LL IBEA RMN OF THE MUSEUM OF COMPARATIVE ZO0LOGY. N 75312 c / / År j vo ø å po q E 4 Å / b / UV / p FÅV å 5 kl lev: » Pa v Lå Å ge fe NE han Ny kr se Magazin for Naturvidenskaberne. Syvende Bind eller fjerde argangs förste Bind. Udgivet af Et Samtund at PVivenskabsvprkere. See selv, tænk selv, döm selv. Uden Frihed i Tanke bestaaer ei Videnskab; uden Frihed i Ord og Handling, ei kraftfuld Stat. Med 6 Steentryk, :, Christiania. å JE Hos Chr. Gröndahl, 1826. Ve Fe Gr E g 19vi8b 0 tee %å Tros 1 å FAE ee, EL DA mbt-. visa ENE prev få. da asnaten vås å. bådkt gs350 30 bg i byrdt not kresne: v nie, Ear de feidbantt % Ardussl2 å £>M ar Janet åå 149 vok; å : u- it 2 å ME DE L % Magazin for Naturvidenfkaberne, Aarsgang 1826, 1 Hefte. RAPSPRAA RPRARSA L Om forfkjelligeSlagsKnald- pulver, fom vedSlag ladefig antænde, og deres Brug ved Geværer af P. W. Schmidt, Lieutenant yed den Kongelige Preusfilke fide Jæger-Af- deling. *) AAR AA Å herede for flere Aar fiden har man betjent fig af et ved Slag antændeligt Pulver, til at affyre Gevæ- rer med, og fornemmelig til Jagtgeværer, Man an- *) Af Schweiggers Jahrbuch der Chemie und Physik 1824 11 Bind Side 66. 1 Betragtning af Herr Oberst= 1 9 Schmidt. gav fölgende Forfkrift for den Tilberedelse, hvis Ho- vedbeftanddel er chlorinsuurt Kali: *) 1) 100 Dele chlorinfuurt Kali, 12 Dele Svovel og 10 Dele Kul; hver Sort for fig pulveriferet og med lidet Vand blandet nöie fammen, Vil man kor- ne det; rives den fugtige Deig gjennem en Sigt, 9) 100 Dele ehlorinsuutt Kali, 42 Dele Salpe: ter, 86 Dele Svovel og 14 Dele Ströepulver (Polleri Lycopodii). Disfe ere de almindelige Pidaidser med chlo- rinfuurt Kali, hvoraf man har betjent fig, fom Antænd- nings-Pulver for at affyre Skyde-Redfkaber, Indret- ningen af Geyærene, for at benytte dette Pulver er lieutenant Borkensteins Opfordring i Magazinets hde Hefte 1825 Side 225, troer man ovenanförte vel- fkreyne og paa Erfaring grundede Afhandling vil komme i ret Tid, og være Magazinets Læfere vel- kommen, faa meget mere; da mindre bekjendte Be- nævnelfer ved hosfölede Noter ere oplyfie, og AF- handlingen forfynet med et lidet Tillæg. Udgiverne, *) Chlorinfuurt Kali har forhen fört Navnet overoxide- ret faltfnurt Kali, og er bekjendt ved, at det med Svovel og Kul giver et Krudt, der er dobbelt faa fiærkt fom det fædvanlige; men Blandingen er faa farlig at iværkfætte i det Store, at man i Revolutions- tiden 1 Frankrig, hvor man gav fig mégen Möie for at tilberede Krudt deraf, maatte opgive Ideen; efter- fom Værkfiedet Efsonne ved Paris; den fiörfie For- figtighed muagtet, fprang i Luften, Nu bruges dette Salt fornemmelig til i Forbindelfe med Sukker og Ci- nober at udgjöre et tyndt Lag ovenpaa Svovelfiikker= ne i de faakaldte chemifke Fyrtöier. Oyverfætteren, Knaldpulver til Slaplaase. vg meget forskjellig. Deels ryfter Pulveret fig felv ved en Mechanisme, anbragt paa Laafen, idet man fpænder Hanen, ned 1 en liden conifk Aabning, der ftaaer i Forbindelfe med Fænghullet; deels lægges det ned i Aabningen for hvert Skud, Ved de förfte Slags Ge- værer er der paa Laafen anbragt et Magazin, fom kan indeholde til et vit Antal Skud, Disfe Laafe kaldes Magazin-Laafe og ere opfundne af Forsyih i England, Ved nogle falder den hammerformigt dannede Hanes Slag middelbar paa det i den omtalte Aabning ifyldte Antændningspulver, ved andre umiddelbar. For at befkytte Antændnirigspulveret mod Fugtighed, overtrak man en lille Kugle deraf med Vox, og den- ne Kugle blev ved nogle Geværer lagt ned i den conifke Aabning, medens man paå andre fæftede Kug- len til famme, I begge Tilfælde skeede Antændel- fen ved at aftrække Hanen, der knufte og gav Slag til Kuglen i den omtalte Fordybning,. Saaledes gives der mange forfkjellige Indretnin- ger af Geværer, ved hvilke man betjener fig af det omtalte Antændnings-Pulver, Enhver af disse har al- ligevel fine Feil og ved deres practifke Anvendelse findes månge Vanfkeligheder, fom med Rette have hindret deres almindelige Benyttelfe. Nylig begyndte mani Tydfkland at fæfte Antænd- nings-Pulveret i en lille af tyndt Kobberblik forfær- diget huul Cylinder, fee Tab. I Fig. 1, for paa den- ne Maade at befkytte Pulveret mod Fugtighed og gav Geværet hertil den Indretning, fom Fig. 2 vier. Cylinderen Å nemlig, er indfkruet i Geværlöbet paa det Sted, hvor Fænghullet er, og hviler istedetfor paa Panden, for at give den mere Styrke, paa Laaspla- den, Det indyendige Rum af Cylinderen Å bliver I * 4 Schmidt. ved Geværets Ladning fyldt med Krudt. Antænd- ningshætten, i hvis Bund befinder fig Antændnings- Pulveret, bliver naar Geværet fkal affyres, sat paa Cylinderen B. I denne Gylinder er der en liden rund Aabning, der förer til det indre Rum af Cylin- deren A. Ved at aftrække Laafen træffer Hanen An- tændningshætten, og Ilden af det ved Slaget antændte Pulver firömmer igjennem AÅabningen og bevirker Skuddets Antændelfe i det Hætten fönderrives, Wright i Engeland fynes fornemmelig at have befkjæftiget åg med denne Gjenftand, Han anbefaler Knaldqvikfölv (i en liden Afhandling, hvis Væfentlig- fie fkal blive angivet) fom fortrinlig brugbart for An- iændningshætterne, med den forudfendte Bemærkning, at Jagtliebhabere med Grund beklage fig over An- iændningspulveret, tilberedet af chlorinfuurt Kali, hvoraf man hidindtil har betjent fig, fordi det foran- fediger, at Löbet og Fænghullet haftig rufter, og at det efter Geværets Affyring efterlader Smuds af det tilbågeblevne Kul, Herpaa foreslaaer han Knaldqvik- fölvet, hvoraf han med Fordeel den hele Vinter hav- de betjent fig, Fordelen af Knaldqvikfölvet er efter hans Angivende fölgende; det rufter ikke Geværet faa hurtig fom det med chlorinfuurt Kali tilberedte Pulver; frembringer hverken Siöv eller Fugtighed; Å fynes ikke faa let at kunne explodere, og virker ved - Explosionen ikke faa voldfomt, da dets Kraft ikke vir- ker 1 faa for Afftand fom Antændningspulveret. Om Tilberedelfen af hans Knaldqvikfölv Giger han fölgende: -”Jeg tager, forat tilberede Knaldqvikfölv, 2 Qvin- tin Qvikfölv, gyder derpaa 6 Qvintin reen Salpeter- fyre (renfet Skedevand) og holder Glasfet, hvori det Knaldpulver til Slaglaase. 5 er, over en Spiritus Lampe faa længe i Kog, indnl Qvikfölvet er oplöft *). Naar faa Oplösningen næ- fien er bleven kold, gydes den i et Glas, hvori der er 2 Lod Alkohol (fiærkefte Spiritus) Undertiden paafölger umiddelbar en Opbrusning **), under Ud- vikling af Salpeter-Naptha; men fædvanlig maa jeg ophede Blandingen over Spiritus Lampen indtil en. hvid Damp opftiger, hvorpaa fölger Opbrusningen. Jeg lader, efter at have borttaget Lampen, Opbrusnin- gen uforfiyrret vedblive, indtil de- bortgaaende Dun- fier blive rödlige, og da gyder jeg Vand til, hvorved et Pulver bundfælder fis. Efterat Pulyeret har fat fig paa Bunden af Karret, hælder jeg det flydende af, og gyder nyt Vand derpaa, og dette gjeniages faalæn- ge, indtil al Syre er bortvafket, Derpaa bringer jeg Bundfaldet paa et Filtrum af Papir, og törrer det i et luftigt Værelfe, hvorefter det opbevares i en Flafke med en almindelig Prop ***), For at fylde Hætten med Knaldqvikfölv, be- tjener-han fig af en liden Elfenbeens Naal, hvis ene Ende er dannet fom en Skuffe og den anden lodret affkaa- ren forEnden; med den förfie ifylder han faa megetK.nald- *) Man kunde tænke sig, at den anvendte Salpetersyre var for fyag iil at oplöfe alt Qvikfölvyet, hvorfor man tilfætter lidt efter lidt mere, indtil alt ved fyag Kogning er oplöfi. Overfætteren, **) Af den Grund maa Glasset være iemmelig rummeligi, Over(, ***) Glasprop maa ingenlunde benyttes, da der kan leite- lig bliye noget af Knaldqvikfölyet fiddende i Halfen, fom ved Proppens Indfættelfe kan komme til at ex- plodere. Overf, 6 -— Schmidt. gvikfölv, at det netop bedækker Hættens Bund; dyp- per derpaa Naalens flade Ende i en fiærk Bentzoe- Tinctur, og trykker fvagt paa det ifyldte Pulver un- der svag Omrören, hvorved Pulveret ligefom ved en Fernis, befæstes ved Bunden *), Professor Schweigger omtalte ved fine Forelæs- . ninger over Chemien disfe Slags Forfög, og gjor- de nogle Bemærkninger med Henfyn paa Krudtets Antændelfe med explofive Blandinger; hvilke vare foranledigede ved en i Miinchen for nogle Aar fiden forefalden criminel Tildragelfe, Der fkulde udöves et intenderet Mord, ved at overfende med Poften en Æfke fyldt med Krudt, hvortil var kliftret de faakaldte Knaldfidibus, hvilke ved at aabne /Æfken fkulde explodere og antænde Krudtet, Gjerningen blev ved det lykkelige Tilfæl- de tilintetgjort, at vel Knaldfidibusfen exploderede, men antændte ikke det derom liggende Krudt, Op- finderen af Mordmafkinen blev opdaget, og undgik ikke fin Straf. Gehlen, bekjendt fom en videnfkabe- lig Mand, blev af Dommerne tilkaldt ved Criminal- procesfen og anftillede i denne Anledning flere For- fög ved at antænde Krudt med det Brugnatellifke Knaldsölv, hvilke alle mislykkedes, At man ogfaa i Engeland, maa have fundet man- ge Vanfkeligheder for at faae antændt Krudt med Knaldqvikfölv, fynes af ”Phrights omtalte Afhandling ) *) Wright har i Originalen bemærket, at man med Bentzoetinctur kan danne Knaldqvikfölvet til Korn, for at benytte disse for Magazin-Laase. Dog maa man ikke betjene fig af nogen anden Slags Fernis. Kneldpulver til Slaglaase. — 7 at kunne udledes, Man figer nemlig: ”Den fom tviv- ler om, at Knaldqvikfölv kan antænde Krudt, han forföge kun med et Gevær, fom kan affyres ved Slag.” Professor Schweigger opfordrede mig derfor over denne Gjenftand at anfiille Forfög med færdeles Henfyn paa Knaldfölv, og faaledes fremkom fölgende fmaae Forfög, udförte i det herværende Univerfitets-Laborato- rim, I) Efter den bekjendte Methode blev Knaldföl- vet tilberedet: Et Qvintin Argentum nitricum fusum (Helvedes- Steen) blev overgydet med 5 Qvintin rygende Sal- peterfyre og 5 Qvintin Alkohol, Efterat Opbrusnin- gen var foregaaet og Adfkillelfen fuldkommen, blev Vand tilgydet, Det nedfaldende Knaldfölv blev he- friet fra Vædfken og Syren ved Filtrum og Udvafk- ning med Vand, Den ved Filtrum adfkilte Vædfke gav med Saltfyre endnu et fiærkt Bundfald af Horn- fölv *). Knaldfölvet, fom havde en hvidagtig Farve, blev underkaftet fölgende Pröve iD % *) Et Beviis for, at ikke alt Sölyet var udskilt og dan- net til Knaldfölv, **) En almindelig Regel er det ved ee af Knald= fölv, faavelfom andre exploderende Legemer, at de bringes i fugtig Tilfiand paa det Sted, man önfker det anbragt, det være fig enten fom Knaldfidibus eller Knaldkugler m, m. Under Krigen, Frankrig förte med de allierede Magter, figes der, at enkelte Conditorer i Paris fkal have indesluttet Knaldfölv i Bonbons, for at beværte Cofakkerne dermed; mau fkal have givyet det Navn af Bonbon de Cofak. Virk- ningen ved Nydelfen vi enhyer lettelig kunde flutte fig til, 8 Schmidt. 1) Fugtigt lod det fig fjelden og kuns ved et fiærkt Slag antænde; i tör Tilftand derimod explode- rede det let ved et langt fyagere Slag, 9) Saavel fugtigt fom tört exploderede det lige fiærkt ved at komme i Berörelfe med Svovelfyre (Vi- triololie). 3) fugtigt eller tört exploderede det i Ilden, 4) Den efter Antændelfen tilbageblevne Materie havde en blaalig glindfende Farve, og en ubehagelig metallifk Smag, Jeg kunde kun famle meget lidt der- af, og hvad i Vand kunde oplöfes, frembragte ] paa Lakmuspapiir en fvag röd Farve. 5) Flere Forflög med at antænde Krudt ved Knald- fölv mislykkedes mig. Jeg fyldte derfor Kobberhætter dermed (omtrent faa meget, fom et lille Knappenaals- hoveds Störrelfe) og fæftede det dertil, deels med Benzoetinctur, deels med Vand, deels med en Oplös- ning af Gummi Arabicum, Ved andre fögte jeg, ved Tryk at fæfte Knaldfölvet uden Bindemiddel nil Bunden, Senere betjenie jeg mig afdisfe Hætter til et der- til indrettet Gevær, og antændte med en utrolig Hur- tighed Krudtet *. Den Række af Forfög, fom jeg i Professor Schweigers Nærværelfe udförie, lader in- gen Tvivl tilbage, at Knaldfölv paa den anförte Maa- de kan antænde Krudtet med Lethed og fikkre det for en haftig Adfkillelfe ved Explofionen, II) Knaldgviksölvet blev tilberedet efter den af Wright forefkrevne Maade. Herved maa jeg dog be- *) Det fynes her, fom Forfatteren i Begyndelfen ei har betjent fig af de med famme forfynede Geværer, fom flaaer Hætten ned paa den gjennemborede Stempel, der förer Flammen til Krudtkammeret. Knaldpulver til Slaglaase. 9 mærke, at Forsöget kun lykkes ved at benytte rygen- de Salpeterfyre (iftedetfor Skedevand), Det er- holdte Knaldqvikfölv blev gjentagne Gange udvafket med Vand, indtil man ved alle anfillede Forsög ik- ke kunde opdage nogen Syre, og derpaa underkaftet fölgende Pröver. 1) I iör Tilftand detonnerede det fom Knaldfölv ved et langt svagere Slag end Antændnings- Pulve- ret, tilberedet af chlorinfuurt Kali, hvilket fom be- kjendt fordrer et fiærkt Slag. I faa Henfeende Aar altfaa ikke Knaldqvikfölvet det af Jright angivne Fortrin for Antændnings-Pulveret, tilberedet af chlo- rinfuurt Kali, 2) Kuns ganfke tört lader det fig antænde i Be» rörelfe med Svovellyre, 5) Baade fugtigt saavelsom tört exploderer det i Iden. 4) Det efter Antændningen tilbageblevne havde en blaalig glindsende Farve og en bitter fyrlig Smag. Jeg oplöfte noget deraf i Vand, og fandt at det farvede Lakmuspapiret, Alligevel har jeg dermed ikke anfiil- let nöiere Forsög, fordi at Undersögelferne af de de- tonnerende Metallers Syre for og efter Detonnationen ei kan være Gjendfiand for min Hensigt, da Liebig *) Her maa Forfatteren tage Henfyn til, at Wright i fit Skrift figer; ”at efter flere anfiillede fyære Pröver, maa han troe, at det ikke faa let exploderer, fom det hidindtil brugelige Antændnings-Pulyer. I det man vinder ved at benytte en let antændelig Sub- fiants, faa voxer Faren ved at behandle famme i lige Grad, At disfe tyvende Forfatteres Frfaring er mod- fat, kan være en Fölge af, at Wrights Præparat nep- pe har været faa fuldkomment fom Schmidts. 40 Semi nylig har meddeelt interesfante Forsög i den Hen- feende, hvis Gjentagelse maatte udgjöre et særdeles Arbeide af en langt fiörre Omfang, Liebig kalder disfe Syrer Knaldfyrer, hvilke ere eiendommelige for ethvert Metal; han adfkiller af den Grund Knaldfölvfyre, Knaldqvikfölvfyre o, Å. v. fra hin- anden. | De fremfiikkende ftore Fordele af Knaldqvik- fölv fom Antændnings-Pulver, fom right omtaler, fandt jeg ikke ved mine Forsög bekræftet i hvor- vel jeg Å 5) antændte Skuddet ved de med Knaldqvik- fölv paa den anförte Maade fyldte Kobberhætter. HI Den förøt omtalte Blandning, hvis Hovedbe- ftanddeel er chlorinfuurt Kali, underkaftede jeg lige- ledes fölgende Pröver, I) Kun ved et fiærkt Slag detonnerer det, Virk- ningen er betydelig fvagere end det af Knaldfölv og Knaldqvikfölv,: right paaftaaer om det fidfte det Modfatte. Det forekommer mig, at jeg har betjent mig af et bedre Knaldqvikfölv end JFright. Men juft af den Grund, maa jeg give det chlorinfure Ka- li Fortrinnet til praktifk Brug. 2) I Ilden detonnerer det fom almindelig Krudt. 3) Det efter Antændelfen tilbagebleyne Vælen er fort og fom Stöv, og indeholder efter mine For- fög mindre Syre end fom Knaldqvikfölvet. Som Fölge heraf, og overeensftemmende med mine For- sög rufter det Jernet mindre end Knaldqviksölvet. Fugtighed efterlader Knaldqvikfölyet ligeledes, og det efter Antændnings - Pulveret med chlorinfurt Kali tilbageblevne Kul kommer ikke i Betragtning. Derfor har denne Blanding, fom Antændnings-Pulver, Knaldpulver til Slaglaase. 14 Fordele fremfor Knaldqvikfölvet. Et Beviis herfor er Technologernes Erfaring, hvilke ikke længere be- tjene fig af Knaldqvikfölv til at affyre Gevæhrer med. Jeg kjender en Fabrikant, fom ofte ugenilig forfærdiger, og fylder flere tufinde Kobberhætter, Han betjener fig hertil af en Blandning med chlorin- fuurt Kali, hvis Tilberedelfe ikke allene er mindre koftbar, men og langt mindre farlig end Knaldqvik- fölvet. Til Vordeel for det anförte Amtændnings- - Pulver kommer endnu en vigtig Omftændighed, Ved at fylde Kobberhætterne, er det alt for let mulig, at man af Feiltagelfe kom den dobbelte Portion, eller altfor ftor Portion deraf i Hætten, Efter mine For- fög har denne Feiltagelle med Antændnings-Pulve- ret ingen farlige Fölger; hvorimod Knaldqvik- fölv udfætter den, der affkyder Geværet, for Fare, derved at Kobberhætten fönderriyes med alt for megen Voldfomhed, Med Henfyn paa Hurtigheden og Sik- kerheden, hvormed Skuddet antændes, da have begge, fammenlignet med hinanden, ingen væfentlig Fortrin, IV) Den ved Afhandlingens Begyndelle fidft næynte Blandning med chlorinfuurt Kali underkafie- de jeg fölgende Pröver. 1) Kun det af det fiærke Slag trufne Pulver ex- ploderede uden at antænde det ved Siden liggende, 2) I Ilden brænder det med en Lyd. 3) Ogfaa hermed fyldte jeg de forskjellige Arter af Kobberhætter, ved hvis Anvendelfe det dog ei var mig muligt, at antænde Skuddet, Ved denne Indret- ning af Geværet er dog Aarsagen i Fölge dette An- iændnings-Pulvers Egenskab forklarlig. Den Deel af Antæudnings-Pulvyeret, der ligger lige over Gylin- derens Aabning B., bliver, da der iutet Slag træffer 42 ET det, uantændt, og kan i Fölge Erfaringen ved No, i ikke blive antændt af det allerede brændende Pul- ver. Indfirömningen af den allerede antændte Deel bliver forhindret ved den Maade hvorpaa Hanen flaaer paa Kobberhætten. Ved de Geværer, hvorved man benytter dette Pulver til at antænde Skuddet, ligger Antændnings-Kuglen, fom för er omtalt, i en konifk Aabning. Herved bliver ved Hanens Slag mæften alt Pulveret antændt, fom nödvendigviis maa firömme til det Indre, da alle andre Udveie for Flam- men er forhindret, Til Slutning maa jeg endnu be- mærke, at den af Wright angivne Maade at fylde Kobberhætterne paa, ikke allene er möifommelig, men farlig. Hvorledes fkulde her Fabrikanten blive færdig, der har ugentlig flere Tufinde at fylde? Jeg har i denne Henfeende anftillet flere Forsög, og fun- det fölgende Fremgangsmaade anbefalelig. Man overgyder den exploderende Blanding, man har beftemt til ai fylde i Kobberhætterne, med et vift Qvantum af en bindende Oplösning eller Tinctur *) og danner det dermed til en tynd grödlignende Mas- fe. Heri dypper man enten en lille Penfel, eller en Træpinde hvorved man optager en fior Draabe, og bringer den i Bunden af Kobberhætten, *) Et faadant bindende Middel kan være enten en fiærk Gummi-Oplösning, eller maafke bedre Benzoe Tinctur, fom Wright har anbefalet, Alene Vand vil ikke være anyendeligt, da det udluder Saltet af Blandningen, fom vilde kryfiallifere fig ovenpaa, 08 fkille fig fra de andre Befianddele; og da ingen af disfe enkelte Dele er ifiand til at tænde fig ved Slag, faa maa man förge for, at Blandningen vedbli- ver at være faa fuldkommen fom mulig. Knaldpulver til Slaglaase. er Denne Fremgangsmaade er ikke allene hurtig ikærkfat, men og aldeles uden Fare, Ved at fylde KX obberhætterne med den törre BMndning, maa man altid frygte for, at ved en alt for haard Berörelfe med Kobberet, Masfen kunde tænde fis, og denne Antændelfe i Nærheden af det blandede Forraad, fom ligeledes kunde aniændes, kunde bevirke ftor Fare, Om endog Jagtelfkere fkulde finde Grund til at beklage fig over den hurtig Rufining af Jern- «Gylinderen (et gammelt Onde ved Jernfænghuller, fom lide mere ved Kruddet, end ved Fængpulveret) faa kunde ogfaa dette Onde afhjelpes. Man lader den indvendige Deel af Cylinderen belægge med et Metal, der hverken rufter eller kan træde i Forbin- delfe med nogen af Kruddets Beftanddele, Vilde man 1 forrige Tider afhjelpe dette Onde ved Fæng- hullet, faa brugte man fædvanlig en Ducat, men her med lader fig to Cylindere udföre *), Tallæs. Ihvorvel foreftaaende Afhandling fynes at være faa practifk affattet, at ethvert Tillæg vilde være over» *) Til dette Brug fynes Platina ligefaa fortrinligt, da det ei rufter (oxideres) eller lettelig indgaaer Forbindel- fe med nogen af Kruddets Beffanddele;, deis Priis - fiaaer nu mellem Guld og Sölv; det kan erholdes hos Herr Couq Gouinurier et Comp, Rue Riche- lieu No, 107 å Paris og har kofiet forarbeidet 18 Franker Uncen (2 Lod). 44 Tillæg. flödigt, faa troer dog Overfætteren det ikke uden al Nytte, at tilföie nogle Bemærkninger om de i tör Til- fiand bekjendte køialdende Subftantfers Natur, og de- res mere og mindre Anvendelighed for denne Hen- figt; mere fom Advarfel for de, der ikke have havt Leilighed iil at gjöre fig bekjendte med disfe voldfomt virkende Kunftproducter, end for at kunne fige no- get bedre om foranförte Sag. 1) Blandt de i tör Tilftand værende knaldende eller ved Slag og Berörelfe antændelige Legemer, fynes Knaldguldet at være det længft bekjendte, da Guldmageren og Benedictiner-Munken Bafilius Va- lentinus i hans fidfte Tefiamente *) angiver en Til- berednings-Maade, temmelig overeensftemmende med den nærværende, hvor han meget naivt tilföier mod Slutningen : ”denne Guldkalk maa törres i Luften uden Sol, og paa ingen Maade over Ilden; thi hvis Pulve- ret fornemmer den ringefte Varme, tænder det fig og gjör mærkelig Skade, da det er faa flygtigt, at det gaaer derfra med faa ftor Magt og Larm, at ingen Mennefker kan fiyre det.” Dog har han ikke fuld- kommen Ret, da Knaldguldet kan ophedes til 80* Reaum. og dergver inden det detonnerer, Man har to Slags heraf; et forenet med Guldoxyd, der er fva- gere, og et andet, der kan anfees for reent og fom detonnerer med en udmærket Voldfomhed. Derimod taaler det faa lidet Tryk eller Stöd, at da Chemike- ren Baumé fat Glasproppen i en Flafke, hvori han havde 1 Qv. Knaldguld, detonnerede Knaldguldet og Flafken fprang med et forfærdeligt Knald, hvor- ”%LF Gmelins Gefchichte der Chemie 1 B, Pag. 145. Tillæg. 45 ved Glasfiykkerne flog begge hans Öine ud*). Aar» fagen hertil var formodentlig, at enkelte Partikler Knaldguld vare blevne fiddende i Fiafkens Hals, fom ved Proppens Tryk antændtes og derpaa tændte hele Forraaden. Tilbeøednings-Maaden heraf findes anfört i enhver Chemie **), Den Anfkuelfe fom Hr, Prof, Berzelius har fremfat om Knaldguldets Beftanddele, omendfkjöndt de efter daværende Kuniidfkaber vift maatte anfees for fuldkommen rigtige; torde maafkee nu, efter de interesfånte Forfög Hr. Doct. Liebig i Paris ***) har anfiillet over Kuialdfölv og Knaldqvik- fölv, forandre Synspuncterne om Knaldguldets Be- ftanddele. — Han antager nemlig, at de knaldende Metal-Præparater eré fammenfatte af Metallet og en egen Syre, fonmi han kalder Knaldfyre; ihvorvel Lie- big ikke omtaler Knaldguldet, faa maae man i Ana- logie flutte, at Knaldguldet ligeledes er Guldoxyd, forbunden med Knaldfyre, Efterfom dette Legeme er altfor koftbart, og vir- ker for voldfomt, vil det aldrig blive Gjenftand for Technikeres Opmærkfomhed, 2) Knaldfölv; heraf har man to Slags: det Ber. tholetfke og det Brugnatellifke, a) Det förfte erholdes af Sölvoxyd, bundfældet af Salpeterfyre med Kalkvand og derefter behandlet med Ammoniak (Salmiak Spiritus) f). Dette Knald- fölv er det farligfte af alle bekjendie Legemer; det detonnerer pogi i fugtig Tilftand ved fvag Trykning, 7) KE emå des Connaifsances Chimiques pa Fourcroy Tom. 6. Pag. 388. **) See Berzelius's Lårbok i Cliemien 2den Deel p. 252 *) Gilberts Annalen der Physik 75 B. p- 3952 +) Berzelius's Lårbok i Chemien 2det B. p. 332: 46 Tillæg, og i tör Tilfiand taaler det neppe Berörelfen af Fjeren af en Pen, De, der experimentere dermed, bör aldrig foretage Pröven med et fiörre Qvantum, end fra 2 til 3 Gran, og i iör Tilffand maa man aldrig tænke paa at opbevare det; end mindre kan det fyldes i no- get Glas, Liebig figer, dette Knaldfölv lader fig paa ingen Maade haandtere, og det giver 5 Gange faa fiærkt Knald fom det Brugnatellifke. Dette maa alt- faa Technologen lade ubenyttet, b) Det Brugnatellifke Knaldfölv er allerede i fo- regaaende Afhandling af Smith omtalt, og de dermed anfiilte Forfög, bevife Brugbarheden af det fom An- tændnings-Middel ved Skyderedfkaber, Tilberedel- fen er vel allerede angivet, men paa ingen Maade er det uvigtigt for den Uerfarne at lægge Mærke ul de Forfigtighedsregler Hr. Prof, Berzelius i Löårbo- ken angiver ved dets Tilberedning *); da det altid maa anfees fom et med Fare forbundet Foretagende. Dets Anvendelfe fom Antændningsmiddel i Alminde- lighed benyttet, er ikke at tilraade, da det tænder alt- for hurtig, og det ved et Ivagt Slag eller Tryk, naar det er i Berörelfe med haarde Legemer, fom i Knald- kugler eller Knaldfidibus, hvor det er blandet med grovfiödt Glas, fordi at Papiret, hvori det er indhyl- let, ei kan give tiltrækkelig Modftand, Kobberhæt- ter, fyldte med Knaldfölv, forudfætte en vaerfommere Behandling end det med HR Nr Kali frembrag- te Antændnings-Pulver, | 5) Knaldplatina, et detonnerende Legeme, opfun- det af Edmund Davy i 1817, men da dette Legeme *) See 2den Deel pag. 561. Tillæg. | 47 kun detonnerer ved en Opvarmning af 400 Grader, og paa ingen Maade lader fig antænde ved Slag eller - S1öd, faa fortjener det fom Antændningspulver ingen Opmærkfomhed. 4) Knaldqvikfölv, allerede omtalt i foregaaende Afhandling, men faa mærkværdigt i fin Natur, at det fortjener nærmere at beröres, Dette Pulver blev op- daget af Hovard og befkrevet i 1800 *), hvilken Op- dagelfe en anden Henfigt förte ham til, —Tilbere- delfen: fkeer paa den anförte Maade, og de Forfög man har anftillet dermed, med Henfyn paa at det er et med Ild og Slag antændeligt Legeme, hvis Kraft man vilde föge at beftemme i Forhold til Krudtets, have givet interesfante Refultater; hvorfor nogle heraf fkulle blive anförte. 3 Gran af Knaldqvikfölvet, lagt paa en Ambolt, og derpaa anbragt Slaget af en Ham- mer, detonnerede, og Ambolten faavelfom Ham- meren faae ud fom om den var gunavet med Tæn- der, Ved 568* Varme lader det fig tænde. Ef- terfom dette Knaldpulver lader fig ved Staal og Steen antænde, uden at frembringe nogen ubehagelig Larm, faa fyldte man en Krudtpröver dermed, fom kunde modtage 11 Gran Krudt. Knaldet var fkarpt, men ikke höit, og den der holdt Inftrumentet fölte intet Stöd, men derimod var Löbet (prængt fra Fabepaller til Mundingen, Et Gevær ladet med 17 Gran Knaldqvikfölv og en Blykugle for, blev antændt med en Lunte, og man kunde ikke bemærke noget Tilbagefiöd ved Skuddet, der var fvagt. Af det Indtryk Kuglen havde gjort i *) Journal der Pharmacie von Doct, 1. B. Tromms- dorf, 9 B. 2 St. pag. 358. - 2 æ Tillæg. et Bret paa 24 Fods Afftand, fluttede man fig til, at 17 Gran Knaldqvikfölv frembragte famme Virkning, fom et almindeligt Skud paa 68 Gran bedfte Krudt, Derpaa ladede man Geværet med 54 Gran, Knaldet var fkarpt men ikke fiærkt. Geværet, der var fiærkt og vel forarbeidet, fprang paa en befynderlig Maade, Svanzfkruen var opfkruet og revnet i forfkjellige Ret- ninger. Löbet, paa det Sted hvor Svanzfkruen fid- der 0,5 Tomme tykt, var revnet i en Længde af 5 Tommer, Tvende Træblokke udborede med lige fiore og dybe Huller, den ene fyldt med et Lod Krudt, den anden med 1 Lod Knaldqvikfölv, bleve nedgravede i Sand, og faaledes henftillede, at de kunde tændes ved Löbeild, Den med Krudtet fyldte Blok var fprængt i 3 ufammenhængende Stykker, og den med Knaldqvikfölvet ladede, var revnet i alle Retninger. De Steder af Træet, der var nærmeft Knaldqvikföl- vet, vare aldeles knufte, dog var Blokken endnu fam- menhængende, Dette fynes at vile, at Knald- qvikfölvet virker med en fiörre Energie end Krud- tet; men inden beftemte Grændfer, En 12pundig Kanon udholdt Skuddet af 7 og 10 Lod Knaldqvikfölv; hvorimod en lille halypunds Kanon blev fprængt i mange Stykker ved 3 Lod Knaldqvikfölv. En Bombe, 4,4 Tomme i Gjennem- fnit, der fordrer 10 Lod Krudt for at fprænges, be- hövede kun 2 Lod Knaldqvikfölv. En Söegranat, 3,5 Tomme i Gjennemfnit, fom 2 Lod Krudt fönder- river, blev fprængt ved 2 Qvintin Knaldqviklölv, og 1 Qvintin deelte den i to Stykker, der laae 10 Tom- mer fra hinanden, | I Vale-Collegiet i Newyork havde man under en Tillæg. 49 Forelæsning henlagt 100 til 150 Gran Knaldqvikfålv, udbredt paa et Stykke Papir, der laae paa et fiærkt - Bord, og bedækket det med en fior Glasklokke, Ved Siden af Klokken fiod andre Glaskar og forfkjellige andre Redfkaber, Ganfke uventet, uden at nogen Aar- fag kunde opdages, exploderede Knaldqvikfölyet, og flog et Hul af en Haandbreds Störrelfe igjennem det halvan- den Tomme tykke Fyrre-Bord, uden at Klokken eller noget af det Omkringftaaende blev befkadiget ved Explofionen, Klokken blev ved Explofionen oplöf- tet og ved Tilbagefaldet noget befkadiget. Dette bevifer, at hvor hæftig endog Knaldqvikfölvet virker, faa firæk- ker dets Virkning fig kun i liden Afftand *), Af de anförte Erfaringer fynes klart, at ikke Knaldqvikfölyet bör regnes blandt de fvage detonne- rende Legemer, omendfkjöndt dets Virkning er af- hængig af et bedre eller flettere Product, og af den Grund bör ikke Knaldqvikfölvet anbefales fom An- tændnings-Pulver, der kan anbetroes den mindre For- figtige eller at burde anvendes i Feldten. Dets Be- nyttelfe fom Sprængningsmiddel vilde maafkee være fordeelagtigere, ifær med Henfyn paa at bringe ubrug- bare Kanoner til mindre Stykker, fom ellers forrettes ved mekanifke Midler, der baade fordre megen Tid og fjelden ftaae tilrede. Af de her omtalte detonnerende Lesgemer er her alifaa ingen, der fom Antændnings- Pulver har Fortrin for det af det chlorinfure Kali, da de deels ere altfor vanfkelige at tilberede, deels for koftbare, og endelig for farlige at behandle. At der maafkee *) Journal fir Chemie und Phyfik v. Schweigger 29 B. Pag. 88. GJE på 20 Tillæg. i Tiden vil opdages flere detonnerende Legemer, har man Grund til at troe, da Liebig har fundet, at man kan overföre Knaldfyren af Sölv og Qvikfölv til an- dre Metaller, hvorved de erholde famme Egenfkab; men hvorvidt disfe ville kunne afgive nogen technifk Nytte maa förft Tiden lære, Ihvyorvel Blandingen af chlorinfuurt Kali, Kul og Syovel efter det förft af Smith opgivne Forhold afgiver det bedfie Antændnings- Pulver; faa fordrer dets Sammenfætning en varlig Behandling; nemlig at hver Deel bringes förft til et fiint Pulver; at förend Blandingen fkeer, alt maa fugtes med Vand, og at Rivningen, der bevirker Blandingen, foregaaer uden Siöd eller Tryk, men kun ved en fagte Bevægelfe. Paa denne Maade kan Blandingen foretages med nog- le Lod af Gangen, men heller bör man fordele Mas- fen i mindre Partier, II Noget om de faakaldte che- mifke Geværlaafe, Perkus- fionslaafe (Platines brontiques, Pl. å percusfion). *) Berinonters Opdagelfe i Aaret 1786 af de chlorfure (efter den da brugelige Nomenklatur overoxyderet- Jaltfure) Salte, og den Egenfkab hos dem, at de for- bundne med brændbare Stoffe, uden nogen Medvirk- ning af Ild, explodere blot ved Tryk eller Stöd, gav Anledning til Opfindelfen af det nye Slags Geværlaas fe, fom man med et mindre pasfende Navn har kal- det chemifke Laafe, Det var fortrinligen det chlor- Jure Kali (overoxyderet faltfurt Kali, hyperoxygene- ret Digeftivfalt) fom tiltrak fig Berthollets Opmærk- fomhed og fom bragte ham til, under den franfke He- volution, ved Krudtfabriken i Esfonne, at lade anstil- le Forsög med at anvende dette Kali iftedetfor Sal- *) Dette Bidrag er Udgiyerne meddeelt af Professor Lundh. 29 Om Perkussions- eller Slaglaase. peter ved Krudtets Forfærdigelfe, Vel mislykkedes dette Forfög, der endte fig med en frygtelig Explo- fion og et Par Mennefkers Död, men man lærte imid- lertid at kjende det med chlorfurt Kali tilberedte Krudts ftore Kraft, hvilket i Forening med dets Egen- fkab at antændes alene ved et heftigt, men ogfaa kun ved et ret heftigt Slag, gjorde det let at falde paa at anvende denne nye Sammenfætning fom Fængkrudt ved Geværer. Opgfaa opkom virkelig denne Idee me- get fnart, og gav Anledning til Opfindelfen af mange Slags nye Geværlaafe, og derved til en meget mærk- værdig Epoche i Ildvaabenernes Hiftorie. Som det fynes er det chemifke Geværlaas förkt epfundet i England, og Herr Karl Karmarfch, Lærer ved det Keif. Kongl. polytechnifke Infiitut i Wien, af hvis vidtlöftge Afhandling om Perkussionslaafe i 5te Bind af bemeldte Inftituts Aarböger det mefte her Anförte er laant, antager at Opfindelfen falder mel- lem Aarene 1800 og 1810, Maafkee dog at man nöi- agtigere kunde henföre Opfindelfen til Aarene 1800 — 1807, da, fom- Herr Karmarfch felv anförer, Skotlæn- deren Alexander Forfyth fra Belhevie, allerede i fidfit- nævnte Aars April Maaned har erholdt Patent paa et Geværlaas uden Flint, og hvilket, fom man fiden vil fee, endogfaa var et Magazin-Laas og fölgelig hörte til de meer compliceerte, Fra England kom Kundfkaben om det chemifke Geværlaas til Frankrig, hvorfra det, paa mange Maader modificeret og forbe- dret, fiden har udbredt fig til Tydfkland og andre Lande, Det förfte Geværlaas af denne Art, faae Indfenderen heraf allerede i Aaret 1811 i Danmark, hos en der bofat Englænder, Capt. English paa Fre- deriksværk, fom felv havde forfærdiget et Par Piftol Om Perkussions- eller Slaglaase. 93 laafe elter den forfythfåe Konfiruktion, hvoraf den dengang tagne Tegning her fkal blive meddeelt, Som man troer, er dette Slags Laas tidligft blevet anvendt ved engelfke Skibskanoner, og för fenere hen ved Geværer og Piftoler. Den Omvælining å Geværfabrikationen, hvortil Indförellen af de chemifke Laafe har givet Anledning, udvikler fig Dag for Dag mere, faa at Fordelene ved dem ei længere kunne anfees for tvivlfomme, De udmærkende Fortrin, der ere disfe Geværlaafe eien» dommelige fremfor vore (ædvanlige Flintelaafe, kun- ne i Almindelighed anfees for at være fölgende: 1) Hurtigere Antændelfe, fordi nemligen det faa-. kaldte chemifke Krudt (Knaldkrudtet) brænder af og meddeler Ilden til Ladningen med føörre Hurtighed end det almindelige Geværkrudt, 2) Sikkrere An- tændelfe, da Knaldkrudtet, naar Laafet er godt indret- tet, aldrig forfager, felv ikke da, naar Fænghullet tilfældigen eller forfætligen er bleven forftoppet *), Den fidte Omftændighed, fom visfeligen er höift mærkværdig, maa man tilfkrive den overordentlige Expansivkraft hos de ved Detonationen udviklede Gasarter og Dampe, hvis hele Kraft nödes til at vir- ke indad, faafom Fænghullet i Antændelfes-Momentet bliver tilfluttet. 3) Stor Beqvemmelighed ved at figte, da Oiet her ikke, fom ved de almindelige Geværer, blændes af en fra Fængkrudtet höit opblusfende Flam- me. Denne Omfiændighed er i det mindfie for mange Perfoner vigtig, om end Fængkrudiets Albræn- ) Bulletin de la Société d'Encouragement, IX éme Année, 1810, p. 226 & 227. — Transactions of the Soc- clety for Encouragement, Vol. XXXVL, p. 81. 24. Om Perkussions- eller Slaglaase. den paa Panden af et almindeligt Gevær, ei hos den mere Ovede har nogen fkadelig Indflydelfe paa Skud- dets Rigtighed. Knaldkrudtet, der fom Fundamentet for den hele her omhandlede Opfindelfe tilkommer förft at næv- nes, fammenfættes paa mange Maader. Basis for alle Varieteter af famme er imidlertid enten det chlorfure Kali, Knaldfölvet eller det Howardfke Knaldqvik- fölv. Af den förfte Art, nemlig den, hvori chlor- furt Kali danner Bafen, har Herr Karmarsch i oven- nævnte Åfhandling, 5. 58 — 59, opregnet ei mindre end 8, der imidlertid ikkuni Blandingsforholdene ere forfkjellige; de beftaae alle af chlorfurt Kali, Svovel og Trækul, og ikkun tyvende af dem have en Tilfæt- ning af Salpeter. Her at gjentage Opregnelfen af dem vil være faameget overflödigere, fom det er Ind- fenderen bekjendt, at Magazinets Medudgiver Herr Professor Maschmann er betænkt paa at meddele det- te en Afhandling, fom udelukkendé befkjeftiger fig med de hidtil bekjendte Arter af Knaldkrudtet. Man indfkræuker sig derfor her til alene at nævne et Par af dem, nemlig a) Det Bertholletfke eller oprindelige Kunda ver, fom beftaaer af 6 Dele chlorfurt Kali, 1 Deel Svovel og 1 Deel Trækul. Som man feer er For- holdet nöiagtigt det famme fom i det almindelige Ge- værkrudt, kun at det chlorfure Kali her træder i Sal- peterets Sted. De næynte Ingredientfer blive fint pulveriferede, derefter blandede med fiörlte Forhg- tighed, og endelig, endnu 1 fugtig Tilftand, fammen- reyne med hinanden, b) Et i England brugeligt Knaldkrudt, fom Ind- fenderen har truffet i Forening med et derfra kom- Om Perkussions- eller Slaglaase. 25 met Gevær med Perkussionslaas, og om hvis For- træffelighed han har havt Anledning til at overbevile fig, beftaaer at fölgende Dele: Chlorfurt Kali . . . . + 2 Drachmer, 1 Gran Siangfvovel .-. +44 +.0 — 17 — Aræknlt. os 55 250 240 16 == Gummi arabicum . ..0 pe 21 — Disfe Ingredientfer blandes, fugtes og rives fine i en Morter, hvorunder de beftandig holdes fugtige. De rives indtil de have Confiftence fom Smör, hvor- efter Masfen oparbeides i passende Former og törres. En almindelig Uleilighed ved alt Knaldkrudt, hvori chlorfurt Kali danner Hovedbafen, er den, at de ved Affyringen ftærkt angribe Jernet, og desforme- delft hafligen udbrænde Fænghullet, Man har der- for forfögt at fubfiituere det chlorfure Kali andre ved det blotte Slag detonnerende Legemer, der ei have nogen chemifk Virkning paa Jernet, men disfe have dog hidtil ei været iftand nil at fortrænge hiint Salt, Hr, Karmarsch nævner (p. a. St. S. 60, 61) tvende faadanne Knaldpulvere hvis Sammenfætning er fölgende: a) 10 Dele Knaldfoölv Y), 30 D, almindeligt Meel- krudt, I D. tyndt Gummivand, - 1) Begge Arter af Knaldfölvet, hvilke man adfkiller ef- ter deres Opfinderes Berthollets og Brugnatel» lis Navyne, ere anvendelige til denne Henfigt. Det Bertholtetfke Knaldfölv erholdes ved at fælde falpeterfur Sölvoplösning med Kalkvand, og behand- le det bundfældte Oxyd med flydende Ammoniak. Det Brugnatellifke Knaldfölv fremkommer, naar man fætter Viingeift til Sölvets Oplösning i 5al- 26 Om Perkussions- eller Slaglaase. b) 16 Lod Howardfk Knaldqvikfolv *), 2 Lod Svovelblomfter, 1 Lod pulveriferet Kul. Disfe tre Stoffe blive hvert for sig fiinrevne, figtede gjennem en Florfigt, og med en Oplösning af Tragant, arabifk Gummi, eller med Æggehvide forvandlede til en Deig. Af disfe detonnerende Krudtarter er Knaldfölvet faavel ved Forfærdigelfen, fom ved QOpbevaring og Brug forbundet med faamegen Fare, at man ganfke bör give Slip paa dets Anvendelfe for Skydegeværer, Det exploderer ei alene ved Varme, Rivning og Stöd, men bringes, felv naar det er anbragt under Vand, til Detonation ved den fagtefte Berörelfe med en Glasftang, ligefom det ogfaå da exploderer ved at be- röres med en Glasftang, befugtet med Svovelfyre. Tört behöver det kun at beröres for at explodere, Noget mindre farligt er dog Knaldqvikfölvet, da det ikke exploderer ved blot löfelig Berörelfe, men man bebreider det, at de deraf udviklede Dampe angribe Öiet. Mærkværdigt er det, at Knaldqvikfölvyet for peterfyre, Begges Tilberedning kræyer den fiörfie Opmærkfomhed og Forsigtighed, ”) Mémorial univerfel de T'Indufirie frangaise Tome VII, 1822, p. 455. — Knaldqvikfölvet tilberedes til dette Öiemed i det man oplöfer 50 Qvintin Qvik- fölv i 60 Qv. reen Salpeterfyre af 56% Baumé (Ipecifik Tyngde 1,35), præcipiterer Oplösningen med heed Al- kohol, og törrer det fremkomne udfödede Bundfald ved Solen eller i det mindfie i fri Luft, Englænde- ren Wright har for nogen Tid fiden anbefalet Knald- qviklölyets Anvendelfe uden Tilblanding. (Tilloch's and Taylors Philosophical Magazine, No, 305, September 1823, p. 203). Om Perkussions- eller Slaglaase. 92% sig alene og udenfor den her angivne Forbindelfe med Svovel og Kul, ifölge en af Herr Cruikfhank förft gjort Bemærkning, ikke antænder det fædvanli- ge Krudt. Det fynes faaledes, fom at manwnödes til udelukkende at holde fig til det med chlorfurt Kali tilberedte l'ængkrudt for de chemifke Laafe, da flere i Frankrig med Indfigt og Omhyggelighed udtsrte Forfög tilfulde have godtgjort, at dette ikkun ved meget heftigt Siöd eller Slag af ganfke haarde Le- gemer kan bringes til Explofion, *) Ligesom det almindelige Krudt, saaledes bliver ogsaa Knaldkrudtet kornet inden man anvender det, hvilket kan fkee paa den fædvanlige Maade, ved at trykke det endnu vaade og deigagtige Præparat gjen- nem en pasfelig grovhullet Sigt. Til nogle Arter af Perkusfionslaafene bliver Knaldkrudtet anvendt i Form af fmaae runde Skiver eller Piller, hvilke man ligeledes erholder paa en meget fimpel Maade, ved nemlig at firyge den med Tragantfliim, Gummivand, Æggehvide eller et lignende klæbrigt Stof æltede Krudtmasfe over en Kobberplade, hvori der er boret en Mængde runde Huller, hvorefter man afpudfer det Overflödige og lader den i Hullerne tilbageblevne Masfe törres faalænge, indtil den af fig felv falder ud. Den fuldfiændige Törring foretages fiden med For- figtighed, helt kun i Solen, Engang törre, overtræke kes Kornene, eller Skiverne, eller Pillerne, enten med en tynd Voxhinde, eller, fom man i Frankrig og fenere ogfaa i Ofterrig har indfört, med en Olie- *) Bulletin de la Société dEncouragement, XIII Année 1814; P. 115, og fammefteds I Xéme Année, 1810, P. 227. L 28 Om Perkussions- eller Slaglaase. fernis, hvorved Knaldkrudtet erholder den Egenfkab i en höiere Grad at modftaae Fugtighed og Væde, og ei at kunne antændes felv da, naar man med Staal og Steen slaaer Ildgnifter derpaa, Herr Karmarsch har i fin Afhandling temmelig vidtlöftigen befkrevet fire forfkjellige Krudtgjemmer (K wdthorn, amorcettes) til at opbevare og före med fig faadant Knaldkrudt; men da disfe fornemmelig ere opfundne og indrettede for det kornformige Knald- krudt, og dette mere og mere fynes at vorde fortrængt ved den almindeligere Anvendelfe af faadanne Per- kusfionslaafe, hvis Mechanisme forudfætter en anden Form af den detonnerende Masfe, faa forbigaaes de her; den, fom ikke deftomindre maatte önfke at kjen- de disfe tildeels ret findrige Bedfkaber, henvifes til Jahrbiicher des Kaiferl. Königl, polytechnifchen Infit- tutes in Wien, 5 Bind, S. 63—67. Det fælleds Princip for famtlige Perkussionslaafe beftaaér deri, at Antændelfen skeer ved et, paa det mellem tvende meget haarde Legemer hvilende Fæng- krudt, anbragt ftærkt Stöd eller Slag. Man indfeer let paa hvormange Maader dette kan udföres, og den fore Mængde Arter af disfe Geværlaale bliver faale- .des mindre paafaldende. De lade fig imidlertid be- qvemt henföre under tre Hovedclasfer, nemlig ul den forfte faadanne, hvor Fængkrudtet ligger frit og ubedækket, til den anden de, hvor Fængkrudtet er bedækket; og til den tredie alle de, fom ere forfyne- de med et særeget Magazin for dette Fængkrudt (Magazinlaafe), Hr, Karmarsch opregner og tildeels befkriver ei mindre end 38 Perkusfons-Laafe, af hvil- ke 4 henhöre til förfte, 15 til anden, og 19 til den tredie Klasfe, Af denne Mængde, blandt hvilken Om Perkussions- eller Slaglaase. 20 desuden mange deels ere ikkun lidet henfigtsmæsfige, deels blot i Smaating afvigende fra hinanden, anföres her alene nogle enkelte, der have forekommet Ind- fenderen at befidde de flefte Fuldkommenheder; hvor- til han har föiet et Par andre, nemlig det Forsythske Laas, faadant, fom han har leet famme forfærdiget ef- ter det engelfke Mönfter, lamt et nyere engelfk Per» kusfionslaas, hvis Opfinder han dog ikke for Oie- blikket feer fig iftand til at nævne. Indfenderen be- holder den karmarschfke Inddeling, og kommer faa- ledes förft til at befkrive et Par Laafe af förfie Klas- fe, eller I) Laafe, hos hvilke Fængkrudtet ligger ubedækket, | 1) Det förfte Slags har kun liden Lighed med et almindeligt Flintelaas. Hanen ligner omtrent den paa en Vindbösfe; Fængkrudtet befinder fig efter den ældre Maade i en liden Huulhed paa Hanen, og an- tændes ved at flaae an paa en fremftaaende konifk Tap, hvori Fænghullet er indboret. Fig. 3 paa Tav- le I giver en Anfkuelfe af dette Laas, hvor Hanen er betegnet med D og den nævnte konifke Tap med d, Denne fidfie fidder paa en Cylinder å (see Gjen- nemfnittet Fig. 4), fom er indfkruet i Geværlöbet c, Fænghullet gaaer förft lodret nedad, og derpaa, bety- delig udvidet, vandret ind i Löbets Huulhed, Hanen med dens Fordybning & fees tegnet i Gjennemhuit i Fig. 5. Alle Laafets indvendige Dele, der blot tjene til Hanens Bevægelfe, ere ganfke de famme fom i de almindelige Geværlaafe, hvilket ligeledes er Tilfæl- det med de övrige her befkrevne,. Man veed ikke hvem der er dette Laafes Opfin- dør, men Hr, Karmarfch anförer at Böslemager I. F. 30 Om Perkussions- eller Slaglaase. Prélat i Paris den 29de Julii 1818 erholdt et Patent, og den 28de Juli 1820 et Tilfætnings- og Forbedrings- Certificat for dette Slags chemifke Laafe, ligefom at Opmuntringsfelfkabet i London i Aaret 1818 belönne» de en vis Collinfon Hall med en Sölvmedaille for det famme. En nyere Varictet af. dette Laas, fom Indfenderen nylig har tegnet efter et af Geværfabri- kanterne Klett und Söhne i Zella St, Blafii forfærdi- get Exemplar, hvilket er anbragt paa et Jagtgevær, der for nærværende Tid findes hos Herr Kjöbmand Schreiner i Chriftiania, fees her i Fig. 6. Ikkun i Formen af det Siykke, hvor Fænghullet er anbragt, ødfkiller dette Laas fig fra det ovenfor befkrevne, og trænger derfor ei til nogen yderligere Forklaring, Den Ufuldkommenhed, fom Hr. Karmarfch tillægs- ger dette Laas, at det i Hanen anbragte Fængkrudt letteligen ved en Ryftelfe kan aflöfe fig fra f[amme, og at Væde og Fugtighed ubehindret kunne trænge indi Fænghullet, fynes for fiörfiedelen at hæves der- jgjennem, at man efter en nyere Opfindelfe ei an» bringer Fængkrudtet i felve Hanen, men i den indre Huulhed af en liden Kobbertut, fom paafkydes den konifke Tap. Denne fmukke Opfindelfe fkyldes Franfk- manden I. L. Deboubert i Paris, fom den 22de Sept. 1820 blev patenteret for famme, Man finder denne Indretning ligeledes paa nyere engelfke Geyværer. For Fugtighed og felv for Regn har man da Intet at frygte, faalnart man, förend man gaaer ud med Ge- været, paafætter en af de nævnte Kobbertutter og heel fagteligen nedlader Hanen paa denne. Nogen Fare for ubetimelig Affyren er herved heller ikke at * befrygte. Saaledes er det klart, at dette Laas forme- delft dets yderft fmple Conftruction fortjener For- På Om Perkussions= eller Slaglaase. 34 frinet for maafkee alle andre Perkusfionslaafe uden Magazin, og virkelig fynes ogfaa dets fiedfe alminde- ligere Udbredelfe i den fenere Tid at godtgjöre, at det fortjener og nyder et almindeligt Fortrin. 2) Ganfke det Modfatte af dette Laas, er det, for hvilket Albert Renette i Paris den 16de Marts 1820 erholdt et Patent, og d. 22de September /, A, et Tilfætnings- og Forbedrings-Certificat. Den coni- fke Tap er paa dette anbragt paa felve Hanen, men beftaaer her alene af en [olid, hærdet Staalftifr æ (Fig. 7), og Fængkrudt-Pillen ligger i en over Fæng- hullet anbragt Fordybning eller Pande b (Fig. 7 og 8), hvor den naturligvis, uagtet den kan være over- trukket med Vox eller Fernis, fiedfe vil være alt for tilgjængelig for Fugtigheden. Dette Perkussionslaas finder derfor neppe nogen fordelagtig Anvendelle uden til Skivefkydnings-Geværer, til hvilket Brug det ogfaa allerede i 15 —1d Aar har været hyppigen fortærdiget af Bösfemageren Coritriner å Wien, altfaa længe förend man i Frankrig opfandt famme. Til Skibskanoner, der ere anbragte paa Mellemdækkene, ligefom til Fæftningsfkyds i kafematterede- Batterier, fynes det ved fin fimple og fiærke Conftruction for- trinligen at anbefale fig. ID Laafe, ved hvilke Fængkrudtet er bedækket, 3) Bösfemageren I, I. Blanchard i Paris (paten- teret paa fem Aar den 16de Januar,;og meddeelt et Tilfætnings-Certificat den 19de April 1820) lykkedes det at give Perkusfionslaafet en Indretning, fom med de flefte övrige Arters Fortrin forener den fiörft mu- lige Simpelhed. Hans Methode nærmer sig til Re» nettes (No, 2), eller adfkiller fig [narere fra den ved 32 Om Perkussions- eller Slaglaase, Tillæg af en Deel, fom bedækker Fængkrudtet indtil i det Oieblik da Skuddet gaaer löft. Fig. 9 Tav- le I vifer dette Laas. Hanen å har her ligeledes alftift, fom ved at flaae paa Fængkrudtet brin- til at gaae af. Fænghullet befinder fig (fom hos Prélat, No. 1) i en paa Siden af Löbet ind- fkruet cylindrifk Tap 6, 08 bliver paa en meget sim- pel Maade bevaret mod indtrængende Fugtighed. Denne Tap er nemlig, ligefom af en Ring, omgivet af en, ligeledes cylindrifk, Hylse b, Saalænge Hanen er optrukket hedækkes Fænghullet af denne Hylfe, men i famme Öieblik Hanen slaaer ned, fiöder den 2 mod en Fortfætning d aff samme, og dreier den at en i Hylfen en Sta ger Skudet ogfa netop faameget omkring paa Tappen, værende Aabning kommer til at ftaae lige over Fæng- hullet, paa hvilket i famme ÖOieblik Slaget af Hanen virker. Man kan tydeliggjöre sig denne Operation ved Hjelp af begge Gjennemfnittene Fig. 10 og 11. Af disfe foreftiller Fig. 10 Tappen tilligemed Hylfeu faaledes, fom de ere beliggende mod hverandre me- dens Fængkrudtet endnu er bedækket; Fig. 11 vifer deres indbyrdes Leie i det Öieblik Slaget falder, da nemlig Aabningen paa Hylfen allerede er avanceret frem over Fænghullet i den oylindrifke Tap. Fæng- krudtet anvendes til dette Laas i Form af maadelig fore, runde Korn, der ei ere overtrukne med Vox, og derfor hverken foraarfage. nogen Sprudning eller paa nogenfomhelft anden Maade befmudfe Geværets Dele. *) | 4) Vælenilig forfkjelligt fra de hidtil befkrevne og fra mange andre er det Perkusfionslaas, for hvil- —————merr ED *) Memorial univerfel, IV. 85, 442. Om Perkussions- eller Slaglaase. 33 ket Pauli i Paris erholdt et Patent, Det Vælentlige ved denne Indretning grunder fig paa, at alle Laafets Dele ere fkjulte i det Indre af Geværet, og at det fidftes Laden iftedet for ellers forfra — her fkeer bagfra. *%) Den her meddeelte Befkrivelfe har Herr Karmarsch forfattet efter en af Herr Contriner i Wien ganfke efter det franfke Mönfter forfærdiget Pi(tol, fom i Gjennemfnit og i det Halve af den naturlige Störrelfe er afbildet paa Tavle I, Fig, 12. Man bemærker udenpaa Geværet intet uden Ha- nen g, fom har Figuren af en Vindbösfe-Hane, og fom, fpændt paa fædvanlig Maade, löstrykkes ved Gjik- ken p. Löbet å, hvoraf man for at fpare Rum i Teg- ningen ikkun har foreftillet den bagre Ende, bliver paa den fædvanlige Maade forbundet med Skjæftet BB, og har overhovedet intet Udmærket ved fig, uden at det mangler Svandsfkruen, og at det desaarfag er aabent bagtil, hvilket da ogfaa maa faa være for der at kunne indbringe Ladningen. Maaden, hvorpaa Ladningen bringes ind i Löbet, feer man bedft af Gjennemfnittet, Fig. 13, hvor Lö- bet ligeledes er betegnet med åa, I den bagre Ende af famme bliver en af Mesfing forfærdiget cylindrifk Hylfe tt (fee tillige Fig. 14), fom indeholder Lad- ningen, indfkudt, og i dens bagerøte Væg (fortil er den naturligviis aaben) har en fiin Gjennemboring og en med denne concentrifk Forfænkning u, i hvil- ken det fom en liden Skive dannede Fængkrudt bli- ver indtrykt, En Staalftift Å (Fig. 12 og 15), fom i *) Bulletin, XI éme Année, 1812, p. 205, XIII éme Année, 1814; p. 112. Memorial univyerfel, VL Je på 3 34 Om Perkussions- eller Slaglaase. horizontal Retning bevæger fig hurtigen fremad, fiö. der i det Öieblik, da Aftrykkeren (Gjikken) trækkes tilbage, paa dette Fængkrudt, og afftedkommer faale- des Antændelfen, fom momentant meddeles til den i Kapfelen tt (Fig. 15) værende Ladning. Kapfelen (Hylfen) har paa den bagerfte Deel en over Sjelen af Löbet fremragende Krands CC (Fig. 14), hvilken, fom man af Fig. 13 fkjönner, erholder fn Plads i en Forfænkning i Löbet, For at kunne have Kapfelens Huling af lige Vidde med Löbets, maa Kapfelens Börtykkelle ligeledes paa lignende Maade være for- fænket i Löbet, hvorom det her vilde være overflö- digt videre at tale, da Fig, 13 tiltrækkeligt oplyfer Sagen. For efter Skudet igjen at kunne bringe Kap- felen ud, er der en egen fimpel Indretning, den man ligeledes finder i Fig. 13. En fiin Stift vw gaaer gjennem en Indboring i Löbets Rörtykkelfe ind til den forhen omtalte Krands paa Kapfelen, hvilken den ved et let Tryk paa Knappen x fiöder faameget ud, at man bliver iftand til beqvemt at tage fat paa den med Fingrene, Ved Hjelp af en liden Spiralfjeder w bliver Stiften derpaa atter bragt tilbage i fin for- rige Stilling. Hele denne Indretning kommer til at ligge indeni Træfkjæftet, og man feer udenpaa intet videre end Knappen xx. Den med Ladning forfynede Kapfel vilde upaa- tvivleligt ved Explofionen af Skudet vorde fiödt bag- lænds ud af Löbet, og man vilde altfaa kun ilde op- naae Henfigten, derfom ikke Löbet efterat Patrönen var indbragt formedelft en færegen Indretning kunde tilfluttes ligefaa faft, fom faadant nogenfinde lader fig gjöre ved Hjelp af en Svandsfkrue. Hertil tjener Dækfelet ccde (Fig. 12), fom ved D bevæger lig Om Perkussions- eller Slaglaase. 35 om et paa Löbet anbragt Gevind, og af en ved r ha- geformigen dannet Fjeder rs holdes ned, naar man trykker det an mod Skjæftet. Delen cc er buefor- mig, og flutter fig paa Grund af denne Dannelfe faft til den bagre Ende af Löbet, fom har en ophöiet Krumning, der fvyarer mod (Concaviteten af ec, Man vil ikke let opkafte den Indvending, at Fjedes» ren r fkulde være utilftrækkelig til at nedtvinge Dæk- felen; thi det vifer fig ved en ganfke fimpel Betragt- ning af Sagen, at den i Löbets forlængede Axe frem» bragte Tilbagevirkning af Skudet ikke anderledes vilde kunne formaae at aabne Löbet bagentil, end ved Sprængning af Gevindet ved b, hvilket man kan gjöre tiltrækkelig fiærkt. Fligen f tjener kun til be» qvemmere at oplöfte Dækfelen, naar man vil aabne fig Adgang til Löbets bagre Deel. I en Gjennemboring af cc ligger Stiften k, der, fom vi allerede vide, ved et af den frembragt hurtigt Stöd bevirker Antændelfen; Det faaer endnu tilba- ge at befkrive Maaden, hvorpaa denne Bevægelfe med- deles den, Hertil er det egentlige Laas beftemt, fom i faa Puncter afviger fra et almindeligt franfk Gevær- laas *). Alle Laafets Dele ere befæftede paa den *) Da der iblandt Magazinets Læfere maafkee kunde fin- des En og Anden, hvem Geværlaafenes Hiftorie var ubekjendt, faa anmærkes det her, at man fra Skyde- geværernes Opfindelfe af og indtil vore Dage tæller %3 Hovedarter af Geværlaafe, fom i fiörre og mindre Mellemrum af Tid have aflöfi hinanden, nemlig: Lun- telaafet, fom traadte ifiedetfor den oprindelig bru- gelige Lunte, der med Haanden förtes ned paa Fængkrudtet, naar Geværet fkulde affyres; det tyd- Å fke eller Hjullaafet, fom endnu undertiden fees, 3 * 36 Om Perkussions- eller Slaglaase. undre Side af Pladen m, hvilken man feer naar Dæk- felen ccde bliver aabnet. Paa Hanens Omdreinings- axe befinder Nödden i fig, fom tilligemed Stangen oo aldeles har den fædvanlige Indretning., Ved Op- trækning af Hanen (hvem Tegningen viler faaledes, fom den juft har flaaet) bliver nemlig den fperreha- geformige Ende af Stangen 0 ved Fjederen g trykket ind i de paa Nödden anbragte Indfnit, og holder faa- ledes Hanen falt i begge dens Hviler (Halv- og Heel- fpænding). Udlöftningen af Stangen, hvorved Hanen igjen bliver gjort fri, fkeer paa den bekjendte Maas de ved Gjikken pp. (Med nn er Slagfjederen beteg- net, fom med dens kortere Ende fiemmer fig imod Laasblikket m, og med den lange Ende hænger fam- men med Nödden ved Hjelp af et Kjedeleed, Den- ne Sidftes Beftemmelfe er det ved Affyringen at fætte Stykket h i Bevægelle, paa hvilket den paa Fæng- krudtet fiödende Stift fortil er anbragt (see Fig. 15). Nödden har til den Ende en Anfats Å, fom i Slagets Öieblik virker paa den bagre Flade af %. For den frie Bevægelfe af denne Anfats maa der være udta- get et tilørækkelig ftort Hul i Laasblikket 7, Naar Hanen optrækkes, faa griber et paa Nödden fiddende Forfpring y i Hagen z paa Delen h, og trækker der- ved den Sidkte igjen tilbage. Denne Bevægelfe fkeer og hvor Stenen i den nedliggende Hane hviler paa et med mange parallele Indfnit forfynet, og ved en egen Mechanisme i Laafet, hurtigt omlöbende Staal- hjul, hvorved Gnifier fremkomme til Ladningens An- tændelfe — og endelig det franfke Laas, fom er det, hvoraf vi nu almindeligen betjene os, men fom maafkee löber Fare for at vorde aflöft af Perkusfions- laafene. Om Perkussions- eller Slaglaase. 37 kort förend Hanen kommer i den förfte Hvile (Halv- fpænding), og faameget optrukket maa den derfor ftedfe være, nåar man vil aabne Dækfelen ccde, for- di ellers den forrefte Ende af Stiften k, fom fikker i Huulheden u af Patronkapfelen (Fig. 13), forhin- drer dette. For at fikkre Stykket å (Fig. 12 og 15) en retlinet Bevægelfe, fkyder ei alene fammes Stift k fig frem gjennem en modfvarende Indboring i cc, men ogfaa h felv har en liden Gjennemfkjæring, med hvilken det bevæger fig paa en anden Suft 1, fom gaaer tvertigjennem famme. Forövrigt fölger Styk- ket hk ved Opflagningen af Dækfelen ccde naturlig- vis den Sidftes Bevægelfer, og det er derfor ligefrem umuligt at et Slag paa Fængkrudtet og derved dettes Antændelfe kan indtræffe medens Dækfelen er aaben, Fordelene af den her befkrevne Indretning ere omtrent fölgende: 1) Geværets Ladning fkeer langt lettere og hurtigere end fædvanligt, da man blot be- höver at flaae op Geværets Dækfel og at fiikke den allerede færdige Patron famt dens Metalhylfe ind i Löbet. Man kan lade felv i Mörket og medens man gaaer, 2) Ladeftokken, Kugletrækkeren og Römme- naalen spares; den Sidfie af den Grund at Geværet intet Fænghul har. 3) Man udfættes aldrig for den Fare at give Geyæret en dobbelt Ladning. 4) Alle Dele af Laafet, ligefom ogfaa Fængkrudtet, befinde fig i det Indre af Geværet, og ere derfor fnldkom- ment befkyttede mod Regnens og overhoved Fugtig- hedens Paavirkning. 5) Da hele Ladningen indehol- des i en Hylfe, fom ombyttes efter ethvert Skud, faa bliver Sjelen af Geværlöbet ftedfe reent, og behöver derfor ingen Rensning. 6) At udiage Ladningen har her ei den ringefte Befværlighed, da man blot behö- 28 Om Perkussions- eller Slaglaase, ver at bringe Hylsen ud af Löbet. Derimod er Nöd- vendigheden af at före et ftort Antal ladede Mesfing- kapfler eller Hylfer med fig, formedelft deres betyde= lige Vægt juft ingen beqvem Sag. ,Ogfaa ere Laafets Dele temmelig udfatte for Ruft, da de fkarpe Dampe, fom udvikles af det detonnerende Fængkrudt, blive ganfke indefluttede, Ved at anbringe en meget liden Aabning i Dæklelet (over c, Fig. 12) afhjelpes dette Onde ikkun heel ufuldkomment. Dette Slags Gevæ- rer kræve desuden (hvad dog imidlertid ogfaa ved ethvert andet godt Gevær mere eller mindre er Til- fældet) en færdeles duelig og flittig Arbeider, for at alle Dele kunne bevæge fig i fornöden Harmonie med hinanden, Contriner i Wien har forfærdiget det til en Pröve; men det fkal ei have fundet noget fær- deles Bifald los denne Hovedftads mange Jagtelfkere. En ftor Aarfag hertil maa imidlertid föges i Vedkom- mendes (omendfkjönt ugrundede) Frygt for en mulig Explolion ved Skudets tilbagevirkende Kraft; en an-* den kan ogfaa ligge i disfe Geværers nödvendigvis temmelig höie Priis, forbunden med de ovenanförte Ubeqvemmeligheder. M. Dutour i Paris har den 19de Juni 1821 faaet Patent paa et Gevær, fom lader til at have ftor Lig- hed med den her befkrevyne Paulifke Indretning, III, Laase, fom ere forfynede med Magazin, For at fpare fig den Uleilighed, efter ethvert Skud at anbringe nyt Fængkrudt, hvilket tillige med- tager nogen Tid og faaledes gjör et ubehageligt Op- hold i faadanne Tilfælde, hvor det gjelder om at gj6- re flere Skud hurtigt paa hinanden, har man faldt paa at confiruere disfe Laafe faaledes, at dette Arbei- Om Perkussions- eller Slaglaase, 39 de enten ganfke fpares, eller dog betydeligen afkor- tes. Man anbringer til den Ende Fængkrudt for fle- re Skud (20 til 30, vel endog indtil 80) i et færeget Bum eller Magazin, fra hvilket det ved en egen Me- chanisme afgives til ethvert enkelt Skud, Som en vigtig Bemærkning fortjener det her at anföres, at den Aabning, hvorigjennem Magazinet forfynes, ei, fom ved flere Laafe af denne Art er Tilfældet, hör lukkes med en Skrue, men alene ved Hjelp af en Kork, da man faa i Tilfælde af Magazinets Antæn- delfe ingen Fare har at frygte af Explofionen; og denne kan dog indtræffe, da det ei er at antage at et faadant Laas altid forarbeides med den overordenili- pe Nöiagtighed, fom alene formaaer at forebygge en Meddelelfe af Ilden fra det antændte Fængkrudt til Forraadet i Magazinet. Hr. Karmarfck opregner ei mindre end 19 Laafe under denne Klasfe, af hvilke maafkee dog de 8 ikke ere Magazinlaafe, Af dette Antal har man her ikkun laant Eit, nemlig det for- træffelige Forrefifke (fee videre frem under No, 6), og dertil föiet tvende andre, nemlig det Forfythfhe efter dets originale Form, og endnu et andet engelfk Magazinlaas efter en, desværre höift ufuldfiændig Teg- ning. 5) Det forfytkfke Laas, fom ei alene er det æld- fie Laas med Magazin, men maafkee endog det ældfie «chemifke Laas overhoved, er her afbildet paa I Tav- le, Fig. 16, 17 og 18. Fig. 16 foreftiller Laasblikket og Hanen å, fom med Banen 8 flaaer paa Tappen då (Fig. 17) og derved afftedkommer Knaldkrudtets Ex- plofion. Fig. 17 er en Afbildning af det egeutlige Magazin, fom ved Hjelp af Aabningen 9 fiikkes ind paa den runde Bolt å, Fig. 18, der tillige gaaer 40 Om Perkussions- eller Slaglaase. gjennem Laasblikkets runde Aabning c (Fig. 16) og med en Endefkrue Å befæftes i Löbet g, faaledes fom man feer i Fig. 18. For at gjöre Tegningen forftaaeligere meddeles en kort Befkrivelfe over Laafets Sammenfætning og Brug, hvorhos det anmærkes, at Laalet og dets en- kelte Dele her ere afbildede i naturlig Störrelfe, Den cylindrifke Staalbolt å, Fig. 18, indfiikkes gjen- nem den runde Aabning c paa Laasblikket (Fig. 16) og befæfies med Skruen Å i Löbet gg. Staalfkiven c Fig. 18, fom er rund og af en faadan Diameter, at den rager 1—12 Linie op over Kanten d af Laasblik- ket, Fig. 16 og 18, indfkydes dernæft paa Bolten, faa- ledes at den flutter mod Laasblikket. Naar dette er gjort indfkydes Magazinet (Fig. 17) ved Hjelp af Aab- ningen 0 paa Bolten, faaledes at det med den ene flade Side ligger an mod Staalpladen c fom mod et Bryft. Ved Hjelp af Skruen f, Fig. 15, faftholdes Magazinet paa Bolten, Vil man nu bruge Laafet, faa opereres paa fölgende Maade. Magazinet dreies omkring paa Bolten faaledes at Endefkruen (eller ef- ter hvad ovenfor er fagt, bedre Korken) gk, Fig. 17, vender opad, hvorpaa Skruen eller Korken udtages og det egentlige Magazin f fyldes med Knaldkrudtet, fom til denne Anvendelfe faaer Form af f[maae Korn, Ved denne Leilighed vil da tillige et enkelt faadant Korn gjennem Kanalen m falde ned paa Fordybnin- gen eller Panden bi Fig. 18, der danner den ud- vendige Munding af den i Bolten å anbragte og her udpuncterede fine Kanal, fom förer ind til Ladningen i Geværlöbet. Magazinet bliver derpaa igjen dreiet omkring, hvorved Knappen d, Fig. 17, kommer opad Om Perkussions- eller Slaglaase. 0808 mod Hanen, Ved at fætte denne i Heelfpænding og derefter paa fædvanlig Maade trykke lös, flaaer Ba- nen b, paa Knappen d (Fig. 17), fom danner en Fort- fættelfe af Staalcylinderen dD, hvilken med en liden, noget conifk Tap i rammer Knaldkrudikornet paa Panden og derved bringer dette til at explodere, Spi- ralfjederen ee, Fig. 17, hæver Cylinderen db igjen op faafnart Hanen fættes i Hvile, hhi Fig. 17 er tvende Skruer hvormed Magazinet kan bringes til at bevæge fig lettere eller trangere omkring, eller vel endog ganfke ubevægeligen befæftes ved Fænghuls- bolten åa. Magazinhuulheden f var i det her afbilde- de Laas beregnet paa at rumme Knaldkrudt for 25 Skud, Man indfeer let at det ved dette Laas for- nemmelig gjelder om at Bolten a og Magazinets til den fyarende Gjennemboring o ere forarbeidede med den yderfte Nöiagtigled, faaledes at der mellem dem ingen Aabning eller Ujævnhed finder Sted, hvori Smuler eller endog blot Siöv af Knaldpulveret kun- de trænge ind, da dette ellers vilde antændes ved Magazinets Omdreining paa Bolten, og derved for- volde det hele Forraads Explofion og den fiörfte Fare for Brugeren af Geværet; ifær derfom Magazinet var lukket med en Skrue iftedetfor Kork, Opgsaa vilde det ved Anvendelfen af dette Laas være henfigtsmæs- figt at overtrække Knaldkrudtet med en Oliefernis, da man derved hindrer det fra at fiöve eller at for- vandles til Meelkrudt, En vigtig Indvending mod dette Laas er den Omftændighed, at dets indre Dele meget hurtigen angribes og fortæres af de af Knald- krudtet ved Antændelfen udviklede Dampe, for hvil- ke der her ingen Udgang er at finde. I 42 Om Perkussions- eller Slaglaase. Det af Hr, Karmarsch befkrevne forfythfke Per- kusfionslaas efter Parifer-Bösfemageren Prélats For- andring ér i Hovedfagen kun lidet forfkjelligt fra den her afbildede engelfke Original. For den, fom maat- te ville lade dette Slags Laas eftergjöre var det maa- fkee dog ikke afveien ogfaa at kjende dets franfke Efterligning, men maa, for at undgaae Vidilöfiighed, henvifes til den foranförte polytechnifke Journal, hvor det i Hr, Karmarscks's Afhandling findes befkrevet i 5 Bind, Side 86 til 89. 6) Bösfemageren Georg Forreft i Jedburgh i Skot- land har angivet et Magazinlaas af en faare findrig Sammenfætning. Dets forfkjellige Dele ere her af- bildede paa I Tavle Fig. 19 til 23, Saavel Tegning fom Befkrivelfe ere laante fra den af DHerrer Dr. Brewfier og Profesfor Jamefon udgivende Edinburgh philofopkical Journal, hvor dette Laas er befkrevet i No. 15, 1823, Side 21—27. Hos Herr Karmarfch fin- des det paa foranförte Sted, Side 94—96. Fig. 19 foreftiller Laafet, feet i Halvfpænding. a er en Staalftift, fom er befæftet i Hanen, og fom, naar Laafet trykkes lös, flaaer ned i Panden bi det Hovedet af Hanen fiöder Batteriet € (hvori Magazi- net er anbrag!) op. å er en Fingerfkrue, ved hvis Omvridning det fornödne Knaldkrudt falder ned i Panden b. e er en Tap, der fom fædvanligt indehol- der den fine Kanal, hvorigjennem Ilden forplantes fra Fængkrudtet til Ladningen. Den fees tilligemed Panden i naturlig Störrelfe i Fig. 22, hvor de punc- terede Linier angive Kanalen, igjennem hvilken Ilden forplantes fra Panden ø til den noget udvidede Nun- ding &. Om Perkussions- eller Slaglaase.. 43 Fig. 20 vifer den omtalte Fingerfkrue, feet fra Siden. Den har ved å en liden Forfænkning, fom naar den dreis op mod Magazinet modtager Fæng- krudtet, og fiden, naar den igjen dreies det Halve af Cirkelperipherien tilbage, afgiver dette til Panden a, Fjedren c, Fig. 23, fom med en Hage falder ind jet Indfnit & paa den bagre Ende af Fingerfkruen, hindrer denne fra at omdreies videre end fornödent er, og tilkjendegiver ved et Knep at Fængkrudtet er kommet paa Panden, Fig. 25 vifer, fom lettelig fees, Batteriet fra dets bagre Side, der vender mod Ge- værlöbet, Fig. 21 er et Gjennemfnit af Magazinet å, Cy- linderen eller Fingerfkruen b, Panden c og Fænghul- let å, e& er den Forfænkning i Fingerfkruen (a i Fig, 20), hvori Fængkrudtet optages fra Magazinet, Det- te rummer Fængkrudt til 80 Skud, Det er en Selvfölge at Cylinderen b maa være paa det allernöiagtigfte indflebet i den modfvarende Gjennemboring i Batteriet, for at hindre enhver til» fældig Antændelfe af Fængkrudt- Forraadet. Med denne Forudfætning er Laafet fuldkommen fikkert og frembyder fnart alle de Fordele, man hos et Perkus- fionslaas har Ret til at fordre. 7) Det af Indfenderen forhen under Benævnelfe af det nyere engelfke omtalte Laas er, jeg tilkaaer - det, mindre fuldfiændigen afbildet i Fig. 24. Man feer ved Hjelp af Fig. 25 allerede ved förfte Öiekaft at Magazinet her er anbragt i eller paa felve Hanen, nemlig i Peripherien af en paa denne befæltet rund Staalplade, fom her er afbildet i naturlig Siörrelfe. Denne har fmaae, omtr. 4 til 12 Linie dybe Forfænk- 44 Om Perkussions- eller Slaglaase. ninger, hvori Knaldkrudtet anbringes i Form af fmaae, runde Plader, der ere anbragte paa runde, noget fiörre Papiirfkiver, hvilke paa Bagfiden have en Smu- le Heftvox (fammenfmeltet Vox og Faaretalg) for at kunne klæbe fat ved de forhen nævnte runde For- fænkninger. Staalfkiven æ har en Kam b, ved hvis Hjelp man med et Par Fingre kan omdreie Skiven, fom paa den mofatte Side har en Hals med Knap e, der tjener til at befæfte Skiven ved Hanen. Denne har nemlig i fin forrefte Forlængning en Skive, der Svarer til Staalpladen åa, og hvori der belindes et ef- ter Formen af Knappen e dannet Hul, Da begge ere langagtige, fom fees af Aabningen ai Fig. 27, (der forreften foreftiller en Elfenbeenskapfel, hvori Staalfkiven udenfor Bruget opbevares), faa befæftes Skiven ved Hanen faafnart man dreier den förfte faa- ledes, at Knappen e& kommer til efter Længden at fiaae tvertsover det til famme fvarende Hul. cdi Fig. 25 og 26 er en Art af Hage, fom tjener til at faftholde Skiven i dens Stilling, naar man har om- dreiet den faaledes at et af dens Huller ved Hanens Nedflaaen falder lige paa Fænghulstappen oi Fig. 24, Hvorledes forövrigt denne Mechanisme var indrettet erindrer Indfenderen ikke beftemt, da den Teguing, han ved et flygtigt Syn af dette Laas udkaftede med Blyant, er bleven faa forvifket, at han ei længere kan finde Rede i den, og han i det Oieblik, da dette nedfkrives, ei har Tid til felv at udtænke en faadan, hvilket imidlertid ei vil falde vanfkeligt for den, fom med nogen Övelfe i mechanifke Arbeider maatte fo- retage fig at eftergjöre dette Laas, Det Anförte vil, haaber han, for en faadan Læler, og for Andre er det Om Perkussions- eller Slaglaase. 45 temmelig ligegyldigt, være tilftrækkeligt til at give en almindelig Idee om Confiructionen af dette Per- kusfionslaas, Det anmærkes, at a i Fig. 24 og 26 paa begge Steder betegner Udfiden af den Staalfkive, hvori Fængkrudtet anbringes. Formodentlig var Skiven (a) hevægelig omkring Staalcylinderen eller Halfen e&. uk. Naturvidenfkabelige Ob- fervationer m. m. (Meddeelt ved C, Boeck.) VAR Menem -Algerne og Infufionsdyrene finder man ofte en faa ftor Overeensftemmelle i Formen, at den kan fætte Obfervatoren i Forlegenhed med fin Dom, om han nemlig har en Plante eller et Dyr for fig. Deels ved den ubetydelige Störrelle hos mange af disfe Organismer, deels ved de lige 'Phænomener, der uudertiden yttre fig hos Individerne af begge Bækker, fremftaaer vel endog en endnu uovervinde- lig Vanfkelighed i altid at have en beftemt og fikker Mening. Intet Under er det derfor, at man finder mellem de naturhiftorifke Syftematikere Strid om den Plads nogle organifke Legemer bör have i de for- fkjellige Samfiillinger, en Strid, der er faa meget vig- tigere, fom den ei kun angaaer Characteren for nog- le nærftaaende Slægter eller Familier, men for tven- de Naturriger, dem man har villet fætte fom fuld- komment adfkilte, Naturvidenskabelige Observationer. 47 Blandt de mange af faadanne problematifke Skab- ninger forekommer mig Vibrio Lunula (Muller) og- faa at være. Denne ved fin Form ret befynderlige Organisme holdt Miller længe for vegetabilfk, indtil han ved at obfervere Bevægelfe hos den, overbevifte fig om dens Animalitet. Foruden at han lagttog en 'Bevægelfe, hvorved dens ydre Form forandredes, har man og feet en indre, i det at Kornene i Ende- fpidferne ligeledes röre fig. TUagtet disfe Obfervatio- ner fynes mig alligevel dens Animalitet at være tem- melig tvivlfom. Ikke enhver ydre eller indre Bevæ- gelfe af et organifk Væfen kan heftemme os til at antage dyrifk Natur hos famme, da man i faa Fald maatte faae en Mimofa, en Drofera og mange flere andre Plan- ter pakket ind i Dyrrækken. Dertil er desuden Cir- culationen af Vædfker, og de i dem indeholdte Dele, tilfælleds baade for Planter og Dyr. Man har der- for villet befiemme den dyrifke Bevægelfe, til For- fkjel fra den fom man ogfaa kan finde hos Planterne, derved at den fkal være frivillig eller vilkaarligs men faalænge man ei faa ganfke vel kan faae en abfolut Modfætning i Frihed og Nödvendighed, og alifaa ei heller i vilkaarlig og uvilkaarlig Bevægelfe, faa gav- mer denne nöiere Beftemmelfe ei fyuderligt, og det faa meget mindre, fom man, om end begge Slags Be- vægelfer antages at være i Grunden virkelig væfentlig forfkjellige, dog faare ofte i Naturen ei variftand til at befiemme om et Legeme havde Bevægelfesevne, eller hvilken af hine toBevægelfer der fandt Sted, naar man end havde Leilighed til at betragte Bevægelfesphænomen hos det. Saaledes er det vift en vanfkelig Sag at beftemme Characteren af den. Bevægelfe man har feet hos V, Lunula, da den mueligens ligefaa godt 48 C. Boeck. kan have fin Grund i denne Organismes vegetative Forhold, fom i animalfke Functioner. Hos Vegetabi- lier, der nærme fig den anförte Skabning i Form og Structur, findes lignende Phænomener, hvorfor man i Overeensfiemmelfe med dem kan med famme Ret an- fee den for en Plante, fom Miller formedelf hiin Bevægelfe har troet den var et Dyr. En Bevægelfe af de indre Korn finder man hos Alger — Nitella Chara — ligefaavel fom en ydre af den hele Plante, Hos Oscillatorierne f. Ex., feer man ei alene en eens- formig Frem- og Tilbageböining af Traadene, der har Lighed med den Bevægelfe man finder hos Axelbla- dene af Hedy farum gyrans, og fom tildeels fvarer tem- melig vel til den Miller fandt hos V, L., men end- og hos enkelte afrevne Stykker af Planten har der vilt fig en fremadgaaende, faaledes fom man finder den hos flere Infuforier, om hvis Animalitet man ei kan tvivle. Viftnok har man formedelft disfe Bevæ- gelfer villet henregne Oscillatorierne til Dyrriget, og fætte dem fammen med nogle af Millers Vibriones fom en egen Slægt (Oscillaria), men da faadanne Be- vægelfer tildeels lade fig opvile hos Legemer, hvis Vegetabilitet er uden for al Tvivl, og desuden Struc- turen af Oscillatorierne har faa færdeles megen Over- eensftemmelfe med flere aldeles beftemt for Vegeta- bilier holdte Organismer, faafom Calotriz, Lyngbya, Scytonoma, da er der neppe tilftrækkelig Grund til, kun formedelft hine Bevægelfer at tillægge dem egent- lig dyrifk Natur, Fordi Zygnema qvininum er, ef- ter Gruithufen, befat med haarformige Legemer, der kunne bevæge fig, og den derved har en Structurlighed med Cercarierne og en ftor Deel andre Infufionsdyr, famt faaer et Phænomen tilfælleds med dem, var det Naturvidenskabelige Observationer. 49 viftnok ei derfor faa aldeles grundet at henföre den til Dyrriget, faalænge den forövrigt vifer en fuldkom- men vegetabilfk Natur; og har man visfelig gaaet for- vidt, naar man har flyttet Conferverne over fra Plan» terækken til Dyrrækken, da dog deres vegetabilfke Egenfkaber ere af faamange Phænomener aldeles klare, Det er ei heller ufandfynligt, at mange af faa» — danne Smaaplanter under visfle Leveperioder have en höiere Livsvirkfomhed, faaledes at deres Fiber- fpænding, deres Saftomlöb — om faa dette end ei fuldkomment fvarer til Girculationen hos de paa et höiere Udviklingstrin ftaaende Planter — Udviklingen af enkelte Organer f. Ex. Forplantelfesdele, Frugt, Gemme o. [f, v, kunne, færdeles under visfe Omftæn- digheder, yttre hine Bevægellesphænomener. lfær feer man under Forplantelfesperioden i den hele organi- fke Natur en foröget Livsproces, med mange frappante ydre Phænomener; og da man maae tilftaae, at man- ge af de Vegetabilier, der aldeles eller tildeels und- gaae vort blotte Öie, og hvilke her færdeles komme i Betragtning, i Almindelighed have i Forhold en Productionsevne, der langt overgaaer den, vi opdage hos de höiere Planter, faa er det ikke urimeligt at antage, eller i det ringefte at formode, at under de- res kraftigere og vigtigere organifke Udviklingspro- cesfer, faafom under Avlinger, en tydeligere Virkfom- hed fremfiaaer, og at denne kan yttre fig ogfaa i en ydre Bevægelle, Enkelte Oscillatorier kunne voxe i faae Timer til en foröget Længde af flere Linier; en Conferve voxer, efter Blumenbach, ei alene frem, men den fætter Frugt eller Gemme, og denne lösre- ven fra Moderlegemet, (pirer igjen alt i et Tidsrum af omtrent et Dögn, 4 50 C. Boeck. Den ydre Beyægelfe hos 7. L, lykkes det vift meget fjelden at blive vaer. Miller opdagede den förft feent, og jeg har éndnu aldrig været iftand til at hemærke Tegu dertil hos de mange Exemplarer af denne Vi- brio, jeg har havt Leilighed til at underlöge, Heni- mod en Uge har jeg havt flere ligsende i det Vand, hvori den forekom, faa det er mindre rimeligt at de vare döde, men i al den Tid havde ingen af dem, paa den mindfte mærkelige Maade, forandret fin Plads. En faa fior Grad af Roelighed er vilt lidet overeens- fitemmende med et Dyr, ifær vil man finde det i Sam- menligning med de flefte Infulionsdyr, fom næfien uafladeligt fare om eller ere i Bevægelfe, Hvad faa- ledes Muller og Andre have bemærket af Beyægelfe — forfaavidt jeg kjender Obfervationer desangaaen- de — kunde man nok ifölge dens Form antage at være ikkun grundet i Vegetationsudviklinger, og tog man formodentlig ei mere Feil i at fætte den omtalte Or- ganisme mellem Vegetabilierne, end den man hegaaer, naar man fætter Oscillatorierne, hvad enten i Plante- eller i Dyrriget. Skulde man ville tiltrroe den Animalitet, da maat- te man maafkee retteft antage, hvad er paaftaaet, at organifke Legemer under forfkjellige Leveperioder fnart ere vegetabilfke, fnart animalfke. Saadan Paa- ftand finder vel en [vare Modftand hos dem, der fy- nes at have fat fig fore, ftedfe med Iver at tale mod en generatio ægvivoca, eller ftedfe for omne ex 0vo og mange denne lignende, ei altid faavel bevifte Sæt- ninger. De ville visfeligen ikke heri hylde Noget, hvis endog kun logifke Muelighed de ei engang fy- nes at kunne fatte. Desuagtet ligger der dog vel noget å den gjorte Paaftand; thi man kan ret ofte Naturvidenskabelige Observationer. 51 på faae fee Phænomener, dem de ei kunne forklare an- derledes end ved at mene, de ei ére rigtigt obferve- 'rede, men fom alligevel maae for lidet Fordomsfrie faa temmelig henpege paa Rigtigheden af hiin Sæt- ning. Kan der ei, fom ovenfor er yttret, mellem Be- greberne om vilkaarlig og uvilkaarlig Bevægelfe fæt- tes en beftemt Grændfe, da kunne de fom kun nominel» le Tegn ei have Anvendelfe paa Naturen, og kan man, om denne Ubeftemthed ei var, dog ikke over- alt og til enhver Tid adfkille begge Arter hos Natur» gjenfiandene, da har det anfatte Hovedmærke mellem Dyr og Planter — allerede fom phyfologifk i Natur- videnfkabens Formlære, Naturbefkrivelfen uvedkom- mende — aldeles ingen Betydning, hvorfor det og i denne mere har fiaaet fom en Zirat med indbildt Værd, end fom noget der i Almindelighed har kun- net gjöre Gavn. Hos de höiere Dyr fpörger man aldrig om de kunne röre fig eller hvordan, naar man ikkun vil henföre dette eller hiint til fit fyftematifke Sted. Finder man en Fugl eller Fifk, der er fiok- död, da feer man fandelig ei fynderlig Bevægelfe og endnu mindre en frivillig, men man faaer neppe der- for det Indfald, at fætte den ind i en Plantefamilie, eller gjöre den til et Mineral, Formen er tilftræk- kelig til at beftemme dens Animalitet, og kommer man ned til Skabninger, hvor denne ei længere kan efter vore hidtil erhvervede Kundfkaber ene lede, da kan man ei heller længer bedömme, om et Bevægel- fesphænomen er af en frivillig Natur, Vel ere der givne oplyfende Mærker, hvorved man da fkulle gan- fke fikkert kjende den vilkaarlige fra den uvilkaarli- ge Bevægelfe, faafom, at hiin fkal yttre fig ved Valg FT po C. Boeck. af Næring, ved Maaden, hvorpaa det organifke Lege- me föger at undgaae den tilnærmende Fare m, m.; Alt, fom lyder ret fmukt udaf en Bog, men fom, naar man vil anvende det ved Obfervationerue i Naturen, virkelig ikke fkal blive til ftor Hjelp. Hvem kan vel fee paa Senfitivens og Polypens Bevægelfe, der opftaaer ved Berörelfe, hvilken af dem der grunder fig blot paa Irritabilitet og hvilken paa Frygt og Fri- hed, Phænomenerne ere hos begge ret temmelig lige, og fkulde man bie med Beftemmelfen af et or- ganifk Legemes Animalitet indtil at man fik fee den gjöre Valg af Födemidler, da vilde vel ei fjeldent ei alene Taalmodighed, men og Tiden forgaae Oblerva- toren. Experimentere deri lader han nok være, faa- vilt han meget ofte vil faae ondt for at byde det for- modede Dyr forfkjellige Retter, naar det har den yderft ubetydelige Siörrelfe fom de flefte Zoophyter, ifær Infolionsdyrene have; og veed man nu dertil ikke, fom hyppigt vil indiræffe, hvordan i Almindelighed Skabninger, hvis Animalitet man har havt Grund til at antage, og fom ligne den omfpurgte, ernære fig, ei heller om de have nogen Mundaabning analog med fiörre Dyr, endnu mindre hvor den fidder, da bliver Tanken om et faadant Experiment endnu mere abfurd, om ei alle Experimenter for at udgrunde 'og finde, hvad enten animale eller vegetative Functio- ner, altid frembyde uberegnelige, og i de flefte Fald aldeles uoverfiigelige Vanfkeligheder, At Formen, fom fagt, ei heller leder fiedfe paa rette Vei, derom overbevifer man fig fnart; thi ei alene finder man den udyvortes Dannelfe temmelig eens mellem nogle animalfke og vegetabilfke Organismer, faafom mellem enkelte Væxter og en Deel af de corallinfke Zoophy- Naturvidenskabelige Observationer. 53 ter, men faadanne Legemers Structur har meget ofte færdeles Overcensftemmelfe. Saaledes vil man ei faa aldeles let adfkille en Alcyonium eller Spongierne fra mange af Sopperne — t. Ex, Clavarierne — eller fra Alcyonidierne. -Naturligviis faaer man den Ind- vending, at man maa vogte lig for at tage et dyrifk Scelet, det egentlige Dyrs Bedækning eller Bolig for et Individium felv; men da det mangen Gang er af den yderføte Vanfkelighed at opdage dets Animalitet, faa kan en faadan Feiltagelfe fkee, om end virkelig Dyret felv var tilftede; thi da opftod atter igjen Van- fkelighed i at beftemme dette felv, Gelatinöfe og hudagtige Materier finder man lige baade hos Dyr og Planter, og naar man da ei kan faae Characteren af Bevægelfen, faa kommer man alligevel til at blive uenig om Spongiernes og Clavariernes Sted, hvorved man altfaa er lige faa langt fom man var, og har kun igjen faaet et Beviis paa Utilftrækkeligheden af den- ne fom Mærke i et naturhiftoriik Syftem. Kommer man hen til mange andre Organismer, da bliver Van- fkeligheden endnu fiörre, Sammenfiller man Gom- phonema paradoxum og geminatum med nogle af Miillers Vorticeller — V.. pyraria —, Fruftulia obtu- fa og enkelte Led af Diatomaarterne med Bacilla- . rier, eller nogle Arter af Slægten Palmella, Sphærel- la med Polvox o, Å. v., da bringes man ei faa fjel- dent i en ikke ringe Forlegenhed, der juft ei fkal blive mindre, naar man faaer for fig Legemer fom Gloionema, Polyphyfa, Amphibolis, Liagora, Thau- manfia 0, a. d. Af faadan Uvished vil man -ei hel- ler hjelpes ved de chemifke Beftanddele, hvor man end kan underföge dem, De organiflke Sammenfæt- ninger ere meget overeensfiemmende hos begge Hi- 54 C. Boeck. ger, ifær hos de Legemer, hvorom Uvisheden opftaaer, og da finder man ogfaa juft de fjernere Beftanddele at være mindføt characteriftike, OQmendfkjöndt nem- lig Kalkjorden i det hele taget er overveiende i Dyr- riget og Kileljorden for en Deel i Planteriget, da vexle disfe Beftanddele undertiden færdeles meget om, faafom hos nogle Spongier og hos Chara, Klart fynes det mig faaledes, at de Characterer, man har opftillet fom væfentlige Mærker mellem Dyr og Planter ere i Grundyold og Anvendelfe aldeles utilftrækkelige til derefter i alle Tilfælde at kunne fælde en fikker Dom, I Almindelighed benytte vel - og Naturhiftorikerne ved Adfkillelfe af animalfke og vegetabilfke Organismer fig mindre af dem, end af et Skjön, de have faaet ved Ovelfe, faaledes at de fatte blandt Dyrene de organifke Legemer, der have meeft tilfælleds med en efter Omfiændighederne fom Norm og under Navn af Dyr fat Skabning, og:blandt Plane terne, hvad der har meeft Overeensftemmelfe med Legemer, man har tillagt Navnet Plante. Kan, eller rettere, maa denne Maade undertiden gjælde, da vil der möde Tilfælde, under hvilke det at anfee en Organisme fnart for Plante, fnart for Dyr, ei kan figes at være nogen Feil. Her er naturlig- viis ei Talen om, hvad abfolut finder Sted, men hvad man efter Omfiændighederne og vor Kundfkab kan bedömme. Mueligens kan omtalte Vibrio Lunula blive ogfaa betragtet faaledes, Skjöndt den grönne Farve ei er udelukkende for Planten, faa træffer man den dog hyppigåt hos disfe, hvorved alifua 7. L, derved nærmer fig Plan- teriget mere end Dyrriget. Dens Form har ligefaa megen, ja vel deels mere Lighed med mange Vege- Naturvidenskabelige Observationer, — 55 :abilier eller Dele deraf, end med Dyrfkabninger, og dertil er Bevægelfen fjelden.. Ei heller ganfke uvig- ligt er det endnu at lægge Mærke til, at den fædvan- lig udholder bedre end Infufionsdyrene — de nem- lig fom forekomme i frifkt Vand — Indvirkningen af det om dem værende Vands og andre organifke Le- gemers Forraadnelfe, Saaledes har jeg feet den, op- bevaret mellem nogle Conferver og Lemnaer i Vand, tilligemed Conferven at beholde fin Farve og Form, medens Lemnaplanterne raadnede og flere Genera- tioner af forfkjellige Arter og Slægter af Infulionsdyr fremkom og forfvyandt under Vandets forfkjellige For- raadnelfesgrader, —Forbinder man disfe Egenfkaber med hinanden, da fynes dens Vegetabilitet at være fremtrædende, og at man har Grund til at henfætte den i Planterækken, Bliver derimod dens Bevægel- ler tydeligere, faae de Livlighed, og da nærme fig dem, vi bemærke hos allerede fom Dyr anfeede Skab- ninger, da var der jo paa den anden Side Grund til at. fætte den mellem Dyrene, Fremfiaae nu de tven- de forfkjellige Characteerforhold i dens forfkjellige Leveperioder, da faaer man ud, at den 1 disfe har været Plante og derpaa Dyr, eller omvendt, Det er nu vel ei fagt, at hos denne Organisme den dyrifke og vegetabilike Characteer fremtræde udmærkede, og til forfkjellige Tider aldeles adfkilte, faa at den kan tjene fom et fuldkomment Beviis eller Exempel for den gjorte Paaftand, men derfor er man juft ikke for- legen ved at angive Tiliælde, der temmelig klart tyde hen derpaa, og fom kan tjene til Grund for at antage den ogfaa gjeldende for 7, Lunula, Saaledes paaftaaer Agardh at Kuglerne af Proto- 56 G C. Boeck. coccus nivalis *) levne undertiden op, og blive ti. Dyr, og foruden de tvende allerede anförte Bevæ: gelfer hos Oscillatorierne, har man ogfaa obfervere! en tredie, Naar nemlig Planten var forftyrret i År Sammenhæng, 1 det den ydre Vagine var oplöft, di begynde de i perleformig had, og hos andre Oscilla- torierne modftaaende Slægter ligeledes forekommen- de, kugelformige Smaaedele at bevæge fig paa en Maade, fom om det havde fin Grund i Vilkaarlighed, Et endnu frappantere Phænomen forekommer hos Conferva ferax (Gruit), Leptomitus f, (Ag.), da de i Ledrummene fig befindende guulbrune Korn firömme, naar Planten formodentlig er udvoxen, ud af de Aab- ninger, der opftaae ved Briftning af enhver Ledhuds convexe Ende, hvorpaa de da, fuldkomment overeens- fiemmende med endog de mere livlige Infufionsdyr, fyærme omkring i Vandet. Ja endog inde i de enkel- te Ledrum begynder denne Bevægelfe, naar en Dee) allerede ere udkomne, og de Tilbageblevne derved faae mere og friere Rum, Saalænge man ei endnu *) Under Protococcus nivalis har Agardh slaaet fam- men Uredo nivalis Brown— Sphærella nivalis Som- merfelt og Lepraria Kermesina Wrangel — Sph, Wrangelii Somf. Hvis A. i anförte Tilfælde ved P. n. mener de Exemplarer man finder paa Kalk- klipperne i Sverrige, altfaa Sph.-Wrangelii, da har jeg hos denne Art — eller een denne nærfiaaende — feet noget lignende, fom kan henvife til en faadan Oplevning. Imidlertid ere Obfervationerne endnu ei faa tilfirækkelig gjentagne, at jeg allerede deri kan af» gjöre noget fikkert. Den her meente Organisme fo- rekommer undertiden langs Stranden af Piperyigs- bugten hen mod Tyyeholmen ved Chrifiiania. — Naturvidenskabelige PP se 57 kan opfiille andre Adfkillelfesmærker mellem Dyr og Plante, end dem man hidtil har — Bevægelfe, Form og tildeels Beftanddele — eller man ikke er iftand til at give de deri lagte, for hvert Rige egne, Charac- terer en fiörre Nöiagtighed og höiere Grad af Beftemt- heå, end den man hidtil har forfögt at give, da fees ikke rettere, end at man fom Naturforfker i det mind- fie efter disfe Facta, tilfulde maae antage at famme Organisme under en Levyeperiode er Plante, under en anden er Dyr. Unægteligt bliver det, at man f. Ex, hos Proto- coccus i anförte Tilfælde kan antage, at den altid har dyrifk Natur, og at denne kun yttrer fig i udvortes Phænomener efter en vis Tid, faaledes fom det for- holder fig med Ægget. Den dyrifke Livskraft ligger der, men denne kommer förft i Virkfomhed, og den- ne Virkfomhed kommer förft tilfyne, naar visfe ydre Omfiændigheder indtræffe, og kan fætte den i Activi- tet, og denne i en vis Retning. Saadan Forklaring vil man dog derimod ei aldeles overeenstemmende med de fædvanlige Begreber, man gjör fig om Spire og den af den udviklede Gjenfiand, kunne anvende paa det, fom man bemærker hos Oscillatorierne eller endnu tydeligere hos den angivne Leptomitus, Næ- fien overalt finder man vel, at enhver Spire, enten det faa er Æg eller Gemme, er en ringere udviklet Deel af et mere fammenfat Moderlegeme, og at den- ne mindre udviklede Deel förft efterhaanden naaer hiints Egenfkaber, efterat det har gjennemgaaet for- fkjellige Form- eller Structurforandringer, hvorved det i forfkjellige Tidsrum har Analogie med de mere end Moderlegemet lavtfiaaende, dog individuelle Former. Jeg har fagt næfien, thi hvor Individuets 58 C. Boeck. Form er faa fimplificeret, at man endog ei kan tæn- ke fig den mindre fammenfat, kan en mindre udvik- let Spire ei fremftaae, og da ligger den i Moderle- gemet ligefom en mindre fluid Materie, der ved hiints Undergang blot fyulmer op, eller [elve Moderlege- met formaaer ei at frembringe et nyt Individ, uden ved at bortgive fin halve materielle Tilværelfe ved en Deling, Phænomener der let opdages hos Mona- der, Volvox, Palmella og mange andre Organismer baade af Dyr- og Planteriget. Men de Dele, fom i de angivne Exempler, fremtræde med animalfke Yt- tringer ere ei en höiere Udvikling af enklere Form, fom det er naar Planten eller Dyret fremftaaer af Æg- get, men den enklere Form, fom fremtræder med for- höiet Virkfomhed, er et Product af en mere fammen- fat, og altfaa itölge det Begreb man kan gjöre fig om Dyret og i angivne Tilfælde er et faadant fremftaaet af Planten, og det ei engang ved Udvikling af dens hele Væfen, fom man kan anfee at fkee hos Proto» coccus, men endog föd af den eller frembragt ved en Vegetationsproces, fom en uuderordnet Deel, Vil man fornægte virkelig Animalitet hos disfe fuldkomment dyrifke Phænomener udvifende Partik- ler, da maa man bifalde, at baade en livlig og en, ef- ter Synet at dömme, af Frihed udgaaende Bevægelfe ikke kan være Tegn paa Animalitet, og altfaa at det al- mindeligt i Naturhiftorien opftillede Mærke, tagen af vilkaarlig Bevægelfe, er intetfigende, faalænge man ei kan angive, hvordan man fkal opdage den vilkaarlige eller frie Grund for den, hvis man ei fkal tage Kjen- detegnet af Bevægelfens Form, Vil man holde dem for Dyr maae man enten antage at Dyr kan fremfiaae eller udvikles af Planter eller at de Legemer, hvor- Naturvidenskabelige Observationer. 59 af de ere udviklede ere dyrifke, I fidfte Tilfælde maae man tilftaae, at altfaa Formen ei kan give Skil- ne mellem Planten og Dyret, idet at denne hos de anførte Organismer har i hver Henfeende fiörre Lig- hed med Individuer af Planteriget end med hvilket- fomhelft Dyr. Dog til at afgjöre dette og meget mere lignende vil tiltrænges en fiörre Masfe af Obfervationer end dem man hidtil har. Vigtige Oplysninger kan man vente ved flittige og nöilagtige Underfögelfer af ad- fkillige vegetabilfke Væsners Fremkomft og Udvikling, faadanne nemlig, hvorom man har den fandfynlige Formodning, at de i forfkjellige Tidsrum ere forfkjel- lige Slags Individuer, Man har faaledes til Exempel villet fee — ei kun ved et enkelt Tilfælde, men ved gjentagne — at Nostoc muscorum efterhasnden er gaaet over til en Collema, i det den efterat have - viift Kjendemærket paa en Nostoc, efterhaanden fik Apothecier, og dette ei parafitifk, fom man ofte finder hos nogle Lichenes- Umbilicarier, Sticta, Pulmonaria m, fl. Lignende Phænomen fkal man finde hos Mou- gertia Linckii, Ei mindre mærkeligt forholder det fig med enkelte Confervoider, hvilke paa den ene Side fynes at være mærkelig individuelle Species, medens man igjen maa antage dem kun fom Spirer til andre Planter, Saaledes har man troet fig beret- tiget til at antage Protonema Eqvifeti at være Cotyle- donidier for Eqvifetum, Proton, velutinum for Poly» trichum aloides o. f, v. Her vil det komme an paa om virkelig af Eqvifetum- eller Polytrichum-Fröc disfe Conferver fremftaaer fom Cotyledones, hvoraf da Plan» ten videre udvikles, og om denne da ligefom i fin fuldkomment udviklede Tilftand, ogfaa fom Conferve Lat" 60 C. Boeck. paa Confervernes Maade er iftand til at forplante fig, faaledes nemlig at de Confervoidifke Cotyledonider ligefaavel kan anfees at være individuelle Væxter fom den hele Polytrichum eller Eqvifetum; fkulle dette bekræfte fig, da vil Overgangen til at anlee et Dyrs Udvikling af Planten ei være faa færdeles ftort Spring,» forfaavidt man ei kan fkjelne begge Riger bedre fra hinanden end hidtil, Men tilbage til Øibrio Lunula, 'Foruden den under dette Navn af Muller befkrevne, og fenere af Naturhiftorikerne optagne Art, har der forekommet mig endnu 4, der har med hiin ftor Overeensfiem- melfe, uden dog at kunne anfees for den famme el- ler fom Varieteter af den. Millers og disfe findes : afbildede paa vedföiede Plade. Fig. 1 a b foreftiller 7. L. (M) faaledes fom den har forekommet mig — Miiller har givet flere Figu- rer af den — Halvmaaneformen er temmelig fuld- kommen, dog er ei altid Buen, der danner den con- cave Deel en faa fuldkommen Kredsdeel fom den ydre — b. Den indre grönne Masfe, fom indfluttes af en klar Hud er ofte aldeles jevn a, undertiden er den igjen mere grynet b, enten udfylder den ganfke den indefluttende Hud, eller den danner et Mellem- rum mod Omkredfen; har ogfaa imellem et lyfere Belte paa Midten b, Conftant er en Række af kugl- lige Legemer, der ligge omtrent i lige Afftand fra hinanden langs efter den krumme Midtlinie, An- tallet er forfkjelligt 15 — 10; jeg har ei feet mindre end dette, Den forekommer undertiden i fior Mæng- de mellem Vandplanter i Vandbeholdningen paa den indre Side af Veien mellem Pipervigen og Tyve- holmen ved Chriftiania. De tegnede Exemplarer ere Naturvidenskabelige Observationer. 64. fra Gravene om Hamburg. Auguft, Længden = 0,0101 *), å - Fig 2 Denne udmærker fig fuldeligen fra fore- gaaende ved fpædere Bygning, ved at den grönne Materie er fkarpt begrændfet mod Spidferne og disfe derved ere temmelig klare, ved de andre Kugler, der i Forhold ere fiörre og færre, og ei faa ordentlig fitu- erede. Den forekom mellem foregaaende i Hambur- gergravene, Augufi. Længden, d. e. Afftanden mel- lem Spidferne = 0,0050, hvorved den altfaa -ogfaa har tilfirækkeligt Skillemærke, da Störrelfen hos beg- ge var temmelig beftemt., Hos denne kun har jeg engang feet nogen Bevægelfe, da enkelte Smaadele der laae nær om de klare Spidfer lidet blev trukken frem og tilbage. Da dette var temmeligt utydeligt kan jeg ei beftemt fige hyordan denne Bevægelfe for- holdt fig. Undertiden hænder det, at man ved at ob- fervere under ftærk Forfiörrelfle feer adfkilligt röre fig, men fom man ei kan tiltroe nogen egen Bevægel- fe. Ofte kan man da opdage derunder en liden Monad eller deslige, der ved fin ubetydelige Stör- relfe og Klarhed let kan overfees, men fom foraarfa- ger Bevægelfen, eller man finder, at Partiklen ved en af de faft ufynlige Traade af en Hygrocrocis eller andre faadanne Planter hænger fammen med et der- fra fjerntliggende Infuforie. Fig. 3 ftaaer i Formen mellem de foregaaende, *) Dette og övrige fom Maal anfatte Tal ere Dele af en engelfk Tomme, og fom oftefte et Middeltal af flere Maalinger. Forholdet mellem engelfk, franfk og norfk Maal findes opgiyet i et foregaaende Hefte af Magazinet, 692 C. Boeck. men adfkiller fig fra begge ved en altid beftemt mör. kere mere blaagrön Farve, ved at den altid har det lyfere Belte, at den grönne Masfe ikke gaacr fuld- komment ud i Spidferne, dog uden at være beftemt aførændfet fom hos V'ig. 2, og aldeles Mangel af Ku- gellegemerne, Forövrigt er den fnart lidt mere ret, fnart mere böiet, medens den omgivne Masfe enten fuld- kommerit udbreder fig til Siderne b, eller ligger ifole- ret mere fammentrukken åa. Denne har jeg fundet temmelig hyppig i Sumpene over Træevegetationen paa Fjeldene i Værdalen og Sparboen. Auguft, Læng- den = 0,0064. Fig. 4. Denne er den mindfie af dem alle *), er mere ret og betydelig [malere end de foregaaen- de, forekom altid med lyfere Belte og ei mod Om- kredfen udbredt grön Masfe, Farven af denne faldt altid temmelig blaalig. Fandtes faavel over Træve- getationen paa Fjeldhöiden, der adfkiller Imfedalen fra Snaafens Hovedlogn, fom ogfaa i Myrhullene ved Foden af Heimdalhaugen i Grogn i Naumdalen, Auguft. September. Siörrelfen == 0,0024. Fig. 5. Udmærket er denne ved at være næ- fien ret, kun mod Enderne böiet, og ved at disle ere mere end hos nogen af de foregaaende butte. Far- ven er lyfere end hos de övrige, og det mörkere *) Afbildningerne fiaae i Störrelfe til hinanden ikke i famme Forhold fom Naturen, hvilket man fnart feer ifölge de anfatte Maal, Jeg har kun aufeet Afbildninger- nes Henfigter at giye Formen rigtig, og har da be- nyttet den Störrelle, der var nödyendig for at kun- ne udföre dette, uden Henfyn til den fande i Na- turen, Naturvidenskabelige Observationer. 63 farvede Indhold er fiedfe deelt paa Midten, men fkyet og ubeftemt dannet. Det naaer heller ikke til Om- kredfen, faaledes fom vifes paa Figuren. Den fand- tes ei fjelden i Myrvand iflær mellem Sphagna langs Fjeldfkjækervand, og paa Höifjeldene mellem Værda- len, Sparboen, Snaafen og Chondalen, ogfaa paa fidfte Sted nedenfor Granens Væxtgrændfe, Længden mel- lem 0,0096 og 0,0104. Hvad enten man vil anfee V, L. for Dyr eller - Plante, fynes den med de övrige fire anförte og afbil- dede Arter meget pasfende at kunne famftilles til een Slæzt, Den halvmaaneformede Böining er faa cha- - racteriftifk for dem alle, ligefom og tildeels Delin- gen paa Midten af den indre grönfarvede gelatinofe Materie. Millers Slæzt Vibrio indeholder Skabnin- ger af en faa forfkjellig Form og Natur, at den behö- ver at revideres — hvilket og tildeels er fkeet — og da man mellem de övrige af hans Vibrioner, ei heller faavidt jeg veed mellem Infulionsdyr eller Planter finder nogen, hvormed den faa færdeles naturligt kan fammenföres fom med disfe, faa var det god Grund for at lade dem udgjöre en færfkilt Slægt, hvortil der maafkee kan komme mange flere den lignende *), *) At afgjöre dette maae overlades til kyndige Botani- kere eller Zoologer, der dertil have fornödne Kund- fkaber om de herhenhörende og bidtil opdagede Or- ganismer; Kundfkaber man ei kan have uden man ifær har befattet fig med Faget, og uden hvilke jeg ei kunde anfee mig competent til at afgjöre noget befiemt om disfe Organismer, Afbildingerne og der- tilhörende Forklaring anfeer jeg derimod for Facta, der ei er uden Nytte og Anyendelfe, og fkulle man ei haye modfat Mening, og Magazinets Udgiyere —— 64 å C. Boeck. Fig. 7 foreftiller en Organisme, hvis Vegeta- bilitet ingen Obfervation har bragt mig til at betvivle, hvormegen Lighed den end kan have med nogle In- fuforier.. Ved förfte Öiekaft kan den fynes at ftaae nær den ved Fig. 4 afbildede, Men fra denne, fom alle de foregaaende, adfkiller den fig ved de lange, klare Endefpidfer, at den aldrig er beftemt böiet, men fnart næften ret, halvmaaneböiet eller Sformig. Den grönne Gelatina er aldrig deelt, men beftaaer af flere 8 — 16 og maafkee flere mere concentrerte Knuder eller Ringe, dog uden beftemt Omkreds, fom ved Fig, 7 der udtrykt. Man feer ogfaa paa denne tydelig Yderfidens Tykkelfe ifær mod Enderne. Forövrigt er den trind fom de foregaaende. Den fandtes mellem nogle af de foregaaende i Myrhullerne paa Fjeldene mellem Sparboen og Snaafen. Længden = 0,0080. Fig. 6. Nogen Overeensftemmelfe med den fo» regaaende har denne. Som ofteft har den fom hin klare Ender, men hverken er dette faa beftemt, ei heller ere de i Almindelighed faa fpidfe, fom ogfaa den hele Plante er meget uregulært dannet, Farven er fvyag grön med lyfere Korn, Den fuldkomne Man» gel af Bevægelfe og rigide Structur giver mig Grund til at antage den for vegetabilik. Jeg fandt den i Marts mellem fugtige Masfer == Hypna — nedenfor Tofte Gaard i Guldbrandsdalen, hyor den var et Par Steder overmaade almindelig. Længden = 0,0052 til 0,0048. AN EE===—===—>— 159700 == 238500 1823 = 15 > 161,53 = 2419,95 51,95 i 1824 = 15 >< 161,50 = 242250 2,55 hvoraf altfaa' fees, at denne Naal fra 1821 nl 1893 har tabt faa meget af fin Intenfitet, at Tiden af 150 Sving- ninger er bleven omtrent 55" længer; og at dens In- tenfitet fra 1823 til 1824 næften har været uforan- dret. Det er ogfaa overeensfiemmende med bekjend- te Erfaringer, at Magneter i den förfte Tid efter at de ere firögne tabe meft af deres Intenfitet. For med mere Sikkerhed at kunne fammenligne disfe Naales Forandringer, har jeg i fölgende Tavle beregnet For- andringens Störrelfe for en Svingetid af 1000 Se- cunder for alle 6 Naale, faavel imellem 1821 og 1825, fom imellem 1823 og 1824. Forandring imellem 1821 og 1825, 1823 og 1824 No, 1 1 HM —-2 —- —- + 1121 — — — — 0 bltt brde 15 — 4 MS ET 14,2 Te å ed 5] 15,9 — 5 —- —- +$ 195 — — — 65 —-6 — —- + 255 d-— — — 10,8 Disfe Tal ere faaledes at forftaae, at ifald No, I havde paa et vift Sted i 1821 gjort et vit Antal Svingninger i 1000 Sekunder, faa vilde den paa Magnetisk isodynamisk Linier. 85 famme Sted i 1825 udfört det famme Antal Sving- ninger i 10145 og i 1824 i 10156; under famme Omftændigheder vilde Naalen No. 4 fra 1821 til 1893 forandret fin Svingetid fra 1000" til 1000/—1/412 — 9858, og i 1824 til 98578 — 1579 = 96979, At de 4 fidfie Naale i den fidfie Periode og No, 5 og 4 i begge have formindfket deres Svingetid vifer, at de endog have tiltaget i Intenfitet, hvilket alene kan forklares af deres gjenfidige Indvirkning paa hinan- den, formedelft den ovenfor omtalte parvile Opbeva- ring, Det værfie er at disfe Naalenes Intenfitetsfor- andringer ei ere fkeet regelmæsfigen, Derfom Naa- lene havde været aldeles uforanderlige, faa indfeer man let, at Qvotienten imellem 2 Naales Svingetider paa forfkjellige Steder maatte være conftant, Ved at dividere Svingetiden af de övrige Naale med Svin- getiden af No, 4 paa de forfkjellige Obfervationsfie- der har jeg fundet fölsende Qvotienter No. 1.JNo. 2 |No. 3.]No. 5./No. 6, ja BE ENN MT EE EE EN London 1891 ... 2 29445 LMS 3,072311,551011,1472 Madeira... 6 3,009 Sale 1,8451 AE 1,567711,1667 30839 0 5105 VURSH7SN HOS LS TIESZION se - - 11,9029/5,0692|1,3758/1,1731 Se 1,8965/3,0481|1,5852|1 "1680 - ne Me HE J002 - =- 11,8907/5,0587|1,5829|1,1792 3,0062/1,9042|3,032311,3674 1:1681 3,0562|1,9334|3,0564/|1,5877|1,1869 5,0591/1,9113515,0740| = - |1,1786 New Vork 3,0824| - - 13,0806|1,35933/1,1920 London 1823, 5,0302 AD G0801 1,5969 1,1912 Man feer heraf at disfe Qvotienter hverken ere confianig eller tiltage efter nogen vis Regel, Idet He- le tage de vel til fra 1821 il 1823, men Forandrin- * Teneriffa ... Port Praya eo 8. Marys «..> Sierra Leona , S. Thomas . Afcenfion .,.. Bahia ++ %5600% Trinidad... Namaica .,.' Havanna. + .. 9 K Å * * * * * * e * pm * * + An * * * 9 e * 4 * * * * * * * * * * 86 Hansteen. gerne ere aldeles ujevne, fnart pofitive, fnart negati- ve. Saaledes var i Port Praya og i New York Ti- den af 10 Svingninger af No. I omtrent 5,08 Gange fiörre end af No. 4; men i St. Thomas og Trinidad, fom falde imellem de fornæynte 2 Tagttagelfer, er denne Qvotient kuns 3,02 og 5,00. Forandringerne ved No, 1 og No, 2 ere fiörft, hvor de endog vile fig i Tiendedelene af Qvotienten; men felv ved disfe to Naale er den fiörfte Deel af Forandringen fkeet paa OQverreifen fra London til Port Praya og Sierra Leona. Derfom Naalenes Forandringer havde været no- genlunde regelmæsfige og Capt Sabine havde angivet Tagttagelfesdagen paa hvert Sted, faa havde man ved Interpolation kunnet finde den tilfvarende Svingetid i London og derved Forholdet imellem Intenfiteten i London og paa Obfervationsfiedet, Imidlertid har Forfatteren 8, 474 i en Tabel over de obferverede -Inclinationer (naar London undtages) i det mindfie - angivet Maaneden i hvilken paa hvert Sted Iagtta- gelfen fkeede, og paa alle de Steder, hvor Pendel- Tagttagelfer udförtes, kan man af de aftronomifke Iagt- tagelfer indtil en Uvished af nogle faae Dage flutte fig til Tagttagelfes-Tiden for de magnetifke Svingnin» ger. Jeg har da antaget Obfervationstiderne at være fölgende: London 1821 Juli 15 Sierra Leona 1822 Marts 15 Madeira 1822 Janu. 10 S. Thomas — Mai 297 Teneriffa — Janu, 20 Afcenfion — Juli 4 Port Praya — Janu, 25 Bahia — Juli 28 5. Marys — Febr. 15 Maranham — Aug, 29 Magnetisk isodynamiske Linier. 87 Trinidad 1822 Sept. 98 N. York 1822Dec, 97 Jamaica —-Octb, 26 London 1825 Marts 31*) Havanna — Nov. 22 | Min Dollondfke Cylinder gjör i London 500 Svingninger med Begyndelfes-Elongationen = 20" i 77534, og 300 Svingninger i uendelig fmaae Buer i 774/46 (Magaz. 5 Bd. 8. 16). Ved at tage Diffe- rentfen imellem Logarithmen af dette Tal og af Svin- getiderne af de 6 Naale i London 1821 i Tabellen S, 83, finder man Reductionslogarithmen til den Dollond- fke Cylinder for 15de Juli 1821, Ved at tage Loga- Å rithme-Differentfen imellem Svingetiderne i London i 1821 og i 1825 finder man Reductionslogarithmens Forandring for 624 Dage, hvoraf igjen findes den daglige Forandring i Eenheder af 5te Decimal, faale- des fom den er anfört i fölgende Tavle: Red. log. | Daglig Magnetnaal |15 Juli 1821| Forandring No. 1 0,68760 | — L,01 — 2 0,922359 | — 7,81 — 5 0,66915 + 0,80 SV 1,15661 + 0,99 — 5 1,02597 | — 1,54 == O 1,09696 | — 1,63 Heraf findes endelig Tiden af 500 Svingninger af den Dollondfke Cylinder paa de forfkjellige Iagt- tagelfes-Steder i fölgende Tabel: *) Den fiörfie Ufikkerhed hviler over Iagttagelfesdagene i London, og det er meget at beklage, at Forfatte- ren i fit interesfante Værk har fkjænket disfe vigti- ge lagttagelfer faa liden Plads, og blot meddeelt en fummarifk Overfigt over Refultaterne, imedens han har ofret en ligefaa fior Plads paa at fammenligne fine Iagttagelfer med en Formel for Intenfiteten af Dr. Young, fom ikke engang er grundet paa en rig- tig mathematifk Theorie af Maguetens Tiltrækninger. 88 Hansteen. Iagttagelfes Mid- ag ger | No. 1. | No. 2, No.3.[N0rd. No.5. lxo.6. del, madeira +'| 05 - = 166441 66512 == | - = 166407 Teneriffa . - = | = - 1656,8 |658"21660"32658,8 Port Praya . (60105 YU - - å - = 1586,2 /583,0| - - 534,6 S$, Marys . (585,52) Pre - - 1575, 575:4| = = £57455 Sierra Leona| - ts NN Qu Oy å — - w Le) gu ON ee Qv 50134 150453 156557 f505,2 5. Thomas, W Er 59053 55554 55959 5548 555,1 Afcenfion « | - - 560.2 15656 | - - [562,90 Bahia sos | - - EN 561,7 56531 156639 |567,8 f565,4 Maranham. - =- 15528 | - - | - - 15543 [55454 1555,8 Trinidad, $ ma == 155257 |561,0 155456 |555,01 5559 Jamaica ... - - - =- 55832 54251 5431 54532 B542,1 Cayman e + | 55450 54830 545 er PE 55032 549,1 Havanna. . | 556,1 GE 2 15571 | = - 155535 f550,2 New York, | - =- 3 173530 1736;8 175956 7567 De i Parenthefe indfluttede Refultater af No, 1 og No. 2, ere udelukkede fra Stemmeret i Middeltal- let, Da det ved Beregningen vifte fig, at de ved ovenbefkrevne Interpolation fundne Refultater af No, 1 og No, 2 afvyege fra 10 til 20 Secunder fra Mid- deltallet af de övrige 4, faa blev ved Middeltal af disfe fidfte Svingetiden af den Dollondfke Cylinder antaget i S. Thomas, Trinidad, Jamaica og N. York faadan fom i ovenføaaende Tavle, og ved at tage Differentfen imellem Logarithmerie af disfe 4 Svin- getider og af Svingetiderne, for No, 1 og No. 2 paa de famme 4 Steder af Tabellen S, 83, fandtes fölgende Værdier af Heductionslogarithmen for No. I og No. 2 Reductionslogarithme til den Dol- Tagrk ler Pale Cylinder for EE No, I No. 2. S, Thomas, . 0,67976 0,88156 Trinidad . >. , 0,67898 0,87728 Jamaica ++. 0,67607 0,87492 Ni Vork .. 0,67395 | Ved Interpolation af disfe Værdier, fom fynes at | fremikride temmelig regelmæsfig fandtes nu Reduc- tionslogarithmens Værdier for de övrige Dage, da dis- Magnetisk isodynamiske Linier. 89 fe Nasle ere bleven anvendte, WMen man feer at Be- fultaterne af disfe 2 Naale desuagtet paa flere Steder afvige betydeligt fra de övrige. Jeg har derfor ude- lukket dem fra Deeltagelfe i Middeltallet, undtagen i Maranham, Cayman og Havanna, hvor de fiemme bedft med de övrige, og hvor kuns faae af de Övrige Naa. le ere bleven obferverede, Ved denne Reduction til den Dollondfke Cylindér ere nu disfe Iagttagelfer bragte i Forbindelfe med mine og altfaa med Humboldts og de Ros/els. - Paa Reifen til Spitzbergen i 1823 gjorde Forfatteren, foruden de i Tabellen 8. 85 anförte Iagttagelfer, end- nu Obfervationer med en Hr. Browne tilhörende In- clinationsnaal, fom blev ophængt horizontal paa fam- me Naade fom de anförte, Med denne fandt han den midlere Tid af 10 Svingninger fom fölger: i Hammerfeft 1035”80 Spitzbergen 121,56 Grönland —116,507 Trondhjem 96,75 Nu fandt jeg i 1825 ved Middel af 3 velover- eensftemmende Obfervationer paa forfkjellige Steder i Trondhjem Tiden af 500 Svingninger med den Dollondfke Cylinder reducerede til uendelig fmaae Buer og til Medium af Aaret = 866775; Aaret i forveien havde Hr, Oberfilieutnant Meilænder og Lieut- nant Palludan med en anden Cylinder reduceret til den Dollondfke fundet den = 866"78. Antages alt- faa Tiden af 300 Svingninger af Dollond i Trond- hjem == 866"77, i London = 774"46, faa findes Re- Auctions-Tallene for disfe 6 Cylindere paa Expeditio- nen til Spitzbergen i 1823 fom fölger | 90 Hansteen. Reductionstal til Dollond, Naal. |L00g" |Trondh.| -9292" | Middel | Red. log. ————=zemams> || —mm— | Osmmmm— === || | Sm—m————— No, 1 | 4,8004 | 4,7930| 4,7955 | 4,7963 | 0,68091 — 3 | 4,7224| 4,7449| 4,7455å 4,7576 | 0,67556 — 4 114,5466 |14,5980 | 14,7800 Å 14,5749 | 1,16561 — 5110,41356| - - |10,4800 | 10,4468 | 1,01898 — 6 |12,2115 |12,5016 | 12,5441 | 12,2857 | 1,08940 Browne| - - | 8,9584| - - lå 8,9584 |-0,95223 Reductionstallene til den Dollondfke Cylinder fandtes her af disfe 35 Beftemmelfer paa forfkjellige Tider og Steder faa nær ligeftore for alle Cylindere, at jeg anfaae det unödvendigt at gjöre nogen Inter- polation for Værdierne af Reductionslogarithmen, men betjente mig af Middeltallet i ovenftaaende Tabel fom en conftant Reduction, Herved fandtes fölgen- de Tid for 500 Svingninger af den Dollondfke Gy- linder: Iagttagel-! Mid- 22 994 No. 1, No, 3 No. AR No. Be No. 6. Br. del, Hammer- fefi PAVE 039/43 932:6 924.15 9156 0304 92909 92819 Spitzber- å gen*) . 11099,6 |1098,2 [10947 (1080,6)|1083,2 |1087,2 |1092,6 Er 105930 |1049,0 [1046,2 | 1041,5 | = = |1045,7 |1047,8 rond= hjem al - «[J- «[f- =-f == be =f == | 866,8 Ved to Obfervationer i Hammerfeft af Hr, Oberft- lieutnant Meilænder og Lieutnant Palludan den 95de *) I Tabellen S, 83 har jeg for Naalen No. 5 paa Spitz- bergen ved Conjectur læft 105595 thi i Originalen fiaaer ved Trykfeil 1039; men man feer, at heller ikke denne Conjectur pasfer med de övrige Naale, Jeg har derfor ei taget Henfyn paa No. 5 i Middel- tallet, Er Svingningstiden i det vertikale Hældings- plan I T, i et horizontalt Plan == T*, og Hældin- gen IT 1, faa finder man T = TV Y cos hp === Magnetisk isodynamiske Linier. 94 og 3lte Auguft 1825 imellem Kl. 10 og 11 Formid- dag med Cylinderen No, 1 (Magaz. 4 Bd, 8. 281— 982; 5 Bd. 5. 25—25), fom var brugt af Capt. Lieutn. Erichfen paa Reilen i Tyfkland, fandt jeg, efter fieduc- tion til den Dollondfke, Tiden af 500 Svingninger = 031”, hvilket bekræfter Rigtigheden af Ovenftaaende. Jeg troer faaledes at være overbevift om, at de af Capt. Sabines Tagttagelfer udledede Tider af 500 hori- zontale Svingninger med den Dollondfke Gylinder ere fikre til 2 höift 3 Secunder, At anvende fi- nere Reductioner for Aars- og Dagstiden, Tempera- turen og Svingebuernes Störrelfe vilde faaledes med Henfyn paa Naalenes betydelige Intenfitetsforandrin- ger være fpildt Möie, om man end kjendte de dertil nödvendige Data. For af. disfe horizontale Svingninger at kunne udlede Intenfiteten er det nödvendigt at kjende Incli- nationen paa lagttagelfesftederne. Hr, Capt, 5, har —— TY sec i. Den af Forfatteren i Originalens S. 483 beregnede Værdie af T er for No, 5 paa Spitzbergen = 42"7, og da Hældingen fammefieds eller i == 819105, faa vilde heraf fölge T == 109"02 og for den. Dollondfke 1158"8, hvilket endnu mere afviger fra de öyrige, Idisfe Tal maa altfaa herfke et Sam- menfiöd af Tryk- og Reguningsfeil, I famme Tabel angiyes paa S, Thomas Svingetiden af No, 1 116" 65 og af No, 6 == 44/95 (den fdfie angives endog S. 483 == 44/99) ifledenfor de rigtigere Vær- dier 11605 og 449 (rettere 4491), fom Forfatteren felv harfundetS.80. Det er muligt at lignende uop- dagelige Tryk- og Regningsfeil forekomme paa andre Steder i famme Tabel, og at disfes Berigtigelfe for en Deel vilde formindfke Naalenes tilfyneladende Ujeynheder, H, 02 Hansteen. efter Hofraad Mayers Forflag betjent fig af en Naal, paa hvis ene Kant var befæftet en liden Mesfing- kugle, faaledes at en Linie fra Kuglens Tyngdepunkt til Omdreinings-Axen gjorde omtrent en ret Vinkel med Naalens Længde-Axe, Naar en faadan Naal læg- ges paa Agatplanerne, faaledes at Kuglen ligger umn- der Naalen, angiver den Hældingen forliden, ligger Kuglen over famme, angiver den Hældingen for ftor; det famme gjælder naturligvis ogfaa efter at Naalens Poler ere omvendte, Betegner man disfe 14 forfkjelli- ge Hældinger efter Ordenen med a, b, c og d og den fande Hælding med i, faa er cot a + cot c€ — cot b — cot d cot a. cot G — cot b.cot d hvorved er at mærke, at ved c og d ere Polerne om- vendte, ved a og c ligger Kuglen under Naalen, ved b og d over famme, 5, brugte 5 Kugler af. forfkjel- lig Vægt; undertiden lzder det, fom han gandfke har borttaget Kuglerne og obferveret med den blotte Naal, fom var temmelig nær æqvilibreret. I dette Tilfælde blive de 4 Störrelfer a, b, 6 og d næfien li- geftore, og man har da uden mærkelig Feil på +b+ c+d på å Paa Sabines Infirument var Inddelingen gjort faa- lades, at 0" fiod ved Vertikallinien, 90” ved Hori- zontallinien; de af ham obferverede 4 Vinkler F, f, G og g i nedenfiaaende Tabel ere altfaa Comple- menter til a, b, c og d, faaledes at man maa fætte ak 90"-— F, b == 90""— f,c = 90" = 6, d.= 90” — g, hvorved ovenftaaende Formel forvandler tanei == fig til fölgende: Magnetisk isodynamiske Linier. 03 tang F' q- tang G — tang f — tang g tang F . tang G — tang £, tang g og naar disfe 4 Vinkler næften ere ligeftore 5 j=900 FS HE, tang 1= Paa Å Steder har han alene beftemt Inclinatio> nen ved Hjelp af Hr, Brownes Naal, fom tillige blev brugt til Intenfitetens Beftemmelfe, og hvis Poler alt- faa ei kunde omvendes., Da man i dette Tilfælde kuns kan iagttage 2 af de ovenomtalte 4 forfkjellige Hældinger, nemlig a og b, faa er en faadan ufuld- fiændig lIagttagelle ikke tilftrækkelig til en fikker Hældingsbeftemmelfe, med mindre Naalen var fuld- kommen nöiagtig afveiet og Tapperne fuldkommen cylindrifke, hvilke Fordringer aldrig i Udövelfen i firængefte Forftand lade fig tilveiebringe. I neden- ftaaende Tabel har jeg for S. Thomas ombyttet Vink- lerne G og g; thi faadan fom de ftaae i Sabines Ta- bel give de et falfkt iefultat. Jeg har efterregnet For» fatterens Refultater, og hift og her fundet Afvigelfer af nogle faa Minuter; paa de flefte Steder fiemmer min Beregning nöiagtig med hans. Paa Öen Afcen- fion angives Hældingen 5" 10" fydlig;, enten maae det- te være en Trykfeil eller Brownes Naal maa være meget feilagtig. Paa Afcenfion fandtes Hældingen af De la CGaille 17 Apr. 1754 = 119 10 N James Cook 28-30 Mai 1775 = 8 57 — Aftagelfe i 21 Aar == KE altfaa er den aarlige Aftagelfe = 63, hvilket ftem- mer overeens med Aftagelfen paa flere nærliggende Steder, Med denne aarlige Afiagelfle finder man Aftagelfen for de 47 Aar fra 1775 til 1822 = 4" 565 altfaa Hældingen i 1822 efter la Cuille og Cook = 94 Hansteen. 49 1" nordlig, Antog man den i 1822 — 5" 10" fydl; pde heraf fölge en aarlig Aftagelfe af 18 Miss SG fag ikke fiemmer overeens med Aftagellen paa de en Læler man for Oen Afcenfion 5" 10' nordlig, faa 1 er uden Hælding i Aaret 1822 gaae igjennem oe G - inien Grad fönden for Afcenfion og 2 Grad fönden de ne 21 erholde en regelmæsfig Krumning. Læfer man d aa, og 10' fydlig, faa bliver denne Linie gandfke ee 5 mer i Be med lagttagelferne i Sierra Leona, Ma He å Marys, Port Praya o. f. v. | ad Tagttagelfes- Naalens mærkede Ende var Sted, Nordpal, Eeg etding. Middel, 069 10/8 rate 059 a S. Thomas . fla6 pr G å 95%40| 04955/g8|+ 09 212 86 21.0 8! på 93 58:8| 94 455410 9,9 H 09 61 Bahia 4 66 | Brow- Se, en 95 42,51 4+ 0 25,9 Afcenfion . Brow- nes Naal Da ; p + 4 12,0 Maranham . 05 61 30,5172 44$2| 63 15,5) 25 9,3 +- 5 10,0 50il| 68 50:0|73 £1,3| 65 mol 2 Kalt 23 62 Sierra Leona 59 01| 52 325108 19:0| 58 45,6 z1 ho Tv 58 4957| 53 573767 50,5| 59 25,5| 31 GE Tranidad 50 58,3| 46 32,2154 59:2| 5L 46,0 78 58.0 5. MAS Å. 54 hor 42 95657 370) 45.461 539 71 p 39 2,5 , Gambia . » 162 30,0 - Bort Presse, leg å 5 557 69 50,1! 11 28,3| 40 231! 40 23,1 ER 0| 751816 4p3| 9116 45 26:5| 45 26, Jamaica. . He å E PR pg 55:51 42 138) å7 Lo > 20,3 3 1 230 | - ALe eee Tr ener! Å K L9 59,0 vere JEg å 10,5 36 12,5 B1 55,2 F1 DÅ ke eg 50 1» — 1 15:7| 59 468) 59 16,8 New York. . |19 21,4| 13 40,5/20 pe 13 E7 p NER 62 1253 Trondhjem , £|19 42:0| 9 540|20 54-0| 10 PD 38 40,0|—15 24450|3 KOL 74 348 Me TARE | 7 43,0 Hammerfefi . Me 51,0 EL VA 1,0 pG re pr ÅR 77 24s5| 13 9.40| 12 235/13 18,0 JÅ 43.0 TI 1731 77 1539 Grönland ... I 27 31:0—10 410127 30,0|— 8 50,0| 80 2 15 JP R 0,0114 340| 5 1101 80 160 80 9,0 Spitzbergen. då pr FÅ å å 3? ok po på 81 15,6 Hå 3 lvnng 3 81 på Magnetisk isodynamiske Linier. et 7 Betegner paa et vift Sted af Jordens Overflade F den magnetiske Intenfitet, T Tiden af 500 horizon- tale Svingninger af en Magnetnaal, i Hældingen, faa er efter Magaz. 6 Bd, S. 296 EF 1” cos == GC; hvor C er en for hele Jordens Overflade confiant Störrelfe, fom alene gjælder for denne Magnetnaal, Nu var i London i Auguft 1821 efter Sabines Iagtta- gelfer i == 70” 29, den aarlige Aftagelfe af Inclina- tionen = 522, altfaa var i London i 1823 i == 699 565; paa famme Tid og Sted fandtes ved min Dollondfke Cylinder for Svingninger i uendelig fmaae Buer T = 774"46, F. — 1,36975 altfaa bliver log C = 5,44954 Heraf findes for alle ovenftaaende Steder, hvor T og i ere obferverede, fölgende Værdier for Inten- fiteten F, Sted, Fr SP Sted, Fe Madeira. . | 1,3665 |Trinidad. . | 1,1730 Teneriffa . | 1,2888 |Jamaica . + | 1,4027 Port Praya | 1,1740 |Cayman ., | 1,4178 S. Marys . | 1,1199 |Havanna.,, 1,4756 Sierra Leona| 1,0360 |N. York . . | 1,7862 S. Thomas | 0,9137 |Hammerfeft | 1,4802 Afcenfion . | 0,8922 |Spitzbergen | 1,5373 Bahia . ++ I 08831 |Grönland , | 1,4990 Maranham | 0,9980 |Trondhjem | 1,4239 Beftemmelfen i Trondhjem grunder fig paa mine egne Iagttagelfer fammekteds i Juli 1825, da jeg ved Middel af 11 Iagttagelfer med en 5 Tommers Hæl- dingsnaal fandt Hældingen = 74" 407 af Sabines 2 Tagttagelfer var den i 1823 T 74 45,0. 96 Hansteen. Tiden af 300 Svingninger i uendelig fmaa Buer fandt jeg med den Dollondfke Cylinder fom ovenfor aufört == 86677. Hr. Capt,” Sabine har ogfaa anfillet fölgende Svingnings-lagttageller med den Hr. Browne tilhö- rende Hældingsnaal i det vertikale Hældingsplan, Tid af 10 Tid af 10 Svingn, S, Thomas | 61652 |London . . | 49453 Maranham | 58,660 |N. York... | 44,667 Sierra Leona! 58,012 |Trondhjem , 49,643 Trinidad , + | 53,262 |[Hammerfeft | 48,885 Jamaica + . | 49,667 |Grönland . | 48,050 Cayman 00 49,610 Spitzbergen 47,562 Havanna + + I 48,177 At denne Naal ligefaalidet har været uforanderlig fom de 6 övrige, viler fig firax deraf, at Tiden af 10 Svingninger fandies i London = 49"453 og i Trondhjem, hvor Intenfiteten er førre = 49,643. Er nemlig paa et vilt Sted Intenfiteten = F, Tiden af 10 Svingninger af denne Naal = T, faa er PIPE, hvor C*? er en conftant Störrelfe for denne Naal, An- tages å London F — 1,5697, T = 49453, faa findes log G' = 3, 52501, Sættes i Trondhjem F = 1,4259, faa findes Tiden af 10 Svingninger med denne Naali Trondhjem T= > ="48"502 efter Sabines Tagttagelle == 49,643 Forfkjel = + 1,141 Denne Naal har alifaa fra fagttagelfen i London til Iagttagelfen i Trondhjem tabt faa mege af fin In- Magnetisk isodynamiske Linier. 57 tenfitet, at Svingetiden er bleven forlænget 1141 paa 485 d. e. 2355 paa 1000 Secunder, Den an- givne Svingetid i London er formodentlig iagttaget i 1821 för Afreifen til Æquators men da der ei er gjort Iagttageller med den paa famme Sted efter Hjemkomfien i 1823 eller efter Hjemkomften fra Spitz- bergen i 1824, faa kan ingen Correction anbringes, lægger man den ovenftaaende Værdie af GC! til Grund, faa finder man fölgende Intenfiteter: Sierra Leona| 0,9954 | Jamaica + - | 1,5579 5. Thomas. | 0,8813 Å Cayman . . | 1,5610 Maranham | 0,9735 Å Havanna,. | 1,4432 Trinidad , . | 1,1808 I N, York , . | 1,6790 Disfe Intenfiteter ere alle betydelige mindre; end de fom fandtes af de horizontale Naale, I New York fandtes den nemlig af de horizontale Svingninger = 1,7826 vertikale — —= == 1,6790 Forfkjel == 0,1036 Af Ligningen | EP: 1? cos å == GC findes, naar i er confktant aF 9 dr age te Fr + T altfaa | å AR dF, dT — — 3 F Sættes i N. York F = 1.7826, dF = —0, 1036, T = 736"7, faa findes AT — + 20"1, d. €&. Tiden af 500 Svingninger af den Dollondfke Cylinder, fom af de 4 horizontale Naale blev funden ved Middel = 736"7, fkulde foröges med 20"1, eller fættes = 7 ) 08 Hansteen. 7568, naar Intenfiteten i N. York fkulde være = 1,6790, fom den fandtes af Brownes Naal, Wen da ingen af Iagitagelferne med de 4 horizontale Naale afviger mere end % til 3 Secunder fra Middelet, faa vilde en faadan Antagelle være aldeles ufandfynlig, og det er höift fandfynligt, at den hele Feil alene ligger i Brownes Naal, En liden Feil i Hældingen i N. York, fom alene er beftemt ved een Iagttagelfe, kunde vel indföre en liden Ufikkerhed i Refultatet af de horizontale Svingninger; men af alle de Ste- der, hvor Hældingen er beftemt ved 2 eller 5 Ræk- ker af Iagttagelfer, vil man finde, at den fandfynlig- fte Veil af en enkelt Iagttagelle med dette Hældings- infirument neppe overftiger 5 Minuter, Jeg troer derfor at man vilde fjerne fig mere fra Sandheden ved at give Brownes Naal nogen Stemmeret med Henfyn paa Intenfiteten. Påa Reifen til Spitzbergen 1 1823 derimod fy- nes denne Naal at have været mere uforanderlig. Sætter man Intenfiteten i Trondhjem —= 1,4259, T= 49643, faa findes efter Formlen F T? = C? log CI == 3,514520, hvoraf fölgende Intenliteter paa de övrige Steder udledes Hammerfet 1,1684 Spitzbergen 1,5512 Grönland 1,5199 hvilke meget bedre femme overeens med Refultaterne af de horizontale Svingninger. Men da denne Naal al- lerede har havt Stemmeret ved Refultaterne af de ho- rizontale Svingninger, og den Ufikkerhed, fom ud- - fpringer af Naalenes foranderlige magnetifke Kraft er langt fiörre, end den fom kan have fin Oprindellfe af Magnetisk isodynamiske Linier. 99 fmaae Iagttagelfes-Feil, faa anfeer jeg det for urigtigt at give denne Naal dobbelt Stemmeret, ved at lem- pe Middeltallet efter oyenftaaende Refultater, Da det er rimeligt, at Intenfiteten i en lang Række af Aar forandrer fig, faa kunde man fremfætte den Tvivl, om Capt. Sabines Beftemmelfer i 1822 — 1823 kunde forbindes med Humboldts i 1799 — 1800 og i 1805. At imidlertid disfe Forandringer ei have væ- ret fiörre end de fmaae Ulkkerheder, fom disfe to Phykikeres Iagttagelfesmethode medförer, vile fölgen- de Befiemmelfer. Intenfiteten fandtes paa Teneriffa af Humboldt 1799 —= 1,2617 Sabine 1822 == 1,2888 Forfkjel ==. 0,0273 Ligeledes fandtes den paa det Atlantifke Hav nær Kyften af Amerika af Br.nordl, Længd.vefil. Intenf. Sted. Humboldt 1799 10946" —L40*54" 1,1779 Ail. Hav, — — 10 27 46 51 1,1779 Cumana Sabine 1822 10 39 5. 55 1,1730 Trinidad Endelig har Capt, Sabine (ovenanförte Værk S, 466) anfört fölgende Svingnings - Iagttagelfler med Brownes Naal paa Nordveft-Expeditionen i 1819 — 1820 Tid af 100 Brede Længde Svingn. 1 Sted, nordlig Ferro den magn. Meridian, Eeudaa I vene Å 517507 11774800 89% Davis Stræde paa Iis| 64 0 | 7 17,4 Posfesfion Bay . . . | 73 31 7 19,5 BRegents Inlet ... . | 72 45 72 1 — 7 19,0 B. Martins Öe .. 17510 186 4 7.225 Melville Öe. . 4. | 7 24,3 7 Winterhavn ove 26,25 7427 19% 2 7447 195 8 7 * 400 på Hansteen. Tiden af 100 Svingninger i London er den fam- me, fom fandtes paa den foregaaende Reile'i 1818, og der figes ikke udtrykkelig, at Naalen blev under- fögt för og efter Keifen i 1819 — 1820, hvilken Un. derfögelfe vilde have været en nödvendig Betryggel- fe for Naalens uforandrede Intenfitet. Sætles nu for Fonn IT == 8 24 —= 182% F=3=01,53697, faa fn des for denne Reife FT* = C! og log C! = 5,502723 hvoraf Intenfiteten paa de övrige lagttagelfes- Steder kan udledes. Fölgende Tavle indeholder alle disfe Beftem- melfer af Intenfiteten, ordnede efter Hældingens Siör- relfe, hvortil jeg endnu har föiet endeel af mig felv paa en Reife om den Bothnifke Bugt i 1825 anfiille- de magnetifke Iagttagelfer, om hvilke de nærmere Omfiændigheder paa et andet Sted fkal lægges for Publikums Oine, Længde | Hælding | Inten- Tagttagelfes - Sted, Brede, | Ferro, | nordlig. | fitet. Sabine, Å å S. Thomas ++. | 0795/N 12495010" 61 10,9157 baka so. 2 12505 2059 VW 4920 0,8851 Afcenfhon ....1756 51516 0! 5 10,0 10,8929 Maranham 252 5126 41 V125 6,2./0,9980 Sierra Leona 4. |8 29 N| 425 0|51 25 |1,0360 Primidadi 2.510 39.N 4555. V 1359 25111750 S. Marys ves.» 15 ö N l 7å O 40 251 1,1199 Port heri ++. 14 S4—| 5 50 V 45 205 111700 Jamaica » + + + + 117 56 — 159 14 V | 46 55,3 | 1,4027 Cayman Ke eee 19 1/4 — 63 25 V 45 18,5 1,4178 Havanna. + +++ 125 9 — 164 43 V | 51 55,2 |1,4756 Teneriffa . ++. . |28 27 — | I 25.0159 46,8 | 1,2888 Madeira. + + 0 132 38 —1 044 0162 12,3 | 1,5665 NvXork 5 ++ 24045 —. 0 EV 190 1,78608 - Hammerfeft . . . 170 40 — |41 26 0177 15.9 |1,4802 Grönland ++ . + [74 32 — 15650 V 180 9,0 | 1.4990 Spitzbergen . » . |79 50 — |29 20 O1|81 10,5 |1,5373 Davis Snæde , . 164 0— 44 10 V '83 4,0 '1,6633 Magnetisk isodynamiske Linier. Tagttagelfes - Sted. Brede. Hælding nordlig. == =mmmiil==0s517a anoosslr> Posfesfion Bay . [7351 N B, Martins Oe. Begents Inleta . Nelville Oe .. Winterhavns, &. Hanfteen, Grundsæt . 4 » - Björneftad. . » . Nebye. Foraas.ieelelv å KER ER *2 000 +9 Störens Præftegd. Trondhjem . > Garnuesfet . » Suul., Fer KES Grimnåfs ., Alfa Sundswall . Hernöfand ,. Docklta , . Bmea . >. Piteå PD Grötnils . . . Haparanda. . . Alkula OE Uleåborg . ++. Braheftad . .. Nye Carlebye * ; * e 9 EE * * * ; KE Mee dit CJ DK AER NESA NET VEG Ne NGT VET Merge | Hjøck o.e.eg, Björneborg PÅL Åbo eo oe vre Stockholm +.. Øirlfiad . . 6 4. Kongsvinger .. Længde Ferra, 59*y2" V 75 10 — 186. 4 — 72 15 — 72 1— 74 27 — 194 2— 74 47 —19 8— 60 56 129 15 Ö 6153 29 8— 62 18 28 58 — 62 34 20 15 — 62 57 28 58 — 63 26 28 5 63 42 29 52 63 10 92 62 50 52 50 62 929 33 40 62 22 154 56 62 38 55035 63 49 37 52 65 19 59 9 65 50 41 55 6616" - 11 27 65 0 == 64 41 492 20 63 58 40 31 63 å 59 22 62 17 359 2 61 29 39 26 60 27 39 58 59 20 355 14 59 85 31 16 60 12 29 38 86” 40 88 26,0 88 27,0 88 57,0 88 45,0 73 59.8 73 50,1 74 33,7 74 41,0 74 49,1 74 27.6 Paa medfölgende Kart ere alle disfe Intenfitetets- beftemmeller, tilligemed de i Mag, 402 Då Hansteen. og 6 Bd. S. 293 — 994, anförte, forfaavidt Pladfen tillod, antegnede, De paa Kartet antegnede Intenfi- teter efter Capt. Sabine afvige undertiden lidt fra de ovenfor beftemte, da de alene grundede fig paa en forelöbig Beregning; imidlertid er Afvigelfen faa rin- ge, at den med Henfyn paa Kartets Maaleftok ei kommer i Betragtning. XKuns i Bahia er ved en Regningsfeil kommet til at ftaae 1,129 iftedenfor 0,883, hvilket har givet den ilodynamifke Linie for 0,9, og den fydlige Green af Linierne 1,0 og 1,1 en aldeles urigtig Beliggenhed, Man feer af dette Kart, at en Linie for Intenfiteten 1,000 kan trækkes fra et Punkt i Sydamerika i Meridianen 60” veft for Ferro og 7” fydlig Brede (hvor Humboldt fandt Hældingen = 0? og fatte Intenfiteten = 1,000) mod Of lidt nor- denfor Maranham, og derfra over det Atlantifke Hav til Afrikas Kyft, fom den fkjærer lidt föndenfor Sierra Leona, fra Humboldts ovenomtalte Nulpunkt i Ame- rika maae den dreie fig mod Sydoft, og fkjære den 20de Grads Parallel föndenfor Bahia omtrent i Læng- den 23” veft Ferro, En Linie for Intenfiteten 1,1 gaaer imellem 5, Antonio og Popayan, imellem Javi- ta, Esmeralda og Carichana over det Atlantike Hav til et Punkt af den Afrikanfke Kyft lidt föndenfor S. Marys ved Gambia Floden, En anden Linie for In- tenfiteten l,1 gaaer noget föndenfor Lima, og fkjær Parallelen for 20" fydlig Brede omtrent i Længden 40* veft Ferro. Rimeligviis forene disfe to Linier fig længer mod Veft i det fille Hav ligefom begge Grenene af Linien 1,0, 0. f. v, Dette Kart vifer fær- deles tydelig, hvad jeg i min Magnetismus der Erde 8. 72 af Humboldts TIagttagelfer allerede havde fluttet, at Hældingslinierne og de ifodynamifke Linier ei ere Magnetisk isodynamiske Linier. 403 parallele, faaledes at der til famme Hælding hörer en fiörre Intenfitet i Amerika end i Afrika eller Europa. Saaledes er i Cayman, Jamaica, Edinburg, Chriftiania og Tjöck i Finland Intenfiteten omtrent == 1,4, men Hældingerne ere fölgende: Cayman 48"48' Jamaica 46 55 Edinburg 72 54 omtrent. Chriftiania 72 30 uregelmæsåig, | Tjöck 75.21; ligeledes er i Længde Ferro. Hælding. Intenfitet,* Nye York 5623" V 737 1,7862 Ingolfsland 26 28 Ö 73 19 1,4159 Bolkefjöe 27 0 — 73 15 1,4053 Björneborg 59 26 — 72 55 1,5935 d. e. til Intenfiteten 1,4 höre der betydelig mindre Hældinger i den Mexicanfke Bugt end i Europa, og til Hældingen 73" hörer betydelig fiörre Intenlitet i Amerika end i Europa, De ifodynamifke Linier fi- ge meget fiærkere mod Nordvefi eller gjöre en me- get fiörre Vinkel med de geographifke Paralleler, end Hældingslinierne, ja de förfie Linier fkjære end- og de fidfte paa nogle Steder under rette Vinkler, f. Ex, imellem Ny Fundland og Davis-Stræde. Dog fy- nes disfe Linier i det nordlige Europa allerede at nær- me fig til Parallelisme, thi man finder af ovenftaaende Tabeller Længde, Hælding Intenfitet. I Bergen 22757 ZA" .3" 1,4220 Grimniis 32 50 Zak 7 1,4207 Hernöfand 55 53 73 56 14146 Wala 3922 75 49 1,410Q 404 | Hansteen. Det Punkt i Hældingslinien for 74%, hvor den er parallel med den ifodynamifke Linic 1,4, og fra hvilket altfaa Intenfiteten længer mod Öft igjen begyn- der at tiltage, fynes fölgelig at ligge endnu noget öftenfor Wafa og Björneborg, omtrent i Meridianen af Petersburg. Paa dette Kart ere alle hidindtil bekjendte In- tenfiteter benyttede, naar undtages fölgende af de Rosfel i Nærheden af Nyeholland: Brede Længde Hælding Inten- fydlig. Ferro. fydlig. —fitet, Amboina se 44547. -209570 09512 Surrobaya 714: 13019 2540 0,9359 Van Diemens Land Port du Nord 45 52 164 36 7050 1,5773 Port du Sud 45 54 164 56 7155 1,6103 Paa det medfölgende lille Kart, hvis Maaleftok kuns er halv faa fior fom det foregaaendes, har jeg ogfaa affat disfe Intenfiteter, for derved at udlede de ifodynamifke Liniers formodentlige Gang i det Indi- fke Hav og i Nærheden af Nyeholland, Heraf fynes at fölge, at den ilodynamifke Linie for Intenfiteten 1,000 er en i fig [elv tilbagelöbende krum Linie, fom indflutter den fiörfte Deel af det fydlige Afrika, et Stykke af Arabien, Indien, Siam, det Chinefifke Hav og Sunda-Öerne. Indenfor denne befinder fig en anden ifodynamifk Linie for Intenfiteten 0,9, I Midten af det af denne fidfte indfluttede Fladerum, altfaa i Nærheden af Æquator omtrent i Længden 60* til 70" fra Ferro, maae altfaa Intenfitetens mindjfte Minimum (Minimum Minimorum) befinde fig, hvil- ket, fynes at maatte være omtrent = 0,8 af den af Humboldt antagne Eenhed, Omtrent 180” fra dette Magnetisk isodynamiske Linier. 105 Punkt, altfaa i Sydhavet i Nærheden af /Equator hen- ved Længden 250” fynes altfaa det fiorfie Minimum (Maximum Minimorum) at maatte indtræffe; hvilket fandfynligviis er noget fiörre end 1,1 af den af Hum- boldt antagne Eenhed, Det vilde være af færdeles Interesfe for Theorien at erholde Vished om disfe to Minimers Störrelfe og Beliggenhed; thi herved kun- de Jordens Magnetaxers Excentricitet paa det nöiag- tigfie beftemmes, Af Kartet indlyfer allerede den tydeligfte Bekræftelfe paa det, fom jeg af Declinatio- nerne og Inclinationerne i Magnetismus der Erde har fundet, nemlig at Magnetaxerne ligse nærmere ved Sydhavets end det Indifke Havs Overflade, Paa Van Diemens Land indtræffer Intenfiteten 1.6 med Hældingen 71”; den famme Intenfitet og Hælding træffer man i det nordlige Atlantifke Hav omtrent i 45” nordlig Brede og 35” Længde vekt Ferro, Man feer, af Kartet, at de ilodynamifke Li- nier ligge tætteft fammentrængte omtrent i Meridia- nen 60* velt og 150" öft Ferro, I disfe to Meridia- ner findes ftærke Intenfiteter forbundne med mindre Hældinger i mindre Afftand fra Æquator, Derimod i Meridianen 50” öft ere. de ifodynamifke Linier vi- dere adfpredte, og fiærke Intenfiteter indtræffe förft i fiore geographilke Breder forbundne med ftore Hæl- dinger. Aarfagen til dette Særfyn er af Theorien let at indfee, Nær Maridianen 60” veft ligger den fiær- kere nordlige og den [fvagere fydlige Magnetpol. Disfe to Polers Kræfter virke altfaa her næften i en og famme Flade, og fölgelig maae Hefultanten blive fiærkere end i Meridianen 50” öft, hvor Hetningerne af Maguetpolernes Kræfter danne betydelige Vinkler med hinanden. Det famme gjælder om Meridianen hå 406 -Hansteen. 150* öft, der ligeledes gaaer nær forbi den fvagere (fberifke) Nordpol og den fiærkere (Nyehollandfke) Sydpol, Det Punkt, hvor den fiörfte magnetifke In- tenfitet (maximum maximorum) i den nordlige Halv- kugle indtræffer, fynes efter Kartet at ligge omtrent i 54" nordlig Brede og 62” vefilig Længde; i den fyd- lige Kugle ligger fandfynligviis det tilfyarende maxi- mum föndenfor Nyeholland, Man feer at det nordli- ge Maximum hverken falder fammen med Magnetpo- len felv, eller med det Punkt, hvor Hældingen er = 90"; hvilket alene vilde fkee ifald Jorden havde een enefte med Jordens Middelpunkt concentrifk Magnetaxe. Da Hældingen i Nærheden af Æquator omtrent forandrer fig 2 Grader for hver Bredegrad, faa fin- der man af de af. Sabine obferverede Hældinger i 8. Thomas, Bahia og Afcenfion (Tabel 8. 94) Breden af de Punkter, hvor Hældingen i disfe 35 Meridianer for- fvyinder (Magnetismus der Erde S, 47) fom fölger: Længde Nulpunktets Ferro, Brede, 24*25/0 0*22:N 5160 10 356 S 20 53 V 15 5 8 Igjennem disfe disfe 3 Punkter har jeg paa Kar- tet optrukket Linien uden Hælding for 1823; ligele- des har jeg af Hældingskartet Tab, III i min Magne- tismus der Erde tilföiet Linien uden Hælding for Aa- ret 1780. Man feer heraf, at nær Afrikas Vefikyft have Hældingslinierne fra 1780 til 1823 bevæget fig betydelig mod Nord, og i Sydamerika mod Syd; og at disfe 2 Linier fkjære hinanden i et Punkt, fom lig- ger omtrent i 12” veftlig Længde fra Ferro, Igjen- i Magnetisk isodynamiske Linier. 4107 nem dette Punkt maae altfaa kunne trækkes en Li- nie omtrent fra Syd til Nord eller Nord-Vefi, i hvil- ken Hældingen er uforanderlig; öftenfor denne Linie tager den nordlige Hælding af, den fydlige til; ve- ftenfor famme forholder det fig omvendt. Ved S, Thomas har Hældingen i Aaret 1780 omtrent været == 10" nordlig; den aarlige Aftagelfe har altfaa imel- lem 1780 og 1825 paa dette Sted omtrent været = 14 Minuter, hvilket er omtrent 44 Gange faa for en Aftagelle fom i det nordlige Europa. Hældingsfy/te- met er altfaa nær Æquator underkaftet betydelige- Forandringer *). *) Da det færdeles interesferede mig at kunne udfiræk- ke Intenfitetsfyftemet over en fiörre Deel af Jordens Overflade, ifær rundt om Æquator, faa gjorde jeg å denne Henfeende Forflag i et Brev til Præfidenten i Videnfkabernes Selfkab i London, Sir Humphry Davy. Imidlertid havde jeg ikke ventet, at dette Önfke faa fnart fkulde gaae i Opfyldelfe. GCapitain- Lieutnant Erichfen af den Norfke Marine, fom op- holder fig i London i Anledning af 2 Dampfkibes Anfkaffelfe for den Norfke Regjering, gjorde i Vi- denfkabernes Selfkab fammefieds Bekjendtfkab med de Engelfke Söe-Officierer Capt. T. P. King og Lieutnant H, Fofter, hvilke begge vare i Begreb med at foretage videnfkabelige Reifer, den ene langs Amerikas Kyfter, den anden rundt om Jorden; beg- ge disfe videnfkabeligen dannede Mænd og övede Tagttagere vifie fig firax villige til at medtage et Par af mine Intenfitets-Åpparater, og med famme anfiille daglige Iagttagelfer, naar Omfiændighederne tillode det, Et Udtog af GCapitain-Lieutnant Erichfens Brey fkal meddeles imellem Blandingerue, 108 Hansteen. Til Slutning vil jeg endnu tilföie TIagttagelfer over en horizotal Magnetnaals daglige Vandringer eller Misviisningens timevife Forandringer i Ham- merfeft og paa Spitzbergen; hvormed Hr, Capt, Sabi- ne flutter fine interesfante magnetifke Meddelelfer, Naalen af 7 Tommers Længde bevægede fig paa en Spids, men var tillige ophængt i en Silkefnoer af fle- re Tommers Længde, fom gik over en Tridfe og havde en Modvægt, ved Hjelp af hvilken enten hele Naalens Vægt kunde hæves af Spidfen eller en Deel af famme, hvorved altfaa Friktionen næften aldeles kun- de tilintetgjöres og dog Naalens Middelpunkt beholde et fadigt Leie. Cirklen var inddelt indtil 10 Minuter, men Underafdelinger indtil enkelt Secund kunde af- læfes ved to fammenfatte Mikrofkoper forfynede med Mikrometer. Inftrumentet, fom blev opftillet paa et urokkeligt Underlag blev befkyttet fra Veirets Ind- flydelfe ved et rundt Telt, hvis Træværk var beflaaet med Kobber. Nulpunktet paa Buen laae veftenfor Naalens Nordende faavel paa Hammerfeft fom paa Spitzbergen, faa at en fiörre Bue betegner Naalens Bevægelfe mod Off, en mindre mod Vefi. 409 Magnetisk isodynamiske Linier. å LG Q IpurIG QJopptul SUuo[jer N 9 3 g | |e6jo no s/=|= 01 OL 3 LANE F= B9)e tr I nl | O78 VL 0r0NOE (GE DOT OSS 0. | 356 | — 10" 9 107 8 |og 6 0:61 — [0 8 Eco | Hao I == 10991018 0 6099 0 8 OG I 3 2 Å — 1047 9 49 2 |ot7 8 108 2193 810 8 GI 63 Z Å — 10 9 78 2 1047 8 IOS 2198 8 105 9 43 I Os Z Å — lot 95 2 |GT 8 |03 8193 8 10 2 53 3.| he9 Å — Jos 9 |etr 9 |93 G 105 910 £|0G 8 oh 3 r9 I — hr 9 167 9 |ot7 € JOS GET £ 1056 8 947 I 119 Å — l|st1 G 164 9 109 8 I — 1087 4 103 8 ANG 39 åg GJ|o91L 9 |€4 9 |E7 G |ET 60 G OG 8 ö 3 69 Or Å — 10 TVIST 6 [01 6 | — 087 OTISG TY 17 3 Z£ TT 10 OTOG TISS OT — | — [0 GI 0G 1 SI 3 CET JØS OG re ND 01 5 OE IT IT 40 Otlor 3101 3TOS ON — [0 on — , norge 1 Ne AN ENER epueypap| PUuLIG «PYA 84] | SJ9Jpriu oJ[aP1Agy E —— —-—2222 | 0 Ä————— | ———=." | o——= UTAP&J suap 10JMdNO saMUTN OG [1 OT SJraGrafy euopeeN 18 «mo apårår pe pp Pung uodur 19 19 (+ oe OI ) — or Lg|*= | St — I0 3] — C — Io gr — |[maog il OS 13/03 GIct7 GT] venpyn 05 8 056 | — for of G 10 9 103 8 6 0 G1|0 £ 03 8 i of % 101. 3 | — 9 en it hthlo $ | — ig — 1og SI — |1mey4 Al chthl|o € | — |*Seppn pes == for 2 er fo Oo | Vi === — —— *pmwuax01 9 VÅ ? = ha ho 33 18 61 dv 21 | 91 | ST | ni sr ml DE A ,98 olt FumsrasnN *€g9p tung ojsommepp - *yvDuoudDyy 1v10Z110Y ud JE Furspuv 28480p uap 1940 19J|2Fendey N ET 022 Supre N 7047 ,04 9p%g Hansteen. 110 TH 2 ppuviGg da9[prut suaperN «prurtog L "MA SJ yIQuTonog (4 Sr 3 75 OT 103 OT| — 10 FIS 6 IGT OT OS TT OG OT OG TI it 69 I 07 OT 7 6 ST OTOE OLE OL — 1987 QOIZS T1)9S TI JE SG I ÅGE md — | — 175 6 I617 8 09 8 | vend it Q 910 LS L Te — 10 9 OG 8 103 4 |4£ 4 | eUpIX h I Z£ 9 |GG 9 103 9 Ir 9 103 2 |05 9 |E£ 9 05 9 | — FOT 13 3 og G F—= Ib G) — 1099 66 4] = Er 4 | — 6 Gti 3 9G å — 128 6 I — 131 9 104 £ [4 G|E1 7 | — iL EG 3 SI G PIE G |EG fr |NG h 199 GEN GI GI8 G| — 9 SI 3 3 G fan G 18 G| — IG G 105 9 JOSE G |66 |. — ft Oo 3 It G — lar € hl GI — 105 9 1939 1965 7 | — c St I EG G — Ie8t G 1056 9 19391 — 10 9 Ib | — | 944 GT A 91 I 32 9210 91 —- | — 166210 9108 21 — "BeppiNl 33 0 cg — | — 1983 2 105 8 18 81047 4 105 8 | — FOI SS I il 6 OE es — 105 6 — 196 8 10561 — 6 GE 7 ST OT me gr or — 103 010 ot — iL O 3 3 €3 OI 3 Gr Or — log Orhs Or] — |'pm1049 Va ET 2 !r / LIK PNAN: ov HV DVD VN *puey *paIS | | «APP v3J| 2aopprur Go 9 G ft nn aJjaduy SUua[LEN "A GT oGG durusrasty N /01 008 Surpjeg *N 109 064 opeg. *c28[ 1|of *uaGsoq *ZNdg *ponuudnyp qviuozitoy ud JE Furspurq 29490p uap 3040 s9jjedendey Ingen havde været nær Teltet fiden den foregaaende Obfervation, og da jeg traad- te ind i famme med den fædyanlige Forfigtighed for lige Sted Midnat den 14de, havde fin Oprindelfe af en naturlig Aarfag. Magnetisk isodynamiske Linier. 114 Meærkværdigt er det ved disfe Iagttagelfer, at å Hammerfeft indtræffer Naalens vefiligfte Stilling om- trent Kl, & Eftermiddag, den öfiligfte Kl. 9 Formid- dag ligefom i det fydligere Europa og i Nordameri- ka; derimod indtræffer paa Spitzbergen den vefiligfte Stilling Kl. 74 Eftermiddag, den öftligfte Kl. 6 For- middag, omtrent fom paa Island og Grönland. (Sam- menlign hermed Lövenörns og Ginges Tagttagelfer paa disfe Steder i min Magnetismus der Erde 5, 461—461). En EEE 120) ei at bringe Naalen i Uroe, fandt jeg den i fuld- kommen Roe ved det anförte Punkt, Paafölgende Dag Kl, 10$ Formiddag var den af fig felv vendt tilbage til det fædvanlige Punkt, Da denne Ilagtta- gelfe er den enefie betydelige Uregelmæsfighed, fom indtraf i de 10 Dage, er den bleyen udeladt af Mid- deltallet, Forfatterens Aumærkning. VII. Om Indflydelfen af endog fjerne Polarlys paa Masg- netnaalen *). a É Arago. de de Br Å fine let vile fig nu Polarlys i Paris; fiden Capitai» nerne Parrys og Franklins Reifer veed man dog, at i Polaregnene vile fig næften alle Aftener mere eller mindre levende $poer af famme, For ilfærdig havde man altfaa ubetinget gjort den Yitring, at dette Sær- fyn nu er mindre hyppigt, end i forbigangne Tider; alt hvad man med Ret kan paaftaae er kuns, at det ikke fiiger faa höit, og fjelden naaer Grændferne af vor Horizont. —Forövrigt have de lyfende ”Zoner, Buer og Straaler, af hvilke Polarlylet beftaaer, paa *) Af Schweigers Jahrduch der Chemie und Phyfk 1826, Heft. 2 S. 216 ff.; taget af den meteorologifke Overfigt over Aaret 1825 i Annales de Chemie T, XXX Dec, 1825, 5. 4235 ff. Fjerne Nordlys Indflyd. paa Magnetnaal. 143 et sivet Sted en mærkelig Indflydelfe paa Magnet- naalens Retning, felv da, naar de der ei ere fynlige, De to ovenæynte berömte Söefarendes Dagböger, fammenlignede med Lifterne over vore magnetifke Tagttagelfer (å Paris), lode i denne Henfeende ei en- gang en Skygge af Tvivl tilbage. Denne befynder- lige Sammenhæng fortjener fikkerlig at ftuderes fra alle Sider; men der vil maafke udfordres ivrige Forfk- ninger igjennem en lang Fiække af. Aar, förend man vil være iftand til at begribe den i alle fine enkelte Forhold. Det kan ei være andet end höift glæde- ligt at fee, at i Leith i Scottland, altfaa å Nærheden af den Grændfe, fom Polarlyfene i den nyere Tid næften ei mere overfkride, to faa nöilagtige Iagttage- re fom de Herrer Coldfiream og Foggo, före en nöi- agtig Fortegnelfe over alle Særfyn af denne Art, fom vile fig over deres Horizont. De fölgende Angivel- fer ere laante af de udmærkede meteorologifke Over- figter, fom hine to Phylikere ved Slutningen af et- hvert Fjerdingaar pleie at indlevere i Edinburgh phi- lofophical Journal. Leith d, 19 Marts 1825, Himmelen var klar, Vinden blæfte kraftig fra Syd, da man henved Kl, 8 om Aftenen ved den nordlige Horizont blev en Lys- ning var, fom pleier være det förfte Forbud paa et Polarlys, Dette Skin tiltog i Styrke til Kl, 91, hvor- paa meget ftærke Lysftraaler pludfelig begyndte at opfkyde; men de overfkrede ei en Höide af 659 — Deres fædvaulige Farver var hvid eller gulagtig, un- dertiden faae man öieblikkelig blaae og grönne. Kort för Kl, 10 blev Særfynet endnu interesfantere: en Bue af et hvidt frærktglindfende Lys begyndte i Veft, fieg lidt efter lidt og naaede Zenith, fkred for- E 8 444 Arago. bi famme og endte fig i Veft (formodentlig ÖG? H.). I Zenith havde denne Bue en Brede af omtrent 7": men i en Höide af 5 — 6” (under hvilken Höide man ei længer kunde bemærke Spoer af famme) end- te den fig næften i Spidfer, Denne Bue blev Kaa- ende fammenhæugende en heel Time; kuns Stjerner af förfte og anden Störrelfe fkinnede igjennem; för den forfvandt, adfkilte den fig i flere Dele. Da Bu- en var forfyunden, begyndte de opfkydende Straaler, fom havde ophört i det Oieblik, da den var dannet, paa nye at vile fig med levende Glands. En Time efter Midnat vifte fig intet Spoer meer af Polarlyfet, Paris d, 19 Marts 1825, Kl, 14 Eftermid, Den horizontale Magnetnaal veeg pludfelig gjentagne Gan- ge henved 5" fra fin fædvanlige Hetning. Disfe ure- gelmæsfige Bevægelfer lode mig formode, at et Nordlys vilde vile fig om Aftenen; men man faae intet Spoer deraf, omendfkjöndt Himmelen var fuld- kommen klar, Kl, 6 og 8 fvingede Naalen ei; lige- faalidt havde den forladt fin fædvanlige Retning; men Kl, 112 (dette var, fom vi ovenfor have feet det Öieblik, hvori Nordlyfet i Leith havde naaet fit Maxi- mum af Glands), havde Misvisningen pludfelig afta- get mere end 8” og Naalen [vingede i fiore Buer, Vandringerne af den famme Naal, med hvilken ovenftaaende Iagttagelfer over de daglige Variationer bleve anftillede, vile, at den 50te og 3lte Marts og Ifte April maae meget fiærke Polarlys have fundet Sted. Sandfynlig har Skyer forhindret Hrr, Foggo og Coldfiream fra at bemærke dem; men maafkee vil den ei endnu udgivne Dagbog paa Capit. Parrys - fidfte Expedition vife, at min Formodning er grundet. Den 17de Auguft Kl, 10 om Aftenen bemærkede Fjerne Nordlys Indflyd. paa Magnetnaal. 445 DHrr Coldfiream og Foggo fvage Spoer af et Nord- lys. Jeg formoder, at dette var Enden af et Polar- lys om Dagen: jeg finder nemlig, at den 17de om Morgenen fra 81 til Middag overfteg Misvisningen hele Tiden omtrent 5” det maanedlige Middel for famme Timer, da dog om Aftenen Naalen var vendt tilbage til fin fædvanlige Retning. I famme Maaned den 2lde om Natten, den 22de Morgenen, den 26de og ifær den 29de om Natten vi- fie fig meget filærke Anomalieri Magnetnaalens Gang. I alle disfe Nætter var, troer jeg. Himmelen bedækket i Leith, Derfom nordligere lagttagere ved klart Veir intet Nordlys have feet, f. Ex, Natten den 29de Au- gult, faa ere vi tvungne til at antage, at der gives andre endnu ubekjendte Aarfager, fom udöve en be- tydelig Indflydelfe paa Magnetnaalen, Den 10de Sept. et meget fmukt Nordlys heni- mod Kl. 10 om Aftenen i Leith, I Paris var den horizontale Naal paa denne Tid veget 10' fra dens midlere Retning. Den 7de Octcber om Aftenen et fvagt Polarlys (lagttageren i Paris var fraværende). | Leith d, 3die November, Nordlys Kl. 11 om Af- tenen, Kl. 10 om Aftenen vifte i Paris Naalens nordlige Ende en öftlig Afvigelle af 9' fra den mid- lere Retning. | Leith d, de November om Aftenen. Meget le- vende og talrige Straalefkud; men de vare kuns fyn- lige i faae Minuter og hin udbredte Lysning i Nær- heden af Horizonten, fom fædvanlig ledfager dette Meteor, vifte fig hverken for eller efter famme. Den horizontale Naal paa Obfervatoriet i Paris vifte paa denne Dag heftige, temmelig betydelige og me- | * 116 Arago. / get uregelmæsfige Bevægelfer fra Kl. 9 om Morge- nen til Kl. 2 om Eftermiddagen. Om Aftenen hav- de den omtrent igjen antaget den midlere Retning, De af de fkotfke Iagttagere bemærkede Straaler vare altfaa, efter al Sandfynlighed, de fidfte Glimt af et Polarlys om Dagen. Leith d, 22de November. Meget fmukt Polar- lys, fynligt i 5 Timer, uagtet den Glands, Maanen udbredede over Atmofphæren. Straalerne fiege op til Zenith. I Paris begyndte Naalen den 22de Kl, 11 om Aftenen at vige fra fin fædvanlige Retning. Næfte Dag den 25de Kl, 8 om Formiddagen befandt fig dens Nordpol mere end 5” velienfor den midlere Retning. Den hele övrige Dag vifte Naalen fiore Uregelmæsfigheder i dens Gang. === sn===2 Bemærkninger ved Forestaaende. Uagtet den i foreftaaende Afhandling gjorte Bemærkning, at endog fjerne Nordlys, fom paa et givet Sted et kunne fees, dog have mærkelig Indfly- delfe paa Magnetnaalen fammefteds, maafkee ikke er gandfke nye, faa er den dog af megen Interesfe med Henfyn paa Polarlyfets Theorie, faafom den vifer, at dette Meteor ei fom Regn, Lynild, Taage o. fl. ale- ne er en Fölge af en Local-Virkfomhed i en liden Deel . 'af Atmofphæren, men fnarere af en Uroe og Ophæ- velfe af Ligevægten i Jordlegemets hele magnetifke Syfiem, Bemerkninger ved Forestaaende. 417 Allerede den 5te April 1741 gjorde Profesfor Celfius i Upfala og Tuftrumentmageren Graham i London en lignende Erfaring. Paa denne Dag fandt Celfius at Maguetnaalen Kl. 2 om Eftermiddagen begyndte at blive uroelig, faa at den Kl. 5 var 1* 40' vefiligere end om Formiddagen Kl, 10. Kl, 5 18 Minut, var den gaaet 20' tilbage til Of, men 6 Minuter fenere gik den igjen 18” mod Vekt, Fra denne Tid indtil Kl, 8) næfte Morgen var Magnet- naalen paa Tilbageveien til fit fædvanlige Sted. Om Aftenen vifte fig Nordlys. — Profesfor Celfius havde nogle Uger tilforn anmodet Hr, Graham i London, ogfaa at iagttage fin Naal i de famme Dage, for at komme efter, om de famme wuordenilige Bevægelfer vilte fig famtidig paa to faa langt fra hinanden liggen- de Steder. Netop famme Dag, Söndagen den 5te April, bemærkede Hr. Graham i London faa ftore og hyppige Uregelmæslfigheder ved Naalen, fom han aldrig tilforn havde feet, og det undertiden i et Mel- lemrum af 2 — 5 Minuter, Men Hr. Graham mel- der intet om Nordlys *), Da Nordlyfet ei er bleven bemærket i Edin- burgh paa alle de Dage, da Magnetnaalen havde ure- gelmæsfige Beyægelfer i Paris, faa har jeg efterfeet i min meteorologifke Dagbog, om der paa de anförte Dage har viift fig noget Spoer til Nordlys her i Chri- fiiania. Den 19de Marts 1825 var i Chriftiania om - Aftenen Kl. 10 21 Minuter Himmelen oyvertrukken, faa at intet Nordlys kunde fees; den 50te og Slte var Himmelen klar hele Dagen, men i Dagbogen findes intet anmærket om Nordlys. Det kan imid- *) See min Maguetismus der Erde 5. 415 r 448 Bemærkninger ved Forestaaende. lertid gjerne være mueligt, at der har vift fig fyage Spoer mod Nord, fom jeg ei er bleven vaer, da de Vinduer, ved hvilke mine Thermometre hænge, og fra hvilke jeg bemærker Himmelens Udfeende, ven- de mod Nordoft og Sydveft. Den lfte April var Himmelen overtrukken, I Stoördahlen nær 'Trond- hjem, hvor Hr. Paftor Heyerdahl anftiller meteoro- logifke Iagttagelfer, var den 530te og Slte Marts Sne- fog og Snee, den lfte April overtrukken, Den 17de Auguft var i Chrifttania Kl, 10 om Aftenen Regn; ligeledes tykt i Vadsoe Kl. 9 Eftermiddag efter Hr. Paftor Stockfleths Iagttageller. Den 2lde Kl. 111 fkyet, den 26de Kl, 11 40 Min., å Chriftiania klart med Nordlys, hvilket ogfaa er bemærket af Hr. Provkt Hertzberg i Hardanger; den 29de ved Midnat klart, lidt fkyet om Horizonten, Men i den meteorologi- fke Tabel for Maanederne Juli, Auguft og September, fom Hr. Lector Holmboe under min Fraværelfe paa en hReile om den Bothnifke Bugt, har meddeelt i Magaz. 6te Bind, findes anmærket: "I de fidfte Da- ge af Auguft faaes flere Aftener Nordlys”, hvilke, -ef- ter Hr, Lectorens mundilige Udfagn til mig, vare ble» ven bemærkede af andre, da han [elv havde over- feet dem, Den 10de September faaes henved Mid- nat af Hr, Lector Holmboe i Chriftiania en fmuk Nordlysbue under den fore Björn, alifaa det famme Meteor, fom lidt tidligere blev feet i Leith. Den 7de October var i Chrifttania om Aftenen Himme- - Jen overtrukken. Den 3die og de November var i Chriftiania Slud og Snee om Aftenen; i Bergen faaes Nordlys af Hr. Overlærer Bohr, Den 22de Novem- ber var i Chriftiania Himmelen klar, men intet Nord- lys findes antegnet. Bemærkninger ved Forestaaende. 119 Det er faaledes af Hr. Lector Holmboes An- mærkning om de flere Nordlys, fom bleve feete i Slutningen af Auguft, i det mindfte meget fandfynligt, at disfe ere indtrufne paa den 2lde, 22de, 26de og 29de, paa hvilke Dage Magnetnaalens Vandringer i Paris vare uregelmæsfige, uden at fagttagerne i Edin- burgh have bemærket Spoer af Nordlys; og man vil faaledes ei endnu være mnödt til, efter Hr. Aragos Udtryk, at antage, ”at der gives andre endnu ube- kjendte Aarfager, lom udöve en betydelig Indflydel- fe paa Magnetnaalen"”, Ikke uden Interesfe med Henfyn paa Hr. Åra- g0s ovenftaaende Bemærkninger om Nordly[ets fam- tidige Virkning paa Magnetnaalen paa langt fra hin- : anden liggende Steder ere, fölgende Tagttagelfer, Fra 23de til Slte Auguft opholdt jeg mig i Haparanda ved Torneå, For at opdage, om den fædvanlige Va- riation i den magnetifke Intenfitet, fom jeg har fun- det i Chriftiania, ogfaa finder Sted nær ved Polarcirk- len, obferverede jeg i et Vindue i Værtshufet Tiden af 300 horizontale Svingninger med den Dollondfke Cylinder fom fölger: Haparanda, Formiddag Middag Aften KL Kl, Kl, 24 Aug. -- — 1t 5/882”30 8:47" 880614 25 — 8:10'88154 12 7 882,59 853 881,51 26 — 7 58 882,50 12 12 882,76 8 22 (888,19) mn 77 == safe Middel = " &81"84 88255 88107 De anförte Klokkeflet ere efter Chronometret, fom angav Chriftianias Tid; for at finde Klokkeflet- y 420 Bemærkninger ved Forestaaende: tet å Torneå, maa man tillægge omtrent en Time, Udelades Aften-Iagttagelfen den 26de Auguft, faa feer man, at ved Middel indtraf den fiörfite Intenfitet (kortefte Svingetid) om Aftenen imellem Kl. 9 og 10 efter Torneås Tid; den mindfte ved Kl. I Middag, og den midlere ved Kl, 9 Formiddag, iftedenfor at i Chriftiania den mindfte Intenfitet (længfte Svingetid) indtræffer imellem Kl. 10 og 11 Formiddag. Middelet for de 3 Iagttagelfestrder bliver == 881"82 den 26de Auguft om Aftenen fandtes — 888,19 Uregelmæsfighed=—= " 6"37 Da Himmelen var uklar kunde intet Spoer til Nordlys bemærkes den 26de om Aftenen *), Netop paa famme Tid var det, at Hr. ÆArago i Paris bemær- kede en ualmindelig Uregelmæsfighed i Magnuetnaa- lens Vandring i Paris, Heraf (ynes nu at kunne flut- *) Saa for en Uregelmæsfighed, fom overfiiger 6”, har jeg å Chrifiiania kuns een enefie Gang bemærket, nemlig den 24de Juni 1820, da den famme QCylinder udförte 300 Svingninger i fölgende Tider: 81 Formidd, 811481 10 812,55 44 Eftermid, 810,15 P | 810,25 11 818,55* 112 815,96 12 811,68 Her har man fra 43 til 7 Eftermiddag en Uregel- mæsfighed af 8"1, og i den næfie Fjerdedel-Time af 2//4, endelig i de paafölgende 3 Qvarter indtil Mid- nat af 443, Saa nær Sommerfolhyervet kan man her i Chrifiiania ved Midnat endnu læfe en Bog uden Hjelp af Lys, og altfaa er det ei mueligt, at bemær- ke Nordlys. Bemærkninger ved Forestaaende 1494 tes 1) at de uregelmæsfige Forandringer i Middel- Retningen af Jordens magnetifke Kræfter, fom tilkjen- degives af Magnetnaalens Vandringer paa et vik Sted paa Jordens Overflade, ogfaa ere forbundne med famtidige uregelmæsfige Forandringer i Kræf- ternes Störrelfe (Intenfiteten). 2) at disfe uregelmæs- fige Forandringer famtidig vile fig paa de længft fra hinanden paa Jordens Overflade beliggende Steder (Afftanden imellem Torneå og Paris er omtrent 500 geographifke Mile), ja fandfynligvis firække fig fra Pol til Pol, 3) at de altfaa ei beftaae i en Local- Virkning paa Magnetnaalen af det fra Jordens Over- flade udftrömmende materielle Vælen, fom danner Polarlyfet, men fnarere foraarfages af en almindelig Uroe i det hele Jordlegeme, d, e, i en Ophævelfe af Ligevægten i det hele Syftem af magnetifke Kræfter, hvilken igjen er Aarfag til Polarlyfet. | Da det er fandfynligt, at Hr, Arago fortfætter fine daglige Iagttagelfer over Magnetnaalens Vandrin- ger, faa vil jeg, for om mueligt at bidrage noget til vor Kundfkabs Udvidelle angaaende Nordlyfets og Magnetismens Sammenhæng, herefter med fiörre Nöi- agtighed end hidindtil er fkeet, autegne endog de fvagefte Spoer af Nordlys, fom vile fig her i Chriftia- nia; og det vilde være mig færdeles behageligt om flere Naturvidenfkabernes Elfkere faavel i Chriftiania fom paa andre Steder af Norge vilde antegne lignen- de Særfyn, fom de maatte blive vaer, og aarlig eller halvaarsviis indfende Fortegnelferne til mig; hvorved de Edinburgfke Iagttagelfer betydelig kunde fuldfiæn- diggjöres. Hanfteen, Fortfættelfe af meteorolo- gilke lagttagelfer. af Provst N. Hertzberg. ae finder mig dertil faare opmuntret, ved at læfe at vor Profesflor Hanfteen, værdigede at recenfere min Afhandling og ligefaa befkedentligen fom grun- digen har fremfat fine belærende Indvendinger. Jeg vil vedblive, thi amicus Plato, amicus Socrates, ma- gis amica Veritas er en Sandhed vi begge hylde; tilmed forfkjellig Anfkuelfe leder til at finde det Ret- te. Dog, jeg famler kun Materialier, Kalk og Steen til Bygning, om de Kyndige kunne benytte dem, Meteorologifke Iagttagelfer vilde jeg faa gjerne fkul- le blive holdne trindtomkring Riget; der kan dog kun være een Mening om, hvormeget de bidrage tl at lære at kjende vort elfkte Fædrelands phylifke Be- fkaffenhed og i flere Henfeender gavne. Fra Trond- hjems Stift have vi, faavidt mig bekjendt ingen mete- - orologifke Obfervationer; jeg har til den Ende fendt en Ven i Nordland et rigtigt confirueret Thermo- og Barometer og udbedet mig lagttagellerne meddeelte. Meteorologiske Bemærkninger. 423 Da vi nu have det ligefaa videnfkabelige fom belæ- rende Quartal-Skrift Magazin for Naturvidenfkaberne, og det bör mig at troe, at mange i vort Norge have faamegen Sands for Videnfkabelighed, at de holde dette Skrift og vide de, fom maatte holde meteoro- logifke Obfervationer, eller have interesfante Tagtta» gelfer at meddele, at DHrr Udgivere gjerne indryk- ke og geleide dem, naar behöves, med belærende Anmøærkninger. Da min 927 aarige Veir-Journal belter at Maanen ifær har Virkning paa fiærke Vinde og Storm, eller at disfe opkomme hypigt ved Maanefkifterne, maae det være mig tilladt forelöbigen korteligen at fortælle: hvorlunde jeg ligefom af Skjebnen er bleven dreven til Opmærkfomhed paa Storme og fiærke Vin- des thi den Stilling vi komme i, leder vor Opmærk- fomhed paa visfe Gjenftande, vi i en anden Stilling ikke agtede paa. Föd og henlevet mine Drengeaar ved Havkan- ten, bleve ligefaa mine Boliger ved Söekanten, og alle mine Reifer paa faare faa nær, til Söess tilmed blev mit förfte ftadige Opholdsfted paa et faakaldet vindhaardt Sted, Malmanger Præfiegaard i Qvind- herred, hvor jeg havde ligefaameget af Stormene at befrygte tillands fom til Vands; thi de fydofilige Vine de ned af de höie Fjelde over Præftegaarden fare næften hvert Aar grumt affted med det modne Korn, ja ogfaa med Hufene; her var mit Hjem 1 nær 18 Aar. Fra 1804 af blev min Bopæl paa Ullensvangs Præftegaard i Hardanger, hvor Fader Æolus med fine fydvefilige Storme ei mindre forfölge mig nu i 21 Aar. Her heder det ofte: bella gerunt venti, mifcent heiet murmure cuncta. 424 Hertzberg. Den Skade fom Orkanen Juledag 1806 gjorde her paa Præftegaardens Hufe blev den Tid af mig kundgjort. Det er da faare naturligt, at jeg, end- fkjöndt ftedet paa det fafte Land, maae være fom Söe- manden paa det vildende Hav, opmærkfom paa alle Stormtegn; det har fig da med mig efter Poetens: ”navita de ventis — &c. Begynder da Stormen 2 eller 5 Dage efter Lunationerne, kan jeg altfaa tröfte mig og Huusfolk, at den fom ofteft ikke blive rafen- de eller orkanagtig; men kommer Vinden Dagen för, eller Dagen felv, eller Dagen efter Maanepuncterne, da maae vi være paa vor Poft, paa Söemandsviis pur- re Mandfkabet ud, — at rebe, at fkalke alle Luger 0. Å. v.s det forftaaer fig at dette gjælder kun i Höft- og Vintermaanederne, Jeg kan, uagtet de uforkaftelige Vidnesbyrd, Hr. Profesfor Hanfteen fremförer, ei aldeles over- gaae til hans og de flere Lærdes Mening angaaende Maånens Indflydelle paa Veirliget ifær i Henfyn til Orkaner, Storme og fiærke Vinde. Lad nu faa være at Maanens Phafer og Stillinger lidet eller intet bi- drage til den; men hvoraf kommer det da? at naar de fiærke Uveir indtræffe, fkeer det hyppigft paa famme Tid, Maanen har disfe Stillinger, i det mind- fie i vore Egne, Syndrehordlehn og Hardanger, ja det erfares endog andre Steder ifær ved Veftkyfterne; faa vile mine hidtil gjorte Tagttagelfer. Saa lidet jeg kan og vil nægte andres Erfaring, ifær faa lærde lagttage- res fom Hr. Profesforen anförer, (See Magaz, 1824 andet Hefte) faalidet vil jeg, at hvad jeg iagttager og erfarer, fkal paatvivles, faa meget mere, da det ikke her kommer an paa dybe Indfigter i Naturlæren el- ler aftronomifke Beregninger (Paa den Kampeplads Meteorologiske Bemærkninger. 425 tör jeg visfeligen ikke vove mig) men kuns paa Er- farenheden, og paa nöiagtige Optegnelfer af hvad j jeg feer, hörer og föler, uden Forkjærlighed for den fat- tede Mening; thi denne er en Klippe, hvorpaa ei alene mangen Læg, men ogfaa mangen Lærd letteli- gen firandede. Jeg vogter mig vel for den, för jeg nedfkriver mine Bemærkninger. - Have vi end ikke i vore Egne videnfkabeligen 'indrettede Stormmaalere *), faa har dog den lange Erfarenhed nokfom lært os, der neppe gaae udenfor vor Stuedör, uden vi maae til Söes, at bedömme naar Vinden kan kaldes fiærk, eller Storm eller Orkan; Roersfolkenes Arme ere ogfaa Stormmaalere, (I min Afh. Mag, f.:N. Vid. 1824 1 Hefte S. 126 har jeg befkrevet det Anenometer jeg har). Naar jeg da uden Henfyn til Maanens Stilling, i min Dagbog, giver Vinden fin fortjente Caracteer, findes altfom ofteft, naar den maae kaldes Storm eller Orkan, at det er ved een eller flere fammentrufne Maanepunkter, Ligefom de vefilige og nordlige Vinde hyppigft kom- me ved en af de 4 Maanephafer. D Et Anemometer, faavidt jeg kjender Indretningen, og om noget med mathematifk Vished er opfundet, vil- de neppe her paa Gaarden lede til nöiere at karak- terifere Storm, thi her komme ofte enkelte Vindföd (Flager) der flyye 50 å 60 Fod i Secundet, og Vin- den i det Hele, kan kun kaldes fiærk; Vindens Fart igjennem den ganfke Fjord, Rygen af Bölgernes Toppen, naar man kan fee den, Bragen og Ryfien af Hufene og mere fom lang Frfarenhed har lært mig, give Anledning til Navnet ”Storm”. Overalt Benævr- - mnelfen være fom den vil, faameget er vift at jeg hid- til har erfaret: ”at de fiærkefie Vinde indtræffe hyp- pigt ved Maauefkifterne”. 426 Hertzb erg. Men her fremftaae Vidner mod Vidner, Erfa- renhed mod Erfarenhed, begge Parter kunne have Ret, enhver nemlig i fin Egn; thi Veirligets Uftadig- hed i vore nordlige Climater, fom Hr. Profesforen felv i Henfyn til det modfatte bemærker, kan foraarfage de forfkjelligfte Erfaringer. End om OQvennævnte lagttages at være faaledes fra Lindesnæs til Stat, — Nu faa have vi et Veirtegn, fom kan gavne Söreifen- de. Man maae kun ikke heraf gjöre almindelig Re- gel, at om Mærket fpaaer fandt fra Nordkap til Lin- desnæs, det derfor ligefaa fkulde være til Godihaabs Forbjerg. Maafkee at disfe Veirligets Forandringer mindre fölge Maanens Sullinger inde i Landene, end ved Havkyfterne; mindre ved visfe Kyfier end ved - andre. Ude ved Havet i Söndrehordlehn indtræffe næ- fien dobbelt faamange Storme eller fiærke Vinde aar- lig, fom her inde i Fjorden, hvilket min Broder Provt CC. Hertzbergs Veirjournal, daglig holdt fra 1798 inclufive til Dato udvilfer, ligefaa indtræffe der fom her de fiærkefte Vinde, naar de komme, ved Lunationerne. Mine Obfervationer bekræfte ingenlunde at for- di flere Maanepuncter indfalde famlede paa I å 2 Dage, at derfor vil fiærke Vinde eller Storme kom- me, de vife: at det er ofte gandfke- fille ved disfes Sammenkomft ifær om Sommeren, Jeg vil ogfaa li- gefom Hr. Profesforen anföre et Bevis derpaa: 1807 den 2l1de Marits Solen i /dquator, 22de, Maanen i Jordnære, 23de fuld Maane og Maanen i Vægtens Veiret var godt alle Dage og fille, uagtet disfe fle- re Maanepuncter indtraf fammen, Barometeret fiod ogfaa næften 29 Tommer i de Dage» Meteorologiske Bemærkninger. 427 Da her i Egnen meget fjelden indfalde Storme i Juni, Juli og til medio Auguft, hverken ved Maane- puncternes Sammenkomft, eller paa de andre Dage, vil jeg kun anmærke: maafkee Sommerhedens Kraft paa denne Aarstid ophæver da Maanens Virkning til ftærke Vinde og Storme, ihi hvor den Siærkere her- fke, fornemmes ikke den Svageres Magt. Jeg ledes til denne Anmærkning, ved at læfe, hvad Hr. Profes- foren i Magaz, f. 1824 2 Hefte S. 200 aniörte af Olbers: ”Maanens Indflydelfe paa Veirliget maae væ» re fiörft i Tropelandene mellém Vendecirklene, og at man. netop der ikke mærker det ringefte til den. Varme, klar Himmel, Regntider, Vinde o. f. v. rette fig der blot efter Solens forfkjellige Afftand fra Ze- nith, uden at Maanens forfkjellige Stilling eller Oplysning i ringefte Maade derved kommer i Be- tragtning”,. Dette fynes mig at være et Beviis for min For- mening; thi fkulde det da ei være, den höitgaaende og deraf opvarmende Sol der opfluger eller hemmer Maanens Virkning ? | Hr, Profesforen vedbliver: ”Naar nu overhove- det denne Maanens ringe Indflydelfe paa Veirliget næften ganfke taber fig mellem de övrige ulige mæg- tigere, paa fammé virkende Aarfager, faa maae den ifær i vore nordlige Lande, aldeles ikke være at mærke, deels fordi overhovedet Veirliget her er faa overmaade foranderligt, deels fordi Maanens middel- bare (ved Ebbe og Flod) og umiddelbare Indvirk- ning, fom ikke famtidige ofte ophæve hinanden”. Mig fynes af de anförte Sætninger, at man kan flutte det modfatte: ”Taber Maanen fin Virkning og Vindene &c,, rette fig blot efter Solens forfkjellige N 128 Hertzberg. Afftand fra Zeniih”, faa maa, fynes mig, Solens höi» ere Stilling å vort Norden fyække IMaanens Virk- ning om Sommeren her, og derfor ere de faa ja næ» fien ingen (være Storme i vore Sommermaaneder; derimod i Höft- og Vintermaanederne viger hos os den lavere Sols Virkninger for Maanens, fom i fin lyfende Stilling er om Vinteren höit paa vor Himmel, fom Solen om Sommeren, Det var nu værd at vide, hvyorlunde det norden- for Polarcirklen, ja ved Vardöehuus har fig, med Veirliget om Sommeren, hvor Solen vel er beftandig over Horizonten, men kun faa Grader over den, om ikke ogfaa der NMaanen virker mere end Solen, Maanecyclens Virkning paa Atmosphæren troer Hr. Profesforen felv at være nogen, altfaa kan Maanen have Indflydelle paa Veirliget. Som Tillæg til hvad jeg i Mag. f. Nat, 1824 2 Hefte S. 170 — 171 har anfört, de fiærkefte Stor- me og Orkaner, naar de indtræffe, da fkeer det fom ofteft ved Maanepuncterne; kan jeg nu frem- deles tillægge: Udi benævnte Magaz, S. 169 anförte jeg til et Exempel ”derfom i næfte December 1823, der ind- falder 5 Storme, vil de 4 indtræffe ved Maanepunc- terne i Maaneden; NB, jeg fpaaede ikke at de kom- me, men om de komme. I December 1823 indtraf ikke 5 men 4 Storme her i Egnen, hvoraf de tvende indtraf paa de 2de af de bemærkede Dage, nemlig 7de og 9de og de tvende andre paa 2035 Dag fra Maanepunterne nemlig 29de og 8de; her indtraf alt» . faa ikke Forholdene; meni Avifen læftes, at 17 Decem- ber 1823. rafede en Orkan ved Helfingöer, der gjor- de fior Skade; famme Dag den 17de var fuld Maane Meteorologiske Bemærkninger. 429 og 18de Maanen i Krebfen, her var ikke Storm, men kun: fiærk Vind og Barometerets Middelftand den Dag 27" 08. Denne dybe Barometerftand vifte dog Storm i Nordföen. - I afvigte Aar 1824 indtraf 18 Storme her å Hardanger, deraf indfaldt de 11 ved Maanepuncier- ne og de flefte af disfe igjen ved Maanefkifterne; in- gen af disfe 7 Storme, fom kom mellem Lunationer- ne, har været faa fiærk fom hine. Det er dog værd at mærke: at de Storme og Orkaner, fom de offentlige Blade bekjendtgjöre, rafe for det mefte ved Maanepuncterne; afvigte Aars Anmeldelfer, bekræfte dette, fom flere af de forrige Aaringers. Jeg vil anföre hvad Aviferne have berettet. 1824 i September, Orkan paa Guadeloupe; efter vor Almanak var Maanen den 7 September i Jord» fjerne, 8de fuld Maane, 9de Maanen i Vægten. Formo- dentlig indtraf fuld Maane den 7de for det Sted, 7de September var ogfaa Storm ved Havkanten i Söndre- hordlehn men her kuns fiærk Vind, 25 October f. A. Storm i Söndrehordlehn omka- ftede Hufe ved Bergen. 22 nye Maane. lfte November Maanen i Jordfjerne, Storm i Crim. 5 November famme Aar Orkan i Jylland, Maanen i Vædren. 11 November Storm ved Enge- lands Kyft, Maanen den 10de i Krehfen. 13de og lide Storm i Stockholm, lyde Maanen i fidfte Quarteer; her var fille, men Barometerets Middelftand — 26" 80, | l5de Storm i Söndrehordlehn, — l/1de eller 15de Maanen i Jordnære, (er forglemt at anföres i Alma- nakken), 18de og 19de November Orkan i Stock- holm og Omegn, og i Petersburg med Overfyömmel- 9 på 430 Hertzberoe. fe. 18de var ved intet Maanepunkt, thi 20de var nye Maane (naar var nye Maane i Petersburg ?) 93de Orkan ved Engelands Kyf, Maanen, i Steen- bukken; her ogfaa Storm af Often, 13de December Orkan i Hardånger og Söndhordlehn, fkal og have været fiærk Storm i Chriftiania. Her flöi Vinden fra 90 til 120 Fod i Secundet, gjorde Skade paa Hu- fe, nedflog Skov og Frugttræer; vi kunde vente detp ihi den 12te var Maanen i Jordnære, den 13de i Væg- ten og i fidfte Quarteer, 5de Maanepuncter indtraf alifaa fammen, 20de Orkan i Kjöbenhavn, famme Dag nye Maa- ne ogi Stenbukken. 2lde Orkan i Skaane, der gjor- de fitor Skade. 26de og 27de Storm i Canalen, 26de Maanen i Jordfjerne, 27de i Vædren, 28de i lfie Quar- teer, og Natten til 29de græsfelig Storm ved Stock- holm. Dette er efter Kfemes Beretning indtil Aarets Slutning, og vil jeg flutte denne Foriegnelfle med hvad jeg nylig læfte i den nys udkomme interesfante Bog "Bergens Befkrivelle”., ”Aar 1778 den 98de December var en Orkan i Bergen faa voldfom, at de ældfie Folk ei erindrede dens Lige, den nedbröd den nordre Brygge af Toldboden. Vagten paa dens yderfte blev en heel Dag affkaaret fra Landet; den gjorde ellers ftor Skade paa Hufe og Pakboder”. Man kan af en Almanak for 1778 fee, at den 97de December var Maanen i Gdfte Quarteer, En- delig i i det jeg fkriver dette, læfer jeg i Rigstidenden, at mellem den 2den og 3die Febr. 1825 rafede en Or- kan i Trondhjem og Amtet; den 5die Febr, var Fuld- maane, Fra Rotterdam meldes en rafende Storm famme Tid, fom fatte å af Staden under Vand ; Barome- Meteorologiske Bemærkninger. 134 terets Middelfiand her den 3die 26" 4""7, og den fjde 96" 96, Storm i S. VL.og N. V. Man vilde nu ikke tiltroe mig, at jeg udpiller af offentlige Tidender, blot de Beretninger om Stor- me og Orkaner, fom jeg feer indfalde ved WNlaane- puncterne, 0g udelader .-de andre fom indfalde mel» lem dem, thi i Mag. 1824 andet Hefte Side 172, har jeg anfört ogfaa de Storme jeg fandt at være opkom- ne paa Mellemdagene, Jeg fandt ingen faadanne anförte i Aviferne for- rige Aar. Det er vel mueligt, at Stormenes Opkom- men paa de benævynie Tider er tilfældig; men faa er det dog et heelt underligt Tilfælde; der maatte nogen tænke, at paa de mange Maanepuncter, der ofte indtræffe paa forfkjellige Dage i Maaneden, maae vel Jorden rundt Storme og Orkaner indtræffe paa dem, det forftaar fig; men hvorfor indtræffe, efter hvad jeg hidindtil har kundet finde, de al- lerflefte Storme og Orkaner paa de Dage nærmeft om Maanepuncterne, og faare faa paa de flere Dage, fom ere længere fra dem. At Veteranen Bode, Olbers famt Horsley og Fle- re höift kyndige og nöiagtige Obfervateurer ei have fundet Grund til disfe Bemærkninger kan være af, at de for det mefte boe inde i Landet; dog de Mæud de fee fig ud faa vidt; at Phænomenet fkulde have undgaaet deres Opmærkfomhed, tör jeg ikke paaftaae, dog ere de, da de have de Ting her Oventil at varetage, neppe faameget fom jeg hendrevne af, Skjæbnen, at agte paa Stormenes thi Tagfiene, Skor- fiene og Bredder om Örene, tilmed Hufenes Gyn- gen og Knagen, ere nu engang forelöbig, Ultima ra- tiø, og et kraftigt: Giv Agt! — TI de faa meteorol, Q* 132 Hertzberg. daglige Optegnelfer jeg har feet, ftaaer vel Vind, men ikke om den er Storm, Et Anemometers videnfkabe- lige Indretning var interesfant at læfe i Naturv, Mag. Hvad Hr. Profesforen anförer af Bode, om det for- fkjelligfte Veirligt i faa Miles Aifftand, fynes ikke at fyække mit om Maanens Virkning paa Vindene. Saa uigjendriveligt Hr, Profesforens Bevis for Maanens Stilling, i Febr., Marts og Sept. er, (thi Manden tager til fit Sprog, det er Sandhedens, han demonftrerer mathematice), faa forekommer det mig dog ikke umuligt, om ei Refractionen kunde foraar- fage, at det lyfe af Maanen, kunde fynes fnart me- re eller mindre perpendiculairt eller horizontalt, Mon da ikke ogfaa her, fom i meget andet, kan an- vendes: Skinnet bedrager, Land- og Söemanden feer troligen, med fine ubevæbnede Öine paa Maa- nen, fom Aftronomen med fit bevæbnede, HenLigter- ne ere höiftforfkjellige, Det er vel ikke mere ube- kjendt i flere bjergrige Lande, end her i vore Egne, den Paaftand af Almuesmanden, at Solen visfe Aar, paa famme Aarstid, gaaer höiere paa Himlen end an- dre Aar paa famme Tid; fra Barnsben har jeg hört og hörer end denne Bondens Paafiand, man forfik- krer mig, at af visle Mærker paa Fjeldtoppene [ees dette, naar Solen er det, Bonden kalder her: i Mid- dagsfta (Meridianen) ei alene om Vinteren, men og- faa ved Sommer-Solhverv, ogfaa andre Aarets Tider, At dette kun fynes faa, og er et optifk Bedrag, der har fin Grund i Straalebrækningen, veed jeg vel; ligefaa hvorlunde Synet fkuffes, ved Solens og Maa- nens Störrelfe i Horizonten- tilmed ere der faamange Luftphænomener, fom: Bifole, Bimaaner o. Å. v. der alle komme af Kefractionen, Om nu ei af famme Meteorolo giske B emærkuinger. 433 Aarfag, Maanen kan ved Nyet fynes fnart mere, fnart mindre hældende, maae komme an paa, om Reg- lerne for Straale-Brækningen ere faaledes bragte i det Rene, at det er umuligt at Maanens Skin kau faa fynes, ifær i dimed og dunftfuld Luft. Da Hr, Profesforen har i Mag, 1824 2 Hef. 8, 279 givet os fine lagitagelfer om Maanens Virkning paa Barometerfianden ved dens forfkjellige Stillinger mod /Ædquator; har jeg troet, at han'og Flere fom in- teresfere fig for Sagen, vilde finde mine fölgende Obfervationer i famme Anledning ikke overflödige; faameget mere da de ere holdne paa Vefikanten af Norge, og hans paa den Öfilige. Jeg har da af min meteorologifke Dagbog ud- draget Barometer-Standen i de nu forlöbne 27 Aar, 1798 — 1824 begge inclufive, men kun paa den Dag, Almanakerne have viift, at Maanen er gangen gjennem Æquator, og den Dag, den havde fin fiörfte fyd- lige eller nordlige Declination, Ere Tegnenei nogen Almanak feilirykte, maae Feilen ei tilregnes mig; thi Jeg havde ei afironomifke Tavler at rette mig efter, Jeg havde maafkee gjort rettere, og udbragt et nöi- agttigere Refultat, om jeg, fom Hr. Profesforen, hav- de taget med ind i Regningen Barometerfianden de 4 nærmefte Dage omkring Maanens Gjennemgang; men da jeg derved havde faaet i de 27 Aar, nær 6000 Barometer-lagttagelfer at addere og beregne, gruede jeg for et fligt machinmæsfigt Arbeide, troens de, at disle mange Aars lagttagelfer ville böde paa Sagen *). | *) Allerede for 20 Aar tilbage, paategnede jeg min me- . teorologifke Dagbog: "Skal efter min Död, indfendes 134 Hertzberg. Jeg har faaledes funden Barometerftandens Me- dium den Dag, Maanen er gangen ind i Væderens, Krebfens, Vægtens og Stenbukkens Tegn, af 27 Aar, Barometerhöiderne reducerede til 0” Temperatur, Reaum. qv. Sc. faaledes: , Barometer-Stand Paa Malmanger Præftegaard i Qvindherret 64 N. Fod over Havet fra lfte Januar 1798 til Mai 1804, og paa Ullensvangs Præftegaard i Kingfervigs Prælte- gjeld 32 N, l'od over Havet. Maanens Gjennemgang i: MV 27.1072,4527"10"55,0-27" 1124, 52711 70% For at fammenligne den Barometerftand, Hr. Profesforen fandt, i de 16 Maaneder, fra October 1822 til Februar 1824 inclufive (Mag. 1624 2 H. S, 279) har jeg ligefaa af min Journal, taget Summen af Barometerhöiderne: ”De 4 næmefte Dage omkring Maanens Gjennemgang af Ædquator og Lunifitierne”, hvilke Hr. Profesforens Ord jeg forftod faaledes; at Barometerftanden den Dag, Maanen efter Almanaken er i Æquator og den Dag, fom den har fin fiörfte til Selfkabet for Norges Vel, (Det var i Datiden) nu fkal Journalerne in originali, efter min Hengang, til- fiilles Uniyerfitetets Bibliothek, hvilket findes dem paategnet.. Jeg finder mig faameget mere dertil op- muntret, da vor virkfomme Profesfor Hanfteen i Mag. 1824 2 H. S. 206, finder faavel min Afhandling om Veirliget, fom miue aarlige indfendte Extracter, værdige det Skudsmaal: — og haaber ofte i Fremti- den med Fordeel at tye hen til Hr, Provyfiens meteo- rologifke Dagböger, for deraf at hente Lys”. — Sel-. ve de tilfyneladende ubetydeligfie Erfaringer, naar de kun ere fandfærdige give Bygningsmænd ex pro- fesfo, Vink og Anleduing til gavnende Afbenytning, Meteorologiske Bemærkninger. å 435 fydlige og nordlige Declination, regnede jeg ikke med; men kun de 2de Dage, för og efter Gjennem- gangen. Jeg fandt da Barometerhöiden faaledes: fra lfie November 1822 tl Ifte Marts 1824. Mammen == 271 11018; 6 — 27" 10770: == 1010 L == 27" 10700. Det fees alfaa: at efter förfinævnte Beregning har Barometeret ftaaet 120; höiere ved Maanens fydlige Gjennemgang, end ved dens nordlige. Men derimod efter denne Beregning fees: at Maanens nordlige Gjennemgang har været 038, fiörre eud dens Sydlige, hvilket ftemmer med Hr, Profesforens Iagttagelfer. For nu at bemærke Forfkjellen, mellem [elve Dagen, og de 4 Dage omkring Gjennemgangen, be- regnede jeg Paromeierftanden paa Dagen felv, Maa- nen var i bemeldte Tegn, i famme Tid fra lie Nov. 1822 ul 1fte Marts 1824, og fandt: U= DIG 9 TAO 2 MS, LE Dette fiemmer med Refultatet af de 27 Aars Ba- rometerfiand, dog faaledes at ved den fydlige Gjen- nemgang blev Barometerhöiden kun 077 höiere end ved den Nordlige. Hr. Profesforens Beregningsmaa- de, ved at tage Dagene omkring med i Regningen, bliver nok det, fom giver nöiagtigft Refultat; ihi lige- fom Flod og Ebbe fkulde indfalde paa hvert Sted, naar Maanen er i Stedets Meridian, men indtræffer i kortere eller længere Tid efterat Maanen har pasfe- ret Stedets Middagslinie; saa fynes det, at Maanens Tryk paa Luften eller Tilirækning, at den virker li- - gedan, og altfaa Luften igjen paa Barometeret, fölge- lig bör flere Dage tages i Fegning. Ved nærmere 436 48 Hertzberg. at tænke paa Sagen ved denne Anledning, "angrer jeg nu paa, at jeg, fom i de 27 Aar har levet paa Steder, hvor jeg dagligen kunde obferveret Klokke- flettet, paa hvilket der var Flod og Ebbe, forfömte tillige at bemærke Barometerftanden, paa famme Klok- keflet. Det vilde været interesfant at have iagttaget, om ei Barometeret fiaaer lavere ved Flod end ved Ebbe; dets daglige Variation maatte i en Række af Aar, lede til Kundikab herom; men jeg, maae undfkylde mig med hint: non omnia posfumus omnes; dog deri er kun liden Tröft, Da Toaldo har fundet. at Barometeret i den Egn, formodentlig ved Padua, ftod höiere i Dagene om- kring Maanens Jordfjerne, end i Dagene om dens Jord- nære, harjeg af Dagbogen beregnet, Middelftanden i Perigeo == 27"10"'730 | i Apogeo = 27 11,485 Differents = 0,755 Ved at medtage de 2 foregaaende og efterfölgen- de i alt 5 Dage, fandt jeg i Perigeo == 27" 11"'196 i Apogeo = 28 0,488 Differents = — 1,292 Altfaa har efter beggeBeregninger Barometeret ftaaet höiere, ogfaa her, i Apogé end i Perigé, og ved de flere Dages Indtagen i Regningen, nær I Linie höiere. Maafkee end höiere, om 5de Dage omkring vare tagne. Jeg har altfaa i det fidft for- löbne Decennium, fundet det anderledes, end hvad i Hift, philof. Saml, 5 Deel 1 Bind 1815 Side 184, af mig anmeldt. Dette ledede mig til at eftertælle, om flere Godtveirs - Dage ere indtrufne i Dagene omkring Jordfjernet, end i dem om Jordnæret, Meteorologiske Bemærkninger. 437 da Barometerftanden har været höiere å förøinævnte end i fidfinævnte; og fandt jeg da, ved at tage 5 Da- ge för og 3 Dage efter, med Dagen [elv, i alt 7 Da- ge, in Summa i de 27 Aar 154 flere Godtveirs-Dage i Apogeet end i Perigeet. Det blev da efter exfpec- tatio cafuum fimilium kun aarlig 6 Dages Godtveir at vente flere i Jordfjærne end i Jordnære, WMen Maanens Apoge og Perige er joikke altid lige fjærnt og nær Jorden, Da jeg forhen i Mag. 1824, 2 H. S. 177, har anfört: at Barometeret har ftaaet höiere i Quadraturerne end i Syzygierne, og Hr. Profesfor Hanfteen, har i en Deel Maaneder fundet det tvert- imod, men i nogle, fom jeg, vil jeg etter Ovenanför- te formode at havde jeg taget de flere Dage om- kring disfe Maanephafer, fom jeg kun tog den ene- fte, da havde jeg funden en end fiörre Forfkjel end den nær å Linie jeg fandt. Man kunde altfua for- mode flere Godtveirs- Dage i Quadraturerne end i Syzygierne., Jeg har eftertalt de 3 Dage og Dagen , med, altfaa 7 Dage omkring Maane-Skifterne, og fun- den 2573 Godtveirs-Dage i lfte og 2det Quarteer og 2588 Godtveirs-Dage om Ny- og Fuldmaane, alifaa i de 27 Aar 15 flere deslige Dage i fidfinævnte Maa- ne-Skifter; lige Mange og Faa ere da at vente, I förfte Quarteer ere indtrufne 1587 Godtveirs-Dage; i Qdet Quarteer 1290; i 3die Quarteer 1324; i 4de Quarteer 1376. Man fkulde altfaa vente flere Godt- veirs-Dage 1 le Quarteer, end i de andre. Men de blive yderft Faa, naar de fordeles paa de 27 Aar, altfaa bliver ligemange. Ligefaa forholder det fig med Uyveirs-Dagene og Stormdagene, næfien paa ? å 3 Dage i alle de Aar, Xs mange. 138 | Hertzberg. Ligefom jeg forhen har prövet Sandheden af en- deel Veirmærker, rimelige eller urimelige, er mig li- gemeget; (i faa uvis Sag, gjelder kun: pröver Ålt,) har jeg ogfaa prövet et, jeg nyligen læfte i L, M. Wedels Bondepraktika Khvn. 1821 S. 32. Dette fkal Provyft Liders i Glicksburg elter fine mangeaarige meteorologifke Iagttagelfer, have fundet temmelig paali- deligt, ligefaa edel, ”temmelig accural”. Veirmær- - ketlyder faa: ”Derfom en fireng Vinter indfalder i Ad- vents-Ugen” (alifaa fra lfie Advents-Söndag til 2den ejudem) ”faa vil den firænge Kulde, gjerne vedvare å 18 Uger derefter”, — ved ”firæng Vinter” forfiaaer | nok Liuders fiærk Kulde vel ogfaa Snee, og at altfaa Thermometeret, vifer flere eller færre Grader under Fryfepunktet. Jeg har efterfeet i min 27 aarige Jour- nal, hvorvidt dette Veirmærke er indtruffet her i Söndrehordlehn og Hardanger. I de 27 Aar, er kun engang indtruffen i Ad- vents-Ugen det vi her kalde ftærk Kulde, nemlig i Advents-Ugen 1808; Thermometerets middel Kulde i de 7 Dage var — 4? 23 de paafölgende 18 Uger vi- fie Thermometeret 78 Dage under 0 og Middelkul- den var — 1" 4 og altfaa fpaaede det fandt i Henfyn til Kulden i vore Egne; ellers vifer Journalen, at naar Adyents-Ugen har været kold, har ogfaa de föl- gende 18 Uger været det, undtagen de 2de Aar 1802 og 1803 da Middelkulden var i de Aars Advents- Uge — 2" 5 og de paafölsende 18 Ugers Middelvarme var +40" 5 Da Visser kuns fpaaer: at naar Advents- Ugen er kold, bliver Hovedcaracteren af de fölgende 18 Uger ogfaa kold, men det figer ikke at naar de 7 Dage i Ifie Advents-Uge ere milde, at da de kom- Meteorologiske Bemærkninger. 439 | mende 126 Dage derfor fkuldelblive det, og at alt- faa Adyents-Ugen gjerne kan være mild, og dog i de fölgende Uger til förft i April firæng Kulde, hvilket indtraf her i Aarene 1799 — 1800 og 1812, faa kan man ei udfirække Veirmærket did hen, men i disfe Egne fynes at gjælde, at er Advyentsugen mild, bliver Vinteren det ogfaa, og dette er nu indtruffet 16 Gan- ge i de forlöbne 27 Aar, og kun 2de Gange flaaet Feil. Advent-Ugen 1824 havde her kun 4 Dage, Thermometer under 0"; disfes Mid, — 1"; de öv- rige 3deDage vare + 2" indtil i Dag 23de Miarts 1825, have vi liden eller ingen Kulde havt, altfaa har Mærket i 17 Aar af 27 fpaaet fandt. Det kan for Eftertiden fremdeles være værd at give Agt paa dette Prognoftikon, faameget mere, da det nu er nær 100 Aar gammelt. I de Norges Eg- ne, hvor fitærk Kulde indtræffer, kunde det bemærkes, thi i de 27 Aar har her kun een enefte Gang viit— 149. Wedell anförer Provft Liiders Ord Side 32 faa- lunde: ”Da jeg i mit 16de Aar begyndte at lægge Mærke til Himlens Löb og immer fik mere Lyk il at öve mig i Meteorologien)”firæbte jeg efter at ind- hente de Efterretninger, fom de gamle Forfædre der- - om have famlet, og efterladt de fildige Slægter, Blandt disfe var en Anmærkning af fölgende Indhold: Derfom en firæng Vinter indfalder i Ad- vents-Ugen, faa vil den gjerne vedvare i 18 Uger derefter, dette fandt jeg gandfke rigtigt i Aarene 1726 —1727—1728—1729—40 og 1741 og da Aaret 1784 i Adyents-Ugen yttrede fig med en firæng Vinter, faa bevægede dette mig til at faftfætte Froftens Længde til Ilie April 1785, fom jufi er den, för angivne be- fiemte Tid, og dette indtraf ogfaa meget rigtigt”, 440 | Hertzberg. Saavidt Liuders, denne Olding maae alifaa have holdt Veirjournal nær 60 Aar; Skade at Thermome- terftand ei angives, thi Udtrykket /iærk eller firæng Kalde er meget relativt og uvilt, dogi de Tider vare Thermometere lidet bekjendte, og de det vare, gave liden Paalidelighed, Da nu Pedell ogfaa å den fenere Tid fandt det- te Mærke fom han fkriver ”Temmelig accurat, og kuns fjelden afvigende” (af ham kunde man vente Thermometerfiand bemærket) erindrer jeg, at jeg i Aaret 1785 förfie Söndag efter Paafke 5die April, da- værende perfonel Capelan til Findaas Præfiegjeld, gik paa Sköiter over et Vand ved Bremnæs Kirke, beliggende nær ved Havet, faa maae Froften ogfaa i dette Aar i, vore Egne have varet længe. Inte- resfant havde”det nu været om jeg allerede da hav- de holdt meteorologifke Obfervationer, edell an- förer fremdeles ”men Aarfagen nl den Advents- Ugens Virkning paa 18 Uger derefter kan jeg ikke opklare, og alt hvad jeg har læft hos de nyere der- om, fom og haye prövet Liders Angivende, faa næg- te de ikke, Sager Sara de flefte Gange, thi end- og heri har*Fregelen Undtagelfe, og noget feilende kan indtræffe; men de erklærede, at de ei kunde op- give Grunde og Aarfager, hvorfor flige Ting juft indt:æffe”. Uagtet vi i de aller fiefte Ting ikke kunne be- fvyare det i vor Aand dybt prægede hvorfor? nödes vi dog til at lade Erfarenhedens Vicnesbyrd gjælde, - Vifinok er det heelt ydmygende for IMennefkefor- ftanden, at give fig fangen under Troens Lydighed, og at befvare Spörgsmaalet hvorfor? med et: jeg veed det ei, Heraf kommer den Herfkares Mangfol- Meteorologiske Bemærkninger. 144 dighéd af Theorier, blandt hvilke faamange, naar de oplöfes i fine Beftanddele, kun gaae ud paa: her er dog al vor Kundfkab mörk. At bruge de rörlige Fe» fie eller Dage til Veirmærke fres rigtignok heel ugrundet; Advents-Ugen er blandt disfe, dog kuns 7 Dage tidligere eller fildigere; men det fik ikke hjæl- pe, naar kun Erfarenhed lærer, at de fpaae fandt, ja! om det faa var felve Paafkedag, og de deraf afhæn- gige Fælidage, fom variere flere Uger. At der i de 27 Aar, jeg har obferveret, er kuns lidet bevendt baade med de rörlige og urörlige Mær- kedage, i Henfyn til af dem at forudfige Veirliget, det» te har jeg viift i min Afhandling, Dens Henfigt har jeg med klare Ord fagt, var: ikke deraf at fpaae, men at pröve hvorvidt de fpaaede fandt. Bekræfte- de Erfarenhed, at der var Sandhed i Prognoftkken af felve de rörlige Mærkedage, maatte man troe hvor ”urimelige” de end maatte fynes, og kunde man og: fnart blive færdig med at angive Aarfagen, ja! med en heel Theorie. Da man ei længer kunde neg- te den dyrifke Maguetismes hölft mærkværdige Phæ- nomener, fom for 50 Aar tilbage kaldtes Charlatane- rie, fee da blev man firax færdig med at forkla- re den, Ligefom det var at gaae forvidt, om man vilde vente, at fordi et Veirtegn fpaaede fom ofteft fandt i en vis Egn, det ogfaa fkulde fpaae fandt i alle an- dre, faa fynes mig, at man ogfaa gaaer forvidt, naar man bryder Staven over dem alle, Ingen bör dömmes uforhört, det var Arn, hvorfore jeg foretog mig i benæynte Afhandling, at pröve alle mig eee Veirmærker, hvorvidt de i disfe Egne indiraf, 142 Hertzberg. Udbyttet blev rigtignok heelt ringe, til deraf at forudfige Veirliget, men fom jeg fkrevet haver: ”At föge Sandhed, og finde den er ikke der, hvor man föger den, eller er der kun i ringe Maade, er dog ogfaa et Udbytte”. Det af mig prövede Frofitegn af Advents-Ugen kjendte jeg dengang ikke, troede det dog nu værd at pröve. Var man enig om Tiden, fra hvilken vore he- denfke Oldfædre resgnede de: derömte Julemærker, kunde det ogfaa være Umagen værd at pröve dem, thi de ere viftnok de aller ældfte, og ældre end alle Helgenes Mærkesdage. ; da det kun er fandfynligt og ikke vift, at Uhr- pldfædrene regnede Julemærkerne fra Aarets Begyn- - delfe og dette fra Vinterfolhv ervet, haves ingen faft Terminus a qvo at begynde. Juleaften bleve 12 Stræger fkaarne paa Handaa- fen eller Bjelken midt over Rögfiuen, 1 Streg for hver af kommende Aars Maaneder; fom nu förfte Jule» dags- Veirligt var, fik den Stræg fit Mærke, Godt el- ler Ondt, og faaledes troede man Veiret blev de fle- fte kommende Dage af næfte Maaned. 2den Juledags Mærke, betegnede Aarets anden Maaneds Veir, og faaledes fnddelet, til 13de Dag, 6 rad fom nog- le mene. Nogle Bemærkninger Barometerstan- den vedkommende. Ei Foranlediget af Hr. Profesfor Hanfteens viden- fkabelige Underfögelfe, af: ”Middel - Barometerfiand | Meteorologiske Bemærkninger. 443 ved Havets Overflade” i Magazinet i Aaret 1824 2 Hefte Side 282—298, troer jeg at burde anmærke, ligefom jeg famme Hefte Side 177, har fkrevet lom Hr. Profesforen anförer Side 289 ”At Barometerffan- den er nær 28" 0'0 her i Hardanger”, faa har jeg i famme Hefte Sidé 181 nöiere beftemt den at være 97" 118, hvilket er undgaaet Hr. Profesforens Op- mærkfomhed, Mine aarlige til Univerfitetet indfendte meteorologifke Bxtracter vife; at Barometerets Höi- de her over Havet er 32 n. F., og altfaa omtrent hvad Hr. Profesforen anflaaer den til mellem 50 å 40 F. Hvad Hr. Profesforen Side 290 anförer, at jeg med Flere ei har havt Anledning til at fammenligne Barometerets Scala med nogen nöiagtig Længde Een- hed, er for min Deel vift nok, dog vil jeg til Bevis paa, at min Barometerfcala maae nöie nærme fig til rigtigt franfk Fodmaål, anföre, at jeg i Aaret 1796 fik fra fal, Obert Thodahl i Bergen og fenere af fal. Vibe famt af Grøve, da de vare heri Bergens Siift paa Opmaaling, Maal af en franfk Fod; disfe fitemme- de nöie med de, jeg for faa Aar fiden fik af Hr. Pro- fesfor Esmark, og forrige Aar fik jeg tvende Scaler, til Barometer af Inftrumentmager Claufen i Chriftia- nia. Jeg kan ikke finde mindfte Forfkjel paa nogen af disfe Maal, ligefaa har jeg fammenlignet min Bo- rometerfcala med Hr. Bohrs i Bergen, uden at finde Differents. Udi disfe forlöbne 27 Aar har jeg bemærket, at den midlere Barometerffand, her inde i Hardanger- fjordene har været höiere end den i Söndrehordlehn. Saaledes var Barometerets Middelfiand reduce- ret til Havets Strand og 0* Temp. paa Malmanger i Qvindherret å 6 Aar 27, 11,6 og Middel af Baro- 144 - Hertzberg. meteret her paa Ullensvang i 21 Aar 27" 118, alt- faa 0" 0'”2 höiere, her 6 n. Mile længer ind i Fjorden, Paa Findaas kun > Miil fra Havet er Baromete- rets Middelfiand over ;3 Linie lavere end her, hvil- ket jeg af de Barometerhöider, min Broder paa Find- aas Præftegaard i de fenere Aar har meddelt mig, har erfaret; hermed fiemme ogfaa de af Hr Bohr i Ber- gen kundgjorte Barometer-Höider, Her er ogfaa in- de i Fjordene mange færre Regn-Dage, Uveir og Storme end ude ved Havkanten, At Atmosphæren virker paa Baromeret vel i en Afftand af 100 og fle» re Mile, er höiftfandfynlig; thi naar jeg, for de fle- re Aar tilbage læfte i den Berlingfke Kjöbenhavns Statstidende, hvori Barometerftanden paa HRundetaarn, anmeldtes, fandt jeg med faare faa Undtagelfer, at de Dage Barometeret havde fteget eller faldet i Kjöben- havn, paa de felv famme Dage havde de ogfaa fteget eller faldet i Söndhordlehn og Hardanger, hvor jeg obferverede; dog at der var ofte flere Liniers For- fkjel paa Höiderne. Ligefaa er det med DHrr Pro- fesforers Esmarks og Hanfteens Barometerftands Kund- gjörelfe; naar Barometeret figer og falder der, har det næften ftedfe fteget og faldet her; lavefte og höi- efte Stand indtraf fom ofteft paa [elv famme Dag der og her. | Det flaaer ikke Feil, at naar Barometeret er fjun- ket dybt her inde i Landet og vi desuagtet have godt og fille Veir, fom fiundom fkeer, da fpörges altid af indkomne Skippere om [vært Veir i Havet. De Bemærkninger, jeg i Hift. philof, Saml. 1813 har anfört om Barometeret fom Veirprophet, har jeg, i de fra den Tid henrundne Aar funden bekræftet. Ligefaa viler alle Aars Iasgttagelfer, at har Barome- Meteorologiske Bemærkninger. 445 terftanden i endeel Uger, flere eller færre, været ufædvanlig lav eller höi, da bliver den i næftfölgen- de næften lige mange Uger det contraire. | Om Nordlys. At Hr, Profesfor Hanfteen har gjort Fpoke ved fin Theorie om Jordmagnetismen, er Europa bekjendt; hans findrige Hypothes om Polarlyfets Oprindelfe af Jordmagnetismen (See hans Anmærkning til Scores- byes Gjenopdagelfe af gammel Grönlands Ofterbygd Magaz. 1824 1 Heft. S, 85 &c.) og den Erfaring, at Nordlyfet gjerne ledfages af Kulde, (S. 103) foranle» digede mig til atter at tye hen til min Veirjournal, thi i den er ogfaa for det mefte bemærket naar Nord- lyfet faaes, hvilket er anfört fra Aar 1798 paa de maanedlige Extracter, jeg hvert Aar har indfendt til vort Univerfitets Bibliothek, At Nordlyfet i de fenefte 30 Aar og Flere har alt mere og mere aftaget, og i de fidft forlöbne 8 å 10 Aar næften flet ikke, eller höift ubetydelig har vift fig i disfe Egne, er kundbart nok. Jeg erindrer grandgiveligen, hvorlunde jeg i mine Drengeaar 58 Aar tilbage blev af min fal, Fader gjort opmærkfom paa disfe herligen flammende Straaler og Sverde, dem han fagde mig var Skin af Gud vor Faders Lys, han tændte for dem, fom boe i Lande mod Norden, . hvor Solen ei fkinnede, Jeg erindrer ogfaa, at det forekom mig fom de bragede, og at min Faders Tje- neftedrenge hviftede med Lagen, at faae Veirlyfet ned og Jeg fyntes det kom. | De vare i de Dage ligefaa fkjönne fom hyppi-- 10 446 — Hertzberg. ge, men 20 å 25 Aar derefter begyndte Nordlyfet at blive fjeldnere og alt mere at aftage, til, fom fast, det nu næften er forfvundet. Jeg mindes ikke at have fra Barns Been hört, at Nordlyfet, naar det viltes fiærkt, fkulde betyde Froft; men jeg hörte,. at naar Veirlyfet fitod fille i fin Bue, og fkjöd kun enkelte langfomme Straaler, fkulde det fpaae Traaveir, det er: famme Veir været havde, godt eller ondt, | Ligefaa hörte jeg, og har ofte i de Tider erfaret, at naar Nordlyfet flammede fiærkt, og ifær gik over Zenith, ja nælften til den fydlige Horizont, og lige- fom over den hele Himmel, da forkyndte de fiærke Vinde og Storme ifær af OÖften og Sydoft, Jeg vil nu anföre hvad Veirjournalen vifer; 1797, 1lte December Nordlys Thermometer — 9*, 12te — 995 Morgen, og + 2" Aften, De 3de Dage för var Godtveir og nælten fille, men de 9 Dage efter Uveir, Regn, fiærke Vinde af Syd og Sydvef, og I Dag Storm, Thermometer de Dage midl. Temp, -+ 5, l. 1799, 3lde Januar lidt Veirlys ved Horizonten Thermometer —9"; blev i 19 Dage derefter Kulde, Thermometer, midl, Temp,—4” 7 de 19 Dage; O. 8, | O. nordlige Vinde fiundom fiærk. 1799, 10de September, meget Nordlys ved Hori- zonten, Kulde paafulgtes men 12 Dage Regu, S. og - <> O, Vinde, hvoraf tvende fiærke, 25de October f. A. noget Veirlys ved Horizon- ten, ingen Kulde, men meget Regn og fiærke fyd- vefilige Vinde, 27de November å. A,, Veirlys fom meldt, Veir- liget ligefaa. w Meteorologiske Bemærkninger. 147 1800, 16de Marts Veirlys lidet ved Horixonten, nogen Kulde paafulgte. | 1801, 2lde Februar, Veirlys flammende over den hele Himmel, 12 kolde Dage vare för og tven- de efter, Thermomecterets Middelftand—4". Sex Storm- dage paafulgte i de følgte 12 med meget Regn, Thermometer + 53", 1803, Ilte Januar, Nordlys fiod næften til Ze- nith, 6 kolde Dage för; Thermometer midl.—4%5. og 35 kolde Dage efter Thermometer midl, — 593. Hele 29 Dage efter vare ftille med fagte öftlige Vinde, 1804, 5te November, Veirlys, fille, Thermometer — 2" tre Dage för og efter. 1806, 2den November Veirlys, 5de Therm. + 895 8,0, færk 0;i 5 Dage efter ingen Kulde, 9de December, Veirlys, ingen Kulde för eller efter. 20de December Veirlys over den hele Himmel, ingen Kul- de, Thermometer +- 3" midl. Temp. til-Aarets Ende, 3de og 24de Storm, 25de Orkan, 26de og 27de Storm, 1807, 26de Marts flærkt Veirlys, ingen. Kulde kom, godt Veir, fille för og efter, 1812, 3die November, lidet Veirlys ved Hori- zonten, Dagene för og efter Thermometer -+ 3" 47 fille godt Veir 0 Kulde, 1814, 16de Februar lidet ved Horizonten, kom Kulde, 3” å 4” 7 Dage efter, varede 10 Dage. Stil- le alle Dage, 1819, 26de og 27 Februar Nordlys, en Stribe fkjöd fig over Zenith mod Syden, liden Kulde, Thermo- meteret lidet under 0", 6 Dage efter fille. 1820, 15de Januar, Nordlys, 6 Dages Kulde paa - fulgte middel Kulde —407. 12te Februar, ftærk Nord- 10 * 148 Hertzberg. lys, 9 Dages Kulde — 27,5 paafulgte med Siille. 27de, 28de og 29de December, lidet Nordlys, Ther- mometer — 4"; 19 kolde Dage paafulgte midl, Temp. —4?, öflig fille. 1821, 24de—25de November fiærkt Veirlys, in- gen Kulde, fydveft og öften fiærk og 1 Stormdag >aafulgte i de 6 fölgende Dage. 1822, 135de Februar fiærkt Veirlys over hele Him- yielen, ingen Kulde, 5 Storme paafulgte fra 17de iil 28de. Heraf fees at 1 de 27 Aar har jeg kun iagtaget 25 Gange Nordlys. 11823 og 1824 har jeg ingen o ferveret; men at der vel kan have været nogle og i de mange Aar flere i de fkyfulde Nætter, fom ei kunde iagttages, ja vel endogfaa endeel undgangne min Opmærkfomhed i de klare Nætter er vift nok *); men ligefaa vift er, at Nordlyfet har i de fenefte å 5) Peer aftaget i voxende Forhold. Ligefaa vifer ovenfkrevne, at paa 10 å 11 fulgte ingen Kulde, men 14 Nordlys indtraf en- ten paa Dage under 0 eller bleve efterfulgte af - Kulde, I de fidftforlöbne 20 Vintre har Kulden i vore Egne ingenlunde været faa ftærk fom i de 20 å 50 Vintre foran disfe. Alle de Gange Nordlyfet enten var MRD eller drog fig fydlig fra Zenith, paafulgte Uveir og fiærke Vinde, Ullensvang den 22de Marts 1825. N. Hertzberg. 7 Nogle af mine Sognefolk forfikkre mig at have, i de fidfiforlöbne 3 Aar, lagt Mærke til, at det fynes fom Veirlyfet nu atter vil tiltage, og oftere i de benæyn- ie Aar faaes, end i de længere tilbage. De flere ved mörk Maane, og fkyfulde, dog lyfe Nætter, der i de fidfle Aar have været, lede dem til at flutte faa, vD Anmærkninger. . 44 Anmærkninger. Manufecriptet til forefiaaende Bemærkninger har alle» rede i over et Aars Tid været i Udgiyernes Hænder; men da det indeholdt endeel urigtige Paafiande, fom man gjer- ne önfkede at udfletie, og Forfatteren havde sjort den udtrykkelige Betingelfe, at Bemærkningerne enten aldeles uforandrede, eller flet ikke maatte aftrykkes, faa har det- te givet Anledning til Betænkeligheder og Opf=ættelfe, Man har af föromtalte Grund ved Aftrykningen alene til- ladt fig nogle Forandringer ved Interpunctionen, og Ret- teller af aabenbare Skrivfeil, og maattet lade endeel Dun- kelheder i forfkjeilige Perioder flaae. Forfatteren beraaber fig S, 125 paa Erfarenhed, Det er ingenlunde Undertegnedes Henfigt, at kalde den- ne i Tyivl, men kun at underföge om de Slutninger, fom af famme ere uddragne, ere faa vel begrundede, fom Forfatteren mener, Jeg har i denne Sag ingen andre for- udfattede Meninger, end de, fom af velbekjendte Natur- loye ved fornuftig Slutning kan udledes, De faakaildede Maanepunkter ere de 4 Qvarterfkifter, Maanens Gjen- memgang igjennem Jordnære og Jordfjerne, og endelig dens 2? Gjennemgange igjennem Æquator, og dens fiörfie nordlige og fydlige Declination, I en fynodisk Maaneå af 20% Dage indtræffe altfaa 10 Maanepuncter; falde nu ikke flere af disfe paa famme Dag, og man anfeer en- hver Veirforandring, fom indfalder paa famme Dag, for Maanepunktet, eller paa den næfiforegaaende eller efte:- fölgende Dag, fom en Fölge af Maanens Stilling, faa har — man i en fynodifk Maaned 50 Mærkedage, d. e. alle Dage å Maaneden kunne forudsige en Veirforandring, og det er nödvendigt, at Veirmærket maa flaae ind. Iudtræffe, fom ofte fkeer, flere paa famme Dag, faa formindfkes rig- tignok Mærkedagenes Antal, men der blive endnu faa- mange tilbage, at det er mere fandfynligt, at Veirforan- dringerne ville indtræffe paa disfe end paa de öyrige Dage, om endog Maanen aldeles ingen Indfly- delfe har paa famme. 450 Anmærkninger. At Stormene fornemmelig have deres Oprindelfe af pludfelige Temperaturforandringer paa enkelte Steder af Atmosphæren, hvorved den paa et Sted udyidede varme- re Luft firömmer hen til andre Steder, hvor Luften ved pludfelig Afkjöling har fammentrukket fig, troer jeg er en Sætning, hvorom ingen kyndig Naturforfker kan tvivle. At Solens Virkninger i denne Henfeende ere fiærkere end Maanens, indrömmer ogfaa Forfatteren S,. 127; men da han tilfaaer, at der fjelden indfalde Storme i Sommer- maanederne, og troer at dette maa forklares deraf, at den Stærkeres (Solens) Virkninger ophævye den Svageres (Maa- nens) Magt, faa maatte heraf fölge, at Solens Virkninger med Henfyn til Storm vare negative, &Åt flere Storme indtræffe i Vinter- end i Sommer-Maanederne lader fig lettelig forklare deraf, at Atmosphæren i den nordlige - kolde Zone i Vintermaanederne aldeles ei befkinnes af Solen, fölgelig er fiærkere fammentrængt, og altfaa bry- der med mere Vold ud over de fydligere Zoner, naar Li- gevægten der ophæves; hvorpaa denne koldere Luftfiröm, ved at træde ind i mildere Zoner og ved at blande fig med en varmere Luft, betydelig udvides og foraarfager heftige Decompofitioner, fom end mere foröge Stormens Magt. å Side 132 vil Forfatteren forfyare Bondens Veirmærke,- fom er taget af Nyets mere eller mindre hældende Stilling, ved at fremfætte den Formodning, at Refractionen maa- skee kunde frembringe en faadan tilfyneladende Variation, Jeg maa da, for at vile dette Forfyars Grundlöshed, an- före fölgende ellers nokfom bekjendte Regler for Refrac- tionen, 1) Refractionen foraarfager, at ethvert fynligt Punkt paa Himmelhvyælvingen fees noget höiere, end det vilde fees,y om Jorden ingen Atmosphære havde; men faavel Theorie fom nölagtig Iagttagelfe vile, at der ingen Siderefraction gives, d.e. at ethvert faadant Punkt vel tilfyneladende oplöftes i sin Vertikalcirkel, men ei brin- ges ud af denne eller forandrer sit Azimuth. 2) At Re- fractionen er fiörøt ved Horizonten, hyor den er lidet over + Grad, formindskes allerede betydelig 1 de förfie Graders o—- Anmærkninger. 451 Höide nær Horizonten og forfyinder ved Zenith. 5) At Atmosphærens forskjellige Tilffand, fom angives ved Ther- mometret og Barometret, vel kan foröge eller formindske Refractionens Störrelle i een og famme Höide; men at disfe Variationer, fom for en Linie paa Barometret ud- gjör 31; og for en Grad paa det Reaumurske Thermome- ter 15 af den hele Refraction, felv lige i Horizonten fjel- den overfiige en Minut fra den ene Dag til den anden, og i fiörre Höider ere endnu langt ringere, Af disfe tre Regler fölger aldeles uimodfgelig, at alle Punkter faavel af Maanen, fom af ethvert andet Himmellegeme, oplöftes ligemeget mod Zenith, at altfaa Maanens hældende Stilling mod Horizouten kort efter Nyet dervéd aldeles ikke kan forandres, At Land- manden indbilder fig, at Solen vyed Solhyery visfe Aar fynes at gaae höiere end andre, er en reen Vildfarelfe; af Solens Höider ved Sommer- og Vinterfolhverv, maalte med Nutidens bedfie Infirumenter, fom give Sikkerhed til enkelt Secund, finde Afironomerne den famme Eklip- tikikraaehed fra Dag til Dag og fra Aar til Aar (naar man holder Afregning for den aarlige Aftagelfe af % Se- cund). Men Variationer, fom ÅAfironomen ei kan opdage med Infirumenter, fom angive enkelt Secund, forfynede med 100 til 200 Gange forfiörrende Kikkerter, er det umu- ligt, at Landmanden kan opdage uden Infirument og med ubevæbnet Öie, Maafkee Forfatteren vil indyende: ”Afiro- nomen retter fine obferverede Höider for den, efter de meteorologifke Infirumenters Angiyelfe, beregnede Refrac- tion i Iagttagelfes - Oieblikket; og finder derved et over- eensfiemmende Refultat; Almuesmanden bemærker alene Solens tilsyneladende Stilling, behæftet med Refractionen, og finder faaledes Variationer”” Men efter hvad jeg oven- for har bemærket er det klart, at fely ved Vinterfolhverv kunne disfe Atmosphærens forfkjellige Tilfande ei frem- bringe Forandringer i Solens Höide om Middagen, der fige til en Minut, hvilket er en Störrelfe, der ei kan be- mærkes uden med Infirumenter, For at hæve al Tyivl øm disfe Sætningers Rigtighed vil jeg tilföie, at efter 452 Anmærkninger. Bessels og Argelanders lagttagelfer og theoretifke Underfögelfer (afiron. Beobacht, in Königsberg, gte Abtheil.) er Straalebrækningen nu, felv nær ved Horizonten, bekjendt til em Nöiagtighed af nogle faae Sekunder, Ved Beregningerne $. 1553 —135 har Forfatteren, fom det lader, forvexlet Maanens Gjennemgang igjennem Eklip- tiken med Gjennemgangen igjennem Æquator. Naar Maa- nens Bane, fom gjör en Vinkel af 5” med Ekliptiken, lig- ger faaledes, at dens opfiigende Knude falder i Begyn- delfespunctet af Væderens eller Vægtens Tegn, faa gaaer Maanen igjennem Æquator eller har ingen Declination, naar den er i Væderen eller Vægten, og har fiörft nord- lig og fydlig Declination, naar den er i Krebfen eller Steenbukken, Ligger derimod den opfiigende Knude i Krebfen eller i Steenbukken (fom bekjendt vandrer den- ne Knude rundt om Ekliptiken i 182 Aar), faa er der en mærkelig Forfkjel imellem Maanens Gjennemgang igjennem Begyndelfespuncterne af de 4 omtalte Tegn, og dens Gjennemgang igjennem Æquator, famt de Puncter, i hvilke den har fiörf nordlig og fydlig Declination, Da vore Almanakker ei angive Maanens Declination, faa har Forfatteren ei heller havt Anlednlng til at kjende de om- talte Dage; ved min Beregning har jeg tage: dem af de afironomifke Aarböger. Angaaende Forfatterens Sammenligning af Barometer- fianden ved forfkjellige af Maanepunkterne, da kan her- med jeynföres lignende WUnderfögelfer af Hr, Flau- gergues i Viviers i von Zachs Correspondance afirono- mique Vol, 13, Cahier 5, 5. 453 — 457, og Vol, 14, Ca- hier 3, 5, 260 — 268. Hyad de bevægelige Mærkedage i Almindelighed an- gaaer, faavcliom det af Wedels Bondepraktika anförte Veirmærke af Adventsugen, da kan jeg derom ikke for- andre min Mening, Hvad kan Veiret have for Forbin- delfe med det Nicæanfke Kirkemödes Caprice, at de Chrifines Paafke ei maa falde fammen med Jödernes, men fkal henlægges til den paafölgende Söndag? Hvad med den unéiagtige cyklifke Regning, fom blot angiver Paa- Anmærkninger. Å 453 fkefuldmaanen i hele Dage, og faaledes undertiden kan angive Paafken en Maaned forfkjellig fra den nöiagtige afironomifke Befiemmelfe?” Hvad fkal man troe om de af Paafken afhængige Mærkedage i Lande, hvor Paafken be- fiemmes paa forfkjellig Maade? En Dag, fom intet fafi har ved fig med Heafyn til Solens, Maanens eller andre Himmellegemers Stilling, er aldeles vilkaarlig og kan for- nuftigvis ei tjene til Veirmærke, faafom den ei fiaaer i ringefie Forbindelfe med Naturen. Mig fynes, at en Mand, fom faldt paa at antegne Veirligets Tilfiand paa alle de Dage i Aaret, da noget Glædeligt eller Sörgeligt mödte ham, eller paa andre ligefaa vilkaarlige Dage, og deraf vilde uddrage prognofiifke Regler, kunde med lige- faa god Grund forfyare fig med det Udfagn: ”at det al- tid var et Udbytte at vile, at Sandhed ei laae paa den Vei”; og at han ei burde fiöde fig, om man fagde, han kunde anyendt fin Tid nyttigere. Åt pröve foregivne Facta, om de end ei kunne wudledes af hidindtil be- kjendte Naturkræfter, er rigtigt; uden dette vilde Naturvidenfkaberne ei kunne gjöre Fremfkridt; thi yd- : mygt maae vi bekjende at vore Kundfkaber ere kun Styk- keyærk, Men det Urimelige firider mod Hou for famme er al ORG unödyendig, Hansteen, NG ; Bifole, med farvede Ringe, seete paa Kongs- berg, i Christiania, i Qvindherred og flere Steder i Norge den 27de Marts 18206. Kongsberg. LU en Paafkedag om Formiddagen bemærkedes paa Him- melen nogle excentrifke Girkler af forfkjellig Störrelfe, - faaledes fom Fig, 1, der fkal forefiille et Planrids af Him- melhyelvingen, vifer, nogle med et Skin der lignede Nord- lyfets, andre med Regnbuefarver. Paa fire, hinanden næ- fien modfatte, Himmelkanter, faaes tillige 4 lyfende runde Flader eller Bi-Sole af Störrelfe næfien fem Solen; de tven- de nærmeft denne havde et rödligt Skin, de to andre der- imod, et baade fyagere og mere maaneagtigt Skin. 1) Den förfie af disfe Cirkler (betegnet med aa paa Fig. 1) fom tillige havde det klarefie Skin fom et fiærkt Nordlys, gik lige igjennem Solen og rundt om Himmelen, og fyntes at have fit Centrum i Zenith, Dens Störrelfe varierede efter Solens Bevægelfe, .faaledes at den blev mindre jo höiere denne fieeg op paa Himmelen, Da Klok- ken var 12 optog dens Radius en Bue af omtrent 57 Gra- ders Störrelfe, Bisole med lysende Ringe. 455 2) To andre Cirkelbuer, bb, fom formedelfi deres fkjæve Stilling mod Horizonten fyntes at have en fiörre Radius, vifte fig indenfor Cirkelen a og overfkare baade denne og hverandre i to hinanden modfatte Punkter, nem- lig i Solens Centrum og i Nordpunktiet, Fra det fidfie ud- firaalede tillige to mindre Buer cc, fom forfyandt efter kort Tid, - 5) Omkring Solen (S) vifte fig trende fmaae hinan- den fkjærende Ringe d, d' og f, overfkjærende hinanden i Punkterne ee, hvor de tillige frembragte et fiærkt Skin. Ringene d og d* hayde et fiærkt rödligt Skin, men Rin- gen f, fom fyntes at have fit Gentrum i Solen, havde et Syagt Skin ifær i den öyerfie Rand, 4) I de to Punkter hyor Ringen f overfkar den fio- re Ring a faaes to Bi-Sole g og h, med et Skin liigt So- lens, men dog meget fyagere, Den ene af disfe nemlig g fiod i 5. 0. hora 11 og den anden, h i 5, V. hora 24. 5) To andre Bi-Sole i og k, den förfie i N, O. hora 53 og den anden i N, V. hora 92, hayde omtrent famme Störrelfe. fom de foregaaende, men deres Skin lignede mere Maanens, 6) Endelig faaes ogfaa-tyende regnbuefarvede GCirkel- buer m og n tangerende Cirkelen a, den ene i Öst, den anden i Veft, og tabende fig i Horizonten, Dette fkjönne Syn, fom, faavidt jeg veed, ikke blev bemærket fra dets Begyndelfe, var allerede Kl, 112 i fuld Glands, men var fmukkeft Kl, 12, efter hvilken Tid det efterhaanden tabte fig, og forfyandt för Solens Nedgang. Himmelen var overordentlig klar og reen, kun paa et Sted, nemlig i Punktet e ikke langt fra Zenith, faaes nog» le ubetydelige Skyer, fom, idet de bevægede fig mod Nord ifra dette, af de hinanden fkjærende Ringe, fiærkt oplyfie Sted, havde en fkuffende Liighed med Rög og Flamme, Vinden var ellers nordlig; Barometret fiod paa 2710/48, Et lignende Syn fkal være feet her i Aaret 1781, Peter Ascanius Schult, 456 Bisole med lysende Ringe. Christiania. Samme Dag faae jeg et lignende Luftfyn her i Chri- fliiania Kl. 44 Eftermiddag, Omkring Solen S (Fig. 2) faaes to concentrifke lyfende Ringe, den ene ee af omtrent 459 tilfyneladende Diameter, den anden Ba"! B' af om- trent 90?” Diameter. Tillige faaes 3 med Horizonten pa- rallele lyfende Ringe aSaN, a'ea!, og a'!a!!a!), af hvilke den förfie gik igjennem Solen $, de to andre berör= te 'de vertikale Ringe ee og Ba!'B! i deres överfie Punk- ter e og a!!, VedPunktete vifie fig Spoer af 2 Buefiykker ed og ed', hvilke fandfynligviis vare Dele af de excentrifke Cirkler ed og ed"! (Fig. 1), fom bleve feete paa Kongsberg. Fremdeles faaes i Punktet N lige mod Solen to hinanden berörende meget fyage Buefiykker Nc og Nc!, hvilke maafkee vare Fortfættelfer af Buerne cc! (Fig. 1). En- delig faae jeg ogfaa et fyagt Spoer af Buen Sb (Fig. 1)» men fomjeg ei reflecterede paa, förend jeg af Hr. Schults Figur fenere blev opmærkfom paa, at dette virkelig var en til Phænomenet hörende Girkel, I Chrifiiania faaes to Bifole B B' i den yderfie af de to om Solen gaaende Rin- ge, ifiedetfor at de i Kongsberg vilie fig i den inderfie. Thi efter Hr. Schults Befkrivelle var Azimuthal-Forfkjel- len imeliem Bifolene g og h noget over 459, hvilket om- trent fyarer med Diametren af den inderfie Cirkel, fom blev feet i Chriftiania., De 10 andre Bifole i og k (Fig. 1), hvis Affiand fra binanden i Kongsberg var omtrent 1209, vare i Chrifiiania ei at fee. De to vertikale Cirk- ler ee og Ba!!B! havde Regnbuefarver, faaledes at den röde Farye vendte indad, Den underfie mod Horizonten vendende Deel af disfe Girkler var ukjendelig, Af de horizontale Cirkler var den öyerfie a''a"'a"" regnbuefar- vet med den röde Farve vendt ud ad; af disfe tre Cirk- ler var den fra Solen vyendende Deel fyag eller tildeels akjendelig. Himmelen var uden Skyer, men overtrukket med et perlefaryet Slör, Kl. 63 var endnu et fyagt Spoer af Phænomenet at fee, , Hanfteen, Bisole med lysende Rimge. 457 Sandvigen i Qvindherred. Den 27de Marts 1826 faaes paa Gaarden Sandvigen i Qvindherred et mærkværdigt Luftsyn, der udviklede fig efterhaanden og havde Kl. 85 Formiddag fölgende Skik- kelfe: Solen fiod omtrent i Sydofi; gjennem dens Centrum gik en fior lyfende Horizontalcirkel aSaN (Fig. 2), der omgav den fiörfie Deel af Horizonten, og i hvilken fire Bifole fiode. To af disfe g, h, (Fig, 1) faaes næryed, til Höire og Venfire af Solen, de to Andre i k (Fig. 1) om- trent i N. N. O. og V. S. V. Lidt udenfor de to Sidfie ophörte Horizontalcirkelen at være fynlig; baade de og denne havde kun et fyagt Skin. De to förfinæynte Bifo- le derimod lyfie næfien ligefaa fiærkt fom Solen felv, Gjennem dem löb en klartlyfende Verticalcirkel fef (Fig. 1), hvis Centrum fyntes at være i Solen, men hvis ne- derfie Deel fkjultes af höie Fjelde. I denne Girkels över- fie Punkt e fiödte to Cirkelbuer ed, ed! (Fig. 2) (ammen, fom vendte den concaye Side nedad og fortfatte havde maattet fkjære hinanden, men deres fyage Lys tillod ikke Öiet at fölge deres Flugt. Nærmere mod Zenith faaes en Deel af en fiörre Verticalcirkel Ba"! B' (Fig. 2), der 1öb parallel med den Förfinævnte; dens Skin var fyagt og dens Ender bleve ufynlige inden de naaede Horizontalcirkelen, Denne Verticalcirkel blev i dens höiefie Punkt tangeret af en liden, men temmelig klar Regnbue, a!''a!'a!! (Fig, 2), hvis concave Side vendte mod Zenith, Dette fmukke Skuefpil forfyandt gradeviis efter faa Minuters Forlöb, kun de to meeft lyfende Bifole bleye endnu længe fynlige. Christen Segelcke, Second-Lieutn. i Cavallerie - Brigaden. Endelig er dette Luftfyn ogfaa feet paa Eger, i Dram- men og paa Ullenfyang; paa det förfie af disfe Steder har det ifær vii fig med udmærket Skjönhed, a—==—= =P JE po mr X. Blandinger. ARARAT Anmeldelse. DE plantarum cryptogamarunm norvegi- carum, qvas collegit et edidit $, Chr, Sommer- felt, Under denne Titel agter Udgiveren at levere faa fuldfiændig en Samling af Fædrenelandets cryptogame Plan- ter, fom det vil bliye ham mueligt, Hans fleeraarige Op- hold i Nordlandene, denne paa Gryptogamer faa rige Egu, hvorfra han medbragte betydelige Samlinger, gjör det let- tere for ham at levere flere af de ellers meget fjeldne og nyeopdagede. Enhver Plante er, for at den defiobedre maa conferveres, indlagt i en Papircapfel, og denne ligger frit imellem Blade in folio af fiint hvidt Papir med trykt hoslagt Navnfeddel. Udgiveren formoder, at disfe Sam- linger ville vyære kjerkomne for Udlændige, fom faa be- gjerligen föge nmorfke, ifær cryptogame Planter, og at de paa den Maade ville bidrage ogfaa til at udbrede Kund- fkab om Fædrenelandet blandt Fremmede, der forhen kun have faa liden Kundfkab om dets Naturhiftorie, Ogfaa troer han, at de ville være til Nytte i Fædrenelandet, ved at udbrede Smag for denne elskværdige Videnfkab, da det neppe flaaer Feil, atjo mange i vort naturfkjönne Land vilde finde fig dragne hen til dens Studium, naar Adgang paa nogen Maade dertil lettedes dem, bvilket nu vanfke- Blandinger. 459 tigere kan fkee, da den er den enefie Videnfkab, fom ved vort Uniyeråtet ikke har nogen egen Lærer, fom med Varme kan tage fig af den; ligefom og ved vort el- lers faa fkjönne Uniyerfitetsbibliothek dette Fag næfien ganfke er tilfdefat, og den udmærkede botanifke Hauge for en fior Deel forfeiler fin Befiemmelfe, idet dens Plan= ter ikke befiemmes, Vanfkeligheden og Kofibarheden ved Anfkaffelfen af Kobberyærker, der ifær ere faa nödvendj- ge til de cryptogame Planters Studium, var vifi og en væ- fenilig Hindring. Denne troer Udgiveren ifær for en fior Deel at kunne hæye ved denne Samling, da enten Exemplar af den fundne Plante felv, eller dog af dens Beflægtede, her leveres den Studerende, hvorved han i det mindlie fættes paa Spoer til at lære at kjende Sin, og i det Hele ledes til at blive bekjendt med Syfiemet, Lige å fmukke Exemplarer ligger det i Tingenes Natur, at ei alle kunne erholde, men Udgiveren vil overalt förge for fuld- fiændige og characterifiiflke, ligefom han ingen giver uden Frugt, hos hvilke det nogenfinde har lyktes ham at finde famme, Skulde nogen uden Frugt være giyet og fiden findes med famme, vil det være ham en kjær Pligt at le- vere den efter. Ifald Samlingen vinder Publicums Bifald, vil aarlig en Genturie udkomme, Prifen er 4 Spd, hos Udgiveren å Afker pr. Chrifiiania og hos Bogtrykker Grön- dahl i Chriftiania, Den 1fie Genturies Indhold er föl- gende; 1 Eqvisetum sylvaticum Le 10 Didymodon —=latifolium 2 — palustre L, Whlbg. å — scirpoides Wild, 11 =—= 4 Åspidium montanumSw, 12 =— 5 Asplenium viride, 13 6 — —Trichomanes L, inclinatum Sw, capillaceum Schr, — flexicaule Schl. 14 Trichostomum microcar- 7 Gymnostomum Heimii Hedw,. $ Splachnum angustatum SW. 9 Splachnum —fastigiatum SW. pum Hedw, 15 Dicranum oyale Hedw, 16 Grimmia ovaia Hook. 17 —- maritima Hook, 18 Weissia nigrita Hedw, 19 — trifaria Brid, 460 20 Weissia recurvata Hedw, 21 Polytrichum alpinum L. 22 «— juniperinunt, 23 Bartramia crispa 24 — Halleriana Hedw, 25 Bryumintermedium Somf. 26 — crudum Schreb, 27 Leskea complanata Hedw,. 28 æ— incurvata Hedw, c. fr. 29 Hypnumpopuleum Hedw,. 20 — sarmentosum VW hlb, 21 — molluscum Hedw, 32 — rugosum Hedw,. 233 Jungermannia platyphyl- Jon Act, 54 =— serpyllifolia Hook, 35 = complanata L. 76 — Trichomanes L,. 37 — anomala Hook, 38 — taxifolia Whlbg. 39 — julacea L, 40 — excisa Hook, 41 Marchantia pilosa Hook. 42 Lecidea microphylla Ach. 45 — muscicola Somf, h4 — fuscescens Somf, 45 — asserculorum f. pityophila Somf. 46 — elæochroma gr. Somf. 7 5 — pb Somf 48 — parasema Åch, 49 -— arctica Somf, 50 — margaritacea Ach. 541 — panæola Ach. 553 — aurantiaca Fl, 52 Gyalecta 'Wahlenbergii Ach, Blandinger. 54 Calicium pallidum Pers. 55 — pusillum Fl, 56 — hyperellum Ach, 57 Porina lejoplaca Ach, 58 Endocarpon Phylliscum Whlbg, 59 — miniatum Ach, 61 Urceolaria gypsacea Ach, 60 Lecanora coarctata Ach, 62 — Hageni g. sorbina Somf, 65 — subfuscaf,allophana Somf. 64 — albella p- FL 65 — symmicta Ach, 66 — vitellina B. Ach, 67 — cartilaginea 3, lati- folia Somf. 68 Parmelia cycloselis Ach, 69 Peltidea resupinata. 7 — parilis. 71 Collema velutinum c, fr. 1 — tenax Ach, 73 Cenomyce papillaria, 74 — parecha B. Somf, å ter 76 Cetraria nivalis Ach, 77 Halidrys siliqgvosa Lyngb, 78 Sphærococcus mamillo- sus Ag. 79 Hutchinsia stricta Ag, 80 Callithamnium Rothii, 81 Bangia atrovirens Lyngb, 82 Oscillatoria tenuis Ag, 85 Zygnema longatum Ag, 84 LyngbyeapulvinataSomf, 85 Linckia atra B. Somi, gracilis f. Ach, Blandinger. 161 86 Erineum acerinum Pers, 94 Sphæria sangvinea Pers, 87” Erineum purpureum Fr. 95 Hysterium pulicare. 83 Uredo Majanthæ Pers, 96 Thelephora comedens. 89 Licea strobilina. 07 Peziza fascicularis Fr, 90 Dothidea fulva Fr. 108 — . Eqvina Mol 91 Sphæria Stigma Pers. 99% 13 «bicolor Fr) 02 — favacea Fr, 100 — clandestina Fr, 03 — Sorbi Fr, - Udgiverne, fom med fand Fornöielfe have modtaget oven- flaaende Anmeldelfe, der ligefom Forfatterens tidligere Bidrag til Magazinet og hans fenere udgivne Arbeider, vidne om hans hældige Iver for fin Videnfkab, have erkyndiget fig hos Vedkom- mende, angaaende de af Forfatteren ovenfor fremfatte Anker, og erholdt fölgende Oplysninger: Univerfitetsbibliotheket har til den botanifke Hawe overleveret de til Botanikens Studium alene benhörende Værker, ifær koftbare Kobberværker, hvoraf det var i Befiddelfe, da man formeente, at de der pasfeligft bleve opbe- varede, for ved forekommende Brug altid at kunne være ved Haanden. Da den botanifke Have felv har et Fond, hvoraf dens Bogfamling efterhaanden kan fuldfiændiggjöres, faa anfaae man det mindre gavnligt at forfkaffe Univerfitetet Dubletter af disfe kofibare Værker, end at anfkaffe andre, for almindelig Videnfka» beligheds Befordring ligefaa uundværlige Skrifter; og har derfor i det botanifke Fag meeft indfkrænket fig til Læreböger og Syfie- mer. Fra den botanifke Haves Forltander lave Udgiverne er- holdt fölgende Bemærkninger: ”Adgang til det naturhiftorifke Studium har ved Norges Uni- verfitet, lige fra dets Stiftelfe, været aabnet og lettet for Enhver, og deriblandt ogfaa for Forfatteren, forfaavidt det har været muligt at tilfredsfiille hans Önfker. Naturbiftorie med den naturlig hermed forbundne Plantelære var blandt de förfie Fag ved vort Univerfitet, der fik fin egen Lærer: denne modtog Hans Majefiæts naadigfite Opfordring hertil - med Taknemmeligbed, uagtet denne Anlfættelfe maatte til den Tid være forbundet med Savn af en Mængde literaire Hjælpe- midler, fom han havde ved det Danfke Univerfitet. Han har fiden altid, ligefom flere af de övrige Lærere, fögt at foretrække Opfyldelfen af fine Pligter fom Lærer for de mulige Fordele, han kunde have höftet af Udgaven af fine Arbeider i Trykken. Forfatteren vil vift erindre, at han altid har havi den meeft 11 på r 462 Blandinger. frie Adgang til den botanifke Haves Samlinger under Udgaven af fine Arbeider, ligefom ogfaa til Laanet af de trykte Værker, fom Haven eier eller felv har tillaans. At vort Univerfitet efter omtrent ti Aars Virkfomhed ikke endnu kan være i Befiddelfe af flere naturbifiorifke Værker, ifær ikke i en faa enkelt Green fom de cryptogame Planter, vil let und(kyldes af Enhver, der kjender deslige Værkers Kofibarhed, ifær naar det tillige tages i Betragtning, at enhver Bibliothek-Befiyrelle maa förge for, at de til Bögers Indkjöb befiemte Summer fordeles lige, faa at de for- frjellige Videnfkabs- Fag kunne faae ethvert fit Savn afhjulpet. Saavel Univerfitets- Bibliothekets fom Cathedralfkolens og den - Deichmanfke Samlings Bibliothek-Belfiyrere have imidlertid med uforglemmelig Velvillie fögt at lindre dette Savn. Univerfitetets Samlinger til det vordende Natural-Mufæum have alle Dage i Ugen, Forelæsningstimerne undtagne, kunnet benyttes faavel af Forfatteren fom Enhver, der har yttret On(ke, at underføge dem, og dets botanifke Have har ved Hr. Gartner Siebkes ufortrödne Omhue lfiaaet aaben, ligeledes alle Dage, for dem der have villet benytte dens Samlinger. Planterne ud- faaes og gives hver fit Nummer efter de for fiörfie Deel fra den botani(ke Have i Kjöbenhavn hidfendte Arter Fröe; det trykte Plante-Catalog ligger fiedfe til Efterfyn. Hvor i denne, fom i alle andre botanifke Haver, Planten forvilder fig under Dyrkningen, der gjör Læreren under Examinatorierne de Studerende opmærk- fomme paa, at denne elfkværdige Videnfkab ikke beftaaer blot i et berigtiget Navneregifier, men i de Studerendes egne ideli- ge gjentagne Underfögelfer af Plantelegemernes forfkjellige Byg- ning. For end videre faa meget mulig at underfiötte det Naturhi- florifke Studium, er her med Höiefte Biefald förget for et eget Fond for denne Videnfkab, for hvilket i fin Tid vil vorde aflagt Regn(kab. Herved har Univerfitetet feet fig i Stand til at op- muntre unge Studerende til fortrinlig at danne fig for Naturhi- fiorien, famt tillige at ophjælpe de naturhiftorifke Samlinger: endog Reiser 'i Födelandet ere herved foranledigede. Lector Keilhau og Cand. med. Boeck modtog herfra Underfiöttelfe til deres förfte Reife, der gav faa rigeligt Udbytte. Da ovennævnte Foranftaltninger til det Naturhiftorifke Stu- diums Fremme ved vort Univerfitet ligge for Alles Oine, vil Forfatteren vilt ikke föge at kalte Skygge paa Univerfitetets Frem- gangsmaade mod dette Studium, da han derved, imod fin bedre Overbeviisning, kunde give de mindre oplyfie Anledning til ubli- de Domme,” z Rathke. Blandinger. 163 I Anledning af Profesfor Rathkes ovenflaaende Bemærk- ninger troe Tdgiverne at maatte tilföie, at Hr. Pafior Sommers felt alene fynes at have havt Botaniken for Öine, hvilken Videnfkab efter hans Formening behövede en egen Lærer, og at det neppe har været hans Mening, at före Anke over nogetfom- helft Savn med Henfyn til Naturhifioriens Fremme i Almindelighed. Nye Komet af kort Periode. Den mærkværdige Komet, fom efter Hr. Professor Enckes Underfögelfer har en Omlöbstid af 1208 Dage eller 54 Aar er omtalt i Magaz, lfie Bind Side 328 og 6te Bind Side 512. En anden ligefaa mærkværdig Komet af kort Periode er funden i indeværende Aar af Hr, Gapitain v. Biela i Jofepbfiadt den 27de Febr., da den fiod i Væ- deren, Angaaende denne Komets Bane gav Hr. Profesfor Schumacher i Altona folgende Efterretninger i et li-. thographeret GCirculære til Europas Afironomer, dateret Altona 3ote Marts 1826, hvoraf fölgende er et Udtog: ”Jeg har den Fornöielfe at tilkjendegive Aftronomerne et nyt Skridt til en nöiagtigere Kundfkab om vort Solfyfiem, hvilket vi fkylde Hr, Clausen, Adjunct ved Obfervato- riet i Altona. Ved at beregne Banen af den Komet, fom blev opdaget af Hr, v. Biela den 27de Febr., og fenere af Hr, Gambart o9de Marts, har han fundet, at det er den famme fom en af 1305 og en anden af 1772. Han har fundet Ke Gjennemgang igjen. Perihel, 1826 Marts 18,49297 Alt, Mid, Tid, Haålye fiore Axe —+:—. ==, — 35544037 Excencitricitet —= — == sin (489 12! 28075) Periheliets Længde — — — == 1099 53! 297 Knudens Længde — —= — I 251 27 19,9 Inclination. — = =— = = 3 13 32 52,0. Omlöbstid — —+ — — — = IT 2438 Dage. 11 * 164 Blandinger. Der behövedes blot at antage en Omlöbstid af 2470 Dage, for at tilyeiebringe Identitet med Kometen af 17725 man- vilde da have 5 Omlöb imellem 1772 og 1805 og 5 imellem 1805 og 1826. Hr, Gaufs har bevift, at Cometen af 1772 ikke kan være: identifk med den af 1805, med mindre den i denne Mellemtid har gaaet faa nær en af de fiøre Planeter, at de Perturbationer, den har maattet udholde af denne, kunne forklare Forfkjellighederne imellem Elementerne disfe to forfkjellige Gange, den har været fynlig, Netop dette forklare, efter Dr. Olbers Bemærkning, Claufens Elementer meget vel, Antager man for Kometen af 1772 et Qmlöb af 2458 Dage, faa har den i 1782 og endnu mere i 1794 i en temmelig lang Tid været udfat for Ju- piters mægtige Indflydelfe. For at udfinde denne Indfly- delfes Virkning, maa man beregne Perturbationerne, og paa ny gjennemgaae de gamle lagttageller, hvormed Hr. Claufen nu er befkjæftiget” o. f.v. Siden har det viift fig, at faavel Hr. v. Biela fom Hr, Gambart i Marseille endog tidligere end Hr. Claufen have erkjendt disfe 3 Kometers Ideutitet, og, fom han, antaget Omlöbet at være omtrent 6 Aar og 9 Maaneder, Af Schumachers afiron, Nachrichten No. 95 og 96 maae endnu fölgende Yttringer af Dr, Olbers angaaende denne Komet anföres: ”Hvad der gjör den af Hr, v. Biela den 27de-Febr. opdagede Komet ifær mærkyærdig for os Jordboere, er dens Ba- nes meget ftore Nærmelfe til Jordbanen ved den nedftigende Knude, Af den Claufenfke Ellipfe, fom, efter den vedvarende gode Overeensfiemmelfe med de fidfie Iagttagelfer, allerede fynes at komme Sandheden meget nær, har jeg beregnet Affianden imellem de to Punk- ter i Kometbanen og Jordbanen, fom ligge hinanden nær- meft, og fundet famme omtrent 1531 Jordradier, Kome- ten gik altfaa denne Gang kuns lidt mere eid dobbelt faa langt fra Jordbanen (velat mærke: ikke fra Jorden) som Maanens fiörfie Affiand fra Jorden, Ingen blandt alle de hidindtil beregnede Kometer, den af 1650 undtagen, er Xommen Jordbanen faa nær, De Perturbationer, fom Ko- Blandinger. 465 metens Bane lider af Planeterne, ifær af den mægtige Ju- piter, maae forandre denne Affiand ved hvert Omlöb; men kunne ligefaa godt formindfke, fom formere den, og faa er det ikke ganfke umnueligt, at denne Komet engang kan gaae os overmaade nær forbi, ja beröre vor Jord med fin Dunfikreds. Saa ydeifi, ja næfien uendelig, liden Sand- fynligheden af et faadant Træf er for hvert enkelt Omlöb, faa giver dog denne Muelighed den nöiagtige Beregning af dens Bane hver Gang, og den fkarpe Beliemmelfe af de Perturbationer, fom den lider, en fordoblet Interesfe, Udfirækningen af denne Komets Atmosphære, er, fom vi have feet den 8de Dec. 1805; meget fior; hvor fior, lader fig för befiemme, naar vi nöiere kjende den Bane, fom den da befkrev, Men det, fom i denne Komet no- genlunde ligner en faft Kjerne, men fom vii for fiörfie- delen ikke er faff, blev da fundet af meget liden Udfiræk- ninge” ”Ogfaa er det i det mindfie tænkeligt, at vore Efter- kommere engang kunne iagitage en Formörkelfe, af denne Komet ved dens Indtrædelfe i Jordens Skygge, og faale- des fuldkommen afgjöre Spörgsmaalet om Kometernes ei- endommelige Lys. Overhoved vil den Omfiændighed, at denne Komet undertiden kommer os betydelig vær, for- haabentlig bidrage til, bedre at lære os at kjende disfe endnu befiandig gaadefulde Verdenslegemers Natur.” ”At en faadan blot muelig, men meget lidet fand- fynlig Jordens Beröring af denne Komets Atmosphære, om den endog engang fkulde indtræffe, ikke vilde lade befrygte betydelige Fölger, hverken for Jorden felvy eller dens Beboere, behöver jeg vel neppe at erindre. Selv paa Veirliget vilde et faadant Tilfælde altid have ubety- delig Indflydelfe, Med Urette, troer jeg, have nogle Phy- fikere villet udlede den törre Taage eller Hederög, fom i Sommeren 1783 næfien i to Maaneder bedækkede Euro- På, Syrien og Nordafrika, af en Blanding af vor Atmos- phære med en Kometatmosphære, Den faa fine og gjen- nemsigtige Kometatmosphære, igjennem hvilken man feer - de mindfie Stjerner, kan umuelig fyække Solens Lys og 466 Blandinger. gjöre det rödt i den Grad, fom det i Juni og Juli 1703 fkede ved Hederögen.” I November og December 1832, anmærker Opdageren Hr. v. Biela, da Kometen vil komme Jorden meget nær, vil vel ogfaa denne Kometbanes Beliggenhed noget nöiere lade fig befiemme, hvis Störrelfe nu er bekjendt. Endelig ville Udgiverne gjöre opmærkfom paa, at den ovenfor af Dr. Olbers omtalte Affiand af 133 Jordradier, fom man feer, kuns gjælder de to Punkter af Jord- banen og Kometbanen, fom ere hinanden nærmef, og at det kuns er uendelig liden Sandfynlighed for, at det nogenfinde vil hænde fig, at Jorden og Kometen paa een og famme Tid ville indtræffe i disfe to Punkter, og altfaa komme hinanden faa nær, Corresponderende meteorologiske lagttagelser. Det kongelige Selfkab i Edinburgh har i en trykt Skrivelfe, undertegnet af Selfkabets Secretair Dr, Brew- fter, opfordret Phyfikerne paa forfkjellige Punkter af Eu- ropa til at anfiille corresponderende meteorologifke Iagt- tagelfer fra Time til Time paa en eller to befiemte Dage om Åaret, hvortil er valgt den 17de Juli 1826 og 15de Januar 1827 En Overfættelfle af dette Brev findes i Schweiggers Jahrbuch der Chemie und Phyfik XVI Bd, 5, 48. *) *) Disfe Iagttagelfer bleve her i Chriftiania anfiillede i min Boe. pæl af Hr. Lector Holmboe og mig, og paa Ryenbjerget af Hr. Adjunct Odén og'Student Aubert; i Bergen af Hr. Overlærer Bohr og Lieutn. Segelcke. Formodentlig har Rygtet om disfe meteorologifke lagitagelfer den 17de Juli, - Blandinger. PG 167 Engelske videnskabelige Expedi- monner, (Udtog af et Brev fra Capitain-Lieutenant Erichsen af den Norfke Marine til Prof. Hanfteen, dateret Loudon den 25de Marts 1826) eo. Sir Humphry Davy introducerede mig i Royal Society til adfkillige af Medlemmerne. Iblandt dem, jeg der gjorde Bekjendtfkab med, er Capitain P, P. King og Lieutenant H. Fofter, begge af Söe-Etaten, Capitain King affeiler om 14 Dage fom Chef for Skibet Adyentu- re og en Brig, for at foretage en Opmaalings- og lagtta- gelfes-Reife, der vil medtage 5 til 4 Aar. Turen bliver, hvis ingen Forandring fenere fkeer, herfra til Madeira, Teneriffa, Porto Praya, Trinidad paa den Brafilianfke Kyfi, og derfra langs med den hele fydamerikanfke Kyft ind i det Magellanfke Stræde, ud af det igjen og omkring Cap Horn, derefter op paa den vefilige Kyfi til Valdivia, Han bliver forfynet med en Mængde ypperlige Infirumenter (hvoriblandt alene 11 Chronometre, der nu pröyes paa Greenwich Obfervatorium), til at fuldföre alle de Obfer- vationer, der önfkes foretagne. Capitain King, fom jeg i Gaar befögte i Greenwich, har erklæret fig villig til at gjöre magnetifke Svingnings-lagttagelfer for Dem paa fin Tur overalt, hvor han opholder fig. Jeg overgav ham derfor i Gaar det Apparat, fom De havde medgiyet mig, efter för at haye obferyeret Intenfiteten i Greenwich, og fammenblandet med en fletfkreven og misforftaaet Avisrela- tion om den ovenomtalte Komets muelige, fkjöndt lidet fand- fynlige, Nærmelfe til Jorden, frembragt det enfoldige Rygte, fom var i Omlöb i den förfte Halvdeel af Juli Maaned, nem- lig at jeg eller en anden af Univerfitetets naturkyndige Læ- -rere fkulde have forudfagt, at den omtalte Bielafke Komet paa den 17de Juli vilde komme Jorden yderft nær og paa famme frembringe en hidtil uhørt Hede. For den Tænken- de behöver jeg neppe at forfikkre, at jeg hverken i denne eller i nogen anden lignende Forudfigelfe har havt den mind- file Deel. | Hanfteea. 468 Blandinger. fundet Tiden af 300 Svingninger at være ="739"34. Jeg er i Værk med at forfatte en Slags Anvisning for ham til dets Brug, og da der intet af de Infirumenter mangler paa denne Tur, hvis famtidige Iagttagelfe kunde være ön- fkelige, fkal jeg efter Eyne föge at gjöre mine Infiructio- ner faa fuldfiændige fom mueligt, 4. . Capitain King har lovet en Række af Obfervationer til hver Tid paa Da- gen paa de forfkjellige Breder, han kommer, Inclinatio- nen, Temperatur og Barometerfianden, famt Misyisningen fkulle blive antegnede,. ... F Om 3, 4 eller 5 Maaneder affeiler Lieutenant Hen- ry Fofter med en Brig, for ligeledes at foretage en vi- denfkabelig Reife, Fofier, der har været med Parry og med The Griper, har felv udgivet et Værk om Mag-- netismem, og har gjort en Mængde Obfervationer, fom jeg haaber at kunne forfkaffe Dem, Hans Tur bliver nok rundt om Jorden, og Nye Holland bliver eet af de Punkter, fom han ifærdelesied beföger. Jeg har lovet ham paa Deres Vegne, at et Apparat fkal blive ham til- fendt fra Dem, og khan har lovet, at ville famle lagtta- gelfer for Dem overalt hvor han kommer.... - Capitain Sabine har lovet mig, at fkaffe Dem Ob- fervationer, gjorte paa forfkjellige Punkter i England og Skotland, naar De fender ham et Infirument, Til yfie Auguft fkulde, hvis Vedkommende opfylde deres Löfter, det förfie Dampfkib være feilklart, og Gapt. Sabine har yttret Lyfi lil at reife med famme til Norge, hvortil jeg har opmuntret ham, faaledes at han maafkee bliver den förfie Pasfager paa Norges förfie Dampfkib, Han öufker at befiige Sneehætten paa Dovre, for der at gjöre adfkil- lige meteorologifke Iagttagelfer, hvortil kan önfker Deres Ledfagel(e, og vil i faa Tilfælde medbringe en fkjön In- firumentfamling, Jord- Magnetismen befkjeftiger nu her alle Hoveder, og hver har fin Hypothefe, hvilke alle forekomme mig eensidige, da de enten alene fiötte fig paa Iutenfitets- el- ler Inclinations-Iagttagelferne; paa Misvisningen have de ikke taget Henfyn. Jeg haaber, at de lagtiagelfer, fom Blandinger. 469 Fofter og King gjöre, forbundne med dem, fom De felv i famme Tid vil gjöre i Sibirien, ville tjene til at adfprede alle Tyivl. Af Deres Værk om Jordmagnetis- men kjender man her ei andet end Tittelen. Det er Skade, at det ei er fkrevet paa Engelfk o, f, v. Ifölge ovenfiaaende Yitringer fendte jeg to Intenfitets- Apparater, hvert forfynet med to magnetifke GCylindere, fom vare prövede her i Chrifiiania, til Capt. Sabine, for at han kunde felv benytte det ene til Iagttagelfer i Eng- land og overlade det andet til Lieutn, Fofter, Men Capt, Sabine har underrettet mig om, at en Misforfiaa- elfe imellem Admiralitetet og Videnfkabernes Selfkab har for det förfie foraarfaget en Opfættelfe i faavel Fofters Reife om Jorden (hvis Hovedhenfigt var at gjöre Experi- menter med Henfyn til Jordmagnetismen, og Pendeleus Længde), fom i Sabines til Spitzhergen (for at maale en Meridiangrad); han har derfor beholdt det for Fofier befiemte Apparat, for at overlevere det til den förfie vi- denfkabelige Söemand, der bliver udfendt paa lignende Expedition, og har lovet felv at gjöre lagttagelfer i Lon- don, Edinburgh, Oxford og Cambridge; derpaa bringe In- Årumentet med til Chrifiiania for paa nye at fammenlig- nes med min Dollondfke Gylinder, og paa Hjemveien at obfervere i Paris, og derpaa igjen i London, Ved faale- des at mangfoldiggjöre de Punkter, hvis indbyrdes Inten- fitetsforhold nöie er befiemt, vil man lette Underfögelfen for andre, og derved foröge lagttagernes Antal, En lang Række af lagttagelfer er allerede udfört af vare flittige Reifende Lecior Keilhau og Cand. med, Boeck igjen- nem Böhmen og Öfierrig til Triefi og derfra til Schweitz, hvorfra den rimeligvis vil blive fortfat til Paris, 1 Ziirich har Hofraad Horner (Afironomen paa Krufenfierns Reife om Jorden) ladet forfærdige tre lignende magnetifke GCy- lindere, fom disfe vore Landsmænd have fammenlignet med de af dem fra Chrifiiania medbragte, faa at man fra Horner kan vente en lignende Intenfitetsrække for Schweitz, Saaledes haaber jeg, at vi inden faae Aar vil- 470 Blandinger. le fee en Intenfitets-Række flynge fig rundt om Jordklo- den, et Önfke, fom, hvor vigtigt dets Opfyldelfe end vil være for Theorien af Jordmagnetismen, dog for faa Aar tilbage faae ud til at blive et pium desiderium, De Tagttagelfer, fom Capt, Sabine agter at udföre paa Sne- hætten ere 1) Underfögelfe af Loven, fom Temperaturen og Elafiiciteten af de i Atmosphæren oplöfie Vanddampe fölge i deres Aftagelfe ved at fiige op fra Jordens Over- flade, 2) Sammenligning imellem Styrken af det firaalen- de Lys i fiore Höider og nær Havets Overflade. Hanfteen. Jordskjelvet den 23. November 4823. Herr Profesfor Berzelius opfordrede mig i Brev af ode Januar 1824 at give Akademiet i Stockholm en Be- retning om, hvorledes det Jordfkjelv, fom der blev for- nummet den 24de November 1823 Kl, 6 Eftermiddag, var bleven bemærket i Norge, faafom han af Hans Excellence den Norfke Minifier Sommerhjelm var bleven under- rettet om, at dets Virkninger ogfaa havde firakt fig til Norge. I denne Anledning anmodede jeg i den Norfke Rigstidende Alle og Enhver i Norge, fom maatte have fornummet dette Naturphænomen, at meddele mig Under- retning om famme. Men da disfe Efterretninger förfi indlöb efter lang Tids Forlöb, og jeg endnu længe ved- blev at vente paa flere, faa blev Beretningen faa længe udfat, at jeg frygtede, den havde tabt fin Interesfe, Imid- lertid kunne disfe Efterretninger dog maafkee bidrage noget til en nöiere Kundfkab om dette Naturphænomens rette Aarfag, hvorfor de her, fkjöndt fildig, leveres. Chriftiania, Den 24de November Kl, 52 Eft, omtrent kom min Kone ilende ind i min Stue, og fpurgte, om jeg havde bemærket Jordfkjelvet? Jeg, fom fiod paa Gulyet, og us EEE EEE AEE ; Blandinger. 174 var befkæftiget, havde ei fornummet noget; men hun havde fiddet paa en Stoel og fölte derved Bevægelfen, Jeg var derfor tvivllom om Rigtigheden af Erfaringen, indtil jeg næfie Dag erholdt fölgende fkriftlige Beretning fra Hr, Ghriftian Boeck (daværende Studiofus Medi- cinæ), ”I Gaar Aftes omtrent K1, 53 fölte jeg tilligemed flere af de medicinfke Studerende, der vare nærværende paa Anatomiekammerets Auditorium, en temmelig tydelig Ryfien, hyorved endog en af Dörene dirrede meget fiærkt, Ryfielfen vedyarede nok omtrent 3 Sekunder, Ingen Kjö- ren af Vogne eller noget Vindfiöd hörtes, men derimod var Luften i Timen imellem 5 og 6 bleven betydelig mil- dere. Det har fandfynligvis været et fvagt Jordfkjelv” o, f, v. Afdöde General-Auditeur Bergh fortalte mig fiden, at i hans Stue begyndte en höi cylindrifk Steen- kakkeloyn at rokke paa fin Fod, Ogfaa paa andre Punk- ter i Chrifiiania blev Ryfielfen bemærket, dog af forfkjel- lig Styrke, Rigstidenden No. 95 bemærker: ”Natten imel- lem den 16de og 17de November er af Vagten paa Fæfi- ningen bemærket et Jordfkjelv, og Eftermiddagen den 24de Kl. 5 —20 Min. bemærkedes overalt her i Byen og i Opsloe tyende Stöd eller Jordfkjelv firax efter hinanden, hvoraf det förfie var det fiærkefie. Nogle formene, at have bemærket endnu et tredie Stöd, Stödene fynes at have været mere vertikale, end horizontale.” Barometer- og Thermometerfiand i Chrifiiania var paa denne Dag föl- gende: Tid Luft, Temp. Baromet. Veirliget 9t 10 Form, — 1% 75257 tykt, Taage = 209) — 0,6 748,0 Taage 11 9 — -+ 5,1 74634 fiærk N. Vind, klart, Barometret i Millimeter er reduceret til Fryfepunke» tet og dets Hölde over Havfladen 55 Fod, Drammen, Sidfie Mandag den 24de November fölte man her et temmelig fiærkt Stöd af Jordfkjelv, der var forenet med nogen huul underjordifk Durren, og gav en temmelig 472 Blandinger. fiærk Ryfielfe i Hufene, endog i den Grad, at paa et Sted en Lyfefiage faldt ned af Bordet, Stödet fyntes at tage fin Direction fra Vefi til Öfi eller maafkee fra V.S. V. til O., N. 0,4, men det varede ikke lærge, neppe over 2 Sekunder, Dette indtraf omtrent Kl. 55 om Eftermid- dagen, og famme Dags Aften Kl. imellem 9 og 10 opkom en heftig Storm ligefaa fra Vefien eller V. S. V; men den vedyarede å Time, da det derefter bley fiille Veir, (Rigstidende N. 97). Mofs. Ogfaa her bemærkedes Mandagen den 24de omtrent Kl. 54 Efterm,. en Jordryfielfe, der yttrede fig med to kort paa hinanden fölgende Stöd, og var kjendelig faavel i den övre fom nedre Deel af Byen, men virkede i en fiærkere Grad i de Hule, hvis Beliggenhed nærmer lig Vandet, (Rigstidende No. 97). | Frederikshald, , Ogfaa her mærkedes Eftermiddagen K1 5t 55" et Jord- fkjely, fom varede i 5 Secunder (Rigstidende No, 97). Frederikstads Forftad. ”Efter Deres Forlangende i Rigstidenden No, 15 gi- ver jeg mig herved den Ære at indberette, at den Jord- ryfielfe, fom erfaredes i Chrifiiania og flere Steder den 24de Noyember imellem Kl. 5 og 6 om Aftenen, ogfaa blev fornummetr her omtrent paa famme Tid af mig, om- trent i 10 til 12 Secunder, faa at Glasfene i en Skjænk, der fiod ovenpaa et Chatol, hvorved jeg fad med Lys og fkrev, fiödte mod hinanden og gav Klang, faa at jeg der- ved blev opmærklom. Dette Stöd endte noget haardere end det begyndte, og tog efter min Formening fin Retning Q. 5, 0,” | - Ole Mandfkow. Soggendahl, I Soggendahls Præfiegaard paa Jedderen i Chrifiian- fands Stift blev famme Dag ogfaa Jordfkjelvet bemærket, hyorom Er. Pafior Bernhoft hayde den Godhed at give pi Blandinger. 473 mig fölgende Underretning, ”Den 24de November om Morgenen Klokken imellem 4 og 5 blev Jordryfielfen for-. nummet her, Jeg vaagnede uden at kunne firax fatte, hvad det var; men mine Fruentimmere fölede, at hele Hufet ryfiede, og Dagen efter, da her var Gudstjenefie, kunde Folk eppe fra Landet fortælle, at Jordryfielfen var bemærket nalmindelig fiærk. Hele Dagen var fkyet, fiærk Sydveff, om Aftenen mild Luft og Regn, og hele Natten til s5de Nov. Lynild uden Torden, Den 6te Jan. 1824 indtraf atter en Jordryfielfle om Morgenen imellem 4 og 5, temmelig fiærk fra Sydveft til Nordofi; den varede 5 Minuter; tyk og uroelig Luft med vefilig Vind, Jordry- fielfer ere almindelige i denne Egn; i 3 Aar ere 4 ind- irufne.” Grue, Fra Grue i Solöer har Hr, Pafior Hesfelberg givet fölgende Efterretning om denne Jordryfielfe, ”Söndenfor Haard-Söen, der gaaer i Længde fra Of til Vefi, ved hvilken Söe Möifiad Gaard ligger, föltes Stödet faaledes imellem Kl. 5 og 6, at der foörfi hörtes en fiærk buul Larm, og derefter bemærkedes fiærke Stöd, faa Hufet ry- fiede med dets Inventarium i Værelfet, og faavel Lyd fom Jordbevægelfe gik Veft efter; Jeg var den Gang i en Forretning paa en Gaard i Fjeld-Siden, fom kun ligger 2 Mil eller mindre fra Möifiad, men i en anden Stilling mod Fjeldet, fom der gaaer i Nord og Syd, uden at höre eller föle noget, og hörte förfi Fortællingen nogle Dage efter. Min Kone var hjemme og fad den Aften i fiille Roe i Værelfet, men fornam intet; heller ikke blev der mærket noget her (paa Grue Præfiegaard) af nogen ÅAn- den. Paa Nabogaarden Skulfiad derimod blev det hört og fölt af Flere, Saaledes har jeg hört af Andre; Nogle haye fornummet dette Jordfkjelv, Andre ikke,” Sverrig. Hvorledes denne Jordryfielfe forholdt fig i Sverrig, fees af fölgende Beretning af Prof, Berzelius i Aarsbe- råttelfe 1824 S, 283 og f. f. ”Den 24de November Kl, 6 174 Blandin ger. om Aftenen kjendtes i flere Dele af Sverrig et Jordafkjelv. Her i Stockholm bemærkedes det af gandfke Faa, i Sam- menligning med dem, fom aldeles intet fornam, Længer mod Öfi var det mere og mere kjendeligt, dog ingenfieds faa betydeligt, at nogen Skade deraf opkom, I Anledning af de Oplysninger, angaaende dette Jordfkjelvs Udfiræk- ning, jeg i Tidenderne har begjert, ere adfkillige Beret- ninger indkomne. Den nordligfie er fra Falun, den fyd- ligfie fra Högby i Öfiergötland famt Slåttångs Gjefigiver- gaard i Weliergöthland og den öfiligfie fra Uddeholm i Wermeland. Jeg veed ikke, om dette Jordfkjelv er ble- ven bemærket paa Öfierföens öfire Strand; det er deri- mod af alle Omfiændigheder troeligt, at det maatte være bleyen fornummet i Norge, maafkee paa noget Sted fiær- kere end i Sverrig, da det fynes at have været fiærkefi i Vermeland og paa dets vefilige Grændfe. I Skaanes nord- lige Deel bemærkedes det ikke, Beretningerne fiemme deri overeens, at i Vermeland mærkedes Jordryfielfen fiær- kere, end i de andre Provindfer, at den varede kuns nogle faa Secunder, og at det fkede med to Reprifer, fom af to paa hinanden fölgende Stöd, Nogle befkrive Bevægelfen fom vertikal, Andre fom horizontal, hvilket maa beroe paa locale Forhold, Den blev foregaaet af et fiigende Bulder, ligt det af en heftigt fremrullende Vogn, hvilket Bulder endtes med det förfie Stöd, Detie Bulder hörtes i Vermeland faa fiærkt, at det vakte Opmærk[om- hed; det aftog med Stödene, men det hörtes endog her i Stockholm af Perfoner, hvis Opmærkfomhed ei var ret- tet paa andre Gjenfiande, Nogle yttre, at et Ildfkin blev feet; dette har dog ingen pofitivt tilkjendegivet, og det kan enten være frembragt af en livlig Indbildningskraft, eller ei havt Sammenhæng med Jordfkjelvet, da et Skin, fom vifie fig paa langt fra hinanden beliggende Steder, maatte have været fynligt paa Mellemfiationerne, og til- firækkeligt til at vække Alles Opmærkfomhed i den måör- ke Aarstid, Barometret var i Almindelighed lavt, Ther- mometret over Fryfepunktet, og hele Dagen tilforn var en fiærk fydyefilig Vind, fom kort efter Jordryfielfen over- Blandinger. 4175 | alt bröd ud til en hefrig Storm, Man fyntes ogfaa at finde, at Lyden og Stödene havde famme Retning imel- lem S. W. og N. 0., nogle have ailigevel fyntes, at de kom i S. 0. og N. W., men alle give dem en Retning fra Nord til Syd, da alligevel, at dömme efter Phænome- nets Tiltagende fra Vefi til Öfi, det fynes at burde være kommet fra OG og gaaet til Veft. Fölgende Befkrivelfe er fra Asfesfor Geyer i Persberg i Vermeland, Et fiærkt Bulder, lignende det, fom opkommer naar en fyært be- læsfet fior og grov Vogn kjöres meget fort paa en ujevn Steengade, vakte paa. een Gang vor Opmærkfomhed og Forøkrækkelfe; dette varede 6 eller 7 Sekuuder, hvoref- ter Hufet ryfiede faa fiærkt, at Möbler og aabne Döre dirrede, og at löft ophængte Ting nedfaldt. Da Bulderet kom over Bygningen, hörtes det aldeles fom om Muren ovenpaa faldt ned, og flere Stene rullede over os; her fkede dog ingen Skade, omendfkjöndt Mure paa andre Steder reynede, Jeg hafiede ud for at fee om noget Skin kunde fees, men mærkede intet, omendfkjöndt det beret- tes, at et faadant har viifi fig i N. 0., hvorfra ogfaa Bul- deret fyntes at komme. Thermometret vifte + 8? (formo=- dentlig Celsius, altfaa + 6% Reaum. H.). Barometret glemte jeg at obfervere, Efter Bulderet og Ryfielfen fulg- te en fiærk Sufen, hvorefter en filærk fydvefilig Storm op- fiod, Folk, som gik ude, hörte Buldret fiærkt, men, be- fynderligt nok, fölte ikke Jorden ryfie, De, fom vare paa Bunden i Gruberne, hverken hörte eller fölte noget, men de, fom vare paa Stigerne for at gaae op og ned, fölte en faa fiærk Rylielfe, at de troede Stigerne fkulde fiyrte ned med dem, De, fom vare paa Söen, bemærke- de en meget heftig Vandets Zittren, aldeles ulig den fom Vinden foraaifager, Perfoner, fom opholdte fig i överfie Stokvyærk af et Huus, fölte Zittringen meget fiærkere, end de i det nederfte, Qvæget begyndie paa flere Steder at bröle. Af det Ovenfiaaende fees altfaa 1) At den 24de No- vember 1823 om Aftenea Kl. 51 efter Ghrifiianias Tid 176 Blandinger. (omtrent 53 efter Stockholms Tid) indtraf en Jordryfielfe, fom famtidig firakte fig fra Sverrigs öfiligfie Kyfier, i Nord gjennem Upland, Södermannland, Vefimannland, det fyd- lige af Dalerne til Vermeland, hvor den fynes at have været heftig, i Syd igjennem den nordligfie Deel af Öfier- og Vefier-Göthland; i Norge igjennem den fydlige Deel af Hedemarkens Amt og hele Apgershuus Amt, til Chrifiiania og Drammen, Om famme har været fornum- met paa den vefilige Side af Chriftiania Fjorden paa an- dre Steder end i Drammen, er ci bleyen oplyfi, 2) At famme Dag er et andet Jordfkjelv bemærket om Morge- nen Kl, 4 — 5 paa den fydvefilige Kyf af Ghrifiianfands Stift, fom ei er bemærket i den öfilige Deel af Norge; fandfynligvis har det dog fiaaet i Forbindelfe med det 12 Timer fenere bemærkede i Sverrig og den öfilige Deel af Norge, 5) At Ryfielfernes Heftighed har været meget forfkjellig endog paa gandfke nærliggende Steder, hvilket deels kan forklares af forfkjellige Localiteter, deels maa- fkee ved at antage, at den vittrende Jordoverflade, lige- fom em zittrende Streng, har fine forfkjellige Svingnings- knuder, i hvilke ingen Bevægelfe fornemmes, Saaledes bemærker man ved en Qvikf/ölv-Horizont, fom bruges ved afironomifke Obfervationer med Reflections-Infirumenter, naar den er fat paa 1ös Jord, fiærke Zittringer ved et Mennefkes Fodtrin f. Ex. i 100 Skridts Affiand, i mindre eller fiörre Affiand derimod næfien ingen, og atter i an- dre forögede eller formindfkede Affiande igjen fiörre Be- vægelfe. Hanfteen, Den Danske Kong Snorro, I Gilberts Annalen der Phyfik 15de Bind har Chlad- ni meddeelt en Fortegnelfe over Meteorfiene, og iblandt andre S. 231 anført fölgende: ”Nach Annals of Philofophy Blandinger. 177 1822 Dec. foll in der Kirche zu Kloéna in Island (fkal hede Irland) ein aus der Luft herabgefallener Anker (alfo vielleicht eine meteorifche Eifenmasfe) aufbewahrt feyn.” Hertil föier Gilbert fölgende Anmærkning: ”Zu Folge eines Dånifchen Journals, welches diefe Thatfache aufgenommen habe, aus dem im 13ten Jahrhunderte unter dem Dånifchen König Snorro (nach einigen von ihm felbfi) gefchriebenen Buche Speculum Regale; vielleicht ein Anker aus dort herabgefallenen Metecoreifen gefchmie- det,” — For Norfke og Danfke Læfere er det neppe nöd- vendigt at bemærke, at Hiftoriefkriveren Snorro her er forvexlet med Kongen Sverre, og at Sverre ei var Danmarks men Norges Konge, Notizen er taget af Tids- 'Skrift for Naturvidenfkaberne udgivet af Orfted, Hornemann og Reinhardt, dets de Hefte S, 136; Sagnet berettes i Speculum Regale 5. 115 — 117. Nordlys. I Gaar Aftes (4 Febr. 1826) Kl. 6 og maafkee för, var den nordvefilige Himmel oplyft af almindelige Nord- lys, fom vedvarede fiærkere og fvagere den hele Aften, men fieg dog ikke over omtrent 40? i Höiden; men K1, 04 blev jeg kaldet ud for at fee et formeentlig fjeldnere Syn paa Himmelen. Det befiod i en gandfke ifoleret fkjön og reen eensfarvet hvid Bue over den hele höiefie Himmel, Den var temmelig reen og fkarp begrændfet, Dens höiefie og bredefie Deel udgjorde omtrent 3 Maa- .mnediameter, og fiod omtrent 1 Grad fydlig fra Zenith, Dens Löb var mod Off omtrent en Grad fydlig forbi den fiore Björns tveude fydligfie Stjerner, og mod- Veft næfien berörende Syvfijernens fydligfie Stjerne. Buen blev lfied- fe fmalere til begge Sider, og forfvandt gandfke ned imod Horizonten. Kl. 10 var den reent forfvunden, men Nordlyfet fpillede endda over den nordlige Horizont, imellem hvilken og den befkreyne höic Bue Himmelen var gandfke klar. Tönfet den 5te Februar 1826, Ramm, / Ildens og Dampenes Magt. Ved den ulykkelige Ildebrand, fom den 4de Mai 1819 fortærede den fiörfie Deel af de paa Bordtomten imellem Ghrifiiauid og Opsloe opfiablede uhyre Plankebe- holdninger, vifte fig fölgende mærkelige Exempel paa 12 478. Blandinger. Dampenens og ITldens Magt, I en liden Bugt eller ind- fpringende Vinkel af Strandbredden laae paa begge Sider af Bugten, nær ved Vandet, fiore Stabler af Planker. Ved disfes Antændelfe kom Vandet i Bugten, fom var ind- fluttet imellem en dobbelt Ild, paa Overfladen i Kog, og endeel Planker, fom her fyömmede paa Vandet, endog et temmeligt Stykke fra Strandbredden, tændtes af den uhyre Hede og brændte i lys Lue paa den överfie Over- flade, imedens den underfie var nedfynket i Vandet, Om- fider blev Dampudviklingen i denne uhyre kogende Kje- del faa fiærk, at Plankerne kafiedes i Veiret af Dampe- nes Elafiicitet, og bleve af den ved Heden foraarfagede heftige Luftfiröm förte flere hundrede Fod bort fra det Sted, hvor de havde ligget, og længere ud i Fjorden, I Luften hvirvlede de fig om deres Længde-Axe, ligefom tynde Papirfirimler, der nedflippes fra et höit Sted, -Fle- re af disfe fiödte brændende paa hinanden i Luften, og man hörte et Smæld, faavel naar de fprang op fra Vand- fladen, fom naar de faldt ned paa famme., Luften var för Branden fuldkommen roelig; men under Branden op- fiod en hefiig Vind, fom fra alle Kanter firöimmede ind mod Ilden, og derved reddede Hovedfiaden fra Odelæg- gelfe. Den over Ildmasfen fyævende Luft bliver nemlig fiærk ophedet og fortyndet, og fiiger faaledes op i de höiere Regioner; i dens Sted tilfirömmer nedentil fra alle Sider en koldere Luftmasfe langs Jordens eller Havets Overflade, og frembringer en mod Ildens Middel- punkt rettet Vind, Denne koldere Luftmasfe udvider fig igjen i Ilden og fiiger, men maae tillige, formedelft dens betydelig forögede Elafiicitet, udvide fig til Siderne og altfaa i en fiörre Höide frembringe en Strömning til alle Sider ud fra Ildens Middelpunkt, faaledes at man maa tænke fig, at Luftfrömmen nedentil gaaer hori- zontal og er rettet mod Ilden, at den derpaa vender fig opad, og endelig firömmer ud fra Ilden igjen i næfien horizontal Retning i fiörre Höide. Denne krumlinede Luftfiröm maa det have været, fom för hbævede Planker- ne til en betydelig Höide og derpaa kafiede dem i en krumlinet Bane langt ud fra Ildliedet, === Ringe om Maanen med Bimaaner. Da de til de ovenfor S,. 154 — 158 befkrevne Bifole med lyfende Ringe leverede Afbildninger ere tilfirække- lige til at oplyfe de her meddelte Befkrivelfer, faa har jeg, for ei unödvendig at foröge Figurernes Mængde, hen- vifi til famme og blot forandret Bogfiaverne i de af lagt- tagerne meddeelte Befkrivyelfer, Ved Hr, Skovinfpecteur Blandinger. 179 Ramms Befkriyelfe maa man i Fig. 2 endnu tænke fig et lyfende Buefiykke eSe vertikal igjennem Maanen S, [aa- ledes at dette danner et retyinklet Kors med Buen qr, Hanfieen. Tönfet å Öfterdalen Aftenen den 31de Januar 1790. Maanen S (Fig. 2) kafiede fra fig et retvinklet og meget klartfkinnende Kryds e5e, qSr, hvilket blev om- giyet af en ligefaa fiærkfkinnende fuld Cirkel eger, uden om hvilken atter löb en anden af meget fvagt Skin Ba"!B1, hvis underfie Dele bleve affkaarne af Horizonten, Per- pendikulær over Maanen blev den yderfie Cirkel Ba!'!B' berört af et modfiödende Buefiykke a''a!!a!!, der havde mindre Radius end Cirklen qr, men var fiærkeft af alle, og vifte tillige tydelige Regnbue-Farver, Fra Maaneus horizontale Krydsfiraale udlöb parallel med Horizonten en meget fior Cirkel NaBSB*' rundt om den hele Himmel; den gik igjennem Maanen S og havde et lidet fiærkere Skin end Buen Ba'B', Denne Cirkel havde ved i og k (Fig. 1) Overfnit af tyvende klare Skin, fiaaende omtrent i Girke- lens Trediedele (formodentlig 120? fra hinanden og fra Maanen S, ligefom ved Bif(olene paa Kongsberg. H.). Hvor denne oyverfkar Girklen ger (Fig. 2) eller geh (Fig. 1), altfaa i g og h, vifte fig tydelige Regnbue-Far- ver, Dette Syn er ogfaa af andre feet uforanderligt ved Maanens Nedgang om Morgenen, da Solen og kom op med 2de Bifole, fom og Dagen forhen havde viifi fig. Ramm, Ved dette Luftfyn har altfaa viift fig Spoer af 4 Bi- maaner, 2 i g og h, og 2 ii og k (Fig. 1). H. Chriftiania. 16de Marts 1826 Kl, 8 om Aftenen, Hr, Oberfilieutenant Borkenftein har meddelt mi fölgende Befkrivelfe over et lignende Særfyn. ”Klokken 84 om Aftenen faaes en med Horizonten parallel lyfende Cirkel BNB" (Fig. 2), af hvilken Stykket BSB! ei var fynligt; Kl, 8 fkal den have været fuldfiændig, men dette har jeg ikke felv feet, Omkring Maanen $ gik en anden lyfende Cirkelbue Ba''B*, paa hvilken, ifær paa Stykket Ba'! i Nærheden af B de fædvanlige Regnbue-Farver tydelig vifie fig, I Punktet B, hvor begge Cirklerne fka- re hinanden, var et meget fiærkt Lys (en Bimaane, H.). Cirklerne forfvyandt efterhaanden henimod Kl. 8å i det begge Buer lidt efter lidt bleve kortere, regnede fra Punk- tet B af, hvilket var den fidfie Deel af Phænomenet, ' fom - forfyandt, Himmelen var meget klar.” 480 Blandinger. Hougfund zdie Auguft 1817 Kl. 11 til 12 Aften, Natten imellem 3die og 4de Auguft 1817 Kl. omtrent 11 til 12 ankom Hr. Forvalter Klem paa fin Reife til Kongsberg til det ikke langt fra Hougfund beliggende Hvi- lefied Milefienen, hyor han faae en Regnbue öfilig paa Himmelen, Forundret herover vækkede han Manden paa Hvilefiedet, og begge betragtede dette Natphænomen, ind- til det efter omtrent en Times Forlöb forfvandt, Jeg ta- ger mig den Friehed at anmode Magazinets Redactörer on: at-optage denne Beretning; thi Flere med mig önfke- de derved at foranledige, at en i Naturvidenfkaben kyu- dig Maud forklarede denne, fom det maafkee blot fynes, med den almindelige Theorie noget firidende Naturbe- giyenhed, Modums Blaafarveværk den 2den Febr. 1826, G. Höe gh, Examinatus medicinæ og Læge ved Værket. At Maanen har Lys nok til at frembringe en Regn- bue, paa famme Maade fom Solen, har Erfaring viifi; dog er den ofte farvelös og fvyag. Allerede Arifioteles omta- ler famme, men troer, at den kuns kan vile fig i Fuld- maane, da ellers Maanens Lys er for fyagt. Jeg har fely feet en faadan Maaneregnbue i Kjöbenhavn 1814 og fenere en lignende her i Norge. Schiller lader i Wil- helm Tell (formodentlig efter Hifiorien) en dobbelt Maaneregnbue vile fig om Midnat for de Sammenfvyorne paa Riitlii Men det er neppe mueligt, at den lyfende Bue, fom Hr. Forvalter Klem har feet paa ovenanförte Tid, kan have været en Regnhue, Efter Regnbuens The- oric (Magaz, 1 Bd. S. 154 — 160) falder Buens Middel- punkt i det Punkt, hvor en ret Linie fra Solen til Oiet, forlænget fkjærer Himmelhvælvingen, altfaa i Vefi, naar Solen fiaaer i Off, Den 3die Febr. 1817 fiod Maanen op omtrent Kl, 10 om Aftenen, og gik igjennem Meridianen Kl. 4t 25" næfte Morgen; dens Declination var omtrent 9? nordlig. Kl. 114 findes heraf Maanens Höide omtrent == 169, og dens öfilige Azimuth =I 809 d.e. den fiod 10 Grader föndeufor Öfipunktet og fölgelig fkulde Middel- punktet af Maaneregnbuen faldet 10” nordenfor Vefipunk- tet, Men da Hr. Klem udtrykkelig figer, at denne Bue blev feet öftlig paa Himmelen, altfaa paa famme Kant, hyor Maanen felv ftod, faa kan det ingen Regnbue have været, men en Ring om Maanen lig de 2 ovenfor befkreyne Særfyn, Hanfteen, Blandinger. 484 Mærkværdig Ström. Imellem Gaardene Gjösfund og Lefet i Gjösfunds An- - mnexfogn i Aafjordens Præfiegjeld og Fofens Fogderie i Trondhjems Siift löber en fmal Ström, fom er Indlöbet til en fior Bugt (4 Miil lang og å Miil bred). Dens Löb er afhængig af voxende og aftagende Ebbe og Flod, og — har altfaa fin Retning 6 Timer ind i Bugten og andre 6 Timer ud af famme, og er faa rivende, at det er umue=- ligt for hvilketfomhelfi roende eller feilende Fartöi at kom- me imod Strömmen, naar den er fiærkefi, men det maa vente til den vender fig. Men den egentlige Mærkvær- dighed er, at der gives et Punkt i Bunden paa bemeldte Ström (den er fjelden dybere end 2 til 3 Favne), der for- aarfager en Art Sufen og Brufen i de Jernföm og Spiger, fom befindes i de Baade, der komme dette Punkt nær, Dog har det fin Virkekreds i adfkillige Favnes Vidde paa Vandets Overflade. Om der altfaa maafkee findes en for Magnetfieen i Grunden, og om dette Phænomen fortjener en nöiere lagttagelfe, henfiilles til den Kyndiges Overveielfe, Peder Johannefen. Ovenfiaaende Beretning erholdt jeg under mit Ophold i Trondhjem i forrige Aars Juli Maaned af Hr. Johan- nefen (Handelsbetjent hos Hr. Kjöbmand Fr. Bing). Om end den Erfaring var rigtig, at den paa denne Ström be- mærkede Brufen virkelig fkulde komme fra Jernf[öm- mene i Baaden, og ei af det med fior Haftiighed bevæ- gede Vand alene, faa lader den fig ei forklare af nogen Magnets Virkning. Enhver Syre, fom angriber Jernet, vilde frembringe en faadan Brufen; men en faadan For- klaringsmaade vilde af andre Grunde være wufandfynlig. Phænomenet fortjente altfaa nöiere at underföges. Imid- lertid glæde Udgiverne fig over enhver faadan Meddelel- fe, fom vidner om Opmærkfomhed paa Naturen; tilfyne- ladende fmaae Bemærkninger kunne ofte være af Vigtig- hed. Hr. J. meddeelte ogfaa en af ham [elv opfunden Methode, at fummere arithmetifke Rækker, men fom ei behöver at omtales, da det var den blandt Mathemati- kerne almindelig bekjendte. eo Daglige Variationer i Jordmagnetis- mens Intensitet. Udtog af et Brev fra Dr. A. T. Ku ppffer, Profesfor i Phyfik og Chemie ved Univerfitetet i Kasan, dateret Kasan den EG 12 Jan. 1826 til Prof. Hanfteen. . ”Deres Underfögelfer over de daglige Variationer i Jordens magnetifke Krafts Intenfitet have opfordret mig 482 Blandinger. til at gjöre lignende lagttagelfer, Jeg tager mig den Fyi- hed, at fende Dem famme, förend jeg overgiver dem til Trykken, for at tilbyde Dem min Tjenefie, om jeg, ifölge mit Slandpunkt paa Europas öfilige Grændfe, paa nogen Maade kan hjelpe til at befordre Deres Arbeide,” ”Fremfor alt har jeg anfeet det nödvendigt, at fiude- re de GCorrectioner, fom maatte gjöres ved det umiddel- bare Refultat af mine lagttagelfer, for at befrie dem fra al fremmed Indflydelle, De har felv gjort os opmærkfom paa alle de Forfigtighedsregler, fom maa tages ved Iagt- tagelferne; det fiod mig kuns tilbage at underföge Tem- peraturens Indflydelfe paa Svingningstiden. Mine mang- foldige Iagttagelfer, hvis Refultat jeg har meddeelt i Kast- ners Archiv (VI Bd. 2 Hefte S. 185 — 220), have be- viifi mig, at den magnetifke Kraft ei alene ved höie Tem- peraturer, hvilket allerede længe var bekjendt, men ogfaa i lavere aftager ved Temperaturens Forhöielfe, at altfaa Naalen fvyinger defto langfommere, jo höiere dens Tempe- ratur er.” - Hr, Dr. Kupffer befkriver derpaa det Infirument, hvoraf han betjener fig, hvilket er en af Gambey i Pa- ris forfærdiget Boussole for de daglige Variationer i Mis- visningen, hvis Indretning er befkreveu i Biots précis de phylique T. II. p. 100. Herpaa anförer han fine Iagt- tagelfer, hvilke firække fig fra den 25de October 1835 til 9 Jan. 1826 nye Stil, Men da Forfatteren ei endnu felv har publiceret disfe Refultater, faa anfeer jeg mig ikke berettiget til endnu at meddele dem, Derpaa tilföier han: ”Af disfe Tagttagelfer fynes at fölge:” 1) ”At Jordens magnetifke Kraft om Vinteren er fiör- re end om Höfien; det famme Refultat, fom allerede föl- ger af Deres lagttagelfer.” 2) ”At den om Aftenen er fiörre end om Morgenen, Intenfitetens Minimum fynes at falde imellem Kl, 8 og 9 om Formiddagen, Maximum Kl, 83 om Aftenen. Det er vit mærkværdigt, at Tiden af Maximum her falder fam-. men med Tiden af Maximum 1 Chrifiiania; thi naar Kl. er 8 i Kafan, er det hos Dem omtrent Kl. 5, Derfom dette bekræfter fig, faa er Intenfiteten af Jordens magne- tifke Kraft paa et hvilketfomhelfi Sted ikke afhængig af Solens Stilling mod dette Steds Horizont, men af Solens Stilling mod Jorden i Almindelighed.” (Hvorledes For- fatteren kommer til denne Slutning er mig ubegribeligt; mig fynes det aldeles klart, at heraf fölger netop det modlfatte, H.). ”Tiderne af Maximum og Minimum ligge 12 Timer fra hinanden; Midten imellem disfe to Tidspuncter, Kl, 2, er omtrent den Tid, da Solen indtræder i den Meri- dian, fom gaaer igjennem den magnetifke Æqvators og Jordens Æqvators Overfkjæringspunkt. . Sølen er altfaa (om Vinteren, H.) Kl. 8 om Morgenen længå fra og Kl. 8 om Blandinger. 183 Aftenen nærmeft ved den magnetifke Æqvator. Skulde det være Aarfagen til den daglige Variation? Da maatte om Sommeren Maximum indtræffe om Morgenen og Mi- nimum om Aftenen, -Fortlatte lagttageller ville afgjöre dette.” Denne fidfie Formodning er falfk. Mine Iagttagelfer, fom jeg nu har fortfat flere Aar, vife, at faavel om Som- meren fom øm Vinteren indtræffer Minimum om Formid- dagen Kl. imellem 9 og 10 og Maximum om Aftenen, og at Variationerne om Sommeren endog ere betydelig fiörre end om Vinteren, Aarfagen til Variationen kan ei heller være den af Dr, Kupffer fremfatte, men maa fnarere være en ved Solens forandrede Stilling imod hvert Steds Horizont frembragt Strömning i Atmosphæren, fom frem- bringer en electromagnetifk Virkning, der har Indflydelfe faayel paa Naalens Svingetid fom paa dens Retning, Derpaa meddeler Hr. Dr. Kupffer endeel lagttagel- fer over Magunetnaalens Misvisning og Inclination, uaförte af den Rusfifke Capitain-Lieutenant Litke, der ledfage- de Baron Wrangel paa en Expedition fra Archangel til det -Sibirifke Ishav i Aarene 1821 — 1823 (af disfe lagtta- gelfer har jeg fenere ogfaa erholdt en Affkrift af Hr, Dr. Arsgellander i Aabo), af hvilke jeg ved en anden Leilighed agter at gjöre Brug, Hanfteen, Notiz. Udgiverne have 1 5die Bind S. 315 — 317 opmuntret deres Landsmænd til at meddele videnfkabelige Bidrag til Magazinet, dog med den Forbeholdenhed, at det ved faadanne Bidrag maatte være dem tilladt, at berigtige det Skjæve, og udelade det aldeles Urigtige, Den fidlie Be- tingelfe fee de fig, formedelft indtrufne Omfiændigheder, nödte til at sgjentage, da bedre underrettede Læfere ei ville finde fig fornöiede med at læfe vidtlöftige Gjendri- velfer af enkelt Mands urigtige Anfkuelfer. Ligeledes maae Udgiverne gjöre opmærkfom paa, at Indrykkelfen at faadanne Bidrag ei altid kan fkee efter Tidsfölgen, i hvilken de ere indkomne, da Bidragenes forfkjellige In- teresfe, de afhandlede Gjenfiandes indbyrdes Sammenhæng, kort, Tidsfkriftets hele indre Oekonomie herved maa ta- ges i Betragtning. En faadan Friehed have ogfaa alle andre Journalers Udgivere i forfkjellige Lande forbeholdt fig, og, uden Indfigelfe fra Indfenderne, udöyet. For at forebygge Misnöie, vil man derfor herefter paa Omflaget tilkjendegive Modtagelfen af de Bidrag, fom formedelfi Omfiændighederne ei kunne optages i det under Trykken værende Hefte, og om man finder et enkelt Bidrag ufkik- ket til Indrykkelfe, i hvilket Tilfælde det fiaaer Forfat- 484 Blandinger. teren frit for, at fordre fin Afhandling tilbage, enten for at omarbeide den, eller for at holde den aldeles tilbage, At correfpondere med hver enkelt Forfatter i denne Hen- feende vilde före til Vidtlöftigheder, fom Udgivernes ind- fkrænkede Tid ei tillader. Nærværende Hefte er kommen mere end et halvt Aar for fildigt, deels fordi Hr. Pafior Sommerfelts Supple- mentum Floræ Lapponicæ, fom blev trykt i famme Bog- trykkerie og med famme Skrift, borttog mere end det för- fie Fjerdingaar; deels fordi nogle af Udgiverne have for- ladt Magazinet, for at varetage andre Forretninger, og de faa tilbageblivende ved trivielle, tidsfpildende og Viden- fkaberne uvedkommende Forretninger vare hindrede fra at fkjænke famme den nödvendige Tid og Omhue, Saa- ledes vil 1 Aar ikke mere end 2 Hefter kunne komme for Lyfet, Til næfie Aar haaber man, at Alt igjen fkal være. i den gamle Orden. Udgivyerne. —————====00—mm— Te hold ar de Bindsisto Hel Om. forfkjellige Slags Knaldpulver, fom ved Slag lade fig antænde, og deres Brug ved Geværer af P. W. Schmidt, meddeelt af Prof. Mafchmann + ++ Side I Om de faakaldte chemifke Geværlaafe eller Perkusfions- laafe, meddeelt af Prof: Lundhs SE SEG == 9g Naturvidenfkabelige Obfervationer af C. Boeck . + + —= 46 Geognolftifke Bemærkninger over Egnen omkring Værker- ne i det nordenfjeldfke Bergværksdiftrict af C. Ström — 66 Befkrivelfe af et Fosfil, formodentlig en nye Art af Gra- nat, af. G. Ström * * * e * * ” e e e * * e K d Ifodynamifke Linier for den hele magnetifke Kraft af Chr. Hanfteen. e * På . . *e e - * > . O * DA me "6 Om. Indflydelfen af endog fjerne Polarlys paa Magnet- Hen (att arO ey se ejer;e ae ee ke ee Se Bemærkninger ved Foreftaaende af Hanfteen. + + »+ — 116 Fortfættelfe af meteorologifke lagttagelfer af Provft N. Hertzberg. . * * * e e e e e .* e e e e - *e —- 122 Bifole med farvede Ringe, feete paa Kongsberg, i Chrifti- ania, I Qvindherred o.fl. St. i Norge den 27de Marts1826 — 154 Blandinger. Pemseldele i. ++ > +40 00 see NN Nye Komet ar kort Periode Srl. Gode eve — 1263 Corresponderende meteorologifke Iagttagelfer +++. — 166 Engel(ke- videnfkabelige Expeditioner .» » + ++ 0» 6 =— 167 Jord(kjelvet den 23de November 1823 » -+ + 0 0 00008 — 170 Men DanlkevKong Snorro:. .- ste - o1a Oo 2 aa Mol Nordlys» sreteld eo... 0 0 sd Dee ule > 0 ee Ildens og Dampenes Magt. «oe vr 0 nr 009 0 0 vev å == 177 Ringe om Maanen med Bimaaner. .»- ee 00009 08 17 Peærkværdig Siro. ss ste sense eee: 00: oder MADE Daglige Variationer i Jordmagnetismens Intenfitet . - — 181 Neuz fa Udriverne + % + ++ sekefee - , Oleg Meteorologilk Dagbog i Chriftiania for fjerde Qvartal 1825. Meteorologifk Dagbog i Chriftiania for förfte Qvartal 1826. x ——————=sEEEEEE mv Meteorologisk Dagbog i Christiania for fjerde Qvartal 4825. Barometer i Millimeter ved 0? R. Dag. October, Noyember. December. October. 8,4 Fo | 232 E. 10,9 E.18,9 F. | 2,9 E. å E.19:4 Fo 354 E. 11,5 E-48,4 F- |2,2 E. 714760 |4769:1 (47678 P745»7 (745 | 7394 7598 |759:6 |7051 |+ 5 4 8% a | 665 | 63,5 | 6ke | 240 | 553 | 386 | 50: | 59:8 | 664 9,1 % | 637 | 63,6 | 642 Å 397 | 582 | 34:55 | 504 | 48,4 | 4831 pe 10,3 4 65,1 64,3 6453 5535 3854 43:7 473 4730 4856 78 10,6 [7 63,8 63:58 6452 4831 4857 46,9 52,2 54,8 59,7 9,9 10,1 6| 6468 | 641 | 6255 f 18:4 | 1635 | 16,6 | 6259 | 62,7 | 654 | 1061 115 7 | 60,5 | 57:6 | 52,9 | 18:7 | 2150 | 2400 65,3 | 62,8 | 65,3 f 10,9 | 11,0 B 51,2 53; 56,9 26,6 51,3 4054 64,0 64,8 67,9 1054 12,5 o | 579 | 5751 | 524 Å 3957 | 3755 | 36,6 | 69,5 | 70,2 | 72,0 90 | 104 10 | 51,1 5057 51,0 39,5 1455 4459 7355 7355 7551 11,5 1357 11 | 5950 | 5931 | 613 | 39:2 | 59,3 | 411 Å 74 | 728 | 70,3 8:7 | 131 12 | 62 | 64 | 65.8 I 464 | 473 | 550 | 672 | 667 | 607 | 78 | 88 13 65,7 559 6554 56,3 5559 5457 56,4 55,2 2ylt 558 70 14 644 6359 61,2 52,57 2, 5355 50,7 50,2 46,5 0:3 11,2 15 5859 5955 66,1 5758 59,7 63,2 552 4539 453 839 10,0 16 | 68:57 | 675 | 61,8 | 643 | 62, 63:50 | 440 | 45,1 | 42,4 2,0 718 17 | 5953 | 56,0 | 4759 Å 63,2 | 61,5 | 59,8 | 461 | 48,1 | 51,60 77 835 18 | 41,7 | 421 23 58:59 | 58:0 | 55,2 Å 548 | 5467 | 549 %1 6,6 19 | 38,9 | 364 | 31,9 Å 479 | 48:37 | 52,1 Å 55,4 | 57:2 | 575 |- 05 2,5 20 | 274 | 2957 | 3350 Å 548 | 566 | 569 | 578 | 5819 | 61,5 [+ 2,1 3:9 21 | 374 | 430 | 50,3 å 469 | 400 | 40,9 | 62,6 | 61,6 | 613 l55 535 22 | 5557 | 567 | 579 | 422 | 4555 | 47,7 | 60,5 | 5958 | 60,7 059 | 5,7 23 | 58,1 | 58,5 | 58,1 f 52,5 | 53,6 | 5450 Å 50,1 | 58,0 | 5559 58 | 6,9 24 | 52,0 | 46,1 | 41,2 Å 478 | 50,9 | 55,1 | 543 | 5491 | 53 68 | 79 25 | 38:06 | 3858 | 4350 | 547 | 557 | 561 | 53,1 23 50,3 0,6 59 26 | 451 | 459 | 478 | 557 | 452 høs4 | fut | 407 | 06 |--byk 27 | 504 | 503 | 505 f 15:1 | 237 | 55:6 | 49,0 | 558 | 559 | 041 7 28 | 5159 52,1 549 39:8 10, å254 572 5735 5850 0,6 2 2 553 52,9 | 48, 458 | 46,0 | 46,0 Å 58,4 | 59:8 | 60,1 1,9 3,2 30 lys5 40,8 20,8 51,5 Bl I 58,0 60,8 61, 650 f+ 57 1,9 31 30,7 33,2 41,0 64,3 64,3 65,0 Lylt 553 Mid.| 754524 | 752,91 | 753,58 I 744534 | 74496 | 746,56 I 757:32 | 75718 | 757548 |+ 5:05 Warla ai Va aka ar Vara) aan Å an re 2710,56127 9,80127 10,06J27 5396| 27 6,24 27 6,9582711,72'27 11,66 27 11,80 Mærkelig er den laye Barometerfiand den 6te November. Söndenyind, og om Natten mellem den 5te og 6te en fiærk Storm fra Syd. nogen mærkelig Forandring i Luften var forbunden dermed, Thermometer Reaumur, November. December. 10,9 E.18:9 F.|2,9 E.10,1E,f 9,4 F.|3,4 E.|11,3 E. Veirliget, October, Noyember. December. | | 8,4 F.|2,2 E.|10,9E 8,9 F.12,9 E.101E. 0,4 F.5,4 Elu,5E. 4 499 [41% 14392 |-193 f—1399 |-1197 |-159%5 | i. eg ER Fe ur GT fane 53 83 | 569 | 2,55 |[H+L3P 1357 | 10,0 Po t. t bl. ÅR. t. t t. t. 6,1 | 1,0 DL7| 14 357 2,0 2,0 f t. t. bl. R. Få SI, t å Sn, 85 | 635 | no| 0601 3,01 3,4] 3,6P t. sk. |t. En Sn. ft. t. t. 10,2 f-1,4 | 1,5 |e4,0 235 BT | 1209 f Re. t. t. bl. kl. kl, å kL kl, 10,7 [45,2 2 |H461 1551 951 61ft t. t. Ve kl. NOV: kl. |sn. 102 | 4,5 | 5,8 | 360 5,1| 2,9 Lo f t Rt BI bl GE Ge BG t. 76 å 53:4 |-0:9 1,0 1,6 1,3 2,0 f t kl. t. t sk, f1 ti LÅ 10,0 | 1,0 |4-2,5 | 5,3 350 1,9 2,0 f t. fo R. NSR. R. fkl. |sk. |. 88 Å 45 | 35,61 2,1 1,7 1,5 1,9 f bl. sk, | kl. f bl. sk, G t. tv t. 83 | 2 2,4 | 2,1 230 2,1 2,7 f kl. | kl | kl fi R. t t. t. t. 3,8 1,7 2,5 0,9 lps0 3,3 BO ft. t. kl, tå i t. få t. t. 87 |-2:9 | 1,0 | 1,0 2,2 1,8 |q4 2,1 f t. t. t. 196 ENG Sn, |t. t. 0,6 f+3,3 3yl 0,3 f4+ 3,0 |+ 2,7 DHlft. bl, t R. t. t. t. t R. 358 [0,3 lsl 0) 2, 251 3,1 f bl. sk, kl. bl, kl, kl, Ba t. TÅ 0,0 253 |--0,2 33 2,1 1,0 0,9 kl, t. t. bl, te. JE Ne R. sk. 557 450 2,6 0,7 f- 0,1 0,0 |— 1,0 f sk. te t. kl. t Re LE kl. kl, 2,4 +0,5 +36 +30 0,3 |-- 0,2 0,0 bl, t. ske Ty Te t. T, Ta bt 08 | h5 | 641 35 f4 159 |q- 3,1 |q4- 2,8 f sk. | t. tå t. BS ETT å to ly | 0,9 2,3 |--054 558 2,8 250 f t. to ta kl. bl, t. t. Ti 1 5,8 I 4,8 6,9 |+450 1,7 1,5 1,9 f sk. t. kl, R. FP kl, t. t 15 1,4 2y Byl |-2,2 1,1 1,0 1,0 Å kl, sk. bl, kl, kl, kl. ti fa ta 1,7 f|-2,3 |--0:9 4,8 0,8 0,9 LIL sk, sk. t. kl.f kl, kl, kl, t. t ta hT| 57| 63 | 63 1,3 3:59 GP OE SE ERE GERE p kl. LO 1 h,1 | 161 5,5 1,1 09 f t. kl] bl, |t. klf t. te. t. t. t. SL 0,4 f 31 | 21 |40,9% 99 1,3 L3gp t. kl| t. kl! t. klo t. t. t. Sk. yt R. 1,6 f+2,7 |*1:4 | 0,5 09 1,0 0,4 f t. kl] t. bl. VEkL NBL ELSE SL bI (| sk. 0,4 1-39 |-40 |-69 | 0,3 0,3 |— 05 f kl. | kl. f kl. f kl |. t. klÅ bl. |t. bl. 1,7 5,0 32 så | 0,2 f— 0,1 + 059 f kl. bl, t. t t. t. t t på 5 | 67| 69 | 9,9 f+ 0,3 | 0,1 |- 02 pf t. R. MAE kl. | kl. |kl. [| Sn. |Sn. |t. lp0 — 1,1 |— 0,4 0,0 f t. kl| t. bl. t t Sn, —— | —— | mem— ——= | —————— —— + B77|+ 503p4-0,34 4113|-0547|— 1:571— 1,22|— 1,14 Minimum af famme indfaldt Kl. 5,55 Min, Eftermiddag, da den var 713,8 Millimeter. Den hele Dag blæfie der en fiærk Den 27de Noyember om Morgenen var ogfaa Barometerfianden meget lay, nemlig 715,1 Millimeter, men uden at Meteorologisk Dagbog i Christiania for förste Qvartal 1826. Barometer i Millimeter ved 0? R. Thermometer Reaumur, veisliget Dag. Januar, Februar. Marts, Januar. Februar. —— Februar. Marts. 92 F. | 32 E. 1112 144 8:7 Fo | 35,2 E. lie E. 8:7 F. | 31 E-f11,1 E.fo,2 F. |3,2 E.|11,2 E.18,7 F.|32 E-111,0E.18,7 F. | 5,1 E.|111 E.fo,2 F.|3,2 E.|11,2E.[8,7 F.l3,2 E.11,2E/f3,7 F.31 E/um1E, 26750 |7088 |77259 (7522 |74958 |749:9 | 7512 | 7483 |7483 f+ 073 |-- 092 — 195 [42% 14-29 |+1% f + 198 13 3 Bnodfht- Møk Cl e (M r 1 2 | 758 | 773 | 799 | 518 | 557 | 55,7 467 | 479 2,2 f- L7 2,0 2,8 |-2:4 |-0:5 |-5,2 32 t. Kl Hede blid | Mn 3 | 804 | 80,5 | 80,0 | 56,4 | 564 | 54,7 | 551 | 555 | 565 2 | 391 45 | 15 498 |+1u2 | 1,0 t. T, Blips in GARE o MG å | 78:8 | 764 | 7554 | 543 | 55:8 | 60,3 | 564 | 55:7 | 547 5,1 hy2 så p+2:0 | 2,7| 150 f— 294 KL ft ii t, Kl. | kl | Sn. B | 741 73:53 2,0 598 5635 Bly 543 Blå 50,2 Th 79 12,4 0,8 0,5 0,9 I+- 0,9 kl, t; Sn, t. T, t. R. 6 | 70,2 674 66,2 50,0 4834 43,3 5558 5955 63,6 13,3 8,6 6,4 2,1 2,0 | 2,1 2,8 t. 1 8 t. t. bl. kl. kl, 7 |- 69,2 71,6 | 772 | 41,2 | 41,1 5051 | 64,5 62, 58:59 lp5 8:59 | 12:53 f 5:0 | 3,0 | 3,1 2,0 kl. t t. kl. ft, t. R, 8 7055 69,1 66,4 61,3 65,0 66,4 56,1 59,3 67,5 141 12,0 14,9 —0,2 01 |—2,8 2,E KG kl, Kl, kl, t bl. kl, 9 | 637 | 617 | 55:8 | 671 | 674 | 68,1 | 75:1 | 755 | 766 | 1359 | 120 | 107| 16 |-—0,6| 0,7 |- 1,1 t HS 1 EG gitt ANE 10 | 49,6 | 47,3 | 48:0 | 71,1 22 | 746 | 73:8 | 7950 | 80,0 2,2 1,5 41 [49,3 |4+10 | 0,1 I 3,9 t tb 2 t t. kl| t, t. 11 50,4 51,5 53,3 sl 73,1 71,6 | 7959 7955 81,2 11,7 8,9 810 f—0,7 |-0,3 | 1,8 f— L,1 t. Ea t. t T, t. kl.| Kl. 12 548 Bård 577 70,8 69,9 69,7 81,3 80,5 7955 79 59 Tyl 0, 0,1 0,7 1,1 t t EN t kl, kl. t. 13 | 59:53 | 59:8 | 60,3 | 68,4 | 6755 | 679 I 77:9 | 75:9 | 75,5 84 | 12,0 | 129 | 0,5 | 00 0,9 0,1 kl. ft. t. Sn. PT. T, TI 14 | 61,5 | 62,5 | 643 | 66,9 | 67,6 | 68,9 | 715 | 65,8 | 612 Å 15:7 | 162 | 177[ 061 0,0 |+9,1 3,6 me snØen | T. Ka Je 15 | 675 | 672 | 66,5 | 7251 | 729 | 7244 | 540 | 507 | 546 | 1932 | 155 | 178 | 00 | 00|-08 | 2,0 ag EN NE 16 | 704 | 743 | 77,31 | 71,3 | 69,9 | 67,7 | 60,6 | 61,2 | 60,7 157 | 15,3 | 154| 2 2,1 | 5,5 f4 0,1 LE kl kde [ER 17 | 79:0 | 778 | 715 | 62, 59,1 | 575 | 557 | 55:0 | 59:66 | 161 | 107| 37| 321 | 19] 10|-—1,0 Sm ft (Vt. tb t bl. | kl, 18 | 627 | 577 | 539 | 563 | 578 | 60,6 | 64 | 62 | 5952 |+ 03 |+ 059 | 06 [+15 140,09 |+0,0 | 2,1 t Smit, GE fe 19 | 564 | 59,3 2, 61,1 58,2 51,5 2,8 | 51,3 | 532 Ost | 02 | 2r fl 3 | 09004 11 t. t. t t. tå t t. 20 6453 2 62,4 48,6 46,6 51,5 58,53 252 631 — 25,4 1,0 0,9 L4 2,0 |--257 0,2 t RS. t. bl, t. tå bt, 21 | 60,6 | 573 | 55,6 | 547 | 584 | 628 | 69:6 | 69,9 | 701 0,9 | 0,0 |-+ 155 f—4,4 |-0,1 |-35,2 Å 0,0 t kl | kh |kL ft t KL 22 | 59,6 | 62,0 | 59,6 58 | 646 | 58,5 | 68,9 | 66,6 | 65,8 0,6 |+ 0,5 02 Å 74 | 2,5 |-0,1 |- 19 t kl. | t, Sag | P90 6 Dat 2 56,5 5555 5739 51,5 50,2 50,8 60,0 58,8 58:8 |f- 0,9 0,0 |-— 5,7 +1,2 +2,5 |42,0 0,0 kl, t. t. på sk, sk, sk, 24 | 6258 | 65,3 | 61,7 | 529 | 55,5 | 5750 | 58:5 | 565 | 562 2 | 31 | 40-05 | 2,1| Lo[ 2, t EE Rt AR 25 | 60,7 0,8 | 60,5 Å 56,9 | 5155 | 48:55 | 57:60 | 561 | 57:35 h£8 | 2,2 79 [40,8 | 0,9 | 0,2 0,1 kl, fr Sa Net KI EKTE | ET 26 | 63,1 | 63,4 | 66,5 Å 50,4 2,8 | 57,8 | 60,5 | 60,3 | 62,1 6,8 | -5,:6 6,9 I 0,0 | 0,1 |-3,8 IH- 0,2 T t t. KL DIE (Ukle 27 | 66,1 | 63,3 | 60,6 | 543 | 551 | 517 | 59:6 | 566 | 55:0 gl | 58| 5501-11 | 2%,1| 5,0 |- 2,1 5 098 RES ED fe 2 61,8 | 62,5 | 60,6 | 54,0 562 | 56,5 Å 46,4 2,2 | 31,7 6,4 48 3,6 | 5,5 |—0,1 | 1,7 I+ 2,0 EE kl Kl. t. t t ti 8, 29 | 60,9 | 62,0 | 63,1 28,1 | 29,8 | 31,6 1,8 1,9 ly 0,4 t Kl. $.| kl. S.| kl. S. 30 | 62,6 | 60,9 | 57,9 25,3 | 38:0 | 47:7 459 3,9 3,5 0,9 t Bk Jar Kl, 31 | 5455 | 55,8 | 53,0 553 57» 5557 1,8 1,8 1,0 3,0 t kl, kl. t Mid.| 764,54 | 764407 | 76389 | 759:19 | 758396 | 759528 | 759556 | 759523 | 759»59 |— 6:56— 5:65|- 6,47] -0:591+-9,57|-0:774+ Os17|+ 2595|— 0567 dd lt dt til TT OT TT TD då dl u 4 dd dit 28 2,83128 269128 2,63f28 0,54128 0,45128 059028 071128 0,56128 0,72 Den 6te Februar faaes et fyagt Nordlyslegment Kl. 61 Eft. Den 27de Marts Kl, 4,50 Min, Eft, (aaes to Ringe om Solen med Bifole, hvoraf endum vifte fig Spoer Kl. 6,15 Min, Den 50te Marts faaes Nordlys om Morgenen Kl. 8. KER at 42 EN EE EN ag rene ete pg k KER 3 re sa de Sed ha IC | MG / eg 63), E A | | GE, Magazin for NATURVIDENSKABERNE, 4 Aarø. 6Bd.1 Hefte. Heer NE amet før den hele magnetiske Nraft uæ AF = = | Te ig — I Fy - 1762ÆFemrork EE 17 | $. Carlos "dr Artorna 16— — HE | . G.L Fehr jun Magazm for NATURVIDEN SKABERNE, 4 Aarg. 6Bd.1 Hette. mn pe PN Fig: 2. Ju PO TDENSKABERNE +Aarg yB.1H. M; agazn for NATURVI rå | Magazin for Naturvidenfkaberne, Aargang 4826, 2 Hefte. XL Om Harmotomens Kryftal- former. af Bergmester H. C. Ström. D a de fuldkomnere frit uddannede Fosfiliers Form — deres Kryftaller — næften altid er begrændfet ved rette Linier, faa fkulde det fynes, fom de i denne Henfeende meft vare underkaftede Nödvendighedens Love, og mindft formaaede at afvige fra den oprinde- lig beftemte mathematifke Figur. | Ved nöiere Be- tragtning finder man derimod med Henfyn til denne Egenfkab i Virkeligheden ofte en fiörre Vilkaarlighed end hos Planterne og Dyrene at finde Sted, Hvor vanfkeligt er det ikke i mange Fasfiliers Kryftaller 13 486 HB. C, Ström. ET sprekk - men GI kår at gjenkjende den pssienet Grundform, idet en- kelte Flader uddanne fig til en færdeles Störrelfe, andre derimod næften forfvinde, eller kun fom Spor ere antydede. Saaledes finde vi neppe hos "noget hypergeifk organifk Vælen en faadan Afvigelle med Henfyn til de eiendommelige Forholde mellem dets forfkjellige Dimenfionér, form hos nogle Fosfillief, Nö- rende til det tesfulare Kryftallifationsfyftem, fom Bly- glands og Flusfpath, de, gedigne Metaller. : Jo fædvan- ligere nu deslige Former ere, og jo fjeldnere deri- mod den mere enkelte og regelmæsligere, des van- fkeligere er det ofte at gjenkjende denne, til hvilken de, naar Forbindelfen epgang er erkjendt, ofteft ere faa lette at henföre. Af de Problemer, fom i denne Heplepade ere * fremftillede for Naturforfkeren, er Eidimdeled mer lem de fammenvoxne! Kryftallers: Former en af de vanfkeligfte at löfe, og det er derfor förft i de næft- forgangne Decennier, .at Videnfkaben ved Hauys, Weifs's, Phillyrs, Rofe's o. fl. Underfögelfer har vun- det en med- Naturen -mere- analog Anfkuelfe af de fammenvoxne Kryftaller. Til de Fosfilier, fom findes i en mærkværdig Art af disfe Former, höre Harmotomen (Hauy) Krekiat ftein (Werner) Korsftenen, faakaldet, fordi den fæd- vanligft findes i en Kryfiallifationsform, fom dannes af tvende korsformig gjennem hinanden voxne Kry- faller. Den er en af de mere fjeldne Fosfilier, fem ikkun er fundet paa faa Steder, i liden Mængde, al- tid kryftalliferet; i ikke meget forfkjellige Former, paa Harz, ved Obherfitein,. Strontian, og Kongsberg i Norge. Den fandtes her ifær'i en af de fidft drev- . ne:Gruber — der Gleichen, famt i Halderne ved Om Harmotomens Krystalformer. 487 Gottes Hulfe in der Nolh, Chriftiani feptimi, Bar- linddalen, og Nye Segen Gotles, og her ifær i de röde og gule Farvenuancer. Bom Profesfor Haus- mann anmærker *), vare Kryfallerne (j elden faa fto- re og fkjönne, fom paa Harz, derimod vare baade de udvortes Former og Farvérne mere forfkjellige, * Da jeg havde Anledning til i en ftor Mangfol- dighed af Exemplarer at betragte dette Fosfils Kry- ftalmodificationer, fynes jeg baadé åt have bemærket nogle, fom ei för ere befkrevne, og at maatte antage en anden derivativ Forbindelfe mellem de forfkjelli- ge Former, end den, fom hidtil har været anfeet at finde Sted, | I Stedet for den retvinklede Ordediarn sd fom af Hauy o. fl. er ånfeet åt være dette Fosfils Grundform, troér jeg nemlig at måatte antage denne - at være den rhomboidale firidige Söyle Fig. 1, og ved at gaae ud fra denne meft enkelte Grundform, hö- rende til den Afdeling af Kryftallifationsfyftemerne, fom Meifs har benævnt det 2 og å ledede, Mohs og Breithaupt det hemiprismatifke, men form jeg i Naturen aldrig harfeet ganfke fullkomment, til Korskryftallerne, vil jeg fremftille de vælentligfte, Modificationer af dette Fosfils Kryftallifationsformer, fom jeg har havt Anledning til at betragte. Den Kryftalmödification, fom jeg i Nåturen har fundet nærmeft denne eftér min Anfkuelfe vn Grundform for dette Fosfil, ér fremfillet Fig. 2. Den rhomboidale Söile, fragt afftumpet paa de fkarpe Sidekanter, fvagt fkarp-fideafkantet, Naar disfe Affiumpningsflader voxé: fremkommer; *) Reise durch Skandinayien % Th, på 22. 15 * 488 (4 E Sttide Fig. 3. Den uligevinklede 6fdige Prifme. Fig. 4. Den foregaaende, hvor Endfladerne og. Afftumpningsfladen af Sidekanterne ere overveiende uddannede. Fig. 5+ En Korskryftal af 2de efter Prifmens mindfte Dimenfion gjennem hinanden voxne Kryfial- ler af. den foregaaende, Fig: 6. Fig. 2, endafkantet, — hvor tillige End- kanterne ere aiftumpede *). Fig. 7. Den forrige fiærkere endafkantet, famt med Spor af Korskry fiallifation, Fig. 8, Korskryftal af 2de Kryftaller af Fig. 7. Fig. 9. Med aldeles overveiende Affiumpnings- flader af den fkarpe Sidekant og Endkanterne, — fuldkommen fkarp fide- og endafkantet, faa at de op- rindelige Sideflader MT forfyinde. Denne Kryftalli- fationsform faaer da Udfeende af en retvinklet A4fidig Prifme tilfpidfet med 4 Flader paa Sidekanterne, — en retvinklet 4 fidig kantepyramidiferet Prisme. Hauy PI, 59 fig. 195. Men efter den her fremftillede De- rivationsmaade ere denne Söiles Sideflader ei fom Grundflader at betragte, men dannes af Flader af forfkjellig Art, — nemlig af Endfladerne af Grund- prismen P, og Affiumpningsfladen af de fkarpe Side- kanter 0. | De enkelte Kryftaller vare i det Hele fjeldne, og meget faa faa ftore og tydelig uddannede, fom de fra Strontian i Skotland, Af Kryftallifationsfor- men Fig, 3, har jeg kun feet 2 eller 3 Exemplarer. *) Hauy Tr, de Miner, Pl. 59 Fig. 196, De der med s. 8, betegnede Flader ere de end ikke forfyundne Flader af Grundprifmen MT, Om Harmotomens Krystalformer. | 189 Den mindft fjeldne var :Modificationen Fig. 6. Af Korskryftallerne fandtes den ene ofte mindre uddan- net, og fiundom kun Spor af den fom Fig, 7. Fig. 5 var meget fjelden, hyppigere derimod Fig. 8, og næ- fien ligefaa hyppig fom Fig. 10, hvilken blandt Kryfal- lerne fra Harz er den fædvanligfte. I Almindelighed er det en Regel, at Erdéud P. o. tiltage i famme Forhold, fom.r. r. voxe, og Si- defladerne af. Grundprifmen forfvinde, Herved for» andres da Formen faaledes, at den oprindelige mind- fte Dimenfion (mellem Söilens fiumpe Sidekanter) vorder. den fiörfie. Dog vare Fladerne o. 0," ikke gjerne faa fore, fom ved Korsftenen fra Harz, hvor de fædvanlig ere gsassnåv og derfor Korsformen ifær uddannet. | Med Henfyn: il Krryfalfladernes Vinkler, og dens öyrige oryktognofiifke. Charakterer, fom: mere uafhængige af Oiemedet for denne Betragtning, vil jeg henvife til de: mineralogifke Haandböger. Kun vil jeg ogfaa med flere bemærke, at den fynes at være en af de fildigfte Bildninger i de Gangforma- tioner, hvor den forekommer. Blandt de mangfoldi- ge Exemplarer, jeg «har feet fra Kongsberg, har jeg ikkun fundet yderft fmaae Kryftaller af Svovelkies - anfkudt paa den, men derimod fundet. den paavoxen: den her fjelden forekommende Laumonit, fom ellers fynes at være en af de fildigft dannede Fosfillier. Det fynes mig overflödigt ved en vidlöftigere: Betragtning at fammenligne den her fremfatte An- fkuelfesmaade af Forbindelfen mellem de forfkjellige. Former i Harmotomens Kry ftallifationsfyfiern, da jeg troer, at enhver, fom har Exemplarer af faavel de enkelte ifær fra Strontian, fom af 'Tvillingskryftaller- 490 15 H. C. Ström. - ne at anfkue, vil finde denne mere overeensftemmene de med fammes Eiendommelighed, end de man forhen, faavidt mig er bekjendt, har fremfiillet, og maafkee have flere Oryktognofter, fom have havt Anledning til at betragte en fuldfiændigere Söite af den fjeld- nere forekommende Overgang mellem dette Fosfils forfkjellige Former, dannet fig den famme Anfkuelfes- maade. Men en vigtig Grund mere for mig til at anfee den fom mere overeensftemmende med de na- turlige Forholde, er at man herved erholder en For- bindelfe mellem 2de Former af Korskryftaller, hvilke man. hidtil har anfeet at være forfkjellige. Betrag- ter: man nemlig: den meft enkelte Form af Harmo- tomen, Fig. 2, faa gjenkjender man uden Vanfkelig- hed den famme Form, lom hos Stourolithen, Fig. 11. Ved fremdeles at forfölge denne Sammenligning ifær gjennem de Korskryftaller af Harmotomen, hvor den ene Kryftal er meget liden, og ikkun fom en Spire, Fig. 7, feer man firax, at Gjennemvæxten af Prilmer- ne fölger den famme Hegel, kun med den Forfkjel, at Staurolithens Korskryftaller beholde mere de op- rindelige Dimenfionsforholde af de enkelte Kryftal- ler, idet disfe hos Harmotomen have den föörfte Di- menåion efter Sideafkantningsfladen af den oprindeli- ge Prilme, og i modfat Fietning mod den hos de en- kelie Krykaller. | Her er faaledes virkelig et do dfertmin å Polari- tets Forhold forhaanden, hvor Retningen af Læng- den hos den ene Kryftal er i Retningen af Bredden eller den mindre Dimenfion hos den anden og mod- fat, hvilket derimod ikke finder Sted, ved at betrag- te Korskryfiallen fom fremfiaaet af 2 biot ulige bre- de, men i famme Reining gjennem hinanden -voxne- Om Harmøtømens Krystalformer. -494 FE PERET UET p0PM 23 2 -————— ØP DE 2 ET NERE Kryfaller, og hvor Korskryftallen har den famme Form, fom den enkelte, naar man blot tænker fig Vinklerne mellem begge udfyldte. Ved denne Er- kjendelfe af den eensformige Dannelfe af 2de forfkjel- lige Fosfiliers Korskryfialler' fee vi-faaledes et Spor af en almindeligere Regel i i Dannelfen af denne Art af Tyillingskryftaller, og nærme os. derved et, fkjönt fvagt Skridt fil Anfkuelfen af Betydningen af denne Kryfiallifationsform i, det. Héle, -hvor. enduu faa me- get maatte være fkjult for Betragtningen, og for en nöiere fortfat, famt mere omfattende Underfögelfe at opklare, XIL Om nogle nöiere bestemte norske Mineralier. ved N. B. Möller. Elæolith. (Fettfiein. Werner. Hofmann II, a. pag, 181. Mufchli- ger Wernerit. Hausmann II, pag. 521. Elæolith, Leon- hard pag. 483). Kryftalfyftem: Sexledder —Weifs, Rhomboedrifk, Mohs, Grundform: Difexaeder; hvor a: hb== 0,998:1 eller omtrent = 1: 1 naar æ betegner Difexaederets halve Axe og b dets halye Diagonal. Den underfögte Kryftal, der er fremftillet Fig. 19, er et regulært fexfidet Prisma hvorpaa Difexae- derfladerne tillige forekomme, Her Otto Tank, fom man allerede fkylder Opda- gelfen af flere nye Mineralier, har ogfaa fundet det Styk- ke, der har fat mig ifland til at befiemme Elæolithens hidtil ukjendte Kryfialform, M. NB. Möller; 493. Vinklerne ere: PM => 00" PE 131 M,r —= 139? tr a>135"59 tr == 08% - Klövningsretninger *): perallel med Prismets Si- deflader og med Endefladen, altfaa fireklöven. Paa Grund af Klövningsretningerne parallele med Prismets Sideflader, fom efter Breithaupts Maaling med Reflexionsgonyometer danne en Vinkel af 120? med hinanden, har han allerede formodet, at Elæo- *) Jeg har tilladt mig at bruge et nyt Ord til at ud- trykke den Egenfkab hos mange Mineralier at lade fig fprænge eller klöve efter visfe Retnin- ger ifiedetfor det almindelige Udtryk bladigt Brud. N Dette Udtryk forekommer mig kun meget ufuld- komment at betegne denne Egenfkab hos Mineralier, og ifiedetfor -at*tilkjendegive,; hvad det egentlig fkul- de, at Cohæfionskraften er fiörre eller mindre efter visfe aldeles befiemte og confiante Reminger hos Mi- neralier, fynes det meget mere at tyde hen paa, at de Mincralier, der udmærke fig ved et bladigt Brud, befiaae af flere paa hinandeu liggende Blade, hvil- ket er en aldeles falk Forefiilling, Mineralier med bladigt Brud ere ei deelte i faadanne tynde Lamel- ler men förfi naar Cohæfionskraften hos dem hæves ved en eller auden Omfiændighed, finder denne De- ling Sted, Den ES Bonde figer om Træ, at det er let- klövent naar det med Lethed lader fig klöye efter visfe Retninger og i Analogi. hermed fynes: Ordet klöven meget vel at kunne bruges ogfaa om Mine- ralier, ifiedetfor bladig. 194 . Om norske: Mineralier. lithen *) hörte til det fexledede Syfiem,. og da der»: ved den fidfte vælfenilige Differents mel on og Nephelinen fynes at være hævet, anfeer han dem begge for et og famme Species Leonhard anförer dem endog fom aldeles identifke **), Men uagtet det-er ganfke vilt, at begge disfe Mineralier ftaae hinanden meget nær udfordres der dog langt nøiagtigere Vinkelmaalinger end dem, man hindindtil har, for at afgjöre deres Identitet eller Forfkjellighed. De ovenfor , anförte Vinkler ere befiemte MAR Maalinger med Rome de bisles Gonyometer, og det Stykke, fom er lagt til Grund for Beftemmelfen der- af tillod kun Maalingen af M,M og r,M. De övri- ge Vinkler ere beregnede og deérfom. Vinkelen :r;M - derfor'er urigtig, faa blive alle de ved ee af: pe ne beregnede ogfaa urigtige. Den mineralogifke Formel for begge disfe Mine- ralier bliver eens; thi denne er efter Vauquelins og Gmelins Analyfer 3454 EN. 5, eller da Kali og Koren variere indbyrdes mod rate 3 AS + Al- kali 5. At et Mineral har bladigt. Brud af een, to, tre og flere Gjennenigange, udtrykkes yed Ordene een- klöven, toklöven, treklöven o, £. v. Gjen- nemgange kan man kalde Klövyningsretninger og Brudflader, Klövwningsflader. I det engelfke Sprog hedder ogfaa bladigt Brud cleavage af to cle- ave at klöves” ++ ' M. *) Breithaupt Karakterifiik des Minerlykag Dres- «den 1823 pag. 269. **) Leonhard, Natnrgefchiechte ibedantsd bebe, Hei- delberg 1825 pag. 115. seNi Bi Möller, > 495 Deres plylifke Egenfkaber: fiemme forövrigt faa - nöie overeens- at de efteralSandfynlighed maae hen- regnes til eet-Species og nöiere Bekjendifkab med Vinkelforholdene hos Elæolithen vil formodentlig gi- ve dette Refultat, .,men endnu kan det ei anfees fom ganfke afgjort. Dog blive de vel under alle Omfiæn- digheder at adfkille fom Variateter, der flaae temme» — lig langt fra hinanden eske Forfkjellighed 1 Glands, Farve 0. f. v. | Polymignit*). Kryftalfyftem: to- og ro-ledet Weils; prismatifk Mohs. Den underfögte Kryftal er'fremftillet ved Fig. 13. De hidtil maalte Vinkler-ere «efter Doctor Rofe : MT =+ 992 sm 5,8 = 144" — Ol bt == 108" — 14" NG Klövningsretninger: utydelige parallel M og T, Haardhed: mellem Qvarts og Feldfpath, Phasphossuur Ytterjord **). Kryalgem: fireleddet Weils, pyramidal Mohs, - Den underfögte Kryftal er fremfillet ved Fig. 14. Vinklerne, ere endnu ei maalte af Mangel paa gode Exemplarer. .*) Kongelige "Vetenfkapsacademi, Handl. Stockholm 1824 pag. 354 Poggendorfs Annalen der Phyfik- 1825 II pag. 203. Edinbourgh Journal af Science 1825 Vol, TIL, :Magazin for Naturvid. 1825 4 H, pag. 225» +*) See de til Polymigniten titerede Steder, 496 Om norske Mineralier. Klövningsretninger: parallel med å og:l og danne rette Vinkler med hinanden. Haardhed: mellem Flusfpath og Apatit. Babingtonit *). Kryftalfyftem: een- og een-leddet W. tetartoprisma- tilk M. Den ss Kryfial er fremkillet ved Fig, 15. Pinklerne ere efter Levy. pm= 90" 54 ps t= 88" ØP, d,==:150" 25" filt == 1595 2 m, t= 112" 30" m, h=13%% 5 g, m ==31522 151 h, g= 89" 20 Klövningsretninger : parallel med p og t. Brud: ufuldkommen conchoidalt, Glands: glasagtig. Yom Farve : fort ofte grönlig. Tynde Splinter ere fvyagt gjennemfkinnende og vile en grön Farve lodret paa p og en bruun parallel dermed, Haardhed: mellem Apatit og Feldfpath. Den ligner visfe mörkfarvede Varieteter af Au- git, hvormed man tilforn har forvexlet den, *) Dette og det fölgende Mineral, ere befiemte fom nye Species ved Levy. . Ann. of phil. new feries Vol. VII pag. 275. Senere ere de af Haidinger befkrevne i treatife on mineralogy by Mohs translated by Hai- dinger III pag. 75, og i Poggendorfs Ann, der Phylik gier Band pag. 159 1078 NB. Möller. 497 Ffter Cnildrens dalyte peliisev Sø af Kifel- jord, Jeru, Mangan og Kalk tilligemed et Spor af Titan, Den findes ved Arendal i fmaae Kryftaller paa Overfladen af Albit, Buklandit*). Kryjtalfyftem: to- og een-leddet W. hemiprismatifk M. De underfögte. Kryftaller ere fremfilllede ved Fig. 16 og 17. Vinklerne: ere efter Leuy. BP. mje= 103",.56" m; hr => 7040 nm h="225" 120" Pih===>124"55" P, e="121" 30 Pops; 99" AL" P, e/ — 059 40" m, e” == 160* 24" Klövningsretning: endnu ei underfögt. Farve: mörkebruun, næften fort; uigjennemhgtig. Haardhed: Den fynes at være haardere end Augit, Den blev opdaget paa et. Haandftykke fra Næs- kiil Gruve ved Arendal, hvor den forekommer i ganfke fmaa Kryftaller med fort Hornblende Skapo- lith og Kalkfpath, Den er tilforn bleven forvexlet med Hornblende og Augit med hvilken fidfte den har nogen Lighed, *) Leuy. Ann. of phil. Febr, 1824 pag 1534. Treatife on Mineralogi by Mohs translat, by Haidin- ger III pag. 83. Poggendorfs Annalen der PhyLk 5ter / Band pag. 163 1825. =——==="EEJEs0m=—=——>——=—=== XI. Natur - Mærkværdigheder ved Gaarden Oufe og dens Omegn 1 Gravens Prælfte- gjeld i Hardangers Prov- [tie *). ved DNG Hertzberg. I Bladet Hermoder No, 19, 27de Marts 1824, fin- des indfört om disfe Natur- Phænomener, Jeg læfte denne Befkrivelfe, og undredes over, at jeg, fom i over 21 Aar havde boet i Nærheden, kun 5 Mile fra Stedet, havde intet hört eller fpurgt om disfe Mærk- værdigheder. Saalédes kan ofté adfkilligt Interesfant ligge, fom man figer för vor Fod, og dog være os ubekjendt. De fom leve paa Stedet, eré fra Barns- been faa vandte til at fkue Phænomenerne, at de en- *) Hermed fulgte et Profpect af OQufe-Dalen, hvilket, formedelft nödyendig Oekonomie maa udelades, Udg. je) Ouse-Dalens Mærkværdigheder. — 499 ten' intet underligt finde derved, eller: fandfe ei at foritælle derom. Det er fom ofteft Tilfældet, der bringer Ne til almeen Kundfkab, faå var det her. ! Jeg læfte ovennævnte Beretning, og Befaniie perfonlig at underföge Sagen paa Stedet, hvilket fkedte förfie Gang forrige Aars Sommer. Jeg fandt Beret- ningen ligefaa fandfærdig, foni.den er tydeligen, or- dentligen og godt befkreven; og da Bladet Hermoder, vift ei har den Publicitet, fom Magazinet for Natur- Videnfkaberne, troer jeg at burde her gjentage be- meldte Befkrivelfe Ord til andet, og geleide den med mine videre Tagttagelfer «deels paa. Stedet felv, deels anföre flere Mærkværdigheder i-OQmegnen af Oufe Gaard, En Naturforfker ex profesfo, : har da faaledes et: famlet Heelt, .fom kunde bevæge ham, ved Excurfion i vore Engne, at underföge alt paa Stedet felv. Havde jeg kun-vidft, at fortælle Geog- nofterne :L. v, Buch, Neumann og vor Esmark om disfe Phænomener, visfeligen havde de da underfögt Alt, da de beærede mig med deres Nærværelle, og belært os ved deres Forklaringer, Den ovennævnte Beretning lyder faa: | ”I Uldvigs Kirkefogni Gravens Præftegjeld i Har- danger, ligger en Bondegaard kaldet Oufe, Denne Gaard '0g 'en anden kaldet Sætertvedt, affondret ved höie Fjelde fra den övrige Deel af Byg- den i Uldvig, er beliggende ved en Fjord eller Bugt kaldet Oufefjorden, De udgjöre et Dalfirög, [om firæk- ker fig fra Söekanten af i en Retning fra Syd til Nord i en Miils Længde. Dalen er omgiven af de höiefte Fjel- ide Uldvig, men disfe Fjelde ere tillige faa fteile, at de næften lodrette: ftige:i Veiret, Fra Stuen hos den 200 ON, Hertzberg:o 0 ene Beboer paa Gaarden Oufe kan man fra Gulvet af igjennem Ljören (det midt paa Taget anbragte Röghul) fee Fjeldtoppen, fom faaledes feet fynes tru- ende at hænge ligeover Hufet, Dalen har en beha- gelig, vild Beliggenhed. Frygtelige Fjeldfkred og Sneefkred ere inde i Dalen hyppige, og har det hen- det fig, at den i Dalen fra Fjeldet nedftyrtede Snee ikke har kunnet bortfmelte i en Sommer, Omtrent to Bösfefkud fra Söekanten ligger i Gaarden OQulfes dyrkede Engemark, i felve Dalen, altfaa ikke meget betydelig höiere en Söen, en for Steenur af omtrent en Fjerdedeel Miils Længde fra Syd til Nord; Bredden er omtrent et Bösfefkud. I denne Steenur findes en Hule, hvori Kulden om Som- meren er faa fiærk, at Födevarer, fom gjemmes deri, ikke gaae til Forraadnelfle, Endfkjöudt Uren ellers udvendig om Sommeren er ganfke fri for Snee og Iis, findes dog denne Hule indvendig omgivet deraf. Da der for Aabningen ikke er anbragt noget Lukke, drives den om Vinteren fuld af Snee. Men Beboer- ne paa Qufe, fom benytte Hulen om Sommeren til Madvarers Opbevarelfe, ryddeliggjöre den ved For- aarets Begyndelfe for det mefte for Sneen, Eudog i de meget varme Sommerdage befindes Ifen og Sneen kun lidet at fmelte derinde; og Fluer, Myg og Som- merfugle, fom fværme rundt om Hulen, vove fig ikke ind å den. Saadanne Koldehuler, fom Bönderne kal- de dem, findes deri Hardanger paa flere Steder, men neppe noget Steds er Kulden faa fiærk, Hulen er faa for, at den omtrent kan rumme ti retter å i opreift Stilling. Omtrent femti Skridt fra Jetgil Hule findes en anden af omtrent famme Vidde; men ikke faa höi, Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 204 Aabningen til denne Hule er faaledes. at et voxent -Mennefke i temmelig böiet Stilling kan gaae derind; men firax indenfor Aabningen bliver Hulen af om- trent to og en halv Alens Höide. Her befindes en faadan Varme, om Vinteren faavelfom om Sommeren, at et Mennefke uden at fryfe vilde kunne opholde fig nögen her. Varmen er meget behagelig, fund og let, og har ikke det Trykkende ved fig, fom man of- te föler de varme Sommerdage. Denne varme Hule er förft for omtrent tredive Aar fiden opdaget af den Bonde, fra hvem Indfende- ren heraf har Fortællingen, Han fatte om Vinteren Fælder at fange Hermelin i ved Uren, Da han hæn- delfesviis kom til Aabningen af Hulen, kjendte han den varme Luft firömme fig imöde. Herved forun- det og opmærkfom kröb han ind og fandt faaledes Hulen. | Paa et Sted ved Foden af Uren er en liden Dal eller Fordybning af omtrent 50 Alens Læugde, Bre- den det halve, Dybden een til to Alen efter Bun- dens Befkaffenhed, Her paa dette Sted kommer af Uren til forfkjellige Tider en Elv faa ftor, at den vel kan drive et Saugbrug. Den rinder i to eller tre Dögn fiærkt, hvorpaa den pludfelig i et Dögns Tid forfvinder ganfke og aldeles. Man kan ingen vis Beftemmelfe gjöre, naar El- ven bryder frem; thi nogle Aar fkeer det ofte, men det har ogfaa hændt, at den i omtrent et Aars Tid ikke har vitt fig. Det har ofte regnet hele Sommeren, og den har ikke brudt frem, hvorimod det ofte er fkeet, medens Veiret har været langvarig godt. Den bryder ligefaa ofté frem om Vinteren fom om Som- 14 202 N. Hertzberg. meren, Åarstiderne, fiærk Regn eller Törke fynes ikke at virke paa den, Sommeren 1823 regnede det ualmindelig meget og dagligen, men Elven vifte fig dog ikke förend imod Höften, da Veiret blev godt; thi man vil have lagt Mærke til, at naar den vifer fig, bliver det altid godt Veir bag efter, hvorfor og- faa Beboerne paa OQufe kalde det i Dalen ved Uren famlede Vand Solfkinskjön (ved Kjön eller Kjöin forftaaes et lidet ftilleftaaende Vand). Det kan ingen- lunde forktaaes, at denne Elv ftaaeri Forbindelfe med Dalens tvende Hovedelve, thi Vandet kan bryde frem af. Uren, omendfkjönt at disfe Elvyes Vand er lavt og modfat, Vandet, fom kommer af Uren er koldt, men ikke koldere den koldefte Vinterdag end den varmefte Sommerdag. Naar Vandet om Vinteren bryder frem og opfylder den ved Foden af Uren omtalte lille Dal, borttærer det i nogle Timer Sneen aldeles, bliver faa ftaaende fædvanligft to til tre Dögn, hvorpaa det forfvinder igjennem Jorden, uden at efterlade fig no- gen Ilisfkorpe, endfkjönt det ellers fryfer Hearpt paa andre Vande. Igjennem Oufedalen flyder to Elve, Nordölen og Aufiölen (den öfire Elv). Nordölen har fit Udfpring fra Vasfjören, en Jo- kul imellem Urland i Sogn og Uldvig i Hardanger og fra Oufefkavlen, en Jokul af omtrent fem Miles Omkreds. Auftölen eller den öftre Elv har fit Ud- fpring fra Sime Jokulen, fom er omtalt Pag. 59 å Hermoder 6te Halvaargang 1824. Om Vinteren, naar Frofien bedækker alle Van- de med [is, fryfer det naturligviis ogfaa paa Nordö- len; men naar den nærmer fig et vit Sted af den å Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 203 omialte Ur, taber Froften med et fin Magt over Vandet, Man flutter deraf, at her paa dette Sted maa en Bielv fra Uren blande fig, fkjönt ikke fynlig, med Nordölen, hvilken Slutning befiyrkes derved, at naar Hovedelven om Vinteren er liden, vifer fig fra det Sted af, hvor den ikke belægges med Iis, en foröget Vandmasfe, Og de Möllehjul, fom Nordölen lidt længere frem driver, blive fiedfe i den firænge- fie Kulde, frie for Iis. Det er ogfaa at formode, at her i Ouse-Dalen findes mineralfke Vande. Omtrent en halv Miil fra Söen oppe i Dalen ftige to Kilder eller Bække nær ved hinanden ud af Jorden, Vandet kjendes at være ganfke koldt og at have den Smag, fom Hans Ström i fn ”Tilfkueren paa Landet” befkriver mineralfke Vand at fkulle have, og ved Bækkens Bredder vifer fig ogfaa den af ham befkrevne röde Jord med ad- fkillige fpillende Farver. Bækkene ere ogfaa aldeles frie for Myrevand, Den famme Bonde, fom fandt den omtalte var- me Hule, fandt disfe to Kilder Sommeren 1821, Han figer, at have fundet dette Vand færdeles tjenligt at drikke for fin Sundhed, Han er plaget med en fvag Mave og Utordöie: lighed, men umiddelbar ved at drikke af dette Vand har han fundet fin Appetit fkjærpet, og Fordöielfen har gaaet bedre for hg. Denne hele Beretning, fom Indfenderen heraf har opfkrevet efter mundtlig Fortælling af en Bonde, Amund Amundfen paa Gaarden Oule, troer han vil blive modtaget med nogen Interesfe, ifær i nærvæ-= rende Tid, da de mærkværdige Naturbegivenheder i vort Land have tiltrukket fig og opvakt Opmærkfom- In * i 204 ON, Hertzberg. heden hos den lærdere og mere dannede Deel af Nationen, og da man tildeels har begyndt at fkjænke det endnu faa lidet af naturgranfkende Reifende be- fögte Bergens Stift en fior Deel af denne Opmærk- fomhed. Indfenderen har ikke feet eller erfaret no- get af det her Fortalte, men bemeldte Amund Oufe er anfeet for en agtværdig Bondemand, der vil anfee det for en Fornöielfe, i Tilfælde at nogen nærmere vil underföge det Fortalte, at kunne gaae tilhaande, og meddele de Oplysninger, han eriftand til. Amund Oufe tilföier fn Foriælling, at han troer den videbegjerlige Reifende vil i Oufe-Dalen erhol- de rigere Udbytie for fin anvendte Möie af jReifen, end hele Hardanger ellers er iftand tl at forfkaffe ham, Bergen, Marts 1824”, Saavidt ovennævnte Beretning, Aar 1824, 16 Juli og 26 Juli 1825, var jeg paa Onfegaard, og underfögte den ovenbefkrevne faakaldte Varmehule. Den ligger efter Maaling ved Barome- teret, omtrent 266 norfke Fod over Havet, i en fior Steenur under Korsfjeldet; Solkjönnen ligger neden- for paa en lille Plan, omtrent 100 n. Fod lavere, og Kuldehullet 10 å 12 Fod over den. Varmehulen dannes af fiore Stene faa langt man kan fee ind, Man kan krybe 5 Alen ind mellem Stenene, fiörfte Bedde er 3 Alen og Höiden 2 Alen; ved Indgangen er den kun 11 Aleni Qvadrat.- Aar 1824, 16 Juli, vifte Thermometer Reavmur Qvikf, hængt' paa en Stok, faa langt ind man kunde komme +- 13" 3, og udenfor å fri Luft + 12*, Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 205 Samme Aar 27 Novb, inde + 697. Luften ude — 32. 7ZDecb. — + 62 — — 0,0. 1825 31 Januar — + 40 — —— 05, 28 Febr. — + 35, — — — 5,0, 1 Marts — + 3, —" — — ÅH,5e 26Juli — +137 — — +14,0- Senere Obfervationer: 5te Januari 1826, i fri Luft — 5"3, i Varmehullet + 65, Elven hvor den fryfler — 192; hvor den ikke fryfer + 1,5. Kilder- ne + 5*., Den 8de £, M. å fri Luft — 47, i Varme- hullet + 69%. Elven hvor den fryfer 0"; hvor den ikke fryfer 4 1,5. Kilderne + 5". Förfte og fidfinævnte Obfervationer ere af mig, de andre af en Sergeant Lårs Oufe, fom jeg har forfynet med Barometer og Thermometer, og fom forftaaer at obfervere rigtigt. Aarfagen til denne ufædvanlige Varme, og det endog, faa nær Hulens Munding, mel- lem disfe Stene, thi Hule er her egentlig ikke, maa vel være, at ind gjennem Uren, dybt ind under felve Fjeldet gaae Fender eller Kanaler, hvorigjennem Jor- dens naturlige Varme i Dybhet opfiiger; den fkal jo være ftedfe 4 10" i de dybe Gruber, ligefom Ther- mometeret i Kjelderne under Obfervatoriet i Paris, 80 Fod under Jorden, fkal Aar ud og Aar ind fiedfe vile 4- 10*. | Stenuren eller Blokkene, beftaae alle, efter mit Skjön, af Glimmerfkifer, Qvarts og Gneis Stykker, Denne Varme kan ogfaa komme af, at der i Grun- den under Steenftyrtningerne findes flige Mineralier, faafom jernholdig Svovelkiis, hvorved det gjennem Uren, paa dem neddryppende Vand, udvikler Var- meftof, da der er et Strög i Uren, hvor den falden- de Snee, kun faa Timer bliver liggende, og firax 206 N. Hertzberg. bortfmelter. Ved den befkrevne Kuldehule eller Tiskjelder, er intet videre mærkværdigt. Jeg fandt dens Temperatur den 16 fuli 1824 -+- 5", og den 26 Juli 1825 + 89, men begge Gange var den uden Snee, Thermometeret i fri Luft + 147. At her i vore Egne findes flere deslige Iiskjeldere, dannede af Naturen, er Sandhed, og er det let at for- klare hvorlunde de opkomme. Sneen falder ned mel- lem Sienene i Urene flere Alen dybt, bliver der liggende ufmeltet, undertiden Aaret rundt, da Sol og Varme ikke kunne trænge ind at [melte den. Den udbreder faaledes Kulde rundt om i Hullerne mellem Stenene. Vor höiftfavnede Profesfor Smidt har i fin Reife hid 1812, (fee Topographifke Statiftik Saml, 2 D, 2 6, 1817 S. 26), befkrevet en faadan naturlig Iiskjelder, fom findes ved Gaarden Oppedal, her nær ved Præftegaarden, Den faakaldte Solkjön, fandt jeg faa rigtig i Oven- fiaaende befkreven, at jeg finder intet at tillægge med Henfyn til dens Befkaffenhed, Alle Gaardens Beboere, i hvis Spidfe fremftod den i flere Henleender ærvær- dige Olding Lars Oufe, fom i fit 75 Aar, fprang op og ned over Steenfiyriningerne fom om han kun hav- de været 25, han fom havde boet paa OQule i 50 Aar, iftemte alles Vidnesbyrd om dette Naturphæno- men, og faavidt han kunde erindre, havde dette Vand- fpring i hans Tid, vel flere hundrede Gange udvæl- det, alt fom befkrevet er, uden at man af Erfarenhed kunde befiemme nogen vis Tid, men den bekræftede for det mefte, at Kildens Opvælden fpaaede godt Veir, og fvarede til ft Navn Solkjön, De 2de Gange jeg var paa Stedet, var Basfinet begraet med Græs i frodig Væxt, I den ene Kant Ouse-Dalens Mærkværdi gheder. 207 af Bekkenet, mod Uren, under Korsfjeldet, vifte man mig et Hul under nogle Stene, og gjennem dette vælder Vandaaren, med et fylder Basåinet, og ned- rinder i den, en 50 å 60 Skridt derfra forbiflydende Elv, Sommeren 1824 var den ikke udvyældet; men 14 Januari og 30 f. M. 1825, fprudede den med et frem; Vandets Temperatur var + 4", Luftens — 05; Varmehullets paa famme Tid + 6"5. Der ere flere Opkommer i Nærheden af denne Solkjön; jeg un- derfögte dem alle, og deres Temperatur var + 45 å 4 59%; Luftens + 13”. Om nok en Kilde, man ikke vifte mig, da jeg var paa Stedet, har jeg fenere Underretning fra Sergeant Oufe: ”En Kilde fom op- vælder fitundom i Nærheden af Hufene paa Gaarden, fynes ftaae i en Slags Forbindelfe med Solkjönnen. Den har fprunget frem et Par Gange denne Höft (18214), Temperaturen var + 4"; denne vældede al- tid naar Solkjönnen udfpringer, men ogfaa ofte, om end denne ikke udvælder”. Man forfikrede mig: at Elven nedenfor det Sted hvor Kildevældet af Sol- kjönnen naar den udfpringer, blander fig, med den, ingenfinde fryfer, hvad enten Kjönnens Vand, flyder i den eller ikke; men 20 å 30 Alen ovenfor, kryer og fryfer den. Jeg fandt Temperaturen af Elven ovennævnte Tid, i Juli 1824, nogle Skridt nedenfor - Stedet hvor Solkjönnens Væld rinder ind i den +75, og 8a 10 Skridt ovenfor var Elvens Kerper na + 8". Hvad Aarfagen monne være til den tilfældige Opvælden af denne Solkjön, kan jeg ei fuldeligen forklare, kun vil jeg paa Grund af fölgende yttre min Formening; jeg udfpurgde om, hyorlunde det havde fig med Elvens Löb nede i Oule - Dalen, og 208 N. Hertzberg. Sitnationen af Fjeldene og Fjeldvandene, bagenom, eller öftenfor Korsfjeldet; man fvarede mig, at inde i Oufe - Dalen, parallel med Fjeldet i Baggrunden mod Öfien, nær to Mile fra Gaarden, ere dybe Re- vneri Fjeldet; i disfe nedftyrte flere fiore Bække, fom blive borte, og hvis Udlöb i den nedenfor rindende Elv man ei kan fpore, Gjennem underjordifke Ka- naler, fra en Vandfamling, disfe Bække i Dybet for- mere, er det muligt at, Solkjöns Kilden kan opkom- me; dens uregelmæsfige Opvælden kan have fine Grunde, å den mere eller mindre Fylden af de Bas- fins inde i Fjeldene, den kan ftaae i Forbindelfe med, At Kilden ei oftere i Regntiderne, end i Törke ud- fpringer, kan have fin Grund i at meget Regn i Da- lene, er fom ofteft Snee i Höifjeldene, og Fjeld - El- vene voxe ikke, At den ligefaa ofte opvælder om Vin- teren fom om Sommeren, fynes ikke at fiemme med min Formening, med mindre den i Fjeldrevnerne fald- ne Snee, nedftyrteri Vand-Samlingerne nede i Dyhet, og faaledes foraarfager, at disfe gaae over Bredderne og fiige op i Kanalerne. At en jevn Strömmen af det famme Vand, fom nu og da pludfelig i Mængde fremfprudler i Solkjönnen, maae under Jorden ftedfe flyde ned i ovennævnte Elv, og faaledes være Aars fag til at den ei fryler nedenfor fom anmærket er, er höift rimeligt. Endelig, at Solfkin fom ofteft indtræf- fer efterat Kilden har fprudlet, fynes ogfaa at bekræf- te min Hypothess thi efter hyppig Regn og Sneé, kommer fom ofteft klart Veir. | Paa Fjeldet over Oufe-Dalen, bagenfor de tak- kede hatformige Fjeldfpidfer, af hvilke den fiörfie Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 209 kaldes Præftkonno *), omtrent I Mil i Nordoft fra Gaarden findes en Deel mærkværdige lenesry der Ollæ giganteæ. Jeg formaaede eli Sergant Owufe at klavre der op, Stedet fkal kun være tilgjængeligt for den, fom lig Steubukken kan fiige. Jeg medgav ham en- deel Spörgsmaale til Sagens Oplysning. Den 24de Sepibr. 1825, med Barometeret paa Ryggen, drog han der op; fandt diefe Jettegryders perpendikulære Höide over Havet 2552 n. Fod, De ere i alt 10, ligge i Nærheden af hinanden mellem 2de Elve, paa en Bjergryg, fom helder nedad hvor Elvene fidde fammen, og er det hele Fjeld rundtom ligefom poleret, Deres perpendikulaire Höide over Elvene er om- trent 30 Alen, og Afftanden fra dem begge 40 å 50 Alen. At disfe Gryder ere dannede af Elvene fynes rimeligt, men da disfe nu ere hele 50 Alen dybere end Stedet hvor Jettegryderne ere, maae enten Elve- ne i Tidens Længde, have gravet deres Render dy- bere, eller en Nedfynkning af hele Fjeldet, hvorover de rinde være fkeet, Elvenes Löb er nu i felve den fate Klippe. — 3de af de fiörfte Gryder maalte han, "*) Maafkee fordi en Præfiekone har engang i Oldtiden hefieget denne Spidfe, ligefom Sergeant Oufe for- talte mig, at han har overnattet paa den mindre Hat, fom haren Flade af nogle [] Alen. Der fkulde vel ikke feile faameget i, at man jo længfie Sommerdags- Nat fra et af vore höiefie Fjeldtoppe, kunde forme- delfi Refractionen, fee idetmindfie Solens överfie Kants Rödme, den hele Nat, I Aaret 1781, nöd jeg dette herlige Syn, Midnat fra Toppen af et jufi ikke meget höit Fjeld, et Par Mile nordenfor Valderhaug paa Söndmör. / 210 N. Hertzberg. en er 9 Alen i Diameter, og da Fjeldet helder ned- ad, er dens Dybde fra överfte Rand ned faalangt maales kan 143 Alen og fra dens nederfte Rand 51 Alen. Den anden nær ved denne har 4 Alen i Dia- meter, Dybde 6 Alen fra överfte og 21 Alen fra ne- derfte Bred, Den 5die er elliptifk, dens ftörfte Tver- maal 10 Alen og mindfie 5 Alen. Ingen er mindre end 5 Alen i Diameter, og ere de alle mere eller mindre fulde af Grus og (tore Stene, faa det er ei muligt at maale dem til Bunds. Den Steenart hvori de ere indhulede, er, faavidt jeg af Befkrivelfen kan flutte, Glimmer-Skifer. At finde Jettegryder [aa höit over Havfladen, tilmed faa fore, troer jeg er ual- mindeligt, Hvorledes disfe ftore Jettegryder ere blevne tl, troer jeg forklares af, at en af Elvene eller begge i et Samlöb kunne engang have firömmet over den Klippe, hvor Gryderne nu ere, medfört Stene, fom ere ftandsede i Fjeldets Ujevnheder, og dis- fe Stene ved at drives rundt af Elveströmmen, udhu- let Gryderne, indtil Elvene enten grove fig dybere derunder, eller en Bjergfynkning i Grunden foran- drede deres Löb, At hele Fjeldet, rundt om Jette- gryderne er fom afflebet og glattet, lader formode, at Vand har firömmet ned over det. Jettegryder findes, faavidt mig bekjendt, hyppigft i Nærheden af Havet, Indföer og Elve; de fynes da at være dannede af Bölgernes Bryden, Vandhvirvler og Strömme, fom have malet rundt i dem Gruus og Stene. Men da disfe kugleformige Indhulinger, fiörre og mindre, ogfaa findes paa Steder, hvor det nu fynes, at de ei kunne være dannede af Söe- eller Vandströmme, maae de ogfaa kunne blive til paa an- Quse-Dalens Mærkværdigheder. 211 den Maade, dog vel almindeligft ved Vand, Hvad som erfares i det Smaa er ogsaa anvendeligt i det Större. Hint gamle, gutta cavat lapidem non vi [ed fæpe cadendo, fees ofte: Jeg har saaledes til Exempel en Helle 9: Flies af Glimmerfkifer, liggende uden- for mit Kammervindue. I 22 Aar har jeg havt den for Oie. Noget af den ligger under Tagdryp, fom fra 4 Alens Höide falder ned paa den, og derved dan- ner nogle af de 26 Jettegryder, fom en mignature deri fees, De ere fra å til 11 Tommes Diameter, ligge i 3 parallele Linier af 2 a 5 Tommers Mellemrum. I de forlöbne 22 Aar har jeg kjendeligen feet dem blive alt större og större, de dybeste ere nu 2 a 5 Linier; cirkelrunde ere de alle, fom om de vare ind- hulede af en Halvkugle. At Vanddraaben, selv dannet fom en oval Hammer, giver denne Form, da den fal- der fnart hist fnart her i Skaalen, er begribeligt, især mens Indhulingen er saa liden, Der findes stedse i dem fiint Steenftöv, for det mefte oplöft af Stenen selv, ved Draabens Fald, vel ogsaa af tilblæfte Sand- korn. Vedbleve nu faaledes Vanddraaberne at falde gjennem ÅAarhundreder ja Tufinder, og Stenen var stor og dyb nok, da bleve store Jettegryder af disfe. Jeg foreftiller mig, at de ftore, der ei ligge saa at de kunne være dannede af Elve eller Hav-Bölger, have fra förft af havt denne Begyndelfle, Regndraaber falde i en lille Fordybning i Stenen, Vinden blæfer Sandkorn til, Vanddraabernes Fald omruller disfe og faaledes i Forening lösrive Smaadele, molecules, af - Fjeldet. Naar Gryden har naaet en större Dimen- fion, formener jeg, at Aarfagen hvorfor den behol- der sin udhulede Kugleform, da alt mere Vand bliver famlet i den, maa være denne: Regndraaberne fom Q12 N. Hertzberg. falde og Steengruus fom iblæfes, ja Vinden felv, dan- ner de fædvanlige concentrifke Ringe eller Smaabölger i det fiaaende Vand, Disfe flaae an mod Kanterne, og faaledes lom Cirkelbuer afflide Stenen viftnok atomer af Gangen. Tilmed, da i alt draabbar Flydende, er af Skaberen *) nedlagt den Kraft, at danne fig i Kug- ler, fom den fuldkomnefte Figur, föger Vandet felv, hvis mindfie Dele jo fkal beflaae af atomifke Kugler, at danne fit Leie cirkelrundt, vel ogsaa ved Girkel- gang i Jettegryden, fom en agtpaagivende Bondemand har fast mig, at han fkal have feet: at hele Vand- masfen gik rundt i den; ventelig naar det blæfte. ”Enhver Substants -stræber beftandig at udvikle en den eiendommelig Form” figer vor Dybiæuker Tre- schow (Mag. Nat. V. 3 H. 1825 Side 14.) Men dannes nu disfe Jettegryder paa ovennævn- te Maade, fom er fandfynligt af det vi erfare af Regn- draaber paa Stene, hvorfor findes de da ikke hyppi- gere i vore saa mangfoldige Klipper, ja i 1000 Tal, - tvertimod, de ere endog sjeldne i disfe Egne, Blandt de Sieenheller, fom ligge her rundt om Gaardens Hufe, kan jeg ei finde en enefte med faadanne Smaa- huller i, fom den ovenbeskrevne, dog flere faadanne Heller ligge mere under Tagdryp end den benævn- te, og ere alle af famme Steenart, *) Det er ei fordi jeg er Theolog, at jeg nævner Or- det: Skaberen, Kunstsproget vilde nok det skulde hede Naturen; men er det vel faa ganfke befiemt hvad man forfiaaer ved Naturen? Skal det ei fnart være Skabningen, fnart Skaberen, Der torde og være en uendelig Forfkjel mellem begge. Standfe vi ei ved en Intelligents, hvorfra Alt udgaaer, bliver dog det Mörke uendelig mörkere. Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 243 Ved Aga Gaard her i Præftegjeldet findes 3de ollæ giganteæ; den överfte 20 å 25 Alen perpend, over Havet, 2 Al, i Tvermaal og 2 Al. dyb; den an- den lidet nedenfor af næften famme Dimenfion; den tredie i et fladt Bjerg saa nær ved Söen, at den dag- lig ved Flod fiiger op i den, De ere indhulede i Gneis. Efter Situationen kan de 2de förfte ikke væe. re dannede af Elveftröm, da de ligge paa et Næs, hvis Bjerg-Volde hælde ned rundt om. Ligefaa fin- des ved Gaarden Laate i Odde Sogn her i Præfte- gjeldet nogle fiore Jettegryder, fom nu ere nær fyld- te med Jord, Fra Söen did op er 1) Miil, men den perpend. Höide er neppe mere end 1000 N. Fod. Til Sommeren fkal jeg underföge den, findes noget mærkværdigt derved, fkal det bekjendtgjöres; thi det er gavnligt, at reifende Naturkyndige vide hvor de kunne finde underfögelfesværdige Gjenftande. I Find- aas Præfiegjeld i Söndrehordlehn, paa et Sted, kaldet Byklund, findes 6 å 8 N. Fod over Havet, Halvpar- ten af en Jettegryde, dreiet i det fafte Fjeld, den er vitt 8 å 12 Fod höi og 8 Fod bred, Det er, fom havde en Jettegryde været klövet nedad gjennem dens Diameter; den anden Halvdeel findes ikke i det tvertover Sundet 80 å 100 Fod bredt modvendte Fjeld, Den er i Grunden fyldt med Jord og hegroet med Krat. Den fkal blive nærmere underfögt, om jeg lever, — ligesaa fkal der, eftersom mig nu nylig er berettet, findes nogle Jettegryder, end fiörre, end de ovenbefkrevne, paa Sveigsljeld i Uldvig i Gravens Præfiegjeld, disfe blive ogfaa at underföge. "Vor Kundfkab om Naturen” figer den chrifielige Philofoph Z, Rothe, ”beroer paa Kundfkab om dens enkelte Dele, Derfor er hver den, der opleder Naturting, en 214 | N. Hertzberg. gavnlig Arbeider; heldigft er det, naar Mefterne [elv vandre ud at opdage.” Om den Jettegryde, fom Ström i Söndmörs Be- fkrivelfe 2 P, VII, GC, Side 154 under Navn af St, Ols-Hullet, befkriver, og om hvis Dannelfes Aarfag han yttrer flere Hlypotheser, uden dog at erklære sig for nogen af dem, falder det mig ind, da han næv- ner Ild, at denne Jettegryde, med sin glatte ende og Hul, kunde være fremvirket af en Lynkraale, at den, ved at flaae ned i Bjerg efterlader sig glatte Furer ja Hul i Stenen felv, er ikke aldeles uden Er- faring; ellers kunde jo ogsaa Jettegrydei være dreie- de mens Alt laae under Vand, i den ei endnu hær- dede Steen, af nogetfomhelft kugleformigt Legeme, fom fiden blev oplöft, mens Formen vedblev. Hvil- ket Legeme det kunde have været, fom formede disfe indhulede Halvkugler, maae man vel lade være uafgjort, man kan gjette paa mangen Aarfag af uor- ganifk Væfen, ja ogfaa af et organifk, Der fkal jo gives Söe-Insecter, fom indgrave fig Boliger i Bjerg og Stene felv, end om et uhyre ftort Söe-Insect eller Dyr, det forftaaer fig fra Urverden af (thi i Datiden fkulle jo faamange levende Skabninger været i gigan- tilk Form, fom Mammuth o. f.-v. indtil ”Riefenmen- fchen” —) kunde have dannet fig Leie under Havet, enten i den endnu blöde Steen eller i den hærdede3; men forfvundne naar Havet fank, mens Boligen gjen- blev. Hvormange, endog uhyre ftore Dyrs Conchy- lier findes ei tomme; man henregner dem alle til Urverden, Faa betænke, at levende Exemplarer kunne endnu findes i Havets Dyhbed, Skulde den- ne vjøinok löfe Gisning have nogen Grund, blev det lettere at befvare, hvorfor de oliæ giganteæ ei findes Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 215 i ftor Mængde i vore Klipper, hvilket hyppigft maat- te fkee, naar de alle dannedes af Vand. Vi erfare, at Phænomenerne ere, men hvorlunde de ere blevne, vide vi fom ofteft ikke, Os er givet at grandfke efter Aarfag, Den Gave driver os til Grandfkning og Udvikling. Skrevet i Januar 1826, N. Hertzberg. XIV. Om Atomer. af Statsraad N. Treschow. Brin alle de metaphylifke Speculationer over Na- turen, paa hvilke Oldtid og Fortid indtil Baco have været faa frugtbare, er der neppe nogen, hvis Heful- tater hyppigere forekomme, endog i den nyefte Na- turlære, end den derfra lige indiil vore Dage for- plantede Mening, at Materien tilådft beftaaer af uop- löfelige Smaadele, og at den alifaa ei i Gjerningen tillader nogen uendelig Deling. Vel fynes det lige- ledes metaphyfifke Begreb om Kraft eller i det mind- fte Navnet derpaa, fom aldeles uundværligt, at blive endnu tiere anvendt; efterdi alle Naturaarfager der- med maae betegnes, Men i Almindelighed holde de empirifke eller rettroende Naturforfkere — hvis man faa tör kalde det i denne Videnfkab nuomftuuder her- fkende Partie — dette Begreb for faa dunkelt, Tin- genes og Forandringernes eller Phænomenernes rette Grund for faa utilgængelig, at de gjerne lade fig nöie med at bringe dem under visfe almindelige Benæv- NN. Treschow om Atomer. 217 melfer, og bruge Ordet Kraft alene: fom et nokfom bekjendt Udtryk af en forborgen Egenfkab, hvis egentlige Betydning eller virkelige Værd de ingen- lunde haabe enten ved logifk Abftraction og Combi- nation, eller, fom ubekjendte Störrelfers, ved mathe- - matifk Confiruction og Beregning at udfinde, — Saa- ledes forholder det fig ikke med Atomerne, Skjönt de med hine imponderable Stoffer, hvis Tilværelfe. man ogfaa, fom en nödvendig Forudfætning pleier at antage, have dette tilfælleds, at de formedelft deres yderfte Finhed ere ufynlige, faa kan man dog ved en Art af Approximation komme begge meget nær, da man kun behöver at foreftille fig Atomerne fom langt mindre, hine Stoffer fom meget lettere end no- gen af de Ting, man udyortes kan fornemme, Der- imod er Kraft ei i Grad alene, men i Art og Væfen ganfke forfkjellig fra alle af faadan Erfaring umiddel- bar bekjendie Gjenfiande; hvorhos man gemeenlig dog ei betænker, at, uagtet det fidfte med Henfyn til den udvortes Sands er fuldkommen rigtigt, faa have vi dog formedelfl den indvortes, hvorved Sindet for- nemmer fig felv og fine Forandringer, en ligefaa klar Foreftilling om Kræfter, fom, om hvilkenfomhelft Ting eller Egenfkab, vi paa den förfte Maade kunne kjende, Thi föle vi ei tydelig en Stræben, hvilken vi fiden overföre fra os felv paa andre faavel legem- lige fom aandelige Vælener? hvorom der dog her ei er Sted til videre at handle, — | Den förfie Opfinder til Lærdommen om Atomer fkal have været Mofchus en Phoenicier. Men da man ikke veed hvorvidt de. fenege Atomifter fiemme overeens med ham eller ikke, hvorledes denne förfie, formodentlig raaeré Forefilling har; været hefkaffen, 15 18 N. Treschow og hvilken Anledning man deri maa have fundet til fölgende Forbedringer, faa er denne- Efterretning til liden Nytte, De leucipifke og democritifke Atomer, af hvilke de epicureiflke fkulle være Efterlignelfer, fom Nogle have paaftaaet, hverken nöiagtige eller for- fkjönnede, men fnarere fordærvede, ere os meft af de fidfie dog nogenledes bekjendte. De havde nem- lig en vis Figur og Störrelfe, der ei hos alle Arter var den famme, MDeraf kommer Forfkjellen mellem: de fire Elementer, mellem de grovere og finere Stof- fer. De vare dernæft uforanderlige, faa at de hver- ken kunde oplöfes i mindre Dele, ei heller omfkifte' deres Form, men bleve beftandig runde, kantede o. f. v. fom de fra Begyndelfen havde været. Jl'or- reften tillagdes dem ei udtrykkelig nogen anden Be- fkaffenhed end Bevyægelle, Denne var ubeftemt og kunde foregaae i enhver mulig Retning; det maatte derover vel hænde, at de ofte fiödte fammen: Epicur havde fölgelig ei hehövet at lade dem, fom Cicero beretter, bevæge fig i convergerende Linier, med mindre det fkedte for at gjöre den Sammenhæng mellem dem begribelig, ved hvilken alene de kunne danne virkelige Legemer; thi tager man denne be- fiemte Retning bort, faa maatte de ligefaa fnart ad- fprede fig igjen, fom de vare famlede. * Men blev nian end faaledes nogen Aarfag vaer til deres Forbin- delfe; faa blev det derimod' TER vinlkeligerd at for- klare baade hvorfor ei alle Atomer omfider bleve til et enefte faft Legeme, og hvorfor dé «erigang forenede alter véd Oplösning affondredes fra hverandre, efter- di dertil en ganfke modfat, nemlig divergerende Be- vægelle fynes at være nödvendig; "men i dette Sy- flem er der nanirligviis' ei'paå nogen Kraft at tænke; NO Om- Atomer. 249 allermindft paa den Dobbelthed i famme, der kunde gjöre, at Atomerne fnart drage andre til fig og alifaa — nærme fig, fnart fiöde dem bort eller firæbe at fjerne fig fra hverandre. Vel bemærker famme Forfaiter, at Epicur tverimod alle Regler for en fund Natur- lære betjente fig af ganfke vilkaarlige Forudfætnin- ger — qvo nihil eft phylico turpius — men dertil havde han jo famme Ret fom alle Andre, der af Phæ- nomenernes Overeensftemmelfe udlede visfe Natur- love, hvis egentlige Grund de dog tilftaae fig ei at kjende. De epicureifke faavelfom leucipifke og democritifke Atomer vare dog altfor five til at kunne frembringe de mange Slags Former, fom Legemer antage, An- dre, blandt hvilke Lægen Afclepiades, gav dem der- for tilligemed et nyt Navn — 07400 — ogfaa en Be» . qvemhed til at forandre Geftalt, dog, fom det fynes, ikke ved fig felv eller ved nogen indvortes Kraft, men kun ved Stöd eller Tryk af andre. Efter mere end et Aartufindes Forlöb gjorde Des Cartes igjen de længe forglemte Atomer å Na- turlæren vigtige; hvilket nogle arabifke Philofopher med ligefaa liden Lykke blandt Sine tilforn havde forfögt, fom fiden den lærde Gasfendi, da han i en ny og tækkelig Dragt fremftillede den hele epicurei- fke Philofophie. Des Cartes tillagde alle Atomer en oprindelig cubifk Form, hvilken de ved en hvirvlen- de Bevægelfe dog faa forandrede, at den kun hos nogle holdt fig vedlige, medens andre ved Affiump- ning bleve runde, og afrevne Stykker dannede det tredie Element; thi flere end tre antog han ikke, - De förkte vare altfaa vel fiive, mén ikke uforanderli- 86; dog maae man formode, at Foranderlighéden her 15: 220 N. Treschow fiandfede, Men egentlig kan ikkun de tvende fidfie være virkelige Elementer, da ogfaa det förfie deraf beftaaer. Dog at gjendrive dette Syftem er ine fiunder til ingen Nytte, efterdi dets Beundrere fely i Gjerningen kun beholde det Almindelige deraf til- bage, og iövrigt enten forklare det, hver paa fin egen Maade eller hvad der mere pasfer til Nutidens Aand, fom Le Sage og De Luc, om deres Figur intet beftem- me, for ei, faa tidt Atomer i Theorien fynes dem uundværligey ved ufornöden Vidtlöftighed at imdvikle fig i en dobbelt Strid baade om Phænomenernes egen Virkelighed og Tilftrækkeligheden af det atomiftfke Princip, fom man derpaa vil anvende, Thi faa me- gen Nöiagtighed man end pleier at vile for at fætte den förfte udenfor al Tvivl, faa udtrykker man fig derimod gjerne paa en faa ubeltemt.og, om jeg [aa maa fige, fornem Maade om det fidfte, at man der- ved fynes at ville fætte fig i Sikkerhed for ModéG- gelfe. i | ; De meft befkedne og til ubeyifte Forudfætnin- ger mindft tilböielige Naturforikere kunne dog ei undgaae i deres Betragininger over de dem forekom- mende Særfyner. at betjene fig af Udtryk, der give tilkjende, at. Begrehet om Atomer, ligefom om Kræf- ter af fig felv faa at fige paatvinges dem. Jo flere Forfög og Opdagelfer de gjöre, defto oftere föle de denne Nödvendighed. Saaledes have i de fidfte Ti- der de lagttagelfer, hvoraf Stoekiometrien — d. e. den Lærdom om de formeentlig enkelte Stoffers For- hold til hverandre i chemifk fammenfatte Legemer — har faaet fin Oprindelfe, bragt det til en nælten ui- modfigelig Vished, at, hvis den af Erfaring fremdeles bliver fiadfæftet, maa al idetmindfte uorganifk Mate- å Om Atomer. 221 rie beftaae af Smaadele, der ei igjen lide fig oplöfe i mindre, Thi antog man det Modfatte for muligt, faa kunde et beftemt Forhold mellem de forfkjellige Stoffer, hvoraf Legemer ere fammenfatte, ingenlunde have Sted, Vilde man paaftaae, at Vægt og Tyngde er uafhængig ef Materiens eller Atomernes Mængde, faa maatte man iftedetfor disfe: mindfte fætte ligefaa- danne Kraftdele, der i ftörre eller mindre Antal fam- lede alene kunne foraarfage forfkjellig Tyngde, eller man maatte ombytte Atomer med Monader, d.e. Kraftfubfianfer; men derved blev i Hovedfagen in- gen Ting forandret; thi enten gives der ingen Kraft uden i Forening med en Materie, fom dens formeente Subfirat, eller ogfaa er Materie, Atom og -Kraft'i fig felv det famme:-1 begge Tilfælde er der paa Atomer og Tyngdedele ikke ringefte Forfkjel, ii Men for at gjöre den nys anförte ftoekiometrifke og flere Theorier, der enten allerede ere opfundne eller herefter kunne opfindes, f. Ex. til Forklaring af Legemers Haardhed, Blödhed, Elafticitet, uimodå- gelige, udfordres der Bevis for at Atomer baade ere mulige og virkelige; det fidfte ei alene, fordi derved Muligheden tillige bliver afgjort, men ligefaavel, for- di man blandt blotte Muligheder, d. e. Tilfælde, hvori man kun intet fig felv Modfigende bliver vaer, faa let forvildes, og forföres af et tomt Skin, der ved nærmere Underfögelfe forfvinder; da derimod, naar en Tings Virkelighed er bevift; dens fande Vælen eller reale Mulighed af Bevilet felv maa fremfkinne; efterdi dette altid-maa udledes enten af hvad der å Begrebet felv er upaatvivleligt eller af en ligefaa unægtelig Forbindelfe, hvori Sagen fiaaer med andre. - Ting. | 900 N. Treschow Det Enkelte og Sammenfatte ere vel modfatte, men dog faaledes, at det ene ei kan tænkes uden det andet. Gives der virkelig fammenfatte Subftan- fer, faa maa der ogfaa være enkelte. Sammenfætnin- gen maa engang faae-Ende; thi ellers er der intet fom kan fammenfættes.. Dette Beviis er ofte bleven brugt, og vilde være fuldkommen tilftrækkeligt, der- fom dé Indvendinger, man har gjort; ikke egentlig mod Bevifét, men mod Sagen felv og dens*Mulig- hed, ikke fyntes at fyække det. Det er nemlig klart; at, hvorvidt man end kan gaae i Materiens Oplös- ning, maae de mindfte Dele dog nödvendig beholde dens væfentlige Befkaffenheder igjen, Nu beftaaer, fom Mange troe, dens Væfen felv i Udftrækning, föl- gelig maaåe Atomerne: ligeledes være udfirakte; men alt hvad der har nogen faadan Siörrelfe- kan, fom j Mathematikken bevifes, ved Overfkærings Li- nier atter deles: abfolut enkelte Dele ere altfaa umu- lige. Den famme Grund kan med nogen Forandring anvendes paa enhver Störrelfe, ogfaa de intenfive, faafom Kræfter eller Kraftfubftanfer, Thi vilde man - påaåkaae, at disfe ligeledes ere fammenfatte af et vik Antal enkelte Dele eller Momenter, faa have disfe dog en Grad af Styrke, end hvilken en anden ftedfe kan tænkes endnu mindre. Erfaring lærer felv, at alle Kræfter umærkelig henfvinde, og at der ei gives no- gen Enhed eller noget mindfie Maal, hvorefter den ringefte mulige Grad kan befiemmes, men at alle de, fom Kunfiten, f. Ex. i Lys- og Varmemaalere faft- fætter, ere ganfke vilkaarlige, og unægtelig igjen be- - fiaae af utallige mindre Dele. Ei heller kan det an- derledes være; thi ingen, ligemeget om intenfiy el- => Om Atomer. 228 ler extenfiv, Störrelfe- kan blige til af. Noget, der ine gen Störrelfe har, ligefaalidt fom mange Nuller ved at lægges fammen, udgjöre noget poitivt Tal, ao JlIste Vanfkeligheder ere for en fior Deel hidind- til bleyne uoplöfte, men ere derfor jul ikke uoplö- felige. Naar man ved denne og andre lignende Lei- ligheder, beraaber fig paa den at fog Forftands Indfkrænkning, faa har det altid forekommet mig fom en Undfkyldning for Efterladenhed i, at tænke. Unægtelig ere .de Foreftillinger, fom ligge til Grund for en endelig eller uendelig Deling og Delbarhed, os enten af Erfaring eller a priori, d.e, ifölge Tænk- ningens nödvendige Love, givne. I begge Tilfælde, men fornemmelig i det ldfte, maae vi vel befidde Ævyne til at udforfke dem, om det end dermed maatte gaae ligefaa langfomt fom med at udrede Erfarings indviklede Traade, At det virkelig forholder fig faa, derom erindres vi ofte af vor umættelige Videlyft, af det ufyækkelige Haab om engang at iilfredsfille den, uden hvilket alle Underfögelfer, fom gjennem Aarhundreder, ja Aartulinder, med, liden Frugt ha- ve været forifatte, for lang Tid fiden maatte have ta- get Ende, og utallige Opdagelfer aldrig blevne gjor- te, fom dog omfider have lönnet den haardnakkede Flid. Jeg kan derfor ikke troe, at den Gjenftand er urandfagelig, fom jeg i denne Afhandling har for Öine, men vil driftig firæbe at adfprede den Taage, hvori den maafkee mere ved herfkende vrange Fore- fillinger end. af Naturen felv er indhyllet, Thi er man ikke bleven træt af paa Erfarings Bane ved For- fög og Iagttagelfer gt drage dette Slör tilfide, hvor- for fkulde man da ikke, naar Materien faaledes ligger aaben til Befkuelfe, ved Fornuftens eller Ideens Lys 224 N. Treschow föge at udforfke det Indre deri, fom Sandferne efter deres Art ei kunne blive vaer, For at kjende Materien i det Smaa eller i dens finefte Beftanddele, maa man vide hvad man overho- ved ved Materie bör forftaae. Uden at lægge noget vilkaarligt Begreb, nogen forudfattet Mening til Grund, kan man vel fom afgjort forudfætte, at man derved éi kan tænke fig andet end Gjenftanden for udvortes fandfelig Anfkuelfe, Hvad der faaledes indvirker paa vort Legeme, at vi kunne föle, fmage, lugte, idet- mindfte höre og fee det, kalde vi Mateérie. At No» get, der ikke [elv er Materie, fkulde kunne i os frem- bringe lignende Fornemmelfer det er derfor urime- ligt; fordi Aarfag og Virkning da i fig felv maatte være af en ganfke Fotibjelkg Natur; men mellem Aarfag og Virkning maa der altid være nogen Over- ens eimelte thi hvorledes kunde man ellers af den ene forftaae og forklare den anden? De, der tale om Aanders Aabenbaring maae derfor ogfaa an- fee dem for materielle: og fkjönt de Gamle, Philofe- pher faavelfom Theologer, naar de handle om denne Sag, tidt erklære dem for ulegemlige — &GWUUTOL— faa veed man dog med Vished, at de ei have meent andet end at Aander ei beftaae af nogen grovere, men, ligefom Lyfet eller den himmelfke Ild, af den allerfinefte Stof, Den fenere Theorie om denne Sag har derimod gjort Aande- og Legemverdenens Ind- flydelfe paa hverandre faa ubegribelig, at man har været nödt til at udlede begges med hinanden dog unægtelig overeensftemmende Forandringer enten umiddelbar af Guds almægtige Virkfomhed eller af en forudbeftemt Harmonie. | Hermed forholde det fig nu, fom man vil, faa Om Atomer. 225 er hint empirifke Bégreb om 'Materien dog felv ingen Tvivl underkafiet. Vi flutte deraf. fremdeles: Maiéa rien kunde ei i os frembringe nogen Fornemmelfe uden en vis den iboende Kraft.” Vi kjende dentie dog paa Erfarings-Vei ei af andet end af en vis Im- puls, d, e. et Slags' Sröd eller Tryk, der atter fynes frembragt ved et foregaaende, men hvis förfte Ua fpring vi ved at forfölge denne Bevægelfe have Grund til med Ariftoteles at udlede af en förfte Be- væger eller af et höiere Vælen, der alene kan virke ved fig felv, Vi betragte den derfor fom död, uden al Selvvirkfomhed eller fom blot lidende. Denne Mening er dog vel neppe aldeles rigtig; thi Lidelfe forudfætter en Modtagelighed — Receptivitet — for Indtryk, denne igjen en Æyne til at gjöre faadan Modftand, at Indtrykket derved enten faaer nogen Varighed, fom i blöde Materier, eller formedelft den lidende Materies Magt at fætte fig i fin forrige Til- ftand igjen fnart forfyinder, fom hos alle flydende og elafiifke Legemer. Det er en almindelig Natur- lov, at ingen Virkning er uden en dertil fyarende Modvirkning. Et Væfen uden al Kraft, en blot li- dende Materie er fölgelig Intet KA noget ee gende. Skulde fremdeles Materiens Væfen beftaae deri, at den vel er virkfom, men at denne politive Kraft dog er höift indfkrænket, og at den derfor næften ikke kan komme i Betragtnings; faa er dette Særkjen- de deels ei almindeligt; thi hvor mange Stoffer ere ei bekjendte fom i en meget höi Grad virkfomme? hvor liden udvortes Indvirkning behöves der ikke for at bringe Knaldguldet eller Knaldfölvet i den heftige Bevægelle? maa det ikke felvy befidde en 226 N. Treschow for Selvyirkfomhed, fom alene kan gjöre det begri- beligt, hvorledes faa fvag Impuls, fom her finder Sted, kan føraarfage den fiærkefte Explofion? deels er det anförte Kjendemærke ei færeget for Materien, men fælleds for alle endelige Vælener, der altfaa ifölge deraf kun i Grad maatte være forfkjellige fra hver- andre. Kan man nu ikke fradömme Materien al Kraf» faa, da der. efter den almindelige Mening gives man- : ge Slags Kræfter, vil det Spörgsmaal nödvendig frem- komme, hvilken Art af Kraft man da bör tillægge den. «Man fyarer nu blandt andet: Bevægelighed. el- ler Ævne til at fættes i Bevægelfe; thi den (nakaldte Inertie — vis inertiæ — hvorved den uforandret bli- ver i famme Tilfiand, naar kun intet udyvortes virker derpaa, fortjener ikke Navn af. Kraft eller engang af Ævne, men er egentlig Uvirkfomhed felv. Bevæce- lighed — vis motrix — er fom en poåtiv Befkaffen- hed vanfkeligere at begribe end. det ved förfte Öie- kaft lader til at være, Den fkal nemlig, for at yttre fig, vel behöve fremmed Hjælp, men dog ogfaa [elv bidrage til den virkelige Bevægelfe. Sagen kan vel neppe: ret fattes paa nogen anden Maade, end at man i den bevægelige Materie tænker fig en Stræben til at forandre fit Forhold til andre Legemer eller iil en anden Materie, men en ubeftemt, en, der paa alle Sider ær lige fiærk og altfaa holdes i Ligevægt, ind- til hine udvortes Aarfager formedelft Impuls, Berö- relle, Nærmelfe, Tiltrækning eller Frafiöden, fom de Gamle fagde, formedelft Venfkab og Fiendfkab, fom de Nyere hige, ifölge et Re ophæver Li- gevægten, hjælper Kraften til at befiemme fig, og gi- ver den en befyndgrlig Betning. å de Om Atomer. | 227 Da Bevægelfe ei kan være noget mere end et Middel til et langt andet Öiemed, fölgelig ei heller - kan betragtes fom den fidfte Grund til den omtalte Stræben, faa maa man fremdeles fpörge om, hvorpaa denne da egentlig gaaer ud, — Ethvert Vælen arbei- ber naturlig og nödvendigviis förft paa fin Vedlige- holdelfe, dernæft paa : fin Udvikling eller Fremgang -tilden Fuldkommenhed, der efter. dets Art er mu- lig at opnaae,: Dette fkeer endog i de höiere Clas- fer og Slægter fom ofteft dem felv aldeles ubevidk, formedelft Inftinct eller Drift. Fra de dunkle Fo- reftillinger, der paa det nederfte Trin vækker denne Tnftinct, indtil de. klare og tydelige, der hos de höie- re:Dyr frembringe Tilböielighed og Attraa, er der uden Tvivl utallige: Grader. Men uden al Forefil- ling, Fornemmelfe, Fölelfe eller hvad man maatte ind- bilde fig fom disfe Forandringer, om endog kun paa fjernefte Maade, lignende, er "det neppe muligt at tænke paa-noget Slags Stræben, der dog er den ene- fte Erfaringsftof, man kan lægge under det almiride- lige Begreb'om Kraft, fom ei er fremmed for moget endog raaere:Mennefke,. Hvad -ér fremdeles Bevægelfe ? Makekieng indre Væfen kunne vi ei: gjennemfkue,' medmindre enhver af dens Egenfkaber ere: os indtil Bunden tydelige. Svaret paa hint Spörgsmaal har dog forlængft været færdigt: en Forandring af Sted, Men i denne Fore klaring bliver netop det Dunkle, nemlig Stedet, uop- lyft tilbage. Imidlertid kan og maa man derved for- fiaae det beftemte Forhold, hvori Noget kan faae enten til alle andre eller til en vis anden Ting ifær. Deraf kommer den bekjendte -Forfkjel. mellem. det abfolute- og relative Sted, Alle Forandringer fore- 928 N. Tréschow gaae å Tiden, de, der udvortes ere mærkelige, i Rum- met tillige. I begge kan der fættes nærmere eller fjernere Puncter, om hvilke man figer; at de have en vis Afftand fra hverandre, «Denne er fiörre eller mindre, ligefom der kan tænkes flere 'eller færre faa- danne; men i det fyldte Rum faavelfom — thi hvor- for bruger man her ei famme Udtryk? —i den med virkelige Tildragelfér fyldte Tidæruder-nu ikke mere Spörgsmaal om blotte Puncter, men om enkelte Ting; der «ere faaledes adfkilte fra hverandre, at Forbindel- fen mellem dem ei kan være ganfke umiddelbar, m men kun formidlet ved adfkillige: andre. san lid ov - Ingen har, (aavidt jeg veed, nogenknde tænkt fig Tiden fom et-for fig beftaaende Væfen, hvortil den dog uden Tvivl har famme Ret: fom det tomme Rum: iövrigt ere Bevægelfer, Forandringer, Afvex- linger, fom foregaae i Tiden, ligefaa virkelige fom de Ting i Rummet, der ere hine underkaftede; Hvad der ifær bevæger os til at hefte vor Opmærkfomhed ved hine tomme Gjenftande, og derover at tillægge dem en fiörre Realitet end dem kan tilkomme, - er egentlig den Nödvendighed at antage utallige aldeles modfatte Ting fom lige virkelige, uagtet de > fom faa- danne dog ophæve hverandre, - For at fatte Mulighe: den heraf, danne vi efterhaanden Begrebet om et - Udenom eller Udenfor, og dele dette igjen med Henfyn til at der gives faavel noget Beftandigt fom Foranderligt i de anförte to OT et eng i Rum og Tid. Intet er i Sandfernes Foremaale enten: aldeles beftandigt eller foranderligt. Der er i det ene faa- vellom i det andet utallige Grader, hvorved disfe Befkaffenheder gaae over å hverandre. I Forandrin» | Om Atomer: e 999 gerne felv er der ofte megen Befiandighed, faafom å Stjernernes Op- og Nedgang, efterdi de heri altid fölge en faftfat Orden. Meget hyppige, men lynild- fnare Omvexlinger forekomme Sandferne fom fiaaen- de; faafom mange regelmæsfig fvingende Bevægelfer. Derover fyinder undertiden den ellers let bemærke- lige Forfkjel mellem Rummet og Tiden bort. Beg- ge kunne blive tilintet, naar det, fom er udenfor, drages ind å det famme, naar Grundfioffer forene fi uden fynlig Tilvæxt i Störrelfe, naar Forandringer fiedfe blive fjeldnere, kun lidt fornemmelige, fordi de i en kort Tid ere ubetydelige eller faa hurtige, at Bevidfiheden nödes til at fammenblande dem, naar, denne endelig, fom i Sövne bliver fvagere, naar der- for Öieblikkene, ellers udmærkede ved virkelige Be- givenheder, ligefom. flyde fammen i en Punct eller uendelig kort Linie, og Tidens urolige Ström taber fig i Byighedens fille Ocean, | Man tillægger fremdeles al Materie Ugjenneme- trængelighed, en Egenfkab, hvorved den fkal udeluk- ke enhver anden fra at indtage famme Sted, Dette fkeer ved en fraftödende Kraft, der altfaa ei er for- fkjellig fra dens Ugjennemtrængelighed uden fom Aarfagen fra dens Virkninger. Det Rigtige heri er alligevel, at den ei iflæng fiöder alle fra fig, deri- mod er den endog tilböielig ul at indgaae med nogle en ikke blot overfladig, men inderlig Forbindelfe; faa at to eller flere Stoffer undertiden indtage fam- me Rum, kun med foröget Intenfitet, hvorved de blive faa meget fiærkere til i Forening at modftaae dem, der, ligefom mod begges Villie, firæbe at indtrænge fig. Den fraftödende Kraft er ei heller nogetfteds uden en tiltrækkende: fölgelig er hin Ugjennemtræn- 230 $ N. Treschow gelighed ei abfolut. Man har dog længe holdt det Modfatte for vilt, og derfor troet, at endog de che- mifke Forbindelfer i Grunden kun ere fuldkomnere Blandinger énd de almindelige, hvori den nye tilkom- mende Stof indtager de mindfie Porer eller Mellem- rum i den forrige fafte eller flydende Materie, Men den fammenfattes fuldkomne Ligeartighed, Gjennem- figtighed, m. mi. fynes dog at tilkjendegive, at de finefte Smaadele felv virkelig kunne gjennemtrænge hverandre? ei heller deri er noget urimeligt, naar man ei tillige mener, at de enten blive tilintetgjorte eller dog tabé noget af de politive Egenfkaber eller Kræfter, fom virkelig tilkomme dem, men at der af Forbindelfen opkommer en Enhed, i hvilken intet er forloren, og hvoraf dog ved en faa kaldt Polarifa- tion den forrige Dobbelthed atter ufkadt kan frem- træde. Thi neppe kan man ved Polarifation tænke fig noget andet end Refultatet af en Stiræben til igjen at hævde den Selvftændighed, der ved Forening med andre Subfianfer, om ikke ganfke, dog tildeels var forloren, Men blandt alle de Egenfkaber, der tilhöre Ma- terien, kan Udfirækning forlaavidt betragtes fom den vigtigfte, at et fort Partie, blandt hvilket berömte Philofopher, faafom Des Cartes og Spinoza, lade Ma- teriens egentlige Væfen deri beftaae, medens de Fle-- fie i det mindfie villig indrömme hine, at, ihvorvel man om' dens indre Væfen eller hvad den i fig felv maa være, intet kan beftemme, faa maa Rum og Ud- firækning dog lægges til Grund for alt hvad man om famme faavel åf Erfaring fom a priori kan vide, Men den Mening, at Rummet, eller dets Længde, Bredde, Dybde, Höide fkulde være noget Virkeligt Om Atomer. 034 ér nuomfiunder faft almindelig forkaftet, og medretteg thi, fom faadant eller tomt er det aldeles uvirkfomt, ja, man kan ei engang uden en aabenbar Urimelig- hed kalde det lidende, det er fölgelig i fig felv In- tet; men Ordet betegner kun et vift Forhold mellem virkelige Ting, naar de enten umiddelbar eller kun gjennem" mange mellemværende kunne virke paa hverandre, Jo flere faadanne der udfordrés; defto føörre figes deres Afftand at være, Et Legeme eller en NMaterie indtagér et fiörre og mindre Rum, lige- fom de beftaae af flere eller færre Dele, der fiaae i faadan middelbar Forbindelfe, Man kan med Kart kalde Rummet en Form, uden derfor i det Hele at bifalde hans Theorie om famme, naar man' ved Form forftaaer en vis Maade paa hvilken Materien og dens Dele ere ordnede el- ler Forholdet mellem dem indbyrdes er beftemt. Er nu Udftrækning intet andet end en Form, faa forud- fætter dette Forhold noget ved! fig Beftaaende, hvor- ved det bliver muligt, en Subftans eller Kraft, fom er virkfom baade i fig felv og med Henfyn til andre Ting. Dette er nu Materien eller det, der i Mod+ fætning til det blot Relative, i ethvert befynderligt Væfen kan' kaldes det Abfolute, Hvad denne Mate- rie er, hvori dens indre Væfen beftaaer, det maa, fom man kan fee af: det Foregaaende, være en Kraft, en Stræben at holde fin befiemte Form ifölge en Idee vedlige, udvikle, fremftille den i den höieft mulige Fuldkommenhed. -Idee og Kraft ere ei hel- ler forfkjellige, men i Grunden et og det famme; thi enhver Idee, ja blot Foréftilling er felvvirkfom, og udenfor denne gives der ingen Kraft. Man hår faft altid méent, at Kraft faavellom en- 232 N. Treschow hver anden Befkaffenhed forudfætter et Subject eller faakaldt Subftrat, og anfeet dette for Materie i Or- dets egentlige Forftand. Men aldrig har Nogen kun- net gjöre dette Begreb faa tydeligt, at jo megen Dunkelhed blev igjen. Man har betragtet det fom et Baand, der knytter flere Egenfkaber og Kræfter fammen ligefom i et Knippe, fom den Bund eller Grund, af hvilken de opvoxe, der tjener hine til Fæ- fie eller Stöttepunct: altfammen Lignellfer, der ingen- lunde tilfredsftille, men fnarere give Anledning til et uforftandigt Sværmerie. Det hRigtige heri fore- kommer mig at være, at ganfke vift maa al Mangfol- dighed af Kræfter og Egenfkaber i famme Ting være forbundet ul Enhed, de maae alle udfpringe af fam- me Kilde Men denne Enhed kan ei være noget langt andet end det Mangfoldige felv: den fælleds Stamme kan i Art og Befkaffenhed ei være Qvifter og Grene aldeles ulig: Middelfaltet kan ei være gan- fke fremmed baade fra Syre og Alcalinitet; de for- fkjellige Kræfter og Egenfkaber maae ligeledes være baferede paa en Grundkraft, en Grundegenfkab, Staae de alligevel, ligefom Planter, paa en anden Jordbund, drage de deraf fin Næring, ere de deri rodfæftede, faa er denne Jord dog ingen Beftanddel af Planten felv. Ligefaa lidt hörer det omtalte Subfirat, hvis der gives noget faadant, fom dog Ingen endnu har kunnet opvile, til Materien der i fig felv er Kraft, og miekønere.: Huk stå | Udftrækning kan baade tages i den her antyde- de Mening, og desuden kan man derved forftaae den: eller de forfkjellige . Forefillinger, vi ved de ydre Sandfer, ifær ved Synet og Hudfölelfen, derom er- holde, Det vil nemlig ved nogen Opmærkfomhed Om Atomer. | 233 være os indlyfende, at; om vi ogfaa tilforn uden disfe Sandfers Hjælp kunde have forfkaffet os det tydelig- fie Begreb om hvad Udftrækning vel maa være, vilde vi dog aldrig kunne have anticiperet disfe Fornem- - melfer, men tvertimod, naar de engang paa fædvanlig Maade bagefter bleve os meddeelte, have Möie med at overbevife os om deres Identitet eller Ovyereensftem- melfe med dette Begreb. Om Blindfödte er denne Sag nokfom bekjendt. Var det muligt, at noget le- vende Menuefke kunde være Hudfölelfe ganfke berö- vet, men at han alligevel kunde tænke og om ud- vortes Gjenftande faavidt have nogen Foreftilling, at han kunde fatte det om Rum og Udfirækning forhen fremfatte almindelige Begreb; faa vilde han deraf «dog aldrig kunne lære det famme, fom Erfaring om de famme Gjenftande i en virkelig Anfkuelfe frem- filler, Aarfagen dertil er, at, foruden det omtalte Forhold mellem Delene, hvoraf. hint Begreb maa dannes, kan deres indbyrdes Virkfomhed og Indfly- delle paa hverandre ifölge dette Forhold yttre fig paa mange befynderlige Maader, der ligeledes for Sandfen aabenbare fig og alene for denne, efterdi Forftanden apriori intet derom kan vide, og disfe Forfkjelligheders indvortes Grund, nemlig de mange Slags Afændringer, der i Delenes Forhold til hveran- dre maae finde Sted, ei heller af Erfaring nokfom ere bekjendte, Vi vide kun i Almindelighed, at Lys, Farve, én glat eller ru Overflade, eller i visfe Til- fælde en dirrende og fvyingende Bevægelfe; der kan gjöre, at en enefte bevæget Punct fynes at frembrin- ge en continuerlig Flade og indtage et fiort Rum, at, figer jeg, disfe og flere Omfiændigheder deels vi- fe os Udftrækning i mange befynderlige Former, 16 934 N. Treschow deels kun forvolde et tomt Skin og virkelig bedrage eller give Anledning til Selvybedrag. De faaledes fammenfatte og forviklede Foreftillinger blive dero- ver meget forfkjellige fra det abfiracte Begreb om Rum og Afftand, Man kalder deres Gjenftande, for faavidt fom de derfra udmærke fig, Phænomener, for- di dermed altid er blandet noget Skin, d. e, visfe Bi- forefiillinger, fom ei ere Objecterne felv, men blot Subjectet at tilfkrive: derimod er Rummet i fig felv intet Skin, men et virkeligt Forhold mellem Tinge- ne, der i deres indre Væfen eller Natur har en uom- fiödelig Grund, | Jeg har holdt det for nödvendigt ved de anfiille- de Betragtninger at bane mig en Vei gjennem de - Vanfkeligheder, fom möde ved de nærmere Beftem- melfer, hvilke den Lærdom om Atomer höilig træn- ger til, naar den baade fkal fyldefigjöre Forftandens abfolute Fordring paa Klarhed og den mindre ube- tingede paa Harmonie med alle forvante Forefiillin- ger, famt at den derhos fkal være brugbar til de Na- turphænomeners Oplysning, fom derpaa kunne beroe. Det förfie Spörgsmaal, fom her maa befvares, er - fölgende: ere Atomerne blotte phyfifke Puncter eller have de nogen extenfiv Störrelfe? Have de aldeles ingen, hvorledes kan den da ved Sammenfætning bli- ve til? befidde de derimod enten Længde, Bredde, Tykkelfe eller alle tre Dimenfioner, maae de da ei være deelbare, og beftaae af flere enkelte Sur ftan- fer, om hvilke det famme Spörgsmaal uophörlig kan gjentages? I ældre Syftemer af Naturlæren, faafom Sturms, har man ikke let forfömt udförlig at under- föge denne Sag, Siden er det ftedfe mere bleven tilfidefat, indtil det i vore Tider faft ganfke forbig=aes, Om Atomer. 235 under det Paafkud, at det deels er unyttigt, deels, at man ved Forfög og Iagttagelfer, fom alene kunne ba- ne Erfarings Kongevei, derom intet faaer at vide, Mod denne Forfömmelfe lod der fig vel ei faa me- get erindre, naar man i den empirifke Naturlære en- ten ganfke afholdt fig fra enhver Theorie, hvori Be- grebet om Atomer og overfandlfelige Gjenftande for- udfættes, eller man kunde og vilde henvife til de Skribenter, fom gjöre det til fin Hovedfag at bringe det fornödne Lys ind i disfe Theoriens nödvendige Forudfætninger. Uden mindfte Haab om at det för- fte ret fnart vil fkee, eller hvad det andet angaaer, at den Ære endog kunde vederfares mig, vil jeg dog forföge dertil at bidrage faa meget jeg formaaer. Holder man fig alene til det philofophifke Be- greb om Rum, Afftand og Udftrækning, faa forekom- mer det mig klart, at Atomer, endog fom blotte phy- fifke Puncter, kunne ligefaavel ftaae i et middelbart fom umiddelbart Forhold til hverandre, d. e. at de undertiden kun formedelft flere eller færre mellem- værende, men ellers osfaa uden nogen Hjælp uden- for fig felv kunne virke. Man kan endog indröm- me, at det fidte kun er muligt ved Berörelfe, og at derved disfe Puncter nödvendig flyde ganfke fammen, fordi hos dem en Side ei er forfkjellig fra den anden. Men formedelft en beftandig ligefaavel repulfiv fom attractiv electrik Bevægelfe kunne de dog frembrin- ge Skinnet af en fammenhængende Strækning, fordi de hvert Öieblik afvyexlende fnart beröre fnart fkille - fig fra hverandre, Herved er det dog ei afgjort, at - Atomerne juft nödvendig ere faadanne Puncter, An- - fager man derimod med nogle Philofopher, at de vel have en umærkelig, men dog en beftemt Figur | 16 * 236 N. Threschow og Störrelfe, faa bevifer den mathematifke Deelbar- hed, fom deraf unægtelig er en Fölge, dog ingen- lunde nogen virkelig Sammenfætning. Det abftracte eller tomme Rum bliver felv et enefte Heelt, hvor mangfoldige Overfkjærings Linier man end anbringer deri, og aldrig er det faldet Nogen ind at troe, man derved faaledes kan rive et Stykke af Rummet fra det övrige, at man kan flytte det andetfteds hen, Den mathematifke Deling gjör nemlig ingen Foran- dring i Tingen felv, men er ikkun ideal. Det kan i en udeelbar Subfians gjerne lade fom en Side deraf juft ikke ftaaer i den nærmefte Forbindelfe med en anden, fom om der ligger meget imellem dens En- der, enten fordi en idelig Bevægelfe frembringer dette Skin eller maafkee af en anden ubekjendt Aarfag: alligevel kan det dermed ikke forholde fig faa: Ato- mens ideale Dele maae nödvendig umiddelbar hænge fammen eller meget mere i Grunden være de fam- me, uagtet de fynes forfkjellige. Men heraf fölger tillige, at, kunde de nogenfinde for den udvortes Sands blive anfkuelige, fom de i fig felv ere: kunde denne blive noget enkelt vaer, og kunde alt Skin, hvorved maafkee Anfkuelfen dog alene bliver mulig, ligefom et Slör, borttages, faa maatte man anfee dem. for phyfifke Puncter, hvilket ne med Henfyn til den- ne Sands virkelig ere. Fornemmelfer af. Udftrækning blive os ei af alle Sandfer meddeelte paa famme Maade: i nogle er Rummet, fom det Beftandige, i andre Tiden med dens Forandringer mere herfkende; men der gi- ves ingen, hvori jo den fidfte ogfaa fpiller en bety- delig Rolle, EFndog hvor vi ei pleie at lægge Mær- ke dertil, er der i vore Forefiillinger noget fucces- I Om Atomer. o57 fivt, medens alle Dele deraf dog forekomme os fom fimultane, d. e. paa engang tilværende., Saa indbil- de vi os vel ofte, at vi med et enefte og enkelt Öiekaft ere ifiand til at overfee et endelöft Rum, faa» fom den hele Himmelhvelving, idetmindfie en fror Deel af famme; men virkelig bliver dets Udftrækning förkt efterhaanden ganfke klar, idet vi med en utrolig Hur- tighed, men tillige med langt mindre Nöiagtighed maale det, end naar afironomifke Redfkaber dertil an- vendes. Paa famme Maade forholder det fig med det Öiemaal, hvorefter ftore Afftande her paa Jorden ved et Slags Övelfe, faafom af Jægere og Söemænd, kunne beftemmes, At de Gjenfiande, vi deri blive vaer, ei, ligefom i vort Overblik, i Gjerningen fölge paa hverandre, men ere famtidige, det er en Kund- fkab, vi egentlig blot ved Slutninger erhverve. Det enkelte Blik er altid rettet mod en enefte Punct: og endfkjönt mange andre tillige fremfille fig paa Oiets Nethinde, faa er dog en i Billedet hvergang den ud- mærkede: ved efterhaanden at fæfte vor Opmeærk- fomhed paa flere, blive vi omfider vaer, at ingen vis i denne Henfeende har noget Fortrin for andre, ef- terdi enhver er lige fkikket til at vorde en faadan Middel - eller Hovedpunct, Altfaa giver Oiet kun ved Bevægelfe os Forefiilling om noget Udfirakt: i Sagen felv frembringes Udfirækning, faavidt den i Objectet har fin Grund, ligeledes ved Atomernes Vexelvirkning og deraf flydende Bevægelfe. - Formedelft Hudfölelfen faae vi ogfaa denne Fo- reftilling, men hverken i famme Klarhed og Fylde fom ved Synet, eller ligefaa fnart, men kun ved Hjælp af flere Bevægeller over en berört Flade og en lang- fommere Reflexion. Hvorvidt vi ved nogen anden 238 N. Treschow Sands erholde den famme, derom kan der være Tvivl, da baade Hörelfens, Lugtens og Smagens Fornemmel- fer ere blot fuccesfive: men, da dette tildeels ogfaa gjælder om de foregaaende: da Tidens og Åummets Udfirækning desuden er faa nær beflægtet, faa kan man vel ikke nægte Muligheden af at den ene förer til nogen Kundfkab om den anden, Begge aabenba- re fig fom uafbrudte — continnerlige — Siörrelfer, enhver fölgende Foreftilling kalder de næft forrige tilbage, blander fig dermed, og forener alle til et Heelt, der fynes paa engang at være til, d. e. at ind- tage noget Rum. Det er faaledes ikke vanfkeligt at begribe, hvorledes flere Atomer, hvis de endog i fig felv ingen Udiøtrækning have, dog kunne fremfiille fig for den udvortes Sands i laadan Störrelfe, Umiddelbar fornemme vi vel ingen phyffk Punct eller Atom af denne Art; alligevel give Fixfijernerne, fom ei engang ved de bedfie Fjernröre vife fig i no- gen angivelig Længde, Bredde og Tykhed, os derom en meget klar Forefilling. Tænker man fig blot en Atom med den höiefte Virkfomhed, der formedelft et lignende Skin kunde aabenbare fig, uagtet den ei, ligefom Stjernerne, virkelig har den omhandlede Stör- relfe, faa maatte vi let blive den vaer. Ligeledes give mange Flader, der, fom Melkeveien, vel i fig felv ei ere fammenhængende, fordi de virkelig beftaae af vidt adfkilte Puncter, os dog en Foreftlling om andre Flader, der, vagtet de ligge os meget nær; kun- ne være af famme Befkaffenhed, med den Forfkjel alene, at i de fide har mellem de mindfté Dele en - dangt fiærkere og fnarere Vexelvirkning Sted. Med extenfiv Störrelfe fölger nödvendig en vis Form, Skik eller Figur, Hvorvidt hin bör tillægges Om Atomer. 239 Atomerne eller ikke, har jeg nylig fögt at udforfke, Men hvad man end holder for. det rigtigere i denne - faa meget omtviftede Sag, faa nægtes det paa ingen af Siderne, at de ere bevægelige, hvilket uden en Stræben efter at fætte fig i Bevægelfe, efter min Me- ning ei er tænkeligt. Denne Stræben kan ei engang være ganfke ubeftemt; thi endfkjönt den altid træn- ger til nogen udvortes Hjælp eller en Hindrings Bort» rydning for at yttre fig i en vis Retning, faa feer man alligevel, at, naar paa engang flere Hjælpemidler tilbydes den, eller naar den kommer i Berörelfe med forfkjellige andre, foretrækker Materien, fölgelig og- faa enhver Atom i famme, dog en Stof ifær og dens mindfte Dele fremfor de övrige, hvilke den da fnare- re fiöder tilbage eller fjerner fig fra. Enhver Art af Materie bevæger fig, ligefaavelfom Planten og Dyret, mod de for den meft pasfende Formaale, hvorved den kan næres og fættes iftand til at antage den Form, den helft attraaer, udvikle fin eiendomme- lige Idee. Dette er Valgtiltrækning, den nederfte Grad maafkee, men dog en Art af Vilkaarlighed. Enhver Atom befidder alifaa denne Magt; thi der er intet pofitivt og realt i det Hele, fom jo tillige maa findes i dets Dele. Naar Kraften faaledes er vakt, föger enhver Atom hos fig at uddanne fin individu- elle Form, Dette kan fkee paa tvende Maader, nem- lig enten, hvis den maa betragtes fom en 'endog i Tanken uddelelig Punct, formedelft den blotte Bevæ- gelfe, hvorved den, ligefom visfe Smaadyr, f. Ex. de faakaldte Rotatorier og Vibrioner, giver fig en fær- egen Skikkelfe, eller, hvis den virkelig indtager no- get um, og altfaa ligefom dette, vel kan deles paa en ideal Maade, men derfor ei oplöfes i flere, at 240 N. Treschow den efterhaanden, lig en Proteus, kan forandre fin Form, nemlig faaledes, at den fra en oprindelig Raa- hed af ftedfe kommer Ideen nærmere, fom det Fuld- kommenheds Mönfter, hvorefter den i fn Uddannelfe föger at rette fig. Da begge Synsmaader ei ere meget forfkjellige, og den anden, fkjönt maafkee i firænge- fe Forftand ikke ganfke rigtig, dog fynes at gjöre mange Phænomener lettere at begribe, faa kan den i den empirifke Naturlære uden betydelig Feil anven- des. De Vanfkeligheder, der möde, naar Legemers Haardhed, Blödhed, Elafticitet, Sprödhed og flere dermed forvante Egenfkader fkulle forklares, hente, fom mig fynes, deraf meget Lys, Chryftallernes og fely Organismernes Dannelfe ligefaa: kun maa man derhos lægge Mærke til, at de omtalte Former deels hos enhver Art, ja ethvert Individ af Atomer ere for- fkjellige, deels at de individuelle vel i Henfeende til det grundvæfentlige Kjendemærke ere belftandige, men at denne Form ei heller er faa ftiv, at den jo under fin Udvikling baade kan forfkjönnes, og under ugunftige Omftændigheder ofte fordærves, Hvoraf den Attraa hos Atomerne at forbinde fig fnart med nær forvante, fnart med mere fremmede ja modfatte kan komme, det indfees tildeels af det Foregaaende. Den dem iboende Kraft maa nemlig för vækkes udenfra, fordi en fuldkommen Selvvirk- fomhed ikke findes hos noget endeligt Vælen, men famme, ifær i Begyndelfen af deres Udvikling, altid er meget fvag. De nödes derfor til at flutte fig mere eller mindre (tadig og faft til de fiærkere, indtil Kræt- terne derved voxe. Derpaa grunder fig Smaadele- nes Sammenhæug i alle fafte og flydende Legemer: de ftivelfte, hyori den længft beftaaer, anfees derfor Om Atomer. 241. medrette fom de mef livlöfe, uvirkfomme og ufuld- komne, | | Denne Theorie vil, uagtet dens Simpelhed og Analogie med indvortes Erfaring felv, dog uden Tvivl forekomme Mange, om end ikke ganfke ny, faa dog felfom, uforenlig med de almindelig antagne Lære- fætninger, altfaa færdeles vovelig, faa at man uden en erkjendt Autoritets Samtykke ei tör give den Bi- fald. Man feer, med hvilken Vaerfomhed, Mænd af fior Anfeelfe, fom Naturforfkere, gjerne beröre denne Stræng, og hvor lidt tilböielige de ere til at drive deres Underfögelfer over Naturen videre end den udvortes Erfaring, Slutninger af lignende Tilfælde, fom alene deri maae opföges og famles, kunne före. De theofophifke Sværmerier ere desuden affkrækken- de; men derfra ere de Grundfætninger, paa hvilke jeg ler og i min forrige Afhandling i dette Magazin har forlögt at bygge, vælentlig forfkjellige; efterdi jeg ingen forborgen eller ei bekjendt Kraft forudfært- ter hos Materien, men kun en faadan, hvis höiefte Grad Enhver af fin egen Bevidfthed nokfom kjender, og om hvilken, naar den ikke fornemmes, man dog af Slutninger kan vide at den os ubevidkt i en langt ringere Grad maa være tilftede, Naturforfkerne have altid, ligefom endnu, deelt fig i to Partier, nemlig det faakaldte atomififke og dynamifke, ei at tale om det tredie, der ei udtrykke- lig bekjender fig til noget Partie, men dog i Gjernin- gen ofte benytter fig fnart af det enes fnart det an- dets Grundfætninger, fkjönt med det Forbehold, at de gjöre dette kun for at udtrykke fig paa en for begge fattelig Maade, uden derfor at anfee de af hi- ne blot hypothetifk antagne Lærdomme for uimodfige- 2492 N. Treschow lige, eller ville indlade fig i at adfkille det maafkee Sande deri fra det Falfke, Hvad de to förfte Partier angaaer, faa ere for det förfte Navnene paa dem ilde valgte, efterdi de i deres rette Bemærkelfe ingenlun- de ere modfatte, Atomer kunne meget vel befidde visfe Kræfter, ja, man nödes vel endog, for i Natu- læren at kunne anvende dem til Forklaringsgrunde, til ei at betage dem al Virkfomhed, Epicur felv til- lagde dem ei alene Bevægelle, men derhos en be- fiemt, hvilken ei lader fig tænke uden en indvortes Stræben eller Kraft, Afclepiades holdt dem ei for ufkikkede til at modtage Indtryk af andre eller til at lide Forandringer, hvoraf Fölgen, hvor lidt den end var indfeet, dog er den famme, — Mange have villet paaftaae, at Materien, fölge- lig ogfaa dens Dele, fordi dens Væfen beftaaer i Ud- firækning, ingen Kraft kan befidde, men er i fig (elv ganfke död, Denne Paaftand har Kant vel meget fyækket ved at udlede Udftrækningen [elv af dens fraftödende Kraft; ikke desmindre bliver man beftan- dig ved at nægte den nogen höiere, ifær med aan- delige Væfener analogifk Kraft, ja, at betragte denne fom noget, der med hin aldeles ikke kan beftaae. Herved fortjener det dog vel at bemærkes, at Ud- firækning og Rum, fom det blotte Phænomen af et Forhold mellem flere Subftanfer, i Begrebet intet in- deholder, der kan firide mod hvilkenfomhelft anden pofitiv Egenfkab, man ellers maatte have Grund -at tilfkrive dem; dernæft, at, kan Udftrækning ei begri- bes uden en repulfiv Kraft, faa kan denne ligefaalidt forftaaes af fig felv, men forudfætter nödvendig en höiere Grund, hvilken man da har at föge, Denne ligger altfaa i Atomerne, faafnart man holder disfe for Om Atomer. 243. virkelige Ting. De, der ere af denne Mening, kun- ne fölgelig ei forkafte det dynamifke Syftem, ei hel- ler kunne de, der bifalde dette, have noget mod hint at indvende, fom om deres eget ved Atomers Anta- gelfe blev kaftet overende, endfkjöndt de maafkee af andre Grunde enten åanfee Atomer for lidet fandfyn- lige' eller i Naturlæren for undværlige. Men om Åtomerue felv kan man dele fig i for- fkjellige Meninger, og derpaa grunde modfatte Lære- bygninger. Man kan nemlig foreftille fig dem enten fom ganfke döde eller fom levende, I det förfte Til- fælde kan man dog tillægge dem faa mange Slags Former, fom man til Phænomenernes Forklaring fin- der nödvendige, faafom runde, fpidfe, kantede. De Gamle, blant andre Plato [felv, toge for de fire be- kjendte Elementer Mönfirene af de regelmæslige geo- metrifke Legemer, uden at erklære fig nærmere over de mindfie Dele, hvoraf de beftaae, Atomer kunne fremdeles paa tvende Maader være lidende, nemlig förft faavidt de ved andre fættes i Bevægelfe, dernæft faavidt deres Form, ligefom blöde og elaftifke Lege- mers, af famme Aarfag kan afændres., Ere Atomer- ne derimod begavede med nogen Selvvirkfomhed, med en vis Art eller Grad af Liv, faa kunne Yttrin- gerne deraf være mangfoldige. Det Almindelige deri er Modvirkning og Modfiand. Hos nogle, fom hos de blöde, kan Kraften derved faa höilig være bleven fvækket, al Stræben faa undertrykt, at de ei formaae at vinde fin forrige Tilftand igjen, om Hindringen end er borte; hos andre kan den derimod da vife fig paany med fiörre eller mindre Styrke, og under- tiden gaae ganfke frifk ud fra Underirykkelfen; hvil- ket erfares hos de elaftifke, Jeg overlader fordoms- 244 N. Treschow frie Naturkyndige at bedömme om hin Grund til de anförte og flere Særfyner ei gjör dem mere begribe- lige end nogen af dem, man ellers pleier at anföre, faafremt man ikke, hvilket undertiden fkeer, lader fig nöie med at befkrive dem og oplyfe deres Love, fordi man betragter 'deres. virkelige Grunde enten fom uudforfkelige, eller Underfögelfen deraf fom en Bilfag, hvis Refultat, hvorledes det end falder ud, i det almindelige Liv ei beviler nogen Nytte. Men den omtalte Stræben leder .os umiddelbar til Opda- gelfe af en höiere Kraft i. de famme Vælener, hvis Foremaal er for det förfte Vedligeholdelfe af en op- rindelig, enhver Atom individuel - færegen Grund- form. Ved voldfom Indvirkning, faafom Stöd og Tryk, kan den vel forandres, men ei udvikles. Det fidfte fkeer derimod ved frivillige, ikke tvungne Forbin- delfer: heraf Valgtiltrækning, Sammenhæng, Gjennem- trængen tilligemed alle andre Forandringer, der i Naturlæren og Chemien nærmere maae betragtes, Naar jeg nylig fagde, at Atomernes Kræfter kun- ne være fvage eller fiærke, faa er dette faaledes at forftaae, at der i deres Selvvirkfomhed ere mange Grader, hvilket nödvendig fölger af endelige Væle- ners Natur, at de derfor trænge til fiörre eller min- dre udvortes Hjælp, og at de.uden famme ei engang altid kunne fætte fig tilbage i deres forrige Tilftand eller dog kun med en Langfomhed, der formedelft nye mellem kommende Hindringer kan gjöre, at det fynes aldrig at fkee, En fuldkommen Ligegyldighed eller Inertie, hvorved «de alud blive i den famme, uden ringefte Stræben efter Forandring, er ikke min- dre ftridig mod Erfaring felv end mod en vel grun- det Theorie, der maa erklære det for umuligt, at no- Om Atomer. 245 get Virkeligt kan være blot lidende. Thi, fee vi ei 4 Naturen overalt en idelig Afvexling af Former og Qvaliteter? af blot udvortes og mechanifke Aarfager kunne disfe ei frembringes; thi de fidftes Virkninger beftaae ikkun i en vis Bevægelfe, men Tingenes Qvaliteter ere' ofte af en langt anden Befkaffenhed, og yttre fig uden al Bevægelfe, faafom Modfiand, Cohæfion. Desuden kan Bevægelfe efter mechanifke Love kun foraarfage en anden, deri Retning og Siör- relfe aldeles fvyarer til hin, Derimod vifer Erfaring ei alene i den organifke, men endog i den uorganifke Natur utallige Exempler paa en Selvvirkfomhed, uden hvilken der i mange Virkninger maatte ligge meget mere end i deres Aarfager, Saaledes forholder det fig med Ildens, Electricitetens og de flefte andre deels phyfifke deels ifær chemifke Phænomener, hvor Ma- thematikken med fine Beregninger ganfke kommer til- «kort. Jeg vil ei engang tale om de egentlig faakaldte Livskræfter i Mufkler, Nerver, Cellevæv, ja, endog i de mindfte Blodkugler, hvor hine Love, om de end- og undertiden. kunne anvendes til nogen Nytte, dog til det Heles Forklaring befindes at være aldeles util- firækkelige. Materien eller dens mindfte Dele maae altfaa nödvendig befidde en eiendommelig Kraft, Vil. de man, fom Des Cartes og Malebranche paaftaae, at alt hvad man af Mechanikkens eller Geometriens Principier ei kan udlede, kommer herovenfra forme- delt Guddommens Indflydelfe, eller i dens Sted, fom Theofopherne, antage, at faadanne Forandringer altid ere et vilt Slags aandelige, fra Materien ganfke af- forrdrede Væfener, en ÆArcheus éller, fom Cudworht meente, befynderlige, denne Materie ligefom tilfor- ordnede, dannende Naturer at tilfkrive; faa gaaer man 246 N, "Treschow ganfke udenfor denne Videnfkabs Gebet, digter ifte- detfor at forfke, og opgiver faaledes Haabet om i Sa- gen felv at finde hvad der udfordres til Kundfkabens Fuldendelfe, Denne Fortvivlelfe er dog en virkelig Daarfkab, faalænge det hverken aff Nogen er beviik eller kan bevifes, at Materien i fig felv er ganfke krattlös og död; thi en abfolut Död er, naar der ta- les om virkelige Ting, en reen Modfigelfe, og gjæl- der i Begrebet, naar man oplöfer det, det famme fom Intet, | Man kan endelig, ifölge den bekjendte Forfkjel mellem en organifk og uorganifk Materie, ligeledes affondre de levende Atomer, fom en Art af Sjele, fra de döde, Men hvad de fidfte angaaer, faa maae de fom faadanne nu ganfke -falde bort. . Skulde nogen Forfkjel alligevel beftaae, faa maatte de Döde enten kun ved en ringere Grad af Liv udmærke fig fra de leyende eller ved en langt anden Art af Selvvirk- fomhed, hvorom vi dog ei kunne have moget klart Begreb. Livets Yttringer ere gjennem den hele Na- tur, f. Ex. i Chryftallifation og Organifation dog faa overeensftemmende, at Grændfeheftemmelfen mellem begge er en Opgave, fom ingen Naturforfker endnu paa en fyldefigjörende Maade har kunnet löfe. Den faakaldte Livskraft eller de flere åf famme Slags, hvorved befynderlige Planter, Dyr eller Organer ud- mærke fig, ere blotte Navne paa ligefaa mange Arter af Phænomener, hvilke man, fom fagt er, hverken faa nöie kan adfkille fra hinanden indbyrdes, f. E, Contractilitet og Irritabilitet, eller fra dem, der ogfaa i Mineralriget ofte forekomme, at de jo gaae over i eller blande fig med hverandre, Det er derfor med det Enheds Princip, fra hvilket al Philofophie nöd- Om Atomer. å 247 vendig gaaer ud, og fom å Naturen felv overalt ty- delig nok fremfiller fig, langt mere overeensfiem- mende at ophæve den omhandlede Forfkjel fom mno- gen væfentlig, og derimod faavel i Henfeende til den hele Sandfeverden fom hvad Atomer angaaer, i Al- mindelighed intet faadant Græudfefkjel at faftfætte, om man endog for at lette Overfigten bliver nödt til at dele Gjenftandene ei alene i hine tvende Clasfer, men derunder tillige at danne et ftort Antal af lavere Slægter og Arter, mellem hvilke der dog i Grader alene er nogen virkelig Forfkjel, Den Foreftilling, at Materie og Kraft, Ajöne de fiedfe maae være famlede, dog ere væfentlig forfkjel- lige, er ligefaa almindelig, fom at enhver Befkaffen- hed, Egenfkab, Qvalitet overhoved maa have et Sub- ject, et Subftrat, hvori de ligge, og ere faa at fige rodfæftede. Ere nu begge Meninger lige falfke, og maae de begge falde med hverandre, faa bliver intet andet tilbage, end at Materiens mindfte Dele, d. €. Atomerne i fig felv ere blotte Kræfter eller Kraft- fubftanfer uden noget egentlig Subftrat, medmindre man uder dette Navn vil forftaae enten det alminde- ligfie og höiefte Princip, hvoraf. alle Subftanfer have deres Udfpring, i og ved hvilket de beftaae, röres og leve, eller den individuelle Idee, hvori. enhvers be- femte Art af Virkfomhed er grundet, der tjener den til Regel og Rettelnor paa den Bane, den evindelig har at gjennemlöbe. Ingen Foreftilling, ei engang den fyagefte eller ubetydeligfte, er aldeles uvirkfom, alle have nogen Indflydelfe paa den fubjective Hand- lemaade; hvor meget mere hin herfkende Grundidee, der tillige er den Grundkraft, hvoraf alle andre Æv- ner, Anlæg, Færdigheder, Drifter, hvilke man faa for- 248 N. Treschow fkjellig har angivet og opregnet, ere Grene? — Er nu alt dette rigtigt, hvorledes kan der da være noget Spörgsmaal, om Atomer ere Puncter eller indtage nogen Deel af det virkelige Rum?--Maa man éi å - Atomernes Sted heller holde fig til de leibnitzifke Monader eller til de Enheder, hvorom Jordan Bruno handler i fin Bog om det Ene? Disfe ere omtrent Subftanfer af famme Slags fom de mnys befkrevne. Alligevel kan man uden Tvivl med famme Rert til- lægge Materiens fidfie Beftanddele de Egenfkaber, fom unægtelig tilkomme den felv, Den er jo, efter de firængefte og meft confeqvente Dynamikeres Me- ning, jo ei heller andet end Kraft, eller meget mere en Samling af utallige Kræfter, der fiaae i en be- ftandig Vexelvirkning med hverandre. - Vil man paa denne Grund da ei tillade Naturforfkere at behandle de Stoffer, der i udvortes Erfaring forekomme, fom faadanne, d.e, fom Phænomener, der reife fig af an- dre mere almindelige eller bekjendte: vil man ei hel» ler taale, at de ved Mathematikkens Hjælp beregne Legemers Udfirækning og Mangfoldigheden af deres Dele? - Skal man, for at være de philofophifke Prin- cipier tro, fornægte Sandferne, erklære de Foreftil- linger, vi faae formedelft dem, at være tomt Göglerie ? Naturlæren bör aldrig forglemme fin nærmefte Be- ftemmelfe at ordne Phænomenerne, gjöre Rede for dem, fom ligge til Grund for de övrige, endfkjöndt de felv ere eller dog indeholde et Skin, fom let kan bedrage.. Udfirækning kan ei være grundet paa Ting, der felv ingen Udftrækning have, Bevægellfe ei hel- ler paa Noget, der evig er i Hvile, Jeg kan derfor ei bifalde nogle blandt de nyefte Philofopher, f. Ex. Hillebrand, fom å fin Anthropologie af den Aarfag Om Atomer. 249 intet vil vide af Atomer at fige, fordi der egentlig talt, ei er andet til i den hele Natur end Kræfter, hvis indbyrdes Spil, Affondring, Forbindelfe, Vexel- virkninger frembringe alt hvad vi deri fornemme. Lad det faa være; men hvoraf kjende vi vel hine fra vor udvortes Anfkuelfe fig faa ganfke unddragen- de Kræfter uden af deres aabenbare Virkninger? nödes vi ei til af disfe at laane faavel Stoffen til vo, re Begreber om famme fom deres Navne? hvad vil- de der, naar man tog disfe bort, vel blive tilbage en- ten at fkue eller tænke? Seer man ei, at de, der gjerne fyærme i Overfandfelighedens Egue, ofte [aa forvilde fig, at, fkjönt de ikke felv blive det vaer, röber deres Sprog og Udtryk felv dog en Art af Drukkenfkab, der hos findige Læfere vækkeér enten Beftyrtelfe eller Latter? Alligevel maa man tilftaae, at, om de end, ligefom fordum Sybilla, tidt ei uden Berusning derfra vende tilbage, faa ere begges Ora- kelfprog dog ei altid at foragte, men bære underti- den virkelig Præg af den höiere Intelligens, der figes at have indblæft dem famme, Naturphilofopher, faa- fom den berömte Schelling i et af hans ældre Skrif- ter, have derfor ei taget i Betænkning under visfe Betingelfer igjen at optage de fra dynamifke Skoler gemeenlig ellers forvite Atomer. Thi, faalænge Na- turlæren dog opholder fig ved den fynlige Verdens Betragtning, og Forklaringen over de i famme fore- kommende Særfyner er dens egentlige Værk, kan den aldrig faa overftige det Synlige, at den intet har foröine uden et Spil af Kræfter, og at den ikke tillige, ja fornemmelig bör agte paa hvorledes dette Spil deri aabenbarer fig. Hertil kommer end videre, at de ; Kræfter, fom i Virkeligheden give fig tilkjende, ei | 17 250 N. Treschow blot ere til i Almindelighed, £f. Ex. fom Expanfions- eller Contractions-Kraft, men have en beftemt Stör- relfe, et vilt angiveligt Forhold til hverandre, at de altfaa kun antræffes in concreto, fom individuelle, at man i denne Individualitet maa adfkille det Fafte og Beftandige fra det Foranderlige, fom fölger af den evige Grundforms Udvikling eller af andre Tings fnart gavnlige, fnart fkadelige Indflydelfe paa famme, Dis- fe Grundformer, Grundkræfter, Grundideer eller hvil- ket andet Navn derpaa man maatte finde mere pas- fende, det beftemte Forhold, hvori de ftaae til alle andre, hvis Indvirkninger de middelbar eller umid- delbar kunne være underkaftede, disfe blot intelli- gible og, om man faa vil, af Forfianden dog anfkue- de Former ere, faavidt de ogfaa maatte være mulige Gjenftande for den udvortes Sands, Materiens ablo- lut mindfte Dele, d, e, Atomerne, At disfe dog ei virkelig fornæmmes, det omfiöder ikke deres Tilvæ- relfe; thi deels er Umuligheden af at fornæmme dem ei beviflig; meget mere lære vi af Erfaring, at end- og de mindfte Fixftjerner eré fynljge, uagtet de for Öiet ei indtage noget Rum: endog blot phylifke Punc- ter kunne altfaa fornæmmes; deels mangle vi, om det nys anförte end ikke var, dog ikke Midler til ved et Slags Approximation at nærme os denne Fo- reftilling. Den er derfor, ligefom den vi gjöre os om Kræfter, ingenlunde overfndfelig. Hvor mange andre Ting nödes man ikke til at anfee for ligefaa virkelige Nåturgjenftande fom de meft befölelige; f. Ex, de electrifke og magnetifke Udflydelfer, endfkjönt vi ei umiddelbar fornæmme dem felv, men ikkun de- res Virkninger? Vi holde dem alligevel ikke for noget Oyverfandfelig:3 thi, hvorfor kan man ikke vente, at kj Om Atomer. 251 de, ligefom Lylfet, for nogen Sands kunne fremfille fig? hvilket, hvad Electriciteten angaaer, jo paa no- gen Maade ogfaa virkelig fkeer, naar den ved en vis Lugt, Smag, ja, ved en Art af Berörelfe, fom af Spindelvæve, undertiden forraader fin Tilværelfe, Skulde Nordlyfet være en Aabenbarelfe af Jordens Magnuetifme, faa gjælder om denne det famme, Den Lærdom om Atomer eller fnarere det hele atomiftifke Syftem har i Oldtiden felv, ligefom i de fenere Tider, af en dobbelt Aarfag paadraget fig man- ge Fiender, nemlig förft formedelft en materialiftifk for Religion og Sæder lige farlig Tendens. Thi, gi- ves der, ifölge de ældre forbenævnte Philofophers Grundfætninger, i den hele Verden intet uden Ato- mer, og mellem famme ikkun et tomt Rum: ere alle Ting deraf fammenfatte, og befidde disfe Grunddele felv ingen andre Egenfkabar end Figur og en Bevæ- gelfe, der ikkun beftemmes af Tilfælde eller en egent- lig Slumpelykke: maa Planternes og Dyrelegemernes kunftige Indretning, deres Liv, de fidfies vilkaarlige, Mennecfkets frie Handlinger, dets Foreftllinger og Ideer, Villiens Magt, ja, den höiefte Dyd og Viis- dom felv udledes af famme Kilde, hvem indfeer da ikke, at der hverken kan være nogen virkelig Gud eller höiere Lov end den Enhvers egen Sandfelig- hed forefkriver? Men kunde eller burde man end bedömme narturphilofophifke Lærefætninger uden alt Henfyn til Mennefkehedens vigtigfte Anliggender; faa maatte dog de anförte, fom Grundvold for den hele Naturlære, nödvendig forkaftes, da de formedelft Mangel af Fafihed og Dybde famt af tilfirækkeligt Omfang hverken kunne bære eller rumme faa for en Bygning, Vel har Des Cartes, for at opfylde den 17 * 252 N. Treschow fidfte Mangel, ligefom Kant længe derefter var nödt ul vyed Siden af ft ihéoretifke at tilfætte et andet practifk og theologifk Syftem, faa at fige tilbygget en fior Sideflöi, hyeri Aandeverdenen har en fra den materielle ganfke affondret Bolig; men derved har det Hele ei vundet fiörre Fafthed, og ganfke tabt den forhen dog umiskjendelige Harmonie, Thi, endfkjöndt han antog en beftandig Vexelvirkning mellem begge, faa har dog hverken han felv eller Nogen efter ham, ikke Leibnitz felv undtagen, været iftand til at gjöre denne Forbindelfe nogenledes klar. Men, for at bli- ve ved Atomerne alene, da er faa megen Overfla- dighed i Tænkemaaden næften ubegribelig, at lærde Mænd virkelig have troct en Verden opfört af faa uduelige Materialier, fom disfe efter deres egen Be- fkrivelfe derover maatte være, at Læger deri kunne föge Aarfagerne til alle Sygdomme faavelfom til Læ- gemidlernes Kræfter, eller at andre Naturforfkere paa famme Maade kunne tilfredsfiille deres Videlykf, i mere og mindre fpidfe eller afrundede Figurer villet fkue Livets og Dödens Ophav, i deres Bevægelfer «eller Siilftand finde alle Love for Regelmæsfigheden i Naturens uophörlige Forandringer, | De famme Indvendinger kan man ei gjentage mod den her og af andre Dynamikere fremfatte Theo- «rie, Jeg er alligevel meget langtfra at troe, at man paa denne Vei allerede har fundet Nögelen til alle Naturens Hemmeligheder; thi, for at naae dette Maal, maa hin förft nylig betraadte Bane jævnes me- get mere end det hid indtil er fkeet, og det ei ale- ne ved 'philofophifk Speculation, hvilken dog, naar den ei overftiger den reale Muligheds Grændfer, ei er uden Nytte, men fornemmelig ved forifatte For- Om Atomer. 953 fög og ganfke upartifke Insgttagelfer, hvortil udfordres de af franfke Skribentere faakaldte pofitive Videnfka- bers og Kundfkabers Hjælp. Men, for at være Upar- tifk, er det, fom man ofte fynes at troe, ikke nok, in- gen Forkjærlighed at have for noget vift Syltem. Den Mening at det ene intet Fortrin har for det an- det er ligefaavel en Fordom. WUden Ideer, uden Ind- figt i deres Sammenhæng, hvilken allerede nödven- dig förer til et Syftem, vil man desuden fom Natur- forfker aldrig udrette noget Stort. Ikke desmindre hör denne Betragtning ei heller have faa megen Vægt, at den kan forlede enten til at nægte eller fordreie virkelige Kjendsgjerninger; men ligefaa lidt bör Frygt for Syftemaandens bekjendte Udfyævelfer gjöre alle Syftemer forhadte, og forvandle Videnfkab til en kun ved Flid og Opmærkfomhed ordnet Samling af al- mindelige faavelfom kunfiige Iagttagelfer, der ligefom lignende naturhiftorifke til Fornöielfe og Nytte i Ga- binetter blive opftillede. Thi mange phyfifke Theo- rier fynes ikkun derved at udmærke fig fra Naturbe- fkrivelfen, at denne har med Stoffer, döde og leven- de Legemer, hin derimod med Materiens Phænome- ner, d. €. dens Egenfkaber og mærkværdigfte Foran- dringer at befiille, men begge indfkrænke fig iil at ordne fine Gjenftande, i det de udgaae fra et almin- deligt Begreb, hvorunder, fom överfte Slægt, de la- vere med deres Årter og Underarter eller Varieteter indbefattes. Thi de Fåkaldet Naturlove ere blotte Fremfiillinger af hvad der i fiörre eller mindre Al- mindelighed foregaaer, og Kræfter famt Egenfkaber - bruges ikkun fom Navne paa et vift Antal af lignen- de Tilfælde. Naturbefkrivelle og iheoretifk Naturlæ- re ere alfa efter Maaden, paa hvilken den fidfte 254 JD Tresthad tidt behandles, kun i Henfeende til deres Gjenftan- de væfentlig forfkjellige: thi, at den förfte desuden meft befkæfter fig med Iagttageller, den anden tilli- ge anftller Forlög, det er faa. meget mere en blot tilfældig Forfkjel, fom begge Slags Videnfkaber og- faa i denne Henfeende ofte nærme fig hverandre, og, fom Mineralogien ifær af denne Aarfag er med Che- mien nöie forvandt, XV. Bidrag til at udfinde Loven for Legemernes Sammen- trykning *) af Professor H. C. Örsted. Forerindring. Å: man ved Tryk kan tvinge et Legem til at indtage et mindre Rum, og at dets Dele atter, naar Trykket har ophårt, kunne vende tilbage til deres forrige Stilling, er en Naturvirkning, hvis Mærkværdighed glemmes over dens daglige Forekomfi, men hvori Legemlighedens Væ- fen paa det meefi umiddelbare yttrer fig. Det er ikke min Henfigt her at foröge de mangfoldige Granfkninger, man har vovet over denne Egenfkabs Aarfag eller ind- vortes Natur; men derimod vil jeg firæbe at give et Bi- drag til Kundfkaben om dens Virkemaade. Det fynes at den i alle Legemer er underkafiet een Loy, at nemlig — == *) Særfkilt afirykt af det kongelige Danfke Videnfkabers Selfkabs. Skriyter, 256 Örsted Sammentrykningen forholder fig fom de sam- mentrykkende Kræfter. Mathematikerne have alle- rede længe forudfat at denne Lov gjælder for alle fyage Sammentrykninger; men mine Forfög have viift mig, at den har en Qmfatning, man ikke för fyntes at formode. Det er disfe Forlög jeg her vil fremfætte, ikke efter den Tidsorden, hvori de ere iværkfatte, men efter den Fölge hyori de bedft oplyfe hinanden, Luftens Sammentrykning. Den efter Mariotte benævnte Lov, at en Luft- masfes Åiumfang forholder fig omvendt fom de fam- mentrykkende Kræfter, har hidindtil ikke været be- viift ved nöiagtige Forfög, undtagen for ringe Sam- mentrykninger. Hvorvidt den ogfaa gjældte for de fiörre, kunde endnu være Tvivl underkafiet. Nogle Mathematikere og Phyfikere af förfie Rang have vel antaget, men ikke beviift dens Gyldighed for enhver Sammentrykning, fom en Luft kunde underkafies; andre derimod, og deriblandt Jacob Bernoulli og Euler have formodet at Luftens Fiumfang aftager i et noget ringere Forhold end de trykkende Kræfter voxe; tage vi endeligen Tilflugt til det lidet Antal af Forfög, hvori man har udfat Luften for betydeli- ge fammentrykkende Kræfter, faa fynes dens Rum- fang at aftage i et fiærkere Forhold end de trykken- de Kræfter voxe, Den fkarpfindige Tydfke Granfker Sulzer har i det Berlinfke Academies Afhandlinger bekjendtgjort Forfög, der gaae indtil et Tryk af 8 Atomsphærer, og fom give dette Udfald, Vel firæ- ber han at bortforklare fine Forfögs Afvigelle fra den Mariottifke Lov; men ved Forudfætninger, der ingenlunde fætte os i Stand til at berigtige Forlögene Om Legemernes me lene, 257 | ved Beregning. Den indfi jorsfalde Edinburgher Phy- fiker Robifon har i fine langt fenere V'orfög faaet det famme Forhold. De to fölgende Tabeller fremftlle os Udfaldene af nogle blandt deres fornemfie For- fög, hvorfra de övrige ikke vælentligen afyege. Sulzers Forfög. Robifons Forfög. Fortætning. ad ØY Foriætning. Mal 268 1,000 1,000 1,000 1,000. 1,091 1,076 2,000 | .1,957 1,200 1,183 5,000 2,848 1,533 1,503 11,000 3,737 1,500 1,472 5,500 4,930 1,714 1,659 6,600 5,542 2,000 1,900 7,620 6,490 2,400 2,211 5,000- I 2,793 4,000 3,631 6,000 5,297 8,000 6,835 I disfe Forfög, der ikkun ere Pröver, tagne af flere forfkjellige Rækker, finder man Regelfölgfom- hed nok, for at fætte dem imod alle hidindtil frem- förte Slutninger, hvorefter man kunde fynes beretti- get til at antage den Mariottiflke Lovs Gyldighed for alle Grader af Lufttryk, Man kunde endog af disfe Forlög frites til at troe, at det Fortætningspunkt, hvor- ved Luften gaaer over til Vædfke, maatte ligge tem= . melig nær, og være opnaaeligt ved trykkende Kræf- ter, fom vi let kunde tilveiebringe. Da jeg i Som- . meren 1824 forenede mig med Capitain v. Suensfor af det Kgl. Ingenieurcorps, for at iværkfætte nogle 258 Örsted. Forfög over Vindbösfens Theorie. maatte Loven for Luftens Sammentrykning være den förfte Gjenftand, der kom til Underfögelfe. Det er i Selikab med denne indfigtsfulde Officier at alle de Forfög, der i nærværende Afdeling fkulle befkrives, ere udförte, Som bekjendt beftaaer det Redfkab, hvoraf man hidindtil fornemmeligen har benyttet fig til Forflög over Luftens Sammentrykning, 1 et böiet Rör ABCD Fig. 18, hvis kortere Green, DC, for oven er luk- ket, den længere AB derimod er aaben, I det man fpærrer og fammentrykker den i Rörets kortere og lukkede Deel fig befindende Luft med en Qvik- fölvmasfe, ABCE, kan man, ved at fammenligne Læng- den af Luftmasfen DE med dens forrige Længde be- dömme Rumfangets Formindfkning, ligefom man ved at maale Qvikfölvföilen AF finder, hvor ftort det Tryk er, fom den indfpærrede Luft bærer, foruden Atmos- phærens Tryk, der baade för og efter Qvikfölvets Tilkomft virker derpaa, Denne Indretning har adfkil- lige Feil. Det er meget vanfkeligt at inddele det korte Rör i Dele af lige Rumhold, da flige Rör ei letteligen træffes faa ensformig vide, at man opnaaer denne Henfigt ved at affætte lige lange Dele derpaa. Vælger man et hör med en nogenlunde fior Vide, faa udholder det intet betydeligt indvortes Tryk; bruger man da, fom man nödes til, et fnævrere Rör, faa udgjör den lille Andeel af Luft, der altid lægger fig imellem Glasfet og Qvikfölvet, langt mere, i Sam- menligning mod Luftens Rumfang, end naar man an- vender tilftrækkeligt vide Rör, og Gnidningsmodfian- den mellem Qvikfölvet og Glasfet: er forholdsviis langt betydeligere, faa at en liden Rylining kan frem- bringe Forandring i Qvikfölveis Stilling, over hvilke Om Legemernes' eg 259 mon ei kan holde Regnfkab. TI alle Tilfælde andet Glasröret fig ved det Tryk det modtager indenfra *), For at undgaae disfe Kilder vil Feil, benyttede vi det i Fig. 19 afbildede Redfkab, hvor Luften er ind- fpærret i et foroven tillmeltet Glasrör, der indflut- tes i en fiærk Glasoylinder, fom forrieden indehol- der Qvikfölv til Luftens Spærning, men iövrigt Vand, Naar man nu tilveiebringer et afmaalt Tryk paa Van- det, faa gaaer famme derfra over til Qvikfölvet, fom atter virker paa Luften, Paa denne Maade kan man anvende et vidt Glasrör, der ikke behöver at være *) Mig forekomme de mod den ældre Tagttagelfesmaa- de ovenfor fremfatte Indvendinger ei at være af faa fior Betydenhed. Rörets Inddeling å ligefiore Rum- dele er ogfaa nödvendig ved Forfatterens Fremgangs- inaade; har Glasfet den nödvendige Tykkelfe, kan et vidt Rör ogfaa udholde Trykket. Er Glasröret og Qvikfölvet fuldkommen rene og törre, faa ville vift de Luftblærer, fom fætte fig imellem Glasfet og Qvik- fölvet være faa fmaae, at den deraf udfpringende Feil neppe kunde mærkes ved Aflæsningen af Qvik- fölyhöiden. Gnidningens Modfiand ophæyes her faa- velfom ved Barometeriagttagelfer ved en Ryfielfe frembragt ved fmaae Slag paa Apparatet, Glasfets Udyidelfe vil i alle Tilfælde være meget liden, og og da heryed alene det med Luft fyldte Rum DE (Fig. 18) over Qvikfölvet kommer i Betragtning, og dette Rum aftager i famme Forhold, fom den tryk- kende Kraft, og altfaa Glasrörets Rumindhold fra G ul D tiltager, faa vil Udyidelfen af Rumindholder DE blive en confiant Störrelfe, fom fandfynligviis, vil bliye mindre end Aflæsningsfeilene. Imidlertid er det en betydelig Betryggelfe, at denne fidfie Ufikkerhed ved Forfatterens findrige Fremgangsmaade aldeles er hæyet, Hanfieen, 269 Örsted. tykt å Glasfet, da det modtager lige meget Tryk uden og inden fra. En Indretning bygt paa famme Grund- fætning havde jeg allerede tidligere brugt til Vandets Sammentrykning, og den vil i fölgende Affnit vorde befkreven, | Det Nærmere af den til Forföget brugte Indret- ning vil fees af det i Figuren fremftillede Gjennem- fnit. 4BCD er en Gylinder af fiærkt Glas, oven for- fynet med én fiærk Mesfingring, hvorpaa kan fkrues et Laag, EF er et inddeelt oven tilfmeltet Glasrör af omtrent 6 Liniers Tvermaal og henimod 11 Fods Höide. Endfkjöndt det vi benyttede var temmelig nær lige vidt overalt, beftemte vi dog de fmaa Uligheder ved Veininger af det Qvikfölv, Delene kunde mod- tage. HRöret EF holdes i fin lodrette Stilling ved en Jernramme åmmno, hvis nederfte Deel er en liden Jernfkaal, der kan indeholde det Qvikfölv fom udkræ- ves til at fpærre Rörets Munding, naar det fkal brin- ges ud eller ind, GCylinderens inderfte Deel er fyldt med Qvikfölv til henimod et Par Tommers Höide; Einien IK forefiiller dets Grændfe, (CH foreftiller et fiærkt og å Tomme vidt, å begge Ender aabent Glasrör, fom er indkittet i en Metalring, der udenpaa bærer Skruegange, ved hvis Hjælp det kan fafifkrues i en dertil anbragt Huulfkrue i Laaget, Endnu fin- des i Laaget en anden og mindre Aabning, der kan lukkes ved Hjælp af en Skrue P, fom her er afbil- det paa fit Sted, TV er en Fod af Træe, hvorfra op- fliger en Stang, hvis nederfte Deel RT ikkun her er afbildet. Foden kan filles ved tre Skruer hvoraf kun to kunde vifes i Gjennemfuittet, og ere beteg- nede med 8, dJernrammen lmmo viles forfiörret i en Tillægsfigur til Fig. 19. I en anden Tillægsfigur Om Legemernes Sammentrykning. 264 viles et Tværfnit af Cylinderens nederfie Deel, og hvad deri indeholdes; hvortil kommer Foden, Naar man vil iværkfætte Forlöget, udtörrer man forud Luften i Röret EF. I denne Henfigt filler man förft Röret faaledes i ammen, at Mundingen ikke er fpærret af Qviklölvet i den dermed forbundne Skaal; og derpaa bringer man Hammen med höret i en Gy- linder, der indeholder vandfrit Chlorkalkær (faltsur Kalk), Naar Udtörningen er fuldendt, fkydes Röret, ved en forud truffen pasfende Indretning, faa dybt ned at Mundingen er fpærret. Efter at Laaget er fkruet af Cylinderen, bringes Rammen med MBöret deri, faaledes at det nu ogfaa fpærres af Qvikfölvet i Cylinderens nederfte Deel, hvorpaa Laaget atter paafkrues, faa fat fom muligt. Paa det at alt kan flutte desbedre, lægges mellem Laagets og Ringenes Rand en Læderring, gjennemitrukken med en Blan- ding af Vox og Terpentin. Lignende Læderringe an- bringes ved de övrige Skruer, Naar Laaget er paa- fat, indfkruer man ogfaa Röret GH, hvorpaa man, gjennem Aabningen ved P, fylder hele Cylinderen med Vand, Allerede dette Tryk virker gjennem Qvikfölvet paa Luften i Röret EF. Paa famme Tid driver Vandets Tryk Qvikfölvet lidet op i Böret GH, Overfkuddet af Qvikfölvets Höide i dette over den der iagttages i hint giver her, og i det Fölgende det Tryk, fom foruden det udvortes Lufttryk virker paa den indfpærrede Luft, Iagttagelfen lettes meget der- ved at den nederfie Deel af Böret GH, ligefaavel fom hele EF er inddeelt i Linier, Naar Cylinderen er fyldt med Vand, og den förfte Iagttagelfe gjort, lukkes Aabningen P ved fin Skrue, Derpaa indhel- der man efterhaanden Qvikfölv i Röret GH, og iagt- 262 | Örsted. tager Höiderne i begge Rörene, Röret GH er kun inddeelt til nogle Tommer over Laaget, de övrige -Qvikfölvhöider maatte maales ved Maaleftok, For at faae Röret GH langt nok til fore Tryk, maatte vi fammenfætte det af flere, Hyert var om- trent 7 Fod langt, og de forenedes ved fiærke Jern- fkruer. Ingen Stue var höi nok til dette Forfög; vi maatte derfor udfore det i det Rum, fom omgives af Trappen, ved Univerlitetets Infirumentfamling. Cy- linderen fattes paa et fiærkt Bord, og Trappen tjente fom Stige ved Udförelfen af Forföget. Vi have med dette Redfkab foretaget adfkillige Bækker af Forfög; men ikke alle lige fuldfiændige, da det er meget vanfkeligt at faae Kitningerne og Skruerno tætte nok til at udholde de höie Tryk. Kun eengang lykkedes det os, at bringe dem til at udholde Trykket af 8 Gange Qvikfölvhöiden i Baro- meteret, fom under Forlöget var 553.95 franfke Linier. Den fölgende Tavle vifer de Forhold vi have fundet mellem Luftens Sammentrykning og de tryk- kende Kræfter. Den förfte Rad vifer Rumformindfk- ningen, eller det Rumfang af Luft, hvormed vi be- gyndte, divideret med det Rumfang, hvortil det ved hvert Tryk fammentrængtes. Den anden Række gi- ver Trykkenei Qvikfölvhöider, faaledes at den Qvik- fölvföile, fom Atmosphæren bar, 533,98, betragtes fom Eenhed. Den tredie fremfiller Forfkjellene mellem Sammentrykningernes og de trykkende Kræfters For- holdstal; den fjerde endeligen vifer Forholdet mellem disfe Forfkjeller og de hele Störrelfer, hvortil de höre, Om Legemernes Sammentrykning. 263 Forfkjelmef-|. Forfkjeller- Rumfangets | Formindfk- | Trykkene. våg: Torske: pe Kørtpld E gerne ogl| til Hoved- ER Trykkene, | fiörrelferne., 1,0000 1,0000 0,0000 0,0000 1,1052 1,1051 + 0,0001 | 4 0,0001 1,1676 1,1693 — 0,0017 | —0,0015 1,2736 1,2706 + 0,0030 -+ 0,0024 1,4744 1,4694 + 0,0050 | + 0,0035 1,587 1,581 + 0,006 + 0,004 1,812 1,806 + 0,006 +- 0,003 om 2,079 + 0,033 + 0,016 2,529 2,520 + 0,009 + 0,004 3,168 3,147 + 0,021 + 0,007 5,616 3,599 + 0,017 + 0,005 4,209 4,185 + 0,024 +- 0,006 5,057 5,010 + 0,047 + 0,009 5,603 5,572 + 0,031 + 0,005 6,288 6,287 -+ 0,001 0,000 7,175 7,082 + 0,093 + 0,013 8,030 -8,014 + 0,016 -+- 0,002 I de ved disfe Forfög forefaldende Iagttagelfer, mö- der man en egen Vanfkelighed i nöiagtigen at beftem- me den indfluttede Lufis nederfte Grændfe. Det be- grændfende Qvikfölvs Overflade er nemlig hvelvet, men ikke altid lige ftærkt. Man har under Iagtta- gelferne fögt at inddele Hvelvingen efter Ojemaal i to Dele af lige Rumfang; men Forfögenes Udfald vife nokfom, at man har taget den överfte Halvpart for liden, eller med andre Ord tillagt Luften for li- det deraf, Uden denne Feil vilde Forfkjellene været bleyne mindre, og have vexlet mellem q4- og — % 264 Örsted. Dette fraregnet ere Forfkjellene faa fmaa, fom man kunde vente dem i flige Iagttagelfer, hvor man ingen Nonius kan bruge. 'Luftföilens Længde var f., E, i det fidfte Forlög 25 Linier; havde den været antaget 25 Linie længere, faa var Rumfanget = ;25 ftörre, fölgeligen var Afvigellen bortfalden, I det næfifidfie Forfög, hvor Afvigelfen var fiörft, var Luftföilens Længde 28 Linier. Her belöber fig Feilen til 0,36 Linie, men da denne lagttagelfe ligger mellem to Andre, hvis Afvigelfer ere meget ringe, faa fees det let, at den ikke giver Anledning til nogen Indven- ding mod den aimindelige Lov. For at underföge Luftens Sammentrykning ved förre Kræfter, have vi gjort Brug af Vindbösfekol- ber. Hans Møjeftæt Kongen, hvis oplyfte Kjærlighed til Videnfkakerne altid opmuntrer og underfiötter de- res Dyrkere, havde den Naade, dertil at bevillige Brugen af fine egne, fortræffelige Vindbösfekolber og Ladningsmafkine, hvortil endnu kom Laanet af en for og dog meget fin Vægtfkaal fra Fredriksværk. Vi begyndte med at beftemme, hvor meget Vand en faadan Kolbe kunde optage; hvorefter vi beregnede Mængden af den Luft den indtog i fin naturlige Li- gevægt med Atmosphæren, Den XKolbe, hvoraf vi ifær gjorde Brug, indeholdt 0,891 franfke Grammer Luft ved et Tryk af 356,9 Liniers Qvikfölvhöide, Vi vare da i Stand til ved Veininger at beftemme Tætheden af den Luft vi indbragte i Kolben, Dette Middel havde al önfkelig Nöiagtighed, da vor Vægt- fkaal allerede gav Udflag ved et Centigram,' Det er lykket os at drive Fortætningen indtil den Grad, at Luften i Kolben veiede 101,2 Grammer, altfaa mere end : Pund Danfk Handelsvægt. Ved denne Leilig- Om Legemernes Sammentrykning. 268 hed var Luften fortættet mere end 110 Gange. Ved disfe Forfög havde man taget Henfyn paa den Udvi- delfe, Kolben leed ved det indvortes Tryk. Denne Udvidelfe fandt man, ved at underföge hvormeget Kolben, faavel i den uladte, fom den ladte Tilftand tabte ved at veies i Vand. Ved Beregningerne for- udfat man, at Udyidelfen forholdt fig fom Trykket, der atter forudfættes at forholde fig fom den indpom- pede Luftmængde, Beregningen gav da, at Luften i det nysnævnte Forlög kun var fammentrykket til et 110: Gange mindre Rum, uagtet Kolben indeholdt 1131 Gang faa megen Luft, fom der i uforlættet Til- fiand kunde indeholdes deri, Ved denne Beregning har man vel forudfat Rigtigheden af den Lov, hvis Almindelighed fkulde bevifes; men den hele Udvi- delfe, hvorom her handles, er faa liden, at om man end aldeles forfömte den derfor iværkfatte Rettelfe, vilde Tallene dog ikke meget afvige fra den antagne Lov. Den Spændkraft fom vi, i vore Beregninger have tillagt den lammentrykte Luft, kan da ikke af- vige faa meget fra Sandheden, at Hettelfen derved kjendeligen kunde forandres. Fig. 20, vifer den Indretning, vi benyttede, for at maale den indpompede Lufis Spændkraft. AB er en Vindbösfekolbe, CD et Bredt, CE en Op- ftander, EH er en Gaffel af Jern, fom i K modtager en Axe, hvorom en inddeelt Vægiftang FG dreier fig. Denne Vægtftang holder, naar den er ubelæsfet, fig lelv i Ligevægt, formedelft Masfen F, 'Ved I har Vægtftangen en Stift, hvorved den kan trykke paa Sperklappen M, Vægtfkaalen L, bæres af en, Tap N, der kan rykkes frem eller tilbage, for at opdage - Störrelfen af det Tryk, der udkræves til at aabne 18 266 Örsted. Sperrklappen. Da denne ikke blot holdes ved Luf- tens Tryk, men ogfaa ved en Fjeder, faa forfögte vi hvormegen Kraft udfordredes til at aabne den, förend det indvortes Lufttryk var gjort fiörre end det ud- vortes, At Vægten af Vægtfkaalen med Tilbehör var beftemt för Forlögene, behöver vel neppe at nævnes. Forfögene iværkfattes nu faaledes, at man förft indpompede en betydelig Mængde Luft i Kolben, og beftemte Vægten deraf, hvorpaa man forfögte den fortættede Lults Spæadkraft ved Hjælp af den nysbe- fkrevne Indretning, Man udlader derpaa efterhaanden nogen Luft, beftemmer hvergang ved Vægt, hvor me- get der bliver tilbage, og udfinder formedelft det om- handlede Redfkab, hvor fior Spændkraft den endnu har. Denne Art af Forfög tillader ikke den Grad af Nöiagtighed, fom de foregaaende, fordi Sperrklap- pen hverken altid lægger fig fuldkomment eensfor- migt til Aabningen, eller modtager Trykket faa fuld- fuldkomment lodret, fom Henfigten kræver, Naar Sperrklappen er forfynet med Læder, er Uensformig- heden meget ftor; vi have derfor udfört en Række af Forfög med en tilfleben Sperrklap af Staal, men vi have da ikke været i Stand til at iilveiebringe faa fiore Ladninger, fandfynligviis fordi det hef- tige Stöd, Sperrklappen ved Indpompningen erhol- der, under de meget höie Grader, formindfke dens Evne til at flutte. Da den förfie Række af For- fög frembyder betydelige Alvigelfer, ville vi her hen- ftille den anden, uagtet den ikkun gaaer til 60 Atmos- phærers Tryk. I hosföiede Tavle viler: den förfte nedftigende Rad Vægten af den indpompede Luft, den anden Fortætningen, den tredie Kraften, fom ud- Om Legemernes Sammentrykning. 267 krævedes: til at aabne Sperklappen *), den fjerde At- mosphærens Tryk **), beregnet af hvert Forlög, ved at dividere denne, Kraft med Fortætningen. Middel- tallet er her 1027,5 og naar man forkafter det förfie "Tal, fom alt for afvigende, feer man at ås Öyrige ikke borifjerne fig meget derfra. | Foret Trykket Trykket åi- Luftens niøgsere- om aabrie-|videret med Vært, GR de Sperr- | Fortætnings- | å klappen. graden, 1, 1,122 1269 1151 2, 2,213 23568 1055 3, 3,564 5388 1007 4, 4,484 4751 1059 Så 5,604 5750 1026 By: 0 5,604 5620 1002 5,05 5,657 5790 |. . 1023 5,05 5,657 5800 | :- 1025 5, 5,604 5730 44 911022 6, 6,732 687 1 1021 7» 'm57,042 8113 1034 8, 8,960 9344 1045 9, 10,077 10375 1029 10, :5/N38:11,195 11440 |: 1022 10,2 11,417 11725 1027. *) Denne kan faaledes findes: fættes (Fig. 20) KI == as KN ==, Vægten af Skaalen L med Krogen N og Lod- derne == P, og Trykket paa Sperrklappen = Q, faa er O == 2 P.. Fradraget for Fjederens Stiyvhed er allerede gjort i denne Colonne, +*) Skulde vel hede?: Elafiicitetstrykket af een enkelt Atmosfphære, under Forudfætniug, at Flafiiciteten til- 18 > 968 Örsted. 1 Fora Trykket | Trykket di- Luftens ninesera. [om aabne-| videret med Vægt. ar de Sperr- | Fortætnings- klappen. graden, 15, 16,76 16766 | 1000 15,1 16,87 17243 1022 20, 22,3526 220988 1029 25,6 28,513 29253 1025 30, 53,393 314197 1024 55,2 39,13 40232 1026 40,1 44,52 45633 1025 45, 49,894 51641 | 1035 50, 55,362 57467 1038 55, 60,816 63102 1037 60, 66,254 | 67798 1025 Saa ufuldkomne disfe Forfög end ifölge deres Natur maa være, faa bidrage de dog til at fuldftændiggjöre Bevifet for den Lov, at Luftens Sammentrykning i alle Tilfælde forholder fig fom de fammentrykkende - Kræfter *), Imidlertid fordrede Fuldfiændigheden endnu, at man forfulgte Luftens Sammentrykning lige indtil det Punct, hvor den gaaer over tilen Vædfke, Vi maatte hertil vælge Luftarter, hvis Overförelfe til Vædfke ikke udfordre altfor fiore Kræfter, Vi valgte förft dertil Svovellyre, fom efter Faradays Forlög allerede fammentrykkes ved 2 Atmolfphærers Tryk. Vi fyldte da to ligeftore og inddeelte Rör, det ene tager i famme Forhold fom Tætheden, beregnet af O. fo Ve å *) Forfatteren har havt den Godhed, at meddele mig Refultatet af de ovenfor omtalte Forfög med Læder- Ventil, hvilke firække fig til 110,5 Atmofphærers Tryk. De ere fölgende: Om Legemernes Sammentrykning. 269 med vel udtörret Svovelfyrling, det andet med tör atmofphærifk Luft. Man indbragte dem derpaa i et Redfkab, hyor man kunde udfætte dem for et lige Tryk. — Forfögene viifte da, at begge Luftarter leed en lige Fortætning, indtil Svovelfyrlingen begyndte at gaae over til Vædfketilftanden. Hedfkabet, fom benyttedes til disfe Forlög viles i Fig. 4. AAAA er en meget fiærk Cylinder af Glas, den famme, hvoraf jeg benytter mig i mine Forfög til Vandets Sammen- trykning. Cylinderen er forlynet med et vel paa- Luftens IUdgjör i At- Ventilen Igi5r for een Vægti Gram ofphærer. Bane Ep Atmofphære, mer, Gr, 101L8 110,50 87040 781 Gr. 943 105,19 83910 306 88,1 - 97308 74813 763 81,7 89,69 * 66085 728 703 7741 57771 736. 5839 65,06 51455 779 ig 2,52 GAGAT 832 3539 39594 32834 80% 2555 28,42 25962 888 Herved fradrases i 7zdie Coloune 720 Gr, for Fjede- rens Siiyhed, og desuden er der holdt Regning over Kolbens Udvidelfe, Middeltallet af de 4 förfie fra 110,5 til 39,7 incl. give Trykket for een Atmofphære == 769,55 Gr.3 af de 5 fidfie == 308 Gr. Derfom Ujevnhederne i Rækken ei vare faa fiore, fkulde man heraf forledes til at troe, at Luften ved 100 At- mofphærers Tryk allerede nærmede fig til draabbar flydende Tilfiand; men da 103 og 40 Atmofphærers Tryk have givet for een Atmofphære næften famme Refultat, nemlig 806 og 804 Gr., faa vilde denne Slut- ning være oyerilet, EN 4. 270 (vn 'Örsted. * kittet Mesfinglaag, med en Aabning, hvorpaa et Pom- perör, BBBE kan indfkrues. Dette er forfynet med et Stempel C, der hæves og fænkes ved en Skrue DD, Cylinderen AAAA er fyldt med Vand, og indehol- der to Glasrör EE, EE, fom faae i en liden Jernfkaal FF, der tillige med Hörene ere befæftede til en Glasfirimmel GGGG, Cylinderen 4444 indeholder Qvikfölv op til HH. Man fkjönner let Brugen af dette Redfkab. Rörene fyldes förft med de to Luft- masfer, bringes derpaa med deres Mundinger i den med Qvikfölv fyldte lille Jernfkaal FF, og befæftes nu paa Glasftrimmelen GGGG; Glascylinderen AAAA fyldes med Qvikfölv til HH, og Rörene bringes deri. Naar dette er fkeet. fyldes Cylinderen med Vand, Pomperöret paalkrues og fyldes ligeledes, og endeli- gen indbringes Stempelet, og Laaget til Pomperöret, hvori dens Skrue bevæger fig, paafkrues, Man lader nu Stempelet trykke paa Vandet, hvilket meddeler Trykket til Qvikfölvet, hvorfra det atter meddeles de indfpærrede Luftmasfer, Nedenftaaende Tavle vifler Udfaldet af et Forlög, der udförtes ved en Varme- grad af 211 Grad Hundredeelning, og et Lufttryk af 28 Tommer, Den förfte Rad vifer Svovelfyrlingens Rumfang, den anden Luftens, den tredie viler Svo- velfyrlingens, den fjerde Luftens Sammentrykningers Forholdstal, den femte Forfkjellene, Om Legemernes Sammentrykning. 271 Sammentr: kinger- Bumfang, nes Forholdital, Å === —————=— /Forfkjellen, Svovelfyr- Peis Svovelfyr- Fufsls lingens lingens 131,2 17,5 I 1 128, 125,33 1,0261 1,0259 | + 0,0002 122,14 120, 1,0754 1,0768 | — 0,0014 117,53 115, 1,1229 1,1215 | +0,0014 - 112, 110, 1,1750 1,1729 | 4 0,0021 106,875 105, 1:2502 1,2297 | + 0,0005 101,5 100, 1,2937 | 1,2942 | — 0,0005 06,3 95 1,5634 1,5614 | — 0,0010 01,25 90 1,4396 1,4403 | — 0,0007 86, 85 1,5278 1,5257 | + 0,0021 80,75 80 1,6228 1,6228 0,0000 75,5 75 1,7329 1,7311 | 4 0,0018 70,6 70 1,8542 1,8539 | + 0,0003 — 65,6 65 1,997 1 1,9974 | — 0,0005 64,5 64 2,0310 2,0307 | + 0,0005 63,14 63 2,0649 | 2,0638 | + 0,0011 62,4 62 2,0976 | 2,0982 | — 0,0006 61,5 61 2,1542 | 2,1556 | + 0,0006 60,3 60 2,1705 2,1702 | + 0,0003 59,25 59 2,2101 2,2082 | + 0,0019 58,2 58 9.2475 2,21471 | + 0,0001 57,16 57 2,2879 | 2,2874 | + 0,0005 56, 56 2,3356 2,3289 | + 0,0067 - 54,875 55 2,3835 2,5720 | + 0,0115 53,875 | 54 2,4279 2,4166 | + 0,0113 52,8 53 2,4798 2,4629 | + 0,0169 51,75 52 2,5317 2.5109 | + 0,0208 50,6 51 2,5831 2,5610 I + 0,0221 272 Örsted. Sammentrykninger- Rumfang. nes ee å KST orfkjellen, AM Luftens AA Luftens | lingens lingens 49,6 50 2,6188 2,6171 | 4 0,0317 48,6 49 2,7008 2,6674 | + 0,0354 47,6 48 2,7595 2,7240 | +0,0355 46,6 47 2,8207 2,7819 | +0,0388 £15,5 46 2,8886 2,8423 | +-0,0463 HIL,4 45 2,9556 | 2,9057 | +0,0499 413,35 FLL 3,0240 2,9717 | +0,0523 42,1 45 5,0974 3,0407 | +0,0567 141,16 42 5.1755 3,1130 | + 0,0603 39,53 41 5,3186 5,1889 | +0,1297 34,5 40 3,7796 5,2089 | +0,5107 20,33 39 | 6,4890 3,5526 I +3,1364 Man feer at Forfkjellene ere kun lidet betydeli- ge, og vexle mellem 4 og — indtil et Tryk af 2,3 Atmolphærer, hvor de vorde fiörre, og ftedfe tilta- gende *). Ved 5,2689 vorder Fugiisheden fynlig, og fra dette Punct af fkee Formindfkningerne pludfel- *) Det er, fynes mig, ligefaa uventet foni mærkværdigt, at Svovelfyrlingens Sammentrykning ved Overgangen til draabbar flydende Tilftand fieg 1 et ffærkere For- - hold end de fammentrykkende Kræfter, Da Vædfkers Sammentrykning er faa liden i Sammenligning med luft- formige Legemers, faa fkulde man fnarere ventet det Modfatte. Maafkee fkiller det luftformige Legeme ved Overgangen til Vædfketilfianden fig ved en for Deel af den i denne Tilfiand overflödige Varme, og taber deryed pludfelig eudeel af fin Spændkraft, H. Om Legemernes Sammentrykning. 273 gen, - Mellem de to her næynte Grændfer dannede der fig maafkee allerede nogen Vædfke i Svovelfyr- lingens Beröringsflade med Glasfet og Qvikfölvet; thi Beröring med et fremmet Legem fynes at begunftige Overgangen fra en Legemlighedsform til en anden, fom jeg har viift i en Afhandling i Gehlens Journal d, Chemie 1806, B, 1. S, 276 — 289. Vi have gjentaget Forföget med Svovelfyrling mangfoldige Gange, med lignende Udfald, Vi have ligeledes gjentaget det med Blaael (Kulqvælfiof, Cya- nogeéne) og fundet at det ved en Varme af 23” Hun- dreddeelning, og ved et Lufttryk omtrent 28 Tom- mer Qvikfölvhöide, blev bragt til Vædfketilftanden ved 35,5 Atmofphærers Tryk. —Forfög der bekræfte- de famme Lov ere blevne udförte med Ammoniaken, men Optegnellerne ere tilfældigviis forkome, Da vi i vore Forfög bemærkede, at Vandet trængte op mel- lem Glasfet og Qvikfölvet, forsynede vi Mundingerne af vore Rör med en paakittet Mesfingring, med hvil» ken Qvikfölvet, hvori de vare neddyppede, amalga- meredes, Herved dånnedes ligefom en fammenhæn- gende Metalmasfe, hvorigjennem Vandet ikke kan trænge. Vi have fenere erfaret at Daniell har an- vendt famme Grundfætning ved Barometeret. Det fynes, at han paa famme Tid fom vi er falden paa denne Tanke, Vandets Sammenitrykning» Om Vandet lader fig fammentrykke eller ikke, har i næften to Aarhundreder udgjort en Gjenftand for Phyfikernes Forfög. Det Mefte af disfe Under- fögelfers Hiftorie kan man famle fig af Herberts Dis- > Örsted. fertatiø de aqvæ aliorumque nonnullorum fluidorum elafticitate, Viennæ 1773, og Jimmermann iiber die Glafticitåt de$ Wasfers. Leipzig 1779. Det være da her nok at bemærke, at de tidligere Forfög af Baco, af Academia del Cimento, af Boyle, Mufchenbrock o. fl. indfkrænkede lg for det mefte til at fylde Metal- kugler med Vand, og at presfe eller banke disfe faa- ledes at de forandrede deres Figur, og indfiuttede mindre Rum end för. Disfe Forlög kunde efter de- res Natur ikke give nöiagtige Refultater; men de vii- fie os deels den Mærkværdighed, at Vandet udfvedte af Metallernes Porer, deels bemærkede nogle Phyk- kere i disfe Forfög, at Vandet vedblev at udfvyede efter at Trykket var ophört; hvilket fidfte dog lige- faa vel kunde tilfkrives Metalkuglens Sammentryk- ning, fom Vandets Gjenudvidelfe, men egentligen har været en Fölge af begge. Nollet og Hamberger forfögte at fammentrykke Vandet paa famme Maade fom Mari- otte fammentrykte Luften: men den fvage Sammentryk- ning de ved denne Fremgaugsmaade kunde erholde kunde ikke andet end undgaae deres Opmærkfomhed. Særdeles veludtænkte og nöiagtige vare Cantons Forfög, fom fornemmeligen beftode deri, at han bragte Ther- mometerrör, fom vare fyldte med Vand til et givet Mærke, og ikke tillmeltede, under Luftpompens Klok- ke, hvorved det vifte fig, at Vandet indiog fiörre Rum, naar Lufttrykket hævedes, og faldt fammen, naar Lufttrykket tilbagegaves. Da Vandet i disfe Forfög ikke fammentryktes uden nogle og fyrgetyve Milliondele, og Varmens Indflydelfe faavel.paa Van- det, fom paa Glasröret let kunde foraarfage fiörre Afvigelfer, faa have disfe Forfög ikke vundet den al- mindelige Tillid, fom man nu, da man kan fammen- Om Legemernes Sammentrykning. RE ligne dem med Forfög, der have færre Vanfkelighe- der, let kan overbevife fig om at de fortjene. Det fom giver Cantons Underfögelflesmaade et vælentligt Fortrin ikke blot fremfor alle foregaaende Forfög over Vandets Sammentrykning, men ogfaa for dem der udförtes i et halvt Aarhundrede efter ham, er, at han havde maget det faaledes, at den fammentryk- kende Kraft virkede lige paa Yder- og Inderfiden af den Beholdning, hvori Vandet underkaftedes Forfö- get, og at denne Beholdning var faaledes indrettet, at meget fmaa Forandringer af Vandets Rumfang deri. kunde bemærkes. Hans nærmefte Efterfölgere atve- ge tildeels fra denne Grundfætning, og Udfaldene af deres Forfög kom ogfaa til at fjerne fig meget fra det Sande, Nærmeft efter Canton, foretog Herbert Forfög over denne Gjenftand. Naar man læfer Befkrivelfen over hans Forfög, kunde man let ved förfte Öiekaft frites til at betragte disfe, fom langt fuldkomnere end den Britifke Phylikers, da Herbert efter fn Fremgangs- maade lettere kunde undgaae Varmens Indvirkning. Han indfpærrede nemlig det til Sammentrykningen beftemte Vand i en Glaskugle, der ftaaer i Forbin- delfe med et horizontalt Rör, hvoraf Vandet tillige opfylder en Deel. Den anden Ende af det horizon- tale Bör ftaaer atter i Forbindelfe med et lodret, hvori der kan gydes Qvikfölv, fom da trykker paa Vandet. Der kunde ingen Tvivl være om at jo Glas- kuplen maatte udvides ved det Tryk Vandet ved den- ne Leilighed maatte udöve paa dets Jnderfide; han indfpærrede derfor Kuglen i en Glaskasfe, der var fyldt med Vand, og forfynet med et Rör, hvori Van- det maatte fiige, naar Kuglen udvidede fig. Da Rö- 276 Örsted. renes Vidder vare maalte ved afveiet Qvikfölv, [aa troede han paa det nöiagtigfte at kunne beftemme hvormeget Vandet, medens det var udfat tor Tryk- kets Virkning havde tabt i Rumfang *). Den Bog, hvori Zimmermann befkriver Abichs Forlög over Vandets Sammentrykning har faaet en Anfeelfe, fom den neppe vilde have vundet, men maafkee bedre have fortjent, om Abich felv kort og befkedent havde befkrevet fine Forlöz. Hvad Bogen fkylder Z, er en brammende Fortale, hvorefter man fkulde troe, at den Underfögelfe, her meddeles var en Triumph for det Tydfke Navn, en temmelig fuldfiæn- dig famlet Hiftorie om.-de ældre Underfögelfer over Gjenftanden, hvori dog Herbert forbigaaes, og ende- ligen en Mængde forvirrende og itildeels falfke Be- regninger over Abichs Forfög; kort Zimmermanns Bog fynes at fkylde fin overvættes Anfeelfe til Bog- magerkunfien, for hvis Frembringelfer ofte den fan- de Granfkers gjennemtænkte Værk i den offentlige Mening længe maa fiaae tilbage **). Abichs Redfkab €) Forfatteren vifer nu, at denne Forudfætning ikke er rigtig, da Vandets Stigen i dette Rör maatte foraar- fage et foröget Tryk paa Glaskasfens 6 Flader, og altfaa en Forögelfe i dens Rumindhold, | B. **) Dette fordærvelige Haandværk, fom i vor Tid har taget faa fiærk overhaand, gjör Videnfkaberne ubo- delig Skade, Det fyækker Agtelfen for fand Viden- fkabelighed, betager den Studerende Lyfi til at læfe eller nöder ham til flygtig Læsning, og foraarfager derved at det Gode og Grundige overfees tilligemed det Uduelige; det gjör Bibliothekerne unödvendig voluminöfe og kofibare o, Å. v. Redakt. — Om Legemernes Sammentrykning. 277 til Vandets Sammentrykning var et meget fiærkt Bör af Mesfing, hvori et Stempel kunde drives ned med ftor Kraft, Z, angiver Delenes Maal i dette Red- fkab, og tillige hvormange Kubiktommer Vand det kan modtage; men en let Beregning, ved hvilken man tillige maa tage Afbildningens Proportioner lidt til Hjælp, vile at disfe to Angivelfer flet ikke fiem- me med hinanden, Danner man fig en Befkrivelfe efter den Maaleftok, der ledfager Tegningen, faa gi- ver dette atter andre Störrelfer. Dette gjör enhver Bereguing over disfe Forfög miflig. Ikke deftomin- dre lader fig dog deraf dette udlede, at Vædfkernes Sammentrykning forholder fig fom de fammentryk- kende Kræfter, Forfögene (temme i denne Henfeen- de faa godt, fom Forfög af denne Befkaffenhed kunne fiemme, naar man kun ikke tager de Forfög med, hvor Stemplet ikke kunde fpringe tilbage til fin for- rige Stilling, faafnart den trykkende Kraft ophörte; thi i disfe Tilfælde har fikkert Stemplet felv lidt en Forandring i åt Gjennemfnits Störrelfe. Det er upaa- tvivleligt, at i disfe Forfög Metallet ogfaa maa have udvidet fg; og de paa denne Maade. fundne tilfyne- ladende Sammentrykninger ere altfaa egentlig Sum- men af Metallets Udvidelfe og Vandets Sammentryk- ning. Men da Metallets Udvidelfe er proportioneret med de trykkende Kræfter, faa maa Vandets Sam- mentrykning ogfaa være det, fiden Forföget vilte åt Summen af begge fulgte denne Lov, Vel har Zim- mermann ikke udbragt Dette, men tvertimod, at in- gen Regel i Sammentrykningsforholdene kan findes; men dette beroer paa Hegningsfeil, fom han neppe vilde have begaaet, derfom han havde holdt fig til den fimple Reguekunft, og ikke vildet give ft Ar- 278 Orsted. beide en mathematifk Form, fom her var overflödigs leg fkulde ikke her have bemærket alle disle Feil, derfom ikke Zimmermanns Misforftaaelle upaaanket havde gaaet over fra en Skribent til en anden, 1 næ- fen et halvt Aarhundrede, En lignende Misregning har ogfaa fört ham til at paaftaae, at det udkogte Vand fammentrykkedes fiærkere end det raa, hvilket ligeledes fiden ofte har været gjentaget, uden at paa- ankes. I övrigt behöver det vel neppe at erindres, at Forfögene felv fortjene faa meget defto mere Be». römmelfe, fom Critiken viler, at de ere hedre end Bekjendigjöreren ved fin forfeilede Bearbeidelfe har fremfiillet dem. Imidlertid ere de ikke tilfredsftil- lende, fordi Metalcylinderen upaatvivleligen maa ha- ve udvidet fig medens det deri indfluttede Vand fam- mentryktes. Vel iværkfat Zimmermann et Forlög, der fkulde bevife at Metalcylinderen ikke udvidedes un- der Forföget. Man omgav nemlig denne Cylinder med en anden, fom indeholdt Vand, og var overalt tilluk- ket, faaledes at det Vand, fom ved den indfluttede Cylinders mulige Udvidelfe fkulde fortrænges, maatte begive fig ud i et fnæyert Glasrör, hvor det maatte vile fig ret kjendeligt. Han forfikrer, at Vandet i dette Rör ikkun fieeg i de förfte Oieblikke, men fiden atter faldt til fin förfte Stilling, Grunden til denne Stigen og Falden beftemmer han ikke, men da han maatte lade Mafkinen holde i lodret Stilling ved 5 Perfoner, faa er der ingen Tvivl om, at den ydre Metalomgivelfe har faaet mere Varme end Vandet deri, hvilket baade kunde foraarfage, at Vandet kun fieeg lidet i Glasröret, og at det ftegne Vand atter faldt. Man vente ikke at Sidernes Tykkelfe ganfke fkal hindre Karrets Udvidelfe; thi vel aftager denne Om Legemernes Sammentrykning. 279 Udvidelfe i et vift Forhold til Tykkelfen, men den forfvyinder ikke. Hertil kommer, at tykke Metalmas- fers egen Sammentrykning ikke er faa ubetydelig, at den aldeles kan overfees, Alle Forfög over Vandets Sammentrykning, hvori man ikke enten ganfke kan hindre Karrets Udvidelle, eller paa det nöiefte beftem- me den, maa anfees fom utilftrækkelige. | Siden 1817, da jeg forelagde det Køl. Videnfka- bernes Selfkab mine förfte Betragtninger og | fög over Vandets Sammentrykning, har jeg til forfkjelli- ge Tider fysfelfat mig med denne Sag. Jeg vifte al- lerede dengang, at den ved Zimmermanns Bog ud- bredte Mening, at Vandets Sammentrykning ikke fkulde forholde fig fom de fammentrykkende Kræfter, er falfk, og jeg bekjendigjorde nye Forlög, fom be- kræftede hiin Lov, dog kun paa famme Maade fom de velforftaaede Abichfke, nemlig forfaavidt den for- enede Fölge af Vandets Sammentrykning og Karrets Udvidelfe rettede fig efter de trykkende Kræfter, Den Indretning, jeg dengang brugte, havde adfkilli- ge Fordele over den Abichfke. De trykkende Kræf- ter maaltes deri ved en Lufimasfes Sammentrykning, Trykket fkeede i en fnæver Cylinder, der ftod i For- bindelfe med en meget videre, hvorved man fattes i Stand til at udrette meget med en liden Kraft, iföl- ge den Lov, at det Tryk, fom udöves paa en liden Deel af. Overfladen af en indfluttet Vædfke virker derpaa fom om en lignende Kraft anvendies paa en- hver ligefaa fior Deel af dens Overflade, Hernil kom endnu at en liden Sammentrykning af hele Mas- fen maatte tilkjendegives ved en betydelig Nedfig- ning af Stemplet i det fnæyre Rör. Imidlertid ved- blev det altid at være en Hoyedfeil at Karret, hvori V 280 Örsted. Sammentrykningen foregik, ikke kunde hindres fra at udvide fig. Jeg vendte derfor tilbage til den Grundfætning Canton havde fulgt, og fom man altfor længe havde forladt; nemlig at det Redfkab hvori Vandet fammentrykkes, bör erholde et lige Tryk in-- den og uden fra, Men da Luftens Sammentrykning er ledfaget med faa megen Opvarming, og dens Fors» tyndning med faa megen Afkjöling, fatte jeg et Vand- tryk i Stedet for Lufttrykket. Jeg udiænkte da det i Fig. 22 afbildede Redfkab, fom jeg i Aaret 1822 fo- revifte Selfkabet. Vandet, fom fkal fammentrykkes, befinder fig her i en Flafke, hvis Hals er et langt og fmalt Rör, der oven ender fig i en liden Tragit. Ikke blot Flafken, men ogfaa det Mefte af Röret er fyldt med Vand. Over Vandet befinder fig Qvikfölv, fom förft gydes i Tragten, og fiden bringes til at fynke ned i Röret derved, at man förft varmer Fla- fken ganfke lidet, hvorved en Draabe Vand trænger ud i Tragten, og ftiger over Qvikfölvet, og fiden overlader det til Afkjöling, hvorved Vandet trækker fig tilbage og Qvikfölvet fölger efter; men fynke til Bunds kan det ikke, fordi en faa liden Qvikfölvdraa- be, der forholdsviis gjör langt mere Modfiand mod en Forandring af fn Figur, end en fiörre Miasfe, ikke lader det Vand, fom den da fkulde uddrive af dets Sted, komme fig forbi. Denne, faaledes forfy- nede Flafke, fættes i en fiærk Glascylinder, fom oven har et Meslnglaag, der bærer et Pomperör med Stempel, Er nu hele Cylinderen og Pomperöret fyldt med Vand, faa trykker man, ved Hjælp af Stem- plet paa dette Vand, hvilket meddeler Trykket faa- vel til Vderfiden af Flafken, fom til Qvikfölvet, der gjör Grændfen mellem Vandet i Flafken og Cylinde- Om Legemernes Sammentrykning. | 284 ren, Fra Qvikfölyet meddeles Trykket til Vandet, fom baade fammentrykkes .og atter meddeler Tryk- ket til Inderfiderne af Flafken; faa at -dennes Side- vægge, trykkede lige fiærkt inden og udenfra, ikke kunne forandre deres Stilling. -Qvikfölvet i det fnæv- re Rör tjener her paa en vis Maade baade fom Stem- pel og Vifer; og Rörets betydelige Snæverhed i For- hold til Flafken gjör enhver liden Formindfkning i - det indfluttede. Vands Rumfang kjendelig, ved en be- tydelig Forflytning af. Qvikfölvdraaben, Det Nærme- re af den her omhandlede Indretning fees i Fig. 24. ÆABCD forefiiller Gjennemfnittet af en Glasoylinder, oven forfynet med en Meslingbætte. Denne har ved GH en Aabning, hvori er indfkruet en Mesfingoylinder, hvis överfte .Deel bærer et paafkruet Laag EF, fom i Midten har en Aabning for Skruen IK, ved hvilken - Stemplet Lmmo kan föres op og ned, I Glascylin- deren: befinder fig Flafken ab, befæftet paa en Mes- fingplade efgh, der neden er udfkaaret, for at give Plads for Flafken. höret cd er oven lukket, men neden aabent. Paa den överfte Deel af Pladen er anbragt en Inddeelning, der tjener baade for Flafkens Hals og for Röret. Naar denne Indretning fkal fæt- tes i Brug, nedfæuker man förft gjennem Aabningen GH, Flafken med Tilbehör, hvortil et Par Traade, der opftige fra Mesfingpladens överfte Rand, og for- ene fig i et Korkfiykke i, ere behjælpelige. Man fylder nu Röret med Vand, hvori da Korkftykket hæver fig, og tjener det nedfænkede Redfkab ul Böie, faa at man let kan tage det op. Nu paafkruer man Pomperöret EFGH. Til at fkrue det ret faft, tjener en Jernnögel, der er afbildet i Fig. 25, man griber dermed om Röret og lader dets Tand tage fat i Aab- 19 282 PSI Örsted. ningen v”, Den tomme Deel af Pomperöret fyldes derpaa gjennem Höret rs; og Luften, fom ellers vil- de modftaae Vandet, finder en Udgang ved nm. Rö- ret r$ lukkes endeligen med Skruen t,. Saa art man nu fkruer Stemplet ned, lukker dette for Aab- ningen 4, og trykker paa Vandet i Cylinderen; her- fra meddeles Trykket til Vandet i Tragten a, og fort- fættes gjennem den Qvikfölvdraabe, der befinder fig i den överfte Deel af Flafkens Hals, ned til det Ind- vortes af Flafken og det deri indeholdte Vand, Den, famme Meddelelfe af Trykket fra Cylinderens Vand- masfe, træffer ogfaa Luften i Röretcd, Medens Qvik- fölvdraaben fynker i Flafkens Hals og angiver Van- dets Sammentrykning, fiiger da Vandet i det lufthol- dende Rör, og vifer, ved Luftrummets PE hvor ftor den trykkende Kraft er, Sp For at faae nöiagtigt beftemt Rumholdet såvel af Flafken fom af Halfen, veiedes hvor meget Qvik- fölv deri kunde indeholdes, Som Exempel vælger jeg her en blandt flere Flafker, fom jeg har brugt ved mine Forfög: I Flafken gik 709,48 Grammer Qvikfölv; i det Rör, der udgjorde Halfen fyldte, der- imod 96 Milligrammer Qvikfölv en Længde af 24,6 Linier, hvilket for een Linies Længde gjör 55 Timil- liondele af det Hele. Linien er paa Mesfingpladen endnu deelt i Fjerdedele; fom man med Öiet meget let kan dele endnu i Halvdele, eller endog i Fjerde» dele, faa at man kan regne paa at træffe Sammen- trykningens Störrelfe nogenlunde rigtig indtil Milli- ondelene, maafkeeé endog til Halvdelen af disfe. Der gives imidlertid endnu ved dette Redfkab mange Smaaufuldkommenheder, fom ved et fremtidigt Ar- beide kunne hæves, faa at jeg ikke holder det for Om Legemernes Sammentrykning. 9283 umuligt at der i Udfaldet af de hidindtil udförte For- fög kunde være en Feil af nogle enkelte Milliondele, imidlertid bör jeg fige, at de Forfög jeg, efter at ha. ve opnaaet nogen Færdighed i Brugen af Redfkabet har udfört, felv med forfkjellige Flafker, have givet meget nær famme Middeltal, nemlig 45 Milliondele for et Tryk ligt Atmolphærens, naar den bærer 28 Tommer Qvikfölv, og ved 15” (Hundrededeling) Var- me, To eller tre Milliondeles Afvigelle over eller under dette Middeltal have været fjeldne, Nælten undrer jeg mig over at have erholdt en faa ftor Over- eensftemmelfe ved et Redfkab, der i adfkillige Dele endnu efterlader en Deel at önfke. Jeg har pgjenta- get disfe Forfög mange hundrede Gange, förft for at overbevife mig felv, og fenere for at vile Lærde og andre Videnfkabsvenner dem, faavel her, fom i frem- mede Lande *). Jeg meddeler derfor ingen Rækker af de ved Forfögene erholdte Tal; men hellere de Forfigtighedsregler jeg har fulgt, (aavel fom nogle en- kelte Forbedringer, jeg endnu vil itilföie, naar jeg faaer Leilighed til omfiændeligt at gjentage disfe Forfög. | Til alle mine Hovedforfög var Vandet i Flafken udkogt. Dette fkedte faaledes at man förft lod lidt deftilleret Vand komme i fuldt Kog i Flafken, faa at Dampen foer ud af den fnævre Hals, fom af en Æoli- pila, hvorpaa man nedfænkede Flafken i en höi Cy- F) I Sommeren 1822 havde Hr, Profesfor Örsted den Godhed, at indbyde mig til at deeltage i Udförelfen af en Række af disfe interesfante Forfög, og jeg har endnu de originale ag oyer famme i mit Værge, j H, 19 * 284 Orsted. linder med kogende diftilleret Vand, der havde været holdt i Kog i to- Timer, Saa fnart man lod dette Vand afkjöle nogle faa Grader, fortættedes Dampene i Flafken faa betydeligt, at Vandet fiyrtede ind deri, og lod kun en megen liden Boble tilbage, fom man let bortfkaffede ved ny Ophedning og Atkjöling. Naar Vandet fenere havde havt Leilighed til at ind- fuge Luft fandt jeg dog ei Sammentrykningen mær- keligt æudret, hvilket ftemmer med Cantons Erfaring. Det forfiaaer fig at man, for at beftemme det Tryk fom Vandet lider, för Stemplet fættes i Bevæ- gelfe, maa fammenlægge det Tryk, fom frembringes ved Qvikfölvdraaben i Flafkens Hals, det, fom frem- bringes af det over denne ftaaende Vand, og endeli- gen Lufttrykket, Naar fiden Vandets Samqvem med Atmofphæren ganfke fpærres, trykker det ligefaa me- get mod de fpærrende Dele, fom för mod Luften, og modtager alifaa ligefaa meget Modtryk. Paa famme Maade er den Luft, der tjener til Maal for Kraften fra Begyndelfen af fammentrykt, ei blot af Atmofphæ- ren, men tillige af en Vandföoile, hvis Höide maales fra det luftholdende Rörs Munding op til Vandfkor- pen. Det hele Redfkab maa have havt Tid til at an- tage Atmofphærens Varme, för man begynder Forfö- gene. Vandet i Flafken afgiver felv.et fint Maal for Varmen, Ved 15" (Hundredeelning) bragte 1” Van- det til at fiige 27 Linier. Da Maaleftokken er deelt i Fjerdedeelslinier, faa kunde 415 Grad, aldeles ikke undgaae Iagttagerens Opmærkfomhed, og felv ziz og 77 Maatte være kjen lelig. Man undgaaer nælten ikke, at meddele lidt Varme til Bedfkabet medens et Forlög udföres. Man bör derfor, faa [nart. man har udövet det tiligtede Tryk paa Vandet, og gjort Om Legemernes Sammentrykning. 285 fagttagellen, firax bringe Stempelet tilbage til den förfte Stilling. Man vil da ordentligviis finde, at Van- det ftiger noget lidet. Man bör derfor tage Middel- tallet mellem det Punkt, hvor Vandet ftod för Forfö- get og ved dets Slutning. Naar jeg iværkfatte mine Forfög med Hurtighed belöb den heromhandlede Sii- gen fig kun til % Linie, undertiden dog ogfaa til 4 Linie, I förfte Tilfælde har da Varmens Tilvæxt, ik- kun udgjort 373 Grad, i fidfte 133, alt efter det hun- dreddeelte Thermometer. Denne Varmens Indflydel- fe, der ikke mærkes ved et fædvanligt Thermometer, havde i Begyndelfen nær forledet mig til at antage, at Vandets Sammentrykning, ikke voxte eensformig, for hver ny Tilvæxt Trykket erholder; men derimod gik frem efter en aftagende Progreshon, Jeg anfil- lede nemlig Forföget fualedes, at jeg, efter at have fammentrykket Vandet med en vis Kraft, og opleg- net Iaggttagelfen, föiede en ny Kraft til, og faaledes videre, indtil jeg havde en Række af Forfög, der fyn- tes mig tilfirækkelig. I den Tid et faadant Forlög varede fteeg Varmen uophörligt, om end kun lidet mærkeligt for det lædvanlige Thermometer, dog nok for at udrette, at Vandet, alt ligefom Forföget fkred frem, indtog et førre Rum end det ved det givne Tryk fkulde. For at pröve Indflydelflen af fiörre Tryk, tilveiebringer jeg dem nu-faa haftigt fom mu- ligt, og fætter firax efter lagttagelfen Stemplet tilbage til den forrige Sulling, Jeg finder da, at Sammentryk- ningen forholder fig fom de trykkende Kræfter, Mi- ne Forfög gaae indtil et Tryk af 5 Gange Atmofphæ- rens, Men, efter de Forbedringer, jeg fenere har foretaget med Redfkabet, feer jeg, at det vil være muligt at udvide Foifögene dermed indtil en Kraft JG —06.å | Örsted, af 10 Atmofphærer, Da Fyldning og Tömning af en faadan Flafke, hvis Hals er et Haarrör, er meget om- fiændelig, og det vilde være at önfke, at man kunde pröve flere Vædfkers Sammentrykning i den famme Beholdning, faa vilde det være fordeelagtigt, at have en -Flafke, hvis Hals kunde aftages og paafættes med Leihed, Jeg troer at dette kunde fkee ved at tage en Flafke, i hvis Hals kunde anbringes en indfleben Glasprop, hvori det Glasrör, der fkulde tjene fom Hals var faftgjort. At man gjorde veil i at vælge Flafken af faa tyndt Glas fom muligt, for ei at lade dettes Sammentrykning have megen Indflydelfe, for- fiaaer fg; hidindul har jeg altid brugt en Flafke, der var puftet af et Glasrör. Ved fremtidige Forfög vil- de jeg ogfaa fkille det luftboldende Rör fra dets For- bindelfe med Flafken, lade det være længere, fpærre det med Qvikfölv, og forlyne dets Aabning med en Metalring. For at under[öge hvorvidt der udvikles Varme ved Vandets Sammentrykning, bragte jeg det Breguet- Je Metalthermometer i Vædfken. Dette beftaaer af en hængende Spiral, dannet af en [fammenloddet Strimmel af Platin og Sölv, og fom paa fn nederfte Ende bærer en Viler, Naar Spiralen opvarmes, ud- vider fig Sölvet mere end Platinet, og forandrer Boi- ningen, hvorved ogfaa Viferen forandrer fn Stilling. Man kan let derpaa bemærke 75 Grad. Dette vifte ingen Forandring ved 5 Atmofphærers Tryk. Man kan dog neppe tvivle om, at der jo udvikles nogen Varme ved dette Tryk, men denne maa da være me- get ringe, Det kunde maafkee [fynes Nogen, fom om Vandet i Flafken, der gjör faa fmaae Varmeforan- dringer kjendelige, var det bedfte Thermometer for Om Legemernes Sammentrykning $£87 disfe Forlög; men da Vandet ved fin Gjenudvidelfe, naar Trykket ophörer, rimeligviis taber ligefaa me- get i Varme, fom det vandt ved Sammentryningen, faa maa denne Tanke naturligviis opgives, Overeensfiemmelfen mellem Udfaldet af de her befkrevne Forfög over Vandets Sammentrykning og "de Cantonfke er virkelig mærkværdig. Den Engel- fke Phyfiker erholdt ved 64” Farenheit = 152” Hun- dredeelning en Sammentrykning af 44 NMlilliondele for Trykket af een Atmoflphære, og mine Forfög ga- ve med famme Varmegrad 45 Milliondele, Jeg har troet, at de af den Åndrige Jacob Perkins bekjendt- gjorte Forfög, hvori han har anvendt meget fore Kræfter, ffiemmede ligefaavel med mine Forfög. I Philofophical Transactions for 1821 bekjendtgjorde han Forfög, hvori Vandet yed 100 Atmofphærens Tryk fkulde tabe een Procent; men beregnede man de af ham opgivne Störrelfer, faa erholdt man ikkun 0,0048, fom divideret med 100 giver 0,000048, hvilket kom- mer Cantons eg mine Relultater meget nær. Paa denne Misregning gjorde Dr. Roget opmærkfom i Thomfons Annals of nat, phil, 1821 S, 151; men i famme Tidsfkrift 5. 222 og 223 erklærer Perkins, at Feilen laa i de angivne Udmaalinger af Apparatet, hvilke hörte til et andet Redfkab. Han angiver da nye, der pasfe til hans Regning, Da det nu ikke er fandfynligt, at den 100 Gange fiörre Kraft fkal give over 200 Gange mere Sammentrykning, faa maa jeg formode at nogen Feil i hans Apparat, der ikke er faa letoverfeeligt fom mit, deri er Aarfag. Jeg havde hidindtil overfeet den heromtalte Erklæring, hvorfor jeg i mine tidligere korte Bekjendigjörelfer har næv- net hans Forfög, fom fiemmende med mine, - Man feer 288 Örsted. da, at en ny Række af Forfög, med fiore fammen- trykkende Kræfter endnu er en af Videnfkabens For- dringer. Almindelige Bemærkninger over Sammentryk- ningen. Vi have [feet at Luftarternes Sammentrykning forholder fig fom de trykkende Kræfter, hvor fort end Trykket er, naar Luften kun ikke gaaer over til Vædfketilfianden, Da Dampene ikke ere forfkjellige fra Luftarterne, uden derved at de befinde lig i en Varmegrad, under hvilken et lidet Tryk eller en rin- ge Afkjöling kan forvandle dem til Vædfker, faa er der ingen Tvivl om, at Luftarternes Sammentryknings- lov ogfaa gjelder for disfe, naar de kun ere langt nok borte fra deres Stamvædfkes Kopgepunkt, for at ikke det anvendte Tryk fkal forfætte dem i Draabe- tilkand. Tör man antage at de övrige Vædfker, lige- faa vel fom Vandet, fölge famme Lov, faa har man den ftore Række af Sammentrykninger, lige fra den meeft fortyndede Luft, og til den meeft foriættede Vædfke, alle underkaftede een Lov. Men de fafte Legemers Sammentrykning, retter fig ligeledes der- efter, faalænge den ikke gaaer [aa vidt, at Legemet lider en Forandring, der ikke ophörer med den tryk- kende Krafts Indvirkning. Tænke vi os altfaa det famme Legeme i alle tre Tilftande, i den luftformi- ge, den draabeflydende og den fafte, faa feer man, at Sammentrykningen i dem alle forholder fig fom de fammentrykkende Kræfter, og at der kun gives et Spring i denne Orden, ved Overgangspunktet fra en af disfe Tilftande til en anden, Vifinok have vi Om Legemernes Sammentrykning. 289 endnu ingen ret fikre Forfög for at andre Vædfker end Vandet fölge denne Sammentrykningslov; men den er faa naturlig, at man ikke vover meget ved at antage den for alle Vædfker, for faavidt de ikke ved Trykket lide nogen Forandring i Inderligheden af deres Beftanddeles Forening. Jeg haaber imidler- tid at finde Leilighed lil at udfylde dette Savn ved Forfög. Overalt opfordrer det vi have fundet os næ- ften altid iil at föge Mere. Hvorledes forholde fig Vædfker ved forfkjellig Varmegrad? Forfög herover bör udföres i en Atmofphære, der har Vædfkens Var- eg me, ellers vil man forvirres ved Varmefkifter, der frembringe ftörre Forandring end adfkillige Atmo- fphærers Tryk. Rene Ætherarter, faavel fom ogfaa vandfri Viinaand, vilde hertil være meget pasfende, fordi deres Lethed til at koge tillader os at pröve dem uden kunftig Opvarming, ved Varmegrader, der enten træffer fammen med deres Kogepunkt, f. Ex. Saltæther, eller ikke ligger meget langt derfra. Et Overblik over en ftor Række af. flige Forfög, vilde vilt lære os Noget om Forholdet mellem Legemernes Sammentrykkelighed og deres övrige Natur. Angaa- ende Dampe, fom fiaae i Beröring med en Deel af deres Stamvædfke, vilde Forlögene over Luftarternes Sammentrykning give os flere og fikrere Beftemmel- fer end dem vi hidindtil have. Endnu har man hel- ler ikke anvendt denne Art af Forfög, fom man bur- de, til Frembringelfen af höie Grader af kunfiig Kul- de. Til chemifke Underfögelfer har man heller ikke med nogen Vedholdenhed anvendt Sammentryknings- forfögene *), *) I Brey af 28de September 1826 til Undertegnede, fi- 290 Om Legemernes Sammentrykning. Bemærkninger ved Forestaaende. De almindelige Bemærkninger, hvormed For- fatteren flutter ovenftaaende Afhandling, nemlig ”at Luftarternes faavelfom Vædfkernes og de fafie Lege mers Sammentrykninger alle ere underkafiede een Lov”, fynes mig ei at være fuldkommen rigtig, Ved Ordet Sammentrykning maa enten forftaaes de for- Skjellige Rum, fom et Legeme, udfat for Virkningen af forfkjellige trykkende Kræfter, indtager; eller og de fucceshve Rumdifferentfer, fom opftaae, naar den fammentrykkende Kraft foröges. Ved luftformige Legemer har Ör/fted gjort det höift fandfynligt, at den Mariottifke Lov gjelder for alle Störrelfer af den trykkende Kraft, faa længe det lufiformige Legeme ei gaaer over til en anden væfentlig forfkjellig Form (Draabeformen). Men denne Lov lærer, at Rumme- ne forholde fig omvendt fom de trykkende Kræfter, Ved Vandet har han derimod lært os, at dets cubifke Rum ved een Atmofphæres Tryk formindfkes 0,000045 af den oprindelige Siörrelfe, og at en ligeftor For- GREER ger Forfatteren: ”Jeg arbeider for nærværende Tid paa fortfatte Forfög over Vandets og Lufiarternes Sammentrykning, Jeg har fammentrykket Vandet ind- til 62 Atmofphærers Kraft og fundet, at Sammentryk- ningen endnu forholder fig fom de fammentrykkende Kræfter. Jeg har forfögt Ætherens og Vinaandens Sammentrykning. Hiin fammentrykkes næfien tredob= belt, denne næfien dobbelt faa meget fom Vandet. Qvikfölvets Sammentrykning ved een Atmofphære er omtrent 1 Milliondeel af Volumen, og for flere At- mofphærer i Forhold, Glasfets Sammentrykkelighed er næfien ubefiemmelig ringe, men fkal pröves nöiere”, h H, Om Legemernes Sammentrykning. 291 mindfkelfe finder Sted for de fölgende Atmofphærer indtil det femdobbelte Tryk; faaledes at om det Rum, fom Vandet indtager ved et Tryk af 1,2,5,4,5, Atmofphærer, betegnes ved %,, Yo» Y3: Ya Y5> faa er Hi Tan FI å DE DN FV ST 0,000045 y1+ Her er altfaa alene Talen om Rumdif- ferentfernes Forhold, ei om Rummene felv, Overalt kan dette Refultat ei være andet end en Approxima- tion; thi derfom Rumdifferentferne i frængefte For- ftand bleve fuldkommen ligeftore ved ligeftore Til- væxter af den trykkende Kraft, faa maatte Vandets Rumindhold ved et Tryk af 22222 Atmofphærer bli- ve = 0, hvilket er urimeligt, Det er altfaa mere end fandfynligt, at Piumdifferentferne efterhaanden blive mindre og mindre, omendfkjöndt det vel er muligt, at denne Aftagelfe ei er mærkelig ved [faa ringe et Tryk, fom 5, ja endog 60 Atmofphærer *). Ere de Kræfter, hvormed et luftformigt Legeme fammentrykkes P og P", og de tilfyarende Rum y og y!, faa er efter den Mariotte-Örfedfke Lov VE == d.e. Py = P'y ?. Antages P! fom Eenhed (een Atmolfphære) og fættes y! == a, faa er | Pu ="1 *) Imidlertid vifie de Forfög, fom Profesfor Örsted i 1822 udförte i min Overværelfe, virkelig tydelige Spoer til en faadan Aftagelfe i Rumdifferentferne for de höiere Tryk, faaledes at jeg ved at affætte Tryk- kene fom Abfcisfer og Sammentrykningerne fom Or- dinater fik en krum Linie for Sammentrykningen, for hvilken jeg fögte en empirifk Æquation. Forfö- get fortjente altfaa visfelig at pgjentages med fiörre Tryk og med alle de af Profesfor Örfted anförte Forfigtigheds-Regler, 292 Om Legemernes Sammentrykning, Ligningen, fom udtrykker den Mariottifke Lov.! Pro- ductet af Trykket P og Rummet y er altfaa en be- Jfiandig Störrelfe. Antages P fom Abfcisfe, y fom Ordinate til en krum Linie, faa feer man, at den Li- nie, fom udtrykker den Mariottifke Lov er en Hy- perbel, hvis ene Afymptote er Abfcidelinie og hvis Potens er = AR Sættes 1 Fip. 2N Cå = 1, CG =2, Cr=3,aa!= aa, bb! Zj4 cééZ1rao. ÅL. Ves da €. CZ P, ect! D y, faa udtrykker Hyper- belen M al N den Mariottiflke Lov, — Ordinaternes Differentfer mn, no ere ved denne, fom ved alle krumme Linier af ulige Störrelfe, naar Abfcisfernes Differentfer Ca, ab, bc ei ere forfyindende Stör- relfer, Men da disfe Differentfer foreftille Sammen- trykningerne, faa ere ved Iuftformige Legemer Sam- mentrykningerne ei proportionerede med de trykken- de Kræfter, faadan fom Profesfor Örfied troer at ha- ve fundet dem at være hos Vandet. Sættes fremdeles i Ligningen Py = a, P Zoo, faa findes y uendelig fior; d, e. et luftformigt Lege- me vil i lufttomt Rum udvide fig 1 det Uendelige. Men dette gjelder heller ikke om Vandet; ihi er en Vandmasfes Rumindhold ved een Atmolphæres Tryk- ning = b, faa bliver dette Rumindhold efter Cantons og Örfteds Forfög i lufttomt um => (1 + 0,000045). Altfaa fees ogfaa heraf, at Sammentrykningsloven, el- ler den krumme Linie, fom forefiiller Forholdet imel- lem Pummene og de fammentrykkende Kræfter, maa for disfe to Slags Legemer være vælentlig for- fkjellig. AN (Fig. 25) være den krumme Linie, fom forefiiller Vandets Sammentrykningslov; CA forefiille dets Rumindhold i' lufttomt Rum (hvor altfaa Tryk- ket er = 0) Ca, Cb, Cc 0. (, v. Trykkene udtrykt å Om Legemernes Sammentrykning.: 293. Atmofphærer, aa", bb", cc) 0. fi v. Vandets Rum- indhold under disfe forfkjellige Tryk, faa forefiille a'm, b'n, c'o o, f, vw. Vandets Sammentrykninger, og det er klart, at disfe Sammentrykninger eller Or- dinaternes Differentfer maa være proportionerede med Abfcisferne eller Trykkene, faa længe Buefiykket Ac" er faa lidet, at det kan anfees fom retliniet, Nu gaa Örfieds lenefte Sammentryknings-Forlög med Van- det kun til et Tryk af 62 Atmofphærer, hvorved altfaa Sammentrykningen bliver = 62.0,000045 = 0,00279, eller omtrent 347 af det oprindelige Rum; men den- ne Rumforandring er faa liden, at den kan anfees fom en forfvindende Störrelfe, hvorved Kurvens Af- vigelle fra Tangenten ei kan være mærkelig. I Al- mindelighed, naar en foranderlig Störrelle P er en hvilkenfomhelft Function af en anden foranderlig Störe relfe y, fom jeg vil foreftille ved f (x), faa findes efter det Taylorfke Theorem den Tilvæst A P, fom P faaer, naar man for y i Functionen fætter y + k, ved fölgende Række ap 2 TO pådge TO å å HØGE, I dy 1.2 dy nr 1,25 dy 3 dy>5 Er nu Å faa liden, at de höiere Potenfer af famme kunne fættes ud af Betragtning, faa er det tydeligt at Tilvæxten A P maa være proportioneret med Til- væxten å af hvad Art Functionen f (y) end er. Men i de Orftedfke Forfög har Å ei overfteget x25 af y3 det er altfaa en Folge af Sagens Natur, at Sammen- trykningerne k og Differentferne af de fammentryk- hende Kræfter AN P maatte være proportionerede med hinanden, hvilken faa end den Lov er, fom beftem- mer Forholdet imellem Vandets Rumindhold og de Jammentrykkende Kræfter, Forfatterens Forfög have 294 Om Legemernes Sammentrykning. altfaa lært os Tal-Værdien af den förfte Differential» Qvotient Sk for Værdier af , fom ligge yderfk nær Værdien for P == 0; men Sammentrykningslo- ven eller Formen af den Funktion, fom udtrykker Forholdet imellem Vandets Rumindhold og de fam- mentrykkende Kræfter er endnu at föge. | Hanfteen, X VL Tre nye cryptogame Plan- ter, opdagede og beskrevne af S. C. Sommerfelt. DANA BR VE riig er Soppenes *) (Fungi) Familie ble- vet ved de fildigere Botanikeres og fremfor alt ved Profesfor Fries's Underfögelfer og Arbeider, I Den- nes fortræffelige Værk, Syftema mycologicum, Lund 1821 og 1825, hvoraf 5die Deel tilligemed et Sup- plementbind til de 2de udkomne er under Arbeide, findes allerede befkrevne henved 5000 Arter, og naar man dertil föier det, fom kan ventes i Fortfættelfen, vil det hele Antal gaae over 4000, altfaa over det Halve af det hele Planteantal, fom var kjendt af Linné, Og dog er iblandt disfe faa godt fom ingen fra Amerika, *) Da vi have et meget adfkillende indenlandfk Udtryk . for det latinfke Fungus, feer jeg ingen Grund til at beholde det ligefaa unorfke fom upasfende Svamp, der hos os betyder Spongia officinalis, og altfaa rig- tig forbeholdes Slægten Spongia, 296 Sommerfelt. hvis fiore fugtige Skove dog love Mykologen faa rigt et Udbytte, og endnu færre fra de andre Ver- dénsdele; og dog er denne Plantefamilie endnu den, fom her i vor Verdensdeel aarligen giver fine Dyr- kere den rigefte Höft af nye Arter, Blot denne Fa- milies Omfang, ei at tale om Vanfkeligheden ved dens Underfögelfe og Bearbeidelle i Sammenligning med de phanerogame Planters, giver da et Begreb öm det botanifke Studiums nærværende Vidtlöftighed, og hvor indikrænket dens Anfkuelfe maatte være, fom troede, at den hele Naturhiftorie nu fom til Linnés Tid af En kunde omfattes og tilftrækkelig fiuderes, han have end hiin Lærdes uhyre fkarpe Blik og Dömme- kraft. Ogfaa mig har det lyktes her i Afker at fin- de nogle nye Soppe. Befkrivelfe af 3 Saadanne le- veres dennegang. 1, Tremella erecta: gelatinofo-tremula, erecta, livido-rufescenti-fusca, a bafi crasfinfculå plicatå au- riformis, tenuis; integra, lævis, costis raris elevatis, Hab. in terra fylvatica inter gramina in fylva ad Bjerke, ubi menfe Octobris duo fpecimina legi. Desc. Color dilute brunneus, nitidus, I — 2 unc. alta, fuperne vix % lin, crasfa, Si coftas raras fed altas excipis, lævisfima eft et margo multis laciniis ornata. Undique fporigera, fciularis fubftantiæ veh- culis filisque fubtilibus repletæ. Sicca cornea dura fusca in aqva cito et perfecte revivifcit. Magnitudi- ne, loco habitationis necnon ftatura erecta ab aliis di- fiincta. Habitu aurem Vefpertilionis refert. 2, Exidia lobata: refupinata s. reflexo-dimidiata, iumida, lævis, plicato-coftata, fuscescenii-livida, mar- gine. lobato, fubtus tomentofa, zonata, fulvefcenti-albi- Tre nye cryptogame Planter. — 297. da.” Tab. f. 1. Hab, in cortice truncorum vetusto. rum V'raxini in* Afker pasfim. Desc, Gregaria, fubimbricata. Bafis tenuis inter firata corticis nidulatur. - Junior. fubapplanata, [ed ubi libere fefe evolvit, perfecte dimidiata margine lobato lobis rotundatis. Receptaculum læve fine pa- pillis, fedinterdum rore cælio tenuishimo — forfan (po- ridiis evolutis — adfperfum, plicato-costatum, tenax, in junioribus fulvefcenti-lividum, in maturis fusces- centi s. brunneo-lividum, fub lente fulvefcens, gelati» nam lacteo-hyalinam includens. + Pagina inferior denfe tomentofa, tomento molli fubfafciculato tenacisiimo, zonis nunc firigolo-tomentosis, nunc brevislime tenu» jsfimeqve tomentofis, nunc glabris hymenio concolo- ribus ornata. Sub lente fila fingula e plurimis tenuis- Amis filis collectis conftare apparent, Subftantia in terna (illi, qvam W. Efenbeck in Syftem der Schwåm- me und Pilze f, 141 ad E, recifam depinxit, fimilli- ma) pulpofa filis et veficulis fubtilisfimis repleta å firato tubulifero inclufa, fed tubuli adeo tenuisfmi, ut fub vitris qvam maxime augentibus firiæ modo appareant, —Sicca membranam rigidam nigrefcentem fistit. Perennis, | Cum alia Exidiæ fpeciem ob colorem conftantem (nunqvam nigrefcentem), tomento copiofo, forma di- midiata nec non magnitudine infigni; 2—5 unc, lata usque ad 7 unc, longa, I—2 lin. crasfa, confundi non poteft, fed Auriculariæ mefentericæ Pers, mye. eur, 1 p. 97 peraffinis, nec ullum dubium eft, qvin hujus generis fpecies fit, nifi hot genus natura prorfus invi» ta conditum erat. Ab illa differt: *hymenio nunqvyam violaceo, margine lobato et defectu afcorum. In ope- re recentisiimo; Syftema orbis vegetabilis 1 p. 83 - 20 298 Sommerfelt, C1, Fries ad Phlebias illam refert, priorem CI, Perfo- nii fententiam eam inter Thelephoras (lynopss fung. P. 571) recenfentem 'åmplectens, qva re 'illam *ascis perfectis præditam esfe agnoscif. Sed mea ftirps nul- la communia præter formam cum Thelephoris habet, nam tota ejus natura tremelloidea eft. Tomentum qvo- qve alius prorfus indolis. Tota Thelephorarum -fub- frantia e filis confiat, et bysfum ab åinitio refert, Hæc fila dein crispantur et-concrescunt-cet una cum ascisevolutis fuperficiem fubcarnofam efficiunt. Econ- trario fubftantia Exidiæ lobatæ a primo initio gelatino- fa; et tomentum modo eft continuatio masfæ gelatino- fæ in aere liberioris evolutionis compos faciæ, Expl. iconis, a. Fungus mnaturali magnitudine a pagina fuperiore vilus, b. pars ejusdem a pagina infe- riore vifa, 3, Stemonitis arcyrioides: conferta, globofa, peri- dis violaceo-chalybeis bafi fubperlistentibus, capilli- tio globofo, frylidio ad medium penetrante, ftipite bre- vi furfum attenuato concolore, Hab. in ftipitibus vigentibus Vaccinii Myrtilli, ramis tenellis Populinis, foliis exÅccatis, etc, nive li- qvefcente in luco ad Bjerke in Afker. +"Fungillus nitidus habitu Phyfari fpeciem refert, fed capillitium omnino liberum perlistens, etfi folu- tum parum modo fefe expandit, Stipes brevis 2 lin, altus bafi foutatata a hypothallo orta ad medium peridii pertingit, et ab ejus apice capillitium albidum anaftomofans egreditur. — Peridium .femen Papaveris magnitudine fubæqvans coloribus colli columbini ni- tet, ruptum ad bafin excipuliforme Areyriarum modo perliftit, demumqve tandem totum evanescit. Sporidia- minutislima ovaia fusca utringve acuta, Peridio pri- Tre nye cryptogame Planter. 299 mum ad dimidium evanescente, fipite brevi recto, nec non loco habitationis differt a 8, ovata Pers, qvæ femper autumno in ligno putrido viget. Expl, iconis: å. Fungus n. m. b. idem m.a. 0. idem magis auctus peridio ad dimidium evanefcente. d, idem peridio prorfus evanido, e, fporidia maxime aucta. Dem fom Fædrenelandets Naturhiftorie interesfe- rer, troer jeg ved denne Leilighed at fkylde at med- dele den mærkelige botanifke Nyehed, at Campanula barbata, forhen kun hjemme paa de helvetifke og öfterrigfke Alper, ogfaa er fundet hos os af Hr. Lec- tor Keilhau paa Söndfjeld, paa en Excurfion, fom han i Sommeren 1824 foretog i Selfkab med Profesfor Steffens. Siden er den af Hr, Stud. O, Berg, fom af Lector Keilhau var bleven underrettet om dens Voxe- fted, fundet i Torpeni Lands Præftegjeld paa flere Ste- der f. Ex. ved Hugulien,: Ved fenere at erholde af Hr. Lector Keilhau en fkjön Samling Alpeplanter fra Schweitz, finder jeg den norfke ogfaa ganfke at ftem- me overeens med den fydeuropæifke, kun vor noget fiörre og frodigere. X VIL Blandinger. VANNS Fraunhofer. Lie uden Interesfe vil man læfe fölgende Notizer af denne for Videnfkaberne alt for tidlig bortdöde ud- mærkede Kunfiners Liv, fom ere laante af Profesfor Schumachers afironomifche Nachrichten 5 Bd, No. 104. Dr. Jofeph Fraunhofer, Profesfor og Akademi- ker, Ridder af den Bayerfke Civil-Verdienftorden, og den Danfke Dannebrogsorden, Medlem af flere lær- de Selfkaber, var födt i Straubing i Bayern den 6te Marts 1787. Hans Fader var Glarmefter og beftemte ham til fit Haandværk. I det llte Aar havde han allerede | miftet fine Forældre. I Aaret 1799 fatte hans Formynder ham i Lære hos Holffpeilmager og Glasfliber ”Veichfelberger i Minchen, hvor han mod. toges uden at betale Lærepenge, men med den For- pligtelfe at tjene 6 Aar uden Lön,. Hos hans Fader blev han, med Tilfidefættelfe af Skoleunderviisningen, holdt ul Haandværket, og hos MWeichfelberger blev -Blandinger. N 304 det ham ligeledes formeent, ordentligen at rs Söndagsfkolen for at lære at regne. i Indftyrtningen af hans Læremefters Huus, af hvis Buiner han blev opgravet, fkaffede ham den afdöde Konge af Bayerns Bekjendtfkab og Underfiöttelfe, i det denne Monark ved fin Nærværelfe og Tiltale op- muntrede de Gravyende; og fkjænkede den Reddede 18 Dukater.. Fraunhofer anvendte firax endeel af disfe Penge til at anfkaffe en Glasfliber-Mafkine, med hvilken han paa Helligdagene, fkjönt uden fynderligt Hæld, befkjæftigede fig. Ved de mödende Vanfkelig- heder raadförte han fig med optifke Værker, og fandt, at hans Raadgivere forudfatte mathematifke Forkundfka- ber, fom han manglede, Forat erhverve disfe havde han kuns faae Fritimer paa Helligdage, fom han tur- de tilbringe udenfor fin Mefters Huus, I Hufet var Befkjæftigelle med Böger ham forbuden, Desuagtet lykkedes det ham under faa mislige Omfiændigheder, og uden Færdighed i Skrivekunften, at læsge faft Grundvold til et J9U Studium af de optifke Vi- denfkaber, For defto mere uhindret at kunne fremfkride, fri- kjöbte han fig med Reften af de af Kongen erholdte Penge for det fidfte halve Aar af fin Læretid, og for- fögte at vinde fit Ophold ved at forfærdige Vikikort, Imidlertid fynes det fom om denne Næringsgreen ei kunde fikre ham for Næringsforger, indtil ul Lyk- ke for begge Hr. von Utzfchneider optog ham fom Optikus i det mathematifke InGtitut Reichenbach, Utz- Jechneider € Liebherr, Fra dette Öieblik af er: hvad han frembragte, Verden bekjendt. Hans förfte Ar- beide var Objectiverne for Inftrumenterne paa Ob- fervatoriet å Ofen, 302 Blandinger. 1809 oprettede Hr. von Utzfchneider med ham og Reichenbach det optifke Inftitut i Benedictbeurn, 1811 bragte han Glashyttearbeiderne paa fikre Grund- fætninger; 1818 overtog ban Beftyrelfen af det Hele. Hans optifke Opdagelfer ere for bekjendte, for her at behöve Omtale, Af de fom han forelagde det Kgl. Bayerfke Videnfkabernes Selfkab, beförgede han [elv en Franfk Overfættelfe for mine aftronomifke Afhand- linger. Hans Theorie om Bifole og Solringe fendte han mig for det 5die Hefte af dette Tidsfkrift, i hvil- ket den förft blev bekjendtgjort. Hans Kikkerter overgik alt hvad der i dette Fag för ham var frembragt. Den fiörfte hidindtil bekjend- te erholdt Oblfervatoriet i Dorpat. Et lignende In- firument efterlod han næften fuldendt; et fiörre med 12 Tommers Aabning var begyndt. Han döde den 7de Juni 1826 noget over 59 Aar gammel, uerktattelig for Videnfkaberne og for fine Venner. Den kraftige Aand fkilte fig roelig og tilfreds fra fit [vage Redfkab, Den Döendes Tilbage- blik hvilede S ra Berömmelfe. Schumacher, === Ogfaa vort Obfervatorium faavelfom den geogra- phifke Opmaaling vare faa hældige at erholde nogle af denne Konfiners fortræffelige Arbeider, og en 6 Fods Achromat, hvis Objectiv var fuldendt för Kunft- nerens Död, forventes til Foraaret, Man hörer undertiden, ifær af Englændere, den Paaftand, at de vigtigfte Opdagelfer, fornemmelig i mechanifk og technifk Henfeende, fkyldes oftere Haand- værkere og Praktici end de egentligen Lærde, Om Blandin ger. 303 end denne Paaftand er fand, hvilket vi hverken ville bekræfte eller benægte, faa er den ubillig, derfon den figter til at .nedfætte Lærdoms Værd. Naar Prak- tikeren henvender fin Opmærkfomhed paa en enkelt Gjenfiand, og er hældig å fine Befiræbelfer, faa er hans hældige Fremfkridt ei en Fölge af hans Mangel paa theoretifke Kundfkaber, men af et udmærket Ge- nie eller Talent, fom uimodftaaelig drager ham hen til et vift Punkt. For. at naae fit Maal, nödes han dog, fom Fraunhofer, Herfchel og flere, til at indhente de manglende theoretilke Kundikaber af Böger, d. e, at klavre op paa Theoretikernes Skuldre. Den theore- tiferende Praktiker ér fædvanlig en. Mand af udmær. kede Evner, den praktiferende Theoretiker ofte en al- mindelig Mand, fom fjelden har Leilighed til at gaae til Bunds i det Enkelte. Naar man altfaa fammenlig- ner det udmærkede Talent, underfiöttet af Flid og Studium, med det almindelige Hoved, fom er udru- fiet med famme Hjælpemidler, faa er Partiet ulige og Sammenligningen ubillig, Aften-Partie hos Hr. Arago. (Af Jamefons Edinburgh philofophical Journal Vol, XI.) En Ven, fom nyelig befögte Paris traf paa en af Hr. Aragos foirées fölgende udmærkede Perfoner, alle mærkværdige fordi de havde udfört Reifer eller udftaaet Eventyr uden Lige. 1) Der var Profesfor Simonoff, fom var Aftronom paa den Rusfifke Expedition i den fydlige Polarcirkel, og fom havde været nærmere ved Sydpolen end nogen nu levende Mand, 2) Capitain Scoresby den yvgre, fom af alle nu levende Menne- 304 Blandinger. fker havde været Nordpolen nærmeft. 3) Baron Hum:- boldt, fom havde Dbefteget höiere Bjerge end nogen anden Naturforfker. 4) Madame Freycinet, den ene- fie Dame, fom nogenfinde har deeltaget i en Opda- gelfes-Reile og omfeglet Jordkloden, 5) Hr. Gay- Lusfac, fom (i en Luftballon) har opfieget höiere i Luften end noget andet Mennefke, 6) Hr. Callien, fom havde reift med en Sön af Pafchaen af Ægypten nærmere mod Nilens Kilder end nogen anden nu le- vende Perfon, | Geogrephiske Karter. I. Kart over Småalehnenes Amt, confirueret ef- ter de ved Norges geographilke Opmåaling anfiillede afiro- nomifke og geodætifke Iagttagelfer, hans kongelige Höi- hed Jofeph Frants Oscar, Norges og Sverriges Kron» prinds, underdanigft tilegnet af Forfatterne N. Ramm Ca- pitaine og G. Munthe, Capitaine 1826. | Endelig er den förfie Plade af de af ovennævnte ved den geographifke Opmaaling anfatte Officierer anmeld- te Amtskarter kommen for Lyfet. Kartet udgjör en Rectangel af omtrent 16; Rhinlandfke Decimaltommers Höide og 13) Tom. Brede, Det er conlirueret i 30555 af den fande Störrelfe, faaledes at 1 Fod paa Kartet betegner 200000 Fod paa Jordens Overflade, 1 Tomme altfaa 20000 Fod, 1 Linie 2000 Fod og 15% Linie 200 Fod. En Linie paa 100 Fod eller 50 Alen er altfaa end- nu en fynlig Störrelfe paa Kartet, Kartet firækker fig fra 58" 50" til 599 48" Brede og fra 28? 5! til 299? 36' Læng- de öft Ferro, . Meridianer og Paralleler ere opdragne for hver 20de Minut. Ved Meridianerne er Chrifiianias ved de nyefie afironomifke lagttagelfer beliemte Længde lågt til Grund, og denne er antaget å5! 59" i Tid öfien- Blandinger. 305 for«Paris eller 28 244 50 i Bme fra Ferre, For at gire et Begreb om den Mængde af Gjenfiande, fom ere fam- mentrængte paa dette ' Kart, vil man af Signaturernes For- klaring blot anföre fölgende: Her findes nemlig forfkjelli- ge Tegn for Fæfininger, Kjöbfiæder, Forfiæder, Ladeplad- fe, Forter, Hoved- og Annex-Kirker, adelige Sædegaarde, Gaarde, Pladfe og Sætere, Skydsfkafferfieder, Campagnie- chefsgaarde, Præfiegaarde, Teglværk, Jernyærk, Glasværk, Papirmölle, Saug, Möllebrug, Stampe, trigonometrifke Ske- letpunktér; Kongeveie, fiörre og mindre Bygdevecie, Ride» veie, Fodfiier, Vinterveice, Rigs- og Amts- Fogderie- Præ- fiegjelds- og Annex-Grændfe, Grændf(e-Rös med fine behö- rige Nummere, Exercerplads 0, f, v. Hvor flere Naboe- gaarde bære eét Navn, findes de adfkilte ved Bogfiaverne n, 5, 6, v (d. e. nordre, föndre, öfire, vefire) eller öv, ned, (d. e. övre, nedre), Fjeldene og Dalförene ere an- givne paa en færdeles fkjön og anfkuelig Maade, uden at derved, fom ofte pleier fkee, Skriften er bleven min- dre tydelig. Söerne ere uden Skygge, for at de bedre fkulle fkille fig fra de omliggende befkyggede Strandbredder. Dog forekommer der en Afvigelfe fra dette Princip ved Havbredderne langs Chrifiiania Fjorden og omkring Hval- öerne, i Iddefjorden o. f. v. Noget vilde det vif nok bidrage til Tydeligheden, naar alle Vande fik et fyagt blaat Anfirög; men dette er noget vanfkeligt at udföre paa den til” Kartet valgte Papirfort. Forfatterne havde nemlig befieint at Karterne fkulde trykkes paa limet Ve- lin Papir; men da de fenere have erfaret, at den fine Stik paa Kobberpladen kun vilde holde faa Aftryk paa et faa haardt Papir, have de været nödte til at vælge Velin colombier, det finefie og kofibarefie Trykpapir, fom er at faae i Paris; hvilket dog lader fig illuminere, naar Farven paalægges med en nogenlunde tör Pendfel, For at give Arbeidet den mueligfie udvortes Skjön- hed have Forfatterne, uden at tage Henfyn paa egen Ge- vinfi, henvendt fig til et Par af de förfie Kobberflikkere i Paris nemlig Malo den ældre, fom har udarbeidet Si- tuationen og Pelicier, fom har fiukket Skriften, Anmæl- 306 Blandinger: deren maa ogfaa tilfiaae, at dette Kart er et af de fmuk- kefie, ja maafkee det aller fmukkefie, han har feet, For at afbenytte den tomme Plads paa Kartet, have Forfatterne paa famme anfört Grundtegninger af de i Am- tet liggende Kjöbfiæder (her Molfs, Fredrikfiad og Fre- drikshald) i z5355 af den fande Störrelfe, altfaa 10 Gan- ge fiörre Maalefiok end det övrige Karts, og den famme Forholds-Regel vil blive iagttaget med de fölgende. Ogfaa paa Orthographien have Forfatterne henvendt den behörige Opmærkfomhed, faaledes at vi ei her, fom paa det Pontoppidaufke Kart, fiöde paa faadanne ved Danfke Ören og Tunger fordreiede og ukjendelige Nav- ne, fom Hiernmum og Holder, ifiedenfor Gjerdrum og Holter. Ikkuns eet enefie Navn har Anmælderen opda- get, fom han troer at være urigtig fkrevet, nemlig Thosöe og Thosöe-Kilen, hvilket formodentlig rigtigere havde væ- ret bogfiaveret Thorsöe, I denne Henfeende vilde han raade Forfatterne, förend Stikningen af de öyrige Karier, at lade Navnelifien gjennemfees af en af vore Hifiorikere eller Sproggrandfkere, f, Ex, Jufiitiarius Berg, eller Pro- fesfor Steeubloch, hvilke visfelig med fædvanlig Vel- villie vilde bidrage fit til at give dette nationale Værk den fiöri muelige Fuldkommenhed. — Uagtet Kartet er fiukket af Franfke Kunfinere har man dog ei opdaget no- gen Navnefordreielfe, undtagen at Nygaard ved Fredrik- fiad uhældigen er adfkilt Nyga-ard, — Saadant vilde ei kunne indtræffe, naar vi, fom de Svyenfke, havde en en- kelt Signatur for den enkelte. Lyd aa (hvilket Tegn- der» for Profesfor Rask har: forfögt at indföre i det Danfke Skriftfprog, men fom, i hvor begvemt og nyttigt det er, dog fandfynligviis National-Forfængeligheden igjen vil ud- fiöde). op | Om Kartets Nöiagtighed kan ingen Tyiyl finde Sted, da de trigønometrifke Puncter ere medlagte efter deres Affiand fra Kongsvingers: Meridian og fra Perpeudikulæ- ren paa famme; og de öyrige Punkter. rettede, efter disfe efter de fpecielle Karter, fom grunde fig paa virkelige Opmaalinger, — Uagtet Kobbeifiikkerne, efter at have leet Blandinger, 307 Originalkartet;” forlangte den firdobbelte Pris af den, fom de iforveien havde angivet for en Plade af denne Stör- relfe (i Betragtning af den fiore Mængde Gjenfiande fom paa «dette Kart ere angivne) faa have dog Forfatterne ei forhöiet den engang anfatte Pris, fom for dette Amt er 2 Spd. for Subfkribentere og 23 Spd. for Ikke-Subfcriben- tere, Da de imidlertid formodede, at flere förfi önfkede at fee det udkomne Arbeide inden de tegnede fig; faa fiaaer Subfcribtionen aaben til næfie Kart udkommer, og i denne Henfeende önfke Kartets Udgivere at man i por- tofrie Breve enten vil henvende fig til dem felv eller til deres Commisfionærer, der have paataget fig Difiribue- ringen af nærværende Kart i Kjöbliæderne, De formene at kunne Jeyere de n»fie Plader i et Tidsrum af 9 Maa- neder imellem hvert Kart. Til Slutning vil Anmælderen önfke de Herrer Udgi- vere den. Lön for deres Flid, at dette Nationalforetagen- de maa blive optaget med den fortjente Velvillie, faale- des at det ei formedelfi Mangel af Underfiöttelfe fkal fiandfe, hvilken Skjæbne har truet et andet med disfe Karter nærbeflægtet Arbeide, Hr. Krafts fiatifilke Værk over Fædrelandet, fkjönt Rygtet giver den glædelige For- haabning, at en kraftig Haand er bleyen udfirakt, for at holde det opreift, II, Kart over Norge, til Brug ved Skoleunderviisning lithographeret og udgivet af Carl B, Roofen, Second- lieutenant ved den Kongelige Norfke Ingenienr-Brigade; calligrapheret og fieentrykt 1824 af L. Fehr & Sön å Chrifiiania. Dette Kart er en formindfket Copie af det fiore Pon- toppidanfke, altfaa det bedfie man kan give, naar man ei har Adgang til de nyefie Materialier, Længden regnes fra Ferro Meridian, Maalefiokken er 2,9 Linier (tiendedeels Maal) for en Norfk Miil eller 18000 Alen; Nordlandenes Amt findes paa Kartets nordvefire Hjörne i en næfien 4 Gange mindre Scala. Ligefom paa Pontoppidans Kart lig- 308 Blandinger. ger Vefifjorddalen med Omgivelfer (å Tinds Præfiegjeld i Telemarken) omtreat 7 Minuter for langt mod Syd; og formodentlig vilde en omfiændelig Underfögelfe gjenfinde flere af Pontoppidans Feil, Imidlertid findes dog ogfaa nogle Berigtigelfer; faaledes er Bygdin Vand og Vinfiern Vand anbragte, Chrifiianias Brede og Længde er rigtig efter de nyefie Befiemmelfer, Pontoppidans Feil mod Or- thographien ere deels rettede, deels beholdte; fom Ex- empel paa det fidfie anföres Aggershuus og Agger for Agershuus, Ager; Midlnesne for Mid-Lysne (i Leirdal fin- des 5 Gaarde af Navnet Lysne, hvoraf den mellemfie be- nævnes Mellem- eller kortere Mid-Lysne, hvilket Navn ved en aabenbar Feiltagelfe af Kobberfiikkeren er for- vandfket, og i famme Skikkelfe kommet paa Stenen). Fulehuk for Fuglehuk, Hogfund for Hougfund, o. f. vw. Angaaende Kartets Udvortes, da ere baade Skriften og Sitnationen meget fortrinligere end paa det Pontoppi- danfke; men uhældigviis er det noget mislykket ved Af- trykningen, og faaledes Skriften mindre tydelig. Da Hr. Fehrs andre Arbeider (fom nokfom kan fees af nærvæ- rende Tidsfkrift) ere reenligt og fmukt aftrykte, faa er det fandfynligt, at den megen Correctur paa Stenen (faa- fom den flere Gange er gaaet frem ög tilbage imellem Kartets Udgiver, der confiruerede Nettet og anlagde Si- tuationen, og Hr. Fehr fom beförgede Skriften) har havt en fkadelig Indflydelfe paa Aftrykkenes Reenhed, Imid- lertid er Kartet færdeles brugbart til Skoleunderviisning og meget at foretrække for de fædvanlige Nyrnbergfke Fabricata af de Gilsfelfeldtfke Arvingers og Fembos Værkfieder, paa hvilke de flefie Navne ere fordreiede og aldeles ukjendelige, og Landets GConturer (uagtet disfe Karter befiandig prange med det nyefie Aarstal og med Paafkriften: ”nach den neuefien afironomifchen Ortsbe- fimmungen und den vorziiglichfien Specialcharien ent- worfen”) neppe have en fjern Lighed med Naturen, (Man fammenligne Norges vefilige Kyft paa Schandina- vien bey Chrifioph Fembo, Niirnberg 1824 med Pon- toppidan), Da desuden Kartet formedelft fin pasfelige EG Blandinger. 309 Störrelfe er mere handeligt end det Pontoppidanfke, faa er det at haabe og önfke, at Forfatteren for fin paa et nyttigt Forctagende anyendte Tid og Flid maa have den Tilfredsfiillelfe, i det mindfie at bliye befriet for Tab. II. Kart over Norge til Brug ved Skoleunderviisning, udgivet paa H. T. Winthers Forlag i Juni 1825. Derfom Nogen vilde fpörge Anmelderen om, hvil- ken Projections-Maade der er brugt ved dette Karts Con- firnction;, da vilde han fættes i den fiörfie Forlægenhed, og nödes til at bekjende fin Uvyidenhed; thi Nettet har ingen af de Egenfkaber, fom nogenfomhelfi af alle de ham bekjendte Projectionsmethoder fordre,- 1) Parallel- Cirklerne ere hverken nöiagtig indbyrdes parallele eller have paa forfkjellige Steder af Kartet famme Affiand; faa- ledes er Affianden imellem Parallelerne 63* — 64?” mindre end imellem 62* — 65? og imellem 64% — 659. 2) Meri- dianerne gjöre ikke rette Vinkler med Parallelerne, men danne paa Kartets höire og ifær venfire Side kjendelig fkjæve Vinkler, 3) Det er bekjendt at paa Kuglen fin- des Længden af Parallelgraden paa en vis Brede ved at multiplicere Meridiangraden med Cofinus af Breden, Nu er-paa Kartet Meridiangraden omtrent == 22,6 Lin, Dec, (ganfke nöiagtig kan den ei angives, da den er forfkjel- lig paa forfkjellige Steder), Beregnes heraf Længden af Parallelgraden ved Kartets nordligfie og fydligfie Grænd- fe, faa finder man Parallelgraden ved 58” Bred I 12,22 Lin, ved 659 Brede == 9,55 Kartet har , . .. 11,65 ero 0o0v:0080+-+ 0,20 Kartetsy Feil jun 140573 a re veke 00ås ei Jerbsk 17550200 AGE Parallelgraden yed den fydligfie.Grændf[e næfien Decimal-Linie og ved den överfie 'omtrent Decimallinie for kort imod Meridiangraden, hvilken Af- vigelfe fra de fande Forhold er temmelig grov. Paa Kar- tets nordyefire Hjörne findes Nordlands og Finmarkens Amier, i en omtrent 4 Gange mindre Maalefiok (Maale- 340 Blandinger. fiøkken findes ei hosfat, og det overlades Kartets Eier enten han vil benytte Maalefiokkeri paa det fydlige Norge ogfaa for denne Deel af Kartet, eller felv föge fig en), Her findes den Befynderlighed, at Meridianerne ere angivne for hver 5te Grad, Parallelerne for hver anden. Meridianerne ere tra Venfire mod höire Haand her :aa!( des numererede hd HSD ft 0. Lova Confiructö on har formodentlig 1 Hafiighed regnet faaledes ved Overga :ven fra öfilig til vefilig Længde: 59 fra 109 giver 59; 59 fra 59 giver.:19 (2); 5 ifra pr giver — 49 eller 49 vefilig o. (. v. Padpden af:2 Grader paa Meridianen er her == 12,55 Lin. Heraf beregnes Længden af 5 Grader af Parallelerne ved;65? Br. ==:12,26- Lin. ved! 71* Br. == 10,21 Kartet har TOG de ei setet «Så furet 110,60 Kartets Feil =+ 144 — ere narre 059 Her er altfaa Parallelgraden for fior og Afvigelfen fra-det fande Forhold fiiger til 14 Decimallinie, hvilken Afvyigelfe paa faa liden en Bue [fom 5 Grader og paa et Kart af faa liden Maalefiok er mere end grov. Hyilken Projections-Methode fkulde det nu være, fom medførte faa affkyelige Fordreielfer? Sandt at fige er det Anmel- derens Oyerbeviisning, at om man fpurgte Forfatteren fely om hans Projections-Methode, vilde han kom- mei famme Forlægenhed fom Anmelderen, og ifald han var aabenhjertet, tilfiaae, ”at det var förlte Gang han hörte det Ord nævne; at dette Kart var intet andet end en Friehaandstegning eller Ocularcroqui efter det Pontop- pidanfke eller Roofenfke Kart; at han anfaae Meridianerne og- Parallelerne fom et plags Rending og Iflet, fom man for Zirats Skyld flog ind 1 Kartet faa tæt eller aabent, fom man felv lyfiede, og at han troede at disfe Liniers Form og Beliggenhed var overladt til Karteteguerens Godtbefindende og Smag”. Ligefom 'Kartet har en anonym Forfatter, faå har det ogfaa en anonym förfte Meridian. Denne er paa det fyd- lige Norge fom fædvanlig betegnet med 09, men paa det nordlige (fom för er meidt) med 19 (formodenilig har i Blandinger: 311 Forfatteren her ved nöiere FEftertanke udfundet at den 1fie Merian” uödvendig maa betegnes med Tallet 1). Denne förfie Meridian kan hverken være Ferros,- Parifes eller Greenwichs;- thi. den gaaer nær ved: det fydlige Norges öfilige Grændfe, 4 Grad öfienfor Kongsvinger; og da: den ikke gaaer 'igjennem noget mærkeligt Punkt i Norge, faa kan den heller ikke være. nogen nye patrio- tilk indenlandfk Meridian. Ved at eftermaale Beliggen- heden af Chrifiiania; fom fandtes i Breden == 59% 52! (ifiedenfor 59? 54") og Længden == 19 453 vefilig, har Anmælderen fluttet fig til, at det fkal være Kjöbenhavns Obfervatories Meridian, da denne er1*404 öfienfor Ghri- fiianias Obfervatorinmz; «men dette burde dog Kartet: fely udirykkelig fige Læferen, ifald han fkal forfiaae dets Sprog. Om XKartets Orthographie, flette Skrift og endnu flet- tere Tegning (man har f. E. meget ondt ved at adfkille Bjerge fra Indföer) bagvendte Tal, fom ei ere rettede o, f. v. ville vi ei tale, da disfe Feil kuns ere fmaae Syn- der i Sammenligning med de ovenanförte, Naar man undtager de faae Kjöbfiæder, nogle Værker, og Rigs- Amts- famt Fogderie-Grændfer, faa indeholder Kartet intet an- det end reent Papir. Derfom det har været Udgiverens Henfigt med dette Kart at fortrænge det Roofenfke, fom kort i Forveien var udkommet, da maa denne være al- deles forfeilet, faafom disfe to Arbeider ei paa nogen Maade kunne fammenlignes med hinanden, om end Pri- fen paa det fidfie var10ja20 Gange höieré end paa dét förfie, Endnu er fra famme Værkfied anmeldt: Atlas til Brug ved Underviisning i Geographien, udarbeidet med fiadigt Henfyn til Statsfecretair, Profesfor Platous Haand- bog i Geographien; 20 Karter med fiivt Omflag for'1 Spå, 48 Sk. Da Anmælderen ei har feet dette Atlas, vil han blot anföre Udgiverens egne Ord om famme i Aviferne, ”Den Overbeviisning, at det er yderfi vanfkeligt for Be- gyndere at orientere fig iblandt faa mange höift uvigtige Nayne, fom findes paa de Tydfke Karter, har befiemt Ud- giveren til at lade denne Atlas udkomme. Det vanfkeli- ge i at præfiere et lithographifk Arbeide. med tildeels uö» 342 Blandinger. vede (Udgiveren kunde efter det Foregaaende gjerne til- föiet: og aldeles uvidende) Folk, Atlasfets ringe Priis og Udgiverens gode Villie haaber han vil forfkaffe ham Pub- likums venlige Overbærelfe med Arbeidets Ufuldkommen- hed”. Hvorvidt et Karts Fattigdom paa Gjenfiande kau 1jene til dets Berömmelfe vil Anmelderen lade fiaae ved fit Værd, At Udgiveren har forfögt at anlægge et Steen- trykkerie, og med fjelden Udholdenhed kjæmpet mod al- le de ved en faadan Kunfis Udövelfe forefaldende Vanfke- ligheder, fortjener visfelig Berömmelfe, ifær ifald dette var fkeet förend Chrifiiania erholdt en Lithograph, fom forfiaaer fit Fag tilfulde; men raar han udgiver faakalde- de Karter, der ere tegnede af Folk, fom ikke have rin- gefie Begreb om. Meridianer og Paralleler eller om Jord- klodens fande Dimcnfioner, faa bör ved faadant et TFo- retagende hverken han forlange eller Publikum fkjænke nogen Overbærelfe, Eldk uvøike. === - Sidfileden '17 Decbr, 1826 Aften Kl, omtrent 8 var jeg Öievidne til en af et Barnehoveds Störrelfe nedfal- dende Ildkugle, hvilken medförte eu paafaldende fiærk Oplysning og i fit Fald deeltes 2de Gange, nemlig förft i 5de ligefiore og fidfi i mangfoldige fmaae Kugler, fom i «det. hele havde Udfeende af Lighed med romerfke Lys. I det den fidfie Deling foregik fyntes det for mig fom de 3de Kugler fiötte an paa Kulsaafens fydligfie Pynt og hvorhos hörtes en lydelig Sufen, Samme Aften faae man Glimt af Lynild, og Torden hörtes langt borte. Wöyen den 19de Januar 1827. Hanfon, Hr, Hanfon har fortalt mig, at Hr. Capitain Flood og en anden Reifende famme Aften bleye opmærkfomme paa et fiærkt Skin, fom oplyfie Veien, og ved at fee op === Blandinger,, Å 343. paa Himmelen bemærkede den famme Ildkugle, hvilken de befkriye omtrent paa famme Maade fom Hr. H. T ++ Hanfteen, Timevise Thermometer- dg: Barometer-lagtta gelser i Christiania. —=====<===> Blandt de Refultater, fom kunne uddrages af en Ræk- ke af Thermometer - Iagttagelfer paa et enkelt Sted ere ifær fölgende mærkelige: den midlere Temperatur af hver Dag i Aaret, af hyer Maaned og af hele Aaret, De to förfie befemme Forfkjellerne imellem. Aarstiderne og dis- fes Indflydelfe paa det organilke Liv; den fidfie Stedets almindelige climatifke Befkaffenhed med Henfyn til dets - Beliggenhed paa Kloden, En rigtig Kundfkab om famme kan altfaa lede til Refultater, fom baade i oekonomifk og theoretifk Henfeende kunne være af Vigtighed, Spörgs- maalet om Havets, Fafilandets, Mofers, Skovfirækningers Indflydelfe paa Temperaturen, det ligefaa vigtige Spörgs- maal, hvorfor Temperaturen i een og famme Brede faa- vel i famme fom i modfatte Halvkugler ei overalt er den famme, kunde, naar man havde paalidelige Befiemmelfer af de ovenomtalte Middeltemperaturer, maafkee bringes Befvarelfen nærmere, Humboldt har gjort fig fortjent ved at famle en fior Mængde Befiemmelfer af Middeltem- peraturen paa forfkjellige Punkter af Jordens Overflade, og har viifi, at de Punkter, fom have famme Middeltem- peratur langt fra ikke falde (ammen med de geographifke Parallel-Cirkler, men danne et eget Slags krumme Linier, fom han kalder ifothermifke Linier, Ved en Dags Middeltemperatur fkulde egentlig forfiaaes Middeltallet af Temperaturen igjennem alle 24 Timer. Tænker man fig Dögnet deelt i uendelig mange Tidsdele, faa var altfaa Middeltemperaturen lig Summen af Temperaturen i alle disfe Tidsdele, diyeret med Tidsdelenes Antal, En faa- dan Tagttagelfe er abfolut umulig; men felv en Anteguel- 21 314 Blandinger. fe af Thermometrets Stand ved Begyndelfen af hyer Ti» me vilde bringe til en temmelig nöiagtig Åpproximation, Ifiedenfor denne höif befryærlige Iagttagelfes-Maade an- tegne Meteorologerne Thermometrets Stand 2 — 3 = 4 il 6 Gange daglig paa befiemte Timer, og tage deraf et Middeltal, Nu er det let at indfee, at dette Middeltal maa fjerne fig mere eller mindre fra $Sandheden, efter fom Antallet af daglige Iagttagelfer og Iagttagelfernes Tids- punkters Fordelingi Dögnet paa forfkjellig Maade vælges. Har man flere lagttagelfer om Dagen i Nærheden af Tem- peraturens Maximum end om Natten i Nærheden af dens Minimum, hvilket fædvanlig er Tilfældet, faa maa Mid- delet blive for fiort, : Kjendte man. de 2- Tidspunkter i Dögnet, I hvilke Temperaturen har. fin. Middelfiörrelfe, faa vilde een ellér to daglige Iagttagelfer paa disfe Ti- der være tilfirækkelig; og dette var en betydelig Lettel- fe. De Engelfke benytte fig af de faakaldede Sixifke Maximum- og Minimum-Thermometre (2 paa et Bret be- fæfiede horizontalt liggende Thermometre, si hvilke Qyik- fölvet i det ene fkyder en liden Staalcylinder foran fig, faalenge Temperaturen fiiger, faa at-denne altfaa bliver liggende ved Maximum, og Vingeifien i det andet træk- ker en i famme flydende. Glascylinder tilbage faalænge Temperaturen fynker, faa at denne: bliver liggende: ved Minimum), hvorved de altfaa tage Middeltallet af Maxi- mum og Minimum i -Dögnet fom 'Middeltemperatur, Men det er let åt indfee, at dénne Forudfætning ikke nödyendig er fand; thi antages, at den Deel af. Dögnet, å hvilken Temperaturen er under det daglige Middel, er længere: end den Deel af famme da den er over Middelet, faa maa nödyendig Minimum ligge nærmere ved Middeltemperaturen end Maximum, og omyendt *), *) Profesfor Hållftröm i Aabo har meddeelt en Underfögel- fe over denne Gjenftand i Kongl. Vetenkk. Acad. Handl. Aar 1824 p. 217 og i Poggendorffs Annalen 1825 S. 373» Jevnför Gaus's Afhandling: Methodus mova Integralium va- . lores per approximationem inveniendi, i ovn $06. Beg» Göir. recent. Vol. IL p. 39 Blandinger: 315 Hr, Coldftréam å Leith feretog fig derfor i Forening med fin Söfier fra Juli 1822 til Juli 1823, at antegne Ther-- mometrets Stand fra Time til Time een Dag hver Maa- ned; af disfe Iagttagelfer fulgte, at den midlere Tempera- fur indtræffer Kl, 74 om Morgenen og Kl, 81 om Afte- nen, ' Men da et faa lidet Antal Tagttagelfer ei kunde gi- ve tilfrækkelig Sikkerhed og det overfieg et Mennefkes Kræfter at gjöre Iagttagelferne hyppigere, end fige at ud- holde ét hélt'Aar, faa henvendte man fig til de överf- kommanderende Ingenieur- og Artillerie-Officierer å Leith Forth (nær Edinburgh), hvilke beförgede en Tagttagelfes- Række af timevife Antegnelfer udfört af de vagthavende Officierer i Fortet igjennem 2 fulde Aar 1824 og 1825. Refultaterne' af' disfe Tagttagelfer og de krumme Låinier fom foreftille Témpéråturens timevife Forandringer i Dög- net for de forfkjellige Maaneder findes anförte i Transac- tions' of the kone Society of Edinburgh Vol, X 18326, På 562. | Da Dr. Brewfter paa anförte Sted ophåndder Iagt- tagere, paa andre Steder til at iværkfætte lignende lagt- tagelfes-Rækker, for end mere at bekræfte de fundne Re- fultaters Nöiagtighed og ifær at finde hvilke Modificatio» ner disfe maatte! lide efter Stedernés forfkjellige -Belig- genhed paa Kloden, faa henvendte jeg mig til Agershuus Fæfinings Commandant, Hr, General Baron Wedel-Jarls- berg, hvis utrættelige Iver for alt hvad der er Gavnligt lod mig haabe en virkfom Deeltagelfe, og erholdt det velvilligfie Löfte om Planens Udförelfe, Efter Hr, Generalens Onfke bleve 2 Thermometre forfærdigede hos Hr. As- björnfen med Scala af Hr. Infirumentmager Claufen. Hver Reaumurfk Grad paa disfe udgjör imellem 2 og 3 Linier Rhinlandfk Tolvtedeelsmaal, faa at Graden med Lethed kunde deles i 5 Dele, af hvilke endnu en Fjer- dedeel er en let kjendelig Störrelfe. Altfaa kan ;5 Grad paa disfe Thermometre med Sikkerhed aflæfes, ja en övet Iagttager vilde endog kunne aflæfe 5 af hver 5te Deel, altfaa ;5 eller 07,02, Disfe Thermometre bleve berigtige- de efter den Besfelfke Methode, faa at deres Angiyelfer, or * 316 Blandingers efter anbragt Correction, ere fikre indtil et Par Hurdre- dedele af en Grad, Nær havde dette. Foretagende firau- det lige ved Begyndelfen; thi efter at begge Thermome- tre vare fuldkommen færdige, bleve de faa Dage för Nyt- aar ved et ulykkeligt Tilfælle begge i Værkfiedet fönder= flagne, Et Par nye maatte altfaa i fiörfie Hafi forfærdiges, inddeles og berigtiges. Det ene af disfe blev tilligemed et Barometer, hvis Scala angiver Millimetre, ophængt paa Agershuus Fæfinings Hovedvagt, det andet paa Vagthufet nær Toldboden, Paa det förfie Sted udföres lagttagelfer- ne hver Time af den vagthavende Officier, paa det fidfie af Underofficieren. Ved denne dobbelte Obfervation ha- ves en meget betryggende Control for Ilagttagelfernes Nöiagtighed ved Letheden hyorved mulige Aflæsningsfeil kunne opdages. Denne dobbelte lagttagelfes-Række, fom er begyndt med Aarets förfie Time, Midnats Öieblikker imellem 31 Decbr. 1826 og 1 Jan. 1827 og uden Afbry- delfe vil fortfættes for det förfie til Aarets Ende, og ifald det ei fkulde findes alt for byrdefuldt, ogfaa igjennem Aaret 1828, er overtaget med fiörfie Iver og Beredvillig- hed faavel fra Hr. Generalens fom Iagttagernes Side, hvorfor det er min Pligt, paa Videnfkabernes Vegne her- ved offentlig at aflægge bemeldte Herrer den fkyldige Tak; Naar Iagttagelfes-Rækken er fluttet, ville Refultater- ne blive fremlagte for Publicums Öine, og det vil da tillige vile fig, paa hvilke Timer af Döguet Barometrets Maxi- mum og Minimum: falde, hvilket, faavidt mig bekjendt, neppe paa noget Sted ved en faa længe fortfat Række af timevile Iagttagelfer er bleyen befiemt. pin å fr) Hanfteen. Gjenmeæle. Da hteraire Tyifiigheder fjelden fremme Videnfka- berne «eller interesfere angre end de i famme indyikle- Blandinger, | 317 de Perfoner, faa burde de faavidt mmligt vdelukkes af Skrifter, fom alene have Videnfkabernes Udvidelfe til Formaal, Imidlertid have Udgiverne felv uforfigtigviis maafkee foranlediget en faadan Tvift ved at indhendte og aftrykke en Erklæring i Anledning af nogle af Hr, Pa- fior Sommerfelt ved Anmeldelfén af hans Centuriæ plåntarum cryptogamarum fremfatte Anker over Mangel af Hjælpemidler til Botanikens Studium og over den botanifke Haves Tilfand. Da desuden forfkjellige Læfere have dadlet den Fremgangsmaade, umiddelbar at ledfage et indfendt Bidrag med Modbemærkninger, faa vil man ikke undlade at indrömme nedenfiaaende Gjen- mæle en Plads, faa meget mindre, fom Billighed fordrer, at Enhver bör tillades at fremfige fit Forfyar for det fam- me Publikum, for hvilket han er bleven tiltalt, Udgiver- ne iffemme gjerne Indfenderens Önfke, at Univerfitetet maa erholde en egen Lærer i Botaniken (hvilken Poft fiden Profesfor Smiths ulykkelige Fndeligt har været vacant), paa det at den botanifke Have, dette Univerfi- tetets kofibarefie Apparat, under en Mands udeelte Op- mærkfomhed, nærmere kunde -opfylde fin Befiemmelfe, Derfom nedenfiaaende Bemærkninger godtgjöre, at dette, formedelfi Naturhifioriens nærværende betydelige Omfang, er nödvyendigt, faa ere de ikke uden Vigtighed for Vi- denfkaben, forfaavidt vor Höifkole derved muligen kun- de fættes ifiand til bedre at medyirke til dens Fremfkridt, Udg, Hr. Profesfor Rathkes Bemærkninger ved Anmel- delfen af mine Centuriæ plantarum cryptogama- rum ere deels Sagen "nyedkommende, deels utigti- ge. Uyedkommende er det, naar Hr. Prof, flere Gån- ge taler om den Adgang, jeg har havt til Univerlitetets naturhifiorifke Samlinger; thi jeg har ikke talt, langt min- dre befyæret mig over, at faadan Adgang var mig nejtet, men kun om, at for faae botanifke' Böger i Forhorå' til de andre Fag yed Uniyerfitets-Bibliotheket vare aufkaffe- 348 Blandinger: de, hvilket jeg formodede at have fin Grund deri, at in- gen. egen Lærer for Faget, fom derfor med udeelt Iver antog fig det, gjorde Bibliothekaren opmærkfom paa, hvad der i faa Henfeende kunde behöves eller være nöd- vendigt, Men urigtigt er det, naar Profesforen figer, ”at jeg nok felv vil erindre, at jeg har havt den mecf frie, Adgang til den botanifke Hayes Samlinger”; thi Pro- fesforen vil vit paa fin Side erindre, at det aldrig har været mig tilladt at fee hverken Plantefamling eller Böger paa Töien, uden at Profesforen felv var nærværende; en Fri- hed, fom uden al Indfkrænkning varmig tilfiædt fom Dreng paa 15 Aar i Kjöbenhave ved den botanifke Hauges be- tydelige Bibliothek og kofibare Samlinger og ligeledes fom ganfke Fremmed i Stockholm ved Videnfk, Academiets Samlinger. Dette maa vif nok anfees for en betydelig Indfkrænkning og ikke ”for den meefi frie Adgang”, ifær for den fom ikke boede i Byen og altfaa ei altid kunde. indrette fin Tid efter Profesforens, Men dajeg dog, fom Hr. Profesforen felv maa vide, aldrig har begjert Andet, end at faae fee noget af Plantefamlingen og laa- ne af de Böger, fom havdes, bliver det et forfeilet Stik- lerie af Hr. Profesforen, naar han figer: ”Adgang til det naturhiftorifke Studium har været aabnet og lettet for Enhver, og deriblandt ogfaa for Forfatteren, forfaavidt det har været muligt at tilfredsftille hans Ön- Sker” At Plantelæren Re Begyndelfen af her ved Univerf- tetet var forbundet med Naturhifiorien er urigtigt; thi ikke eet Aar efter Hr. Profesforens Ankomfi til det nye Univerfitet blev afdöde. Smith anfat fom Profesfor i Bo- tanik og Oekonomie, og naar noget fkulde være, Botani- ken da heller forbundet med Oekonomien end med den Öyrige Naturhiforie, | , At Hr. Profesforen, Myke har udgivet. Arbeider i Tryk- ke er ikke, i det Mindfie ikke nu, paaanket, 08 altfaa det. desangaaende Aniözte uvedkommende; men det indxees dog ikke, hvorledes Opfyldelfen af en Univerf- Aelslærers Pligier og Udgiyelfen af hans literaire Arbeider Blandinger. 349 fkulde flaae i Strid med hinanden *). Mig forekommer diefe io Slags Virkfomhed at famfiemme faa vel, at jeg fna- rere vilde være tilböielig til at henföre den fidfie under famme Benævnelfe fom den förfie. Paa Kathedret under- viler Læreren et lidet Antal, fædvanlig Begyndere, i Vi- denfkabens förfie Elementer, i fine Skrivter den hele Ver- den; i det fidfie Tilfælde bör han fornemmelig levere fit Eget, i det förfie er det nok at meddele Andres med Klarhed; Henfigten er i begge Tilfælde den famme, Vift nok! ud- trykkelig fordrer Staten ei mere end det förfie, Sand- heden nærmere fynes det at have maattet være, om Pro- fesforen havde fkreyet, at han havde undladt det af Frygt for Tab, end at han havde renonceret paa den mulige Fordeel, ifald derved fkal forfiaaes pecuniær, — ”Hvor i denne, fom i alle andre botanifke Haver, Planten forvilder fig under Dyrkningen, der gjör Læreren under Examinatorierne de Studerende opmærkfomme paa, at denne elfkværdige Videnfkab ikke befiaaer blot i et berigtiget Navneregifier, men i de Studerendes egen ide- lig gjentagne Underfögelfer af Plantelegemernes forfkjellige Byguiag”. Jeg tilfiaaer at jeg ikke fatter rigtigt Tanke- gangen i denne Periode, — Bliver da den paatalte Man- gel, Planternes urigtige Befiemmelfe, rettet derved at Læ- reren gjör de Studerende &c,? Eller er det blot ved i Haven at fiöde paa Planter med falfke Etiqvetter, at Læ- reren gjör de Studerende &e,? I en velordnet Hauge, *) Udgiverne have betragtet den her omtalte Sætning fom et löft Udtryk, der er indkommen alene for Zirats Skyld, og hvis »bogftavelige Betydning man ei med for megen Confe- qvents maa föge at udpresfe. Ellers fkulde flere af Univerfite- tets Lærere, der enten fom Medarbeidere af nærværende Tids- fkrivt eller paa andre Steder have udgivet Arbeider, deri finde en Befkyldning for forfömte Embedspligter, hvilket vift ikke har været Forfatterens Tanke, Regnikabet for den af disfe Arbei- der höftede Fordeel er let aflagt; for Magazinet T= + 0, for Magnetismus der Erde — 1100 Spd.:0. f. v. Saaledes fkal hos os neppe nogen fkrive over videnfkabelige Gjenftan- de for Fordeels Skyld, og — det er fom. det bör være. 4 Redact»: 320 -— Blandinger. hvor ingen eller faae falfke Etiqvetter fandtes, blive alt- faa de Studerende aldrig gjorte opmærkfomme derpaa. Og vel ogfaa ligemeget; thi paa den, fom har faa lidet Sands for Videnfkaben, at han behöver at gjöres oftere opmærkfom derpaa, har det vifi heller ingen Virkning. ”Heryed har Uniyerfitetet feet fig i Stand til at op- muntre unge Studerende til fortrinlig at danne fig for Naturhiftorien”. — Hvilke ere de? Endelig maa jeg til Slutning tilföie Fölgende i An- ledning af de 3 omtvifiede Udeladelfer: 1) at der ingen botanifk Profesfor er anfat; 2) at dette Fag ved Univer- fitetsbibliotheket er mere tilfidefat; 3) at den efter dens Indretning udmærkede botanifke Hauge for en fior Deel forfeiler fin Befiemmelfe, i det dens Planter ikke Dbe- fiemmes. Hyad 1fie Pofi angaaer, da troer jeg Enhver, fom har mindlie Kjendfkab til Naturhifiorien efter dens nærvæ- rende Tilfiand, vil erkjende, at dens Omfang er faa fort, at een Mand ikke med Grundighed kan omfatte baade Zoologie og Botanik tillige, end fige Mineralogie, uden at jeg derfor anförer fpeciellere Bevifer. Til 2den Pof. Uden at kunne opregne det Enkelte, tör jeg med temmelig Vished antage, at det allermefie af hvad der af botanifke Böger findes paa Töien, er af Profesfor Smihts Efterladenfkaber eller af Bibliothekets förfie Ei- endom. Af nyere anfkaffede Sager har jeg ikke feet no- get betydeligt Værk uden Flora Danica *. Derimod mangler, uden at tale om noget Kobberværk, alle de nyere Syfiemer, faafom: 1, Römer og Schultes fyfiema vegetabilium. 2, De Candolles fyfiema regni vegetabilis naturalo, *) Dette Exemplar af Flora Danica fkal efter Sigende ei tilbö.- re Haugen men Stiftet og være funden i nogle tilflaaede Kasfer, fom vare bleven faaende fra den forrige Eiers Tid. Redakt. NN Blandinger. 321 % De Candolles prodromus fyfiematis yegetabilis regui. he. Fries fyfiema mycologicum, 5. Agardhs fpecies Algarum, 6. Bridel-Brideri Bryologia univerfalis, Videre: 7. Sprengels neue Entdeckungen im ganzen Umfang der Pflanzenkunde, | 8. Wahlenbergs flora fyecica, 9, Wahlenbergs flora upfalienfis. 10, N, Efenbeck, Hornfchuch & Sturm Bryologia germanica. 11, Mertens & Koch flora germanica — &c, &c, Alle Værker uundværlige for en botanilk Profesfor, ja No. 2, 3, 4 5y 6 708 8 uundværlige for enhver bo- tanifk Dilettant, fom kun nogenlunde vilde fölge Viden- fkabens Fremfkridt, I alle disfe findes faa godt fom fiet ingen Kobbere, altfaa ere de ikke kofibarere end andre WBöger. Men for at Sagen ikké interesferer den Vedkom- mende, fynes mig ogfaa Fölgende at tjene til Beviis, Af Hookers fortræffelige Monographie over Jungermau- niæ haves efter Smith Fasc, I — 10 og 12 — 15 incl. Til at complettere dette Værk hörer at anfkaffe 6 Fascicl. hver af eet Ark Text med 4 Kobberplader. Dette var dog vel ikke novyerkommeligt, men er ikke fkeet, For det 3zdie. At en botaniflk Hauges Planter ere befiemte, forekommer mig at være noget af det Förfie, fom udfordres for at Haven kan opfylde fin Befiemmelfe: lige vigtigt for de for botanifk Videnfkab fig Interesferen- de fom for Gartneren *), der fkal vedligeholde og forme- re Havens Planter; thi for at kunne dyrke en Plante ret, bör jo vides, hvor Planten voxer vild, Klimatets Forfkjel mellem dens Voxefied og dens Dyrkningsfied og om muligt flere færegne Omfiændigheder ved dens Forekommende **); *) Siebke klager ogfaa ofte derover. * %*) At man ei fkal plage en flakkels Dovre-Plante i Calidarium og derved bringe den til at före en fygelig Tilværelfe, ifte- denfor at den udenfor Dören vilde trives ligefaa frodigen fam paa Dovre; naar den kuns kan faae det koldt nok. 322 | Blandinger. men hvorfra fkal Gartneren hente denne Kundfkab, naar han end ikke veed, hvilken Plante han har for fig, Kund- fkaben om at befiemme ukjendte Planter kan visfelig. ik- ke fordres af en Gartner, ligefaalidt fom der gives ham Tid dertil, om han end forfaaer det. Man indvende ik- ke herimod, at han faaer kun befiemte Fröe; thi, deels er meget Fröe, fom kommer fra andre Hauger galt be- fiemt formedelfi Sammenblanding og andre deslige Aarfa- ger, deels hender det fig ofte, at han faaer Fröe, fom flet ikke ere befiemte, deels hvorledes fkal han rede fig ud af det, naar Planten ved at faae fig felv, eller ved Lugekonens Uforfigtighed, eller ved en let mulig Forvexling af Fröeforterne &c. forvilder fig, faa at det fkeer, fom jufi i Töiens Have er Tilfældet, at man finder den fam- me Plante ved 2, 3, 4, 5, 6 ja 17 forfkjellige Nummere, Naar nu Gartneren eller hans Undergivne famle Fröe af den modne halvvisne Plante, fom endnu vanfkeligere kjendes, og fom f, Ex. Tilfældet var i Sommer, af Senc- cio Jacobæa under 17 forfkjellige Navne, og disfe 17 nu til Vaaren igjen udfaaes fom 17 forfkjellige, hvilket Vir- var og Chaos bliver da ikke det Hele” Hvorledes fka! da Gartneren vide, hvilke Fröeforter eller Rödder han ifær fkal gjöre fig Umage for at anfkaffe, eller hvilke han fkal paa Ny dt Hvorledes kan han uden Undfeelfe fölge med Fremmede og vile en forlangt Plante? Thi han er fikker paa at vile qvid pro qvo. Hvorledes kan Havens Henfigt, at belære de Studerende og lette dem Viden- - fkabens Studium, derved opnaaes? Hvilken Studerende, fom ikke gjör Botaniken udelukkende til fit Fag — og af dis- fe vil jo Profesfor Rathke, at der foruden den naturhi- fiorifke Profesfor og hans Succesfor defignatus flet Ingen fkal være — har Tid til at gjennemgaae alle eller den fiörfe Deel af Havens Planter ved möifommeligen og uden Veiledning at examinere hver enkelt, 'og ifald* han Skal gjöre dette, fom Profesfor Rathke vil: (vide p. 162) var det da ikke bedre flet ikke at ledes, end at vildle- des, bedre at der ingen Etiqvetter fiode ved Planterne, end falfke? Men å Sandhed uden at gjöre Videnfkaben Blandingatt 323 til noget Nayneregifier, kan den Studerende höfie fand Nytte af at gjennemgaae en botanifk Hauges Planter efter Katalogen; thi dem, fom han ikke forud yeed der fkal være noget færdeles Mærkeligt ved, eller ved hvilke dette ikke vifer fig for ham, dem feer han Naynet paa, fam- menligner med Slægtsforyandte og Familieforvandte, faaer derved et Overblik over hele Slægten, og danner fig en Familjecharacteer. De, om hyilke han derimod ved Nay- net mindes noget Mærkeligt, eller ved hvilke han feer noget færdeles Udmærkende, dem underkafier han en nöiere Underfögelfe ligefuldt, fordi han veed Naynet. Efter en botanifk Excurfion, paa hvilken han har famlet en Deel Planter og underfögt dem hjemme efter Syfie- met, bliver han tvivlfom om Enkelte, og da han ei er i Befiddelfe af Kobberværker, gaaer han til Töien for at gjöre Sammenligninger. Finder han nu en Allium for en Ornithogalum, Heracium boreale for murorum &c., faa er han vel tjent. Var han da ikke bedre tjent ved In- tet at finde end ved at finde det Splittergale? Endvidere anfeer jeg en botanifk Hauges Henfigt åk- ke alene at gaae ud paa de Studerendes Belærelfe, men ogfaa paa felve Videnfkabens Fremvæxt og Uddannelfe. Men hvorledes kan denne Henfigt-opnaaes uden at en videnfkabelig Botaniker er befkjæftiget med Havens Plan- ter, en Mand fom deri kan og wil gjöre allehaande til Videnfkabens Fremme figtende Forfög f. Ex. til at erfare de antagne Characterers Fafihed, til at adfkille Art og Af- art, til at ndfinde om Fædrenelandets Arter nærfiaaen- de Planter fra andre Lande ere virkelig forfkjellige Arter eller kun climatifke Modificationer &c. Skal endelig Haven uden altfor fior Bekofining be- fiaae og end mere, fkal den tiltage, da maa det fkee ved Tufkning af Fröeforter og om muligt af Planter. -Men hvilken Ringeagt vilde det ikke volde i Udlandet ikke alene for dette Infiitut, men for den ganfke Viden- fkab hos os, og hyor vilde det ikke fnart tilintetgjöre al 34 Blandinger. Tufkningslyf *) med os hos Udlændingen, naar faaledes Pakker affendtes, hvori Halvydelen var urigtigt befiemt eller Doubletters Doubletter af den famme Art under forfkjellige Navne, Allerede af dette nu Anförte haaber jeg, at enhver Kyndig og Uforudindtaget vil erkjende, at jeg ikke, fom Hr. Profesforen behager at fige, har mod min bedre Overbevisning fögt at kafie Skygge paa de fkedte Foranfialtninger til det botanifke Studiums Fremme, | Sommerfelt, Stjerneskud om Dagen. I andet Bind af Magazinet Side 514 har jeg berettet, at jeg den 15de Auguft 1823 Kl. 11) om Formiddagen ved klart Solfkin faae et Stjernefkud bevæge fig igjen- nem Univerfal- Infirumentets Kikkert, der var rettet paa Polarfijernen; at dets Glands var noget fiærkere end Po- larfijernens, og at det gjennemlöb Kikkertens Seefeldt i en Tid af omtrent en Sekund, Over denne Notiz, fom er optaget i Edinb. philof. Journ. Vol. XII, p. 406 har Hr. Thomas Dick af Perth meddeclt Bemærkninger i fam- me Journ. Vol, XIII. p. 167 — 170, i hvilke han föger at godtgjöre, ”at det af mig feete lyfende Legeme ei har været andet end en Fugl, fom beyægede fig mod Atmo- fphærens lavere Regioner, og hvis Legems underfe mod Iagttageren vendte Overflade var fiærk oplyfi af Solen”. Hr. Arago, fom anförer denne Notiz i Annales de Che- mie & Phyfique T. XXX, p.416, vil ei tiltræde Hr, Dicks Hypothefe, og anmærker, at han felv ofte har feet lignen- de lyfende Legemer beyæge fig igjennem Repetitions-Cir- 4) Det vi ifær fiulde tufke med, norfke Alpeplanter, haves hel- ler flet ikke. Da de kunne godt holdes i Kjöbenhavn, maat- 16 vi og kunne have. dem, naar man bröd fig derom. Blandinger.: 325 kelens Kikkert; hvilke. af. forlkjellige..Grunde. ei kunne antages for at have været Fugle, Vagtet hverken Særfy- net felv eller dets rette Forklaring er af fynderlig Vigtig- hed, faa vil jeg dog, da denne Notiz fenere paa forfkjel- lige Steder er gjentaget, her tilföie fölgende fimple Be- mærkninger, fom efter min Formening aldeles vife Uri- meligheden af Hr. Dicks Hypothefe, Sætter man dette Legems fande Diameter | nej esiaisø > bue ee le fe fynlige Diameter 2 "++ 0 0 /6:/60 8 €e AMRand, fra Kikkérien Vara, Fax 0 hødle sje ae lodrette Höide over Jordfladen po HYIia le am ax Höidexinkelp, ol maa osrsdnet emje Meifar le aa Hafigbed pån sebuasi.dlerte Meine FaadøTte- se Kikkertens Campus. 20 + -10- 0 nn Tiden i hvilken Legemet gjennemlöb denne . Vinkelen, fom Beyægelfens Retning gjorde med Kikkertens optifke Axe , .+ 64 4 - e faa er bo 0 rms av HEGE IE a== == EE NE MT SN) 2 find ar fn å D.fin h. HF a.finh een Å fin å 2a,tanggCe 2D,.tangic Ca === hd tim, v t.finv.find d, €, derfom man kjendte Legemets fande Störrelfe og Retningen af dets Beyægelfe, faa kunde dets Affiand fra Kikkerten, dets lodretie Höide. ov er Jordfladen og dets Hafiighed beregnes. Nu var den. tilfypeladende Störrelfe temmelig nær den famme fom Polarfijernens, maafke lidet. förre; man kan altfaa i det höiefie fætte d == 1”. Stjernetiden var 8h 40' og Polarfijernens Zenithdifiants, fom omtrent 1. Mi- nut tilforn var aflæfi var 30” 48! 36, altfaa Höiden af det Punkt paa Himmelhvælvingen, fom fiod i Forlængel- fen af Kikkertens optifke Axe == 599 11" 24; fölgelig — 396 Blandingér. kan man fætte h*=%597 11, Endelig er Kikkertens Cam- pus eller Seefeldt c == 0" 45"; antåge vi nu Tiden t, i hvilken Legemet gjennemlöb Kikkertens Séefeldt eller en Bue af 454", == 1 Secund, * og fætte Vinkelen v, hvis Störrel- fe er ganfke ubekjendt, == 009, faa findes for Olpe de Værdier af D, de hosfiaaendé Værdier. af å H og OG D a H C 0,1 Fod | 20627 Fod | +17715* Fod |-- 270 Fod To 4 41255 »— | goftge i Plagpo LS 0,53 — 1 61880 - — | 53144 "= | 3810 — goe Se øR 270 ED 2 gr 4. 195180 +— | 9885750 å |- 15S0M0E00N 9,0 — 1 206267 :— | 177146 — |- 2900 — Heraf fees «altfaa; at om vi end antåge, at dette Iy- fende Legeme kuns havde en Diameter af ø5 Fod, eller en Decimaltomme, faa maa dets Affiand fra Kikkerten have været 20627, Fod d.e, omtrent $ af én geographifk Mil, dets lodrette Höide over Jordfladen == 17715 Fod, d. € omtrent å geographifk Mil, og dets Hafiighed eller Bevæ- gelfe i er Sekund == 270 Fod (under Forudfætning at Bevægelfen var lodret mod Synslinien, eller v == 90%; faldt Legemet lodret mod Jordens Overflade, faa var v == 30" 49" og altfaa Hafiigheden omtrent dobbelt faa fior eller 540 Fod). Men hvorledes fkulde et Dyr af no- get mere end en Oldenborres -Störrelfe kunne hæve fig til å Miles Höide, og hvad der end mere fynes umuligt, Bevage fig med en Haflighed af henved 300 Fod eller derover; endelig hvorledes fkulde et Legeme, fom ei var felvlyfende, i faa fior Affiand reflectere faa meget Lys, at den fkinnede fiærkere end Polarfijernen? Antage vi Legemets Gjennemfnit D == % Fod eller 4 Dec. Tom,, faå findes Afftanden 103154 Fod (41 geogr. Mile), den lodrette Höide over Jordfladen 89573 (52 geogr. Mile) og Haftigheden 1350 Fod; men til dénne Höide kan intet le- vende Dyr hæve fig, og Hafiigheden er omtrent lig en af Mundingen udfarende Kanonkugles. Antage vi endelig Gjennemfnittet == 1 Fod, faa blive Affianden, Höiden og Blandinger. 327 Hafiigheden dobbelt faa vir fom * % forrige Hypothefe, Man behöver kuns at antage dette Legemes Gjennemfnit DP: Fon, for at fætte det aldeles udenfor Åtmofphe- rens Grændfer og give det en Hafiighed af 4050 Fod i Sekunden, en - Hafiighed, fom ingen Kunf kan meddele noget Legeme her paa. Jordén. Gaae vi til den modfat- te Side og antage det lyfende Legemes Gjennemfnit at være. 0,01 Fod eller en Decimallinie, d. e. lig en Cocci- nellas (Mariehönes) Störrelfe, faa finde vi dog Affianden fra Kikkerten 2065. Fod, den lodrette Höide 1772 Fod og Hafigheden 27 Fod i Secunden, hyilken Hafiighed langt overgaaer den, hyormed faadanne fmaae Infecter kunne bevæge fig ifær paa en fille Solfkinsdag, Kort: den rin- ge fynlige Diameter, den fiore Vinkelhafiighed og det fiørke Lys komme befiandig i Strid med hinanden, hvad enten vi antage Legemets fande Störrelfe liden eller fior; og disfe Betragtninger lede os hen til den Overbeviisning, at Legemet har været felvlyfende, ved Atmofphærens yder- file Grændfer, og har bevæget fig med en Hafiighed, fom kuns kan. fammenlignes med Himmellegemernes, At de Legemer, Hr. Dick har feet i fit Telefkop, have været Fugle, vil jeg ikke aftvifie ham; jeg har ogfaa' feet faa- danne, Mener deres Affiand fra Kikkerten middelmaa- dig, faa kan man endnu adfkille deres Figur og Vinge- flag; er Affianden faa fior, at dette ikke længer ér muligt, da er ogfaa. det fra dem reflecterte Lys faa ringe, at de enten ikke bemærkes, eller i det mindfie ei overfiraale en Stjerne af anden Rang i 60 Graders Höide paa'en fuld- kommen klar. Sommerdag. | | | | ee | Astronomiske Uhre, Chronometre. Det (tilkommende) afironomilke Obfervatorium er kommen i Befiddelfe af et Pendnl-Uhr af Hr, Urban 328 Blandinger. Ji ir genf en i Kjöbenhavn, famt af et faakaldet Boxchro- nometer (No. 1259) af Hr. Kesfels i Altona (befiemt for min Reife igjennem Sibirien). Tilforn eiede Obfer- vatoriet et Lommechronometer i Sölvcasfe (No. 152) af Arnoldi London. Endelig ere i mit Værge et Lomme- chronometer i Sölvcasfé (No. 1255), tilhörende den geo- graphifke Opmaaling, og ét Boxchronometer (No, 1257), tilhörende den Norfke Marine, begge af Hr. Kesfels, Disfe Uhres Gang har jeg underfögt fiden 24de April 1826, og uagtet mine andre Forretninger og det interimifiifke Obfervatoriums fjerne Beliggenhed ei have tilladt mig at gjöre. faa hyppige Tidsbefiemmelfer, fom til en ganfke paalidelig Dom over disfe Mafkiners Fuldkommenhed var fornöden, faa vil dog fölgende daglige Gang giye en om- trentlig Idee, Jiirgenfen| Kesfels Kold Kesfels | Arnold D 1826. Pendul, | B. 1259. | B. 1257. | L. 1255. | L. 132. Mai 1 —— -+- 371 =— + 54199 |4 ULF 7 Fr + 3,58 al ,32 2,88 8 =- 505 sat 3595: 330 2 16 ol lp 24 nl 501 2,83 21 — 4580 — 6,12 7,22 Jum 1 — 4,65 — 7,69 | 2591 11 TER 4580 ETE 8:99 2,15 vane ao 5535 — 9,96 2,06 Juli 6 == 69 — 10,41 1,82 EE o) — 6,14 — 10,65 3,17 Auguft 181 — 6,99 — 11,51: | 3,52 — 0%%2 72 — 11,96 | 3578 30| = | Sepibr, 5 —0,85 | 7,88 | — 015 11,56 4,28 bag 40,62 1-1 7:49--| 4 0,17 12,69 h,21 24 Octobr, 11 1,40 7555 1,22 12,93 5,03 Noybr, 7 3 0:48 7,61 + 2,16 12,50 6,11 19 Decbr, 17| 40,13 8,67 2,83 13596 7,69 22| +0,55 8:59 3,72 15581 8:17 1827 Januar 92| *+ 0,75 83508 2,61 | 15:76 8,50 z0| +05 8,88 4,60 14,85 8:40 Febr, %- 8I 0559 0,98 5500 16,19 7598 Heryed er at mærke at Kesfels No. 1259 og 1255 kom formedelfi Hayarie il 9 Gr hyor de bleye lig- Blandinger. 329 gende hele Vinteren (omtrent et halvt Aar) og hvor Olien i en kold og maafkee fugtig Pakbod fandfynligviis er ble- ven fordæryet, Fremdeles bemærker Hr, Keésfels, at alle nye GChronometre i det förfie Aar have Tilböielighed til at accelerere, indtil alle Mafkinens Dele have indflebet fig i hinanden, og Compenfationen faa at fige fat fig i en fafi Tilfiand, hvilket ogfaa ovenfiaaende Pröve udvifer, Angaa- ende Jiirgenfens Pendul, da er det aldeles nödyen- digt, at et faadant Uhr maa ophænges paa en Steenpille faa urokkelig fom muligt, ifald det fkal have faa jevn en Gang, fom det ifölge fim fortrinlige Confiruction kan erholde, Men da dette Kunfiværk aldeles vilde ödelæg- ges, ifald det blev ophængt i det fugtige interimifiifke Obferyatoriuni, har jeg maattet forelöbig opfillle det i min Bopæl, Da nu i ethyeért Træhuus Væggene zittre, naar Döre op- og ilukkes endog i tiliödende Værelfer, faa kan man ei vente, at noget Penduluhr under faa ufor- deelagtige Omfiændigheder kan have nogen fuldkommen jevn Gang. Imidlertid har ovenfiaaende Pröye viift hvad Udret kan præfiere, naar det faaér en pasfende Opftilling, Ved Opfiillingen den 3ote Augufi 1826 vifte det 24" efter Middeltiden og den 8de Febr, 1827 vilie det 39” foran Middeltiden, imellem hvilke Grændfer det i de mellem- værende 162 Dage med ganfke fmaae daglige Ujevnheder af nogle Tiendedele af en Sekund har bevæget fig, Ved at fammenligie Chronometrene hyer Middag med Pen- duluhret har jeg fundet, at deres daglige Gang ogfaa var færdeles jevn, faafom de daglige Ujevnheder fjelden ha- ve overfieget et Par Tiendedele af en Sekund, og det er faaledes at haabe, at disfe Uhre efter et halvt Aars Tid lidt efter lidt ville nærme fig til den fuldkomne Gang, fom de övrige Uhre, der ere komne fra denne talentful- de Kunfiners Hænder, have udviifi, Priferne paa disfe Uhre ere: hos Jiirgenfen Pendilg 206 vå St 500 Species (Sölv) Guld Lomme-Chronometer 360 — — Sölv % Mo 00 == Boxchronometer . ++ 300 — ag 330 Blandinger. Hr, Jiirgenfen tilföier, ”at ifald der fkal være Luxus derved, da blive de lidet dyrere, d, e&, at fige imellem %0 å 40 Species mere", hos Kesfels: Boxchronometer . + » 200 Hollandfke Ducater - Sölvyv-Lommechronometer 150 — == Hos Arnold var, da No. 132 blev kjöbt, Prifen paa et Lommechronometer i Sölv 100 Guineer, i Guld 125 Guineer, For nærværende ere Priferne hos Hr, Molineux i Lon- don:. Boxchronom, fom gaaer 2Dage . > 0. ++ L5: Boxchronom. fom gaaer 3Dage . ++ - & —7 Lommechronom, i Guldkasfe . . » » x - —5 Lommechronom, 1 Sölvkasfe . . & - > » —=5 (Schum, afir. Nachr. 3 Bd, 8. 255). Hos L. Breguet et fils 1 Paris, Boxchronometer (Horloges marines) Gaaende 8 Dage, med Suspenfion i Kasfe af Maha- BOR: ie eee eee ADEN AER Gaaende 50 Timer, med Stopper før Balan- cehjulet, | se me syle a re AD Lommechronometer (Montres marines) Guldkapfel å Mahagoni Kasfe . + .» .- 1800 — Solvkaplel. os. 4 Mere he mere JAN Afironomifk Pendul med Mahagoni Kasfe . 1600 — — — uden — — e 1520 — (Schum, afir. Nachr. 4 Bd, 5, 81 — 82)» Hanfteen, Kunne Videnskaberne igjen synke i Europa? I den populære Fremfiilling af Jordens magnetifke Særfyn, fom er indrykket i dette Tidsfkrifts förfie Bind, har jeg yttret, ”at Amerikas Qpdagelfe har giyet Menne- Blandinger. 991 fkeyennen den glædelige Fortröfining, at Mulerne, hvis de engang ved uædle Lidenfkaber og firidende Interesfer fkulde nödes til at flygte fra Europa, i hin Colum- bus's nye Verden vilde finde et fikkert Tilflugtsfied”, I en Overfættelfe af dette Stykke, indfört i Jamefons Edinburgh philofophical Journal Vol. XII., har Overfæt- teren eller Redacteuren, fom har undertegnet fig T.,, ien* Note til dette Sted anmærket: ”Science has no alternate growth and decline, Why fhould we think her moft lj- kely to depart from that refidence, where fhe is moft firmly efiablished?” d.e. "Videnfkab har ingen vexelviis Tilvæxt og Aftagelfe, Hvorfor fkulle vi antage Sandfyn- ligheden af, at den vilde flye fra det Opholdsfied, hvor den er fiærkeft grundfæftet?”” — Forfynet holde fin be. fkjærmende Haand over Europa, at denne Mulighed al- drig bliver til Virkelighed! Hvilke Aarfager der kunde fremlede en faadan Ulykke er, fynes mig, ikke utydelig paa det anförte Sted antydet, og at en faadan Tilbage- gang virkelig har fundet Sted, er ei vanfkelig af Hi- fiorien at godtgjöre, I det mindfie 3000 Aar för Chrifii Födfel vare Brahminerne i Befiddelfe af en höi Grad af videnfkabelig Dannelfe, af hvilken nu faa godt fom in- tet Spoer er tilbage. Deres Surya Siddhanta, af hvilken Hr, Davis i Afiatic Refearches 2 Vol, har givet er Ud- tog, indeholder, fornden et fornuftigt afironomifkt Syfiem og Regler for Kalculen, ogfaa en fuldkommen udviklet Trigonometrie, med tilhörende Tavler; en Videnfkab, fom ifölge dens Narur ei kan opliaae, förend efter at Geome- trien og Arithmetiken hver for fig have naaet en betyde- lig Höide. I Grækenland bleve Stjernebillederne forefiil- lede paa Kuglen omtrent 1140 Aar för Chrifius; og Hip- parch opfandt eller udviklede förfø Trigonometrien- til et Syfiem 130 Aar för Chrifius, efter at Euklides, Ar- chimedes og Appolonius efter hinanden havde blom- firet og frembragt hine udödelige Værker, hvis Glands ei er bleyen fordunklet af de fenefie Alderes höiefie Opfin- n0 % å å 292: Blandinger: deHfér 'og* Forbedringer *). Et «heelt Aartufinde» maatte altfaa hos Grækeérne henrinde fra de förfie afironomifke . Tagttagelfer indtil Trigonometriens Opfindelfe; og der er ingen Grund til at antage, at Videnfkabens Fremfkridt have været hurtigere i andre Lande, Igjennem et heelt Aartufinde i det mindfie kunne vi altfaa med temmelig Sikkerhed antage, at Videnfkaberne have frodigen blom- firet å Indien, og dog ere de der aldeles forfvundne.- Ghineferne kjendte Krudtet og Compasfet længe för Euros pæerne, og ere endnu i Befiddelfe af en Mænugde tech- stifke Haandgreb, törrede Frugter af den engang frodigt- blomfirende, men forlængft henvisnede Plante. . Hvilke Aarfager have da frembragt denne förgelige Tilbagegang? Svaret ligger temmelig nær. Kuns under Frihedens Pau- hiner naaer den mennefkelige Aand fin höiefie Udvikling. Ingen Nation er af Naturen rigeligere begavet med Ta- lenter end den Spanfke; og dog ere Geniets Frembrin- gelfer der fjeldnere end hos de övrige Europæifke Natio- ner af famme Störrele, Under den Tyrkifke Halvmaane have aldrig Videnfkaber eller Kunfier kunnet trives, Despotik Regjeringsform er alene pasfende for et Fo'k, fom nylig er traadt ud af Vildhedens Tilfiand, og endnu lever i Umyndigheds Börneaar. Naar Fyrfterne, forglem- mende at denne Alder i Europa er forfyunden, i en van- vittig Strid med Mennefkerettigheder krampagtigen knu- ge Haanden om Jernfcepteret, og derved vække fkadelige Gjærninger og Reactioner, da vender Mufen med Affkye og Mismod fit Aafyn bort fra den blodige Kampplads,- indtil Kampen er endt og dens Udfald vifer, om hun kan vende tilbage eller (kal flye for befiandig. Naar Regen- ten tilkjendegiver grundige Tænkere fit Mishag over To- lige Underfögelfers Bekjendtgjörelfe, naar han anfætter Videnfkabernes Dyrkere fom &Aarstjenere, og gjör de= res Enkers Penfion til en Naadesfag, for at gjöre Tanken *) See Obfervations on the Trigonometrical Tables of the Brahmins by John Playfair, i Transactions of the Royal Society of Edinburgh Vol. IL Blandinger. 333 «tilden byklende Trælysda fynes det Tidspunkt, £l-at kunne være fjernt, da Videnfkaberne ci Iænger kunne fiige, men langforiit maa henvisne, indtil et Chinefilkt. Blameli ud- breder fig over det forældede Europa *J.. Og felv.i det frie England, fkulde der ei findes et Ukrudt, fom lettelig engang-i- Tidens: Længde kunde tage faa flærkt Overhaand, at det qvalte den ædle Plante? Videnfkaberne have der taget en faa aldeles praktifk Retning, at enhver reen ihéoretifk 'Granfkning; hvis praktifke Anvendelfe paa det phyfifke Livs Beqvemmelighed ei öieblikkelig kan Paa; peges, kuns med Skye tör optræde, og kun vinder liden Opmærkfomhed; imedens de ubetydeligfie Ideer, fom gri+ be:ind i: Dagliglivets Syfler, rigelig belönnes.. Kort, Theo rien fynkér:imédens Anivendelfen fiiger; men. naar denne onifider åfoleret vil optræde fom felvfiændigt Væfen, da er den en Plante:uden Rod, hvis Livsperiode er.udrun» det, :0g fom er overladt fil Elementcrnes ödelæggende Indvirknings > a ee i Hanfteen, Dausk Magazin for Kunstnere og «Haandvær» de gd kere. , MAA T : Udgiveren af ovennævnte Tidsfkrift Hr. Dry Gi. Frå Urfin,, Obfervator. ved: Univerfitetets: afirorömilke: Obfer» vatorium å Kjöbenhavn, har tillendt os dets förfie:Heftel» Han angiver paå Omflagetr Skriftets Plan-og: Indhold' fom. fölger: > L .d HSvYnÅ oSgdssmetgil «00 1d”Fremfiilling af de: Dele af Mafkinlæfen; fom høs: os (i Danmårk) fortrinligviis kunne finde Anvéndeleg:% 2) Meddelelfe af nye Opfindelfer, fom enten her.ere. ort ro ia01L Sunirdeisvin 125 179selsrot ørvonkedd (4 *) Dog ei overalt ere Udfigterne fax mörke; hift'og her byg- Ovgeé Frihed og Fred: Lykkelige Norge, maatte Du beftaridig 5 forsjene, "betandig påakjöhne" og "Iøngé'behdldd mit Tykke ! 334 Blandinger. gjorte, bragte i i Udövelfe, eller fynes at fortjene vor fær» deles Opmærkfomhed; 3) Befvarelfe paa Spörgsmaal, der gives af Kunfine- re og Haandyærkere, om een eller anden i deres Fag vigtig Gjenfiand; 4) Forfkjellige Bidrag, I föm ellers kunne være af Vig- tighed, f. Ex. Beregninger henhörende til Mafkinfaget og Haandværksvæfenet, eller af Interesfe, faafom hifiorifke Ffterretninger om Vigtige Mafkiner i andre Lande, eller ogfaa i Oldtiden o. f. v.”. Ugentlig udkommer et Nummer af et halvt eller et heelt Ark; 6 Nummere udgjör et Hefte og 30 Ark et Bind, 12 Nummere erholdes af Subfcribenterne for 1 Rbdr. i Sedler. Det förfie Hefte indeholder blandt andet fölgen- de Artikler: Fernisfer, Gasbelysning, Qvintenz's Vægt (en af 2 Vægtfiænger fammenfat Veiemafkine, fom optager li- den Plads og paa hvilken ved Lodder af liden Vægt, fio- re Masfer kunne afveies), Ætsgrund, Mofers Skudbind (en Bog, i hvilken Blade med Lethed kunne wudtages, omfættes og nye indfkydes, fær anvendelig fom Biblio- thek-Catalog), Vei under Themfen (udförligere i Edinb, philof. Journal Vol, X. S, 276), Qvikfölvdampmafkine (Be- dömmelfe over dens Anvendelighed paa Skibe i en ame- rikanfk Journal), Vægterens Natuhr m. m. Fremdeles Anmældelfe af de 2 förfie Dele af det kongl, Danfke Vi- denfkab. Selfkabs mnaturvidenfkabelige og mathematifke Afhandlinger. De vigtigfie her afhandlede Materier ere: Commandör Wileugels Forlög nmied Scaramellas faakal- dede ifolerende Compas (hvor Naalen er indfluttet i en Jerndaafe); Örfieds Bemærkninger om Brændfelets hen- figtsmæsfige Anvendclfe; Urb. Jilrgenfen om lfochro- nismen ved Pendulets Sving *); Orfied om Legemernes Sammentrykning (meddeelt i næryærende Hefte). *) Kunfineren foreflaaer at tfilveiebringe Jfochronismen ved at gjöre Loddet, fom holder Mafkinen i Gang, huult, og at kafie et Par Hagl i famme, naar man opdager, at Pendulets Svingningsbue er formind/ket. Nytten af dette fimple Hjælpe- ja - Blandinger. 335 Vi kunne ei undlade at anbefale dette Jigefaa un- derholdende fom nyttige Tidsfkrift til Enhver af vore Landsmænd, hvis Stilling i Livet gjör technifke Kund- fkaber nödyendige. | Udsiverne, Om de meteorologiske Iagttagelser i Bergen af G. Bohr. De vedföiede Barometer-lagttagelfer for November og December Maaned 1825, tilligemed de for 1fie Qvartal d, A, ere her anfiillede med et meget nöiagtigt Hæverbaro- meter, der er forfærdiget af Univerfitetets Infirumentmager Hr, Claufen, faaledes fom det af Hr. Profesfor Han- fteen å Magazinets 2det Hefte Side 271, for Aaret 1824, middel falder dog for en fior Deel bort ved fölgende Betragt- ning. Ved et Chronometer eller Söe-Uhr er det af fior Vig- tighed, at det faa nær fom muligt beholder famme daglige Gang i længere Tid, f. Ex. fra Aarets Begyndelfe til det? Ende; thi her nödes man til i flere Uger eller Maaneder at antage Gan- gen fom jevn, indtil man paa et nyt Sted faaer en ny Ræk- ke af Tidsbeftemmelfer. Smaae Ujevnheder i den daglige Gang, fom omfider bæve hinanden, ere derimod af mindre Betydning. Ved et Pendul-Uhr i et Obfervatorium forholder det fig omvendt. Da dette tjener til at udmaale flörre eller mindre Dele af Himmelens daglige Omdreining, faa er det af yderfte Vigtighed, at Gangen i en Tid af 24 Timer er faa jevn fom muligt; om derimod Uhret formedelft Oliens For- tykkelfe faaer en mindre Svingebue og altfaa lidet hurti” gere Gang om Vinteren end om Sommeren, er ligegyldigt. Da det nu er umuligt, at Aftronomen i Löbet af 24 Timer kan beftandig holde Öie med Pendulets Svingningsbue, for ved det foreflagne Middel beftandig at holde den ved famme Stör- relfe, faa fynes dette Forflag ei at have fynderlig praktifk Nytte for Aflronomen. En Mekanisme, fom felv vedligeløol- der Ifochronismen, er visfelig meget at foretrække. Bed. 336 Blandinger. befkrevne., I Mai f, A. havde Hr, Profesforen den God- hed at fammenligne bemeldte Barometer med det Ripa- montifke, og at underföge Nöiagtigheden af dets Indde- ling. 80 Sammenligninger befiemte Reductionen af Ri- pamonti til mit == + 0,075Mm. Desuden fordrer dette en Correction == + 0,555 Mm, fordi 760 Mm paa famme be- fandtes at udgjöre 760,555 Mm, efterat der var taget Henfyn paa det Fortinfke Meters Inddeling og Temperatur; det Ripamontifke BarometersheleReduction tilmit er altfaa == 0,410Mm, För min Afreife fra Chrifiiania i Octber f, A. fammenlignedes atter begge Barometre nogle Gange, og deres indbyrdes Stand befandtes uforandret, Hævyerbarometret kom heldigviis hid tilfös aldeles - ubefkadiget, og det hænger nu faaledes her 236,57 Norfke Fod vefilig og 113,22 nordlig af Domkirketaarnets Midte. Höiden af dets Middelpunkt er ved tyen- de Nivellements befundet at være 50,997 Fod over Hay- fladen ved Middel-Flodhöide, De forhen brugte Barometere vare anbragte paa famme Sted, fom det Claufenfke. Til lagttagel- ferne indtil April 1820 benyttedes et Hæverbarometer af Smiths FtablisfementiKjöbenhavn; derefier Ripamon- tis indtil Slutningen af Juli 1821; fremdeles atter det nævnte Smithfke og et Kapfel-Barometer, forfynet med en Skale, hvis Nonius angiver 7; Linie, hvilke tvende Barometre paa det nærmefie ere correfponderende, Ifölge 100 Sammenligninger fiaaer det Smiihfke Hæverbaro- meter nu, efter 5 Udkogningninger, 0,101 Mm höiere end det Claufenfke, Det fiod 1,55 Mm höiere end det Ripamon- iifke i den Tilfiand, dette var, da jeg erholdt det. Alle Barometer-lIagttagelfer ere reducere- de til 0” Normaltemperatur; de indtil 1825 efter det i Budfiikken for 1818 anförte Udtryk; de fildigere efter Hr. Profesfor Hanftéens Tabel i Magaz. 2det Hefte 1824, Blandinger. — 337 Side 208, eller efter Formulen for famme, -Indtil Slutnin- gen af 1324 anfiilledes alle Barometer- og Thermo- meter-lagttagelfer 3 Gange daglig, Morgen og Aften Kl, 7 og Middag Kl. 1; de fildigere derimod paa den over hver Rubrik anförte Tid, Nogle faa Iagt- tagelfer om Morgenen Kl, 3, til Befiemmelfe af det natli- ge Minimum, ere. noterede i den Rubrik, hvis Overfkrift er: Andre lagttagelfer, De daglige Barometerobfer- vationer for Marts Maaned ere endnu forögede med tyende: ved Selens Op- og Nedgang, ligefom Ob- fervationerne i Marfeille (See Conn, de Tems for 1827). De anfatte Middeltal under de Rubrikker, fom in- deholde Barometer- og Thermometer-lagttagelferne indtil November 1825, ere, ligefom de fildigere, udledte af alle Obferyationer daglig, og ikke af Maximum og Minimum alene, Luftens Temperatur-Tilfiand er befiemt efter tyende Thermometreé med Reaumnrs Inddeling; det ene mod Nord, 134 Fod over Jordens Overflade, og det an- det mod Syd, 3 F, lavere, Begge hæuge frit, i Skygge og befriede for Lufttrek af Værelfer og for tilbagekafiede Solfiraaler, Thermometer-lagttagelferne anfiilles eenstidig med de over Barometeret *), men maa endnu rettes for de Feil, disfe Infirumenter have, faavel ved Hovedpunk= ternes Befiemmeyfe, fom ved Inddelingen. Blandt5 Ther- mometre, hvis Nulpunkter nylig prövedes i fmeltende Snee, vare ei tvende eens; Forfkjellen fieeg endog til 13? ved 3 af dem, Til Beffiemmelfe af Jordens Middel- temperatur, ere ogfaa nogle Iasgttagelfer anfiillede her, og af tvende fundet == 4%06 R, rettet for Thermome- terets Feil, | Den lodretteHöide af den her faldne Mænsg- de Regn eller Snee er, efterat den fidfie var oplöfi, opgivet i Parifer Linier og Tiendedele, faaledes fom den vilde have været, hyis Vandet blev fiaaende og in- %) Tegnet () i den förfte og femte Rubrik for Thermometeret i Mats Maaned betyder ved Sølens Op- og Nedgang. 338 Blandinger. tet uddunfiede, Den til disfe Befiemmeyfer brugte Re gn- maaler hænger 28 Fod over Jorden, frit og ikke udfat for Kafievind, For at erfare Forfkjellen mellem den ftörreRegnmængde, der her falder ved Jor- dens Overflade og i et höiere Luftlag, anfiilledes daglig lagttagelfer med tvende overeensfiemmende Hyeto- tometere i Aarene 1820 og 1821. Ifölge Refultatet af dis- fe, der er indfört i 2det Bind af Magazin for Aar 1825 var Höiden af den Regnmængde, der faldt ved 4 Fods Affiand fra Jorden .» + - == 15405 Par. Tommer og ved 293 Fods Affiand fra Jorden == 142,25 Forfkjellen altfaa == 11,80 Par. Tommer el- Jer omtrent 6 Tommer aarlig, fom maa adderes til Re- Sultatet af de aarlige Ilagttagelfer fra 1823 af, hvis man vil vide Regnqvantitetens Höide ved Jordens Overflade, Höiden af Snee og Hagl maales efter OQplösningen paa famme Maade fom Regnyandet. Da Regnmaalerens över- fie Kasfes Kanter ere over 6 Tommer höie, er det ikke fandfynligt, at Vinden. kan have bortfört noget af Sneen, der her kun falder i liden Mængde og i Almindelighed oplöfes fnart, Disfe Iagttagelfer over Regnmængdens Höi- de optegnes hver Morgen; de over Vindens Ret- ning derimod om Middagen efter Flöifjeldets Vind- fiang, hvis Affiand er 1942,1 Fod fra Iagttagelfesværelfet, og efter Alhidaden paa et i dette, i den afironomifke Meridian fafifiillet Gompas. Naar de, bagenfor Flöifiangen liggende höiere Fjelde enten ikke tillade, Tlöifiangen fri Bevægelfe, eller, naar dens Retning forvirres af Kafievin- de, hvilket ifær er Tilfældet i Qvadranten fra Nord til Öfi, har jeg betjent mig af andre fikre Gjenfiande til Be- fiemmelferne om Vindens Retning. Disfe ere faaledes tilforladeligere end de om dens Hafiighed eller Styrke, der, formedelfi Mangel paa et beqvemt Sted til at opfiille en Vindmaaler, hindindtil blot er optegnet efter Skjön ved een af de 4 Grader: 1, der betyder fvag, 2, temmelig fiærk, 5, fiærk Vind eller Blæfi, og 4, em Blandinger. e 339 Storm. Blikfiille betegnes med 0, og ufiadig cller omgaaende Vind med 0. V. Var Vindens Hafiighed om Aftenen noget forfkjellig fra den om Middagen uote- rede, er ogfaa dette anfört. I Rubrikken for Veiret betyder T, Tykt, eller at intet Himmellegeme var fynligt; K, Klart, eller alde- les fkyfrie Himmel; B. Blandet, eller at intet af disfe Tilfælde indtraf. R. betyder Regn; S Sneej o., L, vw. Under andre lagttagelfer indförtes faadanne, fom ei ere indbefattede under de foregaaende. - Blandt disfe vare de faa Nordlys, Bergens alt for ofte tildækkede Him- mel tillod at obfervere i Vinter, meget ufædvanlig fiærke, og det, den 5te Januar d. A., om Aftenen fra 51 til 12, ifær pragtfuldt, Enhver af dets ubefkriveligen fkjönne Lysbuer havdei Almindelighed lit höieffe Punkt i den magnetifke Meridian, og de fra Buerne ud- fkudte Straalepiller bevægede fig fiedfe, fkjönt med afvex- lende Hafiighed, henimod den fydlige Himmel, forbi Ze- nith, Et andet fjeldent Luftfyn, formodentlig ogfaa et Nordlys, faaes -her den 15de Januar 1820 om Aftenen mellem Kl. 74 og 8 af Ingenieurmajor Vetlefen og mig tillige, Det-vifie fig, faalænge det -varede, fom et alde- les regulairt Bælte, eller fom en Lys-Ring af omtrent 2* Brede; fiod fladigt og flammede aldeles ikke. Fra ONO, lidt nordlig af Stjernebilledet Tvillingerne, firakte det fig op gjennem Kudfkens Hoved, & i Casfiopeia, der var i Zenith omtrent Kl. 74 og endte fig nærved Stjernen $ i Svanen No, 4837. af Bodes Verzeichnifs von 5505 Ster- nen des Hr, Piazzi, eller den fidfie Stjerne i Svanens fydlige Vinge mod VSV, Dette lyfe Bælte fkar faaledes den magnetifke Meridian under rette Vinkler. Indtil Kl. 3, da Himmelen blev overtrukket med Skyer, var dets Stilling endnu fiadig, og dets Udfeende fom en bleg, electrifk Materie i Mörke *). Stjernebedækninger af Maanen obferverede i Bergen paa Fortet Frideriksberg (See Magz. 2det Bind, Side 316, og 4de Bind Side 26. 1323 den 21 Decbr,, TT SJ, Indg, 6t 1" 35484 Stjernetid (uvis) - Udg. 7 3 59,68 "F 1826 den 20 Marts, & £), Indg. 11t 24003 fand Tid, *) De meteorologifke Tabeller for 1822, 1823 og 1824 leveres ved Slutningen af nærværende Hefte; lagttagelferne for 1825 og 1826 maa for Pladfens Skyld opbevares til næfte Hefte. Redac. I *u99J19y0 1 1eJr o |g or - | 13 å 61 ö | TT I or G 6 G% D | ha d g GG G GT 4 Foo oa AQ FM rå av et *tap10[, "198H "velg *UILIOIG 6671 LL OG OG *G 24 NG OCT GE Vane *Uap -10f paa ap -1OH SUIU -3o2y 8 |G för [02 TI 18 OG | OG 9 1£ foa 13 6 19 for | ag or 9 BET |O1 6 19 for | 61 90 10189 It 971908 10 gr |Orirt 6. *'N " *N 'd "v9Aypd 19p -19AQ f-ueIg adr 19p915 arpue Sunype. v Sndeuvyuo ua ge sopasejpar. a811u uep ed wojpaseer Ger sudgiag ep tuor Popf.19 *orpurto opuuy uavur uor Vi) "* c 6 lotlotf 999 04 o'or B8508a| Lot 1199 9 16 [1 11% 106 | ost fsrosg; 95G Ing. G LILULE GG%R LG | Leg BOL*LTLSYG - Turn pe) 2118 18 pf orfor 199 1 91 Ørhorgr 80% |918 8 9 |Etjoti LG'6 S%Y+| GB 608 GOL. |G6% G 7 IL JET 659 1LA—| 091 Bttorge) 1895 h1g. B 18 191p LIG |97—| 80 119*La| SGY 90 hLg JE 19 JETg 98 190—1 LL Borten Li6%o tog G ete 19 Å foot] 9y—| ogk OLL La | aS La Orr Bi "13 G : EN BEG JON ss "PO vn "XEN vegen "LYN *91P1Y STHopUurA- JOj9Wounan], JajouoIrg 94p very popura ep 1P[03 uajuwayy, ved apryg 104 apasrjærtö «unojg rO4 Frnnopror9ao ua Joy aa Genaqag 019 nag *1q1dog ynduy ung tung TEIAL Indy SIIPJAT 1enIQ3,I TEnnpP *403Geyt POL C 16 [z G Yr POL'6 I TIL 108 Sa | Ot fen 6 [I IT 1 LI G Lå Q 15 to's 7 9 bl ba FYyrYr Sti TL IG 19 [3 : opa øket | bel ef-20 houses sog |=| diet ap19p 1ep pas Es 0 | 81 5 lo ap == G = PIE NG Q «10H FI asr[ Str N Å -s0u Ay OP å -+ ev Oo 0 - 4 Ot MAE —--—= AO) | | G C T t vi v T T 9 6 CT CT 131 38 JÆN | PG JPY 19y Squeipæyn "PIL omer 0 YÅH ONJIASUD apay UOP PA ueyIQ Ytæy *19120 241 VIG ( —— = —=— —— ork Mrfols p G%—r 99 PfooltLa LSt'Lz 0 lo |G 618009 | 97—] 98 920080] a10*Lal OGL'BT G 18 |a |orforL koker oi le 905 Blandinger. Fraunhofer 0 40% ODse noe tp Ko Tørke ho Ma fol ger ØP å 300 . AftentPartile | boskHr. AK Aag0, |-felete 6 M khege vi (500 Geographifke Karter over Norge ”» 4 0 å 0 00 000 504 JG TT GET SEE ME JE AL DE NEPPE. 512 Timevife Thermometer- og Barometer-lagttagelfer i Chri- firania , e e ø ” e- ” eo, oe D e KI * ” ” ”, ” * * ” 513 Gjenmæle e ø e O e eo ø e o o e D e ø ” e X: * 316 Stjernefkud om Dagen el øse) hete vekte en esel tøt økenke 324 Altronoamifke Uhresy Ghronometre sia 2 seer SN Danfk Magazin for Kunlfinere og Haandværkere . + . +-+ 335 Meteorologifke Iagttagelfer i Bergen af G. Bohr . .» » 534 Magnetifke Intenfitets-lagttagelfer . +. . ev fs ge keEp øp 2 Meteorologifk Tabel for 2det Qvartal 1826. Rettelser i 7de Binds fste Hefte. Side 76 Lin. 3 fra neden for Bide læs: Bd. Side 91 — 6 fra oven — 951"! læs: 93012 — 096 — 1 fra neden — mege læs: meget — 99 — 12 fra oven — 1,2617 læs: 1,2723 — 99 — 14 — . —- — 00271 læs: 0,0165 — 103 — 21 — — — Nordveft læs: Nordåft — 105 — 9Qfra neden — disfe disfe læs: disfe Rettelser i 7de Binds det Hefte. Side 186 Lin. 14 fra neden for Phillyrs læs: Phillips's — 187 — 3 fra oven — Bom læs: Som — 190 — 5 — — — Söite læs: Svite — 190 — 15 — — — Stourolithen læs: Staurolithen — 191 ved Enden tilföies: efter at jeg under min Reife i Ud- landet havde hjemfendt disfe Bemærkninger, erholdt jeg hos Hr. Profesfor Hausmann i Göttingen at læfe Hr. v. Buch'”*s Afhandling om Korsfienen, udkommet i Leipzig 1794, hvor der findes nogle Træk af den her fremfatte Anfkuelfe. Side 193 Lin. 7 fra oven for perallel Jæs: parallel — 105 — 5 fra neden — Phafphosfur læs: Phofphorfur — 105 — 35 Note — af læs: of — 221 — 6 fra oven — ef læs: af — 227 — 6 — — — ber læs: der — 206 — 18 —= — == crasfinfcula læs: crasfiufcula — 2066 — 19 — — — , tenuis; læs: tenuis, — 206 — 22 — — — nitidus, læs: nitidus. — 2906 — 24 —- —= — multis læs: nullis — 206 — 2 — — — ficiularis læs: fimilaris 3507 Anmelderen er bleven underrettet om, at ved det Roo- fenfke Kart ere Söekarterne anvendte ved Kyfternes An- læg, og Opmaalings-Contoirets Karter benyttede ved det Indre af Landet, faavidt Opmaalingen for nærværende rækker. 308 Lin. 5 fra neden for Schandinav. læs: Scandinav. — 3 fra neden Note for bringe læs: tvinge I QI Ne) fm Meteorologisk Dagbog i Christiania for andet Qvartal 1826. Barometer i Millimeter ved 0? R. SS > se Dag. April. | Mai, Juni, | 55 E. | 11,2E4J8s4 F.|3,2 E.|11,5 Elf 9,1 F. ee 7642 | 758:5 | 757:7 | 759:5 5555 | 527[ 60,1| 060,35 | 61,5 Spå | 508 | 55:9 | 60,8 | 59:1| 57,1 62,4 | 60,8 | 53,0 | 56,5| 56,8 | 58,1 577 | 590 | 61,2 Å 59:5| 59:55 | 62,2 646 | 648 | 67,0 5371 6401 66,3 67,5 | 65:9 | 660 | 67,2| 66,8| 67,0 T3| 658 | 65:35 69:0| 67,:5| 68,0 63,7 | 62, 62,2 | 67,9| 66,5| 67,0 62,3 | 61,2 | 62,59 67,9 | 65:7| 66,5 60,4 |-58:4 | 574 f 66,0| 63,3 | 657 75237 | 75150 | 753:0 56,0 | 565 | 50,7 t1s0, | 4754 | 50,3 h3s5 | 421 450 488 | 484 | 502 5555 2,8 | 55,2 410 | 42,1 | 48,1 567 | 56:3 | 545 oa asoer| 10 | 56,6 | 462 | 46,5 416 | 45:59 | 446 11 12 | 4194 | 4255 | 47:50] 5957 | 60:9 | 62:90 65,11 646| 65,5 13 55,8 350 n7 2 6551 | 615 | Gplf 65,8| 65,8 | 63,6 14 | 50,8 | 4950 | 46,6] 662 | 63,0 | 6$59p 619| 55:6| 57,5 15 I 48,1 | 49:7 | 5050 | 65:0 | 634 | 615$ 53,2| 4951| 472 16 | hose | hot | 5355) 598 | 56:6 | 57,4 513| 543 | 5058 17 | 565 | 56:01 588 | 577 | 580 | 141 62,6| 59,1 830 18 | 65,6 | 644 | 66,6] 02,0 | 60,3 | 62,8 J 564| 5251 579 19 | 65,7 | 667 | 634 | 631 | 61,2 | 62,0 f 61,0| 024 92 20 | 6553 | 631 | 646P 624 | 61,0 | 61,2 69,55| 67,5 | 68,5 21 mo | 6752 | 63:4 | 613 | 60,7 | 658] 68,9 | 673 | 703 22 | 608 | 6951 | 68:50 | 66,3 | 651 | 66,0| 72,2 | 60:7| 68,8 25 | 666| — | 59:9f 661 | 646 | 646£3| 60,7| 6741 67,5 20 | 5552-| 5255 | 502| 65,2 | 643 | 65:2 | 67,7 | 654| 6358 25 | 51,4 | 50,6 | 49,6] 645 | 62,8 | 62,9] 65,3 | 6611 614 26 | 47,2 | 468 | 465Å 63,0 | 62,0 | 61,5] 61,55 | 604) 61,2 27 | 45:55 | 449 | 45:2f 61,9 | 59,5 | 60,8 | 60,0 | 5959 2,3 28 | 471 | 479 | 508 | 60,0 | 59,1 | 59,1V 63,9 | 62,5 | 62,5 29 | 647:9 | 523 | 58,3 | 59:0 | 57,6 | 55,9 Å 61,56 | 61,2 | 60,7 50 | 6450 | 648 | 66,9 | 55:1 | 55:7 | 58:3f 62,2 64,7 60,2 | 58,1 5755 752.481| 754505! ua] | tt i dit | di eit | dr ot |: Tir | 0 aid | då då 27 10021 27 9,71127 10,271 28 1,85 28 1,63 28 1574 28 255128 1,81! 28 2,14 Torden indtraf i disse Maaneder den 10de Mai om Middagen, den å pROr! mo Oo 6,6 AR Ferfoire) Thermometer Reaumur, April, Mai, 5,2 E.|11,0 E.f9,0 F.]| 3,3 E.|11,2 E. Junt 84 F- 52 E. 170 |—1%8 [497 (41298 | 44% | 41590 |4189 |+41098 555 | +08 72 | 12,3 6.9 12,0 17,0 Bad 450 1,0 Br 5,0 458 15,0 14,5 10,9 8,5 1,9 28 Bak 555 10,8 16,0 9,0 831 1,0 6,6 67 NR) 11;2 12,9 Då 458 0,8 Byt 8:90 2 1354 16,8 8,5 Fy 2,0 2,7 10,0 30 16,5 19,9 10,0 | 257 6,59 | 13,6 dy1 1555 22,0 11,5 8:51 på 90| 16,2 09 17,5 18:3 10,7 70 dl 059 10,5 6,9 16,0 21,1 11,6 10:9| 39 82| 11,1 HOP IT7| 23,5 13,0 97 550 5,5 0,0 1452 1954 11,0 4:9|— 17 5,0 8,0 1,5 15,1 20,1 11,9 00 | 4359 Bs1 | 10,5 51 15,1 20,8 12,1 855| 37 81 | 12,4 Tyl 13 | 16,9 10,1 6,0 | —2,3 1%1 72 11,2 12,6 6,1 6,4 | +04 10,1 5,0 859 13:9 9,9 710 | —0,6 11,4 70 1350 1559 6,1 68 | 431 1359 | 103 13,2 13,3 79 0,8 lp 1859 12,1 11,9 15,9 9 8,0 1,5 18,8 10,2 150 21,0 13,0 8,0 | 0,9 20,1 | 10,9 1455 21,5 14,2 6,1 10,0 13:7 17,8 2459 14:0 539 ly 15,6| 10,9 18,4 2459 1539 539 | 3,8 19,59 | 140 16,0 | 22,9 10,5 Os 151| 12,3 14,5 | 19,0 11,0 7,1 28 19,0 12,9 13,4 20,5 11,4 KB | 4,0 152 | 108 [| 16,2 | 22,3 15:9 153 2,8 16,1 0,6 17,1 22,1 130 92| 58 16,6| 099[ 16,4 16,0 1155 | 16,11 8,1 762,15| 761,65] 7613511765,22| 70183) 762,80 Fpal + 6,8 ol 2,24 [410,15 +13,:51 + 7484 16011 + EE 10,91 11,5 E.fo,1 F. Veirliget April, Mai. Juni, 3,2 E.|11,0E.f0,0 F.13,3 E.11,2B6.19,4 F, Eg bl. | kl. [kl kl kl. f kl. kl Kl. tkl.| t. sk. kl, Ea kl, kl, kl, sk, få T Så t. kl, t Sn. | kl, Kl, t, tok te bl, kl, NSG] 64 (163 t. tb kl. KLØE t. kl. | kl. | kl fk | kn PA Se ES SR NR DEG NR 1 (45 t. kl. f kl, | kl. kl. f kl. | kl. nb KS 6 SE JE DEG 43 R. lb |6 KØ t t kl. | kl, El fl. |R. ft kl. |R. [bl |sk. t bl, fo t. t.kl. | kl. t. kl, kl | kl. | kl. fble | bl. | kl fk | ki. bl. f kl, ft. kl | kl. | kl. ft.kl.| bl. kl, | kl, | kl. f kl. | kl bl. f sk. |bl. kl. | bl. | kle of kl. | kl. | kl fk |t PS at I SA EE ED kle f kl. | kl. fk. | kl [bl ft Kl. MST NG t. ble | kl. | kl. fkl | kl ble KL ER ae EG EL Gat SA kl. | kl, | kl. fk -] kl. 0] kl. fotøkl.| kl. kl, tv t bl. tå kl, Kl, 8 i R. t bl. få kl, Kl. R. R. t. kl. kl. ta kl, kl, ble | sk. "kl, ft bl. t sk. | bl. b to t. XL, sk. tb R. kl, DE BI bl. | bl. t. Kl. | kl. Sn. | sk. |%. t kl. | kl. f Kl. | bl. kl, | bl. KL | KL Kl. || kl. kl. kl, | kl. 24de Mai om Formiddagen, den 28de Mai om Middagen og den 11te Juni om Eftermiddagen imellem Kl, 7 og 8. Natur-l i G Blandi Frat Aften Geog: Tldku Time fi Gjenr Stjerr Alftro: Danf IMete: Side 10: FRERE! [I QI ke N Magazin for NATURVIDEN SKABERNE 4Aarg7B$1H BA Pod Pa pe