket i „0rsted's System der Pilze, deutsche Ansgabe von
G-risebach nnd Reinke".

Ved „Paraphyses , Paraphyser" forstaaes de Dannelser, som
almindeligt blive betegnede med dette Navn, altsaa tillige
Nitschkes Pseudoparaphyser, men derimod ikke de nyere For-
fatteres Periphyser.

200

nMycdium, Myceliet" betyder, saafmnt ingen ; 1 1 1 < 1 » • 1 1 Uestein-
melse tdlfcies, det secundœre. Adskillelsen imellem dette og del
primœre kan dog paa Videnskabens nuvœrende Standpunkt i Vïrke-
ligkeden ikke overaH gjennemfsres.

I Ârtsb'eskrivelserne og i Tavlernes Forklaring menés altid de
udviklede Organer og Former, naar intet Andet bemœrkes. Hvor
der sammesteds om visse Sporera gelatùufse Hylstre og Vedhamg
brnges Fdtrykket „henfljdendeu. saa underforstaaes derved: i Vand
eller i vandholdig Vafldske.

Ordene „Sporœ, Spore" ère, sorn det i Almindelighed finder
Sted, skjomlt ikke fuldstffindigt rigtigt, brugte dels om saadanne
Fonueringsorganer, der f. Ex. ère afbildede Tavle- IX, Fig. 5, og
som ère flerleddede saint udstyrede med et gelatinost Hylster, dels
om saadanne . der ère enkelte og uden Hylster eller Vedhamg,
Tavle IV, Fig. 35, og endelig om encellede Formeringsorganer,
bvilke ère forsynede med de sidstnaevnte Dannelser, Tavle VII.
I det forstmevnte TUfaolde bnrde maaske hvert enkelt Led kaldes
Spore, og bvad det sidstomtalte angaaer, da er jeg meget til-
boielig til at benœvne selve Formeringsorganet , blottet for Ved-
lueng og Hylster, med dette Navn. Det niaerkes iovrigt snart,
bvor ringe vor Kniulskab endnu er om dette Organs Morphologie.
Her er en smnk Opgave at l0se, og hvis Forholdene tillade det,
vil jeg en Gang forsoge mine Kraefter derpaa.

Sporens Farve er, i Fald det Modsatte ikke fremhaeves, freni-
stillet saaledes, som den viser sig ved gjennemfaldende Lys i
Mikroskopet.

Udmaalingerne ère angivne enten i Millim. eller i Mikro-milliiu.
(1 = 0,001 Millim.); sidstnsevnte betegnes jx.

Skjondt de rieste Afbildninger ère ndf0rte ved Hjaîlp af meget
sta)rke Objectiver, navnlig Inmersionssystem Nr. VII fra Kraft og
Seibert, svarende til Hartnacks Nr. X, ère de dog forholdsvis
smaa; dette er imidlertid begrundet deri, at jeg paa Grand af
Naersynethed bar maattet bave Tegneplanet i ringe Afstand fra
Ocularet. De angivne Forstorrelser ère liueaere.

Vidensk. Meddel. fra den nalurh. Foren. 1876. 14

210

Det turde maaske ikke heller vœre overflodigt at meddele, at
Gjodningen oftest liar henstaaet en kort Tid efter Indsamlingen i
min fugtige Svampekasse, forend den blev undersagt.

Henned vsere dette Skrift anbefalet de mycologiske Laeseres
Yelvillie.

Ehlers Collegium i Kjebenhavn 1876.

F0rste Del.

Pilobolus Tode.

I.

I ,.Monographie du genre Pilobolus Tode" („Mem. des sav. étr.
Àcad. Brux.", T. XXX 1861, c. 3 tab.) par Coemans findes under
Afdelingen, „partie historique", S. 7 — 16 en udf0rlig Literaturoversigt,
hvori ligesom og senere i Afhandlingen de tidligere Forfatteres
Fremstilling af dette genus drcftes.

Anden Afdeling betegnes som „partie anatomique", S. 16 — 26.
Heri ère flere nye Bidrag, f. Ex. vedrorende Myceliets Bjgning, og der
vises, at den crystallinske Yaedske i Bsereren, („la tige ou cellule
fructifère"), er en Syre, og at dens Yseg er dannet af 2 Mem-
braner, hvoraf C. betragter den indre som Primordialschlauch
(H. von Mohl), af Protoplasmaet gives en Analyse, i hvilken han
navnligt dvaeler ved Tilstedevaerelsen af Cholesterin eller en denned
idetmindste analog Substans, hvis Kilde han s0ger at forklare. De
chemiske Beagensers Indvirkning er fremstillet udfarligt saavel i
Beskrivelse som og ved Figurer.

S. 22 fremstilles „la structure assez compliquée du globule ou
sporange". C. giver en ny Fremstilling deraf og laegger megen
Vaegt derpaa. Senere Undersogelser bave vist, at ban her har taget
feil. Dette er imidlertid overfor Sp0rgsmaal af saa fin Xatur

211

meget tilgiveligt og i Mycologiens Histore Intel Sœrsyn. Haw

Arlit'idc er tilmed blevct Basis fur Freruskridtel.

Der siges, at det egentlige Sporocarpiums Vœg er dobbelt,
idet 2 concentriske Indhyldninger beskytte Sporerne. Disse ora-
gives umiddelbart af den ene, „la membrane interne ou sporo-
chlamyde, Priniordialsehlauch". Den ancien benamies „le sporange
externe ou sporange proprement dit" og angives at bestaa af 3
Membraner, neinlig: 1) den morke nied Pigment udstyrede „mem-
brane supérieure", 2) „la membrane inférieure (ColumdlaJ, 3) „la
membrane médiane". Om demie sidste siges, at den paa een Gang
tjener til at forene „la membrane supérieure" med ,,1'inférieure"
og „le globule" (det egentlige Sporocarpium) med „la cellule fruc-
tifère" (Baîreren). C. bemaerker, at det i Almindeligbed er paa
det Sted, hvor disse 3 Membraner traede i Forbindelse med liver-
andre, at det Brud findes, bvilket indtneder kort for Udslyngningen.

Xu da vi vide noget bedre Besked med den virkelige Byg-
ning, er det let at se, at Coemans Forklaring er for kunstig til
at vaere naturlig.

I tredie Del, „partie physiologique", S. 26 — 56, beskrives forst
Sporernes Spiring. Foruden den normale fremstilles tillige en
„germination vésiculeuse" (S. 28), hvorved de under Spiringen i
Stedet for at danne normalt Mycélium ligesom multiplicere sig
selv og frembringe nye Sporer, bvorom C. antager, at de ved
Spiringen ville give Mycélium. Efterat hâve gjennemgaaet Udvik-
lingshistorien omtaler han de smaa, klare Draaber, der ofte findes
paa Bœreren, navnligt foroven, S. 37 : „D'abord ces gouttelettes ne
sont pas de simple gouttes de rosée, puisqu'elles rougissent le
papier de tournesol, comme le fait l'eau fortement chargée d'acide
carbonique, et qu'elles laissent un résidu organique gluant, quand
on les fait évaporer sur une lame de verre au dessus de la lampe
d'alcool". Og han kommer til samme Résultat som allerede Persoon,
at de udsondres af Planten selv.

Cohn havde i sin Afliandling i „Nov. Act. Acad. CL. naturae
cur." XXLTI, S. 514, 515, 516 forklaret det egentlige Sporocarpiums

H*

212

Afkasten sorn vaerende begrundet i en Spasnding og Elasticitet i
Columella. „Man benierkt", siger han, „dass die Scheidewand
(Columella) selbst sicb uicbt straff durcb das Zellenlunien erstreckt
soudem sicb halbkuglig in's Innere des Sporangium (det egentlige
Sporocarpiuin) binein erbebt. Indem dies gescbiet werden die
Sporen humer enger an die Membraii des Kôpfchens angedriickt
und dadurcb ein bestandig vachsender Druck auf die Wand des
Sporaugium selbst ausgeùbt. — Endlicb im Laufe des Vormittags
iibenviegt die Spanmmg , und das Sporangium reisst an semer
Basis rings von der Stielzelle (Baereren) und zwar mit solcher G-e-
schwindigkeit und Heftigkeit ab, dass es mit grosser G-ewalt meh-
rere Zoll weit weggeschleudert vard. Es trennt sicb ganz glatt ab,
obne eine Spur der Zerreissung zuriickzulassen."

C. gj0r nn opmserksom paa, at den omtalte Skillevaeg (Colu-
mella) laenge f0rend det egentlige Sporocarpiums Afkastning har
bvaelYet sig op i dette, og han tilfeier: „ce n'est donc pas en se
relevant brusquement, que cette cloison peut chasser -le globule".
Endvidere fremhsever han, at Columella saedvanligt ikke findes paa
Bsereren efter Ejaculationen; thi denne er oftest saa voldsom, at
ikke blot det egentlige Sporocarpium , men tillige Columella selv
kastes ud i Luften.

S. 44 siger han : „La véritable cause de la projection se trouve,
si je ne m' abuse, dans le courant ascendant, dont j'ai déjà parlé
plus d'une fois. — En supposant, à bon droit, que les gouttelettes
forment la partie la plus claire du liquide intérieure, cette exsuda-
tion devrait même activer le phénomène en augmentant la densité
du liquide de la cupule. Il en résulte enfin une implétion extrême,
qui provoque une réaction de la part de cette cellule élastique et
détermine ainsi l'explosion de la cupule (Baererens 0verste udvidede
Del). Une partie du liquide interne doit se projeter nécessairement
en ce moment, comme l'observation le confirme, et la cupule cède
a l'endroit le plus faible, qui est évidement celui, où le globule
(det egentlige Sporocarpiuni) n'est retenu sur la tige que par deux
minces membranes. La nature a d'ailleurs probablement préparé

Jl:;

d'avance la désunion des membranes, car la cloison BOUS globulaire
(Columella) qui au jeune âge Vêtait q'un prolongement latéral el

continu de la membrane de la cupule ne s'y rattache plus vers la
maturité que par une suture. L'action du courant ascendant esl
si nécessaire à la projection, que quand celui-ci fait défaut où
n'est que très-faible, parce que le sol de Pilobolus est entièrement
desséché la projection peut être retardée de plusieurs jours où
même n'avoir pas lieu. Un arrosemcnt oppurtun détermine l'ex-
plosion dans des cas semblables."

Dette stemmer i Hovedsagen overens med Todes Opfattelse.

Der omtales derefter Iagttagelser vedrorende Lysets Indvirk-
Ding paa Pilobolus og vcdrorende de Dyr, hvis Vaerter de kunne
vrere. Van Beneden har bestemt de smaa Orme, der allerede
forbausede Otto Friedr. Mûller og bevaegede ham til at kalde
Pilobolus „eine Thierpflanze", som Rhabditis terricola Duj. Des-
uden omtaler C. nogle smaa Infusionsdyr.

I „Mycol. Hefte von Kunze und Schmidt" II, S. 71 siger
Ehrenberg, at han i Yanddraaber paa Pilobulus saa „in dem
Tropfen iïber dem Kôpfchen des Schimmels einen gelblichen schlan-
genartig gewundenen, sehr kleinen, im Verhaltnisse zum "Wasser-
tropfen aber nicht gar kleinen, fadenfôrmigen Kôrper, welcher in
steter, langsamer Bewegung von der Eechten zur Linken den
innern Raum des Wassertropfens in schiefer Lage durchkreiste.
Der Kôrper hatte keine active sondera eine passive Bewegung,
und neben ihm trieben sich mehrere kleine, gelbliche Fragmente
herum." Han seger forgjaeves at forklare Phaenonienet og slutter
S. 75: „Eher môgen hier Electrizitât, Magnetismus und dergleiche
heimliche Agentien zu beriïcksichtigen seyn."

Demie Gaade har C. hast S. 51 : „ce sont des gouttelettes
provenant de l'éjaculation des cupules voisines et renfermant par
hasard l'un ou l'autre filet protoplasmatique ; ces fragments se
trouve fréquemment dans le liquide éjaculé."

Slutningen af donne Del indeholder laererige Oplysuinger ved-
r0rende Pilobolernes Liv i Naturen, Misdannelser og S. 54 Frem-

214

stillingen af Conidier, der siges at blive afsnflrede af Grene, som
udspringe fra Baererens nederste, tykke Del, i hvilket Tilfaelde det
egentlige Sporacarpium ei dannes.

Cokn critiseres paa felgende Maade: „C'est en se laissant
aller à des considérations philosophiques de ce genre, et qui certes
me sourient, que M. Cohn présente le Pilobulus comme type d'une
plante tricellulaire. Pour moi, le Pilobulus des auteurs n'est q'un
organe, la cellule fructifère d'une mucorinée, dont le mycélium, il
est vrai, est normalement unicellulaire , mais dont les cellules
fructifères, toujours nombreuses, ne nous permettent pas d'y voir
une plante tricellulaire."

4de Del, „partie descriptive", S. 56 — 65, omhandler Slsegtens
Systematik. Pilobolerne betegnes som aegte Mucorineer, og Genus-
charactererne angives at vsere folgende: „Germinatio, evolutio ac
hyphasma stoloniferum ut in Mucorineis ; cellulae fructiferae septo
distinctse, hydrophorae, roridae, superne ventricoso-builatse , fuga-
cissiniae, sporangio discolore, non innovato, coronatse. Sporangium
compositum, explose ejaculatum. Sporae simplices, coloratse."

De 5 hidtil opstillede Arter, P. crystallinus Tode, P. oedipus
Mont. , P. roridus (Boit.) Pers. , P. anomalus Cesati, P. lentigerus
Cd., blive betydeligt reducerede. If0lge Forfatterens TJndersagelser
er nemlig P. lentigerus Cd. kun en sygelig Form af P. oedipus
Mont., P. anomalus Cesati henregnes under Ascophora, og P. ro-
ridus (Boit.) Pers. betegnes som meget tvivlsom. C. erkjender kun
de 2 Arter, P. crystallinus Tode og P. oedipus Mont. S. 57, 58
beskrives:

1) P. crystallinus Tode. „Sur la fiente de cheval, de vaehe,
de cerf, de daim, d'élan, de chevreuil, de mouton, de porc, de
lapin, de l'homme, de chat."

2) P. oedipus Mont. S. 59: „Sur les excréments de l'homme,
des détritus d'algues, la vase de l'Oder, la boue d'égout." C. paa-
viser, at det er denne Form, som Cohn har beskrevet under
Navnet P. crystallinus Tode.

215

S. 61, 62 oplmlor G. sin Skaipsindighod for at Devise, at
Aiten P. roridus iliolt.) Pers. slet ikke ajjjsterer. Derpaa be-
liandlcs do 2 ovrige Former, hvorom en tait ovenfor.

I „Bullet. do l'Acad. royale do Belgique", 2me série, tome
XVI, nr. 7, udgav samruo Forfatter: „Rech. sur le polymorphisme
et les différents appareils do reproduction chez les Mucorinéea/'
Si'iKirataftrykket, „Spicilège mycologique" Nr. 6, hvoreftor mine Ci-
tator orc affattcde, indeholdor i promiôro partie Pilobidus oedipus
Mont. Hos donne fandt C. forudon dot nonnale tUlige et mindre,
morgenstjerneformigt, egentligt Sporocarpium og 4 Slags vcladskilto
Arthrosporor. Om disse sidstnffivnte Formeringsorganers videre Ud-
vikling siges Intot, og de Bar y og Klein fremhacve med Rette,
at Bogrundelson lier or meget svag. C. omtalcr, at dcr imellem
de to af hain anerkjendte Arter findes en Varietet af Pilob. oedipus,
hvilken han benaevner intermedia; den angives fra Ko- og Heste-
gjodning.

186 5 udkom Sachs' „Physiologie". Hori optages S. 503
Cohns Fremstilling af Ejaculationen.

I den 1866 af de Bary udgivne „Morphol. und Physiologie
der Pilze" meddeles derimod Pilobolus's Naturhistorie i Overeus-
stemmelse med Coemans's Opfattelse S. 4, 11, 145, 179, 180.

Hofmeisters „DieLehre von der Pflanzenzelle", 1867, gjen-
tager S. 290 Cohns Anskuelse om Ejaculationen.

I „Florule du Finistère" par Crouan, 1867, omtales S. 13
P. crystallinus Tode : „Sur les crottins de cheval".

E. Roze et M. Cornu: „Pilobolus crystallinus" („Bull. de
la Soc. bot. de France", Tome XVIir) indeholder nogle uhetydelige
Berna; rkninger, men intet Nyt.

I Fuckels „Symholae myc." („Jahrb. des Nass. V. f. Naturk."
XXIII, XIV, 1869—70) omhandles S. 73: 1) P. crystallinus Tode:
„Auf Mist der Kiihe, Pferde und Ziegen". 2) P. oedipus Mont.:
„Auf Menschenkoth". 3) P. anomalus Cesati: „Auf Koth von
Kaninchen".

216

187 0 udgav J. Klein i „Botan. Zeitung" en lille Afhand-
ling: ..Hauptergebnisse meiner Untersuehungen ûber Pilobolus",
og samme Aar: „Mycologische Mittheilungen" i „Yerhandl. der k.
k. zoolog. botan. Gesellsch. in Wien". I disse Skrifter giver han
et Udtog af de Undersagelser , som senere bleve publicerede i en
starre Afhandling i Pringsheim's .Jahrb., og som nedenfor omtales.

Cooke beskriver i sin „Handbook of Britisb Fungi", 1871,
II, S. 633, P. crystallinus og P. roridus; men denne er knn en
spinkel Form af hin. „On dung".

I ,,Das Genus Mucor. Inaugur. Dissertât." von Zimmermann,
Chemnitz 1871, omtales S. 16 Kleins Paastand, at der af Sporer
tilh0rende Pilobolus crystallinus skulde kunne udvikle sig Mucor-
fructification , som tvivlsoni, og Forfatteren fremhaever, at dette
Experiment idetmindste ikke er ljkkedes for ham.

18 7 2 udgav Brefeld: „Botan. Untersuch. ûber Schimmel-
pilze", Heft I. S. 27 findes nogle faa Bemaerkninger vedrarende
en Pilobolus- Art , som Br. antager for ny og kalder P. Mucedo.
Der er hertil knyttet 2 Fig. Br. laegger i naevnte Bemaerkninger
saerdeles Vœgt paa ,,Quellschicht" (Coemans's „la membrane mé-
diane?") som en vsesentlig systematisk Character, bvorved Pilobolus
adskilles fra Mucor. Kleins La?re om Pleomorphie forkastes.

Samme Aar udkom Kleins store Afbandling „Zur Kenntniss
des Pilobolus" (Pringsh. Jahrb., 8 B., 1872, Taf. XXJJJ— XXX).

I farste Afsnit, „Entwickelung des Pilobolus", behandles My-
celiet. Forfatteren gjar opmaarksom' paa Forskjellen imellem de
tykkere med markere Indhold udfyldte Hovedgrene, i bvilke ingen
Skillevsegge findes, og som derfor indbyrdes communicere, og de
fra disse udspringende , men ved Septa afgraendsede Sidegrene.
Desuden omtales en tredie Slags Grene, TJdbugtninger af Hoved-
grenene, der nsesten lig en Art Sugelapper fortrinsvis skulle tjene
til af Substratet at optage Fade.

S. 315 udtaler Klein den Anskuelse, at Bœrerens nederste
udvidede Del maa opfattes som saeregen i Modsaetning til Bœrerens
avre Parti, og ban betegner den „die Fruchttrâger-Anlage".

217

Coeraans bcskrev Columella som hvaelvet lige fra Begyn-
delsen af, og som dannet ander Trykket af „courant erystaflin".
Kl. paariser S. 319, at den oprindelig er flad, og at den forai
efterhaanden bliver mère eller mindre kegleformig. De strommende
Bevaegelser, som vise sig i Baereren, skildres udforligt, og det.
fremhaeves, at saadanne og ère tilstede i Myceliet.

S. 325 gives en anatoniisk Fremstilling af det egentlige Sporo-
carpiunis Bygning. Ifolge demie ère Sporerne umiddelbart om-
givne af „die Sporenhiille" (Bref. „Quellschicht"), der er farveles,
horaogen og gélatines. Paavirket af Vand buldner den staerkt ud
i sin nedre Del, raedens den foroven vedbliver at vaere tynd.
Yderst findes det egentlige Sporocarpinms sortviolette Membran.
Columella, der hos Coemans baade som „membrane inférieure"
horer det egentlige Sporocarpium til og som „cloison sous-globu-
laire" horer Baereren til, er efter Kl. demies overste, ind i det
egentlige Sporocarpium hvaelvede Del, dog saaledes, at „die Sporen-
hiille" uafbrudt omgiver Sporemassen.

Coemans „menibrane médiane" svarer rimeligvis til Kleins
., Sporenhiille" eller maaske kun til dens nedre Del, og „la mem-
brane interne où sporoehlamyde" maa vel naermest vaere den indre
Contour af „Sporenhulle".

S. 328 — 29 fremstilles Ejaculationen i Overensstemmelse med
Coemans og Todes Opfattelse. Det sjeldnere Tilfaelde, at Colu-
mella efter Afkastningen af det egentlige Sporocarpium bliver
uskadt tilbage paa Baereren, forklares som hidrorende derfra, at
sidstnaevnte lige under det egentlige Sporocarpium har udsondret
Vanddraaber, der da fremkalde en TJdbuldning af det nederste Parti
af „Sporenhulle", hvilken atter vipper det egentlige Sporocarpium
af Columella.

S. 337 omhandles „geformte Inhaltskorper" , som kunne op-
traede i Baereren. Her paavises Legemer af oxalsurt Kalk, der
maaske svare til Cohns soileformede Crystaller og til de af
Currey og Coemans som ufuldkomne Sporer beskrevne Dan-
nelser. Det er forst tredie Gang, at oxalsur Kalk hos Svampe er

218

paavist i Cellers Indre. Sammen med disse Smaalegemer fandt
Kl. Crystalloider , som ellers ikke tidligere hâve vaeret kjendte nos
Svampe.

I „Ausnahmsweise Erscheinungen" skildres flere afvigende
Forhold med Hensyn til Veext og Forgrening.

I andet Afsnit, ,,ronnen des Pilobolusu, S. 343, S0ger Kl.
gjennem en Ksekke Dyrkningsforsog at bevise, at P. crystallinus
Tode og P. oedipus Mont, ikke ère genetisk adskilte, inen ère
2 Former af 1 Art, hvilken han bensevner P. crystallinus Kl.
Samtidigt opstilles en ny characteristisk Art P. mkrosporus Kl.

Kl. benregner ligesom Coemans Slaegten Pilobolus til Muco-
rineernes Familie, og han beskriver genus saaledes:

„Mycelium selbst zur Zeit der Fruchtbildung der Querwânde
fast ganz entbehrend und dièse nur spârlich und vereinzelt an
gewissen Seitenzweigen vorhanden. Am Mycélium ist ein System
von Hauptâsten zu unterscheiden , in diesem bilden sich Anschwel-
lungen, die sich mit Inhalt fùllen und als Fruchttrager-Anlagen
sich vom iïbrigen Mycélium durch ein oder zwei Wânde sondern.
Aus den Anlagen wâchst der Fruchttrâger hervor, , dieser besteht
aus einem gestielten, oben blasenfôrmig ervveiterten Theil, dem
eigentlichen Trâger, und dem schwarzen Sporangium. Im dem-
selben sind eine Menge Sporen von einer farblosen, unten auf-
quellbaren Sporenhulle umgeben und ausserdem bedeckt von einer
schwarzen Sporangium-Membran. Zur Zeit der Keife sitzt das
Sporangium der Columella nur auf und wird mit derselben in Folge
des Durcbreissens des Tragers fortgeschleudert. Der Inhalt des
Mycéliums und des Fruchttràgers zeigt strômende Bewegung."

Derpaa beskrives de to af ham godkjendte Arter. Under
P. crystallinus Kl. fremstilles 3 Former:

a. P. crystallinus auct. „Spontan auf Pferdemist".

b. P. oedipus auct. ) „Auf Pferdemist durch Aussaat der

c. P. intermedia Coemans. ) Sporen von der Form a."
P. mkrosporus Kl. „Auf Pferdemist."

219

I Anni. S. 361 beimerker Kl.: „l)a die Sporen des P. </•//-
stallinus im Frucûisaft einen Mucor geben, wie im Folgenden ge-
zeigt wird, and somit alleu za den Dlucorini gehOrenden Pilzen die
Mucorfbnn gemeinsam ist, so dachte Lch anfangs, dass es zweek-
massig ware, aile dièse Pilze uuter Mucor zusammenzufassea."

Demie syetematiske Porandring furetages dog ikke; tlii, siger
ban, „vi kjende ondnu ikke de paagjaeldende Svanipeformors bêle
Xaturbistorie".

Pilobolus lader Porf. saaledes forelobigt danne et eget genus
indenfoi Fam. Mua > ri ni.

Angaaende Cocmans Laerc om Pleomorpbie beœaerkes S. 362:
„Die Natal der Conidien ist sebr zweifelhaft und far die andem
Organe ist weder der Zusaiumenliang mit dem Pilobulus-Mycelium,
noeb die Identitat des sic tragenden mit dem letzteren, noeb auch
die Zusanmiengeborigkeit dureb Aussaat-Versucbe nachgewiesen , ja
niebt einmal wabrsebeinlicb gemacht, da dièse Organe nur den
Standort mit Pilobolus gemein baben."

Dexpaa meddeler Kl. nye Opdagelser, som ban mener at bave
gjort, nemlig at under visse Forbold P/fo&ofos-Fructification skulde
vexle med A/ucor-Fructification og saaledes, at begge staa i gene-
tisk Forbindelse. Hele Bevisfarelsen er lier meget svag, og bans
Paastande ère ogsaa allerede blevne gjendrevne. I Afbandlingens
Slutning gjores opmaerksom paa, at Coemans's Chlamydosporer
rimeligvis ère identiske med de af Woronin hos Ascobolus pul-
cherrimus opdagede Organer af samme Navn.

Orsteds „ System der Pilze" (deutsebe Ausg. von G-rise-
bacb und Eeinke. 1873). S. 79 beskrives Pilobolus efter Bre-
felds Opfattelse. Fig. til P. crystallinus er naennest copieret
efter Cohn.

„Kecb. sur les Mucorinées" par LeMonnier et vanTiegbem
(„Ann. des se. nat. Botanique", S. V, T. XVII, 1873) indebolder
S. 271 o. flg. en Critik af Kleins Laere om Pleomorpbien bos
Pilobolus, hvilken paavises at bestaa af en Kaekke Feiltagelser.

220

187 4 udgav Brefeld „TJntersuch. liber Alkoholgâhrung"
(Sepr. ans den „Verh. der Wtirzburger phys. med. Gesellschaft",
N. F., VIII Bd.). Efterat hâve gjennemgaaet Mucor racemosus's
Forhold ved Alkoholgjaeringen viser Br. , at ogsaa andre Mucor-
Arter kunne optraede soin Fermenter, omend i svagere G-rad. Der-
paa tilfoier ban S. 119: „Zu den Mucorinen gehôrt weiter noch
das Genus Pilobolus, welches in einer seiner Arten, dem Pilobolus
Mucedo, der allein den Versnchen zugânglich ist, mit den Mucor-
Arten ûbereinstimmt. "

I „Botan. Zeitung", 1875, S. 850, findes Beretningen om en
Meddelelse, som Brefeld i „Gesellsch. naturf. Fr. zu Berlin" bar
givet vedr0rende Slaegten Pilobolus. Han bekraefter beri paa flere
Punkter Kleins Iagttagelser og tilfeier selv nye. Som saadanne
kan navnlig naevnes Opdagelsen af Zygosporer hos P. Mucedo Bref.,
hvilken Form ban nu antager er den samme som P. anomalus Ces.
Det egentlige Sporocarpium bos denne Art bliver ikke afkastet,
men Mtes af ved en Udbuldnen af „Quellscbicht"; i Overensstem-
melse hermed straekker den biliotropiske Baerer sig i hoi Grad ved
intercalaer Vaext. Zygosporerne fandtes paa Hestegjedning. Samme-
steds optraadte en Form, som Brefeld bestemmer til P. roridus;
dens Baerer er ogsaa meget lang, og det egentlige Sporocarpium afkastes
for det meste bélier ikke eller kun med ringe Kraft. I Modsaetning til
Klein opfatter han P. crystallinus og P. oedipus som to saerskilte
Arter. Han paaviser, hvorledes TJdviklingen og Beliggenheden af
„Quellscbichtu staa i et n0iagtigt Forhold til den Kraft, hvormed
Ejaculationen foregaaer. Hos P. oedipus bar „Quellschicht" mindst
Maegtighed, men den straekker sig her naesten op til Issen af det
egentlige Sporocarpium og betegnes derfor af Klein som „Sporen-
hûlle"; i Overensstemmelse hermed er Udslyngningen kraftigst hos
denne Art. Den naevnte Dannelse er hos det andet Yderpunkt,
P. anomalus, hvor ingen Ejaculation finder Sted, indskraînket til
det egentlige Sporocarpiums Insertionssted, men optraeder her med
stor Maegtighed.

Jii 1

II.

Hvis vi med Coemans og Brefeld *>|»f;itt*' /'. oedipus som
en sa-rskilt Art, saa vil SlcBgten paa Videnskabens auyœrende
Standpunkt komme til ai indbefatte 5, hvilkc aile erë oœvnte i
del Foregaaende. De ère med TTndtagelse af P. oedipus knyttede
til (ijodning. P. cn/stalli/ius, P. microsporus og P.roridus ère bidtil
kun fandne paa Excrementer af Mammalia, P. anomalus tillige paa
Skarn af Gjœs (se demie Afhandlings 2den Del). P. microsporus
er iMiilnu kun iagttagen i Tydskland og kun paa Hestegjodning.
Bled Eensyn til P. anomalus og J\ roridm ère, som forangaaende
Literaturoversigt viser, Angivelserne usikkre. P. crystallinus bar
nian fiintlet paa de fleste Pattedyrs Excrementer og i aile de Lande,
hvor Mycologien er bleven dreven med nogen Iver.

Folgende Former fandt jeg her i Landet:

P. crystallinus Tode.

I stort Antal paa gammel Hundegjodning (Kallebodstrand ved
Kjobenhavni Xovbr. og paa Svinegjodning (Elbe) Decbr. 74. I For-
aaret 75 og Somrene 74 og 75 fandt jeg den almindelig paa
naesten al Slags Pattedyrgjodning fra Sjaelland og Jylland.

Var. intermedia Coem.

Talrig paa frisk Raevegjodning (Kndersdal ; Sjaelland) Mai 74.

Foruden disse iagttog jeg en tredie Form, som med Hen-
syn til Sporerne slntter sig til P. microsporus KL, men forovrigt
til P. crystallinus Tode* De vare nemlig aflangt ovale, ofte uregel-
nuessige, undertiden naesten runde; klare, farvelose eller svagt gnl-
ladne, 5— 71/o/u lange, 3— 41/a/i tykke. I en Bœrer var der Le-
gemer af oxalsur Kalk og enkelte Crystalloider.

Jeg fandt den kun i et ringe Antal og paa temmelig frisk
Gedegjodning (Holsteinborg, Sjaelland) Juni 74.

Stilkum Tode.

I.

I Fries's „Systema mycol." vol. III, 1832, S. 299— 307
findes den forangangne Literatur anfort og de indtil da kjendte

222

Arter beskrevne. C4enus betegnes saaledes: „Stipes solidus con-
tiguus terminatus capitulo gelatinoso-fluxili involvente sporidia,
demum nuda. Capitulum facile deciduum."

F0lgen.de Gj0dningsformer beskrives:

1) St. villosum (Bull.) Merat. „Ad fimum Cervorum".

St. erythrocephalum Dittni. „Iu fîmetis autumno". Begge efter
Figurer. Sidstnaevnte angives bos Eabenhorst at voxe paa
Fuglegjodning.

I samme Vserks vol. II, S. 157 beskrives:

1) Pez. (Helotium) Jîmetaria (Pers.) Fr. = Leotia fimetaria Pers.
Obs. Herunder b, americanum, majus, Scbwein. Der tilf0ies : „Per-
soon in Myc. Europ. S. 345 memorat varietatem minorem, capitulo
subgloboso, qvse vero forsan potius Stilbi spec. Ad firnum vacci-
num pluviis maceratum sero autumno. b, in fimo Catorum (v. v. a.)".

Denne Form borer sikkert if0lge hele sin Bygning ind under
Todes garnie Sleegt Stilbum, saaledes som ogsaa Berkeley og
Broome mené, og der foreligger intet Bevis for, at den b0r ben-
regnes under Peziza.

Sturm: „Deutscbland's Flora", 3 Abtb., III, 1837. S. 57,
Tab. 29 fremstilles en Stilbum under ISTavnet Ciliciopodium viola-
ceum Cord. „Auf Hundekotb". Denne Form er maaske kun en
Afœndiïng af St. erythrocephalum Ditm.

I Corda's „Icones Fungorum", T. I, 1837, S. 20 og .T. II,
1838, S. 16 ère Slsegtscbaractererne œndrede. Der beskrives flere
nye Arter, nien ingen Gj0dningsformer.

St. ostracogenum Cd. er jeg meget tilboielig til at antage for
at va3re identisk med den for nogle faa Aar siden opdagede, maer-
kelige Dictyostelium mucoroides Bref. En Betragtning af Corda's
Fig. Tab. XI, F. 71 viser nemlig, at saavel Habitusbilledet som
Stilkens Pseudoparenchym stemme fuldstaendig overens med neppe
fuldmodne Exemplarer af den ovenna3vnte Myxomycet.

Samme Vserks T. III, 1839, S. 13 forandres paany Slsegts-
charactererne :

22:;

,,Stipes compositus, api ce clavatus vcl capitatus, strato niurnso
sporidiorum foetus. Sporse continua*, libore-enata), eonglutinataî".

I T. V., 1842, p. 15 foies folgende Bestemmelse til den oven-
for givne Beskrivelse af Sporerne:

„Episporio tonuissimo vix conspicuo, ûucleo firmo, pleno vel
incurve".

(Jjodningsformer beskrives hverken i dette ellef i det foran
ua'vntc Bind.

Rabenhorst: „Deutschlands Kryptog.", I, Pilze 1844. S. 120
betegnes Slœgtscharactererne saaledes: „Stiel einfach, aufrecht,
diclit, an der Spitze keulen-oder kopfformig verdickt und daselbst
von einer scbleimigen Sporenschicht bedeckt".

Sora Pattedyrgjodningsfornier beskrives :

1) St. villosum (Bull) Mr. „An Koth von Reben". Og de
to tvivlsomme : St. lejopus og St. eqvinum; den forste af disse er
synonyni med Hydrophora Myccrdœ, hvilken atter af nyere My-
cologer betragtes som en Form af Mucor racemosus Près. Den
anden er den samme, der af Tode beskrives og afbildes som As-
cophora Stilbum; den horer ligeledes til Slaîgten Mucor.

S. 343 fremstilles under Navnene Pez. fimetaria og Pez. clavi-
cularis to Former af 2) St. Jîmetarium. Den farste fandtes paa
Ko-, den anden paa Haregjodning. S. 124 beskrives Corda' s
ovenfor omtalte Ciliciopodium violaceum. „Àuf Hundekoth".

Fries opregner i „Summa vegetab. Scandinav.", II, 1849,
S. 469 o. flg., en Del Arter, men ingen Pattedyrgjadningsformer.
Genus beskrives saaledes: „Stroma stipitiforme , capitatum absqve
floccis; sporis muco involutis".

S. 355 omtaler ban Fundet af Helotium fimetarhnn, Pers.

I „Handb. der allgem. Mycologie" von Bonorden 1851, S.
137 characteriseres Slaîgten paa folgende Maade: „Hyphen zu
einem Stiel vereinigt, nacb oben treten sie kopf-oder becherfôrmig
und an ihrenEnden etwas anschwellend auseinander und tragen an
den Enden runde oder ovale, nicht concatenirte , durch Schleim

224

vereinigte Sporen. Das Kôpfchen bildet zuerst einen durcbsicbtigen
Tropfen, welcber sicb triïbt, abfâllt oder piilverig wird".

Der gives en Fortegnelse over de Former i „Icon. Fungorum"
som efter BonordensMening kunne règnes for a?gte Stilbwn -Artei,
og ban frembaever, at Corda ofte forvexler Slsegterne Stilbum,
Periconia og Hyalopus med hverandre ; en lignende Feiltagelse an-
tydes ligeoverfor F ri es og Wall rot h.

Berkeley: „Outlines of British Fungology", 1860. S. 339
beskrives Slsegten: „Stem firm, elongated. Head nearly globose.
Spores minute or elongated, involved in gluten".

Der ombandles kun een Pattedyrgj0dningsfonn : 1) St. fime-
tarium B. & Br. „On dung. (Helotium fimetarium P.)".

Tulasne omtaler i „Carpologien", I, 1861, S. 129 de af
Ottb paa Rhizomorpha subcorticalis opdagede smaa, b0rstelignende,
sorte G-rene, bvilke i Spidsen ère udstyrede med Fructification, der
ligner den, som findes bos Stilbum eller Graphium, og mener lige-
som Ottb og Bail, at de staa i genetisk Forbindelse med Ebizo-
morpbaen. Dette drages imidlertid med Eette i Tvivl af de Bary
(Morphol. und Physiologie der Pilze", S. 27).

I „Carpologiens", m, 1865, S. 99 o. flg., fremstilles flere
Stilba som Conidieorganer til Sphœrostilbe. Der siges ber: „Qvo
rite et certe spectent Stilba illa laete picta, qvee Mucoram more in
fimetis et coi^oribus putridis babitant, nondum cognovimus; ad na-
turam Spbaerostilbarum duplicem, bine scilicet conidiopboram, illinc
et ascopboram, saltem si attendas, plane judicabis bsec sic dicta
Stilba, qvale St. erythrocephalum Dittm. minime esse fungos per-
fectos et autonomos, ut vulgo aestimantur. Cœterum palam est
veram plurimorum fungillorum stilbiformium naturam mycologicis
bactenus latuisse".

De Bary udtaler sig i lignende Eetning 1. c. S. 27 og S. 195,
ligeledes Tulasne Le. I, S. 130 Anm.

Bonorden: „Abbandlungen aus dem G-ebiete der Mykologie",
1864, S. 70 angives Slsegtens systematiske Plads at vœre under

Familien Stiîbim, Ordènen Mycetim. Fftlgende Characteristik er

vodfoiet: „S[)oris ovatis inuco involutis. Syn. Ciliciopodium Corda".

Kickx: „Flore cryptogamique des Flandres", 1807. S. 313
ebaracteriseres KUvgten saaledes: „Stilbum Tul. Strome stipitiforme,
filamenteux, simple, portant a sa l>asr renilt-e des péiïtbèn's glo-
buleux, membraneux, a tbèques eu massue, allongées ou obovales,
à s])ores oblongues, uuiseptées; terminé au sommet par un capitule
conidifère, gélatineux-fluxile".

Oui dt'ii eue af de to Arter, som beskrives, siger Forfattereu,
;it den var uden Perithecicr, og om deu anden bemserker hau:
„Perithèces inconnus".

Han har altsaa ikke selv iagttaget Pleomorpbien.

S. 498 beskrives Stilbum fimetarium under Xavnet Helotium
fimetarium. „Sur les crottins des brebis".

„Florule du Finistère" par Crouan 1867. S. 15 beskrives
to Arter, som ère knyttede til Excrementer af Pattedyr, nemlig:

1) St. gîaucocephalum Cru. „Sur une crotte de renard".

2) St. aureum Cm. „Sur une crotte de mulot".

Fuckel: „Syinbola3 mycol." („Jabrb. des Nassauisch. Vereins
fiir Naturk.", 1869—70). S. 365 o. flg. omliandles flere Arter.
hvoriblandt :

1) St. villosum Merat. „Auf faulem Kotb der Fûchse".

S. 313: 2) Helotium fimetarium Pers. „An faulem Koth von
Hasen, Ëehen und Kùhen. Den scblauchtragenden Pilz habe icb
nocli niclit gesehen; da sich aber scbon ein Hymenium gebildet,
so zweifle ich niclit, dass spâter darauf die Scblauche erscbeinen
werden".

Der er altsaa ligesaa lidt her som andensteds i Literaturen
givet Bevis for, at denne Form bor henregnes til Discomyceterne,
og den maa derfor indtil videre indtage den Plads, som Berkeley
og Broome bave auvist den. — Udlisevelserne i det ovenfor med-
delte Citât bar jeg selv foretaget.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1876. 15

226

I samme Vserks lste, 2det og 3die Tillseg beskrives vel et
Par Arter, meu ingen G-jodningsforiner.

Cooke's „Handbook" II, S. 552 — 53 gjentager Berkeley's
og Broome's ovenfor meddelte Fremstilling.

Quélet: „Les Champignons du Jura et des Vosges", II partie,
1873. S. 405 omkandles under Slaegten Helotium St. jîmetarium.
„Bouse des pâturages".

n.

Slaegten opfattes ker og betegnés i Overensstemmelse med
Berkeley og Broome. De kertil k0rende Arter forekomme
navnlig paa Plantedele og fornemmelig paa saadanne, soni ère
gaaede i Forraadnelse ; 4 Arter kunne med nogenlunde Sikkerked
siges at vsere knyttede til Excrementer af Pattedyr. Af sidst-
nsevnte ère folgende fundne i

Frankrig: 1) St. villosum, 2) St. glaucocephalum, 3) St. aureum,

4) St. jîmetarium.
Tydskland: 1) St. Jîmetarium, 2) St. villosum.
Flandern: 1) St. Jîmetarium.
E n g 1 a n d : 1) St. Jîmetarium.
S. Carolina: 1) St. Jîmetarium. ■
S v e r i g e : 1) St. Jîmetarium.
Dan mark: 1) St. Jîmetarium.

Den af Sckumacker i „Enumeratio", pars posterior, S. 240,
under Navnet Stilbum ventricosum fra Faaregjodning beskrevne
Fonn er synon. med St. bicolor Pers. , og den angives i „Syst.
myc", III, S. 304 at voxe ikke blot paa G-jodning, men tillige
„ad truncos". —

Stilbum mucerdœ FI. Dan. 11 Bd. 31 Hefte, 1825, S. 12,
Tab. 1852, Fig. 3 er synon. med Clavaria mucerdœ Schum. Enum.
II, S. 405, og med Hydrophora mucerdœ (Sckum.) F ri es „Syst.
mycol.", III, S. 315, samt med Mucor racemosus Fres., der af
Zimmermann f„Das genus Mucor", S. 47) angives atvoxe paa

227

„allen iiioglichen in Zersetzung begriffeneo Substanzen". Selv-
samme Art er, som ovenfor meddelt, ligefledes St. lefopus Ehrb.
Danmarks Bidrag er opfort efter mine ogno Iagttagelser; do

ov rigo Landes efter de i det Foregaaende oinliandledc Skriftcr.

St. fimetarhm (Pers.) B. & Br.

I stort Antal paa Faare^jodniu»- (Slotsbanken ved Ribe) Aug.
74; nogle fa a paa Kjrondyrgjodning, der var samlet i Dyrehaven
ved Kjubenliavn, og som i nogen Tid havde lîgget i Hr. Prof.
botan. Didrichsens Hâve, Octbr. 75.

De Exemplarer, der fandtes paa Grj0dningens iiedadvendto Side,
og soin derfor i meget ringe Grad bleve paavirkede af Lyset,
van' livide.

Agaricus Fr.

I.

Demie Slœgts Historié findes i Korthed frenistillet i „Syst.
mycolog.", I, 1821. S. 8 og 9. I dette beromte Yaerk inddeles
Grenus i tlere tribus, og disse indordnes atter under Sérier. Som
Hovedcharacter benyttes Sporernes Farve; underordnede dog be-
tydningsfalde Kjendetegn bentes fra Lamellerne, Vélum, Stlpes o. s. v.

F ri es betegner ikke uden Grund demie Slœgt som „vastis-
simum in tota re herbaria", og om Familien sigor han et andet
Sted: „Nulluni typuni, vix qvidem Synantberearum , in toto vege-
tabilium orbe in tôt diversissimis formis repetiit naturau.

Med megen Forkjaîrligbed har den store Botaniker kastet sig
mer disse Svampes Systematik og Biologie, og der har neppe levet
nogen andeii, der saaledes som ban magtede at optage Arven
efter Perso on. Hans Forskninger i naevnte Eetning straekke sig
nu snart ud over en Menneskealder. Denne lange Tid er vel ikke
udelukkende bleven anvendt til Studiet af Agaricineerne , men en
ikke ringe Del doraf, og ligesom ban sclv med stor Kjaerlighed
har fordybet sig i disse Formera Naturhistoric , saaledes betragtes
ogsaa hans Skrifter derover som nogle af de betydningsfuldeste
iblandt aile bans Vaerker.

15*

228

I Slutningen af Aaret 18 7 4 udsendte hau anden TJdgave af
„Epicr. System. Myc". Denne Bog frenistiller i eu Sum al vor
systeniatiske Viden oui Europas Hymenomyceter , og at Forfatteren
selv er den, soin siden Bulliard's og Perso on' s Bortgang bar
givet de allerfleste og vœgtigste Bidrag, det bek0ver jeg vist ikke
at nieddele.

Den systématisée Bygning er i Hovedsagen lier den samme
som i „Systema mycologicum", I. Af de Forbedringer, hvilke dog
ère indforte (saavel i lste som i 2den TJdgave), maa paa dette
Sted foraemlig naevnes den, at Coprinus og Bolbitius ère ndskilte
som sseregne G-enera.

I naevnte Vserks „Editio altéra", S. 17, characteriseres Slsegten
Agaricus saaledes :

„Lamell8e membranaceœ , scissiles, acie acutse, persistentes,
trama subfloccosa cum bymenophoro infero concreta?. Vélum varimn,
at universale haud araneosnm. Sporse e sporophoris secedentes,
delabentes, hinc lamella? non cinnamomeo-pulTerulentae ut in Corti-
nariis. Fungi carnosi 1. membranacei, putresceutes nec exsiccati
reviviscentes".

Skj0ndt Fries med megen Omhu bar gjennemgaaet Litera-
turen, saa bar ban desuagtet paa et Punkt ikke taget tilborligt
Hensyn til de Forfattere, som hau citerer. Jeg taenker ber paa
Angivelsen af Voxestedet. Saaledes vil det navulig sees ved at
sammenligne „Epicr." i na3Tute Betuiug med Berkeley, Cooke,
Crouau, Babenborst, Coemans, Quélet, Bolton,
Paul et et L éveillé o. s. v. , at en stor Del af de Arter, der
betegnes som knyttede til C4j0dniug, i Virkelighedeu ogsaa fore-
komme paa andet Substrat, og at xi, selv om Udtijkkene ,,duug",
„fimus", „stercus", „merda" etc. opfattes som betydende Excre-
meuter af Mammalia, for 0ieblikket kun kunne betragte folgende
som Pattedyrgj0duiugsformer :

S. 47. „Tricboloma. Leucospori. Vélum obsoletum vel
tantum fioccosiuu fibrillosumve margini pilei adbœreus. Stipes car-
nosus, baud corticatus. H}inenopborum cum stipite contiguum, la-

229

mollis postico simiatis. Oninos terrestres (siibsimiles arborei inter
Pleurotos gvœrendi), carnosi, numqvam obcoxrieî l. rere umbilicati".

S. 56. 1) Ag. (Trich.) immundw Berkl. skjcndt Berkeley
fandt donne Art pan Faarogjodning, skriver F ri os dog: „Locis
uraiiiinosis Angliffi".

S. 2<;t>. „(lalera. Voluni nul] uni 1. tibrillosura. Stipes snb-
oartilagineus 3 cnm hymenophoro contiguus, Jubnlosus (tnbnlo sub-
cavo). Pilous plus minus înombranacous, o conico 1. ovali expansus,
striatus , margine primitus recto , stipiti appresso. Lamellœ band
decurrentes-'.'.

S. 268. 2) Ag. (Gai.) ovalis Fr. „In fimetosis".

S. 283. „Stropbaria. Hymenopborum cnm stipite conti-
guum. Vélum annulation. Lamelle plus minus adnatœ".

S. 286. 3) Ag. (Stroph.J merdarius Fr. „In merda exsiccata".

4) - mamrnillatus Kalchbr. „In fimo

eqvino".

5) - stercorarius (Scbum.) Fr. „In ster-

core".

6) - — semiglobatus (Batscb) Fr. „In fimo".
S. 304. „Psatbyra. Yelum nullum I. tantum nniversale,

floccoso - fibrillosum. Stipes subcartilagineus, tubuloso - fistulosus,
politus, fragilis. Pileus conicus 1. campanulatus , membranaceus,
margine primitus recto stipiti adpresso. Lamellae purpurascentes 1.
fuscescentes. Graciles, fragiles, bygropbani".

S. 305. 7) Ag. (Psath.) subliqvescens (Scbum.) Fr. „In

fimetosis".

S. 309. „Panacolus. Vélum contextum, saepe deficiens.
Stipes politus, firmulus. Pileus carnosulus, exstrius, margine ex-
cedente. Lamolla} in coni fundum adscendentes, „„papilionaceœMM
i. e. variegatae, jove sicco juniores passim subgilvœ. Vulgo finii-
colae".

S. 310. 8) Ag. (Pan.) separatus (L.) Fr. „In fimo".

9) - retirugis Fr. „In fimo cervino".

S. 311. 10) - remotus (Schaof.) Fr. „In fimetis".

230

S. 313. „Psatkyrella. Yelimi haud contextum , vix con-
spicimm. Pileus menibranaceus, striatus, margine haud axcedente.
Lainellae aeqvaliter nigro-fuliginosse, non variegatse nec fuscescentes
1. purpurascentes. Tota facie Psathyrae. Sporse in fundo albo
nigrae, sed unius alteriusve supra fundum nigrum leviter fusce-
scentes".

S. 316. 11) Ag. (Psath.J subtilis Pr. „In fimo ovino . ca-

prino etc.".

Den engelske Mycolog Berkeley har i en Eaekke Afband-
linger beskrevet en stor Msengde Arter fra de andre Verdensdele;
inen ingen nye C4jodningsfonner. Han er nu if0lge Fries's Op-
fordring beskjeftiget med at samle de mange spredte Beskrivelser
samnien til et st0rre Yserk.

I „Morphol. und Physiol. der Pilze" bar' De Bary sammen-
stillet og foroget de Bidrag til Agaricus-Axiemes Morphologie og
Physiologie, hvilke rare givne indtil Aaret 1865; Bogen udkom
f0rst i det paaf0lgende Aar. Da den intet Specialregister inde-
holder, saa angives her de enkelte Sider, hvor Sleegten Agaricus
fornemlig omhandles: S. 4, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16,
21, 22, 23, 24, 25, 26, 29, 30, 32, 41, 42, 43, 54, 57, 58,
62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 111, 112,
113, 114, 115, 123, 137, 138, 170, 171, 172, 189, 190, 191.
192, 228, 229, 230.

Bagefter hvert Hovedafsnit findes Litteraturoversigt.

De morphol. physiol. Arbeider, som i naevnte Eetning ère ud-
givne siden 1865, ère i Indhold mindre vigtige og bave intet di-
recte Hensyn til den Opgave, der er bleven mig given, derfor
blive de her forbigaaede.

Efter Nedskrivningen af Orenstaaende lseste jeg Eidam's
Afhandling: „Zur Kenntniss der Befrachtung bei den Agaricus-
Arten". i „Botan. Zeitung", lste og 8de Octbr. 1875, Tafel Vin.

Da dette Arbeide omhandler et af Nutidens mest braendende,
mycologiske Spcrgsmaal og et Sp0rgsmaal, som for os Danske niaa

231

hâve sœrlig Enteïesse paa Grand af Prof. 0r8ted'e forudgaugne
Onders0gelser i aawirte Betoing, aaa vil jeg foisÊgd at meddele
Hovedindholdet deraf.

Eidam adsaaede Sporentà af Ag. coprophiluê Bull, i es

Gjodningsdecoet, og efter 18 — 20 ïiraors Forl0b begyndte de alle-
redo at spire. JDer opstaaeî derved et grenet primœri Mycélium,
BOm i Begyndelaen er uden Skillevœgge; efterhaanden freiukonnuer
der VftOUOler i dettes Protoplasmaindhold , Og saratidig dermod be-
gynde ogsaa Skillevaeggene at vise sig. Allerede efbei 3 Dages
Forleb erkjender man, hvorledea Myeelietraadenes Ender svulme
op, og at der horfra opstaaer traadformede TJdposninger, som snart
rulle sig spiralformigt sammen; de danne tilsidst hele Nogler og
afsnores ved Tverskillevœgge i talrige Smaaceller, hvilke ère farve-
l0se, meget siuaa, ofte dobbelt saa lange som brede, lige eller
svagt krummede; de indeholde tact, finkoruet Protoplasma, og det
lykkedes ingensinde at bringe dem fil at spire.

Eidam betragter dem som virkelige Spermatier i den Betyd-
ning, livori Reess tager Ordet; den sidstnœvnte Forskers Arbeide
over samme Gjenstand ombandles i det Folgende under Slœgten
Coprinus.

Ikke aile i Gjodningsdecocten udsaaede Sporer spirede paa
samme Tid; dette gjorde sig isœr gjeldende i nogle Culturer, hvor
der forst i et Tidsrum af 4 Dage bavde ndviklet sig nogle meget
korte. langsomt voxende Spiretraade. Disse vare udfyldte med taet
Protoplasma og grenede sig strax efter deres Fremtraeden af Sporen.
Senere bleve de meget brede, idet de tillige antoge et lappet TTd-
seende. De n'este af disse Dannelser forkragede sig til primaire
Mvcelietraade ; enkelte antoge derimod kolbeformig Skikkelse, bleve
forsynede med en eller flere Indsnoringer og ndstyrede med svagt
gnlladen, „scbillerndemu Plasma. Fra deres Isse fremtraadte en
kort, vortedannet Udposning.

Eidam udsaaede nogle Spermatier omkring disse Dannelser og
iagttog da kort Tid efter, at sidstnœvnte ikke blot tiltoge i Stor-

232

relse, nien at de tillige udsk0de en Meengde Udposninger til aile
Sider, saa at det Hele fik en vis Lighed med en Morgenstjerne.
F0rst senere, efterat de talrige Udposninger havde forlaenget sig
til Hypker, bleve enkelte af samme afgraendsede fra den faelleds
Modercelle. Den morgenstjerneforinede Celle er Eidam tilb0ielig til
at opfatte som Carpogonium, thi dels ligner den den af van Tieg-
hem som saadan beskrevne, og dels udviklede den sig, som det
synes, fiarst nnder Spermatiernes Indvirkning; desuden bar den et
fra Mycélium forskjelligt Udseende.

n.

Den ovenfor efter Fries meddelte Cbaracteristik af Slsegten
og dens Underafdelinger benyttes her.

De fleste Arter levé paa raadne Plantedele, i Graesmarker og
paa garnie Traestammer, kun 12 kunne siges at vaere knyttede til
Excrementer af Pattedyr. Folandt disse findes atter de fleste paa
Ko- og Hestegj0dning.

Gj0dningsformerne ère hyppigst i den fngtige For- og Efter-
aarstid, men kunne ogsaa forekomme paa Kegnveirsdage om Som-
meren, sjeldnere om Vinteren. Den almindeligste er Ag. fStro-
phariaj semiglobatus (Batscb) Fr.

Ag. fStropharia) mammillatus Elbr. er derimod kun funden
„in finio eqvino per pascua Sclavoniaa".

Af de 0vrige ère f0lgende iagttagne:

ISverige: Paadebritiske0er:

1) Ag. (Galera) ovalis. 1) Ag. (Tricholoma) immundus.

2) — ( Stropharia) merdarius. 2) — (Galera) ovalis.

3) — — stercorarius. 3) — (Stropharia) merdarius.

4) — — semiglobatus. 4) — — stercorarius.

5) — (Panœolus) separatus. 5) — — semiglobatus.

6) — - — retirugis. 6) — (Panœolus) separatus.

7) — (Psathyrella) subtilis. 7) — — retirugis.

-:;:;

I T vil skia inl:

1) Ag. (Stropharia) stercorarius*

2) — semiglobatus.

3) — (Psathyra) subliqvesçens.

4) (Panœolus) separatus.

5) — retirugis.

6) — remohts.

7) — (Psatkyrella) subtilis.

I Finistère, Jura og les
Vosges.

1) Ag. (Gâtera) oralis.

2) — (Stropharia) merdarius.

3) - stercorarius.

4) — semiglobatus.

5) yly. (Panœolus) seporajtus.

6) (Psathyrélla) subtilis.

I Australien:

1) A/. (Stropharia) stercorarius.

2) — semiglobatus.

I Nordamerika :

1) yl</. (Stropharia) semiglobatus.
I Dan mark :

1) A7. (Stropharia) merdarius.

2) — stercorarius.

3) — — semiglobatus.

4) — (Psathyra) subliqvesçens.

5) — (Panœolus) separatus.

6) — (Psathyrélla) nov. spec.

S ver ig es Bidrag er opfort efter „Monogr. Hymen. Suec";
de britiske 0ers efter Cooke's „Handbook" I, Bolton's
Billedvœrk og de i demie Tid udkomniende „Mycol. Illustrations";
Tydsklands efter Kabenhorst's „Krypt. Flora" I, Schaeffers
ogBatsche's Billedvaerker ; Finistères, Juras ogVogesernes
efter „Florule du Fin." og efter Quélet's „Les Champignons";
Australiens efter Buclianau's „Notes on the fiora of the pro-
vince of Wellington" og efter Lothar Becker's Meddelelser i
„Sitz. der Botan. Sect. der Schles. Gesellsch f. vaterland. Cultur",
1874; Nordamerikas efter Cooke's „Handbook" I; Danmarks
efter Schumacber's „Enumeratio" II, „F1. Dan." og mine egne
Iagttagelser. Ag. (Psathyra) subliqvesçens er i vort Land kun
funden af Schumacher. —

Ag. (Stropharia) merdarius Fr. Nogle faa paa gammel
Hestegjodning (Amager) Juni 75.

Ag. (Stropharia) stercorarius (Scliuin.) Fr. I stort Antal paa
gjodningblandet Jord (Kj0benhavns Omegn) Juni 75.

Ag. (Stropharia) semiglobatus (Batsch) Fr. Hyppig paa He-
stegjodning (Amager; Holte paa Sjœlland) Mai, Octbr. 75.

234

Ag. (Panœolus) separatus (L.) Fr. Talrig paa ganimel Ko-
gjedning (Kallebodstrand ved Kjebenhavn, Amager) Sept. Octbr. 75.

Ag. (Psathyrella) nov. spec. îTogle faa paa gammel Heste-
gjtfdning (Dyrehaven ved Kj0benbavn) Jmii 75. — En systematisk
Beskrivelse vil jeg opsaette, indtil jeg paany fiuder den.

Coprinus Fr.

I.

Denne Slaegt er forst opstillet som et selvstaendigt Genus i
„Epicr.", lste Edg. , S. 241. I sanmie Yserks 2den Fdg. , 1874,
S. 320, characteriseres det saaledes: „Hymeiiopnorum a stipite
discretuni. Lamellse membranaceae , primitus stipato-cohserentes,
scissiles, dein in laticem nigram diffluentes. Trama obsoleta.
Sporœ ovales, laeves, nigrae. — Sectionis Coprini pars Pers. Syn."

I det foregaaende Afsnit gjorde jeg opmserksom paa, at F ri es
ikke altid bar taget Hensyn til Forfattemes Angivelser vedr0rende
Arternes Forekomst; det samme gjaslder ogsaa her. Ved at sam-
menbolde „Epicr." 2den Udg. med de 0vrige Skrifter i na?vnte
Eetning, vil man se, at kim folgende deri beskrevne Coprinus-
Arter med nogen Sandsynligbed kunne antages at vsere knyttede
til Pattedyrexcrementer; Edtrykkene „dung, Mist, fimus, stercns,
merda" o. s. v. ère da tilined her ligesom under Agarica.s opfartede
som betegnende naevnte Substrat:

1) C. clavatus (Batt.) Fr. ,,Locis fimetosis". 2) C. stenoco-
leus (Lindbl.) Fr. ,,Ad teiTam fimetosam". 3) C. sterquilinus Fr.
„In fimo vaccino". 4) C. oblectus (Boit.) Fr. „In fimetis". 5) C.
niveus (Pers.) Fr. „In fimo, prsecipue eqvino". 6) C. cyclodes Fr.
„In fimo eqvino". 7) C. Hendersonii Berkl. „In fimo". 8) C.
raacrocephalus Berkl. „In fimo". 9) C. nycthemerus Fr. „Ad
terram fimetosam". 10) C. coopertus Fr. „Ad fimum". 11) C.
ephemerus (Bull.) Fr. „In cultis, ad vias, aliaqve loca stercorata".

Om Copr. niveus siger Paul et i sit Billedvserk S. 71: „Sur
les fumiers et dans les jardins". Jeg maa dog, naar jeg sammen-

235

holder mine egne lagttagolser med do svrige Forfatteres, opfatte
denne Art Bom ru Pattedyrgj0dningsform.

I Berkeley's foran omtalte Afhandlinger Ondes enkelte af
de her asevnte Copriner beskrevne, meB ingen nye.

De denne Slrngl ?edr0rende morpbologieke og physiologiste
Bidrag, som vare givne i mit i 1 1865, har de Bary sammenstillet
og foT0ge1 med nye i sin iinder Slsegten Agaricus citerede Bog.
De Sider, hvor Coprinerne fornemlig omhandles ère: 8. 14, 16,
80, 32, 33, 35, 38, 40, 67, 68, 69, 73, 112, 113, 134, 170,
171, 172, 190, 191.

Til hvert Hovedafsnit er der knyttet en Literaturoversigt.

186 6 udgav Rostrup sin Afhandling „Om Dyrkningsforsog
med Solerotier" („Botan. Tidsskrift", lste B.). Her skal kortelig
rjciiiifingaaes, hvad der berettes om Sclerotium stercorarium DC.
S. 208—210, Tab. III, Fig. 1—6.

I Xovbr. og Decbr. 1864 fandt R. en Mamgde Sclerotier i
Kogjddning paa Klingstrnp Mark ved Skaarup pr. Svendborg, bvilke
ha n nden nœrmere Droftelse betegner med ovenstaaende Navh, og
hvortil han knytter folgende Beskrivelse:

„Den (Sclerotium) vexlede fra et Peberkorns til en Hasseln0ds
Storrelse, ligesom ogsaa Formen var meget forskjellig, segformet,
linieformet eller pnklet; indvendig var den livid, ndvendig farst
glat og blygraa, senere rynket og sort." En Del bleve udsaaede i
Decbr. i et Glas med Jord paa Bunden. 21de Marts 65 var der
fra et af Sclerotierne ndskndt et Sporocarpieanlseg, bvilket 31te
Marts bavde udviklet sig til en allerede da lieiirlydende Coprinus.
De senere talrigt aviede Individer visto sig at vaere Coprinus niveus
Pers. „Den 21de April var der nemlig paa Sclerotierne fremkommen
rlere «rtestore, livide Yorter, af bvilke der allerede 3 — 4 Dage
efter var udviklet modne Exemplarer af Coprinus niveus, med
tommebei, 1 — l'/o'" tyk, bul, snehvid tiltet Stok, og en klokke-
formet Hat, tset beklaedt med en bvid Uld, der lot faldt af og
frembod en askegraa, fintfuret Hat med en lille brun Isse." —

236

„Et enkelt Exempter af denne Copvhius opnaaede en usaedvanlig
Storrelse (Tab. III, Fig. 6) og overgik betydeligt dem, jeg har
truffet i den frie Natur, af denne ikke sjeldne Art; den fik nernlig
en é1^" lang, spiralvreden Stok, og uagtet dens overordentlig svage
Bygning, bavde den dog.'Magt til at forskyde en Glasplade, som
daekkede Glasset, bvorved det lykkedes den at bseve sin tommebrede
Hat i Yeiret over Glasset."

Saaledes beskriver E. ; TJdhsevelsen er dog foretagen af mi g,
og dens Betydning vil senere blive dragen frein. I Slutningen
af sin Meddelelse anforer Forf. , at Eéveillé beretter, at Scle-
rotium stercorarium i Septbr. og Octbr. udvikler Ag. stercorarius
Bnll. , og tilfoier : „Det synes altsaa, at i det mindste tvende
Coprlni ère forsynede med Selerotier." Og det sees ikke, at
Forf. selv nserer nogen Tvivl om sin Bestemmelse af de paagjel-
dende Selerotier.

Halliers Afhandling i „Botan. Zeitung" 1866 synes at bave
vseret ligesaa dunkel for B., som den er det for mig.

Cornu: „Observ. sur le développement de ÏAgaricus (Co-
prinus) stercorarius Bull, et de son Sclérote {Sclerothim stercorarium)"
(„Bullet. de la société botanique de France", T. XEK, 1872).

C. udsaaede Sporer af Pilobolus crystallinus paa Kaningj0dning
i Begyndelsen af Decbr. ; 5—6 Dage derefter traadte der smaa
hvidfiltede Punkter frem, bvilke tiltoge i St0rrelse, og bleve saa
store som Peberkorn eller noget mindre; tilsidst fik de en sort
Overflade, og den hvide Filt forsvandt. I Begyudelsen af Febr.
bleve 12 af de saaledes udviklede Selerotier bensatte paa fugtig
Lyngjord under en Glasklokke. Fugtigbeden blev stadigt vedlige-
holdt. I L0bet af 3 eller 4 Dage traadte der nogle bvide
Pletter frem paa Overfladen af et af dem, hvilke efter en Maaneds
Forlob viste sig som Sporocarpier af en lille Coprinus. Denne
er C. tilb0ielig til at bestemme som Ag. stercorarius Bull, og
Sclerotiet som Sel. stercorarium DC. IMge den Beskrivelse, som
ban giver af begge, bar ban ogsaa ganske sikkert Eet heri.

j;:

Fra det samme Xcii-rotium udviklede der sig efter en Maaneds
Forteb en anden Ooprimu og derpaa en bredie, naturligvis af
sainiiii' Art sono den ferstnaîvnte. Ogsaa de flvrige Sclerotier nd-
sendte saadanne Sporocârpier.

C. adsaaede derpaa Sporeme af dènïtè Coprinus paa et Lig-
nende Substrat (Kaningjodning); mon da Kaifet, hvori Culturen
blev foretagen, den Gang var ufuldstamdigt lukket, saa gih en Del
af Vandet bort, Og to store Sclerotier viste sig nu, omtrent en
Maaned efter l'dsaaningen. Han mener at hâve iagttaget, at Copr.
i de allerfleste Tilfœlde udviklede sig- af Scïerotium, hvilket dog
offce kuiidc vane meget 1111e og findes dybt nede, isaer paa den
Side af Snbstratet. der var i Berering med Karret.

Af sine Expérimenter nddrager C. f0lgende Slntning: Sclero-
tierne hâve ikke Trang til Luft eller Lys for yderligere at ndvikle
sig. Idet de isœr ndvikle sig paa Overftaden, synes de at an-
t\de, at de, efterat bave optaget al den nodvendige Naeringssubstans
til de senere kommende Copriners Udvikling, da s0ge at isolere
sig fra et Médium, der er blevet dem naesten unyttigt, og fra
hvilket de knn optage Fngtigbed. Det frernbaeves, at Coprinus
behover en bel Maaned til sin Udvikling af Scïerotium, i Mod-
SSBtning til den Ansknelse, at Udviklingen foregaaer overordentligt
hurtigt.

Schneider: „Ûber das stérile Mycelgebilde Ozonium Link
und dessen Ziisammenhang mit Coprinus-Aiten" („49 Jabresber. d.
Scbles. Gesellscb." 1872).

S chu. beretter, at ban i Febr. 71 modtog Ozonium auricomum
Link (G re vil le' s „Scot. crypt. Flora", Vol. V, Tab. 260) fra en
Bjrelke i en meget fugtig Bondestne i Ungarn. I Slutuingen af
Marts erboldt han sammestedsfra en Coprinus, som var ndvoxet fra
Ozoniums rodgule Vsev. Coemans meddeler i „Spicil. mycol."
Ni. 2 (1862) at bave fundet Copr. stercorarius paa Ozonium auri-
comum; men Scbn. er mère tilboielig til at henfore Exemplarerne
fra Ungarn til Copr. deliqvescens (Bull.) Fr. Om Beviser for en

238

tilstedevaerende genetisk Forbindelse imellem den naevnte Ozonium
og de paagjeldende Copriner er lier endnu mindre Taie end hos
Coemans.

Holuby: „Zur Kryptog. Flora von Hs. Podhrad" („Ôsterr.
Botan. Zeit.", 1874). H. fandt i en fugtig Bondestne paa B0ge-
bjselker Ozonium auricomum Link. , hvorfra der i Marts udvoxede
en Maengde Agaricus deliqvescens Bull.

Eeess: „Ueber den Befruchtungsvorgang bei den Basidio-
mjceten. Programni. 1875.

Dette Skrift indebolder en forelobig Meddelelse om nogle Un-
ders0gelser i naevnte Eetning, hvilke B. anstillede fra Begyndelsen
af Aaret 1874 til dets Slutning; men som endnu ikke ère af-
sluttede. Her meddeles Hovedindholdet. B. expérimente rte for-
trinsvis med Copr. stercorarius Bull, Tab. 542 m.

Naar derme Forai optraeder spontant paa Hestegj0dning, saa
vil dens Sporocarpium i Beglen vaere modent 14 Dage efter Gjod-
ningens Udt0mmelse. Ved forhoiet Temperatur og Fugtighed ère 8
Dage tilstraskkelige , i t0rre og kj0lige Culturer kraeves derimod
18 — 20. Copr. ephemerus udviklede sig f0rst efter 24 Dages
Forl0b. (Om B. mener spontant eller i Cultur sees ikke).

Aile Culturerne bleve foretagne paa Objectglas, dels i
Gj0dningsdecoct, dels paa smaa, kimMt udkogte Hestegj0dnings-
stykker.

Sporerne ' spirede bverken i Vand eller paa temligt t0r Gj0d-
ning, ikkeheller naar de laa hobevis, taet ved bverandre. I frisk
Gj0dning og Gj0dningsdecoct indtraadte derimod Spiringen efter faa
Timers Forl0b. Den begynder dermed, at det farvel0se Endosporiuin
enten fra den ene eller sjeldnere fra begge Poler udposes som en
rund Papille, hvilken dei^aa opsvulmer til en kugleformet Blaere af
Sporens dobbelte Brede og endeligt udvoxer til en cylindrisk Spire-
traad. Snart forgrener denne sig, der opstaa Skillevaegge og noget
senere de saakaldte „Schnallen" (De Bary „Morph. imd Pbys.",
S. 15). Allerede forinden, paa den anden eller tredie Dag, efterat

-:;-.»

Sporon or udsaaot, roisor (1er si-; lodrot talii^c Sidcirn'iio fia dot
priiuaTc .M vci'liuiH. Do udvoxo til lan^strakt kegleformede elle*
Oylindriske , med Protoplasma uilt'yldto Celler og adskyde suait i
Spidsen ollor ogsaa lil Sidon lloro korte, tyndo, lige Smaagrene,
som E. bensvner „Stave". Don hurtigt udvoxne Bœrercelle bc-
gynder nu at dele sig vod Tvorskillev&gge og udsondor andertiden
ogsaa on Gron. Derpaa udskyde aile de saalodes opstaacdo Celler
„Stave". Naar ,,Staven" har opnaaet en vis Lacngde, deler den
sig; den ovre Halvdel skiller sig fra den nedre, som voxer, for
derpaa atter at dele sig. Paa demie Maade bliver i Lebet af to
Dage al Protoplasmaet i de ba;ronde Celler anvendt. Tilsidst falde
ogsaa Stavresterne af. Ved Grunden af Bœreren ligge da 50 — 60,
voà gjentagen Deling af „Stavene" opstaaede „Stavcelleru. Kent
undtagolsosvis fremkomme disse umiddelbart paa Myceliot. De ère
<-\ liudriske, c. 4,5 fi 1., 1,5^ t. med farvelos Membran og inde-
holde Protoplasma. Da de tilmed ère spiringsudygtige, saa opfatter
E. dem som Spormatier.

Foi- at laere de yngsto Sporocarpieanla?g at kjende og da navn-
lig Carpogonierne opsogte E. uudviklede Sporocarpier, som vare saa
vidt fremme, at ban med Sikkerbed kunde bestemme dem; fra disse
gik ban derpaa Skridt for Skridt tilbage til yngre, mindre ud-
vikiodo. Vod de Culturer, som ban i nœvnte Eetning anstillede,
crfaredo ban rct, i bvilken boi Grad disse Copriner ère frugtbare.
En eneste Spore gav saaledes paa et Gjodningsstykke af 1 Qvadrat-
centimetor 29 Sporocarpieanlaeg.

De yngsto Udviklingstilstande S0gte E. kun i Decoctculturer,
og det lykkodes ber for ham at gaa tilbage til saadanne, der viste
sig som uregelmaossigt formede Negler, bestaaende af meget faa,
tarmagtigt sammenslyngede Hypbor. Disse udiinorke sig ved en
vis Yppighed i Forgreningen og ved svulmende, ovale oller tonde-
formede, plasmafyldtc Celler og blive baarne af en eneste primaer
Mycelietraad. Det simpleste, mindst udviklede Sporocarpieanlaeg,
bvilket lian iagttog, udsprang fra det primaire Mycélium som en

240

kort, faacellet Sidegren, livis 0verste Celler vare meget kjendelige
paa Grand af deres T0ndeforni og rigelige Protoplasniaindbold.
I Habitus liguer det meget de hos Ascobolus og Peziza opdagede
Carpogonier. Det optraadte omtrent paa den 6te Dag, efterat
Sporen var saaet, og fandtes undertiden omgiven af hele Hobe af
de kort forinden modue Spermatier. Der forekom ogs'aa Tilfselde,
livor dets Spidse var sammensmeltet med en stavformet Celle, og
et, bvor saadant ikke blot fandt Sted, men hvor det tillige bavde
udsendt Sidegrene. At den lille Stav i Spidsen af Sporocarpie-
anlaeget ikke selv kan vaere en Gren af dette fremgaaer deraf, at
Sporocarpieanlaegget er taet fyl'dt med Protoplasma, Staven derimod
tom, ligesom ndsuget. Som en Felge heraf maa den opfattes som
en fremmed Celle ; at den er en af de ovenfor omtalte Spennatier,
vil i det H0ieste kunne paapeges som en Sandsynlighed.

If0lge ait dette antager E. , at det ovenfor beskrevne Sporo-
carpieanlseg er Carpogonium , og ved at sammenligne de anf0rte
Kjendsgjerninger med de Forbold, som ère beviste eller gjorte
sandsynlige bos andre Tballopbyter , kommer ban til f0lgende Tyd-
ning: „Die Spermatien von Coprinus sind mânnlicbe Zellen, ibr
Trâger das Antberidium, ibre Function die Befrucbtung des Carpo-
goniums. In Folge der Befrucbtung wachst das Carpogonium zum
Frucbtkôrper ans".

Van Tiegbem: „Sur la fécondation des Basidiomycètés".
[«Comptes Kendus", Ht. 6. 1875].

V. T. bar siden Nbvbr. 1873 foretaget Unders0gelser vedr0rende
Basidiomycetenies Mycélium, Befrugtningsforbold og Sporocarpiedan-
nelse. Han benyttede bertil navnligt Coprinus ephemeroides og Copr.
radiatus. I Juni 1874 bavde ban opnaaet tilsyneladende afgjorende
Kesultater; men det var desuagtet bans Hensigt at fortseette Studierne
videre og at underkaste det allerede Udfundne en gjentagen Veri-
fikation fèrend dets Offentliggjorelse. Eeess' Program bevsegede
imidlertid den franske Botaniker til at give en forel0big Meddelelse,
hvoraf det Vaesentlige gjengives nedenfor. De friske Sporer af

LMI

Copr. ephemeroidea spire snart i et Gjfldningsafkog og frembringe
et grenet, septert, med rige Anastomoser udstvn't , piïniacrt .My-
célium. .1 de lleste Culturer vil man , paa den 4de cller 5te Dag
cfter Udsaaningen, paa dette iagttage korte, oprettc Sidegrene, fra
hvis Spidser der adgaa Knipper af Stave. Enhver af disse deler
sig i Almindelighed i to Led (bâtonnets), hvoraf det cverste falder
af, medens det nederste derimod foilsaotter sin Vœxt og derpaa
atter deler sig ved en Tverskillevœg. Naar demie Tvedeling har
gjentaget sig to eller tro Gange, saa losner ogsaa det nederste Led
sig, og ved Myceliegrenens Grand liggor nu en stor Maengde hvide
Celler (bâtonnets), der bver er 0,004/7 — 0,005 il 1., 0,0015 jx t. og
uspiringsdygtige.

Det Mycélium, som har frembragt dem, frembringer intet andet.
André Culturer af selvsamme Art, indrettede paa selvsamme Tid
som de foregaaende og undertiden med Sporer fra det selvsamme
Sporocarpium, gave derimod et helt forskjelligt Résultat.

Paa den 7de eller 8de Dag, da Stavene i de samtidige Cul-
turer allerede bave fuldendt deres Tvedeling, seer man nemlig lier
visse primaere Mycelie-Sidegrene svulme op i Spidsen til en stor
blan-eformig Dannelse, der ved en Tverskillevaîg afgramdser sig fra
den baîrende Stilk. Den er i Almindelighed mère eller mindre
kolleformet og udfyldt med meget tset Protoplasma, hvori hyppigst
findes tre, ovenover hverandre stillede Vacuoler; oventil ender den
med en Knop eller kort Vorte, der er meget stserkt lysbrydende,
ligesom slimagtig og i Midten undertiden forsynet med en lille
Vacuole. De saaledes beskrevne blaereformige Dannelser kimne
nogle Dage forblive i den samme Tilstand, derpaa forsvinde de
tilligemed det Mycélium, hvilket de skylde deres Oprindelse. Da
v. T. paa demie Maade havde bemserket, at begge de af forskjelligt
Mycélium frembragte Organer (les bâtonnets et les ampoules) altid
forbleve golde, saa laenge de vare isolerte, saa overforte han de
farst beskrevne Celler (les bâtonnets) i de blaereformige Organers
Ges ampoules) umiddelbare ISTaorhed, og han erholdt da heiTed det
forventede Résultat, Omirent et Par Tinter derefter fandtes nemlig

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1876. 16

242

nogle af forstnsevnte indplantede paa Spidsen af sidstnœvnte ; i
Reglen saaledes, at en af bine ined sin ene Ende var i iuderlig
For"bindelse med den slimede Vorte. Den indplantede Celle er i
Begyndelsen fuld af Protoplasma; men lidt senere finder man den
paa samme Plads fuldkommen tom; dens Indhold er aabenbart
trsengt ind i det blaereforrnede Organs Protoplasma. 2Jaar to eller
flere Celler (les bâtonnets) ère indplantede, saa findes en af dem
paa Vorten, og kun derme ene udtomnier i Eeglen sit Indhold,
medens de ovrige forblive fjldte. Der foregaaer nu en Forandring
med det blaereformige Organ. Det mister sine Vacuoler og ud-
fyldes med grynet Protoplasma; samtidigt dermed opstaaer der to
Tverskillevsegge der, hvor tidligere Protoplasmapartier adskilte de
primitive Vacuoler, og det kommer gjennem disse Omdannelser til
at bestaa af tre, t0ndeformede, ovenover hverandre anbragte Celler.
Den nederste af disse, som er den smalleste og lsengste, udsender
derpaa buede Sidegrene, og den samme Procès udfares snart tillige
af den midterste Celle. Gjennem fortsat Forgrening og Sammen-
vsevning af de nydannede Hypher fi'emkommer der et lille hvidt,
knudeformet Sporocarpieanlaeg. Det beskrevne Experiment gjentog
v. T. ofte saa rel med Copr. ephemeroides som med Copr. radiatus
og fik bestandig samme Eesultat; han foretog endog en Gang en
Krydsbefrugtning imellem de to nsevnte Arter; men omtaler ikke,
hvad der fnlgte efter. Y. T. betegner nu „les bâtonnets" som
mandlige Befrugtningsceller, „Pollinides" og Stavene tilligemed
disses Baerer som Antheridie; de blaereforrnige Organer (les am-
poules) fremstilles som qvindelige Befrugtningsceller, Carpogonier,
og den fra disses Isse udspringende Yorte kaldes „un trichogyne
rudimentaire.'1

Brefeld: „Die Entwickelungsgesch. der Basidiomyceten".
(„Botan. Zeitung". 1876, Nr. 4). Her gjendrives Reess' og van
Tieghem's ovenfor omtalte Meddelelser; dette finder f. Ex. sit
Udtryk S. 55 : .,Da die Beobachtung lehrt, dass die Frachtkôrperan-
lagen als einfache Sprossungen am Mycel entstelien, da die Beob-
achtung und das Experiment lebren, dass die Fruchtkôrper aus

J I :'■

einem morphologisch and physidlogisch gleichwerthigen Hyphenele-
mente, «velches durci Sprossang entsteht, gebildei Bind, da jede
beliebige Zelle einer PruchtkOrperanlage /.uni Orsprunge zurûckgeht,

wcmi inan ilas Experimenl darnacb einrichtetj 'la. 'las gleiche von
den unter TJmstiindtMi in don Kntwk'keliingsLrang l'ingeselialtt'ti'n
Sclerotien gilt, se folgt hieraus, dass die Fruchtkflrper oichl einem
Sexualacte ihren Ursprung verdanken, dass sie ungeschlechtlicher
Herkunft sind, dass ebenso die Selerotien nichta rind ala Dauer-
zust&nde von FrachtkOrperanlagen, die Sporen den Werth von Go-
oidien haben". Endvidere findes lier en intéressant Frematilling
af Basidiomyceternes Udviklingshistorie.

Pli. van Tîeghem: „Xeue Beobachtungen iiber die Fruclit-
entwickelung und die vermeintliche Sexualitat der Basidiomyceten
and Ascomyceten" („Botan. Zeitung", 1876, Nr. 11). Forf. udtaler
her ligesom Bref, i den ovenfor citerte Afhandlirigy at de af Reess
og af liam selv som Kjonsorganer hos Basidiomjceterne tydede
Eedskaber ikke kunne opfattes som saadanne, og lian gaaer endog
saa vidt, at han paastaaer, at de naBvnte Svampe fuldstsendigt
mangle Sexualitet. Der opstilles en ny Art, Copr. scier otipus, dog
uden systematisk Beskrivelse. Dons sorte Scleroticr fandt van T
hyppigt paa Kokasser; Lan siger, at den adskiller sig betydeligt
fra Copr. stercorarius Bull. (Champ, pi. 65), med hvilken efter
bans Mening Leveillé, de Bary og Tulasne synes at liave
forenet den. Hvad han mener hermed kan naturligvis ikke afgjores,
eftersom Bcskrivelsen mangler. [Af det Folgende vil det sees, at
de Bary 's Fremstilling af Schrotium stercorarium (D. C.) Fr.,
noiagtigt stemmer overens med de af Elias Fries selv som saadan
bestemte Sclerotier, hvilke findes i Herbariet i Upsala]. V. T. be-
skriver, hvorledes Sclerotiernc til hans Coprinus udvikle sig af en
enkelt Hyphètraad, som gjentagne Grange grener sig og derpaa
endelig, men aden nogensomhelst Kjonsact, damier den faste
St impeknold. En af donnes yderste Coller kan nu ved sin For-
grening efterhaanden udvikle et Sporocarpium (Frucht), og Over-
fladen bliver saaledes ofte besat med flere bvide Anlaeg, hvoraf dog

16*

244

i Keglen kun et udvikles fuldstsendigt. Hvis mau skj aérer Sclerotiet
i uogle Stj-kker og leegger disse paa fugtigt Vat, saa er ethvert i
Stand til gjemiem en af de yderste Cellers Forgrening at danne et
Sporocarpiuni, hvis Sterrelse vil veere afheengig af Storrelsen af det
Sclerotiestykke, hvorfra det udspringer.

n. '

Sleegten betegnes her i Overensstemmelse med F ri es.

De fieste Copriner levé i Graesrnarker og paa raadne Plante-
dele, f. Ex. garnie Traestad; kun 12 kunne siges med Sandsynlighed
at veere knyttede til Pattedyrgjodning. Berkeley meddeler i
„Outlines", S. 28, at det ikke er meget sjeldent at finde Copriner
voxende paa Forbindingen (the dressings) omkring amputerte Lemmer;
sanrmesteds omtales ogsaa, at Copr. radiatus kan udvikle sig paa
n0gne Mure (bare walls). Gj0dningsfomierne ère ligesom i fore-
gaaende Slaegt hyppigst i den fngtige For- og Efteraarstid ; men
kunne ogsaa forekomme paa Regnveirsdage om Sommeren, sjeldnere
oni Vinteren; de fieste findes paa Ko- og Hestegj0dning.

De almindeligste ère Copr. niveus og Copr. ephemerus. Copr.
cyclodes angives af Miche li fra Hestegj0dning i Italien; men er
neppe funden siden. Af de 0vrige ère f0lgende iagttagne paa:

De b

ritiske 0er:

4)

Copr. nycthemerus.

1) Copr.

sterqviliniis.

5)

— coopertus.

2) —

oblectus.

6)

— ephemerus.

3) -

4) -

5) -

6) -

niveus.
Hendersonii.
macrocephalus.
nycthemerus.

1)

2)
3)

I Tydskland:
Copr. clavatus.

— sterqvilinus.

— niveus.

7) —

ephemerus.

4)

— ephemerus.

I

Sverige:

I Finistère, Jura og les

1) Copr.

clavatus.

Vosges:

2) -

sterqvilinus.

1) Copr. sterqvilinus.

3) -

niveus.

2)

- — ■ niveus.

245

3) Copr. nycthemeru8, I Dan mark:

4) — ephemerua. 1) Copr. oblectus.

T xr , • , , 2) — niveus.

I Nur (1 a ni er i k a :

... „ 3) — HendersonU.

1) Copr. niveus.

n, ., 4) — ephemerus.

2) — nycthemerus. ■ '

oX , 5) — dov. spec.

u) — ephemerus. '

De britiske 0ers Bidrag er opfort efter Oooke's „Hand-
book" og efter Bolton's Billedvœrk; Sveriges efter „Monogr.
Hymen. Suce"; Tydsklands efter Kabenhorst's „Krypt. Flora",
Schœffer's og Batsch'sBilledvserker; Finistère's, Juras og
Vogesernes efter „Florule du Fin." og Quélet's „Les Cham-
pignons"; Nordamerikas efter Cooke's „Handbook"; Diui-
marks efter Schumacher's „Enumer." II, „Flor. Dan." og mine
egne Iagttagelser. —

Copr. oblectus (Boit.) Fr.

Nogle faa paa gjodningblandet Jord (Kallebodstrand ved Kj0-
benhavn), Septbr. 1875.

Copr. niveus (Pers.) Fr. „Epicr.", Ed. I, S. 246.

Agaricus niveus Pers. Synops. , S. 400. Hypophyllum ovi-
parum Paulet, 1. 125.

Pileus hudagtig, klokkeformet, tilsidst naesten skivedannet med
opadrullet, klovet Kand, enten smudsigt graaladen med hvidfiltede,
let affaldende, ofte udstaaende Fnok og Ska3l og fra Issen ned mod
Eanden markt stribet; eller nsesten overalt snebvid af et staerkt
me let, undertiden vortet og i smaa Plader delt Yderlag; liyppigt
14 — 42 Millim. storste Diam. Lamellse naîsten frie, linie- eller
smalt lancetdannede, morkegraa, tilsidst sorte. Sporae uregelmressigt
reg- eller omtrent kugleformede , ofte puklede; glatte, med kort,
lidet udrandet Stilk, sortebrune. 9 — 17 ji 1. , 6 — 14 t., ofte 15—
17 1., 10 — 12 t. Stipes skor, rund, i Eeglen afsmalnende opadtil,
lml; Yderfladen melet, bvidfiltet, navnligt forneden; men den storre,
0vre Del tidt glat og glindsende; hyppigt 70 — 100 Millim. 1., for-
neden 2—6 t. Spredte. Se Tavle IV, Fig. 34 og 35.

246

Hist og lier ret hyppig paa gammel Ko- og Hestegjodning
saint paa gjedningblandet Jord (overalt i Danrnark) Foraar, Sommer
og Efteraar 1874-, 1875, 1876. Sclerotierne, hrorom taies neden-
for, ère liidtil i den Me Natur kuu fundue i garnie Kokasser; inde
i mit Yserelse optraadte de dog ogsaa paa et Stykke Svinegjodning;
de ère fundrie kele Aaret igjeimem og overalt |heri Landet, sjeldnest
om Sommeren.

F rie s knytter i „Epicr." Ed. II, folgende Bemgerkning til
sin Beskrivelse af demie Art: „Pr8ecedentibus {Copr. fimetarius og
Copr. tomentosus) minor, indnmento persistente , lamellis adnatis
clare destinctus". Jeg kan hertil ftfie, at den tillige er aldeles
bestemt adskilt fra Copr. fimetarius ved Sporernes Fonn. I „Mo-
nogr. Hym. Suec." I, betegner samme Forfatter Lamellerne som
„adnexae, stipitem attingentes". Gjennemgaaes Beskrivelseme hos de
forskjellige Forfattere fra Qnélet til Scbumacber, saa vil man
se, at medens bin bar „lamelles libres", findes derimod bos derme
, , lamellis adnatis", og at der imellem disse to Extremer trseffes
Fdtryk for nsevnte Forbold som „subadnatis", „gills somewbat
adnate" o. s. v. De paapegede forskjellige Opfattelser bero sand-
synligvis vsesentligst derpaa, at Pilens i samme G-rad, som den
efterbaanden ndbreder sig, ogsaa ldsner Lamellerne, saa at deres
Forbold til Stipes under Udviklingens forskjellige Stadieï bliver
vexlende. Sporocarpierne findes dels udviklede af Sclerotier dels
uden saadarme; i det sidste Tilfaelde, hvilket er det byppigste, ère
de altid staerkt bvidmelede, navnlig paa Pilens- Ydei-fladen og
bave et fra de forstomtalte temlig afvigende Fdseende. Den vae-
sentlie-ste Differens imellem de to Former er ansiven ovenfor under
Beskrivelsen af Pileus; de betegnes i denne Afbandling efter Ho-
vedcbaractererne som den bvidmelede og den bvidfiltede;
bin er afbildet i Paul et' s Yœrk, T. 125, F. 2. Paa denne Di-
morphie er jeg bleven opman-ksorn dels ved mine Dyrkningsforsag
i Arbeidsyaerelset, dels ved en hyppig Omgang med de paagjael-
dende Former i den frie Natur; men det forekommer mig ogsaa

247

nu, al den Bkimtes bag Forfatternea Beetorvelaer og Afbilduin
af Coprmua niveus (Pers.) Fr.

„Flor. Dan.", Persoon's ,»Syn.u, Scliumacli er'a „Knu-
meratio" og «System, myeol." I, fremstille den bvidmelede Ponn.
Det maa endvidere lier bemserkes, ai dot onestc Substrat, der an-
gives, ëï Hestogjedning, og h cri ère Scie rot iern e end nu
ikke f un duc I Kostrups ovenfor onihandlede Skrift be-
skrives den hvidtiltede Fonn (se Udbasvelsen). Det samme 81
aœrmest Tilfffildet i „Epicr.'\ Ed. II, og i Rabenhorst's
„Deutsclilands Kryptogam." I Pilze; nien i de to sidstnœvnte
Vœrker angives Substratet heller ikke soin Hestegjodning alêne,
det betegnes tillige soin Gjodning overbovedet. Hos Cooke,
Berkeley og Paul et synes begge Former at vsere fremstillede;
Bidstnaevnte Forfatters Beskrivelse svarer namnest til den bvid-
filtode, medens bans Afbildning deriniod gjengiver den bvidrnelede.
Det angivne Substrat er bos Berkeley og Paulet Gjodning
overbovedet, bos Cooke Hestegjodning. —

Scloroticrne ère i Eeglen uregelma)ssigt knolddannede og af
meget vexlende Fonn og Storrelse, sjeldnere nsesten kuglerunde.
Undertiden bestaa de af et maegtigere Parti, bvorfra der udgaa tyn-
dere, ofte bugtede, krogforrnede Forlaengelser, bvilke omklamre Gjod-
niugen. I nogle Tilfœlde ère de ttdstyre.de med Huiler, bvis Yœgge
dog ère barkklredte, og bvorigjennera der tidt gaa Grœsstraa og
srnaa Pinde. Det er sandsynligt, at disse fremmede Legemer bave
foranlediget Hullemes Dannelse. Donne Formodning bliver i andre
lignonde Tilf&lde til Yisbed, idet man paa Sclerotiets Overfiade
kan se Maarkor af Substratots bl0de Dele og iagttage , bvorledes
Sclerotiet ligesom er stobt omkring disse og giver et noiagtigt
Aftryk deraf. Det er oftest de mindste , som jeg har fundet at
vœre ronde; de storre og de storste ère derirnod for det.meste
puklede og uregelmaîssigt knoldformede.

Nogle Gange bavde jeg Leiligbed til at iagttage, bvorledes
Sclerotiet udviklede sig. Jeg saae da, at dot begyndte som en

248

hvidfiltet, lille Bulk paa Gj0dningens Overflade, og at det hurtigt
tiltog i St0rrelse og Fastbed, saa at det efter et Par Dages For-
10b var blevet til et neesten kuglerundt eller ovalt, fuldt udviklet
Sclerotium. Substratet var dels Kogjodning paa en Mark ved
Eibe Aa og dels Svinegjodning i mit Vserelse. I aile de Tilfaelde,
bvor Sclerotieme udvikle sig paa Gj0dningens Overflade, vil deres
Fonn uaerme sig Kugleiis eller iEggets. Dette turde vaere be-
grundet deri, at de her under deres Veext ikke bave de Hindringer
at kaempe med, som de, der dannes i Gj0dningens Indre eller paa
dens Underflade; de behove ikke som disse at tillasmpe og forme
sig efter Substratet, nien kunne udvikle sig frit.

Den runde Form bliver efter denne Tydning den typiske,
og de 0vrige blive Tilleenipningsformer*).

Naar de ère friske, bave de en glat, graaladen og noget
glindsende Overflade, paa bvilken dog bist og ber findes enkelte
sorte Pletter, nemlig der, bvor det tynde Yderlag er gnavet bort
(Taie TV, Fig. 24 — 33). Under Udt0rring antage de efterbaanden
et mat, m0rkegraat Udseende; de garnie ère paa Grand af Gnid-
ning ikke sjeldent sorte.

Barken bestaaer yderst af den meget tynde, graa Hinde og
af et underliggende, sort, laederagtigt Lag; den indeslutter en fast,
bvidlig Marv, hvori ikke sjeldent er optaget enkelte Gj0dningsdele,
f. Ex. Brudstykker af Straa (Tavle IV, Fig. 32—33). Deres sterste
Udstraekning er 4 — 20 Millini.

I den frie BTatur fandt jeg dem i Kogj0dning paa Marker ved
Eibe i Sommeren 1874 og paa Amager i September 1874. Tal-
rigt optraadte de i nogle faa, garnie, med Jord og Mos blandede
og af Kegnen udvadskede Kokasser paa Strandfaîlleden ved Cbar-
lottenlund paa Sjaîlland i Marts, April og Mai 1875 og 1876.

*) Brefeld forklarer i „Botan. Zeitung" 1876, S. 53, de kagelignende,
monstrose Former, bvorimder Sclerotier kunne optraede, som hid-
rorende derfra, at flere oprindelig enkelte og i Keglen kuglerunde
Sclerotier ère opstaaede ved Siden af hverandre og derpaa ère smel-
tede samrnen.

iM'.i

Dor laa desforadeii sammesteâs mange andre Kokasser og ftf seli

saniinc Beskail'onliod soin do ferst omtalte; men ligesaa lidt i disse
soin i don rigoligt tilstedevaTondo Ilostegjodning fandtos der S|>ur
af tloin. Efter min mivœrende Erfaring maa jeg antage, at de
ikke ère almindelig adbredte, de synes derimod at vscre mog.-t
sporadiske, mon oftest at optrsede i Mœngde i de Gjadningspartier,
hvori de findos. De n'este laa enton inde i Substratets filasse,
aldeles omgivne ai donne, eller fandtes paa dens TTnderflade i
omiddelbar Beroring med Jorden; kun nogle faa viste sig paa
Overfiaden.

Dot ër i dot Fovegaaende berort, at de udviklede sig spon-
tant paa Svinogjodning i mit Vœrelse; desuden erboldt jeg dem i
Cogj0dning, som blev mig seudt fîra forskjellige Egne her i Landet
og til forskjellig Tid. —

Sclerotiernes meget vexlende Forni og Udseende er allerede
oftere omtalt. Dor er i naaynte Ketning saa store Differenser til-
stede, at jeg, medens jeg kun underscgte dem med Loupen, var i
Tvivl, om jeg skulde heufero dem til en eller til flere Specios.
I den Grad er f. Ex. det lille, runde, afgnedne og derved sorte
Exemplar forskjelligt fra et stort, uregelma3ssigt knolddannet , som
bar bevaret sin glattc, graa Yderbinde. Den foreliggende Literatur
formaaede ikke at give mig Opklaring. I de systematiske Vairker,
som jeg gjenneingik, fandt jeg kun utydelige Beskrivelser, givne
efter Habitas, og jeg saae snart, at der herskede en ikke ringe
Forvirring. Forend jeg begyndte Dyrkuingen af dem, besluttede
jeg da at studere deres Anatomie for om muligt derigjennem at
finde sikkre Cbaracterer til Bestemmelsen, saa at jeg tydeligt
kundc bctegne den Forra, hvis Udviklingsbistorie jeg enskede at
udforske. Seiiere fandt jeg det ogsaa bensigtsma;ssigt at meddele
Habitusbilleder. Det vai mig imidlertid klart, at hvis disse paa
dette Omraade skulde bave virkelig Betydning, saa burde de ikke
indskra^nke sig til et almindeligt Omrids af Formen, men maatt
vaere colorerte og tillige give en med Omhu udfert detailleret
Fremstilling af Overfiaden. Disse Fordringer bar jeg, saa vidt

250

mine Erœfter tillode det, straebt at fyldestgjere (Tavle IV, Fig.
24—33).

Sclerotiets Anatomie:

1) Deii tjnde, graa Tderhinde viser sig iinder Mikroskopet
ved stserk Forst0rrelse soin en grynet, gulladen Masse, bestaaende
af kenfaldne og tildels oploste Celler (Tavle V, Fig. 2 — 3 a, Fig. 4).
2) Det nnderliggende , sorte Lag, Barken, danner en jevn Fort-
saettelse af foregaaende, men er niorkere farvet; det bestaaer af
flere, nregelmsessigt ordnede Raskker af tykvseggede, smaa Celler,
der med ringe Melleninun ère forbimdne til et tset Vaev (Tavle V,
Fig. 2 — 3 b , Fig. 5) og gaa jevnt over i 3) Marven , som er
bygget af et finniasket Psendoparenchym med luftfyldte Mellenirum.
Cellerne lieri bave meget uregelmaessig og h 0j st veslende Form.
Deres Yolnmen er naerniest Barkcelleme ringe og kun lidet st0rre
end disses, men tager til ind mod Centrum, saa at et st0rre Midt-
parti kommer til at bestaa af Celler, bvilke i Forbold til Barkens
ère temlig store. Yseggene ère farvel0se, tynde, steerkt lysbrydende,
og de indeslutte et vandgraat, grynet Indhold, der faiTes gult af
Jod, og i Yand viser sig melkeagtigt (Tavle Y, Fig. 2 — 3 d).

MaGereres smaa Stykker af Sclerotiet, f. Ex. ved Kogning i
Kali, og udbredes derefter ved Hjœlp af Naale de enkelte Hypber,
saa vise disse sig at vsere uregelmasssigt cylinderformede , ofte ud-
bugede, grenede og udstyrede med Tverskillevsegge. De ère snoede
imellem hverandre og danne et meget taet, fast Flettevœrk, hvis
yderste, i Peripberien vserende Celler frembringe Barken og det
deraf sig udviklende, bindeagtige, graa Yderlag (Tavle Y, Fig. 7).

Angaaende de Dyrkningsforsog, som jeg anstillede, tillader jeg
mig at meddele nedenstaaende : 16de September 1874 lienlagde
jeg et Stykke Kogjodning, hvorpaa der fandtes nogle Sclerotier,
paa fngtig Jord under en Glasklokke. l.lte Mai 1875 bavdede
uclviklet et modent Sporocarpinm af Copr. niveus (Pers.) Fr. De
Sclerotier, bvilke jeg indsamlede i Sommerferien 1874 paa Marker
omkring Bibe, bleve tilligemed vedbaangende Gjodningsbrokker ned-
pakkede i Kasser og henstode saaledes i mit fugtige Svampebus

251

indtil Jalon 1874. Da al'vadskcde jeg 17, saaledea ai de bleTfl
aldeles rensede for Gjedningen, og henlagde dem derefter paa fùg-
(àgt Sand ander en Glasklokke. 8de Febrûar 1875 viste deT aig
paa to nogle smaa, hvidfiltede Bulke; 9de Marte fandtes disee
paa 8 og havde i tvende Tïlfffllde adviklel aig til e1 kegleformigl
Logeme, hvis Spidse viste den forste, svage Antydning af Pileut;
hele Overfladen var hvidfiltet. Omirent to Maaneder aenere fandtes
ilcr modne Sporocarpier. I Lobet af Mai fifaaned udsendte de
fleete Sclerotier ligeledes hver et eller tlere Sporocarpier af Coj»\
nwetu (Pers.) Pr. 12te April 1875 bleve nylig indsamlede Scle-
rotier anbragte i to Culturer, som jeg lier vil kalde en Gjodnings-
og en Sandcnltur. I den forste lagdes Kogjodningsstykker, hvori
Selerutierne fandtes. paa fngtig Jord ander en Glasklokke; i den
anden bleve derimod renvadskede Exemplarer henstillede paa fngtigt
Sand og derpaa ligeledes drekkedc med en Glasklokke. 21de April
1875 fandtes flere Sclerotier i den sidstnEBvnte Cultur, paa hvis
Bark der fremtraadte smaa, hvidfiltede Pletter; i Gjodningsculturen
sporedes derimod ikke nogensomhelst Forandring, og mcdens de
omtalte, hvidfiltede Dannelser i Sandcultureh i Begyndelsen af Mai
havde udviklet sig til fnldmodne Sporocarpier tilhorende Copr.
nh'eus (Pers.) Fr., saa vare paa den Tid i Gj0dningscnltnren endnn
kun de allerforste, svage Anloeg traadte frem. I Lobet af Mai
gave begge disse Cnlturer jevnlig Sporocarpier af nœvnte Art;
men de kraftigst ndviklede fandtes i Gjennemsnit i Sandcnltnren.
Skjendt begge Cnlturerne fremdeles bleve passede, indtraadte de
tilbageblevne Sclerotier dog i Juni i en Dvaletilstaud, som
varede indtil Januar 1876. Der viste sig da saavel i Gj0dnings-
som i Sandcnltnren de bekjendte smaa, livide Bulke paa nogle af
Sclerotierne , og i Marts fandtes der udviklede Sporocarpier, lige-
ledes i April, Mai og Juni. Jeg skal endnu tillade mig at omtale
et Dyrkningsforsog, som jeg anstillede med nogle smaa Sclerotier,
hvilke jeg fandt i garnie Kokasser paa Charlottenlund Strandfelled
deu 23de April 1876. De bleve nogle Dage efter, dels Me, dels
i en tilhorende Gjodningsbrokke henlagte paa fugtigt Sand ander

252

en Glasklokke. 14de Mai samine Aar havde de paa Sandet frit
henlagte udviklet Sporocarpieanlaeg og nogle Dage senere tillige de
i Gjodningen vserende Sclerotier; i Lobet af Mai og Juui traadte
der fiere modne Sporocarpier frem. og iblandt dem. som havde ud-
viklet sig af Gjodningsbrokkens Sclerotier, fandtes der nogle med
et fra det Normale afvigende Udseende. • Pileus var nemlig her
mère eller mindre glat, klaebrig, smudsig graa og nassten uden
den ssedvanlige Filtbeklgediiing. Dette hidrorte derfra, at Sporo-
carpieme udsprang fra Sclerotier paa Gj0dningens Underfiade og
havde banet sig Yei opad, dels ved at brvde frem gjennem Huiler
i Gjodningen, dels ved at krybe et Stykke mellem dennes Under-
flade og Sandbunden, indtil de naaede GJ0dningsbrokkens Eand,
hvorpaa de sk0de lodret i Yeiret. Dette er et mserkeligt Yidnes-
byrd om disse skr0belige Planters Kraft under Ya3xten, og det
forklarer tilstrœkkeligt , hvorledes de maatte komme til at afgnide
den hvide Filt af Pileus. Aile Djrkningsfors0gene bleve foretagne
i et Yserelse, hvori der aldrig er Kakkelovnsvarme, og de anvendte
Glasklokker bleve je^Tilig indvendig overgydte med Yand, saa at
en stadig, dog ikke stor Fugtighed vedligeholdtes.

Af den ovenfor meddelte korte Beretning vil det sees, at
fuldmodne Sporocarpier i de fleste Tilfœlde forst traadte frem i
Mai, selv om Anlseggene endog allerede havde vist sig i Februar,
og at Ddviklingen i Keglen foregaaer hurtigst, naar Sclerotiet er
frigjort fra Gjcdningen, samt at det for at danne Sporocarpiuni ikke
krœver Andet end Fugtighed af Substratet. I sidstnasvnte Eetning
er der Overensstemmelse ikke blot med, hvad jeg iagttog hos
Sclerotium stercorariurn (se 2den Del), men ogsaa med Cornu 's
og med Eostrup's Iagttagelser vedr0rende de af dem djrkede
Sclerotier.

Eike alêne hele Sclerotier, men ogsaa Stykker af disse kunne
udvikle Sporocai-pier. Paa et eneste Sclerotimn talte jeg en Gang
30 Anlaeg. I Reglen vil et af disse faa Forspring og under sin
Udvikling kvaele de andre; dog kan det ogsaa ske, at efterhaanden
fiere udvoxe.

j:.;;

Dct er offcere anf'ort, at Sporocarpieanlœggene fra Begyndelsôn
af vise sig som smaa, hvidfiltede Bulke; disse antage derpaa

Keglefomi, og Pileus begynder nu ;it udso"dre sig fni Stipes.
Den er ikke sjelden paa sine farste Udviklingsstadier gulladen;
men faaer siden oftest et graaligt Skaor og er da svagt radiaert
stribet og besat med hvidfiltede Fnok; ]>aa Issen skaellet. Der,
hvor Pileus-Eanden losner sig fra Stipes, hvilket finder Sted naer
demies Grand, sees en Antydning af en Ring, hvilken dog ofte
snart vidskes bort. Den àvrige Udvikling foregaaer om Natten og
med uhyre Hurtighed. Pileus udfolder sig, og Stipes skyder op
til en Lamgde, som betydeligt overgaaer den Aftenen i Forveien
tilstedevaerende. Sidstnœvntes Forhengelse skyldes alêne det oven-
over Kingen vaBrende Parti. Den livide Filt, der oprindeligt som
et sammeuhaengende Lag dannede Yderrladen af Pileus, bliver nu
under dennes staîrke Vaext og Udspaending skilt ad i Fnok og
Skael; men herved kommer det slimede, graa Underlag tilsyne, og
Pileus bar da et Udseende, som man aldrig trasffer bos den bvid-
melede For m.

Det saaledes udvoxede Sporocarpium er kun meget lost for-
bundet med det nu mère eller mindre udtserede Sclerotium. Om
liint bar udviklet sig af dettes Bark eller Marv veed jeg ikke, ei
bélier bar jeg noget Kjendskab til de Omdannelser, som Sclerotiet
derved bar gjennemgaaet; Barken synes at vaere uigjennembrudt. Ved
at gjennemgaa Hr. Rostrup's Samling blev jeg overbevist om, at
vi hâve havt de selvsamme Former til Unders0gelse; men dermed
vidste jeg endnu slet ikke, om Sclerotiet, saaledes som det angives
af naevnte Forfatter og i 0rsteds „System der Pilze", S. 10,
virkelig var Sclerotium stercorarium (D. C.) Fr. ; jeg maatte endog
yderligere betvivle dette nu, da jeg kjendte dets Anatomie; thi
demie afviger aldeles fra det, som de Bar y meddeler i naevnte
Retning om Sel. stercorarium. For at faa min Tvivl opklaret,
undersogte jeg F rie s' Originalexemplarer af sidstnaevnte Fonu.
Der findes i Herbariet i TJpsala 6 Exemplarer deraf, klaîbede paa
et Stykke Papir, hvorpaa Fries foruden Navnet tillige bar skrevet:

254

„Femsio in merda liumana". Jeg tog Snit af et Par, og de
stemmede overens rned de Bary's Freinstilling. Eostrup's
Sclerotier tilhsre altsaa neppe clen af hani angivne Forai. En
Sanimenligning iniellem mine Afbildninger af de omtalte to Scle-
rotie-Fonner vil stras gjsre Differenseme indlysende (Tavlè IV,
Fig. 21—23 og Fig. 24—33; Tavle V, Fig. 1 og 6, Fig. 2—5
og 7). Sclerotium splendens , som synes at hâve nogen Lighed
med det, hvoraf Copr. niveus udvoxer, fandt jeg ikke i Upsala, og
jeg t0r derfor ikke sige Noget derom. Som Exempler paa ab-
nonne Dannelser kan jeg anf0re, at jeg i Sclerotieculturerne dels
fandt en grenet Stipés, hvilken dog kun bar een Pileus, og dels
en proptraekkerformigt snoet.

Forinden jeg afslutter min Frernstilling af denne Art, maa
jeg med Hensyn til den tilstedevserende Diruorpbie, hvorpaa jeg
tillod mig at henlede Opmgerksombeden , beinœrke, at jeg ikke
blot bar iagttaget de af Sclerotierne ndvoxede Sporocarpier i min
Stue, men tillige nogle Gange i den Me Natur, nemlig i Juni
Maaned 1875, f0lgelig noget senere end i Culturerne, og at
disse stemmede overens med de i Culturerne udviklede. Endvidere
kan jeg tilfoie, at jeg, bvor hyppig jeg end fandt den hvidnielede
Fonn, dog ingensinde kunde opdage det mindste Spor af Sclero-
tium bos den. Ofte er Forskjellen imellem de to Former temlig
ubetydelig; men den kan ogsaa i den Grad vsere fremtraîdende, at
der opstod Tvivl bos mig, om der ikke muligvis under Fries's
ene Art turde vasre skjult to. De Dyrkningsforssg , som et saa-
dant Sp0rgsmaals Besvarelse krsever, bar jeg imidlertid ikke endnu
bavt Leiligbed til at anstille; men agter senere at tage fat derpaa.

Sp0rges nu tilsidst om Hovedsummen- af ait dette, saa vil
den kunne udtrykkes saaledes:

Copr. niveus (Pers.) Fr. optraeder under to Former,
en bvidfiltet og en bvidmelet, bin udvikler sig af
Sclerotium (non stercorarium CD. C.) Fr.); denne der-
imod ikke.

2.-.:.

Copr. ffendersorùi Berkl. Outlinea s. L80, pr. p.
Pilous hindeagtig, udbredt klokkeformet, tilsidsl med opad-
rullet Rand, fra denne op mod den nogel radlige, klidagtigl skœl-

ledo Isse morkt furet, forevrigt gnlgraa, klidagtig, melet. 7 Milliin.
starste Diam. Lamellœ fric, smalt lanoetdamiedo , vidt fra hiver-
sandre staaende, graa, tilsidst sorte. Sporœ uregelmawsigt aeg-
cller omirent kugleformede , ofte pnklede; glatte, med kort Stilk,
sortebrune. 6—8// 1. , 4*/2 — 6 t. Stipea ak0r, rond, forneden
noget knoldformet, afsmalnende opadtil, Irai, gulladen, glat, halvl
gjennemsigtig med en bevsegelig, opstaaende, hvidmelet, let
forsvindende Ring; c. 25 Millim. 1., forneden c. 1 Millim. t.
Spredte.

Eet hyppig paa gammel Hestegj0dning (Kjobenliavns Oniegn),
November 1874, Juni 1875.

Den ovenfor beskrevne synes at vsere den samme, der under
Navnet Copr. Hendersonii frenistilles i Berkeley' s Outlines,
S. 180, Plate 24, Fig. 8; Cooke's Handbook, I, S. 166 og i
Epier. Ed. II, S. 329. Fries har kun seet en Afbildnirig og an-
giver Berkeley som Forfatter. Xogen Uoverensstemmelse viser
der sig dog, naar den engelske Mycologs Fremstilling sammeulignes
med min Beskrivelse, navnlig med Hensyn til Eingen. Pileus er
forst naesten cylindrisk, derpaa oval og tilsidst udbredt klokkeformet.
Min Afbildning af denne Art findea i Hr. Prof. E. Fries' s Sam-
liug i Upsala.

Copr. ephemerus (Bull.) Fr.

Almindelig paa Gjedning og paa gjûdningblandet Jord (overalt
i Danmark). For- og Efteraar 1874, 1875.

De udfolde deres Pileus i Lobet af Natten, og om Morgenen,
endog temmelig tidlig, ère de i Faerd med at oploses; paa kjolige
Eegnveirsdage kunue de dog holde sig noget lanigère.

Copr., nov. spec.

I et ringe Antal paa gammel Hestegjodning (Slagelse) Mai
1875.

256

Denne Art har Beroringspunkter saavel med Copr. macroce-
phalus Berkl. soin med Copr. filiformis B. & Br. Min Afbildning
af deu fiudes i Hr. Prof. E. F ries 's Samling i Upsala; men Be-
skrivelsen vil jeg opsaette, indtil jeg atter frnder den.

Pezîza.

Paa Grand af denne Slsegts store og endnu ubegrsendsede
Omfang i Forening rned dens volnmin0se Literatur, maa Fremstil-
lingen lier liovedsagelig indskraenkes til Patted}±-gj0dnings-Fonnerne.

I.

I „Systema mycol.", II, 1832, giver Fries S. 40 en kort
Oversigt over dette Genus' tidligere Historié. Charactererne an-
gives saaledes: „Peziza Dîll. Keceptacnlnm marginatnm , cupulse-
fonne, primo subclausuni, inox expansum, epidermide tenui contigua.
Hynieniuin lseve, persistens, distinctum. .Asci ampli, distincti, fixi,
sporidia elastice ejicienda includentes, paraphysibus immixtis. —
Cupula centro adfixa, passim stipitata, libère evoluta, plus minus
cava, demum passim planiuscula, disco polito (nec villoso 1. pulve-
raceo) discolori. Vélum universale, sed non distinctum & saepe
nullum. Substantia carnoso-membranacea 1. ceracea." Efter Over-
fladens Beskaffenhed opstilles tre Sérier: Aleuria, Lachnea, Phiala
og B. Helotium. F0lgende Pattedyrgj0dningsformer beskrives:

Aleuria. 1) Pez. membranacea Sclium. „In fimo vaccino".
Fuckel's Humaria fimeti er muligvis syn. hermed. 2) Pez. un-
della Fr. „Ad terram fimetosam." „ Supra stercus Cervi Capreoli."
/9) Capreoli Pers. f) ollaris Pers. „In ollis terra stercorata
repletis." 3) Pez. granulata Bull. hIn stercore, pra3primis vac-
cino." 4) Pez. fimetaria Schuni. „In fimo vaccino." Schu-
macher's Haandtegning af denne Form minder meget om lyse,
svagt vortede Exemplarer af Pez. granulata.

Lachnea. Pez. stercorea Pers. „In fimo vaccino, eqvino etc.,
ad terram pinguem, stercoratam." Denne Art er senere afKarsten
funden paa Gaasegj0dning. Pez. theleboloides Alb. et Schw. „In

257

stercomtis, terril pingtri domestica etc. passim." I Cooke'a Hand-
book II angjves Nœringssubstratel al rare „spen1 hopg". Pez.
diversicolor Pr. et for storste Delon identisk med Ascophanus pi-

/usas (l'r.) lîoud. /'/:. papillota PeiB 61" SYli. inod Ascophanus

papillatus i Pers.) Boud.

Phiala. M Pez. rarcinea Schum. „In stercorr racdno."
Dr ovenfor anftorte Scliumacliersko Àrtcr kjender Pries kun
igjennem Àfbildninger. Den af disse, soin skal f'orestille Pez. jim<-
taria, minder som ovenfor angivet megel om Pez. granulata; jeg
kan lier tilt'oic, ;it den is;rr leder Tanken lien paa saadanne Exem-
plarer af sidstnœvnte Ait. hvilke hâve udviklet sig i Skygge. Den
S. 157 1. c. beskrevne Pez. Ilelot. fimetaria er Stilbum fimetarium.
„Elenchus Fungeruin" scripsit El. Eries, II, 1830.
S. 4: Pez. merdaria Fr. „In raerda."
Rabenhorst: „Deutschlands Kryptoganien Flora", I, Pilze,
I s 14.

S. 343: „Peziza Dillen. Bècherpilz. Bêcher anfangs ge-

scblossen, bald geôffnet, oben das wachsartige Erucbtlager tragend.

Prachtlager enthalt Paraphysen und rOhrige Schlâuche, welche nicht

hervortreten, 6 — 8 einfache Spore n entlialton, die spâter empor-

geschnellt werden." Af Pattedyrgj0dningsformer beskrives: Pez.

fimetaria — Helotium fimetarium Pers. Derme Forai maa jeg,

som ovenfor omtalt, med Berkeley og Broome opfatte soni en

Stilbum. Pez. clavicularis = Helotium claviculare Wallr. er lige-

ledes en Stilbum, og ifolge Hoffmann' s Index samme Art som

foregaaende. 1) Pez. vaccinea Schum. „Auf Kuhmist." 2) Pez.

microscopica Wallr. „Anf Kuhmist." Den er muligvis syn. med

Ascophanus ochraceus eller med Ascoph. granuliformis; men Be-

skrivelsen er altfor utilstra)kkehg til at give en bestemt Opfattelse.

Pez. subhirsuta Sclmm. „Auf Mist." Den forekommer imidlertid

ogsaa paa andet Substrat; Fuckel fandt den f. Ex. paa raadden

Vingjœr. 3) Pez. granulata Bull. „Auf Kuhmist." b. leporina

Alb. et Schw. „Auf Hasenkoth."

Vidensk. MedJel. fra den naturh. Foren. 1876. 17

258

El. Fries: „ Sumiiia végétal». Scandinaviae", II, 1849.

S. 849 bliver Slœgten Peziza Dill. udklovet i de 3 C4enera:
Discina Fr. , Peziza L. , Helotium Peziz. Spec. Act. Peziza L. be-
tegues saaledes: „Ceracese, cupulseformes, marginatse, extus velatse;
disco primitus urceolato conniventi-clauso." G-enus deles soin i
..Systeraa" i de 3 Sérier: Aleuria, Lachnea, Phialea. I Artsfor-
tegnelsen findes de i .,Systenra'- allerede beskrevne Pattedyrgj0d-
ningsfonner. Deu uye Art , Pez. fimiputris synes effcer ïTavnet at
domine ogsaa at b0re til Fungi fimicoli; Quel et faudt den dog
paa Jord.

..Hedwigia'' 1866, S. 108: Arrhenia fimicola de Not. et Bagl.
..In firno ovino." Demie Form er kmi en Yar. af Pez. stercorea
og er identisk nied Fnckel's Humaria stercorea var. aurant. flava.

Woronin: „Zur Entrvicklungsgescbicbte der Ascobolus pul-
cherrimus Cm. und einiger Pezizen" („Beitr. z. Morpbol. und
Pbysiol. der Pilze1-, n, 1866, Taf. I bis IV). W. er selv noget
i Tvivl, om den af liam som Ascob. pulcherrimus Crn. beband-
lede Art ikke muligvis kunde vaere den naerstaaende Ascob. in-
signis Cm. Dette er i Tirkeligbeden Tilfaeldet , og ban vilde
sikkert selv bave erkjendt dette, ifald ban bavde bavt begge
Arter til Undersogelse. I denne betydningsfulde Afbandling paa-
vises for forste Gang de smaa, runde, farvel0se og temlig stserkt
lvsbrvdende Legemer, som findes i Xserbeden af Mvcelietraadenes,
saavel de primaeres som de secundaeres, og af Haarenes Skillevaegge.
Jeg bar nu ogsaa iagttaget dem bos andre Species. W. beretter
om Myceliet, at de ved Siden af bverandre lobende Hypber ofte
voxe sammen enten directe eller derved, at de udsende korte Side-
grene, og at Cellemembranerne paa Beroringsstedet forsvinde. Det
pnmaere Mycélium udvikler krumboiede, sjeldent opretstaaende, orm-
fonnige, flercellede Sidegrene, Anlseg til Sporocarpierne (Cupulse).
Derpaa udskyde de ved Siden vaerende Hypber i det samme My-
célium, saavelsom ogsaa den Hypbe, bvorfra den ormfonnede Celle-
kjede udgaaer, korte, farvelose, krogformede Smaagrene, bvilke
efterat bave delt sig ved en Tverskillevaeg laegge sig med deres

259

averste Celles concave Bide paa del ormformede Legemes Celler.
Der limier nu i do fteste Tilfœlde en saa inderlig Sammensmelt-
■ i j n ■ Sted, al de ikke kunne lesrives fra binanden aden Brud.
K,,rt efter blive saavel del ormformede Cellelegeme som de dette

fattende krogformede Sidesmaagrene aldeles indspondne i el

Ih |iiic\ ;i'\ , der bar sin Oprindelse fra Stycelietraadene. Del saa-
[edes opstaaede, filtede Traadnogle advikles derpaa effcerhaanden
ndere til e\ Sporocarpium. En aœsten aldeles lignende Qdvik-
lingsgang fandl W. bos Pez. granulata Bull, og hos Pez. scutel-
lata L.. hvis primœre og secundœre Mycélium ligeledes er adstyrel
med de ovenfor omtalte, smaa . glindsende, skarpt begrœndsede,
farvektee, runde Eorn. Disse blive i min Afhandling efter Op-
dageren kaldte Woroninske Legemer. Den til del ormformede
Cellelegeme bos foregaaende Art ber svarende primœre Mycelie-
sidegren er ogsaa ElerceUel : men knn Endecellen kan betragtes
Bom den egentlig functionerende, medens de ovrige uedenunder
Btillede ère dens Bœrer. Del ander Entlecellen aaermest vaerende
Led og andertiden tillige de1 derefter f0lgende adsende hos Pez.
granulata smaa, tynde, farvetese, cylindriske Pdposninger, bvilke
stras lœgge sig op mod „.Ke.rellens" Basis. Ogsaa her bliver
anarl derefter bêle dette Apparat aldeles indspundet af et taet,
sammenliltet Ilyphi'vjov.

Hos Ascob. pulcherritnus Cru. bemserkede W., at Asci forst
adviklede sig imellem de tidligere tilstedevaerende Paraphyser,
efterat Sporocarpiet havde opnaaet sin définitive Storrelse. Udvik-
lingen af Asci med de den indesluttede Sporer er i Overens-
stemmelse med, hvad de Bar y („Morph, und Phys. der Pilze")
har paavist for andre Pezizaer s Vedkommende. I den ovre Del af
Ascus viser sig for Sporedannelsen den primaere Cellekjerne,
hvilken bestaaer af en homogen nucleus (nudeolus?) midt i et
gjennemsigtigt. kugleformet Rum. W. var imidlertid ikke istand
til at afgjore, hvorledes der af demie eue opstaaer Kjerner til de
S Sporer. Saahvnge disse endnu ère meget unge , kan man let i
Asci ved Hjsalp af Jod adskille Epiplasma fra Protoplasma. Under

17*

260

Modiiingen straekke Asci sig betydeligt; „und ragen dann, wie es
bei alleu Àscoboli der Fall ist, mit ibreii Spitzen iiber das Mveau
des Hynieniurûs bervor." Dette er ikke fuldkomineut rigtigt; tbi
vel er de rnodne Sporocarpiers Discus vortet, meu kun svagt og
ikke i den Grad som bos Ascobolerne. Herom siger ogsaa Boudier
(„Memoire sur les Ascobolés", S. 67): „mais à laquelle (Ascob.
pidcherrimus Cru.) je u'ai jamais vu le disque papille" ; og
uedeufor om Ascob. insignis Cru.: „elle n'a pas nou plus le disque
papille."

I deu fuldmodue Ascus fiudes Sporerue samlede i eeu, uregel-
maessig Kad foroveu, og det 0vrige Eum er udfyldt af eu farvel0s,
gjeuuemsigtig, vandagtig Vsedske; nsermest Vaeggen fiudes Primor-
dialscblaucb.

Sporerne blive udkastede til eu Hoide af 6 — 8 eller eudog 10
Ceutimeter; derefter skrumpe Àsci sammeu. Asci's Losnen fra det
subbymeniale Lag uuder Ejaeulatioueu kau neppe betragtes som
normal. Det lykkedes ikke at briuge Sporerne til at spire. W.
bar bos denne Art opdaget eu audeu Fructificatiousform , som ban
benaevner Cblamydosporer. De opstaa paa korte Myceliesidegrene,
idet Eudecelleu, der for det meste bliver uoget langstrakt, udvikles
paa eieudommelig Vis og krummer sig, ikke blot uedad, meu tillige
ofte til Sideu. Efterbaaudeu tager den til i Omfaug, og bliver
tillige kugle- eller segformet. Dens protoplasmatiske Indbold bliver
tsettere og mère grovkornet og udstyres med olieagtige Draaber og
med enkelte Vacuoler; tilsidst faaer den m0rk oraugegul Parve.
De spire f0rst eu god Tid efter, at det tilboreude Mycélium er
bortdod, og W. benaevner dem derfor „Eubesporeu oder Dauer-
zellen". Han opbevarede dem i et temligt tort Substrat en bel
Viuter, i bvilken Tid de forbleve naasten aldeles uforaudrede.
I April befugtede ban dem, og de begyndte nu at spire. Det
tykke, gulbruulige Episporium blev da paa et eller andet Sted
gjennembrudt af det tyndere, faiTelose Endosporium, som derpaa
tilligemed Iudboldet voxede ud til en Spiretraad. Deuue tog til i

261

Lœngde, deltes fed Tverskillevfiegge i flere Celler, grenede sig, og
lignede lige fra Begyndolsen de ovenfor beskrevne Myceliehypher.

Crouan: „Florule du Finistère", L867. 8.49 o. Bg, om-
aandles folgende Former Ira l'attedyrujodning:

/'c:. 8ubfusca Crn. er Ascophanus subfuscus (Crn.) Bond.
Pez. aurora Crn, er Ascoph. aurora (Cru.) Bond., soin atter er
syn. mod Asco/thauus nitidus (Fckl.). 1) Pez. merdaria Fr. „In
merda humana". 2) Pez. granulata Bull. „Sui Les bonzes de
vache". 8) /'<-. albofusca Crn. „Sur des crottes de Mulot".
Synea at vœre syn. med Plicaria murina Fckl. 4) /'e~. ascoboli-
morpha Cru. „Sui les fumiers d'étable".

Folgende i samme Va-rk beskrevne Âscoboler bar helst hen-
regnes til Peziza: 5) Ascob. insignis Cm. .,Sur les bouzes de
vache anciennes". 6) Ascob. pxiMierrimus Crn. ,,Sur les bouzes
de vache anciennes". 7) Jsco&. cmcretw Crn. „Sur les bouzes de
vache anciennes".

Ki.-kx: „Flore Crypt. des Flandres", 1867. S. 476---77 be-
akrivea onder Ascobolus folgende to Pezizaer: 1) Ascob. pulcher-
rimus Crn. „Sur les bouzes de vache récentes". 2) Ascob.
cinereus Cru. ..Sur les bouzes de vache récentes". S. 479 be-
fcegnes Slœgten Peziza L. saaledes: .,Disque d'abord urcéolé et
fermé-connivent, puis dilaté. Thèques restant immergées, dépour-
vues d'opercule, expulsant leurs spores sous forme d'un petit nuage
coloré: Exeipule cupule, marginé, voilé a l'extérieure, sessile ou
stipité. Chez quelques espèces des spennogonies ou des sphacélies,
celles-ci produisant parfois un mycélium sclérotique." Som Pattedyr-
gjodningsfonuer beskrives: Pez. diverskolor Fr., der er synonym
med Ascophanus pilosus (Fr.) Boud. 3) Pez. granulata Bull. „Sur
les bouses de vache". *

Fuckel: „Symbola3 mycologicœ", 1869—70. S. 286 o. flg.
beskrives under Ascobolus nedenstaaende pattedyrgjodningbeboende
Pezizaer: 1) Ascob. canmus FcH. „An faulendem Koth vonHunden".
Demie Form tarde vœre syn. med Plicaria murina Fckl. 2) Ascob.
granulatus (Bull.) Fckl. „Auf faulem Kuhkoth". 3) Ascob. leporum

262

Fclîl. „An faulem Koth von Lapins". 4) Ascob. cinereus Cm.
„Auf faulem Mist von Pferden". 5) Ascob. pulcherrimus Cm.
„Auf faulendem Koth von Kiiken." 6) Ascob. insignis Cm. „Auf
faulendem Koth von Kùhen". S. 326 under Plicaria: 7) P. mu-
rina Fckl. „Auf faulem Koth von Mâusen, wo derselbe gehâuft
liegt, auch in dessen ISTàhe auf Halmen und Aestchen." Samme
Vserks Nacktr. I, S. 338: 8) Humaria fimeti Fckl. „Af faulendem
Kuhmist. "

Cooke: „Handbook of British Fungi", II, 1871. Peziza L.
characteriseres S. 665 saaledes: „Cup-shaped; cups more or less
concave, soon open; dise naked; asci fixed." Der heskrives f0l-
gende Pattedvrgj0dningsformer: 1) Pez. granulata Bull. „On cow
dung." Under Ascobolus S. 731: 2) Ascob. cinereus Cm. „On
coav dung." (Berkeley' s og Broome's Bidrag ère optagne i
Cooke 's Handbook).

P. A. Karsten: „Mycologia Fennica" I („Bidr. till Kânned.
af Finlands Natur och Folk", 1871). S. 8 beskrives Peziza Dill.
saaledes: „Apothecia sessilia vel stipitata, glabra vel pilosa. Cu-
pula concava, plana vel convexa, excipulo carnoso vel carnoso-
ceraceo, cellulis parenchymaticis, vulgo vesicularibus , stratosis con-
texte. Asci cylindracei, raro oblongato-clavati. Sporae 8nae, mono-
stichaB, raro distichœ , ellipsoideae , sphseroidese vel oblongatas, sim-
plices, eguttulatœ vel guttulis 1 — 3 prœditas, incolores, niajusculse.
Paraphyses filiformes." S. 39 o. flg. beskrives efterfolgende Arter,
der ère knyttede til Pattedyrgj0dning: 1) Pez. granulata Bull.
„ Supra fimum vaccinum et eqvinum." 2) Pez. obnupta Karst.
„ Supra merdam et humain fimosum." 3) Pez.canina Karst. „ Supra
fimum caninum vetustum." fi, nobilis Karst. „Ad merdam huma-
nam \»tustam". 4) Pez. cinerea (Cm.) Karst. „ Supra fimum eqvi-
num." De 0vrige h0re til Ascophanus. Under Ascobolus S. 80:
5) Ascob. hyperboreus Karst. „Supra fimum Lemni norvégien"
Denne Form turde vaere den samme, der er beskreven af Fuckel
som Plicaria murina og Ascob. caninus. Med Hensyn til sidstnsevnte
augiver Karsten selv Ligheden. De 0vrige h0re under Ascobolei.

263

Samme Forf.: „Fungi in insulis Spetsbergen et Beeren Eiland"
(„(")fvcrs. af kngl. Vetensk. A.c. FOrh.", L872). s. 95: Pez. ster-
corea Pers. ..In stercore anserino ad Eingsbay."

Fuckel: „Symbôlffl mycologicsB", Nachtr. II, 1 s 7 : '. . Separat-

affcr. S. 64: Humarta stercorea (IVrs.) FcK'l. Var. aitraitfiaco-jfnro
Fckl. „Auf Kuliniist."

Quelét: „Les Champignons du Jura et des Vosges", II.
L878. s. 385 betegnes Slsegteu saaledes: „Peziza l'y. Cupule
céracée, charnue, sphérique puis en coupe, sessile ou stipitée. Voib
farineux, villeux ou tomenteux. Hymenium tapissant l'intérieur.
Spore explosive (sphérique, ovale ou fusiforme). Terrestre ou
épiphyte." Af Pattedyrgj0dningsformer onihandles nedeiistaaeiide:
1) /'<:. membranacea Schum. „Sur la bouse.'- 2) Pez. granulata
Bull. ..Sur la bouse."

I „Symb. myc", 3 Nachtr., 1875, S. 32 , opstiller Fuckel
sin IL. xinrorca var. aurantiaco-flava som en selvstaendig Art under
Navnet IL alpina Pckl. De af ham i .,F. rh." udgivne Exempl.
Bynes dog ikke at retfœrdiggj0re dette.

I „Grevillea", Vol. 4, 1875, beskrives S. 92 en ny Peziza fra
de Foren. Stater: 1) Pez. scubalonta 0. & Ger. ,,0n horse dung."
Og sammesteds: 2) Pez. (Sarcoscypha) coprinarîa Cooke. ,,0n
dung. Rannoch. Skotland."

B r e f eld : .,Die Entwickelungsgesch. der Basidiomyceten"
(„Botan. Zeitung", 1876, Xr. 4). S. 56 giverBr. nogle Meddelelser
oid de saakaldte Befrugtningsorganer hos Ascymyceterne; Iran be-
kraefter de Iagttagelser., der i naevnte Retning ère gjorte hos 7*:«-
rothtm, Erysipke, Ascobolus og Pénicillium, men mener at Tyd-
ningen er aldeles feilagtig. De som Kjonsredskaber beskrevne Or-
ganer hâve nemlig efter hàns Opfattelse slet Intel med Sexualitet
at bestille. I Overensstemmelse liermed udtaler Ph. van Tieq-hem
sig („Botan. Zeitung", 1876, Nr. 11). og haii paastaar endog. at
Ascomyceterne fuldstsendigt mangle Sexualitet.

264

n.

Hidtil liave Mycologerne nsesten uden Held bestraebt sig for
at udrede de under Peziza Dill. indbefattede Formers Systematik.
Det betydeligste Bidrag er Boudier's Monographie over Asco-
bolerae, bvoraf jeg ogsaa naennest har ladet mig lede.

Bonorden gj0r i sin „Haudbuch der allgeni. Mycologie" op-
ina? rksoni paa, at Fries'slnddeling er meget knnstig, og udklover
den garnie Slsegt i flere Gênera. I sit senere udkomne Vaerk:
„Abbandlungen aus dem Gebiete der Mycologie" 1864, synes ban
imidlertid aldeles at bave opgivet Sagen.

Tulasne foretog vel JEndringer, dog uden egentlig at op-
stille en systematisk Bygning, og det var sikkert eibeller bans
Mening. Han siger Carpol. HT om Pezizei: „Discomycetum centrum,
nobilis Fungorum familiae nobilissirnos typos attingimus. jam vero
fractis veribus, librnni nostrum paucis absolvere cogimus". Samme-
steds omtales Notaris's Bebandling af disse Svampe som mindre
vellykket.

Paavirket af Xylan der anvendte P. A. Karsten Jodreac-
tionerne efter en stor Maalestok i Systematikkens Tjeneste. Herved
bar ban vel opnaaet et Middel til en lettere Bestemmelse af de
finske Pezizei; men kun i ringe Grad givet Bidrag til en dybere
Indsigt i disse vanskelige Formers Xaturbistorie. Tb. F ri es turde
sikkert ogsaa bave Ket, naar ban i Striden med Xylander siger:
„Notas chemicas ad systematicum usum parvi vel nullius esse mo-
menti". Jeg opfatter nemlig ikke Systematikken som et udvortes
Hjaelperedskab til at ndfinde Arternes iSTavne i Yidenskabens store
Registre.

Fuckels systematiske Bygning er saa 10s, og bans nye
Slaegter saa slet begrundede, at vist Ingen vil f0lge bam.

Der er som sagt endnu Ff0re, og en i videnskabelig Hen-
seende vserdifuld Fremstilling af Pezizaernes Afdeling findes ikke.
Fradrages f0rst de meget tvivlsomme Species Pez. fimetaria Scbum.,
Pez. albofusca Crn. , Ascob. caninus Fckl., Ascob. hyperboreus

•icr,

Karst.. /'<;. tnicruscopica Wallr., s;i;t bliver, naar mit Bidrag med-

tages, Antallel af Pattedyrgjfldningsformerne 18.

Excremciitcr af planteaedonde l'attcdvr, oavnligl gamme! Ko-
gjedning, er rigest paa Former og paa Exemplarernes Antal. Pez.

murina syiu'.s tort rinsvis al va'iv knyttel til Vintcn-ii ; de 0vrigc
har jeg aavnligt fundet i de fugtige, endnu temligt vanne Efter-
aarsmaanedcr; l',-z. granulata er don almindeligste. De ère lige-
som Ascobolerne en segt Fede for Podurer. Felgende ère fundne

i Tydsklaud:

2) Pez. granulata.

1) Pez. granulata.

3) — merdaria.

2) vaccinea.

I FI and er n (occid. et orient.)

3) — Leporum.

1) Pez. cinerea.

4) — cinerea.

2) — pulckerrima.

5) ■ — pulckerrima.

3) granulata.

6) — insignis.

Paa de britiske 0er:

7) — murina.

8) — fimeti.

1) Pez. granulata.

2) — cinerea.

I Finistère, Jura og les

3) coprinaria.

Vosges:

I Nordamerika;

1) Pez. merdaria.

1) Pez. granulata.

2) — granulata.

2) ■ — scubalonta.

3) — - ascobolimorpha.

I Danmark:

4) — ■ insignis.

1) Pez. membranacea.

5) — ■ pulckerrima.

6) — cinerea.

2) — granulata.

3) — vaccinea.

7) membranacea.

4) — merdaria.

I Finland:

5) — insignis.

1) Pez. granulata.

6) — pulckerrima.

2) — obnupta.

7) — cinerea.

3) — canina Karst.

8) — murina.

4) - — cinerea.

9) — Jimeti.

I S v érige:

10) — Bipensis.

1) Pez. undella.

11) — nov. spec.

266

Heraf ère Pez. memhranacea og Pez. vaccinea i vort Land kun
fundue af Schumacher. Den farstneevnte er forskjellig fra Pez.
memhranacea Alb. & Schw. Couspect. S. 316, Tab. 1, Fig. 5.

Danmarks Bidrag er opf0rt efter Schumacher's „Enumer."
II, „F1. Dan." og efter mine egne Iagttagelser ; de 0vrige Landes
efter de i det Foregaaende omhandlede Skrifter.

I Schumacher's „Ennmeratio" II, S. 418, beskrives Peziza
scybalorum, der afbildes i „Flor. Dan." under Slsegtsnavnet Myro-
thecium, XII, Tavle 2083, Fig. 1. Figuren kan imidlertid ligesaa
godt betyde det Ene som det Andet. Sammesteds S. 435, Pez. vi-
ridis. Haandtegningen i botan. Hâves Bibliothek henviser denne
Fonn til Ascobolus furfuraceus. —

Pez. granulata Bull.

I stor Maengde paa Kogjodning fra Landets forskjellige Egne.
Aug. til Decbr. 1874, 1875.

Sporocarpieveeggens crjstallinske Vorter ère dannede af frem-
springende Celler, hvis Form og St0rrelse er forskjellig; de ère
ofte store og runde, isser ved Vortens Grand; deres Indhold er
vandgraat og Vseggene tynde. (Tavle VI, Fig. 39 — 42). Jeg kan
her ikke undlade at omtale en Skuffelse, som jeg i laengere Tid
trods alvorlig TJnders0gen var Gjenstand for, og som har Lighed
med den af Hoffmann i „Icon. Fungorum" S. 38 beskrevne {Ag.
(Pratella) conipilus). Under Studiet af Vorternes Celler saae jeg
nemlig, at der i flere af dem fandtes 7 — 8, sjeldent faerre, til en
Grappe forenede, hyaline, glatte, uregelmaessigt elliptiske Sporer
eller Conidier, som vare 7Vs — 9^1. og 4!/2//t. Jeg opfattede dem
som korende til Svampen og antog, at Pez. granulata var udrustet
med to Slags Formeringsorganer. Flere Gange til forskjellig Tid
fandt jeg dem, og de forbleve roligt, hvor de vare, endskj0ndt jeg
lod Vanddraaber l0be nedad Prseparaterne for at skylle dem bort.
Da jeg nu ikke har megen Tro til Lseren om Pleomorphisme
iblandt Gj0dningssvampe, saa blev jeg derved dreven til at anvende
en skarpere Critik end den, nogle andre Mycologer ved lignende

267

Leilighed bave vist. Jeg benyttede iierfor flere Dage til Studiel
af dette Forhold, saave] inde som ude i den Prie NTatur, og tîlsidsl
lykkedes del mig al ndfinde Kilden til <\r bedrageriske Sporer.
Samtidigt med Pez. granulata og paa sHv samme Kokasse findes
oemlig i Région don Lille Ascophanus minutissimus og ikke sjeldenl
i megoi storMœngde. Den roxer hyppigi i Pezizaens nmiddelbare
\;it1ii(I og adslynger sine Sporer med temlig Kraft. Adskillige
Gange iagttog }Qg, ai de bleve fastklœbede imellem Vorterne
eller trsengte ind i disses Coller, og min Vildfarelse var saaledes
oplyst I'oitihI jeg forlader denne Art, vil jeg beskrive Para-
physerne og Myceliel (Tavle VI. Pig. 38, 43—45). ffine ère
ivkt traadformige, enkelte eller til Grunden, sjeldnere kun i Spidsen
tvekl0vede, oftest iidstyrede med- to eller tre TverKkillevïrgge, sjel-
denl med en eller ,med ingen; de indeholde smudsigt brnnvod,
grynet Substans; overste Led indtager i Reglen over Halvdelen af
hele Parapbysen og er lidet opsyulmet i Spidsen og lier tillige
byppigst staerkest farvet; dog findes der ogsaa farvelose Para-
pkyser. De ère omtrent af Laengde med Asci. Myceliet er

traadformet, grenet, septert, farvelflst eller brunladent; i Skille-
vseggenes Naorhed findes undertiden smaa, runde, klare,1 staerkt lys-
brydende Legemer (Woroninske), bvis Antal og' Gruppering er for-
skjellig (Tavle VI, Pig. 38).

Pez. jimdi (Fckl.) E. Ch. Hans.

Et eneste Exemplar paa gammel, fast Kogjodning (Gsterved-
sted-Hede, Jylland) Aug. 1874.

Pez. Ripensis E. Ch. Hans.

Sclerotium mère eller mindre kuglerundt; morkebrunt, laadent
af smudsigt gulbrune, tykvseggede, septerte, grenede og imellem
hverandre sammenllettede Hypher. To kmme va>re forbundne ved
dette BlettevaBrk. Hyppigt 10 Millim. i Diam.: nogle dog lidt
starre, andre mindre.

Det laadne. brune, tykke Yderlag indeslnttcr en hvidgulMarv,
hvis Vœv er i temlig hoj Grad luftfyldt (Tavle IV, Fig. 18—20).

268

Yderlaget, Barken, bestaaer af flere Eaekker mère eller mindre
polygonale og runde, tykvaeggede Celler, bos livilke saavel Va3ggen
soin Iudholdet er farvet brunt. De fra Barken udgaaende mycelie-
lignende Haar ère ligele.des brunlige, skj0ndt lysere, septerte og
tykvaeggede; de ère endvidere i Eeglen lange og foroven oftest af-
slidte, itubrudte; deres Grund-Led er en Barkcelle.

Gjennem nogle gulladne, mindre Celler gaaer Barken over i
den bvidgule Marv. Demie er bygget af psendoparenchymatisk
Vsev, som er dannet af meget uregelmaessige og indbyrdes i b0i
Grad forskjellige Celler, bvis Yœgge ère tynde, farvel0se og stserkt
lysbrydende; naerniest Barken ère de mindst. Macerationspraeparater
(Kogning i Kali) vise, at Sclerotiet er bygget af lange imellem
bverandre fast sammensnoede, septerte Hypher, bvis Celler navnligt
i Marvpartiet ère meget forskjellige i Forai og Starrelse, og bvoraf
de yderste danne Barken med de dertil knyttede Haar. De brune
Barkceller l0sne sig let fra Marvens (Tavle IV, Fig. 9 — 10). Det
er rimeligt, at hvad jeg ber bar kaldet Haar, i Virkeligbeden er
Eester af det Mycélium, som oprindeligt dannede Sclerotiet.

Af et saadant udvikles en Peziza, som nedenfor beskrives:

Sporocarpiuni skaalformet, siddende; Discus okkergul eller r0d-
gul, concav, meget svagt vortet af de kun lidet fremspringende
Asci; Eanden lysgraaladen, opstaaende, bruskagtig, itubrudt; Tder-
fladen nedad Siderne smudsigt gui, med merkebrune Pletter, bvilke
bidr0re fra Sclerotiets Bark og ère udstyrede med Haardannelser
af samme Beskaffenbed som demies, desuden er den besat med
temlig lange, septerte, svagt brunladne eller farvel0se, undertiden
grenede Mycelietraade, der lig en lys Dunkrave omgive Eanden og
trsenge ned mellem Bestanddelene af det Substrat, bvorpaa Scle-
rotiet ligger.

Efterbaanden taber Sporocarpiet sin Skaalform; der opstaa
dybe Spalter i Eanden, og det udkl0ves i store Lapper, som om-
fatte Sclerotiet ; Discus bliver da convex , bclget. Den st0rste
Discus var 28 Millim. i Diam. ; de 0vrige meget mindre; flere 10
Millim. Asci cylinderformede, med temlig lang tynd Stilk, foroven

■Jf.'.t

but afrundede eller svagi vortefon le. Etnndl aller oyait, lille

Opereulum. Ever Lndeholder 8 i 1 Rad skraal mod hverandre stil-
lede Sporcr. Hos de œldre er Vœggen ofte gulladen og foldet;
BporebsBrende Del 85 — 90^1., 15- — 19 t. Spore ovale, glatte, hya-
line, men med Bvag gulgraa Tone, i Mîdten en Cellekjerne. l">
17 a 1., 9— 11 « t. Paraphyses traadformede , sept t-rt <■ . forover
svagt kolledannede og lier smudsigt gulladne ellora vandgraa, ofte
grenede, af Lsengde med Asci eller lidt hengere. Se Tavle IV.
Pig. 1— 8 og 11—12 samt 15—17.

Sclorotienie t'andt jeg i Paare- og Kogj0dning (Ribes Omegn)
Aug. 1874. Jeg begvndte strax deres Cultur, idet jeg henlagtc
Gj0dningsstykkerne, hvori de befandt sig, paa fugtig Jord, hvilkeu
jeg derpaa bedœkkede med eu G-lasklokke, som jeg jevnligt ind-
vendigt god over med Vand. I Slutningen af Decbr. bleve de
meget augrebne af Larver og af Podurer, derfor borttog jeg fire,
som jeg derefter vadskede rené og henlagte paa fugtigt Sand under
eu Glasklokke, hvilkeu jeg ligeledes jevnligt indvendigt g0d over
med Vand, ligesom jeg ogsaa bestandigt holdt Sandet fugtigt. Den
25de Februar 1875 var det eue af disse fire Sclerotior blodt. ud-
taerei og noget rynket, og det bar eu Peziza. Den 26de Marts,
altsaa 1 Maaned senere, traadte det forste synlige Anlseg til en
Peziza frein af det andet Sclerotium. Omtrent en halv Snes Dage
derefter var det tredie, og atter 11 Dage senere det fjerde Scle-
rotium naaet ligesaa vidt, Der hengik i Eeglen c. 15 Dage fia
den Tid af, da Anlœgget forst br0d frem af Sclerotiet og til det
Tidspunkt, da Pezizaen var fuldt udviklet. GJ0dniugsculturen liavde
jeg imidlertid fortsat, dog saaledes at jeg bortfjernede aile de
Larver og Podurer, som jeg kunde faa fat i. Udviklingen foregik
med omtrent lignende Mellemrum, som ovenfor er angivet; men jeg
opnaaede lier at faa nogle sterre og kraftigere udviklede Sporo-
carpier.

Disse Dyrkningsforsog bleve foretagne i et Vœrelse, hvori der
ikke var Kakkelovnsvarme. men hvori Temperaturen desuagtet aldrig
gik under Frysepnnktet; de bleve standsede i Midten af April 1875,

270

eftersom aile de dyrkede Sclerotier da havde udviklet hver en
Pezi:a. Saavel Sclerotierue soin ogsaa selve Pezizaen har jeg for-
gjteves sogt lier paa Sjselland i Somrneren og Efteraaret 1875, og
mine Yermer hâve ikkeheller vœret heldigere i Eibe-Egueu.

Den synes at staa Pez. semiimmersa Karst. naerniest: inen
adskiller sig derfra ved sin Udvikling af Sclerotium, ved sin
niorkebrunplettede med Mycelietraade ndstyrede Sporo-
carpievteg og ved sine forholdsvis kortere og tykkere
Spore r.

Jod farver saavel Paraphyserne som Ascusvseggen og dens
Indhold gui.

Pezizaanlœgget tager sin Begyndelse paa et eller andet Sted
ivnder Sclerotiets Bark, der herved vorteformigt udspamdes rnere og
mère, eftersom det tager til i Vaext. Bark en er oprindeligt et
sammenhaengende Lag; men adskilles un der, hvor den omtalte
Yaext indtraeder. i smaa Partier, hvilke lig inorkebrune Pletter ère
knyttede til Overfladen af den frernbrydende Peziza. Derme viser
sig forst som en Yorte eller lille Bnlk, hliver derpaa under den
fortsatte Yaext storre og nedtrykt kuglefonnet eller oval. Allerede
forinden hâve Yderlagets Celler bégyndt at ndsende temlig lange,
septerte, undertiden grenede og anastomoserende Myceliehaar , der
ère vandgraa eller sjeldnere svagt bmnlige, og som navnlig i Be-
gyndelsen bave et dnnagtigt Udseende. Imellem dem findes enkelte
morkebrnne, septerte, mère tykvœggede, i Spidsen oftest afslidte,
der ère kuyttede til de morke Pletter og tidligere udgjorde en Del
af Sclerotiebarkeûs Beklœdning. Den forste Antydning til Sporo-
cai-piets Aabning viser sig i Eeglen som et Par nregelinaessige
Spalter i Mdten af Anlaeggets Isse, hvilke efterhaanden blive stcrre.
Undertiden kunne de ogsaa optraxle paa 2 Steder, i hvilket Til-
fœlde der da dannes tvende Aabninger ned til Hnlrnmmet, som nu
findes i det unge Sporocarpiurn; under fortsat Klovning modes de
efter en kort Tids Forlob (1 — 2 Dage) i Midten og danne saaledes
een Aabning. Hymeniet er da tilstede, men endnu ikke modent.

271

Sclerotiet er paa dette Tidspunlri iidt»ret, rynket, og Itfarv-
cellernes Vœgge mère eller mindre aammenfaldne, undertiden end
opteste.

rderligere Oplysning give Figurer >g den iil disse knyttede

Forklaring. Se Tavle IV, Fig. 11— 17. Jeg haï kaldl den Ri-
penais efter Byen, i livis Nœrhed jeg fandl den.

Pez. msignis (Cru.) Boud.

I stort Autal sanniiL'ii med Pez. subhir&ufa Schnm. pr. p. paa
gamme! Menneskegj0dning, der var rig paa Khsebœrstene og
blandet med lidt Jord minier Buske i Kjolienhavns garnie botan.
Eave) Oetbr. 1874; fundet af Hr. Prof, botan. Didrichsen. For-
skjellen mellem donne Art og den naerstaaende Pez. pulcherrima
viser sig navnlig deri, at Sporocarpierne hos denue ère mère eller
mindre cylinderfonnede, Paraphyserne oftest ugrenede og svagt op-
svulnii'ili' i spidsi'ii, medens tins Sporocarpier ère naesten halv-
kngleformede, og Paraphyserne grenede, med staerkere
opsvulniede Endeled. Dette er klart fremstillet af Crouan
(..Flr. du Fin.", S. 55, og „Ann. se. Nat." 1858, T. 10, PI.
13, H., F. 38— 43. G-, P. 32— 37). Men desuden angives samme-
steds, at Borsterne hos Pez. insignis sknlde vsere indskrœnkede til
to Kader, hvorimod de hos den anden af de to naevnte Arter sknlde
danne flere. Demie Angivelse har, som ovenfor omtalt, fornemlig
bevieget Woronin („Beitr. z. Morph. und Phys. d. Pilze" II Eeihe.)
til at bestemme den af ham beskrevne Form som naerinest horende
til Ascob. pulcherrimus Crn. Hertil kan jeg dog foie, at jeg
ingensinde har kimnet iagttage den Forskjel i Borstemes Anord-
ning, som angives af Brodrene C rouan.

Pez. pulcherrima (Crn.) Boud.

Ket talrig paa Kogjodning (Kallebodstrand, Sjadland: Amager)
Septbr.— Novbr. 1874.

Brodrene Cronan mené, at den grynede, farvede Masse i
Paraphyserne giver disse Udseende af at vœre septerte: ..les font
paraître comme articulées"; men dette er ikke Tilfaeldet; thi ogsaa

272

efterat den er fjernet, f. Ex. ved en laengere Bebandling med Al-
kohol og Glycerin, vise Skillevseggene sig.

Pez. merdaria Fr.

I tenilig Maengde paa Ko- og Hestegjodning (Ribes Omegn;
Amager) Eftersomnieren og Efteraaret 1874.

Pez. nov. spec.

Et eneste Exemplar paa gammel Hestegj0dning (Holte, Sjaelland)
Septbr. 1874.

Dens Beskrivelse opssettes, indtil jeg paany finder den.

Pez. murina (Fckl.) E. Ch. Hans.

Nogle faa paa Raevegjodning (Eudersdal, Sjaelland) Mai 1874;
i stort Antal paa Kaningjodning (0rsl0v, Sjeelland) Febr. 1875.

Pez. cinerea (Crn.) Karst.

Nogle faa paa gammel Hestegjodning (Dyrekaven ved Kj0ben-
bavn) Marts 1874.

Subfam. Ascobolei.

Ascophanus, Ryparobius, Thecotheus, Saccobolus, Ascobolus.

I.

Ascobolernes Historié findes fremstillet i Boudier's „Mémoire
sur les Ascobolés" („Ann. des se. nat. 5ème s. Botan.", T. X, 1869, PI.
5 — 12). Mine Henvisninger til denne Afhandling ère efter et Se-
parataftryk.

S. 5 o. fig. beskrives Bygningen. Der gj0res blandt andet op-
rnaerksoni paa, at Sporocarpiet (réceptacle) bestaaer af 3 forskjellige
Partier : 1) Det subhymeniale Lag, bvis Betydning i Overensstem-
melse med den seldre Opfattelse angives saaledes : „dont les cellules
supérieures donnent naissance aux tbèques et aux paraphyses".
2) Det derunder vaerende, tykkere Pseudoparencbym (parenebyme
propre). 3) Tderlaget (la membrane externe) og dettes undertiden
tilstedevserende Udbygninger (les granules furfuracés, les poils).

S. 6 beskrives Hymenium. Om Parapbyserne meddeles, at de
altid ère septerte og nsesten stedse indebolde Oliedraaber. B. mener

J7:;

at hâve set on snoendo Bovœgelse hos dem, fremkaldl red Tempe-
raturens vexlende Fugtighedsgrad og tilfojcr: ,je me suis demandé,

si leur rôle ne serait pas celui d'organes excitateurs pour la < I « ; ï i ï —
scence des thèques, par la pression si Légère qu'elle soit, quelle
leur font éprouver sous ces alternatives?" I deu omstœndighed, at

il. mi pludselige, bratte Udtorren er en nnegtigt virkende Aarsag til
Sporernes Udtoinning, seer lian en Grand, soin taler for den frem-
satte Anskuelse.

Angaaende den imellem Asci og Paraphyserne ofte tilstedg-
va-rende Gélatine („gélinu Cm.) bemœrker B., at den er homogen
ôg gjennemsigtig, men ikke grynet, livilket derimod hyppigt er Til-
fseldet, naar den optraxler hos Pcziza. Som en virkende Aarsag til
Sporernes Udslyngning anfores endvidere : „la pression, que les thèques
subissent, et plutôt la tension que leur fait éprouver le liquide, qui
les remplit". Der.efter gjentages den garnie Vildfarelse, at Asci forend
deres fuldstœndige MMenhed under Trykket af de yngre nedenfra
losne sig fra det subhynieniale Lag og derved hseve sig og give
Anledning til den vortede Discus,( der jo endog i nogle Tilfadde
f. Ex. hos Ascob. immersus kan blive langhornet. De Bar y har i
sin „Morph. und Phys. der Pilze" imodegaaet demie Opfattelse. B.
meddeler Iagttagelser, der vise, at Asci samtidigt med deres Til-
boielighed til at udvikle sig i vertical Eetning kunne, under en vis
Stilling af Sporocarpierne, krumme sig lien imod Lyset, Om de op-
skudte, „fra det subhymeniale Lag kisnede" Asci siges, at de ère
storre end de fastsiddende , endnu ikke fremspringende. Deres
Vaegge hâve megen Spaendighed og traekke sig efter Udtomningen
sammen til et hetydeligt mindre Eumfang end for demie. Spo-
rernes Udslyngning forklares af denne Elasticitet, „qui se trouve
soumise a deux phases particulières: 1. Tension par l'accumulation
du liquide jusqu à rupture de l'opercule. 2. Brusque mouvement
de retrait après la déhiscence et alors projection du contenu de l'or-
gane". Det betones med Hensyn til operculum, at den herfra hen-
tede Character ikke er tilstrsekkelig til at begraendse Ascobolerne,
eftersom de langtfra ère de eneste Discomyceter , der besidde det.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foreo. 1876. 18

274

Sporernes Udvikling skildres S. 12 feilagtigt soin en snccessiv,
og idet Cellekjernen betegnes: „le premier rudiment de la pre-
mière spore", saa har B. atter sagt mère, end kan kan forsvare.
Han giver sine Meddelelser om ovennaevnte Forliold, som om de
gjaldt for aile Àscoboler, men Henvisningen til Figurerne er knyttet
til Ascob. furfuraceus ; om han har undersogt andre sees ikke.
I ïïenseende til den brune Farve, hvormed Sporeme ofte optrsede,
angives, at den er foranlediget ved en vis TJdt0rring, eller derved,
at#de af forskjellig Grand blive laengere Tid end saedvanligt i Spo-
rocarpiet. Farvestoffet, der findes hos Ascobolei genuini, er efter B.
udelukkende knyttet til Episporium, der herved mister sin Seighed
og bliver voxagtig samt udstyres med de for demie Afdeling eien-
dommelige Spalter, „gercnres, fissures". Disse ère af tidligere My-
cologer blevne misforstaaede, og B. mener at vsere den f0rste, som
har udredet det rette Forhold, men dette er ikke Tilfaeldet, selv om
hans Tydning skiùde vaere den rigtige; thi allerede 1866 skriver
De Bar y i „Morph. und Phys. der Pilze" S. 128: „Die zierlichen
Làngsstreifen auf den ovalen Sporen von Ascobolus furfuraceus
und Yerwandten sind enge, soviel ich erkennen konnte, vôllig offene
Langsspalten in dem schôn violetten Episporium"- SomExempel paa
Hypertrophie beskrives hos Ascob. UgnatUis , Crouani, viridis, fur-
furaceus, glaber og immersus Sporer, som hâve opnaaet en St0r-
relse af 3 — 4 Gange den normale. Der gives tillige flere Esempler
paa Atrophie og paa Ascobolei genuini, hvis Episporium er blevet
farvelost. De galatin0se Vedhseng og Hylstre omtales, og der
gjores navnligt for Saccoboïuss Vedkommende opmœrksomt paa, at
aile Sporeme her ère indesluttede i en fselleds Ssek. Spiringen af
Sporerne hos Ascob. viridis foregaaer 8 — 10 Timer • efter Ddsaa-
ningen. De foroges heived lidet i Volumen, aabne sig derpaa i
den eue eller i den anden Ende, undertden i begge eller paa et'
hvilketsomhelst Punkt af Overfladen for at udsende farvel0se
Spiretraade.

De to Slags Conidier, som Coemans beskriver, sogte B.
forgjeves, derimod saae han ofte fremmed Indblanding af Pénicillium

275

alcuÊunn anfaldo IJdsaaningeD af ovennœvnte Art. Hos Ascobt fur-
t'MÊl-t'us îagttog B. ligesom tidligere Tulasne Carpogoniel (le 3CO-
lécite). Efter hivad vi nu vide om dette Organ, er de1 en Peil-
fcagélse, naar deT S. 19 siges: „Lc scolécito, du reste, ne tarde
pas ii disparaître, et on ne le retrouve déjà plus, lorsque les para-
phy8es "ut pris un peu (farn-Hissi'iin'iit, longtemps avanl l'appari-
tion des premiers vestiges dos thèques."

Ascoholornos sjstematiske Plads angives at vsere Q83r yed
Pezizce med operculum og vel Qavnlig nœrmesl Humarîa. De Lnd-
deles i to store G-rupper: de egentlige Ascoboler, Ascobolei genuini,
og de pezizaagtige , Ascobolei spurii. Dot store Antal tidligere
op8tillede Arter reduceres til el mindre, og nye fieties til.

S. 20 angives Subfamiliens Characterer: ^Ascobolei. Sect io
Pezizearum (thecis operculatis). Receptaeulum earnosum aut car-
noso-gelatinosum , niinutum, sessile, rarissime stipitatum, margina-
tum aut immarginatum, extus glabrum, aut furfuraceum , aut pilis
ereetis vestitum. Hymenium primo planùm rarius concavum, dein
vulgo convexuin, rarius in majorihus undulatum, semper, saltem
niatutine, thecis «rominentibus nîgro- aut hyalino-papillatum. Pa-
raphyses numéros» aut rarae, simplices aut divisae, septatœ, lineares
vel ad apicem erassiores, longitudine thecas saquantes, aut super-
antes, rarissime curtas. Thecœ curtae aut elongatae, semper amplae,
non eylindric83 , elavatœ, ad apicem latiores, ad basin saepius atte-
nuatae, octosporœ aut polysporse, operculo rotundato aut sub-trian-
gulari semper donata), et, ut paraphyses, gelatiua freqventer im-
mersœ. Spora> ovoideae, ovata? aut ellipticae, episporio ceraceo
colorato sœpe rirnoso, aut episporio membranaceo et tune hyalino;
intus non granulosae, nucleo unico medio parum conspieuo, absqve
guttulis oleosis." Der laegges saerlig Vaegt paa don samtidige Til-
stedevaerelse af de tre Characterer: 1) En af de fremspringende
Asci vortet Discus. 2) Operculums Tilstedevaerelse. 3) Manglen af
Oliedraaber og granules Masse i Sporerne. Til Ascobolei genuini
henregnes Angelina? Pries, Ascobolus og Saccobolus; til Ascobolei

18*

276

spiwiï: Thecotheus, Ryparobius og Ascophanus. Med Undtagelse af
den f0rste indbefatte aile disse Slaegter gjodningbeboende Formerai

S. 24: „Ascobolus Pers. Elvella et Peziza pro parte Scopoli,
Hudson, Bulliard, Sowerby, De Candolle, Bolton. — Ascobolus Per-
soon. Tentam. disp. meth. Fung. et caeterum auctorum recentiorum.
Eeceptaculum carnosum aut carnoso-gelatinosum , extus glabrum aut
furfuraceuni , aut rarius pilosuni, sessile aut rarissime stipitatum
margine nullo aut membranaceo , furfuraceo, lacerato, rarius integro
Hymenium gelatina saepius lutea farctum et tune lucidum, primo
concavum aut planum denique convexum, tbecis longe exsertis nigro
echinatum. Paraphyses numerosse, gracillmise, lineares, ad apicem
vix incrassatae, tbecis longiores, simplices aut ad imam basin divisse,
septatse, intus vix granulosae. Thecae elougatse, clavatse, amplae,
ante apicem latiores, ad basin attenuatse, operculo rotundato umbo-
nato debiscentes, sporas 8 includentes. Sporae episporio ceraceo
vulgo longitudinaliter rimoso, rarius levé, verrucoso aut venniculato,
sed etiam freqventer hypertropbia variante, liberae, nudae aut mem-
brana laterali adnata, aut singulatim circumdante et tune subaggre-
gat« sed facile secedentes; matui'se ad extremitatem tbecae sic aggre-
gatœ, sex in duabus seriebus juxta positis et una utraqve extremi-
tate."

F0lgende Pattedyrgjedningsfonner beskrives: Ascob. furfuraceus
Pers. Den forekommer paa forskjellig Pattedyrgj0dning ; men er af
Karsten tillige funden paa Fugleexcrementer. 1) Ascob. vinosus
Berk. „Ad stercus cuniculorum." 2) Ascob. Oubensis Berk. et
Curt. „Ad stercus porcinum." 3) Ascob. œrugineus Fr. „Ad
stercus vaccinum et etiam cuniculorum. In fimo eqvino et vulpino."
Ascob. glaber Pers. „Ad stercus eqvinum, asininum, rarius vacci-
num, ovinum etc." Var. lenticularis. Denne Art er af Fuckel
funden paa raadne Kaalstsengler. 4) Ascob. Leveillei Boud. „Ad
stercus eqvinum." 5) Ascob. porphyrosporus (Hedw.) Fr. „In stra-
minibus fimi veteris eqvini." 6) Ascob. immersus Pers. „Ad s%r
us vaccinum, ovinuni et eqvinum." Ascob. Cubensis og Ascob. por

277

phyrosporùê kjender B. kun gjonnom Litcraturen. Don forste er
liiiltil kun fundon pa;i Oen Cuba.

S. 38: „Saccobolus Boud. Ascobolus Pors. et omnium auctorum
recentioniin. Receptacnlum carnosnm, sessile, extus glabrom, nitidnm
Hymenium planum dein convoxum, lucidum, thecia muras exsertis
granula nigra nitida simulantibus vestitum. Paraphyses numerosae
minus graciles, ad apicem incrassatae, septatœ, simplices aut ramosae
intus vix granulosae, longitudine thecas aeqvantes, gelatina vix con-
spicua immers». Thecae curtae, anrplae, ad apicem subqvadratae , da
basin atténuât» et tune subeuneiformes, operculo saepius triangulari
non umbonato déhiscentes, sporas 8 includentes. Sporae episporio
ceraceo, love, rarissime minute et saepius transversim rimoso, mem-
brana communi inclusse, matures ad extremitatem thecae varie
aggregatae."

Aile Arterne ère knyttede til Pattedyrgjodning. 1) Sac. Ker-
verni (Cru.) Boud. „Ad stercus vaccinum exsiccatum, rarius
ovinum." 2) Sac. violascens Boud. „Ad stercus cuniculorum."
3) Sac. neglectus Boud. „In stercore eqvino, asinino, vaccino et
prœsertim ovino." Var. A. Denne Art er sikkert syn. med Ascob.
versicolor Karst. 4) Sac', globulifer Boud. „Ad stercus cunicu-
lorum."

S. 43 og 44 omtaler B. nogle tvivlsomme, ufuldstaendigt be-
skrevne Former.

S. 45: „Thecotkeus Boud. Ascobolus Crn. et recentiorum
auctorum. Eeceptaculum ceraceum, sessile. Hymenium eruni-
pens, immarginatum, opacum, subpruinosmn, primo planum dein
convexum, thecis longe exsertis crystallino-asperum. Paraphyses
longiores, gracillimse, numerosae, gelatina immersae. Thecas maximae,
elongatae sed amplae, in specie nota polysporae, ad apicem subumbo-
natae, maturae dimidia parte circiter exsertae. Sporas hyalinae, nucleo
medio conspicuo, liberae, majores, episporio levé, in junioribus ali-
quoties mucilagine singulatim circumdatae. 1) Th. Pdletieri (Crn.)
Boud. „Ad stercus vaccinum vetustum, rarius eqvinum, ovinum,
rarissime caninum."

278

S. 47: „Ryparobius Bond. Receptaculuni minutissimum , vix
oculo nudo conspicuimi, ceraceum, marginatuin, sessile, disco piano;
tliecis prominiùis punctato, siccum margine inilexo rotundatum. Pa-
raphjses rarae aut rarissiinae, curtae, septatae, gelatina vix con-
spicua imniersae. Thecae minutae sed pro ratione amplissiniae , saepe
ovatae, ad basin vix atténuât ae, semper polysporae, operculo maximo
convexo déhiscentes, maturae discum parum superantes. Sporae mi-
nutissiniae, hyalinse, nnmerosissimae, nunqvam intus granulosae, nucleo
vix conspicuo, maturae in globulum oblonguin aggregatae sed facile
disjunctatae."

Aile Arter ère knyttede til Pattedyrgj0clning. 1) Ryp. brun-
neus Boud. „Ad excrementa humana exsiccata sed rarius; sparsi
ad stercus vaccinivm et asininum." 2) Ryp. Coolcei (Cm.) Boud.
„Ad stercus caninum, felinum, rarius ad alia." Denne Art er tid-
ligere beskreven af Fuckel imder Navnet Ascob. crustacens. „Hed-
wigia" 1866. 3) Ryp. felinus Boud. „Ad stercus felinum."
4) Ryp. dubius Boud. „In materia mucosa exteriore scybalorum
ovium." 5) Ryp. myriosporus (Cru.) Boud. „Ad album graecuni
.et stercus eqvinum."

S. 51: „Ascophanus Boud. Ascobolus et Peziza auct. Recepta-
culum camosum, glabrum, aut pruinosum, aut etiam pilosum, rario
marginatum, semper sessile. Hymenium planum, aut convexum,
gelatina raro conspicua, tbecis parum prominentibus , semper crystal-
lino-papillativm. Paraphyses tbecarum longitudine, simplices aut
ramosa3, septatae, graciles aut ad apicem incrassatae, byalinae aut
coloratae, intus saepius granulosae. Thecae crassae, clavatae, raro
oblongo-ovatae; hyalinae aut vix tinctae, ad basin atténuât ae, sporas 8
includentes (unica specie thecas 16-sporas offert), operculo conspicuo,
rotundato, saepius recurvato, déhiscentes. Sporae ovatae aut oblongo-
ovatae, semper byalinae aut vix tinctae, nudae sed juniores gelatina
singulatim circumdatae , episporio hyalino, levi, raro minutissime
pimctato, nucleo conspicuo; maturae ad extremitatem thecae sic aggre-
gatae: sex iu duabus seriebus juxtapositis et una utraque extremi-
tate."

27!)

De allerflcsto liortil horendr Arter ero hi1tedyrgj0dning&-
former: 1) Ascojdi. suhj'uscus (('m.') Ht nul. ,,A<I sterene caninum,
rarius felinum." 2) Ascoph. minutissimus Bondi „Àd stercus eqvi-
num." ;») Asco]>h. Cncinitiitii Moud. „Atl storcus vaccinum/' Donne

Imh'iii er titl lièvre, 1865, af Borkt'lr \ og Brooiue beskreven i
Ann. N. II. onder Navnet Ascobolus microsporus. 4) Ascoph. gra-
■iiitlifhrnii.i Moud. „In stercore vaccino vetusto." 5) Ascoph. an/rit-
teus (Curr.) Boud. „In stercore vaccino." Demie Art kjender 13.
kun gjennem Cooke's Mon., Nr. 20. I „Florule du Pin.", S. 57,
meddeles, àt den er fundèn ved Brest. 6) Ascoph. vicinus Boud.
„In stercore vaccino votusto.'- 7) Ascoph. ochraceus (Cm.) Boud.
HAd stercus vaccinum vetustum, etiam ovinum." Den er sifckerl
s\n. med Pez. minutella Karst. 8) Ascoph. se.rdcc/»ispo?-us (Cm.)
Boud. „Ad stercus eqvinum vetustum et asininum, rarius vac-
cinum." 9) Ascoph. aurora (Crn.) Boud. „Ad stercus vetustum
eqvinum, rarius vaccinum." Den er i „Hedwigia" 1866 beskreven
af Fuckel under Navnet Ascobolus nitidus. Ascoph. cinereus
(Cm.) Boud. „Earo ad stercus vaccinum." Horer til Peziza.
Ascoph. carneus (Pers.) Boud. „In stercore vaccino vetusto." ;
Var. cuniçuli. „Ad stercus cunieuloruni." Saavel Hovedformen
som Var. liar jeg fundet paa Gaasegj0dning. Ascoph. saccharinus
(Curr.) Boud. „Ad fimum." Ifolge Cooke's Handb. n, S. 731,
forekommer den ogsaa paa gammelt Lseder og paa garnie Pjalter.
11) Ascoph. papillaius (Pers.) Boud. „Ad fimum cuniculorum et
vaccinum." 12) Ascoph. ciliatus (Scbmidt) Boud. „Ad" stercus vac-
cinum." B. kjender kun denne Art gjennem Literaturen. 13) As-
coph. pîlosus (Fr.) Boud. „Ad fere omnia stercora," A. Forma
typiea. Ascob. pilosus Fr., Cm.; Peziza diversicolor (pro parte)
Fr. „Ad stercus ovinum, caprinum rarius ad stercus vaccinum
aut eqvinum vetustum." B. Var. eqvinus. Pez. stercorea, var.
eqvina Pers.; Pez. cervhia? ejusdem. „Ad stercus eqvinum fre-
qventissimus." C. Var. vaccinas. „Ad stercus vaccinum."

S. 66 ombandles Ascobolei spurii dubii; S. 67 , 68 Ascobolei
excludendi, Arter, der bidtil bave vseret regnede til Slaegten Asco-

280

bolus, nien soin B. mener b0r stilles under Peziza. Pattedyrgj0d-
niugsformerne ère: 1) Ascob. pidcherrimus , 2) Ascob. insignis,
3) Ascob. microscopicus , 4) Ascob. Leveillei, aile f0rst beskrevne
af Crouan. Ascob. microscopicus bar jeg alligevel ikke kunnet
fjerne fra de 0yrige Àrter af denne Slaegt. Den indtager her ganske
vist en eiendommelig Plads; men dens fleste Characterer f0rer den
derben. Ascobolus Leveillei Crn. er en Ascozonus.

S. 68 og 69 beskrives Peziza cunicularia Boud. „Ad stercus
cuniciilorum." Det antydes, at denne Form maaske er den samme
som Ascob. Leveillei Crn., og Boudier tilfoier: „je ne doute
pas qu'elle ne constitue un nouveau genre, avec celle de MM.
Crouan, quand ces discomycètes auront été mieux étudiés".
F.uckel's i „Hed\vigia" 1866 beskrevne Ascob. niveus er rimeligvis
syn. med ovenstaaende. Monographien sluttes med en Fortegnelse
over nogle Arter, som bave vaeret benregnede til Ascoboleme, men
bvis Plads er andensteds. Iblandt disse findes ogsaa en, som kan
forekomme paa GJ0dning, nemlig Ascob. testaceus Wallr. = Peziza
testacea Moug.

Fuckel: „Symbol8e mycologicae" („Jabrb. des ISTass. Ver. fur
Naturkunde", XXIII und XXIV, 1869 und 1870).

S. 286 o. fl. ombandles folgende Pattedyrgj0dningsfonner:
1) Ascob. immersus Pers. „Auf faulem Kotb von Kiihen." Ascob.
macrosporus Crn. „Auf faulem Kotb von Pferden." Denne
Form b0rer under foregaaende Art. Ascob. glaber Pers. „Auf
faulem Kotb von Kùben und wilden Kanincben. Einmal auf faulen
Koblenstengeln." 2) Ascob. Kerverni Cm. „An faulem Kotb
von Kùben." Denne Art gaaer ind under Slaegten Saccobolus.
3) Ascob. dilutellus Fckl. „An faulem Kotb von Hunden." Lige-
som foregaaende b0rer ogsaa denne Art ind under Slaegten Sacco-
bolus og stemmer naermest overens med Sac. depauperatus, bvortil
den slutter sig som en temlig stor Form. If0lge mine Iagttagelser
er sidstnsevnte Art netop tilb0ielig til at variere i Henseende til
St0rrelseforbold. 4) Ascob. pilosus Fr. „An faulem Kotb von
Beben." H0rer til Ascophanus. 5) Ascob. granuliformis Cm. „Auf

281

taulem Koth von Kuhen and Ziegen." Horer til Ascophanus.
6) Ascob. sexdecimsporus Cm. „Auf faulem Koth ion Pfer-

don." Horer til Ascophanus. 7) Ascob. Pelletieri Cru. ,,An
faulem Koth von Hundon." Horer til Thecotkeus. H) Ascob.
crustaceus l'Ykl. „Auf faulem weissoni Koth von Hundon." Hoivr
til Ryparobius. 9) Ascob. nitidus Fckl. „An faulem Koth von
Pforden." Horer til Ascophanus. Ascob. vinosus (Bcrkl.) horer
Bfter Fuckels Beskrivelse ind under Ascophanus carneus (Pers.)
Boud. Ascob. niveus Fckl. „An faulem Koth von Hunden." Don
horer til Ascozonus og er rinieligvis syn.! med Bouclier' s Pez.
cunicularia og med Crouan's Ascob. Leveillei. 10) Ascob. albicans
Fckl. „Auf mit Pferdemist vermischtem Sand und Moosen." Horer
til Ascophanus. Ascob. ciliatus Kze. & Schm. „Auf faidem Koth,
besonders von Pferden." Fuckel's Form horer til Ascophanus
pilosus (Fr.) Boud. Det samme er Tilfaeldet med hans Ascob. pa-
pillatus og Ascob. divers isporus, hvilke begge angives at voxe paa
raadden Kogjodning.

I samme Vaerks „Erster Nachtr." S. 334 omtales atter Ascob.
Pelletieri og Ascob. niveus.

Klein: „Mycolog. Mittheilungen", Taf. X („Aus den Yerhandl.
der k. k. zoolog. botan. Gesellsch. in Wien", 1870). S. 566 be-
skrives under Navnet Ascob. elegans sp. n. en Form, som jeg er
meget tilbojelig til at antage for Ascob. immersus. Sporemaalene
angives i Pringsheim's Jahrb. , 8 B., S. 350. Den fandtes paa
gammel Hestegjodning, der om Vinteren var bragt ind i Vaerelset.
Under saadanne Vilkaar har jeg ikke sjeldent seet Ascob. immersus
antage et Udsëende, der er noget forskjelligt fra det normale, og
som stemmer o ver eus med Klein 's Figurer.

Glinka Janczewski: „Morpholog. Untersuchungen ùber
Ascob. furfuraceus11 („Botan. Zeit." 1871, Tab. IV, Nr. 17 og 18).
I denne Afhandling beskrives forst Bygningen af et fuldt udviklet
Sporocarpium (Cupula), derpaa dettes Udvikling, og der gives i begge
Ketninger nye Bidrag. Sporerne opstaa simultant og ère som
modne forsynede med et farvelost, dobbelt Endosporium, der udadtil

282

omgives af det violette Episporium og indeslutter det protoplas-
matiske Iudhold.

Oui de fuldmodne Sporer meddeles f0lgende Oplysning: „Die
Betraclituug unter starker Vergrosserung zeigt, dass was man bis
jetzt fur Spalten hielt, niclits weiter als dûnnere Streifen derselben
Membran (Episporium) sirid, Avelche gar keine Lôcber besitzt."
(Smlgn. de Bar y 's og Boudier's foràn meddelte Opfattelse).
Forskjellige cbemiske Beagentsers Indvirkning ombandles S. 260.
Ogsaa J. bestrider Rigtigbeden af Coeman's Paastande, at Asco-
bolsporer let spire i Fugtigbed og danne et Mycélium, der afsnorer-
pénicillium- og torula-lignende Conidier. For at faa Sporerne af
Ascob. furfuraceus til at spire maatte ban tvertimod anvende en
aldeles sseregen Metbode: En Kanins Foder blev blandet med en
god Portion af violette og brune Sporer, og disse bleve efterat
bave foretaget Vandringen gjennem Dyrets Fordojelsescanal udskilte
fra Excrementeme. Efterat de bavde gjennemgaaet en saadan For-
beredelse, spirede de bgesaa godt i Vand som i Gjodning, idet de
fra etbvertsombelst Punkt af Overfladen udskj0de Spiretraade, bvis
Membran er en umiddelbar Fortsaettelse af det indre Endosporium,
bvorfor det ydre og tillige Episporiet, bvis det endnu existerer,
gjennembrydes. I Nr. 18 gives f0rst en kort, bistorisk Oversigt over
Forarbeiderne til TJdviklingsbistorien. Befrugtningen beskrives.
Saavel Carpogoniet (scolecit) som Pollinodiet stemme i ait Yaesentligt
overens med lignende Dannelser bos andre Ascomyceter. Om der
foregaaer Copulation eller ei kunde ikke afgjores. Ligesom i andre
Tilfaelde bliver ogsaa ber det bêle „Kj0nsapparat" omspundet af et
Hypbevaev, saa at der opstaar et kuglerundt, lille N0gle, i bvis
Midte Carpogoniet findes ; dette vil imidlertid paa Grund af stserkere
Yœxt i Noglets 0vre Parti snart vaere anbragt i den nedre Halv-
del. Dannelsen af Sporocarpiets (Cupulas) Va3g og af Hymeniet
beskrives. De peripberiske Lag blive paa bêle Overfladen omdan-
nede til gulladen, pseudoparenchymatisk Bark. Der paavises navn-
ligt, bvorledes, efterat Parapbyserne allerede ère traadte frem af
Sporocarpieva3ggens Vaev, den 3die eller 4de af Carpogoniets Celler,

2S:t

tait fra dettes Spidse, kiltager i Sterrelse og fra sinOverflade adskyder
QOgle Eypher, ind i hvilko Modcrcellens l'rotoplasma str0mmer. De
blivc derpaa septerte og forgrenede og danne Subhymenialvœvet, af
hvis Hypher Asci udvikle sig. Den onitalto Carpogon-Celle kalder
J. „ascogen Celle", eftersom det jo er den, der udvikler Asci. Han
bar i sa mine Carpogonium aldrig 'fundet mère end L ascogen Celle,
derimod i samme Sporoeaipium en Gang 2 Carpogonier.

Det betydningsfuldeste Résultat af disse TJnders0gelser er dette,
at der herigjennem vises, at Parapbyserne hâve en Oprindelse, der
er forskjellig fra Asci's, og at de i Modsœtning til sidstnœvnte
kunne betragtes „als geschlechtslosen Urspnmgs".

Tilstedevserelsen af Carpogonium angives foruden hos nfflvnte
Art tillige hos Ascoph. carneus, saccharinus og pilosus.

J. er tilboielig til at tro, at der findes en intéressant og be-
tydelig Forskjel i Udviklingen af Peziza og af Ascobolerne. Hos
de sidste opstaaer Hymeniet inde i Sporocarpiets Vœv og er fra
Begyndelsen af aldeles omgivet af Barklaget, medens det derimod
hos forstmevnte Genus antages bestandigt at udvikle sig paa Sporo-
carpievœggens Qverflade ; Peziza vilde i saaj Fald modsat Ascobolerne
blivc virkelig gymnocarp.

Cooke: „Handbook of British Fungi", n, 1871. S. 725 be-
skrives Genus Ascobolus saaledes: „ Réceptacle orbicular, marginate;
dise patœllœform ; asci exploded." De af Boudier opstillede Slaegter
blivc lier opfattede som Grupper eller Subgenera. De engelske
Pattedyrgj0clningsformer findes at vaere: 1) Ascob. vinosus Berkl.
„On rabbit dung." Her mener Berkeley at hâve opdaget Styïo-
sporer, som skulle udvikles fra Paraphysens everste Del. 2) Ascob.
(vrugineiis Fr. „On horse dung." 3) Ascob. immersus Pers. „On
old cow dung and on sheep and horse dung." 4) Ascob. brunneus
Cooke (not Ryp. brunneus Boud.). „On cow dung." Saccobolus
Boud. : 5) Ascob. Kerverni Crn. „In small gronps upon old
cow dung." 6) Ascob. depauperatus B. & Br. „On dung of sheep,
horse and deer." I Anm. bemœrkes om demie: „sporidia as in
A. vinosus and some others collected in a distinct sac." Men denne

284

„distinct sac" er netop det vsesentligste Maerte for Saccobolus, og
saaledes maatte ogsaa A. vinosus gaa ïnd under demie Afdeling,
hvilket i Yirkeligheden antydes ved Figuren af dens Ascus (Ann.
îsT. H., 3 S., Yol. XY, Nr. 1083, T. 16), bvorimod den afbildede
Spore viser hen til en typisk Ascobolus, hos hvilken Sporerne aldrig
findes iudesluttede i et feelleds Hylster, „distinct sac". Der er saa-
ledes lier Modsigelse og Confusion saavel i Text som i Afbildning.
Ascophanus: 7) Ascob. granuliformis Cm. „0n cow dung."

8) Ascob. microsporus B. & Br. „0n dung of cows and sheep."

9) Ascob. argenteus Curr. „On cow dung." 10) Ascob. sexdecim-
sporus Crn. „On the droppings of cows and horses." 11) Ascob.
ciliatus Schni. „On cow dung."

P. A. Karsten: „Mycologia Fennica", I („Bidr. till Kânned.
af Finlands Xat, ocli Folk", 1871). S. 8 gives folgende Fremstil-
ling af Slaegten Ascobolus Pers. : „Apothecia sessilia, rarissime sub-
sessilia, glabra, planiuscula, ceraceo-mollia , excipulo cellulis paren-
cbymaticis contexto, bymenio molli, fluxili, fere ungvinoso. Asci
late clavati, oblongati vel oblongato-ellipsoideae, ssepe apice operculati.
Sporse 8nse ellipsoidea?, rarius spbasroideae vel oblongatse, simplices,
eguttulatse, violascentes vel violaceo-fuscae. Paraphyses filiformes."
S. 76 o. flg. beskrives nedenstaaende Pattedyrgj0dningsfonner:
1) Ascob. Kerverni Cm. „ Supra fimum eqvinum." Den er syn_
med Saccobolus depauperatus (B. & Br.). 2) Ascob. versicolor
Karst. „Supra stercus vaccinum." Denne Form er sikkert syn.
med Saccobolus neglectus Boud. 3) Ascob. immersus Pers. „ Supra
stercus vaccinum et eqvinum." 4) Ascob. lapponicus Karst. „ Supra
fimum Lemni norvegici." En tvivlsom Art. 5) Ascob. rufo-palli-
dus Karst, „ Supra fimum Lemni norvegici." En meget tvivlsom
Art. Under Peziza S. 50 o. flg. beskriver Karsten f0lgende Asco-
boler, som ère knyttede til Excrementer af Pattedyr: 6) Pez. gra-
nuliformis (Cm.) Karst. „ Supra fimum vaccinum." Herer til
Ascophanus. 7) Pez. cinerella Karst. „Supra stercus vaccinum."
H0rer til Ascophanus. 8) Pez. minutella Karst. „ Supra fimum
ovinum vetustum." Den er vistnok syn. med Ascoph. ochraceus.

2sr,

9) Pez. albicana (Kckl.) Karst. „Ad Bmum eqvinum." H&rer til

Asco/>hmiits. 10) 2^. eqvina Muell. „Supra liiuuin vaccinuin et
eqvinum." Var. /?, «7iata (Schm.) Karst. „ Supra limum eqvinum
et vaccinum." Var. y, pilosa (Fr.) Karst. „Supra liiuuin ovinum
et vaccinuin." Under disse af Karst m héï beskrevne Former
indesluttes Ascoph. pilosus (Fr.) Boud. og maaske tillige Ascoph.
papillotas (Pers.) Boud. sarnt Ascophanw ciliatua (Schm.) Boud.
Figuren, som citeres cfter FI. Dan., viser dog naermest heu til Pez.
stercorea. Under Pezizula S. 81 o. fl. beskrives f0lgende pattedyr-
gjodningbcboende Ascoboler: 11) Peziz. crustacea (Fckl.) Karst.
„Ad fimum caninum putridum." Var. myriadea Karst., fallax
Auersw. „Cum praecedentibus." Aile de herunder beskrevne Former
hore til Ryparobius. 12) Peziz. polyspora Karst. „Supra fimum
eqvinum. * punctîformis Karst. „^Eqve rara ac prœcedens, qvacum
mixtim crescit." * conformis Karst. „Ad fimum vaccinum." Ogsaa
disse bore til Ryparobius, nemlig til Arten dubius Boud.

Quélet: „Les Cbampignons du Jura et des Vosges", II, 1873.
S. 409 beskrives Slaegten Ascobolus Pers. saaledes : „Disquc céïacé-
mou puis gélatineux; ponctué de noir par la saillie des tbèques."
ISTedenstaaende Pattedyrgjodningsformer ombandles: 1) Asob. pov-
2)hyrosporus (Hedw.) Fr. „Sur le vieux fumier de cheval." 2) Ascob.
ciliatus Schm. „Sur le fumier de vache."

Orsted's „ System der Pilze, deutsche Ausg. von Grise-
bach und Reinke". 1873. S. Gl gives en lille og ikke fuld-
kommen rigtig Beskrivelse af Ascobolei. Om Asci siges f. Ex. , at
de aabne sig „mit einem Loch". Dog citeres Boudier.

Fuckel: „Symbolae mycologicae". „Z\veiter Nachtr." 1873.
(Separataftr. af „Jahrb. des Nass. Ver. fiir Naturkunde"). S. 57
beskrives ' Ascob. porphyrosporus (Hedw.) Fr. „Auf faulem Pferdc-
mist." Det er rimeligt, at Fuckel lier kun bar havt Ascob. fur-
furaceus var. nudus /? (Boudier 's Monographie S. 30) til Under-
S0gelse; meget tyder derpaa.

„Mycologische Notizen" von G. Winter („Hedwigia" 1873).
S. 145 findes en Fortegnelse over de Ascoboler, hvilke optraadte

286

spontaut i de Dyrkningsfors0g, som Winter anstillede med Hensyn
til Sordarier. Patted\TgJ0dniugsfonnerne . ère: 1) Ascob. Leveillei,
2) Ascob. immersus, 3) Sac. Kerverni, 4) Sac. neglectus, 5) Ascoph.
microsporus, 6) Ascoph. ochraceùs , 7) Ascoph. sexclecimsporus,
8) Ascoph. pilosus.

I det Frie fandt lian: 10) Ascoph. vicinus Boud. ;,Auf Kuli-
niist." 11) Ascobolus polysp>orus Awd. = Ryp, crustaceus (Fckl.).

„GreTillea" 1873. S. 132: 1) Ascob. (Rypar.) Cookei (Crn.)
Boud. „On dung (cow, rabbit, etc.)." Er Ryp. crustaceus (Fckl.).
2) Ascob. (Ascoph.) aurora (Cm.) Boud. ,,Ou cow dung." Er As-
cophanus nitidus (Fckl.).

,,GreYiUea" 1874. S. 163 : Rypar. argenteus B. & Br. „On
rabbit' s duug." Denne Form er Ascozonus cunicularius (Boud.)
Beuny. 1) Rypar. dubius Boud. „On rabbits duug."

„Grevillea" 1875. S. 126: Saccobolus violascens Boud. „Ou
cow duug." S. 151: Peziza (Humaria) cremoricolor Berkel. „On
bunian ordure. Tliis niay probably be au Ascobolus." Beskrivelsen
er ikke udforlig nok til, atjjeg kan se, uyortil jeg skal henfore deu.
Samuie Tidsskrift 1875, Yol. 4, S. 6: Ascobolus major Berkel. & C.
„On duug." Derme er eudnu ufuldstamdigere beskreyen eud fore-
gaaeude.

n.

De allerfleste Ascoboler ère Gjodningsfonner, kuu nogle faa
levé paa Plantedele, dels dode, dels levende, paa Jord eller Kul,
paa garamelt Lseder og paa Pjalter. Iblandt de forstnsevnte fiudes
atter nogle paa Fuglegjodning, medens dog det storste Antal er
knyttet til Gjodniug af Pattedyr, navnlig til Drovtyggemes og
Hestens. Gauimel Kogjodniug er isaer rig paa Aller. Ascob. mi-
croscopicus og Ryp. felinus ère bidtil kuu fundue paa Bovdjrgjod-
ning, Ascoph. subfuscus kun paa Excrementer af Kat, Hund og Men-
neske. De optraede i fugtigt, uiildt Veir lige fra Foraarets Begyn-
delse til Frostens Komme. Stserk, tor Solbede taale de ligesaa lidt
som streng Frost. Iblandt de faa, som mau tiJlige kan traeffe paa

2X7

mildc Pa^o oui Yinteren, bor navnlig iiiuvncs Ascob. l'urfuraceus
var. coronatus Bond., Ascob. vinoeus og Aseop/onius subfuscus. Eeraf
liiules, aaavidt [agttagélgerne gaa, den sidstnœvute tirn om Vïntereii
og om Foraaiet. FtfrstnsBvnte Art b0rer i Porening med Ascoph.
pilosus til de aJmindeligste.

IVankrig er det Land, i trvilket donne Subfamilie er bleveu
grnndigst studeret; her hâve nemlig flore dygtige Mycologer i en
lœngere Aarraekke sa)rligt havt OpmserksOmhedei] henvendl paa
disse Svainpos Xaturhistorie. Antallet af de til Pattedyrgjedning
knvttodo Artor or, naar mit Bidra^' îuedtages, nu voxot op til 36.
De meget tvivlsomme Arter, Ascob. lapponicus Karst., Ascob. rufo-
pallidus Karst., Ascob. sphœricus Preuss og Ascob. Daldinianus de
Not. , cre ikke raedregnede ; ci heller Pez. (Hum.) cremorîcolor B.
og Ascob. major B. & C. Folgende ère fundne:

I Frank ri g:

19)

Ascoph. minutissimus.

1) Ascob. microscopicus.

20;

microsporus.

2) — vinosus.

21)

granuliformis.

3) — cerugineus.

22)

— v ici nus.

4) — immersus.

23)

ochraceus.

5) — porphyrosporus.

24)

sexdechnsporus,

6) — Leveillci.

25)

— nitidus.

7) — ciliafus.

26)

— papillatus.

8) Sac. Kerverni.

27)

pilosus.

9) — violascens.

28)

— ciliatus.

10) — neglectus.

29)

— argenteus ?

11) • — globulifer.

I Tydskland:

12) Thec. Pelletieri.

1)

Ascob. immersus.

13) Ryp. brunneus.

2)

— cerugineus.

14) — crustaceas.

3)

— porphyrosporus.

15) — felinus.

4)

— Leveillei.

16) — club lus.

5)

Sac. Kerverni.

17) ■ — niyriosporus.

6)

— depauperatus.

18) Ascoph. subfuscus.

7)

■ — neglectus.

288

8) Thec.

Pelletieri.

9) Ryp.

crustaceus.

10) Ascoph. pilosus.

11) -

granuliformis.

12)

sexdecimsporus,

13)

nitidus.

14) -

albicans.

15) -

microsporus.

16)

ochraceus.

17)

ciliatus.

18) -

vicinus.

Paa d

e britiske 0er:

1) Ascob. vinosus.

2) -

œrugineus.

3) —

immersus.

4) -

brunneus.

5) Sac.

Kerverni.

6) -

depauperatus.

7) —

violascens.

8) Ryp.

crustaceus.

9) —

dubius.

10) Ascoph. granuliformis.

11) • —

microsporus.

12)

argenteus.

13)

sexdecimsporus.

14) -

ciliatus.

15) -

nitidus.

I Finland:

1) Ascob. immersus.

2) Sac. depauperatus.

3) — neglectus.

4) Ryp. ci*ustaceus.
b) — dubius.

6) Ascoph. granuliformis.

7) — cinerellus.

8) — ochraceus.

9) — albicans.
10) — 2}iï°sus-

I Flandern
(FI. orient, et occid.):

1) Ascob. immersus.

2) Sac. Kerverni.

3) Thec. Pelletieri.

4) Ascoph. microsporus.

5) — pilosus.

I Sverige:

1) Ascob. œrugineus.

2) — porphyrosporus.

3) Ascoph. ciliatus.

4) ■ — pilosus.

I No r damer ika:

1) j4sco&. immersus.

2) Ascoph. pilosus.

I Chili:
1) ^4sco&. immersus.

Paa Cuba:
1) >4sco&. cubensis.

I Danmark:

1) J.scoJ. œrugineus.

2) — vinosus.

3) — microscopicus.

4) — ■ immersus.

5) $ac. Kerverni.

6) — nov. spec.

7) — neglectus.

8) — depauperatus.

289

9) Ryp.

cr

ustaceus.

L6) .

Ascopl

). cinerelluB.

10) -

dubius.

17)

- —

ochraceus.

11) Ascc

ph.

sii/i/'i/sriis.

L8)

—

sexdecimsporus,

12) -

minutissimus.

19)

—

ni li il ii s.

13)

microsporus.

20)

—

pilosus.

14)

granuîiformis.

21)

—

lliilnisljulilii.

15)

vicinus.

FI an (1er ii s Bidrag er opfért efter Kickx's ..Flore crypt
des Flandres"; S ver ig es efter „Summ. veg. Scand."; Nordame-
rikas efter Berkeley's „Notices of North American fungi";
Dan marks efter S cli uni a cher 's „Enumeratio" II, „F1. Dan." og
efter mine egne Iagttagelser ; de 0vrige Landes efter de i det
Foregaaende omhandlede Skrifter; for Tydsklands Yedkommende er
dog foruden Fuckel's og Winter's ovenfor citerede Afhandlinger
tillige benyttet Rabenhorst's „Deutschlands Kryptogamen Flora"
I, Pilze.

I Schumaclier's „Enumeratio" II, S. 440, beskrives TremeUa
fimetaria. Hverken Text eller den i botan. Hâves Biblioth. opbe-
varede Haandtegning giver dog tilstrsekkelig Besked. F ri es siger
berom i „Summ. veg. Scand." II, S. 358. Anm. : „Ascoboli exoleti,
stériles, deliqvescentes, ascis privi, facile pro Dacnmycete sumuntur!
qualis TremeUa fimetaria Schum.!" —

Endskjendt jeg godt seer, at B ou (lier 's Begraandsning af
Shegterne paa flere Steder er mère kunstig end naturlig, saa bar
jeg dog her benyttet den, dels fordi bans Arbeide er det dybest
gaaende og bedste, og dels fordi jeg selv ikke kan saette noget
bedre i Stedet.

Med Hensyn til Sleegten Ascophanus, som saa vanskeligt
skjelnes fra Peziza, turde det sikkert vaux1 rigtigt ikke blot at
laegge Ysegt paa de af Boudier fremhsBvede Oharacterer, men
tillige derpaa, at Asci bos f0rstna3vnte Genus bestandigt ère noget
kolleformede , ovale eller tendannede, medens de hos sidstmevute
regelmœssigt ère cylindriske. Hermed staaer ogsaa Sporernes Ord-

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1876. 19

290

ning kort for Tldt0rmnelsen i Overenssteimnelse ; hos Ascophanus
ère de nemlig anbragte i 2 Eader, hos Peziza i 1.

Ascophanus Bond.

Ascoph. Holmskjoldii E. Ch. Hans.

Sporocarpiuni siddende, skaalfomiet eller nsesten cyliudrisk,
smudsigt graaladent; Discus convex, vortet af de fremspringende
Àsci; Eanden uudviklet; Tderfladen nedad Siderne ujevn, ofte lidt
klidagtig. Discus 1/o — 1 Millirn. i Diam. Mycélium traadfomiigt,
grenet, septert, nsesten farvel0st.

Sporocarpierne frie, spredte. Asci stilkede, kelleformede ined
afsmalnende, afrundet 0verste Ende og med Antyduing af et rundt
Operculum. Hver indeliolder 8 Sporer. Sporebeer. Del c. 190^ 1.,
45 n t. Sporae langstrakt ovale med ujevn Overflade, graagule,
hver indeholdende en Cellekjerne. 80 — 36 ij. 1., 15 — 16 p. t. I hver
Ende en lille rund Lap, hvorfra der udgaaer et Knippe af tynde,
tilspidsede Traade. Sporen saavelsom dens to Lapper ère omgivne
af et Hylster, hvilket ligesom de omtalte Vedhaengsdannelser er
fan7efrit og gelatin0st. Traadene forsvinde hurtigt i Vand, naar
Sporerne forlade Ascus; Hylsteret udbuldner da til et hetydeligt
Eumfang og flyder derpaa hen; men Lapperne hevares i de fleste
Tilfaelde. Paraphyses tyndt traadformede, septerte, i Spidsen under-
tiden Met opsvulmede, farvelose, af Lsengde med Asci, enkelte
eller grenede. Se Tavle VI, Fig. 1 — 8.

Nogle faa paa gammel Kogj0dning (Nestveds Omegn) Juni 1875;
ret talrig paa et Stykke gammel Kogjodning (Kallehodstrand ved
Kj0benhavn) April 1876. Jod saavelsom Chlorzinkjod farver Ascus-
va?ggens nederste Del blaa.

Denne Art er fornemlig maerkvserdig ved sine eiendomme-
lige Sporevedhâeng; den kommer herved i Virkeligheden til at
indtage en aldeles exceptionel Stilling iblandt Sla3gtens 0vrige Spe-
cies. Jeg har kaldt den Holmslcjoldii efter Forfatteren til det
beromte Yaerk „Beata ruris otia fungis danicis impensa".

201

Ascoph. pilosua ( Fr.) Boud.

I stort Aiital paa 6j0dning af ffest, Ko; Faar, Hjort, Raadyr,
Ged og lluiid, almindeligl Udbredl overall i Landel og aœsten bêle
Aarel igjennem.

Ascoph. nitidus l Fckl.) E. Ch. Eans.

1,'rt byppig paa gamme] Kogj0dning (Eibes 0 gn); Aug.

Septbr. L87'4.

Ascoph. sexdecimsporus (Crn.) Bond.

Nogle f'aa paa gammel Ilt'stegjodning (en Eng ved Ribe-Aa);
.luli IS7 1.

Ascoph. ochraceus (Crn.) Boud.

Temlig hyppig paa gammel Kogjodning (Charlottenlund, Sjael-
laud; Hjortlund, Jylland; Kibes Omegn); Foraar og- Sommer 1874.

Ascoph. cinerellus (Karst.) E. Ch. Ha'ns.

ïemlig almindelig paa gamme] Ko- og Krondyrgjodning (Char-
lottenlund og Dyrehayen ved Kjobenliavn, saint Omegnen af Slagelse
og Kibe); Foraar og Sommer 1874 og 1875. De optraBde ofte
sammenblandede med Ascoph. ochraceus og granuliformis, fra hvilke
de i Habitus vanskeligt skjelnes. Tavle VI, Fig. 9 — 13. Nogle
Exeniplarer paa gainmel Kogjodning- fra Slagelse havde skivefor-
migt udbredt Sporocarpium med bolget Discus og med lappet Band.
Ved Siden af clisse voxede nogle skaaldannede ; men her vare ikke
blot Yderfladen og Eanden, men tillige i flere Tilfœlde endog Discus
besatte med miiidre Sporocarpier, hvilke ligesaavel som det bserende
Sporocarpium vare i Besiddelse af normalt Hyinenimn. Tavle VI,
Fig. 37. De kunde ikke uden Brud skilles fraVaerten og manglede
Mycélium.

Ascoph. vidnus Boud.

Et eneste Exemplar paa gammel Kaningjodning (Nestved);
December 1874. Nogle Asci indeholdt hver kun 7 Sporer, andre
kun 4 og atter andre kun 2.

Ascoph. granuliformis (Cm.) Boud.

Ikke sjelden paa gammel Ko-, Faare- og Kaningjodning (Char-
lottenlund, Sjaelland; Kibes Omegn); For- og Efteraar 1874.

19';

292

Ascoph. microsporus (B. & Br.) E. Ch. Hans.

Temlig talrig paa ganiinel Kogj0dning (Cbarlottenlund, Lyngby,
Kallebodstraud paa Sjselland); Efteraar 1874 og 1875. Den er
muligvis ikke andet end en storre Var. af den efterfolgende Art.

Ascoph. minutisshaus Boud.

i

Bet byppig paa ganmiel Ko- og Faaregjodning (Bibes Omegn,
Man0 i Vesterhavet) ; Sonrmeren 1874. Sporocarpiernes Farve
varierer fra niorkebrun til ravgul. Paa samme Gj0dningsstykke
findes ikke sjeldent lyse Exemplarer paa Undersiden og dybt nede
i Foldningerne , og morktfarvede paa de for Lyset mère udsatte
Partier.

Ascoph. subfuscus (Cm.) Boud.

I meget stort Antal paa gammel MenneskegJ0dning, som laa
paa en kalkrig Bund langs med en Mur user ved Alberti's Fabrik
paaAmager; April, November og December 1875. Jeg har i 1876
udgivet den i Babenborst's „Fungorum Europaeorum exsiccato-
rum", Cent. XXI.

Ryparobius Boud.

Ryp. dubius Boud.

Nogle faa paa gammel Kogjodning (Landevei mellem Eibe og
T0nder); Juli 1874.

Ryp. crustaceus (Fckl.) E. Cb. Hans.

Ikke sjelden paa gammel Ko-, Hunde- og Faaregj0dning (Om-

egnen af Eibe og Kjabenbavn); Foraar og Sommer 1874 og 1875.

Den er user beslsegtet med Ryp. brunneus Boud. og med Ryp.

fel'mus Boud., og det er et Sp0rgsmaal, om der er virkelig Arts-

forskjel tilstede- med Hensyn til den f0rstn8evnte af disse.

Saccobolus Boud.

Sac. neglectus Boud.

Almindelig og i stort Antal paa Kogj0dning overalt i Dan-
mark; den meste Tid af Aaret.

L".t:;

Soc. 'depauperatus (B. k Br.i E. Ch. Hana
I temlig ringe Antal paa Ko-, Eeste- og Paaregjadning (Eibe;
Manu i Vesterhavet); Sommer 1874 og 1875. De til en Ascue

horende 8 Sporer kimne vrerc ordnede paa fnrskjellig Dfaade: de
c> dannende to parallèle Rsokker med tre i hver og de avrige to
Lœggende sig heu over den Rœkkerne adsMllendo Midtsem, eller
de 6 dannende to binanden skjœrende Rœkker, og de evrige to
anbragte i den derved forneden opstaaede stumpe Vinkel, eller aile
s dannende firo Rœkker med to i hver. Tavlo VI, Fig. 14 — 21.
Sporesamlingen îndeholder lier ligesom hos foregaaende og efterfol-
gende Species ikke sjeldent kun 7 Sporer.

Sac. Kerverni (Cm.) Boud.

Ret hyppig og almindelig udbredt i Sommertiden paa gamniel
Kogjodning. Paa Gaase- og Kogjodning ved Ribe fandt jeg en
Varietet eller maaske ny Art, bvis Sporesamlinger kun ère 42 —
45 ju 1. og 14 — 16 fx t. I ait Ovrigt end Storrelsen af Asci og
af Bporœ stenimer den overens med Hovedformen, mellem bvilken
og Sac. nov. spec. den ligesom bygger en Bro.

Sac. nov. spec.

Sporocarpium siddende, skaalformet, lys ravgul med convex og
af de fremspringende Asci vortet, ligesom sortprikket Discus; Ran-
den lidet udviklet, bolget eller noget sonderreven, nogen ligesom
Tderfladen nedad Siderne, sjelden klidagtig. Discus c. */a Millim.
i Diam. Sporocarpierne spredte, frie. Asci kortstilkede, k0llefor-
mede med bred, afrundet 0verste Ende ; Operculum ovalt eller nœsten
trekantet. Hver indeholder 8 Sporer, som ère samlede i 4 Rœkker
med to i hver. Sporesamlingen er 30- — 39 ^ 1. og 13V2- — 15 fj. t.
Sporse tenformede med but afrundede Ender, violet- eller bnmladne,
glatte. 13V2 — 15 fj. 1. og 6 — 9 p t. Sporesamlingen er indesluttet
i et gelatinost, vandgraat, temlig hurtigt henflydende H3'lster. Pa-
raphyses traadformede , enkelte eller grenede, septerte, i Spidsen
noget opsvulmede og gule, ellers farvelese, af Laengde med Asci.
Se Tavle VI, Fig. 23.

294

Nogle faa paa gammel Hestegj0duing (Holte, Sjselland); Juni
1874.

Den iudtager et naesten ligneude Forkold til Sac. Kerverni
soin depauperatus til negîectus; det er neinlig vsesentligst kun i
Heuseende til Storrelsen, at der er Forskjel mellem disse to naer-
staaeude Species; men lier er den og meget i0inefaldende, saaledes
ère f. Ex. Sporerne af Sac. nov. spec. kun kalvt saa store som
Sac. Kerverni^ (Tavle VI, Fig. 22). Jod farver Ascusvseggen blaa.

Âscobolus Pers.

Ascob. immersus Pers.

Almindelig paa Ko-, Heste- og Faaregjodning overalt i Dan-
mark i Sommer- og Efteraarstiden.

Det er hos denne Art let at iagttage, hvorledes de langt
fremspringende Asci boie sig lien mod Lyset. Boudier beskriver
(1. c. S. 38) Sporocarpiets Yderflade som haaret. Jeg har imidlertid
forgjeves S0gt disse Haar, men fandt ikke sjeldent fremniede Le-
gemer fastklaebede til Vaeggen, saaledes ogsaaB0rster af Ascoph.
■pilosus , undertiden Mycelietraade , dels tilli0rende Svampen selv,
dels tilborende andre, i hvis Nserbed den voxede.

Ascob. œrugineus Fr.

Eet talrig paa gammel Hestegj0dning (Slagelse); Mai 1875.
Derme Forai h0rer iblandt de noget tvivlsomme Arter.

Ascob. vinosus Berk.

Nogle faa paa gammel, t0r Kogj0dning (Marker ved Lade-
gaardsaaen i Kjobenliavns Naerbed); Mai 1874. Den slutter sig
meget naer saavel til den foregaaende som til Ascob. furfuraceus,
men adskiller sig fra begge ved Sporocarpiets r0dlige Fai-ve. Med
Hensyn til Sporerne, Asci og Parapbyserne kan der ikke paapeges
nogen virkelig Forskjel lios de tre nœvnte Arter, og der er meget,
som taler for at forene dem.

Ascob. microscopicus Crn.

I Ma3iigde paa gammel, klsebrig Hundegj0dning (Hellebaîk,
Sjaelland); Juli 1874. Boudier er tilboielig til at fjerne den fra

2'.»r.

Ajscobolerne ; men jeg indseer ikke, al der er fcilstraekkelig Grund
hdiil. Derimod kurde de1 maaske vœre rigtigsl al opstille den
Bom • ' ii sœregen Slsagl af samme Vœrdi som Ascobolua og de

ovrige tlciicra, humide (il SuM'ainilien Àacobolei.

Ascoienus Renny.

T.

Dette Genus er opstillei af Renny i „Journal of Botany",

New Séries, Vol. m, 1874, S. 353 o.flg., Plates 153— 156. V«r-

Patterei] gjor lier opnnerksmn paa. at Bouclier allerede 1809 i sin

Afhandling om Ascobolerne har beskrcvet eu Ascozonus under

Navnel Peziza cunicularia og antydet, at den en Gang miiligvis

vil kunne danne en riy Slaegt. E. opfatter den som vœrende lig

nied Aseobolus Leveillei Crn. og raed Ryparobius argenteus B. &

Br. Det mest charaeteristiske for Ascozonerne er Tilstedevacrelsen

af en stœrkt udprœget Ring user Ascus-Issen ; denne Ring be-

skrives som hidroreude fra en Fortykning af IndervsBggen. Den

har iutet at gjore med Ascus' Aabning; der dannes nemlig intet

Operculum. m'en en Spalte gjennem Issen nedad mod omtalte Ring.

hvorved fulgelig den overste Del kloves i to Laeber. R. antager,

at Ascozonerne i et naturligt System ikke kunne stilles langt fra

Ryparobius og optager i Overensstemmelse med de andre engelske

Mycologer Bouclier 's nye Gênera som Sectioner under den garnie

Persoonske Slaegt, Aseobolus; heraf bliver hans Ascozonus „the

sixth section".

Afhandlingens physiologiske Bidrag ère noget uklare. Det
vigtigste Parti heraf er det, der haudler om Ringens Dauuelse.
Herom siges S. 354: „In the earliest condition of the ascus up to
about lialf growth, the contents are nearly uniform, or présent only
faint spherical outlines of varions sizes sparsely and irregularly
placed within the uniformly thin walls. At this time the contents
begin to differentiate. Large globular granulations collect along
and about the axis of the ascus, surrounded by a homogeneous

296

stratum, which extends to the gênerai wall. This central granular
mass pushes out near its tip horizontally a lensshaped extension,
till it touches the wall near the widest part. Hère for a while
it seems to solder to the wall, spreading slightly above and below
the first fine circulai- line of contact. At this line a thickening
now takes place upon the wall, and is soon seen to hâve a s'emi-
circular section projecting inwards. The central globules now con-
tract, the lentiform portion quits the wall and leaves the thickened
line as a ring."

De herhenherende Arter ère aile udstyrede med mangesporede
Asci. De ère lutter Gj0dningsfonner og findes fomemlig oui Vin-
teren. S. 355 betegnes Shegten saaledes: „ Ascozonus Eenny (sectio
nova). Cupulae minutissimae , lucenter hyalinse, heniisphaericse et
sessiles, aut subconicae et stipitatae, glabrse aut in nua specie sub-
hirta?, ad marginem pilis pleruniqre uniserialis coronatae, stercori-
colse. Discus planus aut convexus, ascis prominentibus papillatus.
Asci ampli, curvati, clayati aut oblongo-ovati , sporas 16 ad 128
aut etiam plures includentes, annulo subcrasso conspicuo versum
apicem cincti, fissm-a terticali bilabiata déhiscentes. Paraphyses
innumerosœ , interduni furcatse. Spora3 numerosa3, oblongo fusi-
formes, intus egranulosaa, episporio hyalino glabro inclusse, ad
maturitatem asei extrimitatem versus in massam ovatam imbricatam
plerumqve aggregata3." Der beskrives f0lgende Species, sorn aile
ère fundne i Hereford: 1) Ascoz. cunicularius (Boud.) Eenny.
2) Ascoz. Woolhopensis (B. & Br.) Benny. „On bird's dung.
Winter." 3) Ascoz. Leveillei Eenny. „On rabbit's dung. Winter."
4) Ascoz. Crouani Eenny. „On rabbit's dung. Autumn." 5) Ascoz.
Parvisporus Eenny. „On rabbit's dung. Autumn." 6) Ascoz. sub-
hirtus Eenny. ,,On rabbit's dung. Autumn."

n.

Idet jeg ogsaa her fblger Boudier som den, der har givet
det bedste Bidrag til Ascobolernes Systematik, maa jeg opfatte
Eenny 's characteristiske Sectio som Genus.

297

Ascozonerno ore hidtil egentlig ton blevne staderede i Eng-
land. De ère med Ondtagelse af een aile Pattedyrgjadningsformer.
Excrementer af Eaniner 8ynes de fortrinsvis at elske, og et Par
ère knyttede til Vintertiden. I Frankrig, Tydskland og Danmari
er der endnu kun fanden een Art, îiomlig Ascozonus cunicularius
(Bond.) Renny. Jeg fandt den paa Katte- og Musegjodning (0rs-
hn. Sjœlland) Februar 1875, paa Rœve- og Eaningjadning (Hol-
steinborg og Rudersdal, Sjœlland) Mai 1874.

Hypocreopsis Winter.

I.

Denne Sla)gt opstilles for forste Gaug af G. Winter i „Hed-
wigia" 1875, S. 26 med folgende Beskrivelse : „Compositus. Stroma
brevia, elliptiea vel verrucaeformia, démuni confiuentia, irregularia,
carnosa, rubra, superficie villo rufescente tecta. Perithecia in
qvoqve stromati 1 — 3, [es] inimersa, globosa, collo conico, crasso,
apice pallidiore, errumpcntia, carnosa, [ternui], pallida. Asci oblongo-
ventricosi, subsessiles, 4 — 8 spori. Sporae inordinatae, stipatœ, late
ellipticae, utrinqve acutiusculae, simplices, hyalinœ. Paraphyses fili-
formes, parnm inflatsB, articulât». Species unica: Hypocreopsis
pulchra Winter. — Auf trocknem Scbafkotb bei Halle a. S.u

„Grevilleau, Vol. 4, 1876. S. 223 beskiïve Phillips og
Plowrigbt samme Art; de fandt den i Naerbeden af Sbrewsbury
paa Faaregjodning 1874 og paa Ko- og Faaregjodniug i Terrington,
St. Cléments 1875.

II.

Allerede i Sommeren 1874 fandt jeg denne Art, og da jeg
i det paaf0lgende Foraar lœste Winter' s ovenfor citerte Afliand-
ling, saae jeg strax, at den maatte b0re til den nyopstillede Slœgt;
men ved at sammenholde den foreliggende Beskrivelse med mine
paa talrige Exemplarer anstillede Undersogelser, maatte jeg opfatte
min Form som en saeregen Art, og jeg fordelte den til mycologiske
Venner under Navnet Hyp. glabra. En umiddelbar Sammenligniug

298

med et Oiïgïnalexeniplar fra Win ter har imidlertid nu overbevist
rnig om, at vore Former, trods Differenserne i Beskrivelseme, ère
identiske. —

Hyp. pulchra Winter.

Stronia nœmiest korkagtigt, knold- eller skorpelignende, sinud-
sigt gulrodt, sjeldnere brunt eller hvidgraat, meget afvexlende i
Forai og Sterrelse; Overfladen, ujevn, nogen, med et forskjelligt
Antal, 2 — 14, m0rkebrune, saftigt kj0dede, rynkede Vorter. 2 — 10
Millim. storste Udstraekning. Mère eller mindre nedsa3nkede;
spredte.

Sporocarpium psereforaiet med kort, tyk, cylindrisk, morkebrun,
saftigt kj0det Hais, hvis 0verste med Ostiolum forsynede Del, som
ovenfor beskrevet, rager vorteforrnigt op over Stromaets Overfiade,
og bvis Inderflade er udstyret med tynde, traadformede , septerte,
farvel0se Peripbyser. Sphserula naesten kugleformet, gulladen.
1lz — 1 Millim. b0it. Spredte. Àsci meget kortstilkede , langstrakt
ovale, hver indeboldende 8 Sporer, som noget f0r Modningen ofte
ère omgivne af et gelatin0st Netvaerk. Sporebserende Del 75 —
84 p. 1., 21 fi t. Sporœ langstrakt ovale, elliptiske eller sjeldnere
œgforniede , glatte, svagt gnlladne, hver indeboldende 2 — 4 Olie-
draaber. 55—66 p. 1., 22—37 p. t., hyppigt 56—60 p 1., 23-
30 p t. Paraphyses tykt traadformede, farvel0se, enkelte eller
grenede, imdertiden anastomoserende, med uregelrnsessige Led,
hvoraf det 0verste ofte er kolleformigt , og nogle opblseste; af
Lsengde med Asci eller lidet kortere. Se Tavle V, Fig. 8 — 22.
I temlig stort Antal paa gammel Kogj0dning (Amager, Kallebod-
strand ved Kjobenhavn, Eibes Omegr) Foraar, Sommer og Efteraar
1874 og 1875; nogle faa paa Faaregj0dning (Long-Mose, Sjselland)
Juni 1876.

Stromaet er i Begyndelsen fuldstsencligt nedsaBiiket, senere
frembrydende , dets Vaev er luftfyldt og optager ikke sjeldent lige-
som Sclerotiemes Gj0dningsdele i sig. ■ — I Vand straekker Ascus
sig betydeligt og buldner i Keglen samtidig hermed ud til Siderne,
saa at den faaer et puklet Udseende, og snart derefter opl0ses

299

Vœggen, hvorved Sporerne blive frie. Disse kunne endog i samme
Sporocarpium vise ails de forskjellige Former, som Fig. L6 22.
Tab. V, fremstille. De runde Smaalegemer i deres [ndre forsvinde,
naar de paavirkes af absolut <Etber; de maa derfor sikkerl op*
fattes som Oliodraaber. Jeg fandl f0rste Gang denne Art. med
Sporocarpierne endnu vare aldeles uudviklede, aemlig i A.ugus1
September; en Del Exemplarer bleve deribr hensatte paa fugtig
Jord ululer en Glasklokke, og inden Ddgangen af December vare
de aile modne. I den paafolgende April Maaned traf jeg dem
DOtodne paa gamme] Kogj0dning , hvilken Laa saaledes paa Amager-
Strand, ai Hawandet skyllede derover; de stemmede overens med
de dyrkede i ait Vsesentligt. [ndsamlingon fra Oetober L875 be-
Btod af lutter omodne.

Poroiiia Willd.

I.

Tulasne giver i „Carpologia" II, 1863, S. 26, en Oversigt
over den tidligere Literatur angaaende dette Genus, bvis Charac-
terer betegnes .saaledes: „Myeelium tenûissimum, byssinuni, albi-
dum, in matrice latens. Stroma subereo-ligueum , discretum, for-
mam primo clavatam in cupuliformem demum mutans, initio conidiis
abunde conspersum proptereaqve cinereo-pulverulentum, deinde vero
detersum et superne saltem omnino glabratum. Conidia perexigua,
globosa , e ville- brevi , ramoso , articulato , dense implexo multi-
fariam nata, terminalia alia et fasciculata, lateralia altéra, omnia
autem sessilia et simplicia. Conceptacula ovato-globosa , in stro-
matis disco sparsim immersa, parietibus atris et carbonaceis, ostiolo
pnnetiformi , piano aut vix exstante. Theca) longe, lateqye cylin-
drica3, obtnsissimaD et monostiche octospora;. Spora) crassse, ovata\
rectae, uuicellulares, primnmqve muco hyalino involutffi; episporio
atro, lœvi, crasso, ernstaceo. — '■ Fungilli fimicolae, forma decori et
in orbe utroqve obvii.a Slaegtens 2 Arter beskrives derpaa. Af
P. punctata gives saavel i Texten som i de mesterligt tegnede
Figurer en udforlig Fremstillrng. Conidielagets Byguing og Be-

300

tydning er lier klarere fremsat end hos nogen forudgaaende For-
fatter, og for f0rste Gang fremstilles Sporernes Spiring (Bails
Fors0g i nsevnte Eetning mislykkedes). „Crescit fungus totum
fere per annum , maxime autem autumnali hienialiqve tempore , in
fimo eqyino, annotino, imbribus attennato, et vivus aridusve mire
perennat." Stromaets vexlende Sterrelse fremha3ves. Af P. oedipus
Mntgn. gives en kort Beskrivelse. „Fungillus in regionibus prse-
fervidis utriusqve orbis passim genitus, et in Europa australi qvan-
doqve exulans, item fimieola." T. har nnders0gt „alabamensia et
guianensia specimina" og siger, at den af Cesati i Eabenborst's
„Exsiccats." udgivne P. macrop. /9 cladon. synes at afvige megct
lidet fra det varmere Americas P. oedipus. Til denne henf0res
ogsaa den javanske Sphœria incrassata Jungk.

Nitschke's „Pyrenomycetes Germanici", 1867, S. 19 o. fig.
Intet vsesentligt nyt Bidrag gives. Der beskrives: 1) P.punctata.
„Auf Pferdeinist, nacb Fries aucb auf Mist vom Esel, Eind und
Eléphant." 2) P. oedipus Mtge. „Auf Pferde- og Eindermist."
Nitschke yttrer, at denne Art synes i varmere Lande at erstatte
vor P. punctata; men dette er neppe- rigtigt, thi sidstnsevnte er af
Eeisende ogsaa fundet i varme Lande. Angivelse desangaaende vil
blive meddelt i det Folgende.

Crouan: „Florule du Finistère", 1867. S. 36 omtales P.
punctata. „Sur les crottins de cheval."

Cooke's „Handbook of Brit. Fungi" n, 1871. S. 791 be-
skrives P. punctata. „On horse and cow dung."

0rsted's „ System der Pilze" (deutsche Ausg. von Grise -
bach und Eeinke) 1873. S. 51 gives en kort Beskrivelse af
Genus, og P. punctata nsevnes. „Auf trockenem Mist."

P. A. Karsten: „Mycolog. Fennica" LI („Bidr. till Kânne-
dom af Finlands Natur och Folk", 1873). S. 4 beskrives Genus.
S. 36 P. punctata. „In fimo eqvino."

„Grevillea", Vol. 4, 1875. S. 75 angives i Artiklen „Floram
mycologicam Australiae" P. oedipus Mtg. Ira Gracemere „in terra"
og fra Eockhampton „in fimo eqvino".

301

II.

demis ruminer kun :2 Spccics. soin sikkcri begge ère knyttede
til Pattedyrgjodniiig. P. punctata er fundoii i aile de Lande, livor
Myeologien or dyrkel med [ver, ogsaa iidenfor Europa. Saak-des
taudt f. Ex. Prof. Haussknechl dcn paa Kogjodnini;- vcd Tillis.
/'. oedipu8 synes ai vsere indskrœnkel (il yarmere Kgne. Heste-
gjodning er de1 Substrat, hvorpaa de vistnok hyppigst forekomme,
og for /'. punctata's Vedkommende' er Efteraaret og Vinteren den
u-uiist i^st «' Tid. Dt't er paafaldeiido , ai siilstmeviite Ail ikkr er
fnndet af Fuckol i dot af haro saa godt gjenuemsogte Ebingebet;
Plowright taudt di'ii ikke bélier i Egnen om Eings-Lyno i Eng-
land. Grunderi hertil tarde muligvis vaere, at don fortrinsvia er
kn\ ttet til Strandrn; jeg bar idetmindste un der mine Studier mod-
taget en saadan Opfattelse. —

P. punctata (L.) Fr.

I terolig stort Antal paa gammel Hestegjodning (Sjaolland,
Vendsyssel) Efteraar og Vinter 1874 og 1875. Seb.umaeb.er
iagttog den tillige paa Kogjodning.

Paa 0en Aroager fandt jeg i October og Deceniber 1875 sanit
i Mai 1876 et meget stort Antal Exemplarer af en mserkelig
monstros", uudviklet Form af ovennœvnte Art. De voxede paa
gammel Hestegj0dning. Stromas Form og Laengde var i h0i Grad
forskjellig, dog oftest langstilket, med graafiltet Yderflade ned ad
Sidoine, sjeldnere glat og sort; foroven udvidede det sig hyppigst
baegerformet, og saavel Randen som den egentlige Disons var da
altid udstyret med et gulgraat eller rodligt Pulver (Conidier).
Nogle meget spinkle endte med et ovalt Hoved, der for st0rste
Delen bestod af lignende Conidier. Stromaet var i Eeglen ugrenet,
dog ikke altid; nndertiden fandtes to sammensmeltede; nedadtil
blev det oftest tyndere. De, der fra Gjodningens Underside skjflde
op mod Lyset, vare, som man kunde vente, de lamgste og tidt af
meget monstrost Udseende.

Den lier beskrevne monstrose Form steramer saa aldeles ovorons
med Bulliard's Afbildning af Peziza coriacea Bull., PL 438, Fig. 1

302

og med Beskrivelserne af Patellaria coriacea (Bull.) Fr. og Leca-
nidion coriaceum (Bull.)' Babb. i Fries's ., System, mycolog." II,
S. 159 og i Kabenliorst's „Krypt. FI.", I. Pilze, S. 342, at jeg
ikke tager i Betamkning at erklasre deu for at vasre identisk der-
nied. At deu er en uudviklet og monstres Form af Poronia punc-
tata (L.) Fr. erkjendte jeg deraf, at jeg ved Dyrkning bragte flere
Exemplarer til Modenbed, saa at de udviklede Sporocarpier, livis
Hymenium og hele Bygning neiagtigt stemmede overens med P.
punctatds. Desuden iagttog jeg paa samme Substrat . imellem de
umodne, monstrese ligeledes modne, normalt udviklede Exemplarer
og Overgangsformer fra disse til bine.

Ifelge Ovenstaaende maa altsaa Pez. coriacea Bull.,
Patellaria coriacea (Bull.) Fr. og Lecanidion coria-
ceum (Bull.) Babb. forlade Discomyceternes Afdeling
og som Syn. benferes under Poronia punctata (L.) Fr.

Demie intéressante Form bar jeg udgivet i Babenborst's
„Fungi europ. exsic", 21 Centurie, og ligeledes i den botaniske
Forening i Kjobenbavn. En Tidlang var jeg i Tvivl, om den ikke
muligvis tillige turde vsere identisk med P. oedipus Mtge. , og
demie felgelig atter identisk med P. punctata ; men efter ISTitscbke's
Beskrivelse er der saa betydelige Differenser tilstede, at der ikke
godt kan vaere Taie derom.

Cbxtomiuni Kunze.

I.

1817 udkom de af Kunze og Scbmidt udgivne „Mykolo-
giscbe Hefte" ; heri opstiller ferstnae^Tite Forfatter Slsegten Chœto-
mium og cbaracteriserer den saaledes: „Sporangium subglobosum,
membranaceum, pilis opacis undique obsessum, demum in medio
sese apericus. Sporidia pellucida, massa? gelatinosae immixta."
Kavnet udledes af xdcuo/j.a. Skj0ndt vor Kundskab til dette Genus
er meget ringe, saa findes der dog en ikke ubetydelig Literatur
desangaaende : Ebrenberg: „Sylv. mycol. Berol." (1818) S. 27*

303

Grevilles „Scot. Cryptogam. Flora" (1826) Vol. IV, (1828)
Vol. vi, Synops. S. 10. «System, mycol." III (1829) 8.253.

.,1cm. l'un-, auctore Corda", T. I (1837) s. 24. I dette Vœri
paavises for farste Gang Asci hos denne Slœgt: „Ihre Schlauche
siinl Asci Buffaltorii, nâmlich solche, die auf einem gemeinscbaft-
lichen Stiele, dem Schlauchstiele ; eine gewisse (meisl constante)
Sporenzanl tragen, welche in einen gemeinschaftlicheii Breî gehiillt,
eigentiich schlauchlos uml uacW sind, and qui die Gestall eines
keuligen Ascus inclnsivus nachanmeu (Fig.298B). Dièse Stutzungs-
schlâuche lOsen sich bei der Sporenreife vôllig auf." Samme Vaerks
Tom.D (1838) S. 29 og Toiu. IV (1849) S. 37. Rabenhorst's
„Kryptog. Flora", 1 B, Pilze (1844) S. 226. Fries's „Snm.
veget. Scand." II (1849) S. 405. Sturm's „Deutschl. Flora",
in Abtb., 33 and 34 Heft, S. 27. „Handb. der allgem. Mycol."
von Bonorden (1851) 8.226. „Bot. Zeit." 1851. Fresenius
„Boitr. znr Myc." (1850—63) S. 29. „Outliues of Brit. Fungo-
logy" (1860) S. 405. Cooke's „Handb. of Brit. Fungi" II (1871)
S. 652. „Ann. and Mag. ofNat.Hist." (1873). „Grevillea" (1873
-74). Crouan's „Flor. du Fin." (.1867), S. 20.

I de ovenfor naevnte Skrifter omliandles flere Arter, mou
jngen Gjadningsformer. Don f0rste af disse beskrives af Fuckel
i „Enumerat. Fung. Nass." („Jahrb. des Nass. Vereius fur Naturk."

1860): Ch. fimeti Fckl. „Au fauleudem Pferdemist." Samme My-

i

colog beskriver i „Symb. mycol." („Jàhrb. des. Nass. Vereins fur
Naturk." 1869—70) S. 89 don anden Gj0dningsform : Ch. Cunicu-
lorum Fckl. „An fauleudem Kotli von Kauinclieu." Sammesteds
omliaudles paany Ch. fimeti Fckl. Sporodum conopïeoides Cd. frem-
stilles som Fungus conidiophorus til Ch. elatum, paa samme Maade
Myxotrichum chartarum (Kz.) Fr. til Ch. Fîeberi og Myxotrichum
resinœYx. til Ch. depressum. ,,Mycologia Fennica", auctore Karsten,
pars secunda („Bidr. til Kannedom af Fini. Nat. och Folk" 1873)
S. 25 og S. 199. Der beskrives ber en tredie Art fra ■Excromenter,
nemlig Ch. fimisedum Karst. Dons Asci skullo va?re „polyspori"

304

og „sporse spbaeroidese incolores". Der tilfoies imidlertid: „ulterius
est inqvirendum". Hab. „Ad fimum canirmm."

II.

Arterne af denne endnu kun meget overfladisk studerede Slsegt
forekomrne paa forskjelligt Substrat, f. Ex. raadne Plantedele, garnie
Saekke, Traad, Papir, G-jodning. Pattedyrgjodningsformernes Antal
er, mit Bidrag medregnet, 5. Disse synes fortrinsyis at optraede
om Vintereu og om Foraaret, og at vaere sserlig knyttede til Kanin-
gjodning. Folgende ère fundne i Tydskland: 1) Ch. Cuniculorum,
2) Ch. fimeti; i Pinland: 1) Ch. firnisedum; i Danmark: 1) Ch.
fimeti, 2) Ch. nov. spec. I, 3) Ch. nov. spec. II. Danmarks
Bidrag er opf0rt efter mine egne Iagttagelser ; de 0vrige Landes
efter de i det Foregaaende omliandlede Skrifter. —

Ch. fimeti Fckl.

Paa gammel Kaningjodning (Nestved) December 1874 og Ja-
nnar 1875. Foruden denne Art fandt jeg ligeledes paa Kanin-
gj0dning to andre, som ère ubeskrevne, og bvoraf den ene
slutter sig na9rmest til Ch. glabrum Berkl. , den anden til Ch.
crispatum Fckl. og Ch. murorum Cd. De optraadte imidlertid i et
saa ringe Antal, at jeg ikke i 0ieblikket vil vsere i Stand til at
give en tilfredsstillende Beskrivelse, derfor blive de ber forbigaaede.

»
Illelanospora Corda.

I.

I Corda's „Icon. Fung." T. I, S. 24, Tab. VII, Fig. 297 op-
stilles dette Genus for f0rste G-ang, og det cbaracteriseres saaledes :
„Peritbecium membranaceum , superfeciale , simplex, collo elongato,
includens nucleum pulvereum, e sporis ascomorpbis simplicibus be-
terogeais, dein midis compositnm, et dein ex collo biatu transmis-
sum. Strorna nullum."

Former berheub0rende beskrives i Corda's „Anleit. z. Stu-
dium d. Mycologie", Fries's „ System. Mycol.", „Sum. Vegetabil.",

:•,(»:,

Tulasne's „Fuugi Hypoga'i", Ed. altéra og i Fuckel's „Sym-
bola« mycologie»". I Tulasne's citerte Vœrk gives paa Tab. XIH,
Fig. I fortrinHge Afbildninger af Melanospora Zobelii (Corda) l'ckl.

II.

allé de liidtil beskrovno Aller cro Epipliyter, dog kan JfeJ.
Zobelii (Corda) Fcjfl. ogsaa forekonirae paa Gjodning.

.1/,/. fimicola E. Ch. Hans.

Sporocarpium nœsten kugleformet, snradsigt gulladent, raed
roeget kart, vortcdannet Hais; 280 — 480// boit; V&'ggcn tyncl,
bled og byggot af et stormasket Pseudoparencbym. Spredte, helt
fric eller Iidet ncdsaenkedc. Asci langstilkede, tykt kolleforraede,
med afrundet overste Ende. Hver indeholder 4 Sporer, sjeldnere
3. som, anbragte i to Kader, udfyldc det cverste, omvendt aegfor-
mede Parti; sporebacr. Del 48 — 54// 1., 24 — 30// t. Sporae ovale,
ofte uregehnaessige, uligesidede, sortegronne; 18 — -26// 1., 12 — 17
fx t., byppigt 21 — 24 fi 1., 12 — 14 // t. Parapbyses tykt traad-
formede, i Spidsen kolledannede, septerte, farvelose, af Laengde med
Asci eller lidet laengere. Se Tab. VII, Fig. 8 — 12. Paa gamrael
Faaregjodning (Man0 i Vesterbavet) lste Octbr. 1874, Septbr. 1876.
Den slutter sig naer til Mel. Zobelii (Cord.) Fckl. ; mon er dog for-
skjellig fra derme ved sine 4-sporede Asci og ligeledes i Hen-
seende til Sporemes Form (smlgn. Tulasne's „Fungi b}'p.", Tab.

xni, Fig. i).

Mel. aculeata E. Cb. Hans.

Sporocarpium naesten kuglerundt, uden ostiolum, graagult;
Vaeggen gjennemsigtig, Yderfladen svagt vortet af fremspringende,
pseudoparenchymatiske Celler og udstyret med spredte, tilspidsede
encellede, hyaline Pigge; c. Vio Millim. i Diam. Intet Mycélium.
Spredte, lidet nedsaenkedé. Asci kortstilkede, teu- eller kollcfonuede,
med but afrundet overste Ende, ottesporede; Vaeggen meget tynd
og burtigt benflydende; sporebaer. Del 18 — 21 // 1. , 7 — 8 ju t.
Sporae olliptiske eller aegformede, glatte, smudsigt sortegronne, inde-
boldende smaa, klare, staerkt lysbrydende Legemer; 4 — 6 // 1.,

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1876. 20

306

3—4 fi t. Parapbyses fandtes ikke. Se Tab. VI, Fig. 28—36.
I stort Alitai paa Kaadyrgj0dning (Basnaes, Sjselland) Febr. 1875.
Jeg var ikke istaud til bos denne Art at opdage Spor af Ostiolum
og bar derfor i Virkeligheden nogen Betamkeligbed ved uden videre
at lienfore den imder Slaegten Melanospora; det er niuligt, at den
kelst burde opstilles soin Typ for et nyt Genus. — Sporerne skinne
igjennem Sporocarpiets tynde, gelatin0se Vseg og blive frie ved en
TJdbiildning ; berved kan den trsekkes ud i en balslignende For-
lsengelse, der i Spidsen hyppigt krones af en sort Sporeklat. Spo-
rocarpiet kommer da ved svag Forst0rrelse til at ligne en Sordaria
eller en anden mork, lille Sphaeria med Hais. De lysbrydende
Sinaalegenier, som findes i Sporens Indre, forsvinde, naar de ud-
ssettes for en lsengere Paavirkning af absolut iEtber, og ère sand-
synligvis Oliedraaber.

Eurotium de Bary.

I.

Allerede i Aaret 1854 paaviste De Bary i „Bot. Zeitung",
Nr. 25 — 27, at de to efter det Tdre at domme meget forskjellige
Former, Aspergillus -glaucus Lk. og Eurotium herbariorurn Lk., ère
Formeringsorganer benh0rende til een Art. Den ber0mte Mycolog
havde den Gang kun svagere Objectiver til sin Kaadigbed, og der
indsneg sig vsesentlig som F0lge beraf Feil i Analysen. Omtrent
15 Aar senere gjenoptog ban Unders0gelserne ved Hjselp af
Hartnack's Mieroscop, og med dette forbedrede Instrument lykkedes
det bam ikke blot at rette de ovenfor antydede Fejl i den f0rste
Analyse, men tillige at give nye vaerdifulde Bidrag til Slsegten
Eurotiums Naturhistorie. Dette Arbeide blev offentliggjort i VDZ
Bd. „Abbandl. d. Senckenb. naturf. Gesellscb." 1870 under Titien:
„Beitr. zur Morpbol. und Pbysiol. der Pilze" III; og er udstyret
med Tavlerne VII og VIII. Nedenstaaende Fremstilling bar til
Hensigt at gjengive det Vigtigste af den naevnte Afhandling. Strax
i Begyndelsen gj0res der opmaerksom paa, at der under Navnet
Aspergillus glaucus skjules to Arter, bvoraf den eue nu benœvnes

;;<>7

Eurotium repena, medens de1 garnie Navn knyttee til den anden,
soin derved kommer til ai hedde Eurotium Aspergillus gloucus.
Saave] Ajscosporerne aom Conidierne danne, oaar de spire, el pri-
m;iMt Mycélium, der i'orst. umiddelbart, aden forudgaaende Befrugt-
ningsacl advikle Conidieformen Aspergillus, og derefter Kj0nsorganer,
qvindelige, Carpogonier, og mandlige, Pollinodier; disse indgaa en
Copulation, luis Résultat or Nporocarpicts DmiuicIso. Conidiebsererne
ère oylindriske, langstrakte Celler, sora i Beglen ved en Skillevœg
forneden ère afgrœndsede fia Myceliet, og som fbroven ère blaere-
formigt opsvulmede. Fra den saaledes ndvidede Dels Isse traede
Sterigmer frem og danne ved Afsnoring de succédané Conidie-
bjeder. Pndertiden indtrœder der en Prolificaiàon. Det forste
Aiilœg til Sporocarpiet viser sig deri, at en tynd, primser Mycelie-
sidegren begynder at sno sig proptrœkkerformigt. Snoningerne tage
til og aserme sig bverandre; Grrenen faaer derved mère Udscende
af en lnil, foroven aaben Skrue og kaldes nu Carpogonium. Ved
Tverskillevaegge deles den i iiere Celler, og fra en eller to ai de
nederste fremtraîder der i Eeglen 2 smaa Udposninger, som for-
laenge sig til tynde Grene. Disse laegge sig taet op mod Skruens
Yderflade, bugtende sig opad denne. Den Gren, som forst naaer
den overste Vinding, boier sig derovër, og der indtraeder derpaa en
Copulation imellem dens Spidse og Vindingens Endecelle. For-
bindelsen bliver nemlig saa inderlig, at de to paagjeldende Cellers
Membraner forsvinde paa Beroringsstedet, og deres Protoplasmaind-
bold sammenblandes. Den copulerende Gren benaBvnes Pollinodium.
Saavel denne som ogsaa de andre Grene, der voxe opad Carpogoniets
Yderflade, udskyde Sidegrene og indspinde det befrugtede Carpogonium.
Herved opstaaer der et kugleforraet, lille Legeme. De indbyllende
Hypher dele sig ved Tverskillevaegge i omtrent isodiametriskc, ud-
adtil noget convex fremadspringende Celler, hvilke indadtil mod
N0glets Centrum udpose sig mère eller mindre kugleformigt. Til-
sidst opstaaer der Septa parallelt med Kugleperipberien, og herved
deles hver Celle i to, bvoraf den yderste uden fremtidig Deling i
Forening med de 0vrige af samme Art danner Sporocarpiets Vaeg.

20*

308

De iuderste Celler clele sig derimod gjentagne Gange, forgrene sig,
traenge ind mod Centruin, orngive Carpogoniet og danne Udfyld-
ningsvsev. Der er imidlertid optraadt flere Tverskillevaegge i Car-
pogoniets Viudinger, og fra de saaledes opstaaede Led udgaaer der
Grene, soni traenge ind imellem Udfyldningsvaevets Elementer, dele
sig ved Septa og forgrene sig. De sidste Forgreninger ère Asci.
Disse hâve seg- eller psereformig Skikkelse og ère afgrsendsede ved
en Tverskillevseg fra den bserende Hyphe forneden. Cellekjaerne
fandtes ikke; Sporerne opstaa ved fri Celledannelse. Efterhaanden
som Asci udvikle sig, forsvinder Udfyldningsvaevet. Allerede noget
tidligere er Sporocarpiets Tderfiade bleven bedaekket med et svovl-
gult Lag, der er let opl0seligt i jEther eller i Alkohol, og som
derfor maa antages at vsere dannet af fedt- eller harpixagtig Sub-
stans. De derunder vserende Vsegceller skrumpe snart sammen, og
Ascusvasggene oploses ligeledes tilsidst, saa at Sporerne blive frie.
Haar eller secundsere Mycelietraade , som saa byppigt hos andre
Svampe udspringe fra Sporocarpievaeggen, findes aldrig hos Eufotium.
Det omtalte, svovlgule Yderlag fortsaatter sig et Stykke ned over
den prirnsere Myceliehyphe , som b33rer Sporocarpiet. Et lignende,
men dog for det meste morkere Lag, bedsekker Luftmyceliets hen-
faldende Hypher (de piïrnaere Mycelietraade, som findes ovenover
!NT83iingssnbstratet). I „Anhang" S. 18 1. c. gives Eormernes Sy-
stematik. Slaagten betegnes saaledes: „Pyrenomycetes , hyphis li-
beris (nec in stroma coalitis) plus minus contextis, mycelio tam
intramatricali quam superficiali. Eami vel stipites conidiferi crassi
erecti, continui et simplices (lusu tantum septa gerentes et dicho-
tomi) apice intumescentes in vesicam amplam superne sterigmatibus
subulatis v. cylindrico-conoideis radiantibus tectam. Conidia in
qvoqve sterigmate acrogena, in monile simplex succedaneum seriata,
monilia omnia in capituhmi pulvereum vesicaa apicali impositum
cong-esta. (Conidia raro etiam in ramulis minimis e mycelio varie
egredientibus acrogena). Carpogonia in mycelii conidiferi ramis te-
nuibus terminalia, spiralia, pollinodio filiformi sub ipsa carpogonii
basi ramuli instar egrediente foecundata cum ramulis pollinodio si-

300

milïbus involiicrantibus crescendo in perithecia mutat;i. l'erithecia
subglobosa intra parietem tenuem fragilem c cellularum strato Bim-
plici cnniialuni pilisqye rhizoideis prorsufi oarentem, ascos octoeporoa
intra fcelam fcransitoriam foventia. Sporœ ascogenœ ascis evaniscen-
tibus perithecioqve irregnlariter mpto tandem libers. E conidiia
item ao ascosporis germinando mycélium oritur denuo couidia po-
steaqye ergana sexualia et perithecia gignens. 8yn. Perithecia:
Eurotium, Link, ObseiT. Dissert I (Magaz. naturf. Pr. in Berlin
IH, 1809, S. 31), „Spec. plant." I, S. 79, Frics „Syst. mycol."
III, 331. (Eurotium ob sporas in aqva facile diffluentes — eupoov)

— omniumqvc auctorum recentiorum. — Mucoris spec. veterum
auctorum, de qvibus Linkii et Friesii opéra laudata conféras.
Fungus conidifer: Aspergillus Micheli, nova plant, gênera p. 212.

— Link, Dissert. cit. p. 14, Spec. plant. I, 65, Eries 1. c. 338

— saltem ex parte — auctoribusqve recentioribus. Moniliae spec.
\iteris." Der beskrives derpaa flere Former, men ingen, som ère
knyttede til Excrementer af Pattedyr.

I „Hedwigia" for 1873, S. 146, meddeler Winter, at ban paa
Gjodning fandt GUocladium penkilloides Cd. , som efter bans Me-
ning muligvis turde staa i genetisk Forbindelse med den af bam i
Eabenborst's „Exsiccats." udgivne nye Eurotium insigne. Sidst-
nsevnte angives at voxe paa Gaasegjodning.

Slaegten Eurotium ombandles vel i flere Skrifter; men dels
give disse intetsomhelst Bidrag af nogen Betydning til dens Na-
turhistorie, og dels beskrive de ingen Gjodningsforiner; derfor
blive de her forbigaaede.

IL
De Bary's ovenfor meddelte Cbaracteristik af genus optages
ber. De bertilhorende Species ère fundne paa forskjellige raadnende
Substanser, paa Gjodning og for de conidiebœrende Organers Yed-
kommende tillige i nogle Tilfa^lde i Fugles og Menneskers Luftveie
og 0regange. Kun efterfolgende to Arter ère Pattedyrgjodnings-
former. — ■

310

Eur. stercorarium E. Ch. Hans.

Sporocarpium gulgraat eller chokoladebrunt med grubet, net-
forinig Overflade; c. 260// i Diaru. Intet Mycélium. Enkeltvis
eller i snraa Grupper; Me. Asci nsesten kuglerunde, Yaeggene
indskrurûpue , kun tilstede i raeget ringe Antal. Sporse uregel-
maessigt kuglefomiede eller elliptiske, grynede, gulladne; 3- — 41/o// i
Diam. Parapbyses fandtes ikke-.

I temlig stort Antal paa gammel Ea3vegj0dning, der indeholdt
Levninger af Sniaapattedyr (Hjortlund, Jylland) Aug. 1874. Den
staaer Eur. repens De Bj. naîrmest, dog adskiller den sig fra
demie saarel ved Sporocarpiets graaladne Farve som ogsaa
i Henseende til de grynede Sporer, livilke altid marigle
Suie us. Conidieform fandtes ikke.

Eur. pulcherrimum Winter's kerb.

Sporocar*pium sort eller brungr0ivfc medujevn Oveimade; Yseggen
oploses let i uregelmœssigt skjoldformede Partier, der ère byggede
af et enkelt Cellelag saaledes, at de mindste C eller findes i Skjoldets
Midte, de storste ud imod dets Eand; 144 — 190// i Diam. Intet
Mycélium. Oftest i Grupper af fiere taet ved bverandre stillede;
frie. Asci kugleformede , siddende, 8-sporede, 10 — 14// i Diam.
Sporae elliptiske, lidet ujevno, svagt graagule. 5 — 6 // 1., 4 — 5 a t.
Paraphyses fandtes ikke.

I stort Antal paa gammel Kaningjodning (Amager) Juni 1875.
Som umoden fandtes den allerede i Februar 1875 paa gammel
Hundegj0dning (0rsl0v paa Sjaelland). Denne Art er let kjendelig
ved sine elliptiske Sporer og ved Spor ocarpie vaeggens
saeregne Bygning. Conidieform fandtes ikke. Denne Art, der
her for f0rste Gang beskrives, er ligeledes funden af Dr. G. Winter
i Leipzig, nemlig paa Esevegjodning. Jeg bar benyttet det Navn,
bvonned den er betegnet i bans Samling, som ban bavde den Vel-
villigbed at vise mig.

;;i I

Sphœrella Ces. e1 de Not.
I.

T C,ésati's og de Notaris's „ Schéma Di Classificazione
Degli Sferiacei Italiei Aschit^'iï--. s. j:;ti, [ncUferea dette Genus i

Mvcolo^k'ii niod fol^ciulc cii;H-;ictciistik: „Pyrenia sparsa el ple-
rumqve insculpta, spœroidea, membranacéa, vix subcoriacea, poro
simplici vix papillari vol vortico laeoratn doliiscontia. Asci 8 spori.
Sporidia ellipsoidea vel oblongata, 2 — 4 locularia, rarius simplicia,
livalina vol dilute olivaceo-fuscoscentia".

II.

Af denue Slœgt kj endos ingen andre Gjodningsformer end
eftorf0lgende.

Sph. Schumacheri E. Ch. Haiis.

Sporocarpium na)sten kuglenindt, sort, med meget kort, vorte-
formet Hais, nogeiit eller sjeldent svagt haaret paa Sphœrula;
Vaeggcn lmdagtig. 130 — 150^ boit, Spredte, halvt nedsaenkede
eller sjeldnere nsesten frie. Asci vare meget talrige, mon kun til-
stede som uudviklede; omvendt œgforaede, siddende, indelioldcncle
vandgraa, gry net Protoplasma, hvori paa senere Udviklingstrin iagt-
tages Sporeanlaeg, 8 i hver. Sporae uligesidede, sete en face vise
de sig elliptiske, i Profil naesten trekantede med en stump Top-
vinkel; undertiden krummede. De ère glatte, gulbrune, gjennem-
sigtige. 9 — 10 ti 1. , 3 — 4 ll t. De til samme Ascus b0rende 8
Sporer ère forenede til et hyppigt omvendt aegformet eller ovalt
Legeme, som minder noget om Sporesamlingen hos Saccobolus, dog
bar jeg ingensinde iagttagot, at det er omgivet af gelatimSst Hylster;
Sporernes Ordning er ogsaa en anden. (Tab. VI, Fig. 27 frem-
stiller det ene af de to hyppigt forekommende Tilfœlde). Spore-
saml. 16 — 18 p 1., 7 — 9 lk t. Parapbyses fandtes ikke. Se Tab.
VI, Fig. 24—27.

Talrig paa Muse-, Kotte- og Kaningj0dning (Bassnaes, Sjael-
land) Febr. — Marts 1875. Demie Art bar jeg opkaldt efter den

312

danske Mycolog Schumacher, Forfatteren til „Enumeratio-Plan-
taruin". Jeg skylder Hr. Dr. 6. Winter Tak, fordi han har gjort
mig opmasrksom paa ovennsevnte Afhandling af Césati og de
Notaris.

Delitschiar Awd.

I.

Auerswald opstiller for f0rste Gang dette Genus i „Hed-
wigia" 1866, S. 49: „ Delitschia Awd., nov. gen. e grege Sphseria-
cearum simplicium et affinitate Sordariarum et Amphisphaeriarum.
Pyreniis ut in Sordariis fimicolis coriaceo-memhranaceis, rostro api-
culato; ascis tuhulosis, 8 sporis; sporis primum ohlongis, unisep-
tatis, hyalinis, mox in sporas secundarias hinas, muco hyalino annu-
lifornii circumdatas, ovatas, fuscas transmutatis, ita ut ascus sporis
16 impletus videatur." Derefter heskrives D. didyma Awd. Han
fandt demie Art i Marts og April 1866 i Omegnen af Leipzig paa
Eaadyr- og Kaningj0dning. Slaegten er opkaldt efter den geogra-
phiske Docent Delitsch i nsevnte By.

Crouan: „Florule du Finistère" 1867, S. 21: Under Navnet
Hormospora bisporula Crn. heskrives en Delitschia. „Sur les
houzes de vache anciennes".

I „Hedwigia" 1868, S. 72, Tah. I, Fig. XI fremstiller Auers-
wald en fuldmoden Ascus, et Par ufarvede og en naesten moden
Spore af hans D. didyma.

Fuckel: „Symh. Mycol." („Jahrh. desNas. Vereins f. Naturk."
1869 — 70) S. 241: D. didyma Awd. heskrives her under Navnet
D. Auerswaldii, eftersom Betegnelsen didyma gjelder Slasgten og
ikke den enkelte Art. „Auf faulendem Koth von Behen". End-
videre heskrives D. minuta nov. spec. „Auf faulendem Hasenkoth
in einem Tannenwald. "

Karsten: „Mycologia Fennica" („Bidr. till Kânnedom af
Fini. Nat. och Folk" 1873). S. 8 gjengives Slaegtscharactererne
med uvaisentlige ^Indringer. S. 60 heskrives D. chœtomioides Karst.
„In fimo eqvino."

;;i:;

„Hedwigia" 1874. S. 52 beskriver Winter en ny Art, />.
Wînteri, Plowrigth in litt, ad me. „On rabbit's dnng". Den an-
gives at staa nsBr D. chœtomioides Carat Winter tilfoier: ,,/u
bemerken isl noch fur die drei riach Auerswald entdeckti'ii Arten
(Crouan's Bormospora bisporula bar ban ikke kjendt), dass es
mir bei keiner gelungen ist, ein Zerfallen dcr Sporen in zwci
Glicdcr, wic dies D, Auerswaldii so schOn zeigt, zu beobachten".

Phillips og Plowright beskiïve sammc Art i „Grevillea",
1874, S. 188. Her sigcs imidlertid ora Sporerne: „They exhibit a
tendency to fall in halves at the scptum". Dette er afbildet Tavle
25, Fig. 1 c.

n.

Af dette Geuus kjendes nu 5 Arter, som aile ère Pattedyr-
gj0(lningsformer. Folgende ère fundne i

Tydskland: Finistère:

1) D. Auersivaldii. 1) D. bisporula.

2) D. minuta. ^ .

D a n m a r k :

EnSlaud: 1) D. Auerswaldii.

1-) D. Wînteri. 2) D. bisporula.

Fi ni and: 3) D. chœtomioides.

1) chœtomioides. 4) D. Wînteri.

De ère temligt sjeldne og ère kun fundne paa Excrementer af
plantesedende Pattedyr. Danmarks Bidrag ère opforte efter mine
egne Iagttagelser; de 0vrige Landes efter de i det Foregaaende
omhandlede Skrifter. —

D. Auerswaldii Fckl.

Nogle faa paa gamniel Faaregj0dning (Rudersdal, Sjœlland)
Juni 1874. Imellem de normale Asci fandtes enkelte mindre, som
hver kun indeboldt 6 — 7 Sporer.

D. bisporida (Crn.) E. Ch. Hans.

Hormospora bisporida Crn. „Flor. du Fin.", S. 21.

Sporocarpium pa3reformet med tyk, kegledannet Hais, der er
forsynet med lange, meget stive, udstrittende, sorte, ofte septerte

314

Berster , hvoraf de laengste c. 200 p. 1. Sporocarpiet , Bcrsteme
fraregnede, er c. 1k Millirn. boit. Mycélium staerkt udviklet.
Spredte; dybt nedssenkede, kun den borsteklsedte Del rager frem.
Asci kortstilkede, cylinderformede eller svagt kelledarmede , rette
eller kun lidet kriimmede; sporebaer. Del 120 — 150^ 1., 13 — 18 fit.
Sporse onigivne af Hylstre, som paa Midten udfor Indsn0ringen ud-
vide sig. Selve Sporen er 18 — 27 fi 1., 8 — 12 fi t. Parapbyses
af Lsengde med Asci eller lsengere, undertiden anastomoserende.
Se Tab. IX, Fig. 7—11.

Ikke sjeldne paa Ko- og Faaregjodning (Eudersdal, Sjaelland;
Hjortlund, Jylland) Juni og Septbr. 1874, Juli 1875, Derme Art
er cbaracteristisk ved Halsens staerkt udviklede Borstebe-
ssetning og ved Sporens eiendommelige Hylster (Fig. 11);
den staaer naermest D. minuta, bvis Sporocarpier dog beskrives
,,minute papillatis". Asci aabne sig som bos Sporormia.

D. Winteri Plowrigbt.

Paa Faaregjodning i et ringe Antal (Long-Mose, Sjaelland)
Juni 1876.

D. chœtomioides Karst.

Nogle faa paa Faaregjodning (Fems0lyng, Sjaelland) Juni 1876.

Sporormia de Not.

I.

I „Hedwigia" 1868, S. 65 o. fig. samt S. 137 findes denne
Slaegts Historié fremstillet af Auerswald. Her beskrives tillige
f0lgende Arter som Pattedyrgjodningsformer: 1) Sp. minima Awd.
„Sie scbeint so ziemlicb auf jedem trocknem Miste vorzukommen."
2) Sp. intermedia Awd. „Auf Kub- und Eebkotb; am hàufigsten
aber lebt sie auf Hasen- und Kanincbenkotb." 3) Sp. megcdospora
Awd. „Auf Behkotb." 4) Sp. fimetaria de ISTot. Auf Kubmist."
5) Sp. octomera Awd. „Gesellig mit der Sp. minima.11 6) Sp.
hepiamera Awd. „ Auf Kanincbenkotb." 7) Sp. vexans Awd. „Auf
Eehkoth." Disse vare den Gang aile fundne i Tydskland med
TJndtagelse af Sp . fimetaria de Not., som angaves at vaere italiensk.

:;i;,

Puckel: „Symbolœ mycologie»" („Jahrb. des N.i- . Ver. fttr
Naturk." 1869 und L870). s. 242 beskrivea folgende rliin
Arter fra Pattedyrgjodning : 1) Sp. intermedia Au il. „Auf faulem

Pferdemist, haulig im Herlist. 2) Sp. minima Awd. „Auf Knh-,
PtVrdc- und Kaninchenkoth." Der gjores lier opmœrksom paa, imod
Auerswald, ai en tydelig, papilleformig Ostiolum findes. 3) Sp.
lageniformis nov. speo. „Auf Pferdemist."

Cooke: „Handb. of Brit Fungi" II, 1871. S. 860 beskrivea
1) Sp. intermedia Awd. under Navnet Spkeeria sporormia. „On
dung."

Karsten: „Fungi in insulis Spetsbergen et Beeren Eiland
collecti" („Vetenskaps. Acad. Forh." 1872), S. 108: 1) 8p. hepta-
mera Awd. „Iu stercore anserino, in Beeren Eiland,"

„Hedwigia" 1873. S. 145 omtaler Winter, at han har gjen-
fundet de Auerswaldske Sporormier og desuden Sp.fimetaria de
Not., saint en ny Art, hvilken han dog endnu ikke bar kuunet be-
skrive, da han mangler tilstrœkkeligt Materiale dertil.

Karsten: „Mycologia Fennica" („Bidr. till Kanned. af Fin-
lands Nat. och Folk" 1873). S. 15 betegnes Slaegten saaledes:
„Perithecia pins minus immersa, ostiolo papillato, merubranacea,
glabra, atra., Asci subsessiles. Sporse 8-nao, conglobatae, elongatae,
tetramerae, inox fatiscentes, fuscae." S. 110 beskrives f0lgende 2
Pattedyrgjodningsformer: 1) Sp. minima Awd. „ Supra fi muni vac-
cinum, eqvinum et ovinum." 2) Sp. intermedia Awd. „In fimo
eqvino."

„Hedwigia" 1874. S. 50 meddeler Winter, at Auerswald's
Sp. heptamera, h vis Beskrivelse var affattet efter nogle faa Exeni-
plarer, maa med Sikkerhed antages at vœre en Form af den variable
Art, som W. nu beskriver under Navnet Sp. variabilis Wint. , og
hos hvilken Sporen fremstilles som „5 — 6 — 8-meris (uude nomen)
In fimo cuniculoruni."

316

IL

Med TJndtagelse af 2 Traebeboere ère aile herhen h0rende
Species G-J0dningsforraer; folgende synes knyttede til Pattedyrexcre-
menter: 1) Sp. minima, 2) Sp. intermedia, 3) Sp. megalospora,
4) Sp. lageniformis, 5) Sp. vexans, 6) Sp. fimetaria, 7) Sp. octo-
mera, 8) Sp. pulchra, 9) Sp. pulchella, 10) Sp. gigantea.

Fra Italien kjendes: Fra England:

1) Sp. fimetaria. 1) Sp. intermedia.

Fra Finland: Fra Finistère:

1) Sp. minima. 1) Sp. intermedia.

2) — intermedia. 2) — sp.? (Hormospora ovina)

Fra Tydskland: Fra Danmark:

1) Sp. minima. 1) Sp. intermedia.

2) — intermedia. 2) — lageniformis.

3) — megalospora. 3) — megalospora.

4) — lageniformis. 4) — minima.

5) — vexans. 5) — gigantea.

6) — fimetaria. 6) — pulchra.

7) — octomera. 7) — pulchella.

Den hyppigst forekommende i vort Land er >Sp. minima, der-
efter £p. intermedia; begge, dog fornemlig forstnsevnte , optraede
naesten bêle Aaret igjennem. Ko- og Hestegj0dning er Nasrings-
bund for de fleste. 5p. lageniformis * synes at vaere indskraenket
til sidstnsavnte Substrat; jeg bar tilmed kun fundet den paa
Amager; men der hyppigt og i stort Antal. Danmarks Bidrag er
opf0rt efter mine egne Iagttagelser, de 0vrige Landes efter de i
det Foregaaende ombandlede Skrifter og Crouan's „Flor. du Fin.".

Sp. intermedia Awd.

I stort Antal, hyppigt forekommende paa Gj0dning af K0er,
Heste, Kaniner og undertiden tillige paa Faaregj0dning. Overalt
i Danmark; naesten bêle Aaret igjennem.

:;I7

Ascus vœggen ex saavel nos donne som hos de 0vrige af
mig beskrevne Sporormier, jeg antager derfor boa aile, byggei af

iî Iliiidcr, (1er rrc noie forbundne med binandeii og, for Aabningen,
begge megel tynde. Inderliinden er foroven udstyrel med en stor
Porc, som dog ikke boit gjennemborer don. Efteral Ascus er fuld-
moden, vedblivor don desuagtet at optage Vœdske. Herved for-
0ges dons Omfang noget, Sporehylstrene begynde at bnldne ad, og
kort fer Aabningen samlo Sporerne sig i dons overste Del, parai -
lelt stillede mod hverandre; don naermest Poren vaerende traenger
ind i donne, og Vaeggen er saaledes paa forskjellig Vis iidsai for
et ikke ringe Tryk. Don underste Spore vil i Reglen ikke kimne
komnie med de andre, og i mange Tïlfœlde synker don lidt dybere
ned, der kan saaledes opstaa et sporetomt Emu imollem dem og de
0vrige foroven samlede. Paa dette Standpunkt kau Ascus godt
holde sig en bol Time eller laengere, navnlig bos Sp. lageniformis,
hos bvilken Sporendtomningen overbovedet foregaaer mindre kraf-
tigt og noget langsommere end bos Sp. intermedia. Af og til ud-
f0rer don maaske en lille Vridning, der da atter skjasrper Iagt-
tagerens Opmaîrksombed ; men derpaa kan don igjen forholde sig
ganske stillo. Hvis man imidlertid grisker at forfolgo hole Ud-
viklingen, saa maa man blive siddende uafbrudt b0iet over Mikro-
skopet; tlii pludseligt, i et Nu, straekker Ascus sig, og Yderbinden
brister i Spidsen. Dette opdager 0iet dog kun ved den mest an-
spaendte Opmœrksomhed paa dette Punkt. I det Samme bar den
blottede Inderbinde skudt sig freni til en betydelig Laangde, og
Yderbinden krasnges tilbage nedad, bvor den tidt ligesom damier
en foldet, krollet Manchette. Se Tab. Vm, Fig. 30. Ifolge den
ovenfor beskrevne Indledning til Explosionen indsees, at Bristning
i visse Tilfœlde ogsaa maa raerc mulig paa andet Sted end i
Spidsen, nemlig der, bvor der er et sporetomt Rum i don nodorste
Del af Ascus, mellem de syv Sporer foroven og den ene forneden.
Se Tab. VIII, Fig. 29. Demie Muligbed er og bloven virkeliggjort,
idet der ber ikke sjeldent finder Tverbrud Sted. Inderbinden skyder
sig ligeledes i dette Tilfaelde oftest kikkertformigt ud og med

318

samme Hurtighed; Forskjellen viser sig kun deri, at Yderhindens
0verste Del koninier til hsetteformigt at beklsede den udskudte
Inderkindes Isse. I livert Fald flyder Inderhinden efterhaanden
heu, hvis der ikke opstaaer pludselig T0rhed, thi da indt0rrer den
til et sammensknmipet, seigt Hylster, som omgiver Sporerne.
Under denne Henflydning, Udbuldning bortvidskes efterbaanden
Poren, og Sporerne blive tilsidst Me; de ligesom dryppe, glide
nedad Halsen paa Grand af deres slimede Indbyldning, hvilken de
dels skylde deres egne Hylstre, dels Brndstykker af Ascusvaeggens
Inderhinde. (En lignende Bygning findes hos Arter af Slaegten
Pleospora og en dermed beslaegtet bos Sphœria Lemaneœ. Om
Delitschia er tait ovenfor). Jeg maa her tilfoie, at Ascus kort
f0r Explosionen, naar den bar strakt sig til sin st0rste Laengde,
naaer op i Ostiolum, saaledes at den 0verste Del endog ikke sjel-
dent rager op ovenover denne. Misdannelser forekomme ofte. En
treleddet Spore er f. Ex. afbildet Tab. Vm, Fig.- 33 ; en Spore, bos
hvilken Endeleddene ère forskjelligt udviklede, Fig. 32, og i Fig. 34
en fuldmoden Spore, hvis ene Mellemled er lysegult og indeholder
Vacuoler. — TJdbredes Hymeniet i Vand under Daekglasset, saa vil
Ascus ikke sjeldent, navnlig naar den udssettes for Tryk, briste
paatvers, saaledes at den 0verste Del sorn en Haette fuldstsendig
skiller sig fra den nederste. Se Tab. Vin, Fig. 31 — 33. Forkla-
ringen til Figurerne bedes gjeunemlaest.

Sp. lageniformis Fckl.

Flere G-ange i stort Antal paa gammel Heetegjodning (Amager)
For- og Efteraar 1874 og 1875. Se Tab. Vm, Fig. 36— 37.

Sp. megalospora Awd.

Nogle faa paa gammel Kogj0dning (Hjortlund i Jylland) Juli
1874.

Sp. minima Awd.

Hyppig og i stor Maengde paa gammel Ko- og Hestegj0dning
overalt i Danmark, omtrent hele Aaret igjennem. — Ogsaa hos

819

demie Art iagttog jeg abnorme treleddede Sporer; se 'l'ai*. Vin,
Fig. 35.

8p. gigantea K. Ch. llans.

Sporocarpium nœsten kugleriuidt ; Halsen meget kort, rorte-
dannet, sort; Sphaerula sortegraa eller brunladen, iindertiden besal
med enkelte, korte AI ycelierester; '/'-'- 1- Milliin. h oit. Spredte,
nedsœnkede indtil Halsen. Asci ten- eller kollef'onnede. kortstil-
kede, i Reglen krunmiede, oftcst raed en stor, foroven lukket Pore;
8-sporede; sporebsorende Del 250-300^ 1., 50 — 60 ^ t. Sporac
sortebrune, langstrakt tenforraede , 4-leddede, staîrkt indsnoredc
mellem Leddene, disse ère oftest uligestore, de to midterste mère
eller mindre firkantede, Endeleddene i Reglen tydeligt tilspidsede;
120 — 150 n L, 18—20 [t t. Hver Spore er omgiver af et gela-
tinost, vandgraat Hylster, der begramdses af en meget tynd Yxg
og tenilig hnrtigt oploses, hvorefter Leddene byppigt snart ad-
skilles. Paraphyses vandgraa, meget skrobelige, talrige, traadfor-
mede, med uregelmsessige, undertiden opblœste Led, omirent af
Laengde med Asci. Se Tab. VI, Fig. 46 — 47.

Temlig talrig paa gammel Faaregjodning (Long-Mose, Sjael-
land) Juni 1876. — I nogle Tilfaelde iagttog jeg en fastere gela-
tinos Masse inde i Hylsteret der, bvor Sporeleddene stede sammen.
Hvis man ved Tryk skiller disse ad, saa viser det sig, at Hylsteret
er staîrkt nok til en Tid at hindre deres Spredning; dets tynde,
skrobelige Vaeg gaaer under denne Procès hist og her itu, og man
seer da tydeligt, at den virkelig er tilstede. Abnorme Forhold
ère hyppige; jeg iagttog f. Ex. en Ascus, hvori kim fandtes 4
Sporer, en toleddet Spore, Sporer med eiendommeligt tilspidsede
Yderled o. s. v. Den adskiller sig fra de naermcst staaende Arter,
Sp. intermedia og Sp. megalospora, navnlig ved sin betydeligere
Storrelse og ved sine mère langstrakte Sporer.

Sp. pulchra E. Ch. Hans.

Sporocarpium langstrakt pseredannet; Halsen i Reglen sort
ret eller krummet, ofte puklet; Sphaerula grongraa, ikke sjeldent
halvt gjennemsigtig; intet Mycélium; 320 — 420 (i boit. Spredte,

320

nedsaenkede indtil Halsen. Asci kortstilkede, langstrakt ovale eller
cylindriske , med afrundet, fortykket Spids, hvori en stor, foroven
lukket Pore, rette eller lidet krummede. Hver indeholder 8 Sporer.
Sporebserende Del 160 y> 1., 30 — 38 [x t. Sporse svagt tenformede
eller nsesten cylindriske, rette eller lidet krummede, smudsigt brun-
grenne; Enderne afrundede. Hver er dannet af 8 Led, mellem
hvilke findes Indsnoringer ; Endeleddene ère nedtrykt kugle- eller
svagt. kegleformede , de 0vrige kort tendeformede. 47 — 57 p. 1.,
12 — 14 fi t. Hver Spore er omgiven af et tyndt, farvefrit, gela-
tin0st, gjennemsigtigt , i Yand kurtigt udbuldnende og henfiydende
Hylster. Paraphyses traadformede , septerte, vandgraa, af Lseugde
med Asci; meget sjeldne. Se Tab. IX, Fig. 1 — 6.

Nogle faa paa gammel Faare- og Kogjodning (Eavnsbolt Skov,
Sjselland; Hjortlund, Jylland) April — August 1874 og 1876. Hvis
Sporeleddenes Antal ikke hos denne Art var constant 8, saa kunde
jeg, uagtet den Forskjel i Henseende til St0rrelsesforbold, der er
tilstede, vaere fristet til at antage den for den samme som Sp.
variabilis Winter.

Sp. pulchella E. Ch. Hans.

Sporocai-pium nsesten kuglerundt, sort; Halsen meget kort,
vortefonnig ; 1/4 — 1/s Millim. b0i. Mycélium mangler eller er kun
tilstede som et grovt, ligesom afslidt Flettevserk af korte, tykke,
brunladne, septerte, ofte grenede Traade. Spredte, nedsgenkede
indtil Halsen. Asci cylinderformede, rette eller krummede, fomeden
afsmalnende i en Stilk, foroven afrundede, med lignende Pore som
bos foregaaende; tahïge. Hver indeholder 8 Sporer, som re
ordnede i 1 Ead. Sporebserende Del 105 — 111 fi 1., 10 — 11 ji t.
Sporae mère eller mindre tenformede, rette eller lidet krummede,
smudsigt brungr0nne, 4-leddede; Endeleddene kegledannede og lidet
lamgere end de 2 t0ndeformede Midtled; 17 — 20 y. L, 5 — 6 fi t.
Hver Spore kan vsere omgiven af et lignende' Hylster som bos fore-
gaaende Art, men sjeldnere. Paraphyses traadformede, septerte,
farvel0se, rige paaVacuoler, enkelte eller grenede, undertiden ana-
stomoserende ; omtrent af Laengde med Asci. Se Tab. EK, Fig. 23 — 25.

::JL

Kot talrig paa gammel, ter Kogjodning (Charlottenlund Strand-
fœlled, sjii'llaml) November 1874 og April L876. EU Par paa
gamme] Faaregjodning (Long-Mosej Sjœlland) Juni L876, Misdan-
aelfier ère hyppige; saalede.s ia.Littu^ je»- f. Kx. en Spore, livis :!
Léd vare ambrafarvede og det fjerde derimod hyalint, og i en
Ascus fandt jeg en 2-leddet, blegt farvet og aeppe ftildt adviklet
Spore. Den havde samme Storrelse soin de normale, 4-leddede og
var kommen langt ud over det Udviklingstrin , da Skillevseggene
sœdvaulig optrœde. ïab. IX, Fig. 25. Fia forégaaende Art er
demie meget tydelig adskilt; et Blik paa Figurenic vil stras vise
dette. Begge daune indenfor Shegten, Sporormia, en saeregen
Grappe, udmaerket ved Sporeleddenes Fonu og Articulation.

Sordaria Winter.

I.

Dette Genus' Historié ombandles i G. Winter 's Afhandling
„Die deutschen Sordarien" 1873 („Sepr. ans den Abliandl. der
naturf. Gesellscb. zu Halle1', Band XIII, Hft. 1, mit 5 Tafeln,
S. 1 — 6). I naevnte Arbeides morpbologiske Del, S. 6 — 9, gjennem-
gaaes farst Stroma, hvorom der meddeles, at det kun mules lios
3 Arter. Dets Udseende beskrives, men dets Bygning ikke. Oui
Myceliet siges, at det i Intet er forskjelligt fra den lios andre
Svampe bekjendte Mycelieform. Heri bar Winter dog ikke aldeles
Ret; der er f. Ex. en betydelig Forskjel, om den end er noget
vanskelig at betegne, imellem Myceliet bos Sordaria og bos Pe-
zizœi, og skarpt traeder den frem hos saadanne Species af sidst-
mevnte Afdeling, der lig Peziza ïnsignis (Cru.) ère udstyrede med
Woroninske Legemer. I etbvert Tilftclde er Myceliet bos Sodaria
sammenlignet med sidstnaevntes mère tykvaegget og af en fastere,
staerkere Bygning, det er og i Reglen mtfrkere, med forboldsxis
mindre Cellerum. W. frembaever, at Tilstedevasrelsen eller Man-
gelen af et Stroma ikke b0r tillaegges saa stor systematisk Betyd-
ning, som nyere Forfattere oftest ère tilbajelige, til, og at de tre
med Stroma udstyrede Sordarier ikke kunne fjernes fra de evrige.

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1876. 21

322

S. 7 gjemiemgaaes Sporocarpiets (Peritheciets) Bygning. Der siges
lier, at dets Vaegge hos nogle Arter bestaa af flere Lag forskjelligt
formede Celler, niedens de hos Flertallet kun besidde to eller nogle
faa Lag af ensartede Celler. Derpaa beskrives de forskjellige TJd-
bygninger, bvormed Sporocarpiet kan vsere udstyret. W. iagttog i
nogle Tilfaelde Krnnininger og Dreininger af Sporocarpiets Hais,
fremkaldte ved forskjellig Lysindvirkning. S. 8 beskrives Hymenium
(„Die Schlauchschicht") og da f0rst Asci. Om disse siges: „Bei
den Schlauchen ist in der Regel die innere Membran an der Spitze
des Schlauches verdickt, und oft von einem oder zwei zarten
Poren durchsetzt, eine Erscbeinimg, die man anch bei andern Py-
renomyceten, z. B. einigen Rosellinia-Arten beobachten kann." Her
foreligger en Feiltagelse. W. nsevner ikke de Arter, hvis Asci
sknlde vaere forsynede med 2 Porer, men gjennemgaaes bans Fig.
saa findes de at vsere: Sord. fimicola (Rob.) Ces. et de ISTot., Fig.
VI b., Sord. humana (Fckl.) Awd., Fig. LX b., Sord. bombardioides
Awd., Fig. XI e, f. I det F0lgende har jeg fors0gt at ndklare det
rette Forhold.. W. fandt Sord., hvis Asci indeslutte et storre Antal
Sporer end 8, nemlig 16 — 64, 128 ; og 2-sporede Asci hos Sord.
anserina, 5-sporede hos Sord. Rabenhorstii. Han frernhsever, at
Sporerne enten ère omgivne af et gelatin0st Hylster eller og for-
synede med Vedhseng, dog saaledes at det ene udelnkker det andet.
Om Vedkaangene siger han S. 9 : „Es giebt eine Anzahl Arten,
deren Anhângsel erster Ordnnng, das heisst das am untem Ende
der Sporen befindliche , durchaus das Wesen einer Zelle reprâsen-
tirt; in der Jngend ohne Scbeidewand mit der iibrigen Spore
zusammenhàngend, enthâlt es Plasma, Oeltropfen und Vacuolen wie
die Spore, spâter trennt es sich von dieser durcb eine Cellulose-
membran, verliert seinen Inhalt und verschrumpft endlich beim
Eeifen der Sporen. Die Anhângsel zweiter Ordnung sind dagegen
gallertartig und wahrscheinlich nur Verdickungen der Sporen-Mem-.
bran". W. bar imidlertid ikke altid, hverken i Text eller i Fi-
gurer, sondret imellem de to Slags Vedhseng, og i enkelte Tilfœlde
har han forbvttet det ene med det andet.

823

I fcredie Afsnit givea SlfiBgtens Syatematîk. Genua betegnea
saaledes: Sordaria Winter. Spkeerice apôciea A.utor. ////

poxyli siicc. Fries. - Podospora Césat. Malinvernia Rbh.

Hypocopra Frie8, Pekl. Coprolepa Pckl. Cercophora Pckl.

— Sordaria Ces. et de Nbt. pr. |>. Sordaria A.ueraw. pr. p.

Ixodiopsis Karst.

Stroma auberoao-eruataceuni vel plewmnive aullum, perithecia
membranacea, pellucida, asci cylindracei vd ampli, (2) 4 — 128 apori,
parapbysibus obvallati, sporidia continua, non aeptata, opaco-nigro-
fusca. Fimicolœ aut rarius vegetabilicolœ. Peritheciis sparsis. gn -
gariia vel congregatis , immerais, aemiimmerais, vd Buperficialibus,
rugulosis vel diverse vestitis, globosis vel oblongo-conicis, mem-
branaceia, saepe diapbanis, papillati8 vel in collum conieum atfce-
nuatis, stromate crustaceo vel villo arachnoideo insidentibua. Ascis
cylindraceia, amplo-cylindraceis vel ampliaaimis, 2 — 128 spovis,
paraphysibua filiformibus vel tubulosis , septatis. Sporidiis circula-
ribua, vel ovatis, vel ovato-oblongis. nionoplastis , fuscis vel fusco-
nigria, opaeia, circulo hyalino, gelatinoao eircumdatis vel appendi-
culatis."

Med Hensyn til den af Fuckel lios flore Hypocopra angivne
Skorpe („Kruste") beinaerkes, at den ikk-e kan betragtes som Stroma,
og at den kverken er constant eller overbovedet hdrer til vedkom-
mende Svamp. De tre med Stroma forsynede Arter sammenfattes
i en Grappe, som benaevnes med det af Fuckel hos de to allerede
benyttede Navn, Coprolepa. I en anden Gruppe optages aile de
Arter, hvis Spore r ère omgivne af gelatinose Hylstre, og den kaldes
Hypocopra, et Navn, bvorunder Fuckel bar sammenfattet de fleste
herhen borende. Det angivne Kjendetegn betegnes som et vseaen-
ligt og gjennemgribende, eftersom Tilstedevœrelsen af gelatinost
Hylster udelukker Vedhaeng og omvendt. Den tredie Gruppe kaldes
Eusordaria, og derunder indbefatter W. aile de af ham beskrevne
med Vedhaeng forsynede Arter. Under Speciesbeskrivelsen findcs
meget betydelige Bidrag til Synonyniik. W. bar nemlig bavt de
allerrleste Hjaelpekilder til sin Baadigbed, ikke blot Boger, men

21*

324

tillige Originalexemplarer af paagjeldende Arter sanit skriftlig og
mundtlig Opljsniug fra nulevende Forfattere. Demie Del af bans
Afhandling er sikkert den vserdifuldeste. Der beskrives 22 Arter,
hvoraf efterf0lgende synes at vsere knyttede til Excrementer af
Mammalia: A. Subgenus: Coprolepa (Fckl.) Winter. 1) Sord.
merdaria (Fr.) Awd. „Iu fimo Cuniculonun". 2) Sord. eqvorum
(Fckl.) Winter, „Ad firaum eqvinum et capreolinuni". 3) Sord.
fimeti (Pers.) Winter. „In fimo eqvino". B. Subgenus: Hypocopra
(Fckl.) "Winter. 4) Sord. macrospora Awd. „In fimo leporino,
ovino, eqvino et murino". 5) Sord. Rabenhorstii Niessl. „In fimo
Caprearum et leporino". 6) Sord. fimicola (Eob.) Ces. et de îfot.
„Ad fîmum vaccinum, eqvinum, caninum et leporinum". 7) Sord.
discospora Awd. „Ad stercus vaccinum, eqvinum, ovinum et Cuni-
culorum". 8) Sord. humana (Fckl.) Awd. „Ad merdam bumanam
putridam". 9) Sord. bombardioides Awd. ,,Ad stercus leporinum"
10) Soi~d. maxima Messl. „In fimo leporino". C. Subgenus: Eio-
sordaria Winter. 11) Sord. fimiseda Ces. et de ISTot. „Auf Kub-
mist; in fimo eqvino, leporino et vulpino". 12) Sord. coprophila
Ces. et de ISfot. „Ad fimum vaccinum, eqvinum et leporinum".

13) Sord. pleiospora Winter. „In fimo leporino, eqvino et vaccino".

14) Sord. curvicolla Winter. „In fimo murino". 15) Sord. mi-
nuta Fckl. „In fimo murino, leporino, vulpino, eqvino, ovino et
cuniculorum".

P. A. Karsten: „Mycologia Fennica" II („Bidr. till Kânne-
dom af Finlands Fat. och Folk" 1873). S. 5 og 6 beskiives
Slaegterne Hypocopra, Ixodiopsis og Sordaria. Hypocopra (Fr.)
Fckl. : „Perithecia conferta vel sparsa, fimo subimmersa vel insidentia,
carbonacea, ovoideo-spbœroidea vel spbaeroidea, ostiolo papilliformi,
glabra, atra. Asci pedicellati, cylindracei, inter sporas constricti.
SporaB 8-nae, obliqve monosticbae, ellipsoideae velsphœroideo-ellipsoidese,
fuscse, opacae, circulo byalino circumdatse". Ixodiopsis Karst. : ,,Pe-
rithecia fimo insidentia, sparsa, ovoidea, coriaceo-membranacea, ostiolo
lacero-fimbriato , atra, glabra. Asci clavati. Sporae subdisticbae,
ellipsoideae, rectae. Parapbyses vix iillae." Sordaria Ces. et de

825

Not.: „Perithecia conforta vel sparsa, eoriaceo-membraiiacea, fimo
subimmersa vel [nsidentia , sphaeroidea vel ovoidea, versus apicem
obtusatum, osculo latiusculo hiantem, attenuata aut papillata, to-
mento, evanescente primo tccta vel hirtula, atra. Asci pedieellati,
cylindraceo-clavati. Sporao 8-nao, subdisticlue , ellipsoideœ, opacae,
utriuqvo vel polo inferiori tantum appeudiculatao. Paraphyses vis
ulla\" Under forstnsevnte Slœgt beskrivcs S. 49, 50: 1) II. fimcti
(Pers.)Fr. syn. Sord. finiicola (Rob.) Ces. et de Not. „Supra fimum
vaccinum et cqvinum". * canma,Karst. „In firao canino". **ma-
crospoî-a Karst. (Sord. macrospora Awd.). „In stercore leporino".
*** humana syn. Sord. humana (Fckl.) Awd. „In nierda humanau.
Under Ixodiopsis beskrives S. 50 : 2) Ix. fmicola (Rob.) Karst. syn.
Sord. curvula de By. „ Supra fimum ovinum". Under Sordaria
S. 51: 3) Sord. coprophila (Fr.) Ces. et de Not. „ Supra fimum
vaccinum et leporinum". 4) Sord. breviseta (Fckl.) Karst. syn.
So7-d. curvula de By. forma coronata Winter. „ Supra fimum eqvi-
nura , vaccinum et leporinum". 5) Sord fimiseda Ces. et de Not.
„In fimo eqvino".

Niessl: „Ueber Sordaria appendiculata Awd. und Sord. cur-
vula de By." („Hedwigia" 1873, S. 161). Her meddeles Under-
S0gelser vedrorende de to naevnte Arters Synonymik.

„Mycolog. Notizen" von G. Winter. („Hedwigia" 1874).
S. 54 S0ger W. at vise, at Auerswald til en Tid har benfort
Exemplarer til Sord. appendicidata , bvilke han siden indsaa kun
kunde bore under Sord. fimiseda Ces. et de Not. Derpaa bestra3ber
han sig for at bevise, atNiessl's Sord. appendicidata (non Sord.
curvula de By.) ikke kan skilles fra Sord. fimiseda Ces. et de Not.

„Eecberches morpbolog. sur les Pyrénomycètes", I. Sordariées
par Gilkinet („Extrait des Bullet. de l'Académie nyyale de Bel-
gique", 2 série, XXXXVÏÏ, no. 4, 1874, 2 pi.). Sord, finiicola
(Eob.) Ces. et de Not. beskrives; der meddeles S. 6, at den kan
krnmme Halsen hen mod Lyset, og at denne voxer betydeligt efter
Sporernes Modning. Sporocarpieva?ggen viser de af Woronin hos
Sord. fimiseda beskrevne 4 concentriske Zoner. Det fremha)ves,

326

at Paraphyseme optraede uuder meget forskjellige Fonner, eftersom
de beklœde Halsens Inderfiade („Periphyser" Tode, Fiiïsting, Woronin)
eller findes i Sporocarpiets nedre, udvidede Del („Parapkyser" aut.);
dog opfattes de soin havende selv saninie morphologiske Vaerdi.
Oui sidstnsevnte menés, at de spille „un rôle protecteur en entou-
rant les jeunes tkèques de leur tissu tendre et niolleux". S. 10
angiver G-., at det har vseret umuligt for ham at finde samme Ud-
spring („origine") for Asci („les théques") som for Paraphyseme:
„Tandis que j'ai pu presque toujours me convaincre de l'insertion
des paraphyses sur les parois du perithèces". I sine Unders0gelser
med Hensyn til denne Sordarîas TJdviklingskistorie kommer han
til det Kesultat, at Asci og Parapliyseme hâve forskjellig Oprin-
delse, forskjelligt Udspring. S. 11 siges om Sporeme: „Elles pos-
sèdent un exospore et un endospore ; incolores dans les premiers
temps de leur formation, elles ne tardent pas à prendre une couleur
jaunâtre, qui passe ensuite au vert clair, puis au vert foncé; les
spores mûres sont complètement brunes et doivent leur coloration a
l'exospore seul: l'endospore, aussi que l'on peut s'en convaincre,
lors de la germination, est complètement incolore". Som Fort-
saettelse heraf meddeles, at Spiretraaden, hvis Vaeg dannes af En-
dosporium, er ufarvet. Om det gelatinase Hylster siges S. 12:
„On peut voir (Fig. 34) quelle est interrompue à l'un des pôles
et forme un canal, qui se continue jusqu' à la spore". Denne
Canal har jeg dog forgjeves s0gt. I en Anmaerkning siges end-
videre om samme Dannelse: „ Cette enveloppe est l'éqvivalent mor-
phologique des appendices dont sont munies les spores de plusieurs
autres Ascomycètes: je rappellerai cependant que la Sord. fimiseda
possède deux espèces d'appendices." Sord. fimiseda ssettes her som
eneste Tlndtagelse i neevnte Ketning, skj0ndt G. i samme Afhand-
ling beskriver Dnders0gelser af Sord. minuta og afbilder Sporerne,
der i Yirkeligheden ligesom hos Sord. fimiseda ère udstyrede med
begge Slags V'edheeng. S. 13 beskrives Sporernes Spiring og TJd-
vikling af „Befrugtningsorganerne", der i det Vaesentlige stemme
overens med de af De Bar y hos Eurotium opdagede; de mindre

::^7

betydningsfulde Differenser, som dog ère tilstede, fremhœves. Bpo-
rocarpiet dannea paa samme Maado soin hos sidstium nt.o Slœgj og
opnaaer es betydelig Qdvikling, ferend Carpogoniel forandres; der-
paa adsender dette hurtigl og aeesten overall tv.i bêle Overfladea

on Al.cngdo kuopforniigo Udposninger («bourgeons"), der optage dei
Protoplasma og forgrene sig. De sidste Forgn-mnger danne AscL
Det vises, at Paraphyserne , saavel de egentlige Pafaphyser som
Peripliyseme , hâve dores Udspring fra Sporocarpiets Vœg. Slut-
ningen af Afbandlingeii indeholder nogle faa Bemacrkninger wd-
r0rende Udviklingshistorien af Sord. minuta Fekl. Hovedresultatet
af de forelobige Undersagclscr, som G. liar anstillet i mevnte Ret-
ning, stemme overens med det ovenfor om Sord. jhnicola meddelte.

I „Grevillea" 1874, S. 120, findes en Anmeldelse af Win-
ter's «Monographie". Forfatteren, Plowright, bemaerker lier
blandt andet, at Winter maa hâve taget feil, naar ban betegner
Sowerby's Sphœria stercoraria som en Sporormia; thi Original-
exemplarer, der opbevares i Kew, bleve unders0gte af Berkeley,
og de viste sig at vœre i Besiddelse af «simple, dark brown spo-
ridia".

Sammesteds, S. 187, beskrives af'P h illip s og Plowright:
1) Sph. (Sord.) discospora Awd. „0n rabbit's dung". 2) Sph.
(Sord.) breviseta Kbb., Sph. (Sord.) conica Fckl. syn. Sord. cur-
vula De By. Naeringssubstratet angives ikke.

Sph. carbonaria n. sp. Plate 25, Fig. 3. „On burnt ground".
Er en Sardaria Wint. ; men Afbildningerne ère ikke tilstrœkkeligt
ndforte til nsermere at. bestemme Artens Plads.

I „Symb. mycol." 3 Nachtr. 1875, S. 26, giver Fuckel en
Beskrivelse af en ny Art, Sord. gigaspoi%a Fckl. „Auf. Knhmist".
Til den af kani citerte Slaegt pleier ban ollers kun at règne Sor-
darier, bvis Sporer ère udstyrede med Vedhaeng; men disse synes
at mangle bos bans Sord. gigaspora; jeg forstaaer derfor ikke,
bvad ban bar ment.

328

II.

Med Undtagelse af Sord. papyricola, bvilken Winter fandt
paa Papir, Sord. lignkola, der findes paa gammelt, raaddent B0ge-
trse, Sord. fermenti paa raadden Vingjaer og Sord. carbonaria
paa braendt Jord ère aile de 0vrige Sordarier a3gte Gj0dningsbe-
boere og vaesentligt knyttede til Pattedyrgj0dning. Af disse ère
kun f0lgende tillige iagttagne paa Fuglegj0dning: 1) Sord. deeipiens
Winter, 2) Sord. setosa Winter, 3) Sord. anserina (Rabh.) Winter,
4) Sord. curvula og 5) Sord. aviaria (P. A. Karst.), hvilke aile
optrœde paa Gaasegjodning. Den sidstnsevnte Art beskiïves af
Karst en under Slsegten Hypocopra i hans ovenfor citerte Afband-
ling: „Fungi in insulis Spetsbergen et Beeren Eiland".

Ko- og Hestegj0dning er det Substrat, bvorpaa de fleste findes,
og ved n0iere Eftersyn maaske aile. Sord. curvicolla er hidtil kun
funden paa Musegj0dning; Sord. fimicola og Sord. humana ère de
to Arter, som oftest findes paa Gj0dning af kj0daedende Dyr, sidst-
nsevnte er byppig paa Menneskegj0dning, bin er den mest udbredte
og forekommer paa Excrementer af Ko, Hest, Faar, Hare, Kat,
Hund, Esev, Maar, og Sael. Den bedaekker ikke sjeldent Sub-
stratet med et sort Lag af taet ved bverandre stillede Sporo-
carpier. Jeg bar fiere Gange under mit Opbold i Kibe (Sommer-
ferien 1874) paa gammel Ko- og Hestegj0dning, som kort efter
Kegn var indsamlet fra Engene ved Nibs Aa, iagttaget, med bvilken
Hurtigbed de bemaegtigede sig Substratet og ligesom boldt andre
Spbaeriaceer borte. Sammen med dem optraadte ofte et Par Dis-
comyceter, Ascophanus pilosus (Fr.) Boud. og Saccobolus neglectus
Boud. Henad Efteraaret blev den sjeldnere, og den Sordaria, der
nu viser sig hyppigst og i st0rst Ma3ngde, er Sord. curvula, saavel
form. typ. som coronata og aloides. Den fugtige For- og Efteraars-
tid er for Sordarierne som overbovedet for Svampene den gunstigste,
Solheden og Vinterfrosten taale de ikke.

Antallet af de til Pattedyrgj0dning knyttede Arter er, naar
mit Bidrag medtages, 21. Heraf ère f0lgende fundne

329

i Tydskland:

I

Km îi h rig:

1)

Son/, mcrdaria.

1)

Sord.

fimicola.

2)
3)

— eqvorum.

fl'/l ht/.

2V
3)

—

coprojdi'da.
curvicolla ?

4)
5)

— macrospora.

— Iiabcnhorstii.

i

[Sord

'. un/riaspora Cm.

?)

6)

— fimkola.

I N<

i rd a nie ri ka:

7)
8)
9)

— discospora.

— humana.

— bombardioides.

1)
2)

Sord.

fimicola.
coprophila.

10)

— maxima.

I

D a n m a r k :

11)
12)

13)
14)

— fimiseda.

— coprophila.

— pleiospora.

— curvicolla.

1)
2)

3)
4)

Sord

. merdaria.
eqvorum.
fimicola.
humana.

15)

— minuta.

5)

■ —

discospora.

I Fini and:

6)

—

barbata.

1)

Sord. fimicola.

7)

—

insignis.

og Var. canina Karst.

8)

—

neglecta.

2)

— macrospora.

9)

—

hirta.

3)

— humana.

10)

—

fimiseda.

4)

— coprophila.

H)

—

coprophila.

5)

■ — fimiseda.

12)

—

pleiospora.

Paa de britiske 0e r:

13)

—

similis.

1)

So7*d. coprophila.

14)

—

dubia.

2)

— fimicola.

15)

—

minuta.

3)

— discospora.

Tydsklands og Finlands Bidrag ère opf0rte efter de ovenfor
omhandlede Skrifter; de britiske 0ers efter Cooke's „Handbook" ;
Frankrigs efter „Ann. des se. nat,u 3, XI, S. 353 og „Flor. du
Fin.", S. 22; Nordamerikas efter Cooke's „Handbook" ; Danmarks
efter mine egne Iagttagelser. —

330

Af de Unders.0gelser , soni jeg anstillede for at udklare Byg-
niugeu af Ascusvseggen og af Sporevedbamgene , meddeles her i
Kortbed Hovedresultatet. I forstnaîvnte Ketning gj0r der sig to Til-
faelde gjœldende: A. Iuderliinden i Ascusvasggens overste Del er
boiet tilbage og nedadtil saaledes, at der dannes en foroven lukket
Pore, som til Siderne begramdses af den tilbageslaaede Inderbinde,
og som riedadtil staaer i Forbindelse med Eummet i Ascus. Se
Tab.YII, Fig. 7, Sord. fimicola, og Fig. 16, Sord. insignis. B. In-
derhinderi er ikke tilbageslaâet, men fortssetter sig uafbrudt, overalt
indveudig beklaedende Tderhinden. Yeeggen kau da i bêle sin Ud-
straekning bave omtrent samme Tjkkelse eller og vsere noget tyk-
kere i Ascusspidsen , saaledes at der ber opstaaer en foroven af
begge Membraner lukketPore. Se Tab.^I, Fig. 6, Sord. eqvorum,
og Fig. 22—23, Sord. hirta.

Som ovenfor bernserket kunne &r^a?^'a-Sporerne vaere omgivne
af et gelatin0st, burtigt benflvdende, farvefrit Hylster, og de
mangle da i de allei-fieste Tilfaelde Vedba?ng, dog findes een Und-
tagelse, nemlig Sord. insignis, Tab.YII, Fig. 15. Hos denne ud-
gaaer jfra Sporens nedadvendte Ende en lille mère eller mindre
balvkugleformet , gelatinos, byalin Lap, der i Forening med den
egentlige Spore omgives af et gelatin0st, farvefrit Hylster. Hos
de 0vrige Former, bvis Sporer bave Yedbaeng, mangler Hylsteret.
Yedbsengene ndspringe i sidstnsevnte Tilfaslde fra Sporens Poler
(foroven og forneden) og ère baand-, pidske- eller cylinderfoimede ;
de ère to Slags, nemlig dels Hovedvedbaeng, som ère udstyrede
med Cellevaeg, og dels gelatin0se Yedbaeng, der mangle denne.
Sidstnsevnte vise oftest Leengdestribning; deres St0rrelse for0ges
betydeligt i Yand, og de opl0ses temmelig burtigt.

Kun bos Sord. negïecta, Tab. IX, Fig. 12, og bos Sord. hirta,
Tab. YII, Fig. 19, udgaa gelatin0se Yedbseng fra begge Sporens
Ender. Hos de ovrige med Yedbaeng forsynede Arter, Subgenus
Eusordaria, findes oftest begge Slags og da bestandigt uden Und-
tagelse saaledes, at Hovedvedbsenget udgaaer fra Sporens nedad-
vendte, ofte lidt bredere Ende, medens et gelatiMst Yedba3ng ud-

:;:;i

springer saavel fra Sporena Spidse s fra Hovedvedhœngets frie

Ende. Tab.VUI, Fig. 15, Sord. anserina. Eovedvedhœngeta St0r-
relse og Form er i Modsœtning til de gelatinose Vedhsengs tem-

inelig constant.

Hos Sord. decipiens og Sun/, pleiospora adgaa gelatinose
Sidevedhaeng fra Hovedvedhœngets Grunddel, lab. VII, Fig. 25 — 29.

Uesbegtede incii ahnor Dannelser bar jeg iindertiden, skjondl

sjeldent, fundet bus Sord. currula, Tab. VIII, Fig. 9 Og 12. De
give et Vink om , at de gelatinose Vedlneng forneden, idetmindste
hos nogle Former, fortsaette sig op omkring Hovedvedlnenget. Hos
Sord. decipiens og Sord. pleiosj/ora fandt jeg ingeiisinde et fra
Hovedvedhœngets nederste Ende ndspringende gelatin0st Vedhœng,
og Sord. similis manglede fuldstœndigt disse gelatin0se Dannelser; de
optraadte derimod hos aile de ovrige af mig anders0gte Former af
Subgenus Eusordaria og efter det Exempel, som jeg bar frein-
stillet i Fig. 15, Tavle Vin.

Jeg bar sœrligt unders0gt Stromacts Bygning hos So?-d. eqvo-
rum og vil lier give en Fremstilling deraf. Det er hos demie Art
bygget af mycelielignende Hyphcr, der som eucellede, brunladne,
imellem hverandre sammenfiltrede Haar tildels bedœkke don ujevne
Overflade (Tavle VII, Fig. 2) og nedadtil tabe sig i det egentlige
Stromaes skorpe- og korkagtige Masse, bvor de danne et tset, fast
samnienvœvet Flette'vœrk, bvori deres Vaegge tildels ère opleste
og sammensmeltede. Haarenes Spidser ère ofte afbrudte, og der-
ved faa de i endnu hoiere Grad Udseende af et gammelt Mycélium.
Betragtet med Loupen viser Stromaet sig som en uregelniaessig
sort Skorpe, der bar udgydt sig over Grj0dningens Overiiade og
optaget flere eller fœrre af demies Planterester i sig. Dets Form
er stedse meget vexlende og aldeles uregelmœssig. Det kan paa
enkelte Steder forlade Ovérfiaden og gaa dybere ned for derpaa
atter et Stykke derfra at komme op og paany udgyde sig over
demie; i saa Tilfielde bliver det stœrkt bolget. Undertiden er
det nedstigeude Stroma knoldformet, idet det damier en Kugleskal,
bvis storste Del er nedsœnket i Substratet, og bvis Kjerne dels

332

bestaaer af Sporocarpier, dels af indesluttede GJ0dningsdele. I det
nedstigende Stroma flndes ofte mindre tset sammenfiltrede Partier
(Tavle YII, Fig. 1), der tydeligt vise, hvorledes de in0rkebrunladne,
staerke, mycelieliguende Hypher omklamre Nseringssubstratets Partier
eller knuge sig lien ad disses Overflade. Af den ovenfor givne
Beskrivelse vil det sees, at dette Stroma i sin Bygning ikke er
vaesentlig forskjelligt fra et taet sammenflettet Mycélium som det,
der f. Ex. firides hos Sord. coprophila, og at det i Knoldformen
freinbyder ikke faa Analogier med Sclerotier. Det turde ogsaa
vaere niuligt, at en stor Maengde af de Dannelser, der under Be-
tegnelseme Sclerotium, Mycélium og Stroma behandles som vserende
forskjellige, desuagtet i Virkeligheden bave samme morpbologiske
Vserdi.

Denne Slaegt frembyder mange Exempler paa Misdannelser.
Den umodne Spore kan f. Ex. optraede med Septa og udsende
Spiretraade. Tab. VEH, Fig. 23 — 25. Tverskillevsegge i den modne
Spores Hovedvedhseng bar jeg ligesom W or on in iagttaget bos
Sord. coprophila og desuden bos andre Arter. (Se Figurerne).
Farvning af Hovedvedbeenget og Misdannelse af den egentlige Spore,
saa at denne i Stedet for at blive oval bliver cylindrisk, bemaer-
kede jeg ogsaa bos Sord. coprophila. Cbaracteristiske Sporemis-
dannelser fremvise endvidere Tab. Vil, Fig. 4 — 6; Tab. VIU, Fig.
19 — 20 og 27 — 28. Sporocarpier, bver med to Halse, fandt jeg
hos f0lgende Arter: Sord. Jimicola, Sord. neglecta (Tab. IX, Fig. 15)
og Sord. barbota (Tab. EX, Fig. 22).

Idet jeg optager Winter's Inddelingsprincip , bvilket i 0ie-
blikket er det mest fyldestgjorende , bliver jeg efter det indvundne
Udbytte n0dsaget til at opstille to nye Subgenera. Hovedindde-
lingen viser sig da saaledes:

A. Subgenus: Coprolepa (Fckl.) Wint., indeboldende aile de
med Stroma udstyrede Arter; Sporerne bave kun de gelatincse Hylstre,
og Paraphyserne ère laengere end Asci samt tyndt traadformede.

B. Subgenus: Hypocopra (Fckl.) Wint., indeboldende de
stromalose Arter, bvis Sporer kun ère omgivne af gelatin0se Hylstre.

338

C. Subgenus nov., indeholdende Sord. insigms, hos hvilken
ot gclatinost Ilvlstor ikke blot omgiver Sporen, mes tillige eu Era
doni h' s nt'tlci'stc, Kimporen modsatte Ende, udspringende, gelatintt,
rund Lap.

D. Subgonus nov. , indeholdende de Artetr, hos bvilke hrer af
Sporens to Ender, foroveu og fomeden, er iidstyret med et gelatinost
Vedhamg.

E. Subgonus: Eusordaria Wint., indeholdende de Arter, hos
bvilke hvor af Sporens to Ender, forovcn og forneden, or udstyret
rued VedluBug, mon saaledos, àt don averste, Kimporen indeholdende
Ende, kun er forsynet med et gelatinost Vedhaeng, og den nederste
forudon med et Hovedvedhamg tillige i lîeglen med et fra dettes
Me, nedadvendte Ende adspringende gelatinost Vedhœng.

Under sidsto Afdeling har jeg da optaget de Species, hvis
Sporers Hovodvcdhseng hâve gelatineso Sidevedhaeng. —

A. Subgenus Coprolepa (Fckl.) Wiuter.

Sord. merdarîa (Fr.) Awd. herb.

Paa Paaregj0dning (Long-Mose, Sjaolland) Juni 1876.

Sord. eqvorum (Fckl.) Winter.

1 ikke ringe Maengde paa gammel Hestegj0dning (Amager,
Slagolse, Charlottenlund ved Kj0benhavn) Efteraar, Vinter og For-
aar 1874 — 76. Jeg har ligesaa lidt som Winter kunnet finde
de af Fuckel beskrevne Conidier.

B. Subgenus Hypocopra (Fckl.) Winter.

Sord. fimicola (Rob.) Ces. et de Not.

Meget almindelig og talrig paa Excrcmonter af Ko, Hest, Faar,
Hare, Kat, Hund, Rsev, Sgel og Maar, naesten hele Aarot igjcnnem
og overalt i Danmark.

Sord. humana (Fckl.) Awd. herb.

Ikke sjelden paa Menneske- og Hundegjodning (Charlottenlund
ved Kjobenhavn, Ribes Omegn) Sommer og Efteraar 1871 og 1875.

334

So?^d. discospora Awd.

Ket byppig, men oftest optraedende i ringe Antal, paa gammel
Heste-, Ko- og Faaregj0dning (Bibes Omegu, Dyrebaven ved Kj0-
benhavn, Eudersdal, Sjaelland) Foraar og Sommer 1874 — 1876.

Sord. barbata E. Ch. Hans.

Sporocarpium paereformet , overalt omtrent sort; Halsen kort,
cylindrisk, besat med lange, septerte, naesten sorte B0rster, hvoraf
uogle kunne vsere forenede til lange Flige, livis Laengde ofte over-
gaaer det egentlige Sporocarpiums , eller med en temmelig kort,
men meget taet Skov af omtrent lige lange og i Partier sammen-
smeltede B0rster; sjeldnere er den nogen eller kim ndstyret med
enkelte, spredte Borster. 1li — 3M Millim. boit (Borsterne ikke med-
regnede). Spredte, nedsaenkede. Asci ten- eller kelleformede, lang-
og tyndstilkede med tilspidset, afrundet overste Ende, bvori under-
tiden findes en stor Pore. Hver indeholder 8 i 2 Kader ordnede
Sporer; sporebaerende Del 160 — 200 p. 1., 44 — 60 p t. Sporae
ovale, lidet tilspidsede i den ene Ende, gr0nbrune. 45 — 54 p 1.,
23 — 31 p t. Parapbyses tykt traadformede , med lidet opblaeste
Led, farvelose, af Laengde med Asci; hurtigt benflydende.- Se
Tab. IX, Fig. 19—22.

Paa Faaregj0dning (Bndersdal, Sjselland) Juni 1874 og 1876.
Den udniaerker sig dels ved Halsens B0rstebesa3tning, dels
ved sine meget store, ovale Sporer og er berved let kjendelig
fra de ovrige Sordarier af dette Snbgenus. Sporocarpiet bavde i
nogle faa Tilfaelde to Halse (Fig. 22).

C. Snbgenus nov.

Sord. insignis E. Cb. Hans.

Sporocarpium sjeldent langstrakt, oftest kort paereformet, med
kuglerund, ni0rkebrun Spbaerula og kort vortefonnig, sort Hais, der
er besat med sorte, septerte B0rster; disse ère byppigt omtrent
lige lange og ofte delvis sammensmeltede i Tjavser; c. 1 Millim.
h0it. I Grupper; nedsaankede. Asci stilkede, tenformede med but
afrundet overste Ende, livis Indermembran er tilbageslaaet. Hver

:;:;:,

indeholder 8 i to Kader ordnede Sporer ; sporebsrende Del 240 u l.,
68^ t. Sporse ovale, sortebrune; 50 54« I., 24- 81« t. Para-
phées tyndt traadformede, septerte, farvelese, Lanigère end Asci.
Se Tab. VU, Fig. 13— 16.

Paa llostegjodning (Holtc, SjaBlland) September LH74. Demie
Art staaer morinest foregaaende, hvilken des oavnlig ligner meget
i Henseende til Habitus; men den er bestemt adskilt dcrfra veà
de storre Sporer og ved den fra disses i Ascus nedadvendte
Ende ndspringende ge latinise Lap. Endvidere ère dens Sporer
farst kort forinden Udtommelsen ordnede i to Kader,
medens de hos 8ord. barbata allerede i den umodne Tilstand ind-
tage denne Stilling. En vœsentlig Forskjel frembyder endvidere
Bygningen af Ascusspidsen, idet den hos Sord. insignis har til-
bageslaaet Indermenib ran , hvilket derimod ikke er Tilfaddet
med den foregaaende.

D. Subgenus nov.

SorcL neglecta E. Ch. Hans.

Sporocarpimn kort pœreformet; Sph&rula nassten knglernnd,
srnudsigt graagrcn; Halsen kort, vortedannet, sort; 1 — l'/s Millim.
Ii0it. I Grnpper; nedsasnkede. Asci stilkede, tenformede med
afrnndct Overste Ende, hvis Indermembran er lidet tilbageslaaet.
Hver indeholder 8 i to Kader ordnede Sporer; sporebaerende Del
150 — 170 fx \., 48 — 60^ t. Sporae ovale eller aegforinede ; 42 —
57 [x 1., 30 — 37 [i t. Paraphyses tyndt traadformede, septerte,
farvelese, laengere end Asci. Se Tab. EK, Fig. 12 — 18.

Hovedformen paa gammel Kogjcdning (Kibes Omegn) Angust
1874. Den slutter sig naermest til efterf0lgende Art, Sord. hirta,
nien adskilles fornemlig derfra ved Sporoearpicts n0gne Hais.
Af denne Art fandt jeg i September 1874 paa gammel Hestegj0d-
ning (Holte, Sjœlland) en mindre Var. , hvis Sporocarpier kun ère
*/a— 1 Millim. hoie, og hvis Sporer ère 33—40^ 1., 18—21^ t,
Paraphyserne vare endvidere noget tykkere end hos Hovedfonnen,
og Leddene lidet opbhcstc. Misdannede Sporer optraadte ret hyp-

336

pigt. Iblandt Hovedforniens Sporocarpier iagttog jeg et raed to
Halse. Tab. IX, Fig. 15.

Sord. hirta E. Ch. Hans.

Sporocarpiuin langstrakt pserefonnet; Sphaerula gr0ngraa eller
sort; Halsen kegleforinet, sort, ofte temmelig lang, besat med korte,
septerte, sorte Berster; 1 — l'/a Millim. h0it. Spredte, nedsaenkede.
Asci lang- og tyndstilkede, kolle- eller tenformede, med but afrundet
0verste Eude. Hver iudebolder 8, eller sjeldnere 4, i to-Kader ord-
nede Sporer. Sporae aflangt ovale, sortegrorme, af meget forskjellig
Storrelse eiidog i samme Ascus. F0lgende tre Combinationer ère
hyppige: 50— 58 /z 1., 20—25/* t.; 30—40// 1., 15— 221/a /i t.;
24 — 35/« 1., 13V2 — ÎQ1/*, ju t. Parapbjses tyndt traadformede,
septerte, farvel0se, laengere end Asci. Se Tab. VU, Fig. 17 — 24.

Paa Kogjodning (Bibes Omegn) October 1874. Fra fore-
gaaende, naerstaaende Art adskiller den sig, som ovenfor bemaerket,
isaer ved Sporocarpiebalsens B0rstebesa3tning, dog ogsaa
med Hensjn til Sporer ne. (Se Figurerne).

Nogle faa af de unders0gte Sporocarpier indeboldt lutter
8-sporede Asci, hvis Sporer rare omtrent ens store; 43 — 48 pt 1.,
19— 21 /i t.

E. Subgenus Eusordaria Winter.

Sord. fimiseda Ces. et de STot.

Xogle faa paa gammel Hestegj0dning (Cbarlottenlund ved
Kjobenhavn) Octbr. 1874.

Sord. coprophila Ces. et de ]STot.

Hyppig og i stort Antal paa gammel Kogjadning (Cbarlotten-
lund, Holte, Sjœlland; Bibes Omegn) Sommer og Efteraar 1874 og
1875.

Sord. similis E. Ch. Hans.

Sporocarpium paereformet; Halsen cylindrisk, sort, besat med
septerte B0rster; Sphaerula m0rkt gr0ngraa. */o — nk Millim. h0it.
Spredte; nedsaenkede. Asci langstilkede , tenfonnede, med afrundet
everste Eude. 16-sporede. 168— 220 /zl., 40— 60 // t. Sporae

337

langstrakt ajgfonuede, soitegr0une. 27 — 34// 1., 17 — 18// t.
Hovedvedluenget er svagt tilspidset fomeden . kortore rnd Sporens
halve Lamgdo. De gelatin0.se Vedhœng fandtes Lkke. Parapha
tykt traadformede, scpterte, farvclosc, flere af Leddene nogel op-
bla>ste, af Lamgdo med Asci. Se ïab. VIII, Fig. 1— 3.

Nogle faa paa gamme! Faaregj0dning (Rudersdal, Sjœllaud)
Juni 1874. Den ligner saavel Sord. plaiospora soin efterf0lgende
Art, mcn adskilles dog derfra ved H al. s en s Besffitning ai
oftest teramelig lange og i Buske stillede, septerte,
m0rke B0rster saint ved sine slankere Sporer. Undtagelses-
vis forekomme 14- og 8-sporede Asci. I HovedvedhiHigct kan (1er
optraede en Tverskillevaog. Se ïab. VLU, Eig. 2.

So7-d. dubia E. Ch. Hans.

Sporocarpinni aflangt paereformigt ; Halsen kegledannet, sort
og ligesom den gr0n- eller brnngraa Spliamilas 0verste Del ud-
styret med fremspringende, ofte til smaa Processer forenede Celler.
1 — lVs Hillim. hoit, Spredte; frie; Myceliet var i nogle Tilfffilde
overordentligt stœrkt udviklet og bedaekkede ikke blot SphaBrula,
men tillige den nederste Del af Halsen. Asci langstilkede, ten-
formede, med but afrnndet 0verste Ende, 16-sporede; sporebaereude
Del 204—280// 1., 36— 52 //t. Sporae aflangt ovale eller aegformede,
sortegronne. 27 — 34*// 1. , 15 — 19 fi t. Hovedvedhamget oftest
tilspidset forneden; kortere end Sporens halve Laongde. De gela-
tin0se Vedhaeng ère laengdestribede, tilspidsede, de 0verste baand-
formede, bredere end de nederste, pidskedannede. Paraphyses
fandtes ikke. Se Tab. VIII, Fig. 4—8.

Paa gammel, t0r Faare- og Kogj0dning (Ribe) Novbr. 1874;
Aug. 1876. Denne Art naenner sig med Hensyn til Hovedved-
basnget og Sporocarpievaeggens Yderlag til Sord. minuta. Hoved-
vedhaengets Vaeg er nemlig hos begge disse Arter ligesom ogsaa
hos Sord. similis af en fastere Bygning end saedvanligt og aldrig
sammenfaldende , og i Henseende til dets Form er der ligeledes
Overensstemmelse ; men det er hos Sor*d. minuta i Reglen for-
holdsvis st0rre end hos de to andre. Sord. dubia skjelnes fra den

Vidensk. Meddel. fra den naturu. Koren. 1876. 22

338

foregaaende ved sit mère storcellede Yaev i Sporocarpie-
vseggen og navnlig ved de fra dettes Yderlag fremspringende
Processer. Fra Sord. minuta adskilles den, soin allerede berort,
ved sine forholdsvis lidt mindre Hovedvedbeeng, og end-
videre ved sine storre Sporer samt flersporede Asci. Disse
indeholde undtagelsesvis kun 12 — 14 Sporer liver. I en Ascus fandtes
kun 2 udviklede Sporer, og de vare uforlioldsmaessigt langstrakte
samt storre end de normale. Hos nogle Sporer iagttog jeg tydeligt,
at det nederste, gelatinase Yedbseng onisluttede Hovedvedbasnget,

I Jnni 1876 fandt jeg paa gammel Faaregjadning (Femsolyng,
Sjaelland) en Sordaria, bvis Sporocarpievaeg i endnu lieiere Grad
end den ovenfor beskrevnes stemte overens med Sord. minutas,;
det samme gjaldt ligeledes om Sporerne. Asci vare i Eeglen 32-
sporede; Sporae 21 — 24^ 1. og 13 — 14^ t.

De gelatingse Yedhaeng vare ofte I^Qgge meget lange og tyndt
pidskeformede. Iblandt Asci fandt jeg flere af den opblseste Form,
som er cliaracteristisk for Sord. curvuîa, og som Win ter har
afbildet („Die deutschen Sordarien" Taf. XI, Fig. XXII b og h).
Sammen med denne Form optraadte et Par typiske, 8-sporede Sord.
minuta. Imellem sidstnaevnte Art og Sord. dubia danner den et
jevnt Overgangsled, og det er med vor nuvaerende Kjendskab til
Sordarierne ikke muligt at drage Grsendserhe imellem de ber om-
bandlede tre Former. Det turde vel endog vaere taenkeligt, at de
i Yirkeligbeden ikke ère adskilte ; men at [de i Forening med Sord.
curvuîa danne en eneste, meget variabel Art. Se Bemaerkningerne
til Sord. minuta.

Sord. minuta Fckl.

Typiske Exemplarer af denne Ail fandt jeg paa Excrementer
af Mus, Eaadyr og Kaniner (Kjebeiisbavns Omegn; Holsteinborg
paa Sjaellandj Efteraar og Yinter 1874 og 1875; desuden paa Ko-
og Hestegjedning (Ribes Omegn) Sommeren 1874 Yaiieteter, som
bygge Bro mellem Hovedformen og Sord. curvuîa.

Sord. minuta bar, som ovenfor angivet, Ber0ringspunkter med fore-
gaaende, men staaer dog Sord. curvuîa meget naermere. Den 4-sporede

389

Hovedform skjelnes vol let fia Bidstnœvnte Art ved Bine Asci, soin
hver indoboldo 4 i 1 Kad an lirait ■ Kporor; nn'ii saasnait niaii tagor
de talrigo Mellemfonni'r med, bliver Sagen vanskeligere. Grœndserae
syncs aldeles at svinde boit , og del er ikke muligt, idetmindste

stillede dot sig saaledos for mit;', at afgj0re, hvor Sordaria minuta'
ender, og S. curvula begynder. \\ i n t «* r synes at hâve modtaget
et lignende Indtryk (1. c. S. 87). Hvad han bemœrker oui de „be-
standig oukoltstaaonde Haar" or ievrigt ikke rigtigt, og saavel hans
Figurer soin ogsaa bans Exsiccatsamling vise, at „Haarene" ère
delvis samniensmoltode, om end ikke i don Grad soin lios typiske
Foniior af Sord. curvula.

Sord. pleiospora Winter.

Nogle faa paa gamniel Kogjodning (Holte, Sjaelland) Septbr.
1874 og paa Kaningj0dning (Kjobonbavns Omegn) Octbr. 1874.
Den her af niig sora Sord. pleiospora ombandlodo Form steramer
i do fieste Characterer overens raed Winter'iS Beskrivelse (1. c.
S. 29, Taf. X, Fig. XVII) ; mon adskiller sig derfra i Honseende til
Sporevedhaengene. Der findes nemlig, saaledes som jeg bar frem-
stillet det paa Tab. VII, Fig. 27 — 31, gelatin0se Sidevedhœng ud-
springende fra Hovedvedhaengets Grunddel. Som en Folge beraf
var jeg i Tvivl, om min Form ikke turde vaere en riy Art; Hr. Dr.
Winter bar imidlortid bavt den Godhed at undersege mine Prae-
parater af Sord. pleiospora Winter og af den naerstaaende Sord.
decipiens Winter, hvilken sidste ligeledes bar de gelatinose Side-
vedhœng, og erklaeret mine Bestemmelser for rigtige. Her maa be-
maerkes, at de omtalte maerkelige, gelatinese Dannelser ère meget
skr0belige og opl0ses hurtigt, navnligt bos Soi'd. pleiospora. De
to omtalte Arter stemme ogsaa overens i andre Characterer , saa-
ledes er f. Ex. Halsen bos begge udstyret med korte, sortebrune,
mère eller mindre krummede og puklede, tykvaeggede, oftest en-
cellede Processer. Jeg beklager, at jeg ikke bar faaet en Af-
bildning af disse eiendommelige og for de to paagjeldende Arter i
hai Grad cbaracteristisko Dannelser anbragt paa on af Tavlerne.

22*

340

Anden Del.

Det Efterfolgende fremtraeder mère som et Tillseg til Afband-
. lingens forudgaugue Hovedafdeling end som en denne tilsvarende
Del, og Inddelingsbetegnelseme ère saaledes maaske mindre lieldigt
valgte. ISTedenfor gives en Fortegnelse over de Svampe, som jeg
har fundet paa Pattedyrgjadning, men som i Modsaetning til de i
lste Del onibandlede ogsaa optraede paa andet Substrat, og som
derfor ikke kunne antages at vaere knyttede til den naevnte ÎSTae-
ringsbund ; i Fortsaettelse beraf naevnes de af mig paa Excrementer
af Mammalia iagttagne Myxomycètes, Saccbaromyces, Scbizomycetes
og Licbenes:

Helminthosporium velutinum Lk., Arthrobotrys oligospora Fres.,
Stysanus stemonitis Cd., Mucor Mucedo L., Mucor racemosus Fres.,
Mucor stolonifer Ebrb. , Chœtocladlum Jonesii (B. & Br.) Fres.,
Piptocephalis Freseniana De By. & Wor., Pilobolus ano malus Ces.,
Himantia candida (Huds.) Pers., Ag. (Tricholoma) sordidus (Scbum.)
Fr. , Ag. (Clitocybe) fragrans (Sow.) Fr., Ag. (PholiotaJ durus
(Boit.) Fr., Ag. fGaleraJ lateritius Fr., Ag. (Gâtera) tener (Scbaeff.)
Fr. , Ag. (Psalliota) arvensis (Scbaeff.) Fr. , Ag. (Stropharia) luteo-
nitens (FI. Dan.) Fr. , Ag. (Psilocybe) bidlaceus (Bull.) Fr. , Ag.
fPanœolusJ fimiputris (Bull.) Fr., Ag. (Panœolus) campanulatus (L.)
Fr., Ag. (Panœolus) papilionaceus (Bull.) Fr., Ag. (Panœolus) fimi-
cola Fr. , Ag. (Psathyrella) promis Fr., Ag. (Psathyrella) atomatus
Fr., Coprinus comatus (FI. Dan.) Fr. , Copr. atramentarius (Bull.)
Fr., Copr. fimetarius (L.) Fr. , Copr. radiatus (Boit.) Fr., Copr.
stercorarius Fr., SpJiœrobolus stellatus Tode, Peziza cerea Sow., Pez.
stercorea Pers., Pez. subhirsuta Scbum. pr. p., Pez. vesicidosa Bull.,
Ascophanus carneus (Pers.) Boud. , Ascobolus furfuraceus Pers.,
Ascob. glaber (Pers.) Boud. , Chœtomium lageiiiforme Cd. , Anixia
spadicea Fckl., AspergUlus glaucus Lk., Pénicillium crustaceum (L.)
Fr. , Xylaria pedunculata (Dicks.) Fr. , Sordaria curvula De By.,
Sord. decipiens Wint. , Sord. anserina (Eabb.) Wint. , Preussia

341

funiculata d'r. i Fckl. , Dicti/o.ste/iuni mncoroides Bref., Lachnoboku
Arcyrella Ivfski. , Sàccharomyces Cerevieiœ, Micrococcus fulvus
Cohn, liacterium Ternio Ehrb., Caloplaea dov. spec (Dr. Th. Pries
determ.), Cladonia fimbriata (Cand. phil. Alfred j0rgensen leg.,
Dr. 6. AVinter dctcrm.). Desfornden iagttog jeg QOgle aje Arter,
som Pladsen hcr iniidlortid ikkc tilladcr raig at beskrive.

Copr. stercorarius Fr. udviklede sig i mine Oulturer af Scle-
rotium stercorarium (Do C.) Fr. , hvilket hidtil kun er fundet i
Pattedyrgjodning. Jeg fandt det i Excrementer af Ko, Hcst, S\in,
Hund og Menneske. Paa Tab. IV, Fig. 21 — 23, findes Habitusbilleder
deraf; Fig. 36 — 37 paa sarame Tavle vise det paa langs gjennem-
skaarne Sporocarpium og en Samling Sporer; Fig. 1 og 6, Tab. V,
fremstillo Sclerotiets Anatomie. Ved at samraenholde disse Af-
bildninger og den til dem knyttede Forklaring med de tilsvarende
af Copr. niveus (Pers.) Fr. , ligcledes Tab. IV og V, ville Diffe-
renserne tydeligt traede frem. Se Copr. niveus lste Del, S. 245
— 255. En ndfcrlig Fremstilling af dette og andre i det forelig-
gende Skrift berorte Sporgsmaal vil senere blive meddelt.

De Woroninske Legemer („Beitr. z. Morphologie und Physio-
logie der Pilze" von De Bar y nnd Woronin, Zweite Eeihe
1866, S. 2) iagttog jeg foruden hos de af Woronin beskrevne
Arter tillige i Naîrheden af B0rsternes og Myceliets Skillevaegge
hos Peziza subhirsuta Schum. pr. p. og ligeledes i Naerheden af Para-
physernes og Myceliets Skilleva'gge hos Pez. vesiculosa Bull. As-
cobolus furfuraceus Pers. optraeder ikke sjelden med Paraphyser,
hvis 0verste Led ère meget tykkere end saedvanligt og af en ure-
gelmaessig, ofte barok Form; lier har jeg ogsaa i Septas Naerhed
iagttagct Smaalegemer, som ligne de omtalte.

Sporerne af Sord. decipiens ère udstyrede med gelatinese Side-
vedhœng (Tab. VII, Fig. 25—26), udspringende fra Hovedvedhaen-
gets Grunddel; de stemme, som ovenfor angivet, heri overens med
den i det Foregaaende som Sord. pleiospora fremstillede ligesom
ogsaa i Halsens eiendommelige Udstyr af fremspringende, korte,
sortebrune, mère eller mindre krummede, puklede, tykvaeggede,

342

oftest encellede Udbygninger. Der er saa vaesentlige Differenser
tilstede ligeoverfor Winters Beskrivelse, at det ikke turde vaere
umuligt, at begge de naevnte Arter ère nye. I saa Tilfaelde er
der meget, som taler for, at min Sord. similis og den paa Tavle
Vin, Fig. 22 — 28 afbildede, naermest svarer til Winter's Sord.
pleiospora og decipiens.

Fig. 9 — 14, Tab. VIII, fremstille min Opfattelse af Sporeved-
haengene bos Sordaria curvula De By. Normale Sporer med tre
Vedhseng, nemlig det med Cellevseg udstyrede Hovedvedhaeng og
de to gelatinose Vedhseng, ère afbildede i Fig. 10 og 13, Tab. VIII.
De sjeldnere gelatinose Sidevedhseng og klovede gelatinose Ved-
hseng, bvilke sees i Fig. 9 og 12, maa opfattes som Misdannelser ;
Tverskillevseggen i den umodne Spores Hovedvedhseng er ligeledes
en abnorm Dannelse; se Fig. 14. Sord. anserina (Rabh.) Wint.
fandt jeg knn nogle faa Gange med den cbaracteristiske Berste-
bessetning, som er fremhaevet af Winter, men hyppigere enten
H0gen eller kun med nogle korte Borster, udspringende fra Halsens
averste Del. Se Tab. VIII, Fig. 16 — 17. Sporerne vise tydeligt
de for Subgenus Eusordaria sseregne tre Vedhseng, dog kan det
nederste ofte mangle. Se Tab. VIII, Fig. 15 og 21. Misdannelser
ère hyppige (Tab. VIII, Fig. 18 — 20), og denne Art synes i det
Hele at vsere meget tilboielig til Variation. I Fig. 22^ — 28, Tab.
VIII, er afbildet en Forai, der er beslaegtet saavel med Sord. an-
serina som med Sord. decipiens. Jeg bar fremstillet den, fordi
den frembyder meget cbaracteristiske Exempler paa Sporemisdannelser,
og fordi dens umodne Sporer ligesom Sord. fimiseda's udvikle Tver-
skill evsegge og derefter spire.

Af de Svampe, hvis Liv synes knyttet til Pattedyrgjodning,
cre de allerfleste omhandlede i lste Del, nemlig: Af Genus Pilo-
bolus 3 Species, Stilbum 4, Agaricus 12, Coprinus 12, Peziza 18,
Ascozonus 6, Ascophanus 15, Ryparobius 5, Thecotheus 1, Sacco-
bolus 6, Ascobolus 8, Chœtomium 5, Melanospora 2, Eurotium 2,

343

Rvpocreopsis 1. Boronia 2, Sorddrià 21, Delitschia 5, Sporor-
mia 10, Sphcerella 1. Foruden disse l'unies i Literatnren folgende
an forte: Cbrtàcium itàbulare Fr. (7%e?epAora foetida Ehrb.).
„Epicr.u Editio II, S. 658: „Ad asseres, paasim stercoratos, in

stabulo ovino". haria felina (Do C.) Fr. Cooke's ,,Handbook",
II, S. 548: „On cat's dung in cellars". Oedocephalum lœticolor
B. & Br. Cooke's „Handbook" II, S. 566: „On sheep's dungu.
Leptoipkafria fimieeda Winter. „Hedwigia" 1871j S. 163: „In fimo
leporino in silva Harth prope Lipsiam." Bolbitius pusittus Borsz.
„Epicr." Editio II, S. 335: „In fimo vaccino locis silvaticis prope
Petropolin". Thdebolus stercoreus Tod. „Syst. mycol." II, S. 307 :
„In fimo vaccino, merda humana etc., etiam Americse". Gymno-
ascus Resii Baranetzky. „Botan. Zeitung" 1872. Paa Gjodning
af Heste og Faar. Nectria Jànicola Fekl. „Symb. raycol.", S. 179:
„Auf faulcm Kulimist". Hypkoderma nivea Fckl. „Symb. mycol."
S. 363: „An sehr altom, faulem Hundekoth". Trichoderma vul-
pinum Fckl. „Symb. mycol." 2 Nachtr. , S. 80: „An faulendem
Fuchskoth". Pleophragmia leporum Fckl. „Symb. mycol.", S. 243:
„Auf faulem Hasenkoth". Spkœria minutissima Cm. „Flor. du
Fin.", S. 23: „Sur les bouzes de vache anciennes". Under Be-
tegnelsen „Genus inqvirendum, facile delendum" omhandles i „Syst.
mycol." III, S. 293: Epichysium argenteum Tod., T. 8, Fig. 60.
„Fimo subimmersum (v. ic.)". Saavel Corda som Nées copiere
Tode's Figurer. Hos Rabenhorst faaer demie h0ist tvivlsomme
Form sin Plads mellem Ceratium og Dacrina; i Corda' s „An-
leitung" staaer den som „ein becherfôrmiger Merulius". Cyathus
fonetarius (De C.) angives i „Duby Botan.", S. 865, at vaere
funden paa Excrementer af Koer og Heste i Frankrig. Fries
indf0rer den veli Registrettil „Syst. mycol.", men omtaler den ellers
ikke. Bradrene Crouan meddele i „Florulc du Fin." S. 19, at
de hâve fundet den paa gammel Hestegjadning. Coronella nivea Crn.
beskrives S. 12 i sidstnaevute Vasrk som Typ for et nyt Genus:
„Sur les crottes de rats d'eau". Det er en Form, der vistnok,
ligesom flere af de ovenstaaende, maa henregnes til de tvivlsomme.

344

Medtages nu ogsaa aile' de sidstnasvnte^saa faa vi 154 Spe-
cies i 35 Gênera, Der er imidlertid ingen Tvivl om, at nogle,
saavel Species som Gênera, ikke ville holde sig, naar Systematikken
naaer en st0rre Fuldkommenhed , og med Hensyn til de 0vrige er
det rimeligt. at en Del efterhaanden vil findes tillige at kunne
voxe paa raadne Plantedele, paa Skarn af Fugle eller overhovedet
paa and et Substrat end Pattedyrgj0dning. I L0bet af et Aarstid
har jeg af og til undersogt Excrementer af H0ns, Duer, Spurve,
Kanariefugle, Maager og Gjaes; TTdbyttet var imidlertid i de fleste
Tilfaelde tarveligt. thi paa de f0rstnaevnte Fugles Gj0dning fandt
jeg intet and et end Bacterier og de almindelige Skimmelformer ;
Gaaseexcrernenter derimod synes tillige at vasre en ret god Neerings-
bund for andre Svampe end de sidst omtalte. Paa den anden
Side er det jo sandsynligt, at den fremskridende Porskning vil op-
dage nye Species paa Pattedyrgj0dning. Jeg bar, medens jeg var
optagen af de ber fremlagte ITnders0gelser , modtaget det bestemte
Indtryk, at der i Yirkeligbeden er en for det nsevnte Substrat
eiendonrrnelig Svampevegetation tilstede omend neppe saa rig, som
vi i 0ieblikket betegne den. Af det meddelte Eegister sees, at
den har sine Eeprsesentanter under aile Mycologiens Hovedafdelinger
med ITndtagelse af Hypodemriernes , (af disse findes nemlig kun
d0de Kester i Gj0dning f. Ex. hyppigt Teleutosporer) , og at Asco-
myceterne levere de fleste Bidrag, Discomycetes og Pyrenoniycetes
omtrent lige mange Species, nemlig lidt over 50 bver.

Desuden forekommer der i Ny og Na? en stor Msengde Svampe
paa Pattedyrgjedning uden dog at vaîre knyttede dertil; en Del
af disse ère naevnte i 2den Del; men sikkert kun en meget ringe
Part, thi efter min nuvaerende Erfaring tager jeg ikke i Betsenk-
ning at sige, at Antallet af de Arter, hvilke leilighedsvis
kunne voxe paa det omtalte Substrat, bel0ber sig til flere Hun-
drede, henh0rende til talrige Slaegter.

Eudskj0nt de fleste Gj0dningssvampe ère af ringe Storrelse, saa
ère dog adskillige, endog iblandt de mindre, blevne iagttagne af de
garnie Forskere. En af de i Historien ber0mteste er Pilobolus,

34 r,

hvoraf endog en Art er bleven fremstillel i „Plukenetii l'hyto-
graphia" Lond. 161H, Tab. CXVI, Fig. 7. En anden beskrived af
vor berflmte Naturforsker 0. F. MÛtter. Peziza sterèorea om-
handles S. 481 i „Joannis Antonii Scopoli Flora Caniinlica" 177 J,
og saavol denne Art som Peziza granuîata afbildes i „Eaii Synopsis",
Tome II, Tab. 24, Fig. 2 og 3; for ikke at nacvne Vaerker af
Micheli, Hodwig, Linné, Bulliard o. s. v. I den nyestc Tid
erc disse Svarape komnc i Ry som et sœrdelcs brugbart Materiale
til physiologiske Undersogelser, og de va)gtigste Opdagelser ved-
rorende Udviklingshistorien ère netop bragte frem paa dette Om-
raade. Hertil kornmer den Betydning, som Studiet af Excre-
menter og af den Verden, som huses deri, har faaet lige overfor
det store Sporgsmaal: Smitstoffenies Oprindelse og Natur.

Ko- og Hestegj0dning fostre de fleste Fungi fimicoli, og iblandt
dem, for hvem Excrementer af Mammalia synes uimdgaaelig Livs-
betingelse, ère folgende de hyppigst forekommende og over Kloden
almindeligst udbredte: Sporormia intermedia, Sordaria jîmkola,
Ascobolus immersus, Ascophanus pilosus, Peziza granuîata, Coprinus
niveus, Coprinus ephemerus, Ag. (Stropharia) semiglobatus , Pilo-
bolus crystallinus.

De allerfleste Pattedyrgjedningsformer optraede bêle Aaret
igjennem, naar Veiret er fugtigt, deres Sommer er Regntiden, og
deres Vinter T0rtiden, de faae f0lgelig bos os ikke een Vinter og
een Sommer i Aarets L0b; men mange. Sclerotierne , hvormed et
Par Arter ère forsynede, synes dog at hâve afgrsendsede Vœxt-
perioder, saaledes at de til nogenlunde bestemte Tider af Aaret
dannes og til andre, ligeledes temlig bestemte, udvikle Sporocarpier;
men deres Bygning er ogsaa fast, og deres Liv strsekker sig over
et forholdsvis langt Tidsrum.

Kun nogle faa bave et haardt, fast Vaev; de fleste ère der-
imod bl0de og vaedskerige, og paa Grand heraf i meget h0i Grad
afha3ngige af Veirliget; hermed staaer ogsaa deres i Almindelighed
hurtige Vœxt og hele éphémère Optrœden i Forbindelse, og ligesom
der med Hensyn til Bygningen i nœvnte Retniug er en hel Scala

346

fra Pilobolus gjennem Coprinus , Stropharia og Sordaria til de
faste, haarde, ined Stroina udstyrede Arter af Hypocreopsis og Poronia,
saaledes in0de vi ogsaa, idet vi bevaege os fra det f0rstnaevnte
Yderpunkt til det andet, efterhaanden Arter med en langsommere
Vaext og med eu dertil knyttet laengere Vedvaren, det Ene staaende
i naiagtigt Forliold til det Andet. Da nu Hovedmassen har den
ovenfor berorte, lèse, vaedskerige Bygning, saa fclger deraf, at de
i hoiere Grad end de fleste andre S vamp e, hvilke nemlig gjennem-
gaaende ère fastere, maa stille starre Krav til Fugtighedsforholdene.
Derfor finder man heller ikke ret mange af dem, naar det har
vaeret nogle Timers Tarke , medens derimod de Former, som ère
knyttede til andet Substrat, godt kunne vaere tilstede i Msengde.
(Her er naerniest tsenkt paa den ovenover Xaeringsbunden vaerende
Del af Svampen).

I lste Del er opfart fiere forskjellige Landes Floraer, forsaa-
vidt de ère kjendte, og det sees da ved at kaste et Blik derover,
at de samme Former optraede paa vidt fra hverandre skilte Punkter
af Kloden, saavel i vanne som i tempererte og i kolde Egne.
En Sammenliguing synes allerede nu at tyde ben paa, at denne
Végétation er temlig ens for aile Lande. Eigtigbeden af denne
Anskuelse finder en Art Bekraeftelse deri, at Zopf („Fungi foni-
coli in der Berliner Flora. Sitz. des Botan. Vereins fur die Prov.
Brandenburg" 1874) fandt Sordaria eqvorum, Sordaria fimeti og
Sordaria fimicola paa Excrementer af Cervus Aristotelis og Quagga,
Sordaria coprophila paa Gjadning af Cervus Aristotelis, Sordaria
decipiens paa Gjodning af Cervus Aristotelis, Camelus bact. og Cervus
raolucensis , Sordaria pleiospora og Sordaria curvula paa GJ0d-
ning af Cervus Aristotelis; det vil sige Arter, som ère mère eller
mindre hyppige paa vore europaeiske Husdyrs Excrementer.

Til den i lste Del givne Oversigt over Formernes geograpbiske
Ldbredning kan f0ies, at Ag. (Panœolus) campanulatus og papilio-
naceus ère fundne paa Ceylon (Berkeley and Broome: „The
Fungi of Ceylon, Journ. of the Linn. Soc. Bot," XI, 1871); den
sidste tillige paa Teneriffa- og paa Bennudas-0erne (Berkeley:

347

„Enum. of the Fungi collected during the expédition of the Chal-
lenger", Febr.— Aug. 1873, „Journal of the Linn. Soc. Bot." 1874).
Pilobolua intermedia Coenians i Kola, Lapland (>9° lat. (Coemaus:
„Spicil. myc." Nr. 6). Peziza vesiculosa Bull., Peziza subhireuta
Schum. , Peziza theleboloides A. & S. i Californien („Discomycetes
frora California" „Grevillea", vol.V, 1876, S. 35); Former, hvilke
aile ère almindelige saavel paa Gjodning som paa andet Substrat de
tlesto Steder i Europa. Hvad jeg har sagt oni Gj0dningssvampen.es
Udbredning, gjelder ogsaa tildels de andre Fungi, men hos disse
optraeder der dog i Troperne flere fra den tempererte og kolde
Zones meget afvigende Arter og paa den sydlige Halvkugle Former,
der ère forskjellige fra den nordliges, f. Ex. den ved Rio Negro
af Claraz fundne characteristiske Lysurus. Saadanne Afvigelser
kjendes imidlortid ikke for Gjodningssvampenes Vedkommende ; thi
de i de fremmede Verdensdele fundne Arter ère med Undtagel&e af
to lutter europaeiske ; og af disse er Ascobolus cubensis maaske ikke
Andet end en Form af Ascobolus fxirfuraceus, medens Peziza scu-
balonta i meget h0i G-rad ligner Pez. stercorea.

Idet Pattedyrgjodningssvampene ikke tilhore en enkelt lille
Afdeling, men brede sig ud over den storste Del af Mycologiens
Omraade, saa kan man allerede deraf formode, at Svampenes fieste
morphologiske og physiologiske Eiendommeligheder maa findes re-
praBsenterede hos dem, og det er i Virkeligheden Tilfœldet; deres
Fremstilling bliver saaledes en Mycologie in nuce.

348

Forklaring orer Tavlerne.

(Broktallene betegne Forstorrelsen).

Tavle IV.

Peziza. Ripensis, E. Ch. Hans. (Fig. 1 — 20).

1. En Ascus med en Paraphyse. 12%.

2. Den overste Ende af en Ascus, Sporerne sees i fdrskjellig Stilling. 350/i.

3. Den overste Ende af en Ascus og af en grenet Paraphyse. 350/i.

4. og 5. De overste Ender af to opsprungne Asci. foroven sees Oper-
culum. 350/i.

6. Den overste Ende af en krummet Ascus og af en Paraphyse. 35%.

7. En grenet Paraphyse, 350j.

8. Sporer. 35<»/i.

9. Et Snit gjennem Sclerotiet: overst sees de brune, tykvEeggede Bark-
celler, hvorfra afshdte Haar udspringe, forneden findes Marvens pseudo-
parenchymatiske Yaev. Staerk Forstorrelse.

10. Partier af Selerotieinarvens Hypher. frigjorte ved Macération. Stserk
Forstorrelse.

11. Et Sclerotium, som har udviklet et Sporocarpium, hvis Discus er om-
given af et Mycélium, der ligner en Dunkrave. Vi.

12. Samme Sclerotium med Sporocarpiiun gjennemskaaret. Vi.

13. Tre Sclerotier, henlagte paa fugtigt Sand under en Grlasklokke. Det
overste, a, har til Siden i en FJoft i Sandet udskudt et lille Sporo-
carpium, 6, hvis Eand er spaltet; c og cl fremstille to med hinanden
ved sammenfiltret Mycehum forbundne Sclerotier. */i.

14. De sidstnsevnte to Sclerotier 9 Dage senere: c viser endnu ingen
Forandring; men cl har udviklet et Sporocarpieanheg , e, der som en
smudsig gulbrun Biùk gjennembnder Barken saaledes, at derme her-
ved skilles ad i smaa Partier, hvilke bedsekke Anlœgget og give det
et sortprikket Udseende. Der er endnu kun meget faa og meget
korte, lyse Haardannelser tilstede. og de staa hist og her som spredte,
smaa Totter, hvilke neppe kunne iagttages med Loupen. Vi.

15. Samme 11 Dage senere. Det omtalte Sporocarpieanlœg, e, har aabnet
sig og er i Fasrd med at blive skaalformet, en dunlignende Krave
af Myceliehaar er traadt frem; det andet Sclerotium. c, har udskudt
et Sporocarpieanla?g, f. '/i.

16. Et stort Sclerotium, som ligger paa Gjodning, har udskudt et kraftigt
Sporocarpium. '/i-

17. Samme 9 Dage senere. Sporocarpiets Eand er spaltet, idet det har
boiet sig tilbage og omfattet det meste af Sclerotiet, '/«.

18. og 19. To Sclerotier. '/i.

20. Et gjennemskaaret Sclerotium. Vr.

349

Coprinus stercorarius Fr. (Fig. 21—2:'. eg 86—87).

21—22. To Sclorotior {Sel. stercorarium (Do C.) Fr.). Vi.
23. Et gjennemskaaret Sclerotium. '/i.

Coprinus niveus (Pers.) Fr. (Fig. 24 — 85).

24—31. Sclorotior (non *S'eJ. stercorarium (De C.) Fr.) ai' Ibrskjellig Stor-
rolso og Forin ; i Fig. 24 or afbildet ot, dor har formot sig omkring
l'.nnlstvkkrr ai' (ira'sstraa. Vi.

32 — :>:ï. To gjennemskaarne Sclerotier, dei begge undei deres Dann^lsi'
havo optaget Dolo af Gjodningen i sig. Vi.

M. L:ongdesnit gjeunem Sporocarpiots eversto Del. '/i.

35. Sporer. »°/j.

36. Lamgdesnit gjennem don overste Del af Sporocarpiet af Copr. ster-
corarius. '/i.

37. Sporer af Copr. stercorarius. 350/i.

Tavle V.

Coprinus stercorarius Fr. (Fig. 1 og 6).
1. Et Suit af Sclerotium stercorarium (De C.) Fr.; a, Barkens Haar,

b, de store, morkebruno Barkcoller, hvoraf nogle foroven ère opleste,

c, Lag ai' inindro Barkceller, d, Marvon. StaBrk Forstorrelsc.

Coprinus niveus (Pers.) Fr. (Fig. 2 — 5 og 7).

2—3. Snit af Sclerotiet (non Sel. stercorarium (De C.) Fr.). a, (Tder-
laget, b, Barken, d, Marven. 433/i.

4. Sclerotiets yderste, graa hindeagtige Lag, en tint grynet Masse hvori
iindes mère eller inindro tilintotgjorto Celler. 433/i.

5. Et Parti af Barken. 433/,.

6. Partior af Marvens Hypber hos Sel. stercorarium (De C.) Fr., tegnede
efter Macerationspraparat. Staerk Forstorrelse.

7. Partier af Marvens Hyphcr hos det i Fig. 2 — 5 fremstillede Sclorotium
af Copr. niveus (Pers.) Fr. , tegnede efter Macerationsprœparat. *a,/i.

Hypocreopisis pulchra Wint. (Fig. 8 — 22). '

8. Gjonnemsnit af to Stroinaor, hvis nedsœnkede Sporocarpier ère blevne
blottede. Svag Forstorrelse.

9. 0verste Del af en neppe fuldmoden Ascus , som har strakt sig bo-
tydeligt i Vand; dot gelatinose Netvserk, der omgiver Sporerne,
sees. is0/i.

10—13. 0versto Endcr af Paraphyser. 350/i.

14—15. To Asci. 120/i.

16—22. Sporer; i deres Indre sees Oliedraaber, og de to, Fig. 16—17,

bave bevaret Rester af det gelatinose Netvrerk, hvori de oprindelig

vare indbylledo. aso/i.

350

Tavle VI.

Ascophanus Holmshjoldii E. Ch. Hans. (Fig. 1 — 8).

1. 0verste Ender af en Ascus og af to Paraphyser; Sporerne hâve be-
varet saavel de gelatinose Lapper sorti de derfra udspringende , kost-
formede Vedhseng og de gelatinose Hylstre. 350/i.

2 — 5. Sporer, hvis kostformede Vedhseng ère oploste; nogle hâve bevaret
de gelatinose Lapper og Hylstrene, Eig. 2 — 3, andre, Fig. 5, kun Lap-
perne, og atter andre, Fig. 4, bave endog mistet disse. 550/i.

6 — 7. To Asci, bvoraf den ene, Fig. 6, er uudviklet. 120/i.

8. Den overste Ende af en Ascus. *50/i.

Ascophanus cinerellus (Karst.) E. Cb. Hans. (Fig. 9 — 13 og Fig. 37).

9. En moden og to umodne Asci med Parapbyser. 4î3/i.

10. En umoden Ascus med en abnorm Parapbyse. 433/i.

11. En moden Ascus. *'i3lu

12. De overste Ender af to Asci, visende Operculum. 43S/j.

13. Sporer med deres gelatinose Hylstre. 433/i.

Saccobolus depauperatus (B. & Br.) E. Cb. Hans. (Fig. 14—21).

14. En Ascus med en grenet Parapbyse. a50/i.

15. En opsprungen Ascus med rundt Operculum; ved Siden sees en ugrenet
Parapbyse. 350/i.

16. Den overste Ende af en opsprungen Ascus med et nsesten trekantet
Operculum. 35Q/i.

17 — 19. Sporesamlinger. Afbildningerne bave naermest til Hensigt at frem-

stille Sporernes Ordning, og de punkterte Linier angive de bagved

liggende Sporer. 3S%.
20 — 21. Sporesamlinger, tegnede i forskjellig Stilling ; i Fig. 21 sees Sam-

lingens gelatinose Hylster, der til den ene Side udvider sig som et

Vedhamg. 350/i.

Saccobolus Kerverni (Crn.) Boud. (Fig. 22).

22. Sporesamling omgiven af det gelatinose Hylster. 350/i.

Saccobolus nov. spec. (Fig. 23).

23. Sporesamling omgiven af det gelatinose Hylster. 350/i.

Sphœrella Schumacheri E. Cb. Hans. (Fig. 24 — 27).

24. Sporer. 433/i.

25. Et Parti af Gjodningen med to Sporocarpier. 65/i.

26. To umodne Asci. 433/,.

27. Eu Sporesamling. 433/i.

351

Mclanospora aculeata E. Ch. Ilans. (Fi<^. 28 — :îG).

28 — 29. To Bporocarpior, livis sporer ved Uilluilduing ère i Fard med
at frijrjoros, hos dot one Lkke blol forovon, mon ogsaa til .S i < I « • 1 1 . "" ,.

80. Et neppo fuldmodont Sporooarpiimi: Asoi socs gjonnem don tyiidw
Vœg. ,J0/i.

:'.l. Kn neppo fuldmodon Ascus. 43,/i.

!VJ. Kn modcn Ascus. 43J/i.

:;:'. -85. Partier at Sporocarpievffiggena Pseudoparenchym og dens Pigge
43J'i.

86. Sporer. 4,3/i.

:17. Et Gjedningsparti rnedfiro Sporocarpier af Ascophanus cinerellus;
de to ero belgeformigt udbredte , do ovrige to , som seos i Midton,
hâve derimod don normale Skaalform, mon udmœrke aig dervod, at
beggos ltando, og hos det eno tillige Discus, ero besatte med mindre
Sporocarpier. T/i.

Peziza granulata Bull. (Fig. 38 — 45).

38. To Partier af Myceliot, der i Tvcrskillcvœggones Nserhed vise de

Woroninske Legemer. S50/i.
39 — 40. Partier af Sporocarpievœggens Vorter. ,so/i.
41 — 42. Habitusbilleder af Sporocarpievœggens Vorter, svagt forstorrede.

43. En klevet, farvelas Parapbyse. 3f)0/i.

44. Don ovorsto Del af on Ascus. 3S%.

45. En umodon Ascus med on af de hyppigst forekommende Paraphyser.

100/,,

Sporormia gigantea E. Ch. Hans. (Fig. 46 — 47).

46. En Spore med sit gclatinaso Hylster, hvis tynde Vœg sees. 35° i.

47. En Spore, imellem hvis Led faste, gelatinose Dannelser findos. "°/i.

Tavle VII.
Sordaria eqvorum (Fckl.) Wint. (Fi#. 1—6).

1. En Del af et sig dannende Strorna; her sees, hvorledes Myceliet om-
klamrer Gjodningens Plantorester. ,55/i. (Ved en Feiltagelse ère Septa
ikke blevne afbildede).

2. Et Parti ai Stromaoverfladens Haar. 155/i.

3. En Del af Stromaets faste Midtlag, som er adskilt i sine Elemonter
ved Hjœlp af Prœparernaal. 155/i.

4 — 5. To abnorme Sporer. 350/i.

6. Den overste Del af en Ascus med tre abnorme Sporor. S50/i.

Sordaria fimicola (Rob.) Ces. et de Not. (Fig. 7).

7. Den everste Ende af en Ascus, fremstillet for at vise Vœggens Byg-

350/

352

Mélanospora flmicola E. Ch. Hans. (Fig. 8 — 12).

8 — 9. To Asci med Paraphyser. 300/i.

10. Den overste Del af en umoden Ascus. 350/i.

11. Sporer, hvoraf de tre hâve bevaret deres gelatinese Hylstre. 350/i.

12. Et Sporocarpium ; igjennem den tynde Vasg sees Sporerne. 50/i.

Sordaria insignis E. Ch. Hans. (Fig. 13—16).

13. En Ascus. 120/i.

14. Den overste Ende af en uinoden Ascus. 350/i.

15. Tre Sporer, hver udstyret saavel med et gelatinost Hylster som med
en gelatinos Lap. 350i.

16. 0verste Ende af en Ascus og af en Paraphyse. 350/i.

Sordaria Urta E. Ch. Hans. (Fig. 17—24).

17—18. To Sporocarpier. »/i.

19. En Spore med begge de gelatinese Vedhseng. 350/i.

20—21. To Sporer uden Vedhamg. 350/i.

22. Sporebserende Del af en 4-sporet Ascus. 120/i.

23. En 8-sporet Ascus med Paraphyse. 120/i.

24. En Spore med begge de gelatinese Vedhseng. 350/i.

Sordaria deeipiens Wint. (Fig. 25 — 26).

25—26. To Sporer, hvoraf den ene er umoden: begge vise det gelatmose'
Vedhœng foroven, Hovedvedhaenget forneden og de fra dettes Grunddel
udspringende, gelatinose Sidevedhaeng. 350/i.

Sordaria pîeiospora Wint. (Fig. 27—31).

27 — 31. Sporer med de hos foregaaende Art omtalte tre Slags Yedhamg,
hvilke dog hos nogle, Fig. 29 — 31, ère delvis oploste. 350/i.

Tavle VIII.
Sordaria similis E. Ch. Hans. (Fig. 1 — 3).

1. Et Sporocarpium. 15/i.

2. To Sporer: i den eues Hovedvedhamg sees en Tverskillevaeg. 350/i.

3. Et Parti af Halsens Borstebessetning. 350/i.

Sordaria dubia E. Ch. Hans. (Fig. 4 — 8).

4. Et fremspringende Parti af Halsyderfiadens Celler. 350/i.

5. En Ascus. 120/,.

6. Et Sporocarpium ; de morke Sporer skinne igjeimem dets tynde Vseg. l5/j.
7—8. To Sporer. 3S0/,.

:;:,:;

Sordaria cwrvula De By. (Fig. 9 -14).

9 — 14. Sporor, hvoraf to omodne, Fig. 9 og II: i donnes Hovedvedhœng
sees en TverskUlevseg, hin ex adstyrel med abnorme, gelatinose Ved-
hseng. Fi^r. 10 og L8 fremstille normale Sporei og vise, al de ère
forsynede med allô do for Subgonus /ùisurdaria cliaractoristiske Veà-
hseng; i Fig. 11 er den egentlige Spore vorteformigl tâlspidsel foroven,
og dons nederste, ^olatinoso Vedhœng manglor. I-'ilt. 12 fim-stiller on
Sporo inod aliiiui-iiio Vedluongsdannelser , udspringende fra lloved-
redhamget. *50/i.

Sordaria anserina (Rabh.) Wint. (Fig. 15 — -21).

15. En normal Sporo, afbildet for at vise, at ogsaa lior optnvdo allô do
for Siibgenus Eu sordaria charactoristisko Vedhseng. 350/i.

16 — 17. To Sporocarpier, hvoraf dot enes Hais or nagent, dot andets kort-
borstet. «»/i.

18. En Ascus, hvis tro nedorste Sporor ero vorteformigt tilspidsede. I55/i.

L9. Don oversto Endo af on Ascus, med en normal og eu misdannet
Spore. 350/i.

20. En misdannet Sporo. 350/,.

21. En normal Sporo, hvis nederste, gelatinose Vedhseng er svagt ud-
viklet. »so/i.

Sordaria sp.? (Fig. 22— 28).

22. Et Sporocarpium. 15/j.

23 — 25. Tre umodne, med flore Tverskillevaegge udstyrede Sporer, hvoraf

don one, Fig. 25, har udsendt lire Spirctraade. 350/i.
26. Den overste Del af en Ascus og af en Paraphyse. I20/i.
27—28. To misdannede Sporer. 350/i.

Sporormia intermedia Awd. (Fig. 29 — 34).

29. En opsprungen Ascus, hvis Vœgs Yderhindo er bristot paatvers og nu
som on Hrette foroven bedœkker den fremskudte, opsvulmede Inder-
hinde. I donne og de folgende Figurer betydor a Ascusvœggens
Yderhinde, b dens Inderhinde, c ,,Priinordialschlauch'\ 155/i.

30. En opsprungen Ascus, hvor Vaeggens Yderhinde er bristet i Spidsen ;
foroven sees den fremskudte Inderhinde. 350/i.

31 — 33. De hœtteforinedc, oversto Partier af Asci, hos hvilke hele Vaaggen
under Drekglassets Tryk er bristet paatvers. I Fig. 31 trasder Inder-
hinden frem gjennem den vod d itubrudte Yderhinde: i Fig. 32 og
33 sees Sporer med indbyrdes forskjelligo Eudeled. 350/i

34. En abnorm Spore, hvis one Mollemled er forblevet lysegult og inde-
holder Vacuoler: dot gelatinose Hylster er bevaret. 350/i.

Sporormia minima Awd. (Fig. 35).

35. En abnorm, treleddot Spore. 350/i.

Vidensk. Meddel. fra den naturli. Foren. 1876. 23

354

Sporormia lageniformis Fckl. (Fig. 36 — 37).

36. En Spore med sit gelatinose Hylster. 35%.

37. En Ascus med to Paraphyser. 350/i.

Tavle IX.

Sporormia pulchra E. Ch. Hans. (Fig. 1 — 6).

1. En Ascus, der har strakt sig. 300/i.
2 — -3. To Sporocarpier. 5%.

4. En Ascus. 350/i.

5. To Sporer med deres gelatinose Hylstre. 350/i.

6. En opsprungen Ascus; Vseggens Yderhinde, a, er bristet i Spidsen
og har krasnget sig lidt tilbage, medens den opsvulmede Inderliinde,
b, har skudt sig fremad; e hetyder „Primordialschlauch". 300/i.

Delitschia bisporula (Crn.) E. Ch. Hans. (Fig. 7 — 11).

7. Et Sporocarpium. s0/i.

8. En Ascus med en Paraphyse. Stserk Forstorrelse.

9. Anastomoserende Paraphyser. 350/i.

10. 0verste Ende af en Paraphyse og af en opsprungen Ascus; Vseggens
opsvulmede Inderhinde har skudt sig frem gjennem den i Spidsen
gjennembrudte Yderhinde, der med Foldninger har trukket sig noget
tilbage. 350/i.

11. En Spore med sit paa Midten udbugtede, gelatinose Hylster. 350/i.

Sordaria neglecta E. Ch. Hans. (Fig. 12 — 18).

12 — 14 og 16 — 17. Fem Sporer med deres gelatinose Vedhaeng; i Fig. 16

er det ene af disse itubrudt. 350/i.
15 og 18. To Sporocarpier, hvoraf det ene har to Halse. 15/i.

Sordaria barbota E. Ch. Hans. (Fig. 19 — 22).

19. En Ascus med Paraphyse. 120/i.

20 og 22. To Sporocarpier, hvoraf det ene har to Halse. I5/i.

21. Den overste Ende af en Ascus. 350/i.

Sporormia pulcliella E. Ch. Hans. (Fig. 23 — 25).

23 — 24. Tô Asci; ved Siden af den ene sees en anastomoserende Para-
physe. 350/i.

25. Fem Sporer, hvoraf to hâve bevaret deres gelatinose Hylstre, og en
er innormal, toleddet samt neppe moden. 350/i.

,l TV. il

■ ■:

J.'rrti,' (Tir /Litige a ,1*1

Jrnrtif /r.m.rrn

Y yi 1/ /:•,.

n>

'y<

\-

■ '

A'mtf ihr 7t.in.rsn ./*-/

Toi ni

i m i8j6

Jeitny Ktuwen -r<-

V /' /' M 1876

Xrntl t'éir //.irtjrn .Iri

A TV M i*7>'

■• ir,in&srt ,/^-f

.7*ani/ _H.in.trn jv

QK608.D4H3Vl876"' gen

Hansen, Emil Christ/Les champignons ster

3 5185 001 16 4795