| LIPBPAEBY 
| 
OF THE 
å MUSEUM OF COMPARATIVE Z00LOGY. 
7529 
Å NM / 53 æ 


fo) n z Q a 
| i JA QU TK RK / ) / UV, 


v ov: 


er de 
då Se Ge er 

$ Kjer KE å 
på pre 


EG 


EP ka 


ee 


NE 


Magazin 
for 


Naturvidenskaberne. 


Ottende Bind. 


Udgivet 
af 


Cet Samfund af V ivenskabsdprkere. 


See selv, tænk selv, döm selv. 
Uden Frihed i Tanke bestaaer ei 
Videnskab; uden Frihed i Ord og 
Handling, ei kraftfuld Stat. 


| Med 3 Steentryk. 
TT —-—F—— "se 0 EEE Enns mm, 


—w'000//00"'"mrA VU — 
Christiania. | 


Hos Chr, Gröndahl, 1828: 


- 


på 1 3 


PD rs! å 
* ål > 

sta di 

Ru msdespudrere air 


E PN på 


Magazin 
for Naturvidenfkaberne, 


Aargang 1827, 4 Hefte. 


I. 
Hvilken Almeenlov yttrer 
fig i den organifke Udyvik- 
k ling? 
af 


Chr. Boeck. 


VENNA 


gj har anfeet fom en Grundlov for den organi- 
fke Udvikling, at denne fkeer fra Peripherien mod 
Centrum — la loi du développement périphérique — 
og fom afhængigt af denne, at alle Organer oprinde- 
ligen opftaae af parvile Dele — la loi de fymétrie — 
famt at de parrede Dele derpaa forene fig med hin- 
anden — la loi de conjugaifon. Som Grunde for 
disfe Sætninger henvifer han til Nerve- og Beenfyfte- 


Q Chr. Boeck. 


mets Udvikling. Han figer om Nervefyftemet, at 
Rygmarven hos Fötus af Amphibier, Fugle og Patte- 
dyr i fin förfte Uddannelfe beftaaer af tvende Traa- 
de, der fenere forene lig, og at den peripherifke 
Deel af Nervefyltemet allerede exifterer för hiin, 
hvormed det förft længere hen forener fig. 
Heufinger vil ei indlade fig paa at bedömme Big- 
tigheden af det förft anförte Moment, hvilket han 
intet har imod, men og anfeer for en heldig Obfer- 
vation til ydermere Beviis for Overeensfiemmelfen 
mellem de ei fuldt udviklede Organer i en höiere 
Organisme med Organerne i en lavere, Han vil ei 
heller benægte hiin Symmetrie, hvilken allerede Mer- 
kel har anfört og paaviift i de flefte Organfyftemer, 
ligefaalidet at parrede Organer vile Tendents'til at 
forene fig å Midilinien, dog inden visfe Grændler, 
Derimod at ei den peripherifke Deel af Nerveflyfte- 
met er uddannet för den centrale, anfeer han man 
let kan overbevife fig om hos Fuglefötus, hvor man 
allerede feer Rygmarven för man kan opdage Spor 
af Nerver, hvilke ei engang endnu kunne være til. Det 
Beviis, Serres vil hente for fin Sætning af Beenfy fiemets 
Udvikling, tildömmer han famme Uiilftrækkelighed, i 
det at hiin har taget Forbeningsprocesfen for den 
egentlige primare Udvikling, og desuden, i al Fald, 
hos Fuglefötus ogfaa Beenfyktémets centrale Deel — 
Rygraden — förft fremtræder, Som han faaledes fin- 
der Serres's Paaftand ubeviislig ved Betragtningen 
af de enkelte Organers Udvikling hos Individuet, fin- 
der han den ogfaa, naar man feer hen til Organernes 
Udvikling gjennem hele Dyrriget. Han anförer at 
de lavere Infulionsdyr vile en ydere Legemsflade — 
én Hud — og en indere Huulhed — en Marve —. 


Love for den organiske Udvikling. 3 


Denne fidfie har endnu ingen Aabning udad, förfi i 
de höiere Familier danner fig en faadan — en Mund — 
fom hos Polyperne vifer fig mere udvikler.  Alifaa 
er og her en central Deel förend en peripherifk, 
Forfölger man, figer han videre, Leverens Udvikling, 
da finde vi den hos flere af Anneliderne fom en ei 
fammenkængende Bedækning paa Tarnshuden, hos Dia- 
zoneerne fom forenede Traade paa famme. Hos de 
höiere Leddyr og Mollufkerne löfer den fig förft fra 
Tarmkanalen og trækker fig udad mod Peripherien. 
Paa famme Maade kan de övrige Organer forfölges, 
Saaledes fom den opftillede Sætning, vedbliver hån 
fremdeles, ved Facta er gjendreven, faaledes kunne 
vi og ved apriorifke Grunde gjendrive den. Materien 
er Kræfternes Udtryk; Dyrets Liv aabenbarer fig ved 
en fortvarende Vexel mellem Asfimilation og Excre- 
tion, eller mellem Attraction og Repulfion; i beftandig 
Vexel trækker Legemet til fig Dele af Udenverdnen, 
gjör dem lige med fig og bortfiöder igjen disfe liigblev- 
ne, Som repellerende og excernerende Organ frem- 
filler fig Peripherien — Huden, med dens Biorga- 
ner — fom asfimilerende og attraherende Organ fee 
vi Centralhuulheden — Tarmkanalen. Men medens 
nu at de centrale Dele bevæge fig i Vexel mod Pe- 
ripherien, og peripherifke mod Centrum, maae ogfaa 
Udviklinger i begge Retninger fölge; det polare For- 
hold mellem Tarm og Hud vil virke paa den mellem- 
liggende Materie, faa at vi erholde ligefaavel centro- 
peripherifke fom peripherico — centrale Udviklinger*), 

At Serres's Paaftand ganfke fimpelt er gjendre- 


*) Berichte yon der K, zootomichen Anfialt zu Wiirzburg 
1832. 


1 * 


4 Chr. Boeck. 


ven ved Heufingers Anförte, taget af Been- og Ner- 
vefyftemets Udvikling hos Fugleföius, er klart, Deri- 
mod fynes det Modbeviis, han henter fra Organernes 
Udvikling gjennem den hele Dyrrække, kun at have 
liden Styrke, faafom denne Række nemlig jo ik- 
ke fom faadan af Naturen egentlig er opfillet, men 
den fyftematifke Orden kun er grundet paa en i vis- 
fe Maader aldeles vilkaarlig Dom om de enkelte Or- 
ganismers ftörre og mindre Bygningsfuldkommenhed, 
og altfaa omendfkjönt der derved ligger et i deres 
Natur lagt Moment til Grund for denne Sammenftil- 
ling, kan den dog ei her med Henfyn til den gradvi- 
fe Organudvikling fuldkomment fættes ved Siden af 
den i en beftemt Orden, og af Naturen abfolut for- 
drede Udviklingsfölge af de enkelte Organer hos In- 
dividuet under dets Uddannelfesperiode, En Art 
Analogie faaer man vel uuegteligen, men faadan for» 
drer ei at de analoge Phænomener derfor fkal have 
famme Grund, eller ftaae i en nödvendig Forbindelfe 
med hinanden, og ville det vel her i alle Henfeen- 
der :være mere Aarlag til at fiutte til Bigtigheden el- 
ler Naturmæsfigheden af den fyftematifke Orden, hvori 
man opftiller de organifke Legemer fra Organudvik- 
lingen hos det enkelte Individ — for faavidt det la- 
der fig gjöre — end af hiin at ville flutte til den Or- 
den; hvori denne nödvendigen vifer fig hos dette. 
Det faakaldte apriorifke Modbeviis, Heufinger opfiller, 
bliver, faa rigtig Fremfillingen for fig end kan være, 
ligefaalidet fuldgyldigt. Der maae altid blive Forfkjel 
paa den Vexel og Udvikling, der kan opftaae, og 
fom virkelig finder Sted mellem og i.allerede exi- 
fterende Organer, og den der fkeer i Materien un- 
der disfes Tilbliyelfesmoment., Den Orden lyori de 


Love for den organiske Udvikling. 5 


fig dannende Organer vile fin Fremkomfi, kan ei i 
Begyndelfen være afhængig af disfe felv; et polart 
Forhold mellem dem opftaaer ei förend de allerede 
ere til, og dette kan jo naturligen ei have en fra 
den fenere Exiftence udgaaende og tilbageförende 
Yitring paa deres Production under den förfie og op- 
rindelige Udvikling. Hudens og Tarmekanalens po- 
lare Vexelvirkning, der visfeligen tydelig nok yttrer 
fig, kan da alifaa ei heller bidrage til den primare 
Formation; da den förft da fremftaaer, naar begge 
disfe Organer ere der, kan den kun have Indflydel- 
fe paa deres egen og andre ligetidige Organers Ud- 
dannelfe, eller paa fenere opftaaendes Dannelfe, men 
ei paa egen Spire eller paa Organer, der för dem 
maatte være til. De frembringe altfaa ei heller en 
peripherico central og centroperipherifk Udvikling paa 
en Tid de, fom ikke tilværende, ei heller kunne vir- 
ke, og maa man felv da, om de endog vare de förft 
fremtrædende Organer, [föge en tidligere og af disfe 
'ei afledet Grund, Der maae være en Virkfomhed, 
fom, uafhængig af den fig dannende Organismes ma- 
terielle Tilværelfe fom faadan, er iftand til at give 
det förfte Stöd til dens Tilbliven, fom er iftand nil at 
overvinde de i al Materien fig yttrende og alminde- 
ligen faakaldte phylifke Kræfter, og give den en faa- 
dan Ordning, at den kani et vit begrændfet Rum 
begynde en af disfe vel ei uafhængig, men dog med 
dem i en Slags Oppofition ftaaende Tilværelfe. Hvor- 
dan imidlertid denne Ordning vifer fig, hvordan her- 
ved den begyndende individuelle Organismes Ud- 
vikling i Rum og Tid fremftaaer, kan man ei directe 
beregne af et fenere fremftaaet polart Forhold,  No- 
gen Grund faaer vel Heufingers hrugte Raifonnement 


6 Chr. Boeck. 


derved, at man maae antage, at de famme Kræfter, der 
herfke hos det fuldt uddannede Individ, maa have været 
de famme, fom vare virkf[omme ved dets Uddannelfe, 
og man da fra den fenere opftaaende Udviklings For- 
hold flutter til lignende i en tidligere Periode. Men 
ogfaa da vil man komme tilbage til. det famme, i det 
man ei kan fætte ud af Betragtining, at hine Kræfters 
i Sandferne faldende Virkfomhed hos den udviklede 
Organisme maae uomgjængeligen betydelig være mo- 
dificeret fra de tidligere Yttringer, i det at alle de 
Organer, der engang enten aldeles ikke eller kun 
tildeels. vare til hos denne, nu, vel alle tilfammen 
med disfe famme Krælter, dog med dem hver for 
fig fpille en Slags individuel Rolle, og derved frem- 
bringe et fammenfat Virknings- og Udviklingsforhold, 
fom i Begyndelfen aldeles ikke kan have viilt fig. 
En Feil har vel baade Serres og Heufinger der- 
ved begaaet, at de have fra aldeles enkelte Facta vil- 
let flutte til en beftemt almindelig Lov ei kun for 
disfe felv, men og for alle dem i Form nærftaaende, 
At gaae ud fra noget Enkelt til noget Almindeligt 
kan vel give et med Tingenes Natur overeensfiem- 
mende Refultat, men et derfra afvigende og et feil- 
agtigt vil og faa meget des lettere udkomme, jo mere 
fpecielt det er, man lægger til Grund, For Heufin- 
ger maae vel og dette anfees at have indtiruffet, da 
han fluttede fra et polart Forhold mellem Tarm og 
Hud og de deraf afhængige Phænomener til en al- 
mindelig Lov for Organernes förfte Udvikling hos en 
Organisme, - Han er nemligen derved paa det tyde- 
ligfie kommen i en Modfigelfe med fig felv, eller har 
derved udbragt et Refultat, der fuldkomment firider 
mod det man maatte +tillutte fig fra de Facta, han 


Love for den organiske Udvikling. 7 


har brugt "ul at modfige Serres's Mening. Af hine 
Kjendsgjærninger, fom han anförer fra Fuglefötus's 
Udvikling, er der ingen Grund til Antagelfen af den 
dobbeltfidige Udviklingsretning, den han fenere op- 
filler fom den herfkende; de give kun Begreb om 
en eenfidig, en centroperipherifk; og fkulle denne ik- 
ke med fiörre- Grund antages fom den i Naturen 
egentlig forherfkende fremfor den af Serres paaftaaede 
periphericocentrale eller Heufingers polare. Gjennem- 
gaaer man alle de Facta, man i Naturvidenfkaben 
kjender, da vil man visfeligen finde den fiörfte Sand- 
fynlighedsgrund for Antagelfen heraf. Man vil ei 
alene finde den beftyrket ved Betragtningen af de 
enkelte Organfyftemer hos enkelte Dyrklasfer, men 
man vil finde den i Phænomenerne gjennem det hele 
Dyr- og Planterige, i Jordklodens egne Forholde og 
i Klodernes indbyrdes Forbindelfe. Overalt vil man 
fpore denne Udviklingsgrundfætning, og om det maa- 
fkee end fynes poradoxt og urigtigt, at ville finde den 
beftyrket i Geographie og Aftronomie, faa ville det 
at udelukke de Relultater, man under disfe Navyne 
har fammenfiillet, virkeligt være det. 

Til det Anförte maae dog bemærkes, at ifær den- 
ne Paaftand, at nemlig den organifke Udvikling eller 
Loven for denne i fin Yttring er centroperipheriik — 
kun er udftrakt til den, i den fig organiferende Ma- 
terie, fremlyfende Hovedtendents, hvilket og rimeli- 
gen baade Serres og Heufinger, fluttet fra deres an- 
förte Data, maae have underforftaaet. Thi upaatviv- 
leligen er det, at fra den Stund af, at det förfte ma- 
terielle Punkt af en fremftaaende Organisme exifte- 
rer, maae ogfaa opfiaae en Polarifation og Vexelvirk- 
ning mellem denne nu individuelt belevede Grund- 


/ 


9 Chr. Boeck. 


kime og den omværende övrige Natur, ligefom og 
ved fortfat Udvikling, fom allerede anfört er, en lig- 
nende maae deri opftaae mellem de enkelte Dele og 
Organer. Fra denne Side kan man ei benegte Rig- 
tigheden af Heufingers Sætning, men derom kan ei 
blive Spörgsmaalet, Dette maa være om Totalud- 
trykket af den hele Combination i dets iöiefaldende 
Phænomener; thi da er det förft man kan tale om 
Organers Fremftaaen i forfkjellige Rum og Tidsdele, 
og om den egentlige Udvikling. Seer man hen til den 
ufandfelige, forud for felve Organismens dens mind- 
fe Deels materielle Exiftence tilværende og denne 
ordnende Aarfag, da kan igjen ei nægtes, at denne i 
fin Yttring maae være periphericocentral. Det orga- 
nifke Legemes Tilbliven, fom organiferet Vælen, kan 
nemlig kun anfees fom et Product af den hele Natur; 
det bliver den i et beftemt Rum begrændfede og til 
Tndividualitet forandrede Exiftence af en i den Hen- 
feende og i Forhold til den indvirkende Kraftforbin- 
delfe faa at fige, indifferent Tilværelfe frembragt ved 
den convergerende Samvirken af den hele Tilværel- 
fes enkelte Dele. Har deri Serres lagt Begrebet om 
fin Udviklingslov, da maa han ogfaa have Ret og kan 
ei modfiges; men dette er ei heller Tilfældet; thi da 
kunde han ei tale om de materielle Organer. Da 
nu det förfte Livspunct — her fom et individualife- 
ret — kun kan opfiaae i hiin Convergentfes Middel- 
punct, maa fra dette Centrum udgaae den Udvikling, 
fom er nödvendig for et i Rummet materielt Tilvæ- 
rende; og hvilken altfaa faalédes maa blive centrope- 
ripherik, Men da naturligen den ganfke Tilværelfe, 
her betragtet fom noget fra den nye organiferende 
Form Forfkjelligt, ei alene under den förfie Impuls, 


Love for den organiske Udvikling. 9 


men under den beftandige Udvikling eller fortfatie 
Væren maa ftedfe uafbrudt beholde fin Indflydelfe, 
faa kan vel ved den derved opftaaende Polarifation 
med det individuelt Stræbende, i dette opftaae Phæ- 
nomener, der fynes at firide mod den antagne Hoved- 
yttring, og fom kunde fom det Anförte af Serres blie 
ve til Beviis for denne Mening. Dog kunne de paa 
den ene Side fom aldeles temporære og locale ikke 
fiyrte det fremförte almindelige Udviklingsforhold, 
deels ville de ved nöiere Underfögelfe kun tilfyne- 
ladende firide derimod, Man maae fætte dem fam- 
men med det Hele og ei udrive dem fra denne ude: 
lelige Sammenhæng. . Men. nöiere at udvikle og 
forfvare disfe Sætninger, at paavile gjennem den 
hele Natur de Phænomener og Phænomensforbindel- 
fer, der fkulle kunne oplyfe Rigtigheden af det Paa- 
fiaaede, er her ei min Beftemmelfe, De af Heufinger 
opförte Data, fögte i Fuglefötus's Udvikling, henpege 
paa Rigtigheden, og kun et endog let Overblik over 
den hele Natur, forfaavidt man kjender den, vil fnar- 
ligen beftyrke Meningen, En firæng og nöie Under- 
fögelfe af Sagen er ligefaa vidtlöftig fom önfke- 
lig; den lader fig ei afgjöre ved et Par löle Ex- 
empler; men vil gribe ind i mange endnu ei til- 
firækkeligen oplyfte Sætninger, og faaledes tillige 
bevirke eller forud fordre disfes Oplysning. Rime- 
ligt er det, at man derved klarligen vil finde, at der 
ingen fand Differents er mellem en generatio ex ovo 
og en generatio primigena — et af de vigtigfie Spörgs- 
maal i Phyfiolugien — at man vil have liden Grund 
til Haanlatter ved at höre tale om cosmiflke Momen- 
ter, eller naar der figes at Luften er det almindelige 
Dyr, eller naar nævnes indyirkende Confiellationer. 


10 Chr. Boeck. 


Kun da vil dertil findes Grund, naar man ei vil fö- 
ge og oplöfe Betydningen i Udtrykkene, eller naar 
Phantafie og Overtroe har gjort fornuftftridende An- 


vendelfer, 


IL 


Notitfer til Læren om Tri- 
lobiterne. 
af 
Chr. Boeck. 


NRBR 


EG forfkjellige Benævnelfer, men ofte under det 
generelle Navn Trilobiter, har man befkreven en Ræk- 
ke af Forfteninger, der have vakt Naturforfkernes fær- 
deles Opmærkfomhed. Deels ved Forholdene og Al- 
deren af de Berge, hvori de forekomme, deels ved 
deres egen eiendommelige Form, hvortil man i nær- 
værende Organifation .ei endnu har funden, og næften 
rimeligt ei heller vil finde nogen egentlig tilfvarende, 
blive «de for Naturhiftorikeren og Phyfiolagen ei af 
mindre Interesfe, end Kundfkaben om dem kan blive 
af færdeles Vigtighed i Geognolfie og Geologie. Vel 
ere Arter af denne Række allerede over i et Aar- 
hundrede bekjendte og have altfaa længe været Stof 
for Naturgrandfkeres Betragtning, men dog er det förk 
i det fidfte Decennium at man finder de efterhaan- 
den opdagede Species firængere videnfkabeligt under- 
fögte og fyftematifk fammenftillede. 


42 Chr. Boeck. 


Lhuyd fynes at være den förfte, der omtaler Ar- 
ter af disfe Forfteninger, og fom giver Afbildninger 
af flamme. I en af Marts 1698 og til Rivinus, Pro- 
fesfor i Leipzig, filet Skrivelle, der udkom i hans 
Lithophylacium Britannicum, giver han Underret- 
ning om tvende Petrefacta, han havde fundet ”prope 
oppidum Sancti Teilavi in comitatu Mariduniæ” — 
elier ved Lhan Deilo i Caermardhinshire efter Phi- 
lofophical transactions Vol. XX, No, 245, An, 1798, 
Auguft, hvori er indföørt Udtog af et Brev fra Lhuyd 
til Dr, Lifter, i hvilket ligeledes indeholdes Beret- 
ning om de famme Forfteninger. Han vidfie ikke, 
hvor han fkulle henföre den ene af disfe, men kaldte 
den efter dens Form, og fordi den ei fkulde være al- 
deles uden Navn: Trinucleum fimbriatum vulgare. 
Den findes afbildet i Philof. trans. Tab. til No, 245, 
Fig. 6; i Lithoph. Brit. Tab. til Pag. 90 Fig. *, 
og i anden Udgave af famme Værk Tab. 22 Eig. x. I 
förfte Udgave af Lithoph, Britan. Tab. til Pag. 120 
og i anden Udg. Tab. 23 giver Forfatteren en Figur, 
fom er mærket, Trinucleum, hvilken han altfaa rime- 
lig har meent fkulde foreftille famme Forfteningsart 
fom den forberörte Figur. Omendfkjönt man, uden 
at kjende Lhuyds Originaler for disfe Afbildinger, 
ei af disfe felv nöie kan beftemme Mærkerne for det 
Species, de fkulle foreftille, faa er dog faa meget 
klart, at de foreftille en Trilobitart, og blive de og 
fom faadanne citerede af flere Forfattere, Saaledes 
har ”Vilcken mellem de övrige afbildede Trilobiter i 
fin Nachricht von feltenen Verfteinerungen efter 
Lithophylacium Britan. 2den WUdgave afcopieret 
Lhuyds Trinucleum, faa at Fig. * paa Tab. 22 er an- 
fört ved Tah, VII Fig. XXXVI, og Fig. Trinucleum 


Læren om 'Trilobiterne. 13 


paa Tab, 23 ved Fig: XXXVII *)  Wilckens Tab. 
VII, Fig. XXXVI citerer Born i fin Index fosfilinm 
&c, P.II, Pag. 6 til Entomolithi paradoxi trilobi ca- 
put læve &c.; og af Sternberg henföres den til Trilo- 
bites Sulzeri Kinfkyanus **), horul Borns anförte er 
Synonym. Disfe Citater ere dog neppe vigtige. ilc- 
kens eller rettere Lhuyds Figur foreftiller et Hoved- 
fkjold med en forholdsviis bred, og efter den angiv- 
ne — rigtignok temmelig flette — Tegning at dömme, 
ujevn Kant eller Bord, fom og en Pandedeel, der 
er (malere bagud; Mærker, Trilobites Sulzeri aldeles 
mangler. Desuden, antager man, at den anden Figur — 
Fig- XXX VIL — foreftiller famme Art fom hin — 
Fig. XXXVI — hvortil er Grund nok, om de end ere 
noget afvigende, da vil Rygdelens (abdomen Brongn.) 
ubetydelige Længde, og det korte men tillige færde- 
les brede Halefkjold paa det: fuldkomnefte adfkille 
den fra omtalte Art, At derimod Lhuyds Trinucleum 
er den famme, fom den Brongniart efter Tegning af 
Stokes ved Tab, IV, Fig. 6, 7 A, 7 B og 7 C***) 
har afbildet, bliver vel temmelig fikkert, De Brong- 
niartfke Figurer have, fom de Lhuydfke, en bag- 
ud fmalere Pandedeel tilligemed den famme Bord 
om Hovedfkjoldet. og ere de ved Rygdeel, Hale og 
overhovedet ved den hele Habitus betydelig overeens- 


*) Findes ogfaa aftrykket med de famme Plader i Stral- 

-— fundifches Magazin 4tes Stilck. 1769. 

r*)y Graf Kaspar Sterunberg. Ueberficht der in Böh- 
men dermalen bekannten Trilobiten, I Verhand- 
lungen der Gefellfchaft des vaterlåndifchen Mufe- 
ums in Böhmen. Dvrittes Heft, 

+**Y Hifioire naturelle des cruliacces fosfiles par Brong- 
nlart et Desmareft 


14 Chr. Boeck. 


fiemmende. Brongniart anfeer fine Figurer at fore- 
ftille en nær til Trilobites cornigerus ftaaende Art. 
Herfra vil den dog vift blive faare forfkjellig ved 
Hovedfkjoldets Bord m. m. og ifær derved, at man 
efter al Rimelighed ei vil finde de hos hiin forekom- 
mende Oienforhöininger, hvorved denne altfaa kom- 
mer til at henregnes til de Wahlenbergfke coeci, I 
flere Dele vil den formodentlig nærme fig Trilobi- 
tes granulatus. Wahl, Overalt bliver det visfeligen 
en egen beftemt Art, hvortil man kunde fom Speci- 

esnavn beholde det Lhuydfke Trinucleum. Den an- | 
den Forftening, Lhuyd anföreri omtalte Skrivelfe, an- 
feer han for et petrificeret Skelet af en Fifk — ich- 
tyomorphi fpecies — hörende til en af de flade Ar- 
ter, og at faae nær til Buglosfa eller Solea, Dadet- 
te formeentlige Fifkefkelet mangler Spor af den hos 
disfe forekommende Hale, benævner han famme i Li- 
ihoph. Britan. ed. pr. ved Buglosfa curta *), eller 
fom i anden Udgave anföres Buglosfa curta ftrigofa, 
Afbildinger deraf findes i Lithoph. Britan. ed. pr. 
Tab. til Pag. 90, Fig 2; i ed. fec, Tab. 22, Fig. 2 
og i Philofoph. trans. Tab. til No, 245, Fig. 15. Saa 
ufuldkomne og utydelige disfe Figurer ere, faa fees 
dog faa meget, at de fnarere maae foreftille en Trilo- 
bit, end en Fifkelevning, desmere da Orginalen er 
funden mellem den ovenomtalte Art, og alifaa i Berg 
fra en Alder, hvorfra man endnu ei har noget beviis- 
ligt Spor af Fifke. Den bliver formodentlig at reg- 
ne, om ei til Brongniarts Afaphus de Buehii [elv, faa 
dog til en nærftaaende Art, hvoraf der fynes at væ. 
re et Par endnu ei med Sikkerhed befkrevne. Men- 


*) Maafkee dog kun i Leipziger Eftertryk, 


Læren om Trilobiterne. 45 


dez da Cofia citerer Figuren i Lithoph. Britan. og 
Philof, trans, til Dudley fosfil, hvorom Lyttelton og 
Mortimer da netop havde fkreven, alifaa til Caly- 
mene Blumenbachii, Brongn. Endnu af en tredie 
Trilobitart findes Afbilding paa den anförte Plade i 
Philofoph. transac, Fig. 8, foreftillende Brudfiykke af 
et Hovedfkjold, ligeledes fra Lhan-Deilo. Sammen- 
ligner man hermed den Afbilding, der efter Tegning 
af Stokes findes i Brongniarts Værk Tab. IV, Fig. II, 
da er mellem dem faa fior Overeensftemmelle, at 
man ved at fætte til Side Lhuyds flette Tegning og 
Figurernes fra Höire til Venfire omvendte Stilling, 
fom let kan være opftaaet ved Afcopiering paa Steen 
eller Kobberpladen, næften fkuide friftes til at troe, 
at Stokes havde havt Lhuyds Orginal for fig. Erend 
dette ei Tilfældet, da bliver det dog fandfynligt, iföl- 
ge Overeensftemmelfe i Afbilding og Findefted, at 
begge Figurer foreftille famme Art, og da Brongniart 
ei har givet Orginalen for fin Afbilding noget Navn, 
og den er tydelig adfkilt fra enhver anden hidtil nöi- 
agtig befkreven, kunde den maafkec ei upasfende bli- 
ve kaldet efter den förfte Opdager, og den der ri- 
meligviis förft har omhandlet Trilobiter: Trilobites 
Lhuydii. | 
Senere giver Bromel i Acta foc. reg. Upf. og i 
Mineralogia og Litkographia Suecana nogle Arter *), 


*) Aar 1700, altfaa en Tid för Bromels Arbeider ud- 
kom, udgav Charles Leigh The natural hifiory of 
Lancashire &c, Paa Tab. VII findes en Figur, der ef- 
ter Forfatteren fkal forefiille en Nautilus. Imidlertid 
citeres den af andre fom Afbilding af en Trilobit. 
Jeg maa tilfiaae, at med bedfie Flid jeg dog ei i den- 


16 Chr. Boeck. 


og Bruckmann befkriver og afbilder 1742 i Centur, 
itiner. Wolffenbut, det i fin Tid faa berömte Petre- 
fact i Linckes Samling *). I 1750 — 1755 gaves 
af Lyttelton, Mendez da Cofta, Genzmer og Linné 
flere Notitfer om Trilobiter i Philofoph. transact., 
Arbeiten einer Gefellfchaft in der Oberlaufz famt Mu» 
feum Tesfinianum, og fra denne Tid af befkjæftigede 
mange lig med deres Underfögelfe. I de flefte Eu- 
ropæifke Lande udkom efterhaanden Befkrivelfer over 
dem. Brinnick har faaledes berettet om Norfke, ef- 
ter Brömel gav Linné Underretning om Svenfke. I 
Novi Comm, Ac. imp. Petrop. findes Trilobiter omtal- 
te, Böhmifke underfögte Born, Kin/ky og Zenos 
Scheuchzer de Schweitzerfke**), Guettard og Davila 


nn EDEL 


ne Figur kan finde Formen af en Nautilius, ligefaa- 
lidt fom af en Trilobit, og kan kun tilflaae med For- 
fatteren, at den er i alle Henfeender ”wonderful”, I 
1710 og 1711 udkom Biittneri rudera deluvii tefies og 
Hermanns Malfiographie, hvori og lidt Ubetydeligt 
findes om Trilobiter mellem Conchylie-Petrefacterne, 

*) Afbilding af det famme Petrefact udkom 1767 i Ber- 
linfke Magazin IV Band, lfies Stiick, Tab. Fig. 4, 55 
1770 i Kleins defcript. petref., Gedanenf, Tab. XV, 
Fig. 3 43 1771 i det Knorrifke Petrefactværk, Suppl. 
Tab, IX a,. Fig, 1, 2. En Copie af en af disfe an- 
förte Kobbere er formodentlig den i Gmelins Ud- 
gave af Linnés Mineralfyfiem af 1778 ved Tab. 9 
Fig. 106 forefiillede, 

* Schlotheim, Gmelin o. fl. anföre, at i Schweitz 
findes Trilobiter, Martini og Lehmann fige der- 
ira at have Exemplarer og Scheuchzer fkal i Mu- 
feum deluvianum og i Oryctographia Helvetica — 
Værker jeg ei har havt Leilighed til at fee — have 
befkreyet iaadanne, der fundne, Det er dog tyiyl- 


Læren om Trilobiterne. 17 


anföre Franfke, Pater Torrubia Spanfke. I Tyfkland 
udkom Afhandlinger af flere, faafom Genzmer, Leh- 
mann, Schröter, Walch, Wilcken o. m. a, 

Med mere Iver og Nöiagtighed, end den man 
anvendte paa at föge Arterne og deres Skilner, arbei- 
dede man paa at udfinde hvilket Udfeende det en- 
gang levende Dyr, Trilobiternes Prototyp, havde havt, 
hvorved Strid opftod om hvilket Sted i nærværende 
Dyrrække Trilobiterne burde have. Ubekjendtfka- 
bet med fuldfiændige Exemplarer, og hvad der egent- 
lig hörte til Trilobiter, fom og Zoologiens Standpunkt 
paa den Tid, frembragte deri laare forfkjellige Me- 
ninger. De ere derfor bleven antagne fom Levnin- 
-ger af Infecter og Cruftaceer, henförte til een- to- og 
fleer-fkallede Conchylier, ja endog anfeede Fnchri- 
niterne nærftaaende, eller at være det Overblevne af 
et polypartet Söedyr. Art de nærmeft hörte til Cru- 
fraceerne, til hvilken Mening og Linné bekjendte fig, 


G============< 


fomt om virkeligen Trilobiter der egentlig forekom- 
me, I de Samlinger af Schweitzerfke Forfieninger, 
jeg har hayt Anledning til at fee i Altorf, Bern, 
Solothurn, Bafel og tildeels i Ziirich fandtes ingen, 
paa min Vei gjennem Tyrol og Schweitz traf jeg in- 
genfieds Spor deraf, ei heller mellem en rigelig Mæng- 
de af Forfieninger paa et Par Steder af de Julifke 
Alper og ved Triefi, fom formodentlig tildeels har 
Bergformation tilfælleds med Schweitz, Efter For- 
fikring af DHrr. Profesforer Stilber, Hugis og Pe- 
ter Merian ere de ei heller af dem feete, For 
Alpekalken og Juraformatiouen ere de nok faaledes 
aldeles fremmede, Hvordan fkal de anförte Angivel- 
fer hermed forenes? Befvyarelfen heraf tör man ven- 
te nöiagtigå fra Schweitzerlandets dygtige Naturfor- 
fkere, 


2 


48 | Chr. Boeck. 


fik dog almindeligt Tilhang, og blev da Onifcus ento- 
mus Linn, og Tislændernes Ofkabjörn, fom man fnart 
fik til Oscabrion, fremfor alle Mönfteret.  Spörgsmaa- 
let blev nu om Födderne, hvilke Mortimer og Guet- 
tard ville have fundet, men hvortil de Flefte ei kun- 
de opdage noget Spor; hvad man imidlertid ei klart 
kunde fee maatte Indbildningskraften hjælpe paa *). 
Efterat man, ifær mellem Aarene 1750 og 1780, (eller 
fra den Tid at Littletoni Phil, Trans, havde omtalt Dud- 
ley FosAl og til Schroeter i ft Lithologifches Lexicon 
gav en Udfigt over hvad til den Tid var opdaget om Tri- 


”) Heri bley dog en anonym Forfatter i Beytråge z. Na- 
iurgefch, aus ungedruckten Briefe ifie Theil Mefieren. 
Sættende Halefkjoldet af en Tril, Hausmanni til den 
forrefie Deel af et Hovedfkjold af famme Art, og 
forbindende til dettes bagere Decl et Hovedfkjold af 
Tr. macrophthalmus (?) danner han Kroppen til et 
Dyr, fom han giver tilbörlig Runding ved at böie 
disfe Dele til Siderne noget iflammen, Herpaa lader 
han det löbe paa en enkelt Række af fex Been, fom 
han, af forfkjellige Brudfiykker havde bragt tilveie, 
I Hjertens Glæde over det frembragte Uhyre mener 
han, at det maa have ”genug” Overeensfiemmelfe 
med en Krebsartet Skabning, og at han havde frem- 
fiillet Formen af Trilobiternes i fin Tid levende Or- 
gana, Udgiverem af Værket troer, at faa længe man 
ei har fundet et Dyr af faadan Form har man ei 
heller fundet Prototypen til Trilobiterne og Schröter 
yttrer å Lithologifches Lexicon, Ill Bd, Pag. 122, at 
om end anförte Figur er et Ideal, faa lærer den 
dog faa omtrentlig, hvordan man fkal forefiille fig en 
Kæfermuschels Orginal, Var det ei Alt faa alvorligt 
fkreyen og befkreven, fkulde man troe det var en 
Satire paa de ofte lidet grundede Meninger, hvortil 
disfe Forfieninger netop i den Tid gaye Anledning, 


Læren om Trilobiterne; 49 


lobiterne), havde en Tid arbeidet for Læren om disfe 
mærkelige Forfteninger, indtraadte et Tidsrum, hvori 
faare lidet blev fkrevet om dem, Det fyntes fom om 
man hvilede fig efter de gjorte Anftrængelfer, og var 
ogfaa nogle af de flinkefte Underfögere i Slutningen 
af denne Tid gangne til den lange Hvile, Et bery- 
deligt Antal Aihandlinger og firödde Bemærkninger 
vare udkomne, man havde ligefom om Kap prövet Aan- 
dens Styrke paa at finde Bede i det Mörke, der om- 
gav disfe Former, Men uagtet denne Iver, hvormed 
man havde befkjæftiget fig med dem, faa var der al- 
ligevel Ingen, der havde givet en ordentlig Overfigt 
over de bekjendte Arter, Selv Linné, der med faa 
megen Nöiagtighed havde udarbeidet enhver Green 
af. Naturbefkrivelfen, fynes mindre at have bekymret 
fig om disfe Petrefacter, Han fætter de ham bekjendte 
Arter fammen fom i hverandre overgaaende Variete- 
ter af et Species. Fntomolithus paradoxus (vid, Sy- 
fiem. nat. ed. XII) Brunnichs og Borns Arbeider til» 
ligemed den ei fjeldent gjorte Yitring om de mange 
forfkjellige Former af Trilobiterne blev ei videre be- 
mærkede, eller gav dog ei Anledning til noget be- 
fiemt Forfög vil en monographifk, almindelig og fpe- 
ciel Beftemmelfe, -7alch meente endog at det var 
for tidligt endnu at tænke paa en Clasfication, Og 
virkelig fkulle man ville flutte af hvad Bechmann 
ftrax efter i Redactio fosflium udarbeidede, da maa 
man paa det Fuldkomnefte tilftaae at ”alch havde Ret, 
Man lod fig nöie med de generelle Navne, der 
ei ubetydeligen hindrede Opdagelfernes hurtigere 
Fremgang, De Bemærkninger, en Forfker gjorde, 
kunde ei nöiagtigen forifættes af en anden; de ble» 


ox 


20 Chr. Boeck. 


ve ei fjeldent modfagte af denne, i det han havde et al- 
deles andet Species for fig. 

En Fölge af denne Unöiagtighed i at adfkille Form- 
nuancerne hos Trilobiterne er og, at Mængden af de 
da udkomne Afbildinger af dem ere aldeles uden 
Nytte.  Figurerne ere faa ubeftemte, at man fjeldent 
kan udgrunde, hvilket Species de fkulle betyde, og å 
Befkrivelferne finder man hyppigen mere nöiagtigt 
berettet om Skallens Tykkelfe eller om dens og ved- 
fiddende Steens Farye, end om den egentlige Form 
den befkrevne Deel havde, De mange Bidrag man 
af hine Arbeider kunde have til Beftemmelfen af de 
forfkjellige Arters Findefteder er, fom Brongniart har 
anmærket, derved gangne forlorne, fom og Videnfka- 
bens Hiftorie ogfaa faaledes maa blive ufuldfiændigere. 

Da Parkinfon og Blumenbach havde givet Afbil- 
dinger af nogle Arter af Trilobiter og Schlotheim 
havde befkreven et nyt Species, var ligefom Löfen 
givet til fornyet Virkfomhed. I Frankerige under- 
fögte man igjen Trilobiternes fyftematifke Sted i Dyr- 
riget og man var tillige betænkt paa at ordne Arter- 
ne; Schlotheim opregnede i fin Petrefactenkunde fem 
faadanne, dog uden Henfyn til ældre Arbeider eller 
med fyftematifk Beftemthed, der dog vel og egentlig 
ldaae udenfor Værkets Plan. Flere Arbeider over 
Trilobiterne vare faaledes igjen komne for Lylet, 
men ”Pahlenberg blev det dog egentlig forbeholdt at 
bringe et nyt Sving ind i deres Yderlære *).  Ogfaa 
derved fkylder Naturvidenfkaben denne Forfatter me- 


*) Wahlenbergs Værk udkom vel förend Petrefacten- 
kunde af Schlotheim, men var da enduu ube- 
kjendt for denne Forfatter. | 


Læren om Tuilobiterne. 24 


get; derved alene vilde hans Navn i dens Hiftorte hæ- 
derligen blive erindret, om man ei kjendte hans for- 
- træffelige botanifke Arbeider, eller vidfie tlfulde at 
fkatte hans yderft möilommelige Reifer, der gave An- 
ledning til faa mange umiftelige Obfervationer. For- 
uden at han i Befkrivelfen over Svenfke Forfteninger 
föger at beftemme Trilobiternes Forhold til nærvæ- 
rende Organifation, og er den förfie, der giver over 
dem en geognoftifk Overfigt, faa har han opfillet en 
Række af Arter, der ved charakteriftilke Befkrivelfer 
og Afbildinger ere nöile adfkildte. Nogle Aar efter 
udkom det ovenciterede Værk af Brongniart og Des- 
mare/t, hvori den förfte endnu mere udvider Kund- 
fkaben om Arterne, og ordner dem i flere Slægter, 
hvortil ”ahlenberg ved fine to Hovedafdelinger hav- 
de givet et tydeligt Vink, Forfatteren fyftematiferer . 
desuden Arterne efter de forfkjellige Egne og For- 
mationer, hvori de findes, hvorved Kundfkaben om 
dem faaer for Geognoften et tydeligere Værd. En 
Udfigt over Brongniarts og Wahlenbergs Arbeider 
indförte Schlotheim i Nachtråge zur Petrefactenkunde; 
han giver deri tillige Hettelfler til fine foregaaende 
Arbeider, og befkriver atter nogle nye Arter. 11825 
opförte Broun tvende hidtil ubefkrevne Species, og 
famme Aar udkom det allerede anförte critiflke Ar- 
heide om de Böhmifke Trilobiter, hvori tillige ældre 
af Zeno, Born og Kinfky blive nöiagtigen oplyfte. 

I faae Aar var herved hetydelige Skridt gjort 
fremad i Læren om. Trilobiterne, men unægteligt bli- 
ver det dog vel, at Kundfkaben om disfe- mærkelige 
Forfteninger endnu ei har naaet nogen egentlig Fuld- 
kommenhed, faa at man maafkee fnarere kan paafiaae 


og Chr. Boeck. 


at förft nu til fremtidig Granfkning og Bygning en or- 
dentlig Grundvold er bleven lagt. 

Endnu er Antallet af de befkrevne Species i 
Forhold til den Mængde, man rimelig endog i kort 
Tid vil finde, ufuldftændigt. Terminologien er i man- 
ge Dele meget ubefiemt og ei tiltrækkeligt udvidet, 
Synonymien næften aldeles ubearbeidet. De angivne 
Slægtsafdelinger, i deres Mærker for vage til nöiag- 
tigt at afgrændfe de forfkjellige Former, ere og for 
faa til naturligen at indeholde og adfkille de charak- 
teriftifke Differentfer, Imidlertid til at hæve disfe 
Mangler hörer Tid og Fleres forenede Arbeider. 
De fuldkomne Exemplarer af den ftörfte Deel af Tri- 
lobiier ere fjeldne, ja vel endnu ei fundne, da man 
dog ofte har Brudftykker, der give fuldkomment Be- 
greb om det Hele, Men fom Arterne, faa ere og de 
enkelte Dele af faadanne adfpredte i fra hverandre 
værende Samlinger, Saare vanfkeligt bliver det der- 
for for en Enkelt, felv at underföge Alt, fom til et 
fuldfiændigt og nöiagtigt Heelts Affattelfe burde un- 
derföges, Derimod kunne efterhaanden af Forfkjelli- 
ge givne Bemærkninger og Bidrag blive Materialier 
for en endelig Overfigt, og at faadanne ogfaa maatte 
virkelig fremkomme bliver vel at önfke, Kundfkaben 
om Trilobiterne deler naturligen med den ganfke For- 
fteningslære dennes fleerfidige Nytte, de blive dertil ved 
deres egen Character, ved deres mærkelige Form, og 
ved den Betragtning, at de ere de ældfte organifke Lev- 
ninger, man kjender, af endnu ftörre Interesfe, Derfor 
bleve de en Tid ivrigen fögte og underfögte og det- 
te har igjen ved de nyere Arbeider faaet en ny An- 
fpore, I forfkjellige Egne, hvor Trilobiter findes, vil 
vit ei mangle Mænd, der lægge Mærke til dem, og 


Læren om Trilobiterné. 03 


fra disfe kunde man vente de Materialier, der ens 
gang fkulle blive famlede iil et fuldfiændigt Heelt, 

I Naturvidenfkaben er ethvert i Naturen opdaget 
Factum anvendeligt og uundværligt. At tilbagehol- 
de noget, blot fordi det ei kan fynes at være noget 
udmærket, baader lidet; fiedfe at tie med, hvad man 
veed, finder juft ei altid fin Grund i Befkedenheds 
at frygte for haard og ubillig Critik kan være grun- 
det, men ei overalt nyttigt, og at ville bie, indtil man 
kan frembringe noget Sammenhængende, noget Heelt, 
noget ret Fuldfiændigt, giver ofte ulfidft Intet, da Ev- 
ne og Anledning vel ei fjeldent fætter uoverftigelige 
Hindringer for at fee Önfke og Plan udfört, Saaledes 
har jeg ei taget i Betænkning at meddele mine No- 
titfer, der dog kanfke kunne bringe nogen Nytte om de 
ei juft fkulle monne meget. - Det Urigtige faaer man 
gaae forbi, og glemme, faa har man gjort för, faa 
vil man fremdeles gjöre; den, der erfiatter det med 
noget Rigtigere, bliver man takfkyldig. De opförte 
Species troer jeg faa temmelig kan forfvares, overalt 
vil for mange Difiinctioner fkade mindre, end for 
faae. Jo mindre fammenfatte de beftemmende Natu- 
ralier ere i deres Form, desmindre tydelige blive de- 
res Diftinctionsmærker. Trilobiterne, der kun have 
beholdt lidet tilbage af det engang levende Dyr, 
komme faaaledes til at ftaae fom de lavere Organis- 
mer; man maa benytte mindre iöinefaldende Mærker 
til deres Adfkillelfe, iftedet for at opfiille Arter. At 
ville gjöre Varieteter bringer aldeles ingen Gavn; 
- faalænge man ei kan give noget befiemt naturgyldigt 
Skilne mellem Art og Varietet, da bliver i Naturbe- 
fkrivelfen det, fom har en confiant Formforfkjel rig- 
tigft at opföre fom Art, Hos de levende Organismer 


24 Chr. Boeck. 


vide vi lidet om, hvad Naturen har fkabt fom Species 
eller fom Afændring, hos uddöde maae vi altiaa vide 
endnu mindre. Her kan da alene kun blive Spörgs- 
maal om, at kunne fkilne Formerne fra hverandre. 
Overhovedet er Naturbefkrivelfen i fin Grund diftinc- 
tivs dens förfte Forretning er, at opftille Enkelthe- 
derne, Kundfkab om disfe giver förft Stoffet til Come 
bination, og Combinationens Overeensfiemmelfe med 
Naturen, eller vel rettere med det Liigheds- og Een- 
hedsindtryk, fom Almeenudfeendet — Habitus — giver, 
afhænger nödvendigviis af hiin fpecielle Adfkillelfes 
Fuldkommenhed. For de opftillede Arter vil man 
maafkee fordre beftemt udtrykkede Charakterer, dis- 
fe ere ei givne, da vilt en nöiagtig Afbilding bedre 
end den noiagtigfte Befkrivelfe vifer Charakteren, ifær 
naar de til Brug ftaaende Udtryk ei aldeles ere fkik- 
kede til en faadan. Afbildingerne haaber jeg ret vel 
fkal böde paa denne Mangel; de ere udförte med 
muligfte Nöiagtighed, om vel end Maleren i Maneer 
m. m, vil finde adfkilligt at recenfere, De foreflaae- 
de Navne forbyder ingen Lov at forandre, naar man 
ei fkulle finde dem brugelige eller pasfende. 


Trilobites gibbofus, Af denne Art har /Vahlen- 
berg i fin Befkrivelfe over de Svenfke Forfteninger 
givet en Afbilding, hvoraf igjen Copier findes i Jour- 
nal de Phyfiqgue — Juli, September 1820 og i Brong- 
niarts Cruft. fosf.  Hovedfkjoldets Form er efter disfe 
Figurer paa det nærmefte faaledes fom foreftilles ved 
Fig. 1,4. n., der i tredobbelt Forftörrelfe er tegnet 
efter et Exemplar fra Ringeriget i den Haslevfke 
Samling, fom nu tilhörer Univerlitetet 1 Chriftiania. 


Læren om Trilobiter: | 25 


Exempilarer i Alunfkifer, fom Dr. Rofe har bragt fra 
Andrarum, og fom findes i Berlineruniverfitétets Sam- 
ling, vife, at de anförte Figurer dog ei foreftlle al- 
deles fuldfiændige Hovedfkjolde. Fra Fig 1 adfkiller 
fig Fig. 2 ved den forholdsmæsfige fiörre Bredde, 
fom Hovedfkjoldets bagere Deel har, '0g ved de paa 
Siderne og bagenfor de fra Pandeforhöiningens for- 
refte Ende udgaaende ophöiede Linier, fig befinden- 
de halvrunde Lapper. Den förfinævnte Afvigelfe 
grunder fig rimeligviis i det Tryk fom Exemplarerne 
i Skiferen har lidt, og hvorved Hovedfkjoldets bage- 
re Deel, fom den fiærkeft hvelvede, ogfaa meeft maa 
have udvidet fig. Sidelapperne ere derimod væfent- 
lige Dele, fom muligens fjeldent findes ubefkadigede, 
og derfor af ahlenberg ere overfeede. Foruden 
denne Form forekommer og å denne Skifer en anden, 
fom ved Fig. 5 — 06 vifes, hvoraf dog kun Fig-5—14 ere 
fuldfiændige. Man [feer letteligen at disfe Dele pass 
fe nöie til Siderne af den, fom Fig. 2 foreftiller, hvor- 
ved Hovedfkjoldets fulde Form fremftaaer faaledes, 
fom Fig. 7 viler. Fig. 8 fremfiller et fuldfrændigt 
Exemplar at Tril, gibbofus og Fig. 9, et godt vedli- 
geholdt Halefkjold af famme, Disfe Figurer — Fig. 
2—9 — alle efter Exemplarer i omtalte Skifer ere 
udförte for Tydelighedens Skyld under 11 til 4 Gan- 
ges Forfiörrelle, De fuldfiændige Fxemplarer have 
ei alle den Bredde i Forhold til Længden, faaledes 
fom Fig. 8 vifer. Rygfkjoldenes Antal kunde ei med 
Sikkerhed tælles, dog vare de ei over 14 eller un- 
der 12. Det fidfte fyntes ei at have faa lang eller 
fkarp Spids fom de övrige. Halefkjoldet fandtes altid 
fuldkommen heelrandet. Da JVahlenberg anförer det 
”utrinque dentata”, og da i Samlingen, tilhörende det 


26 Chr. Boeck. 


vaterlåndifche Mufeum i Prag, findes Exemplarer fra 
Andrarum, hvilke udmærke fig ved en Torn paa Ryg- 
fkjoldenes meeft ophöiede Deel, faa vil man muligens 
faae flere diktincte Varieteter af Tril. gibbofus, eller 
der indeholdes endog muligens under dette Navn for- 


fkjellige Arter. 


Trilobites Tesfiniz Den famme Bygning af Ho- 
vedfkjoldet, hvilken man finder hos Tr, gibbofus fore- 
kommer ogfaa hos denne Art, i det at dets tvende 
Sidedele faaledes have været forbunden med den 
mellemfte Deel, at de let have kunnet lösne derfra. 
Derfor finder man og hyppigen Midterdeler for fig 
af den Form fom foreftilles ved Fig. 11 efter Exem- 
plar fra Ginez i Univerfitetsfamlingen i Berlin.  Stern- 
berg 1. 6. Pag. 85 anfeer denne Form for en egen 
Varietet og giver dertil Tab, I, Fig. 4B, en Afbil- 
ding af famme. Paa famme Sted bemærker han, ei 
at have fundet paa de Böhmifke Exemplarer, de paa 
den Wahlenbergfke Afbilding ul Siden af Panden og 
paa de faakaldte Kinder anmærkede Linier. Disfe 
Linier, forfaavidt de fkulle udtrykke det paa alle fuld- 
komne Exemplarer tydelig værende Foreningsfted mel- 
lem Hovedets 3de Dele, forholde fig, nogen Feil i 
Retningen fradraget, paa ”Vahlenbergs Figur ganfke 
rigtigt. Ved Fig. 10 efter et fuldftændigt Exemplar 
af Tr, Tesfini i Prager vaterlånd, Mufeum, foreftilles 
de ogfaa, og fees faaledes i Forbindelfe med Fig. 11 
Bygningsovereensfiemmelfen mellem denne Art og 
Tr. gibbofus. Hovedfkjoldets noget ophöiede Kant, 
og de, fom en Fortfættelfe af famme bagudgaaende 
Horn, findes paa Exemplarer fra Ginez i Samlingerne 


| Læren om Trilobiterne. 27 


i Prag og Wien ei faa brede fom foreftilles af 77ah- 
lenberg, ei heller har jeg fundet mere end 20 Ryg- 
led og ligefaamange Sidetorne, Af disfe er den an- 
den fra Hovedfkjoldet at regne, conftant længer, end 
de övrige nærmefte. Halefkjoldet beftaaer fom almin- 
delig hos Trilobiterne af en midtere og kortere mere 
ophöiet Deel, fom forbinder fig med det fidfte Ryg- 
fkjolds midtere Bue, og en fiörre peripherifk, dog med 
hiin i et Stykke dannet Fortfættelfe, fom hos denne 
Art tildeels fkjules under de fidfte Rygleds Sidefor- 
længelfer. Nogen Lamelforbindelfe findes aldeles 
ikke, omendfkjönt at vel undertiden paa den nederkfte 
Deel af Halefkjoldet nogle bölgeformige Striber kan 
give et faadant Anfeende, Rafoumowfky anförer og 
afbilder et Brudfiykke, der har ftor Overeensftemmel- 
fe med en Deel af Trilobites Tesfini (Quelques Obfer- 
vations fur les Trilobites &c.3 Annales des Sciences 
naturelles par Audouin, Ad, Brongniart et Dumas: 
Tom, 8mes Juin 1826, Tab. 28, Fig, 11), Men 
ganfke egen er den lange, fmale og flangeformede 
Forlængelfe af Halefkjoldet, hvoraf jeg mellem en 
betydelig Mængde Exemplarer af Tr. Tesfini fra 
Böhmen ei har opdaget det mindfie Spor. Skulle 
maafkee altfaa dette Brudfiykke henhöre til en endnu 
ei benæynt Art? Man kunde, indtil nöiere Under- 
fögelfer giver fuldfiændigere Oplysning, erindre denne 
Form ved Navnet Tr, Tesf. Rafoumowfkyanus. 


Trilobites minor. Betragter man den Form, fom 
Pandeforhöiningen har paa Fig. 10 og 11 fom og paa 
de Figurer WVahlenberg og Sternberg fom og forhen 
Born og Kinfky have givet, da vil man vel finde 


28 Chr. Boeck. 


Afvigelfer i Forholdet mellem Længden og Bredden 
tilligemed Forfkjel i den forrefte Deels Afrunding. 
Denne Forfkjel og Afvigelfe kan hos nogle Exempla- 
rer være temmelig betydelig, dog uden at derfor 
Delens Formcharakteer tabes. Panden bliver dog 
altid flad, meget bredere foran, og ender temmelig 
fiump. Mellem faadanne Exemplarer fra Ginez fore- 
kommer derimod andre, paa hvilke Pandedelen er 
mere fmal, mere ophöiet, og foran mere fpids tillö- 
bende, faaledes fom vifes ved Fig, 12, der er afbil- 
det i naturlig Störrelfe efter et Aftryk i Berlineruni- 
verfitetets Samling. Hoyedfkjolde af denne Form med 
tilhörende Sidedele, har jeg ei endnu havt Anledning 
til at fee, men forövrigt fuldfiændige Exemplarer fin- 
des faaveli vaterlåndifches Mufeums fom i Gubernial- 
rath Neumanns Samlinger i Prag, Disfe udmærke 
fig fra det ved Fig. 10 angivne Udfeende, foruden 
ved de allerede anförte Mærker af Pandedelen, og- 
faa ved det hele Legemes mere langftrakte og fmale- 
re Bygning, ved mere ophölet Midterlobus, og ved 
at de kun have 18 Rygfkjolde *), «Ved den mindre 


*) Hvorvidt Rygledenes Antal hos de enkelte Arter af Tri- 
lobiter fiedfe er det famme, og faaledes kan tjene 
fom et fikkert Skilnemærke mellem dem, er vel end- 
nu ei aldeles afgjort. Man finder det nemlig under- 
tiden forfkjelligt angivet, Af de faa Arter, hvoraf 
jeg har havt Leilighed til at underföge flere funld- 
fiændige Exemplarer, har jeg dog altid fundet deres 
Tal confiant, men og tillige overbeviift mig om, hyor 
let man i Tællingen kan tage Feil, Hoyed- og Hale- 
fkjoldets Ledynlfi, kan man hos nogle Arter, og fra 
omgivende Steenmasfe ei fuldkomment befriede Exem- 
plarer, komme til at antage for Rygled; og faaledes 
faae et for fiort Antal, fom og ei feldent indtræffer, 


Læren om Trilobiterne. OG o9 


Bredde fee de derfor mindre ud, felv naar Længden 
fvarer til Exemplarer af den egentlige Tr. Tesfini, 
Disfe Ckarakteerforfkjelligheder fynes at være aldeles 
conftante, og ei ved Forandringer at danne en Over- 
gang til hiin, hvorved det vel vil blive tilftrækkelig 
Grund til at opföre denne. Form fom en fra Tr, Tes- 
fini forfkjellig Art, indtil nye Erfaringer anderledes 
fkulle lære, Maafkee hörer hertil Rafoumowfkys: Bou- 


at ifær under Hovedfkjoldet eet eller flere Rygfkjol- 
de ere underfkudte faa regelmæsfigen, at man ei let 
opdager det, hvorved Antallet findes forlidet. At 
Rygfkjoldenes Mængde fkulde hos det engang 
levende Dyr med dettes Alder have fieget, har jeg 
ei hos noget Exemplar fundet grundet, da fely de fiör- 
fie — altfaa, faavidt man nu kan dömme, af de æld-= 
fie Dyr — ei have havt flere Rygfkjolde end de 
mindfie, Skulle et faadant med Alderen fieget Antal 
have fundet Sted, da maatte man rimelisfi antage, 
naar man ei tænker fig en fom hos Infecterne fore- 
kommende egentlig Forvandling, at dette var fkeet 
paa Halefkjoldets Bekofining, idet at nemlig de be- 
vægelige Led vare fra dette aflöflede — f. Ex, paa 
den Maade fom de löfe Rygfkjolde efterhaanden dan- 
nes hos Tatu — men dertil fynes dets Stractur alde- 
les ikke at have været fkikket, Man finder jo ei 
heller en faadan Ledforögelfe hos Crufiaceerne og 
de disfe nærfiaaende Arachnider, hvilke anfees åt ha- 
ve et nært Slægifkab til Trilobiternes Prototyper. 
Derimod kan vel gjerne være muligt, at en lignende 
Aberration, fom den man finder i Hale- eller Ryg- 
hvirvlernes Antal hos de höiere Dyr, ogfaa kan have 
fundet Sted i Rygfkjoldenes Antal hos enkelte Ex- 
- emplarer af Trilobiternes Prototyper, om end faadan- 
ne Afvigelfer fra Normaldannelfen fjeldent indtræffe 
hos de Dyrklasfer, hyortil de uærmeft maatte regnes. 


30 «Chr. Boeck. 


clier d'une nouvelle efpeéce de Paradoxide fra Mofcau 
(v. 1. c. Pag. 193,203; Tab. 28; Fig. 10), omendfkjönt 
det bliver rimeligt, af Tegningen at dömmie, at den 
fnarere hörer til et baade fra Tr, Tesfini og Tr. minor 
diftinct Species, 

Fig. 15 og Fig. 14, i. n. ere Afbildinger efter 
Stykker fra Ginez i Berlinerfamlingen. De have tem- 
melig Overeensftemmelfe med Fig. 12, men Origina- 
len for Fig. 13, adfkiller fig fra dennes foruden ved 
den fiore Forfkjel i Störrelfen, ogfaa ved den forholds. 
mæsfige lidet ophöiede Pandedeel, og dennes fvage 
Fordybninger. — Orginalen for Fig. 14 har derimod 
fkarpere Træk, men er dog fra Fig. 12 afvigende, fom 
den paa den anden Side neppe er egentlig forfkjellig 
fra Fig, 13. Om de alligevel fkulle blive at anfee 
fom henhörende til den her kaldte Ts. minor, vil ei 
kunne afgjöres, för man faaer fuldfiændigere Exempla- 
rer; men ufandfynligt bliver det ei, at de tilhöre en 
baade fra Tr. Tesfini og Tr. minor fuldkommen for» 
fkjellig Art, forfaavidt man vil antage, hvad foran er 
yttret om Arternes Adfkillelfe, 


Trilobites gracilis, Med endnu mindre Betænk- 
ligded end ved den under Navnet Tr. minor opförte 
Trilobitform kan man vilt fætte den ved Fig. 15 af- 
bildede fom et eget Species, om det end er tydeligt, 
at den har en paafaldende Overeensftemmelfe med 
de foranförte Arter, Sternberg regner den og til Tr, 
Tesfini fom en Variation, anfeende den for et ungt 
Exemplar. Paa Tab, I, Fig. 4b, 1, c. har han deraf 
givet en Afbilding, dog efter et ufuldfændigt Exem- 
plar, hvorved flere Dele ei ere udtrykkede, og An- 


Læren om Trilobiterne. 34 


Jedning til Yttringen ”cauda inter 'coftas nondum ex» 
ferta et libera prodit”. 1. c. Pag. 85. Med Tr. Tesfi- 
ni har den en forholdsmæsfig ftörre Bredde, tilfælleds 
med Tr. minor de 18 Rygfkjolde. —Charakteriftifke 
Mærker for den er den foran meget brede og næften 
halvkugleformede Pandedeel, de betydelig lange Horn 
eller Tornforfættelfer, der udgaae fra Hovedfkjoldet 
og det andet Rygled*).  Ligeledes ere de bagerfie Ryg- 
fkjoldes bagudgaaende Sidetorne kun dobbelt faa lan- 
ge fom Halefkjoldet, da de derimod hos begge oven- 
anförte Arter i det ringefte ere af en tredobbelt Læng- 
de, Den yderft fpæde og fine Bygning vil ogfaa ved 
förfte Öiekaft fkilne den fra hine, ifær fra Tr, Tesfini, 
Afbildingen Fig. 15, er i naturlig Störrelfe efter Ex» 
emplarer fra Ginez i vaterlånfches Mufeums Samling, 


Trilobites Bucephalus, "Under Artsnavnet Buce- 
phalus har Wahlenberg opfört mellem fine Entomoftra- 
citer — Trilobites — et Petrefact, der endnu giver 
Tvivl om, hvorhen det hörer. Baade Schlotheim og 
Brongniart anfee det faaledes endnu ubeftemt. Liig- 
heden med Hovedfkjoldet af Tr, Tesfni, og at det 
findes mellem denne Art, gjör det noget rimeligt, at det 
fkulde være en Deel af en Trilobit, men endnu er ei 
fundet mere end det formeentlige Hovedfkjold, Vah- 
lenbergs Afbilding giver kun et Omrids af Forftenin- 
gen, og dette neppe engang aldeles fikkert, derfor 


*) Det er kun andet Rygled, fom hos disfe tre Arter 
har faadan Forlængelfe, hvilket er at mærke, da man 
paa ufuldkomne og fönderbrudte Exemplarer kan 
komme til at antage, at förfie eller tredie fkulle ha- 
ve fanime, 


32 Chr. Boeck. 


kan ei med Befiemthed afgjöres, om den ved Fig. 16 
åfbildede Form virkelig er den famme, fom ”ahlen- 
berg har tillagt anförte Navn, ifær da denne Teguings 
Orginal manglede Hornenes Fortfættelfe. Imidlertid er 
det faa temmelig rimeligt, Betragter man nu denne 
Form, da maatte man antage, hvis man anfeer den for 
en Deel af en Trilobit, at det var Pandedelen med Side» 
hornene, og at altfaa Kinderne mangle; men herved 
bliver at bemærke, at Panden forreft til Siderne ftike 
ker meget dybt ned, at en faadan Maade, at tilfætte 
Sidedelene, ei finder noget Tilfvarende hos de övrige 
Trilobitarter, og at man ei finder noget andet Spor 
af det övrige Legeme. Da den forekommer mellem 
Tr. Tesfini kunde den og höre til denne Art, i det 
man kunde tænke fig, at den havde udgjort en undre 
Flade af Hoveddelen hos Dyret, efter den Norm, 
fom fees hos nogle andre Trilobiter — Tr, macroph- 
talmus 0.2. paa enkelte Exemplarer — og, hvortil 
Limbus ogfaa tildeels henvifer, men herved komme 
de faa ret ud til Siderne fig firækkende Horn iveien. 
Hvordan man faaledes betragter den, bliver ikke no- 
get Sandfynligt at flutte, og man faaer bie indtil nye 
Obfervationer kan give et fikkrere Refultat. Blandt 
en Mængde Brudfiykker, jeg har feet fra Ginez, er 
det fuldfiændigfte i Gubernialrath Neumanns Samling, 
hvilket har tjent til Model for den anförte Fig, Stern- 
bergs Abdruck von geftreiften Halmen — vid. IL. c. 
Pag. 72 — ere Hornfortfættelferne deels af denne 
Forfiening deels af Tr, Tesfini, 


Trilobites Hoffiui. Denne Arter förft benævnt og 
afbildet af Schlotheim i Nachtråge zur Petrefacten- 


Læren om Trilobiterne. | 233 


kunde Pag. 30, 34, Tab. XXII, Fig. 2, og fynes ei 
heller at være nævynt eller befkreven af Nogen forhen, 
hvis ei Borns Entomolithus expanfus, corpore trilobo, 
transverfim firiato, capite lævi, tuberculis nullis fkulde 
höre herhen — vid, Index fosfilinm, Pars altera, Pag. 
5. Sternberg befkriver den 1, c, Pag. 83, og giver 
dertil en ret charakteriftifk Afbilding Tab, II, Fig. 4,5 
Efter Exemplarer i Berlinerfamlingen er i dobbelt 
Forftörrelfe Fig. 17, i. n.j afbildet. Frindrer man 
fig den midtere Deel af Hovedfkjoldet hos Tr. Tes- 
fini, minor og gracilis, og fammenligner dermed Ho- 
vedfkjoldet af Tr, Hoffii — vid, Fig. 17 — da maa en vis 
Overeensftemmelfe blive iöienfaldende, og man maae 
bringes til den Formodning, at Tr. Hoffii egentlig ogfaa 
tilkommer faadanne Sidedele, fom vi finde hos hine 
Arter, Underföger man Exemplarer i Naturen, da 
vil vift en faadan Mening endnu mere beftyrkes, 
Uden at ville foreftille, hvorledes faadanne Sidedele 
hos Tr, Hoffii egentlig have været, har jeg ved Fig, 
19 omtrentligen antydet, hvordan man kan iænke fig 
Hovedfkjoldet fuppleret, Antager man ei et faadant 
Supplement, ere de fra Kinderne udgaaende Sidelap- 
per paafaldende, fom og det (male Hovedfkjold,-hvil- 
ket ei vil fvare til nogen anden fuldfiændig Trilobit. 
Muligt er det at man aldrig vil finde faadanne Side- 
dele i Afiryk, men derfor kan de fikkerligen have 
exifteret, Paa et andet Sted vil jeg kunne hos no- 
gle Arter paavife en faadan upaatvivlelig «Mangel, 
der formodentlig har opfiaaet ved at disfe manglen- 
de Dele have beftaaet af en Materie, der lettere bli- 

ver forfiyrret end det övrige af Dyreis Skal. 
Mærkværdige ere de fordybede Baand fom fore- 
komme hos nogle Exemplarer, De gaae fnart regel- 
| 3 


34 Chr. Boeck. 


mæsfigen tvers over Hoyvedfkjoldet, fnart fkjævt fom 
ved Fig. 18a, 18b, og Fig. 19 viles.. De maae ha- 
ve fit Ophav af en Deel, der hos Dyret ei har Gd- 
det faft til Hovedfkjoldet, men hvorledes hos Petre- 
factet denne kaå vile fig fordybet er mig ei klart. 
Staaer maafkee hermed ogfaa i Forbindelfe de af 
Kinfky i Abhandlungen einer Privatgefellschaft in 
Böhmen, lftes Band, Pag. 246, Tab, VII, No, 4 — 2, 
bemærkede Siriber paa Hovedfkjoldet af Tr. Tesfni, 
Rygfkjoldenes Antal hos Trilobites Hoffii ere 12. 
Halen kan let overfees eller blive antaget for et 
Aygfkjold, da den er meget bred men tillige meget 
kort, og ofte aldeles fkjult af Stenen, hvori Exemplas» 
rerne findes. 


Trilobites Sulzeri. Dette Navn har Schlotheim 
givet en Art fom er afbildet og befkrevet i hans 
Nachtråge zur Petrefactenkunde Pag. 28 og 54, Tab. 
XII, Fig. 1. Da denne famme Form er af Kinfky 
omtalt og afbildet, kalder Sternberg den Tr. Sulzeri & 
Kinfkyanus vid, 1. 6. Pag. 81, Tab, II, Fig. I B. Eéf- 
ter et lidet men fuldfiændigt Exemplar i Prager va- 
'terl, Mufeums Samling er Fig. 20 i, n. i naturlig 
Siörøelfe afbildet, og Fig. 21 efter, et færdeles godt 
vedligeholdt Hovedfkjold i denne Samling. Begge 
Exemplarer ere fra Ginez, At mærke ved Hoved- 
fkjolder af denne Art er: alle Dele, faafom Panden, 
Kinderne, den forrefte halvkredsformede Hand og 
bagudvyærende Ledvulfte ere fkildte fra hinanden ved 
meget dybe Hender (fulci). Kinderne ere triangu- 
laire, og lade foran Panden en Fordybning mellem 
fig. Den Sulcus fom findes foran Ledvulftene og 


EEE 


Læren om Trilobiterne. 35. 


den foran om Hovedet gaaende halykredsformede, 
lade ved Hovedfkjoldets Hjörner et ophöiet Mel- 
lemrum mellem fig, Schlotheim i fin Befkrivelfe over 
Arten figer: elypeus nodulis triangularibus minutis- 
fimis loco oculorum, og Sternberg : genis triangulari- 
bus in angulo fuperiore unipunctatis, og derefter: ge- 
næ triangulares im angulo fuperiore puncto uno ele- 
vato notatæ. De herved omtalte noduli ere at læg- 
ge Mærke til, De ere nemlig ei ifolerede, men ere 
den meeft fremftikkende Deel af en ophöiet Linie, 
fom fölger en egen Sutur, der gaaer fra Panden:s for- 
refte Deel langs Kindernes forrefte Kant over det 
omtalte ophöiede Sted, fom findes mellem Marginal- 
fulci, og taber fig i Hovedfkjoldets ydre Kant, Man 
feer altfaa her ogfaa en Gjentagelle af den hos de 
ovenomhandlede Arter befkrevne Conftruction af Ho- 
vedfkjoldet. Dog bemærker man firax Forfkjellen, 
der ligger i Mangelen af Sidelapperne, og deri at ei 
Hovedfkjoldet hos denne Art deles i en midtre og 
tvende til Siderne hörende Dele, men i et forrefte 
og et bagere Stykke, Schlotheim har paa fin Afbil- 
ding «anfört foran Panden, og i det mellem Kinder- 
nes forrefte Hjörne værende fordybede Rum en Ræk, 
ke af fire ophöiede Puncter eller en ophöiet Linie 
afdeelt ved trende Fordybninger, hvilket Sternberg 
figer ei at have feet, og hvorom han yttrer den For 
modning, at det kun er noget Tilfældigt. —Aldele, 
fom denne Deel af Schotheim «er albildet har jeg vel 
ei feet famme, men dog forekomme paa det anförte 
Sted ret ofte en kort noget forfkjellig dannet Vulf 

Som Varietet af Trilobites Sulzeri angiver Stern, 
berg en anden Forms, vid. 1. 6. :Pag. 82, Var. %, Tab, 
II, Fig. I A, Da den Sternbergfke Figur fyntes mig 

SF 


26 + Chr. Boeck. 


noget uviglig, har jeg efter famme Exemplar afbildet 
Fig. 22, forfaavidt Hovedfkjoldet angaaer, Da paa 
Orginalen kun höire Side findes fuldfiændig, er den 
venftre Side fuppleret efter hin. Vel er det fandt, 
at denne Form har megen Liighed med den foregaaen- 
de — vid. Fig. 21, men derved at Kinderne foran 
löbe fammen uden Mellemrum, og at den forrefie 
halvkredsformede Marginalfulcus og den bagere Led. 
fulcus ved Hovedfkjoldets Hjörner forene fig fuldkom- 
ment; videre ved disfe Rienders ringe Dybde, Man- 
gelen af hiins noduli og ved Pandedelens Form er 
den faa betydelig fkildt derfra, at den med temmelig 
Sikkerhed kunde opföres fom en fra famme adfkildt 
Art. Da dog kun i Prager vaterl, Mufeums Samling 
fandtes eet Exemplar, kunde ei tilfrækkelig Under- 
fögelfe anftilles, og man faaer oppebie nye Obferva- 
tioner. For lettere at erindre fig denne Form ad- 
fkildt fra den foran anförte — Tr, Sulzeri Kinfkyanus 
— kunde man, indtil den beftemtere bliver ifoleret, 
kalde den Tr. Sulzeri Sternbergianus. Ogfaa hos 
denne finder man en Sutur fom hos foromtalte, hvil- 
ken begynder fra Pandedelen og i en Bue udad firæk- 
ker fig hen over Kinderne, men paa det ene Exem- 
plar, jeg har feet, har jeg ei kunnet forfölge den læn- 
gere end fom Afbildingen vifer, Den Figuration, 
Sternberg giver paa det höire Kind, troer jeg neppe 
er andet end en Brifning i Skallen. Fig. 23 fore- 
filler Halefkjoldet til denne famme, hvis jeg ved en 
Utydelighed i min Annotation ei har forvexlet det med 
den foregaaende, | | 
Trilobites fcarabæoides, Tænker man fig ved 
Fig, 21 den foran den befkrevne Sutur værende Deei . 
bort, faaer man tilbage et Stykke, der ei bliver faa 


Læren om Trilobiterne. 37 


uligt Fig. 24, eller Hovedfkjoldet af Tr. fcarabæoides, 
faaledes fom det af Wahlenberg . er: givet. - Ligefom 
hos Tr. Hoffii ledes man til at :formode, at ogfaa Tr, 
fcarabæoides endnu ei er fuldftændigen funden. Det- 
te beftyrkes endnu videre ved de triangulære Ophöi- 
ninger, fom findes ved den forrefte tredie Deel af 
Hovedfkjoldets Kant, vid. Fig. 24, og fom ere, faa- 
vidt jeg veed; endnu aldeles overleede, De vile hen 
paa de hos Tr. Sulzeri Kinfk. værende Kinder om- 
trent paa (amme Sted, og disfes Forbindelfe med den 
over Hovedet gaaende Söm *). 

Trilobites Sternbergi. Et Brudfiykke af en Ho- 
vedfkjold afbilder Sternberg 1. c. Tab.I, Fig.5, Han 
anfeer det at höre til Brongniarts Paradoxides. Dette 
er dog nok ei rigtigt, da tydelige Spor af Oinenes 
Sted paa famme findes. Snarere vil det nærme lg 
til Calymenerne eller Afaphus, men at dömme fra en 
lignende, ligeledes ny Art, jeg har fundet paa Eger, 
vil det komme til at give Grund til en egen Afde- 
ling. OQverhoved vil dog faa meget være fikkert, at 
den Sternbergfke Form hidtil er aldeles ikke befkre- 
ven, og vilt vil Arten, naar man er faa heldig at faae 
fuldfiændige Exemplarer, komme til at blive en af de 
fkjönnefte Trilobiter. Eig. 25 foreftiller det famme 
Brudfiykke fom af Sternberg omtales. 

*) Hvordan Hovedets Söm forholder fig hos begge an- 
förte Varieteter af Tr, Sulzeri foran Panden, har jeg 
ei været ifiand til at undfinde; thi den bliver der al- 

deles utydelig. Har den her ei en egen Retming, 
da vil man rimeligt finde den lige i Pandens forre- 
fie Kant — om den maafkee ei aldeles ophörer —. 


38 Chr. Boeck. 


Trilobites Zippei. Sternberg anförer I. c, Pag. 
89, Tab, I, Fig. 3 en Form, fom han tager for en 
Varietet af Tr. Sulzeri Var. B. Sikkert er den dog, 
fom Hr. Cuftos Zippe anmærkede, én fuldkommnien ifo- 
leret Art, og maa blive fom faadan at opföre. Fig, 
96 å. n. viler dens Dannelfe *),' Hvad der ifær fkil- 
ler den fra alle mig hidtil bekjendte Arter, er den al- 
deles egue Maade, hvorpaa de ophöiede Linier paa 
Bygfkjoldenes og Halefkjoldets Sidebuer — Ribberné 
— forekomme, De udgaae nemlig ei fra Midterlo- 
bus, men begynde længere ud til Siderne, ere i For- 
hold til Exemplarets Störrelfe meget höie og til alle 
Sider fkarpt nedgaaende, Skallen er fkarprue. RAyg- 
ledenes Antal er 12, I vaterlåndifches Mufeums Sam- 
ling er kun et Exemplar: et Brudfiykke fra Zbirro- 
wer Gebirge faae jeg hos Hr. Profesfor Steinmann i 
Prag, hvilket i alle Henfeender kom overeens med 
det i v. Mufeums Samling, og faaledes tydeligen be- 
kræftede Artens eiendommelige Charakteer. 


Trilobites Hausmanni, Arisnavnet for dette Spe- 
cies har Brongniart givet, og beftemt det efter et 
Halefkjold, vid. Hiftoire naturelle des Cruftacées fosh- 
les. Pag. 21, Tab. II, Fig. 5A, 3B. Schlotheim i 
Nachtråge zur Petrefactenkunde giver paa Tab. XXII 
tvende Figurer: Fig. 7a og 7 b, fom Hovedfkjolde 
(kun Pandedelen). Disfe ivende Figurer ere dog 
faa forfkjellige, at Orginalen for Fig. 7b rimeligviis 
+) Jeg fk å Prag ei Tid til at fuldföre Tegningen alde- 

les fuldfiændigt, faa at vel nogle Feil kan have indfne- 


get fig, men jeg troer dog, at Formen fuldkomment 
tydeligt er udtrykket. | | 


Læren om Trilobiterne. 39 


vil befindes at tilhöre et fra Tr. Hausmanni afvigen- 
de Species. Imidlertid citeres de begge af Sternberg 
til hans Trilobites —17 (mi. Sp.) vid. Li 6. Pag. 80, af 
Lwilken han Tab, II, Fig. 2 giver en Aibilding, da 
han derimod fom forfkjellig fra «denne Pag. 77 & feqv. 
befkriver, og paa Tab, IL ved Fig. 5 A, 3 B, 5.C.og 
3D afbilder Stykker, han regner til Brongniarts Tr. 
Fausmanni, «Ved möiagtigfte: Underfögelfe af det Ex- 
emplar i Prager vaterl. Mnfeunss: Samling, fom har 
jent til Model for den Sternbergfke. Afbilding Tab, 
(I, Fig. 2, og Sammenligning med de mange andre 
itykller der med aldeles Sikkerhed maae regnes til 
fr. Hausmanni, kan jeg ei andet end aldeles være 
»verbeviikt om, at jo Alt tilhörer famme Art, og at 
Drginalen for den Sternbergfke Figur kun er et li- 
det Exemplar — af et ungt Dyr —.. Under No. 77 
i Prager Univ erfitets- -Samling, og under b. 8. 1.6886 
i Samlingen paa den K, K, Burg i Wien findes tven- 
de Stykker, der have megen Overeensfiemmelfe med 
det af Sternberg afbildede, men fom dog i alle Hen- 
feender blive at anfee fom Exemplarer af Tr. Haus- 
manni. Sammenligner man Sternbergs Tab. II, Fig. 
>, med Brongniarts Tab. II, Fig. 4A og 4B I, c, 
la er mellem disfe en faa umiskjendelig Liighed, at 
nan ogfaa maa anfee Orginalen for disfe Brongni- 
rtfke Figurer at höre til famme Art. Efter Brong- 
«art fkulle de forefiille hans Tr.-caudaius, men Ho- 
edfkjoldet er aldeles forfkjelligt fra de paa famme 
lade med Fig. 4G, fa og 4b betegnede Afbildin- 

ar, ifær ved Mangelen af de flærkt fremftaaende co- 

ke Öine. Da Brongniart kun i Orginal kjendte 

Nefkjoldet til Tr. Hausmanni, og de her omtalte Fi- 

ger (Tab, II, Fig. 4 Å og 4B) ere efter Teguin- 


40 Chr. Boeck. 


ger af Stokes, kan en Forvexling let være indlöben, 
Foruden disfe her opförte Synonymer og de af Stern- 
berg givne, bliver endnu: Schlotheim, Befchreibung 
einer feltenen Trilobitenart; Tafchenbuch fiir die gef. 
Mineralogie von Leonhard 4 Band 1810, Tab. Fig, 
4 — vid, Nachtråge z. Petrefactenkunde under Tr, 
cornigerus, Beytrige zur Naturgefchichte aus unge- 
druckten Briefe. I. Theil Pag, 103, Tab. I, Fig. 5; I 
og Fig. 7 for en Deel, å 


Trilobites Esmarchi, Dette Navn er pgivet af 
Schlotheim for en Art fom forekommer ved Chriftia- 
nia og Reval, Exemplarer fendte fra denne berömte 
Forfatter findes i vaterlåndifches Mufeums Samling i 
Prag, og Univerfitetets Samling i Bafel. Arten, fom 
tilligemed Tr. cornigerus er meget almindelig ved 
Chriftiania, og der forekommer i Kalkleierne, er ud- 
mærket ved det fiore og fiærkhvelvede Hovedfkjold 
og ifær ved Pandedelens Form. Denne har ingen 
beftemt Grændfe foran, men löber umærkeligt over 
tillimed Kinderne i Hovedfkjoldets Kant. Rimeligen 
er Wahlenbergs Entomos tracites crasficauda ei for- 
fkjellig fra denne Årt, og fom Synonym kan vel reg- 
nes Fig. XV og XVI, Tab. IV. /ilckens Nachricht 
von feltenen Verfteinerungen, og Stralfundiflches Ma- 
gazin ltes Stiick 1769. ; 


Ogfaa hos Tr, Esmarchi forekommer en Sutur 
paa hver Side af Hovedet, næften fom hos Tr. Tes- 
Gni. Dette er paa det nærmefte og Tilfældet med 
Tr, Blumenbachii, da derimod hos Tr. Hausmanni 
og Tr. cornigerus denne har mere Oyereensftemmel 
fe med, hvad man deraf finder hos Tr. Sulzeri, 


Læren om Trilobiterne. -- 4 


-For at have Slægterne faa naturlige fom muligt 
vil det vift ei blive :overflödigen at lægge Mærke til 
den forfkjellige Maade, hvorpaa disfe Suturer findes. 
Naturligt er det, at ingen Deel af de enkelte Arter 
kan ved Slægtdeling blive upaaagtede, men Hoved- 
fkjoldet har den fiörfte Mængde charakteriftifke For- 
fkjelligheder, og udtrykker ret tydelig det Heles Ha- 
bitus.  Hovedmærker vil og Mangel og Tilværelfen 
af Öine være, famt om de forekomme fammenfatte 
eller enkelte, -Pandedelen vil derefter give nærmere 
Beftemmelfer ligefom og Bygledene og Halens Form, 
Et Forfög til en fyftematifk Sammenftilling af de op- 


dagede Arter efter disfe forfkjellige Dele forbeholdes 
tileén anden Gang, 


Vi ville denne Gang endnu kun beröre nogle 
Bemærkninger, foranledigede ved Trilobitens Finde- 
fteder. Man fynes efterhaanden at være bleven eni- 
ge om, at Trilobiterne ere Levninger af et Dyr, der 
har havt Overeensftemmelfe med de nærværende Crufta- 
ceer, og faaledes at have været et Vanddyr, Jeg vil 
egentlig ei beftride denne Mening, men maa dog 
gjöre den Bemærkning, fom allerede för af andre er 
fremfat, at Forfkjellen mellem Arterne er faa fior, at 
de gjerne kunne höre til forfkjellige Dyrklasfer; -tilli- 
ge at man vilt temmelig kan feile, naar man vil be- 
dömme den aldeles efter nærværende Organifation, 
uden at tage Henfyn til Muligheden og Rimelighe- 
den af, at der i Urtiden kan have exifteret Skabnin- 
ger, om hvis Organifation man nu ikke kan have no- 
get Begreb. Betragter man de forfkjellige Trilobit- 
arter efter deres forfkjellige Findefteder, forfaavidt 


42 Chr. Boeck: 


Bergarterne, hvori de forekomme, angaae, da maa 
dette lede til nye Spörgsmaal om deres Natur,  Tri- 
lobites gibbofus, fpinulofus, Tesfini, fcarabæoides fore» 
komme i Norge og Sverrige i Alunfkifer eller i nöie 
i Forbindelfe med denne ftaaende bituminös Kalkfteen, 
I Böhmen forekommer Trilobites Tesfini, minor, grå» 
cilis, Sulzeri Kinfkyanus og Sterunbergianus, Hoffii og 
Zippei i Leer- eller Graavakkefkifere; Trilobites Haus- 
manni, macrophihalmus og Sternbergii forekomme 
derimoød der i Kalkfieen, I Norge og Sverrige, ved 
Tzarfko-Selo og Reval i Rusland, i 'Vefiphalen og i 
Engeland forekomme ligeledes i Kalkfteen Trilobi- 
tes cornigerus, Esmarchi, macrophthalmus, latifrons; 
Schlotheimi, Blumenbachi. Vil man nu lægge Mær- 
ke hertil, da fees at de Arter, der mangle Oien, ere 
hjemme i Skiferne, og de, der have famme,i Kalken, 
Ved Betragtningen heraf maatte man nærmeft komme 
ul det Refultat, at disfe tvende Hovedafdelinger af 
Trilobiter ere Levninger af Dyr, der have havt en 
forfkjellig Levemaade, og at Skiferbergene og Kalk- 
bergene have fin Dannelfesgrund i de famme Diffe- 
rentfer, fom have frembragt den - fiörre Anfamling af 
den ene eller anden Art af Trilobiter, . Derefter kun- 
de man igjen ledes derhen, at muligens enkelte Arter 
ere Levninger af et mere fuldkomment Dyr, andre 
af de under en ei endnu fuldendt Forvandling væ- 
rende, Sidelapperne af Hovedfkjoldets Midterdeel 
hos Tr. gibbofus, Teshni o. f. v. kunde faaledes 6 
Ex. betragtes fom Rudiment til den fkjoldformede 
Bedækning, fom findes over Öinene hos Tr. Hausman- 
ni, cortigerus 0. å. Saadanne Forvandlinger, i Over- 
eensftemmelfe med Inlecternes, fynes ei urimeligt at 


Læren om Trilobiterne. 43 


antage, naar man vil henföre alle Trilobiter til een 
Clasfe, idet at faa væfentlige Dele fom Synsorganer- 
ne — om hvad man holder derfor virkelig har væ- 
ret det — dog ei fnart kunde mangle fnart væ- 
re tilflæde hos Dyr, der fiode hinanden nær 1 
den övrige Organifation. Vel findes ei faadanne 
Forvandlinger hos Cruftaccerne, men er man og als» 
deles fikker paa at den ydre Analogie mellem Tri- 
lobiterne og disfe, virkeligen og kan udvides til en 
fuldkommen Overeensfiemmelfe, Hvalen, Fifken og 
Frofklarverne have ogfaa et temmelig higt Udfeen- 
de, hvor forfkjellig deres Natur dog egentlig er, Uneg 
telig er der mangehaande Ting, der kan fremföres 
mod denne Forvandlingsidee, og hvoraf Meget van- 
fkeligen kan modfiges, men derfor bör man vift ei alli- 
gevel lade ud af den ftrængefte Opmærkfomhed de 
forfkjellige Forholde ved Trilobiternes Findefteder, Ei 
kan et generelt Angivende af Egnen og Bergarten, hvor 
de forekomme være tilftrækkelig, men en ret detailleret 
geognofiilk Befkrivelfe vil kunne give ei alene mange- 
haande Oplysninger om Trilobiterne felv, men for 
Geologen give vigtige Data. De yngre Forfienings- 
formationer har man faaledes begyndt at bearbeide, 
og interefante Refultater ere givne, men den ældføte 
Formation vil vel ei heller i faa Henfeende fiaae til- 
bage, og der maa visfeligen være Grund til at udvide 
Wahlenbergs og Brongniarts Arbeider, Nogle Bi- 
drag ere fenere givne fra Tyfkland, Böhmen og Rus- 
land, men endnu er egentlig lidet gjort. | 

En anden Gang vil findes Leilighed til at fort- 
fætte Befkrivelfe og Afbildingerne af de enkelte Ar- 
ter, hvoriblandt nogle hidtil ei af Forfatterne bekjendt- 


44 Chr. Boeck. 


gjorte, og til at angive de Norfke Trilobiters geogno» 
fiilke Forhold; hvis ei Henfigten med det allerede 
Anförte aldeles er forfeilet *). 


*Y En Deel Bidrag har Indfenderen allerede famlet til- 
ligemed Candidatus philofophiæ Sars, hvilke vi ven- 
te endnu betydeligen at kunne foröge ved den Rig- 
dom af forfkjellige Arter af Trilobiter Fædrelandtt 
har, Man tör vel og vente at fee Bidrag af Hr. 
Profesfor Esmarch, der allerede har en fior Sam- 
ling af fkjönne Exemplarer, fom vel og Hr. Pafior 
Esmarch, fom en nöiagtig Samler, vil kunne fra 
den Egn, hyori han nu boer, giye mange Oplysninger. 


IL. 


Om Grebbrettets Inddeling 
paa mufikalfke Inftrumen- 
ter. 


af 


Chr. Hansten. 


Naar en firammet, overalt lige tyk, og af eensfor- 
mig Masfe beftaaende, Stræng afdeles i to lige lange 
Dele, og i dette Midtpunkt underfiöttes, f, Ex. ved 
en under famme anbragt Stol, faa angiver hver af 
Strængens Halvdele (forudfat at Strængen ved Stolens 
Anbringelfe ei ftrammes mere end forhen) den höie- 
re Octave til den af den hele Stræng angivne Tone, 
Fremdeles angiver % af Strængens Længde Sekunden, 
% den ftore Terts, å Qvarten, % Qvinten, 3 Sexten, 
9 den fiore Septime, Men da man ved at antage 
enhver af disfe fyv Toner fom Grundtone, maae ind- 
fkyde endnu 5 nye Toner imellem de ovenfor anför- 
te for at faae Toneftigen fuldftændig, og de derved 
frembragte 12 Toner ei overalt faae mnöiagtig famme 
indbyrdes Toneforhold (Interval), faaledes at f. Ex. 


46 Hansteen. 


Qvinterne ei overalt blive fuldkommen rene, faa nö- 
des man til at afvige lidt fra de ovenfor angivne re- 
ne Intervaller, for at Intervallerne overalt fkulle bli- 
ve taalelige for Öret, eller man nödes til, fom det 
kaldes, at temperere Stemningen. Til Guitarren og 
Monochordet vil uftridig den faakaldte ligefvævende 
eller mathematifke Temperatur være den fortrinligfte, 
Ved denne indfkydes 12 geometrifke Mellempropor- 
tionale-Siörreller imellem den hele og den halve 
Strænglængde, faaledes at naar den hele Sirænglæng- 
de betegnes med I, de til de derpaa fölgende 12 In- 
tervaller med 1,, ly, 1; «4.4. l,,, faa fkulle disfe 
Störrelfer udgjöre en geometrifk ække, Sættes For- 
holdsexponenten imollem to paa hinanden fölgende Led 
— m, den til Intervallet x hörende Strænglængde 


= >, faa er ye | 
og da, for v=12, y bliver= 1, faa har man l,m!?=11, 
det er: 
vo. 4 15 
m=Y" pan 1:YT ——— dt ET 

Heraf findes log w = øp;log 2 == 0,025086, log m 
== — log ps altfaa pm == 1,05946, m — 0, 94387. 
Har man altfaa udmaalt Strængens hele Længde, og 
man fra Logarithmen af dette Tal 12 Gange efter 
hinanden trækker log ø = 0,025086, faa finder man 
Logarithmen til de Stænglængder, fom udtrykke de 
öyrige 12 Toner. - Til en faadan Inddeling af Stræn- 
gen kan man i det Smaae ogfaa anvende den af mig 
i Magazinets 5 Bind S. 250 befkrevne Heductions- 
Pasfers thi da her en Linie fkal formindfkes i For- 
holdet 1 : m == 1,05946 : 1, faa behöver man blot 
efter den :fammefteds 5. 255 givne Formel at ftille 
Genterfiykket paa 2.9, og tage den hele Strænglæng- 


Fi 


Grebbrettets Inddeling paa musik. Instrum. 47 


de 2 iden fiore Pasfer, faa giver den mindre 1,==Img 
tager man atter Å, i den fiore Pasfer, faa giver den 
mindre 1, =l,m o. f. v. - Fölgende Tavle indehol- 
der de til den ligefvævende Temperatur hörende 
Strænglængder 5 med deres Logarithmer, famt Stræng- 
længdens -Complement 1 — % naar Strængens hele 
knee Z antages fom Eenhed. 


x y log y | 1—3 |log (1—3) 
0) 1,00000 | 0,00000 | 0,00000 | inf. neg» 
1 094387 | 9,97492 | 0,05615 | 8,74919 
9-1 0,89091 | 9,94983 | 0,10909| 9.05778 
3 1 0,84089| 9,92474 | 0,15911| 9,20170 
4 10,79371| 9,89966 | 0,20629| 9,51448 
5 1 0,74915| 9,87457 | 0,25085 | 9,59941 
6 | 0,70710| 9,84949| 0,29290| 9,46672 
7 1 0,66742| 9,82440 | 0,35258| 9,52190 
8 | 0,62996 | 9,79931 | 0,57004| 9,56825 
9 1 0,59461 | 9,77423 | 0,40539 | 9,60787 
10 | 0,56123| 9,74914| 0,43877 | 9,64224 
11 0,52973 | 9,72406 | 0,47027 | 9,67234 
12 | 0,50000 | 9,69897| 0,50000 | 9,69897 
13 0,47193 | 9,97388 | 0,52807 | 9,72269 
14 0,44546 | 9,64880 | 0,55454| 9,74593 
15 0,42045 | 9,62371 | 0,57955 | 9,76509 
16 0,39686 | 9,59863| 0,60314| 9,78042 
17 | 0,37458| 9,57354 | 0,62542 | 9,79617 
18 1 9,55355| 9,54845 | 0,61645 | 9,81053 
19 | 0,33371 | 9,52337 | 0.66629| 9,82366 
20 | 0,514981| 9,49828 | 0,68502 | 9,83570 
91 0,29730 | 9,47319| 0,70270 | 9,84677 
92 0,28061 | 9,44710 | 0,71939| 9,85696 
23 1 0,26486 | 8,42302 | 0,73514 | 9,86637 
24 | 0,25000| 9,39794 | 0,75000| 9,87506 


48 Hansteen: | 


«Denne Inddeling har altfaa aldeles ingen Vanfke- 
lighed, da den kan udföres ved Hjælp af en Stang- 
pasfer og en Maalefiok med Transverfal-Inddelning. 
Men ved Guitaren indtræffer den Vanfkelighed, at 
Strængen maa af Fingeren nedtrykkes mod de i Greb- 
brettet indlagte Baand, fom tilkjendegive Strænglæng- 
derne; ved denne Nedtrykning firammes Strængen 
mere end forhen og vil alifaa angive en höiere Tone 
end ifald den ved Grebet ei var bleven ftrammet, 
Oplöger man paa Grebbrettet af et IMonochord, en 
Guittarre eller Violoncel det Punkt, hvor den ned-- 
trykkede Stræng nöiagtig giver Octaven til den löfe 
Stræng, faa vil man finde, at den Strænglængde, fom 
angiver Octaven, er lidt længere end Halvparten af 
Afftanden imellem begge Stolene; thi den ved Ned- 
trykningen forögede Stramning gjör, at den halve 
Strænglængde giver en Tone, fom fvyæver over Octa» 
ven, og for at faae denne reen, maa Fingeren rykkes 
faa meget tilbage, at Strænglængdens Forögelfe kan 
compenfere den ved den forögede Stramning bevir- 
kede Toneforhöielle, Da nu det famme gjælder om 
alle de övrige Toner imellem Grundtonen og Otcta- 
ven, faa feer man, at den ovenfor. fremfatte mathe- 
matifke Inddelning ei uden nogen Modification kan 
anvendes til Grebbrettets Inddelning paa Guittarren 
eller paa andre Infirumenter, hvor Strængen ved 
Grebet nedtrykkes og altfaa forlænges. Hr. Mufk- 
lærer, Literatus L, Roverud, fom har gjort fig faa for- 
tjent ved fine ivrige Beftræbelfer for Mufikkens Ud- 
bredelfe i Chriftiania, raadförte fig med mig angaaen- 
de Inddelningen af Grebbrettet paa et Monochord, 
fom var beftemt til at bruges ved Underviisning i 
Sang for dem, fom ei forfaae det fædvanlige muå- 


Grebbrettets Inddeling paa musik, Instrum. 49 


kalfke Skrififprog (de faakaldte Noder eller Noter), 
hvilket gav Anledning til nærværende Underfögelfe; 
og da jeg ei har fundet Sagen andenfteds behandlet, 
vil jeg meddele de nödvendige Formler, hvorefter 
den maihematifke Inddelning maa modifceres, for at 
give en rigtig ligefvyævende Temperatur, 

AB (Fig. 1) S Å være Afftanden imellem beg- 
ge de falte Stole AC og BD, over hvilke Strængen 
CD er fpændt; Höiden af Stolen AC over Grebbret- 
tets Flade AB være == a, af Stolen BD =—5>; Læng- 
den af Stirærigen CD = I; fremdeles antage man Af- 
fianden AB —= Å fom Eenhed, d.e, udtrykke alle 
de övrige Maal i Dele af AB ved at dividere dem 
med Å, Sætter man nu Fingeren i Æ og nedtrykker 
Sirængen mod Punktet F paa Grebbrettet, faa er 
Strængens Længde efter Nedtrykningen = €F' 4 FD, 
för Nedtrykningen var den = CD, Forholdet imel- 
lem disfe to Störrelfer giver altfaa Strængens Forlæn» 
gelfe eller Stramning. Sættes BF = y faa cv 


CFD == (y:+02)3 i (a-yp: += a? Jå 
orp=r(145)4 + op). 
(tp) Fu pl se) 


b? a* 
== tag FGGP 
thi da b og a altid ere meget fmaae Bröker af AB, 
faa kunne de Potenfer af famme, fom overftige Qvas 
dratet, fættes ud af Betragtning, Men 
V= == (å +(b—a)* Yi = 14+2 (b—a)> 
altfaa bliver 


gØ moten! .> Hansteen. 


2y 
b2 


== (14 2 + 7) (1940-07) 
= 144 


2 (ba)? 1 104- ;o, 


naar man bortkafter de fmaae Bröker af de Grad og 


fætter 
2 "22 ; 


—— b = Men TE) SA pi ER 2 


Er en - Strængs Længde == l, Vægt = g, den 
fpændende Kraft =—p, Antallet at Svingninger i en 
vis Tid = 7, og. betegnes ved en anden Stræng de 
famme Siörrelfer med L, G, P og N, faa er — 

pykoysaA prs ør | 

Nya N == Er GRE | 
Ere begge Strænge af famme Materie og Diameter, 
faa er g : Gz== 13 L, og er nu tillige p = P, (24 
findes 

Då NESE LAGEN 
d. e. Svingningernes Antal i Jfamme Tid forholde fig 
omvendt fom Strænglængderne y i Tabellen S. 47, 
eller ligefrem fom pm”, naar x betegner Intervallets 
Siörrelfe fra Grundtonen *). Betegne å og D Stræn- 
genes Diametre, faa erg+: G=1d> : LD>, alfaa 

P 19 


*) Altfaa fkal efter den ligefyævende Temperatur Antal- 
let af Svingninger i Grundtonen og Qvinten (det 7de 
Intervall fra Grundtonen) forholde fig fom 0,66742 :1 
d. &. == 100 : 149,8; men Forholdet imellem Sving- 
ningernes Antal i Grundtonen og den rene OQvint 
er fom 100 : 150. Fölgelig giyer den ligefyæyende 
Temperatur yderfi nær rene Qyinter,. 


Grebbrettets Inddeling paa musik. Instrum. 54 


og ere Længderne og Diameterne ligeftore, faa for- 
holder fig — 7 | 
fn NPE på På 

Naar altfaa den Kraft p, hvormed en Stræng er 
fpændt, foröges til P, faa vil Tonen fige tillizemed 
Svingningernes Antal. Men den forögede Kraft vil 
foraarfage en foröget Strækning hos Strængen, og da 
det er fandfynligt, at Strængens Udvidelfe er propor- 
tioneret med Kraftens Tilvext P — p faa kan man af den 
förfte flutte fig til den fidfte, For at underföge om 
dette forholder fig faa, bandt jeg paa Strængen af det 
ovenomtalte Monochord i Nærheden af begge Stolene 
i 6,08 £ to fine Traade, fiemte Strængen efter et For- 
tepiano efterhaanden i forfkjellige Toner, og udmaalte 
ved hver Tone Afftanden eg imellem Traadene efter 
et Meter af Fortin, Disfe Afftande indeholdes i föl. 
gende Tavle 


Tone | eg Intervall, 
C  .1705,0 Mm, 
å D 1706, 2 
E 708,6 4 
F 710,45 5 
G 713,05 7 


Da efter Proportionen 4) de fpændende Kræfter 
forholde fig fom Qvadratet af Svingningernes Antal, 
og efter Proportionen 2) dette Qvadrat igjen forhol- 
der fig omvendt fom Qvadratet af Strænglængderne y 
i Tabellen S, 47, d, &. omvendt fom m?? eller li- 
gefrem fom m?7, faa kan Forholdet imellem de Kræf- 
ter, hvormed Strængen var fiemt imedens den angav 


Tonerne C, D, E, F, G let beregnes *), Sæltes f. 


*) Forudfat at Fortepianet, efter hvilket Stemningen fke- 


ly * 


59 Hansteen. 


p md 


Ex. Kraften, fom frembragte Tonen C = p, den 

Kraft, fom frembragte Tonen G (det 7de . Intervall 

fra C) = P, faa er for Tonen C, x == 0; før Tonen 

G, vi==G yalifaa: 
pip 
P=p 


1: 


I 


— 4! tm TL; 


p $ 
Efter Tabellen S. 47 er log m!+ == 9,64880, altfaa 
log å!4 = 10 — 9,64880 — 0,55120 d. ei ø!4 == 
er = 2,2149; altfaa 


Waade findes ved at fætte xz = 2, 4, 5 for Tonerne 


P—p. 
Av =1,2149. Paa famme 


D, Eogf, E = på, p8, 9. Nu var Kraftens For- 
ögelfe fra Tonen C til Tonen D = p (414 — 1) = 
1,2149p; den ved denne Kraftforögelle bevirkede 
Forlængelfe af Afftanden eg imellem Traadene = 
713,05 — 705,0 = 8,05 Mm, Betegner man nu den- 
ne Affiand for Tonen C med e, for det nte Intervall med 
én, Kraften fom frembringer det nie Intervall med Pn, 
faa har man, ifald Stræugens Udvidelfe er proportio- 
neret med Kraftens Tilvæxter, fölgende Proportion: 


1,2449: == = 8.05 Mm : en, —= € 
ae å | 
en — € = 6,4665. An; 


En == 705 + Fm 


de, havde været fiemt i den ligefyævende Tempera- 
tur, hvilket ei var Tilfældet, da det endog var mær- 
kelig forfiemt, faa at Tonen F var noget for höéi, 
Men de Afvigelfer, fom heraf opfiaae, ere faa fmaae, 
at de her kunne fættes ud af Betragtning. 


sovet bn sr 


Grebbreitets Inddeling paa musik. Instrum. 53 


Paa denne Maade ere Værdierne af. Afftanden 
imellem Traadene & og g eller af en i nedenftaaende 
Tavle beregnede, 4 


Pa n a 
Tone Førere den 1 Alagd,e Forfkjel 
P lagttaget | beregnet 


—————========— ——=00==m0020m2083 
——EE> 


0 1,0000 | 705,00 | 705,00 0,00 
Å 1,2599 | 706,60 | 706,68 |+ 0,08 
4 1,5884 | 708,60 | 708,80 |+ 0,20 
5 1,7818 | 710,45 | 710,06 |— 0,39 

7 å 2,2449 | 713,05 | 713,05 | 0,00 
De fmaae Differentfer imellem de obferverede 
og beregnede Strænglængder have alene deres Op- 
rindelfe af Fortepianets ufuldkomne Siemning, og det 
er klart, at man kan antage, at Sirængens Forlængel- 
Je er proportioneret med den fpændende Krafts Til- 
 væxrter. 

Ved Strængens Nedtrykning mod Grebbrettet 
forlænges den i Forholdet I : I + g; den derved 
bevirkede Siramning eller Forögelfe af den fpænden- 
de Kraft kan alifaa paa fölgende Maade findes: Man 
femme. Strængen i den Tone, fom den paa dette In- 
firument er beftemt til at angive, udmaale Afftanden 
eg = e imellem 2nær Stolene bundne Traade, ftem- 
me derpaa Strængen m Jntervaller höiere, og udmaale 
Afftanden en, Da nu efter det foregaaende Stræn- 
gens Forlængelfe er proportioneret med Kraftens Til- 
væxt, faa har man, naar den fpændende Kraits Til- 
væxt fættes = dp, 

en = e 
€ 


GYMROS 


:g = (p?n — 1) pi dp 


altfag 


54 Hansteen. 


dp 
III ==, o 
) 5 q 


en — e 

I ovenftaaende Forfög var f. Ex., naar C antages 
fom Grundtone, e == 705, én = 713,05, n = 7, alt- 
faar == 109,02. Men fkulde Strengen efter Inftru- 
mentets Beftemmelfe ftaae i Tonen G, faa maa m an- 
fees fom negativ, d. e.n=—7,6=715,05, en == 705, 
Her bliver øw=— ?n — 1 == m?n — 1 negativ; men da 
Nævneren én — € ogfaa bliver negativ, faa beholder 


r ft Tegn, og man finder r = 49,12. 


Af Proportionen 5) 8. 50 fölger at ved to lige 
tykke Strænge er Svingningernes Antal proportione- 
lø 


ret med Derfom altfaa ved een og famme 


Stræng den fitrammende Kraft faaer en Tilvæxt = dp, 
faa maa dens Længde å noget forlænges, ifald Sving- 
ningernes Antal i famme Tid fkal blive uforandret, 
Anfeer man altfaa i ovenftaaende Qvotient p og I 
fom foranderlige Stiörrelfer, faa finder man den For- 
længelfe dl, fom Strængen maa gives for at Tonen 
kan blive uforandret, ved at fætle 


2 
d. - = 0. 
Paa denne Maade findes: 
; 
dl == Bel, 
2p 
Sætter man her y for I, d, e. BF for DF (Fig, 1) 
og indfætter Værdien for dp af III), faa har man 


IV) dy = ! ygr 


= 1btr — år (p—a)ty + Jatr.-L- 


1—y, 


Grebbrettets Inddeling paa musik. Instrum. 55 


og Afftanden BF af Baandet F fra Stolen B bliver 
for Iutervallet æ , : 


y+dy=m" 4 1 br — Ir (b—3) * må 4 1atr 


Fa 

Alle Baandene bör ligge mnöiagtig i eet og fam- 
me Plan; ved æ og b forftaaes Stolenes Höide over 
dette Plan udtrykt i Dele af AB, Stolen AC kör 
gjöres faa lav fom muligt, dog maa den have. faadan 
Höide, at den löfe Streng, naar den anflaaes, ei kome 
mer til at beröre Baandene, hvilket frembringer en 
-fnarrende Lyd. Et halvt Millimeters Höide over 
Baandenes Plan er fuldkommen tilftrækkelig. - Stolen 
BD maa være noget höiere, deels fordi man holder 
for, at dette forfiærker Tonen, deels for at den ned- 
irykte Stræng DF ei fkal komme i Berörelfe med 
de imellen B og F liggende Baand paa Grebbrettet, 


AG 
bra= 3 ha liden en Brök, at den kan fættes ud 


af Betragining, faa bliver i Formlen IV. 
ytdy=y+4 br (1—y)= m* (1—1b?r)+1btr, 
Vil man heller affætte Inddelingen fra den över- 
fte Stol AC, faa tager man i Pasferen AF— I —(Y+dy)» 
og vil man have AF eller BF' udtrykt i andet Maal, 
faa udmaale man AB — Å i dette Slags Fenheder, 
og affætte da BF —= 4 (y + dy) eller AF = 4 


Any) 


Skal en tg Inddeling paa et Infirument med 
flere Strænge give rene Intervaller for alle Strænge, 
faa maae Correctionen dy, altfaa ogfaa Qvolienten r, 
for alle Sirænge være den famme, * Men da 

- , 
En f==(€ 


56 Hansteen. 


faa maa, naar Infirumentet er rigiigt Øemt, Udvidelfes- 
Qvotienten (en — €):e for alle Strænge have famme 
Værdie. Violinens 4 Strænge ftemmes i Qvinter; 
valgte man nu Å4 lige tykke Strænge, og den Kvaft, 
hvormed den lavefte er fpændt fættes == p, faa maat- 
te den næft höiere fpændes med en Kraft =ppm!t= 
22149 p efter den ligefvævende Temperatur, eller 
efter den rene Stemning med en Kraft = 2? p, den 
næfte med en Kraft = (3)? po. f, v. Men Forfö- 
get Side 51 vifer, at Strængens Udvidelfe e1 — e er 
fiörre for et höiere end for et lavere Intervall, og at 
Qvotientenr bliver mere end dobbelt faa for (— 109) 
for den lavere Qvint C' fom for den höiere G (== 49), 
Til de höiere Toner maae altfaa vælges Strænge af 
mindre Diameter. Om man har truffet det rette Valg 
kan ved fölgende Forlög findes. Man fiemme Infiru- 
mentets Strænge i den behörige Tone faa reent fom 
muligt, binde et Par fine Traade om hver Stræng i 
Nærheden af begge Stolene, faaledes at Afftanden 
imellem Traadene paa hver Siræng bliver ligeftor paa 
alle Sirænge, og udmaale denne Afftand; man fiem- 
me derpaa Inftrumentet noget höiere f. Ex. en halv 
eller heel Tone, og udmaale atter Affianden imellem 
Traadene. Er denne Afftand ligemeget foröget paa 
alle Strænge, faa have de det rette Forhold, i modfat 
Fald er den Stræng, fom har forlænget fig meef, for 
fiærkt fpændt, alifaa for tyk, og maa ombyttes mod 
en finere. 

Det Punkt paa Grebbrettet, hvor Grebet frem- 
bringer den mindfie Stramning, hvor alifaa g er et 
Minimum, findes af Ligningen II) ved at fætte 


Grebbrettets Inddeling paa musik. Instrum. 57 


Heraf findes 
at yt = b? (L—y)9, 


altfaa 
b 
Y=b+a 
Var a = D, vilde y være = 1, d, e. den mind- 


fie Stramning fandt Sted paa Midten af Strængen, 
Jo mindre åa er i Forhold til 2, defto nærmere falder 
dette Punkt ved Grebbrettets Begyndelfespunkt 4. 
Det Punkt, hvor Correctionen dy bliver et Mi- 
nimum, findes paa famme Maade af Lingningen IV 
ved at fætte 


nemlig 


Jo mindre åa er i Forbold til b, defio nærmere falder 
altfaa ogfaa dette Punkt ved den förkte Stol AC. 
Fölgende Fxempler ville oplyfe Beregningen. 

Paa det mig overleverede Inftrument var Affianden 
imellem Stolene AB = Å = 728 Millimeter, 
Höiden af AC = 26 Mm,, af BD = 8,4 Mm, 
Stræugen, fom var overfpunden med XKobbertraad, 
fkulde femmes i G, Affianden imellem et Par paa 
famme bundne Traade fandtes, naar Strængen angav 
Tonen 

G == 705,55. Min, =,e 

A= 71185 — == 
fölgelig bliver, da n= 2: 


€329 


58 Hansteen. 


== 25 4. 2 G,005571 


AB * 
LE BD D 
jæ= AR = 0,011558 
ME 
e,—e 
Indfættes disfe Værdier i Formlen IV), faa faaer man 


dy = 0,001751 — 0,000855 y + 0,0001676 - — å 


Vil man have dy udtrykt i Millimetre, faa multiplice- 
re man ovenftaaende med Å = 728, hvorved man 
finder 

dy =1,275 —0,608 y + 0,122 - Min 

For den förfie Halvtone, hvor (efter Tavlen S. 47) 
y == 0,94387, findes faaledes dy = 1,275 — 0,574 
+ 2,052 Mm == 2,755 Mm; fremdeles er Ay == 
728.0,94587 = 687,15 Mms, altfaa den förfte Ind- 
delings Afftand B — 1 fra den nederfte Stol = 687,15 
+ 2,75 = 689,9 Mm, og Afftanden Å — 1 fra den 
överfie Stol = 728 — 689,9 = 58,1 Mm. For den 
12te Halvtone eller Octaven, hvor y =I1 == 1— 
findes altfaa dy —= 1,975 — 0,504 + 0,122 — 1,093, 
og da øy her er = » A= 364 Mm,, faa bliver 
B— 12 = 53564 + 1,09 = 565,09, 4 — 12 = 564 
— 1,09 = 362,91; Forfkjellen imellem B— 12 og 
4—12 er = 2,18 Mm, Ved Forfög efter Öret 
havde Hr, Roverud beftemt Punktet for Octaven paa 


*) Med en anden Streng, hvormed Forfögene 5.51 ble- 
ve anfiillede, fandtes i Nærheden af Tonen G Værdien 
af r == 49,12, hvoraf fees, at denne Qvotient findes 
for forfkjellige Strænge næfien af famme Værdie, naar 
blot Strængenes Diametre ere nogenledes de famme. 


Grebbrettets Inddeling paa musik. Instrum 59 


Grebbrettet, og det befandtes at ligge 2 Millimetere 
nærmere ved Å end ved B, hvilken Overeensftem- 
melfe vel vidner faavel om Hr. Roveruds fine Öre, 
fom om Correctionstheoriens Nöiagtighed, Den Vær- 
die af y, for hvilken Stramningen g bliver et Mini- 
mum, findes == 0,76363, d. e. nær ved det 5te Inter- 
vall, og den Værdie ved hvilken dy bliver et Mini- 
mum = 0,55173, d,e. imellem det 10de og llte In- 
tervall, Fölgende Tavle, i hvilken GCorrectiouen er 
udtrykt i Millimetre, giver en tydeligere Overligt 
over Correctionens Störrelfe for de forfkjellige Inter- 
valler igjennem de 2 förfte Octaver. Da Stolen AC 
ved dette Inftrument havde en unödvendig Höide af 
2,6 Mm,, faa har dette frembragt de betydelige Cor- 
rectioner ved de 5 förfte Intervaller. Naar åa er 
mindre, tager dy gradvis til fra Grebbrettets Begyn- 


delfe, og nærmer fig for de mindre Værdier af y til 
det förfte Led 1 br. 


x dy Gr dy 
1 2,76 15 1,10 
2 1,73 14 1,10: 
5 1,41 15 1,11 
4 1,26 16 ST,01 
B 1,18 17 1,12 
6 1,14 18 1,13 
Fa 1,11 19 1,14 
8 1,10 20 1,14 
9 1,09 21 1,15 
10 1,09 22 1,15 
11 | 1,09 93 1,16 
19 1,09 214 1,16 


IV. 


SkizzeromBjergværksdrif- 
teni det mellemste Franke- 
rige, Rhinpreusfen og Harz, 
famlede under en flygtig 
Reife i Sommeren 16826. 


af 
H. GC. Ström. 


ER PERS 


Fabriker især for Jernforædling 1 og om Ne- 
vers. 


) 
DE de la Nievre, faakaldet efter en Elv 
af dette Navn, er, fkjönt et af de mindft folkerige i 
Frankerige, dog med Henfyn til dette Lands Bjerg- 
værksdrift, maafkee det vigtigfte, Efter Departements- 
almanakken for 1826 tæller det nemlig ikkun 270000 
Indbyggere inden fine Grændfer, men derimod findes 
her y5 Deel af alle Höiovne i Frankerige, og altfaa 
flere end i /4 andre Departementer tilfammen i Gjen- 
nemfnit. Bjergværksdriften fkal befkjæftige over 25000 


Bjergværksdriften i Frankrig og Tydskland. 64 


Mennefker, og af 25 Höiovne anföres den aarlige 
Produktion til omtrent 45000 Skpd. Raaejern. Blandt 
de flere betydelige Værkfieder for Jernproduktionen 
udmærke fig ifær det Staten tilhörende Stöberie i Ne- 
vers, famt Anker- og Kjædefmiden i Guerigny, og 
de Private tilhörende Etablisfements i Fourchambault 
og Imphy, ved Loiren 1 til 2 Miil norden og fön- 
den for Nevers, - Saavel .Tiden, fom andre Forholde 
tillod mig blot, fkjönt ogfaa kun flygtig, at befee de 
förfte og fidfte Steder, 

Af de tilvirkede Fabrikata fra Guerigny, fom 
jeg laae 1 Oplaget i Nevers, veiede det fiörfite af de 
forhaandenværende Ankere, hvilke her ei fammen- 
Sveitfes af hele Stykker, fom i Soderforfs, men af 
flere Stænger, fom ellers fædvanligft *), 23500 Kilogr., 
eller 14 Skpd. 81 Lpd. Dets Længde indtil Falfen 
ved Indfatningen i Stokken var 4 Metres og 5 Tom,; 
6 Tom, den mindfte og 9 den fiörfte Tykkelfe ved 
Armene. Disfes Længde fra Midten var 1 metr. 34 
Tom., og Bladets fiörfie Bredde 26 Tom. De tykke- 
fie Kjæder vare af 2 Tom, Diameter, 103 Tom, lan- 
ge, og 61 brede fra den ene Midte til den anden, 

I Siöberiet i Nevers ere Reverbeerovne i en i 
Cirkel muret Bygning, faaledes at alle Ildftederne 
ere i dennes Periferie, og Udflagshullet fra Ovnene 
indvendig og i Niveau med Gulvet. Jernet lededes 
ved Siöbning af en 50 pundig Kanon fra 3 Ovne 


*) Baade Jars og Lidbeck (Saml, for Bergsvetenfka- 
pen ste Hefte) giver den ved Söderforfs brugelige 
Methode Fortrinnet, ifær ved Anyendelfen af den 
her faakaldte Halvvallon-Frifkning. De Ankere, fom 
her vare forhaanden, faae i Öyrigt vere nel ud, 
fom om de vare af et | Syke, 


PI 


62 fr: H. G. Ström 


paa engang gjennem en med Leer beflaaet Rende af 
Jern med en Aabning i Bunden i den yderfte Ende 
i Förfiningen med megen Vaerfomhed i Formen, 
Det var lyferödt, og kun fmaat griftrende ved Over- 
fladen, Stöbningen fkeer, fom fædvanlig, i Jernkifter 
i en fmaatkornet, — omtrent fom Skivekrudt — röd- 
lig noget leéerholdig Sand, I Bruddet var det fmaat- 
kornet, jævnt graat, og overalt gjennemtrængt med 
Grafit. Her er ogfaa et Bohrværk, 

I Nevers er en Private tilhörende Fabrik, hvor 
Jernkjæder til Skibsbrug forarbeides, Det ved Pud- 
lingsfrifkning tilvirkede valfede Jern afhugges förft i 
lige Stykker til Hælviten med Meifel for Haand, hvor- 


efter det fiden afbrydes, I Bruddet af de Stykker, 


jeg faae, var ofte mellem det traadige og hagede min- 
dre og fiörre kornige Partier, og felv det hagede 
fyntes mig mindre tæt, med flere Porer og Aflösnin- 
ger efter Længden, end det for dette Brug ifær fyn- 
tes at burde have. De afhugne Stykker udtyndes 
noget for Enderne, gives den runde Figur over og i 
Former med Formhammere, efterat være fyeitfede 
fammen, og tildannes tilfidft i Ellipfer, efterat et Styk- 
ke fiöbt Jern i Midten er indfat, hvorved baade Kjæ. 
den afholdes fra at udfirække fig, og Laften mere 
fordeles paa Omkredfeu af hvert Leed. I det famme 
Værkfied med en Række af flere Esfer og Ambolter 
pröves ogfaa Kjæderne ved at udfpændes paa en Plan 
af Egebjelker ved en hydraulifk Presfe. I Stedet for 
de fprungne Leed indfættes nye, indtil Kjæden bærer 
en vis Laft, men hvilken Infpecteuren, fom velvillig 
tillod mig Adgangen til den flygtige Beiragtning af 
Fabriken, fom Omfiændighederne levnede mig, fagde 
i det Nöiere ei at knnne beftemme i Forhold til 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 63 


Kjædens Tykkelfe, En Prövning af Evnet til hvert 
Leed foretog man ikke. Efter en erholdt Opgave 
veier 5 Fod af en Kjæde af 7 Liniers Tykkelfe 111, 
af 10 — 181, af 14 — 342 Kilogrammer. 

Et af de henfigtsmæsåigft indrettede Værkfteder i 
Nevers er den Fabrik, hvor Kasfer af Jernblik til at 
opbevare Vand under Söereifer forarbeides. De val- 
fede- Jernblik, fom hertil benyttes, ere af en god Li- 
nies Tykkelfe, noget over 4 Fod lange, famt 2 Fod 
brede, — Kasferne 'ere å Fod lange, 4 Fod höie og 
2 Fod brede. Ved en Mafkine, fom en Myntpresfe, 
og hvilken ogfaa bevæges paa famme Maade ved 2 
Mand, flaaes Hullerne i Jernblikket, hvorigjennem 
de fiden faftnagles. Ved 5de Stempler flaaes 5 Hul 
ad Gangen, og paa Mafkinen er bag for de 3de 
Stempler en Meifel til at hugge Pladens Kant lige 
ved den famme Bevægelle, Mellem hvert Hul af 2 
Liniers Diametre er I Tommes Afftand, Jernpladen 
fæftes med Skruer til at aabne paa en fiirkantet Ram- 
me af fiöbt Jern, fom kan fkydes frem og tilbage i 
Falfer paa en faftftaaende Bænk af fiöbt Jern. Ved 
en Vægt over en Valle drages Pladen med Rammen 
frem under Mafkinen, i det en Mand fiyrer og hol- 
der an i en Afftand af 5 Huller, fom er mærket paa 
Rammen og Bænken. En anden mig opgiven Metho- 
de er: at flaae Hullerne ved en Mafkine, fom en nuli- 
gearmet Vægtftang af ftöbt Jern, fom i deu længere 
Ende oplöftes, og hvor Meiflerne ere fafifatte i den 
kortere. Denne kan let bevæges ved hvilketfomhelt 
Mafkinerie, og da vilde 1 Mand eller ved Hjælp af 
en Dreng kunne udföre det hele Arbeide. Kasferne 
ere i Hjörnerne fammenföiede med konvexe Blik- 


firimler med 2 Bader Huller, hyorved hver 2de Si- 


64 HC. Sröm 


der fammenföies, Til at danne denne Funding haves 
ogfaa en Mafkine af fiöbt Jern, men det kan og godt 
fkee over en Jerncylinder ved Hamring, I hver Kas- 
fe er en elliptifk Aabning faa ftor, at en Arbeider 
derigjennem kan gaae ind og faavel klinke den fam- 
men, fom reengjöre den under Brugen af famme *), 

I Fourchambault, een Miil i Nordveft fra Ne- 
vers ved Loiren er i de fidfie Aar anlagt et betyde- 
ligt Etablisfement for Jerntilvirkningen efter den en- 
gelfke Methode, Her ere flere Pudlingsovne, hvor 
Jernet frifkes, og ved en Dampmafkine af 60 Heftes 
Kraft drives et Valfeværk, hvorved der forarbeides 
fladt, firkantet og rundt Jern af alle Dimenfioner, 
I Stöberiet var 35 Reverbeerovne, hvoraf man fagde 
enhver at kunne rumme 7000 Kilogrammer, — mod 
44 Skpd., og Jernet at være færdigt til Stöbning 21 
Time efter at Ilden er antændt. Af en Studerende 
fra Sachfen, fom noget længere havde opholdt fig her, 
erfarede jeg fiden, at Ovnens Conftruction fkulde væ 
re noget forfkjellig fra de fædvanlige, i det man i 
Midten af Taget har givet Hvælvingens Muur en Böi- 
ning nedefter, for derved at tvinge Ilden mere ned 
i og igjennem Godfet. At en kortere Smeltningstid 
af en faa fior Masfe herved kunde bevirkes er rime- 


*) At disfe Kasfer ere begyemmere og varigere end Træ- 
kar, er vel uden Tvivl, og det fynes rimeligt, at Van- 
det, fom ei kommer i Berörelfe med organifke Lege- 
mer, men kun med det famme endog gavnlige Egen- 
fkaber meddelende Jern, i dem længere maae kun- 
ne bevares, Om Nogen til nöiere Underfögelfe og 
mulig Udförelfe maatte önfke fuldfiændigere Oplys- 
uing og Tegning af den her og de fiden ommeldte 
Operationer, vil jeg med Fornöielle meddele famme, 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 65 


ligt; men om denne Struktur ei fkulde fordre en of- 

tere Beparatur kan jeg ei fige. Mit. Ophold ved 

dette udfirakte F.tablisfement, hvor man fagde at kun- 
ne tilyirke 150000 Kilogrammer, (over 900 Skpd.) fmi- 
digt Jern om Ugen, var kun faare flygtigt; da ved 

Anlægget i Imphy med de famme tillige findes flere 

Operationer, fom her favnes, faa foredrog jeg at be- 

nytte den korte mig givne Tid til et dog noget læn- 

gere Ophold ved det fidfinævnte Sted. 

Fabrikanlægget i Imphy ved Floden Loire en 
Miil fönden for Nevers beftaaer ifær af fölgende Ho- 
vedværkfteder: 

1, Tvende Flammeovne, en til Forfmeltning af Af- 
fald og Krads, famt en til Kobberets Raffinering. 

9. Et Valfeværk, hvor Kobberplader valfes, en Kob- 
berhammer, famt en Smide, hvor Bolter og Nag- 
ler af Kobber fmides, 

3. En Macerie eller Jernraffineerovn (refining fur- 
nace) Pudlingsovne, Valfeværk til fiörre Kobber- 
famt Jernplader, med dertil hörende Dampmafkine, 

hl, Værkfiedet, hvor de fortinnede Jernblik forfærdi- 
ges, med dertil hörende Glödovn og Smelteovne, 

I Flammeovnen, hvor Kobberet raffineres, ind- 
fættes 3000 livres (circa 97% Skpd.) ad Gangen, en 

Smeltning varer i 12 til 15 Timer med et Tab af 

2 til 21 pCt. af Gahrkobberet, Det udöfes af Ov- 

nen i aflange fiöbte Jernkasfer, fom ved Leeren, i 

hver Kasfe 3de Lag over hinanden, efterat det forri- 

ge er noget afkjölet, — i Barrer af 14 Fods Længde, 

1 Fods Bredde og 21 Tommes Tykkelfe, Efterat væ- 

re glödede til en nogetlys kirfebærröd Heede, udval- 

fes de efter förfte Glödning til 11 Linies Tykkelfe, 
Mellem nogle Kobberplader af overordentlig 
5 


66 H. C. Ström 


Dimenfioner vifte man mig en af 14 Fods Længde, 
47 Tommers Bredde og 4 Liniers Tykkelfe, vægtig 
mere end 500 Kilogr. (over 1000 Pd.) Valfen her- 
til er i det fore Værkfted for Jerntilvirkningen, af 
71 Fods Længde og 18 Tommers Diameter. Valfe- 
og Skjæreværket for Kobberplader af fædvanligere 
Dimenfioner ere derimod i et Værkfied for fig, og 
drives ved et Overfaldshjul af 20 Fods Höide og 10 
Fods Bredde, Valferne her ere 52 Fod lange og af 
18 Tommers Diameter. Desuden er her en Ham- 
mer, hvor Plader til Kjedler udfmides, efter förft at 
være vallede, og et Værkfted, hvor Skibsnagler ud- 
fmides for Haand, Evnerne hertil klippes af valfede 
Kobberplader. 

Af det Kobber, fom man her benyttede fra for- 
fkjellige Stæder, fagdes det fibirifke, fom kommer i 
Barrer, at være det bedfie, og at vores förft herefter 
tilkom den anden Rang, Hiint Fortrin grundede fig 
maafkee ene paa den begvemmere Form. Forfkjel- 
len mellem Gahrkobber og Kobber i Plader var i 
Paris 6 til 8 Sous, i det hiint koftede 26, dette 32 til 
54 Sous pr, Livre. Da Indförfelstolden for Kobber- 
plader i Frankerige med egne Skibe er 80, med frem- 
mede 86 fr. 50 cent. for 100 Kilogr. faa er alifaa Tol- 
den i fidfie Tilfælde höiere end den ovenanförte For- 
fkjel i Prifen, 

De Plader, jeg her faae, vare vel meget tætte 
og jævne, men ingenlunde bedre, end det fom valfe- 
des ved Leeren ved Trondhjem under den korte Tid, 
da Værket her var i Drift, 

Alt Jern, fom her forarbeides, fmeltes förft i en 
Raffineerovn, hvilken egentlig er fom et Slags Frifk- 
herd i det Större, af omtrent 5 Fods Dybde, 3 Fod 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 67 


i det Överfte, og 2% Fod å Bunden å Fiirkant, fom 
man fagde mig, da den under mit Ophold var i Gang, 
og jeg altfaa ei felv kunde fee Dimenfionerne, : Her- 
ved anvendes en meget fiærk og fkjærende Blæft 
gjennem 5 ned ad hældende Former i omtrent 6 Tom- 
mers Affiand fra hinanden i Bagmuren, fra en Cylin- 
dermafkine , fom drives ved Dampmafkinen, — Smelt- 
ningen fkeer med Coaks, Jernet kommer fra de i 
Omegnen værende Höiovne, (af hvilke jeg foretog 
en Exkurfion til en, men fom var ftandfet af Mangel 
paa Vand, og hvis hele Udvortes ei gav mig noget 
fordeelagtigt Begreb om Masovnsdriften her i Almin- 
delighed), i Gjöfer, fom ere længere og fmalere, men 
ellers af en udvortes omtrent lige Form, fom og i 
Bruddet lignende Vallonraajernet f Sverrige, mod 
det tinhvide, temmelig bredftraaligt, med, ifær i den 
överfte Deel, fiörre og mindre Stjerner af Graphit. 
Det fkydes ind i Herden, efterfom det affmelter, og 
desforuden tilfættes Affald af Stöbegods og andet 
Baaejern, famt noget Slagg, Der fmeltes 14 til 1700 
Livres i en Smeltning, (circa 5 Skpd.), og Jernet 
udflaaes i en Rende af fiöbte Jernplader, fammenfæ- 
fiede med Leer, af omtrent å Alens Bredde, Af Koaks 
medgaaer 1 hectolitre til 200 Kilogr., Afgangen 
er mellem 7 og 10 pCt., en Smelining varer omtrent 
21 Time, og Arbeidsomkoftningerne ere 5 francs for 
1000 Kilogrammer, Slaggen, fom aldeles ligner vo- 
res jernfrie Frifkflagg, tillættes for en liden Deel igjen 
ved Smeltningen, men den fiörfte Deel förtes hidtil 
ubenyttet i Floden. 

Det faaledes raffinerede Jern, fom er udfööbt i 
Form af et omtrent 2 Tom, tykt 3 Alen bredt Bord, 
er mellem fölvhvidt og faalgraat, af et utydeligt firaa- 

g 


68 Hi G. Ström 


ligt bladigt Brud, fom man næften eene af den fkim- 
rende Glands efter Texturen kan erkjende, uden fyn- 
lig Graphit, i det Smaae af ujevnt Brud af fiint Korn, 
meget rue at föle paa, af overalt indipukngie fmaae 
Punkter maafkee af fmiidigt Jern, 

Efterat være flaaet noget i Stykker, og veiet, 
föres Jernet hen til Pudlingsovnen, hvor det flaaes i 
mindre Sykker af omtrent 5 Tom,, og indfættes midt 
i Herden af Ovnen, 185 Kilogr. eller mod 12 Skpd. 
til en Smeltning. Aabningen lukkes, der fyres an, 
og Jernet lades nu roligt nogen Tid, indtil det er gjen» 
nemhedet, begynder at blive blödt, falde i Stykker, 
og fmelte, Fra denne Tid har Smeden et beftandigt 
Arbeide, da Stykkerne fiedfe omvendes, for faa me- 
get mueligt at udfættes for en jevn Virkning af den 
Proces, fom foregaaer i Herden, Naar det Heele er 
fmeltet, og den egentlige Frifkningsproces begynder, 
flaaes af og til i en liden Ofe Vand ind i Jernet, un- 
der det at hele Masfen beftandig omfkuffes og hol- 
des i Bevægelfe. Nu fpredes ogfaa 3 eller 4 Öfer 
fmiaaeflagen Slagg fra de forrige Smeltninger ind i 
Jernet, de i Fyhrhullet liggende Kul fkjödes indover 
Rifien, og. dette lades aabent, maafkee for at give no- 
get mere Lufitræk, og i det Jernet fiedfe vendes om, 
og det fom vil fætte fig faft paa Herdens Bund, l1ös- 
nes, decarboniferes det efterhaanden meer og mere, 
og overgaaer i en midig Tilftand, og begynder at 
danne fiörre og mindre fammenhængende Masfer, 
Naar Jernet faaledes begynder at færfke fig fammen, 
affondres det Heele i flere Lupper eller Smelter, hvil- 
ke, i det man föger ved enhver af dem at fæfte de 
mindre i Herden adfpredte Masfer, og faaledes for- 


dele hele Smelten, at enhver af disfe erholder en lie 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 69 


ge Störrelfe, herefter behandles hver for fig, og 
vendes til og fra Ilden, for overalt at vorde jævnt 
færfkede. Naar den hele Masfe faaledes er bragt i 
4 lige fiore, hver omtrent 53 Lpd, vel fammen- 
hængende Lupper, udtages enhver efterfom den er 
bleven færfket, og föres hen under den fiöbte Jern» 
hammer, fom bevæges ved Dampmafkinen, og flaaes 
fammen til et firkantet Stykke af omtrent 10 Toms, 
Længde og 3 å 4 Toms Tykkelfe. Herved affondres 
den indmængede Slagg for fiörfte Deel, Jernet fveit- 
fes fammen, og erholder en beqvemmere Form for 
Valsningen. Efierat Stykkerne er veiede for Reg- 
ningen med Smeden, glödes de i en anden Flamme- 
ovn, hvorfra de föres til Valferne, udfirækkes förft 
til omtrent den dobbelte Dimenfion af vores fladt Jern, 
hvilket fiden afklippes i længere og kortere Stykker, 
af hvilke flere, de kortere paa tvers lagde fammen, 
atter glödes til Sveitshede, og derefter udvalfes til 
Plader, | 
Dette er 'en kort Befkrivelfe af denne Proces, 
fom jeg her faae den wudförtes af en meget hændig 
Arbeider fra England, hvor man, da den fiörfte Deel 
af Jernet anvendes til Blik, maae föge at erholde det 
faa tæt fom: mueligt. Paa andre Steder raffineres 
Jernet ikke förft, og föres firax fra Pudlingsovnen, 
efterat være fammenflaaet, under Valferne, hvorved 
vel meget fpares baade i Afgang og i Arbeidsomkoft- 
ninger, men Jernet fyntes mig ogfaa overalt at være 
af en mindre god Qvalitet, vel for fiörfte Deel traa- 
digt, men meget graat og poröft efter Længden, 
Under Arbeidet bruges kun 2de Redfkaber, en 
Jernftang, fom foran ender fig i en noget bredere Til- 
- fkjærpuing, og en anden, foran fom en fmal Kradfe. 


70 H. C. Ström 


Med den förfte arbeides ifær i Förfiningen, da Jernet, 
lagt paa den, indfættes i Ovnen, og det fiden med 
den vendes, og lösnes fra Herdens Bund; med det 
andet föres Jernet fammien, og de enkelte Stykker 
vendes, naar man begynder at affondre disfe, og Jer- 
net mere og mere at færfke fig fammen. 

Efter Underretning af Infpecteuren ved Værket 
et Afgangen ved Pudlingsprocesfen 16 å 18: pCito., 
tillagt de forhen anförte. ved Raffineringen 7 å 10:pGt., 
altfaa nær den ved vores Frifkmethode. Men i hver 
12 Timer pudledes 6 å 7 Smelter, og om WUgen til- 
virkedes for en OQvn 14 å 15000 Kilogr. (circa 90 
Skpd,). * Til 1500 Kilogr. forbrugtes 28 å 30 hecto- 
litres Steenkul, og Arbeidsomkoftningerne i det Hele 
indtil fmidigt Jern fagdes at være 25 fres. for 1000 
Kilogrammer, eller omtrent 4 Species Sölv pr. Skpd. 

Ved enhver Ovner en Mefter og en Hjælper 
til at fremföre Kul, fkjötte Ovnen, flaae itu Jernet, 
række det til Smeden o,. Å. v. 

Her ere 4 Pudlingsovne, 2 Flammeovne, hvor Ev- 
nene glödes, — deésuden Glödovne for Kobber- og 
Jernpladerne, hvortil den fiörfte Deel af det forædle- 
de Jern anvendes, | 

Til at drive Valfe- og Skjæreværket, famt Ham- 
meren og Blæsværket for HRaffineerovnen er her en 
Dampmafkine af 100 Heftes Kraft, — den næft fiörfie 
i Frankrige, med en Gylinder af 522 engelfk Tom. i 
Diameter og 8 Fods Hæv, Svinghjulet er 16 Fod i 
Diameter, fkal veie 16000 Kilogr., (omtrent 100 
Skpd.) og gjöre 84 Svingninger i Minuten, Det er 
et næften frygteligt fkjönt Syn, at fee det hele Ma- 
fkinerie i Bevægelfe. 

Valferne, hvorved Jernet udfirækkes i forfkjellige 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 474 


Former og: Dimenfioner, - ere af 72 Fods Længde, og 
22 Toms Tykkelfe. 

Fil. Pudlingsovnene er en EL ar jer af 112 od: 
Höide, fom vel udvendig er noget mere pyramidal, 
men hvorved man næften gandfke, faavidt jeg kunde 
fee og erfare, havde befparet den fiore Mængde Jern, 
hvormed de ellers fædvanlig holdes fammen, Den 
anden ved Dampmafkinen var: 104 Fod höi, bygget 
paa famme. M-ade. | 

Eierne. til. dette betydelige Etablisfement boe;; å 
Paris, Den ene af dem, Hr, Debladis, var juft nær- 
værende, og tillod mig, efterat jeg havde afgivet en 
venfkabelig Anbefaling, og efter felv at have fört mig 
om til de forfkjellige Værkfieder, fiden at erhver- 
ve mig den Undertning, jeg Snfkede, hvortil jeg godt 


mer, til hyilke mit Ophold ved Fabriken under 2de 
Ganges Befög firakte fig. 

Productionen fagdes at fiige til henimod 25000 
Kilogr. Jern og 25000 Kilogr. Blik (mod 160 Skpd.) 
af hvert ugentlig, men hvilken fidfte man fagde at vil- 
le forhöie til et meget fiörre Qvantum, Blikfabrika- 
tionen tillod Forholdene mig kun i det Almindelige 


at befee. 


Creusot Jernværk. 


Om dette for Raaejerntilvirkningen betydeligfie 
Etablisfement i Frankrige, hvorhen jeg foretog en 
Reife fra Nevers i Selfkab med Ingenieur Morin, kan 
jeg intet tillægge den korte Befkrivelfe af Lidbeck, 


72 H.C. Ström 0 


'fom findes i Saml. for Bergsvetenfk. de Hefte, Det- 
te Anlæg, fom foruden flere Værkfteder, indbefattede 
5 Höiovne og 6 Flammeovne, er; efter flere Skjæb- 
ner, fiden dets Anlæg i 1784, af de fidfie Eiere Brö- 
drene Jagot, folgt til et Compagnie af Engellændere, 
Manby og Wilfon, fom havde det betydelige Værk- 
fied for Stöbning, Pudling, Fabrikation af Dampma- 
fkiner, m. m. ved Charenton i Omegnen af Paris, 
med de omliggende Steenkuls- og Jerngruber, for 2 
Millioner Franker, og var for nærværende Tid næ- 
ften ikke i Drift, ANKE 

Höiovnene, fom i de fidfte Aar ei havde været 
å Gang, var man nu fysfelfat med at ombygge efter 
en fiörre Skala. Man var for fiörfte Deel færdig med 
en, fom man fagde fkulde blive 54 engelfke Fod höi, 
iftedet for forhen 40, 13 Fod i den fiörfte Vidde, 

og kun 5 Fod ved Opfætningen, fom de engelfke 
Masovne overhovedet i en lang og fpids, famt en me- 
get kortere og fiumpere Konus. Dimenfionerne af. 
Siellet, fom engelfke Arbeidere fra Wales, for hvilke 
jeg vanfkelig kunde gjöre mig forftaaelig, bygde paa, 
kunde jeg ikke nöiere erfare, men faae ikkun, at man 
vilde anvende Blæften fra 2 Sider, at Formen fknlde 
lægges om å Alen fra Bunden, og at Siellet var af 
omtrent % Alen Bredde i Bunden, En fiörre Damp» 
mafkine fkulde indrettes for Blæsværket, hvortil en 
Gylinder var fiöbt af 9 Fods Diameter, og 9 Fods 
Höide, maafkee den ftörfke næft den i Soho ved Bir- 
mingham, 

Efterhaanden, fom Værket igjen bragtes i Gang, 
fagde man og at have i Sinde at anlægge Pildkufsel 
ovne og Valfeværk, Dette Værk, med Materiali- 
erne til Driften å Nærheden, begunftiget ved en 


om Bjergværksdrift. Frankrig og Tydskl. n3 


fordeelagtig Beliggenhed nær ved de 5 feilbare Flo- 
der, Seinen, Loiren og Saonen, og fom for 20 Aar 
fiden var et Centralfied for Ammunifionstilvirkningen i 
Frankrige, og fom man fagde da at have befkæftiget mod 
2000 Mennefker, vil da, derfom Eierne kunne udhal- 
de med de betydelige Forlag, om faae Aar blive det 


fiörfte og mærkværdigfte Etablilement i Landet af 
deite me | 


Chessy Kobberværk. 


For dog, uagtet fra de hos os forekommende faa 
gandfke forfkjellige Ertfe, at lære Driften ved dette 
fiörfte Kobberværk i Frankrig noget at kjende, fom 
og Forekommende af den Erts, hvoraf faa mange 
fkjönne Stuffer pryde Samlingerne, foretog jeg fra 
Creufot en hReife til dette faae Miil norden for Sp 
beliggende Sted. 

Her er en gammel nu forladt Grube drevet paa 
et ftokformigt Svovlkiesleie med indåprængt Kobber- 
kies, tildeels med noget bruun Blende, af flere Fav- 
nes Udfirækning i Bredden, men forholdsviis meget 
mindre i Længden, med et Fald af circa 50% mod 
Öften, hovedfaglig i Glimmerfkiver med Lag af Gneis 
og Grönfteen, aldeles ligt vore nordenfjeldfke Gruber 
og ifær Kongens Grube ved Röraas. Gruben er ned- 
drevet i höie Hvælvinger om Bjergfæfter i 6 å 10 
Favnes Afftand fom en Spiral. Dens Dybde til Ge- 
fenket, fom ftaaer under Vand, fkal være omtrent 120 
Lagter. Ertfen har man opfordret gjennem en per- 


74 H. C. Ström. 


pendikulær Skagt, og om et betydeligt Arbeide vid- 
ne de fiore Halder for Dagen, 

- Disfe har man i den fenere Tid fögt at omfkeide, 
og derved under en uforfigtig Röftning fat dem i 
Brand, hvorved flere Arbeidere forulykkedes og faa- 
redes, förend man kunde faae Branden flukket. 

Under Smeltningen, ellers ganfke liig den hos 
os i ældre Tider, havde man tilfat reen Sand, hvor- 
ved man baade havde erholdt en rigere Skjærfteen, 
og en bedre Smeltning i det Hele. Dette kunde 
maafkee hos os, ikke allene ved Kobberfmeltningen, 
hvor Qvartfen bliver fjeldnere, men Sand er let at 
have, — fkjöndt Smelterne fige at fiore Stykker ere 
bedre — med Fordeel efterlignes, men og ved Malm- 
fmeltningen, da det vel ifær ved denne Methode er 
at man kunde bringe Smeltningen af de nælten eene 
kiesholdige Malme til en længere Varighed, end hid- 
indtil, ved hermed at oplöfe Jernoxiden, faaledes und- 
gaae den fnare Gjenfætning af Oynen, det forftaaer 
fig efter anftillede Forlög og Beregning af den gjen- 
fidige Fordeel, 

Da Ertfen paa Dybet tabte Gg, har man med en 
Forfögsort mod Bjergets Stigende, ved at forfölge en 
Strimmel af Svovlkies, tilfældigviis mödtden nyere 
Kobberertsformation i en med Leerlag afvexlende leer- 
holdig Konglomerat-Sandfteen, Ertflen beftaaer af 
Rödkobbererts, Malachit og ifær af Kobberlazur, Den 
findes i en rödligbruun Leer med Steenmarv og no- 
get Mangan, vel i det Hele parallel med Sandfienens 
Skigtning, men i det Enkelte meget afyexlende og 
gangformig i mere og mindre rene Aarer og Nyrer, 
fom ofte ere drufige, fra I Fods indtil 1 Favns, 
paa et Sted af 2 Favnes Mægtighed» Den röde Kob- 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 75 


bererts findes ogfaa å Leerlag parallel med. men over 
hiin; fjelden dröi, meeft indfprængt i yderft (male, 
men Leren i alle Retninger gjennemkrydfende Drum- 
met; ogå med Malachit fiedfe : overdragne indvoxne 
Kryfaller. Dette opfordres Alt, er i det Hele kun 
af 1 å 2 pCt., men' bringes ved Vafkning, fom er let, 
da Leren kun er (vagt fammenhængende, til 50 pGCit. 
Gehalt. Desuden findes Kobberlazuren over det egent- 
lige Ertslag i fiörre og mindre kryktallinifke Grader 
og Korn, hvilket Alt, faavidt det lönner fig, udfor- 
dres+til Vafkning, -I det dybefte af Gruben vender 
Ertsleiet fig mod Bjergarten op ad i en modfat Ret- 
ning, men udkiles, efter at have fortfat faae Fod oven 
for denne Vinkel, faa at man kun har Sikkerhed for 
Erts i de temmelig betydelige omfarne Midler, 

Ertfen afbygges ved Orter og Gefenker, hvilke 
fortömres paa Siderne og i Taget. Ved Lerens Ud- 
viidning af Vandet brækkes Egetræer af 5 å 7 Tom 
i faae Maaneder, hvorfor man forfögte at bruge Gran, 
og fandt disfe at holde lige faa længe, men befparede 
derved. det Halve af Bekofiningerne., Med en Heft- 
vind opfordres gjennem en perpendikulær Skagt Alt, 
fom lönner fig at vafke, det Övrige gjenfættes i de 
uddrevne Rum, 

Det Enefte færdeles henfigtsmæsfige ved den he- 
le Technik ved Værket, fom og Directeuren Thibeaut 
og Marchfkeideren Gievre, der var faa god en Sön- 
dag Morgen at fölge mig i Gruben, gjorde mig op- 
mærkfom paa, er en for leerholdige Erife meget an- 
vendelig Vafkmafkine, Da jeg fiden har fundet en 
Beikrivelfe og Tegning af den i Dinglers's polytechn, 
Journal 21 Bd. 2 Hefte, faa vil jeg henvile til dette 
Skrift. Den bektaaer af én Gylindeér af omtrent 5 


56 H. C. Ström 


Alens Længde og 5 Fods Diameter af flade Jernfiæn- 
ger med en Linies Aabning mellem" disfe, famt"en 
underhængende Kasfe af fmallere og tættere fammen- 
föiede Jernfiænger.' Denne og Cylinderen til 1 Deel 
af dens Diameter hænge i Vand; og under det at Cy- 
linderen, fat i Bevægelfe ved et Vandhjul, omdreies; 
affkylles Leer og Sand i Kasfen, men fra denne igjen 
ifær det fineré Leer, Af de fiörre å Gylinderen igjen- 
liggende Stykker udleédes fiden Erifen paa get 
ke, og af. den finere Sand ved Siebfætning.- 

Ertfen fmeltes med Tilfætning af ureen Slagg'og 
== befkikket lagviis'i Krumovne af 5 Fods Höide, 
— da den ene beftaaer af oxideret, og kulfuurt Köb- 
ber — firax til Sortkobber med Coaks.  Slaggen, fom 
er meget feig og glasagtig, affkives af Frp ry Ud- 
fiik fkeer hver 12 Timer. 

Kobberet gahres i en Flamnsobu paa en for 
Gahrherd, hvor man fagde at der indfættes om 16 
Skpd, ad Gangen. Foruden en fom fædvanlig mindre 
Tilgang af Brænde vil man have vundet 11 pCt, Kob- 
ber mod at gahre paa mindre Herde. Den affkives, 
fom hos os i Plader, men fom vare glattere, fyntes 
mig höiere drevne, og at indeholde mere Oxid end 
vores Gahrkobber, Det fynes fom man her, under 
lige Forholde, maatte erholde den reneft mulige Kob- 
ber, da der, foruden Jordarterne, og det lidet Jern, 
fom de indeholde, ikkun findes noget Brunfteen med 
Erifen, 

Den aarlige Production fagde man at være om- 
trent 1000 qvintaux eller om 620 Skpd, TI foranförte 
Journal ve den til 12600 KG eller om 790 
Skpd, 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 77 


Saltformationen om Vic og Marie aux Mines. 


For at befare en Grube i den nyelig opdagede 
vidt udfirakte Saltformation i Dep. de la Meurthe, 
tog jeg fra Lyon en Qmvei om Nancy og Vic, men 
då jeg kom der, var Gruben ved en uheldig antruf- 
fen Vandaare fat under Vand. Skagten her var af- 
fynket til 150 Mets. fra Dagen, og 83 fra det förfie 
Salilag, Under denne Affynkning havde man gjen- 
nemfaret 12 Lag af mere og mindre reent Steenfalt, 
eller mænget med Leer, Gyps og Polyhalit, afvexlen- 
de med Lag af fkivrig og bituminös Leer, af fra 
1 ul 12 å 14 Nets. Mægtighed. -Saltproductionen 
fagde man at være forpagiet paa 99 Aar til et Com- 
pagnie Fnglændere mod 2 Millioner Franker, og at 
levere Saltet for en faftfat Priis, E 

I Marie aux mines har man igjen optaget de ind» 
fiillede Gruber, da man ved nöiere Analyfe har fun- 
det Ertfen mere fölvholdig, end den forhen var an- 
feet at være, Efter Forflag af Profesfor Berthier fag- 
de man at have i Sinde i Stedet for Seigerprocesfen 
af den fölvholdige Arfenikfahleris efter Röftning ved 
Oplösning i Svovlfyre at udbringe det indeholdte Sölv. 
(Fra Annales des mines i Karftens Archiv 12 Bd. 2 
Hefie.) Forholdene tillod mig hverken at beföge det- 
te Værk, hvor man efter Overingenieuren Hr, Volz's 
Meddelelfe haabede at udbringe Erts til en Gehalt 
af 200 Mk. Sölv maanedlig, og en i. det Hele for- 
 deelagtig Bjergbygning, eller de mærkværdige Jern- 
gruber ved Framont, fra hvilke jeg i det nyelig op- 
rettede Muleum i Strashurg faae en af ham famlet 


78 H. C. Ström 


meget læreriig Suite af de forfkjellige Ertfer og Bjerg- 
arter, 


Almindelige Betragninger. 


Synes virkelig den Opfindelfesgave, fom er faa 
dybt grundet i Englændernes hele Værens Fiendom- 
melighed, fom de Franfke og felv tilftaae, hos dem 
at være langt fjeldnere, faa bliver den med Landets 
Forholde i det Enkelte kun mindre kyndige ved en 
almindelig Betragtning over denne Deel af Frankri- 
ges Induftrie dog firax de betydelige Fremfkridt vaer, 
hvormed de i den fildigere Tid have [fögt at firæbe 
hen mod det af deres Naboer vundne Standpunkt, føre 
faavidt fom de naturlige Forholde gjöre det muligt. 

Ved en flygtig Sammenligning af begge Lande i 
denne Henfeende finder man ftrax, at ikke allene 
Steenkulformationen, og de famme fædvanlig medföl- 
gende Ertfe forekommer i langt mindre Udfirækning, 
og paa færre Steder, men den faa betydelige Kobber- 
og Tinertsformation i Cornwall favnes ganfke og al- 
deles, Maae man derfor paa den ene Side indröm- 
me med flere af Frankriges udmærkede Tænkere, at 
Fabrikvæfen ikke bör være Hovedmaalet for dette 
Lands Virkfomhed, faa maae man paa den anden og- 
faa ligefaa levende föle Sandheden af den maafkee 
förfte Sagkyndige Dommers Baron Dupin's Ord i Slut- 
ningen af hans Tale i Juftitutet om den franfke In- 
duftries Fremfkridt ifær med Henfyn til Uld-Bomuld- 
og Silkemanufacturene; ”For at opregne Alt, fom 
endnu fraaer tilbage for os at opdage og bringe iil 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 76 


en fiörre Fuldkommenhed, behövedes en meget læn.- 
gere Fremftilling, end den, hvori jeg har [fögt at give 
et Afrids af det vi have erhvervet os. Vi gaae med 
fiore Skridt fremad paa Banen, men andre Folk gaae 
ved Siden af os, og et af dem med endnu ftörre, 
Lad os tage os i Agt for at blændes paa vor Vei, og 
at misledes, forförte af en fkadelig Forfængeligheds 
Selvbedrag. Dette fkulde være et Middel til for 
ftedfe at blive tilbage fra den Beftemmelfe, hvortil 
den nyere Tids Dannelfe med en retfærdig Fordring 
kalder det franfke Folk.” 

Saaledes fortfættes Affynkning af Skagter for Be- 
nyttelfen af den forommeldte Steenfaltformation, fom 
man efter de geognoftilke Forholde har beregnet at 
findes i en Udfirækning af 8 å 10 norfke Miles Di- 
ameter, De forladte Gruber ved Marie aux mines 
optages igjen, De betydelige nysnævnte Værkfteder 
ved Nevers ere i de fidfte Aar anlagde, fom det ud. 
firakte Etablisfement for Jerntilvirkning i Charenton, 
Her, fom i Chaillot er en Fabrik for Dampmafkiner, 
hvor de forfærdiges faa gode og til den Priis, at man 
længe ei mere behöver at overföre dem fra Engel- 
land. En Dampmafkine af 10 Heftes Kraft til et For- 
brug af Steenkul i Timen af 50 Kilogr., af haardt 
Træe 96, af Törv 168, forfikret for de förfte 3 Maa- 
neders Brug kofter 22000, en af 40 Heftes Kraft 
66000 Franker. Den ved Marly i Stedet for de gam- 
le Vandhjul til at hæve Vandet fra Seinen til Verfail- 
les nyelig i Gang fatte Mafkine af 64 Heftes Kraft er 
forfærdiget i Creusot. I en Commisfionsberetning til 
Inftitutet om Fordelene, Vanfkeligheden og Faren ved 
Dampmafkiner af enkelt, middels og höi Trykning, 
hvori der viles, at ingen Explofion ved de i et regel- 


H. C. Ström 


mæsligt Værkfted i Frankrige forfærdigede Mafkiner 
af fidfte Art har fundet Sted, anförer den ovennærn- 
te Forfatter, at fiden 1815 flere end 120 faadanne Ma- 
fkiner ere forfærdigede i Frankrige, 

Et af de fiörfte hidtil i Landet udförte Arbeider 
af dette Slags er den nye Broe over Seinen ved In- 
validernes Hotel i Paris, fom formodentlig nu er bragt 
i Stand. Den beftaaer af /4 Kjæder lagde ved Siden 
af hinanden, og 5 faadanne 4 dobbelte. Kjæder over 
hinanden paa hver Side af Broen, Ved hver Side 
af Seinen ere 2 Söiler af huggen Steen af 40 Fods 
Höide, hvorover Buerne ere fpændte, Ethvert Leed 
i Kjæderne er 15 Fod langt, 4 Tommer bredt i Aab- 
ningen; Jernet 21 Tomme bredt, og 13 Tomme tykt, 
og prövet paa at bære 64000 Kilogr. (over 400 Skpd.). 
I Jernfiænger af fra 40 til 55. Fods Længde, og 11 
Tommes Diameter hænger den egentlige Broe af 
Træe, fom gaaer i en vet Linie, Buen af Kjæderne 
over Broen er altfaa 7 Fod höi, Længden af Broen 
fagde man fkulde være 350 Fod, og den er beregnet 
at ville kofte 11 Million Franker, men Omkofinin- 
gerne troedes at ville overftige denne Sum, 

Efter en Beregning fra en engelfk Journal ind- 
fört i Revue brittanniqve var Frankeriges Jernproduke 
tion i Aaret 1824 — 120000 Tons; i Engeland der- 
imod produceredes i famme Aar 700000 Tons Jern; 
og i 1822 — 11469 Tons Kobber, I Fölge denne 
Efterretning er altfaa Produktionen af Raajern i Fran- 
kerige nær lige med Engellands i Aaret 1796, hvil- 
ken (Svyedenfijerna Saml. i Bergsvettenfkapen 5te 
Hefte) var 125079 Tons, men fom altfaa i de fidftfor- 
löbne 3 Decemier er ftegen til henimod det 6 dobbel 
te — til oyer 4665000 norfke Skippund, 


ETE EEE 


pe Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 84 


Siegen og Sayn i Rhinpreussen. 


| å 

Fra Bonn, fom foruden det for nogle Aar tilba- 
ge fiftede Univerfitet, ogfaa er Sædet for et preufikk . 
Overbergamt, foretog jeg en Exkurfion til Siegen, 
og nogle af de derom liggende Gruber. 

Her er et Bjergamt, fom har en udftrakt Virke» 
kreds, da i dets Diftrikt fkulde være 500 Gruber i 
Drift, fkjönt de flefte kun med faa, men flere dog og- 
faa med indtil 60 Mands Belæg.  Hertil höre 5 Bjerg- 
meftere, hvoraf. enhver har 2 og.5 Gefyornere med 
fig. Bjergbygningen i det bjergige, ofte af temmelig 
dybe Dale gjennemfkaarne, Land med dets for Leer- 
fkiveren charakterifiike Former, fkikket for at an- 
bringe Stoller, drives ifær paa Jern, famt Bly- og 
Koboltertfe, mindre paa Sölv og Kobber, Ertfene 
beftaae ifær af mægtige Gange af Spath- og Bruun- 
jernfieen, Blyglands, Glands- og graae Speiskobolt, 
Kobberkies, famt fpraglet Kobbererts, Fahlerts, famt 
fjelden gediegen Sölv. 

Bjergværksdriften er i den fenere Tid, fkjönt 
meeft förft ved Nödvendigheden, faaledes ordnet, at 
de Drifter, fom formedelft de naturlige Forholde hö- 
re fammen, og ikke, eller dog kun med fiörre Bekoft- 
ninger kunne drives af forfkjellige, ere forenede, 
kunne drives efter en Plan, paa en henfigtsmæslig 
Maade, og med Omforg for at fikkre dens Vedlige- 
holdelfe for en længere Fremtid, 

Ved Masovnsdriften er endnu Sambruget, fom 
ved Bjergmandsmasovnene i Sverrige, almindeligt, 
da de forfkjellige Eiere, hver for fig, fmelte en kor- 
tere eller længere Tid ved den famme WMasovn, 

6 


82 H. C. Ström 


Men uagtet de Ufuldkommenheder, fom heraf i det 
Hele nödvendig maae være en Fölge, er man dog 
vyed de lave 20 Fods, 4 kantede, ofte med ufuldkom- 
ne Blæsindretninger forfynede Masovne; formedelf 
Ertfens Godhed og Eiendommelighed, vel ogfaa ved 
en gjennem lang Erfaring erhvervet Technik, i Stand 
til at frembringe en. faa höi Tilvirkning, fom ved 
koftbarere Ovne af fiörre Dimenfioner, og et Jern, 
fom af de fæl vanligere Ertfe ikké let kan tilveie- 
bringes, 

De Teie få her: forfmeltes, ere Gåd tanks 
Bruunjernfteen og Jernfpath, — Jernoxydhydrat og 
kulfuurt Jern, fom i mægtige Gange gjennenmifætte 
Leerfkiveren, Begge disfe Erife findes vel ofte i 
fiore Nyrer at afvexle med hinanden, men dog faa, 
at JernIpathen indtager de dybere Steder, Bruunjern- 
fienen med mere og mindre Manganerts i deres for- 
fkjellige udvortes Former den överfte Deel til Dagen, 
og efter deres gjenfidige Forholde at flutte, fandfyn- 
lig ved en Oxydations- og Hydrogenifationsproces, 
og en Epigenefie af den förfie fremftaaet. 

En af de betydeligfie Gruber af dette Slags er 
Hollerter Zug ved Kirchen mellem Boun og Siegen, 
I Feldtet, hvorpaa der har været og endnu bygges, 
og fom paa Afhænget af et Bjerg i det Hele har en 
Udfirækning af omtrent 1000 Lagter, har forhen væ- 
ret flere forfkjellige Eiere tilhörende Gruber, men 
hvilke nu ere forenede i et Geværkfkab, Her ere 4 
Stoller over hinanden, og Gangen, fom beftaaer: af 
Jernfpath, og i det Överfie af Bruunjernfieen, - ér af 
1 ul 53 Lagters, .Mægtighed, og falder 40 til 507, 
Ertfen afbygges ved Orter og Förfibygning fra det 
Inderfte af Feldtet udefter, Ved den anden Stell, 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 83 


ovenfor hvilken Gruben er afbygget, og igjenfyldt 
med den faakaldte gamle Mand, (alten :Nlann, — gjen- 
lagt eller nedfaldet Bjerg i ældre Arbeider) er gjen- 
fat eten Lagters höit Middel. —Igjennem dette ere 
forfkjellige Aabninger, hvorigjennem den gamle Mand 
nedlades i de uddrevne Rum, efterfom man fortfarer 
med Afbygningen, hvorved de 'uddrevne Rum fyl- 
des, og faaledes videre Bebygning undgaaes, - Arbei- 
derne betales i Accord for Cubikindhold af EFrtfen, 
betale Materialierne og ere flere i et Arbeidsrum, 
Her bruges meeft en Mands Bohr, ganfke af Staal, 
og Faufiler med kort Skaft, men lange, noget buede 
Hammere, Hver Arbeider har ved Stollen fin Hund, 
hvormed han fordrer det Uddrevne ud af Stollen 
ved Skiktets Slutning,  Fyldt med Jernfpath veier 
den 600 Pd. For en Wagen å 20 Scheffel betales 
2 preussifke Daler, — Materialier iberegnede, Ac- 
corden ordnes hvert Qvartal af Gefvorneren, Skigt- 
mefteren, en Deputeret fra Geværkfkabet og Stige- 
ren. Ved en aarlig Generalbefaring, da Bjergmefte- 
ren og er tilftede, beftemmes det udfordrende Erts- 
qvantum for det næfte Aar, famt Grubedriften i det 
Almindelige, ) : 

Af de omkring Landsbyen Mifen omtrent 1 Miil 


öften for Siegen i Drift værende Gruber er Stahl- 


berg Grube i Særdeleshed mærkværdig. Her byg- 
ges paa en 12 Lagter mægtig Gang af Jernfpath, fom 
mod Syd er affkaaret ved: Graaevakke; mod Nord 
indkommer efter 20 Lagters Udfirækning Nyrer af 
Bjergarten, hvilke tiltage, faa at Gangen efter 80 


å 
» 


Lagters Strækning gafler fig i 5de Hovedgrene, hvil- 


ke tilfidf i fmale Drummer udkile figi Bjergarten. 
"Under den nuværende dybefte Stoll, hvor ellers 
6 * 


84 H, C. Ström. 


intet er afdrevet, har man ved 10 Lagters Forfögaf- 
fynkning fundet:Ertfen at fortfætte i famme Mægiig- 
hed, og derefter anlagt en Stoll fra en dybere Dal, 
fom fkal underfare den nærværende 50 Ltr., men bli- 
ver af 2000 Lagters, — I geographifk Miils Længde. 
Den drives — i Forventning af Erftatning for Stoll- 
nerrettigheden, for Statens Regning med 11 Fods 
Höide, hvoraf 4 til Vandets Aflöb, famt 4 Fods Bred- 
de, og ventes I 80 Aar at naae til Gjennemflag uden 
Modorter, - Imidlertid veed man over den nuværende 
dybefte Stoll at have en Forraad af Eris for 160 til 
170 Aar, under omtrent lige Fordring fom nu, og 
man har faaledes Sikkerhed om Eris ved denne Gru- 
be for flere Aarhundreder. 

Gangen afbygges ved en faakaldet Bygning i 
Etager, fom ere af 5 Lagters Höide fra den ene Sohile 
til den anden, Man gaaer da förft frem med en 
Ort af 21! Lagters Höide, i hvilke igjenfættes betyde- 
lige Bjergfæfter, fom tilligemed de 21 Lagtérs höie 
Tag fiden indenfra afbygges ved Förfibygning, i det 
det uddrevne Rum efterhaanden indtil Sohlen udfyl- 
des med Töi fra den gamle Mand, fom efterhaanden 
af fig felv glider ned ovenfra, hvorved man faale- 
des baade undgaaer Bjergfæfter og Bebygning. Det 
andet Arbeide fkeer efter Accord; men Förfibygnin- 
gen, hvor det baade er meget forfkjelligt, og der ud- 
fordres mere Övelle og Forligtighed, betales for 
Skigt, og udföres ved ældre Arbeidere, 

Disfes Antal ere i Alt 60, Drenge af 10 til 12 
Aar erholde for Skigt 8 Kreuzer, og hvert halve Aar 
fiden 1 xr, Tillæg, indtil de ere 15 til 16 Aar, og 
begynde at arbeide i Gruben, da de erholde 4 Sil- 
bergrofchen, 25 xr. eller omtrent 24 Skill, fagdes at 


I 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 85 


være den höiefte fædvanlige Lön, undtagen «enkelte 
Arbeidere, fom erholde 32 xr. 

Her udfordres aarlig omtrent 4000 Tönder Jern- 
fpath å 4 berl, Scheffel og omtrent 1100 Pd. 

Koboltertfen, fædvanlig graae Speiskobolt, fo- 
rekommer her almindelig i Gange af Qvarts, for en 
fior Deel uden noget andet Fosfil, tl Fordeel for 
dens Anvendelfe, hvorfor den og af en ringe Gehalt 
udfkeides og transporteres til de flere Mile herfra be- 
liggende Blaafarveværker. 

Ved Mifen er en Hytte for Forfmeltningen af 
de blye- og kobberholdige Sölvertfe med en halv 
Höiovn, en Krumovn og en Drivherd. Efter en Me- 
thode, fom allerede af Chemikeren Gren fkal være 
foreflaaet, har man nylig forfögt af den fölvholdige 
Kobberfiteen under Smeltningen umiddelbar at ud- 
bringe Sölvet, og derved undgaae den vidlöftige og 
koftbare Seigringsproces,  Operationen beftaaer deri, 
at man, iftedetfor at lade Stenen i fiörre Masfe blan- 
des med Blyet, tvinger den i finere Partikler fra 
Bunden af Herden i Ovnen op igjennem det i en 
Digel foran famme værende Blye, hvorved hver Deel 
af Stenen gjennem en længere Vei, i det den forme- 
delft fin fiörre Lethed föger mod Overfladen af Blyet, 
finere fordeelt kommer i Contakt med dette, - Man 
vil herved have erholdt Sölvet ligefaa nær udbragt 
fom ved Seigring, indtil höift 21 Lod pr. Centner, og 
haaber, at denne Proces, fom ved fiörre Smeltninger 
af denne Art vilde være til megen Befparelfe, efter 
de hidtil foretagne Forlög, i det Större med Fordeel 
vil kunne anvendes. 

Ligefom Ertfene, hvoraf Jernet udbringes, faale- 
des ere og Ovneme, hvori de i denne Egn forlmel- 


86 H, C Ström. 


tes; meget forfkjellige fra vore Höiovne. Ved et faa 
flygtigt Ophold af faa Dage kan jeg ikkun fremfille 
fölgende korte Bemærkninger angaaende Confiruktio- 
nen og Smeltningen ved de 2de fortrinligfte Masor- 
ne i denne Egn, da de til Sammenligning maafkee 
dog ei vilde være uden Interesfe, 

Masovnen i Hamm er af 21 Fods Höide 1 en re- 
gelmæsfig, ikke fom fædvanlig her brugelig i en fkraae 
Firkant. Den er 6 Fod i fiörfte Diameter og 21 Tom- 
mer ved Opfætningen, dannes af en lang Pyramide, 
og en kort — hRaften, hvilken har 45” Hældning. 
Stellet, fom fra Bundftenen indtil Raften er af 42 Fods 
Höide, er oven 22, i Bunden 19 Tommer, 15 Tommer 
til Formen, og fat faaledes, at den oventil hænger no- 
get over til Vindfiden, hvorved man meente at frem- 
bringe den fiörre Heede, fom er nödvendig for at er- 
holde et godt Staalraajern — (Spingeleifen kaldet 
af dets udmærket bladige Brud). 

Befkikningen til dette Jern beftaaer af 18 Dele 
meget manganholdig Bruunjernfteen og 28 Dele Jern- 
(path. Under en meget god Gang udfordres til 1000 
Pd. Haajern 90, men fædvanligft 100 Kubikfod Kal. 
Daglig erholdes 44 Centner, ugentlig 508 Centner *). 
Den Slagg, fom herved falder, er tung, lidet glind- 
fende, feladongrön, temmelig haard og faft, [maatmufk- 
lig i Bruddet, og faa aldeles ulig al anden Slags, at 
en Ubekjendt vanfkelig vil kunne gjette, hvorhen den 
fkal henföres. Men ved Analyfe har man fundet 
den ikke at holde 1 Procent Jern, men 25 til 55 Man» 
gauoxyd. —Flydende holdt i. Vand fkummer den 


*) Hvor ikke norfk Maal og Vægt er anfört, forfiaaes det 
Steds, hyor Værkerne ere fituerede. 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 87 


næften fom ucalcineret Borax for Blæferöret. Infpek- 
teur Stengel har benyttet den i Stedet for Bruunjern- 
fieen, og derved erholdt et ligefaa godt Speiljern, 
fom med denne. 

Ved Lohe ikke langt fra Miifen er i de fenere 
Aar en Masovn, fom tilhörer Staten, opbygget, fom 
vel er den henfigtsmæsfigft indrettede i denne Egn, — 
af fiörre Höide, og ellers i andre Dimenfioner, og 
hvilken man kan betragte fom en Overgang til de 
andenfteds i Almindelighed fom henfigtsmæsfigft an- 
feete Former, 

Den udvendige Muur af Ovnen opfat af huggen 
Steen er 22 Fod i Firkant, men kun i 14 Fods Höi- 
de; de överfie 12 Fod er et Stykke af en omtrent 
med Piben parallel Kegle, hvis Overfte er 16 Fod i 
Diameter. Oynen er indvendig af 26 Fods Höide, 
og bygget i en regelmæsfig Ottekant — 8 Fod og 5 
Tommer i den fiörfte Diameter, og 2 Fod og 9 Tom- 
mer i Opfætningen. Fra Bundfienen til Raften er 4 
Fod og 7 Tommer, og Raften har 2 Fods Höide med 
en Hældning af 459. 

Stellet er oventil ved Raften 27, i Bunden 92 
Tommer i Qvadrat. Ved Forfiden er Stellet lodret, 
ved de övrige Sider til en Höide af 16 Tommer. 
Stellets Længde fra Ryggen til Damfienen er 44 Fod, 
Fra Bunden til Timpelen er 15 Tommer, og til Fore 
merne, hvoraf: 2 blæfe parallel noget fkraa til de 
modfatte Hjörner af. Stellet, — 141 Tomme, > Her er 
og den fortrinligfie Blæsmafkine i denne Egn — af 2de 
Pte aufsrid å Cylindere af fiöbt Jern, indvendig 
af 4 Fod og 5 Tommers Höide og 2 Fod og 3 Tom- 
mers Diameter, hvoraf hyer gjör 16, begge tilfam- 


88 H. C. Ström. 


men altfaa 52 Slag i Minuten, og drives ved et 19 
Fods Vandhjul med 12 Fods brede Skovler. 

Refultatet af. en Campagne ved denne Masoyn i 
1824 var fölgende: I 1701 Dögn forfmeltedes i 6293 
Opfætninger å 17,78 Kubf. Kul — 161901 Scheffel 
Erits meeft Jernfpath med 590 Scheffel Leerfkiver fom 
Tilflag — i det Hele med 157321 Tönde Kul foruden 
Fyldningen, Produktionen var 1,550,492 Pd. preusf. 
Vægt, I Medium produceredes hver Dag 7920 Påd., 
ugentlig altfaa 55440 Pd., eller omtrent 170 Skpd, 
Raajern, Til 1000 Pd. Raajern har medgaaet: 

82,837 Kubikfod Kul. 
21:312 — Erts. 
0,514 — Tilflag. 

Jernet udflaaes i Form af et 11 Tommes tykt 
Bord, omtrent fom det til Pudlingsprocesfen raffine- 
rede Raajern, er meget letflydende, kryftallinifk bla- 
digt, af en nælten fölvhvid Farve, naar det anfees 
bedft tll Staalfrifkning, hvortil det her ifær benyttes. 

Om denne tillod Omfiændighederne mig kun at 
erfare: I 8 Timer tilvirkes en faakaldet Schrey af 
5 til 600 Pd. med 26 pCt. Afgang af Jernet, og 233 
Tönde Kul til 1000 Pd, Raaftaal, Ved en Herd til- 
virkes i en Uge höift 5000 Pd. ved 3 Mand i 3 Skigt 
i Dögnet, af hvilke den ene afvexlende hviler, me- 
dens de tvende andre arbeide. 

Ved Nieder Schelten omtrent 1 Miil fra Siegen 
befaae jeg et Pukværk med Stödherde bygget efter 
en Methode, fom ifær i Kårnthen fkal være brugelig. 
Det röflche Gods lægges nemlig i et fiump conikk, i 
det dybefte aabent Jernkar, fom ved det famme Ma- 
fkinerie, hvorved Herden fættes i Bevægelfe, om- 
dreies, og Slammen i et elliptik Kar med en koncav 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 89 


Bund, fom meddeles en flyngende Bevægelfe. I det 
Vand ledes paa begge, kommer Godfet i en langt 
mere fordeelt Tilfiand fra disfe paa Herden, hvorved 
faaledes frembringes en lettere og nöiere Affondring. 
Saavel Vinkelen fom Stödenes Antal af Herden regu- 
leres fædvanlig, efter Godfets Befkaffenhed, Af tem- 
melig riig, i meget qvartsholdig Leerfkiver indfprængt 
Kobberkies vafkes 50 Centner, og erholdes 5 Cent- 
ner reent Sliig i 24 Timer. Af Blyglands i mildere 
Bjergart 60 Centner i famme Tid, 

I Sayn, omtrent 1 Miil fra Neuwied ved Rhinen 
er det andet Jernværk, fom tilhörer den preusfifke 
Stat, og hvilket, formedelft de til famme hörende for- 
fkjellige Indretninger, af alle herværende er det meeft 
feeværdige. 

Masovnen, fom for en Deel Aar fiden er bygget 
af 25 Fods Höide, og med rund Skagt, (amt Kifte- 
blæsværk, har i de fidfte Aar ei været i Gang, da 
man har et fiort Forraad af Raajern, og er befiemt 
til at bygge en af fiörre Dimenfioner, og med Cylin- 
derblæsmafkine. 

I den fidfte Campagne af 50 Blæfeuger var Jernpro- 
ductionen for Dögnet 656655, for Ugen 45087 Pd., eller 
omtrent 140 Skpd. Til 100 Pd. Raajern er medgaaet: 

Jernets — mere og mindre qvarts- og noget man- 

ganholdig Bruunjernfieen 2,24 Kubikfod. 

Kalkfteen sa vo v 0400 å 0,20 do, 

Kul — af Eeg og Bög .. 8,08 do. å 16Pd. 
I Dögnet er nedgaaet 24,85 Opfæminger og til hver 
Opfætning å 211 Kubikfod Kul er paafat: 

Jernfteen 5, do. 

Kalkfteen 0,54 - do., hvoraf udbragt Raajern 261,97 
Pd., af hvilket omtrent ? Deel har været Siöbegods. 


90 H. C. Ström. 


p 


Her ere 2 Reverbeerovne, 1 Kupolovn, 1 Pohr- 
værk for Kanoner, Valfer o.. m, famt flere Værkfic- 
der. | 
Stenene, hvoraf den indvendige Muur af Flam- 
meovnen er bygget, ere af 2 Dele meget brændt fiöde 
Qvarts, og en Deel graalighvid Leer. Over Muren 
i Bunden af Herden fættes förft 5 Tommer Leer, 
derover 12 Tomme brændt Qvarisfand, hvorover förft 
Flammen ledes, indtil den fintrer noget fammen. Der 
indfættes 4000 indul 5500 Pd., fom 14 å 5 Timer 
fmeltes færdigt til Stöbning, Det vælentligfie ved 
Ovnens Struktur for at erholde en lige fordeelt Var- 
megrad, faavel over det hele forfmeltende Gods, fom 
for at forebygge, at Qvnen ei fkal lide meer paa et 
Sted end paa et andet, famt for den mulige Benyltel- 
fe af Ilden til Smeltningen, beroede, fagde man, og 
hvilket af dens Confiruction er en Fölge, ifær paa 
Forholdet af de tvende Steder, hvorover Flammen 
ledes over Godfet fra Ildfiedet, og hvor den gaaer ud 
til Skorftenen, Efter flere Forfög havde man i oven- 
meldte Henfeender fundet det henfigtsmæsåigft, naar 
begge disfe Endpunkter af Ovnen omtrent vare i 
famme Niveau, 

Ved de 1 1825 foretegne Smeltninger var til 
Smeltning af 100 Pd. Raajern forbrugt 55,54 Pd. og 
af hvert 100 Pd. indfat Raajern havde man, Valkjer- 
net af Slaggen iberegnet, erholdt 94,66 Pd. Afgaugen 
havde altfaa været 5,54 pCt. 

Her er Tilvirkningsftedet for det grovére Skyds 
og Ammunition for de Preufen tilbörende Rhinegne, 
og man har for nogle Aar fiden anfiillet mange For- 
fög for at erfare Kanonernes Styrke 1 Forhold til 
deres Tykkelfe og Vægt. Da ogfaa denne Gjenfiand 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 94 


hos os har været underkaftet mange Underfögelfer, 
faa vil jeg her kortelig fremftille den mig fortalte brug» 
«te: Fremgangsmaade, For en Kanon af 12 Punds 
Kalibre er man efter disfe Forfög gaaet ned fra den 
forhen antagne Vægt af 56 til 24 Centner, Ved For- 
fögene begyndtes Ladningen med 51 Pd. (den fæd- 
vanlige 4 Pd.) Krudt, og forögedes fiden for hvert 
Skud med 2 Pd., indtil 15 Pd, da de 24 Centners 
fprang. Ved Forfögene bleve de overalt lige afdreie- 
de, og der blev kun ladet med 1 Kugle, Den fæd- 
vanlige Pröve er 1 Skud med 1, 2 med 2, og tiltdft 
med 1 Kugle, 18 Kuglelængder antages fom den 
pasfende Dimenfion for Skyds i Almindelighed; men 
ved Fæfiningsfkyds anvendtes 25, da Skydehullerne 
ved en kortere fkulle fkades, Under Forfögene blev 
fkudt, indtil Kanonerne antoge en faadan Heede, at 
Kruddet fmeltede (70” HK). 

I alle Jernkanoner fættes Fænghullet i en Skrue 
af Kobber af 1 Tommes Diameter, da man ved For- 
fög har fundet dette meget varigere end Jern og Me- 
tal, hvor det fnart udbrændes til en ufordeelagtig 
Stiörrelfe. 

Til Kanoner indfættes fædvanlig I Deel af Död- 
hoveder, å Deel hvidt og * Deel graat Raajern. 
Formningen i en noget leerholdig fmaatkornig röd- 
ligbruun Sand i fammenlaafede Jernkifier fkeer over 
1 Tomme tyk vel afdreiet huul Model af fiöbt Jern. 
Raa veier en 12 Punds Kanon med Dödhovedet om- 
irent 42 Centner, dette fædvanlig 10 Centner, Spaa- 
nene 4 til 41, og den færdige Kanon 27 Centner, 

Kupolovnen er indvendig af 6 Fods Höide, 14 
Tommer i Bunden af Herden og 14 Tommer i Op- 
fætningen. Formen ligger kun 6 Tommer over Bun- 


/ 


92 H. C. Ström. 


den af Herden, og den rummer derfor ikkun 5 til 
600 Pd. i en Smeltning. I 7 Timer fagde man at 
kunne forfmélte mod 9000 Pd., og til hver Sætning 
25 Pd. Koaks med 50 til 70 Pd. Jern. Ved Smelt- 
ningen i 1825 havde man forfmeltet 23751 Centner 
Jern; 100 Pd, Jern havde udfordret 52,54 Pd. Koaks, 
135 Tönde Trækul, 1463 Deel Kalkfteen, og Afgan- 
gen var, iberegnet Vafkjernet, 11,49 pCt. 

Jernet til de mangfoldige Slags Kunftfager, hvor- 
af her en ikke ubetydelig Mængde forfærdiges, fmel- 
tes i Blyantsdigler i Vindovne. I hver Digel indfæt- 
tes 8 til 10 Pd, ad Gangen, og fmeltes i omtrent 1 
Time med Koaks. De fiöbte Sager glödes fiden med 
Kul i fiöbte Jerndigler, pudfes, eftergaaes med Fiil 
og overdrages med en Fernis, fom man fagde beftod 
af Afphalt, Linolie, Sirup og Harpix, I 1825 forfær- 
digedes 4952 Pd, fiöbte Kunftvare til en Værdie af 
6249 Rihlr. Afgangen af Jernet var 23,38 pCit., og 
til hvert 100 Pd. forbrugtes 1228 Pd. Koaks, 

Her er et for faa Aar fiden bygget meget hen- 
figtsmæsfig indrettet Bohrværk med tredobbelte og- 
dobbelte Udvexlingshjul af forfkjellig Diameter og 
Kammantal, hvorved et fiörre Antal af forfkjellige 
Haftigheder kunne bevirkes ved færre Baner, altfaa 
med mindre Bygning og Mafkinerie. Ved de dob- 
belte Hjul ere Hjulene med den fiörre Periferie — 
næften ene Krandfen — (föbte for fig, og fafifat til 
Radierne af de mindre med Skruer. I Stedet for at 
Trykket under Boeringen almindelig fkeer ved en 
paa Vognen, eller bedre over en Valfe uden for den- 
ne hængt Vægt, havde Bygningsindfpecteuren Hr. Alt- 
hans i Sinde, for ogfaa at gjöre Trykket mere uaf. 


om Bjergværksdrift, i Franhrig og Tydskl. 93 


hængigt af Jernets forfkjellige Tethed, at bevirke den 
ved at forbinde en Skruebevægelfe med Kanonen. 

Efter hans Forflag har man ogfaa i Sinde at byg» 
ge Taget over den nye Hytte af ved Skruer fammen- 
föiede fiöbte Jernbuer. Ogfaa har han udkaftet en — 
Plan til en Masovnsbygning, befkrevet i Karftens Ar- 
chiv 12 Bd. 2 Hefte, hvor Raft og Stelle fkal være 
af Steen, men fra Raften i % Dele af Höiden kun et 
Foder af Steen, Den hele Ovn fkal udvendig fam- 
menholdes, og i den överfte + Deel ene beftaae af 
fiöbte Jeruplader. Dog er dette kun et Projekt, fom 
han ikke vil anbefale til Tdförelfe, uden efter fore- 
gaaende nölere Overveielle, og dermed anfiillede 
Forfög. 

I Fölge med Direktor Schåfer, hvis. Meddelelfe 
jeg har de flefte af ovenanförte Underretning om 
- Driften at takke, befaae jeg et nyt Pudlings- og Val- 
feværks Anlægi en Landsbye ved Neuwied af Biödre- 
ne Remy, fom længe have været i Engeland, fra Wa. 
les havde nogle Arbeidere, — men hvilket endnu 
for ftörfie Deel var under den förfte Bygning. 

Ved en Höiovn ved Bendorf ikke langt fra Sayn 
faae jeg Flammen ved Höiovnen benyttes til at bræn- 
de Kalk og Muurfteen i en ved Siden af Opfætnin- 
gen ftaaende Ovn. Til Slaggpukværket var et Over- 
faldshjul med Skovler i Buer af Jernplader indfatte i 
Krandfen af fiöbt Jern. 

En ny Höiovn var beftemt at bygges paa et Over- 
berghauptmanden Grev Beuft tilhörende Gods ved 
Bonn under Leedning af Infpekteur Zintgraf ved 
Lohe, og fom har bygget den derværende Masovn. 

Kullene, fom ved Masovnene i Siegen benyttes, 
ere af Birk og Bög, famt noget Eeg. Skoven ind- 


På 


94 H. C. Ström. | 


deles i visfe Stykker, fom hvert 16de eller 18de Aar 
om Vaaren ganfke afhugges. Al den fiærkere Veed 
brændes til Kul i ftaaende Miler.  Græstörven om 
og mellem, Træerne, rives om, og brændes, og deri 
faaes Aug, fom i vore Braater, hvorved Rodfkuddene 
voxe frodigere, - I 16 til 18 Aar blive Træerne Atil 
5 Tommer i Gjennemfnit. Et Fuder Kul å 180 Ku- 
bikfod fagdes i Sayn at kofte 50 preufifke Dalere. 
Dette vilde altfaa udgjöre nær 53 norfke Læfter, og I 
Læft halv Fyr- og Grankul, — anfat lige med I Læft 
Bög- og Birkkul, hvilket nærmeft kan antages, — 
faaledes kofte omtrent 51 Sölvfpecies, 


Jernværket ved Rothe Hitte paa Harz. 


Jeg havde ikkun en kort Tid til at lære den å 
alle Henfeender faa mærkværdige Bjergbygning- paa 
Harz at kjende, og kunde derfor: blot flygtig befee 
de i Særdeleshed faa mærkværdige Steder Claufthal, 
Andreasberg og Goslar. Da formedelft Ertlernes 
Forfkjellighed den her brugelige Technik hos os i det 
Enkelte er mindre anvendelig, og ogfaa i det Hele 
temmelig omfiændelig befkreven, faa fyntes det for 
mig at være af fiörfie Interesfe at erhverve mig mno- 
gen nöiere Kundfkab om det betydeligfte hidul paa 
Harz udförte Jernværksanlæg, og jeg benyttede  der- 
for den mefte mig levynede Tid til dette Öiemed, 

Förk vil jeg anföre de mig meddeelie Oplysnin- 
per om Refultaterne af den fidfte Smeltning ved den 

å Mul herfra fituerede Flender Hytte, 
Erifen ér en meeft tæt, undertiden noget fyre 


om Bjergværksdrift. i Franknig og Tydskl. 95 


röd Jernfteen, med Leer, Qvaris og Kalkfpath famt 
Spor af Svovlkies, og okrig eller iæt Bruunjernfteen, 
Den mere kalkholdige böriyrtes kun fom Tilflag, dæ 
den ikkun holder 18 til 24 pGt. Jern. | 

Böftningen fkeer i Hobe af 60 til 80 Tönder paa 
fri Mark med lagviis mellemlagt Smaakul. 

Af den öftede Erts befkikkes paa Gulvet foran 
Opfætningen paa hver Side 400 Centner Erts (en 
faakaldet Moller) lagviis faa jævnt fordeelt fom muligt, 
Af faadan enhver tages en mnöie blandet Kubikfod, 
fom förkt veies fugtig, og fiden efterat den i en Jern- 
kasfe er törret:over Ovnen, faavel til en Pröve for 
Gehalten, fom for derefter at beregne Oplætningen, 
fom fkeer efter Maal i Trækasfer, fom nöiagtig ftrög- 
ne holde hver 2 Kubikfod og fyldte i en Trillebör 
af denne opfættes umiddelbar paa Ovnen. Den fæd- 
vanlige Sætning er 81 til 85 Kubikfod å 66 til 68 Pd,, 
altfaa å hver 550 til 560 Pd. Malmen holder i 
(Medium mod 58 pCt., og en norfk Tönde, 8 Kn- 
bikfod) kofter ved Hytten omtrent % Species Sölv, 
Til enhver Sætning veies 250 Pd. törre Grankul, I 
214 Timer forlmeltes 36 til 40 Opfætninger. 
Refultaterne: af Smeltningen i 1825 vare: I 52 

Uger forfmeltedes i 14265 Opfætninger 80126 Cent- 
ner Erts med 35662 Centner Kul, hvoraf udbragtes 
585 Centner Raajérn. Blæsningerne vare fædy anlig i 
5 til 5, en endog i 7 Aars En Kubikfod Kul af 
Grau fagdes at kofte mod 7 Grofchen. 

De tvende nye Höiovne ved Rothe Hitte ere 
bygde fammen i een Muur;- Masovnpiben, opfört i 
en Cirkel, hvoraf de överfie 4 Fod ere murede per- 
pendikulært, ef fra Bundfienen til Opfætningen nær- 
meft 354 norkk Fod, Den fiörfe Diameter ved Ra- 


96 H. C. Ström 


fien er 73 Fod, den mindfie ved Opfætningen 5 Fod 
og 7 Tommer. Raften er 2,17 Fod höi, hælder 347. 
Stellet er 4,41 Fod höit, 2,015 Fod överft, og 1,55 
Fod underk i Fiirkant, 2de Former ere anbragte 
1,16 Fod over Bundftenen, ere 13 Tomme höie, 24 
Tomme brede, blæfe fra modfatte Sider parallel og 
under en ret Vinkel, men under 9,5 Tommes Af- 
ftand fra hinanden, Længden af Stel'et fra Ryggen 
til Damftenen er 5,11 Fod. Timpelen er 1,24 Fod 
over Bundftenen, og fra Timpelen til Damftenen er 
1,16 Fod. IMasovnspiben er opmuret af Sandfteen 
af nær 1 Fods Tykkelfe, og Fyldningen mellem den- 
ne og den udvendige Muur er 8) Tomme, Udyen- 
dig ere 4 Rækker af Luftaabninger af mod 1 Qvadrat- 
fods Störrelfe, hvilke communicere med mindre fra 
Fyldningen af omtrent 6 Tommer, og hvoraf ere 11 
Rækker over hinanden, fom under rette Vinkler gjen- 
nemkrydfe Udmuren, 

Med Höiovnene ere forenede foran 2 Formhufe 
paa Siderne og Siöbehytten i Midten, Paa den an- 
den Side er Blæsmafkinen under og Befkikningsrum- 
met ovenpaa, famt 2de Taarne paa Siderne, hvori- 
gjennem Opfætningen opföres til Krandfen fra 2de 
Pukhuus i nogen Afftand fra begge Sider, Desuden 
ere 2de murede Kullehuus af 40 Fods Bredde, 50 
Fods Höide og 150 Fods Længde, hvilke, fom de öv« 
rige Bygninger ere dækkede med fiöbte Jerntegl. 
Eihvert af disfe ere 355 Tommer lange, 83 Tomme 
brede; 15 Stykker dække 26 Qvadratfod og 224 Tom- 
me og veie 158 Pd. Taget til et af Kulhufene veier 
500 Centner, og fkal være lettere end Tagfieen, 100 
Qvadratfods Dækning kofter 17 Thlr. 15 Gr.; Cent- 
neret regnet til 1 Thlr, 18 Gr,, fom det kofter Vær- 


oe Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 9% 


ket. Ogfaa Vinduesrammerne i den hele Bygning ere 
af fiöbt Jern, 

Til den dobbeliblæfende Cylindermafkine, hvor- 
til man var fysfelfat med at bygge Mafkineriet, vare 
fiöbte 2 Cylindere af 5 Fod 6 Tommers Höide og 4 
Fod 8 Tommers Diameter indvendig. 

Omkoftningerne ved det hele Anlæg, hvortil 
Grunden og Vandledningen for en fior Deel er fprængt 
i Fjeldet, fagde man at ville belöbe fig til mod 100000 
Rihlr., og Værdien af det til Bygningen anvendte 
Jern anflog man alene til 30000 Rihlr. 

Med Henfyn til det Udyortes af. dette Anlæg 
ftandfer man gjerne ved Befkuelfen af den fkjön- 
ne architechtonifke Form, hvormed den hele Byg- 
ning med dens Kollonade af 8 höie Söiler, fom 
fkulle være af fiöbt Jern, fremfiller fig. Kunde 
maafkee noget været fparet, udfört med fiörre Sim- 
pelhed, og i mindre Maal, faa maae man dog, ved 
at tage Henfyn til, at Værket har en fikker Til- 
gang af Erts, felv eier Skove til Driften, og en fik- 
ker Affætning, ogfaa indrömme, at disfe maafkee no- 
get mere end nödvendige Omkoftninger ei ere fpildte 
paa uhenfigtsmæsfigt Sted, Betragter man Sagen fra 
et höiere Standpunkt, maae da ikke felv det Udvor- 
tes vorde en Spore til at fiige til en höiere Fuldkom- 
menhed, i det man ved et faa fkjönt Udvortes ogfaa 
ei forgjæves bör vente at finde Driften ordnet paa en 
henfigtsmæsfig Maade, og ct Produkt, fom fvarer il 
et faa fkjönt Værkfted. Saaledes vilde da og blot for 
den nögterne Handelsberegning de noget fiörre Om- 
koftninger fuldkommen erftattes. 

Ved en Mafkine beftaaende af fammenledede 
fmale Jernfiænger, hvortil vare fæftede Kasfer af Jern- 


7 


98 H, C. Ström 


plader, fom oven og neden til bevægede fig over fir. 
kantede Hjulftokke af Eeg, fom et Slags Paternofter- 
værk, hvoraf den nederfte ftod i Forbindelfe med 
Mafkineriet til Bliæsværket, havde man i Sinde at op- 
fordre Ertfen til Opfætningen, — en meget net, men 
koftbarere, maafkee og tungere og brækkeligere Ma- 
fkine end vore Kjæder, | 

For en lettere Sammenligning fremfiilles herved 
en Overfigt over de vælentligfte Dimenfionsforholde, 
Kulforbruget og Produktionen ved ovenmeldie tren- 
de Masovne. 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 98 


*usayusofunnsg | 
| juivy udoyurar || - | - - - «fe lorlzg| * puspgpas 'og 
961 | 081 Ipor Sprek 219 2 |9 |9 12 19 Lee]: * ankgomoy 
90 -129T -p9Jary paa UAOSPIN *I "914 
Le 


juer SJALA | 
808 | oft 30 re, ee EG GE KE 


u3ayusolunnag pA uAOSPIN G 'YLI 
dep[rL wor a04 
£808 | OZ |-py:e97 red I NIG NNN ar TN ES ae 


paur 1yedjurar paA uAOSPIN *C '314 
*prpqns 'Pdyg wor| poglmop|pa |urop]| po |mon| po 
*urofeey | 40np sf *udGum | *Yopuveq 
"Pd 0001| -01q ; å -jærdor | -s10yp 1 | opto 
ad Yued| Gy TE på 9P19H Here Fri ha H 
ø - 19 ubpr OE ES 
(nr [49000 pk Å suouA0s$srN 


* 


100 H, C. Ström 


Det fynes vel, fom man ved en faa lang Erfaring, 
og en faa almindelig udbredt Technik fom Jernværks- 
driften, maatte have vundet fikkre Regler for en Mas 
ovns henfigtsmæsfigfte Conftruktion med Henfyn til 
Ertfenes, Brintets og det fögte Products Natur.  Og- 
faa har man vel ved faa mange i Theorie og Technik 
oplyfte Mænds Beftræbelfer erholdt nogle Principier, 
hvis Fordeelagtighed i denne Henfeende kan anfees 
fom almindelig gyldige, fom en (fiörre Höide, Mas- 
ovnspibens Begrændsning af fphærifke Linier, en den 
dobbelt konifke fig nærmende Form med den fiörfte 
Diameter mellem den å og I Deel af Ovnens Höide. 
Men föger man en Beftemmelfe endog kun for disfe 
almindeligfte Forholde i det Enkelte og mere Nöi- 
agtige, faa maa vi tilftaae, at vi herfor endnu favue 
fikkrere Regler. Sammenligne vi for denne Betragt- 
ning Masovnene i Siegen, paa Harz og de hos os almin- 
delig brugelige, faa bemærkes med Henfyn til de al- 
mindeligfie Dimenfioner: 

At de forommeldte Höiovne 1 Siegen, (fkjöndt 
höiere end de fædvanlige) ere flere Fod lavere end 
vore Masovne i Almingelighed ,men at, uagtet denne 
mindre Höide, Diameteren i den fiörfte Vidde er ftör- 
re, og i den mindre derimod ligefaa meget mindre, 
end fædvanlig i Norrige og Sverrige, Ved Höiovne- 
ne ved hRothe Hiitte finder man derimod det modfatte 
Forhold, Thi ligefom de tvende Phyramider eller 
Koner, fom danne det Indvyendige af Masovnspiben, 
ved hiine ere mindre fpidfe, og mödes under en min- 
dre fitump Vinkel, og faaledes i deres Form nærme 
fig den ved de engelfke Masovne- fædvanlige, faale- 
des er her den överfite Konus endog mere fpids, og 


om Bjergverksdrift. i Frankrig og Tydskl. 401 


Piben ovenfor Korsbaandet nærmer fig mere den cy- 
lindrike Form end ved vore Masovne. 
Som Grund for denne Forms fiörre Fordeelagtig- 
hed angav man fölgende theoretifke Anfkuelfe, Da 
man under en jævn Gang bemærker, at det opfatte 
Gods fænker fig efterhaanden lige ned efter den fra 
Opfæ!ningen lodrette Söile, faa vil ifær Kullene föl- 
ge denne Retning, og lidet eller intet deraf komme 
til den Deel af Ovnen, fom er uden for famme, hvil- 
ken faaledes mere vil fyldes med den tungere og me- 
re trykkende Malm, fom herved fjærnet fra Ildens 
Virkning, vil komme ned i Ovnen i en mindre op- 
loft Tilftand, foraarfage en ujevn Smelining — uden 
Befparelfe i Kul, I det mindfte fagde man her at 
have fundet denne Forms ftörre Fordeelagtighed ftad- 
fæftet ved Erfaringen, og derfor at have givet de nye 
Masovyne denne Konfiruktion. Endfkjöndt denne Slut- 
ningsmaade fynes at have nogen Rimelighed for fig, 
faa forekommer det mig dog ved nærmere Betragt- 
ning: At, faafremt Fiummet udenfor Cylinderen ikke 
kan forblive et Vacuum, men maae indtages af det 
opfatte Gods, faa maae det vel og fyldes faavel med 
Kul fom Malm, i det begge om hinanden fænke fig 
ned. til det faa at fige, umærkelig tiltagende videre 
Smeliningsrum. Imidlertid er denne forfkjellige An- 
fkuelfe og Konftruktionsmaade af Masovne byggede 
paa begge Steder af theoretifk dannede og med den 
nyere Tids Erfaringer bekjændte Mænd et Beviis for - 
den Ufikkerhed, fom endnu herfker om Hovedforhol- 
dene ved en Masovns Bygning. 

Men i Særdeleshed paafaldende er Forfkjellen 
mellem Korsbaandets eller den fiörfie Diameters Höi- 
de fra Bundfieenen ved alle ovenbetragtede Masov- 


408 ' HB. C. Ström 


ne og vore i Almindelighed, Thi i Stedet for at det» 
te ved vore 50 Fods Masovne antages at burde være 
og fædvanlig eri omtrent 12 Fods eller 2 Deels Höide, 
befindes det ved de tvende 26 og 25 Fods höie Mas- 
ovne ved Lohe og Sayn ikkun at være 62 og 8 Fod, 
ja endog ved den 35352 Fods höie Masovn ved Rothe 
Hitte ikkun at være 62 Fod, eller i Forhold til Höi- 
den kun halv faa höit over Bunden af Ovnen, fom 
fædvanlig ved vore Masovne, Efter theoretifke Grun- 
de fynes det fom Höiden af Korsbaandet eller den 
fiörfte Vidde af Ovnen bör nærmeft fiaae i et direkte 
Forhold til Malmens Letfmeltelighed, hvorefter den 
ved vore i Almindelighed firængfmeltigere Malme 
burde, i Stedet for at det er langt höiere, indtil den 
dobbelte Höide, være anbragt lavere, eller i det mind- 
fie ikke höiere end ved de ovenanförte Masovne, 
Med Henfyn til Productionen finde vi ifær ved 
Hytten i Lohe, uagtet den er 4 Fod lavere, et Pro» 
dukt, fom endog ved vore bedft indrettede Masovne 
fjelden naaes, Skulde det lave Korsbaand, den ftörre 
Diameter her, og den mindre i Opfætningen, forenet 
med en fortrinlig Blæsmafkine, og hvilken af disfe 
Forholde herved have meeft Indflydelle? Ved Ro- 
the Hiitte, hvor den överfte Deel af Masovnen har 
en modfat Figur, erholdes ogfaa med en Befkikning, 
fom er under den hos os fædvanlige i Gehalt, et li- 
gefaa höit Product, og med en ikke meget fiörre Kul- 
tilgang, da disfe her ene af Gran ikke kunne antages 
at være af gandfke den halve Intenfitet mod de af 
Bög og Birk, fom ene ved hiin bruges. Skulde man 
altfaa med Henfyn til Masovnens Form flutte til no- 
get enkelt Dimenfionsforholds fiörre Fordeelagtighed 
for Smeliningen, da maatte det være Korsbaandets el- 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 403 


Jer den fiörre Viddes fiörre Nærhed ved Stellet el- 
ler Smeltningsherden i Ovnen, 

Ved alle de Masovne, hvor man i Gtedet for I 
Form havde anvendt tvende Former, fagde man at 
— have erholdt en fordeelagtigere Smeltning. 

Ved Sammenligning af Productionen maae man 
ved de förftnævnte Ovne vel tage i Betragtning, at 
en fiörre Deel af de Stoffe, fom i Jernfpathen og 
Bruunjernfienen ere bundne med Jernet, ikke. frem- 
deles danne fafte Legemer, fom Jordarterne med vo- 
re Ertfe, men forflygtiges, ja vel ogfaa til Ilden felv 
afgiyve Næring, da ved vore Ertfe derimod forekom- 
mer et mindre Qvantum af Subftantfer, fom ikke for- 
blive i faft Form under hele Smeliningen, 

Jernfteenleijet i Biichenberg,  Miil fra Elbinge- 
rode, et af de vigtigfte paa Harz, mellem Overgangs- 
kalkfteen og Leerfkiver, beftaaer af tæt og fkiyred röd 
Jernfieen med mere og mindre Kalkfieen, Qvarts, 
Skiver og Spor af Svovlkies, Det er af 4 indtil 10 
Lagters Mægiighed, over I norfk Miils Udftrækning, 
hæver fig i nogen Dybde op ad, danner en Sadel, og 
antager fiden det forrige Fald, Det afbygges ved 
Orter og Strosfer, og igjenfatte Bjergfæfter, og Mal- 
men udbringes i det Hele til 36 å 40 pCt. Beftyre- 
ren af Grubedriften, fom var faa god at fölge mig ved 
den flygtige Befaring, fagde, at man havde begyndt 
en Stoll af 600 Lagters Længde, fom fkulde drives til 
en Kanal for Fordringen af Eriflen med Pramme af 
20 Fods Længde, og beregnede at bære 60 Centner. 

Af det for fine geognofiifke Forholde, Ertfenes 
Mangfoldighed, fin höie Ælde og Bjergbygningen faa 
mærkyærdige Rammelsberg, fom jeg befoer i et tal- 
rigt Selfkab, faae jeg hos Mardfkeideren i Goslar en 


404 H. C. Ström 


meget infiruktiv Model befiaaende af flere veriikale 
og horizontale Gjennemfnit, til at fkrue fammen, og 
tage fra hinanden. Den hele Production af Il Mk, 
Guld, 4500 Mk, Sölv, 11400 Centner Blye og Glöt- 
te, 77 Centr, Zink, 2170 Centr, god og ringere Kob- 
ber, 2000 Centr. Svovl, 4000 Centr. Vitriol fagdes at 
belöbe fig til over 140,000 Rithlr,, og Udbyet i Aar 
at vorde omtrent 80,000 Rithlr. Af de 160 Arbeidere, 
fom her ere fysfelfatte, fortjene de ældre 7 Ritlr, (om- 
trent 52 Spd.) maanedlig. Kiefen kan formedelf fin 
uhyre Fafthed, ligefom den ved Lökkens Grube, fom 
den for en Deel meget liguer, ikkun vindes ved Fyr- 
fætning; Ertsleiet betegnes vel bedft fom etnyredan- 
net Leie, fom i dets Hængende i Midten efter Strö- 
get danner en liden Gaffel. 

Med Henfyn til Smeltningsprocesferne ved Ocker 
Hytte vil jeg ikkun bemærke, at Kjærnefkeidningen 
ved en fior Deel af den ene kiesholdige Erts, fom 
forfmeltes, kunde anvendes med Fordeel her, hvor 
Kullene ere faa koftbare, Den paa den bekjendte 
Maade röfiede Kies fmeltes i lave Oyne, men af en 
liden Dimenfion i Opfætningen, og i Forhold fiörre 
over Formen. Ved Malmfmeliningen fagde man at 
der til 53 Centner Gods medgik 150 Kubf. Kul, 

I Samfon Grube ved Andreasberg var et Frik- 
tionshjul af fiöbt Jern med en Vægt anbragt under 
Bleielfiangen fra Kunfihjulet, hvorved Stangens Tyng- 
de beftandig holdtes i Ligevægt, og Krumtappen faa- 
ledes intet af denne fyære Tyngde havde at bære. I 
Stedet for de forhen brugte fmaae Friktionsvalfer i 
Skagten havde man indrettet Cylindere af Træe af 21 
Alens Diameter, til megen Lettelfe for Mafkinen. I 
Stedet for Jernfeil havde man igjen begyndt at bru- 


om Bjergværksdrift. i Frankrig og Tydskl. 405 


ge Hampfeil, hvoraf 100 Lagter utjæret fkulde veie 
18 Centr., beftaae af 3 Toug, 104 Traade i hvert, og 
og i Medium være af 2 Toms Tykkelfe, De (male- 
fie Leed af Jernfeilet havde %, de tykkefte ) Tom,, 
og ere fmalere end de i Fahlun, fom anfört i Wall- 
mann Afhanhling i Jerncontorets Annaler for 1822. 
I de gamle Seil jeg faae, havde Ledene miftet de- 
res elliptifke Form, og vare udenfor Böiningerne ud- 
dragne til en ret Linie, Maafkee det her maatte væ- 
re nödvendigt at fætte fiöbte Jernfiykker imellem, fom 
ved Skibskjæderne i England og Frankrige, hvis For- 
deelagtighed dog maafkee ogfaa ved faftere Jern bur- 
de forföges. 

Gruben er 531 Lagter til Gefenket, faaledes mod 
50 Lagter dybere end gamle Seegen Gottes Grube 
paa Kongsberg, fom ved dens Indfilling var af 284 
Lagters Dybde, Anfaringen allene medtager hver 
Dag 2 til 3 Timers fyært Arbeide. Den dybefte 
Stol er af I Miils Længde, og indbringer 100 Lagters 
Dyb i Gruben: 


Vi 
Magnetiske Intenfitets-lagt- 


tagelfer langs Sydamerikas 
Kyfter. 


af 
Capit. Ph. P. King. 


I Magazinets foregaaende Hefte har jeg meldt, at Capi- 
tain Phillip Parker King, fom commanderer det En- 
gelfke Krigsfkib Adventure paa en videnfkabelig Expe- 
dition langs Sydamerikas Kyfier, havde paataget fig at an- 
fille Intenfitets-Ilagttagelfer med et af mine Apparater, og 
at han igjennem det Engelfke Admiralitet havde tilfendt 
mig en Række Iagttagelfer fra London til La Plata Floden. 
Da disfe Iagttagelfer ville giye os Oplysning om IntenHi- 
tetens Störrelfe'i det fydlige Atlantifke Hav og i Nærhe- 
der: af den fydlige Magnetpol fydvefi for Ildlandet, hyor 
vi hidindtil aldeles favne Iagttagelfer, faa ere de af fjor 
Vigtighed for Theorien, Jeg anfeer det derfor. 'for rig- 
tig at meddele disfe Iagttagelfer in extenfo og Iagtta- 
gerens Bemærkninger i Grundfproget, for at man defio 
fuldkomnere kan bedömme, hvad Tiltroe de förfie fortje- 
ne, og at de fidfie kunne være befriede for mulige Oyer- 
fættelfesfeil, 


Ph. P.King. Magnetiske Intensitets-Iagttag.407 


Den Gylinder, hyormed disfe Iagttagelfer ere anfiil- 
lede, og fom er mærket No. 6, blev magnetiferet ved 10 
Dobbeltfirög den 11te Decbr. 1824, og efterat den i det 
fölgende Aar havde tabt endeel af fin Intenfitet, faaledes 
at Tiden af 500 Svyingninger var blevyen 11 Secunder læn- 
ger end kort efter Strygningen, fandt jeg i min Stue den 
29de Decbr, 1825 Tiden af 500 Syingninger 

Ko Formid, at No. 6 4:6 oa 46. 0 === 700" 10 

— 112 — af Dollonds Gylinder == 819,13 
Altfaa bliver Reductionslogarithmen for No, 6 til Dol- 
lond == +- 0,02753. Den blev derpaa overleyeret til 
Hr. Capit. Lieutn, Erichfen, fom hayde lovet at anfiil- 
le Iagttagelfer med famme i England, Den 22de Marts 
1326 Kl, 22 Eftermiddag gjorde han fölgende Iagttagelfe i 
Hayen ved Greenwich Obfervatorium. 


Svingn, Svingn. Svingn. Svingn. 

Orden Sec. Orden Sec. Orden | 300 Orden Sec. 
o 13545 102 1464 202 1500 5302 1554 
10 00f 112 |11,0f 212 |15,2f 312 119,8 
20- fh, 122 175,40 222 159,64 322 2 
30 149:0f 132 159,6f 232 of 532 18; 


332 
70 | 172 7] 272 ed] 372 1464 


202 - 151,0 
Imellem den gode og 100de Svingning blev ved Feilta- 
tagelfe tællet 12 ifieden for 10 Syingninger; faaledes fin- 
des ved Middel af 3 Værdier 
Tiden af 302 Svingninger = 759"%% 
Tiden af 2 Svingninger == — 4:89 


500 Svingninger == 734"45 
Reduceres denne Svingetid efter det ovenfor fundne For- 
holdstal til den Dollondfke Gylinder, faa fkulde denne i 
Greenwich gjöre 300 Svingninger i. .s>e++00ee4em 782"15 
Efter Capt, Katers Obf. i London (Mag.5 Bd, S. 16) 
fandtese orunnenenenenenerenenner 77554 


Differents == 4 631 
Enten maa der altfaa være nogen maguetifk Localitets- 
V 


408 Ph. P. King. 


forfkjel imellem Bakken, paa hvilken Greenwich Obfer- 
vatorium ligger, og Regents Park i London, hvor Kater 
obferverede, eller Gylinderen maa haye tabt noget af fin 
Intenfitet under Transporten til London, - Hr, Capit. Erich- 
fen yttrer fig derom faaledes: ”Obferyationen blev anfil- 
let i Obfervatoriets Have, omtrent 15 Alen fra Hufet og 
omtrent ligefaa langt fra Muren, der omgiver Hayen, 
Jeg brugte mit Lommeuhr til Obfervationen, men har al 
Grund til at troe, at det ifær da gik faa rigtigt, at ingen 
Feil deraf kunde opfiaae. Derfom langvarig Skumpling i 
flette Vogne og paa de uslefie, dertil haardt frosne, Veie 
kan gjöre nogen Forandring i Gylinderens Kraft, da er 
det vit nok ikke urimeligt, at den har lidt ved min Rei- 
fe til England i Januar 1826. Jeg har ikke noteret Ther- 
mometerfianden under Obfervationen, men tör med tem- 
melig Sikkerhed antage, at den var omtrent == 109 R", 

Antage vi den famme Intenfitet paa Bakken ved 
Greenwich fom i Regentspark, faa findes Reductionsloga- 
rithmen for No. 6 til Dollond af Erichfens Obferva- 
tion == log 77534 — log 73445 == 4 0,02353. Denne 
Reduction fynes at maatte være temmelig nær rigtig; thi 
Capitain Erichfen anförer Tiden af 5300 Svingninger, ob- 
ferverede i Liverpool med No. 6 == 760"79. Reduceres 
denne Svingetid til den Dollondfke Gylinder med oven- 
fiaaende Logarithme, faa finder man 

for Liverpool == 8022 


Örfted fandt fammefieds == 800,5 


Forfkjel ==" 17, 

Vel anmærker Capit. Erichf[en, at ”denne Obfervation 
er npaalidelig, faafom den er gjort i et lidet Værelfe med 
Jernkamin”; og Profesfor Örfted angiver ei heller fn 
Tagttagelfe fom fynderlig tilforladelig (Mag. 5 Bd, S. 176)3 
men denne gode GOyvereensfiemmelfe fynes dog at vidne 
om, at begge lagttagelfer ere brugbare, og at ovenfiaaen- 
de Reductionslogarithme er rigtig. 


Magnetiske Intensitets-lagttagelser. 409 


Observations on the Intensity of Magnetism, 
made with Professor Hansteens Instrument, 


By Captain Phillip Parker King R.N, F.R,5., Com- 

mander of His Britannic Mayefiys Ship Adventure, em- 

ployed on a voyage of Survey of the Southern extremity 
of South America, 


No. 4. Madeira. 


F3lih May 1826. The following is the refult of 
- an obfervation, taken in the town of Funchal, The 
infirument was placed on the feat of a Cane botto- 
med Chair in the garden of the British Conful. The 
vibrations were counted by me, and the time mar- 
ked by an Asfistant from a Chronometer going 2 
feconds per day. 

No.| Time [No.] Time No. Time | No. Time 

0159" 13"04 100 |2' 45"7Å 200 |6' 13013500 | 9' 425 

10 54,50 11013 4,01 210 34,01310 110 3,0 

20 55,50 120| 25,51 220 55,04 320 34,0 

301| 0 16,01 150 46,74 23017 16,04 530 45,0 

40 57,54 140 44 7,50 240 37,04340 |11 6,0 

50 58,71 150 28,3J 250 57,51 350 27,0 

60 | 1 19,51 160| 49,30 260 |8 18,5 

70 40,54 170 |5 10,31 270 39,5 

80| 2 1,74 180 51,51 28019 0, 

90 29.01 190| 52,31290| 21,7 


Summar 


From 0Oto 300ih Vibrat, 10/29"3|Lat. 32" 38' 25" N. 


10'28"68 Arc, of Vibration be- 


500 Vibrations in 628:68| tween 20? and 2% 


10—310 — 28,5|Long.16"54/55"W.Grw. 

20— 320 — 28,51Dip 62" 12,5 

50 — 5350 — 99,0|Var, about 15” W. 

40 — 340 — 28.5|Bar, 50,50 inches 

50—3550 — — 98,35!Therm. 6690 Fahr, 
Å 


110 Ph. P. King. 


No. 2. - Teneriffe. 


10 June, At Fort St. Pedro (Northern end of the 
town of Santa Cruz). The inftrument was placed on 
the walls of the Battery (Porphyritic Bafalt) at the 
diftance of 200 yards from the guns, 

No, Time No. | Time fNo.]| Time fNo.,]| Time 
0 124 5"91100 28" 15"08 200 |31" 37*350l 300 34" 59"7 
10 125 12,04 110 55,04 210 57.501 310135 20,0 
20 32,5 120 55,08 220 132 18.0$ 320 10,3 
30 52,54 1350 29 15,58 250 38,08 330 136 0,5 
40 |26 15,03 140 3537, 240 58,5g 340 20,7 
50 | 55,51150| —56,0:250|55 18,71550| 41,0 
60 53,74 160 |30 16,3: 260 59,0 
70,427,:15,5: 0 | 503 270 59,0 


80 54,3; 180 57,01 280 |34 19,0 


90 | 54,74190 151 17,0290| 39,5 


Summary 
0—300—10" 77 |Latit. 28* 27/30" N. No. Arc, 
10—310 8,0 |Logit.16 14 52 W. 0-21? 
20—320 78 |Dip 59 50 N. 100—10 
50—5350 8,0 |Variat. about 159 W. —1200—52 
40—540 7,7 |Barom, 50,26 inch. 300—2 


50—53506 7,7 |Therm, GN F. 
Men 10 io Pep Con going 2"5 per day 
rate ofChr., — 0,02 
300 Vi- f10' 7780 

brat, in (or 607"80 


N. 3. Port Praya. 
Tsland of St. Jago (Cape de Verds). 


22 June 1826. The inftrument was placed upon 


Magnetiske Intensitets-lagttagelser. 444 


the water worn boulders of conglomerate rock near 
the water fide at the landing place. | 
No.f Time fNo.] Time ANo.[ Time [No.[ Time 


PE 


O 118" 31"01100 |21' 38'5f 200 |24' 41"01 500 27" 4793 
10| —50,01110 57,04210| —59,513510|28 6,0 
90119 8,51120 |22 16,08 22025 18,31520| 21,7 
30| —927,01150 34,0412350| —37,01330| 43,0 
401 — 46,0;140 55,04 2401 55,79 340129 1,7 
50120 4,51150 123 11,51 25026 14,01550| 20,0 
60| 25,51160 30,51260| —35,01560| 39,0 
70| u250170% —46,51270| 51,5 
80|21 0,74180 |24 4,01 280 |27 10,0 
901 — 19,54190 22,501290| 29,0 


Summar No, Arc, 
0—300—9' 16% I|Latit. 14" 54" 8"N. 0 — 20? 
10 — 310 — 16,0 |Longit. 23” 32" 3" W, [100 — 10 
20 — 320 16,2 |Dip 45 26 N. 200 — 6 
350 — 330 16,0 |Variat, 16 Weft, 500 —5 
40 — 340 15.7 Barom, 50,20 inch. 1360 —12 
50 — 350 15,5 |Therm. 81,5 F. 
60 — 360 15,5 [Rate of Watch,—0"49 
Mean 9 1586 
or 55586 


No. 4. Port Praya (second observation). 


Another obfervation was made at the South end 
of Quail Island (an island in the bay), where fome 
of our obfervations were taken, The geological cha- 
racter of the rocks being a firatum of Columnar Ba- 
Jalt incumbent on Tufa and Scoriæ. The infirument 
was placed on the ground at about 50 feet above the 
level of the fea. 


*) Ved Feiltagelfe maa her være tællet 8 Syingninger 
iftedetfor 10. H. 


149 Ph. P. King. 


No,r Time fNo.] Time sk No, ! Time 
0 143" 5809 100 [477 474 200 50" 10'OÅ 300 (537 160 
10 144 16,74 110 25,31 210 29,0j 310| 35,0 
90 55,50 120 12,0 220 47,54 320 52,7 
50 54,2 15048 0,01£50 51 6,01 550 54 11,7 


4045 12,74 140 19,0, 2140 24,7 3401 30,3 
50 51,54 150 58,01 250 pe 550 49,9 
60 50,21 160 56,01 260 152 1,74360 155 7,2 
70 146 8,74 170 149 14,74 270 21,0 
80 27,5 180 53,51 280 590 
90 46,04 190 52,0 290 57,3 
Summar No. Arc, 
0—500=—=9" 18"0 [Lat. 147 55 "55 N, 0 — 20* 
10 — 3510 18,3 Long, 25" 32 ok 100 — 10 
20 — 520 17,2 |Dip. 459 26 N 200 — 52 
50 — 330 17,5 |Variat. 167 W. 500 — 5 
140 — 540 17,6 'Barom, 50,21 inch. 1560 — 2 
50 — 350 17,5 Ep 85” F, 
60 — 360 17,0 Y 
Mean —=19% 1758 
or 557"58 


No. 5. Rio de Janeiro (Rat Island). 


29 Anguft, Taken on the rocks of Rat Island, 
which are compofed of coarfe Granite: about 12 feet 


above the water. 

No. | Time fNo.] Time p No.) Time fNo.] Time 
0159" 39f 100 42" 42*0f 200 45" 44,54 300 48' 46'0 
57,51110 435 0,0210 146 2,51310 149 4,0 
40 15,74 120 18,5f 220 20,74 320 22,5 
30 | 34 3130 | 37,00 2301 38743501 40,5 
AOr 525140] 55,04240| 56743401. 585 
50|41 10,51150 44 13,0] 250 47 15,01350150 17,0 
60 99,01 160 31,01 260 Fa 560 35,0 
70 47,34 170 49,58 270 
01 180 45 7,51 230 48 9,5 
741901 26,0 2901 28. 


Magnetiske 
Summary 

Oto 300—9' 65 
10—310 6,5 
20—320 6,8 
30—330 6,2 
40—340 6,0 
50—550 6,5 
60—5360 6,0 


Mean ==9 =9" 636 
Rate of 


watch, 0,01! 


9' 6"35 
or 546,35 


Intensitets-lagttagelser. 413 

No. Arc, 

Lat, 229 53/31" S 0-20; 

Long. 45” 11" 30” W, 100—102 
Dip. 791049" 8. (1) 200—7 
8 28 14 8. (2) 300—4 


Variat, 2” 14 1" Ea, 
Barom, 50,146 inch, 
Therm. 77* F. 

Rate of Chron, + 20 


(1) by Capt. Beechey, 
(2) by Capt. King, 


No. 6. Maldonado (North Bank of the River 


Plata). 


==========3 


20 Otober, The following obfervation was taken 
at the Island of Goritti (in Maldonado Bay), which 
is compofed of vertical firata of Mica flate, covered 


with fine Quartzore fand, 


above the Sea. 


Inftrument about 12 feet 


No.| Time f No, Time Å No,! Time 
01 9 3"01100 112" 6"5$f 200 [157 10"01 300 18" 13% 
40 20,54 110| 25,08 210 28,51 3510 320 
20 40,04 120 43,7Å 220 46;74 320 50,0 
30 58,21130113  1,4J 230|16 5,01330 19 8,3 
4010 16,24 140 20,04 2401 + 23,59 340, 27,0 
50 34,84 150 38,34 250 | Å 350 45,0 
60 53,04 160 56,5 260 |17 EA > 

70 |11 11,51170 14 15,03 270 

80 29,74 180 33,74 280 

90 48,31 190 52,04 290 


114 


Summary 
Oto 300—9' 105 


10—310 11,5 
20—520 10,0 
30—330 
40—540 
50—550 


Ph, P. King. 


Lat, 347 56" 55" S. 
Long. 54” 56 W. 
Dip. 39" 49'8 5. 
10,1 |Variat, 14 


9 30" Falt, 
10,8 |Barom. 30,35 inch. 
10,2 |Therm. 63* F. 


Mean 9 10'52,Rate of Chron, = + 0"075 


or 


550"52 


No. 7. Maldonado. 


6 November, at 11 A, M. The preceding ob- 
fervations having been inconfiderately taken within 
12 yards of nearly 25 tons of Iron Ballaft, which 
might have produced a confiderable effect upon the 
Vibration of the needle, another was made at the 
diftance of 200 yards from the Tents, clofe to the 
Tower of Goritti, where alfo the obfervation for the 


Dip was taken, 


No.,| Time fNo.] Time 1No.! Time PI No. ] Time 
0 145” 32"01 100 148" 36"01 200 51" 39"01 300 54" 42"0 
10 50,01 110 54,04 2101. 57,01 310 155 0,0 
20146 85412049 182,01 220 52 15,51320| — 18,5 
30 27,04 130- 30,54 2350 34,02 530 56,6 
401 45511401 49012401 —52,0540 55,0 
50147 4,01150 150 7,01 250 53 10,01550 56 13,0 
60| 22,21 160 |øg 25,51260| 28,7 360! 31,5 
70 41,01 170|* 44,01270 47,0 
80| —59,01180 [51 —2,01280 154 5,5 
90149 17,24 190 20,54 290 24,0. 


- 


Magnetiske Intensitets-Tagttagelser. 445. 


Summary No. Arc, 
From 0 to 300th Vibrat, 9' 100 0 — 20" 
10 — 310 10,0 |100 — 03 
20 — 320 10,0 |200 — hå 
30 — 330 96 300 == 91 = 
| 40 — 340 9,5 1360 — li 
50 — 350 9,0 Bar 
60 — 560 pene 3 
Mean 9 y 09653 
or 549"63 


Ved ovenftaaende Tagttagelfer ere 2 Peductioner 
nödyendige, nemlig 1) Reduction til Svingninger i 
uendelig fmaae Buer og 2) Heduction formedelft Cy- 
linderens Temperatur, Til den förfte Reduction har 
jeg i Mag. 4 Bd, S, 502 og 6 Bd, S. 290 fremfat de 
nödvendige Formler, Angaaende Indflydelfen af Tem- 
peraturen paa Cylinderens Magnetisme og altfaa paa 
dens Svingetid har jeg ved en Mængde Forfög med 
den Dollonfke Cylinder fundet, at naar den ved Tem- 
peraturen £ gjör et vift Antal Svingninger i Tiden T 
og ved Temperaturen t' i Tiden T", faa er T' = 
T [1 4 0,000371 (£' — t)] naar t og t' ere Reaumur. 
fke Grader; men betegne de Fahrenheitfke Grader, 
faa bliver T' = T [1 +0,000165 (t! — £)] altfaa 

T == T" [1 — q (t" — 1) + gå (1! — 1)? — 4] 
naar q = 0,000165, Altfaa er Svingetidens Reduc- 
tion fra Temperaturen t' til Temperaturen t eller 
T' — T =<g (t" —t) T', naar de höiere Po- 
tentfer af eductionen fættes ud af Betragtning. -Frem- 
deles er at bemærke, at ved Iagttagelfen No, 3 i 
Port Praya er imellem den 60de og 70de Svingning 
ved Feiltagelfe alene tællet 8 Svinguinger ifteden for 

8 * 


446 Ph. P. King. 


10, Det af Capt, King angivne Middeltal 555"86 er 
altfaa egentlig Tiden af 298 Svingninger. Tiden af 2 
Svingninger finder jeg = 572, altfaa bliver Tiden 
af 500 Svingninger == 559"58. Antages nu den af 
Hr, Capt, Erichfen formodede Temperatur under Ob» 
fervationen i Greenwich + 10" R, eller 55* F,, fom 
Normaltemperatur, faa kunne alle de paa de övrige 
Steder anfiillede. Tagttagelfer efter ovenftaaende For- 
mel reduceres til denne. Da Cylinderen No.6 om- 
trent har famme Dimenfioner fom den Dollondfke, 
faa er det rimeligt, at Reductionen for begge omtrent 
maa have famme Værdie, I nedenftaaende Tabel be- 
tegner m Forholdsexponenten i den geometrifke Ræk- 
ke, fom dannes af de paahinandenfölgende Svingnings- 
buer, For Obfervationen i Greenwich er anfat den 
famme Værdie af m, fom jeg fandt ved Obfervationen 
å Chriftiania, 

Reduction for T 


===> | mmgmesm— | sms— | omm—-——"2200 | SEE m———— 


Greenw. | 10,99300 55" |1734"15/— —0'85| 0"00.7353"60 
Madeira |1 0,99544 66 628,68|—0,88 —1 14) 626,66 
Teneriffe |210,99296175 1607,80|—0,87 |—2,00 604 93 
Port Pray |5 [0; ,99354 81,5 559,58 |—0 26 ee "na 856, 38 


— — 4/0,99333 85 1557.58!—0 .75|—2,76|554,09 
Rio Janeiro E 10:09598177. 1546,35|—0,85|—1,98 545,52 
Maldipolk 610,99309 63 1550,52|—0,72| Lag ,73|549,07 

06 7 .0.99234166 1549,631—0;65 —1,00! 547,98 


Da + vi have Iagttagelfer paa Madeira, Teneriffa 
og Port Praya af Capt. Sabine (Magaz. 7 Bd. S. 88), 
faa vil det være interesfant, at reducere de ovenftaa- 
ende Tagttagelfer til den Dollondfke Cylinder, for at 
fee, hvorvidt disfe forfkjellige Beftemmelfer ftemme 
overeens., Da efter Capt, Katers TIagttagelfe den 
Dollondfke Cylinder i London gjör 300 Svingninger 


Magnetiske Intensitets-lagttagelser. 447 


i uendelig fmaae Buer i 774"46-0g No, 6 i 73360; 
faa bliver Reductionslogarithmen: til. den Dollondfke 
Cylinder = log 774,46 — log 733,60 = + 0,02354. 
Herved findes Tiden af 300 Svingninger af den. Dol- 
londfke GCylinder fom fölger | 
Sted King | Sabine | Difi og 2 
Madeira | 6647 | — 31 
Teneriffa | 638,62 | 658,8 | — 20,2 v-* 10 
Port Praya| 586,16 | 584,6- | au G Gainyb ok 


Rio Janeiro, 573,80 — 
Maldonado | 579,08 — 


Paa Madeira og Port Praya fiemme hegge Tagtta- 
gerne paa det önfkeligfte overeens; den fore Afyi- 
gelle af 20 Secunder paa Teneriffa maa' have fin Op- 
rindelfe af en Localmagnetisme i den Britiifke Con- 
fuls Have, hvor King oblferverede.  Åt Teneriffa maa, 
ligefom Island, Færöerne, Elba og flere bjergige Lan- 
de have fiærk Local-Magnetisme, vile fölgende fra hin, 
anden fiærkt afvigende Misvisnings - Iagttagelfer, fom 
af forfkjellige Iagttagere paa forfkjellige Tider og Ste- 
der der ere anfillede: 


Verdun 1770 15*43 
Cook 1776 14 41 
Don Ulloa 1776. 15.55 
La Peroufe 1785 15 52 
Bligh 1788 20 1 
Dentrecafteaux 1791 18 17 ombord 
snr vl | — — 21 33 Sta Cruz 
—. | VU — 823 45 fur le möle 
Capt, Codd 1816 921 20 Sta Cruz 
Meynell 1816 20 30 Orotava 


Capt. Bartholomew 1819 18 53 


Ag 09805000 PRPHKing. 


Capt. Sabines Svingetid 658"8 fynes her at være den, 
der bedft pasfer med Er paa Madeira og om- 
liggende Steder, 


For at finde Intenfiteten paa de Steder, hvor 
Capt. King obferverede anvendes Formlen FT”cosi 
= CC (Magaz. 6 Bd, 8. 296). Sættes for Greenwich 
F= 1,3697, T =— 7336, i = 69" 565, faa findes 
for Gylinderen No. 6 log C'= 5,40280, hvorved paa 
de övrige Steder F' kan findes. I nedeuftaaende Ta- 
bel har jeg tilldöiet ældre Beftemmelfer af andre Iagt- 
tapere, for at vile hvorvidt de fiemme: overeens, 
Fremdeles er at mærke, at King angiver Inclinationen 
i Rio Janeiro efter fin egen Iagttagelle == 89 282 S. 
og efter Capt, Beachy 7” 10'8. Men disfe Beftem- 
melfer maae være feilagtige; thi Hr, Rumker fandt 
med et fortræffeligt Inftrument af Gambey Inclinatio- 
nen-i Rio i Juli 1821 — 15" 256 8. og La Caille 
fandt den famme Steds 4 Febr. 1751 —= 20" 0' S,, 
hvoraf fölger en aarlig Aftagelfle = 35'9; alifaa kan 
Inclinationen i 1826 neppe have været mindre end 
1596, hvilken Værdie jeg har anvendt i Beregningen, 


King Sabine | Humboldt | De Rosfel 


1826 1822 1799 1791 
Breft — — — 1,5580* 
Paris — — 1,314482* — 
London | 1,5697* | 1,5697* — — 
Madeira 1,5806 | 1,3665 — — 
Teneriffa 1,5728 | 1,2888 1,2725 1,2629 
Port Praya | 1,1687 | 1,1740 — —" - 
Rio Janeiro 0,8864 — — == 
Maldonado|' 1,0942 — == == 


De med x betegunede Intenliteter ere lagte il 


Magnetiske Intensitets-lagttagelser. 449 


Grund for de övrige; Intenfiteten å London og Breft 
ere fundne ved Sammenligning med Parifer-Intenfite- 
fen, fom Humboldt anfætter = 1,3482. Efter King 
fkulde Intenfiteten paa Teneriffa være fiörre end i 
London, hvilket alene maae have fin Oprindelfe af 
Local-Magnetisme. De 3 övrige lagttageres Beftem- 
melfer fiemme derimod godt overeens. Imidlertid 
fynes Intenfiteten paa Teneriffa at have tiltaget noget 
fra 1791 til 1822. Men denne Tiltagelfe er fandfyn- 
ligriis kuns tilfyneladende, og har fin Grund deri, at 
Parfer-Intenfiteten fra 1791 ul 1822 har mærkelig 
aftagst og er desuagtet i Beregningerne bleven anta- 
get foranderlig = 1,5482. I Magazinets 6 Bd, S. 
298 lar jeg ved en forelöbig Beftemmelfe fundet den 
aarlig: Forandring af Parifer-Intenfiteten==— 0,00072553 
fættes denne Brök E p, og Intenfiteten i 1822=F, 
faa ma den i 1799 have været = F (1 + 295 p) 
=— 1,0567 F og i 1791 = F(I + 31p) == 1,02247 F, 
Altfaa naae de af de Rosfels og Humboldts Obfer- 
vationer fundne Intenfiteter paa Teneriffa multplices 
res mel 1,02247 og 1,01667 for at reduceres til den 
famme aforanderlige Eenhed, fom er lagt til Grund 
for Jabnes Beftemmelfe i 1822. Man finder da ved 

derme Reductiun Intenfiteten paa Teneriffa 

efter de Rosfel 1791  1,2911 

efter von Humboldt 1799 = 1,2830 

— Capt. Sabine 1822 == 1,2888 
horaf altfaa fynes at fölge, at Intenfiteten paa Tene- 
fa næften er uforanderlig, imedens den i det nord- 

ge Europa mærkelig aftager. : 

Affætter man nu paa det lille Kart over de ifo- 
ynamifke Linier i Magaz. 7 Hefte Rio Janeiro ,og 
Taldonado efter de af Capt. King opgivne Breder 


420 Ph. P. King. 


og Længder og vedtegner de ovenfor fundne Intenfi- 
teter 0,886 og 1.094, faa vil man finde, at Linierne 
for Intenfiteten 0,9 1,0 og 1,1 gaae langt dybere ned 
i den fydlige Kugle imod Sydoft, end de efter Gis- 
ning ere aflagte paa Kartet, faa at Intenfiteten i det 
fydlige Atlanterhav og nær Afrikas fydlige Kyfter er 
endnu fyagere end den er angivet paa Kartet, og ved 
det gode Haabs Forbjerg neppe ftiger til 0,9 af Hum 
boldts Eenhed. Dette bekræfter Magnetaxernes mær 
kelige excentrifke Beliggenhed henad mod Sydhavet: 
Overflade, | 

Da vi endnu favne faa betydelige Oplysnåger 
angaaende Intenfitets-Syftemet, ifær rundt om Jø'dens 
Æquator faavel i Sydhavet fom i det Indifke Hv, og 
ingen Nation med faa liden Bekoftning kan infamle 
disfe for 'Theorien faa vigtige Materialier, fo1 den 
Engelfke, hvis Skibe aarlig befeile næften all Klo- 
dens Have, faa har jeg anmodet det Engelfke Admi- 
ralitet om, naar Leilighed gives, at medgiv: deres 
duelige Söeofficierer lignende Intenfitets- Aparater 
paa deres Krydstog i de hidindtil ei- underfgte Eg- 
ne. Maatte denne oplyfte Corporation laane et gun- 
figt Öre til dette Videnfkabens Savn, da ville (isfe, 
ogfaa for den praktifke Nautik ei uvigtige Undef(ö- 
gelfer, med tiltagende Hurtighed kunne nærmej fig le- 


res Tilendebringelfe, 
Hanfteen, 


VL 
Om den* fammentrykkede 
 Lufts Expanfionsevne, i 


Sammenligning med 
Krudtgasfets, 


- 


af 


Oberstlieutenant Borkenstein. 


LP. Grund af Profesfor Ör/ieds, i forrige Hefte med- 
deelte Forlög over Legemernes Sammentrykning, bort- 
falder den fiorfte Deel af den i Magazinets andet 
Hefte, Aargang 1825 meddeelte Afhandling over Luf- 
tens Expanfionskraft. Forinden Profesfor Ör/ted hav- 
de anftillet fine Forfög over Luftens Sammentrykning, 
havde man flet ingen Idee om, hvor ftor Fortætnings- 
graden i Kolben af en Vindbösfe kunde blive, ved 
den fædvanlige Pumpning; man havde ingen Theorie 
over Vindbösfen, Stolende paa Rigtigheden af flere 
Phyfikeres Formening, at man ikke kunde pumpe 
Luften i Vindbösfekolben mere end 6 til 16 Gange 
faa tæt fom den fædvanlige atmofphærifke, maatte det 
naturligviis være mig paafaldende, at den atmofphæri- 


122 Borkenstein. 


fke Luft, med faa ringe Fortætningsgrader, næfien 
kunde have famme Kraft fom Krudtgasfet, da Vind- 
bösferne bleve brugte i Revolutionskrigen. Jeg troe- 
de at finde Aarfagen dertil blot deri, at Luftens Ex- 
panfibilitet tiltog i höiere Grad end Fortætningen, og 
jeg kunde med faa meget fiörre Driftighed antage 
denne Hypoihefe, da Lærde, fom Euler og Beruouilli, 
og efier dem flere udmærkede Artillerifter, af hvilke 
jeg ifær nævner Scharnhorft, havde den Formodning, 
at Luftens Expanfivkraft tiltog i höiere Grad end dens 
Fortætning. Men efter Profesfor Ör/teds Forfög kun- 
de Luften i Vindbösfekolben erholdes 110,5 Gange 
faa tæt fom den fædvanlige atmofphærifke, og naar 
da (ifölge de Forfög og Beregninger, hvilke jeg har 
meddeelt i Magazinets andet Hefte for 1825 Pag. 219) 
denne for:ættede Luft ogfaa virkelig fkulde meddele 
Kuglen 7; faa fior Haftighed, fom  kuglefvær Lad- 
ning 1 en Karabin af famme alper fom Vindbösfens, 
faa er dette Phænomen dog nu ikke mere paafalden- 
de, da Luften i Vindbösfekolben kan erholde en faa- 
dan Fortætningsgrad, fom Profesfor Örfted har fundet. 
Man behöver nu, for at forklare denne Virkning, 
ikke mere at gribe til den Hypothefe, at Luftens 
Expanlivkraft tiltager i höiere Grad end Fortætnin- 
gen, og kan ei heller mere gribe til den, da den 
Mariottifke Lov har fundet fig ftadfæftet indtil 66, ja 
maafkee indtil 110 Atmofphærer. 

Rigtig nok udleder jeg af mine Beregninger det 
Refultat, at den i Kolben af en Vindbösfe indfluttede 
Luft, maatte være 500 Gange faa expanfibel fom den 
atmofphærifke ; men denne Beregning er grundet paa 
den Hypothefe, at det Volumen fammenirykt Luft, 
der ved Vindhösfens Affyring fættes' i Beyægelfe imod 


Å 


se 


Krudtgassets Expansion. 423 


E 


Kuglen, ikke er fiörre end et Krudtgasvolumen, fom 
er lige faa fiort fom Ladningens, og hvis Expanbili- 
tet ifölge Robins Forlög antages == 1000, . Men den- 
ne Hypothefe kunde maafkee kun beftaae faalænge 
man ftod i den falfke Formening, at Luften i Vind» — 
bösfekolben ikke kunde erholde en, höiere Foriæt- 
ningsgrad end 16 Atmofphærer. Da nu Profesfor 
Örfted viler, at denne Fortætningsgrad endog kan 
fiige indtil 110,5 Atmofphærer, uden at man har kun- 
net bemærke en höiere Tiltagelfe af Expanfivkraften, 
end den fom ftaaer i famme Forhold fom Fortætnin- 
gen, faa maa vel ogfaa den Hypothefe være urigtig, 
at det Luftvolumen, fom bevyæger fig imod Vindbös- 
fekuglen, ikke fkulde være. fiörre end det Krudtgas- 
volumen, der i en Karabin af famme Kaliber fom 


Vindbösfens, trykker imod Kuglen, 


Den fortættede Luft i Vindbösfekolben maa have 
famme Udbredelfeshaftighed, fom den atmofphærifke 
Luft, naar den ftyrter fig ind i et lufttomt Rum, 
Naar et Legemes Fald i förfte Secund er = g, og 
Höiden af den Luftcylinder, der giver famme hydro- 
ftatiflke Tryk fom en Vandcylinder af 52 Fods Höide, 
er = 5, faa er Haftiglieden, hvormed den atmofphæ- 
rikke Luft fiyrtergfig ind i et lufttomt, eller et med 
tyndere Luft opfyldt Rum, = V4 g$ == å å + 15,6. 900. 
52 — 1340 Fod i et Secund. Naar man nu vilde 
finde Udbredelfeshaftigheden af en til en vis Grad 
fammentrykt atmofphærifk Luft, hvis Expanbilitet var 
m Gange faa fior fom den fædvanlige, faa vilde den- 


ne Udbredelfeshaftighed ikke være = VY4g8m, men 
fordi, ifölge Örfteds Forfög, denne Luft ikkun 
under den Betingelfe bliver m Gange faa expanlibel, 


424 Borkenstein. 


fom den atmofphærifke, at den tillige bliver m Gan- 
ge faa tæt, [aa er Udfirömningshaftigheden af denne 


Pur == V 155m = Våg, og altfaa conftant, 
Ev | 


Forudfat at denne almindelige Theorie over Ud- 
firömningshaftigheden af den fædvanlige atmofphærifke 
Luft, ind i et lufttomt Rum, er rigtig, at altfaa denne 
Haftighed er omtrent 1340 Fod i et Secund, faa kan 
ogfaa Kuglen af en Vindbösfe ikke erholde førre 
Haftighed end 1540 Fod i et Secund, Denne Hafig- 
hed er Grændfen; thi fkjönt den fammentrykkede 
Luft i Kolben, virkelig har denne beftemte Udbre- 
delfeshaftighed, faa itillader dog Kuglens Vægt, og 
hvad der er langt mere, Luftens hydroftatifke Mod- 
ftand ikke, at den fammentrykkede Luift virkelig kan 
udbrede fig med denne Haftighed; thi ellers vilde jo 
Kuglen firax i Begyndelfen erholde denne Haftighed, 
og de fidfte Skud af en Kolbe vilde være lige faa 
virkfomme fom de förkte. 


Men Kanonkugler kan, ifölge Huttons Forfög, 
erholde Haftigheder, hvilke ere over 2000 Fod i et 
Sccund. Loven, at Sammentrykningerne forholde fig 
fom de fammentrykkende Kræfter, finder ikke Sted 
ved Krudtgasfet, naar man kan fæfte Tiltroe til de 
Rumfordfke Forlög. Naar man efterhaanden divi- 
derer Krudtgastrykkene med Fortætningsgraderne, 
eller de Væster, fom bleve hævede af Krudtgasfet, 
med de forfkjellige Ladninger, fom bleve =an- 
vendte i den lille verticalt fillede Morteer, paa 
hvilken Væsterne hvilede, faa erholder man fra I 
ul 16 Gran Krudt, fölgende Række af Qvotienter: 
56, 67, 70, 82, 84, 85, 107, 127, 159, 148, 158, 193, 


Krudtgassets Expansion. 425 


910, 232, 326. Ved Ör/ieds Forfög vare de Qvotien- 
ter fom beftemtes paa famme Maade, hinanden lige, 
men ved Krudtgasfet tiltage de i en mærkelig voxen- 
de Progresfion, og fölgelig tiltage Virkningerne af 
Krudtgasfet i et langt fiörre Forhold end Fortæt- 
ningsgraderne. 


Denne forholdsmæsfig fiörre Virkning af de fiör- 
re Ladninger, bliver imidlertid ei alene frembragt 
ved de fiörre Fortætningsgrader af Krudtgasfet, men 
ogfaa ved den höiere Temperatur af de fiörre Lad- 
ninger. Var nu denne höiere Temperatur eller höitere 
Intenfitet af Heden, alene Skyld deri, at de fiærkere 
Ladninger vife forholdsmæsfig fitærkere Virkning end 
Fortætningsgraden af det deraf udviklede Gas i Ana- 
logien med den atmofphærifke Luft forlanger, faa kun- 
de man ogfaa lige om Krudtgasfet, at dets Sammen- 
trykninger forholde fig fom de fammentrykkende Kræf- 
ter. Men det er ikke fandfynligt, at den höiere Tem- 
peratur ved de fiærkere Laduinger, alene kunde frem- 
- bringe disfe forholdsmæsfigen fiörre Virkninger. Ved 
15 Gran Krudt blev hævet en Vægt af 3477 Pd., og ved 
16 Gran en Vægt af5220 Pd. Naar Gasfet af disfe Lad- 
ninger virkede fom den fammentrykkede atmofphærifke 
Luft, faa maatte være 3977 =— 2222, eller der maatte 
forholde fig 15:16 = 3477:5220; men naar man 
virkelig beregner det fjerde Led i denne Proportion, 
faa erholder man ikkun 3709. Ladningen af 16 Gran 
Krudt hævede alifaa virkelig 1511 Pund mere end 
den fkulde have hævet, naar den anförte Lov ogfaa 
fkulde være gjældende ved Krudtgasfet. Ilen fkul- 
de, naar Ladningen allerede er 15 Gran, Forögelfen 
af Ladningen, blot med 1 Gran, i en faa höi Grad 


16 Borkenstein. 


kunne foröge Temperaturen, at denne Forögelfe af 
Vægten med 1511 Pund, alene kunde tilfkriyes den 
höiere Hedegrad ? *) Det bliver heraf meget mere fands 
fynligt, at denne Forögelle af Vægten maa have en 
anden Grund end Temperaturens Tiltagelfe, og at 
der altfaa virkelig gives Gasarter, ved hvilke de fam- 
mentrykkende Kræfter tiltage i hötere Forhold end 
Sammentrykningerne, Ved Krudtgasfet er altfaa Ud- 
bredelfeshaftigheden ikke eensformig, men aftagende 
i en meget fior Progresfion. Derfor kunde man vel 
önfke, at de Rumfordfke Forlög maatte gjentages, dog 
med den Forfkjel, at man ftedfe maatte anvende fam- 
me Ladning, men for at frembringe de hölere For- 
tætningsgrader, efterhaanden maatte forkorte Löbet, 
for at indfkrænke de Rum i Morteren, der indflutte 
Krudtet. Rigtig nok bliver ogfaa ved ummets For- 
mindfkelfe, Temperaturen af famme Krudtladning for- 
öget, men maafkee dog mindre end ved den i fam» 
me Rum tiltagende Krudtqvantitet. 


===" 


*) Nei visfelig ikke. Den ujævne Tiltagelfe af Tallene 
i den ovenanförte Rumfordtfke Række vifer nokfom, 
hvad man af den Maade hvorpaa disfe Forfög ere 
anfiillede, allerede kunde flutte, at de ei ere fine 


nok til derpaa at bygge nogen forbedret Theorie, 
3 H. 


VIL 


Rapport over et paa Sletten 

ÖrenvedFrederikftad fore- 

taget Artilleriefor[ög 1 Aa- 
retklvd, 


som paa den kongelige Artillerie- 
og Constructions - Commissions 
Vegne er bleven udfört 


af 
Capitain J. G. Meydel. 


D.: paa Egeberg ved Chriftiania i forrige Höft fo- 
retagne Årtillerieforfög, har tilfulde beviift, at Skud- 
diftancerne kun aftage i et meget ringe Forhold, ved 
en efterhaanden forkortet Kanon, og, at Kanonerne 
fölgelig uden mærkeligt Tab kunne gjöres, endog me- 
get kortere end man hidtil har antaget. Dette Re- 
fultat af det angivne Forlög maa anfees fom et nyt 
Beviis for den nyere Antændelfes- og Oplösnings- 
Theorie af Krudtet, at nemlig Antændelfen næften 
foregaaer i et Moment og förend Kuglen fættes i 1 no- 
nogen merkelig Beyægelfe, men at Oplösningen eller 


198 Meydel. Artillerieforsög, 


den endelige Forbrænding udfordrer en vis Tid og 
foregaaer efterhaanden. Men Commisfionen nærede 
endnu nogen Tvivl om ikke et andet Forhold maa- 
fkee vilde vile fig, naar man var nödt til at betjene 
fig af en flettere Krudtfort, faaledes fom det vel kan 
tænkes muligt i Felten, efter lange Marfcher, og naar 
Ammunitionsvognene i lang Tid have ftaaet under aaben 
Himmel. For at komme til Vished i denne Sag, ud- 
fögte man i herværende Arfenal en Krudtfort, fom 
næften var bedærvet, og faa flet, fom det vel kan tæn- 
kes muligt i Felten. Saavel af denne Krudtfort, fom 
af det gode Kanonkrudt, der er leveret fra Krudtfa- 
brikken i 1820, og hvormed Forföget i afvigte Höft 
er bleven foretaget, blev udtaget faa meget, fom var 
nödvendigt til det forehavende Forlög, og begge Slags 
hver for fig blandet fammen fra flere Centner med 
hinanden. Man prövede derpaa begge Krudtforter 
med en 70 pundig Krudtprövemorteer med 6 Lod 
Krudt og en afdreiet Metalkugle under 45 Graders 
Elevation, I et Mellemtal af 4 Kaft, kaftede det 
flette Krudt 226 Alen og det gode Krudt 3701 Alen. 
Forföget blev nu foretlaget med den famme affkaarne 
6 pundig, & Gods og 12 Caliber lange Metalkanon, fom 
ifjor blev brugt til Forföget paa Egeberg, og fom for- 
hen er befkreven. Den famme Elevation, nemlig 
1" 3" blev ligeledes her brugt, og Retningen fkede 
ligefom da imod et Punkt, fom paa 900 Alen var an- 
bragt 4 Fod over Jorden, hvilket var den famme Höi- 
de fom Kanonens Munding fiod'i. Karduferne vare 
gjorte af uftampet Vadmel, ligefom ved forrige For- 
fög, kort, alt hvad der kunde have Indflydelfe paa 
Skuddiftancen og Skuddenes Sikkerhed blev gjort al- 
deles ligt det, fom blev brugt ved forrige Forlög. 


Artillerieforsög. 429 


Krudtladningen var % Kuglelvær, eller 2 Pd, Krudt 
norfk Vægt. 

Skudlinien bilde omtrent fra Nord til I Syd var noget 
over 2800 Alen lang, ganfke horizontal og fra 900 
Alen temmelig jævn, men henimod denne Diftance 
var Terrainet noget tuet.. Linien gik langs med Ud- 
löbet og til venfire af Glommen, fom i forfkjellige 
Böininger fnart nærmede fig mere og fnart mindre til 


Linien *), 


*) Naar der i denne Rapport tales om Kanonens Læng- 
de angivet i Kaliber, faa forfiaaes deryed Længden 
fra den bagerføe Deel af Bunden til Mundingen. 
Vil man have det egentlige Kanonrörs indvendige 
Længde, faa maae man overalt fradrage 1 Kaliber, 

Red, 


430 Meydel. 
Tabel I. 


Over de opnaaede Skuddiftancer under 13" Eleva- 
tion med flet Fredriksværks Krudt. 


Den 15 og 16 Juni blev Forföget foretaget med 
det anmældte flette Krudt. Der blev gjort 50 Skud 
med dette paa den famme Maade fom forhen er anfört 
og faaledes fom nedenftaaende Tabelle udvifer. Den 15 
Juni (fra No. 1-30incl.) var Veiret færdeles tört og varmt, 
pæften ingen Vind.. Paa Mundingen af Kanonen blev 
hængten Vægt af 711 Pd.; hvilket ligeledes fkede ved al-, 
le efterfölger:de Forfög. Den 16 Juni (fra No. 31 — 50 
incl.) var Veiret og Vinden aldeles fom forrige Dag, 


No, |[Recul | Dift. |Sideafv.[ No. Recul Dift. 1Sideafv. 


=== | —— —— | ——"| =—=—=====m——=====-" | ev —T——= — 


--A 11911" | 740 0 26 |1'9"| 840 | BL v. 
+92 1111 1789 4 h. 27 11101 890 1 2v. 
«31 81713 | 21v. | 28 11 917191 0 
podt da 8: BAS og he if20 dok 90107583] Gy 
5 1110 1815 1 21v. Å 301 LIL | 7181 2v. 
6-19 1801-11. ft (FOG 
7.11 91622 0 32 1 104,19050 1998 
sim es0 IV 
9 I1 7 1870 AE 34 | 110 | 810 | 1v. 
10 | 110 [683 2h. 35 | 110 |1110 | 3h. 
11 1110 | 864 5h. 56-141941017 149 vå 
19 |1 4 1750 | 32v. | 37 |1 91300] o 
13 1110 1870 | 4v. | 38 |1 91850 | av. 
14 |110 1757 | 22v. I 39 PI 8 | 845 | 51 v, 
15 1110 |7181| tv. Å 40 11 91865 | av. 
17 1110 | 839 2, 42 | 1 911150 | 4h. 
18 | 110 | 965 Sv. 15 11791 8/0 0 
19 11 9 1690 Bv. 44 | 192 | 789 0) 
20 |1 9 [810 2h. 15 1 94 700 JPG 
o1 |2 1818 | 5h. | 46 (110750 | 2h. 
22 I 111 |6820 5h A7 VL 81 7% 0 
23 12 —|Ikke| feet | 48 (111668 | 12, 
24 1110 1695 | Lv. 49 | 111 1 850 | Sv. 
25 "1 91700 ' 2v. 50 LIL | 7121 5v. 


Medium | 806 
Søörfte Skuddifferents | 482 


Artillerieforsög. 134 


Det opnaaede Medium ved disfe 50 Skud var 
806, altfaa 100 Alen kortere end med det gode Krudt; 
hvilken Forfkjel i Skuddiftancen formeentlig ei er ufor- 
holdsmæsfig, uagtet den vel ved dette faa meget for- 
kortede Löb fandfynligviis har viift fig føörre end ved 
et Löb af 'almindelig Længde. 

Forövrigt har dette” Foriög ikke viift noget far- 
deles mærkeligt. 

Foruden det ovenfor Ångifde Forfög 1 var. ok 
Henfigten, at pröve den faå kaldte Trompetmunding, 
eller Kanonens conifke Udboring i Mundingen. Man 
vilde udbore' den forhen brugte 6 pundige til 12 Kali- 
ber affkaarne Kanon, i 2 Kalibers Længde i Mundin- 

gen, fåaledes at Udboringen kom til: at formere : en 
Vinkel af 6 Grader med Sjelen paa hver Side. 

For imidlertid at gade, frem med faa megen Nöi- 
agtighed fom muligt, og for at fjerne den Indflydelfe, 
fom Luftens og Veirets Befkaffenhed maafkee maatte 
yttré paa Skudvidderne, befluttede man at gjentage 
de fidfte 50 Skud, fom vare gjorte paa Egeberg med 

I Kuglefvær Ladning eller 2 Pd, Krudt. Hertil blev 
hendt af det famme Kvrudt fom blev anvendt ifjor, 
og fom var blandet af flere Centner med hinanden, 
faaledes fom för angivet. Retningen fkede paa fam- 
me Maade, fom ved det forrige Forlög, Karduferne 
vare ligedan gjorte, og alt blev foretaget fuldkom- 
men paa famme Maade. 

Den 16 Juni blev disfe 50 Skud med den 6pundige 12 
Kalib. lange Kanon foretaget, [aaledes fom nedenftaaen- 
de Tabel udvifer. Veiret var tört og varmt, næften ingen 


Vind, Paa Mundingen blev hængt en Vægt af 711 Pd, 


G4* 


p Å 


132 Meydel. 


Tabel II. 


Over de opnaaede Skuddiftancer med 12 Kaliber lang 
Kanon, med godt Kongsberg Krudt förend Muudingen 
Ea udboret den 16de Juni, | 


No, [Recul] Dift. Sidéafv.] No. [Recul| Dift. I Sideafv. 


I |110'| 383| 2h. | 26 | 21 8851 9v. 
2 IL 1L | 863] Sv. D7-4:2 2: 086745 12%. 
5 |2 795| 2h. Å 28 | 211 700| 11v, 
hI|2 11 945] 4v. 29 1211 980| Stv. 
512 1:21 883| 2h. [| 350 | 2  |Ikke| feet 
612 9 | 904| 4v. SL | DP; 730 kpvd 
712.4| 862| 4v. 32 1 2-2 |--750 | 0. 
812 740| 5h. 335 | 211 800| 1v. 
EEE 988 | 5h. 34 | 2 1 11050| Sv. 
10 |2 988| 2h. 55 | 2 810| lv. 
11942 872| 3h. 36 2 -869| 1 v. 
12 |2 887 |--2 ver! 237, 1. 2 9001 6v. 
13 |2 939| Fh. 380 | 211 900[ 2h. 
14 |2 oll | 21. 39 | 2 11 950| Bv. 
15 12 — |1100] 51v. | 40 | 224800! hv. 
1612 11 9621 52v. f 41 | 211 816| Sv. 
1712 1038 | 51 42 | 221 950| 1h. 
8 1 875| 2h. 43 SE 1 POD 1 g2 
19 |2 978| HAv. AA TT 2 STOD PE 
90 |2 915| Lv. 45 | 2211000| 6v. 
o1 |2 1041 | 2v. 46 221/1049| 4v. 
912 å 1.1040] Sv. 47 21110101 10v. 
23 12 1 | 988| lv. 40. 12 21 955147. 
on |2 1 | 7951 Hv. 49 | 2 LI 1113] vw. 
2:20 7561 0 50 | 1:841-878| 21 v. 


Medium | 907 
Siörfie Skuddifferents | 413 


Efterat dette Forfög var færdigt, blev Kanonen paa det 

- möiagtigfte udboret i2Kalib. Længde i Mundingen, faa at 

Udboringen gjorde en Vinkel med Sjelen a16 Grad, Der 

aa blev der den 20 Juni atter gjort 50 Skud med den ud- 

Eoreds Kanon med famme Ladning og Retning, og i alle 

Dele paa famme Maade, fom förend Kanonen blev ud- 
boret, faaledes fom nedenftaaende Tabel udvifer. 


Artillerieforsög. 133 


å EA 
kSLIUGA å å I 


Øyer de erholdte Skudvidder med den 12 Kaliber 
lang 6pundige Kanon wudboret til Trompetmunding 
med 2 På. Ladning og 1*3' Elevation den 20 Juniz 

Den: 20de Juni var Veiret lidt fkyet, men dog 
ikke fugtigt; nælften ingen. Vind. Imellem det 5te og 
13de Skud begyndte. det at blæfe lidt fra Nordoft. 
Derpaa fille. Ved det 36 Skud begyndte det at blæ 
lidt fra" Norden. ”*Ved det 47 Skud blev Vinden flær» 


P-———— | ————=0m6> | mm mt—|-- ——TT——==— fl —— ———==="| —————— 


Gid 5h. Å 28 12.35.1659 - 
5 feet f 29 |2 5 1950 
Z+0 do. 30 [2 2 1808 
pg 19" hop 31 |2 5 1749 
129. h. 32:12: 5 1800 - 
28 V», 33.12 .5 1900. 
AER |, 34. 12 4.1702 
pl NÅ veke h. 35 12 3 1900 - 
3 4 h. 36518 . 980 : 
Bite va 1037 AQ. : 1863 ae 
Gå 10 h. 38 12,2 1850 
12 3 4 h. 39 |2 4 |804 
2 4 pr OP DEE OPP 
25 5h, 41 12- 4 1785 
Å 3h, 42.:|-2.:6. | 725 
eD hv. 43 12 4 1975 
29 v. 44 12 4 1865 
210 h. 45 12 8 1780 
SAL, 1h. 46 12.8 1976 
210 v 47 |2.9 865 
210 h 48 |2 9 |Ikke 
210 h. 49 |211 79% 
Medium | 844 


Störfie Skuddifferents | 331 


134  Meydel. 


Man har altfaa opnaaet en 63 Alen kortere Skud- 
vidde med Kanonen, da dens Munding var trompet- 
formig udboret, end förend denne Udboring fandt 
Sted. Dette. Refultat kan ingenlunde anfees for uri- 
melitty. thi man maa vel betænke, at den blot 12 Ka- 
liber "lange. Kanon ved Udboringen egentlig «er ble- 
ven endnu 2 Kaliber kortere i Sjelen, og: at Skud: 
vidderne dog vel engang ,måae begynde at Allige lidt 
ved bi ordejkudene førlkbredt Löb;i bDEÅ BGniuse at 
Skudpidden: fkulde foröges: ved. Kanonernes. Udbo- 
ring stil Trompetmunding, grunder fig alene paa den 
Forudfætning, at Kuglen gjör et Anflag öyerkt i Man- 
dingen af Kanonen idet den forlader den, og derved 
faaer, en  nedadgaaende Betning. ScharnhorJi antager 
rigtignok, at dette er. Tilfældet; men han har derved 
fandfynligviis blot tænkt fig Kanonen af 46 til 18 Ka- 
libers Længde, forudfat' at hans Paaftand virkelig har 
fin Bigtighed, Men at dette ikke kan være, faaledes 
ved alle Længder, og at Anflagene endog eré kortere 
inde i Löbet, end ude ved. 'Mundingen, maa vel an- 
fees for afgjort. Man kan enten antage at Anflagene 
i Löbet ved den famme Ladning næften ere regulaire, 
og beftandig fkee omtrent paa famme Sted; eller og- 
faa at de ere aldeles irregulaire og beftandig foran- 
dres fra Sor pl andet. | 

EF förfte Tilfælde vil da *Trompetmundingen under 
visle" Omfiændigheder give længere Skudvidder, og 
under-andre kortere. Naar nemlig Kanonen nækten 
befiandig gjorde fit fide Anflag överft i -"Mundingen, 
ville Difiancerne blive længere, og naar dette Anflag 
fandt Sted nederft å Mundingen, ville de blive kor- 
tere; Naar det fidfte derimod var Tilfældet, vil Skud- 


Artillerieforsög. 435. 


vidden med Trompeétmundingen' omtrent blive den 
- famme fom 'uden denne. Trompetmundingen "maa 
derimod efter Theorien bidrage til at give fikkrere 
Skud og formindfke Skuddifferentferne, da det ela» 
filke Fluidum,' fom omgiver Kuglen iTrompetmun- 
dingen, holder den i Midten og hindrer dens Afvi+ 
gelfe fra Kjærnelinien, Den fidfte Tabel viler ogfaa 
dt Skuddene have været fikkrere og Skdde neper 
ne mnd ved Trompetmundingén. å 

«Ved ' Skuddene uden Trompetmunding var de 
fökke Skuddifferentfe ved Forlögeti Frederikftad 413 
Alen; og ved Forföget paa Egeberg 455 Alen, deri- 
mod var "den fiörfie Skuddifferentfe ved Skuddene 
med Trompetmundingen kun 331 Alen, altfaa temme- 
lig betydelig mindre, * Medium af Sideafvigelferne 
derimod ere temmelig eens; men det er ogfaa rime- 
ligt, at Trompetmundingen maa have mindre Indflydel- 
fe paa Sideafvigelferne, da Kuglens betydeligfte Prel- 
linger i Sjelen maa have Sted i den verticale Flade. 
Uagtet Trompeétmundingen fynes at have givet fikkre- 
re Skud, faa kan dette Hefultat dog ikke anfees at 
være af den Vigtighed, at man bör anbefale dens An- 
tagelfe, da den har fine beftemte Mangler. 

En höift mærkelig Omfiændighed, fom er indtruf- 
fet ved dette Forlög, og fom giver Anledning til fle- 
re Betragtninger, 1ör Commisfionen ikke lade uberört. 
Det er nemlig den'ftore Overeensftemimelfe, fom har 
fundet Sted mellem Mediummet' af de 50 Skud med 
2 Pd. Ladning og 12 Kalibers Længde ved Forföget 
paa Egeberg i alvigte Höft, og de 50 Skud, fom ble- 
ve gjorte den 16 Juni fidfileden, med den famme 
Kanon, det famme Krudt, den famme Ladning og den 
famme Reining &c. Paa Egeberg var det opnaaede 


436 - Meydel. 


Medium 906 Alen og paa Ören ved Frederifad 907 
Alen; ved Forföget paa Egeberg var Luften de to 
Dage kold og klar, den tredie Dag fneede det og 
Lulten var tyk og fugtig. — Ved Forlöget i Frederik- 
fiad var derimod Luften færdeles tör og varm. Dette 
er fölgelig det bedfte Beviis for, hvad enhver erfaren 
Artillerift allerede å Forveien er overbeviift om, at 
Atmofphærens Temperatur, Tæthed og Fugtighed> in- 
gen Indflydelfe har paa Skuddiftancerne med faa, fto- 
re Ladninger fom ved Kanoner. Ligefaalidet'er en 
Kanon et faa variabelt Inftrument, at en liden For- 
fkjel i Krudtets Godhed vifer nogen mærkelig Indfly- 
delfe paa Skudvidderne, naar man blot förger for, at 
det Krudt fom anvendes til et Forfög, er nogenledes 
af famme Befkaffenhed, og tillige blandes fra flere 
Centner. Om man altfaa, faaledes fom Hr. Capitain 
Oliviér i fine Bemærkninger til det i afvigte Aar af- 
holdte Forfög vil have det, havde anvendt Thermo- 
meter og Hygrometer for hvert Skud, og hver Dag 
forinden Skydningen prövet Krudtet, faa tviyler Com- 
misfionen dog meget paa, at denne Fremgangsmaade 
vilde have været til nogenfomhelft. Nytte, eller inde- 
holde Elementer for Mathematikerne til det faakaldte 
Balliftifke Problems Oplösning; men vel kunde disfe 
Elementer bringe Maihematikerne paa Afyveie, der- 
fom de af dem alene vilde udlede Aarfagerne til fied- 
fundne Uovereensftemmelfer i Skudvidderne,  Over- 
alt er Naturvidenfkaben, uagtet de. fitore Fremfkridt 
den i de fenere Tider har gjort; endnu ikke kommet 
til en faadan Höide, at man tilbörlig er iftand til at 
afveie alle de Ting, fom har Indflydelfe paa et af- 
fkudt Legemes Bane, og neppe vil man derfor i vo- 
re Tider kunne beftemme den Figur en udfkudt Kugle 


Artillerieforsög. 437 


virkelig befkriver å Luften(?), - Man kan 'altfaa uden 
Tvivl med temmelig Sikkerhed fiole paa de ved disfe 
Forlög erholdte Refultater. Ved. et meget -fornind- 
fket Spillerum, eller ved andre deslige Midler, fom ikke 
kunne anveuides i alvorlige. Tilfælde, at ville virke 
paa Skuddenes Sikkerhed fom. Hr. Capitain Olivier 
ligeledes tilraader ved Forföget, anfeer Commisfionen 
ikke for godt, da Forlögenes Henfigt jo fornemmelig 
ær at frembringe Refultater for Praktiken. .Hr.:Ca- 
pitainens Bemærkninger i Henfeende til, at virkeligt 
formindfket Spillerum fandfynligviis er mere fordeelag- 
tigt end en Udforing af Kuglerne, fynes at være rig- 
tigt. At Meiallets og. Jernets - forfkjellige Vibration 
fkulde give Anledning til at Jernkanoner fkulde fkyde 
anderledes end Metalkanoner under ellers lige Om- 
fiændigheder, er ikke rimeligt, naar man tager den 
Maade i Betragtning, hvorpaa Krudtet oplöfes og for- 
brændes, faa meget mere, fom man ikke kjender no- 
gen Erfaring, der ftadfæfter dette. 

Men da et Antal af 50 Skud giver et faa nöiage 
tigt Refultat, fom det har viift fig ved disfe to For- 
fög, og fom ikke ret kan antages at være fremvirket 
ved et Tilfælde, faa kunde man vel fpörge, om Aar- 
fagen til de Anomalier, fom have viift fig i Refultater» 
ne af. Forföget paa Egeberg i afvigte Höft. En Læng- 
de af Kanonen af 20 Kaliber gav den fiörfie Skud- 
vidde med begge Ladninger, hvorfra Skudvidden med 
den fiærkefte Ladning efterhaanden blev mindre ind- 
til 16 og 15 Kaliber. 16 Kaliber gav nemlig 960 
Alen, men 15 Kaliber 983 Alen, Med den mindre 
Ladning er ligeledes Skudvidden med 18 Kaliber og 
15 Kaliber Anomalier, thi 18 Kaliber gav 951 Alen, 
17 og 16 Kaliber 956 Alen og 954 Alen, 15 Kaliber 


438 > Meydel. 


gav 897 Alen og 12 Kaliber 906 Alen.  Förend det 
nå fdø ved Frederikftad afholdte Forfög troede Com- 
misfionen, åt' kunne forklare disfe-Anomalier derved, 
at end'ikke det fiore Antal af 50 Skud fuldkommen 
var tilftrækkeligt til å det mindre at give et fikkert 
Mellemtal:' Men: da'dette ikke kan være faaledes, 
faa maa der föges en anden Grund til dem». — Profes- 
for Hanfteen har å fine Bemærkninger til deti afvigte 
Höft paa Egeberg ved 'Chriftiania foretagne 'Artille- 
rieforfög, (Magaziti for Naturvidenfkaberne for 1825, 
Qdet Hefte) givet Forklaring over disfe Uovereens- 
fiemmelfer, fom ikke fynes urimelig. * Förft giver han 
et Beviis for, at der udfordres en meget fiörre Læng- 
de af Kanonen for" at give den fiörfie Skudvidde, 
end 20 Kaliber; men dette er vel neppe ganfke til- 
forladeligt, da han grunder fig paa den Mariottifke 
Lov for Udvidelleskraften af fammenpræsfet Luft, fom 
han felv troer er urigiig ved ftore Sammenpres- 
ningsgrader; men i hvilken Grad denne Lov er 
+ urigtig, veed man endnu ikke, alifaa er hans Beviis 
heller ikke faa ganfke tilforladeligt. "Hr. Profesforen 
troer videre at finde Aarfagerne faa vel til, at den 
fiörfie Skudvidde vifte fig ved en Længde af 20 Ka- 
liber, fom ved de fmaae Anomalier, der have fundet 
Sted ved Forföget, i Kusglens Prellinger i Löbet, 
Han bevifer, at ifölge mekanifke- Grunde er Afftan- 
den mellem disfe Prellinger kortere inde i Löbet, end 
længere imod Mundingen, og, at jo længere Kuglen 
farer ud af Sjelen, defto længere 'og fladere blive 
ogfaa Kuglens Spring i Löbet, Gjör nu Kuglen fit 
fidfte Anflag nederfi i Sjelen, faa vil den opnaae en 
fiörre Difiance, end om der ingen Prellinger fandt 
Sted, da det egentlig vil være det famme, fom om 


 Artillerieforsög.v> 139 


Kanonen havde: faaeten fiörre: Elevation end den 
virkelig har. Gjör Kuglen derimod fit fide Anflag 
över i Mundingen; : faa > vil man 'opnaae en mindre 
Skudvidde, Naar nu Kuglen' ved 'en-vis Længde af 
Kanouen gjör. fit fidfte Anflag överft i «Mundingen, 
faa vil den; naar Kanonen affkjæres et: lidet Stykke, 
komme til at gjöre fit fidfte: Anflag neden i Mundin- 
gen, og derved opnaae en fiörre Skudvidde end ved 
den fiörre Længde, uagtet maafkee den virkelige Ini- 
tialhaftighed er mindre, 

Imod denne færdeles fimple og findrige Maade 
at forklare Sagen paa, kunde der vel gjöres den 
Indvending, at man maafkee ikke kan antage, at 
Kuglerne i Sjelen af en Kanon beftandig flaaer an 
paa de famme Punkter, men at der i faa Henfeende 
maa exiftere en faa fior Irregularitet, at Kuglerne 
fnart gjöre fit fidfte Anflag over og fnart under i 
Maundingen, Uden at kjende Befultaterne af det fid- 
fte Forfög i Frederikftad, maatte man faa meget mere 
antage dette, fom der i de erholdte Refultater ved 
Forföget paa Egeberg virkelig, uagtet de fmaae ind- 
trufne Anomalier, vifer fig en beftemt Gang, idet 
Skudvidderne fra 20 Calibers Længde af Kanonen 
beftandig have aftaget. 

Da der imidlertid har viift fig en faa fior Over- 
eensfiemmelfe imellem det fidfte Forlög paa Egeberg 
med en Længde af 12 Kaliber og % Kuglefyær Lad- 
ning, og Forföget i Frederikktad under de famme 
Omfiændigheder hvilket umuligt kan tilfkrives en blot 
Tilfældighed, faa beviler dette at et Antal af 50 Skud 
giver et faa nöiagtigt Refultat i Medium, at det ikke 
tillader de Anomalier fom have viift fig ved Forlöget, 
og at altfaa dette maa tilfkriyes en fremmed Aarfag 


440 Meydel. : Artillerieforsög. 


fom vel neppe kan være nogen anden, end den 'an- 


EV 


givne. ida å FO 
Tilfidft maa det bemøærkes, at det her anförte ik. 
ke i Hovedfagen kan fvække-Refultaterne af Forföget 
paa Egeberg; thi hvordan det end er, faa bliver det 
dog vift, at ikke alene Skudvidderne, men endog Ini- 
tialhaftigheden aftage i et langt ringere Forhold ved 
forkortede Kanoner end man hidtil har antaget, >: 


Bemærkninger 
over forskjellige Gjenstande, 
Skudtheorien vedkommende 


af 


Chr. Hansteen. 


I forfkjellige Hefter af nærværende Magazin ere 
Sætninger, Skudtheorien betræffende, bleven fremfat- 
te, fom kunde fortjene en nöiagtigere Dröftelfe, Uag- 
tet disfe Sætninger maafkee kunde fynes nærmere at 
vedkomme den anwendte Mechanik, end den almin- 
delige Naturlære, for hvilken dette Tidsfkrift nærmeft 
er beftemt, faa vil jeg for Sagens Vigtigheds Skyld 
dog ei undlade her at fremfætte enkelte Bemærknin- 
ger, I praktifke Ting ere feilende iheoretifke An- 
fkuelfer farlige, faafom de let give Anledning til koft» 
bare Forfög eller til endnu koftbarere Forandringer 
ved de hidindtil brugelige Redfkaber, fom endelig ei 
befindes at have den tilligtede Nytte. Uagtet ftadig 
Vedhængen ved det Gamle betegner Krafilöshed, og 
hindrer al Fremfkriden til det Fuldkomnere, faa maae 


142 Hansteen. 
dog de förfte Skridt fremad gjöres med fior Vaerfom- 
hed, hvis vi ei efter en möifommelig Befiræbelfe fkulle 
komme tilbage paa det förfte Punkt, hvorfra vi ere 
udgangne; thi den Vei, fom förer til Maalet er fmal 
og tildækket med Toruer og fölgelig vanfkelig at fin- 
de. Jeg behöver neppe at tilföie, at de fölgende Be- 
mærkninger ere intet andet end Meninger fremfatte 
mod Meninger, Vægter lagte i den modfatte Vægt- 
fkaal; at bedömme hvilken af Skaalerne der beholder 
det fiörfie Moment, eller gjör Udflag, tilkommer det 
ftörre Publikum, | 
Nogle Praktici yttre den Formening, at i deres 
Fag maa man alene holde fig til Erfaring, faafom al 
Theorie er utilftrækkelig og leder paa Afveie, Den- 
ne Sætning er i Almindelighed falk, Man maa vel 
bemærke, at ikke alt det fortjener Navn af Theorie, 
fom beæres med denne Benævnelfe, Den ægte Theo» 
rie beftræber fig for at udgrunde alle de Omftændige 
heder, fom have Indflydelle paa Experimentet og at 
holde Afregning for flamme i det udledede Refultat. 
Men hertil udfordres i mange Tilfælde en höi Grad 
af Skarpfindighed. Vore Experimenter ere Spörgs- 
maal, fom vi forelæzge Naturen til Befvarelfe; den 
fyarer  ogfaa altid fandfærdig paa famme. Men vi 
maae ei forglemme, at vore Spörgsmaal, formedelft 
Indvirkningen af Aarlager, fom vi ei kunne udeluk- 
ke, formedelft. vore Inftrumenters Ufuldkommenhed 
o, f. v, fædvanlig indeholde Mere, ere mindre fimple, 
end vi iroe, og fölgelig blive Naturens Svar paa fam- 
me fleertydige, ofte fande Orakelfprog, fom fynes at 
kunne have flere Udtydninger, uagtet kuns een er 
den rette. Sélv den rene Mathematik giver ofte 
(ved de höiere Ligninger) et flerdobbelt Svar paa 


Bemærkninger ved Skudtheorien. — 443 


vore Opgavers at vælge det blandt disfe, fom er an- 
vendeligt påa det fpecielle Tilfælde, overlader den til 
Spörgeren, Den ægte Theorieé er den énekte paalide- 
lige Tolk,. vi her kunne betjene os af, Ved: dens 
Hjælp bringe vi det rene Guld ud af Digelen, befriet 
fra alle Slagger og fremmede Tilfætninger, Har Theo- 
rien ei omfattet alle eller i det mindfte de. vigtigfte 
OQmåfiændigheder, fom have Indflydelfe paa Refuliatet, 
faa bliver dette feilagtigt. Men den Feil, fom 
alene hidrörer fra en forfeilet theoretifk Beftræbelfe, 
maa ei lægges den ægte Theorie til Laft, + Jeg vilde 
derfor fnarere omvende Sætningen, ved at fremfætte 
den Paaftand, at ingen Erfaring er forfiaaelig, eller 
bringer Praktiken et Skridt videre, med mindre den 
oplyfes eller fortolkes af Theorie, Det vilde være 
let at fætte Erfaringer mod Erfaringer, fom fyntes 
fuldkommen at ftride mod hinanden, uagtet disfe ved 
den fande: Theories Hjælp altid maa kunne bringes 
til Harmonie. - For at oplyfe disfe Paaftande ved et 
Exempel, vil jeg af Magaz, 5 Bd. 5. 266 anföre de 
med en fexpundig Kanon med 2: og 2 Punds Ladning 
erholdte Skudvidder ved forfkjellige Længder af Löbet 

91 Kaliber 982 Alen, 937 Alen, 

19 — 10011 — 946 — 

MT une MOD asib Göly 

16 — 971. —1936 — 

15 — 960 — 954 —- 

If — (983 1— 0 923.500 

13 —+ 97: — 0922 — 

12 — 958 — 8%7 — 

nie 09398 0906 18 4 
Hvert af disfe Refultater er et-Middeltal af 50Skud, 
Tager man hvert enkelt Skuds Afvigelfe fra Midde- 


144 Hansteen. 


let øg beregner af disfe Afvigelfer den fandfynligfte 
Ufikkerhed af et Medium af 50 Skud, faa findes denne 
for den 21 Kalib. lange Kanon med 2! Punds Ladning at 
være == 7,9 Alen og for den 11 Kaliber lange 9,4 Alen, 
De ovenfiaaende Skudvidder ere altfaa fikkre indtil 8 til 
9 Alen, Da Skudvidden af den 19 Kaliber lange 
Kanon er 191 Alen længer end af den 21 Kaliber 
lange, og denne Differents er mere end dobbelt faa 
fior fom Skudviddernes Ufikkerhed, faa fkulde man 
heraf forledes til at troe, at Initialhaftigheden ved 19 
Kaliber var fiörre end ved 21 Kaliber, og at den af- 
tager naar Kanonen bliver kortere end 19 Kaliber, 
Men her firider Erfaring mod Erfaring; thi 14 Kali- 
ber giver Skudvidden 23 Alen længer end 15 Kali- 
ber, og denne Differents overftiger endnu mere den 
fandfynlige Ufikkerhed af Skudvidderne, Tager man 
derimod Spillerummet i Betragtning, og de deraf op- 
ftaaende Prellinger'i Löbet, faa falder al Strid bort 
og Svarets Fortolkning lyder ganfke anderledes, nem- 
lig faaledes: ”det ved 19 Kalibers Længde indtræffen- 
de Maximum af Skudvidde betegner ei et Maximum 
af Initialhaftighed, men et Anflagspunkt å den neder- 
fie Deel af Kanonens Munding”. 

Da Sandfynligheds- Theoriens Anvendelfe paa 
Experimenter give disfes Refultater en langt (törre 
Sikkerhed, faafom man derved fættes iftand til at be- 
dömme Refultaternes Nöiagtighed, faa vil; jeg förkt for- 
udfkikke ee 


I) Den fandfynligfie Ufikkerhed af en enkelt lagtia- 
gelfe og af et Middeltal af flere. 


For at fammenligne Skuddets Sikkerhed ved for- 
fkjellige Længder af Kanonen, har man hidindtil ta- 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 445 


get Differentfen imellem den fiörfie og mindfie Skud- 
vidde i hvert Forfög, hvilken man har kaldet den 
 fiörfie Skuddifferents. Denne Methode er meget 
-ufuldkommen; thi i en Bække af f. Ex, 50 Skud, 
fom indbyrdes temme meget godt overeens, kan eét 
enefte uhældigt Skud, foranlediget ved en Ujævnhed 
hos Kuglen eller nogen anden tilfældig Omfiændig- 
hed, lettelig foröge denne Skuddifferents til det dob- 
belte af hvad den vilde bleven om dette Skud ei 
var gjort; alle de övrige og bedre Skud udelukkes 
fra Stemmeret, og Refultatet uddrages alene af de to 
meeft afvigende, altfaa flettete Skud. Fremdeles 
kan man paa denne Maade ei udfinde, hvor ftor den 
fandfynligfie Ufikkerhed er ved Middeltallet af alle 
50 Skud, hvilket er af fior Vigtighed, naar man vil 
anvende faadanne Forlög paa Theoriens Forbedring, 
faafom man ei paa anden Maade kan bedömme om 
de Differentfer, man finder under forandrede Omftæn- 
digheder, ere en Fölge af disfe eller blot tilfældige, 
Den af Hofraad Gaufs fremfatte Methode til at be- 
regne den fandfynligfte Ufikkerhed af et enkelt Ex- 
periment og af et Middeltal af flere er fölgende *). 

1) Lad N Forfög være anftllede, fom have givet 
N fra hinanden noget afvigende MRefultater; faa er 
Middeltallet af alle det fandfynligfte Hefultat af hele 
Rækken, 

2) Trækkes Middeltallet fra hvert enkelt Refultat 
i hele Rækken, faa faaer man en Række af Different- 
fer, af hvilke nogle ere pofitive andre negative, Det 


€*) Demonfirationen af de Sætninger, hvis Refultat her 

leveres, findes i hans Theoria mot. Corp, Goeleft. p. 

205, og i Udtog i Littrows Afironomie 1 Th. 5.259. 
10 


146 Hansteen. 


er let at indfee, at Summen af de pofitive Different- 
fer maa være lig Summen af de negative, eller at 
den algebraifke Sum af alle Differentfer maa være 
== 0, Enhver faadan Differents vil jeg betegne 
med A. 

3) Man qvadrere enhver af Differentferne A og ta- 
ge Summen af disfe Qvadrater, hvilke alle blive po- 
fitive; denne Sum vil jeg for Kortheds Skyld be- 
tegne med X(A?). 

4) Betegner man den fandfynligfte Ufikkerhed af 
en enkelt Iagttagelle med Å, faa bliver 


am A = 06749 | 20) 


5) Enhver Afvigelfe, der overftiger Å, er mindre 
fandfynlig end Værdien 4; og der gives endelig en 
Grændfe, fom det ifölge den hele Rækkes Gang ingen 
Sandfynlighed er for at Afvigellerne fra Middelet 
kunne overfiige. Sættes denne fandfynligfte Ufikker- 
hed af Å = B, faa er 


B = 0,47694 —— 
17694 22- 


og den fandfynlige Grændfe for Tagttagelfesfeilen Å 
bliver 
0,47694 
ma+B=A(1+ 4 ; 
09) 1 rx> 
6) Sættes den fandfynligfte Ufikkerhed af Mid- 
deltallet af alle N "ae nge fr = F, bliver - 
ad A | 
un) Tr == 
ap rN 
| Som Exempel paa Beregningsmaaden vil jeg væl- 
«ge de 15 förfte Skud med den 21 Kaliber lange Ka- 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 147 


non og 21 Punds Ladning paa Egeberg den 2 og 21 
Sept, 1824, 


Skudvidde A A? 
953 | ="066- 
1057 +- 38 
1031,5 | + 12,5 
103151 + 12,5 
1163,5 | + 144, 
893,7 | — 125,3 
984 — 55 
1022 p1-63 
1075 | + 56 
1047,5 | + 28,5 
1095 + 76 
1041 + 22 
972 — 47 
1040 + 21 
878 — 141 


Mid, = 1019 | 4") = 
Da her N = 15, faa faaer man | 
log x(A*)=4,88460 log A =1,68322 log A =I ,68322 
K N =1,17609 1030,47694=9,67846 1 log N=9, 58804 


9) 3,70851 1,56168 log F=1,09518 
1,85425 å log N=0,58804- 

150,67449=9,82897 log B =0,77364 
log A =1,68322 
Altfaa bliver LE 

A + B = 48,219 4- 5,958 Alen 

TP= 12,45 Alen, 
d.e, den fandfynligfte Ufikkerhed af eet enkelt Skud 
40% ME 


448 Hansteen. 


er = 48,2 Alen og Ufikkerheden af denne Befiem- 
melfe fvæver imellem Grændferne 54,1 Alen og 42,3 
Alen; den fandfynligfte Ufikkerhed af Middeltallet 
1019 af alle 15 Skud er = 12 % Alen, Ved at be- 
regne alle de 50 Skud- med denne Kanon med 21 
Punds Ladning den 20de, 2lde, 22de, 25de og 2lde 
September 1824 finder jeg Middeltallet af alle Skud- 
vidder = 981,7 *) Alen, den fandfynligfte Uvished 
af eet enkelt Skud = 58,90 + 4,01 Alen, og af 
Middeltallet af alle 50 Skud — 8,415 Alen d.e. 
= 0,008570 af den hele Skudvidde. Af Formlen 


A 
II findes N = Æy: Sættes altfaa efterhaanden 


F—1,2, 5, 4,8 Alen, faa findes, naar Å — 58,90 
at der til at erholde Skudvidden til en Sikkerhed af 
1, 2, 5, 4, 8 Alen udfordres efter Ordenen et Mid- 
del at 3469, 867, 585; 217, 54 Skud. En fiörre 
Overeensftemmelfe af 2 Rækker, der beftaae af færre 
Skud; maae være tilfældig. 

Sideafvigelferne for de förfte 15 Skud med fam- 
me Kanon, og den fandfynligfte Sideafvigelfe af et 
enkelt Skud indeholdes i fölgende Tabelle: En Af- 
vigelfe til höire af Skudlinien er betegnet med +, 
nil venfire med — — 


i ” De 2 förfie Dage overfkred næfien alle Skudvidder 
mærkelig 1000 Alen; de fidfie 5 Dage vare de flefie 
derimod betydelig under 1000 Ålen, hvortil Aarfagen 
ei kan opdages af Rapporten; det famme var Tilfæl- 
det med 2 Punds Ladning. Noget kan vel komme 
af Aimofphærens forfkjellige Tilfiand, Derfor finder 
man den fandfynligfie Uvished af eet enkelt Skud 
fiörre, naar den beregnes af den hele Række, end 
tiaar denne beregnes af de 2 förfie og af de 5 fidfie 
Dage færfkilt, 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 449 
Sideafvigelfe. Ar SP 
+6 JTD 449 
0 — 3,88 15,05 
+1,5 — 2,58 5,66 
+-0,25 | —3,63 13,18 
+6,5 + 262 6,86 
HOEPg +9121 4,49 
+ 8,5 + 4,62 21,34 
+ 9,5 + 5,62 31,58 
+4 +0,12 0,01 
+9 + 5,12 26,21 
+3,75 | — 0,03 0,01 
+ 2,5 — 1,58 1,90 
ke — 7,88 62,09 
+5 — 0,88 0,77 : 
+ 1,75 — 2,13 1,54 


Mid. = + 3,88 S(A*) =>. 19818 

Heraf findes paa famme Maade' fom ovenfor den 
fandfynligfte Sideafvigelfe for et enkelt Skud == 2,45 
Alen. * Derfom Vindens Retning ei havde nogen Ind- 
flydelfe paa Kuglens Bane, faa burde den midlere 
Sideafvigelfe af et fiort Antal Skud være =—0, d.e. 
Summen af Afvigelferne til höire og til venfire bur. 
de være ligeftore.. Men da Skudlinien gik fra N. V, 
til 8. 0, og Vinden den 20de, 2lde og 22 Septbr. 
var N. O. og temmelig fiærk, faa virkede den under 
ret Vinkel paa Kuglebanen og drev Kuglen til höire, 
«hvorfor man finder alle Afvigelfer paa een nær til 
'höire., Ved det 13de Skud i: 'ovenfiaaende Tabelle 
fiillede Vinden (efter Original-Rapporten) næften gan- 
«fke af,,.men blev ved de fölgende igjen fiærkere, hvor- 
for ogfaa deite er det enefte Skud, fom afveg til ven- 


450 Hansteen. 


fre af Skudlinien. Man maa alifaa antage den mid- 
lere Sideafyigelfe 3,88 Alen til höire fom det fande 
Nulpunkt; thi ellers vilde de Uregelmæsfigheder, fom 
komme af Spillerummet, og om hvilke der her alene 
er Spörgsmaal, findes. forögede med. den Afvigelfe, 
fom foraarfages af Vindftödet, Men desuagtet er det 
let at indfee, at den ovenfor fundne fandfynligfie Si- 
deafvigelfe af 2,45 Alen alligevel er for ftor; thi da 
Vindens Styrke er ujævn, faa maa dette foröge Dif. 
ferentferne å Skuddenes Retning. - AF denne Aarlag 
anfeer jeg de Slutninger,; man kunde uddrage af Si- 
deafvigelferne for temmelig mislige. I ovenftaaende 
Tabel fandtes den midlere Sideafyigelle = + 5,88, 
d. e. 3,88 Alen til höire,. - Trækkes dette Tal fra den 
förfte obferverede Sideafvigelle = + 6 Alen, faa 
faaer man pr förfte Skud A = + 2,12 Alen, hvis 
Qvadrat er = 4,49 0, fy. 


Af Forfsøkne paa Egeberg. ER jeg Pad de 
4 förkte og 4 fidfte Rækker og af alle 50 Skud i hver 
Bække- fundet fölgende fandfynligfte Værdier af 4, 
B og F for Skudvidderne,. 
Kanonens 2 Punds Ladning le Punds Lada 
”Lætigde A:?|*B F AAB F 


EN NER === 


21 5890 | 401 | 8.415 | 56,3 |3,83| 8,032 
19 63,09 |-4,50-| 9,013-4 54,21 | 3,691 7,74 
12 859,56 | 4,06 |. 8,508 |.70,74 | 4,82 | 10,101 
21 175,98 I 5,04 | 10,568 I 61,84 I 4,21 I 8,834 


— «Dividerer man hver Værdie af A åed den. til fam- 
me Bække hörende midlere Skudviddé, faa faaer man 
den fandfynligfte Uvished af eet enkelt Skud udtrykt 
å Dele af. hele. Skudvidden, hvilke pjefalarer inde- 
«holdes i fölgende Takelle 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 454 


Kanonens Ladningen 
Længde | 22 Pund | 2 Pund 


tor 0,06000 | 0,05999 | 0,05999 


Middel 


19 0,06300 | 0,05726 | 0,06013 
12 0,06311 | 0,07887 | 0,07099 
11 0,07878 * 0,06826 | 0,07352 


Heraf fluttes altfaa, at paa en GREEN af 1000 Alene 
vil den fandfynligfie Uvished af et enkelt Skud med 
en Kanon, hvis Löb er 21 Kaliber være — 60, med en 
19 Kaliber lang Kanon være =— 60, med en 12 Kaliber 
lang 71 og med en 1) Kaliber lang 733 Alen; d. e. Skud- 
dets Sikkerhed aftager med Kanonens Længde, Hr. 
Lector Holmboe har havt den Godhed at beregne de 
3 hækker ved Fredrikftad og fundet fölgende Værdier 


I Sideafvi- 
Skudvidde — slag 
A 
A B F me A 
S 
I | 68,87 76 I 9,84 | 0,085 | 2,60 
II | 65,52 4,46 | 9,56 0,072 2,68 
TIL 57,73 3,9 8,50 0,068 2,86 


A:S betegner her den fandfynligfie Uvished af et 
enkelt Skud divideret med Skudvidden 8, Værdien 
af 4 ved Forföget III med Trompetmunding er lidt 
mindre end ved II för Udboringen; men da Uyvishe- 
den af Å i II er = 4,46 og i II = 3,96, faa fvæver 
den i II imellem Grændferne 69,98 og 61,06, og i II 
imellem. Grændferne 61,69 og 55,77 Alen. Man tör 
-altfaa ikke med nogen Vished heraf flutte, at Trompet- 
-mundingen er fordeelagtig for Skuddets Nöiagtighed *). 


:*) Ovenfor 5. 135 omtales, ”at Trompetmundingen efter 


452 g Hansteen. 


Sideafvigelfen har Hr. Lector Holmboe regnet fra 
Skudlinien felv, (Linien fra Kanonens Axe til Sigte- 
punktet), altfaa er det rimeligt, med Henfyn paa Vin- 
dens Indflydelfe, at den fandfynligfie Sideafvigelfe af 
et enkelt Skud derved er fundet lidt for fior; dog 
var Vinden ved alle 3 Forfög ei af betydelig Styrke, 
hvilket ogfaa kan fees deraf, at Afvigelferne jævnlig 
vexle fra hölre til venfire Side, Ved Rækken II gi- 
ver Sideafvigellen 2,68, divideret med Skudvidden 
907, Tangenten til en Vinkel paa 0910", Fremdeles 
fynes det flettere Krudt (IT) at have givet fiörre Ufik- 
kerhed i Skudvidden end det bedre (ID; dog da 
Differentfen ei overfiiger Uvisheden B, faa er dette 
Refultat, fkjönt rimeligt, dog ei afgjort. 


Theorien fkal bidrage til Skuddenes Sikkerhed”, 
Da jeg ikke kjender denne Theorie, kan jeg ei be- 
dömme, hvorvidt den fortjener denne Hæderstittel, 
Saa meget fynes mig uden al Theorie klart, at da 
Kuglens Prellinger mod Löbets Sider ere faa vold- 
fomme, at den undertiden ved famme kan fönder- 
flaaes, faa er det ei let at begribe, hvorledes en 
Luftfiröm, fom ved Mundingen, endog efter den Ma- 
riottifke Lov, (og endnu mere efter de omtalte Af- 
handlingers Forfatteres Forefiilling) maa have tabt 
den fiörfie Deel af fin Flafiicitet, fkal kunne fiandfe 
faa voldfomme Bevægelfer, At den udfirömmende 
Gas formedelft fin Hafiighed forenet med Elafiiciteten, 
maa, faafnart den kommer udenfor Mundingen, ud- 
brede fig i en conifk Ström, fandfynligviis med ud- 
adböiede (trompetformige), ei retlinede Sider, er be- 
gribeligt. Men hvortil det fkal nytte at omgive den- 
me af fig fely dannede conifke Ström med en Metal- 
conus kan jeg ei indfee. Om man affkærer Trom- 
petmundingen, faa vedbliver jo alligevel Luftfiröm- 
mens conifke Form og dens mulige Virkninger lige 


 Bemærkninger ved Skudtheorien. 453 


IT) Beftemmelfe af en Kanonkugles Haftighed i det 
den forladen Mundingen, ved Kanoner af forskjellig 
Længde, 


Da der i de omtalte Afhandlinger ofte er frem- 
fat den Paaftand (fkjönt uden Beviis, idetmindfie uden 
afgjörende) at den Mariottifke Lov ei gjælder for 
den af Krudtet udviklede Gas, og at de med den af- 
kortede Kanon erholdte Skudvidder ei aftage faa be- 
tydeligt, fom ifölge denne Lov burde været Tilfæl- 
det, faa bliver det nödvendigt af disle Forfög felv, 
hvis Sikkerhed vi af det Foregaaende kjende, at ud. 
lede Kuglernes Begyndelfeshaftigheder ved Mundin- 
gen; og derpaa fammenligne disfe af Experimentet 
udledede Haftigheder med en paa den Mariottifke 
Lov bygget Theorie, hvorved det da let vil vife fig, 

hvorvidt denne Paaftand er grundet. I Magazinets 


Pod 


uforandrede, Kommer et fafi Legeme ind i denne 
Ström, faa fiöder den an paa famme og udbreder fig 
derpaa til Siderne, fom Vandfiraalen, der hæver en 
huul Metalkugle. Inde i Löbet virker den af Krud- 
tet udviklede Gas med fit hele Elafiicitetstryk paa 
Kuglen; udenfor Mundingen virker den paa famme 
kun med fit hydraulifke Siöd, hvilket altfaa ær ligt 
Vægten af en Gascylinder, hvis Grundflade er lig 
Kuglens Storcirkel og hvis Længe er lig den halve 
relative Hafiigheds Höide. Da nu Kuglens Hafiig- 
hed ved Mundingen er 1500 til 1400 Fod, (fom fiden 
fkal vifes), altfaa Gafens relative Hafiighed liden, og 
den glödende Gafes Tæthed eller Vægt ogfaa liden, 
faa kan den Hafiighed denne Ström meddeler Kug- 
len ei være betydelig. Paa en fafifaaende Linial 
(Mag. 6 Bd, S. 87) virker den derimod med fin he- 
le abfolnte Hafiighed; altfaa er Virkningen der mang- 
foldige Gange fiærkere, 


2 Hansteen. 


Ste Bd, 5, 978 har jeg ved at antage en vilkaarlig 
Kuglens Haftighed af 1000 Fod ved Mundingen af den 
21 Kaliber lange Kanon viift, at ifölge denne Lov 
vil Kuglen erholde den fiörfte Haftighed imedens den 
bevæger fig igjennem den förfte Kaliber, og at Ha- 
ftighedens Tilvæxter i den övrige Deel af Löbet faa 
meget formindfkes, at de fra den 18de til den 2lde 
Kaliber ei ere fiörre end omtrent 10 Fod for hver 
Kaliber.  Uagtet her ei er taget Henfyn til Luftens 
'Modftand og ifær til den igjennem Spillerummet og 
Fænghullet undvigende betydelige Gasmæsmængde, 
faa nærmer dog dette Refultat fig faa meget til Reful- 
tatet af Forfögene med den forkortede Kanon, at det 
vel kunde fortjene en nöiere Underfögelle om den- 
ne Overeensfiemmelfe er fuldkommen *). 


*) Man har misforfiaaet dette mit Argument og raifonne- 
ret faaledes: ”Den Mariottifke Lov er falfk i det 
'mindfie ved höie Sammenpræsninger” (ubevift Paa- 
fiand); ”Pröfesfor H. har af denne Loy udledet Föl- 
ger, fom temmelig nær fiemme med Forfögene; men 
da denne Lov ei er rigtig, faa gjælde ei heller de 
af famme udledede Fölger” (ovenfor S. 158); ifie- 
denfor at man burde fluttet paa fölgende Maade: 
”det er muligt at den Mariottiflke Lov ei gjælder 
for höiere Samménpræsninger end den 100 dobbelte; 
thi længer række ei de hidindtilværende Forfög; H. 
har indrömmet denne Mulighed; men faafom de af 
ham efter denne Lov udledede Sætninger fynes at 
nærme fig til Erfaringen, faa kan det dog ogfaa være 
muligt, at den gjælder ved de höiere Sammenpræsnin- 
ger og ved den af Krudtet udyiklede Gasart, hvilket 
vil bliye uomtvifieligt ifald en fuldfiændigere Be- 
regning virkelig vifer, at Overeensfiemmelfen er fuld- 
kommen”, * Ligelédes har man overféet eller misfor- 
flaaet mit Argument for at Anflagspunkterne 1 Almin- 


Bemærkninger Fed Skudtheorien. 48% 


Tænker man fig en horizontål Linié fra Kanon- 
Mundingens Middelpunkt, og en Perpendikulær fra 
et Punkt i Kuglebanen til denne Horizontallinie, og 
betegner, man Perpendikulæren med %, det Stykke 
af Horizontallinien fra Mundingen til Perpendikulæ» 
ren med æx, faa er 


ks 9 ; dr 
Dy=x (angm4 3 fdg N— ÄN Jude 5 N (N—l) 


3 Im 
G COS 62 c05? m 


delighed maae blive de famme ved famme Lad- 
ning, hentet af den uomtviftelige Sætning, åt fåmme 
Aarfager maae have famme Virkninger (Sammenlign. 
5 Bd, S, 282 med nærværende Hefte S. 159). Det 
förfie Anflagspunkt maa: naturligvis være det Punkt 
i den underfie Deel af Röret tæt foran Kardufén, 
paa hvilket Kuglen hviler för Skuddet. Det næfie 
Punkt maa være i den överfie Deel af Röret; dets 
Affand fra det förfie befiemmes ved Gafens Tryk og 
Spillerummets Störrelfe, Lidet maa denne Affiand 
kunne modificéres af Kugléns Uregelmæsfigheder, Lad- 
ningernes forfkjellige Tænding, Maaden hvorpaa Kug- 
Jen er fafigjort til Kardufen m. m. Men disfe For- 
fkjelligheder maa kuns lidet kunne forkorte eller for- 
”længe Kugleis forfkjellige Spring, fåaledés at den én 
enkelt Gang ifiedenfor de fædvanlige n Spring i Lö- 
bet, kan gjöre n + 1 eller n—1, og faaledes det 
fidfie Anflagspunkt'vexle fra oven til neden ellér.om- 
vendt. Jeg formoder, at hvis man efter Længden 
 gjennemfavede en gammel udfkudt Metalkanøn, med 
"hvilken man altid havde fkudt med famme Ladning, 
faa vilde man finde Anflagspunkterne tydelig afiryk- 
te langs med de halye Cylinderes indyendige Si- 
der, 


456 | - «Hansteen. 


TE denne Formel betegne 
m., Kanonens Elevation, 


d .. Kuglens Diameter, 
Æ ++. Et Legems frie Fald i den förfie Secund, 


No.. Ruglens Vægt, naar en ligefaa fior Lufikugles 
Vægt fættes = 1, 
hk .. Grundtallet for de naturlige Logarithmer, 
ES Kuglens Haftighed ved Mundingen, 
e v.v= $ AdN, 
Da N, pe betegner Jernets Egenvægt divideret med 
Luftens, er henved 6000, faa kan man uden mærke- 
lig Feil fætte N iftedenfor N—1, og da e=4dN, 
forkortes Formlen derved til fölgende 

RR | 2e eo - ) 
Ly =x(tangm+ C? TET 8 cos*m (1 *—] 
Denne Formel er for fmaae Eleyationer fuldkommen 
rigtig; den enefte Ufikkerhed indeholder Störrelfen 
e, fom er afhængig af Luftens Modfiand,. Sættes nem- 
lig Vægten af en Kubikfod Luft = 9, af en Kubik- 
fod Jern = Q, faa er Luftens Modftand her antaget 
lig Vægten af en Luftoylinder, der har famme Grund» 
flade fom Kuglens Gjennemfnit = I 7d*, og Kug- 
leus halve Haftighedshöide til Længdes; fættes alifaa 
- den AES Haftighed 1 ør NENge Punkter. Me Ba- 


Krid —v, faa er Luftmodftanden antaget ==" xd. get 
Divideres denne Modfiand med Kuglens Vægt = 
I 7d3Q, faa faaer man v? sagde = v? :4g4 AN 
og 


= pg Denne Modfiand er fuldkommen rigtig 


for [maae Haftighedér; men Robins har viik, at for 
betydelige Haftigheder bliver den förre, og maa for 


, 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 457 


en Haftighed af omtrent 1300 Fod tages dobbelt faa 
pr 
for altfaa = 1 ød? .q (Robins Neue Grundfitze 


der Artillerie uberfetzt von L. Euler); divideres den- 
ne Störrelfe med Kuglens Vægt faaer man v? ;/jg.2dN; 
altfaa fkulde for faa ftore Haftigheder & i ovenftaaen- 
de Formel fættes == 2 dN, ER 

I ovenftaaende Formel II ere alle Störrelfer efter 
Forfögene paa Egeberg bekjendte undtagen Begyn- 
delfeshaftigheden ved Mundingen € Denne kan alt» 
faa findes, nemlig 


x 
ion 2etg (Grep) —2egr, 
cos?m (x tang m — y) 
Qvikfölv er efter Biot 10467 Gange tungere end 
Luft, naar begge have Temperaturen af fmeltende 
Snee og Barometret har en Höide af 0,76 Meter el- 


ler 760 Millimetres, Da Vægten af en Kubikfod 


Vand ved famme Temperatur er == 62 Norfke Han- 
delspund, faa findes, naar Egenvægten af Qvikfölv 


'antages == 13,568, af Stöbejern == 7,207 (efter Brisfon) 


Vægten af en Kubikfod Qvikfölv=Q"=841,22 Pd. 
— == —— Jern=Q =446,83  — 
LG 48 Luft=q = "0,08037—, 

For hver Grad Luften efter det Reaumurfke Ther- 
mometer ftaaer! over Fryfepunktet udvider Luften 
fig 0,0046875 eller omtrent z33 af fit hele Omfang, 
og ligeledes vexler dens Tæthed i Proportion af Da- 
gens Barometerhöide; er altfaa Temperaturen i Reaum, 

Grader = t og Barometret i Metres = b, faa er 

åre 0,08037. b 161 OJ057080b 

11 +0,00468751,0,76 — 1+0,0046875t 


, 


158 Hansteen. 
Q . 42253 (14-0,0046875 1») 
b 


je 

Fremdeles er 
g = 15,6466 Norfke Fod 
h == 2,718282 
m == 19 3 
d =— 0,2949 Fod * 
y = — 4 Fod, 
For at beftemme Værdien af N er det altfaa nödven- 
digt at kjende Barometer og Thermometerfianden 
paa Obfervationsdagene. For de 4 förfie Skudræk- 
rækker, da Kanonens Længde var 21 og 19 Kaliber, 
og for de 4 fidfte, da den var 12 og 11 Kaliber, har 
jeg taget Middel af Barometerfianden i min Bopæl 
om Middagen og Middel af Thermometret om Mor- 
genen Klokken 84 og om Eftermiddagen Klokken 53, 
men formindfket Barometerftanden med 10 Millime- 
ter for Egebergs Höide over min Bopæl, Fölgende 
Tabeller indeholde disfe Beftemmelfer itilligemed Vær- 
dien af N og Skudvidden x i Fod, 

Skudvid.=x 
No. Dage b t fy "Dep Pd.| 2 På. 


Ep NE SEE EE NE EE NN 


I |20Sept.— 2åSepn.10,7565 +12*0/5901| 1964 1874 
II. 125Sept. — 2 Oct./0,7412|4- 9,2 15946| 2003 | 1892 
TI |[290ct. — I Nov./0,7401|4+ 0,8 157511 1876 | 1794 
IV |2 Nov. — 4 Nov.|0,7318|—- 0,2157681 1878 I 1812 


Indfættes nu disfe Værdier å Formlen III), faa 


bod Da N, ved hvilken Störrelfen af Luftens Modfiand 
befiemmes, varierer faa betydelig ved Températur- og 
firumenters famtidige lagttagelfe ei bör overfees, 
naar; Forfög anfiilles, fom figte. til Theoriens Forbe- 
dring, 


— 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 459 


finder man, af Rækkerne II og III fölgende Initialha- 
fiigheder 
Hörets e=+4dN e=% AN 
Længde 421 Pund | 2 Pund [21 Pund | 2 Pund 


19 Kaliberd 1448,1 | 1390,8 f 1725,5 | 1658,1 
12 — 1590,1 I 1347,1 å 1646,9 | 1581,7 
Ovenftaaende af Forfögene felv, under to for- 
fkjellige Hypothefer for Luftmodfianden, udledede 
Initialhaftigheder kan man nu fammenligne med de 
efter Formlen i Mag, 5te Bd. S. 276 (fom er grun- 
det paa den Mariottifke Lov), beregnede Initialha- 
fiigheder for Kanoner af forfkjellig Længde, hvorved 
det da endelig vil vife fig, om den Mariottikke Lov 
gjælder for den af det antændte Krudt udviklede 
glödende Gasart, og hvorved man fættes iftand til at 
beftemme denne Gasarts Elafticitets-Tryk K i Antæn- 
delfes-Öieblikket faavel i Pund fom i Atmofphærer, 
Men for ei at trætte Læferen for længe med disfe 
Underfögelfer, ville vi tilbageholde famme til næfte 
Hefte, 


(Fortfættes), 


DE] 
Blandinger. 


Opvækkelse af Flectricitet. 


VDA 


D. er ikke fjelden at man er i Forlegenhed med 
Electrophoret til den electrifke Lampe, for at opvæk- 
ke hos det, faa megen Electricitet, at Lampens udfiröm- 
mende Luft med Lethed kan blive antændt. Vel er 
denne Mangel lettelig afhjulpet ved at meddele Elec- 
trophoret Electricitet fra en Mafkines Conductor, men 
Faa ere i Befiddelfe af dette Inftrument, og det hæn- 
der ikke fjelden, naar man bruger den almindelige 
Maade, at pidfke eller gnide Electrophoret med et 
Stykke haaret Skind, taber det endog den Smule Elec- 
tricitet det havde; iftedenfor at erholde nogen foröget 
Tilvext af Electricitet; hvilket kan være en Fölge af 
Skindets mere eller mindre fuldkomneTilftand, Langt 
fikkrere og beqvemmere opvækker man Hlectricitet 
i et Electrophor, ved at rulle en tom og tör Medi- 
cin-Flafke af 5 Tommers Længde og 2 Tommers Gjen- 
nemfnit, frem og tilbage med den flade og törre 
Haand i et til 2 Minuter hen over Kagen af Electro- 
phoret. Derved bliver den fuldkommen faa EFlec- 
trikk, fom om den var meddeelt Electrigitet fra en 


Blandinger.: | hå 464 


maadelig Mafkine. Et Siykke tær. Pappapir 2£45 
Tommers Störrelfe, hvis ene Flade er øevertrukket 
med godt Segllak og den anden med Guldfernis, kan, 
ved at rulles med et faadant Glas, blive faa electrifk, 
at det tiltrækker et Stykke tört Skrivpapir af 60 [] 
Tommers Störrelfe, der har en Vægt af 45 Medic, 
Gran, i en Afftand af 2 Tommer fra Bordet, hvorpaa 
Papiret er henlagt, 
| Mafchmann, 


Længdeforskjel imellem Christiania og Fre- 
driksværn. 


Med Dampfkibet Conftitutionen affendte jeg til 
Fredriksværn den l/de Mai d. A. det Söeinfiitutet 
tilhörende Boxchronometer No. 1257 af Hr. Kesfels i 
Altona. Uhrets daglige Acceleration var i Chriftiania 
5”44. Ved Uhrkasfens Aabning i Kahytten fandtes 
Uhret hængende i en forkert Stilling faaledes at Un- 
derfiden af Suspenfions - Ringen vendte opsd: Uhret 
var ftandfet og havde ftaaet noget over å Time, 
Det var altfaa tydeligt, at i et Öieblik jeg ve borte 
fra Uhret, maae Nogen have givet Uhrkasfen en vold- 
fom Bevægelfe og tillige vendt-Bunden af Kasfen 
opad. Jeg fatte derpaa Uhret i Gang igjen, bragte det 
hjem og fillede det efter Jurgenfens Pendul, hvis Stand 
famme Dag ved Obfervationer var beftemt, og hvis 
Gang var fuldkommen bekjendt. Saaledes fandtes 
Söe-Uhrets - Stand foran Chriftiania Middeliid den 
Ide Mai Kl.7 Tim. 41 Min. Eftermiddag= + 10"07, 
1) 


162 Blandinger. 


I Fredriksværn blev dets daglige Gang underfögt af 
Hr. Capitain 8, Lous ved correfponderende Solhöider 
med en Troughtons Sextant og ol og 
fandtes fom fölger: 


| OiMeri-| Uhrets Stand|Daglig Ac- 
Dag | diau efter Middel- for Frdv. celera- 
Uhret. nå M,. T, tion. 


Mai 16 |23159' 8'6123"56'3'8| + 5' 48 
17 |23 59 15,2— 56 4,4| + 3 108 | + 60 
18 |23 59 22,11— 565,7| +-3 16,4 | + 5,6 

18,5 |11 59 26,8/11 566,7| + 3 20,1 
19 123 59 29,4123 567,71 + 3 217 | + 5,3 
Middel = + 563 


Uhrets Stand Middagen den 18de blev beftemt af Hr. 
Capitain Horn, Midnat famme Dag af Capitain Lous 
ved correfponderende Höider om Eftermiddagen deu 
18de og Formiddagen den 19de. Tidsjevningen er ta- 
get af Bodes Aarbog, faavel i Chriftiania, fom i Fre- 
driksværn, 


Da Uhrets midlere daglige Acceleration i Fre- 
driksværn var == 5"63, i Chriftiania = 5"44, faa feer 
man, at den uheldige Omvending ei har havt nogen 
mærkelig Indflydelfe paa dets Gang; for Overreifen 
har jeg derfor taget et Middel af ovenftaaende nem- 
lig + 554 fom den daglige Acceleration. Ved den 
fidfe Tidsbeftemmelfe i Chriftiania vifte Uhret den 
I4de Mai 7 Tim, 41 Min., ved den förfte i Fredriks- 
værn den 15de Mai 23 Tim. 59 Min., altfaa er Tids- 
mellemrummet = 1 Dag 16 Tim. 18 Min. == 1,679 
Daz, i hvilken Tid Vhrets Acceleration bliver == 9"350. 


Blandinger. 163. 


Na var Uhret foran Chriftiania Middeltid den l4de, 


Mai 7 Timer 41 Minuter —+. & > = +. 10*07 
Acceleration i 1,679 Dag + + ++ =+ 930. 
Uhret foran Chriftiania Middeltid 16 Mai = 4 1937 

—  — Fredriksværns — —>> ="43" 480 


Fredriksværn veft Chrifiiania > >. . = + 24543 
I 1819 fandt jeg med det Arnoldfke Chronome- 
ter efter en Söereife af 6 Dage denne Middagsfor- 
fkjel = 2 41% (Mag. 2 Bd. S. 268). Men i Be- 
tragtning af det Kesfelfke Söeuhrs jævnere Gang og 
kortere Overreife er der ingen Tvivl om, at dets Re- 
fultat bör foretrækkes, Efter alle de her i Chriftia- 
nia obferverede Stjernebedækninger og Solformörkel- 
fer finder Wurm vort Obfervatoriums Tidsforfkjel fra 
Paris == 35" 58'9, og da den ved Raketfignaler be- 
ftemte Tidsforfkjel imellem Paris og Greenwich er 
=— 9' 216, faa bliver 
Söe-Inftit. i Fredriksv. öft Paris ==30'"55"5= 7" 43" 22" 
oft Greenw. =40 15,1—10 3 47 


Hanjfteen, ; 


- 


Bemærkninger ved Supplementum Flora lap» 
ponicæ. as) 


SØ 


| Wu Oplysninger af nyere Skrivter, og ved Med-.. 
delelfer fra andre Botanikere, fom jeg har erholdt et». * 
ter Udgivelfen af mit ovennævnte Værk, feer j jeg mig. 
11 * 


464 Blandinger. 


FÅ Stand til at kunne levere nogle Tillæz og Rettelfer 
ril Samme, hvilke jeg Er vover at meddele Ma- 
gazinets Læfere. 

256 Arenaria ciliata, 

Poftqvam occafio conferendæ plants helveticæ 
(qvam amicitiæ Lectoris Keilhau debeo) cum norve- 
gica mihi data erat, fententiæ Cl, VVahlenbergii in 
opere recentisimo: Flora fyecica n. 509 de utrisqve 
ut varietatibus conjungendis omnino asfentior, nam 
planta norvegica unice radice annua s. fubbienni ei 
foliis angufioribus acutioribåsqve differt. 

1152 Grimmia alpeftris. 

-— Daubium (?) de fynonymo: G, Donniana Hooff. 
aufer et adde: G. fudetica Schwægr. fupl, 1 p,. 87. 
1153 Grimmia ovata, 

Obs, Calyptra hujus musci re vera ab initio mi- 
træformis, etÅ å [porangio increscente ge å fæpe di- 
midiata evadit. 

1166 .Orthotrichum fubrepens. 
Adde: 

O. Drummond: Hook, et Grevillle in Edinburgh 
Joarnal of fcience 1824 p. 120, 

Ulota Drummondi Bridel bryol. univ. I p. 299. 
3149 Orthotrichum fpeciofum: fafiigiato-ramofum, 
ramis fimplicibus, foliis lineari-lancealotis ficcando fub- 
crifpatis, fetis fubexfertis, [porangio cylindrico ftriato, 
calyptra pilofisfima, 

0, fpeciofum Hook. et Greville in Edinburgh 
jøurn. of feience p. 124,  Bridel. bryol, univ. 1 p. 280, 
O, affine B. Somf. fupl, fl. lap. p. 60, ubi jam 


annotavi, hanc varietatem imprimis memorabilem esfe. 


2 ien2 Lecanora unicolor lege: Lecanora Jubcar- 


7860 k ochr oleuca, 


Blandinger. 465 


Lecidea fubcarnea Acli, fyn. p. 45. 

Lecanora fubcarnea Ach. lich, un. p. 366. 

Cum ipfam Lecideam fubcarneam cruftå albå mo- 
do diverfam in faxis infra Kolsaas Bærum reperirem; 
fynonyma Achariana deprehendi. —Antea tam mani- 
feftam Lecano:æ fpeciem inter Lecideas qværere mi- 
hi in mentem non venit, 

19281 Endocarpon fallax B. rupicola lege: Endo- 
carpon pertufum B. areolatum, 

Pro fynonymis ibi allatis lege: 

Porina pertufa B. areolata Ach, fyn. p. 109, 
1522 Lecidea asferculorum B, pithyophila lege: Leé-- 
cidea pithyophila, 

Cum a Cl, Fries (fchedulæ crit, de lich. fvec. p. 
8) edoctus fim, Lecideam asferculorum ÆAch, esfe- Pe- 
zizam Lecideolam Fr., ad illam pertinere non poteft 
meus Lichen, qvare feoråim fub nomine proprio mi- 
litare debet. 

13353 Lecidea mufcicola, Adde: 

Lecidea pezizoidea Ach. fyn. p. 26. 

Male cum Lecidea fufcolutea %. fangvineoatra 
(Fries lich. exf. n. 225) conjungitur» 

1358 Lecidea norvegica, 

Synonyma Achariana, qvæ cum dubio l..c, attuli, 
prorfus exftingvi deberet, nam ab am. Fries veram 
Lecideam luridam Ach, accepi, qvæ ab hac omnino di- 
verfa. Am, Blytt hane qvoqve nuperrime in alpinis Gou- 
fta in Tellemarken reperit. 

1625 Merulius ferpens lege: Merulius niveus, 

Omnia excludas fynonyma, cum fungus meus di- 
frincta novaqve eft fpecies. Fungum per totam Norve- 
glam tam freqventem Mycologos effugisfe non Gredidi 


466 Blandinger. 


1650 Polyporus verfiporius, 

Loco: P. vaporarius lege: P, finuofus Fr. 
1654 Polyporus macer lege: Polyporus vulga- 
ris Fr. | 
1664 Thelephora fangvinolenta lege: Thelepho- 
ra rugofa, 

Pro fynonymis I. c. allatis lege: 

Thelephora rugofa Fr, fyft. 1 p. 

Th, corylea, peltata, rudis, pachyderma et rugo- 
Ja Pers. myc, eur, 1. 126, 127. 

1668 Thelephora fimbriata, 
Pro allato fynonymo dubio lege: 

Thelephora gigantea Fr.! fyft. 1 p. 448. 

Th, pergamenea Pers. myc. eur, I p. 150. 

1671 Thelephora violaceo-livida lege: Thelepho- 
ra cinerea, 
 Adde: 

Thelephora cinerea Fr. fyk.! lp. 455. 

Th. cinerea, epiphega, fraxinea, Tiliæ et Piceæ 

Pers. myc-eur, I p. 148, 147, 145, 123. 

Qvam fucum fecerit ipå fpeciei inventori Per- 
foonio hit fungus, å copiofis fynonymis e recentisf- 
mo ejus opere certa auctoritate Cl, Friesit allatis vi- 
 deri poteft. 
1674 Thelephora populina. 
Excludatur dubium I, c. allatum fynonymonm. 


S, C, Sommerfelt, 


Da Magazinets Udgivere ei fiaae i Forbindelfe med 
Nogen, fra hvem de kunde vente at erholde en fagkyn- 
dig Anmældelfe af Hr. Pafor Sommerfelts ovenomtalte 
$kriyt, faa ville de af den Danfke Litteraturtidende 1827 


Blandinger. 4167 


No. 6 (fom maafkee ikke er Å alle vore Læferce Hænder) 
laane et Uddrag af en der indrykket Anmældelfe., Saa- 
længe Norge ingen Litteratur-Tidende eier» önfke Udgiver- 
ne, hvad Naturvidenfkaberne og andre med famme nær- 
beflægtede Videnfkaber betræffer, faavidt muligt at böde 
paa dette Savn, ifær med Henfyn paa faadanne Skrivter, 
fom ere vor Litteratur til Prydelfe, Hvad nærværende 
Skrivt angaaer, da föle Udgiverne fig faa meget mere op- 
fordrede til at indrykke denne Anmældelfe, fom Skrivtets 
Forfatter af Selfkabet for Norges Vel har erholdt nogen 
Hjælp til dets Trykning, og man formoder, at dette gayn- 
virkende Selfkabs Direktion vil glæde fig ved, af en al- 
deles upartifk og kyndig Dommer, at overbevifes om, at 
denne Underfiöttelfe er heldigen anbragt. Videnfkabeli- 
ge Værkers Forfattere trænge i vore Tider og ifær i vort 
Land fornemmelig til Underfiöttelle og Opmuntring; thi 
det Önfke, at flere Aars flittige Arbeide ei tillige maa 
være ledfaget med pecuniære Opoffrelfer, er faa befke- 
dent, at det vel kan befiaae ved Siden af den varmefie 
Kjærlighed for Videnfkaberne, - 


”Naar man betragter Botanikens Hifiorie med Henfyn 
til Norge, ere tyvende Refultater af denne Underfögelfe 
ifær paafaldende: den nemlig, at de fleie Normænd (det 
være fig ved Födfel eller Stilling), fom have befkjæftiges 
fig med Underfögelfen af Planterne i dette Land, henkör- 
te til den geifilige Stand; thi J. Ramus, J. E. Gunne- 
rus; H. Ström, M. Schuabel, J. NN. Wilfe, «HX 
Wille og P. W. Deinboll vare, ligefom Forfatteren til 
dette Skrift, Geifilige — og den: at af alle Norges Pro- 
vindfer, har ingen mere opvakt Botanikernes Opmærkfom- 
hed end den fom firækker fig længfi mod Nord, Det var 
paa botanifke Underfögelfer i dette ultima Thule at 
O. Rudbek grundede fin Celebritet fom Botaniker, det 
var dets Phænomener fom opflammede Linne til de ge- 
nialfke Værker Flora- og Låchesis lapponica, det 
var ved Underfögelfen af Lapland at G, Wahlenberg 


468 Blandinger. 


blev berömt fom Plantegéograph, didhen iilte M. Vahl 
fra Sydeuropas og Afrikas mildere Himmel (hvorpaa an- 
föres 10 nyere Naturkyndige, fom valgté Nordlandene til 
Maal for deres Underfögelfer). 

”For Plantegeographiens Fremme traf det meget hel- 
digt at faa mange og tildeels udmærkede Botanikere wun- 
derfögte den nordligfie Pynt af Europa, og det ikke blot 
for at finde de der voxende Plantearter, men ogfaa [med 
Henfyn til mange andre phyfilke Forholde; thi derved 
blev man fat ifiand til at kunne fammenligne Plantegrup- 
pernes Af- og Tiltagen, Luft- og Jordtemperaturen, Con- 
tinental- og Havklimatets Indflydelfe o. f. v. med disfes 
Forholde-til andre Lande, og Plantegeographien vilde ik- 
ke have fiaaet paa det Trin hvor den nu er, derfom alle 
hine ikke havde famlet Planter i Finmarken, og ifær der- 
fom Wahlenberg ikke ved Reifer i denne Egn var 
bleven fat ifiand til at udgive fin baade for Botanikeren 
og Phyfikeren lærerige Flora lapponica,” | 

”De Opdagelfer af Plantearterne fom ifær Linné o 
Wahlenberg gjorde i Lapland (hyorunder W, indbe- 
fatter ogfaa Nordlandene) vare faa mange og disfes Rei- 
fer anfiillede i faa forfkjellige Retninger, at man kunde 
vente at Höften for deres Ffterfölgere ville blive maade- 
lig; men Forfatteren har dog vlifi, at meget endnu var at 
finde, naar man i flere Aar fögte med Opmærkfomhed og 
Kyndighed.” 

”I Fortalen til dette Supplement gjör Hr, Sommer- 
feldt et Tilbageblik paa den Tid, da han, med Lövte 
om Anfættelfe ved det norfke Uniyerfitet, udelukkende 
opofrede fig til Naturvidenfkaberne og ytirer: at da han 
uden fin Skyld tabte denne Udfigt, tabte han dog ikke 
den hos ham fra Barndommen af rodfæfiede Lyft til at. 
lære Planterne at kjende. Han maatte nu vælge en an- 
den Bane, og Univerfitetet, fom nylig havde tabt fin Cr. 
Smith ved Zaires Bredder, faae fig atter fkilt ved en 
tilkommende Lærer.” 


”Den Dee) af Lapland, fom Forfatteren ifær har un- 
derfögt er Saltdalen, fom under den 67* N. Br, firækker 


Blandinger. 469 


fg fra Havet til den fyenfke Grænd[e; altfaa kun en vbe» 
tydelig Deel af det Hele; men Underfögelferne ere fore» 
tagne med faa meget Held, at Frugterne bleve betydeliges” 
(For at give et Begreb om de Tillæg til Laplands Flora, 
fom Skriftet indeholder,  fremfætter Anmælderen Antallet 
paa de Planter, der anföres fom nye for dette Land, fam- 
menlignede med Antallet hos Wahlenberg, hyoraf (ces, 
at det hele Tillæg befiaaer af 692 Planter). 


”Underföger man den Fremgang, fom de botanifke 
Forfkninger i Lapland have havt fiden den linmeifke Tid, 
er Refultatet meget mærkeligt. Af Planter fom virkelig 
findes i Lapland har den linneifke Udgave af hans Flora 
lapponica 460 Arter; hertil föiede Engellænderen E. 
Smith, i den Udgave han beförgede, 47 Arter (tildeels 
fundne af Vahl) og Wahlenberg i fin Flora lappo- 
nmica 580. Naar man hertil föier de af Sommerfelt 
anförte 692 Arter, er det hele Antal for «den Laplandfke 
Flora 1779 Arter, hvilket for et Land imellem den 65 og 
719 n, Br, er meget betydeligt. Det bör og anmærkes, 
at af disfe 3 Hoved-Florifier for den laplandfke Flora, er 
Hr. Sommerfelt den, fom har gjort det melie til dens 
Forögelfe og det af Planter, fom er vanfkeligå at finde 
og at kjende; thi Gryptogamerne udgjöre 656 af de ny- 
ligft tillagte. Derimod har han havt den Fordeel, at han 
har opholdt fig der i 6 Aar, da ”derimod de Andre kun 
have bereifti Landet, Linné nemlig een Gang og Wah- 
lenberg 3 Gange," 


"Af phanerogame Planter indeholder Supplementet kun 
56 Årter, men nogle af disfe cre mærkeélige Phoenome- 
ner i et faa nordligt Land f, Ex. Scabiofa arveufis 


og fuccifa, Impatiens nol. tangere, og. Stratio- 
tes aloides." 


"ne flefie af de anförte Planter ere fundne af Forfat- 
teren felv, men han har tillige benyttet de Opdagelfer, 
fom fildigere Reifeiide have gjort, f. Ex. Læftadius: og 
Zetterftedt og de ikke ubetydelige fom fkyldes den 
flittige Proy Deinboll, der i flere Aar opholdt fig i 


mm Blandinger. 


det öfllige Finmarken. 88 Arter ere aldeles nye og disfe 
henhöre ifær til Lichenerne, Svampene og Mosferne," 

Den critifke Underfögeife er gjort med Flid, og da 
Forfatteren har havt Leilighed til at fammenligne fine 
Planter med Wahilenbergs, Swartzes og Gunners 
Herbarier, kan man være temmelig vis paa deres Rigtig- 
hed, Af det fidfie har han leveret uogle interesfante Op- 
lysninger.  Befiemmelfen af de faa vanfkelige Lichener 
har erholdt megen Sikkerhed derved at Hr. S. fiod i Brev- 
vexling om disfe med den udmærkede Lichenolog Prof. 
Flörke. Det geraader og Forfatteren til Ære, at han 
ved denne Families Behandling har været fræng i at op- 
tage forfkjellige Former fom forfkjellige Arter, hvilket 
man ikke kan fige om alle dem, fom have befkjæftiget 
fig med denne Plantegruppe.” 

”Anmælderen flutter med det Önfke, at Hr. Sommer- 
felt maatte finde faa megen Affætning af dette grundige 
og indholdsrige Skrtyt, at han derded maatte blive op- 
muntret til at udgive en Flora norvegica, fom ingen 
bedre end han kunde wudaibeide, Den utrættelige C. 
Smith havde dette i Sinde, og maafkee findes i hans 


Ffterladenfkab nogle Materialier dertil”, 


Cenangium difforme, Physarum vernum, Ci IT- 
så dust cinotrichum rufum. 
Opdagede og befkrevne af 5. C, Sommerfelt. 


LL. Cenangium difforme: cælpitofo-gregarium, co» 
riaceo - membranaceum, fubfiipitatum, fubglobofum, 
ftriato-rugofum, atro-fuscum, ore laciniato conniyente, 
intus lutescens. 


Blandinger. 174 


C. difforme Fries Ms. | 

Hab. ød ramos lang vefcentes Salicis phylicifoliæ in 
vel una cum Rhytisma grandi Fr. in parochia Afker. 

Usqve ad longitudinem triuncialem latus alterum 
ramorum cupulis fuis aggregatis tegit. Cupulæ pri- 
mum claufæ plobofæ Sphæriæ cuidam fimiles ex epi- 
dermide prorumpunt, Ætate magis increscunt, lati- 
tudinem lineæ tamen vix excedentes fiipite brevisfimo 
concolore, et tandem more Phacidiorum dentato-laci- 
niatæ ruptæ discum fordide lutefcentem vilui præbent. 
Margo vero fere femper connivet, imo etiam ma- 
defacta parum dehiscitt Cupulæ qvidem ftriato-rugo- 
fæ, fed glabræ, qvare et ore dentato-laciniato a C. fer- 
ruginofo Fr., qvod nec habitu refert, fatis differt.  Pro- 
pius forfan adftat C. turgido Fr. E. monte Vogeto 
qvoqve habuit fungillum meum GI, Fries. 

2, Phyfarum vernum: fesfile, cæfpitofe-confluens, 
granulatum, læve, violaceo - fuscum, tandem cælio-al- 
bum, floccis fubliberis albis, pulvere violaceo - fusco. 

Hab. fupra folia dejecta fiipitesqve putrescentes in 
Iucis ad Bjerke in Afker nive deliqvescente copiofe 
una cum Stemoniti arcyrioidi Somf, qvam etiam fub- 
cesfilem obfervavi. 

Nive nuperrime ligvefacta, fubfiuxile obfervavi, 
fed jam formam habuit propriam et colorem violaceo- 
folcum, qvi modo maturescendo in album mutatur, 
Attamen ficcum qvoqve et decrepitum fine mutatione 
coloris obfervavi, fed tum forfan evolutio citius 
qvam par erat finita. Vario modo usqve ad pollica- 
vem longitudinem et femipollicarem latitudinem offu- 
fum granulis magnitudine feminis Brasficæ, oblongis, 
confluentibus, Peridinm tenuisåimum membranaceo- 
oruftacenm læve, reticulo tenuisfimo compacto ad ba. 


472 Blandinger. 


fin modo adnato, qvare Leangit fpecies fecundum 
methodum Friefii (fyftema orbis vegctabilis 1 p. 141) 
Sporidia globofa. Adeft qvidem hypothallus commu- 
nis fed adeo tenuis, ut fiipitem efformare vix valeat, 
qvare nullum ejus rudimentum, Cui aditum ad Bat- 
fchii elenchum Fungorum patet, confer Lycoperdon 
complanatum 1. c. p. 251 £. 170, A Phyfaro cinereo 
Pers. forma irregulari confluenti p. p. differre vide- 
tur. Å Ph. violaceo Schum. floccis albis dignoscitar. 
3. Circinotrichum rufum: oblongum s. fubro- 
tundum, convexum, cinerascentl-rufum, 

Hab. in caulibus putrescentibus Aconiti [epten- 
trionalis, Tanaceti Balfamitæ aliarumqve herbarum ma- 
jorum in Afker vere nive deleqvescente. 

In caulibus fori byssini convexi I — 2 lin. HR | 
2 — I lin. lati, I lin. alti, fordide diluteqve rufi con- 
fpiciuntur. E fubfirato tenui tenaci folido et fibris 
circinato-implexis pulvinar convexum fupra illud effi- 
cientibus conftantes åa caule integri fecerni posfunt, 
Subftratum, qvod fluxile fuisfe videtur, € fpors fuh- 
formibus, fubtillisfimis, utrinqve acutis, denfe coacer- 
vatis confiat; ex hoc fibræ denfe pulvinatæ, continuæ, 
fimplices, erectæ, a medio crifpatæ, tenaces, pro in- 
dole bysfino rigidiuscula, opacæ asfurgunt. Fibræ 
vix ad imam fubfirati bafin descendent, et licet pars 
hujus infima fub lente obfcurior appareat, hoc vix 
qvia alius eft fubfiantiæ, fed qvia fpori ibi denfis 
collecti: In aqva non mutatur; fibræ modo PINS 
linæ evadunt,. 

Genus hocce primus condidit Cl. Nes Efenbeck 
(Syftem der Pilze und Schwåmme t. 5 £. 66) unam- 
qve cognovit fpeciem: GC, maculiforme, qvod fecun- 
dum eum memorat Cl. Perfoon (mycologia eurepær 


VE . 478. 


1 p. 19) Cllaractar genericus tamen 1 melius his ver- 
bis exprimebatur: 


 Fibræ continuæ fimplices circinato- implexæ opå- 
eæ e frato fpororum fufiformium furgentes. 


Timevise Thermometer- og Barometer-lagtta- 
gelser i Throndhjem. | 


Hr. Genéral-Major P, HH, Birck i 'Throndhjem 
har forekommet mine Önfker. ved velvilligen at til- 
byde, at lade udföre en aarlig Række af timevife 
Thermometer- og Barometer- Iagttagelfer i Throndhjem 
efter (amme Plan fom den, der nu udföres i Chrifti- 
ania (fee Magaz. forrige Hefte S. 513).  Ogfaa der 
ere to Vagter nemlig den ene ved Toldboden den 
anden ved Skandfeporten. Saavel Commandantfkabet 
fom övrige Vedkommende have erklæret fig villige 
til at påatage fig dette möifommelige Hyverv. I det 
jeg herved paa Videnfkabernes Vegne aflægger Hr. 
Generalen den fkyldige Taklgelfe for dette færdeles 
kjerkomne - Tilbud, vil jeg tillige bemærke, at naar 
faaledes Regjering og Övrigheder ved videnfkabelige 
Foretagender velvilligen række den Enkelte en hjælp- 
fom Haand, fåa kan ved Fleres forenede Krætter 
utroeligt meget udrettes, fom for den Enkelte er al- 
deles uoverkommeligt; famt at faadanne Foretagen- 
der ere ligefaa hæderfulde for Fædrelandet, fom de 
ere gavnlige for Videnfkaherne. 
"epler outiker: 500 | Hanfieen, 


é 2 


» Indhold af 8de Binds Aste Hefte, 
Side 


I. Hvilken Almeen Lov yttrer fig i den otganifke Udvik. 
ling? af Cand. med. hr. Boeck, , Få GE 
fl. Notitfer til Læren om Trilobiterne af Chr. Boeck. . 11 
HUI. Om Grebbrettets Inddeling paa mufikalfke Inftrumenter 
af Chr. Hanftéen . > - > 2 > 2 op D49 GIYE SN gg 
IV, Skizzer om Bjergværksdrivten i det mellemfie Franke- 
rige, Rhinpreusfen og Harz, famlede under en flygtig 
Reife i Sommeren 1826 af H. €C. Ström. , > -= - 24 2 60 
V. Magnetifke Intenfitets-Iagttagelfer langs Sydamerikas Ky- 
fier af Capit. Pl. P. King, beregnede af Chr. Hanfteen 108 
VI. Om den fammentrykkede Lufis Expanfions-Evne i Sam- 
menligning med Krudtgasfets af Oberfil. Borkenftein 121 
VII. Rapport over et paa Sletten Ören ved Frederikfiad fo- 
retaget Artillerie - ForIlög i Aaret 1825, udfört af Capit. 
Ujå G. Meydel ø Setet ea Ves dheh at ok MøG Seiørd ve røket et Gere Kg 
VIII. Bemærkninger over forfkjellige Gjenftande, Skudtheorien 
vedkommende af Chr. Hanfteen - » ++ 2 es 
2) Den fandlfynligfie Ufikkerhed af en enkelt Iagttagel- 
fe: og af et, Øhddeltalsafrflere . påske --+- + > 0289 
2) Beftemmelfe af en Kanonkugles Haftighed i det Öie- 
blik den forlader Mundingen, ved Kanoner af for- 


; fkjellig Længde Så a øk oe bø oL007700 he. 219. FA å Re 153 
 (Fortfættes). 


IX. Blandinger. Po | 
Opvækkelfe af Electricitet + . ++ ++ = 0 0 0-0 160 
Længdeforfkjel imellem Chrifiiania og Fredriksværn . 161 
Bemærkninger ved $upplementum Floræ lapponicæ af 

Forfatteren.» 610 20 000 0 10 ae 00 0044 203 
Anmeældelfe af ovenftaaende Værk af Danfk Litteratur- 
tidende ++ «+= 0 re 8008 00000106 
Cenangium difforme, Physarum vernum, Circinotrichum 
rufum, opdagede og befkrevne af $.C. Sommerfelt 170 
Timevife Barometer- og Thermometer - Iagttagelfer i 
Throndhjem » På » På e pa * P a på « På På På på På På 1753 
Meteorologilke Iagttagelferi Bergen for fidfte Qvartal 1825 og 
foölfte Qvartal 1826 af G. Bohr. 


Rettelser 1 6te Binds 2det Hefte. 


Pag. 


192 Lin. 6 nedenfra i Stedet for Bjergfvands læs: Bjergfvende- 


aafen 

1944 —  Anmeærkning =—= — dydt læs: dybt 

196 Lin. 1 og 2 nedenfra udfyldes det manglende faaledes: fra 
Waizen til den möder en anden Hoveddal ved Esfek, 

197 Lin. 14 nedenfra ifiedetftor geogonifke læs: geogenifke 

209 — 11 ovenfra — Hoveddeele læs; Hoveddale 

EN Ft = — udgrener fig bör hede: vender flg 

512 — 10 — — Brodfæt læs: Bradfæt 

2141 og DÅ La Fy nr — Præeexiliants læs: Præeexiftents 


Rettelser i 7de Binds 1ste Hefte. 


Paz: 3 

60 Lin. 16 ovenfra iltedetfor at levere læs: et lavere 
73 — 1 — — Leirdalen læs, Lierdalen 
% — 3 == — reene læs: eene 


Med Henfyn til den i Anmærkningen i 2det Hefte 1825 Papg. 
271 fremfatte An(kuelfe af Oprindelfen til Benævnelfen Kjölen 
finder jeg ved nöiere Eftertanke: at den dog maafkee mere na- 
turligt kan udledes af Kulde, kjöle, førdi der fædvanligt er kol- 
dere end paa de levere S$tæder. $. 


. Meteorologiske Iagttagelser i Bergen af G. Bohr. 


——————=————=—===—=—————====—===—=====— net: Gnpe o- - - ———2—— EEE EEE — BEE 
; ; : Veirliget. 
1825 Barometer i Millimeter ved 0? R. Thermometer Reaumur, == 
: November, December, 
Luftens a Luft 
Noyember. December, November, Befkaffenhed| Vindens Reg- Befkaffenhed| Vindens Reg- 
Dage ——— |——— get Andre Tagttagelfer ———— hene Andre Tagttagelfer 
O1d, 
9 F. |Midd.| 3 E. | 9A. Å 9 F. |Midd,] 3 E. | 9A. 9 12 2 9 9 Dag | Nat |Retn. | Styrk. Dag | Nat |Retn. | Styrk, å 
I | 7487 | 77 | 7452 | 73933 7500. 75757 | 7574 7569| åo| 4ar hel 45]—3% DR J|IRA|NNV | 2 | 205 PS NE OE 85002. BREE 
2 | 380| 387| 377| 3680 565| 563| 554| 490] »7| 4 | dl å |-25 BR |BK |NNV| 2. | 360 |Nordiys kl. jo, |K |B | p 
3 | 3651 562| 3511 3b1P bl] 436| 42,5] Hylf | 2 | 3 s2 | +05 ee 2 Le 1 
G | 4051 43:0| 45:51 47660 4354] fpl| 44521 454J 4621 381 3. 1,5 | —1,8 K |K NNV| 1. K |R Ö 2 
5 | 50:9| 50:9| 42,4| 337å 5050 | 508 | 513| 557| 25| 31 3. | 251—3 B T NNO| 4 Hagl, K |R ö L 
6 |715:9 7075 | 71152 | 7172 | 7548 | 75459 | 75457 17544] 27| 3 | & 15 | —3:5 TR |TR 1880 | 3. | 78 | Omg. Vind. OE ES 
7 1935 | 20,9| 21,4| 22,2 Å 54,7 6,2 | 56,1 | 55,7 dre lp3 2,5 2,5 I +4-+ TR TR SV 2. 7.9 | OV. B B SSO L 
8 | 50,8 på 35:55 | 398 Å 55:5| 558 | 55:9| 572P 45| 401 %35| 2,51 —0,3 BR |7S |NV | 1. | 10.1 |724,85mm 3%. [K (|K 550 | 1. Nordlys. 
9 | 563| 357) 519| 558] 5691 57,1| 6071 608| 05| 20| 2,5| 25146. 75 ITS: INV | 3: | 18 |Hagl ØRE AE ae Nordl. 756:27—1% 
10 | 42521 4258| 43,6| 448P 63,3 | 63,1| 6259 | 6359f 25| 3 2, 1. 6. BR |BR |SSO0 | 2. | '2,8 T B Ö IG 
21 | 74359 | 743» | 74357 | 74450 | 76639 | 767,32 | 767,50 | 76539 1 2,7 1, | —0,6 2. . fB B NNV | 1. B B N 1: 
12 | 478| 49:0| 515| 52,0 62,4 | 60,9| 59,2 | 5T1P 12| 221 15| 2 Å 3 | 3 JB [BR |NNV| 1. | 1.1 |Omg, Vind, TRE SEV bar 
15 | 531| 53,2 | 52,91 51500 504 | 49:81 48,9 | bor] 3. | he | hel dhytf3,6|- hud dyr] å PTR | TK. |SS0 | 2. 4 15.5 TR |BR, |NV | 3. | & 
14 | 51,51 514 | 52311 54,0Å 48,6| 463 | 39:53 | 3u2f 45| 6. bT| 4£0P 251 3,51 hl] sAØIR 1B 550 | 2. 2ul B TR [890 | 14 | 94 
15 | 55:5| 60,2 | 62,1| 62,5 | 35,2 | 37T7| 5377| 409P 241 35| 2, 084 2 | 371 G | hk 1B N 2. 761,79mm-1% fTR |TR 1050 | 24 | 47 
16 rad 76234 | 76250 | 73331 | 737:1 | 758:3 | 739:6] 2:51 37| 35| 370 4 | 32| ha) 528 |T 188501 2. | EET 0802 201152 
17 | 6121 59,0| 5911 56:60 457| 47:0| 469| 47,8[ 5 By s22| 550 å 5:6| 55| 51IT > |TR 15850 | 2. B T sv 13 | 15 
18 | 55:9| 5b7| 541| 49:8P 49:11 50:01 49,58 | 49,11 5. 532 | 60| 634 551, 5:7| 60 2Ø TR TR |SSO | 2.4 | 2.6 |759.45mm +69. FT T SSO | 1:31 17 
19 I 39:9| 42,41 454| 46640 49:58 | 50:0| 49,1] 51,50 5:6| 6. 53 | 6. 62| 641 71| 8 fTR |TR |sSO h.3 | 53 T T S 2. 0,2 
20 | 56,0 | 5750 | 57,0| 51:8Å 52,1 | 52:9| 54:4| 56,64 6. 5:61 5. Be 62| 641 5,3| ffTR |TR .|0 1.3 | 6.0 |750,51mm +40. | B B S5O | I. 
21 | 74055 | 7598 | 75952 | 73954 Å 7563 | 75537 | 755:6 | 756,2| 73| 63| 6. lp Be) hl 55| bifTR |TR |S0 2.5 | 12.3 | Hagl, B B SI) 14 
22 4039 | 4055 | 4341 49:01 55:18 | 55:31 55:8| 5557] å 2| LU 3,2 3. % 6. 83 J TR |TS 5 13 | 7 Bogll TR |TR (|sso 1: 2.0 
25 | 5T1| 571 | 57:5| 556 Å 55:0| 568 | 559| 3962] 22| 351 2 | 28) å | 52| 46| 4efTR |TR |NV | 1. | 32 ae eld] 080 
24 | 51551 55:3| 56,2 | 55:8 | 49,4 | 50,50 | 49:8| 50,50| 4. PA Gå 251 4 2l 5, d5| 4 [B TS NNO | 1 3.1 | Hagl. 10 B 90) 3- 
25 | 555| 55:0| 569| 5480 49:9 | h91| 49:0| 480] 33| 3. | 261 2,2| 2,8| 3,7| 5. | GJPTR |TR |NNV]| 2. | 33 ER (JR 880) 1] 2 
26 |748:6*| 75956 | 75231 | 72555 | 743:9 | 74330 | 74213 | 7434 | 4. | 4. 3 380 3,1 seer, 3 JR 1 SSO | 3.4 | 7-4 T B 50 2 
27 | 215| 247| 2010| 366P 447 | 46,6| 41] 5u3] 55) 45) å] | ol 25| 23| 21p8B |B |NNV| 2. |10. |Lyn Torden [B |3B |S0 | 1 
28 38,0 383 3810 3188 53,7 | 5lsl| 54,1 | 54,3 1,1 1,5 1,6 | 0,5 0,8 1,8 1L. os få K B N ila B K Ö L 
29 | 38:91 3959 | 59:8| 40:04 544 | 58:5| 584| 5931 —091+53| 1. 1. 061 08| 07| ogfkK K. NNO | 1.3 B T å ao 
30 | 48:4| 502 | 51,91 55:70 570| 57,3 | 579 | 5855J—1. |—055 | H+1- føl 4s0| 3,81 4. 25 IK K NNV | 1. B B so il 
31 5834 | 5834 | 58:3 | 58,0 29| %6| 6. | 38 JJ L 
Midd.| 744,07| 743,96| 744 17| 744314751,96|752,20|755:66 751.790] 3101 3,07 målt %oobl malt 313) 2383) 29 Sum. 11744 55 


1275,84 5,80 5:89) 5,95 


*) Löverdags Formiddag, den 26de Noyember, begyndte her et meget uroligt Veir, 


0,34! 9,46! 10,10 


9:51 


Kl, 94 Form. Bar, 74656mm; T 40 
— 1 Eft, - 74208mm; T 4 


—/6. a -= 72165mm; T = 5; Löverdags 


— 
— 


Foruden de i Tabellen anförte TIagttagelfer antegnedes endnu fölgende: 


Aften var Stormen næfien orkanagtig, ifær mod Kl, 3 Söndags Morgen» 


da der faaes Lyn, hvyorpaa fulgte fiærke Tordenfkrald og fore Hagl, Kort efter dreiede Vinden fig fra 550 til NNV og Stormen ophörte næfien pludfelig, førend Barometeret vifie nogen Forandring. 


IX 


«nine gg ———————————Z ene 


1326 


| 5 
GE 


OY MNA NEST N st 


- 


Meteorologiske Tagttagelser i Bergen for ste Qvartal 1826, af G. Bohr. 


Veirliget. 


EE ERSTATTET EET OGGE VASES TSR SEIGE EG ———=——= 


Januar, Februar, Marts. 
nr Regn Lufte Regn Tur Regn 
uftens r eller 118 2 eller uftens + eller 
Befkaffenh, Vindens Snec-| Andre Iagttagel- | Befkaffenh. Vindens Snee-| Andre Tagttagel- Befkaffenh. Vindens Snee-| Andre Iagttagcl- 
vane fer. van- er. VEN er, 
——— | —— [EE === Jet <4- nos I ets 
Dag | Nat | Retn, | Styrk. Höid, Dag | Nat | Retu, |Styrk. Höid. Dag | Nat | Retn, | Styrk |Höid, 
B B — l|oso| 2 LRS BRIS 1. vg) 0 fra |TR |sso | 3 5! 
B B 50 2. Nordlys Aft. BR BR S 2. 1,3 TR |BR Sv 2» 0,3 
B K Ö 1 Nordlys Aft, TR TR SSO 2.31 7,9 B TR S 2. 0,4 
K K ONO| L TR TR Sv 5. 757 B JE SSO 2. 
K K ONO | L Stort Nordl. Aft, |BR |TR |SSO ig 3,6 | Hagl, B BR |s pe L4 
K K ONO | 1. Nordlys Aft, TR TR SSO I. på T TR S 24+| 2,1 | Storm $. 
B TS ONO | 1. Mu fr B NO å TR |TR |s$ AR 
TS BS SSO 1 1,2 IT TR S50 2. TR B 5 L 1,1 Omg. Vind. 
TS B SSQ L53. TR TR SSO 2. 0,2 T B SSO 2. 
B TS 0ASSø eds 0,6 B B SSO | 1. 531 | 766,35 T == 493 0B B SSO | L 
B B 550 | 1. B T S 1-3. B B SSØ kle Stor Plet i O 
B B (0) 1. 3 B TR |S 1.2. B K SSO 1. Taage om Morg. 
B B Ö 08 Nordlys Morg. |p B SSO: | 2.3.| 5,2 B B SO 0 Taage. 
B B Ö 5 Ring om Y TREET 0) B B NNV | 1. Taage. 
TS BS so io 0,8 B B SSO 1-74 B B NNV | 2. 
B TS N Le B B SSO 2. BS BS NNY [1 
aa ago else egg B TR |0S0 | 2.4. Storm om Aft, TR |TS INNV| 1 257 
TR |TR (580 | 3. | 62 lmsi6mn 7 == J18 (TR 550 | 1. | 42 TRS | TSR rn | LP 
Rei GO) EE I Pårastærn Taage BR |TR |SSO | 3.4.| %:9 |Hagl og Storm. [B —|B SSO | 1. | 102 
TR |TR |850 1, 5,1 SIBR |BR |SSO | 2. 1,8 |Ring om Y B B SV 13 
T TR 1850 | 1. | 39 lisgo 7 — =6 [2 T S Ti, Hagl. DE Var S EN 
B TR 10) 2. 1.3 Hael ag 2 TR TR S50 2.4+| 8,7 | Storm om Natten, | B B Sv L Omg. Vind, 
TS TR SS0 Då 1,9 De IR TR 3: 13,8 B B SV L 
TR |TR |SSO 2. 148 TR TR SSO 2 7,1 B B NNVY | x 
TR TR SSO L 2,2 TR TR 537 K K N 2. 
REED 0,7 | Taage KOR GR EVN 1 25 B B N 2 
TRAA 1. 1,5 B TR 18 2» 0,7 NE) TSR |S 2.5: | 6,1 | Omg. Vind, 
TR TR SSO L. 1,7 BR BR Sy 2.3. | 12,5 TORA ES S 2.4 77 |Storm 28. 
BR |BR |SSO | 1. 2,2 é TRS |TRS | NNV| 3 51 | Hagl 
TR TR SSO 15 2,3 | Stærk Storm om TRS | BR NNV | 2. 0,4 
TR !7ÆR SSO | 14.1 1,2 | Natten, BS |TR NNVYI 2. 57 


Sum FI 563 or ALLA 


Summarifk Overfigt af Veirliget. 


Januar, Februar. 


Dage |Nætter | Dage |Nætter 


Klart 3» [Å 0. 0. 
Blandet 12, 0» 14» 9. 
Overfk, 16, 13» 14» 19. 
Regn 11, 15» 17- 20 
Snee år 5. 1 gå 
Fadil Da - - -. 
Hag! DE - [7 % 
Nordlys 5 Aft, 

Vind af 

I Grad 25 Midd, f 10 Midd, 

II Grad å — 10 — 

IIT Grad 1 — 8 — 

1V Grad 2 — 3 Gange, 


Höiefie Barometerfiand: 


Marts 


Dage |Nætter 


på 2. 
15. 17- 
11. Q- 

0. [8 

B. B- 

5 - 

12 Midd, 
5 (— 
4 — 


77734 mm Å. 4de.f 771,6 mm d. 10ded 781,1 mm d, 12te 
Lavefte do, 746,8mmåd, 31te 735:7 d, 7de 7275 


d,29de 


Störfie Forand. 30,6 55:59 53) 
Störfie Varme: +6% + 8?0 -+- 15% 
Störfie Kulde: — 5,5 — 07 — 056 
Regn- eller Snee-Vandets E 

Höide 152,41mm, 243,90 mm. 244956 mm. 


Meteorologiske lagttagelser i Bergen for Aste Qvartal 4826, af G. Bohr. 
9 —ÆTVÆVA—TÆ—ÆZ— 


Barometer i Millimetrer ved 0? R. Thermometer, 


Januar. Februar, Marts, Januar, Februar, AT 
Ved Ved ar ; 
Dage. 12t zt Solens| 9: 12t; 5t |Solens t 12 12 
Ås EN et i Ms 3 uidj Gaifer 9 31 sg 0 9 Jan | sog o 
1 hn2 | 476 | 48,55 | 475 4536 | 4734 | 4731 | 469 | 46,6 7502 + 591 CP OG 593 6,0 = : 
: 522 | 520 1519 1462 | 454 | 485 | 467 | 476 | 50,0 pl 338 då | 30 40 Aa 7 oe or er ol EG 
3 49,2 ig 50 51,9 51,9 2,0 53,1 5358 54,5 2,6 2, 1107 — 0,9 830 8.0 "å 6: FÅ n 2 558 h,2 hs? 
4 +9,1 Alps5 56,0 Bl53 56659 | 542 5159 5059 49,4 |— 2,4 13 1,9 | — 3,0 K 5,6 Å 5,2 å R 20 HE pr Bs7 hyl 
5 gt | 531 | 470 [506 |514 |5n7 | 550 |553 |529 |—38 |- 154 |-30 |-40 | 54 | 581 55 | då 8 66] | so] kal ko 
: h55 | åt 1367 | 555 | 569 |59,1 | 605 |602 |591 |—5,0 |—20 |—23 |—35 | 57 6,0 | 6,3 | 6,8 paleke EsrkdLelk sr 
7 3930 4/p8 | 49:9 55,2 5553 | 563 55,7 2,6 51,55 |— 3,5 | — 2,0 | — 13 o 535 5,6 | 6,2 pe Er 7 57 alt hug 47 
8 6450 3,0 | 64,3 Å 55,9 | 573 |601 | 62,2 |65,5 |63,5 |—0,8 | — 15 |— 10 | — 04 i eg | 6 pg 32 h5| 59| 60| 5,91 5,7 
9 Ohpslt 639 Öy1 9,8 69,1 68,7 69,1 67,7 68,8 | — E . pe p 4 OE 53 5,2 5,3 553 6,3 557 hl 
P E 055 | +02 (0) 0,3 6,1 6,0 AA å;0 55 | b,2 | 10,2 
spå 74 | 701 | 756 | 73 [755 |75:5 | 765 |776 |78,1 |+ 10 | — 16 |— 15 | — 57 0 2 | 4,5 | 32 12,1 12,5 11,9 13:0 er 86 
1 58,2 1678 | 66,4 | 795 |79:8 |79:9 | 788 | 78:6 :9 1 EE 23 KG å å ; : 2 » 
12 648 | 6352 | 63,5 | 79:4 | 8055 | 80:9 | 805 | 80,7 10 å ea = Fe al, 16 ar, AG På 2 26 5,8 8:0 | 10,0 | 110 | 7,9| 6,5 
15 62,1 | 614 | 59, 80; 81,2 | 80,4 | 79:0 | 78,1 | 75,8 |— 2 0 MLE e: , , , 5» 5,1 48 | 9,0 pl 6,70 go 
1 88 | 681 | 806 |jg |712 |69:2 | 009 |0p5 |G |-2å | 03 | 30 | —47 2 og re Bo| 37| $a] Ör| 43| 30 
$ Opås | Gar | 640 (360 |539 |526 | 551 |529 |50o |- 23 |-os |-09 |=-08| 58 | 82| 80 | 69 på |, mel ds] est dg 
16 6158 | 61,0 | 59,7 | 63,3 | 651 | 66,4 | 66,5 |66,5 | 66,4 |— 5,3 | — 353 |-—2 EN hs 01 e p » 3 » 55 | 4l| 17 
17 51,9 | 49,4 793 få 62, 61,9 | 62,0 | 61,9 | 62,0 | 63,1 | — 2Å å 3 Å ar Ed a + Jo å 250 — 0514 10| 2,5 %B7T| 22 14 
19 don ddha egg font 1978 |500 (578 151 559 bags | 37 |$ko (de Pse | deler Ga] å) gi] 28] ge) ag) på 
19 515 1458 | 377 (489 |49:5 | 497 |502 |511 |552 | 430 | 2, 25 | 25 | do | 63 | 64 | 60 ra PE ee. 
4750 | 485 |50:8 | 568 | 503 |0055 | 612 |024 | 65,6 | 2,0 2, 2,5 sk 35 6,0 | 58 | 40 1,5 2å ON er dl 
a 583 | 60,5 | 62,6 | 6356 | 69:58 | 704 | 694 |69,2 | 68,7 | + 3,0 2 3,5 Bd o 216 F i REE reg 
åå 574 | 532 | 49,2 | 668 | 66,7 | 664 | 645 | 658 | 62,7 2,5 Å 310 å) Fr SEN Delp då på 60| $2| 52| 3| 1 
på hå | 435 | 406 | 588 |57:2 | 56 6,3 | 56 58, od 9 2 Dok 15 59 | 46 | 3,5 0,3 ho| 601| 58| 32 
EN 4354 353 46, 58:58 7» 56,9 50,3 | 56,7 58,3 på AG 5,2 Zi J RÅ SE E Os 
2 51,2 Galt 2,5 [59,2 |59:5 |59:2 | 58:60 |57:8 | 59,2 25 2 DE Å 95 1 hå | 550 f— 05 14 301 501 h7| 241 3,0 
25 488 | 476 | å7o fol |618 |612 |615 |66 |630 | 4,0 ea Å på å el 6 He ol å 65 ji Lap nå 
26 55:59 | 58,4 | 57:2 | 62,5 | 63,4 | 63,6 | 63,2 2,1 61,4 AG 2å «TG ) 3 » ks b [og 152 2,8 2,8 1,5 07 
ST 5530 5655 51,4 60,4 5955 57%7 54,8 54,1 Al, Ve 3 oR 40 9 20 5:9 40 + 0,3 1,6 46 lp 2,2 1,5 
å 5459 1 546 | 50,6 1 4557 | 4462 1448 | 579 |320 | 31,1 2 2 HE eo ao på 535 ,2 1,6 Ba] hø | dal 300 1,7 
på 275 | 31,52 | 33,6 | 3259 | 33,9 | 32,8 5.0 EG La »3 er) s4 | 553 | 550 532 B50 | 4,3 höl hol 32 
30 588 | 401 |429 |479 |49:8 | 53,1 23 eg DE je 1,2 $7| Lil Lol 25| 25 
Mid 6; 48 21 61484 | Ga.15 Å 5670 | shust | ELG | Få56 ABsOy | 609 | 031 1050 | 60,6 | 58.1 $ hj2 48 5 3530 35 | 511 53 39 
«| 702:48 | 02.5 1484 | 62,15 Å 54579 | 5457 | 54:70 | 54956 | 54-83 .10 | 59» |22 v 2 Å ET: E 5; E ng sl ie65 Å san 959 I 7 Tong | 1977 
7] HAT | 54,76 | 54,56 I 58.83 | 59:26 | 59.47 | 59,22 | 58.98 | 50-02 | 0%9 | 19581 171 o%50 434 | 5008 1595 47050 2984 | 4758 I 5975 I 583 I 47 | 5958 


Hit bil vit i 
— %7Q 09 | 30 per 2 og Å! i pole 
a3) 339502 | 39:92 | 57:72 | 57195 | 3460 34:50 | 34:58 | 3441 36,07 56,51 36,67 36,55 36,45 36,47 


Grebbrettets I nddelning. 


Magazin for NATURVIDENSKABERNE, 8Bd.i Hi. GRE 


SPE VET, 


å 


LE 


Fg 21 


Magazin for NATURVIDENSKABERNE, 8 Bd HR GL Fel 


Magazin 
for Naturvidenskaberne, 
Aargang 1827, 2 Hefte. 


RAN NANA 


X. 


Bemærkninger 


over forskjellige Gjenstande, Skud- 
theorien vedkommende 


af 


Chr. Hansteen. 


(Fortfat fra forrige Hefte, S, 141 — 159). 


II) Beftemmelse af Luftmodftands-Coefficienten e 
mod den bevægede Kanonkugle, 


D. de under forfkjellige hypothetifke Værdier af e 
i foregaaende Affnit beregnede Initialhaftigheder af- 
vige faa betydelig fra hinanden, bliver det nödven- 
| 12 


476 Hansteen. 


digt, inden man med Sikkerhed kan uddrage noget 
Pesultat af Forfögene med den afkortede Kanon, at > 
beftemme den fande Værdie af e. For den 9E- 
ber lange Kanon med 2! Punds Ladning fandt vi 
nemlig, i Hypothefen e = % dN, Initialhaftigheden 
c == 1448,1 Fod og å Hypotheleme == 4 AN, €= 
1725,5 Fod o. I. vw, I Protocollen over de af den 
kongelige Norfke Artillerie- og Conftructions-Commis- 
fion foretagne Forfög finder jeg en Række af hertil 
tjenlige Forfög med en fexpundig Svenfk og en tre- 
pundig Norfk Kanon, hvilke jeg, faavidt den fidfte 
angaaer, her vil anföre med Protocollens egne Ord: 

”Den 22de Januar 1821 begyndte den Kongelige 
Artillerie- og Confiructions-Commisfion paa det an- 
ordnede Forsög til Sammenligning imellem Virknin- 
gen af en fexpundig fvyenfk Jernkanon af General-Ma- 
jor Helvigs Confiruction, afuiteret i en af de for det 
Svenfke kjörende Artillerie brugelige Lavetter, famt 
en Norfk trepunds, femfjettedeel Gods, 22 Kaliber 
lang Metalkanon i de almindelige Lavetter af nyefte 
Conftruction, Den trepundiges Kaliber var = 2H 
11151 71Vv 3V, Kuglens Diameter 21 QUI 71V 9V (0,23531 
Fod), Spillerummet= 1"1 111v 11V (0,01384 Fod) og 
Kuglerne befæftede til Speil, Dens Ladning var halv 
Kuglevægt eller 13 Pund Krudt, I den horizontale 
Siilling stod Mundingens underste Kant 5! 4! *) 


*) Ved den fölgende Beregning har jeg ved Gonjectur 
læft 51 411 eller 3,5533 Fod, da der vel ifald ovenfiaa- 
ende Læfemaade var rigtig, for Tydeligheds Skyld bur- 
de være fkrevet 51 oll 4111, Da Forfkjellen kun er 
0,5 Fod, faa vil den, om end min Læfemaade er falfk, ei 
have nogen betydelig Indflydelse paa Refultatet, faaf[om 
den næfien har samme Indflydelse paa hele Skudrækken. 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 477 


(3,028 Fod) over Jorden. Forlöget foregik paa Ifen 
udenfor Agershuus Fæftning, hvorpaa omtrent var 
6" Snee, Skydelinien gik omtrent fra Oft til Veft. 
Commisfionen havde befluttet, at der under 0*,2%,1*, 
11%, 2", 21” og 5” fkulde gjöres 8 Skud med hver 
Kanon, hvorved ethvert Nedflag faa nöie fom muligt 
fkulde iagttages, baade i Henfeende til de opnaaede 
Diftancer og Sideafvigeller famt övrige Omftændig- 
heder o. f. v.” 

Forfögene begyndtes den 29de Januar, og kunde 
formedelft indtræffende Töeveir ei fluttes förend den 
20de Februar.  Resultaterne indeholdes i fölgende 
Tavle: | : 
Skudvidder med en trepundig Kanon under for- 
fkjellige Elevationer. 


Eleva- Skudde- 
tion Skudvidde | Sandf, Feil |nes An- 
m x af Medium. tal. 
0' | 632 Fod.| 29,8 Fod, 10 


16314 — | 503 — 12 
20355, — | 25,8 — [ 12 
0 | 22622 — | 58,5 — 12 
30 | 2588,6 — | 15,2 — 8 
9 | 29018 — | 417 — 7 

Ved de ovenftaaende Middeltal af Skudvidderne 
ere dog ogfaa benyttede: 5 Skud under 0" Elevation, 
fom bleve gjorte förend den egentlige Förfögs-Række 
begyndte; og 4 Skud under hver af de 4 fölgende 
- Elevationer, fom bleve gjorte efter at Skudrækken 
var fluttet. Henligten af disfe 4 fidfte Rækker var 
at erfare Virkningen af et formindfket Spillerum, 
2. 


| 
50 19901. il 203 12 


unu=n=ogl| 
o 


478 Hansteen. 


Ved disfe Skud blev nemlig det Vadmel, hvoraf Kar- 
dufen beftod, trukket frem over Kuglen. Fölgende 
Tavle vifer de opnaaede Skudvidder faavel uden (1) 
for med (2) Vadmelbeklædning, hvoraf tydelig fees, 
at denne Beklædning har foröget Kuglens Initialha- 
fiighed, 
Skudvidde 
Elevat. | 1 | 2 Forfkjel 


0* 30' | 1290 1291 + 1 

10 1579 | 1736 | + 157 

NE 2022 2061 | ++ 59 

2o 2194 2398 | + 204 
Kjendte man nu den fande Værdie af e, faa kun- 
de man efter Fomlen (III) (foregaaende Hefte S, 157) 
finde Initialhaftigheden c, og denne burde af alle 7 
Skudrækker findes af famme Siörrelfe, faafom Lad- 
ningen beftandig var den famme. Jeg antog derfor 
e — 4 dN; efter Oberfilieutnant Kjerulfs Opgivel- 
fer er for den trepundige Kanon Kuglens Diame- 
ter 4=—0,23351 Fod; efter Profesfor Esmarks meteo- 
rologifke Tagttagelfer (Mag. I Bind) var i Februar 
Maaned 1821 den midlere Thermometerftand t=— 
6% R; den midlere Barometerftand 5 — 28" 14— 
0,7612 Meter, altfaa N=— 5381,7, e=1674,1, Her- 
ved fandtes fölgende Værdier af Initialhaftigheden c, 


m C 
0* O' | 1461,5 
0 50 1532,8 
1501 13550 
SAG 1269,9 
2.50 1271,5 
3000 1285,7 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 479 


Da de fiörre Kafievidder give en mærkelig min- 
dre Initialhaftighed end de mindre, faa vifer dette iy- 
delig, at den antagne Coefficient for Luftmodfianden 
er for liden, altfaa at e== 4 dN — 1674,1 er for ftor. 

Ved at differentiere Ligningen No, III 8, 157 
finder man 
E 


8 L(2e—x) he—(20+x) | de de 
C cos?m (x tang m—y) 

Ved et Par Approximationer har jeg fundet Vær- 
dien af € = 1171,9, og med denne Værdie af For- 
melen III) og IV) fölgende Værdier for Initialhafiig- 
heden c, 


IV) dec= 


m == 0" 0", c = 1504,7 — 0,1261 de 
m=0 30, 6 = 1634,4 — 0,3089 de 
m=1 0,c6= 1485,5 — 0,3677 de 
m= 1 530, c == 1495,2 — 0,1860 de 
m=2 0,c= 1459,3 — 0,5349 de 
m == 28 50, c == 1474,2 — 0,6554 de 


me 0; o 1524,5 — 0,7833 de 
Af disfe Ligninger finder jeg den fandfynligfte 
Værdie for de —= — 12,94, alifaa € + de == 1171,9 
— 12,9 =—= 1159, Iudsæties Værdien de == — 12,94 
i ovenftaaende Ligninger, finder man fölgende Vær- 
dier for Initialhaftigheden c. 


c Afyigelfe fra Middelet 
1506,2 — 9 
1638,5 + 124,2 
1501,44 — 12,7 
1482,7 — 5L4 
. 1554,0 + 19,9 


Middel = = 1514,14 


480 Hansteen. 


Er alifaa Luftmodftanden mod den bevægede 
Kugle lig Vægten af en Luftcylinder, hvis Grundfla- 
de er lig Kuglens fiörfte Gjennemfuit og hvis Læng- 
de er lig p Gange Haftigheds-Höiden, faa bliver her 

e == BEN == 4159 
Sp | 

altfaa p == 0,722214, e = 0,92306 dN, hvilken Vær- 
die af e altfaa bör anfees fom den meeft pasfende for 
den Haftighed, hvormed Kanonkugler fædvanlig be- 
væge fig. Luftens Modfiand er altfaa ved Kanon-' 
kugler faa fior fom Vægten af en Luftkolonne af 
Kuglens Gjennemfnit, hvis Længde er =p == 0,72224 
af Haftighedshöiden. 

Da i Formlen II) nu alle Störrelfer %, m, c og 
e ere bekjendte, faa kan deraf de forfkjellige Værdier 
af Skudvidderne x findes, naar c efter det foregaaen- 
de antages = 1514,14 Fod. Fölgende Tabelle in- 
deholder en Sammenligning imellem de bereguede 


og ved Forföget fundne Kaftevidder, 


| Kaftevidde =x | Forfkjel. 
m beregneil iagttaget 
0' | 6416 | 6520 |- 9,6 
30 | 1177,3 | 1290,4 |+ 115,1 
1664,6 | 16314 |-- 33,2 
2055,0 | 2055,2 |-- 19,8 
2571,9 | 2262,2 | 109,7 
2635,7 | 2588,6 |— 47,1 
O | 2860,8 | 29018 |+ 410 
O | 3229,0 
0 | 55211 


QI 
an ar) 


AFAPNPNE=EOO 
NA 
OOo 


Den fiörfte Forfkjel imellem de beregnede og ob- 
ferverede Kaftevidder indtræffer ved 2 Grads og 2 


, 


Bemærkninger ved Skudtheorién 481 


Graders Elevation, d, e. netop ved de 2 ufikrefte Re- 
fultater i hele Rækken (fee Tabellen S. 177); da de 
övrige Afvigelser for det mefie ere under 40 Fod 
eller 20 Alen, altfaa ei overftige den fandfynlige Uvis- 
hed af de midlere Skudvidder, faa er dette vel al den 
Overeensfiemmelfe, man kan forlange, ifær da man ei 
kjender Barometrets og Thermometrets Stand paa de 
forfkjellige Obfervationsdage. 

Er AED FB (Fig. 1) Kuglebanen, AB Hori- 
zontallinien igjennem Kanonens Munding, EAC=< m. 
== 5", Begyndelfeshaftigheden i Å = 15141 Fod, 
D det höiefte Punkt af Kuglebanen, faa findes efter 
Theorien: 


Tangentialhaftighed FANS NY VYYSSS 1514,1 Fod 
-—- == —- —- iD Kg = 592,0 — 
—-—- — —= == 1Bovovau nav =x 559,1 — 

FE TN ST ee SDØE == 2166,7.— 

Jet Jyt b sArd VE SVasdfat als == 5507,7 — 

BG* 194 PR Dr = 1541,0 — 

EL SN EE SEES He ammet 6-7 ju DE 

Uåkaftningsvinkel FAG rele 0 av es Ne 

Nedflags-Vinkel FBC ... 2ga vo ve == 12" 55! — 

Tiden af hele Kaftet igjennem Banen 

DP GSE Sb JRO JLksåt 0 RE 


*) Formlerne, efter hvilke disfe Störrelfer beregnes, fin- 
des i Vegas Mathematik, 4de Deel. Da den hele 
Skudvidde AB er 5508 Fod, og Lydens Hafiighed 1058 
Fod, faa feer man atLyden vil gaae fra Å til B i no- 
get over 5, Kuglen omtrent i 52 Secund; ved streo 
Skudvyidder kommer altfaa Knaldet förend 
Kuglen, Men da Kuglens Begyndelfeshafiighed er 
1514 Fod, altfaa betydelig fiörre end Lydens Hafiighed, 
faa feer man, at Kuglen i Begyndelfen löber foran 


- 


482 Hansteen. 


Ir.dfætter man nu å Formlen III) 9.157 & — 
0,92306 dN og tager Værdien af x, y og m af Forfö- 
gene paa Egeberg (Tabellen S. 158), faa finder man 
fölgende fande Initialhaftigheder for Skuddene paa 
Egeberg för og efter Kanonens Forkortning, 

6 Ladning 
Kanonens Længde 21 Pund | 2 Pund 


19 Kaliber — | 1559,2 | 1490,4 
12 Kaliber 1493,5 | 1441,6 


IV) Formel for en Kanonkugles Haftighed i forfkjel- 
lige Puncter af Löbet; Elafticitetstrykket af den af 
det antændte Krudt udviklede Gasart, 


Naar P betegner den foranderlige Kraft, fom ef- 
ter Ladningens Antændelfe fætter en Kanonkugle, der 


Knaldet, derpaa indhentes af famme, og ved længere 
Skudvidde kommer mærkelig bag efter, Denne Sæt- 
nings Rigtighed har jeg felv erfaret, da jeg i Juli 
1814 paa min Opreife til Norge blev indhentet af den 
forrige Danfke Fregat Venus, fört af den Engelfke 
Capt, Mackenzie, fom i Begyndelfen paa meget lang, 
og fiden paa kortere Difiance, gjorde 3 fkarpe Skud 
efter min lille Baad, Ved det förfie Skud hörtes 
Knaldet, faavidt jeg erindrer, omtrent 5" efterat Glim- . 
tet af Skuddet var feet, og Kuglens Nedflag i Vandet 
fkede igjen næfien ligefaa lang Tid efter Knaldet, Da 
de beregnede og iagttagne Kafievidder fra 09 til 59 
Elevatior fiemme faa fuldkommen overeens, faa maa - 
de af Theorien ovenfor udledede Resultater for Kug- 
lens Beyægelfe i fin Bane være yderfi nær Sandheden, 
og man feer altfaa, at Hr. Major Meydell ovenfor 
S. 156 virkelig har for liden Tiltroe til Theoriens nær- 
værende Fuldkommenhed. 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 483 


endnu er i Kanonens Löb, i Bevægelfe, M Kuglens 
Vægt, v dens Haftighed, x dens gjennemlöbne Vei, 
g et Legems frie Fald i förfie Secund, faa er (Mage 


5 Bind 5. 276) | | 
41 25 fr. då 


Kraften P beftaaer egentlig af 3 Dele, 1) Ela- 
fitcitetstrykket at den af den antændte Ladning udvik- 
lede Luft, fom fætter Kuglen i Bevægelfe imod Mun- 
dingen. 2) Atmofphærens Trykning mod Kuglens 
forrefte Flade, fom altfaa tilintetgjör en Deel af den 
förfte Kraft. 3) Mediets Modftand eller Luftens hy- 
draulifke Modftand, frembragt ved Kuglens Stöd mod 
famme, Den förkte af disfe Kræfter er afhængig af 
den Lov, efter hvilken Krudtgasfets Elafticitet afta- 
ger med Tætheden og dets Temperatur. [I denne 
Henfeende kan man til Pröve antage den Mariottifke 
Lov; vifer det fig at denne Lov ei giver famme For- 
hold imellem Haftighederne ved 19 og 12 Kalibers 
Længde, fom de, vi af Forfögene paa Egeberg i Slut- 
ningen af foregaaende Affnit have fuudet, faa maae 
en anden Lov pröves, indtil man finder en fom pas- 
fer med Erfaringen. Er Barometerhöiden =>, Kug- 

lens Diameter =d, Vægten af en Kubikfod Qvikfölv 
 ==Q, faa er den anden Deel af Kraften =—17d*bQ". 
Er endelig Luftens hydraulifke Modftand lig Vægten 
af en Luftcylinder, der har famme Diameter fom Kug- 
len og hvis Længde er p Gange Haftighedshöiden, 
faa er, naar Vægten af en Cubikfod Luft betegnes med 


d2 
9, den 3die Deel af Kraften P=—v> Å 7 (oven- 


for S. 156). Er det Elafiicitetstryk, hvormed Krudt- 
ladningen i Aniændelfes-Oieblikket virker paa Kug- 


184 Hansteen. 


len = XK, Ladningens kubifke Indhold — a, det nf 
Kuglen efter en liden Tidsdeels Forlöb i Löbet gjen- 
nemlöbne kubifke Rum = xx, Ladningens Elaficitets- 
tryk ved Enden af denne Tidsdeel =P" faa er, ifald 
den WM ariottiflke Lov gjælder for Xrudtgasfet efter 
Magaz, 5 B, S, 276. 


p! —=d Å 


altfaa rd 


=P(E- 1 5d7DQ: — GE dx 


Heraf findes 


vr [>K (AE) prabQ] 
— 18, PE Å frå 


Er Vægten ag! en De Jern = Q, faa er 
Kuglens Vægt M=27-45Q, altfaa 
Me TG ET 


NM 160 - 20 GN re 
(ovenfor 5.156 og 5.180). Indfætter man nu i fidfte 
Leed af ovenftaaende L FN for v? dens tilnærmede 


Værdie RE 


fra bliver 


pa NG log == ke 


altfaa 


Då (1) 7 


-- == —1 så*bQx]. 


Bemærkninger ved Skudtheorien. - 485 


De ved denne Formel bortkaftede Störrelfer ere 
faa fmaae, at de ei kunne komme i Betragtning; ifald 
altfaa den Mariottifke Lov gjælder for den af Krud- 
tet udviklede Luftart, og ifald den igjennem Spille- 
rummet og Fænghullet undlöbende Luftmængde ei er 
for ftor til at kunne fættes ud af Betragtning, faa bör 
de efter denne Formel beregnede Haftigheder v af 
Kuglen ved Mundingen af den 19 og 12 Kaliber lan- 
ge Kanon forholde fig fom de af Forfögene paa Ege- 
berg i Slutningen af forrige Affnit udledede Hafiighe- 
der ved 21 Punds og 2 Punds Ladning; eller derfom 
man af Forfögene paa Egeberg antager v fom bekjendt, 
faa bör man for famme Ladning ogfaa finde famme 
Værdie for K, hvad enten Kanonen er lang eller kort, 

— For at kunne udföre denne "Regning, er det nöd- 
vendigt at kjende Læugden a af den Cylinder, fom 
- udtyldes af Krudtladningen, Efter Hr. Obeftlieutnant 
Kierulffs Opgivelle er den fexpundige Metalkanons 
Diameter = 51 8U1 2IV 1V norfk tolvtedeels Maal 
(0,30676 Fod),; den fexpundige Kugles Diameter == 
311 GI 71V OV (0,29615 Fod), altfaa Spillerummet == 
0,01061 Fod, Fremdeles er Diameteren af Ammuni- 
tions Schablonet, fom de fexpundige Kardufer fkal 
kunne gaae igjennem, == 54 711 GIV 1V; fiörre kan 
Kardufens Diameter ei være, men er i Almindelighed 
nogle Skrupler mindre, da den fkal gaae villigt igjen- 
nem Schablonet. Da de nu brugelige Kardufer fores 
med Vadmel, formener Hr, Oberfilieutenanten, at man 
ei bör antage den egentlige Krudtcylinders Diameter 
fiörre end 511 711 — 0,29861 Fod *) Endelig er 
——m—iensmnin 


*) Vi have altfaa her tre forfkjellige Diametre fom ei 
maae foryexles; 


186 . Hansteen. 


Væsten af en Cubikfod af det ved Forlöget paa Ege- 
berg brugte Krudt == 58,59 Norfke Pund, — Sættes 
Værgten af Krudtladningen == m, af en Cubikfod Krudt 
= k, Krudtoylinderens Diameter = 8, dens Længde 
== a, faa bliver 


altfaa 


| a3?k 
Herved findes for m=2 Pund a=—0,48746 Fod — 
= 1,5891 Kaliber, og for m=21 Pund a= 0,60932 
Fod — 1,9863 Kaliber. Indfætter man nu i Formlen 
V) disfe 2 Værdier af a, famt fætter Kanonrörets he- 
le Længde a+x lig 19 og 12 Kaliber, endelig giver 
v efterhaanden de Å af Forfögene paa Egeberg udle- 
dede Værdier i Slutningen af No, II, faa finder man 
fölgende Værdier af X udtrykte i Pund: 
K 
E naar Ladningen er 
Kanonens Længde| 2! Pund 2 Pund 


19 Kaliber | 170270 Pd.| 177050 Pd, 
12 Kaliber 195735 — | 202890 — 


Kanonrörets Diameter ==0,50676Fod===1,00000 Kalib. 
Kuglens Diameter ==>3,29515 Fod==0,96541 — 
Krudtcylinderens Diam, ==<2,29361 Fod==0,97342 — 
Antages, fom i foregaaende Hefte S, 157 Stöbejernets 
Epenvehe == 7,207, altfaa Vægten af en Gubikfod Jern 

== 0 EG 83», faa findes Vægten af den fexpundi- 
usle M == ! rå? Q == 6,c769 Pund, Skulde denne 
Kugle netop veie 6 Pund, faa maatte Q være == 441,16, 
altfaa Stöbejernets Egenvægt == 7,1155. Jeg har i de 
fölgende Regninger beholdt Værdien af Q 55 446,83 
og altfaa af M == 6,0769 Pund, 


Bemæærkninger ved Skudtheerien. 487 


Var den Lov for Luftens Elafticitets «Tryk, fom 
ligger til Grund for Formlen V) rigtig, faa burde Vær- 
dien af K for famme Ladning findes eens for den 19 
Kaliber og for den 12 Kaliber lange Kanon, Men af 
ovenftaaende Beregning fees, at K findes ved begge 
Ladninger over 25000 Pund fiörre for den 12 Kali- 
ber lange Kanon end for den af 19 Kalibers Længde. 
Havde man altfaa i Formlen No, V antaget K —= 
195735 Pd., for den fandtes for 12 Kaliber, og der- 
paa af denne Værdie af K beregnet Haftigheden v 
for en 19 Kaliber lang Kanon, faa vilde denne Ha- 
ftighed bleven fundet mærkelig fiörre end 1559,2 
Fod, fom den fandtes af Forfögene paa Egeberg; d.e. 
den Mariottifke Lov giver for fiore Haftigheder for 
den længere Kanon, 

Hertil kan gives to forfkjellige Aarfager, blandt 
hvilke den förfte er vis, den fidfte fandfynlig. 

Igjennem Spillerummet og Fænghullet undlöber 
en fior Mængde af den af det antændte Krudt udvik- 
lede Gasart. Naar altfaa Kuglen er kommen til Ka- 
nonens Munding, faa drives den af en langt mindre 
Gasmængde, end i Antændelfes-Oieblikket. Om alt- 
faa end den Mariottifke Lov virkelig gjældte for den 
af det antændte Krudt-udviklede Gasart, faa vilde dog 
den deraf udledede Formel 


Pl 


at+x 
ei kunne anvendes paa Skydegevær, fom have Spille- 
rum og Fænghul, Sættes Boringens Diameter eller 
een Kaliber = D, Kuglens Diameter = d, Fæng- 
hullets = 3, faa er Summen af Spillerummets og 
Fænghullets Gjennemfnit = I 7 (D*? — d? 4 357); 
dividerer man dette med Kanonrörets Gjennemfnuits- 


188 Hansteen. 


flade=7D", faa faaer man hiint aabne Fladerum ud- 
trykt i Dele af Börets Gjennemfnitsflade, Da D — 
0,50676 Fod, d—0,29615 Fod, $—0,01 Fod*), faa findes 
pA 2 

1 TE = rak 0,06904 = 77 omtrent, 
Tgjennem disfe Aabninger, fom udgjöre 4; af hele Ka- 
nonrörets Overflade, maa altfaa en faa betydelig Mæng- 
de Luft kunne udfirömme, at det ei er at undres over, at 
den af Forfögene fundne Haftighed wed 19 Kalibers 
Længde er mindre end den efter Formlen beregnede. 
lertil kommer, at Gasarten i Antændelfes-Oieblikket 
fandfynligvis har en langt höiere Temperatur, end i 
det Oieblik Kuglen forlader Mundingen, I det fidfie 
Moment maa altfaa dens Elafticitets-Tryk være langt 
mindre, end ifald Temperaturen i begge Momenter 
havde været den famme. 

For den praktifke Artillerit kan det være lige- 
gyldigt, hvor (tor en Deel af den overfor fundne Af- 
vigelfe fra Formlen der maa tilfkrives enhver af de 
to ovennævnte Aarfager. Man kunde til den prakti- 
fke Anvendelfe [öge en Formel for Elafiicitetstrykket 
P!, fom for fmaae Værdier af x nærmede fig til oven- 
fiaaende paa den Mariottifke Lov byggede Formel, 
men fom for fiörre Værdier af x gav et betydeligt 
mindre Elafticitets-Tryk end hiin Løv, Efter den 
Mariottifke Lov var, naar intet Henfyn tages til Spil- 


lerum og Temperatur, 


P: — 


Ka 9, JR 
atx — x 
Le 


Vil man nu have en Formel for P', ved hvilken 
P! for meget fmaae Værdier af x nærmer fig til oven- 
ftaaende, men for fiörre Værdier bliver mærkelig min- 


*) Den fidfie er blot antaget efter Gisning, 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 489 


dre, faa behöver man blot å Nævneren at fætte pp 
| a 


x7 GAR 
+ DE iftedenfor Tr thi faalænge x kuns er en 


liden Brök af å, vil det tilfatte Leed kunne fættes ud 
af Betragtning i Sammenligning med-det næftforegaa- 
ende, Naar derimod x bliver ftörre end 4, vil dette 
tilföiede Leed i Nævneren betydelig bidrage til at for- 
mindfke Værdien af P!'. Antages altfaa 


Pr == å 


x x3 
2 a 


og indfættes denne Værdie i Grundformlen 


lg P 
2 —— S: 
faa faaer man 


| K | v?nrd? 
ke i LE sn 16 : dx, 
TM Å uk PLA | 


* 


x ; 
Sættes — = z, faa har man 
a 


dx TV; dz 
fi ER 1+z+nz> * 


P +07 


Det fidfte Integral har to forfkjellige reelle Former, 
efterfom mn er fiörre eller mindre end 4; fættes nemlig 


fån—1 = f, 1-41 = f), faa er 


dz 2 2nz4-1 
——=======t er == A * Pa an) 
Jie Ft ; rC, tang 7 
2nz+l—£ Rel 


gi log. Sn HI 
Ved at å Integraleis fide Form med For- 


490 Hansteen. 


føgene paa Egeberg, finder man, at ” maa tages fidr- 
re end 2, og at altfaa den förfte Form maa anvendes. 
Da Integralet fkal forfvinde for z =0, faa finder 
man det fuldftændige Integral 


dz 2 fr po fx 
Sri ==-—-Arctang. or > Fre tang. HEG 


Indfættes denne EE i Formlen, td man paa fam- 
me Had ka S. 184 

DE PE e tang. I7d*bQ'x |—— f v*dx 
TM ? "ax -* å S 3 
og naar iftedenfor ? i fidfle Leed fættes dens tilnær- 
mede Værdie af förfte Leed 


%K 
VI a) v =3| 7 ta AE) Arc. 
2K 


«+ == log, ( 1+ = +05) — oe 

Er den midlere Barometerhöide == b! = 0,76 
Metr. =2,4224 Norfke Fod, faa er det midlere Tryk 
af een Atmofphære paa Kuglen=17d*b'Q1, Er K 
lig Trykket af Å Atmolfphærer, faa bliver alifaa K= 
Izd?b!Q!4; dividerer man altfaa Störrelfen i Klam- 
merne med Trykket af en Atmolphære og indfætter 
for M dens Værdie 1”d5Q, faa forvandler Formlen — 
fig til fölgende: | 


ELT 
VIb) v & Og - 5 [1-3 SE og EE 


pt log Ginsde al 

ne a a? bi 
- hvor b er Dagens Barometerhöide, 5! den midlere, 
begge udtrykte i Norfke Fod. 

Sætter man i denne Formel =m ftörre end 1, faa 


vil man ved at tage v, å og x af Forlögene paa Ege- 
berg og ved at foröge Værdierne af mn, finde, at for 


| rn 


fx 
2a+x 


2aF+x 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 494 


n — 0,546225, altsaa f —= Kin == 1,0885, blive 
de bereguede Værdier af K eller Å ligeftore for en 
Kanon af 19 og af 12 Kalibers Længde, faavel for 
Ladningen 2j fom 2 Pund, hvilket fees af fölgende 
Tavle: | 


Ladningens Vægt 


Kanonens 21 Pund 2 Pund 
Længde i IR 
Kaliber. 5 Å Ku - 
19 293040 | 2087,7 | 325280 | 2317,3 
li 293250 | 2089,0 få 325270 | 2317,2 
Middel | 293135 | 2088,4 å 325275 | 2317,5 


Af ovenftaaende Tavle kan uddrages fölgende Re- 
fultater: 1) I Antændelfes-Gieblikket virker Ladnin- 
gen 21 Pund med 2088,4 Atmofphærers og Ladningen 
2 Pund med 2317,5 Atmofphærers, Tryk, altfaa den 
fiörre Ladning med et betydeligt mindre Elafticitets- 
tryk end den mindre, Derfom begge Ladninger i 
Antændelfes-Oieblikket lige fuldkommen vare oplöfte 
å Gasform, faa burde de begge give et lige fort Ela- 
fiicitets-Tryk. Heraf maae altfaa fluttes, at den fior- 
re Ladning mindre fuldkommen oplöfes end den min- 
dre. Da disfe 2 Ladningers Længde forholder fig fom 
Q2r il 2 d.e. =5:4, faa finder man, at Elafticitets- 
trykket i Antændelfes- Öieblikket omtrent forholder 
fig omvendt fom Qvadratrödderne af Kardufernes 
- Lærigder; thi | 

2517,3 

2088,4 

Under Forudfætning, at dette Forhold ær rigtigt, fin- 

der man altfaa Blafticitets-Trykket af den 21 Punds 
15 


= 1,1096, P75 — 1,1180. 


499 Hansteen. 


Ladning ved umiddelbart Forfög....... == 2088,4 Atm. 
af den 2 Punds Ladning == 2317,5. rE —= 2079% "1 


Middel — 2080,6 Atm. 
Da Længden af den 23 Punds Kardus er = 0,60932 
Fod, faa findes Elafiicitetstrykket Å af en anden Lad- 


ning, hvis Længde er Ta lig 2080,6 oe 


1624;1 : Va > og fölgelig kan i Formlen VI fættes 
2aA 3208, da | 
| TE 9 4 
Om dette Elakicitetstryk 2 ge for Te Kalibere 
er uvift; det er fnarere rimeligt, at for Kanoner og 
Ladninger af fiörre Kalibere vil Krudtets Oplösning 
'være mindre fuldkommen, og altfaa det oprindelige 
F.lafiicitetstryk mindre end ved den fexpundige Kanon, 
Dette kunde let underföges ved at iagttage Kaftevid- 
'derne af Kanoner af fiörre og mindre Kaliber. 9) 
Sjörrelfen f maa være afhængig afLoven for Gasfens 
Elaficitet ved forfkjellige Tætheder, af Temperaturens 
Aftagelfe fra Antændingens Gieblik til det Öieblik, 
Kuglen forlader Mundingen, og af Spillerummets famt 
Fænghullets Störrelfe. Af den fidfte Omfiændighed 
fölger at f maa findes forfkjellig for Kanoner af for» 
fkjellig Confiruction. Ere imidlertid Spillerummets 
og Fænghullets Störrelfe proportionerede med Kano- 
nens Kaliber, faa er det rimeligt at Störrelfen f næ- 
ften maa blive confiant for alle Kanoner, Naar man 
altfaa ved Experimenter har fundet, hvad Indflydelfe 
Kanonens Kaliber har paa Elafiicitetstrykket 4, faa er 
ÆÅ en for alle Kalibere og alle Ladninger beregnelig 
Siörrelfe, og fölgelig kan Kanonkuglens Haftighed v 
for enhver Kanon beregues efter Formlen VI, 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 493 


Sætter man alle de Leed, fom have Henfyn: til 
Luftens Modftand, ud af Betragtning, faa finder man 
for den fexpundige Kanon af Formlen VI a. 

va ON Rab TS NO fx ya 
VII Dy == ( dg > "=o ÅT, tangg Å 
og uaar den ovenfor fundne Værdie for A= 16241: åa 
indfættes: 


1 fx 1 
VII b) 2077 a (Arc. tang. 5 ud 
at xXx 


I nedenftaaende Tabel findes Værdien af den con- 
frante Factor 207724 == C, og af Elafticitetstrykket 
Ai Antændingens Gieblik for forfkjellige Ladninger: 


Ladningens | 
Vægt | —Længde i å 
Kaliber| Fod A C 
11 Pund | 1,1918 I 0,56560| 2686,0 | 1615,1 
2 — 1,5891 | 0,48746| 2526,2 | 1755,5 
91 — | 1,9863 | 0,60932 | 2080,6 | 1855,1 
3 — [| 2,58356 | 0,73118 I 1899,4 | 1920,6 


Indfætter man nu i denne Formel Værdierne af C og 
a for Ladningen 2! og 2 Pund, og giver Kanonens 
Længde eller a4+x Værdierne 19 og 12 Kaliber faa 
finder man 
Ladning| a+x - Haftighed v Forfkjel 
beregnet | iagttaget 
21 Pund| 19 Kal.| 1560,4 | 1559,2 | + 1,2 
21 — [12 — | 149352 | 14955 | — 05 
2. — 119 — | 1497,0 1 14904 | + 6,6 
2 — [12 — | 14469 | 1441,6 | + 5,5 
Forfkjellen imellem den beregnede og obfervere- 
de Haftighed er alifaa, endog naar Luftmodftanden i 
Löbet fættes ud af Betragtning, faa liden, at ovenftaa- 
ende Formet for alle praktifke Tilfælde kan anfees 
18 


494 Hansteen. 


fom tilfrækkelig nöiagtig. Etter denne Formel er i 
nmedenftaaende Tavle Haftigheden v i Fod og Elaftci- 


pr 
tetstrykket P=A: 1 +—4+nz i Atmofphærer be- 


regnet for den fexpundige Kanon med Ladningen 21 
Pund; a+x betegner Kuglens Afftand fra Kanonens 
Bund, udtrykt i Kaliber. 


Tabel I | 
a+x v DE PG 
| G | a 42 
Ko 112,2 | 2066,2 -1,007 
3 856,4 | 1257,6 |  1,654 
4 | 1087,2 | 806,3 2,580 
5 1215,8 | 549,6 | -— 5,784 
6 | -1298,3 594,9 5,266 
71 å -4355,7 41 2960 7,026 
8 14357904 22051. 9068 
9 | 1450,1 | - 1827 11,581 


10.:4:4955,6 1>- 149012 0 19%. 
11 1477,3 123,5 16,349 
12 | 1495,2 | 1040 20,001 
13 1507,4 88,8 235,430 
14 | 1519,5 767 |  27,1356 
15 | 1530,0 66,8 51,122 
16 1539,1 58,8 | — 55,385 
17% :1547,1 52,1 39.930 
18 1554,1 |. 46,5 144,750 
19 1560,4 41,7 49,849 
20 | 1566,1 37,7 55,225 
91 1571, 1 37 59,879 


Indfætter man nu disfe Værdier af Kuglens Ha- 
Gighed for € i Formlen II 8, 156 (foregaaende Hefte), 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 495 


og föger Skudvidden x ved at fæte m=—=1"5!, e= 
0,92506 dN, y=-— 4, faa kan man finde Skudvidderne 
af den fexpundige Kanon med 2) Punds Ladning for 
forfkjellige Læugder af Kanonen. Nedenftaaende Tav- 
le indeholder en Sammenligning imellem de faaledes 
beregnede og de paa Egeberg oblferverede Skudvid- 
der, famt Barometerhöiden 2, Thermometrets Stand t 
og Störrelfen NW. 


Kanonens Skudvidde=x 
Længde | b t | N lobferv |beregn. |Forfkjel 


21 —10,7565 +12"0 5901| 1964 | 2017,3 | +55,3 
19 10,7412 ,2 15946| 2003 | 2000,4 |— 2,6 
17 10,7470| 10,2 |5912| 1998 | 1980,0 | —18,0 
16 10,7421 1,4 15731| 1942 | 1948,1 |+ 6,1 


15 10,7450| 0,9 |5711| 1920 | 1935,0 | +13,0 
14 $a 1,5 |5643| 1966 | 1907,9 | —58,1 
13 7284| 7,1 16001| 1894 | 1890,5 |— 3,5 


12 KN 0,8 |5731| 1876 | 1875,6 |— 0,4 
11 10,7519|- 0,2 15768| 1878 | 1854,0 | —24,0 


Ufikkerheden ved hver Skudrække af 50 Skud 
er efter foregaaende Hefte S. 150 omtrent =<9 Alen 
eller 18 Fod og ved 11 Kalibers Længde == 107 Alen 
eller 21 Fod, Der er altfaa kuns 2 af de beregnede 
Skudvidder, nemlig ved 21 og 14 Kalibers Længde, 
fom afvige mere fra de obferverede, end den fand- 
fynligfte Uvished af den midlere obferverede Skud- 
vidde. Ved de övrige ere Afvigelferne ubetydelige, 
og man kan altfaa anfee de tlieoretifke Beftemmelfer 
fom fuldkommen overeensfiemmende med Erfaringen. 
Ligeledes har jeg af Formlen VII a, beregnet Kug- 
lens Hafiighed for Ladningen 2 Pund, ved at antage 
4— 2517,5 Aimofphærer; og ved at indfætte disfe 
Værdier for c i Formlen II S. 156 fundet fölgende 
Værdier af Skudvidden æx for forfkjellige Bele af 
den fexpundige Kanon: 


196 Hansteen. » 


Kanoneus | Kuglens Skudvidde 
Læygde | Haftigh. |obferver.| beregnet | Forfkjel 


21 1502,2 | 1874 | 1902,2 | +28,2 
19 1494,2 | 1892 | 1898,0 | + 6,0 
17 1484,2 | 1862 1878,8 | +16,8 
16 1478,2 | 1872 | 1852,0 | —20,0 
15 1471,5 | 1868 1859,4 | —28,8 
14 1463,5 1846 1820,2 | —25,8 
13 14547 | 1844 | 1851,6 | + 7,6 
12 1444,2 | 1794 | 1798,0 | + 4,0 
11 1431,6 | 1812 | 1781,3 | —530,7 

9 1397,6 | 1688*)| 1759,4 | +51,4 


Ogfaa ved denne Skudrække ere Theoriens Afvigel- 
fer fra Erfaringen ei fynderlig fiörre end de fandfyn- 
lige Uvisheder af Sud Havde man i begge 


*) Denne Skudvidde er den fom blev fundet ved Fred- - 
fiad med den 11 Kaliber lange Kanon, hvis Munding 
var udboret konifk indtil 2 Kalibers Længde, Da 
denne Kanon, hvis cylindrifke Rör altfaa var 9 Kali- 
ber langt, foruden den 2 Kaliber lange konifke Mun- 
ding, har givet 51 Fod kortere Skudvidde, end en 9 
Kaliber lang Kanon efter Theorien burde give, faa 
feer man, at den konifke Munding aldeles intet bi- 
drager til Kuglens Hafiighed, og at denne Munding 
altfaa kuude bortfkjæres, uden at Kuglens Hafiighed 
derved vilde formindfkes. Borometer- og Thermome- — 
terfianden er antaget efter Obfervationerne 1 Chrifiia- 
nia den 20 Juni 18259 nemlig b == 0,7493i Metr. t= 
+119,8 R, altfaa N==5962,4. Det er meget muligt, at 
Luftens Tilfiand i Frederikfiad kan have været noget for- 
fkjellig fra den i Chrifiiania, og at endeel af den be- 
tydelige Differents 51 Fod kan deraf udledes, For de 
Övrige Skudvidder ere Værdierne af N de famme fom 

ved 27 Punds Ladning, 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 497 


Skudrækker ei taget Barometrets og Thermometrets 
Stand i Betragtning, men beregnet Skudvidderne med 
en confiant midlere Værdie af NW, faa vilde Different- 
ferne imellem de beregnede og obferverede Skudvid- 
der blevet meget fiörre. Dette viler fig ilær ved 
Skudrækkerne med 14 og 13 Kalibers Længde, hvor 
Værdien af N har forandret fig fra 5643 til 6001, hvil- 
ket har bevirket, at den beregnede Skudvidde ved 2 
Punds Ladning findes 31,4 Fod længer for 13 Kali- 
bers Længde end for 14 Kalibers Længde af Kano- 
nen, uagtet Kuglens Initialhaftighed (ved Kanonens 
Maunding) er fiörre i fidfte end i förfte Tilfælde *). 


.*) Den höiefie Barometerfiand, jeg i Chrifiiania har iagt- 
taget er 0,785 Meter; antages den layefie Thermome- 
terfiand == — 209 R, faa findes for disfe Værdier af 
bogt N = 489037. Den mindfie Værdie :af b, jeg 
hidindtil har fundet i Chrifiiania er == 0,712 Meter; 
fættes den fiörfie Værdie af t==+-20" R., faa findes 
N==6490,6. Med disfe 2? Værdier af N findes for 
den 21 Kaliber lange Kanon med 2; Punds Ladning 

den fiörfie Skudvidde == 2077,5 Fod 

den mindfie Skudyidde =— 18067 — 

Forfkjel == 182,88 — 
Denne betydelige Forfkjel frembringes altfaa alene af 
Atmofphærens forfkjellige Tilfiande; allerede 1 Grads 
Temperaturforfkjel frembringer en mærkelig Forfkjel i 
Skudyidden. Den erfarne Artillerifis Overbeviisning, 
”at Atmofpærens Temperatur og Tæthed ingen Indfly- 
delfe har paa Skuddifiancerne” (ovenfor 5. 156) er 
altfaa ugrundet og urigtig. Ligefaa urigtigt er det og- 
faa, ”at Barometrets og Thermometrets lagttagelfe un- 
der Skudforfögene fkulde bringe Mathematikeren paa 
Afveie”; tyertimod udjevnes ved disfe Infirumenters 
Angivelfer adfkillige ellers uforklarlige Afvigelfer, og 
der er ingen Tvivl om, at derfom disfe Infirumenters 
Angiyelfe havde været antegnet paa Stedet famiidig 


498 Hansteen. 


Efter det Foregaaende er Luftens hydraulifke 
Modfiand mod den bevægede Kanonkugle lig Vægten 
af en Luftcylinder, der har famme Gjennemfnit fom 
Kuglen og hvis Længde- er = p == 0,72221n af Ha- 
fiighedshöiden. Er Kuglens Haftighed —v, Vægten 
af en Kubikfod Luft =<g, faa bliver Trykket paa en 


-2 
Qvadratfod åg «pg; men Atmofphærens hydroftatifke 


Tryk paa en Qvadratfod er = 5!Q1, naar b" er den 
midlere Barometerhöide, Q! Vægten af en Fod Qvik- 
fölv, Dividerer man det förfte Tryk med det fidfie, 
faa faaer man den hydraulifke Modftand udtrykt i At- 


fpærer = au Naar v er = 1600 Fod bli 
Immo p — 43 bl Q: — 1 
ver denne Brök meget nær = 153 altfaa bliver ved 


denne Haftighed Summen af Luftens hydraulifke og 
hydroftatike Modftand mod Kuglen i Kanonröret om- 
trent lig Trykket af 2 Atmofphærer. Men af oven- 
ftaaende Tabel I fees, at ved 21 Kalibers Længde af 
Kanonen og 23 Punds Ladning er Krudtets Trykning 
mod Kuglen endnu = 34,7 Atmofphærer; alifaa er 
det umuligt at denne Længde af Kanonen kan give 
den fiörfte Ininalhaftighed. For tydeligere at vile 
dette, har jeg i fölgende Tabelle beregnet Hafiigheden 
v af Kuglen efter den nöiagtige Formel VI, for Lad- 
ningerne 22 Pund og 2 Pund, famt Elafticitetstrykket 
P, under Forudfætting af en midlere Barometerhöide 
b—10,76 Metres og en midlere Temperatur s==="5 KA 


med Skudforfögene, faa vilde en meget bedre Over- 
eensfiemmelfe imellem Theorie og Erfaring have viifi fig, 
ifær ved Forfögene paa lfen i Februar 1821, hvor man 
alene har kunnet benytte den midlere Temperatur og 
Barometerfiand for hele Maaneden. 


* Bemærkninger ved Skudtheorien. 199 


Tabel IT. 
Kuglens Haftighed for forfkjellige Længder af Ka- 
nonen, naar Luftmodfianden tages i Betragtning for 


Kanbnens 21 Punds Ladning| 2 Punds Ladning 
Længde v Er v P: 


Kaliber 10 | 1453,5 149,1 | 1416,9 107,7 


20 | 1561,3. 37,7 4 1496,3 26,9 
30 | 1593,8 16,7 | 15198 | -— 12,0 


40 | 1608,2 9,4 | 1529,9 6,8 
50 | 1615,7 5,9 I 15548 1,3 
60 | 1619,6 4,2 | 1537,0 5,0 
70 | 1621,4 3,1 Å 1537,7 o 
80 | 1622,1 2,5 I 1537,1 1,7 
90 | 1622,0 1,8 

100 | 1621,2 1,5 f 


Af denne Tabel fees, at ved 21 Punds Ladning ind- 
træffer den fiörfte Haftighed ført ved en Længde af 
noget over 80 Kaliber, og ved 2 Punds Ladning ved 
en Længde af noget over 70 Kaliber. Den Længde 
af Kanonen, hvor dette Maximum af Haftighed ind- 
træffer, maae være den, hvor Luftens hele Modftand 
er lig Krudtets Elafticitetstryk P', Sættes Luftens 
Modftand udtrykt i Atmofphærer = E, faa er efter 
det Foregaaende 


ka KG 
rager Å Å 


, 2 
Men Krudtets Elafticitetstryk P! er 4: 1 grå. dm 
a as 


fölselig har man for Maximum fölgende Ligning: 
E — A A 
1 gr — 1+7+nz"" | 


200 Hansteen. 


ig 


Heraf findes 
1 A=E, IN 
me Mere > 
og x==4az, fölgelig Kanonens hele Længde for Maxi- 
mum af Haftighed =a+x —=a(1+2). Da Hafig- 
heden i Nærheden af Maximum kuns lidet forandrer 
fig, faa kan man for Ladningen 2: Pund fætte den 
fiörfte Værdie af v — 1622,1 og for Ladningen 2 Pund 
== 1557,7, hvoraf findes Længden af den fexpundige 

Kanon, fom giver den fiörte Haftighed 
for 2! Punds Ladning = 83,61 Kaliber 
-for 2 Punds Ladning = 72,74 Kaliber. 

Da Luftmodftanden E er foranderlig efter Luftens 
forfkjellige Tæthed, faa fölger, at denne Kanonens 
Længde, fom fvarer til den fiörfte Haftighed, maa fin- 
des noget forfkjellig for forfkjellige Barometer- og 
Thermometerftande, nemlig lidet kortere for höi Ba- 
rometer- og lav Thermometerfiand og omvendt, Her- 
ved fynes da Spörzsmaalet om Kanonens fordeelag- 
tigfie Længde, forfaavidt Haftigheden angaaer, at 
være fuldftændig befvaret. 


Til Slutning vil jeg endnu tilföie nogle Bemærk- 
ninger og Fölgefætninger, fom kunne uddrages af fo- 
regaaende Beregninger af Forlögene paa Egeberg. 

1) Luftens Modftand mod Kuglen i Kanonröret 
har kuns ringe Indilydelfe paa dens Haftighed, [aa 
længe Kanonen ei har en betydelig Læugde. For 23 
Punds Ladning fandtes Kuglens Hafiiglhed ved fölgeu- 
de Længder : | 


* 


Bemærkninger ved Skudtheorien 204 


10 Kaliber — 20 Kaliber 
uden Luftmodftand 1455,6 Fod 1566,1 Fod 
med Luftmodftand 1453,5 — 15616 — 


Forkkjel =. "2,1 Fod Fork.= "4,5 Fod 
Da Luftmodftanden har faa ringe Indflydelfe, faa kan 
Kuglens Gnidning i Röret, fom kun kan frembringe 
en Modfiand af nogle faa Pund, ei komme i Betragt- 
ning. Sat man Luftmodftanden aldeles ud af Betragt- 
ning, faa vilde Kuglen erholde den fiörfie Haftighed, 
naar Kanonen var uendelig lang, altfaa z—=<, Da 
blev efter Formlen VII b. | 


v = C (Arc. tang, £3 === Å (Arce A7” 95 40")s 
== C,.0,90981. 
Indfættes Værdierne for C af Tabellen S, 193, faaer 
man den fiörfte Haftighed for en uendelig lang Sex- 
punder i lufttomt Åum med | 
Ladningen 2! Pund — 1669,6 Fod 
— — 2 Pund = 1579,0 — 


2) Naar Kanonen ikke er for kort, faa giver en 
fiörre Ladning ogfaa Kuglen en fiörre Haftighed, ei 
fordi den i Begyndelfen virker med fiörre Kraft (hi 
ovenftaaende Beregning af Forfögene paa Egeberg 
har endog viift, at den fiörre Ladning giver et bety- 
deligt mindre Elafticitetstryk end den mindre), men 
fordi den fra Begyndelfen af indtager et fiörre Rum, 
og altfaa, naar Kuglen har naaet Mundingen, er min- 
dre udvidet, fölgelig har tabt mindre af fin oprindeli- 
ge Elaficitet, Er Kanonrörets indvendige Lævgde 
= 1, Kardufens eller Krudtladningens Læugde — a 
faa bliver det um, Kuglen har at gjennemlöbe inden 
den naaer Mundingen, = I — a ==. ,Jo fiörre 
altfaa å er, defto mindre bliver x. Fölgelig forholder 


202 Hansteen. 


fig Krudiladningens Rum å Antændelses- Oieblikket 
til Rummet i det Öieblik Kuglen forlader Mundin- 
gen = aS ert Ev: 14 >, og Lad- 
ningens Elakicitetstryk i disfe to Öieblikke forholder 


fig fom 1: ————* Jo föörre alifaa 4 0gjo min- 


dre x er, defto mindre bliver Nævneren i den fidfie 
Brök, og defto ftörre alifaa BElafticitetstrykket ved 
Maundingen. Ved den fexpundige Kanon er f, Ex, 
Længden af en 2 Punds Kardus = å = 1,5891 Ka- 
liber; er nu Kanonens Længde I = 20 Kaliber, faa 


bliver x= 18,4109 Kaliber, altfaa 1 + F= 12,586, 
1 
"144 


den af re Are Luftart udvidet fig over et 
12: Gange fiörre Rum, og dens Elafiicitet er bleven 
86 Gange fvagere end i Antændelfes - Öieblikket. 
Længden af den 23 Punds Kardus er = a= 1,9863 


l 
NF = 35,903 d. &. ved Mundingen har 


Kaliber, altfaa ved Mundingen x == 18,0137, 1+ — 


2 
= 10,0901, 14 — 4-n 7 = 55,225; d.e, Luften har 


ved Mundingen udvidet fig i et 10 Gange fiörre Rum 
og dens Elafticitet er 552 Gange mindre end i Antæn- 
delfes-Öieblikket, Uagtet altfaa den 2 Punds Ladning 
å förfte Oieblik har et Tryk af 2326,2 Atmofphærer, 
og den 21 Punds kun af 2080,6, faa virker dog ved 
Mundingen af den 20 Kaliber lange Kanon den för- 
file kuns med et Tryk af 26,9 og den fidfte med 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 203 


et Tryk af 57,7 Atmofphærer (fee Tab. II). Dette vi- 
fer ogfaa Formlen VII b; thi den conftante Factor C 
tiltager fom den fjerde Potenfes Bod af Ladningens 
Længde åa, Men naar å voxer og alifaa x aftager, faa 


formindfkes ogfaa Værdien af Bröken 


fx 
Jak” og naar 


a bliver lig I, altfaa x=0, d.e. naar Ladningen naaer 
lige til Mundingen, faa bliver atter v=0. I en Ka- 
non af given Længde er der altfaa en vis Ladning, 
fom giver den ftörfte Haftighed, ligefom ved en Ka- 
non af given Ladning findes en vis Længde, der for- 
medelft Luftmodfianden giver den ftoörfte Haftighed, 
Sætter: man efterhaauden å lig Længden af en Kar- 
dus paa 2, 5, 4,5 o, fv. Pund Kraudt, faa finder man 
af Formlen VII b for den 20 Kaliber lange pe08 
der fölgende Kuglens Haftiglheder 


Ladning  Haftighed Ladning —Hafiighed 
2 Pund —1496,3 Fod 6 Pund —1754,4 Fod 
3 — 1616,3 — 7 — 1762,5 — 
ly — 1678,6 — 8 — 1758,1 — 


5 — . 17509 — 
hvoraf fees, at lidet over 7 Punds Ladning ved denne 
Kanon vil give den fiörfte Haftighed, Denne Lad- 
ning vil være 5,5617 Kaliber eller 1,7061 Fod, altfaa 
lhdt over 2 af Kanonens Længde. 

5) Haftigheden af en af Sexpunderen udfkudt Kug- 
le af andet Metal, f. Ex. af en Blyekugle af famme 
Diameter fom den fexpundige Jernkugle, kan af Form- 
len VII a) findes, naar man for Q fætter Vægten af 
en Kubikfod Blye. Man [feer let at Blyekuglens Ha- | 
fiighed forholder fig til Jernkuglens omvendt fom 
Qvadratrödderne af disfe to Metallers eiendommelige 


Vægt (11,552 og 7,207). 


204 Hansteen. 


4) For den atmofphærifke Luft gjælder efter Pro- 
fesfor Örfieds Forfög den mariottifke Lov endog for 
Sammenpræsninger, der overftige 100 Atmofphærer. 
Altfaa maa for Vindbösfekuglens Haftighed Formlen 
V anvendes, For Vindbösfen betegner a det kubifke 
Rum af Kolben, x det kubike Rum af Löbet *), An- 
tages Kolbens Rum 5 Gange faa fiort, fom Löbets, faa 


X 
bliver her 14 751! +1—=4, d, €. Luften virker 


ved Mundingen endnu med å af fin oprindelige Ela-* 
flicitet paa Kuglen. Vindbösfen giver alfaa Kuglen 
en langt fiörre Haftighed end en Krudiladning med 
famme oprindelige Elafticitet vilde meddele den, De 
Slutninger fom i Magaz. 5te Bind (1825) S. .217 — 224 
ere uddragne af Forlög med en Vindbösfe og en Ka- 
rabin ere altfaa urigtige. Ved at antage Vindbösfens 
Kolbe 5 Gange fiörre end Löbet, hvilket ei fynes 
ufandfynligt, finderjeg at Vindbösfe-Kuglens Hafiighed 
ganfke vel fiemmer med den mariottifke Lov.- 

5) Den af Krudtet udviklede Luft virker ligefaa 
fiærkt mod Kanonens Bund, fom imod Kuglen. Be- 
tegner i Formlen VI a M Vægten af Kanonen og 
Lavetten, faa vilde denne Formel udtrykke Kanonens 
tilbagefkridende Haftighed i det Oieblik Kuglen for- 
lader Mundingen. Men da Frictionen paa Hjulaxler- 
ne og paa Jorden her er faa fior, faa vil Kanonens 
Haftighed findes betydelig mindre end efter Formlen. 
Var Summen af Kanonens og Lavettens Vægt 500 Gan- 
ge fiörre end Kuglens faa vilde, i en 20 Kaliber lang 
Kanon, hvis Ladning var 2 Kaliber lang, i famme Öie- 
blik Kuglen har naaet Mundingen d.e. gjennemlöbet 


*) Ifald nemlig Ventilen er aaben faa længe Kuglen end- 
nu er i Löbet. 


på 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 205 


18 Kaliber, Kanonen have löbet tilbage 28; Kaliber. 
Antages en Kaliber = 0,5 Fod bliver denne Recul 
— 0,0108 Fod. hvilket er en umærkelig -Störrelfe ; 
formedelit Frictionen vil den blive endnu mindre, 
Saaledes maåe de i Magaz. 6te Bd, 8.56 — 60 anför- 
te Forfög forklares. - At en ftoörre Masfe fkulde behö- 
ve længer Tid til at fættes i Bevægelfe end en min- 
dre Masfe er aldeles urigtigt; mén da den fiörre Mas- 
fes Haftighed bliver forholdsmæsfig mindre, naar Kraf- 
ten er den famme,. faa udfordres længer Tid. inden 
det gjennemlöbne Rum bliver mærkeligt for Sandferne. 
Bevægelfen begynder for ftore og fmaa Masfer i fam- 
me Öieblik Kraften begynder at virke; thi naar Aar- 
fagen er der, maa Virkningen ogfaa indtræffe. Man 
tænke fig et i begge Ender aabent Kanonrör med- 
Fænghul i Midten; i Midten af dette Rör tænke man 
fig en Krudtladning med en Kugle for hver Ende, 
begge af famme Störrelle og Vægt.: Det er vel in- 
gen Tvivl underkaftet, at naar Ladningen antændes, 
faa begynde begge Kugler i famme OQieblik at bevæ- 
ge fig til modfatte Sider med famme Haftighed og 
gjennemlöbe i lige Tider lige um. Man lægge paa 
den ene Side af Ladningen 2 Kugler, paa den anden 
Side blot een, Naar Tænudingen fkeer, ville disfe- i 
famme Öieblik fætte fig i Bevægelle; men i famme 
Tid vil den enkelte Kugle have gjennemlöbet dob- 
belt faa ftort Rum fom de 2 Kugler paa den anden 
Side o. f.v. I Almindelighed maa den m dobbelte 
Masfe, dreven af famme Kraft fom den enkelte, i 
famme Tid gjennemlöbe et nm Gange mindre Rum. 
Denne Sætning er theoretifk faa klar, at felv Forfög, 
der kunde fremföres imod den, kuns kunne have li- 


206  Hanisteen. 


den Vægt, da de ved nöiere Underfögelfe maa kunne 
forklares paa anden Maade. , 

6) Kanonens Metalftyrke maa være faa ftor, at 
den paa ethvert Punkt kan udholde Elafticitetstrykket 
P: (Tab. D. Over Krudtkammeret maa alifaa den fex- 
pundige Kanon med 21 Punds Ladning kunne mod- 
ftaae Trykket af 2088 Atmolfphærer, i 2 Kalibers Af- 
ftand fra Bunden af 2066, i 3 Kalibers  Afftand af 
1258, i 10 Kalibers Afftand af 149, i 20 Kalibers Af- 
ftand af 37,7 Atmofphærero, f, v. — Ved Forfög over 
Stöbejerns Styrke kan altfaa Metalfiyrken over Krudt- 
kammeret let befitemmes, og naar denne divideres med 


x2 | MER 
1 += +n , faa faaer man Metalfiyrken for de öv- 
å 2 


rige Værdier af æ lige indtil Mundingen. Var alifaa 
den fornödne Metalfiyrke over Krudikammeret ved 
en 20 Kaliber lang Kanon == 0,55 Fod, faa vilde Rö» 
ret ved Mundingen efter Tabel I kuns behöve. en 
Tykkelfe af omtrent 0,01 Fod eller 1 Decimallinie, 
Man feer altfaa, at de fædvanlige Kanoner have i den 
forrefte Deel af Röret en langt fiörre Metalftyrke 
end fornödent. Ingen Kanon fpringer derfor i den 
forrefte Deel af HRöret men alle i Krudtkammeret. 
At gjöre Prövefkud med en Kanon med dobbelt 
Krudtladning er altaa uhenfigismæsfigt, thi den fiore 
Ladning har i förfte Öieblik et mindre Elafticitetstryk 
end den mindre; men beholder derimod en fiörre 
Elafticitet, naar den udvider fig end den mindre. Den 
vil derfor let fprænge Kanonen længer fra Bunden, 
hvor Metallet er fyagere, Henfigtsmæsfigere var det 
at pröve Kanonen med liden Krudt-Ladning, men 
med flere Kugler. 

7) I No, & er viift, at ved Mundingen af den + 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 207 


fexpundige 20 Kaliber lange Kanon har den af 2 Pund 
Krudt udviklede Luftmængde udvidet fig iet 191 Gan- 
ge fiörre Rum, og at derved dens Elafiicitet har af- 
taget til 5, alifaa omtrent 7 Gange fiærkere, end ved 
mariottifke Lov, Derfom denne betydelige Afvigelfe 
alene foraarfagedes af den igjennem Spillerummet og 
Fænghullet undvigende Luft, faa maatte man antage, 
at medens Kuglen bevægede fig igjennem 18: Kali- 
ber til Mundingen, vare $ af. den af Krudtet udvik- 
lede Luftaft undlöbne, Ved 2! Punds Ladning er 
Luften ved Mundingen udvidet til det 10dobbelte 
Rum, men Elafticiteten aftaget til ;%, alttaa mere end 
5 Gange fiærkere end efter den mariottifke Lov. 
Her fkulde altfaa 4 af Luften være undveget igjen- 
nem Spillerummet og Fænghullet. Dette forekom- 
mer mig ufandfynligt, og det er troligere, at Tempe- 
raturen herpaa har en fior Indflydelfle. I Antændel- 
fes-Öieblikket er denne upaatvivlelig fiörøt, og det er 
klart, at den maae afiage faavel ved Luftartens Udvi- 
delfe fom ved Beröring med Kanonrörets indvendige 
Overflade, hvilken deraf opvarmes, Skulde man ei 
finde disfe to Aarfager tilftrækkelige til at forklare 
denne Elafticitetens betydelige Aftagelfe i Kanonrö- 
ret, faa maatte man gribe til at paaftaae, at den ma- 
riottifke Lov et gjælder for den ved Krudtets Explo- 
fion udviklede Luftart, d, &. gaae over+il Hr. Oberft- 
lieutenant Borkenfteins Paaftand. Knaldfölvets Ex- 
plofion vifer ogfaa i förfte Öieblik en endnu hetyde- 
ligere Elafticitet, hvilken i en noget fiörre Affiand 
bliver ubetydelig. Maafkee foregaaer der altfaa i 
 Explofionens OQieblik en chemifk-mechanifk Virkfom- 
hed, fom vi endnu ikke kjende, Da Elafticitetstryk- 
ket faa betydelig aftager imedens Kuglen nærmer fig 


14 


208 Hansteen. 


Mundingen, faa er det ei troligt, at de ved Affyrin- 
gen antændte, men ei fuldkommen oplöfte, Krudtkorn 
i Löbet udvikle nogen kjendelig Mængde Luft; thi 
dette vilde for en fior Deel erftatne den igjennem 
Spillerummet og Fæughullet undvigende Luft, og den 
formindfkede Temperatur, Jevnf. Magaz. 5/Bd. 8.268. 
For den praktifke Artillerift kan det være ligegyl- 
digt, hvilken Aarfag man maa tilfkrive denne Afvi- 
gelle fra den mariottifke Lov, naar han blot kjender 
Loven for Elafticitetens Aftagelfe i Kanonröret. Hvad 


der for Artilleriften ftaæer tilbage at underföge, er alt- 


faa, ved gjentagne Forfög at udforfke, I) hvad Ind- 
flydelfe et formindfhet Spillerum og Fænghul har 
paa Coefficienten n. II) hvor vidt Elafticitetstrykket 
A i Tændingens Öieblik findes forfkjelligt for Kano- 
ner af forfkjellig Kaliber, Til denne Henfigt foreta- 
ge man forfkjellige Skudrækker med Kanoner af for- 
fkjellige Kaliber f. Ex. med en Sexpunder og en Toly- 
punder; man betjene fig af nöie pasfende afdreiede 


Kugler *) f. Ex. af Mesling eller Blye; man gjentage 


*) Hr, Major Meydell figer i foregaaende Hefte S. 157: 


”Ved et meget formindfket Spillerum, eller ved andre 
deslige Midler, fom ikke kunne anvendes i alvorlige 
Tilfælde, at ville virke paa Skuddenes Sikkerhed, an- 
feer man ikke for godt, da Forsögenes Henfigt for- 
nemmelig er at frembringe Resultater for Praktiken.” 
Forfögenes Henfigt. bör være at berigtige Theori- 
en, for at denne kan anvendes paa Prakti- 
ken og hjelpe til dens Forbedring, Men .Theorien 
kan ei berigtiges ved Forfög med flette Infirumenter. 


Til faadarne Forfög bör altfaa anvendes de nöiagtig- 


file Redfkaber, fom de mechanifke Kunfier formaae at 
| 


frembringe, Da Söemanden med fin Træe- Octant ei 


kan maale en Sol- eller Stjernehöide til en fiörre Nöi- 


%& 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 209 


disfe Skudrækker med begge Kanoner efter at de 
degge ere betydelig afkortede. Iftedenfor den misli- 
ge Skudvidde paa ujevnt Terrain, hvor man desuden 
let kan forvexle Kuglens förfte og andet Nedflag, fky- 
de man imod en ftor Skive betegnet med et Kors, 
hvis ene Linie er horizontal, den anden vertikal, og 
hvis Afftand fra Mundingen er nöiagtig maalt, og ud- 
maale Kuglens Gjennemiflags Dybde under den hori- 
zontale Sigte-Linie. Denne Kuglens Synken under 
Sigtelinien kan udmaales til en Nöiagtighed af I Tom- 
me eller mindre. Her er altfaa Skudvidden x con- 
ftant og Synkningen % udmaales nöiagtigere. Kug- 
Jerne kunne opfanges i en bag Skiven opkaftet Jord- 
vold og bruges paa nye. Naar man da ved at bereg- 
ne disfe Forfög har fundet Spillerummets Indflydelfe 
paa Coefficienten mn og Kaliberets Indflydelfe paa Ela- 
fticiteistrykket Å, faa er Artilleriften iftand til at be- 
regne Virkningen af ethvert Skyds af hvilkefomhelft 
Dimenfioner, og jeg indfeer ei rettere end at det bal- 


agtighed end et Par Minuter, faa kunde man paa fam- 
me Maade paafiaae, at Afironomen, fom befiemmer 
Ekliptikens Skraaehed og Stjernernes Pofitioner til Söe- 
mandens Brug, heller ikke behövede nöiagtigere Red- 
fkaber end Octanten, og at Afironomens Secunder va- 
re -for Söemandens Praxis unödvendige, Men deels 
vilde da et Sammenfiöd af Afironomens og Söeman- 
dens Feil ofte bringe den dobbelte Feil i den fidfies 
Resultat; deels vilde de finere Bevægelfer, fom efter 
en Række af Aar ogfaa blive mærkelige for Söeman- 
dens rue lagttagelfer, da ei kunne med Nöiagtighed 
befiemmes. Skulde den Ureenlighed, fom hvert Skud 
affætter i Röret, forhindre Kuglens Indbringelfe i Ka- 
nonen, faa har man ved faadanne Forfög Tid nok til 
at udvafke Kanonen om det end yvarnödyvendigt efter 
hyert Skud, 


Få 


14 * 


210 Hansteen. 


liftike Problem da er löft faa fofdfjendigu fom det for: 
Udövelfen kan önfkes, 


For at vile Anvendelfen af de foregaaende Form- 
ler og Underfögelfer vil jeg til Slnming oplöfe föl- 
ge Problemer: 

I) At beftemme Haftigheden af en Blyekugle, 
hvis Diameter d— 0,04 Fod, der udfkydes af en 
Vindbösfe, hvis Löb har en Længde — 9,5 Fod, naar 
Kolbens Kubikindhold er 5 Gange fiörre end Löbets. 
og Luften er fammentrykket 100 Gange, 

Da den mariottifke Lov gjælder for den fammen- 
trykkede Luft, faa maa her Formlen V S, 184 anven-. 
des. Sættes Luftens Modftand ud af Betragtning, faa 


har man. 
v? == ae På aK log. nat. (+ =). 


= 2rd?b!Q!A 
M = 27d5*Q, | 
naar Å er Luftens Sammentrykning i Forhold Glen 
atmofphærifke Luft, Q! og Q Egenvægten af. Qvikfölv 
og Blye, 5 den midlere Barometerhöide = 2,4224 
Fod, faa bliver 


:-6gb!0Q" 9 
y2 == ETG, Aa log, nat (å PE 


Siörrelfen a betegner Længden af en Cylinder, der 
har famme Kubikindhold fom Kolben og famme Gjen- 
nernfnit fom Röret; altfaa er a=5x==5. PG" 12,5 


Fod, > =1, 14 Å — 4, 4= 100, Q! = 13,568, 
grr a | 
Q=11,352. Heraf findes v=1244,4 Fod, 


Da 


Bemærkninger ved Skudtheorien. 914 


ID At beftemme Haftigheden af en Blyekugle af 
Diameteren d— 0,04 Fod, der udfkydes af en Bös/fe, 
hvis Löb har Kængden l=—2,5 Fod med en Krudt- 
ladning, hvis Længde i Löbet udgjör a=— 0,2 Fod, 
maar Krudtets Elafticitetstryk i Tændingens € Öieblik 
er = A == 2317 Atmofphærer, 

Her maa Formleu VI b anvendes; fætter man og- 
faa i denne Luftens Modftand ud af Betragtning, faa 
har man 

1 1 

vy? — EE ZaA y tang. GE 
Da L—= 20,5, ae 2 på bliver v=1— a=232 
fremdeles er efter det Foregaaende f=—1,0885; hvor- 
af findes v==2079,9 Fod, Ved famme Störrelle af 
Löbet og Kuglen meddeler altfaa denne Krudtladning 
ikke Kuglen dobbelt faa fior Haftighed fom én 100 
Gange fammentrykket Luft i en Kolbe, der er 5 Gan- 
ge faa ftor fom Löbet. Kunde man fammenpresfe 
Luften i Kolben af en Vindbösfe af disfe Dimenfio- 
ner 279 Gange, faa vilde den ogfaa give Kuglen en 
Haftighed af 2080 Fod. Ved Mundingen af Löbet 
virker den fammentrykkede Luft paa Kuglen med 


v 


100: 14T= 100:$ = 831 Atmolfphærers Tryk; + 

den med Krudt ladte Bösfe derimod med 2517:1 + 
2 

—+n & =— 2317 : 83,74 = 27,67 Atmofphærers Tryk, 


De af foregaaende Underfögelfe udbragte almin- 
delige Refultater ere altfaa fölgende: 

1) Luftens Modfiand mod Kuglen efter at den 
har forladt Kanonens Munding er lig Vægten af en 


212 ped Hansteen. 


Luftoylinder, fom har Kuglens Gjennemfnit og 0,72224 
af Haftighedshöiden til Længde. 

2) Den mariottifke Lov kan ei anvendes paa 
Skydegevær, hvortil bruges Krudtladning, fordi en 
fior Deel af den af Krudtet udviklede Luft undviger 
igjennem  Spillerummet og Fænghullet, og desuden 
Temperaturen af denne Luft har Indflydelfe paa dens 
Elafticitet. Er Elaftuciteten af den i et hum — Lind- 
presfede Luft == 4, og af den famme Luft i Rummet 
1+z—P, faa er for den af Krudtet udviklede Luft- 
art i Kanonen 

A:P—=142-+n2":1 
Rage for den fexpundige norfke Kanon m findes lidt 
over I. Efter den mariottifke Lov er derimod 
A:P=l4+z: då 
3) Krudtets Elafticitetstryk i Abrendiheet Öie- 
blik er over 2000 Atmofphærer, en ftörre for min- 
dre end for ftörre Ladninger. 

4) Længden af den fexpundige Kanon, fom ved 
2: Punds Ladning giver den /torfte Skudvidde er no- 
get over 80 Kaliber, og ved 2 Punds Ladning noget 
70 Kaliber. - 

5) Den konifke Munding er en aldeles unyttig 
Tilfætning til Kanonen, fom er fremkaldet af ugrun- 
dede theoretifke Anfkuelfer, og fom ei (heller i Praxis 
har vit jo ringefte be 


Efterskruft. 


TENSENNETR på 


Höiden af den trepundige Kanons Munding over 
Ifens Flade blev i ovenftaaende Beregninger antaget 


Beniærkninger ved Skudtheorien. 243 


 ==3r 4 eller 3,5533 Fod ifedenfor 5" 07 41 eller 
3,028 Fod (Side 176). Fremdeles blev denne Höide 
anfeet fom en conftant Störrelfe for alle Elevationer, 
hvilket er lidt urigtigt; thi fættes Mundingens Af- 
fiand fra Middelpunktet af Tapperne = 5, Elevatio- 
nen = m, faa er Mundingens Höide —3,028 + 5. fin m. 
Jeg har derfor endnu engang gjennemgaaet Bereg- 
ningerne Side 179 med disfe berigtigede Værdier 
af y, og fundet e= 10535,7 og fölgende rigtigere Vær- 
dier af Haftigheden c: 
Afvigelfe fra 
m y C Middelet. 


0” 0! |— 5,028| 1598,7 + 16 


0 30 |— 3,052| 1697,9 | + 100,8 

10900 Jaa 3077 14549, PUD sag 

1 sp 15 31014595 909 se 

9 0 |— 3,125| 1527,1 | — 70,0 

2 30 |— 3,149| 15791 | — 18,0 

5 0 l- 3,1731 16518 | + 54,7 
| Middel 1597,1 

Da 

24N 
er Ga 


faa findes p == 0,80822, e = 0,82486 AN, Den fand- 
fynligfte Usikkerhed af en enkelt Beftemmelfe af Ha- 
ftigheden c ved disfe Forfög fandtes == 37,04 Fod og 
af Middeltallet 1597 = 14 Fod; endelig den fand- 
fynligte Ufikkerhed af €=— 22,5, d. e. 0,0215 af den 
hele Siörrelfe. Alifaa er ogfaa Ufikkerheden af p — 
0,0215p = 0,0174, d. €& den kan (væve imellem 
Værdierne 0,8256.0g 0,7907. 


014. Hansteen. 


Med disfe Yærdier af e og ce fandtes fremdeles 
efter Formlen II (Side 156) Skudvidderne x 
Skudvidde = x 
m |beregnet iagttaget | Forfkjel 


0071 65.4 632,0 | + 0,6 
30 | 1205,5 | 1290,4 | + 89,8 
0 | 1687,6 | 1651,4 | — 56,2 
30 | 2063,0 | 2055,2 | — 27,8 
23561,2 | 2262,2 | — 99,0 
30 | 2606,4 | 2588,6 | — 17,8 
0 1 2615,8 I 2901,8 ' + 88,0 
hvor Overeensftemmelfen imellem Theorie og Frje- 
riment er fuldkomnere end ved Beregningen 8. 180. 


ANLNNVeSsO 
am) 


Endelig findes med ovenftaaende berigtigede Vær- 
die af p == 0,80822 af Forfögene med den afkortede 
Sexpunder paa Egeberg Værdien af 2 — 0,51065 og 
af f — 1,0209 iftedenfor de ovenfor S,. 191 angivne 
Störrelfer, hvorved Elafticitetstrykket Å af det an- 
tændte Krudt i Tændingens Oieblik for den fexpun- 
dige Kanon af 19 og 12 Kalibers Længde findes fom 
fölger 

Komme Ladningens Vægt 
Længde. 21 Pund, | 2 Pund. 


19 Kaliber |221/4,3 Atm. | 2445,2 Atm. 

12 Kaliber |2214,1 — |2445,7 — 
Ved disfe forbedrede Værdier af Å, p, n og f vilde 
de fölgende Beregninger. ganfke lidet modificeres, og 
fandfynligviis en endnu bedre Qvereensftemmelfe fin- 
des imellem de obferverede og beregnede Skudvidder 
med den forkortede Kanon (8. 195 og 196). 


XI 


Om Varmeftof, latent Var- 
me og Varme-Capacitet, 


af 


Statsraad Treschow. 


VANDA 


A: der gives en Lys-, en Varmeftof, en eller tven- 
de electrifke og magnetifke, at disfe tilligemed flere 
mere eller mindre bekjendte, ja aldeles ubekjendte, 
men hvis Tilværelle man dog har nogen Grund til 
at formode, have enten flet ingen eller en næften ube- 
mærkelig Tyngde, at de vel ere tilftede i alle Legemer, 
men deels ftörre i Mængde hos nogle end-hos andre, 
deels paa en fnart fkjult fnart meget aabenbar virk- 
fom Maade, famt at denne Forfkjel beroer paa visfe 
indvortes og udvortes Betingelfer, faafom naturligt For- * 
vantfkab, Rivning med andre Stoffer, Berörelfe o.f. v. 
hvis Love man ved en Mængde Forfög og ved dem 
alene bliver fat iftand til mere og mere at faftfætte : om 
disfe Lærefætninger ere Naturforfkere nuomftunder faft 
fuldkommen enige. Hvad ifær Varmeftoffen angaaer, faa 
kan Acterne figes at være fluttede, den endelige Dom 


246 ) Treschow 


å denne Sag efter en fior Stemmefleerhed af de kyn- 
digfte og anfeligfte Mænd allerede affagt.- Nye For- 
fög,Jligefom et Slags Vidneforhör, fynes det idetmind- 
fie overflödigt at anftille; men maafkee kan det dog 
medrette kaldes i Tvivl, om de Betragtninger, man 
har gjort fig derover, ei ere grundede paa en altfor 
eenfidig Anfkuelfe, og om denne Feil ei tillige har 
havt en fkadelig Indflydelfe paa de Slutningsfölger, 
man forreften ganfke rigtig deraf har udviklet. Jeg 
har derfor fögt her at tremftille Sagen fra en Side, 
fom Andre have forbigaaet eller ikkun flygtigen givet 
Agt paa: hvad jeg derved har opdaget, om dette 
baade er rigtig feet og derhos noget Nyt, det maa 
Læferen felv af det Fölgende bedömme. Men for 
desbedre at fætte ham iftand dertil, bör jeg begynde 
med at vile, hvorvidt jeg felv har fattet den nu fæd- 
vanlige Theorie. Nogle Legemer blive langt fnare- 
re opvarmede end andre. Disfe vile fig, naar de ud- 
fættes for Ildens eller Solens Indvirkning, endnu næ- 
fien kolde eller lidet varme, naar hine dog allerede 
baade for vor Fölelfe og for Thermometeret give en 
betydelig Varmegrad tilkjende; thi paa Fölelfen alene 
kan man, fom bekjendt er, ikke fiole, efterdi vi der- 
af ikkun lære om andre Subftanfer i Forhold til os 
ere koldere eller varmere, men ei hvor höi en Var- 
megrad de felv befidde. 

Blander man Vand og Qvikfölv fammen, og ha- 
ve da disfe Legemer en forikjellig Varmegrad eller 
Temperatur, faa er man tilböielig til at troe, at faa- 
fremt enten Mængden og Omfanget eller i det mind- 
fte Vægten af begge er lige for, faa vil Blandingen 
vile en Grad, fom er midt imellem og lige langt fra 
de yderfte. Dette hænder fig ogfaa virkelig, naar 


om Varmestof. 217 


-fuldkommen éensartede Legemer, der kun ei ere lige 
varme, blive" forenede, men i andre Tilfælde ikke li- 
ke ligefaa. Var derimod' Qvikfölvet f. Ex. den var- 
"mere Deel, faa vil det Hele være mindre varmt end 
'man efter anförte Forudfætning kunde vente, For- 
fkjellen er eridog! faare betydelig, og fiörft, naar beg- 
ge kun i Vægt ei i Omfang eller Mængde, ere hver- 
andre lige.  Havde Vandet derimod tilforn den fiör- 
re fölelige Varme, vil Overvægten være paa denne 
Side. Disfe og alle lignende Særfyner pleier man faa- 
* ledes at forklare: Vandet kan befidde langt mere Varme 
end Qvikfölvet uden at man bliver nogen Forfkjel paa 
Temperaturen vaer, Den figes da at være latent el- 
ler fkjult. * Blive nu begge i det ommeldte Forhold 
blandede, faa kan det förfte, foruden hvad det af Var- 
me allerede indeholder, ogfaa beröve det andet noget 
'af fin, uden at denne Tilvæxt hos hiint er kjendelig, 
imedens den dog aftager hos dette, og man let for- 
nemmer en Formindfkelfe deraf i den hele Blanding. 
Det Modfatte vil indtræffe, hvis Vandet förend Blandin- 
gen udgjorde den varmere Deel: det vil nemlig afgive 
den overflödige Deel deraf til fin Meédforbundne, der 
'ei formaaer at holde det fkjult, men felv kun behol- 
«der faa meget, fom det behöver tl fin Mættelfe. Her 
maa man nemlig forudfætte, at det koldere Vand 
kan modtage mere Varmeftof end det allerede har 
bundet, men at derimod det varmere ei til Qvikfölvet 
afgiver mere end hvad det ikke felv formaaer at bin- 
de, d, e, gjöre faa uvirkfomt, at det ei fornemmes. 
Blandes kogende Vand med fin Vægt af Lis iftedet- 
for et ligefaa koldt, men dog endnu flydende; faa vil 
al fölelig Varme forfvinde og Thermometret vile 0. 
Dette fkeer, fordi fafte Legemer, naar de fkulle blive 


218 Treschow. 


flydende, maa af andre. laane den fornödne. Varme, 
"hvilken dog hos hine bliver latent, faa. Jænge de ei. 
modtage mere end dertil udfordres. 

Fremdeles tillægger man alle Legemer og Stoffe 
en vis Varmecapacitet d., e. en Beqvemhed til at 
modtage. Varme, og paaftaaer at denne Evne ei hos 
alle er lige ftor, men defto fiörre, jo mere: de deraf 
kunne rumme, uden at det i Thermometret frembrin- 
ger nogen kjendelig Forandring. EE 

Hvad de anförte - Talemaader overhoved kann 
de er nu vel nogenledes klart; men efter de for- 
fkjellige Forefiillinger, man kan gjöre fig om Varmens 
Natur, maa hines Bemærkelfe: ogfaa blive mere, men 
tillige ganfke forfkjellig beftemt. Forftaaer man nem- 
lig ved Varme en befynderlig Stof, eller troer, at ik- 
kun en faadan foraarfager den, faa tænker man lig 
famme fom latent, faa længe den ligger uvirkfom å 
noget Legeme, eller ved Forening med nogen anden 
Stof er faa bunden,at den ei kan yttre; fig deels ved 
deri at frembringe de ellers fædvanlige Forandringer, 
at udvide og oplöfe det, d. e, adfkille dets Dele fra 
hverandre, deels ved hos fölende Vælfener ifær at op- 
- vække den Fornemmelfe, fom er bekjendt under Navn 
af Varme, Thi faaledes gaaer det ogfaa andre Stoffe, 
f. Ex. Salterne, naar de blive chemifk forenede med 
fremmede, og faa fuldkommen naturaliferte, at det Ei- 
endommelige hos dem fynes falt at være forfvundet. 
Anfeer man Varme derimod kun for en vis Art af 
Bevægelfe eller for en Foranding, hvortil enten alle 
eller flere Slags Legemer og Stoffer kunne være 
fkikkede, faa er famme latent, fkjult, umærkelig, naar 
denne Bevægelfe er alt for (vag, naar de Aarfager el- 
ler Bris Gat ei ere tiltede, fom udfordres ul at 


om 'Varmestof 219. 


vyække den," Herved behöver man efter min Mening 
ei at tænke paa noget befynderligt Slags Bevægelfe, 
faafom Svingning og den der reifer fig 'af Gnidning 
eller Friction, endfkjönt denne i mange Tilfælde fy- 
nes at være den nærmefte Aarfag til Varme, Under- 
tiden er ven blot Berörelfe, ja Nærmelfe formedelft: 
den- Legemerne omgivende Dunftkreds og deres ind- 
byrdes Forvantfkab eller, om man faa tör fige, Fiend- 
fkab og Affky for hverandre, fom i den faakaldte 
dyrifke>Magnetisme, tilftrækkelig. Men af hvilken- 
fomhelft Art Bevægellen end:maa være, maa den dog 
vel; for'at:medföre Varme, være haftig og vedholdende, 

4 Desuden kunne begge Meninger om Varmens 
Natur forenes. Man kan nemlig antage, at der til 
Varme vel ikke behöves nogen besynderlig Stof, men 
at derimod alle Stoffer ere 'mere eller mindre fkikkede 
til at frembringe den, men ikkun i en vis Tilftand, 
naar de nemlig enten fættes i en faa heftig indvortes 
Bevægelfe, at de tilfidft ligefom Dunfter, maae blive 
flygtige, eller naar de omvendt fra denne flygtige 
Tilftand ved en pludfelig Sammentrækning vende til- 
bage til den forrige flydende eller fafte. Thi i beg- 
ge Tilfælde maae dei de dem omgivende Legemer idet 
de beröre, ja endog gjennemtrænge dem, frembringe 
dertil (varende og gemeenlig fvingende eller ryfiende 
Bevægelfer. * Skulde denne Mening være den rigtige, 
faa er Varmen latent, förend faadan Forandring i Stof- 
fenes Tilftand virkelig indtræffer. At baade Lys og 
Varme ofte frembringes paa denne Maade er en al+ 
mindelig Iagttagelfe. - 

i Nogle Subftanfer kunne lettere, andre vanfkelige- 
re bringes til at undergaae disfe Forandringer: den 
Varmeftof de kunne indeholde, fremlokkes altfaa med 


220 på Treschow 


mindre eller förre Möie,- I det fidfe Tilfælde er 
den ogfaa mere latent. Men engang bragte i den her- . 
til fornödne Tilftand, kunne ogfaa de Legemer, hvori 
den ellers er meeft latent, ogfaa deraf. afgive meget 
mere énd de andre: derfor ere mange brændbare Le- 
gemer, faafom Jern, færdeles fkikkede til at opvarme, 
om de endog vanfkelig kunne blive flygtige. De ha- 
ve af famme Aarfag den fiörfte Varme- Gapacitet, 

Efter den almindelige Mening befidde Luftarter- 
ne denne Egenfkab i den höiefie Grad: dog ei paa 
den her anförte Grund, men. fordi de ere. meeft ud- 
videde og faa at fige opblæfte, hvilket fkal være den 
fiore Mængde af latent Varmeftof, fom de indeholde, 
at tilkkrive. Men denne Menings Urigtighed: fkal jeg 
fiden godtgjöre. 


Blandt fafte og ee flydende keslak fkul- å 


le nogle kunne rumme en fiörre Mængde af Varme- 
ftof end andre, inden de deraf blive faa overmættede, 
at den kan rive fig lös og ved fin Indvirkning paa 
andre Legemer give fig tilkjende. Denne Rumme-. 
- lighed, fom uden Tvivl reifer fig af deres chemifke 
Forvantfkab til denne Stof, ftaaer ei i directe Forhold 
til deres Tæthed eller Vægt, hvilket dog: ældre Na- 
turforfkere, blandt andre Borhave, troede: ei heller 
er dette Forhold juft det omvendte, fom man af Ana- 
logie med Luftarterne kan bringes til at formodes thi 
den lettefte, fom er Vandfiofgafen, fkal ifølge anftil- 
lede Forfög i anförte Henfeende langt overgaae de 
övrige. Vandet rummer vel ogfaa meget mere end 
det tungere Qvikföly; men i Almindelighed kan det 
hverken efter denne eller nogen anden Hegel nöie 
befitemmes. 


Holder man fig til Erfaring, d. €. -——— og 


om Varmestof. 92% 


Forfög alene, faa er dog derfor ei nödvendigt at an- 
tage en befynderlig Varmeftof, der gjennemtrænger, 
udvider, oplöfer alle Legemer, og tillige ifölge et 
fiörre eller mindre Forvantfkab med famme kan ind- 
gaae chemifke Forbindelfer, felv fammentrænge fig i 
et overmaade lidet Rum, være uvirkfom og 1 denne 
Tilfand latent; man kan ogfaa i blotte Bevægelfer, 
hvortil dog ei alle Stoffer maae være lige beqvemme, 
finde tiltrækkelige Grunde til de famme Forandringer, 

Det er en afgjort Sag, at Bevyægelle kan foraar- 
fage Varme. Intet Legeme, ingen Stof befinder fig 
i en gandfke rolig Tilftand eller i en abfolut Hvile: 
derfor gives der ei heller nogen abfolut Kulde. Var- 
men kan alligevel forfaavidt være latent, at ingen 
Tilyæxt af flamme fornemmes: alle hverandre nærvæ= 
rende Legemer kunne befidde den i famme Grad, væ- 
re lige meget bevægede, intet have det andet noget 
deraf at meddele, eller hvis Overvægten fkulde være 
paa den ene Side, kan en Ligevægt dog være mere 
eller mindre vanfkelig at oprette. —Saaledes kunne 
fafte Legemer blot ved en fiærk Rivning eller vold- 
'fom Indurængen af fremmede Dele opvarmes: en faa- 
dan Forandring, Meddelelfe af Bevægelfer, indtil de 
paa alle Sider blive lige, udtordrer Kraft og derhos 
Tid; men Langfomhed formindfker Virkningen, lige- 
fom Haftighed foröger den, Meget kommer ogfaa an 
paa Smaadelenes Figur, hvoraf faavel de Legemer og 
Stoffer beftaue, der fkulle bevæges og opvarmes, fom 
de der opvarme, rive og gjennemtrænge dem, paa 
disfe Deles Beliggenhed mod hverandre famt de Po- 
rers eller Aabningers, fom man nödes til mellem dem 
at forudfætte. Ei heller er deres chemifke Forvant- 
fkab uvirkfomt ved denne Leilighed, uden at man der- 


999 Treschow 


kr 


for behöver at tenke paa nogen befynderlig Varme-. 
fof; thi hiint Forvantfkab er fælleds for alle Stoffer, 
men dets Love ere hverken ved Erfaring eller höiere 
Grundfætninger hidindtil faa vel beftemte, at man der- 
af kan gjöre Regnfkab for de mange Slags Bevægel- 
ser eller Hindringer, fom opftaae under Stoffeners For- 
bindelfe med hverandre, for den fiörre eller mindre 
Lethed, hvormed den foregaaer. 

Mod denne Forklaring pleier man fornemmelig 
at indyende den paa Iagttagelfer formeentlig grunde» 
de Lærefætning, at alle Stoffer og Legemer under de- 
res Sammentrækning foraarlage Varme, men derimod 
ved Udvidelfe en Formindfkning af famme eller fölelig 
Kulde. Saadanne Særfyner bemærkes almindelig ved 
Chryfallifationer og Ifens Smeltning, ved Dunfternes 
Fortætning til Draaber og Vandets Fordampning, famt 
ved chemifke Arbeider, naar Stoffer enten bindes el- 
Jer oplöfes. Her kan Bevægelle neppe komme fær- 
deles i Betragtning, efterdi faavel Sammentrækning 
fom Udvidelfe er en Art af famme; men den förfte 
alene frembringer Varme, den anden tvertimod Kul- 
de, Men antager man en Varmeftof, fom under an- 
dre Stoffers Sammentrækning forlader dem og bliver 
fri, og fom atter med dem forbinder fig, naar de ud- 
vides, ja, fom er Aarfag til deres Udvidelfe, faa ind- 
fees disfe Særfyners Sammenhæng meget bedre. 

Alligevel blive ogfaa efter denne Forudfætning 
mange Vanfkeligheder tilbage, mange Spörgsmaale 
ubefvarede. For det förfte: virker Varmeftoffen ved 
fin blyite Tilværelfe eller, ligefom alle andre, ikkun 
ved Bevægelfe? Det förfte Alternativ kan ikke være 
rigtigt; thi, naar den hviler eller er latent, foraarfa- 
ger den ingen fölelig Varme, men fnarere Kulde, 


om Varmestof. 223 


faafom i de höiefte Luftregioner, hvor den dog baa- 
de er til i den fiörfte Mængde, og tillige er faa fri, 
fom den ellers vel fjelden er, fordi den kun er bun- 
den af den allerfinefie Luft, Den opvarmer altfaa 
virkelig blot da, naar den er i Bevægelle og derved 
gjennemtrænger alle Legemer og forbinder fig med 
deres Materie eller Smaadele. Imedens dette fkeer, 
bliver den felv fammentrykt, men den anden Mate- 
rie udvidet: er nu det förfte eller det andet Aarfagen 
til den fölbare Varme? rimeligvis det fidfie, fom den 
Forandring, der foregaaer i Legemets egue Dele, ef- 
terdi disfe, ikke Varmeftoffen felv opvarmes. Thi 
man vil dog ikke fige, at denne under fin Sammen- 
trækning lader noget andet fare, fom er den fande 
Aarfag til det omhandlede Særfyn, og faaledes, fom 
faa ofte fkeer, ikkun opfætte Spörgsmaalets egentlige 
Befvarelfe, 

Man kan afvifle denne Indyending, fom en Frugt 
af metaphy fifk Grublen, hvorpaa ingen ægte Naturfor- 
fker bör agte, Det er med andre Ord: man kan bli- 
ve ved at opholde fig paa Tingenes Overflade, og i 
dette, lige faa lidt fom i andre Tilfælde firæbe at 
naae Bunden, ei, fordi dette er umuligt, men fordi 
det kofter Möie eller, rettere fagt, et langt andet Slags 
Arbeide end det, man har vant fig til, Derfor burde 
man dog ei foragte hiint, men lige faa vel benytte fig af 
dets Frugter, fom Grubleren ingenlunde forfmaaer 
hvad der ved ikke mindre möifommelige Iagttagelfer 
og Forfög kan være ham forarbeidet. 

For at komme tilbage til Sagen felv: Virker nu 
Varmektoffen ogfaa kun formedelft en Bevægelfe, faa 
er der egentlig intet vurdet ved hypothetl fk at anta» 
ge den, med mindre man er iftand til at vife, hverfor 


15 


224 + Treschow 


den mere end alle andre kan frembringe den:attraac- 
de Forandring. Dette forudfætter, at man allerede 
veed hvilken Art af Bevægelfe eller hvilken anden 
Befkaffenhed, faafom Materiens Fiinhed eller Smaade- 
lenes Figur og Siörrelfe, der kan foraarlage Varme. 
Men om de fidfie vide vi af Erfaring aldeles intet, 
Hvad man af de dog altid famnmenfatte Chryftallers 
Grundformer kan flutte er baade ulikkert og förer 
her til intet Refuliat. I Bevægelfe kjende vi, foruden 
en meget forfkjellig Hurtighed, Uftadighed eller Eens- 
formighed, ligeledes mangfoldige Retninger, hvilke 
dogalle fammen kunne henföres til Expanfion og Con- 
traction.  Paaftaaer man at nogen, hvilkenfomhelft af 
disfe Befkaffenheder man holder for meeft fkikket til 
at beyirke Varme, udelukkende tilkommer Varme- 
ftoffen; faa bör man bevife, at netop denne Befkaffen- 
hed firider mod alle andres Natur eller mod hvad 
man derom af Erfaring lærer. Men feer man hen 
til Atomernes Figur og Störrelfe, faa gives der ingen 
Art af famme, fom man jo har Frihed til at forndfæt- 
te i enhver Materie, naar deraf dens Forandringer 
bedft lade fig oplyfe. Entén ere de foranderlige og 
i dette Tilfælde fkikkede til at forklare hvad man vil, 
eller hver for fig vel uforanderlige, men derimod kan 
der i famme Legeme være Atomer af forfkjellig Fi- 
gur og Störrelfe, hvoraf man da kan benytte fig paa 
famme Maa de: ja, i de Stoffer felv, der nu anfees for 
meeft eensartede, rene og ublandede, kan dog en faa- 
dan Forfkjel virkelig have Sted, I Henfeende til 
Expanfion og Contraction faavelfom fammes Haftighed 
og Afvexlinger, faa veed man med Vished, at alle 
Stoffer og L egemer til enhver Art deraf ere fkikkede, 
fkjöndt maafkee i forfkjellig Grad eller dog faa, at de — 


om Varmestof. 905 


med fiörre eller mindre Lethed overgaae fra en Til- 
ftand til en anden, De allertættefte Legemer, f, Ex. 
Platina, kunne, fom bekjendt, vorde flygtige, og til 
hvilken Grad de allerflygtigfte, faafom den forudfatte 
Varme- eller endog Lysktof lade fig fortætte, om ei 
ved kunfiige Forlög, dog ved fin egen og fine Omgi- 
velfers Natur, det er umuligt at beftemme, Ligele- 
des forelder det fig med alle Slags faavel indvortes 
fom udvortes Bevægelfer: de tungefte og haardefte 
Legemer, kunne baade, fom blandt andet Lyden be- 
vifer, indvortes blive paa det heftigfte. ryftede og, fom 
Himmellegemernes næften utrolige Fart oplyfer, be- 
væge fig med den fiörfte Haftighed ligefaavel fom de 
lettefte og finefte. OQOverhoved fynes alle fornemme- 
lige Forandringer, fölgelig ogfaa Lys og Varme, . at 
beroe paa Bevægelfe enten fom en nödvendig Betin- 
gelfe eller maafkee fnarere fom det udvortes til hine 
indvortes fvyarende og med dem i Grunden identifke 
Særfyn, 

Fremdeles: naar nogen Stof eller noget Legeme 
tiltager i Omfang, fkeer dette da derved alene, at nye 
Stoffer enten udvortes anfætte fig paa og omkring 
dem eller trænge ind, fylde de fmaa Huller, hvoraf 
der endog i de tættefte Legemer fkal være faa man- 
ge, at de tilfammen udgjöre en faft uden Sammenlig- 
ning fiörre Deel af deres Udftrækning end deres 
egentlige Beftanddele, at disfe altfaa blive adfkilte fra 
hverandre, og Mængden af deres Berörelfes-Punkter 
formindfket; eller kunne Atomerne felv forandre baa- 
de Figur og Störrelfe, formedelft Ophævelfe af den 
Ligevægt, hvori Expanfions- og Contractions» Kraften 
ifölge enhver materiel Subftanfes Natur oprindelig 
ftaae til hverandre? thi af disfe tyvende modfatte Kræf- 

15 * 


226 | Treschow 


ter vil ei alene Kant have Materien conftrueret, men 
ogfaa alle andre Naturforfkere, der i dette Stykke ei 
med ham maae være enige, antage dog hos Materien 
tiltrækkende og tilbagefiödende Kraft, der vel tilfGdf 
maa have fit Udfpring fra Atomerne. Disfe maae alt- 
faa ved Sammentrækning og Udvidelfe enten kunne 
forandre deres egen Figur og Størrelfe, eller ved at 
nærme fig til og fjerne fig fra hverandre blot give 
det af dem fammenfatte Hele en forfkjellig Udfiræk- 
ning og Form, Den fidfte Mening er den alminde- 
ligft antagne. Atomerne fkulle nemlig i fig felv være 
uforanderlige, men. deels af egen Drift formedelft et 
Slags naturligt Forvantfkab eller Modfiridighed, deels 
ved Stöd og Tryk af andre kunne fættes i adfkillige 
Bevægelfer. Herved er det uden Tvivl meget pas- 
fende at fpörge, om ei famme Uforanderlighed tilkom- 
mer Varme-Lysftoffens og de övrige Imponderabiliers 
Atomer. Svarer man derpaa, ja, faa fölger, at de ei 
maae kunne bindes; thi bundne blive de alene, naar 
de blive chemifk forenede med andre; men dette kan 
under anförte Forudfætning ikke fkee paa anden Maa- 
de end at de indtage de i alle Legemer og Stoffer 
forekommende Aabninger og Porer, Hvorvidt den- 
ne Forklaring ellers er rimelig og ifær kan beftaae 
med den faft fuldkomne Gjennemligtighed, fom nogle 
faaledes fammenfatte Subftanfer endog derved förft 
erholde, det kan jeg hew ei underföge, Det maa nu 
være nok at gjöre opmærk[fom paa, at bemeldte Po- 
rer tilforn maatte være abfolut tomme; hvilket ei ale- 
ne derfor er urimeligt at paaftaae, fordi et faadant- 
Rum, om det end i vor Indbildning er til, dog i 
Gjerningen er et abfolut Intet, men ogfaa fordi den 
øvrige Materie, fom beftandig har omgivet det ved 


om Varmestof. 227 


fin Trykning, Expanfionskraft eller Elafiicitet, ei har 
kunnet tillade noget faadant at være til. Man kan 
hertil fvare, at den ny indtrængende Stef driver den 
forrige fra fin Plads; men nödvendig maae begge da 
give efter for hverandre for at komme forbi, medmin- 
dre man heller vil at det hele Legeme og tilåidft den 
hele Verden fkal udvide fig, paa det at chemifke For- 
bindelfer endog i det Smaa maae kunne finde Sted, 
Dog, hvortil al denne Vidilöftighed? hvad hindrer at 
antage, at hine uvægtige Stoffers Atomer ei ere lige- 
faa five fom andre? Hvor lidt end denne Mening 
fiemmer overeens faavel med de flefte ældre fom nye- 
re Atomifters Anfkuelle, faa kan dog den utrolige 
Lethed, med hvilken Lys- Varme- og de electromag- 
netifke Stoffer indtage og gjenuemfare alle Legemer, 
ei andet end gjöre den höift fandfynlig. Thi ete de 
kun forholdsvis meget finere, men derhos ligefaa fii- 
ve, faa er dog baade hiin Lethed vanfkelig at begri- 
be, og end mere den Kraft, med hvilken de ellers og 
fiden udbrede fig, Man kan dertil vel fom Grund 
anföre, at de med den fiörfie Heftighed fiöde hveran- 
dre tilbage; men et faadant Fiendfkab mellem nærfor- 
vante Dele fynes at firide mod al Analogie af ellers , 
bekjendte Naturlove, og er fölgelig en lidet rimelig 
Hypothefe. De electro-maguetifke Særfyner, hvori de 
ligebenævnede Poler fynes at affkye, de ulige derimod 
at föge hverandre, have formodentlig ifær givet An- 
ledning dertil; men de ere [elv Undtagelfer fra en 
ellers gjeldende Regel, og deres befynderlige Grun- 
de ere os hidindtil faft aldeles ubekjendte. Man 
maatte idet mindfte, for at gjöre nogen Anyvendelfe 
deraf paa de övrige Imponderabilier, ligeledes forud- 
fætte en dobbelt, nemlig pofitiv og negativ Lys-Var- 


228 | Treschow 


meftof o. Å. v., hvortil man dog endnu ei har funden 
tilfirækkelig. Grund. — Sætter man derimod, at de 
omtalte Stoffers Smaadele formedelft en mulig Expan- 
fion og Contraction ere ganfke böielige, faa ville de 
fiörfie Vanfkeligheder forfvinde, og i Sagen [elv er 
der, fom jeg paa et andet Sted har viift, ei heller no- 
get ufandfynligt eller modfigende. Men faa indfees 
rigtig nok heller ikke, hvorfor man nægter alle övri- 
ge Legemers Atomer famme Befkaffenhed, og det faa 
meget mindre, naar man betænker, at hverken den. 
flygtige Tilftand, til hvilken de deraf fammenfatte Le- 
gemer kun overgaae, eller den tunge og five, ihvil- 
ken de allerflygtigfte kunne blive fatte, har nogen an- 
givelig Grændfe, Begge Slags Forandringer ere faa- 
vel ved kunftige Forlög fom ved lIagttagelfer af Na- 
turens ordentlige Gang ophöiede over al Tvivl. Ikke 
Dunfikredfen alene, men endog de höiere himmelfke 
Egne indeholde mange flygtige Stoffer, der, fom de be- 
kjendte Ildkugler lære, ofte forvandles til fafte Lege- 
mer, Alle Gafer undergaae i Planter, Dyr og Stene 
famme Forvandling, Ved chemifke Kunfier, underti- 
den ved blot Trykning, kunne de blive draabbare, 
En fiörre eller mindre Tilböielighed og Beqvemhed 
til faadanne Forandringer maa rimeligvis ifær udmær- 
ke det ene Slags Atomer fra det andet, men væfent- 
lig forfkjellige kunne de i denne Henfeende neppe 
være. Al Materies væfentlige Lighed er en Fornuf- 
ten faa behagelig Idee, at ingen Naturforfker, om han 
end ikke vover udtrykkelig at bifalde, dog ei heller 
gjerne forkafter den, 

Det er klart, at intet af de her opgivne Spörgs- 
maale og Vanfkeligheder ved den fædvanlige Theo- 
rie om Varmefioffen fyldeftgjörende belvares og:op- 


om Varmestof. 029 


- löfes ) men at derimod dette fkeer, naar man med mig 
antager, at al Materie formedelft fin Expanfions- og 
Contractions-Kraft er fkikket til at faae en faadan 
Form og bringes i en faadan Bevægelfe, at baade 
Varmens og Kuldens Særfyner kunne blive lettere at 
forftaae. Dette vil blive endnu tydeligere, naar jeg 
anvender min egen Forefiilling paa de Særfyner ifær, 
fom fornemmelig fkulle tjene Gil hiin Theories Beftyr- 
kelfe, nemlig at alle Soffer under deres Sammentræk- 
ning foraarfage Varme, ved Udvidelfe derimod Kulde. 
I det förfte Tilfælde fkal nemlig megen Varmeftof 
blive fri, fordi de grovere, fom indeholde den, i 
en fammentrukken Tilftand ei kunne rumme faa me- 
get deraf, at de derimod i det andet drage den til fig 
eller modtage mere end tilforn; hvilket ikke kan fkee 
uden at de övrige dem omgivende Legemer blive en 
lige Mængde berövede og fölgelig kolde eller faa 
meget mindre varme. Derfor kan man dog ikke 
nægte, at jo en vis Bevægelfe maa være medvirken- 
de; thi uden denne er Varmelftoffen latent eller ufor- 
nemmelig. 

Det er i Almindelighed ei engang rigtigt, at Le- 
gemer trække fig fammen eller indtage et mindre Rum, 
naar de blive kolde, Vand udvider fig ei alene i det 
Oieblik det bliver tills, men endog nogen Stund til- 
tilforn.. Ei heller udvide fig alle Legemer, naar de 
opvarmes. Mange blive derved fortörrede og mifte 
en Mængde Dele, der i Form af Dunlter, Gafer ja 
formodentlig ogfaa af Varmeftof uddunfie. 

Varmefioffen figes at være fri, naar den ei er for- 
enet med nogen anden, i det mindøte ei med nogen 
grovere, der kan binde den eller hindre dens Virk- 
fomhed; thi med de finere fynes den vel at kunne 


230 Treschow 


være forbunden uden derved at tabe fin Frihed; med 
mindre man ved Frihed vil forftaae den naturlige Til- 
ftand, hvori den hverken er mere eller mindre let, 
flygtig eller udvidet end den for at frembringe föle- 
lig Varme bör være. Naar den fom firaalende for- 
medelft et Brændglas famles og fortættes, kan dette 
baade fkee faa, at den tillige lyfer og at intet Lys 
fornemmes; men i intet af disfe Tilfælde er den end- 
nu bunden: egentlig beftaaer altfaa Stoffers Frihed 


deri, at deres enkelte Dele ere iftand at gjennem- 


trænge andre end de deraf fammenfatte Legemer, fæt- 
te dem i en indvortes Bevægelfe, derved oplöfe dem, 
gjöre deres Smaadele ligefaa frie fom de felv ere, 


og forfaavidt med fig ligeartede, dog uden med dem 


at indgaae nogen nærmere Forbindelfe. Iövrigt forö- 
ger Varmefioffens Fortættelfe derved den fölbare Varme, 
at dens Smaadele, medens de nærme eller endog be- 
röre hverandre, formedelft en Vexelvirkning, hvilken 
det dog vilde være altfor plumpt at betragte fom en 
Rivning, geraade i en heftigere indvortes Bevægelfe, 
hvilken de da meddele alle de Legemer, fom de da 
ompgive og tillige i en langt fiörre. Mængde end ellers 
gjennemtrænge. 

Naar grovere Stoffer eller Legemer blive fortæt- 
tede, foraarfage de ligeledes Varme, deels formedelfk 
famme Slags indvortes og en de dem omgivende 
meddeelt Bevægelfe, deels fordi nogle blandt deres 
Dele derved kunne blive flygtige enten fom Dunfier, 
Gafer eller egentlig Varmeftof, og fordi begge, förend 
de endnu have forladt de lavere Egne, rundt om- 
kring fig udbrede en lignende Bevægelle, Denne 
maa, efterat de ere ftegne til en vis Höide eller paa 
anden Maade have fjernet fig, baade her og der op- 


om Varmestof. - 231 


höre, da de i deres nye Tilfiand ere komne til Ro- 
lighed, og da fornemmes paa begge Steder Kulde. 
Blive draabbar flydende eller tafte Legemer igjen 
forvandlede til Dunfter, Gafer ja endog Impondera- 
bilier, faa kan denne Udvidelfe vel ei heller foregaae 
uden en ligefaa fiærk Bevægelfe fom i det modfatte 
Tilfælde, men maa af anförte Aarfag fnart ophöre, og 
derfor fynes at frembringe Kulde; hvorimod den ved 
Fortætning frembragte Hede vedvarer ligefaa længe, 
fkjöndt aftagende, fom Bevægelfen enduu ei er, gand- 
fke fiandfet hos de Legemer, der have undergaaet 
denne Forandring, 

Naar Chryftaller förft blive dannede beholde de 
uden Tvivl meget længere den Varme, som deraf er 
en Fölge, end de opfiigende Dunfier, der fnart blive 
kolde. Det er efter min Anfkuelfe urigtigt, at ved 
Legemers Udvidelfe ingen Varmefiof bliver fri, men 
at den derved fnarere bliver bundet; tvertimod blive 
disfe Legemer felv enten for en ftor Deel forvandle- 
de til Varmeftof eller bragte i en Tilftand, der kom- 
mer den meget nærmere end deres forrige. Dog er 
det ikke denne Forandring, fom herved ifær kommer 
å Overveielfe, men den Beqvemhed Stofferne derved 
erhverve til den hurtige og lette Bevægelfe, fom 
Varmen fordrer for at vækkes og underholdes baade 
hos dem [elv og hos deres Omgivelfer. 

Men fkjöndt det overhoved forekommer mig me- 
get lettere at forklare Varme af en indvortes Bevæ- 
gelfe end af nogen befynderlig Stof; faa fynes dog 
ifær de Iagttagelfer at firide derimod, hvoraf man kan 
bevile, at faadanne Bevægelfer egfaa have Sted, naar 
flydende Legemer ved Frysning blive fafte. Thi 
uden en indvortes Gjæring kunne nogle af deres Be- 


232 Treschow 


ftanddele da ei blive flygtige og fom Dunfter opfiige. 
Dog er det vel ei heller denne Bevægelfe, fom for- 

aarfager Kulden: foregik der i Legemet ingen anden 
Forandring end denne, maatte rimeligvis nogen Var- 
me blive kjendelig. Men, da Smaadelene for at det 
hele Legeme kan fiivne maae komme hverandre faa 
nær, blive faa nöie forbundne, at de ikke mere kun- 
ne röre fig, faa er denne Ubevægelighed den virke- 
lige Aarfag til Kulden, fom alligevel i Begyndelfen 
maa formildes ved Atomernes Bevægelfe, indtil alle- 
fammen efterhaanden ere komne til Ro. 

Men inden jeg gaaer videre vil jeg i Korthed 
fremfætte de Refultater, hvortil de foregaaende Be- 
tragtninger före. 1) Der gives en Varmeftof, men til 
en faadan kunne alle andre blive forvandlede. Det- 
te fkeer formedelft en indvortes Bevægelfe i Lege- 
merne, hvilken en anden Stof af lige Befkaffenhed, 
fom tilforn er flygtig eller fri, kan bevirke. Thi en 
faadan Friheds-Tilftand vedligeholder fig ikke længe: 
Expanfion faavelfom Contraction fremkalder, ifær i lin 
Yderlighed den modfatte. Denne Lov er almindelig 
i den hele organifke og ikke mindre i den uorganifke 
Namr. En Attraa efter Forandring, nye Forbindel- 
fer eller, efterat de ere prövede, deres Oplösning be- 
herfker alle Væfener i famme,  Grunden dertil lig- 
ger i en Stræben ei faa meget efter Vedligeholdelfe 
fom Udvikling i Overeensfiemmelfe med ethvert Bens- 
ligvæfens Idee. De flygtigfte Stoffer föge derfor ved 
Indirængen i tættere Legemer en Forening med de- 
res Smaadele, hvilke ligeledes attraae ved famme at 
blive mindre bundne end de tilforn vare. Denne 
Forudfætning er, om end metaphyfifk, dog ikke gre- 
bet i Luften, men ganfke analogifk med hvad indvor- 


om Varmestof. 233 


tes Erfaring lærer om vor egen, af hvilken alene det 
ér os muligt at begribe den övrige Natur: Alle ma- 
terialiftifke Hypothefeér gjöre derimod det Dunkle end 
mörkere. 2) Af hiin de lettere Stoffers Indtrængen 
opkommer der i alle tættere en idelig indvortes Be- 
vægelfe, men fom tidt er umærkelig og fkjult. For». 
aarfager noget Tilfælde, faafom Solftraalerne eller en 
virkelig Ild, at de flygtige Stoffer i fiörre Mængde 
tilflyde noget Legeme, faa bliver anförte Bevægelfe 
meget fiærkere, Legemet udvider fig, nogle dets 
Dele blive [elv flygtige; hvilket fidfte uden Tvivl al- 
tid fkeer, fkjöndt man gemeenlig ikke bliver det vaer, 
fordi der mellem alle Legemer og de mere flygtige 
Stoffer, fom omgive dem, beftandig er nogen Vexel- 
virkning. De förfte ere nemlig fiedfe, ligefom Jord- 
kloden [elv, omhyllede afen Dunfikreds; hvoraf ogfaa 
de electrifke og magnetifke Phænomener have deres 
Oprindelfe. Men bliver den ved nogle Deles Flyg- 
tiggjörelfe foraarfagede Uddunfining fiærkere, faa kan 
man fige, at en Mængde Varmeftof er bleven fri, og 
dennes Bevægelfe frembringer da en kjendelig Var- 
me, idet den atter indfirömmer i andre Legemer, blandt 
andre de dyrifke. Den er da ikke længere latent, 
men bliver det dog efterhaanden, naar dens Atomer 
nöiere forenes med Legemets övrige Beftanddele, og 
derved komme i en relativ Hvile. 5) Legemer have 
en fiörre eller mindre Varmecapacitet efter deres for- 
fkjellige Beqvemhed til ved flygtige Stoffer, fom gjem- 
nemtrænge dem, enten felv at vorde flygltige, eller i 
det mindfte at blive fatte i faadan indvortes Bevægel- 
fe, at de ved at meddele denne til andre Legemer 
tillige kunne opvarme dem. Nogle kunne nemlig 


modtage hine flygtige Dele i ftor Mængde, uden der- 


234 Treschow. 


ved at lide fynderlig Forandring, medens andre ved 
en meget mindre betydelig forandre deres Tilftand. 
Denne Forfkjel kan heroe paa Legemernes forfkjelli- 
ge Textur d. e. Sammenfætningsmaade og fiærkere 
eller löfere Sammenhæng, paa det Forhold, fom de- 
res egne Beftanddele have til hine fremmede deels i 
Henfeende til Figur og Störrelfe deels til nogen an- 
den-Egenfkab, der gjör dem paa begge Sider fkikke- 
de til en nöiere Forening. 4) Aftager de berörende 
Legemers indvortes Bevægelfe, kan den derfor ei faa 
let meddeles andre, bliver Varmeftoffen felv i bunden 
Tilftand mindre bevægelig, faa frembringes en relativ 
Kulde, fom vilde vorde en abfolut, hvis al Bevæ, «'le 
kunde fiandfe. Herved er at mærke, at ei- alt Slags 
Bevægelfe foraarfager kjendelig Varme, men ikkun en 
ryftende, og at faadanne Stoffer ifær ere beqvemme 
til at vække denne Fölelfe, der hverken, fom de gro- 
vere, el formaae at gjennemtrænge andre Legemer, 
ei heller, fom de allerfinefte, f., Ex. Lylfet, virke paa 
den mindre ömme Hudfölelfe, fkjöndt vel paa det me- 
re föllomme Syn, at derimod Varmeftoffen, d, e. alle 
indtil en vis Grad flygtige og lette, fom ftaaende 
midt imellem begge, bedft er fkikket til fölelig at op- 
varme, Dog er denne Regel ei uden Undtagelfer : 
thi baade viler Varmes Frembringelfe ved haarde Le- 
gemers Rivning paa hverandre og ved den Opbrus- 
ning, fom ledfager mange chemifke Forbindelfer, at 
den faakaldte Varmeftof her ikkun fpiller en under- 
ordnet Rolle, efterdi den vel ved famme Leilighed 
bliver fri, men den fornemfte Aarfag til Varmen dog 
ligger i de med hverandre revne eller forenede Le- 
gemers egen indvortes Bevægelfe. 

Skulde ellers den af nogle Naturforfkere yttrede 


om Varmestof. 235 


Formening, at opvarmede eller glödende Legemer 
formedelft Varmestoffens Indtrængen deri virkelig bli- 
ve tungere, ved afgjörende Forfög vorde beviift, faa 
vilde den Formodning at den er en Overgang fra 
Gasarterne til de mere uvægtige Stoffer, derved vin- 
de Styrke, Om andre Stoffer af det fidfie Slags, faa- 
fom om Lysftoffen, har man vel formodet det famme, 
og derfor meent, at dens beftandige Udftrömmen fra 
Solen maa i Tidens Længde kunne formindfke den- 
nes Masfe, men dog har man ikke troet, at faadan 
Formindfkelle er mulig ved noget Forfög hos mindre 
Legemer at opdage. 

5) De flygtige Stoffer kunne felv allefammen be- 
tragtes fom Varmeftot, og indeholde den ikke: de 
lade den fölgelig hverken fare, naar de blive fammen- 
presfede, eller drage den til fig, naar de udvides, 
Man kan derfor kun i en uegentlig Bemærkelfe til- 
lægge dem nogen Varme-Capacitet, hvilken forudfæt- 
ter, at de foruden Varmeftof tillige indeholde nogen 
anden; da derimod deres Befianddele kun ere mere 
udvidede, og i denne Tilftand komne til en vis Grad 
af indvortes Rolighed, i hvilken de derpaa fynes kol- 
de, men blive igjen varme og fkikkede til at opvar- 
me, naar de forlade den, indtil de i en gandfke mod- 
fat fammentrukken Tilftand finde famme Ro, og da 
ligeledes fynes kolde. Man kunde, ja, burde gaae 
endnu videre, og gandfke affkaffe faavel Navnet Var- 
meftof fom latent Varme-og Varme-Capacitet, fordi 
de faft uuudgaaelig medföre en urigtig Foreftilling 
om Sagens fande Befkaffenhed, derfom man ei var 
nödr til at fölge den almindelige Talebrug, og derfom 
det altid var muligt paa anden Maade at udrydde 


236 Treschow 


Vildfarelfer end ved at give bekjendte Ord en til 
Tingenes Natur mere pasfende Betydning. 

Efter den almindelige Mening er Varmeftoffen 
fom faadan permanent, er vælentlig af en egen Art 
og udmærker fig fra alle andre ved den Egenfkab at 
kunne frembringe fölelig Varme; efter den her frem- 
fatte gives derimod ingen Materie, fom jo kan fættes 
i en Tilftand, hvori den er fkikket til at virke det famme, 
Dertil udfordres nemlig alene, at den erholder en 
vis Flygtighed, hvilken al Materie kan modtage, Des- 
uden er den nærmefte Aarfag til Varme ikke Stoffen 
felv, men dens Bevægelfe: og om nogle Stoffer eller en 
vis Tilftand af famme i denne Henfeende ifær ere 
mærtige, faa befidde de denne Kraft kun forfaavidt 
fom de formaae ved et vilt Slags Bevægelfe å andre 
Legemer at foraarfage den omhandlede. Forandring. 
Dog tilkommer denne Kraft Varmeftoffen ei udeluk- 
kende. Haarde Legemer kunde ved Rivning, flyden- 
de ved en chemifk Forening med andre opvække en 
meget fölelig Varme, ja ved at flygtiggjöre nogle 
Dele avle en Varmeftof med hverandre.  Ligefaa kun- 
ne andre finere Stoffer, f[aafom de, man til Lyfets og 
Electro-Magnetismens Forklaring har anfeet det for 
nödvendigt at antage, ei mindre end Varmeftoffen felv 
opvarme, ja antænde, Forfkjellen mellem begge Me- 
ninger er ikke blot [peculativ, men gjör ogfaa en 
betydelig Forandring i Phænomenernes Anfkuelfe, 
Paa den ene Side blive de ifölge min Theorie noget 
vanfkeligere at overfee, fordi den ved at gjöre Regn- 
fkab for den indbildte Varmeftofs Oprindelfe 'ei tilla- 
der Læferen at betragte dem faa gandfke nær, men 
nöder ham til at indtage et langt höiere Sted, ime- 
dens den anden derimod har denne Stof faa at fige 


om Varmestof. 237 


gandfke færdig, og forudfætter, at der af faadanne 
Grundftoffer gives en ubefiemmelig Mængde, hvis ene- 
fte Aarfag er Skaberens Villie, hvilken man vel af Erfa- 
ring kan kjende, men a priori umulig udforfke. Paa 
den anden Side bliver Sagen fra hiin Höide dog og- 
faa i visfe Henfeender lettere at begribe. For det 
- förftes hvis der gives en befynderlig Varmefiof, faa 
maae dens Smaadele, derfom man, fom de flefte og 
nylig Herapath, holder dem for abfolut haarde eller 
fiive, være begavede med en meget fiærk repulfiv 
Kraft, da de ellers ikke kunde danne et faa fiint og 
flygtigt Element; eller anfeer man dem for böielige, 
faa at de, uagtet fin Enkelthed, kunne forandre Figur' 
og Störrelfe, faa maae de fremfor de flefte andre Stof- 
fer være tilböielige til en fiærk Udvidelfe, Men 
hvorfor attraae de da Forbindelfer med andre? hvor- 
for gjennemtrænge de da alle andre Legemer (uagtet 
Disfes Modfiand, hvorved de altid maae tvinges til 
at indtage et mindre Rum, og deres naturlige Attraa 
ikke frit kan yttre fig? Dette Spörgsmaal paanöder 
fig vel enhver eftertænkfom Perfon, hvor ofte man 
end afvifer det, og er efter det her Forudfatte ikke 
vanfkeligt at befvare. — Varmeftoffen og alle lettere 
vende kun derhen tilbage, hvorfra de ere udgangne, 
et naturligt Forvantfkab mellem alle drager dem nöd- 
vendig til hverandre, —Materiens Tæthed og Flyg- 
tighed ere overhoved blot forfkjellige Tilftande i 
den famme, ikke Kjendemærker paa flere Arter der. 
af, Hvilken blandt disfe Tilftande maa have været 
den allerförfte det lader fig ei afgjöre. — Man kan i 
Geologien og Cofmogonien med lige Föie gaae ud 
fra en Punkt eller en liden Klump, hvori al Materie 
förft var famlet og fra et ubefiemmelig fort Rum, 


238 - Treschow 


hvori den kan have været udbredt. Begge Forud- 
fætninger have havt fine Velyndere, og tvende mod- 
fatte Lærebygninger ere af et chaotifk Æg og den fine- 
fie ætherifke Idfiof omtrent med lige Held eller Uheld 
opförte, Alt hvad der har en bemærkelig Tyngde er 
opkommet af Noget, der felv ingen fynes at have 
havt, og atter de allerlettefte eller tilfyne Adøles uvæg- 
tige Stoffer udfpringe fra en meget tung og næften 
ubevægelig Materie. Disfe Sætninger faavellom de 
dermed analoge: af Intet er Alting bleven til, og Al- 
ting bliver til Intet igjen, ere ved förfte Oiekaft uri- 
melige eller fig felv modfigende; men forfiaaer man 
ved Uvægtigt og Intet kun det, fom fynes faa, fordi 
det enten flet ikke eller vanfkelig, nemlig kun ved 
en finere Sands og af fine middelbare Virkninger 
kan fornemmes, faa ere de baade rigtige og begi 
belige. 

For det andet kan der ifölge denne Theorie dog 
forfaavidt være nogen vælentlig Forfkjel mellem Stof- 
ferne, fom den höiefte mulige Grad af Sammentræk- 
ning famt Udvidelfe ei alene hos enhver Art eller 
Slægt, mén endog hos enhver eenslig Atom kan have 
en vis efter deres Natur forfkjellig beftemt, fkjöndt 
vifinok ligefaa uangivelig fom uforanderlig Græudfe, 
Om Varmeftoffen gjælder det famme: den er ligefaa 
lidt fom nogen anden, der betegnes med et fælleds 
Navn, hvorved flere forfkjellige, men dog lignende 
Eensligvælener famlés under eet Begreb, fuldkommen 
eensartet. For nærmere at oplyfle denne Sag, maa jeg 
gjöre fölgende Bemærkning. De flefie Legemer, der 
opvarmes, ere fammenfatte af meget uligeartede Be- 
ftanddele. Der gives f. Ex. mange Hydrater, Oxy- 
der, Carbonater o. [, v. Fora deres öyrige langt 


» N 


om venner 239 


mA 
anderledes befkafne færegne Grundfioffer ere deri 
Vand- Sur- og Kulftof tilligemed andre mere:og 
mindre flygtige i Mængde tilftede. Man veed at 
disfe langt fnarere end de förfte forvandles til Gafer 
eller Luftarter, Man pleier da at lige, at de bortfö- 
re Varmeftoffen med fig, at de indfue, opföbe, abfor- 
- bere, fortære den. Udtrykkene ere haarde og Me- 
ningen derfor allerede mistænkelig. Ere de omtalte 
Gafer ikke felv Varmektoffer, og vilde de ei fom faa- 
danne give fig tilkjende, hvis de, iftedet for at ftige 
op i den höiere Dunfikreds, hvor de længe ere hvi- 
lende, indgik nye Forbindelfer med vort eller andre 
os omgivende Legemer, derved fatte dem i en ind- 
vortes Bevægelle og frembragte fölelig Varme? Det- 
te fkeer virkelig, imedens de fom Dunfter endnu op- 
holde fig hernede: Söeluften er derfor mindre kold. 
Alle Damper opvarme, ikke fordi de gjöre nogen an- 
den Varmeftof fri; thi, for at tale efter den gemeenlig 
antagne Forudfætning, behöve de den felv, baade for 
at vedligeholde deres nærværende Tilftand, og endnu 
mere for at kunne forvandles til virkelige Gafer; 
men de varme, fordi de faavel i hiin Tilftand fom i 
Overgangen til denne ere i en heftig Bevægelle, hvil- 
ken de nödvendig meddele alle de Legemer, fom de 
beröre, Opnaae de endelig den höift flygtige og ud- 
videde Tilftand, fom er Maalet for deres Stræben, ha- 
ve de forladt den nedre Luftregion og ere komne til 
Rolighed i den höiere, faa fornemmes hift fnart deres 
Fraværelfe ved mindre Varme eller en relativ Kul- 
de, Den formeentlige Berövelle af Varmektof er föl- 
gelig intet andet end Mangel af en ftærkere meddeelt 
Bevægelle, og Luftarternes Varmecapacitet blot en 
fiörre Æyne til Expanfion end den andre Stoffer maae 


16 


240 Treskhdn | 


befidde eller en fiörre relativ Lethed, hvormed de 
opfvinge fig over den tunge Jord, De mindre flyg» 
tige Stoffer kunne, naar de Legemer, fom indeholde 
dem, eller fom beftaae deraf, under deres Oplösning 
bringes i en heftig indvortes Beyægelfe, ligeledes vor- 
de frie, trænge fig ind i andre og opvarme dem. End- 
og de mere flygtige og imponderable, end de egent- 
lige Gafer, kunne formedelft et fiörre Valgforvandfkab 
med tætte Legemer, idet de gjennemtrænge dem og 
med deres Grundfioffer forene fig, frembringe famme 
- Virkning: thi jo lettere de ere, jo höiere Grad af 
Expanfion de ere komne til at opnaae, defto mere 
maa denne Tilftand vække en Attraa hos dem efter 
den modfatte: de electro-magnetifke Stoffer maae der- 
for, fom tilforn er bemærket, ligeledes kunne frem- 
bringe Varme. Naar nogen Stof, og naar den ifær 
pludfelig trækker fig fammen, maa den ogfaa varme, 
ikke fordi den da lader nogen anden fare, fom der- 
iil maatte være mere beqvem, men fordi den baade 
felv derved geraader i en flærk indvortes Bevægelfe, 
og i alle de Legemer, fom beröre den, foraarfager 
en lignende. Ved famme Leilighed maa det tillige 
fkee, at af disfe Legemer nogle Dele flippe lös, der kun- 
ne være mindre fkikkede til Sammentrækning og mere 
tilböielige til Udvidelle, Disfe Deles Bevægelfe ud- 
breder da rundt omkring fig Varme, indtil de omfider 
adfpredes. 

Paa denne Maade fynes mig at alle ved Varme 
forekommende Phænomener blive begribelige uden 
at forudfætte nogen fra alle andre fpecififk forfkjellig 
Materie, hvilket baade er ubevisligt og gjör det nöd- 
vendigt at ophitte endnu mere, faafom at denne Stof 
dog kan være ganfke fkjult, famt at den fom faadan i 


om Varmestof. 241. 


fiörre Mængde famler fig i visfe den ellers fremmede 
end i andre, Det er derimod tilftrækkelig beviikt, at 
al Materie har en Ævne til en af os ubeftemmelig , 
fkjöndt rimeligvis af enhver Atoms Natur felv beftemt 
faavel Udvidelfe fom Sammentrækning i forfkjellige 
Retninger, hvis yderøte Grændfe er langt udenfor al 
mulig Iagttagelle. Det er ligefaa afgjort, at ingen 
Varme er uden ved Bevægelfe, og almindelig tilftaaet, 
at den forudfatte Varmeftof felv ikkun paa denne 
Maade kan være virkfom, men ellers ei yttre fig, 
Intet Særfyn bliver altfaa derved mere begribeligt end 
ved de Egenfkaber, fom Erfaring ellers berettiger os 
fom fælleds for al Materie at antage. 

At alle övrige faakaldte imponderable Stoffer ere 
i denne Henfeende ligefaa unyttige, det er heraf vel 
en gandfke naturlig Fölge, men nærværende Ai- 
handlings Gjenftand uvedkommende. Er det her An- 
förte rigtigt, faa maae Andre eller jeg maafkee ved 
en anden Leilighed let kunne oplyfe, at Lys, Mag- 
netisme, Electricitet, ligefaa lidt fom Varme, nöde os 
til at antage forfkjellige Stoffer, men at alle, endog de 
—tilfyne tungefte, kunne bringes i en Tilftand, fom til- 
fulde forklarer disfe faa paafaldende Særfyners Oprin- 
delfe, at de tilidft uden Undtagelfe reile fig af Be- 
vægelfer, hvorved Materien, fom en langt forunderli- 
gere Proteus end den fabelagtige, er fkikket til at 
paatage fig de meeft forfkjellige Geftalter og desuag- 
tet altid blive den famme, 

Ved alle chemifke Oplösninger og Reductioner 
foregaaer der unægtelig en Forandring ei aleve i de 
dem underkaftede, men ogfaa i de omgivende Lege- 
mers eller Stoffers Temperatur. Denne Forandring 
er dog ei altid lige fior; thi ofte bliver et Legeme 

| 16:> 


049 Treschow 


ikke ' oplöft uden en Opbrusning eller heftig ind- 
vortes Bevægelfe, fom foraarfager fölelig Varme, og 
atter kan Reductionen fkee faa hurtigt; at famme Virk- 
ning paafölger; men i begge Tilfælde kan ogfaa Le- 
gemet faa laupfomt forandre fin Tilftand, fom i Stenes 
Forvittring og den almindelige Uddunfining, at ingen 
Varme fornenimes. 

De flygtigfte Stoffer og Legemer frembringe uag- 
tet deres ftore Bevægelighed ei altid Varme: thi deels 
vifer deres Flygtighed fig mere i en udvortes end å 
indvortes Bevægelfe: den fidfte er hos dem ligefaavel 
fom i de tungefte og meft fammentrukne, ja maafkee 
end mere kommen til Roe, fordi Delenes Vexelvirk- 
ning kan være meget mindre; deels ere de altfor let- 
te til at fætte fiivere og tættere Legemer i den deriil 
fornödne Bevægelfe. Den höiere Luftregion er der- 
for beftandig kold: den vilde derimod forekomme os 
gandfke varm, derfom de Luftdele, hvoraf den beftaaer, 
kunde gjennemtrænge vort eller andre Legemer, fom 
der befinde fig; men jo mere udvidede de ere, defto 
mindre forehae de det, I de lavefte Luftregioner 
felv ere Vand og andre grove Ø Smaadele 
dertil bedre fkikkede. 

Man kan herimod indvende, og det med meget 
Skin, at de allerlettefte Stoffer, fata Lylets og Elec- 
tricitetens, dog med den allerftörfte Leihed gjennem- 
fare endog deallertættefte og fivefte Legemer, uagtet 
hines Smaadele efter det her Forudfatte maae antages 
åt være endog mere udvidede end felve Galernes, 
Men for det förtte er denne Erfarmng ei almindelig. 
Lyfet opholdes baade i fin Fart af dunkle Legemer 
og bliver af mange reflecteret eller fiödt tilbage. De 
elegtro-magnetifke Udflydelfer kunne vel famie fig i 


om Varmestof. 243 


Mængde omkring mange Legemer, men gjennem- 
-firömme i det mindfte med megen Lethed ikkun faa, 
De fivere Legemers Sammenfætning eller Textur, 
Figuren af deres Atomer, Beliggenheden af deres 
Aabninger eller Porer og de finere Stoffers Befkaffen- 
hed, hvormed disfe maae være fyldte, deres Forvant- 
fkab med dem, fom udenfra komme  derind, alt dette 
kan ingenlunde være os faa vel bekjendt, at vi a priori 
kunne vide, hvorfra anförte Forfkjel reifer fig. Ikke 
desmindre maa vel ogfaa her den Lærefætning gjelde, 
at den höiefte Grad af Udvidelfe eller Adfpredelfe 
tilfidft fremkalder en gandfke modfat Tilböielighed til 
Sammentrækning, hvilken bedft fyldeftgjöres ved en 
Forening med de alleriættefie Legemer; de flygtige 
Stoffer maae derfor deels famle fig om hine, deels 
gjennemftrömme dem, deels aiinse indgaae en varig 
Forbindelfe: kun hvad der af disfe tre Stykker i et- 
hvert Tilfælde vil fkee, maa man efter vore Kund- 
fkabers nærværende Tilftand nöies med af Erfaring 
at lære. 

Det er ligeledes af Erfaring bekjendt, at de fine- 
fie eller flygtigfte Stoffer frembringe Varme, naar de 
ikke blot med fuldkommen Frihed gjennemftrömme 
Legemer, men enten, hvis de finde for megen Mod- 
ftand, ved fin Spændkraft fprænge dem, eller i andet 
Tilfælde forene fig med dem eller ogfaa famle fig om- 
kring deres Overflade og der fortætte fig felv forme- 
delt nogen Forbindelfe mellem de næft forvante, 
fom mellem den faakaldte polfitive og negative Elec- 
tricitet. At derved Varmefiof udvikles det er i alle 
anförte Tilfælde en meget urimelig Forudfætning, ef- 
terdi Varmeftof vel ei kan være indfluttet i andre li- 
gefaa fine og uyæglige fom den felv antages at være, 


244 Treschow 


ja, endog i dem, der efter en foregaaende Bemærk- 
ning maae være endnu finere. Det er derimod let 
at begribe, at der under disfe.-Omfiændigheder altid 
maa opftaae en heftig Rylftning, der ogfaa vidt udbre- 
der fig, 

Man har uden Tvivl medrette anfeet den animal- 
fke Varme hos Mennefker og andre fuldkomne Dyr for 
en Fölge af de idelige Oplösninger og Forbindelfer, 
fom i alle organifke Legemer, men meft i hine fore- 
gaae. Åt denne Varme dog ei er mærkelig i de öv- 
rige, faafom i de koldblodige Dyr, og nælten aldrig 
hos Planterne, eller med meget faa Undtagelfer hos 
nogle, f., Ex, en vis Art af Calla, i deres Blomfirings 
Tid, det maa formodentlig komme deraf, at faadanne 
Oplösninger og Forbindelfer der ei ere hyppigere 
end i Dunfikredfen eller i andre uorganifke Legemer, 
og ataltfaa den relative Varme deri ei heller kan væ- 
re kjendelig ftörre. Men uden Tvivl har man feilet, 
naar man har villet udlede hiin Varme fornemmelig 
eller alene af den atmofphærifke Lufis Oplösning i 
Lungerne og Surftoffens Forbindelfe med det i Lun- 
gerne omlöbende Blod, Senere af. Allan og Pepy 
anftillede Forfög have endog gjort den Mening vak- 
lende, at nogen betydelig Varme frembringes paa 
denne Maade, Det fynes derimod ved andre Forfög 
nokfom afgjort, at Nerverne ei ere uden en meget 
vigtig Indflydelfe derpaa. Er nu dette rigtigt, faa 
fölger, at den yderfi fine electro-magnetifke Stof, hvis 
Ledere Nerverne maae anfees for at være, ved at 
gjeunemtrænge Legemets faavel fafie fom flydende 
Dele, deri foraarfagede en fornemmelig Varme vækken- 
de Bevægeller; thi at dette her ikke kan fkee ved 


om Varmestof. 245 


en befynderlig med den anförte forenet Varmeftof, 
det er allerede bevift. 

Ikke desmindre udfordres faavel i dette fom i 
mange andre Tilfælde gandfke vilt finere Stoffér, uden 
hvis Indvirkning de indvortes Ryftelfer, fom foraarfa- 
ge eller betegne den fölbare Varme, vilde være umu- 
lige at begrihe. Dog vover jeg ei at paaftaae, at 
de overalt, hvor nogen Varme bemærkes, ligefaa nöod- 
-vendig maae forudfættes, da undertiden de fafte og 
grovere Deles Gnidning paa hverandre fynes tilftræk- 
kelig at kunne forklare den: og om end nogle Smaa- 
dele derover blive flygtige, faa fynes denne Omfiæn- 
dighed dog kun at være tilfældig eller i det höiefte 
blot medvirkende. 


XIL 


Bemærkninger paa en bo- 
tanifk Fxcurfion til Ber- 
sens Stift *) 

af | 
S. C. Sommerfelt. 


NARA 


p., Ilte Juli forlod jeg Bærum. Over Krogfko- 
ven vifer fig firax den Vegetation, fom er overalt i 


*) Mine Embedsforretninger tillode ikke længere Fravæ- 
relfe end 5 Uger, og i denne Tid fkulde jeg efter 
min Plan gjennemreife en Strækning at 150 Mile og 
botanifere overalt. At det Sidfie derfor ikke kunde 
fkee med den Nöiagtighed og Fuldfiændighed, fom jeg 
ellers faa gjerne havde önfket, fölger ligefrem, hvor- 
for det og mere maa anfecs fom en botanifk Excurfion 
end fom en videnfkabelig Reife. Da det var mig 
mere om at gjöre at faae en Overfigt over den ve- 
fienfjeldfke Vegetation i det Hele end nöie at under- 
föge nogen enkelt interesfant Trakt, kunde jeg ikke 
heller indfkrænke dens Extenfitet for at foröge Inten- 
fiteten. Endelig er det mig en behagelig Pligt ar an- 


botaniske Bemærkninger. 247 


Agershuus Stift, hvor man efter almindelig Talemaa- 
de er kommet aaslændes. Der favnes flere af de i de 
lavere Egne forekommende Planter, og enkelte nye 
ere komne i deres Sted, fom Spergula faginoides, 
Sonchus alpinus, Carex ftellulata. . Ved Langbroe -vox- 
te ogfaa Myrica og Eriophorum alpinum, men denne 
Sidfte vifte ikke alene her, at den ikke fortjener fit 
Tilnavyn, men end mere naar den voxer omkring Kjer- 
nene paa de behageligfte af Öerne i Chriftianiafjor- 
den. I Krogkleven gik jeg firax ned i Bækkens For- 
dybning for der og fiden nöie at föge efter den fjeld- 
ne Galium fvaveolens, fom efter en Beretning fra en 
Bekjendt i Sverrig fkulde voxe der, men det lykkedes 
mig ikke at finde den. Derimod fremböd fig en heel 
Deel fjeldne Kryptogamer, fom Hicta fylvatica, Alec- 
toria thraufta Ach. (en ubetydelig Varietet- af A. far- 
mentofa Ach.), Cornicularia bicolor, Jungermannia 
pallescens, næften ny for vor Flora Conferva alpina. 
Der er i det Hele tageten interesfant Vegetation her, 
fom fortjener i det mindfte et Par Dages Underfö- 
gelfe. Saaledes möde her ftrax Saxifraga Cotyledon, 
Draba incana og Erigeron dröbachenfe Mull, Den- 
ne Sidfte har, fiden Miller lod den tegne til Flo- 
ra danica — ret godt truffet, men faa flet characteri- 
feret, at han derved alene har viift, at Botaniken 

ikke var hans egentlige Fag — været ganfke ubekjendt, 
og de fenere Botanikere have, da Formen var gan- 


mærke, at jeg fkylder det kongelige Selfkabs for Nor- 
ges Vel og Hr. Grosferer M. Plöens liberale Under- 
fiöttelle — der altid er rede, naar det gjælder Fædre- 
nelandets Hæder og Oplysning — at jeg kunde fore- 
tage denne Reife fom en Forberedelfe til paatænkt 
Udgivelfe af en Flora norvegica, 


248 | - Sommmerfelt 


fke den famme, anfeet den kun for en ubetydelig Va- 
rietet af E. acre, udmærket ved en fiörre Endeblomft. 
Det er den ikke; tvertimod meget udmærket ved at 
være ganfke glat, kun med Randhaar paa Bladene, og da 
jeg förftegang fandt den under Skougomsaafen i Afker, 
tvivlede jeg ikke paa, at den var en god egen Art, 
men jeg troer dog fiden at have fundet Overgan- 
ge. Dog maa den i det mindfte altid charakteriferes 
fom en mærkelig Afart: E, acre B dröbachenfe: gla- 
brum, foliis ciliatis. En anden analog Plante er Tur- 
ritis alpina Lin., fom faaer i famme Forhold: til Er 
hirfuta, og hos os ogfaa kun er fundet omkring Chri- 
ftiania-Fjorden. | 

Strax paa den anden Side af Broen ved Sund- 
volden voxte Potamogeton heterophyllus og ved 
Steensbroen Sagittaria fagittifolia, det enefte Sted i 
Norge för man kommer til Öftfinmarken *), Paa fug- 
tige Enge blomfirede allerede her Scabiofa fuccifa, 
og det den haarede Afart, fom af udenlandfke Bota- 
nikere antages for Hovedarten, men fom hos os er 
ulige fjeldnere end den glatte: Sc. fuccifa B glabrata 
 Mert. et Koch, fl. germ, Overgange mellem disfe to 
vifer fig dog hyppig, ifær i Egnene omkring Bergen, 
hvor forfkjellige de end ellers fynes, og at det er de 
mindre Former af den fidfte Afart **), hvilke Fabri- 
cius T) har antaget for Globularia vulgaris, derom næ- 
rer jegingen Tvivl, da de1 det Habituelle have færde- 
les megen Lighed med den, endog ved fin lyfere Kro- 
ne. Længere hen Utricularia minor. OQnonis arven- 


*) Gunn. fl.:norv. mn. 875. 
*) Den varierer i Höide fra 5 Fod til en halv. 
7) Reile in Norwegen p. 


botaniske Bemærkninger. 249 


fis prydede overalt Engene: Riugerige vilte fig ellers 
endnu ikke 1 fin rige Frugtbarhed, da her fom i hele 
Oplandet ikke Engene men kun Agrene dyrkes, hvil- 
ke, tilfaaede ved St. Hans Tid, ikke vare fiort mere 
end blevne grönne. —Derimod forlyfiedes Qiet ret 
ved Hadelands rige Bygagre. 

Naar man naaer Randsfjorden og kommer op til 
Jevnagers Kirke, naaer man ogfaa en meget mærkelig 
Græudfe for Vegetationen, Der ophöre nemlig en heel 
Deel af de Planter, fom, ellers egne for Chriftiania- 
fjordens mildere Omegn, dog fölge faa langt, faafom 
Cynoglosfum, Malva pujfilla, Myofotis lappula, Ly- 
thrum, Inula falififolia, Filago montana VWhlbg. 
Længere op paa en tör Eng ved Haga voxte den 
fjeldne Campanula cervicana fior og i Mængde. Op- 
pe i Gransbygden fees ogfaa for fidfte Gang Hola 
coriifolia, . Silene nutans og Scirpus lacuftris. De 
mange fmaae Kjern pryde Gran, og gavne ved den 
Fifk, de give. Abor og Karusfer ere i Mængde; 
Röier (Salmo alpinus) fparfommere, men Siken (Sal- 
mo lavaretus) haves ikke udenfor Randsfjorden, I 
Öifkovvandet fkal være Röier i Mængde og af ufæd- 
vanlig Störrelle; formodentlig fordi de der ikke me- 
get fanges. Som nykommende mærkelige Planter 
træffes her Polimonium ved Gjerderne og Thalictrum 
fimplex i Steenröfene, Ved Ovyerdal voxte Feftuca 
tenuifolia Schrad,, fom af Mertens (fl; germ.) meget 
rigtigt forenes med F. ovina L.; thi longitudo ariftæ 
er aldeles varierende fra nærten flet ingen til henyed 
2 Lin, 

Neden for Brandhougen forandrer Vegetationen 
fig pludfelig og paafaldende til det Værre. De rige 
Euge og Agre fees næften ikke mere, men i deres 


250 Sommerfelt 


Sted en ufrugtbar grufet Jord, fuld af hvide ftore og 
fmaae Rulleftene, hift og her grönplettede af Lecidea 
atrovirens, og frembringende Arundo fylvativa i 
Mængde, hvilket Alt vidner om at den ufrugtbare 
Gneis har aflöft Overgangsformationens frugtbare Kalk 
og Leerfkifer. I en Grövt fandtes her den ellers ik- 
ke almindelige Peplis portula. Gentiana campefiris 
calyce, cauli et pagina fuperiore foliorum purpura- 
fcenti-fangvineis,  corollaque fangvineo- cærulefcenti, 
var næften det enefie Mærkelige, fom forekom ved. 
Veien langs ad Randsfjorden til op i Land, 

Her voxte ved Udlöbet af Sedals-Elven, faa langt 
fom Fjorden overfyömmer i Flomtiden, den meget 
fjeldne Pileart Salix acutifolia, fom undtagen ved det 
caspifke Hav forhen kun er fundet paa en Öe i Glom- 
men ved Stornæs af Brigadelæge Wolff. Den voxte 
her i Mængde, udmærket ved den blaae Dug paa 
Grenene, ved fin Glathed og ranke höie Væxt, hvor- 
for den mere pasfende havde været kaldet S. firicta 
eller lævigata; ikke blot dyrket *) men ogfaa vild 
er den træagtig. Dens Bark er indeni udmærket höi- 
guul og bitter. Der faaes ikke Spor af Rakler paa 
nogen af den, hvorfor den i fin Blomfiringsnd vit 
maa kappes med Seljen (S. caprea). Bredderne af 
Randsfjorden ere rige paa Salices, Lige nede ved 
Vandet voxte ogfaa Rofa fluvialis Mall., fom kun er 
en ubetydelig Varietet foliis glabriusculis, rachide 
modo pubeféente af den her fremfor de andre Role- 
arter almindelige Rofa majalis (R. cinnamomea Willd.) 
Den naaer ogfaa her en ualmindelig Höid2>. Af fjeld- 
ne Kryptogamer fortjene at nævnes Buxbaumia aphyl- 


*) Horuem. oek, Plautel. 1 p. 985. 


- botaniske Bemærkninger. 251 


la, Jung. reptans fom ikke ualmindelige her, Necke- 
ra pennata forekommer faavel her fom i Ourdal paa 
Klipperne og er ny for de nordifke Ruger, — Phyfa- 
rum connatum Schum., Lyfimachia vulgaris fees end- 
nu her, men gaaer neppe ovenfor Randsfjorden. 
Naar man kommer ind i Valders, blive Berge- 
ne ftrax höiere ; ellers fees ingen fynderlig Forandring 
i Vegetationen för ved Bruflat ved Foden af Tonsaa- 
fen. Som Forbud paa hvad der er at finde paa felve 
Aafen findes allerede nede ved Elven en Dee! alpin- 
fke Planter, fom Stellaria ceraftoides, Phleum alpinum, 
Alchemilla alpina, Poa nemoralis, glauca Mert. et 
Kock, og den frodigere Form af Agroftis alpina, fom 
i Almindelighed kaldes A. rubra, Lecidea lucida i 
Mænugde paa Stenene om Kirkegaarden og Carex lo- 
liacea i en Myr i Skoven. Naar undtages Vindhel- 
len i Leirdal er. vel Tonsaafen paa denne Side den 
brattefte Bakke paa vore Hovedveie. Suart viler fig 
derfor ogfaa en Mængde Alpeplanter, ifær af faadanne 
fom voxe omtrent ved Birkegrændfen, fom Epilobium 
alpinum, Bartfia, Salix limofa, Orchis maculata, Hi- 
racium alpinum fparfomt, men Phleum alpinum over- 
flödig, og her faavel fom paa Filefjeld faa udmærket 
fra Ph, pratenfe, at jeg ganfke maatte frafalde den 
Mening, jeg forhen hældede til ved at iagttage den 
- paa andre Steder, endog i Nordlandene, at den kun 
fkulde være en alpinfkForm af den fidfinævnte. Saa- 
fnart noget Kjern vifte fig fpeidede jeg efter Nym- 
phæa pumila, fom jeg vidfte Kandidat Boeck havde fun- 
det her, og 1 et Kjern, beliggende ftrax ved Veien in- 
den for Aafens Ryg, voxte den ogfaa i Mængde, men 
blomftrede endnu ikke. Formodentlig voxer den og- 
faa 1 Oiangen, et fiörre Vand firax föndenfor, faa kal- 


252 Sommerfelt 


det fordi deri fkal findes 48 Öer (Oier) og: Halvöer, 
Disfe Kjern ere rige paa Karusfer. 

Selve Bygden i Nordre OQurdal er trift af Man- 
gel paa Træer. En Asp fees neppe, Her er ogfaa 
allerede et haardere Klimat, vift fordi Fjeldvindene 
have [aa frit Spillerum; thi Frugttræer trives ikke 
mere, ja ikke engang Hvidkaal fætter Hoved. Det 
undrede mig derfor at træffe paa Engene her Gera- 
nium pratenfe og Trifolium medium. —Hieracium 
auricula voxte her til over Alens Höide med en 
Mængde Blomfier og lange Rodfkud, fom endog un- 
dertiden fkjöde ud i Blomfter. .- Det er H. dubinum Fl. 
dan. t. 1044, men jeg tör forfikkre intet uden en. 
Form af H. auricula.  Derimod er H. dubium Somf, 
supl. fl. lap. en aldeles forfkjellig Plante. Paa Stene 
og Klipper med tynd Jord voxte Arabis fagittata DC,, 
ny for vor Flora og udmærket ved foliis caulinis 
bari fagittatis, filiquis obtufioribus, ftylo non Å 
pube grasfiore et tota ftatura crasfiore, faa jeg endnu 
er uvis om den med De Candalle bör antages for en 
egen Art, eller efter Wahlenberg forenes med A, 
hirfuta fom var. vegetior; ifær da den juft voxer paa 
törrere, fkarpere Steder end hiin, Af Rofer forekom 
her Rofa majalis og villofa fl, rubris et albis. Den 
Sidfte uden Tvivl R. alba Auct, Lecanora granatina 
Somf, og Ach. cervina, Lecidea fcalaris og globifera, 
Bryum Zierii og Bovifta gigantea Pers, vare de mær- 
keligfte Kryptogamer, I Beina-Elven faae jeg for för- 
'fte Gang her til Lands Podiceps criftatus, Den fvöm- 
mede med 2 Unger og gav en egen knarrende Lyd 
fra fig, naar den blev jaget. 

I Svennæsbygden er det fmukkere og frodigere, 
men her er ogfaa Leerfkiferen herfkende, Længe ik- 


botaniske Bemærkninger. 253 


ke feede Planter faaes da og igjen: Myofotis de- 
flexa, Centaurea fcabiofa, Anchufa officinalis, Vicia 
fylvatica, Sedum album og annuum, Androface, Bar- 
baræa vulgaris, Parmelia mufcigena. End frodigere 
fees Vegetationen i Slidre; Lövtræer, ifær Asp, man- 
ge og ftore. Ved Præftegaarden ftaaer Lön og Alm, 
vilt plantede, hvilke dog ikke fynes at kunne naae 
deres fædvanlige Störrelfe. Kornet var videre kom- 
met her end i Qurdal. Sommeren er vel meget 
varm og drivende, men faare kort fra Nattekuldens Op- 
hör og til dens Begyndelfe igjen. Paa Klipperne voxte 
Lecidea globifera og veficularis i Mængde, Ligefaa 
paa Stene og nedkaftede Qvifte i Fjorden ovenfor 
Hovie Draparnaldia glomerata i faadan Mængde, at 
den fkjulte Bunden, Den farvede ogfaa Bredderne 
af Mjölen grönne, I Furufkoven paa Sandmoerne 
Arbutus uva urfi overalt. 

Ved Skydsfkiftet Öilo gjör Dalen en Vinkel, og 
derved forandres Vegetationen pludfelig.  Næften 
kun alpinfke Planter vife fig, og jeg var endnu ikke 
kommen til den egentlige Qvamsklev, da jeg fandt 
for förfte Gang Sedum villofum, egen for de valderfke 
og nærgrændfende Fjelde; dog her kun to Planter, 
men mellem Vangs og Oie Kirker noglefteds i Mæng- 
de i Klipperevner, fyldte med lidt fugtig Jord. I 
Qvamskleyen frapperer det iblandt fuldkomne Alpe- 
planter, fom Saxifraga palmata, nivalis, cernua, ftel- 
laris, Carex atrata og Vahlii, Ranunculus platanifolius 
at finde Mefpilus cotoneafter og Stellaria longifolia 
Fr. Myofotis fylvaticta Mert, fl. germ, voxte her; 
den famme fom findes i Nordlandene, Den lader 
* fig ikke forene med M. arvenfis Whlbg. En Poa 
voxte her, fom er P, disfitifflora fammenlignet med 


254 Sommerfelt 


Pf. Hornemanns grönlandfke Plante, men paa Stedet 
forekom det mig kun at være en i Skygge voxet, der- 
for bredere Form,af P. glauca, Vahls Figur i fl. dan. 
pasfer ogfaa aldeles til P, disfitiflora. Naar man, og 
vift med Rette, med Forfatterne af Flora germanica hen- 
förer til P. nemoralis fom var. glauca og cælia alle 
Former med lignea brevi, culmo fuperne, geniculato, 
geniculis nudis nigris, blive vit P. glauca Vahl, og 
P. disfitiflora Röm. et Sch. og uden Tvivl P, cæfia Sm. 
den famme Plante, varierende med meer eller min- 
dre rue Stængel, og Skeder, bredere eller [malere Bla- 
de, grönnere eller blaaere Farve efter dens Voxefted. 
Den ægte P. glauca Vahl, forekom mig ikke fjelden paa 
Reiflen, men ogfaa P. nemoralis % glauca Fl. germ. 
Havde jeg ikke forhen været overbeviift om, at Leon- 
todon tenue 9: paluftre var en ubetydelig Varietet af 
L. Taraxacum, da havde jeg her feet det til Over- 
beviisning. Blandt en Mængde Kryptogamer fortjene 
ifær at mærkes: Peltidea crocea, Cornicularia bico- 
lor, Lecanora fubcarnea var. (L. unicolor Somf. fup. 
fl. lap.), Jungermannia Schradert Spr, ny for Norden 
og Dickfoni Hook. Den Sidfinævnte her voxende 
er aldeles -den famme, fom den jeg har anfört fra 
Nordlandene i Supl, fl. lap, p. 73, kun mörkere af 
Farve. Paa hiint Sted er den befkrevet for tynd, 
At det er den Hookerfke Plante kan jeg neppe tviy- 
le paa, da den pasfer til hans Figur og Befkrivelfe; 
og ellers maatte være en ny Art. Det, fom fkulde 
vække Tvivl, er at Sprengel i fylt, veg. 4 p. 2226 
henförer J, Dickfoni Hook til J. taxifolia Whlbg, men 
den Sidftnævnte er ikke alene aldeles forfkjellig fra 
min Plante ved dens labo foliorum infer. fubacinaci- 
formi ohtufo qvam fuperiori fere triplo longiori, fuper- 


DE 


botaniske Bemærkninger. 255 


adpresso; men ogfaa fra Hookens ved: fol. rotun. 
dato-obtusis erosodentatis, da Hook endog udtrykke- 
lig figer: fol. anguste ovata. Sprengel har uden 
- Tvivlikke kjendt Whlbgs Plante uden af hans Figur i 
Fl. lap., fom er mindre god, og derfor ikke erkjendt 
dens Affinitet med I. albicaus. Men I. Dicksoni 
ftaaer nærmeft I. obtusifolia, hvilket og Hook. be- 
merker. Fra dette Sted troer jeg oGå at have I, 
hyalina Hook. 

Det undres mig, at ikke Flere sjöre Reifer 1il 
Vang for ret at fee Norges Natur i Én Höihed, og 
i fin rædfomme Skjönhed. Dette vifer fig ifær for 
den, fom er kommet op over Qvamskleven, og har 
Mjöfen næften perpendikulært under fig, og foran 
fig de to faa imponerende Fjelde Grindadden og Bens- 
fieldet, til höire Side Skudshorn, til venfire en med 
fmaae Birketræer tækket Skraaning, bag hvilken höie 
Tinde hæve fig. Fjeldene ere forte og nögne med hvide 
Baand af fkummende Bække kun ved Foden fmyk- 
kede med fparfomt Grönt. Den, fom kun kjender 
Norge fra Agershuus Stift og den fiörfte Deel af 
Throndhjems, faae intet Lignende. 

Bortenfor Kirken, kun faa Skridt fra Vandet 
faaes Saxifraga petræa, og oppositifolia, stellaris ni- 
valis 0. f, En mærkelig Form af Leontodon Tara- 
xacum, meget for, foliis latissimis integris subcarno- 
sis. Lecidea foveolaris var. cupularis Somf, Syn- 
trichia subulata. Henimod Öie Kirke gik jeg op 
over en meget indbydende Bakke, heel vædet af ned- 
rindende Kilder, men fandt kun JVeissia splachnoi- 
des iblandt Meesia uliginosa, Apargia Taraxaci vifte 
fig allerede her, og fiden næften paa alle Fjelde, 
Her overheviftes jeg om, at Vahlbg med Rette har hen- 

27 


256 Sommerfelt 


fört denne til A, autumnalis, og i fl, svec, fortræffe- 
lig beftemt denne Art, I Mjöfen var der meget öde 
for Fugle. Jeg faae kun en Anas acuta, för Maagerne 
ved Söens överfie Ende bebudede Havet ei at være 
faa langt borte. 

Fra Skogstad reifer man en jævn Skraaning op- 
ad Filefjeld, uden færdeles tunge Bakker. Nyfiuen 
ligger 5157 Fod over Havet, fom er det Höiefie af 
Fjeldets Höiland, da det hosliggende Vand har Ud- 
löb til begge Sider, hvoraf ogfaa dets Navn Utron. 
Ved Elven noget nedenfor Vandet traf jeg en 
Mængde og fjeldne Arter af Iungermannia fom: 
pumila, crenulata, curvifolia, (inflata, emarginata, 
trichophylla, lanceolata Hook (ny for vor Flora) og 
scutata. Den Sidfie er ikke fjelden paa disfe Fjelde 
iblandt andre Mosfer, udmærkende fig fra dem yed 
fin hvidgrönne Farve. Jeg gjorde herfra en Afftk- 
ker lige op over den bratte Fjeldfide, men det var 
endnu for tidligt (17 Juli) at föge Fjeldplanter. Ca- 
rex lagopina:var end ikke i Blomfier. Ranunculus 
platanifolius, Hypnum sarmentorum Whlbg med Frugt 
og Tung. mnivalis Siv, ufædvanlig for, var det enefte 
mærkelige Udbytte. Langs med Utrön er et fkjönt 
Salicetum, hvori 3. Arbuscula og lanata de vigtigfie, 
Iblandt dem Tussilago frigida hyppig. Det var 
mærkeligt, at i de Dage, jeg reifte fra Hjemmet i 
klart Veir med Nordenftorm, fueede det paa Fjeldet 
1 Fod höit, faa flere Kreature omkom, og paa den 
sanden Side var Storm med meget koldt Regn. 

Henad Fjeldet kun de almindelige Fjeldplanter, 
Fra Stiftsdelet, fom ligger omtrent paa Veiens höiefte 
Punkt, fiiger man i 5 Mile til Lysne den famme 
Höide ned, fom man feg op i 26, Naturligt da, at 


botaniske Bemærkninger. 957 


Vegetationen falder ligefaa pludfeligt, og at faa mange 
frappante|Sitnationer og befværlige Pasfager möde, [om 
Borgundsdalen frembyde, för man mnaaer [elve Leir- 
dalsbygden. Allerede ved Mariftuen (2574 Fod) 
dyrkes Kartofler. Strax nedenfor möde /Myosotis 
deflexa, Thalictrum simplex, Polemonium og derhos 
Arundo Halleriana Mert,, Carex Vahlii og atrata, 
Ved Hægg (1459 Fod) allerede den fædvanlige infral- 
pinfke Vegetation, hvoriblandt Arundo stricta, Myo- 
sotis arvensis, stricta, Erysimum chetranthoides , hiera- 
cifolium, Rhinanthus minor (ny for Norge), hvilken 
Vahlenberg med Rette kun anfeer for en Varietet 
af den almindelige, Længer nede ved Aannevarpet 
Draba verna, Nede i Leirdal er vel noget nær vort 
varmefte Klimat. Allerede ovenfor Lysne vare Kir- 
febærene modne, og deromkring mödte atter de flefte 
af de Planter, fom forhen tabtes ved Iævnager eller 
ftrax ovenfor Chriftianiafjorden, fom Filago, Myoso- 
tis Lappula, Sorbus hybrida, Bromus mollis, Sisym- 
brium officinale B, leiocarpum DC.; dog hos denne 
ikke blot Skulperne glatte, men hele Planten aldeles 
uden Haar, desuden höiere, og mere opret, Jeg vilde 
være tilböielig til at antage den for en egen Art, 
var ikke Skulpernes og Bladenes Form og Grenenes 
udfpirende Stilling ganfke den famme. Den fore- 
kom her og paa Syrftranden ved Veie og Hufe. El- 
ters bebuder Holcus lanatus og Silene rupestris den 
bergenfke Kyktvegetation. I en Sandbakke nedenfor 
Præftegaarden og fiden paa Bergene voxte den fjeld- 
ne Arabis petræa i Mængde, I Vindhellen fandt 
jeg nogle enkelte. Jeg overbevifte mig her ul Vis- 
hed om, at Sprengel har Uret, naar han syst. veg. 2 
p. 891 atter adikiller Arabis petræa DC. i 2 Arter 
2 17 * 


258 | Sommerfelt 


A. petræa og hispida, Forfkjellen fkulle være: A. 
petræa: fol, tota glabra, fol. radic. subintegris, A. his- 
pida: caule inferne calyceqve hispidis, fol. radic, * 
pinnatifido — runcinatis, men de glatte og haarede 
Planter voxe mellem hinanden uden den mindfte 
anden Forfkjel, og desuden gaaende gradvis over i 
hinanden, og Bladenes Form er endnu mere ube- 
fiemt, da paa glatte Planter findes fol. runcinata og 
paa haarede fol, integra, og desuden den fuldkom- 
nefte gradvife Stigen fra fol. integra integerrimaqve 
til serrata, serrato — pinnatifida, pinnatifido-lyrata run- 
cinatave. Saaledes -voxe her om hinanden Exem- 
- plarer med hvide og rödlige Blomfier af Cardomine 
færöensis Fl. dan.!C. hastulata Fl. dan, C. petræa Lin. 
(A. Crantziana Willd.) og Å. hispida uden at det fkal 
være nogen Botaniker muligt af Glatheden, eller 
Ruheden eller Bladenes Form at finde fixe Skjelne- 
mærker, saa De Candolle (syst. veg. 2 p. 251) med 
fuldefte Ret figer: Ergo si qvis velit in hac disting- 
vere species, Caracteres certiores reperiat! men jeg 
veed ikke hvor disfe fkulde findes, da corolla siligva, 
stigma et radix befiemt ingen angive; hvad DC. 
figer om Card, færöensis Fl. dan, at dens Skulper ere 
mærkelig kortere, end hos de andre, er endog en 
Feil, hvortil han vift har ladet fig forlede ved Figu- 
reni Fl, dan, af den blomftrende Plante med ei uddan- 
net Skulpe; thi tvertimod have Exemplarer af C. fæ- 
röensis fra Eikisdali Romsdalen (af Prof. Horne- 
mann erkjendte for ægte) fnarere længere end kortere 
Skulper i Forhold til de övrige Modifikationer; G. 
petræa Lin, kjender jeg af angermanladfke Exemplarer — 
fra famme Sted, fom Linné angiver, og er ganfke 
den Samme fom voxte i Vindhellen: fol, oblongis 


botaniske Bemærkninger. 259 


attennato-petiolatis hirsutis integerr, 5. subserratis, 
calyce cauleqve inferne piloso, og allerede denne 
Form angiver Overgangen fra A, petræa til A. his- 
pida. Difiinktivt at charakterifere denne Art bliver 
vanfkeligt formedelft dens Foranderlighed, Maafkee 
faaledes: Caule sæpius ramoso, superne glabro, foliis 
glabris s, pilis simpl. bifurcisve ciliatis scabrisve, 
radicalibus spathulato-oblongis, integris. $. runcinåto, 
pinnatifdis, caulinis oblongo-linearibus, siliqvis erec- 
to-patulis lævibus late-linearibus, stigmate capitato, 

æ glabra: tota glabra, 

p. hispidæ: fol. calyce cauleque inferne hispidis, 

Enhver af disfe kan igjen deles i Undervariete- 
ter! fol, integris. s. pinnatifidis, men Bladenes Form er 
faa over i hinanden gaaende, at derefter ikke kan 
antages Var,, aåltfaa langt mindre Arter fom Card, 
færöensis, hastulata etc. Hartman henförer vel (å, 
scandin. p 256) Fl. dan. t. 386, hvis Original toges paa 
famme Sted fom mine Planter, til Å, strictaSin., men 
aabenbart urigtigt, da A, stricta er nokfom adfkilt 
ved fin racemo stricto og siliqvis scabris. Fra A, 
arenaria Fl. dan, t, adfkille alle Former fig ved de 
bredere: og kortere Skulper og Stængelen aitid oven- 
til glat. q 

Leirdalsbygden har fine Fjeldfider ikke bevoxede 
med Træer; naturligvis ikke for Klimatets Skyld, 
men fordi de ere faa bratte, at de ingen Vegetation 
tillade. Deres fkidengraae Udfeende, foraarfaget af 
deres Hovedbeftanddeel: den hvide Felifpath, gjör dem 
endnu fiyggere» Ieg ventede ved at komme ned il 
Stranden at det Lukkede fkulde aabne fig, men tvert- 
imod er Leirdalsören tilligemed en anden Gaard 
- aldeles indelukket fra alle Kanter. Solen fees derfor 


260 Sommerfelt 


heller ikke i 27 Uger. Der voxte Myosotis palustris, 
Potamogeton rufescens og den fyömmende Afart af 
Alopecurus geniculatus (A. fulvus Sm.) og paa Ber- 
gene lige nede ved Söen: Saxifraga mnivalis, cespi- 
tosa, Cotyledon, Serratula alpina, Rumex digynus, 
Iuncus triglumis, men firax ovenfor fom Modfæt- 
ning Jmpatiens, Solanum Dulcamara, Sticta sylva- 
tica, Parmelia conoplea ogpaa Engene ÆAgrostis spica 
venti, Paa Tagene fandtes i Mængde Bromus tec- 
torum, ny for vor Flora, | 
Fra Leirdalsören tog jeg udefter Sjpaeeeden 
il Syrftranden, Saa kaldes den Deel af Leganger 
Præftegjeld, fom paa begge Sider af Kirken beligen- 
de mod Syd hærver fig fra Fjorden i en jævn Skraa- 
ning opad, og er bekjendt for fit milde Klimat. Oven» 
paa Bergene ved Leirdalsören voxie Furufkov, og den 
fulgte et Stykke udefter Fjorden; siden kun Löv- 
trær. De nærmeft beliggende Bergfider med deres 
Kratfkov er Alminding for ÖOrens Beboere baade 
fom Slaatland og Skov. Med Liaér, Siötorv kaldede, 
ikke fiörre end Sigder, hugge de Græsfet ned mel- 
lem Stenene og Klipperne, og före det hjem til- 
baads. Denne Maade at flaae Græsfet paa er bruge- 
lig i hele Bergensftift, og tildeels betinget af Lan- 
dets Befkaffenhed, Ligefaa begyndes allerede her 
med at bruge Hesjer til Höets Törring, fom ligeledes 
er almindelig Brug der overalt, og vidner om Veirligets 
Uftadighed og Fugtighed. Langs Kyften vifte fig nu 
fnart Poa decumbens, fom fiden fölger overalt. Lige- 
faa Rholiola. Paa Klipperne Lecanora atrosulphurea, 
micraspis Somf., Lecidea coniops, rivulosa etc, Paa 
Sogndalslandet voxte Cerasium vwviscosum Fl, dan. 
(ueppe fundet för hos os) iilligemed C. vulgatum:: 


botaniske Bemærkninger. 264 


hiin afblomfiret, denne neppe udfprunget. Rhinan- 
thus med dentibus galeæ et cæruleis et albis, Rosa 
 canina og villosa. Andre Rofearter faaes fiden ikke 
i Bergensftilt. Irifolium arvense og medium,  Tur- 
ritis glabra, Angelica sylvestris befat med en meer 
end fædvanlig ftor Mængde af Trichius fasciatus og 
Cetonia aurata Fabr. Bag Fresvig hævede fig höie 
Fjelde, mellem hvilke en fior Fond vifte fig. Ellers 
ftige ikke Fjeldene firax ved Fjorden til nogen be- 
tydelig Höide. 

Længere ud fandt jeg Lathyrus sylvestris tillige-. 
med Scrophularia nodosa og. Caucalis Anthriscus 
hvilke 2 fidfte fiden hit og her overalt. Agrostis 
canina var almindelig, og undertiden aldeles lig Fl, 
dan. t. 161, faa dennes Figur kan citeres med Sik- 
kerhed, Vilde Æbletræer bleve nu heller ikke fjeldne. 

Ved at komme til Syrfiranden begyndte ogfaa 
betydelige Frugthaver igjen at vile fig. Jeg-forbau- 
fedes ved i Leganger-Præftegaards Have at fee Valnöd- 
trær, fiörre end noget Aspetræe. Blommetræerne 
voxte fom i en Skov. I det Hele feer man Klimaet 
at være meget gunftigt for Lövtræernes Vegetation. 
Grunden hertil er ikke de varmere Sommere, men den 
mildere Vinter og fom jeg troer, ifær det tidlige og 
milde Foraar, Rumex obtusifolius mödte mig ogfaa 
förftegang her. Jeg faae den fiden ikke för ved 
Tuenæs, men omkring Bergen i ftor Mængde, og fulgte 
den indefter Hardangerfjorden lige til Ullensvang. Paa 
en Exkurfion om Aftenen, — hvis fornemfie Udbytte var 
Cerastium semidecandrum: Acra præcox, Bromus tecto- 
rum, Lolium perenne, Rumex crispus, fom fiden led- 
fagede B. domesticus overalt ved Strandene, Myoso. 
tis stricta, Ribes uua urst, — begyndte Regnet at plag- 


262 botaniske Bemærkninger. É 


ge mig, fom fiden kun med korte Mellemrum forfulgte 


mig indtil Udgangen af Stiftet, og meget forhindrede 
mine Underfögelfer, 


(Forifættes,) 


*% 


XII 


Mineralogiske Bemærknin- 
ger over Langesundsfjor- 
den 


af 


N. B. Möller. 


SANAE 
Mineralogie. 


Ven ds er Provincialbenævnelfen paa 
Egnen fra Langefund til Luxefjeldene, og indbefat- 
ter foruden Ladefiederne Brevig og Langefund og- 
faa Byerne Skien og Porsgrund famt en Deel af 
Eidanger og Solum Sogne, og hele Gjerpenfogn, ! 
Ligefom Naturbetragtereni Almindelighed og Land- 
fkabsmaleren aldrig kan blive træt af at befkue de vak- 
kre Situationer, fom adfkillige Punkter i Egnen frem- 
byde, faaledes vil Mineralogen og iflær Geoguoften 
neppe faae Anledning til at angre fine Udvaudrin- 
ger der, 
I Veft optræde Gmeisberge fom Grændfefkjel, 
hvilket ogfaa for en Deel er Tillældet i Nord; i 


264 N. B. Möllers 


Öft derimod hæver fig en henimod 2000 Fod höi 
Fjeldrække af Cirkonfyenit, og i Midten finder man 
mægtige Nedflag af Leerfkifer og Forfteningskalk, og 
nærmeft Cirkonfyeniten Kifelfkifer? og bafaltifke 
Bergarter, | 

Det er altfaa interesfante Phænomener, fom 
Naturen her har at opvife Geognoften, Paa den ene 
Side kan man forfölge Grændfen mellem Ur- og Over- 
gangs-Bergene opigjennem Bamble, Solum og Gjer- 
pen Sogue lige til Luxefieldene, og paa den anden 
Side feer man hele Overgangsrækkens jindbyrdes 
- Forhold, | 


Det vilde næften være overfiödigt at afgive no- 
gen almindelig geognoftifk Bemærkning over de i 
Egnen forekommende Phænomener, efterat Keilhaus 
grundige Værk (Darstell, der Uebergangsformat. 
in Norwegen) er kommet for Dagen, da de faa alde- 
les fynes at flaae ind med dem, han har opfiillet ef- 
ter de mange lagttagelfer, han har havt Anledning 
til at gjöre over Tranfitformationen i Norge. 

Ikke deftomindre fortjene viftnok et Par Punk- 
ter her i Egnen at anföres, nemlig Sandfienens Kon- 
takt med Bafalt paa Baanaasen og Bafaltens Forhold til 


Syenit ved Klep, 


Ved den fydlige Ende af veftre Porsgrund træf- 
fer man endnu Gneus, men allerede paa den anden 
Side af Porsgrunds-Elven ved Kulletangen optræder 
Graavakkefkiferen og danner henover til Öienkastet 
en flere hundrede Fod lang og omtrent hundrede 


mineralogiske Bemærkninger. 965 


Fod höi Klippevæg, der hæver fig*næfien perpen- 
dikulært over Gundeklevfjordens Vandfpeil med af- 
vexlende Lag af Forfieningskalk og Kifelkalk,  Skik- 
terne have et lidet Fald mod Veft,  Gaaer man fra 
Kulletangen en Beenfiig (Gjenvei), fom förer frem til 
Jonholt, finder man i Nærheden heraf i Tolderhavnen 
en lille Klippevæg, hvis Skikter ligne dem ved Kul- 
letangen; kun ere Kifellagene her noget bredere. 

Fortfætter man Turen opimod &SByjörntvedt, da 
befinder man lig i det egentlige Forfteningsterrain i 
denne Egu. Masfen, hvori disfe Forfteninger findes, 
er paa flere Steder en kornig Kalk med en fiærk 
urinös Lugt (Stinkfteen). 

I Nærheden af Björntvedt ligger en aldeles ifo- 
leret Kuppe, kaldet Baanaasen,*) fom naaer en Höide 
af omtrent 50 Fod, og danner mod Sydyeft en per- 
pendikulær Fjeldvæg fra det höifte Punkt til Foden. 
Fig. 1 foreftiller en Enface deraf, Her finder man 
endnu enkelte Skikter af Leerfkifer, men de ere 
nælten ganfke forfvundne, og Sandfteen optræder her 
fom herfkende Bergart. åa Fig 1, Stiger man opad 
Fjeldvæggen faa fiöder man paa en grönligfort Berg- 
art med fiore glindfende Kryftaller af famme Farve, 
Man kan ei længe være i Tvivl om, hvad Navn man 
fkal give den; Det er en tydelig Bafalt, aldeles analog 
med den ved Holmeftrand, 

Forholdet af denne Bergart til Sandftenen i 
Kontaktspunktet fynes bedft at kunne forklares ved en 
Overgang.  Sandftenen taber det Kornige i Bruddet 
og bliver overmaade haard, dens Farve bliver grön 


*) Barnaafen, fordi et Barn engang ved at falde 
udover en Præcipiie der flog fig ihjel, 


266 N. B. Möllers 


iftedetfor graa" Den optager Svovlkiispunkter og 
desuden nogle fmaae Felifpath lignende Kryfialler 
(formodentlig Chiaftolith, firefidige Prismer' med en 
fort Masfe indeni). Et Par Tommer höiere op be- 
mærker man enkelte Augitkryftaller, og endnu et Par 
Tommer höiere har man Bafalten med fore glind- 
fende Augitkryftaller, Overgangen, fom er forefillet 
ved b Fig. 1, er meget pludfelig, og Afftanden mel- 
lem Sandfienen og Bafalten er neppe fex Tommer, 
Dog finder mau endnu enkelte Skikter af Sandfte-. 
nen midt i Bafalten, flere Fod höiere end Kontakts- 
punktet (fee Punktet c paa Teguningen.). Ligefom 
den överfte Deel af Baanaafen dannes af Bafalt, faa- 
ledes beftaaer ogfaa dens öfilige Affald fordetmefte 
af denne Bergart, men paa de öfiligfte Punkter af 
Kuppen finder man at Bafaltmasfen optager en fior 
Deel tæt Feltfpath, fom giver den et ganfke andet 
Udfeende. o Fig. 2 viler et Par Gange af denne 
Bergart i Bafalten. Gangmasfen eri Midten temmelig 
granitagtig, Feltfpathen lysröd og Augitkryftallerne 
i Bafalten konftitueres her af fmaae Hornblendekry- 
faller, fom det fynes, I Kanterne af Gangene deri- 
mod er der ligeføameget Bafalt fom Granit, og Berg- 
artens Farve er grönligfort med lysröde Pletter. 

Denne Forandring i Bafalten er viftnok en Ten- 
dents til at gaae over i Granit eller Syenit, og den 
'er et Forbud paa, hvad man ofte faa tydeligt feer her 
i Egnen, at Naturen udvikler Syenit af bafaltifke 
Bergarter, eller, om dette Udtryk klinger for para- 
dox, at der i Kontaktspunkterne ingen fkarp Grændfe 
kan trækkes mellem Syenit og Bergarter, der abfolut 
maae henföres til een Suite med Bafalten, 


i 


mineralogiske Bemærkninger. 267 

en 
Imellem Baanaasen og Birketvedt er der en om- 
trent 2!Miiljbred og  Miil lang Slette, hvoraf der in- 
genfieds fremftikker fat Berg. Ved Birketvedt deri- 
mod gjenfinder man den famme qvartsagtige Sandfteen 
fom paa Baanaasen. Den er her af langt fiörre Ud- 
firækni ing end paa fidftnævnte Sted og den 600 Fod 
höie Valleraas, der ligger i Syd for Birketvedt, be» 
ftaaer udelukkende af denne Bergart. Deu firækker 
fig i ÖR forbi Gaardene Aaltvedt og Klep, men 
her antager den et forandret Udfeende, Den bliver 
haardere og mörkere af Farve; omåder forfvinder 
den ganfke, og man finder firax ovenfor, Klep en ba- 
faltuifk Bergart at være herfkende, Denne ftaaer i 
famme Forhold til Sandftenen fom Bafalten paa Baan» 
aasen, og det er den famme Bafaltbildning, hvorom 
Keilhau -taler.*) Han har fundet den ved Lille- 
gaarden og Marker, og Klep ligger omtrent midt 
imellem disfe Steder. Ogfaa her finder man ligefom 
paa Baanaafen en Mængde Augitkryftaller. Ved 
Ramsaafen, Myre og paa flere Steder i Nærheden 
af Klep gjennemfkjæres denne Bergart ofte af 4 — 
6 Tommer brede Gange, fom man ved förfte Öiekaft 
maa antage for Syenit. Endmere beftyrkes man i 
denne Formening ved at finde Cirkon og Spor af 
Polymignit deri, men ved nöiere Underfögelfe feer 
man at de lange forte fexfidige Krykaller ei ere Horn- 
blende men Akmit, Der hvor Syeniten nærmer 
fig ere disfe Gange hyppigft, og i Kontaktspunkterne 
fynes de at danne et Mellemled mellem Bafalten og 
Syeniten. En lignende Overgang fynes her ogfaa 


ag Darstellung der Uebergangsformation in Norwegen 
page 53. 


268 N. B. Möllers 


: - 

at finde Sted mellem de enkelte Mineralier, Det 
er ligefom om Augiten i Bafalten, idet den er gaaet 
over til Hornbleride i Syeniten, nödig har villet give 
Slip paa fin Form, og Naturen har ladet den beholde 
denne fom Akmit, indtil den frembragte Hornblende 
med forandret Form. Man finder faavel Syenitpar- 
tier i Bafalten fom Bafaltpartier i Syeniten der hvor 
de gaae over i hinanden, og det hele Phænomen er i 
det Store det Samme som paa Baanaafen eller ret- 
tere fagt: paa Baanaafen har man feet Tendent fen 
til de Udviklinger, der virkelig gaae Fog fig i Nær- 
heden sf Klep, 


Mineralier, som forekomme i Langesunds- 


fjorden. — i 


Akmit paa Grændfen mellem Bafalt og Syenit i 
Nærheden af Klep, Myre og Ramsaafen, omtrent I 
Miil fra Porsgrund, Den forekommer fom lange, 
fmale, brune Kryfialler, der ofte ligefom paa Eger 
ere Tvillinger. 

Analcim i Granit paa Srripdehsolvn ved Brevig, 
Den danner tilligemed Radiolith *) Gange:i Graniten, 
og er kryftalliferet i fiore tydelige Leucitoédere, 

Augit fom Beftanddeel af Bafalten paa mange 
Steder, Tydelige Kryftaller findes i Nærheden af 
Klep og paadroöe ved Langefund, 

Avnesteen i Granit paa Smed ved Riser- 


*Y fee Avnesteen. 


mineralogiske Bemærkningert. 269 


sund og flere Steder i Nærheden af Brevig, hvor 
Radiolith*) findes, | 

Blyglands i Gneus tilligemed Zinkblende ved 
Gaarden Tveten i Bamble Sogn. 

Den danner en fmal Gang **) midt i en bredere 
Gang af Zinkblende i Gneulfen. v 

Chiastolith? maafkee paa Baanaafen. 

Cirkon i, Syeniten paa mange Steder. Ved Lil- 
legaarden og i Nærheden af Klep findes tydelige 
Kryftaller deraf. 

Elæolith i Syenit paa Smedeholmen og flere af 
Öerne i Brevigs Omegn, faavel de röde fom de grön- 
ne Varieteter deraf. 

Feltfpath i Guneus og Syenit fom Hovedbeftand- 
deel af begge disfe Bergarter. 

Flufsspath i Gneus tilligemed Pistacit og Qvaris 
i Langgangen Gruve ved Folsum Iernværk, 

Glimmer i Syenit paa Smedeholmen i ftore tyde- 
lige Kryfialler, 

Granat i Gueus med Qvarts og Svovlkis i 
Bredgangen Gruve ved Folsum lernværk. 


*) Dette Mineral er nylig opdaget af Præfien Esmark, 
Dets Forekommende med Aynesteen lader næfien 
formode at det er det famme Mineral, idetmiudfie 
gaae de faaledes over i hinauden, at man ofte paa 
Haandfiykker ei kan fkjelne imellem dem, Radio- 
lith er maafkee faaledes blot en kryfialliferet Va- 
Tletet af Avnesteen. Den fynes at henhöre til det 
prismatifke Krylialfyfiem, 


**) Denne Anviisning har tilforn været drevet for Kongs- 
berg Sölyværks Regning, men er formodentlig bleyen 


indflillet paa Grund af Gangens ubetydelige Mæg- 
tighed. 


270 N. B. Möllers. 


Hornsteen fom Bergart paa mange Steder i 
Egnen. Iaspisagtig findes den ved Auestad ved Pors- 
grund og i Borgeaafen, 

Hornblende fom Beftanddeel af Syeniten, 

Jernspath i Gneus med Lievrit og Quarts, Den 
er krykalliferet i Rhomboédere og findes i Bredgan- 
gens Gruve ved Fofsum. 

Kalkspath i Kalk ved Aakre i Nedbdvå af Pors- 


grund, Den forekommer fom Gang i Kalken og 


er for en fior Deel forvittret, hvorved der dannes 
en Hule å Fjeldet, 

 Lievrit i Gneus med Quarts og NE i Bred- 
gangen Gruve ved Fofsum Iernværk. Dens Kryftal- 
form har ved förfte Oiekaft et fremmed Udfeende, 
Iftedetfor de almindelige Sideflader paa de Lievrit- 
kryftaller, fom findes paa Elba, ere de derpaa fæd- 


vanlige Tilfkjærpningsflader her blevne herfkende fom. 


Sideflader, hvorved de to af Prismets Vinkler blive 
meget ftumpe og de andre to meget fpidfe, iftedetfor 
at de paa Kryftallerne fra Elba begge nærme fig 90. 
Kryfallerne er ualmindelig fuldkomne, Fladerne 
glatte og glindfende og Kanterne meget beftemte, 
Farven flöielfort, 
| Magnetisk Jern i Gneusi Bredgangen, Langgangen 
og flere af Fofsum Jernværks Gruver ved Skien og 
desuden i Vigaafen og i Aanerudskoven ved veftre 
Porsgrund, 
Molybdæn iSyniten omkring Brevig i i [maae Partier. 
Ostranit *) i Syenit paa Smedeholmen ved Brevig, 
Pistacit i Gneus med Flufspah og Qvarts å 
Langgangens Gruve ved Fofsum Iernværk, 


*) Dette Mineral er opdaget af Breithaupt i Cirkon- 
fyeniten ved Frederiksyærn 1826. 


mineralogiske Bemærkninger. — 271 


Polymignit i Syeniten med Akmit og Cirkon 
ved Klep i meget fmaa Partier, 

Quarts i Gneus med Flufspath og Pismeil i Lang- 
gangen Gruve og med Lievrit Jernfpath, Granat og 
Svovelkies i Bredgangen Gruve ved Fofsum Jernværk. 
Den findes i ftore Drufer og Kryftallerne ere under- 
tiden meget klare. 

Radiolith i Syenit paa Smedeholmen ved Riser- 
sund og flere Steder paa Veien ved Brevig og pa 
fund. 

Sahlit i Gneus i Bredgangen Gruve ved Fofsum 
Jernværk. 

Svovlkies i Gneus ved Skodtfosfen, kryftalliferet 
i Kuber og i Bredgangen Gruve ved Fofsum. 

Zinkblende i Gneus ved Tveten i Bamble med 
Blyglands (fee Blyglands). 


18 


rm 
Nogle maalte Fjeldhöider 1 
det nordenfjeldfke Norge, 


af 


Bergkandidat Schult. 


NAAR 


I Magazinets 2det Hefte 1824 findes Pag. 314 en Op- 
fordring til reifende Videnfkabsdyrkere om at levere 
Udgiverne Indberetninger om foretagne Höidemaalin- 
ger i Fædrelandet. — Paa Reifer, fom jeg deels med 
Univerfitetets, deels med Statens Underfiöttelfe har fo- 
rataget i det nordlige Norge, har jeg havt Anledning 
til at beftige og maale enkelte höie Fjeldtoppe, deels 
ved Hjelp af Barometer, deels ved Vinkelmaalinger. 
Da Refultaterne heraf, paa Grund af ovenmeldte Op- 
fordring, forhaabentlig ville finde en pasfende Plads i 
dette Tidsfkrift, faa tillader jeg mig herved at med- 
dele famme, De af mig maalte Fjelde ere: 


I. Skjækerhatten. 


Denne er en af de Fjeldhöider, fom danne 
Grændfen imellem Norge og Sverrig; den ligger imel- 


nordenfjeldske Höidemarlinger. 273 | 


lem Sneaafens og Sparboens Præftegjelde i nordre 
Throndhjems Amt, famt Goundalen i Jemteland, Jeg 
befteeg dette Fjeld den 18de Auguft 1825. I Selfkab 
med et Par Andre begav jeg mig den 16de Auguft 
fra Gaarden Söndre Bruum i Sparboen, 2 Miil fra 
Ladeftedet Steenkjer, paa Veien langs dd Ougna 
Elv, fom ved Steenkjer falder i Throndhjems Fjord, 
Veien fölger denne Elv indtil fire Mile fra dens Ud- 
löb, forbi Gaardene Over-Rein, Stöen (Marienlund) 
Toldftad, Kjesboe, Skjellegrind, Roktne, og over Qug- 
nas Bi-Elve: Löva, Havda og Roktna til Gulftad Gaard, 
hvor den egentlige Fjeldvei begynder, Denne flyn- 
ger fig da förft op over Duermaalskletten, et Fjeld, 
hvori Gruberne til det nedlagde Gulftad Kobberværk 
have været drevne, og fiden halvanden Miil ind over 
Fjeldene til Skjækerdalen, en Dal, fom indfluttes af 
Gulfiadfjeldene i Veft og Skjækerfjeldene i OG. I 
denne meget fmukke Dal ligger et Fjeldvand, hvor- 
fra Skjækerelven udfpringer; den löber mod Syd ind- 
til den forenes med Suulelven, og derpaa flyde de for- 
enede Elve, under Navn af Væra-Elv, igjennem Vær- 
dalen ud i Throndhjems Fjord. 

Skjækervandet ligger 1495 Fod over Havet *). 
Paa dets öftreSide hæver fig Skjækerfjeldene, hvis höie= 
fie Toppe ere Harbaken, Store og Lille Glupen famt 


*) Strugfiadfæteren- ved Skjækervandet den 19de Auguft 
Kl. 81 F, M, 
pb === 22, gmm 1" ==191,6"4"=== 12,5 
paa famme Tid var i Throudbjem, 380 Fod over Hayet 
b==5702;8 T==v12"1=——12 
og i Ghrifiiania, 60 Fod over Havet 
b="JØE== 16,9 t == 14 
Vandet erjomtrent 20 Fod layere end Sæteren, 
18 * 


274 Schult 


Skjækerhatten, der er den höiefte og fom vi foretog 
os at beftige den 18de Auguft om Morgenen, Langs 
med Foden af Store- og Lille Glupen togé vi vor 
Vei omtrent i Birkens Grændfer, hvilken i disfe Fjel- 
de fiiger til en Höide af 2109 Rhinl. Fod *) over 
Havet. Efter omtrent en Miils Vandring vare vi ved 
Foden af Hætten; dens underfie Affatfer ere meget 
fieile indtil omtrent en Tredie leel af dens Höide over 
Dalen; da aabnes Udfigten til Sverrig igjennem de 
fmaae Dale, fom gjennemfkjære Fjeldrækken, og i hvil- 
ke ligge flere fmaae Vande, der have Udlöb deels 
til norfk deels til fvyenfk Side. Om Fftermiddagen 
Kl, 2 vare vi paa Toppen, der nu var bleven blottet 
for en Taage, fom den hele Formiddag havde indhy rl- 
let den, og vi havde derfor en herlig Udfigt til alle 
Sider. De vigtigfte af de mangfoldige Fjeldtoppe fom 
man fra dette Sted kan overfkue, ere Anjanskuta i 
Syverrig, Kjölhaugene og Hermansnafen i Norge, foru- 
den mange Andre, hvis Navne vare os ubekjendte, 
I Sydoft fees Torren- og Kal-Söer og i Syd Anjan-Söe 
famt i Nordoft Holden Söe, alle 1 Sverrig. 

Jeg fandt ved Barometermaaling Skjækerhatt'ens 
Höide at være 5693 Rhinl, Fod**) over Havet; den 


* Birkens Grændfer i Skjækerfjeldene den 18de Auguft 
Kl. 102 F., M, 
bl == 705,08" Pa 17 041, 11 
paa famme Tid var i Throndbjem, 80 Fod over Hayet 
b == 758,8m T =D 10,5 t 555 10,5 
og i Chrifiiania, 60 Fod over Hayet 

LB JE00T EIGA EN 

**) Skjækerhatten den 18de Augufi Kl. 2 E. M. 
b! == 663,8m ' T! == 10,8 t==9,7 
paa famme Tid var i Chrifiiania, 60 Fod over Söen 


nordenfjeldske Höidemaalinger. 275 


er den nordligfie Pynt af Skjækerfjeldene, og ligger 
under 63" 49' 22" nordlig Bredde *), 


Il. Hermansnasen. 


Dette Fjeld ligger överft i Værdalens Præftegjeld 

i nordre Throndhjems Amt, henimod den fyenfke Grænd- 
fe. Det udmærker fig ved fin kegleformige Figur og 
ligger paa en temmelig lav Bafis, Dets Höide over 
Havet fandtes ved Vinkelmaaling at være omtrentlig 
3666 Rhinl. Fod, hvilket jeg beftemte 'paa fölgende 
Maade: 
| Fra en Höide imellem Gaardene Skaanæs og Öft- 
borg i Skoguen, 549 Fod over Söen, obferverede jeg 
ved Hjelp af en engelfk Theodolit, Höidevinkelen til 
Hermansnafens Top, og fandt famme at være = 19 59%. 


pe OST SEN VE. 
og i Throndhjem, 80 Fod over Söen 
b == 760,42; Få=r15 tare 15; 

*) Dette befiemte jeg paa fölgende Maade: 
Paa Gaarden Söndre Bruum i Sparboen var Solens 
Höide i underfie Rand den 16de Auguft 1825 Kl. 12 
==399 45% hvilket giver dette Steds Polhöide == 63? 
47" 7"; thi naar Deklinationen fættes =D ==15" 47 
h==den obferverede Höide == 59? 45" p= Parallax- 
en ==6, 3 d == Solens halve Diameter == 15" 55"! 
og r==Refraktionen==<1" 8", faa er Polhöiden PI 
9004 D— (h+p-+4 d—r). 

Söndre Bruum fandtes ved Barometermaaling at væ- 
re 5703 Fod lavere end Skjækerhattens Top, og en Höide- 
vinkel fra hiint Sted til denne fandtes == 19 14" hvilket 
giver Affianden mellem disfe to Steder ==75400 Alen. 
Fra Bruum fees Hatten i O, t. N. 59 8" fra Öfi; fölge- 
lig ligger denne 6742 Alen eller 2" 15! nordligere end 
-Bruum, hvis Polhöide foröget med 2" 15" giyer Skjæ- 
kerhatiens Polhölle == 65% 49" 220, 


2706 - Schult 


Ifölge Pontoppidans Kart er Afftanden fra Skaanæs 
1il Hermansnafens Top == 22 Miil == 90000 Fod; maul- 
tipliceres denne Afftand med Tangenten af 1" 59' faa 
findes 

Toppens Höide over mit Standpunkt = 3117 Fod, 
dertil lægges dettes Höide over Söen = 549 — 


faa er Fjeldets Höide == 5666 Rh. F. 


Denne Maaling kan forfaavidt være mindre nöi 
agtig, fom Fjeldets Top muligtvis kan være feilagtig 
anfat paa Kortet, eller forfaavidt det famme kan være 
Tilfældet med Gaarden Skaanefs; det fidfte er vel ikke 
fandfynligt, og den paa Grund af det förfte foraarfage- 
de mulige Feil har jeg fögt at formindfke eller rette, 
ved fra Höiden ved Skaanæs og fra Fjeldet Skjæker- 
hatten at obfervere Kompasføtrögene af Hermansnafen 
og affætte disfe paa Kartet, da det Punkt, hvor disfe 
to Linier fkjære hinanden, med nogenlunde Nöiagtighed 
maa betegne Beliggenheden af dens Top. 


II. Haarskallen. 


Et Par Mile i Syd for Hermansnafen ligger Haar- 
fkallen; dens Top er temmelig afrundet eller flad: Höi- 
den over Havet er 2853 Fod. Denne Maaling gjor- 
des ved Hjelp af det ovenfor næynte Inftrument faa- 
ledes: ; 


Ved Værdalsören, en Ladeplads ved Værdalsel- 
vens Udlöb i Throndhjems -Fjord, opmaaltes paa flad 
Mark en ret Linie af 2150 Fods Længde; fra denne 
Linies Endepunkter obferveredes Horizontalvinklerne 
med den ovenfor nævnte Höide ved Skaanæs, og der- 
ved fandtes den lige Linie fra Værdalsören til Skaa- 
næs at være 19466 Fod, Ved denne Linies Ende- 


nordenfjeldske Höidemaalinger. 277 


punkter obferveredes ligeledes Horizontalvinklerne 
mod Haarfkallens Top, og deraf beregnedes den lige 
Linie fra Værdalsören til Haarfkallen = 64050 Fod. 
Mellem de to fidfte Steder obferveredes endelig Höi- 
devinkelen == 2" 35" og deraf fandtes Toppens Höide 
over: mit Standpunkt siminmsssderrdreneddddissån == 2703 Fod; 
dettes Höide over Söen anflaaet til......oeseene 150 — 


giver Haarfkallens Höde = 2853 Fod. 
IV. Snehætten. 


Paa en Reife fra Throndhjem til Chriftiania i Juni 
Maaned 1827 befteeg jeg Snehætten paa Dovre, Led- 
faget af en Veivifer begav jeg mig fra Skiftet Kongs- 
vold den 8de Juni om Morgenen Kl, 8. Vi toge Vei- 
en derfra tilheft over Driva Ely og op over de (teile 
Fjeldhöider, fom læve fig paa denne Elvs veftre Side. 
Efterat have naaet Fjeldfletten fulgte vi denne omtrent 
1: Miil mod Veft, paa hvilken Vei vi maatte fætte over 
Kalvælden og Strie-Aaen, to Elve fom falde i Driva El- 
ven over for Kongsvold. Henimod Foden af Snehætten 
lode vi vore Hefte blive tilbage, og fortfatte Reifen til- 
fods den halve Miil vi endnu havde tilbage. Denne 
Deel af vor Vandring var meget befværlig, da vi fnart 
- maatte pasfere over Snefonder, hvori vi hift og her fank 
ned lige til Knæerne, fnart over Stenurer, hvormed det 
hele Fjeld er befaaet; dog blev Sneen faftere jo nær- 
mere Toppen, hvilken vi naaede om Eftermiddagen 
Kl.4. Etklart og fille Veir, fom forherligede Udfigien 
fra dette höie Standpunkt, gjorde den lange Vandrings 
Befvyærlighed mindre fölelig efterat vi havde naaet 
Maalet for vor Reife, og begunfiigede min Barome- 
terobfervation, fom .jeg fik gjöre i Rolighed og med 


278 Schult 


Nöiagtighed. Snehættens Höide er, ifölge min Maa- 
ling 7372 Rhinlandfke Fod *) over Havet. Dens Form 
kan lignes med et Keglefgment, affkaaret ved en en- 
kelt krum Flade parallel med Keglens Axe. Fjeldets 
överfte Deel danner derfor ingen Spidfe, men en opftaa- 
ende fkarp og krum Kant, fom er böiet omtrent imel- 
lem Syd og Nordoft; den fydöfilige og indad krum- 
me Side er en lodret Styrtning af flere Hundrede Fods 
Höide; fölgelig er Fjeldet ubeftigeligt fra denne Side; 
mod Veft er det ogfaa temmelig fieilt, men letteft kan 
det beftiges fra Nordoft eller Syd. Man- kan af Sne- 
hættens Form temmelig tydeligen fee at den forhen 
har været höiere end den nu er; thi rimeligvis maa 
den öfilige Sides Steilhed og den opftaaende fkarpe 
Kant være fremkommen ved Nedfiyrininger fra Top- 
pen, fom derfor nu formodentlig for en Deel er be- 
graven under Sneen, fom udfylder Huulheden paa den- 
ne Side. Hvor betydeligt den dog hæver fig over de 
omliggende Fjelde, bliver förft ret iöinefaldende naar 
man er paa Toppen. Seet fra Veien mellem Kongs- 
vold og Jerkin udmærker den fig ikke meget fra de 
Andre: men jo nærmere man kommer den,.defio me- 
re fynes den at hæve fig iveiret, og naar man ende- 
lig fra Toppen overfkuer de nærmeft omliggende Höi- 
der, da fynes disfe at være fjunkne ned til lave Aafer, 
der ligefom med Ærbödighed bukke fig for den. De 
meeft udmærkede blandt de fjerne Fjeldtoppe, man 
feer derfra, ere Sörenklet i Öff, Ronderne i S. O. og 
nogle af de Romsdalfke Fjelde i Veft. 


*) Snehættens Top den gde Juni 1827 Kl. 4 E. M. 
b'! 573.150 T'! == 9,5 t! ==<0,775 
paa famme Tid var i Chrifiiania 55 Fod over Hayet 
Be 703m TSI IEA NETS 168, 


nordenfjeldske Höidemaalinger. 279 


Efter omtrent 2 Times Ophold paa Toppen bega- 
ve vi os paa Tilbageveien. Nedgangen er meget let 
paa den Aarstid, da den forgjængelige Snee endnu er 
haard og ufmeltet. — Möifommeligere er Vandringen 
naar Sneen enten er blöd, eller naar den, nede paa 
Fjeldfletterne, ganfke er borte. Der maa man da klav- 
re imellem de paa hinanden dyngede Steenblokke eller 
vade igjennem dybe Sneefonder, Forfigtigvis bör 
Enhver der paa faadan Aarstid foretager Vandringer' 
i dette öde Vildnis, iagttage den Regel at holde fig 
paa de nogenlunde jævne Sletter, nemlig faavidt fjer- 
net fra de höie og fteile Klippevægge, at han kan væ- 
re i Sikkerhed for de hyppige Sneefkred, af hvilke 
man ideligen uörer Larmen og dens Echoer rundt om 
i Fjeldene. 


XV: 
Geographiske Beftemmel- 


fer i Norge af torier 
| lagbtagere, 


beregnede af 


Chr. Hansteen. 


Å. Tagttagelfer af Profesfor Esmark, 


D, den mig overleyerede Affkrift af disfe Tagttagel- 
fer indeholdt adfkillige aabenbare Skrivfeil, faa maat- 
te lasttagelferne ved en forelöbig Beregning förft ren- 
fes fra disfe. Det Fölgende vil vile, hvorvidt mine 
Conjecturer have været hældige. 


Hansteens geographiske Bestemmelser. 284 


Stavanger Kirke. 18de Ang, 1822, 


Å Överfte O Överfe O 
No. | 8tt2gelies-| pands Höi- | Rands Mid, 


Tid, de *), Höide. 
1 |112 48" 9" 1)| 44% 30' 35" 1449 32! 27,70 
på 53 34 3 20 38,0 
3 55 20 32 50 54,7 
4 56 40 325 55,4 
5 58 20 32 50 51,8 
612 8) 51 20 26,3 
7 6 55) 30 50 38,7 
8 8 6 29 50 38,6 
9 96 29 35 49,9 
10 10 4 29 0 47,8 
11 11 50 28 10 51,5 
12 12 46 27 30 45,1 


Middel 44" 32 4555 — 
Betegner p Polhöiden, d Solens Declination, t det 
efter Uhret antegnede Klokkeflet, da en Solhöide = 
A blev maalt, t" Klokkeflettet ved en fenere maalt 
Solhöide = h", og fættes fremdeles Declinationens 
Epasdang å i een Tidsminut = Ad, 
% cosp.cosd 
AH==1"96349 Autp—d) 3) 
faa bliver den fande Middag efter Uhret 
t!+t h— h! 
TØO 0G Oasnvd” + aa) rent) 
og Tiden af den ftörfte Solhöide 


hadet Jes ia Minuter 
TOY PoøensE 


1) Manufkriptet har 459". 9?) Manufkr, har 35/38". %) 
Manufkr, har 55". %) Höiderne ere tagne med en 
Troughtons Sextant og Qvikfölvhorizont, og ere alle- 
rede rettede for Indexfeil, Uhret var et mig tilhören- 
de Secundlommeuhr, Barometret 28" 24075, Therm. 
=T +18? Gent. H. 


282 Hansteen 


hvor Tidsforfkjellen t! —t maa være udtrykt i Minuter 
(fee mine Begyndelfes-Grunde af den Sphærifke Aftro- 
nomie S. 114). Da man efter Gauf's Bemærkning ved 
at reducere alle Höider til det Oieblik, da den fiörfie 
Solhöide indtræffer, undgaaer at holde Afregning for 
Declinationens Forandring, faa har jeg af foregaaende 

Iagttagelfer fundet dette Öieblik faaledes: 

* AF Nog 102 12 == MPS7 78 

2—11 = — — 27,4 


3—10 = — — 0,8 
yY— 9 =— — 1,5 


Middel = 11457" 11,"'0 


Örerfie Solrands Middagshöide var = 44" 32' 143,15 
Solens Halvdiameter = — 15 15,2 

Refraction = — 57,7 

Parallaxe = + 6,1 

altfaa Middelp. fande Höide = 44% 16' 36,77 
Declination = 13 14 6,7 


Æquators Höide = 31” 2 30,'0 

Stavanger Kirkes Polhöide == 58" 57' 50,0, 
Den ftörfte Afvigelfe fra Middeltallet af Höiderne er 
kuns 17"; regner man derimod med de urettede Klok- 
keflet efter Manufkriptet, faa findes de over 2 Minuter. 


geographiske Bestemmelser i Norge. 283 


Flekkefjord 1fte Auguft 1822. 
Dobbelt Solhöi-| Middagshöi- 
No, | Klokkeflet. | de, överke |de af överfie 
Rand, Rand, 


I |115 95 42" 99* 5130" 5)|50* 7' 3812 
92 29 12 eo 
3 32 91y 100 3 0 ls 9LG 
mn 35- Hei 5 0 Lit. 596 
5 35 40 de BD EE OS 
6 37 16 STØ NES 
7 EA ET 
8 40 20 EN — - 44,3 
9 142 15 I DN 20 
10 114 38 TET ee MD 
11 45 50 — 16 0 2 
12 53 45 153000 |: 6590 
13 55 40 041050 PR TA 
14 58 5 Gog" 98,0 
15 12 025 Grå å eit 5238 
16 210 et JED Go lee 1AB0 
17 3 95 dg GK 
18 50 5 59 01120506 
19 20 a— BED PE bi: 
20 8 32 AT EG NE Å 
91 10 32 kn JR 0 Oki 6 
92 11 50 has HENGE» pin MAG 
23 EEE ER 2 
Middel = 50% 7 35",2 


Uhrtiden ved den fiörfte Solhöide fandtes her 
af No, I og 24 == 11447'17",9 


3 — 22 = — — 165 
4 — 21 = — — 22,4 
5 — 20 = — — 14,6 
6 — 19 = — — 12,2 


| Middel = 11247/17',2 


1) Manufkriptet har 53" 9, ?) Manufkr. 54"5". 3) Ma- 
nuikr, 37445. 9) Manufkr, 12/25. - 8) Mannfkr. 51" 
30". Barometer 27" 10,25, dets Therm. ID ++ 1795 
Gent, Frie Therm, i Solen +- 18? Cent, 


284 Hansteen 


Solens Diameter fandtes paa venfre Side af Nulpunk- 
Me HA ter HÅR & MNA GE 7300 AP —= 32 12! 
ES ANE ER Be == TG 
altfaa bliver Correctionen for Indexfeilen =— 1' 3”, og 

for de enkelte Höider = — 51,5, 


Middagshöide af överfte Solrand 50* 7 35',2 


3 Err, Ind, = — 31,5 

1 Soldiam. = — 15 47,5 

-Befract. = — 47,1 
Parall, = + 5, - 

Sande Höide af Solens Middelp. = 49" 50' 32",5 
Solens Declinat, = 18 8 6,7 


Æquators Höide = 51" 42' 25",8 

Flekkefjords Polhöide == 58” 17' 34",2 

Saavel ved denne fom ved den foregaaende Befiem- 

melfe ere alle Hjelpefiörrelfer, faafom Solens Decli- 

nation, Refractionen o. Å. v. tagne af Schumachers 
Hilfstafeln, 


Lovifa Hytte, Yde October 1810, 


Överft Uhrets Tid 
pr Fre Sum afKlok- 


belte Höide| Formiddag |Eftermiddag keflettene. 
34" 50". 1195-21" 46"| 2259 36'| 2 1 28" 


5510 1-93 501 — 37 29 |— — 97 
søl halen 
ETNE 
søl ulna 
% og AGS 
ENE 
— BOL EVE 5 NE 
37 or 56 14729509 P- 3 

dg 


g— -A0 — 37 25 | — 23 52 
Middel = 24" 1' 25"1 


geographiske Bestemmelser i Norge. 285 | 


Urettet fand Middag = 120" 41",55 
Middags-Correction = 4 ==51,01 


Pettet fand Middag efter Uhret = 121 )' 12",56 
Indexfeil == + 20" 
Barometer = 26" 9,'"3 corrigeret*) 
Thermom, = + 12", 

Afdöde Provft 4. Phil havde fat fig i Hovedet, at 
man nöiagtigere kunde beftemme Polhöiden af corres- 
ponderende Höider end af Circummeridianhöider, og 
efter hans Exempel har Profesfor Esmark fortfat den 
ovenftaaende hække af correfponderende Höider til 
omtrent 1 Time fra Middag. Af correfponderende 
Höider kan man paa fölgende Maade finde Polhöiden. 

Forvandler man Halvdelen af den imellem begge 
de correfponderende Höider forlöbne Tid til Vinkel, 
faa har man Solens Timevinkel = t i det Öieblik 
begge Höider = h bleve tagne. Er Solens Declina- 
tion == Å bekjendt, faa har man alifaa det Problem 
at löfe: af Ligningen 

I) fin h = cos p. cos d. cost + fin p. fin d 
at finde Polhöiden p. Man fkrive Ligningen faaledes: 
fin h 
fin p + cos t. cos d. cos p == 459 
og fælte 

ID) tang x == cost, cot d 

faa faaer man 
finh, 
finds 
og ved at multiplicere Ligningen med cos x: 


fin p- tang x. cos p= 


===========5=2 


*) Jeg formoder dette vil fige: reduceret til Fryfepunktet 
og at Thermometret er centefimal, 


286 | Hansteen 


fin h.eos x 
fnd, 


Af x og p+ x findes p.  Kjender man allerede 
Polhöiden til henved en Minuts Nöiagtighed, fåa kan 
man ogfaa betjene fig af fölgende Formel, hvor H he- 
tegner Middagshöiden: | 

fin H= fn h+-2 cos p. cos d, fin? (11). 

Til at oplyle Methoden vil jeg vælge de to förfte 
Höider, da Uhret vifte 9" 21" 46" og 2» 59' 36". Den 
halve forlöbne Tid var her =— $2h 38" 55", altfaa t == 
39* 435' 45". Antages Lovifa Hytte i Foldalen 10' 34" 
veft Berlin, faa findes af Bodes Aarbog for 1810 So- 
lens Declinaton for fand Middag i Foldalen =d=— 
nh” 11! 2,9; fremdeles bliver den fande Höide af Å» 
lens Middelpunkt==h==17* 6" 22",6.  Heraf findes 
efter Formel II, x£=:795".26 09 
efter Formel III, p+x = 157 35 24,9 

1 re p= 67 20 

Denne Methode at beftemme Polhöiden har den 

Ufuldkommenhed, at den baade er vanfheligere at be- 


regne og mindre nöiagtig. 1. Differentierer man Lig- 
ningen I) og anfeer p og h fom foranderlige Siörrelfer, 


ID) fin (p+x)= 


faa faaer man ved nogie Subftitutioner 
dp = — fec aa. dh 

naar & er Stjernens Azimuth, IMeridianen hvora=0" 
bliver altfaa dp = dh, d, e, en Secunds Feil i den maal- 
te Höide giver ogfaa en Secunds Feil i Polhöiden. 
Men jo længer Stjernen er fra Meridianen, defto för. 
re bliver dp, da den voxer fom Secanten af Azimuthet; 
og nær den förfte Vertikal bliver den uendelig ftor. 
2. Er Uhrets daglige Gang ikke bekjendt, faa kan man 
ei nöiagtigen beregne Timevinkelent. Differentierer 


 geographiske Bestemmelser i Norge. 287 


man Formlen I) og anfeer p og t fom fokahdertige, faa 
faaer man 

cos p. fint.dt 
finp.cost—cosp. fød 
En Feil i Tiden har altfaa ingen Indflydelfe nær Me- 
ridianen; men længer fra Meridianen tiltager Polhöi- 
dens Feil fom Tangenten af Azimuthet, og bliver alt- 
faa uendelig nær ved den förfte Vertikal. 

Da vi nu ei kjende Uhrets Gang, faa er det let 
mueligt at det i den halve Mellemtid == 2h 38! 55" 
kan have afveget flere Secunder fra den fande Tid, 
Sæt endog at Uhret nöiagtig har fulgt Middeltiden, 
faa retarderer denne i Begyndelfen af October ome 
trent 18" daglig fra den fande Tid, hvilket altfaa i 
2 Tim, 39 Min, vil give en Retardation af omtrent 2" 
i Tid eller 30" i Bue, Sættes nu dt==+-30", fag findes 
efter Formlerne ; 
fint. cosd 

cos h 
dp=— cos p.tanga.dt 

a= 41" 50, dp=— 125, og den ovenfor fundne 
Polhöide fkulde da rigtigere være =62"7"8"%5. Da 
det nu gjerne kan være mueligt, at Uhret har retar- 
deret ligefaa meget fra Middeltiden, altfaa dobbelt faa 
meget fra den fande Tid, og denne Uhrets Gang har 
faa mærkelig Indflydelfe paa den beregnede Polhöide, 
faa har jeg til Polhöidens Befiemmelfe blot benyttet 
fölgende Höider, fom ere nærmere ved Middagen, 
og hvorpaa Uhrets Gang har mindre Indflydelle, 


dp = — — cosp.tanga. dt, 


fin a= 


19 


288 Hansteen 
Dobb. Höide Uhret 
af överkte 
Rand Formiddag |Eftermiddag | Polhöide 
44” 50. HON 12" 1 18 17 7 162" 6 307 
45.0 — 46 50 — 14 59 |- - 55,0 
— 10 | 48 51 DE ar 
SD) — AL Å — 10 38 |- - 425 
—, 30 — 55 19 — 828 |—- - 37,5 
-— 50 |—- 58 3 — 345 |— - 39,6 
el å fr ur da 
== 10 — 3 8 0 58145 |-— - 35,1 
Middel 62* 6' 393 


Endelig Andes fölgende enkelte Höider faa nær 
ved Middagen, at de kunne beregnes fom Circumme- 
ridianhöider. Uhrets Tid i fand Middag fandtes ovenfor 
— 195 1' 127,56 og Uhrtiden ved den fiörfie Solhöide 
bliver alfaa == 1220" 45"%8, hvorved de maalte Höider 
paa den bekjendte Maade kunne reduceres til Mid- 


dagshöiden. 


— 50 50 |.— 30 |- 
— 36 30 — 40 |—- 
— 43 40 — 50 |- 


Middel 25” 


*) Manufkriptet har 118 1" 350, 


Överfte Sol-| Meridian- 
rands dobb, 
Uhrtid Höide 


11225 50! | 479 20 


höide af 
överfte Rand 


25” 59 745 


— 52,1 
ENG 46,4 


— 5L,1 


59' 540 


- geographiske Bestemmelser i Norge. 289 


4 Error. Ind, =+ 10,0 
1 Soldiam. = — 16 1,0 
Refr. + Parall, = — 1 56,4 


Solens Middelp. fande Höide = 2342 66 
d=— 4 11 128 
 Æquators Höide = 27"55" 88 
Polhöide = 62" 6' 512 
Ovenfor fandtes den = 62 6 59,5 
Middel = 62” 6' 45 
- Jerkin den 6te October 1810. 
Överfte Sol-| Uhrtid 
rands dobb. 
Höide Formiddag |Eftermiddag | Polhöide, 
41” 50' 105 32'45"| 15 34" 10"1/62* 12" 514 
20 — 354 32 En 


45 20 — 4959 | — 16 50 |- —= 54,1 
43 40 — 54 24 | — 12 35 |- — 48,0 
43 50 mm 56 42 | 10.15" |— — 55,5 
MÅ 0 — 59 4 |— 758 |— — 46,1 
44 10 11 1355|— 5351 |- — 48,1 
44 20 — 4 1 |— 250 |— — 50,3 
44 40 — 9350|0 5727 |— =— 49,6 


Middel = 62” 12' 50"1 

Da hverken Indexfeilen, Thermometer- eller Ba- 

rometerftand ere antegnede, har jeg antaget disfe af 

famme Störrelfe fom ved Lovifa liytte, Fremdeles 

er at bemærke, at denne Sextant i 1815 gav mig Chri- 

fiianias Polhöide 24" for liden, og at der alifaa kan 

være nogen Tvivl om ei Polhöiden af Jerkin og Lo- 
vifa Hytte ere hehæftede med famme Feil, 
19” 


290 or Hansteen 


B, Oberfilieutenant Carpelans Obfervationer, 


Sillejords Præftegaard 
600 Alen nordenfor Kirken, den 9de September 18253. 
Barom, 27' 05, Therm, + 17/ Cent, i Skygge. Sol- 
diameteren paa venfire Side af Nulpunktet = 
31 0", Nordlig Vind med nogle Skyer. Alle föl- 
gende Höider ere tagne med en (forhen Provft Pihl 
tilhörende) Troughtons Sextant med Platina-Limbus, 
og med ubedækket Qvikfölvhöorizont; famt efter et 
mig tilhörende Secundlommeuhr, 
[0] 
No. Uhrtid |dobb. Höide 
12" 181551 72 25%" 
— 25 5 | — 53140 
— 29 15 | — 37 30 
— 31 15 |—- 37 50 
37 50 |— 38 38 
— 40 6|— 3955 
— 42 530 | — 358 58 
— 45 25 | — 57 50 
— 47 20 | — 35542 
10 |- 49 25 |— 34 42 
11 |— 53 20 | — 50 58 
12 |- 57 0 |— 2555 
15 |1 0 5|— 2055 
14 |- 1 50 | — 1816 
Efterat Sextanten var bragt EN fandt jeg med 
famme fölgende Værdier af Soldiameteren paa begge 
Sider af Inddelingens Nulpunkt: 
paa höire Side =35" 15", paa venftre Side =51"0" 
35 10 30 55 
Middel =33" 12% Middel = 30' 57"5 


ØØOØNAAATEANL me 


F£ 


geographiske Bestemmelser i Norge. 294 


Altfaa er Differentfen = % 15 og Rettelfen for In- 
dexfeil = + 1"7"5, hvilken Correction jeg har anfeet 
fom conftant for hele Reifen, da Herr Oberfilieutnan- 
ten overalt fandt Soldiameteren paa venfire Side = 
31" 0" ligefom jeg. 
Af disfe Obfervationer fandt jeg fand Middag, 
efter Uhret fom fölger: 
Af No. 1 og 14 = 12» 38" 40"0 
2æ—15 — — 250 
3 — 12 — — 15,6 
4 — 11 — — 52,5 
Middel —= 12" 38' 335 
Herved fandtes igjen Solens Middagshöide: 
at Noi Lil 7 == 56" 5 519 
8 —14= — — 32,6 
Middel = 36" | 5' 322 
90” +/d = 95" 335 0,0 


Polhöide af Sillejord = 59" 29' 278 


Totak-Vandet 


Landningsfiedet ved den nordre Ende af famme, 1 
Miil fyd fra Ureböen; lyde September 1823. Söens 
Höide: over Havet omtrent 2200 Fod; Therm, + 167 
Cent, Soldiameteren paa venftre Side af Sextantens 
Nulpunkt =531'0" med de grönne Glas, 31" 30" med 
de röde. 


- Å PR Hansteen 


Oo 
No, Uhrtid |dobb, Höide 


1 | 128 34/ 15"| 679 53" 5" 
& |— 3550 | — 5555 
3: pi. 38:22:(4:68. 10:20: 
4 |— A4L20| — 432 
5 |— 5045 | — 14 49 
6 | — 5555 | — 51 52 
7 |— 5650 | — 16 54 
8 |— 5810 | =— 17 29 
8) 1" 3404 — 17% 
10 |—= 9 5|— 1520 
1 HH 012. .12/5 
12 |- 1240 |— 915 
15 |— 1554 |— 812 
14 |— 1630 | — 637 
15 — 18 5|— 4 14 
16 | — 19 35 | — .53 & 
7 ko GE ANG 
18 |— 21 8167 58 15 
19 |— 2252 |— 56 8 - 
90 |-— 25 52 | — 65510 


aæ De fidfie Höider fra No. 8 til 16 anmærkes at 
være færdeles gode; de 4 förfte bleve obferverede 
med de grönne Glas igjennem tynde Skyer og ere 
forrefien gode. Heraf findes Uhrtiden i fand Middag 


af No. 1 og 20 = 12 59' 596 


3 æ—18=< — — 41,2 
Y — 17=< — — 71,7 


Middel = 12» 59' 553 


p 


geographiske Bestemmelser i Norge. 293 


Heraf findes Solens Middagshöide: 
af No, 5: til 12 ==.35" 52 127 
Middel = 359 52' 16"0 


- Polhöide = 59" 46' 24"9 


Bamble Gjeftgivergaard i Hitterdal. 


18de September 1823, omtrent 400 Fod over Havet. 
Soldiameter til venfre = 3V" 4"; Therm, = + 20" 
Cent, Höiderne fra No, 17 til Enden anmærkes fom 
udmærket gode. 


Q 
Uhrtid |dobb. Höide 


No. 

1 |125 52! 45"1659 24 57" 
Gå 1 Slit 16, 1 196. 90 
3 |-. 55 55 |—- 27 40 
4 |- 57 10 |- 29 55 
5 |- 58 45 |- 30 518 
LØFT PDT 51005 
7 |- 2 33 |- 32 25 
8 |- 3 49|- 35 10 
9 - | 29 130-|- 33 30] 
10 |- 10 5 |-— 34.0 
11:|— 10 50 |-— 33 57 
19 1. 1210-33. 37 
15. 1-15 1995 3069 
1 |- 13 57 |- 31 46 
15 |- 15 910 P- 50 %7 
16; |--- 15 51 |—50 196 


294 | Hansteen 


| De) 
No. Uhrtid dobb. Höide 
18 | 15177 925"1659 29' 30" 


191 19 501 928 10 
20 |-- 20 37 |-- 26 45 
29 | 21 Be 95 37 
92 | 22 50 |-- on 37 
23 |-- 25 40 |- 23 42 


2n |- 24 45 |— 22 10 
25 |-—- 25 30 |—- 21 6 
26 |— 26 26 |— 19 35 
27 | 35 5 |- 2 0 
Af disfe Höider findes Uhrtiden ved fand Middag 
af No, I og 22 = 14 8 37 


2—20=—8 253. 
3 —19= — 8 23,2 
fy — 18 = — 7 26,5 
5 — 27 = — 7 5053 
6—26—= — 8 20 


| Middel = ln 7' 58'0 
og Solens Middagshöide 

af No. 1 til 9 = 32" 30" 09 

10 — 18 = — — 7,1 

Middel = 52" 30' 39 

000 +d= 92 6 105 

Polhöide = 59” 36" 64 


Pladfen Jerngruben paa Meheja, 
I9de Septeuber 1823, omtrent 800 Fod over Havet; 


geographiske Bestemmelser i Norge. 295 


Soldiameteren til venftre = OG 0”. Therm, = + 
167 Genk) | 
N | ro) : 
No. | Uhrtid |dobb. Höide 
$A 50 å 45' 24" 
2 |—17 0 43 55 
3 |—18 5|— 4550 
n |—20 19|— 42 9 
5 |.— 2L 20 |— 40 57 
6 |— 22! 26 | — 5940 
7 |—23 22| — 38 29 
8 1-24 36|— 37 7 
9 |— 2546 | — 35 52 
10 | — 26 45 | — 34 45 
11 | — 27 45 | — 55 32 
Heraf findes Uhrtiden i fand Middag 
af No, 1 og 11 = 11 10 98 
9—10=< — 10 15,2 
3 —= 9= — 9 57,2 
Middel = 1, 10 07 
og Middagshöiden = 32” 6' 19'4 
909 +d= 91 42 56,0 


Polhöide = 59" 36' 366 


Da Hr. Oberfilieutenant Carpellan ei tilforn hav- 
de Övelfe i Sextantens Brug, og obferverede med ube- 
dækket Qvikfölv, faa vidner den gode Overeensftem- 
melfe imellem ovenftaaende Obfervationer om en ual- 
mindelig Hændighed. Da Barometret efter Iagttagel- 
fen i Sillejord var kommen i Uorden, faa har jeg ved 


296 | Hansteen 


Hjælp af de af Obfervator opgivne omtrentlige Höi- 
der over Havets Overflade reduceret de famtidige i 
Chriftiania obferverede Barometerhöider til TIagttagel- 
fesftedets. Niveau (efter Formlerne og Tavlerne i Ma- 
gazinets I Bd. S. 195 — 204) og benyttet disfe redu- 
cerede Barometerhöider til Refractionens Befiemmelfe. 


C, Profesfor Forte Tagttagelfer. 
-Frederiksværn, 

Den 25de September 1824 -affeilede jeg fra Chri- 
fiiania til Frederiksværn, hvor jeg ankom den 24de 
om Middagen. Jeg medbragte. det Arnoldfke Chro- 
nometer No, 132, fom den 2l1de September om Mid- 
dagen var 2 19",08 foran Ghriftianias Middeltid, og 
hvis daglige Gang var + 1"88. Den 2/4de Septemb, 
Eftermiddag maaltes (om jeg erindrer ret af Hr. Ca- 
pitain S. Lous) i Infttutets Have en Række Höider 
af Solens underfie Rand, af hvilke og Polhöiden 58* 
59' 55" (fee Magaz. 2 Bd, S. 287) jeg har fundet föl- 
gende GChronometrets Afvigelle fra Frederiksværns 


Middeltid: 
Antal af Höider Uhrtid - Stand foran Frv, 


Middeltid 
11 15 40' Eft. +5. 940 
7 1 57 — +5 11,05 
7 2 40 — +5 11,38 


Middel 22 6 Et, +5' 10"61 
Fra den fidfie Tidsbeftemmelfe i Chriftiania til denne 
Beftemmelfe i Frederiksværn var forlöben 2 Dage 2 
Timer 7 Minuter, i hvilke Uhrets Acceleration findes 
= 585. Alifaa var Uhrets Stand den 24de Sept. 
Kl, gn 6' Eft, 


s 


geographiske Bestemmelser i Norge. 297 


foran Chriftianias Midd,==+-2" 19"08+ 5"85—=+-2" 24"93 
— Frederiksværns Middeltid. . . . 4 . . +510,61 


Frederiksværn veft Chriftiania == 245"68 
Vi have altfaa 3 Chronometerbeftemmelfer af Frede- 
riksværns Længdé, nemlig 
1819, Arnold 132 (Mag. 2 Bd, S, 288) = 2 41"6 
1821, Arnold 132 SVEN OSSE Shi 2 45,66 
1827, Kesfel 1257 (Mag. 7 Bd. S, 161) = 2 45,13 
Af disfe 3 Beftemmelfer er uftridig den med det Kes- 
felfke Söeuhr den paalideligfte, og man vil neppe fei- 


le nogen Sekund ved at antage Længdeforfkjellen 
=T2 455 | 


Frederikshavn, 


Til Fredrikshavn ankom jeg den 26de Septbr. 
lidt over Middagen, og fandt den fölgende Middag 
med Söe-Infiitutets Troughtonfke Sextant og Qvikfölv- 
horizont fölgende Solens Middagshöide: : 


af 7-Q = 30" 51" 385 


—É6 o=— — 46,8 

6 oa — — 196 

Middel af 25 Höider = 30* 51 42'8 
Declnation=— 1 41 54,1 


Æquatorshöide —= 32? 33" 569 
Polhöide = 57 26 25,1 
Fremdeles fandtes ved corrofponderelde: Solhöider 
famme Dag Uhret om Middagen 
foran Frederikshavns Middeltid —= 53" 26"23; 
ved daglig Acceleration = 1"88 p. fam, Tid: 
foran Fredriksværns Middeltid=—=5 16,04, 


altfaa Frederiksværn veft Frederikshavn = I" 4981, 


DS Hansteen. 


Naar den Schumacherfke Gradmaaling naaer Fredriks- 
havn, kan herved Fredriksværns og Chriltianias Læng- 
de fra Parifer-Meridianen beftemmes, 


Bogftad. 


Den Ilte Auguft maalte jeg med Univerhitetets 
Sextant og Qvikfölv-Horizont endeel Solhöider paa 
Bogftad Gaard, nær Chriftiania paa Bygningens fydlige 
Trappé, hvorved fandtes øve Middagsjoider af 
Solens Middelpunkt: — DE 

af 11 O E= 45? 30' 16'0 

— 90=— — 118 

Middel = 45" 30' 139 

90%4+d==105 28 24,6 

Polhöide = 59" 58' 107 
Chronometrets Stand blev beftemt i Obfervatoriet den 
10de om Morgenen Kl, 8 ved Culminationen af æ 
Aurigæ og paa Bogftad famme Dags Eftermiddag Kl. 
3 og næfte Formiddag Kl, 9 ved SH hvorved 

fandtes: 
Bogftad veft Obfervatoriet i Tid = 29,5, 


Ved 3 Chronometre beftemte jeg i afvigte Som- 
mer Længdeforfkjellen imellem Chriftiania, Götheborg 
og Kjöbenhavn, famt ved Sextanten Polhöiden af 
Götheborg. Men da Hr. Profesfor Thune, fom be- 
fiemte Tiden i Kjöbenhavn, ei endnu har meddel: 
mig fine Tidsbeftemmelfer, faa maa jeg opfætte Med- 
:delelfen af disfe Refultater til en anden Gang. 


XVL- 


Den magnetifke Intenfitets 
Aftagelfe paa forfkjellige 
Steder i Europa, 
bestemt ved forskjellige Iagttagelser af 


Capt. Edw. Sabine og Professor Chr. 
Hansteen, meddelt 


af 


Chr. Hansteen. 


I Magazinets 6te Bind S. 295 — 5301 har jeg gjort 
opmærkfom paa, at den magnetifke Intenfitet aftager i 
Europa og at denne Aftagelfe fynes at være fiærkere 
i de nordlige end i de fydlige Lande, Da det er af 
Vigtighed for Theorien om Jordmagnetismen at for- 
visfe fig om den fande Störrelfe af denne Aftagelfe 
paa forfkjellige Steder, faa har jeg fendt 44 magnetifke 
Cylindere, fom vare prövede her i Chriftiania, til 
Hr, Capitain Edward Sabine i London, og denne iv- 
rige Videnfkabsdyrker har deels felv gjort forkjellige 
Reifer fra London til Paris for ved Hjelp af disfe Cy- 
lindere at beftemme Intenfitetsforholdet imellem disfe 
to Hovedfiæder, deels ved en af fine Venner Herr 


300 Hansteen 


Capt, Chapman, ladet disfe TIagttagelfer anfille i Pa- 
ris og ved Hr, Capt. Bafil Hall i Edinburg. I fdf 
forlöbne Sommer (1827) foretog jeg felv en Reife til 
Altona, hvorved jeg havde Leilighed til gjentaget at 
obfervere Intenfiteten i Götheborg, Kjöbenhavn, Lii- 
beck og Altona, fom jeg med famme Cylinder havde 
beftemt i Aarene 1820 og 1824. Hr. Capt, Sabine 
har havt den Godhed at meddele mig fine Iagttagel- 
fer i London og Paris, og tillige at fende mig to af 
Gylinderne tilbage til Chriftiania, for at Chriftianias 
Intenfitetsforhold fil hiue to Hovedfiæder (faaledes 
kunde beftemmes. Jeg vil derfor förft meddele Capt. 
Sabines Iagttagelfer i London og Paris, og derpaa mi- 
ne egne paa Reifen til Altona, 


London, Paris, Chriftiania. 


Capt, Sabine fkriver i Brev af Ade Juli 1827 faaledes: 

”Jeg kan nu tilbagefende Deres Naale med det 
fikkre Haab, at jeg har erholdet deres Svingetid baa- 
de å London og Paris med tilftrækkelig Nöiagtighed 
til at fætte Dem iftand til, ved Sammenligning med 
Deres egne lIagttagelfer i 1819 at bedömme den For- 
andring, fom den horizontale Deel af den magnetifke 
Kraft har undergaaet paa disfe to Steder i de fidfte 
8 Aar, Oblervationsftedet i Paris var i Obfervatori- 
ets Have; i London i Midten af det havedyrkende 
Selfkabs (horticultural Society) Have i Cheswick, 4 
Engelfke Mile veft for London. Antegnelfen af Sving- 
ningerne begyndte altid ved 30", og fluttede omtrent 
ved 5”, og Tiden af 100 Svingninger udlededes af 
Middelet af det hele antegnede Antal, hvilket fæd- 
vanlig var omtrent 360 Svingninger.” 


Den magnetiske Intensitets Aftagelse. 304 


ZO'13E ag 
ZY,0G6 og 
13 SNE 69 
) 
69, 1475 00% 
LE'GIE 69 
CZ 108 på 
OG6'E1£ of 
CL: HOS 098 
00843 | - 69 
0289 |-- LL 
hir9Lg Of 
80 293 83 
OQ:9L0 olt7 
8£'036 09 
98'0£5 Of 
LV6TE OG 


*FuraQ "ye 
OOT 37 PIL I *maoyg, 


U?H 'G 2å8t 934 Gr| HBanquipa | IX ON 
UH I Z081 "994 GT | Sanquipy | AI *ON 
a2uqvg | ' 4 43 281 199[ TI nopuo'] ; 

aurqvg | "1 EG 2381 TIN OT sed | AI 'ON 


udvyg |' VU 2090 Ivdy 63 uopuo 
2urqo9 | I 4 2381 tung TI uopuo] 


2uq05 | '*4 G 2381 11vdV og stIEd ; 
udvyg |'*1 & 381 19dy 63 uopuog | IX *N 
2urgvg | "4 43 Za8r SVEIN VI s11vq 

21909 | 4 År 2381 vnr TT uopuoq 

2908 | I 4G 2381 18dV OG surd : 
mdöyg | '*4 3 2081 I9dV 67 uopuo | TILA ON" 
2urqog | *4 FTT Z381 3enurf OG sutd 

2urquos | ' åå "9581 '999G $ uopuog 

2urqrg | ' G 2301 IN OT stIrd : 
dog 4-4 13 LØST PdV EG] -UOPUOT I 4 egg 
21909 | *p ÅT Za8t sun fr] surd 

2urqu9 14 3 9381 '992G E uopuo] 

1osvnar] -— *pusaj[jedenary pas aopur[Ån) 


302 Hansteen 

”Jeg har meddelt Videnfkabernes Selfkab (i Lon- 
don) Refultaterne, fom Deres 4 Naale og 2 andre af 
lignende Form og Störrelfe, fom Hr. Dollond har 
gjort for mig, have givet for Intenfitetsforholdet imel- 
lem Paris og London, En liden Afhandling, fom in- 
deholder dem, giver Obfervationerne i Detaille og vil 
blive trykket enten af Selfkabet i de philofophifke For- 
handlinger (philofophical transactions) eller i den Jour- 
nal, fom udgives af the Royal Inftitution, og fkal bli- 
ve Dem fendt med det förfte.. Det vil færdeles glæ- 
de mig, derfom De vil fætte mig iftand til og tillade 
mig at tilföie den tilfvarende Svingetid af de 4 Naale 
i Chriftiania, naar de ere ankomne der, og De har 
obferveret med dem. Det lader fom at No. XI end- 
nu har beholdt den famme magnetifke Kraft, fom da 
den blev affendt fra Chriftiania *), men at de 3 Öyri- 
rige have tabt betydelig i det Tidsrum fra de forlod 
Chriftiania til Begyndelfen af nærværende Forfög med 
dem i London, De fynes nu alle at være uforander- 
lige. | | | 
Det almindelige Refultat af de 6 Naale for Inten- 
fitetsforholdet imellem Paris og London er, at naar 
man fætter den horizontale Deel af Kraften i London 
=— 1, faa bliver den horizontale Deel af Kraften i 


Paris 


*) Jeg meddelte nemlig Hr. Capitain Sabine de 4 Gy- 
linderes Svingetider i Chrifiiania og deres deraf be- 
regnede Svingetider i London, ifald de beholdt deres 


Kraft uforandret ved Oyerfendelfen, 
AH, 


Den magnetiske Intensitets Aftagelse. 303 


efier Cylinder XI = 1,068 
mr — X — 1,066 
EN 1067 
gå — IV — 1,069 
— T  Ar==01,070 
Fa — B.==1,071 


Middel = 1,068 

”Jeg har overleveret en af Deres Svingekasfer 
(boxes) med mine egne Naale A og B til Hr. Nicollet 
paa det Parifer Obfervatorium, for at han kunde ta- 
ge den med til Genf og paa en Excurlion af nogle 
Uger i de Savoyifke Bjerge. Hr. ÆArago har ladet 
en anden med 6 Naale forfærdige efter famme Plan 
fom Deres, men Naalene omtrent en Tomme længer 
end Deres, for Mr. de Blosfeville, en meget haabe- 
fuld ung Officier i den Franfke Marine, fom allerede 
er bekjendt ved fine Obfervationer paa Capt, Du- 
perreys Sordomfeiling. Mr. de Blosfeville er meget 
fornöiet med Apparatet; han er affeilet fra Toulon 
til Oftindien og vil gaae mod OG faalangt fom til 
Philippinerne,. Jeg har beholdt Deres anden Kasfe 
(box) i det Haab, at, ifald De kan undvære de 4 Naa- 
le efter at De har prövet dem i Chriftiania, De vil 
fende dem til mig igjen; i hvilket Tillælde jeg tæn- 
ker, jeg faar Leilighed at fende dem til en meget 
duelig lagttager, fom er befkjæftiget med at :optage 
Kyfien imellem Buenos Ayres og Havnen ved Con- 
ception, hvilket vil træffe deres Onfker med penn 
til Terra del Fuego,” *) 


*) Jeg formoder herved menes Capt, King, fom allere- 
de har et af mine Apparater, hvormed ere gjorte Iagt- 
tagelfer, meddelte i ÅPTae Hefte. Jeg havde yttret 

p 20 


304 Hansteen 


Saavidt Capt, Sabine. Da lagttagelferne ere pjor- 
te ved meget forfkjellig Temperatur, og denne har 
en mærkelig Indflydelfe paa Svingetiden, faa bör alle 
de ovenftaaende Svingetider reduceres til fimme Tem- 
-peratur. Forudfat at disfe 4 Cylinderes Intenfitet af- 
tager for en Grad af Thermometret ligefaa meget fom 
min Dollondfke, faa kan Reductionen fkee efter Formlen 
| ToT=gqPAOT| 
hvor T! og T ere Svingetiderne, t* og t Thermome- 
-tergraderne og for det Fahrenheitfke Thermometer. 
q=0,000165, for det eaumurfke Thermometer g= 
0,000371 (fee forrige Hefte 5, 115). Sættes nu i oven- 
ftaaende Tabel t =40*, faa finder man efter ovenan- 
förte Formel Svingetidernes Reduction til Tempera- 
turen 40? Fahrenheit, Fölgende Tabelle indeholder 
de faaledes reducerede Svingetider: 


| Svingetid 
 GCylinder| Sted Tagttagelfestid ved 40? 
London | 3Dec, 1826, 2 Ei 52958 
No. X Paris ly Marts 1827, 11 E.| 518,53 
; London |25 April 1827, & E.| 550,86 
Paris 110 Mai 183927, 5 E.1519,22 
London | 3Dec. 1826, 21 E.| 275"80 
Paris: 130Jan, > 1827,-11: Fl: 267,75 
No. VIII | London (23 April 1827, 3 E.| 276,14 
Paris 30 April: 1827 "526 11220112 
London |llJuni 1827, 11 E.| 276,69 
Paris 14 Marts 1827, 21 E.| 505"33 
No, XI London |23 April 1827, 3 E.| 313,98 
27 Paris 30:April 1827; 5. 6.1 502,87 
London |liJuni 1827, 31 E.| 515,84 
London |23 April 1827; 1 E.| 541"69 
No. IV | Paris |10Mai 1927, 51 E.| 529,92 
London |llJuni 1827, 2: EI - 541,57 


det Önfke, at erholde Obfervationer fra Tierra del 
Fuego, formedelfi Nærheden af den fvagere magnetifke 
Sydpol, H 


[4 DEE å 1udvoc o9400000000 sun) PP PÅ - 
[4 ovrasebansennnee » 6 [ tun[T I 
OgZ0"t | 3193 Zö81 "dyos 999,920000. å 1Garndvegf. 


31£90=%581 HAN NHO LGtereeentenn /g0g dy Eg 


: m)O 
G9890T oe es *UPSOG Å 
ht'923=2381 vere 
08,925=93819?Q68 


GE90'T Heg Gp UDE 31920) 
09,08g*rretrre 201 udvog 


33 '618=Z3Q1 ROE 
99'08£=2381 ke 


Å > E MeoT= PPM De 

* å 3201 | s6,606*vZagt a PINOT So hetse MEET dg 
8 554201 LeuG0E£e8T 19VOS en. 
2 
å 


€2201 ØRS C,918=2381SE JA 


BOLOT | SERIE zggTsrAT JA —0381'9208 


p[ey10 4 c å 
-S19] - sturd 


«yver | | eg | . 


Den ma gnetiske Intensitets Aftagelse. 305 


uopuoJ 


Svingetiden 1 Paris med Middeltallet af to Iagttagel- 
fer i London, af hvilke den ene er gjort för, den an- 


Cylinderne har været fuldkommen uforanderlig, faa 


tenfiteten i Paris og London lig det omvendte For- 
hold af Qvadraterne af Svingetiderne paa disfe to Sic- 
maa Beregningen "fkee faaledes, at man fammenli 


der med een og famme Gylinder,s Men da 


Nu er Forholdet imellem den horizontale Deel af In- 
den efter i Paris, 


1 


306 Hansteen 


I Aaret 1819 fandt jeg af mine egne og i Aaret 18253 af 
Hr. Aragos og Capt. Katers TIagttagelfer fölgende Svin- 
getider (Mag. 5 B, 8. 15 —17). | 


London Paris Intenfitetsforhold 
1819 777'79 756"19 1,05795 
1823 * 775,34 755,03 ++ 1,06010 
ter + fom overfor. Ljan LK. d 1,07214 


Heraf [fees altfaa, at Forholdet imellem den horizon- 
tale Deel af Intenfite:en i London og Paris er foran- 
derligt og tiltagende, , 


Efterat de to Cylindere No. IV og No. VIII å 
Slutningen af Sept. 1827 vare ankomne her til Chri- 
. ftiania, foretog jeg med famme gr KR 
paa frie Mark den lfte October : 


VII å IV VIII IV VIIT IV 
No. /Bue] Tid 'Bue| T:å 4No. |B. | Tid [B,] Tid FNo,]| Tid Tid 


——Z JG) 2 — | —===— Mo le EE sen] esse å 
— | —— ——— 


0/30"|14"0450" |1 1 "24200 5294 121"14400152"2 127"2 
10 43.8 48,01210| 134,81 157.21410|21,7 | 3,6 


24.61220| | 4,0f —155,61420|51,2 139,7 
1,60230| 33.6] |10.014350| 16,3 

38,44240| | 281 14621440) 52,6 

14.81250| 152,51 22,4 

51,61260| | 1,61 58,8 

28,01270| 131,245" 35.2 


g44280| | 0,41 |11.4 
29015 |29,8| 47.7 
17,44300|- 159,2] 24.5 
gi310| 128,61 | 0.4 
30.n03201 157,71 156,6| 
81330! 127,24 112,8 
Ja32h340| 15640 49,2 
19,61350| 26.01 25,6 
55,61560| 155,01 + | 1,7 
570| |24,5) (580 
8,41380| [53,6] 14.4 
[44843590] 123,50 150,8 


Den magnetiske Intensitets Aftagelse. 307 


Uhrtiden og Temperaturen ved Forfögets Begynn 
delfe og Ende var fölgende: 


VIII IV 
Begyndelfe 1" 54 Eft.=+14"%3, 20 19'—+15%0 
Ende 1 56 — =—=+15,0, 2 38—+14,1 


Ved Enden var Svinguningsbuen for No. VIII = 22 
Grad og ved No, IV = 2.2. 

Den l1Ode og llte Mai 1826 bleve disfe to Cy- 
lindere prövede her i Chrifiiania med en Bégyndellfes- 
Elongation af 20"; fammenliguer man hermed Tiden 
af 500 Svingninger fra 20” (fra den 60de til den 560de 
Svingning) i 1827, faar man fölgende Refultat for 
disfe Cylinderes Forandring i Mellemtiden 


IV VII 
Mai 1826 = 1042'5' + 8023 
ot. 1827: "10901 882,6 


Forfkjel =" 478 805 
Alifaa have begge tabt betydelig af:deres Kraft, men 
No. VIII omtrent dobbelt faa meget form No. IV, 
For nu at kunue fammenligne lagttagelferne i 
Chriftiania med Capt. Sabines i London, maae vi, fom 
han, tage Tiden af 100 Svinguinger imellem FElonga- 
tionerne 50” og 5". Saaledes finder jeg Tiden af 


200 Svinguinger fra 


Ny ving > IV 

No, 0 til 200 —9'51'2 1299 
10 — 210=- 51,0 — 9,2 
20 — 220=- 504” —90- 
50 — 250 =- 50,0 — 38,4 
40 — 240 =- 49,6 — 7,8 
50 — 250 =—=--+49,5 — 7,6 
60 — 260 =- 49,2 —72 
70.— 97902 2099 — 7,2 
«80 — 280—- 48,8 
90 — 290—=- 48,6 NG 


Middel =9" 49"75 12' 800 


308 Hansteen 


Tid af 200 Svingninger = 589"75 728"00 


Altfaa er VIII IV 
Tid af 100 Beer == 204"875 564"000 
Uhrets Cörrection *) =— 0,050 —0,037 


Reduc. til 40” Fahrenheit === 1,214 -—1,486 


Sand Tid af 100 Sv. ved40"F,= 2953"651 362"478 
Sammenligne vi nu hermed den fidfie Obfervation 1 
London og Paris med disfe 2 Cylindere, faa erholde 
vi fölgende Intenfitetsforhold, naar den horizontale 
Deel af Intenfiteten i Chriftiania antåges fom Eenhed: 
 VNI Intenfit, IV Intenfit. 

Chriftiania 293631 * 1,0000 | 562478 1,0000 
London —276,690 1,1262 541,570 1,1262 
Paris 267,120 1,2083 529.920 1,2071 
Disfé Beftemmelfer med to forfkjellige Cylindere 
fiemme altfaa faa godt overens fom mau kan önfke, 
Den enefte Tvivl der endnu kunde finde Sted, 'er om 


 maafkee begge Cylindere fkulde have tabt lidt af de- 


res Kraft fra 11 Juni (fidfte Obfervation i London) til 
lfie October. Dette vil oplyfes, naar Hr. Capitain 
Sabine faaer dem tilbage til London og Proye dem. 
paa famme Sted, 

I 1820, 1822 og 1825 fandt jeg Tiden af 500 
Svingninger med den Dollondike Cylinder uforandret 
== 814"5 (fee Mag. 5 B. 8. 27 —28). Forbinde vi nu 
hermed Obfervationerne med famme Gylinder i Lon- 
don og Paris i 1819 og 1825, faa faae vi fölgende In- 
tenfitetsforhold 


+ EEE 


* 


*) Uhrets daglige Acceleration for Middeltiden var 0"; 
eden var DE Ep === E KA == 


Den magnetiske Intensitets Aftagelse. 309 - 


-Dollond 1819 Dollond 18235 å 1827 
Syinget.| Intenfi. Å Svingt, |Intenfi.f Intenfi. 
Chriftiania»814"50 | 1,0000 Å 81450 | 1,0000 å 1,0000 
London 777,79 | 1,0973 8 775,54 | 1,1045 å 1,1262 
Paris. 756,18 | 1,1609 f 753,03 | 1,1707 f 1,2077 
Er alifaa den horizontale Deel af Intenfiteten i 
Chrififania uforanderlig, faa fees af ovenftaaende, at 
«den i Löndon og endnu mere i Paris har mærkelig 
tiltaget fra 1819 111827. For at underföge om den- 
ne Intenfitet i Chriftiania endnu i 1827 war den fam- 
me fom i 1819 vil jeg her fammenftille fölgende Iagt- 
tagelfer med den Dollondfke Cylinder i min Have i 


- GChriktiania i Aaret 1827. 


| -— [Beduc, |Reduc. 
Tagttagelfestid Svin-| Tempe- | til | Svin- 
| getid.| ratur |-+795 | getid 
1827, 8 April, 14 E.1817"49 |+14"9 R.|— 258 [815"11 * 
17 April, 11 E.1816,22 14 8,8 —|— 0,39 1815,83 
15 Mai, 53 E.1816,57 |4+13,5  |— 1,76 [814,81 


17 Juni, 6 E.1319,85 |q-18,55 |— 3,36 1816,59 » 
27 Juni, 10 F.1521,73 |+17,45 |— 3,05 818,68 
97 Juni, 74 E.1819,50 |+18,7 —|— 3,41 [816,09 
14 Sept. 1112 F.1820,67 |+ 15,6 — 1,86 |818,81 


Hep Hø 


14 Sept. 71 E.1819,51 |+13,6 — 1,86 [317,65 
50 Oct. 44: £.1817,27 |- 0,75 |+ 2,50 1819,77 
1828, 10 Jan, 1; F.1817,19 |— 0.6 + 2,15 1819,64 


Middel = 817"13 

Heraf fees altfaa at Svingetiden i Chriftiania i 1827 

var omtrent 2"6 længer end i 1825, hvoraf fölger, at 

den horizontale Deel af Intenfiteten i Chriftiania er 

ganfke lidet i aftagende, imedens den i London og Pa- 

ris er i tiltagende. Da Intenlitetsforholdet imellem 

Chrifiiania, London og Paris i 1827 er bekjendt, og 

* Tiden af 500 Svinguninger af den Dollondfke Cylinder 
i dette Aar var==817"15, faa findes denne Cylinders 


pr 


310 Flanatosk 


Svingetid i London og Paris ved at dividere 817"13 
med Qvadratroden af 1,1262 og af 1,2077, nemlig 


1819 1823 1827 | 

i Chrifiiania 814"50 Q14/50. <0 81743. | 
London 777,79 775,34 769,99 
Paris 756,19 753,03 743,55 


Forandringerne fynes paa alle tre Steder at-have væ- 
ret fiörre imellem 1823 og 1827 end imellem 1819 og 
1825. Vilde man antage Forandringen jevn for alle 
8 Aar fra 1819 til 1827, faa bliver den aarlige For- 
-andring for LEG | 
Chriftiania = + 033 = + 0,00041 af Svingetiden 
London == — 0,97 =—0,00125— .— — 
Paris = — 1,58 =—0,00210— — — 
Vare disfe Beftemmelfer rigtige faa fkulde den hele 
Intenfitet i Chriftiania aarlig aftage 0,0038, i London 
umærkelig, og i Paris tiltage omtrent z25 af fin hele 
Störrelfe, Men det bliver nödvendigt at oppebie en 
*nye Prövelle af Cylinderne i London, förend man 
med Vished kan afgjöre denne Sag. ed 


Chriftiania, Kjöbenhåvn, Liibeck, Altona. 


Jeg vil dernæft meddele mine egue lagttagelfer 
i Sommeren 1827. De fölgende Svingetider ere paa 
ethvert Sted Middel åf Tiden af 7 forkjellige Vær- 
dier af 300 Svinguinger fra 0 til 360, med Begyndel- 
fesbuen 20% Alle ere rettede for Chronometrets 
daglige Acceleration, hvilken paa det nöiagtigfte var 
bekjendt. I fidfte Colonne er den obferverede Svin- 
getid reduceret til Temperaturen 4+ 7"%,5R. Den an- 
förte Temperatur er Middel imellem Thermometrets 


Stand ved Forfögets Begyudelfe og Ende. 


Den magnetiske Intensitets Aftagelse. 311 


Therm.| Svingetid 


Sted. Tid Å. |obfv. |reduc. 

Götheborg, Sanna 
Bakke 

ved Mayorna..! 4Juli, 1 E. |+-1493 1815"551815"149 

— famme Sted..... 8Sept.11 F. | 17,1 1814,51/(811,61 

Kjöbenhavn,+Clas- Sp 

fens Have........ 19Juli 53E. 12,2 1794,181792,80 

— HolkensBaftion|15 Juli 256, 18,0 |7935,681790,59 

— famme Sted.....116Juli 2 E. | 19,951793,451789,79 
Liibeck, auf dem 

Walk... ar... 19 Aug, 71F. 14,7 1783,47|781,358 


Schönberg i Haven|19 Aug. 3 E. I 25,0 1783,68|778,59 


Altona, Schuma- 


chers Have...... 21 Aug. 11 F.| 18,5 1781,671778,48 
— famme Sted.....121 Aug. 62E.| 15,8 |779,801777,98 
 — paa Elböen...... 26 Aug. 12 M.| 16,25/780,66|778,13 
Chriftiania, min 

Pave und: I4Sept.11:1F.| 15,6 1820,671818,81 
— famme Sted.....114Sept. 73E.| 13,6 |819,511817,65 . 


Paa alle disfe Steder, Schönberg undtagen, har 
jeg tilforn gjort Iagttagelfer med denne famme Cylin- 
der (fee Mag. 5 B. 8. 7 og 8. 56). — Sammenfiller 
man nu alle disfe Iagttagelfer, faa kan man deraf fin- 
de om Intenfitetsforholdet imellem Chriftiania og de 
övrige Steder har forandret fig fra 1820 til 1827. 
Fölgende Tavle viler Refultatet af denne Sammenlig- 
ning 


342 å 3 Hansteen - 


»* | 300 


Tagttagelfes-Setd Aar |Sving.|Intenf, 
Chriftiånia i min Have...e.eessesessesesee 1819/814"50|1,0000 
famme Sted.m..ssesansonesenr 1825/814,5211,0000 
famme Sted...s....»s seovener| 1827|017,15|1,0000 
Görheborg i Byen elven. 1820 812,1511,,0058 
i Forftaden Mayorna 
| nær Telegraphen.......... 18271812,551 0115 
Kjöbenhavn Comm. Wleugels Have|1820 787,0! ,4911,0698 
Holkens Baftion.....essses» 18221788; ,48/1,067 I 
Holkens Baftion.....eeeses. 18271791, ”06I 0670 - 
Libeck :lyes Havesialuislill. 1884/776,20|1,1012 
Auf dem Wåalfu.Gaiodeasio: 1827|781 ;58 1,0936 
Altona (1 Schumachers Have U1824774,90|1,1048 
- togpaa en Oe i Elbenf|1827 778, 20/1,1026 


Af ovenftaaende Tagttagelfer lader det fom om 
Svingetiden i Chrifiiania, Kjöbenhavn og Altona var 


<— tiltaget omtrent 25 Secund imellem 1824 og 1827. 


Om denne Forandring maa tilfkrives Jordmagnetismen, 
eller en Aftagelfe i Cylinderens Kraft, er ei let at af- 
gjöres thi paa Keifen omkring den Bothnifke Bugt i 1825 
kom ved en Uforfigtighed af Lieutenant Segelcke, fom 
ledfagede migs den Dollondfke Gylinder til at beröre 
en anden magnetifk Cylinder, og det er muligt, at 
dette kan have forandret dens Intenfitet. Ved at fam- - 
menligne den midlere Svingetid af denne Cylinder 
her i Chriftiania i min Stue i 1824 för Reifen og 1826 
efter Reifen finder jeg den for Temperaturen 09 

for Januar 1824 — 826"827, Juni 1824 — 826"251 

—  — 1826—850,545 — 1826 = 826,978 


Forfkjel = +53"518 — Forfkjel = +0"747 


For Januar findes altfaa en Forfkjel af 51 Secund, 
men for Juni Maaned alene af 3 Secund. Det er alt- 
faa meget gjerne muligt, at denne Forandring maa 


Den magnetiske Intensitets Aftagelse. 313 


tilfkrives Jordmagnetismen felv. For at tilintetgjöre 
Indflydelfen af denne Ufikkerhed har jeg i ovenftaa- 
ende Tabel antaget den horizontale Kraft i Chriftia- 
nia fom Eenhed og fammenlignet Svingetiden her 
med den famtidige paa de andre Steder. Heraf vifer 
det fig da, at Intenfitetsforholdet imellem Ghriftiania 
og de fydligere Steder ingen mærkelig Forandring 
har undergaaet fra 1820 til 1827. Det fynes «endog: 
fom om dette Intenfitetsforhold paa de tre fydligfte 
Steder havde aftaget lidet, iftedenfor, at det i London 
og Paris efter de forangaaende Iagttageller mærkelig 
har tiltaget. Dog om denne fidfie Tiltagelfe maae 
vi opfætte den endelige Dom indtil Cylinderne atter 
ere blevne fendte tilbage til London og der obferverde 
af Hr. Capt. Sabine, da det er tænkeligt, at de endnu 
ei ere fuldkommen uforanderlige. 


-'XVIL 


Nogle magnetifke Intenfi- 
tets-lagtagelfer udenfor . 
vi Europa, 


meddelte af 


Professor Hansteen. 


VPN 


P 
Fire Videnfkabsmænd udenfor Landet have velvil- 
lig rakt mig en hjælpfom Haand i at famle magnetifke 
Intenfitets-Iagttagelfer. Af disfe ere fölgende kom- 
men mig tilhænde: | | 
| Funchal paa Madeira, 

Den Danfke Regjering fendte i forrige Aar (1827) 
Begjeringsraad Hein til Guinea-Kyften, og da denne 
unge Mand var fuld af Iver for Videnfkaberne og ön- 
fkede at benytte fit Ophold paa dette fjelden befögte 
Sted til at virke endog udenfor den Sphære, fom ho- 
vedfagelig udgjorde Maalet for hans Sendelle, faa 
medgavé flere af Kjöbenhavns naturvidenfkabelige 
Lærde ham Apparater og Infiruxioner, for at han kun- 
de anfiilles deel meteorologifke, deels andre til den 


almindelige Phyåk henhörende Fagttagelfer. Iblaudt 
| 


Intensitets-lagttagelser udenfor Europa. 345 + 


andet forfkaffede Profesfor Örfied ham et magnetifk 
Svingningsapparat med 2 magnetilke Cylindere og et 
Chronometer. I September 1827 erholdt jeg fra Hr. 
Begjeringsraaden. fölgende Brev, dateret Funchal den 
30te Auguflt 1827. 

”I det jeg herved har den Fornöielfe at overfen- 
de Hr, Profesforen de med Magnetnaalen i Funchal 
anftillede Obfervationer, maa jeg bemærke, at Oblers 
vationen den 29de Auguft er anftiller i den Danfke 
Confuls Have i Skyggen, omtrent 20 Alen fra Hulet, 
dog midt i en omtrent 3 Alen bred Gang, ved hvil» 
ken paa hver Side fandtes en liden Muur, der næ- 
fien löb paralel med Naalen. Jeg kunde intet mere 
pasfende Sted finde i Haven, hvor der overalt vare 
anbragte flige Mure, ei heller vidfte jeg noget bedre 
Sted i Byen. Obfervationen den 50te Auguft tog jeg 
midt i Confulens Obfervatorium, der til alle Sider 
havde aabne Vinduer; men af Frygt for at Naalens 
Svingninger mueligen med 20” Elongation ved Be- 
gyndelfen tilfidft maatte vorde mindre kjendelige, 
valgte jeg denne Gang 30” Elongation. Tiden er an- 
givet efter et fra Kjöbenhavn medbragt Chronometer, 
fom efter Stedets Beliggenhed m, m. her gaaer 2: 
for falt, og paa Grund heraf ere derfor Obfervatio- 
nerne egeniligen anfillede f. Ex. med GCylinderen 
No. 2 den 29de Auguft Kl, 124 16' E. M. iftedetfor 
det angivne Klokkeflet. Jeg har aldeles fulgt Ob- 
fervationerue fom de ere nedfkrevne paa Stedet, uden 
«felv endnu at have havt Leilighed til at efterfee Be» 
fultaterne, Det fkulde glæle mig, om disle maate 
være Hr, Profesforen il Nytte,” 


Hein, 


* 346 å Hansteen 


— Förend Herr Regjeringsraad Heins Afreife fra 
Kjöbenhavn overantvordede Hr. Profesfor Örfted mig 
Apparatet, for at jeg deels kunde pröve Cylinderne 
og tillige give Iagttageren den fornödne Underretning 
om Brugen. Jeg gjorde da paa Holkens Baftion ved 
det interimiftifke Oblervatorium fölgende Obfervatio- 
ner: 

Kjöbenhavn 18de Juli 1827. 


Cylinder No. 1 Cylinder No- 2 

Beg. 112 20”, Th. + 199,35 Bi. 112 9, Th +21%,8 
Ende11 56 — 4-19,5 — 11 19 —420,2 
Svingning — Elongation Svinguing Elongation 

No; 0 20? No." 0 99 

— 40 15 — 100. 9 

— 90 10 . 
-Sving.| Uhrtid [Sv.] Uhrtid fSv.| Uhrtid Tid a£200Sving* 

No. | 11 2 INoI 1] 2 INoJ 112 l g 

0 —156'0155"61100156"a43"3800 160 3272) 10” 4070 10' 186 


10 | 8,2! 4,41110128,4114,00210148,0|22,8| 59,8| 18,4 
20 40,41135,44120| 0,4/45,21220|20,0153,6| 59,61 182 


50 1244! 6,40130132,416,01230|52,01248| 39,6] 18.4 
40 144,57 ,28140| 4, ”n146, 842140 21, 055,51 3961 183 
50 116,4! 8, [160 30,4|17,6j250| 55,8126,4 hl 59,4| 18,0 
60 - 148,4139,51160| 8,448,4 rm 
70 1208 10.40170 G nig. Å Middel = 10" 39"67|10" 18:3 
80 152,6141/91180112,4150,4 

oG [246112 54190 44, nel, 


Fölgende Iagttagelfer i Funchal med de famme 
Cylindere ere af Regjeringsraad Hein: 
Funchal den 29de Auguft 1827 
- Conful Selbyes Have, 


Cylinder No. 1 Cylinder No. 2 
Beg. 2.45" E, Th.+241",0R. RPO EE. Th. +25" 08. 
Ende 2 57 — — + 24,0 — 2 52— —+23,5 — 


Begydelt. gr EE 


Intensitets-lagttagelser udenfor Europa. 317 


Sving: Uhrtid 2 Uhrtid (Sv- Uhrtid toner 
No: | 1] 2 ÅNo) 1] 2 No] 112 ER 
O- 41"0/49'9,100|17"1|18"2020055"2|46" |9/12'7518/56"1 
40 181117 (11045 452 (210121 115 |-12,75|-56,0 
20. 1361 441 [1201123 112. 1220 FER 591 - 12,75 - 55,0 
30 | 4 |11 1130 401 583 I 63 |- 12,5 |-55,0 
40 1313 138 f40| 8 | 53 2 "135 |-12,5 |-55,0 
50 1591 | 42 11501351 [321 025 593 |- 12.5 |-55,25 
60 +|263 [312 (160 34-199.: | Middel =9' 12"75 12"7518/55"39 
70 1545 58! 170 303 251 | 552'62 53859 
80 |221 (25. 180 581 [521 | 
90 150 1513 190 26. 193 I 
I Kjöbenhavn var Temperaturen af Cylinderen 
No. 1 ved Middel =19%4 i Funchal =<24"; i Kjö- 
benhavn Temperaturen af No. 2— 21,0, i Funchal 
239,25. Reduceres altfaa Svingetiderne i Funchal 
til famme Temperatur fom i Kjöbenhavn, nemlig for 
No. I med Temperatur-Differentfen = + 4"6, og for 
No. 2 med +- 2925, faa finder man, under Forudfæt»- 
ning, at den famme Correction pasfer for disfe Gy- 
lindere fom for min Dollondfke: 


Sted Tid af 200 Svingninger 
| No. I No. 2 
Kjöbenhavn 639"67 61830 
Funchal 551,68 534,96 


Ved Middel af to Obfervationer paa Holkens Baftion 
den 15de og 16de Juli 1827 (altfaa to Dage förend 
'de Guineifke Cylindere paa famme Sted bleve prö- 
vede) fandt jeg Tiden af 500 Svingninger med den 
Dollondfke Cylinder reduceret til Temperaturen +7*5 
R.==796"19.- Altfaa findes Tiden for 300 Svingnin- 
ger af den Dollonfke Cylinder ved famme Tempera- 
tur i Funchal 


3418 Hansteen 


af Cylinder No, I 
- af Cylinder No. 2 


3 .790'19=—681"49 
6 . 790,19 =— 683,68 


Middel = 682"59 


Ved at antage Inclinationen i Kjöbenhavn i 1827 — 
70” 20", i Funchal = 62 123 og Intenfiteten i Kjö- 
benhavn = 1,5672 finder jeg heraf Intenfiteten i Fun- 
&hal =1,5223. Efter Magazinets foregaaende Hefte 
Side 117 har jeg af Capt. Sabines Obfervationer fun- 
det Tiden af 300 horizontale Svingninger af min Cy- 
linder i Funchal =664"7 og efter Capt. Kings Tagt- 
tagelfer =661"56, og Intenfiteten == 1,5665 og 1,5806. 
Forfkjellen imellem Svingetiden udledet af den Dan- 
fke og de to Engelfke lagttageres Obfervationer ud- 
gjör faaledes hele 20" og efter de Engelfke Iagttage- 
re fkulde Intenfiteten i Funchal være ligefaa fior fom 
-i'London. Da begge de Engelfke Iagttagere have ob- 
ferveret i den Engelfke Confuls Have, og den Danfke 
i den Danfke Conful Selbyes Have, faa er det heraf 
klart, at da Madeira faavelfom Teneriffa er en vulkanifk 
Öe, paa hvilke Oer fædvanlig fiore magnetifke Anoma- 
lier finde Sted, faa maa der i den Engelfke Confuls 
Have i Funchal være en betydelig Local-Magnetisme; 
thi Herr Regjeringsraad Heins Befiemmelfe fiemmer 
fulkommen overeens med det fiore Syfiem. Herom 
vil man overbevife fig ved at kafte et Oie paa In- 
tenfitetskartet i 7de Binds lføte Hefte, hvor altfaa ved 
Madeira iftedenfor Intenfiteten 1,336 bör fæltes efter 
Hein 1.522. | pr 

Fölgende Iagttagelfer ere anftillede Dagen deref- 
ter den 50te Auguft i Confulens Obfervatorium: 


Intensitets-lagttagelser udenfor Europa. 349 


,95 |ie£ 1061 fi 186 | 06 

1 9 1ogr [fam | *og | og 

ZE1EEG | NENGG E= fat låge Io | or | OZ 
T 


LEG 8 fE01 6 TEPPIIN or ; 
O'sG | he'or pået | 181 | 098 | i6t | 76t | OST Å ica | 78 OG 


osg | 0001 f 64 | 09 | 047 | sa | or | Ohr | og | fot | of 
6L3G | 5601 Bag. | 453 | 063 Pr9G | fem | OSL | 160 |i51-| OG 
AE AE SEE JJ ENE PE 10 EN OG 
O'tg | 926 163 | 183 1013 | £ | 56 |Om 1 796 | f8r | OL 
OMG 81 GTuTT 6Å å £0 003 | 195 | 496 | OOr | ig 16t7 0) 
GN År 'oN Å 3 T 'ON Å 3 KA DNR L |: 
"UIS 003 J* PIL puyg —[Suusf  pruyg — [Sursf  puiyg —0|'9ung 
H= — 436 YL— 45 I 7 =-duorg y 73 +="1L — 98 1 9p4d 
503 =9uorg 430 "ULM MY ut p0$ ="9uo|d 30 F="4L 4 ÅT ut '99g 
3 *on sepu£y ; I *oN s92punéy 


91 


320 Hansteen 


Beduceres No. 1 til Begyndelfes-Elongationen 20* faa 
erholder man 549"18, og reduceres derpaa begge til 
famme Temperatur, fom de havde i Kjöbenhavn, faa 
faaer man for No. 1 548"65 og for No. 2 555"12. 
Altfaa bliver Tiden af 500 Svinsninger af den Dol- 
londfke Cylinder med Begyndellfes- i 20? 
og ved Temperaturen +7",5R. 

efter Cylinderen No, 1== 24865, 790"19 —=677"77 

—- —= — No,2== å3312.790"19— 681,55 


Middel = 679"56 
Dog da Obfervationerne den 29de Auguft ere gjorte 
paa frie Mark, vilde jeg heller foretrække Refultatet 
af dem, fom det rigtigfie, 


- Island, 

Hr. Commandeur Vleugel i Kjöbenhavn, fom jeg 
fkylder den förfie Idee til det magnetifke Svingnings- 
apparat, og fom tidligere end jeg har gjort en Mæng- 
de Olfcillationsforfög for at pröve Magnetismens Va- 
righed hos mere eller mindre hærdede Cylindre, med- 
gav i 1820 Hr, Major Steffens, der gik fom Gouver- 
neur til Guinea-Kyfien, og Söe-Lieutenant Graah, der 
gik til Island hver et Svingnings-Apparat. Den för- 
fe döde uden at levere noget Refultat; fra den fidfte 
har Hr. Commandeuren velvillig meddeelt mig föl- 
gende lagttagelfer: 


Intensitets-lagttagelser udenfor Europa. 321 


Ad ann 
se SN Melk oe Milde » 
4 M|DOGQDS NN” 
3 os |1|000MNWNYVNVOGNR 
QEP |SNNGOAAANRAKN 
EE mHI1|MØÖS 4 +++ + 
fra 2 fa 3] fn (å 
et mlt ako lO sko og 
NONA RS 
ee] ved 
ee OE Gb seat ar 
I & as | &55SS 
Ex Ge Jr OE 
cq mi OY et" QI 
SUG 
EG al å 
vo 5 > > 
EE 28 = 
a Oo 
ge Ge o 
to = 7 
o Oo Å = 
ge) ou 
E % or 
ra oe) an] 
vn v 
E% Kø A * 
o. ag ur å og & 
— p 
ERE øde O 
dl [ord 
Då 0 g & 
rd > br 
ar PO =- 
pa k-B= G := gg dn 
a Oo Pan an 
mr» 0 "re TD 
eo 2 mo 5 TG cG DI 
Ar SA ON NØNL SE 320 8 
Ga Å Ne GAS 
å Ka ad rn å 


Tiden af een Svingning af den magnetifke Cylinder 
er fundet faaledes: Cylinderen blev bragt til 15” Elon- 
gation og derpaa antegnet Secunden efter Uhret ved 
hver anden Svingning, indtil 100 Svingninger vare 
tilendebragte; dernæft er Secunden ved Begyndelfen 
af Forföget trukket fra Sekunden af den 50 Svingning; 
ligeledes er Tidsdifferentfen taget imellem den 2den 
og den 52de, den 4de og Slde o,f,v. og af disfe 25 
| | 21* 


322 | ++ Hansteen | 


Værdier af Tiden af 50 Svingninger er taget et Mid- 
deltal, hvilket divideret med 50 gav Tiden af 1Sving- 
ning. fagttagelferne i Kjöbenhavn för og efter Rei- 
fen ere gjorte af Hr, Commandeuren felv, og de vi- 
fe tilrækkelig, at Cylinderens Magnetisme har været 
uforandret under Reifen. — I /Vleugels Have gjorde 
min Dollondfke Gylinder i 1820 500 Svingninger i 
787"5 (fee Mag, 5te Bd, 5.7). Er Tiden af en Sving- 
ning af den Wileugelfke Cylinder i i Kjöbenhavn = 4, 
paa et andet Sted tt", faa er paa det fidfte Sted Ti- 
den af 500 Heron af min Dollondfke Gylinder 


Å =— 7875 


Ved Middel af Jor 5 Tagttagelfer i Kjöbenhavn 
findes t=5"5915, altfaa findes Tiden af 500 Sving- 
ninger af min Gylinder 

i Gros Havn == 809"5 

- Siglefjord = 932,5 

- Erkefjord =—= 943,3 
Efter den af Lieutenant Graah angivne Beliggenhed 
af Gros Havn, maa den ligge imellem Lillefand og 
Grimftad, og i dette Strög maa efter Hr. Capitain 
Erichfens Obfervationer Svingetiden af min Cylinder 
være .omtrent 818" (fee Mag, 5 Bd, S. 22). I Gros 
Havn maa altfaa, fom faa mange Steder i Norge, hær- 
fke en liden Local-Magnetisme, — Paa Island bliver 
Svingetiden nogle Secunder fiörre end jeg af Sabines, 
Meilænders og Palludans, famt fenere af. Keilhaus 
Tagttagelfer har fundet den i Nærheden af Hammerfef, 
hvor den efter disfe 5 forfkjellige Partiers vel over- 
eensftemmende Iagttagelfer er funden omtrent = 950". 
En Ifodynamifk Linie for 930" kan altfaa trækkes fra. 
Hammerfeft igjennem Midten af Island. 


X VIII 
Befkrivelfe over tonye Mi- 
neralier, Radyolith og 
Steatoid 

| af 
Pastor H. M. Th. Esmark 

| 205 
Bergcandidat N. B. Möller. 


ann bn de) 


a) Radyolith. 


RF agyotishens *) Farver ere fölgende: den rödlighvi- 
de, guulhvide, graalighvide, grönlighvide, melkehvide, 
perlegraae, guulgraae; fjelden fynes den derimod at 
- nærme fig den bleg lavendelblaae og blaagraae Farve; 
Endvidere forekommer den brunröd, tegelfteensröd, 
bleg kjödröd, rödligbrun og bleg violblaa. 

Fosfilet findes chry(alliferet, dröit og indfprængt. 


*) Da Fosfilet udmærker fig ved Radier, der alle 1be 
ud ifra éet Centrum, fynes dette Nayn mig meeft cha- 
rakterifiifk, 


/ 


324 Esmark og Möller. 


Chryftallerne findes i og gjennem hinanden voxne, 
fra det haarformige indtil flere Liniers Diameter, 
Chryftallerne have fölgende Figurer: 

1) En fuldkommen retvinklet 4fdig Saule, fiump- 
vinklet tilfpidfet *) paa Enden med 4 Flader, fom 
fidde paa Sidefladerne. | 

2) En fuldkommen retvinklet yfidig Saule, tilfpidfet 
paa Enden med 4 Flader, fom fidde paa Sidefla- 
derne, med de tvende lige over for hinanden 
ftaaende Sidekanter [fvagt afftumpede. 

3) En fkjævvinklet 4fidig Saule, ftumpvinklet tilfpid- 
fet med 4 Flader, fom fidde paa Sidefladerne, 
Chryftallernes Sideflader ere glatte, glindfende 

af Glasglands; Tilfpidsningens Flader Ofteft matte, 
Længdebruddet bladigt, Tværbruddet meget fiinfplint- 
rigt. 

- Den Dröie forefindes enten firaalig, bladig af hin- 
anden löbende eller i fitumpkantede Stykker. 

Den Straalige forekommer bladig og fiænglig, pen- 
felformig af hinanden löbende, fiærk glindfende af 
Glasglands, fom i Tværbruddet nærmer fig noget Fedt- 
-glands. Bruddet er efter Længden bladigt, af tvende 
Gjennemgange, der fynes at fkjære hinanden under 
en Vinkel af 87"; Tværbruddet er fplintrigt. 

Brudftykkerne ere i det Store kileformige, i det 
Smaa fölge de derimod Gjennemgangene og fynes næ- 
fien fiænglede. De gaae over fra det Gjennemfigtge 
til det Gjennemfkinnende i Kanterne, forandre ei Far- 

ven ved Ströget; den er neppe halvhaard og gaaer 


— 


*)y Da alle Fladerne haye- kuns liden Glands kan man 
ikke befiemme Vinklen med Reflections-Gonyometeret, 
med det almindelige Gonyometer er Tilfpidsnings-Vin- 
kelen == 108% 


! 


om Radyolith og Steatoid. 325 


ever i det vege, er noget fpröd, 5 oe at 
lönderflaae, 

Den Dröie, fom findes i fitumpkantede ke 
har et fladmufkligt Brud, der undertiden nærmer fig 
det ufuldkommen bladige; gjennemfkinnende i Kan- 
terne; Glandfen nærmer fig mere til Fedtglands, 
Den fpecifike Vægt er ved 16 R.=—2,279. 

Den fmelter let for Blæferöret uden Opbrusning 
eller Forandring uden forfaavidt den antager den 
hvide Farve og bliver uigjennemÅigtig förend den 
fmelter. I hele Siykker fpringer den Siænglige i 
mange Stykker faafnart Flammen berörer :den, 

Med Borax lader dette Fosfil fig let oplöfe til et 
fuldkommen hvidt, gjennemfigtigt Glas, uden höi Grad 
af Hede, Med Phosphor-Salt fmelter den til et hvidt 
uigjennemfigtigt Glas; med lidt Soda fmelter den til 
et klart gjennemfigtigt Glas; med Kobold-Solution bli- 
yer den fmuk blaa. 

Dette Fosfil findes paa flere Steder i Omegnen 
af Brevig i Sienit med Analcim, fom den undertiden 
fynes at gaae over i, 


Esmark, 


b) Steatoid. 


Blandt den faakaldte ædle Serpentin fra Snarum 
findes et Mineral udcryftalliferet af Serpentinmasfen, 
fom jeg paa Grund af den Lighed det i Brud og flere 
udvortes Kjendetegn har med Spekfieen (Steatit) har 
kaldet Steatoid, 

Det hörer til Profesfor Mohs's prismatifke og 
Weifs's 10» og to-ledede Kryftalfyftem. 

Den underfögte Kryftal er fremfillet ved Fig. 5. 


326 Esmark og Möller. 


De med Romé de V'Isles Gonyometer beftemt 

Vinkler ere: | 
hi e== 0057 

| ør 

== 13000 

Brud: fplitrigt i det Smaa derimod conchoidalt i 

det Store. 

Glands: fvag Fedtglands, 

Farve: grön. grönliggraa og leverbrun. Tynde 
Splinter ere fiærkt gjennemfkinnende. 
Blæferörsforfög: For fig felv har jeg ei kunnet fmel- 
te den, men den bliver röd ved fiærk Hede. 

Den findes i Dyfingdalen i Gaarden Ulzs Ud- 
mark paa Snarum tilligemed Serpentin, maguetifk 
Jern og Talk, 


Möller, 


XIX. 
Blandinger. 


En Mærkværdighed ved Qugna Elv 
iagttaget af Bergcandidat Schult, 


NG Elv i Sparboens Præftegjeld nordre Trond- 
hjems Amt har fit Udfpring fra Gulstadfjeldene i Nær- 
heden af Rigsgrændfen mod Jemteland i Sverrig. Den 
löber fra Of mod Veft omtrent 5 Mile jgjennem 
Ougndalen, og falder i Trondhjems Fjord ved Lade- 
fiedet Steenkjer, der fom bekjendt har været en 
Kjöbftad i de ældre Tider indtil Trondhjem blev an- 
lagt. Omtrent 1 Miil fra dens Udfpring löber den 
forbie Gaarden Gulstad, bekjendt af det forhenværen- 
de Gulstad Kobberværk. Her fremvifer denne Elv 
en Naturmærkværdighed, fom i fit Slags maafkee er 
den enefte i Norge: den har nemlig et underjordifk 
Löb. Noget 1 OG for det Sted, hvor Gaarden Lille 
Gulftads Hufe have ftaaet, fiyrter Elven, i flere [maae 
Fosfefald, ned imellem Klipperne, og forfvinder un- 
der Jorden. Tæt nedenfor og omkring det Sted, hvor 
Elven fiyrter ind, er Egnen bevoxet med Kratfkov, 
imellem: hvilken ere fmaae opdyrkede Kornmarker, 
Naar man derfra gaaer omtrent 300 Skridt mod Vek, 


Kad 


| 2398 | Blandinger. 


kommer man til det Sted, hvor Elven atter vælder 
frem af Jorden- Her flyder den langfomt, og Stedets 
Befkaffenhed tillader, at man, naar Elven er liden, 
kan med Fakkel i Haanden gaae nogle Skridt ind 
under Klippehvælvingen, hvorigjennem Elven flyder, 
Bergmasfen fom ligger derover har en Tykkelfe af 
50 til 60 Fod. Hvorledes Vandet har dannet fig det- 
te underjordifke Löb kan af Stedet felv ikke lettelig 
fees. Bergarten, en haard Leerfkifer, fom firyger 
tvert over Elven, har nogle Graders Fald mod ÖLG, 
altfaa imod Sirömmen, der faaledes ikke fynes at kun- 
ne have gravet fig ind imellem dens Skikter, men 
maa have brudt fig næften tvert igjennem dem, hvis 
ikke Naturen paa anden Maade har dannet denne 
lange Huulhed i Fjeldet. 


* 


Timevise Thermometer- og Barometer-lagtta- 
gelser i Christiania. —— 


Endelig er den förfie Aargang af disfe ligefaa möifom- 
melige, fom for Videnfkaberne vigtige lagttagelfer lykkelig 
tilendebragt, og Obfervations-Protocollerne for begge Vas- 
ter komne i mine Hænder. Paa Hovedvagten obferyeres 
hver Time et Thermometer med Reaumurs Inddeling, et 
andet efter Fahrenheits, Barometret og dets Thermometer, 

Paa Byens Vagt obferveres alene et Thermometer med 
Reaumurs Inddeling. Hver Time antegnes faaledes 5 In- 
firumenters Stand foruden de meteorologifke Benrærkniu- 
ger, og andre pludfelige Temperaturforaudringer imellem 
Klokkeflettene, Disfe 2 Protocoller indeholde altfaa en 
Sum af 5><24<365 d.e. af 45800 Obfervatiouer, foruden 
de extrao!dinære udenfor Timerne, Fölgende Fortegnelfe 
indeholder de Herrer Qfficierers Nayne, fom have udfört 


Blandinger. 829 


Iagttagelferse paa Hovedvagten, famt Antallet af Dögn, i 
hvilke enhver har obferveret, 


Lieutenant Michelet....46 * Lieutenant Anker ..x.ssvrnn, 9 
— Conradi..... 41 — Scharffenberg 9 
es Hale loi 37 — CC FinnelUnl: 6 
23. Hanfen...... 33 — Peterfen......... 6 
— Manthey... 30. Capitain — Rieffelfen..... 4 
— v. Hadeln. 2 Lieutenant Hagemann... & 
— Gamborg.:. 18 moi Dunker..uunk 4 
— Rynning... 16 a— Holmboe........ 3 
— Joh. Finne. 16 —  Lövenfkiold..3 

i — Biong «.evrer 15 — Meinertz....in. 2 
—  Schröeter.. 13 ed 5 2 
s— Neumann.. 12 — Schröder........ 2 

Do — Fleifcher... 11 — Grönn ..seeesdesee 1 
Jagttagerne paa Byens Vagt vare fölgende. 
Sæter... pdådaikadddde 52 Tuft Lå 5 04 «2 
Klæfadduism reset» 46 WingerGtvuind i. 2 
Hafifen .umesvisstsscee 40 Mortenfen (?) ...... 2 
Alfadssiskooded 36 Efterche (?) ..eeegernr 1 
Dahler.msssr»assmre 34 Hagemann. srevrserne 1 
Brörkei.mæeiiu.u.i. 34 Sageh .«hvisilisseeegs 1 
DQoheiusimi. die. 31 Kaarfing (?) «svoren En 
Gopleti. susen 30 Erichfen....xy. same 1 
Anderfen smed 16 Thorfén (?Y-sserveomn. L 
Solneruænik du. 10. Pederfeni.awim. 1 
Hammer..ssessevseee 7 Jeldrorbye (?J..su.n 1 
Lorentzen.....»sesess 6 Pak i2X. As ME 1 
MyBrevidhedese sg Lövenfkiold......... 1 
BØR 2 CGrounius stred 1 


- For at fætte Meteorologerne, fom ville benytte disfe- 
Tasttagelfer, ifiand til felv at bedömme deres Nöiagtighed, 
vil jeg til en Pröye anföre 12 Timers Iagttageller af for- 
fkjellige af de Herrer Iagttagere, tagne uden Valg nd af 
Dagbogen. Heryed er at bemærke, at i Januar Maaned 
blev paa Hovedvagten antegnet 5 Thermometre, 1) Et 
af Claufen og Asbiörnfen deelt efter Reaumuxs Ind- 
deling, hyer Grad deelt i 5 Dele, TPaa dette haye de 


530 - Blandinger. 


- flefie Tagttagere angiyet indtil + af Femtedelene d, e, ind- 
til 25 Grad, ja nogle endog 15 af en Femtedeel d,e. 09,02. 
2) Et Fahrenheitfk Thermometer af Schaffrinfky i Ber- 
lin, deelt paa en Skala af Melkeglas. Paa dette have de 
flefie Iagttageré aflæfi indtil 1, og nogle indtil 75 Fahren- 
heitfk Grad, 5) Et Centeimal-Thermometer dhvor Koge- 
punktet efter Celfins Forflag er betegnet med 100?) af 
Profesfor Böcker i Aabo. De to förfie Thermometre ere 
prövede efter Besfels Methode, og naar de derved fund- 
ne Correctioner tillægges til den aflæfie Thermometergrad, 
faa er denne berigtigede Temperatur fikker til et Par Hun- 
drededelc af en Grad, Det Böckerfke Thermometer, fom: 
Jeg fik af Hr. Profesforen i Aabo i 1825, var ved en ham 
egen Methode, inddeelt faaledes, at det var næfien alde- 
les feilfrit. Ved Aflæsningen paa disfe 3 Thermometre 
med aldeles forfkjellig Inddelning bliver man i höi Grad 
betrygget for alle mulige Feiltagelfer, og naar disfe 3 Ther- 
mometer-Aflæsninger, efterat de mig alene bekjendte Cor- 
rectioner ere tilföiede og alle ere reducerede til Reau- 
murfke Gradér, fiemme fuldkommen overeens, faa kan 
man med Vished anfee denne Overeensiemmelfe fom Be- 
viis paa Sandhed. Saaledes finder jeg f. Ex. den 14de Ja- 
nuar Kl, 3 Eftm, fölgende Aflæsning af 3 Thermometre 
No. 155 — 7 Grad 1 Femted, R.=<— 7927 *) 
No. 25—=+4- 16% 1 Fabr, 
Nos5= na Gent. 
Nu er Correctionen af No. I ved — 79 == 4 0923; Correc- 
tionen af No. 2 ved q4- 16” == — 0715; antages Correctio- 
nen ved No, 5570, faa har man altfaa fölgende fande 
Værdier og 
No. 1 == — - 04 R. 
No. 2 == ++ 159,95 F. == — 713 R 
No. 3 == — 898 G,=X— 7064 R. 


*) Da 11 Femtedeels-Grad er = Å ==0927. 


334 


Blandinger. 


ELG == | 4109 == | 0804 — PLO03 + | 9000 + | Vaot 40100 I | 1190 — | 0150 + [TT PP 
91 | €5t1- | S901 8'0 69*0 oL*o H'T Ch BT SI 
076 L9'8 698 ot 8G*T: 691 vr Ch 5 TT 
106 86 056 JR CT 01 vr c9*r GT ot 
%0% 846 91% I GT og 1 8*0 66*0 6L*0 6 
09*L 26% 6*L 8*0 69*0 96*0 Yr — | O*1 — | OG — 8 
o QYeL, 70% %9 20*0 07*0 00 — | 660 — | 480 — L 
009 85%9 19 LJ I OG 09*T 90 4+ | f%a'04| 180 4+ 9 
064 OG 06 0 617 18% to 20*0 940 G 
OL 19 IGG G* og 6G7 8*0 LY*o TL*O U 
441 691 o5' 67 56% og tr GST Gr C 
06*0 Cor €6*0 c'4 To 17 bg 07 fote 5 
08,0 — | 8151 = | Stot— Bot + I 500 | 28,55 Å 007 4 | 9900 + | 0900 + I 
g 3 I G g I g Z T TINN 
*seuurf OL *nenuer Å *1enues 8 "ULIDIJ 
1praiuon 192 y2I Å £2u1v Ry 
03,1 + | 0151 + | 0751 + 1 69,81 — | 20041 — | 68,81 — | hast — | S59L — | Söyl —= | == "PPIW 
o'g GYG SEG Oo TI GI TSTT 06% LL*9 199 GI 
oG Qr'G 86 VoT OL 71 HiG 059 L9 LS TT 
og er £ Gog ST THC OL CT 089 lege TENG ot 
3 o% 047 oi I TY Gh 019 199 049 6 
Vg 91% 61% or 961 GLA Hol Lø'kL En g 
61 £6*t 66*1 SVI YLT | 09%t 56*L 18 LL b 
or H| ol gn + foot 16*C1 £O*GT 008 o7'g L18 9 
ot + | 894 Å ol + | 941 68% GE 26*L, Log LOL G 
or + 1 Str Sor +11 tt OS 1 os Å 40 684 LLSL Y 
8'0+ | 89041 990 +11 ot S6*61 OS CT OL or 'L Hol 9 
Vg — |-99% — | LL'3— f OST TSI 4761 80*L | STL BTG g 
8,4 — | olgG = | 11959 — Å OLE1 — | OLDEST — | OG ET — FOG ÅL — | E00L — | LEok — LÆR 
Tr kr Fr G Eg 1 g 3 T | "pen 
*tenuef 0 -Jenuef G *1enurf VI *utID1JF 


2 - 


MG EN sje u[ape 'A | 


392 Blandinger. - 


Forfkjellem imellem de %3 Thermometre er efter alle 
Reductioner og Correctioner, fom man feer, for det mefie 
under 45 Grad, og overfiiger næfien aldrig 3; Grad, Dis- 
fe fmaa Afvigelfer kunne flyde af 3 forfkjellige Kilder. 
1) Af Aflæsningsfeil, 2) Af Thermometerkugler- 
nes forfkjellige Störrelfe; den fiörre Thermometer- 
kugle opvarmes og afkjöles fenere end den mindre og 
maae derfor angiye alle, ifær pludfelige Temperaturforan- 
dringer nogle Minuter fenere, end den fidfe. Det er alt- 
faa at formode, at Thermometret No. 1, hvis Kugles cu- 
bifke Indhold vif er 4 Gange fiörre en Indholdet af Kug- 
len No. 2, ved fiigende Temperatur maa fiaae layere, og 
ved fynkende Temperatur. höiere end No. 2. . 5) Af 
Glasartens Klarhed, hvoraf Thermometrene ere forfær- 
 digede. Formedelfi Varmens og Lyfets firaalende Fgen- 
fkab (Radiation) vil et Thermometer af en mörkere Glas- 
art, ifær om Dagen, fiaae höiere end et af en mere far- 
vefrie. Endelig kunde der endnu tænkes en liden Urig- 
tighed i Thermometerne felv; men efter den Flid og Nöi- 
aglighed, hvormed de ere berigtigede, kan denne neppe 
være, mærkelig. 

Sammenfiille vi Middeltallene af hyer Dags Iagttagel- 


fer, faa finde vi fölgende Forfkjeller 


Forfkjel imell. 

er 1 No. 2 | No. 5 f 1032. | 1085. 

5 Jan. 15989| — 14902 | — 15%98 — 0913 | + 0920 
er |-= 751 151 Ber 0104 RO 
10 - Fam] 7 6,80 | —= 6,14 71 ba 54 +- 0,05 
8 Jan. |+ o0,10|— o,111+ 0,10 4 — 0,21 0,00 
6 Jan. |++ 1,20 |+ 1,10 | ++ 1,20 Å — 0,10 0,00 
7 Jan. |44- 2,24 | + 2,06 | 4+ 2,07 Å — 0,181 — 0,17 


Af denne Sammenligning vifer det fig, at No. 2 altid har. 


augivet Temperaturén et Par Tiendedele af en Grad lave- 
end No. 1 (ved Middel == — 0917); ftörft er Forfkjellen 
den 10de, 8de og 7de, da Temperaturen fank 9%, 593 
og 5%, mindft den 14de og 6te, da den fteg 097 og 
89% fra Middag til Midnat, No.5 har næfien aldeles fiem- 
met' overeens med No, 1 (ved Middel er Forfkjellen kuns 
== 4 091). No. 2 er af en færdeles hvid og klar Glas- 


— 


på 


art, de 2 andre lidt mere faryede. Paa alle 3 er Kuglen 


at. 


Blandinger. — 999 
aldeles frie uden at beröres af Skalen og paa No. 1 og 2 
omgiyen af en gjennembrudt Kurv af Mesfingblik, fom 
fidder i flere Liniers Affiand fra Kuglen, Den gode Oyer- 
eensfiemmelfe imellem 3 faa forfkjellige Infirumenter vid- 
ner faavel om. Obfervationernes Godhed fom om Infiru- 
menternes fuldkomne Berigtigelfe. Et Par af lagttagerne 
have været mindre heldige, men ogfaa disfe Iagttagelfer 
ere brugbare, naar begge Thermometre fammenlignes. 
Jeg har kun havt Tid til at beregne Middeltallet af 
de 3 Maaneder Januar, Februar og Juli, og vil her med- 
dele disfe; det endelige Refultat af den hele Samling vil 
för blive meddelt, naar den anden Aargang (1828) er 
fluttet, 


Klokke-| Januar Februar Forfkjel Juli 
flet. 1 1 2 10g2 2 

1 Form. | — 4"969 å — 79870 | — 79849 [++ 090219 ++ 109657 
Gre 55547 7:926 | 8018 f — 0,092 10,298 
3 55385 f 8:270 | 8.440 0,16% 10,191 
4 53475 8604 | , 8:791 030907 103205 
B 5,560 Å  8:843 9,000 0,157 11,067 
6 5,602 8:884 0,147 0,263 12,203 
7 55647 9,084 9.505 0,219 153013 
8 5057 FI 8:069 | 8:855 FI 0184 135498 
9 53657 81 45 8:555 03410 15,929 
10 53219 752 77 75684 0,407 14,422 
11 45850 55910 6,298 0,588 145733 
12 Mid. 207 5,052 5,533 0,481 15,067 
I Eftm. | . 3.056 43517 4560 få  0,243 15.538 
ut - 35787 35883 4000 0,117 15,564 
3 25794 33087 55904 0,277 15,462 
å 23905 45105 45578 0,273 15,359 
5 4,227 4856 53120 0,264 15,030 
6 hhTB | 522 5:756 | 0528 14,822 
7 é5701 535910 | 6,280 0,370 14,200 
8 4,894 2272 6,600 0,328 15,662 
9 45945 3912 73178 0,2 12,898 
10 5003 ,265 73498 0,233 12,107 
11 45940 7525 7622 0,097 11,538 
12 Midn 5,081 73999 8,03 1 0,032 11,031 


Middel I — 493889 å — 67775 | — 7012 å — 09257 4 159196 
" Af ovenfiaaende Tabel faayelfom af den medfölgende 
graphifke Fremfiilling af Temperaturens Gang i disfe 5 
Maaneder fecs: 1) at Maximum af Temperatur 


træffer ind å Januar og Februar imellem Kl, 2 og 3 Efter- 


934 Blandinger. 


middag, i Juli noget för Kl. 2, 2) At Minimum af 
Temperatur træffer ind i Januar omtrent Kl. 81 Form,, i 
Februar Kl, 63 Form,, 1 Juli Kl. 5 Form *). Nu træffer So- 
lens Opgang i Chrifiiania efter Middeltiden i Jannar Kl. — 
gh 52%, i Februar Kl. 7- 43% i Juli Kl. 3b 6; altfaa kan 
man i Almindelighed fige, at den lavefie Temperatur træf- 
fer ind omtrent 4 Time för Solens Opgang, 3) At Mid- 
deltemperaturen træffer ind omtrent 

| i Januar Kl. 10h 54! Form, og Kl. 70 5c! Efterm, 


i Februar — 10 25% — —— 8 49  — 
i Juli gg eg Lian gg — 
altfaa er Temperaturen | 
over Medium under Medium 
i Januar i oTim. 5 Min. i 14 Tim. 55 Min. 
i Februar 110 — 2?4 — 113 — 56 — 


i Juli 1153 — 15 — i10 — 45 — 
d. e. i Vintermaanederne er formedelfi den lange Nat Tem- 
peraturen i længere Tid under end over Medium; i Som- 
mermaanederne forholder det fig omvendt, 4) At begge 
Extremers Afvigelfe fra Medium er ulige, og 
at altfaa Middeltallet af den daglige lavefie og höiefie 
Temperatur maa være forfkjelligt fra Middeltallet af alle 
24 Timers Temperatur, 


Differ, imel. | Middel af 
Y | Min. | Med. | Max. og 
Maaned Minim. Med. Maxim.| Med. | Max. Min. 


Januar |-- 50657 — — 49889|— 3078. 39987| 09768 | 1*102 | — 47722 
Februar|— 95084 |— 65775 — 3.687 | 23309 | 3.098 | — 65595 
Juli +10, 191 |4-13,190 i-++15,564 | 3,005 I 2,568 I + 12,878 


Heraf fees, at Forfkjellen mellem Maximum og Medium 
er i Vintermaanederne fiörre, i Sommermaanederne min- 
dre end Forfkjellen imellem Minimum og Medium; frem- 
deles at Middeltallet af Maximum og Minimum er i Vin- 
maanederne höiere, i Sommermaanederne lavere end det 
fande Medium af alle 24 Timer, 5) At Forfkjellen: 
imellem Thermometerne No. 1 og No, 2 forfyin- 
der ved Midnat (fee Februar Maaned i Tabellen) og 


*) Paa Figuren er ved en Forfeelfe af Lithographen Minimum 
fat ved Kl. 2 ifiedenfor ved Kl. 3. 


Blandinger. 335 


tiltager tilligemed Lyfet til henimod Middag, 
da den næfien er % Grad, tager derpaa af igjen om Afte- 
nen, Denne Forfkjel kan ei have fin Oprindelfe af Thers 
mometerkuglens Störrelfe; thi da fkulde No. 2, fom har 
mindføi Kugle, vile höiere Temperatur end No.1 hele For- 
middagen imedens Temperaturen fiiger, og lavere hele 
Eftermiddagen imedens den fynker. Men No. 2 vifer 
befiandig lavere end No. 1 hele Dögnet undtagen i den 
mörkefie Deel af famme i de nærmefie Timer omkring 
Midnat, Ei heller kan denne Forfkjel komme af en Man- 
gel i Thermometernes Berigtigelfe, da Temperaturens For- 
andring fra Midnat til Middag i Februar ligger imellem 
— 7% og — 3% d. e. ei overfiiger 4; men da begge 
Thermometre fiemme overeens ved den förfie Temperatur, 
faa er det umuligt at 4 Grads Differents kan tænkes at 
finde Sted 4 Grader höiere op paa Skalen, Denne Diffe- 
rents fortjener visfelig Phylikernes Opmærkfomhed. Den 
vifer, at 2 Thermometre, uagtet deres fafie Punkter ere 
rigtig befierite, og Rettelferne for Delingsfeil og Kalibe- 
rets Ujevnhed ere nöie underfögte, alligevyel kunne angi- 
ve foifkjellig Tempe atur, ifald det ene er mere modta- 
geligt for den firaalende Varme end det andet. 

Til Slutning vil jeg fammenligne Obfervationerne 
med det Fahrenheitfke Thermometer i Februar og Juli 
med Obfervationerne i famme Maaneder i Edinburgh i 
1824 og 1825. (Transact, of the Royal Soc, of Edinburgh, 


Vol, X pe. 570). 


330 Blandinger, 


Klok- Februar Juli 

keflet.| Chrifiian.| Edinb. Å Chrifiian. | Edinb. 
1 1434 39%67 55997 56917 
2 12,08 59:75 | 5517- +| 56,00 
3 13,01 59577 54595 55559 
å 12,22 39:59 55,15 55,15 


5 11,75 39:55 56,90 55.06 
6 11,42 20523 50,66 56,72 
7 11,07 59,30 61,28 57:88 
8 12,08 50,27: 62,57 59,12 
9 12,75 39576 63:34 60,50 
10 14,71 40,61 64,45 | 61,63 
11 17,95 41,51 65,15 62,50 DE 
12 19,55 42,2 65,90 63:84 
EE APA pa 66,96 63:94 : 
21 +23,60 42,76 SØT,02 61.55 
5 23,08 4 42,80 66,79 64:65 
h. |+ 22,15 2,26 65,51 64:70 
B 20,48 41,48 65.93 64,83 
. 6 19,05 40,99 65,55 64-67 
7 17:87 - 40,62 65:95 63,84 
8 17,15 40,23 62,74 61,55 
9 15585 39591 61,02 59:82 
10 15, 15 59,66 59,24 58,55 
11 1485 59,54 57596 57s74 
12 15595 59:52 56,82 56,82 
Midd.! 109224 I 40%21 å 61%90 | 60%561 
Heraf findes i — Å 
Februar Juli . 
Chrifiiania Edinburgh Chrifiiania Edinburgh 
Min. 11907 359923 54*93 55915 
Max. 23,08 42,80 67,02 — 64,83 
Put ===19"0%0 34 3957 Di. == 12 00, 9%68 


Den daglige Temperaturforandring er altfaa i 
Chriftiania meget ftörre end i Edinburgh, ifær 
i Vintermaanederne, 

Fremdeles er den midlere Temperatur af hele Mi- 


neden: : MEN 
i Chrifiiania i Edinburgh 
Februar == 16% 224 40*621 
Juli == 61,690 60,361 
Differ, == 45%66 199740 


Varmens aarlige Forandring fra Minimum i Fe- 


Blandinger. å | 387 


bruar til Maximnm i Juli er altfaa ogfaa meget 
ftörre i Chriftiania end iFEdinburgh. Aarfagen til 
denne det Edinburghfke Klimats ringe Forandringer maae 
være Söeluften og den befiandig taagede Himmel, fom 
gjör Vinter- og Natte-Kulden mildere og hindrer Solen fra 
at virke om Dagen og om Sommeren med den Intenfitet 
fom i vor klarere og törrere Luft. 

Endelig maae jeg tilföie, at efter Underofficierernes 
Tagttagelfer paa Byens Vagt i Februar Maaned falde Tem- 
peraiuren 1 alle 24 Timer omtrent midt imellem Refulta- 
terne af Thermometret No. 1 og No. 2 paa Hovedvagten, 
faaledes at dette paa den meefi tilfredsfiillende Maade be- 
kræfter Rigtigheden af begge Iagttagelfes-Rækker. 

Jeg tager ikke i Betænkning at erklære denne Obfer- 
vations-Række for det fiörfie empirifke videnfkabelige Ar- 
beide, der er udfört i vort Fædføfeneland, hvorved vort 
Militair har indlagt fig en ikke ringe Fortjenefie af Vi- 
denfkaberne, og haaber at denne Betragining vil opmun- 
tre de Herrer Iagttagere til at tilendebringe Aargangen 
1828 med famme ufortrödne Iyer, fom den foregaaende. 


Hvorledes skal et Lys bedst tændes ved en 
G1öd? 


Da dette Problem faa ofte forekommer i var daglige 
Praxis, faa haaber Indfenderen, at Magazinets Udgiyvere, 
ved ar bedömme nedenfiaaende Bemærknings Værd, mere 
ville fee paa Summen af de daglige Smaaefortrædelighe- 
der, fom den föger at afhjælpe, end paa 05 Vægt paa 
den vitenikatele Vægtfkaal, 

Naar man vil tænde et Lys ved en Flamme, f. Ex, 
ved et andet brændende Lys, faa er det almindeligt og 
tillige beqgyemmefi, at holde det utændte Lys horizontalt, 
og fiikke Tanden ind i Flammen, I Analogie hermed 
brugte jeg ogfaa, naar jeg fkulde tænde et Lys ved Hjælp 
af en Glöd, at holde Lyfet horizontalt; fom i G (Fig. 5) 

Q * 


338 — Blandinger. 


og beröre Glöden Å med Spidfen af Tanden; desaarfag 
vilde jeg belære en Dame, fom jeg jevnlig faae ved faa- 
dan Leilighed holde Lyfet vertikal under Glöden fom i B, 
at hendes Fremgangsmaade var uvrigtig og fiod langt tilba- 
ge for min, Men nagtet mine Demonfirationer over min 
Methodes Fortrin havde jeg den Ærgrelfe at fee, at hun al- 
tid fik fit Lys hurtig tændt endog med en ubetydelig liden 
Glöd, imedens jeg med en fior og levende forgjeves blæ- 
fie mig aandepufien og dryppede mig over med Talg, For 
- Erfaring maa al Theorie vige, Jeg maatte altfaa her, fom 
det faa ofte gaaer 05, föge at finde en nye Theorie, fom 
kunde beyife, at den Fremgangsmaade, fom efter den for- 
rige Theorie var den flettefie, i Grunden var den bedfie, 
See her Refultatet af mine Betragtninger, v 


Naar man udblæfer Flammen af et brændende Lys 
med lang Tande, faa feer man en tyk Rög oplfiige af den 
glödende Tande, Holder man Flammen af et andet bræn- 
dende Lys i denne Rög endog i henyed en Tommes Af- 
fiand fra den rygende Tande, faa feer man Flammen löbe 
langs ned ad Rögen og fæfie fig paa Tanden, d. e. at tæn- 
de Lyfet. At brinige et Fluidum i Kog vil fige ved Var- 
mens Hjælp at bringe det til efterhaanden at overgaae i 
en dampformig Tilfand, Ved olieagtige Legemer er den- 
ne Damp i höi Grad brændbar; derfor er det faa farligt 
at koge Talg og Olier i Huus (dette var Aarfag til Aabos 
ulykkelige Brand). Ved Gasbelysningen bringer man brænd- 
bare Legemer ved et eget Deliillations-Apparat i luftformig 
Tilfiand og leder denne Gas ved Rör til fit Befiemmelfes- 
fied. Vore Lys ere et Gasapparat in nuce; Tanden er 
paa een Gang Defillations-Apparat og Tændings-Rör; i 
den bringes Talgen i Kog og fra den udfirömmer det ud- 
viklede brændbare luftformige Stof, Naar man vil tænde 
et Lys eller en Lampe, maa man altfaa förfi ophede Væ- 
gen for at bringe den i famme indfluttede Fedtfubfiants i 
Kog og dernæft förge forat den opfiigende Damp kan tæn- 
des, d, e. komme i en glödende Tilfiand, Holder man et 
Lys i horizontal Stilling og berörer en Glöd med Spidfen 
af Tanden, faa bringer man vel Talgen i famme i Kog, 


Blandinger. 339 


men den nmdviklede Damp, fom er lettere end Luften, fii- 
ger op ved Siden af Glöden og kommer kuns lidt i Berö- 
relfe med famme, ifær da man mnödes til at blæfe paa 
Glöden for at holde den levende. Holder man derimod 
Lyfet vertikalt og berörer Glödens underfie Flade med Spid- 
fen af Tanden, faa fiiger den udviklede Damp mod G1ö- 
dens underfie Flade, og fættes derved i glödende Tilfiand 
i det Oieblik man fiandfer med Blæfien. At Erfaringen er 
rigtig kan Enhver let ovyerbevile fig om, om det end imod 
Formodning fkulde befindes, at Theorien trængte til For- 
bedring. 


Begvemt Sluknings-Apparat for en begyndende 
Huusild. 


De flefie Ildebrande have en ringe Begyndelfe; op= 
dagede man Branden förend den endnu var bleven for 
mægtig, og havde haftig et beqgyemt Sluknings-Apparat 
ved Haanden, faa kunde mangen ödelæggende Ildebrand 
forebygges. Man forfærdiger i England lette Haandf öi- 
ter, fom af een Mand let kunne bæres og paa det Sted, 
hvor det gjöres fornödent, fættes i en Spand med Vand, 
hvorved en begyndende Ild kan flukkes. Men vaagner 
man pludfelig om Natten, og mærker Ild, faa hænder det 
vel, at man i den förfie Forfkrækkelie ei kan finde Nög- 
len til det Gjemmefied, hvor Spröiten er henfat, at Venti- 
lerne ei ere tætte, at Stemplen fom i flere Aar ei er ble- 
ven fmuurt, ei kan rokkes fra fit Sted, at man finder alle 
Vandfpande i Hufet tomme, eller at man löber op ad en 
Trap med en fuld Vandfpaud, og i Ilfærdighed flaaer den 
ud over fine Födder og kommer til Brandfiedet med den 
tomme Spand o. f. v. thi en Ulykke kommer fjelden al- 
ene, Inden alle disfe Gjenvordigheder ere overvundne, 
har Ilden taget Ovyerhaand og det er for feent ved faa 
fmaae Hjelpemidler, ja maafkee ved de mægtigfie, at 
fiandfe den. Langt fortrinligere er derfor et Sluknisgsap- 


340 Blandinger. 


parat fom paa een Gang er Vandgjemme og Spröite, fom 
i hele Aar kan være fyldt uden at komme i Uorden, fom 
- kan opbevares i en Krog i en Stue (f. Ex. i et Sovekam- 
mer under Sengen, eller i et Studerekammer eller Kon- 
toir under en Boghylde), fom let i een Haand kan föres 
hvyorhen man vil, og fom giver Vand uden at man behö- 
ver at arbeide derved; hyor man öieblikkelig kan fiandfe 
Vandfiraalen, naar den ei mere behöves 0. f. vw. 

Hos Profesfor Schumacher i Altona faae jeg under 
en Boghylde et faadan Apparat forfærdiget af den genie- 
fulde Mechanikus Repfold i Hamburg,- fom har Opfyn 


over det Hamburgfke Brandvyæfen, AB Fig. 4 forefiiller 


en huul Köbbercylinder af omtrent 54 Fods Længde og % 
 Fods Gjennemfnidt; dens kubifke Indhold ér altfaa om- 
trent 2; Kubikfod,. I denne er indfkruet Röret FD, der 
rækker meget nær til Bunden af Kobbereylinderen i Å og 
er forfynet med en Hane G. Ved F kan paafkrues et 
Mundfiykke eller Anfatsrör FE; i G er et Haaudtag, Rö- 
ret BD affkrues, Kobbercylinderen fyldes indtil 3 med 
Vand indtil HB, Röret BD paafkrues igjen, Anfatsröret EF 
affkrues og i dets Sted paafkrues en Compresfionspumpe, 
ved Hjælp af hvilken Luften comprimeres i Gylinderen, 
indtil omtrent 10 Atmofphærers Tryk. Hanen G lukkes 
og Röret EF paafkrues. Redfkabet kan da henlægges, om 
det end var i 10 eller 20 Aar, og er altid færdigt til Brug. 
Skal det bruges, faa fiikker man den venfire Haand i Han- 
ken G, rider paa Gylinderen, fom paa en Kjephefi, til Brand- 
fiedet, omdreier Hanen G med den höire Haand, og liy- 
rer Straalen med Lethed, da man ei behöver at arbeide 
med den anden Haand fom ved en almindelig Spröite, 


Hr. Repfold havde gjort Forfög med den, og, om 
jeg erindrer ret, fundet, at den var tilfirækkelig til at 
flukke 10 Kuvikfod fmaathugget Bögetræe, fom var i den 
heftigfie Brand, Da en Atimofphæres Tryk [varer til en 
- Vandirykhöide af 52 Fod, faa fees, at i Begyndelfen faaer 
Straalen famme Höide, fom ved et Vaudlpring med 5320 
Fods Trykhöide, og at ved Slntningen, naar Vandet næ- 
fien er udiömt og altfaa dets Overflade fra Å er funket 


N 


- Blandinger. E 834 


ned til D, d, e, Luften over Vandet har udyidet fig til 
det firdobbelte Rum, Straalens Hölde fvarer til et Vand- 
- fpring med 80 Fods Trykhöide. Straalen gaaer altfaa 
over et höit Huus. 

Apparatets Befiemmelfe er naturligviis alene at bruges 
een Gang ved en begyndende Ild; til al lade det paa nye 
er der ingen Tid. Det bör altid ligge ladet. Den der- 
til fornödne Compresfionspumpe kan være ligefaa fimpel 
og lidet bekofielig fom den, der bruges til en Vindbösfe, 
I Chrifiiania kan man efter Brugen lade Apparatet fylde 
hos Infirumentmageren; paa andre Steder faaer man gjöre 
det felv. I alle offentlige Bygninger og ifær GCoutoirer, i 
fiore Værkfieder, Bogtrykkerier, Apotheker o, f, v. burde 
faadanne Slukningsredfkaber henlægges, 

Hanfteen, 


Maade at lösgjöre indslebne Glasproppe, som 
have fæstet sig. < 


Det hænder fig ofté, at indflebne Glasproppe i Fla- 
fker fæfie fig, faaledes at man, naar man med Magt vil 
lösgjöre dem, fiaaer Fare for enten at kuække Proppen 
eller fprænge Flafken. Ved forligtige- Slag paa Proppen 
med en Træehammer lykkes det vel undertiden at 1658j6- 
re den; men fpringer ved denne Operation Hovedet af 
Proppen, faa er alt Haab, om nogenfinde at faae den ud, 
forloren,- Ved de Gaslamper, jeg forfærdiger, fom felv 
udvikle brændbar Luft, og fom befiaae af 2 Glasflafker, 
af hvilke den överfie har et conifk Rör, fom gaaer luft- 
tæt nåd igjennem den wunderfies Hals, har det ofte hæn= 
det, at dette conilke Rör har fæfiet fig faa fiærkt i den 
underfie Flafkes Hals, at ingen Mazt har været ifiand til 
at fkille dem ad, hvilket er nödvendigt!, naar Syren er 
mættet med Zinkoplösning, og altfaa nye Syre fkal paa- 
- gydes. Sædvanlig (har da den underfie Flafke fprunget 
under de Anfirengelfer, fom ere anyendte for at adfkille 


w 


| 342 Blandinger. 


begge Flafker. Jeg indfaae, at det vilde være muligt at 
adfkille dem uden Fare, ifald man kunde opvarme bety» 
delig den underfie Flafkes Hals uden at det i famme fiik- 
kende Rör blev mærkelig varmt; thi der deraf fölgende 
Udvidelfe af Halfen vilde formindfke Spændingen og Fric- 
tionen, At opvarme Halfen ved Hjælp af en Spiritus-Lam- 
pe er ei tilraadeligt, da Flafken fædyanlig er vaad paa 
den indre Flade, og vilde derfor fpringe ved en faa hæf- 
tig Opvarmning. Efter flere forgjeves Forlög fandt jeg 
fölgende Methode fyarende til Henfigten. Jeg flog et 
bredt uldent Baand een Gang om Flafkens Hals, tog felv 
fat i Baandets ene Ende og lod en Medhjælper tage fat 
å den anden. Ved nu at firamme Baandet og trække 
frem og tilbage i en 5 Minuters Tid, blev formedelfi den 
fiærke Friction Halfen faa varm, at man neppe kunde tage 
paa den med Fingeren, og Röret gik ganfke villigt op af 
Halfen, Methoden er yderfi let og Varmen opfiaaer faa 
langfomt, at man ei fiaaer Fare for at Flafken fpringer, 
om den end var fyldt med en Vædfke, En Flafke fyldt 
med Naphta eller andre fiærk brændbare Flnida vilde væ- 
re farlig at opvarme med Flamme; men ved denne Me- 
ihode vover man intet. Jeg troer derfor at dette fimple 
Haandgreb kan være Apothekere og Chemikere gavnligt 
ved forfkjellige Tilfælde. 
H. Claufen 


Inflrumentmager. 


Vore reisende unge Lærde. 


I Magazinets 6te Bind har jeg omtalt flere af vore 
unge Landsmæud, fom deels paa offentlig, deels paa pri- 
vat Bekofining foretoge videnfkabelige Reifer i Udlandet. 
Da de flefie af disfe unge Mænd ere vendte tilbage, vil 
det maafkee være pasfende kortelig at beröre deres fene- 
16 Vandring og Skjæbne, 

Hr. Bergkandidat M. Keihan gik fra Berlin gjen- 
nem Böhmen og Öflerrig til Triefi, Padua og Verona og 


Blandinger. 343. 


vendte tilbage mod Norden igjennem Tyrol og Schweitz 
til Paris; herfra gik han tilbage til Chriffiania, hvor han, 
ankom i October 1826. Paa denne Reifle blev han ledfa- 
get af Candidatus Midicinæ Chr. Boeck og Cand, philof. 
N.H. Abel, Bergkandidat Möller og Hr. O. Tank, For- 
uden de Studier, fom hovedfagelig befkæftigede hver af 
disfe Reifende, udförte ifær de to förfinævnte med fior 
Flid og Nöiagtighed en Række af magnetifke Iagttagelfer 
over Intenfiteten og Iaclinationen, fom vil blive meddelt 
i næfie Hefte af Magazinet, Strax efter Hjemkomfien blev 
Keilhau anfat fom Lector i Mineralogie ved det Norfke 
Univerfitet med Befaling i de förfie Aar at bereife og i 
mineralogiflk Henfeende at underföge de nordligfie Egne 
af Norge, Tifterat have forladt Trondhjem i Slutningen af 
Marts Maaned 1827, bereifie han ilfærdig den hele Kyft 
af Norge lige til den Rusfilke Grænd[e, for derfra at be- 
gynde fine Underfögelfer. Da han paa Tilbageveien var 
kommen til Hammerfefi, indfkibede han fig i Begyndelfen 
af Auguft 1827 paa en Slup, fom gik til Spitzbergen, be- 
fögte Båren Eiland og derpaa Syd Cap og Oen Stans Fo- 
reland paa Spitsbergen, hvor han opholdt fig i 10 Dage. 
I den interesfante Beretning, han har meddelt fine Ven- 
ner om denne Reife, kalder han disfe 10 Dage ”et ube- 
taleligt Ophold”; de indfamlede Iagttagelfer og Naturgjen- 
fiande, de udfiandne Farer, de höift frappante Natnrfce- 
ner berettige ham fuldkommen til dette Udtryk, Den hele 
Reife blev tilendebragt i 41 Dage, Vinteren tilbringer 
han i Talyig. Ogfaa paa denne Reife har han flittig fort- 
fat de magnetifke Iagttagelfer langs Norges Kyft fra Trond- 
hjem til den Rusfifke Grændfe og fra Hammerfefi til Spitz- 
bergen, Den Deel af Jordens Overflade, fom fiden 1820 
af Norfke lagttagere i maguetilk Henfeende er bleyen un- 
derfögt, firækker fig altfaa nu i Nord og Syd fra Spitzbergen 
til Triefi, og i Öfi og Veft fra Archangel (hyor Oberfilieu- 
tenant, nu Armee-Intendant, Meilænder og Lieutenan- 
terne Wibe og Tönder obferverede) til London og 
Paris. Hr. Lector Keilhau vil fandfynligviis felv forelæg- 
ge det yidenfkabelige Publicum Refultaterne af fine Iagt- 


344 | Blandinger. 


. tagelfer paa Reifen til Spitzbergen, Dagbögerne over de 
magnetifke Iagttagelfer ere allerede i mine Hænder. 


Gand, Med, Chr. Boeck opholdt fig, efterat han var 

.wendt tilbage fra Tyrol og Schweitz, for Veterinær-Viden- 
fkabens Skyld længe i Miinchen og fiden i Paris. Haner 
nyelig kommen tilbage til Chriftiania, og vil formodentlig 
fnart anfættes fom Forfiander for den Veterinær-Anfialt, 
fom her fkal oprettes. Paa Reifen befögte han flittig 
Kunfinernes lærerige Værkfieder; udtænkte og lod i Ber- 
lin forfærdige et Thermometer-Åpparat ved Hjelp af hvil- 
ket man, formedelft Vanders forfkjellige Kogepunkt kan . 
befiemme Lufttrykkets Störrelle og altfaa Infirumentets 
Höide over Havets Overflade, Dets Indretning er meget 
begyemmere end det Wallafionfkes, Efter de med fam- 
me paa forfkjellige Bjerghöider udförte Forfög er det klart, 
at denne Methode virkelig er fuldkommen brugbar, og 
Infirumentet har det Fortrin tremfor Barometret, at det er- 
mindre udfat for at fönderbrydes og oplaser mindre Plads, 
En Række af mange Inclinations-lagttagelfer fra Berkiin til 
Triefi og derfra til Miinchen ,er udfört af ham alene, De 
Arbeider han fra Udlandet har hjemfendt, ere trykte i 
Magazinet. Han vil for Fremtiden cyertage dette Tids» 
fkrifts Redaction. 

Hr. N. H, Abel gik fra Tyrol til Paris, hyor han 
indleverede en Afhandling til Infiitutet. Han gik tilbage 
over Berlin, hvor han i den af Crelle redigerede mathe- 
matifke Journal har publiceret flere vigtige Arbeider, fom 
have givet ham den fortjente Rang iblandt [nropas' Ma- 
thematikere. I Sommeren 1327 kom han tilbage til Fö- 
delandet og vil i min Fraværelfe overtage mine Forelæs- 
ninger ved den militaire Höifkole og ved Univerkitetet. 
Forhaahentlig vil Univerfitetet föge at tilegne fig endeel 
af den Berömmelfe, hans Talent har indhöfiet i Udlandet, 
yed fnart at optage ham iblandt dets Læreres Tal. 

Hr. Bergkandidat N. B. Möller er kommen tilbage, 
og har ved de til Magazinet indfendte Arbeider aflagt 
Pröye paa fin videnfkabelige Iver og Virklonmihed, 

Hr. Bergkandidat Schult er i December 1827 veudt 


* 


Blandinger.. — 845 


% 
%* 


tilbage fra Wales og Cornwallis, hvor han i Begyndel- 
fen af Auguft f. A. var henfendt for at gjöre fig bekjendt 
med Kobber- og Tin-Productionen og de dermed forbund- 
ne Operationer. 

Hr. Studiofus Maschmann, fom paa privat Be- 
kofining i et Par Aars Tid har opholdt fig i Berlin for at 
findere Ghemie med færdeles Henfyn paa Pharmacien, er 
i famme Oiemed gaaet til Påris, hvorfra han fuart ventes: 
tilbage. 

- Disfe unge Mænd ere vor Fremtids Haab. Vor hu- 
mane Regjering har redebon bidraget til Udviklingen af 
deres Talenter, Dette giver os den Fortröfining, at man 
ei vil opfætte at bringe dem alle i den til deres Talenter 
og Kundfkaber pasfende Virkfomheds-Kreds, indtil vi an- 
dre formedelf fyækkede Aands- og Legemskræfter ere 
bleyne uduelige til Arbeidet, -. 

Hanfteen, 


Den videnskabelige Reise igjennem Siberien. 


Efter Hans Majefiæts naadigfie Befaling blev paa Bud- 
| gettet foreflaaet en Sum af 4500 Norfke Specier til dette 
Foretagendes Udförelfe, og uagtet Forflaget fremkom i et 
- Tidspunkt, da den firængefie Qcekonomie var tilraadelig, 
har dog det fidfie Storthing eenfiemmig bevilget den for- 
langte Sum; et gjentaget glædeligt Beviis paa, at vor Na- 
tionalforfamling, uagtet den befiaaer af Individer af alle 
Stænder, ei faaer tilbage for nogen af Europas Nationer i 
Iver for Videnfkabernes Fremme. 

Reifen vil tage fin Begyndelfe i næfikommende April. 
Til Ledfager paa Reifen er foreflaaet Hr. Premier-Lieutenant 
Due af Söe-Etaten, da Regjeringen nödig vilde borttage 
Hr. Lector Keilhau, fom förfi var bragt i Forflag, fra det vig- 
tige videnfkabelige Hverv, hvormed han for nærværende 
er befkjæftiget. Hr. Dr, Erman, der har tilbuden fig 
fom Ledfager og under Hr. von Humboldts og von 
Buchs Veiledning har forberedet fig til at oyertage de 


346 Blandinger. 


mineralogifke Underfögelfer paa Reifen i Lector Keilhaus 
Sted, vil fiöde til Reifefelfkabet i St. Petersburg. Under 
Profesfor Besfel i Königsberg og Profesfor Enke i Ber- 
lin har han ogfaa havt theoretifk og praktifk Veiledning 
i Afironomien. Han medbringer en Samling af udvalgte 
Infirumenter. : 

Fra Petersburg vil Reifen gaae over Mofkau, Kafan 
og Tobolfik, Fra Tobolfk önfke de ovennævnte berömte 
Preusfilke Lærde, at Reifefelfkabet maatte gaae mod Nor- 
den langs Ob-Floden til Bercfow nær Flodens Udlöb i Is- 
havet, for at underföge den Uralfke Bjergkjædes nordlig- 
fie Arm, fom hidindtil er lidet bekjendt, famt Teperatu- 
ren i dette lidet befögte Jordfirög, Og da denne Sidetour 
ganfke vel pasfer med Reifens Hovedformaal, faa vil det- 
te Önfke fandfynligvis kunne opfyldes, Fra Tobolfk vil 
Reifen fortfættes mod Of over Tara, Tomfk, Krasnojarfk, 
Nizni-Udinfk til Irkutfk, hvor man formodentlig vil ind- 
træffe feent om Efteraaret og overvintre, for paa et faa be- 
hageligt Opholdsfied i et Par Maaneder at udhyile efter 
den lange Reifes Strabadfer. Fra Irkutfk vil Reifen fort- 
fættes imod Nordöfi langs Lena-Floden til Jakutfk, og der- 
fra vil endelig det fidlie og befværligfie Stykke tilbagelæg- 
ges til Ochotfk ved Sydhavets Bredder. Denne Strækning 
af 1014 Werfier eller omtrent 100 Norfke Mile gaaer igjen- 
nem et aldeles ubeboet Land, hvor man efter Fodgænge- 
ren Capt. Cochranes Beretning har omtrent 1000 Elve 
at gjennemvade, hver Nat maa bivouaquere, og dertil med- 
före al den Proviant, man paa hele Reifen behöver, En 

2 Aars Tid vil vel forlöbe, inden vi igjen fee Födelandet, 
Hanfteen. 


/ 


Det astronomiske Observatorium. 


I de 14 Aar, jeg har været anfat ved Univerfitetet, 
har jeg formedelfi Mangel af Infirumenter og pasfende Lo- 
cale, "at opfiille dem i, været mnödt til at föge Gjenfiande 
for min Virkfomhed udenfor den Videnfkab, til hvilken 


Blandinger. 347 


jeg egentlig var kaldet. Nogle mindre betydelige bevæ- 
gelige Infirumenter vare vel anfkaffede, men det höift 
maadelige og ubeqvemt liggende Locale tillod ei nogen 
fammenhængende Virkfomhed, En Afironom maae boe i 
fit Obfervatorium, ligefom en botanifk Gartner i fin Have, 
naar hen fkal fuldfiændig opfylde fine Pligter; han maa 
fra fin Arbeidsfine kunne gaae lige ind i fit Obferyatorium, 
og efter fuldendt Obfervation kunne öieblikkelig vende 
der tilbage, hvis ei den fiörfie Deel af hans Tid fkal fpil- 
des ved unyttig Frem- og Tilbagelöben, Ilfær er dette 
nödvendigt ved Iagttagelfer om Natten, og om Vinteren, 

De to fidfie Storthing have (det förfie efter Profesfor 
Sverdrups Forflag) beredvillig og uden Vanfkelighed 
bevilget hvert 1200 Spd, til Anfkaffelfen af de to mefi fav- 
nede Hovedinfirumenter; en trefods Meridiancirkel, der 
tillige tjener fom Middagsinfirument og en fexfods achro- 
matifk Tubus. Begge Infirumenter ere befiilte fra de be- 
römte Værkfieder i Miinchen, og ere efter Breve fra Kunfi- 
nerne færdige, faaledes at de daglig kunne ventes at an- 
komme til Hamburg. 

Fn Grund til et Obfervatorium beliggende tæt uden- 
for Hovedliaden er kjöbt, nemlig en Dee! af den, afdöde 
Bilkop Pavels forhen tilhörende, Lökke Soellie, hvor det 
vil erholde en ligefaa fkjön fom beqyem Beliggenhed, 
Vores talentfulde Architekt Hr, Grofch er befkæftiget med 
at forfærdige en Tegning og et Overflag til Bygningen, 
fom vil komme til at indeholde Boepæl for Afironomen 
tilligemed det egentlige Obferyatorium, Maatte denne 
Bygnings Opförelfe ei udfættes for længe, faaledes at Ind- 
retningen kunde komme i Virkfomhed imedens jeg endnu 
befidder Kræfter til at overvinde de förfte Vanfkeligheder! 
Saalænge indtil Obfervatoriet er bygget maae et brandfrit 
og for Fugtighed fikkert Locale leies til Infirumenternes 
Forvaring, og den til deres Anfkaffelfe anyendte Sum lig- 
ger ufrugtbar, Ved dette Infiitut ville den videnfkabelig 
«dannede Söeofficier og den geographifke Landmaaler kun- 
ne erholde den fornödne pactifke Veiledning i Obferya- 


tiouskunfie. og å lagttagelfernes Beregning. 
Hanfteen, 


348 på Blandinger. 


Det botaniske Studium i Norge. 


IWikftröm har i fin Årsberåttelfe om framfiegen 
uti botanik for År 1826 givet en Overligt over det 
botanifke Studiums Fremgang i Norge. Den förfte 


”botanifke Underfögelfesreife, han anmærker er en, fom 


Otto Sperling toretog i Aaret 1622, og om hvis Ud- 
bytte Fjuren fenere gav nogen Underretning. Efter 
Sperling befögte Linne 1732 Nordlands Kyfter, hvor- 
paa Pontoppidan 1752 — 1754 angav en Deel i Nor- 
ge voxende Planter, I Aarene 1755 — 1759 bereiftes 
Landet af Oeder og 1758 blev Gunnerus Bifkop i 
"Trondhjem, hvorved Norge vandt en ivrig og lykke- 
lig Naturgrandfker. Om hans Værk Flora norvegica 
yttres, at det altid vil blive vigtigt for Kundfkaben 
om Norges Væxter. Efter Gunneri Bortgang, anmær- 
ker Forfatteren, har Kundfkaben om Norges Flora ei 
tiltaget i famme Grad fom i de flefte andre Europæ- 
ifke Lande, da Norge i de fenere 50 Aar næften al- 
deles har favnet egne Botanikere, 3 
Miillers, Ströms og Tonnings botanifke Arbeider 
gave mindre WUdbytte, ligefom man [elv fra Vahls 
Reifer erholdt mindre Oplysning om Norges Vegeta- 
tion, end der kunde ventes, da denne Naturforfker var 
fysfellat med hele Verdens Flora. Villes og Ham- 
mers Bidrag vare ei af fynderligt Værd, hvorimod 
Wuahlenbergs og Hornemans Reifer gave vigtige Op- 
lysninger. Af fremmede Reifende nævner Forfatte- 
ren fremdeles ”Pormfkjold, Schouw, v. Buch, Hart- 
mann, Hifinger, Wahlenberg, Læftadius, Zetterfted, 
Ahnfeld og Lindblom, -Om vore atdöde Landsmænd 
Smiths og Flörs Reiler og Arbeider giver han fuld- 
flændigere Efterretning, og af endnu levende Forfke- 
re omtales Deinboll, Wolff, Engelhart famt Sommer- 
feldt og Blytt. Fra denne fidfies Reifer anföres en 
Mængde vigtige HRefultater; Fi alene fee vi en Bæk- 
ke nöiagtige og interesfante Notitfer for Norges Væxt- 
geographie, hvortil faae Materialier hidtil havdes, men 
der bliver og angivet blandt de Arter Blytt 1 forfkjel- 
lige Egne har fundet, flere fom ere aldeles nye for 


Norges Flora. I Anledning af Sommerfeldis Snpple- 


de 


På 


Blandinger. 349 


ment til Flora lapponica, hvilket Forfatteren kalder 
et for Norges Flora höilt vigtigt og paa nye Opda- 
gelfer virkelig rigt Arbeide, ender han fine Bemærk- 
ninger over lamme faaledes: 
”Det torde hår tillåtas att fluteligen anföra det 
ttrande, fom en namnkunnig Botanikus nyligen gif- 
vet efter att hafva granfkat detta verk:” ”Paftor Som- 
merfeldt «år i Norrige den ende, fom kan upphjelpa 
Botaniken utur den lågervall *) uti hvilken denna ve- 


tenfkap der förfallet fedan Gunneri Tid,” 


Kart over Agershuus Amt. 


Dette andet Amtskart, Frugterne af Norges geo- 
graphifke Opmaaling, fom under Hr. General d'Au- 
berts virkfomme Beltyrelle og tidligere ved hans per- 
- fonlige Deeltagelfe i Obfervationerne, i faa mange Aar 
flittigen er bleven fortfat, er kommen fra Kobberfiik- 
kerne, og allerede i Publikums PFænder. Med Kar- 
tet fölger en Fortegnelfe paa nogle indlöbne Uagtfom- 
heder af Kobberftkkeren, hvilke dog ere al mindre 
Betydenhed | 

Den geographifke Beliggenhed af det lille inter- 
imiftifke Obfervatorium föndenfor Agershuus Fæltning 


*) Leiervold er, faavidt vi vide, den Stilling, i hvilken et Skib 
befinder fig, naar det formedelft fiærk paalands Storm maae 
gjöre fortvivlede Manövres for at redde fig fra at firande. 
Denne fidfie Bemærkning kan ei være andet end nedflaaen- 
de for enhver Videnfkabens, Univerfitetets og Fædrenelandets 
Ven. Vi mangle ei Mænd, fom ved de Pröver, de have af- 
lagt paa deres Dygtighed, have godtgjort, at de med fikkeér 
Haand ville kunne redde Skibet fra Undergang. Hvorfor da 
ei fætte En af disfe til Roret, imedens der endnu er Haab 
om Redning? Man finder ingen grundet Aarfag hvorfor den 
botanifke Læreftol ved Univerfitetet fkal fiaae ledig; og om 
en faadan fandtes, da anfeer man det fom et ikke wubefke- 
dent Ön(ke, at den af Vedkommende, fom bedøt dermed maa 
være bekjendt, offentlig maatte fremfættes. 

C. B, 


] 


350 Blandinger. 


er af mig beftemt i Magazinets andet Bind S, 971 
og 280, nemlig : 
Brede — 599 5øy 5" 
Tidsforfkjel öft Paris = 353" 358" —= 25" 21y 50" öft Ferro. 
Paa Kartet finder jeg dette Punkts Beliggenhed 
59" 54 26" og 28" 24 53" 

efter min Beftem. 59 54 5 28 21:50 

Martets Fel=" 2 OP I 


Da alle Punkters Beliggenhed paa Kartet grunde fig 
paa Kongsvingers geographifke Peliggenhed, faa er 
det muligt, at en liden Urigtighed 1 Kongsvingers 
Brede og fammes Meridian kan være Aarfag i denne 
ringe Afvigelle, faafom de ved disfe Beftemmelfer 
anvendte Inftrumenter ei havde den Finhed, fom Kun- 
fiens fenere Fremfkridt have gjort det muligt at op- 
naae. Ved 11 Circummeridi:anhöider af Solens över- 
fie og underfte Rand fandt jeg den 8de October 1819 
Breden af Fildtvedt paa Velikyften af Chriftiania- 
Fjorden 1=:59" 59 45" | 
Kartet har= 59 34 41 
Men da der ligge 2 Gaardé nær ved hinanden, fom 
benævnes med dette Navn, blandt hvilke jeg obferve- 
rede ved den fydligfie, faa er det muligt, at Kartet 
har angivet den nordligfte, fom jeg troer egentlig til- 
kommer dette Navn. Ved 15 Circumeridian-Solhöi- 
der fandt jeg den 8de Juli 1825 Polhöiden af Skyds- 
ftationen Raaholt i Eidsvold = 60" 17' 2"3; Kartet 
har 60” 17 0", 

I Magazinets de Bind 5. 124 — 125 har jeg 
meddelt endeel Punkters Beliggenhed imod Obferva- 
toriets Meridian; men da disfe Punkter ere beftemte 
fra en færdeles liden Grundlinie, faa kunne kuns de 
nærmefte omkring Hovedftaden anfees fom nöiagtige. 
Fölgende Sammenligning maa derfor paa ingen Maa- 
de betragtes fom en Pröve paa Kartets Nöiagtighed. 


Sköien 
Efter Kartet == 1255 Fod nord 15830 Fod öft 
Efter min Beftem, = 1550 —  — 153544 = —= 


Afvig. fra Kartet ==+275 Fod — 486 Fod. 


Blandin ger. | 354 


Bogftad Aas Signal 
Efter Kartet = 27410 Fod nord 15340 Fod veft 
Efter min Beftem. == 24769 — 15302 — 
Afvig. fra Kartet==— 2641 Fod + 58 Fod, 


Tanum Kirke 
- Kartet = 1544 Fod fyd 44976 Fod veft 
Min Beftemmelfe = 2563 — 46735 — 


Afvig. fr, Kartet =—1019 Fod ==. 1759 FodN 


Ea Kirke 
Kartet = 70650 Fod fyd 7585 Fod veft 
Min Beftemmelfe = 62348 — 672 


- Afvig. fra Kartet =+ 8502 Fod + 861 Fod 


Tegnet + betyder, at min Beftemmelfe fætter Punktet 
længer mod nord eller öft end Kartet. Alene ved 
Sköien og Bogftad tör jeg anfee min Beftemmelfe fora 
- fikker indtil nogle faa Fod. — Men ved Bogftad Aas 
er paa Kartet ei Signalets Standpunkt angivet, hvor- 
for man e1 kan være fikker paa Sammenligningen, 
Ved Tanums Kirke var Summen af de 2 maalte Vink- 
ler = 178" 57" 43", alifaa den 5die Vinkel ved Tanum 
=—=1*22"17"; ved Froens Kirke var Summen af de 2 
maalte Vinkler — 178” 19", altfaa den 5die Vinkel 
ved Kirken=< 1" 41" Ved faa fpidfe Triangler er 
naturligviis ingen Sikkerhed at vente, og jeg har al- 
ene indfört dem i Tabellen /4de Bd, 8, 125 tor Fuld- 
ftændigheds Skyld, Da 775 Linie paa Kartet udgjör 
200 Fod, faa er altfaa Afvigellen ved Sköien at anfee 
fom intet, og ved de andre Punkter er den ulikker. 
| Kartet anförer ogfaa et Par Fjeldhöider, hvis 

geometrifk befiemte Höide findes i Mag. 4 Bd. 8. 
152, nemlig 


Bogftad- eller Voxen-Aas 

Kartet har 1510 Fod 
min Befiemmelfe 1504 — 
Kolsaas 


Kartet har 1157 Fod 
min Befiemmelfe 1081 — 


Hanfteen, 


25 


352 -— Blandmger. 


Den physiographiske Forening. 


Nogle af vore talentfulde unge Studerende, nem- 
lig Keilhau, Boeck, Schenk, . Abel, Heiberg og Hjort 
havde i 1819 forenet fig til et literairt Samfund. De 
famledes ugentligen og oplæfte fmaae videnfkabelige 
Udarbeidelfer. Et Par af dette Samfunds Medlem- 
mer, Keilhau og Boeck, foretoge i Sommeren 1820 paa 
egen Bekofining *) en Fodreife til Juftedalen. En Ef- 
terretning om denne lidet bekjendte Bjergegn blev 
indrykket i Budftikken, og ét Kart, indeholdende ad- 
fkillige  Berigtigelfer, iblandt andet et Par hidindtil - 
ei bekjendte Söer eller Fjeldvande, blev leveret til 
* den geographifke Opmaalings Contoir. Men da [fe- 
neré de flefte af Samfundets Medlemmer bleve ad- 
fpredte, fögte Keilhau og Boeck at inddrage flere af 
Naturvidenfkabernes Yndere og Dyrkere i deres In- 
teresfe og at fifte et Samfund under Navn af den 
phyfiographifke Forening, hvis Henfigt fkulde være 
fornemmelig i phyfifk og tildeéls i geographifk Hen- 
feende at underföge Fædrenelandet. Landets Omfang 
var for ftort til at kunne overfares af faae og ube- 
midlede Perfoner; Infirumenter udfordredes, fom den 
Enkelte ei formaaer at anfkaffe; til visfe Underfögel- 
fer udfördres Raad og Veiledning, fom med mere 
Föie kunde forlanges og med mere Leihed erholdes 
hos et til dette Oiemed fammentraadt Samfund, end 
hos den Enkelte Uvedkommende, Planen blev flere 
Videnfkabsdyrkere i Hovedfiaden forelagt og vandt 
Biefald; Yttringer om et faadant Selfkabs Oprettelfe 
blev gjort i offentlige Blade; men Udfigten til at er- 
holde en liden Fond il de nödvendige Appararers 
Anfkaffelfe og til Underfiöttelfe for den ubemidlede 
Reifende manglede. Disfe Vanfkeligheder bleve uven- 
tet hævede, da Profesfor Sverdrup, der lige varmt in- 
teresferer fig for alle Videnfkabers Fremfkridt, fom 


*) Dog erholdt Boeck, fom Erftatning for nogle til Univerfitets- 
Mulfæet (kjenkede Naturalier, af Fonden til Naturhiftoriens 
Udbredelfe et lidet Tilfkud af 30 Spd. (See Magaz. 7 Bind 
Side 162)» 


' 


Blandinger. — 953 


Hepræfentant ved det i 1824 forfamlede Storthing, fo- 
 reflog, at en aarlig Sum af 600 Spd, maatte beftem- 
mes til faadanne Reifers Udförelfe, hvilket Forflag af 
Nationalforfamlingen uden mindfie Vanfkelighed blev 
bevilget. Da faaledes Foreningens Oiemed paa en 
auden Vei var opnaact og desuden de to unge Mænd, 
fom förft havde fattet Ideen til flamme og ivrigft ar- 
beidet til dens Udförelfe, tiltraadde deres videnfkabe- 
lige Udenlandsreife, faa kom Foreningen ei til at be- 
gynde fin Virkfomhed. Nu,da begge ere vendte tilba- 
ge til Fædrenelandet, vil Foreningen under deres Vei- 
ledning igjen oplives og begynde fin Virkfomhed med 
Udgivellen af nærværende Tidsfkrift, fom herefter vil 
redigeres af Cand. Med, Chr, Boeck, 

I det jeg faaledes fratræder dette Tidsfkrifts Re- 
daction, hvis Udgivelfe jeg, fom Medarbeider og [e- 
nere fom Redacteur, kuns med mange Betænkelighe- 
der og lidet Haab om hældigt Udfald tiltraadte, fin- 
der jeg mig opfordret til at erklære, at den Tid og 
Möie, fom jeg har anvendt paa famme er bleven ri- 
gelig belönnet. Tidsfkriftet er bleven behandlet med 
Agtelle faavel i fom udenfor Fædrenelandet, vore 
Landsmænd have ei ladet det favne den fornödne 
Underfiöttelfe, Mænd af udmærket videnfkabelig Rang 
have beæret det med deres Granfkninger; den unge 
Begynder har der frembaaret fin förfie Gröde, og 
felv den i Naturvidenfkaberne 'Uindviede har der 
nedlagt fin Skjærv af Bemærkninger og Ilagttagelfer. 
Maatte vore Landsmænd fremdeles vedblive at fkjæn- 
ke Skriftet deres Biefald og Underfiöttelle og Med- 
arbeiderne ei fiandfe i deres livlige Virkfomhed! 

. Hanfteen, 


Engelske videnskabelige Expeditioner. 
Udtog af et Brev fra Capt. Edward Sabine til Profesfor 
4 Hanfieen. 


++-”At jeg faa feent befrarer Deres fidfte Brev af fidfie Oc- 
tober kommer for fiörfiedelen deraf, at jeg er bleven valgt til 
Secretair ved vort Videnfkabernes SelfkaQ ; hvilket har fat mig 


354 Blandinger. i 


faa langt tilbage i min Correfpondance, fom jeg haaber ei oftere 
vil blive Tilfældet. Imidlertid har jeg tilfirækkelig Tid til at ud- 
trykke Dem mine oprigtigfie og hjerteligfie Önfker for den lyk- 
kelige Tilendebringelfe af Deres Siberifke Excurfion, . » » Ime- 
dens De er befkæftiget ved et af de Punkter paa Jordens Över- 
flade, fom De anfeer for det vigtigfie med Henfyn paa Magne- 
tismens Særfyn, fioler jeg paa at vi (kal udföre for Dem lignen- 
de Iagttagelfer i den Egn, fom jeg troer De anfeer fornemme- 
lig at fortjene Opmærkfomhed næft efter Siberien: jeg mener 
rundt om Cap Horn. The Chanticlear, en 10 Kanons Brig 
udrufies til en Reife, opofret alene til Videnfkaberne, under 
Commando af Capt. Henrv Fofter, hvis Navn ei kan andet 
end være Dem bekjendt i Forening med de praktifke Pröver af 
Hr. Barlows Corrections-Plade *) i höle magnetifke Bredder. Den 
vil affeile henimod Enden af Marts, omtrent paa famme Tid, 
fom jeg formoder De afreifer til Siberien. Reifens 3 Hovedgjen- 
fiande ere: Længdebefiemmelfer, Pendel- og Magneti- 
fre Iagttagelfer. Skibets Route vil blive fölgende”: 


1 Madeira 10* Cap Horn 

2* Cap Verds 11* Nye Syd Shetland 
3. Rio Janeiro 12 Cap Godt Haab 

4 Cap Godt Haab 13 St. Helena 

5* St. Helena 11* Fernando Noronha 
6 Rio Janeiro 15* Maranham 

7* St. Catharinæ Öe 16* Para 

$* Montevideo 17* Porto Bello 

9* Staten De 18 England 


”De med * bemærkede Steder ere Pendel-Stationer. Ved Tilbage- 
komften, fom ventes i November eller December 1829 fial Capt. 
Fofter erholde et fiörre Skib, i hvilket fölgende Stationer fkulle 
beföges”: 

7 Patta, Öft Kylt af Afrika nær 5 Cap Leewin (Nye Holland) 


Æquator 6 Hobbarts Town 
2 Maldivilke Öer 7 Auklands Öer (fyd for N. 
5 Punta de Galle (Ceylon). Zeeland) 


4 Sincapore 8 Oitaheite 


*) En Jernplade, fom befæfies nær Skibs-Compasfet for at mod- 
virke Tiltrækningerne af alle de så Skibet uundværlige Jern- 
masfer. Hr. Capi. H. Fofter har havt den Godhed at fende 
mig fölgende interesfante Værk: Obfervations and Experiments 
made at port Bowen in the years 1824—25 on the figure of 
the Earth, on Magnetism, and atmofpherical Refraction, by 
Capt. W. E. Parry, Lieutenant H. Foffer and Lieutenant E. 
C. Rofs, from the philof. Transact. printed at the expence of 
the Board of Longitude London 1826, hvori de flefie Arbei- 
der ere af ham. H 


Blandinger. 955 


9 Chriffmas (Jule-) Öe 15 Acapulco 
10 Owhyhee 14 Valparaifo 
11 Lima 15 Valdivia 


12 Cap S. Francisco (Velikyft af 16 Magellans Stræde. 
Amerika nær Æquator 

”Alle ere Pendelfiationer. Overhoved kan De fiole paa, at paa 
begge Reifer ville alle Magnetismens Phænomener blive obfer- 
verede med den yderfie Omlue, Sagkyndighed og Nöiagtighed. 
Det er den Gjenfiand, fom ligger Capt. Fofter felv meft paa Hjer- 
te, omendf/kjöndt hans Infiructioner fortrinlig udhæve Pendelob- 
fervationerne”. å ++. 

”Mine Pendeliagttagelfer i Paris og London udbringe Accele- 
rationen == 12 Sekunder nöiagtig; Differentferne i de abfolute 
Længder, maalte af Biot og Kater paa begge Steder fætte den 
== 11"76*). Jeg er belkjæftiget med at anfiille en Sammenlig- 
ning imellem Pendellængden i London og Greenwich efter Vid. 
Selfkabets Forlangende. Vi ville fandfynligvis nu ei lade Pen- 
delen fare, förend alt hvad der kan önfkes ved den er udfört”. 

”Derfom Tiden tillader Dem at give mig nogen nöiere Un- 
derretning om Deres foreftaaende Reife, vil jeg derfor være me- 
get forbunden, da jeg i Sandhed har megen Interesfe for Viden- 
fkaberne, og ogfaa for Deres Hæld ved et Foretagende, fom er 
forbundet med faa mange Savn, men fom lover at fuldende en 
Underfögelfe, fom nok er værd at underkafie fig Savn for”. 

2 Portland Place, Londøn 11 Febr. 1828. 

Edward Sabine. 

At Selfkabets Valg er faldet paa en Mand, fom ved Siden af 
fin Iver for Viden(kaberne har aflagt faadanne Pröver paa fin 
theoretifke og praktifke Duelighed, er visfelig en hældig Begi- 
venhed, formedelft den Indflydelfe, fom Secretairen naturligen har 
hos Videnfkabernes Belftyrere i dette faa meget formaaende Rige. 
Ved at overfende det Engelfke Admiralitet min Takfigelfe for de 
mig tilflendte og i forrige Hefte meddelte Iagttagelfer af Capt. 
King paa Kylien af Sydamerika, famt en efter disfe Iagttagelfer 
udvidet og berigtiget Kopie af Kartet over de ifodynamifke Li- 
nier i Mag* 7de B., berörte jeg Vigiigheden af, at lignende Iagt- 
tagelfer bleve anfiillede fra det gode Haabs Forbjerg og Öfikyfien 
af Afrika rundt om Jordens Æquator om muligt midt igjennem 


*) Det vil fige: ved de Obfervationer med een og famme Pen- 
del, fom 8. har gjort i London og Paris har han fundet, at 
den Pendel fom i Paris gjör 86400 Svingninger i en Middel- 
Soldag, gjör i London 12 Svingninger mere i famme Tid. Be- 
regnes denne Forfkjel efter de af Biot og Kater paa disfe 2 
Steder Peftemte abfolute Pendellængder, faa finder EE den 


pe Blandinger. 


det flille Havs mange Öegrupper til Amerikas Veftkyft. Man 
feer, at dette Önf(ke vil opfyldes ved Folflers anden Reife, paa 
hvilken Stationerne ere faa hældigt valgte, at om man alene for 
Jordmagnetismens Theorie. fkulde lagt Planen til en faadan Ex- 
edition, kunde man ei gjort,et hældigere Valg. Paa den för- 
e Reife ville Iagttagelfer blive anfiillede i Nærheden af den 
fvagere Magnetaxes Sydpol ved Ildlandet paa famme Tid fom 
jeg i Siberien vil underföge de magnetifke Phænomener nær 
famme Axes Nordpol. Disfe lagttageller i Forening med Mr. de * 
Blossevilles paa Reifen til Phillippinerne, hvorom ovenfor S. 303 
er talt, famt Kings lIagttagelfer langs Amerikas Kyfier og ende- 
lig Freycinets rundt om Jorden (naar det Værk, fom over den- 
ne Reife udgives; engang fuldfiændig kommer for Lyfet) ville 
inden faae Aar fandfynligvis forfkaffe os alle de Mater ialier, 
fom til en fuldfiændig Theorie ere nödvendige. Videnikab er det 
tore velgjörende Baand, fom omiflynger alle Nationer og fore- 


ner dem til en fælleds og uinteresferet Virkf[ombed. 
Hanfteen, 


Indhold af 8de Binds 2det Hefte. 


Bemærkninger over forfkjellige Gjenftande, Skudtheorien betræf- 
fende af Hanfteen (føxlan 5 ++ |» 00002042 0000 Side276 
Befiemmelfe af Luftmodltands-Coefficienten mod den be- 
fæpede Kanonkugle .-". «"aters ov 28 SE SØ BTG 
Formel for en Kanonkugles Halftighed i forfkjellig Punkter 
af Löbet; Elafiicitetstrykket af den af det antændte Krudt 


ndviklede Vuftart . >> SV ae oe 


Overfigt over Underfögelfens Hovedrefultater + » + + » 211 
Om Varmeftof, latent Varme og Varme-Capacitet af Statsraad 
NI Trefebowapn se 6. stenen buede Vee eeo et 5 
Bemærkninger paa en botanifk Excurfion til Bergens Stift af 
S. C. Sommerfeldt. Mr NE ed ere Pa ea) er 210, 
Mineralogifke Bemærkninger over Langefundsfjorden af N. B. 
Moller * e PÅ * - PÅ - * På PE På ” ” - På På Gera » 263 
Nogle maalte Fjeldhöider i det nordenfjeldfke Norge af Berg- 
kandidat Sekult.te sø rå ne tedehet eder. sete D ae 
Geograpuifke Belfiemmelfer i Norge af Prof. Esmark, Oberfil. 
Carpelan og Prof. Hanfieen, beregnede og meddelte af 
Hanfteen e e * * * e * . ” e e . e . * * * ” » 280 
Den magnetilke Intenfitets Aftagelfe paa forfkjellige Steder i Eu- 
ropa, befiemte ved Iagttagelfer af Edw. Sabine og Hanfieen - 
meddelte afHanfkeen sv SST GT SAS 8 
Nogle magnetifke Intenfitets-Iagttagelfer paa Madeira af Re- > 
gjeringsraad Hein og paa Island af Lieutn. Graah, bereg- 
nede og meddelte af Hanfteen --"v au" 9 «<a 210 0 un 514 
Befkrivelfe over to nye Mineralier, Radyolith af Paltor Es- 
mark og Steatoid af Bergk. N. B. Möller + ++ +- +& +- » 323 
Blandinger: 
En Mærkværdighed ved Ougna Elv af Bergk. Schult . + » 527 
Timevife Thermometer- og Barometer-Iagttagelf.i Chriftiania 
Hvorledes fkal et Lys bedft tændes ved en Glöd?. + ."'» 357 
Beqvemt Sluknings-Apparat for en begyndende Huusild af 
Hanfteen På På På . * e På * * Pr P På . På på På På « 3359 
Maade at lösgjöre indflebne Glasproppe af Infirumentmager 
Glaufen * * * * - * e . - e * - e ” * * * * . 321 
Vore reiféende unge Lærde” «mi - ie 
Den videnfkabelige Reife igjennem Siberien 
Det afironomifke Obfervatorium » » . 
Det botanifke Studium i Norge .» » » 
. Kart over Apgershuus Amt +. . - & 
Den pbyfiographifke Forening . .+ » 
Engelfke videnfkabelige Expeditioner . ae 
Meteorologilke Iagttagelfer i Chrifiiania i 3die Qvartal 1826. 


272 


* - 
. * 
.e 
* I 
” o 
* * 


* * * E * 
* : * 
OE 


Oo 0$0" vo 00 
8 ] 

yv OV4= 
Ke) 


23 | ae | —— | —2000 | — | ————00 | som— | ——— | ie || «-—-/""]/vm———— | —bc | 92 


Midd.|758,20| 57,25 | 57574 på 57:78 | 58:45 | 756,92 | 56,17 | 57,16 f+16*18/4-19%54/4-13922-H-1398014-16"84 41198244 8924,4-14938 4 8*01] 


Dag. 


pr 


Meteorologisk Dagbog i Christiania 3die Fjerdingaar 1826. 


Barometer i Millimeter ved 0? R. Thermometer R. Veirliget 


Juli. Augufi. | September. Juli. Auguf, September, Inli, Augufi. September. 


9,0F. %4 E. ILJE. 8,6 F. 3,0 E. [11,1 E. B9 F, 2,7 E. 10,6E. 9,:0F. | 26E; ILJE. 8:6F. 350 E. | 11,1 E.0 7,9 F. | 276. Le E.1 9,0F. s4kAmE. 8:6F. DOE. ILIE. T9F. 2,76. 110,6E. 


—— | —— | —=——— —— | —= | ——se | —— — | — | —= | --—— | —— | -—— |- ag 


65,6 | 62,4 | 639 [760,06 | 561 | 6053 P7571 | 567 | 5751 f+16%7 |4-21% |+41491 (41590 [4149 |+ 995 f+16% |q4-1997 |414%8 fbl. Pk [bl ft fl KL kl. | ske (to 
oe REE Å 5 1 567 | 15,3 ee 1950 | 103 | 18,5 | 10,9 | 15:6 | 180 | 190 fi. PR. bl fkt. | kli Pkt fiske [ble |. 


7638 | 62, 63,57 [7618 55:55 17565 | 55:35 | 5468 1755 | 21,0 | 13,6 f 12,5 = 11,9 f 12,5 | 23,0 | 1151 f kl. | kl. | kl. R. — |t EE 
7644 | 62,5 62,9 P75475| 542 | 549 17544 | 550 | 55:5 1531 | 21,2 | 12,0 Å 148 I 178 | 10,1 | 12,3 | 19,0 | 13,0 ft. kl. | kl. | kl. kl. [kl [kl seire 
762,57 | 62, 61,5 f7544 | 51:35 | 479 (7527 | 51:83 245 Å 177 | 212 | 15,2 | 1259 | 15,8 8,6 | 11,8 |-18:4 97 FDL |sk. | kl. bl |[t. t. Gr 
76057 | 59505 | 59:5 [75155 | 5256 | 540 175254 | 516 | 52,1 190 | 22,0 | 15,0 | 1353 | 15:01 99Å 90 | 174 8:53 fukl. | kl. |ukl. fk. [bl |t kl. | kl. | kl 
75975| 58:53 | 58:56 p753:1 | 5457 | 58:8 175254 | 515 | 50,5 Bo | 231 | 178 Å 11,9 | 11,7 79 86 16,1 10,8 f bl. | kl. |. t. t. t. øk Joe NG 
758:8 | 5755 | 58:35 f7061 | 5952 | 5755 749,15 | 462 | 45,5 20,0 | 21,1 | 1788 11,9 | 16,0 | 13,2 | 11,4 | 15,7 | 112 fkl. | kl |bl. kl, FPktØ ir. t. t ta 
7578 | 503 | 564 17548 | 53,2 543 T4lps6 | 445 |-4525, | 21,3 | 26,0 | 1750 | 15:35 | 15:35 0,3 f 12,2 | 15,2 75 ft. kl. | bl. | sk, E H kl, Sko NE kl. 
75539 | 5553 | 5535 1756:1 | 55:9 | 56, 7463 | 460 | 4519 21,1 |- 29,5 | 149 Å 12,7 | 17,2 | 10,4 6,7 | 14,2 9,6 f sk. |R. R. kl. |kl. fks kl. |sk. |kl. 
7535 | 51:59 | 50345 17556 | 5635 | 56,8 1 745355 | 48:4 — Mas 55 å 13,00] (16:2 12,0 mr | 12,4 — ÅR R t sk t bl | sk. |t. 
75036 50,45 50,8 755535 549 5431 750,15 | 47,8 45,3 15,0 20,0 12,9 12,5 12,8 10,8 8:7 13,2 10,0 fi bl kl kl R R kl t sk bl, 
7518 | 51,9 | 51,56 1757:25| 58:55 | 61575 | 7468 | 45:8 | 50,15 | 16,9 | 145 | 1554 | 12,1 | 20,0 | 10,1 Å 10,7 I 140 9,3 ft t sk kl kl, | kl gle ht E 
751:0 | 5059 I 53,0 [763,9 | 61,9 059 | 749,15 I 453 | 47,0 15:59 | 17,4 | 13,2 å 11,9 | 1754 9, 8:55 | 132 8:0 ft Kl kl LESE 09 t. id kl, 
T5lpl | 53:50 | 53:54 [1760,05| 59,65 | 60,45 | 75150 | 546 | 58,8 15,1 16,9 1359 11,7 17,3 14,1 0,2 15,2 6,8 f kl, | bl. sk sk. | kl kl, |kl. IL 
75145| 50:15 I 4953 0759:7 | 59:55 | 5954 [763,05 | 65:8 | 63.4 13,8 — 11,8 Å 15,6 | 16,0 | 13,0 KHöll 11,7 6,2 ÅR R R bl. |: t kle ti kL I, 
75030 9:9 50,6 [758,55 | 57,4 0,3 f 758,5 55,8 5857 — — — 13,1 15,0 11,1 10,1 12,4 61 | — — — R bl. |kl. t t kl, 


75053 | 5031 | 50575 1768:5 | 608 | 67:50 P770:4 | 671 | 659 | 146 | 16,0 | 79 | 162 | 1951 | 124 | 32 | 12511 40 [kl |bl. |Xkl too kl |t ig 
75231 | 521 | 53,8 1766,8 65,6 [760,53 | 5925 | 6157 | 13,8 | 175 | 191 159 | — 11,2 | 58 | 11,1 40 f kl. | kl. | kl t SB | 
755:4 | 56,3 7618 | 59:0 | 590 17637 | 61 | 645 | 165 | 175 99 | 168 | 169 | 199 | 60| 1041 29 fsk. [xx fr ft [ft ske tk M 
760,5 | 60,4 | 61,95 [757:2 | 56,7 | 57:52 17647 0 68 1450 10,59 | 1059 Å 18,7 | 18,9 | 12,1 0,8 11,4 2,1 fkl, | kl kl bl KI, |kl kl bl. | kl! 
763s25| 6256 | 63:05 175705] 567 | 56,1- | 76456 21 0,6 1838 | 21,0 | 1250 Å 14,1 | 16,4 | 14,3 0,3 | 13,2 ll | kl kl kl t t t kl. Hk] 
7630 | 61:25 | 59585 [75519 | 567 | 564 7580 | 558 | 57,4 | 10,1 | 22,5 | 12,6 | 15,1 | 169 | 1511 401 1861 74 fk. fk at fr fu 0(|t tk (Ek) 
7574 | 544 | 55:05 175453 | 55:59 | 56,8 175950 | 59,1 1,8 177 | 20,3 | 1453 | 15,8 | 1264 | 158 | hl | 17:64 535 f kl bl kl t t. t kl. [kl |] 
7599 | 608 | 645 7579 | 590 | 590 17650 | 648 | 662 Å 15,2 | 167 | 101 | 145 | 163 | 15 | 535 | 184 | 58 fk fk kl Jbl |t. [kle ftrg. [bl [1 
7009 | 05:0 | 657 17579 | 567 | 5445 [76,2 | 668 | 6159 | 12,0 | 18,9 | 121 | 16,7 | 174 | 157| 90 | 150 | 95 fkl |kl. [kl fkle |R- 0|t de AEE 
765,2 | 62, 62,0 P754:7 | 55:7 -| 58:75 | 758:95 | 60,8 | 60,7 |. 17,0 | 21,0 | 12,2 Å 15,8 | 19,2 | 168 | 71 | 151 | 150 fxl. [kl | kl t ble kl Robb |R, 
76156 | 59,8 | 60,85 [75919 | 60,0 | 61,1 | 763,1 59 64,7 16,0 21,0 12,2 13,4 18,0 13,5 059 12,1 9,5 g kl kl t.kl. ft bl. |sk t. t t. 
761,1 | 61,1 1595 1 761,4 | 61,7 | 61,85 17643 | 63,55 | 65,7 157 | 20,0 | 12,4 Å 15,1 19,0 13,3 9,0 11,2 8:0 ft. t.kl. | t.kl. ft. bl. |kl b blit 
762, 62, 62,0 [1760,7 | 59,1 58,0 16,3 19,4 14,9 15,1 21,4 15,2 sk. t. t. kl. | kl, kl, 


—-— | TT 210 f 9003 f 19979 | 9951 | 
TT ET TETT TETT dl 4 


Å 280,11|27 11,69|27 11,91828 0,31127 11,93| 28 0,22 127 11,54127 11,20 27 11,65 


Juli, 1fie Kl. 11 Form, fjern Lynild og Torden; Kl. 12; fiærk Torden og Regn, 8de Kl, 2 Eftm, Torden og Regn. 10de fiærk Regn med Lynild en for Deel af Form,; Kl. 12 Miduat Torden 
og flærk Regn. 1lte Regn og flærk Torden en fior Deel af Form, 14de Regn om Form. 19de Kl, 8 Eftm. Torden og flærk Regn. En Regnbue med 3 Afyexlinger af Rödt foruden den 
fædvanlige Biregnbue, %2ide KI. 124 Midnat, nogle Nordlysfiriber i N. O. 


Augufi, 1fie Kl. 5j Eftm, fiærk fydlig Vind, 3die Torden om Eftm. 17de Kl.10, 45 min. Eftm, En Nordlysbue omtrent 159 höi å N. N.V. med en Sidebue mod V. Kl, 11 forfyunden, 22de Kl, 11; 


Eftm, Stor Ring om Maanen, 25de Regn mellem Kl, 6 og 7 Form. 


september. ode, Kl, 12 Middag fiærk Regn, 15de Form færk Vind f, N, V. 17de Form, flærk Söndenyind, 


Eng 


IMelvurvrsvgr=au TUHURHVITVE-S VENN anse Ea JUIV V VATLET EVETr 


& dr 
Ar: 
i 


Skudiheorien. 


I 


1500. 2000. 


Middel - Temperatur 1 eo Hett): Jamar, Februar og Jul 
1827 


agazin for NATURVIDENSKABERNE, 80J LE. TR SE 


% na EN - 
øtsdiksenn 
* , " 
- , 
Å 
å 8 ; Ore Ge GENE nm ND i. tr 
| å | 7 - . $e: nn DP 
VE " al ag Ä age) ! ø 
j å PE Vo ei å 
y Å v ——Ä gen le. Hi Øan - 
i Å 1 I p 
S | PØNTEG 
Pet For SE hl 
N ; å , 
Å AR gre 
E mn t 
. | 4 , F 
p i ”r » 
å bi F 
j i å 
Ka i i ad 4 
- Å pb od i : 
* ! 3 3 
H 


å 
v 
' 
pan dk 
FE 
KE EE EE 


E 
ny 
HAD 
å 
EE 
i 


i 
H 
Elin: 
ET 
== rn Dater 
Y 
Y 
) Gar om å 
fe: ER 
KN Mee 
me A 
Gen 
=> 


dt snr> kem å 
1 Å ir == E 
f på 3 Å p på i 
e ded -—— å ——-"— 1 =o Tor een 
i ri . Å 
t k 


ER 


p t - 


væ 
vand, 
ESPN 


i 


rå 


$ var Å 


4 


Ar me 


pa 


i 


ed mere 
Vi 


EG EA 
i Å b 


OE 


EN 


EE 


vile Enn 


EE 


» 


MERE EE i ed 
v ig dan nr 


es AE EN 


» 


! ba « 


på 


dis opp EN 


p er sg 
— "å rå 
" , 
Had. ot 
å ; 
V V- 
, v é * pe 
p ser, 
G - I 
kå rad 1 Pi 
å ) 
i € i 
q , PET 
; på ; pen Å 
Å p på ) i 
- Lar og 
p 
, ; Å ER jø 
« p å Å 
4 3 e 38 
i Fe f 
brent , 
é p 
Ka 3 
% ; , Å 47 E 
p å 
X å Våt 
» å * - 
* I i 
: 4 k 
3 : uk Hen 
Folge en 
n rå i A 
p r 
é A ' 
E på | 
i N 
4 fær - 
Å % 
pr K on 
” an 
7 i ' 
r 4014 i N 
s 
N - , 
, i v $ 
”» 2 vet 
AG 
m 5 pe 


å 


9 ye or å 


pf 


* på 
, F a 
' , ; N | ; 2 : 
- ) Å X * Å p N 
DÅ o - * 
; ' a . i ' . 
Å + 2 * å R 
å å . | 
en p 
| i E 
o i "Spa v 
og Å å 
- - ø K ; å , o p ay 
V e p N LI Tine på 
, i å N , LJ 
* Veg F E 
: v p å 
N " 1 % p r 
- a p X 4 : > nd 
» So X | o 2 ' 
> ; : p p 
H p D p vg - 
s v 1 V v 
< pr Vg V 3) 
1 E Å , 
* f » pe 
> , é , : grå Ag Å 
” . å 2 v 
v ! 
* , r 1 
på 20 pi n 
* 2) » v Å 
VI Å f » p ap - 
2 3 UG å Hø 3 | I 4 
, pr PÅ k 
- r Y 4 
i hå " er 7 ov å 
* | ER å t 
=j på å X Vi p T 7 D pr 
X 2 2 V 1 ' på 
» f * ” ; 
s = «N 
* D » v 
3 5 5 på > 
på Då * far NG V a v K 
- På - 2 
2 : på ;