x | CA < ` Å <A : N Pr РОТЕ SP: TE Г 5 Kn №: À | || а | ju V у SFÆRE EN } RS ID À
PD Ty >
2%
RE mur ue ie ke oe Bernd, i - ake
КИ AAN all
y
"Meddelelser om Grønland,
udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland.
SE
Trolle Hefte. |
Med 3 Kaart
og en Résumé des Communications sur le Grönland.
Andet Oplag.
Kjøbenhavn.
I Commission hos C. A. Reitzel.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
Hos C. A. Reitzel faas:
Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland,
(Bericht einer mineralogischen Reise in Grønland, 1806—1815 med biografiske Meddelelser om Giesecke af F. Johnstrup,
samt et Tillæg om de grønlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi
I. Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter
IL.
Ш
LV
ve
af Dr. H. Rink. Med 3 Kaart. 1878. Kr. 7.
Meddelelser om Grønland.
(Indlandsisen) i 1878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmeyer. Med 8 Tavler og 3 Kaart. Andet Oplag. 1890. Kr. 6.
Undersøgelser 1 Julianchaabs (Sandstenen og Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter i 1876 og 1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, G. Holm og Lorenzen. Med 8 Tav. 1881. Kr. 6.
Conspectus Florae Groenlandicae. Fanerogamer og Karsporeplanter ved Joh. Lange Med 3 Kaart. Andet Oplag. 1880. Kr.6. — Pars secunda. Tillæg og Grønlands Mosser ved Joh. Lange og С. Jensen. 1887. Kr. 3.50. — Pars tertia. Grønlands Lichener og Svampe ved Deichmann Branth, Grønlund og Rostrup. 1888. Kr. 2. (Slutningen, indeholdende Grøn- lands Alger, udkommer senere.)
Undersøgelser i Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og Uperniviks Distrikter samt paa Øen Disko (Isbræer, Basalt og tellurisk Jern) 1 1878—80 ved Hammer, Steenstrup og Lorenzen. Med 7 Tav. og 1 Kaart. 1883. Kr. 6. Forsteningerne i Kridt- og Miocenformationen i Nord- Grønland ved Steenstrup, ©. Heer og de Loriol. Med 2 Tay. og 1 Kaart. 1883. Kr. 6.
—— —
Meddelelser om Grønland.
Meddelelser om Grønland.
udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland,
Tredie Hefte.
Med 3 Kaart og en
Résumé des Communications sur le Grönland.
LIBRARY
Andet Oplag. NEW YORK
Kjøbenhavn.
I Commission hos С. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
1890.
unirabu
Ty.
mAs a N EE I. | sleinuntgosggo SX2tsolders sb ts, позе я Aol. Drake)’ tele age) TR
SftaH ‚sibsyT 1 nn it ur Det ‘ = SØN 3 к hasinété sl тах to elisa ammad NP tbe var 8 BESET B.S HEE $ Er :
RS | HORT OH MOO Wot oe в.
Conspeetus
Florae Groenlandicae
autore
Joh. Lange.
Oversigt
over
Gronlands Flora
ved
Joh. Lange.
Med 3 Kaart og en fransk Résumé.
Andet Oplag.
Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
1890.
ae
и!
Ÿ ube ‘ nx . bå я сие по № у LE 4 si q : м 93.2: igen й Ban ы ) % » Е ae 33 0 ER RIG k *
BT. SALLE Ce LÉ ST |: i 2 wortiail „AD weak y oleh ages у
в nih NM Zu nn 1 . a ng
rs | eos ОИ Lor sis ABE к р 2: ; PA: à
О a к. A
L4 - Ре ЦР ый . $ vd
rl FS У y
LIBRARY NEW YORK BOTANICAI
Fortale. GARDEN.
Skjont Grønland kun er beboet af et forholdsvis lidet Antal Plante- arler, har delte Lands Vegetalion en ikke ringe plantegeografisk In- leresse, idet den danner et fremtredende Led af Polarfloraen og frembyder lærerige Sammenligningspunkter med den nordligste Del af Nord-Amerikas Fastland, med Island, Spidsbergen, Skandinavien og selv med fjernere Landes Floraer som det nordlige Rusland og Sibirien, Syd-Evropas Alper o.s.v. At der som Følge heraf var en Trang tilstede til en samlet Fremstilling af Grønlands Flora, forekom mig utvivlsomt, Thi hvad der indtil Udgangen af det niltende Aar- hundredes forste Fjerdedel var bekjendt om Gronlands Plantevext, var kun lidet; hist og her fandtes vel i Herbarier*) en og anden grønlandsk Plante opbevaret, men efter den Tids Skik næsten uden Undtagelse kun betegnet som «funden i Grønland» uden nærmere Angivelse af, fra hvilket Sted i det udstrakte Land den paagjældende Art hidrerle. Delle gjælder om de paa Vestkysten af Grønland af de danske Rejsende Raben og Wormskjold samlede Arter, om de i Gieseckes Katalog **) indeholdte Navne paa grønlandske Planter og ligeledes om de Arter fra Østkysten, som ere indsamlede af de engelske Søfarende Sabine og Scoresby. Den første Botaniker, som foretog en planmæssig botanisk Undersøgelse af Grønland og
*) Den ældste Samling af grønlandske Planter turde være et lille Her- barium, der opbevares i botanisk Haves Bibliothek, samlet af Poul Egede, som levede i Grønland i Aarene 1734—40.
*) I Gieseckes Dagbog, som nu er udgivet af Prof. Johnstrup, findes dog angivet Voxesteder for en Del af de i hans Katalog (Art. Greenland i Brewsters Encyclopædia) angivne Arter, men en større Del af de i Katalogen nævnte, og deriblandt de fleste sjeldnere eller tvivlsomme Arter, søger man forgjæves i Dagbogen.
VIII
som nøjagligt optegnede de specielle Voxesleder for de enkelle Arter og Bemærkninger om Grænserne for deres Udbredelse, var Dr. phil. J. M. Vahl (Søn af den berømte danske Botaniker Martin Vahl), som ledsagede Kaplain Graah paa den danske Expedilion til Grøn- lands Østkyst og derefter paa den danske Regerings Bekostning ор- holdt sig i Grønland i 8 Aar (1828—36), i hvilket Tidsrum han undersogle hele den danske Del af dette Land fra 60° til 72° 48! N. Br. Uheldigvis var Vahl mere en omhyggelig lagllager og ihærdig Samler end anlagt for videnskabelige Arbejder, og da han efter en langvarig Sygdom afgik ved Døden 1854, efterlod han kun et vel ordnet og nøjagtigt bestemt Herbarium, som opbevares i botanisk Have, et dertil hørende Sæt trykte Elikeller, der indeholde værdifulde geografiske Oplysninger, samt en paa Rejsen ført Dagbog. og en Del haandskrevne Plantebeskrivelser, som dog ikke forelaa bearbejdede i en Form, der egnede sig til Trykning.
Denne Vahlske Samling indeholder imidlertid et fortrinligt Ma- teriale som Grundlag for en grønlandsk Flora, og da nuværende Direktør for den grønlandske Handel, Justitsraad, Dr. phil. Rink, som under sit Ophold i Grønland selv havde ydet betydelige Bidrag til det allerede tilstedeværende Materiale ved righoldige Samlinger af Planter fra forskjellige Egne af dette Land, i 1856 opfordrede mig til at bearbejde en kort Oversigt over Grønlands Flora efter det for- haanden værende Stof som Bilag Ш det Værk over Grønland, han netop stod i Begreb med at udgive, modtog jeg dette Hverv, uagtet jeg paa Grund af den korte Frist frygtede for, ikke paa en fyldest- gjørende Maade at kunne udføre et Arbejde, der krævede en ind- gaaende Undersøgelse af et ikke ringe Antal Arter, tilhørende en Flora, som jeg ikke havde havt Lejlighed til at undersøge ved et Ophold i Landet selv, og hvoraf mange kun med Tvivl vare be- stemte af Vahl, hvorfor en kritisk Revision af det hele Materiale blev nødvendig.
Dette var Oprindelsen til den af mig udarbejdede Liste over grønlandske Planler, som findes i Rinks Værk, der udkom 1857 under Titel af «Grønland geografisk og stalistisk beskrevet», men denne Liste omfaitede kun Blomsterplanter og Karsporeplanter, af hvilke den Gang kun 320 Arter vare bekjendte fra Grønland. Da Rinks Værk fortrinsvis behandlede Vest-Grønland, var det fornemlig min Opgave al samle saa fuldstændigt som muligt det, der vedkom denne Del af Landet, hvorimod Østkystens især den Gang lidet undersøgte Flora kun lejlighedsvis blev taget i Betragtning. De af
IX
Sabine og Scoresby iagllagne Planter i det nordlige Ost-Gron- land vare vel den Gang bestemte og publicerede, men da jeg havde Grund til at forudsætte forskjellige Uoverensstemmelser i Nomen- klaturen mellem disse Arter og de i Kjøbenhavns botaniske Sam- linger tilstedeværende, og da jeg ikke havde Adgang til at gjennem- gaa hine ostgronlandske Planter i de engelske Herbarier, foretrak jeg al lade denne Del af Grønland udenfor Betragtning, og Vedtegningen angaaende en Del Arters Forekomst i Øst- Grønland har næsten udelukkende Hensyn til de af Vahl og Graah paa Østkysten fundne Arter.
Jeg kunde imidlerlid kun betragte denne Liste, der blev ud- arbejdel i en temmelig kort Tid, som et foreløbigt Arbejde, og det var allerede den Gang mit Haab, senere al kunne bearbejde den grønlandske Flora paa en for mig selv og det botaniske Publikum mere Lilfredsslillende Maade. Skjent jeg ikke table denne Tanke af Syne, blev jeg dog paa Grund af forskjellige mellemliggende Ar- bejder og andre hæmmende Omstændigheder ikke i Stand til at af- slutte delte Arbejde før i den seneste Tid. Da jeg havde mit Manuskript næsten færdigt, traf det sig saa heldigt, at Commissionen for Grønlands geologiske Undersøgelse velvillig tilbød at bekoste Ud- givelsen af en grønlandsk Flora som Led i den Række af Skrifter, omhandlende Grønlands Nalur, som Commissionen med saa meget Held har begyndt.
Naar jeg altsaa nu udsender nærværende Oversigt over Grøn- lands Flora, som anbefales til Bolanikernes skaansomme Bedømmelse, er jeg mig vel bevidst, al om der end er anvendt megen Tid og Omhu påa al gjøre den saa "fuldstændig og svarende lil Øjemedet som muligt, vil der, som i ethvert Arbejde af den Art, vise sig ikke faa Mangler. Thi dels tor jeg ikke haabe, i Arlernes Begrænsning og Beskrivelse overalt at have truffet det rette, dels bør man selv- følgelig baade haabe og vente en sladig Tilvæxt af Arter, som hidtil enten aldeles ikke vare fundne i Grønland eller kun med Tvivl an- givne derfra, efterhaanden som Landets forskjellige Egne blive nøjere botanisk undersøgte. At еп slig Tilvext kan ventes, bliver ind- lysende, naar det belænkes, at selv i det forholdsvis ret vel under- søgle Vest-Grønland har næsten enhver botanisk Rejsende indtil den allerseneste Tid opdaget flere eller færre for Grønlands Flora nye Arter, og i endnu højere Grad kan der ventes Bidrag til det hele grønlandske Artsanlal, naar den for en større Del ukjendte Østkyst maatte blive undersøgt. Medens nemlig hele Grønlands Flora nu
X
kan angives at indbefatte 378 Arter”), er der fra Østkysten kun be- kjendt et Antal af 204 Arter og 12 Afarter, og blandt disse er der kun 7, som ikke tillige ere fundne i Vest-Granland, hvorimod den sidst nævnte Del af Landet besidder c. 170 Arter, som hidtil ikke ere iagllagne i Ost-Gronland. Denne iøjnefaldende Forskjel i Arts- mængden ег vistnok for en vesentlig Del begrundet i Osltkystens langt ugunstigere klimatiske Forhold, men grunder sig ogsaa i ikke ringe Grad paa Vanskeligheden af at berejse denne ugjæstfrie Kyst og de som en Folge heraf kun sparsomme Besog af Botanikere. Vahl har kun eftersøgt Strækningen mellem 60° og 62°, Graah, som ikke var Botaniker, har fra Østkysten mellem 62° og 64° hjem- bragt el Antal af henved 40 Arter, bestemte af Hornemann, men hertil indskrænker sig det botaniske Udbytte fra Ostkystens syd- ligere Del. Højere mod Nord (mellem 73° og 77° N. B.) havde allerede Sabine og Scoresby, som ovenfor nævnt, samlet et Antal Arter, bestemle af R. Brown og W. J. Hooker, men det betydeligste Udbytte fra disse Egne tilvejebragtes ved det tyske Skib Germanias Expedition under Kapt. Coldewey 1869—70, hvorfra et Antal af 89 Arter Fanerogamer og Karkryplogamer medbragtes, samlede af Dhrr. Copeland og Pansch og bestemle af Botanikerne Buchenau og Focke. Der er altsaa en Kyststrekning af omtr, 9 Bredegrader (64—73° N.B.), som aldrig har været botanisk under- søgt, men som det er Fremtiden forbeholdt at tilvejebringe Kund- skab om.
Den her foreliggende Bearbejdelse af Gronlands Flora er, med Samstemning af Commissionen, som har overtaget Udgivelsen af samme, indskrænket til at omfalte Blomsterplanterne og Karspore- planterne. For de lavere Sporeplanters Vedkommende tor det haabes, at det indsamlede, temmelig rige Materiale kan blive bearbejdet og udgivet i en ikke fjern Fremlid, men ved at medoptage disse Af- delinger vilde Udgivelsen af nærværende Arbejde være blevet ikke lidet forsinket, idet der lil Bearbejdelsen af det Stof, de frembyde, og som i Artsantal let turde overslige det dobbelte af Blomsterplanternes, maa forudsæltes Medvirkning af flere Bolanikere, som ikke før efter længere Tids Forløb tør antages at kunne afslutte de vedkom- mende Studier, som for disse lavere Planters Vedkommende ville gjøre Krav paa nøjere Undersøgelser i Grønland (særlig for Svampenes og Algernes Vedkommende) og paa en omhyggelig Bearbejdelse af det
*) Af dette Antal Arter ere nogle dog kun anførte med Tvivl.
XI
allerede tilstedeværende Materiale. Men da der foreligger temmelig omfattende Forarbejder især for Mossernes (ved Dr. Berggren) og Lavernes Vedkommende (ved Prof, Th. Fries, Adj. Grønlund og Dr. Lauder Lindsay)*) tør man haabe, at Udarbejdelsen og Tryk- ningen af denne anden Afdeling af Grønlands Flora ikke vil lade vente ret mange Aar paa sig.
Med Hensyn til Stoffets Ordning og Behandling skal jeg be- mærke, al jeg med Undtagelse af enkelle Lempelser har fulgt det Endlicher'ske naturlige Plantesystem, dog med en Opstilling af Familierne i omvendt Orden, saaledes at der begyndes med de højere fanerogame Familier og sluttes med Karsporeplanterne, hvilket bl. A. har den Fordel, al den forventede anden Afdeling nej- agtig kan slulte sig hertil, naar der begyndes med Mosserne og fortsæltes nedefter. Der er, for at spare Plads, ikke givel nogen Karakteristik af Familier eller Slægter, lige saa lidt som af de mere bekjendte og udenfor Grønland almindelige Arter, da det tør forud- sælles, al saa godt som Enhver, der vil benylte denne Bog, har Adgang lil et eller andet af de utallige systematiske eller floristiske Værker, hvor slige Beskrivelser ere givne. Kun i de Tilfælde, hvor enten den grønlandske Form afviger fra de andetsteds forekommende Individer af samme Art, eller hvor en eller anden Slægt, navnlig af de talrigst repræsenterede eller vanskeligere, for Sammenlignings Skyld trænger til en Beskrivelse af samtlige Arter, er en saadan given, ligesom selvfølgelig alle de her for forste Gang beskrevne Arter ere forsynede med en mere udførlig Beskrivelse, Af Hensyn til, at der kan ventes en slørre Læserkreds udenfor end indenfor det Omraade, hvor det danske Sprog er kjendt og forstaaet, har jeg givet Artsbeskrivelser og kritiske Anmærkninger paa Latin, hvor- imod Stedangivelserne ere affallede i det danske Sprog.
Af Citaler ere i Regelen kun saadanne anførte, som have Hen- syn Ш den grønlandske eller de nærmest tilgrænsende Landes Flora, medens for hvert Artsnavn det Skrift er angivel, hvori Arten for første Gang er beskreven. De fleste Arler ere forsynede med en Henvisning lil Flora Danica, i hvilket Værk, paa faa Undtagelser nær, alle grønlandske højere Planter ere afbildede, hvorimod jeg kun undtagelsesvis har henvist til andre Billedværker.
*) Som Appendix til Dr. Rink's seneste (paa Engelsk) udgivne Værk over Grønland (1877) har Dr. R. Brown meddelt en Fortegnelse over de ham den Gang bekjendte grønlandske Sporeplanter.
XI
Da Efterretningerne om den grønlandske Flora findes spredte i en Mængde forskjellige Skrifler, var det nødvendigt, af disse at ud- drage alle de Angivelser om Arlernes Voxesieder, som deri indeholdes. Ved al gjennemgaa delte Materiale fandt jeg, at et ret betydeligt Antal Arter vare saa almindeligt og ligeligt udbredte over hele den bekjendte Kyststrækning af Grønland, at en Opregning af de spe- cielle Voxesteder vilde blive alt for vidtløftig; saadanne Arter har jeg betegnet som «almindelige» med Angivelse af de Grænser, indenfor hvilke de ere fundne, hvorimod jeg antager, at det vil have Interesse i plantegeografisk Henseende, al særlige Voxesleder ere angivne ikke alene for de sjeldnere, men ogsaa for de sporadisk forekommende Arter til Belysning af deres Udbredelsesforhold. For enhver Art især er Nord- og Sydgrænsen angivel saa nøjagtig som muligt efter de til Raadighed staaende Oplysninger; for saa vidl vedkommende Art især har en nordlig Udbredelse, ere Voxeslederne ordnede i Ret- ningen fra N. mod S., i det modsatte Tilfælde i omvendt Orden. Vahls trykte Etiketter indeholde et rel brugbart Grundlag for Kundskab om Udbredelsesforholdene i den danske Del af Vest- Grønland, dog ere nogle af V.s Angivelser modificerede ved senere lagttagelser. Fra Vest-Grønland N. for 72° 48° foreligge forskjel- lige Angivelser fra de senere Aar efler de af Kane, Taylor, Hart o. Fl. samlede Planter; disse har jeg, skjønt den nærmesle Gjen- stand for denne Oversigt er bygget paa del fuldstændigere Materiale, som er tilstede fra den danske Del af Grønland, dog medoptaget, fordi der i geografisk Henseende vanskeligt lader sig drage en skarp Grænse. De af Mr. Hart meddelte Lister over Planter, samlede i de nordligste Egne af Grønland (indtil 82°), som publiceres i Journal of Botany 1880, ere uheldigvis endnu ikke afsluttede og desuden komne mig saa sent i Hænde, at jeg kun tildels har kunnet benytte dem ved Udarbejdelsen af Texten. Paa samme Maade har jeg for Øst-Grønlands Vedkommende optaget alle de Angivelser, som hidrøre fra den nordligste, udenfor det danske Grønland liggende Del.
Om de grønlandske Planters Fordeling i vertikal Retning findes der kun undtagelsesvis Oplysning i det fra Vahl hidrørende Materiale; det største Antal Angivelser af Højden over Havet skylder jeg Rinks og Kornerups Optegnelser; dog er her endnu meget at søge oplyst, og navnlig er der den Vanskelighed tilstede ved Højdeforholdenes Bestemmelse, at Planterne i el saa udstrakt Land som Vestkysten af det danske Grønland selvfølgelig naa til en meget forskjellig Højde over Havet, eftersom deres Voxested er beliggende
XIII
i de sydligere eller nordligere Distrikter. Jeg har i Regelen kun angivet den største absolute Højde, paa hvilken en Plante er mig bekjendt overhovedet at være fundet i Grønland, og det vil af det foreliggende Materiale næppe være muligt al komme videre, før mere detaillerede Oplysninger ere bragle tilveje fra de forskjellige Brede- grader.
I et Arbejde over den grønlandske Flora bør ikke savnes Under- retning om de Navne, hvormed Planterne betegnes i det grønlandske Sprog, og jeg har derfor anført saadanne for alle de Arter, hvorom Meddelelser stode til Raadighed, men delle har dog været forbunden med flere Vanskeligheder. Mange af de Bota- nikere, hvem vor Kundskab om Grønlands Plantevæxt skyldes, have enten aldeles ikke eller kun undtagelsesvis optegnet de grønlandske Plantenavne; et mindre Antal saadanne findes dog i Egedes Her- barium, Vahls Manuskripter og i R. Browns Florula Discoana, flere skylder jeg mundlig eller skriftlig Meddelelse af Justitsraad Rink, Dr. Pfaff og Docent Kornerup. Ved Sammenligning har det været iøjnefaldende, at en stor Del af disse Navne, optegnede efter mundlig Meddelelse af Grønlændere, ere opfattede og ned- skrevne paa forskjellig Maade af de forskjellige Meddelere, saa at der undertiden endog foreligger 4 à 5 Varianler af, hvad der aaben- bart er samme Navn. Om denne Forskjel nu end i visse Tilfælde kan hidrøre fra, at et Navn udtales forskjelligt paa forskjellige Steder af Landet, er den dog sikkert oftere begrundet i urigtig Op- fattelse af Meddeleren, hvilket bekræftes derved, at flere saadanne Varianter af Navne ere mere eller mindre afvigende fra den Skrive- maade, som efter Navnets Betydning i det grønlandske Sprog maa være den relte. Som et Korrekliv til disse afvigende Skrivemaader har jeg været saa heldig fra den sagkyndigste Haand at modtage et værdifuldt Bidrag, idet Seminarielærer Kleinschmidt, som utvivlsomt er den bedste Autorilet i Spørgsmaal, det grønlandske Sprog ved- kommende, velvillig har meddelt mig en Fortegnelse over el større Antal grønlandske Plantenavne, og hvor disse sikkre Benævnelser ere forhaanden, har jeg kunnet/udelade flere af de tidligere som formentlig ungjagtige. Men der er el stort Antal (over Halvdelen af de grøn- landske Planter) tilbage, for hvilke aldeles intet grønlandsk Navn har kunnet opspores. Dels kan dette nu være begrundet i, at vedkom- mende, enten sjeldnere eller uanselige, Arter aldeles intet Navn have i Folkesproget, dels i den Kjendsgjerning, at nær beslægtede Arter, f. Ex. Brægner, Græsarler, Carices о. fl., ligesom hos andre Folke-
+
XIV
slag, saaledes ogsaa i Gronlændernes Foreslillingskreds ere sammen- fallede i et Fællesbegreb, der ogsaa belegnes med et fælles Navn, i det hejeste kun med et Tillægsord for de mere fremragende Arter i en slig slørre Slægt eller Gruppe. Men det er fremdeles sand- synligt, hvad der fremgaar af flere Meddelelser, al der i de for- skjellige Egne af Landet her, ligesom andetsteds, bruges forskjellige Navne for at belegne en og samme Plante, eller at en Art, for hvilken i en vis Egn intet Navn er kjendt, kan have et saadant 1 en anden Egn af Landet, og del er tillige let forklarligt, at de Rej- sende, som have besøgt Grønland, men i Regelen ikke dvælet lenge paa hvert enkell Sted, ikke ere komne til Kundskab om samtlige der brugelige Navne. Det er derfor sikkert, at de her meddelte Bidrag af denne Arl ere megel ufuldstendige, men jeg har dog ikke villet lilbageholde dem, fordi de kunne tjene som Udgangspunkt for mere omfallende Undersøgelser i denne Retning. Hr. Justitsraad Rink har velvillig meddell nogle i sproglig Henseende oplysende Bemerk- ninger, der findes som Tilleg til den ved Slutningen af Bogen trykte alfabelisk ordnede Fortegnelse over de i Texten anforte gron- landske Plantenavne, hvilket vil give de spredte Navneangivelser et forøget Værd.
Den Betænkelighed, som jeg af nær liggende Grunde ofle har følt, ai der knytter sig til den Omstændighed, at jeg paalager mig at for- falle en Skildring af Grønlands floristiske Forhold uden selv at have besøgt dette Land, har jeg (roet at kunne se bort fra, dels af Hen- syn til, at der neppe nogetsteds findes saa fuldstændigt et Materiale til Grønlands Flora samlet paa ét Sled som i Kjøbenhavns botaniske Museum, dels fordi det maa synes naturligt, at Grønland, hvis største og bedst undersøgte Del hører til det danske Monarki, ogsaa i bo- tanisk Henseende bliver beskrevet ved danske Kræfter, ligesom det i andre Retninger fornemlig er beskrevet ved danske Videnskabsmænd. Mit Arbejde er desuden blevet lettet ved fortrinlig Understellelse fra forskjellige med Grønlands Natur bekjendte Videnskabsmænd, og lige- som det er min Pligt her at. udtale min bedste Tak til Enhver, som har ydet mig Bidrag paa forskjellig Maade, maa jeg særlig henvende min Tak til Dhrr. Justitsraad, Dr. Rink, Prof. Johnstrup, Semi- narielærer Kleinschmidt og Docent Kornerup, uden hvis Hjælp det ikke vilde have værel mig muligt åt udføre dette Arbejde, og lil Prof. Th. Fries og Dr. S. Berggren, som med megen Libe- ralitet have overladt mig større Rækker af sjeldne og tvivlsomme Planter til Undersøgelse.
XV
Hvad der særligt vil bidrage til at erstatte min Mangel paa personligt Kjendskab til Grønlands Natur er den Skildring af Grøn- lands Nalurforhold, som Docent Kornerup, der gjenlagne Gange har berejst forskjellige Egne af Grønlands Vestkyst, har meddelt som Indledning.
En anden Tilgifl, der tør antages at vere kjærkommen for Læserne af Bogen, idet den letter dennes Brug betydeligt, er de tre Kaart over Grønland, som Commissionen for Grønlands Undersøgelse velvillig har stillet til Raadighed. Paa disse Kaart har Professor Johnstrup havt den Godhed at anbringe de allerfleste Stednavne, saavel paa Vestkysten som paa den sydlige Del af Østkysten, der ere anførte i Oversigten over Grønlands Flora.
Til Slutning maa jeg udtale det Haab, at dette lille Arbejde maa blive velvillig modtaget af den Kreds, for hvilken det nærmest er bestemt, som et Bidrag til nøjere Kundskab om et interessani Lands Vegetation, der hidtil har været mindre almindelig kjendt end det fortjener.
Kjøbenhavn, Maj 1880.
Joh. Lange.
XVI
Fortegnelse
over
de i «Oversigt over Grønlands Flora» benyttede og anførte Skrifter,
med Forklaring af de til disses Betegnelse anvendte Forkortninger.
Adams — M.F. Adams i Memoires de la soc. imp. de naturalistes de Moscou.
Ait. — W.Aiton, hortus Kewensis or a catalogue of the plants eultivated in the Roy. botanic garden at Kew. 1—3. London 1789.
All. — C. Allione, Flora Pedemontana s. enumeratio methodica stirpium indigenarum Pedemontii. 1—3. Aug. Taur. 1785.
And. — N.J.Andersson, Plantae Scandinaviae, descriptionibus et
figuris analyticis adumbratae. Fase. 1. Cyperaceae Scandina- viae. Holmiae 1849. Fasc. 2. Gramineae Scandinaviae. Hol- miae 1852.
— Monographia Salicum hue usque cognitarum. Pars 1. Holmiae 1867 (ex Actis Reg. Acad. Scient.).
— Salicineae i De Candolles Prodromus, vol. XVI, 2 (1868) og i Blytt, Norges Flora, vol. 2. 1874.
Ängstr. = J. Angstrom, Anmärkningar om de skandinaviska arlerna af slägtet Botrychium (i Bot. Notiser 1854). Bab. — C. C. Babington, Manual of British botany, 7 edition.
London 1874.
Baril. == F.G.Bartling u. H.L. Wendland, Beilrage zur Botanik. 1—2. Götlingen 1824—25.
Beauv. == A.M.F.J.Palisot de Beauvois, Essai d’une nouvelle Agroslographie ou nouveaux genres de Graminées, avec figures réprésentant les caractères de tous les genres. Paris 1812.
XVII
Bechst. == J. М. Bechstein, Diana oder Gesellschaftsschrift zur Er- weiterung u. Berichtigung der Natur-, Forst- u. Jagdkunde. Bd. 71495
Berggr. = S. Berggren, Bidrag til kännedom om Fanerogamfloraen vid Diskobugten och Auleitsivikfjorden ра Grönlands vestkust (Kgl. Vet. Akad. förhandl. 1871).
— Bilag til Nordenskiölds redogörelse for en expedition till Grön- land 1870 (Kgl. Vet. Akad. förhandl. 1870, N. 10).
Bernh. = J. J. Bernhardi i Schraders Neues Journal für die Bo- tanik.- 1. Erfurt 1806.
Beurl. — P.J. Beurling, Luzularum Scandinaviae conspectus (i Bo- taniska Notiser 1853).
Bge. — A. de Bunge i Mémoires de l’acad. imp. des sciences de St. Pelersbourg og i Ledebour’s Flora Rossica.
Bigel. = J. Bigelow, Florula Bostoniensis. Boston 1840.
Blytt = М. N. Blytt, Norges Flora eller Beskrivelser over de i Norge vildt voxende Karplanter tilligemed Angivelser af de geo- graphiske Forholde, under hvilke de forekomme. 1 Del. Chri- sliania 1861. — 2—3 Del ved А. Blytt. Christiania 1874— 1876.
Boiss. = Е. Boissier i De Candolles Prodromus, vol. ХИ (Mono- graphia Plumbaginearum).
Bong. = Bongard, Observalions sur la végétation de Vile de Sitcha (i Mem. de l’acad. imp. des sciences de $. Petersbourg, sen. Viol. 2;. 1833).
Boott = Bootl, Сурегасеае i ТУ. J. Hooker's Flora Boreali-Ameri- cana, vol. 2, 1840. | Bot. Not. = Botaniska по $ег, udg. af Lindblom, N. J. Andersson,
К. Е. Thedenius, Th. Fries og О. Nordstedt.
Bot. Reg. — Botanical Register by Edwards (vol. 1—13) and Lindley (vol. WA 33); London 1815—47.
Bot. Tidsskr. = Bolanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske For- ening i Kjøbenhavn (red. af P. Heiberg og H. Kiærskou). 1—11. Kbhvn. 1866—80.
A. Br. = А. Braun, i Doells Rheinische Flora. Frankfurt а. M. 1843.
R. Br. = В. Brown, List of plants collected on the coast of Baffins Bay and ‘of Possession Bay (from: «A voyage of dis- covery in H. M. ships Isabella and Alexander» by J. Koss). London 1819.
XVII
В. Br. = В. Brown, Chloris Melvilleana, А List of plants collected in Melville island in the year 1820 by the officers of the voyage of discovery under Capt. Parry. London 1823.
— Vermischte bot. Schriften В. Browns, übersetzt von С. G: Nees v. Esenbeck, Leipzig 1825. (Deri J. Richardson, Bot. Anhang zu Kapt. Franklins Bericht у. einer Reise nach den Küsten des arkt. Meeres, mit Nachlrägen von В. Brown).
В. Br. = В. Brown (of Campster), Рога Discoana, contributions to the phytogeography of Greenland within the parallels of 68—70° North latitude (Trans. Edinb. Bot. Soc. 1868).
В. et F. = F.Buchenau et W.O.Focke, Bolanik (Gefässpflanzen) _ der 2 deutschen Nordpolarfahrt у. Kapt. Koldewey, 1869—70. Campd. — F. Campdera, Monographie des Rumex, précédée de quelques vues générales sur la famille des Polygonées. Paris
1819.
Cham. == A. Chamisso, Adnotationes ad Kunthii Floram Beroli- nensem,
— et Schldl. = Chamisso et Schlechtendal i Linnaea 1826.
Clus. = CG. Clusius, Rariorum aliquot stirpium per Pannoniam, Austriam el vicinas quasdam provincias observatarum historia, 4 libris expressa. Antwerpiae 1583.
Dene. = J. Decaisne i De Candolles Prodromus, vol. XIII. (Mono- graphia Plantaginearum). i
DC. = A. P, De Candolle, Regni vegetabilis systema naturale, s. ordines, genera et species plantarum sec. methodi naturalis normas digestarum et descriptarum. 1—2. Paris 1818—1821.
— Prodromus Systematis naluralis regni vegelabilis, vol. 1—XVII. Paris 1824—73.
— et J. B. de la Marck, Flore française ou descriptions suc- cinctes de toutes les plantes qui croissent naturellement en France, 3 ed. Paris 1815.
Alph. DC. = Alph. De Candolle. Monographie des Campanula- cées, Paris 1830.
Desv. — А. N. Desvaux, Journal de botanique, vol. 1—4. Paris 1813—14.
Don = D. Don i Edinburgh philosophical journal (1834).
Drej. == $. Drejer i Flora Danica, fase. 40—41.
— Flora excursoria hauniensis. Hauniae 1838.
— Revisio critica Caricum borealium (i Krøyers пани. Tids- skr. Ill).
XIX
D. R. — Du Rieu de Maisonneuve i Bulletin de la société bo- tanique de France, vol. 8.
Dur. = Е. Durand, Plantæ Kaneanæ Gronlandicæ (Bestemmelse og Beskrivelse af de paa Kane's Nordpolfart samlede, Planter).
Ehrh. = Е. Ehrhart, Beiträge zur Nalurkunde u. den damil ver- wandten Wissenschaften. 1—7. Hanover u. Osnabrück 1787 +—92.
Engl. = A. Engler, Monographie der Gatlung Saxifraga L. Breslau 1872.
Engl. Bot. = English Botany (Smith and Sowerby), vol. 1—36. London 1790—1814 and Supplement (W. J. Hooker), vol. 1—4. London 1831—49.
Fisch. = F. Fischer i: Ledebour, Flora Rossica.
Fl. Dan. = Icones Florae Danicae (editoribus Oeder, O. F. Müller, М. Vahl, J. W. Hornemann, S. Drejer, Е. Liebmann, Joh. Lange), voll. 1—17 et Suppl. vol. 1. Hauniae 1761—1880.
Fr. = Elias Fries, Noviliae florae Sueciae ed. 2 et Mantissae 1—3. Lund et Ups. 1828—-42.
— Summa vegelabilium Scandinaviae, 1—2. Holmiae 1846—49. — Symbolae ad historiam Hieraciorum. Ups. 1848. — Epierisis generis Hieraciorum. Ups. 1862.
Th. Fr. = Th. M. Fries, Tillägg till Spetsbergens fanerogame Flora (Kgl. Vet. Akad. förhandl. 1869). Fel. == Е. Fenzl, Versuch einer Darstellung der geogr. Verbreitungs-
u. Vertheilungsverhältnisse der Alsineen. Wien 1833.
Gaud. = J. F. G. P. Gaudin, Agrostologia Helvetica, 1—3. Paris et бепеу. 1811.
Gies. — К. L. Giesecke, List of plants in the article «Greenland» (Brewsters Edinburgh encyclopædia).
— mineralogisk Rejse i Grønland, udg. af F. Johnstrup. Kbh. 1878.
Gmel. —= C. C. Gmelin, Flora Badensis, Alsatica et confin. regio-
num, 1—4. Carlsruhe 1805—26.
=: $. 6, Gmelin, Observationes et descripliones botanicae i
Nov. comm. Acad. scient. Petropol. T. ХИ. 1768.
Good. — Goodenough, i Transactions of the Linnean sociely.
Graah — У. А. Graah, Undersogelses-Reise til Østkysten af Gron- land. Kbhvn. 1832.
Grah. = J. Graham i Edinburgh new philosophical journal 1829.
Gray — Asa Gray, Manual of the botany of the northern united states. N. York 1863.
b*
XX
Gren. Godr. = C. Grenier et D. A. Godron, Flore de France ou description des plantes qui croissent naturellement en France et en Corse. 1—3. Paris 1848—55.
Grev. — R. K. Greville (in Memoirs of the Wernerian society III).
Griseb. = A. H. R. Grisebach, Genera et species Gentianearum, adjectis observationibus quibusdam phylogeographicis. Stuttg. et Tub. 1839.
Gunn. = J. Е. Gunnerus, Flora Norvegica, I—II. Nidrosiae et Hauniae 1766—72.
Gärtn. = J. Gaertner, De fruetibus et seminibus plantarum, 1—3. Sluttg. et Lips. 1788—1807. \
Hall. fl. = 6. Е. у. Haller (in Seringe, Mus. Helvet. 1).
Hart. = H. C. Hart, on the botany of the British Polar-expedition of 1875—76 (Journ. of Bot. 1880).
Hartm. == С. J. Hartman, Handbok i Skandinaviens Flora, 1—11
Udg. Stockh. 1820—79. _ Hellen. = С. N. Hellenius, De Hippuride. Aboae 1782.
Heynh. = J. Heynhold, Nomenclator botanicus hortensis. Dresd. et Lips. 1840.
Hofm. = G. Е. Hoffmann, Genera plantarum Umbelliferarum. Mosquae 1814.
Hook. fil. = 1. D. Hooker, the first part of the «Outlines of the distribution of arctic plants» i Transactions of the Linnean
society v. 23 (1861) (reprinted in the «Manual and instructions for the arctic expedition» 1875).
Hook. = W. J. Hooker, Flora Boreali-Americana or the botany of the northern parts of Brilish America. 1—2. London 1833.
— List of plants, collected by W. Scoresby. Edinb. 1823.
— Appendix to Parry’s 2 voyage.
Hopp. = D. H. Hoppe, Botanisches Taschenbuch. Regensburg 1790 — 1811.
Horn. = J. W. Hornemann, Forsøg til en dansk oekonomisk Plantelere, Tredie forøgede Oplag. 1—2. Kbhvn. 1821—37.
— s. Graah's Rejse. |
— s. Flora Danica.
Host == №. Т. Host, Icones et descriptiones Graminum Austriacorum. 1—4. Vindobonae 1801—1809.
Huds. = W. Hudson, Flora Angliea. London 1762 (ed. 2, 1788).
XXI
Jacq. = N. I. у. Jacquin, Florae Austriacae $. plantarum selecla- rum in Austriae archiducalu sponte crescenlium icones, descrip- tionibus et synonymis illustratae. I—V. Viennae 1773—78.
Koch == М. D. J. Koch, Synopsis florae Germanicae et Helvelicae. Frankf. 1837. Ed. 2. Leipzig 1843—45. Kth. = K.S.Kunth, Synopsis plantarum, quas in ilinere ad plagam
aequinoctialem orbis novi collegerunt A. Humboldt et A. Bonpland. 1—4. Paris 1822—25.
Be —= "#0 Т. wz ing: Lam. — J. B. de la Marck, Encyclopédie méthodique. Botanique. 1—13. Paris 1788—1817. Lang == O.F. Lang, Caricineae Germanicae et Scandinavicae (i Lin- ` nea 1847).
Lge. = Joh. Lange, Haandbog i den danske Flora. 3. Udgave. Kbhvn. 1864.
— $. Flora Danica.
— 5. Rink, Grønland.
Laxm. = Е. Laxmann, Novae plantarum species (i Nov. com- ment. Acad. scient. imper. Petrop. T. XV (1771)).
Led. = С. F. a Ledebour, Flora Rossica $. enumeratio plantarum in totius imperii Rossici hucusque observalarum. T. I—IV. Stuttgarliae 1842—53. ,
Lehm. Prim: — J. G. С. Lehmann, Monographia generis Primu-
larum. Lipsiae 1817.
— Potent., Monographia generis Potentillarum. Hamburg 1820. Supplementum monogr. Potent. Hamb. 1835.
— — Revisio Potentillarum. Vratisl. et Bonn. 1856.
— Pug., Novarum et minus cognilarum stirpium pugilli 1—8. Hamb. 1828—44.
Lej. = А. L.S. Lejeune, Flore des environs de Spa. 1—2. Liege 1811— 13. Liebm. = F. M. Liebmann (se Flora Danica).
Light. = J. Lightfoot, Flora Scolica. London 1777.
Liljebl. = $. Liljeblad, Utkast till en svensk flora, Upsala 1792. (3 Udg. 1816).
Lindbl. = А. Е. Lindblom, Bidrag till kännedomen af de Skandi- naviska arterna af släglel Draba. Stockholm 1840.
— Botaniska notiser 1839. Linnea, vol. 13.
Lindeb. = С. J. Lindeberg, Resa i Norge (Bot. noliser 1855).
— Bidrag i Hartman’s Skandin. Flora og i Blytt’s Norges Flora.
XXII
Lindl. = J. Lindley, The genera and species of Orchidaceous plants. 1—7. London 1830—40. 708 —— C. у. Linné.
Г. Fl. Suec. == Linné, Flora Suecica. 1745, ed. 2, 1755.
L. Sp. pl. = Linné, Species plantarum. 1—2. Holmiae 1753.
Lundstr. = A. N. Lundstrom, Kritische Bemerkungen über die Weiden Nowaja-Semljas u. ihren genelischen Zusammenhang (Acad. scient. Ups. 1877).
Lest. = L. L-Lzstadius, i kgl. Vet. Akad. handl. 1822.
— i Wikströms Ärsberättelse 1850.
— Loca parallela plantarum in Suecia boreali. 1831.
Mey., С. А. = С. A. Meyer, Cyperaceae novae, descriplionibus et iconibus illustratae (Mem. soc. imp. des naturalistes de Moscou).
— Verzeichniss der Pflanzen, welche in 1829—30 in Caucasus п. am westlichen Ufer des Caspischen Meeres gefunden worden sind. St. Petersb. 1831. i
Mey., Е. = Е. Meyer, De plantis Labradoricis, libri 3. Lipsiae 1830. |
Miche. = F. A, Michaux (et Г. С. Richard), Flora Boreali-ameri- сапа. 1—2. Paris. et Argentorati 1803 (ed. 2, 1820).
Milde — J. Milde, Filices Sileciae.
— Monographia Equisetorum. Dresden 1865.
Mühlend. = H. Mühlenberg, Catalogus plantarum Americae sep- tentrionalis hucusque cognitarum. Lancaster 1813 (ed. 2, Phi- ladelphia 1818).
Mill. = 0. Е. Müller (s. Flora Danica).
Nolt. = Е. Е. Nolte, Noviliae florae Holsalicae. Kilonii 1826.
Oed. = 6. С. у. Oeder (vid. Flora Danica, cujus fase. 1—9 edidit).
O36 —— PO sb aie Kk.
Pall. = P. S. Pallas, Reise durch verschiedenen Provinzen des Russischen Reiches. 1—8. St. Petersb. 1771—76.
— Flora Rossica s. stirpium imperii Rossici per Europam et Asiam indigenarum descriptiones el icones. Petropoli, 1, 1—2. 1784 —88.
Pers. = C. H. Persoon, Synopsis plantarum s. Enchiridion botani- cum. 1—2. Tubing. 1805—-7.
Pourr. = P. А. Pourret (i Memoires de Toulouse).
Ргей = К. В. Presl, Reliquiae Haenkeanae. 1—2. Pragae 1836.
— Tenlamen Pleridographiae. Pragae 1836. :
XXII
Pursh = F.T.Pursh, Florae Americae septentrionalis. 1—2. London 1814—16. Rad. = J. Radius, Dissertatio de Pyrola et Chimophila. Lipsiae 1821. Rchb. = Н. С. L. Reichenbach, Icones florae Germanicae, voll. 1—22. Lipsiae 1834—-67. | — Flora Germanica excursoria. Lipsiae 1880—8382. Retz. = A. J. Relzius, Florae Scandinaviae Prodromus. Holmiae 1779 (ed. 2, Lips. 1795). — Observationes botanicae, 6 fasciculis comprehensae. Lipsiae
2419 097% | Rgl. = Е. Regel, Monographia Belulacearum Вос usque cognita- rum. Mosquae 1861. ,
— Monogr. Betulacearum i DC..Prodr., vol. XVI, 2 (1868). Rich. = L. C. Richard (s. Michaux).
Richards. — J. Richardson, Appendix lo Franklin’s narralive of a journey 10 the shores of the Polar-Sea. London 1823. Rink = H. Rink, Groenland, geographisk og statistisk beskrevet.
1—2. Kbhvn. 1852—57. (Naturhistoriske Bilag af J. Rein-
hardt, J. С. Schiodte, О. A. L. Mørch, С. Lütken og Joh. Lange). — Greenland, 1877 (Bot. Bidrag af R. Brown og Joh. Lange). Rohrb. == Р. Rohrbach, Synopsis der Lychnideen (af Linnea 1869).
Roth = A. W. Roth, Tentamen florae Germanicae. 1—3. Lipsiae 1788—1800.
Rottb. = C. Friis Rottbøll (i Acta Soc. Haun.).
Rupr. == F. J. Ruprecht, Symbolae plantarum Rossiae.
hk. & S. = Roemer, J. J. et Schultes,-J. A., С; Linnæi Systema
vegelabilium secundum classes, ordines, genera, species. Edilio nova I—VII. Stuttgarliae 1817—30.
Salish. = В. А. Salisbury (i Transactions of the Linnéan Society, vol. 8).
Schk. — C. Schkuhr, Botanisches Handbuch. 2 Aufl. Leipzig 1808.
Schleich. = J. С. Schleicher, Catalogus plantarum in Helvelia eis-
et transalpina sponte nascenlium. Bex 1800 (ed. 4, 1821). Schrad. = H. A. Schrader, Flora Germanica. T. I. Gollingae 1806. Schrk. = F.P.v. Schrank, Baiersche Flora. 1—2. München 1789. Schreb. = J. С. D. у. Schreber, Spicilegium Florae Lipsiae. Lip-
siae 177.1.
. — Beschreibung der Gräser nebst ihren Abbildungen nach der Natur.
1—3. Leipzig 1769—1810.
XXIV
Schultz = К. Е. Schultz, Prodromus florae Stargardiensis. Berol. 1806, c. Supplemento 1819.
Schum. = С. Е. Schumacher, Enumeratio plantarum in partibus Sjæl- landiae septentrionalis et orientalis. 1—2. Hauniae 1801—1803.
Scop. = J. A. Scopoli, Flora Carniolica. 1—2. Viennae 1760 (ed. 2, 1772).
Sm. = J. E. Smith, A Compendium of the English Flora. London 1829 (2 ed. 1836).
Soland. — Solander (i Aiton’s hort. Kew.).
Sommerf. = $. С. Sommerfelt, Supplementum florae Lapponicae, quam edidit Dr. @. Wahlenberg. Christiania 1876.
Spreng. — К. Sprengel, С. Linnæi Systema vegetabilium, ed. XVI, 1—5. Gottingae 1825—27:
Sternb. == К. у. Sternberg, Revisio Saxifragarum, iconibus illu-
strata, Ratisbone 1810. Steud. — E. G. Steudel, Synopsis Graminum, 1855.
Sw. — O. Swartz, Synopsis Filicum, earum genera el species systematice complectens. Kiliae 1806.
Tayl. = J. Taylor, Notice of flowering plants and ferns collected on both sides of Dawis Street and Baffins Bay (Trans, bot. Soc.). Edinb. 1862. |
Torr. et Gr. = J. Torrey and Asa Gray, a Flora of North Ame- rica. 1—2. New York 1838—43.
Turcz. = N. Turezaninow, Flora baicalensi-dahurica. Mosquae 1842—45.
Vahl, J. == J.Vahl, Bot. notiser 1840.
— Bidrag til Flora Danica.
Vahl, М. = М. Vahl, Enumeratio plantarum vel ab aliis, vel ab ipso observatarum. 1—9. Hauniae 1804—6.
— s. Flora Danica og Acta Soc. Haun., vol. IV.
Vill. = D. Villars, Histoire des plantes de Dauphiné. 1—3. Gre- noble 1786—89.
Wahlb. = Р.Е. Wahlberg, Flora Gothoburgensis, 1—2. Upsaliae 1820—24.
Wahlendb. = G. Wahlenberg, Flora Lapponica. Berolini 1812.
— Flora Suecica, enumerans plantas Sueciæ indigenas, post Lin- næum edila. 1—2. Upsaliae 1824—26. :
Waldst. Kit. = F. A. v. Waldstein et P. Kitaibel, Descriptiones et icones plantarum rariorum Hungariæ. 1—3. Viennae 1802 -—1812.
XXV
Web. = G. H. Weber (Wiggers), Primitiae florae Holsaticae. Kiliae 1780.
Wikstr. — 1. E.Wikström, Arsberattelse om framstegen uti Botanik for åren 1826—42. Stockholm 1827 —44.
Willd. = C. L. Willdenow, Enumeratio planlarum horti regii Be- rolinensis. Berolini 1809. |
— Linnæi species plantarum edilio 4%. 1—6. Berolini 1797— 1830.
Wormskj. = М. Wormskjold, i Athene 1813.
Fortegnelse de benyttede Plantesamlinger
med Angivelse af Samlernes Navne.
Berggr. = Dr. S. Berggren, Planter, samlede paa Nordenskiôlds Exped. til Grønland 1870.
Breutel = Missionair Breutel i Syd-Gronland. Planter i Prof. Th. M. Fries’s Herbarium.
R. Br. = Dr. R. Brown (of Campster), Planter, samlede i Egnen
om Disco, paa Whympers Exped. til Gronland 1867.
С. et P. = Dr. В. Copeland og Dr. A. Pansch, Ost-Gronlandske Planter, samlede paa den 2den tyske Nordpol-Expedition under Kapt. Koldewey 1869—70.
Eged. = P. Egede, grønlandsk Herbarium, opbevaret i Bot. Haves Bibliothek i Kjøbenhavn.
Th. Fr. = Prof. Th. M. Fries, Planter, samlede i Vest-Gronland paa den svenske Expedition 1871.
Graah == Kaptain W. А. Graah, Planter, samlede paa den danske Expedilion til Ost-Grenland 1829—30, bestemte af Hornemann og opbevarede i Bot. Haves Herbarium.
Но. = Kaptain С. Holbøll, Planler, samlede i У. Grønland.
Korn. = Docent A. Kornerup, Planter, samlede i V. Grønland paa de danske Expeditioner 1876—79.
XXVI
Norm. — Kaptain Normann, Planter, samlede ved Ivigtut.
Olr. = С. М. $. Olrik, Direktør for Grønl. Handel, Planter, samlede paa Disco-Øen.
Pf. = Dr. Pfaff, Planter, samlede ved Jakobshavn og Klaushavn,
Rab. == Grev Raben, Planter, samlede i V. Grønland, opbevarede i
Bot. Haves Herbarium.
Rink = Dr. H. Rink, Direktør for Grønl. Handel, Planter, samlede i V. Grønland. ы
Schi. == Schiodte, Læge ved Ivigtut, Planter, samlede dersteds.
М. Sm. = Fru М. Krarup-Smith, Planter, samlede paa Disco-Gen.
Т. Труд. = Fru Tabitha Thygesen, Planter, samlede i У. Gron- land.
Г. = Dr. J. Vahl, Planter, samlede i У. og Ø. Grønland 1828—36 opbevarede i Bot. Haves Herbarier.
I
Wormskj. == Lieut. М. Wormskjold, Planter, samlede i V. Gron- land, opbevarede i Bot. Haves Herbarier.
Forklaring af
de vigtigste i Texten forekommende Tegn.
— enaarig.
== (oaarig.
— Vedvarende (9: urteagtig, men flere Gange blomstrende). = lræ- eller buskagtig.
== Hanblomst eller Hanplante.
Hunblomst eller Hunplanle,
== Tvekjonsblomst.
|
+ +0 Gr ROO |
Planternes Højde er angivet i Fod og Tommer (Е. Ех. 4” 1. = 4 Tommer lang), undtagelsesvis i Metermaal (Г. Ex. 3 mm. 1. 3 Millimetre lang).
|
XX VII
Bemærkninger
om
Gronlands almindelige Naturforhold af
A. Kornerup.
At angive med nogen Nojaglighed, hvor stort Grønland er, lader sig naturligvis ikke gjøre, saa længe dels Grænser. ikke fuldstændig ere kjendte. Man plejer dog sædvanlig at sælle dels Areal til imellem 30 og 40,000 Kvadratmile; men del maa samtidig erindres, al heraf ere imellem 20 og 30,000 Kvadratmile af Indlandel (det indre Høj- land) dækkede med evig Is, og at kun den mindste Del, det af Fjorde gjennemskaarne Yderland egner sig til Opholdssted for Planter, Dyr og Mennesker. .
Sydspidsen, Cap Farvel eller Statenhuk ligger omtrent. paa 59%50' nordlig Brede og 43740' vestlig Længde fra Greenwich. Det nordøstligste kjendle Forbjerg er Cap Bismark paa 77° n. Br., og en slørre Del af Østkysten følger den 20de Længdegrad ned til Scoresbys Kyst med Cap Brewster paa 22° у. L. og 70° 10‘ n. Br. Her drejer den mod Sydvest som Blossevilles Kyst; men er tildels ubekjendt”) lige ned til Graah’s nordligste Punkt, Danebrogsøen paa 65° 15‘ п. Br. Rimeligvis danner Kysten nu en større Bugt, løber tilsidst omtrent i SSV. indtil Landets Sydspids Cap Farvel.
Nu bøjer Kystlinien skarpt af mod Nordvest, krummer sig i Be- gyndelsen slærkt, men retter sig efterhaanden ud, gaar fra Holslens-
*) Se: A.Mourier, «Ingolf»’s Expedition i Danmarksstredet, 1879. Geogr. Tidsskrift, 4de Bind, 1880.
XXVIII
borg et Stykke i nordlig Retning indenfor den 54de Lengdegrad; men løber derpaa mod NNV., indtil den naar Melville-Bugten, om- iment paa 75? п; Br.
Nordsiden af denne Bugt strækker sig henved 10 Længdegrader i vestlig Relning ud til Cap York, som ligger paa 67° у. L. og 76? n. Br. Nu kommer Cap Parry paa 77° n. Br. samt det vestligste Punkt, Cap Alexander, paa 78° 20° п. Br. og 73° 20' у. L. Resten af den grønlandske Kyst strækker sig som en temmelig uregelmæssig Linie i nordøstlig Retning, indtil den ovenfor den 82de Bredegrad synes at dreje af imod Øst; men her ophører vort Kjend- skab til den”).
Robesons-Stredet er kun 5—8 Mile bredt; Gronlandssiden kaldes Halls Land, og ligeoverfor dette ligger Grants Land .med Nord-Amerikas nordligste Forbjerg Cap Columbia.
Kennedy-Strædet har omtrent en lignende Brede; Øst derfor ligger Washingtons Land, og paa den modsatte Side Grinnels Land.
Smiths Sund er fra 10 indtil en Snes Mil bredt; paa Amerika- siden ligger her Сар Sabine paa 78°42° п. Br. og omtrent 75° v.L. Paa Baffins-Bugtens Vestside finde vi Jones’s Sund paa. Cap Yorks Bredegrad; Syd derfor North Devon, derefter Lancaster- Sund og Baffins-Landene.
Davis- Strædet er paa det smalleste Sted næppe 50 Mile bredt; paa dets Østside ligger samme Sted Holstensborg Distrikt, og paa Amerikasiden Cumberland. Begge disse Landsdele overskæres af Polarkredsen. Farvandet bliver nu henved 100 Mile bredt, og grænser mod SV. til Hudsons- Strædet og Labrador, hvis Hovedmasse dog liggger $. for Cap Farvels og Kristianias Bredegrad.
Ny Foundland ligger først. nede paa den 504е Bredegrad, allsaa som det nordlige Frankrig.
Fra den 50de indtil den 25de Længdegrad ligger nu det store Atlanterhav aabent for os; først omtrent paa 24° у. L. og 65° 30° о. Br. mode vi Islands Nordvestpynt, hvor Danmarks-Sirædet er omtrent 40 Mile bredt, og paa delte Sted synes det nordvestlige Island at være forbundet med Grønlands Østkyst (det af «Ingolf» sele Land) ved en undersøisk Ryg med højst 350 Favnes Vand- dybde. Mod N. nærmer Island sig tet til Polarkredsen (Grimsey),
*) C.Irminger, Den engelske Nordpolarexpedition 1876 under Кари. Nares. Geogr. Tidsskrift, I. Bind, 1877.
XXIX
altsaa omtrent paa Breden af Cap Dan, N. for Danebrogsoen, eller som den nordligste Del af den botniske Bugt.
Vulkansen Yan Mayen ligger paa 8° т. L. og 71° п. Br., altsaa paa samme Brede som Scoresbys Kyst og det nordligste Norge, og paa omirent samme Længde som Færøerne.
Bjørneøen (S. for Spidsbergen) ligger først paa 19° ø. L. og lidt sydligere end Shannon-Øen paa Grønlands Østkyst.
Spidsbergens Vestside naar omtrent til 10° ø. L., dens Syd- spids ligger paa 17° 0. L. og 76° 30‘ п. Br., altsaa: Breden af Kolde- wey-Øerne $. for Cap Bismark. Afstandene fra Grønlands Østside til de nærmeste Landmasser er altsaa fra over 50 til omtrent 150 Mile.
De danske Kyststrækninger benævnes sædvanligt Kong Frederik den Sjelles Kyst paa Ostsiden af Landet og det søndre og nordre Inspektorat paa Vestkysten. Da nærværende Flora led- sages af Kaart, ville. vi blot fæste Opmærksomheden paa en Del vig- ligere Punkter, som ligge udenfor deres Omraade.
Paa Vestkysten, imellem Robesons Strædet og Kennedy-Strædet ligger Petermanns Fjord med Polaris Bay paa 81° п. Br. Humboldts Gletscheren ved Smiths Sund ligger mellem 80° og 79° n. Br. Renselaer- Bugten træffes lidt N. for Cap Alexander; i denne Egn findes adskillige Eskimoer (Sarfalik). Nogel sydligere kommer Foulkes Fjord, Murchisons Sund, Hval-Sund og Inglefields Golf med Northumberlands Øerne. - Ikke langt fra Cap Parry (77° п. Br.) træffes Carey-Øerne og’SO. for disse ligge de af Eskimoer beboede Pladser omkring Cap York. De vigligste Punkter paa Østkysten, fra "hvilke Graah hjembragte Planter, vare Ekalemiut (Dronning Maries Dal) og Kemisak, omtrent paa 63° 30‘ п. Br. Længere mod N. ere Egnene mellem Scoresbys Kyst og Kejser Fr. Josephs Fjord delvis undersøgte.
Man antager for Tiden, at der ned igjennem hele Grönland fra Nord til Syd, men nærmest Østkysten, strækker sig en Alpekjæde, hvis højeste kjendte Punkter ere Petermanns Spitze, der antages at være over 10,000 Fod, og den bestegne Payers Spitze, 7000 Fod, begge paa 73° n. Br. Længere nede kommer Mont Rigny, 7600 Fod, paa 69° n. Br.; Ingolfs Fjeld, 5532 Fod, paa om- trent 66° 20° n. Br., og endelig nær Landets Sydspids, indenfor Julianehaabs-Fjordene, Hojder paa 6 à 7000 Fod. Efter al Sand- synlighed gaa de uhyre Snemasser, som falde paa dette Højland, i Tidens Lob over til mæglige Snebræer (Fon, névé), for lidt efter
XXX
lidt at flyde sammen til en Isbræ (Glelscher). Denne Ismasse, hvis Mæglighed er fra faa Hundrede indtil over 1000 Fod, bevæger sig langsomt ned imod Vestkysten og i en mindre Grad ogsaa imod Østkysten. Her forgrener den sig ned gjennem Dalene, hvor den ofte naar Vandfladen i Fjordene, og her er det, at Isfjeldene løs- brydes, paa Grund af Opdriften, og svømme deres Vej ud i Davis- Strædet”). Efterhaanden som Isdekkels Overflade sænker sig fra Øst til Vest, maa nødvendigvis det underliggende Bjerglands højeste Toppe lidt efter lidt komme til Syne, først som enkelte isolerede Toppe, de saakaldte Nunatakker, tilsidst som større Fjeldmasser, der staa i mindre eller større Forbindelse med det før nævnte isfri Yderland. Jensens Nunatakker**) paa 62° 50‘ п. Br. naa henved 5400 Fods Højde over Havet; lidt Øst for disse har indlandsisen en lignende Højde, men er betydelig lavere Vest for dem. Yderlandet paa Vest- kysten naar vel gjennemsnitlig 3 à 4000 Fods Højde over Havet; enkelte Fjelde, som paa Nugsuak-Halvøen (70° 30‘ п. Br.), naa 6000 Fod og maaske mere. Lignende Højder træffes ogsaa i Syd-Gronland; — men der findes dog betydelige Landstrækninger, f. Ex. i Egedesmindes Distrikt og vist nok ogsaa i andre Egne, hvor Fjeldenes Gjennemsnits- højde kun er 1 å 2000 Fod.
Endnu bør her tilføjes, at Yderlandet har en temmelig vexlende Brede. I nogle Egne naar Indlandsisen helt ud til Havet, saaledes ved Humboldts Gletscherer (79—80° п. Br.), ved Frederikshaabs Is- blink (62° 30° n. Br.), og, saa vidt man kan forstaa, ogsaa omtrent lige over for denne, paa Østkysten ved Puisortok, samt noget nord- ligere ved Gyldenloves-Fjord (64° n. Br.). De fleste Steder er Yder- landets Brede 10 à 20 Mile; men endnu bredere er det isfri Kyst- land mellem nordre og søndre Stromfjord og omkring Kejser Franz Josephs Fjord.
Hvad Landets geologiske Bygning angaar, da skal jeg blot i al Korthed nævne de vigtigste Hovedfjeldmasser. Den største Del af Landet bestaar af azoiske Dannelser, især Gnejs og Granit. Gnejsen optreder i flere Varieteter, nemlig almindelig graa Gnejs, Hornblendegnejs, Jerngnejs 0. a., i hvilke der findes underordnede Lag af Glimmerskifer og dermed beslægtede Bjergarler, samt Dolomit og Vegsten. Palæozoiske Kalkstene synes at fore- komme ved Kejser Franz Josephs Fjord. Samme Sted findes Jura-
*) H. Rink, Grønland geographisk og statistisk beskrevet. 1857. **) Meddelelser om Grønland. I. Hefte. 1879.
XXXI
Sandstene og Mergelarter. Den ved Igaliko, ner ved Juliane- haab forekommende rede Sandsten er næppe permisk; dens Alder trenger til nærmere Bestemmelse, Hele Egnen Nord for Humboldts Gletscheren synes at bestaa af silurisk Sandsten. Miocene Samdstene og Skifere, særlig kjendte paa Grund af de deri verende talrige Plantelevninger, findes saa vel i Landet ved K. Franz Josephs-Fjorden som omkring Umanaks-Fjorden og Vaigalttet*). Til denne Formation høre de «nordgronlandske Stenkul» **). Blandt de 2 eruptive Bjergarter skulle vi foruden den grovkornede Gang- granit og de paa sine Steder hyppige Diabas- Gange, blot nævne Basalten i Nordgrønland paa Vestkyslen og langs Østkysten fra Shannon-Øen ned til Fr. Josephs Fjord, samt lignende Traplag over den røde Sandsten ved Igaliko.
Ingen af disse Bjergarler have dog direkle Indflydelse paa Plantevæxtens Karakler i vedkommende Egn af Landet; men deres mindre eller større Modstandskraft overfor Indvirkningen af Luft og Fugtighed, altsaa deres forskjellige Evne til at smuldre hen til løse Jordlag, samt disses lysere eller mørkere Farve er næppe uden Be- tydning.
Det, som danner del egenlige Grundlag for Plantevæxlen paa Yderlandet, er de glaciale Dannelser eller de grovere og finere Sten-, Grus- og Lermasser, som ere spredte rundt over hele Landet eller aflejrede terrasseformet foran Mundingerne af de større Dalstrøg, og udfyldende disses Bund tilligemed Urer og Raser.
Som man veed, stryger der en kold Polarstrøm fra Spidsbergens- havet ned gjennem Danmarks-Strædet langs med Grønlands Østkyst indtil Cap Farvel, hvor den drejer mod Nordvest og gaar endnu el Stykke op i Davis - Strædet. En anden Pålarstrøm, kommende fra Smiths Sund, gaar ned igjennem Baffins-Bugten, men holder sig mest paa den nordamerikanske Side, og de med den følgende Is- masser, den saakaldle Vest-Is, ses sjeldent ved det danske Grønland. Med den østgrønlandske Strøm bringes, foruden Storisen, tillige betydelige Masser af Drivtømmer, der oprindelig maa komme fra Sibiriens iFloder. Muligvis er i sin Tid Plantefrø blevet indført ad denne Vej:
Disse Isstromme tilligemed Landets Form og Udstrækning maa nalurligvis give Klima og Vejrforhold et særligt Præg, som egenlig
“, Oswald Heer, Flora fossilis arctica. 1868. **) Hvis underste Lag tilhøre Kridttiden.
XXXII
ikke skulde ventes paa disse Bredegrader, naar man drager en Sam- menligning med de tilsvarende Dele af Evropa.
Af Aarets Isothermer*) gaar — 15° Celsius gjennem Smiths Sund, — 10° omtrent over Upernivik i nordøstlig Retning, — 5° fra Nordspidsen af Labrador, over Egnen mellem nordre og søndre Strem- fjord, Scoresbys Kyst og tet forbi Bjernegen.
O° Isothermen gaar fra det sydlige Labrador, noget Syd for Ivigtut, over den nordlige Del af Island til det nordligste Norge.
Januar Maaneds Isothermer ere: — 25° fra Hudsons- Bugten (paa 60° n. Br.), op gjennem Baffinslandene og over Melville- Bugten; — 20° omtrent over Upernivik; — 15° omtrent over Jakobs- havn til Kejser Franz Josephs Fjord og over Spidsbergens Sydpynt; — 10° fra Canada til Labrador, over Godthaab til Scoresbys Kyst og op Ш Bjerneoen, — 5° lidt Nord for New York, over New Foundland til Cap Farvel.
Af Juli Maaneds Isothermer ville vi kun nævne den for + 5° Celsius, som ligger omtrent ved Sukkertoppen, hvorfra den synes al svinge ind i Landet og der faa en nordlig Relning, der følger Østkystens Bugter, medens den for + 10° C. gaar midt gjennem Labrador, langt Syd for Cap Farvel og tværs over Island til Nordcap.
Beliggenheden af Isanomalerne eller de Linier, som angive, hvor mange Grader et Steds Middeltemperatur er højere end Nor- maltemperaluren paa dets Bredeparallel, have ligeledes Interesse ved Studiet af Grønlands Flora. I Januar Maaned have New Foundland og Baffinslandene saaledes Isanomalen 0°, medens Cumberland er 21° for varm, det danske Vest- Grønland 74° for varm, Scoresbys Ky$t, Skotland og Norges Vestkyst 15° for varme; og endelig Island 171° varmere, end disse Steder skulde være i Følge deres Bredegrad. . :
I Juli Maaned derimod er Cumberland 6° for koldt; Kysten
mellem Julianehaab og Umanak 5° for kold; Sydspidsen af Landet
og en Del af Kysten Nord for Umanak omtrent 4° for kold; Blosse- villes Kyst, Scoresbys Land og Kejser Franz Josephs Fjord kun 21° for kolde og Island kun 2° for koldt, medens den nordlige Del af Norges. Vestkyst paa samme Tid er 24° for varm.”
Hvad der naturligvis maa spille en stor Rolle ligeoverfor Plante-
*) Joh. Muller, Lehrbuch der‘Physik und Meteorologi. 1875. Ergänzungs- band & Atlas.
~
ХХХ
vexlen i Grønland, paa Grund af Landets betydelige Udstrækning fra Nord til Syd, er Daglysets og Sollysets mindre eller større Varighed.
Paa Breden af Cap Farvel (svarende til Kristiania) er den længste Dags Varighed noget over alten Timer, medens den korteste Dag er noget over 5 Timer.
I Godthaabs-Fjordene (nordre Trondhjems Amt) er den længste Dag henimod 21 Timer, den korteste henimod 3 Timer.
I søndre Strømfjord, Syd for Holstensborg (Beringsstrædet), se vi for første Gang Solen et helt Døgn over Horizonten.
| Vaigallel og paa Scoresby Kyst (nordligste Norge) bliver Solen omtrent 65 Døgn over Horizonten, medens den tilsvarende mørke Polarnat varer omtrent 60 Døgn.
Endelig fåa vi Nord for Cap York omtrent en 110 Døgns og i Smiths Sund en 130 Døgns Polardag.
Allerede af det her anførte kunne vi indse, al Solen her, som i andre Polarlande, frembringer en langt større Sum af lys Tid, end Tilfældet er paa sydligere Breder, Sammenlignes dette Forhold med Isothermernes og de thermiske Isanomalers Beliggenhed, da ses let, at Nord-Grønlands Yderland maa belragles som forholdsvis heldigt slillet, medens Syd-Grønland, der trods sin sydlige Beliggenhed har Storisen paa den ene Side og Indlandsisen paa den anden Side, faar el mere raat Vejrlag, der især viser sig ved for lav Sommervarme. | Vejrlaget paa Grønlands Vesikyst Кап, ifølge Dr. Rink, i det Væsenligste betragtes som et Kystklima, der i Nord-Gronland er gjennemgaaende tørt og stadigt, i Syd-Grenland derimod ustadigt og fugligt. Paa hele den yderste Kyststrækning, nærmest Havel, er Vejrlaget overall raakoldt og fugtigt, og det varmesle Solskin kan her til enhver Tid afbrydes af skarp Søvind eller iskold Taage; men inde i Fjordene, hvor de høje Fjelde give Læ, blive Forholdene bedre, og del er ogsaa her, man skal søge Plantevæxlen. Da detaillerede Oplysninger herom findes i det Følgende, skal jeg blot i al Alminde- lighed anføre, at Kystfloraen fornemlig er en mere eller mindre udviklet Lichen-, Mos- og Halvgræsflora med samme Karakter langs hele Kysten. Jo længere man kommer ind i Fjordene, desto mere faar Floraen el lyngagtigt og halvbuskformet Udseende, og paa de heldigst stillede Steder ere tælte Buskadser af Pil og Dværg - birk meget almindelige; kun i den allersydligste Del af Landel ere enkelte Exemplarer af Betula odorala saa udviklede, al de kunne faa Navn af Træer. Juniperus alpina gaar til 67750" п. Вг.; Al- nus ovata Var. repens findes mellem 61° 10' og 67° п. Br. og
с
XXXIV
Sorbus americana er ikke sjelden Syd for 63° n. Br.; de øvrige lavere Buskyexter, som kunne benyttes til Brændsel, ere Empetrum, Vaccinium uliginosum, Ledum, Cassiope letragona samt en Del mindre almindelige Halvbuske. Af spiselige Bær modnes i Nord-Grønland Krækkebær (Empetrum), Boller (Vace. ulig.) og enkelle Steder Tyttebær. Af Sedum Rhodiola spises især Roden, afPedicularis hirsuta benyttes Blomsterstandene som en Arl Kaal, Chamænerium foragles heller ikke, Bladene af Oxyria digyna og af Cochlearia ere megel yndede (dels til Føde, dels som Middel mod Skjørbug) og de unge raa Slængler af Kvanen (Arch- angelica) anses for en slor Delikatesse. Havalger spises vel nærmest kun af Nød.
Som Afslutning være det mig tilladt at berøre de faa Kultur- planter og Haveplanter, som det hidtil er lykkedes at bringe til Ud- vikling i detle af Naluren saa lidet begunstigede Land.
Ifølge Dr. Rink, Lægerne Pfaff og Rudolph, Cand. polyt. Stockfleth samt mine egne lagttagelser befinder Havedyrkningen sig paa følgende Udviklingstrin *):
Ved Tasiusak, den nordligste Handelsplads, beliggende i Uperniviks Distrikt, har man forsøgt at anlægge en Have, men den mislykkedes. I Drivbænk lykkes derimod forskjellige Planter ret godt.
I Upernivik (73° n. Br.) haves ligeledes kun dyrkede Planter i Drivbænk; men Maj Maaned er ogsaa paa detle Sted 14° koldere end vor Januar, og i en god Sommer optør den frosne Jordbund kun i et Kvarlers Dybde.
Ved Umanak (71° n. Br.) findes den norligste Have paa Jorden. Grønkaal og Radiser lykkes godt. Hvideroerne trives næppe hvert Aar; Salat og Kørvel kunne lykkes, men Persille derimod ikke trives.
Ritenbenk ligger omtrent paa samme Polhøjde som Vardø i Norge, | den der værende Have danner Grønkaalen Stokke paa 3 Alens Højde og næsten ligesaa tykke som i Danmark; Spinaten faar store Blade; Kørvelen skjæres to Gange om Aarel; Radiserne saas og lages op lo Gange om Aaret; Hvideroerne blive meget $10ге og Salaten faar ogsaa rel store Hoveder. Persillen er derimod kun lille, men god og velsmagende. Ved Atane, i en lille Fjelddal,
“) Til Fremstillingen heraf er for en Del benyttet: Ed. Erslevs, Om Have- dyrkning i nordlige Egne. Dansk geografisk Tidskrift. Iste Bind. 1877.
XXXV
lykkes endog Gulerodder, hvilke blive saa store som unge Gule- rødder hos os.
I Kristianshaab har man Вау Kartofler, der vare meget store; men de vare vandede og kunde ikke spises.
Jakobshavn synes at være meget fordelagtigt beliggende, Grønkaal trives fortrinligt; Salat faar smaa Hoveder, Spinat store Blade, Kørvel, Karse, Purløg og Persille voxe villig og godt. Af Rodplanter trives Hvideroerne udmærket godt; Radiserne saas førsle Gang i Juni og tages op midt i Juli, anden Gang saas de i Juli og lages ор midt i August, Man har her havt Solsikker i Potte, staaende i det Fri hele Sommeren over; de naaede Mandshøjde og havde til Grønlændernes slore Forbauselse Blomster saa store som en Tallerken. Ogsaa Ærler (Buxbomærter) ere lykkedes, saa at man virkelig en Gang fik et hell lille Fad fuldt af indenlandske «Grøn- ærler».
Den største Have i Nord-Grenland findes i Godhavn paa Discoøen. Den gjennemstrømmes af en lille Elv, hvorover der er lagt to smaa Broer, og i det ene Hjørne findes en lille Høj, saa al det Hele virkelig gjør Indirykket af at kunne kaldes en Have. Kun faa Steder har jeg set Polleplanterne udviklede saa krafligt og med saa smukke Farver, som i Værelserne hos Inspektør Krarup Smith. Navnlig vare Vinduerne smykkede med en Sam- ling Nelliker, Resedaer, Hyacinther, Levkøjer og andre vellugtende Blomster, samt forskjellige hojstammede Potleplanter, blandt hvilke jeg særlig bemærkede et alenhøjt Æblelræ og en lille Eg. Del maa er- indres, al Polarnatten paa delle Sted varer henved et Par Maaneder.
I Godthaab (Trondhjems Polhøjde) ere Forholdene ikke meget heldige; men længere inde i Fjorden, ved Pladserne Kornok og Umanak, staa Havevæxlerne særdeles godt. Hvideroerne give her et rigt Udbylte, Gulerødderne blive saa store som unge Gulerøder hos os; Grenkaalen trives godt, og man har havt Grønærter saa store, at de kunde sluves, Et ret interessant Vidnesbyrd om Forholdene er, al naar Udliggeren i Kornok kommer. til Besøg i Kolonien, med- bringer han ofle som Gave Smaabuketter af Persille. De Forsøg, som Hans Egede forelog med al saa Byg, mislykkedes, for saa vidt som Byggen vel salte Ax, men ingen Kjærne. Vi kunne ikke godt forlade Godthaab uden at nævne den lille Have, som Seminarie- lærer Kleinschmidt ved eget Arbejde har anlagt foran sit Hus, og som indeholder en interessant Samling af de smukkeste af Grønlands vildtvoxende Planter, altsaa en Art botanisk Have. Endelig
XXXVI
saa jeg i Inspekler Stephensens Drivhus en mandshej Solbærbusk og en lignende Ribsbusk, hvorpaa der i September 1878 fandtes en eneste Klase modne, samt en hel Del grønne Ribs.
Kryolithbrudet Ivigtut (61° 12° в. Br.) ligger forholdsvis langt inde i Arsuk-Fjorden i Le af høje Fjelde. Grenkaal trives ikke rigtig godt, Persillen bliver for lille; men Salaten faar store Hoveder, Kørvel og Rhabarber trives godt. Hvideroer og Radiser blive ud- mærkede; men Gulerødderne ikke større end ved Godthaab. Af Blomster har man med Held dyrket Nemophila, Reseda, Aurikel, Pri- mula veris, Eschscholtzia californica, Hyacinth og Tulipan. De lo første blomstrede midt i August.
I Egnen ved Julianehaab har man bragt det Ш at have blomstrende Aster, Nemophilaer og Resedaer. Gronkaal, Spinal, Syre, Korvel og Persille trives megel godt. Rhabarberstilkene blive kun halv saa lange som vore, men de blive lige saa lykke og vel- smagende. Gronkaalen kan blive meget kraftig, men Hvidkaal og Rødkaal sælte ikke Hoveder. Kartofler kunne, naar de plejes godt, bringes til at give el ret godt Udbytte. Hvideroer, borlfeldske Roer og Radiser trives udmærket. Guleredder og Rodbeder blive ikke synderlig store; dog har jeg i Nanorlalik, lidt Syd for Juliane- haab, sel Gulerødder paa 13 Tommes Tykkelse, og samme Sted ere Jordbær, ligesom ogsaa Agurker, bragte til Modenhed i Drivbænke.
Som et Exempel paa de sydligste Egnes lokale Frugtbarhed kunne vi endnu tilføje, al medens man ellers i Syd-Grenland kun har Planteføde, som egner sig for Geder, hvoraf der vel i del Hele holdes 100 Stykker, saa er der ved Julianehaab og ved Narsak i Nærheden Græs nok til at kunne holde et Par Køer hvert! Sted, og helt inde i de derværende Fjorde, ved Igaliko, holdes der endog en hel Kvegbesetning fra en halv Snes indtil 15 i Antal; men her, ved Erik den Rødes gamle Bolig, kan man ogsaa vade lange Strækninger i højl Græs, som naar en til Hofterne. Del er derfor meget naturligt, al hin nordiske Hovding fandt paa al kalde Landet Grønland.
Г. DICOTYLEDONEAE A. Eleutheropetalae.
Fam. 1. Papihonaceae Г.
I. VICIA Linn.
1. У. Cracca L., Hook. Fl. Bor. Amer. I, р. 157! Rink Grenl. 2, Add. р. 135! Fl. Dan. tab. 804!
Nær beboede Steder, sandsynligvis fordum indført, i Grønlands sydligste Del («only in the vicinily of Cape Farewell», Giesecke); igaliko, Julianehaab nær Ruinerne af de gamle Nordboers Boliger (V.)! 2f. Aug.
Geogr. Udbr. Canada, Island, Færøerne, Nord- og Mellem- Evropa, nordl. Sibirien, Kamtchatka.
II. LATHYRUS Linn.
2. i. maritimus Fries, Fl. Scan. (1835), Bigel. Fl. Bost. ed. 2, р. 268 (1840), Rink 1. с. р. 135! L. pisiformis Hook. Bor. Am. I, p. 158! Pisum maritimum L., Fl. Dan. tab. 338!
Gronl. Navn: «Paormaussat» (Korn.).
I los Sandjord, især ved Havbredderne, sjeldnere paa højt lig- gende Steder indtil Alperegionen, i V. Grønland sjelden og kun iagltaget mellem 60° og 61°: Kiagtut i Tunugdliarfik Fjorden (Korn.)! Julianehaab (Rink, Hegemann)! Igaliko, Tasiusak i Kakortok Fjorden, Øen Akia (V.)! ©. Gr. sjelden i den sydligste Del: Ujarasarsuk, Aluk (V.)! 2. Jul. blomstr., Aug. frugtb.
Geogr. Udbr. Canada, Labrador, Island, Nord- og Vest- Evropa, Ost-Sibirien, Kamtchatka.
L. pratensis L. indicatur e Groenlandia merid. a Gieseckio «only about the firths of 60°», sed a nemine postea ibi inventus est. An forsan specimina praecedentis sterilia pro hac sumta fuerunt? In America boreali deesse videtur, cum vero in Is- landia et Finmarkia occid., etsi raro, occurrat, in Groenlandia
tamen ulterius sedulo inquiratur.
Fam. 2. Rosaceae Juss.
a. Rubeae.
Ш. RUBUS Linn.
3. В. Chamaemorus L., Hook. Bor. Amer. I, р. 183! Е. Mey. Fl. Labr. p. 80! Rink 1. с. р. 134! Fl. Dan. tab. 1!
Paa fuglige, især sumpige Steder; i Vest-Grenland sjelden og kun bemærket mellem 63° 45‘ og 64° 15‘: Godthaab (Wormskj., V.)! Ameralik-Fjorden (V.)! Forbjerget Merkuitsok (Korn.)! %. Jun. blomstr.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, arkt. og уезИ. Amerika, Kamtchatka, gstl og nordl. Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa.
4. №. saxatilis L., Rink |. с. р. 134! Fl. Dan. tab. 134!
Paa slenet Grund, sjelden og oftest uden Frugt: V. Gr. 60° 10‘: Tasermiut (V.)! ©. Gr. 63° 30’: Ekalemiut (Graah). 2%.
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Nord- og Mellem-Evropa, 3 Sibirien, Kaukasus.
b. Dryadeae.
IV. DRYAS Linn.
5. 9. octopetala L., Hook. Bor. Amer. I. р. 174! Buchen. et Fock. 2 deutsche Nordp. Exped. p. 38! Fl. Dan. tab. 31!
Meget sjælden i V.G. Angivel af Giesecke, og et Exemplar findes i Bot. Have, samlet af Wormskjold, men inlet af disse med Angivelse af Voxested. I det nordligste Gronland funden ved Kysterne af Smiths Sund 78—79°: Bedivelled Reach, Renselaer
Harbour (Kane), Foulke-Fjord (Hart). "Hyppig i ©. Gr. mellem 73° og 76°; det af mig undersogle Expl, samlet paa Shannon-@en 75° eos PB.) Ъ.
Geogr. Udbr. Canada, Klippebjergene, arktiske og vestlige Nordamerika, Gst- og Nord-Sibirien, Nord-Evropa og Syd-Evropas Alper, Spidsbergen, Island, Færøerne.
6. D. integrifolia M. Vahl Act. soc. hist. nat. Haun. IV, 2, р. 171! Hook. Bor. Am. I, р. 174! Rink 1. с. р. 134! Fl. Dan, tab. 1216! Eged. herb. pag. 5, 17, 22! D. tenella Pursh.
Grenl. Navn: «Okaursit» (Eged.), «Milotit» (Pf.), «Ka- pitdlarnak» (Korn.).
Folia quam pracedentis duplo minora, e basi cordata lineari-oblonga (nec ovalia), magis nitida minusque rugosa, margine revoluta, integerrima v. basi utrinque dentibus I—2 munila.
Paa aabne, tørre eller fuglige Steder mellem Klipperne, iagttaget indtil en Højde over Havet af 1800‘, hyppig ТУ. Gr. mellem 60° og 72° 48', samt derfra videre mod N. indtil 78° (Kane). Ikke funden i 0. Gr.: Ъ. Juni—Aug. blomstr., Sept. frugtb.
Geogr, Udbr. Nordamerika (hyppigere end foreg.: Labrador, Klippebjergene, arkt. og vestl. Amerika), 9. Sibirien.
V.: POTENTILLA Linn.
a. Folia pinnatisecta. aa. Flores rubri v. fusci. 7. P. palustris (L.) Scop., Lehm. Revis. Potent. p. 73! Hook. Bor. Amer. I, р. 187! Comarum palustre L., Rink 1. с. p. 134! Fl. Dan. tab. 636!
В, villosa, Lehm. Monogr. р. 53, Revis. р. 74! humilior, foliis supra villosiusculis, subtus subtomentosis.
Paa sumpige Steder, ved Vandløb, mellem 60° og 65° 30° hist og her i V. Gr.: Tunugdliarfik-Fjord, Igaliko, Julianehaab, Godthaab, Baals Revier (V.), Sukkertoppen (Berggr.). 2. Jul.—Aug. blomstr., Sept. frugtb. — В angives fra Gronland (Lehm.), men uden specielt Voxested.
1*
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, arkt. og vestl. Nordamerika indtil 65°, Kamtchatka, ostl. og arkt. Sibirien, Nord- og Mellem- Evropa, Færøerne, Island.
Obs. Specimina omnia, quae vidi groenlandica, non ad f, sed ad for- mam typicam referenda sunt: 1/>—1{ alta, foliis supra glaberrimis, subtus leviter sericeis. In speciminibus Islandicis quidem folia utrinque pilosa sunt, sed differentiae ceterum ух ullae observantur, quare forma /, si omnino constans sit, vix magni momenti esse videtur.
bb. Petala flava.
8. Р. pulchella В. Brown in Ross voy. р. 193! Lehm. Rev. р. 36! Hook. Bor. Am. I, р. 191! Rink 1. c. р. 134! Buchenau et Focke Exped. Germ. p. 39! Fl. Dan. tab. 2234!
a, humilis, condensata, foliis utrinque dense hirsutis, subtus niveis, petiolo incluso 11/2—3“ longis.
P, elatior! caulibus adscendenti-erectis, robustis, с. 1‘ altis, foliis subtus niveis, supra viridibus parce hirsutis, radi- calibus petiolo incluso 5—6‘ longis, segmentis remotis, ter- minali petiolulato, stipulis fol. caulin. saepe bifidis, inflores- centia cymoso-pluriflora.
Paa muldede eller stenrige, tørre eller fugtige Steder indtil en Højde over Havet af 100° i V. Gr. mellem 79° og 69°: Renselaer Harbour (K.), Upernivik, Niakornak, Umanak, Ritenbenk, Vajgattet (V.)! Jakobshavn, Lerbuglen v. Christianshaab, Tasiusarsuk (Berggr.). I О. Gr. funden paa Clavering Øen 74° 20' (С. og P.). — В, sjeld- nere; i V. Gr. ved Ritenbenk (Berggr.) og Alanikerdluk (Th. Fr.).
De Jul.
Geogr. Udbr. Øerne i Polarhavet N. for Amerika, Spids- bergen.
Obs. Specimina Spidsbergensia quae vidi, ad Adventbay lecta a Th. Ег., jam observante cl. Th. Fries (add. Spidsberg. p. 134) variant foliis magis
minusve hirsutis subtus niveis et utrinque glaberrimis, ceterum vero a planta Groenlandica vix differunt.
9. Р. Sommerfeltii Lehm. Pug. 9, pag. 1, Revis. р. 37, tab. 10!
Funden i Grønland (Vahl. Holb.) efter Lehm., som ikke angiver noget Voxesled.
5 ‘
Obs. Specimina hujus nulla adsunt in herb. hort. Haun., nisi forte cum speciminibus minoribus praecedentis commixta, a qua parum videtur differre species Lehmanniana.
F, fruticosa L. indicatur e Groenlandia (J. D. Hooker, on arctic plants р. 219) sine indicatione loci, ubi lecta sit. Nec a Vahlio nec a Kaneo haec species in Groenlandia est lecta, nec unquam specimina Groenlandica vidi. Ulterius igitur inqui- renda!
10. Р. anserina L., Lehm. Revis. р. 188! Rink 1. с. p. 134! E. Mey. Labr. p.77! Fl. Dan. tab. 5441!
a, communis, Lehm. I. c.! major, foliis multijugis, subtus niveo-sericeis v. utrinque glabris (f. viridis).
Gronl. Navn: «Uvifauset» (Pf.).
2, groenlandica Ser., P. Egedii Wormskj. FI. Dan. tab. 1578! P. anserina var Egedii Torr. et Gr., Rink l.c. p.134! Eged. Herb. p. 1! Gracilior, foliis paucijugis, foliolis minoribus, profundius crenatis.
Grønl. Navn: «Morset» (Eged.), «Musak» (Korn.).
Fa grandis Lehm. Rev. p. 89; robusta, fol. NE у. ultra, segmentis majoribus, remotis, subtus saepe viridibus, dentibus obtusis utrinque 4—5.
Hovedarten findes i leret, fuglig Grund, ved beboede Steder i У. Gron]. mellem 60° og 69° N. Br. sjeldnere: Itivdliarsuk mellem Lichtenau og Julianehaab, Ameralik-Fjorden, Baals Revier, Ikerlok- Fjord (V.)! en Kekerlarsugsuk ved Christianshaab (В. Br.), Klaus- havn (Г. viridis) (V.)! 8, hyppigere ГУ. Gronl. mellem 70° (Uma- nak) og 61° (Arsuk); у, Teltpladsen Sanerut i Nordre Stromfjord (68°) (Korn.)! (Ikke hidtil iagttaget i 9. Groni.). 24. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, nordl. Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Færøerne. — f og у arkt. Amerika.
Obs. Varietates allatae 2 et у et inter se et a forma typica insigniter recedentes, ut extremae formae speciei haberi possunt. Vix in Europa, sed in America arctica occurrunt: 7 videtur eadem forma, quam foliis pedalibus v. ultra instructam e Columbia indicat Hooker, qui radices ejusdem ab Indianis comedi affert. Etiam Groenlandis quibusdam cibi instar radicem inservire, eodemque quo Carota (Musak) nomine designari monuit cl. Kornerup.
6
P. reptans L. in diario Gieseckii p. 172 ad Igaliko indicata, potius forsan P. anserinam L. quam veram P. reptantem L. indicat, quae a nemine in Groenlandia lecta est.
b. Folia quinato-digitata.
11. P. maculata Pourr. Act. Tolos. 3, р. 316, Lehm. Rev. р. 119! Е. Mey. Labr. p.75! Rink |. с. р. 135; P. alpestris Hall. fil., Fries, Summ. Veg. Scand.! P. aurea Retz Prodr. fl. Scand., diar. Gieseck., Dur. pl. Kan. N. 35! Fl. Dan. tab. 114! P. crocea Hall. fil., Hornem. PI. ed. 3, p. 572!
Gronl. Navn: Inerularkat» (Korn.).
Spithamaea v. parum ultra; læte viridis, foliis radicalibus quinato-digitatis, foliolis obovatis, crenatis v. crenato-lobatis, petalis aureis, sepe basi macula croceä notatis. Variat:
a; vulgaris, caulibus adscendentibus, paucifloris, foliis supra glabriusculis, subtus margineque laxe pilosis.
В, hirta! caulibus erectiusculis, cymoso-multifloris, foliis utrinque petioloque dense longeque hirtis (P. vernae sub- similis). ®
Paa greskledle, torre eller fugtige Steder, iagttaget indlil en Højde af 1630' over Havet i V. Grønl. mellem 60° og 69° 30° hist og her, «. hyppigere: Julianehaab (V.)! Sarkarsuit (Korn.)! Arsuk (V., Schiødte)! Fiskefjord (K.), Karusulik i Baals Revier, Godthaab (Rink)! Sukkertoppen, Holstensborg, Ikertok- og Isortok-Fjordene (V.)! Nagsuktok eller N. Strømfjord (Korn.)! Godhavn (V., M. Sm., Th. Fr.)! В, sjeldnere: Frederiksdal (V.)! Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Kapisilik i Baals Revier, Ritenbenk (V.)! ©. Gronl. Ujarasarsuk (a) (V.)! or. Jun.—atg.
Geogr. Udbr. Labrador, Island, Spidsbergen, Nord- og Syd- Evropas Alper, Kaukasus.
Obs. 1. Ad hanc speciem P. nivea 2, concolor Dur. pl, Kan. р. 190 (excl. syn.) probabiliter referri debet. Cum enim Вас foliis quinatis descri- bitur et sine floribus lecta est, non video, qua ratione autor eandem ad P. niveam retulit.
Obs. 2. P. verna inter plantas Groenlandicas enumerata a cl. Hooker fil. (on arctic plants) ad P. maculatam probabiliter erit referenda. Vera P. verna vix in Groenlandia oceurrit.
—1
12. P. Ranuneulus Lge. Fl. Dan. tab. 2964! P. maculata var. Berggr. in sched. pl. exsicc.! «P. nivea var. foliis haud niveis, forsan п. sp.» Hornem. in Graah Reise pag. 191!
Multiceps, ramis rhizomatis longis crassisque, stipulis petiolisque emarcidis dense fusco-squamatis; foliis radic. longe et tenuiter petiolatis, glaberrimis у. parce ciliatis, glaucis, digitato- v. pedato-quinatis, foliolis contiguis obovatis, fla- bellato-5—7-fidis, laciniis lanceolatis obtusiusculis, fol. caulinis 2—3, ternatis, foliolis 2—3-fidis, laciniis elongatis, lineari-lanceolatis ; stipulis fol. radic. fusco-membranaceis, lan- ceolatis, acutis, fol. caulin. cum petiolo omnino connatis, ovato-lanceolatis, obtusiusculis; caulibus adscendenti-erectis, 8—12* longis, inferne glaberrimis, superne leviter pubescenti- bus, apice cymoso- 2—4- у. plurifloris; calycis puberuli sepalis obtusis, interioribus ovatis, exterioribus dimidio bre- vioribus multoque angustioribus, lineari-lanceolatis; petalis pal- lide luteis, leviter emarginatis, calyce parum longioribus; car- pellis glabris, laevibus.
У. Gron]. ved Kekerlak (70°) 30 Juli 1870 (Berggr.)! 9. Gronl, Ekalemiut 63° 40° (Graah)!
Obs. I. Habitus ab omnibus, quas vidi, formis Р. maculatae valde alienus, pluribusque characteribus bene, ut videtur, distinetus, impr. rhizomate valido sublignoso, multieipiti, glabritie et glaucedine omnium partium, foliolis multo profundius laciniatis (folia iis plurium Ranunculorum, У. с. В. acris exacte similia), petalis pallidioribus immaculatis etc., quare potius speciem distinctam quam formam P. maculatae sistere videtur.
Obs. 2. In herb. amic. Th. Friesii adsunt specimina Potentillae cujusdam, Ца designata «Potent. sine nomine in herb. Vindob.—Friedrichsthal Gron- landiæ» (herb. Lehm.). Valde singularis videtur, caule fruticuloso, ramoso, dense foliato, foliis plerisque quinatis, brevissime petiolatis, foliolis ellip- ticis, argute serratis, margine sericeis ceterum glabriusculis, stipulis integris v. saepius bifidis, floribus in apice ramorum pluribus, sed ad descriptionem nimis juvenilibus. Haec frustula (si omnino in Groenlandia lecta sunt) ob statum incompletum et parum evolutum tanto minus determinare audeo, cum beat. Lehmann eadem indefinita reliquit et in monographia sua non mentionem fecit.
ce. Folia ternata. aa. Petala lutea emarginata, caules herbacet.
‚ 13. P. Vahliana Lehm. Monogr. р. 172! Revis. р. 170! Rink |. с. р. 135! P. hirsuta М. Vahl mser., DC. Prodr. Il, р. 573! Gieseck. List, Fl. Dan. tab. 1390! P. Jamesoniana Greville; Exsicc. Eged. Herb. pag. 3!
Paa torre, solaabne, især grusede Steder indlil Snegrænsen гу. Gronl. mellem 79° og 69° hist og her: Renselaer Harbour 79° (Kane), Wilcox point, Horsehead, Hare-Gen og Darkhead ved Upernivik (Tayl.), Kaersok ved Umanak (Rink), Niakornak, Umanak, Ritenbenk (V.)! Fjeldet Kangek paa Arveprinsens Ejland (Berggr.), Asuk paa Disco (Th. Fr.), Godhavn (Rink, Berggr., М. Sm.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Klippebjergene til Polarhavet.
14. Р. emarginata Pursh Fl. Amer. sept. 1, р. 353; Lehm. Revis. р. 161! Е. Mey. Labr. р. 74! Rink. |. c. p. 135! Fl. Dan. tab. 2291! P. groenlandica J. Vahl mscr. (non R. Br.).
Differt a praeced. caule adscendente, floribus minoribus, sepalis exter. linearibus, a sequ. caule petiolisque longe pa- tuleque pilosis, foliis utrinque viridibus, sparse pilosis; ab utraque foliis subtus haud niveis, dente terminali reliquis majore, pilis flavicantibus (nec albis).
Paa muldrig, oflest fugtig Grund i Bjergegnene, i en Hojde over Havet mellem 600° og 3000’, hist og ber i У. Gronl. fra 72° 48, til 67°: Upernivik (V.)! Umanaks © (Rink); Sakkane, Rilenbenk (V.)! Alanikerdluk (Nordenskj.), Godhavn, Jakobshavn (Berggr.), Nordre Stromfjord og Isortok-Fjord (Korn.), Holstensborg (V.)! — 0. Gronl. mellem 73° og 76° almindelig (С. og P.). 2%. Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Spidsbergen.
15. P. nivea L., Lehm. Revis. р. 165! Rink l.c.p. 155! Eged. herb. p. 9! Stirps variabilis; sequentes formae in Groen- landia observatae:
a, vulgaris Lehm. |. с. P. nivea Fl. Dan. tab. 1035! a, discolor Dur. pl. Kan. N. 33 foliis supra viridibus, pubes- centibus glabrisve, petalis calyce paulo longioribus.
В, arctica Schldl. et Cham., Lehm. I. c. p. 168! P. groen- landica R. Br. in Ross. voy., P. verna Hook. in Scoresb. Greenl. (non L.), Р. frigida Grev. (non Vill.) foliis utrinque concoloribus, villosis, petalis calyce sesquilongioribus.
у, subviridis Lehm. |. c., Р. nivea var, denudata. Wormskj., var. pallidior Wahlenb. fl. Suec. p. 326; foliis supra parce pilosis v. glabris, subtus glaucescentibus tenuissime tomen- tosis, petalis calyce sesquilongioribus.
д, prostrata Lehm. |. с. р. 169! P. prostrata Rottb. Act. soc. Haun. X, p. 453, caule prostrato, compresso, floribus apice glomeratis, petiolis planis, foliolis sinuato-pinnatifidis margine reflexo (accedit ad P. Hookerianam Lehm. Rev. tab. 55) et formae nonnullae luxuriantes ad P. Blaschkeanam Lehm. Rev. tab. 64).
=, subquinata Lge. foliis nonnullis quinatis, foliolis ele- ganter pinnatifidis, laciniis utrinque 5—7 parallelis el approxi- matis.
Paa muldrige, aabne Steder fra Havets Niveau Ш 4000’. a, i У. Gronl. hist og her mellem 72° 48° og 64° og i 0. Gran]. mellem 73° og 76° (Sabine-Oen, Jackson-Gen, Fr. Josephs-Fjord (С. og P.); В, У. Gronl., sjeldnere: Klaushavn (В. Br.) og ©. Grønl. (Scoresby); у, angivet fra Grønland (Wormskj.); 0. У. Gronl.: Umanak (Holb.), Godhavn (М. Sm.)! Christianshaab (У.)! в, У. Gronl.: Upernivik (V.)! Disco, Kuanersuit (Th. Fr.)! Klaushavn (В. Br.) %. Jul. —Aug. blomstr., Sept. fr.
Geogr. Udbr. Labrador, nordl. og vestl. Nord-Amerika, Qst- Sibirien, arkt, Rusland, Lapl., Finm., Dovre, Spidsbergen, Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
16. P. Frieseana Lge. Fl. Dan. tab. 2965! P. maculata Th. Fr. in sched. (non Pourr.).
Multicaulis, rhizomate crasso, stipulis petiolisque emar- cidis dense obtecto, caulibus spithamaeis, adscendentibus erec- tisve, longe pilosis, I—2-phyllis; foliis radicalibus rosulatis, breviter petiolatis, glutinosis, pagina infer. praecipue longe pi- losis, foliolis late obovatis, obtusis, utrinque 3—4-crenatis
10
(crenis obovato-subrotundis, obtusissimis), basi integerrimis; stipulis inf. ovatis, acutiusculis, fol. caulinorum oblique ovato- elliptieis obtusis, omnibus integerrimis, elevate reticulato- venosis; caulibus omnibus суша pluriflorä terminatis, pedun- culis c. pollicem longis, erispulo-lanatis et glandulosis; sepalis longe pilosis, inter. ovatis, acutiusculis, exter. elliptieis, obtusis, subduplo brevioribus; petalis calyce subduplo longioribus, leviter et late emarginatis, saturate luteis, unicoloribus.
Киапегзий paa Disco (Th. Fr.)! Jun.
Obs. Differt а P. maculata (et P. verna) foliis ternatis, breviter petio- latis, caulibus rigidiusculis, stipulis retieulato-venosis, indumento glandu- 1030. Cum P.nivea var. у, subviridi conjungere nequeo ob foliola basi integerrima, glandulosa longeque pilosa, stipulas reticulato-venosas, habitum denique longe alienum. Proxime huic affinis videtur P. frigida Vill., quae tamen multo humilior, саше 1—3-tloro, petalis calyce vix longioribus differt et praeterea alpium Europae austral. incola, nec in terris arcticis crescere cognita est. P. frigida in Dur. pl. Kan. p. 189 ad Fog inlet 78° indicata, forsan aut ad P.niveam / (P. frigida Grev.), aut ad hanc nostram refe- renda est.
bb. Suffruticosa, petalis albis integris. 17. Р. tridentata Soland. in Ait. В. Kew. ed. 1, 2, p.216, Lehm. Rev. р. 22! Rink 1. с. р. 135! Fl. Dan. tab. 1875 (P. re- tusa Müll. in Fl. Dan. tab. 799 (?)).
I Klipperevner, paa grusede, nogne eller græsklædte Pladser, jagttaget indtil 1900’ over Havel, i V.Grenl. ikke sjelden mellem 60° og 69° 50°, endog indlil 79° iagttaget ved Renselaer Harbour (Kane). I ®. Gronl. funden mellem 60° og 63°: Ujarasarsuk, Ne- nese, Ivimiut, Kangerdluluk (V.)! Ekalemiut (Graah) !
Geogr. Udbr. Arkt. Nord-Amerika, Labrador, Nyfoundland, Canada indtil 64°.
Obs. Figura Florae Danicae tab. 799 nomine P. retusae Retz a beat. 0. Е. Müll. designata vulgo ad hane eitatur, et foliis tridentatis, petalis integris quidem convenit, sed nihilo minus valde dubia videtur, nam non solum floribus luteis calyce æquilongis distinguitur a P. tridentata, sed plantam herbaceam nec suffruticosam manifeste sistere videtur.
11
VI. SIBBALDIA Linn. 18, S. procumbens L. Rink l.c.p. 134! Fl. Dan tab. 32!
Paa greskledle, noget fuglige Steder, indtil en Højde af 2700! over Havel, hist og her i V.Gronl. meliem 60° og 70° 20°: Igaliko, Julianehaab (V.)! Tiningnertok ved Frederikshaab (Korn.)! Godthaab, Baals Revier, Sukkertoppen, Holstensborg (V.)! Nordre Strømfjord (Korn.)! Karatersuisuk ved Egedesminde (Berggr.), Sydøstbugten ved Christianshaab (V.)! Jakobshavn, Pakilsok-Fjorden (V., В. Br.)! God- havn, Arveprinsens Ejland (Berggr.), Sakkane (V.)! Majoriarsualsiak (Berggr.); ГО. Gronl. kun funden mellem 60° og 61°: Ujarasarsuk, Kangerdluluk (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Klippebjergene til Canada, Unalaschka, Sibirien, Nord- og Syd-Evropas Alper, Island, Færøerne.
c. Sanguisorbeae. VII. ALCHEMILLA Linn.
19. А. alpina L. Rink 1. с. р. 135! Fl. Dan. tab. 49! Gronl. Navn: «Isangusak» (plur. «Isangusat») (Kl.).
-
Paa greskledle, tørre eller fugtige Steder, iagltagel шаш en Højde af 1100' over Havet: У. Grøni., bist og her mellem 60° og 65° 38°: Igaliko (V.)! Julianehaab (Hegem.), Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Ivigtut (Norm.)! Arsuk (Schiedte), Frederikshaab (Rink)! Fiskernæs (Holb.)! Fiskefjord 64° (Kane), Godthaab, Baals Revier (V.)! Sukkertoppen (V., Kan., Berggr.). 0. Gronl. mellem 60° og 63° 50'; Aluk, Anoritok (V.)! Ekalemiut, Øen Kemisak (Graah)! 97. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Uralbjergene, Nord- og Syd-Evropas Alper, Island, Færøerne. (I Nord-Amerika og det nordligste Grønland synes den at mangle).
20. A. vulgaris L., Rink 1. с. р. 135! Fl. Dan. tab. 693! A. montana Gieseck. List.
Gronl. Navn; «Kuaniusak» (plur. «Kuaniusat») (V., Pf., Kl.).
Paa greskledle, oflest fuglige Steder ГУ. Gronl., hist og her, funden indtil 1100’ over Havet mellem 60° og 72°, sjeldnere
12
mod N.: Ilua i Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Igaliko, Julianehaab (V.)! Arsuk-Fjord (Schiødte), Frederikshaab (Rink)! Baals Revier (V.)! Øen Sermitsiak («Sadlen») ved Godthaab (Rink), Holstensborg (V.)! Nordre Stromfjord (Korn.)! Godhavn (M. Sm.)! og Lyngmarken paa Disco (В. Вг., Berggr.), Upernivik (Kane). ©. бгоп]. i det sydligste: Ujara- sarsuk, Aluk, Nenese (V.)! 97. Jul.-—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Altai- og Uralbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Alperne, Færøerne, Island.
Fam. 3. Ротасеае Вах. VIII. SORBUS Linn.
21. S. americana Willd. Enum. hort. Berol. I, р. 520, Fl. Dan. tab. 2717! Pyrus americana DC., Rink |. c. p. 134! S. aucuparia Gieseck. List.
Gronl. Navn: «Napartok« (9: den oprette) plur. «Napar- tut» (Kl., Korn.).
Specimina, teste rev. Kleinschmidt, vix ultra 4° alta, trunco tenui, erecto, parum ramoso. Etiam specimina in horto culta multo humiliora quam S. aucuparia, a qua insuper foliolis acuminatis v. fere cuspidatis, petiolo communi coccineo, fructibus minoribus et magis intense coccineis bene distin- guitur.
I Dalene indenfor Fjordene, kun lidet over Havels Niveau, i den sydligste Del af V.Gronl. (mellem 60° og 63° 10‘): Tasermiut- Fjorden, Lichtenau, Igaliko, Julianehaab (V.)! Kakortok (Rink)! Kiagtut i Tunugdliarfik-Fjorden (Korn.)! Arsuk, hyppig paa lavere Høje (Schiedte), Ivigtut (Norm.)! Fiskernesset (Kleinschm.). 1 9. Gronl. kun bemærket ved Ujarasarsuk (60° 10‘) (V.). R. Jul. blomstr., Sept. frugtb. (Kun i enkelte Aar bærer den moden Frugt, paa højere Steder udvikler den ofle end ikke Blomst.)
Geogr. Udbr. Labrador, Nyfoundland, Canada, Vest-Amerika.
13
Fam. 4. Halorrhageae R. Br.
IX. MYRIOPHYLLUM Linn.
22. M. alterniflorum DC. Fl. Fr. У, 529; Rink 1. с. p. 134! Fl. Dan. tab. 2061!
I Vandløb, kun bemærket ved Julianehaab (60° 49‘) (V.)!
Geogr. Udbr. Island, Finmarken, Lapland og derfra igjennem hele det nordlige Evropa. (Fra Sibirien ere hidtil ingen Voxesteder angivne.)
X. HIPPURIS Linn.
23. H. vulgaris L.
a, genuina (H. vulgaris Hook. Bor. Amer. I, p. 217, Fl. Dan. tab. 87!). Folia anguste et elongato-linearia, 6—8 in verticillis approximatis, inferiora internodio proximo plerumque longiora.
2, maritima Hartm., H. maritima Hellen. diss., Hook. Bor. Amer. I, p. 218! Fl. Dan. tab. 1261! Folia breviora, 4—6 in verticillis, superiora ovali-linearia, internodio proximo vix lon- giora, inferiora ovalia, longe remota (internodio pluries bre- viora).
Grønl. Navn: «Tessiup-nanée (nani)» (Pf.), «Kuani- usat (K.).
1 Damme og Vandløb, «, meget sjelden i det sydligste Gron- land: Tasermiul-Fjorden, 60° (V.)! 2, hist og her ГУ. Grenl., mellem 60° og 70°, indtil 100’ over Havet: Frederiksdal, Korsoak, Igaliko, Tunugdliarfik-Fjorden, Julianehaab (V.)! Arsuk (Schiodte), Fiskernæsset (Rink)! Kugsuk i Baals Revier (Holb.)! Igdlorsuit i Ameralik-Fjorden, Ikertok- og Isortok-Fjordene (V.)! Sydostbuglen ved Christianshaab (V.)! Klaushavn, Jakobshavn (Berggr.), Umanat- siak (V.)! ©. Gronl. fra 60° til 63° 30°: Ivimiut (V.)! Ekalemiut (Graah)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord- og Vest-Amerika, Kamtchatka, nordlige Sibirien, Allai- og Balkalbjergene, Evropa, Island. — 3, Labrador, Ganada, nordvestlige Amerika, Ost-Sibirien, nordlige Evropa, Island.
14
Fam. 5. Callitrichineae Link. XI, , CALLITRICHE Linn.
24. С. verna Kütz. (var. latifolia Kütz., J. Vahl sched.) elongata, flaccida, foliis caulinis obovalis, rameis anguste line- aribus, omnibus remotis, bracteis leviter curvatis, subpersi- stentibus, fructibus minutis. (Differt a С. stagnali fructibus duplo v. ultra minoribus, a C. hamulata foliis fere omnibus obovatis, bracteis parum curvatis, diutius persistentibus).
В, minima (Hpp.). С. verna var. caespitosa Kütz., J. Vahl sched.! gracillima, caulibus humifusis, vix pollicaribus, foliis magis approximatis, infer. linearibus, super. cuneato-linearibus. Caeterum vix a forma @ diversa.
a, i Damme og Vandløb, sjelden i У. Gronl. (omtr. 60°): Tasermiut-Fjorden (V.). — 2, i udtørrede Sumpe mod $. iV. Gronl. sjelden: Frederiksdal, Igaliko, Tasermiut-Fjorden (V.)! Jul.—Aug, frugtb.
Geogr. Udbr. Canada, arkt. Amerika, Sibirien, Nord- og Mellem-Eyropa; Island.
25. €. hamulata Kütz., Rink 1. с. р. 121! Е. Dan. tab. 2972! Flaccida, foliis remotis, inferioribus linearibus, superio- ribus anguste cuneatis, apice emarginatis, bracteis hamatis, fugacibus, fructibus majoribus quam in praeced.
I Vand, sjelden ГУ. Gronl. mellem 60° og 64° 10': Juliane- haab, Tasermiul-Fjorden, Kapisilik i Baals Revier (V.)! Aug.
Geogr. Udbr. Nord- og Mellem-Evropa.
Fam. 6. Onagrarieae Juss. XII. EPILOBIUM Linn.
26. E. alpinum L., Lehm. in Hook. Bor. Amer. I, p. 205! Rink I. c..p. 1331 Е. Dan. tab. 322!
Paa fuglig Grund, ikke almindelig i V. Gronl. mellem 60° og 70°: Segliviarsuk i Ilua-Fjorden, Igaliko, Agdluitsok-Fjord (V.)! Godt-
15
haab (Rink)! Disco (Tayl.), Godhavn (M. Sm.), Lyngmarken (Berggr.). — 0. Gronl. mellem 60° og 61°: Ikarisarsuk, Aluk, Nenese, Kan- gerdluluk (V.)! 2 Jul. blomstr., Aug.-— Sept. frugtb.
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, Vest-Amerika , Ost- Sibirien, Baikal- og Altaibjergene, Island, Færøerne, Lapland, Fin- marken, Skandinaviens og Syd-Evropas Alper.
27. Е alsinefolium Vill. Dauph. 3, р. 511, Fl. Dan. tab. 2587! E. origanifolium Lam., Lehm. in Hook. Bor. Am. |, р. 206! Rink 1. с. р. 133! Е. fontanum Wahlenb., Gieseck. List.
Paa græsklædte, fugtige Steder i У. Gronl. mellem 60° og 70°: Frederiksdal, Nanorlalik (V.)! lua i Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Julianehaab (V.)! Arsuk-Fjord (Rink, Schiedte), Godthaab, Ameralik- Fjord, Kapisilik i Baals Revier, Disco (V.)! — ©. Grønl. mellem 60° og 63° 30°: Ujarasarsuk, Nenese, Kangerdluluk (V.)! Ekalemiut (Graah)! %, Jun.—Jul. blomstr., Aug. fr.
Geogr. Udbr. Klippebjergene, Unalaschka, Island, Færøerne, Skandinaviens og Syd-Evropas Bjerge.
28. E. palustre L., Rink. l.c.p.133! Fl. Dan. tab. 1574!
Ved Bredderne af Vandløb, i У. Gronl. mellem 60° og 70° sjelden: Igaliko (V.)! Godhavn (Berggr.). %. Aug.
Geogr. Udbr. Labrador,” nordl. Sibirien, Uralbjergene, hele Evropa, Island.
29. E. lineare Mühlenb. Catal., Fries Mant. 3, p. 185! Rink 1.c.p. 133! Fl. Dan. tab. 2897! Е. palustre 2, albiflorum Lehm. in Hook. Bor. Amer. I, p. 207!
Paa fuglige Steder, sjelden: V.Gronl. mellem 60° og 64° 10°: Tasermiut-Fjord, Julianehaab, Godthaab, Kapisilik i Baals Revier (V.)! 2. Jul. AUS.
Geogr. Udbr. Canada, Klippebjergene, Vest-Amerika, Kamt- chalka, Baikal- og Allaibjergene, nordl. Rusland, Skandinavien Ш Lapland og Finmarken.
? В. Collinum Gmel. Specimina 2 hujus speciei possideo, a beat. Holboell lecta, signata «in Groenlandia» sed sine loci specialis indicatione. Parum verosimile tamen videtur, hanc
16
speciem, montium Sueciae et Norvegiae nec non Europae australis incolam, vix autem unquam in regione arctica ob- viam, florae Groenlandicae civem esse, quare non sine multo dubio В. 1. inserenda.
XIII. CHAMAENERIUM Scop.
30. Ch. angustifolium (L.) Spach., Rink 1. с. р. 134! Epi- lobium angustifolium L., E. Mey. Labr.p. 71! Fl. Dan. tab. 289!
Gronl. Navn: «Niviarsiak», plur. «Niviarsiat» (9: Jom- fruer) (Kl.).
В, intermedium! (Epilobium intermedium Wormskj. in Athene 1813, р. 83!) Spithamaeum у. parum ultra; foliis integerrimis, racemo brevi, floribus minoribus quam in forma typica.
Paa bjergfulde, solaabne Steder, funden indtil 1240’ over Havet, ТУ. Grønl. mellem 60° og 72° sporadisk: Tasermiul-Fjord, Igaliko, ‘Julianehaab (V.)! Hua i Tunugdliarfik-Fjord, Kingua Tiningnertok ved Frederikshaab (Когп.)! Fiskefjord (Kane), Godthaab, Karusulik i Baals Revier (Rink)! Sukkertoppen (Berggr.), Ikerlok-Fjord, Holstens- borg (V.)! Christianshaab (Gies.), Disco, Upernivik (Kane); 0. Gronl. mellem 60° og 63° 30°: Ujarasarsuk, Kangerdluluk (V.)! Ekalemiut (Graah). 0, angives fra Gronl. (Wormskj.), Expl. findes i Bot. Haves og Th. Fries’s Herbarier, men uden Angivelse af Voxested, 24. Jul. —Aug.
Geogr. Udbr. Udbredt over hele del arktiske Bælle, Nord- og Mellem-Evropa, Kaukasus.
Obs. Specimina Epilobü intermedii Wormskj., quae vidi in herbariis, non exacte respondent descriptioni 1. с. ubi dicitur «foliis late lanceolatis, elongato-acuminatis, margine glanduloso-denticulatis«. Attamen non dubito, quin haec specimina, ab ipso Wormskj. lecta, respondeant speciei Worm- skjoldianae, quae ceterum minime species distincta, sed varietas humilis Ch. augustifolii esse videtur.
31. Ch. latifolium (L.).. Epilobium latifolium L., Hook. Bor. Amer. I, р. 205! Rink |. c. p. 134! Buchen. et Fock. 1. е. p. 40! Fl. Dan. tab. 565! Eegd. herb. pag. 5, 11.
17 Gronl. Navn: «Pangnak» (plur. «Pangnat» (Kl.)), «Aug- palugtorsuit» 9: den røde (Korn.).
В, tenuiflorum Th. Fr. et Lge. Е. Dan. tab. 2902! petalis angustioribus, spathulato-linearibus imprimis distinguendum.
Paa udyrkede, sandige eller stenede Steder, som af og lil over- svømmes, iagtlagel indtil 1000’ over Havet, almindelig i V. Gronl. fra 78°18° (Foulke Fjord, Hart) Ш 60° og i 9. Gronl. 1 Dalene, som vende mod $., især kraflig udviklet, — 2, Lyngmarken paa Disco (Th. Fries)! 2. Jun.—-Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika, Kamtchalka, ostl. og arkt. Sibirien og Rusland, Island.
32. = Ch. latifolium * ambiguum Th. Fr. et Lge. Fl. Dan. tab. 2901! Epilobium angustifolium var. R. Br. fl. Disc. p. 21! E. opacum Lehm., Hook. Fl. Bor. Amer. I, p. 205 (?).
Descriptio Æ. opaci Lehm. haud male cum nostro con- venit, quae species occidentali-americana etiam inter E. angu- stifol. et latifol. intermedia dicitur. Synonymon Brownii huc esse referendum, non dubito, tam quia exacte eodem loco Леса sit, quam ob descriptionem («foliis oblongo-lanceolatis, basi obtusis, sessilibus v. subsessilibus, interdum ternatim approximatis, racemis brevibus, foliosis, stylo staminibus bre- viore»). Vix autem varietas Ch. angustifolii dicenda, potius progeniem hybridam 2 specierum censerem, saltem Ch. lati- folio magis quam Ch. angustifolio affinis.
Funden i Lyngmarken paa Disco af R. Brown og Th. Fries. %. Jul.— Aug. Geogr. Udbr. Nordvest-Amerika? (Е. opacum).
wo
18
Fam. 7. Oxalidaceae DC. XIV. OXALIS L. 233. 0. Acetosella L., Fl. Dan. tab. 980 et 2835.
Angives at være funden i Igaliko-Fjorden og ved Foden af Bjerget Tindingen ved Frederikshaab (Gieseck. Dagb. udg. af John- strup $. 160 og 172). %
Geogr, Udbr. Canada, Vest-Amerika, Færøerne, Finmarken, Lapland, Nord- og Mellem-Evropa, nordl. Sibirien, Baikal-, Allai- og Uralbjergene, Kaukasus.
Obs. Parum probabile videretur, hanc Groenlandiae esse civem; tam in America proxime adjacente, v. c. Labradoria, quam in Islandia deside- ratur, nec ab ullo alio in Groenlandia observata est. Cum e contrario speciem tam distinctam ab observatore accuratissimo cum alia commutatam fuisse conjicere non liceat, et cum quoque in Finmarkia, Lapponia, omni Sibiria et America boreali-occid. divulgata sit, indicatio e Groenlandia rejici non potest, sed in locis indicatis sedulo quaerenda erit.
Fam. 8. Æmpetraceae Nutt.
XV. EMPETRUM Linn.
34. Е. nigrum L., Rink 1. с. р. 131! Fl. Dan. tab. 975!
Grenl. Navn: «Paormak» (plur. «Paormat», Frugterne) (KL), «Paormakut», plur. «Paormakutit», Planten (Pf.), «Paormakusat» (Korn.).
Forma 2, hermaphrodita.
Paa Klipper og tørre Bakker, indtil Snegrænsen almindelig i hele Grønland. Formen В ег funden paa flere Steder: Nordre Strom- fjord og Isortok - Fjord (Korn.)! Baals Revier, Frederikshaab (V.)! Kingua Tiningnertok (Korn.)! Aluk (V.)! De i det nordlige 9. Grønl. fundne Expl. (С. og P.) ere enten @ eller golde. Ъ. Jun.—Jul. blomstr., Sept. frugtb.
Geogr. Udbr. Overalt i det arkliske Bælte, Nord- og Mellem- Evropa.
19
Fam. 9. Silenaceae A. Braun.
XVI. SILENE Linn.
35. 8. acaulis L., Hook. Bor. Amer. I, р. 87! Rink 1. с. р. 133! Fl. Dan. tab. 21!
Grønl. Navn: «Kisakisat» (Pf.).
Occurrit hermaphrodita, staminibus stylisque exsertis, et dioica 9: floribus nonnullis brevistylis (4) sterilibus, nonnullis macrostylis staminibus castratis (?) (J. Vahl mser.).
Paa Klippegrund, iagttaget indtil Snegrensen (2000—4100’), ГУ. Gronl. almindelig udbredt fra 72° 48° indtil 60°, i 9. Gronl. sporadisk mellem 77° og 60°: Jackson- og Sabine-@en, Cap Broder Rus (С. og P.), Ivimiut, Aluk, Kekertak (V.)! %. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Overalt i det arktiske Bælte, Spidsbergen, Is- land, Færgerne, Skandinaviens og Syd-Evropas Bjerge.
XVII. VISCARIA Röhl.
36. У. alpina Fzl. in Led. fl. Ross. I, p.329! Rink 1. с. p. 133! Lychnis alpina L., E. Mey. Labr. p. 90! Hook. Bor. Amer. I, p. 91! Fl. Dan. tab. 65!
В, albiflora, petalis albis.
Раа græsklædte, noget fuglige Steder, frugtbare Enge 0.S.v. indtil en Højde over Havet af 2000‘, hyppig ГУ. Gronl. mellem 60° og 72°48'; i 0. Gronl. sporadisk mellem 60° og 63° 40‘: Aluk, Nenese, Kangerdluluk-Fjord, Koremiut, Anoritok (V.)! Gen Ke- misak (Graah). — 2, i V.Gronl. ved Kiagtut i Tunugdliarfik-Fjord (Korn)! Igaliko i Skygge (V.)! Ivigtut (Norm.)! % Jun.—Sept.
Geogr. Udbr. Labrador, Uralbjergene, arktiske Rusland, Lap- land, Finmarken, Island, Nord-Evropa, Syd-Evropas Alper.
XVIII. MELANDRIUM Rohl.
37. M. apetalum (L.) Fzl. in Ledeb. fl. Ross. I, p. 326! Rohrb. in Linnaea 1869, p. 217! Lychnis apetala Hook. Bor. Amer. I, p. 91! Fl. Dan. tab. 806! Wahlbergella apetala Fr., Rink |. с. р. 133! В. et Е. 1. с. р. 36!
or
20
Petala purpurascentia, calyce breviora v. parum longiora, laminà emarginato-bifidä; semina majuscula, late marginata, laevia.
Paa fugtige Steder, især mellem fugtigt Mos, i V.Gronl. mel- lem 78°18! (Foulke- Fjord, Hart) og 69° ikke almindelig: Umanak (V.)! Niakornak (Rink)! Klaushavn (В. Br.); i Ø.Grønl. kun iagttaget mel- lem 73° og 77°: Sabine-, Jackson- og Clavering-Øerne, Cap Broder Виз (С. og P.). 97. Jul.
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, arkliske og vestlige Nord-Amerika, gstlige Sibirien, Altaibjergene, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Skandinaviens Alper, Spidsbergen.
38. М. involueratum (Ch. et Schldl.) В, affine Rohrb. 1. с. p. 216! Lychnis apetala 7, involucrata Ch. et Schldl. Linnaea 1826, p. 43, L. affinis J. Vahl, Melandrium affine Fl. Dan. fasc. 40, р. 5! В. et Е. 1. с. р. 36! Wahlbergella аа. Fr. Summ. Veg. Scand., Rink 1. с. р. 133! Lychnis triflora Fl. Dan. tab. 2173 (non R. Br.).
Flores solitarii. у. racemoso-2—3-flori, juniores cernui, calyx leviter glanduloso - pubescens, ovato-oblongus, fructifer ovatus, valde ampliatus, striis rubellis reticulato-venosus; pe- tala exserta alba, sensim lineari-cuneata, emarginata; capsula oblonga; semina laevia, reticulata, anguste inflato-marginata.
Paa græsklædie Steder i gruset eller leret, oftest. noget fugtig Bund, iagttaget indtil en Højde over Havet af 1000‘, i V. Grønl. mellem 72°48' og 65738': Prøven (Hart), Upernivik, Umanak, Nia- kornak, Sakkane, Ritenbenk (V.)! Godhavn (Berggr.), Jakobshavn (V.)! llartiek-Fjord (Berggr.), Nordre Stromfjord (Korn.)! Isortok- og Ikerlok- Fjorde, Holstensborg (V.)! @.Gronl. mellem 73° og 75°: Sabine- og Clavering-Öerne, Fr. Josephs Fjord (С. og P.). 2%. Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Spidsberg., Finm., Lapland.
39. М. triflorum (В. Br.) J. Vahl, Fl. Dan. tab. 2356! Rohrb. lets р. 2311, Ba etoF..ls.c: ps 37% Lychnisetriflor 4 В, Brain Ross voy., Wahlbergella Rink 1. с. р. 133!
Flores terni v. solitarii, erecti v. subnutantes; calyx cylin- dricus, fructifer ovato-campanulatus , reticulato-venosus, striis
21
22
nigricantibus, dense glanduloso-pubescens; petala alba v. pal- lide rosea, calyce vix sesquilongiora, emarginato-bifida; cap- sula ovato-oblonga, subsessilis, semina minuta, non marginata, dorso faciebusque plana, acute et grosse muricato-tuberculata. — Praecedenti elatior et rigidior magisque glanduloso-viscosa.
Paa frugtbare, lerede eller grusede Steder i kun ringe Højde over Havet, i V.Gronl. mellem 78°18‘ (Foulke Fjord, Hart) og 65° 38°: Upernivik, Umanak, Niakornak, Vajgaltet, Ritenbenk, Pakitsok- Fjord (V.)! Godhavn (M. Sm.)! Ilartlek-Fjord, Klaushavn, Aulatsivik- Fjord, Tareiernatuk (Berggr.), Øen Akugdlek (Pfaff)! Sydostbuglen ved Christianshaab, Sagdlek ved Egedesminde (Berggr.), Sanerut i Nordre Stremfjord (Korn.)! Isorlok- og Ikerlok-Fjordene, Holstensborg (V., Korn.)! — 9. Gronl. funden mod N. paa Øerne Shannon og Sabine (CoeeF). 22. .Jul.—Aug.
Fam. 10. Alsinaceae Bartl. XIX. SAGINA L. (Fzl.). 40. S. procumbens L., Rink 1.с.р. 133! Fl. Dan. tab. 2103 !
Paa græsbevoxede, tørre eller fuglige Steder i det sydligste Grønland mellem 60° og 61°: У. Tasermiut-Fjorden, Tunugdliarfik- Fjord, Igaliko, Unartok, Julianehaab (V.)! ®. Ujarasarsuk, Ivimiut (V.)! ep dul.— Sept.
Geogr. Udbr. Arktiske Amerika, Island, Færgerne, Nord- og Mellem-Evropa, Alperne, arkl. Sibirien.
41. 8. Linnaei Presl. Rel. Haenk. 2, р. 14; Ledeb. fl. Ross. I, р. 3391 $. saxatilis Wimm., Rink |. c. p. 133! Spergula sagi- noides L., Fl. Dan. tab. 1577!
Paa fuglige Steder, Klippegrund, som af og til overskylles o.s.v., ГУ. Gronl. ikke almindelig mellem 60° og 70°: Tasermiut- og Tunugdliarfik-Fjordene, Julianehaab, Ameralik-Fjord, Godthaab (V.)! Lyngmarken paa Disco (Berggr.); i 9. Grønl. kun bemærket i den sydligste Del ved Ujarasarsuk og Aluk (V.)! %. Jul.—Aug. blomstr., Aug.— Sept. frugtb.
Geogr. Udbr. Nordvestlige Amerika, Baikalbjergene, arkt. Rusland, Skandinavien til Finmarken, Island, Syd-Evropas Alper, Pyrenæerne, Kaukasus.
22
42. S. nivalis (Lindbl.) Fr. mant. 3, р. 31 (excl. syn. Aren. caespitosa J. Vahl)! Hartm. Skand. Fl. ed. 9, p. 119! Fl. Dan. tab. 2961!
Differt a praeced. foliis brevioribus, rhizomate conden- sato et pedunculos plurimos non radicantes radiatim emittente, floribus duplo minoribus, calyce petalis et capsulà parum bre- viore, a sequente pedunculis elongatis, prostratis, saepe ramosis, plurimis ex uno centro (9: ad basin rosulae centralis) egredientibus, floribus minoribus, 5-andris. Saepe intense colorata (fusco-violacea), imprimis sepala fusco-marginata, ob- tusissima.
Paa mere eller mindre fugtige Steder, iagllagel indtil 1200‘ over. Havet, i V. Grønl. mellem 63° og 70°: Fiskernæs (Holb.)! Lerbugten ved Christianshaab, Tasiusak-Fjord ved Klaushavn, ПагПек- Fjord ved Jakobshavn, Fjeldet Kangek paa Arveprinsens Ejland (Berggr.), Godhavn (Olrik)! og Blaafjeld paa Disco (Th, Fr.)! Ø. Grønl. paa Øen Kangek (V.)! % eller ©. Jul. —Aug.
Geogr. Udbr. Finmarken, Dovre, Spidsbergen.
43. 8. caespitosa (J. Vahl) Rink |. с. р. 133! Spergula (Arenaria) caespitosa J. Vahl, Fl. Dan. tab. 2289!
A praeced. praecipue distincta mihi videtur modo cres- cendi: non enim ut in illa, pedunculi plurimi ad basin unius rosulae centralis divaricatim egrediuntur, sed plures rosulae in densum cespitem aggregatae, et ex quavis earum 1 у. pauci pedunculi brevissimi erecti prodeunt. Habitu igitur inter se satis recedunt hae 2 species, quas in unam conjunxit beat. Е. Fries |. с. Flores quoque majores quam praecedentis, et stamina (an semper?) 10. Specimina, quae possideo e Lap- ponia Tornensi in monte Ripanes (Bjørnstrøm s. n. S. nivalis) a Hartm. ad praeced. relata, potius ad S. caespitosam perti- nere censeo.
Paa fugtig Jord (Grus, Sand eller Ler): V. Gronl. mellem 72° og 64° 10‘ sjelden: Upernivik, Pakitsok-Fjord ved Jakobshavn (V.)!
23
Nord- og Mellemfjorden paa Disco (Th. Fr.)! Baals Revier, Ekaluit i Ameralik-Fjord (V.)! 2%. Jul.—Aug. Geogr. Udbr. Torneå Гарт. (Bjornstrom).
44. §. nodosa (L.) Fzl., Ledeb. fl. Ross. I, р. 340! Rink l. c. p. 133! Spergula nodosa L., Fl. Dan. tab. 96!
Paa fuglige Steder mellem Klipperne, ufrugtbar, af og til over- svømmet Jord ner Strandkysterne, kun funden ved Igaliko (61° 21‘) гу. Орел. (У. | 92; ‚Jul.
Geogr. Udbr. Arktiske Nord-Amerika, østlige Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Island.
XX. ALSINE Wahlenbe. (Fzl.).
45. А. biflora (L.) Wahlenb. Гарр. р. 128, Fzl. in Ledeb. Ross. I, р. 355! Rink 1. с. р. 132! Stellaria Бога L., Fl. Dan. tab. 12! Arenaria arctica E. Mey. pl. Labrad. p. 92, R. Br. fl. Disc. р. 20 (non Stev.).
Paa gresbevoxede, fugtige Steder, iagttaget indtil 2600° over Havet, i У. Grønl. hist og her mellem 72?248' og 60°: Wilcox point, Prøven (Hart), Horsehead, Upernivik, Darkhead (Tayl.), Niakornak ved Umanak, Vajgaltet, Sakkane ved Ritenbenk (V.)! Godhavn (Rink, Olrik, Berggr.), Ilartlek-Fjord ved Jakobshavn (Berggr.), Klaushavn (В. Br.), Christianshaab (Berggr.), Nordre Stremfjord (Korn.)! Holstensborg, Baals Revier, Ameralik-Fjord (V.)! Nasausak paa Indlandsisen v. Frederikshaab (Korn.)! Bjerget Мак ved Julianehaab , Igaliko (V.)! 0. Gronl. paa Sabine-Gen 74°35‘ faa Expl. (С. og P.), Ujarasarsuk (V.)! 97 Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Sibirien, Allai-, Ural- og Baikal- bjergene, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Island, Spids- bergen. °
? 46. А. aretica (Stev.) var. grandiflora Hook. Bor. Amer. I, р. 100, tab. 34! Ledeb. Ross. 1, р. 355! Durand pl. Kan. N. 21 (Arenaria Stev.).
Angivet fra Upernivik (72°48‘), samlet af Kane efter Durands Bestemmelse (Pl. Kaneanæ n. 21).
Geogr.Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Kamtchalka, Øst- Sibirien, Altai- og Uralbjergene.
24
Obs. CI. R. Brown (fl. Disc.) aeque ac E. Meyer (fl. Labr.) manifeste, quod synonymia allata docet, hanc cum sp. praeced. commiscuerunt, a qua tamen pedicellis unifloris, floribus multoties majoribus ete. distinetissimam esse, pulchra figura Hookeriana clare demonstrat. A. arcticam veram igitur ad floram Groenlandicam haud recte esse relatam a cel. Hook fil. (on arc- tie pl.) erederem, nisi e descriptione Durandii (pl. Kan.) videretur, plantam a Kane loco indicato lectam revera esse A. arcticam, de qua observat sa beautiful pigmy plant, not above 1” high, with comparatively very large flowers» quod certe in A. bifloram non quadrat. Neque rationes geogra- phicae obstant, quin A. arctica, Americae arcticae et Sibiriae, etiam Groen- landiae civis esset, in cujus partibus borealibus igitur ulterius sedulo in- quirenda erit.
47, A. verna Bartl. Beitr. 2, р. 63, Fzl. in Ledeb. Fl. Ross. I, p. 347! Species valde polymorpha, formae in Groenlandia sequentes observatae:
2, rubella (Alsine rubella Wahlenb., Fl. Lapp. p. 128, tab. 6! A. verna д, glacialis Fzl. 1. c. p. 350! Arenaria Gieseckii Hornem. Fl. Dan. tab. 1518! Glabra, humilis et caespitoso-condensata, foliis latioribus et brevioribus, distincte trinerviis, obtusiusculis, pedunculis saepe longissimis, uni- v. paucifloris, petalis calyce brevioribus, rubellis у. albidis, seminibus obsolete granulatis.
у, hirta (A. hirta а, foliosa Hartm. Skand. Fl. ed. 9, р. 119! Arenaria hirta Wormskj. Fl. Dan. tab. 1644! Magis effusa, ramis longioribus, saepe 3-floris, foliis angustioribus magisque remotis, paribus 3--6 in quovis ramo, petalis calyce aequi- longis, albis. Glaucescens, inferne glabra, superne cano-pube- rula et glanduligera.
д, propingua (Arenaria propinqua Richards., В. Br. Append. Parry voy., Hook. Bor. Amer. I, p. 99! Alsine propinqua Fl. Dan. tab. 2903! Multicaulis valdeque ramosa, ramis subcapil- laribus, 3-v. saepius cymoso-pluriflora, foliis angustissimis, floribus minoribus, sepalis acuminatis, petalis albis, calyce brevioribus, seminibus pallide fuscis, granulato-muricatis. (Specimina groenlandica, aeque ac americana, undique glan- duligera, islandica vero glaberrima).
Paa fuglige Steder i Klipperidser, Grus eller Sand, iagllagel indtil 4400° over Havet. у, hist og her ГУ. Grønl. mellem 72°
og 64°; ©. Grønl. paa Sabine-Øen (C. og P.), Ujarasarsuk (V.)! В, sjeldnere; V.Gronl.: Sukkerloppen {Gies.), Lerbuglen (Berggr.); 0. Gronl.: Øerne Sabine og Jackson, Cap Broder Rus (С. og P.). 0, У. Gronl.: Kiagtut-Dalen ved Tunugdliarfik- Fjord (Korn.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arktiske og vestlige Nord-Amerika, Kamtchatka, 9$]. og arkt. Sibirien, nordl. Skandinavien. — 0, arkt. Nord-Amerika, Klippebjergene, Island.
Obs. Speciei forma primaria, A. verna Bartl., Alpium Europae austra- lioris incola, huc usque nec in Groenlandia, nec in Scandinavia observata est. Hook. 1. c. hanc et 3 varietates supra descriptas ut species inter se distinetas separat, sed characteres mihi non satis constantes videntur, quare potius cum Fenzlio (in Ledeb. Fl. Ross.) in unicam speciem variabilem conjungere volui.
48. A. stricta (Sw.) Wahlenb. fl. Lapp. №. 232! Rink |. с. p. 132! Blytt Norg. Fl. 3, p. 1041! Fl. Dan. tab. 2962! (non Michx.) Spergula Sw.; A: uliginosa (Schleich.) Gaud. fl. Helv. 3, 196.
Semina reniformi-subrotunda, umbilicato-compressa, atro- fusca, nitida, minute punctulato-rugosa.
Paa fugtige Steder i Lergrund, i V.Gronl. mellem 70°40‘ og 68°30! hist og her: Umanak, Niakornak (V.)! Disco (Th. Fr.)! Lerbugten og Sarpiursak i Sydestbuglen ved Christianshaab (Berggr.).
2. Jul.
Geogr. Udbr. Øsllige Sibirien, Baikalbjergene, arkt. Rusland, nord]. Skandinavien til Lapland og Finmarken, Island(?), Syd-Evropas Alper.
Obs. Non confundatur haec species cum Arenaria stricta Michx. (1803) quae optime in Hook. Bor. Amer. I, tab. 33 depicta est, quae vero jure prioritatis, cum nomen Spergulae strictae jam a Swartzio 1799 datum sit, nomine novo designari debet (Alsine Michauxii Fzl.).
49. А. Rossii Fzl. Verbr. Als. р. 18, Ledeb. fl. Ross. I, p. 356! Arenaria Rossii R. Br. App. Parr. I voy. p. 272; Hook. Bor. Am. I, p. 100!
Glaberrima, caespitosa, caudiculis fastigiato-ramosissimis, dense foliatis, fol. brevibus, triquetro-subulatis, carnosis, mu- ticis; pedunculis unifloris elongatis; sepalis ovatis, acutiusculis, basi subcarinatis, siccis obsolete trinerviis; petalis ‘obovatis,
26
calyce parum longioribus (brevioribus v. 0), disco hypogyno incrassato, capsula subglobosa calyci subequilonga, seminibus nigris, reniformibus, dense et subtiliter rugulosis.
Angives fra V. Grønlands nordligste Del: Hareoen, Darkhead v. Upernivik i en Højde over Havet fra 200° til 1000” (Taylor). 2%. Jul.—Aug.
Geogr, Udbr. Klippebjergene, arkt. Nord-Amerika, østl. Sibi- rien, Spidsbergen.
50. А. groenlandica (Retz.) Fzl., A. Gray Man. р. 58! Stel- laria groenland. Retz. Prodr. Fl. Scan. ed. 2, p.107, Fl. Dan. tab. 1210! Arenaria Е. Mey. Labrad. p.92! Rink 1. с. р. 132!
Petalis emarginatis ad Stellarie genus accedens, quoad habitum inter hanc et Arenariam ambigua, ob capsulam tri- valvem vero Alsines generi a Fenzlio subsumta.
Paa fuglige Steder mellem Grus eller Stene indtil en Højde over Havet af 2000', i V. Grønl. hist og her mellem 60° og 73°: Nanortalik, Julianehaab (V.)! Fjeldet Nunasarnausak (2000‘) (Korn.)! Fiskernæs, Kobbefjord, Godthaab, Baals Revier (V.)! Sukkertoppen, Upernivik (Kane). ГО. Grønl. kun funden ved Ikerasarsuk (60°) (Ve) uns ANS
Geogr. Udbr. Labrador, Nord-Amerikas Bjerge.
Obs. Indicatur praeterea e Groenlandia Arenaria rubra (9: Spergularia rubra) Disco (Lyall in Proceed. Linn. Soc. 1857, р. 116). Hue probabiliter — referenda est indicatio Lepigoni salini (Hook. on aret. pl. р. 227), sed cum specimina hujus stirpis, a nemine ceterum in Groenlandia inventae haud viderim, dijudicare nequeo, ad quam speciem referenda sit indicatio.
XXI. HALIANTHUS E. Fries.
51. И, peploides (L.) Fr., var. diffusa Hornem. oec. PI. ed. 3, p. 501!
Differt a speciei forma typica (Arenaria peploides L., Fl. Dan. tab. 624!) staturà humiliore, caulibus flaccidis, prostratis, radicantibus, foliis magis remotis, ovato-ellipticis, acutis, minus carnosis, floribus saepe solitariis.
Ved Havkysterne i Sand, Grus eller leret Grund hist og her i у. Gronl. mellem 60° og 71°: Frederiksdal, Tunugdliarfik - Fjord,
27
Julianehaab (V.)! Arsuk (Schiodte), Fiskernæs (Holb.)! Godthaab, Ameralik-Fjord (V.)! Isortok-Fjord N. for Holstensborg (V., Korn.)! Nordre Stromfjord (Korn.)! Christianshaab (V.)! Sandbuglen ved Klaushavn (Berggr.), Godhavn (Rink, М. Sm.)! Sakkane у. Rilenbenk, Niakornak у. Umanak (V.)! Pagtorfik (Rink)! I 0.Gronl. sporadisk mellem 60° og 80°: Na-ak, Kekertak (V.)! Clavering-Oen, Cap Bor- lase Warren 74°20‘ (С. og P.). %. Jul. blomstr., Aug.— Sept. frugtb.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, ostl. og arkt. Si- birien, Nord- og Mellem-Evropa, Færgerne, Island.
Obs. In Islandia, ins. Færoensibus et Finmarkia haec species varietate diametraliter opposita repraesentatur: В, major Hook. Bor. Am. I, р. 102! Rostr. in Bot. Tidskr. I, 4, p. 36! robusta, ramis 1—2-pedalibus, foliis elliptico-lanceolatis, 1—2“ longis, floribus et capsula subduplo majoribus quam in typo. Inter haec 2 extrema vero formae intermediae occurrunt, quarum plures in Ledeb. fl. Ross. I, p. 358 descriptae sunt.
XXII. ARENARIA L. (excl. sp.).
52. A. ciliata L. 2, humifusa (Wahlenb.) Rink |. c. p. 132! ЕТ. Dan. tab. 346!° B. et Е. 1. с. р. 37!
Paa fugtige, grusede eller frugtbare Sleder, ГУ. Gronl. mellem 73° og 69°30‘ sjelden: Kaersok ved Umanak, Disco (V.)! Godhavn (Berggr.). I ©. Gronl. flere Steder mellem 73° og 75°: Sabine-, Jackson- og Clavering - Øerne, Cap Broder Rus, Fr. Josephs Fjord (GB ogs PI) 2g. Jul.
Geogr. Udbr. Island, Spidsbergen, Finmarken, Norge, Lap- land, arkt. Rusland.
Indicatur e Groenlandia Moehringia trinervia Salisb. (Gieseck. List.) sed sine loco speciali. Rationibus geographicis parum probabile videtur, hanc in Groenlandia crescere.
XXIII. STELLARIA L.
53. №. media (L.) With., Rink 1. c. р. 132! Alsine L. Gieseck. List., Fl. Dan. tab. 525! У. Gronl. hist og her mellem 60° og 69°30‘, især omkring
beboede Steder: Igaliko, Julianehaab (V.)! Majorarisat ved Frederiks- haabs Isblink, Lichtenfels (Korn.)! Sukkertoppen, Christianshaab,
28
; Klaushavn (Berggr.), Godhavn (M. Sm.)! Ø.Grønl. mellem 60° og 61°: Ivimiut, Anoritok (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr, Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Finmarken, Lapland, Island, Færøerne.
54. 8, humifusa Rottb. Act. Haun. Х, t. 4, fig. 14, Fl. Dan. tab. 9781 Hook. Bor. Amer. I, р. 97! Rink 1. с. р. 132!
Paa Enge og oversvømmede Steder ved Havkysten, i У. Grønl. almindelig mellem 73° og 60°; hist og her i Ø. Grønl.: Sabine-Øen (C. og P.), Øen Kemisak (Graah), Nenese, Aluk (V.)! %. Jun.—Jul.
Geogr. Udbr. Arkt. og vest). Nord-Amerika, Kamtchatka, Øst- Sibirien, arkt. Rusland, Finmarken, Spidsbergen.
55. 8. borealis Big., Rink |. с. р. 132! Fl. Dan. tab. 2355! Ledeb. fl. Ross. I, p. 381 (excl. var. 2).
Paa fugtige Steder, i Torvemoser ved Foden af Alperne, hist og her i V. Gronl. mellem 60° og 67°: Nanorlalik, Julianehaab, Igaliko, Tunugdliarfik-Fjord (V.)! Fiskernæs (Holb.)! Godthaab, Baals- Revier (V.)! Sukkertoppen (Berggr.), Ikerlok-Fjorden у. Holstens- borg (Rink, Korn.)! ©. Gronl. mellem 60° og 61°: Ujarasarsuk, Nenese, Kangerdluluk (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika fra Klippebjergene og Canada til Polarhavet, Kamtchatka, ostl. Sibirien, arkt. Rusland, nordl. Skan- dinavien.
?56. №. uliginosa Murr., Fl. Dan. tab. 2535! Larbrea uli- ginosa Hook. Bor. Amer. I, p. 93!
Disco (Lyall).
Indicatur tanquam civis florae Groenlandiae a cl. J. D. Hooker (on arctic plants p. 227). Specimen ejusdem adest in herbario Hornemanni, a Wormskjoldio lectum sine loci spe- cialis indicatione. In diario Vahlii manu scripto ad Anoritok Groenl. orient. lecta esse indicatur, quam indicationem autem provisoriam in errore determinationis esse fundatam suspicor. Neque enim in herbario, nec in schedulis impressis nec in catalogo manu scripto Vahlii S. uliginosae nomen receptum est, et forsan aliam Stellariae speciei v. c. S. borealem, quoad habitum similem cum hac olim commutavit. Plantam hanc
igitur in Groenlandia saltem rarissimam ulterius investigare fas est. —’ 2. Jul.— Aug. (Vv. s.).
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Nord- og Mellem-Evropa, Altai- og Baikalbjergene, nordvestl. Amerika, Klippebjergene.
57. №. longipes Goldie in Edinb. philos. journ. 1822; Hook. Bor. Am. I, p. 95! Ledeb. fl. Ross. I, p. 386! S. Ed- wardsii В. Br. in Parrys 1 voy. app. р. 271, Hook. |. с. р. 96, tab. 31! Rink 1. с. р. 132! Fl. Dan. tab. 2290! $. nitida Hook. in Scoresb. Greenland, S. laeta В. Br. in Frankl. 1 journ. app. p. 16, S. stricta Richards. in Frankl. 2 journ. app. p. 15.
Ved Havbredderne, paa fuglige Steder, ofle voxende tuevis sammen med andre Planter, i V. Grønl. hyppig mellem 79° og 60°, i 0. Groni. mellem 73° og 75°: Sabine-, Jackson- og Clavering- Øerne, Cap Broder Rus, Fr, Josephs Fjord (С. og P.). 2%. Jun. Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Kamtchatka, Ost- Sibirien, Altai- og Baikalbjergene, Finmarken, Spidsbergen.
Obs. Species 5 Hookerianas, quas b. autor 1. с. quidem non nisi haesitanter proposuit, recte sine dubio in unam conjunxit Fenzl apud Ledeb. 1. с. Stirps summopere variabilis quoad staturam (humilis et con- densata v. procerior internodiis elongatis), colorem (magis minusve glauca у. rarius viridis), formam foliorum (ovata, lanceolata у. lineari-subulata), indumentum (glaberrima v. rarius puberula) formam sepalorum (acuta v. obtusiuscula) eorumque cum petalis relativam longitudinem. Comparatis innumeris speciminibus e Groenlandia aliisque arcticis regionibus irritum opus censeo, has variationes in typos (lusus) distinctos disponere, cum characteres parum constantes videantur. |
?S, glauca With., Rink |. с. р. 132! Fl. Dan. tab. 2115! (non E. Mey. fl. Labr. p. 93).
Disco (Lyall).
Specimen adest in herb. Hornem., lectum in Groenlandia ab Wormskjold, qui locum specialem non indicavit, etiam in Catalogo Gieseckii inter plantas Groenlandicas enumeratur pro more sine loco speciali, cum vero ultra circulum polarem nullibi videatur reperta, et neque Islandiae neque Americae borealis civis sit, cum dubio recipienda est.
30
XXIV. CERASTIUM L.
58. €. trigynum Vill. Dauph. 2, р. 645, tab. 46; Ledeb. fl. Ross. I, р. 396! Stellaria cerastioides L., Rink ]. с. р. 132! Fl. Dan. tab. 92!
Paa fugtige Steder, naaende Lil en Højde af 2200‘ over Havet, ГУ. Gronl. hist og her fra 60° Ш 69°30‘: Øen Nanortalik, Iga- liko (V.)! Karmat (Constances Havn). Nasausak paa Frederikshaabs Indlandsis (Korn.)! Godthaab (Rink)! Kugsuk og Kapisilik 1 Baals Revier, Holstensborg, Christianshaab (V.)! Klaushavn, Jakobshavn (В. Br.), Disco (Tayl.), Godhavn, Lyngmarken (Berggr.). ©. Gronl. Kekertak (60°), Aluk, Nenese, Ivimiut, Anoritok (V.)! %. Jul.—Sept.
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Skandinavien til Finmarken og Lapland, Syd-Evropas Alper, Altai- og Baikalbjergene, Kaukasus.
Obs. Omnia quae vidi specimina Groenlandica pertinent ad formam
у, parvifloram Fzl. in Ledeb. 1. c., glabritie petalisque calyce vix duplo longioribus distinctam.
? ©. semidecandrum L., Rink |. с. р. 133! С. viscosum Gieseck. List., Fl. Dan. tab. 1211 (non L.).
El Exemplar findes i Hornemanns Herbarium, samlet af Giesecke ved Upernivik, sandsynligvis indført.
Geogr. Udbr. Nord- og Mellem-Evropa, Kaukasus.
Obs. Specimen unicum, е ramo florigero constans ideoque difficiliter determinandum, etsi nonnullis characteribus a forma speciei typica recedit, tamen ob habitum et plurimos characteres huc esse referendum haud dubito, saltem toto coelo а С. vulgato differt. Geterum vix Groenlandiae civis est, sed alienae originis, forsan e seminibus casu advectis enata, quare vero- simile videtur, eandem jamdiu e flora Groenlandica evanuisse.
59. €, vulgatum L. *alpestre Hartm. (C.longirostre Wichur. (?)).
Robustum, 1/>—1-редае, foliis evali- у. elliptico-lanceo- latis, petalis calyce longioribus, capsula rectiuscula, calyce duplo longiore, pedunculo subaequilongo, seminibus saturate fuscis, grosse tuberculatis.
Paa græsbevoxede Steder, kun i ringe Højde over Havet i V. Grønl. mellem 60° og 61°: Øen Nanortalik, Frederiksdal, Korsoak i Tasermiul-Fjorden, Kakortok, Unartok, Igaliko, Julianehaab (V.)! 2%. Jul, — Aug.
51
Geogr. Udbr. Hovedarten i hele Evropa, Sibirien og Nord- Amerika. * Island, Skandinavien, Færøerne,
Obs. Formam exacte similem vidi e Norvegia (Blytt), Islandia (Steen- strup, Babington, Krabbe) et ins. Færoensibus (Rostrup). Specimina С. longirostris Wich. a el. v. Uechtritz communicata non nisi capsula adhuc longiore recedunt, longitudo autem relativa capsulae calycisque variabilis videtur.
60. €. alpinum L., Rink |. с. р. 132! Fl. Dan. tab. 6! Eged. herb. p. 4, 15, 19!
Grenl. Navn: «Nunamiut» (Eg.).
a, legitimum Lindbl., hirsutum, pilis sparsis, diametro caulis vix longioribus, caule saepius elato, dichotome ramoso v. ra- rius unifloro, foliis remotis, obovato-lanceolatis.
В, lanatum Lindbl., Blytt Norg. Fl. 4, р. 1054! С. hir- sutum Gieseck. List., С. Fischerianum Hook. Bor. Amer. 1, p. 103! (an Ser.?) Dense albo-lanatum, pilis diametro caulis longioribus, saepe, imprimis superne glutinosum et arenà etc. inquinatum (С. squalidum Ram.), vulgo humile (2—4“), foliis ovali-subrotundis, inferioribus dense aggregatis, inflorescentia cymoso-pauciflora у. in florem solitarium reducta; seminibus subrotundis, grosse tuberculatis.
Paa Klipper og ufrugtbare Steder, iagttaget indtil en Højde af 3—4000' over Havet; a ГУ. Grøn!. mellem 80° og 60°: Øen Umanak (Rink)! Godhavn (М. Sm.), Jakobshavn (V.)! Nordre Strøm- fjord (Korn.)! o.s.v.; Ø.Grønl.: Øen Kemisak (Graah), Anoritok, Koremiul, Ivimiut, Nenese, Aluk, Ujarasarsuk (V.)! 2, hyppigere end a saavel i У. som ©. Gronl. % Jun.—-Sepl.
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Labrador, Si- birien (?), arkt. Rusland, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Spidsbergen, Island, Syd-Evropas Alper, Pyrenæerne, Kaukasus.
Obs. Forma glabrata huc usque, quantum scio, in Groenlandia haud observata est.
61. €. areticum Lge. Fl. Dan. tab. 2962! С. latifolium Hartm. Skand. Fl. ed. 9, р. 116! Blytt Norg. Fl. 3, р. 1055! (non L.), С. alpinum д, uniflorum Dur. Pl. Kan. No. 24 (?).
32
Humile (1—2"), dense caespitosum, decumbens; foliis ovali- subrotundis, infer. glabratis, super. dense, sed breviter hirsutis, bracteis non scariosis, sepalis ovatis; floribus magnis, plerumque solitariis, fructiferis reflexis, capsula rectiuscula, éalycem excedente, seminibus obovatis, leviter tuberculalis.
Paa Klipper indtil en Højde af 3000‘ over Havet, i V. Gronl. fra 72° til 64°: Upernivik (V.)! Nord-Proven (Kane?), Disco (Hart), Ikertok-Fjord (V.)! Sukkertoppen (Kane?), Bjerget Hjortelakken ved Godthaab (Rink)! ©. Gronl.: Øen Sermersok, Ujarasarsuk (V.)! %. Jun. — Aug.
Geogr. Udbr. Island, Spidsbergen, Norge.
Obs. Specimina islandica et norvegica, vulgo nomine С. latifolii desig- nata, a Groenlandieis distinguere nequeo, verum autem С. latifolium L., Alpium Europ. merid. incola, optime a nostro distinguitur seminum testa laxa, membranacea, leviter reticulata. Specimina pygmaea, in ins. Spids- berg. lecta a cl. Malmgren, et nomine С. alpini f, caespitosi distributa forsan cum nostro conjungenda, a quo tamen differunt foliis multo mino- ribus, in pulvinulos densissimos aggregatis. С. alpinum (7, uniflorum Dur. pl. Kan. ex descriptione verosimiliter etiam huc referendum est, quod autem ob defectum speciminum dijudicare non audeo.
Fam. 11. Portulacaceae Juss. XXV. MONTIA L.
62. М. rivularis Gmel. Fl. Bad. I, р. 302; Rink 1. с. р. 131! Fl. Dan. tab. 1926 (cf. tab. 2821)!
Paa sumpige Sleder, ved Kilder og Smaabække indtil en Højde over Havel af 1000‘ i V. Gronl. fra 60° til 72°: Igaliko, Паа- Fjorden, Julianehaab, Kugsuk i Baals Revier (V.)! Lichtenfels (Korn.)! Holstensborg (V.)! Klaushavn (В. Вг., Berggr.), Akatout (В. Br.), Jakobshavn (Berggr.), Pakitsok -Fjord (V.)! Ritenbenk (Berggr.). 0. Gronl.: Nenese, Ivimiut, Anorilok (V.)! ©. Jul.—Aug. (Speci- mina minulissima ad ПагИек legit cl. Berggren). |
Geogr. Udbr. Vestl. Amerika, Öst-Sibirien, Nord- og Mellem- Evropa, Færgerne, Island.
30
Fam. 12. Droseraceae DC.
XXVI. PARNASSIA Linn.
63. P. Kotzebuei Cham. et Schldl. in Linnæa I, р. 549; Hook. Bor. Amer. Г, р. 83! Rink 1. с. p.131! Fl. Dan. tab. 2286!
A Parnassia palustri var. tenui, quae in Islandia, Fin- markia et Sibiria occurrit, haec praecipue distinguitur defectu folii caulini, petalis trinerviis, calyce brevioribus, ovalibus, nec- tariis 3—7-radiatis.
Paa fugtig Sandgrund, iagttaget indlil 100° over Havel, men kun ГУ. Gronl.: Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord (V.)! %. Aug. blomstr.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Rlippebjergene til Polarhavet, Unalaschka, Ost-Sibirien.
Fam. 13. Violaceae DC. .
XXVIII.” VIOLA Linn.
64. У. palustris L., Rink 1. с. p.131! Fl. Dan. tab. 83!
Paa fuglige Sleder, iagllagel indtil 450° over Havet i У, Gronl. mellem 61° og 64°, men sjelden: Igaliko (V.)! Kingua Tiningnertok ved Frederikshaab (Korn.)! Fiskernæs (Holb.)! 9. Gronl.: Nenese, Kangerdluluk (V.)! 2%. Jun.—Jul. blomstr,, Aug. frugtb.
Geogr. Udbr. Labrador, Kamtchatka, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Fargerne.
65. Y.Muehlenbergiana 0, minor Hook. Bor. Amer. I, р. 78! Rink 1. с. p.131! Fl. Dan. tab. 2710!
A V. canina certe distinctissima! potius cum formis mi- noribus V. silvaticae Fr. comparanda, a qua tamen statura gracili, caulibus filiformibus, decumbentibus у. radicantibus, petalis angustioribus, pallide lilacinis mihi videtur bene di- stincta.
Paa tørre Sleder i У. Gronl. mellem 60° og 64°, ikke almin- delig: Julianehaab (Hegem.), Fiskernæs (Holb.)! Ekaluit i Ameralik- Fjord, Kugsuk og Kapisilik i Baals Revier (V.)! %. Jul. blomstr.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, Klippebjergene.
3
34
66. У. canina L. var. montana (L.) Rink 1. с. р. 131! Hartm. Skand. Fl. ed. XI, p.225! У. montana L., Fl. Dan. tab. 1329!
Paa greskledle Steder, i V. Granl, mellem 60° og 61° tem- melig sjelden: Korsoak i Tasermiut Fjord, Unartok (V.)! Mugsortut i Tunugdliarfik - Fjord (Korn.)! Julianehaab (Rink)! %. Jun.—Jul. blomstr., Aug. frugtb.
Geogr. Udbr. Vesil. Amerika, Sibirien, Rusland, Finland, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Island.
Fam. 14. Cruciferae Juss.
XXVIII. VESICARIA Lam.
67. У. arctica В. Br. Verm. Schr. I, р. 498! Hook. Bor. Amer. I, p.48! Rink 1. с. р. 129! Alyssum arcticum Wormskj., Fl. Dan. tab. 1520! A. Gieseckii Horn. mscr. in herb. Hort. haun.! к
Forma a, Hook. |. с. flor. majoribus, siliculis glabris.
Paa tørre, stenede eller sandede Steder, Granitklipper о. $. v., i V.Gronl. mellem 81° og 69°: Washington Land (Kane), Polaris Bay (Hart.), Wilcox Point (Tayl.), Upernivik (V.)! Svartenhuk (Dickie), Niakornak, Pagtorfik (Rink)! Umanak (Gies., V., Holb.)! Umenaeil- siak, Sakkane v. Ritenbenk (V.)! Kudliset paa Disco (Th. Fr.)! Ler- bugten ved Christianshaab (Berggr.)! Polaris Bay (Hart.), Svartenhuk (Dickie). ®. Grønl. i en Højde over Havet af 4—800' paa Heidel- beerenberg i Fr. Josephs Fjord (73°) (С. og P.)! 24. Jun.—Jul. blomstr., Aug. frugtb.
Geogr. Udbr. Klippebjergene, Canada indtil Store Bjørnesø (65°), Øerne i Polarhavet.
XXIX. COCHLEARIA Linn. (excl. sp.).
68. С. groenlandica L. Sp. pl., DC. Syst. Veg. 2, р. 366! Engl. Bot. tab. 2403! С. officinalis var. Rink 1. с. р. 129! С. danica var. integrifolia Fl. Dan. tab. 1934! С. fenestrata В. et Е. I. с. p.35 (non В. Br.) Herb. Eged. pag. 10!
Gronl. Navn: «Kungordlek» plur. «Kungordlit» (KL), «Kungulliussak» (Korn.).
39
Humilis, multicaulis, caulibus pollicaribus v. spithamaeis, saepius prostratis, fol. radicalibus longe petiolatis, ovalibus v. ovatis, obtusis, basi rotundatis у. reniformi-cordatis, defloratis mox emarcidis, caulinis breviter petiolatis, rhomboideo-ellipticis, integris v. subhastato-trilobis; racemis florentibus densifloris, fructiferis elongatis, floribus minoribus quam in sequente et in C. offic., stylo brevissimo, pedicellis patulis, capsulà sub- globosà v. elliptico-ovali, aveniä v. obsolete venosä 2—3- plo longioribus.
a, minor, С. tridactylites Hook. Bor. Amer. I, р. 57? С. da- nica 9, arctica J. Vahl mscr., С. arctica Е. Fr. (vix DC.); C. fenestrata 8, minor Th. Fr. in sched. pl. exs.! Humilior (I—2* 1.), caulibus gracilibus, fol. ovali- у. cordato-renifor- mibus, siliculis minoribus, globosis.
B, oblongifolia, C. oblongifolia DC. Syst. veg. 2, p. 363! Hook. Bor. Amer. I, p. 56! C. officinalis J. Vahl mscr., C. fe- nestrata 2, major Th. Fr. in sched. pl. exs.! Robustior; cau- libus adscendentibus, spithamaeis v. ultra; fol. radicalibus ovali- cordatis, mox marcescentibus, caulinis oblongis, sessilibus, superioribus basi auriculatis; racemis fructiferis valde elongatis.
Ved Havbredderne paa fed, oftest leret og af Havet oversvommet Grund, a, funden indtil 900° over Havel hist og her i V. Gren]. mellem 73° og 60°, i 0. Gronl. iagttaget mellem 80° og 60°: &, Uper- nivik, Niakornak (V.)! Alanikerdluk (Rink)! Disco (Kane, T. Thygesen)! Holstensborg (Korn.)! Ameralik-Fjord, Tiksalik (V.)! Kingua Tiningnertok og Øen Sarkarigsok у. Frederikshaab (Korn.)! @.Gronl. 74—75°: Sabine, Hvalros- og Pendulum-Werne (С. og P.), Snedorfs og Griffen- felds 9 (Graah), Ivimiut (V.)! 2, У. Gronl.: Godhavn (Rink, M. Sm.)! Pakilsok-Fjorden у. Jakobshavn, Sydostbugten ved Christianshaab (V.)! Kororsuak i Isortok-Fjorden (Korn.)! Fiskernes (Holb.)! Øen Sar- karigsok у. Frederikshaab (Korn.)! Julianehaab (V.)! Øen Karmat (Constances Havn) (Korn.)! © eller ©. Jun.—Jul. blomstr., Aug. frugtb.
Geogr. Udbr. Arkliske Amerika, Unalaschka, nordl. Rusland, Finmarken, Spidsbergen.
36
Obs. Nihil videtur obstare, quin brevis descriptio C. groenlandicae Linnaei ad specimina hujus speciei, et praecipue formae a, confecta sit («caules prostrati et brevissimi, foliis minutis integris»). Beat. Nolteo non assentior, qui (Nov. Holsat. p. 61) se nihil aliud vidisse e Groenlandia quam C. danicam et C. officinalem dixit; equidem potius dicerem, me specimina Groenlandica уетае С. danicae et С. officinalis 9: qualia in Europa tempe- rata occurrunt, nunquam vidisse. С. Danica L. praecipue differt a nostra foliis radic. subhastatis, caulinis distinctius petiolatis, sinuato-dentatis, pe- talis minoribus, siliculis elevato-reticulato-venosis , seminibus duplo mino- ribus. Magis (praecipue forma /2) C. officinali affinis est, a qua tamen foliis minutis, subintegerrimis, siliculà avenia distinguitur. Nisi igitur omnes Cochleariae, difficile sane exacte describendae, quarumque numerum certe nimis auxit DC. (1. с.) in unam speciem sint jungendae, hance speci- fice distinctam censeo, sed inter formam a@ et В limites constantes inve- nire nequeo, quare ad interim ut varietates unius speciei habeo. Specimina formae a exacte similia e variis locis Finmarkiae possideo (Blytt, Vahl, Th. Fries) nomine C. arcticae distributa, quare verosimiliter huc pertinet synonynom С. arctica Fr. mant. 3, р. 64, sed descriptio С. arcticae DC. minime cum nostra convenit.
69. С, fenestrata В. Br. Verm. Schr. I, р. 341 et 370! Hook. oc. pit Rink В. р. 1291
Differt a proxime а! C. anglica L. foliis radicalibus late ellipticis у. cordato-ovatis (cordatis В. Вг.), caulinis in petiolum brevem angustatis, lanceolatis, integerrimis (v. sub- dentatis R. Br.), siliculis anguste ellipsoideis, minus turgidis, aveniis v. obsolete venosis (nec elevato-reticulatis), stylo brevi terminatis.
Ved Havets Bredder i leret, stundom overskyllet Jord, i V. Grønl. fra 72° til 64°: Nord-Prøven (Kane?), ПагИек og Pakitsok- Fjord (V., Berggr.), Jakobshavn (R. Br.), Tasiusak v. Klaushavn (Berggr.), Egedesminde (В. Br.), Manermiut, Sydestbugten, Kangatsiak (Berggr.), Isortok og Ikertok-Fjord ved Holstensborg (V.)! Sukker- toppen (Berggr.), Fiskefjord (R. Br.), Baals Revier (V.)! © eller ©. Jun. —Jul. blomstr.. Aug. — Sept. frugtb.
Geogr. Udbr. Arktiske Amerika, nordl. Rusland, Finmarken, Island.
Obs. 1. Collatis speciminibus cum descriptione accurata R. Brownii 1. с. non dubito, plantam В. |. descriptam ad С. fenestratam pertinere, quare nomen hoc adhibui, etsi charactere parum constante fundatum est. Dissepimentum enim, jam observante ipso Brownio, non semper perforatum est; notis autem allatis а С. anglica facile distinguitur, cui ceterum, ut
31
prior C. officinali, affinis. Planta a Kaneo nomine C. fenestratae designata probabiliter, specimina eodem nomine signata e Groenlandia orient. (Buchen. et Fock. J. с. р. 35) sine dubio ad praeced. referenda sunt.
Obs. 2. Indicatur insuper е Groenlandia ©. anglica L. (Nord-Preven Groenl. occid. 72° (Kane), Groenl. orient. (Scor.)). Specimina in hisce locis lecta non vidi, suspicor autem, haec ad C. fenestratam esse referenda. Durand (Pl. Kan. Nr. 19) verbis expressis monet, «axis of the septum in general conspicuously fenestrate». Vera igitur С. anglica Г. pro flora Groenlandica valde dubia videtur.
XXX. DRABA Linn. 1. Flores lutei. a) Scapi aphylli.
70. D. alpina L., Hook. Bor. Amer. I, р. 50! Rink 1. с. Bao FB. et FE, 1. ©. р. 32! D'aleida Adams, Hook. 1. c. р. 50 (2). D. pauciflora В. Br. (teste Lindbl. et J. Vahl).
Variat elatior, scapo glaberrimo (var. major Hook. pl. Sabin.) v. pumila, c. pollicaris, scapo densissime piloso (var. nana Hook. |. с.) et praeterea:
a, genuina Lindbl. (D. alpina L. herb. ex R. Br.) siliculis ovali-ellipticis, glabris
В, hebecarpa Lindbl., D. alpina 2 В. Br., Hook. 1. c. p. 50! (Teste Durandio (pl. Kan.) hujus varietatis specimina a Kane in Groenl. lecta foliis magis hirsutis quam «a, petalis majoribus et magis saturate luteis instructa sunt).
Paa ufrugtbare Steder , som af og til overskylles, Klipperevner 0. 5. v., funden indtil 4100‘ over Havet, i V. Gronl. hist og her mellem 73° og 69°: Nord-Proven (Kane), Niakornak (V.)! og Inne- suarsel у. Umanak 2300’ over Havet (Rink)! Umanak (Holb.)! Vaj- gallet, Sakkane (V.)! Disco ved Kuanersuil (Th. Fr.)! og Godhavn (M. Sm.)! Lerbugten v. Christianshaab (Berggr.)! Sjelden mod S.: Jensens Nunatak paa Frederikshaabs Indlandsis (62° 50‘, 10 Mile fra Isranden, с. 4000‘ over Havet) Korn.! 9. Gronl. mellem 73° og 75°: Sabine-, Jackson- og Clavering-Öerne, Cap Broder Rus, Fr. Jo- sephs Fjord (С. og P.). — В, sjeldnere, og (efter Th. Fries) fortrinsvis paa Kalk; V. Gron!.: Renselaer Harbour 79° (Kane), Niakornak,
38
Umanak (V.)! Disco ved Igdlutjait og Kuganguak (Th. Fr.). 0. Gronl.: Shannon-® 75° (С. og Р.). %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Klippebjergene til Polarhavet, : østl. Sibirien, Altai- og Uralbjergene, arkt. Rusland, Nord-Skandina- vien, Island, Spidsbergen.
Obs. D. glacialis Adams e Sibiria et Amer. arct. parum a D. alpina recedere videtur, cujus sepala variant glabra v. hispida; ad formam calyce hispido pertinere videtur. D. glacialis В, Dur. pl. Kan. No. 11 in ins. Disco lecta a Kaneo. Varietates albiflorae a Kaneo lectae, quas Dur. |. с. sub D. alpina enumerat, mihi incognitae sunt, altera, var. corymbosa Dur. forsan ad D. Wahlenbergii Hartm. referri debet, altera, D. alp. var. micropetala Dur. (D. micropetala Hook.?) ad Bedivelled Reach (78°) et N. Prøven lecta (Kane) ulterius inquirenda erit. Equidem nulla specimina D. alpinae floribus albis e Groenlandia vidi, sed formae nonnullae D. Wahlenbergii D. alpinae tam arcte affines sunt, ut statu fructifero aegre distingui possint.
71. D. crassifolia Grah. Edinb. New philos. journ. 1829, р. 182, Rink 1. с. р. 130! Hook. Bor. Amer. Г, р. 54! Biytt Norg. Fl. 3, р. 981! Fl. Dan. tab. 2419!
Glaberrima v. foliis interdum pilis simplicibus ciliatis, hu- milis, multicaulis, scapis adscendentibus subaphyllis Ya —2“ |.; foliis rosulatis, subcarnosis, lanceolatis, subintegerrimis; petalis calyce parum longioribus, sulfureis, obcordatis у. obovatis, emarginatis; pedicellis fructiferis subcorymbosis, silicula gla- berrima, elliptico-lanceolata, stylo brevissimo terminatà sub- aequilongis; seminibus ovoideis, costatis et ad costas muri- cato-punctatis.
Paa gresbevoxede, noget fugtige Steder, iagttaget indtil 1500‘ over Havel, ГУ. Grønl. mellem 69° 47‘ og 64° 10° temmelig sjelden: Sakkane ved Rilenbenk, Disco (V.)! Godhavn (Berggr.), Ikerlok- Fjorden у. Holstensborg, Baals Revier (V.)! © eller © (neppe BEN: Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika i Klippebjergene, Finmarken.
Obs. Hooker 1. с. hanc speciem petalis albis et luteis variare monet, immo formam albifloram tanquam principalem proponens, specimina autem groenlandica (ut finmarchica quoque) quae vidi, omnia flaviflora sunt. Teste J.Vahl (mser. ined.) variat scapo omnino nudo v. 1—3-foliato.
39
b) Caules foliati.
72. D. aurea M. Vahl in Hornem. oec. pl. ed. 3, p. 599! Hook. Bor. Amer. I, р. 55! Rink 1. с. р. 130! Е. Dan. tab. 1460!
Caule 6—10-pollicari, e basi adscendente erecto, simplici у. ramoso, dense foliato et stellato-puberulo; fol. radicalibus. rosulatis, lanceolatis, acutis, pube stellata vestitis, parce den- tatis v. subintegerrimis, caulinis sessilibus, ovato-lanceolatis, dentatis; racemo florigero corymboso, fructifero elongato, floribus infer. saepe remotis axillaribus; petalis obovatis, ob- tusis у. leviter emarginatis calyce subduplo longioribus; stylo longiusculo; silicula stellato-puberula, matura contorta, semi- nibus fuscis, ovali-pyriformibus, laevibus v. obsolete reticulato- rugosis. — Quoad habitum D. incanae similis, sed floribus aureis, stylo elongato etc. mox dignoscenda. Sepala variant pilosa v. glabra.
Paa aabne, klippefulde, tørre eller fugtige Steder, i У. Gronl. mellem 60° og 69° 50°: Kakortok, Korsoak i Tasermiut-Fjorden (V.)! Kiagtut i Tunugdliarfik-Fjorden (Korn.)! Julianehaab (Rink)! Igdlor- suit og Ekaluit i Ameralik-Fjorden, Kugsuk og Kapisilik i Baals Revier, Isortok-Fjord у. Holstensborg, Sydøstbugten у. Christians- - haab, Jakobshavn, Sakkane (V.)! 0. Gronl. omtr. у. 60°: Ujara-
sarsuk (V.)! % eller ©. Jul. blomstr., Aug.—Sept. frugtb. Geogr. Udbr. Nord-Amerika i Klippebjergene.
2. Flores albi. a) Caules nudi v. unifolii, fol. radicalia integerrima.
73. №. nivalis Liljebl. Vet. Akad. handl. 1793, р. 208! Blytt Norg. Flora 3, р. 982! Rink 1. с. р. 130! Fl. Dan. tab. 2417! D. muricella Wahlenb. Fl. Lapp. N. 318! Hook. Bor. Amer. I, p.52! В. её Е. 1. с. p.34! D. Liljebladii Wallm. in Hartm. Skand. Fl. ed. 3.
Humilis, multicaulis, dense caespitosa, pilis stellatis dense breviterque incano-velutina; foliis rosulatis, minutis, elliptico- lingulatis, integerrimis, non ciliatis; scapis 1—2“ |. aphyllis у.
40
unifoliis; corymbo florigero brevi, densifloro, fructifero breviter racemiformi, calyce stellatim-piloso, petalis М» breviore; stylo brevi, siliculis patulis, lanceolatis. Variat:
a, lejocarpa, siliculis glabris.
В, hebecarpa Lindbl. (var. Panschii В. et F.?) elatior, sili- eulis stellato-puberulis.
Paa tørre, stenrige Steder iagttaget indtil 3000‘ over Havet i у. Grønl. mellem 73° og 60° hist og her: м, Upernivik, Umanak, Ritenbenk (V.)! Disco ved Blaafjeld (Th. Fr,)! og Godhavn (Berggr.), Martlek-Fjorden, Jakobshavn (R. Br., T. Thyg.)! Tasiusarsoak, Kan- galsiak, Tareiernaluk, Aulatsivik-Fjorden (Berggr.), N. Stremfjord og Isortok-Fjord р. fl. St. (Korn.}! Sukkertoppen (Berggr.)! Godthaab Baals Revier, Ameralik-Fjorden, Fiskernæsset, Frederikshaab, Juliane- haab, Igaliko, Tasermiut-Fjorden (V.)! ®. Gronl. mellem 75° og 60°: Sabine-Gen (С. og P.), Øen Kemisak (Graah), Tiksalik, Kangerd- luluk, Ujarasarsuk (V.)! — 2, У. Gronl.: Sakkane (V.)! 9. Gronl.: Jackson-Q, Cap Broder Rus (С. og P.)! 24. Jun.-—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada mellem 54° og 64°, arkt. Amerika, ostl. og arkt. Sibirien og Rusland, Nord-Skandinavien, Island, Spidsbergen.
74. D. Wahlenbergii Hartm. Skand. Fl. ed. 2, р. 177, В. et F. I. c. p. 32! Fl. Dan. tab. 2420! D. androsacea Wahlenb. Lapp. p. 174! D. lapponica DC. Syst. veg. 2, p. 344! Hook. Bor. Amer. I, p.53!
Multiceps, caespitosa, foliis radicalibus dense rosulatis, lanceolatis, acutiusculis, subintegerrimis; scapis pluribus nudis у. monophyllis, 2—3“ 1., parce stellato-pilosis у. glaberrimis, racemo florente subcapitato-corymboso, fructifero parum elon- gato, pedicellis patulis; calyce glabro v. parce piloso; petalis lacteis subduplo breviore; siliculis ovato- v. lanceolato-ellip- ticis, glaberrimis, stylo brevissimo terminatis. Variat:
a, homotricha Lindbl. in Linnaea 13, p. 324, D. lactea Adams Mem. Mosc. V, 194; Blytt Norg. Fl. 3, p. 983, Rink 1. с. р. 130! D.fladnizensis Wulf., foliis laxius rosulatis, viri- dibus, ciliatis, ceterum glabris v. pilosis (pilis non stellatis)
41
scapo gracili, paucifloro, floribus minoribus, siliculis lanceo- lato-ellipticis.
В, heterotricha Lindbl. |. с. et Bot. Not. 1839, p. 28! foliis densius rosulatis, ciliatis et pilis stellatis magis minusve ve- stilis; scapo crassiore, stellato-piloso у. demum glabrato, flori- bus siliculisque majoribus.
7, glabrata Lindbl. |. c., D. lactea 7, laevigata Fr., Rink |. с.! scapo foliisque glaberrimis, caeterum ut forma р.
Paa fuglige Steder mellem Klipperne, funden indtil 2000‘ over Havet, a, ГУ. Grønl. sjelden: Upernivik (V.)! Godhavn (Th, Fr.)! Jakobshavn (Berggr.)! @, hist og her i У. Grønl. mellem 72° og 74°, i Ø.Grønl. mellem 73° og 75°: Clavering- og Sabine-Gerne, Fr. Josephs Fjord (С. og P.)! 7, ГУ. Gronl. sjeldnere: Umanak, Vajgallet, Ritenbenk, Sakkane, Disco (V.)! Klaushavn (Th. Fr.)! Isortok-Fjorden у. Holstensborg, Kapisilik i Baals Revier (V.)! 2. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Qst-Sibirien, Allai- og Baikal- bjergene, arkt. Rusland, Nord-Skandinavien til Lapland og Finmarken, Spidsbergen.
Obs. Cum in Norvegia forma «a sola adsit, cl. Blytt I. с. nomen hujus var. (D. lactea Ad.) pro tota specie adhibuit, et ut principalem characterem indumentum pilis simplicibus posuit. Pro flora Groenlandica vero, ubi plures varietates occurrunt, nomen D. Wahlenb., quod omnes formas com- plectitur, melius adhibendum erit, et character ex indumento ad diagnosin specificam admitti nequit. Ceterum specimina Groenlandica formae a valde
recedunt a Norvegicis et a reliquis varietatibus, quare forsan specifice distinguenda.
75. D.corymbosa В. Br. Verm. Schr. I, р. 341! DC. Syst. veg. 2, р. 343! Hook. Bor. Amer. 1, p. 52! Rink 1. с. р. 129! FI. Dan. tab. 2418!
Multiceps, dense caespitosa, foliis rosularum subpatenti- bus, crassiusculis, lanceolato-spathulatis, obtusiusculis, basi attenuatis, subintegerrimis, ciliatis et stellato-pilosis; scapis erectis, nudis v. monophyllis, folio caulino utrinque unidentato, inflorescentia subcapitato-corymbosa, fructifera dense racemosa; calyce piloso, petalis duplo breviore, stylo breviusculo, stig-
42
mate capitato; silicula elliptica, stellato pilosa; seminibus mi- nute tuberculatis.
Var. grandidentata Lge. fol. radic. utrinque profunde 1-den- tatis, caulino utrinque bidentato. |
Paa ufrugtbare, noget fuglige Steder indtil 1550‘ over Havet, ГУ. Grønl. fra 78° til 60° ikke hyppig: Bedivelled Reach (Kane?), Kekertak (Berggr.), Atenikerdluk (Th. Fr., en Afart med tiltrykte Skulper)! Disco у. Kuanersuit, Holstensborg (Th. Ег.), ved Fjordssen Majorarisat N. for og Kingua Tiningnertok S. for Frederikshaabs Is- blink (Korn.)! Julianehaab (V.)! ©. Grønl. mellem Anorilok og Panersortok, Fjorden Kangerdluluk, Ujarasarsuk (V.)! — В, med Hovedarten ved Arsalik, N. for N. Isortok-Fjord, Fjordsøen Majorarisat v. Frederikshaab (Korn.)! %. Jun.—Jul. blomstr., Aug. frugtb.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika til Polarhavel, Island (?).
Obs. Ad quam speciem referri debeat D. stellata Jacq., quam ex America arctica indicat Hook. Fl. Amer. bor. I, p. 53 et quae etiam e Groenlandia bor. (Wilcox Point) indicatur (Taylor), dijudicare non audeo. D. rupestri affinem dieit Hook. |. с., sed caule unifolio describitur. Veram D. stellatam Jacq. ex Alpibus austriacis in Groenlandia oceurrere, dubitare licet.
b) Fol. radicalia saepius dentata, caulina 2 v. plura.
76. №. hirta L., Hook. Bor. Amer. 1, р. 52 (ex p.), Rink 1. с. p.130! Blytt Norg. Fl..3, р. 985! Fl. Dan. tab. 2422! Herb. Eged. p. 7!
Multicaulis, scapis adscendentibus, 4—10” 1., stellato- pilosis, remote 1—6-foliatis; foliis elliptico- v. obovato-lanceo- latis, in petiolum angustatis, supra medium parce dentatis (raro subintegris), ciliatis et stellato-pilosis, inflorescentia fructi- fera elongato-racemosa, petalis late obovatis, leviter emargi- natis, calyce subduplo longioribus; stylo brevissimo, stigmate subbilobo; siliculis ovato-lanceolatis, in pedicello patulo axi parallelis, seminibus minute tuberculatis.
Stirps eximie variabilis, inter varietates Groenlandicas enu- merandae:
a, lejocarpa Lindbl. 1. c., siliculis lanceolatis, glabris (Draba glabella Pursh., Hook. Bor, Amer. I, р. 54?).
43
В, hebecarpa Lindbl. 1. с. siliculis ovato-elliptieis (et tota planta magis quam a) stellato-pilosis.
7, condensata Lge., multicaulis, caulibus crassiusculis, 4—6" 1., stricte erectis; inflorescentia jun. capitata, fructifera thyrsoideo-contracta; siliculis glabris, patulis, pedicello sub- duplo longioribus.
д, incisa Lge., humilis, multicaulis, fol. radicalibus ellip- ticis, caulinis ovatis, omnibus grosse pluridentatis, ciliatis, ceterum parce stellato-pilosis v. glabriusculis (D. corymbosa Th. Fr. sched.).
I Klipperidser, mellem Stene o.s.v., funden indtil 2000‘ over Havet; ГУ. Gronl. mellem 73° og 62°, «a, almindelig udbredt, В, ofte blandet med @, men noget sjeldnere; у, Disco у. Narsak (Th. Ег.)! Jakobshavn (Berggr.)! 0, Disco ved Kuanersuit (Th. Fr.)!
* npestris Hartm., Blytt, D. rupestris В. Br. Verm. Schr. У, p.28! Rink I.c. p.130! Buchen. et Fock. l.c. p.33! Fl. Dan. tab. 2421! Caulibus gracilioribus, adscendentibus, foliis angustioribus, pedicellis erectiusculis, petalis angustioribus, siliculis minoribus, lanceolatis (glabris v. stellato-pilosis).
B, parviflora Oliv. (Hart i Journ. of bot. 1880, р. 179), caespitosa, humilis (3° alta), floribus minimis, capitato-umbel- latis, petalis pallide sulfureis.
Paa ler Grund, især i Fjeldene, hist og her i V.Gronl. fra 79° (Renselaer Harbour, Kane) til 64° (Godthaabs Distr.): Disco (Hart.). 0.Gronl. mellem 75° og 60°: Clavering- og Jackson-Werne, Fr, Josephs Fjord (С. og P.), Ujarasarsuk (V.)! Д, Disco (Hart.).
Geogr. Udbr. D. hirta: Arkt. Amerika, Kamtchatka, Øst-Si- birien, Allai- og Uralbjergene, arkt. Rusland, Nord-Skandinavien, Spidsbergen, Island, Færøerne. D. rupestris: Vestl. Amerika, Osl- Sibirien, Allaibjergene, Finmarken, Norge, Island, Spidsbergen.
77. D.aretica J. Vahl Fl. Dan. tab. 2294! Rink 1. с. р. 129! Buchen. et Fock 1. с. p.31.
«Stellato-incana et velutina; scapis subsimplicibus, 2—4- phyllis; foliis rosularum spathulato-lanceolatis, acutiusculis, dente uno alterove munitis, basi ciliatis, caulinis sessilibus,
44
oblongo-ovatis, dentatis, acutis; inflor. dense corymbosa, fruc- tifera elongato-racemosa; stylo mediocri, stigmate subbilobo, silicula elliptica, utrinque acuta, pedicello erecto. subaequilonga v. interdum longiore, valvis ventricosis» (J. Vahl mser.).
Caulis 5—10” longus; stylus brevis quidem, sed evidenter longior quam in D. hirta et D. incana, quo charactere et in- dumento dense velutino nec ron silicularum valvulis magis convexo-ventricosis facile ab affinibus dignoscitur.
В, paucifolia Lge. Caule unifolio, inflorescentia fructifera laxius racemosa.
I leret eller gruset Jordbund, iagttaget indtil en Højde af 4000‘ over Havet, i V. Grønl. mellem 70° 50° og 67° hist og her: Kaer- sok у. Umanak (Rink)! Niakornak (V.)! Atanikerdluk (Th. Fr.)! Manik (Rink)! Ritenbenk (V.)! Disco ved Godhavn (Berggr.) og Blaafjeld (Th. Fr.), Ungoriorfik i Nordre Stremfjord (Korn.)! Isortok og Ikertok- Fjordene ved Holstensborg (V.)! 0. Granl.: Pendulum, Jackson-, Clavering- og Sabine-Oerne (С. og Р.). — 2, Kudliset paa Disco (Th. Fr.)! 2. Jul. blomstr., Aug.—Sepl. fruglb.
Geogr. Udbr. Grønland, Spidsbergen.
78. D. incana L., Rink |. с. р. 130! Fl. Dan. tab. 130!
Variat uni- v. multicaulis, simplex v. ramosa, foliis den- tatis v. subintegris, magis minusve stellato-pilosis, silicula recta v. saepius contorta, glabra v. puberula, et praeterea:
1) stricta, caule saepius solitario, stricte erecto, foliis magis dentatis.
a, contorta (Ehrh.) silicula glabra (D. incana Hook. Bor. Amer. Г, р. 54!).
В, confusa (Ehrh.), D. confusa Ehrh. Вейг., Hook. 1. с. p. 54! silicula stellato-puberula.
2) flexuosa Lge. (D. contorta В, linearifolia DC. Syst. veg. 2, р. 348! D. incana 0, Hook. 1. с. p.55!) multicaulis, caulibus flexuosis, foliis caulinis paucioribus et angustioribus, saepius integerrimis.
Paa græsbevoxede, tørre eller noget fugtige Steder, paa Grus eller Kalk, iagttaget indtil en Højde af 2100‘ over Havel. 1) а og В
*
PSS or
hist og her i У. Gronl. mellem 60° (Frederiksdal) og 70° (Sakkane у. Ritenbenk), i 0. Gronl. funden mellem 60° og 61°; Ikerasarsuk, Kangek (V.)! — 2) paa torre Bakker ved Igdlorsuit i Ameralik- Fjorden (V.)! Tasiusarsuak i Aulatsivik-Fjorden (Berggr.)! © eller ©. Jun. —Jul. blomstr., Aug. — Sept. frugtb.
Geogr.Udbr. Labrador, nordl. og vestl. Nord-Amerika, Kamt- chatka, Altai- og Uralbjergene, nordl. og Mellem-Evropa, Syd-Evropas Alper, Færoerne, Island.
XXXI. LEPIDIUM Linn.
279. L. groenlandicum Horn. oec. Pl. ed. 3, I, p. 698! L. alpinum Fl. Dan. tab. 568 (non L.)!
Humile (1—2‘), radice tenui scapoque subaphyllo simplici; foliis rosulatis, petiolatis, lyrato-pinnatisectis, segmento termi- nali ovato-subrotundo, crenato-lobato, lateralibus minimis sub- ulatis (v. 0); floribus breviter corymbosis, petalis albis, obo- vatis, leviter emarginatis, calyce duplo longioribus; silicula jun. lanceolato-ovali, emarginata (Fruct. matur. et semina ignota).
Angives at være funden i Grønland (Brasen i Fl. Dan.), men uden særligt Voxested. © (?).
Obs. Valde dubia species, quae non nisi figura citata Fl. Dan. et de- scriptione Hornem. ad hanc figuram elaborata cognita est. Cum vero ne specimina sicca quidem adsunt, dijudicari nequit, an figura recte plantam repraesentat, et cum siliculae maturae et semina in figura non delineata sunt, ne generice quidem tute determinari potest. Cum Hutchinsia alpina (Lepid. alpin. L.) minime convenit, forsan tamen potius Hutchinsiae quam Lepidii generi inserenda, sed nulla species mihi nota cum nostra conjungi potest, quare in Groenlandia sedulo quaerenda. An Cardamines bellidi- foliae В specimen juvenile, male pictum?
XXXII. CAPSELLA Moench.
80. €. Bursa pastoris (L.) Moench., Rink 1. с. р. 130! Thlaspi L., Fl. Dan. tab. 724!
Paa muldrige, frugibare Steder, især omkring Kolonierne i У. бгоп]., sjelden mellem 60° og 61°: Julianehaab, Ekaluit i Ameralik- Fjord (V.)! Sandsynligvis indført. ©. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika til 65°, Sibirien, Nord- og Mellem- Evropa, Færøerne, Island.
46
XXXIII. BRAYA Stenb. et Hpp.
81. В. purpurascens (В. Br.) Bge. in Led. fl. Ross. I, р. 195! Th. Fr. Spidsberg. р. 129! Platypetalum purp. В. Br. l.c. p.267! Rink l.c. р. 130! Fl. Dan. tab. 2295! Hook. Bor. Amer. I, р. 66, tab. 23! Braya arctica Hook. App. Parry’s 2 voy. В. glabella В. Br., Hook. |. с. р. 65! (sec. specim. in herb. h. haun.)!
Foliis dense rosulatis, lineari-spathulatis, integerrimis, scapo aphyllo у. unifolio 2—5-pollicari, racemo primum dense corymboso, fructifero elongato, petalis obtusis v. leviter emar- ginatis, albis roseo tinctis, siliquis ovali-oblongis, stylo brevi terminatis, stellato-pilosis (ut eliam pedunculus).
Paa leret, fugtig Grund, funden indtil en Højde af 300° over Havet i V.Gronl. mellem 70° og 70° 47‘, sjelden: Umanak (Gies., Vahl)! Niakornak, Atanikerdluk (V.)! Svartenhuk (Dickie), Asuk og Kuganguak paa Disco (Th. Fr.)! 2. Jul. р
Geogr. Udbr. Arktiske Amerika, arkt. Rusland, Spidsbergen.
Obs. Indicatur e Groenlandia maxime boreali (81? 40‘) Braya alpina (Hart in Journ. of Bot. 1880, р. 141). Num vera В. alpina $. et Hpp.,
quae Finmarkiae, Amer. bor. et Alpium Europae austr. civis est, an cum praeced. commutata?
XXXIV. EUTREMA R. Br.
82. Е, Edwardsii В. Br. Suppl. Parry’s 1 voy, р. 267, tab. À, Verm. Schr. I, p.373! Hook. Вог. Am. I, р. 66! Rink 1. с. р. 130! Fl. Dan. tab. 2240!
Foliis radicalibus longe petiolatis, obovatis, caulinis sub- sessilibus, integerrimis; racemo brevi, paucifloro, basi saepe foliato, petalis albis, obovatis, silicula oblonga, tetragono-anci- piti, valvis subtrinerviis, dissepimento fenestrato v. rarius integro.
Paa frugtbare, noget fuglige Steder ved Foden af Bjergene i У. Gronl.: Niakornak у. Umanak, 70° 47‘ (V.)! 2. Jul.
Geogr. Udbr. Arktiske Amerika, Melville-Oen, østl. Sibirien, Altaibjergene, arkt. Rusland, Spidsbergen. .
47
XXXV. NASTURTIUM R. Br.
83. № palustre (L.) В. Br., Rink 1. с. р. 130! Fl. Dan. tab. 409 (Sisymbrium islandicum) et 931! var. longesiliquosa Lge.”) Humile (2—6‘) заере decumbens (mscr. J. Vahl!) foliis anguste . pinnatisectis , segmentis lineari-lanceolatis, acutis, pinnatifidis, siliqua lineari v. ovali-lineari, pedicello duplo longiore v. ultra (stylo incluso 7—12 mm. longo, in f. typica vix ultra 7 mm.), stylo longiore quam in forma vulgari.
I udtørrede Sumpe, sjelden i V.Gronl. ved 60° 50‘: Sermilik i Tunugdliarfik-Fjorden (V.)! ©. Aug. blomstr., Sept. fr.
Geogr.Udbr. Nord-Amerika til Polarhavet, Kamtchatka, Altai- og Baikalbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Island.
XXXVI. HESPERIS Linn.
84. И. Pallasii (Pursh) Torr. et Gr., Н. pygmaea Hook: Bor. Amer. I, р. 60, tab. 19! Cheiranthus pygmaeus Adams.
Habitus Erysimi. Petala purpurea. Siliqua elongata, com- pressa, stigmate bilobo terminata.
Angives fra Washinglon-Land (81°) udenfor det egentlige Gron- lands Grenser (Kane) og fra den gronlandske Kyst ved Smiths
Channel ner Foulke-Fjord (78° 18‘) (Hart), maa eftersoges i det danske Nord-Grenland.
XXXVII. CARDAMINE Linn.
85. €. bellidifolia L., Rink 1. с. р. 131! Fl. Dan. tab. 20! С. alpina Willd. Vulgo 1—1'/2 pollicaris; specimina ad Godt- haab lecta (Holb.) in herb. Hornem. 3 longa adsunt.
В, sinuata J. Vahl mscr. in hort. haun.! foliis sinuato- dentatis v. trilobis (C. bellidifolia var. subtriloba DC. Syst. veg. 2, p. 2507).
*) Formam diametraliter oppositam in Finmarkia ad fl. Karasjok (69°) legit cl. Norman. Haec forsan var. brevisiliquosa dicenda, diff. foliis minus incisis (radic. lyrato-pinnatisectis, segmentis obtusis, caulinis pin- natifido-dentatis v. subintegris, siliqua ovali, parum longiore quam lata (4 mm), vix pedicelli Jongitudine, stylo brevissimo.
48
Fugtige Steder i Grus eller Sand indtil en Højde af 4100’ over Havet, ГУ. Gronl. mellem 73° og 60° hist og her: Wilcox Point, Darkhead (Svarthuk?), Hare-Gen (Tayl.), Disco (V.)! Ilartlek-Fjord (Berggr.), Jakobshavn (V., В. Br.)! Tasiusak-Fjord у. Klaushavn, Ser- piursak v. Christianshaab (Berggr.), Nordre Stremfjord, Isortok-Fjord, Nasausak og Jensens Nunatak paa Indlandsisen ved Frederikshaab (korn.)! ©. Gronl. mellem 74° og 75°: Sabine- og Lille Pendulum- Øerne (С. og Р.). — ДВ, i Grus i Baals Revier (V.)! 24. Jul,—Aug.
Geogr. Udbr. Arktiske og vestlige Nord-Amerika, gstl og arkt. Sibirien, Rusland, Nord-Skandinavien, Spidsbergen, Island, Syd- Evropas Alper og Pyrenzerne.
86. €. pratensis L., Rink |. с. р. 131! Fl. Dan. tab. 1039!
a, реа, foliorum segmentis latioribus, parce dentatis, floribus majusculis.
P, angustifolia Hook. Bor. Amer. I, p. 45! foliorum seg- mentis lanceolato-linearibus, integris, floribus minoribus.
I Moser og fugtige Enge, ГУ. Gronl. mellem 60° og 70° a, sjeldnere: Frederiksdal (V.)! 8, hyppigere: Julianehaab, Tasermiut- Fjorden, Kugsuk i Baals Revier, Godthaab (V.)! Kangermiul v. Sukker- toppen (V., Kane), Holstensborg (V.)! Dale ved Indlandsisens Rand imod Nordre Stromfjord (Lieutn. Jensen)! Jakobshavn (Berggr.), God- havn (V.)! (Hidtil ikke iagttaget i ©. Gronl.). %. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Arktiske Amerika, Sibirien, Nord- og Mellem- Evropa. , arktiske Amerika.
XXXVIII. ARABIS Linn. (Bth. et Hook.).
87. А. alpina L., Е. Mey. Labr. p.85! Rink I.c. р. 131! Fl. Dan. tab. 62! Var. glabrata Hartm. foliis glabrescentibus.
Fugtige Sleder i Lergrund eller mellem Klipperne, indtil 2200‘ over Havet, ГУ. Grønl. mellem 78° 18‘ og 60° hist og her: Foulke- Fjord (Hart.), Svarthuk (Tayl.), Nord-Prøven (Kane), Niakornak v. Umanak, Vajgatlet, Sakkane (V.)! Disco ved Unartok (В. Br.) og Godhavn (М. Sm.)! Klaushavn (В. Вг.), Nagsuktok 9: Nordre Stremfjord (Korn.)! Holstens- borg, Sukkertoppen, Baals Revier, Ameralik-Fjord (V.)! Nasausak paa Indlandsisen у. Frederikshaab (Когп.)! Arsuk (Sch.), Ivigtut (Norm.)!
49
Mugsortut i Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Tasermiut-Fjord, Frederiks- dal (У.)! ГО. Gronl. kun iagttaget af Scoresby, uden Angivelse af Voxested. — В, mellem Mosser ved Kuanersuit р. Disco (Th. Fr.)! 9. Jul. blomstr., Aug. frugtb.
Geogr. Udbr. Labrador, Kamichatka, arkt, Sibirien og Rus- land, Lapland, Finmarken, Norge, Færgerne, Island, Spidsbergen, Syd-Evropas Alper.
88. A. petraea (L.) Lam. Enc. I, 221, Blytt Norg. Fl. 3, р. 973! Fl. Dan. tab. 386 (Cardam. petraea L.), 1392 (С. fero- ensis) et 1462 (С. hastulata)! В. et Е. 1.с. p. 29! (var. siliquis et pedicellis dense pilosis).
Kun et enesle Exemplar er fundet i 0. Gronl. (Fr. Josephs Fjord?) af Copeland og Pansch, ТУ. Grønl. ikke hidtil iagttaget, men bør nøje eflerseges.
Geogr. Udbr. Gst-Sibirien, arkt. Amerika, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland.
Obs. Vix dubitare licet, plantam tam in America arctica quam in Is- landia, ins. Feroensibus et Norvegia bor.-oceid. haud raram pluribus quoque locis Groenlandiae crescere. Specimen Groenlandicum I. с. descriptum non vidi, describitur vero foliis lineari-spathulatis, remote dentatis, apice parce pilis bifidis vestitis, siliquis erecto-patulis, pedicello 4-plo longioribus, line- aribus, subcurvatis, pilosis. Species valde variabilis, sed in omnibus, quae variis ex locis vidi speciminibus, siliquam glaberrimam inveni.
89. A. Holbeellii Hornem. in Fl. Dan. tab. 1879 (1827)! Rink |. с. р. 131! A. retrofracta Став. Edinb. N. Phil. Journ. Jul. 1829, Turritis retrofracta Hook. Bor. Amer. I, p. 41!
Semina late alata et (bene observante Hook. |. с.) in siliqua juniore biserialia, in adultiore uniserialia, quare haec species inter genera Arabidis et Turritidis ambigua. Cum praeterea haec 2 genera vix ulla nota distinguuntur, praeferendum videtur, ducibus Gren. et Godr., Bth. et Hook., eadem in unum jun- gere, tanto magis cum alia quoque genera (v. c. Eruca) semi- nibus uni- et biserialibus variant.
Paa lerede, torre eller af og Ш oversvømmede Sleder, iagllaget indtil 2000’ over Havet, i У. Gronl. mellem 70° og 64° ikke almindelig: Sakkane ved Ritenbenk (V.)! Disco (Holb.)! Mellemfjorden (Th. Fr.)! Jakobshavn (Holb,)! Maligiak, Isorlok- og Ikerlok-Fjordene
4
50
у. Holstensborg, Ameralik-Fjord (V.)! Godthaab (Rink). © eller 2. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Klippebjergene og Canada til 68° N. Br.
Obs. Ex descriptione Hookeri |. c. vix dubitandum est, A. retrofractam Grah, et Arab. Holboellii Horn. esse synonyma. Hook. vero non hanc, sed T. patulam Grah. e Groenlandia a Hornem. accepisse affirmat, quod tamen verosimiliter errore nititur, haec enim ultima neque exstat e Groenlandia in herb. Horn., nec ibi unquam lectam esse constat.
90. A. Hookeri Lge., Turritis mollis Hook. Amer. Bor. I, р. 40!. Rink 1. с. р. 131! Fl. Dan. tab. 2296! (nec Arabis mollis Stev.).
Biennis? (у. perennis), multicaulis; caulibus 6—10“ longis, fere a basi ramosis foliisque pilis furcatis dense vestitis, fol. radicalibus rosulato-congestis, statu fructifero emarcidis, lan- ceolatis, sinuato-dentatis, caulinis sagittato - amplexicaulibus, subintegerrimis, racemo denique laxifloro, pedicellis patulis, с. Ya“ longis; petalis albis, obovatis; siliqua erecto-adscen- dente, fere pollicem longa; seminibus atrofuscis, minutis, ova- libus, biserialibus.
Paa fuglige, frugtbare, især lerede Steder, i У. Grønl. mellem 72° og 64° temmelig sjelden: Prøven (Hart), Niakornak у. Umanak (V.)! Umanak (Holb.)! Øen Umanatsiak, Disco (V.)! Sanerut i Nordre Strem- fjord (Когп.)! Isortok- og Ikerlok-Fjordene ved Holstensborg, Ameralik- Fjord (У.)! © eller % (?). Jun.—Jul. blomstr., Aug. fr.
Geogr. Udbr. Arkliske Amerika.
Obs. Annuam indicat b. Hooker, quod tamen vix crederem; totus habitus ejusdem plantam hyeme persistentem (@ vel 2%) indicare videtur. Idem autor eandem A. hirsutae affinem esse monet, quod minime valet de speciminibus Groenlandicis. Ceterum haec satis bene descriptioni Hooke- rianae respondent, quare non dubito, quin b. J. Vahl plantam a se in Groenlandia primo detectam recte determinaverit. Nomen vero A. mollis ob homonymon Stevenii in genere collectivo servari nequit, quare nomen specificum mutare coactus sum.
C1. A. Breutelii (Rchb. sub Turritide).
Glaberrima, annua (у. biennis?); caule solitario, stricte erecto, dense foliato; foliis radicalibus (florendi tempore emar- cidis) petiolatis, lanceolatis, subintegerrimis, caulinis lineari-
51 lanceolatis, integerrimis, basi sagittato-amplectentibus, auri- culis acutis; pedicellis superne incrassatis; sepalis fusco-viren- tibus, margine pallido angusto cinctis; petalis (albis?), obovatis, calyce duplo longioribus. — Siliqua et semina ignota.
| Grønland uden Angivelse af Voxested (Breutel i Herb. Th. Fries)! Sandsynligvis er den samlet i den sydlige Del af Juliane-
haabs Distrikt og maa især eflersoges ved Frederiksdal, hvor de fleste Breutelske Planter ere fundne.
Obs. Valde affinis A. perfoliatae Lam. (Turritis glabra L.), sed differt foliis inferioribus glaberrimis, longius petiolatis, integerrimis, caulinis multo angustioribus, pedicellis incrassatis, floribus, ut videtur, majoribus. Cum nostra conferenda quoque Turritis stricta Grah., quae ex descriptione apud Hook. |. с. nostrae affinis est, sed haec mihi ignota.
XXXIX. SISYMBRIUM Linn.
+92. S. Sophia L. Fl. Dan. tab. 528!
Omkring beboede Steder ved Ivigtut (61° 30‘) (Korn.)! Upaa- tvivlelig indført fra Evropa, og ikke tilhørende Grønlands Flora.
Geogr. Udbr. Sibirien, arkt. Rusland, Skandinavien til 70°), Mellem-Evropa.
Obs. Indicatur quoque in Catalogo Gieseckii S. officinale Scop. (Ery- simum Г.) sed sine loco speciali, probabiliter quoque introductum, nec vere indigenum.
93. 8. humifusum J. Vahl in Fl. Dan. tab. 2297! Rink 1. с. p.131!
«Radix subfusiformis, perpendicularis, carnosa, perennis, saepius multiceps, ad collum foliis emarcidis onusta. Caules humifusi, apice adscendentes, 3—4-foliati, glabri; fol. radicalia terrae adpressa, subcarnosa, petiolata, elliptico -lanceolata, obtusiuscula, grosse dentata, glabra v. basi petiolisque pilis albidis ciliata, caulina subpetiolata, superiora integerrima. Flores racemosi. Calyx basi aequalis, sepalis ovatis, albomargi- nalis, corolla duplo brevioribus. Petala alba, basi dilute flavo- virentia, obovata, integra. Filamenta linearia, edentula, basi 6 glandulis fulta. Stylus subnullus, stigmate capitato emarginato.
Siliqua linearis, pedicello triplo longior, glabra, erectiuscula, 4°
Or ©
valvulis convexiusculis, trinerviis. Semina biserialia, oblonga, minuta, aptera, cotyledonibus incumbentibus.» (J. Vahl mser.).
I fuglig Sandjord, iagttaget indtil Snegrænsen (4100‘, Korn.), i V.Gronl. mellem 61° og 69° 32‘ sjelden: Kagsiarsuk i Igaliko- Fjord (V.)! Jensens Nunatak paa Frederikshaabs Indlandsis (4000) Кого. ! Kugsuk i Baals Revier (Holb.)! Pakilsok-Fjord у. Jakobshavn, Manik i Vajgallet (V.)! Kuanersuil р. Disco (Th. Fr.)! 97. Jun.— Aug.
Obs. Extra fines Groenlandiae non observatum esse videtur, nisi forte Вис pertineat Arabis arenosa /, Ledeb. FI. Ross. I, р. 120 (Sisymbrium Tilesii Ledeb. Mem. acad. Petropol. V, 548) e Rossia et Sibir. ural. Species Vahliana tantam cum Arab. petraea similitudinem habet, ut cum eadem identicam crederem, nisi seminum structura valde diversa obstaret. Semina
A. petraeae enim duplo majora, ovalia, apice alata, cotyledonibus accum- bentibus et insuper valvulis siliquae uninerviis distinguitur.
Кат. 15. Papaveraceae DC.
NL РАРАУЕВ Linn.
94. P, nudicaule L., Hook. Bor. Amer. I, p.34! Rink I. с. р. 129! Buchen. et Fock. 1. с. p.28. Fl. Dan. tab. 41! Р. radi- catum Rottb. in Catal. Gieseck. Herb. Eged. pag. 6!
Gronl. Navn: «Nasoot» (V.), «Korsorsuak» (Pf.).
Specimina groenlandica ab Islandicis et Norvegicis, quae vidi, recedunt foliis longius petiolatis, bipinnatisectis, seg- mentis anguste lanceolatis (nec pinnatisectis segm. ovato-lan- ceolatis v. ellipticis).
В, albiflora, petalis albis.
Paa tørre eller fugtige Steder, i Grus eller Sand, indlil Sne- grænsen (4800°), Jensens Nunalak paa Frederikshaabs Indlandsis) almindelig udbredt i У. og 0. Grønl, mellem 82° og 60°. р, У. Grønl. ved Ritenbenk (V.)! Disco (Th. Fr.)! Kororsuak i det inderste af Isortok-Fjord (Korn.)! %. Jun.—-Jul.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Labrador, Kamtchatka, Øst- Sibirien, Allaibjergene, arkt. Rusland, Finmarken, Norge, Færøerne, Island, Spidsbergen.
53
«+ Fam. 16. Ranunculaceae Juss.
a. Anemoneae. XLI. THALICTRUM Linn. -95. Th. alpinum L., Rink 1. с. р. 128! Fl. Dan. tab. 11!
Paa græsbevoxede, af og til oversvømmede Steder, iagttaget indtil 1000’ over Havet, ГУ. Gronl. mellem 60° og 69° 15° hist og her: Igaliko, Kakortok, Julianehaab (V.)! Tunugdliarfik - Fjord (Korn.)! Arsuk (Rink, Sch.), Kugsuk i Baals Revier, Kobbefjord, Sukkerloppen, Holstensborg (V.)! Jakobshavn (Berggr.), Godhavn (У., В. Br., Berggr.)! 0. Gronl. omkring 60°: Ujarasarsuk, Ikera- sarsuk (V.)! 2%. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Nordvestl. Amerika, ostl. Sibirien, Altaibjergene, arkt. Rusland, Finland. Skandinavien, Færgerne, Island, Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
XLIL ANEMONE Linn.
96. А. Richardsoni Hook. in Frankl. 1 journ., Bor. Amer. I, p.6! Rink 1. с. р. 128! А. Vahlii Horn. Fl. Dan. tab. 2176! A. groenlandica Catal. Gieseck. (?).
Paa fuglige Steder mellem Pilekrat, ГУ. Grønl. funden paa Præstefjeldet ved Holstensborg (V.)! Angives ogsaa i Vahls trykte Etiketter fra 69° 14‘, men uden særligt Voxested, og Expl. fra denne Bredegrad ere ikke tilstede. %. Jul. :
Geogr, Udbr. Arkt, Amerika omkring Hudsons Bay, Klippe- bjergene, Unalaschka, Ost-Sibirien,
Obs. 1. Hooker (1. с.) per totam Sibiriam, Ledebour vero non nisi puncto unico Sibir. maxime orientalis (sin. St. Laur.) inventam esse indicat.
Obs, 2. Anemone (Pulsatilla) pratensis indicatur in Catal. Gieseckii (erarely in the 60% degree») sine loco speciali. Parum probabile tamen videtur, hanc, quae tam in Scandin. boreali et Islandia quam in Amer. bor. omnino desideratur, veram civem Groenlandiae esse, sed inquirendum, an forsan alia Pulsatillae species, у. с. P. patens (quae in Amer. bor. ad 67° usque observata est) in Groenlandia occurrit et a Gieseckio cum P. pratensi commutata sit.
54
b. Ranunculeae. ХИП. RANUNCULUS Linn. g a) Petala alba v. pallide rosea.
97. R. (Batrachium) confervoides Fries Bot. not. 1845, р. 121! Rink 1. с. р. 128! Fl. Dan. tab. 2777! Foliorum seg- menta tenuissima, capillacea!
I Søer og Kjær, ogsaa i de højere Fjeldegne, i V. Gronl. mellem 60° og 69? 15': Tunugdliarfik-Fjord, Øen Kekerlarsuatsiak, Juliane- haab, Kugsuk i Baals Revier, Holstensborg, Ikertok-Fjord (V.)! Tasiu- sarsuk-Fjord (Berggr.), Sydøstbugten ved Christianshaab (V.)! Klaus- havn (Berggr., Th. Fr.)! Jakobshavn (V.)! %. Jul.—Aug. blomstr., Aug.—Sepl. frugtb,
Geogr. Udbr. Island, Skandinavien indtil Finmarken og Lap- land.
298. В. aquatilis var. arctieus Durand, pl. Kan. Nr. 1! «foliis omnibus aequalibus, emersis, profunde tripartitis, lobis cuneatis ad marginem dilatatis, crenatis, flore albo, sepalis ovalibus concavis, petala subaequantibus» (Dur. |. с.) (Forsan = «Rh. hederaceo proximus» Gieseck. List.).
«Disco and adjacent coast» (Kane).
Obs. Quid sibi vult planta 1. с. a cl. Durandio descripta, conjicere nequeo. Ad R. hederaceum referri non potest propter observationem addi- tam: «flowers middle size, scape thick, naked, 1-flowered, 3—31/2 high»; ab omni R. aquatilis forma vero recedit foliis omnibus orbiculari-tripartitis, capillaceis nullis. Descriptio non male А. Purshii 2, repenti Hook. Bor. Amer. I, p. 15, tab. 7 responderet, nisi haec flavi — nec albiflora esset. An igitur nova sp. Ranunculi floribus albis? In nulla collectione plantarum Groenlandicarum, quas, imprimis ex insula Disco ditissimas videre licuit, tale quid vidi.
99. В, glacialis L., Fl. Dan. tab. 19! Buchen. et Fock. a0. p. 27!
I V.Gron]. Кап angivet fra Nord - Prøven (Kane); ©. Groenl. mellem 74° og 75° paa flere Sleder, allerede angivet af Scoresby og Sabine, senere funden paa Sabine- og Clavering-Øerne (C. og P.)! %.
Geogr. Udbr. Arkl. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Færøerne, Island, Syd-Evropas Alper og Pyrenæerne.
dd b) Petala flava.
100. R. Cymbalaria Pursh., Fl. Amer. sept. 2, p. 392! Hook. Bor. Amer. I, р. 11! Rink 1. с. p.129! FI. Dan. tab. 2293!
Ved Strandbredder, som af og til overskylles af Havet, i V. Grønl. kun funden ved Igdlorsuit i Ameralik-Fjorden (V.)! 2%. Jul, bistr., Aug.—Sepl. fr.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika fra Canada og Klippebjergene til Polarhavet (68°), Allai- og Baikalbjergene.
101. В. pygmaeus Wahlenb. fl. Lapp. Nr. 286, tab. 8! Hook. Bor. Amer. I, р. 16! Rink |. с. р. 129! В. lapponicus FI. Dan. tab. 144 (non L.)!
Paa fuglige, kolde, ofte skyggefulde Steder, iagllaget indlil Sne- grænsen (4100, Korn.), ГУ. Gronl. hyppig mellem 72° 48° og 60°, Ø. Gron]. mellem 76° og 60°: Lille Pendulum- og Jackson-Øerne (С. og Р.), Gen Kemisak (Graah), Ujarasarsuk (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Klippebjergene, arkt. og vestl. Nord-Amerika, Ost-Sibirien, arkl. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Island, Spidsbergen.
102. В, hyperboreus Rottb. Act. Hafn. X, р. 458, tab. 4, Hook. |. с. p.16! Rink 1. с. р. 129! Fl. Dan. tab. 331!
Paa fugtige eller stundom oversvommede Steder ved Bredderne af Havet eller Søer, i У. Gronl. mellem 72° 48‘ og 60° 43° hist og her: Upernivik (Hart), Umanak (V.)! Rilenbenk, Godhavn (Berggr.), Akatout (В. Br.)! Jakobshavn, Klaushavn, Sarpiursak ved Sydost- bugten, Manermiut, Tasiusarsuk-Fjord, Kangatsiak (Berggr.), Nordre Stremfjord (Korn.)! Holstensborg (Th. Fr.)! Ameralik-Fjord, Juliane- haab (У.)! @.Gronl.: Kemisak-Oen (Graah)! Nenese, Ivimiut (V.)! 2. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Klippebjergene, arkt. og уезИ. Nord-Amerika, Ost-Sibirien, Baikalbjergene, arkt. Rusland, Finland, Skandinavien Ш Finmarken og Lapland, Island, Spidsbergen.
? Sp. adfinis В, Sabinei R. Br. Мех. Isl. (Verm. Schr. I, p. 367) «foliis radic. cuneatis, venosis, ciliatis, profunde tri- partitis, laciniis lateralibus bifidis, petiolis longis, membranaceo- Aaginantibus. Caulis videtur biflorus, fl. pallide flavi, quam
in R. nivali minores, pedunculi et sepala pilis albidis vestita, petala, ut videtur, angustiora quam in В. nivali» (Dur. pl. Kan. Nr. 4).
Paa torre Bakker ved Bedivelled Reach (79°) Kane.
Obs. Forsan eadem planta, quam e Groenl. bor. nomine R. auricomi indicavit cl. Hart (cf. infr. sub Nr. 107); hujus enim descriptio, ut Durandii supra citata formam В. nivalis indicare videtur. АВ. Sabinei В. Br., sec. R. Br. et Hook. (Amer. Bor. I, p. 17) inter R. pygmaeum et R. nivalem me- dius, cum in Amer. arct., et ins. Melville lectus sit, in Groenlandia boreali quoque crescere probabile videtur. An tamen specimina a Kane lecta revera huc pertineant, ob defectum speciminum dijudicare nequeo, quare species ad interim cum dubio in fiora Groenlandica recipienda est.
103. В. nivalis L., Hook. 1. с. p.17 (excl. var. A)! Rink |. с. р. 129! Buchen. et Fock. l.c. р. 28! Fl: Dan. лаб. 15951
Ved Vandløb og paa fuglige Enge, Lergrund, der af og Ш oversvømmes, funden indtil 3000° over Havel, ГУ. Granl. mellem 81° og 68°: Nord-Proven (Rink)! Upernivik, Niakornak ved Uma- nak (V.)! Kaersok, Kamisul (Rink)! Arveprinsens Ejland (Berggr.), Sakkane ved Rilenbenk (V.)! Godhavn (V., Berggr., S. Sm.)! Nordre Stromfjord (Когп.)! 0. бгоп1. funden hist og her (Sab., Scoresb., в. осо. or) ul Aug:
Geogr, Udbr. Arkt. Amerika, Øst- Sibirien, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Island, Spidsbergen.
104. В. altaicus Laxm. nov. comm. acad. Petrop. 1774; Fl. Dan. Suppl. tab. 82! R. nivalis 2, Wahlenb. Lapp. p. 157! В. Br. Verm. Schr. 1, p.363! Hook. 1. c.'I, р. 171 Вова reus Soland.
Praecedenti arcte affinis, a quo recedit praecipue habitu robustiore, foliis radicalibus basi rotundatis у. cuneato-con- tractis (nec reniformi-cordatis), breviter (nec ultra medium) lobatis, caulinis fere ad basin usque 5—7-fidis, petalis palli- dioribus, sulfureis, stylo breviore. (lu speciminibus Groen- landicis lobos fol. radic. integros, nec ut DC. (Syst. veg. I, p. 274) indicat, dentatos inveni.
Ved Vandløb, sjelden: У. Gronl. ved Smiths Sund 78° (Kane), Svartenhuk, Danish Head (Tayl.), Disco ved Godhavn (Berggr.) og Blaafjeld (Th. Ег.)! ©. Grenl. ? (С. og P.).
57
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Klippebjergene til Polarhavet vestl. Nord-Amerika, Altai- og Baikalbjergene, Finmarken, Spids- bergen.
105. В, lapponieus L., Rink |. с. р. 129! Hook. Bor. Am. Г, р. 16! Fl. Dan. tab. 2292!
Sumpige Steder og Hengedynd mellem Mosser, kun jiagtlagel indtil 300’ over Havet, i V.Gronl. mellem 72° 30° og 64° 40° temmelig sjelden: Proven (Hart), Øen Umanalsiak, Disco, Ritenbenk (V.)! llarllek (Berggr.) og Pakitsok-Fjord (V.)! Jakobshavn (В. Br.)! Klaus- havn (Berggr.)! Christianshaab (V.)! Sydostbugten, Tareiernatuk (Berggr.), Ungoriarfik i Nordre Stromfjord (Когп.)! Isortok-Fjord ved Holstensborg, Kapisilik i Baals Revier, Igdlorsuit i Ameralik-Fjord (V.)! %. Jul.—Aug. blomstr., Sept. fruglb.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Klippebjergene Lil Polarhavet, vestl. Nord- Amerika, Øst- Sibirien, arkt. Rusland, Skandinavien lil Lapland og Finmarken, Spidsbergen.
106. В. reptans L., Rink |. с. р. 129! Fl. Dan. tab. 108! В. Flammula у, filiformis Hook. 1. с. I, р. 11! R. filiformis Pursh. Fol. quam in specim. Europ. angustiora, filiformia, flores quoque minores.
Paa grusede Steder ved Sobredder, udtorrede Sumpe, sjelden i V. Grøn!. mellem 60° og 69° 25‘: Frederiksdal, Igaliko, Tunugd- liarfik-Fjord, Julianehaab, Amitsuarsuk i Agdluitsok-Fjord (V.)! ПагИек- Fjord ved Jakobshavn (Berggr.)! 2%. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Canada og Nyfoundland til 69° N. Br., arkt. Rusland, Finland, Skandinavien til Finmarken, Mellem-Evropa, Island, Færøerne.
107. В. affiuis В. Br. fl. Мах. (Verm. Schr. I, р. 368), Hook. |. с. р. 12, tab. 6! В. auricomus В. et Е. 1. с. p. 27!
Folia radic. reniformia, leviter lobata у. magis minusve profunde palmatifida; petala pallide lutea, subtus fusco-venosa, minora et angustiora quam В. auricomi; capitulum carpellorum ovali-oblongum (nec subglobosum), ceterum R. auricomo L., affinis, sed humilior et gracilior.
Paa fugtige Steder; i V.Gronl. meget sjelden: Disco (Hart) (?), Mose ved Arsalik N. for Nordre Isortok-Fjord (Korn.)! ©. Gronl. angivet af Sabine uden Voxested, Fr. Josephs-Fjord 73° (С. og P.). 2%. Jun.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Klippebjergene og Canada til Polarhavet.
Obs, Folia radicalia in В. ап! variant leviter lobata у. profunde palmatifida, nec igitur ad specificam distinctionem a R. auricomo inservire possunt; praecipua differentia ex Hook. est capitulum carpellorum, in В. affini ovali-oblongum, in В. auricomo subglobosum. Genuinus А. auri- comus L. in Groenlandia deesse videtur, neque in Islandia lectus est, in Amer. bor. dubius (e Labradoria R. cassubicus ab E. Mey. enumeratur). Non enim dubito, quin planta a cl. Buchenau et Focke e Groenl. orient. R. auricomi nomine designata huc quoque perlineat, etsi specimina non vidi. Planta nomine R. auricomi a el. Hart lecta, an huc pertineat, ob defectum speeiminum dijudicare nequeo; e descriptione (Journ of Bot. 1880, p. 144) potius R. nivalis varietas esse videtur («stem hairy, chanelled pe- duncles»). Planta vero e Groenl. oceid. a cl. Kornerup nuperrime repor- tata, habitum a В. auricomo bene distinctum praebet, praecipue petalis minoribus et augustioribus, subtus fusco-striatis. Dolendum vero, non nisi specimina juvenilia adesse, quare characterem e fructibus sumtum con- spicere non licet.
108. В. acer L., Hook. 1. c. p. 18! Rink l.c. p. 129! Fl: Dan. tab. 2415!
Gronl. Navn: «Korsuarkat» (Korn.).
В, multifidus DC., foliis palmato-5-partitis, segmentis pro- funde trifidis, laciniis linearibus, integris v. dentatis.
Paa grasbevoxede Steder, i V.Gronl. hist og her mellem 60° og 64° 10‘: Frederiksdal, Kakorlok, Øen Unartok, Uperniviarsuk (V.)! Julianehaab (Rink), Kiagtut i Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Arsuk (Rink, Sch.), Iviglut (Norm.)! Godthaab (V.)! (2, Ameralik-Fjord (V.)! 2%. Jul, — Aug.
Geogr, Udbr. Nord-Amerika fra Canada til 58°, Ost-Sibirien, Altai- og Uralbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Færøerne, Island, Syd-Evropas Alper, Kaukasus. |
с. Helleboreae.
XLIV. СОРТ! Salisb.
109. С. trifolia Salisb. Trans. Linn. soc. 8, р. 305. Hook. l.c.p.23! Rink I.c. р. 129! Fl. Dan. tab. 1519! et 566 (Ane- mone groenlandica)! Helleborus trifolius L.
59
Ved Randen af kilder og Bjergbække, paa fuglige, græsklædte Steder, jiagllaget indtil 1600‘ over Havel, ГУ. Gronl, hist og her mellem 60° og 67°: Øen Nanortalik, Tasermiut-Fjord (V.)! Ser- milik (Bredefjord) Korn.! Julianehaab (Wormskj., V., Rink)! Arsuk (Sch.), Frederikshaab (Wormskj.), Kingua Tiningnertok (Korn.)! Ame- ralik-Fjord, Godthaab, Baals Revier, Kobbefjord (V.)! Sukkertoppen (Gies., Berggr.), Holstensborg (Gies.). ©. Gronl. mellem 60° og 61°: Ujarasarsuk, Ikerasarsuk, Nenese, Kangerdluluk (V.)! %. Jun. —Jul.
Geogr, Udbr. Labrador, Canada, Unalaschka, Kamtchatka, arkt. Sibirien og Rusland.
Fam. 17. Saxiÿfragaceae Vent. XLV. SAXIFRAGA Linn.
1. Cotyledones et folia efoveolata. a) Petala alba v. rubella. * Folia herbacea.
110. 3, hieraciifolia Waldst. et Kit. Pl. rar. Hung. I, р. 17, tab. 18! Hook. Bor. Amer. I, р. 249! Buchen. et Fock. |. с. p.41! Fl. Dan. tab. 2351; S. stricta Chr. Sm., Horn. oec. Pl. ed. 3, р. 470! :
Scapus aphyllus, folia rosulata, obovato-elliptica, remote dentata, thyrsus oblongus, foliatus, petala calyce breviora, rubella; capsula purpurascens, stylis divaricatis; semina pyri- formia, costata et ad costas eleganter tuberculata.
Et enkelt Exemplar er fundet i 9. Grønl. ved Cap Broder Rus 2235: (С. 08 P.j. %.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, ostl og arkt. Sibirien, Allai- bjergene, arkt. Rusland, Norge, Spidsbergen, Karpatherne, Syd-Ev- ropas Alper.
111. 8. nivalis L., Rink 1. с. р. 128! Fl. Dan. tab. 28! Hook. Bor. Amer. I, p. 248!
Scapus aphyllus, folia rosulata late obovata, crenata; thyrsus subrotundus capitatus, simplex v. basi ramosus; petala alba,
60
calyce sublongiora; styli divaricati; semina ellipsoidea, utrinque acuminata, costata et minutissime tuberculata.
B,. tenwor Wahlenb. Fl. Suec. ed.,2, р. 466, S. stricta minor Horn. oec. Pl. ed. 3, р. 470! S. pauciflora Sternb. Rev. Sax. р. 6, tab. 4! statura humiliore et graciliore, floribus paucis, subcorymbosis.
I Klipperidser, mellem Stene, som af og til overskylles af Vandel, iagttaget ша! 4800’ over Havet, ГУ. Gronl. ikke sjelden mellem 81° 6‘ (Polaris-Bay (Hart), Fog Inlet (Kane)) og 60°, i 6. Gronl. mellem 73° 30° og 60°: Cap Broder Rus (С. og P.)! Kangerdluluk, Nenese (V.)! — 2, med Hovedarten, oftest paa mager Jordbund, sjeldnere: У. Gronl. Arveprinsens Ejland, Ritenbenk, Disco (V.)! llartllek-Fjorden ved Jakobshavn (Berggr.), Sukkerloppen (Gies.), Godt- haab, Baals Revier, Ameralik-Fjord (V.)! Fiskernæs (Holb.)! Jensens Nunatak paa Frederikshaabs Isblink (Korn.)! Julianehaab (Wormskj.), Igaliko (V.)! Ø.Grønl, Øen Kemisak (Graah)! %. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Klippebjergene, Canada og Labrador Lil Polarhavet, Kamtchalka, arkt. Sibirien, Uralbjergene, arkt. Rusland, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Færøerne, Island, Spidsbergen, Syd-Evropas Alper.
112. 8, stellaris L., Rink I. с. р. 128! Fl. Dan. tab. 23!
Variat scapo aphyllo I v. pluribus e rosula foliorum egre- dientibus у. foliis rosulae subremotis basi foliato; folia cuneato- lanceolata у. obovato-elliptica, apice serrata. Cyma corymbi- formis, in specim. minoribus (f. pauciflora Engl.) 1—2-flora, in majoribus paniculata. Petala alba, calyce duplo longiora; antherae jun. cinnabarinae. Styli arcuato-divergentes. Semina fusiformia, seriatim tuberculata.
Var. comosa Poir., Rink |. с. р. 128! Fl. Dan. tab. 2354! $. foliolosa. В. Br. fl. Melv. Nr. 28; Durand pl. Kan. Nr. 47! foliis anguste lanceolatis, apice solo paucidentatis, scapo stricto, inflorescentia anguste paniculata, floribus omnibus, terminali interdum excepto, in gemmas dense foliatas trans- formatis, gemmarum foliis minutis, obtusissimis, crassiusculis, in axillis squamarum subulatarum positis.
61
Paa fuglige Sleder, ved Kilder eller Bjergstromme, i У. Gronl. ikke sjelden mellem 60° og 69°30‘, 0. Gronl. mellem 60° og 64°: Kekerlak, Ujarasarsuk, Nenese, Ivimiut, Rangerdluluk (V.)! Ekalemiut, Gen Kemisak (Graah)! Var. forekommer i de nordligere Egne, sjeldnere end ag, ГУ. Grønl. indtil 2500’ over Havet mellem (SE og 63?: Fog Inlet (Kane), Upernivik (V.)! Arveprinsens Ejland (Berggr.), Godhavn (M. Sm.)! Jakobshavn (V.)! Klaushavn (Berggr.)! Nordre Strømfjord (Korn.)! Isortok-Fjord, Holstensborg, Godthaab, Baals Re- vier (V.)! Ameralik-Fjord, Majorarisal Itivdlia ved Frederikshaab (Korn.)! 9. Gronl. (Sabine), %. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. «, omkring hele Polarkredsen, Skandinavien, Syd-Evropas Alper. — 2, arkt. Amerika, Sibirien, Lapland, Fin- marken, Spidsbergen.
113. S.cernua L., Rink 1. с. p.128! Dur. pl. Kan. Nr. 48! Fl. Dan. tab. 22 et tab. 390! S. bulbifera Gunn. fl. Norveg., Catal. Gieseck. (?)
Rhizoma et axilli foliorum bulbilliferi; caulis foliatus. Fol. radic. reniformia, palmato-lobata, caulina sensim angustiora minusque incisa, super. lanceolata, trifida у. integra. Flos ter- minalis solitarius; petala alba, sepalis obtuse ovatis subtriplo longiora. Capsula raro evoluta, stylis erectis.
Paa fugtige Steder mellem Mosser i Fjeldegnene, iagttaget indlil 4200‘ over Havet; i V. Gronl. hist og her mellem 78°18’, Foulke Fjord (Hart), og 60°: Upernivik, Umanak (V.)! Atanikerdluk (Nordenskj.), Ritenbenk (Berggr.), Sakkane (V.)! Godhavn (Rink, Olrik)! Ilartlek-Fjord (Berggr.), Klaushavn, Christianshaab (В. Br.), Sarpiursak (Berggr.), Egedes- minde (Frk. Levison), Nordre Stremfjord (Korn.)! Holstensborg, Godl- haab, Baals Revier (V.)! Nasausak paa Frederikshaabs Indlandsis (Korn.)! Arsuk (Sch.), Julianehaab, Igaliko, Tasermiut-Fjord (V.)! Kiagtut i Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! 0. Gronl. mellem 73° og 77° hyppig
(Sab., Scoresb., С. og P.); Kangerdluluk (V.)! 2. Jul.—Aug. | Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Klippebjergene til Polarhavet, vestl. Nord-Amerika, Kamtchatka, østl. og arkt. Sibirien, Nord-Evropa til Lapland og Finmarken, Island, Spidsbergen, Syd-Evropas Alper.
114. 8. rivularis L., Engl. Monogr. Sax. р. 104! Rink 1. с. p. 128! Fl. Dan. tab. 118!
62
Fragilis et flaccida, basi glabra, superne crispulo-villosa, fol. radic. longe petiolatis, vagina ciliata, reniformibus, pal- matilobis, caulinis brevius petiolatis, trilobis; pedicellis inf. valde elongatis, superioribus sensim brevioribus, saepius inflore- scentiam laxe fastigiatam formantibus; petalis albis, calyce longioribus; stylis divergentibus; seminibus oblique ellipticis, pellucide punctatis.
В, hyperborea (В. Br.) Engl. 1. с. р. 105. Humilis, 1—2- pollicaris, subbiflorus; fol. glaberrima v. parce glandulosa.
7, purpurascens Lge. Dense pulvinato-caespitosa, minus flaccida; folia radic. minora quam in typo; flores fastigiato- approximati; sepala atropurpurea; petala rubella, calyce parum longiora.
Paa fuglige Steder, funden indtil 4100‘ over Havel, iV. Gronl. mellem 73° og 60° almindelig; 0.Gronl. mellem 76° og 60°: Clavering-Oen, Cap Broder Rus (С. og P.), Anoritok, Kangerdluluk. Ivimiut, Nenese (V.)! 0, angiven fra Svarlenhuk, funden 3 eng. Mile fra Havet (Dicks.): 7, Disco ved Kuanersuit (Th. Fr.)! og Godhavn (Rink)! % eller ©. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene. arkt. og vestl, Nord- Amerika, Kamtchatka, ostl. og arkt. Sibirien, arkt. Rusland, Skandi- navien lil Lapland og Finmarken, Spidsbergen, Island, Færøerne, Storbriltannien.
115. S. decipiens Ehrh. Beitr. У, р. 47, Engl. Monogr. р. 186! S. caespitosa L., Rink |. с. p.128! Fl. Dan. tab.71!
Saepius dense caespitosa; petala luteolo-alba, semina minu- tissime seriatim tuberculata. Stirps eximie polymorpha, in Groenl. sequentes formae lectae sunt:
a, groenlandica, S. groenlandica L. Sp. pl. ed. 2 (non Lapeyr.), $. caespitosa Fl. Dan. tab. 1388! 2—4-pollicaris, dense pulvinata, glanduloso-pilosa, foliis trifidis, laciniis obtusis subintegris.
В, uniflora, $. uniflora В. Br. in Parr. I voy. append. р. 274, Humilis, 1—3-flora, calyce nigro-glanduloso, ceterum ut a, in
63
quam sensim transire videtur, nam formae uni- et pluriflorae promiscue leguntur.
7, Sternbergü (Willd.), Engl. Monogr. р. 188! S. caespi- tosa 2, palmata Hartm., Fl. Dan. Suppl. tab. 14! $. hypnoides et 5. palmata Catal. Gieseck. (9) Spithamea у. ultra, laxius caespitosa, minus dense glanduloso-pilosa; foliis palmato-tri- fidis, laciniis lateralibus bi-trilobis.
i Klipperidser, iagttaget indtil 4100’ over Havet, Formerne «@ og В alm. udbredte ГУ. og Ø.Grønl. 7, V.Gronl. paa skygge- fulde Steder, sjeldnere og især funden mod S.: Tiningnertok og Majorarisat ved Frederikshaabs Isblink (Korn.)! Julianehaab (Rink)! Igaliko, Frederiksdal, Øen Nanortalik (V.)! %. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. og vestl. Nord-Amerika , arkl. Sibirien og Rusland, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Spids- bergen, Island, Færøerne, Slorbrittannien, Syd-Evropas Alper.
Obs. 5. hypnoides L., qualis in Islandia occurrit (Fl. Dan. t. 348) satis superque a nostra distinguitur caulibus ramisque elongatis, prostratis, fol. caulinis cuspidato-trifidis, rameis lineari-lanceolatis integerrimis, in axillis gemmas squamatas foventibus; floribus majoribus, seminibus papilloso- verruculosis. Haec in Groenlandia hucusque non detecta est.
** Folia rigida.
>
116. 8, tricuspidata Rottb. Act. soc. Ва. у. 10, р. 446, tab. 6! Rink |1. с. р. 128! Fi. Dan. tab. 976! Herb. Eged. р. 3, Е 18!
Grenl. Navn: «Kakitdlarnak» (Eg., Pf), «Nernak», pl. «Nernat» (Pf.).
Folia dense imbricata, crasse coriacea, cuneata, trinervia, tricuspidata, saepe purpureo-tincta, ciliata; sepala ovalia ob- tusa, purpurascentia, petala alba v. pallide lutescentia, dense
rubropunctata, calyce plus duplo longiora.
I Klipperidser, paa muldrige, aabne, alm. torre Steder, iagtlaget indtil 4000° over Havet; V. Gronl. mellem 78° og 64° (Ameralik- Fjord) almindelig, fra 64° imod $. og ГО. Granl. hidtil ikke be- mærket. %. Jun.— Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Canada og Klippebjergene lil Polarhavet, Melville-Gen, Unalaschka.
64
b) Petala flava. * Folia herbacea (Hirculus Tausch.).
117. S.Hireulus L. var. alpina Engl. Monogr. р. 124! В. et Е. 1. с. р. 41! S. propinqua В. Br. in Ross. voy. Il, 192. Humilis (2—3“ longa) condensata et caespitosa; folia latiora quam in forma typica (Fl. Dan. tab. 200!), subspathulata; pe- tala majora, intense lutea.
Paa fugtige Steder mellem Mosser i 9. Gronl., først funden af Sabine, senere paa Pendulum- og Sabine-Øerne, Mackenzie-Fjorden (С. og P.)! Ikke bemærket i У. Grønl. 2%.
Geogr. Udbr. Den samme Form forekommer ogsaa paa Is- land (!), Spidsbergen, arkt. Sibirien og arkt. Nord-Amerika. Prof. Engler angiver den kun fra Sikkim og Thibet, men efter Beskri- velsen maa den nordiske Plante ogsaa henføres til var. alpina. Hovedarlen er almindelig udbredt over Nord- og Mellem-Evropa.
** Folia rigidiora (Trachyphyllum Gaud.).
118. №. aizeides L., Rink. |. с. р. 128! S. autumnalis L., Fl. Dan. tab. 72!
Decumbens v. adscendens, laxe caespitosa, caules foliati, fol. radic. et caulina linearia, obtusa, mucronata, remote ciliata у. rarius glabra. Cyma racemiformis у. paniculata, rarius caules uniflori. Sepala obtusa, petala obovata, calyce paulo longiora. Styli demum divergentes.
Paa fuglige Enge, iagttaget indtil en Højde af 100‘ over Havet, i V.Gronl. mellem 73° og 60° hist og her: Upernivik (Kane), Niakornak (V.)! Kaersok, Umanak, Vajgattet (Rink)! ПагИек (Berggr.) og Pakilsok-Fjord, Jakobshavn (V.)! Holstensborg (Holb.)! Godthaab, Kapisilik i Baals Revier (V.)! Arsuk (Sch.), Ivigtut (Norm.)! Juliane- haab, Igaliko (V.)! Kiagtut i Tunugdliarfik-Fjord (Кого.)! ®.Grenl. sjeldnere: Fr. Josephs-Fjord 73° (С. og Р.). 2. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Nord-Amerika fra Klippebjergene til Polarhavet, arkt. Rusland, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Spidsbergen, Island, Storbrittanien, Syd-Evropas Alper og Pyrenæerne.
65
119. В. flagellaris Willd., Hook. Bor. Amer. I, р. 253, mee or! inkl: ep. 1287 Bet Ре. p. 4219 Ват ар; 2353! var. setigera (Pursh) Engler Monogr. p. 225! Caule flori- gero unifloro, 1—2-pollicari; foliis elevato-venosis, margine rigide ciliatis, ciliis saepe glanduligeris, paginaque superiore foliorum interdum pilis glanduliferis obsita, fere ut in Drosera (nonne etiam, ut Drosera, carnivora?).
Paa fuglige Sleder, især ved Bjergbekke, meget sjelden: V.Gronl. mellem 79° og 70°: Foulke-Fjord 78° 18’ (Hart), Rense- laer Harbour, Fog Inlet, Disco (Kane); 9. Gronl. (Sabine), Pendulum- Øerne (74° 50’) (С. og Р.). %.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika fra Klippebjergene til Polarhavet, nordvestl, Amerika, Qst-Sibirien, Allai- og Baikalbjergene, Novaja Zemlja, Spidsbergen.
Obs. Formae floribus ad 7 usque, in Himalaja et Caucaso observatae, in regionibus arcticis vix occurrunt. A nemine praeter Kane et Hart, in
Groenlandia occidentali Jecta est haec planta pulcherrima et distinctissima, cujus tam in Fl. Dan. quam apud Hook. |. c. figurae optimae exstant.
2. Cotyledones apice fovea minuta perforati; folia apice v. margine foveolata. a) Flores albi.
Foveolae calcem secernentes (Aizoonia Tausch).
120. S. Aizoon L., Jacq. fl. Austr. У, tab. 438! Engl. |. с. р. 241! Rink 1. с. р. 128! Fl. Dan. tab. 2352! $. Cotyledon catal. Gieseck. (non L.); Herb. Eged. pag. 10!
Grenl. Navn: «Akulaluk» (Pf.), «Kortunguit» (Korn.).
a, brevifolia Engl. |. €. р. 244! Caulis humilis, foliorum radic. latitudo Ye у. Из longitudinis partem attingens.
В, robusta Engl. |. с. caulis elongatus, a medio paniculato- ramosus, fol. rad. 5—6-plo longiora quam lata (3 cm. longa, 3—5 mm. lata).
Paa stenede, stundom overskyllede Steder, i Klipperidser, iagl- taget indlil 2500 over Havel, a, ГУ. Grønl. mellem 60° og 73°: Korsoak i Tasermiul-Fjord, Kakortok, Igaliko (V.), Tunugdliarfik-Fjord
5
66
(Korn.), Arsuk (Sch.), Ivigtut (Norm.), Fiskernæs (Holb.)!. Baals Revier (V.)! Fiskefjord (Kane), Isortok-Fjord ved Holstensborg (V.)! Nordre Stremfjord (Korn.)! Tasiusarsuk-Fjord (Berggr.), Christians- haab (V., В. Br.)! Klaushavn, lartlek-Fjord (Berggr.), Godhayn (Rink)! Arveprinsens Ejland (Berggr.), Sakkane ved Ritenbenk (V.)! Gen Uma- nak (Rink)! Upernivik (Kane). ©. Gronl. ved 60°: Ujarasarsuk (У)! — В, angives fra Grønland (Engler); jeg har ikke set Exemplarer af denne Form. %. Jul.——Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, Finmarken, Island (?), Syd- Evropas Alper.
В) Flores rubri. Foveolae 1—3 in apice foliorum, calcem non secernentes (Porphyrion Tausch.). 121. S. oppositifolia L., Rink 1. с. р. 128! Fl. Dan. tab. 34! Grønl. Navn. «Kaketlanglet».
Var. albiflora, petalis albis.
Paa fugtige Steder mellem Grus, funden indtil 4100' over Havet, alm. udbredt over У. og Ø. Gronl. — 2, i den sydligste Del: Frederikshaab (V.)! %. Maj— Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Øst-Sibirien, Altai- og Baikalbjergene, Novaja Zemlja, arkt. Rusland, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Spidsbergen, Island, Færøerne, Syd-Ev- ropas Alper.
Fam. 18. Crassulaceae DC.
XLVI. SEDUM Linn.
122. 8, Rhodiola DC. Prodr. 3, р. 401! Rink 1. с. р. 127! Rhodiola rosea L., Fl. Dan. tab. 183!
Grenl. Navn: «Tugdlerunak» (plur. «Tugdlerunat») (Kl.) radix «Sordlak» (Korn.).
В, hermaphrodita, floribus bisexualibus.
I Klipperidser og paa Hustage, iagttaget indtil 3000‘ over Havet, ГУ. Gronl. hist og her mellem 73° og 60°; 9. Grenl, Claverings © (С. og P.), Anoritok, Taterat, Nenese, Øen Aluk, Ujarasarsuk, Keker- tak (V.)! — 2, Gen Nanortalik (V.)! %. Jun.—Jul.
67
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika, Spidsbergen, Island, Færøerne, Storbrittanien, Skandinavien, arkt, Rusland, Øst- Sibirien, Syd-Evropas Bjerge.
123. S. annuum L., Rink |. с. р. 127! Fl. Dan. tab. 59!
Paa Klipper, i gruset, stundom oversvømmet Jordbund, iagttaget indtil 6000' over Havet, i V. Grønl. hist og her mellem 60° og 64° 10': Frederiksdal, Tasermiut-Fjord, Kakortok (V.)! Tunugdliarfik- Fjord (Korn.)! Julianehaab (Wormskj.)! Frederikshaab (Korn )! Godt- haab, Kugsuk i Baals Revier (V.)! 0. Gronl.: Ujarasarsuk, Ikera- sarsuk (V.)! ©. Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. Uralbjergene, arkt. Rusland, Finland, Skandi- navien lil Lapland og Finmarken, Island, Syd-Evropas Alper, Pyre- næerne, Kaukasus.
124. №. villosum L., Rink |. с. р. 127! Fl. Dan. tab. 24!
Paa muldrige, noget fuglige Steder, bemærket indtil 1000’ over Havel; 1 У. Grønl. mellem 60° og 70°40’ hist og her: Korsoak i Tasermiut-Fjord, Igaliko, Julianehaab (V.)! Mugsortut i Tunugdliarfik- Fjord (Korn.)! Arsuk (Sch.), Ameralik-Fjord, Godihaab, Baals Revier, Holstensborg, Isortok-Fjord, Christianshaab, Pakitsok-Fjord, Jakobs- havn, Umanak (V.)! (Ikke bemærket i Ø. Grønl.) ©. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Norge, Storbrittanien, Lithauen, Mellem- og Syd-Evropa. i
Fam. 19. Cornaceae DC. XLVI. CORNUS Linn. à
125. NC -suecicanl:.Rinkylsc.ep..1271..Fl. Dan, tab, 5)
Paa græsbevoxede, nogel fugtige Steder, indtil en Højde af 100° over Havel; i V.Gronl. mellem 60° og 65° 38°: Amilsuarsuk у. Lichtenau, Tasermiut-Fjord, Julianehaab (V.)! Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Arsuk (Sch.), Ivigtut (Norm.)! Frederikshaab (Rink)! Kingua Tiningnertok (Korn.)! Fiskernæs (Holb.)! Kobbefjord, Godthaab, Baals Revier (V.)! Sukkertoppen (V., Berggr.)! ©. Grenl.: Kangerd- luluk, Nenese, Ikerasarsuk (V.)! 2. Jun.—Jul. blomsir., Aug. — Sept. frugtb.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, vestl. Nord-Amerika, Island, Færøerne, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Mellem-Evropa.
5%
à
68
Fam. 20. Umbelliferae Juss. XLVIII. HALOSCIAS Е. Fries.
126. H. scoticum Fr. S. Veg. Scand. I, p.180! Rink 1. с. p. 127! Ligusticum scoticum L., Fl. Dan. tab. 2071 Greni. Navn: «Kuanesak» (V.)!
Ved Havkysterne i fed, leret, af og til oversvømmet Jordbund, ГУ. Grenl. mellem 60° og 64° (efter Giesecke Ш 67°) ikke al- mindelig: Igaliko (V.)! Kakortok-Fjord (Korn.)! Ameralik-Fjord, Baals Revier (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, vestl. Nord-Amerika, Kamtchatka, Ost-Sibirien, arkt. Rusland, Skandinavien Ш Lapland og Finmarken, Island, Færøerne, Storbrittanien, Danmark.
XLIX. ARCHANGELICA Hoffm.
127. А, officinalis Hoffm. Umb. I, 168; Rink I. с. р. 127! Angelica Archangelica L., Fl. Dan. tab. 206!
Gronl. Navn: «Kuanek» (plur. «Kuanit») (V., Kl., Pf.) Skjermen: «Igsulik» (Korn.).
Paa gresbevoxede Steder nær Havkysterne, i V.Gronl. mellem 61° og 69° hist og her: Julianehaab (V.)! Tindingen ved Frederiks- haab (Gies.), Ameralik-Fjord, Kapisilik i Baals Revier (V.)! Kobbe- fjord (Rink)! Ikertok-Fjord v. Holstensborg (V.)! Disco ved Lyng- marken (Berggr.) og Godhavn (V., M.Sm.)! 9. бгоп1. ved Ujara- sarsuk, Nenese (V.)! Nukarbik (Graah)! %.
Geogr. Udbr. Vestl. Nord-Amerika, arkt. Rusland, Finland, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Island, Færgerne.
В, Gamopetalae.
Fam. 21. Plantagineae Juss. L. PLANTAGO Linn.
128. Р. maritima L., Rink 1. с. р. 122 (excl. var.)! Blytt Norg. Fl. 2, р. 528! P. squamata Fl. Dan. 691! P. Wulfenii Dene, in DC. Prodr. XIN, 1, p. 729!
69
Scapi foliis longiores; spica cylindrica, typice elongata; capsula conica, 2-sperma. Quoad folia maxime variabilis:
a, foliis anguste linearibus, subcarnosis.
В, scorzoneraefolia (Lam.), foliis late linearibus, planis, integerrimis v. parce denticulatis, Fl. Dan tab. 243!
Paa græsbevoxede Steder, især ved Havet, i V.Gronl. mellem 60° og 69° 30° ikke almindelig: Tasermiut-Fjord, Igaliko, Sydost- bugten ved Christianshaab (V.)! Klaushavn, Nartlek-Fjord (В. Br.) — В, i det sydlige У. Gronl. ved Tasiusak i Tasermiut-Fjord (V.)! 2. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, Unalaschka, arkt. Sibirien og Rusland, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Island og Fer- gerne, Mellem-Evropa.
129. P. borealis Lge. in Fl. Dan. tab. 2707! Blytt 1. ©. р. 529! P. maritima =, glauca Horn. oec. Pl. р. 167! J. Vahl sched. impr.! Plantago n. sp. Gieseck. List.; P. alpina Dene. ED ого. lcap.tol exp. (non En)!
Scapi foliis subaequilongi; folia glaucescentia, anguste linearia, obtusa, integerrima; spica ovalis v. breviter cylindrico- ovalis; capsula ovalis, 4-sperma (у. abortu 3-sperma); semina membranaceo-alata. Variat ceterum foliis pubescentibus у. subglabris, integerrimis у. rarius subdentatis, spicis breviter cylindricis v. subglobosis.
Ved Strandbredder i leret, noget fugtig Jordbund, samt mellem Stene i de højere Bjergegne; i V. Grønl. mellem 60° og 70? 45': Tasermiut-Fjord, Julianehaab, Bjergene i Igaliko-Fjord (V.)! Taylers Havn i Arsuk-Fjorden (Sch.)! Godthaab, Kugsuk i Baals Revier, Isortok-Fjord (V., Korn.)! Tareiernatuk, Tasiusarsuk, Aulatsivik-Fjord, Christianshaab (Berggr.), Jakobshavn (V., В. Вг.)! Pakilsok- (V.) og llartlek-Fjord (Berggr.), Ritenbenk, Storeen og Niakornak у. Uma- nak (V.)! 0. Gronl. fra 60° til 61°: Gen Aluk, Nenese, Ivimiut (V.)! 22. Jul.
Geogr. Udbr. Island, Finmarken.
Obs. Characteribus indicatis a P. maritima distinguitur, quoad habitum P. alpinae L. magis affinis, sed haec, montium Eur. austr. incola, differt foliis lineari-lanceolatis, acutis, sepalis villosis, corollae lobis obtusis v. emarginatis, seminibus apteris.
70
Fam. 22. Plumbagineae Juss.
LI. ARMERIA Willd.
130. А. sibirica Turcz. ex Boiss. in DC. Prodr. ХИ, p.678! Fl. Dan. tab. 2769! A. labradorica (Wallr.?) Rink 1. с. р. 122! A. maritima J. Vahl sched. impr.! A. vulgaris R. Br. fl. Disc.! Statice Armeria Gieseck. List.; Herb. Eged. pag. 15, 19!
Grenl. Navn: «Augpalugtorsuit» (Eg.), «Paormar- soak» (Korn.).
Ab A. maritima proxime affıni foliis glaberrimis, bracteis late membranaceis, brunneo-rubellis mox distinguitur.
I Grus eller Sand ved Havkysterne, sjeldnere paa højl liggende Steder i Bjergegnene indtil 4100' over Havet; i V. Grønl. mellem 60° og 70740" hist og her: Øen Nanortalik, Frederiksdal, Øen Akia, Igaliko (V.)! Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Julianehaab (Rink), Jensens Nunatak paa Frederikshaabs Indlandsis (Korn.)! Kugsuk i Baals Revier (V.)! Toppen af en Klippe i Godthaabs Fjord (Kleinschm.)! Ikertok- og Isortok-Fjord (V., Korn.)! Egedesminde (R. Br.), Sarpiursak i Sydøst- bugten, Tasiusak - Fjord у. Klaushavn, Pakitsok- og Ilartlek - Fjord (Berggr.), Ritenbenk (V.)! Godhavn (Olrik, Th. Ег., М. Sm.)! Umanak (Holb.)! ®.Grenl. mellem 60° og 76° (først angivet af Sabine): Nuk (V.)! Sabine-Gen (С. og Р.). %. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika, Sibirien, Finmarken, Island, Færøerne.
Fam. 23. Primulaceae Vent.
LIT. PRIMULA Linn.
131. P. stricta Horn. Fl. Dan. 1385! Rink 1. с. р. 126! P. farinosa var. Gieseck. List.; P. Hornemanniana Lehm., Pri- mul. p. 55, tab. 4! Hook. Bor. Amer. 2, p. 120!
Paa lerede, nogel fuglige Steder, i У. Gronl. mellem 60° og 70° sjelden: Kiagtut i Tunugdliarfik - Fjord (Korn.)! Kugsuk i Baals Revier (V., Holb.)! Umivit i Isortok-Fjorden (Jensen)! Vajgattet (Rink)! Øerne Umanak og Umanatsiak (V.)! %. Jun —Jul.
D ee ee ee RS AR ЛЬ UE нь — ЯВ
71
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, Klippebjergene, vestl. Nord- Amerika, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Island(?).
132. P. egaliksensis Wormskj. in Fl. Dan, tab. 1511 (1816), Lehm. |. с. р. 64, tab. 7 (1817)! P. sibirica В, minor (Hook. Bor. Amer.)! DC. Prodr. VIII, p.43; Rink I. c. p. 126!
2—6" longa; foliis ovalibus у. lanceolato-ovatis, obtusis, basi angustatis, integerrimis, superne saepe margine revolutis; umbella 3—6-flora; pedunculo fructifero stricto, pedicellis flore subaequilongis; calyce corollae tubo multo, capsulä maturä subduplo breviore; corolla alba, laciniis minutis tubo breviori- bus, ad medium bifidis, lobis parum divergentibus, linearibus obtusis.
Paa fuglige Sleder i det sydlige У. Gren].: kun funden ved Itivdlek i Igaliko-Fjorden (Wormskj., V.)! %. Jul.—Aug. med Blomst og Frugter fra det foregaaende Aar.
Obs. A plerisque autoribus haec species cum P. norvegica Retz., Fl. Dan. tab. 1809! (P. sibirica Jacq., P. integrifolia Fl. Dan. tab. 188 (non DC.) conjungitur, quae autem foliis latioribus, ovato-ovalibus, obtusissimis, mar- gine vix revolutis, umbella 2—3-flora, pedicellis flore longioribus, calyce punctis minutis nigricantibus adsperso, tubo corollae aequilongo, corolla majore, lilacina, laciniis tubo sublongioribus, late obcordatis, non ad me- dium bilobis, lobis divergentibus obtusissimis optime mihi videtur distincta- Figuris Fl. Dan. 1. в. et planta groenlandica cum norvegica attente collatis differentiae facile eluceant. Vera N. norvegica hucusque in Groenlandia
haud lecta est, et an P. egaliksensis extra Groenlandiam occurrit, dubitare licet.
Fam. 24. Lentibularieae Rich.
LIU. PINGUICULA Linn.
133. P. vulgaris L., Rink 1. c. p.126! Fl. Dan. tab. 93! Grenl. Navn: «Tigisæt» (Korn.).
Paa fugtige Enge og i Sumpe, kun i ringe Højde over Havet: ГУ. Grønl. hist og her mellem 60° og 69° 20°: Nanortalik, Juliane- haab (V.)! Kingua i Tunugdliarfik- Fjord (Korn.)! Arsuk (Sch.), Tining- nertok у. Frederikshaab (Korn.)! Igdlorsuit i Ameralik-Fjorden, Kapi- silik og Kugsuk i Baals Revier, Kobbefjord, Ikertok- og Isortok-
be
Fjord (V.)! Teltpladsen Sanerut i Øvre Stremfjord (Korn.)! Sydest- bugten у. Christianshaab (V.)! Klaushavn (Berggr.)! Godhavn (М. Sm.)! 0. Gronl, omkring 60°: Ujarasarsuk, Nenese (V.)! 2. Jul.—Sept.
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Færøerne, Syd-Evropas Alper.
P. villosa L. (Fl. Dan. tab. 1021) indicatur e Groenlandia (Spreng. Syst. I, р. 48!) Cujus autoritate haec indicatio niti- tur, nescimus. Nec a Vahlio ibi lecta est, nec specimina groenlandica ab aliis lecta vidi, quare civis dubia mihi videtur, ulterius inquirenda.
LIV. UTRICULARIA Linn.
134. 0. minor L., Fi. Dan. tab. 128!
I en So ved Klaushavn (69°) fandt Dr. Berggren Exemplarer uden Frugt, som synes at lilhore denne Art.
Geogr. Udbr. Altai- og Uralbjergene, Nord- og Mellem- Evropa.
Fam. 25. Scrophulariaceae Lindl.
a. Planiflorae.
LV. LIMOSELLA Linn.
135. L. aquatica L., Rink [.-с. p.125! Fl. Dan. tab. 69!
Forma minor, transitum faciens a f. typica ad 2, borea- lem Less.
I udtørrede Sumpe i V.Gronl. ved Sermilik 61° 2’ (V.)! ©. Sept. frugtb.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika omkring Hudsonsbay, Øst-Sibi- rien, Baikal- og Uralbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Færgerne, Island.
LVI. VERONICA Linn.
136. У. alpina L., Rink |. с. p.125! Fl. Dan. tab. 16! Variationes leviores, vix varietates dicendae sequentes in Groenl. observatae :
73
В, villosa Lge. in Rink 1. с. (2, hirsuta Blytt № гс. Fl. 2, р. 792! У. Wormskjoldii Schult.). Magis villosa, capsula nunc pilosa (2, lasiocarpa Hartm.) nunc glabriuscula; ceterum ух recedens.
у, corymbosa Hornem. Fl: Dan. tab. 1921 «foliis ovalibus, suberenatis, caulibus adscendentibus, corymbo paucifloro. An specifice distincta?» Horn. |. с.
Paa græsbevoxede, noget fuglige Steder, funden indtil 1600‘ over Havet, ГУ. Grønl. almindelig overall mellem 60° og 73°; 0. Gronl. mellem 60° og 64°: Ujarasarsuk, Aluk, Nenese, Kangerd- luluk (V.)! Ekalemiut (Graah)! — 2, hist og her i V.Gronl. шей. 60° og 64°: Amitsuarsuk i Agdluitsok-Fjorden, Julianehaab, Kakor- tok (V.)! Frederikshaab, Kornok (Rink)! Fiskernæs (Holb.)! Kobbe- fjord, Ameralik-Fjord, Baals Revier (V.)! — 7, Disco (Holb.)! %. Jun. — Sept.
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, уезИ. Nord-Amerika, Sibirien, arkt. Rusland, Skandinavien lil Lapland og Finmarken, Island, Storbrittanien, Syd-Evropas Alper.
137. У. saxatilis L. fil., Rink Il. c. р. 125! У. fruticulosa L. Fl. Dan. tab. 342! Gronl. Navn: «Tungoset» (Korn.). Caulis superne et inflorescentia puberula, ceterum glabra. Paa greskledte, aabne Steder, i Klipperidser; i V.Gronl. hist og her mellem 60° og 69° 25° (Disco); 0. бгоп1. mellem 60° og 64°: Ujarasarsuk, Kangerdluluk (V.)! Øen Kemisak, Ekalemiut (Graah) ! run Jul. Geogr. Udbr. Uralbjergene, Lapland, Finmarken, Norge, Is- land, Færøerne, Storbrittanien, Alperne og Pyrenæerne.
b. Galeatae. ГУП. PEDICULARIS Linn.
a) Rostratae. Galea uncinato-rostrata. 138. P. groenlandica Retz. Prodr. Fl. Scand. ed. 2, р. 145; Hook. Bor. Amer. 2, р. 108! Rink 1. с. р. 125! Е. Меу. Labr. p.46! Fl. Dan. tab. 1166!
—1
==>
Glabra; foliis pinnatisectis, segmentis subcartilagineo-ser- ratis; spica elongata, multiflora; corolla pallide rubra, galea subulato-acuminata, resupinata, tubo calyceque sublongiore.
Paa sumpige Steder i У. Grenl. mellem 60° og 69°. Det i Fl. Dan. afbildede Exemplar, samlet af Thorhallesen, og ligeledes el Exemplar i Th. Fries’ Herb., samlet af Breutel, ere ikke for- synede med Angivelse af Voxestedel. I Gieseckes Dagbog, udg. af Johnstrup, angives den fra flere Steder: Kororsuak-Fjord v. Igaliko, Kobbere ved Julianehaab, Christianshaab. Af Vahl og de fleste andre Gronlandsfarere er den ikke iagllagel. %.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, Klippebjergene.
139. P. lapponiea L., Rink. |. с. р. 126! Fl. Dan. tab. 2! Herb. Eged. p. 2, 16!
Gronl. Navn: «Ulavnerusak» (Pf.).
Glaberrima v. leviter puberula; spica brevi, densiflora; corolla pallide sulfurea, galea leviter et late rostrata, emargi- nata, labio inf. late trilobo, lobo intermedio minore recurvo. Semina atrofusca, ovalia, tereti-compressa, recta, per totam longitudinem sulcata.
Paa fuglige, sumpige Steder, iagttaget indlil 1300’ over Havet, i V.Gronl. mellem 78° 18° og 60° hist og her: Vajgattet (Rink)! Ritenbenk (У.)! Godhavn (Berggr., М. Sm.)! Ilartlek-Fjord (Berggr.), Jakobshavn (Pfaff)! Klaushavn, Christianshaab (В. Br.), Aulatsivik- Fjord, Tasiusarsuk, Tareiernatuk (Berggr.), Nordre Stromfjord (Korn.)! Isortok-Fjord, Holstensborg, Kugsuk (V.)! og Karusulik i Baals Revier (Rink)! Igdlorsuit i Ameralik-Fjord, Kobbefjord (V.)! Kororsuak-Fjorden v. Igaliko (Gies.). (I @. Gronl. ikke hidlil iagtlagel.) %. Jul.— Aug.
Geogr, Udbr. Labrador, arkt. Amerika, Kamichatka, gstl. og arkt. Sibirien, arkt. Rusland, Skandinavien til Lapland og Finmarken.
b) Bidentatae. Galea brevis, apice dentibus 2 subulatis munita. 140. P. euphrasioides Steph. in Willd. Sp. 3, 204; Rink 1. с. p.126! Hook. Вог. Am. 2, р. 109! Р. ramosa Wormskj. Fl. Dan. tab. 1758! Р. paniculata Pall., Е. Mey. Гарт. р. 44. Multicaulis; саше puberulo, paniculato-ramoso, floribus
1 or
laxe racemosis, racemo foliato; corolla sulfurea, galea aurantio- fulva, breviter rostrata, rostro bidentato; seminibus pallide fuscis, venis saturatioribus, ovali-cylindricis, rectis, crista albida per dimidiam seminis longitudinem appendiculatis.
Paa fugtige Steder i Lavlandet indtil 300° over Havel, ГУ. Gronl. mellem 62° og 68°48‘ temmelig sjelden: Merkuitsok у. Laxelven (Wormskj.), Nugarsunguak v. Ameralik-Fjord, Kugsuk i Baals Revier, Isortok-Fjord (V.)! Sanerut i Nordre Stromfjord (Korn.)! Tareiernatuk, Sarpiursak i Sydastbuglen (Berggr.). © eller 2. Jul. —Sepl.
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, arkl. Amerika, gstl. Sibirien, Dahurien.
Obs. Biennem esse dixit Ledeb. (Fl. Ross. 3, p. 285), sed specimina a Vahlio in distr. Godthaab mense Julio lecta ex uno eodemque radice caules florentes et fructiferos vetustiores (capsulis jam effoetis) gerunt, quare potius perennem esse crederem.
2141. Р. sudetica Willd., Hook. Bor. Amer. 2, р. 109! Ledeb. Fl. Ross. 3, p. 286!
Caule simplici, erecto, glabro, paucifolio; foliis sparsis, dilatato-petiolatis, pinnatipartitis, rachi dilatato; spica densa, capitata, hirsuta v. subglabra; calyce 5-dentato, dentibus 4 lanceolatis, serrulatis; corolla falcata, purpurea, galea tubum superante, suberostri, infra apicem breviter bidentata; filamentis glabris; capsula ovata, oblique cuspidata, calycem duplo supe- rante.
Angives af Hart fra У. Grønland 69°15‘, Disco, fra Havets Niveau til 900° (Hart). 2.
Geogr. Udbr. Arkt. og уезИ. Nord Amerika, Kamtchalka, øsll. og arkl. Sibirien, Novaja Zemlja, arkt. Rusland, Sudeterne.
c) Edentulae. Galea erostris, basi et apice edentula.
142. P. flammea L., Rink |. с. р. 126! Fl. Dan. tab. 1878!
Grenl. Navn: «Ulavnerusak» (Pf.).
Radix fasciculato-ramosa, ramis tuberoso-incrassatis. Caulis glaber, purpurascens, crassus, var. а 2” ad 10“ altus.
76
Racemus densiflorus, pedicellis adpressis. Corolla lutea, apice galeae obtusissimae fusca. Capsula lanceolata, leviter arcuata, mucronata. Semina parva, subcylindrica, pallide carneo-fusca, transverse leviter reticulata, crista brevi albida per seminis quartam partem appendiculata.
Paa fugtige Steder, iagttaget indtil en Højde over Havet af 1400‘, ГУ. Grønl. mellem 60° og 73° ikke sjelden; i Ø. Grønl. kun funden i det sydligste: Ujarasarsuk, Kangerdluluk (V.)! 9. Jul.— Aug,
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, arkt. Amerika, Lap- land, Finmarken, Island.
143. P. hirsuta L., Rink Il. c. p. 125! Dur. pl. Kan. Nr. 67! Fl. Dan. tab. 1105! Herb. Eged. pag. 5, 13!
Grenl. Navn: «Ulavnerusak» (pl. -sat) (KL).
«Stamina 2 longiora basi parce pilosa» (mser. Vahl.). Color corollae a Durand. 1. с. luteus dicitur, quod ostendit, el. autorem non nisi specimina sicca vidisse; in vivo enim semper rosea. Folia pinnatisecta, segmentis remotis, dentatis, racheos dilatatae latitudine brevioribus. Capsula lanceolato- ovata, apice subobliquo longe cuspidata. Semina parva, fulva, pyriformi-cylindrica, minute et irregulariter foveolata, crista minima v. subnulla.
Paa sumpige Steder, paa Klippegrund, der stundom overskylles, funden indtil 1800° over Havel; i У. Grønl. hyppig fra 79° til 64° 10‘ (Ameralik-Fjord) (længere mod $. ikke bemærket); 9. Grenl. (Scoresby, Sab.), Clavering-Gen о. fl. St. mellem 73° og 76° (C. og P.). 2/.. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, arkt. Sibirien, Novaja Zemlja, Spidsbergen, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken.
144. P,lanata (Willd.) Cham. in Linnaea II, р. 583! Ledeb. Fl. Ross. 3, р. 299! FI. Dan. tab. 1821!- P. archeari be Verm. Schr. 1, р. 401, Dur. pl. Kan. Nr. 65! P. Langsdorffii В, Stev., Hook. Bor. Amer. 2, р. 109! (non Fisch.) Rink 1. с. р. 1251
th
Gronl. Navn: «Ulavnerusak» 9: den som har trinde Redder (Korn.).
Foliis pinnatisectis, segmentis approximatis, inciso-dentatis v. pinnatifidis, racheos latitudine longioribus; petiolis, caule et spicae rachi dense niveo tomentoso-lanatis, spica elongata, densiflora; corolla rosea; «staminibus 2 longioribus dense longeque lanatis, stigmate emarginato» (Vahl mser.). Capsula brevis, oblique quadrato-ovata, brevissime mucronata. Semina pallida, ovalia, longitudinaliter alato-costata, transverse costulata.
P, albiflora, corollis albis.
Paa fugtige Steder, iagttaget indtil 1800’ over Havet, i V. Gronl. mellem 79° og 67° hist og her: Renselaer Harbour (Kane), Wilcox Point (74° 18‘) Tayl.! Upernivik, Niakornak у. Umanak (V.)! Svarten- Вок (Tayl.)! Atanikerdluk (Nordenskj.), Sakkane у. Ritenbenk (V.)! Disco (Møller, Rink)! Godhavn (Berggr., M. Sm.)! Lyngmarken (Th. Fr.)! Isortok-Fjorden у. Holstensborg (V., Korn.)! — 2, Vajgattet (V.)! of. Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. Arkliske Amerika, Klippebjergene, Melville-Gen, vesll, Nord-Amerika, ostl. og arkt. Sibirien.
055, Tam toto habitu quam imprimis capsula seminibusque a praece- dente abunde differt P. Langsdorffii Fisch., quacum nostra a Stev. et Hook. eonjuncta est, et quae in iisdem regionibus occurrit, in Groenlandia tamen, quantum scio, non observata. Haec ex descr. apud Ledeb. |. с. spica abbre-
viata, parce hirsuta v. glabrescente, galea apice bidentata, capsula gladiato- lanceolata, acuminata, calyce plus duplo longiore distinguitur.
?145. Р. Kamei Durand |. с. Nr. 66! P. Langsdorffii В, elatior Hook. Bor. Amer. 2, р. 109 (2).
«Caulibus pluribus, foliis linearibus, glabris, pinnulis mi- nulis, omnibus remotis, rachi petioloque vix dilatatis, corolla rosea, galea edentula.» — Praecedente robustior, a qua insuper differt pinnularum gracililate, bracteis subintegris, labii cor. inferioris lobo medio stigmateque haud emarginatis, radice magis carnoso, palmatim ramoso.» (Dur. |. c.).
| Vest-Gronlands nordligste Del (Stedet ikke angivel: Kane);
Svartenhuk, Horsehead, Haregen, indtil en Højde af 1000‘ over Havet (Taylor). %. Jul.— Aug. i
78
146. P. capitata Adams, Mem. nat. cur. У, р. 100, Ledeb. fl. Ross. 3, p. 301! P. Nelsonii В. Br. in Richards. app., Hook. Parrys voy. p. 402, tab. 1, Bor. Amer. 2, p. 106!
Subpubescens, caule brevi, subaphyllo; foliis lanceolatis, pinnatisectis, segmentis inciso-pinnatifidis; inflorescentia brevi, capitato- 2—5-flora, calyce campanulato 5-fido, laciniis spathu- latis, dentatis, corolla calyce 4-plo longiore, galea falcata, apice gibbo-concava, glabra, labio infer duplo longiore; stylo exserto.
У. Gronl. ved Smiths Channel nær Foulke-Fjord 78° 18‘ (Hart i Journ. of bot. Apr. 1880, p.113)! %. Juli.
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Kamtchatka, ost. og arkt. Sibirien.
ГУШ. RHINANTHUS Linn.
147. Rh. minor Ehrh., Rink |. с. р. 126! Fl. Dan. tab. 2656! Rh. Crista galli (L. ex p.) Gieseck. List. Gronl. Navn: «Omadaset» (У...
Paa gresbevoxede, noget fuglige Steder, i V.Gronl. mellem 60° og 64°10': Tasermiut-Fjord, Igaliko, Kakortok, Øen Unartok (V.)! Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Julianehaab (Holb., Rink)! Arsuk (Rink)! Majorarisat у. Frederikshaab (Korn.)! Baals Revier (V.)! Kobbefjord (Rink)! ©. Gronl. mellem 60° og 61°: Igdlorsuit i Ikerasarsuk- Fjorden, Ujarasarsuk, Мепезе (V.)! ©. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, ostl og arkt. Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Færøerne, Island.
LIX. BARTSIA Linn. 148. В. alpina L., Rink 1. с. р. 126! Fl. Dan. tab. 43!
Paa fuglige Steder, iagttaget indtil 800' over Havet; ГУ. Gronl. mellem 60° og 70° og i 9. Gronl. mellem 60° og 64° hist og her: Aluk, Nenese, Kangerdluluk (V.)! Ekalemiut, Gen Kemisak (Graah)! 2. = Jun. Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Rusland, Skandinavien indtil Lapland og Finmarken, Island, Færøerne, Storbrittanien, Alperne og Pyrenæerne.
19
LX. CASTILLEJA L. fl.
?149. С. pallida (L.) КФ. Syn. pl. aequin. 2, р. 100 not., Ledeb. fl. Ross. 3, p.257! Е. Mey. Labr. p.43! Bartsia pal- lida L. Castilleja sibirica Bot. Reg. tab. 925!
Cano-pubescens; folia linearia v. lanceolata, basi latiora, integra floralia ovato-lanceolata, incisa, colorata; spica com- pacta v. basi interrupta; calyx antice profundius, postice bre- viter fissus, lobis bifidis; corollae galea labio inf. 2—3-plo longior.
I Th. Fries’ Herbarium findes et Exemplar, samlet af Breutel, men uden at del særlige Voxested er angivet. Sandsynligvis er den funden i Syd-Gronland, hvor den allsaa omhyggelig bor eftersoges.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, Klippebjergene vestl. Nord- Amerika, Kamlchalka, ostl. og arkt. Sibirien, arkt. Rusland.
ag LXI. EUPHRASIA Linn.
150. Е, officinalis L., Rink 1. с. p.126! Fl. Dan. tab. 1037!
Inter formas speciei maxime polymorphae in Groenlandia sequentes observatae sunt:
a, glabrescens, superne puberula, foliis ovalibus v. ovatis, serrato-dentatis, floribus spicam densam formantibus, fol. flora- libus subadpressis, dentibus et laciniis calycinis longe cuspi- datis, capsula profunde emarginata, calyce multo breviore. (Forma inter E. nemorosam et E. parviflorae var. imbricatam intermedia.)
В, latifolia (Pursh) Fl. Dan. tab. 2910! Е. latifolia Pursh fl. Am. sept. II, p. 430; E. tatarica Fisch., Ledeb. ic. fl. Ross. У, tab. 435! Е. arctica Lge. Bot. Tidsskr. I, 4, p.47! Glandu- loso-pubescens, foliis late ovatis у. suborbicularibus, crenatis, floribus interrupte spicatis, fol. floralibus late dentatis, denti- bus calycisque laciniis acutis (nec cuspidatis); corolla alba, leviter lilacino-striata; capsula leviter emarginata, calyce paulo breviore, (Varietas habitu singulari, forsan specifice distin- guenda.)
80
Paa gresrige, nogel fuglige Steder, Klipperidser o0.s.v. &, i У. Gronl. mellem 60° og 69° temmelig sjelden: Tasermiut-Fjord (V.)! Ameralik-Fjord (Wormskj.)! Christianshaab (V.)! Klaushavn, Ilartlek- Fjord у. Jakobshavn (Berggr.); Ø.Grønl.: Jacksons Ø (et eneste, neppe 1” højt Expl.) (С. og P.), Ekalemiut (8” hoje Expl.) (Graah)! — 1, hyppigere i V. Grønl. mellem 60° og 70°; 9.Gronl.: Ikerasarsuk, Ujarasarsuk (V.)! ©. Jul.—Aug.
Geogr, Udbr. a) Nord-Amerika, Sibirien, Nord- og Mellem- Evropa; /) Klippebjergene, Allaibjergene, Rusland, Island, Færøerne.
Fam. 26. Polemoniaceae Vent. LXIIL POLEMONIUM Linn.
151. P. humile Willd. in В. et Sch. Syst. 4, р. 792, В. et F. 1. с. р. 45! Fl. Dan. tab. 2891! P. pulchellum Bge., P. Ri- chardsoni Sab., P. coeruleum 2, humile Hook. Bor. Amer. 2, pe Te .
Paa Klippegrund i Ø. Grønl. mellem 74° og 75°: Lille Pen- dulum-@, Clavering- og Sabines-Ø (С. og Р.). Ikke funden i V. Grenl. 2.
Geogr. Udbr. Arkt. og уезИ. Nord-Amerika, Kamtchatka, østl. og arkt. Sibirien, Baikalbjergene, Finmarken, Spidsbergen.
Fam. 27. Asperifoliae L. LXIIL STENHAMMARIA Rchb.
152. S. maritima (L.) Rehb. Flor. excurs. I, p. 387! Rink l. с. р. 125! Pulmonaria maritima L., Fl. Dan. tab. 25! Litho- spermum Lehm., Hook. Bor. Amer. 2, p. 86! E. Mey. Labr. p. 40! Mertensia Don, Dur. pl. Kan. Nr. 63!
Grenl. Navn: «Siorkat-Nanéé» (Nani) (Pf.).
Ved sandige Havbredder i V.Grenl. mellem 72° og 68° hist og her: Nord-Proven (Kane), Niakornak ved Umanak (V.)! Atani- kerdluk (Nordenskj.), Ritenbenk, Arveprinsens Ejland, Disco (V.)! Godhavn (М. Sm.)! Ilartlek-Fjord у. Jakobshavn (Berggr.), Nagsuglok og Kekertarsak i Nordre Stromfjord, Kangek $. for Aito (68°) (Korn.)! 2. Jul, —Aug.
81
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, arkl. og vesil, Nord-Amerika, Kamichatka, østl. Sibirien, arkt, Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Spidsbergen, Island, Færøerne, Storbrittanien, Danmark.
Fam. 28. Labratae L. LXIV. THYMUS Linn. (excl. sp.).
153. Th. Serpyllum Г. var. prostrata Hornem. (in Graah's Rejse р. 192! Th. Serpyllum Rink 1. с. р. 125! var. arctica Dur. pl. Kan. Nr. 68!
Grønl. Navn: «Tuparnak» (plur. «Tuparnat») (Rl.).
Differt a forma vulgari foliis obovato- v. subrotundo-ova- libus, pagina superiore, margine petioloque longe albopilosis, nervis secundariis utrinque 2 crassis valdeque in pag. inf. pro- minulis, inflorescentia dense capitata; corolla villosa.
Paa Klippegrund og tørre Steder ner Havkysterne, i V. Grenl. mellem 60° og 67° hist og her: Frederiksdal, Korsoak i Tasermiut- Fjord, Kakortok-Fjord, Julianehaab (V.)! Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Arsuk (Sch.), Frederikshaab (Rink), Fiskernæs (Holb.), Fiskefjord (Kane), Godthaab (Rink)! Kugsuk og Kapisilik i Baals Revier (V.)! Holstensborg (Gies.); 9. Gronl. mellem 60° og 64°: Ujarasarsuk (V.)! Den Kemisak (Graah)! %. Jun,—Jul.
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, nordl. Skandinavien (Hoved- arten i hele Еугора).
LXV. AJUGA Linn.
?154. А. pyramidalis L. Fl. Dan. tab. 185!
Indicatur in catalogo Gieseckii e Groenlandia occid. me- ridiem versus («only in the 60 degree»); de loco autem spe- ciali indicatio silet. Neque in Amer. boreali, nec in Sibiria, nec in Islandia occurrit haec species, Scandinaviae ad Lappo- niam et Finmarkiam usque civis; etsi a nemine praeter Gie- seckium in Groenlandia reperta sit, tamen, cum non supponere liceat, aliam plantam ab eo pro hac sumtam esse, et cum geographicae rationes non obstent, hoc loco recepta est ut ulterius sedulo inquiratur.
82
Fam. 29. Gentianeae Juss.
LXVI. GENTIANA Linn.
155. 6 ма! L., Rink’. с. 'p. 124! "Fl. Dan ав
Gronl. Navn: «Tungiortunguit» 9: de smaa blaa (Korn.).
2, albiflora, corolla alba.
Paa gresbevoxede, noget fuglige Steder, iagttaget indtil 1000’ over Havel; i У. Gronl. hist og her mellem 60° og 68°: Korsoak i Tasermiut-Fjord, Igaliko (V.)! Kiagtut og Kingua i Tunugdliarfik- Fjord (Korn.)! Julianehaab (Holb.)! Ivigtut (Norm.)! Kapisilik og Ujaragsuak i Baals Revier (V.)! Sarfarsuak (Overbærested mellem Aulatsivik- og Nordre Stromfjord) (Korn.)! 0. бгео!. kun funden i Kangerdluluk-Fjord (V.)! 8, У. Gronl, у. Kakortok og Igaliko (V.)! О. Jul.—dAug.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Rusland, Skandinavien indtil Lapland vg Finmarken, Island, Syd-Evropas Alper.
156. 6. serrata Gunn., Fl. Norveg. 2, р. 101, Rink |. с. p.125! Fl. Dan. tab. 317! G. detonsa Rottb. Act. Haun. 10, tab. I, fig. 3, Ledeb. Fl. Ross. 3, p. 59!
Paa Enge; i V.Gronl. kun funden i Igaliko-Fjord (61°) (V.)! ©). AU
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Altaibjergene, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, ‚Island.
157. @. aurea L., Ledeb. fl. Ross. 3, p.57! G. involu- crata Rottb. Act. Haun. 10, р. 434, tab. 1! Rink |. с. р. 125! G. quinqueflora Oed. in Fl. Dan. tab. 344!
Paa gresbevoxede, noget fugtige Steder; i V. Gronl. mellem 60°15’ og 61°15’ sjelden: Tasiusak i Tasermiul- Fjord i Mængde, Igaliko-Fjord, Kakorlok (V.)! Arsuk-Fjord (Schiødte). ©. Jul —Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Rusland, Finmarken, Norge, Island.
Obs. G.lutea in catalogo et diario Gieseckii indicata (pr. Igaliko lecta)
sine ullo dubio huc referenda est.
ГХУП. PLEUROGYNE Eschh.
158. Р. rotata (L.) Griseb. Gentian. р. 309; Rink 1. с. p.125! Ledeb. Fl. Ross. Ш, p.71! Hook. Bor. Amer. 2, р. 65!
53
Swertia rotata L., Gentiana sulcata Oed. Fl. Dan. tab. 3431 (male) Swertia sulcata Rottb. |. с. р. 438, tab. 1! |
Specimina groenlandica 3—6“ longa, а basi inde гатоза, ramis subfastigiatis, foliis lineari-lanceolatis, inferioribus зра- thulatis, cito marcescentibus (non rosulatis). Specimina islan- dica humiliora (1—3“ 1.), foliis inf. rosulatis, pedunculis lon- gioribus, corolla minore, calycem vix superante recedunt.
Paa Enge, græsbevoxede tørre eller fuglige Steder, i У. Gronl, mellem 60° og 69° ikke almindelig: Tasermiut-Fjord, Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord, Julianehaab (V.)! Arsuk (Sch.), Ameralik-Fjord, Kapisilik, Sermilsiak og Ujaragsuak i Baals Revier (V.)! Sukkertoppen (Holb.)! Ikerlok-Fjord у. Holstensborg (V.)! Nagsuglok-Elvens Udløb i Nordre Stromfjord (Korn.)! Christianshaab (Rink)! ©. Jul.—Sept.
Geogr. Udbr. Labrador“, vestl. Nord-Amerika, Ost-Sibirien, Allai- og Baikalbjergene, arkt. Rusland, Island.
Fam. 30. Menyantheae Fr. ГХУШ. MENYANTHES Linn.
159. М. trifoliata L., Rink 1. c. р. 125! Fl. Dan. tab. 541 |
Grenl. Navn: «Kungordlusak», «Kunguliusak» (Korn.).
| Seer og Kjær mellem 60° og 68°; i V. Granl. ikke almin- delig: Igaliko, Julianehaab (V.)! Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Kobbe- fjord у. Godthaab (Rink)! Kugsuk i Baals Revier, Ikertok - Fjord у. Holstensborg (V.)! Sarfarsuak (Overbærestedel mellem Aulatsivik- og Nordre Stremfjord) (Korn.)! 2%. Jul. —Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, Nord- og Mellem- Evropa, Island, Færøerne, Kaukasus.
Fam. 31. Diapensiaceae Lindl. LXIX. DIAPENSIA Linn.
160. D. lapponica L., Rink |. с. p.126! Fl. Dan. tab. 47! Herb. Eged. p. 23! Grønl. Navn: «Tingaurset» (Eged.). 6*
84
| fugtigt Grus eller Sand i Fjeldegnene, funden indtil 2800" over Havel: ГУ. Grønl. mellem 60° og 73° almindelig udbredt : 0.Gronl. mellem 60° og 61°: Kekertak, Øen Aluk, Nenese, Ano- ritok (V.)! %. Maj—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika, Kamtchalka, 051. Sibirien, Uralbjergene, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Island.
Fam. 32. Hypopityeae Klotzsch. LXX. PYROLA Linn.
161. P. grandiflora Rad. Monogr. р. 27, tab.3! Rink 1. с. p.131! Е. Mey. Labr. р. 52! Р. rotundifolia var. grandiflora DC., В. Br. Fl. Disc.! P. groenlandica Horn. Fl. Dan. tab. 1817! P. chlorantha Dur. pl. Kan. Nr. 62 (non Sw.)! Herb. Eged. D-42210 12,48.
Floribus majoribus, pulchre roseis, stylo breviore minusque curvato, statura denique humiliore a P. rotundifolia L. recedit, forsan vero, suadentibus Hook. Bor. Amer. et plur. autt., hujus varietas borealis.
Groni. Navn: «Lapaseit», «Irksulit», «Pillurset» (Eged.), «Aningarsasat» (Korn.).
a, incarnata, Corolla rosea (P. incarnata Fisch. ex Hook. ет
В, lutescens! corolla pallide lutescens.
Paa græsbevoxede, noget fuglige Steder, funden indtil 2230‘ over Havel (paa de højeste Fjelde blomstrer den sjeldent); i V. Grønl. meget almindelig mellem 78° og 60°, sjeldnere i Ø. Grønl.: Ujara- sarsuk (V.)! 2, i Igaliko-Fjord у. Kagsiarsuk (V.). %. Jul.
Geogr. Udbr. Labrador, vestl. Amerika, ostl. Sibirien.
162. Р. rotundifolia L., Fl. Dan. tab. 1816! В, arenaria Koch, B. et F. 1. c. p.45! Thelaia intermedia Alef. in Linnaea.
Humilior quåm forma typica, foliis minoribus, racemo ob pedunculos breviores condensato, laciniis calycis latioribus, obtusis, stylo breviore.
Sjelden i V.Gronl.: Disco, Lyngmarken (Th. Fr.)! Ivigtut (Norm.)! (Expl. nerstaaende ved Formen 4) og i 0. Gronl.: Fr, Josephs Fjord me (С. og, Pi) 97.
Geogr. Udbr. Nord- og Mellem-Evropa, Sibirien, arkt. Amerika.
163. P. minor L., Rink |. с. p.131! Fl. Dan. tab. 55! Grenl. Navn: «Kunguliusak» (plur. «Kunguliusat)», ved Godthaab «Kungordlit» (Rl.).
Paa gresbevoxede, noget fugtige Steder, jagllaget indtil 500° over Havet, i V, Grøn], mellem 60° og 67° ikke almindelig: Taser- miul-Fjord, Segliviarsuk i Ilua-Fjord, Kakortok, Julianehaab (V.)! Igaliko (Gies.)! Ameralik-Fjord, Godthaab (V,)! Holstensborg (Th. Fr.) ! 0. Gronl. mellem 60° og 61°: Igdlorsuit i Strædel Ikerasarsuk, Ujarasarsuk, Ак, Nenese, Ivimiut, Kangerdluluk (V.)! %. Jul, — Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, arkt. og vestl. Nord- Amerika, Kamtchatka, Öst-Sibirien, Altai-, Baikal- og Uralbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Færoerne.
164. P. (Actinocyclus) seeunda L. var. borealis nob.
Differt a forma vulgari statura humili (c. 3”) et gracili, foliis minoribus (10—11 mm. longis, 8 mm. latis), ovali-orbi- cularibus, obtusissimis, levius et parcius serrulatis, squamis scapi brevioribus et latioribus, racemo brevi, paucifloro.
Meget sjelden ГУ. Gronl. omtr. ved 70°: Lyngmarken paa Disco (Berggr., Th. Fr.)! %.
Obs, 1, Eadem omnino forma exstat in herb. meo, ad fl. Boganida Sibir. arct. lecta (exped. Sibir. acad. 1843), et forsan eadem est, cujus mentio facta est in Ledeb. |. с. р. 931 (e Sibir. arct. et alt., Amer. arctica). In Hook. Bor. Amer. haec varietas non indicatur, nam var. #, Hook. (foliis angustioribus, acutis) a nostra aliena esse videtur, ita quoque var. dispersi- Лота Norm. ind. suppl. Norveg. arct. р. 26, quae foliis (parvis) ellipticis, acutis, floribus aequaliter dispersis (nec secundis) a typo et a nostra var. recedit.
Obs. 2, Moneses uniflora (L.) Patze in Catalogo Gieseckii e Groenlandia indicata est. Cum vero non addatur locus specialis, et cum in diario Gieseckii nuper edito nulla ejusdem mentio facta sit, dubia adhuc manet, sed ulterius inquirenda.
86
Fam. 33. Hricaceae Lindl. LXXI. ARCTOSTAPHYLOS Spreng.
165. A. alpina (L.) Spr., В. et Е. 1. с. p.44! Arbutus al- pina L., FI. Dan. tab. 73!
Paa græsklædle Sleder mellem Halvgræs, Boller og Mosser, sjelden i У. Gronl. mellem 70° og 65° 30‘: Kekerlak (Berggr.)! Sukkertoppen (Rink)! og paa et unævnt Voxested (Holb.)! Ø. Grenl.: Eleonore-Bay i Fr. Josephs-Fjord (С. og P.). R.
Geogr. Udbr. Canada, Klippebjergene, Kamtchalka, estl. og arkl. Sibirien, arkt. Rusland, Skandinavien Ш Lapland og Finmarken, Danmark, Syd-Evropas Alper og Pyrenæerne.
166. A. Uva ит (L.) Spr., Rink 1. с. р. 127! Arbutus Uva ursi L., Fl. Dan. tab. 33!
Paa lorre Steder, i Sand eller Lergrund, iagttaget indtil 150‘ over Havel, kun funden i V.Gronl. у. Maligiak og i Ikertok-Fjord у. Holstensborg (66° 40% V.! Ъ. Jul.—Aug. frugtb.
Geogr. Udbr. Canada, arkt. og nordvestl. Amerika, Ösl- Sibirien, Allai-, Baikal- og Uralbjergene, Nord- og Mellem- Еугора, Island, Syd-Evropas Alper, Pyrenæerne, Kaukasus.
LXXII. PHYLLODOCE Salisb.
167. Ph. coerulea (L.) Gren. et Godr. Fl. Fr. И, р. 434! Rink 1. с. р. 127! Andromeda coerulea L., Fl. Dan. tab. 57! Menziesia Wahlenb., Е. Mey. Labr, p. 51! Phyllodoce taxifolia Salisb., Dur. pl. Kan. Nr. 58!
Paa græsbevoxede, nogel fuglige Steder, funden indlil 1600‘ over Havet, i V.Gronl. mellem 60° og 74° almindelig, i 9. Groen), hist og her mellem 60° og 64°: Aluk, Nenese, Anoritok (V.)! Eka- lemiut (Graah)! A. Jul.
Geogr, Udbr. Labrador, Kamlchatka, Ost-Sibirien, Allai- og Baikalbjergene, arkl. Rusland, Skandinavien til Lapland og Finmärken, Pyrenæerne.
LXXIII. CALLUNA Salisb.
? 168. С. vulgaris (L.) Salisb., Erica vulgaris L., Fl. Dan. tab. 677!
87
Indicatur, sed sine loco speciali, in catalogo Gieseckii, ubi additur: «if it flourishes plentifully, the Greenlanders sup- pose, that the following winter will be very severe». Cum in diario Gieseckii desideretur, et cum a nemine, quantum scio, praeter Gieseckium, in Groenlandia reperta sit haec spe- cies, suspicio oritur, aliam speciem affinem (forsan praeced.) pro hac esse sumtam, etsi sane parum verosimile videtur, speciem tam vulgarem et omnibus notam, a Gieseckio non recte determinatam fuisse. Cum vero in Islandia, Finmarkia ad 71° usque et Lapponia occurrit, e geographicis rationibus nihil obstat, quin etiam in Groenlandia australi crescere possit, quare sedulo inquirenda.
LXXIV. ANDROMEDA L. (excl. sp.).
169. A. polifolia L., Fl. Dan. tab. 54!
Mellem Mosser paa Mosegrund meget sjelden ГУ. Gronl. mellem 74° og 62°20‘: Wilcox Point, Disco (Taylor), Sydbredden af Tining- nertok-Fjord ved Frederikshaab (Korn.)! Angives desuden i Gieseckes Liste, men uden Voxested. h. Jul.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika, Sibirien, Allai-, Baikal- og Uralbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Syd-Evropas Alper,
LXXV. CASSIOPE D. Don.
170. €. tetragona (L.) Don Edinb. N. Phil. journ. 17, Rink 1. с. р. 127! Ledeb. Fl. Ross. 2, р. 912! Andromeda tetra- gona L., Fl. Dan. tab. 1030! Herb. Eged. p. 22!
Gronl. Navn: «Igsut» (plur. «Igsutit») (K1.).
Paa tørre Steder, indtil en Højde af 2500‘ over Havet, i У. Gronl. mellem 79° og 64°10‘ hyppig, ligeledes i 9. Gronl. mellem menos Ne Br. 5 Juli Aug:
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, arkt. og vestl. Nord- Amerika, Ost-Sibirien, Baikalbjergene, arkt. Rusland, Lapland, Fin- marken, Spidsbergen,
171. €. hypnoides (L.) Don. 1. с., Rink 1. с. р. 127! Ledeb. 1. с. p.913! Andromeda hypnoides L., Fl. Dan. tab. 10!
85
Paa fuglige eller tørre Steder i Ler eller Grus, iagttaget indtil 4100' over Havet (Jensens Nunatak); i V.Gronl. mellem 60° og 73° hist og her, i Ø. Grønl. sparsommere og kun iagltaget mellem 60° og 62°: Ikerasarsuk, Ujarasarsuk, Nenese, Kangerdluluk-Fjord (V.)! h. Jun.—Jul.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. og nordvestl. Amerika, arkt. Sibirien og Rusland, Lapland, Finmarken, Nouge, Island, Spidsbergen.
LXXVI. LOISELEURIA Desv.
172. Ш procumbens (L.) Desv., Rink |. с. р. 126! Azalea procumbens L., Fl. Dan. tab. 9! Gronl. Navn: «Kirmernat» (Korn.).
Paa tørre eller fuglige Steder i Klipperne, naaende til 2000” over Havet, i V.Gronl, almindelig udbredt mellem 60° og 74°18’, hist og her i 0. Gronl. mellem 60° og 61°: Aluk, Nenese, Anori- tok (V.)! Ъ. Jun. — Sept.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. og nordvestl Amerika, Kamt- chatka, ostl. Sibirien, arkt. Rusland, Skandinavien indtil Lapland og Finmarken, Island, Færøerne, Storbrittanien, Syd-Evropas Alper og Pyrenæerne.
LXXVH. RHODODENDRON Г.
173. В. lapponieum Wahlenb. Fl. Lapp. Nr. 196! Rink l. с. р. 126! Azalea lapponica L., Fl. Dan. tab 966! Herb. Eged: р- 2..6!
Gronl. Navn: «Kajasæt» (Korn.), «Okaussak» (plur. «Okaussat») (Kl.).
I grusel, nogel fugtig Jordbund, vaade Enge, iagttaget indlil 1500° over Havet, ГУ. Gronl. mellem 74° 18° (Wilcox Point) og 60° temmelig almindelig og ligeligt udbredt; i 9. Gronl. synes den al være sjeldnere: Kuløen, Fr. Josephs-Fjord (C. og P.), Anorilok (V.)! Ъ. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, arkt. Amerika, arkt, Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Spidsbergen.
89
LXXVIII. LEDUM Linn.
174. L. palustre L., Hook. Bor. Amer. Il, p. 44! (excl. var. 0).
Gronl. Navn: «Okauset» (Eged.), «Kajausak» (plur. «Kajausat») (KL).
a, vulgare. Erectum, parum ramosum, foliis lanceolato- linearibus, Fl. Dan. tab. 1031!
В, decumbens Ait. hort. Kew., ed. 2, v. 3, p.48, Rink I. с. р. 127! Е. Меу. Labrad. p. 48! Eged. herb. p. 8, 17! Trunco humili, subdepresso, saepius crebre ramoso, foliis anguste linearibus, gemmis florigeris ovoideis.
Paa fuglig Grund mellem Mosser (a) eller paa tørre Bakker (2) indtil en Højde af 1500” over Havel; «a, sjelden ГУ. Grønl.: Jakobs- havn (Pfaff)! Ikertok-Fjord, Kugsuk i Baals Revier (V.)! В, meget hyppig i V.Gronl. mellem 74° og 61°, i ©. Gronl. angivet af Sabine. h. Jun.—Sepl.
Geogr. Udbr. 0) arkt. Amerika, Sibirien, Nord- og Mellem- Evropa; 2) Labrador, arkl. Amerika, ost. Sibirien, Baikalbjergene.
* 175. №. groenlandicum Oed. Fl. Dan. tab. 567! Rink I. с. p. 127! L. latifolium Ait., E. Mey. Labrad. p. 49! L. palustre В, latifolium Hook. I. с.
Folia elliptico-ovalia, basi subcordata, pagina superiore dense rugoso-areolata, gemmae florigerae globosae. Flores saepe pentandri (teste Hook.).
Paa fugtige Steder, ГУ. Grenl. hist og her mellem 60° og 69° 30°: Frederiksdal, Julianehaab (V.)! Ivigtut (Norm.)! Kingua Tiningnertok у. Frederikshaab (Korn.)! Fiskernes (Holb.)! Godt- haab, Baals Revier (V.)! Sukkertoppen (Berggr.), Holstensborg (V.)! Disco (Rink)! 1 9. Gronl. sjelden: Ujarasarsuk (V.)! R. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. og nordvesil. Amerika, arkt. Sibirien og Rusland.
Obs. Foliorum forma et latitudo valde variabilis, immo in una eademque planta variant latiora v. angustiora, quare suspicari licet, hanc non esse specifice distinctam, sed cum L. palustri varietatis v. subspeciei titulo con- jungendam. Characteres ad ea distinguenda a cl. Е. Mey. 1. с. allati vix
constantes. L. palustre a, inter L. groenlandicum et L. palustre 2 fere exacte intermedium.
90
Fam. 34. Vacciniaceae Lindl. LXXIX. OXYCOCCOS Pers. 176. 0. palustris Pers. Syn. I, р. 419! Vaccinium Oxy- coccos L., Fi. Dan. tab. 80! I Hængedynd og Torvmoser med Sphagnum, i V. Grønl. mellem 60° og 64° 10‘ sjelden: Tasermiut-Fjord, Julianehaab, Ameralik- og Kobbefjord, Godihaab, Baals Revier (V.)! R. Jul. blomstr,, Aug.
frugtb. Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, arkt. Amerika, Kamt- chalka, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Island.
LXXX. VACCINIUM L.
177. У. Vitis idaea L. В, pumilum Horn. Oec. PI. II, р. 177! Rink 1. се. p.127! E.Mey. Labr. р. 55! Е. Dan. tab. 2960.
Gronl. Navn: «Kingmernak» (plur. «King mernat») (Kl.).
Humilior quam forma typica, foliis duplo minoribus, flori- bus rubellis.
Paa højt liggende, oftest torre, sjeldnere fuglige Steder, iagllaget indtil 600° over Havet, i V.Grenl. hist og her mellem 74° og 64°10’: Wilcox Point (Taylor), Godhayn (М. Sm.)! Jakobshavn spar- somt (Pfaff)! Sandbuglen ved Klaushavn, Christianshaab (V.)! Sar- piursak, Tareiernaluk (Berggr.), Nordre Stremfjord og Isortok-Fjord (Korn.)! Holstensborg, Godthaab, Kugsuk og Kapisilik i Baals Revier, Igdlorsuit i Ameralik-Fjord (V.)! Ъ. Jun.—-Aug. blomstr., Sept. frugtb. (Fruglerne modnes kun i varme Aar).
Geogr, Udbr. Labrador. (Hovedformen i Nord-Amerika, Si- birien, hele Evropa.)
178. У. uliginosum L., Fl. Dan. tab. 231! В, pubescens (V. pubescens Wormskjold? non Fl. Dan.).
Folia pagina inferiore dense minuteque puberula, ceterum specimina groenlandica cum planta Europae australioris om- nino conveniunt.
Paa fugtige Steder, sjelden i V. Grønl. mellem 60° og 64°: Korsoak i Tasermiut-Fjord (V.)! Arsuk (Sch.), Kapisilik i Baals Re-
91
vier (V.)! saml paa et unævnt Voxested (Raben). 9. Gronl., mellem 62° og 64°: Kangerdluluk (V.)! Ekalemiut (Graah) !
*microphyllum Lge. У. pubescens Fl. Dan. tab. 1516! У. uliginosum Buchen. et Fock. |. с. р. 44!
Grønl. Navn: Blade og Blomst «Pilut» (Korn.), Frugten «Kigutaernak» (pl. «Kigutaernat») (Kl.).
Differt a У. uliginoso typico statura humiliore (4— 6“ long.), ramis gracilioribus, foliis 3—4-plo brevioribus, minus glaucis, glaberrimis v. rarius puberulis, lanceolato-obovatis, obtusis, mucronatis v. acutiusculis (Baccae intus rubrae ex Hornem.).
Paa torre Bakker, funden indtil 2300° over Havel, hyppig saa vel i V. som i Ø. Grønl. mellem 76° og 60°. hk. Maj—Juni.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika, Island. (Hovedarten tillige i Kamtchatka, Ost-Sibirien, Altai-, Ural- og Baikalbjergene, Nord- og Mellem-Evropa.)
Obs. Nisi formae intermediae occurrerent (ex Islandia insulisque Færoensibus, Jyllandia talia vidi) facile crederem, hane esse specifice distinguendam. Nomen in Flora Danica adhibitum maxime improprium videtur, cum folia hujus formae multo rarius leviter puberula quam glaber- типа sint, quare hoc nomen potius varietati A, adscribendum erit, quae in Groenlandia saepius pubescens oecurrit, et verosimile mihi videtur, hane a
Wormskjoldio nomine «pubescens» esse designatam, sed commutatione speciminum formam * in Fl. Dan. esse pictam.
Fam. 35. Rubiaceae DC. ‘ LXXXI. GALIUM L.
179. €. triflorum Michx. Fl. Bor. Am. I, р. 80 (1803); Hook. Вог. Am. I, р. 290! Rink. 1. с. p.124! G. suaveolens Wahlenb. Fl. Lapp. p. 48 (1812)! Fl. Dan. tab. 2045!
Habitu et odore Asperulae odoratae simile.
Paa fuglige, noget skyggefulde Steder mellem Klipperne, i V. Gronl. mellem 61° og 63° 4‘ ikke almindelig: Igaliko (V.)! Arsuk- Fjord (Rink)! Fiskernes (Holb.)! Allerede funden i Grønland af Wormskjold, men uden at del særlige Voxested findes angivet. 9.
Geogr. Udbr. Canada, Klippebjergene, vestl Amerika, Rus- land, Lapland, nordl. Sverige og Norge.
92
180. 6. palustre L. 2, minus Lge. in Rink |. с. р. 124!
2—3-pollicare, foliis obovato-lanceolatis, obtusis, minutis (5—6 mm. longis); cyma depauperata, saepe ad florem unicum reducta. Habitus fere G. trifidi L., quod tamen pedicellis capillaribus, corollis trifidis etc. distinguitur.
Paa fuglige Steder i Lavlandet, i V.Gronl. mellem 61° og 64° 10° sjelden: Julianehaab, Godthaab (V.)! %.
Geogr.Udbr. Island, Nord- og Mellem-Evropa, Baikal-, Ural- og Allaibjergene, Kaukasus, Syd-Evropas Bjerge.
6. uliginosum L. (Horn. oec. Pl. 2, p. 125! et enumeratio J. D. Hookeri |. с. р. 230).
A Vahlio non inventum, nec in herbariis hort. haun. ser- vatum; locus specialis, ubi lectum est, non indicatur. Dubia eivis!
Obs. С. saxatile Weig. (Hook. |. с. р. 230). Ubi et a quo lecta sunt
specimina, quibus haec indicatio nititur, nobis ignotum. Equidem speci- mina groenlandica nunquam vidi.
Fam 36. Campanulaceae Juss.
LXXXII. CAMPANULA L.
181. €. uniflora L., Rink |. с. р. #24! Fl. Dan. tab. 1512!
a, typica, corolla calyce duplo longior.
Grenl. Navn: «Tikiusak», plur. «Tikiusat» (KL).
В, Gieseckiana DC. Prodr. УП, р. 482! corolla calyce sub- quadruplo longior.
Paa græsklædle, noget fugtige Sleder, iagttaget indtil en Højde af 4100' over Havet (Jensens Nunatak, Korn.)! i V.Gronl. mellem 749 18” og 61° hist og her: Wilcox Point (Tayl.), Upernivik (V.)! Svartenhuk (Tayl.), Umanak (V.)! Haresen (Tayl.), Atanikerdluk (Nordenskiöld), Sakkane ved Ritenbenk, Disco (V.)! Godhavn, Ilartlek- Fjord (Berggr.), Jakobshavn (R. Br.), Tasiusak-Fjord (Berggr.), Nordre Stroinfjord (Korn.)! Isortok-Fjord, Holstensborg, Baals Revier (V.)! Frederikshaab (Korn.)! Julianehaab, Igaliko (V.)! 9. Gronl. (Sabine), Pendulum-@erne (С. og Р.). — 2, i Grønland, uden Angivelse af
93
Voxested (Gies.); mulig har her en Forvexling med var. 7 af fol- gende Art fundet Sted. %. Jul. —Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord - Amerika, Klippebjergene, Spidsbergen, Finmarken, Lapland, Norge,
182. €. rotundifolia Г.
Gronl. Navn: «Tikiusak» (Pf.).
В, stricta Schum. fl. Sjaell. I, p. 70! С. Rapunculus Fl. Dan. tab. 855! stricta, ramosa, multiflora, floribus minoribus. Variat glabra v. inferne puberula.
7, uniflora, pumila, caule adscendente, flore solitario, parvulo.
д, arctica Lge. Fl. Dan. tab. 2711! erectiuscula, pauci- у. uniflora, floribus magnis, speciosis. С. rotundifolia A, linifolia Wahlenb. Lapp. Nr. 115 2, Е. Mey. Labrad. р. 57! Rink 1. e. р. 124! С. rotundifolia 9, Langsdorffiana Alph. DC. monogr. Camp. p. 279; C. linifolia Dur. Pl. Kan. Nr. 54!
Paa aabne, tørre, ofte grusede Steder, indtil 2000‘ over Havel; Hovedarten sjelden i Gronland, Г. Ex. Nordre Stromfjord (Korn.)! В, i V. Gronl. mellem 64° og 67° sjelden: Kapisilik i Baals Revier, Ikertok-Fjord ved Holstensborg (V.)! @.Groni,: Ikerasarsuk (V.)! у, У. бгеп1. sparsomt mellem 60° og 70°: Tasermiut-Fjord (V.)! Karusulik (R.) og Ujarasarsuk i Baals Revier, Disco (V.)! — д, al- mindelig udbredt ГУ. og 9. Grenl. %. Jul.—Sepl.
Geogr. Udbr. Hovedarten (med var. B og 7) i hele Evropa. д, Labrador, arkt. og vestl Amerika, Ost-Sibirien, Allaibjergene, arkt. Rusland, Island.
Fam. 37. Synanthereae Rich.
a. Liguliflorae. LXXXIIL LEONTODON L. (excl. sp.).
183. L. autumnalis L., Rink |. c. p.124! Apargia autum- nalis Willd., Hook. Bor. Am. И, p.296! Fl. Dan. tab. 1996! Caules bifidi v. ramosi; folia pinnatifida v. profunde dentata.
a, glabriusculus, calathio subglabro.
94
8, asperior Wahlenb. Fl. Lapp. Nr. 361 (sub Apargia) cala- thio dense fusco- v. albo-piloso.
Paa tørre eller fugtige Steder i Lavlandet, i V.Gronl, sjelden mellem 60° 50‘ og 61°: Julianehaab (x og В), Kakortok, Igaliko (V.) ! 27. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nyfoundland (muligvis indført), Altai- og Ural- bjergene, Rusland, Finland, Skandinavien, Island, Færoerne, Mellem- Еугора.
LXXXIV. ТАВАХАСОМ Hall.
184. T. phymatocarpum J. Vahl, Fl. Dan. tab. 2298! Rink l. c. р. 124! Buchen. et Focke |. с. р. 43!
Folia variant a forma lineari-lanceolata ad spathulatam, integerrima у. runcinato-pinnatifida, scapo subaequilonga. Са- lathia parvula, periclinii foliolis exterioribus adpressis, ovatis, acutis, non corniculatis. Achaenia tumida, rostro sublongiora, secus costas validiusculas tuberculato-muricata.
Paa tørre eller fugtige Steder, især i Grus, indtil en Højde af 150' over Havet, i V. Grønl. mellem 71° og 70° sjelden: Pagtorfik (Rink)! Niakornak ved Umanak (V.)! Igdludjait paa Disco (Th. Fr.)! 0. Grønl. mellem 73° og 75° almindelig, Г. Ex. Clavering ©, Fr. Josephs-Fjord (C. og P.)! %. Jul.
Geogr. Udbr. Grønland, Spidsbergen.
185. T. officinale Web. Prim. fl. Hols. p. 56 (1780); Leon- todon Taraxacum L., A, laevigatum (Willd.).
Gronl. Navn: «Asorut», pl. «Asorutit» (V., Kl.).
Folia periclinii exteriora ovata, appressa, non appendicu- lata, interiora magis minusve corniculata. Folia radic. variant subintegra, leviter dentata v. runcinato-incisa.
7, lividum Koch Syn. (Leontodon lividus Waldst. et Kit. pl. rar. tab. 115). Foliola periclinii exteriora subadpressa, ovata, acuminata, interiora vix appendiculata. Folia saepius glauce- scentia, quoad formam et incisuras varia.
* ceratophorum (Т. ceratophorum (Ledeb.) DC. Prodr. VII, 146! Fl. Dan. tab. 2659! Tarax. palustre J. Vahl sched., Rink
1. с. р. 124 (non Sm.))! Multiceps, glaberrimum, caesio-viride ; foliis runcinato-dentatis, nervo valido purpureo; foliolis peri- clinii exter. adpressis, inter. plus duplo longioribus, omnibus sub apice calloso-corniculatis; achaeniis fulvis, apice muricalo- scabriusculis.
Paa fugtige Steder, iagttaget indtil 1600‘ over Havel, iV. Gronl. (saavel @ og 7 som Formen *) hist og her mellem 78° og 60°; 0. Gronl. (Sabine), деп Kemisak (Graah)! Anoritok, Ujarasarsuk (V.)! №. un. — Aug.
Geogr. Udbr. * Unalaschka, Kamtchatka, Ost-Sibirien, Da- hurien, arkt. Rusland. (Hovedarten almindelig udbredt i Evropa og Asien.)
Obs. Speeimina plurima Taraxaci off., quae e Groenlandia examinavi variis nominibus (Т. palustre, T. alpinum etc.) designata fol. pericl. ext. adpressis instructa sunt. Diffieile sane videtur, inter formas varias hujus speciei limites certas statuere, et verosimiliter in unam speciem confluunt, attamen forma * satis insignis est. Neque formam nostram vulgarem neque f. palustre neque f. obliquum (T. erythrospermum Andrz.) e Groenlandia
vidi; indicatio variorum autorum T. palustris ut Groenlandiae civis proba- biliter ad formam у vel * spectat.
LXXXV. HIERACIUM L.
186. Ш. alpinum L., Fl. Dan. tab. 27! Rink 1. с. р. 124! Spithameum v. parum ultra; caule monocephalo, pauci- ‘folio, foliis lanceolato-spathulatis у. obovatis, obtusis, utrinque longe fusco-pilosis, parce et saepius obsolete dentatis, caule pilis longis patulis, rufescentibus dense vestito, superne floc- coso; calathio magno, periclinio dense fusco-piloso; stylo e luteo livescente; achaeniis atrofuscis. (Inter formas innumeras hujus stirpis polymorphae maxime accedit ad X. calenduliflorum Backh.).
Paa noget fuglige Steder: i V. Gronl. mellem 60° og 62° ikke almindelig: Frederiksdal, Tasermiut-Fjord (V.)! Tunugdliarfik - Fjord (Korn.)! Julianehaab (Rink)! Arsuk (Sch.), Tornarsuk ved Frederiks- haab (Holb.)! O.Gronl. mellem 60° og 64°: Ujarasarsuk, Ne- nese (V.)! Øen Kemisak, Ekalemiut (Graah)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador (?), arkt. Sibirien, Uralbjergene, arkt.
96
og Mellem-Rusland, Skandinavien, Storbrittanien, Færøerne, Island, Syd-Evropas Alper.
187. H. atratum Fr. Symb. Hierac. p.145! Epier. р. 95! Rink |. с. р. 124! Е. Dan. tab. 2731!
Caule subunifolio, furcato; calathiis pluribus, minoribus etc. a praeced., periclinio glanduloso et nigro-piloso, ligulis ciliatis, stylo fuliginoso a sequ. distinguitur.
Paa Klippegrund, sjelden ГУ. Gronl. mellem 60° 40‘ og 61° 15’: Kakortok (V.)! Julianehaab (Holb.)! Arsuk (Schiodte)! 2. Jul.
Geogr. Udbr. Sibirien, Skandinavien, Storbrittanien, Syd- Evropas Alper.
188. H. murerum L., Fr. Symb. р. 108! Rink 1. с. р. 124!
Folia elliptica v. basi leviter rotundata, utrinque grosse 3—6-dentata, petioloque longe pilosa, caulis monophyllus v. subaphyllus, calathio pilis atris adsperso; ligulis subglabris; stylo luteo.
Paa græsbevoxede, noget fuglige Steder, i V. Gronl. hist og her mellem 60° og 64°: Korsoak i Tasermiut-Fjord (V.)! Kiagtut i Tunugdliarfik-Fjord, Kingua Tiningnertok v. Frederikshaab (Korn.)! Ameralik-Fjord (V.)! Karusulik (Rink)! og Kapisilik i Baals Revier (V.)! ®.Gronl. mellem 60° og 61°: Ujarasarsuk, Nenese (V.)! 9%. Jul. — Aug.
Geogr. Udbr. Altai-, Ural- og Baikalbjergene, Nord- og" Mellem-Evropa, Island, Færøerne.
189. H. vulgatum Fr. Nov. 2, р. 158! Epicr. р. 98! Rink I. бр]
A planta Europaea vix recedens: Folia caulina 2—4 ellip- tico-lanceolata, utrinque leviter tridentata; calathia cano-floc- cosa, stylus livido-fuliginosus. Huc pertinere videtur speci- mina Kaneana nomine H. mollis Pursh. sequenti modo de- scripta (Dur. pl. Kan. Nr. 51): «18—20 high, stem erect, naked above, with a corymb of 3—4 large capitles. Radical leaves petiolate, attenuate at both ends, with a few remote and obscure mucronate teeth from the base to the middle,
97
entire upwards. A few sessile cauline leaves to about the middle of the stem.»
В, depauperatum Lge. 6—8" alt., fol. lanceolato-ellipticis, radic. paucis, cito marcescentibus, caulinis 1—2, longe pilosis; caule 2-cephalo, superne impr. stellato-floccoso; pericl. nigre- scente, parce glanduligero, cor. saturate lutea. A forma typica salis recedens, sed specimina imperfecte evoluta examinavi.
Paa Klippegrund, i V.Gronl. mellem 60° 8° og 64° 10°: Juliane- haab (V.)! Kobbefjord v. Godthaab (Rink), Fiskefjord (Kane). (An- gives ogsaa fra Upernivik (Kane). hvilket synes mindre rimeligt), — В, Dal ved Lichtenfels (Korn.)!
Geogr. Udbr. Canada, Altai- og Baikalbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Færøerne.
190. И, Dovrense Fr. Symb. р. 128! Epier. р. 104! Fl. Dan. tab. 2840!
Paa Klipper, grasbevoxede og noget fuglige Steder, iagttaget indtil 300‘ over Havet, ГУ. Grønl. hist og her mellem 60° og 64°; forst funden af Raben, men uden Angivelse af Voxested; Korsoak i Tasermiut-Fjord, Segliviarsuk i Ilua-Fjord, Amitsuarsuk i Agdluitsok- Fjord, Julianehaab, Ameralik-Fjord (V.)! ©. Gronl. paa Øerne у. Ikerasarsuk, Kangerdluluk (V.)! %. Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. Finmarken, Norge, Sverige.
191. И. auratum Fr. Symb. р. 181! Epicr. р. 124! (cf. H. crocatum |. с. ob loc. nat. in Groenl., Rink 1. c. p. 124), H. pre- nanthoides Fl. Dan. tab. 2425 (non Vill.)!
Caulis elatus, rigidus, dense foliatus, floccosus et longe pilosus, pilis saepe glanduligeris; folia radicalia cito emarcida, caulina inferiora obovato-elliptica, obtusa, superiora lanceolata, acuta, infra medium magis minusve dentata, omnia subtus glauca, reticulato-venosa, semiamplexicaulia, dense longeque hirsuta; anthela corymboso-ramosissima, pedunculis foliatis v. squamigeris; periclinii foliola adpressa, linearia, obtusiuscula, exteriora laxa; stylus aureus, achaenia atrofusca. (Teste beat.
Е. Fries in litt. specimina Groenlandica potius ad H. auratum 7
98
quam ad H. crocatum suum, quocum prius junxerat, referenda sunt (cf. Fl. Dan. Suppl. 3, pag. 12)).
Paa græsklædte, noget fuglige Steder indtil 200° over Havel, i У. Gronl. temmelig sjelden mellem 60° og 62°: Korsoak i Taser- miut-Fjord, Tunugdliarfik-Fjord, Agdluitsok-Fjord, Julianehaab, Fre- rikshaab (V.)! 2%. Aug.—Sept.
Geogr. Udbr. Canada, Nyfoundland.
b. Tubuliflorae.
LXXXVI. ARTEMISIA Г.
192. A. borealis Pall. iter vol. 3, app. Nr. 129, tab. H, Rink |. с. р. 123! A. groenlandica Horn. Fl. Dan. tab. 1585! A. spithamea Pursh Fl. Amer. sept. II, p. 522!
«Folia incano-sericea, radicalia bipinnatisecta, segmentis linearibus, acutis, caulina pinnatisecta, floralia simplicia, linearia; calathia subglobosa, racemosa, pedunculis erectis.» (Vahl mscr )
Paa terre eller noget fugtige Steder i Sand eller Grus, iagt- taget indtil 2500° over Havel; ГУ. Grønl. mellem 70? 40' og 64° hist og her: Umanak (Rink)! Atanikerdluk (Th. Fr.)! Godhavn (M. Sm.)! Sakkane (V.)! ПагИек-Еуога (Berggr.), Jakobshavn (V., Rink), Sand- bugten у. Klaushavn (Berggr.), Christianshaab (В. Br.)! Sydost- bugten (V.), Akugdlek (Pfaff)! Tasiusarsuk-Fjord, Tareiernatuk, Aulat- sivik-Fjord (Berggr.), Nordre Stremfjord, Isortok- og Ikertok-Fjord, Maligiak v. Holstensborg (V.), «Kaboesund» (Wormskj.), Ameralik- Fjord, Godthaab, Baals Revier (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Klippebjergene, arkt. og vestl. Nord- Amerika, ostl. Sibirien, Altaibjergene.
LXXXVIL GNAPHALIUM L. (excl. sp.).
193. 6. uliginosum L., Rink |. с. р. 123! Fl. Dan. tab. 859!
Forma pygmaea, caulibus с. '/2-pollicaribus, diffusis, foliis laxe lanatis, supra apicem versus glabrescentibus, squamis periclinii saturate fuscis.
99
Paa sumpige Steder i Sermilik-Fjord (Bredefjord) 61°2‘ i У. Gran, (У.). ©. Sept.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, hele Evropa,
194. 6. supinum L., Rink |. с. р. 123! G. alpinum Fl. Dan. tab. 332 (non L.)! Variat sine limitibus definitis, у. с.
В, subacaule Wahlenb. Lapp. р. 204! Ledeb. Fl. Ross. II, p.611! caule foliis breviore, vix pollicari, mono- v. oligo- cephalo.
7, fuscum Sommerf. Suppl. p. 32! elatius, spithameum, foliis typice angustioribus, calathiis pluribus, pedunculatis, racemum laxiusculum formantibus. Нас pertinere videtur quoque var. jiliformis Wahlenb. Fl. Suec. И, р. 536!
Paa fugtige, græsbevoxede Steder, funden indtil 1600’ over Havet, 9, ГУ. Grønl. hist og her mellem 60° og 70°; 9. Gronl.: Nenese, Kangerdluluk, Anoritok (V.)! — 7, Julianehaab, Agdluilsok- Fjord, Holstensborg (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Island, Fergerne, Skotland, Skandi- navien, Finland, arkt. Rusland, Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
195. 6. norvegicum Gunn. Fl. Norv. Nr. 841, Шуи N. Fl. 2, p. 571! Rink I. c. p.123! G. silvaticum 2, fuscatum Wah- lenb. Fl. Suec. р. 536! Fl. Dan. tab. 254! G. silvaticum Dur. PI. Kan. Nr. 50!
Planta variabilis, bene autem distincta a et non confun- denda cum G. silvatico L., cujus nulla specimina e Groen- landia vidi. Differt enim а С. silvat. rhizomate crassiore, foliis longius et densius utrinque albo-tomentosis, radicalibus spathulato-lanceolatis, caulinis lanceolatis (nec linearibus), cala- thiis majoribus, apicem caulis versus magis spicato-condensatis, foliis fulcrantibus spicam saepius superantibus, squamis peri- clinii atrofuscis.
Paa frugtbare, noget fuglige Steder, bemærket indtil 1000‘ over Havet, i У. Grønl. hist og her mellem 72° og 60°: Wilcox Point, Kvinde-Øerne (Taylor), Upernivik (Kane), Svartenhuk (Tayl.), Disco у. Lyngmarken og Godhavn (Rink, В. Вг., Th. Fr., М. Sm.)! Sukker- toppen, Baals Revier, Godthaab (V.)! Buxefjord ved Fiskernæs
7*
100
(Korn.)! Arsuk (Rink)! Tunugdliarfik (Korn.)! Julianehaab, Kakortok, Igaliko, Tasermiul-Fjord, Nanortalik (V.)! 9. бгеп1.: Ekalemiut (Graah)! Nenese, Ujarasarsuk (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Sibirien, Altaibjergene, arkt. Rusland, Finland, Skandinavien, Island, Skotland, Syd-Evropas Bjerge, Kau- kasus.
LXXXVIII. ANTENNARIA В. Br.
196. А, dioica (L.) var. hyperborea Don., Rink |. с. р. 123!
Differt a forma typica foliis utrinque niveo -tomentosis. Omnia quae vidi specimina Groenlandica ad hanc formam pertinent, quae in Scandinavia quoque occurrit.
Paa ufrugtbar Grund i de lavere Fjeldegne; У. Gronl. mellem 60° og 66°50‘: Kiagtut i Tunugdliarfik- Fjord (Korn.)! Julianehaab (V.)! Arsuk (Rink)! Kingua Tiningnertok у. Frederikshaab (Korn.)! Fisker- næs (Raben, Holb.)! Godthaab, Baals Revier, Holstensborg (V.)! 0. Gronl.: Kangerdluluk-Fjord (V.)! %. Jun.—Jul.
Geogr. Udbr. Skandinavien, Rusland. (Hovedarten i Nord- Amerika, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa).
197. A,alpina Gärtn. Fruct. 2, p. 410! Rink I. с. p.123! Fl. Dan. tab. 2786! Gnaphalium alpinum L., Wahlenb. Fl. Suec. 2, р. 535!
E Groenlandia non nisi specimina foeminea vidi, et Vah- Пиз quoque (manuscr.) observat, se frustra plantam masculam quaesivisse.
В, glabrata J. Vahl. FI. Dan. tab. 2786, fig. 4! foliis utrinque viridibus, calathiis solitariis v. paucis, periclinio glabriusculo.
Paa aabne, tørre eller fuglige Steder, bemærket indtil 4100‘
over Havet (Jensens Nunatak (Korn.))! ГУ. Gronl. mellem 72° 48' (Upernivik) og 60° hist og her. Ø. Grønl. bemærket mellem 64° og 60°: Ekalemiut (Graah)! Anoritok, Kangerdluluk (V.)! — A, med
Hovedarten, sjelden: Disco (V.)! Lyngmarken (Th. Fr.)! Isortok-Fjord у. Holstensborg (У.)! 2. Jul.—Sept.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika, Klippebjergene, Una- laschka, ostl. og arkt. Sibirien, Altaibjergene, arkt. Rusland, Fin- land, Lapland, Finmarken, Norge.
101
LXXXIX. ERIGERON L.
198. Е, сотрозниз Pursh Fl. Amer. sept. II, р. 535, Rink l. c. p. 123! Fl. Dan. tab. 1999! Hook. Linn. Trans. 14, p. 374, tab. 13! Cineraria Lewisii Richards. App. p. 32.
| Paa stenet eller grusel Jordbund, i У. Grenl. hist og her mellem 60° og 70° 47‘: Tasermiut-Fjord, Tunugdliarfik-Fjord, Juliane- haab, Godthaab, Ikertok- og Isortok-Fjord, Holstensborg (V.)! Disco (Th. Fr.)! Atanikerdluk (В. Br.)! Sarkak у. Rilenbenk, Vajgallet, Umanak (V.)! Niakornak, Kaersok, Hollænderbugten (Rink)! ©. Gronl. (Sabine). %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Klippebjergene, Columbia.
199. Е, alpinus L., Fl. Dan. tab. 292! Rink |. с. р. 1231 Fr. Nov. mant. 3, p. 110!
Periclinii pilis non у. obsolete articulatis, floribus Ф ex- terioribus ligulatis, interioribus oblique tubulosis. Eximie variat quoad staturam, formam foliorum, numerum et magnitudinem calathiorum, colorem ligularum (violaceae v. albidae) etc. Inter formas in Groenlandia observatas seorsim notandae:
2, leucocephalus Fr. mant. 3, p. 111! pallescens, involucro dense albovilloso, ligulis pappoque albis.
7, fastigiatus, caulis robustior, spithamaeus v. ultra, su- perne ramosus, calathiis 2—5 fastigiato-racemosis.
д, pygmaeus, 1—2 pollicaris, monocephalus.
Paa græsbevoxede, noget fuglige Steder, iagttaget indtil 1500‘ over Havet, i V. Grønl. hist og her mellem 60° og 69730" (Disco). 0. Gronl. mellem 60° og 64°: Ikerasarsuk (Formen 0) (V.)! 2, Kiagtut i Tunugdliarfik-Fjord, Nordre Stremfjord (Korn.)! 7, Ta- sermiul-Fjord, Kakortok, Julianehaab (V.)! %. Jul.
Geogr. Udbr. Klippebjergene, arkt. Sibirien, Altaibjergene, arkt. Rusland, Skandinavien, Island, Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
200. Е, uniflorus L., Fl. Dan. tab. 1397 (?), Rink 1. с. р. 123!
Praecedenti valde affinis, a quo praecipue differt caule semper monocephalo, foliis radicalibus glabrescentibus, pilis periclinii distincte articulatis, floribus Ф tubulosis nullis.
102
B, pulchellus Fr. mant. 3, p.112! E. pulchellus DC. Prodr. У, p.287! Е. uniflorus Hook. Bor. Amer. 2, p.17! Саше sub calathio saepius incrassato, periclinio pilis atrofuseis v.
1
chalybeis dense vestito.
Paa gresbevoxede, nogel fugtige Sleder, funden indlil en Højde af 4100' over Havet (Jensens Nunatak, Formen /, Korn)! ТУ. Grønl. hist og her (især /) mellem 74° (Wilcox Point) og 64°; Ø. бгеп1. (Sab., Scoresb.), Øen Kemisak, Ekalemiut (Graah)!° 97. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika, Unalaschka, østl, og arkt. Sibirien, Altai- og Baikalbjergene, arkt. Rusland, nordl. Skandi- navien, Spidsbergen, Syd-Evropas Alper.
*201. Е, eriocephalus J. Vahl, Fl. Dan. tab. 2299! Buchen. et Fock. 1. с. р. 42!
Multicaulis, fol. radicalibus dense rosulatis, e petiolo dila- tato lanceolato - spathulatis, reticulato - venosis, glabriusculis, eiliatis, caulinis linearibus, acutis, longe villosis; caule 2—3- pollicari, monocephalo; periclinii foliolis exterioribus laxe squarroso-patulis, cum pedunculo densissime lanatis, disco aequilongis, radio brevioribus.
Paa fugtig Grund, bemærket indtil 200° over Havel, iV. Gronl. omtrent ved 70° 47°: Niakornak у. Umanak (V.)! Korsoarsuk (Rink) og paa el ikke angivet Voxested (Holb.)! ®.Grenl.: Clavering-® (0.08: P.). . хоч
Obs. Characteribus indicatis species bene distincta videtur tam ab Е. alpino quam ab £. unifloro. Pluribus notis accedit ad Е. lanatum Hook. Bor. Am. 2, p. 17, tab. 121, e montibus scopulosis, qui tamen caule pauci- folio, calathiis majoribus et fol. infimis saepe trifidis differt.
XC. ACHILLEA L. 202. A. Millefolium L., Fl. Dan. tab. 737! Rink 1. с. р. 123!
Paa frugtbare Steder mellem Gres i Lavlandet, i У. Gronl. mellem 60° og 64° 10‘: Frederiksdal hyppig, Tunugdliarfik-Fjord, Igaliko, Julianehaab, Godthaab (V.)! Lichtenfels (Korn.)! 2. Jul. — Aug.
Geogr. Udbr. Canada, arkt. og vestl, Nord-Amerika, Sibirien, hele Evropa, Kaukasus.
103
XCI. MATRICARIA Г.
203. M.inodora 2, phaeocephala Kupr., Rink |. с. р. 123! М. inodora 0, nana (Hook. et Arn.) Ledeb. Ross. 2, p.547! Chrysanthemum grandiflorum Hook. in Parry’s 2 voy., M. ino- dora var. borealis Hartm.! Humilior quam forma typica, mono- v. oligocephala, calathio majore, squamis late atrofusco-margi- nalis.
Gronl. Navn: «Ineresak» (V.), «Inerulaset» (Korn.).
Paa frugtbare, især fugtige Steder ner Havkyslerne, sjelden. У. Gren). omkring 60° (Wormskj.); Igaliko, Julianehaab (V.)! ©. Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, arkt. Rusland og Skandinavien, Skotland, Færøerne, Island (Hovedarten i hele Evropa og Asien).
+ 204. M.Chamomilla L., Fl. Dan. tab. 1764! Ved beboede Sleder, uden Tvivl indført eller udvandret fra Haver. V. Grønl.: Jakobshavn (V., Berggr.)! Nordre Strømfjord
(Korn.)! Geogr. Udbr. Uralbjergene, arkt. Rusland, Finland, Lapland,
Nord- og Mellem-Evropa, Kaukasus.
XCII. SENECIO L.
? 205. S. pauciflorus Pursh Fl. Amer. sept. 2, р. 529; Hook. Bor. Amer. 1, p.332! foliis radicalibus longe petiolatis, ovato-subrotundis v. subcordatis, caulinis 2 remotis, pinnati- fidis v. dentatis; pedunculis brevibus, subternis, umbellatis, radio nullo.
Fragmentum adest in herbario Th. Friesii, cum indicatione in Groenlandia lectum esse a Breutelio; cum vero indicatio loci specialis desideretur, ulterius inquirenda est.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika.
ХСШ. ARNICA Г.
206. А. alpina Murr., Læstad. Vet. Akad. handl. 1822, Rink 1. с. р. 123! A. montana ?, alpina L., A. angustifolia Vahl, Fl. Dan. tab. 1524 (1816)! Dur. pl. Kan. N. 52!
104
Grønl. Navn: «Sungorsiusat» (Korn.).
Bene distincta videtur ab A. montana L. staturà graciliore et humiliore, caule saepius monocephalo, foliis infer. lanceo- latis, in petiolum angustatis, calathiis minoribus, basin versus attenuatis, ligulis brevioribus, luteis (nec saturate croceis), pappo albo corollà breviore (nec sordide lutescente, corollae longitudine).
Paa greskledle, torre eller. fuglige Sleder, indtil en Højde af | 1300’ over Havet; ГУ. Grønl. mellem 78° og 64° 10° (Ameralik- Fjord) temmelig almindelig; Ø. Gron]. mellem 73° og 75° hist og her: Fr. Josephs-Fjord. Clavering- og Jackson-Gerne, Mackenzie-Fjord (С. og Р.). 2. Jul. —Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, Klippebjergene, Unalaschka, Ost-Sibirien, Lapland, Finmarken, Spidsbergen.
Obs. Species variabilis secundum formationem geognosticam (Tayl.). Specimina Groenlandiae orient. magis cano-vestita sunt et vulgo altiora (10—20 centim.) quam in Groenl. occid., foliorum latitudo in stationibus diversis variabilis (B. et F.).
+ Xanthium Strumarium L. (Fl. Dan. tab. 970) indicatur in horto ad Lichtenau Groenl. merid. (Giesecke), sed introductum et vix ibi hodie obvium.
c. Apetalae.
Fam. 38. Polygonaceae Juss. XCIV. KOENIGIA L.
207. К. Чашка L., Fl. Dan. tab. 418! Rink 1. с. p. 122!
Ved Bredderne af Vand о. 1. fuglige Steder indtil en Højde af omtr. 500‘ over Havet, hist og her i V.Gronl. mellem 72° 48‘ og 60°; 9. Gronl. (Sabine), Anoritok, Ivimiut, Nenese, Ujarasarsuk (V.)! ©. Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Altai- og Baikal- bjergene, arkl. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Spidsbergen, Island, Færøerne.
105
‚ ХСУ. POLYGONUM Г.
208. P. aviculare L., Fl. Dan. tab. 8031 Rink |. с. р. 122 var. borealis (P. latifolium Gieseck. list.), foliis petiolatis, Ya —1- pollicaribus, elliptico-obovatis, obtusiusculis; glomerulis 2—5- floris, floribus pedicellatis, pedicello fere perigonii longitudine ; ochreis latis, acutis v. obtusiusculis, apice (nec ad medium usque) fissis.
Ved beboede Steder, i У. Granl. mellem 60° og 69° 20° sjelden: Tunugdliarfik-Fjord, Julianehaab, Ameralik-Fjord (V.)! Godt- haab (Holb.)! Holstensborg (V., Th. Fr.)! Egedesminde (В. Br.), Christianshaab (V.)! Klaushavn, Jakobshavn (В. Br.), Godhavn (М. Sm.)! ©. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, Island, Fergerne, hele Evropa.
Obs. Specimina groenlandica proxime accedunt ad formam dictam В, vegetum DC. Prodr. (P. latifolium Tourn. inst., Р. monspeliense Pers.). Eadem omnino forma quoque in Islandia et insulis Færeensibus occurrit.
209. P. viviparum L., Fl. Dan. tab. 13! Rink 1. с. р. 122! Herb. Eged. p.3 et 21!
Gronl. Navn: «Kuperdlusak» (plur. -sat) (Kl.), i ©. Grenl. «Tokolitek» (V.).
Occurrit tam forma vulgaris, elatior, foliis angustioribus (hujus specimina 30—45 centimetr. longa in Groenl. orientali legerunt Copeland et Pansch), et f. alpina Hartm., humilior, foliis late ovatis v. ovali-ellipticis.
I Klipperidser paa noget fuglig Grund, iagttaget indtil 2000’ over Havel, almindelig udbredt saa vel ГУ. som Ø. Grønl. %. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchalka, Sibirien, Spids- bergen, Island, Evropas Bjerge.
XCVI. OXYRIA Hill.
210. 0. digyna Campd. Rum. р. 155, tab. 3, Rink |. с. p.122! Rheum digynum L., Fl. Dan. tab. 14! Oxyria reni- formis Hook. Fl. Bor. Amer. 2, p. 129!
106
Gronl. Navn: «Sernak», pl. «Sernat».(Pf., KL, Korn.), «Somerit» (V.).
Paa muldrige Steder, der af og Ш oversvømmes, paa Hustage 0. s. v., iagtlagel indtil Snegrænsen, almindelig udbredt mellem 81° 40° og 60° saa vel ГУ. som i Ø. Gronl. %. Jun.— Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, Spidsbergen, Island, Færøerne, Storbrittanien, Skandinavien, Syd-Evropas Alper.
XCVI. ВОМЕХ Г.
211. В. domesticus Hartm. Skand. Flor. 1 Uppl. р. 148, Rink J. с. p.122! Fl. Dan. tab. 2349! Grønl. Navn: «Sernak», «Sernarsæt» (Korn.).
Omkring beboede Steder, sjelden og kun iagttaget i del sydlige у. Gronl., især ved Ruinerne af de gamle Nordboeres Boliger, sand- synligen indført med disse fra Skandinavien: Igaliko, Kakortok (V.)! 2%. Jul.—aug.
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Kamtchatka, Si- birien, nordl. Rusland, Skandinavien, Island, Færøerne, Mellem-Ev-
гора, Alperne. 212. В. Acetosa L., Rink |. с. р. 122! Fl. Dan. tab. 2534!
Paa græsklædte Steder, især omkring Kolonierne i V. Grønl. mellem 60° og 61°, ikke almindelig: Itivdliarsuk mellem Julianehaab og Lichtenau (V.)! Julianehaab (Hegem.), Kiagtut i Tunugdliarfik- Fjord (Korn.)! 2%. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, Island, Færøerne, hele Evropa.
Obs. In Groenlandia orientali haud observata est a Graah, qui (Reise pag. 135) eam in Groenl. australem a veteribus Europaeis introductam esse censet.
213. В. Acetosella L., Fl. Dan. tab. 1161! Rink 1. с. p. 122!
Paa sandige, aabne Steder i Lavlandel, kun iagttaget indlil en Højde over Havet af 1000‘ i V. Gronl. mellem 72° 48° og 60° hist og her: Uperniviarsuk, Umanak, Pakilsok-Fjord v. Jakobsha vn (V.)! Godhavn (Hart), Sandbugten v. Klaushavn, Tasiusak-Fjord (Berggr.), Sydestbugten vy. Christianshaab (V.)! Nordre Stromfjord (Korn.)! Ikertok-Fjord v. Holstensborg, Kugsuk og Kapisilik i Baals Revier,
107
Ameralik-Fjord (V.)! Lichtenfels, Tiningnertok (Korn.)! Arsuk (Sch.), ‚ Unartok (V.)! 97. Jul. —Aug. Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, hele Evropa, Island.
Кат. 39. Salsolaceae Mog. XCVIII. BLITUM Koch.
+214. В, glaucum Koch, Rink |. с. р. 122! Chenopodium glaucum L., Fl. Dan. tab. 1151!
Omkring beboede Steder, kun funden ved, Julianehaab (V.)! sandsynligvis indført,
Geogr.Udbr. Nord-Amerika, Davurien, Ural-, Altai- og Baikal- bjergene, hele Evropa.
Fam. 40. Urticaceae Juss.
XCIX. URTICA L. +215. U.urens L., Fl. Dan. tab. 739!
Funden ved Ivigtut (61° 12‘), uden Tvivl indfort med Науего (Korn.)!
Fam. 41. Salcineae Rich.
C. SALIX L.
216. $. reticulata L., Fl. Dan. tab. 212! Rink 1. с. p.121!
Paa Klippegrund, indtil en Højde af 500' over Havel, sjelden og kun iagllagel i У. Grønl. mellem 74° 18‘ og 72°: Wilcox Point, Svartenhuk (Taylor). Angives ogsaa af Hornem. (efter Giesecke) fra Grønland, men uden Betegnelse af Voxestedet. h.
Geogr. Udbr. Labrador, arkl. og vestl. Nord-Amerika, østl. og arkt. Sibirien, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Skot- land, Syd-Evropas Alper.
217. $3. herbacea L., Fl. Dan. tab. 117! Rink |. с. р. 121! Grønl. Navn: «Kemigusok» (V.), «Pilusak» (Pf.).
108
Paa muldrige, noget fuglige Steder mellem Klipperne, indtil Snegrænsen, i V. Grønl. almindelig udbredt mellem 72° 48° og 60°, i Ø. Grønl. iagltaget mellem 64° og 60°: Ekalemiut (Graah)! Anoritok, Kangerdluluk, Nenese, Serkinouk, Ujarasarsuk (V.)! R. Maj—Jul. blomstr., Septbr. frugtb.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. og vestl. Nord-Amerika, arkt. Sibirien, Allaibjergene, arkt. Rusland, Skandinavien, Spidsbergen, Island, Færgerne, Storbrittanien, Syd-Evropas Alper.
218. 8. Myrsinites L., Fl. Dan. tab. 1054! Rink 1. с. р. 121!
Var. parvifolia And. i Blytt Norg. Fl. 2, p. 450!
Fruticulus humilis (1—3“1.), dense foliatus, foliis minutis, obovato- v. elliptico-lanceolatis, coriaceis, lucidis, crenulatis, saepe apice subinvolutis; amentis 2 terminalibus, inter folia suboccultis, capsulis stylisque fusco-purpureis.
Imellem Klipperne paa Steder, der af og til overskylles, i V. Grønl. mellem 60° og 69° ikke almindelig: Kagsiarsuk i Igaliko- Fjord (У.)! Julianehaab (Hegem.), Kiagtut i Tunugdliarfik-Fjord, Maneet у. Fiskernæs (Korn.)! Igdlorsuit i Ameralik Fjord, Ujaragsuak i Baals Revier, Jakobshavn, Ritenbenk (V.)! R. Jun. blomstr., Jul. frugtb.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Klippebjergene, Sibirien, Rus- land, Skandinavien, Skotland, Syd-Evropas Alper.
Obs. Omnia specimina, quae in Groenlandia lecta examinavi, ad for- mam parvifoliam pertinent, et forma typica forsan ibi deest.
219. №. groenlandica (And.) Lundstrom Nov. act. Ups. Ser. 3, 1877; S. arctica 7, groenlandica And. in DC. Prodr. XVI, 2, р. 287! S. arctica Fl. Dan. tab. 2488! Rink 1. с. р. 121 (vix Pall.).
Grenl. Navn: «Orpik Sersok», «Seit» (Pf.).
Saepius prostrata, cortice ramorum fulvo v. piceo-verni- coso, foliis mox glabratis, adultis glaberrimis, supra lucidis, subtus glaucis, obsolete crenatis v. subintegerrimis, nervis parum prominulis; stylo mediocri; capsula magis minusve ve- stita. Stirps valde variabilis, sequentes formae praecipue no- tabiles :
109
1) latifolia And. |. с., foliis majusculis, obovato-ovalibus v. ovatis, glaberrimis, utrinque laete viridibus. (Habitus fere $. laurinae). Fl. D. 1. с. fig. d.
2) angustifolia And. 1. c., foliis lanceolatis.
3) lejocarpa And. |. c., capsulis glabris, sublucidis, rufe- scentibus (5. Uva ursi Dur. pl. Kan. Nr. 752.
4) hebecarpa And.|.c., capsulis fuscis, saepe griseo-tomen- tosis.
5) minutifolia And. mser., foliis vix Ve“ longis, elliptico- lanceolatis, glabris (S. arbusculae valde similis).
6) pusilla And. in DC. Prodr. |. с. Fruticulus prostratus, foliis parvulis, 1—3“‘ longis, ovali-subrotundis (habitum $. ге- lusae revocans).
Paa nogel fuglige Steder i Fjeldegnene, iagttaget indtil 2200’ over Havel; i V.Gronl. hist og her mellem 76° og 60°. Formen 1 er funden i Nordre Strømfjord (Korn.)! Ikertok-Fjord v. Holstensborg og i Ameralik-Fjord (V.)! 2, angives fra Grønland (jeg har ikke $61 Exemplarer); 3, У. Gronl.: Sukkertoppen, Fiskefjord (Kane); 4. Øen Akia (V.)! 5, Rilenbenk, Jakobshavn, Narsarsuk i Baals Revier (V.)! Godthaab (Th. Fr.)! Fiskernæs, Julianehaab (V.)! 6, Arsuk-Fjord (V.)! Ivigtut (Norm.)! I Ø. Grønl. ere forskjellige Former iagltagne mod N. (Sab., Scoresby) f. Ex. Sabine-Øen o.s.v. (C. og P.)! men den angives ikke fra de sydlige Egne af Østkysten af Vahl. Ъ. Jun.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika. ($. arctica В. Br.).
Obs. 1. Species insignis, Americae arcticae, ut videtur, priva variis ludit formis, quarum extremae ita inter se dissimiles sunt, ut facile di- stinctas species crederes. Ceterum characteres formarum allatarum vix ita constantes et cuivis typo peculiares sunt, ut limites certos, saltem in speciminibus siceis, indagare et specimina singula ad certum typum referre saepe haud liceat. — S. Uva ursi Durand ex descriptione (pl. Kan.) aa for- mam nostram 3, retuli, etsi specimina Kaneana non vidi, quare dijudicare nequeo, an forsan ad уегат 5. Uva ursi Pursh ($. Cutleri Tuckerm.) And. l. c. p. 292 pertineant, species, quae tamen a nemine alioquin in Groen- landia lecta esse constat. Synonymon $. glaucae Hornem. (Graahs Rejse) quod huc retulit cl. Durand, saltem delendum est; specimina enim ipsis- sima a beat. Graah in Groenl. orient lecta, quae in herb. horti Haun. adsunt, manifeste ad 5. glaucam L. veram referenda sunt.
Obs. 2. Quoad nomen specifieum el. Lundstrøm |. ©. secutus sum, cum valde dubitandum sit, ©. arcticam Pall., si descriptionem Pallasii nec
110
non figuram a Lundstrem datam respicimus, cum nostra in unam speciem conjungi posse. ©. arctica В. Br. vero ($. Brownei Lundstr.) potius huc referri debet.
Obs. 3. 5. arbuscula L. in Groenlandia erit inquirenda. In manu- scriptis J. Vahlii quidem e pluribus locis (Ritenbenk, Jakobshavn, Ameralik) indicatur, sed cum in herbario et schedulis impressis Vahlianis desideretur, suspicor, genuinam S. arbusculam L. non locis illis esse lectam, sed spe- cimina nomine provisorio S. arbusculae designata postea in herbario et schedulis Vahlii S. groenlandicae esse subjuncta, cujus forma minutifolia
>
arctam similitudinem cum S. arbuscula habet. Ad quam speciem referenda et a quo lecta sit planta, quae nomine 5. alpestris And. in enumeratione pl. Groenlandiae cel. J. D. Hookeri commemoratur, nescio; S. alpestris Wulf. sec. Andersson |. с. ad 5. arbusculam /, humilem referenda esset.
220. S. glauca L., And. in DC. Prodr. |. с. р. 280! Rink 1. с. р 122! Eged. herb. pag. 20—21! .S. arctica Dur. pl. Kan. Nr. 76 (non Pall).
Grønl. Navn: «Teet» (Eg.), «Sersok» (plur. «Sersut») (Kl.), «Orpik Sersok» (Rink).
Species variabilis, varietates sequentes in Groenl. obser- vatae :
1) sericea And 1. с. р. 280! foliis ellipticis, dense sericeo- v. niveo-tomentosis (S. Lapponum J. Vahl sched., non L.).
2) appendiculata (М. Vahl in Fl. Dan. tab. 1056, 5. appen- diculata) foliis ovato-ellipticis, acutis, stipulis ovato-lanceolatis integerrimis.
3) ovalifolia And. |. c.! FI. Dan. tab. 2981! foliis ovalibus v. late obovatis, obtusis, dense villosis.
4) angustifolia nob. Fl. Dan. tab. 2982! ramis tenuioribus, юз anguste lanceolatis, germinibus pedicellatis. (Habitus fere S. angustifoliae v. S. Laestadianae, forsan specifice distin- guenda).
5) alpina nob. Fruticulus humilis, repens у. prostratus, ramis adscendentibus, foliis minutis, raro ultra 1/2“ longis.
| Fjelddale og paa Klipper, funden indtil 3900’ over Havet, almindelig udbredt over hele Grønland. Afarterne 1—2 temmelig
almindelige paa noget fuglige Steder; 3, sjeldnere: Ritenbenk (V.)! Disco у. Kuanersuit og Lyngmarken (Th. Fr.)! 4, У. Gronl. (Raben),
111
Isortok-Fjord N. for Holstensborg (V.)! Godthaab (Rink)! Nunatak Majorarisat paa Frederikshaabs Isblink (Korn.)! Øen Nanortalik (V.)! 9. Grenl. Ekalemiut (Graah)! 5, paa Klipper i У. Gronl.: Jakobs- havn (В. Br.)! Lyngmarken, Godthaab (Th. Fr.)! Kobbefjord (V.)! Kugsuk i Baals Revier: Fiskernes (Holb.)! Kingua Tiningnertok (Rorn.)! Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Ъ. Jun.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, vestl. og arkt. Si- birien, arkt. Rusland, Skandinavien, Island.
Obs. 5. desertorum В. Br. append. Rich. voy. р. 753 (Verm. Schr. I, р. 517!) And. |. с. р. 181! indicatur e Groenl. occid. (Fiskefjord 64° Kan.). Affinis dicitur S. glaucae, a qua differt sec. And. foliis anguste oblongis, rigidis, nervis subtus prominulis, flavis, serobiculatis, amentis brevissimis, subglobosis, squamis pallide roseis, quae descriptio tamen non convenit em. Hook. Bor. Amer. 2, р. 151. Cum specimina Kaneana non viderim, diju- dicare nequeo, an forsan ad varietatem S. glaucae pertineant, an revera
species Browneana in Groenlandia occurrat, quod igitur ulterius inquiren- dum erit..
2221. Ъ. lamata L., Fl. Dan. tab. 1057! Rink |. с. р. 122! S. lanata et S. chrysanthos Horn. Oec. Pl. ed. 3, 1, p. 988!
Angives fra Gronland af Hornemann. Exemplarer, samlede af J. Vahl ved Julianehaab, synes at maalle henføres til denne Art, men da de ere sterile, er Bestemmelsen ikke aldeles sikker. Sierre Former af foregaaende Art, især Var. ovalifolia, have ofle en stærk Lighed med $. lanata. Ъ.
Geogr. Udbr. Island, Færoerne, Storbriltanien, Skandinavien til Finmarken og Lapland, arkt. Rusland og Sibirien.
Obs. Enumerantur praeterea in catalogo Giesckiano, sine locis spe- cialibus, species sequentes:
"Salix lapponica». Verae S. Lapponum L., quae nomine S. limosae Wahlenb. etiam a Hornem. in Groenlandia crescere indicatur, specimina nulla in Groenlandia lecta vidi. Suspicor, formas S. glaucae pro hac esse sumtas.
«5. livida». Vix florae Groenlandicae civis.
«S. affinis versifoliae». Quid sibi vult, haud extricari potest.
Fam. 42. Betulaceae Endl.
CI. ALNUS Tournef.
222. А. ovata (Schr.) var. repens (Wormskj.) Fl. Dan. tab. 2738! Alnus repens Wormskj., Rink 1. с. р. 121! A. pumila
112
Gies. Catal., A. incana var. virescens Е. Mey. Labr. р. 31! Alnaster fruticosus (Rupr.) Ledeb. fl. Ross. Ш, р. 655! Be- tula ovata Schrank.
Gronl. Navn: «Nunangiak», plur. «Nunangiait» (Kl.).
Paa fuglig, oftest sandet Jordbund, i V.Gronl. mellem 61° 10‘ og 67° hist og her: Arsuk hyppig, Stammen ofte af en Arms Tyk- kelse (Schigdte), Fiskefjord, Fiskernæs (Rink, Korn.)! Ameralik- Fjord, Kugsuk i Baals Revier (V.)! Karusulik, Kobbefjord (Rink)! Ikertok-Fjord у. Holstensborg (V.)! Ъ. Jul.
Geogr. Udbr. Canada, Klippebjergene, vestl. Nord-Amerika, Kamichatka, østlige og arkt. Sibirien (Hovedarlen i Syd-Evropas Alper).
Obs. Floret post foliationem, quae mense Junio incipit. Truncus ad 9 ped. altus, et fere brachii crassitie, observantibus Schigdte et Kor- nerup, occurrit.
СИ. BETULA Г. (excl. sp.).
223. B. nana L., Fl. Dan. tab. 91! * Rink le pn 223 Eged. Herb. pag. 1. В. папа у. genuina Rgl., В. et F. I. с. p. 47!
Grenl. Navn: «Avalakiak», «Avalakisæt» (Kl.).
В, flabellifolia Hook. Bor. Amer. Il, p.157, fol. late fla- belliformibus, profunde incisis v. sublobatis, dentibus acutius- culis (В. nana var. relicta Th. Fr. mscr.).
Paa fugtige Steder, bemærket indtil 1000’ over Havet, almindelig i V.Gronl. fra omtr. 63° til 72° 48' og i Ø. Grønl., tiltagende i
Mængde mod N. — р, V.Grønl. paa Bjerget Kekertarsuit nær ved Mundingen af Nordre Strømfjord mellem 250° ug 800' over Havel (Korn.)! h. \
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, vestl. Amerika, Kamtchatka, ostl. og arkt. Sibirien, агК!. Rusland, Skandinavien, Island, Skotland, Syd-Evropas Alper. (Var. 0. Ny-Foundland, Spidsbergen (?)).
Obs. Specimina, quae in sinu Fr. Josephi Groenl. orient. copiose legerunt cl. Copeland et Pansch, a el. Buchenau ad formam typicam (а, genuina Reg.) relata sunt, ramis jun. puberulis, adultis nitidis laevibus, qui character quoque in specim. Groenl. occid. et Europae observatur. Specimina in sinu Ikertok pr. Holstensborg lecta (V.)! foliis majusculis 2 em. longis, 21/2—3 сш. latis ad В. alpestrem Fr. quodammodo accedunt, sed in eodem
113
fruticulo folia nonnulla magnitudinem normalem non excedentia observantur. Frutex raro ultra 2‘ alta est, sed truncus primarius, saepius decumbens humoque adpressus, haud raro majorem longitudinem attingit. Specimina a
el. Th. Fries ex ins. Spidsberg. reportata et nomine var. relictae Th. Fr. designata, cum forma / identica esse videntur.
224. В. glandulosa Michx. Amer. bor. 2, р. 18; Hook. Fl. Amer. bor. 2, p.156! Fl. Dan. tab. 2853! Rgl. in DC. Prodr. XVI, 2, р. 172! В. nana Е. Mey. Labr. р. 31 (ex descr.)! B. nana var. intermedia Rgl. monogr.
Ramuli glandulis pellucidis resiniferis dense vestiti, folia ovalia v. obovato-subrotunda, typice longiora quam lata. Variat:
a, typica Rgl. |. с. frutex altior (2—4‘ |.), ramis erectis, foliis obovatis.
В, rotundifolia Rgl. 1. с. fruticulus spithamaeus у. 2-pe- dalis, ramis adscendentibus, foliis subrotundo-ovalibus. (B. nana var. sibirica Ledeb. Fl. Ross. 3, р. 6541)
Paa fuglig Grund, hidtil kun funden i de sydlige Egne af бгоп-. land. a, i Ø. Gronl.: Ujarasarsuk (V.)! Д, hyppigere: У. Grønl. mellem 60° og 62°, indtil 3000’ over Havet: Korsoak i Tasermiut- Fjord (V.)! Kingua i Tunugdliarfik-Fjord , Sarkarsuit v. Julianehaab (Korn.)! Julianehaab (У., Rink, Hegem.)! Øen Karmat (Constances Havn), Smallesund у.. Ikerasarsuk (61° 32‘) (Korn.)! Ivigtut (Norm.)! Arsuk (Sch.), Kingua Tiningnertok у. Frederikshaab (Korn.)! 9. Gronl.: Nenese (V.)!
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, arkt. og vestl. Amerika, Ost- Sibirien, Altai- og Baikalbjergene.
Obs. Species optime distineta videtur a B. nana L., sed diu (et a
Vahlio quoque) cum hac commixta fuit. Ud
225. B. alpestris Fr. S. Veg. Scand. I, p. 212! FI. Dan. Suppl. tab. 37! В. fruticosa 8, humilis Rehb. ic. fl. germ. ХИ, fig. 1280! |
Folia majora quam in В. папа, magis acute crenata, amenta Ф subduplo majora, ceterum huic arcte affinis, formis alpinis B. odoratae quoque accedens.
Paa tørre Steder i V. Grønlands sydligere Egne, hvor den dog
synes at være meget sjelden. I bot. Haves Herbarium findes et 8
114
Exemplar, samlel af Raben, som maa henfores hertil, men Voxe- sted findes ikke angivet, Af Vahl er den funden paa Øen Akia (60° 40)! Ъ.
Geogr. Udbr. Rusland, Finland, Skandinavien, Island.
Obs. Species mihi dubia, forsan ex B. nana et B. intermedia hybrida progenies, vel, ut el. Regel (1. с.) et Blytt (Norg. Fl. II, р. 404) suspicantur,
B. nanae et B. odoratae hybrida proles. In omnibus terris, ut videtur, raro observata. |
_ 226. В. intermedia Thom., Kgl. in DC. Prodr. XVI, p.171! Rehb. ic, fl. germ. 1. с. fig. 1283! Fl. Dan. tab. 285 В. pumila, J. Vahl sched. mscr. in herb. В. Haun.!
9) +4 21
Gronl. Navn: «Orpik» (plur. «Orpit») (KL).
Ramuli juniores puberuli, demum glabrati, vix glanduloso- punctati; folia rhomboidea v. late ovata, acuta v. obtusiuscula, argute serrato-dentata, subtus pallida, glutinosa, minus quam praeced., magis quam sequ. reticulato-venosa; samararum ala nuculà aequilata v. latior. Saepius fruticosa, sed specimina 18' alta vidit cl. Kornerup.
Hist og her i V.Gronl. mellem 60° og 61°: Korsoak i Taser- miut-Fjord, hvor den danner Krat (V.)! Julianehaab (Rink)! Mugsortut, ‚Akuliarusek og Kiagtut i Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! R. Maj —Jun. blomstr., Jul.—Aug. fr.
Geogr. Udbr. Arkt. Rusland, nordl. Skandinavien, Island, Schweilzer-Alperne.
227. В. odorata Bechst. var. tortuosa Rgl. |. с. р. 168! Fl. Dan. tab. 2918! В. alba J. Vahl. sched. mscr. in herb. В. Haun.!
Gronl. Navn som foregaaende.
Rami crassiusculi, tortuosi, juniores leviter puberuli et glanduloso-punctati, adulti glabri et laeves; folia ovata v. cor- dato-ovata, acutiuscula, grosse serrato-dentata v. incisa, sae- pius majora et minus reticulato-venosa quam in 2 praecedd., subtus glanduloso-punctata. Fructus maturi non adsunt, in junioribus ala videtur nuculà angustior. — Truncus saepius decumbens, cortice albo.
115
I det sydligste Vest-Gronlands Dale, temmelig sjelden, men stundom dannende tælte Krat (V.)! Lichtenau, Kagsiarsuk i Igaliko- Fjorden (V.)! Sermilik, Ilua og Kingua i Tunugdliarfik-Fjorden (V., Korn.)! (Et Expl. paa det sidstnævnte Sted, maalt af Kornerup, var 12° højt, med et Stamme-Tværsnit af 10“). Ъ.
Geogr. Udbr. + Skandinaviens Bjerge, Island. (Hovedarten i Nord- og Mellem-Evropa).
Obs. Varietates alpinae et arcticae В. odoratae (var. Frieseanam Rgl. aegre a subsp. tortuosa ejusd. discernere possum) valde differunt a forma typica speciei et formis intermediis ita ad B. intermediam accedunt, ut multa specimina (praesertim sterilia) non sine maximo dubio determinare potuerim. Folia B. odoratae quidem vulgo latiora, obsoletius reticulato- venosa et magis grosse dentata sunt, sed formae etiam quoad folia ambiguae adsunt. Neque in Islandia, ubi ceterum utraque species typica et bene distincta adest, tales formae intermediae desunt. Cl. Regel (I. с.) etiam В. intermediam B. odoratae et nanae prolem hybridam esse suspicatur; equidem potius crederem, hanc nostram esse formam extremam, В. odoratae, stirpis maxime polymorphae regionis frigidae filiam. Observantibus J. Vahl et Kornerup, -utraque forma revera arborea apellanda est, truncus autem non erectus, sed humo prostratus et saepe tortuosus, ita ut elevatio totius arboris supra terram haud raro 6—8, rarissime 12—18 pedes attingit. — Relatio inter varias Betulae species et subspecies in Islandia et districtu Julianehaab Groenlandiae ad specimina viva attente observanda!
8*
116
П. MONOCOTYLEDONEAE.
Fam. 48. Typhaceae Juss.
СШ. SPARGANIUM Г. 228. $5. hyperboreum Laestad. in Wikstr. Ärsberätt. 1850;
Fl. Dan. tab. 2792! S. natans ?, tenuifolium Hornem. Oec. PI..
ed. 3, 1, p. 916, 2, p. 266! S. minimum (?) Lge. in Rink I. c: р. 120! S. angustifolium Michx. (?) Fr. Herb. norm.
Proxime affine $. minimo Fr., a quo differt foliis duplo -
angustioribus (1—3, nec 3—6 mm. latis), fructu obovato ob- tuso, stigmate oblique ovoideo subsessili terminato (nec lan- ceolato in stylum evidentem acuminato). |
I Søer og Kjær i V.Gronl. mellem 60°. og 68° 20° sjelden: :
Igaliko, Kugsuk i Baals Revier, Sydostbugten ved Christianshaab (V.)! Tasiusarsuk (Berggr.). %. Jul. blomstr., Sept. frugtb. Geogr. Udbr. Nord-Amerika (?), Island, Finmarken, Lapland.
Fam. 44. Potameae Juss.
CIV. POTAMOGETON L.
229, as rufescens Schrad. in Cham. adnot. ad Kth. Fl.
Berol. p. 5; Rink |. с. p.120! Fl. Dan. tab. 1450 (P. fluitans)
et 1635 (P. lucens var.)!
"I Søer og langsomt flydende Vandløb, 1 У. Gronl. mellem 61° og 64° ikke almind.: Tunugdliarfik-Fjord, Kugsuk i Baals Revier (V.)! 27. Jul. blomstr., Sept. frugtb.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, #st-Sibirien, Allai- og Ural- bjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Island.
117
230. P. heterophyllus Schreb. Spicil. 21, Fl. Dan. tab. 1263! Fink |. с. р. 120! |
I Søer og Kjær, kun iagllagel i Igaliko-Fjorden (61° 2‘), hvor der fandles ufrugtbare Exemplarer af Formen heterophylla (V.)! 24.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Rusland, Nord- og Mellem-Ev- ropa, Færøerne, Island. |
231. Р. pusillus L., Fl. Dan. tab. 1451!
Unge Exempl. uden Blomst og Frugt ere fundne i У. Gran]. ved Klaushavn i en 300' over Havet liggende Sø i Bjergene (Berggr.)! %.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Allai-, Ural- og Baikalbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Færøerne, Island.
232. P. marinus L. (Fr.!), Rink |. с. р. 120! P. filiformis Pers. Syn., Fl. Dan. tab. 2106!
1 Søer og Kjær saa vel i Lavlandet som 1 Bjergegnene, hist og her i У. Grønl. mellem 60° 45' og 69°: Igaliko- og Tunugdliarfik- Fjordene, Kugsuk i Baals Revier, Ikertok-Fjorden v. Holstensborg, Christianshaab (V.)! %. :
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Nord- og Mellem-Evropa, Kaukasus.
P. pectinatum L. a cl. Berggren (Kgl. Vet. Akad. Forb. 1871, p. 867) in sinu Tasiusarsuk Groenl. occid. (68° 25‘) ste- rilem lectum esse indicatur, in enumeratione ejusdem (Vet. Akad. handl. 1870, p. 1076) autem desideratur. Specimina non vidi, quare dijudicare nequeo, an forsan potius ad praeced. referenda sunt, quocum in statu sterili facile commutari potest.
Fam. 45. Zosteraceae.
СУ. ZOSTERA Г.
233. 1. marina L., Rink |. с. p.120! Е. Dan. tab. 15! В, angustifolia Fl. Dan. tab. 1501! I Havet ved У. Granl. sjelden, kun iagltaget af Vahl omkring
Godthaab og ved Kugsuk i Baals Revier. 2, funden i V. Grønl. af Wormskjold, men Voxestedet er ikke angivet.
118+ .
Fam. 46. Orchideae L.
CVI. НАВЕМАВГА ВК. Br.
234. H. albida В. Br., Rink 1. с. р. 120! Satyrium albi- dum L., Fl. Dan. tab. 115!
Gronl. Navn: «Isigamet» (Korn.). Leviter suaveolens!
Paa fuglig Grund, iagttaget indtil 1300‘ over Havet hist og her iV. Gronl. mellem 60° og 69° 30‘: Tasermiut-Fjord, Igaliko, Juliane- haab (v.)t Ivigtut (Norm.)! Arsuk (Sch.), Majorarisat og Tiningnertok у. Frederikshaab (Korn.)! Karusulik i Baals Revier, Sukkertoppen (V.)! Ikertok-Fjord у. Holstensborg (Rink)! Disco у. Lyngmarken (Holb., Th. Fr.)! og Godhavn (Berggr.). ©. Gronl.: Ujarasarsuk , Kangerd- luluk-Fjord (V.)! %. Jun.—Jul.
Geogr. Udbr. Uralbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Færøerne, Syd-Evropas Alper.
СУП. PLATANTHERA Rich.
235. P. hyperborea Lindl. Gen. Orchid. p. 287, Hook. Fl. Вог. Am. 2, p.197! Dur. pl. Kan. Nr. 78! Habenaria hyper- borea R. Br., Orchis hyperborea L. 2, major nob. Fl. Dan. tab. 2970!
Gronl. Navn: «Asiarpeit» (V.).
Erectum,.6— 10 longum, plurifolium; radice fibroso fasci- culato, fibris majoribus e basi tuberoso-incrassato longe atte- nuatis;- foliis laete viridibus, vaginantibus, erecto-subadpressis, inferioribus ovato-ellipticis, superioribus lanceolatis, acutis, spicam attingentibus et sensim in bracteas transeuntibus; spica cylindrica, multi- et densiflora, с. 2“ longa, bracteis lineari-lanceolatis, inferioribus flore longioribus, perigonii albi leviter virentis folio cycli exterioris impari ovali-subrotundo, obtusissimo, concavo, lateralibus oblique ovatis, obtusiusculis, cycli interioris 2 lateralibus lanceolato-falcatis, impari (labello) integro, e basi latiore ovato, obtuse acuminato; calcare leviter curvato, labelli fere longitudine, germine subduplo breviore.
119
Paa fuglige Sleder, i V. Gronl. hist og her mellem 60° og 69° 30‘: Frederiksdal, Korsoak i Tasermiut-Fjord, Øen - Nanortalik, Uperniviarsuk (V.)! Julianehaab (Hegem., Bang)! Fiskefjord 65° (Kane), Disco (V., Holb.)! Godhavn ved Engelskmandens Havn (Berggr.). 0. Grønl. ved Ujarasarsuk (V.)! %.- Jul.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Island.
Obs. Specimina Islandica, quae vidi, variis locis lecta, Groenlandicis conspicue minora sunt (?—4“ longa), foliis angustioribus magisque paten- tibus, spica brevi (vix ultra 1“ longa), sed characteribus gravioribus vix distinguenda, quare a nostra haud specifice distinctam sed ejusdem speciei formam nonnihil recedentem, P. hyperboreae a, minorem apellandam habeo. Haec forma Islandica, a Koenigio lecta, primo ab Oedero in Fl. Dan. tab. 633 depicta est sine nomine specifico, quae figura, etsi pessima et a planta in Islandia obvia haud parum recedens, tamen, cum a Linnaeo pro О. hyper- borea citatur, hujus nominis fons* habenda est. Distinctio Retzii inter О. hyperboream L. et О. Koenigü Retz., cui plures recentiores (etiam Hook. in Fl. Bor. Amer.) secuti sunt, eo orta esse videtur, quod Linnaeus, qui labellum integrum recte descripsit, naturae haud convenienter labellum longitudine germinis indicavit, Retzius vero, qui e contrario labelli longitu- dinem recte agnovit, e figurae mala interpretatione apud Oederum |. с. («labio tripartito, laciinis aequalibus integerrimis») labellum trifidum de- scripsit, quod figurae non respondet et evidenter e confusione foliorum perig. lateralium cum labelli appendieibus pendet, et hisce characteribus fictis, potius quam propriis observationibus, distinctionem 2 specierum fun- davit. Itaque nomen 0. Koenigii Retz. aut delendum, aut ad formam mi- norem Islandicam synonymice adhibendum est, et nomen Linnaeanum 0. (Platantherae) hyperborae, ut antiquius, pro utraque forma’ collectivum retineri debet.
236. -P. rotundifolia Lindl. Gen. Orchid. p. 292; Hook. Fl. Bor. Amer. Il, р. 200, tab. 201! Е. Dan. tab. 2971! Habe- naria rotundifolia Rich., Orchis rotundifolia Pursh Amer. II, p. 588.
Fibris radicalibus in rhizomate subrepente sparsis, vix incrassatis, caule 2—3“ longo; foliis с. 3, infimis 2 ad vaginas fusco-membranaceas reductis, superiore viridi (maculato?) ovato- subrotundo; spica brevi, pauciflora, bracteis flore brevioribus у. VIX longioribus, perigonio roseo, cycli exterioris folio impari ovali, obtusissimo, lateralibus lanceolatis, obtusis, labello ma- eulato, trilobo, lobis lateralibus obtusis, intermedio late obcor-
120
dato-bilobo; ‘calcare labello et germine parum breviore; an- therae loculis parallelis. Gronl. Navn: «Isigamasæt» (Korn.).
I Kiagtut-Dalen i Tunugdliarfik-Fjord (60°, det eneste hidtil bekjendte grønlandske Voxested) blev denne smukke Art funden blomstrende den 30te Juni 1876 af Doc. Kornerup. —
Geogr. Udbr. Ny-Foundland, Canada, Klippebjergene.
‘Obs. Non dubito, plantam Groenlandicam huc esse referendam, etsi figura Hookeriana I. с. statura elatiore, foliis perigonialibus lateralibus latio- ribus recedit et in descriptione floribus sordide albis instructa esse dicitur. Folia quoque maculata esse Hooker indicat, quod in speciminibus siccis : nostris videre non licet, quodque el. Kornerup, qui plantam vivam legit, non meminit. Folio unico evoluto ad P. obtusatam (Pursh) Lindl. accedit, sed ceterum tam rhizomate subrepente, quam colore florum roseo et forma labelli ita a ceteris Platantheris recedit, ut suspicari liceat, potius ad aliud genus esse referendum.
СУШ. CORALLORHIZA В. Br.
237. €. innata В. Br., Rink |. с. р. 120! С. virescens Drej. in Fl. Dan. tab. 2363! Ophrys Corallorhiza L., Fl. Dan. tab. 451! |
Paa tørre Steder, især i Lergrund, i V.Grônl. mellem 62° og 69° 50° sjelden: Kingua Tiningnertok og Majorarisat v. Frederikshaab
(Korn.)! Ameralik-Fjord, Igdlorsuit og Pisigsarfik i Baals Revier, Isortok-Fjord v. Holstensborg (V.)! Kuanersuit p. Disco (Th. Fr.)! 2. Jul.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Island, Skandinavien til Fin- marken og Lapland, Sibirien, Mellem-Evropa og Syd-Evropas Alper.
CIX. LISTERA R. Br.
238. L. cordata (L.) В. Br., Rink |. с. р. 120! Ophrys cordata L., Fl. Dan. tab. 1278!
Paa græsbevoxede,. noget fugtige Steder mellem Mosser, tem- melig sjelden i V. Grønl. mellem 64° og 69° 50°: Ameralik-Fjord (V.)! Godthaab (Rink)! Disco (Holb.)! @. Grønl. mellem 60° og 61° v. Ikerasarsuk, Ujarasarsuk, Gen Aluk, Nenese, Kangerdluluk-Fjord (V.)! of. Ч. 0
121
Geogr.’Udbr. Nord-Amerika, Labrador, Island, Nord- og Mellem-Evropa, Syd-Evropas Alper, Sibirien.
Obs. In herbario Liebmanni adsunt specimina Herminii, Monorchidis et Chamaerepis alpinae cum adnotatione +e Groenlandiav. Verosimile tamen videtur, schedulas falso Groenlandiam ut harum specierum patriam indicavisse, cum b. Liebmann non ispe Groenlandiam perlustraverit, nec alii, quantum scio, hasce species ibi indagaverint.
Fam. 47. Айзтасеае В. Br.
CX. TRIGLOCHIN L.
239. T. palustre L., Rink 1. с. p.118! Fl. Dan. tab. 490!
I fuglig Lergrund: V. Grenl. mellem 60° og 70° ikke almin- delig: Tasermiut-Fjord, Igaliko, Ameralik-Fjord, Baals Revier (V.)! Sukkertoppen (Berggr.),. Ikertok- og Isorlok-Fjord у. Holstensborg, . Christianshaab (V.)! Atanikerdluk (Th. Fr.)! %. Jul.— Sept.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Labrador, Kamtchatka, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Kaukasus, Island, Færøerne.
Fam. 48. Lilaceae. CXI. STREPTOPUS Michx.
240. S. amplexifolius DC., Rink |. с. p.120! Е. Mey. La- brad. p. 28! Uvularia amplexifolia L., Fl. Dan. tab. 1515! Streptopus distortus Michx., Hook. Fl. Bor. Amer. 2, p. 173, tab. 188!
Foliis ovatis, acuminatis , amplexicaulibus , glaberrimis ; floribus oppositifoliis solitariis, nutantibus, supra medium arti- culatis et ad articulum saepe bracteatis; fol. perigonialibus lan- ceolato-acuminatis, reflexis, luteo-viridibus; antheris sagittatis, cuspidatis; stylo simplici, stigmate truncato; bacca globosa, cinnabarina.
Paa fugtige Steder i de lavere Fjeldegne, mellem 60° og 67°: i V. Grønl. temmelig sjelden: Korsoak i Tasermiut-Fjord (V.), Ser- milik og Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Storfjeldet у. Julianehaab (Rink)! Ivigtut (Norm.)! Arsuk (Sch.), Merkuitsok og Gen Kangiusak (Wormskj.), Holstensborg (Giesecke). %. Jul. blomstr., Sept. frugtb.
122
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Kamtchatka, Syd-Evropas Alper.
Obs. Fructu baccato ad Asparagineas, antheris extrorsis ad Melantha- ceas accedens, genus Streptopus arctissime cum Uvularia conjunctum est, sed fructus hujus capsularis. Е contrario genus Tofieldiae, quod a. el. A. Gray quoque Melanthaceis adnumeratur, tanto ab Uvularieis distat, et tam antheris introrsis quam toto habitu ad Nartheeium accedit, ut potius cum hoc Juncaceis adsociari debere videatur. Potius igitur quam haec 2 genera inter se tam dissimilia in unam familiam, et ab Asparagineis et a Juncaceis disjunetam associare, equidem omnes Liliaceas (Juncaceis inelusis) peri- gonio hypogyno in unam familiam, secundum mutuas affinitates generum ulterius subdividendam conjungere praefero.
`СХИ. TOFIELDIA Huds.
241. T. borealis Wahlenb. Fl. Lapp. п. 169; Blytt 1. e. р. 303! Rink I. с. р. 120! Anthericum calyculatum Fl. Dan. tab. 36 (non L.), T. borealis et T. alpina Gieseck. List., T. pa- lustris Huds., Hook. Bor. Amer. 2, р. 179, Dur. PI. Kan. N. 79!
Paa fuglig Grund mellem Mosser, iagttaget indtil 1000‘ over Havel: ТУ. Gronl. almindelig udbredt mellem 72° og 60°; i ®. Granl. funden ved Serkinouk, Nenese, Kangerdluluk, Ujarasarsuk (V.)! of Jun. — Sept.
Geogr, Udbr. Labrador, arkt. Amerika, Klippebjergene, Ural- bjergene, Island, Skandinavien indtil Finmarken og Lapland.
CXIII.- JUNCUS Г. 242. J. biglumis L., Rink |. с. р. 120! Fl. Dan. tab. 120!
Paa fuglige Steder i Lergrund eller mellem Stene, jiagltaget indtil 1000’ over Havet, hist og her ГУ. Gronl. mellem 72° 48° og 60°: Upernivik, Umanak, Ritenbenk (V.)! Kekerlak (Berggr.), Disco (V.) ved Kudliset (R. Br.) og Godhavn (Berggr.), Pakilsok- Fjord (V.), Jakobshavn, Klaushavn, Sarpiursak i Sydesibugten (Berggr.), Holstensborg, Godthaab, Kugsuk og Kapisilik i Baals Revier, Ekaluit i Ameralik-Fjord, Igaliko (V.)! 0. Gronl. i det nordligste: Sabine- Øen, Fr. Josephs-Fjord, Cap Broder Rus (С. og P.)! 24. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, Spidsbergen, Island, Færøerne, Nord-Evropa, Syd-Evropas Alper.
123
243. J. triglumis L., Rink 1. с. р. 119! Fl. Dan. tab. 131!
Var. 2, albescens! Caulibus gracilioribus minusque rigidis, glomerulo minore quam in forma typica, saepius bifloro, brac- teis et perigonii foliis pallidis, capsula vix exserta.
7, Copelandi Buchen. 1. с. p.51! caulibus flexuosis, gra- cilibus, floribus minoribus quam in’ typo, 4—6 in quovis glo- merulo, floribus pallide castaneis, capsula perigonio longiore, stylo brevi terminata.
Paa fuglig, især leret Grund, ГУ. Grønl. hist og her mellem 60° og 70°: Amitsuarsuk i Agdluilsok-Fjord, Igaliko, Baals Revier, Holstensborg (V.)! Isortok-Fjord (Korn.)! Aulalsivik-Fjord, Klaushavn, Jakobshavn (Berggr.), Pakitsok-Fjord, Sakkane у. Ritenbenk (V.)! Godhavn (Berggr.), Umanak (У.)! — 2, Fox Bay у. Igaliko (Korn.)! ar 7, 9. Groen). i Fr. Josephs-Fjord (С. og P.). 2%.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka , Sibirien, Rusland, Skandinavien indlil Lapland og Finmarken, Storbrillanien, Færøerne, Island, Syd-Evropas Alper, Kaukasus,
Obs. Varietates sub 2 et у allatae pluribus characteribus convenire videntur, sed cum in quibusdam recedunt, dijudicare nequeo, an varietas a cell. Buchenau et Focke distincta (у), cujus specimina non vidi, identica sit cum mea (fi, quae а typo non parum differt.
244. J. castaneus Sm., Rink |. с. р. 119! Fl. Dan. tab. 1332!
I leret; fugtig Grund, ГУ, Grenl, hist og ber mellem 70° og 64° 4‘: Umanak (V.)! Atanikerdluk (Th. Fr.)! Godhavn (V., Olrik, Berggr.)! Sakkane у. Ritenbenk (V.) Jakobshavn (В. Br.)! Klaus- havn, Tasiusak-Fjord hyppig, Sarpiursak i Sydostbugten (Berggr.), Christianshaab (Tab. Thyg.)! Itivdlersuak, (Overbærested mellem Aulat- sivik-Fjord og Nordre Stromfjord) (Korn.)!- Isortok- og Ikertok-Fjordene | у. Holstensborg (V.)! Sukkertoppen (Berggr.), Ameralik-Fjord (V.)! 0. бгоп1.: Fr. Josephs-Fjord (С. og P.) %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Klippebjergene, østl. Sibrien, пога!. Rusland,. Finland, Skandinavien indtil Lapland og Finmarken, Storbrittanien, Island, Syd-Evropas Alper.
245. J. trifidus L., Rink |. с. р. 119! Fl. Dan. tab. 107!
Paa Enge, ved Kilder paa sandig eller stenet Grund, iagllagel indtil 4100’ over Havet (Jensens Nunatak, Korn.)! ГУ. Gronl.
mellem 60° og 69° temmelig. almindelig, sjeldnere mod N. (Lyng- marken paa Disco, Berggr.); i ©. Grenl. kun bemerket langs de sydlige Kyster: Kajartalik, Kekerlak, Anoritok (V.)! %. Jun.—Jul.
Geogr. Udbr. Ural- og Baikalbjergene, arkt. Rusland, Skandi- navien til Lapland og Finmarken, Storbrittannien, Færøerne, Island.
246. J. areticus Wild., Rink |. с. р. 119! Е. Dan. tab. 1095! (J. effusus); Dur. pl. Kan. N. 84!
Ved Randen af Bække og Kilder, paa fuglige Steder i Ler- grund eller mellem Mosser, i У. Gronl. mellem 70° 40° og 60° ikke almindelig: Umanak, Sakkane у. Rilenbenk (V.)! Kuanersuit og Igdlutjait paa Disco (Th. Fr.)! Godhavn (Berggr.), Jakobshavn (У.)! Tasiusarsuk-Fjord у: Klaushavn hyppig, Sydostbugten v..Christians- haab (Berggr.), Kororsuak i Isortok-Fjord (Korn.)! Ikertok-Fjord у. Holstensborg (V.)! Sukkertoppen (Kane, Berggr.), Kugsuk i Baals Revier, Igaliko, Tunugdliarfik- og Tasermiut-Fjordene, Frederiksdal (V.)! (ikke funden i 9. Gronl.) %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Sitcha, Baikalbjergene, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Island.
247. J. filiformis L., Rink |. р. 119! Fl. Dan. tab. 1207!
Paa fuglige Steder i Lavlandet, kun funden i V. Gran]. mellem 60° 4" og 60° 43° sjeldent: Tasermiut-Fjord, Julianehaab, Tunugd- liarfik-Fjord, Lichtenau, Amitsuarsuk (V.)! 97. Aug.— Sept.
Geogr. Üdbr. Arkt. Amerika, Kamtchatka, Dahurien, Allai-, Ural- og Baikalbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Syd-Ev- | ropas Alper, Kaukasus.
248. J. squarrosus L., Rink |. с. р. 119! Fl. Dan. tab. 430!
Paa fuglige Steder i de sydligste Egne sjelden: У. Gronl.: "Øen Nanortalik, Frederiksdal (У.)! 9. Gronl.: Ikerasarsuk, Aluk (V.)! 2%. Jul.—Sept.
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Nord- og Mellem-Evropa, Syd-Evropas Alper, Baikal-, Ural- og Altaibjergene.
249. J. alpinus УШ., Rink 1. c. p. 119! Fl. Dan. tab. 2171!
Paa fuglig Grund, kun funden i У. Grønl. ved Igaliko (61° 2”)
(VIELE: Geogr. Udbr. Island, Nord- og Mellem-Evropa, Syd-Evropas Alper, Kaukasus, Altai- og Baikalbjergene.
125
950. J. bufonius L., Rink |. с. р. 119! Fl. Dan. tab. 1098!
Kun funden i Igaliko-Fjord (61° 2‘) paa fuglige Steder meget sjelden og dværgagtige Exemplarer, muligen tilfældig indført (V.)! ©. Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Island, Færøerne, hele Evropa, Sibirien, Kaukasus.
CXIV. LUZULA DC.
251. L. parviflora Desv., Juncus parviflorus Ehrh., Gieseck. List. ,< L. melanocorpa (Michx.) Hook. Bor. Amer. Il, p. 188! L. spadicea E. Mey. Labrad. p. 24 (non DC.).
a, densiflora Lge. in Rink. |. с. р. 119! floribus brunne- scentibus, 2—4 in glomerulos aggregatis.
A, sparsiflora Lge. |. c.! L. parviflora Fl. Dan. tab. 1929! floribus pallidioribus, solitariis, indeque cyma laxa, effusa (L. melanocarpa 2 Hook. |. c.?).
Paa nogel fuglige Steder, a, hist og her i V. Grønl. mellem 60° og 72° 20° (Proven (Hart)); ©. Gronl. funden mellem 60° og 61°: Ikerasarsuk, Ujarasarsuk, Nenese (V.)! 8, sjeldnere: Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord (V.)! Ivigtut (Norm.)! Sukkertoppen (Berggr.), Isortok- Fjord v. Holstensborg (V.)! Nordre Stromfjord ner ved Gieseckes So (Korn.)! Disco (V.), Lyngmarken (Berggr.). %. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, Klippebjergene, vestl. Ame- rika, arkl. Sibirien, Uralbjergene, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge.
Obs. In catalogo Gieseckii indicatur «Juncus pilosus», quod nomen
vero in diario Gieseckii desideratur, quare, cum a nemine ceterum Luzula pilosa in Groenlandia inventa sit, indicatio probabiliter errere orta est.
252. L. multiflora Lej., Rink 1. с. p.119! Juncus cam- pestris Gieseck. List., Luzula campestris Hook. Bor. Amer. ex parte. ;
Crescendi modo dense caespitoso, multicauli, glomerulis densifloris, erectis, florendi tempore magis serotino bene di- stincta mihi videtur а L. campestri, quae rhizomate repente, caulibus florigeris sparsis, glomerulis pendulis, magis laxifloris
‘
126.
instructa est. (Genuina L. campestris in Groenlandia, quan- tum scio, nullibi reperta est).
В, congesta Koch, glomerulis in capitulum dense confertis. Juncus congestus Fl. Dan. tab. 1692! J. campestris д, alpinus E. Mey. Labrad. p. 26!
2 pallescens (L.) Fl. Dan. tab. 2953! glomerulis minoribus, floribus pallidis. Juncus pallescens Gieseck. List.
Paa fuglige Steder mellem Stene, paa Enge, iagtlagel indlil 2000‘ over Havet; ГУ. Grønl. hist og her mellem 60° og 81° 42‘, (Polaris Bay (Hart)); 9. Grønl. ved Ujarasarsuk (V.)! В, med Hovedarten, sjeldnere: Korsoak i Tasermiut-Fjord, Julianehaab (V.)! Arsuk (Rink)! Fiskernæs (Holb.)! Ameralik-Fjord, Godthaab, Sukker- toppen (V.)! ikertokFjord у. Holstensborg (Rink)! Nordre Stremfjord- (Korn.)! Christianshaab (Tab. Thyg.), Klaushavn, Jakobshavn, Ilartlek- Fjord (В. Br.), Disco, Rilenbenk (V.)! 0. Granl: paa et ikke an- givet Voxested)! — 7, angives fra Grønland uden særligt Voxested (Gieseck.). %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Labrador, Island, Nord- og Mellem-Evropa, Syd-Evropas Alper.
253. Ш areuata (Wahlenb.) Hook. Fl. Lond. tab. 151! Blytt,, Norg., Fl. 1, p.299! Hook. Bor. Amer. Il, p..1897°PE Dan. tab. 2955! Juncus arcuatus « Wahlenb. Fl. Lapp. р. 87!
Folia angustissima, canaliculata, pedunculi capillares, ar- cuato-nutantes, glomeruli minuti, pauciflori.
Paa højt liggende, kolde, ofte noget fuglige Steder i Fjeldegnene indtil 2000' over Havet; i V. Grønl. mellem 78? og 60? ikke al- mindelig: Fog-Inlet (Kane), Umanak. Ritenbenk (V.)! Majoriarsuatsiak, Arveprinsens Eiland, Godhavn, Pakitsok-Fjord, Jakobshavn, Tasiu- sarsuk у. Klaushayn, Manermiut (Berggr.), Bjerget «Sadlen» у. Godt- haab (Rink)! Baals Revier, Igaliko, Frederiksdal, Øen Nanortalik (V.) Ø. Gronl.: Kangerdluluk (V.)! %. Jun.—Jul. |
(Flere af de angivne Voxesleder ere tvivlsomme, da den ofte har været forvexlet med følg.)
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl Amerika, østl. Sibirien, Ural- bjergene, arkt. Rusland, Skandinavien indtil Lapland og Finmarken, Island, Spidsbergen.
127
*L. confusa Lindeb., Hartm. Skand. Fl. ed. 9, р. 209! Г. campestris var. Fl. Dan. tab. 1386!: L. arcuata у, procerior Е. Mey. Labr. р. 26! L. hyperborea В. Br. Melv. р. 288? Blyit, Norg. Fl. 1, р. 298. _ Differt a praeced. foliis latioribus, planiusculis, bracteis densius ciliatis, pedunculis firmioribus, erectis у. patentibus, rarius nutantibus, glomerulis duplo majoribus, multifloris, sub- globosis. Inter praeced. et sequ. intermedia, nec. desunt formae difficile a praecedente distinguendae, quare forsan potius varietas hujus quam species propria habenda. Ex definitione Browniana nomen L. hyperboreae ad hanc formam videtur pertinere. |
В, subspicata Lge. ap. Rink |. с. р. 119! glomerulis ob- longis, rarius 2 v.3, plerumque ad unicam reductis, pedunculis strictis; bractea inferiore foliacea, bracteis interioribus pallidis, medio fuscis, longe lanato-ciliatis. (Habitu L. spicatae sub- similis).
Paa terre, solaabne Steder, funden indtil 4300’ over Havel, almindelig udbredt overalt, saa vel ГУ. som i Ø.Grønl. р, sjeld-
nere: Nutarmiut v. Upernivik, Niakornak, Nugsuak, Egedesminde (Rink)! Nordre Strømfjord (Korn.)! Baals Revier (V.)! 0. Grønl.:
Ujarasarsuk (V.)! %. Jun.—Jul.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika, arkl. Sibirien og Rus- land, Skandinavien, Island, Spidsbergen.
254. I. aretiea Blytt 1. с. р. 299, Fl. Dan. tab. 2952. L. nivalis Beurl. (non Spr.), №. hyperborea Hartm. 1. с. (non В. Br.); Г. hyperborea 8, minor Hook. Bor. Amer. Il, р. 159!
Optime dignoscitur а praeced. foliis multo latioribus, om- nino planis, a basi lata longe acuminatis, glabris, caule rigido, glomerulo solitario ovato-subrotundo terminato, v. glomerulis 2—3 subsessilibus in unum confluentibus.
Paa tor, sandig eller klippefuld Grund, funden indtil 2000‘ over
Havet, i V.Gron]. mellem 72° og 64° 30‘ ikke almindelig: Uper- nivik (V.)! Niakornak (Rink)! Umanak, Sakkane у. Ritenbenk (V.)!
128
Disco ved Godhavn (Berggr.), Asuk og Nordfjorden (Th. Fr.)! Atani- kerdluk, Jakobshavn, Klaushavn, Tasiusak, Manermiut (Berggr.), Nordre Stremfjord (Korn.)! Ikertok-Fjord у. Holstensborg, Kagsiar- suk (V.)! %. Jul.—aAug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Spidsbergen, Dovre, Finmarkén, Lapland, arkt. Rusland.
255. Ш, spicata DC., Rink 1. с. р. 118! Juncus spicatus L., Fl. Dan. tab. 270!
В, major! circiter pedalis, spica 1” v. ultra longa.
Paa torre Steder i Fjeldegnene, bemærkel indtil 2000’ over Havet; ГУ. Grønl. almindelig udbredt mellem 71° og 60°. £, sjeld- nere, paa mere frugtbare Steder: Disco i Lyngmarken (Th. Fr.)! Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! %. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt, og vestl. Nord-Amerika, arkt. Sibirien og Rusland, Skandinavien, Island, Færøerne, Storbrittanien, . Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
Fam. 49. Cyperaceae St. Hil.
a. Scirpineae. CXV. HELEOCHARIS R. Br.
256. H. palustris В. Br., Rink 1. с. p.118! Scirpus palu- stris L., Fl. Dan. tab. 273!
I Sumpe, kun funden i V. Grønlands sydlige Kystregion : Igaliko- Fjord (61° 2‘) (V.)! %. Aug. |
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, hele Evropa til Lap- land, Island, Færøerne, Kaukasus.
CXVI. SCIRPUS L. 957. 8. parvulus В. & S., Fl. Dan. tab. 2161.
| en So ved Klaushavn (69° 5‘) fandt Dr. Berggren ufrugi- bare Exemplarer. %.
Geogr. Udbr. Skandinavien indtil Finmarken, Danmark, Liv- land, Mellem-Evropa.
129
258. S, caespitosus L., Rink |. с. р. 118! Fl. Dan. tab. 1761!
Paa højt liggende Enge og i Torvmoser, iagllagel шаш 480° over Havet, hist og her i V. Grønl. mellem 60° og 69970": Gen Nanorlalik, Kakortok, Igaliko-Fjord (V.)! Julianehaab (Hegem.), Arsuk (Rink)! Fiskefjord (Kane), Ameralik-Fjord (V.)! Kobbefjord у. Godt- haab (Rink)! Kugsuk i Baals Revier, Sukkertoppen (V.)! Nordre Stromfjord (Korn.)! Klaushavn (В. Br.), Niakornak i Pakilsok-Fjorden (Berggr.), Disco (V.)! 0. Gronl.: Ikitok, Kekerlak, Nenese (V.)! %. Maj—Juni blomstr., Aug. frugtb.
Geogr. Udbr. Labrador, Nord-Amerika, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Syd-Evropas Alper, Færøerne, Island.
СХУП. ERIOPHORUM Г.
259. Е. Scheuchzeri Hopp., Rink 1. с. р. 118! Е. capitatum Host, Fl. Dan. 1502! Rhizoma longe repens! Gronl. Navn: «Ukalliusak», plur. «Ukalliusat» (Kl.).
Paa sumpige Steder, bemærket indtil 450‘ over Havet, i V. Grønl. hyppig mellem 77° og 60°; ГО. Grønl. først funden af Scoresby og Sabine, senere paa Clavering-Øen, Cap Broder Rus, Franz Josephs-Fjord (C..og P.), Nenese (V.)! %. Maj blomstr., Jul.— Aug. frugtb.
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Nord-Amerika, arkt. Sibirien, Uralbjergene, arkt. Rusland, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Island, Spidsbergen, Syd-Evropas Alper.
? 260. E. vaginatum L., Fl. Dan. tab. 236.
Angivet fra 9. Gronl. (Scoresb.) og flere Steder i У. бгоп1. : Igaliko, Godthaab (Gies.), Sukkertoppen (Kane), Jakobshavn? (В. Br.), Upernivik, Svarlenhuk (Dickie), Prøven og ved Smiths Sund nær Foulke- Fjord 78° (Hart). De fleste af disse Voxesteder ere tvivlsomme, og da jeg ikke har 361 grønlandske Exemplarer, ter jeg ikke afgjore, om der. ikke har fundet en Forvexling Sled med foregaaende Art, hvad der i flere Tilfælde synes rimeligt , navnlig for de Forfatteres Ved- kommende, som ikke angive den i Gronland almindelige E. Scheuchzeri (Kane, Dickie).
Geogr. Udbr. Nord- og Mellem - Evropa, arkt. og østl. Si- birien, Kaukasus.
130
261. Е. angustifolium Roth, Rink |. с. р. 118! Fl. Dan. tab. 1442! E. polystachyon a L. Grenl. Navn: «Ukalliusak».
Paa vaade Enge og i Sumpe, i V.Gronl. hyppig indtil 600° over Havet mellem 78° og 60°; 9. Gronl.: Clavering- og Sabine- Øerne, Cap Broder Rus, Fr. Josephs-Fjord (C. og P.)! Kangerdluluk, Kekertak, Ivimiut, Nenese (V.)! 24. Maj blomstr., Jul.—Sept. frugtb.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, Nord- og Mellem-Ev- ropa, Syd-Evropas Alper, Færoerne, Island, Spidsbergen.
Obs. Enumeratur praeterea e Groenlandia a Gieseckio Я. latifolium Hpp., sed sine loco speciali, quae indicatio verosimiliter ad praeced. spectat,
ita ut Е. polystachyon, sec. Dur. ad Renselacr Harbour lectum (Kane) ad E. angustifolium referri debeat.
b. Elyneae. CXVIII. ELYNA Schrad.
262. Е. Bellardi (All. sub Carice); Е. spicata Schrad. Fl. Germ. I, р. 155; Rink 1. с. р. 118! Fl. Dan. tab. 2427! Kobresia seirpina Willd. Sp. pl., And. Cyp. Scand. p. 14!
Paa tørre, solaabne Steder mellem Stene, i Grus eller Sand, hist og her iV. Grønl. mellem 72° og 60°: Niakornak, Umanak (V,)! Pakitsok-Fjord (Berggr.), Christianshaab (V.)! Sarpiursak i Sydøst- bugten, Aulalsivik-Fjord, Igaliko (V.)! 0. бгоп1.: Cap Broder Rus (С. og P.)! %. Jul.—Aug. .
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Klippebjergene, #st-Sibirien, Altaibjergene, Skandinavien til Lapland og Finmarken, Island, Syd- Evropas Alper, Pyrenæerne, Kaukasus.
CXIX. KOBRESIA Willd.
263. К. carieina Willd., Rink |. с. р. 118! Fl. Dan. tab. 2426! i
Paa Klippegrund, i Grus eller mellem Stene, som af og lil overskylles af Gletscher- eller Snevandet, i en Højde af mellem 500' og 2500‘ over Havet: i У. Grønl. mellem 72°45‘ og 64° 10* ikke almindelig: Øen Umanak (Rink)! Øen Umanalsiak, Ritenbenk , Sak- kane, Jakobshavn (V.)! Sarpiursak i Sydøstbugten (Berggr.), Isortok-
131.
og Ikertok-Fjordene у. Holstensborg, Ujaragsuak i Baals Revier (V.)! 0. Gronl.: Fr. Josephs-Fjord (С. og P.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Klippebjergene, Norge, Sverige, Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
c. Caricineae. CXX. CAREX L. 1. Monostachyae. Spica solitaria. a) Stigmata 2. 1 Spica apice mascula.
264. (€. gynocrates Wormskj. in herb. Hornem., Drej. Revis. crit. Car. Бог. р. 16 (Kroy. Tidsskr. Ш, р. 435), Riok l. с. p.115! Kobresia scirpina Fl. Dan. tab. 1529 (non Willd.).
I Torvmoser eller lignende fugtige Steder, sjeldnere paa tør Sandgrund, kun funden i V. Grønl., hvor den er sjelden: Klaus- havn (Berggr.)! Igaliko (Wormskj.), Kagsiarsuk v. Igaliko-Fjord (V.)!
22, | АПС, Geogr. Udbr. Norge(?), Lapland, Sibirien, Kamtchatka.
Obs. Descriptionem speciei hujus rarissimae vide apud Drej. 1. c., qui «non tantum statu polygamo quam aliis notis» optime distinctam censet (immerito in Ledeb. FI. Ross. IV, p. 264 opinio contraria Drejero adscripta est). Folia saepius culmo aequilonga v. longiora sunt (nec eodem multo breviora ut in C. dioeca), perigynium brevius rostratum, squamä fulerante aequilongum (in C. dioeca squamä longius) Cum enimvero hae 2 species arctissime affines sint, verosimile videtur, indicationem C. dioecae e Groen- landia (Giesecke) ad nostram speciem spectare, et С. dioecam veram e flora Groenlandiae esse excludendam. «C. dioecae affinisr in sinu Fiskefjord lecta (Durand, pl. Капеапае р. 199) me judice ad ©. scirpoideam referri debet, tam ob descriptionem (foliis planis), quam quia C. scirpoidea, alio- quin in Groenlandia frequens, in opere citato non enumeratur.
265. (С. наташа Fries Mant. 2, р. 85! Drej. 1. с. p. 18! And. Сур. Scand. р. 72, tab. Ш, f. 5! Rink 1. с. p.116! Fl. Dan. tab. 2365! C. Hepburnii Boott, Hook. Fl. Bor.-Amer. p. 209, tab. 207!
Paa Klippegrund eller mellem Stene og Grus, iagllagel mellem
600° og 4100‘ over Havet, hist og her ГУ. Gronl. mellem 78° 18%‘, 9.
132
Foulke-Fjord (Hart), og 61°: Upernivik (V.)! Kaersok og Inugsuausat у. Umanak (Rink)! Godhavn o.fl. St. paa Disco (У.. Berggr., Th. Fr.)! Rilenbenk, Niakornak i Pakitsok-Fjord, Ilartlek (Berggr.), Sydest- bugten ved Chrislianshaab , Isortok-Fjord у. Holstensborg, Godthaab, Baals Revier, Ameralik-Fjord (V.)! Jensens Nunalak paa Frederiks- haabs Indlandsis (Korn.)! Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord (V.)! 0. Gronl, paa Clavering- og Jackson-Qerne (С. og Р.). %. Jul.— Aug. Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Spidsbergen, Finmarken, Lap- land. 266. С. capitata L., And. 1. с. р. 72, tab. III, f. 6! Blytt Norg. Fl. 1, р. 178! Rink. |. с. p.116! Fl. Dan. tabs 20601 I Torvjord, i V.Gronl. mellem 60° og 71° ikke almindelig: Umanak (V.)! Godhavn (Olrik, Berggr.)! Ritenbenk, Pakitsok-Fjord у. Jakobshavn (V.)! Klaushavn, Aulatsivik-Fjord, Kangatsiak, Sukker- toppen (Berggr.), Baals Revier, Igaliko (V.)! Sermilik (Bredefjord) (Korn.)! ®.Gronl. у. Ivigtok (V.)! %. Jul.— Aug. Geogr.Udbr. Nord-Amerika, Klippebjergene, Dahurien, Baikal- bjergene, arkl. Rusland, Skandinavien Ш Lapland og Finmarken, Island, Syd-Evropas Alper.
ft Spica superne foeminea.
267. ©. ursina Dewey, Hook. Fl. Amer. bor. Il, р. 211, tab. 210! Drej. 1. с. р. 21! Rink.l.c. p.116! Th. Fries in Vet. Akad. Förhandl. 1869, р. 136! Fl. Dan. tab. 2429!
| Sand- eller Lergrund ner Havkysterne, kun iagttaget i У. Gronl. og meget sjeldent (mellem 70°47‘ og 69°30‘): Niakornak у. Umanak (V.)! Atanikerdluk, Disco у. Maligiak (Th. Fr.)! %. Jul.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Grønland, Spidsbergen,
b) Stigmata 8.
268. С. scirpoidea Michx. FI. Amer. bor. (1803), Blytt Norg. Fl. 1, р. 176 (descr. opt)! С. Wormskjoldii Horn. in Fl. Dan. tab. 1528! Drej. I. c. р. 18 (436)! Rink 1. с. р. 115! Perigynia. dense puberulo-villosa.
Var. basigyna! Spica & basi flore foemineo instructa.
133
Paa Granit i Fjeldegne, bemærket indtil 2300‘ over Havet, i У. Grenl. mellem 60° og 74° almindelig udbredt; 0. Gronl.: Uja- rasarsuk, Nenese (V.)! — 2, ved Arsuk (Rink)! 97. Jun.—Aug.
269. С. microglochin Wahlenb. Fl. Lapp. p.224! Drej. 1. с. ÆSKER And. I. с. р. 74, tab. Ш, 68.1! Rink 1. c. р. 166 El. Dan. tab. 1402!
Paa fuglige eller af og Lil oversvømmede Steder; i У. Gronl. mellem 60° og 70° sjelden: Umanak (V.)! Klaushavn (Berggr.)! Igaliko-Fjord (У.)! O.Gronl.: Ujarasarsuk (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Island, Finmarken, Norge, Lapland, arkt. Rus- land, Lithauen, Altaibjergene, Dahurien, Kaukasus, Syd-Evropas Alper.
Obs. In enumeratione cel. J. D. Hookeri «on aretie plants» p. 235 indi- eatur C. microstachya, quod nomen, evidenter lapsu calami positum, in C. microglochin corrigendum est. Quid autem significat C. microstachya Boott in Hook. Fl. Am. bor. II, p. 225, autoritate Hornemanni pro Groenlandia
indicata nescio; vera enim С. microstachya Ehrh., quantum scio, nondum in Groenlandia lecta est.
270. - ©. rupestris All., Drej. I. с. р. 20 (438), Rink 1. с. В Blyth Nore. ВЕТ, "p.181 Fl. Dan. tab! 1401" *(C.” pe: traea) et 2433!
Paa tørre Steder i Fjeldegnene, i Klipperidser, iagttaget indtil 1500‘ over Havet, Г У. Grønl. mellem 72° 45‘ og 67° hist og her: Umanak (V., Rink)! Lyngmarken paa Disco (en stor Form, Th. Fr.)! Godhavn, Ritenbenk (V.), Jakobshavn (R. Br.), Pakitsok-Fjord, Klaus- havn, Sarpiursak i Sydostbugten, Aulatsivik-Fjord, Kangatsiak (Berggr.), Isortok-Fjord у. Holstensborg (V.)! 0. Gronl.: Jacksons Ø, Cap Broder Rus (С. og P.)! %. Jun.—aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Klippebjergene, Dahurien, Ural- bjergene, arkt. Rusland, nordl. Skandinavien, Storbrittanien, Island, Syd-Evropas Alper.
2. Homostachyae.
Spieulae androgynae plures, aggregatae v. magis minusve distantes, in capitulum у. spicam compositam dispositae.
a) Spica capitata, spiculis apice masculis.
271. C. incurva Lightf., Drej. 1. с. p. 22! And. |. с. p. 70, tab. Ш, Е. 12! Rink 1. с. p.116! Fl. Dan. tab. 432!
134
I Grus eller Sand nær Havkysterne, ГУ. Gronl. mellem 72° 48° og 60° ikke almindelig: Umanak (V.), Disco (Th. Fr.)! Christians- haab (V.)! Kangatsiak hyppig (Berggr.), Ikerlok-Fjord ved Holstens- borg (V.)! Sukkertoppen. (Berggr.), Igaliko (V.)! %. Jul.—Aug. (Ikke hidtil funden i Ø. Grenl.)
Geogr. Udbr. Arkt, Amerika, Klippebjergene, - Spidsbergen, Island, Færøerne, Storbrillanien, Danmark, vestl. Norge, Dovre, Fin- marken, Lapland, arkt. Rusland.
Obs. Hooker (Fl. Bor. Amer. II, р. 211) sec. specimina a Hornem. missa, С. chordorrhizam Ehrh. in Groenlandia lectam esse indicat. In her- bario autem Hornemanni nulla e Groenlandia specimina hujus speciei adsunt,
et Drejer quoque (1. с.) eandem e Groenlandia exulare affırmat. Nonne sequens sp. pro hac sumta est?
979. ©, duriuseula С. A. Mey. Mem. acad. Petrop. 1831, р. 214, Drej. 1. с. р. 22! Rink 1. с. р. 116! Fl. Dan. tab. 2843! С. stenophylla у, macilenta Ledeb. Fl. Ross. IV, р. 270!
" Descriptioni in Fl. Dan. |. с. datae sequentia e specimi- nibus perfecte evolutis addenda: Culmus laevis, trigonus, cras- siusculus, saepe flexuosus, foliis duris, crassiusculis, obtusis subduplo longior; ligula brevissima, truncata; perigynium ful- vum (obsolete nervosum v. subenervium, quod in fructu haud plene maturo videre non licet); squamae bracteales pallidae.
Paa Klippegrund eller mellem Grus, i V.Gronl. mellem 64° og 70? megel sjelden: Naugarksuk i Baals Revier, paa Øerne i Bredefjord у. Sukkertoppen (V.)! Atanikerdiuk (Th. Fr.)! %. Jun.
— Jul. Geogr. Udbr. Grønland, Kamtchatka, Baikalbjergene.
Obs. С. stenophylla Wahlenb., cujus varietatem b. Ledebour hane nostram esse declaravit, secundum specimina Hungarica et austriaca, quae examinavi, conspicue differt foliis multo graeilioribus, flaccidis, culmo gracili, spica oblonga, squamis fuscis, angustius marginatis, perigynio evidenter nervoso. Distributio geographica quoque diversa. Multo magis affinis C. ste- nophyllae videtur C. Deinbolliana Gay (C. arctica Deinb.), in Groenlandia quaerenda, ubi hucusque non inventa est.
b) Spica (excepta in Nr. 273) elongata, spiculis basi masculis.
273. €. festiva Dewey, Drej. |. с. p.23! And. 1. с. р. 63, tab. IV, fig. 27! Rink |. с. p.116! Fl. Dan. tab. 2367!
135
Paa græsklædte, noget fuglige Steder, fra Havets Niveau til 500' over Havet; i V, Grønl. mellem 60° og 70? ikke almindelig: Korsoak i Tasermiut-Fjord, Igaliko, Agdluitsok-Fjord (V.)! Sar- Кагзий у. Julianehaab (Korn.)! Igdlorsuit i Ameralik-Fjord, Baals Revier (V.)! Holstensborg, Lyngmarken paa Disco (Th. Fr.)! Sakkane у. Ritenbenk (V.)! ®. Gronl.: Ujarasarsuk (V.)! %. Jul.—Sept.
Geogr. Udbr. Arkt,. Amerika, Klippebjergene, Unalaschka, Lapland, Finmarken, Island.
274. С. pratensis Drej. Rev. crit. р. 24! Rink 1. с. р. 116! Fl. Dan. tab. 2368! С. adusta Boott in Hook. Bor. Amer. II, р. 2152).
Differt, ex descriptione В. adustae Boott |. c., haec nostra сито scabriore, acutangulo, /2—%/4 nec 11/> ped. longo, foliis neque transverse corrugatis, nec adusto-maculatis; ceterum ita affines sunt, ut suspicor, plantam Groenlandicam Ameri- canae varietatis titulo esse subjungendam. Cum vero С. adustae nulla exstet figura, nec specimina ejusdem viderim, nomen Drejeri ad interim retinui, tanto magis cum nota, unde ipsum nomen Boottii derivatum est, in speciminibus Groenlandicis desit.
Paa fugtig Grund ved Havkysterne i V.Gronl. meget sjelden: Ujaragsuak i Baals Revier, Ameralik-Fjord (V.)! %. Jul.
Geogr. Udbr. Canada, Klippebjergene, nordvestl. Amerika (?) (С. adusta Boolt).
275. €. lagopina Wahlenb. |. с. p.145! And. 1. с. р. 63, tab. IV, f. 281 С. leporina Fl. Dan. tab. 294! Boott in Hook. Bor. Am. Il, p. 214!
В, major! с. pedalis, culmis rectiusculis, spiculis cylin- drico-ovalibus, inferiore remota, pedunculata, bracteà foliaceà fulta. |
7, 4е6 5! culmis humilioribus (2 -3°) magis minusve arcuato-deflexis, spiculis solitariis v. 2—3 dense aggregatis spicam valde condensatam subrotundam formantibus. (Formam omnino similem in reg. ар. montium Dovrensium legit Lieb - mann).
136
Variat ceterum indistincte spiculis 3 (f. typica Drej.) v. 3—6 (var. plejostachya Drej. 1. с. р. 25), quae differentia mi- nime constans est et vix ad varietatem constituendam sufficit.
Paa fuglige Steder i Bjergegne, indtil 1800’ over Havet, i V. Gronl. hyppig og almindelig udbredt mellem 72° og 60°: 9. Grønl. у. Nenese, Kangerdluluk о. fl. St. (V.)! — ie Amitsuarsuk i Agdluit- sok-Fjord ГУ. Gronl. (У.)! — у, i Hojfjeldene ovenf. Igaliko (V.)! 2. Jul. —Sepl.
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Kamtchatka, Baikalbjergene, arkt. Rusland, Skandinavien, Storbrittanien, Island, Spidsbergen, Syd-Evropas Alper.
Obs. ©. Heleonastes Ehrh. in enumeratione Hook fil. («on aretie plants») indicata est. Haec species autem, quantum scio, in Groenlandia haud lecta est, sed forsan eo orta est indicatio, quod J. Gay C. elongatam Hornem. ad С. Heleonastem retulit., Drejer vero I. с. monet, С; elongatam
а Hornem. ut Groenlandiae civem indieatam, ad С. lagopinam pertinere. Igitur C. Heleonastes verosimiliter e flora Groenlandica eliminanda est.
276. С. canescens L. f. robusta Blytt l.c. р. 201! С. сама var. alpicola J. Vahl mscr.! Humilior et magis obesa quam Г. typica, culmis crassioribus, spiculis majoribus, „superioribus approximatis, squamis fuscescentibus. — In formam vulgarem sensim videtur transire.
Paa fuglige Steder: i V.Gronl. mellem 60° og 67° temmelig sjelden: Tasermiut-Fjord, Godthaab, Baals Revier, Ikertok-Fjord v. Holstensborg (V.)! ©. Grenl.: Kekertak, Nenese, Ivimiut, Anoritok (V.)! 21. Jun. — Aug.
Geogr. Udbr. Hovedarten i Nord-Amerika, Kamtchalka, Si- birien, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
277. 6. vitilis Fries Mant. 3, р. 137! Fl. Dan. tab. 2983! С. Persoonii et С. vitilis Blytt 1. с. р. 199—200! С. Persoonii Hartm. Skand. Fl. ed. 9, р. 235! С. canescens В, alpestris Ledeb. Fl. Ross. IV, р. 281! С. Breutelii Schnizl. in litt. (Breut. in hb. Th. Fr.)! С. curta a, J. Vahl mser.!
Funden i Gronland (Raben, Wormskjold, Breutel), men uden
Angivelse af Voxested, desuden i У. Gronl. paa fuglige Sleder ved Sukkertoppen (Berggr.), Godthaab (V.)! Fiskernæs (Holb.)! Juliane-
137
haab, Kagsiarsuk v. Igaliko-Fjord, Tasermiut-Fjord (V.)! Frederiksdal? (Breut. i Th. Fries’s Herb.)! ©. Gronl. i Ikitok-Fjord. %.
Geogr. Udbr. Vestl. Nord-Amerika, Storbrittanien, Skandi- navien, Finland, Syd-Evropas Alper.
Obs. Characteres, quibus beat. Blytt ad distinguendum inter C. Per- soonii et C. vitilem usus est, parum constantes mihi videntur, et specimina groenlandica mox hujus, mox illius notas distinetivas exhibent. Spicula inferior saepius bracteà foliaceà fulta est, ut Blytt pro С. vitili indicat, et staturà elatiore, foliis laxis, elongatis huic quoque accedit pl. groenlandica; spiculis vero ovalibus, confertis, brunnescentibus, fructibus maturis ereetis С. Persoonii sec. definitionem Blyttianam similior est. Quare suspicor, C. vitilem et C. Persoonii non nisi formas uniüs speciei sistere, quae vero a C. canescente satis distineta videtur. Sed Vahlius aliique, qui de flora Groenlandica tractarunt, nostram pro C. canescentis forma typica sumserunt, neque Drejer 1. с. hujus nostrae mentionem feeit.
3. Heterostachyae. Spicae sexu distinctae, terminales masculae v. androgynae, inferiores foemineae.
a) Spicae invicem approximatae, terminalis androgyna,
basi д, reliquae ©. Т Stigmata 2.
278. €. glareosa Wahlenb. Vet. Acad. handl. р. 145! And. EE o2 tab. IV, fal! Ledeb. Fl. Ross. IV, р. 284! Rink |. с. р. 116! Fl. Dan. tab. 2430!
2, longiculmis Lge., culmo foliis subduplo longiore, 8— 10” alto, spicis minoribus et inter se magis remotis quam in forma typica.
I Grus ved Havkysterne, i V.Gronl. mellem 60° og 71° hist og her; Ø. Gronl.: Serkinouk, Kekertak, Nenese, Kangerdluluk, Anoritok (V.)! — 2, V.Gronl.: Holstensborg (Th. Fr.)! %. Jul. —-AUS.
| Geogr. Udbr. Nord-Amerika (?), Kamtchatka, arkt. Rusland, Skandinavien, Island, Spidsbergen.
Obs. A plerisque inter Homostachyas posita est, et quidem C. lagopina et С. Heleonastes quoad habitum huic proxime affines sunt. Altamen, cum omnes spiculae inter se distinctae sint et superior constanter androgyna sit, cum Ledebourio inter Heterostachyas collocavi, utramque gregem inter
se connectens, imprimis inter C. lagopinam et C. rufinam quasi intermedia species.
138
279. €. rufina Drej. |. с. р. 28! And. 1. с. р. 54, tab. IV, f. 44! Blytt 1. с. р. 205! Rink 1. с. р. 116! Fl. Dan. tab. 2481!
Colore squamarum cupreo, nitido, facile a sequ. digno- scitur. Spita terminalis quoad sexus distributionem variabilis: saepe non basi solum, sed apice quoque mascula, immo ex Drej. tota mascula interdum evadit. |
Paa solaabne, ofte noget fuglige Steder i Grus- eller Sandbund paa de lavere Bjerge indtil 300°; ГУ. Grønl. mellem 64° og 67° sjelden: Baals Revier, Godthaab, Isortok-Fjord v. Holstensborg (V.)! 0. Grønl. mellem 60° og 61°: Ikerasarsuk, Nenese (V.)! %. Jul. —Aug.
Geogr. Udbr. Norge, Lapland, Gronland.
280. С. bicoler All. FI, Pedem. 2, р. 267; Drej. 1. с. р. 291 And. 1. €. р. 55, tab. IV, f. 431 Rink с. р. 1161. Bima tab. 2122!
I fugtig Lerjord, ГУ. Grønl. mellem 60° 50‘ og 69° sjelden: Kagsiarsuk i Igaliko Fjord, Kugsuk i Baals Revier (V.)! Lerbugten у. Christianshaab (Berggr.)! 2%. Jul.—-Aug.
Geogr, Udbr. Labrador, Sibirien(?), Lapland, Norge, Syd- Evropas Alper.
Obs. Ledebour |. с. р. 285 С. ursinam Dew. hujus varietatem esse contendit, sed praeter spicam solitariam haec species differt a C. bicolore foliis angustioribus, involutis, scaberrimis, squamis fuscis nervo sub apice
evanido (nec atrofuscis nervo excurrente), quare illa suppositio mihi parum fundata esse videtur.
tt Stigmata 3.
281. С. alpina Sw. in Liljebl. Sv. Fl. ed. 2 (1798), Blytt |. с. p.205! And. 1. с. р. 38, tab. VI, fig. 66! С. Vahlii Schk. Handb. (1808), Drej. 1. с. р. 30! Rink 1. с. p.116! Fl. Dan. tab. 403!
Paa fuglig Grund, mellem Mosser i Bjergene’, iagllaget indlil 500’ over Havel; i У. Grønl, hist og her mellem 60° og 70°: Tasermiul-Fjord, Amitsuarsuk i Agdluitsok-Fjord, Lichlenau, Tunugd- liarfik-Fjord, Ameralik-Fjord, Baals Revier, Holstensborg (V.)! Chri- stianshaab (Tab. Thyg.}! Sarpiursak i Sydestbugten, Klaushavn (Berggr.),
139
Jakobshavn (В. Br.), Disco, Ritenbenk (V.)! %. Jul.—Aug. (Ikke bekjendt fra 0. Gronl.)
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Klippebjergene, Øst - Sibirien, ‚Baikalbjergene, arkt. Rusland, Skandinavien, Storbrittanien, Island, ‚ Syd-Evropas Alper.
282. С. holostoma Drej. |. с. р. 29! Rink |. с. р. 116! Fl., Dan. tab. 2428! С. atrata var. rectiuscula Hartm. Skand. Fl. ed. 4 (teste Drej.) (vix Blytt).
Characteribus a Drejero |. c. indicatis bene distineta vide- tur a praeced. — Specimina C. atratae v. restiusculae ipsius Hartmanni non vidi, sed planta eodem nomine designata e Norvegia (Blytt) et Finmarkia (Th. Fr.), quam ante oculos habeo, habitu quidem C. holostomae valde similis, tamen recedit spicis D majoribus magisque densifloris, ¢ multo majore, clavata, supra spicas 2 producta (nec iisdem breviore); quae ultima nota, cum a Drejero inter principales nominetur, de hoc sy- nonymo dubius haereo; potius crederem, C. atratam rectiu- sculam Blyttii, multo magis nostrae quam С. atratae verae affinem, speciem propriam sistere.
Paa fuglige Steder i Kystregionen, kun iagltagel ту. Grenl. (og temmelig sjeldent) mellem 72°20’, Proven (Hart), og 69°10’: Uma- nak (V.), Godhavn (Th. Fr.)! Pakitsok-Fjord v. Jakobshavn (V.)! Klaus- havn (Berggr.). 2. Jul.—Aug.
283. (. atrata L., And. |. с. p.37, tab. VI, fig. 67! Drej. cn all Rink 1 © р, (17! Fl,Dan. fab. 158!
Paa fugtige, græsklædte Steder i Kystbæltet; i У. Grenl. mellem 60? og 61? sjelden: Frederiksdal (V.)! Tasermiut-Fjord (Korn.)! Kor- soak, Amilsuarsuk og Lichtenau i Agdluitsok-Fjord, Julianehaab (V.)! 9. Grønl.: Ujarasarsuk (V.)! %. Jul.—Sept.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Klippebjergene, østl. Sibirien, Dahurien, Altai-, Ural- og Baikalbjergene, arkt. Rusland, Skandinavien, Island, Færøerne, Storbrittanien, Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
284. С. misandra В. Br. in Parry 1 voy. app. р. 283; Blytt 1. с. р. 208! С. fuliginosa 2, misandra O.F. Lang in Linnaea 1847, p.597! С. fuliginosa Sternb. et Hpp., Drej. 1. с. р. 54!
140
And. |. с. р. 26, tab. VII, fig. 90! Fl. Dan. tab. 2373 (non Schkuhr)!
В, elatior! 1—11/>' longa, pedunculis florum 2 spicas plures gerentibus (Fl. Dan. 1. с. fig. 3!)
I fuglig Grus- og Sandjord i Bjergegnene indtil en Højde af 2000’ over Havet; i У. Gronl. hist og her mellem 74°18’ og 67°: Wilcox Point (Taylor), Svartenhuk (Dickie), Upernivik, Umanak (V.)! Prøven (Hart), Niakornak (Rink)! Atanikerdluk (Nordenskield), Riten- benk (V.)! Disco fl. St. (V., Berggr., Th. Fr.)! Pakitsok-Fjord, Syd- ostbugten ved Chrislianshaab, Isortok-Fjord ved Holstensborg. (V.)! 0. Grenl. (Sabine) Clavering- og Sabines Ø, Fr. Josephs - Fjord (С. og Р.) — 2, paa Øen Umanak (Rink)! %. Jul.—Aug.
Geogr.Udbr. Arkt. Amerika, Kamtchatka, ostl. Sibirien, Baikal- bjergene, Lapland, Finmarken, Norge, Island, Spidsbergen, Syd-Ev- ropas Alper, Kaukasus.
Obs. C. fuliginosa Schkuhr tab. CC fig. 47 neque nostram, neque C. fuliginosam Sternb., sed manifeste C. frigidam All. repraesentat. Cum vero nomen Schkuhrianum prioritate gaudet, et nomen Sternbergii ob homo- nymiam vix ad speclem nostram designandam applicari debeat, nomen om- nino certum Brownii, etsi serius datum, Sternbergiano praetuli. Planta
aretica nonnihil a C. fuliginosa Sternb., Alpium Eur. australioris recedit, et el. ©. Е. Lang ideo illam ut hujus varietatem designavit.
b) Spicae superiores masculae, inferiores foemineae. aa. Stigmata 2. * Spica 2 inferior longe pedunculata (ped. spicd ipsa aequilongo у. longiore) squamis saepe triplinerviis,
285. €. subspathacea Wormskj. Fl. Dan. tab. 1530! Drej. |. с. p.34! Rink 1. с. р. 117! С. bracteata Gieseck., С. Hopp- neri Boott, Hook. Amer. bor. II, р. 219, tab. 220! С. salina * subspathacea et var. pumila Blytt 1. с. р. 218!
a, stricta Drej. culmo stricto, 1’ 1., spicis plurifloris.
B, eurvata Drej. eximie stolonifera, culmo humiliore (2— 341.), curvulo; spicis paucifloris, squamis perigynio multo bre- vioribus. Folia saepius angustissima, et tunc 2, nardifolia Fr.
Ved lerede Strandbredder og i fuglige Enge, i V. Gronl. mellem 60? og 70? sjelden: Tasermiut-Fjord, Igaliko, Ameralik-Fjord, Kugsuk
— >>
i Baals Revier, Ikerlok-Fjord у. Holstensborg (V.)! Nigertlek i Kua- nertsek-Fjord (?) (Wormskj.). Angives ogsaa, men uden Voxested, af Giesecke. 0. Gronl.: Fr. Josephs - Fjord (С. og P.), Nenese (V.! Formen Pf).
Geogr.Udbr. Nord-Amerika, arkt, Rusland, Norge, Finmarken.
Obs. Spica 2 inferior breviter pedunculata, interdum subsessilis, quare striete ad sequentem subdivisionem (“”) esset referenda, sed mediante sequ. sp. tantam cum C. salina et aff. affinitatem habet, ut ab his non separari debeat. Tamen omnes a def. Blytt sub. C. salina subsumtas formas in unam speciem conjungere nequeo.
* 286. С, reducta Drej. |. с. р. 36! Fl. Dan. tab. 2977!
Praecedentis formae «a valde affinis, et forsan seriei for- marum hujus adnumeranda. Culmo superne scabriusculo, spica ? inferiore longius pedunculata, bractea minus late amplec- tente, perigynio suberostri dignoscenda. In speciminibus Vahli- anis a Drejero ipso determinatis squamas muticas, nec mucro- nulatas inveni. Nihilominus qua ratione Drej. 1. с. hanc spe- слет arcte cum С. caespitosa (9: vulgari Fr.) conjunctam esse dixerit, non intelligo; certe ad seriem С. salinae pertinere videtur.
Paa fuglige Sleder i det sydlige У. Gronl. sjelden: Igaliko, Tasermiut-Fjord Dr AU
Geogr. Udbr. Grønland, Lapland(?).
287. ©. Drejeriana Lge. Fl. Dan. tab. 2975!
Dense caespitosa et adscendenti-stolonifera; caulibus in- ferne foliis emarcidis vaginisque fuscis dense stipatis, stoloni- bus squamis castaneo-fuscis nitidis cinctis; caulibus erectis, laevibus, 1/2— 1‘ longis; foliis laevibus, anguste linearibus, margine revolutis, ad inflorescentiam usque attingentibus; ligula brevi, aream subrotundo-ovalem circumscribente; spicis 2 2—3, brevibus, evalibus, pauci- et laxifloris, omnibus evidenter, in- ferioribus longe pedunculatis; spica & solitaria, clavata, basi saepe 2, squamis 2 atrofuscis nervo dorsali lato, viridi, acutis v. obtusiusculis, utriculo statu maturo elliptico, evidenter ro-
142
strato paulo brevioribus; caryopsi ellipsoideo-ovato, teretius- culo, stigmatibus 2 v. 3. |
Paa fugtige Steder i det sydligste ©. Gronl. sjelden; У. Gronl.: Tasermiut-Fjord, Ø. Gronl.: Ikitok-Fjord (V.)! %. Aug. Et Exem- plar med 3 Ax, alle 2, er funden i Grønland, men uden Angivelse af Voxested (Rink)!
Obs. In tabula, operi «Florae Danicae» destinata, sed diu inedita hanc plantam, duce Drejero delineatam, nomine autem non designatam, ut videtur examini ulteriori destinatam, inveni. Beat. J. Vahl, qui plantam legerat, in herbario inter C. hyperboreae seriem inseruit, a cujus variis formis tamen habitu singulari nec non variis characteribus bene distincta mihi videtur. Differt enim spica $ brevi clavata, spieis Ф omnibus, in- ferioribus longe pedunculatis, brevibus, ovalibus, utriculo squamä longiore, evidenter rostrato. Quare, si haec planta cum C. hyperborea jungeretur, characteres hujus reformari deberent, ideoque rectius duxi, eandem ut novam in vivo ulterius investigandam speciem, proponere, et nomine meriti Caricographi designare non dubitavi, cum nomen С. Drejeri Lang (С. paci- fica Drej.) jamdiu inter synonyma C. caespitosae L. rejectum sit.
288. (€. anguillata Drej. |. с. р. 36! Fl. Dan. tab. 2846!
Stolonifera, inferne fusco-vaginata, сито 1/2-редай, laevi, trigono; foliis anguste linearibus, laevissimis, culmo-breviori- bus, ligula in ore vaginae ovato latiuscula, аа; spica & solitaria, clavata, 2 3—3, erectis, gracilibus, laxifloris, elongato- cylindricis, inferioribus semsim longius pedunculatis ideoque omnibus subaequialtis; squamis ellipticis, obtusis, atrofuscis, nervo dorsali pallido; utriculo stipitato, ovato-elliptico, ener- vio, brevissime rostellato; caryopsi ovato, laevi, stylo longis- simo, stigmatibus 2.
Specimen in Groenlandia eccid. ad Klaushavn a Dr. Berg- gren lectum adest in herb. amic. Th.Fries, quod, comparatum cum specim. authentico in herb. hort. Haun. ex Islandia, in Fl. Dan. |. с. depietum, non .dubito huc referre. Forma et dispositio spicarum 2 omnino eadem; pedunculi quidem paulo breviores, sed spicae omnes eandem altitudinem attingunt, quod Drejer inter characteres hujus speciei principales singu- lariter exhibuit.
Geogr. Udbr. Island, Grønland.
143
289. С. haematolepis Drej. |. с. p.44! Rink I. с. р. 117! Fl. Dan. tab. 2370!
Раа noget fuglige Steder i Kystregionen, i den sydlige Del af У. Grønl., men sjelden: Frederiksdal, Kakortok, Julianehaab (V.)! Sermilik (Korn.)! Arsuk (Rink)! 97. Jul.—Aug,
Obs. Specimina groenlandica valde recedunt a planta sub hoc nomine e Norvegiae oris occidentalibus a Blyttio patre et filio communicata, cujusque specimina ad Göteborg lecta (Winslöw) nomine C. cryptocarpae designata vidi. Haec enim (С. Kattegatensis Fr.) differt a nostra statura elatiore et graciliore, culmo laevi, spieis 2 longius peduneulatis, squamis о fuscis, nervo lato viridi excurrente mucronatis v. aristatis, Stirps groenlandica vero, quam Drejer merito inter C. hyperboream et C. filipendulam quasi intermediam dixit, culmo scabro (vix tamen scaberrimo, ut dixit Drej.) squamis 2 piceis v. atrofuscis, nervo pallidiore angustissimo, brevissime mucro- nulatis v. muticis immo obtusis (ut in Fl. Dan. depicta sunt) facile distin- guitur, et mihi potius propria species quam CG. salinae forma videtur. Huic nomen ©. haematolepidis jure convenit, planta norvegica vero, nomine C. _ Kattegatensis Fr. designanda, inter С. salinam et С. cryptocarpam ambigua, prioris forsan subspecies, ut voluerunt Blytt et Hartm. (Skand. ed. 11, р. 466) habenda est,
290. С. eryptocarpa С. A. Mey. Cyp. nov. tab. 14, And. 1. с. p.41, tab. VI, f. 61! С. filipendula у, concolor Drej. 1. с. р. 46! Rink I. с. p:117! Fi. Dan. tab. 2372! С. salina var. filipendula Blytt 1. v. р. 219!
Kun funden i У. Gron!. paa fugtige Strandbredder ved Igaliko- Fjord (61°) af J. Vahl. %. Aug.
Geogr. Udbr. Nordvestl. Amerika, Unalaschka, Kamlchalka, Norge, Finmarken, Island.
Obs, Stirps variabilis, in Islandia praecipue variis formis ludens. Forma groenlandica (concolor Drej.) robustior quam « (variegata Drej.) foliis latio- ribus, squamis pallidioribus et spicis ideo minus variegatis quoque recedit. Beatus М. N. Blytt hanc speciem quoque inter formas С. salinae collocavit, sed potius, mediante С. Lyngbyei Horn., ad С. maritimam Müll. accedit, Cum hac enim vaginas foliorum reticulato-fissas, spicas $ in pedunculo gracillimo pendulas communes habet, et, reliqua ut taceam, ab omnibus C. salinae formis abunde differt.
144
** Spicae 2 subsessiles у, inferior pedunculata, pedunculo spicà ipsà multo breviore. Squamae nervo simplici munitae.
т Folia angusta. (Vulgares.)
291. €. vulgaris Fr. Mant. 3, р. 153! Rink 1. с. p.117! Fl. Dan. tab. 2478! C. caespitosa Good. (non L.), Drej. 1. c. p.37! Hook. Bor. Amer. 2, р. 217! Gieseck. List. (С. caespi- tosa et С. stricta) С. concolor В. Br.
Paa fuglig Grund i Lavlandet, ikke iagtlaget mere end 300° over | Havet, kun funden ГУ. Gronl. og sjelden (mellem 60° og 61°): Igaliko- og Tunugdliarfik-Fjord (V.)! %. Jul.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Island, hele Evropa.
Obs, С. strieta et С. caespitosa, in Catalogo Gieseckii enumeratae, ex suppositione Drejeri (l. с.) hue referendae sunt. Neque С. stricta Good., neque vera С. caespitosa L. (С. pacifica Drej.) in Groenlandia unquam lectae sunt.
292. С. (turfosa Fr. var.?) groenlandica Lge.; С. caespi- tosa(?) var. elliptica Drej. 1. с. p. 38! Fl. Dan. tab. 2845! Vid. Selsk. Oversigt. 1871, p. 51!
Dense caespitosa et stolonifera, culmis 1—1/2' longis, superne scabris, basi fusco-vaginatis, foliis anguste linearibus, margine revolutis, spica d 1 lineari у. clavata, spicis 2 2—5, gracilibus, cylindrieis, remotis, inferioribus saepe longiuscule pedunculatis, squamis Ф ovatis, obtusis у. acutiusculis, atro- fuscis nervo dorsali viridi; utriculo subsessili, elliptico, obso- lete nervato, in rostrum longiusculum producto.
Paa greskledle, fuglige eller sumpige Steder sjelden iV. Grønl. mellem 60° 50° og 69°: Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord (V.)! Klaushavn (en krafligere og mere bredbladet Form med 2 &-Ax) Th. Fr.!
Obs. Dubius adhuc haereo de affinitate hujus plantae, quae inter C. vulgarem, hyperboream et turfosam ambigit, quarum ultimae tamen magis quam reliquis affinis videtur. C. hyperborea Drej. foliis latioribus, laevibus, utriculo erostri enervio etc. distinguitur. In pluribus speciminibus spica р inferior pedunculo longiusculo insidet, et igitur sectioni * subsumenda esset, sed hic character non videtur constans, er forsan statum atypicum sistit, qualem etiam in C. caespitosa, C. vulgari et strieta observare licet. Si vero а С. turfosa separari debeat, forsan nomine С. groenlandicae de- signari potest.
145
ft Folia latiora, plana (Rigidae Lang.).
293. С. hyperborea Drej. |. с. р. 34! Rink I. с. р. 117! FI. Dan. tab. 2482!
Grønl. Navn: «Ivigaset» (lige som andre Stararter) (Korn.).
Stolonifera, basi fusco-vaginata; culmo erecto laevi v. su- perne leviter scabriusculo; foliis erectis, culmo subaequilongis, laevibus v. apicem versus scabriusculis; spicis 2 remotis, cy- lindricis v. lanceolato-ovalibus, saepe laxifloris, infima pedun- culata, bractea inf. foliacea, apicem spicae & attingente; squa- mis lanceolato-ovatis, obtusiusculis, atrofuseis nervo dorsali viridi, perigynio elliptico, subenervio, vix rostrato, subaequi- longis; stigmatibus 2, rarius 3.
Eximie varians, mox C. rigidae, mox C. haematolepidi aemulans. Inter formas seorsim nominandae:
В, tenuifolia Lge. Folia angusta, elongata, culmum super- antia; bracteae tenuissime subulatae; spicae 2 anguste cylin- dricae.
7, paradoxa Drej. Fl. Dan. tab. 2483! Spicae 9 superiores approximatae, inferiores in pedunculo communi binatim com- positae, elongatae, laxiflorae.
I Kjer og ved Randen af Vandleb, paa Enge, oversvommet Sandgrund о. s. v. i hele У. Gronl. meget almindelig; 10. бгоп1. funden ved Anoritok og Nenese (V.)! — 2, Alanikerdluk, Ujara- sarsuk paa Disco (Th. Fr)! — 7, med Hovedarten uden Angivelse
af Voxested (V.)! 2%. Jun.— Sept. Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Norge, Finmarken, Lapland.
294. С. rigida Good. Trans. Г. soc. II; Rink |. с. р. 117! С. saxatilis Wahlenb. Fl. Lapp. р. 247! Юге). 1. с. п. 33! Fl. Dan. tab. 159 (поп L. Fl. Suec. et herb. teste С. Hartm.)! Praecedente humilior, sed robustior, culmo typice curvato, solitario, stolonibus arcuato-adscendentibus; foliis a culmo ex- curvatis, latiusculis, margine saepe recurvatis, bracteis auri- culis nigris appendiculatis, spicis Ф 2—4 approximatis subses- 10
146
silibus, squamis 2 ovali-ellipticis, obtusis, atrofuscis nervo viridi, perigynio euervio suberostri brevioribus v. aequilongis, stigmatibus 2, rarius 3.
Ut praecedens maxime variabilis, saepe ab eadem difficile distinguenda, formis quibusdam quoque cum C. vulgari con- juncta. Formae sequentes, inter quas tamen limites certi aegre adsunt, vulgo enumerantur:
a, typica Drej. 1. c. p. 460! culmo crasso, humili; foliis latis planiusculis; spieis approximatis, plerumque sessilibus, densifloris; bractearum aurieulis nigricantibus.
8, infuscata Drej.l.c. р. 460! Fl. Dan. tab. 2479! Humilis, eximie stolonifera, culmis gracilioribus, saepius curvatis; foliis angustioribus, erectis, margine subrevolutis; spicis 2 brevibus, laxifloris, squamis et bractearum auriculis fuscis; perigynio saepius pallido.
у, inferalpina Laestad. nov. act. soc. sc. Ups.; Blytt Norg. Fl. 1, р. 210! Erecta, 1—11/2' alta; foliis erectis, elongatis, caulinis margine revolutis; bractea inf. spicam & attingente v. superante, spieis Ø longioribus, cylindricis, basi saepe laxi- floris. (С. hyperboreae formis accedens).
д, lutosa Drej. |. с. р. 461! Fl. Dan. tab. 2480! «culmo debili, curvato, foliis latis, planis, laxiusculis, excurvatis; spicis brevibus, obtusiusculis, subapproximatis, lutescenti-fuscis».
=, pudica Drej. |. с. stylo stigmatibusque intra perigynium omnino inclusis, ceterum ut forma 2.
Paa græsbevoxede, oftest tørre Steder i Fjeldene indtil Sne- grænsen, temmelig hyppig i V. Grønl. mellem 70? 18' og 60°;
0. Gronl. 1 Exemplar ved Cap Broder Rus (С. og P.), Anoritok, Kangerdluluk (V.)! — @, hist og her med Hovedarten, Г. Ex. Disco (Th. Fr.)! Pakitsok-Fjord (V.)! 0.s.v. — 7, paa nogel fuglige og skyggefulde Steder sjeldnere: Atanikerdluk, Disco ved Asuk, Maligiak og Ujaragsugsuk, Holstensborg (Th. Fr.)! — 9, paa fuglig Grund ved Korsoak i Tasermiut-Fjord (V.)! — =, Holstensborg (Th. Ег.)! %. Jun. —Jul.
— eS ~
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, arkt. Rusland, Skandi- navien, Island, Færøerne, Syd-Evropas Alper.
Pose. Oestanst Dre]. AFTEN IS |. Rink le." pe ИВ MPL Dan. tab. 2477!
Stolonifera, saepe robusta, basi late laxeque vaginata ; culmo laevi; foliis latis, planis, apice scabriusculis, inferne lae- vibus, spicad 1 (v. 2) lineari-clavata, 2 3—6, cylindricis, den- sifloris, erectis, approximatis, sessilibus v. inferiore breviter pedunculata, bractea inferiore culmi apicem superante, Баз! auriculis atris subconfluentibus munita, squamis ovalibus ob- tusissimis, piceis, perigynio obovato breviter rostellato enervio brevioribus; stigmatibus 2, rarius 3. Variat:
В, laxior nob., 1/2" longa, culmo superne scabriusculo, spicis 2 remotis, å saepe 2.
Paa fuglig Grund hist og her indtil 1500‘ over Havet i V. Gronl. mellem 72° og 60°, sjeldnere mod $.: Wilcox Point, Svartenhuk (Tayl.), Umanak (V.)! Atanikerdluk (Th. Fr.)! Ritenbenk, Disco (V.)! i Lyngmarken og ved Narsak (Th. Fr.)! Godhavn (Olrik)! Klaushavn, Tasiusarsuk - Fjord (Berggr.), Egedesminde, Christians- haab (У.)! Aulatsivik-Fjord (Berggr.), Tunugdliarfik-Fjord (V.)! — В, Atanikerdluk (Th. Fr)! %. Jun. —Jul,
? 296. С. elytroides Fr. Bot. Not. 1843, р. 106, S. Veg. Seand®d, р. 2321. Апа. 1..6. p. 252 |
Stolonifera, culmis sub anthesi curvulis, laevibus; foliis latis, planis, siccitate margine revolutis; spica & solitaria, Ф confertis, erectis, sessilibus у. brevissime pedunculatis, densi- floris; bractea inf. culmum superante, marginibus basi in vagi- nam connatis; squamis atris, obtusis v. acutis perigynio obo- valo, compresso, enervio, minute punctulato-scabriusculo, bre- vissime rostellato subaequilongis.
Funden i V.Gronl. ved Jakobshavn (R. Br. under Navn af C. aquatilis) !
Geogr. Udbr. Lapland, Sverige. .
Obs. 1. Non sine dubio hane speciem ut Groenlandiae civem recipio. Specimina 2 nomine C. aquatilis a el. R. Br. designata adsunt, quorum 10*
148
alterum ad C. rigidam pertinere videtur, alterum vero cum descriptione C. elytroidis Fr. optime convenit, quatenus ex specimine imperfecto, parte sub- terraneo carente judicare licet. Ad C. aquatilem typicam, me judice, per- tinere nequit, et haec igitur, quae ceterum «in paludibus ins. Disco» quoque lecta esse indicatur (Taylor) florae Groenlandicae dubia civis est. Obs. 2. Species hujus sectionis arctissime inter se conjunctae sunt, ita ut saltem in herbariis multa specimina videre licet, quae aeque bene ad unam ac ad alteram speciem referri possunt. Characteres plurimi parum constantes videntur et habitus speciminum unius speciei saepe diversissimus, quare forsan praeferendum esset, cum el. Almquist (Hartm. Skand. Fl. ed. XI) specierum numerum reducere. Formae pro Groenlandia privae (С. Drejeriana, С. (turfosa var.) groenlandica, С. stans) imprimis diligenter in vivo observandae. Monendum est, omnes Carices distigmaticas in Groenlandia- stolonibus valde evolutis excellere, et species revera caespi- tosas (у. с. С. stricta Good., С. caespitosa Г.) vix in Groenlandia occurrere.
bb. Stigmata 3. * Spica mascula solitaria. a) Perigynium glabrum. aa) Bracteae longe vaginantes. + Rostrum perigynii integrum.
297. €. capillaris L. Drej. 1. с. п. 44! Rink I. с. р. 117! Fl. Dan. tab. 2374!
Teste Drejero 1. с. in Groenlandia sub 2 formis oceurrit:
a, tenuior, spica terminali &, foemineis с. 3, subsexfloris, perigyniis stipitatis, ellipticis, fuscis; caryopside variegata, lateribus griseo-fusca, angulis alba (Fl. Dan. |. с. fig. 1—2).
A, robustior, 1‘ longa, spica terminali androgyna, Ф 6—7, subdecemfloris, perigyniis minoribus, longe stipitatis, ovato- oblongis, pallidioribus; caryopside concolore griseo. (Fl. Dan. 1.964. fg). |
Paa fugtige eller af og til oversvømmede Steder i Granitklip- perne, bemærket indtil 1000‘ over Havet, hist og her i У. Gronl. mellem 74° 18‘ og 61°: Wilcox Point, Modergerne (Tayl.), Upernivik, Umanak , Ritenbenk, Pakitsok-Fjord (V.)! Sarpiursak i Sydestbugten (Berggr.)! Christianshaab, Isortok-Fjord ved Holstensborg, Baals
Revier, Ameralik-Fjord, Igaliko- og Tasermiut-Fjord. 9, Grønl.: Ujarasarsuk (V.)! %. Jul.—Sepl.
_ se
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, Altai- -og Baikal- bjergene, arkt. Rusland, Skandinavien, Island, Færgerne, Storbritta- nien, Syd-Evropas Alper. ;
tt Rostrum bifidum.
298. С. panicea (L.) var. tumidula(?) Laestad., loc. parall. p.283! And. 1. с. p.33! С. vaginata Drej. |. с. п. 43! Rink |. с. р. 117 (ух Tausch); С. phaeostachya Boott in Hook. Bor. Amer. II, p. 226 (sec. loc. cit. Groenland, sed excl. syn. C. subspathacea Wormskj.); С. pelia Lang in Linnaea(?).
Differt а С. panicea L. typica colore foliorum minus in- tense glauco, foliis scabrioribus, statura humiliore magisque condensata, spicis 2 abbreviatis, perigynio tumido, longius ro- strato, brunnescente. А С. vaginata Tausch (ad quam retu- lerunt J. Vahl in sched. et Drejer 1. с.) magis adhuc differt co- ‘lore glaucescente -(nec laete viridi), bracteis vagina sua longio- ribus, inferiore spicam suam superante et sequentem attin- gente, spicis minus laxifloris, incluse peduneulatis, squamis fuscis, late membranaceo-marginatis.
Paa fuglige Steder i det sydligste У. Grenl. sjelden: Agdluilsok- Fjord, Øen Unartok (V.)! %.
Obs. Differentias a С. vaginata (vera) ex Islandia |. с. bene exposuit Drejer, qui tamen spicam pl. Groenland. refractam dixit, quod in speci- minibus, quae examinavi, minime quadrat. Quae cum ita sint, С. vaginata Tsch. e flora Groenlandica ad interim erit excludenda, et haec nostra, nisi ad C. paniceam duci possit, forsan in specie Boreali-Americana quaerenda.
299. С. Oederi Ehrh., Drej. 1. с. n. 50! Rink I. с. р. 118! Fl. Dan. tab. 371 et 1342 (specimen juvenile, nomine C. de- misse Horn.).
Paa fugtige Steder i Lavlandet af det sydligste V. Grønl.: Igaliko (61°) kun faa Expl. (V.)! Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Nord- og Mellem-Evropa.
150
AP) Bracteae non в. brevissime vaginantes. + Rostrum integrum.
300. €. nigritella Drej. Rev. Car. bor. N. 26! Rink 1. с. р. 117! Е. Dan. tab. 2369! С. stylosa С. A. Mey.(?) Ledeb. Fl. Ross. IV, p. 305!
Culmi e rhizomate crasso, condensato v. oblique sub- repente caespites densos formantes; folia radicalia numerosis- sima vetustiora persistentia, culmo erecto laevi v. superne scabriusculo plerumque longiora, anguste linearia, margine scabra, fol. caulina culmo aequilonga, bractea inf. foliacea, spi- cam suam longe superans, auriculis 2 minutis antice concretis appendiculata; spicae 2 2—3, ovali-cylindricae, inferior longe pedunculata, pedunculo scabro, superior subsessilis, squamae 9 ustulatae, nervo dorsali tenuissimo pallido, margine anguste membranaceae, perigynio viridi-flavo rostro brevi integro spha- celato terminato, obsolete granulato breviores; caryopsis tri- gona, brevissime apiculata. — Stigmata 3, rarius 2; stylus primo inclusus, dein, delapsis stigmatibus, ex ore rostri рго- ductus.
Paa fuglige Steder i de lavere Bjergegne; ГУ. Grønl. sjelden og kun funden i den sydligste Del: Frederiksdal, Øen Kekertarsuat- siak (V.)! Julianehaab (Hegemann) og Ø.Grønl. mod S.: Øen Aluk, Nenese, Ujarasarsuk (V.)! %. Jul.
Obs. Hinc C. glaucae, illine C. salinae formis nonnullis accedens, sed optime distineta videtur species. Si C. stylosa, in Unalaschka et Sitcha
crescens, cum hac non identica sit, quod adhue dubium videtur, haec nostra e Groenlandia sola nota est. 2
301. C.‘rariflora Sm., Юге). 1. с. п. 39! -Rink/l cp LEA Fl. Dan. tab. 2432!
Paa sumpig Grund eller ved Randen af Søer, fra Havets Niveau indtil 500° over. Havet, hyppig og almindelig udbredt i V. Grønl., dog sjeldnere mod $., i 9. Gronl, iagttaget mellem 61° 30‘ og 60°: Anoritok, Nenese, Øen Kekertak, Ivimiut, Ikerasarsuk (V.)! %. Jul. — Aug.
151
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord-Amerika, Unalaschka, Kamichatka, arkt. Rusland, nordl. Skandinavien, Island, Storbrit- tanien.
tt Rostrum bifidum.
302. С. pedata Wahlenb. Lapp. р. 239, tab. 14! Drej. 1. с. п. 49! Rink 1. с. р. 118! Fl. Dan. tab. 2431!
Paa ufrugtbare, almindelig grusede Steder mellem Klipperne, bemærket fra 150° indtil 2500’ over Havet; ТУ. Grønl. mellem 72° 48' og 60°: Upernivik, Ritenbenk, Jakobshavn (V.)! Disco ved Ekaluit og Nordfjorden (Th. Fr.)! Ungoriarfik i Nordre Stromfjord (Korn.)! Isortok-Fjord у. Holstensborg, Baals Revier, Ameralik-Fjord, Igaliko, Tunugdliarfik-Fjord (V.)! %. Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. stl. Sibirien, Altaibjergene, arkt. Rusland, Finland, Läpland, Finmarken, Norge, Island.
303. С. supina Wahlenb. Act. holm. 1803, р. 158; Юге). 1. с. №. 47! Rink J. с. p.117! С. oligocarpa Fl. Dan. tab. 2181!
I Grus eller Sand paa solaabne Steder i Fjeldegnene; У. Gronl. mellem 72° 48' og 60° 30° ikke almindelig: Upernivik, Umanak, Ritenbenk (V.)! Klaushavn, Aulatsivik-Fjord (Berggr.)! Sydostbugten у. Christianshaab (V.)! Nagsugtok-Elven i Nordre Stromfjord (Korn.)! Isortok og Ikertok-Fjord, Holstensborg, Kugsuk i Baals Revier, Ame- ralik- Fjord, Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord (V.)! %. Jul. —Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Klippebjergene, Allai- og Baikal- bjergene, Kaukasus, sydl. Rusland, ostl. og sydl. Tyskland.
В) Perigynium pubescens.
304. C. pilulifera L. var. deflexa Drej. 1. с. р. 45! Rink l. с. р. 117! С. deflexa Hornem. Plantelære ed. 3, р. 938! С. varia В, minor Boott in Hook. Bor. Amer. II, р. 223!
Differt a forma speciei typica staturå humiliore et graci- liore, culmis filiformibus, arcuato-deflexis, foliis angustioribus, spicis 2 1 v. 2 minutis, 3—6 floris, spicae & valde approxi- matis, bracteåque longe subulatå fultis.
Paa torre Steder, i Klipperidser, sjelden, men iagttaget saa vel
i V.Gronl.: Tasermiut-Fjord, Baals Revier (V.)! som i 6. Graenl.: Nenese, Serkinouk (V.)!
Geogr. Udbr. Nord-Amerika? (Hovedarten i hele Evropa, Kaukasus, Kamtchatka,)
** Spicae 82. plures. (Perigynium longe rostratum, rostro bifido.)
305. 6. ampullacea Good., And. 1. с. р. 19! Hartm. Skand. El. eds; XI pi, 453 1, Drei. с. М5 Rink 1.6 4p 18008 Dan. tab. 2248!
I Sumpe, kun funden i V.Gronlands sydligste Egne: Taser- miut- og Igaliko-Fjordene (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Allaibjergene, Nord- og Mellem- Evropa, Island.
*306. €. rotundata Wahlenb. Act. Holm. 1803; Drej. 1. c. N. 54! Rink I. с. p.118! Fl. Dan. tab. 1407! С. ampullacea *rotundata And. |. с. р. 20! Hartm. 1. c. р. 453!
Quoad totum habitum ab ао! С. ampullacea valde differt, speciei analogae C. pullae Good. potius similis et interdum ab eadem aegre distinguenda; differt tamen ab eadem culmo laevi, foliis angustissimis, canaliculato-involutis, glaucescentibus. Bene observat Drej. |. c., stigmata variare 2 у. 3.
В, elatior nob., rigida, 1—1!/e‘ longa, caule superne scabriusculo, foliis margine scabris, spicis d 2; 2 1—2, ovali- cylindricis, Y/s—!/2‘‘ longis, squamis perigyniisque piceis. Vaginae marcescentes saepe reticulato-fissae.
I Sumpe, mellem 61° og 69° 40‘ sjelden i У. Gronl.: Tunugd- liarfik-Fjord (V.)! Fox-Bay i Igaliko-Fjord (Korn.)! Ritenbenk (V.)! В, ltivdlersuak (Overbærested mellem Aulatsivik og Nordre Stremfjord) (Korn.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Gst-Sibirien, arkt. Rusland, nordl. Skandinavien.
307. С. vesicaria L., And. |. с. р. 18! Hartm. |. с. р. 452! Drej 1. с. N. 56! Rink 1. с. р. 118! Fl. Dan. tab. 647!
153
В, anandra nob. Spicae 2 6—-7, inferior remota, reliquae approximatae, superior apice summo floribus & paucis donata, ceterum flores & desunt.
у, alpigena Fr. Mant. 3, р. 142! Blytt 1. с. p.252! And. 1. с. р. 18! С. ampullacea * borealis Lge. in Rink |. с. р. 118! С. hymenocarpa Drej. |. с. N. 55! С. membranacea Hook. in Parry's 2 voy. Inter С. pullam, С. ampullaceam et С. vesi- cariam ambigua, potius huic ultimae associanda, culmo tamen minus scabro, foliis margine involutis, bracteis brevioribus, squamis lanceolatis, obtusis, purpureo-brunneis, perigynio ovali-elliptico, stipitato, brevius rostrato recedens. С. ampul- lacea vero foliis glaucis, canaliculatis, culmo obtusangulo laevi magis adhuc recedit a nostra.
д, brachystachys (Lindeb. Bot. not. 1855, p.11) Blytt 1. с. p.-252! 1—11/2-редаИз, erecta, subcaespitosa; spica & soli- taria (у. О), brevissima, clavata, spicis 2 subglobosis; peri- gynio squamisque infuscatis.
I Kjær og ved Vandløb, a, i V.Grønl. sjelden i det sydlige: Tasermiut- og Tunugdliarfik-Fjordene, Igaliko (V.)! yen i subalpinske Sumpe v. Igaliko (V.)! 7, Sydgrønland paa de samme Voxesteder som Hovedformen. 0 (en Form uden 4-Ах) Sandbugten у. Klaus- bavn (Th. Fr.)! 2. Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamichatka, Sibirien, Kaukasus, hele Evropa, Island.
* 308. €. pulla Good. in Linn. Trans. 3, р. 78, tab. 14, Drej. I. с. п. 53! Blytt I. c. p.211! Fl. Dan. tab. 28501 С. vesi- сага * pulla And. 1. с. p.19! С. saxatilis L. fl. Suec., Rink Br Sp 1181 °С. vesicaria * saxatilis Hartm. 1. с. p. 452! ie 1-pedalis; culmo scabriusculo; foliis anguste linearibus (latiori- bus quam in C. rotundata, angustioribus quam in C. vesicaria), planis; spica & subsolitaria, lineari-clavata; spicis 2 2—3 ovali-cylindricis У. ovali-globosis, approximatis , infima pedun- culata; perigynio squamisque atrofuscis; stigmatibus saepius 2.
I Sumpe og ved Sobredder i Lavlandet indtil 500° over Havet; i V.Gronl. hist og her mellem 72° og 60°: Wilcox Point (Tayl.),
154
Umanak (V.)! Ritenbenk, Godhavn (Berggr.), Niakornak i Pakitsok- Fjord (V., Berggr.)! Klaushavn hyppig, Aulatsivik-Fjord, Sydestbugten у. Chrislianshaab (Berggr.), Holstensborg (V.)! Sukkertoppen (Berggr.), Baals Revier, Igaliko, Agdluitsok-Fjord, Tasermiut-Fjord (V.)! %. Jul. — Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Klippebjergene, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Spidsbergen, Island, Færøerne, Skotland.
Obs. Beati Blytt, Ledebour et pl., propter stigmata saepius 2, C. pul- lam a C. vesicaria et affinibus removerunt, quae separatio parum naturalis videtur. Carices enim plurimae variant stigmatibus ? et 3, et praeterea C. pulla formis intemediis cum C. vesicaria typica ita conjungitur, ut cum Andersson, Hartman et pl. rectius subspecies ejusdem quam species propria appellari debeat. Forma talis satis memorabilis inter С. vesic. et С. pullam exacte intermedia est С. vesic. alpigena (С. hymenocarpa Drej.);
~
forsan ad hane spectat nomen C. compactae R. Br. a cl. Taylor ad Svarten- Бок et Wilcox Point Groen]. bor. ad. 200° alt. indicatae. Nomen С. saxatilis, пох in hance, mox in С. rigidam adhibitum, non obstante autoritate Linnaei Fl. Suec., ob ambiguitatem rejiciendum erit, tanto magis cum C. pulla non inter saxa, sed in paludosis erescere soleat.
Fam. 50. Gramineae Juss.
a. Ногдеасеае. CXXI. NARDUS L. 309. №. stricta L., Rink 1. с. p.115! Fl. Dan. tab. 1022!
Paa torre og ufrugtbare, solaabne Steder, meget sjelden og kun funden i den sydligste Del af У. Gronl. (60° 8‘—60° 20‘): Øen Nanortalik, Tasermiut-Fjord (V.)! %. Aug.
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Evropa indtil Finmarken og Lapland, Baikalbjergene, Kaukasus.
CXXII. ELYMUS Г.
310. Е, arenarius L., Rink |. e. p.115! Fl. Dan. tab. 847!
2, villosus E. Mey. Labrad. p. 20!
Humilior quam forma in Europa vulgaris, sed spica robu- stior, glumis dense villosis; ceterum vix a typo differt.
Grønl. Navn: «Ivik (Igfit) angutitait» (Kl.), «Sigsa-
miut» (Korn.).
Ved sandede Havbredder, hist og her i У. Gronl. mellem 61° og 70°: Igaliko, Kakortok (V.)! Smailesund (617327, Korn.)! Arsuk (Schiedte), Kugsuk i Baals Revier, Ikertok- og Isortok-Fjordene (V.)! Holstensborg (Kane), Sanerut i Nordre Stromfjord (Korn.)! Aulatsivik, Sydostbugten у. Christianshaab, Tasiusarsuk-Fjord (Berggr.), Klaus- havn (В. Br.), Pakitsok-Fjord (V.)! Akatout, Ilartlek (В. Br.), Godhavn (Rink, M. Sm.)! Ritenbenk (V.)! O.Gronl.: Itivdlek, Øen Aluk, Nenese (V.)! Ekalemiut (Graah)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Færøerne, Kaukasus. — #2, Labrador, Island.
CXXIIL AGROPYRUM Beauv.
311. А, violaceum (Hornem.) Rink 1. с. р. 115! Triticum viol. Horn. Fl. Dan. tab. 2044!
Caespitosum; spica violaceo-tincta, spiculis teretiusculis, palea inf. abrupte (nec sensim) in aristam excurrente. — Vi- detur species bene distincta, potius A. canino quam A. repenti affinis. — Variat:
В, virescens nob. Robustior, foliis latioribus; color totius plantae viridis.
I Ler- eller Sandjord i Lavlandet og de lavere Fjelde, i V. Grønl. mellem 60°30‘ og 70° ikke almindelig: Tunugdliarfik-Fjord, Igaliko, Kagsiarsuk , Ikertok-Fjord og Maligiak у. Holstensborg (V.)! Atani- kerdluk (Th. Fr.)! — 0, Pilekrat у. Korsoak i Tasermiul-Fjord (V.)! Е. Jul. AUS.
Geogr. Udbr. Nordlige Skandinavien Ul Finmarken og Lap- land.
Obs. In catalogo cel. J.D. Hookeri (on arctic plants) indicatur e Groen-
landia A. repens (L.).. Specimina hujus Groenlandica non vidi; nonne forma 0, praecedentis pro hac sumta est?
b. Phalarideae. CXXIV. PHLEUM L.
312. Ph. alpinum L., Rink |. с. p.113! Fl. Dan. tab. 213! Ph. arcticum Gieseck. List. Gronl. Navn: «Teriangniausak» (plur. -sat) Kl.
156 Е
Paa frugtbare, græsbevoxede, oftest noget fugtige Steder i de lavere Fjeldegne, i У. Grønl. hist og her mellem 60° og 72°: Julianehaab (Hegemann), Arsuk-Fjord (Rink), Ivigtut (Norm.)! Kobbe- fjord v. Godthaab (Rink)! Ameralik-Fjord, Holstensborg, Disco (V.)! Godhavn, Lyngmarken (Berggr., M. Sm.)! Ø.Grønl. ved Kekertak, Nenese, Kangerdluluk (V.)! 2. Jul.
Geogr. Udbr. Arkt. og "vestl. Nord - Amerika, Altaibjergene, Nord-Evropa, Island, Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
. СХХУ. ALOPECURUS L.
313. А. alpinus Sm. Engl. Bot. tab. 1126! Rink 1. с. p.113! А. ovatus Horn. Fl. Dan. tab. 1565 (sec. specimina a Gieseckio detecta ab eodemque nomine A. antarctici in cata- logo designata).
В, muticus Smrf.; arista nulla.
Paa frugtbare, oflest gjedede Steder, paa hvilke den jævnlig opnaar en anselig Højde; i V.Gronl. sporadisk mellem 79° og 66° 50': Bedivelled Reach (Kane), Upernivik (Walk.), Svartenhuk (Dickie), Umanak, Niakornak, Nusak (Rink)! Ritenbenk (V.)! Godhavn (Berggr., М. Sm.)! Jakobshavn (V., В. Br.)! Sermermiut, Tasiusak- Fjord v. Klaushavn, Christianshaab, Egedesminde, Manermiut, Kan- galsiak (Berggr.)! Nordre Stromfjord (Korn.)! Holstensborg (V.)! 0. Gronl. i den nordlige Del р. fl. St. (Scoresby, Sabine), Cap Broder Rus (С. og P.)! — /, Augpalartok у. Upernivik (Rink)! 2%.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, arkt. Sibirien, Uralbjergene, arkt. Rusland, Spidsbergen, Skotland.
314. А. geniculatus L., Rink |. с. р. 113! Fl. Dan. tab. 861!
Forma groenlandica hujus speciei excellit thyrso valde abbreviato, saepius vix ultra vaginam superiorem exserto, foliis infer. longe fluitantibus. Haec ut varietas natans designata est a beat. J. Vahl (mscr. ined.).
I Kjær og ved Vandløb i V.Gronl, mellem 60° og 70° ikke almindelig: Frederiksdal, Tasermiut-Fjord, Sermilik i. Tunugdliarfik- Fjord, Kugsuk i Baals Revier, Holstensborg, Isortok-Fjord (V.)! Sar- kak i Vajgattet (Th. Fr.)! %. Jul.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Ural- og Baikalbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Færøerne, Kaukasus,
7
15
CXXVI. ANTHOXANTHUM Г. 315. А. odoratum L., Rink |. c. p.113! Fl. Dan. tab. 666!
Paa græsbevoxede, frugtbare Steder i V. Grønl. mellem 60° og 61° sjelden: Igaliko-Fjord, Julianehaab (V., Rink)! Sarkarsuit i Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! 97. Jun.—Aug. |
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Allai-, Ural- og Baikalbjergene, Kaukasus, hele Evropa, Færgerne, Island.
СХХУП. HIEROCHLOA Gmelin.
316. Ш. alpina В. & S. Syst. 2, р. 515! Rink I. с. p. 113! Holcus alpinus Sw. in Schrad. N. Journ. 2, p. 45, Fl. Dan. tab. 1508! |
Grenl. Navn: «Ivik» (plur. «Igfit», Fællesnavn for flere » Gresarter).
Paa græsrige Steder indtil Snegrænsen, overalt i У. Gronl. mellem 72° 48‘ og 61°; i @.Grenl. kun iagllagel paa Sabines © (С. og P.) og i Anoritok-Fjord (V.)! 24. Jun.—Jul.
Geogr. Udbr. Arkt. og vestl. Nord- Amerika, Øst- Sibirien, "Altaibjergene, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Spidsbergen.
Obs. Inquirenda H. odorata (L.) Fleisch. et Lind. (H. borealis R. S.), quae indicatur ad Smiths Sund (J. D. Hook.). Specimen quidem adest in herb. Hornem., quod in schedula ad Christianshaab a Gieseckio lectum esse indicatur, sed in diario Gieseckii non enumeratur, quare, cum a ne- mine praeterea loco indicato nec alibi in Groenlandia proprie dieta lecta sit, hanc speciem pro Groenlandia propria dubiam В. |. recipere haesito.
c. Agrostideae. СХХУШ. AGROSTIS Г.
317. A. rubra L. Fl. Suec. N. 64; Wahlenb. Fl. Lapp. N.39! And. Gram. Scand. р. 94! Rink 1. с. p.113! Fl. Dan. tab. 2581! A. borealis Hartm: Skand. Fl. ed. 3—11.
Caespitosa; culmi erecti, Y2—1'; folia inf. anguste linearia, plana, caulina supra obsolete scabriuscula ; panicula fructifera effusa, rachi laevi; palea inf. infra medium aristata, arista ex- serta, flexa, palea sup. 0.
158
В, breviaristata Lge. Pumila (3—4“ longa), dense caespi- tosa; panicula laxiflora; arista intra spiculam inclusa, supra medium paleae adfixa.
Paa solaabne, tørre Steder i Grus eller Klipperidser, temmelig almindelig i V.Gronl., og i 0. Groni. funden paa flere Steder af Vahl. . 2, Julianehaab (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nordvestl. Amerika, Baikalbjergene, arkt, Rus- land, Finland, Skandinavien, Island.
318. А. canina L., Rink 1. с. р. 113! Fl. Dan. tab. 14431
Stolonifero-repens v. caespitosa, culmi adscendentes 1—2" longi, folia radic. filiformi-involuta, caulina latiora, plana, scabra; panicula ante ac post anthesin contracta, rachi scabri- usculo, palea inf. et arista ut praeced. Variat:
В, mutica Hartm. Gracilis, elata; fol. caulina angusta, — sublaevia; panicula laxiuscula, palea inf. mutica.
у, melaleuca Bong. Veg. Sitcha; - Hook. Bor. Amer. Il, p. 240! Glumae atropurpureae; palea albida, saepe mutica.
0, pallida Rchb. le. fl. Germ. I, fig. 1425! Blytt Lc. р. 811 Folia caulina angustissima, mox involuta, laeviuscula; panicula brevis, contracta, spiculis pallidis. .
Paa ufrugtbare Steder i Lavlandet og de lavere Bjergegne, У. Gronl. mellem 60° og 61° ikke almindelig: Tasermiul-Fjord, Tasiusak, Narsak-Fjord у. Julianehaab (V.)! Igaliko (kraftigere, 11/2! høje Expl. med større Smaaax, meget ru Blade) (V.)! — 2, Taser- miut-Fjord (V.)! у, Smiths Sund, Sukkertoppen (Kane); 0, Igaliko- Fjord (V.)! %. (Ikke bemærkel i Ø. бгьп1.) Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Ural- og Baikalbjergene, Kau- kasus, hele Evropa, Færøerne, Island.
319. A. alba L., Rink 1. с. p.113! Fl. Dan. tab. 1623!
Paa græsbevoxede Steder, iagttaget indtil 200° over Havet, sjelden og kun funden.i V. Grønlands sydligste Egne: Igaliko, Øen Unartok (V.)! 97. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nordvestl. Amerika, Ost-Sibirien, Altai-, Ural- og Baikalbjergene, Kaukasus, hele Evropa, Færøerne, Island.
Obs. A. vulgaris With., in enumeratione celeb. J. D. Hookeri inter plantas Groenlandicas nominata, forsan huc referenda erit, cum A. alba in eadem enumeratione desit, et cum praeterea A. vulgaris in Groenlandia a nemine inventa sit.
CXXIX. CALAMAGROSTIS Adans.
320. €. phragmitoides Hartm. Skand. Fl. ed. 5—11! And. I. с. р. 84! Berger. in. Kgl. Vet. Akad. förh. 1870, р. 1075! C. Halleriana Fl. Dan. tab. 2524! C. Pseudophragmites (Schrad.) Rchb. ic. fl. Germ. 1, fig. 1444! Agrostis groenlandica Steud. Syn. Gram. р. 17542). Calamagr. groenlandica Schrank; Agro- stis arundinacea Gieseck. List. (?).
Grenl. Navn: «Siarpaluk», «Siarpaliut» (Rl.).
Gramen elatum et robustum, caespitosum, ramosum ; foliis scabris, longissime acuminatis, caulinis с. 21/5“ latis, ramea- libus angustioribus; ligula elongata, lacera; panicula ambitu pyramidato-ovata, apice cernua, violaceo-tincta; glumis sub- aequilongis, longe acuminatis, undique cano-hirtulis, dorso scabris; pilis paleae longitudine v. paulo brevioribus; arista medio v. paulo infra medium paleae egrediente (variat palea breviore v. paulo longiore).
В, eondensata Lge. Gracilior, foliis angustioribus, pani- cula densa et augustata, ramis brevibus. (C. hirtigluma Steud. Synops. Gram. р. 188(?), С. phragmitoides b. minor And |. с. p. 85?)
7, laevigata Lge., vaginis laevissimis, foliis minus scabris, ligula breviore; glumis brevius et minus dense puberulis; arista supra medium paleae egrediente.
Paa græsrige, nogel fuglige Steder, bemærket indtil 600° over Havel, i V. Gronl. mellem 60° og 69° 32‘ almindelig udbredt; i 9. Gron]. funden ved Kangerdluluk, Ujarasarsuk (V.)! — 2, Pakitsok- Fjord v. Jakobshavn (V.)! 7, i V. Grønl. uden Angivelse af Voxe- stedet (Rink)! %. Jul.— Sept.
Geogr. Udbr. Arkt. Rusland, Finland, Skandinavien til Lap- land og Finmarken.
160
Obs. Species, teste Hartm., And. et pl., in Scandinavia mire varians, quod quoque in speciminibus, quae vidi, Groenlandieis observavi, quare suspicor, Calamagrostides nonnullas, variis nominibus e Groenlandia de- scriptas, Вис pertinere. Ita ©. hirtigluma Steud. |. с. р. 188 sec. descriptionem a nostra vix differt nisi foliis angustioribus; C.canadensis (Dur. pl. Kaneanae) ad Sukkertoppen lecta, potius forsan ad nostram pertinet quam ad veram С. canadensem (Michx.) Р. В., quae sec. specim. ex Amer. bor. (A. Gray) longe differt. Agrostis groenlandica Steud. probabiliter huc quoque referri debet, saltem descriptio (Steud. |. e. р. 175) potius Calamagrostidis quam Agrostidis speciem indicare videtur. Agrostis arundinacea Gicseck. List. nomine tan- tum nota est, vera enim A. arund. L. (Calamagr. silvatica DC.) in Groen- landia vix occurrit. à
321. С. purpurascens В. Br. Append. ad Richards. voy. р. 731, Rink 1. с. р. 114! Fl. Dan. tab. 2523!
Specimina elata, с. 1!/2-pedalia in Groenlandia orientali lecta apud Buchenau et Focke |. c. descripta sunt. In Groenl. occid. humilior (raro ultra 1‘ longa) occurrit, sed ro- busta, caespitosa v. breviter stolonifera; foliis planis, scabrius- culis, pagina sup. hirtulis, radicalibus culmi dimidium vix attin- gentibus, caulinis multo brevioribus, latis; ligula elongata, erosa; panicula thyrsoideo -contracta, glauco - purpurescente; glumis aequilongis, lanceolatis, breviter acuminatis, obsolete pube- rulis, flosculo glumis paulo breviore, pilis paleà inf. apice lacerà subdimidio brevioribus , arista basin versus paleae in- serta, geniculata, extra spiculam exserta.
Paa fuglige Steder, ГУ. Grønl. mellem 70°41‘ og 61° tem- melig sjelden: Umanak, Ritenbenk (V.)! Atanikerdluk (Th. Fr.)! Ма- kornak i Pakilsok-Fjorden (V., Berggr.)! ПагИек (Berggr.)! Christians- haab (V.)! Isortok-Fjord у. Holstensborg, Kugsuk i Baals Revier, Godthaab (V.)! Kiagtut-Dalen i Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! ©.Grenl.: Fr. Josephs-Fjord (С. og P.). %...Jun.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Grønland.
322. (С. hyperborea Lge. Fl. Dan. tab. 2942! fig. 1, a—h. Stolonifera, fasciculis foliorum sterilium culmisque flo- rentibus caespitosim aggregatis; culmo erecto, basi foliis ve- tustis cincto, superne scabro v. laeviusculo; foliis radicalibus et fascic. steril. angustis, margine involutis, medium culmi
161
superanlibus, caulinis latioribus, planis, scabris, ligula brevi, erosa, puberula; panicula erecta, 1'/2—3” longa, spicaeformi- contracta, purpurascente, ramis brevissimis, scabris; spiculis c. 4 mm. longis, glumis subaequilongis, breviter acuminatis, minute puberulis dorsoque scabriusculis, inferiore 1-nervia v. obsolete 3-nervia, superiore paulo latiore 3-nervia, flosculo glumis Из breviore, palea inf. 3—3!/2 mm. longa, trinervia et tridentata, pilis paleä subduplo brevioribus, arista recta, medio у. infra medium paleae inserta, paleae ipsius longitudine
(v. paulo breviore v. longiore), extra spiculam haud exserta.
Paa fuglige Steder ГУ. Grenl. mellem 60° og 64° sjelden: Igaliko-Fjord (V.)! Holstensborg (Th. Fr.)! Nordre Stromfjord (Korn.)! Dr, Jul. — Aug.
Obs. Cum praeced. et cum C. lapponica Wg. maxime comparanda, sed ab utraque bene distineta. С. lapponica enim glumis latioribus et brevioribus, arista deviter flexuosa paleam superante, pilis paleà aequilongis recedit; С. purpurascens vero differt culmo laevi, ramis inflorescentiae hirtis, nec scabris, foliis latioribus, puberulis, ligula elongata, acuta, arista genicu- lata, exserta. (С. strigosa Wahlenb. denique ligula longiore, acuta, panicula “angustata, glumis angustioribus longiusque acuminatis facile distinguitur.
323. ©. stricta (Timm). var. borealis Laestad.(?), Hartm. Skand. Fl. ed. ХЕ, 1, р. 517! С. neglecta’ Lge. in Rink |. с. p. 114, Fl. Dan. tab. 2942, fig. 2—3, a—7. Differt a forma Europae australioris vulgari statura humiliore, panicula brevi, densa, purpurascente, flosculis minoribus, glumis aculis v. acuminatis.
Paa fuglige Steder i У. Gronl. mellem 70°40‘ og 64° hist og her: Øen Umanak (Rink)! Ritenbenk, Godhavn (Berggr.), Niakornak i Pakilsok-Fjord (V.)! Klaushavn, Sarpiursak (Berggr.)! Gl. Egedes- minde (Jensen)! Nordre Stremfjord (Korn.)! Isortok- og Ikerlok- Fjord (V.)! Sukkertoppen (Berggr.), Godthaab (V.)! 2%. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Spidsbergen, Island, Lapland(?). Hovedarten 1 Nord- og Mellem-Evropa.
Obs. 1. Specimina Groenlandica Islandicis omnino similia sunt, sed an haec omnino varietati Laestadianae respondeant, pro certo statuere nequeo, cum hujus specimina authentica non viderim. Descriptio apud
11
162
Hartm. I. e. nonnihil a nostra recedit, у. с. statura robustiore et foliis latioribus, quod non convenit.
Obs. 2. Cel. J.D. Hooker (on arctic plants р. 236) ut Groenlandiae cives etiam С. lanceolatam, C. (Deyeuxia) lapponicam, variam et strigosam indicat. Nullum harum specierum specimen unquam vidi, et cum non indicatum sit, a quo et ubi collectae sunt, В. |. easdem recipere nolui, sed ulteriori observationi commendo.
d. Avenaceae.
CXXX. VAHLODEA Fries.
2324. У, atropurpurea Fr., Rink 1. с. р. 114! Aira atro- purpurea Wahlenb., J. Vahl Sched. impr.! A. alpina Fl. Dan. tab. 961! (non L.).
Geogr. Udbr. Nordvestl. Amerika, arkt. Rusland, Skandinavien til Lapland og Finmarken.
Obs. In schedulis impressis beat. J. Га indicatur, lectam esse hane plantam circa lat. bor. 64°10/ 9: in vicinio coloniae Godthaab. Etsi nullum ibi lectum specimen in herbario Hauniensi adest, non dubito, quin accuratissimus Vahl plantam a se loco, indicato lectam recte determinavisse, tanto magis cum, considerata distributione ejusdem geographica, suspieari fas esset, eandem quoque florae Groenlandiae civem esse.
CXXXI. AIRA L. (excl. sp.).
325. А, flexuosa L., Rink |. с. р. 114! Fl. Dan. tab. 157; Deschampsia alba (М. Vahl) R. & S. Syst. Il, 688, Steud. Gram. p. 220!
В. montana Trin.; Aira montana L., Fl. Dan. tab. 1322! panicula angustiore, spiculis majoribus magisque intense colo- ratis.
7, glomerata Lge. paniculae effusae ramulis plerisque 3—5, spiculis dense glomeratis terminatis, culmo e folii supremi axilla ramoso. (Monstrositas forsan potius’ quam varietas).
Paa lorre, solaabne Steder i de lavere Bjergegne og Kystlandel, ГУ. Grønl. meliem 60°8‘ og 65° 30° hist og her, og i ©. Grenl.: Øen, Aluk, Nenese (V.)! — Д, med Hovedformen hist og her i V.Gronl.: Øen Nanortalik (V.)! Kakortok (Korn.)! Kugsuk og Kapi-
163
silik i Baals Revier (V.)! 0. Gronl.: Ujarasarsuk i Prins Christians Sund (V.)!.— у, Ivigtut.(Korn.)! 2.
Geogr. Udbr. Labrador, Canada, Sibirien, Kaukasus, hele Evropa, Færgerne, Island.
Obs. Nomen A. albae (M. Vahl?) Spreng. Syst. 1, р. 278; Steud. Gram. р. 220 (Deschampsia alba R. & S. II, 688) e flora Groenlandiae delendum erit. Саше enim examinato specimine in herbario beat. С. А. Agardhii ita designato «Deschampsia alba Rom. p. 688, s. n. Airae albae Vahl mser. accepi», nihil aliud esse inveni quam A. flexuosa L., statu juvenili lecta. Specimen hoc, quod mihi benevole ad inspiciendum misit cel. J. С. Agardh, et quod descriptioni Roemerianae inserviit, ne minimä quidem nota distinguere valeo ab А. flexuosa typica. Descriptio Steudelü |. c., pro more diffusa et parum characteristica, cum specimine suppetente haud exacte convenit. Folia enim caulina dieuntur «scaberrima», sed revera non nisi apice scabriuscula sunt, quod in A. flexuosa quoque videre licet. Re- liqui characteres in descriptione indicati perfecte cum A. flex. conveniunt, nisi quod rami paniculae dicuntur erecti, 5—7 in quoque verticillo, sed in specimine modo 2—4 in verticillis adsunt, erecti quidem, sed solummodo propter statum juvenilem paniculae. Suspicor, si M.Vahl, qui vulgo ut nominis autor citatur, revera hane plantam viderit et descripserit (quod valde dubium esse videtur, cum nec in herbario ejus adsit, nec descriptio in manuscriptis Vahlianis data sit) hoc nomen fuisse mere provisorium.
326. A. (Deschampsia) alpina L., Rink 1. с. p.114! Fl. Dan. tab. 1625! Deschampsia alpina В. & 5. Syst. 2, р. 686.
2, vivipara, Aira vivipara Steud.
Paa fugtige Steder i de lavere Bjergegne; i V. Granl. mellem 60° og 66°50! ikke almindelig: Frederiksdal, Igaliko-Fjord (V.)! Frederikshaab (Walk.) , Godthaab (Wormskj.), Holstensborg (Th. Fr.) ! 0. Gronl.: Ivimiut, Gen Aluk,- Nenese, Kekertak (V.)! (Næsten alle gronlandske Expl., som jeg har undersogl, hore til Formen В). YU.
Geogr. Udbr. Spidsbergen, Island, Færøerne, Skotland, Skan- dinavien, Finland, arkt. Rusland.
327. A. (Deschampsia) brevifolia R. Br. Suppl. Parr. voy. p. 291 (Verm. Schr. 1, p. 426!) Buchenau et Focke 1. с. p. 54! Simplex, erecta, glabra, 3—5-uncialis; foliis infer. invo- luto-subulatis, strictis, 1—1!/2‘“ longis, vagina ipso folio bre- viore, ligula oblonga, lacinulata; folio super. brevissimo, vagina elongata laxiuscula; panicula coarctata, lanceolata, fusco-pur-
purascente, -ramis semiverticillatis, pedicellis laevibus; spi- thle
164
culis 2—3-floris cum rudimento pedicelliformi flosculi abor- tivi, glumarum valvulis subaequilongis, lanceolatis, acutissimis, scariosis, 1-nerviis, arista stricta, paleam inf. 5-nerviam, apice eroso-multidentatam, basi barbatam subaequante.
Hidtil ikke funden i У. Grønland. 1 @.Gronl., hvorfra den allerede er angivet af Sabine, ere faa Exemplarer fundne ved Cap Philip Broke (C. og P.).
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Unalaschka, Kamtchatka, arkt, Sibirien, Novaja Zemlja.
Obs. 1, Non confundatur haec species cum 4. caespitosa var. brevi- folia Hartm. (Fl. Dan. tab. 2944) in Suecia, Norvegia et ins. Faeroensibus observata, quae statura elatiore, foliis planis, arista flexuosa etc. a nostra recedit.
Obs. 2. A. caespitosa L. indicatur e Groenlandis orientali (J. D. Hook. l. c. p. 237), neseio autem, cujus autoritate, cum neque a Scoresby v. Sa- bine, nec a Buchenau et Focke indicata sit. Ulterius igitur inquirenda!
CXXXII. TRISETUM Beauv.
328. Т. subspicatum (L.) Beauv., Rink |. с. р. 114! Аша spicata Fi. Dan. tab. 228! Scoresby’s List.; Trisetum airoides Richards.
Gronl. Navn: «Ivik-arnartait» Pfaff («Ivik» plur. «Igfit», er et almindeligt Navn for Gr&s (Rink, Kleinschmidt)!
Abunde variat, culmis gracilibus v. robustioribus, a 3“ ad 10” longis, foliis latioribus, planis, у. angustioribus, sub- complicatis, thyrso laxiore, elongato-cylindrico v. densiore et breviore, fere ovali, indumento denique parciore v. densiore, brevi v. longiore. Formae seorsim notandae sunt sequentes:
a, compactum nob. Robustius, thyrso densifloro. |
В, laxius nob. Gracilius, thyrso lanceolato, laxifloro.
у, villosissimum nob. Tota planta, impr. culmus, densis- sime villosa, pilis culmi et vaginarum deorsum spectantibus, diametro culmi subaequilongis.
Paa torre, ufrugtbare, solaabne Steder, iagttaget indtil 4000' over Havet, almindelig udbredt overalt, saa vel ГУ. som i ©. Gronl.
the
165
— А, Holstensborg (V.)! 7, Sermilik (Bredefjord) i Julianehaabs Distr. (Korn.)! Gl. Egedesminde (Jensen)! %. Jul.—Sept.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, Sibirien, arkt. Rus- land, Lapland, Finmarken, Norge, Island, Spidsbergen, Syd-Evropas Alper, Kaukasus,
Obs. Т. Groenlandicum Steud. Syn. Gram. р. 228! ita descriptum: sradice fibrosa repente, culmo erecto validulo (!/,.—1‘ 1.) cum vaginis totum culmum tegentibus foliisque planis, lanceolatis (2—3 1., 1/2—1/ lat.), velu- tino-pubescentibus, panicula dense contracta, oblonga (1—2?/2‘ 1.), radiis brevibus, solitariis v. subternis, spiculis oblongis, subtrifloris; glumis parum inaequalibus, carinatis, ovatis, concavis, obtusiusculis, floseulum infimum subaequantibus; flosculorum rachi pilosa, palea inf. dorso herbacea, mar- gine membranacea, apice acutiuscula, brevissime bisetulosa, infra apicem aristata, arista flosculos excedente subpatule scabra, valvula super. hyalino- membranacea inferioris longitudine, apice breviter bifida» (Steud. I. с.) e Groenlandia sine loco speciali indicatur (Steud.). Specimen Breutelianum hoc nomine designatum, secundum quod verosimiliter descriptio Steudeliana confecta est, in herbario Th. Friesii vidi, sed hoc omnino cum T. sub- spicato convenit, et ne levissima quidem differentia mihi obvia fuit.
e. Festucaceae. CXXXIII. DUPONTIA БВ. Br.
329. В. psilosantha Rupr. Symb. pl. Ross. р. 64, tab. 6; Ledeb. Fl. Ross. IV, р. 386; Rink 1. с. p.114; Fl. Dan. tab. 2521 !
Genus eximium, glumis flosculos excedentibus ad Avena- ceas, palea inf. mutica v. ex apice aristata ad Festucaceas accedens, et hasce tribus quasi connectens, generi Arctophilae imprimis affine. Species nostra paleà inferiore acuta et saepius ex apice breviter aristata, dorso glaberrima distinguitur à D. Fischeri В. Вг., cujus palea inf. mutica, obtusiuscula, dorso pilosa, et quae, iisdem regionibus obvia, in Groenlandia quoque inquirenda erit.
I fugtig Lergrund; i У. Gronl. mellem 70° 40° og 69° 20° meget sjelden: Kaersok у. Umanak (V.)! Igdlutjait paa Disco (Th. Fr.)!
%. Jul.—Aug. Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, arkt. Rusland, Spidsbergen,
166
Obs, In Groenlandia maxime boreali etiam diligenter inquirenda Pleu- ropogon Sabinei В. Br. Verm. Schr. I, р. 421, Hook. Bor. Amer. И, р. 249, in insula Melvillei et ad Fury Beach pr. Smiths Sound (82°) observata.
CXXXIV. CATABROSA Fries.
330. €. algida Fries. Mant. 3, р. 174! Rink |. c. p.114! Phippsia algida R.Br. Verm: Schr. 1, р. 412! Agrostis algida Soland., Wahlenb. Fl. Lapp. р. 25, tab. 1; FI. Dan. tab. 1505!
Gramen typice nanum (1—2-pollicare), sed е Groenlandia specimina majora adsunt quam e reliquis speciei stationibus: specimina ad Godhavn lecta 6—7“ alta vidi, ad Egedesminde 6—8 pollicaria legit el. Berggren.
Paa fugtig, især leret Jord, ved Bredden af Søer, bemærket indtil 1500° over Havel, i У. Grønl. funden sporadisk indtil 76° og navnlig ikke sjelden mellem 72° 48' og 60°: 0. Grønl.: Sabines © (С. og P.), Nenese (V.)! © eller 24. Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. . Arkt. Amerika, 0$. og arkt. Sibirien, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken, Norge, Spidsbergen.
? 331. €. aquatica Beauv. Agrost. р. 97, tab. 19. Aira aquatica L. Fl. Dan. tab. 381.
Ad Sukkertoppen Groenl. occid. a Kane lectam indicat Durand (pl. Kaneanae), sed nullo alio loco Groenlandiae lecta esse constat. Cum specimina Kaneana non viderim, indica- tionem ex autopsia confirmare nequeo. Cum vero species in Islandia, Finmarkia et Lapponia occurrat, haud improbabile videtur, eandem quoque Groenlandiae civem esse.
CXXXV. COLPODIUM Trin.
332. €. latifolium В. Br. Verm. Schr. 1, p.414! Fl. Dan. tab. 2341! Catabrosa latifolia Fr. Mant. 2, p.173! Arcta- grostis latifolia Ledeb. Fl. Ross. IV, p. 434.
Stoloniferum; culmo 1— 11/5 pedali; foliis caulinis brevibus latisque, ligula truncata, lacera; paniculae ramis brevibus, ante et post anthesin contractis; spiculis I-floris v. cum rudimento floris 2%, rarius bifloris; paleis subaequilongis, basi callosis,
167
superne herbaceis, punctato-puberulis; stylis plumosis. Sta- mina indicantur 2 (Hartm.) у. 3 (В. Br.), saepius 3 vidi. Speci- mina Groenlandica humiliora et panicula breviore, magis con- tracta, atroviolacea instructa sunt quam quae ex Finmarkia vidi.
Paa fuglig Grund i de lavere Fjeldegne; ГУ. Gronl. sjelden og kun funden mellem 72°48‘ og 70°: Langoen ved Upernivik (V.)! Atanikerdluk (Th. Fr.)! Sakkane у. Ritenbenk (V.). ®.Gronl.: Cap Broder Rus, Fr. Josephs-Fjord (С. og P.). %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, ostl og arkt. Sibirien, arkt. Rusland, Lapland, Finmarken.
CXXXVI. ARCTOPHILA Rupr.
333. A. effusa Lge. adnot. ad Fl. Dan. tab. suppl. 126! Poa pendulina Fl. Dan. tab. 2343! Colpodium pendulinum Led. Fl. Ross. IV, 386! (non Glyceria pend. Laestad., Fl. D. suppl. tab. 126).
Satis superque differt planta groenlandica, in Fl. Dan. 1. с. nomine Poae pendulinae divulgata, a Glyceria pendulina Laest. vera, Lapponiae tornensis et rossicae incola, statura humiliore, foliis brevioribus, culmo erecto (nec apice nutante), ramis de- flexis, in verticillo 1—2, raro 3, flosculis in spicula 2—3 (nec 3—6) minus laxe dispositis, glumis obtusiusculis, spicula parum brevioribus etc. Botanici plures (J. Vahl, Fries, Lede- bour etc.) has 2 species, inter se valde dissimiles, infauste junxerunt, quare plantam groenlandicam 1. с. nomine novo designare coactus sum.
Paa fuglige Sleder i V. Gronl. mellem 64° 10° og 65° 20‘ meget sjelden: Sukkertoppen, Godthaab (V.)!
CXXXVI. GLYCERIA В. Br.
334. 6. Borreri Bab. (sub Sclerochloa) Fl. Dan. tab. 2882! С. conferta Fr.. Mant. 2, р. 10! Caespitosa, multicaulis, pallide v. laete viridis; culmo
erecto v. geniculato; foliis planis, latis, flaceidis, apice cucul-
168
lato-involutis, vagina ampla, ligula protracta; panicula- aequali, densa, rachi tereti, ramis verticillorum 3—5 brevibus, superne saltem hispido-scabris, fructiferis erecto-patulis, spiculis ovali- bus, 4—6-floris, floribus mox deciduis; palea inf. basi pilosa, trinervia, late bidentato-emarginata.
Ved V. Grønlands Havbredder, kun iagttaget ved. Fiskernæs
(Holb.) ! Geogr. Udbr. Island, Storbrittanien, Sverige, vestl. Evropa.
Obs. Vix dubium est, Sclerochloam Borreri Bab. et Glyc. confertam Fr. esse synonyma, non obstante quod singuli characteres ab autoribus vario modo indicantur. Sie Babington et Crépin recte monent, plantam esse caespitosam, nec stoloniferam, uti Fries G. confertam suam descrip- serat. Ligula protracta. est, nec brevis, truncata, ut Babingt. indicat, Bene a reliquis Glyceriis haec species, ad littora praecipue Europae borealis cre- scens, distincta est, sed raro occurrens.
=
335. 6. vaginata Lge. Fl. Dan. tab. 2583! G. conferta J. Vahl sched.; Lge. in Rink 1. с. р. 114 (non Fries)!
Dense caespitosa; culmo ad basin !—2 nodis geniculato, articulo superiore elongato, fere ad paniculam usque vaginà ampla, folii lamina multo longiore incluso; foliis mollibus, an- guste linearibus, laevissimis, glaucis, planis v. siccatione invo- lutis, ligula brevi, obtusa; panicula laxa, ramis subgeminis, capillaribus, ante et post anthesin erectis; spiculis laxe 5—-6- floris, glumis ovatis, obtusis, inferiore duplo breviore, palea inf. concava, obtusissima, obsolete 5-nervia, basi pilosiuscula, super. paulo longiore, truncata, apice eroso-ciliata.
Ved Havbredderne og paa fugtig Sandjord nær beboede Steder, hist og her ГУ. Gronl., iagliaget mellem 72°48° og 68°: Uper- nivik, Umanak (V.)! Godhavn (Berggr.), Jakobshavn (R. Br.)! Tasi- usak-Fjord, Sydostbuglen у. Chrislianshaab, Egedesminde (Berggr.)! 9. Jul.—-Aug. (Ikke bemærkel i Syd- eller Ost-Gronland.)
336. 6. maritima (Gort.) Wahlb. Fl. Gothob. р. 17, Fl. Dan. tab. 2823!
8, virescens Lge., gracilis, 4-—9” 1., surculis sterilibus
paucis, erecto-adscendentibus v. nullis, foliis longioribus et
169
laxioribus quam in a, culmis basi geniculato-diffusis, panicula virente, tenui et contracta, ramis fructiferis valde adpressis.
7, arenaria E. Fr. Mant. 2, p.9! culmis basi stolonibusque elongatis saepe radicantibus, foliis filiformi-convolutis.
Ved Havbredder i У. Gronl. mellem 60° og 61°, Hovedformen sjelden: Tasermiut-Fjord (V.)! Д, hyppigere: Igaliko (V.)! Juliane- haab (Holb.)! Kangek (Cap Egede) (Korn.)! 0. Gronl. ved Ujara- sarsuk (V.)! 7, Tasermiut-Fjord, langstrakte Udløbere uden Blomst (V.)! Dr. ЛИ. Aug.
Geogr. Udbr. Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Kaukasus.
337. 6. arctica Hook. Bor. Amer. Il, р. 248, tab. 229 (9); G. maritima var. palustris (Fr. Mant. 2, p. 8, And. Gram. Scand. р. 56) Fl. Dan. tab. 2582! G. festucaeformis J. Vahl Sched. impr.! Rink |. с. р. 114! (non Heynh.).
‘Caespitosa, 1— 11/2‘ longa, culmis е basi geniculato ad- scendentibus v. erectis, rigidis (v. rarius laxiusculis); foliis planis, exsiccando involutis; panicula ampla (ad 6“ longa), rachi inflorescentiae scabro, ramis firmis, erecto-patulis (raro divaricatis), ante et post anthesin adpressis; spiculis majusculis 5—8-floris, glumis acutiusculis, infer. duplo breviore; palea inf. 3—5-nervia, obtusa, apice eroso-denticulata. Var.:
2, (ата nob. (G. arctica Hook. |. c., ex descriptione) Dur. pl. Kan. N. 97 (ex loc. nat.) foliis latioribus, planis, flaccidis, pagina superiore scabris; paniculae ramis infer. 2—3 in verti- cillis, post anthesin divaricato-reflexis; spiculis variegatis, 6—8- floris.
7, capillaris nob., culmis flaceidis; foliis elongatis, angu- stis, planis, supra laevibus; panicula nutante, ramis longius- culis, capillaceis, flexuosis, 2—3 in verticillis, defloratis erecto- patulis, inferne longo spatio nudis, spiculis laxe 5—6-floris, viridibus.
9, dasyantha nob., rigidiuscula, praecedentibus humilior, palea inf. e basi ad medium dorso lateribusque pubescente, basi (Poarum instar) longe lanata.
170
Species polymorpha, praecedenti affinis et forsan non nisi ejusdem varietas, tamen modo crescendi, statura elatiore et pluribus characteribus videtur distinguenda. Nomen G: arc- ticae Hook. adhibui, cum descriptio (l. c. p. 248) satis bene nostrae plantae respondeat; observari tamen debet, figuram (Bor. Amer. tab. 229) evidenter ad specimen macrum et nondum - plene evolutum factam esse. Suppositionem (in textu ad Fl. Dan. tab. 2582), plantam groenlandicam eandem esse cum G. maritima v. palustri Fr. adhuc bene fundatam esse censeo.
Ved lerede Strandbredder hist og her ved Vest-Gronlands Fjorde mellem 64° 20° og 67°: Ameralik-Fjord, Ikertok- og Isortok-Fjordene
у. Holstensborg (V.)! 2, ved Holstensborg (Kane, Th. Fr)! 7, Karu-
suk у. Godthaab (Rink), oO, Kugsuk i Baals Revier (V.)! %. Jul. — AUS. | Geogr. Udbr. Nordvestl, Amerika, (Sverige ?).
338. 6. vilfoidea (And.) Th. Fr. Kgl. Vet. Akad. Ofv. 1869, pag. 139, tab. 4! Fl. Dan. tab. 2883! Catabrosa vilfoidea And. Vet. Akad. Förh. 1862, p. 254!
Gracilis, glaberrima, rhizomate obliquo, foliorum fasciculos abbreviatos et flagella valde elongata gracilia emittente; foliis anguste linearibus , subcomplicatis, acutis; ligula brevi, trun- cata; panicula brevi, contracta, ramis sub anthesi adpressis, defloratis erecto-patentibus, inferioribus subgeminis, super. solitariis; glumis obtusis, inaequalibus, flosculis 2—3, palea inf. ovali, obtusa, 3—5-nervia.
Ved Havbredderne i У. бгоп1. mellem 70° og 68° 20° hist og her: Atanikerdluk (Berggr., Th. Fr.)! Godhavn, Niakornak i Pakitsok-
Fjord (Berggr.), Akatout i Rodebay v. Jakobshavn (R. Br.)! Tasiusak-.
Fjord у. Klaushavn, Sydostbugten у. Christianshaab, Kangatsiak, hyppig i Aulatsivik-Fjord (Berggr.). %. Jul.—Aug. Geogr, Udbr. Grønland, Spidsbergen.
Obs. Species haec, non nisi e Groenlandia et ins. Spidsberg. hucusque cognita, modo crescendi aliisque characteribus a G. maritima recedit, etsi hujus formis quibusdam (G. maritima var. arenaria E. Fries Mant. 2, p. 9) affinis est. i
‚ра TT PE A Au
171
339. 6. Vahliana (Liebm.) Th. Fr. Vet. Akad. Öfv. 1869, р. 140! Poa Vahliana Мет. Fl. Dan. tab. 2401! Rink |. с. - p.115! Р. angustata? J. Vahl Bot. not. 1840, р. 155 (non В. Вг.).
Caespitoso - multicaulis; caulibus in radice fibrosa laxe connexis 2—6-pollicaribus; foliis flaceidis, planis, acutissimis ; ligula elongata, oblique truncata; panieula contracta, ramis verticillorum 1—2, brevibus glabris; spiculis subtrifloris, glumis parum inaequalibus, obtusiusculis, herbaceis, purpurascentibus, margine apicem versus albomarginatis; palea inf. lineari-lan- ceolata, obtusiuscula, dorso tereti, ad costas 5 puberula, supe- riore breviore bidentata.
Paa lerede, noget fuglige Sleder mellem Fjeldene, kun funden i V. Gronl. ved Niakornak nær Umanak indlil en Højde af 2000‘ over Havel (V.)! %. Juli.
Geogr. Udbr. Gronland, Spidsbergen.
340. 6. angustata (В. Br. sub Poa) Fr. Mant. 3, р. 176; Th. Fr. |. с. р. 139; -Poa angustata В. Br. Verm. Schr. 1, р. 416! Atropis angustata Ledeb. Fl. Ross. IV, р. 390.
Affinis praecedenti, a qua praecipue distinguitur culmis robustioribus, foliis rigidioribus, apice obtusiusculo calloso- contractis, ramis pedicellisque strigoso-scabris, spieulis 4—5- floris, glumis fere omnino hyalinis, valde inaequalibus, supe- riore subduplo longiore et latiore, apice denticulata. Etiam cum G. maritima comparanda, a qua tamen longius recedit.
Paa lerede, af og til oversvømmede Sleder ved Kysterne af Havel, hidtil kun funden i У. Gronl.: Disco у. Igdlutjait (Th. Fr.)! Sarpiursak (68° 31‘) ved Sydesibugten pr. Christianshaab (В. Br., Berggr.)! Angivet fra 9. Gronl. (Sabine). %.
Geogr.Udbr. Arkt. Amerika, Melville-Oen, Ost-Sibirien, Spids- bergen.
Obs. Secundum specimina tam Groenlandica quam Spidsbergensia haec species minime, ut indicat Ledebour |..c. repens et stolonifera, sed e radice fibrosa caespitoso-multicaulis est, fasciculis sterilibus adscenden- tibus immixtis. В. Brown etiam radicem fibrosam, nec stolones repentes indicat. Etsi specimina Browneana v. Ledebouriana non vidi, vix tamen dubitare licet, de eadem specie sermönem esse.
172
СХХХУШ. POA Г.
1. Caespitosae (Stolonibus repentibus nullis).
a) Annuae.
341. Р. annua L., Rink |. с. р. 115! Fl. Dan. tab. 1686!
Omkring beboede Steder i У. Gronl. sjelden og formodenlig indført: Julianehaab (V.)! og paa el ikke angivet Voxested (Wormskj.)! Tvivisomme og, som det synes, mislykkede Exemplarer, fundn& af Copeland og Pansch i 9. Grønl. anføres af Buchenau og Focke (anf. St.)! ©.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, hele Evropa.
b) Perennes.
342. VP. abbreviata В. Br. Fl. Melv. (Verm. Schr. 1, р. 417) Buchenau et Focke 1. с. p. 54! Fl. Dan. tab. 2884!
Humilis, densissime caespitosa; foliis rigidiusculis, sub- setaceo-involutis, acuminato-pungentibus, margine scabriusculis, ligula brevi, obtusiuscula; panicula brevi, simplicissima, sub- secunda, ramis in vertieillis с. 2, plerumque spiculam solita- riam, 3-—5-floram gerentibus; glumis acutis, inaequalibus ; palea inf. obovata, trinervia, puberula et inferne longius vil- losa, obtusissima v. truncata, eroso-denticulata.
Sjelden, saa vel i V; Gronl.: Asuk paa Disco (Th. Fr.)! som i 0. Gronl.: Clavering-®, Fr. Josephs-Fjord (С. og P.)! %.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika, Spidsbergen.
Obs. Specimina Groen). occid. fere spithamaea, foliis strietis, culmo subduplo brevioribus, dum specimina Groenl. orient. c. 2-pollicaria foliis valde curvatis, panicula capituliformi, vix ultra folia emergente differunt; inter has 2 formas specimina Spidsbergensia exacte medium tenent, quare membra singula hujus seriei intra speciem optime distinctam vix varietates’ dicendae.
343. P. glauca М. Vahl, Fl. Dan. tab. 964 (1790), Blytt Norg. Fl. 1, p. 119! P. caesia Sm. Engl. Bot. 24, tab. 1719; Rink 1.c. р. 115! P. aspera Gaud., Blytt 1. c. р. 121, Rink LC:
Caespitosa, multicaulis, rigidiuscula, magis minusve glau-
173
cescens, spithamea у. parum ultra; culmis laevibus (P. caesia) у. superne scabriusculis (P. aspera), articulo superiore elon- gato; foliis subdistichis, planis v. complicatis, apice curvato cucullato-contractis, ligula brevi, obtusa, folii supremi ovali- oblonga; panicula erecta, angusta, ramis brevibus, ante et post anthesin adpressis, scabris; spiculis 3—5-floris, lanceolato- ovatis; glumis subaequilongis, acutis, violaceis, albomarginatis, palea inf. 5-nervia, ad nervos sericea et basi longius lanata. Formae maxime memorabiles sunt:
2, elatior And. Gram. Scand. p. 43! Р. dissitiflora В. 5. (?) 1—2‘ altus, foliis planis; paniculae ramis longioribus magisque quam in «a effusis, с. 5—5 in verticillis.
у, pallida Lge. Dense caespitosa, pallide straminea, сае- spitibus basi vaginarum anni praeteriti reliquiis einctis; foliis angustissimis, complicatis, ligula lacera; spiculis majusculis, lanceolatis, 5—6-floris; paleis lividis, albomarginatis, cum ma- cula aurea sub apice, ad nervos sericeis, ceterum glabris.
д, atroviolacea Lge. Spithamea, rigida, fol. planis, caulino superiore patulo, basin inflorescentiae subattingente, ligula elongata; panicula virginea dense coarctata, spiculis subbifloris, glumis longe acuminatis, atroviolaceis, paleis basi viridibus albomarginatis, apice purpureo-marginatis.
Paa græsbevoxede Steder, torre Steder mellem Klipperne, alm. udbredt over hele Grønland og iagttaget indtil 1680’ over Havel, ip, Sermilik (Bredefjord) i Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! og paa flere Steder, som ikke ere angivne (Wormskj., Holb., Rink)! 7, Aulat- sivik-Fjord, 68°25‘ (Berggr.)! 0, Øen Umanak, 70°40‘ (Rink)! %.
Geogr. Udbr. Arkt. Amerika , Klippebjergene, Altaibjergene, arkt, Rusland, Skandinavien, Spidsbergen, Island, Færøerne, Stor-
brittanien, Syd-Evropas Alper.
Obs. Species valde variabilis, quam plures autores, praecipue beat. Blytt in plures s. d. species subdividerunt. Inter P. glaucam Vahl et P. caesiam Sm. (nomen serius datum) nullum gravius discrimen video, neque P. aspera Gaud. specifice distineta mihi videtur. Magis recedunt varietates supra descriptae у, et д, quae tam habitu quam pluribus characteribus a typo ita recedunt, ut facile species distinctas crederem.
344. P. laxiuseula (Blytt) Lge. Fl. Dan. tab. 2946. Р. aspera var. laxiuscula Blytt Norg. Fl. 1, р. 122, P. conferta(?) В, pur- purea Blytt 1. с. р. 124 (?).
Inter P. glaucam Vahl et P. laxam Haenk. fere medium locum tenet; a priore differt culmis brevioribus et graciliori- bus, minus strictis, laevissimis, vaginis laxioribus, -colore vix glauco, ligula protracta, obtusa, leviter lacera, ramis paniculae racemiformis brevissimis, laevibus, spiculis basi rotundatis, palea inf. obsoletius 3—5-nervia; a posteriore distinguitur foliis angustioribus, complicatis, rigidiusculis, ligula obtusa (nec acuta), palea inf. ad nervos sericeo-pilosa et basi longius lanata; colore spicularum atropurpureo. Cum vero P. laxa aut in Groenlandia omnino desit aut ibi saltem rarissime occurrat, non suspicari licet, nostram esse prolem hybridam, et cum differentiae a P. glauca nimis graves sint, ut pro varietate hujus habeatur, specifice distinguenda videtur. In Norvegiae alpibus quoque occurrit, nam specimina omnino similia. a Blyttio nomine P. Balfourii designata habeo (sed a P. Balfourii Parn., sec. descriptionem et specimina authentica а cl. Ba- bington communicata valde differre videtur); et in Fries herb. norm. exstat planta e Norvegia «P. aspera in P. laxam transiens» designata, quam Blytt ad P. asperam laxiusculam
retulit. Denique P. confertam 2, purpuream Blytt ex specim.
auth. a nostra discernere nequeo, dum vero P. conferta genuina Blyttii magis remota videtur.
Det eneste gronlandske Exemplar, jeg har set, er fundet ved Holstensborg (Th. Fr.)! %.
Geogr. Udbr. Grønland, Norge.
Obs. P. laxam Hank. nec а Vahlio, nec ab ullo alio in Groenlandia lectam vidi. Indicatur quidem ex ins. Disco (Walker, sec. J. D. Hook. in Proceed. Linn. Soc. 1861, p. 85), sed cum specimina non viderim, nescio, an forte planta ibi lecta ad P. laxiusculam referenda sit.
345. Р. nemoralis L. var. 1) glaucantha Blytt Norg. Fl. 1, р. 118! Р. nemoralis var. glauca Rink |. с. р. 115! | Glaucescens, 1—1'/2 pedalis; foliis planis, scabriusculis,
175
ligula brevi, truncata; panicula laxiuscula, apice subcernua, 2—3“ longa, ramis 3—4 in verticillo scabris, spiculis majus- eulis 3—4-floris, nervis paleae infer. obsoletis.
Var. 2) pallida! Рег colore paniculae pallido, ligula superiore protracta, obtusa, spiculis bifloris, palea inf. distinc- tius 5-nervia.
Paa græsbevoxede Steder indtil Alperegionen, men kun bekjendt fra У. Groni., hvor den er ikke almindelig mellem 60° og 69° 20°: Var. 1) Øen Nanortalik, Kakortok, Igaliko (V.)! Fiskernæs, Diseo, (Walk.), Akatout, ПагИек, Jakobshavn (В. Br.); 2) Ivigtut (Schiodte)! 9. Jul.—Aug. (Hovedarten ikke funden i Grønland.)
Geogr.Udbr. Nord-Amerika, Kamtchalka, Altaibjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Kaukasus.
346. P. filipes Lge.; P. trichopoda Lge. Fl. Dan. tab. 2885! (non Boiss.). P. arctica 2 Buchenau et Focke |. с. р. 55!
Dense caespitoso-pulvinata, spithamaea v. parum ultra, basi vaginis foliorum mortuorum cincta; culmis gracilibus vaginisque laevibus, foliis anguste linearibus, rigidiusculis, complicatis, apice oblique acutatis, margine scabris, ligula elongata, lacera; panicula brevi, late ovata, apice subnulante, rachi laevi, ramis semiverticillorum 1-—2 scabriusculis , deflo- ratis et fructiferis deflexis, capillaribus, flexuosis, 1—2 spi- culas gerentibus; spiculis ovato-lanceolatis, bifloris cum floris tertii rudimento; glumis lanceolatis, subaequilatis, inferiore breviore 1-nervia dimidiam, superiore 3—5-nervia ?/з spiculae partem superante; palea inf. 3-nervia, basi lana crispula cincta, dorso lateribusque undique praeter marginem hyalinum pube- rulo-villosa, palea super. aequilonga, basi praecipue ciliata.
Species habitu singulari ab affinibus aliena, Vahlodeae atropurpureae subsimilis, cum nulla alia nobis nota specie commutart potest, quare specifice distinguendam censui. P. flexuosa Weg. differt rhizomate stolonifero-repente, ligula brevi, rotundata, ramis laevibus, minus capillaribus, vix deflexis, 2—5 in verlicillis, spiculis ovatis, 2—4-floris. P. arctica В. Br.
176
ex descriptione Brownei et testibus Andersson et Blytt ух a P. flexuosa distinguenda, ad quam igitur formae a et 7 P. arcticae Buchenau 1. с. probabiliter referendae sunt. P. laxa Haenk. denique recedit a nostra foliis latioribus, planis, mollibus et laevibus, panicula racemiformi, contracta, ramis laevibus, crassioribus, post anthesin erectis (nec deflexis), spi- culis majoribus, 3—4-floris.
Paa Klipper i de højeste Bjerge nær Snegrensen, sjelden: У. Granl.: Jensens Nunatak i Frederikshaabs Indlandsis, €. 4100" over Havet (Korn.)! Ø.Grønl.: Shannon-Ø, Cap Broder Rus (С. og P.), nær Gletscherne i Fr. Josephs-Fjord. Efter Buchenau og Focke
anf. St. er den samme Plante funden paa Spidsbergen af Chydenius. Geogr. Udbr. Spidsbergen(?), Grønland.
347. P. alpina L., Rink 1. с. р. 114!
Grenl. Navn: «Ivik-Angotiteit» (Pf.).
Paa græsbevoxede, noget fuglige Steder, i Fjeldegnene шаш 1800° over Havet hyppig ГУ. Gronl. mellem 60° og 72°; 10. Gronl. hist og her mellem 60° og 61°: Ujarasarsuk, Ivimiul, Ne- nese, Kangerdluluk- og Anorilok-Fjorde (V.)! %. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Altaibjergene, arkt. Rusland, Finland, Skandinavien, Spidsbergen, Island, Færøerne, Storbritlanien, Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
Obs. Formam viviparam (Fl. Dan. tab. 807) e Groenlandia non vidi.
2. Stolonifero-repentes.
348. Р. pratensis L., Rink |. с. р. 114! P. trivialis Fl. Dan. tab. 1444; P. asperula Steud. Syn. Gram. p. 272 (ex spe- cim. in herb. Breutelii)!
Grønl. Navn: «Ivik», plur. «Igfit» (lige som flere Græs- arter).
Inter formas speciei maxime polymorphae sequentes in Groenlandia observatae sunt:
2, alpigena Blytt Norg. Fl. 1, р. 130, foliis angustis, sub- plicatis; panicula coarctata, ramis semiverticillorum 2—5,
177
laevibus, flexuosis, spiculis paucis c. 3-floris, e viridi pur- purascentibus. :
7, rigens Laestad. Act. Holm. 1822, P. pratensis var. al- pina And. Gram. Scand. р. 36. Humilior (6—8” alt.), foliis angustis, rigidis, excurvatis, panicula brevi, oblonga, oligosta- chya, ramis 2—3 scabris, brevibus, flaccidis, subflexuosis, spi- culis majusculis, 2—3-floris, violaceo-tinctis, palea inf. fere undique puberula (P. flexuosae subsimilis).
д, domestica Laestad. Act. Holm. 1822, J. Vahl in Horn. Oec. Pl. 2, р. 121, Fl. Dan. tab. 2947! P. prat. var. macror- rhiza Wahlenb. Fl. Suec. N. 109, Blytt I. с. р. 130! P. groen- landica Steud. 1. с. р. 152 (ex specim. Breut. in herb. Th. Fries!) longe lateque repens et stolonifera, culmis robustis 1—11/>' 1., foliis caulinis latis, planis scabris; panicula lata, 2—5' longa, florendi tempore effusa, spiculis late ovatis, magnis, viridi- et violaceo-variegatis (P. alpinae haud dissi- milis).
=, laxiflora Lge. Elata (с. 11/2‘ 1.), foliis planis, panicula laxa, effusa, 2—5” longa, ramis с. 2—4 in semiverticillis, flexuosis, patulis v. Subpendulis, scabris, spiculis mediocribus, laxe 3—4-floris, e violaceo viridi- et fusco-variegatis; paleis dense -villoso-puberulis. р
С, angustifolia (L.) Sm. Elata (1'/2‘ 1.); foliis 100918, flac- cidis, infer. convolutis; panicula florendi tempore patente, spi- culis c. 2-floris; palea inf. dense lanigera.
Paa græsbevoxede Sleder og især i Nærheden af Kolonierne, hyppig i hele У. Gronl. (især Formen 0) og i 0. Gronl.: Ujara- sarsuk, Kekerlak, Nenese (V.)! Д, sjeldnere: У. Grønl.: Godhavn (Rink)! Isortok-Fjord у. Holstensborg (V., Korn.)! Kingua Tining- nerlok ved Frederikshaab (Когп.)! Igaliko, Tasermiut-Fjord (V.)! 0. Gronl.: Kangerdluluk (V.)! =, Jakobshavn (В. Br.)! Holstensborg (Th. Fr.)! Kakortok (Korn.)! С, Sanerut i Nordre Stromfjord (Korn.)! Br Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Færøerne, Island, Spidsbergen (0).
12
<
178
349. P. flexuosa Wahlenb. Fl. Suec. (1824), Blytt Norg. Fl. I, р. 126; P. arctica В. Br. Pl. Melvill. (1824) Durand, pl. Kan. N. 99: Buchenau et Focke 1. с. р. 55 (excl. var. ВР. cenisia And. Gram. Scand. p. 36! Rink 1. с. p.114! FL Dan. tab. 2529 (vix All.), Р. gelida R. & S.(?); P. intermedia Steud. (ex specim. Breutel in herb. Th. Fries)!
Repens et stolonifera, culmis 4—6‘ longis, erectis, laevi- bus, foliis subcomplicatis, superiore vaginà multo breviore, vaginis latis, compressis; ligula brevi, obtusa v. truncata, in folio superiore longiore, acutiuscula; panicula erecta, ramis 2—5 laevibus, sub anthesi patulis, flexuosis; spiculis ovatis, 2—4-floris; glumis ovatis, purpurascentibus, inferiore breviore et angustiore, subenervia, superiore obsolete trinervia; palea inf. apice obtusa v. rotundata, late albomarginata, basi purpura- scente, longius lanata et secus nervos sericeo-pilosa. Variat:
P, elongata Blytt 1. с. р. 127! culmo pedali у. ultra, rachi ramulisque scabriusculis. (Formis quibusdam sp. praecedentis similis).
7, pallida Lge. foliis angustissimis, ramis scabriusculis, spiculis pallide stramineis, fusco-variegatis.
д, vivipara (P. arctica var. vivipara Hook. Bor. Amer. 2, p. 246(?), P. stricta-Lindeb. Bot. not. 1855 p. 10; FI. Dan. tab. suppl. 65; P. laxa * stricta Hartm. Skand. Fl. ed. XI, p. 499. Brevius stolonifera, spiculis viviparis.
Paa fuglige Steder mellem Klipperne, bemærket indtil 1600‘ over Havet, almindelig udbredt i У. Grøn]. mellem 81°40‘ og 62°30‘, mod $. sjeldnere; Ø. Grønl.: Nenese (V.)! — В, Disco (Rink)! i Lyngmarken (Th. Fr.)! Ameralik-Fjord (V.)! у, Christians- haab (Rink)! 0, Arveprinsens Ejland (Berggr.). %. Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, arkt. og østl. Sibi- rien, Allaibjergene, arkt. Rusland, Spidsbergen (м og 0).
Obs. 1. Nomen P. cenisiae All., quod a pluribus autt. huc, relatum est, non ad hanc speciem spectare videtur, si cum Gren. et Godr. ad P. distichophyllam Gaud., a nostra bene distinctam, P. cenisia ut synonymon ducitur. Р. arctica В. Br. vero ex consensu pl. autt. omnino eadem cum
179
nostra; utrum horum nominum praeferri debet, incertum videtur, cum uno eodemque anno (1824) publicata sunt. Specimina a cl. Berggren in Groenlandia lecta et nomine P. strictae Lind. designata non vidi; sed P- strictam solummodo statum viviparum aut P. flexuosae, aut P. laxae, ut alii censent, esse habendam, non dubito, et quidem potius prioris, quae in Groenlandia frequens est, quam posterioris, in Groenl. hucusque haud observatae. P. strieta, me judice, quod habitum attinet, magis P. flexuosae quam ullae aliae speciei similis videtur.
Obs. 2. Ulterius inquirendum; quo pertineat P. gelida В. S., Steud. Gram. p. 254, cujus descriptio haud male P. flexuosae respondet, nisi quod spieulae 5—7-florae indicantur. P. blepharachne Steud. 1. с. quoque dubia species, ad Fredriksdal Groenl. merid. lecta, sec. descriptionem probabiliter ad P. pratensem (var. 0) referenda.
CXXXIX. FESTUCA L.
350. ‘ F. ovata L., Rink |. с. р. 115! Е. Dan. tab. 2462.
В, tenuifolia (Sibth.), foliis tenuisissimis, subcapillaceis, flaceidis.
у, alpina (Gaud.) Koch, panicula ob ramos brevissimos spiciformi-contracta, spiculis majoribus quam in forma typica, atroviolaceis, arista paleà sua parum breviore.
д, vivipara (Sm.) Fl. Dan. tab. 2043, spiculis viviparis. =, hirsuta! glumis paleisque hirsutis. Specimina hujus, quae vidi, etiam spiculis viviparis instructa sunt.
* borealis! F. brevifolia R.Br. Fl. Melvill. (Verm. Schr. 1, р. 420! Rink 1. с. р. 115! Fl. Dan. tab. 2706 (non Mühl.)! cul- mis folia radicalia vix excedentibus, geniculato-adscendentibus, panicula dense contracta, subsecunda. В. Brown de hac specie sua observat: «F. ovinae forsan nimis affinis», et revera mihi videtur non nisi formam v. subspeciem borealem et de- pauperatam F. ovinae sistere, quae propter clima frigidum et breve vegetationis tempus humilior evadit, et nominatim culmis brevioribus instructa est. Nomen specificum saltem impro- prium, quia neque folia radicalia neque caulina breviora sunt quam in F. ovina typica, potius, comparata cum culmo, longa dicenda sunt. Specimina quoque haud pauca intermedia vidi,
12°
180
et observandum est, omnes stationes, ubi haec forma lecta est, tam intra quam extra Groenlandiam, in extrema septentrione sitas esse.
Paa tørre Steder i Bjergegnene hist og her, især ТУ. Granl. fra 80° til 60°. В, sjeldnere: Sanerut i Nordre Stremfjord (Korn.) ! Tasermiut-Fjord (V.)! 7, ikke sjelden i У. Gronl., 0, paa samme Steder som Hovedarten, men sjeldnere: Igaliko, Kakortok (V.)! 0. Grønl. (Scoresb.), Sabine-Gen? (С. og P.), Kangerdluluk, Ivimiut, Nenese, Kekerlak (V.)! =, Sukkertoppen (Berggr.), Igaliko (Korn.)! Frederiksdal (V.)! о. fl. St. (Wormskj., Breut.)! 0. Gronl. (Sabine). * længst mod N. indtil 81° 40‘ og højt i Bjergene, indtil Snegrænsen: V.Gronl.: Niakornak, Kaersok (Rink)! Umanak (V.)! Ø.Grønl.: Clavering-Ø, Cap Broder Rus, Jackson-Ø (С. og P.)! 2%. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord- Amerika, Sibirien, Spidsbergen, Island, Færøerne, hele Evropa.
351. F. duriuscula L. Specimina groenlandica, quae vidi hujus speciei polymorphae caespitosa, foliis rigidiusculis, radi- calibus caulinisque canaliculato-involutis, panicula. subsecunda, contracta. Major omnibusque partibus validior quam praeced.
В, hirsuta (forma vivipara), spiculis pubescenti-villosis, viviparis.
Paa solaabne, oftest gresbevoxede Steder.i de lavere Bjergegne indtil 900° over Havet. У. Grønl. mellem 60° og 62°: Kakorlok, Sarkarsuil (Korn.)! Arsuk (Rink)! ©. Grenl.: Ujarasarsuk, Ivimiut (V.)! — @, Davids Sund (V.)! %: Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Sibirien, hele Evropa.
352. FP.rubraL. A sp. praeced. praecipue modo crescendi distinguenda, non enim caespites format, sed stolonifero-ramosa caules subsolitarios monstrat.
a, spiculis glabris.
В, arenaria (Osb.) Rink 1. с. p.115! Е, hirsuta Host, Fl. Dan. tab. 1627! F. sabulicola L. Duf. Spiculae dense villosae, ceterum vix a F. rubra specifice distinguenda, etenim cum hac saepe mixtim crescens.
181
Paa leret, frugtbar Grund, ved Havbredder, bemærket indtil 1000‘ over Havel i begge Former (ofle blandede) temmelig almindelig i V.Gronl. mellem 60° og 70°; 9.Gronl.: Ujarasarsuk (2), Ke- kertak, Ivimiut (a) (V.)! 24. Jul.—Aug,
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, hele Evropa, Færøerne, Island, Spidsbergen.
? №, Richardsoni Hook. Bor. Amer, II, р. 250, tab. 230, Dur. Pl. Kan. N. 102.
Durand (anf. St.) angiver den, dog med Tvivl, at være funden ved Fiskefjord i V. Gronl. (Kane). Men da den i Grønland alminde- lige F. rubra var. arenaria mangler i Durands citerede Fortegnelse, forekommer det mig ikke usandsynligt, at Exemplarer af denne kunne være anlagne for hin nordamerikanske Art, der ikke vides at være funden af nogen anden i Grønland, og jeg tør derfor indtil videre ikke optage F. Rich. blandt de grønlandske Planter.
CXL. BROMUS L.
? 353. В. Kalmii Torr. et Gray, Durand Pl. Kaneanae N. 103! B. purgans Torr. (non L.), B. ciliatus Mühlenb. (non L.) ita descripta: Culmo gracili (11/2—3/ 1.), foliis vaginisque hir- tulis, panicula simplici, parva (3—4“ 1.), ramis capillaribus, spiculis nutantibus 7—12-floris, undique dense sericeis, gluma inf. valide trinervia, Уз floris proximi longitudine, sup. 5-nervia, palea inf. 7—9-nervia, superiori multo longiore.» (Asa Gray, Steud.).
Angives at være samlet af Kane ved Sukkertoppen (Durand PI. Kan.). Jeg har ikke set Exemplarerne, men skjønt den ikke er funden af nogen anden i Grønland, .kan det dog neppe antages, al en Forvexling kan have fundet Sted.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika.
182
Ш. GYMNOSPERMAE
Fam. 51. Cupressineae Rich. CXLI. JUNIPERUS L.
354. J. alpina Clus., Fl. Dan. tab. 2739! J. nana Willd., Rink |. с. р. 121! J. communis 2, nana Hartm. Skand. Fl. ed. 11.
Gronl. Navn: «Kakitdlarnak» (V.), «Kakitdlarnakut» (Rink), «Paormakutdluk», plur. «Paormakutdluit» (Kl.).
Paa Klippegrund, bemærket indtil 1920‘ over Havel; ГУ. Gronl. hist og her mellem 60° og 67°: Frederiksdal, Øen Akia (V.)! Arsuk (Schi.), Ivigtut, Kingua Tiningnertok og Nunatak Majorarisat paa Frederikshaabs Isblink (Korn.)! Fiskefjord, Karusulik, Godthaab (Rink)! Sukkertoppen (Berggr.), Isortok-Fjord (V.)! Sarfarsuak (Overbærested mellem Nordre Stromfjord og Aulatsivik - Fjord) (Когп.)! ©. Grenl. mellem 60° og 63°50‘: Øen Kangek, Kangerdluluk, Anorilok (V.)! Nukarbik (Graah). ~h.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, arkt, Sibirien og Rusland, nordl. Skandinavien, Island, Færøerne, Storbrittanien, Syd-Evropas Alper,
183
IV. CRYPTOGAMAE VASCULARES.
Fam. 52. Lycopodiaceae Rich.
CXLII. SELAGINELLA Spring.
355. №. spinosa (Р. В.) Spring.; $. spinulosa A. Braun, Rink 1. с. р. 112! Lycopodium selaginoides L., Fl. Dan. tab. 70!
Paa græsrige, fugtige Sleder, kun funden i У. Gronl. ved Kagsiarsuk, Igaliko-Fjord (V.)! %.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Færgerne, Island.
CXLUI. LYCOPODIUM Г. (excl. sp.).
356. Ш. Selago L., Rink |. с. р. 112! Fl. Dan. tab. 104! Exsicc. in herb. P. Egede pag. 6!
Grenl. Navn: «Tugtausat» (Nordgrenl., Pfaff), «Sajun- guartok» (Sydgrenl., Pf.).
Mellem Stene paa fuglig eller sjeldnere tor Grund, i У. Gronl. almindelig mellem 60° og 71°, bemærket indtil en Højde af 4100' over Havet; ©. бгоп].: Ак, Nenese, Kangerdluluk, Serkinouk, Anoritok (V.)!
Geogr. Udbr. Labrador, arkt. Amerika, østl. og arkt, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Færøerne, Island, Spidsbergen.
Obs. Specimina Groenlandica haud raro robusta: specimina usque ad 7—8‘ longa adsunt.
357. Ш. annotinum L., Fl. Dan. tab. 137!
a, vulgare. Laete viride, ramis longioribus, foliis patulis,
argute serratis.
184
2, alpestre Hartm. Skand. Fl. ed. 2, Fl. Dan. tab. 2984! glauco- v. fuscescenti-viride, ramis brevioribus, foliis brevibus, adpressis, imbricatis, caulinis obsolete serrulatis, ramealibus . subintegerrimis (nec argute serratis).
Gronl. Navn: «Kakitdlarnaset» (Korn.).
Paa tørre eller noget fuglige Steder i de lavere Fjeldegne indtil 950‘ over Havet; Formen «a er meget sjelden: Frederikshaab (Korn.)! og paa el ikke angivet Voxested (Wormskj.)! 2, almindelig i У. Gronl. mellem 60° og 72°48'; Ø.Grønl.: Ujarasarsuk, Kangerd- luluk (V.)! 2. Jun.—Jul.
358. №. alpinum L., Rink 1. с. p. 112! Fl. Dan. tab. 79!
I Fjeldegnene funden indtil 1600’ over Havet paa tør eller fugtig Grund, hist og her i V.Gronl. mellem 60° og 70°: Frede- riksdal, Tasermiul-Fjord, Igaliko, Tunugdliarfik-Fjord (V.)! Julianehaab (Hegemann), Iviglut (Korn.)! Arsuk (Sch.), Nunatak Majorarisat у. Frederikshaab (Korn.)! Fiskefjord (Kane), Ameralik- og Kobbefjord (V.)! Sukkertoppen (Berggr.), Lyngmarken paa Disco, Nugsuak (V.)! 0. Gronl.: Ikerasarsuk, Serkinouk, Aluk, Nenese, Kekertak (V.)! Ekalemiut, Dronning Marias Dal (Graah)! %. Jul. —Aug.
Geogr. Udbr. Skandinaviens Bjerge (Hovedarten i Nord-Ame- rika, Kamtchatka, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Færøerne, Syd-Evropas Bjerge).
359. Ш. Chamaecyparissus A. Braun, Rink |. с. p.112! FI. Dan. tab. 2672! :
Paa solaabne, torre Steder kun funden ved Korsoak 60° N. B. i Tasermiut-Fjorden (V.)! 2. Jul.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Finland, Sverige, Danmark, Mellem-Evropa, Syd-Evropas Alper.
360. L. clavatum L., Rink Le. p.113! Fl. Dan. tab. 126!
Paa ufrugtbar Grund i V. Grønl. omtrent 60°: Korsoak i Taser- miut-Fjord (V.)! %. Jul.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, Nord- og Mellem- Evropa, Fergerne, Island.
185
Fam. 53. Jsoéteae Rehb.
CXLIV. ISOËTES L.
361. I. echinospora DR., Fl. Dan. tab. 2743! I. lacustris Lge. in Rink |. с. р. 112!
I Kjær, meget sjelden mellem 60° og 61° i V.Gronl.: Taser- miut-Fjord, Igaliko (V.)!
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Skandinavien til Finmarken og Lapland, Danmark, Mellem-Evropa.
Fam. 54. Юйсез L.
a. Polypodiaceae. CXLV. POLYPODIUM L. (ex parte).
362. P. Dryopteris L., Rink 1. с. р. 111! Fl. Dan. tab. 1943!
Paa skyggefulde Steder,- ГУ. Grenl. mellem 60° og 69°15‘ ikke almindelig: Korsoak i Tasermiut-Fjord, Amilsuarsuk i Agdluitsok- Fjord, Tunugdliarfik-Fjord, Igaliko, Kakortok (V.)! Julianehaab (Holb.)! Kingua Tiningnerlok у. Frederikshaab (Korn.)! Ameralik-Fjord, Kobbe- fjord, Kugsuk i Baals Revier (V.)! Godhavn (Berggr.)! 0. Gronl. mellem 60° og 61°: Nenese, Kangerdluluk (V.)! 2. Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, Sibirien, Rusland, Skandinavien, Island, Færøerne, Mellem-Evropa, Syd-Evropas Alper.
363. Р. Phegopteris-L., Rink 1. с. р. 111! Fl. Dan. tab. 1241!
Paa skyggefulde, nogel fuglige Steder, i У. Granl. mellem 60° og 65°40‘ hist og her: Tasermiut-Fjord, Amitsuarsuk i Agdluitsok- Fjord (V.)! Julianehaab (Rink)! Ameralik-Fjord, Kugsuk i Baals Re- vier (V.)! Sukkertoppen (Kane, Berggr.); ©. Grønl. i den sydligste Del: Ikerasarsuk, Ujarasarsuk, Мепезе (V.)! 2. Sept.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, Sibirien, Nord- og Mellem-Evropa, Færgerne, Island, Syd-Evropas Alper.
186
364. P. alpestre Hopp., Rink |. с. p.111! P. rhaeticum Vill. (non Linn. ex Milde Fil. Siles.), Fl. Dan. tab. 2607!
Paa fuglige, noget skyggefulde Steder i 0. Gronl. mellem 60° og 61° sjeldent: Ujarasarsuk, Nenese, Kangerdluluk (V.)! %. (Ikke hidtil bemærket i У. Gronl.)
Geogr. Udbr. Island, Finmarken, Lapland, Norge, Livland; Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
Obs. Indicatur sine loco speciali a Gieseckio: Р. vulgare L. Valde dubia eivis, in Groenlandia maxime australi diligenter quaerenda.
CXLVI. ASPIDIUM Sw.
365. А. Louchitis (L.) Sw., Rink 1. с. р. 112! Polypodium Lonchitis L., Fl. Dan. tab. 497! |
I Klipperidser, paa fuglige og oftest beskyggede Steder; V.Gronl, hist og her mellem 60° og 69° 14‘: Frederiksdal, Tasermiut-Fjord, Agdluitsok-Fjord, Kakorlok (V.)! Julianehaab (Bang)! Ivigtut (Norm.), Arsuk (Rink, Schi.)! Fiskernæs (Holb.)! Ameralik-Fjord, Kobbe- fjord (V.)! Godhavn (М. Sm.)! ©. Gronl. mellem 60° og 61°40': Ujarasarsuk, Anoritok (V.)! %. Jun.—Jul.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, Allai- og Baikalbjergene, arkt. Rusland, Skandinavien, Island, Færøerne, Skotland, Syd-Evropas Alper, Kaukasus.
CXLVII. LASTREA Presl.
366. Ш. fragrans (L.) Presl. Pteridogr. р. 76, Polypodium L., Aspidium fragrans Sw. Syn. Fil. р. 51, Rink |. с. р. 112! Polystichum fragrans Ledeb. Fl. Ross. IV, р. 514! Aspidium rigidum Fl. Dan. tab. 2187 (non Sw.).
Frondes glandulis resinosis aureis undique obtecti, quibus odor Violae totius plantae debetur, stipites et rachis paleis magnis fuscis, acuminatis dense obtecti; frons lanceolata, bi- pinnatisecta, segmentis secundariis ovalibus, obtusis, crenatis, subtus flabellatim elevato-venosis, soris dense aggregatis, pagi- nam inf. fere totam occupantibus; indusio reniformi, margine lacero. — Filicum borealium elegantissima!
187
I Klipperidser, ufrugtbare Steder i Sand- eller Lergrund, i V. Grønl. ikke almindelig mellem 70°40‘ og 67° 50‘: Umanak, Riten- benk, Disco, Pakitsok-Fjord (V.)! Jakobshavn (Pfaff)! Niakornak, Klaushavn, Øen Tareiernaluk i Aulatsivik-Fjord (Berggr.), Christians- haab (Tab. Thyg.)! Sanerut i Nordre Stromfjord (Korn.)! Isortok- og Ikertok-Fjordene у. Holstensborg (V.)! %. Jul.—Aug. (Ikke iagt- taget i O. Gran.)
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, ostl. og arkt. Si- birien (til 73°). |
207. НШ mas (L.) Presl. 1. c,, Rink}. c. р. 1121 Fl. Dan. tab. 2740!
Gronl. Navn: «Uivfak», plur. «Uivfait» (Rl.).
Specimina, quae vidi, ad formam typicam omnino perti- nent; frons 12—16” |., superne abundanter fructificans , pin- nulis crenatis.
Paa beskyggede Steder i Klipperidser, ikke almindelig: У. Gronl. mellem 60° og 61°: Korsoak i Tasermiut-Fjord, Amilsuarsuk i Agdluitsok-Fjord, Igaliko, Segliviarsuk i Nua-Fjord, Kakorlok (V.)! Julianehaab (Rink)! 0. Gronl. i det sydligste ved Ujarasarsuk (V.)! 2%. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Nord- og Mellem - Evropa, Syd-Evropas Alper, Sibirien, Kaukasus.
368. L. spinulosa (L.) 2, intermedia Milde Fil. Siles. р. 526! Г. dilatata Lge. in Rink 1. с. р. 112!
10—13 alta, frondibus breviter stipitatis, stipite c. 3 pollicari, cum rachi dense lepidoto-paleato, paleis hyalinis medio atrofuscis; fronde anguste lanceolato-oblonga, 2—3-pin- natisecta, a basi inde sorediifera; indusio et sporangiis pallide luteolis.
Gronl. Navn: «Uivfak» (ligesom flere Bregner).
Paa skyggefulde Steder i Klipperidser, bemerket indtil 300‘ over Havel; ГУ. бгоп1. hist og her mellem 60° og 65°40‘: Øen Nanor- talik, Agdluitsok-Fjord, Uperniviarsuk (V.)! Julianehaab, Arsuk (Rink)! Ivigtut (Norm.)! Itivdlia Majorarisat у. Frederikshaab (Korn.)! Kobbe- fjord” (Rink)! Tuapait i Baals Revier (V.)! Sukkertoppen (Berggr.);
188
0. Gronl. mellem 60° og 61°40: Ujarasarsuk, Nenese, Anoritok- Fjord (V.)! 2. Jul.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, Sibirien, Nord- og Metlem-Evropa, Island, Færøerne, Kaukasus.
СХГУШ. CYSTOPTERIS Bernh.
369. (С. fragilis (L.) Bernh., Rink 1. с. р. 112! Polypodium fragile L., Fl. Dan. tab. 401!
Var. lobulato-dentata Koch, Milde Fil. Eur. p. 148 fronde longe stipitato, stipite saepe fuscescente v. purpurascente; la- mina 3—4“ longa, bipinnatisecta, segmentis 1™ ordinis lanceo- lato-ovatis, acutis, infimis remotis, 2% ordinis approximatis, subconfluentibus. | : :
Var. arctica Kuhn, Buch. et Focke 1. с. р. 57! «lamina frondis pinnatisecto-pinnatifida, 1—2‘ longa, 14/3‘ lata, seg- mentis 1™ ordinis ovatis, obtusis, Ye‘ longis, 2% ordinis late ovatis, obtuse dentatis, nervis dentes adeuntibus».
Gronl. Navn: «Uivfak», «Uivfait» (almindeligt Navn for Bregner).
Paa fuglige og oftest beskyggede Sleder i Klipperidser, iagtlaget indtil 300° over Havet, udbredt overalt i hele Grønland fra 60° til 76° og lemmelig almindelig. Afarten arclica i V.Gronl.: Sakkane ved Ritenbenk (V.)! Ø. Gronl.: Clavering-Oen, Jacksons Ø (С. og P.).
07. Jul.—Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, Sibirien, Nord- og
Mellem-Evropa, Syd-Evropas Alper, Færgerne, Island.
CXLIX. WOODSIA R. Br.
370. VW. ilvensis В. Br., Rink 1. с. p.112! Polypodium ilvense Sw., Fl. Dan. tab. 21861 |
I Klipperidser, mellem Stene og Grus, som af og Ш over- svømmes, iagttaget indtil 1950’. over Havet, i У. Grønl. ikke sjelden mellem 60° og 72°48'. Ø.Grønl.: Ikerasarsuk, Ujarasarsuk, Kan- gerdluluk og Anoritok (V.)! %.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, Sibirien, Novaja Zemlia, Nord-Evropa, Island, Storbrittanien, Syd-Evropas Alper.
189
371. W. hyperborea В. Br., Rink |. с. p.112! FI. Dan. tab. 2921, fig. 2! Polypodium hyperboreum Wablenb., Praece- dente minor, sequente plerumque major, parce paleacea, seg- mentis ovatis, pinnatisectis, plerisque remotis, summis vix confluentibus.
В, pilosella Buchen. et Focke 1. с. p. 57; W. pilosella Rupr. Beitr. 3, р. 54, Ledeb. Fl. Ross. IV, р. 511! 1—2“ longa, rachi stipiteque piloso-paleaceis, nervis apicem versus incras- satis, in dentes excurrentibus. é
Paa stenet Grund og især i Klipperidser; ГУ. Gronl. mellem 72°48’ og 61° sjeldnere end foreg.: Svartenhuk, Kvinde - Øerne, Wilcox Point (Taylor), Upernivik (V.)! Tasiusak-Fjorden v. Klaushavn (Berggr.), Ivigtut (Norm.)! ®.Gronl.: Anoritok (V.)! — 2, 9. Gr. i en Højde af 700‘ over Havet ved Fr. Josephs-Fjord (С. og Р.). 2. Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Davurien, Baikalbjergene, Fin- land, Lapland, Finmarken, Sverige, Norge, Storbrillanien, Island, Syd- Evropas Alper.
Obs. Verosimiliter specimina omnia Groenlandica ad var. f, referenda
sunt, saltem quae a Vahlio ad Upernivik lecta sunt, descriptioni hujus magis quam speciei typicae respondent.
372. W. glabella R.Br. Verm. Schr. I, p. 521, Hook. Bor. Amer. 2, p.259, tab. 237! Ledeb. Fl. Ross. IV, p: 511; Fri- stedt Bot. not. 1865, p. 21; Fl. Dan. tab. 2921. |
Stipite parce paleaceo excepto glaberrima, humilis, frondis lamina lineari-lanceolata, segmentis approximatis utrinque 7 — 10 horizontaliter patentibus, inferioribus cordato -subrotundis, profunde trilobis, lobis obtusis, crenatis et marginem versus elevato-nervosis, superioribus deltoideo - ovatis, pinnatilobis, summis confluentibus.
Mellem Grus og Stene paa nogel fuglige Sleder i Bjergegnene.
У. Gronl. sjelden mellem 71° og 67°: Horse-head, Wilcox Point (Taylor), Umanak, Umanatsiak (V.)! Lyngmarken р. Disco (Th. Fr.)!
_. Christianshaab, Isortok- og Ikertok-Fjordene у. Holstensborg (V.)!
of AUS.
190
Geogr, Udbr. Nord-Amerika, Kamtchalka, Ost-Sibirien, Ural- og Baikalbjergene, Lapland, Finmarken, Obs. In Catalogo Gieseckii indicatur insuper e Groenlandia: W. Brownii Gies. W. groenlandica Gies. cum vero nullius harum specierum descriptio addita est, nec locus, ubi lectae sunt, indicatur, dijudicari non potest, an revera specifice distinguendae sunt, an, quod magis verosimile videtur, ad unam v. alteram specierum praecedentium referendae. In eodem Catalogo Gieseckii quoque enume- rantur Filices sequentes: Asplenium septemtrionale (L.) Blechnum Spicant (L.) Roth. cum vero in diario Gieseckii non indicantur, et cum hae species a nemine praeterea in Groenlandia observatae sunt, ad interim inter dubias recipiendae, ulteriori investigationi commendandae.
b. Ophioglosseae.
CL. BOTRYCHIUM Sw.
373. В. Lunaria (L.) Sw., Rink |. с. р. 112! Osmunda Lunaria L., Fl. Dan. tab. 18a! В, divisum, segmentis frondis varie divisis.
Paa gresbevoxede Steder, i Klipperidser, i V.Gronl. mellem 60° og 62° sjelden: Korsoak i Tasermiut-Fjorden, Igaliko (V.)! Kingua i Tunugdliarfik-Fjord (Korn.)! Kobbere v. Julianehaab (Giesecke), Arsuk-Fjord (Schigdte). 0. Gronl.: Kangerdluluk-Fjord (V.)! — В, ved varme Kilder р. Unarlok med Hovedformen (V.)! 2%. Jul.
Geogr, Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, QOst-Sibirien, Ural- og Baikalbjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Færøerne, Syd- Evropas Alper.
374. В. lanceolatum (Gmel.) Angstr. Bot. not. 1854, р. 68! Milde Crypt. Siles. р. 674, Fl. Dan. tab. 2922, fig. 2. Osmunda lanceolata Gmel. nov. Comm, Acad. Petr. 12, p. 516, tab. 11.
Fronde sterili tenui, sessili, pinnatim v. palmatim 3—5- secto, segmentis anguste lanceolatis, acutis, pinnatifidis v. serratis.
Paa gresbevoxede Steder i V.Gronl. meget sjelden: Kagsiarsuk og Igdlerfigsalik (61°4‘) i Igaliko-Fjord (V.)! %. Aug. Geogr. Udbr. Norge, nordl. Sverige, Lapland.
191
Fam. 55. Zquisetaceae Rich.
CLI. EQUISETUM L.
a) Hiemalia. Caules sempervirentes, simplices.
375. Е. scirpoides Michx. Fl. Bor. Am. 2, .p. 281, Milde Monogr. Equis. р. 596, tab. 35! Rink 1. с. р. 111! Fl. Dan. tab. 2923! E. reptans Wahlenb. Fl. Lapp. p. 398. Horn. Oec. Pl. 2, p. 346.
Paa fuglig Grund i de lavere Bjergegne, ГУ. Gronl. mellem 70° og 60° ikke almindelig: Disco v. Lyngmarken (Berggr.), Isortok- og Ikertok - Fjordene у. Holstensborg, Tunugdliarfik - Fjord, Kagsiar- suk i Igaliko-Fjord, Tasermiut-Fjord (V.)! 0. Gronl.: Sabines-O (enon, Pi)! of.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka, østl, Sibirien, Allai- bjergene, arkt. Rusland, nordl. Skandinavien, Spidsbergen.
376. E. variegatum Schleich. Cat. pl. Helvet. p. 27 (1807), Milde 1. с. р. 571! Rink 1. с. р. 111! В. Brown Fl. Disc. р. 24, Fl. Dan. tab. 2490!
Fugligé Steder i den nedre Fjeldregion, ГУ. Grønl. mellem 60° og 71° sjelden: Tasermiut- Fjord, Kugsuk i Baals Revier, Hol- stensborg, Disco (V.)! Kudliset (R. Br.) og Lyngmarken (Berggr., Th. Fr.)! Sakkane, Ritenbenk (V.)! Innerit (Nystrom), Niakornak у. Umanak (V.)! 2%. Jul.— Aug.
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, озИ. Sibirien, Allai- og Baikal- bjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Island, Syd-Evropas Bjerge,
b) Vernalia. Caules hieme marcescentes, steriles saltem ramosi.
377. E-arvense L., Rink 1. с. p.111; Fl. Dan. tab. 2001! Eged. Herb. p. 8. Gronl. Navn: «Tugtut nerisait» (Pfaff). Variat:
В, alpestre Wahlenb. Lapp. р. 296 (?), Hartm. 1. с. р. 546! E. riparium var alpestre Fr. Herb. norm. 8, 99! E. arv. v.
192
repens Horn. Oec. PI. 2, p. 343! Fl. Dan. tab. 1942! caulibus sterilibus e rhizomate saepe nodoso adscendentibus v. decum- bentibus, pyramidatis, internodiis adbreviatis, ramis elongatis 3—5-gonis, saepe unilateraliter flexis; scapo fertili 2—3'/2" longo, gracili: vaginis paucis (4—6) remotiusculis, inflato-dila- tatis; spica apiculata, verticillis sporiferis laxiusculis.
y, boreale Milde Monogr. p. 221, E. boreale Bong. Mem. Acad. Petrop. 1831, p. 174; semper(?) sterile, saepe elatum, caulibus erectis v. adscendentibus, ramis patentibus v. erectis, triquetris.
д, campestre Milde 1. с., Е. campestre Schultz fl. Stargard. Suppl. 1 (1859) p. 59, caule fertili valido, viridi, sulcato, basi ramoso, ramis simplicibus v. ramuligeris, rarius nullis.
Paa græsrige, sandige, ойе noget fuglige Steder; i V.Grenl. overall udbredt og almindelig mellem 72° og 60°; 9. Grønl.: Dronning Maries Dal (Graah)! Ujarasarsuk (V.)! — 2, paa magrere Grund, men lige saa udbredt som Hovedarten; у, У. Grønl. (Schum. ifølge Milde), Ø. Grønl.: Sabines Ø, Cap Broder Rus (C. og P.). д, У. Grønl. (Breulel, if. Milde), Holstensborg (Holb.)! 2%. Jul.—Aug,
Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Sibirien, hele Evropa, Kaukasus. Var. В og у især i Polarlandene og Hojfjeldene.
Obs. Varietas sub /, descripta satis memorabilis in Groenlandia aeque ac forma typica vulgaris videtur, et plurima equidem specimina fructifera vidi. Beat. Milde 1. с. var. alpestre Wahlenbg. inter formas steriles posuit, sed specimina Groenlandica optime suecicis in Herb. norm. exhibitis respon- dent, et descriptio Wahlenbergii, qui hanc varietatem a vulgari valde differentem indicat, satis bene huic respondet, etsi fertilem non vidit. Var. arctica Rupr. ex figuris et descriptione apud Milde 1. с. vix ab hace differt nisi caule fertili inferne ramis praedito, talem, formae f ceterum omnino similem vidi in ins. Disco lectam (Vahl)! Specimina varietatis у e Groen- landia haud vidi, ex descriptione parum notabilis videtur. d, cujus spe- cimen a Holboell lectum vidi, probabiliter alibt in Groenlandia occurrit, mihi non nisi forma serotina videtur, qualem tam E. arvensis quam E, Telmatejae apud nos quoque haud raro invenire contigit.
—s
195
с) Subvernalia В. Br. Caules hieme marcescentes, omnes ramosi, sed ramis tempore fructifica- tionis vix evolutis.
378. Е. silvaticum L., Rink |. с. р. 111, Fl. Dan. tab. 1182!
Paa noget fugtige Steder i Lavlandet; hist og her i V. Gronl. mellem 60° og 70°: Tasermiut-Fjord, Ameralik- Fjord, Kugsuk og Kapisilik i Baals Revier (V.)! Aulatsivik, paa Øer i Sydostbugten у. Christianshaab (Berggr.), Disco (Walk.). 2. Aug.
- Geogr. Udbr. Nord-Amerika, Kamtchatka. Qst-Sibirien, Altai- bjergene, Nord- og Mellem-Evropa, Færøerne.
Obs. Specimen ЕВ. Umbrosi Willd. adest in herbario Hornemanni, quod in Groenlandia a Vahlio lectum esse indicatur. In J. Vahlii herbario quidem adest specimen; ad Korsoak in sinu Tasermiut lectum, in schedula dubitanter ad E. umbrosum relatum, sed hoc sine ullo dubio specimen sterile majus E. arvensis sistit, et cum Vahl ceterum nec in catalogo manu scripto nec in schedulis impressis Е. umbrosum enumerat, suspicor Папе plantam in Groenlandia haud occurrere, sed specimen supra nominatum errore ut groenlandicum esse designatum.
13
194
INDEX
NOMINUM ЕТ SYNONYMORUM.
Literis antiquis familiae \
— cursivis synonyma ]
Pag Achille ste „EUER E03 102. | Aira flexuosa у. montana Trin. . —#Millefoliumr kr See 102>|)\==“montana (Ll. ar ae Agropyrum Beauv........- 155. | — vivipara Schrad. ....... а (Lo o 6 oo acre ole 155. | — spicata El. 0). ме — violaceum Horn. . . . . . .. 155. | Ajuga E LT EE — — v. virescens Lge. . . . . . 155. | — pyramıdalis Le ом HERO CS ARR ee Me 157. | Alchemilla L. .......... =— wal baw Ehe RUE 158. | — alpina L............ —salpdarsol: ео ое 166. | — montana Gies......... — arundinacea Gies. ...... 1595] —,yulgarisıL. се. mene == (ORGS ENN G95 go a oe 157. | Alismaceae В. В... me canine Teer Le ee ra 158. | Alnaster fruticosus Ledeb.. . . . у. melalenca Pong." 11583, Anus Порто о ee — — у. mutica Hartm...... 158. | — incana v. virescens Е. Mey. . — — v. pallida Rchb. . 158. | — ovata у. repens Wormskj. . — groenlandica Steud. ..... 159. | — pumila Gies 1... Sr ee = HINO, Ee SRE A ET Love repensIWoEmsk а — У: breviaristata ge. - 158. PAllope Cu nus Ly. rer = мат Win о 1593 | == alpinus О ar ee AT AM Eee er umes 162. | — ontaretieus Gies 2 2... 23% а ран ee CO 163. | ‘Seniculatus № 2 ar === We АИ ER o Do voue 163. | — — у. natans J. Vahl . . . .. = ЧИТА 1 NE 0 60 5 ea cie 165. | —rovatus Horn.) CREER — atropurpurea Wahlenb. 162.1 Alsinaceñc "Barti о = hresifolla Bi Bi... ce. 163: MAIS ne Wahlenb ое == ЕЕ er. en 164. — arctica у. grandiflora Hook. . — — v. brevifolia Hartm. - 164. | — biflora WAhlenD see == HOMO Te et. 162.2) — eroenlandieackzi. 2-2 cn een — — v. glomerata Lge. 162. — hirta v. foliolosa Wahlenb. .
designantur.
195 ©
Alsine media b... "128,00. А 272 — propinqua EI. D. . . . . . .. 24. == ROSIE) 27 ER. 50. 41.20, 15% 20: — rubella Wahlenb. . . ... .. 24. — stricta Wahlenb. . . . . . .. 25. — uliginosa (Schl.) Gaud. . . . 25: == ETS SEE EIRE 24 — — v. glacialis Fzl....... 24. — — у. Шиа (Hartm.) . . . .. 24. — — v. propinqua Richards. . 24. — — v. rubella Wahlenb. .. 24. Alyssum arcticum Wormskj. 34. — Gieseckii Horn......... 34. ОС Le." m0 ue 81. == GONE 1 В 21. CPE SEMESTRE 86. — hypnoides Lin. . м 87. Е ML Nr 87 == HATE for ha] RE MEURT de 87. Me MO Me PESTEN SEERE SENSE ERE 53: — groenlandica Gies. . . . . .. 53. ee nratensisa br. +... ВЫ + 53. — Richardsoni Hook. ...... 53. GRATOS RSS VER FEE % 53 Angelica Archangelica L. .... 68. BAntenmamiarh.Brin. CN 100. API Сато. er. ae, Stee 100. — — #, glabrata J. Vahl... . 100.
— dioica L. В, hyperborea Don. 100.
Anthericum calyculatum Fl. D. . 122. Amt hoxanthium №. |: бен 156. — ФЕ ох 156 А о иг Ва 48. == | AUNT) Cos У eee 48. — — у. glabrata Hartm. . . .. 48. Se breutelii Rehbes. Mn, в. 50. —= Holboellit Horn.... .. ..... 49. looker пе Bi: 50. Овес оо... 50. Seperoliata Сапа: Murs: oil. mr Detraea Рамо Gis) te) ea! 49. Metro лас: Став. 2 6s 49. Andutus: аа LM, Le 86. — SO DAD BIN Ns sie yo, to ВСЕ 86. Archangelica Нм... 2... 68, — officinalis: Hffm.. ....... 68. Arctagrostis latifolia Ledeb.. . . 167
Pag. re topiilaeRupn = ee о 167. = е бин BE RUE eee 167. |Arctostaphylos Spry.) 86. = alpina рт TUNER meee 86. — Uva ursi SPEER RE 86. KF: Gå SKA) aT Tay PRE ENS DD 27. = arciica HoiMeyars)s esha one 22. — eaespitosa 1. Vahl. 2. 22% — ciliata 0, humifusa Wahlenb. 27. —U@Veseekian Hor 1. UE PE 24. — groenlandica Е. Mey. . . . . . 26. Ариана. 24, |. 'рероз4ев Th. s+. +s Di 26. — propinqua Richards. ..... 24. BOSS ABTS 2..1 ВА 25. — #strtetallMichx.. A. и 25. — uliginosa Schleich. ...... 25. APN el ам. пои. 6 70. — labradorica Wallr. . . . . .. 70. — maritima J.Vahl........ 7 zu sibiriea® Burez N FRE 70. ода" В. Br. el SR 70. Ate: с а ARTE 103. ва HEA Мотель. оо и 103. — .angustifolia Vahl . . . . . .. 103. — montana В, alpina L. . . . . 103. ANDRE UNIS AM © о о оо rer 98. = borealis mally OPEN RER 98. — groenlandica Horn....... 98. — spithamea Pursch. . . . . .. 98. Asperifollaea Eau. a. 2: 80. ОНИ Ele 186. TO YTOANS ENES REE 186. == Lonchitis В. 2 Mr 186. — rigidum FI. D. . . . . . . .….. 186. Asplenium septemtrionale (L.) . . 190. Atropis angustata Ledeb. 21710: Azalea lapponicu L. ....... 88. — procumbens L. „2. 88. Ва Тая №. о TES EC 78. — Alpina. Re 78. Se AULA DEERE DS EET ETS SSR SEE: 79. Batrachium confervoides Fr. 54. Вова = NIE 112, ОА Won USA RERO 114.
lay
ej fe et DER af ©
Betula alpestris Fr. fruticosa 0, humilis Rehb. . glandulosa Michx. — y. rotundifolia intermedia Thom. nana I — Vv. у.
ое ая MO AGO TS Cac
intermedia Bgl.
ее wine y Bre «= skil: sibirica Ledeb...... odorata у. Frieseana Rgl. . . -- у. tortuosa В. ovata Schrank pumila J. Vahl Betulaceae Endl; : < „il. Have Blechnum Spicant (L.) Roth... Blitum Koch -- glaucum Koch Biot r ychıumIswirde sirene — lanceolatum Angstr. — Lunaria Sw.
— — y. divisum Braya Stbg. et Hpp. —Saretica. HOOK. -.-. ‘isle. : mae —iglabella В. Brite. ыыы. purpurascens (В. Br). Все... OMS ES accede] aki слове МОТ. =... Ua ana. Kalmii Ton. len Greene PUTGANS NOU AMENER
Ve N
ete fale
es a state
— pumila gv, Valli « «© + © © @ © «
STE Nej billet à а
« sliel és de fol +
Ат s * CO ICO) PO NCIS Sr СОТА
=) el se eee Wi fe
Br
Calamagrostis Adans. . . .. groenlandica Schrank Halleriana Е. D... .
— hirtigluma Steud hyperborea Lge. lanceolata Roth. ....... — lapponica Wahlenb. neglecta Ehrh.
sj ote dates
idiot eae 151% <<
phragmitoides Hartm. 3 — у. condensata Lge. . . . . v. laevigata Lge. a= 0207 eon a 0 ero oc Pseudophragmites Schrad.. . purpurascens R. Br. strigosa Wahlenb.
ere NEC: À à
Pag. | Pag. 113. Calamagrostis stricta у. borealis 113. Lacsts рр OUTRE 161. 113: | =evaria DC. . . , + +> В 162. 113.|Gallitriche L. .:. „u. ww 14. 114 | — hamulata К. „4.7.3292 296 14. 112 | == уегиа. Kat. LR 14. 112.| — — v. caespitosa Ktz. . . . . . 14. 113. | = = у. latifolia Ktz eis ES 14. 112. — — у. minima Hpp....... 14. 113. | Callitrichineae Link +... .... 14. 115. | Galluna Заз: SEERE 86. 114. | =£ vulgaris) Salisb eue et 86. 112. Campanularl. . ges 92, 114. | — linifolia Dur. . . . . . 2... 93: 111.) — Rapunculus Fi. D. ...... 93. 190. | => rotundifolia ln SEERE 93. 107.| — — у. arctica Lge 93. 107.| — — у. Langsdorffü DC. 93. 190. — — linifolia Wahlenb. 93. 190. | — — stricta Schum. . 5. : 93. 190. | — — uniflora ...... | ab sie 93. 190. = uniflora LE... set. EN EE 92. 46.| — — у. Gieseckiana DC..... 92. 46. | Campanulaceae Juss. -...... 92. 46. Gam diamine LAN EME 47. 46. | = alpina Willd. „aeg ae 47. 181. | — bellidifolia №. : 21 41.4... 47. 181. — — у. sinuata . . . . . . . ... 47. 181. | — faeroensis FLD LM aimee 49. 181. | — hastulata. Fl. D'ACTE 49. =petraea, NN ERE 49. 1592| =} pratensis, Le "CICR 48. 159. — — v. angustifolia Hook... . 48. 159, Crane x il... ea a då. 131. 159: | — adusta, Boott . dd EAN 160:| = alpina Sw... - а due 138. 162. | — ampullacea Good... . . . 152. 162.| — — у. rotundata. ее. 152. 161. | — anguillata Drej......... 142. 159. | — aquatilis Wahlenb.. . . . . : 148. 1/593) =ratratarL' LC ee 1139: 159.| — — у. rectiuscula Hartm. 139. 159. |=» bicolor Alsie ss FRR 138. 159. | — bracteata Gies. .......- 140. 160. |— Breutelü Steud.. ....... 136. 162. |-—»eaespitosas Liss MEME TERRE
Pag. Carex caespitosa Good. ..... 144 Ам. elliptica Drej: ... 4. 144 ÉMcanescens Li 44,20, CIRE 136. — — w. alpesiris Ledeb. .... 136. = — v. robusta Blytt.. sot. 136. Eeapillaris)b. Зи. 148. ey arobustiore Drej 2) 27. 148. — — У. tenvior''Drej. 1.01% .1.1: 148. = ОЕ m. AM FAUNE, 132. == chordorrhiza Ehrh. . «10000 134. — compacta R.Br.. ....... 154. = ‘concolor R. Br. li 1110 400. 144. — cryptocarpa Меу. ........ 143. — сита v. alpicola J. Vahl... 136. =— deflexa Horn... Yi. 0. 151 =— demissa Ноги: .r..-. 9.1.0. KA 149. РОСА Vera REIN 131. — Drejeriana Lge. . . . . . . .. 141. — duriuscula Mey......... 134. =—elytnoldes "г: ME 147 == festiva Dewey 2:20 134. — filipendula у, concolor Drej. . 143. — fuliginosa Sternb.. . . . . .. 139. — — v. misandra Lang... . . 139. | — glareosa Wahlenb. ...... 137 — — v. longieulmis Lge. 137. — gynocrates Wormskj...... 131. — haematolepis Drej. ...... 143. — Heleonastes Ehrh. ...... 136. — Hepburni Boott........ 131 — holostoma Drej......... 139. | = Hoppnert Boott.. . „=... à. 140. | — hymenoearpa Drej. . . . ... 153. | — hyperborea Drej. . . . . . . . 145. | — — v. paradoxa Drej ..... 145. — — v. tenuifolia Lge...... 145. ineurva Lightf.. 22, DW. 133. — Kattegatensis Fr. ....... 143. — lagopina Wahlenb. . . . . .. 135. tv. debilis' Lge. 90.7. 135. — — у. major Lge. . 135 — — v. plejostachya Drej. . 135. | бро BL DR, HN ee 135. — membranacea Hook. ..... 133. — microglochin Wablenb. 133. = misandra В: Br... 20820! 139:
Pag. Carex misandra у. elatior Lge. . 140. —= inardina Er. PH SEA, 131. —HnigritellanDrej IE Ran? 150. —10ederi"Ehrh:-. 10 Amar 149. — oligocarpa FI. D. ....... 151 — расса Юге. . ØRER FU 144. — рап!сеа ER ESSEN 149. +- — у. tumidula Laest. , . . . 149. — pedata Wahlenb. ....... 151. gels Lang +.). 008. NR 149. — Persoonü Blytt ......1. 136. == РЕЙСЕ END). EPA 133. — phaeostachya Boott . . . . .. 149. — pilulifera у. deflexa Drej. ТЕ: SNAREST О те) 50. 135. — риа 600034 ee! tie 153. HSC) UST NAPPES 150. == reducta Юге]. мия AES 141. eT HE VE 6000: 5..0 145. VAT SOS ARD SPIN MERNE 146. — rotundata Wahlenb. . . . .. 1523 Е 'elatior Lees ey net ee 152 — el: 1 VE TER DST ни. 138. резов А. YDES en deen. 133. — salina v. filipendula Blytt.. .7143. — — v. pumila Blytt . . . . .. 140. — — vw. subspathacea Шуй... 140. — scirpoideal Michg. . .. 2... 132. stars Dre Me GET DILD DE 147. == —= м ах Вов. sa 147. — stenophylla Wahlenb. 134. — — v. macilenta Ledeb. la —#stylosauMey sts nal 150. — subspathacea Wormskj. . . . 140. — — y. curvata Drej. ..... 140. — — v. stricta Drej. . . . . . . 140. — supina Wahlenb. . . . . . .. 151. — turfosa v. groenlandica Lge. 144. UNS ID ARDENNE NNE RE 132. — vaginata Tausch ........ 149. ЕР Son KA SENSE ar Dar 138. — varia В, minor Boott 151. === vesicanial Lern. 1.0.2. OU 152. EI alist ote? suet cites 153. == nt HE NRA о ао 136. AUDE ANS METRE IEEE 144.
198
Pag. Carex Wormskjoldü Horn. . . . . 132, Gassiope DE Done aie gr: 87. — hypnoides Don......... Sie — tetragona Don. ........ 87. базы ея, LAIT ивы ce 79. — (pallida К. 22. Zee Seer 79. == sibrrica, Bot Reg ears) yeh 19. Салахова т, в Ес 166. 53 а 51а Е, toasty is еее 166. — aquatica Beauv. ........ 166. —Hatrfoha И ый: seen: 167. — vilfoidea And...... Fete on ghey Merasthumel ere nie 29) rapid um es El. a wenn: Sie
— — V. caespitosum Malmgr. . 33. — — v. Janatum Lindbl. . . . . 31. — — v. legitimum Lindbl.... 31.
— — v. uniflorum Dur...... 31. —sarchieumy Eger N ee SER 31. — Fischerianum Hook’ ..... al. —= Yhırsutum GES ME LU era: 31. —latifohumal re re. ee 32. Hart ASA RE nere 31 — Jongirosire Wich... ..... 30. — semidecandrum L....... 30. | STA ine WARS Guo. doo 2 29 — viscosum Gies. ......-.. 30
— vulgatum v. alpestre Hartm. 30.
Chamaenerium Scop. .... 16 — angustifolium Spach.. . . .. 16. | — — у. intermedium Ге... ... 16. О so 4. aso bea oie 16. |
— — ‘ambiguum Th, Fr. et Lge. 17.
— — v. tenuiflorum Th. Fr. et see ere agre 17. Chamaerepes alpina В. Br. te Cheiranthus pygmaeus Adams. . 47. Chenopodium glaucum L. 107.
Chrysanthemum grandiflorum
Cineraria Lewisii Riehards. . . . 101. Golchilenriadla tes ee 34. idea LEE Et. er 36. ОНА И EL а oe в, — danica L.
Pag.
Cochlearia danica v. integrifolia BIRD. Ban tae ET lc 34. — fenestrata В: Br. Ем 36. = (= У. major, ТБ. Егор 35. — — v. minor Th. Er. ea 22 = 35 — groenlandiea LL... 2 erde. 34. 7 SAG ОЕ 39. — — у. oblongifolia ss; je 35 —joblongufolia DOME са 35. ol femals VARIE ERE 39. — tridactylites Hook. . . . . .. 35. Golpodium-Trin ss Meg 167. — Jlatilfolium В. Breit. нь 167. — pendulum Ledeb......:. 167. Comarum palustre L. ...... 3. GoptissSalisb- 22 2 per 58. ——itrifolia Заз. 2,0. 22er 58. Goralliorhiza В. ВЕ 120. — пппаа R.Br. 2. oe ze 120. — jourescens Drej sc Zus 120. | Cornaceae: DC... - 1. Fra TERRE 67. Сорос Pe 67 = SUCCICA Lia N TRE 67. Orassulaceae, DE. re 66. Cruciferae Juss 020-0 me 34. | Cupressineae Rich. ........ 182. | Cyperaceae, St. НИ... reg 128. Diaiplensiatl Sek CREER 83. —slapponica №. PCR EEE 83. Diapensiaceae Lindl......... 83. Dirabia (LE 20a ee 37. =—galgidå Adams Dre aie —salpina.L. |...) seeks) ae 37. —,— у. hebecarpa Lindbl. ... „7 3% mer V major Но EEE 37. —= — mana Hook. een ре © c ale — androsacea Wahlenb. .... 40. =sarctica J Vallee RE 43. — sy. påuci folk ров ее 44. — aurea М. Valle ее 39. А MENT EME 44. — contorta f, linearifolia DC.. 44. — согупбоза В. ВЕ. zer see 41. — — v. grandidendata Lge. . . 42. —Terassifoliau Gråt SKER 38.
Pag. Draba fladnizensis Wulf 40 — glacialis Adams. ....... 38. = МИ ar ars 42. — — y. condensata Lge. . . ... 43. — — v. hebecarpa Lindbl.. 43. — — v. incisa Lge........ 43. COTES *rupestris Hartm.. .... 43. canada a Ans 44. — — v. confusa (Ehrh.) . 44. — — у. contorta (Ehrh.) : . . . 44 — — м. flexuosa Lge. . . . .. 44. = = stricte een 44. — lactea Adams ......... 40. — — v. laevigata Fr....... 41 — lapponica DC ......... 40. — Liljebladü Wallm. ...... 39. — Muricelia Wahlenb. . . . .. 39. =5 ЗАНОВО 39. м. hebecarparLindbl:-##1:# 40. — — v. lejocarpa Lindbl. 40. — — v. Panschü В. et Е. . 40. == — irupestris В. Br; sony 43. реа Jac. AH: Ma 2 42. — Wahlenbergii Hartm...... 40 — — у. glabrata Lindbl..... 41 — — v. heterotricha Lindbl.. .. 41. — — homotricha Lindbl..... 40. DroseraceaaD Gris ес 38.
.| Epilobium alpinum L
RE fontanum Wahlenb.
of vel elite ls
alsinefolium Vill...-...<. angustifolium L. collinum Gmel
intermedium Wormskj.... . latifolium L. lineare, Mublenbiteest. 202 opacum Lehm. origanifolium Lam palustre L. — — ff, albiflorum Lehm. ... Equisetaceae Rich.......... Equisetum L ТУВЕ ML. 3 <a) sea es — у. alpestre Wahlenb. .
— v. boreale Milde campestre Milde. .
ды а ово boreale Bons ai ac. campestre Schultz reptans Wahlenb.. ..... «v. .
elle Cee te rte oO,
— =u
тратит ff, alpestre Fr... . seirpoides Michx. . . . . . . . Silvatieumie nr CIC umbrosum Willd. variegatum Schleich... . . . .
er И ТИ Л ООО
EG remis Во om oe ad в HEtiencene Kindler nn 4 ме
— integrifolia М. Vahl
En Hoetopelala LAN са 2. ÉtrencllanPursh Et. LUE 3. DinplonitiachenBr. TELE: 165. ZZhischerniäh. Вт. en. weal hoe 166
— psilosantha Rupr. ...... 165.
ITA БО Се а 154. — arenarius 0, villosus Е. Mey. 154. BiilynarSchrad. о Mae 130
Se Bellar din (А ee 130.
— SINE Et. EL 130.
Empetraceae Nutt.. .... EVE 2, S18:
Pom petyriu mi Li). 44. aan. 18.
== (NCH И OR TT CS 18.
== = i henmraphrodita 25 = 3 18. | PRObama Liste д 2 eed 14.
Bar er ONE ere Belek EVO DES Wn CEE — v. fastigiatus Lge.
— v. leucocephalus Fr
— v. pygmaeus Lge. compositus Pursh....... eriocephalus J. Vahl pulchellus DC UDOT Ее ER обе = — f, pulchellus Fr... . .. unifionus Hook. MNT Eriophorum L. angustifolium Roth capitatum Host lafifolium Hpp. .......*- polystachyon L. . : .: : . .. Scheuchzeri Hpp. . - . « . . .
allen pete
ske) и >
dar с
een СВ © С
Pag. | Г Pag. Eriophorum vaginatum L. . 129. | Glyceria arctica Hook : : 7€ 169. Buphra si an LME EN 79. |\— — v. eapillaris Lees . 95125 170. = aretica о 79.) — — y: dasyantha Lge. 1.222170, — latifolia Pursh.... ..... 19. — — м. laxan Le ar 169. =~ officinalis BREUER ZU 19..)— BorrerinBab.. MEME 168. = "a; glabréscens MIR. FO NES conferta Fr. 733 HAE 168. — — f, latifolia. . . . . : ... 79. | — festucaeformis J. Vahl . . . . 169. — tatarica Fisch.’ .. 3). 2... 79. | — maritima Wahlb........ 169. Butrema ReBra- aon мо 46. | — — №. arenaria’ Fr nie 169. — Edwardsii R.Br. :...... 46. —-" Va palustris ESEL В 169. — — v. virescens Lge...... 169. Festuca Tae EEE er 179, | — pendulina Laest. ....... 167. — arenaria Osb....... 2. 180. | — vaginata Lge... 2... 20% 168. — brevifolia R.Br......... 179. | — Vahliana Th. Pr... = 17k — ‘duriuscula Li.) „rn Ru} -180. | — vilfoidea Th. Fr. .. mm“ 170. ==) =v НИШ SR AE 180. | Gnaphalium В nee 98. — "hirsuta WOst MEET 180. | — alpinum LANE Saree 100. — FOVINAM EEE AHRENS 179; \—. — "FI: D. 5. IE 99. — — v. alpina (Gaud.).... - 179. — norvegicum Gunn. . . . ... 99. — — *borealis Lge... . . . .. 179. | — silvaticum! Dur MORE 99. vr hirsuta UE EEE 179. | — — v. fuscatum Wahlenb. . . 99. — — v. tenuifolia Sibth. . . . . 179. | — supinum L... 7... .... 99. — — v. vivipara Sm....... 179. — — у filiforme Wahlenb. .. 99. — Richardsoni Hook. . . . . .. 181. | — — v. fuscum Smrf...... 99° — rubra L.'. svn ST ae a 180.|— — у. subacaule Wahlenb.. . 99.. — — v. arenaria (Osb.)..... 180. | — uliginosam L’ 2250 0% 98. Fillees in). 29 suse alten 185. | Gramineae Juss. . . . . . . . . .. 154. FAT IE MR RE 91. pHabienaria В. Вг. CES 118. — palustre 2, minus Lge. . 92.|— albida В. Bria: J°. See 118. — захае Мех. = > 3. м: 92. | — hyperborea R.Br........ 118. — suaveolens Wahlenb. ..... 91. | — rotundifolia Rich... . . . .. 119. —=tmflorum Micha a er 91. \alianthus г... Oz 26. ——Fuliginos um Damen 22% 92. | — peploides Fr. var. diffusa . . 26. Gentiana LME, sive 82. | Halorrhageae К. Br. . . . . . . . . 13. == таптеа JL. ER EEE 822 Halosicias hr m. RER 68. — detonsa Rottb. и... 82. | =! scoticum Fr ..-. 5 68. — involuerata Rottb. ...... 82. | Heleocharis Ве Вг: г... Men 128. РИН еа Giesen и. © 83. |) palustris В: Вг. а 128. == pivalis А 82. | Helleborus trifolius L. . . . . . . 58. — quinqueflora Ved. . . . . . .. 82. Herminium Monorchis В. Br. . . 121. — serrata Gunn.......... 82. | Hesperis L...< Je 28. — 1 suleata Oed. Ad Hs 83. | — Pallasii Torr. et Gr. i... 41. Gentianeae Juss... . :. ..... 82. | — pygmaea Hook. . . . . .. .. 47. Gly ceria Rs Bre sd Selene 168.|Hieracium Dione jee 95. — angustata R.Br....... 712] = “alpinum: Erz Tasse 95.
200
Pag. Pag. Hieracium atratum L.. ..... 96. | Juniperus communis В, nana — auratum Fr......... 797 Hartin. 3) 250 ORNE 182. — calendulaeflorum Backh.... 95.) — nana Willd........... 182. == NT, BT, «hate IAE OU. s Im. Se dovmense Er. 20. Nun. 97.21,Wolbizeisi TANIA re 130. Sole PUrsh’. . re 965)? caricina Willds!! van 130. ОО: 96. = Tscorpina Wilde Rene 130. — prenanthoides FI, D. ..... 973 oem san LE 5 104. = МОМ tsi ost: HUE LE 2 96: |= Hhislandica Lil ue ne 104. — — v. depauperatum Lge. .. 97.| Biervehvona Gmel. ........ tot ааа, ро. vaut. mung 81. ааа век S.- 2818 ern) 157. | Larbrea uliginosa Hook..... - 28. — ‘odorata Fleisch. et Lind. .. 157. | Базёгеа Presl........... 186. [ОЕ Lise? Soe. sr ak, BYER Seo SS =sldtlatata.Lge! 134 3.103 187. — Imaritima Не. : «ot 28). bas 1Fllixtmas-Presl. = oh). ans 187. KO VINCANIS № % „rin. 13.| == fragrans Presl.4.4 ee <0 186. — — v. maritima Hartm. 13. — spinulosa 6, intermedia Milde 187. Holcus alpinus SW. ....... (aati yr nis ss: eu shaken 1: Hypopityeae Klotzsch . . . . . . . 54. == манто ира 2 1. | Les pisiformis Hook. зла: 1. ISUeleae ENDS. 2 Basak (eh) \eetpratensia L. . „ul ара 2. MS ORES Liye oe nen art вое... мае 89. — echinospora ОВ......... 185. — groenlandicum 0е4...... 89. — lacustris Lge. ......... 185. | — Фавуойит Ait. 9.1. we ne 89. I palustre EMA AMENER Ce 89. nc em M it 122. | — — v. decumbens. . . . . .. 89. НЕА TS. Qc our u: 124. Et Jato hun Lb. lave: $9. — arcticus Willd. ........ 124 | Lentibularieae Rich. . . . . . . .. die —— arcuatus) Wahlenb. 2. ... . 120 foo ntcdoneLy, И. лая 93. Ти s LS. AS nie 15%. | — autumnalis г. 2.0.2 93. АБО UTM №2. «+. Anas % 125. | — lividus W. et К. ....... 94. —— campestris Gies. A-DELEE 1251 = | Taragacumı Lam Mae 94. — — v. alpina B.Mey......- 126: ep ERE cos. aisha s 45. D castaneus SIN Mets MANN 123) alpine BN DIENEN ae в. = 45. — congestus FI. D... .. 2s... 126. — groenlandicum Horn... ... 45: = GIS RLEDEN Аааа 124. | Ligusticum scoticum L. ..... 68. lions nl rs listes. 124. |lliaceaery olan soo SNS 121. — pallescens Gies......... 126 BS tema. Br obs bao 120. a EN VEN PET CAC STONE 228. == cordatal RIBE NIET 120. Ss SQUALTOSUS “Ms. mme 124. | Lithospermum maritimum Lehm. 80. tri dus LV 2 ме Леда 123. Môiseleuria Desv. .13 auallar 88. ES lriglumis. Loot estimer 123. | — procumbens Desv. . . . . .. 88. = Vv. ialbescens| Lee. wen!‘ 123 Au zu TANDEM ae 125. — — у. Copelandi В. et Е. 23a FarcticamBlytirt KIRK OD Er 127. Е ... oe outs ar, 1824 I areuatar Hook Ren. ER 126. = HTC EEE ENTRE 182. | — campestris Hook. . . . . . . . 125
Luzula campestris var. Fl. D. . . confusa Lindeb. — f, subspicata Lge..... hypenboreaahapı en. minor Hook! 3:57;
— — у. melanocarpa Ноок....... multiflora Lej. — v. congesta Koch.
— у. pallescens (L.).....
©) od my ©, je) la) eve.
ДНИ ЗА, à PEER рагуога. DEN CR CNP — a, densiflora Lge.
— 0, sparsiflora Lge. . . .. spadicea E. Mey. spicatau DB. IE pel. EU: Lychnis affinis J. Vahl — alpina L. — apetala Hook........... — — у. involucrata Schldl.
— Лота El. DI ad en: Lycopodiaceae Rich. . . . . . . . » Lycopodium L. — alpinum L. — Annolnum о ee — — v. alpestre Hartm. . . .. — Chamaecyparissus A. br... . = clavatomL. „outer
— CSDAOCEROP BEN: ие Fade La Fare toits
— selaginoides L. И di; since В ODES
Малена соо, eres — Ghamomillatl ee: — inodora v. borealis Hartm
— — у. nana Hook. et Arn... — — v. phaeocephala Rupr... Melandrium Roehl == ое EEE CCR реал В. sea een. — involucratum £, affine Rohrb. triflorum J, Vahl Menyantheae Fr........... Menyanthes L. — trifoliata L Menziesia coerulea Wahlenb. Mertensia maritima Don.
Moehringia trinervia Sal.
ve Фо! © te) te юго
202 Pag 127. Moneses uniflora (L.) Рае. 127-1Montia Г нс or ЗА ЕВА 127. | == rivulariss Geli. satus ae 127. | Myriophyllum, С. 23 ae 127. | — alterniflorum DC........ 125. 125. | Nia Tid Wiss. оз. CETTE 126: >=. stricta Ш. IN ков 126. | Nasturtium R.Br........ 127. | == palustre (RicBro wise ых 125 125. | Onagrarieae Juss . . . . . . . .. 125.| Ophrys Corallorhiza L. . . . . . 125. | == condata, Ш... Ss. 5 2 eee 128. | Orchideae L.. u es Jatt 20. | Orchis hyperborea L..:.... 19; Koenig Ве: CREER 19. |— rotundifolia Pursh . . : . . 20 | Osmunda lanceolata Gmel.
20.| — Lunaria dl. ой 183. | Oxalidaceae DC. . . . . „ut. 00 183 | Oxalis Lil re 184. |—rAcetosella №. HI See 153. | Oxyeoccos Pers. EN ee tesa palustris) Pers: MERE 1845 | Otey rita Hi IAE 2 ee 184. | —1 супа. Campd. . „I "ER 183. | — | rentformis Hook: |) „es 183. |
| Papaveraceae ПС. .. Aare
1032| Рарамет Le... LR ое see 103. | = nudicaule I. atic Zus 103. | — — 6, albiflorum «wien ER 103. | — radicatum Rotth. . .. . vo. 103. | Papllienaceae 1 1 J. зле 197 Pårnassias №. ..... ee 20. — Kotzebuei Ch. et Schldl. . . 19. | — palustris var. tenuis ..... 20. .Bieldiloulanı sole - eee 20. | —Narelica"R.Br2 <0. ds user 83. — capitata Adams . . .. . $3 | — euphrasioides Steph. . . . . . 83.1 Iflammea, LIE Е 86. — groenlandica Retz. . .. . . . 80: | =thirsuta Ls. LR EEE 27. | =) Kaneir Dur. 2a nua thro PER
Pag. 85.
—e
Pag. | Pag Pedicularis lanata Cham. . . . . 76. Poa aspera Gaud. ........ 173. ey albiflorå |... 32:19 3%: % Te NE LaatusculauBlytth El = Dbangsdorffi, Fisch... 2564 77. | —!Balfourü Blytt . .1. nu 174. — — v. elatior Hook....... 77.| — ‘blepharachne Steud. . . . .. 179. ар роса» Ро Sharlene (Ms) ~ НИ oe Bho TER CURE 173: == INGÉNIERIE Сена ANA ET RE 178. = paniculataiPall. 44: .. . 74. — conferta var. purpurea Blytt 174. — ramosa Wormskj . . . . . .. 14. | — Idissitiflora В. et S. cs es Wiss ——sudetieca>Willdisiaadıa „u - Kae HlliDes" Lee: er 1575: Phippsia algida R.Br....... 166. — flexuosa Wahlenb ...... 178. NIET EN TERRE Brenn OA Ve elonsata BI EEE 178. Рю: Lina. are 0. - 155. | — — v. pallida Lge. ..... SÆNTSE — ancticum Gies. Пе asien 55. vivipara RICE 178. во осо Зав srt 86; == igelida В. (eb, SEES. sonne 178. — coerulea Gr. et Godr. .... 86. — glauca М. Vahl ........ 173. — tasifolia, Salisb. 2. u. ... » 86. | ==) Vwatroviolaceaj Tice, ОО ИЗ Pinca cm la, L. 2.1.04 Meer elation And. First: sah 173. VOS AE ss tat ZI u pallidas се. stef 173. eee aN ISG Na. M NON ре file | — groenlandica Steud. ..... 177. Pisum maritimum L........ { | — intermedia Steud... .... 118. Plantagineae Juss... . . . . . .. 68: ==Иаха Mankwe 225.8% ae 73 BE NP akse 68. |— — у. stricta Найт. ..... 178. === HTC ПО о та © 69. | — laxiuseula Lee. . . ...... 174. ==, RON ERP ET GOP ee MEMOTAIS Von glaeder 175. ATI MARTE, Bess war LAURE Co ve elaucanthagBlyttis.- pee lade ee eM оао UOT Nes (248 214% GORE SMG OUNCES rg en 175 — — v. scorzonerifolia Lam. . 63. — pendulina FI. D. ....... 167. = = Wy squamata Bld sst И ое a: 176. АУ. Wulfeni Пепе... 68. | — — v. alpigena Шуй ..... 176. В] абапещега Richio. и. 118. | — — м. angustifolia Sm:. =. 177 в Пурегоотев, Linds re 118. | — — у. domestica Laest. ... 177. AVE OAL OTM ge: ayna sr 118. TRE laxiflorat se tee a. IR a Zreminornloe, eo eae 119. — — v. macrorrhiza Wahlenb. 177. — rotundifolia Lindl-....... 119. | — — v. rigens Гаев зи 0. . Ware Platypetalum purpurascens В. Br. 46. — stricta Lindeb. ........ 178. Pleurogyne Eschh..\........ 59. „= mrchopoda Lee. ud u: 175. оао er. 5 2er 824 > Sliahliana, Limite 171. Pleuropogon Sabinei В. Br. . . . 166 Polemoniaceae Vent......... 80. Plumbagineae Juss. . . . . . . .. 104) Pol eme.n Mim, Le 2.74 oa 80. АТ sf stokes. Ae AROS 172. — coeruleum f, humile Hook. . 80. Seeappreviata R.Br... . Ба bis | humile Mille ere per 80. == MONIES! Teer lei 176. — pulchellum Besen 2 $0. ИИ о В 171. | — Aichardsoni Sab. . . . . Nissi 4808 == В FRA tie ama yy си 1722| Polygonaceae Juss... ... i. 104. CT CCR Bree Aes cee 188 оу соо PET CR re 105.
— aviculare L. у. boreale . . . 105.
Polygon. aviculare v. vegetum DC — latifolium Tourn. . . . . . . . — viviparum L. Ро уро. soerg alpestre Нрр. 2... ee. Sun: Dryopteris Lj. „u wer Filix mas L. ragransı lm. a ЗМ: fragile L. hyperboreum Wahlenb.. .
К, ЗАЛЕ te
ilvense L. Donchitis Dom к Phegopteris L. rhaeticum Vill.
RE fete) oid) 6? ae,
u (ol re) el Fe fe el Fo
Polystichum fragrans Ledeb. . . Pomaceae Bartl. 2. 2e € © Portulacaceae Juss. . . . Ротатор еее — filiformis Pers. Еее, El Е. И. heterophyllus Schreb.
ducers Vale ЕЕ Dic eS tales marinus L. pectinatus L. pusillus L. rufescens Schrad. роще сз. sak. ЗН alpestrise Halle. пе. anserinain: ро RUN — v. communis Egednit-etiGre. 2.7 grandis Lehm. <7. = groenlandica Ser. ацтеа Retz. aa ar AE crocéa= Hallet Ba Egedü Wormskj. ....... emarginata Pursh ...... fruticosar ls. "CM SORTIE Frieseana Lee M4 EE — frigida Grev. — Vill.
ri wh ere ve, tee
PCCD 22. ele hie te te) $ >
с MY
AVR
я Зее fer №, SE CAES
— R Br.
ske fe: Ик ONE (ete ©
02 KOR 6 eh he, in Wa le
мы багет ac Her AM В i
204
Pag. Е 105. | Potentilla maculata Pourr. 105.1 ==: hirta .. .., SUCHE Der 105. =) nivea: Ши SEE 185. | — — v. arctica Schld. ..... 186.| — — v. concolor Dur. . . . . . 185.| — — v. denudata Wormski. . . 187.|— — у. pallidior Wahlenb. 186. | — — v. prostrata Lehm. 2... 188.| — — у. suhquinata Lee... . . . 189. — — у. subviridis Lehm. À 188. — palustris Scop. ........ 186.|— — v. villosa Lehm. ..... 185. — prostrata Rottb......... 186. | — pulchella В. Br. : . 2.0). 186. |128 — м. elatier.) .1s AO aan 186. | 22: sy humilis (allie 12. — Ranunculus Lge........ 32. == reptans (Las ee 1116.) == retusa MILAN sh ern 117. | — Sommerfeltii Lehm. ..... 116. | — tridentata Sol. 2... „lan 117. | — Vahliana Lehm... .... SER) 116. == метла №... 28M 117.) == = Hook. „Ab Re 117.| Primiu lias ln. 20.8) eee 117.| — egaliksensis Wormskj.. . 116 | — farinosa var. Gies....... 3. — Hornemannia Lehm. . . . .. 6. | — integrifolia FI. D. . un 2. 5. | — norvegica Retz... . 11200 5. | — sibirica Jacq. ен. нь 5.| — — 2, minor Hook....... 5. |=) stricta Horn 22). зом 5. Primulaceae Vent.......... 6. Pulmonaria maritima L. 6. Pulsatilla pratensis Mill. д. в PSınola dL. ©... 22 RE BEE 8, — chiorantha Dur... ...... 5.|—-grandiflora Rad. |. : 00m 9.| — groenlandica Horn... .... ЕЕ Iminor Les: HE TONER 10. — rotundifolia у. arenaria Koch 8. | —'— У. grandiflora DOME 9. — secunda у. borealis . ‚nah 8. |= У. ЧврегзШога. se 8.| Pyrus americana DC. .....7
5:
к -
S
71.
85. 84. 84.
205
Pag, Ranuneulaceae Juss. . . . . . . .. 53. Beinmineulusı Bas“ 2) иены ть 2% era ое eee ae 58. Seatinis В. Br). ды 57. НИ Н В Laxm.- .. 2.1. side 56. — aquatilis у. arcticus Dur. .. 54. == ООС Ir... ai 57. LE rvonfervoides. (Fr.) ..\. suive, 54. | — Cymbalaria Pursh ...... Do: — filiformis Pursh :...... 57.
— Flammula y, filiformis Hook. 57.
асан SET ORE SETE SE TANTE TERRE 54 — hederaceo-proximus Gies. . . 54. — hyperboreus Rottb....... 55. — lapponicus L.>. i... ws bte. PDA ARE Lois, 55. Аа ML... ck SON 56 — Purshii 6, repens ... ... 54
— pygmaeus Wahlenb. ..... 55 propans Wier set. nose + Dan one нате. В. Br. 0... 2417 56. — Sabinei affinis Dur. ..... 55 = sulfurenus Sol. . . 1 hs us, 56 Rheum digynum L......... 105 Ва ое Ви М. ил ane 78. em Omtale Ixil sen 78. ПО. CM ein: 78. Rhodiola rosea L. ........ 66.
Seo pponicom Liu... alder. 88. BPOSACEAPSIUSS use A0 AU 2. Bnhlaceae DE 2... +: ao nie 91. RDS rn YE NES: be De — Chamaemorus|L.......°. 2. Маха. on. al ni: 2 Lb CUO ла ne A ЕО 106. Mh tetosa: Lu adhe tiara lag 106. = vAcetosella Le 24 quo: 106. — domesticus Hartm. . u... 106. RRA Deroy u... os odd cote Pee SEALE 21: Ércasspitosa (JVahl} 10% 22: Ze Einnaei Presi. lei. oasis) an MINAS) (ато ОВ). . „u. Бе 22: 54000082 (Т..) 82.1 зил 23}
eproceumbensnkh. ét tem Palle
Sagina saxatiis Wimm. .... 21.
Salicineae: Rich és ne 107. | Salix Ley sa 28. Corte 107. | sal pestris And er CCE Er = 110. =sarbusenlavthsd -4 WE staciiog 110. ый = М: humilis ar. sb 110. ——warcticar Pall! CT 109. —sarctica ВВ SE thee 108, 110. — — ff, groenlandica And. .. 109. — chrysanthos Horn. ...... 111. —# Cutleri Duck... EEE 109. —desertorum) В. Вт. 21.051. = - quitte ааа. Jon One 110. == = Vo Alpina ANNEE в 110. —# — м angustifolias +, ak 110. — — У. appendiculata Vahl . . 110. и 0ovalifoliar Anil. Ir rue 110. tn NV serieeaL And Es 110. — groenlandiea Lundstr. . . . . 108. = — у. angustifoliasAnd:). .. 109. — — у. hebecarpa And. 4125103: — — v. latifolia And....... 109. |— — у. lejocarpa And...... 109. |— — у. minutifolia And..... 109. —й— у. pusilla’ Ата. в 2.0: 109. = пеграсеа №... JENS де 107. avatar. Le endete EUR = Dappontumı le rer 110. — limosa Wahlenb. ....:.. je | — Jivida Wablenb.......... ONE — Myrsinites Инне 108. — — у. parvifolia And...... 108. = rellenlafar Deve u... trit: 107. — Uva urs Dur. ©... +. 109. Salsolaceae Moq.. . . . . - : . . . 107. Satyrium albidum L. ...... 118 Sawıftrasa Le VAT rie 59. = aizoides L..2.... EMEA peat 64. SRI GOD LA trie 65. — — v. brevifolia Engl. . . .. 65. — — v. robusta Engl. . . . .. 65. = autumnalis. |. . . . ..:... 64. — bulböfera Gunn..\. «2.1. +. 61. СЕЗОН 08а Ш aise se, +, ce see! al te 62. — — у. palmata Вагит. |... 63. — HO EN EM с. ET ECTS 61.
206
Pag. | Pag. Saxifraga decipiens Ehrh..... 62. | Salsıyımbini ulm Lise sence CREER 5 — —.v. groenlandiea Engl. .. 62. — humifusum J. Vahl. . , . : . 51. — — v. Sternbergii Engl. 63. — islandicum FI. D. . .. 47. — — v. uniflora Engl. ..... 62. | —=" officinale Scop, "PC 51. — flagellaris W. у. setigera 65. | = Sophia IL. с. „их ЕВ 51. = обоза В: Br: UN ER 60: —# Tiles: Ledebut-) ot. Reese 52. — groenlandica L......... 62. Sr bins INT RENE 12 — 'hieraciifolia W. -et iR: ». 20.7.7059.) —Samericana L. 2.258 12 — Hirculus L у. alpina Engl... 64. | — aucuparia Gies......... 12. — hypnoides Gies. . 63. | Sipiarganlulm №, Mes 116. Е mate. een 59 | — angustifolium Michx. . . . . . 116. — — v. tenuior Wahlenb. ... 60.) — hyperboreum Laest. ..... 116. — oppositifolia L......... 66. | — ‚minimum Lge 4.1: SELS — — vy. albiflora ........ 66. — natans В, tenuifolium Horn. 116. — palmata Gies...... . 63. | Spergula caespitosa J. Vahl 22. — pauciflora Sternb. ...... 60. | — nodosa L. ...... 8 23.
Ворона В. Вей. FREE 64
=) rivilariss LA HART: 61. — — м. hyperborea Engl. 62. — — v. purpurascens Lge. 62. ==! stellanis, LME 0e 60 = —v.5c0mosanboir PME EN 60, Е БН Фе О. оо вое 59 — tricuspidata Rottb ...... 64 AUIUIOTAAR EL BLAM: И: 62. Saxifragaceae Vent. . . . . . . .. 59. SICHT PISSE owen code 128. ——CACSPILOSUB iin, var een 129. Прав ID, Vt Ges Hold NE 128. — PIONS Te ES). PMR TE 128. Scrophulariaceae Lindl... .. . Au Seiduma rn PH oF 66. = GUN re: 67. — Rhodiola DG: RER sys 66 м. HEL Maphroditaven- amet 66. =P villosumy ELA 2 eier. 67. SelasinellaNSprins ar are: 183. = ОМ SOME. re 183. = SPUNUlOsa А. ВЕ. « с ch. 183. SicmieicironE. полевых. 103. —tpautiflorus Pursh 455... . 103: Silb;biallidii aa, изме (UE — procumbens L. -..... Sonn Sienne Dr RN ee ee 19 —Yacanlisek ee er 19 Silenaceae A. Br. ..... å 19
—Vsaginoides Ih. LP RAI
| —ustrieta SN aller CIE 25 Statice Armeria L..... 2... 70. | SitfelLagitia: о ео 27. == biflora ss NCA ОЕ 23. — borealis) Big. an NEE 28. ==: cerastiodes №. .. Su uk: 29, —Rdwardsw В. Bl San 29. —Velauca With не 129 — groenlandica Retz. . ..... 26. — humifusa Rottb. ....... 28. =) laeta R: Bree: ee 2 опере Gold... 2 а 29. = media М. Ss 27. — nitida Hook... ... - CEE 29} — stricta Hook... . . 0) ea — uliginosa Murr . све 28. Stenhammaria Rehb. 80. = maritima. Rehbs:a>. № 80. Sine pitiopins MIChx PES 1216 —amplexifolius DO... 121. —Vdistortus Michx. с. Arge 121. | Swertia rotata L.. ...... .. 83, —rsulcata: ВОНЬ, „er. 83. Synanthereae Rich. . . . . сана Татахасот На eee 94. — Ss alpinum NP CPI 95. — ceratophorum Ledeb. . . . . . 94.
95
— erythrospermum Andrz.
207
Pag. Taraxacum officinale Web. 94. АУ ceratophorum .”. ... - 94. — — У. lividum Koch. . . . . . 94 OV. obliguum Kit. .-.. . 95. — — v. palustre J. Vahl 94 — phymatocarpum J. Vahl ... 94 LANCER aoe alpınum Le. 3 .. els 5 53. Thelaia intermedia Alef...... 84. Thlaspi Bursa pastoris L..... 45. ОТ Е 2 20 200% 81. — Serpyllum Г. у. arctica Dur. 981. Te prostrata Horn: .... 81. Does Fåre. à 122 Вайра без, (A 123. Ованес 122 PAF 9005......... 122: И SRE (arte Яо Ls, ss ios, J'oRmetalt Jar Mes Ct Beau vr. Yo. ner: 164. — airoides Rich..:... ATEN 6 и — groenlandicum Steud. 165. — subspicatum Beauv. 164. Triticum violaceum Horn. . . . . 155. Turritis Breutelü Rchb...... 50. SLOT ОИСИ 51. 712025 ШОК... 4. Riedie 50. — О EAN ER: 50. —reirofracta Hook... 548 49. Myphaceae. Juss... 4412102. 20 2% 116. Umbelliferae Juss. . ....... 68. iret ital ES SØERNE ler 107. — EN лее FISSE SETS Te 107. Mrticacene Juss: dus 14 nec: 107. Pihrieculariaru mar ie Et: Ls == (ON US Ne cree 72. Uvularia amplexifolia L. (212 Vaceiniaceae Lind]. ........ 90. АИ Я ec eee 90. == (линии 5 35 6 S56 5 SE ONE D pubescens Pl.D.. -. .. gi. — — Wormskj. ...... 3 90
| — alpina Fzl.
. |
Vicia L.
| — apetala Fr.
— uliginosum L. — — ‘microphyllum Lge... . — Vitis idaea 2, pumilum Horn. Mano der kreeres — atropurpurea Fr. Veronica L alpina L. — v. corymbosa Horn. — v. villosa Lge. ROCIO ONS Ooo 4c saxatilis L. fil. — Wormskjoldii Schult.. . . .. Mesicamaslam. 0... anctical ik. Br . CU. EI
tete este ee. бы о tp) el nee eee Ces ULIG PORTES" jo” ET I rar Е
CRC NON CET
— canina var. montana (L.) —AMONIANnG ереси:
a) (a, CL AD с
== ЕВ Beers . Miglacede DC... Иное
— — у. albiflora
As ta toute la OND
Wahlbergella affinis Fr. . . . .. — triflora Fr Мо аня Dre arg
glabella R. Br. groenlandica Gies. ...... yperBoreaulunDir ее — f, pilosella В. et F. . .. ilvensis R. Br. pilosella Rupr.
“00 ea
Xanthium Strumarium L.
43) бо Лева
— — y. angustifolia Losteraceae
208
Alfabetisk Fortegnelse
over
grønlandske Plantenavne.
(For de med Cursiv tryktg Navne er den gronlandske Skrivemaade angivet i Tillæget.)
- Side Akulaluka see) der Me ART 65. Aningarsdsat nen. uk 84. AGIA PCN tive) crc rer в ЗИ 8 Asorut, Fl. Asorutit . . . , . .. 94. Augpalugtorsuit . . . . . « : . RO! Avalaliak sic ee: <A RH. BIER Ae Avalakisæte a 2s. « eee a: JU 112% Igfit, s. Ivik.
Issues ee MAMAN 68. Hs, VN, TETE EE мо 87. ее 5 Ua. Mot N 103. OUI EE PE ee 6. METAS Ct me MES MR RE 103. FRS В ое CNE ое 84. Ysangusak, Blg=sat. na. hile SIC ANA SEEN RER NE 120. Is amet ne es Re es 118. IN FT un Е Stok Pe 145. dl, N et SC o Den ar Tilo: А QILO ULUL a ee are ne eye. 6:
Harnartait сер MIO.
Kad Er, Se. ef ЕО
Kajausak, Fl. -sat . . . .. Oho, aoe Käketlanglek. . n.. ее 9 66. RGO Lana ее ое RRS 63. Kakitclarnaleutes =) ole © les: uel 182.
Side Kakitdlarnasæt |’. =. A ae 184. Kadeorlit Le. ЕЕ 34. Kapitdlanat,.." +... rer Here 3. Kemigusok, „190.17 „issue 107. Kigutaernak, Fl. -nat. . - . . . . 91. Kingmernak, Fl. -nat. . . . . .. 90. Kirmernat = „2.2032. AIMER 88. Кака 6. 4:0... Ho 008 19 Korsorsuak "1. « «leben yo bz: Korsuarkate ee rare Er Kortunguit. «= . o% ent... (63. Kuanek, Fl. Kuanit "4074178 68. Kuanesak . оса rn 68. Kuaniusak, Fl. Kuaniusat . . 11, 13.
Kungordlek, Fl. Kungordlit . 34, 85. Kungordlusak ..... + 2. 2.00: 83. Kunguliusak, Fl. -sat..... 341185: Kuperdlusak, Fl. -sat . ..... 105.
Wapascits. © <1 a. ES UNE 84. Milotit ела AREA > Môrsets.s tm. с ve 5. МизаЁ! ее arrene der e CR 5; Napartok Fl. Naportut . . . . .. 12. Мао ооо о Я 102
——
Side Side Nivarsiak, Fl. -siat . ...... NGOs Siangisak #2 „ee. PRISE 11: НИ Ве CC ее fess eve 31. Siarpaluk, Fl. Siarpaluit. . . . . 159. Nunangiak, Fl. -iait . . ..... 112 Sıesamiuf. = 00 Е RS 154. KStorkat-Nane&o 2 0 suet eue 80. ORNE RE Re EN SSESOMEDICS а 106. Фаза Bl. зав. 2. 3. ths 3 SOA | ИО ВО ele tees Е mene 66. (CES ORY RENNES SØM SWEET OMe ok o.oo 5 в 104. Не nie, 78. | Cant, BEKO DIE еее 114. | 7 alin. И 110. PEER SE 085140 | Teriangniausak, Fl. -sat . . ... 155. Pangnak, FL. at +... es, м 18. | Tikiusak, Fl. Sat... .... 92, 93. Paomarkusat . .. DA Cp 18. nn en: NE 83. Paormakut, Bi. ‘katit PAR CAT АХ NE 105. Paormakutdlut, Fl. -luit . . . .. 182. me, FI oath. i 66. Baonmarsoaki?. hd Rs: 70. | rite LR EE 183. Ао НЕ Я Ls TUStut-nerisait. co. «see es © 19. ne © RER ANS УИ eee 82. Pilusak 2 о 107 И RO 73. LEE ER PO 91 ment vex le 81. SAE PUD CO Kener ce mobi 183. Оо ee eue node ee ee 108. | Uivfak, Fl. Uivfait . . . .. 187, 188. Sernak, Fl. Sernat . . . . . . ,. 106. | Ukalliusak, Fl. -sat . 129, 130. SERIE MR ed ee à sane à eee 106. | Ulavnerusak, Fl. -sat 74, 76. Bersok, El. Sersut ........ ПО UV ansættes So ee ee 5.
14
210
Tilleg
om
grønlandske Plantenavne.
(Uddrag af en velvillig Meddelelse af Justitsraad Dr. Rink.)
I Oversigten over Grønlands Flora er hist og her tilføjet Planternes grønlandske Navne efter forskjellige Forfatteres Opgivelser og med en efter det Danske tillempet Retskrivning. Da imidlertid, som i Fortalen antydet, en Del af disse Navne ere usikre, idet dels den grønlandske Nomenklatur jævnlig ikke svarer til Artsinddelingen, dels hyppige Misforstaaelser have indsneget sig i de Rejsendes Gjengivelser af hvad de have hørt af Grøn- lænderne, meddeles her en Fortegnelse dels over Navne paa saadanne Planter, for hvis Vedkommende den korrekte grønlandske Skrivemaade er kjendt, dels over enkelte Plantedele. Denne Liste er for største Delen ud- draget af S. Kleinschmidts grønlandske Ordbog samt af en skriftlig Meddelelse af samme Forfatter.
Af de grønlandske Bogstaver betyder к et К udtalt som Ganelyd, og ss lyder omtrent som sj. Flertalsformen (Fl.) er den hyppigste, og for enkelte Navne den eneste brugelige *).
ägiak, udstaaende Rod af et Tre. amäk, lang Udløber af en Trærod. assorut, Blomst, særlig Taraxacum (og Leontodon).
avålakiak, Dværgbirken (Betula nana).
avalerkok, Gren.
értak, en Ært, især gule Ærter.
igdlaok, Kjærnevedet af et Træ eller Marven af en ung Kvanstængel. igssutit (FL), Andromeda tetragona.
isangussat (FL), Alchemilla alpina.
x
Om de gronlandske Navne og deres Retskrivning findes for ovrigt udforligere Be- mærkninger af Dr. Rink i Gieseckes mineralogiske Rejse i Gronland, udg. af Johnstrup, hvortil her kan henvises.
211
ivigkat (FL), smaat, fint Græs.
ivik, et Gresstraa (bruges ogsaa om Brød), i Fl. (igfit) betegner det alle Græsarter og tildels Halvgræs, deraf: igfit angutitait 9: Mændene blandt Græsarterne, Elymus arenarius
Kajaussat (Fl.), Ledum palustre. ;
Kiviut (FL), Uld eller Laad paa Vexter, særlig Eriophorum (ukal- liussat).
Kuarak, Blomsterkvast eller Frødusk, Skjærmen af Archangelica.
Kunguler (Fl. kungordlit), 1) Oxyria digyna (ogsaa sernak), 2) Coch- learia, 3) Pyrola grandiflora.
Kuperdlüssat (Fl.), Polygonum viviparum.
kakitdlarnak, еп Torn eller en tornet Plante; kakitdlarnarut, det samme og særligt Enebær
karre, en Knop, Blomsterkvast, Ax (ogsaa käverut).
kingmernat (Fl.), Tyttebær (Vaccinium Vitis idæa).
kigutaernat (Fl.), Bolleber (Vaccinium uliginosum).
Коапек, Kvan (Archangelica; i Labrador: en spiselig Tangart).
kuäniussat (Fl.), Alchemilla vulgaris.
mangok, Rod af en større Vext (ogsaa nukernak, nokarut).
mulik, et Blad, en bladet Gren.
mussat (Fl.) bruges i Julianehaab om en Plante med spiselig Rod, enten Potentilla anserina eller en Pedicularis (andetsteds ulavnerussat). Navnet er overført paa Guleroden.
napårtok, Røn (Sorbus americana); i Labrador Gran eller Fyr,
naussok, Plante i Almindelighed, især mindre, af nanvok 9: voxer frem, hvoraf ogsaa naordlåk, ungt Skud paa en Plante, og nautsiat (9: hvis Væxt man maa afvente), dyrkede Planter i Almindelighed.
niviarsiat (Fl., 9: Jomfruer), Chamænerium angustifolium.
nunangiak. Alnus repens.
orpigak, en mindre Busk.
orpik, Busk eller Træ, særligt de større Birkearter (Betula odorata og intermedia).
okaussat (Fl.), Rhododendron lapponicum.
pångnat (Fl.), Chamænerium latifolium.
paormat (Fl.), ogsaa paornat, Empetrum nigrum, dog nærmest dens Bær, medens selve Planten kaldes paormakutit (Fl.).
paormaküssuak (eller paormakutdluk), Enebærbusk.
patdlex, de større Arter af Pil (i nogle Egne kun om vissen Pil).
pilut (Fl. af pilo), Løv, Blade, særligt af Vaccinium uliginosum, som spises (pilutak, pilokut).
sérnat (F1), Syre, især Oxyria digyna.
sérnut (Fl.), Pilearterne, med Undtagelse af Salix herbacea.
siarpaluit (Fl.), visse Græsarter, især af Slægten Calamagrostis.
sordlak, Rod, bruges især om Roden af Sedum Rhodiola (tugd- ]етипак).
teriangniaussat (Fl.), Phleum alpinum.
tikiussat (Fl), Campanula.
14*
212
tugdlerunat (Fl.), Sedum Rhodiola.
tupärnat (Fl.), Thymus Serpyllum.
uivfait (Fl. af Uivfax), Brægner i Almindelighed.
ukaliussat (Fl.), Kjæruld (Eriophorum), særligt Ulden i Blomsteraxene.
ulavnerussat eller ulämussat (Fl.), Pedieularis-Arter, særlig Arter med spiselig Rod.
ümak eller umak (Fl. ümait), en levende eller frisk grøn Plante i Almindelighed.
umerdlüssat (Fl.), Loiseleuria procumbens.
I CDs un = = ae
des
communications sur le Grønland.
Troisième Partie.
Aperçu de la flore Grenlandaise par
M. Joh. Lange,
I. Préface.
Bien que le Grønland soit relativement pauvre en espèces, la végé- talion de ce pays offre pourtant beaucoup d'intérêt à la géographie botanique, car elle forme une partie notable de la flore polaire, et fournit des points de comparaison fort instructifs avec la partie septentrionale du continent de l’Amérique du Nord, avec l'Islande, le Spitzberg, la Scandinavie et même avec les flores de pays plus éloignés, comme celles de la Russie septentrionale, de la Si- bérie, des Alpes, de l'Europe méridionale etc. Par conséquent, le besoin d’une description générale de la flore du Grønland me sem- blait évident, d'autant plus que la végétation de ce pays n'était que peu connue jusqu’à la fin du premier quart du dix-neuvième siècle. Ga et là se trouvait dans des herbiers*) quelque plante gronlandaise, mais presque toujours, selon la coutume de l’époque, sans indication précise de l'endroit du vaste pays d’où provenait l'espèce en question, seulement désignée comme «trouvée en бгоп- land». Tel est le cas des espèces recueillies sur la côte occiden- tale du Grønland par les explorateurs danois MM.Raben et Worm- skjold, ainsi que des noms de plantes grenlandaises qui se trouvent dans le catalogue de Giesecke**), et des espèces recueillies
*) La collection de plantes gronlandaises la plus ancienne est peut-être un petit herbier qui se trouve dans la bibliothèque du jardin botanique, formé par Poul Egede, qui vivait en Grønland depuis 1734 jusqu'en 1740.
“) Dans le journal de Giesecke, que M. le professeur Johnstrup vient de publier, se trouvent pourtant indiqués des lieux de croissance d’une
216
sur la côte orientale par les navigateurs anglais Sabine et Sco- resby.
Le premier botaniste qui procéda méthodiquement pour explorer la flore du Grønland, et qui fit une spécification des habilats de chaque espèce et prit des notes sur les limites de leur propagation, ce ful le docteur J. M. Vahl (fils du célèbre botaniste danois Martin Vahl) qui accompagnait le capitaine Graah dans l'expédition danoise sur la côle orientale du Grønland. Vahl resta en Gran- land pendant huit ans (1828—36) aux frais du gouvernement danois, et en explora pendant cette période toute la partie danoise sur la côte occidentale, depuis 60° jusqu'à 72° 48° de latitude nord; mais, observaleur plein de soins et collecteur infatigable, Vahl ne se sentait pourtant pas de vocation pour les travaux scientifiques proprements dits, et lorsqu'il mourut en 1854, il ne laissa, outre un herbier bien délerminé et avec des désignations pré- cises, conservé maintenant dans notre jardin botanique avec des étiquettes imprimées contenant de précieux renseignements géogra- phiques, qu'un journal de voyage et quelques descriptions de plantes qui ne se prêlaient pas à la publication.
Cependant celte collection de Vahl contient d’excellents élé- ments pour former le fondement d’une flore gronlandaise. Le direc- teur actuel du commerce gronlandais, M. le docteur Rink, qui, pendant son séjour en Gronland, avait lui-même puissamment aug- mente les matériaux existants par de riches collections de plantes des diverses contrées de ce pays, m’engagea, en 1856, à composer des éléments connus de la flore gronlandaise un résumé qui pût servir d’appendice à l'ouvrage qu'il allail faire paraître. J’ac- ceplai celle mission malgré la crainte que je ressentais de ne pouvoir, faute de temps, exécuter d’une manière satisfaisante, un travail qui demanderail un examen sérieux d’un assez grand nombre de plantes, appartenant à une flore que je n’avais pas eu l’occasion d'examiner moi-même sur les lieux, et dont Vahl n'avait qu'avec doute déterminé plusieurs espèces. Il fallait done faire une révision critique de tous les matériaux. C’est lå l’origine de la liste que j’ai faite des plantes gronlandaises et qui se trouve
partie des espèces nommées dans son catalogue (art. Gronland dans l'encyclopédie de Brewster), mais Гоп cherche en vain dans le journal la plus grande partie des espèces nommées dans le catalogue, et entre autres la plupart des espèces rares et douteuses.
217
dans l’ouvrage de М. Rink: Description géographique et statistique du Grønland (1857); mais cetle liste ne comprenait que des phanéro- games et des eryplogames vasculaires, dont on ne connaissait alors que 320 espèces en Grønland.
Comme l'ouvrage de M. Rink traitait principalement la partie occidentale du Grønland, ce sont surlout les espèces qui s’y trouvent que j'ai désignées dans ma liste, et les notes touchant l'habitat de quelques plantes sur la partie orientale du Grønland, se réfèrent presque loules aux espèces que Vahl et Graah y ont trouvées.
Cependant celle liste, composée en assez peu de temps, пе pouvait êlre regardée que comme un travail provisoire, et alors même, je me berçais de l'espoir de pouvoir plus tard traiter la flore granlandaise d’une manière plus satisfaisante el pour moi et pour le public botanique. Quoique j’eusse toujours celte idée pré- sente à l'esprit, ce ne fut qu'aux derniers lemps qu'il me fut pos- sible de la réaliser. Lorsque j’eus à peu près achevé mon manu- seril, la commission pour les recherches géologiques el géogra- phiques en Grønland voulut bien m’offrir de publier une flore gron- landaise dans la série d’écrils sur la nature du Grønland dont elle vient, avec lanl de succès, de commencer la publication.
Aujourd’hui, en faisant paraître cel aperçu de la flore gron- landaise, je n’ignore pas que, malgré tous les soins que j'ai pris pour le rendre aussi complet et aussi pratique que possible, il n’y aura, comme dans tout ouvrage de celle sorle, pas si peu d’imperfections à corriger. Car je n’ose me flalter de l'espoir, dans la limitation et la descriplion des espèces, d’avoir toujours touché le but, et d’ailleurs il faut s'attendre que le nombre des espèces qu'on n’a point encore trouvées en Grønland, ou dont l'habitat est encore douleux, s’accroitra à mesure que les diffé- rentes contrées du pays seront l’objet d’explorations botaniques plus intensives. Que cet espoir ne soil pas loul à Гай vain, cela résulle des découvertes récentes que presque tous les voyageurs, jusqu'aux derniers temps, ont faites de nouvelles espèces de la flore gronlandaise, el il est à supposer que le nombre en augmentera encore considérablement, quand la côte orientale, jusqu'ici pour la plus grande partie inconnue, sera explorée un jour ou l’autre. Car, tandis qu'aujourd'hui on a découvert 378 espèces“) dans le Gron- land entier, on ne connaît sur la côle orientale que 204 espèces
*) Dont quelques-unes cependant sont encore douteuses.
218
et 12 variétés, parmi lesquelles seulement 7 ne se trouvent pas en même temps sur la cöle occidentale; au contraire, il y a dans celle partie du pays environ 170 espèces qu’on n’a pas encore trouvées dans la partie orientale. Cette différence remarquable du nombre des espèces est, sans doute, pour la plupart, due aux qualités climalériques défavorables de la côte orientale, mais aussi, à la difficullé de parcourir cette côle inhospilaliere, qui n’a reçu que tres-peu de visiles de botanistes. Vahl a seulement exploré la contrée comprise entre 60° et 62° Lat. N.; Graah, qui n’élail pas botaniste, a rapporté de la côte orientale, entre le 62° et le 64°, 40 espèces déterminées par M. Hornemann, et c'est là tout le produit des herborisations sur la partie méridionale de la côle orientale.
Plus haut vers le Nord (entre 73° et 77° Lat. N.), Sa- bine et Scoresby avaient déjà recueilli quelques espèces, déterminées et publiées par MM. В. Brown et У. J. Hooker, mais c’est surtout à l'expédition du vaisseau allemand, la «Germania» sous le commandement du capitaine Coldewey (1869—70), qu'est dû le produit le plus considérable de ces contrées. 89 espèces de phanérogames et de cryptogames vasculaires furent rapportées par MM. Copeland et Pansch et déterminées par MM. les bota- nistes Buchenau et Focke. C’est done une parlie de la côte de 9° de lat. (64°—73°) qui n’a jamais été explorée par des botanistes, et à laquelle il est réservé à l’avenir d’apporter de la lumiere.
La partie de la flore granlandaise dont il est question ici, se borne à comprendre les phanérogames et les eryplogames vascu- laires. Quant aux cryptogames cellulaires, il faut espérer que les matériaux assez riches qu’on a recueillis seront publiés dans un avenir pas trop éloigné. En les joignant à ce trailé, on en aurail considérablement retardé la publication, car pour la description des espèces qu'elles renferment, et qui, en quanlilé, pourront bien dépasser le double de celles des phanérogames, il faudra réclamer le concours de plusieurs botanistes qui, sans doute, auront besoin d’un temps assez long pour terminer ces études. Mais comme il existe des travaux antérieurs assez étendus, surlout pour les mousses (par M. le docteur Berggren) et pour les lichens (par M. le professeur Th. Fries, M. Grønlund et M. le docteur Lauder Lindsay), il faut espérer que la rédaction et la publication de cette seconde
219
partie de la flore gronlandaise ne se fera pas altendre trop d’an- nées.
En appendice à la dernière publication (en anglais) de l’ouvrage de M. le docteur Rink (1877), M. le docteur R. Brown a com- muniqué une spécification des eryplogames cellulaires gronlandais qu'il connaissail alors,
Quant à l’arrangement des matériaux, je ferai observer, qu’à l'exception de quelques petites modifications, j'ai suivi le système nalurel d’Endlicher, pourlant en énumérant les familles en sens inverse, de sorte qu'on commence par les familles phanérogames pour finir avec les cryplogames cellulaires. Pour ménager l’espace, il n’est pas donné de caractères des familles ni des genres, ni des espèces mieux connues, et qu’on rencontre ailleurs qu’en Gren- land, dans la supposilion que ceux qui se serviront de ce livre, pourront aisément consulter les nombreux ouvrages systématiques qui renferment de telles descriptions. Seulement au cas que la forme grenlandaise diffère des individus de la même espèce qui se trouvent ailleurs, ou que quelque genre, surtout de ceux qui sont riches en espèces ou plus difficiles’, ait besoin, pour la comparaison, d'une description de toutes les espèces, on l’a donnée ici, de même que toutes les espèces qui se trouvent décriles ici pour la première fois, le sont d'une manière plus détaillée. Par la raison qu’il faut s’allendre à un plus grand nombre de lecteurs qui ne savent pas la langue danoise, j'ai donné les descriptions des espèces et les notes critiques en latin, tandis que les indications des lieux sont faites en danois.
Je n'ai guère cité que des passages qui regardent la flore gren- landaise ou celle des pays les plus voisins, tandis que, pour chaque nom d'espèce, j'ai cité l'ouvrage où l’espèce se trouve décrite pour la premiere fois. La plupart des espèces sont pourvues de renvois à la «Flora Danica» où, à quelques exceptions près, on trouve des dessins de toutes les plantes gronlandaises phanérogames, mais je n’ai que rarement indiqué d’autres ouvrages illustrés. Un résumé des ouvrages cités dans le texte est donné page XVI ес.
Comme ce que nous savons de la flore gronlandaise est dissé- mine dans une foule de différents ouvrages, il fallait en extraire toutes les indications des habilats des espèces. En parcourant ces matériaux, j'ai trouvé qu’un assez grand nombre d'espèces étaient si généralement el si également répandues sur toute la partie connue de la côte gronlandaise, qu’une spécification des habitats aurait été trop longue. J’ai donc seulement désigné ces espèces comme
220
«communes» avec l'indication des limites de leur distribution, tandis que j'ai supposé qu’une spécificalion des habitats, non seulement des espèces rares, mais aussi de celles qui apparaissent çà et là dans la flore gronlandaise, aurail de l’intérêt pour la géographie bota- nique et jelterait quelque lumière sur leur propagation. Pour toutes les espèces, les limites septentrionale et méridionale ont 616 indiquées avec toute l’exactitude possible, d’après les renseignements qui exi- stent; dès que l’espèce en question se trouve principalement au nord, les habitals sont disposés dans la direction du nord au sud, pour le cas contraire, en sens inverse, Les &liquelles imprimées, que nous devons à Vahl, peuvent assez bien servir comme élé- ments de notre connaissance de la propagation dans la partie da- noise du Grønland occidental; quelques-unes des indications de Vahl ont pourtant élé modifiées par des observations ultérieures. Des dernières années nous possédons, sur la partie du Grønland qui est au nord de 72°48‘, plusieurs indications que nous devons aux plantes recueillies par MM. Kane, Taylor, Hart et d’autres; el, comme la limite géographique se laisse difficilement tracer avec certitude, j’ai cru devoir les ajouter ici, bien que cet aperçu ait pour but principal les matériaux plus complets qui existent de la partie danoise du Grønland. Les listes que М. Hart a commu- niquées de plantes recueillies dans les contrées tout au nord du Grønland (jusqu’à 82°), et qui sont publiées dans le «journal of Botany» 1880, ne sont malheureusement pas encore achevées, el, d’ailleurs, je ne les ai eues que si tard, que je n'ai pu m’en servir qu’en partie en travaillant au texte. De même j'ai, pour la partie orientale du Grønland, admis toutes les indicalions qui proviennent de la partie le plus au nord, hors du district danois.
Quant à la façon dont les groupes des plantes gronlandaises se trouvent verticalement placés, on ne trouve que de rares ren- seignements dans les matériaux qu'on doit à Vahl; j'ai recueilli le plus grand nombre d'indications de la hauteur au-dessus du niveau de la mer dans les notes de MM. Rink et Kornerup; pourtant, il y a ici plus dun point à éclaircir, et la principale difficulté de la détermination des limites verticales c’est que les plantes, dans un si vaste pays que la côle occidentale du Grønland danois, alteignent naturellement une hauteur très-différente au- dessus de la mer, selon que leur habitat se trouve dans les con- trées méridionales ou dans celles du nord. En général, je n'ai indiqué que la plus grande hauteur absolue à laquelle une plante
221
ай, à ma connaissance, 616 trouvée en Grønland, et il sera à peine possible d’aller plus loin, avant que des renseignements plus détaillés des différentes latitudes nous soient parvenus.
Si Га! cru devoir faire abstraction des scrupules que j'ai souvent ressentis, de faire la description de la flore du Grønland sans avoir jamais été à même de parcourir ce pays, la cause en est à chercher, lant dans la circonstance qu'il ne se trouve sans doute nulle part, réunis en un lieu, tant de matérieux de celte flore que dans le musée botanique de Copenhague, que dans le sentiment tout naturel qu'il appartenait à des botanistes danois de décrire la flore d’un pays dont la plus grande partie, et celle qui est le mieux explorée, appartient au Danemark, el dont d’autres voyageurs danois ont déjà donné des descriplions en d’autres sens. Du reste, j'ai été puissamment secondé dans mes recherches par le secours que m'ont prêté plusieurs naturalistes qui connaissaient à fond la nature du Grønland. A cet égard, je me fais un devoir d’adresser mes meilleurs remerciments à MM. le docteur Rink, le professeur John- strup, le précepteur du séminaire gronlandais Kleinschmidt et le docent Kornerup, sans l'assistance desquels il m'aurait 616 impossible d'exécuter ce travail. Je dois également remercier MM. le professeur Th. Fries et le docteur S. Berggren de la libéralilé avec laquelle ils m'ont confié plusieurs séries de plantes rares et douteuses, pour que je les examinasse.
Ce qui contribuera surtout à suppléer mon manque de con- naissance personnelle de la nature du Gronland, c’est la description que М. Kornerup, qui, à plusieurs reprises, en a parcouru la côte occidentale, a bien voulu communiquer à titre d’avanl-propos.
Un autre supplément non moins bienvenu, j’ose le croire, aux lecteurs du livre, dont il facilite extrêmement l'usage, ce sont les trois cartes du Grønland que Ja commission pour l’exploralion du pays, avec sa bienveillance ordinaire, a mises à ma disposition. Sur ces cartes on a cité la plupart des noms de lieux, tant sur la côte occidentale, que sur la partie méridionale de la côte orientale, qui se trouvent mentionnés dans l'aperçu de la flore grønlandaise.
222
II. Notices générales sur la nature du Grønland
par
M. A. Kornerup.
On ne pourra, cela va sans dire, indiquer avec quelque exacti- tude l'étendue du Grønland, tant que les limites n’en seront pas par- faitement connues. Cependant, on en évalue généralement la super- ficie à environ 30 à 40000 milles carrés*); mais, en même lemps, il faut bien se rappeler que 20 à 30000 milles carrés environ de l'intérieur du pays (la glace continentale) sont couverts de glaces élernelles, el que ce n’est que la plus petite partie, le lilloral coupé par des fjords, qui soit propre à servir de séjour à des plantes, à des animaux et à des hommes.
Les conditions géographiques du Gronland peuvent, quant aux possessions danoises de la côte occidentale, se voir sur les cartes ci-jointes; aussi ne ferons-nous que citer quelques-uns des points principaux qui ne se trouvent pas sur les cartes.
De la côte orientale, le voyage de Graah nous a fait con- naitre le littoral depuis l’extrémilé Sud du Grønland, le cap Farvel ou Statenhuk (59°50‘ de lat. N. et 43° 40‘ de longitude Ouest de Greenwich) jusqu’à environ 65° de lat. N. (Danebrogsgen). Les principaux endroits de cette côle (qu'on а nommée: la côte de Frédéric VI) d’où Graah rapporta des plantes, sont Ekale- miut et Kemisak (à peu près 63°30‘ de lal. N.). La côte com- prise entre 65° el 73° est presque entièrement inconnue, et en toul cas elle n'a pas été explorée par des botanistes. Au contraire, la contrée comprise entre 73° et 77°, que les navigateurs anglais, Sabine et Scoresby avaient déjà visitée, et dont une parlie se nomme la céte de Scoresby, a été explorée pendant la se- conde expédilion polaire allemande dirigée par le capitaine Kolde- wey. Le cap le plus au Nord qu’on connaisse sur celte côte, est le cap Bismark (77° de lat. N.); parmi les autres points reconnus, nous nommerons les îles de Shannon, Pendulum, Sabine et de Clavering, le cap Broder Rus (73° 35‘) et le fjord de l'empereur Franz Joseph (73°). Le cap Brewster
*) Le mille carré — 56,738 Kilomètres carrés.
223
est situé à environ 70° de lat. N. La distance qui sépare la côte orientale du Grønland des terres les plus rapprochées (l'Islande, Yan Mayen, Vile aux ours et le Spitzberg) est de 40 à 150 milles. -
Sur la côte occidentale, les possessions danoises s’elendent depuis le cap Farvel jusqu’au Nord d’Upernivik (à peu près 73° de lat. N. et 56° de long. O.); celle parlie de la côte (le gouverne- ment du Sud et celui du Nord) s'étend presque dans la direction du N. et est séparée du continent américain par le détroit de Davis et la baie de Baffin, c’est-à-dire par une distance du continent le plus rapproché de 40 à 100 milles. Au Nord du Grønland danois, le passage se rétrécit successivement, la côte s’in- cline vers le N. Е. depuis 75° jusqu’au point le plus au N. qu’on connaisse (à peu près 82° de lat. N.), où elle semble tourner vers l'Est. Les points principaux de celle côle, qu'on n’a explorée qu’en partie, sont: le cap York (76° de lat. N. el 67° de long. O.), le cap Parry avec les îles Carey (77° de lat. N.), le golfe d’Inglefield avec les îles de Northumberland, puis le point le plus à l'Ouest du Grønland, le cap Alexandre (78° 20° de lat. N. et 73° 20' de long. 0.). Un peu plus au nord nous trouvons le fjord de Foulke (78° 30) et le golfe de Renselaer (78° 50°), près de l'endroit où le canal de Smith s’élargit pour former le détroit plus large de Smith's Sund, dans lequel débouchent les glaciers de Humboldt entre 79° et 80° de lat. N. Entre les détroits de Kennedy et de Robeson, où la distance entre le Grønland et le continent américain n’est que de 5 a 8 milles, on trouve le profond fjord de Petermann avec Polaris-Bay (entre 81° et 82° de lat. N.); ici la végétalion se trouve encore représentée par un assez grand nombre de plantes.
Aujourd'hui, on s’accorde généralement à croire que tout le Grønland, du N. au S., mais plus près de la côle orientale, est traversé par une chaîne de montagnes dont les points les plus hauls qu’on connaisse, se trouvent tous les deux par 73° de lat. N., et dont l’un, Petermans Spitze (la pointe de P.) est censé avoir plus de 10000 pieds de hauteur“), et l’autre, Payers Spitze (la pointe de Payer), dont on a fait l'ascension, mesure 7000 pieds. Plus bas on trouve Mont Rigny, de 7600 pieds, par 69° de lat. N., Ingolfs Fjeld (montagne d’Ingolf), de 5532 pieds, par 66° 20° de lat. N. et enfin, pres de l’extrémité méridionale du pays,
7) Les hauteurs sont indiquées en pieds danois = 0,3139".
224
à l’intérieur des fjords de Julianehaab , des hauteurs de 6 à 7000 pieds. Selon toute apparence, les énormes masses de neige qui tombent sur ce terrain élevé, se transforment, dans le cours des temps, en puissants névés qui, peu à peu, regèlent en formant des glaciers. Cetle masse de glace, dont la puissance varie de quelques cents pieds jusqu’à plus de mille pieds, descend lentement vers la côle occidentale el aussi, mais pourtant moins, vers la côle orientale. C’est ici qu’elle зай les ramifications des vallées, et atteint souvent le niveau de la mer dans les fjords, et que, par suile de la pres- sion verticale de bas en haut de la mer, les montagnes de glace se délachent, et s’en vont en plongeant dans le détroit de Davis"), A mesure que la surface des glaces descend de l'Est à l'Ouest, les plus hauts sommets des montagnes qu’elles couvrent doivent peu a peu apparaître, d'abord comme des sommets isolés, nommés «Nunalaker», enfin comme de plus grandes chaînes de montagnes qui sont, plus ou moins, en communication avec le liltoral libre de glace, dont nous avons parlé plus haut. Les «Nunataker de Jensen», par 62° 50° lat. N., s'élèvent à une hauteur d’a peu près 5400 pieds au-dessus de la mer; un peu à l’est de ceux-ci, la glace continentale a une hauteur égale, mais à l’ouest elle est beaucoup plus basse. La hauteur des montagnes du littoral de la côte occi- dentale varie entre 1000 et 4000 pieds au-dessus de la mer; il est rare qu’on trouve, comme par exemple dans la presqu'île de Nugsuak (70° 20‘ de lat. N.) et dans le Sud du Grønland, des hau- teurs de 6000 pieds. Le lilloral est d’une largeur assez variable. En quelques endroits la glace continentale touche presque la mer, comme c’est le cas du glacier de Humboldt (79 à 80° de lat. N.), de «l’Isblink» de Frederikshaab (62° 30‘ de lat. N.), sur la cole occidentale, el aussi, sans doute, en face de celui-ci, sur la côle orientale près de Puisortok, et un peu plus au nord près du fjord de Gyldenløve (64° de lat. N.). La largeur du littoral est, générale- ment, de 10 à 12 milles; mais le littoral libre de glace entre le Stromfjord du N. et celui du $. et autour du fjord de l’empereur Franz Joseph, sur la côle orientale, est encore plus large.
Quant à la constitution géologique du pays, je ne ferai que nommer les masses de roche principales. Les formations azo- iques prédominent presque partout, notamment le gneis el le granit. Le gneis paraît en plusieurs variélés, savoir: le gneis gris
* H. Rink: Description géographique et statistique du Grønland, 1857.
225
commun, le gneis amphibolique, le gneis avec oligiste elc., dans lesquels sont inlercalées des couches de micaschiste, de même que de la dolomie el des pierres ollaires (Vægsten). Il paraît qu'il y a des calcaires paléozoïques près du fjord de l'empereur Franz Joseph. Au même endroit on rencontre des grès jurassiques et des espèces de marne calcaire. Le grès rouge, qui paraît près de Julianehaab, peul à реше se dire per- mien; son age a besoin d'être vérifié. Tout le pays au N. du glacier de Humboldt рагай être composé de grès silurien. Il y a des grès miocènes et des schistes, surloul connus à cause des plantes fossiles qu’on y trouve en abondance, dans le voisinage du fjord de l’empereur Franz Joseph, du fjord d’Umanak et du Vai- gal”). A cette formation appartiennent «les houilles du Grønland seplentrional»**). En fail de roches éruplives, outre la pegma- tite et les filons de diabase, qui са el là sont assez fréquents, nous ne nommerons que le basalle, qu'on trouve tant dans Vile de Disco que plus au N., et le long de la côte orientale, depuis l’île de Shannon jusqu'au fjord de l’empereur Franz Joseph, et des couches trappéennes analogues au-dessus du grès rouge près d’Igaliko.
Aucune de ces roches n’exerce pourlant une influence directe sur le caraclere de la végétation de la partie du pays où elles se trouvent; mais leur plus ou moins de résistance à l’action de lair et, de l’humidilé, c’est-à-dire leur disposilion respective à se dé- composer en couches de terre friable, el la couleur plus claire ou plus foncée de celles-ci, ont sans doule leur importance.
Ce qui forme la base principale de la végétation du littoral, ce sont les formations glaciaires ou les dépôls de pierres, de gravier el d'argile, d’une substance plus ou moins fine, dispersés sur tout le pays ou déposés en lerrasses devant les débouchements des grandes vallées, et en remplissant le fond avec des amas de pierres.
Comme on sait, un courant polaire froid venant de la mer du Spitzberg par le détroit du Danemark, se dirige le long de la côte orientale du Grønland jusqu’au cap Farvel; là il tourne vers le N. 0. el s’avance un peu dans le détroit de Davis. Un autre courant polaire, venant du Sund de Smith, descend par le golfe de Baffin,
") Oswald Heer, Flora fossilis arctica. 1868. *) D'après l'avis de quelques géologues, les couches inférieures аррат- tiendraient à la période crétacée.
226
mais plus près du côté de l’Amérique du Nord, de sorte que les masses de glace qu'il entraine, la nommée «Vestis» (glace d'Ouest), se voient rarement dans la partie danoise du Grønland. Le courant le long de la côte orientale du Grønland charrie, outre les grandes glaces («Storisen»), en même temps des masses considérables de bois flotté venant, sans doule, originairement des fleuves de la Si- bérie. Peut-être même qu’antérieurement des semences se sont introduites par celle voie.
Ces courants de glace, joints à la configuration el à l’étendue du pays, doivent nécessairement communiquer au climal et aux con- ditions météorologiques un caractère particulier auquel on ne devait guére s’allendre à ces latitudes, en les comparant avec les parlies correspondantes de l’Europe.
Des lignes isothermes de l’année“), celle de — 15? (C.) traverse le sund de Smith, celle de — 10° dépasse à peu près Upernivik vers le N.E., celle de — 5° s'étend depuis la pointe du
Nord du Labrador, à travers la contrée comprise entre le Stremfjord du Nord et celui du Sud, jusqu'à la côle de Scoresby el rase l’île aux ours (Bjørneøen).
La ligne isotherme de O° s’élend depuis la partie méridionale du Labrador, un peu au Sud d’Ivigtut, par la partie septentrionale de l'Islande jusqu'à l’extrémité Nord de la Norvége.
Les lignes isothermes du mois de janvier sont: celle de — 95°, depuis le golfe de Hudson (60° de lat. N.), à travers les terres de Baffin et la baie de Melville; celle de — 20°, à peu près par Upernivik; celle de — 15°, depuis Jakobshavn jusqu’au fjord de l'empereur Franz Joseph el la pointe méridionale du Spilzberg; celle de — 10°, depuis le Canada jusqu’au Labrador et de là, par Godl- haab, à la côte de Scoresby el à Vile aux ours; celle de — 5°, un peu au nord de New-York, à travers Terre-Neuve jusqu’au Cap Farvel,
Des lignes isothermes du mois de juillet nous ne nommerons que celle de + 5° (C.), qui se trouve dans le voisinage du Sukkertoppen, d’où elle semble se diriger vers l’intérieur du pays, et de là vers le N. en suivant les sinuosilés de la cote orien- tale; celle de + 10° (C.) traverse le milieu du Labrador, bien au $. du cap Farvel et passe à travers l'Islande jusqu'au Cap Nord. La situation des isanomales, c’est-à-dire des lignes qui
*) Joh. Müller, Lehrbuch der Physik und Meteorologi. 1875. Ergänzungs- band & Atlas.
227
indiquent de combien de degrés la température moyenne d'un endroit dépasse la température normale de sa latitude, offre aussi de l'intérêt pour l’élude de la flore du Grønland. Au mois de janvier, Terre-Neuve et les terres de Baffin ont, par exemple, l’isanomale 0°, tandis que le Cumberland a 2°4, la partie danoise du Grønland occidental TL, la côte de Scoresby, l'Écosse el la côle occidentale de la Norvége 15° et enfin l'Islande 17°4 de plus que la température normale de la latitude correspondante.
Au contraire, au mois de juillet, le Cumberland a une tempé- rature moyenne de 6° au-dessous de la normale, la côte comprise entre Julianehaab et Umanak de 5°, l’extrémilé méridionale du pays el une partie de la côte au N. d’Umanak d’environ 4°, Ja côte de Blosseville, la terre de Scoresby et le fjord de l’empereur Franz Joseph seulement de 2°1 et l'Islande de 2°, tandis qu’en même temps, celle du nord de la cöte occidentale de la Norvége dépasse la température normale de 2° 1.
Ce qui, bien entendu, joue un rôle principal pour la végéla- tion du Groenland, vu l’élendue considérable du pays du N. au S., c'est la plus ou moins grande durée du jour. Sous la latitude du cap Farvel (correspondant à celle de Christiania), la durée du jour le plus long est d’un peu plus de 18 heures et celle du jour le plus court d’un peu plus de 5 heures.
Dans les fjords de Godthaab (latitude de Drontheim), le jour le plus long a environ 21 heures et le plus court, à peu près 3.
Dans le Stremfjord méridional, au S. de Holstensborg (même latitude que le détroit de Bering), nous voyons pour la première fois le soleil au-dessus de l’horizon pendant tout le jour et toute la nuit.
Dans le Vaigal et sur la côte de Scoresby (correspondant à la partie le plus au N. de la Norvége), le soleil reste 65 jours environ au-dessus de l'horizon, tandis que la sombre nuit polaire dure à peu près 60 jours. Enfin, au N. du Cap York, le jour polaire a une durée de 110 jours, et dans le Sund de Smith, de 130 jours.
De ce que nous venons de dire, il s'ensuit déjà que le soleil, ici comme dans d’autres pays polaires, produit une plus grande somme de jour que dans des latitudes plus au sud, Si Гоп com- pare celte circonstance avec la situalion des isolhermes et des isanomales thermiques, on verra aisément que le lilloral du Grøn- land septentrional est relativement assez bien silué, tandis que le Grønland méridional, enserré entre les grandes glaces (Storisen) d’un
15"
228
côlé et la glace continentale de l’autre, malgré sa situation plus au Sud, a une température plus rude, qui se fail surtout sentir par une moindre chaleur pendant l'été,
Les conditions almosphériques de la côte occidentale du Grøn- land peuvent, d’après М. Rink, être regardées comme celles d’un elimal de côtes, sec et durable, pour la plupart du temps, dans le Nord, mais variable et humide dans le Sud.
La température des parties de la côte, qui touchent la mer, est - partout âpre et humide, et la chaude lumière du soleil peut, en toul temps, y élre interceptée par des brouillards glacials; mais а Vin- térieur des fjords, qui sont abrilés par de haules montagnes, la situation est meilleure, et c'est aussi là qu’il faut chercher la végé- lation. Comme il sera, dans la suile, donné des renseignements plus détaillés sur ce sujet, je me bornerai ici à la remarque géné- rale, que la flore de la côte est une flore plus ou moins prononcée de lichens, de mousses el de Cypéracées, ayant le même caractère le long de toute la ее. Plus on pénètre dans les fjords, plus la flore apparaîl riche en sous-arbrisseaux, el dans les endroits les mieux situés, des bouquels épais de saules et de bouleaux nains sont assez com- muns: ce n'est que dans la partie le plus au sud du pays, que quelques exemplaires de Betula odorala sont assez développés, pour mériter le nom d'arbres. Le Juniperus alpina а 616 trouvé jusqu’à 67°50! de lat. N.; ’Alnus ovala var. repens, entre 61° 10° et 67° de lat. №., et le Sorbus americana n’est pas rare au $. de 63° de lat. N. Les autres arbustes qui peuvent servir de combu- stibles, sont: TEmpetrum, le Vaccinium uliginosum, le Le- dum, le Cassiope telragona el quelques autres sous-arbrisseaux peu communs. Des baies qui peuvent se manger, la camarine à fruits noirs (Empetrum), l’airelle veinée (Vaccinium uligino- sum), el parfois aussi l’airelle rouge (У. Vilis idea) mürissent dans le Gronland du Nord. Du Sedum Rhodiola on mange sur- tout la racine, et l'inflorescence du Pedicularis hirsuta fail l'office d'une sorte de chou; on ne dédaigne pas non plus le Chamænerium; les feuilles de ГОхугга digyna et du Cochlearia sont très recherchées (en même temps comme nourriture el comme remède contre le scorbul), et les lendres tiges crues de l’angé- lique (Kvan) sont regardées comme une grande délicatesse. On ne mange, sans doute, les Algues marines que poussé par la faim.
Il va sans dire que les condilions climatériques, en Grønland,
229
ne sont pas favorables à l’horticullure, et elles le sont surloul beaucoup moins que sous les latitudes correspondantes en Norvége Pourtant, dans la plupart des colonies, on rencontre des jardins plus ou moins grands, et même à Umanak (71° de lat. N.) il ya un petit jardin, sans doute le plus septentrional de la lerre, qui, il est vrai, ne produit que des choux verts, des radis, de la salade et du cerfeuil, mais non du persil, el seulement de temps à autre des navets. Mais dans les colonies siluées plus au Sud, par exemple à Jakobshavn et à Godhavn (69° 25‘), on trouve de petits jardins assez bien réussis, où les choux verts, les radis, le cerfeuil, le persil, la carotte et la salade prospèrent plus ou moins bien; on peut même, dans des années heureuses, у recueillir une реше quantité de pois verts. Dans le Grønland méridional, outre les légumes déjà nommés, on cullive aussi la rhubarbe et quelques plantes de décoration annuelles,
Les céréales ne réussissent point en Grønland; l'expérience qu’en fit M. Egede en semant de l’orge n’eut pas de succés, le blé montant en épis mais n’ayant pas de grains. Par contre les prairies naturelles, dans quelques-uns des fjords du Grønland méridional, peuvent être si riches, qu’on peut élever non-seulement des chèvres, dont il y a en tout une centaine, mais même, par ci par là, aux environs de Julianehaab, quelques vaches, par exemple près d’Iga- liko, où l’on en nourrit de 10 à 15.
ОХ Meddelelser om Grönland HT.
PET == >: US (
Ielelser om Grønland Ш. Неее
Me
= 35°
& vt A
Ping
> A perte (if
иное" Labo
Svartenhuks
Halvoô
{
s K 0
Kuanersnit.
Colonierne i NORD GRONLAND
1890
Colonierne ere dobbelt. Viste Herne enkelt understregede
5 L Grænsen. får Indlandsisen
м
“Meddelelser ont Gronland M.
LA
| NN м 5 \ tis «Пери в
à |.
ann nn
Th Berghe 1.1
land M.
elser om Grôn
Madde
Kekertansak
Janern >
D ao” vint rs der FLG ihe
prorsuuk
„Pingo
Nuit!
-Ingwiantortik \ fia d /
Variant
>
d
n
ak We iriver u - Al Арии
d
и
= чении
„ А = Markup ИИЦ 777.
Ef r x
I
Colonierne Holstensborg. Sukkertoppen og Godthaab i SYD GRØNLAND 1890.
Colonierne ere dobbelt Udste «erne enkelt understregede
Sd Cransen for Indlandsisen
Lhalumiut (Dronn ing Maries Dal
Elu tamint” Deonning Maries Dat
Urn h Mr Mfenteldt И
7
Jensens „Антена Мег
Colonierne Frederikshaab og Julianehaab samt den sydligste Del af Østkysten i GRØNLAND
1890.
Colomierne ра Vesthysten ere dobbelt Udstederne enkelt understregede D) Grænsen. for Indlandsisen
VI.
Vil
VIL.
Forberedelser til Undersøgelsen af Grønlands Østkyst ved Wandel og Normann, og Undersøgelse af Ruinerne i Juliane- haabs Distrikt 1880 og 1881 ved G. Holm. Med 35 Tay. og 2 Kaart. 1883. Kr. 6.
er endnu ikke udgivet.
Undersøgelser i Distrikterne ved Disko-Bugten, i Hol- stensborgs, Sukkertoppens, Godthaabs og Uperni- viks Distrikter i Aarene 1883—1887 ved Hammer, Jensen, Ryder, Lange, Warming, Th. Holm, Rørdam, Riak og Carlheim- Gyllenskiøld. Med 21 Tav. 1889. Kr. 6.
IX—X. Undersøgelser paa Grønlands Østkyst indtil 66° 25' N.B.
XI.
XII.
XI.
i Aarene 1883—1885 ved 6. Holm, У. Garde, Knutsen, Eberlin, Steenstrup, S. Hansen, Lange, Rink, Villaume-Jantzen og Crone. 1888—1889. Kr. 20.
The Eskimo tribes, their distribution and characteristics, especially in regard to language. With a comparative voca- bulary. Af H. Rink. Med 1 Kaart. Første Afsnit. 1887. Kr. 4
Om Grønlands Vegetation af Eug Warming. 1888. Kr. 3.50.
Bibliographia Groenlandica ved P. Lauridsen. 1890. Kr. 3.50.
Med de fleste Hefter følger en Resume des Communications sur le Grønland.
Tillæg til V. Afbildninger af Grønlands fossile Flora ved
Oswald Heer. 4°. Med Titelkobber, 100 Tav. og 1 Kaart 1883. Kr. 30.
: leddelelser om Grønland.
udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland, |
redie Hefte. | |
Fortsættelse.
Kjøbenhavn. "I: Commission hos С. А. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
1887.
"Meddelelser om Grønland.
er. v > | их ри æn UK ‘ee au р ch а: Vial et 0 2 A Aye д > 4 san | my ; Ру ул i tr AA * @ ы + | M к №" Wie 4 3 i’ yi р 1} ro v N 14 4 un rel a r | k | 4 м. hd ar Ай р $ PN 1 ‘ i oy Le н О к ‘у к \ у N 1
Meddelelser om Grønland.
udgivne af
_ Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland,
Tredie Hefte, i
Fortsættelse.
Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
1887.
un
i
5. nselaba!
ALL NIL нал л adelbicctt Bera rear 19293627 VAU
afteH oiberT |
nvandrtefei A JaxtiehH.A).o cod oofedimoro otre
Е 1.25 ns en nl Nee enti бов
Conspectus
Florae Groenlandicae
autore
Joh. Lange.
Pars secunda.
Oversigt
over
Gronlands Flora.
Anden Del, indeholdende
1) Tillæg til Fanerogamerne og Karsporeplanterne ved Joh. Lange.
2) Grønlands Mosser, ved Joh. Lange og C. Jensen.
Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
1887.
Indledning.
I de 7 Aar, der ere forløbne siden «Conspectus florae Groenlandicae» udkom (1880), er Grønlands fanerogome Flora forøget med el ikke ringe Antal Arter og et mindst lige saa stort Antal Afarter; desuden har en fornyet Undersøgelse af flere tidligere fra Grønland bekjendte Planter foranlediget adskillige Rettelser i Nomenklaturen eller Be- skrivelserne, og endelig er der iagttaget en betydelig Mængde nye Voxesteder for sjeldnere Arter, hvilket i Forening med omhyggelige lagttagelser over Arternes Udbredelse i horizontal og verlikal Retning (som have havt flere Ændringer i de tidligere Angivelser for enkelte Arters Vedkommende til Følge) har ydet værdifulde Bidrag til Kund- skaben om Grønlands plantegeografiske Forhold.
Commissionen for Grønlands geologiske og geografiske Under- søgelse har opfordret mig til at samle alt, hvad der i del nævnte Tidsrum er fremkommet som floristisk Udbylte af de foretagne Ex- peditioner til Grønland, i Form af et Tillæg til «Conspeclus florae Groenlandicae», og dertil at knytte enbryologisk Flora for Grønland. I det jeg gjerne har overtaget delle ærefulde Hverv og har søgt al medtage Alt, hvad der har slaaet mig til Raadighed, — derunder ogsaa indbefatlet Notitser fra de tidligere Gronlandsfarere Worm- skjold og Raben, som vare undgaaede min Opmærksomhed ved Udarbejdelsen af «Conspectus fl. Gr.»*), — skal jeg nu her gjøre
") I botanisk Haves Museum opbevares ikke faa Planter, samlede af W. og R. og sendte til Hornemann, men uden Angivelse af Voxesteder. Dette Materiale, som er benyttet i «Consp. fl. Groenl.» har faaet forøget Værd ved Opdagelsen af en Dagbog og haandskrevne Bemærkninger af Worm- skjold. Disse, hvori der findes ikke faa Oplysninger til den grønlandske
XXXVIII
Rede for de Kilder, hvorfra jeg har hentet de Bidrag til Grønlands Flora, som her leveres.
Det betydeligste Materiale skyldes de danske Expeditioner, der under den grønlandske Undersøgelsescommissions Auspicier ere fore- tagne i de seneste 10 Aar (fra 1876 til 1886) under Ledelse af resp. Assistent K.J.V. Steenstrup (Julianehaab 1876, Nordgrønland 1878—80), Kaplain i Flaaden G. Holm (Sydgrønland 1880—81, Østgrønland 1883—85), Kaptain i Flaaden J. А. D. Jensen (Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter 1878, Holstensborgs, Sukkertoppens og Godthaabs Distrikter 1879, 1884 og 1885), Premierlieutenanterne R. Hammer (Nordgrønland 1879— 80, 1883) og Ryder (Nordgrøn- land 1886), hvortil kommer Fylla-Expeditionerne i 1884 under Kaptain Normann og 1886 under Kapt. Braem. Paa disse Expeditioner ere de bolaniske Samlinger gjorle af d’Hrr, Docent A. Kornerup (1876—79), Сапа. polyt. С. Petersen (1880), Cand. polyt. Sylow (1881 og 1883), Assistent Sleenstrup (1880), Kaptain Jensen (1884), Cand. med. / Hansen med Bistand af Kapl. Jensen (1885), Stud. mag. P. Eberlin og Сапа. Knutsen (1883 — 85), Cand. V. Ussing med Bistand af Lin. Ryder og Bloch (1886) samt for Fylla-Expeditionerne af Prof. Warming og Cand. phil. Th. Holm (1884) og Cand. mag. Kolderup Rosenvinge (1886).
Meget betydelige botaniske Samlinger ere hjembragle fra den svenske Expedilion under Friherre Nordenskiølds Ledelse i 1883, dels ved Dr. Berlin, dels ved Dr. А. G.Nathorst. Den først nævnle har bekjendigjort det samlede Rejseudbylte i Kgl. Vetenskaps-Akademiens Forhandlinger (1884), den sidst nævnte har givet en Oversigt over de af ham særskilt i Nordgrønland gjorte botaniske lagttagelser (Botaniska anteckningar fran nordvestra Grönland) i samme Tidskrift (1884). Ogsaa andre svenske Naturforskere have i det sidste Tiaar besøgt Grønland, saaledes har Г. Ex. Dr. N. 0. Holst, som i 1880 foretog en geologisk Rejse til Grønland, leveret adskillige Bidrag til Floraen.
Det botaniske Udbylle, som gjordes paa den britiske Polar-
Flora, skylder jeg Professor Warmings Interesse for mit Arbejde og for den grønlandske Flora i det Hele. Fra Raben haves en Dagbog i «Tidskrift for Naturvidenskaberne» 11. og IV. Bd., som ligeledes her er benyttet, men for øvrigt maa saavel hans som Wormskjolds Op- tegnelser benyttes med Varsomhed, idet Nomenklaturen ofte er tvivlsom, stundom øjensynlig urigtig. For saa vidt altsaa intet Exemplar af ved- kommende tvivlsomme Plante er tilstede eller Beskrivelsen giver sikker Oplysning, er denne kun angivet med Tvivl.
a PR
XXXIX
expedition under Kapt. Nares i 1875—76, blev af Dr. Hart, der ledsagede Skibet «Disovery» som Naturforsker, offenliggjort i «Journal of botany» 1880. Da Størstedelen af disse Samlinger ere fra tidligere kun lidet besøgte Egne, have de særlig Interesse i plantegeografisk Henseende. Den Afdeling af Dr. Harts Skrift (on the botany of the British Polar-expedition 1875—76), som var trykt forud for «Con- spectus fl. Groenl.» har jeg i sin Tid benyltet, men adskilligt, som dengang endnu ikke var publiceret, er oplagel i dette Tillæg, lige som enkelte Bidrag, samlede paa briliske Togter til det nordligste Vestgrøn- lands Kyster.
Disse talrige og tildels indholdsrige Samlinger, tilvejebragte i de seneste Aar, have ydel vigtige Bidrag til Kundskaben om de arktiske Planters geografiske Fordeling og til Grønlands Flora i Særdeleshed. Flere Egne af delte Land tør nu siges al være ret vel undersøgle i floristisk Henseende, og Веги! kommer som et belydningsfuldt Supple- ment de «biologiske Optegnelser om grønlandske Planter», som Prof. Warming har begyndt (Bolanisk Tidsskrift XV, p. 151 og XVI, p. 1) og som kunne venles fortsalte. Men da det har vist sig, at næsten enhver Expedition til Grønland har bragt Kundskab saavel om en ud- videt Voxekreds for flere Arter, som om ikke faa for Grønlands Flora eller for Videnskaben i det Hele nye Arter”) kan det ventes, al en
”) Som Vidnesbyrd om de Bidrag af nye Arter og Afarter for den grøn- landske Flora, som i de sidste 10 Aar ere iagttagne, anføres her følgende som de vigtigste, ordnede efter Findernes Navne (enkelte af disse ere
samtidigt fundne af flere Samlere): . Berlin: Th. Holm:
Gallitriche polymorpha Geranium silvaticum
Myriophyllum spicatum Carex helvola
Subularia aquatica Vahlodea abropurpurea
Linnaea borealis “Campanula groenlandica Alopecurus fulvus
Holst: Catabrosa aquatica v. borealis
Calamagrostis lapponica Jensen: "Glyceria Langeana Myrioph. spieatum var. Eberlin: Sisymbrium humile
Armeria maritima “Bartsia alpina *Jensenii Alchemilla vulg. var. sericea Gentiana tenella Platanthera hyperb. v. minor Alopecurus fulvus
Va X Hansen: Kornerup: Carex canescens a Alsine verna *propinqua
Cardamine bellidifolia v. laxa Ranunculus affinis
- XL
fortsat Undersøgelse af dette vidtstrakte og for mange Egnes Ved- kommende ikke undersøgte Land kan ventes at ville give end yder- ligere Udbytle i botanisk Henseende. Dette gjælder fortrinsvis om Østkysten, som i en Strækning af flere Bredegrader hidtil ikke har værel Gjenstand for Undersøgelse. De Planter fra Øst-Grønland, som ere samlede dels paa den svenske Expedition i 1883, dels paa Orlogs- kaptain Holms Togt i 1883—85, have imidlertid udvidet Kundskaben om disse Egnes Flora betydeligt, idet dels flere Arter ere fundne, som hidtil kun vare bekjendie fra Vest-Gronland, dels for andre Arters Vedkommende Sandsynligheden for deres Ikke-Tilstedeverelse i Øst- Grønland er forøget.
I hvert Fald er man nu nogenlunde i Stand til, af hvad der om Vegetationsforholdene i det østlige Grønland $. for Polarkredsen er bekjendt, at danne sig en i de større Træk ret paalidelig Forestilling om Forholdet til den vestlige Kyststræknings Flora. Af de Oplysninger om Vegelationen paa Grønlands Østkyst mellem 60° og 65°40‘, som ere fremkomne ved Graahs Expedition 1829 (Graah, Vahl), ved den Nordenskiöldske Expedition 1883 (Berlin, Nathorst), og endelig ved Kaptain Holms grundige Undersøgelsesrejse i 1883 —85 (Eberlin, Knutsen), kan uddrages som Resultat, at Østgrønlands fanerogame Vegetation er ikke lidet fattigere end Vestgrønlands paa de samme Bredegrader, hvilket turde fremgaa tydeligt af følgende Opgjørelse:
Af de 395 Fanerogamer og Karkryptogamer, som hidtil ere kjendte fra Grønland, er der с. 150, som kun ere fundne i Vest- Grønland, men kun 7 Arter, som ere fundne i Øst-Grønland alene. Fra Øst-Grønland ere i det hele c. 250 Arter bekjendte, deraf ere 178 fundne $. for 65°40‘, medens man fra V.- Grønland $. for
Betula nana v. flabellifolia Sylow: Platanthera rotundifolia Pinguicula vulg. var. pallida "Carex rotundata v. elatior
Warming og T. Holm: Cerastium arvense *Melandr. affine /?, intermedium Linnaea borealis Antennaria alpina varr. "Carex ЕуПае *— Warmingii
Kolderup Rosenvinge: — limula. *Pyrola minor у. brevis Vahlodea atropurpurea
Nathorst: *Ranunc. pygmaeus у. Langeana Salix arctica Pall. Pleuropogon Sabinei Glyceria Kjellmani Asplenium viride
XLI
samme Bredegrad kjender 318 Arter. Medens det kun er faa Planter, som efter det til Raadighed staaende Materiale kunne antages at spille en større Rolle i det øsllige end i det vestlige Grønlands Vegetation, er det modsatte derimod Tilfældet med forholdsvis mange. Den paa Vestkysten overalt almindelige Papaver nudicaule er f. Ex. paa Østkysten kun iagttaget sparsomt (Eberlin), den ligeledes yderst almindelige Dryas integrifolia kun funden paa el enkelt Sted mod Ø.”); medens der af Pedicularis-Slægten ere 7 Arter fundne i V.- Grønland, ere kun 3 Arter bekjendte fra Øst-Grønland, af de 4 Potomogeton-Arler er ingen funden i Ø.-Grønland, og blandt forholdsvis almindelige Arter i den vestlige Flora kan nævnes ikke faa, der hidtil ikke ere iagttagne i den øsilige (Cardamine pratensis, Saxifraga tricuspidata, Sedum villosum, Pleurogyne rotata, Vaccinium Vitis idaea, Galium triflorum, Artemisia borealis, Alnus ovata, Streptopus amplexifolius, Carex alpina, Agropyrum violaceum, Cala- magrostis stricta 0. fl.). Om det nu end kan ventes, at dette Misfor- hold for en Del vil hæves ved en nøjere Undersøgelse af det østlige Grønland, navnlig dettes ikke hidtil besøgte Egne, vil den paafaldende Forskjel dog neppe helt udjevnes.
Summen af Arter i hele Grønlands Flora fremkommer paa fol- gende Maade: Af de 378 Arler, som opfortes i «Conspectus fl. Groenl.» ber udgaa 4 Arter, som kun fundne paa et enkell Sted, hvor de til- feldigt have veret forvildede uden at de vides at have udbredt sig videre (Sisymbrium Sophia, Matricaria Chamomilla, Blitum glaucum og Urtica urens) og fremdeles 8 Arter, som efter al Sandsynlighed ikke tilhøre den grønlandske Flora, idel Angivelsen af disse dels ikke har funden Bekreftelse, men maa formodes at bero paa en Misfor- staaelse (Calluna vulgaris, Oxalis Acetosella), dels hidrorer fra For- vexling med andre Arter (Epilobium lineare med E. palustre 2, Pedi- cularis Kaneana Dur. og P. sudetica Hart med P. lanata, Hieracium vulgatum med H. dovrense og H. murorum, Hieracium auratum med H. strictum og H. prenanthoides, Carex elytroides med C. aquatilis var. Epigejos). Derimod ere følgende 29 Arter tilkomne:
Myriophyllum spicatum Geranium silvaticum Callitriche polymorpha Ceraslium arvense Epilobium lactiflorum Draba allaica
*) Det af Hr. Eberlin sete Exemplar af en Dryas er ikke tilstede, men der kan neppe være Tvivl om, at det snarere har været den i hele V.- Grønland almindelige D. integrifolia end den kun i det nordligste Gronl. sparsomt forekommende D. oetopetalo.
XLil
Subularia aquatica Hesperis Pallasii Sisymbrium humile Armeria marilima Genliana tenella Linnaea borealis
Carex aqualilis 0, Epigejos Warmingii
Fyllae
Alopecurus fulvus
Calamagroslis lapponica Pleuropogon Sabinei
Hieracium strictum Glyceria Kjellmani
— prenanthoides — Langeana
Campanula groenlandica Juniperus communis Asplenium viride
Blechnum Spicant.
Salix arctica Pall. Carex helvola — Ниша
Del samlede Antal bliver altsaa 395.
Foruden denne Forøgelse af Arternes Antal ere ligeledes i de seneste Aar talrige, tildels ikke tidligere beskrevne Afarter fundne i Adskillige Planter i det arktiske Klima ere i høj Grad til- f. Ex. Slægterne Potentilla, Cerastium, Draba, Carex , hvilket ofte gjør Bestemmelsen efter lørrede Exemplarer vanskelig, især naar kun enkelte Individer, og ikke hele Udviklingsrækker ere tilstede, en Omstændighed, der vist nok i flere Tilfælde har foranlediget Opstilling af nye Arter, som ved nær-
mere Undersøgelse turde vise sig kun at være afvigende Former eller
Grønland. bøjelige til al variere,
Salix, Festuca og Poa,
Delle gjælder navnlig om flere Arter af den i Grenland tillige den Vanskelighed
Varieteter. saa rigt repr&senlerede Carex-Slægt, hvor kommer lil, al de Exemplarer, der hjembringes, ofte ere samlede paa et saa lidligl Stadium, al de ikke med Sikkerhed kunne bestemmes. Hvad den grønlandske Vegetalions Forhold til den øvrige circum- polar-arkliske Flora angaar, kan. jeg henvise til mine «Studier til Grønlands Flora» (Botanisk Tidsskrift XII, p. 132). Enkelte af de der anførte Bemærkninger kunne trænge til Berigtigelse, og navnlig have de nye Fund saavel i Grønland som i andre arktiske Lande (f. Ex. paa Vega-Expedilionen) forandret endel i de af mig den Gang efler det da lilgængelige Materiale opgivne for de enkelte Landes Floraer, men i vedkjender jeg mig endnu den An- som jeg i den nævnte Afhandling sogle at gjøre gjældende, at det amerikanske (og østsibiriske) Element spiller en større Rolle i Grønlands Flora end Mange have værel tilbøjelige til at indrømme. Blandt de for Grønland nye Arter, der ovenfor ere anførte som fundne i de senesle Aar, ere følgende kjendte dels fra- Nordamerika,
Talstorrelser øvrigl skuelse,
dels fra Sibirien, men manglende i Skandinavien.
XLIII
Draba altaica Salix arctica Pall. Hesperis Pallasii Pleuropogon Sabinei Sisymbrium humile Glyceria Kjellmani
Til Antallet af de Arter, der i «Studier til Grønl. Flora» anførtes som særegne for Grønland, kan nu føjes: Campanula groenlandica, Carex Warmingii, C. Fyllae, Glyceria Langeana. Det er imidlertid vel muligt, at enkelle saavel af disse som af de tidligere angivne 18 Arter enten ville findes udenfor Grønland eller vise sig al være Former af nærstaaende Arter, hvorved Antallet af endemiske Arter vilde reduceres.
Ved Udarbejdelsen af nærværende Afhandling har jeg været saa heldig at finde Bistand af forskjellige Videnskabsmænd, som inter- essere sig for Grønlands Flora, Særlig maa jeg takke Professor Warming, hvem jeg skylder mange værdifulde Bemærkninger om Forhold, som han har. havt Lejlighed til at iagllage under sit Ophold i Grønland, Professor Johnstrup, som har paalaget sig det ikke lette Arbejde at revidere Skrivemaaden for de grønlandske Stednavne, Assistent Steenstrup, som har meddelt mig en Afskrift af J. Vahls Rejseroute, Kaptain Jensen, Cand. med. S. Hansen, Cand. polyt. Sylow, Bibliothekar Kolderup-Rosenvinge, Stud. Eberlin о. Fl.
Jeg antager, at det ikke vil være uden Interesse, naar der her meddeles en Oversigt over de Rejser i Grønland, som have bragt bo- tanisk Udbylte. En detailleret Angivelse af de besøgte Lokaliteter maa dog ansees for overflødig for de Rejsers Vedkommende, som ere nøjere beskrevne paa andre let tilgængelige Steder, Г. Ex. Gieseckes og Graahs Kejser, de af den grønlandske Undersøgelsescommission ledede Ex- peditioner, Nordenskiölds Expedilion i 1871 og i 1883, den nordtyske Expedition til Østkysten samt de britiske og nordamerikanske Ex- peditioner.
Giesecke 1806—13 (s. Johnstrup, Gieseckes mineralogiske Rejse i
Grønland, kbh. 1878).
Scoresby (s. Hooker, List of plants, collected by W. Scoresby,
Edinb. 1823.
Wormskjold 1813. Maj 1. Godthaab. — 21. Ameralik. — 22. Fiskernæs. — 26. Frederikshaab. — 30. Ikerasarsuk (Smallesund?). — 31. Sermiliarsuk (Sermiligatsiak ?). Juni 2. Tornarsuk.
Juni
12.
XLIV
Udstedet Arsuk.
Ivigtut.
Inugsuk i Arsuk Fjord.
Alangok og Tuluvartalik (Øer mell. Arsuk og Sanerut). Sanerut ($. for Arsuk Fjord); Nunarsuit og Kilsigsut (У. for Julianebaab).
Julianehaab, Lichtenau, Unartok.
Igaliko Fjord.
Igaliko.
Kagsiarsuk (i den søndre Arm af Igaliko Fjord). Tartok (N. for Julianehaab).
Ferske-So, Tasersuak у. Julianehaab.
Torsukatak (Kaartet i Consp. fl. Groenl., Tavle Ш, Nr. 3). ILivdlek (Itivdlialsiak) (do. Nr. 2).
Sanerul.
Kanganguak (?).
Uiarfik (N. for Sanerul).
Uvkusigsiarfik (?), Sermersok (V.N.V, for Ivigtut). Raadne Fjeld v. Frederikshaab.
Nerulusok Fjord (N. for Frederikshaab).
Ekaluit.
Kangarsuk (N. f. Nerutusok).
Akuliarusiarsuk (?).
Raadne Fjeld.
Kvanefjord (0. for Frederikshaab).
Akugdlek (S. for Frederikshaab Isblink).
Nigerdlek (do.).
Raadne Fjeld.
Raben 1823.
Baals-Revier, Sardlok (Bunden af Fjorden ner Narsasak (Narsak ?)).
Bjerget Akajagua(?), Gen Niakornak у. Godihaab, Kokoerne, Kvanefjorden ved Godthaab.
Malenefjeldet.
Fiskernæs.
Edderkopbugten (?).
Bugt Innosonorak (?), Fiskernæsfjorden.
Øen Kangailsiak.
Ikatok.
XLV
Aug. 10. Kvanefjorden ved Frederikshaab, — 11. Øen Kekerlak i Kvanefjorden. — 18. Nerutusok-Fjorden.
Graah 1829— 30.
Planter samlede ved Ekalumiul (Dronning Marias Dal) og paa Øen Kemisak i Østgrønland (s. Graahs Rejse pag. 191).
). Vahl 1828—36 (med Graah 1829).
1828.
Marts 31 — Maj 28. Fra Kjøbenhavn til Frederikshaab.
Juni 5—16. Fra Frederikshaab igjennem Smallesund, over Arsuk, Ivigtut, Kakortok р. Sanerut, Itivdliatsiak, Nunarsuit til Juliane- haab.
— 27. Akia.
Juli 4—-6. Fra Julianehaab over Igaliko Fjord, Itivddliatsiak, Kinalik,
Lichtenau og Sermersok til Nanortalik.
— 9. Frederiksdal.
— 11. Fra Frederiksdal over Kugsuak i Tasermiut Fjord til Nanortalik.
— 14—15. Fra Nanortalik over Unartok og Sardlok - Øerne til Julianehaab.
— 21—22. Kakortok.
— 28—Aug. 1. Fra Julianehaab over Tasiusak til Igaliko.
Aug.12—14. Fra Kagsiarsuk i Igaliko Fjord til Julianehaab.
— 25—26. Fra Julianehaab over Akia og Davids Sund (ved Lichtenau) til Nanortalik.
— 27—29. Kugsuak i Tasermiut Fjord.
— 30— Sept. 5. Fra Nanortalik over Sermersok, Unartok, Davids Sund, Lichtenau, Amilsuarsuk og den slore Se, Sioralik, ltivdliatsiak til Julianehaab.
Sept. 9—20. Igjennem Skovlebet til Tunugdliarfik-Fjorden, Tunuarmiut, Kingua Sermersok, Narsak og tilbage til Julianehaab.
Oct. 14—18. Fra Julianehaab over Kaersok, Kekertarsuak og Sermersok til Nanortalik.
1829. (Ø.- Gronland.) Marts 21—24. Fra Nanortalik til Nukalik. — 27. Frederiksdal og Kuarak. — 30. Igjennem Torsukatak til Niakornak i Prins Christians Sund. — 31. Kangerdluk.
XLVI
Apr. 1. Til Kekertak i Enden af Pr. Christians Sund.
— 26. Fra Kekertak til Aluk.
— 29. Fra Aluk til Pinguarsok i Lindenows Fjord.
Maj 1. Nenese.
— 23. Fra Nenese Ш Kutek.
— 94, Til Iluilek.
— 98. Til Serketnoua.
Juni 17. Taterat.
— 18. Okiosorbik.
— 90. Til en Bugt mellem Cap Ranzau og Cap Adelaer (skilles fra Graah og vendte tilbage mod S.).
— 95, Fra Cap Adelaer Ш Nenese.
Juli 8--29. Fra Nenese til Nanorlalik.
(V.- Gronland.) — 31. Til Julianehaab. Aug.10. Tasermiut о; fl. Fjorde i Julianehaabs Distr. : — 17—20. Kugsuak i Tasermiut Fjord. — 93—31. Nakarnek over Arpatsivik til Nanortalik. Sept. 1—5. Narsak Fjord til Frederiksdal. — 14. Over Lichtenau til Julianehaab.
1550.
Maj 24. Fra Julianehaab til Godthaab.
— 97—31. Arsuk Fjord, Tigsaluk Nesset til Frederikshaab. Juni 12—16. Fra Frederikshaab over Tuluvartalik til Fiskernæs. Juli 7—8. Godthaabs Fjord.
Aug. 25— Sept. 15. Ameralik Fjord.
1851. Juni 14—20. Godthaabs Fjord. — 28— Juli 9. Ameralik Fjord. Juli 18—Aug. 11. Godthaabs Fjord til Isblinken у. Ujaragsuit. Aug. 16—-20. Godthaabs Fjord. Sept. 4—10. Kasigianguit. 1832. April 9—21. Fra Godthaab til Narsak, Kilangarsuk, Grædefjorden, Fiskernæs og tilbage til Godthaab.
Juni 20—Juli 9. Fra Godthaab til Kasingianguit(?}, Alame Fjorden, Napasok, Bredefjordens (S. Isortoks) Sydside, Sukkertoppen,
XL VII
Ikamiut, Gl. Sukkertoppen, spraglede Havn, Anders Olsens Sund, Ikertok til Holstensborg.
Juli 26—Aug. 14. Fra Holstensborg til en Ø S. for Kangarsuk, Kororsuak i N. Isorlok Fjord, over Karsok tilbage til Holstensborg.
Aug. 21—31. Iglorsuak i Ikerlok Fjord, Sarfanguak, Bunden af Itivnek, over Maligiak tilbage til Holstensborg.
Sept, 15—18. Tour til Utorkail.
1833. Juli 11—92. Fra Holstensborg med Skib til Godhavn. Aug. 4—5. Fra Godhavn Ш Jakobshavn. — 12—24. Fra Jakobshavn Lil Kasigianguil, Pakilsok, Hordlek, Ikinek til Indlandsisen, over Akailsok tilbage Ш Jakobshavn. Sept. 8. Fra Jakobshavn til Klaushavn, Christianshaab, Egedesminde, Kronprinsens Ejland til Godhavn.
— 29
1834.
Juli 9—12. Fra Godhavn med Skib til Umanak.
— 15—21. Fra Umanak til Umanalsiak, Ikerasak og lilbage.
— 24—-29. Med Skib fra Umanak til Niakornak og derfra Lil Upernivik. Aug. 4—7. Langoen.
— 9—19. Fra Upernivik med Skib til Prøven og Godhavn,
1835. Juli 17—19. Med Skib fra Godhavn til Jakobshavn. — 27—Aug.16. Fra Jakobshavn Ш Pakitsok, Klokkerhuk, Ritenbenk, Sarkak, Kilingusail-Dalen, Naujal over Sarkak og Arveprinsens Ejland tilbage til Jakobshavn. Aug. 23—Sept. 9. Fra Jakobshavn til Christianshaab, Bunden af Kangersunek, Orpigsuit, Niokornak, Niakornarsuk og Klaus- havn tilbage til Jakobshavn.
1836.
Juni 26—Aug. 2. Fra Jakobshavn lil Tørveøen v. Pakitsok, Arve- prinsens Ejland, Ritenbenk, Sarkak, Manek, Nusak, Nagsuak, Niakornak, Kaersuk og Umanak.
Aug. 17. Tour til Kook.
— 19—24. Fra Umanak med Skib til Niakornak og Upernivik.
Sept. 9. Fra Upernivik med Skib til Godhavn.
— 17—0kt. 26. Fra Godhavn Ш Kjøbenhavn,
XLVIII
Kane, Nordpol-Expedition 1853—55. (Se Durand, Plantae Kaneanae groenlandicae.)
Rink 1848— 69. Rejser i forskjellige Egne af Grønland; Planter sendle til botanisk Have (sé Grønland geografisk og statistisk beskrevet 1851-—57 og «Greenland» 1877).
Normann, Kaptain i Flaaden, Planter fra Iviglul.
L. Schiodte, Læge ved Iviglut 1867. Planter fra Arsuk-Fjorden.
В. Brown (of Campster).
Bolaniker paa Whympers Expedition 1867. — «Florula Discoana» (i Trans. of Edinb, bot. society 1868).
S. Berggren 1870. Nordenskiölds Expedition, sé kgl. Vetenskaps Akademiens Ofversigt 1872 og Vet. Akad. handl. 1875.
2den nordtyske Polar-Expedition 1869—70. (Planter samlede af d’Hrr, Copeland og Pansch, bestemte af Buchenau, Focke o.Fl., publicerede i Rejseberetningen: «die deutsche Nordpol- Expedition ete.» 1872).
Th. M. Fries 1871. (Botaniker paa den svenske Expedition til Vestgrønland, især Vajgallel.)
Juni 16. Blaafjeld. Juli 8. Mellemfjorden. — 17. Godhavn, — 9. Nordfjorden. — 21—26. Discotjord. — 11. Igdlutsiak og Kuganguak. — 27. Maligiak. — 12. Asuk. — 28. Blaafjeld. — 14. Магзак. — 30. Lyngmarken ved God- — 16. Atanikerdluk. havn. — 23. Lyngmarken. Juli 3—4. Godhavn. — 31. Holstensborg til 1. Aug.
Hart 1875—76. (Botaniker paa Nares’s Expedition, det botaniske Udbytle bekjendtgjort i «Journal of botany» 1880).
XLIX
А. Kornerup (se Medd. om Grønland, I og I). 1876. Julianehaabs Distrikt (Steenstrups Expedition). 1878. Godthaabs og Frederikshaabs Distrikler og Indlandsisen. 1879. Holstensborgs og Egedesmindes Distrikler.
| Kapt. Jensens | Expedilioner.
N. 0. Holst 1880. (se «Berällelse om en år 1880 i geologisk syfle förelagen resa Ш Grönland». Stockholm 1886.)
С. Petersen 1880 (se Medd. om Grønland VI). Julianehaabs Distrikt (Kapt, Holms Expedition).
К. J. У. Steenstrup. Planter fra Nord-Grenland 1880.
Sylow (se Medd. om Grønland VI og VIII). 1881. Julianehaabs Distrikt (Kapt. Holms Expedition). 1883. Egedesminde og Rilenbenks Distrikter (Pr.- Lin. Hammers Ex- pedilion).
Berlin og Nathorst 1883.
(С. Dickson: Nordenskiölds Expedition til Ost- og Nordgrønland (Planterne beskrevne i kgl. Vet. Akad. 6fversigt 1884).
P. Eberlin og N. Knutsen 1883 — 85.
(Kapt. Holms Expedition til Julianehaabs Distr. og Ost-Gronland i Medd. om Grenland IX.)
Warming og Th. Holm 1884. (Fylla-Expedition under Кар!. Normann fra Godthaab Ш Rilenbenk i Medd. om Grønland VIII.)
У А №. Jensen 1884.
(Planter samlede i Holstensborgs Distrikt (se Medd, om Grønland VIII.)
$. Hansen og J. А. D. Jensen 1885. (Planter samlede i Sukkerloppens og Godthaabs Distrikter, se Medd. om Grønland VII.)
L
L. Kolderup-Rosenvinge og Th. Holm 1886.
(Fylla-Expeditionen under Kapt. Braëm til Nord-Gronland.)
Pr.- Lieutn, Ryders Expedition 1886.
Planter samlede i Uperniviks Distrikt (V. Ussing, Ryder og Bloch).
Forklaring af Forkortninger,
der ere anvendle for de hyppigst citerede Samleres Navne.
Berggr. — S. Berggren.
Berl. — А. Berlin.
С. & P. — Copeland og Pansch. E. — Р. Eberlin.
Th. Fr. — Th. Fries.
Gies. — Giesecke.
$5.19. — $. Hansen.
Korn. — A. Kornerup.
Nath. — А. G. Nathorst.
Rab. — F.C. Raben.
KER; — Г. Kolderup Rosenvinge. Ryd. Exp. — Ryders Expedition. Ve — J. Vahl.
W. & H. — E. Warming og Th. Holm.
Fam. 1. Papilionaceae.
2. Lathyrus maritimus (L.) Fr.
Gronl. Navn: «Pissigsisaursak» (V).
У. Gr.: Ikigait, 60° (С. Petersen)! Amitsok Fjord, 60° 7° (Berlin), Igdlorsuit 1 Bunden af Ilua Fjord (Sylow)! Kakortok ner Ruinerne (C. Petersen)! Sigsardlugtok (Wormskjold).
0. Сг.: Nunatsuk, 60° 4‘, Narsak i Lindenows Fjord, 60° 30‘ (Eberlin) !
Obs. Seminibus combustis ad Coffeam parandam utuntur Groenlandi Wormskj.).
(Vicia sativa L.)
(Ervum hirsutum L.) | Ivigtut, indferte og forvildede paa
(Medicago lupulina SÅ Gaardspladser (Berlin).
(Trifolium repens L.)
Fam. 2. Rosaceae.
3. Rubus Chamaemorus L. Specimina ad Godthaab lecta 9, ad Ameralik omnia å (Vahl). Fructifera in Groenlandia vix lecta sunt.
V. Gr.: Øer i Mundingen af og udenfor Godthaabs Fjord (S. Hansen) !
5. Dryas octopetala L.
V.Gr.: Ivsugigsok 76° 7‘ raro (Nathorst), Foulke Fjord 78° 18‘ (Hart), Halls Land 81° 15° (Bessels), Polaris Bay 81° 40° (Hart).
16
i) co =>
6. Dryas integrifolia М. Vahl ad alt. 2420’ in monte Kina- rigsut Groenl. occid. lecta est (J. А. D. Jensen)! Variat petalis 8—10 (Diar. mser. Wormskj.).
у. Gr.: Ivsugigsok, praecedente frequentior, cum forma intermedia Nath. foliis utrinque 1—3-dentalis (Nathorst), Polaris Bay (Hart).
0. Сг.: Sagdlia Fjord (Eberlin).
Obs, I. Mirandum est, hanc speciem, in Groenlandia occid. frequen- tissimam huc usque non nisi unico loco Groenl. orientalis esse observatam,
dum vero D. octopetala L. in regione arctica Gr. orient. (73°—76°) hinc inde occurrit.
Obs. 2. Ad characteres indicatos addendum est: pedunculus D. octo- petalae (ita ut calyx) nigropilosus, pilis saepe glanduligeris, in D. integrifolia pedunculus albo-tomentosus nec nigro-pilosus !
7. Potentilla palustris (L. sub Comaro) Scop.
V.Gr.: Kuanek ved Frederikshaab 62° 25° (Holst), Markak Kujatdlek 64° 53° ($. Hansen)! Præstefjeldel ved Holstensborg (Warming og Holm)!
0. бг.: Nunatsuk 60° 4‘ (Sylow, Eberlin)! Kong Oskars Havn 65° 35° (Berl.).
8. Potentilla pulchella В. Br.
V.Gr.: Ivsugigsok Bugten 76° 7‘, Нагевеп 70° 27‘ (Nathorst), Kisengiartak 68° 25‘ (Berlin), Atanikerdluk, Kuganguak р. Disco (Th. Fr.).
10. Potentilla anserina L. У. Gr.: Igaliko (Berl.), Sermilik (Lytzen), Isortok Fjordens Mun- ding (Holst).
Var. concolor, foliis utrinque viridibus.
У. Gr.: Itivdliarsuk mellem Julianehaab og Lichtenau (Vahl) !
Var. groenlandica Lehm. ad 78° 18° usque (Foulke Fjord)
observata est.
0. Gr.: Кшек 60°41‘, Karrat 61° 16’, Tingmiarmiut 62° 45‘ (Eberlin)! К. Oskars Havn (Berlin). Antea non in Groenl. orientali indieala.
11. Potentilla maculata Pourr.
0. Gr.: Lindenows Fjord 60° 30°, Kap Tordenskjold 61° 24", Кагга Akungnak 61° 47‘, Umanak 63° (Eberlin)! К. Oskars Havn (Berl.).
aa! rs
235
Var. hirta Lge. Consp. fl. Gr.
V.Gr.: Ivigtut, Nuluk ved Arsuk Fjord (Berl.), Tigsaluk $. for Smallesund (Holst), Natsilik (S. Hansen)! S, Kangerdluarsuk Fjord og Præstefjeldet v. Holstensborg (W. og H.)!
” Var. firma Lehm., caule erectiusculo, foliis subrotundo- obovatis, margine invicem se tegentibus, dentibus latioribus, petalis calyce parum longioribus.
V.Gr.: Holstensborg (Warming og Holm)!
"Var. debilis Lehm., caule tenui, debili, foliis obovato- cuneiformibus, superne profunde incisis, petalis basi macula croceà notatis.
V. Gr.: Kangiliartorfik 64° 15‘ ($. Hansen)! Disco paa Basalt (W. og H.)!
13. Potentilla Vahliana Lehm. (P. fragiformis var. villosa Pall. teste Kjellm.).
У. Gr.: Ivsugigsok (Nath.), Nugsuak Halvø (Rink), Præstefjeldet у. Holstensborg (W. og H.)!
14. Potentilla emarginata Pursh (P. fragiformis v. parviflora Trautv., teste Nathorst).
V.Gr.: Pingo Fjeld у. Ikertok Fjord 67° 5‘ (Jensen)! Maneelsok 68° 47° (Berl.)! Blaafjeld p. Disco (Th. Fr.), Uperniviks Distr. ınellem 72° 20° og 72° 38° (Ryd. Exp.)! Ivsugigsok (Nath.), Foulke Fjord 78° 18‘, Polaris Bay 81° 40° (Hart).
15. Potentilla nivea L.
У. Gr.: Ivsugigsok-Bugten (Nath.), Bessels Bay 81° 4‘, Polaris Bay 81° 40° (Hart).
Obs. Speeimina in monte «Jensens Nunatak» lecta (Kornerup) ad formam var. a pertinent (Г. alpina) Lehm. foliis minutis, caule 1—2-pollicari, 1—2-floro.
Var. subquinata Lge.
У. Gr.: Kisengiartak 68° 25‘ (Berl.)! Hue forsan quoque referri debet forma foliolis 5, quorum 2 a reliquis remolis, minimis, ad Ivsugigsok lecta (Nath. in Vet. Akad. förhandl. 1884, р. 23).
16*
236
* Var. pinnatifida Lehm. (P. altaica Bge.) foliolis 3 т. 5, pinnatifidis, supra sericeis, subtus niveis, petalis calyce duplo longioribus.
V.Gr.: Godhavn (Giesecke)! Sukkertoppen (Wormskj.)!
* Var. arenosa Turcz. Bull. Mosc. (Lehm. Rev. Potent. р. 167),. gracilis, multicaulis, caulibus 3-floris, foliis supra longe, sed parce pilosis, subtus niveis, foliolis pinnatifidis, petalis calyce мух у. parum longioribus.
V.Gr.: Christianshaab (W. og H.)!
17. Potentilla tridentata Sol. Tempus florendi ult. Jun.—Sept. Gronl. Navn: «Ikasungasit-umigtut» (Sylow).
18. Sibbaldia procumbens L.
У. Gr.: Frederiksdal, Grønnedal у. Ivigtut (Berl.), Fiskefjord, Nat- silik, Ekaluk N. for Ujaragsuit i Godthaabs Fjord, $. Isortok ($. Hansen)! Øen Kekertarsugsuk i Mundingen af $. Stromfjord 66° (Jensen)! $. Kan- gerdluarsuk 67° 10‘, Kobbefjord (W. og H.)!
0. Gr.: Nuilek 60° 51‘, Kap Tordenskjold 61° 24’, Karra Akung- nak 61°47‘, Puisorlok 61° 55‘ (Eberlin)! К. Oskars Havn 65° 35‘ (Berl.), Ikatok-Sermilik 65° 40° (Knutsen)!
19. Alchemilla alpina L. ad 67° 30‘ 1. bor. observata (К. Ro- senvinge)!
V. Gr.: Nanortalik (Isac Lund)! Frederiksdal, Amitsok (Berl.), Kangiliartorfik, Tuapatsiak 64° 38° (S. Hansen)! Kobbefjord у. Godl- haab, Itivnek i Ikertok Fjord, Amerdlok 66° 50° (W. og H.! $. og N. Isortok Fjord (K.R.)!
0. Gr.: Serketnoua 60° 58°, Umanak 63° (Eberlin)! К. Oskars Havn (Berl.), Kangarsuk 65° 40‘ (knutsen)!
20. Alchemilla vulgaris L. a, glabra (A. glabra Kern. Fl. exsicc. Austr. N. 817) ad 1320‘ alt. observata est (Warming).
V.Gr.: Nanortalik (Lytzen), Frederiksdal, Amitsok, Ivigtut (Berl.), Nunalugtok 64° 37‘ ($. Hansen)! Øen Umanat N. for Sukkertoppen 65° 50° (Jensen): Itivnek, $. Kangerdluarsuk 67° 10°, Jakobshavn (W. og H.)!
237
Obs, Specimina floribus digynis et dispermis haud raro observavit Worm- skjold (Diar. manuscr.).
* Var. subsericea Koch (A. vulgaris Kern. |. с. Nr. 816) tota pl. dense pubescens.
0. Gr.: Umanaks Fjord 63° (Eberlin)! Angmagsalik Fjord 65° 40° (Knutsen) !
Fam. 3. Pomaceae.
_ 21. Sorbus americana Willd. Tempus florendi Jul.— Aug. Vahl (mser.) observat, specimina a se visa saepe 5’ alta, 2” in diametro fuisse. Ad 800° s. m. observavit Kornerup.
У. бг.: Nanortalik, Sermilik (Lylzen), Amitsok (Berl.), Kangikilsok Kingua i Ilua Fjord (Sylow)! Nerutusok Fjord N. for Frederikshaab og Akugdlek Fjord ved Frederikshaabs Isblink (Wormskj.).
Fam. 4. Halorrhageae.
22. Myriophyllum alterniflorum DC.
V.Gr.: Amilsok, Ivigtut (Berl.), Kornoks Isstrom N. for Kipisako с. 61° (Holst), Se ved Itivnek с. 66° 50° (W. og H.)!
*379. Myriophyllum spicatum L. V.Gr.: Sofiehavn 68° 21‘ (Berlin).
* В, capillaceum Lge. Inflorescentia M. spicati, floribus regu- lariter verticillatis, sed 'differt a forma hujus typica foliorum laciniis capillaceis, alternis v. oppositis. Forsan — M. spicatum В, squamosum Laestad., quod autem ob defectum partis infer. caulis dijudicari non potest.
У. Gr.: En Se ved Elven Ш $. Stromfjord (Jensen)!
23. Hippuris vulgaris L. var. maritima (Hellen.) Hartm. ad 1900° alt. usque observata est: Nakajanga Umivit v. S. Strom- fjord (Jensen)! Ceterum in Groenlandia occidentali haud rara.
Grenl. Navn: «Tessimete» (V.).
0. Gr.: Gen Kapiarfik nær Chr. 4des Ø (Sylow)! Nunatsuk 60° 4° (Eberlin)! forma transiens in a.
238
Fam. 5. Callitrichineae.
24. Callitriche vernalis 2, minima (Hopp.) ad 67° observata (K. Rosenvinge).
Gronl. Navn: «Nujagsat» (Sylow).
У. Gr.: Pamiagdluk i Tua Fjord (Sylow)! Prestefjeldet ved Hol-
stensborg (К. R.)! 0. Gr.: К. Oskars Havn. (Berl.).
"980. Callitriche polymorpha Lönnr. V.Gr.: Frederiksdal, Julianehaab (Berl.).
Obs. Forsan hue referenda erit С. verna var. latifolia J. Vahl Sched., quae ad Tasermint lecta est (Consp. fl. Groenl. р. 14).
25. Callitriche hamulata Kütz. У. Gr.: Sagdlevik i Mua Fjord (Sylow)! Amttsok (Berl.), en lille So v. Kapisilik i Godthaabs Fjord (S. Hansen)! Sukkertoppen (W. og H.)!
Fam. 6. Ongararieae.
26. Epilobium alpinum Г.
V. Gr.: Frederiksdal, Amitsok (Berl.), Julianehaab (Holbøll), Arsuk (Rink)! Frederikshaab, $. og N. Isortok-Fjord (K.R.)!
0. Gr.: Nunatsuk 60° 4° (Sylow)! Ingitail 61° 9° (Eberlin)! K. Oskars Havn (Berl.).
* Var. scapoides Haussknecht, uniflora, pedunculo longissimo.
V.Gr.: Agdluitsok Fjord (Vahl)!
*381. Epilobium lactiflorum Hausskn. monogr. Epilob. р. 158, tab. 1, fig. 13. «Folia petiolata, flaccida, intermedia obovato- elliptica, apice rotundata, integerrima, floralia lanceolato-elliptica, repando-denticulata; flores parvuli, petala lactea, calyce parum longiora; semina fusiformia, apice pellucido-apiculata, laevia, lacunoso-impressa. »
V.Gr.: Disco (V.)! Lyngmarken (Th. Fr.)! Godthaab, Ameralik Fjord, Nanortalik (V.)!
0. бг.: Nenese 60° 28° (V.)! Kangerdluarak Kingua 60° 35%, Nordsiden af Kangerdluluk Fjord 61° 4‘, Ingitait Fjord 61° 9° (Eberlin)!
Obs. Bene distineta videtur ab Е. alsinefolio, inter cujus specimina inter- mixta jam a Vahlio lecta fuit, sed hucusque praetervisa.
27. Epilobinm alsinefolium Vill. *Hornemanni (Е. Hornemanni Rehb.) dignoscitur a forma Е. alsinefolii typica foliis petiolatis, ellipticis, obtusiusculis, obsolete repando-denticulatis (nec sub- sessilibus, ovatis, acutiusculis, magis distincte serratis), floribus minoribus, seminibus leviter papillosis (nec laevibus).
У. Gr.: Amitsok, Grønnedal у. Ivigtut (Berl.), Præstefjeldet т. Holstensborg (W. og H.)!
0. Gr.: Chr. 4des Ø, 1500‘ Вой (Sylow)! Tunua 59° 55‘, Uma- nak 63° (Eberlin)!
Huc referri debent, sallem ex majore parle, indicationes e flora Groenlandica pro E. alsinefolio, cujus forma typica (E. origanifolium Lam.) teste cl. Haussknecht (monogr. Epilob.) in Groenlandia vix occurrit. Loca tamen nonnulla in Consp. fl. Groenl. enumerata, ad praeced. referenda sunt.
*28. Epilobium palustre Г. В, angustum Hartm. (var. lappo- nica Wahlenb., Е. lineare Consp. fl. Groen]. р. 15, non Mithlenb.). Parvulum et gracile, caule simplici, foliis angustissimis, '/2—1“ longis, petalis albis v. pallidis.
V.Gr.: Kornok 64° 32‘, Markak Kujatdlek 64° 53‘ ($. Hansen)!
Huc praeterea referenda sunt loca natalia in Consp. fl. Groenl.
pro E. lineari (Е. davurico Fisch.) allata, quae species igilur e flora Groenlandica ad interim deleatur.
30. Chamaenerium angustifolium (L.) Spach.
V.Gr.: Nuk, Sagdlevik og Igdlorsuit i Hua Fjord (Sylow)! Fre- deriksdal, Ivigtut (Berl.), Kornoks Isstrom 61° (Holst), Kakatsiak 65° 35°, Таегай 65° 10‘, Tupersuatsiak 64° 44‘, Tarajungitsok (S. Hansen)! Kobbefjord, Ilivnek, Kerortusok, S. Kangerdluarsuk (W. og H.)! $. og N. Isortok (К.В.)!
0. бг.: Lindenows Fjord, Umanak (Eberlin)! Orsuluiak 65° 40‘ (Knutsen) !
“Var. lejostyla Berl. 1. с. p.17, «foliis latioribus, floribus magnis, sepalis subglabris, petalis late obovatis, stylo glabro». V.Gr.: Amitsok (Berl.), $. Isortok Fjord (К. R.).
240
Var. intermedia Wormskj. Variat foliis ovato- у. lineari- lanceolatis; flores 54 in uno caule observavit Wormskjold.
V.Gr.: Akuliarusiarsuk og Nerutusok Fjorden N. for Frederiks- haab, Akugdlek Fjord у. Frederikshaabs Isblink (Wormskj.).
Obs. Wormskjold in adnotationibus suis non expressis verbis indicat Ch. angustifolium in Groenlandia, quare suspicor, E. intermediam esse ipsam formam Groenlandicam Ch. angustifolii, non obstante quod W. eandem abunde diversam esse dieit. Folia in speciminibus Groenlandicis semper integerrima vidi.
31. Chamaenerium latifolium L. Observatum usque ad 78° 18° l.b. in Foulke Fjord (Hart) et ad 1840’ alt. ad Nakajanga Umivit in sinu 5. Stremfjord (Jensen). Tempus florendi Jul.—-Sept.
Gronl. Navn (ad Fiskernæs): «Siangaussak».
Tabaci loco foliis utuntur Groenlandi (Wormskj.).
Var. albiflora Nath. 1. с. р. 46 petalis albis. У. бг.: Atanikerdluk (Nathorst).
Var. tenwflora Th. Fr. et Lge. Fl. Dan. tab. 2902. V.Gr.: Kangerdlua i Fiskefjord (S. Hansen)! 0.Gr.: Karra Akungnak (Eberlin)!
Fam. 7. Empetraeeae. 34. Empetrum nigrum L. ad 78° 18‘ (Foulke Fjord) obser- vatum (Hart). Tempus florendi Jun. —Aug.!).
Obs. Baccae inter delicias Groenlandorum habentur, autumno lectae, conservantur ad hiemem et cum carne phocarum comeduntur.
Fam. 8. Geramaceae.
*382. Geranium silvatieum L. (Fl. Dan. tab. 124).
V.Gr.: Kangerdluarsuk Fjord $. for Frederikshaab (Th. Holm, Geogr. Tidsskr. IX, p. 17).
(Erodium cicutarium (L.) in hortis ad Ivigtut introductum et hodie spontaneum vidit Berlin).
!) Saepe autem primo vere floret; J. Vahl enim anno 1829 jam 28 Mart. florentem vidit.
241
Fam. 9. Svlenaceae.
35. Silene acaulis 5. ad 76° 7‘ lat. bor. (Ivsugigsok) obser- vata est (Nathorst). A mari ad 4500’ usque (Rink). Tempus florendi Jun.— Sept.
0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanak 63°, Ingitait 61979" (E.)!
36. Viscaria alpina (Г.) G. Don. (1831).
0. Gr.: Kutek 60° 41‘, Iluilek 60° 51‘ Serketnoua 60° 58‘, Ta- terait 61° 15° Karrat 61° 16° (E.)! K. Oskars Havn (Berl.), Kangarsuk, Ikatok Sermilik (Knutsen)!
В, albiflora.
У. Gr.: Ujaragsuit 64° 48°, Kaumanit 65° 12‘ (S. Hansen)! Kobbe- fjord, Prastefjeldet у. Holstensborg (W. og H.)! $. Stromfjord (Jensen)! 0. Gr.: Nenese Fjord 60° 28° (E.)!
r, pleniflora. Ø. Gr.: K. Oskars Havn (Berl.).
37. Melandrium apetalum (L.) Fzl. addatur ad descriptionem: flos solitarius. Tempus florendi Jul.—Aug.
у. Gr.: Foulke Fjord (Hart), Netlik (Hayes), Prøven 72° 23‘ (Berl.), Kingartok 72° 4‘ (Ryd. Exp.)! Hareoen 70° 27‘, Patoot у. Vajgattet 2900‘ alt. (Nath.), Alanikerdluk, Ritenbenks Kulbrud og Igdlutsiak р. Disco (Th. Fr.).
38. Melandrium involueratum 0, affine (J. Vahl) Rohrb. usque ad 1890’ supra mare observatum est (Jensen).
V.Gr.: Polaris Bay c. 81° 40°, Ivsugigsok 76° 7‘, Proven (Hart), Amarortalik i Laxefjord 72° 32° (Ryd. Exp.)! Unartuarsuk о. fl. St. i Vajgattet (Nath.), Maneetsok 68° 47‘, Ikamiul 68° 37‘, Kisengiartak, Itivdlek 68° 25°, Sofiehavn (Berl.), Kuanersuit, Nord- og Mellemfjorden paa Disco (Th. Fr.), Præstefjeldet v. Holstensborg, Itivnek (W. og H.)! S. Stromfjord v. Mundingen og i det Indre (Jensen)!
“Var. intermedia! 1—3-flora (saepius uniflora), petalis bre- vibus, rubellis. (Semina ut in forma typica, ceterum quoad
habitum M. apetalo affinis. У. Gr.: Kerortusok (W. og H.)!
Obs. Lychnis orthantha Wormskj. mser., quae ad Sukkertoppen lecta dicitur (Giesecke) et quae describitur caule unifloro, flore erecto, petalis emarginatis exsertis, probabiliter huc referri debet.
39. Melandrium triflorum (В. Br.) J. Vahl.
Grønl. Navn: «Koinanguit» (V.).
у. Gr.: Foulke Fjord 78° 18‘ (Hart), Ivsugigsok Bugten 76° 7‘ (Nath.), Kangerdluarsuk 72° 38° (Ryd. Exp.)! Prøven 72° 20° (Hart), Uvkausivik paa Svarlenhuks Halvø 72° 18° (К. J. V. Steenstrup)! Kisen- giarlok, Sofiehavn (Berl.), Narsak og Igdlutsiak р. Disco (Th. Fr.), Christianshaab (W. og H.)! $. Stromfjord (Jensen)!
*Var. pallida! Folia flaccida, flores albi v. pallidi.
у. Gr.: $. Stromfjords sydlige Arm (Jensen)!
Fam. 10. Alsinaceae.
40. Sagina procumbens L. var. compacta! Pumila et dense caespitosa, pedunculis vix 3” longis. V.Gr.: Igaliko (Vahl)!
41. Sagina Linnaei Presl. V.Gr.: Tovkusak ($. Hansen)! $. og N. Isortok Fjord (к. В.)! 0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.)!
42. Sagiua nivalis (Lindbl.) Fr. ex parte. Ad 72° usque ob- serv. (K. Rosenvinge).
У. бг.: Øer ud for Tasiusak 73° 21‘ (Nath.), Upernivik (К. R.)! Frederiksdal (Vahl)!
9. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.), Ivingmiut 60° 50° (Vahl, Eberlin)!
43. Sagina caespitosa J. Vahl.
V.Gr.: Haregen (Nath.).
44. Sagina nodosa (L.) Fzl. Tempus florendi Jul. Aug.
0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.)! (?)
Obs. Specimina hujus speciei a me visa, loco indicato lecta, in sche- dula nomine Alsines biflorae designata, in collectione a cl. Berlin facta, adfuerunt. Cl. Berlin autem S. nodosam e Groenlandia occidentali (Igaliko),
non vero e Groenl. orientali indicat, quare suspicari licet, specimina ex his locis esse commutata, et tune indicatio e Groen]. orient. eliminanda ети.
no pe ow
45. Alsine biflora (L.) Wahlenb. 0. бг.: Umanak 63°, Kanajorkat 900° ov. H., 61° 37‘, Кар Tordenskjold 61° 24‘, Ingitait Fjord 61° 9° (E.)!
47. Аше verna Bartl. var. rubella (Wahlenb.) (Arenaria monantha Wormskj. mscr.).
V.Gr.: Foulke Fjord (Hart), Ivsugigsok Bugten, Tasiusak (Nath.), Alanikerdluk, Mellemfjorden og Kuanersuil р. Disco (Th. Fr.),
Var. propinqua (Richards.). У. Gr.: Kangerdlua i Fiskefjord ($. Hansen)! Itivnek i Ikertok Fjord, Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)!
48. Alsine strieta (Sw.) Wahlenb. у. Gr.: Rilenbenks Kulbrud р. Disco (Th. Fr.). In Groenlandia rara videlur.
50. Аше groenlandiea (Retz.) ЕР.
У. Сг.: Frederikshaab (Holst), Kakatsiak 65° 35‘, Majuola 65° 44° ($. Hansen) !
0. Gr.: Tunua р. Chr. 4des Ø (Sylow), Ivingmiut 60° 50‘, $. for Puisortok 61° 55‘ (E.)!
51. Halianthus peploides (L.) var. diffusa Horn. (Arenaria diffusa Wormskj. mscr.) ad 72° 4‘ usque observata (К. Rosen- vinge, Ussing)!
у. Gr.: Igdlorsuit og Kangigdlek Kingua i Mua Fjord (Sylow) ! Amitsok (Berl.), Kvanefjord у. Frederikshaab (Wormskj.), Satsigsut 64° 29° (S. Hansen)! Flyvesand ved Elven til $. Stromfjord 66° 58° (Jensen)! Ikamiut 68° 37‘ (Berl.), Arveprinsens Ejland (Sylow) о. fl. St. i Vaj- galteı (Nath.), Kuanersuit р. Disco (Gies.), Upernivik (К. R.)!
0. Gr.: Kangerdluarak Kingua 60° 35‘ (Е.)! К. Oskars Havn (Berl.) !
52. Arenaria ciliata р, humifusa (Wahlenb ).
V.Gr.: Nordfjorden og Kuganguak p. Disco (Th. Fr.
53. Stellaria media (L) With. V.Gr.: Frederiksdal, Amitsok (Berl.), Holstensborg (Th. Fr., W.
Obs, Quid sit Stellaria dichotoma L., lecta ad Sukkertoppen (Giesecke) et in hortis ad Godthaab (Wormskj.) et sic in mser. Wormskj. deseripta: «tota pubescens, fol. ovatis sessilibus, caule dichotomo, pedunculis subsoli- tariis reflexis, capsula 5 valvi, calycis pilosi longitudine» , omnino dubium videtur.
54. Stellaria humifusa Rottb.
V.Gr.: Foulke Fjord (Hart), Ivsugigsok Bugten (Nath.).
0. Gr.: К. Oskars Havn 65° 35° (Berl.)! Umanak 63°, Ekalung- miut 62° 32‘ (E.)!
55. Stellaria borealis Big.
У. Gr.: Frederiksdal, Amitsok, Ivigtut (Berl.), Sermersok у. Fre- derikshaab (К.В)! Markak Kujatdlek 64° 53° (S. H.)! $. Isortok Fjord (К. R.)!
0. бг.: Типоа 59° 55°, Taterait 61° 15” (E.)! К. Oskars Havn (Berl.).
57. Stellaria longipes Gold. ad alt. 1890 supra mare (Nuna- tak i S. Stromfjord) observata est (Jensen)! In Groenlandia non parum variat: forma frequentior est var. humilis Ledeb. (S. laeta Richards.).
Obs. Indicatio S. crassifoliae ad Sermissok pr. Ivigtut (Diar. Wormskjold) et ad Ikatok inter Fiskernes et Frederikshaab (Raben, Tidsskr. f. Naturv. 4, p. 19), a nemine ceterum in Groenlandia observatae, forsan hue referri debet. S. ий-
gimosa a Wormskj. in diario mser. indicatur, quae indicatio specimine in herb. hort. Haun. conservato confirmatur.
“583. Stellaria glauca indicatur in diario manuscr. Worm- skjoldii ad Kangiagsuk (?) pr. Julianehaab et specimen ejus in herb. hort. Haun. revera huc pertinere videtur. Specimen ejusdem a Giesecke lectum, adest in herb. Musei Vindobonensis, teste cl. Dr. Wettstein.
58. Cerastium trigynum Vill. Tam in Groenl. occidentali quam orientali satis frequenter occurrit.
"Var. brachypetala! petalis calyce aequilongis.
0. Gr.: Kangarsuk 65° 40° (Knutsen) !
TE
245
59. * Cerastium vulgatum Г. (Forma primaria e Groenl. non antea indicata).
V.Gr.: Kangikitsok-Kingua i Ilua Fjord (Sylow)! Nanortalik (V.)!
В, alpestre Hartm. (С. macrocarpum Schur, С. longirostre Wich.). V.Gr.: Ikigait 60° (С. Petersen)! Amitsok, Ivigtut (Berl.).
* 354. Cerastium arvense L. (Non antea in Groenlandia lectum).
V.Gr.: Tor Bund mellem Salix og Archangelica i S. Kangerd- luarsuk Fjord (W. og N)!
60. Cerastium alpinum L. 2, lanatum Lindbl. in Groen- landia magis frequens quam a. Ad 81° 40‘ (Polaris Вау} pro- greditur (Hart).
Grenl. Navn: «Nepikaitluk» (У).
6.Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
“+, procerum! Caules robusti et elati, ramis elongatis cymoso-divaricatis, pedunculis 1—2" longis, celerum ut a.
V.Gr.: Godhavn (M. Smith)! Christianshaab (W. og H.)! Keker- tausak i N. Stromfjord (Kornerup)! Holstensborg (Vahl)!
61. Cerastium areticum Lge. Semina, ex cl. Berlin, potius radiato-costata quam tuberculata sunt. V.Gr.: Igaliko, Julianehaab (Berl.), Frederikshaab (K. R.)!
0. Gr.: Nunatsuk 60° 4‘, Kapingajuk (1000! alt.) paa Chr. 4des 9 (Sylow)!
Obs. Cl. Hart (1. с. р. 28) sine dublo nomine С. latifolil hane speciem ante oculos habuit, de qua observat, folia svaveolentia esse (fere odore Mali).
+ (Spergula arvensis L. in hortis ad Ivigtut observavit Berlin).
Fam. 11. Portulacaceae.
62. Montia rivularis Gmel.
V. Gr.: Ikigait 60° (С. Petersen)! Pamiagdluk i Nua Fjord (Sylow) ! Ivigtut (Berl)! Godthaab, Taterait ($. H.), Christianshaab (W. og H.)! Ilardlek (Berggr.).
246
Fam. 12. Violarieae.
64. Viola palustris L.
V.Gr.: Nanortalik (lsae Lund)! Frederiksdal, Amilsok, Juliane- haab, Ivigtut (Berl.), Sermersok у. Frederikshaab (К.В.)! Cum dubio ad Egedesminde eandem indicat Hart.
0. Gr.: Nunatsuk (Sylow)! Iuilek 60° 51‘, Karra Akungnak 61° 47‘, Tingmiarmiut 62° 45°, Umanak 63° (E.)! К. Oskars Havn 65° 35° (Berl.)!
65. Viola Mühlenbergiana 2, minor Hook. ad 65° 30° usque observata (K. Rosenvinge)
V.Gr.: Sandig Aabred i Amitsok Fjord (Berl.), Avangnardlek 62° 25° (Holst), Ujaragsuit i Godthaabs Fjord (Jensen)! Tnapatsiak 64° 38°, Kaumanit 65° 12‘, Kakalsiak 65° 35° ($. H.)! Sukkerloppen (K.R.)!
66. Viola canina L. var. montana L.
"у. Gr.: Kagsiarsuk og Sigsardlugtok i Igaliko Fjord, Kakortok (С. Petersen)! Sermilik 9: Bredefjord (Liitzen), Ivigtut (Berl.), Nerutusok Fjord N. for Frederikshaab (Wormsk.). Forma cleistogama, Augusti mense florens, lecta est a cl. Berlin.
Obs, Specimina nonnulla a C. Petersen lecta magis V. caninae typicae quam var. montanae similia sunt.
Fam. 13. Cruciferae.
67. Vesicaria arctica В. Br. In montibus alte ascendit, у. с. 2100‘ (Sylow), ad 3000‘ (Nathorst).
V.Gr.: Asuk р. Disco (Th. Fr.), Fjeldet Torsukatak i Rilenbenks Distrikt (Sylow): о. fl. St. ved Vajgattet (Nath.), Svarte Vogelbay у. Ritenbenk, Polaris Bay 81°, 40° (Hart).
68. Cochlearia groenlandica L. a, minor © vel © potius quam © (Warming).
V.Gr.: Umanarsuak 9: Cap Farvel, Ilua, Fjord (Sylow)! Tuper- suatsiak 64° 44‘, Umanak 65° 15°, Kornok 65° 44‘ (S. H.)! Kangat- siak 68° 18‘, Sofiehavn 68° 21‘, Ikamiut 68° 37‘, Egedesminde 68° 42° (Berl.), Polaris Bay 81° 40° (Hart).
247
Ø. Gr.: Nunatsuk, Øen Kapiarfik nær Chr, 4des Ø (Sylow)! Iving- miul, Umanak (E.)!
В, oblongifolia \D. С.)
У. Gr.: Sukkertoppen, Шупек, $. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.)! Hustomter paa Øen Manitorsuak i Amerdlok Fjord (Jensen)! Kingartak 72° 4‘, Sukauset у. Prøven (Ryd. Exp.)!
69. Cochlearia fenestrata В. Br. Fl. Dan. tab. 3034.
V.Gr.: Ivsugigsok Buglten (Nath.), Prøven 72° 20° (Hart), Ma- neelsok (Berl.), ved Foden af Præslefjeldet у. Holstensborg (W. og H.)!
(+ Cochlearia officinalis L. in ruderatis ad Ivigtut, intro- ducta (Berl.). С. officinalis in ins. Disco indicata (Hart) vero-
=
similiter est C. groenlandica var. oblongifolia.
10. Draba alpina L. Fl. Dan. tab. 56. V.Gr.: Kingarlak og Ingnerit 72° 4‘ (Ryd. Exp.)!
Var. glacialis Adams, foliis ciliatis, supra glabris, subtus pilosis, petalis (luteis) calyce duplo longioribus, siliquis hirsutis, ovato-lanceolatis, quam in forma vulgari angustioribus.
V.Gr.: Whale Sound 77° 30° (Sutherland), Ivsugigsok Bugten (Nath.).
71. Draba crassifolia Graham. V.Gr.: Lyngmarksfjeldet paa Disco, 1000° over Havet (W. og H.)!
* Var. fl. albidıs. V.Gr.: Kingartak 72° 4‘ (Ryd. Exp.)!
72. Draba aurea M. Vahl. (D. ара Wormskj. mscr.). In Groenlandia australi haud rara, septentrionem versus rarescens. Ad 880‘ alt. observata est (Jensen).
V.Gr.: Ekaluit og Kagsiarsuk i Ипа Fjord (С. Petersen)! Sermilik (Lytzen), Ivigtut (Berl.), Nigerdlek у. Fredrikshaabs Isblink (Wormskj.), Fiskernæs (Raben), Fiskefjord, Taterat (S.H.)! Sarfanguak , Keror- tusok, Шупек, Præstefjeldet у. Holstensborg! (W. og H.)! Evighedsfjord, $. Stromfjord, Kangerdluarsuk Kingua (Jensen)! Sofiehavn (Berl.).
0. Gr.: Karrat 61° 16°, Tingmiarmiut 62° 45’, Umanak 63° (E.)
248
73. Praba nivalis Liljebl. (D. glauca Wormskj. mser.).
V.Gr.: Ivsugigsok Bugten (Nath.), Proven (K.R.)! Ulugsat р. Arveprinsens Ejland (Sylow)! S. Kangerdluarsuk, Itivnek, Sarfanguak, Kerorlusok, Amerdlok Fjord, Præstefjeldet у. Holstensborg (W. og H.)! Fiskefjord (S. H.)! Øen Kangarsuk ved Frederikshaab (Wormskj.), Ivigtut (Berl.).
0. Gr.: Umanak (E.)!
* B, tenella Lge., laxa, flaccida; rhizomate in ramos fili- formes soluto et subrepente, foliis viridibus, nonnullis utrinque 1-dentatis; caulibus filiformibus, corymbo paueifloro.
V.Gr.: Kugsuk i Godthaabs Fjord (Vahl)! Kangiliarlorfik 64° 15‘ (S. H.)! |
74. Draba Wahlenbergii Hartm. Ad 2500! $. m. (Vahl).
V.Gr.: Ivsugigsok Bugten (Nath.).
Var. glabrata Lindbl.
У. Gr.: Mellemfjorden р. Disco (Th. Fr.), Pingo Fjeld у. Ikertok Fjord 67° 5° (Jensen)!
*385. Draba altaica (Led.) Все. Specimina groenlandica non vidi, sed determinatio debetur cl. Th. Fries, in cujus herbario adsunt pauca specimina cum D. Wahlenbergii mixta, in expedi- tione Germaniorum secunda lecta.
9. Gr.: Clavering-island (С. og P.).
75. Draba corymbosa В. Br.
V.Gr.: Prastefjeldet у. Holstensborg, Egedesminde, Lyngmarken у. Godhavn (W. og H.)! Kangatsiak 68° 18°, Itivdlek 68° 25‘ (Berl.).
@.Gr.: Kangarsuk, Orsuluiak, Tasiusarsik 65° 40‘ (Knuisen)! K. Oskars Havn (Berl.), Umanak 63°, Tingmiarmiut 62° 45° (E.)!
Var. grandidentata Lge.
V.Gr.: Godhavn (Berl.}, Maneetsok 68° 47‘, Holstensborg alm. paa Sandbund (W. og H.)!
76. Draba hirta Г. V. Gr.: Polaris Bay (Hart).
В, hebecarpa Lindbl.
У. Gr.: Kangamiut 65° 49‘, Kangerdluarsuk Kingua 66° 17‘ (Jensen)!
7, condensata Lge.
V.Gr.: Christianshaab (W. og H.)!
д, incisa Lge. Fl. Dan. tab. 3033.
У. Gr.: Kornok 65° 44‘ ($. H.)! Holstensborg, Ikerlok Fjord (W. og H.)!
*e, dovrensis Lindbl. (D. incano-hirta Hartm.).
У. Gr.: Godhavn (Berl.), Lyngmarken р. Disco (W. og H.)!
*€, elatior Blytt.
V.Gr.: Porotak i Laxefjord 72° 32° (Ryd. Exp.)!
Draba rupestris Hartm. Ad 1500’ s. m. (Vahl).
V.Gr.: Polaris Bay (Hart), Sarkak 65° 10‘, Kangerdlua 64° 55‘ ($. H.)!
Var. parviflora Oliv. (Hart, Journ. of bot. 1880, p. 79) cae- spitosa, humilis, c. 3” alta, floribus minimis, umbellatis, petalis pallide sulfureis.
У СГ. Disco (Hanl).
77. Draba агейса J. Vahl. Ad 4400! alt. (Rink).
У. Gr.: Ivsugigsok Bugten, Ujaragsugsuk у. Vajgattet (Nath.), Nug- suaks Halvo (Rink), Kutdlisat (Th. Fr.), Sarfanguak, Itivnek, Amerdlok (W. og H.)!
В, paucifolia Lge. У. Gr.: Toppen af Pingo 72° 38° (Ryd. Exp.)! Rilenbenk (Sylow)! Natdluarsuk (W. og H.)!
78. Draba incana L., Г. stricta Hartm. V.Gr.: Kangerdluarsuk 60°53‘, Igaliko (Berl.), Шупек (W. og H.).
f. flexuosa Lge. У. Сг.: Sofiehavn (Berl.).
*f. luxurians Berl. |. с. p. 25, elata, с. pedalis, magis quam 4, viridis, dense foliata, in foliorum super. axillis pedicelli c. 4 cm. longi, deflexi v. excurvati, in axillis fol. sequentium corymbi exeunt.
17
250
у. Gr.: Igaliko in rivulo inter saxa (Berl.). Augusti mense fruc- tifera.
Obs. Non mihi contigit, in D.incana caules fructiferos anni praecedentis invenire, quare supposui, speciem secundo anno fiorere et post fructifica- tionem perire. Cl. Berlin e contrario perennem esse suspicatur, et forsan recte, cum interdum specimina stolonibus subterraneis filiformibus plurimis, rosulà terminali munita videre liceat (у. g. Godthaabs Fjord (S.H.)! Nanor- talik (E.)!
79. Lepidium groenlandieum (Oed.) Horn. depictum est in Fl. Dan. tab. 569 (nec 568).
In diario Wormskjoldii manuscripto «Lepidium alpinum» ad Kanginguak pr. Julianehaab et Ekaluit pr. Frederikshaab in-
dicatur, sed sine descriptione. In herb. В. Haun. non adest.
80. Capsella Bursa pastoris (L.) Monch. У. Gr.: Ivigtut (Berl.), Taterait Fjeldet 65° 10‘, aldeles som vild- voxende (5. H.)!
“386. Subularia aquatica L. V. Gr.: Frederiksdal (Berl.). 0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.)!
81. Braya glabella Richards. in Frankl. 1 voy. Nr, 243 (1823), Platypetalum purpurascens В. Br. Fl. Melv. (1824). Nomen Ri- chardsonii ut antiquius, jure prioritatis praeferri debet. Cl. Kjellman (Nov. Zeml. р. 327) cum В. alpina conjungit, sed spe- cimina e Finmarkia B. alpinae (Fl. Dan. Suppl. tab. 148) valde a Groenlandieis recedunt, praecipue foliis latioribus et brevioribus, siliquis ovato- (nec lineari-) lanceolatis, plus duplo brevioribus, quare easdem specifice distinctas habeo.
V.Gr.: Ritenbenk (J. Vahl in herb. Th. Fries); Polaris Bay (B. al- pina)? Hart.
83. Nasturtium palustre (L.) В. Br.
V.Gr.: Bredden af en lille So ved Elven til S. Stromfjord 67°, gruppevis voxende, sjelden (Jensen).
Obs. Nomen «Sermilik» (Consp. fl. Groenl.) mutandum est ad «Sangmi- sok» Е
251
387. Hesperis Pallasii Torr. et Gr. Antea cum dubio indi- cata. Flores vespere suaveolentes (odore Crataegi) (Hart). У. Сг.: Foulke Fjord (Hart) с. fl. ult. Juli, Netlik (Hayes).
85. Cardamine bellidifelia L.
V.Gr.: Polaris Bay, Foulke Fjord (Hart), Ivsugigsok Fjord (Nath.), Alanikerdluk (Nath.), Egedesminde (W. og H.)! Holstensborg (К. R.)! Ujaragsuit i Godthaabs Fjord, Tovkusak 64° 52°, Fiskefjord ($. H.)! Ekaluit N. for Frederikshaab (Wormskj.), Ivigtut (Berl.).
Var. lava Lge., caulibus e radice tenui pluribus, ramosis; filiformibus, 3—4“ longis, foliis sparsis (neque rosulatis), lon- gissime petiolatis, racemis paucifloris, basi saepe folio fultis.
У. бг.: Godthaab ($. H.)! Ekaluarsuit i Laxefjord 72° 29° (Ryd. Exp.)!
86. Cardamine pratensis L. Ad 400° s. m. (Hart). V.Gr.: Nanortalik, Sermilik (Lytzen), Iglutsiak p. Disco (Th. Fr.).
Var. angustifolia Hook.
У. Gr.: Ikigail 60°, Igaliko Fjord (С. Petersen)! Amitsok, Ivigtut (Berl.), Frederikshaab (K.R.)! Øen Narsarmiut 65° 53° (Jensen)! Itivnek, Tasiusak (W. og H.)! Kisengiarlak 68° 25°, Egedesminde, Maneetsok (Berl.), Hareoen 70° 27° (Nath.).
Obs. Cl. Prof. Warming observat (Bot. Tidskr. 15, p. 154) hanc speciem in Groenlandia haud v. rarissime fructus maturos proferre, et verosimiliter gemmis, neque seminibus propagari.
87. Arabis alpina L.
V.Gr.: Blaafjeld p. Disco (Th. Fr.), Jakobshavn, S. Kangerdluarsuk, Amerdlok Fjord, Ikertok, Kobbefjord (W. og H.)! Majorkak 65° 42° (5. H.)! Sermitsiak (Saddelen) i Godthaabs Fjord (Jensen)!
0. бг.: Niakornak р. Chr. 4des @ (Sylow)! Kap Tordenskjold 61° 24° (E.)! К. Oskars Hayn (Berl.), Kangarsuk 65° 40° (Knutsen) !
*В, minor, с. 2" longa, foliis minutis (с. 1 cm. longis).
0. бг.: Umanaks Fjord (E.)!
*у, ruderalis Wormskj., major, fere pedalis, polyphylla, caule saepe ramosissimo (W.).
V.Gr.: Ved beboede Steder i Baals Revier у. Itivdlek (Wormskj.). 17°
89. Arabis Holboellii Horn. (Cheiranthus? hastatus Wormskj. mscr.)
у. Gr.: Lyngmarken р. Disco (Th. Fr.), Sofiehavn (Berl.), Pingo- fjeld 67° 5‘, Kangerdluarsuk Kingua 66°17‘ (Jensen)! Ilivnek (W. og H.)! Sukkerloppen (Giesecke), Majorkak 65° 42‘, Umanak 65° 15 (SSH!
Cheiranthus haslalus in mser. Wormskjoldii secundum descrip- tionem exaclam huie oplime respondel, nisi quod pelala dieuntur purpurea.
90. Arabis Hookeri Lege.
V.Gr.: Preven 72° 20° (Hart), Elven ved Itivnek (W. og H.)! Nakajanga Umivit i $. Stromfjords sydlige Arm (Jensen)! Majorkak, Umanak (S. H.)!
388. Sisymbrium humile С. A. Mey. (Ledeb. Ic. fl. Ross. 184).
«Incano-pubescens, saepius multicaulis; caulibus prostratis
I, у. adscendenti- diffusis, simplicibus v. superne ramosis; foliis radicalibus spathulatis, sinuato-dentatis у. integris, caulinis lan- ceolatis, omnibus pilis ramosis pubescentibus; floribus corym- bosis, pedicellis calycem subaequantibus, petalis calyce plus duplo longioribus, albis v. pallide-roseis, limbo patente subretuso, stigmate subsessili; siliquis linearibus, pedicello c. 5-plo lon- gioribus, с. |“ longis, subeurvatis, teretibus, torulosis, pube- scentibus; seminibus uniserialibus, ovalibus, fuscis.» (Hook. Fl. Bor. Amer.).
V.Gr.: Nakajanga Umivit N. for Elven til den sydlige Arm af
$. Stromfjord 130° over Havel, og et andet Sted i $. Stromfjord (Jensen 1884).
Geogr, Udbr. N. Amerika: Klippebjergene, Mackenzie river 60°
—-68°; Sibirien: Allaibjergene, Jenisei, Irkutsch.
Obs. Hooker 1. с. perennem, Ledebour vero monocarpicum (© vel @) indicat.
93. Sisymbrium humifusum J. Vahl. V.Gr.: Ekaluil og Asuk р. Disco (Th. Fr.).
€ a
Fam. 14. Papaveraceae.
94. Papaver nudicaule L. Teste cl. Eberlin, in Groenlandia orientali inter 60° et 63° modo parce occurrit.
Gronl. Navn: «Sungartorsuit» (Fiskernæs, Holst), Kor- suk«-sut» (Holstensborg, Jensen), «Meluit» (Umanak, Funch).
Г. albiflora.
V.Gr.: Bushnan island 75° 59° (Ross), Ivsugigsok Bugten, Ala- nikerdluk (Nath.), Prøven (К. R.)!
f. pygmaea Lge. tota planta 5 cm. longa, petala 5 mm. longa.
9.Gr.: Tingmiarmiut (E.)!
Var. (P. alpinum? Hart) foliorum segmentis linearibus rigidis, petalis pallidioribus, pilis pedunculi magis adpressis (Hart p. 24). У. Gr.: Prøven (Hart).
+ Chelidonium majus L. Ivigtut, forvildet (Berl.).
Fam. 15. Ranuneulaceae.
95. Thalietrum alpinum L.
V.Gr.: Nanortalik (Isac Lund)! Sermersok у. Frederikshaab (К. В.) ! Fiskefjord, Kugdlugiak, Kakatsiak 65° 35‘, $. Isortok ($. H.)! Ikertok, Amerdlok (W. og H.)!
0. Gr.: Lindenows Fjord 60° 30°, Umanak 63° (E.)!
96. Anemone Richardsoni Hook. ad 900° alt. observata (War- ming).
У. бг.: Majorkak i $. Isortok Fjord, ved Flodbredder i Pilekral ($. Н.)! Nugarsuk og Tuapagtalik i $. Isortok Fjord (К. R.)! Kjerlinge- hetten ved Holstensborg og ved Elven i Bunden af Holstensborg Fjord (W. og H.)! S. Kangerdluarsuk Kingua (Jensen)!
97. Ranunculus (Batrachium) confervoides Fr. У. Gr.: Frederiksdal (Berl.), Kornoks Isbræ с. 61° (Holst), Ivigtul (Berl.), Markak Kujatdlek 64° 53° (S.H.)! Sukkertoppen, Itivnek (W. og H.)!
254
en lille Ø ved Mundingen af S. Stromfjord (Jensen)! Egedesminde, Sofiehavn (Berl.). ;
99, Ranunculus glacialis L. 0. бг.: К. Oskars Havn (Berl.), Tasiusarsik 65° 40° (Knutsen) !
101. Ranuncuius pygmaeus Wahlenb.
V.Gr.: Ivsugigsok Bugten (Nath.), Upernivik, Proven (K. R.)! Egedesminde, Prestefjeldet о. fl. St. у. Holstensborg (W. og H.)! $. Isortok Fjord (К. R.)! Ujaragsuit i Godthaabs Fjord ($. H.)!
Var. Langeana Nathorst, Bot. anteckn. р. 46, tab. I, 1—4* alta, caespitosa, foliis radicalibus trisectis, segmentis magis minusve longe petiolatis, sursum latioribus, intermedio saepius 3—4-fido, lateralibus 2—4-fidis, foliis caulinis subsessilibus, ad basin usque 3— 5- fidis, laciniis lanceolatis v. sublinearibus.
V.Gr.: Unartuarsuk i Vajgattet (Nath.).
i 102. Ranuneulus hyperboreus Rottb. (В. ternatus Wormskj. mscr.). Ad 1500‘ $. m. (Warming).
V.Gr.: Upernivik (Hart), Sarkak ved Vajgattet (Th. Fr.), Itivnek (W. og H.)! Sukkertoppen (К. В.)! Frederikshaabs Isblink (Holst), Fre- deriksdal (Berl.).
0. Gr.: Ikatok Sermilik 65° 40° (Knutsen)! К. Oskars Havn (Berl.), Ivingmiul (E.)!
103. Ranunculus nivalis L.
V.Gr.: Ivsugigsok (Nath.), Kingartak 72° 4‘, Store Fladø 72° 16‘ Ryd. Exp.)! Atanikerdluk (Nath.), Maligiak р. Disco (Th. Fr.), Jakobs- havn (Sylow)! Præstefjeldet v. Holstensborg (W. og H.)!
"Var. Freiligrathi Bess. (Descriptionem non vidi). У. Сг.: Halls Land 81° 15‘ (Bessels).
104. Ranunenlus altaicus Laxm. Ad 700° s. m. (Hart).
V.Gr.: Foulke Fjord (Hart), Ivsugigsok Bugten, Patoot v. Vaj- gallel (Nath.), Ekaluit og Nordfjorden р. Disco (Th. Fr.).
105. Ranunculus lapponicus L. ad 3000” alt. observatus (Hart).
V.Gr.: Haregen, Alanikerdluk (Nath.), Gen Kekerlak i Ritenbenks Distrikt (Sylow)! Maligiak p. Disco (Th. Fr.), Ikamiut, Egedesminde,
255
Maneetsok, Sofiehavn (Berl.), S. Kangerdluarsuk, Præstefjeldet v. Hol- stensborg, Sarfanguak, Ikertok, Itivnek (W, og H.)! Kekertak i Sukker- toppens Distr. ($. H.)!
106. Ranunculus reptans Г.
У. бг.: Atanikerdluk (Natb.), Klaushavn (Berggr.), Sofiehavn (Berl.), Sø ved $. Stromfjord (Jensen)! Kapisilik i Godthaabs Fjord ($. H.)!
107. Ranunculus affinis В. Br. Figura in Fl. Dan. tab. 3029 data est.
Obs. В. affinis Hart, ad Disco lectus, e descriptione non cum В. affini R. Br. convenire, sed R. nivali proximus esse videtur.
108. Ranunculus acer L.
у. Gr.: Паа Fjord, Statenhuk-Gen (Sylow)!
0. Gr.: Nunatsuk 60° 4‘ (Sylow)!- Akajaruanek (E.)! К. Oskars Havn (Berl.).
Var. Nathorstii Berl., «glaber, foliis radicalibus longe petio- latis, palmati- v. pedatisectis, segmentis petiolatis, tripartitis, laciniis 3-lobis, lobis aequalibus, brevibus, linearibus, obtusis, glabris v. junioribus pilosis.»
0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
Var. Lindblomiana Berl., «caule, petiolis foliisque dense lanuginosis, pilis longis patentibus, lobis foliorum tertii ordinis linearibus 2—3-fidis, floribus majusculis.» (Haec var. aegre a R. acri 2, multifido Consp. fl. Groenl. distinguenda videtur).
У. Gr.: Frederiksdal (E.)! Nuluk N. for Arsuk Fjord (Berl.), Præste- fjeldet v. Holstensborg (W. og H.)!
109. Coptis trifolia Salisb.
V. Gr.: Frederiksdal, Amitsok, Igaliko (Berl.), Sermersok ved Fre- derikshaab, N. Isortok Fjord (К. В.)! $. Kangerdluarsuk (W. og H.)!
9. Gr.: Tersisak og Tunua paa Chr. 44ез 9, Aluk (Sylow)! Ingi- tait 61° 9°, Kanajorkat 61° 37‘, Puisortok 61° 55° Umanak 63° (E.)!
256
Fam. 16. Saxifragaceue.
111. Saxifraga nivalis L. Gronl. Navn: «Kamadluit» (Vahl).
0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanak, Tingmiarmiut, Ingi- tait (E.)!
112. Saxifraga stellaris L.
V.Gr.: Ivsugigsok Bugten (Nath.). 0.Gr.: Tersisak paa Chr. 4des 9, Aluk, Nunatsuk 60° 4° (Sylow)! Ingitait Fjord, Kap Tordenskjold, Umanak (E.)! K. Oskars Havn (Berl.).
Var. comosa Poir.
V.Gr.: Ivsugigsok, Tasiusak (Nath.), Proven (К. R.)! Amarortalik 72° 32° (Ryd. Exp.)! Atanikerdluk (Th. Fr.), Ikamiut (Berl.), Christians- haab, Maneetsok, Egedesminde, Ikertok (W. og H.)! Ujaragsuit i Godthaabs Fjord ($. H.)!
f. pygmaea! ух 1‘ alta. V.Gr.: Sukkertoppen (К. R.)!
113. Saxifraga cernua L.
У. Gr.: Foulke Fjord (Hart), Ivsugigsok Bugten (Nath.), Sermer- miut v. Jakobshavn (Berggr.), Ikamiut, Kisengiartak, Sofiehavn (Berl.), $. Stromfjord у. Kangimut og nær Indlandsisen. (Jensen)! Majorkak, Kakatsiak 65° 35°, Umanak 65° 15°, Taterait 65° 10°, Ujaragsuit i Godthaabs Fjord ($. H.)!
0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
Var. ramosa Gmel. (Engl. Monogr. Saxifr.) inflorescentia ramosa, ramis apice dense bulbilliferis.
V.Gr.: Upernivik (K.R.), Amarortalik i Laxefjorden 72° 32" (Ryd. Exp.)! Nordsiden af $. Stromfjord (Jensen)! Taterait Fjeld ($. H.)!
114. Saxifraga rivularis Г.
V.Gr.: Foulke Fjord 78° 18° (Hart), Ivsugigsok Bugten 76° 7‘ (Nath.).
0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.), Kap Tordenskjold 61° 24‘, Ser- ketnoua 60° 58°, Kutek 60° 41‘, Tangnera og Niakornak р. Chr. 4des 0, Kangerajik (Sylow)!
Var. purpurascens Lge.
V.Gr.: Ulugsat р. Arveprinsens Ejland (Sylow)! Ivigtut (Berl.).
115. Saxifraga decipiens 2, uniflora (В. Br.).
V.Gr.: Bessels og Polaris Bay (Hart).
Obs. Limites certi v. constantes inter hanc varietatem et var. groen- landicam vix adsunt. Forma nomine cryptopetalae Berl. |. с. descripta (pe- talis ovato-lanceolatis calycis longitudine) in insula Maneetsok 68° 47‘ lecta Berl.) monstrositas, nec varietas appellanda est. Teste enim cl. Prof. War- ming, qui circa Holstensborg specimina similia legit, in una eademque planta flores nonnullos normales, nonnullos petalis minutis, virescentibus, magis minusve in stamina mutatis instructos observavit (cf. Bot. Tidsskr. XVI, р. 19, fig. 25 Е, Е, G).
Var. 7, Sternbergü (Willd.).
V.Gr.: Ekalunguit Fjeld (Jensen)! Sukkertoppen (W. og H.)! Tua- patsiak 64° 38° (S.H.)! Avangnardlek 62° 25’ (Holst), ‚Ikigait 60° (С. Petersen) !
118. Saxifraga aizoides L. ad alt. 1500‘ observata est (Sylow).
V.Gr.: Kangerdluarsuk Kingua, S. Stromfjord p. fl. St. (Jensen)! Kangersuak ved Tasersuak 65° 6° ($. H.)! Nerutusok Fjord N. for Fredrikshaab (Wormskj.), Øen Ikatok v. Frederikshaabs Isblink (Holst), Kvanefjord v. Fredrikshaab (Raben).
0. бг.: Niakornak р. Chr. 4des © (Sylow)!
120. Saxifraga Aizoon Г.
V.Gr.: Nakajanga Umivit ved $. Stromfjords Sydarm (Jensen)! Præstefjeldet у. Holstensborg, Sarfanguak, Amerdlok (W. og Н.)! Fre- derikshaab (К. R.)! Kangerdluarsuk, Julianehaab, Amitsok (Berl.).
0. Gr.: Chr. 44ез Ø (Sylow)! Kap Tordenskjold, Umanak (E.)! K. Oskars Havn (Berl.).
Var. robusta Engl.
V.Gr.: Kekertarsuak i Operniviks Isstrom 72° 53‘ (Ryd. Exp.)! Sarkak (S. H.)! Sarfanguak (W. og H.)!
121. Saxifraga oppositifolia L. Primo vere florens: anno 1829 jam 26 Martii florentem in Groenl. australi observavit Vahl.
V.Gr.: Bessels og Polaris Вау 81° 40° (Hart).
Var. albiflora.
У. Gr.: Fiskernæs (Wormskj.).
258
Fam. 17. Crassulaceae.
122. Sedum Rhodiola DC.
Nordgrenl. Navn: «Pakatuk» (У).
У. бг.: Upernivik (Kane). Af Andre (Vahl, Rink, В. Brown) ikke funden N. f. 69°.
0. бг.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanak (E.)! Nunatsuk 60° 4, Øen Kapiarfik ner Chr. 4des Ø (Sylow)!
123. Sedum annuum Г. (5. acre Wormskj. diar. manuscr.).
V.Gr.: Sarkarmiut (Sylow)! Nanortalik (Lytzen), Amilsok, Arsuk, Grønnedal ved Ivigtut (Berl.), Tigsaluk, Kornoks Isstrem (Holst), Neru- tusok Fjord N. for Fredrikshaab (Wormskj.). Taterait, Umanak 65° 15‘ ($. H.)!
9. Gr.: Nunatsuk N. for Prins Chr. Sund (Sylow)! Karra Akung- nak 61° 47‘, Umanak 63° (E.)! K. Oskars Havn (Berl.).
124. Sedum villosum L.
V.Gr.: Ikigait 60° (С. Petersen)! Amitsok, Grønnedal у. Ivigtut (Berl.), Fredrikshaab (Holst), ‚деп Kangarsuk i Nerutusok Fjord N. for Fredrikshaab (Wormskj.), Taterait ($. H.)! Sofiehavn, Ilivdlek (Berl.), Kuanit у. Godhavn (К. R.)!
Fam. 18. Cornaceae.
125. Cornus suecica L. Grenl. Navn: «Kingmernauset» (Wormskj.).
V.Gr.: Nanorlalik (Lytzen), Sermersok ved Frederikshaab (К. R.)! Tarajungitsok 65°, Kangia Kingua 65° 18° ($. A.)!
0. Gr.: Nunatsuk, Tunua р. Chr. 4des @ (Sylow)! Kangerdluarak Kingua, Kutek, Kangerdluluk, Kanajorkat (E.)!
Fam. 19. Umbelliferae.
126. Haloscias scoticum (L.) Fr.
Сгоп!. Navn: «Irkuliursak» (V.).
V.Gr.: Sigsardlugtok i Igaliko Fjord, Tunugdliarfik Fjord (C. Pe- tersen)! Sermilik (Lytzen), Arsuk Fjord (Berl.), Nerutusok Fjord ved Fredrikshaab (Raben), Pisigsarfik i Godthaabs Fjord, Majuola 65° 44‘ (S. H.)! Sukkertoppen (Giesecke, teste Wormskj. mser.).
o> Wax
259
127. Archangelica officinalis Hoffm. Ad 650° supra m. ob- servata (C. Petersen).
V.Gr.: Alm. i Fjordene indtil 69°. ®.Gr.: Umanak 63°, Tunua 59° 55‘ (E.)!
Monstr. phyllomana! involueri foliolis magnis, pinnatilobis, involucelli phyllis lanceolatis, */2—1/4’ longis, integris у. den- tatis.
У. Gr.: Godthaabs Fjord ($. H.)!
Fam. 20. Plantagineae.
128. Plantage maritima Г. V.Gr.: Kobbefjord, Egedesminde (W. og H.)! Aulatsivik Fjord (Berggr.).
129. Plantage borealis Lge. (P. glauca Wormskj. mser., non С. A. Mey.).
V.Gr.: Umanarsuak (Kap Farvel), Ilua Fjord (Sylow)! Sigsard- lugtok i Igaliko Fjord (Wormskj.), Taterait 65° 10°, Sermilik Fjord 65° 33° ($. H.)! Itivnek 66° 40° (W. og H.)! Ikamiut 68° 37° (Berl.), Disco (Hart).
0. Gr.: Кагга 61° 16‘ (E.)!
f. pygmaea! 1/2—1" longa, spica globosa.
V.Gr.: Kekertak 65° (S. H.).
0. Gr.: Anoritok (E.)!
(Plantago major L. Ivigtut, paa Gaardspladser, indført. Berl.).
Fam. 21. Plumbagineue.
130. Armeria sibirica Turcz.
V.Gr.: Umanarsuak (Kap Farvel) (Sylow)! Kinarigsut Fjeld ner Indlandsisen i $. Stromfjord, Kangerdluarsuk Kingua (Jensen)! Itivnek, Holstensborg, Christianshaab (W. og H.)! Øen Igdloluarsuil Ø. for Arve- prinsens Ejland (Sylow)! Kingartak 72° 4‘ (Ryd. Exp.)! Netlik (Hayes).
260
*389. Armeria maritima Willd. scapo dense piloso, foliis puberulis.
V.Gr.: Sermilik (Lytzen), Kakortok (С. Petersen)! 0. Сг.: Tunua (E.)!
Fam. 22. Primulaceae.
131. Primula strieta Horn. ad 590° supra mare observata (Jensen).
V.Gr.: $. Stromfjord (Jensen)!
Var. groenlandica Warming, Kgl. Vet. Akad. handl. ХИ, p. 21, fig. 7, humilis, foliis latioribus et magis abrupte in petio- lum abeuntibus, pedicellis brevibus, floribus 1—3 in umbella, calyce longiore, fere corollae tubi longitudine, corollae lobis magis late emarginatis, stylo breviore. (Forma intermedia inter P. strictam et P. egaliksensem).
V.Gr.: Itivnek i Ikertok Fjord (W. og H.)!
132. Primula egaliksensis Wormskj.
V.Gr.: Sigsardlugtok og Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (С. Petersen)!
Obs. A P. norvegica Retz. abunde differt; magis P. strictae Horn. affinis est, quae tamen foliis obovato-lanceolatis, crenulato-repandis, calycis lobis brevioribus et latioribus, corollae lilacinae laciniis obcordatis, late emargi- natis, lobis divergentibus facile distinguitur. Cl. Dewar (Journ. hortic. soc. VII, p. 279) tam P. strictam quam P. egaliksensem cum P. mistassinica Michx. conjungit, sed haec species, Americae borealis incola, in Curt. Bot. mag. 57, tab. 2973 depicta, a P. stricta differt foliis 1—2?/2“ longis, argutius dentatis, corolla violacea, laciniis leviter emarginatis; a nostra igitur multo magis aliena est.
Fam. 28. Lentibularveae.
133. Pinguicula vulgaris L. ad 300° $. m. observata est (Jensen). Gronl. Navn: (с. Nanortalik) «Tikiusamarkat» (J. Lund),
V.Gr.: Igdlorsuit i Nua Fjord (Sylow)! Tigsaluk 61° 20°, Tasi- usak Fjord 62° (Holst), Sermersok у. Frederikshaab (К. R.)! Fiskefjord
261
(S. H.)! Præstefjeldet у. Holstensborg (W. og H.)! $. Stromfjord, Kan- gerdluarsuk Kingua (Jensen)!
0.Gr.: Kangerajuk (Sylow)! Кщек 60° 41’, Karra Akangnak 61° 47‘, Puisortok 61° 55‘, Ekalungmiut 62° 32‘, Umanak 63° (E.)! К. Oskars Havn (Berl.).
"Var. pallida Lge. Corolla minor, pallide coeruleo - Ша- cina, calcare tenuissimo.
V.Gr.: Sigsarigsok Næs у. Pakilsok Fjord 69° 30° (Sylow)!
Forma ecalcarata indicatur in Wormskj. diar. mser., lecta ad Kanginguak pr. Julianehaab (W.). Passim insuper variat foliorum pagina superiore, scapo calyceque breviter villosis (P. hirta Wormsk. mser.).
134. Utricularia minor L.
V.Gr.: Sofiehavn 68° 21° (Berl.).
Fam. 24. Scrophulariaceue.
(Verbascum Thapsus L. in ruderatis ad Ivigtut, introducta, Berl.).
135. Limosella aquatica Г.
V.Gr.: Julianehaab (Berl.), Sangmisok i Tunugdliarfik Fjord (V.). (Loc. Sermilik deleatur, ut lapsu calami ortum).
136. Veronica alpina L. ad 2700° s. m. observata (Kornerup).
0. Сг.: Tunua (E.), Nunatsuk. Tersisak р. Chr. 4des © (Sylow)! Kulek, Serketnoua 60° 58°, Ingitait 61° 9‘, Kap Tordenskjold 61° 24", Umanak 63° (E.)! К. Oskars Havn (Berl.).
Var. villosa (У. villosa Wormskj. mser.), qui praeter charac- teres indicatos insuper staturä elatiore (c. pedali) et radice sto- lonifera a forma typica differre monet).
V.Gr.: Avangnardlek 62° 25° (Holst).
137. Veroniea saxatilis L. fil., ad 850° s. m. observata (Jensen), Augusti mense adhuc florens.
262
0. Gr.: Kutek, Iluilek 60°51‘, Кагга Akungnak 61° 47‘, Umanak 63° (E.)!
139. Pedicularis lapponica L. ad 2020‘ $. m. observata (Jensen).
У. Gr.: Foulke Fjord 78° 18° (Hart), Ikamiut 68° 37‘, Kisengiartak 68° 25°, Sofiehavn 68° 21° (Berl.), Kangerdluarsuk Kingua, Nakajanga Umivit i 5. Stremfjord (Jensen)! Amerdlok, Itivnek (W. og H.)! Major- kak 65° 42° ($. H.)! Nerutusok N. for Frederikshaab (Wormskj.), Bjorne- sund (Korn.).
140. Pedicularis euphrasioides Steph. ad 720‘ alt. observata est (Jensen). Flores suaveolentes (Warming).
V. Gr.. Nerutusok (ikke Merkuitsok) Fjord N. for Fredrikshaab (Wormskj.), nær Søerne i den nordlige Arm af S. Stromfjord (Jensen)! hivnek (W. og H.)! Sofiehavn, Itivdlek (Berl.), Amerdluik S. for Chri- stianshaab (Sylow)! Aulatsivik Fjord. (Berggr.).
142. Pedicularis flammea L. (P. foliosa Wormskj. mscr.) ad 2040‘ alt. observata (Jensen).
0.Gr.: Kasingertok 60° 49°, Kap Tordenskjold 61° 24° (E.), K. Oskars Havn 65° 35° (Berl.).
143. Pedicularis hirsuta L. ad 2500° alt. observata (Vahl).
V.Gr.: Bessels Bay 81° 4° (Hart). O.Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
144. Pedieularis lanata Cham. (P. sudetica Hart I. с. p- 35; Р. Kanei Durand), ad 2100’ alt. observata (Sylow).
V.Gr.: Proven (К. R.)! Kingartak 72° 4° (Ryd. Exp.)! Haregen 70° 21° o. fl. St. у. Vajgaltet (Nath.), Torsukatak i Rilenbenks Distr. (Sylow)! Maligiak Kingua i Ikertok Fjord 66° 58° (Jensen)! Sarfanguak, Tatsip ala p. Sydsiden af Amerdlok Fjord (W. og H.)!
Obs. In monte Disco jam Junio florentem observavit cl. Th. Fries. P. Kanei Dur. (Consp. p. 77) vix differt et igitur deleatur.
146. Pedicularis capitata Adams. Stolonibus late reptantibus propagatur (Hart |. с. р. 34).
Obs. Pedicularis Sceptrum carolinum L. Specimen in herbario Upsa- liensi adest, teste beat. E. Fries a Wormskjoldio in Groenlandia lectum, sed
\ a RG AS
263
~
sine loci indicatione. Parum tamen verosimile videtur, plantam ita specta- bilem non ab aliis Groenlandiam perlustrantibus esse visam, et cum neque specimen ejusdem adsit in herbario Hornemanni, qui plantas a Worm- skjoldio lectas accepit, neqne mentio ejusdem in diario et annotationibus Wormskjoldii facta sit, suspicor, hoc specimen alibi esse lectum et errore quodam in herbario irrepsisse, quare ad interim in flora Groenlandica non recipienda.
147. Rhinanthus minor Ehrh. ad 100° alt. observata (Vahl).
Gronl. Navn: «Umatausat» (9: Pengepose) (Holst, Sylow)!
V.Gr.: Frederiksdal, Amitsok (Berl.), Hua Fjord (Sylow)! Ekaluit N. for Frederikshaab (Wormskj.), Sermersok v. Frederikshaab (K. B.)! Kornok 64° 32°, Ujaragsuit 64° 48‘, Talerait Fjeld 65° 10° ($. H.)!
0. бг.: Tersisak р. Chr. 4des 0, Nunatsuk (Sylow)! Lindenows Fjord 60° 30° (E.)!
. 148. Bartsia alpina Г. Ad 1000! s. m. (Vahl). Gronl. Navn: «Tornarsup-nasue» (9: Djævelens Blom- ster) Holst.
0. Gr.: Tunua, Nunatsuk, Øen Kangerajik У. for Aluk (Sylow)! Пойек 60° 51‘, Umanak 63° (E.)! К. Oskars Havn (Berl.).
*Var. pallida Wormskj. floribus paucioribus, corolla pallide rosea.
V.Gr.: Nerutusok Fjord N. for Frederikshaab (Wormskj.).
*Var.(?) Jensenü Lge. mscr., 3-—4-pollicaris, caule leviter piloso, foliis invicem approximatis, glabriusculis, siccando haud nigricantibus, corolla lutea, tubo brevi, extra calycem vix exserta. Reliqua ut in B. alpina typica.
V.Gr.: Itivdlinguak paa Nordsiden af $. Stromfjord 1 Exemplar
(Jensen).
Obs. Hartman (Skand. Fl. ed. XI, с. Bot. not. 1865, p.11) indicat variationem B. alpinae flore ochroleuco, bracteis lutescenti-virentibus, in Fin- markia lectam, sed frustulum speciminis hujus varietatis, quod vidi, differt a var. Jensenii corolla longiore et colore nigro totius plantae siccatae. Ha- bitus plantae Groenlandicae valde alienus mihi videtur, cum autem non nisi unicum specimen adsit, non audeo novam speciem proponere, sed ad interim ut varietatem B. alpinae adjunxi.
264
150. Euphrasia officinalis L. ad 1600‘ alt. observata (Jensen).
V.Gr.: Fiskernæs (Holst), nær Indlandsisen ved $. Stromfjord (Jensen)! $. Kangerdluarsuk (W. og H.). 0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
Var. latifolia (Pursh.).
V.Gr.: Ujaragsuit 64° 48°, Tupersualsiak 64° 44° Taterait Fjeldet 65° 10° ($. H.)! Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)!
f. pygmaea! 1—1" 1. floribus minoribus quam in a.
V.Gr.: Frederikshaab (К. R.)! 0.Gr.: Umanak (E.)!
Fam. 25. Asperifoliae.
152. Stenhammaria maritima (L.) Rchb.
У. Gr.: Kingartak 72° 4° (Ryd. Exp.)! Saduarak N. for Pakitsok Fjord (Sylow)! Ujaragsugsuk og Patoot i Vajgattet (Nath.), Sukker- toppen (Gies.), Fiskernæs (Holst).
(Anchusa arvensis M. Bieb. in hortis ad Ivigtut, advena Berl.).
Fam. 26. Labiatae.
153. Thymus Serpyllum L. var. prostrata Horn. ad 750° alt. observata est (Jensen).
V.Gr.: Ilua Fjord (Sylow)! Kobbefjord у. Godthaab (W. og H.)! Tupersuatsiak 64° 44’, N. for Isortok (S. H.)! Evighedsfjord 65° 57", Kobbefjord, Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)!
0. Сг.: Lindenows Fjord 60° 30‘, Umanak 63° (E.)! Kangarsuk, Orsuluiak (Knutsen)!
(Lamium purpureum L. et L. amplexicaule L. in hortis ad Ivigtut (Berl.). Fam. 27. Gentianeae.
155. Gentiana nivalis L. ad 2000! alt. observata (Vahl).
V.Gr.: Nerutusok Fjord N. for Frederikshaab (Wormskj.), Øen Ikatok ved Frederikshaabs Isblink (Holst), Fiskernæs (Rab.), Ujaragsuit
265
i Godthaabs Fjord (Jensen)! Tupersuatsiak, Fiskefjord (S. H.), $. Isortok (К. R.)! Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)!
0. Gr.: Oskars Havn (Berl.), Umanak 63°, Tingmiarmiut 62°45‘, Kangerdluarak 60° 30° (E.)!
Var. albiflora.
V.Gr.: Akuliarusiarsuk N. for Frederikshaab (Wormskj.).
*390. Gentiana tenella Rottb. Act. Haun. X, tab. I, fig. 6, Fl. Dan. tab. 318; G. glacialis Thom.
V.Gr.: N. for Elven Ш S. Stromfjords sydlige Arm о. fl. St. i, $. Stremfjord indtil hen imod Indlandsisen 1250‘ alt. (Jensen)!
Obs. Non antea hace pulchella species in Groenlandia observata erat.
157. Gentiana aurea L.
V.Gr.: Grønnedal ved Ivigtut (Berl.), Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (C. Petersen)!
158. Pleurogyne rotata (L.) Griseb.
V.Gr.: Nanortalik (Isac Lund)! Sermilik (Lytzen), Ujaragsuit i Godthaabs Fjord, $. Stremfjord ved Anguartorfik о. fl. St. (Jensen)! Ilivnek (W. og H.)!
Fam. 28. Menyantheae.
159. Menyanthes trifoliata L.
V.Gr.: Syd-Proven i Julianehaabs Distr. (Lytzen), Amitsok (Berl.), Øen Niakornak v. Godthaab (Raben), Kornok 64° 32° (S. H.)! Sukker- toppen (Gies.), Søer ved $. Stromfjord (Jensen)! Sofiehavn 68° 21‘ (Berl.).
Fam. 29. Diapensiaceae.
160. Diapensia lapponica L. Grenl. Navn: «Umerdlursak» (Vahl).
0. Сг.: Kekertatsiak 60° 10‘, Umanak 63° (E.)! К. Oskars Havn (Berl.), Orsuluiak (Knutsen).
266
Fam. 30. Hypopityeae. 161. Pyrela grandiflora Rad. Flores odorati (Berl., Warming), Augusti mense adhuc floret. Grønl. Navn: «Kukupolak», merid. «Jsigaursak, Anin- gaursek» (Vahl), circa Fiskernes «Kunguliusak» (Holst).
163. Pyrola minor L.
V. Gr.: Hua Fjord (Sylow)! Frederiksdal, Ivigtut (Berl.), Kvane- fjord у. Frederikshaab, Fiskernæs (Raben); Sukkertoppen (Lytzen).
0. Gr.: Niakornak р. Chr. 4des 9, Nunatsuk (Sylow)! Kangerd- luluk 61° 4‘, Kanajorkat 61° 37‘, Umanak 63° (Е.)! К. Oskars Havn (Berl.).
f. brevis! Folia ovali- v. cordato-subrotunda, brevissime
mucronata, argute serrata; racemus brevis. V.Gr.: $. Isortok Fjord (RK. R.)!
164. Pyrola secunda L., var. borealis Lge. V.Gr.: Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)!
Fam. 31. Hyrieaceae.
165. Aretostaphylos alpina (L.) Spr.
V.Gr.: En Ø S. for Sukkertoppen (Holst), Kingarsuk 65° 3° og stenet Grund paa Nordkysten af $. Isortoks Munding ($.Н.)! (forma parvifolia) !
166. Aretostaphylos Uva ursi (L.) Spr.
V.Gr.: Шупек i Ikertok Fjord (W. og H.)!
167. Phyllodoce coerulea (L.) Gren. et Godr. ad 2500‘ alt. observata (Sylow).
Ø. Gr.: Tersisak р. Chr. 4des 9, Kangerajik У. for Ак, Nunat- suk (Sylow)! Kangerdluarak 60° 35°, Serketnoua 60° 58°, Umanak 63° (E.)! K. Oskars Havn (Berl.).
169. Audromeda polifolia L.
V.Gr.: Disco, ©. for Godhavn (Hart).
170. Cassiope tetragona (L.) Don. Flores leviter odorati. De foliorum structura ef. Warming i bot. Tidsskr. 15, p. 176.
267
171. Cassiope hypnoides (L.) Don.
0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanak, Puisortok, Anoritok, Serketnoua (E.)! Aluk, Chr. 4des © (Sylow)!
172. Loiseleuria procumbens (L.) Don. Variat flore 6-mero, staminibus 6.
Grønl. Navn: (Fiskernæs) «Pukulugiak» (9: Fuglegræs) Holst.
0. Gr.: Chr. 4des Ø, Nunatsuk (Sylow)! Kangerdlup-pava 59° 56, Puisortok (E.)! K. Oskars Havn (Berl.), Orsuluiak 65° 40° (Knutsen) !
173. Rhododendrum lapponicum (L.) Wahlenb., ad 2500 alt. observ. (Sylow). Variat staminibus 5—10, saepius 7—8 (Worm- skjold Obs. mscr.).
@.Gr.: Umanak (E.)! Tersisak р. Chr. 4des Ø (Sylow)!
В, viride Berl., foliis parvis, subtus viridiusculis, squamis in pagina inferiore foliorum albo-pellucidis (nec fuscis) Berl. 1. с.
9. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
174. Ledum palustre L., ad 2000’ alt. observata (Sylow).
У. Gr.: Sofiehavn, forma & (Berl.); Kangerdluarsuk 72° 38‘ (Ryd. Exp.).
175. Ledum groenlandieum Oed. Stamina saepius 5, passim 6—7, nunquam 10 (Wormskj. mscr.).
V.Gr.: Kangikitsok Kingua i Ilua Fjord (Sylow)! Amitsok, Nuluk (Berl.), Kobbefjord (W. og H.)! Sermilik Fjord 65° 33° ($. H.), Ikertok,
$. Kangerdluarsuk (W. og H.)! 0. Gr.: Niakornak р. Chr. 4des (Sylow)!
Fam. 32. Vacciniaceae.
176. Oxycoccus palustris Pers. Г. microphylla, foliis plerisque quam in forma typica minoribus; pedunculis puberulis.
V.Gr.: Nanortalik с. fl. (Isac Lund)! Amitsok, Ivigtut ster. (Berl.)! Fiskernes (Holst), Kobbefjord ster. (W. og H.)! Kornok 64° 32° с. fl. ($. H.)!
18*
268
Obs. Foliis saepius minutis nonnihil accedit ad var. microcarpam (Turez.), cui tamen propter pedunculos pubescentes adnumerari non potest. Foliorum magnitudo ceterum, bene observantibus ell. Berlin et Warming, variabilis est, quare potius forma borealis quam varietas constans habenda est.
177. Vaccinium Vitis idaea L. 8, pumilum Horn.
V. Gr.: Bushnan island 75° 59° (Sutherland), Sofiehavn (Berl.), Uilut i Ikertok Fjord (Jensen)! Kangek N. for Sukkertoppen (Mathiesen) ! Umanak 65° 18‘, Igdlorsuit 64° 49‘, Anarfik 64° 35‘ (S. H.)!
Obs. Forma primaria in Groenlandia nondum observata est.
? 391. Vaccinium Myrtillu L. Hornemann (Oec. Pl. р. 426) indicat, hoc in Groenlandia esse lectum, et in herbario Upsali- ensi specimen adest, quod ibidem a beat. Holbøll lectum esse indicatur. Locus specialis tamen non additus est, et in her- bario arctico Musei hauniensis nulla specimina adsunt. In Groen- landia ulterius quaerenda.
178. Vaccinium uliginosum L. (У. mucronatum В, palustre Wormskj. Obs. manuser., ramis validioribus, procumbentibus, foliis majoribus ellipticis, acutis v. mucronatis, baccis minus
*
sapidis quam in “, carne intus albo, demum rubro (Wormskj.).
In paludosis.
V.Gr.: Itivnek (W. og H.)! Grønnedal ved Ivigtut, Amilsok, Frederiksdal (Berl.).
0. Gr.: К. Oskars Науп (Berl.).
В, pubescens (Hornem., non Fl. D.).
V.Gr.: Julianehaab (Wormsk.), Nuluk (Berl.), Tarajungitsok i Fiskefjords nordlige Arm (S. H.)! Upernivik (K. R.)! Kekertarsuak 72° 53° (Ryd. Exp.).
Obs. Wormskj. (Obs. mnser.) observat, specimina pr. Julianehaab lecta
foliis majoribus et puberulis a V. mucronato suo differre.
* microphyllum Lge. (У. mucronatum a Wormskj. Diar. et Obs. шзсг.). Fios aromatice suaveolens, fere ut Asperula odo- rata (Wormskj.); baccae Augusti mense maturescunt, intus albidae
2.9
269
leviter roseo tinctae (Vahl, Berl.), intus rubra (Wormskj.). — Locis siccioribus saepius crescit. Ø. Gronl. Navn: Sanit, Bærrene: Tungiortut (Eberlin).
У. Gr.: Кошке Fjord 78° 18° (Hart).
Fam. 33. Caprifoliaceae. * 392. Linnaea borealis L. (Gronov.).
У. бг.: Græsrig Mark mellem Salix glauca ved Ivigtul, Aug. (Nath.), Præstefjeldet v. Holstensborg paa aabne, solrige Pladser mellem Salix glauca, Empetrum og Vaceinium, steril (W. og H.)!
Fam. 34. Rubiaceae.
179. Galium triflorum Michx.
V.Gr.: Sermilik (Lytzen), Amitsok, Nuluk, Ivigtut (Berl.), Kvane- fjord v. Frederikshaab (Wormskj.), Kobbefjord v. Godthaab (W. og H.)!
180. Galium palustre 2, minus Lge.
V.Gr.: Igaliko, ad alt. 150° supra m., Aug. c. fl. (Berl.).
(Galium Aparine L. in hortis ad Ivigtut, introductum (Berl.).
Fam. 35. Campanulaceae.
181. Campanula uniflora L.
У. Gr.: Ivsugigsok-Bugten 76° 7‘ (Nath.), Toppen af Pingo 72° 38°, Amarortalik i Laxefjord 72° 32° (Ryd. Eyp.)! Prøven 72° 20° (Hart), Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)! nær Indlandsisen 1 $. Strømfjord (Jensen)! Fiskernæs (Raben), «Raadne Fjeld» v. Frederiks- haab (Wormskj.).
*393. Campanula groenlandica Berl. |. с. р. 50, «foliis radi- calibus rotundato-cordatis, parce et obtuse dentatis, caulinis infer. ovatis, super. oblongo-lanceolatis, undulatis, parce et minutissime denticulatis; caule unifloro, calycis laciniis latis, vix 1/4 corollae partem attingentibus; corolla magna, erecta, superne latiore.» Septembri mense florens.
270
0. Gr.: К. Oskars Havn 65° 35° (Berl.), Kangarsuk 65° 40‘ Knutsen!
Obs. Specimen, quod vidi, a el. Berlin loco indicato lectum, satis pecu- liare, et quamvis C. rotundifoliae var. arcticae affinis, species bene distincta videtur. Specjmen singulare valde simile quod legit cl. Knutsen, quantum ex specimine juvenili videre licet, huc quoque pertinere mihi videtur.
182. Campanula rotundifolia L.
Gronl. Navn: «Tikerusat» (9: lignende et Fingerbøl) Sylow.
V. Gr.: Frederiksdal, Julianehaab (Berl.), Igaliko, Kagsiarsuk i Tunugdliarfik Fjord (С. Petersen)! Arsuk (Berl.), Igdlunguit 64° 43°, Ujaragsuit 64° 48°, Tarajungitsok 65° ($. H.)! Sofiehavn (Berl.).
Var. uniflora.
У. Gr.: Ikigait 60°, Sigsardlugtok i Igaliko Fjord (С. Petersen)!
Var. arctica Lge. Non parum variat; mox formae typicae, mox C. groenlandicae accedens.
Fam. 36. Synanthereae.
a. Liguliflorae.
183. Leontodon autumnalis L.
у. Gr.: Kagsiarsuk i Tunugdliarfik Fjord (С. Petersen)!
185. Taraxacum officinale Web.
Gronl. Navn: «Assorut» ad radicem spectat. Flores hujus et plur. Compositarum in Groenlandia «Ignerulat» appellantur (Holst).
V.Gr.: Halls Land 81° 15’ (Bessels), Polaris Bay 81° 40° (Hart).
0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanak (E.)! Chr. 4des Ø og Gen Kapiarfik, Kangerajik (Sylow)!
7, lividum Koch, intermedium inter formam vulgarem et T. palustre L. | V. Gr.: Natsilik Fjord i Godthaabs Distrikt (S. H.)!
214
* ceratophorum Ledeb.
У. Gr.: Kobbefjord, Itivnek (W. og Н.)! Ekalunguit Kakak i Ikerlok Fjord (Jensen)! Kangariorfik (Korn.)! fl. St. i Vajgattet (Berggr., Th. Fr.), Ingnerit 72° 4° (Ryd. Exp.)!
(Sonchus oleraceus L. ad Ivigtut in hortis occurrit. Berl.).
186. Hieracium alpinum L.
Стоп]. Navn: «Assorutausat» (Sylowi.
У. Gr.: Umanarsuak (Kap Farvel), Hua Fjord (Sylow)! Nanortalik (Lytzen), Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (С. Petersen)! Amitsok (Berl.), Nunasarnak 62° 22° (Holst), Frederikshaab (К. R.)! Sukkertoppen (Giesecke).
0. Gr.: Chr. 4des 9, Nunatsuk (Sylow), Umanak (E.)! К. Oskars Havn (Berl.)! Tasiusarsik 65° 40° (Knutsen)!
Obs. Specimina a Giesecke lecta sec. Wormskjold mser. ab H. alpino Г. differunt foliis lanceolatis, acuminatis, glabriusculis, 3-nerviis, periclinii foliolis aequalibus, subuniserialibus.
188. Hieracium murorum L. var. (H. murorum 2, silvaticum Wormskj. mser., H. nigrescens * livido-rubens Almqu. in Berl. 1. с. p.45). Folia radicalia plura, cordata у. ovata, rigida, pal- lida, cito rubentia, caulina I у. гаго 2, calathia et pedicelli dense cano- hirsuti et minute atro-glandulosa; stylus leviter fuscescens. Ad 900‘ supra mare observata (Berl.), Augusti mense florigera.
V.Gr.: Frederiksdal, Igaliko, Arsuk, Ivigtut (Berl.)! Frederikshaab (К. R.)! Sukkertoppen, Præslefjeldet у. Holstensborg, $. Kangerdluarsuk (W. og H.)! N. Isortok Fjord (к. R.)!
0. Сг.: Nunatsuk (E.)! (Hue quoque loca in Consp. fl. Groenl. pro H. muror. indicata).
* hyparcticum (Berl. 1. с. p. 46 sub H. nigrescente) H. atra- tum Fr. (ab ipso)! Consp. fl. Groenl. Nr. 187, Fl. Dan. tab. 2731. Folia radicalia plura, longe petiolata, ovato-elliptica, rarius ru- bentia, caulina I v. 0, calathia graciliora quam in praeced., cum pedicellis dense longeque atroglandulosa, stylus fuligineus v. luteolus.
V. Gr.: Frederiksdal, Igaliko, Julianehaab, Ivigtut (Berl.), Godt- haabs Fjord ($. H.)!
> —1 DD
0. бг.: К. Oskars Havn (Berl.). (Accedunt loca in Consp. fl. Groenl. pro A atrato enumerata).
* willosum! foliis radicalibus breviter petiolatis, petiolo et lamina dense et longissime albo-villosis, caule aphyllo v. folio minuto lineari munito. Calathia dense atroglandulosa, stylus livido-fuscus.
0. Gr.: Kutek 60° 41‘, Kanajorkat 61° 37° (E.)!
Obs. Haec species, ita ut sequens, in Groenlandia magnopere variat, quare limites inter varietates v. subspecies singulas characteribus distinctivis fundatas statuere difficile est. H. murorum typicum in Groenlandia ух oceurrit; attamen nonnulla specimina tam arcte huic affinia sunt, ut Ух nisi foliis caulinis reductis (saepe 0) et stylo magis infuscato dignoscenda sint. (Cl. Almquist 1. ec. in subsp. hyparctico immo stylos luteos vidit). Beatus E. Fries specimina Groenlandica plura hujus tribus nomine H. atrati desig- navit, et si omnino haec ab H. murorum specifice distinguenda sit, non video, cur cl. Almquist plantas Groenlandicas ad H. nigrescentem, nec ad H. atratum duxit. Longe melius enim cum Vulgatis conjunctae videntur quam cum Alpinis, et quidem foliis angustioribus, medio v. infra medium (nec supra medium) latioribus, minus longe villosis, calathiis minoribus, pappo albido (nec sordide fuscescente) a tribu H. alpini (ad quam vulgo H. nigrescens ducitur) distinctissimae. Igitur nomen H. nigrescentis adoptare non potui, sed varias formas Groenlandicas H. murorum (vel, si mavis, H. atrato) subjunxi.
190. Hieracium Dovrense Fr. var. groenlandica Almq. 1. с. р. 47 a, pseudophyllopodum; folia caulina sub 4, basi attenuata, parum amplectentia, aeque ac caulis valde hirsuta, involucra subminuta, gracilia, nigricantia, dense longeque hirsuta, minute glandulosa, squamis periclinii margine floccosis; styli valde obsenri.» (Almdq. I. с.).
В, wigtutense Almg. (H. vulgatum Lge. Consp. fl. Groenl. Nr. 189), phyllopodum, fol. caulina c. 2, minora, squamis apice acutis, subefloccosis.
V.Gr.: Ivigtut, Grønnedal (Berl.)! Evighedsfjord 65° 57‘ (Jensen). Accedunt loca in Consp. fl. Groenl. pro H. vulgato indicata.
у, amitsokense Almq. 1. с. (H. dovrense Fl. Dan. tab. 2840, fig. |). Aphyllopodum; caulis polyphyllus, folia subcordata, semiamplectentia, valde rubescentia, subtus reticulata.
273
У. Gr.: Amitsok (Berl... Accedunt loca pro Н. dovrensi enume- rala in Consp. fl. Groenl.
Obs. CI. Almquist 1. с. поп solum formam groenlandicam a scandinavica differre, sed priorem variis rationibns variare monuit, ita ut caule phyllopodo у. aphyllopodo, 2—3-folio у. 8—10-folio, periclinii squamis aeutis у. rotun- datis etc. occurrit. In tanta varietatum serie non mirandum est, determina- tionem saepe difficilem esse, et specimina quaedam aliis speciebus appro- pinquare. Talia specimina (formae 8) in Consp. fl. Groenl. ad A. vulgatum retuli, quocum valde similia sunt foliis rad. pluribus, caulinis paucis (1—3), superioribus basi angustatis (nec amplectentibus) etc. Postquam igitur el. Almquist В. dovrensem ita circumscripsit, H. vulgatum Fr. e flora Groen- landica eliminanda esse videtur, et forma ejusdem in Consp. fl. Groenl. no- mine # depauperatae descripta probabiliter ad H. dovrensis var. В ut hujus forma reducta habenda erit.
Hieracium prenanthoides Vill. * rigurosum Laest. (Almq. 1. с. р. 49; H. auratum Consp. fl. Groenl. Nr. 191 ex parte). Pilis lute- scentibus dense vestitum; foliis caulinis lanceolatis, basi cordato- amplectentibus, parce et leviler dentatis, subtus pallidis, reti- culato-venosis; calathiis crassis, squamis latis, obtusissimis, sparsim glandulosis, parce et breviter pilosis, stylis luteis.
У. Gr.: Igdlorsuil og Kangikilsok Kingua i Паа Fjord (Sylow)! Tasermiut, Tunugdliarfik Fjord (J. Vahl)! Ekaluit i Igaliko Fjord (C. Pe- tersen)! Amilsok, Arsuk, Grønnedal (Berl.).
*394. Hieracium strictum Fr. (determ. Lindeberg); Н. auratum Fr. in litt. et Epicr. Hierac. (non Symb. et Herb. norm.) Consp. fl. Groenl. ex parte; H. prenanthoides Fl. Dan. tab. 2425. Differt ab H. prenanthoide caule robusto, dense foliato, foliis profunde et crebre serrato-dentatis, ligulis glabris, acheniis atrofuscis.
V.Gr.: Kugsuak i Tasermiut Fjord, Igaliko, Julianehaab (Vahl)! Ex descriptione in Wormskj. mser. huc quoque pertinere videlur H. umbellatum? Wormskj. ad Nerutusok et in sinu Kvanefjord pr. Fre- derikshaab lectum (W.).
Obs. Specimina hujus tribus a beat. J. Vahl in Groenlandia lecta et ab eodem ad H. prenanthoidem Vill. relata, et praecipue specimen in Fl. Dan. tab. 2425 depictum beat. E. Fries ab H. prenanthoide diversa esse censuit, et primo ad H. crocatum (Symb. р. 184), dein ad H. auratum retulit. Hujus autoritatem secutus, in Consp. fl. Groen]. H. auratum inter cives florae Groen- landicae enumeravi. Postea vero cl. Almquist, qui Hieracia in expeditione
274
Nordenskiöldii lecta determinavit, specimina plura a cl. Berlin lecta ad varietatem H. prenanthoidis (vid. supra) retulit. Figura autem citata Fl. Dan. ad specimina Vahliana picta, ita ab H. prenanth. differt, ut vix cum eadem conjungi possit; et teste cl. С. J. Lindeberg haec figura sistit H. strictum Fr., quae in Finmarkia quoque occurrit. Igitur H. auratum Consp. fl. Groenl. duas species ineludit, utraque in Groenl. australi hine inde occurrens.
b. Tubiflorae.
a. Cynareae. (In hortis ad Ivigtut introductas invenit cl. Berlin: Lappa tomentosa Lam., Centaurea Jacea L. et Cirsium arvense Scop.).
В. Corymbiferae.
192. Artemisia borealis Pall.
Gronl. Navn: «Aklunaursak», merid. «Nukapiak» (Vahl).
V. Gr.: Porotak i Laxefjorden 72° 32‘ (Ryd. Exp.)! Uvkusigsat р. Svartenhuks Halve (Steenstrup)! Ulugsat р. Arveprinsens Ejland (Sylow)! Ilivdiek (Berl.), S. Kangerdluarsuk Kingua, Nakajanga Umivil о. fl. St. i S. Stromfjord (Jensen)! Præstefjeldet у. Holstensborg (K.R.}! Amerdlok, Fiskefjord (W. og H:)! Innosonorak v. Fiskernæs (Raben).
Var. Wormskjoldü Bess. (Berl. I. c. p. 42) tota niveo-tomen- tosa, rhizomate crasso, calathiis parvis, in spicam compositam digestis, periclinio aureo-nitente.
V.Gr.: Sofiehavn (Berl.).
Obs. Formas inter hanc et Г. vulgarem pluribus Groenlandiae locis lectas vidi, et characteres (ut in A. campestri et pl.) ex indumento foliorum, inflorescentia (simplice у. composita), calathiis (pallidis у. fuscescentibus) indi- stincte variare mihi videtur. Wormskjold (mser.) ita describit: «panicula primo subspicata, demum virgata, pyramidata, ad ?/; caulis ramulis sub- villosis strietis et subadpressis, flores (9: calathia) magnitudine ух Pisi minoris, globosi, pedunculati, suberecti, calyce (9: periclinio) subpiloso, recep- taculo nudo, flosculis 10—15, squamis calycinis virescentibus, scariosis».
(Artemisia vulgaris L. in hortis ad Ivigtut, introducta Berl.). 193. Gnaphalium uliginosum L. Locus in Consp. fl. Groenl.
indicatus (Sermilik) mutatur in Sermersok (Tunugdliarfik Fjord (V.))!
275
194. Gnaphalium supinum [. (G. alpinum Wormskj. mscr. ex descr.). 0. Gr.: Nunatsuk 60° 4‘ (Sylow)! К. Oskars Havn (Berl.).
7, fuscum Smrf.
0. Gr.: Taterait 61° 15‘, Umanak 63° (E.)! К. Oskars Havn (Berl.).
195. Gnaphalium norvegieum Gunn., ad 2000‘ alt. observatum (Sylow).
Grenl. Navn: «Arksiorpak» (У).
у. Gr.: Ilua Fjord (Sylow)! Frederiksdal, Amilsok (Berl.), Tining- nertok 62° 25° (Holst), Sermersok v. Frederikshaab, S. Isortok Fjord (К. R.)! Kaumanit Dalen 65° 12° (S. H.)!
0. Gr.: Tersisak р. Chr. 4des Ø, Nunatsuk (Sylow)! Narsak i Lindenows Fjord, Kanajorkat, Sagdlia Fjord (E.)! К. Oskars Havn (Berl.). Obs. Hart |. с. р. 32 indicat С. silvaticum 1.., lectum in ins. Disco ad «Engelskmandens Havn». (Nonne potius praecedens ?)
196. Antennaria divica (L.) var. hyperborea Don.
У. бг.: Igaliko (Berl.), $. Isortok Fjord (K.R.)!
Obs. Omnia specimina, quae in Groenlandia legit Vahl, foeminea sunt.
197. Antennaria alpina (L.) Gärtn.
V. Gr.: Ivsugigsok Bugten 76° 7‘ (Nath.).
0. Gr.: Tasiusarsik 65° 40° (Knutsen), К. Oskars Havn 65° 35° (Berl.), Umanak 63°, Tingmiarmiut 62° 45‘, Kanajorkat 61° 37°, Ingi- tait 61° 9° (E.)! Niakornak p. Chr. 4des Ø (Sylow)!
В, glabrata J. Vahl.
У. Gr.: Ujaragsuit i Godthaabs Fjord ($. H.)!
7, ramosissima! caule 8-9‘ alto, a basi ramosissimo et stolonifero, foliis lanceolato-linearibus.
У. Gr.: Præstefjeldet у. Holstensborg, specimen unicum (W. og H.)!
0, Frieseana Trautv. (Kjellm. Vega-Exped. р. 502). Caespi- tosa, nec stolonifera, fol. anguste lanceolatis, periclinio atrofusco.
У. Gr.: Ungoriarfik i N. Stromfjord (Korn.)!
276
=, Hansi Kern. (Wien. Akad. Sitzungsber. 1876, р. 476), «foliis oblanceolatis v. lineari-lanceolatis, non spathulatis (quam in A. dioica multo angustioribus), foliolis periclinii elongatis, ob- tusis, scariosis, rubellis.» (Kern. |. c.).
V.Gr.: Upernivik (Rezel), Forma hue forsan pertinens, fol. obovato-lanceolalis, utrinque niveis, pericl. foliolis erectis, rufo-stra- mineis ad Kekarlarsuak pr. Upernivik legit el. Ussing (Ryd. Exped.)!
198. Erigeron compositus Pursh, ad 2900° alt. observatus (Nath.).
V.Gr.: Patoot i Vajgattet (Nath.), Mellemfjorden og Kuganguak р. Disco (Th. Fr.), Itivnek, Præstefjeldet у. Holstensborg (W. og H.)! Kangimut ved Sydbredden af $. Stromfjord (Jensen)!
199. Erigeron alpinus L. (ex р.) Е. neglectus Kern. Fl. exs. Austr. N. 254. Ad 2000’ alt. observ. Vahl.
0. Gr.: Tangnera р. Chr. 4des Ø (Sylow), К. Oskars Havn (Berl.).
В, leucocephalus Fr.
Ø Gr.: Umanak (E.)!
7, fastigiatus Lge. (var. multiflora Wormskj. Diar. mscr.).
V.Gr.: Kangigdlek Kingua i Ilua Fjord (Sylow)! Kvanefjord 9. for Frederikshaab (Wormskj.).
Obs, Cum E. alpinus a Linnaeo non nisi in Alpibus Helvetiae indicatus sit, el. Kerner speciem a nostra valde diversam pro vero E. alpino declaravit l.c. Observari tamen debet, figuram Fl. Dan. tab. 292 a Linnaeo pro Е. alpino declaratam esse, et cum haec tabula plantam in Norvegia lectam
depingit, non ignotum fuisse Linnaeo, E. alpinum quoque in Scandinavia
crescere. Cum insuper brevis descriptio Linnaei vix ad dijudicandum suf- ficiat, quam plantam ante oculos habuit, nomen mutare nolui.
200. Erigeron uniflorus Г.
0. Gr.: Tasiusarsik (Knutsen)! Kap Tordenskjold, Kangerdluarak Kingua (E.)! Tersisak og Niakornak p. Chr. 4des Ø (Sylow)!
201. Erigeron eriocephalus J. Vahl.
у. Gr.: Alanikerdluk ad 2800‘ alt., Patoot i Vajgattet ad 2900‘ (Nath.); Toppen af Pingo 72° 38° (Ryd. Exp.).
(Anthemis arvensis L. in ruderatis ad Ivigtut, introducta. Berl.).
de al
lt RE ВОК Вл
à
274
203. Matricaria inodora L. V. Gr.: Julianehaab, Iviglut (Berl.).
Obs, Verosimiliter introductam censet cl. Berlin, et cum specimina sterilia essent, incertum videtur, an forma primaria, quae non antea in Groenlandia observata fuit, an varietas sequens.
Var. phaeocephala Rupr. (var. borealis Hartm.). У. Gr.: Tasermiut Fjord (С. Petersen)! @.Gr.: Tunua 59° 55‘ (E.).
(Senecio vulgaris L. in hortis ad Ivigtut, introducta. Berl.).
206. Arnica alpina Murr. ad 2000! alt. observata est (Jensen)!
or
Fam. 37. Polygonaceae.
207. Koenigia islandiea L. 0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.), Ikatok Sermilik 65° 40° (Knutsen) !
208. Polygonum avieulare L. var. borealis Lge.
У. Gr.: Ikigait 60° (С. Petersen)! Frederiksdal, Igaliko. Ivigtut (Berl.), Umanak i Godthaabs Fjord (S. H.)! 0. Сг.: Nunatsuk 60° 4‘ (E.)!
(P. Convolvulus L. et P. Lapathifolium L. in ruderatis ad Ivigtut. Berl.).
211. Rumex domesticus Hartm.
У. Gr.:: Ivigtut (Berl.).
212. Rumex Acetosa L.
Gronl. Navn: «Sernak» (V.), «Tupaursak» (Fabric.), ad 62° usque observata (K. Rosenvinge).
V.Gr.: Igaliko, Ivigtut (Berl.), Kvanefjord ved Frederikshaab (Raben).
213. Rumex Acetosella L.
V.Gr.: Amitsok, Grønnedal ved Ivigtul (Berl.), 9 ved Mundingen af Godthaabs Fjord ($. H.)! Sofiehavn (Berl.), Godhavn (Hart),
278
-Salsolaceae.
(Chenopodium album L. in hortis ad Frederiksdal, intro-
ducta, Berl.). æ Cannabineue.
(Cannabis зайуа с. Ivigtut, specimen unicum, Berl.).
Fam. 38. Salicineae.
216. ? Salix reticulata L.
V. Сг.: Kvanefjord og Narsarsuk Fjord ved Godthaab (Raben i Tidskr. for Naturvidensk, 3, p.281 og 4, р. 1).
Obs. Indicatio hujus speciei pro flora Groenlandica (Fiskernæs, Raben) nobis adhuc dubia videtur, cum specimina in herbariis desint. Nonne formae
quaedam humiles S. groenlandicae, quoad habitum S. reticulatae quodammodo subsimiles, pro hac indicatae sunt?
217. Salix herbacea L.
У. Gr.: Ivsugigsok Bugten 76° 7‘ (Nath.).
0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanak, Kangerdluarak, Keker- tatsiak, Nunalsuk (E.)!
218. Salix Myrsinites L. var. parvifolia And. in Blytt Norg. Fl. 2, 450; Fl. Dan. tab. 3053; S. ivigtutiana Lundstr. in Berl. 1. с. р. 61 et 88. «Fruticulus depressus, vix digitalis, foliis densissime confertis, 5—10"" longis, 2—-5™™ latis», raro sub- integerrimis, reticulato-venosis, saepius distincte serrulatis, diu persistentibus; squamis amenti apice barbatis.
V.Gr.: Grønnedal, Ivigtut (Berl.)! Ujaragsuit i Godthaabs Fjord ($. H.)!
Obs. 1, Specimina ad Ivigtut lecta (Berlin) quae vidi, omnino conveniunt cum planta a beat. Kornerup lecta et in Fl. Dan. tab. 3053 depicta. Negari non potest, hane speciei distinctae faciem praebere, sed cum formis angusti- et minutifoliis S. Myrsinilis comparata, hujus forma ulterius reducta mihi videtur (formae analogae minutae in Groenlandia tam S. glaucae tam S. groen- landicae haud raro oceurrunt). A S. groenlandica var. pusilla, quacum el.
Lundstrom conjungit, bene distingvitur foliis magis distincte serrulatis et reticulato-venosis , emarcidis diu (ut in S. Myrsin.) persistentibus. Si vero a
с са oe dés tn bé
279
$. Myrsin. specifice distingvenda erit, forsan identica est cum ©. phlebophylla And. in DC. Prodr. XVII, p. 290 ex America boreali; haec enim omnibus notis Cum nostra convenit nisi quod foliis integerrimis describitur, cum autem sec. cl. Lundstrøm quoque fol. integerrimis occurrit, hie character haud constans videtur.
Obs. 2. S. Myrsinitis typicae e Groenlandia nulla specimina vid. Worm- skjold (Diar. et obs. mscr.) indicat eandem a se ad Julianehaab esse lectam, quam ita describit: «caulibus repentibus, flavo-virentibus, elongatis, parce ramosis, foliis ovalibus acutiusculis glabris, undato-serrulatis, subtus glaucis, venosis, spiculis brevibus oblongis, dense lanatis, squamis basi purpureis, margine dense ciliatis, antheris primo purpureis, demum fuseis, filamentis elongatis.» Cum nulla specimina plantae Wormskjoldianae in herb. Haun. adsint, dijudicare non audeo, si vel S. Myrsinites vera, vel alia species ab eodem lecta sit.
* 395. Salix aretica Pall. V.Gr.: Cap York (Ivsugigsok Fjord) Nath.
Obs. Huc forsan pertinet «S. groenlandica var. an S. arcticam accedens» ad Sofiehavn lecta (Berl. 1. с. р. 61). Cl. Nathorst (Vet. Akad. Öfv. 1884, p. 27 et 48) quoque formas transitorias inter S. arcticam Pall. et S. groen- landicam Lundstr. memorat.
219. Salix groenlandica Lundstr. var. latifolia And. У. Gr.: Majuola 65° 44‘ ($. H.)!
Obs. Forma loco indicato foliis 2” longis, 11/3“ latis, subtus glaucis, ad $. lanatam L. fere accedit. Species ad 82° 25° |. bor. usque progreditur (Hart).
Var. angustifolia And. V.Gr.: Maneetsok (W. og H.)! Godthaab (К. R.)!
Var. minutifolia And.
V.Gr.: 9. Kangerdluarsuk, Sermersok, Kobbefjord (W. og H.)!
Var. pusilla And. V.Gr.: Christianshaab (W. og H.)! Sarkak 65° 10° (S. H.)!
Obs. Huc forsan referri debet 5. myrtilloides Wormskj. Obs. mser., quae in uliginosis humilioribus Groenlandiae satis frequenter occurrit sec. Wormskj. l.e. Vera $. myrtilloides L. vix Groenlandiae civis est.
220. Salix glauca L. var. ovalifolia And. V.Gr.: Uvkusigsat p. Svartenhuks Halvø 72° 18° (Steenstrup)! Porotak i Laxefjord 72° 32‘, Prøven (Ryd. Exp.)!
280
Var. angustifolia Lge. (probabiliter == $. Lapponum Wormskj. Мзсг., quae foliis lanceolatis describitur, et passim occurrere dicitur).
V.Gr.: Sermilinguak, Præstefjeldet, Holstensborg (W. og H.)!
Var. alpina Lge.
V.Gr.: Natdluarsuk, Kobbefjord (W. og H.)! Majorkak 65° 42° $. H.)! 0. Gr.: Kekertatsiak 60° 10‘, Nenese 60° 28°, Kutek 60° 41! (E.)!
Obs. In locis fertilibus (v. c. S. Kangerdluarsuk) specimina S. glaucae ad 5—6‘ alta et с. 2” in diametro, ad Itivnek 8° alta invenit cl. prof. Warming.
221. Salix lanata (chrysanthos) L.
V.Gr.: Narsarsuk- og Kvanefjord ved Godthaab (Raben).
Obs. Specimina in his locis lecta in herbariis desunt, quare incertum videtur, an recte determinata sit. Nomina enim plurium Salicum, a Raben et Wormskjold indicata, v. c. S.arenaria, Lapponum, chrysanthos, myrtil- loides, valde dubia et verosimiliter ad aliarum specierum formas referenda esse videntur.
Fam. 39. Betulaceae.
222. Alnus ovata Schrank var. repens Wormskj. (sibirica Rgl.), ad 300° alt. adscendens (5. Н.). Specimina, quae vidit Vahl, заере 5—6‘ alta, 2‘ in diametro.
V.Gr.: Tigsaluk $. for Smallesund 61° 20° (Holst), Arsukfjordens Isbræ (Berl.), Niakungunak 64° 53°, Majorkak 65° 42° ($. H.)! Kingua i Evighedsfjord (Jensen)!
forma macrophylla! foliis 1%/4—21/4" longis, I—1?/a‘ latis.
У. Gr.: Majuola ($. H.)!
223. Betula nana L., ad 2500° alt. observata (Vahl, Sylow).
0. Gr.: Tasiusarsik, Orsuluiak 65° 40° (Knutsen)! К. Oskars Havn (Berl.), Lindenows Fjord (E.)! Tersisak р. Chr. 4des @ (Sylow)!
Var. flabellifolia Hook., Fl. Dan. tab. 3052. V.Gr.: $. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.)!
281
Obs, Occurrit praeterea variis formis: 1) minutifolia! dumosa et com- pacta, foliis minutis (5—6mm longis et latis), et 2) grandifolia! foliis 7—15mm longis et latis.
У. Сг.: 1) Igdlorsuit i Godthaabs Fjord ($. H.)! 2) Tarajungitsok 65° (S.H.)!
224. Betula glandulosa a, typica Kgl.
V.Gr.: Kumak 59°.53/ (E.)! Frederiksdal, Amitsok, Nuluk (Berl.), Sermersok ved Frederikshaab (К. R.)!
Var. rotundifolia Rgl., ad 1000! alt. observata (Sylow).
у. Gr.: Nua Fjord (Sylow)! Grønnedal у. Ivigtut (Berl.) 9.Gr.: Tersisak р. Chr. 4des Ø (Sylow)! Gen Pamiagdluk 59° 55‘, Karrat 61° 16° (E.)!
225. Betula alpestris Fr.
—
7. Gr.: Ivigtut (Holst), Arsuk Fjord (Nath.)! .Gr.: Kap Tordenskjold (E.)!
>
226. Betula intermedia Thom., ad 1750" alt. observata (C. Petersen).
у. Gr.: Arsukfjordens Isbræ, Amitsok (Berl.), Ekaluit og Kag- siarsuk i Igaliko Fjord (C. Petersen)!
* Betula intermedia >< glandulosa Berl. |. с. р. 63, «ramulis plus minusve glanduliferis, foliis mediocribus, apice obtusis (2: obtuse acutis, nec rotundalis); samararum alis angustis».
У. бг.: Arsukfjordens Isbræ (forma В. alpestri et odoratae pro- xima (Nath.)! Julianehaab (forma ad B. glandulosam magis accedens (Berl.) !
227. Betula odorata var. tortuosa hel.
Gronl. Navn: «Avarikisak» (Vahl).
у. Gr.: Igdlorsuit i Kakortok Fjord (С. Pelersen)! Amitsok (forma genuina’ og forma Kusmicheffü Rgl. (Berl.).
0. Gr.: Chr. 4des @ (Specimina dubia. Sylow).
Obs, CI. Berlin observat, has formas B. intermediae proxime affines esse, et praecipue statu fructifero dignoscendas (squamis amenti B. tortuosae
brevistipitatis, lobis obovatis, lateralibus extrorsum spectantibus, B. intermediae longestipitatis, lobis oblongis erectis (1. с. р. 62).
19
282
Fam. 40. Typhaceue.
228. Sparganium hyperboreum Laestad.
V. Gr.: Frederiksdal, Amilsok, Ivigtut (Berl.), Nigerdlek ved Fred- erikshaab, Nerutusok Fjord N. for Frederikshaabs Isblink (forma fol. latioribus) Wormskj., Kornok 64° 32° ($. H.)! Sofiehavn 68° 21‘ (Berl.).
Fam. 41. Fluviales.
229. Potamogeton rufescens Schrad.
у. Gr.: Kornok (forma homophylla, foliis longissimis, $. H.)! en lille Se №. for Elven Ш $. Stromfjord (Jensen)! Itivnek (У. og H.)!
230. Potamogeton heterophyllus Schreb., ad 150‘ alt. obser- vatus (Berl.).
У. Gr.. Julianehaab (forma homophylla el heterophylla) Aug. с. fl. et fr, (Berl.). 231. Potamogeton pusillus L.
V.Gr.: Sofiehavn, Egedesminde, Ivigtul, Julianehaab (Berl.).
232. Potamogeton marinus L.
V.Gr.: Narsak paa Disco (Th. Fr.), Maneetsok, Itivdlek (Berl.), Itivnek (W. og H.)! en So N. for Elven Ш $. Sfremfjord (Jensen)! Julianehaab (Berl.).
233. Zostera marina L.
V.Gr.: I det indre af Pisigsarfik Fjord 64° 35‘ (S. H.)!
Fam. 42. Orchrdeae.
234. Habenaria albida (L.) R.Br. Flores odorem Vanillae suavem exhalent, radix Amygdali amari зароге (Wormskj.).
у. Gr.: Nanorlalik (Lytzen), Kanginguak N. for Julianehaab (Wormskj.), Grennedal v. Ivigtut (Berl.), Akuliarusiarsuk N. for Fre- derikshaab (Wormskj.), Fiskernæs (Raben), $. Isortok Fjord (К. R.)! Engelskmandens Havn у. Godhavn (Th. Fr. og K.R.).
0. Сг.: Кагга Akungnak 61° 47° (E.)!
N к."
283
235. ~*Platanthera hyperborea (L.) Lindl. a, minor Lge.
0. Сг.: Kangerdluarak Kingua (E.)!
2, major Lge. Flores odore suavissimo Caryophylli gau- dent (Wormskj.).
V.Gr.: Ikigait 60°, Kagsiarsuk og Ekaluit i Igaliko Fjord (C. Petersen)! Nanortalik, Sermilik (Lytzen), Amitsok, Grønnedal v. Ivigtut (Berl.), Avangnardlek 62° 25° (Holst), Sermersok у. Frederikshaab (К. R.)! Akuliarusiarsuk og Nerutusok Fjord N. for Frederikshaab (Wormskj.), Kobbefjord (W. og H.)!
0. бг.: Tangnera og Tersisak р. Chr. 4des Ø (Sylow)! Uma- пак (Е.)!
236. Platanthera rotundifolia Lindl.
У. Gr.: Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (С. Petersen)!
237. Corallorhiza innata В. Br.
V.Gr.: Igaliko, Aug. с. fl. (Berl.).
238. Listera cordata (L.) В. Вг., ad 200° alt. (V.).
V.Gr.: Disco (Hart), Engelskmandens Havn у. Godhavn (W. og H.)! Akuliarusiarsuk, Ekaluit og Kvanefjord ved Frederikshaab, Kanginguak №. for Julianehaab (Wormskj.).
0.6Gr.: Ingitait Fjord (E.)!
Fam. 43. Alismaceue.
239. Triglochin palustre L.
У. Gr.: Kangikilsok Kingua i Ilua Fjord (Sylow)! Iviglut (Berl.), Nigerdlek $. for Frederikshaabs Isblink (Wormskj.), Kornok 64° 32! ($. H.)! Itivnek, Havstok nedenfor Præstefjeldet ved Holslensborg (У. og H.)! Sydost-Buglen у. Christianshaab (V.)!
0. бг.: К. Oskars Havn (Berl.).
Obs. T. maritimum L. ad Innosonorak pr. Fiskernæs indicatum (Raben i Tidskr. f. Naturvid. 4, p. 13) valde dubium, nec sine ulteriori investigatione in flora Groenlandica recipiendum est. Specimina nulla adsunt, nec postea ab aliis observatum est.
195
284
Fam. 44 Laliaceae.
240. Streptopus amplexifolius (L.) DC. (Bangia elegans Worm- skjold Mser.), ad 500‘ alt. observatus (Vahl).
V.Gr.: Nuk og Kangikitsok Kingua i Ilua Fjord (Sylow)! Amitsok, Nuluk (Berl.), Kanginguak у. Julianehaab (Wormskj.), Kornoks Isstrom 61° (Holst), Kvanefjord у. Frederikshaab (Rab. og Wormskj.),
Obs. Baccae («Kimernak» Groenl.) teste J. Vahl, a Groenlandis come-
duntur.
941. Tofieldia borealis Wahlenb.
0.Gr.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanak, Кагга Akungnak, Ku- tek (E.)!
242. Juncus biglumis L., ad 2000° alt. adscendens (Vahl).
V.Gr.: Ivsugigsok Bugten 76° 7° (Nath.), $. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.)!
0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
243. Juncus triglumis L., ad 1000! alt. adscendens (V.).
У. Gr.: Rilenbeuks Kulbrud (Th. Fr.), Natdluarsuk у. Jakobshavn, Christianshaab (W. og H.)! Ikamiut, Ilivdiek (Berl.), Tupersuatsiak
64° 44‘ ($.Н.)! Kobbefjord (W. og H.)! Nigerdlek $. for Frederiks- haabs Isblink (Wormskj.), Grønnedal ved Ivigtut (Berl.).
244. Juncus castaneus Sm., ad 400° alt. observ. (Vahl).
V.Gr.: Ujaragsugsuk i Vajgattet (Nath.), Rilenbenks Kulbrud (Th. Fr.), Ikamiut, Ilivdlek, Sofiehavn (Berl.), Egedesminde, $. Kangerdluar- suk, Ilivnek (W. og H.)! Præstefjeldet у. Holstensborg, $. Isortok Fjord (К. R.)! Igdlorsuit og Nugarsunguak i Godthaabs Fjord ($. H.), Ende- morenen ved Frederikshaabs Isblink 62° 30‘ (Holst).
245. Juneus trifidus L.
9.Gr.: Tersisak р. Chr. 4des @, Nunatsuk (Sylow)! Serketnoua 60° 58°, Ingitait 61° 9‘, Karra Akunguak 61° 47‘, Tingmiarmiut 62° 45%, Umanak 63° (E.)! K. Oskars Havn 65° 35° (Berl.).
246. Juneus areticus Willd., ad 200° alt. observatus (Vahl).
V. Gr.: Ujaragsugsuk i Vajgattet (Nath.), Engelskmandens Havn р. Disco (W. og H.)! Ilivdlek, Sotiehavn (Berl.), Itivnek i Ikertok Fjord
es !
285
(W. og H.)! Niakungunak Kingua ($. H.)! $. Stremfjord (Jensen)! Fre - derikshaabs Isblink (Holst),
247. Juncus filiformis L., ad 70° alt. observ. (Vahl).
V. Gr.: Amitsok (Berl.).
0. Gr.: Nunatsuk (E.).
248. Juncus squarrosus L.
0. Gr.: Nenese (E.)!
251. Luzula parviflora (Ehrh.) Desv. a, densiflora, ad 300‘ alt. observatus (Vahl).
V.Gr.: Frederiksdal, Amitsok (Berl.), Tasiusak 65° 7‘ ($.Н.)! Sermersok, Itivnek, Sarfanguak, Kerortusok (W. og H.)! Engelsk- mandens Havn р. Disco (К. R.)! Prøven 72° 20° (Hart).
0. Сг.: Tunua р. Chr. 4des Ø (Sylow)! Lindenows Fjord (Е.)!
Var. sparsiflora Lege.
V.Gr.: $. Kangerdluarsuk Fjord, Prestefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)!
252. Luzula multiflora 2, congesta Koch.
у. Gr.: Polaris Bay 81° 40° (Hart), Maneelsok (Berl.), N. Isortok Fjord (К. R.)! $. Kangerdluarsuk, Præstefjeldel ved Holstensborg (W. og H.)! Amalutok 66° 55° (Jensen)! Frederikshaab (К. В.)! Grønnedal у. Ivigtut, Igaliko (Berl.).
253. Luzula areuata Wahlenb.
У. Gr.: Store Flade 72° 16‘ (Ryd. Exp.)! Egedesminde, Holstens- borg, Sukkertoppen (W. og H.)! Kingarsuk 65° 3° ($. H.)!
0. Gr.: Chr. Ades Ø (Sylow)! Ingitait 61° 9’, Kanajorkat 61° 37", Ekalungmiut 62° 32‘, Umanak 63° (E.)!
* confusa (Lindeb.).
0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.), Tangnera paa Chr. 4des © (Sylow)! —
В, subspicata Lege.
V.Gr.: Tatsip-ata So, Sarfanguak, Præstefjeldet у. Holstensborg (№: ое. H.)!
286
254. Luzula aretica Blytt.
у. Gr.: Tasiusak 73° 21‘ (Nath.), Store Fladø 72° 16‘, Storøen 72° 12° (Ryd. Exp.)! Christianshaab (W. og H.)!
255. Luzula spicata (L.) DC., ad 2500‘ alt. observata (Sy-
0. Gr.: Tasidsarsik 65° 40° (Knutsen)! et inde meridiem versus frequens.
Var. major! V. Gr.: Præstefjeldet v. Holstensborg (W. og H.)! Majuola 65° 44°,
Talerait Fjeld 65° 10° (S.H.)! Baals Revier (V.)! Kangikitsok Kingua i lua Fjord (Sylow)!
Var. Kjellmani Nath. Bot. anteckn. р. 28, tab. I, I, caespi- tosa, I—2 pollicaris, spicis parvulis, paucifloris, bractea saepe producta, bracteolis membranaceis, margine vulgo fimbriatis, perigonii phyllis acutis, membranaceis, foliis involutis, sub- capillaceis.
V.Gr.: Ivsugigsok Bugten (Nath.).
Fam. 45. Cyperaceae.
257. Seirpus parvulus В. & $.
.
V. Gr.: Sofiehavn (Berl.).
258. Scirpus caespitosus L., ad 2500’ alt. observatus (Sylow)!
У. Gr.: Ilua Fjord (Sylow)! Amitsok (Berl.), Malenefjeld (Wormskj.), Sisorarlut 65° 46° (S. H.)! Sermilinguak, Шупек, $. Kangerdluarsuk (W. og Н.)! N. Isortok (К. R.)! Jakobshavn, Christianshaab (W. og H.), Ritenbenk (Th. Fr.).
0. Сг.: Chr. 4des Ø, Nunatsuk (Sylow)! Tingmiarmiut, Uma- nak (E.)!
259. Eriophorum Scheuchzeri Hopp., ad 2020’ alt. observatum (Jensen)! (Maj—Jun. с. fl., Jul.—Sept. с. fr.).
У. Gr.: Renselaer harbour 78° 37‘ (Kane).
ts ee
287
0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.), Tingmiarmiut, Ruds Ø 62° 10°, Ingitait, Kap Tordenskjold (E.)! Nunatsuk (Sylow)!
261. Eriophorum angustifolium Roth.
9. Gr.: Kanajorkat 61° 37‘, Ingitait, Dronning Louises Ø 60° 21! (E.)! Nunatsuk 60° 4’, Chr. 4des © (Sylow)!
В, elatius М. & К. (foliis ad 7™™ latis).
V. Gr.: Prøven, Upernivik (Hart), Maneelsok (Berl.).
262. Elyna Bellardi (All.), ad 500° alt. observata (Vahl).
V.Gr.: Alanikerdluk, Kuganguak р. Disco (Th. Fr.), Sofiehavn (Berl.), Шупек. Sarfanguak, Præstefjeldet у. Holstensborg (W. og H.)! Grønnedal у. Ivigtut (Berl.).
263. Kobresia caricina Willd. У. Gr.: Lyngmarken paa Disco (Th. Fr.), Шу@ек (Berl.).
264. Carex gynocrates Wormskj.
у. Gr.: Ikamiut 68° 37‘, Grønnedal у. Ivigtut (Berl.)!
265. Carex nardina Ег., ad 4500’ alt. observata (Rink).
У. Gr.: Bessels Bay 81° 4‘, Foulke Fjord 78° 18° (Hart), Ivsu- gigsok Bugten 76° 7‘ (Nath.), Proven (К. В.)! Egedesminde, Præste- fjeldet v. Holstensborg (W. og H.)! S. Kangerdluarsuk Fjord (Jensen)! Ujaragsuit i Godthaabs Fjord (S. H.)! Grønnedal ved Ivigtut (Berl.).
0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.)!
266. Carex capitata L., ad 300° alt. observata (Vahl).
V.Gr.: Christianshaab, Egedesminde (W. og H.)! Maneetsok, kamiut (Berl.). S. Kangerdluarsuk, Holstensborg (W. og H.)! Kaumanit ($. H.)! Amitsok, Julianehaab (Berl.).
267. Carex ursina Dewey.
V.Gr.: Unartuarsuk i Vajgaltet (Nath.), Egedesminde (Berl.)! Itivnek i Ikertok Fjord (W. og H.)!
268. Carex scirpoidea Michx.
0. Сг.: Chr. 4des © (Sylow)! Nagtoralik 60° 32‘, Umanak (E.)! К. Oskars Havn (Berl.).
288
269. Carex microglochin Wahlenb., ad 200° alt. observata (Vahl). V.Gr.: Grønnedal ved Ivigtut (Berl.).
270. Carex rupestris All.
у. Gr.: Egedesminde, Ilivdlek, Sofiehavn (Berl.)! Kuanit у. God- havn (K. R.)! S. Kangerdluarsuk, Amerdlok Fjorden ved Sarfanguak, Ikertok Fjord (W. og H.)!
271. Carex incurva Lightf.
V.Gr.: Hareøen 70° 27‘ (Nath.), Havstok nedenfor Præstefjeldet
у. Holstensborg (W. og Il.)!
272. Carex duriuseula С. A. Mey. У. Gr.: Itivnek ved Ikertok Fjord (W. og H.)!
273. Carex festiva Dewey., ad 1000‘ alt. observata (V.).
у. Gr,: Ikigait (С. Petersen)! Frederiksdal, Amitsok, Ivigtut (Berl.), Ujaragsuit i Godlhaabs Fjord ($. H.)! Sukkertoppen, $. Kangerdluarsuk, Egedesminde, Prestefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)! Tuapagtalik i $. Isortok Fjord (К. R.)!
274. Carex prateusis Drej.
V.Gr.: Kapisilik i Godthaabs Fjord ($. H.)!
275. Carex lagopina Wahlenb., ad 2000! alt. (V.). 0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.). '
Var. gracilescens Th. Fr. У. Gr.: Amitsok (Berl.).
Var. subtenuiflora Berl. perigyniis suberostribus, obtusis, planta tenella. у. бг.: Itivdlek (Berl.).
Obs. Raben (Tidskr. f. Naturvid. 4, p. 10) indicat e Groenlandia (Fisker- næs) C. stellulatam et C. Buxbaumii, quae indicatio autem valde dubia videtur.
* 396. Carex helvola Blytt.
У. Gr.: Præstefjeldet у. Holstensborg (Th. Holm).
289
276. * Carex canescens L. a. Specimina nonnulla longe stolonifera. V.Gr.: Markak Kujatdlek i Godthaabs Fjord (S. H.)!
Var. robusta Blytt. V.Gr.: Sukkertoppen, S. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.)!
277. Carex vitilis Fr. V.Gr.: Tua Fjord (Sylow)! Amitsok , Ivigtut (Berl.)! Frederiks- haab, Tuapagtalik i $. Isorlok (К.В.)! $. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.) !
278. Carex glareosa Wahlenb. 0. бг.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanak, Ekalungmiut, Ingi- tait (E.)!
281. Carex alpina Sw.
у. Gr.: Julianehaab , Ivigtut (Berl.), Tatsip-ata So ved Amerdlok Fjord, Itivnek. i Ikertok Fjord, Egedesminde (W. og H.)! Proven 72° 20‘ (Hart).
282. Carex holostoma Drej.
У. Gr.: Itivdlek, Egedesminde (Berl.), Christianshaab (W. og H.)!
283. Carex atrata L., ad 2500’ alt. observata est (Sylow)!
V.6r.: Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (C. Petersen)! Grønnedal ved Ivigtul (Berl.)!
0. Gr.: Tersisak og Niakornak р. Chr. 4des Ø (Sylow)! Umanaks Fjord 63° (E.)!
* Var. rectiuscula Blytt, superne magis scabra quam a, spicis brevioribus, erectis (Berl. 1. c.).
У. Gr.: Julianehaab (Berl.).
284. Carex misandra В. Br. V.Gr.: Ivsugigsok Buglen 76° 7‘, Prøven 72° 18° (Hart), Uja- ragsugsuk i Vajgatlet (Nath.), Itivnek, Ikertok Fjord (W. og H.)!
285. Carex subspathacea 7, curvata Drej.
V.Gr.: Kangigdlek Kingua i Пиа Fjord (Sylow)! Nigerdlek $. for Frederikshaabs Isblink (Wormskj.).
0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.)!
290
287. Carex Drejeriana Lge. V.Gr.: Ameralik Fjord (V.)!
289. Carex haematolepis Drej.
V.Gr.: Kangikitsok Kingua i Ilua Fjord (Sylow)!
291. Carex vulgaris Fr.
у. Gr.: Julianehaab (Berl.), Igdlorsuit i Kakortok Fjord (С. Pe- lersen).
292. Carex turfosa var. groenlandica Lge.
V.Gr.: Sofiehavn (Berl.), S. Kangerdluarsuk Fjord, Sukkertoppen (W. og H.)!
293. Carex hyperborea Drej. 0. Gr.: Ingitait, Kutek, Tunua (E.)!
В, tenuifolia Lege. V.Gr.: Sisorartut i $. Isortok Fjord ($. H.)!
f. pumila! c. 2" longa, spicis brevioribus. 9. Gr.: Ikatok-Sermilik 65° 40° (Knutsen) !
* 397. Carex Warmingii Holm, spithamaea, stolonifera у. caespitosa, dense foliata, stolonum foliis squamaeformibus de- mum fibrillosis. Culmus strictus у. apice leviter curvatus, acute triangulus, laevis; folia culmo breviora, lata, plana, acu- minato-acutissima, marginibus apicem versus scabris, ceterum laevissima. Bractea spicae infimae foliacea, bracteae reliquae minores et angustissimae, omnes auriculatae, culmo breviores; spica & solitaria, cylindrico-clavata, bracteolae oblongo-ovatae, obtusae, rufae, v. nigricantes, nervo dorsali pallido tenuissimo apicem vix attingente, lateribus tenuissime membranaceis; spi- cae 2 2—3 cylindricae, infima saepius remotiflora, longissime pedunculata, pedunculo glabro, reliquas subattingens; reliquae plus minusve pedunculatae, ‘omnes subnutantes; bracteolae ovatae, obtusae, nigricantes pallide marginatae, nervo dorsali tenuissimo apicem non attingente, utriculo paulo angustiores et breviores. Utriculus ovalis, laevis, laete virens, rostro brevis-
de u mt — no
291
simo. Caryopsis pallide fusca, ovata, plana, brevissime’ apicu- lata. Stigmata 2, stylus rectus, inclusus, cum ovarii apiculo articulatus, demum deciduus.
Proxime C. hyperboreae affinis (Th. Holm).
V. Gr.: Kjær i det indre af S. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.)! 0. Gr.: Nunatsuk (E.)!
294. Carex rigida Good.
У. бг.: Polaris Bay 81° 40° (Hart), Ivsugigsok Bugten (Nath.).
0. бг.: К. Oskars Havn (Berl.), Tingmiarmiut 62° 45‘, Inger- kajarfik 62° 15‘, Puisortok 61° 55‘, Serketnoua 60° 58° (E.)!
В, infuscata Drej.
0. бг.: Tersisak р. Chr. 4des Ø (Sylow)!
* 398. Carex Fyllae Holm, 3—4-pollicaris; eximie stolo- nifera, stolonum foliis squamaeformibus adpressis, obtusius- culis, rufo-fuscescentibus, margine scabriusculis, persistentibus; culmus leviter curvatus, obtuse triqueter, laevissimus, foliis paulo longior. Folia lata, plana, acuminata, distincte nervosa, marginibus scabriuscula, ceterum laevissima, obscure viridia. Bractea spicae infimae foliacea, leviter amplectens, culmi apicem vix attingens; bracteae reliquae squamaeformes, ovatae, raro acuminatae, late membranaceae. Spica & solitaria, cylindrica, bracteolae oblongae, obtusae, rutilae membranaceo-marginatae, nervo dorsali distincto pallide virescente, apicem vix attingente. Spicae Ф saepissime 3, densiflorae, infima remota, plus minusve pedunculata, pedunculo glabro, superiores subsessiles. Brac- teolae utriculo breviores sed latiores, subcordatae, apice breviter retusae, fuscae v. rutilae, angustissime membranaceo-marginatae, nervo dorsali viridi supra medium dilatato, apicem vix attin- gente. Utriculus obovatus, laevis, glaucescens, rostro brevis- simo у. subnullo. Caryopsis pallide fusca, ovali-obovata, plana, brevissime apiculata. Stigmata semper 2, stylus rectus, inclu- sus, cum ovarii apiculo articulatus, demum deciduus.
Affinis C. rigidae Good. (Th. Holm).
wo Ne) bw
у. Gr.: Enge ved Sukkertoppen, ved Bredderne af Tatsip-ata Soen og i det indre af S. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.)!
Obs. Ad certam speciem vix referri potest C. caespitosa Wormskj. Adnot. mser., quam magnopere variabilem declarat cum annotatione «anne in Caricibus hybrida progenies ut in animalibus etiam existat».
* 399. Carex limula Fr. Fl. Dan. tab. suppl. 105 С. га var. ripensis Laest.
V.Gr.: Christianshaab, ved Strandbredder (W. og H.)! Igaliko (V.)!
295. Carex stans Drej.
V.Gr.: Prøven 72° 20" (Hart), Jakobshavn (W. og H.)! Itivdlek, Sofiehavn (under С. aquatilis, Berl.) !
*400. Carex (aquatilis var.) Epigejos Laestad. (Huc forsan referri debet C. elytroides in Consp. Fl. Groenl. p. 147 cum dubio ad Jakobshavn (R. Brown) indicata. Haec igitur e flora Groenl. deleatur.
V.Gr.: Majuola (S. H.)!
297. Carex capillaris L.
V.Gr.: Prøven 72° 20° (Hart), Nordfjorden og Kuanersuil paa Disco (Th. Fr.), Ikamiut, Itivdlek (Berl.)! $. Kangerdluarsuk Fjord, Itivnek, Præstefjeldet ved Holstensborg, Sukkertoppen (W. og H.)! Ekaluit N. for Frederikshaab (Wormskj.), Ivigtut (Berl.).
0. бг.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanaks Fjord (E.)!
298. Carex panicea var. tumidula Laestad. Fl. Dan. tab. 3048.
V.Gr.: Igaliko (Berl.), Frederikshaab (К. R.)!
300. Carex nigritella Drej., ad 62° usque observata (K. Rosen- vinge). Bracteae inf. longiuscule vaginantes; stigmata 2 у. 3 saepe in eadem spica.
V.Gr.: Ivigtut, Amitsok (Berl.), Frederikshaab (К. R.)!
301. Carex rariflora Sm.
0. бг.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanak, Tingmiarmiut, Inger- kajarfik, Serketnoua (E.)!
4 oo Se ЕТУ
-_—- =~
293
302. Carex pedata Wahlenb.
V.Gr.: Ujaragsugsuk i Vajgattet (Nath.), Egedesminde (W. og H.)!
303. Carex supina Wahlenb., ad 1000’ alt. observata (Vahl).
У. Сг.: Disco Fjord (Th. Fr.), Itivdlek (Berl.), Jakobshavn, $. Kangerdluarsuk, Шупек (W. og H.)!
304. Carex pilulifera L. var. deflewa (Horn.) Fl. Dan. tab. 3051, a 100° ad 500° alt. observata (V.).
V.Gr.: Sukkertoppen (W. og H.)! Fiskefjord ($. H.)! Sermersok у. Frederikshaab (к. R.)! 0. бг.: Puisortok (E.)!
306. Carex rotundata Wahlenb.
V.Gr.: Kaumanit ($. H.)!
Var. elatior Lge. Fl. Dan. tab. 3049.
V.Gr.: Itivnek i Ikertok Fjord, forma squamis et utriculis palli- dioribus (W. og H.)! Kaumanit ($, H.)!
307. Carex vesicaria var. alpigena Fr. Fl. Dan. tab. 2849 (С. compacta В. Br.).
У. бг.: Amitsok (Berl.).
308. Carex pulla Good., ad 1500° alt. (V.).
V.Gr.: Atanikerdluk, Sarkak (Th. Fr.), Unartuarsuk i Vajgattet (Nath.), Sofiehavn, Ikamiut (Berl.), Egedesminde, $. Kangerdluarsuk (W. og H.)! Kornok ($. H.)! Ivigtut, Frederiksdal (Berl.).
0. Gr.: Karrat 61° 16° (E.)!
Obs. CI. A. Bennett in literis me certiorem fecit, comparatione facta in herbariis musaei Kewensis, C. compactam R. Br. esse identicam cum C. membranacea Hook. (C. vesicaria alpigena Fr., C. hymenocarpa Drej.). Haec forma, inter С. vesicariam, С. pullam et С. ampullaceam intermedia, forsan merito specifice distinguenda erit, sine qua distinctione satis difficile est, C. vesicariam et C. ampullaceam, in flora nostra optime distinctas, in terris borealibus tute distinguere. C. pulla et C. rotundata Wg. quoque inter se valde affines sunt et plures characteres ad distinctionem allati vix con- stantes (culmus laevis v. scaber, folia angustiora v. latiora).
294
Fam. 46. Gramineae.
309. Nardus strietus L.
У. бг.: Frederiksdal, Amilsok (Berl.), Kangikitsok Kingua i Hua Fjord (Sylow)!
310. Elymus arenarius 2, villosus Е. Mey. Fl. Dan. tab. 3003.
У. Gr.: Igdlorsuit i Nua Fjord (Sylow)! Grønnedal ved Ivigtut (Berl.), Frederikshaab, Fiskernæs (Rab.), $. Stremfjord (Jensen)! Шу@ек, Ikamiut, Maneetsok (Berl.), $. Kangerdluarsuk, Egedesminde (W. og H.).
0. Gr.: Karra Akungnak 61° 47° (E.)!
311. Agropyrum violaceum (Horn.).
у. бг.: Grønnedal у. Ivigtut (Berl.), Шупек (W. og H.), Kugan- guak p. Disco (Th. Fr.).
312. Phleum alpinum L.
V.Gr.: Nanortalik (Isac Lund)! Sagdlevik i Поа Fjord (Sylow) ! Frederiksdal, Amitsok (Berl.), Tunugdliarfik (Korn.)! Kaumanit, Sermilik, Natsilik ($. H.)! Frederikshaab, $. og N. Isortok Fjord (К. R.)! Prøven (Hart).
0. бг.: Nunatsuk (Sylow)! Iluilek (E.)! К. Oskars Havn (Berl.)!
* 401. Alopecurus fulvus Sm.
V.Gr.: Frederiksdal, Igaliko, Julianehaab (Berl.), en lille Sø ved Elven Ш $. Stromfjord (Jensen)!
0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.)!
313. Alopecurus alpinus Sm.
V.Gr.: Polaris Bay 81° 40° (Hart), Ivsugigsok (Nath.), Sarfanguak (W. og H.)! Øen Manitorsuak i Amerdlok Fjord (Jensen)!
В, muticus Smrf.
V. Gr.: Holstensborg (V.)! Sarfanguak (W. og H.)! Godhavn (Berl.), Kekertak ved Rilenbenk (Sylow)!
315. Anthoxanthum odoratum L., ad 150° alt. observatum (Vahl).
V.Gr.: Kangerdluarsuk 60° 53° (Berl.)!
295
316. Hierochloa alpina (Sw.) В. & S. (Holcus odoratus у. aristatus Wormskj. Mser.
Obs. «Odorem gratissimum Asperulae v. Anthoxanthi spargit» (Worm- skjold).
У. Сг.: Bushnan island 75° 59° (Sutherland), Ivsugigsok Bugten 76° 7° (Nath.). 9. Gr.: Ingitait (E.)!
317. Agrostis rubra L. (A. stricta Wormskj. mser.). Ad 1000° alt. observata est (Sylow)!
0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.)! Ingerkajarfik 62° 15‘, Kanajorkat 61° 37°, Ingitait 61° 9‘ (E.)! Nunatsuk 60° 4’ (Sylow)!
Var. breviaristata Lge.
У. Сг.: Igaliko (V.)!
318. Agrostis сашша L. V.Gr.: Kangikitsok-Kingua i Ilua Fjord Sylow)! Frederiksdal, Amitsok, Ivigtut, Egedesminde (Berl.).
Var. melaleuca Bong. V.Gr.: Tasermiut Fjord (C. Petersen) !
Obs. Cl. Berlin (I. с. р. 76) observat, hanc et praecedentem invicem in se transire. Talis forma transitoria forsan est A. rubra var. breviaristata Lge. Tamen observandum est, specimina Groenlandica A. rubrae saepius caespi- tosa, A. caninae stolonifera esse. Arista in utraque specie variat longitudine, in A. canina melaleuca immo saepe omnino deest.
320. Calamagrostis phragmitoides 2, condensata Lge. У. Gr.: Kapisilik i Godthaabs Fjord ($. H.)! Sukkertoppen (W. og H.)!
321. Calamagrostis purpurascens В. Br.
V.Gr.: Unartuarsuk i Vajgaltet (Nath.), Asuk p. Disco (Th. Fr.) Sofiehavn, livdlek (Berl.), Itivnek, Sarfanguak (W. og H.)! Kangimut | ved $. Stromfjord (Jensen)! Endemorenen ved Frederikshaabs Isblink (Holst).
322. Calamagrostis hyperborea Lge. V.Gr.: Umanak (Rink)! Pakitsok v. Jakobshavn, Godthaab (V.)!
Obs. Deleatur loc. N. Stremfjord, qui ad С. lapponicam 7, pertinet.
296
323. Calamagrostis stricta Hartm. V.Gr.. Igaliko (Berl.).
Var. borealis Laestad., ad 2000‘ alt. observata (Jensen)!
У. Gr.: Egedesminde. (Berl. sub С. hyperborea), S. Stremfjord (Jensen)! Igaliko (Berl.). 0. бг.: К. Oskars Havn (under Navn af С. hyperborea Berl.)!
"402. Calamagrostis lapponica Hartm. var. groenlandica! Differt a forma typica Scandinaviae arista recta, pilis palea brevioribus.
у. Gr.: Sofiehavn (Berl.), ner Indlandsisen i Nagsugtok (N. Strom- fjord) (Korn.)!
324. Vahledea atropurpurea Fr. secundum manuscr. Vahlii non ab ipso lecta, sed a Wormskjoldio in sinu Baals Revier in alnetis indicata. Nuper autem specimina plurima et optima, ad «Krudthuset» locis humidis prope Sukkertoppen et ad Nugarsuk et Tuapagtalik in sinu S. Isortok legit el. Kolderup Rosen- vinge.
325. Aira flexuosa L. var. montana (L.) Trin.
У. Gr.: Frederiksdal, Amitsok, Julianehaab, Grønnedal у. Ivigtut (Berl.), Frederikshaab (К. R.)! Kornok ($. H.)!
” Var. pallida Berl.
V.Gr.: Kangigdlek Kingua i Ноа Fjord (Sylow 1881)! Ivigtut (Berl. 1883), Itivnek (W. og H.)!
326. Aira alpina L.
Forma typica in Groenlandia rara: Frederiksdal (V.)!
В, vivipara.
V.Gr.: Kangigdlek Kingua i Ilua Fjord (Sylow)! Amitsok, Ivigtut (Berl.), Ravns Store. (Holst), Sukkertoppen, S. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.)!
9. Gr.: Øen Kapiarfik ner Chr. 4des Ø (Sylow)! Ingitait (E.)! K. Oskars Havn {Berl.)! Tasiusarsik (Knutsen)!
327. Aira brevifolia В. Br. f. minor (A. caespitosa var. bre- vifolia (Hartm.) Fl. Dan. tab. 2944 (f. major)?
—
297
V.Gr.: Ivsugigsok-Bugten 76° 7‘ (speeimina vix 1” longa, гаго tlorigera), Haregen 70° 27‘ (Nath.)..
Obs. Specimina, quae vidi e Groenlandia, a el. Nathorst communicata, Ух nisi statura humiliore a planta Faeroeensi in Fl. Dan. depicta differre videntur. Valde diversa est ab A. caespitosa L., ita ut probabile videatur, specifice esse distingvendam, et cum haud male cum descriptione Browniana conveniat, ad hane referre non dubito. Eadem e Groenlandia orientali prius indicata est (Buchenau), et indicatio A. caespitosae (J. D. Hook.) e Groen- landia sine dubio ad nostram quoque referri debet. (Cf. Nathorst bot. anteckn. p. 44).
328. Trisetum subspicatum (L.) Beauv.
0. Сг.: K.Oskars Havn (Berl.), Ingerkajarfik, Ingilait, Iluilek (Е)!
В, laxius Lge.
У. Gr.: Igaliko, Tasermiut (У)! Kingua i Tiningnertok (Korn.)!
7, villosissimum Lge.
V.Gr.: Ikigait (60°), Tasermiut Fjord (С. Petersen)! Arsuk, Grønnedal х. Ivigtut (Berl.), Kingua i Fiskefjord, Majuola ($. H.)! Sukker- toppen, Itivnek, Christianshaab (W. og H.)! Niakornak у. Umanak (У)!
0. бг.: Umanak 63° (E.)! Nenese, Ак (V.)!
* 403. Pleuropogon Sabinei В. Br. Pl. Мау. (Verm. Schr. 1, p. 421) stolonifera, 3—6-pollicaris, glabra, caule flaccido, foliato; foliis mollibus, planis, ligula protracta, acuta; inflorescentia racemosa, spiculis cernuis, teretibus, cylindricis, с. 6-floris, glumis minutis, inaequilongis, palea inf. obovata obtusissima, purpurea, 5-nervia, adpresse pubescente, palea sup. inferiori subaequilonga, sed angustiore, profunde emarginata, nervis 2 breviler ciliatis, lateraliter bisetosis, setis oppositis, exsertis, staminibus 3, stylis 3, glabris, stigmatibus plumosis, caryopsi libera.
Gramen insigne, diu frustra in Groenlandia quaesitum, in Groenlandia maxime boreali locis humidis copiose crescens et florigerum invenit cl. Nathorst 1883.
V.Gr.: Ivsugigsok-Bugten 76° 7° (Nathorst).
Geogr. Udbr. Nov. Zemlia, arkt. Amerika.
298
330. Catabrosa algida (Sol.) Fr.
V.Gr.: Whale Sound 77° 12‘ (Sutherland), Ivsugigsok 76° 7° (Nath.), Kikulasiorfik i Laxefjord 72° 35‘ (Ryd. Exp.)!
0.Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
331. Catabrosa aquatica Beauv. var. borealis Lge. Fl. Dan. tab. 3002.
Pumila (c. 2” longa), decumbens, panicula spicaeformi- contracta, spiculis 2- у. 1-floris.
V.Gr.: Frederikshaabs Isblink (Holst) !
332. Colpodium latifolium R. Br., ad 150‘ alt. observatum (Vahl).
У. Gr.: Ivsugigsok-Bugten (Nath.), Proven (Hart), Kangerdluarsuk 72° 38°, Amarortalik 72° 32‘, Store Fladø 72° 16‘ (Ryd. Exp.)!
333. Aretophila effusa Lge. Stolones repentes validi!
V. Gr.: En lille So ner Krudthuset ved Sukkertoppen (W. og H.)!
Geogr. Udbr. Spidsbergen (?), N. Zemlia, nordl. Sibirien.
Obs. Teste cl. Nathorst (Spidsberg. kärlväxter р. 32) Colpodium Malm- greni And. (Öfv. Vet. Akad. förh. 1866, Nr. 5) nihil esse videtur nisi forma depauperata, spiculis 1-, raro 2-floris Arctophilae effusae.-
334. Glyceria Borreri (Bab.) var. islandica Lge. (G. maritima var. virescens Consp. fl. Groenl. p. 169). Differt a forma typica foliis angustioribus magisque flaccidis, ramis fructiferis dense adpressis. Decumbens v. adscendens, saepe basi radicans.
V.Gr.: Amilsok, Frederiksdal (Berl.), Igaliko (V.)! Julianehaab (Holbøll)! Cap Egede (Korn.)! Sukkertoppen (W. og H.)!
О. Gr.: Ujaragsarsuk (V.)!
335. Glyceria vaginata Lge.
у. Gr.: Нагеоеп 70° 27‘, Ujaragsugsuk i Vajgattel (Nath.), Prøven (К. В.)! Maneetsok, Kisengiartak (Berl.).
299
336. Glyceria maritima (Gort.) Wahlb. Varietas 2 deleatur, et ad С. Borreri var. islandicam, referatur. Hujns loco inse- ralur :
* Forma minor! humilis.
V.Gr.: Umanarsuak (Kap Farvel) (Sylow)!
Var. arenaria Lge.
V.Gr:: Kangigdlek Kingua i Ilua Fjord (Sylow) ! 0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
337. Glyceria arctica Hook. V.Gr.: Kisengiarlak, Sofiehavn (Berl.), Holstensborg (W. og H.)! Var. lawa Lge.
V.Gr.: Christianshaab (forma paleis pubescentibus ad д, acce- dens) (W. og H.)!
*404. Glyceria Kjellmani Lge. in Kjellm. & Lundstr. Nov. Z. р. 314, tab.7. «Perennis, caespitosa, multiceps; fasciculis sin- gulis caespitis polyphyllis, foliis inferioribus ad vaginas reductis, fol. caulinis 1—2, omnibus planis, laxiusculis, e basi lata sensim angustioribus et oblique acuminatis; ligula protracta, acutiuscula, leviter denticulata, culmis erectis у. geniculato-adscendentibus, 2—5‘ longis; panicula e folio supremo longe exserta, brevi, angusta et coarctata, ramis I-—2 brevibus, erectis, cum rachi laevibus et glaberrimis; spiculis c. 2-floris; glumis ovatis, inf. pellucida I-nervia, sub !/s longiore, 3-nervia et ad nervos violaceo- tincta, margine pellucido lacera; palea inf. ovato-lanceolata, nervis 3 latis violaceis in 3/4 longitudinis parte percursa, basin versus dorso margineque dense pilosa, apice irregulariter denti- culato-lacera, palea sup. margine revoluta, ad nervos pilis albis rigidis ciliata, apice summo denticulata; antheris pallide fuscis v. sordide luteis; ovario elliptico, stylis 2 invicem approximatis terminato. »
V.Gr.: Haregen 70° 27‘, i fugtig Lerjord (Nath.).
Geogr. Udbr. N. Zemlja.
20
300
405. Glyceria Langeana Berl. |. с. р. 79. «Humilis, dense caespitosa, foliorum fasciculis intravaginalibus; foliis rigidiusculis, arcuatis; culmis rigidiusculis folia vix superantibus; panicula et spiculis glabris; glumis inaequalibus acutiusculis, paleis obtusis, inferioribus apice laceris.» | V.Gr.: Kangatsiak 68° 18°, paa sandige Strandbredder 30 Jun. (Berl.)! |
Obs. Gl. tenella Lge. (Кейт. & Lundstr. 1. с. р. 313) differt foliorum fasciculis extravaginalibus, foliis vix arcuatis, minus rigidis, glumis obtu- siusculis.
338. Glyceria vilfoidea (And.) Th. Fr.
V.Gr.: Ivsugigsok Bugten, Tasiusak, Haregen, Ujaragsugsuk og Unarluarsuk i Vajgattet (Nath.), Ikamiut (Berl.), Christianshaab, Egedes- minde (W. og H.)! Amitsok (Berl.), Præstefjeldet ved Holstensborg (K. R.)!
9. Gr.: K. Oskars Havn (Berl.).
339. Glyceria Vahliana (Liebm.) Th. Fr.
У. бг.: Asuk, Kukanguak og Igdlutsiak р. Disco (Th. Fr.).
340. Glyceria angustata (В. Br.) Fr.
V.Gr.: Ivsugigsok Bugten, Hareoen (Nath.), Asuk р. Disco (Th. Fr.), Kisengiarlak (Berl.).
311. Poa annua L. V.Gr.: Frederiksdal, Amitsok, Ivigtut (Berl.).
342. Poa abbreviata В. Br.
V.Gr.: Kuganguak p. Disco (Th. Fr.).
343. Poa glauca Vahl В, elatior And. V.Gr.: Itivnek (W. og H.)!
*
=, robusta Lge. Elata, robusta, scabriuscula; foliis latio- ribus; panicula angusta, elongata, с. 3—-4 longa, ramis brevi- bus, patulis, scabris, inferioribus 3—4 in verticillis.
V.Gr.: $. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.)!
Se ST RR
301
* С, decumbens Lge. Caespitosa, multicaulis, culmis diffusis, foliis brevibus et latis, spiculis majoribus.
V.Gr.: Sarfanguak (W. og H.)!
344. Poa laxiuseula Lee.
V.Gr.: Egedesminde, Sofiehavn, Frederiksdal (Berl.). Gjenfunden у. Holstensborg (W. og H.)! 0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.), Ingitait Fjord (E.)!
345. Poa nemoralis var. glaucantha Blytt.
V.Gr.: Amilsok, Ivigtut (Berl.), Sermersok ved Sukkertoppen (f. pallescens), Christianshaab (W. og H.)! 6.Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
Var. coarctata (Gaud.) Blytt. У. Gr.: Sukkertoppen (W. og H.)!
Obs, Wormskjold (Diar. mser.) pluribus locis Groenlandiae se legisse P. trivialem indicat, et eandem in adnot. mser. ita describit: «radice fibrosa, nec reptante, culmis aggregatis, strictis, sub panicula modo subasperis ; foliis lineari-lanceolatis, mucronatis, scabris, ligula acuminata, sat longa; panicula florente diffusa, ramis passim reflexis, scabris, spiculis 2—3-floris; paleis 5-nerviis margine lato hyalino, inferne villo denso connexis.»
Quo referri debet haec descriptio, valde dubium mihi videtur, nam vera P. trivialis L. ceterum e Groenlandia non indicata est.
347. Poa alpina L., ad 2000‘ alt. observata (Sylow)!
V.Gr.: Bessels Bay 81° 4‘ (Hart), Renselaers harbour 78° 37! (Kane), Wolstenholme Sund 76° 30° (Sutherland).
0. бг.: К. Oskars Havn (Berl.), Nunatsuk, Tersisak р. Chr. 4des Ø (Sylow) !
348. Poa pratensis L. =, laxiflora Lge. V.Gr.: Jakobshavn (Sylow)! Christianshaab, Godthaab (V.)!
*Y, humilis Rehb. 1-3‘ longa, latifolia, panicula brevi.
V.Gr.: Øen Kekertak i Ritenbenks Distr. (Sylow)! Egedesminde, Sermersok, Sukkertoppen (W. og H.)! © ud for $. Stromfjord, Kvaneo ved Tiningnertok Fjord (Korn.)!
0. Gr.: Ivingmiut, Anorilok (V.)!
302
349. Poa flexuosa 2, elongata Blytt.
V.Gr.: Sukkertoppen (forma umbrosa), S. Kangerdluarsuk (W. og H.)!
350. Festuca ovina д, vivipara,
V.Gr.: Kangigdlek Kingua i Tua Fjord (Sylow)! Frederiksdal, Ivigtut (Berl.), Frederikshaab (К. R.)! Sarkak ($. H.)!
0. Сг.: К. Oskars Havn (Berl.), Umanak (E.}!
=, hirsuta (f. vivipara). V.Gr.: Ikigait 60° (C. Petersen)!
Festuca ovina var. wolacea (Gaud.) Nath. |. с. р. 27. V. Gr.: Ivsugigsok Buglen (Nath.).
Obs. Cum specimina hujus var. non viderim, et descriptio ejusdem non adsit, dijudicare nequeo, an, ut suspicor, cum var. 7, alpina Koch identica sit, quae in Groenlandia tota vulgaris est. Ad hanc varietatem quoque referri debet forma notabilis (swbspicata mh.), spiculis solitariis, infer. brevis- sime pedunculatis, super. sessilibus, et panicula igitur spiciformi. Haee pluribus 1061$ (Sermersut, Itivnek, Præstefjeldet у. Holstensborg) lecta est (W. og H.).
351. Festuca duriuseula L.
V.Gr.: Kangikilsok Kingua i Ilua Fjord (Sylow)! Sigsardlugtok i Igaliko Fjord (С. Petersen)! Frederikshaab (К. R.)!
352. Festuca rubra L. Hujus plures varietates enumeratae sunt a cl. Berlin 1. с. p.77, sed sine descriptione, quare, et cum specimina non viderim, formas innumeras F. rubrae, in Groenlandia lectas et, ut mihi videtur, sine limitibus inter se conjunctas, quae in herbariis adsunt, tute definire nequeo. Speciali studio igitur relinquo, speciem polymorpham describere.
Obs. In herbario horti bot. haun. adest frustulum plantae, signatum (manu Hornem. seriptum) «Bromus erectus sec. Swartz, Wormskjold e Groen- landia». Specimen valde mancum, ante florendi tempus lectum et parte inferiore privatum est, quare determinatio Hornemanni valde dubia est. Si autem revera ad Schedonorum erectum Fr. referri debeat et in Groenlandia
lectum sit hoc specimen, vix ibi statu silvestri occurrere, sed casu intro- ductum esse verisimile est.
a WER
303
Fam. 46. Cupressineae.
"406. Juniperus communis L. (Antea non e Groenlandia indicata).
V. Gr.: Amitsok, Arsuk Fjordens Isbr& (Berl.).
354. Juniperus alpina Clus., ad 2500‘ alt. observata (Sylow)!
V. Gr.: Amitsok, Julianehaab (Berl.), Sigsardlugtok i Igaliko- og Arpatsivik i Kakortok Fjord (С. Petersen)! Kobbefjord (W. og H.)! $. Isortok (К. R.)! Majorkak, Ingik, Kornok, Ujaragsugsuit ($. H.)! Ikertok, $. Kangerdluarsuk, Prastefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)! Sofie- havn (Berl.).
9. Gr.: Tersisak paa Chr. 4des 9, Kapiarfik, Nunatsuk, Aluk (Sylow)! Kangerdlup-pava, Ingerkajarfik, Umanak (E.)!
Fam. 47. Lycopodiaceae.
355. Selaginella spinosa Spring.
V.Gr.: Pilekrat paa Nordsiden af Kobbefjord (W. og H.)! Kvane- fjorden ©. for Frederikshaab (Wormskj.).
356. Lycopodium Selago L.
9. Gr.: Tersisak og Tunua р. Chr. Ades 9, Kapiarfik, Nunatsuk (Sylow)! Huilek, Ingitait, Tingmiarmiut, Umanak (E.)!
В, alpestris Berl. |. с. p.83, foliis brevioribus, plus minus adpressis, herba flavescens.
V.Gr.: Godhavn (Berl.), Egedesminde (Rink)! Christianshaab (V.)! Ujaragsuit i Godthaabs Fjord, S. Isortok, Kornok (S. H.)! Forma arc lica, sec. cl. Prof. Warming fere ubique vulgaris.
0. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.)!
357. Lycopodium annotinum L. 2.
У. Gr.: Godhavn (Berl.), Igdlorsuit, Nordkysten af $. Isortok Fjord ($. H.)! Fiskernæs (Holb.)! Ivigtut, Amitsok (Berl.).
304
———<.£°°°°
358. Lyeopodium alpinum L., ad 2500" alt. observata (Sylow)!
У. Gr.: Amilsok (Berl.), Frederikshaab (К. R.)! Fiskernæs (Holst), Malenefjeld (Wormskj.), Sermilik Fjord ($. H.)! $. og N. Isortok (К. R.)! Sermilinguak ved Sukkertoppen, Sarfanguak, Kangerdluarsuk, Egedes- minde, Jakobshavn (W. og H.)!
0. Gr.: Tersisak р. Chr. 4des Ø (Sylow)! Kangerdluluk, Kana- jorkat, Kangerdluarak, Tingmiarmiut, Umanak (E.)!
359. Lycopodium Chamaecyparissus A. Br.
У. Gr.: Fiskefjords-Kingua 64° 55‘ (S. H.)! Specimen sterile. In speciminibus e Groenl. australi (V.) spicae breviler pedunculatae) !
360. Lycopodium elavatum Г.
у. Gr.: Ekaluit i Igaliko Fjord (С. Petersen)!
Fam. 48. Isoeteae.
361. Isoetes echinospora D. R., ad 900° alt. observata (Berlin). V.Gr.: Sofiehavn (Berl.), Kornoks Isstram се. 61° (Holst), Ivigtut,
Julianehaab, Amitsok (Berl.), Agdluitsok og Tunugdliarfik Fjord, Fre- deriksdal (V.)!
Fam. 49. Files.
a. Polypodiaceae. 362. Polypodium Dryopteris Г. V. Gr.: Frederiksdal, Amitsok (Berl.), Sermersok v. Frederikshaab (К. R.)! Ujaragsuit i Godthaabs Fjord, Sermilik, Kaumanit ($. H.)! Sukkertoppen, Sermilinguak, Præstefjeldet v. Holstensborg (W. og H.)! N. Isortok (K.R.)!
0. Сг.: Kangerdluarak 60° 30‘, Kangerdluluk 61° 4‘, Kanajorkat 61° 37‘, Umanak 63° (E.)!
363. Polypodium Phegopteris L.
V.Gr.: Amitsok, Nuluk (Berl.), Kobbefjord (У. og H.)! Frederiks- haab, $. Isortok Fjord (K.R.)! 9. Gr.: Nunatsuk (Sylow)! Tunua, Kangerdluluk, Umanak (E.)!
305
364. Athyrium alpestre (Hopp.) Milde (Polypod. rhaeticum Vill.).
У. Gr.: Sagdlevik i [ua Fjord (Sylow)!
0. Gr.: Tersisak р. Chr. 4des ©, Nunatsuk (Sylow)! Kutek (E.)!
Obs, Propter indusium (minutum, sed cito deciduum et aegre obser-
vandum) a beat. Milde ad genus Athyrii relatum est, quocum etiam toto habitu convenit. Prius in Groenlandia occidentali non observatum fuit.
* 407. Asplenium viride Huds., Fl. Dan. tab. 1289. In fissuris rupium, parce fructiferum Aug.—Sept., non antea in Groenl. visum.
у. Gr.: I det Indre af Arsuk Fjord (Nath.), Kangerdluarsuk $. for
Frederikshaab (Holm). 0. Gr.: К. Oskars Havn (Nalh.).
365. Aspidium Lonchitis, (L.) Sw., ad 300° alt. observatum (Vahl).
V.Gr.: Nanortalik (Isac Lund)! Amitsok, Nuluk (Berl.), Smalle- sund 61° 82‘ (Korn.)! |Tigsaluk 61° 20° (Holst), Kobbefjord, Sukker- toppen (W. og H.)! Kaumanit, Sermilik Fjord (S. H.)!
9. Gr.: Tunua og Niakornak paa Chr. 4des © (Sylow)! Kutek, Serketnoua, Umanak (E.)! K. Oskars Havn (Berl.).
366. Lastrea fragrans (L.) Presl., ad 1720‘ alt. observata (Jensen)!
у. бг.: Kekertarsuak i Uperniviks Isstram 72° 53‘, Ekaluarsuit i Laxefjorden 72° 29° (Ryd. Exp.)! Langebugten paa Arveprinsens Ej- land, Amerdluik у. Christianshaab (Sylow)! Ilordlek (Berggr.), Sofiehavn (Berl.), Natdluarsuk v. Jakobshavns Isfjord, Egedesminde, Amerdlok, Itivnek (W. og H.)! Nakajanga Umivit i $. Stromfjord (Jensen)!
367. Lastrea Filix mas (L.) Presl.
V.Gr.: Tunugdliarfik (Korn.)! Sermilik (Lytzen), Amilsok, Ivigtut (Berl.).
368. Lastrea spinulosa 0, intermedia Milde, ad 400° alt. (Warming).
V.Gr.: Kangikitsok Kingua i Ilua Fjord (Sylow)! Amitsok, Nuluk
306
(Berl.), Tasiungnertok ($. H.)! Evighedsfjord (Jensen)! Sermersok, Itivnek (W. og H.)! $. Isortok (К. R.)! 0. бг.: Tunua р. Chr. 4des Ø (Sylow)!
369. Cystopteris fragilis (L.) Bernh. a, vulgaris, pedunculo longo, lamina brevi et lata, bipinnatisecta, segmentis primariis acuminatis, invicem approximatis, soris in tota superficie crebris.
В, lobulato-dentata Koch.
У. Gr.: Sarfanguak (W.”og H.)! Kangiliartorfik ($. H.)!
y, arctica Kuhn.
0 Gr.: Tingmiarmiut (E.)!
”д, regularis A. С. Schultz mscr., peduneulo nitide fusco, brevi, lamina regulariter bipinnatisecta, segmentis primariis ор- positis, secundariis decurrentibus, obtuse lobato-dentatis, soris in-tota superficie crebris.
V.Gr.: Kerortusok (W. og H.)! $. Stromfjord (Jensen) ! 0. Gr.: Kangarsuk (Knutsen) !
*e, tenuis Schott (?) pedunculo brevi, fusco, lamina pinnati- secta, segmentis acntis, decurrentibus, laciniatis (rhizoma re- pens).
V.Gr.: Itivoek (W. og H.)!
* С, lingveformis A.C. Schultz mser., pedunculo brevi, lamina bipinnatisecta, segmentis primariis brevibus, inferioribus quam ceteris brevioribus, secundariis decurrentibus, infimo antice et lobo ejusdem inf. postico reliquis majoribus, lingvaeformibus. (Gracilis et parvula).
V.Gr.: Sarfanguak, Ikerlok (W. og H.)!
Obs. Varietates supra descriptae non parum inter se et a forma vulgari recedentes, tamen forsan inter se invicem confluunt, ita ut ulterius in natura observandae.
р | : €
nd sn fie
307
370. Woodsia ilvensis (L.) В. Br., ad 2000’ observ. (Sylow)!
0. Gr.: Niakornak р. Chr. 4des Ø, Nunatsuk (Sylow)! Kulek, Kap Tordenskjold, Tingmiarmiut, Umanak (E.)! Orsuluiak 65° 40° (Knutsen)!
371. Woodsia hyperborea В. Вг., ad 600° alt. observ. (Vahl).
У. Сг.: Tasiusak 73° 21° .(Nath.), Kekerlarsuak 72° 53°, Eka- luarsuit i Laxefjord 72° 29° (Ryd. Exp.)! Tupersuatsiak 64° 44° (S. H.)!
312. Woodsia glabella Frist. Jul. — Aug. fructifera.
У. Gr.: Sofiehavn (Berl.), Sarfanguak (W. og H.)!
408. Blechnum Spicant (L.).
Specimen groenlandicum sine indicatione loci specialis, adest in herbario Musei Vindobonensis, lectum a Giesecke, teste cl. Dr. Wittstein.
b. Ophioglosseae.
3:3. Botrychium Lunaria (L.) Sw. Jul.— Aug. с. fr. Ad 100° alt. observ. (Vahl), ad 69° 20° 1. b. usque (К. Rosenvinge).
У. Gr.: Ekaluit i Igaliko Fjord (Sylow)! Kakortok (V.)! Kangin- guak N. for Jul. (Wormskj.), Kangerdluarsuk 60° 53° (Berl.), nedenfor Frederikshaabs Isblink (Holst), Akuliarusiarsuk N. for Frederikshaab (Wormskj.), Ujaragsuit i Godthaabs Fjord, Tupersualsiak, Sarkak 65° 10° ($. H.)! Kuanit ved Godhavn (К. R.)!
0. Gr.: Karra Akungnak, Umanaks Fjord 63° (E.)!
374. Botrychium lanceolatum (Gmel.) Angstr.
У. бг.: Frederiksdal (Brodbeck), Tasermiut (V.)!
Fam. 50. Æquisetaceae.
375. Equisetum seirpoides Michx.
V.Gr.: Tasiusak у. Egedesminde, $. Kangerdluarsuk, Tatsip-ata Sø, Kerortusok, Amerdlok, Præstefjeldet у. Holstensborg (W. og H.)!
308
376. Equisetum variegatum Schleich.
V.Gr.: Kisengiartak, Itivdlek (Berl.), Sukkertoppen (W. og H.)! Tuapagtalik i $. Isortok (К. R.)! Kornoks sydlige Isstrom с. 61° (Holst),
Grønnedal у. Ivigtut (Berl.).
377. Equisetum arvense L. Jun.— Aug. fructif.
0.Gr.: Kangerdluarak Kingua (E.)! 7, boreale (Bong.) Milde.
V.Gr.: Sofiehavn (Berl.).
д, campestre Schultz.
У. Сг.: $. og N. Isortok (К. R.)!
378. Equisetum silvaticum L.
V.Gr.; $. Isortok (K. 8:)!
309
у. CRYPTOGAMAE CELLULARES.)
A. Museineae.
I Fortalen til min «Oversigt over Grønlands Flora», der udkom 1880 som tredie Hæfte af «Meddelelser om Grønland» og omfattede de indtil den Tid i hint Land fundne Fanerogamer og Karkryptogamer, udtaltes det Haab, at denne første Afdeling senere vilde blive efterfulgt af Arbejder over de øvrige Krypto- gamer, saa at efterhaanden en samlet grønlandsk Flora kunde bringes tilveje. De endnu manglende Afdelinger kunde dog den Gang ikke antåges at ville blive færdige hverken i den allernærmeste Fremtid eller paa én Gang, idet man maatte ønske de forskjellige Familiers Bearbejdelse, saa vidt muligt, overgivet til Forfattere, der have gjort vedkommende Familie til Gjenstand for Specialstudium, og af hvis Tid og Lejlighed det altsaa maatte afhænge, naar Udgivelsen af disse respektive Af- delinger kunde finde Sted.
Da jeg af Kommissionen for Grønlands Undersøgelse blev opfordret til at give en samlet Oversigt over de grønlandske Mosser, turde jeg ikke undslaa mig for at modtage dette Hverv, idet jeg ikke kunde skjønne rettere, end at allerede nu et ret anskueligt Billede af den grønlandske Mosvegetation vilde kunne leveres. Dette maa dog ikke forstaas saaledes, som om der ikke, ligesom for Fanerogamernes Vedkommende, kunde ventes yderligere Bidrag, baade ved Opdagelse af flere for Flo- raen nye Arter, og ved en nojere Belysning af den geografiske
1) Se «Conspectus florae Groenlandicae» pag. 1, 116, 132 og 183.
310
Udbredelse. Men der er dog nu, dels ved afd. Dr. J. Vahls flittige Indsamling af Mosser under sit mangeaarige Ophold i Grønland, dels ved Prof. S. Berggrens rige Samlinger og senere paafulgte Bearbejdelse af ikke alene hans egne Fund i Nordgrønland"), men ogsaa af de Vahlske Mosser?), og endelig ved flere senere Rejsendes Bidrag®) bragt et Materiale tilveje, der kan tjene som et godt Grundlag for en samlet Fremstilling af Grønlands bryologiske Flora.
Imidlertid var jeg ikke uden Betænkeligheder ved at følge Kommissionens Opfordring, først paa Grund af, at jeg ikke selv har besøgt Grønland og derfor maatte blive nødt til at henvise til Andres Skildring af Mosvegetationens almin- delige Karakter, og dernæst paa Grund af den Omstæn- dighed, at jeg ikke har gjort Bryologien til mit Specialstudium og altsaa kun kunde indtage den mere beskedne Stilling som Redaktør af Bidrag, der vare tilvejebragte ved Andres Indsam- ling og for den væsenligste Del bestemte af andre Videnskabs- mænd.
Det er dog mit Haab, at jeg ved Sammenstillingen af det forhaanden værende Materiale har behandlet dette paa en saadan Maade, at nærværende Arbejde maa kunne benyttes som Grundlag for senere Forskninger i denne Retning. Jeg vilde imidlertid sikkert. ikke have paataget mig dette, dersom der ikke var til- sagt mig fornøden sagkyndig Bistand saavel af Prof. Berggren
= —
Resultaterne i bryologisk Henseende af Prof. Berggrens Rejse som Del- tager i Nordenskiölds Expedition 1870 foreligge i hans Arbejde «Under- sökning af Mossfloraen vid Diskobugten etc. 1875» (i kgl. Vetenskaps Akad. förhandl., vol. XIII.
Bestemmelsen af de Vahlske Mosser er, med Undtagelse af endel Arter, bestemte af Prof. S.O.Lindberg i Helsingfors, støttet paa haandskrevne Meddelelser af Prof. Berggren, som velvillig ere mig overladte til Afbenyttelse. En ikke ringe Del af Vahls Mosser var dog allerede be- stemt af Samleren selv.
Disse ere fornemlig bestemte af Prof. Berggren, Laboratorieforstander Grønlund og Cand. C.Jensen, for Levermossernes Vedkommende af Dr. Gottsche og afd. Seminarielærer Th. Jensen.
3
311
som af vor dygtige Bryolog, Cand. pharm., Provisor C. Jensen. Denne sidste har som Medarbejder taget en væsenlig Del i denne Oversigt over Grønlands bryologiske Flora, idet han ikke alene har gjennemgaaet mit Manuskript og sammenlignet det med de dertil benyttede Samlinger, men ogsaa har bestemt og indordnet påa vedkommende Steder i Manuskriptet alle de siden dettes Affattelse gjorte bryologiske Fund paa de seneste Aars Undersøgelsesrejser i Grønland.
Jeg har, efter Berggrens Exempel i det ovennævnte Skrift, fulgt Schimpers Ordning af Bladmosserne; for Levermossernes Vedkommende har jeg fornemlig lagt Gottsches Opstilling i «Synopsis Hepaticarum» til Grund, idet jeg nemlig ikke var bleven saa fortrolig med den nyere bryologiske Systematik af Professor Lindberg’), at jeg turde følge denne, i hvor megen Sandsynlighed der eñd maatte være for at den vil have Fremtiden for sig. Men da et Arbejde som det foreliggende har et mere geografisk end systematisk Formaal for Øje, turde der ogsaa ligge mindre Vægt paa, i hvilken Orden Slægterne opstilles.
Af samme Grunde, som i første Afdeling af «Conspectus fl. Groenland.» ere anførte, har jeg undladt at give Karakteristik af Slægterne og af de almindeligere eller i de fleste andre bryo- logiske Arbejder beskrevne Arter; kun ved de nye, sjældnere eller kritiske Arter eller Varieteter er en Beskrivelse tilføjet. — Nomenklaturen er i det væsenlige efter Schimpers «Synopsis Muscorum Europaeorum», og af Citater ere fornemlig anførte Berggrens ovenfor nævnte Arbejde og sammes «Musci et Hepatici Spidsbergenses» 1875; Lindbergs nævnte Værk af 1879 og «Spidsbergske Mossor» 1861, Hartmans Skand. Flora 10 Udgave, og af Afbildninger «Bryologia europæa» og «Flora Danica».
Af trykte Arbejder, som særlig omhandle Grønlands Flora, har jeg benyttet følgende:
1) «Musei Scandinavici in systemate novo dispositi» (1879).
312
I. Berggrens ovenanforte «Undersökning af Mossfloran vid Disco Bugten och Aulatsivik-Fjorden i Grønland». Denne Hovedkilde til Kundskab om de grønlandske Mosser og særlig til disses Forekomst og Fordeling indenfor det af Forf. under- søgte Distrikt indeholder i alt 192 Bryaceae, 10 Sphagnaceae og 40 Hepaticae. Men uagtet Undersogelserne kun ere fore- tagne i et forholdsvis lidet Parti af Grønland, er det ojensyn- ligt, ikke alene at hvad der her er angivet i Henseende til Arternes Forekomst i det væsenlige stemmer overens med For- holdene i det øvrige Vestgrønland, men ogsaa at den grøn- landske Mosvegetation i det hele taget er temmelig ensformig, idet de af Berggren omkring Disco-Bugten fundne Arter udgjare omtrent 3/4 af de for hele Grønland hidtil bekjendte Mosser. Men dette betydelige Antal vidner tillige om, at der fra det sydligere Grønland kan ventes en ikke lidet større Tilvæxt af Arter end fra det af en saa udmærket Bryolog som Prof. Berg- gren omhyggeligt undersøgte Omraade af kun 2 Bredegraders Udstrækning (68—70°), idet der, som Modsætning til det oven- for angivne Artsantal, fra Vestgrønlands 5 sydligste Bredegrader (60— 65°) hidtil kun kjendes 134 Bryaceae, 8 Sphagnaceae og 48 Hepaticae (altsaa i det hele 190 Arter imod 242 i Disco- Floraen). Da det ikke kan antages, at Sydgrønland skulde være i et tilsvarende Forhold fattigere paa Mosser end Nordgrønland, ligger det nær at formode, at en nøjere bryologisk Undersøgelse af Vestgrønlands sydligere Egne vil kunne yde en rig Efterslæt.
2. R. Brown (Campster) Appendix to Rink «the Danish Greenland» 1877. I dette Arbejde har Forf. sammenfattet de af ham selv i Nordgrønland samlede og i hans «Florula Dis- coana» 1868 opregnede Arter (45 Bryaceae, bestemte af Prof. Lawson, og il Hepaticae, bestemte af Dr. Carrington) og de ham andetsteds fra bekjendte Arter, navnlig fra Berggrens Liste i Nordenskiölds Rejse 1871. Derimod har Forf. ikke kjendt og benyttet Berggrens senere og fuldstændigere Forteg- nelse (anf. St.), skjønt denne allerede var udkommen 1875, altsaa
313
2 Aar før Browns «Appendix», hvilket kan skjonnes dels deraf, at han i sin Indledning ikke nævner dette for Grønlands Mos- flora vigtigste Arbejde, dels deraf, at Antallet af Arter i denne Brownske Fortegnelse kun er 231 (184 Bryaceae, 8 Sphagnaceae og 39 Hepaticae), hvilket Antal end yderligere reduceres derved, at følgende 9 Arter ere optagne under 2 forskjellige Navne:
Plagiothecium pulchellum synonym med Hypnum pulchellum.
Webera cruda — Bryum crudum.
— albicans — Bryum Wahlenbergii.
Bryum Zierii — Zieria julacea.
Cynodontium alpestre — Cynodontium gracilescens.
— polycarpum — Dicranum polycarpum.
— virens — Dicranum virens.
Andreaea rupestris — Andreaea Rothii.
Jungermannia barbata — Jungermannia quinquedentata. Herved fremkommer altsaa et Antal af 222 Arter, hvilket er 20 mindre end i Berggrens Liste, hvorimod Brown har angivet 23 Arter, der ikke findes hos Berggren. Da der for flere af disses Vedkommende imidlertid ikke er givet nogen Hjemmel for Optagelsen, maa deres Forekomst i Grenland indtil videre betragtes som tvivisom; muligvis kan Angivelsen, i det mindste til Dels, vere fremkommen ved Forvexling med andre Arter.
3. I Durand’s «Plantae Kaneanae Groenlandicae» er an- givet 30 Arter af Mosser, samlede af Kane 1 1850—-51 i Vest- Grønland mellem 64 og 75° N. Br. Af disse ere 2 ubestemte, 4 ikke omtalte af Berggren, men de 2 af disse ere tvivlsomme, de 2 synes kun at vere Varieteter af andre i Grønland fundne Arter, saa at det er tvivlsomt, om der i denne Fortegnelse indeholdes noget nyt Bidrag til den gronlandske Mosflora.
4. I «Instructions for the scientific expedition to the arctic regions» 1875 har Sir J.D. Hooker, foruden det sidst nevnte Bidrag, givet en Fortegnelse over en Del Mosser, sam- lede i det nordligste Grenland (iser Kysterne omkring Smiths Sund) af Hayes, og bestemte af T. В. James. 5 af de der
21
314
nævnte Arter findes ikke i nogen anden Fortegnelse over gron- landske Mosser. Denne Samling har desuden en særlig Inter- esse derved, at den hidrører fra Egne, der paa Grund af deres nordlige Beliggenhed tidligere kun vare lidet undersøgte.
5. De fra den anden tyske Nordpol-Expedition i 1869—70 hjembragte Mosser, samlede af Dr. Pansch mellem 73°—76° i Øst-Grønland og bestemte af Dr. C. Müller, udgjere i alt 71 Arter af Bryaceae (af Sphagnaceae og Hepaticae synes intet Udbytte at være gjort). Denne Samling er af megen Vigtighed i plantegeografisk Henseende, da saa godt som ingen Mosser dengang vare bekjendte fra Øst-Grønland med Undtagelse af de i Strækningen mellem 60—62° N. Br. af Vahl samlede Arter. Flere af de i det nordlige Øst-Grønland opdagede Arter ere fundne paa Spidsbergen, men ikke i Vest-Grønland, og naar de paa den tyske Expedition samlede sammenlægges med de Vahlske Arter, bliver Antallet af ostgronlandske Mosser 125 Arter (100 Bryaceae, 3 Sphagnaceae og 22 Hepaticae), af hvilke 14 ikke ere iagttagne i Vest-Grønland, medens der i Modsæt- ning hertil i Vest-Grønland er funden 208 Arter, som man ikke kjender fra Øst-Grønland. Det forholdsvis ringe Antal af Arter, som ere bekjendte fra den østlige Kyststrækning, viser, hvor meget her endnu staar tilbage at undersøge, inden. et fyldigt Billede af den derværende Mosvegetation kan tilvejebringes.
Det Materiale, fra hvilket der — foruden de ovenfor nævnte Skrifter — er hentet Bidrag til Oversigten over den grønlandske Mosflora, er følgende :
I botanisk Haves Museum opbevares endel Mosser, samlede i Vestgrønland af Lieutenant Wormskjold (1813) og af Grev Raben (1823); disse ere bestemte af Professor Berggren, men uheldigvis mangler enhver Angivelse af de enkelte Arters Findesteder.
Dr. J. Vahls Samlinger fra Vest-Grønland mellem 72° og 60° og fra den sydligste Del af Øst-Grønland indeholder omtr. 200 Arter, og er altsaa, nest Prof. Berggrens Samling, det
315
betydeligste Bidrag til Grønlands Mosflora, der saa meget mere maa paaskjonnes, som Vahl ikke havde gjort særlig bryologiske Studier, men især havde Opmærksomheden henvendt paa Fane- rogamerne. Hans Artsbestemmelser paa de haandskrevne Eti- ketter vare som Følge heraf kun foreløbige, og om end Flertallet vare rigtigt bestemte af Samleren, fik de forøget Værd ved Proff. Berggrens og Lindbergs Revision af denne rige Samling, der udmærker sig fremfor de tidligere ved Etiketternes Nøjagtighed i Henseende til Voxesteder og Indsamlings Datum, og desuden for Kundskaben om de grønlandske Mossers geo- grafiske Fordeling har det Fortrin fremfor alle andre Samleres Bidrag, at Indsamlingen er sket paa hele det af Vahl under hans 8-aarige Ophold i Grønland (1828—36) besøgte Omraade.
Flere af Inspektørerne i Grønland (Holbøll, Olrik) have samlet og hjemsendt Planter, men især har Justitsraad Dr. Rink havt Opmærksomheden henvendt paa Mosserne, af hvilke han har hjemsendt flere for Grønlands Flora nye Arter. Adskillige Bidrag ere fremdeles leverede afLægerneSchiødte ogBock!).
Fra de talrige Expeditioner, som Kommissionen for Grøn- lands Undersøgelse har udsendt med Regeringens Understøttelse, ere betydelige Bidrag af Mosser bragte tilveje, samlede i Vest- Grønland af afdøde Docent Kornerup, Cand. polyt. Sylow, Kaptajn Jensen, Professor Warming, Stud. mag. Holm, Cand. med. $. Hansen, Bibliothekar Kolderup Rosenvinge, Lieutenant Ryder, Cand. polyt. Ussing og fra Østkysten af Stud. mag. Eberlin.
1) I afdøde Prof. Liebmanns efterladte Samlinger fandtes en af talrige Arter i rigelige Exemplarer bestaaende Samling af Mosser, som, dog uden Angivelse af specielle Voxesteder, betegnes at være fra Grønland. Flere af disse ere ikke tidligere fundne. Samleren, som benævnes «Bock» uden Angivelse af Fornavn eller Stilling, har formentlig besøgt Grønland mellem 1850—56, men det har hverken kunnet oplyses om han muligen har været Læge ved Ivigtut eller i andet Øjemed har be- søgt Grønland, lige saa lidet som om han endnu er i Live, hvorfor de specielle Voxesteder indtil videre ikke kunne angives.
91*
316
Bearbejdelsen af dette ved forskjellige Samlere tilvejebragte Materiale har, sammenlagt med hvad der tidligere var publi- ceret, givet som Resultat, at det for Ojeblikket kjendte Antal af gronlandske Mosser er 330 (254 Bryaceae (hvoraf dog 6 tvivlsomme), 14 Sphagnaceae og 62 Hepaticae) Men der kan næppe være Tvivl om, at dette Antal jo efterhaanden yderligere
vil forøges, og da det fortrinsvis er Vestkysten, der — i enkelte — Egne endog meget omhyggeligt — er undersøgt, vil den for- | ventede Tilvæxt især kunne ventes fra Ost-Gronland, der har ; været mere flygtigt og i en Strekning af с. 6 Bredegrader «
aldeles ikke undersøgt.
Skjønt vor Kundskab om Grønlands bryologiske Flora altsaa endnu er ufuldstændig, turde det dog have Interesse i plante- geografisk Henseende at sammenligne denne med de nærmest beliggende Landes, navnlig Islands og Spidsbergens Mosvege- tation, og her gives derfor en Fortegnelse over disse Landes Arter, der tillige kan tjene til at henlede Opmærksomheden paa Arter, der hidtil ikke ere iagttagne i Grønland, men af hvilke adskillige kunne ventes at findes der ved nærmere Eftersøg- ning.
1. Arter, kjendte fra Spidsbergen og Beeren-Ejlaud, som hidtil ikke ere fundne i Grønland.
Hypnum Vaucheri Lesq. Grimmia maritima Turn. Ptychodium plicatum Schleich. — Donniana Sm.
Bartramia Oederi Sw. Trichodon oblongus Lindb. Cinclidium arcticum Br. et Sch. Seligeria polaris Berggr. Mnium medium Br. et Sch. Fissidens exilis Hedw.
— serratum Brid. Dicranella varia 2, obtusifolia авт Br: et: Sch: Lindb.
Encalypta commutata N.E. Weisia serrulata Funk. Orthotrichum polare Lindb. Sphagnum Angstrémii Hartm. — alpestre Hornsch. Gymnomitrium condensatum
— pellucidum Lindb. Angstr.
317
Sarcoscyphus obcordatus Bergr. Jungermannia Mülleri №. Е.
Southbya fennica Gottsche. Jungermannia polita N E.
— Genthiana Hüb. Preissia commutata Lindenb.
Ialt 26 Arter.
Grønland har tilfælles med Spidsbergen, Beeren-Ejland og
Novaja Zemlia tilsammen 190 Arter.
2, Arter, fundne i Island, men ikke bekjendte fra Grønland.
Hylocomium Oakesii Sull.
— triquetrum (L.).
— loreum (L.). |
Hypnum chrysophyllum Brid. — filieinum L.
— cupressiforme L.
— molluscum Hedw.
— palustre L.
— dilatatum Wils.
— cuspidatum L.
— purum L.
Plagiothecium et Sch.
— silvaticum (L.).
Isothecium myosuroides(L.)Brid.
— myurum ‘Brid.).
Brachythecium velutinum (L.).
— populeum (Hedw.). Homalothecium sericeum (L.).
Orthotheciumrufescens iDicks.).
Ptychodium plicatum Schimp.
Cylindrothecium concinnum (de Ntrs.).
Heterocladium dimorphum
(Brid.)
silesiacum Br.
Neckera complanata (L.). Dichelyma falcatum (Hedw.). Diphyscium foliosum Mohr. Polytrichum gracile Menz. Pogonatum nanum (Dill.).
— urnigerum (L.). Atrichum undulatum (L.). Amblyodon dealbatus Dicks. Mnium hornum L.
— cuspidatum Hedw.
— serratum (Schrad.).
— stellare L. Ånomobryum julaceum (Sm.). Bryum uliginosum Bruch. Webera carnea (L.). Enthostodon fascicularis (Dicks.) Splachnum sphaericum L. — ampullaceum L. Encalypta vulgaris Hedw. Tetraphis pellucida (L.). Orthotrichum arcticum Schimp. — rupestre Schleich.
— cupulatum Hoffm.
— laevigatum Zett.
Ulota phyllantha (Brid.).
318
Amphoridium Mougeotii Bruch. Racomitrium ellipticum (Turn.).
— aciculare (L.).
Grimmia maritima Turn.
— Donniana Sm.
Barbula icmadophila Schimp. Leptotrichum homomallum
(Hedw.). Eustichia norvegica (Brid.). Anacalvpta lanceolata (Dicks.). Fissidens taxifolius (1).
—- adiantoides (L.). Campylopus flexuosus (L.).
— setifolius Wils. Dicranum falcatum Hedw.
— Scottianum Turn.
— undulatum Br. et Sch. Weisia viridula Brid. Gymnostomum rupestre
Schwägr.
— curvirostre Ehrh. Sphaerangium muticum(Schreb.) Ephemerum serratum (Schreb.). Andreaea rupestris (L.). Sphagnum cuspidatum Ehrh.
Sphagnum papillosum Lindb. Scapania subalpina N.E. Jungermannia riparia Tayl.
— obtusifolia Hook.
— caespiticia Lindenb.
— porphyroleuca N.E.
— bierenata Lindenb.
— connivens Dicks.
— Francisci Hook. Chiloscyphus pallescens №. Е. Radula complanata №. Е. Madotheca platyphylla Dum.
— rivularis N.E.
Lejeunia serpyllifolia Lib. Frullania dilatata N.E.
— Tamarisci N.E.
— fragitifolia Tayl. Fossombronia pusilla N.E. Blyttia Moerchii N.E.
Pellia epiphylla N.E. Metzgeria furcata №. Е.
Preissia commutata Lindenb. Targionia hypophylla L. Anthoceros punctatus L. Riccia glauca L.
lalt 93 Arter.
Groenland og Island have tilfælles 179 Arter.
Joh. Lange.
319
Muscineae. Ser. I. Bryaceae (Bladmosser).
Ord. 1. Stegocarpicae.
(Capsula transverse dehiscens). A. Pieurocarpicae,
Fam. 1. Hypnaceae. 1. HYLOCOMIUM Schimp.
1. A. proliferum (L.) Lindb. Musc. Scand. р. 37; Hypnum proliferum L., H. splendens Hedw., Fl. Dan. tab. 2390; Hylo- comium splendens Schimp. Syn. ed. 2, p. 798; Br. Eur. V, tab. 487; Berggr. Disc. p. 39.
У. Grenl.: Omkring Fjordene, ikke sjælden fra 60° til 72° 48° N. B., Tasermiut, Tunugdliarfik, Ukivisakak (V.)! Tinesak (Korn.)! Godthaab (Rink)! Kobbefjord (W, og H.}! Ameralik (V.)! Sukkertoppen, Sarfanguak, Præstefjeldet у. Holstensborg, $. Kangerdluarsuk (W. og H.)! Isortok Fjord (korn.)! Maneetsok og Tasiusak v. Egedesminde (W. og H.)! Disco-Bugten, Ritenbenk (Berggr.), Pakitsok у. Jakobshavn, Uper- nivik (V.)!
0. Gr.: Sydlige Munding af Kangerdluarak (E.)!
Obs. Semper in Groenlandia sterile inventum est. Ramuli speciminum e
Groenlandia breviores eoque rami angustiores quam in forma typica Europae australioris.
2. H. parietinum (L.) Lindb. 1. с., Hypnum parietinum L. (Wahlenb.), H. Schreberi Willd., Bryol. Eur. VI, tab. 620, Fl. Dan. tab. 2440; Berggr. |. с. р. 38.
320
Paa torre eller fugtige Steder, ikke hyppig i V. Gr. mellem 60° og 69° N. В. Tasermiut, Tunugdliarfik (V.)! Itivdlersuak i Sermilik- Fjord (Sylow)! Julianehaab (С. et P.), Frederikshaab (К. R.)! Kaersok, Fiskernæs (Korn.)! Godthaab (Rink)! Kobbefjord (W. og H.)! Ukivisakak, Ameralik-Fjord (V.)! Sukkertoppen (Kane), Præstefjeldet v. Holstensborg (К. R.), Aulatsivik-Fjord, Tasiusak, Disco (Lyngmarken og Engelsk- mandens Havn) (Berggr.), Jakobshavn (В. Br.), Store Flade (Ryd. Exp.), overalt steril.
3. Ш. squarrosum (L.) Schimp. -Syn. ed. 2, р. 802; Br. Eur. V, tab. 492; Hypnum squarrosum L., Fl. Dan. tab. 535, fig. 1.
V.Gr.: Sjelden og kun funden mod $. mellem 60° og 64° N.B. Nanortalik, Tasermiul, Tunugdliarfik (V.)! Godthaab (Rink)!
4. H. rugosum (Ehrh.) de Ntrs., Lindb. Musc. Scand. р. 38; Hypnum rugosum Ehrh., Schimp. Syn. ed. 2, p. 745; Br. Eur. VI, tab. 610, var. borealis Lge. Fl. Dan. XLVII, pag. 15, tab. 2803, fig. 3, p—s.
Paa torre Klipper, hist og her, men ikke i Mengde, allid steril.
V. Gr. fra 60°—69° N. B.: Tasermiut, Tunugdliarfik, Ukivisakak, Ameralik (V.), Sarfanguak ved Holstensborg (W. og H.)! ved Disco- Bugten hist og her (Berggr.)! Pakitsok v. Jakobshavn (V.)!
Obs. Omnia specimina, quae vidimus e Groenlandia, ad hane varietatem pertinent, quae nobis potius varietas distincta videtur quam «forma minus evoluta in editioribus crescens», ut voluit cl. Lindberg (Rev. crit. Muse. fl.
Dan. p. 99); habitus saltem satis peculiaris, ramis tenuioribus, paucis et vagis, apice vix curvatis, foliis minus rugosis quam in forma a. (J Lge.)
2. AMBLYSTEGIUM Schimp. (nec Lindb.).
5. A. Sprucei (Bruch) Br. Eur. VI, tab. 561; Berggr. 1. с. p- 35; Lindb. Muse. Scand. p.32; Hypnum confervoides Hook. et Wils.
Paa Muldjord i dybe Klofter. У. бг.: Upernivik (K.)! у. Godhavn, i Aulatsivik-Fjord og paa en Dynge Muslingskaller ved Sukkertoppen (Berggr.). Expl. samlede af Holbøll, men uden Angivelse af Voxe- sted, findes i bot. Haves Herbarium. |
321
6. A. serpens (L.) Br. Eur. VI, tab. 564; Hypnum L., Fi. Dan. tab. 2387, 2, Г. arctica С. Jens., erectum, parce ramosum.
у. Gr: Holstensborg, i Tuer af Bryum pseudotriquelrum у. cavi- folia (У.)!
27. A. riparium (L.) Br. Eur. VI, tab. 570; Hypnum ripa- rium L., Fl. Dan. tab. 2388, 2. Angives af James (pl. Kaneanae Groenlandicae p. 203) al være
funden i Nord-Granland ved Bediveled reach (79° N.B.) og af R. Brown (fl. Dise.) ved Jakobshavn.
Obs. 1, Harpidium Kneifii var. pseudofluitans Sanio f. patula (vid. infr.) formis majoribus H. riparii valde similis est, quare indicationes supra citatae forsan ad hanc referendae sunt, et ulterius inquirendum, an revera A. ripa- rium in Groenlandia occurrat.
Obs. 2. A. oligorrhizum ad Smiths Sund indicatum (Hayes) valde dubium videtur. Forsan — Amblystegium radicale Br. Eur. VI, tab. 565, cujus var. A. oligorrhizum Gümb, esse videtur (A. varium f, oligorrhizum Lindb. |. e. р. 32.
3. HARPIDIUM.
(Sectio Hypni Harpidium et Cretoneuron Schimp., Amblystegii sectio Drepanoclados Lindb )
a. Monoiea.
8. И. fluitans (L.); Hypnum fluitans L., Fl. Dan. tab. 1291, Berger. |. с. р. 36, Br. Eur. VI, tab. 602; Amblystegium de Ntrs., Lindb. 1. с. р. 33.
Species eximie variabilis, inter varietates in Groenlandia observatas imprimis nominanda:
2, Deinbollu (Sw.) Lindb., Leskea Deinbollii Sw. Suppl. fl. Lapp. р. 61; Hypnum aduncum 2, tenue Hartm. Skand. Fl., Fl. Dan. tab. 2563, I; H. fluitans В, falcatum Hartm. ed. 9, 2, p. 18, erectum, tenellum, fusco-lutescens.
V.Gr.: Temmelig almindelig i og ved Søer og i udtørrede Sumper fra 60° til 70°, sjeldent frugibærende. A, V.Gr.: Frugt- bærende (Rab., Wormskj.), Sydostbugten ved Christianshaab, Ameralik- Fjord, Narsak (V.)!
322
* H. Berggreni С. Jens. subsp. n., autoicum, caespitosum, superne luteo-nitens v. fusco-virescens, inferne fuscescens; caulis gracilis, flexuoso-adscendens, irregulariter et parce ramo- sus; fol. subfalcato-secunda, ovato-oblonga, sensim acuminata, integerrima у. ad apicem remote et indistincte serrulata, costa inaequaliter bifurca v. simplici, cellulis mediocriter elongatis, angustis, subflexuosis, crassiusculis, basilaribus latioribus ad marginem hyalinis, angularibus paucis, majusculis, rectangulis, plus minus incrassatis, luteo-fuscescentibus; fol. perichaetialia late ovata, plus minus longe acuminata, integerrima, costa brevissima у. 0, margine superiore solidiuseula, subgibbosa, cellulis superne incrassatis, a medio ad basin laxissime rectan- gulis, hyalinis; androecia copiosa; capsula longiseta, erecta v. subcernua, breviter ovata; operculum conicum, brevissime api- culatum, annulo 0; exostomium flavum ad apicem hyalino- marginatum, endostomium pallide flavum, hyalinum, processibus anguste elongatis, perforatis, ciliis brevibus, binatis, nodosis et granulatis, membrana basilari tenui hyalina.
V.Gr.: Uden Voxesteds Angivelse, med Frugt (Bock)! Kangarsuk, Juni med unge Frugter (Korn.)! Nagsuglok-Fjord (steril) (Korn.)!
Obs. Differt ab affini H. fluitante praecipue statura graciliore, foliis
brevioribus et minoribus, costa vix medium attingente, saepius bifida, tex- tura cellularum solidiore, capsula suberecta.
9. H. revolvens (Sw.), Hypnum revolvens Swartz, Musc. Suec., Br. Eur. VI, tab. 601, Berggr. l.c. p. 36; Amblystegium revolvens Lindb. 1. с. р. 33.
I Moser og Kjær, paa fugtig Klippegrund o.s.v. i У. Gr. .fra 72° 48°--60° N.B. Prøven (Ryd. Exp.)! Upernivik, Umanak, Pakitsok (V.)! alm, ved Disco-Bugten og Aulatsivik-Fjorden, frugtb. ved Klaus- havn (Berggr.)! varm Kilde ved Egedesminde (Korn.)! Tasiusak og Maneetsok v. Egedesminde, Christianshaab, S. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.)! Ameralik, Tasermiut-Fjordene (V.)!
0. Сг.: Hvalros-Gen og Sabine-Gen (С. et P.).
=
323
10. H. uncinatum (H.), Hypnum uncinatum Hedw., Br. Eur. VI, tab. 600; Berggr. l.c. p.36; Fl. Dan. tab. 535, 2 (H. cupressi- forme) et 2444; Н. aduncum (L.) Lindb. 1. с. р. 33 (Amblyste- gium).
В, orthothecioides Lindb. Spidsbergs Moss. р. 540 «autoicum, subjulaceum, robustum, 3—5-unciale, subsimplex, irregulariter ramosum; foliis erectis, strictis v. in apicibus caulis indistincte subsecundis, basi saccatis, breviter acuminatis, perichaetialibus vix plicatis».
Habitus Brachythecii salebrosi var. turgidi v. Orthothecii chrysei, teste Berggr., qui transitus in formam primariam obser-
vavit.
7, suborthothecioides Zett. in sched. (sine deser.) foliis magis distincte subsecundis, ceterum formae 0, similis, cujus in for- mam primariam transitum forsan repraesental.
0, graeillimum Berggr. Musc. et Hepat. Spidsberg. р. 86. «Dense caespitosum, caule tenui filiformi, parce ramoso, foliis ovatis, cuspidatis, cellulis latioribus, nervo breviore.»
Paa torre eller fuglige Steder; Hovedarten meget alm, over hele Gronl. (, paa Fuglefjelde mellem Græs omkring Disco Fjord (Berggr.), Expl. fra Godhavn (Berggr. exs.), Præstefjeldet (К. R.)! Ujaragsuit ($. H.)! 7, У. Gr.: Godthaab (Rink)! Fiskernæs, Tinesak, Sermilik (Korn.)! ©, У. бг.: Kobbefjord (W. og H.)!
0. Сг.: Serketnoua frugtb. (E.)!
b. Dioica.
11. И. glaucum (Lam.). Amblystegium glaucum Lindb. Musc. Scand. p. 32; Hypnum commutatum Hedw., Br. Eur. VI, tab. 607, В, sulcatum (Schimp.) Lindb. Spidsb. Moss. р. 540, Berggr. 1. с. р. 37; H. sulcatum Schimp. Syn. ed. 2, р. 744.
V.Gr.: Kun funden (steril) paa en fuglig Klippe ved Tasiusak (Berggr.) og paa fugtige Steder ved Frederikshaab (V.)!
Obs. Indicatio H. filicini (L.) apud В. Brown (append. ad Rink, Danish Greenl.) forsan e commutatione cum H. glauco orta est.
324
12. H. exannulatum (Gümb.), Hypnum exannulatum Gümb., Br. Eur. VI, tab. 603; Berggr. Disc. p. 36; Hartm. Skand. Fl. орт 5 Amblystegium exannulatum de Ntrs., Lindb. 1. с. p. 33; H. aduncum var. (ex part.) Fl. Dan. tab. 2621, saepius lutescenti- v. fuscescenti-viride, subregulariter ramosum, foliis secundis, falcato-curvatis.
В, purpurascens Schimp. Syn. ed. 2, p. 734, caule elongato, saepe pedali, foliis confertis, dense adpressis, vix secundis, plus minus falcatis, inf. pulchre purpureis.
7, falcatum (Schimp.) Sanio in sched. д, longifolium С. Jens. п. var. Folia elongata, vix falcata.
‚ immersum С. Jens. п. var. Folia leviter у. non falcata ;
planta in aqua submersa.
I Moser, paa oversvømmede Steder imellem-Klipperne о. $. у.
V.Gr.: Funden med Frugt af Wormskj., men uden Angivelse af Voxested, meget udbredt, oftest steril.
0. Сг.: Ikerasarsuak (V.)!
В, У. Gr.: Pakitsok, Ameralik Fjord (У)! 6. Gr.: Puisortok (E.)! 7, 9. Gr.: Ikerasarsuak frugtb. (V.)! 0, У. Gr.: Sydostbugten, Narsak, Tasermiut, 0. бг.: Ikerasarsuak (V.)! =, So ved Kapisilik (5$. H.)! Kobbefjord, So ved Sukkertoppen (med Batrachium confervoides og Callitriche hamulata (W. og H.)!
Obs. Species summopere variabilis, in Groenlandia frequentior quam H. fluitans, quocum facile commutari potest.
13. И, Kneiffii (Schimp.) Hypnum Kneiffii Schimp. Syn. ed. 1, р. 605; Berggr. 1. с. p.36; Amblystegium Kneiffii Br. Eur. VI, tab. 573, Lindb. I. c. p.33; Hypnum aduncum Hartm. |. с. р. №.
В, strictum Berggr. Muse. et Hepat. Spidsberg. р. 82, «caule simplici v. parce ramoso, viridi, apice fuscescente, ramis elon- gatis, foliis ovato-lanceolatis v. cordato-oyatis, rectis v. parum secundis, apice semitortis, cellulis alaribus dilatatis».
7, Jihforme Berggr. |. с. р. 83, «caule tenui, regulariter pin- nato, ramoso, foliis ovatis, cuspidatis, apice semitortis, sub-
325
secundis, costa ad basin crassa, ad medium continua v. brevi bifurca, cellulis alaribus fuscis, paucis v. O».
д, var. Berggr. Disc. р. 36, erecta, regulariter pinnata, quoad habitum H. filicino simile.
=, brevifolium С. Jens. п. var. Folia breviora quam in a, caulis gracilis, parce ramosus.
С, pseudofluitans Sanio f. patula С. Jens. п. form. Folia brevia, latiora, erecto-patentia, mollia (Habitus Amblystegii riparii, (vide not. pag. 321).
У. бг.: Umanak (V.)! almindelig, men altid steril, omkring Disco- Buglen paa græsklædte, humusrige Steder ved Kolonierne (Berggr.), Tunugdliarfik (V.)! — 2, paa haardere, stærkt gjodet Jord, f. Ex. Jakobshavn, Klaushavn (Berggr.); у, ved Киаой (Berggr.); 0, ved Randen af Bække, Ritenbenk, ilordlek, Jakobshavn, Kuanit (Berggr.); =, Kobbefjord (W. og H.)! С, Kjær ved Umanak (V.)!
14. H. Wilsoni (Schimp.) Hypnum Wilsoni Schimp., Berggr. p. 36; Amblystegium Wilsoni Lindb. Musc. Scand. p. 33.
Kjær og lign. fugtige Steder, sjelden:
V.Gr.: Lyngmarken ved Godhavn (Berggr.), Sydostbugten ved Christianshaab (V.)!
0. Gr.: Franz Josephs Fjord (С. et P.).
15. Ш. brevifolium Lindb. Spidsberg. Moss. р. 541, «caule flexuoso, foliis secundis, aureo-nitidissimis, e basi haud decur- rente cordato-ovatis, concavis, subsensim et breviter acuminatis, nervo tenui, simplici v. gemello, ad medium dissoluto».
I Vand. У. Gr.: Bække i Ameralik - Fjord (V.)!
16. H. intermedium (Lindb.), Hypnum intermedium Lindb., Hartm. |. с. р. 17; H. aduncum Hartm. (olim) et pl. autt.; Am- blystegium Lindb. 1. с. р. 33.
Specimina groenlandica parce ramosa, saepe atrofusca, et tunc H. revolventi similia (C. Jens.).
326
Fugtige Steder. V.Gr.: Alm, i Moser omkring Disco-Bugten (Berggr.), Pakitsok, Tasermiut Fjord (V.)! Simiutat 3/7 79 (Korn.)! Holstensborg (W. og H.)! Sukkertoppen (К. R.)! Expl. fra У. Gr. (Raben) findes i bot. Haves Herb., men uden Angivelse af Voxested.
17. №. vernicosum (Lindb.), Hypnum vernicosum Lindb., Hartm. Skand. Fl. ed. 9, 2, p.17; Berggr. |. с. р. 36; Ambly- stegium Lindb. Musc. Scand. p. 33.
I Moser. V.Gr.: Hist og her ved Disco-Bugten, f. Ex. Godhavn, Nordlek, steril (Berggr.)!
18. HM. lycopodioides (Schwägr.), Hypnum lycopodioides Schwägr. Suppl. I, 2, p.300; Br. Eur. VI, tab. 613—14; Am- blystegium lycopodioides de Ntrs. Lindb. |. с. p.33. Var. brevi- folia Berggr. Muse. et Hepat. Spidsb. р. 83 «foliis brevibus, parum secundis, late ovatis, concavis, laevibus у. [еп ег sulcatis, in apiculum convolutum plus minus subito angustalis».
V.Gr.: Paa en af og til oversvommet Moseng i Mængde med
H. turgescens ved Sarpiusak (Berggr.)! Maneelsok ved Egedesminde, Natdluarsuk ved Jakobshavn (W. og H.)!
4. DREPANIUM.
(Sectio Hypni Schimp., sectio Stereodontis et Isopterygii Lindb.) a, Monoica.
19. №. fastigiatum (Brid.), Hypnum fastigiatum Brid., Br. Eur. VI, tab. 589; Berggr. |. с. p. 37; Stereodon (Drepanium) fastigiatus Lindb. Muse. Scand. p. 38.
V.Gr.: Paa fugtig Jord (hensmuldret Basall) ved Kolonien God-
havn (Berggr.), Jakobshavn, Pakilsok, Holstensborg , Ruinerne af Ka- kortok (V.)!
20. D. hamulosum (Br. et Sch.), Hypnum hamulosum Br. Eur. VI, tab. 590; Stereodon hamulosus Lindb. |. с. р. 38, var. julacea C. Müll. D. Nordpol. Exp., Bot. pag. 67, stirps filiformis, valde singularis, modo sterilis inventa.
ee бе
0. Gr.: Sabines og Lille Pendulum © (С. et P.).
Obs. Forma primaria e Groenlandia haud indicatur; an haee forma ejusdem habenda sit, dubium videtur, cum el. С. Müller plantam |. с. descriptam non sine haesitatione huc retulit.
b. Dioiea.
21. D. callichroum (Brid.), Hypnum callichroum Brid., Br. Eur. VI, tab. 596; Berggr. |. с. р. 37; Stereodon callichrous Lindb. |. с. р. 38; H. hamulosum Fl. Dan. tab. 2749 (non Br. et, Sch.).
Paa mosbegroede Bjergsider, blandet med andre Mosser,
V.Gr.: Upernivik, Sarkak у. Ritenbenk (V.)! ikke sjelden (steril) omkring Disco-Bugten, paa et Sted i Aulatsivik-Fjorden med Frugt (Berggr.), Natdluarsuk v. Jakobshavn, S. Kangerdluarsuk, Sarfanguak (W. og H.)! Kangarsuk 10/678 (Korn.)! Ameralik Fjord, Julianehaab (V.)!
22. D, Bambergeri (Schimp.), Hypnum Bambergeri Schimp. Syn. ed. 1, р. 698; Berggr. l.c. p.37; Hartm. Skand. Fl. ed. 9 р. 20; Stereodon Bambergeri Lindb. 1. с. p.38. Dioicum, teste Hartm. |. с., sed fructus ignoti. Simile H. hamuloso et H. calli- chroo, sed robustius. Fol. valde eircinnato-involuta.
V.Gr.: Paa hensmuldret Basalt ved Godhavn, steril (Berggr.)!
23. D. pratense (Koch), Hypnum pratense Koch, Br. Eur. VI, tab. 611; Hartm: I. с. pag. 19; Schimp. Syn. ed. 2, р. 759; Isopterygium pratense Lindb. |. с. р. 38. Dioicum у. pseudo- monoicum (ex Schimp.), differt ab H. cupressiformi L., quod in Groenlandia non observatum est, foliis magis complanatis, capsula breviore, arcuato-cernua, operculo convexo-conico, mu- tico etc.
Angives fra @.Gr.: Sabines 9 (С. et P.).
24. D. arcuatum (Lindb.) Act. acad. Holm. 1861 (Hypnum), Stereodon arcuatus Ldbg. Muse. Scand. p. 38; Hypnum Lind- bergii Mitt., Fl. Dan. tab. 2802.
V.Gr.: I Mængde v. Godthaab, steril (Rink)!
328
ec. Inflorescentia ignota.
25. D. revolutum (Mitt.), Stereodon revolutus Mitt., Lindb. 1. с. p.38; Berger. 1. с. p.37 (Hypnum); Hypnum Heufleri Ju- ratzka, Schimp. Syn. ed. 2, р. 760. Folia conferta, falcato- secunda, concava, margine revoluta, apice plerumque obtuse serrulata, cellulis basilaribus paucis, rectangulis.
Paa Klipper og Stene (tørt eller fugtigt).
V. Gr. mellem 60° og 69°: Tunugdliarfik, Ameralik Fjord, Hol- stensborg (V.)! Ungoriarfik Fjord 14/7 79 (Korn.)! Sarfanguak, $. Kan- gerdluarsuk, Egedesminde (W. og H.)! ikke sjelden i Aulatsivik-Fjorden og Disco-Bugten (Berggr.)!
5. CAMPYLIUM Sulliv. (Sectio Hypni Schimp., sectio Amblystegii Campyladelphus Lindb.)
26. С. stellatum (Schreb.), Hypnum stellatum Schreb., Schimp.. Syn. 'ed.'2,, ‘р. 725; Berggr. 1 с. 0.355 Br. Eur." tab. 584; Fl. Dan. tab. 2500; Amblystegium stellatum Lindb. L. c. p. 32. Dioicum; folia in forma vulgari erecto-patula, costa bre- vissima, bifida, var.
В, squarrosum С. Jens., foliis squarrosis.
His! og her, stundom med Frugt i V.Gr.: Disco-Øen paa fugtig Basaltgrund, Klaushavn, Lerbugten, Aulatsivik-Fjorden (Berggr.), Tu- nugdliarfik-Fjord (V.)! — 2, Igaliko-Fjord (V.)!
27. €. Zemliae С. Jens., Amblystegium chrysophyllum т. Zemliae C. Jens. Mosser fra N. Zemlia 1885; Hypnum polygamum Berggr. l. с. р. 82?
Pallide lutescenti-fuscum, irregulariter ramosum, magis minusve erectum; folia a basi late cordata lanceolata, integer- rima, acuta, divaricata v. superiora ramorum leviter secundo- curvata; cellulae in parte dimidia inferiore breves et latiusculae, rectangulares, apicem versus sensim longiores et angustiores, cellulae alares majusculae, rectangulares, pellucidae v. lutescenti- fuscae, nervus folii ad parum supra medium atlingens, v. brevior, bifidus. Fructus ignotus.
329
Bene distincta species videlur, hucusque non nisi in regione polari observata.
V.Gr.: Fugtige Steder ved de nedre Bjergsider i Kolonien Uma- nak Juli 1884 (V.)! (Spidsbergen og Beeren-Ejland(?) Novaja Zemlia).
28. С. polygamum (Schimp.), Hypnum polygamum Schimp. Syn. ed. I, p. 604; Amblystegium polygamum Br. Eur. VI, tab. 572; Lindb. 1. с. р. 32. Ab аш С. stellato differt inflorescentia polygama, foliis minus confertis minusque squarrosis, costa tenui, fere ad apicem usque excurrente.
V.Gr.: Ikertok-Fjord (V.)!
9. Gr.: Clavering Ø, Franz Josephs Fjord (С. og P.).
Obs. Inquirendum С. Haller: Mitt., Lindb. I. с. р. 38 (Hypnum Sw.) quod
indicatur e Groenlandia a el. В. Brown (Rink Greenland 1877), sed absque loco natali et indicatione a quo inventum sit.
6. HYPNUM L. (excl. sp.). Subgen. Hypnum et Scorpidium Schimp., (sectio Amblystegii Callibryon Lindb.) а. Monoica.
29. 4H. cordifolium Hedw., Br. Eur. VI, tab.615; Berger. l.c. р. 38; Amblystegium cordifolium de Ntrs., Lindb. 1. с. р. 34.
Paa fed, græsbevoxet Jord omkring Kolonierne i V.Gr., steril: Godhavn, Sydostbugten ved Christianshaab (V.)! og paa nogle flere Steder omkring Disco-Bugten (Berggr.), Holstensborg, Sarfanguak, Sukkertoppen, Kobbefjord (W. og H.)! Godthaab (Rink)! Fiskefjord (Kane).
b. Dioica,
30. H. giganteum Schimp. Syn. ed. I, р. 642; Berger. 1. с. р. 38; Fl. Dan. tab. 2801; Amblystegium giganteum de Ntrs., Lindb. |. с. р. 34.
У. Сг.: Umanak (V.)! ikke sjelden i stillestaaende Vand med Bjerg - Underlag omkring Disco-Buglen (Berggr.), $. Kangerdluarsuk (W. og H.)! Maaske hører ogsaa herhid H. cordifolium var, angivet
fra Fiskefjord (Kane).
nh 12
330
Obs. Indicatur in catalogo Gieseckii Æ. cuspidatum L., quod igitur erit inquirendum. Cum a nemine in Groenlandia post Gieseckium inventum sit, hujus indicatio forsan commutatione cum alia sp. orta est.
31. H. sarmentosum Wablenb., Berggr. |. с. p.38; Br. Eur.
VI, tab. 616; Fl. Dan. tab. 2748, 2; Amblystegium de Ntrs., Lindb. 1. с. р. 34.
В, fuscescens J. Vahl, Fl. Dan. tab. 2748, I, olivaceo-fuscum (nec atropurpureum), foliis quam in typo longius acuminatis, acumine vix reflexo.
7, arcticum С. Jens., virescens, tenue, erectum, ух ramo- sum, foliis minutis, erecto-patulis.
I Moser og paa fuglig Klippegrund, Д, udbredt, som det synes, over hele Grønland, oftest steril, frugtbærende ved Klaushavn (Berggr.) ! og i Ameralik Fjord (V.)!
0. Gr.: Sabine-Gen (С. et P.), Nenese, Kekertak, Serketnoua (V.) ! Puisortok (E.)!
7, У. бг.: Varm Kilde ved Egedesminde, Tasiusak (Korn.)! Godt- haab (Rink)!
32. H. stramineum Dicks., Berggr. |. c. p.38; Br. Eur. VI,
tab. 617; Fl. Dan. tab. 2678; Amblystegium de Ntrs., Lindb. 1. с. p. 34.
A, obscurum Berggr. |. c., prostratum, inferne atrofuscum, superne olivaceo-fuscescens.
7, laxifolium С. Mill. D. Nordp. Exp. р. 66 (sine descr.).
0, fluitans С. Müll. 1. c., foliis remotissimis caulibusque flaccidis, intricatis.
I Moser med H. fluitans, Sphagna o.s.v., ogsaa paa mere lorre Steder i Nærheden af Kolonierne med Н. cordifolium о. fl., almindelig i У. Gr. (steril).
0. Gr.: Kutek, Ivingmiut, Serketnoua (E.)! Nunatsuk N. for Prins Christians Sund (Sylow) !
В, 0. Gr.: Nenese (V.)!
7, Y.Gr.: Sukkertoppen (W. og Н.)! ©. бг.: Franz Josephs Fjord (С. et Р.).
331
д, У. Gr.: Godthaab (Rink)! forsan == var. 7 (caules tenelli flaccidi, fol. magis minusve remoti, pusilli). 9. Gr.: Sabines og Hvalros-Gerne (С. et P.).
33. Ш. trifarium Web. et Mohr, Berggr. |. с. р. 38; Br. Eur. VI, tab. 618; Fl. Dan. tab. 2679; Amblystegium de Ntrs., Lindb. |. с. р. 34. |
I stillestaaende Vand paa Klippegrund, steril.
V. Gr.: Upernivik, Pakitsok (V.)! nogle Steder omkring Disco- Bugten, men ikke i Mængde, f. Ex. Klaushavn (Berggr.)! S. Kangerd- luarsuk (W. og H.)! Ameralik, Godthaab, Kekertarsuatsiak (V.)!
34. M. badium Hartm. Skand. Fl. ed. 5, р. 332; Schimp. Syn. ed. 2, р. 795; Berggr. 1. с. р. 39; Amblystegium Lindb. l.c. p. 33.
I Moser og paa fugtig Klippegrund, i Selskab med H. revolvens, H. sarmentosum og Cinelidium, steril.
V. Gr.: Upernivik (V.)! ikke sjelden ved Disco-Bugten og Aulat- sivik-Fjorden (Berggr.)! Maneetsok, Natdluarsuk, Holstensborg (W. og H.)! Ameralik Fjord (V.)!
35. H.turgescens Th. Jens. Naturhist. vid. Medd. 1858, р. 63, Schimp. Syn. ed. 1, p.647 (1860); Berggr. 1. с. p.38; Ambly- stegium (Scorpidium) turgescens Lindb. 1. с. р. 33.
В, tenue Berggr.
I Kjær og paa fugtig Jord med H. scorpioides, fluitans o. fl., steril.
V.Gr.: Umanak, Pakitsok (V.)! Jakobshavn, Godhavn, Sandbugten, Aulatsivik-Fjorden (Berggr.), Vandhul paa Toppen af Kakatsiak, Fiske- fjord ($. H.)! Ukivisakak, Godthaab, Frederikshaab (V.)!
№, 9. Gr.: Nenese (V.)!
Obs. Vix dubitandum est, speciern nostram (H. turgescens Jens.) et plan- tam postea eodem nomine a Schimpero 1. с. descriptam nuam eandemque speciem sistere, etsi Th. Jensen minus fauste suam plantam Н. Schreberi affinem esse dixit. Locus intra genus ob defectum fructus р. t. Schimpero incertus, vero- simile tamen videtur, inter H. badium et H. scorpioidem esse collocandum etsi Schimper haec in diversis sectionibus disposuit.
22°
332
36. H. scorpioides L., Berger. 1. c. р. 39; Br. Eur. VI, tab. 612; Fl. Dan. tab. 2506, 1; Amblystegium Lindb. 1. с. р. 33.
Funden paa talrige Steder, men steril, i Søer, dybe Moser og Vandhuller i У. Gr. fra 70° til 60°: Umanak, Sarkak, Pakitsok (V.)! Disco-Øen, Klaushavn, Aulatsivik-Fjord (Berggr.)! Sydost-Bugten ved Chrislianshaab, Godthaab, Igaliko, Tasermiut-Fjord (V.)!
Obs. Quid significat Æypnum|?) cochlearifolium Tayl. in Catalogo Gie- seckii, vix extricari potest.
7. LIMNOBIUM.
(Subgen. Hypni Schimp., sectio Amblystegii Hygrohypnum Lindb.) a. Monoica.
37. № norvegicum Br. et Sch. Bryol. Eur. VI, tab. 576; Berggr. |. с. p.37; Amblystegium viridulum Lindb. 1. с. р. 33; Hypnum viridulum Hartm. |. с. ed. 5. Differt a L. molli gracili- tate, foliis minoribus, capsula subhorizontali, operculo mammil- lato (nec alte conico).
Hidtil kun funden i V. Gr. paa Basaltklipper i Lyngmarken ved Godhavn, steril (Berggr.)!
38°]; alpestre (Sw.) Br. Eur. VI, tab. 577; Hypnum alpestre Swartz, Berggr. |. с. р. 37; Schimp. Syn. ed.2, p. 774; Ambly- stegium rivulare Lindb. |. с. р. 33.
Fugtige Klipper, hist og her frugtbærende,
У. Gr.: Ritenbenk, Пог@ек, Jakobshavn! Godhavn, Sukkertoppen (Berggr.)! Ameralik- og Tunugdliarfik-Fjordene (V.)!
? 39. L. molle (Dicks.) Br. Eur. VI, tab. 576—577: Hypnum molle Dicks., Schimp. Syn. ed. 2, p.775; Fl. Dan. tab. 2621, 2; Amblystegium Lindb. l.c. p.33.
Angives af R. Brown (fl. Disc.) fra Jakobshavn, hvilket muligen turde bero paa en Forvexling med foregaaende Art. En Afart angives fra Fr. Josephs Fjord i 9. Gr. (С. et P.) af С. Müll. 1. е. p..67, men uden Beskrivelse, hvorfor denne Arts Forekomst i Grønland indtil videre maa ansés for tvivlsom,
40. L. areticum (Smrf.) Br. Eur. VI, tab. 578; Hypnum arcticum Sommerfeldt Suppl., Schimp. Syn. ed. 2, р. 779; Berggr. 1. с. p.37; Amblystegium Smithii Lindb. 1. с. р. 33.
Paa fugtige Klipper.
V.Gr.: Ilordlek, i Selskab med folgende (Berggr.)! Frederiks- dal (V.)!
41. №. polare (Lindb.), Hypnum polare Lindb. Spidsberg. Mosser р. 540; Schimp. Syn. ed. 2, р. 780; Berggr. 1. с. р. 38; Amblystegium Lindb. Musc. Scand. р. 33. «Laxe caespitosum, viridi-aureum, fol. patenti-erectis, subsecundis, estriatis, superne subcucullato-concavis, rotundato-obtusis, breviter et latissime apiculatis, apiculo leniter recurvo, obtusissimo, denticulato, nervo crasso, ad apiculum dissoluto» (Lindb. |. с.).
Paa Stene i rindende Vand.
V.Gr.: Ikke sjelden omkring Disco-Bugten, f. Ex. Jakobshavn, llordlek, Godhavn, Kuanit, Tasiusak, Sarpiusat (Berggr.)!
b. Dioica.
42. L. ochraceum (Wils.) Br. Eur. VI, tab. 580; Hypnum ochraceum (Turn.) Wils. Bryol. Britt. p. 400; Schimp. Syn. ed. 2, р. 782; Berggr. 1. с. p.38; Fl. Dan. tab. 2850; Ambly- stegium Lindb. 1. с. р. 33.
Paa fugtige Klipper og Stene i Bæklob.
V.Gr.: Ritenbenk, Kuanit(!), Klaushavn о. fl. St. ved Disco-Bugten (Berggr.)! Ameralik, Tunugdliarfik, Frederiksdal (V.)!
0. Gr.: Kekertak, Ikerasarsuk (V.)!
8. PLAGIOTHECIUM Schimp.
(Plagiothecium et Isopterygium Lindb.)
43. P. nitidum (Wablenb.), Fl. Dan. tab. 2987,2 2, suberec- tum Lindb. Spidsberg. Moss. р. 539; Berggr. l.c. p.35; P. pul- chellum (Dicks.) Br. Eur. У, tab. 497; Isopterygium nitidum (Wg.) 8, pulchellum Lindb. Musc. Scand. р. 39; Leskea pulchella Hedw.
334
fugtig Muldjord i Klipperidserne, stundom frugtberende.
у. Gr.: Proven (Ussing)! Upernivik (V.)! hist og her omkring Disco-Buglen og Aulatsivik-Fjorden (Berggr.)! Ekaluarsuit i Bunden af Laxefjord (Ryd. Exped.)! Holstensborg (W. og H.)! Ilua-Bugten i Julianehaabs Distrikt.
@.Gr.: Nenese (V.)!
Obs. Forma primaria (Plagiothecium nitidulum Schimp., qui a P. pul- chello specifice distinguit) in Groenlandia hucusque non observata est. De synonymia et distinctione hujus et affinium conf. ceterum Lindb. in Act. soc. Faun. et Fl. Fenn. 1867, p. 34.
44. P. dentieulatum (L.) Br. Eur. У, tab. 501; Schimp. Syn. ed. 2, р. 696; Berggr. 1. с. p.35; Lindb. Musc. scand. р. 39.
Paa Fjeldsider og i torre Klipperidser.
V.Gr.: Hyppig omkring Disco-Bugten og Aulatsivik - Fjorden, Sukkertoppen (Berggr.)! paa fugtige Steder ved Tunugdliarfik-Fjord og Frederiksdal (V.)!
9. Gr.: Nenese (V.)!
Obs. Variat indistincte (ut in Spidsbergen), interdum ad P. laetum Br. Eur. accedens. Varietates indicatae (v. densum, Myurum Schimp. etc.) vix nisi formae locales habendae, inter quas certae limites vix indicari possunt.
45. P. striatellum (Brid.) Lindb. Bot. not. 1865, p. 144; Leskea striatella Brid., Plagiothecium Mühlenbeckii Br. Eur. У, tab. 499; Berggr. I. с. р. 35; Hypnum Seligeri Fl. Dan. tab. 1536.
V.Gr.: Kun funden (steril) ved Sukkertoppen i Muldjord (Berggr.)!
9. EURHYNCHIUM Schimp.
a. Laeviseta (pedunculus laevis). 46. Е. strigosum (Hffm.) Br. Eur. У, tab. 519; Berggr. I. с. p. 35; Fl. Dan. tab. 3057, 1; Hypnum strigosum Hffm. D. Fl. II, р. 76; Lindb. Мизс. Scand. р. 34.
У. бг.: Mellem Græs paa Disco-Gen ved Godhavn, steril (Berggr.).
47. Е, diversifolium Br. et Sch. Bryol. Eur. У, tab. 520; Berggr. |. с. р. 35; Hypnum strigosum у, diversifolium Lindb. l.c. р. 34. Differt, sec. Schimp. (Syn. ed. 2, р. 664) a praeced.
339
«crescendi modo magis caespitoso, ramis ramulisque paulo lon- gioribus, subjulaceis, fol. caulinis et rameis distinctius deltoideis, pluries sulcatis, acumine longiore, leviter flexuoso, fol. ramu- lorum ovatis, muticis».
У. Gr.: Paa Jordbunker ved Foden af Basaltklipperne omkring Godhavn (Berggr.).
b. Scabriseta (pedunculus scaber). 48. Е, piliferum (Schreb.) Br. Eur. У, tab. 531; Hypnum piliferum Schreb., Lindb. 1. с. р. 34; Fl. Dan. tab. 2675.
V.Gr.: Meget sjelden; mellem Drepanium arcuatum og andre Mosser ved Godthaab (Rink)!
10. BRACHYTHECIUM Schimp. a. Laeviseta (pedunculus laevis).
49. В. salebrosum (Hffm.) Br. Eur. VI, tab. 549; Berggr. l.c. p.34; Fl. Dan. tab. 2805; Hypnum plumosum Huds. (teste Lindb.) 1. с. p.35 (non Swartz). Specimina groenlandica saepius graciliora quam Europae, interdum B. albicanti similia.
En af de almindeligste Mosarter 1 У. Gr., efter Berggr. (1. с.)
hyppigere paa Basalt end paa Gnejs, oftest steril. 0. Gr.: Sabine-Gen (С. et P.), Kekertak, Ikerasarsuk m. Frugt (V.)!
* 50. В. turgidum Hartm. Skand. Fl. ed. X, р. 16, «caule elon- gato, lutescente, foliis adpressis, integerrimis».
V.Gr.: Frederikshaab, Ukivisakak, Ameralik Fjord (V.).
Obs. В. Mildeanum (Sch.), В. salebrosum у, palustre Schp. Syn. ed. 2, p.641 indieatur cum dubio e Groenl. orient. (Fr. Josephs Fjord, Mackenzie- Bugt (С. et P.). Specimina hujus, quae ab ipso beat. Milde communicata possideo, minus bene cum descriptione Schimperi supra citata conveniunt, foliis enim angustioribus, longius apiculatis, laxe patulis a B. salebroso typico recedunt. Cum speeimina Groenlandica huc relata non vidimus, dijudicare non possumus, an revera cum B. Mildeano conveniunt, ad quam speciem el. C. Müller cum dubio eadem retulit.
51. B. collinum (Schleich.) Br. Eur. VI, tab. 548; Berggr. l.c. р. 34; Hypnum collinum Schleich., Hartm. Skand. Fl. ed. 9,
336
р. 10, Lindb. I. c. p.35. Species tenella, В. velutino haud dis- similis, a quo tamen differt pedunculo laevi, breviore, capsula majore, foliis dense imbricatis, latioribus etc.
Paa Basaltklipper i V.Gr.: Godhavn (med Frugt), Klaushavn! Aulatsivik-Fjorden, Sukkertoppen (Berggr.).
52. В. albicans (Neck.) Br. Eur. VI, t. 553; Fl. Dan. tab. 2676. Ваго et non nisi sterile observatum.
V.Gr.: Holstensborg mellem Desmatodon latifolius og Webera nutans, Sukkertoppen (W. og H.)!
?53. B. eirrhosum (Schwägr.) Schimp. Syn. ed. 2, p. 806; Hypnum cirrhosum Schwägr., С. Müll. Syn. II, р. 377. «Scle- ropodio illecebro simile, sed ramis strictis, magis turgidis, foliis latioribus, subcochleariformi-excavatis, obtusis et in apiculum longiusculum reflexum productis» (C. Müll.).
0.Gr.: Sabine-Øen (steril) mellem andre Mosser (С. et P.).
Obs. Cum non nisi specimina sterilia in Groenl. orient. lecta sint et haec species in reliqua Groenlandia hucusque haud observata sit, non sine omni dubio speciem raram, in Alpibns, Pyrenaeis et unico loco Scotiae prius ob- servatam В. 1. recipimus. Pro flora Sueciae dubia videtur, nam H. turgidum Hartm. a el. С. Müll. ut synonymon Бас relatum, nunc а el. Lindberg (Hartm. Skand. Fl. ed. 9) varietas B. salebrosi declaratur. Nonne igitur specimina Groenlandica etiam B. salebroso subsumenda sunt? Tale specimen ambi- guum (d) hine В. rutabulo, illine Scleropod. illecebro simile, foliis turgidis, obtusis У. acutiusculis, breviter reflexo-apiculatis a cl. Berggren pro varie- tate B. salebrosi determinatum, adest ex ins. Kekertak Groenl. orient. (V.)!
b. Scabriseta (peduneulus scabriusculus). + Monoica.
54. В. trachypodium (Brid.) Br. Eur. VI, tab. 547; Berggr. |. с. р. 34; Hypnum trachypodium С. Müll. Syn. И, р. 367; Lindb. 1. с. p.35 (Isothecium Brid.).
| Sandjord paa mørke Steder mellem Klipperne.
V.Gr.: Paa flere Steder, stundom frugtbærende omkring Disco- Bugten (Berggr.)! Sarfanguak i Amerdlok-Fjord, Holstensborg (W. og H.)!
ныне
331
55. В. reflexum (Starke) Br. Eur. Vi, tab. 539; Berggr. 1. с. р. 34; Hypnum reflexum Starke in Web. & M. Taschenb. р. 306 et 476; Lindb. 1. c. p.35; Fl. Dan. tab. 2622, 2.
Paa fugtige, græsrige Steder, mellem Stene, hist og her, ikke almindelig.
V.Gr.: Jakobshavn (V.)! Godhavn (Berggr.)! Holstensborg, Kobbe- fjord (W. og H.)! Godthaab (Rink), Ameralik-Fjord, Frederikshaab, Tu- nugdliarfik, Tasermiul (frugtbærende) (V.)!
56. В. curtum (Lindb.), Hypnnm curtum Lindb. Medd. af Soc. p. Faun. et Fl. Fenn. 1879; H. Starkei Th. Jens. Bryol. dan. p.171; Fl. Dan. tab. 2674; H. oedipodium Mitt.(?), teste Lindberg L c. differt a B. Starkei (Brid.) foliis brevioribus et latioribus, margine planis, breviter serratis, nervo breviore et tenuiore, cellulis latioribus etc.
Paa greskledte Steder.
V.Gr.: Sjelden og kun funden steril: Godhavn ved Engelsk-
mandens Havn (Berggr.)! S. Kangerdluarsuk, Kobbefjord (W. og H.)! Ameralik (V.)!
57. B. glaciale Br. et Sch. Br. Eur. VI, tab. 542; Berggr. l. с. р. 34; Hypnum glaciale С. Hartm. Skand. Fl. ed. 9, p.9; Lindb. |. с. р. 35.
Paa fugtig Grund, f. Ех. lerede Sobredder о. $. у.
У. Сг.: Hist og her. Disco (V.)! Ritenbenk, Kuanit, Klaushavn (Berggr.)! varm Kilde ved Manermiut, frugtbærende (Pfaff), Tasiusak ved Egedesminde, Sukkertoppen (W. og H.)!
Obs. Indicatur praeterea e Groenlandia orient. (ins. Sabine, C. et P.) a el. C. Müller (2 D. Polarexped. p. 67) «Hypnum plumosum Sw.». Nomen autem Swartzianum а С. Müll. (Syn. II, р. 416) ad H. incurvatum Schrad., a Schimper vero ad Brachyth. pseudoplumosum (Brid.) ut synonymon dueitur, quorum nulla in Groenlandia ceterum indicatur, quare, cum specimina Groen- landiae orient. a me non visa sunt, de identitate incertus sum.
** Dioicum.
58. В. rivulare Br. Eur. VI, tab. 546; Schimp. Syn. ed. 2, р. 655; Hypnum rivulare Bruch, Lindb. |. с. p.35.
338
Paa fugtige Steder.
V.Gr.: Tatsip-ata Søen (W. og H.)! Ikertok-Fjord, Ameralik (V.)! $. for Frederikshaab (К. R.)!
0. Gr.: Ikerasarsuk (V.)!
Obs. Specimina groenlandica а typo recedunt caule parcius ramoso, ramis vero saepius longioribus et tenuioribns quam in speciminibus Euro- paeis.
11. CAMPTOTHECIUM Schimp.
59. €. Iutescens (Huds.) Br. Eur. VI, tab. 558; Hypnum lutescens Huds., Lindb. 1. с. p. 36. Dense et breviter ramosum, foliis nitidis, dense confertis et imbricatis.
2, gracile C. Jens., fuscescens, tenue, parce ramosum, foliis brevioribus, minus confertis, laxe imbricatis.
Kun funden (steril) i det sydligste V. Gr. ved Tasermiut (V.)! В, 9. бг.: Ikerasarsuk (V.)!
60. €. nitens (Schreb.) Br. Eur. VI, tab. 622; Berggr. |. с. p. 34; Hypnum nitens Schreb., Fl. Dan. tab. 1123,2; Hypnum trichoides Neck., Lindb. 1. с. р. 38.
I Kjær og Moser, oftest sammen med Aulacomnium palustre, hist og her i V.Gr.: Store Fladø (Ryd. Exp.)! almindelig omkring Disco-Bugten og Aulatsivik-Fjorden (Berggr.)! S. Kangerdluarsuk, Hol- stensborg (W. og H.)! Sarkak, Ukivisakak, Ameralik, Kagsiarsuk ved Igaliko, Tasermiut (V.)!
0. Сг.: I Selskab med Aulacomn. lurgidum, Mnium affine etc. paa Sabine-Øen og i Franz Josephs Fjord (C. et P.).
12. ORTHOTHECIUM Schimp.
61. 0. intricatum (Hartm.) Br. Eur. V, tab. 466; Leskea intricata Hartm. Skand. Fl. ed. 5; Stereodon subrufus (Wils.) Lindb. l.c. p.38. 2, binervulum (Molendo) Berggr. 1. с. р. 34; О. binervulum Mol., Schimp. Syn. ed. 2, р. 805. «Demisse caespitosum, molle, sericeum, aureo-viride, olivaceum v. rube- scens, Caulibus tenuibus, parce ramosis, imbricato- v. laxe foliosis; foliis erecto-patulis, e basi ovata brevius lanceolatis,
+ msn à
339
acutis, margine sup. reflexis, integerrimis, nitidis, subscariosis, binerviis, nervis brevibus, plicis 2 obsoletis. Flores ignoti.» (Lorenz Moosstud. 1864, p. 120.
V.Gr.: I fugtige Klippehuler ved Tasiusak, steril (Berggr.)! Vaj- gattet (V.)!
62. 0. strietum Lorenz, Schimp. Syn. ed. 2, р. 805; Berger. 1. с. р. 33. «Dioicum, dense caespitosum, aureum, elatum, caulibus erectis, rigidis, irregulariter ramosis, ramis erectis, julaceis; foliis caulinis erectis, adpressis, eplicatis, apiculato- ovatis, concavis, apiculo brevissimo, enerviis, margine erecto, integerrimo, pellucidis, laxe reticulatis, foliis ramulinis paulo angustioribus, foliis perichaetialibus externis brevibus, e basi latissima subito recurvo-apiculatis, internis longis, e basi vagi- nante longius apiculatis, laxius textis. Flores å et fructus ignoti.» (Lorenz |. с. р. 122).
Paa fuglige Basallklipper i V. Gr. ved Kuanit (med Desmatodon Laureri) og i Hollender-Buglen ved Klaushavn (Berggr.)!
63. 0. chryseum (Schwägr.) Br. Eur. У, tab. 465; Berggr. 1. с. p.33; Hypnum chryseon Schwägr., Leskea Hornsch., Hartm. Skand. Fl. ed. 5, p.21; Stereodon chryseus Mitt., Lindb. I. c. р. 38.
Paa fugtige Klipper i Nærheden af Havet.
V. Gr.: Umanak (V.)! Disco-Øen paa Lyngmarken ved Godhavn, Jakobshavn! Sukkertoppen (Berggr.).
0. Gr.: Lille Pendulum og Sabine-Øen (С. et P.).
13. CLIMACIUM Web. et Mohr.
64. С. dendroides (L.) W. et M., Br. Eur. У, tab. 437; Lindb. I. с. р. 40; Berggr. |. с. p.33; Hypnum dendroides L., Fl. Dan. tab. 823, 2.
Paa fugtig Grund, steril og ikke almindelig.
V.Gr.: Mellem 60° og 69°, Tasermiut, Tunugdliarfik, Uperni- viarsuk, Ameralik, Ukivisakak (V.)! S. Kangerdluarsuk (W. og H.)! Disco- Øen ved Engelskmandens Havn og Lyngmarken (Berggr.).
340
14. PTERIGYNANDRUM Hedw.
65. P. filiforme (Timm) Hedw., Br. Eur. У, tab. 460; Berggr. |. с. р. 38; Lindb. IL. c. p.37; Hypnum filiforme Timm, Neckera С. Müll. Syn. Il, р. 89.
Klipper i У. Gr., steril og temmelig sjelden, funden mellem 60° og 69°: Julianehaab (V.)! Kangarsuk ved Frederikshaab (Korn.)!
Ukivisakak, Ameralik (V.j! Klaushavn! Ilordlek, Jakobshavn (Berggr.). (Tidligere funden af Wormskjold, men uden Angivelse af Voxested).
Fam. 2. . Leskeaceae.
15. THUJIDIUM Schimp. a. Monoicum. 66. Th. Blandowii (Web. et M.) Br. Eur. У, tab. 486; Lindb. |. с. p.31; Hypnum Blandowii У. et M., Fl. Dan. tab. 2445.
Sumpige Steder, kun funden steril i det sydligste V.Gr. Taser- miut (V.)!
b. Dioicum.
67. Th. abietinum (L.) Br. Eur. У, tab. 485; Berggr. |. с. p.38; Lindb. 1. c. p.31; Hypnnm abietinum L., Fl. Dan. tab. 9
Paa tørre Steder, steril, У. Gr.: Disco-Øen (paa Basalt, ikke paa Gnejs, (Berggr.), Sar- fanguak (W. og H.)! Ameralik, Tunugdliarfik (V.)!
68. Th. recognitum (Hedw.) Schimp. Syn. ed. 2, p. 614; Lindb. |. с. р. 31; Hypnum delicatulum (L. ex p.); Thujidium delicatulum Br. Eur. V, tab. 484; Fl. Dan. tab. 2439.
V.Gr.: Meget sjelden. 1 Expl. mellem andre Mosser ved Godt- haab (Rink)!
341
16. HETEROCLADIUM Br. et Schimp.
69. H. heteropterum (Bruch) Br. Eur. У, tab. 480; Lindb. L с. p.36; Pterogonium heteropterum Bruch.
Kun funden (steril) i det sydligste У. Gr. Tasermiut (V.)!
17. PSEUDOLESKEA Br. et Sch.
70. Р. filamentosa (Dicks.); P. atrovirens Br. Eur. У, tab. 477; Berggr. |. с. p.33; Hypnum filamentosum Dicks.; Lesque- reuxia filamentosa Lindb. |. с. р. 36.
Paa Stene og Klipper, steril.
V.Gr.: I Lyngmarken! og ved Engelskmandens Havn, Sukker- toppen (Berggr.).
71. Р. tectorum (A. Br.) Schimp. Syn. ed. 2, р. 605; Berger. l.c. р. 33; Heterocladium squarrosulum (Voit.) Lindb. |. c. p. 37; Hypnum dimorphum (Brid.) С. Müll. Syn. Il, р. 490.
Paa Klipper (steril) i У. Gr. paa Kekerlak-Gen ved Ritenbenk, med Orthotrichum Breutelii (Berggr.), Tunugdliarfik (V.)!
18. MYURELLA Schimp.
72. М. julacea (Vill.) Br. Eur. У, tab. 560; Berggr. ]. с. р. 32; Lindb. 1. с. р. 37; Hypnum julaceum Vill., Fl. Dan. tab. 2620, 2; H. moniliforme Wahlenb. fl. Lapp. tab. 24.
Paa fugtig Klippegrund (steril).
V.Gr.: Upernivik, Umanak (V.)! hist og her ved Disco-Buglen, Sukkertoppen (Berggr.)! Ukivisakak, Igaliko (V.)!
9. Gr.: Franz Josephs Fjord (C. og P.).
73. М. apiculata (Hüb.) Br. Eur. У, tab. 560; Berger. 1. с. p.32; Fl. Dan. tab. 3053, 1; М. tenerrima (Brid.) Lindb. 1. с. р. 37.
Fugtige Klipper, sammen med foregaaende Art, men sjeldnere
end denne, ligeledes steril. V.Gr.: Umanak (V.)! Kuanit, Klaushavn (Berger.)! Ikertok-Fjord
342
(med Didymodon rubellus), Holstensborg, Sukkertoppen (W. og H.)! Ukivisakak (V.)! 9. Gr.: Clavering @ (С. et P.).
Fam. 3. Neckeraceae.
19. ANTITRICHIA Brid.
74. A. eurtipendula (L.) Brid., Br. Eur. У, tab. 469; Lindb. l.c. p. 40; Hypnum curtipendulum L., Neckera Hedw., Fl. Dan. tab. 2384.
В, spmosa С. Jens. margine foliorum latius reflexo, ab apice fere ad medium serrato, acumine spinoso, decurvo.
I fugtig Klippejord, steril. У. бг.: Ukivisakak (V.)! — 2, Tasermiut-Fjord (V.)!
Fam. 4. Fontinalacede.
20. FONTINALIS L.
75. F. antipyretica L., Br. Eur. У, tab. 429, var. gigantea Sulliv., Schimp. Syn. ed. 2, р. 552, «robustior, minus ramulosa, foliis majoribus, arctius imbricatis, laxius textis, plus minus nitidis, adultioribus nigricantibus, junioribus rufescentibus v. aureis, apicem ramosum versus sensim minoribus et nitidiori- bus; capsula minore, minus solida, peristomii dentibus brevi- oribus, minus saturate rubris, interiorum cono minus regulariter clathrato.» (Schimp. 1. с.).
V.Gr.: I rindende Vand (steril) ved Frederiksdal (V.)!
76. Г. squamosa L., Br. Eur. У, tab. 430; Schimp. Syn. Il, p- 554; Pilotrichum squamosum C. Müll. Synops.
2, elongata C. Jens. n. var., F. dalecarlica 2, curvata Lindb. Rev. crit. ic. fl. Dan. p.94; Fl. Dan. 2751, fig. 2. Planta laxior et mollior, caule elongato, foliis longioribus magisque acutis; cellulae angustiores quam in a, latiores quam in Е. dalecarlica.
ow — ww
V.Gr.: I rindende Vand (steril) ved Frederiksdal (V.)! 2, i Bæk- løb ved Kuarak pr. Frederiksdal (V.).
Obs, Specimina formae a recedunt а Е. squamosa in Europa {$ brevioribus magisque obtusis; forma /, characteribus supra indicatis non- nihil accedit ad F. dalecarlicam, ad quam, duce Lindberg, in tabula citata Florae Danicae relata est. Propius accedere videtur ad F. Lescurü Sulliv. le. musc., quae distinguitur a Е. squamosa capsula angustiore, cylindrica, minus coriacea, peristomio interiore imperfecto, cellulis angustioribus et mollioribus, fol. perichaetialibus longioribus. Cum specimina fructifera in Groenlandia nondum detecta sint, dijudicari nequit, an revera ad plantam Americae borealis referri possit.
77. Ё, dalecarlica Br. Eur. У, tab. 431; Lindb. Muse. Seand. p. 40; Fl. Dan. tab. 2751, fig. 1.
У. Сг.: I rindende Vand (steril) ved Frederiksdal (V.)!
В. Acrocarpicae.
(Fructificatio terminalis).
Fam. 1. Grimmmaceae. 21. HEDWIGIA Ebrh. 78. H. eiliata (Dicks.) Ehrh., Br. Eur. Ш, tab. 272—73; Hedwigia albicans Lindb. |]. с. р. 40.
У. Gr.: Kun funden ved Ukivisakak (frugtbærende) V.!
22. RHACOMITRIUM (Brid.). (Sectio Grimmiae C. Müll.). a. Folia mutica.
79. В. fascieulare Brid., Br. Eur. Ш, tab. 267; Berggr. 1. с. p. 23; Trichostomum Schrad., Grimmia fascicularis C. Müll., ИВО. 1. с. p. 29.
Paa oversvømmet Klippegrund, horizontale Fjeldvægge, steril.
У. Gr.: Ritenbenk, Jakobshavn, Ilordlek, Godhavn, Sukkertoppen (Berggr.)
80. В. patens (Dicks.), Schimp. Syn. ed. 2, p.272; Grimmia patens Br. Eur. III, tab.246; Lindb. 1. c. p. 30; G.arcuata de Ntrs.
344
Et fattigt Exemplar, bestemt af Swartz, senere af С. Jensen, fundet i Groenland af Wormskjold uden Angivelse af Voxested, findes i bot. Haves Herb.
81. R. protensum (A. Br.), R. aquaticum (Dill.) Brid., Grim- mia aquatica С. Müll., Lindb. 1. с. р. 29.
0. Gr.: I del indre af Ingitait-Fjorden, frugtb. (E.)!
b. Folia pilo terminata.
82. В. sudeticum (Funk) Br. Eur. Ш, tab. 264; Berggr. 1. с. p.22; Trichostomum Funk, Grimmia microcarpa (ex p.) C. Müll. 1. с. р. 804; Lindb. 1. с. р. 30. Planta groenlandica nigricans, ramis erectis (Berggr.).
В, papillosum C. Jens. п. var. Folia minute, sed evidenter papillosa.
Paa Klipper, der af og til oversvømmes.
V.Gr.: Paa Øen Kekertak i Ritenbenks Distrikt, steril (Berggr.)! Frederikshaab (Korn.)! Kangek i Tasermiut-Fjord, frugtbærende (V.)!
В, 9. бг.: Serketnoua (E.)!
83. В. heterostichum (Hedw.) Brid., Br. Eur. Ш, tab. 265; Berggr. |. с. р. 22; Trichostomum Hedw., Fl. Dan. tab. 2307, 1; Grimmia С. Müll., Lindb. 1. с. р. 29.
V.Gr.: Kun funden ved Sukkertoppen (Berggr.).
84. R. microcarpum (Funk) Br. Eur. Ш, tab. 268; Berggr.
1. с. р. 23; Grimmia ramulosa Lindb. 1. с. р. 29. Paa fugtige Klipper, steril.
V.Gr.: Погек, Godhavn (Berggr.)!
Obs, Nomen «microcarpum» aequo jure, ut videtur, huic et R. sudetico applicari potest, teste enim Schimpero, hoc nomine designata utraque com- mixta sunt. Cum vero cl. Funk primus stirpes 2 distinxerit, nomencla- turam ejusdem, duce Schimpero, secutus sum.
85. R. hypnöides (Г. sub Bryo), Grimmia hypnoides Lindb. l.c. р. 29; В. lanuginosum (Hedw.) Brid., Br. Eur. HI, tab. 269; Berggr. 1.c. р. 23; Fl. Dan. tab. 2561, 2.
345.
В, arcticum C. Müll. (2 D. Nordpol. Exped. р. 73) «caule rigidissimo, flexuoso, gracili, foliis dense adpressis, incanis» (С. Müll. 1. c.). ;
Almindelig og ofte i stor Mengde, men steril, paa hojlliggende (indtil 3000’ оу. H.), kolde Klipper, især af Gnejs, sjeldnere paa Basalt, i hele V. Gr. fra Smiths Sund til det sydligste.
0. Gr.: Shannon-Qen (С. et P.), mellem 60° og 63° (E.)!
В, 9. Gr.: Payers Spidse i Franz Josephs Fjord (С. et P.).
56. В. canescens (Hedw.) Brid., Br. Eur. Ш, tab. 270—71; Berger: 1. c. p. 23; Fl. Dan. tab. 2561, 1 (Schrad.) Lindb. 1. с. р. 29.
; Grimmia ericoides
8, latifolium С. Jens., humile, parce ramosum, fol. patulis, late ovato-lanceolatis, subdecurrentibus, acumine hyalino, papil- loso et denticulato, cellulis infer. brevioribus, in parte decurrente hyalinis.
Paa stundom oversvømmet Sandgrund eller Klipper, steril.
V. Gr.: Store Fladø (Ryd. Exp.)! Ritenbenk, Godhavn, Klaushavn (Berggr.), S. Kangerdluarsuk, Sukkertoppen (W. og H.)! Marrak ved Frederikshaab (Korn.)! Tasermiut Fjord (V.)!
0. Gr.: Hvalros- Øen, Franz Josephs Fjord (С. et P.), Keker- tak (V.)!
je Speeimen groenlandium sine indicalione loci specialis adest in herb. musei haun.!
23. GRIMMIA Ehrh.
a. Schistidium. Capsula immersa, pedunculo recto brevissimo longior. 87. 6. apocarpa (L.) Hedw., Br. Eur. Ш, tab. 233—34; Berggr. |. с. р. 21; Lindb. I. с. р. 30; Bryum apocarpum L., FI. Dan. tab. 480.
2, filiformis Lindb. Spidsberg. Moss. р. 552, «tenuis, dense compacta, pilo foliorum indistincto у. nullo» (Lindb. 1. с.) colore ferrugineo (Berggr. |. c.).
23
346
7, rivularis Br. Eur. «nigricans, fluitans, procera et latifolia; nervo longe infra apicem dissoluto» (Berggr. |. c.).
0, pumila Schimp. Syn. ed. 2, p.243, humilis, dense сае- spitosa, cano-viridis, fol. angustioribus, plerumque pilo destitutis ; abunde fructifera, capsula parvula.
Meget almindelig overalt i V. Gr. under forskjellige Former.
Ø. Gr.: Sabine-Øen, Franz Josephs Fjord (C. et P.).
В, paa torre Klippevægge; у, i rindende Vand og i udtørrede Bækløb, Г. Ex. ved Klaushavn (Berggr.); д, paa Basaltklipper (Berggr.).
*88. 6. alpicola (Swartz Musc. Suec.) G. apocarpa var. alpicola N.E. et Hsch., Bryol. Germ., Hartm. Skand. Fl. ed. X, p.81, Schimp. Syn. ed. 2, p.243. «Densius caespitosa, humi- lior, suberecta; foliis brevioribus et latioribus, muticis, nervo breviore; capsula majore, emergente, operculo longirostro» (Schimp. 1. c.).
V.Gr.: Store Flado (Ryd. Exp.)!
Obs. G. maritima in catalogo Gieseckii indicatur ifrequens ad oras Groen). occid.); cum vero haec species a nemine postea observata sit, haee indicatio probabiliter ad formam G. apocarpae spectat.
289. 6. Panschii С. Müll. (2 D. Nordpol. Exp. р. 72). Cae- spites robusti, laxe cohaerentes, sordide virides, pollicares; caulis robustiusculus, strictus, ramis dense adpressis, densifoliis; folia caulina sicca et madefacta erecto-patentia, aequalia, nun- quam torta y. crispata, latiuscula, e basi subdecurrente late ovalia, in acumen breve ligulato-obtusum producta, apiculo hyalino brevissimo lato, denticulato, aetate obsoleto terminata, margine valde revoluta, subpapillosa, integerrima, profunde et latiuscule canaliculata, nervo depresso supra medium dissoluto et saepe furcato». A Gr. apocarpae formis robustioribus distin- guitur fol. non reflexis, ovato-ligulatis, late canaliculatis, mar- gine revolutis etc.» (С. Müll. 1. c.).
0. Gr.: Sabine Gen, en enkelt Tue, steril (С. et P).
Obs, Cum non nisi unicum specimen et quidem sterile lectum sit, species adhuc dubia et locus intra genus incertus.
— NT ET
347
- №. Eugrimmia. Pedunculus arcuatus, capsula exserta. (Dryptodon).
90. 6. contorta (Wahlenb.) Schimp. Syn. ed. 2, р. 252; Berggr. |. с. р. 21; G. incurva Schwägr., Lindb. |. с. р. 30; Сб. uncinata Kaulf., Br. Eur. Ш, tab. 248. «Pulvinuli rotundati, saturate virides, demum lutescentes, atro-variegati, epilosi; folia mollia, angusta, crispabilia; capsula minima, pallida, leviter declinata» (Schimp. |. c.).
I Klipperidser og Huler mellem Gnejsblokke, i Selskab med Di- eranum fulvellum, Andreaea о. П., steril.
V.Gr.: Kekertak paa Nugsuak-Halveen, Kangek-Fjeldet ved Riten- benk, Godhavn (Berggr.)!
91. 6. torquata Grev., Schimp. Syn. ed. 2, р. 253; Berggr. ep 22: Lindb..1. с. р. 30.
Paa lodrette Klippevægge, i Skygge, overalt steril. У. Gr.: Pakitsok-Fjord og flere Steder i Disco-Bugten og АШа- sivik-Fjorden (Berggr.)!
92. 6. spiralis Hook. et Tayl., Berggr. |. с. p.22; Br. Eur. Ш, tab. 242; G. funalis (Schwägr.) Schimp. Syn. ed. 2, р. 254; Lindb. I. с. р. 30 (non Сб. funalis Br. Eur., quae est С. Schultzii Brid.).
Paa oversvømmet Sandgrund, Fjeldklofter, steril.
У. Сг.: Smiths Sund (Hayes), i Aulatsivik-Fjorden, ikke almindelig
(Berggr.)! Tidligere funden i V. Gr. af Wormskjold, men uden An- givelse af Voxested; Kobbefjord (W. og H.)! Julianehaab (V.)!
93. G. elatior Br. Eur. Ш, tab. 245; Lindb. |. с. р. 30.
V.Gr.: Kun funden ved Ukivisakak, steril (V.)!
Obs. С. pulvinata \L.) Sm. angives fra Godhavn (В. Br. fl. Disc.), men vides ikke at være funden af Andre i Grønland, og maa derfor nærmere efter- søges.
348
се. Gumbelia С. Müll. Capsula in pedunculo rectiusculo exserta.
+ Monoicae.
94. 6. ovata Web. et M., Br. Eur. ШГ, tab. 254; Berger. l.c. р. 22; Lindb. 1. с. р. 30; Fl. Dan. tab. 2614, 1.
Paa tor hlippegrund, ofte frugtbærende,
V.Gr.: Næsten overall, men ikke i Mængde, ved Disco-Bugten (Berggr.), Sydostbuglen у. Christianshaab (V.)! N. Isortok-Fjord (Korn.)! Sisorartut, paa Stene (S, H.)! Ameralik, Ukivisakak, Tunugdliarfik (V.)!
** Dioicae.
95. 6. alpestris Schleich., Br. Eur. Ш, tab. 251; Berggr. l.c. p.22; Lindb. |. с. р. 30; Gümbelia lamellosa С. Müll.
I Klippehuler, раа aabne Steder i Klipperne о. $. v., ofte med Frugt.
V.Gr.: Temmelig almindelig i Disco-Bugten og Aulatsivik- Fjorden, Sukkertoppen (Berggr.)!
Obs. Teste el. Berggr. I. с. locis apricis caespites depressas, nigri- cantes, locis vero occultis in fissuris rupium caespites hemisphaericas laete virides format.
96. 6. suleata Saut., Br. Eur. Ш, tab. 252; G. Jacquini Garov.; Gümbelia caespiticia C. Müll., var. subimberbis Lindb: Spidsberg. Moss. р. 552; Gümbelia arctica С. Müll. D. Nordpol. Exped. p.73, «foliis quam in forma typica brevioribus, obtusis, apice cucullatis, supremis solis mucrone v. pilo indistincto hyalino terminatis» (Lindb. 1. c.), pulvinulos extensos, densos, humiles viridi-fuscescentes formans (С. Müll. I. c.).
0. бг.: Franz Josephs Fjord (steril) С. et Р.
Obs. CI. C. Müller 1. с. plantam in Groenlandia orientali lectam nomine G. arcticae specifice a G. sulcata separavit; um vero synonymon huic attulit С. Jacquinii var. imberbem Lindb., quam Lindberg |. с. et Berggren in litt. modo varietatem G. sulcatae (Jacquinii Gar.) sistere monuerunt, nomen Lindbergianum varietatis, jure prioritatis retinere fas est.
97. 6 mollis Br. Eur. Ш, tab. 253; Berggr. 1. с. р. 22; Lindb. |. с. p. 30; G. orthotrichoides Hartm. «Caespites molles,
349
fragiles, saturate virides; fol. mollibus, tota longitudine concavis, breviter acuminatis, muticis, laxe areolatis, superne valde chloro- phyllosis» etc. facile distinguenda.
Gletscherblokke mellem Stene og Sand, med Andreaea-Arter, frugtbærende i V.Gr. nær Kekerlak paa Halvøen Nugsuak (Berggr.).
98. 6. elongata Kaulf., Br. Eur. Ш, tab. 259; Berggr. L. c. р. 22; Lindb. 1. с. р. 30.
Paa Klipper i Hajfjeldene, steril. V.Gr.: Ved lordlek-Fjord (Berggr.).
99. €. unicolor Grev., Br. Eur. Ill, tab. 260; Lindb. 1. с. р. 29.
9. Gr.: Funden steril, paa et ikke angivet Voxested, sandsyn- ligvis paa Shannon-®en (С. el P.).
24. AMPHORIDIUM Schimp.
100. A. lapponicum (Hedw.) Schimp. Syn. ed. 2, р. 293; Berger. I. с. p.23; Zygodon lapponicus Br. Eur. Ш, tab. 206; Anoectangium Hedw., Lindb. 1. с. р. 28.
I Klipperidser og paa lodrette Fjeldvægge, ofte med Frugt.
У. Gr.: Almindelig omkring Disco-Bugten (Berggr.)! Holstens- borg (V.)!
25. ULOTA Mohr (Weissia Lindb.).
101. U. eurvifolia (Wahlenb.) Brid., Schimp. Syn. ed. 2, p.302; Berggr. |. с. p.23; Orthotrichum curvifolium Wahlen- berg, Br. Eur. Ш, tab. 226; Weissia curvifolia Lindb. 1. с. р. 28.
Paa Klippegrund.
V.Gr.: Kun iagtlaget mellem 60° og 66°: Tunugdliarfik (V.)! Majorarisat (Korn.)! Ukivisakak, Ameralik (V.)! Sukkertoppen (Berggr.).
Obs. U. Hutchinsiae, а В. Br. (Rink, Dan. Grenl.) sine loco speciali indicata, probabiliter ad praeced. sp. referenda est.
350
26. ORTHOTRICHUM Hedw.
(Dorcadion (Adans.) Lindb.) a. Peristomium duplex.
102. 0. Killiasii С. Müll. (Bot. Zeit. 1859), Schimp. Syn. ed. 2, p.323; Berggr. |. с. p.23; О. macroblepharum Br. Eur. Suppl., Dorcadion Killiasii Lindb. 1. с. р. 28. — Secundum Schimp. (1. c.) maxime affine О. specioso N.E., sed folia utrinque valde papillosa, superne laxius texta, commissurae dentium peristomii distinctae.
I Klippehuler og paa Klippevægge, almindelig flere Steder i V. Gr. omkring Disco-Bugten (Berggr.)! Ukivisakak, Ikertok (V.)! Sarfanguak, Holstensborg (W. og H.)!
? 0. affine Schrad., Br. Eur. Ш, tab. 216; Fl. Dan. tab. 2493, 1; Dorcadion affine Lindb. 1. с. р. 28.
Angives fra Smiths Sund (Hayes). Længere mod $. ikke iagt- taget, og maa derfor nærmere efterseges og indtil videre ansés for
tvivlsom. Ifølge Berggrens Meddelelse kan det antages for sikkerl, at den er forvexlet med en anden Art.
103. 0. Breutelii Hampe, Berggr. I. c. р. 24; Fl. Dan. tab. 2934, 1; О. Pylaisei Brid., С. Müll. Syn. 1, р. 693. «Monoicum, dense pulvinatum, caule ramisque erectis, densifoliis; fol. ovatis v. ovato-lanceolatis, obtusiusculis, margine revolutis, leviter papillosis; capsula breviter exserta, parvula, ochracea, stricta, e collo angusto pyriformi, superne haud constricta, dentibus peristomii exter. brevibus, geminatis, interioribus ciliis fugacis- simis, calyptra sensim longe acuminata; parce pilosa, operculo longiuscule apiculato» (Hampe).
Paa fugtige Klippevægge og i Fjeldridser med Muld, den hyp- pigste Art af Sleglen i У. Gr. mellem 72° og 60°: Upernivik, Pakit- sok (V.)! almindelig omkring Disco-Bugten og Aulatsivik-Fjord, Sukker- toppen (Berggr.)! Itivnek, Sarfanguak (W. og H.)! Holstensborg, Fre- derikshaab (V.)! Tinesak (Korn.)! Julianehaab, Kakortok, Tunugdliarfik, Amitsuarsak (V.)! Nanortalik (E.)!
351
0. Gr.: Mellem Anorilok og Puisortok (V.)! Karra Akun- gnak (E.)!
104. 0. Barthii Sendtn., С. Müll. Syn. 1, р. 693. Differt a praeced. «foliis magis acuminatis, densius et angulate hexa- gono-areolatis, distinctius papillosis, capsula multo majore et robustiore, peristomii dentibus 16 discretis (nec bigeminatis), basi approximatis, fragillimis, tenuissime membranaceis, laevis- simis, hyalinis, irregulariter lanceolatis, ciliis 8 lineari-lanceo- latis, dentibus brevioribus, e duplici cellularum serie compo- sitis» (С. Müll. 1. с.).
Angives fra У. Gr. paa Kvarts- og Granitklipper (Barth i С. Müll. 1. e.). Exemplarer fra Holstensborg (V.)! og fra У. Gr. uden Voxe- sled (Holbøll) ere af Prof, $. О. Lindberg bestemte Ш 0. Barthii Øen Amitsuarsuk i Agdluilsok-Fjord (V.)!
105. 0. groenlandicum Berggr. Differt ab О. Breutelii colore atroviridi, capsula longius pedicellata, aurantia, peristomii den- tibus separatis, operculo caducissimo» (Berggr. |. с. р. 23).
У. Gr.: Paa oversvømmet Klippegrund i Selskab med O. Breutelii og 0. Killiasii: Kuanit, Klaushavn frugtberende (Berggr.)! Holstens- borg (V.)!
Obs. I. Species ut videtur, O. Barthii valde affinis; utraque cum 0. Breutelii quoque magnam affinitatem habere, e descriptionibus Il. ec. patet, a quo praecipue dentibus peristomii discretis (nec bigeminatis) differunt. In O. Breutelii et O. groenlandico cellulae basin folii versus breviter rectan- gulae, apicales rotundatae, in 0. Barthii vero cellulae basilares elongato- rectangulae, dein ad apicem usque angulatae.
Obs. 2, Indicatur praeterea е Groenlandia О rupestre Schleich. (В. Brown in Rink Danish Greenland) sine loci speciali Cum vero haec species ceterum a nemine in Groenlandia inventa sit, valde dubia videtur, tanto magis, cum el. R. Br. non alias Orthotrichi species indicat, quare verisimile est, indica- tionem ad unam v. aliam specierum supra descriptarum spectare.
106. 0. Blytti Schimp., Br. Eur. Suppl., Orthotr. р. 3, tab. 4; Syn. ed. 2, p. 311, «foliorum acumen latum, papillis dense tectum» С. Jens. — Sec. Schimp. |. с. differt ab О. anomalo foliis densius confertis, rigidioribus, capsula minus longe
302
pedunculata, longicolla, sicca urceolata, 8-costata, lutescente aurantio-striata, peristomio duplici.
У. бг.: Fiskernæs c. fr. 2/6 79 (Korn.)!
b. Peristomium simplex.
2107. ©. anomalum Hedw., Br. Eur. Ш, tab. 210; Schimp. Syn. ed. 2, р. 308; Dorcadion anomalum Lindb. 1. с. р. 28.
Angives fra Grønland uden bestemt Voxested (Schimp.) og i Gieseckes Catalog; dens Forekomst i Grønland bør nøjere undersøges, og den maa indtil videre betragtes som tvivlsom. Prof. Berggren formoder, at Schimpers Angivelse sigter Ш O. groenlandicum, Muligen kunde ogsaa den med QO. anomalum nær beslægtede O. Blyllii være ment.
Fam. 2. Polytrichaceue.
27. POLYTRICHUM L. (exel. sp.). a. Capsula hexagona, apophysi minus distincta.
108. P. sexangulare Flörk., Br. Eur. IV, tab. 419; Berggr. 1. с. р. 32; Lindb. I.c. p.12; P. septentrionale (Sw.), Hartm. Skand. Fl. ed. 9, р. 44; С. Mill. Syn. 1, p. 223. Capsula ob- tuse hexagona v. teretiuscula, rarius 4—5-gona; folia integer- rima, apice cucullato-contracta.
Paa hejt liggende Steder, hvor Sneen længe holder sig.
V.Gr.: Ikke sjelden mod N. steril, mod S. hyppig med Frugt: Ritenbenk, Ilordlek, Godhavn (Berggr.)! Jakobshavn (R. Br.), flere Ste- der i Godthaabs Fjord, Ameralik,' Tasermiut (V.)!
9. Gr.: Nenese, Kangerdluluk, Aluk, Ujaragsarsuk, Ikerasarsuk (V.)! i det indre af Ingitait-Fjord (E.)!
b. Capsula tetragona, apophysi subdiscoidea.
109. P. piliferum Schreb., Br. Eur. IV, tab. 422; Berggr.
l.c. p.32; Fl. Dan. tab. 1360, 2; P. pilosum Neck., Lindb. |. с. pres
EEE
353
Paa tør Grund, ikke almindelig i V. Gr.: Store Flado (Ryd. Exp.)! Pakitsok ved Jakobshavn (У.)! Ilordlek, Godhavn, Aulatsivik- Fjorden (!), Sukkertoppen steril (Berggr.), Godthaab (Rink)! Marrak (Korn)! Sisorartut (S. H.)! Kobbefjord (W. og H.)! Tunugdliarfik (V.)!
0. Gr.: Karra Akungnak, Umanak (E.)!
110. P. hyperboreum В. Br. FI. Melv. Nr. 69; Berggr. I. с. р. 32; Lindb. 1. с. р. 12. — Species intermedia inter praeced. et sequ., a P. juniperino differt foliis pilo longiusculo termi- natis, capsula minuta, a-P. pilifero «caulibus elongatis, inno- vando ramosis, pilis folio aliquoties brevioribus» (R. Br.).
Paa tørre Klipper eller fugtig Jord, almindelig med Frugt.
V. Gr. mellem 69°—64°: Pakitsok, Jakobshavn (V.)! temmelig almindelig omkring Disco-Fjorden (Berggr.), Sydostbugten ved Christians- haab, N. Isortok-Fjord (V., Korn.)! Holstensborg (W. og H.)! Narsarsuk ved Godthaabs-Fjord (V.)! Nivertalik 4/6 78 (Korn.)! Majorkak frugtb. ($. H.)! Lichtenfels fr. (Korn.)!
111. P. juniperinum Hedw., Br. Eur. IV, tab. 423; Lindb. l.c. p.12; Berger. |. с. р. 32 (excl. var. stricta) differt a, varie- tatibus P. communis «colore glaucescente, foliorum alis latiu- sculis, inflexis, integerrimis, arista rufa» (Schimp.).
Almindelig i У. Gr. fra Smiths Sund (Hayes) indtil Sydgrønland (V., Korn.)!
Ø. Gr.: Кагга Akungnak (E.)!
*
strictum Banks, Schimp. Syn. ed. 2, p.544; Lindb. 1. с. р. №2; P.juniperinum 2, strictum Br. Eur. IV, tab. 424, Berger. l. c. p. 32; P. alpestre Hopp., differt a praeced. foliis minori- bus, stricte adpressis, pallidioribus, lamellis minus numerosis, capsula minore, calyptra saepe albicante v. nivea. Tota planta in alpinis rufescens (Schimp.).
I Moser, hyppig med Frugt, og lige som foregaaende ikke sjelden i V. Gr.
0. Gr.: Umanak, Кагга Akungnak (E.)! Angmagsalik (Knutsen).
394
Obs. Forma foliis magis remotis, plerisque magis elongatis et sensim acuminatis lecta est ad Jakobshavn sociis Webera nutante et Aulacomnio palustri. Forma inflorescentiis masculis in eodem caule 3—5 superpositis. (scalaris nob.) ad Godhavn legit domina M. Smith.
112. Р. commune L., Br. Eur. IV, tab. 425; Lindb. L с. р. 12; Fl. Dan. tab. 1418.
2, brevifolium С. Jens., caulibus elatis, rigidis, dense foliatis, fol. brevioribus, minus dentatis, margine incurvis.
I Moser og fugtig Jord mellem Klipperne.
У. Gr. mellem 60°--64°: Tasermiul-Fjord, frugtberende, Amit- suarsuk i Agdluitsok-Fjord (V.)! Lichtenfels, (d) (Korn.)! Kapisilik о. fl. St. i Baals Revier (V.)! Kaumanit ($. H.)! Holstensborg (W. og H.)!
0. бг.: Clavering-Gen (С. et P.).
В, У. бг.: Godthaab (Rink)!
28. POGONATUM Beauv. .
113. P. alpinum (L.) Röhl., Br. Eur. IV, tab. 418; Lindb. l. с. p.12; Berggr. l. с. p.31; Polytrichum arcticum Fl. Dan. tab. 1362, 1. Margo lamellorum incrassatus et papillosus. Spe- cies in Groenlandia maxime variabilis; varietates sequentes, non semper inter se salis distinctae, in Groenlandia observatae sunt:
В, arcticum (Sw.) Schimp. Syn. ed. 2, р. 538, gracile, parum ramosum, capsula molliore et pallidiore, arcuata, elongato- eylindrica.
7, septentrionale (Sw.?) Schimp. 1.с., parce foliosum, foliis brevioribus, subsecundis, capsula suberecta, ovato-globosa.
д, brevifolium (В. Br.) Schimp. 1. c., erectum, parce ramo- sum, ramis abbreviatis, foliis confertis, imbricatis, brevibus, rigidis, ochraceo-viridibus, capsula minuta, globosa v. obovato- globosa.
Meget almindelig i V.Gr. fra 74° indtil Sydspidsen, fra Havets
Niveau til Snegrænsen: de forskjellige Varieteter iagttagne hist eg her. 0. Gr.: Flere Steder mellem 60° og 63° (E.)! Aluk (V.)!
355
В, У. бг.: Alangua 6/6 78 (Korn.)!
0. Gr.: Nunatsuk Halve N. for Prins Christians Sund (Sylow)! 7: У. бг.: Sydost-Bugten ved Christianshaab, Ameralik (V.)! д, 9. бг.: Ujaragsarsuk (V.)!
* 114. (Polytrichum) polare С. Müll. (Bot. Zeit. 1859, р. 205); 2 D. Nordpol. Exped. р. 71, dense caespitosum, inferne fuscum, superne laete viride; foliis dense imbricatis, aetate vernicosis; capsula arcuato-cernua, teretiuscula v. indistincte obtusangula.
0. Gr.: Sabine- og Lille Pendulum-Qerne (С. el P.)
Obs. Specimina a cl. Sylow in Groenlandiae orientalis parte meridionali lecta, supra ad praecedentis varietatem 2 relata, omnino descriptioni cl. Mülleri respondent; cum vero etiam cum speciminibus Norvegicis P. arctici
conveniant, de specifica distinctione P. polaris Müll., cujus specimina non vidimus, adhuc dubitare licet.
115. P. capillare Michx. Fl. Bor.-Am. 2, p.294, Sulliv. Ic. Muse. 1, p.79, tab. 49, Schimp. Syn. ed. 2, р. 536; Polytrichum Lindb. |. с. р. 12. Planta sterilis P. aloidi proxima, а quo tamen differt lamellorum margine lato et plano (in P. aloide elevato- incrassato), in utroque papilloso. In Groenlandia non nisi sterilis observata.
ег. Nanortalik (med Bartr. ithyphylla), Ameralik (med Webera Ludwigii) (V.)! Holstensborg, $. Kangerdluarsuk (W. og H.)! Store Flado (Ryd. Exp.) !
29. OLIGOTRICHUM DC.
116. 0. laevigatum (Wahlenb.) Br. Eur. IV, tab. 414; Berggr. l.c. p.31; Polytrichum laevigatum Wahlenb. fl. Lapp., Fl. Dan. tab. 1772; О. glabratum Lindb. I. с. р. 12; Psilopilum arcticum Brid., Schimp. Syn. ed. 2, р. 533.
Paa sandig eller torvaglig Jord.
V.Gr.: Jakobshavn (В. Br.) о. fl. St. i Disco-Buglen og Aulatsi- vik-Fjorden, stundom med rigelig Frugt, f. Ex. ved Klaushavn (Berggr.)! Tasiusak ved Egedesminde (4) (W. og H.)! Majorarisat ved Frederiks- haabs Isblink (Korn.)!
dd
396
117. 0. hereynieum (Ehrh.) DC. Fl. Fr. I, p.492; Br. Eur. IV, tab. 413; Catharinea hercynica Ehrh., Fl. Dan. tab. 1417; Oligotrichum incurvum (Hnds.) Lindb. I. с. р. 12.
Paa Sand-, Torv- eller Klippegrund, sjelden og kun iagttaget i del sydligste.
у. Gr.: Sagdlevik i Ilua-Fjord (V.)!
0. бг.: Øen Aluk (V.)!
" Obs. Indicatur in Catalogo Gieseckii Diphyscium foliosum (L.) Mohr,
quod vero a nemine postea inventum est, et ideo valde dubia civis.
Fam. 3. Fissidenteae. 30. FISSIDENS Hedw.
118. NT. inceurvus (W. et M.) Schwägr., Br. Eur. I, tab. 99; Berggr. 1. с. р. 18; Schistophyllum incurvum La Pyl., Lindb. l.c. p. 13.
V.Gr.: Paa Sandjord, kun funden i Engelskmandens Havn paa . Disco-Øen med Frugt (Berggr.).
Obs, Specimina groenlandica non vidimus; forsan ad. valde affinem F. viridulum Wahlenb. referri debet, qui caule magis foliato, capsula rectiu- scula distinguitur.
119. F. osmundieides Hedw., Br. Eur. I, tab. 103; Berggr. l.c. p.18; Schistophyllum La Pyl., Lindb. l.c. р. 13.
Paa Muld- eller Sandjord, steril,
V.Gr.: Upernivik (V.)! Ritenbenk, Klaushavn, Sarpiusat (Berggr.)! Ukivisakak, Sagdlevik, Igaliko (V.)! Funden tidligere af Wormskjold, men uden Angivelse. af Voxested.
Fam. 4. Bryaceae. 31. TIMMIA Hedw.
120. TT. megapolitana Hedw., Br. Eur. IV, tab. 407; Schimp. Syn. ed.2, p.523; Fl. Dan. Suppl. tab. 47; var. bavarica, Т. bavarica Hessl., ‚Berggr...l..c.. р. 31; Lindb. 1.c. р. 14, —,Hu- milior, monoica; capsula brevicolli; foliis apice serratis (in T. megapolitana typica ad basin usque serratis).
357
Var. «foliis brevioribus, obtusioribus, magis convolutis, dorso apicem versus rugulosis» C. Müll. 2 D. Nordpol. Exped.
V.Gr.: Kun funden (med Frugt) i Klippeklofter paa Øen Tara- jornitsok i Aulatsivik-Fjord (Berggr.)!
0. Gr.: Sabine-Gen (С. et P.).
Var. 0. Gr.: Cap Borlase Warren (C. et Р.).
121. Т. austriaca Hedw., Br. Eur. IV, tab. 408; Berger. |. с. р. 31; Lindb. 1. с. p.14; Fl. Dan. Suppl. tab. 48, elatior et robustior, dioica; foliis a basi longius vaginante inde serratis, pallidioribus et lutescentibus; capsula longicolli.
Fuglig Grund ved Foden af Klipper (især Basall) sjelden og steril,
V.Gr.: Store Flade (Ryd. Exp.), Disco (V., Berggr.), Jakobshavn, Klaushavn, Egedesminde, Aulatsivik-Fjord (Berggr.)! Tatsip-ata Sø, Kob- befjord (W. og H.)! Kangigdlek Kingua i Ilua-Fjord (Sylow)!
0.Gr.: Fr. Josephs-Fjord (С. et P.).
122. Т. norvegiea Zett. in Bull. soc. bot. Fr. 1862; Schimp. Syn. ed. 2, р. 526; Lindb. l.c: р. 14. Differt a T. megap. var. bavarica foliis e vagina inde serratis, longioribus, mollioribus, siceis minus curvalis.
Kun funden i det sydlige ©. Gr. (steril) ved Kangerdluluk (V.).
32. AULACOMNIUM Schwägr.
123. À. turgidum (Wahlenb.) Schwägr., Br. Eur. IV, tab. 404; Berger. I. с. р. 30; Fl. Dan. tab. 2375; Sphaerocephalus turgidus Lindb. 1. с. p. 14; Mnium turgidum Wahlenb.
I Moser eller paa fuglig Klippegrund, blandt lave Buske о. $. v., almindelig udbredt i V.Gr. fra Smiths Sund (Hayes) indtil de sydligste Kolonier, aflagende i Hyppighed mod S., ikke sjeldent frugtbærende!
0. Gr.: Almindelig N. for 73° (С. et P.), Kangerdluluk, Nenese (V.)! Nenatsuk N, for Prins Christians Sund (Sylow)! Umanak (E.)!
124. А, palustre (L.) Schwägr., Br. Eur. IV, tab. 405; Berger. |. с. р. 30; Fl. Dan. tab. 2376; Mnium palustre L., Sphaerocephalus palustris Lindb. 1. с. р. 14. Haud parum varia- bile, raro fructiferum, saepe pseudopodia gerens.
358
В, compactum С. Müll. 1. c. p.68 (sine descriptione).
Meget almindelig i Tørvmoser og Hængedynd i V. Gr. fra 79° til 60°.
Ø.Gr.: Shannon-Øen, Fr. Josephs Fjord (С. et P.), Umanak (E.)!
В, Sabine-Øen (С. et P.).
33. MNIUM L. (emend.).
a. Rami stoloniformes repentes v. adsceudentes, folia limbata, simplieiter serrata. 125. М. affine Bland., Br. Eur. IV, tab. 397; Berggr. 1. с. p.29; Fl. Dan. tab. 2612, 2; Astrophyllum cuspidatum Neck.) Lindb. 1. с. p.13.
В, integrifolium Berger. |. c., foliis integris.
7, rugicum (Laur.) humile, subsimplex, foliis brevioribus, ramulinis cordatis cum v. sine apiculo, subintegris; capsula minore, cernua у. inclipatar. Schimp. Syn. ed. 2, р. 477.
Paa fugtig Muldjord, kun funden steril.
V.Gr.: Hist og her fra Smiths Sund (Hayes) indtil 60° (Tunugd- liarfik, V.)!
0. бг.: Sabines Ø (С. et P.).
В, med Hovedarten uden skarp Grænse med Hensyn til Bledran- den (Berggr.).
7, ved Smiths Sund (Hayes).
?126. M. rostratum (Schrad.) Schwägr., Br. Eur. IV, tab. 395; Fl. Dan. tab. 2379; Astrophyllum rostratum Lindb. |. с. p. 13.
Angivel fra Smiths Sund (Hayes).
b. Rami et ramuli basilares erecti. * Folia incrassato-limbata, margine geminatim serrata.
127. М. orthorrhynchum Br. Eur. IV, tab. 391; Berggr. 1. с. р. 29; Astrophyllum orthorrhynchum Lindb. |. с. р. 14.
359
Paa skyggefulde eller fugtige Steder, Г. Ex. i Klipperidser, steril, У. Сг.: Jakobshavn, Disco ved Godhavn og Lyngmarken (Berggr.)! Ukivisakak (V.)!
** Folia margine limbata, integerrima.
128. M. punctatum Hedw., Br. Eur. IV, tab. 387; Fl. Dan. tab. 2378; Astrophyllum Lindb. 1. с. р. 13.
Kun funden i У. Gr. ved Tunugdliarfik-Fjord, frugtberende og Frederikshaab steril (V.)!
129. М. subglobosum Br. Eur. ТУ, tab. 388; Berggr. |. с. p.29; Astrophyllum Lindb. 1. с. р. 13.
В, pusillum С Müll. I. с. «hermaphroditum, foliis minoribus, emarginatis, tenuius reticulatis».
I Kjær o.s.v., temmelig sjælden.
У. бг.: Upernivik (V.)! Sandbuglen ved Klaushavn (frugtbærende), Tasiusak (Berggr.)! Ameralik (V.)!
0. Gr.: Ujaragsarsuk (V.)!
В, 0. Gr.: Sabines Ø (med Hypn. sarmentosum, Aulacomnium Gos. vw) (Gel PP):
Obs. Varietas a cl. Mulier descripta (9, pusillum) ex deseriptione potius Cinclidii species esse videtur, quare cl. Berggren (in litt.) suspicatur, loco indicato in Groenlandia bor.-orientali aut Cinclidium arcticum aut C. sub- rotundum esse lectum.
30. М. hymenophylloides Hüb., Br. Eur. IV, tab. 399; Berggr. 1. с. p.29; Astrophyllum Lindb. 1. с. р. 14.
У. Сг.: Sjelden og kun funden (steril) i muldrige Klipperidser og ved Vandløb i Hollenderbuglten ved Klaushavn (Berggr.)!
131. M. hymenophyllum Br. Eur. IV, tab. 400; Berggr. 1. с. р. 29; Cinclidium(?) hymenophyllum Lindb. 1. с. р. 13. V:Gr.: Sjelden. Upernivik, med Aulacomnium palustre og Dicra-
num scoparium (V.)! lerede Skraaninger mod Havet i Hollænderbugten ved Klaushavn, & (Berggr.)!
360
**%* Margo foliorum haud limbatus.
132. М. cinclidioides Blytt, Br. Eur. IV, tab. 402; Astro- phyllum Lindb. 1. с. р. 13. Folia remote denticulata у. inte- gerrima, retis cellulae tenues, elongato-rhomboidales, seriebus obliquis.
Sjelden og kun funden i det sydligste У. Gr.: Kuarak ved Frede-
riksdal, Tasermiut-Fjord, Tunugdliarfik- Fjord (V.)! Eng ved Frederiks- haab, Bunden af Fjorden $. for Frederikshaab (К. В.)! Kapisilik ($. H.)!
34. CINCLIDIUM Swartz.
133. €, subrotundum Lindb. Act. soc. Fenn. 1868, р. 72; Schimp. Syn. ed. 2, р. 493; Berggr. 1. с. р. 29; Fl. Dan. tab. 2864. Foliis late obcordatis, ex emarginatura breviter obtuse auriculatis, margine angustiore, e stratis 2 (nec 4—5) cellularum formato, pedunculo breviore, capsula ovali-globosa, collo brevi apophysata, subito pendula etc. а С. stygio optime distinguenda.
I dybe Moser.
V.Gr.: Paa mange Sleder, dog ikke i Mængde. Upernivik (Y.)! Pakitsok, Jakobshavn, Klaushavn о. fl. St. omkring Disco-Bugten og Aulatsivik-Fjorden (Berggr.), Natdluarsuk (W. og H.)! Kagsiarsuk i Iga- liko-Fjord, Tunugdliarfik-Fjord frugtberende, Kuarak ved Frederiks- (а! (№.)
85. PALUDELLA Ehrh.
134. P. squarrosa (L.) Brid., Br. Eur. IV, tab. 312; Berggr. |. с. р. 30; Lindb. L.c. p.15; Fl. Dan. tab. 2377; Bryum squar- rosum L.
I Hængedynd, ved Randen af Vandløb.
V.Gr.: Tasermiut-Fjord, Kapisilik i Godthaabs-Fjord (steril), Ame- ralik frugtb. (V.)! Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)! omkring Disco-Bugten ikke sjelden, men steril (Berggr.)! Kuanit ved Godhavn, с. 20 centim. høje Expl. (K.R.)!
361
36. MEESEA Hedw.
135. М. uliginosa Hedw., Br. Eur. IV, tab. 308; Berggr. l. с. р. 30; Е. Dan. tab. 1471, 2; Meesea trichodes Spruce, Lindb. 1. с. p.15; Bryum trichodes L.
В, minor Schwägr. (М. minor Brid.) «humilis, foliis brevio- ribus, erectis, muticis, capsula brevi, crassiuscule brevipedi- cellata», Schimp. Syn. ed. 2, р. 499.
I Kjæc og paa fugtig Klippegrund hist og her, men ikke hyppig.
У. Gr. (ofle med Frugt): Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord, Tunugliarfik- Fjord (V.)! Frederikshaab (Korn.)! Ameralik, Sarkak (V.)! Kingigtok- Fjeldet ved N. Stromfjord (Korn.)! ved Disco-Bugten (Berggr.).
9. бг.: Ujaragsarsuk (V.)!
В, У. бг.: Disco-Bugten fl. St. (Berggr.), Igaliko (V.)!
Obs. Indicatur М. Albertinii Br. et Sch. ad Smiths Sund (Hayes). Cum specimina non viderimus, judicare non possimus, an haec species Germanica
revera Groenlandiae eivis sit, an, quod verosimile videtur, planta loco indicato lecta ad sequ. referenda sit.
136. M. longiseta Hedw., Br. Eur. IV, tab. 309; Berggr. 1. €. р. 30; Lindb. ].c. p. 15. I Kjær, sjelden.
V.Gr.: Tasiusak ved Sandbugten frugtberende (Berggr.)! 0. Gr.: Sabines Ø (forma luxurians, sterilis) (С. et P.)
137. М. triquetra (L.) Ängstr., Lindb. l.c. p.15; Berger. 1. с. р. 30; M. tristicha Br. Eur. IV, tab. 311; Diplocomium tristichum Funk, M. longiseta Fl. Dan. tab. 1122, 1 (non Hedw.).
| Kjær og Hængedynd.
У. Gr.: Disco-Gen, Sandbugten, Klaushavn (frugtberende, i Sel- skab med Cinclidium subrotundum, Berggr.).
9. Gr.: Sabines Ø i store Tuer, steril (С. et P.).
37. CATOSCOPIUM Brid. 138. €. nigritum (Hedw.) Brid., Br. Eur. IV, tab. 313;
Berger. I. c. р. 30; Lindb. 1. с. р. 15; Fl. Dan. tab. 2686; Weisia nigrita Hedw.
24
362
I Kjær, sjelden. У. Gr.: Godhavn, med Sphagnum Lindbergii (Berggr.), Tunugdliar- fik (V.)! Paa begge Steder frugtberende.
38. PHILONOTIS Brid.
139. Ph. fontana (L.) Brid., Br. Eur. IV, tab, 324; Berggr. 1. с. р. 31; Lindb. 1. c. p.15; Bartramia fontana Web. et M.; Fl. Dan. tab. 2305, 2.
В, caespitosa (Wils.) Schimp. Syn. ed. 2, р. 520, dense cae- spitosa, gracilior, foliis secundis, ramulis apicalibus brevibus, capitulis 4 minutis.
7, compacta Schimp. |. c., В. caespitosa var. compacta С. Müll. 1. с. р. 70, «caespites tumescentes, valde compacti, tomento rufo dense intertexti, fol. uniformia ex ovata basi breviter lan- ceolata, margine obsolete serrulata, minus papillosa» (Schimp.).
Ved Bredderne af Vandløb, paa fugtig Klippegrund о. s. v. (Hoved- arten ofte med Frugl).
V. Gr.: Almindelig omkring Disco-Bugten (Berggr.), Præstefjeldet ved Holstensborg, Kobbefjord (W. og H.)! Ameralik (V.)! Bunden af Fjorden $. for Frederikshaab (K.R.)! Kangigdlek Kingua i Ilua-Fjord (Sylow)! Tunugdliarfik, Frederiksdal (V.)!
0.Gr.: Lille Pendulum Ø (С. et P.), Bunden af Ingitait-Fjord (E.)! Ikerasarsuk (V.)!
В, den almindeligste Form i Grønland.
у, 9. Gr.: Clavering- og Sabine-Øerne (С. et P.)
39. CONOSTOMUM Swartz.
140. С. boreale Sw., Berggr. 1. с. p. 31; Fl. Dan. tab. 1424, 2; С. tetragonum Lindb. 1. с. р. 15; Bryum tetragonum Dicks., Vill.; Bartramia conostoma Br. Eur. IV, tab. 322.
Almindelig udbredt i V. Gr. fra Smiths Sund (Hayes) til Syd-
spidsen. Ø.Gr.: Sabines © (С. et P.), Anoritok (V.)! Nuk (E.)!
363
40. BARTRAMIA Hedw.
141. B. ithyphylla Brid., Br. Eur. IV, tab. 317; Berggr. 1. с. p. 30; Lindb. l.c. p.15; В. pomiformis Sw. (non Hedw.), Fl. Dan. tab. 2306, 1.
В, rigidula Schimp. Syn. ed. 2, p.310; foliis brevioribus, strictis, fragilibus, e basi subito angustatis; capsula minore.
Paa Jorden og i Muld mellem Klipperne, hyppigt frugtbærende,
V.Gr.: Meget almindelig, iagttagel fra Upernivik til de sydligste Kolonier.
Ø. Gr.: Sabines Ø (C. et P.), Ivimiut, Kangerdluluk (V.)! Nunatsuk- Halvøen N. for Prins Christians Sund (Sylow).
В, Grønland, uden Angivelse af Voxested (Holbøll)!
142. B. crispa Sw., Hartm. Sk. Fl. ed. X, p. 47; Fl. Dan. tab. 2305, f. 1; B. pomiformis Hedw., Br. Eur. IV, tab. 319.
V.Gr.: Шупек i Ikertok-Fjord frf,, Kobbefjord (steril) (W. og H.)!
41. ZIERIA Schimp.
143. № julacea Schimp. Syn. ed. 2, p. 473; Berggr. 1. с. р. 29; Fl. Dan. tab. 2989,2; Bryum Zierii Dicks., Br. Eur. IV, tab. 341; Plagiobryum Zierii Lindb. 1. с. р. 17.
Paa fuglige Klipper, steril, V.Gr.: Jakobshavn (R. Br.), Godhavn, Kuanit (paa Basalt), Klaus- havn (paa Gnejs) (Berggr.); Ameralik (V.)!
144. 1. demissa (Hornsch.) Schimp. Syn. ed. 2, р. 473; Berger. |. с. р. 29; Fl. Dan. tab. 2989, 1; Bryum demissum Br. Eur. IV, tab. 341; Meesea Hornsch., Plagiobryum Lindb. 1. с. ak.
Paa torre, muldrige Jordvolde.
V.Gr.: Umanak (V.)! Ilordlek, Klaushavn (Berggr.). 0. Gr.: Sabines © (C, et P.). Paa alle Steder frugtberende.
24"
364
42. ANOMOBRYUM (Schimp., subgen. Bryi).
145. A. concinnatum (Spruce) Berggr. 1. с. р. 29; Bryum concinnatum Spruc., Schimp. Syn. ed. 2, р. 468; Lindb. 1. с. PÆL
Fugtige Klipper, steril.
V.Gr.: Kuanit, Sukkertoppen (Berggr.), Tunugdliarfik (V.)!
43. : BRYUM Г. (excl. sp.).
A. Cladodium (Brid.) Schimp. Peristomii interioris cilia et processus dentibus adhaerentia v. libera, eiliis interjectis exappendiculatis.
а, Bisexualia у. polygama.
146. В. arctieum (В. Br.) Br. Eur. IV, tab. 335; Berggr. l.c. p.26; Lindb. 1. с. p.17; Pohlia arctica В. Br: —"1nflore- scentia synoica v. polygama.
Paa sandig, leret eller muldrig Jord, i Basaltgrus, almindelig frugtbærende,
V.Gr.: Ved Smiths Sund (Hayes), Upernivik, Umanak (V.)! al- mindelig omkring Disco-Bugten og Aulatsivik-Fjorden (Berggr.)! Chri- stianshaab, Igdlorsuit i Ameralik-Fjord, Nanortalik (V.)!
9. Gr.: Clavering-Øen о. fl, St. (С. et P.).
147. В. purpurascens (В. Br.) Br. Eur. IV, tab. 336; Berger. 1. с. р. 26; Lindb. 1. с. р. 17; Роба purpurascens) R.Br. — Differt а praeced., cui valde affinis est, саше altiore, ex apice ramuloso, foliis angustius marginatis, margine vix revolutis, acutis (nec acuminatis), operculo latiore, mammillari, peristomio majore, sporis minoribus, laevibus (nec verruculosis) etc.» (Schimp. 1. с.).
Ved Randen af Vandløb, i Gletschergrus, som af og Ш Oversvom- mes, hist og her, ofle i stor Mængde og rigeligt frugtberende i У. Grønlands nordlige Egne: Jakobshavn, Godhavn, Klaushavn, Ler- bugten, Sarpiusat (Berggr.)!
Ø. Gr.: Dronning Louises Ø, steril (E.)!
365
148. В. Brownei Br. Eur. IV, tab. 337; Berggr. |. с. р. 26; Lindb. |. с. р. 16; Pohlia bryoides В. Br. — Differt a praeced. «foliis pallide viridibus (neque purpurascentibus), siccatis in aqua immersis cyanescentibus, operculo majore, annulo latis- simo, peristomii dentibus latioribus» (Schimp. 1. c.).
I Selskab med foregaaende Art,
V.Gr.: Jakobshavn, Klaushavn, Lerbugten (Berggr.), Isortok-Fjord
(Korn.)! (paa alle Stederne med Frugt). O.Gr.: Franz Josephs Fjord (С. et P.).
149. B. pendulum (Hornsch.) Schimp. Syn. ed.2, p.414; Berger. l.c. p.27; Lindb. I. с. p.17; В. cernuum Br. Eur. IV, tab. 331; Fl. Dan. tab. 2613,2. Polygamum; peristomium inter- num externo adhaerens; opereulum late conicum, acute apicu- latum.
В, compactum (Hornsch.) Schimp. 1. с. р. 415; В. algovicum Sendtn. «Folia minora, magis conferta, imbricata, longius cuspi- data; flores & numerosi, crassiusculi; capsula longior, anguste pyriformis, rufo-fusca, peristomium internum saepe liberum». Schimp. |. с.
"Almindelig og rigeligt frugtbærende. -
V.Gr.: Fra Upernivik og Umanak til de sydligste Kolonier (V., Berggr.), Jensens Nunalak paa Indlandsisen (Korn.)!
9. Gr.: Sabines (С. et P.), Nunatsuk-Halvoen N. for Prins Christians Sund (Sylow)!
0, 9. Gr.: Sabines @ (С. et P.).
* 150. В. archangelieum Br. Eur. IV, tab. 333; Berggr. 1. с. p.27; Lindb. 1. с. р. 17. «Habitus, foliorum et capsulae forma _praecedentis, peristomium В. purpurascentis, sed minus, oper- culo plano-convexo, papilla vix distincta». Schimp. Syn. ed. 2, p. 416. Forsan subspecies v. varietas B. penduli.
У. Gr.: fordiek, Aulatsivik-Fjorden, frugtberende, men sparsomt
(Berggr.), Holstensborg из. (W. og H.)! О. Gr.: Sabines © (С. et P.).
366
151. B. mammillatum Lindb. Act. soc. Fenn. 1868; Schimp. Syn. ed. 2, p. 417, var. globosa; B. globosum Lindb. Musc. Scand. р. 16; В. rhodocladum Berggr. mser. 1. с. р. 27. Innovationes longiusculae, purpurascentes; folia in aqua immersa cyanes- centia.
у. Gr.: Kun funden (frugtbærende) ved Sarpiusat paa af og til oversvømmet Gletschersand (Berggr.) !
152. В. inclinatum (Sw.) Br. Eur. IV, tab. 334; Berggr. |. с. р. 27; Lindb. l.c. p.17; Fl. Dan. tab. 1122, 2 (Mnium сарШаге) et 2565 (В. caespiticium). Flores bisexuales, peristomii interioris ciliis subnullis.
Paa Klipper eller Jordvolde, almindelig frugtberende.
V. Gr.: Upernivik (K. R.)! Jakobshavn (R. Br.), Pakitsok, Godhavn, Lerbugten, Sukkertoppen (Berggr.), Kobbefjord (W. og H.)!
153. B. lacustre (Bland.) Brid., Br. Eur. IV, tab. 332; Berger. 1.c. p.27; Lindb. 1. с. р. 17; Mnium lacustre Bland.
Paa fuglige Steder, f. Ex. oversvømmet Gletschersand, frugt- bærende.
V.Gr.: Sarpiusat, Lerbuglen (Berggr.)! Ikertok-Fjord (V.)! Grøn- landske Exemplarer uden Angivelse af Voxested (Bock) findes i bot. Haves Herbarium ! ' j
154. B. calophyllum R. Br., Schimp. Syn. ed. 2, p. 424; Berggr. |. с. p.27; Lindb. 1. с. р. 16; В. latifolium Br. Eur. IV, tab. 339. «Inflorescentia synoica; fol. caulina orbiculari-ovata, obtusa, comalia late ovata, breviter apiculata, omnia concava, succulenta ; areolatio Mnioidearum. Specimina groenlandica tamen foliis minus concavis magisque acutis ab Anglicis et Spidsber- gensibus differunt». (Berggr. |. с.).
Var. compacta С. Müll. 1. с. р. 69, caule gracili, pusillo, subjulaceo, foliis minoribus. Fuglig Grund, sjelden.
У. бг.: Sarpiusat med foregaaende Art, frugtbærende (Berggr.)! Ikertok-Fjord (V.)!
367
9. Gr.: Lille Pendulum Ø (С. et P.). Var. 9. бг.: Sabines © (С. et P.).
b. Dioica.
155. В. oeneum Blytt, Br. Eur. IV, tab. 338 (В. aeneum); Bereer. 1. с. p. 26; Fl. Dan. tab. 2990, 2; "В: rutilans Brid., Lindb. 1. с: т. 16.
Paa fugtig Klippegrund,
V. Gr.: Smilhs Sund (Hayes), Jakobshavn, Kuanit (frugtbærende), Klaushavn (Berggr.)!
9. Gr.: Clavering og Sabines Ø, steril (С. et P.). Smukke og rigeligt frugtbærende Exemplarer fundne i Grønland (Bock), men uden Angivelse af Voxested, findes i bot. Haves Herbarium.
B. Eubryum C. Mill. (Bryum Schimp.).
Peristomium interius totum liberum, membrana basilari longe producta, ciliolis inter processus interjectis appendiculatis.
a. Synoica (5).
156. В. intermedium (Web. et M.) Br. Eur. IV, tab. 356; Berger. |. с. р. 27; Lindb. 1. с. р. 16. Folia longe cuspidata, capsula horizontalis v. inclinata, longicollis, sicca sub ore vix angustata.
Paa fugtig Sandjord, frugtberende. V. Gr.: Sjelden. Pakitsok ved Jakobshavn, Klaushavn (Berggr.)!
157. В. nitidulum Lindb. Act. soc. Fenn. 1868, р. 545; Berggr. |. с. р. 28. «Synoicum, humillimum; foliis rufescentibus, late ovalibus, margine revolutis, nervo continuo, cellulis rigidis; capsula leniter obliqua, pallida, valde leptoderma, nitidula, sicca sub ore haud contracta, operculo breviter conico. Habitus fere B. arctici diminuti, sed ab hoc facile distinguenda peristomio Eubryi; B. intermedium differt capsula rufo-fusca, pachydermi, haud nitida; В. microstegium caule robustiore, foliis longioribus et angustioribus, nervo emergente longe cuspidatis, capsula opaca etc.» (Lindb. |. c.).
368
Paa fugtig Sand- eller Lerjord, frugtberende.
V.Gr.: Upernivik, Umanak (V.)! Jakobshavn, Tasiusak (Berggr.) ! Lichtenfels (Korn.)!
0. Gr.: Serketnoua, steril (E.)!
Obs. Teste Berggr. |. с. apex folii in speciminibus Groenlandicis minus recurvata est quam in forma typica ex ins. Spidsbergensibus.
158. B. eirrhatum Hopp. et Hornsch., Br.-et Eur. IV, tab. 357; Berggr. l.c. p.27; Lindb. l.c. p.16. — Medium locum inter ВБ. intermedium et В. bimum tenet, Ш foliorum forma et reticulatione, huic capsulae forma et consistentia accedens, sed foliis longe cuspidatis distinctum.
Paa fugtig Grund, ved Sobredder о. $. у.
У. Gr.: Jakobshavn (V.)! Пог@ек, Klaushavn (Berggr.)! Kinak ved
Kangerdluarsuk, frugtb. (S. H.)! Kobbefjord frugtb. (W. og H.)! 0. Сг.: Franz Josephs Fjord, Mackenzie-Bugt (С. et P.).
159. В. bimum Schreb., Br. Eur. IV, tab. 363; Lindb. 1. с. p. 16; Fl. Dan. tab. 2505 (B. pseudotriquetrum) et 2382.
0. Gr.: Heidelbeerenberg i Fr. Josephs Fjord, steril, med Splach- num Wormskjoldii paa Pilestammer (C. et. P.)
160. B. mierostegium Br. Eur. IV, tab. 362; Berger. I. с. р. 27; Lindb. 1. с. р. 16. Differt ab affini B. pallescente in- florescentia synoica, capsula microstoma, sub ore non contracta, peristomio minore, pallido. (Schimp. Syn. р. 433).
Paa tørre Basallklipper.
У. Gr.: Frugtbærende ved Ritenbenk, Kuanit, Godhavn (Berggr.); Holstensborg (W. og H.)!
b. Monoica.
161. B. pallescens Schleich., Br. Eur. IV, tab. 359; Berggr. l.c. p.27; Lindb. 1. c. p. 16; В. intermedium Fl. Dan. tab. 2381, 1 (non W. et M., teste Lindb.).
Paa fuglige Klipper, Jordvolde о. s. v., udbredt over hele У. Gr.,
ofte i Mængde, ikke sjeldent frugtberende. 0. Gr.: Serketnoua (E.)!
369
162. B.teres па.’ Act. soc. Fenn. 1868, р. 545; В. niti- dulum teres Berggr. 1. с. p.28; В. crispulum Hampe, sec. С. Müll. I. c. p.69. «Саше subjulaceo, foliis brevibus, haud lim- batis, maxime concavis, nervo crassissimo, infra apicem disso- luto; capsula ovato-pyriformi, aequali, sicca sub ore haud con- tracta, leptodermi». (Lindb. 1. c.).
Fuglig Sandjord.
V.Gr.: Sarpiusat, Sukkertoppen (Berggr.)! og i det sydligste (C. Müll. 1. e.).
9. Gr.: Sabines og Lille Pendulum Øerne, Fr. Josephs Fjord, steril (С. et P.).
Obs. CI. С. Müller 1. с. non sine omni dubio specimina sterilia e Gr. orient. ad speciem Lindbergianam retulit, et descriptio Mülleri quidem non- nihil («folia limbata, suberispata») recedit, quare locus in Groenlandia orient. adhuc incertus.
163. В. subrotundum Brid., Br. Eur. IV, tab. 361; Berggr. l.c. р. 28; Lindb. I. с. р. 16. — Differt а В. pallescente «foliis latioribus, brevius cuspidatis, concavis, margine haud reflexis, capsula subpendula, crassiore et breviore, microstoma, lepto- dermi, brunnea». (Schimp.).
V.Gr.: Paa Gletschersand i det indre af Aulatsivik-Fjorden,, frugt- bærende (Berggr.)!
7
с. Dioica. * Flores masculi gemmiformes. 164. В. Mihlenbeckii Br. Eur. IV, tab. 381; Berggr. 1. с. p.28; Lindb. 1. с. р. 16. Sjelden.
У. Gr.: Prøven (Kane), paa Klippemuld ved Sukkertoppen (Berggr.) !
Obs, В. alpinum a cl. В. Br. indicatum sine loco speciali (Rink, Dan. Greenl.) huc probabiliter referri debet, cum a nemine praeterea in Groenlandia sit reperta.
2165. В, caespiticium L., Br. Eur. IV, tab. 374—75; Lindb. LG. pits,
370
Angives fra Jakobshavn (В. Br.) og Ша У. Gr. uden Voxested (Giesecke).
Obs. Cum specimina Groenlandica hujus speciei non viderimus, dijudicare non possumus, an revera ibi occurrit, an forte cum alia specie affini (pro- babiliter B. pallescente sec. Berggr. in litt.) commutata sit; ulterius igitur quaerendum.
166. В. argenteum L., Br. Eur. IV, tab. 384; Berggr. 1. с. p. 263 Lindbs 1.6. №16: Fi, Dans tab. 23812.
Paa tor, muldrig Grund, iser ner Kolonierne, paa Fuglebjerge, almindelig, steril.
У. Gr.: Jakobshavn, Disco-Gen (V.)! о. fl. St. omkring Disco- Bugten i. lave og tætte Tuer (Berggr.)! Holstensborg (V.), Godthaab (K. R.)! Julianehaab (V.)!
167. В. capillare L., Br. Eur. IV, tab. 368; Berggr. |. с. р. 28; Lindb. 1. с. р. 16; Е. Dan. tab. 2685, 1.
I Klippemuld, sjelden.
V. Gr.: Jakobshavn (R. Br.), Klaushavn, steril (Berggr.), Sarfan- guak, Kobbefjord (en Form med forlængede Skud og Blade) (W. og H.)! Lichtenfels frugtberende (Korn.)! Exemplarer uden Angivelse af Voxe- sted (Wormskjold), findes i bot. Haves Herbarium.
168. В. eyclophyllum (Schwägr.) Br. Eur. IV, tab. 370; Berggr. |. c. р. 28; Lindb. I. c. p.16. — Folia pallida, elliptica, obtusa, margine plana, cellulis longioribus et angustioribus quam in В. obtusifolio, quae ceterum valde affinis videtur; cap- sula sub ore dilatato valde constricta.
Paa fugtig eller tor, oflest stærkt gjedel Jordbund ner Koloni- erne,
V. Gr.: Smiths Sund (Hayes), Godhavn, Klaushavn, Kangatsiak (Berggr.)!
169. B. obtusifolium Lindb. Act. soc. Fenn. 1868, p. 544; Berger. |. с. р. 28, «laxe caespitosum, rufescenti-lucidum, 1—4- pollicare, foliis remotis, decurrentibus, magnis, laxis, ovalibus, obtusissimis, concavis, indistincte lobatis, integerrimis, margine ad apicem usque revoluto, nervo crasso, summo apice dissoluto, cellulis laxis, amplis, 4—6-gonis, haud incrassatis» (Lindb. 1. c.).
Paa fugtige Basaliklipper. V.Gr.: Store Fladø (Ryd. Exp.)! Godhavn, Kuanit (Berggr.)! An- guartorfik i S. Strømfjord (Jensen)!
170. В. pallens Swartz, Br. Eur. IV, tab. 373; Lindb. IL. c. р. 16; Fl. Dan. tab. 1423, 1(?). Роз ovato-lanceolatis, costa excurrente acuminatis etc. a 2 praecedentibus distinguitur. Cae- spites molles, rubelli; capsula junior lutescens, matura atrofusca v. castanea, sub ore angustato haud constricta.
Angivet fra Jakobshavn (В. Br. fl. Disc.), og maa eftersoges an- detsteds i Grønland, hvor den neppe mangler, da den findes paa Spidsbergen.
** Flores masculi disciformes.
171. В. Duvalii Voit, Br. Eur. IV, tab. 371; Lindb. 1. с. p. 16; Fl. Dan. tab. 2684.
Angivet fra Smiths Sund (Hayes) og fra V. Gr. uden Voxested (В. Br. in Rink, Danish Greenland).
172. В. pseudotriquetrum (Hedw.) Schwägr., Br. Eur. IV, tab. 364; Berggr. I. с. р. 28; В. ventricosum Lindb. 1. с. р. 16; Mnium pseudotriquetrum Hedw.
В, ovatum (Juratzka), Bryum ovatum Jur. Laubmoosflora у. Oesterr.-Ungarn p.291; В. pseudotriquetrum д, cavifolium Saut. Fl. Salzb. (non Schimp.). Folia late ovata, decurrentia, basin versus margine revoluta, nervo crassiusculo, foliorum adultorum rubro, apice ipso desinente v. brevissime exserto, margine foliorum lato. Caespites virides v. fuscescenti-virides, magis
minusve dense intertextae.
7, arcticum C. Müll. l.c. p.68 «foliis ad alas longe decur- rentibus, maxime ventricosis, caulibus elongatis, gracilibus» (С. Müll. 1. c.).
Paa fuglig Grund, ойе med Frugt.
V.Gr.: Jakobshavn, Klaushavn (Berggr.), Tunugdliarfik, Taser- miut (V.)!
312
Å
В, flere Steder paa Disco-Øen, paa Basalt (Berggr.), Holstens- borg (V.)! Jensens Nunatak paa Frederikshaabs Indlandsis (Korn.)!
7, V.Gr.: Store Fladø (Ryd. Exped.)! Lyngmarken paa Disco, Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)!
Ø.Gr.: Cap Borlase Warren (С. et P.).
Obs. B.neodamense Itzigsohn (B. pseudotriquetrum v. cavifolium Schimp. Syn.) in Groenlandia nondum observatum est. Differt a praeced. foliis mol- lioribus, cucullato-concavis, breviter obtuse apiculatis, margine planis, nervo debili sub apice evanescente v. vix exserto, capsula breviore, crassiore, recto,
sporis minoribus, laevibus. (In Novaja Zemlia caespites Harpidio brevifolio intertextas format).
173. В. turbinatum (Hedw.) Schwägr., Br. Eur. IV, tab. 373; Berger. |. с. p.28; Lindb. 1. с. p.16; Mnium Hedw.
Sparsoml i V.Gr.: Hlordlek, Kuanit, frugtberende (Berggr.).
174. B. Schleicheri Schwägr., Br. Eur. IV, tab. 372; 2, lati- folium Schimp. Syn. ed.2, p.463; Mnium latifolium Schleich. ;
7 В. turbinatum var. latifolia Berggr. |. с. р. 28.
У. Gr.: Kun funden i det sydligste: Tasermiut, Frederiksdal (V.)! 0. бг.: Ikerasarsuk (V.)!
44. WEBERA (Hedw.) Schimp. (Pohlia Lindb.).
A. Pohlia Schimp. (Eupohlia Lindb.)
Folia angustiora; capsula longicollis, cernua v. subhorizontalis, peristomii interioris ciliis 0 v. brevissimis, membrana basilari angusta.
175. W. polymorpha (Hpp. et Hsch.) Br. Eur. IV, tab. 344; Berggr. |. с. р. 25; Pohlia polymorpha Hoppe et Hornsch., Lindb. 1. с. р. 18.
Раа muldrig Jord, sjelden. V.Gr.: Ilordlek (frugtberende) (Berggr.).
176. W. longicollis (Sw.) Hedw., Br. Eur. IV, tab. 346; Berggr. I. с. p.25; Hypnum longicolle W. et M., Fl. Dan. tab. 1424, 1; Pohlia longicollis Lindb. 1. с. р. 18.
Fugtig Jord i Klipperevner о. $. у. V.Gr.: Flere Steder ved Disco-Fjorden med Frugt (Berggr.)!
—- tite
373
Sydostbugten ved Christianshaab, Isortok og Ikertok-Fjordene (V.)! Kangarsuk (Korn.)! Holstensborg frugtb., Kobbefjord steril (W. og H.).! Tidligere funden af Wormskjold, men uden Angivelse af Voxested.
B. Webera Schimp. (Lamprophyllum Lindb.).
Folia latiora, laxius texta; capsula brevicollis, crassior, pendula у. inclinata, peristomii interioris membrana basilari latiore, ciliis instructa.
а, Monoicae.
177. У. nutans (Schreb.) Hedw., Br. Eur. IV, tab. 343; Berggr. |. c. p. 25; Hypnum nutans Schreb., Fl. Dan. tab. 1423, 2; Pohlia nutans Lindb. 1. с. р. 18. Valde variabilis; inter varie- tates maxime distinctas nominanda: |
В, sphagnetorum Schimp. Syn. ed. 2, р. 397, «gregaria, caule longissimo, tenuissimo; foliis remotis, angustis, pallidis; capsula alte pedicellata, abbreviata, pendula, molli, luteola» (Schimp. 1. c.).
Paa Klipper, i fuglig Jord, ved Bredden af Vandløb o.s.v.
I V. Gr. almindelig udbredt.
0. бг.: Sabines Ø (C.etP.), Kangek, Ikerasarsuk (V.)! о. fl. St. mellem 60°—63° (E.)!
т i Bængedynd mellem Sphagna; У. Gr. у. Disco- Bugten (Berggr.), Holstensborg nedenfor Prestefjeldet (К. R.)! Narsarsuk i Baals Revier (V.)!
178. W. cucullata (Schwägr.) Schimp., Br. Eur. IV, tab. 343; Berggr. l.c. p.25; Fl. Dan. tab. 2683; Bryum Schwägr., Pohlia (Bruch) Lindb. I. c. р. 18.
Paa fugtige Sleder, hvor Sneen sildigt smelter,
V.Gr.. Klaushavn frugtberende! о. fl. St. ved Disco-Bugten, steril (Berggr.), Sydostbugten ved Christianshaab, Ameralik, Baals Revier, Godthaab, Tasermiut, Frederiksdal frugtberende (V.)!
0. Gr.: Nenese, Ikerasarsuk, Ujaragsarsuk (V.). Rigeligt frugtbæ- rende Expl. men uden Voxesteds Angivelse (Bock) findes i bot. Haves Herbarium,
b. Polygamo-dioicae v. bisexuales.
179. W. eruda (Schreb.) Schimp., Br. Eur. IV, tab. 348; Berger. l.c. p.26; Fl. Dan. tab. 2682; Bryum Schreb., Pohlia
374
Lindb. I. c. p.18. — Variat bisexualis (archegoniis cum anthe- ridiis intermixtis) et dioica.
* lucida (Bryum lucidum James in Durand, Plantae Kaneanae p. 202) differt capsula saturate fusca, ovali (nec pyriformi) sine collo. Vix specifice distincta; species omnino in Groenlandia valde variabilis.
I Klipperevner.
V.Gr.: Smiths Sund (Hayes), Jakobshavn (В. Br.) о. fl. St. ved Disco-Bugten (Berggr.)! Sydostbugten ved Christianshaab, Ikertok-Fjord, Holstensborg (У.)! Kobbefjord (en robust Form) (W. og H.)! Kangarsuk 10/6 78, Tinesak (Korn.)! Tunugdliarfik, Tasermiut (V.)! (paa de fleste Steder frugtberende).
0. бг.: Lille Pendulum © (С. et P.), Ingitait, Kangerdluarak, Karra Akungnak, Nuk (E.)! Kangerdluluk (V.)!
* Proven (Kane).
180. W. Schimperi (C. Müll.) Schimp. Syn. ed. Il, p. 400; Berger. I. c. p.26; Fl. Dan. tab. 2862; Bryum С. Müll., В. ruti- lans Br. Eur. IV, tab. 350; Pohlia rutilans Lindb. 1. с. р. 18.
Paa fugtig, muldrig Klippegrund.
V.Gr.: Smiths Sund (Hayes), llordlek (Berggr.), Holstensborg, med Anlacomnium turgidum (У. og H.)! Sukkertoppen, steril (Berggr.)!
0. Сг.: Clavering- og Sabine-Gerne, steril (С. et P.), Ikerasarsuk frugtb. (V.)!
181. М. annotina (L.) Schwägr., Br. Eur. IV, tab. 352; Berger. |. с.р. 26; Mnium L., Bryum Hedw., Fl. Dan. tab. 2613,1; Pohlia Lindb. |. с. р. 17.
Paa fugtig Sandjord, oversvømmet Klippegrund (Basalt eller Gnejs) oftest steril.
V.Gr.: Lyngmarken ved Godhavn paa Basaltgrus (frugtbærende) 0. fl. St. ved Disco-Bugten (steril) paa Gnejs (Berggr.)! Præstefjeldet ved Holstensborg, Kobbefjord (W. og H.)!
0. Gr.: Sabine-Øen (С. et P.).
182. W. Ludwigii Br. Eur. IV, tab. 354; Berggr. |. с. р. 26; Bryum Ludwigii Fl. Dan. tab. 2863, 2.
319
В, gracilis Schimp. I. c. p.404; W. gracilis de Ntrs., «gra- cilis, ramulis numerosis, filiformibus; fol. minoribus, cauli arcte adpressis».
7, subcarnosa Berger. Muse. Spidsberg. р. 59, «caule elon- gato, carnoso, gracili, remotifolio; foliis lato ovatis, siccis cari- natis, incurvis, margine planis, nervo crasso, cellulis majoribus, bulbillis subnullis» (Berggr. I. c.).
Paa fugtig, oversvommet Sandjord, ved Fjeldbække og fugtig Jord i Klipperne indtil Snegrænsen, oftest steril,
V. Gr.: Kekertarsuak i Uperniviks Isstrom (Ryd. Exp.)! temmelig almindelig ved Disco-Bugten (Berggr.), Godthaab (Rink), Ameralik frugtb. (V.), Majorarisat, Kaersok, Sermilik (Korn.)!
0. Gr.: Ikerasarsuk (V.)!
BP, 9. бг.: Sabine-Gen (С. et P.).
7, i muldrig Jord ved Engelskmandens Havn paa Disco (Berggr.)! Jensens Nunatak ?5/7 78 (Korn.)!
О. Gr.: Nenese, Ikerasarsuk (V.)! sydl. Munding af Kangerd- luarak (E.)!
183. W. albicans (Wahlenb.) Schimp. Syn. ed. 2, р. 407; Mnium Wahlenb., Bryum Wahlenbergii Br. Eur. IV, tab. 354; Pohlia albicans Lindb. |. с. р. 17.
В, glacialis Schimp. Syn. ed.2, р. 407; «elata, tumescens, in caespites magnos, mollissimos, glauco-virides congesta; fol. latioribus, concavis, laxe imbricatis, siccis fuscescentibus; cap- sula majore, in pedunculo elongato basi inclinato» (Schimp. 1. с.).
Ved rindende Vand, oftest steril,
V.Gr.: Kangigdlek Kingua i Nua Fjord (Sylow)! Tasermiut (V.)!
О. Gr.: Nenese (V.)!
В. V.Gr.: Paa Basaligrund ved de varme Kilder paa Disco-Øen omkring Engelskmandens Havn og Lyngmarken (Berggr.), en varm Kilde ved Manermiut (Pfaff), Sukkertoppen (K. R.)! Tasermiut, Kuarak ved Frederiksdal (V.)!
8.Gr.: Øen Kekertak (V.), Nunatsuk N. for Prins Christians Sund (Sylow)! Ikerasarsuk (V.)!
Obs. W. carnea Schimp., cum dubio ad Jakobshavn indicata (В. Br. Fl. Disc.) teste cl. Berggr. in litt. certe e flora Groenlandiae eliminanda erit.
376
45. LEPTOBRYUM Schimp.
184. L. pyriforme (L.) Schimp. Syn. ed. 2, p.390; Berggr. l.c. p.25; Lindb. 1. с. р. 18; Bryum pyriforme Hedw., Br. Eur. IV, tab. 335; Fl. Dan. tab. 2380, 2.
Paa Sandgrund, afskrællet Jord med et tyndt Muldlag, især om- kring Kolonierne, ofte med Frugt.
V.Gr.: Umanak, Pakitsok (V.)! Jakobshavn (R. Br.), ikke sjelden omkring Disco-Bugten, i Selskab med Dicranella crispa og Webera nutans (Berggr.)! $. for Nagsugtok Fjord (Korn.)! en lille Se ved
Nordsiden af $. Stremfjord (Jensen)! Ikatok, Holstensborg (V.)! Kobbe- fjord (W. og A.)!
Fam. 5. Funarvaceae.
46. FUNARIA Schreb.
185. F. hygrometrica (L.) Hedw., Br. Eur. Ш, tab. 305; var. arctica Berggr. Musc. Spidsberg. р. 57 «pusilla (semipollicaris) ; foliis concavis, late ovatis, obtusis v. breviter cuspidatis, nervo sub apice evanido; fol. perigonialibus obsolete dentatis; pedun- culo brevi, crasso, capsula breviter cylindrica, truncata, sicca subhorizontali, peristomii dentibus brevioribus» (Berggr. |. с.).
Paa Gletschersand. |
У. Gr.: Sermermiut ved Jakobshavn, Sarpiusat, Overgange tif
Hovedformen ved gamle Eskimoboliger ved Sermermiut (Berggr.) ! Kingua i Nagsugtok Fjord (Korn. 25/7 79)!
Fam. 6. Splachnaceae.
47. SPLACHNUM L.
186. 8. Wormskjoldii Horn., Fl. Dan. tab. 1659; Br. Eur. Ml .tab4291; Berger. |. c. р. 25. аа, ор. 19,
Paa Muldjord med animalsk Gjodning, især i Nærheden af Kolo- nierne, almindelig rigeligt frugtbærende.
у. Gr. шей. 80°—64°: Smiths Sund (Hayes), Jakobshavn (В. Br.), Godhavn (Olrik, M. Smith)! Ritenbenk o.fl. St. omkring Disco-Bugten
377
(Berggr.)! Tasiusak (W. og H.)! Sukkertoppen frugtb. (K.R.)! Godt- haab (V.)!
92Gr.: Fr. Josephs Fjord (С. et P.).
187. S. уазешозит L., Br. Eur. Ill, tab. 294; Berggr. |. с. Peco Eımdb..1.c. p. 19; Fl. Dan. tab. 1413.
Paa Sandjord med animalsk Gjedning. nær beboede Steder.
V. Gr.: Smiths Sund (Hayes), Kangatsiak, Godhavn, Klaushavn (Berggr.), Tasiusak (W. og H.)!
Obs. 5. rubrum in Catalogo Gieseckii indicatum, a nemine postea in Groenlandia lectum est, quare ulterius quaerendum erit.
48. TETRAPLODON Br. et Sch.
188. Т. mnioides (L. fil.) Br. Eur. III, tab. 289; Berggr. ].c. р. 24; Splachnum mnioides L. fil.; Tetraplodon bryoides (Zoéga) findbs lc. р. 19.
Paa Tuer i sumpig Grund, oftest med animalsk Gjodning, al- mindelig udbredt i forskjellige Former i V. Gr. fra Upernivik til Syd- spidsen.
Q.Gr.: Nenese, Kangek mellem Anorilok og Puisortok (V.)! Cap Borlase Warren, steril (С. et P.), Umanak (E.)!
49. TAYLORIA Hook.
189. T. tenuis (Dicks.) Schimp. Syn. ed.2, p. 360; Lindb. |. с. р. 19; T. serrata var. tenuis Br. Eur. Ш, tab. 285. Angives fra Grønland af Schimper (lI. c¢.), hertil hører sandsyn-
ligvis T. serrala, anfort uden Angivelse af Voxested i R. Browns For- tegnelse over Groen]. Mosser (i Rink, Dan. Greenland).
50. DISSODON Arn. et Grerv.
190. D. Froelichianus (Hedw.) Arn. et Grev., Br. Eur. Ш, tab. 282; Berggr. |. с. р. 24; Fl. Dan. Suppl. tab. 43,2; Tayloria Froelichii Mitt., Lindb. I. c. р. 19.
I fugtig Jord, sjelden.
У. Gr.: Klaushavn frugtbærende (!), et Sted ved Aulatsivik-Fjorden (steril) (Berggr.).
378
191. D. splachnoides (Thunb.) Arn. et Grev., Br. Eur. Ш, tab. 283; Berggr. l.c. p.24; Weisia Schwagr., Eremodon Brid., Tayloria lingulata (Dicks.) Lindb. 1. с. р. 19.
У. Gr.: Kun funden i en udtørret Bæk ved Godhavn frugtberende (Berggr.)!
51. OEDIPODIUM Schwägr.
192. Oe. Griffithianum (Dicks.) Schwägr., Br. Eur. Ш, tab. 280; Berggr. l.c. р. 24; Fl. Dan. tab. 2994, 1; Lindb. I. c. р. 19.
У. Gr.: I muldrige Klippehuler ved Sukkertoppen, steril (Berggr.).
Fam. 7. Pothaceae Schimp.
52. ENCALYPTA Schreb. a. Peristomium simplex.
193. Е. ciliata Hedw., Br. Eur. Ш, tab. 200; Berggr. |. с. p.24; Fl. Dan. tab. 1001,2 et 1416,2; Leersia laciniata Lindb. |
У. Gr.: Sjelden: Godhavn (paa Basalt) frugtb. (Berggr.), Sydost- bugten ved Christianshaab (V.)! Holstensborg (Korn.)!
194. E. rhabdocarpa Schwägr., Br. Eur. Ill, tab. 204; Berggr. |. с. р. 24; Fl. Dan. tab. 2127; Leersia rhabdocarpa Lindb. 1. с. р. 20.
Paa muldrig, ter Kllppegrund og i Kløfter.
У. бг.: Temmelig almindelig især paa Basalt, ofte frugtbærende. Upernivik, Sarkak, Pakitsok, Disco-Øen (V.)! Ritenbenk, Kekertak о. il. St. omkring Disco-Bugten (Berggr.), Nagsugtok-Fjord, Holstensborg (Korn.)! Sarfanguak (W. og H.)! Maligiak-Kingua (Jensen)! Isortok og Ikertok Fjord, Baals Revier (V.)! Fiskernæs (Когп.)! Tunugdliarflk, Tasermiut, Frederiksdal (V.)!
0. Gr.: Clavering-Gen (С. et P.).
379
b. Peristomium duplex.
195. Е. procera Bruch, Br. Eur. Ш, tab. 205; Leersia Lindb. 1, с. р. 19.
6.Gr.: Сахегте-Оеп, hvor den danner sterile Tuer (С. et P.)
53. TORTULA Hedw. (Barbula Brid., Schimp.). A. Aloidella Schimp.
Plantae humiles, gregariae, annuae, foliis rigidis, alis inflexis, costa apicem versus incrassata, filis articulatis obteeta, basi vaginante tenui; peristomii dentibus semel у. bis convolutis, siccis invicem remotis, incurvis. Sporae majusculae.
196. T. brevirostris Schimp. Syn. ed. 2, p. 186; Br. Eur. Il, tab. 138; С. Müll. Syn., Hartm. Skand. Fl. (non Hook. et Grev.); Barbula Ängstr., Fl. Dan. Suppl. tab. 115, I; minima, bisexualis, gemmiformis; folia infer. rotundata, super. oblonga, obtusa, adpressa; peristomii dentes semel convoluti.
у. Gr.: I stundum oversvømmet Gletschersand nær Indlandsisen i Aulatsivik-Fjorden og ved Sarpiusat, frugtbærende (Berggr.)!
Obs. T. brevirostris Hook. et Grev., (Barbula rigida Schultz, Br. et Sch. 1. с. tab. 137 valde affinis, differt inflorescentia dioica, foliis magis patulis, peristomii dentibus bis convolutis (ef. Schimp. Syn. 1. c.j! Haec in Groen- landia nondum observata est.
B. Tortula Schimp.
Plantae caespitosae, saepius elatae, dichotome ramosae; peristomii membrana basilari brevi, dentibus longis, arcte convolutis. Sporae parvulae v. minimae.
? 1. fallax Hedw., Barbula fallax Br. Eur. II, tab. 147; Lindb. iG. р: 22.
Angives fra Jakobshavn (В. Br. Fl. Disc.), men ikke iagttaget af Andre i Grønland. Er derfor tvivlsom, og maa eftersoges.
197. T. rigidula (Dicks.), Barbula rigidula Schimp. Syn. ed. 2, р. 206; Lindb. I. c. p.22; Trichostomum rigidulum Sm., ‚Br. Eur. И, tab. 176; Berggr. |. с. р. 20.
Paa hensmuldret Basall og Gnejs. У. Gr.: Ritenbenk, Godhavn, Sukkertoppen (Berggr.)! 29.
580
198. Т. tortuosa (L.) Ehrh., Berggr. |. с. р. 20; Bryum tor- tuosum L., Fl. Dan. tab. 880, 1; Barbula Web. et M., Br. Eur. li, tab. 151; Mollia tortuosa Lindb. 1. с. p.21.
У. Gr.: Sjelden. Paa hensmuldrede Gnejsklipper i Aulatsivik- Fjorden, Klippevægge ved Klaushavn (Berggr.), Ukivisakak, steril (V.)! Itivnck, Sarfanguak (W. og H.)!
199. .. fragilis (Wils.), Berger. I. c. р. 21; Hartm. 1. c. p. 61; Barbula fragilis Wils., Br. Eur. VI, tab. 639; Mollia fra- gilis Lindb. l.c. p.22. — Folia rigida, fragilia, nitida; flores & discoidei, antheridia plura et majora quam in congene- ribus.
Paa af og lil oversvømmede Klipper (Gnejs og Basalt), spredt og ikke hyppig i V. Gr., frugtbærende p. fl. St. omkring Disco-Bugten og Aulalsivik-Fjorden (Berggr.)! Ikerlok Fjord (V.)! Sukkertoppen paa Muslinglag nær Havel (Berggr.).
С. Syntrichia (Brid.). Plantae robustae. Peristomii membrana basilaris in tubum longe producta, spiraliter tesselata, integra, raro pertusa v. cribrosa. Sporae parvulae.
200. T. mucronifolia Schwägr., Berggr. 1. c. p.21; Tortula subulata var. mucronifolia Lindb. l.c. p.20; Barbula mucroni- folia Br. Eur. Il, tab. 162; Fl. Dan. Suppl. tab. 115, 2.
I muldrige Klipperidser, frugtb., men oflest i ringe Mængde.
У. Gr.: Jakobshavn, Kuanit, Lyngmarken ved Godhavn, Aulatsivik- Fjorden (Berggr.)! Sarkarigsok 1878 (Korn.)! Sarfanguak (W. og H.)!
Obs. Differt ab affini 7. subulata Hedw., quae in Groenlandia vix occurrit, foliis laevibus, laxius textis, parce chlorophyllosis, longius mucronatis, mar- gine recurvo, peristomii tubo saepius pertuso, dentibus dimidio fere breviori-
bus. Ша quidem indicatur in catalogo Gieseckii, sed a nemine postea inventa; indicatio Gieseckii igitur forsan ad T. mucronifoliam referri debet.
201. Т. norvegica Wahlenb., Berggr. l.c. p. 21; Lindb. |. с. р. 20; Barbula aciphylla Br. Eur. И, tab. 165. — Folia acumi-
nata, pilo rufescente obsolete serrulato terminata, ceterum T. rurali affinis.
|
381
Paa Basaltgrund. У. Gr.: Kuanit (К. В.)! og Engelskmandens Havn paa Disco-Gen, frugthbærende (Berggr.)! Ukivisakak, steril (V.)! Kobbefjord (W. og H.)!
202. T. ruralis (L.) Ehrh., Berggr. 1. с. р. 21; Lindb. 1. с. р. 20; Fl. Dan. tab. 2495, 2; Barbula Br. Eur. II, tab. 166.
Paa Muldjord, fugtige Fjeldvegge, især omkring Kolonierne, rige- ligt frugtbærende, især paa Basalt.
V.Gr.: Almindelig udbredt fra Smiths Sund (Hayes) til de syd- ligste Kolonier.
0. Gr.: Shannon-Gen (C.et P.), Karra Akungnak (E.)!
54. DESMATODON Brid. a. Capsula erecta.
203. D. latifolius (Hedw.) Br. Eur. II, tab. 129—30; Berggr. l.c. p.20; Dieranum latifolium Hedw., Fl. Dan. tab. 2065; Tri- chostomum Schwägr., Tortula latifolia Lindb. |. с. р. 20.
В, glacialis (Funk) Schimp. Syn. ed. 2, р. 185, «elatior et gracilior, foliis mollioribus, costa sub apice evanida» (Schimp. ВС.)
Paa tor, muldrig Klippegrund (Gnejs og Basall), paa Sandjord 9. S. v., almindelig med Frugt.
V.Gr.: Ikke sjelden. Upernivik, Umanak, Sarkak (V.)! Ritenbenk, Kekertak о. fl. St. ved Disco-Fjorden (Berggr.)! Christianshaab, Ikertok, Holstensborg (V.), Kobbefjord (W. og H.)! Frederikshaab (K. R.)! Ame- ralik, Lichtenau (V.)!
0. бг.: Umanak (E.)! Ujaragsarsuk, Ikerasarsuk (V.)!
В, Nordlek, Klaushavn, steril (Berggr.).
0. Сг.: Nenese (V.)!
204. D. systylius Br. Eur. И, tab. 131; Berggr. |. с. р. 20; Tortula systylia Lindb. 1. с. р. 20; operculum columellae adnatum cum eademque deciduum.
Paa lignende Voxesleder som foregaaende, men sjeldnere.
V.Gr.: Kuanit paa Disco-den ner Godhavn, Пог@ек (Berggr.) ! Tunugdliarfik (V.)!
382
b. Capsula cernua.
205. D, leucostomus (В. Br.) Berggr. Musc. Spidsberg. р. 46; Barbula leucostoma В. Br., С. Müll. 1. с. p.73; Desmatodon obliquus Br. Eur. II, tab. 136 (?); D. obliquus В et 7, Lindb. Spidsb. Mosser р. 553. — Folia erecta, imbricato- adpressa, concava, margine revoluta, obtusa v. breviter apiculata, nervo excurrente v. prope apicem dissoluto, capsula brevior et peri- stomium brevius.
Sjelden.
V.Gr.: Umanak (V.)!
0. Gr.: Sabine-®en(?) steril (С. et P.).
206. D. cernuus Br. Eur. Il, tab. 134; Schimp. Syn. ed. 2, р. 186; Didymodon latifolius Wahlenb. Fl. lapp. tab. 20; D. leu- costomus Berggr. |. с. p.20 (non В. Вг.). — Folia patentia, margine plana, costa excurrente rufo-mucronata, capsula in pedunculo rubello cernua, turgide ovata, sporis maximis, verru- cosis.
V.Gr.: Paa en fugtig Klippeveg i Aulatsivik-Fjorden (Berggr.)!
207. D. Laureri (Schultz) Br. Eur. II, tab. 135; Berggr. I. с. p. 20; Trichostomum Laureri Schultz; Desmatodon nitens Liebm. in Fl. Dan. Suppl. tab. 50; Tortula Laureri Lindb. 1. с. р. 20. — Capsula elliptica in pedunculo arcuate, dentibus peristomii lon- gissimis, purpureis, tortis; sporis maximis, verrucosis.
Sjelden.
V,Gr.: Umanak (V.)! Disco ved Kuanit (Berggr.)!
0. Gr.: Fr. Josephs Fjord (med Encalypta rhabdocarpa), Shannon- Øen (?) (С. et P.).
55. POTTIA Ehrh.
208. P.Heimii (Fürnr.) Br. Eur. И, tab. 124; Gymnostomum Hedw. Fl. Dan. tab. 2304, I, var. arctica Lindb. Spidsberg. Moss. р. 551; Berggr. Musc. Spidsberg. р. 42; «heteroica, fusco- ferruginea, innovationibus gracilibus, subjulaceis, foliis imbri-
383
cato-adpressis, ovato-ellipticis, obtusis (v. obtusissimis), con- cavis, superne subcucullatis, indistinete serrulatis; capsula bre- viter pedunculata, erecta v. lenissime obliqua, ovato-cylindrica, operculo conico, annulo subduplici, margini capsulae arcte adhaerente» (Lindb. 1. с.).
Paa Muldjord ner Stranden, fugtigt Gletscherler 0.s.v., frugt-
bærende. V.Gr.: Umanak, Pakilsok (V.)! Пог@ек, Sarpiusat о. fl. St. i Aulatsivik-Fjorden (Berggr.)! Ivigtut (Schiødte) !
Obs. In speciminibus Groenlandieis, observante cl. Berggren I. с. p. 18, foliorum apex minus obtusa quam in specim. Spidsbergensibus est.
209. P. latifolia (Schwägr.) С. Müll., Berggr. 1. с. р. 18; Anacalypta latifolia N. E., Br. Eur. Il, tab. 128; Fl. Dan. tab. 2860, 1; Tortula bullata Lindb. 1. c. p. 21.
Paa Jord mellem Klipperne.
V.Gr.: Disco (var. pilifera N. Е. et Hsch.) (V.)! Lyngmarken ved Godhavn paa Basalt (Berggr.).
56. DIDYMODON Hedw.
210. D. rubellus (Roth) Br. Eur. II, tab. 185; Berggr. 1. с. р. 19; Weisia curvirostris Brid., Fl. Dan. tab. 2498; Barbula rubella Mitt., Lindb. 1. с. р. 22.
В, dentata Schimp: Syn. ed. 2, р. 160; «Па nlivaceo- viridia, longiora et latiora, apice dentibus paucis fuscescentibus instructa, margine minus distincte papillosa; capsula longe cylindracea, peristomii dentibus subintegris, pallidis» (Schimp. ej).
Paa Jord og i Klipperidser, ойе med Frugt.
V.Gr.: Upernivik (V.\! fl. St. ved Disco-Bugten, dog ikke i Mængde, ved Kuanit og Jakobshavn en grov, steril Form (Berggr.)! Ikertok, Tunugdliarfik, Kangek ved Tasermiut (V.)!
В, 9. бг.: Clavering-Ø (С. et P.).
211. №. cylindrieus (Bruch) Br. Eur. И, tab. 187; Weisia Bruch, Trichostomum С. Müll. Syn. I, p.586, Habitus fere
384
Tortulae tortuosae diminutae, capsula anguste cylindracea, pe- dunculo suo Ух crassior (Schimp. Syn. ed. 2, р. 165).
Paa oversvømmet Sandgrund, sjelden. У. Gr.: Godhavn, sparsomt (Berggr.).
212. D. rufus Lorenz Moosstud., Rabenh. Bryoth. Nr. 621; Schimp. Syn. ed. 2, р. 168; Berggr. |. с. p.19. Habitus Bar- bulae recurvifoliae, teste Schimp. 1. с., qui ad Barbulae genus eum forsan pertinere suspicatur. (Fructus ignotus).
У. Gr.: Paa Gletschersand ved Sarpiusat (Berggr.)! Vajgattel (V.)!
Fam. 8. Ceratodonteue. 57. DISTICHIUM Br. et Sch.
213. D. capillaceum (L.) Br. Eur. II, tab. 193; Berggr. I. с. р. 19; Bryum montanum All, Fl. Dan. tab. 1000, 1; Swartzia montana Lindb. 1. с. р. 26.
Var. brevifolia Schimp. «minus, compacte caespitosum, foliis brevioribus, suberectis; capsula breviore, elliptica» (Schimp. Syn, ed. 2, р. 147].
I Klipperidser, fra Havkysten indtil Hojfjeldene temmelig almindelig og almindelig fruglberende i V.Gr. (V., Berggr.)!
0. бг.: Claverings Ø, Cap Borlase Warren, Fr. Josephs Fjord (С. et P.).
Var. | den inderste Del af Bjornesundet (Korn.) !
214. D. inclinatum (Hedw.) Br. Eur. II, tab. 194; Berggr. l.c.p. 19; Fl. Dan. tab. 2687, 2; Swartzia inclinata Hedw., Lindb. 1... PB. 26.
В, brevifolium Berggr. |. с. p. 45. Caulis tenuissimus; folia brevia, in partem vaginalem apice brevi canaliculato terminatam fere reducta, cellulae folii brevissimae.
Fugtige Steder i Gletscherler, ved Vandleb, sjeldnere paa hen- smuldret stærkt kvartsholdig Gnejs, ofte frugtberende.
ah ale
389
V.Gr.: Sarpiusat, Tasiusak, Lerbugten ved Klaushavn (Berggr.)! Kekertak (V.), tidligere funden af Wormskjold, men uden Angivelse af Voxested.
Я У. Gr.: Nakajanga Umivil ved den sydlige Arm af $. Strøm- fjord (Jensen)!
58. LEPTOTRICHUM Hampe.
215. L. flexieaule (Schwägr.) Hampe i Linnaea 1847, р. 74; Berggr. |. с. р. 19; Fl. Dan. tab. 2688, 2; Cynodontium Schwägr., Trichostomum Br. Eur. И, tab. 180; Ditrichum Lindb. 1. с. p. 26.
Paa Ler- og Sandgrund, fugtige Klipper.
V. Gr.: Temmelig sjelden påa Gnejsformationen, steril; Pakitsok Fjord ved Jakobshavn, Godhavn, Sarpiusat, Tasiusak (Berggr.)!
9. Gr.: Shannon-Øen (С. et P.).
216. L. glaucescens (Hedw.) Hampe 1. с., Berger. |. с. p. 20; Trichostomum Hedw., Br. Eur. II, tab. 184; Saelania caesia Bindb:l.c. p.28.
Paa fugtig Muldjord i Klipperidser, sjelden og steril. У. бг.: Godhavn, Klaushavn, flordlek (Berggr.)!
59. CERATODON Brid.
217. €. purpureus (L.) Brid., Br. Eur. II, tab. 189—90; Berger. 1. с. р. 19; Fi. Dan. tab. 2996, 1; Lindb. l.c. р. 27.
У. бг.: Overall almindelig, især paa Muldjord, fra Kysterne til Grænsen for Mosvegetationen paa Bjergene, ofte rigeligt frugtbærende, var, i forskjellige Former.
0. Gr.: Nenese (V.)! Umanak (E.)!
Obs. Forma notabilis, foliis elongatis, angustis et acutis, margine revo- lutis, lecta est (sterilis) ad Kaumanit ($. H.)!
386
Fam. 9. Seligervaceae.
60. BLINDIA Br. Eur.
218. В. acuta (Dicks.) Br. Eur. II, tab. 114: Berggr. 1. с. р. 18; Lindb. I. с. р. 25; Weisia acuta Hedw., Fl. Dan. tab. 1660, 1.
Paa fugtige Klipper, ved Bredden af Vand, hist og her, men ikke i Mangde. )
у. Gr.: Upernivik, frugtberende (V.)! omkring Disco - Bugten, steril, Sukkertoppen, frugtbærende (Berggr.); S. Kangerdluarsuk (W. og H.)! Sagdlevik i Ilua Fjord (V.)!
0. Gr.: Ikerasarsuk (V.)!
Fam. 10. Dieranaceae. 61. CAMPYLOPUS Brid. 219. €. Schimperi Milde, Schimp. Syn. ed. 2, p.107; С. densus Schimp. mscr. У. Gr.: Paa tørre Jordvolde ved Ritenbenk, Пог@ек og Klaushavn, steril (Berggr.)!
Obs. Secundum el. Berggren |. с. p.18 specimina Groenlandica hujus speciei nec in Scandinavia, nec in insulis Spidsbergensibus hucusque obser- vatae cum stirpe in Alpibus Europae australis deseripta convenit foliis apice tridentatis, sed differt fol. brevioribus, apice magis involutis, quae differentia vero vix ad speciem propriam constituendam suffieit.
62. DICRANUM Hedw. (excl. sp.). a. Monoica.
* Fulvella.
Humilia, pedunculo brevi, capsula suberecta dentibus peristomii tenuissimis, hygroscopicis.
220. D. hyperboreum (Gunn.) Sm., C. Müll. Syn. I, p. 372; Berggr. |. c. р. 16; Arctoa hyperborea Br. Eur. I, tab. 87. Robu- stius quam D. fulvellum, fragile; folia patentia, siccitate incurva, e basi lanceolato subulata, apice integerrima; capsula sicca sul-
387
cato-striata, peristomii dentes latiores quam in D. fulv., in sicco erecti, apice conniventes.
Torre Klipper, med sparsom Vegetation, ofle mellem buskaglige Laver, sædvanlig frugtbærende, ikke sjelden og funden indlil den øvre Vegelationsgrense paa Bjergene,
V.Gr.: Ritenbenk, Kekertak, Ilordlek, Jakobshavn, Disco, Aulat- sivik-Fjord (Berggr.)! Maneetsok, Itivnek, Sarfanguak (W. og H.)! Hol- stensborg (V.)!
Obs. In speciminibus Groenlandicis capsula longior, pedunculus longior et planta tota gracilior quam Norvegica (Berggr.).
2221. D. fulvellum (Dicks.) Sm., Arctoa fulvella Br. Eur. I, tab. 86; D. Morchianum Fl. Dan. tab. 2002. Folia falcato-secunda, longissime rufo-aristata, apice obsolete denticulata, capsula estriala, peristomii dentes sicci radiatim divergentes.
Teste Schimper (Syn. ed. 2, p. 79) haec species occurrit in Groenlandia, ubi vero Berggren eandem adesse dubitat. Ulterius igitur quaerenda.
** Falcata.
Robustiora, pedunculo longius exserto, tenui, capsula strumifera, subcernua, peristomii dentes firmiores.
222. D. Blytti Br. Eur. I, tab. 63; Berggr. 1. с. p.16; D. Schisti (Gunn.) Lindb. I. c. p.24; Fl. Dan. tab. 538, 2 (?); dense et molliter caespitosum, fusco-viride, folia e basi erecta sub- secunda v. multifariam patentia; capsula longe pedunculata, obliqua, cernua, estriata, peristomii dentibus siccitate inflexis.
В, major С. Jens. п. var., robustum, parce ramosum, foliis brevioribus et rigidioribus, cauli adpressis.
Paa fuglige Klipper, stundom oversvømmet Jord о. $. у. indtil Hojfjeldene, stundom rigeligt frugtberende, men oftest steril.
У. Gr.: Upernivik (V.)! Nugsuak-Halvoen, temmelig almindelig om- kring Disco-Bugten, Г. Ex. llordlek, Godhavn, Klaushavn og Aulalsivik- Fjorden (Berggr.)! Sydostbugten ved Christianshaab (V.)! Sukkertoppen (Berggr.), Baals Revier (V.)!
9. Сг.: Nuk (E.)! Nenese (V.)!
В, У. Gr:: Kobbefjord (W. og H.)!
388
223. D. Starkei Web. et Mohr, Br. Eur. I, tab. 64; Lindb. l.c. p.24; viride, caespitosum; folia irregulariter falcata; cap- sula oblongo-cylindrica, arcuata, obsolete striata.
Fuglige Steder, sjelden.
0. бг.: Ikerasarsuk (V.)!
Obs. Indicatur a James (PI. Капеапае Nr. 129—30) «0. affine falcato» ad Fiskefjord lecta. Utrum ad hane an ad praeced. speciem referri debeat, dubium videtur.
224. D. areticum Schimp. Suppl. Br. Eur., Dieranum tab. 3; Syn. ed.2, p.93; Berggr. l.c. p.17; D. molle (Wils.), Lindb. |. с. p.24; D. glaciale Berggr. Lunds Univ. Tidsskr. 1865; D. Starkii 2, molle Wils. — «Folia erecto-patentia, rarius sub- secunda, valde concava et in subulam canaliculatam producta, costa tenui sub apice evanida, cellulis basilaribus alaribus ma- jusculis, quadratis, гей aurantiaco inclusis; capsula longe pedun- culata, oblongo-cylindrica, curvata, substriata» (Schimp. 1. е.).
В, compactum С. Jens. п. var., dense caespitosum, foliis confertis, rigidioribus et adpressis.
I Udkanten af Moser, mellem Stene, oftest steril,
у. Gr.: Almindelig omkring Disco-Bugten (Berggr.)! Tasiusak, Sukkertoppen (W..og Н.)! Ukivisakak, Narsak (V.)! Marrak, Ilivertalik (Korn.)! Holstensborg, lille Malene ved Godthaab, Frederikshaab (K. R.)! Sagdlevik (Sylow)! Tasermiut, Nanortalik (V.)!
O.Gr.: L. Pendulum, Hvalros-Øen, Sabines ©, Fr. Josephs. Fjord, steril (С. et P.), sydl. Munding af Kangerdluarak, Nuk (E.)! Frugt- bærende Expl. samlede i Gronl. uden Angivelse af Voxested (Bock)!
В, У. Gr.: Kobbefjord (W. og H.)!
Obs. Forsan hue referri debet «D. affine Starkei» ad Fiskefjord lectum (Kane).
b. Dioica. *** ()rthocarpa.
Capsula erecta, elongata, collo brevi, regulari.
225. D. longifolium Ehrh. Exs., Hedw. Stirp. crypt. 3, tab. 9; Br. Eur. I, tab. 71; Berggr. |. с. р. 17; Fl. Dan. tab. 2492, 2. —
389
Folia falcato-secunda, elongata, longe subulata, apice serrata, nervo latissimo.
В, strictiforme С. Jens. п. var., dense caespitosum; foliis suberectis, rigidis, brevioribus minusque serratis.
V.Gr.: Sjelden. Sukkertoppen (Berggr.), Ukivisakak (V.)!
В, Specimen e Groenlandia sine loco speciali adest in herb. hort. Haun.
226. D. albicans Br. Eur. I, tab. 73; Hartm. Skand. Fl. ed. 9, р. 68; D. enerve Thed., Lindb. l.c. p.23. — Folia fusco- у. luteo-viridia, in sicco albicantia, fragilia, strieta v. leviter sub- secundo-patula, e basi brevissima dilatata lanceolato-subulata, integerrima, nervo latissimo, totam subulam occupante.
У. бг.: Sjelden. Ameralik (med Jungermannia minuta) steril (V.)!
*%** Scoparia. Capsula cernua v. incurva. Folia plana (non transverse undulata). 227. D. elongatum Schwägr., Br. Eur. 1, tab. 76; Berger. l.c. p. 17. — Luteo-viride, caulibus elongatis, densissime cae- spitosis et tomento ferrugineo contextis; foliis subulatis, inte- gerrimis, erectis v. secundo-patentibus, nervo tenui excurrente; capsula cernua v. subrecta, sicca sulcata.
В, orthocarpum Br. Eur. I, р. 35, gracilius, foliis brevioribus, capsula minore, recta, subeylindrica (D. Sphagni Wahlenb. Fl. Lapp.; D. groenlandicum Brid. teste C. Müll.).
7, latifolium Berggr. Musc. groenl. exs.
0, longifolium С. Jens. п. var., foliis longioribus, magis strictis et fragilibus, costà longius protracta instructis, apice parce dentatis.
=, robustum С. Jens. п. var., omnibus partibus majus, foliis
longis, apice longe subulatis.
Paa fugtig Klippegrund indlil den øvre Grænse for Vegetationen. V. Gr.: Prøven (Kane), Store Fladø (Ryd. Exp.)! almindelig omkring
390
Disco-Buglen, ойе med Frugt (Berggr.). Ilivertalik, Alangua (Korn.)! Isortok (W. og H.)! Ikertok Fjord, Ameralik (V.)!
0. Gr.: Sydl. Munding af Kangerdluarak (E.)!
В, Grønland (Raben)!
у, У. Gr.: Klaushavn (Berggr.)! Sarkak ved Ritenbenk (V.)! Hol- stensborg (Korn.)!
д, V.Gr.: Marrak 1879 (Korn.)!
=, У. бг.: Maneetsok (W. og H.)!
Obs. С. Müller (Syn. 1, р. 366) D. groenlandicum Brid. cum D. elon- gato var. orthocarpo identicum declaravit. Nuperius Limprecht (Kryptog. Fl. v. Deutschl. u. d. Schw.) plantam Bridelii ut speeifice distinctam restituit, sub qua D. labradorieum С. Müll. et cum dubio D. tenninerve ut synonyma referenda essent. In descriptione hujus speciei monet, eandem a D. elongato differre foliis brevioribus sed latioribus, non secundis, lineari-lanceolatis, apice solo tubulosis, obtusiusculis, integerrimis, nervo tenuiore, vix 1/10 folii latitudine, sub apice evanido, capsula parva, erecta, subeylindrica, dorso leviter curvata, leviter striata. D. elongatum v. latifolium Berggr. forsan huc referri debet.
228. D. fuscescens Turn. Muse. hib. р. 60, t. 5, f. 1, Schimp. Syn: ed. 2,,p- 89 (ex p.);: Berger. 1. ©. р. 17. (ex: р.) Eine Musc. Scand. p.23; Limpr. Krypt. Fl. p. 359 (1887); D. con- gestum Br. Eur. I, t.77; D. Kinlayanum Schimp. Мзсг. Forma praecipue compacta est:
B, tenellum C. Jens. n. var., humile, plus minusve com- pacte caespitosum, caule tenui, valde ramoso; foliis erecto- patentibus v. subsecundis, brevioribus et angustioribus, subula plus minus dentata.
Paa tør Jord og Klippegrund.
У. Gr.: Almindelig udbredt.
0. Gr.: Nenese, Umanak, Karra Akungnak, sydl. Munding af Kangerdluarak (E.)!
В, У. бг.: Holstensborg 1879 (Korn.)! Præstefjeldet, Sarfanguak, Kobbefjord (W. og H.)! Godthaab (Rink)!
Obs. Specimina Groenlandica D. fuscescentis vulgo foliis brevioribus instructa sunt quam Europaea, et cum saepius caespites compactos forment, folia adhuc breviora apparent et praeterea (exterioribus caespitum exceptis, minus dentata, immo saepe integerrima. Ad hanc speciem cl. Lindberg, secundum specimina originalia, refert D. labradoricum С. Müll.
391
229. D. congestum Brid. Sp. Muse. I, р. 176; Lindb. Musc. Scand. p.24; Braithw. Brit. Moss-Fl. p. 152, t. 22, f.e; Limpr. Krypt. Fl. p.357; D.fuscescens autt. p. p. Differt a D. fusce- scente foliis fere semper unilateraliter curvatis, aut integerrimis aut superne magis minusve dentatis, nunquam argute et dense serratis, nervo tenuiore, с. l/6—1/; maximae latitudinis folii (in D. fusc. 25—15) apicem attingente у. subexserto, cellulis basi- laribus elongatis, porosis, superne irregulariter rectangularibus (oblique quadrangulis у. trigonis immixtis). Caespites propter tomentum minus copiosum laxiores.
В, fleaicaule (Brid.) Br. Eur. I, p.777, Lindb. 1. с. р. 24; D. flexicaule Brid. Br. univ. I, р. 421; D. fuscescens var. flexi- caule Wils. Bryol. brit. p. 77; D. flexicaule Fl. Dan. tab. 1533, f. 2. Саше elongato, tenui, flexuoso, tomento parco, foliis longioribus, brevioribus magisque unilateraliter curvatis, evi- dentius dentatis, nervo vix excurrente, dorso magis minusve dentato.
V.Gr.: Store Flado (Ryd. Exp.)! Christianshaab, Sarfanguak, $. Kangerdluarsuk , Prestefjeldet ved Hotstensborg (W. og H.)! Isortok Fjord (Когп.)! Øen Umanak N. for Kangamiul, Pingo Fjeld i Ikertok Fjord (Jensen)! Kobbefjord (W. og H.)! Baals Revier, Tasermiut Fjord (V.)!
9. Gr.: Sydl. Munding af Kangerdluarak (E.)!
В, У. Gr.: Ritenbenk (Berggr.), Tunugdliarfik Fjord (V.)!
230. D. brevifolium Lindb. Musc. scand. p. 24; D. conge- stum v. cirrhatum Schimp. Coroll., D. fuscescens v. cirrhatum Schimp. Syn. ed. 1, p.88; D. Mühlenbeckii Berggr. 1. c., var. alpinum Jur. Laubm. fl. p.47. «Ab affini D. Mühlenbeckii di- stinguitur foliis magis confertis, brevioribus et latioribus, apicem versus Carinatis, hic illic geminato-serratis, nervo non excur- rente, dorso dense serrato, seta breviore, theca breviore, apice curvato, peristomio pallidius purpureo, postice vix trabeculato, dentibus ad medium fissis, cruribus angustioribus.» Lindb. ve.
392
V.Gr.: Store Flado (Ryd. Exp.)! Ritenbenk, Godhavn (Berggr.), Christianshaab, Sarfanguak, Holstensborg, Kobbefjord (W. og H.)! Ш- vertalik (Korn) uden Voxested (Bock)!
Obs. Specimina quaedam e Groenlandia non exacte descriptioni Lind- bergii respondent, partim D. Mühlenbeckii, partim D. neglecto proxime affinia, quae posterior, characteribus inter D. scoparium et D. Mühlenbeckii fere inter- media, probabiliter in Groenlandia occurrit, cum in ins. Spidsberg. adsit (Berggr.). Г
231. D. scoparium (L.) Hedw., Br. Eur. I, tab. 74—75; Berggr. l.c. р. 17; Bryum scoparium L., Fl. Dan. tab. 824, 1. Variis formis quoad foliorum longitudinem et formam etc. oceurrit in Groenlandia, inter quas nominanda:
A, orthophyllum Schimp. Syn. ed.2, p.92; folia erecta v. > subsecunda, stricta.
Paa fuglige Steder i Fjeldegnene hist og her.
V.Gr.: Upernivik, Pakitsok (V.)! almind. omkring Disco-Bugten, Sukkertoppen (Berggr.)! Holstensborg, Kobbefjord (W. og H.)! Godthaab (Rink), Ekaluit 1878 (Korn.)! Frederikshaab (К. R.)!
9. Сг.: Umanak (E.)!
В, У. бг.: Fiskefjord (Kane), Kaersok, Sermilik (Korn.)!
eeeee раша, Capsula cernua у. ineurva. Folia transverse rugoso-undulata. 232. D. palustre Brid., Br. Eur. I, tab. 79; Berggr. |. с. p. 18. Folia in apice caulis magis minusve falcata, inferiora patula, nervo sub apice evanescentia, dorso non dentata, cellulis apicem folii versus elongatis. In speriminibus groenlandicis folia apicem versus rarissime undulata observantur.
В, juniperifolium (Sendtn.) Schimp. Syn. ed. 2, p.94 «folia breviora, late lanceolata, rigidula». Folia in speciminibus groen- landicis saepius integerrima.
I Moser, ofle med Aulacomnium palustre.
\. бг.: Maneetsok, Christianshaab, Holstensborg, Sukkertoppen, Kobbefjord (W. og H.)! Sermilik Fjord ($. H.)!
0. Gr.: Nenese (E.)!
393
В, V.Gr.: Store Flado (Ryd. Exp.)! Jakobshavn, Aulatsivik- Fjord (Berggr.), Sermilik (Korn.)! Christianshaab, Holstensborg, Naldluarsuk W. og H.)! Pingo Fjeld i Ikertok Fjord (Jensen)!
J s
233. №. Schraderi Web. et Mohr; Br. Eur. I, tab. 80; Berggr. |. с. р. 18; Fl. Dan. tab. 2997; D. Bergeri Bland., С. Müll. Syn. I, р. 257; Lindb. 1. с. р. 24.
Moser.
V.Gr.: Expl., fundne af Raben, uden Angivelse af Voxested, findes i bot. Haves Herbarium; Godhavn, med Caloscopium nigritum, Sphagna etc. (Berggr.).
63. DICRANELLA Schimp. a. Flores monoici.
234. D. erispa Schimp. Syn. ed. 2, р. 70; Berggr. 1. с. р. 16; Lindb. 1. с. р. 26; Dicranum crispum (Ehrh.) Br. Eur. I, tab. 54; Fl. Dan. tab. 2492, 1. Tenella; folia e basi late vaginante su- bulata, flexuoso-patula, siccitate crispa. Capsula ovalis, sicca sulcata, operculo oblique longirostri.
Paa Gletsehoreand eller afskrellet Jord, ofte frugtbærende.
V.Gr.: Sarpiusat, Tasiusak o. fl. St. (Berggr.)! Christianshaab,
Holstensborg, Kugsuk i Baals Revier, Tasermiut (V.)! uden Angivelse af Voxested (Bock)!
Obs. In catalogo Muscorum Groenlandiae (Rink, Danish Greenland, p. 418) cl. R. Brown recepit D. Grevilleanam Br. Eur.; cum vero nec locus ubi, nec collectoris nomen a quo lecta est, indicatur, haec species, a nemine ceterum in Groenlandia lecta, ad interim dubia civis habenda est.
b. Flores dioici.
235. D. squarrosa (Schrad.) Schimp. Syn. ed. 2, p. 72; Dicranum squarrosum Schrad., Br. Eur. I, tab. 52. Folia squar- roso-divaricata, oblongo-lanceolata, summo apice crenulata.
Sjelden, angivet fra V. Gr. i Lyngmarken paa Disco, Egedes- minde (R. B.).
0. бг.: Nunatsuk Halve N. for Prins Christians Sund (Sylow)! (determ. Grønlund).
26
394
236. D. subulata (Hedw.) Schimp. |. се. p.75; Berggr. 1. с. р. 16; Dicranum subulatum Hedw., Br. Eur. I, tab. 60; Dicra- nella secunda (Sw.) Lindb. 1. с. р. 26. Folia secunda, longe subulata, integerrima.
Paa sandig eller leret Jord, sjelden og oftest steril.
У. Gr.: omkring Disco-Bugten, ved Sarpiusal frugtb. (Berggr.)! $. Kangerdluarsuk (W. og Н.)! Ameralik, Narsak, Tasermiut (V.)!
0.Gr.: Kangerdluarak (E.)!
237. D. cerviculata (Hedw.) Schimp. Syn. ed. 2, p.73; Lindb. l.c. p.26; Dicranum cerviculatum Hedw., Br. Eur. I, tab. 55. Humilis, flavescens, folia flexuoso-patentia v. subsecunda, e basi vaginante lanceolato-subulata, integerrima. Capsula in pedun- culo flavo ovali-subglobosa v. ovata, estriata, basi strumifera, operculo tenui, oblique subulato.
Talrige Exemplarer findes i bot. Haves Herb., samlede i У. Gr. af Bock. Angives fra Jakobshavn (R. Br.).
64. ÅNGSTROMIA Br. et Sch.
238. А. longipes (Smrf.) Br. её Sch., Br. Eur. I, tab. 94; Schimp. Syn. р. 68; Fl. Dan. tab. 2995, 1. Weisia longipes Sommerf. Suppl. fl. Lapp. p. 52 c. ic.
I fugtig Lerjord. De til Fl. Dan. tegnede Exemplarer ere samlede i V. Grønland, uden Angivelse af Voxested (Wormskjold)!
65. TREMATODON Michx.
239. T. brevicollis Hornsch.; Br. Eur. I, tab.95; Berggr. l.c. р. 16; Lindb. lc. p.26. Differt a Т. ambiguo Hsch. sta- turà duplo minore, foliis brevioribus et latioribus, collo capsulä ipsa haud longiore, basi aequali.
У. бг.: Kun funden paa en tor Klippeveg i det indre af Aulal- sivik-Fjord (Berggr.).
395
66. DICHODONTIUM Schimp.
240. D. pellucidum (L.) Br. Eur. I, tab. 50—51; Schimp. Syn. ed: 2, p.66; Berger. 1. с. р: 15; Lindb. Ic. p.21. Paa fugtige Steder,
У. Gr.: Funden раа Disco-Øen ved Godhavn og Engelskmandens Havn (Berggr.).
67. CYNODONTIUM Schimp. а. Lejocystis Lindb.
241. С. virens (Hedw.) Schimp. Syn. ed. 2, р. 64 (excl. var. 2), Berggr. I. c. p.15; Dicranum virens Hedw., Br. Eur. I, tab. 48; Oncophorus Lindb. 1. с. р. 27.
В, compactum Schimp. Syn. 1.с. p.65; D. Homanni Boeck in Hartm. Skand. Fl. ed. 6, «viridi-lutescens, gracilius, dense caespitosum; folia breviora, valde crispabilia, integerrima; cap- sula abbreviata, gibba, collo rotundato-strimoso» (Schimp. |. c.).
Paa fugtig Jord og i Moser, ойе frugtbærende.
у. Сг.: Ritenbenk, Kekertak, Ilordlek о. fl. St. ved Disco-Bugten (Berggr.)! Pakitsok, Sydostbugten ved Christianshaab, Godthaab (V.)! Fiskefjord (Kane), Alangua (Korn.) !
0. Gr.: Ikerasarsuk, Ujaragsarsuk (V.)!
В, V.Gr.: Proven (K.R.)! Pakitsok (V.)! Maneetsok (W. og H.)! Tunugdliarfik- og Tasermiut-Fjordene (V.)!
b. Parasymblepharis Lindb.
242. €. Wahlenbergü (Brid.) Berggr. |. с. p.15; Dicranum virens 2, Wahlenbergii Br. Eur. I, tab. 49; Oncophorus Brid., Lindb. |. с. р. 27; Ängströmia Wahlenbergii С. Müll. Folia e basi subvaginante longe subulato-lanceolata, flexuoso-patula, valde crispabilia, lutescentia, inferiora nigricantia; capsula bre- vior quam in praeced., magis incurva. :
B, majus C. Jens. planta major, nigrescens, folia valde elongato-subulata (cf. Berggr. p. 15).
26%
396
I Moser og paa fugtig Jord, ofte frugtberende, almindelig ud- bredt i V. Gr.
0. Gr.: Sabine-Oen (С. et P.), Serketnoua, frugtb. (E.)!
В, Grønland (Holb.)! Disco-Øen (Berggr.), Kangek ved Tasermiut Fjord (V.)! Obs, Indicatur С Richardsoni (Hook.) ad Fiskefjord lectum (Kane) sed
hoc nomen teste С. Müll. Syn. И, р. 610 ut synonymon ad С. Wahlenbergii referendum est.
ec. Oncophorus Schimp. (Euoncophorus Lindb.).
243. €. polycarpum (Ehrh.) Schimp. Syn. ed. 2, p. 63; Berggr. |. с. р. 15; Dicranum polycarpum Ehrh., Br. Eur. I, tab. 47; Oncophorus Brid., Lindb. 1. с. р. 27.
В, brevifolium С. Jens. п. var., foliis brevioribus et latioribus quam in f. typica.
Paa Klipper og i Fjeldklefter, almindelig frugtberende.
V. Gr.: Almindelig omkring Disco-Bugten og Aulatsivik-Fjorden (Berggr.), Jakobshavn (R. Br.), Sarkak, Holstensborg, Ameralik (V.)! Sarfanguak, Kobbefjord (W. og H.)! Sukkertoppen (Berggr.)! Kaersok (Korn.)! Tunugdliarfik (V.)
0. Сг.: Nenese (V.)! Umanak (E.)!
В, 9.Gr.: Umanak frugtberende (E.)!
244. С. strumiferum (Ehrh.) de №. Epil. p. 280; Dicranum Ehrh. PI. crypt., С. Müll. Syn. Il, p.592; Fl. Dan. tab. 1360, f. 2; Oncophorus Brid., Bryol. univ. I, p.395; Lindb. Muse. Scand. p.27; Cynodontium polycarpum 8, Schimp. Syn. ed. 2, p- 63.
В, humile С. Jens. п. var., caule humiliore, foliis brevius- eulis, rigidis, subulato-acuminalis, grosse papillosis et dentatis; fructu minore.
V.Gr.: Sermilik (Korn.)! В, У. Gr.: Kobbefjord, paa Jord (W. og Н.)!
245. (€. graeilescens (Web. et M.), Schimp. 1. с. р. 62; Berggr. |.с. p.15; Dicranum W. et M., Br. Eur. I, tab. 45—46;
397
Oncophorus Lindb. I. c. p.27. Differt a praeced. staturà humi- liore, foliis mollioribus, latioribus, margine recurvis, dense papillosis, capsula breviore, non strumifero.
В, alpestre Schimp. 1. c., Dicranum alpestre Wahlenb. Fl. Lapp., Oncophorus alpestris Lindb. 1. с. Densius congestum, folia angustiora, minus evidenter papillosa; capsula minor.
Paa Fjeldvegge og i Klipperidser, mindre almindelig end fore- gaaende Art.
У. Сг.: Upernivik frugtbærende (V.)! Godhavn, Engelskmandens Havn, Aulatsivik-Fjorden (Berggr.), Nordkysten af Ikertok Fjord ($. H.)! Kobbefjord (W. og H.)! Godthaab, Tasermiut Fjord (V.)!
В, Sydostbugten у. Christianshaab, Ikertok Fjord, Ameralik (V.)!
246. С. Sehisti (Wahlenb.) Berggr. |. с. р. 15 (non Dicra- num Schisti (Gunn.) Lindb.); Oncophorus Schisti Lindb. |. с. р. 27; Rhabdoweisia Schisti Br. Eur. I, tab. 40. A praeced. facile distinguitur statura minore, peristomii dentibus haud bifidis. Rhabdoweisia fugax Br. Eur. differt foliis serratis, peri- stomii dentibus tenellis.
У. Gr.: Sjelden: Upernivik, frugtbærende, Ritenbenk (V.)! Basalt-
klipper ved Kuanit paa Disco-Oen, ved Klaushavn (Berggr.)! Tunugd- liarfik (V.)!
Fam. 11. Wersiaceae.
68. WEISIA Hedw.
247. W. crispula Hedw., Br. Eur. I, tab. 26; Berggr. |. с. р. 15; Dicranoweisia crispula Schimp. Syn. ed. 2, р. 54; Lindb. вс. p: 25.
В, atrata, tota planta nigricans.
Paa Stene, fugligt Gletschersand о. $. v., almindelig Г У. og 9. Gr., ofte frugtberende; Hovedarten paa mere torre, var. 8, paa jævn- ligt oversvømmede Steder (Berggr.). En forma brevifolia er funden i Kobbefjord (W. og H.)!
398
Obs. In addendis ad Rink (Danish Greenland) cl. R. Brown praeterea indicat e Groenlandia Weisia fugax H. et Gymnostomum curvirostrum H., sed sine indicatione loci et collectoris. Igitur ad interim in flora Groenlandica haud recipiendae sed sedulo inquirendae sunt. |
69. ANOECTANGIUM Schwägr.
248. A. compactum (Schleich. sub Gymnostomo) Schwägr. Suppl. I, 1, p.36, Br. Eur. I, tab. 37; Gymnostomum tristi- chum Wablenb. Fl. Lapp., Pleurozygodon aestivus (Hedw.) Lindb. Musc. Scand. p. 29.
V. Gr.: Fugtige Klipper ved Nanortalik, det eneste hidtil bekjendte grønlandske Voxested (E.)!
Ord. 2. Cleistocarpicae. (Capsula indehiscens v. irregulariter dehiscens). 70. VOITIA Hornsch.
249. \. hyperborea Grev. et Arn. in actis Wern. Soc. IV, р. 109; Berggr. Musc. Spidsb. р. 33; C.Müll. Syn. I, р. 35; V.nivalis 2, Schimp. Syn. ed.2, p. 22. «Differt a V. nivali sta- tura humiliore, foliis brevioribus, valde concavis, brevius cuspi- datis, infimis muticis, capsula minore, breviore, ovato-globosa, non rostrata» (Schimp. |. с.).
V.Gr.: Paa animalsk Gjodning i Isortok-Fjord, газ. (V.)!
Ord. 3. Schizocarpicae. (Capsula longitudinaliter dehiscens). 71. ANDREAEA Ehrh. a. Folia enervia, flores monoici. 250. A. petrophila Ehrh.; Br. Eur. VI, tab. 623; Berggr. l. с. р. 39; Lindb. I.c. p.31; A. rupestris Hedw. (ex part.) Fl. Dan. tab. 2125, 2. Folia patentia, dorso longe рарШоза. В, homomalla Schimp. (A. rupestris W. et M.) folia sub- secunda.
399
: V. Gr.: Almindelig paa Klipper (af Gnejs, ikke Basalt), der af og Ш oversvømmes, danner her tælte Tuer i Selskab med Grimmia apocarpa, Sarcoscyphus Ebrharti о. $.у.; grovere Former indhyllede i Dynd paa fugtige Steder i Hojfjeldene med Weisia erispula og An- dreaea Blyltii (Berggr.).
0. Gr.: Serketnoua, Kangerdluarak (E.)! Nenese, Ikerasarsuk (V.)! В, V.Gr.: Fiskernæs (korn.)!
251. A. alpestris Schimp., Br. Eur. VI, tab. 626; Berger. l.c. p.39; Lindb. 1.с. p.31; A. petrophila 2, alpestris Thed. Differt a praeced. caulibus tenuissimis, fastigiato-ramosissimis ; foliis duplo minoribus, patulis, lanceolato-ovatis, obtusis, niten- tibus, minute papillosis; antheridiis brevissime paraphysatis.
Paa fugtige Klipper.
V.Gr.: Ritenbenk, Kekertak, Aulatsivik-Fjorden (Berggr.)! Syd- ostbugten ved Christianshaab, Igdlorsuit i Ameralik Fjord (V.)! Kobbe- fjord (W. og H.)! Ivigtut (Schiodte)!
0. Сг.: Nenese, Ikerasarsuk (V.)!
252. А. obovata Thed.; Br. Eur. VI, tab. 627; Berger. |. с. р. 39; Lindb. 1. с. р. 31; Fl. Dan. tab. 3000, 2. Differt ab A. petrophila statura elatiore et robustiore, foliis in sicco imbri- catis, minutissime papillosis у. sublaevibus; ab A. alpestri foliis e basi ovato-panduraeformi sensim lanceolatis, obtusiusculis, antheridiis longe paraphysatis.
Paa Jord eller Stene, der af og til oversvømmes.
У. Gr.: Uden Angivelse af Voxested (Raben)! Kekertak-Øen ved Nugsuak-Halvøen (Berggr.), Disco (M. Smith)! Ameralik, Baals Revier, frugtbærende (V.)!
253. А. papillosa Lindb. Spidsberg. Moss. p.557; Berggr. Musci Spidsberg. p.92; Hartm. Skand. Fl. ed. 10, p. 122; «au- toica, caespitibus rigidis, robustis, nitidulis; foliis crassis, pa- tentibus, ovalibus, sensim cuspidato-acutissimis; cellulis per- magnis, maxime incrassatis, inter se valde porosis, dorso gros- sissime hyalino-papillosis; bracteis perichaetii acutis» (Lindb. Le).
Paa haard, stenet Jord. ; V. Gr.: Baals Revier, mellem A. obovata (V., teste Lindb. 1. c.), Upernivik (К. R.)!
Obs, A. acutifolia Hook. et Wils. indicatur e Groenlandia (C. Müll. Syn. I, p. 7), quam indicationem cl. Lindberg cum dubio ad A. papillosam refert.
b. Folia nervigera, flores monoici.
254. А. erassinervis Bruch, var. obtusifolia Berggr. |. с. р. 40, «foliis apice latioribus, obtusis, nervo applanato». Species, sec. Berggren, forte distincta, foliorum formà facile recogno- scenda. Forma primaria, À. crassinervis Bruch, Br. Eur. VI, tab. 633 «foliis falcato-secundis, e basi oblonga subulatis, costa semitereti, in subulam teretem papillosam excurrente», hucusque in Groenlandia haud detecta est, sed assidue inquirenda.
V.Gr.: Paa tørre Gnejsklipper ner Godhavn og Kekertak-Qen (Berggr.)! uden Voxested (Raben)!
Obs, In enumeratione cl. R. Brownii (Append. ad Rink Danish Green- land) praeter A. petrophilam, A. Blyttii, obovatam et alpestrem quoque indi- catur «A. rupestris Hedw.» et «A. Rothii W. et М... Prior harum vulgo synonymon A. petrophilae habetur, sed A. Rothii W. et M. (A. rupestris Turn., non Hedw.) a nemine praeterea in Groenlandia inventa est. Igitur suspicari licet, hoc nomine aliam speciem, forsan A. crassinerviam f, esse designatam.
ce. Folia nervigera, flores dioici. 255. A. Blyttii Schimp., Br. Eur. VI, tab. 635; Berger. |. с. p. 30; Lindb. 1. с. p.31. «Tenerrima, densissime pulvinata, fragilis, fastigiato-ramosa, foliis divaricato-homomallis, superio- ribus falcato-secundis, e basi ovata subito subulatis, costa fere totam subulam occupante.» (Schimp.) V.Gr.: Раа fuglige Stene med Weisia crispula ved Jakobshavn,
paa Klipper ner Snegrensen i Hojfjeldene paa Arveprinsens Ejland og Nugsuak-Hatveen (Berggr.).
Ser. II. Sphagnaceae (Tørvmosser).
12.. SPHAGNUM Г. А. Acutifolia. a. Cortex caulis externa poris instructa.
256. \. Girgensohnii Russ., Schimp. Syn. ed. 2, р. 827; Hartm. Skand. Fl. ed. 10; $. fimbriatum В, strictum Lindb.; Berger. c. р. 41; S. strietum Lindb. 1. с.. р. 11., Dioicum;:; strato corticali poris numerosis instructo, strato lignoso pallido у. lutescente; foliis caulinis lingulatis, apice et basi aequilatis, superne rotundatis, fimbriatis, non filiferis; & ramis pallide fuscis, nunquam purpureis. Variat:
1. f. stricta, tenella, ramis erectis.
2. f. humilis, foliis squarrosis, caulinis fibrosis, vix a fol. rameis diversis.
Moser eller fugtige Steder ved Foden af Bjergvegge i У. Gr. uden Angivelse af Voxested (Wormskj.)! Upernivik (V.)! almindelig omkring Disco-Bugten med $. Lindbergii (Berggr.)! Isortok Fjord (S. Hansen)! Sukkertoppen (K. R.)! Kobbefjord (W. og H.)! Ameralik, Tasermiut (V.)!
0. бг.: Kapiarfik (Sylow)!
f.1. V.Gr.: Isortok Fjord (Korn.)! S. Kangerdluarsuk Fjord (W. og H.)! Fjeld ner Indlandsisen i Bunden af $. Stromfjord (Jensen) ! Ivigtut (Schigdte)! Sermilik-Fjorden ved Itivdlersuak (Sylow)!
0. Gr.: Angmagsalik (с. 20° langt Lampemos) (Holm og Knutsen)!
f.2. 0. бг.: Fugtig Bund $. for Puisortok (E.)!
257. S, fimbriatum Wils., Schimp. Monogr. р. 59, tab. 15; Berger. l.c. р. 41; Fl. Dan. tab. 2867. Monoicum; strato corti- cali et lignoso ut in praeced., foliis caulinis apice quam Баз evidenter latioribus, superne fimbriatis, non filiferis.
1. Г. arctica C. Jens. adnot. Cat. pl. soc. bot. Haun. 1883; dense caespitosa et ramulosa, superne fuscescens, inferne de- colorata, ramis brevibus, crassis, rectiusculis.
402
2. f. compacta Warnst. Eur. Torfm. 1881. Humilis, dense caespitosa.
3. f. stricta Gravet; S. teres 0, concinnum Berggr. Musci Spidsberg. р. 94. «Nitidulum, caespites densi, pallide fusce- scentes, caulis gracilis, dense ramosus, ramuli erecti, teretes» (Berggr. |. c.).
Fugtig Grund, især i Moser.
V. Gr.: Alangua (Korn.)! Kobbefjord (W. og H.)!
f. 1. Disco (M. Smith)!
f. 2. Marrak (Korn.)!
f, 3. Sandbugten og Godhavn, Tasiusak, Klaushavn (Berggr.); Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)!
258. 3. Russowii Warnst. in Hedwigia 1886, VI, p. 5; $. acutifolium A, robustum Russ. Beitr. p.39. Dioicum; poris strati corticalis paucis, strato lignoso saepius purpurascente, foliis caulinis lingulatis, superne rotundatis et medio leviter fimbriatis, cum у. sine filis; 4 ramis semper rubris.
В, fallax Warnst. Eur. Torfm. р. 42, omnibus partibus minor quam a, ramis brevioribus, horizontalibus, apice deflexo.
f. stricta, ramis oblique sursum spectantibus.
В, У. бг.: Godthaab (Rink)! f. stricla Godthaab (К. R.)!
b. Stratum corticale fere semper sine poris,
259. 8. acutifolium Ehrh. Crypt. exsicc. Nr. 72; Warnst. Hedwigia 1886, VI, p.7. Monoicum (v. polygamum) strato cor- ticali saepius purpurascente; cellulis strati corticalis exterioribus saepius multo majoribus quam interioribus; foliis caulinis а. basi latiore apicem versus angustioribus, in apicem brevem, magis minusve obtusatum excurrentibus, margine saepius invo- luto. & ramis rubris.
Fugtig Grund, især i Moser, ofte i Selskab med $. fimbriatum.
У. бг.: Tasiusak, Maneelsok , Natdluarsuk, $. Kangerdluarsuk, Kobbefjord (W. og H.); Tasermiut (V.).
403
260. S. acutiforme Schlieph. et Warnst. Flora 1884, Hed- wigia 1886. Dioicum; cellulis exter. strati corticalis non ma- joribus quam inter., strato lignoso rubro, rarius pallido, fol. caulinis lingulatis, apice et basi aequilatis, superne rotundatis, saepe margine involutis, cum v. sine filis, fol. ramorum sub- unilateraliter curvatis; & ramis rubris v. fuscis.
1. f. compacta, humilis, dense caespitosa.
2. f. compacta et stricta, dense caespitosa, ramis sursum arrectis.
В, fuscum Schimp. Syn. И, р. 826. Fuscescens; strato lig- noso fusco, fol. caulina obtusa, rotundata v. leviter emarginata.
f. stricta, ramis sursum erectis.
Lignende Steder som foregaaende.
V.Gr.: Sydostbugten ved Christianshaab (V.); $. Kangerdluarsuk, Holstensborg, Kobbefjord (W. og H.).
f.1. Store Fladø (Ussing), Holstensborg (W. og H.).
f.2. Jakobshavn (V.).
В, $. Kangerdluarsuk (W. og H.).
f. striela. Tasermiut (V.).
B. Cuspidata.
261. S. recurvum P. Beauv., Schimp. Monogr. р. 60, tab. 16; Berggr. |. с. р. 41.
I Kjær og dybe Moser.
У. Сг.: Steril ved Jakobshavn og Sandbugten (Berggr.), Isortok Fjord (Korn.)! Præstefjeldet ved Holstensborg, S. Kangerdluarsuk (W. og H.)! Sukkertoppen (Kane), Fiskefjord (Korn.)! Tasermiut, mellem Paludella squarrosa (V.)!
262. 5. riparium Angstr., Fl. Dan. tab. 3060; $. spectabile Schimp. Syn. ed. 2, р. 834.
У. Gr.: Uden Angivelse af Voxested (Wormskj.)! Kangigdlek Kin- gua (Sylow)!
404
263. S. Lindbergii Schimp. Monogr. р. 67, tab. 25; Syn. ed. 2, p.833; Berggr. l.c. р. 41.
i dybe Moser.
у. Gr.: Flere Steder ved Disco-Bugten og Aulatsivik-Fjorden (Berggr.), Kobbefjord, Tasiusak (W. og H.)! Frederikshaab (K. R.)! S. Gronland med Frugt (Bock) !
C. Squarrosa.
264. 8. Wnlfianum Girg., Schimp. Syn. ed. 2, р. 838; Berggr. l.e. р. 41; $. pycnocladum Ängstr. mser. «Monoicum, caule solido, nigricante v. rufescente, integumento corticali e 2 stratis cellularum formato, capitulo crasso, ramulis numerosissimis (7—13), quorum 3—5 brevibus, expansis, obtusis, reliquis roseis longissimis, deflexis et cauli arcte adpressis; foliis minutis, caulinis reflexis, sine fibris v. poris, ramulinis imbricatis, apice truncato dentatis, cellulis fibrosis et porosis.» (Schimp. 1. c.)
У. Gr.: Disco-Bugten, Tasiusak, Aulatsivik- Fjord (Berggr.).
265. 8, squarrosum Pers.; Schimp. Monogr. р. 63, tab. 17; Berger. |. с. р. 40; Fl. Dan. tab. 1415. Monoicum, elatum et robustum, viride; caule solido, corticis strato duplici; foliis caulinis majusculis, mollissimis, sine poris v. fibris, ramulis paucis (4—5), foliis ramulinis а basi ad medium adpressis, superne squarrosis; cellulis porosis et fibrosis.
1. f. imbrieata et stricta Warnst., ramis sursum vergentibus, foliis ramorum dense imbricatis v. apice recurvis.
2. f. compacta Warnst., humilis, dense caespitosa.
I Moser, ved Vandløb o.a. fuglige Steder.
V.Gr.: Omkring Disco-Bugten almindelig (Berggr.), Disco (Kane), Egedesminde (В. Br.), Tasiusak, Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.)! Isortok Fjord, Simiulat (Korn.)! Godthaab (Rink) !
f. 1. V.Gr.: Ameralik, Tasermiut (V.)!
f. 2. V.Gr.: Kobbefjord (W. og H.)!
266. S.teres Angstr.; Schimp. Syn. ed. 2, р. 836; Berggr. 1. с. р. 40; 5. squarrosum 2, teres Schimp. (olim) Lindb. 1. с.
405
р. 11. Dioicum‘, pallide lutescens у. fuscescens, demum albi- cans, laxe caespitosum, caule graciliore quam in praeced., integumento e stratis cellularum 3—5 formato, foliis ramulinis arcte imbricatis, apice patentibus v. subrecurvis.
1. Г. squarrosula (Lesq.), viridis, foliis squarrosis. 2. f. stricta С. Jens., rami sursum spectantes.
I dybe Moser.
V.Gr.: Flere Steder i Disco-Bugten og Aulatsivik-Fjorden, især ved Rilenbenk og Kekertak (Berggr.), Bunden af Laxefjord (Ryd. Exp.), S. Kangerdluarsuk, Holstenshorg, Sukkertoppen (W. og H.)! Taser- miut (V.)!
9. Gr.: Nunatsuk Halve N. for Prins Christians Sund (Sylow)!
f. 1. V.Gr.: Holstensborg (W. og H.)!
0. Gr.: Nunatsuk Halvø N. for Prins Christians Sund (Sylow)!
f. 2. V.Gr.: Ameralik (V.)!
D. Rigida.
267. 5. rigidum N.E. et Hsch., Schimp. Monogr. tab. 18; Berggr. l.c. p.40; Fl. Dan. tab. 2868.
В, compactum (Brid.) Schimp. 1. с. р. 840; humile, pulvinato- caespitosum, ramis brevibus, crassis, dense confertis, subimbri- catis.
V. Gr.: Ved Bredderne af en So ved Foden af Gletscherne paa Nugsuak-Halveen, Sukkertoppen (Berggr.)! lille Malene ved Godthaab (К. R.)! Kobbefjord (W. og H.)!
Ø.Gr.: Nuk (E.)!
Have бт. © (Holb.)!
Е. Subsecunda.
268. 8. laricinum Spruce Mss., Lindb. Musci Scand. р. 11; Europ. och Nord-Amerik. Hvitm. р. 25; $. neglectum Angstr. Öfvers. V. Ak. Förh. 21, p. 201; Hartm. Skand. Fl. 10 ed., ‚р. 124. Indumento caulis corticali e duplici strato cellularum formato; foliis caulinis brevibus, lingulatis, apice rotundatis у.
406
emarginatis, cum у. sine filis, margine inferne latiusculo, foliis ramorum oblongo-ovatis, concavis, saepius magis minusve uni- lateraliter curvatis; caule ramisque rigidioribus quam in sequente. Viridis v. fuscescens.
V.Gr.: Uden Angivelse af Voxested (Bock)!
Obs. Indicatio el. Berggrenii S. larieinum (sterile) in Sandbugten esse lcetum, verosimiliter in commutatione cum formis Sph. recurvi fundata est.
269. 8. subsecundum N.E. et Hsch., Schimp. Monogr. р. 74, tab. 22; Berggr. I. с. р. 40; Fl. Dan. tab. 2754. Indumento corticali e simplici cellularum strato, foliis caulinis et ramu- linis praecedentis, planta mollior, viridis, rufo- v. lutescenti- fusca.
В, obesum Wils., Schimp. Syn. ed. 2, p.844. Saepe robu- stius et parce ramosum, foliis caulinis et ramulinis sat similibus, multo majoribus et latioribus.
I Sumpe, der stundom udlerres, fugtige Steder mellem Klip- perne.
У. Gr.: Jakobshavn, Klaushavn, Sarpiusat (Berggr.), Ameralik (V.), Frederikshaab (K. R.)!
В, Frederikshaab (К. R.)! Tasermiut (V.)! Kangigdlek Kingua i Ilua Fjord (Sylow)!
Obs. Specimen ad Tasermiut lectum (Vahl) a cl. Lindberg ad Sph.
sedoidem Brid. relatum est, nobis autem hoc specimen juvenile S. subse- cundi В esse videtur.
407
Ser. Ш. Hepaticae (Levermosser).
A. Jungermanniaceae. a. Foliosae.
73. GYMNOMITRIUM Cord.
270. 6. concinnatum Cord., Berggr. |. с. р. 41; Fl. Dan. tab. 2870, 1 og 1002, 2 (Jungermannia julacea), Cesia concinnata В. Gray, Lindb. |. с. р. 10.
Paa vindaabne Klipper,
V.Gr.: Upernivik (V.)! Store Flado (Ryd. Ехр.)! Ritenbenk , Ke- kertak, Godhavn, Tasiusak o. fl. St. ved Disco-Buglen, Aulatsivik-Fjord (Berggr.), Maneetsok (W. og H.)! Ikertok Fjord, Baals Revier, Ameralik (V.)! Alangordlia-Fjord (Korn.)! Kobbefjord (W. og H.)! Julianehaab, Igaliko, Agdluitsok Fjord (V.)!
0. Gr.: Nenese, Serketnoua, Ikerasarsuk (V.)! Karra Akungnak (E.) !
Var. fol. apice subintegris, forsan ad sequ. referenda (de- term. Th. Jensen).
Fugtige Steder ved Frederikshaab (V.)!
271. 6. corallioides N. E., Berggr. 1.6. р.9; Cesia coral- lioides Carruth., Lindb. 1. с. р. 9.
Paa fugtige Klipper. V.Gr.: Ritenbenk, Godhavn (Berggr.).
74. SARCOSCYPHUS бота.
272. S. emarginatus (Ehrh.), Jungermannia emarginata Ehrh., Fl. Dan. tab. 1945, 1; Nardia emarginala Lindb. l.c. p. 8; Sar- coscyphus Ehrharti Cord. var. arctica Berggr. Musc. Spidsberg. р. 96 «foliis distantibus, orbiculatis, concavis, apice ratundatis v. leviter emarginatis» (Berggr. en)
Paa vandrette, i Foraaret oversvømmede Gnejsklipper.
У. Gr.: Upernivik (V.)! Prøven (Kane), omkring Disco-Buglen og Aulatsivik-Fjorden i Selskab med Grimmiae og Andreae (Berggr.), Nar- sak, Ameralik, Tasermiut-Fjord (V.)!
408
273. S. sphacelatus N. E. Syn. Hepat. p. 7; Fl. Dan. tab. 2812,2; Nardia sphacelata Carringt., Lindb. I. c. p. 8.
Fugtige Steder. Ø.Gr.: Nenese, Ikerasarsuk (V.)!
274. S. revolutus N.E., Berggr. 1. с. p.42; Fl. Dan. Suppl. tab. 119,2; Nardia revoluta Lindb. 1. с. р. 8.
У. Gr.: Hojfjeldene i Пог@ек Fjord i Mængde, Tasiusak (Berggr.)!
275. 3. adustus (N. Е.) Spruce, Berggr. 1. с. p. 42; Nardia brevissima Lindb. Il. c. p. 9.
Paa stundom oversvømmede Sleder. V.Gr.: Sjelden, f. Ex. Tasiusak, Aulatsivik-Fjord (Berggr.).
75. ALICULARIA Cord.
276. А. sealaris Cord., Syn. Hep. р. 10; Nardia scalaris Lindb. |. c. р. 8.
Oversvommede Sleder paa Klippegrund. У. Gr.: Narsak, Ameralik Fjord (V.)! (Expl. bestemte af Th. Jensen).
277. A. compressa (Hook.) Syn. Hep. p.12; Jungermannia compressa Hook., Fl. Dan. tab. 1774,2; Nardia compressa B. Gray, Lindb. 1. с. р. 8.
Fugtige Steder.
У. Gr.: Narsak, Nanortalik (V.)!
0. Gr.: Kekertak (V.)!
76. PLAGIOCHILA N.E. et Mont.
278. P.interrupta N.E. et Mont., Syn. Hep. p.48; Berggr. heaps #42. Fugtig, muldrig Jord.
У. Сг.: Engelskmandens Havn ved Godhavn (Berggr.), Sagdlevik i Julianehaabs Distr. (V.)!
409
279. P. asplenioides (L.) N. E., Syn. Hep. р. 49; Lindb. 1. с. p. 6; Jungermannia asplenioides L., Fl. Dan. tab. 1061.
Paa fugtige Steder. 0. Сг.: Мепезе (V.)!
77. SCAPANIA Lindenb.
280. 8. ВагИшей N. E., Syn. Hep. р. 64; Berggr. l.c.p. 42; Martinellia Carestiae (de Not.) Lindb. |. с. р. 6.
Paa Klippevægge.
V.Gr.: Jakobshavn, Klaushavn (Berggr.) ! Sarfanguak, Holstens- borg (W. og H.)!
281. 8. compacta Lindenb., Syn. Hep. p.63; Fl. Dan. tab. 2196 (Jungerm. pumila); Martinellia resupinata B. Gray, Lindb. 1. с. р. 6. Var. grandis N. Е. «subpollicaris, crassa, dense caespitosa» (Syn. Hep. |. c.).
Grønland (Curie og Breulel). V. Gr.: Ameralik Fjord paa fugtig Grund (V.)!
282. S. nemorosa №. Е., Syn. Hep. р. 68; Berggr. |. с. р. 42; Fl. Dan. tab. 2756, 2; Martinellia nemorosa Gray, Lindb. |. с. р. 6.
У. Gr.: Kun funden et enkelt Sled paa Ritenbenk-Oen (Berggr.)!
283. S. undulata Mont. et N.E., Syn. Hep. p.66, Berggr. |. с. p.42; Martinellia undulata Gray, Lindb. |. с. р 6. Stirps variabilis, inter varietates in Groenlandia observatas nominandae:
В, purpurea Syn. Hep. р. 66, caule elongato, laxiusculo, fol. purpurascentibus, flaceidis.
y, eaule firmiore, breviore, fol. minus flaceidis, purpureis (Syn. Hep. 1: c.). Ved Randen af Bække, i Moser og paa fugtige Klipper. У. Gr.: Ritenbenk, Kekertak, Jakobshavn, lordlek, Klaushavn (Berggr.)! Frederikshaab, Ameralik (V.)! ®.Gr.: Sydl. Munding af Kangerdluarak (E.)! x 27
410
В, У. Gr.: Tasuisak (W. og H.)! Holstensborg, Frederikshaab (К. R.)!
0. Gr.: Serketnoua, Ujaragsarsuk (V.)!
у, mellem Sphagnum ved Tasermiut, Øen Nanortalik (V.)!
284. S. irrigua N. E., Syn. Hep. р. 67; Berggr. |. с. р. 42; FI. Dan. tab. 2691; Martinellia Lindb. 1. с. р. 6.
Fuglige Steder.
V.Gr.: Sukkertoppen (Berggr.), Fjorden $. for Frederikshaab (К. R.)! Agdluitsok, Tasermiut Fjord (V.)!
0. Gr.: Sydl. Munding af Kangerdlüarak (E.)!
285. $. uliginosa N. E., Syn. Hep. р. 67; Fl. Dan. tab. 2871, 1; Martinellia Lindb. 1. с. р. 6.
I Fjeldbække, sjelden.
V.Gr,: Varın Kilde ved Egedesminde (Korn.)! Tunugdliarfik (V.)!
286. 8. сима N.E., Syn. Hep. р. 69; Fl. Dan. tab. 2690, 1; Martinellia Lindb. 1. с. р. 6.
Fugtig Grund.
V.Gr.: Upernivik, Ameralik Fjord, i tætte Tuer mellem Brya о. fl. Mosser (V.)! Kobbefjord (W. og H.)! Tasermiut (V.)!
78. DIPLOPHYLLUM Dnrt. (Lindb.).
287. D. albicans (L.) Dmrt., Lindb. I. c. p. 6; Jungermannia albicans L., Fl. Dan. tab. 2005, 2; Berggr. 1. с. р. 43.
Fuglig Jord.
V.Gr.: Godhavn, Sukkertoppen (Berggr.), Holstensborg, Kobbe- fjord (W. og H.)! Kangarsuk (Korn.)! Nanortalik (V.)!
0. Gr.: Nenese (V.)!
288. D. taxifolium (Wahlenb.) Dmrt., Lindb. I. c. p. 6. Jun- germannia taxifolia Wahlenb., J. albicans /, taxifolia N. E., Syn. Hep. p. 76. |
Paa fuglige Steder.
У. Gr.: Maneetsok (W. og H.)! Ameralik Fjord, Narsak (V.)!
411
19. JUNGERMANNIA L. (excl. sp.). a. Integrifoliae.
289. J. anomala Hook., Berggr. 1. c. p.43; Mylia anomala Gray, Lindb. |.c. p.6; J. Taylori у, anomala Syn. Hep. р. 82.
I Torvejord mellem Sphagna.
V.Gr.: Prøven (К. В.)! Jakobshavn (Berggr.)! Ikerlok Fjord, Та- sermiut Fjord (V.)!
Obs. Indicatio J. Taylori e Groenlandia (R.Br.) verosimiliter huc refe- renda est.
290. J. tesselata Berggr. 1. c. р. 43.
Paa fugtige Steder mellem Sphagnum. У. Gr.: Jakobshavn, Klaushavn, Sukkertoppen (Berggr.)!
291. J. cordifolia Hook., Berggr. |. с. p.43; Fl. Dan. tab. 1775,1; — f, Vahliana Syn. Hep. р. 675 «minor, fol. erectis, inferioribus planiusculis, superioribus complicatis; color nigres- cens» (Syn. Hep. 1. c.).
I Bække.
V.Gr.: Kekerlak, Jakobshavn, Sukkertoppen (Berggr.)!
В, Narsak Fjord (V.)!
292. J. obovata N. Е., Syn. Hep. p.95, b 75; Nardia obo- vata Lindb. 1. с. р. 8.
Paa fugtig Jord. У. Gr.: Igdlorsuit i Ameralik Fjord (V.)!
293. J. crenulata Sm., Fl. Dan. tab. 1774, 1; Syn. Hep. р. 90, 674; Nardia crenulata Lindb. 1. с. р. 8. Paa oversvømmet Grund.
V.Gr.: Frederikshaab (К. В.)! Tasermiut Fjord (V.)! 0. Сг.: Ikerasarsuk (V.)!
294. J. pumila With. var. polaris (J. polaris Lindb.) Berggr. l. с. p.43. «Dioica, examphigastriata, tenella, caule simplici у. bifurco, haud innovante, foliis non decurrentibus, rotundis,
215
412
cochleari-concavis, immarginatis, dense textis, perianthio magno, longe exserto, clavato.» (Lindb. Musc. Spidsberg. p. 560). Paa af og til oversvømmet Gletscherler.
у. Gr.: Godhavn, Klaushavn, Lerbugten, Tasiusak, Sarpiusat (Berggr.)!
295. J. lanceolata М. Е., Lindb. I. c. p. 6; Liochlaena lan- ceolata N.E.
у. Сг.: Ameralik Fjord mellem J. bicuspidata (V., determ. Th. Jensen).
296. J. Schraderi Mart. Fl. crypt. Erlang. p.180, tab. 6, fig. 55; Syn. Hep. p.83; Fl. Dan. tab. 2757,1; J. autumnalis DC., Lindb. l.c. р. 6.
Moser, ofte mellem Sphagna. у. Gr.: Sydostbugten ved Christianshaab, Narsak, Ameralik Fjord (V.)! Kobbefjord (W. og H.)! Tanugdliarfik Fjord (V.)!
b. Bidentatae.
297. J. plicata Hartm. var. gracilis Syn. Hep. р. 100; Berger. l.c. p.43; J. Kunzeana Thed.
I fugtig Sandjord.
V.Gr.: Store Fladø (Ryd. Exp.)! Rilenbenk, Jakobshavn, Ilordlek, Godhavn, Tasiusak (Berggr.), Pakitsok, Ameralik Fjord (V.)! Maneetsok, Christianshaab, Natdluarsuk, Holstensborg (W. og H.)!
Ø. Gr. Sydl. Munding af Kangerdluarak.
* 998. J. Vahliana №. Е. mscr., Fl. Dan. tab. 2873, 2 «caule repente, apice adscendente; fol. confertis, flavo-fuscis, ovato- quadratis, erecto-patulis, subcomplicatis v. patenti-deflexis, snb- squarrosis, ad medium bilobis (v. raro trilobis), lobis ovatis, obtusis (spermatocystidiis interdum apice subhirtis et irregula- riter dentatis), prope basin dorsalem subdecurrentem lobulo dentiformi ornatis; amphigastriis majoribus, diversiformibus : aliis indivisis, ovato-lanceolatis, utrinque basin versus dente lineari auctis (in gemmis), aliis bifidis v. bipartitis, lobis lan-
413
ceolato-acuminatis, basi uno alterove dente munitis (in caule); fructificatio ignota». (Gottsche in litt.).
Paa fuglige Steder.
V. Gr.: Baals Revier (V.)!
9.Gr.: Mellem Anoritok og Puisortok (V.)!
Obs. Cl. Berggren (l.c.) suspicatur, hanc ad sp. praecedentem esse refe- rendam.
299. J. acuta Lindenb., Syn. Hep. р. 103; J. bantryensis var. acuta Ldbg. |. с. p. 7.
Paa fugtige Steder.
У. Gr.: Tasermiut-Fjord, Nanortalik (V.)!
@.Gr.: Nenese, Kekertak (V.)!
300. J. inflata Huds., Berggr. |. с. р. 43; Syn. Hep. р. 105; Fl. Dan. tab. 1945, 2.
Paa fugtige eller af og til oversvommede Steder.
V.Gr.: Omkring Indsøen paa Rilenbenks-Oen (Berggr.), Maneet- sok (W. og H.)! Holstensborg, Ameralik, Baals Revier (V.)!
301. J. ventricosa Dicks., Syn. Hep. p. 108; Fl. Dan. tab. 2005, 1.
У. Gr.: Sermilik, Kaersok (Korn.)! Ivigtut (Schiedte), Taser- miut (V.)!
302. J. Wenzelii N.E., Syn. Hep. р. 108; Berggr. 1. с. р. 43.
У. бг.: Paa Klipper og Jord ved Tasiusak (Berggr.)! $. Kangerd- luarsuk, Sukkertoppen, Kobbefjord (W. og H.)!
303. J. alpestris Schleich., Syn. Hep. р. 113; Berggr. 1. с. p.43; Fl. Dan. tab. 2757, 2.
Paa tørre og fugtige Steder, Klipper, Jord o.s. v.
V. Gr.: Almindelig udbredt.
0. Gr.: Ikerasarsuk, Nenese (V.)! sydl. Munding af Kangerd- luarak, Кагга Akungnak, Nuk (E.)!
304. J. groenlandiea N.E., Syn. Hep. р. 114; Fl. Dan. tab. 2626, 1. «Amphigastriis nullis; caule adscendente, simplici у.
414
dichotomo, ventre parce radiculoso; fol. semiverticalibus in dorso contiguis, mollibus, decurrentibus, suborbiculatis, convoluto- concavis, subrepandis, margine ventrali arcuato, sinu obtuso 2—3-dentatis, dentibus obtusis acutisve, inflexis, inaequalibus; involucri foliis basi connatis, trifidis, erectis; perianthio obovato, angulato, ore 4—5-fido denticulato». (Syn. Hep. p. 114).
Paa oversvømmet Jord, sjelden. V.Gr.: Narsak-Fjord (V.)! Syd-Grenland (Bock)!
Obs. CI. S.0.Lindberg (1. с. p. 7) suspicatur, hane cuw J. laxa Lindb. (Act. soc. Fenn. 1875) identicam esse; cl. Berggren vero (l.c. p. 44) formam J. attenuatae forsan sistere monet. Cl. Gottscheum В. |. secutus sum, qui (in Syn. Hep. I. c.) eandem inter Bidentatas collocavit.
305. J. saxicola Schrad., Syn. Hep. p.118; Fl. Dan. tab. 2693, 1.
Paa Klipper, sjelden. V.Gr.: Tunugdliarfik-Fjord (V.)!
306. J. minuta Crantz, Berggr. |. с. р. 43; Syn. Hep. р. 120; Fl. Dan. tab. 2190. | Paa tørre eller fugtige Klipper.
V. Gr.: Almindelig udbredt. ; » 0.Gr.: Sydl. Munding af Kangerdluarak, Karra Akungnak (E.)!
се. Pluridentatae.
307. J. attenuata Lindenb., Berggr. |. с. р. 44; J. barbata var. attenuata Mart., Syn. Hep. р. 122; Fl. Dan. tab. 2814, 1; J. gracilis Schleich., Lindb. |. с. p. 7.
Paa fuglig Sandjord mellem Mos- og Lavarter.
V. Gr.: Ikke sjelden ved Disco-Bugten og Aulalsivik-Fjorden (Berggr.)! Jakobshavn (В. Br.), Sydostbugten ved Christianshaab (V.)! Maneetsok, Kobbefjord (W. og H.)! Ameralik-Fjord, Frederikshaab (V.)! Syd-Grenland uden Angivelse af Voxested (Bock)!
308. J. Schreberi (N. Е.) J. barbata var. Schreberi Syn. Hep. p. 125.
415
В, Naumanniana Syn. Hep. р. 126, «caule laxo, fasciculatim ramoso, foliis approximatis, minus obliquis, inter dentes obtusos plicatis, pallidis; amphigastriis latioribus» (Syn. Hep. 1. с.).
Paa fugtig Grund.
V.Gr.: Kobbefjord (W. og H.)! Julianehaab, Tunugdliarfik-Fjord, Nanortalik (V.)!
Var.: Tasermiut-Fjord (V.)!
309. J. quinquedentata Web. et M., Berggr. l.c. p.44; J. barbata var. 5-dentata Syn. Hep. p. 126; Fl. Dan. tab. 2814, 2.
Paa muldrige, beskyggede Steder med Hylocomium proliferum.
V. Gr.: Upernivik (V.)! Prøven (K. R.)! Ritenbenk, Godhavn, Aulatsivik-Fjorden, Sarpiusat (Berggr.), Iserlok- og Ikertok-Fjord (V.)! Godthaab (К. R.)! Syd-Gronland (Bock)!
310. J. lycopodioides Wallr., Berggr. l.c. p.44; J. barbata var. lycopodioides N.E., Syn. Hep. p. 125.
В, Floerkü Lindb. |. с. p. 7; J. Floerkii (W. et M.) Mart. Fl. Erlang., Berggr. I. с. р. 44; J. barbata var. Floerkii N. E., Syn. Hep. p. 123.
Paa fugtig Grund mellem Mosser; 2, paa tor Grund mellem Lavarter.
У. Gr.: Godhavn, Пог@ек, Tasiusak (Berggr.)! Jakobshavn, Ame- ralik, Frederikshaab, Tasermiut, Nanortalik. (V.)!
9. Gr.: Nenese (V.)! :
В, У. Gr.: Upernivik (V.)! Store Fladø (Ryd. Exp.)! Disco-Bugten og Aulalsivik-Fjorden almindelig (Berggr.)! S. Kangerdluarsuk, Holstens- borg, Sukkertoppen, Kobbefjord (W. og H.j! Godthaab (К. R.)! Ameralik, Tunugdliarfik, Tasermiut-Fjord (V.)! Syd-Grønland (Bock)!
0. Gr.: Nenese, Karra Akungnak (E.)!
311. J. setiformis Ehrh., Syn. Hep. р. 130; Berggr. |. с. р. 44; Chandonanthus setiformis Mitt., Lindb. I. с. p. 5, «caule erecto v. alte adscendente; fol. confertissimis, lutescentibus, laciniis saepius 4, basi totisve dentatis».
В, alpina Hook., Syn. Hep. |. c. «foliis, saltem inferioribus, laxius dispositis, viridibus, laciniis 3—4 brevioribus, minus
416
canaliculatis, praeter basin totis integerrimis, caule laxiore pro- cumbente у. apice adscendente» (Syn. Hep. 1. с.). An J. squar- rosa Dur. pl. Kan.?
I Stendynger og Klipperidser mellem Rhacomitrium hypnoides о. а. Mosser.
у. бг.: Ritenbenk, Jakobshavn, Godhavn, Tasiusak, Aulatsivik- Fjorden (Berggr.)! Sarfanguak, Prestefjeldet у. Holstensborg (W. og H.)! Alangua, Maneelsok (Korn.)! lvigtut (Schiodte) !
8, V.Gr.: Pakitsok, Ameralik (V.)! Fiskefjord (Kane?), Tunugd- liarfik (V.)!
80. CEPHALOZIA Dmrt. (Lindb.).
312. 6. islandiea (N. Е.) Lindb. |. c. p. 3; Jungermannia islandica N.E., Syn. Hep. р. 132; Berggr. l.c. p.44; Fl. Dan. tab. 2758.
Paa stundom oversvemmel Sand- eller Klippegrund.
V.Gr.: Hist og her ved Disco-Bugten, Tasiusak (Berggr.)! Syd- ostbugten ved Christianshaab (V.)! Ujaragsugsulik ved Holstensborg (K. R.)! Baals Revier, Ameralik- og Tasermiut-Fjord (V.)! Frederiks- haab (К. R.)!
313. €. albescens (Hook.), Jungermannia albescens Hook., Berger. I. с. р. 44; Cephalozia islandica var. albescens Lindb. Ее. poo:
Paa Klipper.
V.Gr.: Upernivik (V.)! Ritenbenk, Пог@ек, Godhavn (Berggr.)! Maneetsok (W. og H.)! Holstensborg (V.)! Sukkertoppen (Berggr.), Baals Revier, Godthaab, Ameralik-Fjord (V.)! Kobbefjord (W. og H.)! Alangua (Korn.)! Davids Sund (V.)!
0. Gr.: Kangerdluluk, Kekertak, Ikerasarsuk (V.)! Nuk mellem Sphagnum rigidum (E.)!
314. €. bieuspidata (L.) Dumort., Lindb. I. с. p. 4; Junger- mannia L., Syn. Hep. р. 138; Berggr. l.c. p.45; Е. Dan. tab. 2068.
Paa fugtig Jord mellem Моззег. У. Gr.: Upernivik (K.R.)! Godhavn, Klaushavn, Tasiusak о. $. у.
a
(Berggr.)! Sydostbugten ved Christianshaab (V.)! $. Kangerdluarsuk, Præstefjeldet (W. og H.)! Isortok- og Ameralik-Fjord (V.)! Agdlumersat, Ekaluit (Korn.)! Nanortalik (V.)!
В, V.Gr.: Igdlorsuit i Ameralik-Fjord (V.)!
315. ©. divaricata (Sm.) Dmrt. var. éncurva Lindb. Spidsb. Moss. р. 560; Berggr. |. с. р. 45. «Major quam forma typica (J. byssacea Fl. Dan. tab. 1717, 1), foliis ovato-rotundis, concavis, incisura acuta, lobis conniventibus, acutiusculis у. obtusiusculis, incurvis, interdum gemmiparis, cellulis majoribus, distinctissime incrassatis ; amphigastriis crebris, magnis, vulgo bifidis» (Lindb. Е с.).
Paa af og Ш oversvømmet Klippegrund, ofte i store Tuer, i Sel- skab med Andreaea petrophila, Sarcoscyphus emarginalus, Hypnum sarmenlosum о. fl.
V.Gr.: Upernivik (V.)! Store Fladø (Ryd. Exp.), almindelig om- kring Disco-Bugten (Berggr.), Christianshaab, Maneetsok (W. og H.)! Fiskefjord (Kane), Baals Revier, Igaliko, Nanortalik (V.)!
0. бг.: Ikerasarsuk (V.)!
316. €. laxifolia (Hook.) Lindb. |. с. р. 3; Jungermannia laxifolia Hook., Syn. Hep. p. 147; Fl. Dan. Suppl. tab. 179.
В, elavuligera Syn. Нер. 1. с. «minor, caulibus valde ramosis, ramis brevibus, plerisque clavatis, foliis densissime imbricatis».
Paa fuglige Steder,
V.Gr.: Upernivik, Frederikshaab, Tasermiut-Fjord (V.)!
В, Lichtenfels (Breulel og Curie).
81. ANTHELIA Dmrt. (Lindb.).
317. А, julacea (L.) Dmrt., Lindb. l.c. p. 5; Jungermannia L., Syn. Hep. р. 146; Berggr. I. c. p.44; Fl. Dan. tab. 1773, 1.
Fugtige Steder, ofte nær Isen paa Hejfjeldene indtil Vegelationens Grænse.
У. Gr.: Upernivik, Jakobshavn (У)! Ilordlek rigeligt frugtbærende, Lerbugten (Berggr.)! Godhavn (M. Smith)! Godthaab (Holb.), Kobbefjord (W. og H.)! Julianehaab (J. Lund)! Tasermiut-Fjord (V.)!
0. Сг.: Nunatsuk Halvø N. for Prins Christians Sund (Sylow)!
418
82. BLEPHAROSTOMA Dmrt. (Lindb.).
318. В. trichophyllum (L.) Dumort., Lindb. I. c. p.5; Jun- germannia trichophylla L., Syn. Hep. р. 145; Berggr. |. с. р. 44; Fl. Dan. tab. 2813, 2.
I Fjeldklofter, paa skyggefulde Steder blandt andre Моззег.
V.Gr.: Store Fladø (Ryd. Exp.)! almindelig langs Disco-Bugten og Aulatsivik-Fjorden (Berggr.), og mod $., Г. Ех. Sarfanguak, Kobbe- fjord (W. og H.)! Ameralik-Fjord, Frederikshaab, Uperniviarsuk, Juliane- haab (V.)!
83. SPHAGNOECETIS N. E.
319. Sph. communis N.E., Berggr. |. с. р. 45; Syn. Hep. p. 148; Jungermannia Sphagni Dicks., Fl. Dan. tab. 2251; Odon- toschisma Sphagni Dmrt., Lindb. |. с. p. 3.
I dybe Moser. V.Gr.: Upernivik (V.)! omkring Indsøen paa Ritenbenk - Gen (Berggr.), Ameralik (V.)!
84. HARPANTHUS N.E.
320. H. Flotowianus N.E., Syn. Hep. p.70; Fl. Dan. Suppl. tab. 120.
В, minor Syn. Hep. р. 171 «semipollicaris, fuscus, foliis sursum conniventibus».
Paa fugtig Grund. V.Gr.: Ved Tasermiut-Fjorden (u og 2) V.!
85. CHILOSCYPHUS Cord.
321. Ch. polyanthos Cord., Fl. Dan. tab. 2940; Ch. pallescens et polyanthos Syn. Hep. p. 187.
Fugtige Steder. V.Gr.: Nanortalik (V.)!
419
86. CALYPOGEJA Radd.
322. С. Trichomanis (L.) Cord., Syn. Hep. р. 198; Berggr. L с. р. 45; Jungermannia Trichomanis Dicks. (Mnium L.), Fl. Dan. tab. 1896,2; Kantia Trichomanis Lindb. L с. p. 4.
В, adscendens N. Е. caule longiusculo, magis laxe folioso, fol. minoribus.
Morke Fjeldklofter.
У. Gr.: Godhavn, Aulatsivik-Fjorden, Sukkertoppen (Berggr.), Ameralik Fjord (V.)!
0. Сг.: Øen Kangek mellem Anoritok og Puisortok (V.)!
В, mellem Sphagna ved Narsak (Julianehaabs Distr.) V.!
87. PTILIDIUM N.E.
323. P. ciliare (L.) N. E., Syn. Вер. р. 250; Berggr. L. с. p. 45; Jungerm. ciliaris L., Fl. Dan. tab. 1714, 2; Blepharozia ciliaris Dmrt., Lindb. 1. с. p. 5.
В, ericetorum Syn. Hep. р. 250, subsimpliciter pinnatum, erectum v. adscendens, ramis aequalibus foliisque magis distan- tibus, fusco-purpureis» (Syn. Hep. I. c.), Jungerm. pulcherrima Hffm., Giesecke Catal. pl. Groenl.
Mellem Laver og Mosser hist og her.
У. бг.: Jakobshavn (В. Вг.), Pakilsok, Sydostbugien ved Chri- slianshaab (V.)l о. fl. St. ved Disco-Bugten og Aulatsivik-Fjorden (Berggr.), Nagsugtok (Korn.)! Holstensborg (V.)! Sarfanguak (W. og H.)! Godthaab (Rink)! Fiskefjord (Kane), Frederikshaab (V.)! Maneetsok , Sermilik (Korn.)!
0. Сг.: Ikerasarsuk (V.)! Nenese (E.)!
BÆVEGEN (GIES).
b. Frondosae.
88. ANEURA Dumort.
324. А. multifida (L.) Dumort., Syn. Hep. р. 496; Junger- mannia L., Fl. Dan. tab. 1944; Riccardia multifida, В. Gray, indb 1.c. p.b.
420
Paa fugtige Steder mellem Sphagnum. V.Gr.: Julianehaabs Distr. ved Amitsuarsuk, Tunugdliarfik- og Tasermiut-Fjorde (V.)!
325. A. pinguis (L.) Dumort., Berggr. 1. с. p.45; Syn. Hep. p. 493; Jungerm. pinguis L., Fl. Dan. tab. 1428; Riccardia pin- guis В. Gr., Lindb. 1. с. р. 5.
| Moser. у
У. Сг.: Prøven (К. R.)! ikke sjelden ved Jakobshavn, Sandbugten og Klaushayn (Berggr.).
89. BLASIA L. 326. В. pusilla L., Syn. Hep. p.491; Jungermannia Blasia Hook., Fl. Dan. tab. 45 og 2252.
Fuglige Steder. V.Gr.: Amitsuarsuk i Agdluitsok-Fjorden, Tasermiut-Fjord (V.)!
В. Marchantiaceae. 90. MARCHANTIA L.
327. М. polymorpha L., Syn. Hep. р. 522; Berggr.1.c.p. 45; Fl. Dan. tab. 1427.
Paa fuglig Jord hist og her,
V.Gr.: Ekaluarsuit (Ryd. Exp.)! Lyngmarken ved Godhavn, раа Ruinerne af Huse ved Sermermiul nær Jakobshavn, Aulalsivik-Fjorden (Berggr.), Ilivnek, Præstefjeldet ved Holstensborg (W. og H.), Godthaab ($. H.)! Baals Revier, Kobbefjord (V.)! Frederikshaab (К. R.)! Taser- miut (V.)!
0. бг.: Ujaragsarsuk (V.)! Kutek (E.)!
91. SAUTERIA N.E.
328. 8. alpina N.E., Syn. Hep. р. 541; Berggr. I. с. p. 46; Marchantia cruciata Smrf. Suppl. p.79 (non L.).
I Klipperidser.
У. Gr.. Upernivik, Niakornak ved Umanak (V.)! Godhavn, Klaus- havn, Aulasivik-Fjord (Berggr.), Kugsuk i Baals Revier (V.)!
9. Gr. Kangerdluluk (V.)!
421
92. CLEVEA Lindb. 329. €. hyalina (Smrf.) Lindb. |.c. p. 1; Spidsberg. Moss. p. 561 (Sauteria), Marchantia hyalina Sommerf.
I Muld mellem Klipperidser, sparsom og steril. У. Gr.: Ritenbenk, Godhavn, Klaushavn, Aulatsivik-Fjord (Berggr.)!
93. FIMBRIARIA N.E.
330. F. pilosa (Wahlenb.) Tayl., Syn. Hep. р. 557; Berger. l.c. p.46; Asterella pilosa Trevis., Lindb. Il. c. р. 1.
I Ler- eller Sandjord og Klipperidser.
У. Сг.: Prøven ved Upernivik, Sarkak ved Rilenbenk (V.)! God- havn frugtb. (К. R.)! Lyngmarken, Aulatsivik-Fjord, Egedesminde frugtb. (Berggr.).
=> > to
Efterskrift.
Medens den islandske Mosflora, som paavist af Hr. Gron- lund!), kan kaldes polar-skandinavisk, kunde den grønlandske, taget under et, kaldes polar-islandsk, hvis der ikke var den Omstendighed ved Grønland, at det strækker sig fra Christianias Bredegrad (60°) saa langt Nord paa, som det hidtil er lykkedes at trænge frem, altsaa over 20 Bredegrader. Denne nordlige og isolerede Beliggenhed er Grunden til, at dets Naturforhold, frem for noget Lands, maa have serlig Interesse for Viden- skaben. Det umaadelige Isdekke, der skjuler nesten hele Landet, som samtidig er omgivet af kolde Havstromninger, har paatrykt dets Syd for Polarkredsen liggende Del et arktisk Stempel, der neppe staar i Forhold til noget andet Lands under samme Bredegrad. Den sydgronlandske Mosflora i Alminde- lighed har som Folge heraf en Karakter, der nærmest svarer til den i det nordligste Norge, der dog ligger c. 10° nord- ligere. I Modsætning dertil er Mosvegetationen i det syd- lige Grønlands dybe og lune Fjorde af en forholdsvis frodig Natur og omfatter Arter, der saa lidt høre hjemme i arktiske Egne, at kun den Kjendsgjerning, at de findes der, kan retfer- diggjere at regne dem til de arktiske Mosser. Saadanne ere f. Ex. Amblystegium serpens, Drepanium arcuatum, Eurhynchium strigosum, E. piliferum, Thujidium Blandowii, T. recognitum, Antitrichia curtipendula, Fontinalis sp., Oligotrichum hercyni- cum, Mnium cinclidioides, M. punctatum, Meesea longiseta, Bartramia crispa, Bryum bimum, B. capillare, Dicranum longi-
1) Botanisk Tidskrift, 14de Bind, 4de Hefte.
423
folium, Dicranella squarrosa, D. cerviculata, Sphagnum Russowii, S. subsecundum, 5. laricinum, Alicularia sp., Plagiochila sp., Scapania uliginosa, Jungermannia ventricosa, J. Schreberi, Ca- lypogeja Trichomanis og Blasia pusilla. Vil man se hen til Island, såa har denne Ø paa Grund af sit mildere Klima, trods sin forholdsvis nordligere Beliggenhed, mange flere europæiske Arter; dette gjælder ogsaa om det nordlige Norge, der strækker sig over Discos Bredegrad, men der gjør Forbindelsen med Fastlandet sig ogsaa gjældende. Udenfor Fjordene i Syd-Gren- land faar Mosvegetationen et fuldstændig arktisk Præg, svarende til det i Nord-Gronland, paa Spidsbergen og Novaja-Zemlia; det barske Klima skal nok sorge for at holde alle uvedkommende Arter borte. Ejendommelig for Mosserne paa disse Steder er det Sammenhold, der findes imellem dem, som fulgte de den gamle Leveregel «Enighed gjør stærk»: Arterne ere i den Grad blandede imellem hverandre, at det er vanskeligt at tage en ren Tue af en enkelt af dem; de voxe tilmed i kompakte Puder eller Tæpper, og det kan næppe nok tillades nogen af dem at skyde op over Tæppets Overflade. Under disse Omstændigheder er det næsten umuligt for Arter, der fordre Plads, Luft og Lys, at trives der; naar de findes, føre de en kummerlig og forkroblet Tilværelse. Kun visse Mosser, f. Ex. Brya, synes dog at kunne føre et ugenert og sorgfrit Liv. Nunatakkerne i Indlandsisen og Højdepartierne mellem Fjordene synes nærmest at have en arktisk-alpin Mosflora, idet saa godt som alle Lavlandsmosserne mangle, hvorved Floraen bliver meget fattigere og Arterne ikke saa sammenblandede. Mosfloraen i den sydlige Del af Øst- Grønland synes, såa vidt det er muligt at dømme af det for- holdsvis sparsomme Materiale, at have et meget mere arktisk Preg, selv inde i Fjordene, hvilket jo har sin naturlige Aarsag i det meget barskere Klima, som Øst-Grønland er udsat for. Fra Angmagsalik er dog kommen 2 Prøver Lampemos, den ene bestaaende af Sphagnum strictum, den anden af Polytrichum strictum, begge med den anselige Længde af c. 30 Centim.,
424
men af kompakt Væxt, og det er sandsynligt, at de ere hentede i det indre af Fjordene ved nævnte Sted. Mosfloraen i Nord- Grønland bærer et fuldstændig arktisk Præg øg slutter sig derved nøje til Spidsbergens, Beeren-Eilands og Novaja-Zemlias, dog maa det fremhæves, at visse Arter savnes i Grønland (se Liste 1), fra Novaja-Zemlia ere kun 5 kjendte, der ikke ere fundne i Grønland, nemlig Brachythecium glareosum, Hypnum cupressiforme, Cinclidium arcticum, Bryum neodamense og Hypnum filicinum.
Skjønt Grønland ligger forholdsvis nær ved det - ameri- kanske Fastland, har det dog ikke en eneste af dettes ejendom- melige Mosarter!), dette skyldes næppe andet end dets polare og tilmed isolerede Beliggenhed. Landene omkring Polerne have som bekjendt den Ejendommelighed, at deres Flora og Fauna i Hovedtrækkene ere circumpolare, og skjønt Mos- floraen paa de arktiske nordamerikanske Øer kun er meget lidt kjendt, er der dog ingen Sandsynlighed for, at disse Øer skulle afvige fra denne Regel. Syd-Gronland har maaske modtaget Paavirkning fra det forholdsvis nærliggende Labrador, hvis Mosvegetation, saa vidt vides, slutter sig meget nær til Skan- dinaviens.. Af megen Interesse er Manglen af de i Europa og Nordamerika almindelige Mosser: Hylocomium triquetrum, H. loreum, Hypnum cupressiforme, H. cuspidatum, Brachythecium rutabulum, Polytrichum formosum, Mnium cuspidatum, Leuco- bryum glaucum, Sphagnum cymbifolium, $. papillosum og $. laxifolium, hvortil ogsaa kommer, i det mindste for Europas Vedkommende, Halvmosserne Lophocolea bidentata, Lepidozia reptans, Madotheca platyphylla og Frullania Tamarisci, der dog alle ere Jord- eller Stenmosser. Disse Arter mangle ogsaa saa godt som alle paa Spidsbergen, Beeren-Eiland og Novaja-Zemlia,
1) Se dog om Fontinalis. Pogonatum capillare er sikkert ikke sjelden i Gronland, men overseet paa Grund af sin sterile Tilstand og lave Vext; den er udbredt paa de nordlige Bjærgkjæder i de forenede Stater, men kun funden faa Steder i Europa.
425
hvorimod de for største Delen findes paa Island og i det nord- ligste Norge. Gaar man ud fra, at Isen i en tidligere Jord- periode har dækket hele Grønland, med Undtagelse af enkelte højtliggende Bjærgtoppe"), og derefter lidt efter lidt har trukket sig tilbage fra Kysterne, kan de fleste Mossers Forekomst for- klares ved en successiv Indvandring, der endnu ikke er afsluttet, og det er derfor ikke usandsynligt, at flere eller maaske alle de nævnte Arter i Tidens Løb ville komme til Stede, særlig i Syd- Grønland. Der kunde indvendes, at selv om de senere fandtes der, er det dog derfor ikke sikkert, at de ikke allerede ere der, da de jo kunde være blevne oversete af de tidligere Forskere; dette skal indrømmes, men flere af dem ere saa store og karak- teristiske, f. Ex. Hylocomium triquetrum, Leucobryum glaucum og Sphagnum cymbifolium, at det synes usandsynligt, at Vahl med sit skarpe Blik, under sit lange Ophold i Grønland, skulde have overseet dem, selv om de forekomme meget sparsomt. Grønland er imidlertid et stort Land og vanskeligt at undersøge; det gjemmer derfor sikkert endnu mange Arter, som det er forbeholdt fremtidige Forskere at opdage; derom vidner, at selv Ikke-Bryologer, ja endog Ikke-Botanikere have kunnet opdage adskillige Nyheder i de senere Aar, og naar det endelig er lykke- des en Bryolog at komme derop, f. Ex. Professor Berggren, har han da ogsaa gjort en rig Høst af interessante Nyheder for den derværende Mosflora og derved bidraget væsenligt til en rig- tigere Forstaaelse af Mosarternes geografiske Udbredelse paa Jordkloden.
For mit Vedkommende ønsker jeg endnu at tilføje, hvor vanskeligt det er at bestemme arktiske Mosser, uden selv at
1) Hr. P. Eberlin har velvilligt meddelt mig, at de seneste geologiske Undersøgelser i Sydgrønland og Egnene ved Umanak og Angmagsalik paa Østkysten, have givet Resultater, der synes at tyde paa, at større Strækninger i disse Egne have raget op som isfrie Partier under Glacial- perioden. Muligvis har en Del af den præglaciale Flora, særlig Mosser og Lichener, kunnet holde sig der til vore Dage.
28
426
have været paa Stedet og undersøgt dem, særlig da Flertallet af Arterne afviger mere eller mindre fra de tilvante europæiske Former, undertiden i den Grad, at de næppe ere til at gjen- kjende. Naar de saa tilmed ere indsamlede af en ukyndig, der sikkert i bedste Mening har taget en Haandfuld af en stor og smuk Tue, men ladet Resten staa, forøges Vanskelighederne endnu mere, da Planterne i Midten af Tuerne ikke sjeldent have saa afvigende Karakterer i Henseende til Bladenes Form og Retning, at man kan være tilbøjelig til at opstille dem som Varieteter eller egne Arter, skjønt de kun ere Lokalformer, ja næppe en Gang det; og da der i Reglen ikke foreligger Beviser for den ene eller den anden Opfattelse, maa man ved Under- søgelsen stadig være i Tvivl om, hvad man skal gjøre med saadanne Exemplarer. En rigtig Forstaaelse af disse og andre afvigende Forhold vil kun kunne opnaas ved en Undersøgelse paa selve Stedet. Visse Slægter, Г. Ex. Harpidium og Dicranum, fortjene særlig en saadan Undersøgelse paa Grund af deres store Variationsevne, som i den senere Tid har havt til Følge en Opstilling af flere nye Arter og talrige Varieteter og Former.
" En skaansom Bedømmelse af Bestemmelserne i dette Ar- bejde, for saa vidt de ere foretagne af mig, maa jeg udbede mig i Henhold til oven anførte; absolut fejlfri ere de sikkert ikke, men kunne de faa Betydning for den fremtidige Undersøgelse af Grønlands Mosvegetation, er Arbejdet i al Fald ikke spildt. Alle, der i nogen Henseende have hjulpet mig under Arbejdet, bedes herved modtage min oprigtige Tak.
Marts 1887.
Chr. Jensen.
427
Register
over
de latinske Plantenavne.
A Pag. р Pag. | Alsine verna у. rubella Wahlenb. 243. Agropyrum violaceum (Horn.). . 294. | Amblystegium aduncum Lindb. . 323. Merostis caninadkıri.i. ео 295. | — badium Lindb. . . . . . . .. 331. — — у. melaleuca Bong. . . . 295. | — chrysophyllum у. Zemliae С. АИ ИС 295. | Jeng: faites авто 328. — — N. breviaristata Lge.. . . 295. | — cordifolium de Ntrs. ..... 329. — stricta Wormskj. . . . . . . . 295. | — exannulatum Lindb. . . . .. 324. RAMARALDIMA ss; ie 2. 0.0000: 296. | — giganteum de Ntrs. . . . . .. 329. = c= мага: ven. 296. | — glaucum Lindb . . . . . . .. 323. — brevifolia В. Br. f. minor . . 296. | — intermedium Lindb.. . . . . . 325. — caespitosa L. . . . . . . . .. 297. | — lycopodioides de Миз. . . . . 326. — — v. brevifolia Hartm. . 296. | — molle Lindb.. . . - . . . . .. 332: — flexuosa у. montana Trin.. . 296. | — ochraceum Lindb.......-.- 333. в pallidr Bert. ....... 296. | — polare Lindb ...... Ad Alchemilla alpina L. . . . . . .. 236. | — polygamum Br. et Schp . . . 329. — glabra Kern... ....... 236. | — revolvens Lindb. . . . . . .. 322. — vulgaris a, glabra ...... 236. | — riparium Br. et Schp. . . .. 321. — — ff, subsericea Koch . . . 237. | — rivulare Lindb. . . . . . . - - 332. 200718 Kern... зн een 237. | — sarmentosum de №. . . . . 330. Alicularia compressa Syn. Hep. . 408. | — scorpioides Lindb. . . . . .. 332. — scalaris Cord......... . 408. | — serpens (L.) Br. et Schp. f. Alnus ovata Schrank. . . . . .. 280. | arctiCatest-1e Ale 0-0 321. — — Г. macrophylla Lge. . . . 280. | — Smith Lindb.. . . . . . . . . 333. Alopecurus alpinus Sm...... 294. | — Sprucei Br. et Schp...... 320. — — f, muticus Smrf. . . .. 294. | — stellatum Lindb. . . . . . .. 328. SC TUYUSE SM... +. ели 294. | — stramineum de Ntrs. . . . .. 330. Alsine biflora Wahlenb ..... 243. | — trifarium de Ntrs. . ..... 331. eeeeroeniandi¢a Fal. 24% 3.2.01 5 turgescens Lindb. ..... - - 331. — stricta Wahlenb. ....... 243. | — vernicosum Lindb. . ..... 326. — verna v. propinqua (Richards.) 243. | — viridulum Lindb. . . . . . : . 323.
Pag. Pag.
Amblystegium Wilsoni Lindb.. . 325. | Arenaria ciliata 2, humifusa Amphoridium Jlapponicum Wählenb. J <5... u 243.
т csc.) sae Ро 349. | — monantha Wormskj. ..... 243. Anacalypta latifolia N.E. . . .. 383. | Armeria maritima Willd. .... 260. Andreaea acutifolia Hook. et Wils. 400. | — sibirica Turez. . . . . . . .. 259. = alpestris Schp. иные 399. | Arnica alpina Murr. ....... 271: Ор tx teehee 400. | Artemisia borealis Pall. ..... 274. — crassinervis Bruch v. obtusi- — — м. Wormskjoldii Bess. . 274.
OLIMAR Pies ee, PRISE 40039) "vulgaris! ева 274. — Zoboyatanüheden were 399. | Aspidium Lonchitis Sw...... 305. — рарШоза Lindb. ....... 399. | Asplenium viride Huds ..... 305. — petrophila Ehrh. ....... 398. | Asterella pilosa Trevis. . . . .. 421. — — f. alpestris Thed. 399. | Astrophyllum cinclidioides Lindb. 360. — — Е homomalla Schp.. . . 398. | — cuspidatum (Neck.) Lindb. . . 358. — ROUEN SEE Me wus ee 400. | — hymenophylloides Lindb. . . . 359. Ирена Wet Mir: 398. | — orthorrhynchum Lindb.. . . . 358. Andromeda polifolia L. . . . .. 266. | — punctatum Lindb........ 399. Anemone Richardsoni Hook. 253. | — rostratum Lindb. . . . . . .. 358. Aneura multifida Dmrt. . . . .. 419. | — subglobosum Lindb...... - 359. — PINgWSHEI EEE" 420. | Athyrium alpestre Milde. . . . . 305. Anoectangium compactum Aulacomnlum palustre Schwägr. 357.
Sehwägr. AM AR MAUS 398. | — — /, compactum С. Müll.. 358 — lapponicum Hedw. ...... 349. | — turgidum Schwägr. . . . . . . 357. Anomobryum concinnatum
Berger +... BE ONE 364. Ab
Е Dre
ETAGE ee es 3 Ängströmia longipes Br. et Schp. 394. 56 ,_ ‚elahrata.3. УМ 975. | — Wahlenbergii С. Müll. . 395 — — - Hansii Kern... 276. B — — - ramosissima Lge. . . 275. у — dioica у. hyperborea Don. . . 275. | Bangia elegans Wormskj. . . . . 284. Anthelia julacea Dmrt.. . . . .. 417. | Barbula aciphylla Br. et Schp.. 380. Anthoxanthum odoratum L.. .. 294. | — brevirostris Angstr. . . . . . . 379. Antitrlchia curtipendula (Г)... 342. | — fallax Br. et Schp.. . . . .. 379. — — /, spinosa С. Jens 2342; | — гад» Wils. +... WIR HERRER 380. Avabis alpınark СОА. уче 251. | = Meucostomalh. Bra: ur 382. о В Ba 251. | — mucronifolia Br. et Schp . . 380. — — - ruderalis Wormskj . 251. | — sigidula Schwagr........ 379 —#Holbpellii Horns Eh" 252. | = rubella Mitt. I. TH 383. —ihiookeri Løget In ла Mere 252. | — ruralis Br. et евр... 2500887 Archangelica officinalis Hffm.. . 259. | — tortuosa W. et M. ...... 380. Arctoa fulvella Br. et Schp. . . 387. | Bartramia caespitosa у. compacta — hyperborea Br. et Schp. . . . 386. Cy Mall .. Ава ег. вто 362. Arctophila effusa Lge. . . . . .. 298. | — conostoma Br. et Schp. 362. Arctostaphylos alpina Spr..... 266. | —*erispa Sw... UMP eave 363. —Ю‘ха. ursi Spr. shit susanne 266. | — fontana W. et M........ 362.
428
à
429
Pag. Pag.
Bartramia ithyphylla Brid.. . . . 363. Bryum capillare L.. . . . . . .. 370. — — f, rigidula Schp. . . .. 363. | — cernuum Br. et Schp. : . . . 365. — pomifornis Hedw ....... 363. — cirrhatum Hpp. et Hsch. . . . 368. Bartsia alpina L... :2,1.41,1.5 263. | — coneinnatum Spruc. . . . . . 364. — — у. pallida Wormskj . . . 263. | — crispulum Hampe . . . . . .. 369. = —— ~~ Jensenii Lge.) их 263. |: — erudum Schreb.. . .-. «2 : 373. Batrachium confervoides Fr. 253. | — cucullatum Schwagr...... 373. Betula alpestris Fr.. . . . . . .. 281. | — cyclophyllum Schwägr.. . . . 370. — glandulosa Rgl......... 281. | — demissum Br. et Schp... 363. — — м. rotundifolia, Во]: 141281. À — Duvalli) Voit... . 4. een 371. — intermedia Thom........ 281. | — globosum Lindb. .......- 366. — intermedia >< glandulosa Вет]. 281. | — inclinatum (Sw) ....... 366. anal Me ee. dte REE Cae 280. | — intermedium W. et M.. 367. — — у. flabellifolia Hook. 280. | == lacustre Brid. ... . .). 5. + 366. — odorata у. tortuosa Rgl. . . . 281. | — Zatifolium Br. et Schp.. . . . 366. Blasia pusilla Lux fat 2.» 420. | — lucidum James ........ 374. Blechnum Spicant (L.) ...... 307. | — Zudwigü F. D. ........ 374. Blepharostoma trichophyllum — mammillatum Lindb. .... 366. ИЕ... Saas #4. bide 418. | — microstegium Br. et Schp. . 368. Blepharozia ciliaris Dmrt.. ... 419. | — montanum All. . ..:..... 384. Blindia acuta Br. et Schp. 386. | — Mühlenbeckii Br. et Schp. . . 369. Botrychium lanceolatum Angstr. 307. | — nitidulum Lindb........ 367. —=Lunaria (L.) Sw: „0.0.0010. 307. | — — у. teres Berggr. ..... 369. Brachythecium albicans (Neck.) . 336. | — nutans L ........... 373. — cirrhosum (Schwagr.) 336. | — obtusifolium Lindb. .... - 370. — collinum (Schleich.) ..... 335. | — oeneum Blytt......... 367. == geurtum, binde: “rye fer 831. | tovalum. Juris. 3 26.2. sul. — glaciale Br. et Schp.. . . .. 337. | — pallens Sw. ........-.. 371. = reflexum Stark... ./. sal ale 337. | — pallescens Schleich. ..... 368. — rivulare Br. et Schp..... 337. | — pendulum Schp. . . . . . .. 365. — salebrosum (Hoffm.) ..... 335. | — — у. compactum Schp. . . 365. — trachypodium (Brid.) . . . .. 336. | — pseudotriquetrum Hedw.... 371. — turgidum (Hartm.) ...... 335. | — — у. arcticum C.Müll. .. 371. ANA Alpina ne: tens: able 250. | — — - ovatum (Jur.) . . . .. 371. Eelabella Rich ламы У. - 250. | — purpurascens Br. et Schp. . . 363. Bromus erectus herb. Hornem.. 302. | — pyriforme Hedw. . . . . . .. 376. Bryum algovicum Sendtn. . . . . 365. | — rhodocladon Berggr. . . . . . 366. — annotinum Hedw. ....... 374. | — rutilans Brid. . . . . . . . .. 367. — archangelicum Br. et Schp. . 365. | — rutilans Br. et Schp . . . .. 374. — arcticum (В. Br.) ....... 364. | — Schimperi С. Müll. . . . . .. 374. — argenteum L.......... 370. | — Schleicheri Schwägr.. . . . . 372. — bimum Schreb......... 368. — scoparium tn BR 392. — Brownei Br. et Schp. 365. | — squarrosum L . . ....... 360. — caespiticium L......... 369. | — subrotundum Brid....... 369. — calophyllum R.Br....... 866. —seterese Wind. : .... ahs: 56903 369. — — v. compacta С. Mull. .. 366. | — tetragonum Dicks. . . . . . . 362.
Bryum tortuosum L — trichodes L — turbinatum Schwägr. — Wahlenbergu Br. et Sehp.. . : — Zierü Dicks
io Fok RS ES TS
Calamagrostis hyperborea Lge. . Calamagrostis lapponica Hn. у.
groenlandica AE sager —- phragmitoides /, condensata : — purpurascens R.Br. . . . .. —— stricta sHartms.-. 010% NIET у. borealis Laest..... : Callitriche hamulata Kütz — polymorpha Lönnr
Calypogeja Trichomanis Cord.. . — /3, adscendens N.E.. Campanula groenlandica Berl. — rotundifolia L v. arctica Lge
— uniflora Г. Camptothecium lutescens (Huds ) : — — 1, gracile C.Jens..... — nitens (Schreb ) Campylium polygamum (Schp.‘. — stellatum (Schreb.) . . . . .. 328. — — /, squarrosum C Jens.. — Zemliae С. Jens. Campylopus densus Schp . . — Schimperi Milde Cannabis sativa L Capsella Bursa pastoris Mönch. Cardamine bellidifolia L. V.-laxa Loe. Sr anal — pratensis L у. angustifolia Hook. . . Carex alpina Sw
pete eh jeter rote PAST fa
Miele he Bulle! 5
у. rectiuscula Blytt . . . : — caespitosa Wormskj. . . . .. — canescens L. . robusta Blytt . . . . . 289.
430
296.
CALE т RAR OF ya
329.
289.
Carex capillaris UL и. а. 292 =Kcapitata, Liktot SUSIE SENER 281. —compacta; RR. Brink ‚messe 293. —!Drejeriana+Lge. +. I NR 290. — duriuscula С. A. Mey.. . . .. 288. — elytroides Consp. fl. Gr... . . 292. —epigejos? Fr: om. ONE 292 ——festiva 1Dew.:. -. 7. ЕВ 288. —Fyllae Th. Holmen 291: — glareosa Wahlenb. ...... 289. — gynocrates Wormskj.. . . . . 287. — haematolepis Drej. ....., 290: —helvola Blytt= +... 22. m 288. — holostoma Drej......... 289. — hyperborea Drej ....... 290. =. ¥. pumila ое. Rue 290. —' — - tenuifoiia Lees~. 2.0290: — incurva Lightf. ........ 288. — Jagopina Wahlenb ...... 288.
— у. gracilescens Th. Fr. . 288. — - subtenuiflora Berl... 288.
limsten Rests 3505 292. membranacea Hook. ..... 293. microglochin Wahlenb. . . . 288. misandra (RBR IDG, 903890 289. Harding. Er. 1.7. 0R DE RØRER 287, nigritella Drej: (и 292: panicea v. tumidula Laest. . 292. pedata Wahlenb. . . . . . .. 293. pilulifera , deflexa Horn.. . 293. pratensis: Dre] 10: - в 288. pulla Goo d'A MEN ARMES 293: rariflora ‘Sm. MOSS их 292: rigida Go0d....... +... tates 291. — v. infuscata Drej? .... 291. rotundata Wahlenb. ..... 293: — ‚у. elation ige 293. rupestris- All. - 23031. Meet 288. seirpoidea Michx. . . . . . . . 287. stans: Dnj.-.+.. „1% „I BAUER 292. subspathacea Wormskj. . . . 289. supina Wahlenb. . . . . . .. 293. turfosa у. groenlandica Lge. 290. ursina Dan. -. -- 1.4 „Пе 287. vesicaria “ alpigena Fr... . . 293. В RIRE RER
Pag.
Garex vulgaris Fr. . : + - . . .. 290. | Cochlearia fenestrata R.Br... . —- Warmingii Th. Holm . . . .. 290. | — groenlandica .... 2... Cassiope hypnoides Don. . . . . 267. | — — у. oblongifolia (DC.). . . — tetragona Don. ........ 266: | — о] етайз Ir. ЗАО В: Catabrosa algida Fr........ 298. | Colpodium latifolium В. Br. . — aquatica v. borealis Lge. 298. | Comarum palustre L........ : Catharinea hereynica Ehrh. . . . 356. | Conostomum boreale Sw. . . .. Catoscopium nigritum Brid.. . . 361. | -— tetragonum Lindb. ...... Cephalozia albescens Dmrt. . . . 416. | Coptis trifolia Salisb. . . . ... — bicuspidata Dmrt. .. :... 416. | Corallorhiza innata В. Br. . . . . — divaricata у. incurva Lindb.. 417. | Cornus suecica L. . ....... — islandica Lindb. ....... 416. | Cynodontium fexicaule Schwägr. — laxifolia Lindb. . . . . . . .. 417. | — gracilescens Schp. . . . . .. Cephalozia laxifolia у. clavuligera 417. | Cynodontinm gracilescens В, al- Cerastium alpinum Г /, lana- | pestre-Schp ikk, име
Поли а У, Г. 245. | — polycarpum Schp. ...... RE ENE Hi rød VESA see 245. | — — ff, brevifolium С. Jens. . — arcticum Lge.......... 245: | —"Schisti Berggrit Po. à — Farvense. ihn ANR, IR, 245. | — strumiferum de Ntrs . . . .. — longirostre Wich........ 245. | — — 0, humile С. Jens. — macrocarpum Schur...... 2437 1. irens: Schp: ee m. Se —=trieynum- Vell ri. 270009) 244. | Ем, satrovirens.) 920% — — -f. brachypetala Lge.. . . 244. — — - compactum...... —vulgatum Li. 2.4. .: 245. | — — - Wahlenbergi . . . .. — — v. alpestre Hartm.. . . . 245. | — Wahlenbergii Berggr.. . . . . : Ceratodon purpureus Brid. ... 385. — — 3, majus С. Jens. . . . . Cesia concinnata B. Gray . 416. | Cystopteris fragilis Bernh . . .. — polyanthos Carruth....... 417. | — — у. arctica Kuhn... .. Chamaenerium angustifolium — — - linguaeformis Schultz
Spachers ÉARAADANMEIR I, 239. — — - lobulato-dentata. Koch — — f. lejostyla Berl. . . . .. 239. | — — - regularis Schultz... — — *intermedium Wormskj. 240. — — - tenuis Scholl. . . .. ЕЕ) ПО О ..... 0. 41! 240. — — v. albiflora Nath. . . .. 240. | D — — - tenuiflora Th Fr. et i
Mae RSA TR 7. ; 240. | Desmatodon cernuus Br. et Schp. Chandonanthus setiformis Miti. . 415. — latifolius Br. et Schp. . . .. Cheiranthus hastatus Wormskj. . 251. — — 3. glacialis Schp. . . . . Chelidonium majus L.. . .. 1875253, |. —®Baureri-Br- et. Schp „NIE Chenopodium album L...... 298. | — leucostomus Berggr...... Chiloscyphus pallescensSyst.Hep 418. — nitens Lbm........... — polyanthos Cerd........ 418. | — obliquus Br. et Schp...... Cinelidium hymenophyllum Lindb. 359. | — systylius Br. et Schp. . « — subrotundum Lindb...... 360. Diapensia lapponica L....... Clevea hyalina Lindb. . . . . .. 421. | Dichodontium pellucidum Br. et
431
Climacium dendroides W. et M. 339.
Pag. | Pag Dicranella cerviculata Schp.. . . 394. | Dieranum virens Hedw. . . . .. 395. ÆKerispa Schp... - 1-00 393. | — — /, Wahlenbergü Br. et — Grevilleana Br. et Schp.. . . 393. | Sch... rs ehe 395. —ısecunda Lindb. . . 2 21...» 394. Didymodon cylindricus Br. Eur.. 383. — squarrosa евр. 1-е. 393. | — latifolius Wahlenb....... 382. —rsubulata Schp.12.7 +. 394. | — rubellus (Roth) . . . . . . . . 383. Dieranoweissia crispula Schp.. . 397. | —- — v. dentata-Schp..'..... » 383. Dicranum albicans Br. et Schp. 389 —srufus Lorenz. ele JAI 383. — alpestre Wahlenb. ...... 397. | Diplophyllum albicans Dmrt. . . 410. — arcticum Schp......... 388 — taxifoliom Dmrt. ....... 410. — — /, compactum С. Jens. . 388. | Dissodon Froelichianus Arn. et — Bergeri Bland. ........ 393. Grev. sis (late ae 377. — Blyttii Br. et Schp . . . . .. 387 — splachnoides Arn, et Grev. . 378. — — f, majus C.Jens..... 387. | Distichium capillaceum Br. et — brevifolium Lindb. . . . . .. 39: Schp:t- 3 {ue Da 384. — cerviculatum (L.)....... 394. | — — v. brevifolia Schp. . . . 384. — congestum Brid. ....... 391. | — inclinatum Br. et Schp. . . . 384. — — у. cirrhatum Schp. . . . 391. | — — Й, brevifolium Bgr.. . . 384. —ıcrispum Ehrhy ..3..... 393. | Ditrichum flexicaule Lindb. . . . 385. — elongatum Schp. ....... 389. | Dorcadion affine Lindb ..... 350. —generve.Thed.. 3. ~ are pine 389. | — anomalum Lindb........ 352. — flexicaule (Brid)........ 391. | — Kilhasu Lindb . 145% - neuen 350. —sfnlvellum, SMILE NES - - « 387. | Draba alpina Гала 247. — fuscescens Turn........ 390. | — — v. glacialis Ad. ..... 247. -— glaciale Berggr......... 388. | —yaltaica Byer ant er 248. -— gracilescens М. et М... : . . 396. | — arctica J. Vahl. д зле aj. 249. — groenlandicum Brid. ..... 389. | — — f, paucifolia Lge... . . 249. — Homanni Boeck........ 395. | — aurea M. Vahl...~ 57% <5: «00% 247. — hyperboreum С Müll .... 386. | — corymbosa В. Br . ...... 248. — Kinlayanum Schp....... 381. | — — v. grandidentata Lge.. . 248. — latifolium Hedw. ....... 381. | — crassifolia Став. ....... 247. — longifolium Ehrh........ 388. | — glauca Wormskj........ 248. — — f, strictiforme С. Jens . 389. | — Шиа Г. . . . . . .. . 248. Ге ею оо 388: |= varr. Ильи. nella ме 249. — Mühlenbeckü Berggr...... 391. | — incana у. flexuosa Lge .. . 249. — Merchianum F.D........ 387. | — — у. luxurians Berl... . . 249. — palustre Brid.......... 392. | = — - stricta Hartm. .... 249. — — 5, juniperifolium Schp. 392. | — incano >< hirta Hartm. . . . 249. — Schraderi W. et M....... 393.. | —anivalis. №. 4-2 миа - рана 248. —, scoparium (L.) ».. злее. 392. | — — v. tenella Lge... де 248. — — 5, orthophyllum..... 392. | — rupestris Hartm. ....... 249. — Sphagni Wahlenb. ...... 389. | — — 2, parviflora Oliv... . . 249. — squarrosum Schrad.. . . . . . 393. | — Wahlenbergii Hartm.. . . .. 248. —={Starkei W. ей Месье, 388. | — — у. glabrata Lindbl. . . . 248. — strumiferum Ehrh....... 396. | Drepanium arcuatum (Lindb.). . 327.
— subulatum Hedw......... 394. | — Bambergeri (Schp.)...... 327.
PTS
433 Pag. | Pag. Drepanium callichroum (Brid.) . 327. | Euphrasia officinalis f. pygmaea — fastigiatum (Brid.) . ..... 326. | Ege......: 2.2. пы ыы 264. — hamulosum /, julaceum С. | Eurhynchium diversifolium Br. i - 326. | et Schp, 5.53 ET Reha 334. — pratense (Koch) . . . . . . .. 327. | — piliferum (Schreb.)...... 335: — revolutum (Mitt) six Lie 328. | — strigosum (Hffm.)....... 334. Dryas integrifolia M. Vahl . . . . 234. | fe bCtopetala Li: аи. nats 233. | F. | Festuca duriuseula L: ........ 302. E. | = 0V1NA vs hirsutas re cacia SE 302. Elymus arenarius /, villosus Е. ZB =, NiOlaCea 3: а ЕВ: 302. та nat Åre 294. tie = vivipara LS BASEREDE 302. Elyna Bellardi (Ali.) . . . . . . . AT ERE HUD TA Let. ee 302. Empetrum nigrum L. . . . . .. 240. | Fimbriaria pilosa Tayl. ..... 421. Encalypta ciliata Hedw ..... 318. | Fissidens incurvus Schwägr. . . 356. == PNOCETA Busch ево 2 379. | — osmundioides Hedw. ..-... 356. — rhabdocarpa Schwägr. .... 378. | Fontinalis antipyretica у. gigantea Epilobium alpinum L....... 238 Schp år 55 База 342. — — f, scapoides Hsskn. 238. Fontinalis dalecarlica Br. et Schp. 343. — alsinefolium * Hornemanni . 239. — — у. curvata Lindb. . . . . 342. — lactiflorum Hsskn. . . . . .. 235. | 3 squamosa зи. 9 зао 342. — lineare Сопзр. fl. Groenl. 239. — — Pf, elongata С. Jens : . . 342. — origanifolium Lam....... 239. | Funaria hygrometrica v. arctica — palustre 2, angustius Hartm. 239. Berger. nn ee 376. Equisetum arvense L. . . . . .. 308. Е У. boreale 2: ordenes 308. G — — - campestre Schultz. . 308. г — scirpoides Michx ....... 307. | Galium Apatine Г: з.ы 269. РЕНАТА О à 308. — palustre 2, minus Lge. . . . 269. — variegatum Schleich. . . . . . 308 | —) triflorum) MiIchx 2 22 20x 269. Eremodon splachnoides Brid. 378. | Gentiana aurea 22423. san tyk 265. Erigeron alpinus L. ....... 976. | —ıglacialis Thom. д eue 265: — — /, fastigiatus Lge. Е И b. - 4.1. И 264. — — y, leucocephalus Fr... 276. — — f. albiflora . . ...... 265. — compositus Pursh ...... 2762 \.-—stenellay Robb SER SER 265. — eriocephalus J. Vahl ..... 276. Geranium silvaticum L...... 240. — neglectus Kern. ........ 276. Glyceria angustata (В Br.).... . 300. = о L...-.... stars « 276. | — arctica Hook. 4 4e 299. Eriophorum angustifolium Roth 287. — — У. laxa Lge. . . . . . .. 299. — — f, elatius M. et K. .... 287. | — Borreri (Bab ) v.islandica Lge. 298. —Scheuchzeri Hopp. ....... 286. | — Kjellmani Lge..:-...... 299. Erodium cicutarium (L.)..... 240. | —»sLangeana Вет]. 5..4. “en. 300. Ervum hirsutum L. ....... 233. | — maritima (Gort.) Wahlb . . . 299. Euphrasia officinalis Г. ..... GAN Ge Us ER 299. — — var. Jatifolia (Pursh) 264. | — — - virescens Lge. .... 298.
434
Pag. |
Glyceria tenella Lge........ 300. — vaginata Lge.........% 298. —#Vahlanaulltebm se. simi. 300. —wvilfoidea Th. Pr... .. 7. 7 300. | Gnaphalium alpinum Wormskj.. 275. — norvegicum Gunn. . . . . .. 275. ЕЯ обо о RENE 275. | = PUM I, og ER: 275. — — f, fuscum Smrf. .... 275. —uliginosuny CX, SMEG 2 274. Grimmia alpestris Schleich.. . . 348. — alpicola N.E. et Hsch..... 346. — apocarpa Hedw.. . . . - . .. 345. NN EVA ME en 345—46. — aquatica ©. Mall ....... 344. — contorta (Wahlenb) ..... 347. —elatior Br et’Schp. ..... 347. — elongata Kaulf. . . . . . . .. 349. — ericoides (Schrad ) Lindb. . . 345. — fascicularis С. Müll. . . . .. 343. — funalis (Schwägr.) . . . . .. 347. — heterosticha C. Müll. . . . .. 344. Е 5, anchca "Ann... 344. — hypnoides Lindb. . . . . . .. 344. — imeursa Schwagr........ 347. — microcarpa ©. Müll.. . . . .. 344. —"mollis Br et Зе... 348. — orthotrichoides Hartm. . . . . 348. — ovata W. et M ........ 348. anse] Müll. „a ET 346. =Vpatens Br. et Зепр...’.‘.”;.. 343. — pulvinata (L.). 2. ...... 347. — ramulosa Lindb. ....... 344. — spiralis H. et Tayl....... 347. зщ еава "Sant: . „2 2. 348. torquala Grew. an EN 347. — uneinata Кам 2 347. —Yunicolor Grev. ose. i: 349. Gümbelia caespiticia v. subim-
Ber-bis Rind bree eee en a 348. — lamellosa C. Müll.. . . . . .. 348. Gymnomitiium concinnatum
Cord... 2 PEN 407. — eorallioides N.E........ 407. Gymnostomum compactum
Schleich. naar >. 398.
Pag. Gymnostomum Heimü Hedw. . . 382. — tristichum Wahlenb. ..... 398. H. Habenaria albida R.Br ..... 282. Halianthus peploides Fr. v. dif- fusa ‘Horm >. сх SX Aa 243. Haloscias scoticum Fr....... 258. Harpanthus Flotowianus N.E. . 418. — — ff. minor S. Hep. 418. Harpidium Berggreni С. Jens... 322. — brevifolium (Lindb.) . . . .. 325. — exannulatum (Gumb.) 324. — Zn. [а салют (евр. PERTE — — - immersum C Jens. . 324. — — - longifolium C.Jens . 324. — — - purpureum (Schp.). 27324. = filiitans=(Le) a ee 321. — — v. Deinbollii . . . . . .. 321. — glaucum (Lam.)........ 323. — intermedium (Lindb.) 323: Kei NS END) Muse ee 324. — — vv. brevifolium С. Jens... 325.
— — - filiforme (Berggr.) . . 324. — — - pseudofluitans Sanio 325. — lycopodioides (Schwägr.) . . . 326. — revolvens (Sw.)........ sed — uncinatum (Hedw.)...... 323.
— — v. gracillimum (Berggr.) 323. v.orthothecioides(Lindb.) 323. у. suborthothecioides Zett. 323.
— vernicosum (Lindb.) . . . .. 326.
= I Wilsoni еп Ее 325.
Hedwigia albicans Lindb. .... 343.
| — eiliata Ehrh. 2... 0. 00 343.
Hesperis Pallasii Torr. et Ст... 251. Heterocladium heteropterum Br.
et евр +... EN Re 341.
| — squarrosulum Lindb. . . . . - 341.
Hieracium alpinum L. . . .,. . . 271.
=Fatratum Er. ME ОЕ 278%
— auratum Consp. fl. Gr . . . . 273. — dovrense Fr. у. groenlandica
Alma <2 1% SERIEN ae 272.
— — v. amitsokense Alma... 272.
Hieracium dovrense v. ivigtu- tense ‘Almq.:: 4%. msn, —-murorum L........... — — у. hyparcticum Berl. . . - villosum Lge. — nigrescens Almq. — prenanthoides * Laest = strietum- Er... а РАН Hierochloe alpina (Sw.) R. et S. Hippuris vulgaris у. maritima Holcus odoratus У. aristatus
rigorosum
plein le ое er ER eats
Wionntsk]s.> FEEDS me 2
Hylocomium parietinum Lindb. . — proliferum Lindb. — rugosum de Ntrs........ — splendens Schp......... — squarrosum Schp. Hypnum abietinum L....... — aduncum В, tenue Hartm.. .
— alpestre $\.......:... — arcticum Smrf.
— arcuatum Lindb. — badium Нате: : : ..... 4° — Bambergeri Schp — Blandowü W. et M. ..... — callichroum Brid. ....... — chryseon Schwägr. . . . . .. — cirrhosum Schp —- collinum Schleich. — commutatum Hedw....... — confervoides Hook. ...... — cordifolium L. — curtipendulum L........ — curtum Lindb. — delicatulum Г, 55 dendroides 1. ., 2.2.7.2 : — dimorphum C. Müll. — exannulatum Gümb. — filamentosum Dicks. . . . .. orme Тот... uran Let, AMEN IGN, EU риса" SCHD. es EU ses — glaciale C. Hartm
tel eau eh ol ve
eu ‘el М =
Dur we LER ad они
ET Bar EN
eee °°
De iles) pe
— hamulosum Br. et Schp. . . . :
— Heufleri Jur.
ee of ste © c'e.»
>
Pag. |
328
Or
Pag.
Hypnum intermedium Lindb .. 325. julaceum Nil me See. 341. NES COPA were oer 324. lutescens Huds: - „2... 338. lycopodioides Schreb.. . . .. 326. Mildeanum Schp........ 335. moniliforme Wahlenb. . . .. 341. nitensl'SchireD MEME EN; 338. NULANSISCOTED NC CE 373. ochnaceum Wilse 2 sm 333. oedipodium Mitt. ....... 337. oligorrhizum Gümb. ..... 321. ратейтити kr. SERIES 319. piliferum Schreb! =. 2.02% 335. plumosum Huds.. . . . . ... 339. polare Lindh: >. ч.3 see 333. polygamum Schp . . . . :.. 329. polygamum Berggr. . . . . .. 328. DEATENSCHROCH EME AMENER 321. РОИА, NR EEE 319. ПЕК В m. Rus: 337. revolutum Berggr..°.....-. 328. MEVOLUENS SWe Ar ONE 322. поразит” № tame tenets 321. iwulare, Bruch" Er 337. ATOS um LILI er ee 320. sarmentosum Wahlenb. . . . 330. — у. arctica C.Jens... 330. — - fuscescens J. Vahl.. . 330. Schneberv Willder a... 20. 319. SCOOTER ER 6 5 332. Seligers FDA LE 334. BRAS Mice Steele le 6 dote 321. splendens Hedw. ....... 319. STOR KOS UMS ю totale cor 320. Storken Is Jens EN EEE 337. stellahım* Schreb. '. 1. 2.2. 2: 328. stramineum Dicks. ...... 330. NAT AN A RAR 330. strigosum Hffm......... 334. SULEGaLUMESCHp NET UC 323. trachypodium C.Müll. . . . . 336. inichovdes NECK are MEN: 338. trifariume= Музее" Mere. ar. 331. turgescens Th.Jens. ..... 331. — a, tenuerBgr. ct} = = 331.
Pag. Hypnum viridulum Hartm.. ... 332. —EWalsoni.Schp.....:. ЧЕ -seievene 325.
I. Isoétes echinospora D.R. . ... 304. Isopterygium pratense Lindb. . . 327. Isothecium trachypodium Brid. . 336. J.
Juncus aretieus Willd....... 284. =HbDiolumis Tis a. etes: 284. — eastaneus-Sm.i <<) serene 284. Готов I С aie 285. — squarrosus L......:.... 285. tras Dr 4 N tee 284. РАО ce ra secicyeuctic 284. Jnngermannia acuta Lindenb.. . 413. — albescens Hook. - ..:......... 416. —nlbicoms №. ЗН arme 410. = — v. taxifolia М.Е. 410. — alpestris. Schleich-/#.- 07. 413. med 0 Mala HOOK u. 411. = asplentoides №. и - sagan 409. — attenuata Lindenb. . . . . . . 414. — autumnalis DC......... 412. — bantryensis У. acuta Lindb. . 413. — barbata у. attenuata..... 414. — — м. Flerkei..:=..... 414. — — - lycopodioides .:... 415. — — - quinquedentata . . . . 414. — — = ‚Schreberi . - 1-е 414. —ybieuspidata I. Saat 0.0 416. О о ое 420. == р ззасеа, ЕЕ. IE ER 417. К dl. = ver ЕТ 419. =; compressa Hook.: |. зе 408. = condilolia HOOK) =< veed 411. — — Й, Vahliana Syn. Нер . 411 —werenulatasSm.). «fev. Vu 411. — divaricata Sm. ........ 416. — emarginata Ehrh........ 407. Аоста Marty «re, - YF ~ øret 414 — gracilis Schleich. . . . . . .. 414 — groenlandica N.E. . . . . .. 413
—Npolaris Lindb...... . use 411 — pulcherrima Hffm. . . : : .: 419. — pumila у. polaris . . . . . .. 411. — quinquedentata W. et M. 415. — saxicola Schrad. ....... 414. — Schraderi Mart... ...... 412. — Schreberi МВ: „„,.4.1ercene ва 414. — — v. Naumanniana S. Hep. 415. — setiformis Ehrh. ....... 415. — — 0, alpina Hook. . . . .. 415. — Sphagni Dicks. ........ 418. — Taylori В, anomala Syn. Hep. 411. — taxifolia Wahlenb....... 410. —— tesselata Berger. 27-02 -)5 2n8 All. — Trichomanis Dicks ...... 419. — trichophylla L. ........ 418. — Vahliana N. Я „44% ee 412. — ventricosa Dicks. . . . . . .. 413. — Wenzelii N. Ej... .....4- 413. Juniperus alpina Clus....... 303. — COMMUNIS) LE) ENT eh ee 303. Le Kantia Trichomanis Lindb. . . „ 419. | Kobresia caricina Willd. ... . 287. Koenigia islandica L. ...... 277. L. Lamium amplexicaule L. . . . . 264. | — purpureum L..... 2.66. 264.
|
sl
Jungermannia inflata Huds....
— aslandica N.E. . =... === 416. lc =julacea. Le. ST castes 417. — Kumzeana Thed. ....... 412. — lanceolata N.E......... 412. — laxifolia Hook. ........ 417. — lycopodioides Wallr. . . . .. 415. =(minuta Crantz CL ER 414. — multifida L. нее. 419. — obovata М.Е. . ........ 411. << pinguis Eine = 92 retire 420.
plicata v. gracilis Syn. Hep. . 412.
Lastrea Filix mas (L.) Pres]. . . — fragrans (L.) Pres]. . . . . .. 305. — spinulosa /, intermedia Milde 305.
437
Pag. Pag.
Lathyrus maritimus (L.; Fr.. . . 233. M
Ledum groenlandicum Oed.. . . 267. i рае. 202050. On, 267. | Marchantia cruciata Smrf.. . . . 420. Leersia laciniata Lindb..... . 378. | — hyalina шее u 421. —— procera ль. ил 379. | — polymorpha L. ........ 420. — rhabdocarpa Lindb. ..... 378. | Martinellia Carestiae Lindb. . . 409. Leontodon autumnalis L. . ... 210. | сила, вар ate. в 410. Lepidium groenlandicum (Oed.) — urriguar Lindbyetas. Бала с 410. Horn rt SRO, 20919513 250. | — петотоза В. Gray ....... 409. Leptobryum pyriforme Schp. . . 376. | — resupinata В. Gray . . . . .. 409. Leptotrichum flexicaule Hpe. . . 385. | — uliginosa Lindb. . . . . ... 410. — glaucescens Hpe. . . . . . .. 385. | — undulata В. Gray . . . . . . . 409. Leskea intricata Hartm. . . . .. 338. | Matricaria inodora L. ...... 271. — pulchella Hedw......... 333. | — — 0, phaeocephala Rupr. . 277. — striatella Brid. ........ 334. | Medicago lupulina L........ 233. Lesquereuxia filamentosa Lindb. 341. | Meesea Albertinii Br. et Schp. . 361. Limnobium alpestre (Sw.). . . . 332. | — demissa Hsch. . . . . . . . .. 363. ВИ (био) поро 333. | — Jongiseta Hedw.2 . ...... 361. molle (Dicks.) 2) UNE 25% 392 | minor ВО. "RFS 0 361. — norvegicum Br. et Schp. . . 332. | — trichodes Spruc. hak gan aie 361. — ochraceum (Wils.) ...... 339. | -ltriquetra- Angstri.} Ant 361. polare (Lindb.) „er... ... 333. | — tristicha Br. et Schp. . . . . 361. Limosella aquatica L. . . . . .. 261. | — uliginosa Hedw.. . . . . . . . 361. Linnaea borealis Gronov. . . . . 269. | — — /, minor Schwägr. . . . 361. Liochlaena lanceolata N.E. . . . 412. | Melandrium affine J. Vahl . . . . 241. Listera cordata В. Br. ...... 283. | —<‘apetalum Fal.. ..... 21% 2. 241. Loiseleuria procumbens Desv. . 267. | — involucratum 7, affine Rohrb. 241.
Buzulararetica Blytte te MUS 286. | Melandrium involucratum у. in-
—varcuata Wahlenb........ 285. termiedra Lee msn... 241. — * confusa Lindeberg .’.... 285; | —-— thitlonum: J: Vahl 2 2.2. 242. —-— £, subspicata Lge? m. 110285. | — — Г. pallida Lge....... 242. — multiflora /?, congesta Koch 285. | Menyanthes trifoliata Lge. . . .. 265. — parviflora Desv.. 4 29550. 285. | Mnium affine Bland......-.. 358. — — f, sparsiflora Lge. ... 285. | — — /, integrifolium Berger. 358. as picataa (ir) SAV Gas 5 986: "| 26 7, rugicum (Laur.) . . . 358. — — f, Kjellmani Nath. ... 286. | — albicans Wahlenb. ...... 379. aa te major Lee Meme M 286. | — annotinum L.......... 374. Lychnis orthantha Wormskj. . . 242. | — cinclidioides Blytt . . . ... 360. Lycopodium alpinum L...... 304. | — hymenophylloides Hub. ... 359. BD nu. UN AT, 303. — hymenophyllum Br. et Schp. 359. — Chamaecyparissus A.-Br.. . . 304. | — lacustre Bland. . . . . . . .. 366. аа A. и. 304. | — latifolium Schleich. ..... 312. = SO ES) rue. lila. di. >: 303. | — orthorrhynchum Br. et Schp. 358. — — f, alpestre Berl.. . . .. 303. | — pseudotriquetrum Hedw. . . . 371. — punctatum Недх........ 399. — rostratum Schwägr. ..... 358.
Mnium subglobosum Br. et Schp. — ff, pusillum С. Müll. .
— turbinatum Hedw. — turgidum Wahlenb Mollia fragilis Lindb. ...... — tortuosa Lindb......... Montia rivularis Gmel....... Mylia anomala Gray Myriophyllum alterniflorum DC. = SPicatum "Li ee. meter — — ff, capillaceum Lge. Myurella apiculata (Hub) . —=-gjulaced: (Vil) вто sis — tenerrima (Brid) Lindb
#18) «1 р. 109
sie “Rhee
N.
Nardia brevissima Lindb. . . .. = mompressa В. Gray. EE а crenulata Lindb. — emarginata Lindb. ...... obovata Lindh. fy 39: валик revoluta па. MP QUE scalaris Lindb. — sphacelata Carringt. Nardus, etrielus. DL. „55% нае Nasturtium palustre R.Br...
Neckera curtipendula Hedw.
Hie”, ae
Та, pere
CENTS IE RIFT
O. Odontoschisma Sphagni Dmrt.. . Oedipodium Griffithianum Е рее
Oligotrichum glabratum Lindb.. — hereynicum (Ehrh.) DC
— meurvum (Huds.) Lindb... . — laevigatum (Wahlenb ) Br. et
Бер. Snake Ene 355. Oncophorus alpestris Lindb.. . . 397. — gracilescens Lindb. ...... 396. ——apalycarpus Ва UT 396. =HSchiutislindh sr si cote 397. run Cty IBGE RENE NE 396. тела in db EAU retire 395.
Wahlenbergü Brid. . . . . ..
Pag. . | Orthothecium binervulum Mol. . 338. | nae chryseum (Schwagr.)..... 339. | — intricatum (Hartm.)...... 338. =; sstrietum Lors il: ice ae 339. . | Orthotrichum affine Schrad . . - 350. | — anomalum Hedw........ 352. — ‘Barthii. Sendtn: а. 351. — ‚Blyitin европа [золы aa 351. — Breutelii Hampe ....... 350. — curvifolium Wahlenb. 349. — groenlandicum Berggr.. . . . 351. — Killiasii C.Müll. . . . . . .. 350. — macroblepharum Br. её Schp. 350. =pPylaisei Brid...i lat iio 350. Oxycoccus palustris f.microphylla 267. P: Paludella squarrosa Brid. . . . . 360. Papaver alpinum Hart . . . . .. 253. = mudicante №. 5:17 EURE 253. —,— f. albiflora . Aush. еда 253. — — f. pygmaea Lge..... 252% Pedieularis capitata Ad. ..... 262. — euphrasioides Steph...... 262. —flammea,l. ii IT roere 262. — foliosa Wormskj. ....... 262. =athirguta.L. +: AR aa 262. — Kane: Dar. sale see 262. —lanata. Cham. 951) 2 sense 262. —tilapponica sis: 155 eas ibe zer 262. — Sceptrum Carolinum L.. .. 262. — sudetica Hart. . . . . .. . .. 262. Philonotis fontana (L.) Brid. 362. — — f, caespitosa (Wils.) . . 362. — — jy, compacta Schp 362. Phleum alpinum L. ....... 294. Phyllodoce coerulea Gr. et Godr. 266. Pilotrichum squamosum C. Müll. 342. Pinguicula Airta Wormskj 261. = Vulgaris ys an IMC 260. — — v. ecalcarata Wormskj. . 261. — — f, pallida Lge....... 261. Plagiobryum demissum Lindb.. . 363. —Zierk ИВ eee 363. Plagiochila asplenioides N.E... 409.
АРА
439 Pag. Pag. Plagiochila interrupta N E. et Polygonum aviculare L. v. bore- Manta ts ye 408. ав Е M RE MO 2771: Plagiothecium denticulatum (L.) 334. | — Convolvulus L......... 277. — Mühlenbeckü Br. et Schp. . . 334. | — lapathifolium L. ....... DIET. — nitidum Z, suberectum Lindb. 333. | Polypodium Dryopteris L. . . .. 304. — striatellum (Brid.)....... 334 |, —uPhegoptenis Learn 304. Plantago borealis Lge....... 259. | Polytrichum alpestre Нурр..... 353 — — f. pygmaea........ 299. | zlarcheum, FD SANS anak 354. — glauca Wormskj......... 259. | — сарШате Lindb' 2... = = 355. == ENTORSES 259. ссоре: LME SEE 354. Аааа: №. 2:02 20 war ale + 259. | — — £, brevifolium C.Jens. . 354. Platanthera hyperborea Lindl. 283. | — hyperboreum R.Br. ..... 393. — — f, major Lge....... 283. | — juniperinum Hedw. . . . . .. 353. — rotundifolia Lindl. ...... 283. | — — “ strictum Banks. , . . . 353. Platypetalum purpurascens В. Br. 250. | — laevigatum Wahlenb. . . . .. 355. Pleurogyne rotata Griseb..... 265- | — piliferum Schreb..... =... 392. Pleuropogon Sabinei В. Br. . .. 297. | — pilosum Neck... ....... 352. Pleurozygodon aestivus Lindb. . 398. | — septentrionale (SW)... ... 352. ‘Poa abbreviata К. Br... .. 300. | — sexangulare Flörk. ...... 352. ва ра re in servers 301. | Potamogeton heterophyllus TENUE PSP RCIP RER EEE 300. SCDTED о ово CIRE 282. — flexuosa f, elongata . . . .. Siz. marins. Ih. . oa chine 282. — glauca Vahl v.decumbens Lge. 301. | — pusillus L. .......... 282. — — у. elatior And....... 300. | — rufescens Schrad,........- 282. — — - robusta Lge...... 300. | Potentilla altaica Bge....... 236. hlaxiusenla бе salat se eve SOE | spe ROSEN rae let cael ue 234. — nemoralis у. coarctata Blytt. 301. | — — у. groenlandica Lehm. . 234. — — v. glaucantha Blytt ... 301. | — emarginata Pursh....... 235, — pratensis у. humilis Rehb. . 301. | — fragiformis у. parviflora — — v. laxiflora Lge...... 301. | TEU Lr an cea it corre 235. ETUIS ее а бе вы» 301. | y. УМ ова, Рац. 55:64 235. Pogonatum alpinum Rohl... . 354. | па ас аа Boni green een 234. ee ae WATT gan ie Have Farce 354 | — = on. debilis Lehm. 235. Eneapillare, Michx:4 «1.1. 355. | — — - firma Lehm. . . ... 235: polare Müll, голевых 355. em hintaliges So 235. Pohlia albicans Lindb . .. . .. ЗБ TU EE PER CO TC een 235: Semannoten da. Lindh. и. „iperso-eH: 374. | —:— У. атепова Turez..... 236. пей со Во Вт. 5: reine re 364. | — — - pinnatifida Lehm. . . 236. ПРЕ», В. Вел: ла more 365. | 2 - ssubquinata,Lge: ... 235. rude Lindb.2 5... Acer 373. | — palustris Scop. еее 234. S—ecucullata (Bruch),.....i... +". - 3187 pulchelasgRabnr zu ae ole 234. s—alongicollis Lindb .. .ı...... 372. | — Vahliana Lehm... . . . . ... 235. — nutans Lindb.......... 373 | Роша Heimii Br. Eur ...... 382. — polymorpha Hpp. et Hsch.. . 372. | — latifolia С. Mall . . .. ... 383. purpurascenstR:\Br д... 364. | Primula egaliksensis Wormskj. . 260. Diane Lindb. ние = 374. | —ustricta Horns. еее enter: 260.
Pag. Pag. Primula stricta ух. groenlandica Rhododendrum lapponicum Warm. a IRA 260. Ма ель: .”. re 267. Pseudoleskea filamentosa (Dicks.) 341. | — — /. viride Berl. . . . . .. 267. — tectorum (A. Br.) . . ..... 341. | Riccardia multifida В. Gray . . . 419. Psilopilum arcticum Brid. . . .. 355. | — pinguis В. Gray - . . . . . .. 420. Pterogonium filiforme (Timm) . 340. | Rubus Chamaemorus L.. . . . . 233. — heteropterum (Bruch) 341. | Rümex' Acetosa D: "COMME ITT. Ptilidium ciliare N:E. ...... AT ESA cetosElla Er ЕЕ Pai Ue 9 6, .ericetoram se. eux 419. | = domesticus Hart... men SIT: Pyrola grandiflora Rad. . . . .. 266. SMO О ob, € 266. < — — f; brevis Lge i Seo: 266 å — secunda v. borealis Lge.. . . 266. | Saelania caesia Lindb....... 385. | Sagina caespitosa J. Vahl .... 242. R —Linnaei*Presl. EEE 242. à | — nivalis (Lindbl.). . . . . . .. 242. Ranunculus acer#Ii. 2s. 20% 205, 10010842 lize NP PERTE 242. — — у. Lindblomianus Berl.. 255. | — procumbens у. compacta Lge. 242. — — - Nathorstii Berl... .. . 255. | Salix arctica Pall. -....... 279. НИ В a ne 255. | — groenlandica Lundstr. . . . . 279. Paltaicus Laxm ne EN 254. | — — у. angustifolia And.. . . 280. —"confervoides: Fr: «. 9. 2”. 253. | — =" - -minutifolia And. 279. PPA CIALIS LP. he BAAR 254. | 225 — 3-2 pusilla’ And PER 279. — hyperboreus Rottb ...... 254. | = herbacear Ye еее 278. — ИО Ian PIERRE 294. | =Molauca Le Sm Mae EEE 279. АЗ ET CN 254. | — — v.alpina Lge. . . . + 280. — — v. Freiligrathi Bass.. . . 254. | — — - angustifolia And... . 280. — pygmaeus Wahlenb. . . . .. 254. | — ivigtutiana Lundstr. . . . .. 278. — — v. Langeana Nath. 254, 1] Man a tar. ROMEO 280. Perceptions Li? oti.” ser MUR 255. | —"Myrsinites CL." 278. Rhabdoweissia Schisti Br. et — — у. parvifolia Lge. : . . . 278. SCHE EUER. 397. | Mreticulata PNR 278. Rhacomitrium canescens (H.) Sarcoscyphus adustus Sprue. . . 408. Bd a PMR ee) 345. | — emarginatus (Ehrh.) . . . . . 407. — — у. latifolia С. Jens. . 345. | — Ehrharti Cord. var. arctica . 407. —faseicularenBrid. ern FAE 343. | ——"Tevolutus NEN SA RR 408. — heterostichum (H.) Brid. . . . 344. | — sphacelatus N.E. . . : . . .. 408. пурте “horas aha en 344. | Sauteria арта №. BE. 2. 2 420 — — v.arcticum С. Müll.. .. 345. | Saxifraga aizoides L.:...... 251. — lanuginosum Brid. . . . . .. 342. SPAÎZ0on ii * 730. = ЮВ 257. — microcarpum Br. et Schp . . 344. | — — у. robusta Engl...... 2d7 —"patens (Dicks) Зебр:..... 343: | =eernua"T.. PE 256. —"protensum’ (A. Br.) . 2.272 - 344. | — — у. ramosa Gmel. . . . . 256. — sudeticum Br. et Schp. . . . 344. | — decipiens Г. eryptopetala Berl. 257. — — f, papillosum С. Jens. . 344. | — — v. Sternbergii . . . . . 257. Rhinanthus minor Ehrh. . . . . 263. | — — - uniflora . . . . . . .. 287
440
441
Pag. Pag. Saxifraga nivalis L. . . . . . .. 256. | Sphagnum laricinum Spruc. . . 405. — oppositifolia Г. . . . . . . .. Poles Lindberelinschp ara 404. eee if, albiflonaysals: teat. dos 257. negleetum Angstr........ 405. а Пи 2240002 od Uhl: 256. pycnocladum Angstr...... 403. — — v. purpurascens Lge. . . 257. ZTeeurvum Рив. оне: 403. ата, са. Bal 7 à 256. = Tigiduni N EMEA 5 405. = — 5 оботоза Poin (iy... . 256. riparium Ängstr. . . ..... 403. Scapania Bartlingii N.E. 409. Russowii Warnst........ 402. — compacta у. grandis М.Е... 409. — . У. fallax Warnst 219789402: А MER и... 410. spectabilelS Chip F0 0 403. HIrpiguauNeE. “M. Mn. 410. squarrosum Pers... . . 404. =snemorosa NE „Kai RTE 409. —. ß, teres Schp. ile ee: 404. ——UliSinosa МЕ were eye . 410. | strictum Lindb. . . . . . . .. 401. ОН Monte 21-0140. 409. | subsecundum N.E....... 406. — — Й, purpurea ....... 409. | — f, obesum Wils. . 406. Schistophylium incurvum La Pyl. 356. | teres Angstr. 7000). oni Vang 404. — osmundioides La Pyl..... .- 356. | — — fF, concinnum Berggr.. . 401. Scirpus caespitosus L....... 286: | \МоЮБапот Gir 9. 2.2. 08 404. — parvulus R.etS........ 286. | Splachnum mnioides L. fil. . . . 377. Sedum acre Wormskj. . . . . .. 258. | — vasculosum Li? . AMENER 377. ZFANnNUUNHEN SERIER. > 258. | — Wormskjoldii Horn. ..... 376. —"RhodiolatDC. 2-1. HART. 22 258. | Stellaria borealis Big. ...... 244. О ede ae A 258. | — crassifolia Wormskj. . . . .. 244. Selaginella spinosa Spring. . . . 303. | — dichotoma №. ......... 244. Senecio vulgaris L. . . . .... 277. | — glauca With.......... 244. Sibbaldia procumbens L. 236. | — humifusa Rottb. . . . : . . . 244. Sileneracaulis Г... .:.. Вэ 7. 241. | — laeta Richards. ........ 244. Sisymbrium humile С. A. Mey. . 252. | — longipes Gold. . . . . . . .. 244. — humifusum J. Vahl . . . . .. 252. | — — /, humilis Ledeb. . 244. Sonchus oleraceus L. . . . . .. PAL. | media (LJ With et 243. Sorbus americana Willd. 287 | “Siliginosa. LAS М 244. Sparganium hyperboreum Laest. 282. | Stenhammaria maritima Rehb. . 264. Spergula arvensis L........ 245. | Stereodon arcuatus Lindb.. . . . 327. Sphaerocephalus palustris Lindb. 357. | — Bambergeri Lindb. . . . . . . 327. — turgidus Lindb...... 1... 357. | — callichrous Lindb. ...... 327. Sphagnoecetis communis N.E. . 418. | — chryseus Mitt... . . . . . . . 339. Sphagnum acutifolium Ehrh. . . 402. | — fastigiatus Lindb.. . . . . . . 326. — — f, robustum Russ.. . . . 402. | — hamulosus Lindb.. . . . . .. 326. — acutiforme Schlieph. . . . .. 403. | — revolutus Lindb. . . . . . . . 328. — — f, fuscum Schp. 403. | — subrufus (Wils.). . . . . . . . 338. = fimbriatam Wils...... .. 401. | Streptopus amplexifolius DC... 284. — — v. arctica C.Jens.. . . . 401. | Subularia aquatica L. . . . . .. 250. — — - compacta Warnst. . . 402. | Swartzia inclinata ........ 384. — Girgensohnii Russ. . . . . .. 401. | — montana Lindb. ....... 384. ef hnmilis, Alma. У. > 401. pie — strietalen y cut. RN: 401.
gi Taraxacum officinale Web. ... — — * ceratophorum Led. . . = — lividum kokke Tayloria Froelichü Mitt. . . . ..
lingulata Arn. et Grev. — serrata 0, tenuis Br. et Schp. — tenuis Schp. Tetraplodon bryoides Lindb. — mnioides Г. 91. ....... Thalietrum alpinum L. Thujidium abietinum (L) . . .. — Blandowii W.etM....... — delicatulum Br. et Schp.. .. — recognitum (Hedw.)...... Thymus Serpyllum L. v. prostrata Horn de ee ме, Timmia austriaca Hedw.. . . .. — megapolitana у. bavarica (Hessl.) — morvegica Zeit... Aue. 2. Tofieldia borealis Wahlenb. . . . Tortula brevirostris Schp. . . . . — bullata Lindb. fallaxHedw... CU ды frasilis Berger. garen. is latohaalindh FPE Laurert Lindl. Edit. À. = mucronifolia Schwägr. . . . . norvegica Wahlenb. . . . .. rigidula (Dicks.)........ ruralis (Lv) ts eal awa aye oe subulata у. mucronifolia . . . systylia Lindb. ........ fortuasa ВОТЬ: TEEN Trematodon brevicollis Hsch. . . Trichostomum Br. ety Schip.i/sue NOT PAST — fasciculare Schrad. . . . . .. — flexicaule Br. et Schp. . . .. — glaucescens Hedw.. . . . . .. — heterostichum Hedw. — latifolium Schwägr. — Laureri Schultz — rigidulum Sm.
cute \e} felis fe otre ve
we felled ia bl pris! Mel cts
ооо
cylindricum
Pag.
442
Pag. Trichostomum sudeticum Funk . 344. Trifolium repens L. 7. icon: 233. Triglochin maritimum L. . . . . 283. == palustre Me EIRE 283. Trisetum subspicatum P. B.. . . 297. = — у. laxius Lge. "m0 297. — — - villosissimum Lge.. . 297, U. Ulota curvifolia Brid. ...... 349. . | Utricularia, minor. see 261. №. Vaccinium Myrtillus Г. ..... 268. — mucronatum Wormskj. 268. — — f, palustre Wormskj.. . 268. — uliginosum L. ........ 268. — — 0, microphyllum Ге... 268. — — /, pubescens Нотр. ... 268. — Vitis idaea Г. 2, pumilnm Horn mice ee Е 268. Vahlodea atropurpurea Fr. 296. Verbascum Thapsus L. . . . .. 261. Veronica alpina L......... 261. =) 1— vi \villosa......0. 42 Re 261. —)'saxatilis’ Li fil. sne. Re 261. — villosa Wormskj........ 261. Vesicaria arctica R.Br. . . ... 246. Vicia sativa И.Ю SERRE 233. Viola canina L. v. montana 246. — Mühlenbergiana var. minor Hook:.£ Va ete 246. -— palustris. . .. ATEN 246. Viscaria alpina (L.) G. Don. . 241. — — falbiflora и „non 241. —— - pleniflora ......» 241. Voitia hyperborea Grev. её Arn. 398. — nivalis f?, Schp. ....... 398. МУ. Webera albicans Schp. . . . . . 375. — — у. glacialis Schp. . . . . 375. — annotina Schwägr. . . . . .. 374.
443
Pag.
Webera eruda Schp........ 373. | Weissia cylindrica Bruch. . . . . == = Пс NC 314: | — longipes Smrf. en NOR — cucullata Schp. . . . . . . .. 313. | migrere GS GO 0a CCE ——gracıhs de Ntrs. ....-.. 375. | — splachnoides Schwägr. .
— longicollis Hedw. . . . . . .. 372. | Woodsia glabella Frist. . . . . . — Ludwigii Br. et Schp. . . . . 374. | — hyperborea В. Br.. . . . . .. — anutans Hedw, . Зее. Ss | ilvensis Ie BE вр оо ос
— — у. sphagnetorum . . . . 373. — polymorpha Br. et Schp. .. 372.
— Schimperi (С. Mall.) ..... 374. 2.
Weissia acuta Hedw.. . . . . . . 386. | Zieria demissa (Hsch.) Schp. . . — erispula Hedw. . . . . . . .. DOTE AUIACER Schp. EMEA lerne kindb. ESS MN 40 CORICIEY TOBIN I S95 So 65 6
— ‘curvirosimis Brid. :...>... 383. | Zygodon lapponicus Br. et Schp.
. duré anche ВИ
a: МИ Da ya > NÉ ана =
a en ee à
Я agre lat Aare
iat ent ala F A u ПАЛ ани,
er UN
x OT т A | x & =A A у : a IN A \ р. 3
glei te) Бобер ea
BE oui у RES Oe BR Ms; | eae. оо + иль arena miser ОХ dE ааа ИК ЛИ ied adhogyS N vw x et ai и у ; à J 4” в] » er iJ Га 1 1 a 1 a \ | у ‘ il = i FAN L LÆ 4 i; i 2 PE AT EN ). N у J + | i 5 ‘ у » * у ct eat Al j | ры = > 2 { ‘ Uj м. 2 FES rob - is AR RER $ 14 | > 2 2 i ry, | ; a! ae ahs ? Be | Г - \ 3 j i wre) VW IR x ‘ с у
A plein НТ Es le ta Fi BR + ? Cu Gås
вер SUR ste SS SER
ete
AE wind à
RES ne 4 EN ES are 2, HT PTE UK gr es DRE R CIE latte aie ie “ro page KA AB tp 1 3 АЙ à } whet Ale KLEE 4 und
ete. ‚Sie nay ee
VOL ata mate Abe i SAG SS axe Weekes
"altid M.
„$ Г ; \
å À ais “ + ; i LU Е Ore , ы + nine Li nina N å Au i } г STEN ” 4 LA ai
SE SL
445
Rettelser og Tilfgjelser.
Pag. 238 efter Lin. 14 tilføjes: ®.Gr.: Nunatsuk (Е).
240 efter Lin. 21 f. 0. tilføjes: ®. Стош. Navn »Mulassat» 9: med Hoveder (Mulit), Bærrene «Marmartet» 9: de velsmagende (Eberlin).
242, Lin. 8: Uvkausivik læs: Uvkusigsat.
245, Lin. I f.n.: Ilardlek læs: Ilordlek.
245, Lin. 9 f.n.: dublo læs: dubio.
247 efter Lin.7 f.n. tilføjes: ad 1400‘ alt. observata (Eberlin).
248 efter Lin. 7 Го. tilføjes: Voxestedet Tiksalik (Consp. fl. Gr., №, р. 40) er ikke i 0. Grønland, men skal være Tigsaluk i V. Gr. (Frederiks- haabs Distr.).
249, Lin. 15 f.o.: foran var. parviflora sættes
251 efter Lin. 4 f.o. tilføjes: Ø.Gr.: Ingitait, Umanak (E.)!
252, Lin. 13 f.o.: foran Nr. 388 sættes ".
253 efter Lin. 14 Г. и. tilføjes: ad 1100” alt. observatum (Eberlin).
258 efter Lin. 3 f. o. tilføjes: ©. Gronl. Navn «Munarsit» 9: Jordens Grøde (Eberlin).
258 efter Lin. 8 f.0. tilføjes: ad 400° alt. obs. (Eberlin).
258 efter Lin. 13 f.n. tilføjes: ad 450° obs. (Eberlin).
259 efter Lin. 12 f.o. tilføjes: ©. Gr.: К. Oskars Havn (Berl.).
260 efter Lin. 4 Г. п. tilføjes: ad 600° alt. obs. (Eberlin).
262, Lin. 6 f.n.: monte læs: insula.
264 efter Lin. 12 Г. п. tilføjes: ad 1100” alt. obs. (Eberlin).
270 efter Lin. 11 f.n. tilføjes: ad 2100 alt. obs. (Eberlin).
271 efter Lin. 6 f. 0. tilføjes: ad 1200‘ alt. obs. (Eberlin).
279, Lin. 16 Го: (lvsugigsok Fjord) Nath. les: , Ivsugigsok Fjord (Nath.).
Ange ins No calle ess ad
*
281 efter Lin. 13 f. 0. tilføjes: ad 1450" alt. obs. (Eberlin).
282, Lin. 12 f.n.: Sfremfjord les: Stremfjord.
283 efter Lin. I f. 0. tilføjes: ad 450° alt. obs. (K berlin).
287, Lin. 8 f.n.: kamiut les: Ikamiut.
258 efter Lin. 13 f. 0. tilføjes: ®.Gr.: К Oskars Havn (Berlin). 294 efter Lin. 13 f. 0. tilføjes: ad 150° alt. obs. (Eberlin).
efter Lin efter Lin efter Lin efter Lin efter Lin slettes Lin. 19 Link Sf Lin. 11 Lin. 9’ f. Lin. 6 Г. Lin. 8 f. Lin. 15 Lin. 15 Lin. 10 Lin. 6 f. Lin. 6, Г.
446
. 5 tilføjes: ©. Grenl. Navn «Orpigat» (Eberlin).
. 11 f.n. tilføjes: ad 1100‘ alt. obs. (Eberlin).
. 2 f.o. tilføjes: ad 300° alt. obs. (Eberlin).
. 15 f.o. tilføjes: et in Groenl. orient. ad 300° (Eberlin). . 9 f.o. tilføjes: ©. Gr.: Anoritok (V.)! (Dette Voxested ud- for W. hyperborea i Consp. fl. Gr. I, p. 189, Lin. 13 f. o.). f.o.: Cretoneuron læs: Cratoneuron.
n.: nuam læs: unam.
f.n.: ramosum læs: ramorum.
n.: Fjeldklefter læs: i Fjeldklefter.
п: um les: cum.
n.: loci læs: loco.
f.o: possimus læs: possumus.
f.o: foran Prøven tilføjes: V. Gr.
f.n.: major les: majus.
p.: acuminalis læs: acuminatis.
n.: ratundatis læs: rotundatis.
Е
|
ТУ. Undersøgelser i Nord-Gronland (Isbræer og tellurisk
Hos C. A. Reitzel faas:
Gieseckes mineralogiske Rejse i Grenlar (Bericht einer mineralogischen Reise in Grønland 1806— : ved №, Johnstrup, :
og de grønlandske Stednavnes Retskrivning af Dr. И, I Med 3 Kaart. Kjøbenhavn. 1878. 7 Kroner. |
Meddelelser om Grønland.
I. Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Dis
(Indlandsisen) ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmey
6 Tay. og 3 Kaart. 1879. Kr. G.00.
II. Undersøgelser i Julianehaabs (Sandstenen og —
Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Dis
ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, Holm og Lorenzen. 1881. Kr. 6.00.
III. Conspeetus Florae Groenlandicae, auctore Joh. La Pars prima. 3 Kaart. 1880. Kr.@.00. Pars secunda. A Joh. Lange et €. Jensen. 1887. Kr. 3.50. :
ved Hammer, Steenstrup og Lorenzen. 7 Тау. og 1. 1883. Kr. 6.00. :
V. Om Forsteningerne i Kridt- og Miccentormat i Nord-Gronland ved Steenstrup, Heer og de hore og 1 Kaart. 1883. Kr. 6.00.
VI. Om en Undersøgelse af Grønlands Østkyst og Ju a haabs Distrikt (Ruinerne) ved Wandel, Normann og | 35 Тау. og 2 Kaart. 1883. Kr. 6.00. |
Med hvert Hefte følger en Résumé des Communications sur le =
ee til V. Afbildninger af Grenlands fossile Flor: . Oswald Heer. 4°. Med Titelkobber, 109 Tay. og oe Kr. 30.00.
Die fossile Flora Gronlands v. Dr. Oswald Heer. Mit 109 Tafeln, einer geol. Karte u. zwei Landschaft Zürich 1882—83. Kr. 80.00. Be
udgivne af
Co missionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland,
De $ же
Tredie Hefte.
Kjebenhavn.
_ I Commission hos С. A. Reitzel.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (Е. Dreyer).
1e De her meddelte Afhandlinger danne Begyndelsen
Pars tertia til Conspectus florae groenlandicae, som blive afsluttet, saasnart Dr. Kolderup-Rosenvinges Be-
arbejdelse af Gronlands Alger er tilendebragt.
Meddelelser om Grønland,
udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland,
Tredie Hefte. Sdie (sidste) Afdeling.
Med 2 Tavler og 3 Kaart.
—— AABRARY NEW YORK BOTANICAL
GARDEN.
Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel.
1887—1894.
Brio) 19411808
"Th sate ouli.
Зичи 80: ааа ‘ob te usalahs] 307 nanos
р % NE Е É р j 4 x - CS angina N 981 тэ QU i a a | AltsH sibsrt UT UE ri . : = = J ня sis 1 ly wa Lav Se! у \# ta ЭТА i i sr ГА к 4 a р | = a } = У arannsdel > и : Hi 24! Е 6 ob = Kel. … Kjebenhavn, — Bianco Lunos Kgl. Pre EP NES RE IN, | | < ie ‘ d | h Pupy)
Conspeetus
Florae Groenlandicae
Pars tertia.
Autoribus J.S. Deichmann Branth, С. Grønlund, L. Kolderup Rosenvinge et E. Rostrup.
en rm
Oversigt
over
Gronlands Flora.
sdie Afdeling,
indeholdende
1) Grønlands Lichen-Flora, af J.S.Deichmann Branth og С. Grønlund. 1887. 5. 447.
2) Oversigt over Grønlands Svampe, af E. Rostrup. 1888. 5.515.
3) Tillæg til «Grønlands Svampe (1888)», af E. Rostrup. 1891. S.591.
4) Andet Tillæg til Gronlands Fanerogamer og Karsporeplanter, ved L.Kolde- тир Rosenvinge. 1892. S. 645.
5) Tillæg til Grønlands Lichen-Flora, af J.S.Deichmann Branth. 1892. S. 751.
.6) Grønlands Havalger, af L.Kolderup Rosenvinge. 1893. S. 763.
7) Register over Karplanterne. S. 983.
8) Fortegnelse over Stednavne i Conspectus florae groenlandicae. S. 995.
Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel.
1887—1894.
ala коты. dant) regen wane rar oie 1879.
по ch oF diana ur dut И ХА 7 sån ER Here HALO TT RE FA 8 SS SHUTTLE И det
ial de One forte as Tau ё Lie small: из I shone
> Pfr tort ent Eat SØG {
pew ee
= ice
be „била авиа. >: L Alt ht A » Saiten чо ul Bi
J >: cet & 4 ( i
чо”. bn в ut 11) a
antlobLA oi bt
wd
2 “BRAT инея ton sms MR SER g x eut ad Ту alanlarıngaH Я 24 mer chelou) HØRE i ner К у | F и
вт 1 ir Ar RE. ПИВА à 1e tel A | с LAVE ae
% ТА VÆR
; kaos dt ”i ei FACH Li
+ stn — Bianco I Lunos Kel. Ho
Grønlands Lichen-Flora.
Af J. S. Deichmann Branth og Chr. Grønlund.
1887.
LIBRARY NEW YORK BOTANICAL GARDEN.
sıöld-asdoid ана [ten
eat
р L | + ‘ var ef MD N Er АЗИАТОВ MAGAAL i Kr a À | | | à tri Fe ref : >
B. Lichenes.
Literatur-Oversigt og Lichen-Samlinger og Samlere. Af
Chr. Gronlund,
Etter at Forfatterne af følgende Liste over Grønlands Lichener efter Anmodning af «Commissionen for Ledelsen af de geolo- giske og geografiske Undersøgelser i Grønland» allerede i flere Aar havde undersøgt de hjembragte Lichener, paatog vi os i Aaret 1885 at forfatte en Liste over Grønlands Lichen-Flora.
Det Arbejde var ingenlunde let og optog i Løbet af et Par Aar megen Tid. I Aaret 1885 var der nemlig hjembragt et langt større Materiale navnlig af de paa Sten voxende Lichener end hidindtil. Disse Samlinger skulde undersøges, ordnes, etiketteres og fordeles til botaniske Museer og til forskjellige Lichenologer. Hertil kom, at Lichen-Samlingerne i den bota- niske Have i Kjøbenhavn, af hvilke en stor Del alt tidligere vare undersøgte af Branth, atter maatte optages til nøjere Under- søgelse, da det viste sig, at Museet ejede arktiske Samlinger, som endnu ikke vare ordnede.
Oversigten over Grønlands Lichen-Flora indlede vi med en Angivelse af de Skrifter, der omhandle grønlandske Lichener, og af de danske Samlere, som have indsamlet Lichener i Grønland.
Endnu ville vi bemærke, at Arbejdet har været saaledes delt imellem os, at Branth har foretaget den mikroskopiske
~~ Undersøgelse og forfattet Texten til den specielle Del, medens
30°
450 Grønlund har forfattet Literatur-Oversigten og Meddelelserne
om Samlerne, ligesom han har ordnet og etiketteret det under- søgte Materiale, saa det kunde afleveres til Fordeling m.m.
Literatur-Oversigt.
1. David Crantz: «Fortsetzung der Historie von Grün- land m. m.» 1770. Heri findes en Liste over c. 20 mest al- mindelige Lichener.
2. Robert Brown: «Vermischte botanische Schriften» übers. von Nees von Esenbeck. Erster Band. 1825. S. 325: «Verzeichniss von Pflanzen, welche an den Küsten des Baffins- Вау zwischen 70°30° und 76° nördlicher Breite an der Ostseite und an Possessions-Bay bei 70° nördlicher Breite an der West- : seite gesammelt worden ist.»
Planterne ere samlede paa en Expedition af de to engelske Skibe «Isabella» og «Alexander» af Capitain John Ross, Capi- tain E. Sabine og Chirurgen paa et af Skibene Fischer. Af Lichener findes paa Listen 7 almindelige og 2 tvivlsomme Arter.
3. J. W. Hornemann: «Dansk økonomisk Plantelære». Anden Del. Kjebenhavn 1837. | denne nævnes 52 Lichener som fundne i Gronland, og om 33 af disse anfores, at de ere samlede af J. Vahl. 1 Fortalen nævnes kun denne Botaniker som Opdager af gronlandske Planter, men det omtales ikke, hvorfra Forfatteren har faaet Oplysning om de 19 Arter, af hvilke den største Del ere almindelige.
4. Th.M.Fries: «Lichenes arctoiv. Upsaliæ 1860. I dette Værk er der om 179 Arter anfert enten, at de voxe i hele den arkliske Zone eller — og det gjælder om de fleste af dem, — at de ere fundne i Grønland. Oplysninger om disse sidste har Forfatteren hovedsagelig hentet fra den botaniske Haves Her- barier i Kjøbenhavn og navnlig fra J. Vahls Samlinger og Manu- skripter.
> or —
=
5. 4.0. НооКег: «An account of the plants collected by Dr. Walker in Greenland and Arctic America during the Ex- pedition of Sir Francis M’Clintock». (Journal of the procee- dings of the Linnean Society. Botany, vol. IV. London 1861- $. 77—88).
Listen indeholder 46 Lichener, af hvilke 5 ere fra Gron- land.
GW. Nylander: «Ad Lichenographiam Groenlandie quedam addenda.» (Regensburger Flora 1862, Nr. 6). Heri nævnes blandt andet 22 af Vahl samlede Arter med Bemerk- ninger og Beskrivelse af 3 nye Arter.
7. I «Flora» for 1867 beskriver J. Müller Arg. en Lichen fra Umanak: Gyrophora Wencki, som efter Beskrivelsen vistnok er en intetsigende Form af G. arctiea.
8. Rob. Brown of Campster: «Florula Discoana» (Trans- act. of the Botan. Society of Edinburgh. Vol. IX, part. 2, 1868). Forfatteren anfører 91 af W. Lauder Lindsay bestemte Lichen- arter med Opgivelse af Findesteder fra Egedesminde 68° 42" til Kudlesæt!) 70° 5°.
9. W. L. Lindsay: «The Lichen-Flora of Greenland» (Transact. of the Bot. Soc. of Edinburgh, vol. X, 1869—71).
Denne Afhandling indeholder foruden en Del Betragtninger og Sammenligninger, som dels angaa og dels ikke angaa Gron- land, en Navneliste over 199 Arter foruden Varieteter uden Opgivelse af Kilde eller Voxested. Listen hviler især paa Browns fornævnte Samling og paa Opgivelserne i «Lich. Arct.», men indeholder flere af Forfatteren opstillede Arter af Lichener og Parasiter paa disse.
I Dr. H. Rink: «Danish Greenland its people and its pro- ducts», edited by R. Brown, har denne aftrykt Lindsays Liste.
1) Maa vere Kutdlisat paa Ostsiden af Disko.
452
10. W.L.Lindsay: «Supplementary notes on the Lichen- Flora of Greenland» (Transact. of the Bot. Soc. of Edinburgh, vol. X). Denne Artikel er et Optryk af en af Giesecke i Brewsters «Edinburgh Encyclopaedia» 1830 publiceret Liste over Lichener, samlede af ham selv i Grønland og sandsynligvis bestemte af Dr. Taylor. Listen indeholder 57 Arter, blandt hvilke nævnes Physcia ciliaris, Sticta pulmonaria о. fl., som vistnok enten ere urigtig bestemte eller samlede i et andet Land.
11. G. Dickie: «Notes on Mosses etc. collected by Mr. J. 'Paylor on the shores of Davis Straits» (Journal of the Linnean Soc., vol. X, 1869). 19 af de anførte Arter siges åt være fundne paa Grønlands Kyst fra Disko-Øen til Melville-Bugten uden spe- cielle Voxesteder. .
12. W.L. Lindsay: «Observations опт the Lichens col- lected by R.Brown in West Greenland 1867» (Transact. of the Linnean Soc. of London, vol. 27, 4to, $. 305—368, 1871). - Heri meddeler Forfatteren selvstændige lagttagelser i Anledning af Browns Samling samt en Del Afbildninger af Apothecier og Sporer. Skjent Forfatteren tager Artsbegrebet en Del rumme- ligere end sædvanlig, synes dog de af ham selv opstillede nye Årter, som desværre ere blevne os ubekjendte, ikke at være meget skarpt begrænsede.
13. G.Koerber: «Flechten der zweiten deutschen Nord- polarexpedition» («Zweite Deutsche Nordpolfarth». И. 1. Bota- nik. 1872. S.75). Der anføres 52 Arter mest fra N. О. Gron- land, hvoraf 10 ere beskrevne som nye. Af disse ere dog i Folge Th. М. Fries («Lichens collected during the English Polar- Expedition of 1875—76») de 8 Misforstaaelser.
14. Ernestus Stizenberger: «Index Lichenum hy- perboreorum». I denne 1876 udkomne Oversigt over de ark- tiske Lichener anføres 169 Arter som voxende i Grønland.
453
15. Chr. Grønlund: «Lichener samlede i Grønland af Professor Fr, Johnstrup i Sommeren 1874» (Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn 1877).
Lichen-Samlinger og Samlere.
I. Den botaniske Haves Herbarier. De fleste ældre Exemplarer — de Vahlske fraregnede —, som findes i denne, ere mærkede med Navnene Wormkjold, Holbøll og Boeck, af hvilke den første i Aarene 1812—14 foretog en naturhistorisk Rejse til Grønland. Exemplarerne ere i Reglen uden nærmere Lokalitetsopgivelse.
2. Jens Lorenz M. Vahl deltog i Graahs Gronlands- Expedition i Aarene 1828—29 og opholdt sig derpaa i Grønland til 1836. Hans Lichen-Samlinger ere lige saa indholdsrige som alle de ældre og nyere tilsammen, saaledes som det ogsaa kunde ventes af en Botaniker, der ikke blot var Samler men ogsaa Kjender. Under sit lange Ophold i Landet har han ikke blot som de fleste andre Samlere væsentlig. holdt sig til de storre og paa Sten forekommende Arter, men han har lige saa meget henvendt Opmerksomheden paa de smaa Arter paa Jord og paa Barken af Træerne i Sydvest-Gronlands Fjorde. Uden Vahis Samlinger vilde vi kun have set meget lidt fra disse Sub- strater. Et Haandskrift giver Oplysning om Forekomsten af 117 Arter. Den nu foretagne mikroskopiske Undersøgelse af hans store Materiale har i det hele stadfestet hans Bestem- melsers Rigtighed, men ogsaa bragt et Antal Arter for Dagen, “som Vahl ikke kunde vide, at han havde fundet.
Til Kjendskab om Arternes Udbredelse er Vahls ovennevnte Manuskript Hovedkilden. Opgivelserne i dette synes dog for en Del at vere efter Hukommelsen, og angaaende Arternes Fore- komst i bestemte Hojder at hvile paa et Skjon, som maaske ег
454
gjort efter hans Ophold i Grønland. — I Gieseckes mineralogiske Rejse omtales Forekomsten af en Del større Arter. Om Udbre- delsen af nogle større Arter ere Oplysninger velvillig meddelte Udgiverne af Dr. Rink og af Stud. mag. Th. Holm.
3. Professor Johnstrup samlede i 1874 en Del højere Lichener ved Arsuk-Fjorden og påa Arsuk-Qen i Syd-Grønland. Lichenerne bleve undersøgte af begge os Udgivere, og paa den af Grønlund forfattede Liste findes der opført 49 Arter. (Se Literatur-Oversigten 15, S. 453). Det kan her bemærkes, at flere af de i det følgende nævnte Samlere for en stor Del tilfældig have hjembragt skorpeagtige Lichener, som vare fæstede til de medbragte Bjærgarter og Mineralier. Disse bleve senere efter- sete af Grønlund, og de afhuggede Partier bleve undersøgte af Branth.
A
4. Praktiserende Læge Hastrup i Jakobshavn samlede i Aarene 1883—84 15 Lichen- Arter.
5. Indsamlinger foretagne af Deltagere i de under den Grønlandske Commissions Ledelse foretagne Expeditioner fra 1876—1887:
a. 1876 samlede Stud. polyt. A. Kornerup en Del Li- chener i Julianehaabs Distrikt og i 1878 paa den af daværende PremierlieutenantJensen ledede Expedition, som skulde under- søge Kyststrækningen fra Ameralik-Fjorden i Godthaabs Distrikt til Tiningnertok syd for Frederikshaabs Isblink.
Fra denne Rejse skriver sig blandt andre Lichenerne fra Jensens Nunatakker. 1879 ledsagede Kornerup atter Lieutenant Jensen paa Undersøgelser af en Del af Holstensborgs og Egedes- mindes Distrikter, hvor han indsamlede Lichener. Kornerups Lichen-Samlinger vare værdifulde og temmelig betydelige, nemlig : henved 70 Arter.
b. Assistent Steenstrup hjembragte en Del Lichener fra Umanaks Distrikt, samlede 1878.
455
c. 1880 samlede Cand. polyt. Carl Petersen paa Holms Expedition til Julianehaabs Distrikt foruden en større Samling Blomsterplanter enkelte Laver. Disse hørte til 13 mer eller mindre almindelige Arter.
d. Cand. polyt. Sylow hjembragte en mindre Samling Lichener fra Holms Expedition til Julianehaabs Distrikt og den sydligste Del af Østkysten i Aaret 1881. 1883 samlede han 14 Arter paa Hammers Expedition til Ritenbenks, Jakobshavns, Christianshaabs og Egedesmindes Distrikter.
e. 1884 samlede Lieutenant Jensen 15 Arter i Holstens- borgs Distrikt.
f. Paa «Fylla-Expeditionen» 1884 samlede Professor War- ming og Stud. mag. Th. Holm 90 Arter i omtrent 184 Ex- emplarer.
g. 1885 samlede Cand. med. S. Hansen en halv Snes Arter paa Stranden ved Kinak i Sukkertoppens Distrikt.
h. Paa Kapitajn Holms Ostkyst-Expedition 1883—85 sam- lede Student P. Eberlin Lichener. Paa de af Kandidat Knutsen fra Angmagsalik paa Ostkysten hjembragte Bjærgarter fandtes 16 Arter.
Uden at vere Fagmand samlede Eberlin med stor Flid Lichener mest paa Klipper og Sten, men dog ogsaa paa Træ og paa Jord. Hans hjembragte Materiale fyldte hele 7 store Kister. Vel vare mange af Arterne almindelige og samlede i mange Exemplarer, men derfor var Indsamlingen dog ikke unyttig, idet den tjener til at give Oplysning om Arternes Udbredelse. For- uden de almindelige fandtes der ikke faa for Gronland sjeldne eller nye Arter. I det hele samlede han omtrent 150 Arter i over 700 Exemplarer.
1. 1886—87 indsamledes paa Lieutenant Ryders Expedi- tion en Del mest almindelige Arter i Uperniviks Distrikt, der have bidraget til at oplyse Lavernes Udbredelse i det danske Grøn-
456
lands nordligste Del, hvor der fer ikke var samlet meget. Der var en for Grønland ny Art: Buellza urceolata. |
К. 1886 samlede Bibliothekar Kolderup-Rosenvinge paa «Fylla-Expeditionen» 47 Arter i 74 Exemplarer.
6. Enkelte Inspekterer og Kolonibestyrere have af og til hjemsendt Prøver af Landets Lichen-Vegetation, blandt andre har afdøde Inspektør Krarup-Smith sendt en lille Samling fra meget høje Bredegrader, hvilke han dog ikke selv kan have samlet, da han aldrig har været nordligere end Upernivik.
Det kan endnu bemærkes, at Th. M. Fries paa Norden- skjølds Expedition 1870 samlede et stort, desværre endnu ikke bearbejdet Lichen- Materiale.
457
Lavvegetationens almindelige Karakter, Af
J. S. Deichmann Branth.
Naar der skal tales om Antal af Arter, saa maa det under den nuværende Tilstand af den beskrivende Lichenologi, hvor de fleste Forfattere med store indbyrdes Afvigelser udkløve mange vedtagne Arter, blive nødvendigt at holde sig til et større anerkjendt Arbejdes Artsopfattelse, dersom der ellers skal kunne anstilles nogensomhelst Sammenligning mellem det forhen og nu bekjendte og mellem Arternes Udbredelse i forskjellige Lande. Det synes da rigtigst for Grønlands Vedkommende at lægge det vigtigste Arbejde til Grund, som behandler Grønlands og andre arktiske og subarktiske Egnes Lichenflora, nemlig Th. M. Fries: Lichenes Arctoi Europae Groenlandiaeque 1860, hvori Antallet af Arter, som opgives dels for Grønlands og dels for hele. Omraadets Vedkommende, bliver 179, væsentlig efter Vahls Samlinger. I Lindsay: The Lichen-Flora of Greenland bliver Artsantallet (efter Fradrag af Fejltagelser) c. 191, af hvilke de ny tilkomne skyldes Browns Samlinger omkring Disko-Bugten. I følgende Fortegnelse bliver Antallet 276 Arter, dels regnede for Arter i Lich. Arct. og dels ved- tagne af de fleste Forfattere, navnlig Nylander og Th. Fries, medens de af en enkelt Forfatter foretagne Artskløvninger ikke ere regnede for vedtagne, hvorfor de nyeste Arter af Aspicilia, Rhizocarpon o. fl. ikke ere tagne med. Det bemærkes, at jeg
458
har undersøgt Exemplarer fra Grønland af alle de opgivne Arter og Varieteter undtagen de indklamrede [], og fra alle de op- givne Voxesteder ligeledes med Undtagelse af de indklamrede; naar disses Opgivelse fra Gronland sandsynligt er urigtig, ere de ikke forsynede med Nummer og ikke medregnede i det ovenfor opgivne Antal. Vel synes det en Kjendsgjerning, at ogsaa en stor Del af de ældre almindeligt vedtagne Arter, f. Ex. i Slægterne Cladonia, Peltigera, Gyrophora og Lecidea, ikke ere virkelige vel begrænsede Arter, men Van-Arter, som uden nogen Grænse gaa over i hverandre, men da en Plante- fortegnelse næppe er Stedet til en fra det sædvanlige afvigende Artsbegrænsning, saa er der kun gjort den Forskjel mellem virkelige (begrænsede) Arter og Van-Arter (sammenflydende), at de første ere trykte med fed Skrift og de sidste med Kursiv, saaledes at hvor ikke andet er bemærket, maa disse, naar vi ville følge Naturen og ikke det vedtagne, formentlig regnes ind under hine nærmest foregaaende !).
Sammenligne vi Grønlands Lichen-Vegetation med Islands og Spitsbergens, saa kan det jo ventes, at da det kjendte Grøn- lands Klima er strængere end Islands, men mildere end Spits- bergens, vil Vegetationens Præg svare hertil; at det ogsaa vir- keligt forholder sig saaledes for Lichenernes Vedkommende, skjønnes af følgende Tabel.
1) Da det fra deres Side, som ikke kunne eller ville sætte sig ind i nogen anden Tankegang om Artsbegrænsningen end deres tilvante, er sædvan- ligt at gaa ud fra, at den, der ikke vil anerkjende deres Van-Arter, ikke kan se de Karakterer, hvorpaa disse grundes, bemærkes, at der just ikke hører noget skarpt botanisk Blik til at se f. Ex. at Frugterne af Ribes grossularia kunne være hvide, gule, røde eller grønne, glatte eller lodne, store eller smaa, kugleformede eller ovale, ligesom der vel kan træffes Personer, skjøndt næppe mellem Botanikere, som ville kalde dette for- skjellige Arter Stikkelsbær.
„an or He]
Island. | Grenland. bergen.
| Spits- | | | |
Mlecteria oehrolenea ln. al. о... | Alm. Аш. | Sjælden.
Bamalına,seopnlorum DA LL. =. rel | — ВР ВИО асе а чм nee | = | NANÉTONANDATEUNANEYPICAM se 2 oc. = « | + BRNSCIARAQUILA VE SE aner ann ENE Bormann diversens <r.) fis) 20. soe ee «|| дне RR ar
И MENÉS AA PRE, ssl ER MARNE
GEAR OS TERRE GER EEE | a + == ==
== ВОО с в бро blo. о ое | Nephromasaretieume DER No 2.0, see Ms gi ge == Siena. IND Reef ee ee EE MEET Wed ty tes == ооо Gur). om « | | +
АЕ НА hyper op . rn taut nie ana à I re nie aa MED UVSODESN eps ARE ПИ.) | ae | + Се 115893 EM IR Пи | Hi Line | == | +
MOSES AN EME EN EU mdr
= ER DERE, vo STORE CT RE | — == Blaeodiumsselldum ee. rh. : nn | + a +
— ANT COMM ONE PEN ono onde oe oe |
= =) GE > Eu = = В = © un fol) + + + |
== CON a RE Giles оо и aan nn Beranjawaipospilae-s Mk ee ee. CR I HE Aeanosporaechlonophana EP 2 re... Eee"
+++
ON DTA О Бо Legen А | ee Becanorassordidas.. сое … Iron Banodinagsonhodess ner ren. sis a ee
++ +++
=== (ON. Oeste Sa ot GI à 219
HINCEOIATIANSCEUPOSA. 0-6. der er 1 Er
ell,
+ + + —- Gyaleetamfoveolarisı о Е + = Gone MAR ooo cree one | + Stereocaulon condensatum........... + DIAAONIAMCATIOSA со can — —leienrnisretsaffineses. алан ars» --
FT = RAT arge ase aN hee QUE POUSSE
460
А
island, l'Grentant о в bergen. Cladania rhangilerina ah. 22... GE] Meget alm. Meget alm. Sjelden. = epapillaniategs сн En == | == | Gyrophoratanthraeinae cr 1.2 ni cr re + =e ЕЯ re Pe =. Umbilicaria Pennsylvanicae 2.2 2.2.2.2. еее | —- | Sphyridium placophyllum . . . . . . . . . .. == | EN УВЕ. CE es res == Baeidianrubellae m Es ees oe. rd re + ателье. EI ER AUS EVE Sas ce | с eden teh рае, Man А Tnalloidımasvesienlarerer Re: == == Biatorasdeeolnransı „La. Ser == == ие Па Eee о Ailes | Ar о AS aba ie A= ain И ev sr | Ar Becideafaurniculatat оон SÆR | CR AT OPEL | — | — NEDE a be An ater eae LR x Phase | — == M ALODEUDIIEA etes Ва о еее || сому | + + — CURE SET EN Ne + | Sr | IT LL UNI dus ua SE | + Buellia@badiare Er Te. woo “Sate aa Gries te — TRUE IS оса а ое. | beet ds Ps | =a lie ote Dermatocarpon miniatum ........... > solution) Pertusariaxanthostoma. "24.6 eins > | — glomerata, Sommerfeltii, dactylina, | | DADYES APR CRE CE ET bon oo pe ope < | ie | Bolyblastiae Pag. ie SERENE SEE Loge A sees | + Arthopyrenia analepta et affines. . . . . . .. + + | Keptogiumi satnrninum - ko eu len na + | + 4 Polychidium museicola "1 en: — | | |
Grønland har omtrent lige mange Arter (150—60, men selvfølgelig ikke alle de samme) fælles med Island og Spits-
461
bergen. Henimod 100 Arter ere fundne i Gronland og ikke paa Island, og et ubetydeligt slørre Antal i Grønland og ikke paa Spitsbergen. Fraregnes de i Th.Fries: Lich.Spitsberg. opstillede ny Arter, bliver det ogsaa omtrent samme Antal (35) Arter, som hver af disse Øer ikke har tilfælles med Grønland. Grønlands liken- geografiske Stilling bliver saaledes imellem Island og Spitsbergen, dog nærmere det forste. Umbilicaria Pennsylvanica er den eneste Art, der minder om Amerikas Nærhed.
Det er sædvanligt at regne hele Grønland til det arktiske Bælte, men ville vi med Grisebach sætte dettes Grænse ved den tempererede Zones Skovtræers Ophør som dannende sammen- hængende Skov, saa faa vi en subarktisk Region svarende til den subalpinske, hvor der findes Skov, men kuet af Sne og Kulde, og dertil maa regnes Grønland S. for 61°, der heller ikke saaledes som det øvrige Land har nogen sammenhængende Indlandsis, men kun lokale Snemarker og Isbræer, og hvor der findes ikke ubetydelige Birkeskove samt lidt Kvægavl, med et Ord et Grønland uden Indlandsis og med Birkeskov. Det er denne sydlige subarktiske Del af Landet, der i den følgende Fortegnelse er betegnet som S. Grønland, skilt fra den arktiske ved mægtige Isstrømme. Det er nærmest Hensyn til Vegetationens endog for Lavernes Vedkommende betydelige Forskjel fra de nordligere Egne, som fører til denne Udskillelse af et Syd-Grønland, hvilken ifølge Hr. Eberlins Meddelelser støttes af geologiske lagttagelser. Fortegnelsen udviser, at mange Arter kun ere fundne i den subarktiske Del af Landet, skjønt den er langt den mindste.
Endnu skal meddeles en Fortegnelse over Arter, samlede paa en i sit Slags enestaaende Lokalitet, nemlig en Fjeldtop (Jensens Nunatak) af henimod 5000 Fods Højde c. 10 Mil inde i Indlandsisen af afdøde Docent Kornerup, og vi kunne tilføje, samlede under Forhold, hvor der hørte en høj Grad af roligt udholdende Mod i Forbindelse med videnskabelig Iver til for
462
ikke at lade al Samlen fare. Nesten hele Materialet fandtes paa 15 afhuggede smaa Stykker Sten, der tilsammen godt kunde rummes i to Hender.
Alectoria ochroleuca.
Cetraria Islandica var. Delisei. — Fahlunensis.
Parmelia lanata.
— alpicola.
Xanthoria elegans f. tenuis. р Асагозрога chlorophana.
— smaragdula.
Lecanora polytropa.
— badia.
Caloplaca cerina var. pyracea. Aspicilia calcarea var. Hoffmanni. — gibbosa sterilis (?). Stereocaulon denudatum. Gyrophora proboscidea.
— cylindrica var. Delisei. Psora lurida ?
Lecidea enteroleuca.
— аепеа.
— lithophila.
— lapicida.
— polycarpa.
— contigua.
— conferenda.
Rhizocarpon geminatum.
— geographicum, den almindeligste Art.
Man kunde vente, at de under saadanne Forhold levende Laver maatte have et yderlig kummerligt Preg, men dette er ingenlunde Tilfældet, idet flere, f. Ex. Lecanora badia, ere meget kraftigt udviklede. Lavvegetationen paa dette Sted synes at
463
have langt mere tilfælles med de skandinaviske Fjeldes under samme Brede og paa samme Hojde (f. Ex. mellem Jotunfjeldenes Isbræer) end med de af Th. Fries (Linn. Soc. vol. 17) beskrevne paa Kapt. Nares Polarexpedition fra omtrent 20 Lokaliteter paa 80—82° Brede indsamlede Arter, iblandt hvilke ikke findes
Parmelia alpicola, Acarospora smaragdula, Lecanora badia, Psora lurida og Lecidea polycarpa.
31
De => >
Enumeratio Lichenum Groenlandiae secundum Th. M. Fries: «Lichenes Arctoi» dispositorum. Af
J. S. Deichmann Branth.
USNEA Dill.
1. U. melaxantha Ach., Lich. Arct. р. 24.
Paa haarde Bjergarter, især Gronsten og Basalt, N. for 681/2°.
V.Gr.: Krislianshaab, Pakilsok, Sarkak, Godhavn, Store Надо ved Upernivik.
[0. Gr.: Nordl. Kyst (Sabine), Shannon-Uen og Sabine-Gen efter Koerber.|
BRYOPOGON Link. 1. B. jubatus (L.), Lich. Arct. p. 25.
Paa Sten og Klipper mest mellem Mos, Тазегшии ($. Gr.) paa Birk og Ene.
$. og V.Gr.: Temmelig almindelig, især var. chalybeiformis.
0. Gr.: Umanak (2500‘).
Obs, Ad formam hujus speciei Giesecke spectat nomine Lich. capillari (Ach. Synops. p. 292).
ALECTORIA Ach. 1. A. ochroleuca (Ehrh.), Lich. Arct. р. 27.
Paa tarre grusede Steder. Meget almindelig i hele Landet, især var. rigida, cincinnata noget sjeldnere, sarmentosa paa Salix glauca ved Kagsiarsuk i S. Gr.
465
2. А. Thulensis Th. Fr., Lich. Arct. р. 28 (А. nigrican
Ach., Nyl.).
Samme Lokalitet. Hist og her i alle Egne, men langt sjeldnere og i ringere Mængde
end den foregaaende.
Obs. Plerumque sed non semper a priore distingvi potest, non confun- denda cum ejus speciminibus minoribus a sole deustis (Lich. Arct. p. 28).
CORNICULARIA Ach. 1. ©. divergens, Ach., Lich.*Arct. р. 29.
Paa tør Jord. Almindelig i hele Landet. 2. €. aculeata (Ehrh.) Lich. Arct. р. 30.
Paa tør Jord. Teminelig almindelig i hele Landet, noteret fra 14 Steder fra
Upernivik til Umanaksfjeld paa Østkysten.
Obs. In hb. Vahl duo caespites praecedentis ad hanc relati sunt, sed plerumque passim et parce obvenit in caespitibus Cetrariarum et Alectorià- rum, ut saepe modo accuratiore examine observetur.
[C. tristis (Web.), Lich. Arct. р. 30.] Hornemann opgiver, at den skal være fundet af Vahl. Exem-
plarer findes ikke.
THAMNOLIA Ach.
1. Th. vermicularis (L.), Lich. Arct. р. 161 sub Cladonia.
Imellem Mos paa Jorden. Almindelig i de fleste Egne, men i ringe Mængde.
DUFOUREA Ach. 1. №. arctica Hook., Lich. Arct. р. 160 sub Cladonia. Samme Voxested som foregaaende, men sjeldnere.
Obs, Videtur Cetrariae inprimis Cetr. cucullatae magis affinis quam Cla- doniae
DEE.
31
466 RAMALINA Ach.
[R. fraxinea (L.) et farinacea IL.), Lich. Arct. р. 32.]
Gieseckes Liste hos Lindsay. Vistnok urigtigt ligesom flere andre Opgivelser paa denne Liste.
CETRARIA Ach.
1. €. Islandica (L.), Lich. Arct. р. 35.
Paa lidl tørrere Steder.
Meget almindelig og i Mængde i hele Landet, især paa Øerne og de ydre Kyster, Var. Delisei ligeledes almindelig, ved Upernivik mere udbredt end Hovedarlen.
2. C. odontella Ach., Lich. Arct. p. 36.
Samme Lokalitet, oftest blandet med andre Arter.
$. Gr.: Tunugdliarfik.
У. Gr.: Wormskjold uden Lokalitet, Hotstensborg, Jakobshavn, Upernivik, Tasiusak N. for Upvk.
3. С. nigricans Nyl., Lich. Arct. р. 36. som foregaaende, 0. Gr.: Serkelnona.
Obs, Series continua a formis C. Islandicae giganteis et latis usque ad nanas et tenerrimas ita formatur: 1) var. platyna, 2) C..Isl. typica, 3) var. crispa, 4) var. Delisei, 5) C. nigricans, 6) C. odontella. Nulla harum forma- rum contra vicinas definita et limitata est, itaque non species. Var. Delisei quidem peculiaris est, sed etiam haec confluit et praeterea analogae formae C. nivalis inveniuntur.
4. С. cucullata (Bell.), Lich. Arct. р. 36.
Paa lidt fugtigere Steder end С. Islandica, især paa Fjeldene. Almindelig i hele Landet, men sjelden 1 Mængde.
Obs. Frequentius fertilis quam С. Isl. et sequens.
5. €. nivalis (L.), Lich. Arct. р. 37.
Samme Lokalitet som foregaaende. Megel almindelig og i Mængde i hele Landet.
Obs. 1. Relationes peregrinatorum de distributione апатит specierum praecedentium non consentiunt, verisimiliter quia confunduntur. In collee-
tionibus fortuitis С. nivalis fere semper majore copia adest quam С. cucullata, quae plerumque parce intermixta est, sed tamen dicitur circa sinum Disko et prope Upernivik latas plagas tegere.
Obs. 2. Ambae praecedentes et С. Islandica nomine Groenlandleo ors- suaussak salutantur ex orssok (lardum, Spek) et ussak (quod simile est) propter superficiem nitidam et quasi oleatam. Neque horum neque aliorum lichenum Groenlandi usum oeconomicum faciunt.
6. С. juniperina var. pinastri (Scop.), Lich. Arct. р. 38.
Paa Birk.
S. Gr.: Tunugdliarfik. «Paa den nedre Del af Birkestammer i Julianehaabs Distrikt», Vahl mskr.
[C. glauca (L.), Lich. Arct. р. 39.]
Angives af Vahl fra Julianehaabs Distrikt, men de smaa og daarlige Exemplarer, som kunde fores herhen, hore snarere til den folgendes var. chlorophylla.
7. ©. saepineola (Ehrh.), Lich. Arct. р. 40.
Paa Birk.
$. Gr.: Tunugdliarfik, Tasermiut, Okivisekan!).
Var. chlorophylla. S.Gr. paa Sten ved Nanorlalik. У. Сг. paa Jord ved Jakobshavn mellem Cetr. Isl. 0. Gr. ved Serkelnoua.
NEPHROMA Ach.
1. N. areticum (L.), Lich. Arct. р. 41.
Paa lidt fuglige Steder mellem Mos, især Racomitrium lanugi- nosum.
Hist og her i hele Landet, men i ringe Mængde.
2. N. papyraceum (Hoffm.), Lich. Arct. р. 42. Paa Birk og Ene, imellem Mos.
S. Gr.: Okivisekan, Tasermiut, Narsak.
Var. sorediatum. Tunugdliarfik, Ameralik (У. Gr.).
1) Dette Sted, hvorfra Vahl opgiver mange Fund, skriver han paa Etiketter ligger i Sermilik-Fjorden, hvilket Navn bæres af flere Fjorde. Hr. Eberlin antager det for at være Ukivisakak, rettere skrevet Orkuissokak (Vahl skriver en enkelt Gang Okivisekak), som ligger paa Sydsiden af den Halve, der skiller Sermilik fra Ikersuak. Efter Plantefundene at demme er det et begunstiget Sted.
468
PELTIGERA Hoftm. I. Р. aphthosa (L.), Lich. Arct. р. 43.
Paa fugtige Steder imellem Mos især i Fjordene, ligesom de fol- gende Arler. Almindelig i hele Landet.
2. P. canina (L.) vel potius var. membranacea Ach., Lich. Arct. p. 44.
У. Gr.: Ikerlok, Godhavn, Umanaks 9, [Lyngmarken efler Lindsay].
3. Р. malacea Ach., Lich. Arct. р. 44.
$. Gr.: Kulek.
V.Gr.: Sarfanguak, Upernivik.
4. Р. rufescens Fr., Lich. Arct. р. 45.
S.Gr.: Nanortalik, Kangerdluarak. У. Gr.: Isorlok, Sarfanguak, Kobbefjord,
Egedesminde, Lyng- marken efter Lindsay]. [Ø. Gr.: Sabine-Øen efter Koerber.|
5. Р. polydactyla Hoffm., Lich. Arct. р. 46.
$. Gr.: Tasermiut (Lich. Arct. р. 45 ad rufescentem relata), Ikera- sarsuak.
V. Gr.: Kobbefjord, Upernivik.
6. Р. scabrosa Th. Fr., Lich. Arct. р. 45.
V.Gr.: Kangerdluluk, Kaersuk (4500 alt.), Upernivik, [N. for Upernivik efter Dickie].
7. Р. venosa (L.), Lich. Arct. р. 47.
S. Gr.: Igaliko, Tunugdliarfik, Julianehaab.
у. Gr.: Kugsuk, Godhavn.
[P. horizontalis (L.), Lich. Arct. р. 47.]
Gieseckes Liste hos Lindsay.
469
SOLORINA Ach.
|. 8. erocea (L.), Lich. Arct. р. 48. Paa fuglige grusede Steder. Temmelig almindelig i hele Landet.
Obs. In specimine ex Holstensborg fungus pyrenocarpus thallum violacee decolorat: Conceptacula nigra 0,1—2mm, gelatina hymeneå iodo immutata, paraphyses flaccidae subindistinctae, sporae octonae, hyalinae, fusiformes, 3—5-septatae, 20><5 mik. Descriptioni apud Lindsay West Greenland Lichens р. 326 fere quadrat. -
2. S. saccata (L.), Lich. Arct. р. 48.
Paa fuglig Jord paa Fjeldene. V. Gr.: Isortok, Upernivik. Var. limbata (Sommerf.). У. бг.: Umanak.
STICTA Schreb. [S. pulmonaria (L.), Lich. Arct. р. 49.]
Gieseckes Liste hos Lindsay.
1. №. serobieulata (Scop.), Lich. Arct. р. 50. Paa Sten imellem Mos.
$. Gr.: Tunugdliarfik. V.Gr.: Ameralik, Kangerdluarsuk, Frederikshaab, Sarfanguak.
PARMELIA Ach.
1. P. saxatilis (L.), Lich. Arct. p. 52.
Paa Klipper, sjelden paa Jord ($. Gr.: Julianehaab, Kekertatsiak ; О. Gr.: Umanaks Fjeld).
Hører lil de almindeligste Arter i hele Landet.
Varielelerne omphalodes (L.) 05 sphaerophoroidea Lindsay ere ogsaa meget hyppige.
Obs. Varietas ultima faciem habet valde alienam quasi Sphaerophoron
fragile diminutum, sed modo est status isidiiferus isidiis ramosis, qui non- nisi in terris arcticis invenitur.
2. P. physodes (L.), Lich. Arct. р. 53.
Paa Sten i Fjordene.
470
S. Gr.: Nanortalik. V. Gr.: Ameralik.
Obs. Vahl ms. indicat eam obvenire in sinubus distr. Julianehaab. Sequens, quacum confluere videtur, utique longe frequentior. 3. P. encausta var. intestiniformis (Vill.), Lich. Arct. р. 54.
Voxested som foregaaende. $. Gr.: Nanortalik almindelig, Okivisekan, Tasermiut. V.Gr.: Amitsuarsuk, Holstensborg, Jakobshavn.
Obs. Sterilis ut plerumque invenitur non semper a P. alpicula distingvi potest. Apothecia interdum usque ad 37/2 millim. 4: P. hyperopta Ach., Lich. Arct. p. 54 — P. aleurites Nyl.
Paa storre Stammer af Birk og Ene i de sydlige Fjorde. $. Gr.: Tunugdliarfik, Tasermiul.
5. P. olivacea (L.), Lich. Arct. р. 55. Paa El, Pil og Birk, sjeldnere paa Sien. $. Gr.: Tasermiut, Tunugdliarfik. v.Gr.: Kugsuk i Godthaabs-Fjord, Nagsugvok-Fjord, Sukkertoppen [Egedesminde efter Lindsay]. 0. Gr.: Umanak, [Sabine-Øen efler Koerber].
6. P. sorediata (Ach.), Lich. Arct. p. 56.
Paa Klipper.
V. Gr.: Kobbefjord.
7. Ps stygia (L.), Lich. Arct. p. 57.
Paa Klipper.
Temmelig almindelig, dog ikke i lige Grad.
8., 2» lanata \L.), lach. АТС: р. 36.
Paa Klipper.
En af de allermest udbredte Laver i hele Landet.
9. £. alpicola Th. Fr... Lich. Arct. р. 57.
Paa Klipper. Temmelig almindelig overalt.
ibs —1
Obs. Tres «species» praecedentes in unam redigi debent propter tran- situs evidentes. Forma frequentissima est /anata; stygia passim frequens, ‘ ut ad Karra Akungnak, Upernivik et Nanortalik cum transitibus numerosis in danatam et paucioribus in alpicolam, a Dickie frequens dicitur inter Uper- nivik et sinum Melville. «P. arctica Nyl.» (Lindsay, West-Greenland Lichens, p. 331) his affinis aestimatur et e Jakobshavn refertur, sed quid sit eo minus dijudicandum est, quo 1. 1. in Nyl. Synops. non commemorata sit.
10. P. Rahlunensis (L.), Lich. Arct. р. 57.
Paa Klipper almindelig i hele Landet.
11. P.commixta {Platysma commixtum Nyl. Synops. р. 310).
Paa Klipper. S. Gr.: Nanortalik, Kaersok, Kekerlalsiak. У. Gr.: Sukkertoppen, Holstensborg, Upernivik. 0. Gr.: Umanak.
Obs. Specimina e Sukkertoppen aeque ac specimina sine loco speciali a Boeck collecta et habitum et spermatia typica possident. Specimina autem e Kekertatsiak spermatia habent alia ellipsoidea et alia apicibus incrassatis, neque omnino desunt subbacillaria vel anguste cuneata. (Forma minutorum corporum ut spermatiorum in aqua sub microscopio volventium et vario modo suspensorum saepe aqua evaporata certius observatur). Utrum haec Сет. commixta sit vera species (В. e. definita et limitata neque cum ulla alia confluens) an varietas, non liquet, sed dubium videtur. Longe rarior est quam C. Fahlunensis.
12. P. conspersa (Ehrh.), Lich. Arct. р. 59.
$. Gr.: Tunugdliarfik, Julianehaab, Okivisekan,
У. Gr.: Ameralik.
Obs. Modo a Vahl inventa, qui scribit eam obvenire prope mare in saxis sinuum meridionalium.-
13. P. centrifuga (L.), Lich. Arct. p. 59.
Paa Klipper.
Hist og her i hele Landet indtil Jakobshavn. Paa død Birkebark ved Tunugdliarfik, paa Mos ved Tasermiut.
14. Р. incurva (Pers.), Lich. Arct. р. 60.
Paa Klipper. $. Gr,: Julianehaab, Nanortalik, Tunugdliarfik. У. Gr.: Upernivik.
472
15. P. diffusa (Web.), Lich. Art. р. 60 = P. ambigua МУ.
Paa Birk og Ene. $. Gr.: Tunugdliarfik, Okivisekan, Tasermiut.
PHYSCIA Fr. [Ph. ciliaris, Lich. Arct. р. 61.|
Gieseckes Liste hos Lindsay.
1. Ph. pulverulenta var. muscigena Ach., Lich. Arct. р. 63. Paa Jord imellem Mos.
Temmelig almindellg i hele Landet.
2. Ph. stellaris (L.), Lich. Arct. р. 63.
Paa Klipper og Sten ved Havel, paa gamle knokler, sjeldnere paa Ege- og Fyrretommer. Temmelig almindelig i hele Landet.
Obs. Lecidea Discoénsis Linds. West-Greenl. Lichens р. 356 п. sp. unico maturo apothecio videtur secundum descriptionem ad Папе vel aliam speciem hujus generis pertinere.
3. Ph. caesia (Hoffm.), Lich. Arct. р. 64.
Som foregaaende. Sjeldnere, mest fundet i de sydligere Egne, dog ogsaa ved Upernivik.
Obs. Formae intermediae ut var. albinea Ach. et subobscura Nyl. fre- quentiores sunt quam formae typicae harum specierum confluentium. Thalli steriles obscuriores et per plura decennia conservati, qui madefacti haud distincte colorantur, a sequente vix certe distingvi possunt.
4. Ph. obscura (Ehrh.), Lich. Arct. р. 65. Paa Klipper og Sten, sjelden over Mos. S. og V.Gr.: Hist og her.
Obs. Thallus plerumque fusco-cinereus.
XANTHORIA Fr.
[X. parietina (L.), Lich. Arct. р. 67.]
Gieseckes Liste hos Lindsay, Sabine-Qen i ©. Gr. (Koerb.).
473
Obs. Haec species cognita neque invenitur neque commemoratur in collectionibus Danicis e Groenlandia, unde concludere fas esset eam in hac terra non crescere, quod etiam relationibus solitis de distributione (Nyl. Synops. p. 410, Th. Fr. Scand. p. 145) bene conveniret, nisi indicaretur e terris magis septentrionalibus (Spitsbergen, Amer. septentr. 78°—79°, ut etiam Groenlandia orient.) Observandum tamen est ex his locis modo commemorari X. pariet. var. aureolam Ach. vel affinem ectaneam Ach., quae ad X. elegantem vergunt et cum ea confundi possunt. . E Groenlandia saltem numerosa specimina X. elegantis vidi, quae aliquo etiamsi non optimo jure ad-has varietates referri possent. Quod attinet ad sequentem varietatem pygmaeam, quae vulgo ad X. parietinam refertur, certissimum est eam in terris temperatis v. c. in Dania e X. parietina descendere, sed aeque certum est пипс statum (haud proprie varietatem) recte pygmaeum dictum in Groen- landia e X. elegante descendere, quod transitibus frequentibus abunde demon- stratur, ut etiam J. Vahl ms. recte observavit s. d. Lichenem candelarem (quod nomen ad hance formam spectat) in Groenlandia non e X. parietina descendere. Itaque distributio haec: X. parietina in Groenlandia non certe inventa, X. elegans ubique in rupibus frequentissima et saepe statum pyg- maeum (minutum, erectum, lacerum, margine sorediato) induens vel colore fulvo-aurantiaco nitens, X. murorum rara. Addendum est statum pygmaeum X. elegantis raro in ligno quercino et ramulis inveniri, sed saepius supra thallum Placodü straminei.
1. X. controversa В pygmaea (Bory), Lich. Arct. р. 68.
Stammer for Grønlands Vedkommende fra den følgende Art, med hvilken den forekommer almindelig paa Klipper. Ved Nanortalik gaar den ofte over paa Placodium stramineum og er fundet paa visne smaa Grene, ved Godthaab paa Egeved.
2. Х, elegans (Link), Lich. Arct. р. 69.
Paa Klipper, især ner ved Havet,
Meget almindelig i hele Landet, saa at Klippefladerne undertiden i Afstand have el rødgult Skær. Smaa fine Former, som benævnes Var. tenuis Wahlenb. ГУ. Gr.: Jensens Nunatak, Upernivik, Karl Rit- ters Bay.
Obs. Groenlandi hunc lichenem appellant sekerngup anac, quod sig- nificat excrementa solis et ostendit opinionem indigenarum de ejus origine. 3. X, murorum (Hoffm.), Lich. Arct. р. 69.
Paa Klipper. $. Gr.: Julianehaab, Nanortalik. У. Gr.: Holstensborg, Tigsaluk.
= nS
Obs. Differt a X. elegante apotheciis demum convexis, thallo adgluti- nato, neque ut in ed. solum adpresso, et nullo strato corticali in latere inferiori, quae differentiae modo in speciminibus minutis et mancis erui non possunt.
4. X.erenulata (Wahlenb.), Lich. Arct. р. 70.
Paa Klipper og Sten. $. Gr.: Kirkemurene i Kakorlok. У. Gr.: Amitsuarsuk, Holstensborg; et Exemplar uden Stedan-
givelse.
5. X, vitellina (Ehrh.), Lich. Arct. р. 70.
Paa Klipper, Sten, Ved, Knokler, sjeldnere paa Jord. d
Temmelig almindelig i hele Landet. Var. placodizans Nyl. paa Jord ved Upernivik.
6. X. subsimilis Th. Fr., Lich. Arct. р. 71.
Hist og her i hele Landet paa Mos eller nøgen Jord, sjeldnere paa Slen,
Obs. Observationes meae suadent Nylander recte eam appellare vitel- linam var. octosporam. Semel in specimine e Nanortalik in eodem apothecio alterum ascum inveni octosporum et alterum vicinum sporis 20—30.
PANNARIA Del. I. P.Hookeri (Sm.), Lich. Arct. р. 73. Paa Sten. $. Gr.: Tasermiul, et uangivel Sted, 2. P.lepidiota (Sommerf.), Lich. Arct. р. 74.
Paa Jord, især over Mos.
$. Gr.: Julianehaab.
У. Gr.: Ameralik.
Var. tristis Th. Fr. $. бг.: Tunugdliarfik. 5
3. Р. microphylla (Sw.), Lich. Arct. p. 75.
Paa fugtig Jord. V.Gr.: Ameralik.
Obs. Specimen miserum, a Nylander determinatum.
475
4. P. triptophylla (Ach.), Lich. Arct. р. 76. Paa Birk og Ene. $. Gr.: Tasermiul, Tunugdliarfik.
=
5. Р. brunnea (Sw.), Lich. Arct. р. 77.
Paa fugtig Jord.
Temmelig almindelig i hele Landet.
Obs. 1, ©. Сг.: Serketnoua lectum est specimen a cl. Th. Fries in litt.
cum dubio ad suam P. arctophilam (Lich. Spitsb. p.17) relatum ut forma
obseurior. Haud longe mihi videtur distare ab abundante et variante P. brunnea.
Obs. 2. Variatio morbosa ad Nuk (Ø. Gr.) disco nigro et thallo cum margine apotheciorum saepius albescente. Nisi forma normalis et transitus frequentes ibidem adessent sane nova species fingenda.
6. P.hypnorum (Vahl), Lich. Arct. p.78.
Paa fugtig Jord imellem Mos. Almindelig i hele Landet.
7. P.lanuginosa (Ach.), Lich. Arct. р. 79.
Paa Klippesider.
У. бг.: Sarfanguak, Sukkertoppen (hvor ogsaa findes den i påthologisk Henseende beslægtede Lepraria latebrarum Ach.).
PLACODIUM Hill.
1. [P. fulgens var. alpinum Th. Ег., Lich. Arct. р. 81.]
Obs. Refertur 1. I. a Vahl ad Wajgattet inventum esse. Specimina in Mus. Haun. non exstant.
2. P. melanaspis var. alphoplaca (Wahlenb.), Lich. Arct. p. 82.
Paa lidt fugtige Klipper.
$. Gr.: Okivisekan.
У. бг.: Sydostbugten.
EL uangivel Sted,
3. P.gelidum (L.), Lich. Arct. р. 83.
Paa Klipper, især Gronsten (Vahl). $. Gr.: Julianehaab, Igaliko, Tasermiut, Ikerasarsuak,
476
V. Gr.: Kangerdluluk, Disko, 0. Gr.: Nuk, Kangerdluarak. To uangivne Steder.
4. P, chrysoleucum (Sm.), Lich. Arct. р. 83.
Paa Sten og Klipper.
Hist og her i hele Landet med dens fuldt saa hyppige var. opacum (Ach.).
Var. feracissimum Th. Fr., Lich. Spitsb. p. 18, i Ø. Gr. ved Ang- magsalik.
5. Р. saxicolum (Poll.), Lich. Arct. р. 84.
Paa Klippesider ved Havet. S. Gr.: Julianehaab, Nanortalik. V.Gr.: Arsuk, Godthaab, [Jakobshavn, Godhavn efler Lindsay].
6. P. straminenm (Wahlenb.), Lich. Arct. р. 85.
Paa Klipper ved Havbredden.
Hist og her i hele Landet, især i det sydlige, i Mængde ved Nanorlalik.
Obs. In herbario colorem ochraceo-hepaticum sumit, quem statu vegeto modo laciniarum extremitates affectant, dum color reliquus stramineo-virens est. Recens Kalio laete viridis, vetustior non mutatur. Reperta est (Godt- haabs-Fjord) thallo pailide glaucescente, sed habitu, laciniis hepaticis et praecipue apotheciis normalibus haec forma fallax agnoseitur; dicatur f. glaucescens.
Vahl ms. scribit eam loca ventosa amare excrementis avium inquinata. Hic lichen cum fragmento saxi in Dania sub divo expositus post duas aestates paene omnino evanuit, Gyrophorae valde erosae erant, Xanthoria elegans melius conservata et Lecanora cinerea atque Buellia geoyraphica paene statu integro.
7. P.geophilum Th. Fr., Lich. Arct. р. 85.
Imellem Mos og paa nøgen Jord.
$. Gr.: Tunugdliarfik, Sermersok, Ikerasarsuak. У. Gr.: Ameralik, Pakitsok, Ikertok, Sydostbugten. To uangivne Sleder.
Obs. Hic lichen a Th. Fries descriptus est secundum specimina a Vahl lecta et per triginta annos in herbario conservata, quae specimina adhuc sola inventa sunt. Color thalli omnino est ut speciminum Sphyr. placophylli per plura decennia conservatorum scilicet ochroleucus (non fulvo-luteus vel vitellinus);
+ 1 ~)
etiam color naturalis forsan glaucescens ut in Sph. plac. vel albidus. Facile crederemus geoph. revera esse placoph., quod in Groenlandia non inventum est etsi praesentia verisimilis, sed apothecia et praecipue structura eorum obstant. In Sph. placoph. hymenium laxum (ut in byssoide) et sporae fusiformes, in geoph. hym. arcte cohaerens et sporae ellipsoideae.
8. P.albescens (Hoffm.), Lich. Arct. р. 86.
Paa Mure. У. Gr.: Jakobshavn, Ivigtut.
ACAROSPORA Mass. I. A. chlorophana (Wahlenb.), Lich. Arct. р. 93.
Paa skyggefulde, lidt fugtige Klipper. Hist og her i hele Landet.
2. A. molybdina (Wahlenb.), Lich. Arct. р. 91.
Paa Klipper udsatte for Vinden, ofte sammen med Placodium stramineum.
Temmelig almindelig i S. og V. Gr.
Obs. Sporae plerumque numerosissimae, c. 3 mk.; semel inveni c. 24nas 7—8 mik.
3. А. cervina (Pers.) Nyl. Lich. Scand. р. 174.
Paa Klipper og Sten, især i Revnerne. Temmelig almindelig i hele Landet.
Obs. Etsi inutile videtur species nothas et insuper parum notabiles enumerare huc pertinentes, quarum numerus crescens monet fissionem non- dum ad finem pervenisse, tamen notandum est formas peliocypham (Wahlenb. Lich. Arct. p. 89) et smaragdulam (Wahlenb., Lich. Arct. p. 92) frequentissimas esse. Forma ferruginosa (s. d. var. sinopica Wahlenb., Lich. Arct. p. 93) ad Holstensborg et Nanortalik inventa, macrospora (Hepp, Lich. Arct. p. 88) spor. 8—10 mik. ad Nanortalik.
DIMELAENA Norm. I. B.nimbosa (Fr.), Lich. Arct. р. 95.
Paa nøgen Jord. У. Gr.: Ikertok. [Ø. Gr.: Sabine-Oen ейег Th. Fries (Rinodina Panschiana Koerb.). |
478
2. №. oreina (Ach.), Lich. Arct. р. 95.
Paa Klipper. $. Gr.: Okivisekan. V.Gr.: Isortok, Jakobshavn, Umanak.
Obs. Etsi specimina adsunt modo e locis indicatis et e duobus non indicatis, Vahi ms. dieit eam in sinubus obvenire ab Holstensborg ad Umanak.
HAEMATOMMA Mass.
1. И, ventosum (L.), Lich. Arct. р. 96.
Paa Klipper, især paa højere Steder, Temmelig almindelig i hele Landet.
ICMADOPHILA Trev. I. I. aeruginesa (Scop.), Lich. Arct. р. 97.
Paa fuglig Jord. $. Gr.: Agdluilsok, Nanortalik, Kinak. 0.Gr.: Umanak.
LECANORA Ach. 1. L.tartarea (L.), Lich. Arct. р. 99.
Paa Jord over Mos, sjeldnere paa Sten og Tr&estammer, Højst almindelig og i Mængde over hele Landet med sine Varie- teler frigida 08 gonatodes.
Obs. Muscos involvit et necat fere ut aranea muscas.
2. Г. pallescens (L.), Lich. Arct. р. 101. Paa Sten og Træstammer, sjeldnere paa Jord over Mos.
Hist og her med den foregaaende.
Obs. Neque de pruina apotheciorum neque de reactione Ca Cl, semper definite et absque dubio dici potest штат adsit an absit, В. е. notae incon- stantes et species itaque notha.
3. L. protuberans (Sommerf.), Lich. Arct. р. 102. Paa Bark. $. бг.: Tunugdliarfik paa Birk med ZL. tartarea.
479
Obs. Modo a Vahl inventa. Paraphyses flaccidae ut in Pertusariis, sporae late limbatae, 20—25 mik.
4. L. oculata (Dicks.), Lich. Arct. р. 103.
Paa Jord, ofte sammen med Z. tartarea, hvis var, gonatodes den sterile Thallus ligner. Temmelig almindelig i hele Landet.
5. Ш ата (Huds.), Lich. Arct. р. 104.
Paa Slen. S. Gr.: Tunugdliarfik. V. Gr.: Holstensborg (i to Samlinger),
Obs. Vahl ms. scribit (quod memoratum in Lich. Arct.) eam inveniri in districtu Julianehaab.
6. L. subfusea (L.), Lich. Arct. р. 104. Paa Klipper, Bræddetage, Knokler, Mos, Bark. Hist og her i hele Landet.
Obs. Plerumque inveniuntur formae minores a sequente vix distinguendae et praeeipue in regionibus meridionalibus obveniunt. Forma muscicola (var. hypnorum Lich. Arct.) tamen ad Upernivik [et sinum Franz-Joseph] progreditur, etiam haec saepe minor et fere aequo jure sequenti adnumeranda.
7. L. Hageni Ach., Lich. Arct. p.106.
Med den foregaaende.
Obs. In ramulis, muscis et ossibus magis typica est quam in lapidibus, ubi saepius у. с. ad Nanortalik recte ad Г. helicopida thallo cinereo-virente referenda est. Ibi etiam saepe in rupibus minuta habitu lecideino = var. nigrescens Th. Fr. Spitsb. р. 22, socia Rinodinae sophodis et Buelliae myrio- carpae.
8. Г. helicopis (Wahlenb.), Lich. Arct. р. 114. Vide obs. praec.
9. L.albella (Hoffm.), Lich. Arct. р. 107.
Paa Birk. S.Gr.: Tasermiul, eliam haec apolheciis solito minoribus.
10. L. frustulosa (Dicks.), Lich. Aret. р. 107.
Paa Klipper.
480
S. Gr.: Tasermiut, Tunugdliarfik, Okivisekan, V.Gr.: Maneelsok, Kristianshaab, Sydostbugten.
Obs. Etiam haec s. 4. species confluit cum Lec. subfusca, seil. var. atrynea (Julianehaab, Tunugdliarfik), a qua modo differt colore thalli leviter flavicante, quae nota tamen omnino exstinguitur in descriptione «thallus flavicans vel albidav. Var. argopholis (Wahlenb.), quae etiam in Groenlandia lecta est, vix ut typus nedum ut species (typus limitatus) distingvi potest.
11. Г. cenisea Ach., Lich. Arct. р. 115.
Paa Klipper.
$. Gr.: Julianehaab.
V.Gr.: Ameralik, Sukkertoppen, Holstensborg. 0. Gr.: Ingerkajarfik paa Hvalknokler.
Obs. Nyl. Scand. р. 161: «status atryneae apoth. majusculis, leviter cine- rascenti-pruinosis». Th. Fr. Arct. p.115: «species inter Z. subfuscam et glaucomam media». Nyl. Scand, р. 159: «re vera glaucomam non absolute specie differre crederem a subfusca» et mentionem facit formarum inter- mediarum. Typica glaucoma s. sordida in Groenlandia utique rarissima.
12. L.sordida (Pers.), Lich. Arct. р. 115. Paa fugtige Klippesider. Obs. Vahl ms. affert eam inveniri usque ad Umanak, sed modo adest ex Ameralik (V.Gr. cum var. батл (Ach.)) et Upernivik.
[L. epanora Ach., Lich.-Arct. р. 108.]
Angives i Hornem. Plantel., 2den Del, 1837, al være fundet af Vahl i Gronland.
13. L. varia (Ehrh.), Lich. Arct. р. 109.
Paa Klipper, Knokler, Ved og Bark.
$. Gr.: Tasermiut paa Birk, Kekertalsiak paa Knokkel. V.6r.: Sukkertoppen paa Klippe.
Var. saepincola Ach., Nyl. Scand. p.164. S.Gr.: Trætage ved Julianehaab, Egetommer uden Stedangivelse.
Var, sarcopis Ach. (h.e. Lec. varia var. hypopta Nyl., Lec. effusa у. hypopta Th. Fr. Scand.). S.Gr.: Ene ved Tasermiut.
481
15. L. polytropa (Ehrh.), Lich. Arct. р. 110.
Paa Klipper, ° Højst almindelig i hele Landet.
Var, intricata (Schrad.) med Hovedarten, knap. fuldt saa almin- delig.
Obs. Spilomium sporis globosis 3—4 mik. et aliae parasitae eam infe- stant. Inter species crustaceas saxicolas fere frequentissima. Ad Kekertatsiak supra Diapensiam inventa. Specimen ex Okivisekan in Lich. Arct. р. 111 ad
var. leucococcam relatum, est Z. frustulosa hymenio passim abortivo et apo- theciis nonnullis ideo testaceis.
16. L. atrosulphurea (Wahlenb.), Lich. Arct. р. 112.
Med den foregaaende. Hist og her. Obs. I. »Credibile eam esse variationem L. variae» scribit Vahl ms.
quod certe verum. Modo margine thallode et modo «proprio», interdum nigro, ut Lecideam aemuletur. Saepe transitus ad var. intricatam.
Obs. 2. Etiam Lecidea aglaea (ef. obs. ad hanc) quae a formis lecideinis L. atrosulphureae distingvi non potest, inter Lec. variae variationes nume- randa est.
17. L.badia (Ehrh.), Lich. Arct. р. 112.
Paa Sten og Klipper. Temmelig almindelig i hele Landet.
18. |. deusta (Stenh.), Nyl. Flora 1872, р. 552.
Paa Klipper.
S.Gr.: Tunugdliarfik, Nanortalik.
У. Gr.: Godthaabsfjord, Sermilik (Frederikshaab), Ivigtut, Sydost- bugten, Umanak.
Obs. Gonidia sub hypothecio, sporae vulgo 12—16, raro 7—8 mk.
19. L. bryontha (Ach.), Lich. Arct. р. 117.
Paa Jord over Mos og visne Plantedele. $. Gr.: Tunugdliarfik. [У. Gr.: Jakobshavn, Пог@ек efter Lindsay].
32"
482
CALOPLACA Th. Fr. 1. C.cerina (Hedw.), Lich. Arct. р. 118. Paa gamle Knokler, sjelden paa Sten.
Hist og her i hele Landet.
Var. stillicidiorum (Oed.) paa Jord over Mos, almindeligere end Hovedarlen, men lidet mærkelig.
Var. pyracea (Ach.) Nyl., С. luteo-alba Lich. Arct. р. 120 paa Sten og Knokler hist og her.
|Var. holocarpa (Ehrh.) paa Knokler ved Franz Josefs Fjord efter Koerber.]
2. С. Jungermanniae (Vahl), Lich. Arct. р. 121.
Paa Jord over Mos. Hist og her i hele Landet.
Obs. Forma hujus obseurior, analoga varietati stillicidiorum, dicitur swb- olivacea (V. Gr. Isortok). Ad Nenese (S. Gr.) sporae septatae loculis approxi- matis, 15—20 mik., epithecium K. rubescit.
3. (С. leucoraea (Ach.), Blastenia Lich. Arct. р. 200.
Blandet med den foregaaendes Afændringer, af hvilke den er den mørkeste.
4. С. ferruginea (Huds.), Lich. Arct. р. 123.
Paa Slen, sjeldnere paa Mos.
$. бг.: Nanortalik (паг var, pyracea), Amilsuarsuk.
V.Gr.: Holstensborg, Pakilsok, Disko, Jakobshavn (var. festiva), Upernivik.
0. Gr.: Serketnoua.
Obs. Sane vanus labor inter praecedentium formas confluentes limites definitos fodere. Margo proprius vel thallodes, color disci obscurior vel pallidior, septa sporarum variant.
5. С. tetraspora (Nyl., Th. Fr. Lich. Scand. Blastenia р. 392)
Over Mos paa Jord. У. Gr.: Ikerlok.
483
6. €, nivalis (Koerb.), Lich. Arct. р. 186 $. Biatorina. Over Mos paa Jord.
$. Gr.: Nenese, [Breutel Nyl. Lich. Lapp. ог. р. 129 uden Sted- angivelse].
RINODINA Mass. 1. R.turfacea (Wahlenb.), Lich. Arct. р. 126.
Paa lorveaglig Jord.
Temmelig almindelig i hele Landet; ved Umanak (У. Gr.) i 4500‘ Højde.
Var. orbata (Ach.) margine integro, spor, 18—22 mik., paa Birk ” ved Tunugdliarfik. Var. archaea Ach., spor. 24—-28 mik., paa Ved ved Isortok.
2. ER. mniaraea (Ach.), Lich. Arct. р. 127. Som foregaaende. У. Gr.: Holstensborg, Upernivik.
3. R.sophodes var. пита (Wahlenb.), Lich. Arct. р. 124.
Paa Sten.
Hist og her i hele Landet, almindelig ved Nanortalik, paa Pil ved Godthaabs-Fjorden.
4. À. exigua (Ach.), Lich. Arct. р. 129.
Paa Ved, sjeldnere paa Sten,
Temmelig almindelig i S. og V. Gr.
Var. confragosa (Ach.) spor. 18—20 mik., K—, paa Sten ved Umanak i V. Gr.
Obs. Non solum evidenter limites desunt inter turfaceam et mniaraeam, inter sophodem et exiguam, sed varietates orbata (succedens Nyl) et archaea fere aequo jure а Th. Fries ad turfaceam et a Nylander ad sophodem
trahuntur, ut limites confluant. Nihilo minus hae formae typos veros sistunt, licet non limitatos sive species veras.
5. R.Conradi var. paupercula Nyl. Scand. р. 152.
Paa Ene. S. Gr.: Tasermiut.
484
ASPICILIA Mass.
I. А, verrucosa (Ach.), Lich. Arct. р. 130.
Paa lidt fugtig Jord mellem Mos. 5. og V.Gr.. Вр ОР her.
Obs, Var. panyrga a Vahl prope Ameralik lecta et Lich. Aret. р. 131 commemorata modo est levis variatio verrucosae. Pertusaria panyrga autem (= Р. leucoterad МУ.) aliis speciminibus a Vahl lectis immixta est.
2. A.cinerea (L.), Th. Fr. Lich. Scand. p.280.
Paa Klippesider,
$. Gr.: Kaersok, Nanortalik, Okivisekan, Julianehaab (margine Jecideino).
У. Gr.: Holstensborg, Ameralik.
3. A. gibbosa (Ach.), Th. Fr. Scand. р. 276.
Paa Klipper.
Meget almindelig i hele Landel.
Status ferruginosus (s. d. var. diamarta) sjeldnere, hyppig ved Upernivik.
Var. squamata Flol. Upernivik (У. Gr.) [Franz Josefs Fjord efter Koerber, emend. Th. Fries].
Obs. Forma sguamata ad gibbosam (utraque Кайо immutata) se habet ut mastrucata ad cineream (utraque Kali rubeseit). Hae variationes tenuiter laci- niatae inprimis arcticae sunt.
4. А. calcarea var. Hofmanni (Ach.), Lich. Arct. р. 131.
Paa Klipper.
$. Gr.: Tunugdliarfik.
V.Gr.: Jensens Nunatak (4500') [Jakobshavn og Kutdlisat efter Lindsay].
[Ø. Gr.: Franz Josefs Fjord efter Koerber].
Obs, Thalli obscuriores, ut Nylander observavit, hydrate kalico minus bene tinguntur; sed loca propter lucem deficientem expallida saepe rubes- cunt, quod etiam de aliis speciebus valet. Color artificialis (hydrate kalico)
aeque inconstans est ac naturalis. Interdam apotheciorum margo lecideinus, sed intus alba sunt et hypothecium incoloratum.
5. А. einereorufescens (Ach.), Lich. Arct. р. 134.
Paa Klipper,
S. Gr.: Tunugdliarfik. \ У. бг.: Sukkertoppen, Umanak.
Obs. Color apotheeiorum fusco-rufescens, nota principalis hujus «speciei», aeque variabilis et ambiguus est ac solito, inprimis si additur: «humectata apothecia plerumque rufescunt» ut saepius affertur in descriptionibus apo- theciorum nigrorum Lecidearum. Si species secundum reactiones condimus, specimen e Tunugdliarfik et alterum e Sukkertoppen, quae hydrate kalico non mutantur, ad cinereo-rufescentem pertinent, specimen ex Umanak et alte- rum .e Sukkertoppen, quae hydrate kalico rubescunt, ad alpinam Th. Fr. Lich, Scand. p. 284.
6. À. mastrucata (Wahlenb.), Lich. Arct. p. 134. Paa Klipper.
S. Gr.: Hyppig ved Nanortalik, Kalagtit,
У бт. ее.
Obs. Specimen authenticum nihil commune habet cum Lecanora polio- phaea. Proxima videtur Z. cinereae obscuriori, ut Nylander et Th. Fries observant.
7. A. lacustris (With.), Lich. Arct. р. 136.
Paa Sten, der undertiden staa under Vand. S. Gr.: Julianehaab. У. Gr.: Holstensborg, Explr. uden Stedangivelse.
URCEOLARIA Ach. 1. U. scruposa (L.), Lich. Arct. р. 141.
Paa Sten, især med tynd Jord. 5.008 V..67.: Hist 05 her. Var. bryophila (Ach.) med Hovedarten.
STEREOCAULON Schreb. 1. St. pasehale (L.), Lich. Arct. р. 143. Paa tørre, stenede Steder. Hist og her, især i de sydligere Egne [opgives af Dickie som almindelig mellem Disko og Melvillebugten]. 2. St. tomentosum Fr., Lich. Arct. p. 144.
Som foregaaende.
$. бг.: Igaliko. У. Gr.: Pakitsok, Disko, Upernivik.
3. St. alpinum Laur., Lich. Arct. р. 144.
Som foregaaende. Temmelig almindelig i hele Landet.
4. St. denudatum (Flk.), Lich. Arct. р. 143.
Som foregaaende, undertiden dog paa moseaglige Steder. Den hyppigst forekommende, især var. pulvinatum.
5. St. coralloides var. conglomeratum Fr., Lich. Arct. р. 142.
+
Paa stenet Jord i Fjeldene.
У. Gr.: Ameralik. Angives af Vahl at være udbredt over hele $. og V.Gr., men der foreligger kun el eneste mindre godt Ex- emplar.
CLADONIA Hoffm.
Obs. Si alicubi Lichenographia. speciebus confluentibus, sed tamen ab autoribus optimis receptis, farcta est, certe in dispositione specifica Cladoni- arum, quarum priores sectiones pro majore parte videntur plantas degene- rantes, monstrosas et dissolutas amplecti. Raro inveniuntur inprimis in terris arctieis facie sana et normali, quod fere solum valet de Cl. gracik, quam ideo typum genuinum prioris sectionis habemus, sicut forsan Cl. furcatam var. racemosam secundae sectionis. Sed de dispositione specierum (sane intricata et ingrata) ad Branth & Rostrup Zichenes Daniae rejicimus et enumerationem secundum Lich. Arct. continuamus.
Cladoniae pleraeque in Groenlandia loca subhumida cirea turfacea prae- ferunt.
1. CE gracilis (L.), Lich. Arct. р. 149. Paa lidt fugtige Steder.
Almindelig i hele Landet.
Obs. Validior quam in terris temperatis , ubi forma gigantea macroceras desideratur, quae in Groenlandia vulgaris. Etiam formae aliae majores hybrida et elongata frequentes. Interdum hydrate kalico lutescit (h. e. f. ecmocyna).
2. Cl. cornuta (L.), Lich. Arct. р. 150.
V. Gr.: Egedesminde.
3. Cl. alcicornis (Lightf.), Th. Fr. Scand. р. 93.
Paa tør Jord. S. Gr.: Nenese, Nanortalik, Tunugdliarfik. У. Gr.: Ameralik, [Jakobshavn efter Lindsay].
Obs. Specimina e Nenese sunt omnino typica (f. damaecornis) phyllo- cladiis tantum solito paullo rigidioribus. Ad Nanortalik monstrosa podetiis fissis et dilatatis.
4. Cl. verticillata Hoffm , Lich. Arct. р. 149.
V. Gr.: Sukkertoppen, phyllocladiis maximis fere ut in aleicorni, [Jakobshavn efter Lindsay].
Var. cervicornis (Ach.) frequentior quam alcicornis el verticillata. Specimina е Nuk (0. Gr.), Tasermiut et Nanortalik К — (В. e. soboli- fera), specimen ab Holbøll lectum К — (h. e. cervicornis), quod Lindsay praeterea observavit in speeiminibus e Jakobshavn.
5. Cl. pywidata (L.), Lich. Arct. р. 146.
Baade paa torre og lidt fugtigere Steder. $. og У. Gr.: Temmelig almindelig,
6. Cl. fimbriata (L.), Lich. Arct. р. 150.
Paa Jord dannet af raadnende Kviste. $. @г.: Tasermiul, Julianehaab. V. Gr.: Nagsugtok, Holstensborg, Disko, [Jakobshavn efter Lindsay].
7. Cl. degenerans (Flk.), Lich. Arct. р. 148.
$. Gr.: Kapiarfik, Tasermiut, Kinak, Kekertatsiak. IV. Gr.: Jakobshavn efter Lindsay].
8. Cl. coralloidea (Ach.), Lich. Arct. p. 147. S. Gr.: Kinak, Ujaragsugsuit, Kekertatsiak.
Obs. Lindsay dubitans eam sterilem affert e Jakobshavn cum obser- vatione justa specimina manca non esse determinanda.
9. Cl. зауатоза (Hoffm.\, Lich. Arct. р. 158.
$. Gr.: Nanortalik, Kinak.
488
10. Cl. cenotea (Ach.), Lich. Arct. p. 156.
V. Gr.: Ameralik mellem Mos,
11. Cl. furcata (Schreb.), Lich. Arct. р. 157.
Frequens sub variis formis. Frequenlissima var. racemosa, Prae- lerea observatae varr. recurva, adspersa, subulata, corymbosa (haec modo prope Sarfanguak У. Gr.).
12. Cl. cornucopioides (L.), Lich. Arct. р. 153.
Baade paa tørre og lidt fugtigere Steder. Megel almindelig, især i S. Gr.
Obs. Verisimiliter formae macilenta et Floerkeana non desiderantur, sed praetervisae ut minus insignes. Vahl ms. affert macilentam var. polydac- tylam a Raben esse inventam. Sectio Cladoniarum erythrocarpa in Groen- landia meridionali vulgatior videtur.
13. Cl. bellidiflora (Ach.), Lich. Arct. р. 154. Раа lidt fugtig Muld paa Klipper.
Som foregaaende, ligeledes almindeligst i S. Gr. 14. Cl. deformis (L.), Lich. Aret. р. 155.
Voxesteder og Udbredelse som foregaaende. Ved Tunugdliarfik (S. Gr.) paa raadden Bark.
15. Cl. digitata (L.), Lich. Arct. р. 155. V. Gr.: Kobbefjord.
Obs. Specierum confluentium specimina interdum fere eodem jure ad plures species referri possunt. Sic in Lich. Arct. specimina e Kristianshaab, quae ad priorem retulimus, ad hanc relata sunt.
16. (1. rhangiferina (L.), Lich. Arct. р. 158 med var. silvatica.
Paa lidl fugligere Strækninger, dog ogsaa paa lorrere Steder. Hojst almindelig i hele Landet.
Obs. 1. De distributione hujus speciei in Groenlandia haec annotanda. Ad quaestionem quis lichen latissimas plagas tegat, responsum accepi veri- similiter esse hunc. In partibus magis meridionalibus frequentior est in sinubus, dum in insulis et oris nudis Cetr. Islandica praepollet, sed septen- trionem versus Cl. rhang. in litore invenitur. Ad Franz Josephs Fjord тата dieitur (Pansch) et in Spitsbergen (Th. Fries). In Grinnells et Grants land
489
non lecta est. Tarandi hune et alios lichenes edunt, sed praeferunt gramina et surculos suffruticum, fere ubique abundantium.
Obs. 2. Nomen Groenlandicum est ivssuak ex ivssok caespes et affixo — ak, vel orksursangoak, idem nomen ac prius cum affıxo — nguak parvus. Nomina haec tamen forsan indigenis appellativa et errore peregrinatorum pro propriis considerata, quod verisimiliter de multis s. d. nominibus Groenlandieis valet.
17. Cl. uneialis (L.), Lich. Arct. р. 159.
Mellem Mos paa lidt fugligere Steder med foregaaende, i ringe Mængde.
У. Gr.: Hist og her, |i Mængde mellem Disko og Melville-Bugten efter Dickie].
0. Gr.: Ingerkajarfik.
18. Cl. amaurocraea Flk., Lich. Arct. р. 152.
S. Gr.: Kutek. у. Gr.: Ameralik, Amerdlok, Godhavn.
Obs. Sane varietates Cl. gracilis interdum hanc imitantur, sed stratum podetiorum hujus multo tenerius et duabus praecedentibus simile Est un- cialis f. irregularis.
19. [CL cyanipes (Sommerf.), Lich. Arct. р. 152.]
Indicatur 1. 1. e Groenlandia, sed specimina non vidi in Mus. Haun. Dubium quidem est an praecedenli proxima, sed vix aulonoma species.
20. CL papillaria (Ehrh.), Lich. Arct. р. 160.
$. Gr.: Paa Jord ved Kekertatsiak. [V. Gr.: Klipperevner med lidt Jord ved Godthaab efter Worm- skjolds ms.].
GYROPHORA Ach.
Obs. 1. De speciebus receptis in hoc genere idem valet ac de Cladoniis, plurimas esse nothas sive confluentes, neque difficile est novas condere “aeque bonas ac plerasque Gyrophorarume ut dicit Sommerfelt de aliqua.
Obs, 2, Tanta copia rupes obtegunt, ut saepe lugubrem atrum colorem iis dent, et ope earum possibile fiat sine lapsu rupes ingredi. Forma in plerisque regionibus frequentissima est hyperborea, mixta cum erosa et arc- tica; cylindrica fere aeque frequens sed minus copiosa.
In insulis et oris extremis versus mare fere solam vegetationem exhibent,
490
10—20 ped. supra mare incipientem, ubi in fluctus non immerguntur, dum infra hane lineam distinctam saxum nudum est.
Obs. 3. Indigenae hoc genus tuluvkap niakoa appellant, i. e. caput corvi, nomen facultatem poéticam prodens.
1. 6, anthracina Wulf., Lich. Arct. р. 163.
$. Gr.: Hist og her indtil 4000‘. У. Gr.: Frederikshaab. [Ø. Gr.: Franz Josefs Fjord о. fl. St. paa 72° efter Koerber.]
2. &. spodochroa (Hoffm.), Nyl. Lich. Scand. р. 115.
$. Gr.: Uperniviarsuk, Wormskiold uden Stedangivelse.
2
3. &.hyperborea (Hoffm.), Lich. Arct. р. 164.
Synes at være den almindeligste Form. Alene fra Nanortalik har jeg noteret den paa 162 Stykker Sten. De ældre Samlere kalde den sædvanlig G. proboscidea.
A
4. (С. proboscidea (L.), Lich. Arct. р. 166.
Hist og her i hele Landet, mest i smaa Exemplarer ligesom den følgende.
En Mellemform mellem denne og foregaaende kaldes var. de-" plicans.
5. @G.erosa (Web.), Lich. Arct. р. 164.
Almindelig i hele Landet, oftest fin og lille; i Virkelighed kun en Misdannelse.
6. G. selerophylla (Nyl.), Flora 1862 р. 82. V. Gr.: Holstensborg.
Obs. Thallus supra ut in hyperborea, subtus granulato-fibrillosus fere ut in Americana @ Mühlenbergü; etiam erosa interdum faciem inferiorem subsimilem habet. Sporae solitae, 8—10 mik.
7. G. arctica Ach., Lich. Arct. р. 165.
Meget almindelig i hele Landet. F. plicata Nyl. superficie reti-
eulato-rugosa ad proboscideam accedens ved Nanortalik о. fl. St.
Obs. а. Wenckii Müll. Arg. ex Umanak videtur sec. deser. Flora 1867 forma similis plicatae.
A91
8. G.cylindrica (L.), Lich. Arct. р. 166.
Den almindeligste Form nest efter hyperborea. Var. Delisei (forma in velleam transiens) hist og her.
[Уаг. simplex Th. Fr., Lich. Spitsb, р. 32 (Gyr. Tramnitziana Koerber). 0. бг.: Ved Franz Josefs Fjord.]
Obs. Facies inferior nuda vel fibrillosa inconstantem characterem dat. Fere omnes quae typice fibrillosae, exceptione fibrillas sparsas habent, ut hyperborea, proboscidea, erosa, arctica. Contra frequentes sunt formae @. hir- sutae plane efibrillosae.
9. G.stipitata (Nyl. Lich. Scand. р. 289).
V.Gr.: Holstensborg, Umanaks ®, Rilenbenk.
Obs. Ad Holstensborg umbilicus in stipitem elongatus, unde excrescunt nova individua, quod monstrosum videtur. Specimina stipitata (stipite 10—12 millim.) interdum inter majorem multitudinem inveniuntur, inprimis G. cylin- dricae, rarius G. arcticae.
10. G. hirsuta var. papyria Ach., Nyl. Scand. p.115.
S. Gr.: Nanortalik. V. Gr.: Sukkerloppen. 0. Gr.: Serkelnoua,
Obs, I. Ad Sukkertoppen omnino normalis, sed transitu evidente in latere rupis umbroso descendens a G. cylindrica. Ad Serketnoua descendit ab hyperborea vel si melius placet est forma ejus dealbata. Haec «species» ne typus quidem distinctus est.
Obs. 2. Dickie scribit eam inter Disko et sinum Melville inveniri, et specimina commemorat diam. 7 pollicum, quae specimina vix ad @. hirsutam, formam minorem, pertinuerunt, sed forsan ad cylindricam var. Delisei vel velleam, quae saepe latissima est.
11. @.vellea (Ach.), Lich. Arct. р. 167.
Temmelig almindelig i hele Landet.
Obs, Quod e Groenlandia sub nomine G. polyrrhizae vidi, melius velleae afferendum est.
492
12. @. polyphylla (L.), Lich. Arct. р. 163. У. Gr.: Kobbefjord.
Var. deusta $. flocculosa. У. Gr.: Holstensborg, Sukkertoppen.
UMBILICARIA Hoffm.
I. U. Pennsylvaniea Hoffm., Ltch. Arct. р. 168.
V.Gr.: Ameralik.
PSORA Hall. I. Ps. rubiformis Wahlenb., Lich. Arct. р. 169.
Fugtig Jord i Fjældene.
5. og У. бг.: HistXog her.
[Ø. Gr.: Clavering-Oen efter Koerber.]
2. Ps. globifera (Ach.), Lich. Arct. р. 170. Fugtig leret Jord i Fjældene,
$. Gr.: Okivisekan.
V.Gr.: Sarkak (nær rubiformis), Disko, Upernivik. 3. Ps. lurida (Sw.), Lich. Arct. р. 171. (?)
V. Gr.: Jensens Nunatak i Indlandsisen.
Obs. Species praecedentes vicinae quidem, quod non idem ac confluentes, etiamsi interdum aegre distingvuntur.
4. Ps. atrorufa (Dicks.), Lich. Scand. р. 171.
Hist og her i hele Landet.
5. Ps. decipiens (Ehrh.), Lich. Arct. р. 171.
У. Gr.: Godthaabsfjord ved Ameralik, Kapisilik og Igdlorsuit.
TONINIA Mass. I. T.squalida Ach., Lich. Arct. р. 172.
Torveagtig Jord med Mos. S. Gr.: Tunugdliarfik. V.Gr.: Sarkak, Explr. uden Stedangivelse.
493
THALLOIDIMA Mass. I. Th. candidum (Web.), Lich. Arct. р. 173.
Fugtig kalkholdig Jord over Mos.
У. Gr.: Ameralik, Ikertok.
2. Th. vesieulare (Hoffm.), Lich. Arct. p. 174.
$. Gr.: Tunugdliarfik.
V. Gr... Ikertok.
SCHAERERIA Koerb.
|. 8. einereo-rufa (Schaer.), Lich. Arct. р. 175, Lee. lugu -
bris Nyl.
S. Gr.: Sten ved Julianehaab.
CATOLECHIA Flot. 1. С. sagedieides (Nyl.), Scand. р. 239.
Jord paa Fjeldsiderne. У Ст. : .Sarkak.
ВАСШТА DNot.
1. B. citrinella (Ach.), Lich. Arct. р. 203: Arthrorhaphis fla- vovirescens.
Tør Jord.
Hist og her i de sydligere Egne.
Obs. In Lichenogr. Scand. p. 343 Th. Fries sententiam amplectitur apothecia hujus speciei esse fungum parasitam in thallo lichenis, praecipue Sphyridii byssoidis, quae sententia sat verisimilis videtur. Notandum tamen est in Groenlandia В. citrinellam passim esse inventam, Sphyridia adhuc non.
Si apothecia hujus speciei fungi sunt, forsan etiam in alliis thallis vivant, e. g. Placodii geophili.
2. B.atrogrisea (Del.), Lich. Arct. р. 180.
Birkebark.
Ss. Gr.: Tasermiul.
3. B.umbrina (Ach.), Lich. Arct. р. 181: В. asserculorum.
$. Gr.: En Gronstensgang ved Nanortalik.
494
4. [B. subfuseula (Nyl.), Lich. Spitsb. р. 35.]
Siges paa anførte Sted al være samlet af Vahl ved Nenese. Explr. findes ikke.
BILIMBIA DNot. 1. В, sphaeroides var. subduplex (Nyl.), Nyl. Scand. р. 201 et Flora 1863 p.83 s. п. ZL. vernalis var. subd. V. Gr.: Jord ved Sarkak (Nyl. determ.).
2. В. sabuletorum f. simplieior Nyl. Scand. р. 205, Stizenb. Lec. sab. p.48 == Lecid. Dufourei Ny). $. Gr.: Paa Jord med Pannaria brunnea ved Julianehaab.
Obs. Hymenium 40 mik. altum, spor. 8—12 mik., simplices vel uni- septatae, hypothecium luteo-fuscum. In Islandia a Grønlund frequenter lecta.
3. D. melaena Nyl. Scand. р. 205, Stizenb. Lec. sab. р. 54. V.Gr.: Over Mos paa Jord ved Godthaab.
Obs. Sporae ellipsoideo-oblongae vel fusiformes, 12—20 mik., plerumque simplices, paucae uniseptatae, paucissimae 2—3 septatae. Haec et prior ut etiam B. melaenida Nyl. evidenter confluunt et vix quidem ut typi notabiles considerandae. sunt. Sequens typum notabilem sistit, neque tamen limitatum, itaque varietas non species vera.
4. [B. obscurata (Sommerf.), Lich. Arct. р. 182.]
Over Mos påa Jorden.
S. Gr.: Julianehaab efler Lich. Arct. Findes ikke i Vahls Sam- linger, hvorfra den opgives. Muligvis den samme, der ovenfor er benævnel sabuletorum f. simplieior. Den opgives tilligemed B. sabule- torum i Lindsays Florula Discoana fra Jakobshavn.
5. [B. syncomista (Flk.), Lich. Arct. р. 185.]
0. Gr.: Kap Borlase Warren $. п. В. Regeliana efler Koerber.
BIATORINA Mass.
1. B.cumulata (Sommerf.), Lich. Arct. р. 187.
Paa Jord.
$. Gr.: Julianehaab. У. Gr.: Pakitsok.
wo
B. Stereocaulorum Th. Fr. Lich. Arct. p. 188.
Paråsitisk paa Stereocaulon.
V.Gr.: Holstensborg paa Ster. denudatum, Upernivik og Tasiusak flere Steder paa Ster. alpinum.
BIATORA Fr. 1. В. decolorans (Hoffm.), Lich. Arct. р. 189.
Paa tørveaglig Jord.
$. Gr.: Kekertatsiak, [flere Steder i de sydligere Egne efter Vahl ms.|.
[V. Gr. mellem Disko- og Melville-Bugten efler Dickie.|
2. |В. hilarescens Nyl. Flora 1862 р. 83.]
Som foregaaende.
Opgives af №. 1. е. som fundet af ham blandt grønlandske Arler fra Museet i Kjobenhavn samlede af Vahl. Den findes ikke i Vahls Samlinger.
3. В. cinnabarina (Sommerf.), Lich. Arct. р. 191.
Paa Birk.
$. Gr.: Tunugdliarfik [Fjordene i Julianehaabs Distrikt efter Vahl ms.].
4. B.vernalis (L.), Lich. Arct. р. 191.
Over Mos paa lidt fuglige Steder.
0. Gr.: Serkelnoua.
Angives af Vahl ms. at forekomme г $. og У. Gr. og af Lindsay (West Greenland Lichens p. 361) flere Steder omkring Disko-Bugten. I Vahls Samlinger findes dog kun Г. minor Nyl. paa | Birk fra Tunugdliarfik.
5. B. cuprea (Sommerf.), Lich. Arct. p. 193.
Som foregaaende.
Hist og her i hele Landet.
Obs. Apothecia describuntur immarginata, sed madefacta saltim juvenilia marginem pallidiorem ostendunt.
33
496
6. РВ. Berengeriana Mass., Lich. Arct. р. 194 $. п. ВБ. mi- scella.
Voxesteder og Udbredelse som foregaaende, til hvilken den hører.
-
7. В. fusca (Schaer.), Lich. Arct. р. 195.
Paa Mos og visne Kvisle.
V. Gr.: Upernivik og Tasiusak.
Lindsay West Greenl. p. 360 omtaler den fra Egnene ved Disko-Bugten under Navnet sangvineo-atra: Beskrivelsen tyder dog snarere paa den følgende Art.
$. В. Tornoéusis (Nyl.), Lich. Arct. р. 196.
Paa Barken af tørre Smaagrene, sjeldnere over Mos, S. Gr.: Nanortalik, Tunugdliarfik, Julianehaab. У. Gr.: Frederikshaab, Jakobshavn, Upernivik.
9. В. castanea Hepp., Lich. Arct. р. 195.
Imellem Mos paa Jorden.
$. Gr.: Ikerasarsuak, Aluk, Kangerdluarsuk.
У. Gr.: Pakitsok, Ikertok, Upernivik.
Var. vicaria Th. Fr. Scand. p. 274 (sporae ellipsoideae vel irre- gulariter ovoideae 8—15 mik}). V.Gr.: Tasiusak N. for Upernivik. 0.Gr.: Umanaks Fjeld.
Obs. Sporae hujus speciei variant modo analogo Lecideae alpestri et speciebus nothis ad eam pertinentibus, seilicet subbacillares, oblongae, ellip- soideae, et majores vel minores. Sic in specimine ex Upernivik pleraeque 20—24 mik., rariores 12—16 mik. Praeterea ut Nyl. observat interdum sub- septatae obveniunt, quod Lindsay seduxit in West Greenland Lichens p. 360 ad novam speciem condendam, Lecideam Friesianam, cujus sporas deseribit et delineat. In Florula Discoana idem autor Specimen e loco allato (ad muscos prope Ilordlek) dubitans ad D. castaneam refert.
10. 6. fuscescens (Sommerf.), Lich. Arct. р. 197.
Paa Birk.
S. Gr.: Tasermiul og Tunugdliarfik, udbredt i Birkeskovene. 11. [B. leucophaea (Fik.) Th. Fr. Scand. р. 459.]
У. Gr.: Angives af Th. Fries paa Sten fra Arsuk.
497
12. [B.uliginosa (Schrad.), Lich. Arct. р. 199.]
S.Gr.: «Paa fuglig lerveaglig Jord i Julianehaabs ‘Distrikt og paa det sydlige af Østkysten» Vahl ms. Findes ikke i Samlingerne med Frugt, men en steril Thallus fra Ikerasarsuak synes at tilhøre var. coenosa.
BLASTENIA Mass. cf. Caloplaca.
LOPADIUM Koerb.
1. №, pezizoideum (Ach.), Lich. Arct. р. 201. Paa Jord imellem smaa Mosser. $. og V.Gr.: Hist og her, hyppigst fundel ved Upernivik.
Obs. Recte observante Th. Fries Lich. Scand. p.390 sine ullo dubio Lecidea Groenlandica Lindsay West Greenland Lichens p. 351 modo est haec species.
2. L. fuscoluteum (Dicks.), Th. Fr. Lich. Scand. p. 388.
Som foregaaende. .
I botanisk Museum findes et Explr. paategnel Grønland uden nærmere Sledangivelse. |
ARTHRORHAPHIS Mass. cf. Bacidia.
RHEXOPHIALE Th. Fr. I. Rh. coronata Th. Fr., Lich. Arct. р. 205, Lecidea rhexo- blephara Nyl. Scand. p. 293.
Over Mos paa Jorden. S2 Gr. Nenese.
CATILLARIA Mass. I. €. proximella (Nyl.), Lich. Arct. р. 205, Arthonia Му. Scand. p. 262. $. Gr.: Ene ved Tasermiut.
Obs. Sporae dacryoideae 1-sept. 18—22 mik. In trunco Juniperi diam. 5 poll. cum Pannaria triptophylla, Parmelia ambigua, P. hyperopta et Rino- dina Conradi.
33"
498
LECIDEA Ach.
I. L.panaeola var. elegans Th. Fr., Lich. Arct. р. 207. S. Gr.: Tunugdliarfik, Ikerasarsuak. V.Gr.: Kobbefjord, Sukkertoppen, Sarfanguak, Upernivik.
г>
L. contigua (Hoffm.), Lich. Arct. р. 208.
Paa Klipper ligesom de følgende saakaldle Arter. у. Gr.: Holstensborg, Tiningnerlok, Arsuk.
Obs. 1. Var. albocoerulescens frequens, sed vix typus, quare nomen ab autoribus vario sensu adhibetur. Var. flavocoerulescens (flavicunda Ny]. Scand. р. 224) Th. Fr. Seand. р. 509, ad sinum Ikertok (У. Gr.) inventa, est forma insignior, thallo albido. maculis ferruginosis, apotheeiis plerumque pruinosis, sporis 12—1S mik.
Obs. 2, Multis speciminibus specierum sequentium vulgarium notharum microscopice et reagentiis solitis examinatis, convictus sum limites inter eas nondum esse inventos, et hanc turbam verisimiliter multo plures species esse generaturam si via inchoata continuatur. Rudis enim analysis chemica est, quae modo qualitatem investigat neque quantitatem, ita ut sibi constanter specierum novarum multitudo condi posset secundum centesimas amyli, acidi chrysophanici etc. Laude dignum quidem est materiem lichenum chemice examinare, sed species plantarum contento chemico paulatim et passim variante fundare sane novum sed non fidum, quod iterum iterumque testatur horum experimentorum peritissimus Lindsay. Res aliter se haberet, si differentiae chemicae constantes differentiis structurae conjunctae essent sicut in seriebus algarum, sed nudae et vacillantes solum dent notam auxi- liarem fere ut substrata et loca natalia, dum gradatim transeuntes et sine differentiis morphologieis vel anatomicis nunquam valuerunt ad species constituendas. Оша catalogus non locus est expurgationis necessariae, nihilo minus conabimur species receptas enumerare etiam ratione habita reactionum chemicarum.
ww
L. confluens Ach., Lich. Arct. р. 208. . Gr.: Amitsuarsuk, «Grønland». У. бг.: Kobbefjord, Holstensborg.
y
=
L. rhaetica var. hyperborea Nyl. Flora 1862 р. 82, L. amylacea Vahl in sched. $. Gr.: Igaliko.
5. Г. spilota Fr., Lich. Arct. р. 210 = L. tessellata МУ. Scand. p.227 = L. cyanea Th. Fr. Scand. р. 489. Hist og her i hele Landet.
499
Obs. «Parum et haec distincta est a Zithophila, lapicida et polycarpa» rectissime observat Nyl., neque haec veritas sublata est reactionibus Jodi et Kalii haud raro vacillantibus et ambiguis.
6. L.lithophila (Ach.), Nyl. Scand. р. 226, Th. Fr. Scand. p. 495. Meget almindelig i alle Landets Egne.
Obs. Thallo pallido, crassiore, apotheciis plerumque aterrimis quasi velutinis et sporis parvis (8—12 mik., in Groenlandia plerumque 8—10 mik.) haec «species» tämen aliquid typici habet et bonam varietatem sistit.
7. L. lapicida Nyl. Scand. p.225, Th. Fr. Scand. р. 493.
Fundet i de fleste Egne, dens ferruginose Form (ochromela) ved Upernivik,
Var. declinans Nyl. danner Overgangen til den følgende. Almin- delig, som det synes især i Ø, Gr.
8. L.auriculata Th. Fr. Lich. Arct. р. 213.
Temmelig almindelig i alle Landets Egne.
Obs. Apotheciis plerumque ‘magnis irregularibus, sporis plerumque parvis irregularibus et hymenio tenui (40—60 mik.) inter distinctiores varie- tates (non species) haec numeranda est.
9. J. polycarpa Fik., Lich. Arct. p.212, Ху. Lich. Lapp. or. p. 160.
Hist og her, men dog mindre almindelig.
10. L.conferenda Nyl., Th. Fr. Scand. р..560. У. Gr.: Jensens Nunatak.
[Уаг. paraphana Nyl. Arsuk .efter Th. Fries].
11. L. cerustulata: (Ach.), Lich. Arct. р. 200.
У. Gr.: Upernivik.
Obs. Sporae 10X 8 mik. Parum notabilis. Specimen forsan aequo jure sequenti adnumerandum, quae {a Th. Fries determinata) mihi non rite cognita et forsan Z. auriculatae formis minoribus propinqua censenda sit.
12. L. vorticosa (Fik.), Th. Fr. Scand. р. 515.
$. Gr.: Nanortalik.
300
13. |. enteroleuca Ach. incl. Z. sabuletorum et L. goniophila, Lich. Arct. р. 214—16 = Г. parasema Nyl. Scand. = L. elaeo- chroma Th. Fr. Scand.
$. og V.Gr.: Paa Bark ved Ameralik [og ‘Disko-Bugten efter Lindsay|. Paa tort Ved ved Ritenbenk, Holstensborg, Julianebaab (var. euphorea). Paa Knokler ved Serketnoua (0. Gr.). Paa Mos (var. mus- - corum) i V.Gr.: Sarfanguak, [flere Steder ved Disko-Bugten efter Lindsay]. Paa Sten og -Klipper (Уагг. incongrua Nyl. ved Holstensborg, pilularis, pulverulenta, pungens Th. Fr.) hist og her, [ved Franz Josefs Fjord under Navnene sabuletorum , goniophila, hansatica efter Koerber|.
Obs, Sporae saepius sunt globosae quam in terris temperatis.
14. L.parasemella Nyl, Th. Fr. Scand. р. 552. V.Gr.: Paa Mos ved Upernivik.
Obs. Peculiaris forma, omnibus partibus quasi diminuta L. enteroleuca (parasema Nyl.); videtur vera species, nisi eadem ac sequens, quod minus verisimile, sed paucis speciminibus visis impossibile dijudicatur.
15. [L. vitellinaria Nyl., Lich. Arct. р. 222.]
У. Gr.: Vajgallet efter Lich. Arct.; findes ikke i Vahls Sam- linger. 16. L.turgidula Ach., Lich. Arct. р. 217. V.Gr.: Paa tort Ved ved Isortok, [Kekertak efter Lich. Arct.]. 17. L.erythrophaea (Flk.), Lich. Arct. р. 196. $. Gr.: Paa torre Kviste ved Nanortalik.
Obs. Specimen videtur Вас pertinere. Hypothecium incoloratum, sporae ovatae vel anguste oblongae 10—13 mik. JL. turgidulae polymorphae saltem affinis.
15. L. aretica Sommerf., Lich. Arct. р. 214. Over Mos paa Jord.
Hist og her i hele Landet.
19. /L.palhdar ih. Er.-Lichsärck ps ONE
V.Gr.: Frederikshaab, [lkertok og Disko efter Lich. Arct.].
501
Obs. Videtur varietas vel potius status sorediosus prioris. Thallus cinerascens, passim in soredia stramineo-ochroleuca dissolutus, hypothecium fuscescens, sporae ellipsoideae vel late fusiformes 12—16 mik.
20. L. alpestris Sommerf., Th. Fr. Lich. Scand. р. 536. Paa Jord.
$. Gr.: Мепезе.
У. Gr.: Pakitsok.
21. L.stenotera Nyl. Scand. р. 221.
Saar: Nenese.
V. Gr.: Narsak, Upernivik.
222212 ros ORDNE DSR МУ Scand) р. 221; ТВ Pr AScand:
У. бг.: Lyngmarken, Upernivik og Tasiusak.
23. L. assimilata Nyl. Scand. р. 221, Th. Fr. Scand. р. 521.
Hist og her,
Obs. Quatuor praecedentes distingvuntur secundum colorem hypothecii et magnitudinem formamque sporarum, quae notae in hac turba quam . maxime variant, ut nullo modo species definire possint. Sporae stenoterae
(bacillares, 15—20 mik.) tamen saepe peculiares. Lec. assimilata ceteris frequentior.
24. I. armeniaca (DC.), Lich. Arct. р. 220.
Paa Klipper. S. Gr.: Fjelde ved Igaliko. Var, melaleuca (Sommerf.) hist og her i hele Landet.
L. elata Schaer., Lich. Arct. р. 221.
i) or
у. Gr.: Umanak, Upernivik, Irving Island og Ritters Bay (79—80°).
26. L. aglaea Sommerf., Lich. Arct. р. 219. ВВС У. бг.: 95 02 Бег
Obs. Ut observatum sub Lecanora atrosulphurea (quae ipsa non auto- noma species sed varietas Lec, variae) з. 4. Lecidea aglaea modo est ejus forma lecideina. Autores de forma lecideina Lec. atrosulphureae loquuntur, sed qva nota distingvitur haee forma ab aglaea? Gonidia quidem plerumque
502
adsunt sub hypothecio sed saepe absunt, quod interdum in eodem thallo observari potest. Re vera specimina apotheciis aliis lecanorinis et aliis leci- deinis solent ad Lecan. atrosulph. referri, et specimina apotheciis omnibus leci- deinis ad Lec. aglaeam. Th. Fries commemorat se specimina vidisse atro- sulphureae a Nylander ut Lec. aglaea determinata, et ipse in Lich. Scand. р. 257 formam habet atros., quam synonymam declarat suae Lecideae sul- phurellae Lich. Arct. p.220. Ita dubitantes de determinatione harum for- marum suht Lichenologi peritissimi. Sicut plerumque fit et facile intelli- gitur, species nothae 9: haud limitatae continuant novas species nothas generare; exemplum ulterius videtur Lecidea Campsteriana Linds. West Gr. Lichens р. 358 ad Atanikerdiuk, quae ‘sine temeritate ad turbam formarum eandem referri potest.
27. L.fusceatra (L.), Lich. Arct. р. 210.
Paa Klipper.
S. Gr.: Julianehaab, Okivisekan, Nanorlalik.
у. бг.: Holstensborg, [Jakobshavn efter Lindsay]. 0. Gr.: Umanak.
Obs. Specimina a Lindsay visa secundum descriptionem areolarum thal- linarum potius ad sequentem pertinent, quae tamen vix, ut vulgo creditur, nexum ullum cum fuscoatra habet, etiamsi confundi possunt; reactio CaCl, rubescens non decernere potest, ubi color naturalis ut in atrobrunnea rubeseit et ita impeditus est ne mutetur. Areolae L. fuscoatrae semper crustam - arete continuam cinereo-fuscescentem formant, dum areolae L. atrobrunneae magis discretae sunt et color plus minusve rufescens.
28. L. atrobrunnea (Ram.), Lich. Arct. р. 218. Temmelig almindelig i hele Landet.
Obs. Quoad observare potui haec et duae sequentes «species» cum Z. lithophila, lapicida et formis affinibus cohaerent ut variatio arctica et alpina, quae in terris temperatis non invenitur. LÅ. aenea forsan consideranda est ut haec variatio maxime evoluta. Etiam ВиеШа atroalba harum regionum analogam habet variationem thalli nominibus Rittokensis et Copelandi salu- tatam.
29. L. paupercula Th. Fr. Lich. Scand. р. 482.
V.Gr.: Arsuk, Karsok.
30. L. aenea (Duf.), Th. Fr. Scand. р. 457. 5. Gr: Nanortalik: V. Gr.: Jensens Nunatak.
503
31. I. tenebrosa Flot., Lich. Arct. р. 223. $. Gr.: Kap Farvel, Nanortalik.
У СЕ: Arsuk.
0. бг.: Umanak.
32. L. atroferrata п. sp. (Lecidea atrata Ach. Synops. р. 11, Wahlenb. Fl. Lapp. р. 475 ?).
$. Gr.: Nanortalik.
Var. Dicksoni (h. e. status ferruginosus, qui Lecanora vel Lecidea Dicksonii appellatur) hist og her i hele Landel, hyppigst fundet paa Østkysten. ы
Везет. speciei: Thallus tenuis, opacus, rimulosus, niger [passim vel saepissime totus ferruginosus]. Apothecia parva innata margine crasso et disco concavo. Hypothecium obscu- rum. Sporae late ellipsoideae 8—9 mik. Spermatia lineari- oblonga 2—3 mik.
Thallus niger propter colorem et tenuitatem ut hypothallus consideratus est, sed habet copiosa gonidia solita Cystococcina in strato crassiusculo (с. 20 mik.). Licet certum esset nomen atratae ad hanc spectare, tamen de lichenibus variis ita adhibitum (Buellia coracina, Lecidea Мото etc), ut nimis ambiguum sit. Verisimiliter $. d. Lecidea Dicksoni ad plures Lecideas pertinet, qualem thallo pallido Nylander e Fennia describit $. п. ZL.
sincerula.
OEDEMOCARPON Trev. 1. Oe. sanguinarium (L.), Lich. Arct. р. 223. S. Gr.: Over Mos og Stereocaulon denudatum ved Nanortalik. Obs. Apothecia interdum confluentia, majora vel minora (f. microcarpa), hypothecium sanguineum vel pallidum (var. affine). Sporae 80 >< 40 mik. SPORASTATIA Mass. I. Sp. Norio (Ram.), Lich. Arct. р. 224.
Paa Klipper.
504
$. Gr.: Igaliko, Julianehaab.
У. Gr.: Godthaab.
0. Gr.: Nuk, Umanak, |Hvalros-Oen efter Koerber].
Obs. Specimina ex Umanak pertinent ad Sp. cineream var. haplocarpam
secundum descriptionem Th. Fr. Lich. Spitsb. p. 43 et Lich. Scand. р. 404. Saepius collecta est snb nomine L. fuscoatrae. -
BUELLIA DNot.
I. В. parasema (Ach.), Lich. Arct. р. 226. S.Gr.: Tunugdliarfik paa Birk, Tasermiut paa Ene, Nanortalik < paa Sten.
Obs. Quod dicitur in Lich. Arct. eam passim obvenire ad ligna vetusta usque ad Ritenbenk, allatum est e ms. Vahl, qui sub hoc nomine ut ceteri veteres botanici conjunxit hanc et enteroleucam, quae ad asseres et tecta lignea in Groenlandia inventa est. Sequens mera «species substrativ et nullo
nomine proprio digna, quod nunc vulgo conceditur, ut etiam de speciebus ejusdem generis stigmatea et punctata.
2. B insignis (Naeg.), Lich. Arct. р. 227.
Paa Mos,
$. og У. Gr.:. Temmelig almindelig, vistnok kun tilfældigt ikke samlet i Øst Grønland,
Var. triphragmia Nyl. (spor. 25—35 mik.) ved Tunugdliarfik.
3. В. myriocarpa (DC.), B. punctata et stigmatea, Lich. Arct. р. 229—30.
$. og У. Gr.: Tasermiul og Tunugdliarfik, [Jakobshavn efter Lindsay] paa Birk, Julianehaab paa Ved. Paa Sten hist og her i hele Landet.
4. В. conemna ‘Th. Fr. Lich. Arct. р. 232.
S. Gr.: Nanortalik paa Sten.
Obs, Sporae 12—14 mik. X 6—7. Utrum limites habeat contra prae- cedentem e speciminibus paucis inventis nullum certum judicium habeo.
Autor speciei in Lich. Aret. var. pallescentem ad Папе et in Lich. Scand. ad praecedentem refert.
5. [B.scabrosa (Ach.), Lich. Arct. р. 232.]
In Lich. Arct. indicatur sine loco speciali varietatem cinerascentem à
505
Vahl in Groenlandia esse lectam, sed neque in collectionibus ejus invenitur, neque in Groenlandia matrix scabrosae Sphyridium inventum est.
6. В. urceolata Th. Fr. Lich. Arct. p.233. Lecidea sociella Nyl. Lich. Lapp. or. p. 165.
V.Gr.: Upernivik mellem Mos.
7. B.atroalba (Ach.), Lich. Arct. р. 230, Lecidea atroalba et badioatra Nyl. Scand. р. 233, Rhizocarpon badioatrum Th. Fr. Scand. p. 613.
Paa klipper. Meget almindelig i hele Landet,
Obs. Thallus in eodem specimine variare potest a colore solito fusco- cinereo ad albido-rufescentem vel albidum, hic color scilicet in latere um- broso, et quo pallidior eo magis Kalio rubet, dum areolae fuscae ejusdem speeiminis Kalio non colorantur (Nanortalik, Karra Akungnak).
8. Б. Rittokensis Hellb., Th. Fr. Scand. р. 615.
Hist og her i hele Landet.
Obs. Quoad thallum parum differt a Lec. atrobrunnea, quacum analoga variatio (vide obs. ad hanc). Color tamen est badio-olivaceus neque rufescens.
9. |b. Copelandi Koerb. 2te Nordpolf. S. 79. Th. Fr. Scand. р. 615.]
V.Gr.: Arsuk (Th. Fries determ.). .
10. - | В. ignobilis Th. Fr. Lich. Scand. p.619 sub Aluzo- carpo. |
У. Gr.: Arsuk (Th. Fries determ.).
Obs. Duae priores mihi incognitae, sed sec. descr. vix evidenter verae species. В: Copelandi secundum Th. Fries proxima Rittokensi, et ignobilis proxima Copelandi sed sporis incoloratis et thallo fere ut thallus supra
commemoratus dealbatus В. atroalbae, etiam Kalio rubente; num forma dealbata sequentis, ad quam idem specimen retuli?
I1. B. applanata Th. Fr. Scand. р. 618, L. atroalba var. chlorospora Nyl. Scand. p. 233.
506
$. Gr.: Nanortalik, Kekertatsiak (Sten i fugtigt Grus). V. Gr.: Tiningnertok, Upernivik. 9. Gr.: Nuk.
12. В. stellulata (Tayl.), Th. Fr. Lich. Scand. р. 603. Lee. atroalba var. atroalbella Nyl. Lich. Gall. et Alg. p. 129.
Paa Klipper.
$. Gr.: Julianehaab, Unartok.
У. Gr.: Holstensborg.
Obs. Ad B atroalbam se habet ut B. myriocurpa ad parasemam. Sporae minores nota gravissima duarum minorum specierum. Hujus 12—14 mik.
13. Б.зрита (Schaer.), Th. Fr. Lich. Scand. р. 605.
$. Gr.: Nanortalik.
У. Gr.: |Arsuk (Th. Fries determ.)], Upernivik.
Obs. Hyphae iodo coerulescunt. Thallus Кайо non mutatur nisi deal-
batus in latere deorsum spectante, quod rubet, ut supra commemoratum de B. atroalba. Sporae S—10 mik.
14. |6. Payeri Koerb 2te Nordpolf S. 80, Th. Fr. Lichens of the English Polar Exped. р. 364]. 0. Gr.: Paa Sten ved Franz Josefs Fjord efter Koerber.
Obs. Utrum vera species necne, ad hane turbam videtur pertinere et praecedenti proxima secundum descr.
15. №. coniops (Wahlenb.), Lich. Aret. р. 231.
S. Gr.: Nanortalik flere Stykker. у. бг.: Ritenbenk.
16. В. coracina (Hoffm.), Lich. Arct. р. 231.
Almindelig i hele Landet (alene fra Nanortalik noteret paa 23 Stykker).
Obs. Fortuna infelici et Koerber et Lindsay hanc speciem in collec- tionibus Groenlandicis incognitam habuerunt et nova nomina ei dederunt. Secundum descriptionem et delineationem vix dubitari putest Lecideam Vahlianam West Greenland Lichens p. 358 esse hanc speciem, quae a Koerber 2te Deutsche Nordpolf. S. 81 descripta est sub nomine Orphniospora Groenlundica. Inter 18 Lecideas in Groenlandia a R. Brown lectas Lindsay 4 vel 5 cognitas ut novas describit. Koerber enumerat 50 species lichenum
507
e Groenlandia orientali reportatas, quarum 10 novas; Th. Fries, qui speci- mina revidit, ostendit 8 in errore esse conditas, neque descriptio duarum superstitum fidem magnam relinquit in earum vim vitalem. Talia vestigia terrent et solatium praebent de inopia novarum specierum in hac enumera- tione, quod opus erit, quum fere indecorum aestimatur brevissimum cata- logum lichenum publiei juris facere, nisi «novis speeiebus» ornatum.. Forsan tamen magis opus est specierum admissarum reductione ut naturae conve- nienter describamus, qvalem reductionem Linnæus inter merita sua maxime prominentia posuit. «Chaos est, nescientibus botanicis, quid species, quid varietas sit», quod chaos pro virili a multis praeparatur, valde adjuvatum cognita cupiditate augendi catalogum plantarum. Illud: qui bene distingvit bene discit, tanta est veritas, ut cogamur addere: qui male distingvit (у. с. species et varietates confundit) etiam male discit.
RHIZOCARPON Ram.
I. Rb, geminatum (Flot.), Lich. Arct. р. 234.
Paa Klipper og Sten ligesom de folgende. Temmelig almindelig i hele Landet.
2. Rh. petraeum (Wulfen.), Lich. Arct. р. 235.
"Almindelig i hele Landet, mindre udbredt end B. atroalba.
Obs. Si hanc speciem secundum sporarum obscuritatem et hypharum reactionem amyli laceramus (Th. Fr. Lich. Scand. p. 624—32), sequentes in Groenlandia inventae: Lh. grande passim, Rh. distinctum Frederikshaab et Upernivik, 2h. endamyleum Nanortalik, Julianehaab, Sukkertoppen, Kobbe- fjord, Karra Akungnak, Ай. reductum et obscuratum Upernivik, et verisimiliter plures inveniri possunt.
3. |Zh. calcareum (Weis.), Lich. Arct. р. 236.]
У. Gr.: Arsuk (Г. concentrica) efler Th. Fries.
4. Kh. geographicum (L.), Lich. Arct. р. 236.
Højst almindelig og i stor Mængde.
5. Ай. alpicola (Schaer.), Lecidea Nyl. Scand. р. 247, Ай. chionophilum Th. Fr. Scand. р. 612. Hist og ber i hele Landet.
Obs. Sane non species; saepius in codem apothecio observantur sporae l-septatae et divisae et aeque obscurae sunt, unde evidet septatas non modo sistere statum juvenilem divisarum. Е Groenlandia 101 specimina geographici et 30 alpicolae examinavi, in collectione Th. Holm e Novaia Semlia 24 et 3. Alpicola ubique rarior, modo ex Upernivik inveni 7 geogr. et 11 alpic.
508
LECANACTIS Eschw.
I. L. Dilleniana (Ach.), Lich. Arct. р. 238. Paa Klipper i Skygge. V.Gr.: Ameralik 2 Steder.
Obs. Collector Vahl specimina sua determinavit: Lec. daphaenam var. roridam, Nylander: Lecideam glaucomariam, Th. Fries: Opegrapham ab- sconditam, quam dicit Almquist (Schismatomma, Opegrapha etc. p. 12) esse evidenter affinem Dillenianae. Speciminum Groenlandicorum alterum sporas habet 18—22 mik., 3-sept., alterum melius evolutum apothecia numerosa, flexuosa et angularia, pruinosa, spor. 20—25 mik., 3-sept , ut mihi videtur plus communis habens cum speciminibus Suecanis Dillenianae quam cum iis absconditae. |
ARTHONIA Ach. I. А, mediella Nyl. Scand. р. 250. Almquist Monogr. Аг. Scand. p.30. À. trabinella Th. Fr. Arct. р. 240.
У. Gr.: Ikertok paa gammelt Ved (Vahl under Navn af Lec. punctata).
SPHAEROPHORON Pers. 1. Sph. coralloides Pers., Lich. Arct. р. 244. Imellem Mos paa Sten. Almindelig i hele Landet. 2. Sph. fragile (L.), Lich. Arct. p. 244.
Med foregaaende.
CONIOCYBE Ach. I. С. furfuracea (L.), Lich. Arct. р. 252.
Paa Jord dannet af raadnende Kviste og Stilke. V.Gr.: Ameralik, Holstensborg, Arveprinsens Ejland, [Пог@ек, Claushavn efler Lindsay].
DERMATOCARPON Eschw.
I. D. miniatum (L.), Lich. Arct. р. 254.
Paa Klipper ved Foden af Fjeldene. [Paa Vestkysten indtil Disko efter Vahl ms.|
Var. complicatum (Sw.) $. Gr.: Ujarasarksoit, Okivisekan. V.Gr.: Disko.
2. D. botularium (Nyl.) Flora 1862 р. 83.
$. Gr.: Paa Granit ved Ujarasarksoit.
Obs. Qvantum video forma bullata et contracta praecedentis varietatis. .
3.. D. rufescens (Ach.), Lich. Arct. р. 254.
Paa fugtig kalkholdig Jord. 505 У. Gr.2°Hist2og her.
4. D. hepaticum (Ach.), Lich. Arct. р. 255.
Med foregaaende, som synes lidt hyppigere, men begge Former ere ofle blandede.
$. Gr.: Tunugdliarfik.
У. Gr.: Godthaabs-Fjorden, Ameralik, Ikertok, Sarkak, Upernivik.
[0. Gr.: Franz Josefs Fjord efler Koerber (rufescens).]
5. D. daedaleum (Krempelh.), Lich. Arct. р 255.
Paa Torvejord.
S.Gr.: Okivisekan.
_У. бг.: Rilenbenk, «Grønland» uden nærmere Angivelse. [0. Gr.: Franz Josefs Fjord efler Koerber.]
NORMANDINA Nyl. 1. N, viridis (Ach.), Lich. Arct. р. 256. Paa Torvejord. S. Gr.: Nanortalik. У. Gr.: Ameralik.
Obs. Sqvamarum majorum pagina inferior venosa ut in Peltigeris. Go- nidia Pleurococcina ut in Endocarpeis neque ut in thallo Cladoniarum Cysto- coccina, et stratum gonidiale multo crassius.
PERTUSARIA DC. 1. [P. glomerata (Ach.), Lich. Arct. р. 260.]
0. Gr.: Clävering-Oen efler Koerber.
510
2, Р. Sommerfeltii (Floerke), Lich. Arct. р. 260. Over dode Mosser.
У. Gr.: Ikertok.
Obs. Sporae 4—8 nae, 30—40 mik.
3. Р. dactylina Nyl. Lapp. ог. р. 140, Th. Fr. Scand. р. 310.
S. Gr.: Birk ved Tunugdliarfik med Biatora cinnabarina, Lecidea Tornoënsis 08 ВиеШа myriocarpa.
У. Gr.: Frederikshaab over Mos.
Obs. Sporae singulae, 90—120 mik.
| À
4. P.panyrga (Ach.), Th. Fr. Scand. p.308, P. multipuncta var. leucotera Nyl. Scand. p. 180. |
Over Mos paa Jorden. $. Gr.: Tunugdliarfik.
У. бг.: Kristianshaab med Aspic. verrucosa.
Obs. Sporae singulae, 110—150 mik. Tres praecedentes omnes a Vahl collectae sunt aliis intermixtae et microscopica examinatione speciminum detectae. Aspieilia verrucosa var. panyrga Th. Fr. Arct. р. 131 non hue pertinet.
SEGESTRIA Fr. 1. 8. mammillosa Th. Fr. Arct. р. 262. Verr. trechalea Му].
Lich, Lapp. ‘ог. ‘р. 174.
S.Gr.: Kekertatsiak paa Jord med smaa Mosser.
STAUROTHELE Norm. I. St. clopima (Wahlenb.), Lich. Arct. р. 263.
V. Gr.: Holstensborg, Arsuk.
VERRUCARIA Pers. I. У. maura Wahlenb., Lich. Arct. р. 268.
Paa Kystens Klipper, ligesom de folgende. $. Gr.: Julianehaab, Sydproven. Var. aractina Wahlenb. Nanortalik.
511
2. Г. ceuthocarpa Wahlenb., Lich. Arct. р. 269. $. Gr.: Aluk, Nanortalik.
Obs. Videtur sistere Verr. hydrelam et mucosam vetustiorem thallo crasso et rimoso, vel si melius placet Г. mauram thallo tenuiore, quae species confluunt. Magnitudo sporarum variat neque limites trahit. Г. margacea infra enumerata (spor. 20—22 mik.) ad eandem turbam pertinet.
3. Г. mucosa Wahlenb., Lich. Arct. р. 269. МУ. Flora 1862
р. 83 bestemt som V. microspora.
$. Gr.: Julianehaab.
4. V. margacea var. aethiobola Nyl. Scand. p. 272, Lich. APCh P. 210. у. Gr.: Karl Ritters Bay 805/6°.
5. V.epigaea Ach., Nyl. Scand. р. 276. V.Gr.: Over Mos ved Sarfanguak (var. bryina).
Obs. Habitus omnino epigaeae, quae in regionibus arcticis non prius observata est. Paraphyses flaccidae distinctae, sporae 6—12nae incoloratae simplices, late ellipsoideae (raro late fusiformes), 30—40 пик. >< 20—22. Facile materia novae speciei. à
ARTHOPYRENIA Mass.
1. A.analepta (Ach.), Lich. Arct. р. 272. Paa Birk.
5. Gr.: Tunugdliarfik, Tasermiut med f. punctiformis.
2. А. grisea (Schleich.), Lich. Arct. р. 272.
Samme Substral og Lokalileter.
3. À, kentrospora (Branth) Naturb. Foren. Meddel. 1878. Samme Substrat og Lokaliteter, blandet med de foregaaende.
Obs. Licet differentiis sporarum, quae in analepta ellipsoideo-cuneatae 1-sept., in grisea irregulariter oblongae 3-sept., et in kentrospora fusiformes longe mucronatae 3—4-septatae, tamen transitus inter has formas diversas suadent eas ad unam speciem pertinere.
POLYBLASTIA Mass. 1. P. Frankliniana (Leight.), Verr. fallacissima Nyl. Lich. Lapp. or. p. 173.
Obs. Eadem substrata et loca ac praecedentes et adhuc minus verus lichen quam hi. Habitus subsimilis est Arthoniae; saepissime in cortice emortuo invenitur.
ENDOCOCCUS Му. 1. E. pygmaeus (Koerb.), Lich. Arct. р. 275.
V.Gr,: Ritters Bay paa Lecidea, [Holstensborg efter Lich. Arct.]. |0. Gr.: Franz Josefs Fjord efter Koerber.]
Obs. Pauca specimina e lat. 79—81° data sunt а Krarup Smith veri- similiter ei apportata a venatore balaenarum vel expeditione exploratoria.
Collemacei. COLLEMA Hoffm. 1. €. pulposum (Bernh.), Lich. Arct. р. 277. Imellem Mos paa Jorden. S. CES Tunugdliarfik (fertile). У. Gr.: Frederikshaab (inilia sterilia). 2. [€.melaenum Ach., Lich. Arct. р. 277.]
S. Gr.: Tunugdliarfik efter Шей. Arct., findes ikke i Samlingerne.
3. [C. plicatile Ach., Nyl. Synops. р. 109.]
Nævnes af Nylander Flora 1862 p. 81 blandt Arter fundne af Vahli Gr.
4. [№ nigrescens (L.), Lich. Arct. р. 280. ]
Gieseckes Liste hos Lindsay.
SYNECHOBLASTUS Trev.
1. S.flaccidus (Ach.), Lich. Arct. р. 281.
Paa Jord og Sten.
$. бг.: Okivisekan. |
у. Gr.: Ameralik, Kapisilik, Ikerlok, Sarfanguak.
513 LEPTOGIUM Fr.
1. L.saturninum (Dicks.), Lich. Arct. р. 282. Imellem Mos paa Stammer og Slen.
$. Gr.: Tunugdliarfik.
V. Gr.: Ameralik, «Grønland» uden Stedangivelse.
2. L.lacerum (Sw.), Lich. Arct. p. 282.
Mellem Mos. $. Gr.: Tunugdliarfik. У. Сг.: Ameralik (i det hele mest var. pulvinatum).
PYRENOPSIS Nyl.
1. P.haematopis (Sommerf.), Lich. Arct. р. 284. V. Gr.: Klipper ved Holstensborg.
Obs. Gonidia speciminis non sunt Gloeocapsina sed potius Gloeocystide a saltim Naeg. бай. Einzell. Algen Tab. 4 Gloeocystis Из simillima.
EPHEBE Fr. 1. В pubescens (L.), Lich. Arct. р. 289.
Fuglige Sleder paa Klipper mellem Mos.
S. Gr.: Nenese, Julianehaab, Agdluitsok, Kakortok.
У. Gr.: Godthaabsfjorden, Rilenbenk, Sarkak, Arveprinsens Ejland, [Egedesminde efter Lindsay).
Obs. Specimina omnia a Vahl collecta s. п. Bangia atrovirente. Etsi
apotheciis et spermogoniis carentium determinatio certa, quia coctione cum Kalio hyphae gracillimae apparent, quibus interdum etiam superficies horret.
Tilføj S.494: Bacidia subfuscula er fundet paa Selknokler ved Godthaab sammen med Caloplaca cerina. Hymeniet bliver brunt med Jod.
34"
| м атм аа bi «ии» Ahr
588.4 Aces oid: we) MENE på
Ak ‚sole ’ № pespeneuy IK : Sj Atwitbguavt 5
lampe ‘the aan эй sohn) POS — i
; HK 21640 HAS UNE и р ум i yf Ne ь i у ++ g reale pen | OR à 188.0 IST HOT "fo ciqeismaat A ANS A - Rp? 4 7 x à | : В | Te VOTE ; ‚ziodensirloll hay LETTE | } 1 = у Li i ы / — ne g i 7 is Dors в або auilog has 1085 ото Inuz hon sidiminage athin Fo | ‚amillieinta ali An) nog A Покой An у 5 | i eg N PS TE 37 ий 14 AHHH “ Wi N =) . É z С & в: < И Mali \ mening ; BON о’ sogn sad vote ; BR ‚AonodsA ‚dostiuibyA ,dsatlonsilst ‚заизИ 22
~ eo LEZ
‚as HET NINE ‚Jede? .Anodaghia oltoledsedihad Севера sons be
134) seu куль сн 2 MS OD nd 6, Ню ia i "oa snollon: М. 268999 olim UT EU ei ii ИН СИИ daniégdt ЗИ’
4 + a +“ Ts * > L bud т dentithox bar тэ GvAlSE seq оо? i ‘обмане ибо HAN
= heb dijon mye неон DRYAS GEAR TA | +
Oversigt over
plan ds) SvramTe.
E. Rostrup.
1888.
ое В
PAE | Wo
e¢imsve bis læg
.
HEM | dgeitaod a |
№
С. Fungi.
Indledning.
A uen til at nærværende Arbejde fremkommer fra min Haand, skjendt jeg ikke selv har været i Grønland, er nærmest at sage deri, at jeg af Professor E. Warming, efter hans Hjemkomst med Fylla-Expeditionen i 1884, blev opfordret til at undersøge de paa denne Rejse af ham og Cand. Th. Holm indsamlede Svampe. Under dette Arbejde fik jeg snart Øje for, at skjøndt der i Grønland hidtil kun var samlet meget lidt af Svampe — som såadanne — fandtes der et ikke ringe Materiale af parasi- tiske og især af saprofytiske Svampe paa de indsamlede og i Herbarierne opbevarede Blomsterplanter. Dette foranledigede mig til at udvide Opgaven, saa at jeg underkastede den rige Samling af grønlandske Planter, som findes i Botanisk Haves arktiske Herbarium og i sammes grønlandske Doublet-Samlinger, en nøje Granskning m. H. t. de paa samme optrædende Svampe, ligesom ogsaa Professor Joh. Lange overlod mig sit grøn- landske Herbarium til lignende Brug. Endvidere er der stadig givet mig Lejlighed til, førend Planternes Uddeling, at undersøge samtlige Herbarier, som i de senere Aar ere hjembragte af de Expeditioner, som ere foranstaltede af den grønlandske Commission, saasom de rige Indsamlinger der skyldes Kaptajn J. A. D. Jensen, Cand. med. S. Hansen, Cand. P. Eberlin,
518
Cand. mag. К. Rosenvinge, Lieutenant Ryder o. fl. Endelig har ogsaa Cand. Th. Holm overladt mig sine i 1886 ind- samlede Planter til Eftersyn m. H. t. snyltende Svampe.
Disse tre Aars Arbejde har givet en over Forventning rig Host. Granskningen i Herbarierne viste sig meget lonnende; den betod noget lignende som om man i Egenskab af Mykolog botaniserede i. Grønland; thi det aldeles overvejende Flertal af Svampe var vel slet ikke bemærket af Samlerne, men fandtes paa de uden Hensyn til Svampene indsamlede Blomsterplanter. De af Е. Warming og Th. Holm i 1884 hjembragte Planter gjorde dog til Dels en Undtagelse herfra, idet der ved deres Indsamlinger bl. a. ogsaa var taget særlig Hensyn til saadanne Planter, der vare forsynede med «puncta nigra» eller andre Kjendetegn paa, at de vare angrebne af Svampe, saa at det her i mange Tilfælde kun gjaldt om at bestemme de som Svampe samlede Specimina. Det samme gjælder ogsaa om de af K. Rosenvinge i 1886 indsamlede svampebefængte Planter. Ogsaa paa flere af de øvrige Expeditioner blev der indsamlet en Del Svampe, væsentlig Kjødsvampe, opbevarede i Spiritus; men af Fortegnelsen vil det sees, at disses Antal kun er ringe.
I Literaturen foreligger hidtil kun meget lidet vedkommende Grønlands Svampe. I Athene 1813 findes et Brev fra Lieutenant Wormskjold, dateret Godthaab i Grønland den 6. September 1812, hvori (5. 84—85) findes folgende Notits: «Af Svampe findes her Agaricus niveus, integer, lacteus, hypnorum, samt Merulius lobatus Pers. foruden mange flere, som jeg ikke har havt Tid til at bestemme. Xyloma er meget almindelig paa Bladene af de forskjellige Pilearter». Til kritisk Vurdering af disse til Dels problematiske Navne findes heldigvis i Bot. Haves Bibliothek opbevaret et Manuscript af Wormskjold, med Be- skrivelser af nogle af ham i Grønland samlede Svampe; af de 15 beskrevne Arter kan dog hojst de 12 (hvoriblandt de oven- nævnte i Athene omtalte) bestemmes med tilborlig Sikkerhed, og af disse ere de 5 ikke fundne af andre. —- I Flora Danica
519
findes kun afbildet og omtalt en eneste Svamp fra Gronland, nemlig Puccinia Holbelli (1836). I Rob. Browns «Florula Discoana» (1868) findes 6 grønlandske Svampe, bestemte af Worth. G. Smith. I den fyldige Oversigt over den Literatur, der behandler Grønlands Flora indtil 1875, som findes i «Manual of the natural history, geology and physics of Greenland» ved Prof. Rup. Jones, findes ikke andre Meddelelser. om Svampe, end de som findes i ovennævnte Skrift af В. Brown. — I «Zweite deutsche Nordpolfahrt von Kpt. Koldewey 1869—1870,» 2. Del S. 85—96, findes nogle af H.F. Bonorden og L. Fuckel ud- førte Bestemmelser af Svampe, væsentlig fra Ø. Grønlands nord- lige Del, nemlig i alt 17 Arter. — I «Narrative of a voyage to the polar sea during 1875—76 by Cpt. Nares,» findes i Vol. II (1879) en «Enumeration of the fungi by J. Berkeley», hvoriblandt dog kun findes 6 Arter fra Grønland, idet Resten af de her opførte 26 Arter vare tagne paa den vestlige Side af Smiths Sund; de her omtalte grønlandske Svampe vare samlede af Dr. H.C. Hart. — I «Journal of the Linnean Society», Botany, Vol. XVII (1880) findes $. 13—17 den samme af Berkeley affattede Liste, men for fire Arters Vedkommende med Findesteder fra den danske Del af Vest-Gronland, der mangle i ovennævnte Værk af Nares. — Dette er alt, hvad jeg i Literaturen har kunnet finde om den gronlandske Svampeverden, og disse Bidrag ere medtagne i nærværende Oversigt.
De i efterfølgende Liste opførte grønlandske Svampe hen- høre til følgende Grupper:
Hymenomycetes......... 32 Arter Gasteromycetes2/25"% ., ПЗУ 5 — Ustilagineae shins Susie. & 4 6 — Uredineae' singles : 19 — GyNnGaseh arg Ir од Re 2 — Discomycetes 2157, torne а 39 — Pyrenomycetes;.. ITR MSN 102 —
At overføre . . 205 Arter.
520
Overført . . . 205 Arter Sphaerüpsideil:h аа). Hé 59 ı — GymnomyeetesizhenlAt is, „VER 2) Hyphomycetes.......... 18 — Zygomycetes Ernte 1 — Ghythridiaceae! i: bas. yackio’ . 1 — Myxomiytetés пла: ЗА во 2 — Myceliarstetiha Mise otre mène 2. — аи... 290 Arter —
Selvfølgelig hidrører Flertallet af disse Svampe fra Vest- Grønland. Fra Øst-Grønland kjendes kun 52 Arter, af hvilke de 17 ikke ere fundne i den vestlige Del. De to sterile Mycelier (Sklerotier) ere medregnede i Artsantallet, da de næppe kunne høre til nogen af de andre i Listen opførte Arter. Af de Pyk- nide- og Conidieformer, som ere opførte under Grupperne Sphaeropsideae, Gymnomycetes og Hyphomycetes, høre jo mulig- vis nogle til de fuldkomnere, især under Pyrenomycetes opførte Arter; men saa længe man ikke kjender deres genetiske Sammen- hæng med saadanne, bør de jo opføres som selvstændige Svampe.
Medens Hymenomyceter og Gasteromyceter høre til de mest iøjnefaldende Svampe, og derfor ogsaa ere særlig frem- herskende i de som «Svampe» gjorte Indsamlinger i Grønland, saa findes der dog tilsammen kun 37 til disse hørende Arter i Listen. Det maa dog bémærkes, at mange af de i Spiritus opbevarede Hymenomyceter, særlig, Agaricineer, ikke med Sikker- hed kunne bestemmes, fordi man hos disse har faa eller ingen mikroskopiske Karakterer at holde sig til ved Bestemmelsen, og de makroskopiske Kjendetegn, Farver m. m. blive alt for let udviskede ved Opholdet i Spiritus under den lange Transport’). Hos de fleste andre Svampefamilier, særlig hos det store Flertal
*) Det vilde ved fremtidige Indsamlinger være meget nyttigt, for en sikrere Bestemmelses Skyld, strax at notere Agaricineernes Farve, særlig Sporernes, som i Regelen vil findes ved at lægge den friske Paddehat, med Lamel- lerne vendt nedad, paa et Stykke Papir i nogle Timer. .
or (AG) —
af Svampe, som voxe раа andre Planter, ere selv de fineste mikroskopiske Detailler, for saa vidt de benyttes til Artsbestem- melser, endnu tydelige efter mange Aars Forløb; saaledes fandtes i den ældste opbevarede grønlandske Samling, nemlig et lille «Herbarium vivum, samlet ved Colonierne Christianshaab og Godthaab» af Poul Egede og paategnet 1739, et Par Snyltesvampe, hvis Sporeapparat endnu var tydeligt, nemlig Laestadia rhytismoides paa Dryas integrifolia, og Trochila phaci- dioides paa Diapensia lapponica.
Ægte Snyltesvampe synes at være noget tilbagetrængte i Forhold til de paa døde Plantedele levende Saprofyter. De fundne Parasiter høre til Ustilagineer, Uredineer, en enkelt eller nogle faa Arter til Slægterne Exobasidium, Taphrina, Erysiphe, Asterella, Dimerosporium, Phyllachora, Dothidella, Asteroma, Leptothyrium, Marsonia, Ramularia, Cladochytrium, maaske nogle enkelte Arter Sphaerellae og Pyknideformer, ialt 50 à 60 Arter. Men Erysipheerne, som optræde saa rigeligt i Europa, ere kun repræsenterede med to Arter, hver paa en eneste Vært- plante, og af Peronosporeerne, som i Danmark optræde paa over 200 forskjellige Værtplanter, er der hidtil i Grønland ikke samlet en eneste Art! Claviceps, som i Danmark er fundet paa c. 50 Græsarter, synes ganske at mangle i Grønland, skjønt Græsarterne ere saa stærkt repræsenterede der. Hvad Rust- svampe angaar, er der det interessante Forhold, at de vært- skiftende Arter ere meget sparsomt optrædende i Grønland. De hos os overalt og paa næsten alle Græsarter forekommende Puccinia graminis, Rubigo og coronata mangle ganske i Grøn- land, hvad der jo er ret naturligt, da de Værtplanter, som huse deres Æcidier, mangle der; Æcidier synes saaledes for disse Arters Vedkommende at være obligatoriske. Medens flere til Carices knyttede Puccinier ere saa særdeles hyppige hos os, er der hidtil ikke 1 Grønland fundet en eneste Puccinia paa Carex, skjøndt denne Slægt er såa fremherskende der og skjøndt jeg i dette Øjemed nøje har undersøgt et meget stort Antal Individer.
522
Af Uredineer, som man veed ere heteroeciske, findes i Gron- land Uromyces Dactylidis, og sandsynligvis vil ogsaa dens Æci- dier findes paa en eller anden grønlandsk Ranunculus; endvidere findes Aecidium cornutum paa Bladene af Sorbus americana, saa at der er al Rimelighed for, at dens Teleutosporeform vil findes paa Juniperus alpina. Angaaende den mærkelige Fore- komst af Chrysomyxa Ledi, skjøndt Værtplanten for dens Æci- dium, Picea excelsa, ikke findes i Grønland, er der gjort nærmere Rede i en Anmerkning under denne Art.
Af Svampe, som ere serlig fremherskende i Gronland, maa nevnes Slegterne Trochila, Sphaerella, Leptosphaeria, Pleospora, Phoma og Septoria. Adskillige Svampe optræde paa mange forskjellige Værtplanter, saasom Ustilago Caricis paa 9 Cyperaceer, Mollisia graminis paa 9 Gramineer, Trochila ignobilis paa 12 og T. diminuens paa 8 Cyperaceer, Trochila Juncicola paa 7 Juncaceer, Lophodermium arundinaceum paa 20 Gramineer,. Sphaerella Stellarianearum paa 7 Alsineer, Sphaerella pachyasca paa 16, Sph. Tassiana paa 27, Sph. pusilla paa 10 og Sph. Wichuriana paa 9 forskjellige Værtplanter; Pleospora herbarum er fundet paa 26, Phoma herbarum paa 8 og Septoria cerco- sperma paa 13 Vertplanter; alle de her nævnte Svampe høre overhovedet til de aller hyppigste, man støder paa ved at gjennem- gaa Herbarierne.
Medens de ægte Snyltesvampe synes at være mere af- hængige af klimatiske Forhold og at have en snævrere geografisk Udbredelse, end de Værtplanter de bebo, viser det sig derimod, at de paa henvisnede Stængler og Blade optrædende saprofy- tiske Svampe baade forekomme langt hyppigere paa de Planter, de ere knyttede til, og at de i Regelen have samme geografiske Udbredelse som selve Vertplanterne. De Kjærnesvampe og Pyknideformer, hvis meget smaa Sporehuse danne de «puncta nigra», som træffes overalt paa de henvisnende Blade og Stængler, og som, skjendt de for blotte Øje se temmelig ens ud, dog have en saa mangfoldig forskjellig, men tillige for Arten konstant
or (40) wo
indre Bygning, synes at kunne finde de Værtplanter, som de alene holde sig til, paa selv de mest afsides Steder, saavel de nordligste Egne af Grønland, som de mange Mile inde i Fast- landsisen beliggende, isolerede Nunatakker, hvorfra Korneru p i 1878 hjembragte Planter, som påa vanlig Vis vare befængte med flere af disse Svampe.
Sporernes og Sporesækkenes Størrelse har jeg maalt hos alle de Arter, hvor saadanne overhovedet vare udviklede, og der har viist sig det mærkelige Forhold, at de i Regelen vare større end hos de europæiske Exemplarer af samme Art. I en Del Tilfælde, hvor Forskjellen i Størrelse var ret paafaldende, har jeg angivet Størrelsen hos de grønlandske Exemplarer i efter- følgende Fortegnelse, ligesom jeg ogsaa her har angivet de mikrometriske Maal ved alle saadanne tidligere beskrevne Arter, for hvilke Størrelseangivelser endnu ikke forelaa i Literaturen. — Udviklingen af Sporesække og Modningen af Sporerne hos Asco- myceterne — som udgjøre Hovedmassen af de hidtil kjendte grønlandske Svampe — synes at foregaa hurtigere i Grønland end i Danmark, hvad jeg mener at kunne slutte deraf, at af de Hundreder af Exemplarer, jeg mikroskopisk har undersøgt, var der forholdsvis langt færre, som havde umodne eller halvt modne Sporer, end Tilfældet er hos danske Arter af denne Gruppe.
Da de arktiske Svampe hidtil kun ere lidet undersøgte, er det naturligt, at der i de grønlandske Samlinger findes forholds- vis mange hidtil ubeskrevne Arter. Skjondt jeg langt fra er gaaet saa vidt i Adskillelse af Arter, som mange nyere Myko- loger, og skjøndt jeg har bestræbt mig for, såa vidt muligt at henføre de fundne Former til allerede beskrevne Arter, selv om der fandtes saadanne mindre Forskjelligheder i Sporesækkenes og Sporernes Størrelse og Form, som ellers af mange anses for tilstrækkeligt til at begrunde nye Arter, saa har jeg dog været nødsaget til at opstille ikke mindre end 54 nye Arter, henhørende til Hymenomycetes, Uredineae, Hyphomycetes (1 af
524
hver), Ustilagineae, Gymnomycetes (2 af hver), Discomycetes (9), Sphaeropsideae (13) og Pyrenomycetes (23), foruden to interi- mistisk opførte Sklerotier. En Slægt er ny, nemlig Leptopeziza. — Af de nye Arter fandtes Halvdelen paa Fylla-Expeditionen i 1884, hvilken altsaa ogsaa i denne Henseende gav et særlig rigt Udbytte. Nogle af de tidligere beskrevne Arter har jeg, paa Grundlag af den nærmere Undersøgelse af Sporerne, maattet henføre til andre Slægter, end de tidligere have været opstillet under.
Foruden disse 54 Arter ere 4 af Berkeley's (Omphalia sphaerospora, Urnula Hartii, Dothidea bullulata og Stilbum arcticum) og 5 af Fuckels (Xylographa arctica, Hypoxylon arcti- cum, Ceratostoma Foliicola, Pyrenophora paucitricha, Cytospora capitata) fra Gronland beskrevne Arter ikke kjendte andetsteds fra, hvilket altsaa giver ialt 63 hidtil alene fra Grønland kjendte Svampe. En Sammenligning m. H. t. de øvrige, tidligere be- skrevne Arters Fordeling i den gamle eller nye Verden eller overhovedet en Angivelse af deres hidtil kjendte geografiske Udbredelse vil formentlig have for liden Interesse, da man endnu veed alt for lidt. herom, til derpaa at bygge nogetsomhelst. Af de ogsaa udenfor Grønland fundne Svampe ere kun 4 Arter (Phoma cymbispora, Septoria salicina, Leptostroma marginatum og Coremium fimetarium) alene kjendte fra Amerika, Resten fra Europa eller Sibirien. Nogle af de grønlandske Svampe vare hidtil kun kjendte fra Syd-Europas alpinske Region. Af de grønlandske Svampe, som ere kjendte fra andre Steder, findes omtrent 160 Arter i Mellem-Europa, af Resten er Flertallet fælles med Nord-Europa, hvor endvidere en stor Del af nys nævnte mellemeuropæiske Arter ogsaa forekomme, enkelte ere kun kjendte fra Sibirien og Spidsbergen. Af de grønlandske Svampe ere 47 Arter hidtil fundne paa Island.
Af de i Grønland fundne Svampe voxe 40 Arter paa Jord, mellem Mos, paa Gødning о. 3. v., medens det overvejende Fler- tal, nemlig 250 Arter, er knyttet til andre Planter, som Snylte-
225 eller Raadsvampe. Af Grønlands 395 ‚Phanerogamer og Kar- kryptogamer er der hidtil bemærket Svampe paa 210 Arter. At den samme Svampeart ofte optræder paa flere beslægtede Vert- planter er allerede nævnt ovenfor; men ogsaa den samme Vært- plante er ofte beboet af flere eller en hel Række af forskjellige Svampe. Exempelvis kan nævnes, at der hos Salix groenlandica er fundet mindst 12, påa Salix glauca og Carex hyperborea 10, Vaccinium uliginosum, Archangelica officinalis 9, Pedicularis hirsuta, Polygonum viviparum, Aira alpina 8, Viscaria alpina, Draba hirta, Pyrola grandiflora, Oxyria digyna, Carex rigida 7 0.s.v. — En fuldstændig Liste over alle de hidtil paa andre Planter fundne Svampe, ordnede efter Værtplanterne, er ved- føjet denne Oversigt; den vil bl. a. lette den foreløbige Be- stemmelse af Svampene for fremtidige botaniske Rejsende i Grønland samt tjene til en lettere Orientering m.H.t., hvad der allerede ег fundet af Svampe, og hos hvilke Værtplanter der hidtil ikke er bemærket saadanne.
Jeg skal endnu tilføje, at der i efterfølgende Liste ikke er medtaget de paa Lichener optrædende Parasiter.
Fortegnelse
over
de i felgende Oversigt benyttede Skrifter, som indeholde An-
givelse om Forekomsten af Svampe i Grenland, samt over de
benyttede Plantesamlinger med Angivelse af Samlerens Navn og de anvendte Forkortninger.
R. Br. = Robert Brown, Florula Discoana (Transact. of the bot. soc. of Edinburgh, Vol. IX, 1868. Fungi by Worth. G. Smith, pag. 37).
Nares arct. exp. == Narralive of a voyage lo the polar sea during
1875—76. By Cpt. Nares. Vol. Il, 1878. Enumer. of the fungi by J. Berkeley (pag. 319—322). Med nogle Tilleg i Journ, of Linn. Soc. Vol. XVII (pag. 13—17).
2. deutsche Pol-Exp. == Der zweile deutsche Nordpolfahrt у. Кри. Koldewey 1869— 1870. II. Th, Pilze bearb. у. H. Е. Bonorden u. L. Fuckel ($. 88—96).
Wormskj. Mspt. — El i Kjebenhavns Botaniske Haves Bibliothek op- bevaret Manuscript af М. Wormskjold med Beskrivelser af nogle af ham i Grønland samlede Svampe (16 Oktavblade).
Е. == Сапа. Р. Eberlin, Planter samlede paa Kpt. Holms Expedition til Øst-Grønland i 1883—1885, samt nogle paa Fugleknogler og Gødning ved Nanortalik voxende Svampe.
S. H. = Cand. med. S. Hansen, Planter samlede i Vest-Grønland (Sukkertoppen og Godthaabs Distrikter) i 1885.
Holbøll = Kaptajn С. Holbøll, Inspektør i Syd - Grønland, Planter samlede i Vest-Gronland,
Th. H. = Cand. phil, Th. Holm, Planter samlede paa Fylla-Expedi- lionen til Vest-Grønland i 1886.
Jensen == Kaptain J. А. D. Jensen, Planter samlede i Holstensborgs Distrikt i 1884.
Knutsen — Cand. N. Knutsen, Planter samlede paa Kpt. Holms Expedition til Øst-Grønland i 1883—85.
Korn. — Docent A.Kornerup, Planter samlede i Vest-Grønland paa de danske Expeditioner 1876—79.
Petersen — Cand. polyt. C. Petersen, Planter samlede i Juliane- haabs Distrikt i 1880.
Rink — Dr. H. Rink, Planter samlede i Vest-Grønland.
K. R. — Bibliothekar Kolderup Rosenvinge, Planter samlede
paa Fylla-Expedilionen til Vest-Grønland i 1886.
Ryd. Exp. == Pr.-Lieutenant Ryders Expedition til den nordlige Del af Vest-Gronland i 1886— 87, Planter samlede af Lieutn. Ryder og Cand. polyt. V. Ussing.
М. Sm. = Fru Margrethe Krarup-Smith, Planter samlede paa Disco. Sylow == Cand. polyt. Sylow, Planter samlede i Julianehaabs Di-
strikt (Kpt. G. Holms Exp. i 1881), Egedesminde og Ritenbenks Distrikler (Pr.-Ltn. Hammers Exp. i 1883).
У. = Dr.J. Yahl, Planter samlede i Vest- og Øst-Grønland i Aarene 1828—1836.
И. og Н. = Professor Е. Warming og Cand. Th. Holm, Planter samlede paa Fylla-Expeditionen til Vest-Grønland i 1884.
Wormskj. = Lieutenant М. Wormskjold, Planter samlede ved Godt- haab i Aarene 1812—1814. |
Anm. Autorbetegnelser ere, for at spare Plads, allevegne udeladte ved de i Oversigten omtalte Blomsterplanter, idet der her stedse er benyttet de samme Navne, som i Joh. Langes Conspectus Florae Groenlandicae. Jeg har, efter de sædvanlige Regler, tilføjet Autor ved de i Listen opførte Svampe- arter; derimod har jeg anset det for overflødigt at tilføje Titlen paa det Skrift, hvor Svampen først er beskrevet eller opført under det benyttede Navn, da enhver Mykolog kjender eller let vil finde dette. Kun i saadanne Tilfælde, hvor det samme Navn er brugt i forskjellige Betydninger eller hvor Autor og vedkommende Skrift er mindre bekjendt eller af ny Dato har jeg tilføjet samme.
Alle de i Listen anførte Findesteder ere paa Vestkysten, naar der ikke udtrykkelig er anført Ø. Gr. (= Øst-Grønland).
35
or w ©
Hymenomycetes.
1. Amanita vaginata (Bull.).
Uperniviarsuk (74° 13‘) (Ryd. Exp.), Godhavn (В. Br.), Julianehaab (Kpt. Hagemann, 2. deutsche Pol.-Exp.), Sigsardlugtok у. Igaliko-Fjord (Petersen).
2. Amanita hyperborea (Karst.).
Uden Angivelse af Findested (Sylow).
3. Tricholoma crassifolium (Berk.).
0. бг.: Tunua (E.).
4. Collybia dryophila (Bull.).
Ujaragsuit ($. H.).
5. Mycena galericulata (Scop.).
Tasermiut-Fjord (Petersen).
6. Clitocybe infundibuliformis (Schaeff.).
Godhavn (R. Br.).
7. Clitocybe brumalis Fr.
Jakobshavn (R. Br.).
3. Omphalia umbellifera (L.).
Synes at være den hyppigst forekommende og mest udbredte af Agaricineerne i Grønland. Varierer hvid, gul og brun. Omtales allerede i Wormskj. Mspt. Jeg har set Expl. fra 23 Findesteder, lige- fra Umanak timilia (73° 59°) Ш Nanortalik (60° 10°).
9. Omphalia sphaerospora (Berk., Nares arct. exp. Il, 321).
Upernivik (Н. С. Hart).
Synes kun lidet forskjellig fra O. umbellifera. Berkeley har beskrevet
den efter Exemplarer fra den nævnte Plads, som er dens eneste bekjendte Findested.
529
10. Clitopilus undatus Fr.
Prøven (Nares arct. exp., Journ. of Linn. Soc. XVII, pag. 14).
11. Pholiota pumila Fr. Godhavn (\. og H.).
12. Inocybe lacera Fr. 0. Gr.: Umanak-Fjord (E.).
13. Inocybe flocculosa (Berk.). Ujaragsuit (S. H.). — О. Gr.: Nuk (E.).
14. Galera hypnorum (Batsch).
Christianshaab, Egedesminde (W. og H.), Godthaab (Wormskj. Mspt.), Tasermiut-Fjord (Petersen), Sagdlevik (Sylow). — ©. Gr.: Kan- gerdlugsualsiak (E.).
SE Tnbaria furfuracea (P.) W. Smith.
Paa Mos. Upernivik (Nares arct. exp., Journ. of Linn. Soc. XVII, pag. 14).
16. Psalliota campestris (L.).
Kagsiarsuk v. Igaliko-Fjord (Petersen).
17. Paxillus griseo-tomentosus Fr. ” 0.Gr.: Sabine-@ (2. deutsche Pol.-Exp.).
18. Hygrophorus conieus (Scop.). Ujaragsuit (S. H.).
19. Hygrophorus virgineus (Wulf.), Jakobshavn (R. Br.).
20. Russula emetica Fr.
Hyppig ved Godthaab (Wormskj. Mspt.).
Wormskjold henviser til Fl. Dan. t. 1009. Bestemmelsen af Arten er dog næppe ganske sikker.
21. Russula lactea (P.) Fr.
Godthaab (Wormskj. Mspt.).
22. Russula nitida (P.) Fr.
Upernivik (Ryd. Exp.).
35°
530
23. Cantharcilus lobatus (P.) Fr. Godthaab (Wormskj. Mspt.).
24. Boletus scaber Fr.
Synes al vere en af de hyppigst forekommende Hymenomyceter i Gronland: Upernivik (Ryd. Exp.), Jakobshavn (R. Br.), S. Stremfjord, Kangamiul, Kangiusak (Jensen), S. Isortok (К. В.), $. Kangerdluarsuak (W. og H.), Majorarisat (Korn.).
25. Polyporus contiguus (P.) Fr.
Temmelig alm. paa Stammen af Alnus repens (Wormskj. Mspt.).
Wormskj. giver en god Beskrivelse af den og kalder den Boletus Alni n. sp. Han betegner den endvidere som «Groenlandorum Boletus igniarius», idet den bruges paa samme Maade som denne Svamp.
26. Stereum hirsutum (Willd.).
Paa døde Slammer af Betula: Tunugdliarfik. — . Gr.: Ujarag- sarsuk (У... ©
27. Cortictum evolvens Fr.
Paa Stammen af Salix: Ameragdla (Korn.).
28. Corticium salieinum Fr.
Paa Stammen af байх:. Ujaragsuit ($. H.).
29. Clavaria Kunzei Fr.
Marrak (Korn.).
30. Clavaria tenuipes. Berk.
Ujaragsuit ($. H.).
31. Exobasidium Vaccinii Wor.
Blade: og Blomster af Vaccinium uliginosum: Godhavn (K.R.), Christianshaab, S. Kangerdluarsuk, Sukkertoppen (W. og H.), S. Isortok, Frederikshaab (К. R.). |
Blade af Vaccin. vitis idaea: N. Stromfjord (Korn.), Nugarsunguak (S. H.), Ameralik (V.).
Blade af Cassiope tetragona: Upernivik (Ryd. Exp.), N. Isortok (K.R.).
32. Exobasidium Warmingii n. sp. Basidia cylindracea, long. 13—15 м, crass. 2,5 м; sporae graciliter fusoideae, long. 6—10 y, crass. 1 м.
531
In foliis vivis Saxifragae Aizooni: Holstensborg (W. og H.).
Den afviger fra den tidligere kjendte E. Vacc. ved sine slankere Basidier og Sporer, ligesom ogsaa dens Optræden paa en til en meget forskjellig Familie horende Plante gjer det hojst sandsynligt, at den maa anses for en god ny Art. Den optræder paa begge Sider af Bladene, som blive meget hypertrofiske, uregelmæssig vredne.
Af Hymenomycetes findes endvidere i Bot. Haves Museum en Del i Spi- ritus opbevarede Exemplarer, som ikke sikkert kunne henføres til bestemte Arter, henhørende til Slægterne: Collybia, Inocybe, Naucoria, Galera, Corti- narius. — Ligeledes anfører Bonorden i sin Bearbejdelse af de Svampe, som hjembragtes af anden tydske Nordpolexped., at der fra Sabine-Øen paa Gron- lands Østkyst fandtes usikre Arter af Clitocybe, Entoloma, Leptonia, Psalliota og Lactarius.
Gasteromycetes.
33. Lycoperdon Bovista L.
Godhavn; 5. Kangerdluarsuak (W. og H.); det største af de tre fra dette Sted hjembragte Explr. havde en Tykkelse af 8 Cenlim. og en Højde af 4 Centim.; Ujaragsuit ($. H.), Igaliko Fjord (Petersen). — 0. Gr.: Sabine Ø (2. deutsche Pol.-Exp.).
34. Lycoperdon gemmatum Batsch.
Synes at være alm. udbredt i Grønland: Kangerdluarsuk Kingua 74° 18° (Ryd. Exp.), Upernivik (К. R.), Arveprinsens Eiland (Sylow), Godhavn, S. Kangerdluarsuak (W. og H.), S. Stromfjord, Nakajanga (Jensen), Kagsiarsuk (Petersen), Sisorartut ($. Н.). — О. Gr.: Cap Tordenskjold, Kangerdlugsuatsiak (E.).
Bonorden (2. deutsch. Pol -Exp.) anfører Lycoperdon fuscum Bon. fra Østkysten; den skal afvige fra L. gemmatum ved sin Form og ved sine smaa gulbrune Sporer. Den angives som synonym med L. gemm. var. papillosa Fr.
35. Lycoperdon saccatum Fl. Dan.
Upernivik (Ryd. Exp.).
36. Lycoperdon atrepurpureum Vitt.
Upernivik (Nares aret. exp., Journ. of Linn. Soc. XVII, p. 15). 37. Scleroderma vulgare Fr.
Skarvefjeld paa Disco (Th. H.).
532
Ustilagineae.
38. Sphacelotheca Hydropiperis (Schum.) de Bary.
I Frugtknuden af Polygonum viviparum: Upernivik, Disco, Fre- derikshaab (K.R.), Tasiusak, Chrislianshaab, Holstensborg, Kerortusok (W. og H.), Baals Revier (V.), Kangiliartorfik Kingua (S. H ).
39. Ustilago Bistortarum (DC.) Wint.
Blade af Polygonum viviparum: Tasiusak (W. og H.).
40. Ustilago vinosa (Berk.) Tul. I Blomsterne af Oxyria digyna: N. Isortok (K.R.), $. Kangerd-
luarsuk (W. og H.).
41. Ustilago Caricis (Pers.).
| Frugtknuden af forskjellige Cyperaceer:
Scirpus caespitosus: Tasermiul (V.).
Elyna Bellardi: Tunugdliarfik, Ameralik (V.), Sarfanguak (Th. H.). Carex nardina: Holstensborg (W. og H.).
C. scirpoidea: ©. Gr.: Ujaragsarsuk (V.).
C. rupestris: Godhavn (К. В.), Holstensborg (Th. H.).
C. glareosa: Sukkertoppen (Th. В.). — ©. Gr.: Nenese (V.).
С. turfosa: Tasermiut (V.).
С. hyperborea: Ameralik, Tasermiut (V.).
C. rigida: Baals Revier, Torsukatak, Christianshaab, Frederiks-
42. Ustilago Koenigiae п. sp.
Sporae sphaeroideae (diam. circiter 7 y) vel ovoideae, long. 9—12 y, crass. 6 y, laeves, violaceae.
I Stænglen, især den nedre Del, som svulmer knoldformig op
og krummer sig stærkt, sjældnere i den ovr& Del af Stænglen eller i Bladene af Koenigia Islandica. Holstensborg (W. og H.).
43. Entyloma caricinum п. sp.
Sori oblongati, gregarii, atri, 1—2 mm. diam. Sporae arctissime coalescenles, difformes, angulatae, laeves, atrofuscae, episporio atrofusco, diam. 15—22 y.
In foliis Caricis rigidae. ®.Gr.: Anoritok (E.).
533
Uredineae.
44. Puceinia pulverulenta Grev.
Paa Blade af Epilobium alpinum: ©. бг.: Ujaragsarsuk (V.).
Medens den hos alm. forek. Pucc. Epilobii (DC.) utvivlsomt hører til Eupucciniae, som har Æcidier, synes denne at mangle saadanne og at hore til Mieropuceiniae; den udmærker sig ogsaa ved de forneden i Stilken til- spidsede Teleutosporer.
45. Puccinia variabilis Grev.
Paa Blade af Taraxacum officinale, temmelig alm.: Tasermiut (V.), Sukkertoppen (W. og H.) og (K.R.), $. Isortok, Frederikshaab (К. R.). — 0. бг.: Kap Tordenskjold (E.).
Wormskj. (Mspt.) angiver den, under Navn af «Uredo Taraxaciv, som alm. i Grenland.
46. Рисенма Hieracii (Schum.). Blade af Hieracium vulgatum: Igdlorsuit ved Ikerasarsuak-Fjor- den (V.).
47. Puccinia Bistortae DC.
Blade af Polygonum Bistorta: Upernivik (К. R.), Kangerdluarsuk, Kekertarsuak (Ryd. Exp.), Proven (К. R.), Kekerlak ved Ritenbenk (Sylow), Ujaragsuit ($. Н.).
48. Puceinia Campanulae Carmichael.
Paa Blade af Campanula uniflora: Toppen af Pingo (3000!) 72° 38° (Ryd. Exp.). к
Teleutosp. 28—35 yw |. 18—92 д cr.
49. Puccinia Saxifragae Schlect.
бах {тада cernua: Umanak ($. Н.), Prøven (К. В.).
Sazifraga tricuspidata: $. Kangerdluarsuk (W. og H.).
Teleutosp. 38—42 м1., 16—25 u t.; enkelte enrummede Tel. fandtes mellem de normale.
50. Puccinia Drabae Rudolphi.
Paa Stængler og Blomsterstanden af forskjellige Arter Draba. Draba incana: Tasermiut, Kapisilik i Baals Revier, Lichtenau (V.). Draba hirta: Sarkak (V.), Christianshaab (W.ogH.), Majuola (S.H.). Draba arctica: Christianshaab (W. og H.).
534
51. Puccinia Holboellii Rostr. = Aecidium Holboellii Horn. Fl. Dan. t. 2220.
Paa Blade af Arabis Holboellii: Ameralik (V.), Itivnek (W. og H.), Majorkak i $. Isortok (5. Н.).
Svampen blev ferste Gang beskrevet i 1836 af Hornemann i Fl. Dan. som en Aecidium; men de i Bot. Mus. opbevarede Expi. vise, at det er en. Puceinia, af Gruppen Leptopuceinia, som endog ganske mangle Æcidier. Alle Blade paa de angrebne Værtpianter ere helt bedækkede paa Undersiden med de regelmæssig halvkugleformede, redbrune Puder af Teleutosporer. Disse ere glatte, tykt kolleformede, med afrundet fortykket Ende, 35—38 y 1., 15—20 м t.; Stilken lang og farveløs, 70—80 y 1, 6 mt.
Mange Teleutosporer vare spirede og det ovre Rum fik da et ejendom- meligt Udseende, som mindede om P. coronata, idet der dannedes 2—4 korte vorteformede Flige i Spidsen. Den blev i 1885 funden af Е. Warming i, Finmarken påa Erysimum hieracif. (se Bot. Tidsskr. 15 Bd. S. 230). Maaske synonym med Pucc. Thlaspeos Schub., som dog er et yngre Navn.
52. Puccinia Armeriae (Schum.).
Stellaria longipes: Frederikshaab (Rink). Stellaria glauca: Grønland (Wormskj.). Cerastium alpinum: Disco (W. og H.).
{ Wormskj. Mpt. er der givet en udforlig Beskrivelse af den, under Navn af «Stilbospora peduneulata», fundet paa: Stell. glauca ved Ameralik-Fjord.
53. Puceinia Veronicarum DC Veronica alpina: Godbavn (Rink).
Bladenes Underside var teat bedækket af de hvælvede, vedvarende Puder af Teleutosporer, hvorved denne Art bl. a. adskilles fra P. Veronicae Schroeter.
54. Uromyces Dactylidis Otth.
Poa alpina: Fiskernes (Holbøll).
Festuca ovina: Шупек (W. og H.).
55. Trachyspora Alchemillae (Pers.).
Paa Blade af Alchemilla vulgaris: Godhavn (В. Br. W. og H.). — О. Gr.: Kangerdluluk, Ujaragsarsuk (V.).
56. Gymnosporangium Juniperinum (L.).
Æcidieformen (Aecidium cornutum P.) paa Blade af Sorbus ame-
ricana: Julianehaab, Amitsuarsuk ved Agdluitsok-Fjord (V.).
535
57. Melampsora arctica n. sp.
Uredo: Sori hypophylli, gregarii, flavi; sporae sphaeroideae у. ovoideae, diam. 18—20 y, echinatae; paraphyses claviformes.
Fung. teleutospor.: Sori hypophylli, sparsi, minutissimi, atrofusci; teleutosporae prismaticae, rufo-fuscae. |
Paa Blade af’ forskjellige Pile:
Salix groenlandica: Christianshaab (W. og H.), Majuola ($. H.), Holstensborg (К. R.), Sukkertoppen (К. В.). — Ø. Gr.: Sabine 9 (2. deutsche Pol.-Exp. Il).
Salix glauca: Sarfanguak (W. og H.).
байт herbacea: ©, Gr.: Kangerdluluk (V.).
58.. Melampsora Pyrolae (Gmel.).
Paa Blade af Pyrola grandiflora: Jakobshavn (Tabitha Thygesen).,
Levende Expl. af Chamaenerium latifolium, indførte fra Grønland og dyrkede i Landbohejskolens Have i Kjebenhavn, fandtes i 1883 bedækket af Uredohobe af Melampsora Epilobü, som ellers ikke fandtes i Haven. I de
folgende Aar viste den sig ikke, og jeg formoder, at den er indfort med Værtplanten fra Grønland.
< 59. Chrysomyxa Pyrolae (DC.) Rostr.
Paa Blade af Pyrola grandiflora og P. minor: Ameralik (V.), Ikatok (Korn.), Disco (М. Sm.), Christianshaab (W. og H.), $. Isortok ($. H.), Prøven (К. R.).
60. Chrysomyxa Ledi (Alb. et Schw.) de Bary.
Paa Blade af Ledum, som det synes alm.
Ledum palustre: Sukkertoppen (K.R.), Christianshaab, Jakobs- havn (W. og H.), Umanak,
Ledum Groenlandicum: Sukkertoppen, Шупек, $. Kangerdluarsuk (W. og H.).
Denne Rustsvamp hører som bekjendt til de heteroeciske Arter, idet dens Æcidier i Europa optrede paa Naalene af Picea excelsa. Da denne Værtplante ikke findes i Grønland, er der altsaa den Merkelighed, at Svampen kan ved- ligeholde sig paa Ledum uden Hjælp af Granens Æcidier. Medens den europæiske Form alene optreder med sin Uredo- og Teleutosporegener. paa Undersiden af Ledum-Bladene, træffes derimod stedse paa begge de gron- landske Ledum-Arter Æcidie-lignende Organer paa Bladenes Overside! Disse Æcidier erstatte saaledes ventelig den i Gronland manglende Aecidium abie- tinum, og de have en ganske lignende Bygning, kun at Peridiet er mere
536
uregelmæssig opspringende. Det hvide Peridium er dannet af Celler af selv- samme ejendommelige Bygning som hos Aecid. abiet., og Sporerne ligne ogsaa dennes, idet de ere tæt vortede, kuglef.-ægformede, 25—32 Mikrom. lange og 20—25 Mikrom. tykke. De enkelte Geller i Peridiet vare 30—50 pl. og 20—28 y t. Foruden at være sammenvoxede til Hinder afvige de fra Sporerne væsentlig ved deres mere kantede (i optisk Snit 6-kantede) Form og ved en tykkere Væg. Ved umiddelbar Sammenligning med Peridiet af Aecid. abiet. var den eneste Forskjel, at den sidstes Celler gjennemgaaende vare ubetydeligt smallere. 61. Chrysomyxa Empetri (P.) Rostr.
Baade Uredo og Teleulosporehobe paa Blade af Empetrum nigrum: Godhavn (W. og H.). 62. Aecidium Sommerfeltii Joh.
Paa Blade af Thalictrum alpinum: Kobbefjord $. for Godthaab IMMO)
Gymnoaset.
63. Taphrina carnea Joh.
Blade af Betula папа: Wuperlalik у. S. Isortok (К. В.).
64. Taphrina bacteriosperma Joh. (Vet. Akad. Handl. Bd. 13, Bihang S. 19).
Skud af Betula папа, alm. udbredt: Ameralik (V.), Itivnek, Christianshaab, $. Kangerdluarsuk (W. og H.), Fiskefjord, Sukkertoppen, Tarajornitsok ($. H.), Holstensborg (К. В.).
Discomycetes. 65. Morchella deliciosa Fr.
$. Isortok (S. H.).
66. Leotia rufa n. sp.
Pileus repandus, margine revoluto, latit. 1—2 mm., rufus; stipes inæqualiter teres, rufo-ferrugineus, altit. 5—6 mm. Asci cylindraceo-clavati, pedicellati, long. 60—70 y, crass. 2 y.
Inter muscos. Agdluitsok (V.).
537
67. Calloria minutissima п. sp.
Apothecia gregaria, rotundata, concaviuscula, laete aureo- rubentia, lat. 0,15—0,2 mm. Asci anguste clavati, long. 70 y, crass. 9—11 yw. Sporae 8nae, oblique monostichae, oblongatae, long. 11—14 y, crass. 4—5 y, continuae.
Ad caul, exsicc. Archangelicae af.: hobbefjord (W. og H.).
68. Helotium cyathoideum (Bull.) Karst.
Torre Stængler af Archangelica of.: $. Kangerdluarsuk, Kobbe- fjord (W. og H.). Torre Equisetum-Stængler: Unarlok ($5. H.).
69. Lachnum groenlandieum n. sp.
Apothecia gregaria, breve stipitata, badio-strigosa, turbinato- cyathoidea, altitud. 0,5—-1 mm. Asci anguste cylindraceo-clavati, circiter 64 1., 5 cr. Sporae fusoideo-elongatae, 9 10 y L., 2 м сг., hyalinae, continuae. Paraphyses filiformes.
Ad caule exsicc. Platantherae hyperboreae: Kobbefjord (W. og H.).
70. Mollisia cinerea (Batsch) Karst.
Paa visne Blade og Straa af:
Carex hyperborea: $. Kangerdluarsuk (W. og H.). Aira alpina: 5. Kangerdluarsuk (W. og H.).
71. Mollisia atrata (Pers.) Karst.
Paa visne Stengler af:
Bartsia alpina: Disco (Lyngmarken) (К. R.). Oxyria digyna: Frederiksdal (V.).
12. Mollisia fusea (Pers.) Karst.
Paa døde Grene af Betula intermedia: Tasermiut (V.).
73. Mollisia luzulina Karst. Paa visne Blade af Luzula parviflora: Holstensborg, Tasermiut (V.), Disco (W. og H.), Musartut у. Julianehaab (korn.).
De grønlandske Explr. afvige fra Beskrivelsen hos Karsten ved at have større (55—60 Mikr. lange) Sporesække og større (16—20 Mikr. 1. og 2—3 Mikr. tykke) Sporer.
538
74. Mollisia junciseda Karst.
Paa visne Stængler og Blade af:
Juncus areticus: Sukkertoppen (W. og H.), Lyngmarken paa Disco (Kw. R.).
Juncus castaneus: Christianshaab (W. og H.).
Juncus trifidus: Sukkertoppen (W. og H.). — 0. Gr.: Ingiteit- _Fjord. (E.).
Eriophorum angustifolium: Prøven (Tx. H.), Disco (W. og H.).
Den paa Erioph. forekommende Form var ikke til at adskille fra den paa forskjellige Arter Juncus optrædende. Sporesækken varierer fra 45—70 Mikr. Længde og 10—15 Mikr. Tvkkelse, Sporerne fra 20—32 Mikr. Længde og 2—4 Mikr. Tykkelse.
75. Mollisia eymbispora п. sp.
Apothecia gregaria, sessilia, concava, rufo-fusca, sicca nigricantia, latit. 03—1 mm. Asci cylindraceo-clavati, longit. 90 —115 y, crass. 12—18 м. Sporae distichae, fusoideo-cymbi- formes, spurie I-septatae, hyalinae, guttulatae, longit. 16—20 y, crass. 5—8 м. Paraphyses filiformes.
In foliis emortuis: |
Eriophorum Scheuchzeri: Upernivik (Ryd. Exp.).
Eriophorum angustif.: O.Gr.: Dronning Louises Ø (E.).
Carex pulla: Molstensborg (W. og K.).
Den afviger fra alle de uærmest beslægtede Arter ved sine store Spore- sække og især ved Sporernes Form og Bygning.
76. Mollisia graminis (Desm.) Karst.
Paa visne Straa og Blade af:
Elymus arenarius: Tasermiut-Fjord (У.), Gronl. (S. H.). Vahlodia atropurpurea: Frederikshaab (Th. H.). Aira alpina: S.Kangerdluarsuk (W. og H.). Catabrosa algida: Godhavn (Na)
Colpodium latifolium: Store: Flade (Ryd. Exp.). Poa glauca: Шупек (W. og H).
Poa alpina: Kangerdluarsuk Kingua (Jensen). Poa pratensis: Godhavn (W. og H.).
Poa flezuosa: $. Kangerdluarsuk (W. og H.).
Sporesækken varierer 50—65 Mikr. 1., 6—10 Mikr. t., Sporerne 9—13 Mikr |., 2—2,5 Mikr. t.
539
77. Trochila fuscella Karst.
Meget alm. paa visne Blade og Stængler af:
Carex scirpoidea: Kobbefjord (W. og H.), Sukkertoppen (Th. H.).
C. vulgaris: Frederikshaab (Th. H.).
С. hyperborea: Frederikshaab (Th. H.), Igaliko, Holstensborg (V.), Sukkertoppen (W. og Н.). — 0. Gr.: Ikalik (Knutsen).
С. stans: Lyngmarken paa Disco (К. R.), Frederikshaab (Th. H.).
Baade Sporesække og Sporer i Regelen noget større end angivet hos Karsten (Sporesekke indtil 112 y 1., Sporer indtil 15 м 1).
78. Trochila ignobilis Karst.
Meget alm. paa visne Blade af:
Carex microglochin: Igaliko (V.).
C. rufina: Baals Revier (V.).
С. haematolepis: Julianehaab (V.).
C. turfosa: Sukkertoppen (W. og H.).
С. hyperborea: Holstensborg, Disco (W. og Н.). — 0.6r.: In- giteit-Fjord (E.).
C. rigida: Godthaab (Th.H.), Baals Revier (V.), Igaliko (V.), Ritenbenk (V.), Disco (Th. Н.).
С. Warmingü: $. Kangerdluarsuk (W. og H.).
С. Fyllae: S.Kangerdluarsuk (W. og H.).
С. pilulifera: Frederikshaab (Th. H.).
C. ampullacea: Tasermiut (V.).
Elyna Bellardi: \galiko (V.), Holstensborg (W. og H.).
Eriophorum angustif.: Kekerlarsuak у. Upernivik (Ryd. Exp.).
79. Trochila diminuens Karst.
Alm. paa visne Slængler og Blade af:
Carex capitata: $. Kangerdluarsuk (W. og H.), Sukkertoppen (EA).
C. festiva: S. Kangerdluarsuk (W. og H.).
С. lagopina: \kerasarsuak (V.), Sukkertoppen (W. og H.).
С. canescens: Tasermiut (V.), $. Kangerdluarsuk (\. og H.).
С. vitilis: 5. Kangerdluarsuk (W. og H.),
C. alpina: Baals Revier (V.).
С. atrata: ©. Gr.: Umanak-Fjord (E.).
С. rotundata: $. Kangerdluarsuk (W. og H).
540
80. Trochiia exigua п. sp.
Apothecia minutissima, innata, urceolata, serialiter dispo- sitae. Asci elongati, long. 32 y, crass. 6 и. Sporae cylindra- ceo-elongatae, long. 8—10 м, crass. 0,8 и. Paraphyses fili- formes.
In foliis emortuis, Nardus stricta: Nanortalik (V.).
91. Trochila Juncicola Rostr. (Bot. Tidsskr. XV, 231).
Paa visne Stængler og Blade af:
Juncus trifidus : ©. Gr.: Umanak (E.).
Juncus triglumis: Natdluarsuk (W. og H.).
Luzula multiflora: Grønland (Wormskj.).
Luzula arcuata: ©. Gr.: Кар Rantzau (E.).
L. confusa: У. @г.: Umanak, Arveprinsens Ejland (V.), Nugsuak (Rink).
L. arctica: Lyngmarken paa Disco (W. og H.).
L. spicata: Disco (Th. H.).
82. Trochila phacidioides Schrad.
Paa Blade af Diapensia lapponica, hyppig: V.Gr.: Agpalisiorfik 73° 48° (Ryd. Exp.), Frederikshaab (V.), Sukkertoppen (Th. H.), Kobbe-
fjord. (W. og H.), Kingigtut ($. H.), Disco (W. og В.). — 9. Gr.:
Nenese (V.), Orsuluviak (Knutsen), Umanak, Kekertatsiak (E.).
83. Trochila Stellariae n. sp.
Apothecia subgregaria, innata, primitus tecta, orbicularia, latit. 0,2--0,4 mm. Asci clavati, longe pedicellati, long. 80— 130 y, crass. 9—10 м. Sporae octonae, subdistichae, fusoideo- claviformes, 2-guttulatae, long. 15—16 м, crass. 3—4 м. Para- physes apice clava fusoidea, magna.
In foliis emortuis. Stellaria longipes: Frederikshaab (Rink), Kan- gingusak у. S. Stremfjord (Jensen).
84. Trochila Potentillae п. sp.
Apothecia amphigena, gregaria, angulata, innata, concavius- cula, margine crenulato, fusca, sicca contracta, nigricantia, latit. 0,2—0,3 mm. Asci cylindraceo-clavati, long. 50--70 м, crass.
t
| | L
541
8—12 м. Sporae oblongo-fusiformes, 2—3-guttulatae, long. 15 м, crass. 2—3 y.
in foliis emortuis.
Potentilla tridentata: Sukkerloppen (W. og H.).
Р. nivea: Narsak (W. og H.), Kakatsiak (S.H.), Isortok ved Holstensborg (K. В.).
Р. emarginata: Kekerlak (Ryd. Exp.).:
P. anserina: Egedesminde (W. og H.).
Meget lignende Trochilae sp. paa visne Stængler af Thalictrum alpinum ved Isortok (К. В.) og Viola palustris ved Nanortalik (Jak. Lund).
85. Pseudopeziza versicolor — Hysterium vers. Wahlenb. Fl.
lapp. 522.
Paa Oversiden af henvisnende Blade af:
Saliz groenlandica: Jakobshavn (V.).
S. glauca: Godthaab (K. R.).
Denne hidtil lidet kjendte Svamp har tidligere været henfert til Hyste- rium. Rehm har nylig (Deutschlands Kryptogamen-Flora, 1 Bd., II} Abth., S. 48) med nogen Tvivl henført den til Lophodermium. Sporerne har ikke før været kjendte, men ifølge de grønlandske Explr., som havde vel ud-
viklede valseformede Sporesække og ellipsoide, 18 Mikr. lange og 9 Mikr. tykke Sporer, kan den ikke høre til Lophodermium, men maa rettest hen-
føres til Pseudopeziza.
86. Patellaria bacilligera Karst.
Dede Kviste af Salix groenlandica: Kobbefjord (W. og H.).
87. Urnula Hartii Berk. (Nares arct. exp. II, р. 322). Upernivik (Hart).
Berkeley (1. с. p.320) bemærker, at den ligner Peziza Ciborium Fi. Dan. saa .meget, at den danske Svamp maaske er identisk med den arktiske Plante. Da Fries’ Slægt Urnula imidlertid hører til Patellariacei, er det vanskelig at forstaa, hvorledes en saadan Lighed kan finde Sted. 1 Journ. of the Linn. Soc. Vol. XVII, p.16 meddeler Berkeley, at den er ner be- slægtet med Urnula craterium Fr. (Cenangium craterium).
88. Heterosphaeria patella (Tode) Grev.
Døde Stængler af Archangelica officinalis.
Den ascusberende Form: Kobbefjord (W. og H.). — Ø.Gr.: Ujaragsarsuk (V.).
Pyknideformen: Sukkertoppen (W. og H.).
Leptopeziza nov. gen.
Apothecia subsessilia, glabra, subcoriacea. Asci cylindracei, longiusculi. Sporae 8-пае, monostichae, cymbiformes, trisep-
tatae, flavae.
89. Leptopeziza groenlandiea п. sp.
Apothecia compressiuscula, rufo-fusca, latit. 0,5—1 mm.
Asci cylindracei, breve stipitati, long. 110—120 y, crass. 16—
18 м. Sporae ut gen., long. 24—25 y. crass. 7—8 y, parietes et septa crassae, loculis intermed. qnadrangul. ultim. triangul.
Paraphyses filiformes.
In caulibus siceis. Alsine biflora ved Holstensborg og paa Ara
alpina ved $. Kangerdluarsuk (W. og H.).
Ved Sporernes Form og Farve afvigende fra alle andre Discomycetes. Horer nærmest til Gruppen Cenangiei. Navnet er givet dels med Hensyn til Apotheciernes ringe Storrelse, dels med Hensyn til at Sporerne ganske stemme overens med Leptosphaeria blandt Pyrenomycetes.
90. Rhytisma salicinum (Pers.) Fr.
Synes at vere alm. paa levende Blade af forskjellige Salices. Allerede Wormskjold (Athene 1813) omtaler den som meget alm. paa Bladene af de forskjellige Pilearter.
Salix herbacea: S.Isortok (К. В.). Godthaab (Th. H.).
S. Myrsinites: Godthaab ($. H.), Fiskernæs (Korn.).
5. groenlandica: Egedesminde (W. og H.), Majuola ($. 8.), God-
havn (Rink).
S. glauca: Narsak (V.), Sukkertoppen, Sermersut (W. og H.), Frederikshaab (Th. H. og K.R.), S.Isortok, Godthaab, Disco (K.'R.), Majuola, Ujaragsuit (S. H.), Uperniviarsuk 74° 13° (Ryd. Exp.).
91. Rhytisma Bistortae — Xyloma Bistortae DC.
Apothecia innata, maculiform., oblongo-rotundata, fusca, in pagina foliorum superiori ab epidermide diu tecta. Hymenium lirelliforme, epiphyllum. Asci cylindraceo-clavati, long. 60—70 y, crass. circiter 10 м. Sporae 8-пае, conglobatae, flexuosae, filiformes, apice clava fusoidea luteola instructae, long. 45—55 y,
———— — re
543
crass. clavae 3—4 м. Paraphyses filiformes, apice incrassatae, long. 75—80 y.
In foliis Polygoni vivipari: Ujaragsuit ved Godthaab Fjord og Ungorsivik ($. H.).
Jeg har her givet en Diagnose af Svampen paa Grund af, at dens Sporeapparat hidtil har været ukjendt eller urigtig beskrevet. Svampen er derfor bleven meget omtumlet i Systemet. Dens golde Stroma-Form, der har været længe kjendt, som optrædende paa de levende Blade, blev først af de Candolle kaldt Xyloma Bistortae, af Link henført til Polystigma, af Fries til Ectostroma. Fuckel (Symb. myc. p. 290) mener at have fundet den ascusbærende Form, og i Følge dennes Bygning henfører han nu Svampen til Pseudopeziza. Men den af Fuckel givne Beskrivelse af Apothecierne, deres Plads paa Bladet og Sporernes Form tyde paa, at han maa have havt en anden Svamp for sig, medens den grønlandske Svamp tydelig viser, at den er en ægte Rhytisma, hvortil ogsaa Mdlle Libert synes at have henført den i sin Exsiccat-Samling. Den fandtes i August 1885 i umoden Tilstand paa levende Blade, og i Juni samme Aar paa overvintrede døde Blade med fuldt udviklede Apothecier paa Oversiden, ganske som det plejer at finde Sted hos Rhytisma.
92. Xylographa parallela Fr.
Paa Birkeved: Agdluitsok-Fjord (V.).
93. Xylographa arctica Fuckel (2. deutsche Pol.-Exp. II S. 95).
Paa Ved af Salix groenlandica: ©.Gr.: Kajs. Fr. Josephs Fjord.
)
94. Henriquesia cinerascens (Duby) Sacc.
Ad truncos emort. Juniperi: Tasermiut (V.).
95. Sporomega Empetri n. sp.
Apothecia epiphylla, fusco-nigra, elongata, recta v. flexuosa, crassiuscula, rima longitudinali dehiscentia, labia demum di- stantia. Asci clavati, apicem versus attenuati, long. 80—90 y, crass. 18 м. Sporae 8nae, filiformes, hyalinae, simplices, basi conjunctae, long. 60—64 u, crass. 2 pn.
In foliis siccis Empetri nigri: Egedesminde (W. og H.).
Det er muligvis den samme Svamp, som af Wormskjold (Mspt.) er beskrevet under Navnet Xyloma Empetri og fundet ved Godthaab.
36
544
96. Hypoderma commune (Fr.) Duby.
Torre Stængler af Cornus suecica: Sukkertoppen (W. og H.) og Ledum groenlandicum: Julianehaab (V.), Majorkak, Sermilikfjord ($. H.), Kangerdluarsuk (W. og H.), Iluafjord (Sylow).
97. Lophodermium hysterioides (Pers.) Засс.
Paa begge Bladflader af Salix glauca: Godthaab (W. og H.).
98. Lophodermium melaleucum (Fr.) de Not. Г. Ramicola.
Paa tynde Kviste af Vaccinium Vitis Idaea: Christianshaab (W. og H.).
99. Lophodermium maculare (Fr.) de Not.
Hyppig paa Blade af Vaccinium uliginosum: Jakobshavn (V.), Nugsuak 74° 5‘ (Ryd. Exp.), Sukkertoppen, Kangerdluarsuk , Kobbe- fjord, Ilivnek (W. og H.), Godthaab (К. В.), Kakatsiak ($. H.). 9. Gr.: Tasiusarsik (Knutsen).
100. Lophodermium sphaeroides (A. & S.) Duby.
Paa Oversiden af Blade af Ledum groenlandicum : Kobbefjord (W. og HA:
101. Lophodermium juniperininum (Fr.) de Not.
Paa visne Blade af Juniperus alpina: Sukkertoppen, Sermersut (W. og H.), Majorkak ($. H.), Kangerdluarsuk (Th. H.), Ivigtut (Korn.), Godthaab (Rink). — 9. Gr.: Kangerdluk (E.).
102. Lophodermium arundinaceum (Schrad.) Chev. = L. cul- migenum (Fr.). |
Meget almindelig paa Straa og Blade af en Mængde Gresarter:
Nardus stricta: Nanortalik (V.).
Elymus arenarius: Baals Revier, Christianshaab, Tasermiut (V.), Disco, Kobbefjord, Holstensborg (W. og H.), Smallesund (Korn.).
Hierochloa alpina: Umanak timilia 73° 59° (Ryd. Exp.), Disco (W. og H.). — ®.Gr.: Ingiteit-Fjord (E.).
Agrostis rubra: Sukkertoppen (W. og H.).
Calamagrostis phragmitoides: Christianshaab (V.), Kerortusok (W. og H.), Julianehaab (Holbell).
Calam. purpurascens : itivnek (W. og H.), Ikertok (W. og H.).
Calam. hyperborea: Igaliko (V.).
Calam. stricta: 5. Stromfjord (Jensen), Sarfanguak (W, og H.).
Vahlodea atropurpurea: $. Isortok (К. R.).
Aira fleæuosa: Kangerdluarsuk (Th. H.).
Trisetum subspicatum: Igaliko (V.), Isortok ($. H.), Umanarsuk (Th. H.).
Glyceria vilfoidea: Egedesminde (W. og H.).
Glyc. Vahliana: Niakornak ved Umanak (V.).
Glyc. maritima: Cap Farvel (Sylow).
Poa glauca: Ritenbenk (V.), Sarfanguak (W. og H.).
Poa рта: Holstensborg (W. og H.). — О. Gr.: Ujaragsarsuk (V.).
Poa pratensis: Ameralik (V.).
Poa flecuosa: Ameralik (V.).
Festuca ovina: Jakobshavn, Baals Revier, Ikertok (V.), Шупек, Sukkertoppen, Kangerdluarsuk (W. og H.), Disco (K. R.), Kekerlak (Ryd. Exp.).
F. rubra: Godhavn (Rink).
103. Lophodermium caricinum (Desm.) Duby.
Paa Blade af forskjellige Carices:
Carex misandra: Skarvefjeld paa Disco (Th. H.).
С. hyperborea: 5. Kangerdluarsuk (W. og Н.), Sukkertoppen (Th. H.).
С. nigritella: Frederikshaab (Th. H.). — ©. Gr. (V.).
C. pulla: Gr. (V.). |
C. haematolepis: Sermilik (Korn.).
Pyrenomnycetes.
104. Podosphaera myrtillina Kunze.
Paa levende Blade af Vaccinium uliginosum: Kangerdluarsuk (Ryd. Exp.).
105. Erysiphe Marti Lev.
Paa levende Stængler af Draba hirta: Ckristianshaab (W. og H.).
106. Asterella Chamaenerii п. sp. Maculae atrae amphigenae у. caulicolae, latit. 3—4 mm. Mycelium subsuperficiale pseudoparenchymaticum, ambitu radioso. 36"
546
Perithecia globoso-depressa, subastoma, centro mycelii insi- dentia. Asci ovato-cylindrici, long. 50—60 y, crass. 12—14 м. Sporae oblongo-clavulatae, hyalinae, inaequaliter 1-septatae, loculo supero 3-toties majore, guttulatae, long. 16—20 y, crass. 6-76:
In caulibus el foliis subvivis Chamaenerii latifolii: Sukkertoppen, Holstensborg, Sermersul (W. og H.).
Synes at være en ægte Parasit, der begynder at danne affarvede Pletter paa endnu levende Blade og Stængler, medens den først udvikler sig fuld- stændig paa den henvisnende Plante, og optræder da som sorte rynkede, i Randen straaleformede Pletter. De i to meget ulige store Rum delte Sporer ere særlig karakteristiske. Der synes at være god Grund til at adskille Asterella som Slægt fra Asterina paa Grund af sine farveløse og torumede Sporer.
107. Dimerosporium oreophilum Speg.
Paa levende Grene af Rhododendron lapponicum: Godhavn (Rink), Rilenbenk (Sylow), Isortok ($. Н.), Kangerdluarsuk 74° 18° (Ryd. Exp.). Stemmer ganske med Beskrivelsen af denne Svamp paa Rhodod. ferrug.
fra Alperne, dog vare Sporesækkene lidt mindre (60 y 1, 10 y t.).
108. Diatrype disciformis (Hoffm.) Fr.
Paa Grene af Birk: Tasermiut (V.).
109. Ceratostoma Foliicola Fuckel (2. deutsche Pol. Exp. I, S. 94).
Paa Undersiden af tørre Blade af Salix groenlandica: ©. Gr. (sandsynligvis Sabine-®).
110. Hypoxylon areticum = Rhizomorpha arctica Fuckel (2. deutsche Pol.-Exp. Il, S. 95).
Paa raadnende Rodstykker af Salix groenlandica: ©. Gr.: Kajser Fr. Josephs Fjord.
Ifølge den af Fuckel (l.c.) givne Beskrivelse hører denne Svamp sand- synligvis til Slægten Hypoxylon. Sace. (Syll. fung. add. 43) henfører den til Rosellinia.
111. Gnomoniella tubiformis (Tode) Sacc.
Paa Bladene af Alnus repens: Ameralik Fjord (Wormskj. Mspt.).
547
I Wormskj. Mspt. beskrives endvidere en «Sphaeria curvirostra W.», som voxer i Selskab med S. tubiformis, men i fra denne vel adskilte Hobe. Den beskrives som optrædende mere frit paa Bladene, sort, med et langt tyndt Næb af den tredobbelte Længde af Peritheciets Diameter, i Spidsen. bøjet. Nær beslægtet med Sph. dryina Pers.
112. Laestadia rhytismoides (Berk.) Sacc.
Paa Blade af Dryas integrifolia: Jakobshavn (V.), Tatsip ala (W. og H.), S. Isortok ($. Н.), Proven (К. R.).
113. Laestadia Epilobii (Wallr.) Sacc.
Paa døde Stængler af Epilobium angustifolium: Tunugdliarfik (V.).
114. Laestadia cireumtegens п. sp.
Perithecia dense gregaria, caulicola, lenticularia poro per- tusa. Asci cylindraceo-clavati, curvuli, long. 40—42 м, crass. 10 м. Sporae 8nae, fusoideo-oblongae, guttulatae, long. 12— 14 u, crass. 3—5 u.
Paa tørre Stengler, som i deres hele Længde bedækkes af de iætsiddende Perilhecier:
Draba hirta: Prøven (Th. H.). Erigeron uniflorus: Prestefjeld у. Holstensborg (W. og H.).
Skjøndt forekommende paa meget forskjellige Værtplanter høre de rime- ligvis til samme Art, da de ikke vare til at adskille i Bygning. Den staar nær L. Epilobii.
115. Laestadia arctica п. sp.
Perithecia minuta, sparsa, depresso-sphaeroidea. Asci oblique oblongo-ovati, long. 45—65 y, crass. 14—16 и. Sporae fusoideo-oblongatae, hyalinae, ut plurimum biguttulatae, long. 20—25 y, crass. 5—6 y.
In foliis Halianthi peploidis: Godhavn (W. og H.).
Den samme Art fandtes senere af Warming paa Stellaria graminea i Finmarken (se Bot. Tidsskr. XV, S. 232),
116. Laestadia Archangelicae n. sp.
Maculae ellipticae, magnae, 1—2 centim. diam., cinereae. Perithecia copiosa, dense gregaria, depresso -sphaeroidea, sicca pezizoidea-collapsa, atra, glabra. Asci ovato-cylindracei, 8-spori,
548
long. 32—38 y, crass. 6—8 y. Sporae distichae, fusoideo- elongatae, 2—3-guttulatae, long. 14—18 y, crass. 2—3 м, hyalinae.
Ad caules aridos Archangelicae officinalis: S. Kangerdluarsuk (W. og H.).
Meget forskjellig fra de hidtil paa Umbelliferer fundne Arter.
117. Laestadia Graminicola n. sp.
Perithecia minutissima, copiosissima, gregaria, in lineas parallelas disposita. Asci fasciculati, oblongo-clavati, vulgo erasse tunicati, long. 35—45 y, crass. 12—14 м. Sporae fusoideo-oblongae, simplices, long. 12—14 y, crass. 4 u.
In culmis vaginisque siccis.
Colpodium latifolium: Sarkak ved Ritenbenk (V.).
Agrostis rubra: Jakobshavn (V.).
118. Physalospora leptosperma n. sp.
Perithecia gregaria, epidermide nigrificata tecta, globosa. Asci fasciculati, paraphysati, cylindracei, 8-spori. Sporae disti- chae, fusoideo-elongatae, guttulatae, long. 12 y, crass. 2 y.
In culmis vaginisque siccis Calamagrostidis purpurascentis: Ikertok (W. og H.).
119. Physalospora polaris п. sp.
Perithecia sparsa, caulicola. Asci ovato-oblongi, paraphy- зай, long. 35—40 y, crass. 6—8 м. Sporae elongatae, guttu- latae, longit. 10—12 м, crass. 2 u.
Ad caules aridos Papaveris nudicaulis: Kangerdlugsuak (Ryd. Exp.).
120. Physalospora Potentillae n. sp.
Perithecia globosa, зрагза. Asci ovato-oblongi, paraphy- зай, fasciculati, long. 32—34 м, crass. 8—9 м. Sporae elon- gatae, guttulatae, long. 10 y, crass. 1—2 y.
Ad caules petiolisque siccis Potentillae maculatae: Upernivik (Th. H.).
549
Disse 3 Arter Physalospora staa hinanden meget nær, og det er kun de smaa Forskjelligheder i den indre Bygning og navnlig deres meget forskjel- lige Værtplanter, som i Overensstemmelse med de fleste nyere Forfatteres Opfattelse har foranlediget, at de ere opstillede som selvstændige Arter.
. 121. Sphaerella melanoplaca (Desm.) Awd.
Paa Blade af Alchemilla alpina: Kobbefjord, Sukkertoppen (W. og H.).
Den i Europa paa Geum urbanum fundne Art stemmer fortræffeligt ved de store rødbrune Pletter paa Bladene og de i disse Pletter tæt siddende, talrige Perithecier. Imidlertid ere baade Sporesække og Sporer en Del større hos den grønlandske (азс! 48—52 u 1., 13—15 м er., sporae 18—22 y 1., 4—6 м er.) end hos den europæiske Form; men det er et meget almindeligt Forhold, at Sporesække og Sporer ere større hos de grønlandske Exemplarer.
122. Sphaerella innumerella Karst. Paa Blade af Sibbaldia procumbens: Lyngmarken paa Disco, Ser- mersut, Sukkertoppen (W. og H.).
Ogsaa hos denne Art ere Sporesække og Sporer tykkere end hos de europæiske.
123. Sphaerella ootheca Sacc.
Paa Blade af Dryas integrifolia: Ritenbenk (V.), Disco (M. Sm.), Arveprinsens Ejland (Sylow), Isortok (S. Н.), $. Stromfjord (Jensen).
Sporae 20—25 y 1., 9—14 y cr.
124. Sphaerella microspila (В. et Br.) Cooke. Paa Blade af Chamaenerium angustifolium: Sukkertoppen (W. og H.).
Asci oblongo-cylindrici, 28—35 м 1., 15 м er., sporae 10—12 u 1., Я PO
125. Sphaerella sibirica Thüm.
Almindelig paa forskjellige Sileneer :
Silene acaulis: $. Strømfjord (Jensen), Christianshaab, Egedes- minde (W. og H.).
Viscaria alpina: Kobbefjord, Sarfanguak, Sukkertoppen (W. og H.), Niakungunak Kingua ($. H.), Kugdlugiak ($. H.), Holstensborg (Jensen).
Melandrium apetalum: Niakornak у. Umanak (V.).
Mel. involucratum: Holstensborg (V.), Kerortusok (W. og H.).
Mel. triflorum: Umanak (V.).
550
126. Sphaerella Stellarianearum (Rbh.) Karst.
Paa til Dels endnu levende Blade af forskjellige Alsineer :
Stellaria longipes: Шупек, Natdluarsuk (W. og H.), Tarajornitsok (SPH):
Stellaria humifusa: Grønland (Holbell).
Cerastium trigynum: Disco (V.), Kobbefjord, Holstensborg (W. og Н.), Sadlen (Jensen). — ®.Gr.: Ikatik, Kangarsuk (Knutsen).
Cerast. arvense: S. Kangerdluarsuk (W. og H.).
Alsine verna: Ekaluit ($. H.).
Alsine groenlandica: Sukkertoppen (W. og H.).
Alsine biflora: Lyngmarksfjeld paa Disco (W. og H.).
127. Sphaerella Cruciferarum (Fr.).
Paa forskjellige Cruciferer:
Vesicaria arctica: Ritenbenk (V.).
Draba crassifolia: Lyngmarken paa Disco (W. og H.). Eutrema Edwardsii: Umanak (V.).
Cardamine bellidifolia: Ameralik, Holstensborg, Isortok (V.). Cardamine pratensis: Tasiusak (W. og H.).
Sisymbrium humifusum: Ritenbenk (V.).
128. Sphaerella arthopyrenioides Awd.
Papaver nudicaule: Arveprinsens Ejland (Sylow), Isortok ($. H), Preven (Th. H.), Sarfanguak (W. og H.).
Myceliets brune leddede Hyfer voxede meget tydeligt og smukt paalangs op gjennem Haarcellerne af Vertplanten. 129. Sphaerella minor Karst.
Linnaea borealis: Holstensborg (W. og H.).
Saxifraga oppositifolia: Kobbefjord (W. og H.).
Saaifr. Aizoon: Holstensborg (W. og H.).
Hos Sax. Aiz. udmærkede den sig ved, at Sporesekkene havde en for- længet cylindrisk Spids; maaske en egen Art.
130. Sphaerella Pedicularis Karst,
Pedicul. hirsuta: Ameralik (V.), Narsak, Godhavn (W. og H.). Pedicul. lanata: Ritenbenk (V.), Sarfanguak (W. og H.).
551
131. Sphaerella trichophila Karst.
Pedicularis flammea: Sarfanguak (W. og H.). Рейс. euphrasioides: Шупек (W. og H.). Pedic. hirsuta: Proven (K.R.).
Asei ovoidei, 60—70 y 1., 20—28 y cr., sporae ovoideo-oblongae, 20—25 м 1., 6—7 м er.
132. Sphaerella Pyrolae п. sp.
Perithecia amphigena in maculis rufescentibus, subzonatis, magnis prominula. Asci cylindraceo-clavati, long. 50—60 y, crass. 8—10 y. Sporae oblongo-fusiformes, long. 15 y, crass. 4 u.
In fol. му. Pyrolae grandiflorae: Ritenbenk (V.), Kerortusok (W. og H.).
En ved sin Optræden meget ejendommelig Art, idet den paa de levende Blade frembringer store rødbrune Pletter, der undertiden dække hele Blad- pladen; i disse Pletter findes de sorte halvkugleformigt fremtrædende Peri- thecier jævnt fordelte.
133. Sphaerella inconspicua Schroet.
Paa Blade og Blomsterstilke af:
Cassiope tetragona: Christianshaab, Nunartuarsuk (V.), Isortok Kingua, Kugdlugiak (S. H.), Sarfanguak (W. og H.).
Loiseleuria procumbens: Disco, Kobbefjord (W. og H.), Holstens- borg, Umanak ($. H.), Tasiusak 73° 22° (Ryd. Exp.).
134. Sphaerella myrtillina Sacc.
Paa visne Grene af Vaecinium uliginosum: Kakatsiak ($. H.), Grønland (W. og H.).
135. Sphaerella eriophila Niessl.
Erigeron compositus: Ikatok (V.).
136. Sphaerella confinis Karst.
Antennaria alpina: Holstensborg (W. og H.).
137. Sphaerella Compositarum Awd.
Taraxacum ceratophorum (caul. exsicc.): Ingnerit (Ryd. Exp.).
138. Sphaerella Polygonorum (Crié) Sacc.
Paa døde Stængler og Blade af:
Oxyria digyna: Arveprinsens Ejland (Sylow), Godthaab (К. R.).
Polygonum viviparum: Godhavn (Th. H.), Kagse 72° 54° (Ryd Exp.).
Koenigia islandica: Holstensborg (W. og H.).
Hos Koenigia vare Spor. 20 д 1.
139. Sphaerella Salicicola (Fr.) Fuckel. Visne Blade af Salix herbacea: Godthaab (Th. H. og K.R.).
140. Sphaerella pachyasea п. sp.
Perithecia зрагза у. gregaria, foliicola у. cladogena. Asei crasse ovoideo-oblongati, inæquilaterales, long. 40—50 y, crass. 15—24 y, vulgo apice tunicati. Sporae conglobatae, conoideo- у. ovoideo-oblongatae, long. 16—20 y, crass. 5—6 y.
Paa henvisnende Blade og Stængler af en Mængde Planter:
Chamaenerium latifolium: Christianshaab, $. Kangerdluarsuk (W. og H.), Umanak timilia 73° 59‘, Tasiusak 73° 22° (Ryd. Exp.).
Draba corymbosa: Egedesminde (W. og H.). — О. Gr.: Tingmiar- miut (E.).
Draba hirta: Upernivik (V.).
Arabis Holbollii: \tivnek (W. og H.).
Arabis alpina: O.Gr.: Kangarsuk (Knutsen).
Ranunculus altaicus: Proven (Th. Н.).
Thalictrum alp.: Disco (К. В.).
Sazifraga cernua: Egedesminde (W. og H.).
Pyrola.grandiflora: Prøven (K.R.).
Pleurogyne rotata: Шупек (У. og H.).
Campanula rotundifolia: Baals Revier (V.).
Camp. uniflora: Holstensborg (W. og H.).
Thymus Serpyllum: Evigheds-Fjord (Jensen).
Stenhammaria mar.: Godhavn (W. og H.).
Plantago borealis: \tivnek (W. og H.).
Diapensia lapponica: Disco (W. og H.).
Denne overalt i Grønland udbredte og særdeles almindelige Sphaerella
udmærker sig især ved sine tykke bugformede Sporesække. Den spiller samme Rolle hos Dicotyledonerne, som S. Tassiana hos Monocotyledonerne.
553
Adskillige af dens Former have ogsaa saa stor Lighed med Former af $. Tass., at det undertiden kun er Værtplanten, der kan tjene som Rettesnor. De to Arter flyde saaledes over i hinanden, og de ere kun holdt adskilte, fordi adskillige Analogier tale for denne Opfattelse. Erfaringen viser nemlig, at samme Svamp ikke ret vel optræder paa saa forskjellig byggede Planter som Di- og Monocotyledoner. Denne Afpasning efter Værtplanten maa jo især gjælde for ægte Parasiter; men ogsaa for Saprofyternes Vedkommende har det Betydning, hvorledes Vævet af den døde Plantedel er beskaffent og især for saadanne Saprofyter som Sphaerella, der allerede begynde at optræde paa de hensygnende og endnu levende Plantedele. Det vil sandsynligvis vise sig ved nøjere at forfølge deres Udvikling og Bygning, at baade S. pachyasca og S. Tassiana ere kollektive Arter, der hver maa deles i en Række Arter af samme Værdi, som de fleste andre indenfor denne omfangsrige Slægt. Den af Fuckel beskrevne Sphaeria nivalis, som fandtes paa Blade af Chamaenerium latif. ved Kais. Fr.-Josephs Fjord (2. deutsche Pol.-Exp. II, 93) hører rime- ligvis herhen.
141. Sphaerella Luzulae Cooke. Luzula confusa: Uperniviarsuk 74° 13' (Ryd. Exp.).
142. Sphaerella Scirpi (Awd.).
Scirpus caespitosus: Sukkertoppen (W. og H.).
143. Sphaerella perexigna Karst.
Eriophorum angustif.: Holstensborg (Jensen), Disco (W. og Н.). — 9. Gr.: Nenese (E.).
144. Sphaerella ignobilis Awd.
Aira alpina: S.Kangerdluarsuk (W. og H.).
145. Sphaerella lineolata (Desm.) de Not.
Alopecurus alpinus: Agpalisiorfik 73° 48° (Ryd. Exp.). Poa filipes: ©.Gr.: Frants Josephs Fjord (2. 4. Pol. Exp.).
146. Sphaerella Wichuriana Schroet.
En meget almindelig og karakteristisk Art:
Carex nardina: Prøven (Th. H.).
. rupestris: Sarfanguak (W. og H.), Umanarsuk (Th. H.). . pratensis: Ameralik (V.).
. misandra: Chrislianshaab (W. og H.).
. hyperborea: Egedesminde (W. og H.).
. rigida: Christianshaab (W. og H.), Disco (Th. H.).
. stans: Christianshaab (W. og H.).
. rariflora: Kobbefjord (W. og H.).
SEBESESESTSES
554
Eriophorum angustifol.: Grønland (Wormskj.). Alopecurus alpinus: N. Stremfjord (Korn.). Asci subglobosi.
147. Sphaerella pusilla Awd.
Almindelig paa mange Cyperaceer og Gramineer:
Kobresia caricina: Isortok (V.), Ujaragsuit i Baals Rev. (V.). — 0. Gr.: Frantz Josephs Fjord (2. 4. Pol. Exp.).
Carex ursina: Tasiusak (Ryd. Exp.).
©. scirpoidea: Christianshaab (Sylow). A
C. alpina: Christianshaab (W. og H.).
C. supina: Prøven (Th. H.).
C. rigida: Upernivik (V.).
Festuca rubra: Ritenbenk (V.).
Phieum alpinum: ®.Gr.: Пайек (E.).
Alopecurus alpinus: Kekertak i Ritenbenks Distr. (Sylow), Jakobs- havn (W. og H.), Holstensborg (V.).
Nardus stricta: Nanortalik (V.).
148. Sphaerella Tassiana de Not.
Overall paa visne Blade og Stengler af en Mengde Monoko- tyledoner:
Tofjeldia borealis: Isortok (S.H.), Proven (Th. H.), Umanarsuk (Th. H.).
Luzula spicata: S.Kangerdluarsuk (W. og H.).
Luz. multiflora: Itivnek (W. og H.).
Luz. confusa: Agpalisiorfik (Ryd. Exp.).
Carex rupestris: Christianshaab (W. og H.).
C. lagopina: Jakobshavn (V.).
C. bicolor: Igaliko (V.).
С. holostoma: Jakobshavn (V.), Christianshaab (W. og H.).
С. misandra: Niakornak (V.), Prøven (Th. H.).
C. stans: Egedesminde (V.).
С. hyperborea: ©.Gr.: Ingiteit-Fjord (E.).
Agropyrum violaceum: Ikatok, Igaliko (V.).
Hierochloa alpina: Rilenbenk (Sylow).
Agrostis rubra: Pakitsok (V.), Sukkertoppen (W. og Н.).
Aira alpina: Holstensborg (W. og H.).
Aira flecuosa: Kugsuk i Baals Rev. (V.), Kangerdluarsuk (Th. H.), Kakortok v. Julianehaab (Korn.).
or or or
Trisetum subspicatum: Igaliko (V.), Шупек (W. og H.), Umanarsuk (Th. H.), Isortok ($. H.).
Dupontia psilosantha: Umanak (V.).
Catabrosa algida: Maneetsok (W. og H.). — ®.Gr.: Nenese (V). Colpodium latifolium: Store Flade (Ryd. Exp.), Ritenbenk (V.).
Poa glauca: Ritenbenk (V.), Ilivnek, Amerdlok (W. og H.).
+ Poa alpina: Disco, Baals Revier, Ritenbenk, Jakobshavn, Umanak (V.), Ikertok, Tatsip ata So (W. og Н.). — О. бг.: Ujaragsarsuk (У).
Poa pratensis: Kekertak (Sylow).
Poa flecuosa: Jakobshavn, Sarkak (V.).
Festuca ovina: Jakobshavn (V.).
Glyceria Vahliana: Niakornak v. Umanak (V.). Glyc. vilfoidea: Atanikerdluk (Th. Fries). Calamagrostis phragmitoides: Christianshaab (V.).
Denne og den meget lignende Sph. pachyasea ere vistnok de mest ud- bredte Svampe paa allehaande henvisnende Plantedele i Grønland. — Paa Blade af Empetrum nigrum, samlede ved Prøven af Ussing, fandtes en Sphae- rella med tykt valseformet, forneden lidt oppustede Sporesække, 75 Mikr. 1 og 12 Mikr. tykke, Sporerne ægformet-aflange, 16 Mikr. 1. og 5 Mikr. t., som jeg ikke kan henføre til nogen af de beskrevne Arter; men Materialet er for lille til at opstille en ny Art med fuldstændig Diagnose. Den af Fuckel (2. deutsche Pol.-Exp. II, S, 94) beskrevne Sphaeria arctica, som fandtes paa Poa caesia ved Fr.-Josephs Fjord og paa Sabine Ø, hører vistnok herhen. — Berlese et Voglino (Additament. ad Sacc. Syll. fung. p. 88) henfører baade
Fuckels 5. arctica og S. nivalis til Slægten Didymella, hvad jeg ikke ser nogen Grund til.
149. Stigmatea Ranunculi Fr. Paa Blade og Stængler af:
Ranunculus nivalis: Upernivik (У), Disco (W. og H.). Ranunc. pygmaeus: Upernivik (V.), Baals Revier (V.).
150. Bidymella hyperborea (Karst.) Sacc.
Cassiope tetragona: Ameralik (V.).
Sporerne meget tykvæggede og med tyk Skillevæg.
151. Gnomonia fenestrans (Duby) = Didymosphaeria f. Winter.
Paa torre Stængler og Blade af Chamaenerium latifolium: Godhavn (Th. H.).
Sporae obl., hyalinae, 1-septatae, valde constrictae, 2—4 guttulatae, long. 25—27 y, crass. 8—9 м.
556
152. Guomonia campylostyla Awd.
Paa visne Blade af Betula nana: Tatsip ata (W. og H.), Fiske- Fjord, Sermilik-Fjord (S. H.).
153. Lizonia Thalictri nov. sp.
Perithecia ovoidea, coriaceo-membranacea, papilla conoidea praedita, sicca collopsa. Asci crasse clavati, apice crassissime tunicati, long. 110 м, crass. 45 м, brevissime pedicellati. Sporae 8nae, di-tristichae, fusoideo-elongatae, 1-septatae, quadri-guttu- latae, muco hyalino obvolutae, long. 45—50 y, crass. 10—13 y.
In caulib. sice. Thalictri alpini: 0. Gr.: Umanak-Fjord (E.).
154. Coleroa Alchemillae (Gr.) Winter.
Alchemilla vulgaris: Godthaab, Kobbefjord (W. og H.). — Ø. Gr.: Ujaragsarsuk (V.).
155. Venturia chlorospora (Ces.) Karst.
Visne Blade af Salix herbacea og Salix glauca: Godthaab (W. og H.).
156. Venturia Myrtilli Cooke. Visne Blade af Vaccinium uliginosum: Sukkertoppen, Christians- haab, Kobbefjord (W. og H.), Ekaluit ($. H.), Godthaab (К. R.).
Berkeley (Journ. of Linn. Socc. XVII, pag. 17) mener at have faaet samme Svamp fra Preven paa Cassiope tetragona.
157. Venturia cincinnata Fr.
Denne lidet kjendte Svamp er forst beskrevet af Fries (Syst. myc. Il, 451) under Navn af Sphaeria c., senere nævnt i Summa veget. 405 under Venturia. Karsten Myc. fenn. II, 188 anferer i en Anm. under Vent. Myrtilli «a Vent. cincinnata Fr. forte non diversa». Saccardo (Syll. fung. И, 406) gjengiver kun Fries’ Diagnose, og opforer den under Navn af Sphaeria c. under de ufuldstændig kjendte Spheriaceer. Da der saaledes hidtil kun findes en habituel Beskrivelse med makroskopiske Kjendetegn, og da de gronlandske Explr. vise at dens Arts- berettigelse maa hævdes, navnlig paa Grund af dens næsten
557
dobbelt saa store Sporesække og Sporer, og disses tilsidst olivengrenne Farve, skal her gives en Beskrivelse af dens indre _ Bygning:
Asci e basi ampliati angustati, long. 85—95 y, crass. 20— 25 м. Sporae ovoideo-oblongatae, 1-septatae, constrictae, pri- mitus hyalinae, deinde olivaceae, long. 23—24 y, crass. 8—10 y.
In foliis semiputridis Oxycocci palustris: Tasermiut (V.).
158. Didymosphaeria nana n. sp.
Perithecia gregaria, minuta. Asci cylindraceo-clavati, long. circiter 64 yw, crass. 12 и. Sporae distichae, oblongae, 1-sep- tatae, fuscae, long. 25 м, crass. 7—8 u.
In fol. sice. Betulae nanae: Fiskefjord ($. H.).
159. Didymosphaeria Dryadis — Pleospora Dryadis (2. deuts. Pol.-Exp. II, S. 93).
Paa tørre Blade af Dryas octopetala: 9. бг.: Clavering 0, Sa- bine 0, 74—75° п. Br.
Efter Fuckels Beskrivelse og Figur horer den aabenbart til Didymo- sphaeria og ikke til Pleospora.
160. Leptosphaeria Silenes de Not. (9: L. Sil. acaulis de Not.).
Paa Blade af Silene acaulis: Disco (М. Sm.), Egedesminde (W. og H.).
161. Leptosphaeria Stellariae n. sp. | L. Silenes proxima, differt ascis 45 д l., 10 м сг., sporidiis 20 №1; бу cr.
In foliis Stellariae humifusae: Ilivnek (W. og H.) et Stellariae lon- gipes: Godhavn (У. og H.).
Paa Grund af sine meget mindre Sporesække og Sporer, ligesom ogsaa ved Sporernes Form væsentlig forskjellig fra den paa Stell. uligin. forekom- mende Г. uliginosa Sacc.
162. Leptosphaeria Vahlii n. sp. Hyphae dilute fuscae, articulis brevibus inflatis. Perithecia sphaeroideo-depressa, vertice umbilicata, papillata; asci nume-
558
rosi, elongati-clavati, longe pedicellati, long. 90—100 y, crass. 11—13 м; paraphyses filiformes, copios. Sporae distichae, cymbiformi-fusoideae, fuscae, 5-septatae, long. 20—25 y, crass. 6—7 y, loculis 1—2 guttulatis.
Ad caules exsiec. Melandrii triflori: Umanak (V.).
Opkaldt efter den ivrige Forsker i Grønlands Planteverden J. Vahl, som har samlet de Værtplanter, paa hvilke denne i flere Henseender ejendomme- lige Leptosphaeria fandtes.
163. Leptosphaeria Thalictri Winter. Visne Stængler af Thal. alp.: Kobbefjord (W. og H.). — 9. Gr.: Umanak (E.).
Den herer aabenbart til Leptosph. og ikke til Metasphaeria, hvortil Sace. henfører den, da Spor. vare lysegule. Maalene hos de стоп]. Expl. vare: asci 70—75 y 1., 20—24 y er., sporae 25 м 1., 11 x er.
164. Leptosphaeria Ranuneuli n. sp.
Perithecia caulicola, epidermide tecta, deinde denudata, sphaeroideo-depressa. Asci crasse cylindraceo -clavati, long. 95—105 y, crass. 30—33 y, tunica crassiuscula. Sporae 8пае. distichae, oblongo-elongatae, long. 30—55 м, crass. 8—10 y, 3-septatae, ad septa leniter constricta, loculo secundo leviter humido, flavae.
In caulibus Ranunculi affinis: N.Isortok (Korn.).
Skjondt det ikke er fristende at opstille nye Arter indenfor denne om- fangsrige Slægt, vil det dog være nødvendigt, for overhovedet at omtale nys nævnte Form, at give den et Navn, da det ikke er muligt at henføre den til nogen af de hidtil beskrevne Arter.
165. Leptosphaeria Andromedae (Awd.) Засс.
Cassiope telragona: Disco, Sarfanguak (W. og H.), Upernivik (Th. H.).
Den varierer med fra 2- til 4-rummede Sporer, som ere intensiv brune. Saavidt det af Beskrivelser og Figurer kan ses, er det sikkert den samme Svamp, som af Fuckel (2. deutsch. Nordpolarfahrt II, $. 92) kaldes Pieospora hyperborea п. sp., funden paa Cass. tetr. paa Shannon-® ved Grønlands Østkyst (757/29 п. Br.).
559
166. Leptosphaeria striata Winter. Visne Stængler af Veronica alpina: Præstefjeld ved Holstensborg (W. og A.).
De meget lange Paraphyser ere særlig karakteristiske.
167. Leptosphaeria aguita (Desm.) de Not.
Torre Stængler af Hieracium vulgatum: $. Kangerdluarsuk (W, og H.) og Hier. Dovrense: Prestefjeld ved Holstensborg (W. og H.).
168. Leptosphaeria Oxyriae n. sp.
Perithecia gregaria, fusca, sphaeroideo-depressa. Asci crasse cylindraceo-clavati, pedicellati, long. 50—52 м, crass. 12—14 y. Sporae distichae, fusoideo-oblongatae, 3-septatae, ad septa constrictae, flavae.
Ad caul. exsicc. Oxyriae digynae: Egedesminde (W. og H.).
169. Leptosphaeria Coniothyrium (Fckl.) Sacc. Paa terre Kapsler af Salix glauca: Kobbefjord (W. og H.).
170. Leptosphaeria juncina (Awd.) Sacc. Juncus biglumis: Disco (V.).
Baade Sporesække og Sporer noget storre end hos den europæiske Form.
171. Leptosphaeria culmorum Awd.
Luzula arcuata: Holstensborg (W. og H.). Luz. spicata: ©. Gr.: Taterat (E.).
Luz. multiflora: Umanarsuk (Th. H.). Alopec. alpinus: Holstensborg (V.).
Poa glauca: ©.Gr.: Kangerdluluk (V.). Poa flexuosa: Upernivik (V.).
172. Leptosphaeria gigaspora Niessl. Paa visne Blade af Carex microglochin: Igaliko (V.). Sporesekke hos de gronlandske Exemplarer indtil 38 Mikr. tykke (hos den europæiske Form angives de 22—24 Mikr. t.). 173. Leptosphaeria epicarecta (Cooke) Засс. Paa visne Blade af Carex pulla: Egedesminde (W. og H.). 37
560
Da Sporesekkenes Størrelse ikke er angivet fic de hidtil foreliggende iagnoser, skal det bemærkes, at de hos de grønlandske Explr. vare 66—70 и 1. og 20—22 д t.; Sporer 28—30 д |. og 9—10 pt.
174. Leptosphaeria Nardi (Fr.) de Not.
Nardus stricta: Nanortalik (V.).
175. Leptosphaeria algida n. sp.
Perithecia globulosa, 160 и diam., sparsa. Asci cylindraceo- clavati, curvuli, long. 50—54 м, crass. 12 и, aparaphysati. Sporae oblique monostichae, oblongae, saepe curvulae, flavae, 3-septatae, long. 16—20 y, crass. 6—7 u.
In foliis Catabrosae algidae: Maneetsok (W. og H.).
176. Leptosphaeria Rousseliana (Desm.) de Not. Visne Blade af Colpodium latifolium: Sarkak у. Ritenbenk (V.).
177. Leptosphaeria Crepini (West.) de Not.
Paa Bracteerne af Lycopodium annotinum: Kornok ($. H.), og Lyc. alpinum: Igaliko, Ritenbenk (V.), Kornok ($. H.).
178. Melanomma cinereum (Karst.) Sacc.
Paa visne Kviste og Knopper af Salix groenlandica: Sukkertoppen (W. og H.).
179. Massarina Dryadis n. sp.
Perithecia sparsa, sphaeroideo-Idepressa, nigra.) ostiola niveo; asci crasse cylindracei, long.90—115 y, crass, 32—38 y, brevissime stipitati; sporae 8nae, distichae, oblongae, 3-septatae, ad septa praecipue medium constrictae, hyalinae, strato mucoso crassiusculo obductae.
In pagina superiore foliorum emortuorum! Dryadis octopetalae.
0. Gr.: Shannon-®erne. (Findes{ 'paa Explr. [af den nævnte Vert- plante i Bot. Museum, hidrarende fra:2. tyske Pol.-Exp.).
180. Metasphaeria Arabidis Joh. (Vet. Akad. Förh. 1884, 5.2169).
Visne Blade af Arabis alpina: Kerortusok (W. og H.).
Hos de grønlandske Explr. vare Sporesekkene 75—90 Mikr. l., 10 Mikr. t.,
Sporerne 25—28 Mikr. 1., 3—4 Mikr. t.
Te u u
561
181. Metasphaeria Cassiopes n. sp.
-Perithecia sparsa semiimmersa. Asci cylindraceo-clavati, long. 37—40 u, crass. 10 м, paraphysati. Sporae 8nae, disti- chae, fusoideo-oblongae, obtusae, 3-septatae, hyalinae, long. 12—15 u, crass. 5 y.
In foliis exsice. Cassiopes tetragonae: Isortok Kingua ($. Н.).
Den er i indre Bygning meget forskjellig fra den paa samme Værtplante voxende Leptosphaeria Andromedae, ligesom den ogsaa bl. a. ved sine flere Gange mindre Sporer er forskjellig fra Metasphaeria sublanosa, der findes paa Grene af Andromeda.
182. Metasphaeria borealis n. sp.
Perithecia gregaria, majuscula, sphaeroidea, papilla conoi- dea praedita, caulicola. Asci cylindraceo- clavati, long. 70—75 y, crass. 14—16 м. Sporae distichae, cuneato-oblongae, 1—3- septatae, hyalinae, utrinque obtusae, long. 22—25 yw, crass. 5—6 u.
In caulibus exsice. Tofjeldiae borealis: Umanarsuk (Th. H.).
183. Metasphaeria macrotheca n. sp.
Perithecia gregaria, globoso-depressa. Asci amplissimi, ovato-oblongi, sub apice contracti, stipitati, long. 130—135 y, crass. 30—33 м. Sporae inordinate tristichae, 8nae, hyalinae, 3-septatae, 4-guttulatatae, guttulae cubicae, long. 32—35 y, crass. 12—13 u.
In foliis siceis.
Carex hyperborea: Sukkertoppen (Th. Н.). — 9. 6г.: Ingiteil- Fjord (E.).
Carex rigida: Sukkertoppen (W. og H.).
184. Hypospila groenlandica п. sp.
Perithecia parenchymate folii immersis, utrinque epidermide bullatim inflata tecta, gregaria, rostro nigro cylindrico laterali. Asci exacte fusiformes, octospori, long. 95—115 yw, crass. 10—12 м. Sporae anguste fusiformes, strictae, pluriguttulatae, 2-septatae, long. 48—52 y, crass. 4—5 p.
37
562
In fol. dejectis Salicis glaucae: Sukkertoppen, Sermersut (W. og H.).
En notabel Art, der har endel habituel Lighed med den paa Egeblade voxende H. Pustula; men det randstillede Næb er længere og tyndere, og især udmærker den grønlandske Art sig fra alle andre Arter af Slægten ved sine meget lange Sporer, der ved to Skillevægge ere delte i 3 lige store Rum.
185. Pleospora herbarum (Pers ) Rab.
Optræder paa en Mængde forskjellige Planter:
Potentilla pulchella: Umanak (V.).
P. maculata: Holstensborg (W. og H.).
Chamaenerium latif.: Kagse, Kangerdluarsuk 74° 18° (Ryd. Exp.).
Viscaria alpina: Sukkertoppen, Holstensborg (W. og H.).
Silene acaulis: Christianshaab (W. og H.).
Melandrium involucratum: Kerortusok (W. og H.).
Melandrium triflorum: Kangerdluarsuk (Ryd. Exp.).
Halianthus peploides: Isortok ved Holstensborg (V.).
Alsine verna: Isortok (Holst).
Alsine stricta: Umanak (V.).
Cerastium arcticum: Frederikshaab (K. R.).
Draba Wahlenbergii: Tasiusak 73° 22° (Ryd. Exp.).
Papaver nudicaule: Rilenbenk (Sylow), Sarfanguak (W. og H.).
Campanula uniflora: Umanak timilia 73° 59° (Ryd. Exp.), Kug- suk (V.).
Camp. rotundifolia: Sarfanguak (Th. H.), Ujaragsuit ($. H.), Hol- stensborg (W. og H.), Klokkerhuk (Sylow).
Artemisia borealis: Arveprinsens Ejland (Sylow), Holstensborg (Jensen).
Erigeron compositus: Шупек (W. og H.).
Erigeron eriocephal.: Tasiusak 73° 22° (Ryd. Exp.), Korsoarsuk (Rink).
Arnica alpina: Arveprinsens Ejland, Jakobshavn (Sylow), Sarfan- guak (W. og H.).
Pedicularis hirsuta: Holstensborg (V.), Prøven (K.R.).
Polemonium humile: ©. бг.: Sabine @ (2. deutsche Pol.-Exp.).
Tofjeldia borealis: Holstensborg (Jensen).
Trisetum subspicatum: Fiskefjord ($. H.).
Agropyrum violaceum: Ikatok (V.).
Catabrosa algida: Maneetsok (W. og H.).
Aira alpina: S.Kangerdluarsuk (W. og H.).
ER
563
Den hører tilligemed et Par Arter Sphaerella til de hyppigste og paa de forskjelligste Værtplanter udbredte Svampe i Grønland. Sandsynligvis ind- befatter den flere Arter. Jeg tager den her i samme Omfang som Winter (Deutschl. Kryptog.), skjøndt jeg antager, at i alt Fald de paa Monocotyledoner optrædende Former ikke tilhøre samme Art som de øvrige. Det skal saa- ledes bemærkes, at den paa Agrop. viol. forekommende Form havde Spore- sække og Sporer, hvis Størrelse betydelig overgik de hos Saccardo og Winter ansatte Maximalgrænser; den havde nemlig 180—190 Mikr. 1. og 45—50 Mikr. t. Sporesække, samt 45—50 Mikr. 1. og 15—18 Мг. t. Sporer; disse sidste vare meget uregelmæssig byggede, idet Længdevæggene gik skjævt og i de mest forskjellige Retninger. — Den af Fuckel (2. deutsche Pol.-Exp. II, S.92) beskrevne P. arctica п. sp., paa Chamaen. latif. ved Fr. Josephs- Fjord, finder jeg ikke Anledning til at adskille fra P. herbarum.
186. Pleospora Drabae Schroet.
Draba hirta: Disco (Vahl), Christianshaab (V.). Dr. Wahlenbergii: Upernivik (V.), Tatsip ata (W. og H.).
Sporer undertiden sterre end angivet af Schroeter, nemlig 20—24 Mikr. 1. og 9—11 Mikr. t.
187. Pleospora vulgaris Niessl.
Almindelig paa visne Stængler af mange Planter:
Potentilla maculata: Sarfanguk (W. og H.).
Pot. emarginata: Lyngmarksfjeld paa Disco 2200‘ (W. og H.).
Artemisia borealis: Ilivnek (М. og H.).
Pedicularis flammea: \kertok, Baals Revier (V.), Umanak 73° 59° (Ryd. Exp.), Sarfanguak (W. og H.).
Pedicularis hirsuta: Baals Revier (V.).
188. Pleospora pentamera Karst.
Hyppig paa Blade og Stængler af endel Monocotyledoner: Carex rupestris: Disco (V.).
C. stans: Christianshaab (W. og H.).
C. glareosa: Umanak (V.).
Poa glauca: Ritenbenk (V.).
Poa abbreviata: Disco ved Asuk (Th. Fries).
Agropyrum viol.: Holstensborg (V.).
Festuca ovina: Holstensborg (Th. H.).
189. Pleospora vagans Niessl.
Elymus arenarius: Atangmik ($. H.)
564
190. Pleospora platyspora Sacc.
Vesicaria arctica: Ritenbenk (V.).
Draba aurea: Kerortusok (W. og H.).
Arabis Holbøllii: Pingo-Fjeld (Jensen).
Armeria sibirica: Talsip ala (W. og H.), Tasiusak 73° 22° (Ryd. Exp.).
Erigeron compositus: Шупек (W. og H.).
Polygonum viviparum: Prøven (К. R.).
Denne karakteristiske og konstante Art, der tidligere kun er funden paa en Euphorbia i Norditalien, synes at være almindelig udbredt i Grønland. De sammentrykte, rudeformede, smukt og livligt guldgule, konstant med 4 mod Enderne skraanende Tværvægge og 1 Længdevæg gjennem de 3 mel- lemste Rum forsynede Sporer gjør den let kjendelig. De grønlandske Sporer ere endel større end angivet hos Sacc. for den italienske, nemlig 25—33 Mikr. 1.
191. Pleospora papaveracea (de Not.) Sacc. Visne Stengler af Papaver nudicaule: Tasiusak 73° 22° (Ryd. Exp.).
Denne ogsaa tidligere kun i Norditalien fundne Art synes ogsaa at være tilstrækkelig karakteristisk udpræget; den hos Sacc. givne Diagnose svarer nøjagtig til de grønlandske Exemplarer.
192. Pleospora macrospora Schroet. Hierochloa alpina: Christianshaab, Sermersut (W. og Н.), Godl- haab (К. R.), Sukkertoppen (Th. H.).
Let kjendelig ved de store Sporer med faa Rum, idet de kun have 3 Tværvægge og enten slet ingen eller en Tværvæg i et af eller i begge de mellemste Rum. Sporesekken dels med 8 (f. Ex. Exemplarer fra Godthaab), dels med 4 Sporer.
193. Pleospora heterospora de Not. Carex supina: Sarkak у. Rilenbenk (V.).
En ved sine ejendommelige Sporer vel karakteriseret Art.
194. Pleospora Elynae (Rabh.) de Not.
Carex scirpoidea: Ujaragsuit i Baals Revier, Upernivik (V.), Kan- gerdluarsuk 74° 18‘ (Ryd. Exp.). — @.Gr.: Umanak (E.).
Carex supina: Upernivik (V.).
Luzula arctica: Lyngmarksfjeld paa Disco (W. og H.).
vl EEE Eo ee
565
Aira alpina: S.Kangerdluarsuk (W. og H.).
Carex nardina | À i i Jensens Nunatak i Frederikshaabs Isblink (Korn.).
Luzula confusa }
Særdeles udmærket ved Sporernes Skiveform og overordentlig fine rude- formede Deling, samt dens smukke gule Farve og betydelige Storrelse. Ret mærkeligt er det, at en saadan Svamp, med de smukkeste Sporer, forsynet med rigere Skulptur end hos nogen anden, hører til dem, der gaar højest mod Nord, og påa saa ugjæstfri, afsides beliggende Steder som Indlandsisens Nunatakker.
195. Pyrenophora comata (Niessl.) Sacc.
Alsine biflora: Holstensborg (V.), Disco, Kangerdluarsuk (W. og H.). — Ø.Gr.: Ingiteit-Fjord, Umanak (E.).
Cerastium alpinum: Kekertak (Ryd. Exp.). — Ø.Gr.: Tasiusasik (Knutsen).
Halianthus pepl.: Disco (W. og H.).
Melandrium triflorum: Godhavn (К. В.), Ailsakutak 72° 58° (Ryd. Exp.).
Mel. involucratum: Holstensborg (W. og H.), Umanak timilia (Ryd. Exp.).
Viscaria alp.: ©. бг.: Cap Dan (Knutsen).
Pyrola grandiflora: Disco (W. og H.).
Pedicularis lapp.: Molstensborg (Jensen).
Oxyria digyna: Upernivik (К. R.), Prøven (Th. H.).
Luzula spicata: Disco (Th. H.).
196. Pyrenophora chrysospora (Niessl.) Sacc.
Draba hirta: Шупек (W. og H.).
Draba arctica: Disco (W. og H.).
Draba nivalis: Kerortusok (W. og H.).
Sazifraga nivalis: Kerortusok (W. og H.).
Saxifraga caespitosa: Sermersut (W. og H.).
Pedicularis hirsuta: Upernivik (K. R.).
197. Pyrenophora phaeocomoides Sacc.
Paa torre Slængler af Archangelica officinalis: $. Kangerdluarsuk (W. og H.).
198. Pyrenephora paueitricha — Pleospora paucitricha Fuckel (2. deutsche Pol.-Exp. И, 93).
Visne affaldne Blade af Salix groenlandica: Ø.Gr.: Kajser Fr. Josephs Fjord, 731/2°.
566
199. Cucurbitaria conglobata (Fr.) Ces. et de Not.
Paa Birkegrene: Itivnek (W. og H.).
Da der hidtil ikke i Literaturen findes nogen fuldstændig Beskrivelse af de sædvanlige Organer, fra hvilke man henter Arts-Diagnoserne, gives her en saadan efter de grønlandske Exemplarer:
Perithecia caespitosa, erumpentia, subglobosa, ostiolo pa- pillaeformi; asci cylindracei, pedicellati, 8-spori, long. 130—155 1, crass. 14—18 и. Sporae monostichae, primum 3-sept., flavae, dein 5—7-septatae et longitudinaliter divisae, ad septa leviter constrictae, fuscae, long. 24—30 u, crass. 11—12 м. Para- physes filiformes. Receptacula stylosporifera peritheciis com- mixta; stylosporae spiraliter contortae, long. 2—3 и, crass. 0,5 p.
200. Phyllachora latitans (Ег.) Sacc.
Blade af Vaccinium Vitis idaea: Nugarsunguak (S.H.).
201. Phyllachora Junei (Fr.) Fuckel.
Juncus filiformis: Tasermiut (V.).
202. Dothidella betulina (Ег.) Sacc.
Paa levende Blade af:
Betula intermedia: Amitsuarsuk ved Agdluitsokbugten (V.).
Betula glandulosa: Amitsuarsuk (V.).
Betula nana: Godthaab (К. В.), Sermilik-Fjord ($. H.), Præstefjeld ved Holstensborg (К. R.).
203. Dothidella Уасеши п. sp.
Stroma biogena, hypophylla, angulato-difform., sparsa, e loculis tuberculosa, atra, diametro circiter I mm. Asci elongato- clavati, pedicellati, long. 80—130 и, crass. 6—8 y. Sporae Snae, monostichae vel apice distichae, oblongo-ellipsoideae, 1-septatae, hyalino-flavescentes, utrinque appendiculis brevibus auctae, long. 16—20 y, crass. 5—6 y.
Paa levende Blade af Vaccinium uliginosum: Шупек (W. og H.),
Sukkertoppen, $. Isortok (К. R.), Kangerdluarsuk (W. og H.), Kekertak i Ritenbenks Distr. (Sylow).
567
Muligvis hører den lidet kjendte og ufuldstændig beskrevne Sphaeria conferta Fr. (S. M. II, 435) = Stigmatea conf. Fr. Summa veg. 421 hertil.
204. Dothidea bullulata Berk. (Nares arct. exp. II, 322). Paa Blade: Disco (Hart).
205. Homostegia gangraena (Fr.) Wint.
Paa visne Blade af Alopecurus alpinus: Jakobshavn (W. og H.).
Denne af de fleste Forf. til Phyllachora henforte Art er nylig af Winter, vistnok med rette, henfort til Homostegia. Flertallet af Sporerne have to Skillevegge, som angives i Beskrivelserne, men en Del af Sporerne hos de grenlandske Exemplarer havde tre Skillevægge, ligesom ogsaa Sporesække og Sporer vare større end hos den europæiske Form, de første nemlig 50—60 и 1., 12—15 pt., de sidste 20 x i., 5—6 ме Winter angiver intet om Paraphyser, Saccardo siger, at de mangle; de grønlandske Exemplarer havde traadformede Paraphyser.
Sphaeropsideae.
206. Phyllosticta potentillica Sacc.
Blade af Potentilla tridentata: Kangamiut (V.), Sukkertoppen (Th. В.).
207. Phoma herbarum West.
Alchemilla vulgaris: Godhavn (W. og H.). Stellaria longipes: Kerortusok (W. og H.). Cerastium arvense: 5. Kangerdluarsuk (W. og A.). Halianthus peploides: Upernivik, Disco (Th. H.). Cerastium alpinum: Jensens Nunatak (Korn.). Pedicularis lapponica: Godhavn (Th. H.).
Pedicul. hirsuta: Umanak (V.), Prøven (К. В.). Loiseleuria decumbens: Kobbefjord (W. og H.).
Herunder skjuler sig rimeligvis flere til forskjellige Arter Ascomycetes hørende Pyknider. Foreløbig maa man hertil henføre saadanne Phoma- Former, hvis Stylosporer ere ovale, 5—10 м1. og 2—4 wt., med et Saftrum i hver Ende.
208. Phoma punctiformis Desm.
Viscaria alpina: Naldluarsuk ved Jakobshavn (W. og H.), Eka- luit (S. H.).
568
209. Phoma nebulosa (P.) Mont. Draba Wahlenbergii: Isortok ved Holstensborg (V.). Cardamine pratensis : Tasiusak (W. og H.).
Stylosporae oblongae, biguttulatae, 5 м l., 1,5 м er.
210. Phoma Saxifragarum West.
Perithecia dense gregaria, epiphylla, stylosporae cylindraceae, biguttulatae, 6—7 м1., 2 y er.; in foliis semivivis Saxifragae nivalis: Sarfanguak (Th. H.).
211. Phoma complanata (Tode) Desm. Døde Stængler af Archangelica officinalis: $. Kangerdluarsuk (W. og H.).
212. Phoma eymbispora (В. et С.) Sacc. Paa Bærrene af Vaccinium uliginosum: Sukkertoppen (Th. H.).
Kun kjendt fra Nordamerika.
213. Phoma leptidea (Fr.) Засс. Blade af Vaccinium uliginosum: Kangerdluarsuk Kingua 74° 18° (Ryd. Exp.).
214. Phoma Veronicae Roum.
Torre Stængler af Veronica alpina: Godhavn (К. R.).
215. Phoma Sceptri Karst.
I Mængde paa torre Stængler og Kapsler af:
Pedicularis lapponica: Ritenbenk (V.), Sarfanguak (W. og H.).
Pedicul. flammea: Baals Revier (У.), Kerortusok (W. og H.).
Pedicul. hirsuta: Kekertak (Ryd. Exp.).
Pedicul. euphrasioides: Grønland (Findested ikke angivet).
Bartsia alpina: Kobbefjord, Sarfanguak (W. og H.), Lyngmarken paa Disco (К. R.).
Den hos Bartsia forekommende Form har større Stylosporer, nemlig 8—12 w |. og 1,5—3 y t., men for at undgaa Opstillingen af usikre Arter indenfor en midlertidig Slægt som Phoma, henføres den herunder.
216. Phoma irregularis n. sp. Perithecia gregaria, prominula, sphaeroideo-conica; stylo-
_
569
sporae valde irregular., saepe oblique ovatae у. oblongae, 4—6. ls 2—3 wer:
In calycibus Pedicularidis hirsutae: Holstensborg (К. R.).
217. Phoma Pyrolae (Ehrenb.) Rostr. Blade af Pyrola grandiflora: Prøven (K.R.).
Den af Ehrenberg (Sylv. mycol. Berol. p. 29) ufuldstændig beskrevne Sphaeria Pyrolae (der af Saccardo, Syll. fung. Ш, р. 64, urigtig cit. Depazea P. Ehrenb.) passer i ydre Kjendetegn saa godt til den gronlandske Svamp, at eg finder Anledning til at optage det Ehrenbergske Artsnavn. Stylospor. aflang-tenformede, halvmaaneformig krummede, 7—8 u 1., 1—2 u t.
218. Phoma salicina West.
In ramis corlicalis Salicis groenlandicae: Christianshaab, Sar- fanguak (W. og H.).
219. Phoma Tofjeldiae Rostr. (Bot. Tidsskr. XIV, 226).
Almindelig paa visne Blade af Tofjeldia borealis: Fiskefjord (S. H.), Disco (V., W. og H.), Kekertak i Ritenbenk Distr. (Sylow). — @. Gr.: Nuilek, Кагга akungnak (E.), Kangerdluluk (V.).
220. Phoma Luzulae n. sp. Perithecia sphaeroidea-complanata, gregaria. Stylosporae cylindraceae, rectae, 13—18 м 1., 2—3 u cr.
In foliis Luzulae spicatae: ©.Gr.: Umanak (E.).
221. Phoma Caricis (Fr.) Sacc. Carex hyperborea: Шупек (W. og H.). Carex supina: Igaliko (V.), Itivnek (W. og H.).
Sporae cylindraceae, saepe leviter eurvulae, 7—9 el, 1—1,5 a er.
222. Phoma graminis West. Blade af Agropyrum violaceum: Ikertok ved Holstensborg (V.). Aira alpina: 5$. Kangerdluarsuk (W. og H.).
Da Sporernes Størrelse intetsteds er angivet, skal her anføres, at hos de grønlandske Exemplarer vare de ellipsoide, 4—5 м 1, 1—2p t.
223. Asteroma Robergii Desm.
In foliis subvivis Archangelicae officinalis: Tupertalik у. $. Isortok (K. R.).
510
294. Asteroma Brassicae Chev.
Paa Blade af Brassica Rapa i en Have ved Lichtenfels (Korn.).
225. Asteroma alpinum Засс.
Visne Blade af Arctostaphylos alpina: S. Isortok, Kingarsuk (S. H.).
226. Asteroma Bartsiae п. sp.
Maculae amphigenae, atrae, irregulariter ramosae. Stylo- sporae continuae, hyalinae, cylindraceae, long. 5—6 yw, crass. 1,52.
In fol. vivis Bartsiae alpinae: Sermersok i Frederikshaabs Distr. (K. R.).
227. Asteroma Salicis Rob. et Desm.
In foliis Salicis groenlandicae: Christianshaab (V.), Salic. Myrsi- nites: Tunugdliarfik-Fjord (Korn.).
228. Asteroma Juncaginearum Rbh.
Paa Stængler og Blade af Triglochin palustre: Igaliko (V.).
229. Sirecoceus eylindroides Sacc.
Visne Stængler af Arabis alpina: O.Gr.: Kangarsuk (Knutsen). 230. Cytospora epixyla басс. et Roum.
Paa en gammel Egeplanke i en Veg ved Kolonien Godthaab (V.).
231. Cytospora capitata Fuckel (2. deutsche Pol.-Exp. Il, 94).
Paa torre Grene af Salix groenlandica: Ø. Gr.
un
232. Ascochyta Ledi n. sp.
Perithecia sphaeroideo-lenticularia, nigra, 0,2—0,3 м diam. Stylosporae oblongae, utrinque obtusae, 1-septatae, 12—13 y 1., 3 м Cr.
In ramulis Ledi groenlandici: Natdluarsuk ved Jakobshavn (W. og H.).
571
233. Hendersonia Arabidis n. sp.
Perithecia minuta, hemisphaerica, papillata, atra. Stylo- sporae numerosae, initio continuae, hyalinae, guttulatae, dein 3-septatae, fuscae, 20—28 и 1., 3—4 м cr., cylindraceo-fusi- formes.
In caul. Arabidis Holbøllii: Pingo-Fjeld (Jensen).
234. Hendersonia Agropyri n. sp.
Perithecia magna, gregaria, culmicola. Sporae fusoideo- cylindraceae, distincte 3-septatae, fuligineae, 25—35 y 1., 68 м cr.
In eulmis et vaginis inferior. Agropyri violacei: Ikertok ved Hol- stensborg (V.).
235. Hendersonia crastophila Sacc.
In culmis Calamagrostidis phragmitoides: Sukkertoppen (Th. H.), Agropyri violacei: Tasermiut (V.).
Den paa Calamagr. optrædende Form svarer nøjagtig til Saccardos Beskrivelse, undtagen at Stylospor. vare gule (iflg. Sacc. fuligin.); den paa Agropyr. fundne Form havde betydelig større Stylosporer (50—70 м1. og 5—6 м 1.) med 7—15 Tværvægge. Man maa jo helst undlade at opstille flere Arter end højst fornødent af disse alligevel interimistiske Pyknide- Slægter.
236. Hendersonia Luzulae West.
Paa visne Stængler af Zuzula arcuata: Holstensborg (W. og H.), Luzula multiflora: Шупек, Kangerdluarsuk (W. og H.).
Saccardo henfører den til sin nye, vistnok overflødige Slægt Stagono- spora, som skal udmærke sig ved at have farvelose Sporer. De grønlandske Exemplarer havde i Begyndelsen farveløse, med en Række Draaber forsynede Sporer; men senere optraadte 3—5 tydelige Skillevægge og Farven blev gul- agtig. Stylosporerne våre hos de grønlandske Exemplarer en Del større end Sacc. angiver, nemlig hos L. arcuata 16—22 y 1., 3—5 x t., hos L. multi- flora 32—38 y |. og 4 pt.
237. Septoria cercosperma Rostr. (Vetensk.- Akad. förh. 1883).
Paa henvisnende Stængler af mange forskjellige Planter, som det synes meget almindelig:
Viscaria alpina: Prestefjeld ved Holstensborg (W. og H.), Uma- narsuk (Th. H.).
572
Vesicarza arctica: Umanak (V.).
Cardamine bellidifolia: ©.Gr.: Umanak (E.).
Draba aurea: Præstefjeld ved. Holstensborg (W. og H.).
Draba corymbosa: Egedesminde, Holstensborg (W. og H.), Nat- silik (S. H.). — ©. Gr.: Ikalik (Knutsen).
Draba Wahlenbergii: Umanak timilia 73° 59" (Ryd. Exp.), Hol- stensborg (Jensen).
Ranunculus nivalis: Kekerlarsuak (Ryd. Exp.).
Coptis trifoliata: Sukkertoppen (K. R.).
Archangelica officinalis: Kobbefjord (W. og H.).
Campanula uniflora: Præstefjeld ved Holstensborg (W. og H.).
Hieracium alpinum: Frederikshaab (К. R.).
Artemisia borealis: Isortok ved Holstensborg (К. R.).
Antennaria alpina: Kugdlugiak, Fiskefjord ($. Н.).
Bartsia alpina: Kobbefjord, Godhavn (W. og H.).
Oxyria digyna: Kobbefjord (У. og H.).
Denne af mig forst beskrevne ejendommelige Septoria er senere beskrevet af Karsten under Navn af Septoria caudata (Hedwigia 1884); det synes dog at Karsten kun har havt umodne Stylosporer for sig, idet det hedder «sper- matia guttulata», medens de i fuldt udviklet Tilstand altid have 2--3 Skille- vægge. — Da den optræder paa en saa stor Mængde forskjellige Værtplanter er der Grund til at antage, at der herunder skjuler sig flere forskjellige Arter; men de Afvigelser, jeg har bemærket i Pyknidernes Form og i Stylo- sporernes Størrelse, ere for ringe til derpaa at støtte Opstillingen af nye
Arter. Det skal bemærkes, at Saccardo henforer den til Rhabdospora; men denne Slægt finder jeg at have altfor vage Karakterer til at opretholde den.
238. Septoria semilunaris Joh. (Vet.-Akad. förh. 1884).
Potentilla nivea: Kerorlusok (W. og H.). Veronica saxatilis: ©. Gr.: Ujarasurksoit (V.). Plantago borealis: Christianshaab (W. og H.).
239. Septoria pleosporoides Sacc.
Draba Wahlenbergii (Blomsterstilke og Skulper): Tatsip ala (W. og) He):
I Syll. fung. Ш, 588, henfører Saccardo den til Rhabdospora. De grønlandske Exemplarer havde lidt længere Stylosporer, nemlig indtil 56 Mikr.
240. Septoria Drabae — Phoma Drabae Fuckel (2. deutsche Pol.-Exp. II, $. 94).
————
573
Paa tørre Stængler af Draba sp.: ©.Gr.: Clavering Ø, 741/2° м. Br.
Denne af Fuckel til Phoma henforte Art hører utvivlsomt til Septoria, men kan paa Grund af Sporernes Form og Størrelse ikke henføres til nogen af de ovrige Arter. De smalt tenformede og stærkt krummede Stylosporer Же |. 08:2 get.
241. Septoria Veronicae Desm.
Hyppig paa levende Blade af:
Veronica alpina: Tasermiut, Julianehaab, Kakortok, Ameralik, Frederiksdal, Disco (V.), Godthaab (Jensen).
Veronica saxatilis: Holstensborg (W. og H.).
Denne Art synes stedse at optræde som ægte Parasit paa levende Blade og at være almindelig i Grønland, hvor den allerede fandtes af Wormskjold paa V. alpina uden Angivelse af Findestedet. Stylosporernes Størrelse er hidtil ikke anført i de foreliggende Beskrivelser; hos Ver. alpina vare de
10—14 y I. og 1—2 мц, hos Ver. saxatilis: 18—20 м |. og 2—3 pt.
242. Septoria Viscariae n. sp.
Perithecia epiphylla, aggregata, cirris albidis. Stylosporae cylindraceo-aciculares, 18—20 д 1., 2—3 u cr.
In foliis subvivis Vescariae alpinae: Sukkertoppen (W. og H.).
Den kan ikke med Rimelighed henføres til nogen af de mange hos Saccardo (Syll. fung. Ill) opførte paa Sileneer forekommende Arter af Sep- toria; nærmest staar den ved S. Silenes West.
245. Septoria Stellariae Rob. et Desm.
Stellaria humifusa: ©. Gr.: Umanak (E.).
Det er rimeligviis denne at Wormskjold (Mspt.) beskriver under Navn af Næmaspora atramentaria, som forekommende paa Stell. humifusa i Grenland.
244. Septoria nivalis n. sp.
Perithecia dense aggregata, globosa, minutissima. Stylo- sporae fusiformes, lunulatae, utrinque acutatae, chlorinae, gut- tulatae, 25 д 1., 4 м er.
In pedunculis Saginae nivalis: Upernivik (К. В.).
En ved Stylosporernes Form og Farve udpreget Art.
245. Septoria potentillica Thiim.
In fol. viv. Potentillae maculatae: Igdlunguil ($. Н.).
574
246. Septoria Arabidis Sacc.
Torre Slængler af Arabis Hookeri: Ameralik (V.).
247. Septoria Arabidicola n. sp.
Perithecia sparsa, majuscula, hemisphaerica. Stylosporae cylindraceae, utrinque obtusae, rectae, 1-septatae, 10—14 м 1., 3 м er.
In caul. el siliquis Arab. alpinae: Sermersut (W. og H.).
Meget forskjellig fra S. Arabidis, som har bugtede, tenformede og flere Gange længere Stylosporer.
248. Septoria Empetri n. sp.
Perithecia epiphylla, sparsa, hemisphaerica, majuscula, nitida. Stylosporae fasciculatae, aciculares, I—3-septatae, long. 20—25 u, crass. 1—1,5 y.
In fol. Empetri nigri: Kekertak (Ryd. Exp.).
249. Septoria Stenhammariae n. sp. Perithecia sparsa, lenticularia, umbilicata, majuscula. Stylo-
sporae bacillares, strictae, guttulatae, 25—30 м 1, I a er.
In eaulibus Stenhammariae maritimae: Godhavn (Rink).
250. Septoria Polygonornm Desm.
Visne Stængler af Polygonum viviparum: Sermersut (W. og H.i, Kugdlugiak ($. H.).
251. Septoria salicina Peck. Paa Knopskel af Salix glauca: Kobbefjord (W. og H.).
Kun kjendt fra Nordamerika.
252. Septoria Junci Desm.
In caulibus exsicc. Junci trifidi: Kaersok ($. Н.).
253. Septoria punctoidea Karst.
Temmelig almindelig paa visne Blade af forskjellige Carices : Carex nardina: Egedesminde (W. og H.), Upernivik (V.).
С. rupestris: Isortok (V.).
С. capillaris: Umanak (V.).
C. misandra: Isortok (V.).
C. pedata: Baals Revier (V.).
С. hyperborea: @. бг.: Ingerkajarfik (E.).
254. Septoria Arundinis (Mont.) басс.
In culmis Glyceriae vilfoideae: Kangek (Ryd. Exp.).
Passer noje til Saccardos Beskrivelse af denne paa Phragmites i Syd- Frankrig fundne Art.
255. Septoria graminum Desm.
Trisetum subspicatum: Jakobshavn (Sylow).
256. Septoria nebulosa n. sp.
Perithecia minutissima, dense gregaria, maculas nebulosas longas efficientia. Stylosporae fusoideo-elongatae, arcuatae, continuae, guttulatae, 13—15 д 1, 2—3 д cr.
In culmis et foliis exsiccatis:
Calamagrostis phragmitoides: Kangerdluarsuk (W. og H.).
Calam. stricta: Sarfanguak (У. og H.).
Trisetum subspicatum: Fiskefjord ($. H.).
Poa glauca: Maneetsok (W. og H.).
257. Leptothyrium alneum (Lev.) Sacc.
In fol. viv. Alni ovatae: Kingua i Evighedsfjord (Jensen).
258. Melasmia Dryadis п. sp.
Perithecia epiphylla, atra, confluentia, maculas pustulosas efficientia. Stylosporae botuliformes, continuae, hyalinae, cir- eiter 15-2103 goer:
In foliis Dryadis integrifoliae: Kangerdluarsuk 74° 18° (Ryd. Exp.).
259. Leptostroma herbarum (Fr.) Link.
Cornus suecica: Sukkertoppen (W. og H.), Tarajornitsok ($. H.). —- 0. Gr.: Kanajorkat (E.).
Armeria sibirica: ©. бг.: Tunua (E.).
260. Leptostroma Potentillae (Fr.) Karst. Potentilla emarginata: Kingigtortagdlit 73° 2° (Ryd. Exp.).
Stylosp. eylindraceae, utrinque obtusae, 11—14 » 1, 3—4 м er. Kun kjendt fra Sibirien. 38
576
261. Leptostroma punetiforme Wallr.
Paa Oversiden af Bladene af Vaccinium Vitis idaea: Christians- haab (W. og H.). Paa visne Blade af Salix glauca: Egedesminde (W. og H.).
Om begge disse Former høre sammen er dog tvivlsomt; hos den første vare Stylosp. 12—16 м 1. og 3 wt, hos den sidste 6—10 y |. og 1 at.
262. Leptostroma caricinum Fr.
Carex canescens: S. Kangerdluarsuk (W. og H.). Carex rariflora: Preven (Th. H.). Carex rigida: Godthaab (Th. H.).
En overordentlig Mengde meget smaa Stylosporer, 4 yw |., 0,5 at. 263. Leptostroma marginatum Schw.
Glyceria arctica: Asivigsuak у. $. Stromfjord (Jensen). Stylosporerne ovale, 5 y 1., 2 x t. — Kun kjendt fra Nordamerika. 264. Microsticta vagans Desm.
Ad fol. viv. Tofjeldiae borealis: Fiskefjord (S. H.). Stylosporae elongatae, 12—14 yp 1., 2,5—3,5 м cr.
Gymnomuycetes.
265. Marsonia Chamaenerii n. sp.
Macula magna irregular., ochracea, late violaceo cincta. Acervuli biogeni, epiphylli, discoidei, pallide fusci. Conidia obovato-ovoidea, hyalina, inaequaliter I-septata, long. 28—54 y, crass. 8—9 м.
| Mængde paa levende Blade af Chamaenerium angustif.: Præste- fjeld v. Holstensborg (К. R.), Chamaen. latif.: Holstensborg (W. og H.).
Det øvre, to til tre Gange større Rum har ofte en Vorte i Spidsen eller en Skillevæg henimod den øvre Ende. Paa Chamaen. latif. optraadte den sammen med Asterella.
266. Coryneum paraphysatum n. sp.
Acervuli gregarii, depressi, fusco-atri, minuti. Conidia fusiformi-cylindracea, fusca, subsessiles, 7—10-septata, loculis extimis hyalinis; paraphyses fuscae, filiformes, conidiis longiores intermixtae.
In ramis Juniperi alpini: Tasermiut (E.).
577
Hyphomycetes.
267. Oospora grandiusenla басс. et March. Paa Hønsemøg: Nanortalik (E.).
Conidia 10—20 д 1., 8—12 y er.
268. Oospora roseola Sacc.
Paa Kalvemog: Nanortalik (E.).
Conidia catenulata, violaceo-rosea, 9—10 д 1., 6—7 y er.
269. Aspergillus candidus Link.
Paa tørret Kjod: Nanortalik (E.).
270. Ramularia Chamaenerii Rostr. (Bot. Tidsskr. XIV, 229).
Paa levende Blade af Chamaen. latifolium: Præstefjeldet ved Hol- stensborg (W. og H.), Kangerdluarsuk (Th. H.).
Varierer med I-rummede og 2-rummede Conidier. Kun kjendt fra Island. 271. Ramularia Bistortae Fuck.
Paa Blade af Polygonum viviparum: Sukkertoppen (Th. H.).
272. Torula abbreviata Corda.
Visne Stængler af Erigeron uniflorus: Godhavn (Th. H.).
273. Antennatula arctica n. sp.
Mycelium pannosum, expansum, atrum; hyphae monili- formes, ramosae; articuli ultimi majores.
In ramulis vivis Vaccinii uliginosi: Bjernesen ($. H.), Phyllodoce coerulea: Kakatsiak ($. H.).
Sandsynligvis en steril Form, der hører til Capnodium. — En makro- skopisk ganske lignende Form, men hvis Hyfer tildels endte i en kelleformig, af mange Rum sammensat Conidie, som hos en Macrosporium, fandtes paa levende Grene af Alnus ovata ved Isortok Kingua (S. H.) og Salix glauca ved Sarfanguak (W. og H.).
274. Camptoum curvatum (Kze. et Schm.) Link.
Carex glareosa: Ø. Gr.: Ingiteit-Fjord (E.).
275. Scolecotrichum graminis Fuck. Phleum alpinum: Isortok (К. R.).
578
276. Cladosporium herbarum (P.) Link.
Ranunculus acer: Holstensborg (W. og H.).
Saxifraga tricuspidata: $. Kangerdluarsuk (W. og Н),
minde (W. og H.). Rhadiola rosea: Kobbefjord (W. og H.). Melandrium involucratum: Kerortusok (W. og H.). Melandr. triflorum: Kangerdluarsuk (Ryd. Exp.). Archangelica offic.: Sermilingiak (W. og H.). Draba hirta: Prøven (Th. H.). Pyrola grandiflora: Prøven (K.R.).
277. Cladosporium graminum Corda. Glyceria vaginata: Egedesminde (W. og H.). Elymus arenarius: Niakornak (Rink). Trisetum subspicatum: Fiskefjord (S. H.). Festuca ovina: Sukkertoppen (W. og H.). Carex rupestris: Sarfanguak (W. og H.). Carex rariflora: Шупек (W. og H.).
Carex scirpoidea: Sisorartut ($. H.).
278. Cladosporium Caricicola Corda.
Carex glareosa: Upernivik (K. R.).
279. Helminthosporium nanum Nees.
Egedes-
Torre Stængler af Pedicularis euphrasioides: \tivnek (W. og H.},
Viscaria alpina: Arveprinsens Ejland (Sylow). 280. Heterosporium variabile Cooke. Blade af Pyrola grandiflora: Proven (K. R.). 281. Stilbum villosum (Bull.).
Paa Gedemog: Nanortalik (E.). Conidia 14—15 м 1., 7—9 м cr.
282. Stilbum areticum Berk. (Nares arct. exp. Ц, 322).
Paa Stokken af Omphalea sphaerospora: Upernivik (Hart).
283. Coremium fimetarium Schw.
Paa Kalvemog: Nanortalik (E.).
Conidia 5 y 1., 3 g er. Kun kjendt fra Nordamerika. 284. Hymenula macrospora Sacc. et Roum. Draba Wahlenbergi: ®.Gr.: Akulinguak (E.).
|
579
Zygomycetes.
285. Thamnidium elegans Link.
I Mengde paa Fugleknogler: Nanortalik (E.).
Chythridiaceae.
286. Cladochytrium Menyanthis de Bary. Levende Blade af Menyanth. trif.: Kornok (5. Н.).
Appendix.
a. Mycelia sterilia. 287. Selerotium rufum. Halvt ellipsoide, i fugtig Tilstand baade ud- og indvendig teglstenrode, i tor Tilstand blegrode, 2—3 mm. lange Sklerotier. Paa torre Stængler af Archangelica offie.: Sukkertoppen, Kobbe-
fjord (W. og H.).
288. Selerotium Oxyriae.
Forst gule, tilsidst sortebrune, fladtrykt skiveformede eller uregelmæssige Sklerotier, som indvendig ere hvide. Barklaget meget ejendommelig og sirlig figureret med mæandriske Linier.
Paa visne Stængler af Oxyria digyna: Kobbefjord (W. og H.).
b. Myxomycetes.
289. Lycogala Epidendron (Buxb.) Fr. Paa et Drivhus ved Godthaab (K.R.).
290. Lamproderma columbinum (P.). Paa visne Blade af Alchemilla vulgaris: Kobbefjord (W. og H.).
580
De paa forskjellige levende eller dede Plantedele voxende
Grønlandske Svampe
ordnede efter Værtplanterne.
Dryas integrifolia. | Sibbaldia procumbens. Laestadia rhytismoides (Berk.). Sphaerella innumerella Karst.
Sphaerella ootheca Sacc. Didymosphaeria Dryadis (Fuckel). Massarina Dryadis n. sp. Sphaerella melanoplaca (Desm.).
Alchemilla alpina.
Melasmia Dryadis n. sp. Alchemilla vulgaris
Potentilla pulchella. Trachyspora Alchemillae (P.). Pleospora herbarum (P.). | Coleroa Alchemillae (Gr.). Phoma herbarum West. Lamproderma columbinum (P.).
Potentilla anserina.
Trochila Potentillae n. sp.
С Sorbus americana. Potentilla maculata Е Be я | Gymnosporangium Juniperinum (L.). Physalospora Potentillae n. sp. | Pleospora herbarum (P.). Pleospora vulgaris Niessl. |
р ER : | Puccinia pulverulenta Grev Septoria Potentillica Thum.
Epilobium alpinum.
| Chamaenerium angustifolium. | Laestadia Epilobii (Wallr.).
| Sphaerella microspila (B. et Br.). | Marsonia Chamaenerii п. Sp.
Potentilla emarginata Trochila Potentillae n. sp. Pleospora vulgaris Niessl. Leptostroma Potentillae (Fr.).
Potentilla nivea. | Chamaenerium latifolium. Trochila Potentillae n. sp. | Asterella Chamaenerii n. sp. Septoria semilunaris Joh. | Sphaerella pachyasca n. sp. Gnomonia fenestrans (Duby). Potentilla tridentata. Pleospora herbarum (P.). Trochila Potentillae n. sp. | Marsonia Chamaenerii n. sp.
Phyllosticta Potentillica Thüm. Ramularia Chamaenerii Rostr.
Empetrum nigrum. Chrysomyxa Empetri (P.). Sphaerella sp. incert. Sporomega Empetri n. sp. Septoria Empetri n. sp.
Silene acaulis.
Sphaerella sibirica Thüm. Leptosphaeria Silenes (de Not.). Pleospora herbarum (Р).
Viscaria alpina. Sphaerella sibirica Thüm. Pleospora herbarum (P.). Pyrenophora comata (Niessl.) Phoma punctiformis Desm. Septoria cercosperma Rostr. Septoria Viscariae n. sp. Helminthosporium nanum Nees. ,
Melandrium apetalum.
Sphaerella sibirica Thüm.
Melandrium involucratum.
Sphaerella sibirica Thüm. Pleospora herbarum (P.). Pyrenophora comata (Niessl.). Cladosporium herbarum Lk.
Melandrium triflorum.
Sphaerella sibirica Thüm. Pleospora herbarum (P.). Pyrenophora comata (Niessl.). Leptosphaeria Vahlii n. sp. Cladosporium herbarum Lk.
Sagina nivalis. Septoria nivalis n. sp.
Alsine biflora. Leptopeziza groenlandica n. sp. Pyrenophora comata (Niessl.). Sphaerella Stellarianearum (Rbh.).
Alsine verna. Sphaerella Stellarianearum (Rbh.). Pleospora herbarum (P..)
Alsine stricta.
Pleospora herbarum (P.).
Alsine groenlandica.
| Sphaerella Stellarianearum (Rbh.).
Halianthus peploides.
Laestadia arctica п. sp.
| Pleospora herbarum (P.). Pyrenophora comata (Niessl.). | Phoma herbarum (P.)
Stellaria humifusa. Sphaerella Stellarianearum (Rbh.). | Leptosphaeria Stellariae n. sp. | Septoria Stellariae Rob.
Stellaria longipes.
Puccinia Arenariae (Schum.). Trochila Stellariae n. sp.
| Sphaerella Stellarianearum (Rbh.). | Leptosphaeria Stellariae n. sp. Phoma herbarum Lk.
Stellaria glauca.
Puceinia Arenariae (Schum.).
Cerastium trigynum.
Sphaerella Stellarianearum (Rbh.).
Cerastium alpinum.
Puccinia Arenariae (Schum.). Pyrenophora comata (Niessl.). Phoma herbarum West.
Cerastium arcticum.
Pleospora herbarum (P.).
Cerastium arvense.
Sphaerella Stellarianearum (Rbh.). Phoma herbarum West.
Viola palustris.
| Trochila sp. incert.
Vesicaria arctica.
Sphaerella Cruciferarum (Fr.). Pleospora platyspora Sace. Septoria cercosperma Rostr.
Draba crassifolia.
Sphaerella Cruciferarum (Fr.).
Draba aurea.
Pleospora platyspora Sacc. Septoria cercosperma Rostr.
Draba nivalis.
Pyrenophora chrysosperma (Niessl.).
Draba Wahlenbergi. Pleospora herbarum (P.). Pleospora Drabae Schroet. Phoma nebulosa (P.). Septoria cercosperma Rostr. Septoria pleosporoides Sace. Hymenula macrospora Sacc.
Draba corymbosa.
Sphaerella pachyasca n. sp. Septoria cercosperma Rostr.
Draba hirta.
Puccinia Drabae Rud. Erysiphe communis DC. Laestadia circumtegens п. sp. Sphaerella pachyasca n. sp. Pleospora Drabae Schroet.
Pyrenophora chrysospora (Niessl.).
Cladosporium herbarum Lk.
Draba arctica.
Puceinia Drabae Rud.
Pyrenophora chrysospora (Niessl.).
Draba incana.
Puceinia Drabae Rud.
Eutrema Edwardsii
Sphaerella Cruciferarum (Fr.)
Cardamine bellidifolia. Sphaerella Cruciferarum (Fr.).
Septoria cercosperma Rostr.
Cardamine pratensis.
Sphaerella Cruciferarum (Fr).
Phoma nebulosa (P.).
Arabis alpina.
Sphaerella pachyasea n sp. Metasphaeria Arabidis Joh.
582
Septoria Arabidicola n. sp. Sirococeus cylindroides Sacc.
Arabis Holboellü. | Puceinia Holboellii (Horn.). | Sphaerella pachyasca n. sp. Pleospora platyspora Sace. Hendersonia Arabidis n. sp.
| Arabis Hookeri. | Septoria Arabidis Sacc.
Sisymbrium humifusum.
Sphaerella Cruciferarum (Fr.).
Papaver nudicaule.
Physalospora polaris n. Sp. Sphaerella arthopyrenoides Awd. | Pleospora herbarum (P.). Pleospora papaveracea (de Not.).
| Thalictrum alpinum.
Aecidium Sommerfeltii Joh.
| Trochila sp. incert. Sphaerella pachyasca n. sp.
| Lizonia Thalictri n. sp. Leptosphaeria Thalictri Wint.
Ranunculus pygmaeus.
| Stigmatea Ranunculi Fr.
Ranunculus nivalis.
Stigmatea Ranuneuli Fr. Septoria cercosperma Kostr.
Ranunculus altaicus
| Sphaerella pachyasca n. sp.
Ranunculus affinis.
| Leptosphaeria Ranunculi п. sp.
Ranunculus acer.
Cladosporium herbarum Lk Coptis trifolia.
Septoria cercosperma Rostr.
Saxifraga nivalis
Pyrenophora chrysospora (Niessl.). Phoma Saxifragarum West.
Saxifraga cernua.
Puccinia Saxifragae Schlect. Sphaerella pachyasca n. sp.
Saxifraga caespitosa
Pyrenophora chrysospora (Niessl.).
Saxifraga tricuspidata.
Puccinia Saxifragae Schlect. Cladosporium herbarum Lk.
Saxifraga Aizoon. Exobasidium Warmingii n. sp. Sphaerella minor Karst.
Saxifraga oppositifolia. Sphaerella minor Karst.
Sedum Rhodiola.
Cladosporium herbarum Lk.
Cornus suecica.
Hypoderma commune (Fr.). Leptostroma herbarum (Fr).
Archangelica officinalis. Jalloria minutissima п. sp. Helotium cyathoideum (Bull.). Heterosphaeria patella (Tode). Laestadia Archangelicae n. sp.
Pyrenophora phaeocomoides Sacc.
Asteroma Robergii Desm. Phoma complanata (Tode). Septoria cercosperma Rostr. Sclerotium rufum.
Plantago borealis.
Sphaerella pachyasca n. sp. Septoria semilunaris Joh.
Armeria sibirica Pleospora platyspora Sacc. Leptostroma herbarum (Fr.).
Veronica alpina.
Puceinia Veronicarum DC. Leptosphaeria striata Wint. Phoma Veronicae Roum. Septoria Veronicae Desm
583
Veronica sazxatilis.
Septoria semilunaris Joh.
| Septoria Veronicae Desm.
Pedicularis lapponica. Pyrenophora comata (Nissl.). Phoma herbarum West. Phoma Sceptri Karst.
Pedicularis euphrasioides.
Sphaerella trichophila Karst. Phoma Sceptri Karst. Helminthosporium nanum Nees.
Pedicularis flammea.
Sphaerella trichophila Karst.
| Pleospora vulgaris Niessl. | Phoma Sceptri Karst.
Pedicularis hirsuta.
Sphaerella Pedicularis Karst.
Sphaerella trichophila Karst. Pleospora herbarum (P.). Pleospora vulgaris Niessl. Pyrenophora chrysospora (Niessl.). Phoma herbarum West.
| Phoma Sceptri Karst.
Phoma irregularis n. sp.
Pedicularis lanata.
Sphaerella Pedicularis Karst.
Bartsia alpina. Mollisia atrata (P.). Asteroma Bartsiae n. sp. Phoma Bartsiae n. sp. Septoria cercosperma Rostr.
Polemonium humile.
Pleospora herbarum (P.).
Stenhammaria maritima.
| Sphaerella pachyasca n. sp.
Septoria Stenhammariae n. sp.
Thymus Serpyllum.
Sphaerella pachyasca n. sp.
Pleurogyne rotata.
Sphaerella pachyasca n. sp.
Menyanthes trifoliata.
Cladochytrium Menyanthis de Bary.
Diapensia lapponica. Trochila phacidioides Schroet. Sphaerella pachyasca n. sp.
Pyrola grandifiora.
Chrysomyxa Pyrolae (DC.). Melampsora Pyrolae (Mart.). Sphaerella Pyrolae n. sp. Pyrenophora comata (Niessl.). Phoma Pyrolae (Ehrenb.). Heterosporium variabile Cooke. Cladosporium herbarum Lk.
Pyrola minor.
Chrysomyxa Pyrolae (DC.).
Arctostaphylos alpina.
Asteroma alpinum Sacc.
Phyllodoce coerulea.
Antennatula arctica n. sp.
Cassiope tetragona.
Exobasidium Vaceinii Wor. Sphaerella inconspieua Schroet. Didymella hyperborea (Karst.). Leptosphaeria Andromedae Sacc. Metasphaeria Cassiopes n. sp.
Loiseleuria procumbens.
Sphaerella inconspicua Schroet. Phoma herbarum West.
Rhododendron lapponicum.
Dimerosporium oreophilum Speg.
Ledum palustre Chrysomyxa Ledi (A. & S.).
Ledum groenlandicum.
Chrysomyxa Ledi (A. & S.). Hypoderma commune (Fr.).
Lophodermium sphaeroides (A. & S.).
Ascochyta Ledi n. sp. Vaccinium Vitis idaea.
Exobasidium Vaccinii Wor.
584
Lophodermium melaleucum (Fr.). Phyllachora latitans (Fr.) Leptostroma punctiforme Wally.
Vaccinium uliginosum.
Exobasidium Vaccinii Wor. Lophodermium maculare (Fr.). Podosphaera myrtillina Kze. Sphaerella myrtillina Pass. Venturia Myrtilli Cooke. Dothidella Vaceinii n. sp. Phoma cymbispora (В. & С.). Phoma leptidea (Fr.). Antennatula aretica п. sp.
Oxycoccos palustris.
Venturia eireinnata Fr.
Linnaea borealis.
Sphaerella minor Karst.
Campanula uniflora.
Puceinia Campanulae Carm. Sphaerella pachyasca n. sp. Pleospora herbarum (P.).
Septoria cercosperma Rostr.
Campanula rotundifolia.
Sphaerella pachyasca n. sp. Pleospora herbarum (P.).
Taraxacum officinale.
Puccinia variabilis Grev. Sphaerella Compositarum Awd.
Hieracium alpinum.
Septoria cercosperma Rostr.
Hieracium vulgatum. Puceinia Hieracii (Schum.). Leptosphaeria agnita (Desm.).
Hieracium dovrense.
Leptosphaeria agnita (Desm.).
Artemisia borealis.’ Pleospora herbarum (P.). Pleospora vulgaris Niessl. Septoria cercosperma Rostr.
Antennaria alpina. Sphaerella confinis Karst. Septoria cercosperma Rostr.
Erigeron compositus. Sphaerella eriophila Niessl. Pleospora herbarum (P.). Pleospora platyspora Sacc.
Erigeron uniflorus. Laestadia circumtegens п. sp. Torula abbreviata Corda.
Erigeron eriocephalus. Pleospora herbarum (P.). Arnica alpina. Pleospora herbarum (P.).
Koenigia islandica Urtilago Koenigiae n. sp. Sphaerella Polygonorum (Crié).
Polygonum viviparum.
Sphacelotheca Hydropiperis (Schum.).
Ustilago Bistortarum (DC.). Puccinia Bistortae DC. Rhytisma Bistortae (DC) Sphaerella Polygonorum (Crié). Pleospora platyspora Sacc. Septoria Polygonorum Desm. Ramularia Bistortae Fuck. Oxyria digyna. Urtilago vinosa (Berk.). Mollisia cinerea (Batsch). Sphaerella Polygonorum (Crié). Leptosphaeria Oxyriae n. sp. Pyrenophora comata (Niessl.). Septoria cercosperma Rostr. Sclerotium Oxyriae.
Salix herbacea. Melampsora arctica n. sp. Rhytisma salicinum (P.). Sphaerella Salicicola (Fr.). Venturia chlorospora (Fr.)
Salix Myrsinites.
Rhytisma salicinum (P.). Asteroma Salicis Rob. et Desm.
or
Salix groenlandica
Melampsora arctica n. sp Pseudopeziza versicolor (Wahl.) Patellaria bacilligera Karst. Rhytisma salicinum (P.). Xylographa arctica Fuckel. Ceratostoma Foliicola Fuckel. Hypoxylon arcticum (Fuckel). Melanomma cinereum (Karst.). Pyrenophora paucitricha (Fuckel). Phoma salicina West. Cytospora capitata Fuck. Asteroma Salicis Rob. & Desm.
Salix glauca. Melampsora arctica n. sp. Pseudopeziza versicolor (Wahl.). Rhytisma salicinum (P.). Lophodermium hysterioides (P.). Venturia chlorospora (Fr.). Hypospila groenlandica n. sp. Leptosphaeria Coniothyrium (Fuck.). Septoria salicina Peck. Leptostroma punctiforme Wallr. Antennatula sp.
Salix sp. Corticium evolvens Fr. Corticium salicinum Fr.
Alnus ovata. Polyporus contiguus (P.). Gnomoniella tubiformis (Tode). Leptothyrium alneum (Lev.). Antennulata sp. —
Betula nana.
Taphrina bacteriosperma Joh. Taphrina carnea Joh. Gnomonia campylostyla Awd. Didymosphaeria nana n. sp. Dothidella betulina (Fr.).
Betula glandulosa. Dothidella betulina (Fr.).
Betula odorata et intermedia.
Stereum hirsutum (Willd.). Mollisia fusea (P.).
Xylographa parallela Fr. Diatrype disciformis (Hoffm.). Cucurbitaria conglobata (Fr.). Dothidella betulina (Fr.).
Platanthera hyperborea.
Lachnum groenlandieum n. sp.
Gladosporium herbarum Lk.
Triglochin palustre
Asteroma Juncaginearum Rbh.
Tofjeldia borealis. Sphaerella Tassiana Not. Metasphaeria borealis n. sp. Pleospora herbarum Rbh. Phoma Tofjeldiae Rostr. Microsticta vagans Desm.
Juncus biglumis.
Leptosphaeria juncina (Awd.).
Juncus triglumis.
Trochila Juneicola Rostr.
Juncus castaneus.
Mollisia juneiseda Karst.
Juncus arcticus.
Mollisia junciseda Karst.
Juncus trifidus
Mollisia juneiseda Karst. Trochila Juneicola Rostr. Septoria Junci Desm.
Juncus filiformis
Phyllachora Junci (Fr.).
Luzula parviflora
Mollisia luzulina Karst.
Luzula multiflora
Trochila Juncicola Rostr. Sphaerella Tassiana Not. Leptosphaeria eulmorum Awd. Hendersonia Luzulae West.
Luzula arcuata.
Trochila Juncicola Rostr.
or
Leptosphaeria culmorum Awd. Hendersonia Luzulae West.
Luzula confusa.
| Trochila Juncicola Rostr.
Sphaerella Luzulae Cooke. Sphaerella Tassiana Not. Pleospora Elynae (Rbh.).
Luzula arctica.
Trochila Juneicola Rostr.
| Pleospora Elynae (Rbh.).
Juncus spicata. Trochila Juneicola Rostr. Sphaerella Tassiana Not. Leptosphaeria culmorum Awd.
| Pyrenophora comata (Niessl.).
Phoma Luzulae n. sp.
Scirpus caespitosus. Ustilago Caricis (P.). Sphaerella Scirpi /Awd.),
Eriophorum Scheuchzeri.
| Mollisia cymbispora п. sp.
Eriophorum angustifolium.
Mollisia cymbispora n. sp. Mollisia junciseda Karst.
| Trochila ignobilis Karst.
| Sphaerella perexigua Karst. | Sphaerella Wichuriana Schroet.
Elyna Bellardi.
| Ustilago Caricis (P.). | Trochila ignobilis Karst,
Kobresia caricina.
Sphaerella pusilla Awd.
Carex capitata.
| Trochila diminuens Karst.
Carex nardina.
| Ustilago Caricis (P.).
Sphaerella Wichuriana Schroet. Pleospora Elynae (Rbh ). Septoria punctoidea Karst.
Carex ursina. Sphaerella pusilla Awd. Carex scirpoidea. Ustilago Caricis (P.). Trochila fuscella Karst. Sphaerella pusilla Awd.
Pleospora Elynae (Rbh.). Cladosporium graminum Cda.
Carex microglochin.
Trochila ignobilis Karst.
Leptosphaeria gigaspora Niessl.
Carex rupestris.
Ustilago Caricis (P.).
Sphaerella Wichuriana Schroet.
Sphaerella Tassiana Not. Pleospora pentamera Karst. Septoria punctoidea Karst. Cladosporium graminum Cda.
Carex festiva.
Trochila diminuens Karst.
Carex pratensis.
Sphaerella Wichuriana Schroet.
Carex lagopina.
Trochila diminuens Karst. Sphaerella Tassiana Not.
Carex canescens.
Trochila diminuens Karst. Leptostroma caricinum Fr.
Carex vitilis.
Trochila diminuens Karst.
Carex glareosa. Ustilago Caricis (P.). Pleospora pentamera Karst. Arthrinium curvatum Kze. Cladosporium Caricicola Cda.
Carex rufina.
Trochila ignobilis Karst.
Carex bicolor. Sphaerella Tassiana Not.
587
Carex alpina
| Trochila diminuens Karst. | Sphaerella pusilla Awd.
Carex holostoma.
| Sphaerella Tassiana Not.
Carex atrata.
Trochila diminuens Karst.
Carex misandra.
Lophodermium caricinum (Desm.). Sphaerella Wichuriana Schroet. Sphaerella Tassiana Not.
Septoria punctoidea Karst.
Carex haematolepis.
| Trochila ignobilis Karst.
Lophodermium caricinum (Desm.).
Carex vulgaris.
| Trochila fuscella Karst.
Carex turfosa.
| Ustilago Caricis (P.).
Trochila ignobilis Karst.
Carex hyperborea. Ustilago Caricis (P.) Mollisia cinerea (Batsch). Trochila fuscella Karst. Trochila ignobilis Karst. Lophodermium carieinum (Desm.). Sphaereila Wichuriana Schroet. Sphaerella Tassiana Not. Metasphaeria macrotheca n. sp. Phoma Caricis (Fr.) Septoria punctoidea Karst.
Carex rigida. Ustilago Carieis (P.). Entyloma carieinum n. sp. Trochila ignobilis Karst. Sphaerella pusilla Awd. Sphaerella Wichuriana Schroet. Metasphaeria macrotheca n. sp. Leptostroma caricinum Fr.
Carex stans.
Trochila fuscella Karst.
Sphaerella Wichuriana Schroet.
Sphaerella Tassiana Not.
Pleospora pentamera Karst. Carex capillaris.
Septoria punctoidea Karst. Carex nigritella. Lophodermium caricinum (Desm.). Carex rariflora.
Sphaerella Wichuriana Schroet. Leptostroma caricinum Fr. Cladosporium graminum Cda.
Carex pedata.
Septoria punctoidea Karst.
Carex pilulifera. Trochila ignobilis Karst. Carex supina.
Sphaerella pusilla Awd. Pleospora heterospora Not. Pleospora Elynae (Rbh ). Рвота Caricis (Ег,).
Carex ampullacea.
Trochila ignobilis Karst.
Carex rotundata. Trochila diminuens Karst. Carex pulla. Mollisia eymbispora n. sp. Lophodermium caricinum {Desm.) Leptosphaeria epicarecta (Gooke). Carex Warmingü.
Trochila ignobilis Karst. Carex Fyllae.
Trochila ignobilis Karst. Nardus stricta.
Trochila exigua n. sp. Lophoderm. arundinaceum (Schrad.). Sphaerella pusilla Awd. Leptosphaeria Nardi (Fr.).
Elymus arenarius
Mollisia graminis (Desm.)
88
Lophodermium arund. (Schrad.) Pleospora vagans Niessl. Cladosporium graminum Cda.
Agropyrum violaceum.
Sphaerella Tassiana Not. Pleospora pentamera Karst. Pleospora herbarum (P.). Phoma graminis West. Hendersonia Agropyri n. sp. Hendersonia crastophila Schrad.
Phleum alpinum.
Sphaerella pusilla Awd. Scolecotrichum graminis Fuck.
Alopecurus alpinus.
Sphaerella lineolata (Desm.). Sphaerella Wichuriana Schroet. | Sphaerella pusilla Awd. Leptosphaeria culmorum Awd. Homostegia gangraena (Fr.).
Hierochloa alpina. Lophodermium arundin. (Schrad.). Sphaerella Tassiana Not. Pleospora macrospora Schroet.
Agrostis rubra. Lophodermium arundin. (Schrad.). Laestadia Graminicola n. sp. Sphaerella Tassiana Not.
Calamagrostis phragmitoides.
| Lophodermium arundin. (Schrad.). Sphaerella Tassiana Not.
Septoria nebulosa n. sp. Hendersonia crastophila Sacc.
Calamagrostis purpurascens.
| Lophodermium arundin. (Schrad.). Physalospora leptosperma n. sp.
Calamagrostis hyperborea.
Lophodermium arundin. (Schrad.).
Calamagrostis stricta.
Lophodermium arundin. (Schrad.). Septoria nebulosa n. sp.
Vahlodea atropurpurea. Mollisia graminis (Desm.). Lophodermium arundin. (Schrad.).
Aira alpina. Mollisia cinerea (Batsch). Mollisia graminis (Desm.). Leptopeziza groenlandica n. sp. Sphaerella ignobilis Awd. Sphaerella Tassiana Not. Pleospora herbarum (P.). Pleospora Elynae (Rbh.). Phoma graminis West.
Aira flexuosa.
Lophodermium arundin. (Schrad.). Sphaerella Tassiana Not.
Trisetum subspicatum. Lophodermium arundin. (Schrad ). Sphaerella Tassiana Not. Pleospora herbarum (P.).
Septoria nebulosa n. sp. Septoria graminum (Desm.). Cladosporium graminum Cda.
Dupontia psilosantha.
Sphaerella Tassiana Not.
Catabrosa algida. Mollisia graminis (Desm.). Sphaerella Tassiana Not. Leptosphaeria algida n. sp. Pleospora herbarum (P.).
Colpodium latifolium. Mollisia graminis (Desm.). Laestadia Graminicola n. sp. Sphaerella Tassiana Not.
Leptosphaeria Rousseliana (Desm.).
Glyceria vaginata.
Cladosporium graminum Cda.
Glyceria maritima.
Lophodermium arundin. (Schrad.).
Glyceria arctica.
Leptostroma marginatum Schw.
589
Glyceria vilfoidea. Lophodermium arundin. (Schrad.). Sphaerella Tassiana Not.
| Septoria Arundinis (Mont.).
Glyceria Vahliana.
| Lophodermium arundin. (Schrad.).
Sphaerella Tassiana Not.
Poa abbreviata..
Pleospora pentamera Karst.
Poa filipes. Sphaerella lineolata (Desm.).
Poa glauca.
| Mollisia graminis (Desm.)
Lophodermium arundin. (Schrad.).
| Sphaerella Tassiana Not.
Leptosphaeria culmorum Awd. Pleospora pentamera Karst. Septoria nebulosa n. sp.
Poa alpina. Uromyces Dactylidis Otth. Mollisia graminis (Desm.). Lophodermium arundin. (Schrad.). Sphaerella Tassiana Not.
Poa pratensis.
Mollisia graminis (Desm.).
| Lophodermium arundin. (Schrad.).
| Sphaerella Tassiana Not.
Poa flexuosa. Mollisia graminis (Desm ). Lophodermium arundin. (Schrad.). Sphaerella Tassiana Not. Leptosphaeria culmorum Awd.
Festuca rubra.
| Lophodermium arundin. (Schrad.).
Sphaerella pusilla Awd.
Festuca ovina.
Uromyces Dactylidis Otth.
| Lophodermium arundin. (Schrad.).
Sphaerella Tassiana Not.
Pleospora pentamera Karst. Cladosporium graminum Cda.
Juniperus alpina.
Henriquesia cinerascens (Duby).
Lophodermium Juniperinum (Fr.).
Coryneum paraphysatum n. sp.
590
Lycopodium amnotinum. | Leptosphaeria Crepini (West.i. | Lycopodium alpinum. | Leptosphaeria Crepini (West.).
Equisetum sp
| Helotium eyathoideum (Bull.)
Г.
Meddelelser om Grønland.
udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland,
Te Hefte.
Fortsættelse III.
Kjøbenhavn.
I Commission hos C. A. Reitzel.
У 4 Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (Е. Dreyer).
Gronlands Alger.
Tredie Hefte (Conspeetus florae groenlandicae) vil bl sluttet med Dr. Kolderup-Rosenvinges Bearbejdelse
Tillæg til
Grønlands Svampe (1888)”,
Af E. Rostrup.
1891.
LIBRARY NEW YORK BOTANICAL
GARDEN,
II, à
iPUT
(9 ee oes |
LIBRARY NEW YORK BOTANICAL
GARDEN
Efterat den i 1888 givne Oversigt over Gronlands Svampe var trykt, er paa flere Rejser foretaget saa betydelige Indsamlinger i Grønland, at et Tillæg er bleven nødvendigt for at faa en samlet Oversigt over hvad der hidtil er kjendt med Hensyn til Svampenes Forekomst i Grønland. At de nævnte Rejser i saa hej Grad har kunnet berige den grønlandske Svampeliste ligger vesentlig deri, at Indsamlingerne mere end paa nogen tidligere Rejse ere foretagne med Svampefloraen for Øje, og at der særlig er søgt efter Svampe paa saadanne Steder og under saa- danne Forhold, hvor man ikke tidligere havde Øje for at søge dem. Saaledes har især de talrige hjembragte tørre Grene af Pil, Birk, El og Røn givet en rig Høst af Svampe, og der er af Gødningssvampe funden 9 Arter, især paa Rype- og Hare- Exkrementer. Berigelserne skyldes aldeles overvejende Dr. Kol- derup Rosenvinge, som i 1888 besøgte Strækningen mellem Godthaab og Julianehaab, særlig Egnen omkring Tunugdliarfik Fjord, og stud. mag. N. Hartz, som i 1889 besøgte Holstens- borg og berejste Strækningen mellem Godthaab og Tasermiut- Fjord og i 1890 Strækningen mellem Holstensborg og Vajgattet. Disse Indsamlinger og nogle enkelte andre tilfældige Bidrag have forøget den grønlandske Svampeflora med 242 Arter, saa at der nu kjendes ialt 532 Svampearter i Grønland. 1 nær- 39"
594
værende Tillæg findes 33 hidtil ubeskrevne Arter, henhørende til Hymenomycetes, Gymnomycetes, Chytridiaceae (1 af hver), Hyphomycetes (3), Sphaeropsideae (6), Pyrenomycetes (8), Disco- mycetes (11) samt 2 midlertidig som Arter opstillede Sklerotier. Af Værtplanter for Svampe er tilfojet 50, saa at der nu er funden Svampe paa 260 grønlandske Planter, hvoraf 13 Kryp- togamer. De Værtplanter, som huse de fleste Arter af Svampe, ere Pil med 62 (hvoraf Salix glauca alene med mindst 45), Birk med 60, Alnus ovata med 19, Archangelica med 20, Sor- bus americana med 15, Juniperus med 12 Arter. Phycomycetes viser sig endnu sparsomt repræsenteret, nemlig ialt med kun 7 Arter, hvoraf 5 i Tillægget, hvoriblandt 1 af Peronosporaceernes Familie, der tidligere var ukjendt i Grønland. Af Tremellaceae, hvoraf der ingen fandtes i Listen fra 1888, er nu kjendt 5 Arter. De bekjendte, af Svampe fremkaldte Knolddannelser paa Rødderne af El og Ærteblomstrede ere nu ogsaa paaviste som forekommende i Grønland.
De for Tiden kjendte grønlandske Svampe henhøre til føl- gende Grupper:
Hymenomycetes . . . . . .. 89 Arter | Gymnomycetes . . . . . .. 14 Arter Gasteromycetes . . . . . .. T — Hyphomycetes << PRES 35 — Tremellacese Wire. eet 5 — Mucoraceaer.. 121: „sage 2 = Ustilaginaceaern 7.0.0 10 — Entomophthoraceae .... 1 — Urédinaceae er een 22 — Saprolegniaceae....... 1 — Taphrinaceae = о u 3 — Peronosporaceae . . . . .. | Bali Discomycelesar an ner 86 — Chytridiaceae*:. „=. De 2 — Byrenomycetes; ее: 160 — MNXOMYCELES EP EEE 5 — Sphaeropsideae . . . . . .. 82 — MYCel ASS END и. ева t= Ialt 532 Arter. De paa gronlandske Lichenes snyltende Svampe — uden
Hensyn til de Svampe, der i Forbindelse med Alger konstituere Laverne — ere hidtil saa godt som ikke blevne undersøgte, hvor- for der heller ikke i denne Fortegnelse er medtaget de af
595
Th. Fries i Linn. Soc. Journ. Vol. XVII, p. 368 anførte para- sitiske Svampe, saa meget mindre som man ikke kan se, hvilke af disse der ere tagne paa Grinnell Land og hvilke der hidrøre fra den lige overfor samme beliggende grønlandske Vestkyst.
Jeg skal endelig tilføje, at en stor Del af de i Spiritus hjembragte Agaricaceer ere bestemte af Lærer Severin Pe- tersen, som har gjort denne Gruppe af Svampe til sit Spe- cialstudium, samt at Myxomyceterne ere gjennemsete af Cand. mag. C. Raunkiær.
De i Listen anvendte Forkortninger af Findernes Navne ere:
K. R. = Dr. Kolderup Rosenvinge. OH Stud. mag. N. Hartz.
Hymenomycetes.
291. Amanita muscaria (L.).
Mellem Likener, Sinigtok v. Julianehaab (K. R.).
(1). Amanita vaginata (Bull.): Niakornok v. Ritenbenk, Mudder- bugten (N. H.), Narsak 60° 55‘ (К. R.).
(2). Amanita hyperborea (Karst.): Mudderbugten, Jakobshavn (У НЭ.
292. Tricholoma ionides (Bull.).
Unartok paa Disco, шей. fugt. Mos (М. Н.)..
293. Tricholoma carneolum Fr. Kutdlisat (N. H.).
294. Tricholoma boreale Fr.
Unartok paa Disco, шей. fugt. Mos (N. H.).
295. Tricholoma personatum Fr.
Kingigtok og Ujaragsugsuk ved Vaigattet (N. H.). 296. Tricholoma melaleucum (P.).
Kutdlisat (N. H.).
297. Tricholoma exeissum Fr.
” Orpigsuit, «Temmelig alm. i Lyngheden» (N. H.). 298. Tricholoma subpulverulentum (P.).
Unartok paa Disco, Lynghede (N. H.).
299. Clitocybe eyathiformis (Bull.). Atanikerdluk, Egedesminde (N. H.).
300. Clitocybe dealbata (Sacc.). Kuldlisat, Ujaragsugsuk (N. H.).
597
301. Clitoeybe laccata (Scop.).
Mudderbugten, mell. raadne Grene af Salix glauca (N. H.).
302. Collybia dryophila (Bull.). Kangarsuk ved Tindingen, i Pilekrat (K. R.).
303. Mycena debilis Fr. Ujaragsugsuk, mell. fugt. Mos (N. H.).
304. Omphalia onisca Fr. Narsak paa Disco (N. H.).
305. Pleurotus serotinus (Schrad.).
Paa Grene af Sorbus americana: Tasermiut (N. H.).
306. Pholiota marginata (Batsch). Ritenbenk, paa gamle Bjælker (N. H.).
307 Pholiota terrigena Fr. Kutdlisat (N. H.).
308. Inocybe maritima Fr. Rutdlisat, Sarkak ved Vaigat (N. H.).
309. Hebeloma crustuliniforme (Bull.). Patoot, paa Lynghede (N. H.).
310. Flammula picrea (Pers.).
Naujat ved Vaigat, paa døde. Grene af Salix glauca (N. H.}.
311. Naucoria semiorbicularis (Bull.). Kingigtok, 1600‘ о. Havel (N. H.).
312. Naucoria pediades Fr. Kutdlisat, Atanikerdluk, mellem fugt. Mos (N. H.).
313. Naucoria reducta Fr.
I fugligt Sand (N. Н.).
314. Galera mniophila (Lasch). Kutdlisat (N. H.).
(14). Galera hypnorum (Batsch). Synes at vere en af de hyppigste forekommende Agaricaceer i Gronland.
598
315. Tubaria muscorum (Hoffm.).
Julianehaab, i Kær (N. H.).
(15). Tubaria furfuracea (Регз.). Unartok paa Disco (N. H.). (16). Psalliota campestris (L.). © i Sydostbugten (N. H.).
316. Stropharia melanosperma (Bull.). Sarkak (N. H.).
317. Psathyra gyroflexa Fr. Narsak paa Disco (N. H.).
318. Psathyrella gracilis Fr. Ujaragsugsuak (N. H.).
319. Panaeolus papilionaceus (Bull.). Unartok paa Disco (N. H.).
320. Coprinus papillatus Fr. Kingua Orpigsuit (N. H.).
321. Hygrophorus ceraceus Fr. Kangarsuk, Kakarsuak у. Магзак 60° 55‘, 1400’ о. Havet (К. R.).
322. Hygrophorus coccineus Fr. Igaliko (K. R.).
323. Russula rubra (DC.).
Kagsimiut (К. В.). «Alm. i Lyngheder og lidt fugtige Lokaliteter». (N. H.).
(23). Cantharellus lobatus (Р.) Fr. Paa Нурпа i Sermilikfjord 61° 9° (К. В.). «Meget alm. i Syd-Gronland paa fuglige Mosser (sær- lig paa Hypnum uncinatum), i del Indre af Fjordene, sjældnere i Nord- Grønland. Ved Paloot ved Vaigaltet i en Højde af 2500‘ о. Havet» (М. H.).
324. Cantharellus muscigenus (Bull.). Mudderbugten, paa fugtig Tørvejord (N. H.).
325. Marasmius cauticinalis (With.). S. Stromfjord (J. A. D. Jensen).
326. Marasmius xerotoides v. Post. Unartok paa Disco (N. H.).
599
327. Marasmius epiphyllus Fr.
Ujaragsuit ved Vaigat, paa Blade af Salix glauca; Unartok paa Disco, paa Carex hyperborea (N. H.).
(24). Boletus scaber Fr. Unartok paa Disco, Orpigsuil, Kingua Tasiu- sak 61°45/(N.H.). Kakarsuak у. Narsak, Tunugdliarfik, Igaliko (К. R.).
(25). Polyporus contiguus (Р.). Paa Alnus ved Arsuk (К. R.), paa Betula odorata ved Tasermiut (N. H.).
328. Polyporus parvulus Klotsch.
Tasermiut, i Tuer af Polytrichum (N. H.).
Da den er lidet kjendt gives her en Beskrivelse: Stokken 2—2,5 Centim. høj, 2 mm. tyk, ved Grund og Spids udvidet, brunfiltet, Hatten 1,5 Centim. bred, tynd, læderagtig, med stor og dyb navleformig Fordybning, brunsort bæltet, Midten beklædt med fin hvid Filt, Randen glat; Porer store, rustrøde.
329. Polyporus elegaus (Bull.). Tunugdliarfik, paa en dod Birkestamme (К. R.).
Et Exemplar havde midtstillet, de andre excentrisk eller randstillet Stok; Hatten 2—4 Gentim. bred.
330. Polyporus nigricans Fr. Tunugdliarfik, paa en død Birkegren (K. R.).
331. Polyporus nidulans Fr.
Igaliko, paa dede Birkestammer (K. R.).
332. Polyporus vulpinus Fr. Tunugdliarfik, paa døde Birkestammer (К. R.).
Hatten tynd og flad, 2—3‘ bred, med 4—5 mm. lange, blegbrune Porer Oversiden smudsig teglstensred, med mørkere Bælter; Randen gul, svagt filtet; Kjødet brunt.
333. Polyporus radiatus (Sow.).
Paa Alnus ovata ved Ivigtut (N. H.).
334. Daedalea unicolor (Bull.).
Paa Betula odorata ved Tasermiul (N. H.). 335. Radulum tomentosum Fr. Paa Bark af Sorbus americana ved Tunugdliarfik (К. R.).
336. Grandinia granulosa (Pers.).
Birkestammer i Tasermiut (N. H.).
600
337. Thelephora caryophyllea (Schaeff.). Kutdlisat, paa fugtig Jord (N. H.). En lille, sirlig Form; Hatten 1/›—1 Centim., Stokken 3—5 mm høj.
338. Coniophora cerebella (P.) = С. puteana (Schum.) Fr.
Christianshaab, paa Brædder i det gamle Kapel (N. H.).
(26). Stereum hirsutum (Willd.). Tunugdliarfik paa Birk og Røn (K. R.), paa Ved i Smedien ved Julianehaab, Tasermiut paa Birk (N. H.).
339. Stereum crispum (Pers.).
Paa Birkestammer ved Tasermiut (N. H.).
Hele Frugtlegemet radialt stribet.
340. Corticium comedens (Nees.) Fr.
Paa Grene af Alnus ovata ved Ivigtut (N. H.). Paa døde Grene af Saliz glauca under Barken, ved Tunuarmiul ved Tunugdliarfik (К. В).
341. Corticium incarnatum Fr.
Døde Birkestammer ved Igaliko (K. R.).
341. Corticium laeve Pers.
Paa afbarkede Grene af Alnus ovata ved Ivigtut (N. H.).
342. Tomentella ferruginea Pers. Paa Birkeved ved Tasermiut (N. H.).
Hyphae ferrugineae, sporae ferrugineae, asperatae, 6—8 y cr. 343. Cyphella lateritia п. sp. Receptacula gregaria, e globoso urceolata, 0,5—1 mm.
lata, sessilia, extus fibrillosa, lateritia, fibrillis granulosis. Hy- menium laeve, pallidum.
In ramulis decorlicalis Betulae odoratae. Tasermiut (N. H.). 344. Cyphella Сарша (Holmskj.) Fr.
Paa Kviste af Alnus ovata: Kingua Neriak (N. H.).
345. Solenia anomala (Регз.).
Døde Grene af байх glauca: Tunugdliarfik (К. R.), Tasermiut (N. H.).
601
346. Solenia stipitata Fuckel. Stamme af Alnus ovata: Neriak (N. H.).
Danner store tætte Skorper af 2—3‘ Længde og over 1“ Bredde. De enkelte Rør ere forholdsvis langstilkede, Stilken tynd, 1—1,5 mm 1., bugtet, knudret og grenet, brunfiltet. Muligvis en egen Art.
347. Typhula candida Fr.
Paa Blade af Salix glauca: Naujat og Sarkak ved Vaigat (N. H.).
(31). Exobasidium Vaceinii Wor. Almindelig overalt i Grønland paa Vacc. uligin. Paa Vacc. Vitis id. ved Egedesminde og Christians- haab. Paa Cassiope tetragona ved Kutdlisat, Ujaragsugsuk о. fl. St.; de angrebne Blade blive farvelose eller lyserøde (N. H.), paa Vacc. ulig. ofte hejrede (К. R.).
(32). Exobasidium Warmingii Rostr. Paa Saxifraga Aizoon ved Ritenbenk ; Sazifraga oppositifolia ved Alanikerdluk; Bladene blive tykke og rede (N. H.).
Gasteromycetes.
(33). Lycoperdon Bovista L. Ø i Sydostbugten (N. H.).
(34). Lycoperdon gemmatum (Batsch) fandles paa flere nye Steder af K. R. og N. H.
348. Bovista nigrescens Pers. Disco (N. H.), Sermilikfjord 61° 9° (К. R.), Julianehaab (N. H.), Unarlok 60° 30° (V.).
Exemplarerne fra Sermilikfjord vare noget afvigende fra den alm. i Form; Peridiet paa tværs ovalt, 5—7 centim., stivt papirsagtigt, glinsende graabrunt. Capillitiet meget kraftigt, med særdeles tykke (11—14 4), merkt rødbrune Grene. Sporer 5—6,5 м tykke, rødbrune, tydelig ruvortede, med en klar ved- hængende Stilk af 4 м Længde.
(37). Scleroderma vulgare Fr. Almindelig i Lyngheder (N. H.). 349. Spherobolus stellatus Tode.
Paa en Bro af Tommer ved Julianehaab (N. H.).
Tremellaceae.
350. Tremella albida Huds.
Birkekviste: Kangerdluarsuk v. Julianehaab (K. R.).
602
351. Tremella intumescens Sm.
Grene af Salix glauca: Tasermiut (N. H.).
352. Tremella lutescens Pers. Grene af Salix: Neriak (N. H.).
| 353. Exidia recisa Fr.
Grene af Salix glauca: Tasermiut (N. H.).
354. Exidia saccharina Fr.
Birkegrene: Igaliko (K. R.).
Ustilaginaceae.
(38). Sphacelotheca Hydropiperis (Schum.) de Bary. Smallesund (К. В.). Kuanersok 62° (N. H.).
(39). Ustilago Bistortarum (DC.) Wint. Frederikshaab, Kingua Neriak.
(40). Ustilago vinosa (Berk.) Tul. Kingigtok i Vajgattet, 1600‘ o. Havet, Kutdlisat paa Disco (N. Н.). Smallesund (К. R.). Paa de
Steder hver den optræder ere alle Exemplarer af Ozyria angrebne (м. BL):
(41). Ustilago Caricis (Pers... Paa Carex hyperborea: llua 59° 55‘ (Е. Lundholm).
(42). Ustilago Koenigiae Rostr. Kangarsuk ved Tindingen, i Mængde paa en Plet af flere Alens Omkreds (N. H.).
355. Ustilago violacea (Pers.).
I Stovknapperne af Stellaria borealis: $. Isortok (К. R.).
356. Urocystis Agropyri (Preuss) Schroet. Elymus arenarius: Ritenbenk, Ø i Sydostbugten (N. H.).
357. Urocystis Anemones (Pers.).
Ranunculus acer: Tigsaluk (N. H.).
358. Urocystis sorosporoides Kke. Thalictrum alpinum: Sermiliarsuk, Tasiusak 61° 45‘ (N. H.).
603
Uredinaceae.
359. Puceinia Blyttii de Toni.
Blade af Sedum Rhodiola: Kingua Kuanersok (N. H.).
360. Puceinia Schneideri Schroet.
Paa Stængler af Thymus Serpyllum: Kagsiarsuk i Igalikofjord (KER): i
(44). Puccinia pulverulenta Grev. Paa Epil. alpinum: Narsak (К. R.); Epilob. alsinefolium var. Hornemanni: Mudderbugten paa Disco,
i saa stor Mængde, at det var vanskeligt at finde et ikke angrebet Exemplar (N. H.).
(45). Puceinia variabilis Grev. Paa Taraxacum officinale: Kin- gigtok i Vajgattet, Iviglut, Julianehaab (N. H.).
(46). Puccinia Hieracii Marl. — Blade af Hieraciwm nigrescens: Tunugdliarfik (K. R.).
(47). Puccinia Bistorlae DC. Paa Blade af Polygonum viviparum: Ala- nikerdluk, Kingigtok, Patoot, Kingua Tasiusak 61° 45° (N. H.), Igaliko (К.В.).
Anm. Ved en Trykfejl i Fungi Groenlandiae I pag. 533 findes som Værtplante angivet Polygonum Bistorta i Steden for P. viviparum.
(50). Puccinia Drabae Rud. Paa Draba incana: llivdlialsiak, Niga- miul, Sarkak, Alanikerdluk (N. H.); Igdlorsuit 61° 4‘, Narsak (К. R.).
(52). Puceinia Arenariae (Schum.).
Paa Cerastium alpinum: Simiutat S. f. Godthaab, Egedesminde; paa Stellaria borealis: Mudderbugten paa Disco (N. H.).
Anm. Ved en Trykfejl i Fungi Groenlandiae I pag. 534 er den kaldt P. Armeriae.
(53). Puccinia Veronicarum DC. Frederikshaab, Kangarsuk v. Tindingen, Sanerut (K. R.), Ivigtut (N. H.).
(55) Trachyspora Alchemillae (Pers.).
‘Julianehaab, Igaliko (К. R.).
(56). Gymnosporangium Juniperinum (L.). Teleutosporeformen paa Juniperus alpina: Tasiusak 61° 45‘ (N. H.). Æcidieformen findes
paa Bladene af Sorbus amer. alle Vegne hvor Træel er til Stede; paa Frugterne ved Tasermiut (N. H.).
604
(57). Melampsora arctica Rostr. — Paa Salix groenl.: Umilak, Kuanersok (N. H.), Ivigtut (K. R.), Sermitsialikfjord (H. Lassen).
(58). Melampsora Pyrolae (Gmel.). Paa Pyrola grand.: Arsuk (К. R.).
(59). Chrysomyxa Pyrolae Rostr. Paa Pyrola minor: Holstens- borg (N. H.), Marrak (К. R.); раа Pyrola grandiflora: Ritenbenk (N. H.). у
Hvor den findes, optræder den i stor Mængde.
(60). Chrysomyxa Ledi (A. et S.). Paa Ledum groenland.: Frederikshaab (К. R.), Kuanersok, Umilak, Tasiusak (N. H.), Iviglut, Arsuk, Tavdlorutit (К. В.). — Medens Æcidierne sædvanlig optrede
alene paa Oversiden, fandtes de ved Frederikshaab paa Undersiden af Bladene.
(61). Chrysomyxa Empetri (Pers.). Simiutat S.f. Godthaab (М. H.).
(62). Aecidium Sommerfeltii Joh. Alm. udbredt i Syd-Grenland (N. Н.).
361. Aecidium Thalictri Joh.
Paa Thalictrum alpinum: Kingua Neriak (N. H.), Narsak (K. R.).
Taphrinaceae.
362. Taphrina betulina Rostr.
Dannede 1/2’ tykke Hexekoste paa Betula odorata: Ivigtut (N. H.), Tunugdliarfik (K. R.), Tasermiut (N. H.).
(63). Taphrina carnea Joh. Paa Blade af Betula glandulosa: Kingua Kuanersok (N. Н.), Kangarsuk, Smallesund, Arsuk, Ivigtut (K. R.).
(64). Taphrina bacteriosperma Joh. Paa Betula nana: Orpig- suit, Sarkak (N. H.). Paa Betula odorata, hvis Blade herved bleve meget store: Igalikofjord (K. R.).
Discomycetes.
(65). Morchella deliciosa Fr. Ikertok Fjord у. Holstensborg paa gammel Havstok af Muslinger (J. A. D. Jensen).
363. Helvella lacunosa Afz. var minor.
Mellem fugtigt Mos, Lerbugt v. Claushavn (N. A.).
En lille, omtr. 2 Centim. hoj Form; Hatten 1—1,5 Cent. bred, sort, uregelmæssig tolappet, Stokken 0,5—1 Cent. tyk, med dybe Længdefurer, hvidlig, oventil sortagtig. Parafyser brune, oventil tykkere. Den er muligen
identisk med den nordamerikanske H. palustris Peck, men den synes mig at være for lidet udpræget som Art.
364. Mitrula gracilis Karst. Paa Hypnum: Gronnedal v. Ivigtut (N. H.).
Stokken indtil 3 Centim. lang; iøvrigt stemmer den nøje med Karstens Beskrivelse. ;
365. Cudoniella fructigena п. sp.
Apothecia fructigena, stipitata; capitulum hemisphaericum у. scutellatum, circ. 1 mm diametr., ochraceum; stipes usque | cent. alt., 0,5 mm сг., albus sursum crassiore. Asci filiformi- clavati, long 200—220 р, crass. sursum 6—7 м, deorsum 2—3 y. Sporae exacte monostichae, cylindraceae, inferiores simplices, superiores majores 1—3-septatae, 25—45 ul., 5 y сг., hyalinae, nubilosae. Paraphyses filiformes, septatae.
Paa Frugter af Archangelica offic.: Mudderbugten paa Disco (N. H.). Der fandtes 2—4 Exempl. af Svampen paa hver Frugl.
En ved sin indre Bygning meget ejendommelig Svamp, om hvis rette Plads indenfor Discomycetes jeg er usikker. De særdeles lange tynde Spore- sække danne en yderst tynd Hinde, der slutter tæt om de i enkelt Række som en Kjæde stillede Sporer, der ere af forskjellig Udvikling, idet de nederste ere meget tyndere end de øverste, og de tiltage jævnt i Tykkelse, nemlig fra 2 til 5 w henimod Spidsen af Sporesekken; den øverste er i Regelen to- rummet, undertiden firerummet. Sporerne vedblive at voxe efter at være traadt ud af Sporesækken, og de synes tilsidst alle at blive firerummede. Sporesækken er indsnøret mellem de enkelte Sporer, og disse blive frie ved at Sporesekken brister paatvers.
606
366. Microglossum arenarium Rostr. Sandig Skrænt ved Nuak (N. H.).
Afviger kun fra de af mig i Jylland fundne Exemplarer ved at være mindre, omtr. 1 Centim. høj, 0,5 Cent. tyk. Sporesække cylindr.- køllef., 100—130 w 1., 11—12 wt.
367. Ombrophila sarcoides (Jacq.) Karst. Paa Birk ved Tasermiut (N. H.).
368. Ombrophila umbonata Karst.
Paa en afbarkel Gren af Salix glauca: Mudderbugten paa Disco (N. H.).
Den passer nøje nok til Karstens Diagnose, men da Arten kun er lidet kjendt gives her en Beskrivelse efter de gronlandske Exemplarer: Apothecier hobevis, vandklare med blegrodt Skær, Stokken 3—5 mm lang, opadtil tykkere, foldet, Skiven 4—5 mm bred, tilsidst flad, hindeagtig; Sporesække smalt kelleform., 80—90 x 1., 6—8 w t.; Sporer i en skæv Række, ellipsoidiske, 7—9 wl, 4 wt, sædvanlig med to Draaber; traadformede Parafyser.
(67). Calloria minutissima Rostr. Paa Archangelica: Tavdlorutit, Narsak (К. R.).
Den har talrige, lange, traadform. Parafyser. Saccardo (Syll. fung. VIII, pag. 629) henfører den til Slægten Orbilia paa Grund af dens udelte Sporer.
369. Peziza brunneo-atra Desm. Paa vaadt Sand, Alanikerdiuk, Unartok og Mudderbugten paa Disco (N. H.).
Apothecier 5—9 mm brede, brune, Skiven konkav, brunsort, Randen karvet. Sporesække 150—300 y 1., 12—14 u t. Sporer dels brunlige, dels farvelose, meget ruvortede, ellipsoide, 15—20 д 1., 8—10 wt. Parafyser i Spidsen lidt kolleformede.
370. Humaria granulata (Bull.) Fr. Paa Kogedning: Narsak (K. R.).
371. Macropodia Corium (Web.) Cooke. Paa fugtig Jord: Kutdlisat (N. H.).
Frugtlegemer meget mindre end angivet hos Saccardo, men iovrigt stem- mende med Beskrivelsen. Stokken 0,5—1 Centim. lang, 2mm tyk, Bægeret 0,5—1 Centim. bredt, brunt, tæt- og kortfiltet, med hvidlig Rand. Sporesække 130—150 #1., 18 y t., Sporer i én Række, ellipsoide, vandklare, 16—20 д 1., 10—12 y t., med en stor Vakuole. Parafyser brune, haarformede, i Spidsen kollef. Haarene bestaa af brune, kortleddede, stærkt indsnerede Hyfer.
607
372. Lachnea scutellata (L.).
Unartok paa Disco (N. H.), Kagsiarsuk ved Igalikofjord (K. R.), Tasermiut (i Sand), Grene af байх glauca: Mudderbugten (N. H.).
373. Neottiella vitellina n. sp.
Apothecia gregaria, sessilia, concaviuscula, minutissima (0,25 mm), laete vitellina, pilis hyalinis tomentosa. Asci nume- rosi, cylindraceo-claviformes, long. 30 м, crass. 5 м, 4-spori. Sporae oblongo-fusoideae, hyalinae, continuae, long. 18—20 y, crass. 2 м. Paraphyses filiformes.
In foliis emortuis 40% ovat. Ivigtut (N. H.).
374. Pyronemella limnophila Beck. Fuglig Sandbund, Manek i Vaigaltel (N. H.).
375. Sclerotinia Libertiana Fuck.
Sklerolier fandles i Stængler af Archangelica offic. ved Kangerd- luarsuk (К. R.). I Leret foran Frederikshaabs Isblink (К. В.) fandtes en frit liggende, meget stor, lav kegleformet Sklerotie, 1,5 Centim. tyk, 1 Centim. høj, forneden omgivet af Flige, som synes at svare til Kurvdekblade af en Taraxacum. Fra hele Omkredsen af Sklerotien udgik talrige, omtrent 40, indtil 1,5 Centim. lange Frugtlegemer. Bægeret klokkeformet, indtil A mm bredt. Sporesekke valseformede, 130—170 y 1., 10—12y t. Sporer aflange, 14—16 u 1., 5—6ypt., farvelose.
376. Sclerotinia Vahliana п. sp.
Apothecia e sclerotio enata, stipitata, brunnea v. castanea. Cupula hemisphaerica, longitud. et altitud. 4—8mm. Stipes flexuosus, tomentosus, inferne striatus, long. 1—3 centim., crass. circ. I mm. Asci cylindraceo-clavati, longe stipitati, long. (cum stipite) 150—170 y, crass. 8—10 м. Sporae ellipsoideae, long. 11—14 u, crass. 4—6 u. Paraphyses numerosae. Scle- rotia nigra, oblonga, compressa, sulcata, longit. 1 cent., crass. 0,5 cent.
Inter vagin. folior. Eriophori Scheuchzeri. Groenlandia (Vahl), Umanak (S. Hansen), Egedesminde, Holstensborg, Godthaab (N. H.).
III. 40
608
Sklerotierne samlede 2—3 mellem de nedre Bladskeder, med 3—4 dybe Furer paa langs paa den udad vendte frie Side. 377. Helotium aciculare (Bull.) Fr.
Hobevis paa tette Mostuer: Itivdliatsiak ved Julianehaab; paa Grene af Salix groenl. og Archangelica of. ved Iviglut (N. H.).
Paa sidstnævnte Sted vare Exempl. meget store, Stokken indtil 2,5 Gentim. lang, Skiven 4—S mm bred, rødbrun, iøvrigt gulagtig. Sporesekke ten-kolle- form., 70—80 u 1., 6—9 м t., Sporer tenform., 10—13 м 1., 3—4 pt — Den burde vel heller henfores til Cudoniella.
378. Helotium herbarum (Pers.) Fr. Paa tørre Stængler og Blade af Chamaenerium angustif.: Kord- lortok ved Tunugdliarfik (К. R.).
Sporer tykkere end de angives hos Karsten, nemlig 5—6 м.
379. Helotium uliginosum Fr.
Paa Pilegrene ved Holstensborg (N. H.).
380. Helotium gramineum Phill.
Paa visne Græsblade: Kingua Tasiusak (N. H.).
Den paa Midten indsnorede Stilk synes at være karakteristisk. Spore- sækkene ten-kolleformede, 60—70 y 1., 6—7 nt. (Størrelsen ikke angivet tidligere).
(68). Helotium cyathoideum (Bull.) Karst. Hyppig paa Stængler af Archangelica (Vahl., K. R., N. H.); Stængler af Bartsia alpina: Kuanersok, Kingua Neriak; paa Rhinanthus minor: Kingua Tasiusak (N. Ha):
381. Phialea virgultorum (Vahl) Sacc.
Døde Birkelreer: Kingua Tasersuak ved Tasermiut, Stammer af Salix glauca: Mudderbugten, Unarlok paa Disco, Sarkak, Naujat (М. H.). Paa sidste Sted fandtes den ogsaa paa Ф Rakler, var. fructigena, der næppe er nogen god Art, som Karsten og Saccardo anlage.
Sporesekken 140 y 1., 11—12 pt. Efterat Sporerne ere udkastede, op-
staa 3 Skillevægge, og i hver Ende dannes et stilket kugleformet Vedhæng (begyndende Spiring).
382. Phialea macrospora n. sp. Apothecia pallida, hyalina, minuta, foliicola, stipes 0,5 mm alt., gracilis, cupula 0,5 mm diam. Asci cylindracei, cire. 15041,
609
15—20 w cr. Sporae monostichae, ellipsoideae, hyalinae, long. 18—20 y, crass. 11—12 u. Blade af Salix glauca: Naujat (N. H.).
383. Pezizella albella (With.) Sacc.
Paa Grene af Salix? Fiskernæs (K. R.).
384. Pezizella dilutella (Fr.) Fuck. Stengler af Equisetum: Naujat (N. H.). Asci graciles clavati, 46—50 y 1., 5 y er.; sporae oblique monostichae,
oblongae, 6—7 y 1., 1—1,5 м cr.
(10). Mollisia cinerea (Batsch) Karst. Paa Витез domest: Julianehaab, Carex rigida: Arsuk, Betula gland.: Nunasarnak, Arch- angelica: Narsak (K. R.); Sorbus americ. og Salix sp.: Kingua Neriak (N. H.).
(71). Mollisia atrata (Pers.) Karst. Stengler af Archangelica : Narsak, Ranunculus acer: Okutalik 61° 23‘, Blade af Chamaen. angust. : Julianehaab (К. R.). Stængler af Bartsia alpina: Kingua Neriak, Kua- nersok; Rhinanthus minor: Unartok 60° 30°; Campanula rotundifolia: Kingua Tasiusak (N. H.). Visne Stængler af Streptopus amplex.: Kangar- suk (K. R.), Ivigtut (N. H.).
Sporerne storre end Karsten angiver.
(72). Mollisia fusca (P.) Karst. Paa Grene af Alnus ovata: Neriak (N. H.).
(73). Mollisia graminis (Desm.) Karst. Paa Elymus: Igdlorsuit, Poa nemoralis: Tavdlorutit (K. R.), Poa pratensis: Sarkak (N. H.).
385: Mollisia alpina п. sp.
Apothecia gregaria, sessilia, primitus sphaeroidea tandem concava, fusco-atra, latit. 0,25mm. Asci cylindraceo-clavati, long. 40 y, crass. 6—8 м. Sporae oblongae, 2—3-guttulatae, long. 10—12 y, crass. 4 u.
In сай. languid. Junei alpini: Igaliko (К. R.).
Den kan ikke henfores til nogen af de beskrevne Arter; særlig udmærker den sig ved sine korte, men tykke Sporer.
40*
610
386. Dasyseypha bicolor (Bull.) Fuck.
Birkegrene v. Tunugdliarfik (K. R.); Grene af Betula glandulosa, Alnus ovata og Sorbus americana ved Neriak; Betula odorata ved Tasermiul (N. H.).
387. Dasyscypha gracilescens (Karst.) Sacc. `
Paa visne urteaglige Stængler: Naujat (N. H.).
388. Niptera saliceti (Rehm) Sacc. Dede Grene af Saliw glauca: Ritenbenk (N. H.).
389. Ascophanus microsporus (В. et Br.) Phill.
Paa Rype-Excrementer. Kutdlisat (N. H.).
Da den i enkelte Henseender afviger fra den Beskrivelse, der gives af Saccardo meddeles her en Diagnose efter de gron- landske Exemplarer: Apothecia brunnea, ab initio fere clausa, asci late clavati, stipite longo, 50 и1., 6—8 м cr. Sporae inordinal. distichae, ellipsoideae, hyalinae, 7—8 д 1., 4—5 u cr. Paraphyses apice eximie capitatae, brunneae.
390. Ryparobius hyalinellus (Karst.) Sacc.
Paa Rype-Exkrementer: Tasermiut, Kutdlisat (N. H.).
391. Cenangium pulveraceum (А. et S.) Fr.
Grene af Betula glandulosa: Kingua Tasiusak (N. H.).
Asci 45 y 1, 6—7 м cr.; sporae elongatae, biguttulatae, 7—9 y 1. 2—3 p cr.
392. Tympanis saligna Tode.
Døde Grene af Salix glauca: Kutdlisat (N. H.).
595. Tympanis alnea (P.) Fr. Dode Grene af Alnus ovata: Neriak (N. H.).
394. Tympanis conspersa Fr.
BirkesLamme: Tasermiut (N. H.).
395. Ephelina Rhinanthi (Phill.) Sacc.
Paa Rodstok og Stengel af Rhinanthus minor: Tasermiut (N. H.).
611
De sorte Opsvulmninger, som ofte findes paa Rodstokken af Rhinanthaceer i Danmark og som jeg har omtalt i Færoernes Flora (Bot. Tidsskr. 4. Bd. S. 48), hore herhen. Da den fuldt udviklede Svamp kun er lidet kjendt og ufuldstændig beskrevet, gives her en Diagnose efter de gronlandske Exemplarer:
Stroma tumidum, erumpens, atrum. Apothecia gregaria, atro-brunnea, concava, margine connivente albicante, lat. 0,2— 0,4 mm. Asci cylindraceo-clavati, long. 55—60 y, crass. 8—10 y. Sporae ovoideo-fusiformes, spurie et inæqualiter 1-septatae, long. 10—13 м, crass. 4 и, guttulatae. Paraphyses numerosae, fili- formes, apice leniter incrassatae. ь
396. Cenangella Hartzii п. sp.
Apothecia dense gregaria, discoidea, margine brunneo, disco atro, latit. 0,25—0,5 mm. Asci clavati, long. 35—40 y, crass. 7—9 y. Sporae octonae, distichae, ellipsoideae, olivaceae, uni- septatae, long. 7—9 y, crass. 4—5 y.
In ramis decorticatis Betulae. Tasermiut (N. H.).
397. Godronia Juniperi n. sp.
Apothecia sparsa, sessilia, difformia, atra, dura, margine crassulo, latit. 1—2 mm. Asci fusoideo-clavati, long. 75—85 y, | crass. 7—8 м. Sporae filiformes, simplices, 35—40 y 1., 2 д cr. Paraphyses filiformes, apice uncinatae.
Paa Slammen af Juniperus. Igdlorsuit, Tunuarmiut (К. R.).
398. Propolis faginea (Schrad.) Karst. Dode Grene af Betula odorata: Tasermiut (N. H.).
Baade Sporesække og Sporer ere tyndere end de angives hos Karsten, nemlig respektive 9 og 3,5 y.
399. Naevia diaphana Rehm.
Visne Stengler af Hieracium: Sermiliarsuk (N. H.).
400. Stictis mollis Pers. Grene af Salix glauca: Nuak ved Mudderbugten (N. H.).
612
401. Schizoxylon Berkeleyanum (Dur. et Lév.) Fuck.
Visne Stængler af Pedicularis lanata: Alanikerdluk (N. H.).
402. Phacidium Polygoni n. sp.
Apothecia minuta, gregaria, hypophylla, nigra, irregulariter 2—4-laciniata. Asci clavaeformes, curvatae, long. 54—58 y, crass. 12—16 и. Sporae octonae, oblongo-ovoideae, biguttulatae, long. 15—17 y, crass. 6 м.
Paa Undersiden af visne Blade af Polygonum viviparum: Kuanersok (N. H.).
(77). Trochila fuscella Karst. Paa Carex vesicuria: Isaromiut 61° 10° (К. R.). |
(78). Trochila ignobilis Karst. Paa Carex vitilis: Arsuk (К. R.). i (81). Trochila Juncicola Rostr. Paa Juncus arcticus: Igaliko
(K. R.). 403. Trochila Epilobii Karst.
Visne Slængler af Chamen. м. Kerortusok (М. H.).
404. Trochila Rhodiolae n. sp.
Maculae cinereae. Apothecia gregaria, orbicularia, minuta, nigricantia, margine pallidiore. Asci cylindraceo-clavati, 40 a 1., 5—6 м cr. Paraphyses filiformes. Sporae 8nae, distichae, elongatae, rectae, guttulatae, 10 » 1, 1—1,5 м cr.
In caulibus sieeis Sedi Rhodiolae: Kingua Kuanersok (N. H.).
405. Pseudopeziza axillaris n. sp.
Apothecia semper axillaria, latit. 1—1,5 mm, epithecio fusco, disco pallido. Asci cylindraceo-clavati, long. 70—75 w, crass. 7—8 м. Sporae oblongae, long. 8—9 y, crass. 3 м. Paraphyses filiformes.
Den optraadte udelukkende i Bladhjernerne af Sazifraga stellaris, og næsten i alle Bladhjorner af samme Plante: Egedesminde (N. H.).
406. Pseudopeziza Cerastiorum (Wallr.) Fuck.
Paa Cerastium alpinum: Egedesminde (N. H.).
613
407. Abrothallus Parmeliarum (Somm.) МУ.
Paa Parmelia saxatilis: Nanortalik (Eberlin).
408. Coccomyces Juniperi Karst. Barken af Juniperus alpina: Narsak (Vahl). (88). Heterosphaeria patella (Tode) Grev. Almindelig paa Arch:
angelica (К. R., N. Н.). Paa tørre Stængler af Haloscias scoticum : Tasermiut (N. H.).
(90). Rhytisma salicinum (P.) Fr. Almindelig udbredt paa for- skjellige Pilearter (K. R., N. H.).
(91). Rhytisma Bistorlae (DC.) Rostr, Paa Polygon. vivip.: Sarkak, Kingua Tasiusak, Tasermiut (N. H.).
(92). Xylographa parallela Fr. Paa Ved af Salix glauca og Betula odorata: Tasermiut (N. H.).
(97). Lophodermium hysterioides (Р.). Paa Salia glauca: Smal- lesund (K. R.).
(100). Lophodermium spberoides (A. et $.). Paa Blade af Ledum palustre: Holstensborg (N. H.).
(101). Lophodermium juniperinum (Fr... Hyppig paa Junip. alpina. Paa Juniperus communis: Tavdlorutit, Tunugdliarfik (К. R.).
(102). Lophodermium arundinaceum (Schrad.). Paa Agropyrum violaceum: Igaliko, Kagsiarsuk (K. R.).
(103). Lophodermium caricinum (Desm.). Paa Carex vesicaria: Isaromiut 61° 10‘ (К. В.).
409. Glonium betulinum n. sp.
Perithecia aggregata, ellipsoidea, atrata, opaca, disco rimi- formi, long. circiter 1 mm. Asci cylindraceo-clavati, 100—115%1, 14—16 y cr. Sporae 8nae, fusoideo-oblongatae, 1-septatae, medio constrictae, hyalinae, 4-guttulatae, long. 32—38 y, crass. 8—12 u. Paraphyses coalescentes.
In ramulis decorlicalis Betulae odoratae: Tasermiut (N. H.).
Anm. Den udmærker sig især ved sine meget store Sporer, med fire store Draaber.
614
Pyrenomycetes.
410. Sphaerotheca Castagnei Lév.
Paa Blade af Taraxacum off. ceratophorum: Kingigtok (N. H.).
411. Erysiphe graminis DC.
Blade af Poa flezuosa: Ritenbenk (N. H.).
Kun Konidier optraadte.
(106). Aslerella Chamenerii Rostr. Paa Cham. latifolium: Unar-
tok paa Disco, Ritenbenk (N. H.); paa Cham. angustifolium: Ikerlok (Rink), Kuanersok (N. H.).
(107). Dimerosporium oreophilum Speg. Nuilarsuk c.61° 50! (K.R.). 412. Valsa Sorbi (A. et S.) Fr.
Stamme af Sorbus americana: Tunugdliarfik (K. R.).
413. Valsa betulina Nke.
Birkegrene: Tasermiut (N. H.).
414. Diatrype cornienlata (Ehrh.) Berk.
Grene af Salix glauca: Narsak, Tasermiut (N. H.).
415. Diatrypella verruciformis (Ehrh.) Nke. Grene af Salix glauca: Ruldlisat, Kingua Tasiusak (N. H.).
De gronlandske Exemplarer afvige fra den typiske Form ved mindre Sporesekke og farvelose Sporer. Sporesække 60 w 1., 8 a t., Sporer 8 y 1, 1—2 pt.
416. Diatrypella favacea (Fr.) Ces.
Grene af Betula odorata: Tasermiut (N. H.).
417. Rosellinia pulveracea (Ehrh.) Fuck.
Kviste af Sorbus americana: Igaliko (K. R.); Gren af Betula odo- rata: Tasermiut (N. H.). |
418. Rosellinia protuberans Karst. Afbarkede Grene af Salix glauca: Ritenbenk (N. H.).
419. Hypoxylon macrosporum Karst.
Stamme af Salix glauca: Tasermiut (N. H.).
615
420. Ceratostomella cirrhosa (Pers.) Sacc.
Spredt paa Hymeniel af Stereum crispum paa Birk: Tasermiut (N. H.).
(111). Gnomoniella lubiformis (Tode). Blade af Alnus ovata: Neriak, Ivigtut (N. Н.), Langenæs у. Arsukfjord (К. R.).
(113). Laestadia Epilobii (Wallr.). Tunugdliarfik (К. R.).
(116). Laestadia Archangelicae Rostr. Tasiusak (N. H.), Igdlor- suit (K. R.).
421. Laestadia Alchemillae п. sp.
Perithecia dense gregaria, lenticularia, epiphylla. Asei cylindraceo - clavati, flexuosi, 1005. 33—40 м, crass. 6—7 y. Sporae fusoideo-ellipsoideae, inæquilaterales, long. 9 —10 y, crass. 3—4 u.
In foliis exsice. Alchemillae vulg. Ivigtut (К. R.).
422. Laestadia Potentillae п. sp.
Perithecia gregaria, globosa, minuta, 0,1 mm diam. Asci clavati, curvuli, long. 45—50 y, crass. 11—13 м. Sporae ellip- soideae у. oblongae, long. 12—13 м, crass. 5—6 y.
In foliis exsice. Potentillae maculatae. Kangarsuk у. Tindingen (К. R.).
423. Physalospora hyalospora (Ces.) Sacc.
Blade af Salix glauca: Holstensborg (N. H.).
424. Wallrothiella minima (Fuck.) Sacc.
Paa Birkegrene og Stroma af Stereum crispum: Tasermiut (N. H.).
425. Sphaerella Chamaemori Karst. Visne Blade af Rubus Chamaemorus: Kavsisagdlik $. for Godt- haab (N. H.).
426. Sphaerella eucarpa Karst. Blade af Polygonum viviparnm : Kuanersok (N. H.).
Den udmærker sig ved sine overordentlig store Sporesække og Sporer.
427. Sphaerella recutita (Fr.) Cooke. Blade af Agropyrum violaceum: Igaliko (К. R.).
616
428. Sphaerella Filieum (Desm.) Awd.
Visne Blade af Lastraea Filix mas: Kuanersok (N. H.), Kangarsuk v. Tindingen (K. R.).
(127). Sphaerella Cruciferarum (Fr.) Paa Vesicaria arctica: Atanikerdluk; Cardamine bellidifolia: Christianshaab (N. H.).
(128). Sphaerella arthopyrenioides Awd. ПайЙагзок (К. R.).
(129). Sphaerella minor Karst. Paa Stængler af Chameænerium angustif.: Tunugdliarfik (К. R.).
Den udmærker sig ved de meget smaa Perithecier og det kraftige brune kortleddede Hyfevæv, der kryber paa Stænglens Overflade som radierende Traade.
(134). Sphaerella myrtillina Sace. Karajap Ilua ec. 64° (К. R.).
(136). Sphaerella confinis Karst. Paa Sedum Rhodiola: Hol- stensborg (N. H.).
(137). Sphaerella Compositarum Awd. Paa Blade og Skafter af Taraxacum: Frederikshaab (К.. В.), Stængler af Hieractum: Sermi- liarsuk (N. H.). |
(138). Sphaerella Polygonorum (Crié). Blade af Polygonum viviparum: Neriak (N. H.).
(139). Sphaerella Salicicola (Fr.). Blade af Salz glauca: Smal-
lesund, Narsak (K. R.).
(140). Sphaerella pachyasca Rostr. Paa Viola Mühlenbergiana : Narsak (К. В.); | Ranunculus pygmeus: Egedesminde (N. H.); Sedum annuum: Arsuk (N. H.); Primula egaliksensis: Tunugdliarfik (К. R.); Gentiana nivalis: Tasermiut (N. H.); Pénguicula vulgaris: Orpigsuit (N. H.). — Endvidere paa endel af de tidligere angivne Værtplanter for denne meget hyppig forekommende Art.
(144). Sphaerella ignobilis Awd. Straa af Anthoxanthum: Narsak ООН.
(147). Sphaerella разШа Awd. Paa Elymus: Igdlorsuit (К. R.).
(148). Sphaerella Tassiana de Not. Paa Phleum alp.: Frede- rikshaab (K. R.).
429. Apiospora Rosenvingei n. sp.
Perithecia cortice tumido immersa, ostiolo punctiformi per- tuso, contextu parenchymatico, membranaceo, fuligineo. Asci
617
fusoideo-cylindrici, long. 65—70 м, crass. 11—12 y. Sporae clavatae, deorsum attenuatae, prope basim 1-septatae, nebulosae, fone, 14—15 u, crass. 5—6 м. — In ramulis Betulae glandulosae.. Narsak (К. R.). Den synes at være parasitisk, idet den bevirker, at Barken svulmer op og bliver rodgraa. Sporesækkene udmærke sig ved deres opadtil meget
tykke, klare Væg med en fin Kanal, som henimod Spidsen af Sækken ender med to afrundede Lapper.
(151). Gnomonia fenestrans (Duby). Paa Stengler af Chamæner. angust.: Tunugdliarfik (K. R.), Tasermiut (N. H.).
(152). Gnomonia campylostyla Awd. Paa Blade af Betula nana: Kutdlisat, Holstensborg (N. H.), Julianehaab (К. В.); paa Betula glan- dulosa : Fiskernæs, Nularmiut (К. В.), Neriak (№. H.); paa Betula inter- media: Narsak (K. R.); paa Betula odorata: Tasermiut (N. H.).
430. Coleroa Oxyriae п. sp.
Perithecia prominula, gregaria, setulis vestita, caulicola, in maculis purpureis. Asci ovato-cylindracei, 65—75 м 1, 16— 17 м cr. Sporae I-septatae, nubilosae, long. 22—23 y, crass. 8—9 y, loculo inferiore multo minore.
Torre Stængler af Oxyria digyna: Holstensborg (N. H.).
(154). Coleroa Alchemillae (Gr.). Holstensborg, Neriak (N. H.); Igaliko (K. R.).
431. Venturia ditricha (Fr.) Karst. Visne Blade af Birk og Alnus ovata: Neriak, Iviglut (N. H.).
(155). Venturia chlorospora (Ces.), Paa Pileblade: Neriak IN. H.).
(156). Venturia Myrtilli Cooke. Paa Bladknopper af Vace. uligin. Ivigtut (N. H.).
432. Diaporthe muralis Speg. Torre Stengler af Rhodiola: Frederikshaab (N. H.).
433. Diaporthe aristata (Fr.) Karst.
Grene af Betula odorata: Tasermiut (N. H.).
618
(158). Didymosphaeria nana Rostr. Visne Blade af Betula glan- dulosa: Kuanersok (N. H.).
434. Фиша Winteri Rehm.
Kviste af Salix glauca: Ritenbenk (N. H.).
Den er hidtil kun angivet som forekommende paa Acer campestre, men da de paa Pilebark i Grønland samlede Exemplarer stemme nøje med Be- skrivelsen af den nævnte Art, tager jeg ikke i Betænkning at henfore den hertil.
435. Valsaria Nieslii (Wint.) Sacc.
Grene af Betula odorata: Tasermiut (N. H.).
436. Leptosphaeria brachyasca п. sp.
Perithecia gregaria, sphaeroidea, minutissima, latit, 75—85 y, ostiolo papilliformi. Asci saccato-clavati, long. 40—45 y, crass. 15—20 y. Sporae 8nae, conglobatae, oblongo-cylindraceae, tri- septatae, fuscae, long. 15—18 y, crass. 5—6 y.
In caulibus et foliis Saxifragae oppositif.: Kangarsuk у. Fiskernæs (К. В.).
437. Leptosphaeria Doliolum (P.) de Not.
Stængler af Archangelica of.: Kangerdluarsuk v.Julianehaab (К. R.); Igaliko (Vahl); Stengler af Campanula rotundifolia: Tasermiut (N. H.).
438. Leptosphaeria culmifraga (Fr.) de Not.
Straa af Anthowanthum: Narsak (К. R.).
439. Leptosphaeria arundinacea (Sow.) Засс. Blade af Elymus: Sermiliarsuk (N. H.).
Sporesække 52—55 м1., 15—18 y t., Sporer brunlige, 28 y 1., 6—8 pt.
440. Leptosphaeria Mareyensis (Peck) Sacc.
Blade af Lycopodium Selago: Egedesminde (N. H.), Nularmiut (К. R.). Blade af Lycopodium annotinum: Holstensborg (N. H.), Mar- rak (K. R.).
Den er tidligere kun funden i Nordamerika, paa de to samme Vert- planter.
(160). Leptosphaeria Stellariae Rostr. Paa Alsine biflora: Ø. Gr. Umanak (Eberlin).
_ A mile à
619
(171). Leptosphaeria culmorum Awd. Paa Poa pratensis: Fre- derikshaab (К. В.), Narsalik (H. Lassen); paa Scirpus parvulus: Orpig- suit (N. H.).
(177). Leptosphaeria Crepini (West). Paa Bracteer af Lycopo- dium clavatum : Tunugdliarfik (К. R.).
441. Leptosphaeria modesta (Desm.) Karst.
Stengler af Archangelica: Igdlorsuit (K. R.).
442. Melanomma salicinum п. sp.
Perithecia gregaria, globosa, magna, latit. 0,5 mm, mire papillata, lignicola, superficialia. Asci elongati, long. 120—130 м, crass. 10—12 y, paraphysati. Sporae 8nae, oblique monostichae, flavo-fuscidulae, long. 30—35 м, crass. 6—8 y, fusiformes, 7-septatae.
In ramis decorliealis Salicis glaucae: Nuak ved Mudderbugten (NH).
443. Melanomma Pulvis pyrius (P.) Fuck.
Bark af Detula intermedia: Narsak (К. R.).
444. Pseudovalsa lanciformis (Fr.) de Not.
Paa Birkegrene: Arsuk Fjord (H. Lassen).
445. Metasphaeria affinis (Karst.) Sacc.
Visne Slængler af Rhinanthus minor: Tasermiut (N. H.).
Den udmærker sig bl. а. ved kun at have fire Sporer i Sækkene.
446. Metasphaeria cinerea (Fuck) Sacc. Grene af байх glauca: Mudderbugten (N. H.).
447. Metasphaeria neglecta (Niessl) Sacc. Visne Blade af Poa: Frederikshaab (H. Lassen).
(184). Hypospila groenlandica Rostr. Naujat (N. H.), Narsak (К. R.).
448. Acanthostigma Alni n. sp. Perithecia gregaria, superficialia, perexigua, circ. 0,1 mm diam., setulis rigidulis undique vestita. Asci cylindraceo-clavati,
620
long. 45—50 м, crass. 9—10 м. Sporae 8nae, distichae, ob- longae v. ovoideae, guttulatae, dein 3-septatae, hyalinae, long. 11—13 p, crass. 5 y.
In ramis decorticalis Alni ovatae: Neriak (N. H.).
449. MWerpotrichia nigra Hart.
Naale af Juniperus’ communis: Tavdlorutit, Tunugdliarflk (К. R.).
450. Pleospora vitrea n. sp.
Perithecia epiphylla, minutissima, gregaria, globoso-conica, contextu parenchymatico, melleo. Asci ovati, inæquilaterales, long. 45—50 м, crass. 20—22 y. Sporae obtuse cllipsoideae, perfecte hyalinae, long. 21—23 и, crass. 9—10 м, transverse 3—5-septatae, longitud. oblique 1-septatae.
In follis emortuis Potentillae maculatae: Holstensborg (N. H.).
Den udmerker sig ved sine glasklare Sporer og tykke Sporesekke. Staar nermest den paa Vinstokken forekommende PI. hyalospora Sacc.
451. Pleospora oligomera Sacc. Blade af Tofjeldia coccinea: Kakordlugsuil 70° 5° (S. Hansen).
(185). Pleospora herbarum (P.). Denne meget hyppige Art er endvidere funden paa folgende Værtplanter: Sisymbrium humifusum: Kornok 61° 7‘ (K.R.); Cerastium alpinum: Frederikshaab, Ivigtut (К. R.); Stellaria humifusa: Egedesminde (W.); Ranunculus nivalis: Disco (N.H.); Sazifraga Aizoon: Tasiusak (N. H.); Saxifraga cespitosa: Tasermiut (N. H.); Primula egaliksensis: Igaliko (К. R.): Rhinanthus minor: Unar- tok 60° 30° (N. H.); Euphrasia of.: Tunugdliarfik (К. R.), Tasermiut (N. H.); Pedicularis lanata: Disco (N. H.); Polygonum vivip.: Alani- kerdluk (N. H.); Woodsia ilvensis: Holstensborg, Kerortusok (N. H.).
(190). Pleospora plalyspora Sacc. Paa Gentiana tenella: Orpig- suit (N. H.).
(192). Pleospora macrospora Schroet. Paa Elymus: Marrak (К. R.).
(194). Pleospora Elynae (Rabh.). Paa Juncus arcticus: Taser-
miut (N. H.).
(195). Pyrenophora comata (Niessl). Paa Alsine verna: Narsalik (H. Lassen); Veronica saxatilis : Præstefjæld (W.).
621
(196). Pyrenophora chrysospora (Niessl). Paa Halianthus: Mar- так (К. В.); Sedum annuum: Fiskernæs (К. R.), Tasermiut (N. H.); Saxi- fraga rivularis : Disco (N. H.); Gentiana serrata: Isaromiut 61° 10° (К. R.); Gentiana nivalis: Tasermiul (N. H.); Polygonum viviparum: Kuanersok (N. H.); Salix glauca: Egedesminde (N. H.); Salix groenlandica: Rilen- benk (№. Н.); Cystopteris fragilis: Wuilarsuk (К. R.); Lycopodium clav.: Karajap Hua с. 64° (К. R.).
452. Pleosphaeria mutabilis Sacc.
Paa afbarkede Grene af Salix glauca: Tasiusak (N. H.).
Sporesekkene valseformede, 115 д 1., 12—14 y t. (de have ikke været beskrevne hidtil).
453. Cucurbitaria Sorbi (Corda) Rbh.
Døde Grene af Sorbus americana: Tasermiul, Ivigtut (N. H.).
454. Cucurbitaria Karstenii Sacc.
Paa Birkegrene: Tasermiut (N. H.).
455. Fenestella princeps Tode.
Paa Grene af Betula og Salix glauca: Tasermiut (N. H.); байх glauca: Tunugdliarfik (K. R.).
456. Sordaria discospora (Awd.) Niessl.
Paa Hare-Exkrementer: Holstensborg (N. H.).
457. Sordaria aviaria (Karst.). Paa Rypegodning : Ø ved Sermersok 61° 23° (К. R.), Tasiusak (N. H.).
458. Delitschia minuta Fuck.
Paa Haremog: Smallesund (K. R.).
459. Sporormia pascua Niessl. Paa Haremog: Smallesund (К. R.); paa Rypegedning: Neriak NH).
460. Sporormia intermedia Awd. Paa Haremog: Tavdlorulit (K. R.), Neriak (N. H.).
461. Sporormia commutata Niessl.
Paa Kogedning: Narsak (K. R.).
622
462. Neetria einnabarina (Tode) Fr.
Grene af Betula odorata: Tasermiut (N. H.).
463. Nectria episphaeria (Tode) Fr.
Parasit paa Cytospora paa Birkegrene: Taserıniut; paa Saliz glauca: Kuanersok (N. H.).
464. Nectria Coryli Fuck.
Paa Grene af ба glauca: Naujat, Kutdlisat (№. H.).
I Sporesækkene fandtes baade normale torummede Sporer og talrige Ko- nidier. Ofte fandtes i hver Ende af Sporerne en fasthængende Konidie, der af Saccardo betegnes som Vedhæng.
465. Phyllachora graminis (Pers.). Paa levende Blade af Zlymus: Ritenbenk (N. H.).
(201). Phyllachora Junei (Fr... Stængler af Juncus arcticus: Narsak (K. R.), Tasermiut (N. H.).
466. Dothidella thoracella (Rutstr.) Sacc. Paa Sedum Rhodiola: Sarkak (N. H.), Tunugdliarfik (К. R.).
467. Bothidella Angelicae (Fr.) Rostr.
Danner store, tynde, sorle Skorper paa Bladstilke og tildels paa Bladplader af Archangelica offic.: Ivigtut (K. R.).
Den er ikke tidligere funden i moden Tilstand, hvorfor den efter habituelle Karakterer af forskjellige Forfattere er henfort til Dothidea, til Asteroma eller til Phyllachora, saaledes som i nyere Tid af Winter og Saccardo. Da de gronlandske Exem- plarer vare rigeligt fructificerende, er det nu muligt at henfore den til sin rette Plads, som er nærmest D. thoracella. Da en fuldstændig Diagnose ikke for har været givet, meddeles en saadan her efter grønlandske Exemplarer:
Stroma tenue, longe låteque effusum, atrum, e loculis mi- nutissimis prominulis asperatum. Asci oblique ovati, long. 18—22 u, crass. 8—10 м. Sporae conglobatae, ovato-oblongae, long. 8—10 y, crass. 3—4 м, 2—3-guttulatae, 1-septatae, loculo superiore duplo longiore, hyalinae.
623
(202). Dothidella betulina (Fr.). Karajap ilua (К. R.), Ivigtut (Steenstrup), Tunugdliarfik (K. R.).
Sphaeropsideae.
468. Phyllostieta Ledi n. sp.
Macula epiphylla, subrotunda, albogrisea, purpureo-margi- nata. Perithecia gregaria, minutissima. Sporae cylindraceae, saepe medio leniter constrictae, guttulatae, long. 11—13 y, crass. 4 u.
In foliis Ledi groenlandici: Umilak i Kvanefjord (N. H.).
469. Phoma Sorbi (Lasch) Sacc. Blade af Sorbus americana: Neriak (N. H.).
Sporer 12—14 u 1., 2,5 x t. Størrelsen af Sporerne er ikke angivet hos Saccardo.
470. Phoma Ranunculorum Desm.
Stængler af Ranunculns pygmeus: Kutdlisat paa Disco (N. H.).
471. Phoma Hieracii п. sp. Peritheeia foliicola, minutissima, dense gregaria, amphigena; sporae exiguae, bacillares, 4 » 1., 0,5 м cr.
In foliis Еегасй prenanthoides: Tunugdliarfik (К. R.).
472. Phoma galbulorum Sacc. et Therry.
Paa Bærkogler af Juniperus alpina: Kingua Tasiusak (N. H.), Arsuk Store (К. R.).
(207). Phoma herbarum West. Paa Stængler af Lathyrus marit.: Narsak (К. R.); Rubus Chamamorus: Kavsisagdlik (N. H.); Cochlearia: Akungnak (К. R.); Primula egaliksensis: Tunugdliarfik (К. R.); Гедит palustre: Rilenbenk (N. H.); Coptis trifolia: Frederikshaab (N. H.); Euphrasia of. 0g Rhinanthus minor paa flere Steder (N. H.).
(209). Phoma nebulosa (Р.). Paa Draba incana: Itivdliatsiak (N. H.); Cochlearia: Kerortusok (N. H.).
(211). Phoma complanata (Tode). Stængler af Haloscias scoti- cum: Igaliko (K. R.).
Ill. 41
624
(213). Phoma leptidea (Fr.). Blade af Vaccinium Vitis idei: Egedesminde (N. H.).
(216). Phoma irregularis Rostr. Paa Bartsia alpina: Holstens- borg; Pedicularis lapp.: Egedesminde (N. H.).
(217). Phoma Pyrolae (Ehrenb.). Igdlorsuit, Ivigtut (К. R.).
(218). Phoma salicina West. Grene af Salix groenl.: Mellem Preven og Upernivik (Myhre).
(223). Asteroma Robergei Desm. Paa Blade af Archangelica: Tasermiut (N. H.).
(226). Asteroma Bartsiae Rostr. Levende Blade af Bartsia alp.: Kuanersok (N. H.).
(227). Asteroma Salicis Rob. Paa Blade af Salix groenl.: Ri- tenbenk, Egedesminde, Holstensborg (N. H.); paa байж glauca: Nia- kornak (Vahl).
473. Dothiorella pyrenophora (Fr.) Sacc.
Torre Grene af Sorbus americana: Ivigtut (К. R.); Salix glauca: Ritenbenk (N. H.).
Konidierne variere meget i Størrelse, fra 4—10 u 1., 2—4 yw t., aflange eller ovale.
474. Cytospora microspora (Cda.) Rbh.
Grene af Sorbus americana: Tasermiut (N. H.).
475. Cytospora leucosperma (Pers.) Fr.
Grene af Betula odorata: Tasermiut; Alnus ovata: Neriak (N. H.).
476. Суюзрога Salieis (Cda.) Rbh. Grene af Salix glauca: Sarkak, Nuak, Rilenbenk, Claushavn, Orpigsuit (N. H.).
477. Coniothyrium olivaceum Bon.
Paa Ved af Sorbus americana: Tasermiut (N. H.).
478. Coniothyrium conoideum Sacc. Visne Stangler af Archangelica: Mudderbugten (N. H.).
625
419. Ascochyta baccae п. sp.
Perithecia gregaria, exigua, subcutaneo-erumpentia, griseo- fusca. Stylosporae oblongo-bacillares, medio constrictae, 1-sep- tatae, hyalinae, guttulatae. 9—12 м |., 1,5—2 u cr.
In baccis Empetri nigri: Neriak, Sermiliarsuk (N. H.).
(232). Ascochyta Ledi Rostr. Paa Oversiden af Bladene af Ledum groenl.: Tunugdliarfik (К. R.).
480. Hendersonia betulina n. sp.
Perithecia subglobosa, primo tecta, dein erumpentia, circ. 1mm diam., intus alba; sporae numerosae, hyalinae, fusoideae, 3-septatae, 16—18 д 1., 3 м cr.
Paa Birkekviste: Arsuk (Holger Lassen).
Paa Grund af sine farvelose Sporer skulde den henføres til Saccardo’s Slægt Stagonospora, men der er næppe Grund til at opretholde denne.
(236). Hendersonia Luzulae West. Paa Juncus triglumis: Neriak N. H.), Tofjeldia borealis: Igaliko (К. R.). J 481. Hendersonia Foliicola (Berk.) Fuck.
Paa Juniperus alp.: Kangarsuk ved Tindingen (K. R.).
482. Septoria inæqualis Sacc. et Roum.
Kviste af Sorbus americana: Neriak (N. H.).
483. Septoria Diapensiae Karst. Blade af Diapensia lapp.: Frederikshaab (K. R.).
484. Septoria salicella B. et Br.
Paa Grene af Salix glauca: Frederikshaab, Tuluvartalik (K. R.); 0. Gr.: Nenese (Vahl).
Det er med Tvivl at jeg henfører den grønlandske Svamp til nævnte Art, da den tidligere givne Beskrivelse er meget ufuldstændig. Jeg giver derfor her en Diagnose efter de gronl. Exemplarer:
Perithecia majuscula, 0,5 mm diam., fusco-atra, superficialia, globosa dein collabesc., pezizoidea, pariete striato; stylosporae numerosae, cylindricae, rectae v. arcuatae, 3-septatae, 22— 80 u 1., 2 w cr., hyalinae, in basidiis ramosis.
41°
626
(237). Septoria cercosperma Rostr. Denne overalt i Grønland saa hyppige Art er endvidere funden paa folgende Vertplanter: Ерг- lobium alsinef., Viola canina, Viola Mühlenbergiana, Ranunculus acer, Gentiana nivalis, Rhinanthus minor, Hieracium prenanth., Gnaphalium norvegic., Leontodon aut., Habenaria albida, Festuca duriuscula, Lyco- podium clavatum. Den har en Del Lighed med Pyknider hos Hetero- sphaeria patella, og er sandsynligvis en til Discomycetes hørende Pyknideform.
(238). Septoria semilunaris Joh. Paa Thalictrum alp.: Holstens- borg; Tofjeldia borealis: Orpigsuit (N. H.); flere Sleder paa Veronica saxatilis (N. H.).
(239). Septoria pleosporoides Sacc. Stængler af Rumex Acetosa: Kuanersok (N. H.); Iluilarsuk (К. R.); Дитез Acetosella: Nigamiut (N. H.); Oxyria: Narsalik (N. H.).
(251). Septoria salicina Peck. Paa Kviste og Knopskæl af Saliz glauca: Tasiusak (N. H.).
(253). Seploria puncloidea Karst. Blade af Scirpus pauciflorus: Igaliko (K. R.).
485. Septoria pyrolata п. sp.
Perithecia gregaria у. subsparsa, spheroidea, nitida. Sty- losporae bacillares, 16—20 y 1., 2—3 y cr., guttulatae.
In foliis Pyrolae grandiflorae: Egedesminde (N. H.).
486. Leptothyrium Rubi (Duby) Sacc.
| Mengde paa visne Blade af Rubus Chamemorus: Kavsisagdlik (N. H.).
487. Leptostroma virgultorum Sacc.
Stængler af Rubus Chamamorus: Julianehaab (К. R.).
(259). Leptostroma herbarum (Fr.). Stængler af Achillea Millef.: Igaliko (K. R.).
(260). Leplostroma Potentillae (Fr.). Paa Potentilla emarginata : Holstensborg (N. H.).
488. Leptostromella septorioides басс. et Roum. Visne Bladskeder af Poa glauca: Julianehaab (K. R.).
627
489. Discosia Artocreas (Tode) Fr. Birkeblade: Neriak (N. H.).
490. Dinemasporium Galbulicola n. sp.
Perithecia erumpentia, periderm. lacerat. cincta. Stylosporae cylindraceae, leniter curvulae, long. 9—10 y, crass. 2 м, hya- linae, utrinque v. sæpissime alteruter setula filiformi obliqua aucta; setulae 10—20 y 1.
Paa Bærkogler af Juniperus: Tasiusak (N. H.).
Gymnomycetes (Melanconieae).
491. Gloeosporium Betularum ЕП. et Mart. Blade af Betula glandulosa: Kuanersok (N. H.).
492. Myxosporium bellulum (Pr.) Sacc.
Torre Grene af Alnus ovala: Neriak (N. H.).
493. Melanostroma Sorbi n. sp.
Stroma corneum, discoideum, transverse oblongum vel elon- gatum, flexuosum, atrum; Conidia oblique oblonga, diaphana, long. 8—9 м, crass. 2,5 y.
In ramulis Sorbi americani: Neriak (N. H.).
Den synes alene at optræde paa Dværggrene, som den helt bedækker med sine tværstillede, bugtede, sorte Puder.
494. Cryptosporium Neesii Cda.
Paa Birkegrene: Tasermiut (N. H.).
495. Næmospora microspora Desm. Paa tynde Grene af Salix groenl.: Ritenbenk (N. H.).
496. Melanconium betulinum Schm. et Kze.
Birkegrene: Tasermiut (N. H.).
497. Didymosporium minutissimum Schw.
Birkegrene: Tasermiut (N. H.).
628
498. Coryneum Kunzei Cda.
Paa levende Grene af Betula nana: Karajap Ilua (K. R.).
499. Coryneum macrosporum В. et Br.
Paa dode Grene af Alnus ovata: Neriak (N. H.).
500. Pestalozzia funerea Desm.
Paa Juniperus: Tasermiul.
501. Steganosporium cellulosum Cda.
Unge Kviste af Sorbus americana: Neriak (N. H.).
Den voxer i Selskab med Melanostroma Sorbi. Dens Sporer ere meget mørke, næsten uigjennemsigtige. 502. Steganosporium taphrinum Sacc.
Paa Birkegrene: Tasermiut (N. H.).
Hyphomycetes.
(269). Aspergillus candidus Link. Paa tørrede Angmagseller: Egedesminde.
503. Penicillium glaucum Link.
Paa Ost: Igaliko (К. R.); paa Narhvaltender: Egedesminde ; gamle Brædder: Christianshaab (N. H.).
504. Penicillium candidum Link.
Paa Rypeexkrementer: Kutdlisat, Tasermiut (N. H.).
505. Botrytis cinerea Pers.
| Regelen brydende frem af eller i Selskab med Sclerotium durum paa mange forskjellige Værtplanter: Archangelica off., Sibbaldia proc., Epilobium alsinef., Gnaphalium norv., Bartsia alpina, Rhinanthus minor, Gentiana nivalis, Campanula rot., Habenaria albida, Streptopus amplexifolius. Mange forskjellige Steder (К. R., N. H.).
Det er sandsynligvis Conidieformen af Sclerotinia Fuckeliana, hvis Frugt- legemer dog ikke vides at vere fundne i Grønland.
629
506. Ramularia macrospora Fres. Blade af Hzeraczum prenanthoides: Tunugdliarfik (К. R.).
Conidierne 30—40 a 1, 3 at.
(270). Ramularia Chamaenerii Rostr. Paa Blade af Chamaen. augustif.: Isaromiut (K. R.).
507. Cercosporella Oxyriae n. sp.
Maculae amphigenae, albae, latit. 2-3 mm, orbicular., violaceo- marginatae. Cæspitula hypophylla. Conidia filiformia, leviter flexuosa, longissima, 70—100 y 1., 2 м сг., continua.
In foliis Oxyriae digynae: Tunugdliarfik (К. R.).
508. Coniosporium biguttatum (Cda.) Sacc. Graasorl Overtræk over Nectria cinnab. paa Birkegrene: Taser- miut (N. H.).
Beskrivelsen af denne Svamp er saa ufuldstændig, at det er vanskeligt med Sikkerhed at afgjore om den grønlandske Art er identisk med Cordas.
(273). Antennalula arctica Вог. Paa levende Grene af Vacc. ulig.: Kuanersok (N. H.); Salix groenl.: Frederikshaab (К. R.); Betula odorata: Tasermiul; Betula glandulosa: Tasiusak; Alnus ovata: Neriak (N. H.). — Paa Vaccinium danner den iøjnefaldende mørkebrune Puder, lignende en stor Puccinia-Hob. Paa Salix danner den en bomuldagtig, sortebrun Filt, bestaaende af lange og kraflige, korlled- dede, ofte anastomoserende Hyfer; de enkelte Led ere ellipsoidiske eller tondeformede, 12 y lykke, Endeleddene kugleformede, 20 w tykke.
509. Goniosporium puccinioides (К. et 5.) Lk.
Visne Blade af Carex Buxbaumii: Isarok, Carex pratensis: Tunugd- liarfik (K. R.).
(275). Scolecotrichum graminis Fuck. Paa Phleum. alp.: Ivigtut (Steenstrup).
(276). Cladosporium herbarum (Р.). Paa Empetrum, Sedum annuum, Elymus атеп, Cystopteris fragilis; paa Kajakskind т. ш., paa forskjellige Steder (К. R., N. H.).
(277). Cladosporium graminum Cda. Paa Poa pratensis; Isarok ВЕ. ].
630
510. Cladosporium epimyces Cooke.
Paa Agaricus: Tasermiut; Boletus og Scleroderma: Unartok (N. H.).
511. Helminthosporium arbusculoides Peck.
Bark af dede Birkestammer: Tasermiut (N. H.).
512. Heterosporium Stenhammariae n. sp.
Hyphae cæspitosae, parce ramulosae, fuscae, septatae. Conidia pleurogena, oblongata, valde variabilia, simplicia v. ut plurimum 1—3-septata, asperula, long. 12—22 y, crass. 7—9 y, flavo- brunnea.
In foliis Stenhammariae marit.: Kaersut 70° 43° ($. Hansen).
Skilleveggene i Conidierne ofte ejendommelig bugtede ligesom hos Napicladium Hordei. 513. Coniothecium betulinum Cda.
Grene af Betula: Sermiliarsuk (N. H.), Tunugdliarfik, Agluit- sokfjord (Vahl), Tasermiut (N. H.), Ujarasarsuk (Vahl); Betuda glandulosa: Kangarsuk ved Tindingen (К. R.), Nenese (Eberlin); Betula nana: Itivnek (W. og H.).
514. Coniothecium toruloides Cda. Paa Ved af Juniperus: Ujarasarsuk (Vahl).
515. Coniothecium complanatum (Nees.) Sacc.
Grene af Salix glauca: Tasermiut (N. H.).
516. Macrosporium concinnum В. et Br.
Grene af Salix glauca: Kingua Tasiusak (N. H.).
517. Fumago vagans Pers. >
I Mængde paa Grene af Salix groenl.: Prøven (Myhre); paa et Cranium af en Isbjørn: Syd-Prøven (N. H.).
518. Dendrodochium betulinum n. sp.
Acervuli irregulariter clavaeformes, compressi, rufi, 1—2 mm long. et lat. Conidia oblonga, minutissima, 2—3 м1., 0,5 д сг., in sporophoris subverticillato-ramosis acrogena.
Paa Stammen af Betula odorata: Nanortalik (N. H.).
651
519. Fusicolla corticalis Karst. Under den lose Bark af Salix glauca: Ritenbenk, Naujat (N. H.).
Geleagtige, uregelmæssige Klumper af indtil et Par Millimetres Storrelse, blege eller kjodfarvede, bestaaende af grenede Hyfer med et Utal af yderst smaa stavformede Conidier.
Zygomyceles.
520. Mucor Mucedo Г. Paa en Øltønde: Frederikshaab (N. H.).
Entomophthoraceae.
521. Empusa Muscae Cohn. Døde Fluer (Anthomyia sp.): Ivigtut, Tasermiut (N. H.).
Saprolegniaceae.
522. Saprolegnia ferax (Gruith.).
Paa en dod Natsværmerlarve i et Vandhul ved Kingua Neriak (N. H.).
Peronosporaceae.
523. Peronospora Alsinacearum Casp.
Paa Cerastium trigynum: Kagsimiut, Akungnak (К. R.).
Chytridiaceae.
524. Physoderma Hippuridis n. sp. Maculae pustulatae, fuscae, 0,5—1 mm diam. Sporae "
parenchymati foliorum innatae, ellipsoideae, long. 20—25 y, crass. 12—16 y, pallido-fuscae, pellucidae.
632
In foliis el caulibus Hippuridis vulg.: Tunugdliarfik, Igaliko (К. R.).
(286). Cladochytrium Menyanthis de Bary. Tunugdliarfik, Iga- liko (K. R.).
Anm. Paa Løvet af Phæosaccion Collinsii Farlow fandt Dr. Rosenvinge en pæreformet, kortstilket, farveløs Chytridiace, som synes at høre til Slægten Phlyctidium, men er for ufuldkommen udviklet til nærmere Bestemmelse. De 5—6 yp lange Legemer vare med Stilken nedsænkede i den overfladiske Slim.
Appendix.
a. Mycelia sterilia.
525. Sclerotium durum Pers. Visne Stængler af Rumex Acetosa: Kuanersok (N. Н.). Se iøvrigt
Botrytis cinerea.
Den hører rimeligvis til Sclerotinia Fuckeliana de Bary, hvis Frugt- legemer dog ikke ere fundne i Grønland.
526. Selerotium fulvum Fr. I Bladene af Poa alpina: Asungasungak paa Disko (Th. H.), Nuna-
tak Majorarisat (62° 30‘) (Kornerup).
Den horer sandsynligvis til Typhula.
527. Sclerotium fungorum Pers.
Mellem Lamellerne af en raadden Agaricus (N. H.).
Meget smaa, gule, næppe over 1/2 mm tykke, i Mængde forekommende Sklerotier. Det er dog tvivlsomt, om det er den samme, som Persoon har beskrevet under det anførte Navn.
528. Sclerotium baccarum п. sp. Sorte, flade, 1—2 mm brede, rynkede Sklerotier, som vare stærkt afstikkende mod de rodgule Bær. Der fandtes en Snes
Sklerotier paa hvert Bær af de to hjembragte Planter.
Paa Bærrene af Streptopus ampleaifolius: Tasermiut (N. H.).
633
529. Sclerotium Ossicola n. sp.
Rodbrune til sortebrune, kugleformede eller ellipsoidiske, indvendig hvide Sklerotier af 0,25—1 mm Diameter.
I Mængde paa Hovedknogler af en Torsk: Holstensborg (N. H.).
(287). Sclerotium rufum. Paa visne Stængler af Ranunculus acer: Tigsaluk (N. H.).
(288). Sclerotium Oxyriae. Stengler af Oxyria digyna: Hol- stensborg; Archangelica: Tasiusak (N. H.).
b. Myxomycetes.
530. Fuligo septica (L.) Gmel.
Paa Gresstraa og Jord (N. H.).
(289). Lycogala Epidendron (Buxb.). Paa Torvjord: Egedes- minde (N. H.).
(290). Lamproderma columbinum (Рег$.). I Mængde paa Stængler af Rumex domesticus: Julianehaab (К. В.). Var. sporis levibus: Kingua Tasiusak (N. H.).
531. Lamproderma cribrarioides (L.) Raunk.
Paa Lycopodium annotinum: Holstensborg, Kavsisagdlik (N. H.).
532. Plasmodiophora Alni (Wor.) Möller. I Knolde paa Rødder af Alnus ovata: Neriak (N. Н.).
Anm. Det skal endelig bemærkes, at Rødderne af Lathyrus maritimus vare besatte med de sædvanlige Smaaknolde, hvad enten disse skyldes en Myxomycet: Phytomyxa Leguminosarum Frank eller Bacillus Radicicola Beyerinck.
634
Supplement til de S. 580—590 opførte paa forskjellige Planter voxende
Grønlandske Svampe
ordnede efter Værtplanterne.
Lathyrus maritimus. Phoma Sorbi (Lasch). Phoma herbarum West. Dothiorella pyrenophora (Fr.). Cytospora microspora (Cda.). Rubus Chamæmorus. Coniothyrium olivaceum Bon. Sphærella Chamæmori Karst. Septoria inæqualis Sacc. Phoma herbarum West. Melanostroma Sorbi n. sp. Leptothyrium Rubi (Duby). Steganosporium cellulosum Cda.
Leptostroma virgultorum Sacc.
Hippuris vulgaris.
Potentilla maculata. Physoderma Hippuridis n. sp.
Læstadia Potentillae n. sp.
Pleospora vitrea n. sp. Epilobium alsinefolium.
Sibbaldia procumbens. Puccinia pulverulenta Grev. Septoria cercosperma Rostr.
Botrytis cinerea P. PUR Botrytis cinerea P. Alchemilla vulgaris.
Læstadia Alchemillae n. sp. Chamamerium. angle
Helotium herbarum (P.).
Sorbus americana. Mollisia atrata (P.). Radulum tomentosum Fr. Asterella Chamænerii Rostr. Stereum hirsutum (Willd.). Sphærella minor Karst. Mollisia cinerea (Batsch). Gnomonia fenestrans (Duby). Dasyscypha bicolor (Bull.). Ramularia Chamænerii Rostr. Valsa Sorbi (A. et S.). Rosellinia pulveracea (Ehrh.). Chamenerium latifolium.
Cucurbitaria Sorbi (Cda.). Trochila Epilobii Karst.
Empetrum nigrum.
Ascochyta baccae n. sp. Cladosporium herbarum (P.).
Alsine biflora. Leptosphaeria Stellariae Rostr.
Alsine verna.
Pyrenophora comata (Niessl).
Halianthus peploides.
Pyrenophora chrysospora (Niessl).
Stellaria humifusa.
Pleospora herbarum (Р.).
Stellaria borealis.
Ustilago violacea (P.). Puceinia Arenariae (Schum.).
Cerastium trigynum.
Peronospora Alsinacearum Casp.
Cerastium alpinum.
Pseudopeziza Cerastiorum (Wallr.). Pleospora herbarum (P.).
Viola Muehlenbergiana.
Sphærella pachyasca Rostr. Septoria cercosperma Rostr.
Viola canina.
Septoria cercosperma Rostr.
Cochlearia groenlandica.
Phoma herbarum West. Phoma nebulosa (P.).
Draba incana.
Phoma nebulosa (P.).
Sisymbrium humifusum. Pleospora herbarum (P.).
Thalictrum alpinum. Uroeystis sorosporioides Kke. Aecidium Thalictri Joh. Septoria semilunaris Joh.
635
Ranunculus pygmeus.
Sphærella pachyasca Rostr. Phoma Ranunculacearum Desm.
Ranunculus nivalis.
Pleospora herbarum (P.).
Ranunculus acer.
Urocystis Anemones (Preuss.). Mollisia atrata (P.).
Septoria cercosperma Rostr. Selerotium rufum Rostr.
Coptis trifolia. Phoma herbarum West.
Saxifraga stellaris.
Pseudopeziza axillaris n. sp.
Saxifraga rivularis.
Pyrenophora chrysospora (Niessl).
Saxifraga cespitosa. Pleospora herbarum (P.).
Saxifraga Aizoon.
Pleospora herbarum (P.).
Saxifraga oppositifolia. Exobasidium Warmingii Rostr. Leptosphaeria brachyasca n. sp.
Sedum Rhodiola.
Puceinia Blyttii Toni. Trochila Rhodiolae n. sp. Sphaerella confinis Karst. Diaporthe muralis Speg. Dothidella thoracella (Rutstr.).
Sedum annuum. Sphærella pachyasca Rostr. Pyrenophora chrysospora (Niessl). Cladosporium herbarum (P.).
Haloscias scoticum.
Heterosphæria patella (Tode). Phoma complanata (Tode).
636
Archangelica officinalis. Euphrasia officinalis. Pleospora herbarum (P.). Phoma herbarum West.
Cudoniella fructigena n. sp. Sclerotinia Libertiana Fuck. Helotium aciculare (Bull.).
Mollisia einerea (Batsch). Mollisia atrata (P.). Heterosporium Stenhammariae n. sp.
Stenhammaria maritima.
Leptosphæria Doliolum (P.). Leptosphæria modesta (Desm.). Dothidella Angelicae (Fr.). Coniothyrium conoideum Sacc. Botrytis cinerea P.
Sclerotium Oxyriae Rostr.
Thymus Serpyllum. Puceinia Schneideri Schroet.
Gentiana nivalis.
Sphærella pachyasca Rostr. Pyrenophora chrysospora (Niessl). Primula egaliksensis. Septoria к PA Botrytis cinerea P. Sphærella pachyasca Rostr. Pleospora herbarum (P.).
Phoma herbarum West. Pleospora platyspora Sace.
Gentiana tenella.
: 5 Ё Gentiana serrata. Pinguicula vulgaris.
Spherella pachyasca Rostr. Pyrenophora chrysospora (Niessl).
Diapensia lapponica.
Veronmarnamatyns Septoria Diapensiae Karst.
Pyrenophora comata (Niessl). Pyrola grandiflora. Pedicularis lapponica. Septoria pyrolata n. sp.
Phoma irregularis Rostr. Ledum palustre.
Lophodermium spheroides (A. & S.). Phoma herbarum West.
Pedicularis lanata.
Schizoxylon Berkeleyanum (Dur.).
Phoma herbarum (P.). Ledum groenlandicum.
Rhinanthus minor. PUY NOM
Helotium cyathoideum (Bull.). Campanula rotundifolia. Mollisia atrata (Р.). Mollisia atrata (P.).
Ephelina Rhinanthi (Phill.). Leptosphæria Doliolum (P.). Metasphaeria affinis (Karst.). Botrytis cinerea P.
Pleospora herbarum (P.).
Phoma herbarum West. Leontodon autumnalis.
Septoria cercosperma Rostr.
Septoria cercosperma Rostr. Botrytis cinerea P.
Taraxacum officinale.
А. Sphærotheca Castagnei Lev.
Helotium cyathoideum (Bull.). Phoma irregularis Rostr. Hieracium nigrescens.
Botrytis cinerea P. Puccinia Hieracii Mart.
Hieracium prenanthoides.
Phoma Hieracii п. sp. = Septoria cercosperma Rostr. Ramularia macrospora Fres.
Hieracium sp.
Nævia diaphana Rehm. Sphærella Compositarum Awd.
Gnaphalium norvegicum.
Septoria cercosperma Rostr. Botrytis cinerea P.
Achillea Millefolium.
Leptostroma herbarum (Fr.).
Polygonum viviparum.
Phacidium Polygoni n. sp. Sphærella eucarpa Karst. Pleospora herbarum (P.). Pyrenophora chrysospora (Niessl).
Oxyria digyna. Coleroa Oxyriae n. sp. Septoria pleosporoides Sacc. Cercosporella Oxyriae n. sp.
Rumex domesticus.
Mollisia cinerea (Batsch). Lamproderma columbinum (P.).
Rumex Acetosa.
Septoria pleosporoides Sacc.
Rumex Acetosella.
Septoria pleosporoides Sacc. Sclerotium durum P.
Salix groenlandica.
Helotium aciculare (Bull.). Pyrenophora chrysospora (Niessl). Næmospora microspora Desm. Antennatula arctica Rostr. Fumago vagans P.
Salix glauca.
Marasmius epiphyllus Fr. Corticium comedens (Nees.).
637
Solenia anomala (P.).
Typhula candida Fr.
Tremella intumescens Sm. Exidia recisa Fr.
Ombrophila umbonata Karst. Lachnea scutellata (L.). Phialea virgultorum (Vahl). Phialea macrospora n. sp. Niptera saliceti (Rehm.). Tympanis saligna Tode.
Stictis mollis Rehm. Xylographa parallela Fr. Diatrype corniculata (Ehrh.). Diatrypella verruciformis (Ehrh.). Rosellinia protuberans Karst. Hypoxylon macrosporum Karst. Physalospora hyalospora (Ces.). Sphærella Salicicola (Fr.).
Otthia Winteri Rehm.
Melanomma salicinum n. sp. Metasphæria einerea (Fuck.). Pyrenophora chrysospora (Niessl.). Pleosphæria mutabilis Sacc. Fenestella princeps Tud.
Nectria episphæria (Tode).
Nectria Coryli Fuck.
Asteroma Salicis Rob.
Dothiorella pyrenophora (Fr.). Cytospora Salicis (Cda.).
Septoria salicella B. et Br. Coniothecium complanatum (Nees.). Macrosporium concinnum B. et Br. Fusicolla corticalis Karst.
Salix sp.
Tremella lutescens P.
Helotium uliginosum Fr. Pezizella albella (With.). Mollisia cinerea (Batsch).
Alnus ovata. Polyporus radiatus (Sow.). Corticium comedens (Nees.). Corticium laeve Pers. Cyphella Capula (Holmskj.). Solenia stipitata Fuck. Neottiella vitellina n. sp.
Mollisia fusca (P.).
Dasyscypha bicolor (Bull.). Tympanis alnea (P.).
Venturia ditricha (Fr.). Acanthostigma Alni n. sp. Cytospora leucosperma (P.). Myxosporium bellulum (Pr.). Coryneum macrosporum B. et Br. Plasmodiophora Alni (Wor.).
Betula nana.
Coryneum Kunzei Cda. Coniothecium betulinum Cda.
Betula glandulosa.
Taphrina carnea Joh.
Mollisia einerea (Batsch). Dasyscypha bicolor (Bull.). Cenangium pulveraceum (A. & S.). Apiospora Rosenvingei n. Sp. Gnomonia campylostyla Awd. Didymosphaeria nana Rostr. Gloeosporium Betularum EIl. Antennatula arctica Rostr. Coniothecium betulinum Cda.
Betula odorata.
Polyporus contiguus (P.). Polyporus elegans (Bull.). Polyporus nigricans Fr. Polyporus nidulans Fr. Polyporus vulpinus Fr. Dædalea unicolor (Bull.). Grandinia granulosa (P.). Stereum crispum (P.). Corticium incaroatum Fr. Tomentella ferruginea P. Cyphella lateritia n. sp. Tremella albida Huds. Exidia saccharina Fr. Taphrina betulina Rostr. Dasyscypha bicolor (Bull.). Tympanis conspersa Fr. Cenangella Hartzii п. sp. Propolis faginea (Schrad.). Glonium betulinum п. sp.
638
Valsa betulina Nke. Diatrypella favacea (Fr.). Rosellinia pulveracea (Ehrh.). Ceratostomella eirrhosa (P.)
| Wallrothiella minima (Fuck.). | Gnomonia campylostyla Awd. Venturia ditricha (Fr.).
Diaporthe aristata (Fr.).
Valsaria Niesslii (Wint.).
Melanomma Pulvis pyrius (P.). Pseudovalsa lanciformis (Fr.). Cucurbitaria Karstenii Засс. Fenestella princeps Tul.
Nectria cinnabarina (Tode). Cytospora leucosperma (P.). Hendersonia betulina n. sp.
Discosia Artocreas (Tode). Gryptosporium Neesii Cda. »Melanconium betulinum $. et К. Didymosporium minutissimum Schw. Steganosporium taphrinum Sacc. Antennatula arctica Rostr. Helminthosporium arbuseuloides Peck Dendrodochium betulinum n. sp.
Habenaria albida.
Septoria cercosperma Rostr. Botrytis cinerea P.
Streptopus amplexifolius. Mollisia atrata (P.). Botrytis cinerea P. Sclerotium baccarum n. sp.
Tofjeldia borealis.
Hendersonia Luzulae West. Septoria semilunaris Joh.
Tofjeldia coccinea.
Pleospora oligomera Sace.
Juncus triglumis.
Hendersonia Luzulae West.
Juncus arcticus.
Trochila Juncicola Rostr.
oe Чт
639
Pleospora Elynae (Rbh.). Phyllachora Junci (Fr.).
Juncus alpinus.
Mollisia alpina n. sp.
Scirpus parvulus.
Leptosphaeria culmorum Awd.
Scirpus pauciflorus.
Septoria punctoidea Karst.
Eriophorum Scheuchzeri.
Sclerotinia Vahliana n. sp.
Carex Buxbaumü,.
Goniosporium puceinioides (K. et S.).
Carex pratensis. Goniosporium puccinioides (K. et S.).
Carex vitilis.
Trochila ignobilis Karst.
Carex rigida. Mollisia cinerea (Batsch).
Carex vesicaria. Trochila fuscella Karst. Lophodermium caricinum (Desm.).
Elymus arenarius. Urocystis Agropyri (Preuss). Sphærella pusilla Awd. Leptosphæria arundinacea (Sow.). Pleospora macrocarpa Schroet. Phyllachora graminis (P.).
Agropyrum violaceum. Lophodermium arund. (Schrad:). Sphærella recutita (Fr.).
Phleum alpinum. Sphærella Tassiana Not.
Anthoxanthum odoratum. Sphærella ignobilis Awd. Leptosphæria culmifraga (Fr.).
Poa glauca. Leptostromella septorioides Sacc.
III,
Poa nemoralis. Mollisia graminis (Desm.).
Poa alpina.
| Sclerotium fulvum Fr.
Poa pratensis. Leptosphæria culmorum Awd. Cladosporium graminum Cda.
Poa flexuosa.
Erysiphe graminis DC.
Poa sp. Metasphæria neglecta (Niessl).
Festuca duriuscula.
Septoria cercosperma Rostr.
Juniperus. Gymnosporangium Juniper. (L.). Godronia Juniperi n. sp. Coccomyces Juniperi Karst. Herpotrichia nigra На.
Phoma galbulorum Sace. Hendersonia Foliicola (Berk.). Dinemasporium Galbulicola n. sp. Pestalozzia funerea Desm. Coniothecium toruloides Cda.
Lycopodium Selago. Leptosphæria Marcyensis (Peck).
Lycopodium annotinum.
Leptosphæria Marcyensis (Peck). Lamproderma cribrarioides (L.).
Lycopodium clavatum. Leptosphæria Crepini (West.). Pyrenophora chrysospora (Niessl.). Septoria cercosperma Rostr.
Lastrea Filix mas. Sphærella Filicum (Desm.).
Cystopteris fragilis. Pyrenophora chrysospora (Niessl.). Cladosporium herbarum (P.).
42
640
Woodsia ilvensis. Parmelia saxatilis.
Pleospora herbarum (Р.). Abrothallus Parmeliarum (Somm.).
Agaricus sp. Cladosporium epimyces Cooke.
Polytrichum sp. IT i Sclerotium fungorum P.
Polyporus parvulus Kl. Scleroderma vulgare.
Hypnum sp. Cladosporium epimyces Cooke.
Cantharellus lobatus (P.). Cytospora sp. Mitrula gracilis Karst. Nectria episphæria (Tode).
641
REGISTER OVER SVAMPE-SLÆGTERNE.
Pag. ИЕ О ee: 613 Acanthostigma .....-.... 619. В еее (534), 536, 604. 28 SPORE 528, 596. ЕАО А ST. à c+ . . 577, 629. BEES ее vue care 616. О SRE RSR 570, 625 BUSAN! 0 0e es 20. ное 610. Ве и eo... 000000. 577, 628. О а еже. 545, 614. SKEL OMA ee 0.0.0.0. 569—70, 624. ао ото о css. 5-3) ice) isi Wee 633. ору о te) axe! disc she 530, 599. | па” 5 ic ach ctece 42 cl} 48 628. LOTS OO EE 601. LATE SRE 537, 606. BEER Mensuel à Je 0 ste 577. Fanibarellus’ 2... ..... 530, 598. Е ASS 611. AMMEN ee 610. Geratostomella ...... : 546, 615. BERCOSPOTEUAS 2 2 2. 00.020: 629. Chrysomyxa . . . . .. 535—36, 604. MAUOCHYITIUmME + : . : . : 519.632. Cladosporium . . . .. 578, 629—30 ee ue de D See 530. Clitocybe . 528, 531, 596—97 ii 5. Er 529. M POMMYCES ее. о 613. AR DA Los on à 556, 617. UL Di 5 4 : se 928,531, 597. OC A Re a 600.
Coniosporium Coniothecium Coniothyrium . . Coprinus
Coremium Corticium Cortinarius Coryneum Cryptosporium Cucurbitaria Cudoniella Cyphella
Cytospora
ве ее dede je heile Cons On Oe RON ORNE TT oft 1 CECI RCE TAC С ROR ER TER rete ra ое аи ве aie) 00,46; NET or о. ee a} te el Тео ja) Беня ©,
eke) 16 nei ca Ne be) te). Sake shee ay 8) ia, Yo L'aide ei Je ee ete “ete в Фе в @ в "He dia © Je! a. Je) ve Oe Che eo rh erect Ch OF в ke: is Lorie La fee Lots оч
ele) ne) <a) 49. je. ee в
Daedalea Dasyscypha Delitschia Dendrodochium Diaporthe Diatrype Diatrypella Didymella Didymosphaeria Didymosporium Dimerosporium Dinemasporium Discosia
EM pus ооо CR ee ote > to Entyloma Ephelina
sous ® (tels) бе Фа ee
о oe 2 2er ne. Exidia Exobasidium
mile © je) alte, ene Фе, je вю
sis) (a) eine Que
Fenestella Flammula Fuligo Fumago
Fusicolla
eee) еее. EOS TE P60) ip) ee ee a) eh se пе, Je) wie) еее № Se ai, wi le: will "sy ee ef ier a a = =
visio Mel lete ete ke бое
Galera Gloeosporium Glonium
оо er wie oe © © ww ew о. © cata is neue) ls he nes оо. > ei 6 Lolo le, 0 Фе
ее 0 ie. wile) 16 9) ed ne
Goniosporium Grandinia
es ne, то ее о au sun OM Oo OP Ly OF een s
HeDelomawss оао об ce Helminthosporium Helotium Helvella Hendersonia Henriquesia Herpotrichia Heterosphaeria Homostegia | ОО Но о зоо CE ce Hygrophorus Hymenula Hypoderma Hypospila Hypoxylon Hysterium
see ee
ne te) le) le) ee. (0 e sis /» Os ele ооо se) im fet (pipe <e (elle RET TE SENSE (eu. Ша ооо © skalstol,
OO ET] eve vens fe) ce) ое пена
8 tel ее еее > eria ve a Me: Wee's, ИО fel 187 Aura a ske © we re" we we ew о ми 0 ‚a. о. u
Inocybe
© fe) © © № ое в Фра
Lactarius ОЕ, RER ESS Lamproderma Leotia
579,
see re. eue eue
Pag. Pag. 612. | Leptopezizar. с 542. 602. | Leptosphaeria . . . 557—60, 618—19. 601. | Leptostroma. . . . .. 575—76, 626. Leptostromella . ...... „our 626. 62122 ПО en ne à à 575, 626. Nts | Е ооборовс + cie 556. 633. | Lophodermium . .. . 544—45, 613. 650. Hm Eycogalar SE ee EE 579, 633. 631% |MEYCOper don Mar EEE 531, 601. 597 |) Масгорофа 2.220 0 eee 606. 627. | Macrosporiume 2.2. 2 EE 630. 613. 2 Marasımiusanee dog 4 no 9 598—99. 617. iI) MANS OM Ale) ECC CRC 576. 615. | Massariar., <j. ль сое а 560. бо Melampsora ss „7.2. sr 535, 604. 629.4 Melanconium 7 22.2.2 sen mene 627. 599: Melanommar ее 560, 619 603. | Mielanostromar. . EEE 627. Melasmia о 575. 597. | Metasphaeria ..... 560—61, 619. 630. | "Microglossum - ee 606. 608.1, Microsticta CRE 576. 605. | МИтШа. MN CM 605. Gore Мо а 537—38, 609. 043 1BMOrChelIA ее 536, 605. 6202 | Mucor se = =. 1: s/s) oe 631. GTS WIE ER PEN TERRE 528, 597. 567. | Myzosporiume...2. ее 627. 606. 598. || Naemaspora -. ось CRE 627. 578: || Маас с... Е « 611. DAA EINAUCONIAL CR CEE 531, 597. 561: | Меса ce er - ce 622. 614. | Neottiellay EEE 607. 541,, |; Niptera.n + » ро 610. 597. | Ombrophila CN MERE 606. | Omphalia пен 528, 597. 607., | Оозрота - 20 „oe 577. 537. | ‚Otthiade er rede ee menn 618. 531. 615. |" Panaeolus. „ес а 598. 633. |, Patellariar u. 2 20.2. 200 ur zu 541. 536: |! Paxillus.» За ts = re 529. Daley |" Penicilliumr ete ee 628.
642
Pag. BEMOMOSPOFA еее. о. 631. о оао 628. Е Us eee oser e) vo 606. ANR OR OR 609. TM ee eue oe... 612. lan. 3 A OR 608- Е асе 632. ВО оо. с. с 0.1929, 597. ROMA... es. 567—69, 623—24. Bhyilachora еее... 566, 622. ВО а oc... . + << 567, 623. Physalospora ........ 548, 615. | BUST EN Makers vel 2 ele ee 0» 631. бу о о бо ee ces cle ee 633. Plasmodiophora. . ........ 633. ЕЕ? рос оО « tele) 621 Bleospora ..... .. 562—64, 620 HESSEL Se ee ere se ом 597. ИОН о 6 «6 60 1 one: 545. ОД enduro ou 530, 599 TON SORA 611. SANTE 20.0. 05. . 529, 531, 598 ее еее а 598. ЕЕ о, shai jee 598. Eteudopeziza ........ 541, 612. ЕЕ О О cie ele ‚ 619. ЕЙ ENORME 533—34, 603. Pyrenophora. . . . . 565, 620—21. | О Re. ech era. 607. | о eer 599. ARTE 577, 629 вора д... . . . 546. Нота . - 542, 613 ааа а © ee aye 614. DT DT se 529, 598 RACONTER 610. CCR 631. Non: swe se is os 61? Bwleioderma. .....0... 531, 601. О а «6 25 0 2 ue 0s 607, 628.
Sclerotium.
... O79, 628, 632—33.
643
Pag.
Scolecotrichum ........ 51138029: Septoria: me 971—75, 625—26. SITOCOCCUS RE TR 970. SANE er SEN Rene 600. ИЕН Henn eee 621. Sphacelothecare.r vera: 532, 602. | Sphaerella..... 549—55, 615— 16. Sphaenobolus ww ee EEE 601. Spliaerothecay ce. crew 614. Sporon ease er ele eee „ 543. SPOLOLMIAR © во ee 621. Steganosporium.......... 628. КИ Golo бб о Мо er 530, 600. Е Este etes Ed coc 611. ЕЕ MI ee ЗАО с 555. SID URET Mo smerte Оооо в Oc 578. Био пою о о ооо в 598. ара 6 Ges ое о ее 536, 604. Thamnidınmer ers ee 579. ihelephoraees 1. о ов оао а © 600. Lomentelam ее 600. Е eh ae в оно ЮО 577. ЕЕ а © Бо во © ое 534, 603. О 5 сю бобов обо 601—2. НОЕ о co are. ae 528, 596. Trans es 6 mate 539—41, 612. Е SEE 00 Vo. 529, 598. ИИС SEN SFS SEES 610. INNES оо 5 С Golo а 6 6 6655 601. ОИ ME O0 Goo ode 602. а ее 541. Uromyces сео. оон 534. ПЕТЕР coos ecqggeoor 532, 602. Walden, боров co do care 614. VAIN G eo boob ooo dome 618. Ventura tee 556, 617 Wallrothiela PP m 2 one 615. Xylographa ......... 543, 613.
Andet Tillæg til Grønlands
Fanerogamer og Karsporeplanter.
Ved
L. Kolderup Rosenvinge.
1892.
Skjont der kun er forløbet 4 Aar, siden Prof. Joh. Lange publicerede et Tillæg til Grønlands Flora, ег der dog ved de i дейе Tidsrum gjorte belydelige Indsamlinger tilvejebragt saa meget nyt, at del har viist sig nødvendigt at føje endnu et Tillæg til Karplanterne. Efterat jeg i 1888 for anden Gang havde besøgt Grønland i botanisk Ojemed, overdrog Kommissionen for Grønlands Undersøgelse mig al bearbejde ikke blot mine egne, men ogsaa de øvrige siden den Tid bjembragte Indsamlinger,
Det foreliggende Materiale, som for største Delen hidrører fra de af Kommissionen for Grønlands Undersøgelse udsendte Expeditioner, er indsamlet af følgende Personer.
Premierlieutenant C. Ryder samlede i Slutningen af 1886 og i 1887 Planter paa Strækningen mellem 72° og 74° 18' N.B. paa Vest- kysten. Disse Planter ere blevne bestemte af Prof. Lange, som har gjort Rede for de interessanteste Fund i Meddelelser om Grønland VIII р. 286.
Cand. med. & chir. Søren Hansen samlede i 1888 Planter paa Strækningen mellem 67° (Holstensborg) og 71°. Ogsaa denne Samling er bleven bestemt af Prof. Lange, der har omtalt de vigligsle Fund i Meddelelser fra 4. botan. Foren. Bd. 2 Nr. 6 p.113. Af særlig Interesse er den for Floraen nye Tofieldia coccinea Richards.
Samme Aar berejste jeg Strækningen mellem Godthaab og Juliane- haab. Følgende for Floraen nye Arter fandtes: Drosera rotundifolia L., Viola Selkirkii Goldie, Scirpus pauciflorus Lightf., Carex Buxbaumii Wbg., Equisetum hiemale L. var. Döllii Milde samt en ny Græsbastard, Agro- pyrum violaceum >< Elymus arenarius.
En mindre Samling tilvejebragles samme Aar fra en Del af samme Strekning af Cand. polyt. Hjorth.
I 1889 berejste Stud. mag. N. Hartz, der ligesom de foregaaende Rejsende var udsendt af Kommissionen for Grenlands Undersøgelse, Strækningen mellem Holstensborg og Tasermiut, men undersøgle dog
648
væsentligst den sydlige Del, Syd for Frederikshaab. Den meget betydelige Samling, som for Størstedelen blev afgivel i bestemt Tilstand, inde- holdt bl. a. den for Grønlands Flora nye Arl, Atriplex Babingtonii Woods, foruden de Aaret i Forvejen fundne Viola Selkirkii og Scirpus pauciflorus.
Det følgende Aar berejste Stud. mag. Hartz Diskoparliet (Disko- bugten, Disko, Waigattet). Skjont den berejste Strekning oftere har været undersøgt i botanisk Henseende, indeholdt Samlingen dog ad- skillige særdeles interessante Planter, derimellem den for Floraen nye Juncus supinus Mönch.
En mindre Samling tilvejebragles samme Aar af Stud. mag. Н. Las- sen i Egnen omkring Kagsimiut i Sydgrenland.
Fru Eleonora Lundholm i Ilua i det sydligste Grønland har i Aarene 1889 og 1890 hjemsendt Lil det botaniske Museum i Kjoben- havn meget betydelige Samlinger af velbevarede Planter, hidrerende fra Ilua og Frederiksdal. ;
Mindre Samlinger fra Dr. Lindemann i Julianehaab (fra Igaliko Fjord og Omegnen af Julianehaab), fra Pastor Sørensen i Jakobshavn (især fra Diskoparliet) og fra Kolonibestyrer Brummerstedt i Sukker- toppen (fra Kekertalik Fjord ved Holstensborg) ere dels skænkede til Botanisk Museum, dels overladte mig til Undersøgelse.
Endelig maa nævnes en Samling, der i 1887 skænkedes til Bo- tanisk Museum af Cand. Th. Holm, og som indeholdt Repræsentanter for en Del af bam i Englers Jahrbücher VII! (Beiträge zur Flora West- erönlands) publicerede nye Voxesteder, De øvrige i denne Afhandling anførte nye Voxesteder ere optagne efter det citerede Arbejde.
Ved Bearbejdelsen af delle rige Materiale, som løber op i adskil- lige Tusinde Exemplarer, har jeg bestandig til Sammenligning benyltet Botanisk Museums grønlandske Samling, som er bestemt af Prof. Lange og som danner Grundlaget for hans «Conspectus». Herved førtes jeg snarl til en Revision af det hele Herbarium, idet jeg dels hist og her fandt Voxesteder repræsenterede, der ikke vare optagne i Conspectus, dels paa mange Punkler fandt Anledning til at foretage mere indgaa- ende kriliske Undersøgelser. En væsenllig Hjælp har det været mig, at Prof. Lange beredvilligt har stillet sit righoldige private Herbarium til min Disposition.
Skjønt jeg har bestræbt mig for saa meget som muligt at følge Prof. Lange, har jeg dog paa adskiliige Punkler ment at burde fore- tage Forandringer i Begrændsningen af Arterne. Disse Forandringer ere blevne foranledigede dels ved forskjellige i de senere Aar udkomne Skrifter, dels ved egne Undersøgelser af det rigeligere Materiale og
649
ved lagltagelser i Grønland selv. Saaledes er Slægten Betula bleven omarbejdet, og Slæglen Hieracium er ligeledes bleven underkastet en ny Bearbejdelse af Amanuensis H.Dahlstedt i Stockholm, som har haft alt her værende Materiale til Undersøgelse, I Slægten Carex ere flere Arter blevne inddragne under andre, og det samme er Tilfældet med enkelle Arter i flere andre Slægter, hvorved Arternes Antal er bleven reduceret. Hvorvidt jeg ved disse Inddragninger af Arler har truffet det relte, maa Fremtiden vise; sikkert er det imidlerlid, al mange vilde være gaaet en Del videre og have slaaet sammen endnu flere Carex-Arter, Erigeron-Arter о. $. у.
En yderligere Reduktion af Arlernes Antal er fremkaldt ved Ud- skydelsen af en Del Arter, hvis Forekomst i Grønland ikke kan ansees for al være tilstrækkelig bevist. Prof, Lange har allerede i det første Tillæg udslettet flere oprindelig optagne Arter, og jeg har ment al burde gaa endnu videre. Saaledes har jeg udeladt de Planter, som ere angivne af Breulel men ikke fundne af andre, da der er Grund til at antage, at der ved de Breulel'ske Planter — blandt hvilke en saa iøjnefaldende Plante som Castilleja pallida — foreligger en For- vexling med Planter fra andre Steder, f. Ex. fra Labrador”). Flere af Kanes og Durands Angivelser maa ligeledes betvivles, da de paa- gjældende Planter ikke ere fundne af andre paa de angivne Steder, og Muligheden af en Forvexling med Planter fra den vestlige Side af Baffinsbuglen ikke synes udelukket ”"), Naar der ikke forelaa Exem- plarer, eller der ikke paa anden Maade havdes Sikkerhed eller over- vejende Sandsynlighed for, at en Art virkelig var fundet i Grønland, har jeg ikke opført den med Nummer. Man kan efler min Mening ikke være for krilisk i denne Retning, og navnlig gjælder delle, naar man vil benytte det floristiske Materiale til plantegeografiske Sammen- ligninger. Enhver, der har med større Herbarier at gjøre, veed, hvor let der kan finde Forbytning af Etiketler Sted, og hvor ofle denne og lignende Fejltagelser faktisk ere forefaldne. En saadan har bil. а. bevirket, at el Exemplar af den i Middelhavslandene hjemmehørende Sazifraga cuneifolia er kommen til at bere Paaskriflen «e Groen- landia» i M. Vahls Herbarium. Naar jeg nu her er gaaet videre i Udskydelsen af tvivlsomme Arter end Prof. Lange, saa mener jeg tillige at være berettiget dertil ved den Omstændighed, at den danske
*) Smlgn. Nathorst, Kritiska anmärkningar om den grönl. vegetat. historia; Bihang t. К. svenska Vet.-Akad. Handl. Bd. 16. Ill. N:o 6 1890 p.7 Anm. *) Smign. Nathorst l.c. р.7 og 9 Anm.
650
Del af Vestgrønland, hvorfra disse Angivelser for Størstedelen foreligge, i de senere Aar har været Gjenstand for saa mange botaniske Under- søgelser,
De Arter, som af de anførte Grunde udskydes af de sikkre Arters Tal, ere folgende. Tvivisomme som Arter, fordi de ere ufuldstændigt = kjendte, ere:
Potentilla Sommerfellii Lehm.
Lepidium groenlandicum Horn.
Ranunculus aqualilis var. arcticus Dur.
Usikkre for Granland ere:
Alsine arctica (Stev.) var. grandiflora Hook. Alsine Rossii Fzl. Stellaria uliginosa Murr.
— glauca With. Arabis Breutelii (Rchb.). Pedicularis groenlandica Retz. Castilleja pallida (L.) Ktb. Ajuga pyramidalis Г. Senecio pauciflorus Pursh. Salix reliculala Г.
— lanata L. Eriophorum vaginatum L. Alopecurus geniculatus L. Bromus Kalmii Torr. el Gray. Blechnum Spicant L.
Følgende ere blevne inddragne under andre Arter:
Chamaenerium Jatifolium *ambiguum Th. Fr, et Lge (under Ch. latifolium L.).
Armeria sibirica Turez (som Varietet under A. vulgaris Willd.).
Ledum groenlandicum Oed. (som Var. under L. palustre L.).
Hieracium atratum Fr, (= H. nigrescens Willd.).
Hieracium prenanthoides Vill. (under H. strictum Fr.).
Belula alpestris Fr. )
; ) (under В. odorata Bechst.). — intermedia Thom.
Carex duriuscula С. A. Mey. (under С. incurva Lightf.). Carex helvola Blytt (== Carex canescens X lagopina). Carex reducta Drej. (som Var. under С. subspathacea Wormskj.). Carex Warmingii Holm (== С. hyperborea Drej.).
Carex Fyllae Holm (= С. rigida Good).
651
Festuca duriuscula L. (under F, ovina №. og rubra L.). Juniperus alpina Clus. (under J. communis L.).
De for Floraen nye Arter ere følgende:
Drosera rotundifolia L.
Viola Selkirkii Goldie.
Atriplex Babingtonii Woods. Sparganium minimum Fr.
Tofieldia coccinea Richards.
Juncus supinus Mönch.
Scirpus pauciflorus Lighif.
Carex Buxbaumii Wbg.
Equisetum hiemale L. var. Doellii Milde,
Desuden har jeg optaget Matricaria Chamomilla L. med Nummer, fordi den er fundel langt fra beboede Steder, og jeg har opfort Luzula confusa Lindeb. som Art, fordi den er lige saa vel adskilt fra L. arcuta Wbg. som L. arctica Blytt.
Ved disse Udskydninger og Tilføjelser er Artsantallel, som op- rindelig var 378, og som i det første Tillæg blev forhøjet til 395, aller reduceret til 374.
Foruden de anførte nye Амег og nogle nye Varieleter bringer den eflerfolgende Fortegnelse et større eller mindre Anlal nye Voxe- steder for næsten alle Arter, og for adskillige er Nord- eller Syd- grendsen bleven flyttet. Ogsaa med Hensyn til Hojdeangivelser over Havet er der mange Tilføjelser; saaledes ere 20 Arter for første Gang blevne fundne i en Højde af 2000‘ eller mere over Havet. Ved Højdeangivelserne har jeg bestandig vedfojet Bredegraden, hvilket ikke er overflødigt i et saa udstrakt Land som Grønland.
I Betragtning af den plantegeografiske Betydning , som det har at kjende Arlernes Udbredelse i Grønland, har jeg opført alle nye Voxesteder; jeg har kun undladt delte, naar en Art er fundet paa saa mange nær ved hverandre liggende Steder, at den kan siges at være almindeligt forekommende paa den paagjældende Strækning. Voxe- stederne ere overall ordnede saaledes, al de gaa fra Nord til Syd paa Vestkysten, fra Syd Ш Nord paa Østkysten, hvorved man i Regelen let vil kunne finde en Lokalilets omtrentlige Beliggenhed, selv om Bredegraden ikke er anført. (!) betegner, at jeg selv har samlet Planten, ! efter en Parenthes, at jeg har seet Planten fra vedkommende Sted.
For at lette Oversigten over de i Grønland forekommende Arter
652
har jeg i dette Tillæg ogsaa opført de faa Arter, om hvilke der ikke har været noget nyt at meddele. Alle sikkre Arter ere trykte med fede Typer og opførte med Nummer, medens de tvivlsomme og ind- førte Arter ere trykte med spærret Skrift og opferte uden Nummer eller med Nummer i Parenthes.
De mange nye Voxesteder ville naturligvis medføre adskillige Forandringer i de af Prof. Warming opstillede Lister”), men i det store og hele synes disse Forandringer dog ikke al have nogen væ- sentlig Indflydelse paa de almindeligere Resultater, der kunne uddrages af Listerne, Jeg skal ikke her komme ind paa disse Forhold, men kun anføre, al af de for Grønland nye Arter forekomme Juncus supinus 08 Atriplex Babingtonii i Europa, men ikke i Amerika, medens Tofieldia coccinea forekommer i Amerika men ikke i Europa. De øvrige forekomme saavel i Europa som i Amerika; de grønlandske Exemplarer af Viola Selkirkii høre dog Ш den i Amerika forekommende, i Europa manglende Form.
Naar Kommissionen for Grønlands Undersøgelse har overdraget mig at udarbejde dette Tillæg, saa er Grunden derlil udentvivl væ- sentlig den, al jeg har haft Lejlighed til at iagllage Grønlands Flora i Landet selv; jeg har derfor ogsaa bestræbt mig for at give såa fyldige Oplysninger som muligt om Arternes Forekomst i de forskjellige Vegetationsformalioner, og jeg har i den Retning modlaget adskillige Oplysninger af stud. mag. N. Hartz.
ЕНег de mange i det sidste Aarti foretagne Indsamlinger maa den danske Del af Vestgrønland siges al være forholdsvis godt under- søgt. Østgrønland staar i denne Henseende endnu langt tilbage, men der er jo Udsigt til i en nær Fremtid at faa denne Mangel delvis af- hjulpet. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at der endnu vil kunne lilvejebringes en Del nyt ogsaa fra Vestkysten, og del maa haabes, al der fremdeles ligesom i de senere Aar maa gives Personer med botaniske Interesser i Grønland, der ville bidrage til at lære dette Lands Flora og Vegetalion nærmere at kjende.
Kjøbenhavn i Oktober 1891.
”) Naturhistorisk Forenings videnskabelige Meddelelser for Aaret 1887.
653
Fam. 1. Papilionaceae.
1. Vicia Cracca Г.
V.Gr.: Kun kjendt fra de gamie nordiske Indhegninger ved Iga- liko, hvor den уохег i kraflige og rigtblomstrende Exemplarer. Den er ulvivlsomt bleven indfort af de gamle Islendere, og har holdt sig siden den Tid, men har ikke haft Evne til at udbrede sig. Fandtes blomstrende i Slutningen af Juli. Vahls Exemplarer, som ere samlede i Begyndelsen af August, ere dels i Blomstring, dels i Frugtsætning.
2. Lathyrus maritimus (L.) Fr. ad alt. 1700” $. m. observ. (6121). Variat foliolorum latitudine; forma latifolia præsertim in salicetis, f. angustifolia in saxis occurit. Radices a N. Hartz lectae, tuberculis munitae sunt.
Forekommer ved Stranden, i Pilekrat og Fjeldmark. Er visinok almindeligt udbredt i det sydligste Grønland fra Tunugdliarfikfjord til Lindenowsfjord paa Østkysten; dog er den mærkelig nok ikke iagllagel i Tasermiulfjord, hverken af J. Vahl eller af Hartz. — V.Gr.: Narsak 60° 55‘, mange Steder i Tunugdliarfik Fjord, Kagsiarsuk i Igaliko Fjord, Bunden af Kangerdluarsuk N. Г. Julianehaab, Kobberminegen (!), Fre- deriksdal (Lundholm), Hua, Iglorsuatsiait (Fru Lundholm). Blomstr. Juni — Sept.
Trifolium repens L.
Ivigtut, paa Ruderatpladser, blomstrende (Hartz).
Fam. 2. Rosaceae.
3. Rubus Chamaemorus L.
Forekommer kun paa Yderlandet og paa Øer i Skjærgaarden, hvor den ofte voxer paa forholdsvis torre, hedeaglige Steder.
654
V. Gr.: Lokaliteten Ameralik-Fjorden (Consp. p. 2) skal være: Øer udenfor Ameralik-Fjord; Kavsisagdlit ved Godthaab (kun 2) (Hartz)!; Julianehaab (Dr. Lindemann!) (kun à)!
4. Rubus saxatilis L.
| Birkekrat.
V. Gr.: Tasersuak ved Tasermiut, med Blomster og næsten moden Frugt d. 1. Sept. (Hartz)!
Exemplarer fra. Østkysten findes ikke i Bol. Haves Herbarium.
5. Dryas octopetala Г.
6. Dryas integrifolia M. Vahl.
Forekommer i Fjeldmark og Hede.
1 det nordlige almindelig, saaledes fundet paa mange Steder mellem Upernivik og 74° 18‘ п. Br. (Ryder). Syd for 64° optræder den kun sporadisk og fortrinsvis paa grusede Steder. Jeg kjender den paa denne Strækning kun fra 10 Steder, saavel paa Yderlandet og Øerne som i det indre af Fjordene.
Obs. Specimina a N. Hartz ad Kingigtok, 70° 8‘ lat. bor., lecta differunt foliis magnis, latis, sæpe basi dentatis, margine minus revoluto, peduneulis magis minusve nigropilosis ut in D. octopetala. Наес specimina ita transitus in D. octopetalam formant, a qua specie D. integrifolia vix specifice distincta est, sed potius ejus subspecies considerari debet.
7. Potentilla palustris (L.) Scop. Ad alt 700’ $. m. observ. (e: 20161). I Mos- og Gres-Kjer.
Frederikshaab (!), Bjornedal ved Ivigtut (Hartz), Narsak N. f. Julianehaab, Kordlortok og Kingua i Tunugdliarfik Fjord (!).
8. Potentilla pulchella R. Br.
У. Gr.: Kingiglok ved Vaigaltet, paa lerede, torre Flader langs Elvene (Hartz) !
(9?). Potentilla Sommerfeltii Lehm. Species valde dubia, vix a sp. praecedenti diversa.
10. Potentilla anserina L.
Hyppig ved Stranden, især ved beboede Steder. Stedet Musartut i Tunugdliarfik skal være opkaldt efter den (Musak).
655
a, communis Lehm.
V. Gr.: Bjørnedal ved Ivigtut (Hartz)!
В, groenlandica Ser.
V. Gr.: Jacobshavn (Pastor Sørensen) !
7, grandis Lehm. У. Gr.: 9 i Sydostbugten (Hartz)!
11. Potentilla maculata Pourr. Ad alt. 1700‘ s. m. observ. 61° !.
Forekommer ved Hustomter, i Pilekrat, Urteli, Græsmark, Lichen- hede og paa Klipper.
У. Gr.: Asungasungak р. Disko (Th. Holm), Jacobshavn, Egedes- minde (Pastor Sørensen)! Alm. udbredt i Sydgrønland.
f. petalis albis. У. Gr.: Sermiliarsuk 61° 30° (Hartz).
f. hirta.
V. Gr.: Ameralik (V.)! Kuanersok 62° (Hartz)!, Tasermiut (Hartz)!
12. Potentilla Ranunculus Lye.
Specimina optima a Hartz lecta exacte cum descriptione et cum speciminibus originalibus conveniunt. Species ita bene distincta esse videtur. |
V. Gr.: Mudderbugten paa Disko 69° 45‘ (Hartz)!
13. Potentilla Vahliana Lehm.
I Fjeldmark.
У. Gr.: Flere Steder mellem Umanap timilia 74°3‘ og Kikula- siorfik ved Laxefjord (Ryder)!
14. Potentilla emarginata Pursh.
I Fjeldmark og Urtemark.
У. Gr.: Mange Steder mellem Kangerdluarsuk 74°18‘ og Uper- nivik (Ryder)! Paa Prestefjeldet ved Holstensborg fandt Hartz den almindelig mellem 1750‘ og 1080‘ о. H., men ikke længere nede.
Obs. Quum species haec et praecedens bene distinctae esse videntur, tam in Groenlandia (Conf. Lehmann, Revisio p. 162) quam alibi (Kjellman,
III. 43
656
As. Beringssunds-Kustens Fanerogamfl. Vega Exp. Vet. Arb. 1. р. 526), hoc loco non in unam (P. fragiformem) conjunguntur.
15. Potentilla nivea L.
I Fjeldmark og Urtemark. У. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘ (Ryder). n. B. er den kun fundet paa Jensens Nunatak.
Syd for 64°
f. pinnatifida Lehm. У. Gr.: Kagse 72°54‘ (Ryd.) teste Lge.
f. subviridis Lehm. V. Gr.: Godhavn (Th. Fr.) teste Lge.
f. prostrata Lehm. У. Gr.: Uperniviarsuk 73° 28° (Ryd.) teste Lge.
f. subquinata Lge. У. Gr.: Kingigtok 70° 8‘ (Hartz)!, Christianshaab (W. & H.)!
16. Potentilla Frieseana Lge.
17. Potentilla tridentata Sol. Almindeligt udbredt i Sydgrønland, især paa grusede og sandede Steder, hvor den kryber vidt omkring, samt i Lichenheder og paa
Klipper. 0. Gr.: Kutek 60°41’, Serketnua 60°58! (E.)!
18. Sibbaldia procumbens L.
I Urtelier, i det sydlige iser paa Steder, hvor Sneen ligger lenge. Blomstr. Juni—Aug.
V. Gr.: Asungasungak paa Disco (Th. Holm)! Isortok (V.)! I det sydlige almindelig ndbredt, især paa Yderlandel; Syd for Godthaab | noteret paa over 20 nye Voxesteder. j
Ø. Gr.: Tersisak paa Chr. 4s Ø (Sylow)!
19. Alchemilla alpina L. Ad alt. 2500' s. m. obs. (c. 60° Sylow).
I frodig Hede, Urteli, Lichen-Græsmark og Pilekrat.
V. Gr.: Almindelig syd for Godthaab, saavel paa Yderlandet som i det indre af Fjordene.
0. Gr.: Tersisak paa Chr. 4$ © (Sylow)!
657
20. Alchemilla vulgaris L. Ad alt. 1600’ $. m. obs. (с. 6121). Forma subsericea Koch aeque frequens ac f. glabra (Kern.).
I fugtig Urtemark og Pilekrat.
У. Gr.: Mudderbugten 69°45* (Hartz)! og Asungasungak (Th.
Holm)! paa Disco. Alm. i Sydgrønland. 0. Gr.: Iuilek 60° 51‘ (E.)!
Fam. 3. Pomaceae.
21. Sorbus americana Wild.
Forekommer hist og her indblandet i Pile- og Birkekrat, sjeldnere i Hede og da kun i smaa Exemplarer; danner aldrig slorre Bevox- ninger og er i det hele ikke meget almindelig. Bliver i Tasermiut indtil 12" høj (Hartz).
У. Gr.: Kuanersok 62°, Kingua Tasiusak, 61°45‘ (Hartz)! Fox Havn i Arsuk Fjord, ved Kornoks Isbræ 61°7‘, Igdlorsuit 61°4‘, Kin- gua i Tunugdliarfik (!), Amitsuarsuk i Agdluilsok Fjord (V.)!
Fam. 4. Halorrhageae.
22. Myriophyllum alterniflorum D. С.
Quum specimina in locis borealibus lecta ad speciem sequen- tem referenda sunt (vide infra), terminus borealis hujus speciei in Groenlandia ad lat. Бог. 61° 35‘ (Hartz) est.
У. Gr.: Kingua Neriak 61°35‘, Sermiliarsuk 61° 30‘ (Hartz)! Kipisako, Isaromiut у. Sermilik N. f. Julianehaab (!), Igaliko (V)!, Kob- berminegen у. Julianehaab (!), Sydproven (Hartz)!, Frederiksdal (V.)!, Шиа (Fru Ldhim.)! Blomstr. Aug.
379. Myriophyllum spicatum L.
Specimina a cll. Warming et Holm in lacu ad Itivnek lecta, a cl. Lange ad M. alterniflorum relata, me judice potius ad M. spicalum referenda sunt. Specimina quidem sterilia, sed folia rigidiuscula obscura, pinnis semper opposilis. Huic speciei
verisimiliter etiam adnumeranda sunt specimina sterilia ad Iker- 43"
658
asak 70° 30‘ (S. Hansen) lecta (Cfr. Lange, Meddel. fra botan. Foren. Bd.2 Nr. 6), in quibus folia inferiora rigidiuscula, pinnae plerumque oppositae. M. spicatum ita in Groenlandia inter с. 66° 30° et 70° 30° lat. bor. occurrit.
23. Hippuris vulgaris L. Descriptio var. maritimae apud Lange (Consp. p. 13) formam extremam tantum spectat. In speci- minibus plurimis a me visis folia plura quam 6 in verticillis adsunt et folia emersa internodiis multo longiora sunt; folia submersa contra semper internodio pluries breviora sunt. Varietas sensim in f. typicam transit.
V. Gr.: Forekommer i det sydlige saavel paa Øerne som i det indre af Landet.
Fam. 5. Callitrichineae.
24. Callitriche verna Kütz. ad lat. bor. 69° 45‘ observata (Hartz).
a, genuina,
V. Gr.: Igaliko (!) Kingua Tasersuak ved Tasermiut (Hartz) !
В, minima (Hpp.).
у. Gr.: Mudderbugten paa Disco 69°45‘, Kingua Neriak (Hartz)!
Obs. In speciminibus ad Igaliko a Vahl et a me lectis fructus latius alati sunt quam in typo, quod Vahl jam observavit; ceterum vix a typo diversa.
380. Callitriche polymorpha Lönnr.
Examinatio accuratior speciminum a beat. J. Vahl in Taser- miut lectorum, a cl. Lange (Consp. p. 14) ad C. vernam alla- torum, probavit ea ad C. polymorpham appertinere, quod suspi- cavit jam cl. Lange (Consp. p. 238).
25. Callitriche hamulata Kütz.
У. Gr.: Bjornedal у. Ivigtut (Hartz)! Kipisako (!) Sinigtok у. Julianehaab (Hjorth)!
Fam. 6. Onagrarieae.
26. Epilobium anagallidifolium Lam. Hausskn. Monogr. p. 152. Е. alpinum Lge Consp. р. 14 et 238. Ad alt. 2500‘ s. m. obs, (c. 70° Hartz).
Fuglige Urtelier, ved Vandløb.
У. Gr.: Patool v. Vaigattet 70° 12‘, Mudderbugten paa Disco (Hartz)! Prestefjeld у. Holstensborg (W. & H.)! Narsalik 61°37‘ (Hartz)! Ar- suk Store, Östenden af Sanerut, Agsanguit, Sinigtok у. Julianehaab (!) Tasermiutsiak i Tasermiul, Sydpreven (Hartz)! Ilua (Fru Ldhlm.)!
Ø. Gr.: Ujarasarsuk (V.)!
Synes i det sydlige al vere hyppigere paa Yderlandet end i det indre af Landel,
381. Epilobium lactiflorum Hausskn. ad alt. 700° s. m. obs. (c. 61°!)
Fugtige Steder, Urtelier, Pilekrat, ved Vandløb.
У. Gr.: Kapisilik i Godthaabs Fjord (V.)! Kingua Tasiusak 61° 45°. Sermiliarsuk 61° 30‘ (Hartz)! Kangarsuk у. Tindingen (!) Tigsa- luk (Hartz)! Issa (!) Arsuk (Hartz)! Kornoks Isstrom 61°7‘, Igdlor- suit 61°4‘, Arsuk Store, Narsak N. Г. Julianehaab, Sinigtok, Juliane- haab (!) Frederiksdal, Пиа (Fru Ldhlm.)! — Synes i det sydlige at vere hyppigere paa Yderlandet end i det indre.
Obs. In speciminibus nonnullis ad Julianehaab lectis petala sepalis di- midio longiora sunt.
27. Epilobium alsinefolium Vill. *Hornemanni (Rchb.).
Paa lignende Steder som foreg.
У. Gr.: Mudderbugten paa Disco 69°45‘ (Hartz)! Asungasungak (Th. Holm)! Kuanit (!) Godhavn (Th. Fr.)! Kingua Tasiusak 61° 45‘, Kingua Neriak 61° 35‘ (Hartz)! Arsuk (Rink)! Narsak (!) Ilua (Korn)!, Kordlortok og Kingua (!) i Tunugdliarfik, Kangerdluarsuk у. Juliane- haab(!) Tasermiut (Hartz)!. Ikigeit (С. Petersen)! Frederiksdal (V.,Berl.)! Ilua (Fru Lundh.)!
9. Gr.: Ekalemiut (Graah)!
Alle Lokaliteler, som ikke ere anferle i Consp. р. 239, ere op- tagne her.
Obs, Flores plerumque longitudinem paullo,majorem quam a cl. Hauss- knecht (l.c. р. 174) indicatam attingunt, 1. usque 7 mm.
660
In regionibus meridionalibus formae occurrunt, quae in E. alsinefolium genuinum transire videntur. Recedunt statura robustiore, foliis ovatis acutis manifeste dentatis, floribus majoribus usque 9 mm. longis et seminibus irre- gulariter papillosis, superficie pro parte laevi. Haec ultima nota omnino variabilis esse videtur, etiam in speciminibus ceterum typicis E. Hornemanni, quod certe subspecies E. alsinefolii judicandum est.
28. Epilobium palustre Г.
I Moskjær, ved Vandløb, i Pile- og Birkekrat.
У. Gr.: Fiskernæs (Holb.)! Neriak 61° 35‘, Sermiliarsuk 61° 30‘, Arsuk, Bjernedal у. Ivigtut (Hartz)!, Kingua i Tunugdliarfik, Narsak og Kangerdluarsuk у. Julianehaab (!), Sarkak 60°40‘ (Hartz)!
Obs. Specimina plurima f. angustae Hartm. adnumeranda sunt, rarius formae majores magis typicae occurrunt.
30. Chamaenerium angustifolium (L.) Spach. ad alt. 2100: $. m. obs. (с. 6121). Haud raro stylo glaberrimo occurrit; quum autem nulla correlatio inter hance et alias notas existere videtur, haec specimina vix nomine proprio (var. lejostyla Berl.) desig- nanda sunt. Stylus ceterum quoad pubescentiam valde variabi- lis est, nunc spatio sat longo dense pilosus, nunc subglaber.
Forekommer paa solaabne Steder, i Urtemark, Pile- og Birke- krat, Lichenhede og ved Ruiner.
У. Gr.: Ikke kjendt mellem Disko (Asungasungak og Kuanit ved Godhavn) og Upernivik, hvorfra den angives af Kane, — Almindeligt udbredt Syd for Godthaab.
Forma petalis albo-marginatis. V. Gr.: Kordlortok ved Tunugdliarfik Fjord (!)
31. Chamaenerium latifolium (L.) Spach. Forekommer især paa grusede Steder.
V. Gr.: Flere Steder mellem Upernivik og Kangerdluarsuk kingua 74° 18° (Ryder)!
В, tenuifolium Th. Fr. et Lge, f. stenopetala Hausskn. Monogr. p. 193. Ad Igaliko specimen petalis angustissimis inveni; petala latitudine valde variabili, in uno flore fere linearia, 2 mm. lata; specimen forsan potius ‘monstrosum.
661
Obs. Latitudo petalorum hujus speciei multum variat; В, tenuifolium sensim in formam typicam transit. Videtur petala saepe latitudinem majorem attingere in regionibus septentrionalibus quam in Groenlandia meridionali.
(32). Chamaenerium latifolium *ambiguum Th. Fr.
et Lge (Consp. p. 17) sec. cl. Haussknecht (Monogr. p. 193) Ch. latifolium f. elatior est.
Fam. 7. Himpetraceae.
34. Empetrum nigrum L. Flores hermaphroditi haud raro occurrere videntur. Ad Godthaab flores $ et & in una planta inveni.
Forekommer ikke blot i særdeles fremtrædende Grad i Heder, især paa Yderlandet, men ogsaa lejlighedsvis i andre Vegetationsfor- malioner, saaledes ikke sjeldent som Undervegetalion i Pilekrat. Kan danne Tuer i Sand. Frugtmodningen begynder i Juli; dog træffer man sjeldent modne Frugter i storre Mængde før i Begyndelsen af August.
Fam. 8. Geraniaceae.
382. Geranium silvaticum L. I Pilekrat.
Fam. 9. Srlenacede.
35. Silene acaulis L.
I Fjeldmark, vindaabne Klipper, Grus.
У. Gr.: Flere Steder mellem 74° 18‘ og Upernivik (Ryder)!
Ø. Gr.: Tersisak p. Chr. 4s Ø (Sylow)! Kap Rantzau (E.)! Ano- ritok (V.)!
36. Усама alpina (L.) Don. Forekommer i det sydlige iser i Fjeldmark og Lichenhede. 9. Gr.: Tersisak р. Chr. 4$ Ø (Syl.)!
В, albiflora. V. Gr.: Forekommer ikke sjeldent i det sydlige; tillige træffes ofte lyserøde Blomster med forskjellige Skalteringer af rødt. - 2. бг.: Tingmiarmiut (E.)!
662
37. Melandrium apetalum (L.) Fzl.
Fjeldmark,
У. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74°18‘ (Ryder)! Kutdlisat у. Vai- galtet (Hartz) !
Obs. Inter specimina a N. Hartz lecta unum superne glandulis singulis munitum est.
38. Melandrium involueratum (Cham. et Schild.) В, affine (J. Vahl) Rohrb.
Urteli, Fjeldmark.
У. Gr.: Umanap timilia 74° 3‘ (Ryder)! Kuldlisat у. Vaigattel, Orpigsuit 68° 37‘, © i Sydostbugten (Hartz)! Kekertalik 66° 44‘ (Brum- merstedt) !
39. Melandrium triflorum (R. Br.) J. Vahl.
Urteli, Fjeldmark. — Truffet i Blomst 1ste Gang d. 23. Jun. 1887 (Ryder).
V. Gr.: Mange Sleder i Omegnen af Upernivik, op til Upernivi- arsuk 74° 15' (Ryder)! Flere Steder у. Vaigattet (Hartz)! Langebugten paa Arveprindsens Eiland (Sylow)! Sukkertoppen (Holbøll, Herb. Horne- mann) ! |
Fam. 10. Alsıinaceae.
40. Sagina procumbens L.
Ved Stranden. Ivingmiut i Tunugdliarfik Fjord (!)
Sagina marilima sec. cl. Е. Cohn (64. Jahresber. 4. Schles. Gesellsch. Breslau 1887 p.196) ad Unartok lecta sine ullo dubio ad speciem praecedentem, ad thermas uberrime crescentem, spectat.
41. Sagina Linnaei Presl. Ad alt. 800‘ $. m. obs. с. 61° (1).
Paa grusede og lerede Steder, iser ved Stranden.
У. Gr.: Kapisilik i Godthaabs Fjord (V.)! Arsuk Store, Ende- morenen у. Kornoks Isbræ (!) Igaliko (V.!) Amitsuarsuk i Agdluitsok Fjord (V.)! Ilua (Fru Lundh.)!
Obs. Specimina ad Ilua lecta habitu speciei praecedenti subsimilia, ad eam quoque capsulis longitudinem duplam sepalorum ‘non attingentibus et
663
petalis quam sepalis multum brevioribus, dimidiam tamen superantibus, accedunt.
42. Sagina nivalis (Lindbl.) Fr.
Forekommer især ved Stranden, saavel paa Klipper som paa lerede og sandede Sleder.
У. Gr.: Agpalisiorfik 73°48‘ (Ryder)! Holstensborg (V.)! Ø udfor Frederikshaabs Isblink (!) Kingua Tasiusak (Hartz)! Langenæs (!) og Grønnedal (Hartz)! i Arsuk Fjord, Sydspidsen af Sanerut |!) Øen Ser- mersok (V.)! Ilua (Fru Ldhlm.)! Nunarsuak (Ldhlm.)!
0. Gr.: Ujarasarsuk (V.)!
Obs. In speciminibus ad Ноа lectis androceum dieyelicum.
43. Sagina caespitosa (J. Vahl) Lge. Flores saepe 4-meri.
Paa sandede Steder.
У. Gr.: Uperniviarsuk 74° 15‘ (Ryder) Lge, Kutdlisat paa Disco с. 70°, Lerbugten у. Claushavn (Hartz)! Smallesund, Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (!) Amitsuarsuk i Agdluilsok Fjord (V.)Lge, fl. St. i Taser- miut (Hartz) !
44. Sagina nodosa (L.) Fzl. Usque 500‘ $. m. obs. (с. 61°!).
Paa fugtigt Grus og Klipper ved Stranden. Musartut i Tunugdliarfik (!)
45. Alsine biflora (L.) Wbg.
Forekommer især i Urtelier. Synes at være almindeligere i det nordlige end i det sydlige Vestgrønland.
У. Сг.: Asungasungak р. Disko (Th. Holm) Jacobshavn, Hunde Eiland, Egedesminde (Pastor Sorensen)! N. Isortok (V.)! $. Kangerd- luarsuk у. Holstensborg (W. & H.)! Bjornesund (Korn.)! Smallesund (forma dense caespiloso-pulvinala, paa Grus!).
(246). Alsine arctica (Stev.) var. grandiflora Hook. Quum nulla specimina adsunt, cum dubia tantum recipienda; ulterius tamen inquirenda est.
47. Alsine verna Bart.
В, rubella (Wbg.). Specimina omnia a me visa non glabra (Cfr. Lange Consp. p. 24) sed glanduloso - pubescentia sunt. Hoc quoque cum descriptione Hornemanni (Fl. Dan. Fab. 1518)
664
et cum aliis auctoribus convenit. Реза non semper sepalis breviora, sed interdum eis aequilonga.
V. Gr.: Kutdlisat paa Disko (Hartz)! Ekorgfat (S. Hansen)! Jensens Nunatak (Korn)!
7, lurta.
Forekommer paa Grus.
у. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18' (Ryder)! Ikke sjelden i det sydlige.
д, propinqua (Richards.).
Paa torre solaabne Parlier mellem Birkekrat (Hartz) !
V. Gr.: Christianshaab, Tasersuak kingua ved Tasermiut (Hartz)!
Поа (Fru Ldhim)!
Obs. Specimina ad Christianshaab lecta inter varietatem hane et praece- dentem intermedia sunt; rami subcapillares, folia angusta, flores sat magni, sepala plerumque acuminata, petala sepalis breviora, semina obsolete granulata,
48. Alsine stricta (Sw.) Wbg.
Paa tor Lerbund.
(49). Alsine Rossii Fzl. Specimina nulla mihi adsunt; ulterius inquirenda.
50. Alsine groenlandica (Retz.) Fal.
Ade alt. Ош: Obs. ©. 61°!)
Paa grusede Steder.
У. Gr.: Egedesminde (Pastor Sørensen)! Kangerdlua i Fiskefjord ($. H.)! Neriaks Munding (Hartz)! Umanak у. Østenden af Tavdlorulit (!) Sermilsialikfjord (Lassen)! Kakarsuak у. Narsak, Igaliko (!) Siniglok у. Julianehaab (Hjorth)! Ilua (Fru Ldhlm.)!
51. Halianthus peploides (L.) Fr. var. difusa Horn.
Paa sandede Steder ved Stranden. Hvor Sandet fyger, kan den danne temmelig høje Tuer.
У. Gr.: Kingartak 72°4‘(Ryder)! Almindelig ved Vaigattet og Diskobugten (Hartz). Marrak, Frederikshaabs Isblink, Endemorænen у. Kornoks Isbræ, Isaromiut, Alanerilsok у. Igaliko(!) Kingua i Tasermiut (Hartz)! Tlua (Fru Ldblm.)! |
— Pise = >
665
52. Arenaria ciliata L., В, humifusa (Wahlb.). V. Gr.: Igdlorsuit paa ubekjendte Eiland (S. Hansen) Lge.
53. Stellaria media (L.) With. Forekommer i Almindelighed kun ved beboede, gjadede Steder; ved Kingua Tasiusak fandt Hartz den dog langt fra menneskelige
Boliger. У. Gr.: Frederikshaab, Kingua Tasiusak 61° 45‘ (Hartz)! Arsuk (!) Ivigtut (Hartz)! Kagsimiut, Коши у. Narsak, Kingua i Tunugdliarfik,
Igaliko (!) Ikigeit 60° (C. Petersen)! f. pygmea, caule simplici 2—3 ctm. longo, pallido, fragili, foliis modo 6—8 evolulis, flore unico terminali, petalis nullis.
Denne hojst reducerede Dvergform voxede i et Kjer tæt ved Igaliko, sammen med Mosser.
54. Stellaria humifusa Rottb.
Forekommer almindeligt ved Stranden. V. Gr.: Flere Steder Nord for Upernivik indtil Uperniviarsuk 74° 15‘ (Ryder)!
55. Stellaria borealis Big.
I Pilekrat og Urtemark.
У. Gr.: Mudderbuglen paa Disko (Hartz)! Egedesminde (Pastor Sorensen)! Kingua Tasiusak 61°45‘, Kingua Neriak 61° 35‘ (Hartz)! Syd for Arsukfjord almindelig, saavel paa Øerne som i det indre af Landet.
(256). Stellaria uliginosa Murr.
57. Stellaria longipes Goldie, ad alt. 2000’ $. m. observ. ЕТО” Hartz).
Forekommer i Sand, hvor den kan danne Tuer, i Fjeldmark og Hede; i det sydlige især i Lichenhede og Sand.
V. Gr.: Sydligste bekjendte Sted er Kingua i Tasermiut (Hartz)!
(383). Stellaria glauca With. civis florae Groenlandiae valde dubia est, quum nec a Vahlio nec ab aliis in temporibus posterioribus inventa fuit.
666
58. Cerastium trigynum Vill. ad alt. 2500’ s. m. observ. (с. 70? Hartz).
Paa fuglige Steder, Urtemark, gjadede Steder.
V. Gr.: Alm. udbredt fra Godhavn til Sydspidsen, især paa Yder- landet.
0. Gr.: Kutek 60° 41' (E.)! Taterait 61° 15' (E.)! Kemisak (Graah)! Ikatek Sermilik 65° 40° (Knuts.)!
59. Cerastium vulgatum L. usque 300° $. m. observ. (с. 61° 1).
In speciminibus omnibus a me inventis petala sepalis bre- viora v. subaequilonga erant, et igitur ad f. genuinam relan- tur. Haec ceterum, ut in Scandinavia, sine limitem distinctum in 2, alpestrem Hartm. transit.
Forekommer paa noget fugtige Steder, i Urlemark, Pile- og Birkekrat.
У. бг.: Kingua Tasiusak 617457, Kingua Neriak 61235" (В) (Hartz)! Igdlorsuit 61° 4‘, Narsak N. Г. Julianehaab, Tunuarmiut i Tunugdliarfik Fjord (!) Unartok (Hartz)! Nua og Igdlorsuatsiait 59° 52‘ (Fru Ldhim.)!
384. Cerastium arvense L.
60. Cerastium alpinum L.
Forekommer paa meget forskjellige Lokaliteler, f. Ex. i Fjeldmark, paa Morener, i Pilekral, Græsenge о. $. у.
У. Gr.: Flere Steder mellem 74° 18‘ og Upernivik (Ryder)!
0. Gr.: Kangerdluluk (V., E.)! Ingitait (E.)! Puisorlok 61° 55° (E.)! Franz Josephs Fjord (С. & P.)!
f. procera Lge. N
Paa gjodede Steder.
У. Gr.: Agpalisiorfik 73° 48° (Ryder) Lge.
Obs. Bracteae nunc magis nunc minus scariosae; interdum supremae tantum scariosae sunt.
61. Cerastium arcticum Lege.
Forekommer bl. a. paa Morener og andre grusede Steder. У. Gr.: Uperniviarsuk 74°15‘, Kingigtortagdlik 73° 2‘ (Ryder) Lge.
667
Udfor Frederikshaabs Isblink (?) Endemorenen ved Kornoks Isbræ e. 61° 7° (!)
Obs. In speciminibus a cl. Ryder lectis, a cl. Lange determinatis, brac- teae aeque scariosae ac in C. alpino sunt. Species praecedenti valde affinis.
Fam. 11. Portulacaceae.
62. Montia rivularis Gmel.
Ved Vandleb og i Kjær, især paa gjodede Steder.
У. Gr.: Akugdlek 68° 40‘ (Hartz)! Frederikshaab (Th. Holm)! Ne- пак 61° 35‘, Kangarsuk у. Tindingen (Hartz)! Kagsimiut, Narsak N. Г. Julianehaab, Kordlortok (!)
Fam. 12. Droseraceae.
*409. Drosera rotundifolia L.
Specimina groenlandica pusilla, inflorescentiis foliis aequi- longis usque duplo longioribus, 1—3,5 ctm. longis, 1—3 floris, sepalis acutis, plerumque breviter mucronalis. In speciminibus nonnullis collectis fructus maturi anni praecedentis et semina germinantia adsunt.
Paa sumpede Steder, især mellem Sphagnum.
У. Gr.: Igaliko, paa to forskjellige Steder () Hr. cand. polyt. Hjorth har meddelt mig, at han har seet denne Art ved Ivigtut, men han har ikke opbevaret Exemplarer. 24. Blomstr. Juli—Aug.
Geogr. Udbred. Island, Færøerne, nesten hele Europa, Sibirien, Japan, Unalaschka, Silcha, nordl. forenede Stater, brilisk N. Amerika.
63. Parnassia Kotzebuei Cham. et Schld.
Sandede Elvdale. Igaliko (!) — Fandtes med Blomster og Frugt i Juli.
Fam. 13. Violaceae.
64. Viola palustris L. usque 1000‘ s. mare observ. (с. 61°1). I fuglige Urtelier. V. Gr.: Almindelig mellem Frederikshaab og Sydspidsen.
668
Obs. In plantis groenlandicis flores clandestini occurrunt, prius quam alii flores provenientes, nempe mense Junio et prima parte Julii, dum flores petalis bene evolutis mensis Jul. et Aug. observantur. Utrique flores, ple- rumque saltem, in uno eodemque individuo occurrunt; videtur tamen individua nonnulla flores clandestinos tantum gignere. Flores clandestini fructus ma- turos proferunt, alii verisimiliter steriles.
*410. Viola Selkirkii Goldie, Edinburgh Philosoph. Journal Vol. VI. 1822, р. 319. V. umbrosa Е. Fries Novitiae ed. 2, р. 271. Fl. Dan. Suppl. Tab. 130. Maximovicz, Bull. de l’Acad. de St.-Pétersbourg XXIII, 1877, p. 321.
Specimina groenlandica optime cum descriptionibus aucto- rum americanorum et cum specimine e Canada mihi benevole a cl. prof. Macoun in Ottava communicato conveniunt. Speci- mina scandinavica (V. umbrosae Fr.) quae vidi recedunt petiolis pedunculisque sparse pilosis, dum in speciminibus americanis et groenlandicis glaberrimi sunt. In speciminibus groenlandicis clandestini tantum adsunt flores, optime fructiferi.
I Pilekrat og temmelig terre Urtelier.
У. Gr.: Kingua Tasiusak 61°45‘, Sermiliarsuk 61° 30° (Hartz)! Kangarsuk у. Tindingen, Issa у. Г. Arsuk Fjord (!) — Fundet med Blomst og umodne Frugter i Midten af Juni, med moden Frugt i Slutn. af Juli og Beg. af Aug.
Geogr. Udbred. Britisk Nordamerika, nordl. forenede Slater, Kamtchalka, Japan, Sibirien, Mandchuriet, Mongoliet, China, Dahurien, Kaukasus, Nord- og Mellem-Rusland, Skandinav. Halvø.
65. Viola Mühlenbergiana Ging. В, minor Hook. usque 2100! 5. m. observ. (с. 61°).
Paa temmelig tørre græsklædte Skraaninger og Urtelier samt i Lichenheder.
У. Gr.: Kangerdlua 64755' ($. H.)! Saddelen у. Godthaab (Pastor Sørensen)! Kingua Neriak 61735' Sermiliarsuk 61° 30° (Hartz)! Issa (!), Ivigtul (Hartz)! Isaromiut у. Sermilik N. Г. Julianehaab, Narsak, Igaliko, Kangerdluarsuk у. Julianehaab, Kagsiarsuk i Igalikofjord(!) Kingua Tasersuak ved Tasermiut (Hartz) !
Obs. Folia glabra у. superne pilis brevibus adpressis sparsis obsita (Hartz!). Flores petalis bene evolutis steriles (plerumque saltem), mensibus Jun. et
669
Jul. observantur, flores clandestini fructiferi, serius, mense Jul. et Aug. oceur- runt. Fructus maturi mense Aug. observati.
66. Viola canina L. usque 500’ s. m. obs. (с. 61°!). Spe- cimina nonnulla ad speciem genuinam pertinent, alia in var. montanam transeunt. Calcar semper appendiculis sepalorum multo longior.
Temmelig tørre Steder, især paa Sand og Grus.
У. Gr.: Sermiliarsuk 61° 30‘ (Hartz)! Narsak, Tunuarmiut og Kordlortok ved Tunugdliarfik Fjord, Kangerdluarsuk og Sinigtok ved Julianehaab, Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (!) Kingua Tasersuak ved Taser- miut (Hartz)!
Obs. Flores petalis bene evolutis steriles, medio m. Julii plerumque de-
florati; flores clandestini fructiferi, serius proveniunt, mensibus Jul. et Aug. observati.
Fam. 14. Cruciferae.
67. Lesquerella arctica (Richards) Watson, Proceedings of the Amer. Acad. of Arts and Sciences Vol. XXIIT 1888 p. 249. Vesicaria arctica R. Br., Lge Consp. p. 34.
У. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘ (Ryder)! Kaersut 70° 43° (S. Hansen)!
68. Cochlearia groenlandica L.
Ved Strandbredder, især paa gjodede Steder, Г. Ex. Hustomler og Maagetuer.
У. Gr.: a, minor og В, oblongifolia ere almindeligt udbredte i hele det danske Vest-Granland. Af nordlige Voxesteder kunne lilfajes : Uperniviarsuk 74°15‘ (a), Uperniviarsuk 73°28° (a), Kingigtortagdlit 73° 2! (a) (Ryder)!
0. Gr.: Kangerdlup pava 59° 56! (E.)!
69. Cochlearia fenestrata В. Br. usque alt. 1500‘ $. m. obs. (67° Hartz).
Obs. Species haec et praecedens, in formis typicis bene distinctae, inter- dum difficiliter distinguuntur. Specimina sine fructibus saltem saepe aegre determinanda sunt.
70. Draba alpina L.
670
71. Draba crassifolia Grah.
V. Gr.: Kangatsiak (Pastor Sorensen)!
72. Draba aurea M. Vahl.
I Krat, i Lichenheder og paa grusede Skraaninger.
У. Gr.: Nunatak paa Indlandsisen ved Søndre Strømfjord, Ujarag- suil i Godthaabs Fjord (Jensen)! Fox Havn i Arsuk Fjord, Igdlorsuit 61°4‘(!) Sermitsialik Fjord (Lassen)! Narsak, Tunuarmiut og Kord- tortokdalen ved Tunugdliarfik Fjord (!) Flere Steder i Igaliko Fjord (C. Petersen!) Tasiusak ved Kakortok Fjord (V.)! — Blomstrer allerede i Juni.
73. Draba nivalis Liljebl.
Paa Fjeldmark og grusede Skraaninger.
У. Gr.: Flere Steder mellem Kangerdluarsuk kingua 74°18‘ og Upernivik (Ryder)! Vaigallet (V.)! Asungasungak р. Disko (Th. Holm)! Hunde Eiland (Pastor Sørensen)! Kakatsiak 65°37‘ ($. Hansen)! Iluil- arsuk, Smallesund (!)
f. tenella Lge. forma umbrosa.
V. Gr.: Kingua Neriak (Hartz)!
74. Draba Wahlenbergii Hartm.
I Fjeldmark.
У. Gr.: Flere Steder mellem Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘ og Upernivik (Ryder)! Akulinguak (E.) (2, heterotricha)! Denne sidste Lokalitet ligger ved Sydspidsen i Nærheden af Sangmisok; ellers er Arten ikke fundet Syd for Godthaabs Fjord.
var. glabrata Lindbl. У. Gr.: Kunguak i Tasiusak 69° 3‘ ($. Hansen)!
* var. (?) tenuisiliqua Lge. «1—9“ longa, radice tenui, scapo aphyllo, foliis longe ciliatis, ceterum glabris; petalis (in sicco) lutescentibus, silicula lineari-lanceolata»v. Joh. Lange mscr. — petala emarginata, sepalis duplo longiora.
V. Gr.: Umanap timilia 74° 3° (Ryder) Lge.
385. Draba altaica (Led.) Bge.
75. Draba corymbosa В. Br. I Fjeldmark.
671
У. Gr.: Ingnerit 72° 4’ (Ryder)! Kangamiut 65°47‘, Sisorartut i Sdre Isortok, Kangiliartorfik 64° 15' ($.Н.)! Arsuk Storø, Narsak N. f. Julianehaab (!)
Obs. Affinitas hujus speciei satis dubia videtur. A cl. Watson ad Dr. Wahlenbergii relatur (Proc. Amer. Acad. XXIII. 1888, p. 258). Quoad specimina Groenlandica Dr. hirtae valde affinis est (Conf. Berlin, Kärlväxter p. 25); a Dr. alpina tamen vix nisi colore petalorum differre videtur; A cl. Macoun etiam ut var. ad hanc speciem relatur (Catalogue of Canadian Plants. I. 1883, p. 50).
76. Draba hiréa L.
1 Fjeldmark og Urtelier,
У. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74°18! (Г. paucifolia Lge, cauli aphyllo у. unifolio) (Ryder) Lge, Sermiliarsuk 61° 30 (Hartz) !
у, condensata Lge.
У. Gr.: Kutdlisat у. Vaigallel, paa et gjodet Sted (Г. fol. radic. magnis) (Hartz) !
д, incisa Lge. In speciminibus e pluribus locis allatis, а cl. Lange determinatis, folia stellato-pilosa nec ciliata sunt.
V. Gr.: Kangerdluarsuk kingua v. Holstensborg (Jensen) Lge. Sar- fanguak ($. HA.) Lge, Kangamiut у. Sukkertoppen (Jensen) Lge, Fiskernæs (Hartz) !
=, dovrensis Lindbl.
У. Gr.: Talsip-ala So (Holstensb. Distr.) (W. & H.) Lge.
*rupestris Hartm. У. Gr.: Umanap timilia 74° 3‘ (Ryd.) !
Anm, Syd for 64° n.Br. paa Vestkysten er denne Art kun kjendt fra nogle faa Steder.
77. Draba arctica J. Vahl. V. Gr.: Sarkak v. Ritenbenk (V.)!
78. Draba incana L.
1 Fjeldmark, grusede Skraaninger, Pilekrat og ved beboede Steder.
V. Gr.: Meget almindelig i det sydlige, aftager efterhaanden i Hyppighed nordefter.
9. Gr.: Ujarasarsuk (V.)!
Ш, 44
f. flexuosa Lge. у. Gr.: Fiskernæs, Kuanersok (Hartz)!
Obs. Species certe perennis; interdum caulis emarcidus anni praeceden- tis adest.
(279) Lepidium groenlandicum Horn. Planta omnino dubia, vix species destincta. Figura in Fl. Dan. tab. 569 forsan Arabidem humifusam (J. Vahl) $. Watson male pictam reprae- sentat, quam suspicationem jam beat. J. Vahl (mscr.) emisit.
80. Capsella Bursa pastoris (L.) Moench.
У. Gr.: Narsak М. Г. Julianehaab, i Mengde omkring Boligerne, smaa Exemplarer (!)
386. Subularia aquatica L.
V. Gr.: Kingua Tasersuak ved Tasermiut Fjord 60° 15‘ (Hartz)! I Frugtsetning og med enkelte modne Frugter i September.
81. Braya glabella Richards. usque 1200‘ s. m. obs. (Hartz с. 702):
I Fjeldmark, især paa Sandstensskrænter.
У. Gr.: Ekorgfat 70°47‘ (S.H.)! Patool ved Vaigaltet 70° 12° (Hartz) ! к
82. Eutrema Edwardsii В. Br. 83. Nasturtium palustre (L.) В. Br. 84. Hesperis Pallasii (Pursh) Torr. et Gr.
85. Cardamine bellidifolia L.
I Fjeldmark. Hyppigst i det nordlige, I det sydlige forekommer den fortrinsvis højt til Fjelds; saaledes fandt jeg den ved Narsak kun те. 2000' Højde og paa Arsuk Storø mellem 1300' og 2100‘.
У. Gr.: Nugsuak 74° 5' (Ryder)! Upernivik (V.)! Proven (Th. H.) Ø et Par Mil М. Г. Christianshaab, Lerbugten у. Christianshaab (Hartz)! Kakatsiak 65° 37" (S. H.)! Flere Steder i Godthaabs Fjord (V.)! Ameralik (V.)! … Bjørnesund 63? (Korn.)! Kingua Majorarisal 62° 45° (Korn.)! Arsuk Store, Umanak v. Østenden af Tavdlorutit (!), Sermitsialikfjord (H. Lassen)! Kakarsuak v. Narsak (!)
673
86. Cardamine pratensis L. usque alt. 800° $. m. obs. (с. 61° 1). ” I Kjær, især Moskjer, ved Vandløb. | У. Gr.: Kutdlisal og Unarlok у. Vaigatlet (Hartz)! Kekertalik 66° 44' (Brummerstedt)! Unartok 6574", Kapisilik i Godthaabs Fjord (S. H.)! Kingua Kuanersok 62°, Arsuk (Hartz)! Arsuk Store (!) Sermitsialik Fjord (Lassen)! Narsak, Tunuarmiut og Kordlortokdalen ved Tunugd- liarfik (!) Unartok 60° 30‘ (Hartz)! Ilua (Fru Ldhlm.)!
Obs. In Groenlandia nunquam fructificat.
87. Arabis alpina L. usque alt. 2640° s. m. obs: (c. 70° Hartz). Variat cauli foliisque magis minusve pilosis. Plerumque undique satis dense pilosa; nonnunquam cauli glaberrimo, foliis sparsius pilosis occurrit. Folia glaberrima ut in f. glabrata Blytt (Norges Flora p. 974) nunquam vidi.
I Urtelier og paa gjodede Steder. Blomstrer allerede i Juni.
У. Gr.: Ingnerit 7274" (Ryd.)! Asungasungak р. Disko (Th. Holm). Øen Narsarmiul N. Г. Kangermiut, Kangamiut (Sukkertoppens Distr.) (Jensen)! Bjernesund с. 63° (Korn.)! Kuanersok 62° (Hartz)! lluil- arsuk, Okutalik, Issa, Arsuk Store, Tavdlorutit, Kipisako (!) Ilua (Fru Lundh.)! I det sydlige hyppigere paa Yderlandet end i det indre.
0. Gr.: Ujarasarsuk, Ikerasarsuk, Ivingmiut (V.)! Kangerdluluk (E.)! Ekalemiut (Graah.) !
88. Arabis petraea (L.) Lam. 89. Arabis Holboellii Horn.
У. Gr.: Kordlortokdalen у. Tunugdliarfik Fjord, et enkelt Exem- plar i lavt Pilekrat (!) Tidligere ikke fundet $. f. 64° п. Br.
90. Arabis Hookeri Lge. У. Gr.: Kaersut 70° 43‘ у. Umanak ($. H.)!
(291) Arabis Breutelii (Rchb.). Specis non satis nota. Quum a nemini praeter Breutel indicata, florae Groenlandicae dubius civis est.
93. Arabis humifusa (J. Vahl) Wats. Sisymbrium humifusum J. Vahl; Lge Consp. p. 51. Hane speciem, Arab. petraeae subsimilem, generi Arabidis adnumerandum esse, cl. Sereno Watson demonstravit (Contribut. 44"
674
to Americ. Botany IX. Proced. Amer. Acad. Vol XXV. p. 124). B. J. Vabl jam similitudinem ejus cum A. petraea animadver- tavit, sed observavit eam ab hac «cotyledonibus incumbentibus» differre (Mscr.; cfr. Lange Consp. р. 52). Cotyledones tamen aeque frequenter incumbentes ac accumbentes sunt ut in aliis generis Arabidis speciebus, quas in subgen. Pseudarabidem con- junxit cl. Watson. — Valvulae a beat. J. Vahl et Lange triner- viae dicuntur; praeter nervum medianem tamen nervi laterales, eo comparabiles, non adsunt, sed non nisi nervi multo debiliores, ramosi et irregulariter currentes, nunquam in nervum unicum confluentes, ut in A. petraea.
Paa sandet Grund: Morener og Elvdale.
У. Gr.: Patoot og Kuldlisat у. Vaigattet (Hartz)! Morener ved Frederikshaabs og Kornoks (61°7‘) Isbræer, Kingua i Tunugdliarfik (!) — Fundet med moden Frugt allerede i Juli (!)
Geogr. Udbred. Labrador og Vestkysten af Hudsons Bay (Watson).
388. Sisymbrium humile С. A. Mey.
Brassica campestris L.
Christianshaab, Ukrudt i en Have (Hartz)! Blomstr. Juli.
Brassica Napus L.
Ivigtul (Berlin), indført.
Sinapis arvensis L. Christianshaab, Ukrudt i en Have (Hartz)! I Knop i Juli.
Fam. 15. Papaveraceae.
94. Papaver nudicaule Г.
I Fjeldmark.
V. Gr.: Almindelig i Nordgrønland. Syd for 64° optræder den kun sporadisk og i ringe Mengde, og er gjennemgaaende langt mindre og mere smaablomstret end længere Nord paa. Den forekommer i det sydlige kun paa serlig grusede og sandede Steder.
0. Gr.: I den danske Del kun fundet ved Tingmiarmiut (E.)!; 1 den nordlige Del almindelig.
675
f. albiflora. у. Gr.: Naujat ved Vaigattet (Hartz) !
f. rubriflora Lge mscr. «petalis rubris, ceterum ut f. genuina». У. Gr.: Tugtokortok 73° 36‘ (Ryd.)!
Fam. 16. Вапипещасеае.
95. Thalictrum alpinum Г. ad alt. 1800° $. m. obs. (с. 61° !).
I Pilekrat, Urtelier, Hede og Sand.
У. Gr.: Arveprindsens Eiland ved Rilenbenk (Hartz)! Christians- haab (Pastor Sørensen)! Almindelig udbredt $. f. 64°, saavel paa Øerne som i det indre af Landet.
96. Anemone Richardsoni Hook.
97. Ranunculus (Batrachium) confervoides Fr.
У. Gr.: Udstedet Sarkak 70° (Hartz)!, Iluilarsuk (!) Tigsaluk 61° 20‘ (Hartz)! Kordlortokdalen у. Tunugdliarfik, Igaliko (!)
(298). Ranunculus aquatilis var. arcticus Durand. Dubius quoad speciem et quoad locum.
99. Ranuneulus glacialis L. 100. Ranunculus Cymbalaria Pursh.
101. Ranunculus pygmaeus Wahlenb. I fugtig Urtemark og paa gjodede Steder. V. Gr.: Hyppig Nord for 64°; Syd for denne Breddegrad kun
kjendt fra følgende Steder: Fiskernæs (Holb.)! Jensens Nunatakker (Korn.)! Igaliko (V.)!
var. Langeana Nath. I Moskjær. У. Gr.: Kutdlisat paa Disco с. 70°, i Selskab med og dannede
Overgange til den typiske Form, Arveprindsens Eiland, overfor Riten- benk (Hartz) !
102. Ranunculus hyperboreus Rottb. ad alt. 2500‘ $. m. obs. (с. 70° Hartz)!
676
I Kjær og paa fugtig, især gjødet Jord.
V. Gr.: Synes i det sydlige især at holde sig til Øerne og Yder- landet; ikke bemærket i det indre af de sydligere Fjorde. — Upernivi- arsuk 73° 28' (Ryd.)! Proven (Th. H.)! Kekerlak i Ritenbenks Distr. (Sylow)! Agto 67° 56‘ (Hartz)! Alangmik у. Fiskefjordens Munding (5. Н)! © udfor Sermilik 63°30‘, Nuilarsuk (!) Umilak (Hartz)! Narsalik, Kagsimiut, Narsak М. Г. Julianehaab (!) Ilua, Nunarsuak с. 60° (Fru Ldhlm.)!
103. Ranunculus nivalis Г. I Urtemark, selskabeligt voxende.
У. Gr.: Laxefjord, Kekertarsuak 72° 12° (Ryder)!
Obs. Sepala quoad pubescentiam multum variant; plerumque dense fusco-pilosa, in speciminibus nonnullis ex insula Disko parce pilosa.
104. Ranunculus altaicus Laxm. ad alt. 2000° $. m. (70° 12: Hartz).
У. Gr.: Store Flade 72°16‘ (Ryder)! Hunde Eiland (Pastor So- rensen) !
0. Gr.: Sabine Øen og Pendulum Gen (С. et P.)!
Obs. Specimina a cl. Th. Holm ad Proven 72° 23° lecta, nomine В. sul- furei Sol. (altaici Laxm.) communicata (Cfr. Englers Jahrb. vol.8 p. 300), ad R. nivalem appertinent; specimina e Groenlandia orientali contra, sub nom.
R. nivalis communicata, a cl. prof. Lange cum dubio ad R. altaicum relata, certe huic species adnumeranda sunt.
105. Ranunculus lapponicus |.
I fuglig Urtemark.
У. Gr.: Sarkak у. Ritenbenk (V.)! Torvegen у. Egedesminde (Hartz)! Øen Umanarsuk у. Holstensborg (Th. H.).
106. Ranunculus reptans L. ad alt. 1300’ s. m. obs. (с. 61°!).
У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68°35‘ (Hartz)! Kordlortokdalen у. Tunugdliarfik (!) Unartok, Kingua Tasersuak ved Tasermiut (Hartz) !
Obs. Haud raro sterilis, praesertim in aqua profundiore; in aliis locis abunde florens.
107. Ranuneulus affinis R. Br.
108. Ranunculus acer L. ad alt. 1400’ s. m. observ. (с. 61°!).
677
Quoad incisuram foliorum eximie varians. Forma multifida, fere aeque vulgaris ac f. genuina, sine limite in eam transit. Folia pilis nunc luteo-fuscis (у. Zindblomiana Berl.) nunc albis vestita.
I Urteli, Græsmark og Krat, oplræder ofle i stor Mængde.
У. Gr.: Almindelig Syd for 61° 30°. Kangarsuk у. Tindingen (!) Tigsaluk (Hartz)! Okutalik, Issa, Sydsiden af Tavdlorutit, у. Kornoks Isbræer 61° 7‘, Igdlorsuil, Narsak; meg. alm. langs hele Tunugdliarfik Fjord, Sinigtok og Kobberminegen у. Julianehaab (!) Sarkak 60° 40° (Hartz)! Ikigait (С. Petersen)! Tua (Fru Ldh.)!
f. flore репо. Ad Akuliarusek prope Unartok 60°30‘ N. Hartz specimina floribus plenis legit. Stamina omnia in petala transformata, haec igitur numerosissima; flores multo minores, 1/3—1/2 diametri formae typicae. Ad Tunuarmiut sinus Tunugd- liarfik specimina petalis 13—16, ceterum а Г. typica non diversa inveni.
Ranunculus repens L. Ivigtut, in hortis et ruderatis, introducta (Hartz)!
109. Coptis trifolia (L.) Salisb.
I Urteli, Krat og frodig Hede. V. Gr.: Almindelig Syd for Godthaab.
Fam. 17. Samfragaceae. 110. Saxifraga hieraciifolia Waldst. et Kit.
111. Saxifraga nivalis L. In Groenlandia meridionali plerum-
que minus robusta quam in Groenl. boreali.
Forekommer i Fjeldmark, i det sydlige iser paa Grus, i del nordlige tillige i Urtelier. Spiller en mindre Rolle i Vegetationens Sammensætning i det sydlige end i det nordlige, iallfald paa det lavere Land. i
У. Gr.: Kangerdluarsuk Kingua 74° 18‘, Umanap timilia 74° 3°, Tasiusak 73° 22° (Ryd.)!
678
В, tenuior Wbg.
У. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘, Kingarlak 72° 4‘ (Ryder) Lge., nøgne Klipper lige ved fsbræen i Arsuk Fjord, yderst smaa Expl. (!)
112. Saxifraga stellaris L.
Paa fuglige Steder, i Moskjær, paa skyggefulde Urtelier, hvor Sneen ligger længe.
У. Gr.: Lange angiver Hovedarten fra Ivsugigsok; Nathorst op- fører imidlertid kun Varieleten comosa fra denne Lokalitet. Hovedarten synes al være sjelden nord for 65°; fra denne Strækning kjender jeg den kun fra Maneetsok og Ikamiut (Berl.) og Sukkertoppen (!). I det sydlige er den almindelig.
В, comosa Poir.
У. Gr.: Uperniviarsuk 74°15‘, Nugsuak 74° 5‘ (Ryder)! Sukker- toppen (Gies.)! Kingua Neriak 61° 35‘ (Hartz)!
113. Saxifraga cernua L.
I fugtig Fjeldmark. Syd for Godthaab er den mindre almindelig end længere Nord paa; den forekommer i ringere Mængde og som det synes kun paa grusede Sleder med spredt Vegetation.
У. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘, Umanap limilia 74° 3°, Uperniviarsuk 73° 28° (Ryder)!, Prøven (Th. Holm), Kekerlarsuak 72° 12! (Ryder)! Pakilsok у. Jakobshavn, Isortok у. Holstensborg (V.)! Kan- gerdluarsuk ved Frederikshaab (Th. Holm). Ivigtut og Ikerasak i Arsuk Fjord(!) у. Kornoks Isbræer (Lassen)! Kordlortokdalen (!) Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (V.)!
В, ramosa Gmel.
У. Gr.: Godhavn (Fru Thygesen)! Kakarsuak у. Narsak М. f. Julianehaab (!) Tasersuak ved Tasermiut (Hartz)!
7, humilis Lge. mscr. «1—11/2 pollicaris, uniflora, in axillis bulbillifera; tota planta atrorubescens.»
V.Gr.: Nugsuak (Wilcox head) 74° 7‘ (Ryder)!
f. cryptopetala! реза obovato-linearia, sepalis subduplo, staminibus parum breviora. Stamina breviora, sepala longiora quam in f. typica, organa fructificationis abortiva.
У. Gr.: Egedesminde (Hartz)! paa gjodet Jord.
679
Obs. Forma petalis brevibus etiam ad Holstensborg a el. Warming in- venta fuit (Botan. Tidsskr. Bd. 16, р. 6.).
114. Saxifraga rivularis L.
Paa fugtige Steder, især i Fjeldmark. Paa Sand udfor Frederiks- haabs Isblink dannede den smaa halvkugleformede Puder.
V.Gr.: Flere Steder mellem 74° 13‘ og Upernivik (Ryder)!
9. Gr.: Ingitait Fjord (E.)!
В, purpurascens Lge. Umanap Иша 74° 3‘, Kingartak (1500' о. H.), Anana (Ryder) Lge.
115. Saxifraga decipiens Ehrh. ad alt. 4500’ s. m. (c. 71° Rink).
Forekommer i forskjellige Vegetationsformalioner, især i Fjeldmark, Hede og Krat (7, Sternbergii).
У. Gr.: Flere Steder mellem Uperniviarsuk 73° 28° og Upernivik (Ryder) !
0. Gr.: Mange Steder mellem Sydspidsen og Kong Oskars Havn. Alm. mellem 73° og 76°.
f. crytopetala Berl.
V.Gr.: Egedesminde, paa gjodet Jord (Hartz)!
116. Saxifraga tricuspidata Rottb.
I Fjeldmark og Hede.
V. Gr.: Mange Steder mellem Kangerdluarsuk kingua og Upernivik (Ryder)! Paa Toppen af Fjeldet Pingut (72° 38‘) i е. 3000's Højde over Havet.
117. Saxifraga Hireulus L. var. alpina Engl.
118. Saxifraga aizoides L.
Paa fuglige Steder, i Kjær og Urer.
V. Gr.: Lerbugten v. Christianshaab (Hartz)! Kekertalik 66° 44' _(Brummerstedt) ! Sermiliarsuk 61° 30° (Hartz)! Kangarsuk у. Tindingen, Ikerasak i Arsuk Fjord, Endemorenen v. Kornoks Isbre 61° 7‘, Kord- lorlok, Bunden af Kangerdluarsuk у. Julianehaab, Kagsiarsuk(!) og Ikinek (С. Petersen)! i Igaliko Fjord, Паа (Fru Ldhm.)!
119. Saxifraga flagellaris Willd. var. setigera Pursh.
680
120. Saxifraga Aizoon L.
I Fjeldmark, paa solaabne Klipper og paa Grus.
V. Gr.: Almindeligt udbredt i dansk Vestgrønland, dog ikke paa Ydergerne; af nordlige Voxesteder kunne tilføjes: Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘, Savfiorfik v. Prøven (Ryder)!
121. Saxifraga oppositifolia L.
I Fjeldmark, paa Grus. Almindelig udbredt, i det sydlige dog i Almindelighed ikke meget fremtrædende.
V. Gr.: Flere Steder mellem Kangerdluarsuk kingua 74° 18' og Upernivik (Ryder)! Ved Upernivik bemærket 1ste Gang i Blomst d. 6. Juni 1887 (Ryder).
Obs. In herbario Musei Hauniensis adest specimen Saxifragae cunei- foliae L., quod secundum inscriptionem M. Vahlii «e Groenlandia» provenit. Quum autem haec species in montibus Europae australis habitat, haee indi- catio sine ullo dubio in errore fundata est.
Fam. 18. Cvassulaceae.
122. Sedum Rhodiola D.C.
Forekommer især ved Stranden, desuden paa Klipper, grusede Steder, Urtemark og Pilekrat. Efter Lokaliteterne anlager den et ret forskjelligt Ydre. Udfor Frederikshaabs Isblink dannede den paa Steder udsatte for Flyvesand høje oprelle Tuer eller snarere tykke lodrette Plader, dannede af en stor Mængde Skud og vendende Flåden mod den fremherskende Vind. Ellers forgrener Planten sig ikke over Jorden, eller kun lige i Jordskorpen. Paa løst Grus ved Smallesund blev Planten kun lav, men sendte lange Rødder vandret hen i Gruset. I Pilekrat bliver den langstrakt med temmelig fjernt siddende Blade.
V. Gr.: Prøven, Asungasungak og Skarvefjeld paa Disco (Th. H.). Jakobshavn (Pastor Sørensen)!, iøvrigt sjelden i Nordgrønland. I Syd- grønland er den almindelig udbredt.
123. Sedum annuum L. ad alt. 1600° s. m. obs. (с. 6121).
Paa solaabne Klipper, grusede Skraaninger og i Kral; hyppig i det sydlige. i
У. Gr.: Fiskernæs |!) Kingua Tiningnerlok (Korn.)! Kingua Tasiusak 61° 45‘, Sermiliarsuk 61° 30° (Hartz)! Ellerslie Havn i Arsuk Fjord, Tavdlorutit, Igdlorsuit 61° 4‘, Akungnak i Bredefjord, Narsak N. Г.
681
Julianehaab, Igaliko, Sinigtok og Kobberminegen у. Julianehaab (!) Syd- proven (Hartz)! Ilua, Nunarsuak е. 60° (Fru Lundh.)! — Blomstrer allerede i Juni.
124. Sedum villosum Г. ad alt. 1200° s.m. obs. (с. 61°!).
Paa Klipper og grusede, noget fugtige Steder.
У. Gr.: Ikertok Fjord у. Holstensborg (V.)! Igdlorsuit 61° 4‘, Narsak, Tunuarmiut og Kordlortokdalen ved Tunugdliarfik(!) Ilua, Frederiksdal (Fru Ldhlm.)!
Fam. 19. Cornaceae.
125. Cornus suecica L. ad alt. 700' s. m. obs.
I Klippespalter, Klippeafsatser og Pilekral.
V. Gr.: Kangamiut v. Sukkertoppen (V.)! Almindeligt udbredt fra Frederikshaab og sydefler, dog ikke paa de ydre Øer.
0. Gr.: Ujarasarsuk, Aluk (V.)! Ingitait Fjord (E.)!
Obs. Ad Ilua domina E. Lundholm individuum involucris viridibus in- venit. Hoc individuum, ceterum a typo ut videtur non diversa, per totum mensem observatum non fructificavit. Videtur fructificatio hujus speciei omnino in Groenlandia satis raro occurrere. In herb. mus. Haun. specimina
fructifera ex unico loco (Agdluitsok leg. J. Vahl mense Sept.) adsunt. Fructi- feram etiam leg. N. Hartz in sinu Tasermiut merrse Septemb.
Fam. 20. Umbelliferae.
126. Haloscias scoticum (L.) Fr. ad alt 700‘ $. m. obs. (c. 61°).
Forekommer især ved Stranden, men kan ogsaa træffes højere oppe paa hedeaglige eller noget fugtige Steder. Forekommer ikke paa Yderlandet og Øerne, men holder sig til det indre af Fjordene.
У. Gr.: Kingua Kuanersok с. 62° (Hartz)! alm. ved Tunugdliarfik Fjord, Kagsiarsuk og Akuliarusek v. Igaliko Fjord(!), alm. v. Stranden i Tasermiut (Hartz)! — Blomstr. fra Slutn. af Juli—Sept. Frugt i Sept.
Monstr. phyllomana foliis involucri m. m. magnis foliaceis
pinnatifidis, foliis involucelli pro parte elongatis, anguste lan- ceolatis.
У. Gr.: Tasermiut (Hartz)!
682
127. Archangelica officinalis Hoffm. ad alt 1600’ s. m. obs. fe. 61°).
Ved Vandleb, i Krat, Urtemark og Gr&smark.
V. Gr.: Almindelig udbredt i Sydgrenland; forekommer i det sydlige ogsaa paa yderligt liggende Øer som Arsuk Store. Naaer paa Fastlandet ikke saa langt mod Nord som paa Disko. Det nordligste bekjendte Voxesled paa Fastlandet er S. Kangerdluarsuk v. Holstensborg (W. & H.).
Carum Carvi L. Introducta.
Iviglut paa Ruderatpladser (store Explr. med udvoxne men endnu umodne Frugter i Aug.) (Hartz)! Frederiksdal, blomstr. i Aug. (Fru Ldhlm.)!
Fam. 21. Plantagineae.
128. Plantage maritima L.
Ved Stranden.
V. Gr.: Umilak og Kingua i Kuanersok c. 62° (Hartz)! Kakorlok og Tasiusak (A, scorzoneraefolia) i Kakortok Fjord (V.)! Tasermiul- siak og Kugsuak i Tasermiul (Hartz)!
Obs. Specimina ex Umilak et Kingua sinus Kuanersok, satis juvenilia, ob folia lata et acuta ad hane speciem relantur.
129. Plantage borealis Lge. ad alt. 700° s. m. obs. (с. 61° 1).
Forekommer især ved Stranden, men kan ogsaa træffes paa grusede Sieder i større eller mindre Højde over Havet. Paa saadanne Steder voxer den ved Igaliko selskabeligt og afgræsses af Kveget.
У. Gr.: Kardlunguak i Vaigaltel, @ i Sydostbugten, Ø Syd for Egedesminde (Hartz)! Kekertak 65° ($. Н.)! Kingua Tasiusak 61° 45° (Hartz)! Bjornedal (Hartz)! og Langenæs (!) i Arsuk Fjord, Igdlorsuit 61° 4‘, Narsak N. Г. Julianehaab(!) Ilua (Fru Ldhlm.)! Nunarsuit c. 60° (Ldhlm.)!
Obs, Species haec et praecedens, in formis typicis valde diversae, non- nunquam aegre distinguendae sunt. Character nune hie nunc alter inter- medius: capsula in utraque forma satis variabili, in utraque 3-sperma occurrit; scapi P. maritimae nonnunquam foliis aequilongi; quoad formam foliorum etiam formae intermediae occurrunt, folia interdum in uno individuo obtusa et acuta. Quum plures characteres in uno specimine intermedii sunt, hoc tum ad unam quum ad aliam speciem referri potest. Specimina talia
683
transitoria cum speeiminibus typicis P. maritimae crescentia ad Kugsuak sinus Tasermiut invenit N. Hartz. P. borealis me judice varietas borealis P. maritimae habenda est.
Plantago Coronopus L. Introducta. Et blomstrede Exemplar er sendt af Pastor Sørensen fra Claushavn.
Fam. 22. Plumbagineae.
130. Armeria vulgaris Willd. var. maritima (Willd.). А. maritima Lge. Сопзр. р. 260. Ad alt. 730° s. m. obs. (c: 61°).
A. maritima Willd. ab A. sibirica Turez. specifice non di- stincta est. Pubescentia foliorum et color bractearum valde variabiles sunt. Ad hanc varietatem specimina foliis plus minus puberulis refero.
Forekommer især ved Stranden, men ogsaa paa grusede Plader i nogen Højde over Havet.
У. Gr.: Narsak N. Г. Julianehaab, Igaliko(!) Sigsardlugtok i Igaliko Fjord (С. Petersen)! Tasiusarsuk i Tasermiut (Hartz)! Ilua (Fru Ldhlm.)! Nuk v. Torsukalak (V.)!
Obs. Ad Igaliko albifloram et rubrifloram legi; in speciminibus albifloris folia magis puberula.
var. sibirica (Turcz.). Scapus glaberrimus vel plus minus dense pilosus.
I gruset Fjeldmark og i Bede.
V. Gr.: Kangerdlugsuak 73° 42°, Toppen af Tasiusak 73° 22! (Ryder)! Kingigtok 70° 8‘, Atanikerdluk (Hartz)! Asungasungak (Th. Holm), Sarkak у. Ritenbenk (V.)! Jakobshavn (Pastor Sorensen)! Orpigsuit 68° 37° (Hartz)! Ungoriarfik у. Nordre Stromfjord (Korn.)! Nunarsuak с. 60° (Ldhlm.) !
Fam. 23. Primulaceae.
131. Primula farinosa L. var mistassinica (Mich.) Pax, Monogr. Übers. d. Gatt. Primula. Englers Jahrbüch. 10. 1889 p. 198 et 200, P. stricta Lge. Consp. p.70. P. stricta var. groenlandica Warming (Om nogle arkt. växt. biologi. Bihang t. k. svenska Vetensk. Akad. Handl. Bd. 12. Afd. Ш N.2 p. 21.)
684
Teste el. Pax (l. с.) specimina groenlandica ad P. strictam hucusque allata non verae P. strictae Horn. appertinent, sed speciei affini, P. farinosae var. mistassinicae, ab illa praecipue lobis corollae magis ineisis, tubo corollae longiore et foliis saepe farinosis (in P. stricta semper efarinosis) diversa. Cl. Warming jam plures differentias inter plantas groenlandicas a se lectas (P. stricta var. groenlandica) et P. strictam e Norvegia exhibuit, et descriptio ejus sine dubio in specimina omnia groenlandica quadrat. Specimina groenlandica altitudinem valde diversam, usque 30 ctm. attingunt. Folia in speciminibus ma- joribus plerumque in pagina inferiore farinosa, in plantis de- bilioribus efarinosa. — Specimina groenlandica ad P. strictam referenda non vidi.
Obs. P. mistassinica Curt. Bot. Magaz. tab. 2973, lobis corollae parum incisis, huc pertinere non videtur, nec a cl. Pax citatur.
132. Primula egaliksensis Wormsk.
Corolla semper alba, fauce luteo. In speciminibus validis folia saepe margine non revoluta, vage et irregulariter denticulata vel crenulata.
I leret-sandede Elvdale og Kjær med ikke for tet Vegetation. V. Gr.: Kingua i Tunugdliarfik (!)
Anagallis arvensis L. 2, coerulea Schreb. — Intro- ducta.
Ivigtut, paa en Gaardsplads (Hartz)!
Fam. 24 Lentibularieae.
133. Pinguicula vulgaris L. ad alt. 1600‘ $. m. obs. (с. 61°).
Saavel paa fugtige som paa temmelig tørre hedeagtige Steder. Almindeiig udbredt i det sydligste. Fundet i Blomst i Juni (Juliane- haab), med næsten moden Frugt а. 16. Aug. (Ilua). Moden Frugt og unge Kimplanter fandt Hartz i Tasermiut d. 5. Sept.
V.Gr.: Igdlorsuit paa Ubekjendte Eiland 71°15‘ ($.Н.)! Asunga- sungak paa Disko (Th. Holm), Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz)!
685
Kingua Kuanersok 62° (Harlz)! Kangerdluarsuk у. Frederikshaab (Th. Holm)! Kingua Neriak 61°35‘, Sermiliarsuk 61° 30‘ (Hartz)! Kangarsuk у. Tindingen, Arsuk Fjord, ved Kornoks Isbræer, Narsak N. Г. Juliane- haab, Tunuarmiut i Tunugdliarfik (!) Igaliko (V.!) Kagsiarsuk i Igaliko Fjord, Kangerdluarsuk og Sinigtok у. Julianehaab (!) Sydpreven (Hartz)! Ilua (Fru Ldhim.)!
9. Gr.: Ikitok (V.)!
monstr. sepalis posterioribus petaloideis.
У. Gr.: Sermiliarsuk (Hartz)!
134. Utricularia minor L. antea in Groenlandia borealis tanlum lecta. Semper sterilis.
I Vandhuller i Kjær. У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz)! Igaliko (!)
Fam. 25. Serophulariaceae. 135. Limosella aquatica L. 2, borealis Less. antea in Groen-
landia australi tantum lecta. У. Gr.: Kekertat (Sarfak) 71° ($. H.)!
136. Veronica alpina L.
I Urtelier og Krat.
V. Gr.: Paa J. Vahls trykte Etiketter angives, al Arten fore- kommer indtil 72° 48° п. Br.; men i Bol. Haves Herb. findes ingen Exemplarer fra Lokaliteter nordligere end Godhavn. Den er dog fundet paa følgende nordligere Steder: Patoot og Sarkak v. Vaigallet, Mudderbugten (Hartz) og Asungasungak (Th. Holm) paa Disko. Ifølge Hartz er den ikke almindelig i Nordgrønland. I Sydgrønland er den derimod almindeligt udbredt.
f. albiflora.
У. Gr.: Tigsaluk 61° 20° (Hartz)! В, villosa Lge.
V. Gr.: Hyppig med Hovedformen.
137. Veronica saxatilis L. fil. ad alt. 1700’ s. m. obs. (c. 61°). I Krat, Urtelier og frodig Hede, almindeligst i det- sydlige. 9. Gr.: К. Oscars Havn (Nath.).
656
2138.) Pedicularis groenlandica Retz.
Florae Groenlandiae civis valde dubia, a nemine praeter Thorhallesen et Breutel in Groenlandia lecta. Species Breuteli- anae omnes dubiae quoad patriam. A Giesecke etiam indicata, sed specimina ab eo lecta nulla adsunt, et frustra a b. J. Vahl et aliis in locis a Giesecke indicatis quaesita. Specimen quidem adest, sec. inscriptionem in Groenlandia a praeposito Thor- hallesen lectum; quum vero planta haec speciosa a botanicis numerosis, Groenlandiam in hoc seculo perlustrantibus, nun- quam inventa est, suspicari licet, indicationem, eam in Groen- landia lectam esse, in errore fundatam esse. Ulterius tamen inquaerenda, quum in Labrador occurrit.
139. Pedicularis lapponica L.
I Hede og Kjær. ^
V. Gr.: Temmelig almindelig Nord for 64° n. Br. Laxefjord (Ussing)! Langebugten paa Arveprindsens Eiland (Sylow)! Asunga- sungak paa Disko (Th. Holm)! Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz)! Nunatak paa Indlandsisen indenfor Sondre Stremfjord (Jensen)! Keker- talik 66° 44‘ (Brummerstedt)! Tupersualsiak 64° 44°, Tarajungitsok nordl. Arm af Fiskefjord, Kapisilik og Natsilik i Godthaabs Fjord (S.H.)! Meget sjelden Syd for 64°; i Bot. Haves Herb. findes kun Exemplarer fra Bjornesund; desuden findes nogle Exemplarer, samlede af Worm- skiold, uden Lokalitetsangivelse, men uden Tvivl samlede ved Nerutusok. Gieseckes Exemplarer foreligge ikke; om de have været rigtigt bestemte, vides ikke.
140. Pedicularis euphrasioides Steph. I fugtig, frodig Hede. У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz)!
142. Pedicularis flammea L.
I Hede og Fjeldmark, ogsaa i Kjær, Krat og Urieli. Alm. ud- bredt i det danske Grønland. V. Gr.: Umanap timilia 74° 3° (Ryd.)!
143. Pedicularis hirsuta L. I Fjeldmark og Hede.
687
У. Gr.: Mange Steder mellem Kangerdluarsuk kingua 74° 18’ og Upernivik (Ryd.)! Fundel paa mange Steder i Godthaabs Fjorden, men ikke Syd for 64°.
Obs. Segmenta foliorum non semper racheos latitudine breviora.
144. Pedicularis lavata Cham.
I Hede og Fjeldmark. V. Gr.: Langebugten paa Arveprindsens Eiland (Sylow)! Kingua Orpigsuit 68° 37° (Hartz)!
Obs. Radix intense lutea. 146. Pedicularis capitata Adams.
147. Rhinanthus minor Ehrh. ad alt. 1600‘ $. m. obs. (c.61°1).
Forekommer især i og ved Pilekrat, i Urte- og Græsmark. Op- naaer ofte en meget betydelig Størrelse, indtil over 40 ctm.
V. Gr.: Almindelig syd for 62°. Kangerdluarsuk S. f. Frederiks- haab (Th. Holm)! Tasiusak 61° 45°, Kingua Neriak 61° 35‘ (Hartz)! Smallesund(!) Sermiliarsuk (Hartz)! Kangarsuk у. Tindingen(!) Tig- saluk 61° 20° (Hartz)! Issa Vest f. Arsuk Fjord(!) Ivigtut (Berl.) Tavdlorutit, Kornok, Igdlorsuit 61° 4‘(!), ner Kagsimiut (Lassen)! Narsak 60° 55°, Kordlortok, Kangerdluarsuk, Siniglok og Kobber- minegen у. Julianehaab(!) Ilua (Fru Ldhlm.)!
148. Bartsia alpina L. ad alt. 2100° s. m. obs. (с. 61°).
I Urtelier, frodig Hede, Klippeafsatser.
У. Gr.: Ingnerit 72° 4‘ (Ryder)! Paloot 70°12‘ (Hartz)! Al- mindelig i det sydlige.
(?149.) Castilleja pallida (L.) Kth. Quum a nemine praeter Breutel in Groenlandia lecta est, nimis dubia et igitur ad interim deleanda.
150.. Euphrasia officinalis L. ad alt. 1700’ $. m. obs. (c.61°1). Statura valde variabilis. Species genuina et var. 2, latifolia (Pursh) formis intermediis crebris conjunctae sunt.
Forekommer paa meget forskjellige Lokaliteter, især paa grusede Steder, endvidere i Kjær, Hede, Pilekrat og Græsmark.
III. 45
688
У. Gr.: Kingarsuak 70° 43° (В) ($. H.)! Kingiglok i Vaigattet 70° 8' (a) (Hartz)! Jakobshavn (Pastor Sørensen)! Tigsaluk (a) (Hartz) ! Almindelig udbredt i det sydlige.
Ø. Gr.: Narsak i Lindenowsfjord (E.)!
Fam. 26. Polemomiaceae.
151. Polemonium humile Willd.
Fam. 27. Asperifohae.
152. Stenhammaria maritima (L.) Rehb.
Ved Stranden. V.Gr.: Alm. у. Kysterne af Disko, Pinguarsuk 69° (S.H.)! © i Sydostbugten (Hartz)! Hunde Eiland (Pastor Sorensen)!
Asperugo procumbens L. Introducta.
Christianshaab, paa en gresbevoxet Skrent ved Flagbatteriet (5. H.)! Claushavn (Pastor Sørensen) !
Fam. 28. Labiatae.
153. Thymus Serpyllum L. var. prostrata Horn. ad alt. 1600‘ s. m. observ. (Arsuk Store с. 61°1).
Variat caule magis minusve piloso; interdum duo latera opposita subglabra, dum alia duo dense pilosa. Folia semper manifeste, nonnunquam satis longe petiolata.
Forekommer i Fjeldmark, iser paa grusede Steder, og i Krat.
У. Gr.: Ekaluit i Ameralik Fjord (V.)! Narsak 64° (Pastor Sorensen)! Majorarisat og Tiningnertok 62° 20° (Korn.)! Iluilarsuk (!) Alm. udbredt Syd for 62°.
9. Gr.: Nunatsuk (V.)!
(154.) Ajuga pyramidalis L. Sine dubio errore ut civis florae Groenlandicae indicata. Quum a Giesecke tantum, plantis parum perito, indicata, ab aliis nunquam lecta, e flora Groenlandica deleanda.
689
Fam. 29. Gentianaceae. 155. Gentiana nivalis Г. I og ved Birke- og Pilekrat, i Græsmarker, i Lichenhede og paa grusede Steder.
У. Gr.: Kuanersok 62°, Tasiusak 61° 45‘, Neriak, Sermiliarsuk 61° 30‘, Tigsaluk 61° 20° (Hartz)! Almindelig udbredt Syd for Arsuk Fjord.
f. albiflora in regionibus meridionalibus frequenter cum f. typica occurrit, interdum quam illa frequentior.
390. Gentiana tenella Rottb.
I lerede Elvdale. У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68° 37° (Hartz)!
156. Gentiana serrata Gunn.
Mellem Græs og i Kjær i Nærheden af Stranden.
У. Gr.: Isaromiut у. Sermilik Fjord N. Г. Julianehaab, Igaliko (!) Ekaluit i Igaliko Fjord (Dr. Lindemann)! Blomstr, Jul. Fr. Aug.
157. Gentiana aurea L. ad alt. 1200° s. m. obs. (с. 61°). Mellem Græs.
У. Gr.: Tigsaluk 61° 20’ (Hartz)! Isaromiut у. Sermilik 61° 9°, flere Steder i Tunugdliarfik og Igaliko Fjord(!) Kangerdluarsuk у. Julianehaab (Hjorth)! Tasiusak i Kakortok Fjord (V.)! Kingua Taser- suak ved Tasermiut (Hartz)! Frederiksdal (Fru Ldhlm.)!
158. Pleurogyne rotata (L.) Griseb.
Mellem Gr&s, især ved Stranden.
У. Gr.: Egedesminde (Rink)! Bjornedal у. Ivigtut (Hartz)! Isaromiut у. Sermilik 61° 9'(!) Flere Steder i d. indre af Tunugdliarfikfjord (!) Igaliko (V.)! Ekaluit i Igaliko Fjord (Dr. Lindemann)! Amitsuarsuk i Agdluitsok Fjord (V.)! Ilua (Fru Ldhlm.)!
Obs. Quoad staturam, longitudinem sepalorum et magnitudinem florum valde variabilis. Interdum forma nana oceurrit, caule 2—3 pollicari, filiformi, foliis perparvis, flore unico terminali minutissimo.
690
Fam. 30. Menyantheae. 159. Menyanthes trifoliata L. ad alt. 630° $. т. obs. (с. 61° 1).
I Søer. V. Gr.: Fastlandet Nord for Grædefjord (Pastor Sørensen)! Isaromiut 61° 9”, Narsak 60° 55‘, Tunuarmiut i Tunugdliarfik(!). — Ved
Igaliko næsten ganske afblomstret i Slutningen af Juli.
Obs. Specimina omnia, a me viva observata, heterostyla, aeque ac plu- rima in herb. Musei Hauniensis conservata; cfr. Warming in Oversigt over d. k. danske Vidensk. Selsk. Forh. 1886 p. 113. In uno lacu specimina omnia aut brevistyla aut longistyla inveni. In utraque forma fructus imma- turi aderant. Flores proterogyni.
Fam. 31. Diapensiaceae.
160. Diapensia lapponica Г.
I Fjeldmark og Lynghede.
V. Gr.: Mange Steder mellem Kangerdluarsuk kingua 74° 18' og Upernivik (Ryder)!
Fam. 32. Hypopitycae.
161. Pyrola grandiflora Rad.
I Hede, Urteli og Fjeldmark.
У. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘, Kagse 72° 54° (Ryder)! — Syd for 64° optræder den kun sporadisk og i ringe Mængde; den forekommer her saavel paa Øerne som i det indre af Landet.
162. Pyrola rotundifolia L. 2, arenaria Koch. У. Gr.: Holstensborg (Th. Holm).
163. Pyrola minor L. ad alt. 1700‘ s. m. obs. (с. 67° Hartz).
I Pilekrat, Urtemark og Lichenhede. У. Gr.: Mudderbugten paa Disko 69° 45‘ (Hartz)! Kugsuk i Godthaabs Fjord (V.)! — Almindelig udbredt Syd for 64°.
Obs. Specimina groenlandica cum speciminibus danicis bene conveniunt; folia tamen plerumque magis rotundata.
164. Pyrola secunda L.
691
Fam. 33. Ericaceae. 165. Aretostaphylos alpina (L.) Spr. 166. Aretostaphylos Uva ursi (L.) Spr. 167. Phyllodoce coerulea (L.) Gren. et Godr.
Paa Klippeafsatser og i frodig Hede, sjeldnere i Krat. У. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18° (Ryder)! — Fundet blomstrende ved Fiskernæs d. 31. Mai (!)
169. Andromeda polifolia L.
170. Cassiope tetragona (L.) Don.
Forekommer i Hede, i hvis Sammensætning den i det nordlige spiller en fremtrædende Rolle. Ifølge J. Vahl forekommer Arten ved sin Sydgrændse, i Godthaabsfjorden, kun i det indre af Landet og imellem 1000' og 2500‘ over Havet.
V. Gr.: Meget almindelig mellem 74° 18° og Upernivik (Ryder)! Det sydligste bekjendle Voxested er Igdlorsuit i Ameralik (V.)!
171. Cassiope hypnoides (L.) Don.
Paa noget fugtige Steder, ved Vandløb, paa Steder, hvor Sneen ligger længe. I del sydlige træffes den kun sparsomt nær ved Havets Niveau, men den bliver almindeligere efterhaanden som man sliger til Fjelds.
V. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18° (Ryder)!
172. Loiseleuria procumbens (L.) Desv.
I Fjeldmark og Lynghede.
V. Gr.: Mange Steder mellem 74° 18° og Upernivik (Ryder)! — Truffet i Blomst d. 24. Mai у. Karajak с. 64° (!)
Ø. Gr.: Serketnua (V.)!
173. Rhododendron lapponicum (L.) Wbg.
I Fjeldmark, især paa grusede Steder, i Kjær og Hede. V. Gr.: Almindelig mellem 74° 18° og Upernivik (Ryder)! — I Sydgrønland optræder den mere sporadisk end i Nordgrønland.
174. Ledum palustre L. Ledum groenlandicum Oed. formis tam crebris cum L.
692
palustri a, vulgari conjuncta est, ut ei varietatis titulo ad- numeranda est.
a, vulgare Lge.
В, decumbens Ait.
у, groenlandica (Oed.) nob.
a og у forekomme paa fuglige og solvarme Steder, i og ved Pilekrat og i frodig Hede, Ø i Fjeldmark og Hede.
У. Gr.: a og В forekomme almindeligt udbredt 1 Nord- og Mellem-Gronland, indtil 64°, især 2, som gaar længst mod Nord; imellem 64° og 61° optrede de kun sporadisk og ere ikke kjendte Syd for 61°. у har en mere sydlig Udbredning; fra Steder Nord for 65° 33° har jeg ikke seet typiske Exemplarer; Syd for Godthaab er den almindeligt udbredt, dog især paa Yderlandet, sjeldnere i det indre af Fjordene.
Fam. 34. Vaceiniaceae.
176. Oxycoceus palustris Pers. ad alt. 1200‘ s. m. observ. (CEA
I Moskjær (Sphagnum).
У. Gr.: Kingua Tasiusak 61° 45‘, Sermiliarsuk 61° 30‘, Bjornedal у. Ivigtut (Hartz)! Sermitsialikfjord (Lassen)! Igaliko, Siniglok у. Julianehaab (!)
Obs, Pedunculi semper puberuli. Folia plerumque minora quam in forma typica (f. microphylla Lge.), ceterum haud diversa. Forma typica haud
raro in locis fertilioribus invenitur, fermis intermediis cum f. microphylla conjuncta.
177. Vaccinium Vitis idaea L. 2, pumilum Horn.
I Lynghede. Saavel i det indre af Landet som ved Kysten.
У. Gr.: Torvesen у. Egedesminde, Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz)! Overbærested mellem N. Stromfjord og Arfersiorfik (Korn.)! Nær Agto (Hartz)! Sukkertoppen (Th. Holm)! Tovkusak 64° 52° (S.H.)! Karusulik (Rink)! Ved Neriaks Munding 61° 35‘ (Hartz)! Nanortalik (Frk. Lytzen og Isac Lund)!
178. Vaccinium uliginosum L. V. Gr.: Sagdlevik i Ilua Fjord (Sylow)!
693
В, pubescens (Horn.).
I frodig Hede, ved Pilekral og Urtelier. У. Gr.: Alm. udbredt. Agpalisiorfik 73° 48' (Ryder)!
7, microphylla Lge. in locis fertilioribus in var. praecedentem transiens.
I Lynghede. V. Gr.: Alm. mellem 74° 18' og Upernivik (Ryder)!
Fam. 35. Caprifoltaceae.
392. Linnaea borealis L. (Gronov.).
Fam. 36. Rubiaceae.
179. Galium triflorum Mich. ad alt. 500: $. m. obs. (с. 6171).
Gronl. Navn: Pokulungiak (Vahl).
I Pile- og Birkekrat og noget skyggefulde Urtelier.
У. Gr.: Narsak 60° 55‘, Tunuarmiut i Tunugdliarfik(!) Taser- miutsiak i Tasermiut (Hartz)! — Blomstr. Juli—Aug., i Frugt Aug.—Sepl.
180. Galium palustre L. 2, minus Lge, foliis glaberrimis, margine haud scabro. Ad alt. 700’ s. m. observ. (c. 61°!).
Ved Søer og Vandløb, mellem Carex-Tuer o. lign. V. Gr.: Kapisilik i Godthaabs Fjord (V.)! Kingua i Tunugdliarfik (!) Sydpreven (Hartz)! — Blomstr. Jul.—Aug.
Galium Aparine L. introducta, in horto.
Ritenbenk (Hartz)! Store og meget kraftige Expl., men med faa og svagt udviklede Blomster, i September,
Fam. 37. Campanulaceae.
131. Campanula uniflora L.
I Fjeldmark, paa Grus. Gaar ogsaa i det nordlige hojt til Fjelds ; jagttagel i 3000’ Højde у. 72° 28° (Ryder).
V. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘, Nugsuak (Wilcox head) 74° 5‘, Umanap timilia 74° 3’, Tasiusak 73° 22° (Ryder)! Kingigtok
694
i Vaigattet 70° 8° (Hartz)! Asungasungak paa Disko (Th. Holm)! Ikertok (V.)! Kingua Kuanersok (Hartz)! — I Sydgrønland sporadisk og sjelden.
393. Campanula groenlandica Berl. Ст. infra sub spec. sequentem.
182. Campanula rotundifolia L. ad alt. 2100’ s. m. observ. (с. 61°!). In regionibus meridionalibus nonnunquam albiflora occurrit.
Hovedarten er almindelig udbredt i det sydlige og forekommer i forskjellige Vegelationsformalioner, især i Lichenhede og paa grusede Steder.
var. arctica Lge. valde varibilis et, ut animadvertit cl. Lange, interdum C. groenlandicae accedens. Character nunc hic nunc alius hujus speciei in C. rotundifolia occurrit; flores ita haud raro erecti et magis aperti; rarius sepala corollà quadruplo breviora. Specimina talia intermedia ad Frederiksdal et ad Nunatsuk (Gr. orient.) legit P. Eberlin. Specimina islandica ad Sletta lecta (Herb. Lange) C. groenlandicae quoque accedunt. Investigationibus futuris decernendum est, num C. groenlandica a C. rotundifolia specifice distincta.
In regionibus meridionalibus haec varietas nonnunquam floribus pleiomeris (7—11-meris) occurrit; corollae tunc valde apertae.
Forma nana c. 4 ctm. longa, flore unico magno in saxis ad Vaigattet frequens (Hartz).
Forma rigida, pedalis, simplex, floribus pluribus erectis ad Kingua Orpigsuit 68° 37‘ a N. Hartz lecta.
Fam. 38. Synanthereae.
183. Leontodon autumnalis L. ad alt. 600° $. m. observ. (с. 61°). Forma asperior frequentior occurrit.
Mellem Græs. У. Gr.: Komiut у. Narsak 60° 55‘, Kordlortok (!).
695
184. Taraxacum phymatocarpum J. Vahl ad alt. 1670‘ $. m. obs. (73° 22° Ryder).
Forekommer i Fjeldmark og Ler.
У. Gr.: Tasiusak 73° 22° (Ryder)! Kingiglok ved Vaigaltet 70° 8° (Hartz)!
185. Taraxacum officinale Web. Forekommer især paa gjedede Steder og i Urtemark. 0. Gr.: Ivingmiut 60° 50‘, Kap Tordenskjold, Karra Akungnak (E.)!
var. ceratophorum (Ledeb.) in formam primariam transit. V. Gr.: Almindeligt udbredt.
186. Hieracium alpinum L. a, genuinum“), ad alt. 2500' $. m. obs. (c. 60° Sylow).
Voxer gjerne paa temmelig torre Steder; Г. Ex. i Lynghede og Lichenhede.
У. Gr.: Almindeligt udbredt Syd for 62°. Lokaliteten Sukker- toppen (Giesecke) er yderst tvivlsom; af andre er den ikke fundet Nord for 62°. — Blomstr. Juli—Sept.
188. Hieracium nigrescens Willd. *lividorubens Almqu. in Berlin Kärlväxter p. 45. I Urtelier og Krat.
У. Gr.: Ivigtut, Grønnedal, Arsukfjordens Indre (Berl.). Akungnak i Bredefjord (!) Tunuarmiut(!) og Kiagtut (Korn.) i Tunugdliarfik, Julianehaab (Berl., Hartz). Igaliko (Berl.). Nunarsuak с. 60°? (Ldhlm.). llua (Fru Ldhlm.). Frederiksdal (Berl.).
0. Gr.: Nunatsuk 60° 4‘ (E.). — Blomstr. Jul.—Sept.
В, subnudulum H. Dahlstedt mscr. recedit a f. genuina foliis magis elongatis acutisque et integrioribus, squamis involucri angustioribus, apicem versus glabris v. parum pilosis, basi margineque parce stellatis, ceterum pilis obscuris gracilioribus longioribus glandulisque gracilioribus pilosis etc.
*) Genus Hieracium auctore H. Dahlstedt.
696
у. Gr.: Kagdlokasik i Tasermiut (Hartz). 0. Gr.: Ujarasarsuk (V.). — Blomstr. Juli— Sept.
*hyparcticum Almqu. 1. с. p.46.
V. Gr.: Isortok Nord for Holstensborg(!) Søndre Kangerdluarsuk, Præstefjeld ved Holstensborg (W.&H.). Evighedsfjord (Jensen). Sukker- toppen(!) Kangerdlua ved Fiskefjord, Godihaabs Fjord ($. Hansen). Frederikshaab (!) Kuanersok 62°, Kingua Tasiusak 61° 45° (Hartz). Ivigtut, Grønnedal (Berl.). Igdlorsuit 61° 4‘, Tunuarmiut i Tunugdli- arfik(!) Julianehaab, Igaliko (Berl... Tasermiut (Hartz). Ikigait (С. Petersen). Frederiksdal (Berl... Jlua (Fru Ldh.). Sagdlevik i Паа Fjord (Sylow).
0. Gr.: Nennese (V.). Kutek, 60° 41‘ (Е.). Kanajorkat 61° 37° (E.). Kong Oskars Havn (Berl... — Blomstr. Juli—Sept.
190. Hieracium dovrense Fr. *groenlandicum Almqu. 1. с. p.47. У. Gr.: Kujatdlek i Evighedsfjord 65° 57‘ (Jensen). Kobbefjord
ved Godthaab (Rink). Ameralik (V.). Lichtenfels (Korn.). Kuanersok — 62° (Hartz). Ivigtut, Grønnedal, Julianehaab, Amitsok, Frederiksdal M
(Berl.). 0. Gr.: Umanaks Fjord 63° 300° о. H. (Е.). — Blomstr. Juli— Sept.
var. zvigtutensis Almqu. |. с. р. 47. У. Gr.: Præstefjeld ved Holstensborg (W. & H.). Ivigtut, Gron-
nedal (Berl... Amitsuarsuk i Agdluitsok Fjord. Korsuak i Tasermiut Fjord. Segliviarsuk i Ilua Fjord (V.). 0. Gr.: Kangerdluluk (V.). — Blomstr. Juli—Sept.
*amitsokense (Almqu.) Dahlst., subspecies propria, ab H. dov-
rensi *groenlandico sejungenda (H. Dahlstedt in sched. Juni 1891).
У. Gr.: Amilsok (Berl... Nua (Fru Ldhlm.). Kangikitsok Kingua i Ilua Fjord (Sylow). 0. Gr.: Ikerasarsuk (V.). — Blomstr. Juli— Aug.
394 (et 191 р. pte.). Hieracium strictum Fr. *rigorosum (Læst.) Almqu. H. prenanthoides Vill. *rigorosum Lest., Almqu. 1. с. р. 49. Potius Н. stricto quam H. prenanthoidi Bi randum est, quum omnibus characteribus H. stricto maxime
1 |
697
affine, ab H. prenanthoide magis diversum est. — Ad alt. 1500‘ Bein. obs. (с. 61°\).
I ikke for tætte Pile- og Birkekral.
У. Gr.: Kangarsuk ved Tindingen (!) Grønnedal, Arsukfjordens Indre (Berl.). Kakarsuak ved Narsak 60° 55‘, 1500‘ о. H.(!) Mus- artut i Tunugdliarfik(!) Julianehaab (V.). Igaliko (V., Berl.) og Ekaluit (С. Petersen) ved Igaliko Fjord, flere Steder i Tasermiut Fjord (V., Hartz). Kangikitsok Kingua i Ноа Fjord (Sylow). — Blomstr, Juli—Sept.
192. Artemisia borealis Pall.
J Urteli, Hede og Fjeldmark.
У. Gr.: Sarkak 71° 3‘ paa Ubekjendte Eiland ($. H.)! Nunatak paa Inlandsisen ved $. Stromfjord (Jensen)! Kekertalik 66° 44‘ (Brum- merstedt) !
193. Gnaphalium uliginosum L.
Paa fugtige Steder. |
У. Сг.: Narsak 60°55‘(!) i en Eng tæt ved Boligerne, 1/2—91/9 Tomme høje Exemplarer, som blomstrede i Juli. Den af Vahl an- givne Lokalilet er Sangmisok i Tunugdliarfik.
194. Gnaphalium supinum L.
Forekommer i Urtelier, i det sydlige især hvor Sneen ligger længe (2, subacaule) sammen med Sibbaldia procumbens. 7, fuscum, som ved jevne Overgange er forbundet med Hovedarten, forekommer sjeldnere, paa gunstigere Steder.
V. Gr.: Nordligste bekjendte Sted er Mudderbugten paa Disco (Hartz) !
0. Gr.: Ujarasarsuk (V.)! Syd for Puisortok (E.)!
195. Gnaphalium norvegieum Gunn.
I Urtelier og fugtige Pilekral.
у. Gr.: Kangamiut i Sukkertoppens Distr. (У.)! Kobbefjord (Rink)! Almindelig Syd for 64°.
196. Antennaria dioica (L.) Gårtn. var. hyperborea Don.
Paa temmelig tørre Steder, tørre Urtelier, Heder.
У. Gr.: Ikertok (V.)! Tasiusak 61° 45‘, Neriak 61° 35‘, Ser- miliarsuk 61° 30‘ (Hartz)! Tunuarmiut og Kingua i Tunugdliarfik (!) Unartok, Tasermiutsiak i Tasermiut (Hartz) !
698
197. Antennaria alpina L.
Forekommer især i Urtelier og paa Klippeafsalser.
У. Gr.: Mange Steder mellem Kangerdluarsuk kingua 74° 18! og Upernivik (Ryder)!
0. Gr.: Lindenowsfjord (E.)!
var. glabrata J. Vahl.
У. Gr.: Prøven (Th. Holm)! Uperniviks Næs 71° 10‘ ($. H.)! Sarkak у. Vaigattet (Hartz)!
var. intermedia L. K. R. n. var. foliis periclinii obtusis, stylo saepe corolla breviore.
Specimina ad Sarkak pr. Ritenbenk a J. Vahl lecta, plantis masculis (sec. descriptiones) foliis periclinii obtusis et pappo breviore similia, feminea tamen sunt, a typo ceterum stylo corollä breviore recedentia. Specimina his exacte similia a cl. Th. Holm ad Holstensborg lecta et ab eo ut planlae masculae designata sunt. Nescio utrum hae plantae fertiles; videtur flos- culos ceterum a typo non differre. In aliis speciminibus, foliis periclinii obtusis, styli longi, corollam excedentes, ut in forma typica (Tupersuatsiak 64° 44° ($. H.)! Kingua Neriak 61° 45‘ (Hartz)!).
Haec varietas foliis periclinii A. dioicae 2, hyperboreae accedit, ceterum tamen ab ea calathiis densius aggregatis, foliis caulinis latioribus, fol. periclinii sordide olivaceis non albo- marginatis recedit et cum A. alpina typica convenit, cum banc quoque formis intermediis conjuncta.
Incertum videtur, utrum haec varietas in A. dioicam tran- sitoria existimanda sit. Observandum est folia calathii in A. dioica nonnunquam acuta obvenire. Videtur formas intermedias in «British Columbia» occurrere (cfr. Macoun, Catalogue of Canadian plants И. р. 236).
A. Hansii Kern., sec. cl. Kerner inter A. alpinam et dioicam intermedia, mihi potius A. dioicae В, hyperboreae appertinere videlur;
in hae var. nempe folia radicalia nonnunquam angusta, oblanceolaia, et fol. periclinii quam in Г. typica angustiora. A. Hansii hybridam
699
esse, ut e sententia Kerneri, valde dubilandum est, quum ab utraque specie in Groenlandia adhuc plantae femineae tantum lectae sunt. Specimen in Kekerlarsuak leclum, a cl. Lange cum dubio hue re- latum (Consp. р. 276), a planta Kerneriana foliis periclinii aculis differt; forma A. alpinae sistit.
198. Erigeron compositus Pursh.
Gruset Fjeldmark, sandede Elvdale; ved Vaigattet særlig almindelig paa Sandsten.
У. Gr.: Igdlorsuit i Ameralik Fjord (V.)! Kordlortokdalen ved Tunugdliarfik (!)} — Fundet med affaldne Frugter i August.
199. Erigeron alpinus L. Forekommer især i og ved Krat.
9. Gr.: Lindenows Fjord 60° 30”, Iluilek 60° 51‘, Kap Rantzau (E.)! Ekalemiut (Graah)!
В, leucocephalus Fr.
У. Gr.: Kaumarnitdalen 65° 13° (Jensen)! Kingua Tasiusak 61° 45° (Hartz)!
0. Gr.: Kap Tordenskjold (E.) Lge.
7, fastigiatus Lge. У. Gr.: Ilua (Fru Ldhlm.)!
200. Erigeron uniflorus L.
Forekommer i Fjeldmark og Urteli.
V. Gr.: Syd for 64° kun fundet paa Jensens Nunatak (Korn.)! og ved Igdlorsuit 61° 4‘(!)
_f. racemosa, foliis caulinis longis, calathiis pedicellatis in axillis foliorum superiorum sitis, quam calath. terminale’ mino- ribus. |
У. Gr.: Kingigtok i Vaigattet 70° 8‘, 1000‘ о. H., mellem var.
pulchella Fr. (Hartz)! et Explr. med се. 10 sidestillede Kurve. Er vel snarest en Monstrositel. |
201. Erigeron eriocephalus J. Vahl. У. Gr.: Holstensborg? (Hartz) !
700
Obs. In distributione specierum trium praecedentium el. Lange secutus sum, etsi sine dubio confiteandum est, cl. Berlin in jure esse, quum declarat (1. с. р. 43), hasce species nullo charactere constante distinctas esse; verisi- militer in unam speciem conjungendae sunt.
Quoad nomen specificum, Erigeron alpinum, e descriptione brevi Linnaei (Spec. plant.) videri non potest, utrum E. neglectum Kern. aut E. alpinum Kern. spectavit, quod neque ex indicatione Linnaei «in Alpibus Helvetiæs elucet, quum verisimiliter uterque in Helvetia occurrit.
In foliis radicalibus interioribus (E. neglecti Kern.) paginae non glabrae, ut declarat cl. Kerner; in speciminibus a Kerner ipso communicatis (Fl. exs. Austr. Hung. N. 254) aeque ac in specim. groenlandicis folia radicalia in- teriora non tantum margine sed etiam in paginis pilosa.
202. Achillea Millefolium Г.
Forekommer kun ved Ruiner, saavel nordiske som grønlandske, samt ved de nuværende Boliger,
V. Gr.: Flere Steder i det indre af Tunugdliarfik-Fjord (V., С. Petersen, !).
203. Matricaria inodora L. В, phaeocephala Rupr. interdum
saltem perennis.
Ved beboede Steder og ved Stranden.
У. Gr.: Narsak 60° 55‘, Kordlortok og Kingua i Tunugdliarfik (!) Torsukalak у. Julianehaab (Holbøll)! Ilua (Fru Lundhlm.)!
204. Matricaria Chamomilla Г.
Det ved Nordre Stremfjord af Kornerup fundne Exemplar bærer følgende Paaskrift: «Nærved Indlandsisens Rand, langt inde i Landet. 25. Juli». Exemplaret er kraftigt og blomstrende.
(?205.) Senecio pauciflorus Pursh. Quum a Breutel tantum indicatus, nimis dubius et igitur deleandus.
206. Arnica alpina (L.) Murr.
I Fjeldmark og lerede Elvdale.
V. Gr.: Findes i Bot. Museums Herb. fra følgende Steder: Kangerdluarsuk 74° 18°, Kekertarsuak i Uperniviks Isstrom (Ryder)! Upernivik (V.)! Laxefjord 72° 32° (Ryder)! Niakornak, Umanak (V.)! Sarkak у. Ritenbenk, Arveprindsens Eiland, Pakilsok, Godhavn, Orpig- suit 68° 37° (Hartz)! Sydostbugten (V.)! N. Stromfjord (Korn.)! Isortok (V.)! $. Kangerdluarsuk’ (W. & H.)! Holstensborg (V.). Ikertok (W. & H.)! Kekertalik 66° 44‘ (Brummerstedl)! Flere Steder i Godt-
701
haabs Fjord. Ameralik (V.)! — Desuden samlet af W. og H. ved Jacobshavn, og af Th. Holm ved Asungasungak.
Obs. Specimina groenlandica inter lanam pilis glanduliferis brevioribus munita sunt, dum specimina scandinavica eglandulosa. Pappus non semper corollà brevior, nonnunquam ea aequilongus vel etiam longior.
Specimen validum, ramosum cum 5 calathiis bene evolutis ad Orpigsuit 68° 37° leg. N. Hartz. Scapi laterales 1—2 foliis parvulis non oppositis muniti sunt.
Fam. 39. Polygonaceae.
207. Koenigia islandica Г. Paa fugtige, gjodede Steder.
208. Polygonum aviculare L. var. borealis Lge.
У. Gr.: Arsuk, Kagsimiut, Komiut ved Narsak 60° 55‘(!) Ilua (Fru Ldhlm.)!
Г. nana, I—1,7 ctm. longa, simplex, foliis plerumque 2 tantum bene evolutis, brevissimis, c. 0,5 ctm. longis, obtusis, truncatis vel leviter emarginatis, floribus 2—3.
У. Gr.: I et Kjær ved Igaliko i Selskab med Stellaria media f. nana (!)
209. Polygonum viviparum L. ad alt. 2170’ s. m. observ. (0846191).
Forekommer vistnok i alle Vegelalionsformalioner.
У. Gr.: Mange Sleder mellem Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘ og Upernivik (Ryder)!
Obs, In speciminibus nonnullis ad Ilua lectis (за Lundholm) bulbilli in planta matricali germinantes erant.
Polygonum Persicaria L. introducta.
Ivigtut, paa Ruderatpladser (Hartz)! steril,
Polygonum Convolvulus L. introducta. Ritenbenk og Christianshaab, i Haver (Hartz)! meget kraflige men
Slerile Exemplarer.
210. Oxyria digyna (L.) Campd.
Forekommer især paa skyggefulde Steder, i Klippeklofter, Klippe-
702
afsatser, Urtelier og paa gjodede Sleder; i det sydlige især hvor Sneen bliver lenge liggende.
V. Gr.: Flere Steder mellem Wilcox head 74° 5‘ og Upernivik (Ryder)!
211. Rumex domesticus Hartm. ad alt. 700° s. m. observ. (c: 6101). У. бг.: Sinigtok Vest for Julianehaab, paa en fuglig Skraaning
mellem Græs i en Højde af 700‘ о. H., langt fra Boliger og Ruiner. I Frugtsetning i August.
212. Rumex Acetosa L. ad alt. 1200’ s. m. obs. (с. 61°1).
Ved Bopladser og Ruiner, i Pilekrat, Græsmark og Lichenhede. У. Gr.: Almindelig udbredt mellem Frederikshaab og Juliane- haab(!) Tua og Igdlorsuatsiait (Fru Lundholm) !
Obs. Planta feminea plerumque multo major et validior quam mascula.
213. Rumex Acetosella L. ad alt. 1100’ s. m. observ. (с. 68? Korn. c. 6191).
I Krat, Græsmark, Lichenhede, grusede Skraaninger, Sand.
У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68° 37°, @ nær Egedesminde (Hartz) ! Ø ved Kua i Sondre Isortok ($. H.)! Kingua Tasiusak 61° 45‘ og Neriak 61° 35‘ (Hartz)! Almindelig udbredt fra Arsukfjord sydefter, indtil Hua (Fru Ldhlm.)!
Rumex obtusifolius L. introducta.
Ivigtut, paa Ruderatpladser (Hartz)! kun Rosetbladene udviklede.
Fam. 40. Salsolaceae.
"411. = Atriplex Babingtonii Woods. Fl. Dan. Tab. 2712. Antea in Groenlandia non lecta.
Specimina a N. Hartz lecta parva, usque 13 ctm. longa, majora tantum ramosa. Folia apice rotundata, integerrima vel basi dentata, maxima tantum basi angulis protractis.
V. Gr.: Voxede i den sandede Strandbred ved Tasermiulsiak i Tasermiut-Fjord, langt fra nuværende Boliger, men ikke langt fra nordiske Ruiner (Hartz)! Var i Frugtsetning i Begyndelsen af September.
Geogr. Udbred. Nordl. Europa, Færøerne, Island.
703
Chenopodium album L. introducta.
I Haver: Ritenbenk, Christianshaab (Hartz)! Ivigtut (Berl.). Julianehaab (!). De to sidsle Steder blomstrende i August.
Cannabineae. Cannabis sativa L. introducta.
Christianshaab, som Ukrudt i Haven (Hartz)! et с. 11 etm. højt Exemplar.
Fam. 41. Salicineae.
126.) Salix reticulata L.
Quum specimina groenlandica hujus speciei nulla adsunt, etsi expeditiones danicae regiones, in quibus a Taylor et Raben indicata fuit, visitaverunt, nimis dubia et igitur e flora Groen- landica deleatur.
217. Salix herbacea L.
I forskjellige Vegelationsformalioner, især ikke for ter Hede, Fjeld- mark, Sand.
V.Gr.: Mange Sleder mellem Uperniviarsuk 74° 13‘ og Upernivik (Ryder) i
Ø. Gr.: Chr. d. 4des Ø (Sylow)! Kap Rantzau (E.)!
218. Salix Myrsinites L. var. parviflora And. ad alt 1000: s. m. observ. (с. 61° 1).
Folia plerumque serrulata; specimina foliis omnibus inte- gerrimis non vidi. In speciminibus validis folia non raro 16 mm. longa et ultra, usque 9 mm. lata. Fruticulus eximie tortuosus, ramis semper depressis.
Paa lost Grus (Diabasgrus, Moræner) og vindaabne Klipper.
V.Gr.: Frederikshaab, Fiskernæs (Hartz)! Kangarsuk 5. f. Fiskernæs, Endemorenen у. Kornoks Isbræer 61° 7‘, Igdlorsuit 61° 4‘, Kingua i Tunugdiiarfik (!)
Obs. In herb. Musei Hauniensis adest specimen hujus speciei a b.
Andersson nomine S. Myrsinites L. v. phlebophylla And. designatum (Conf. Lge. Consp. p. 276).
395. Salix arctica Pall. IIl. 46
704
219. Salix groenlandica (Aud.) Lundstr. Quum sec. cll. Nathorst et Lundström formis transitoriis cum sp. praecedendi conjuncta est, vix ab ea specifice distinguenda.
Paa fugtige Steder, i Kjær og fugtig Hede.
У. Gr.: Kingigtortagdlit 73° 2‘, Kagse 72° 54° (Ryder)! — Forekommer helt ned til Sydspidsen (Tasermiut Fjord); i den sydligste
Del dog mindre almindeligt. — Fundet med moden Frugt i Begyn- delsen af Juli i Mellemgrønland.
f. latifolia And. V. Gr.: Neriak 61° 45‘ (Hartz).
f. angustifolia And.
у. Gr.: Sydostbuglen у. Christianshaab (V.)! Fiskernæs (Hartz) !
220. Salix glauca Г.
Forekommer i Kral, Hede, Kjær, Fjeldmark, Grus, Sand. Pile- krattene, som ere meget udbredte, blive neppe over 4 Alen høje. I Flyvesand kan den danne Tuer.
У. Gr.: Flere Steder mellem Uperniviarsuk 74° 15‘ og Upernivik (Ryder)!
f. ovalifolia And. (folia non semper obtusa).
V. Gr.: Wilcox Head (Ryder)! Ø i Sydostbugten, Kuanersok, Kingua Tasermiut (Hartz)!
f. glabrescens! (Lge. in sched.) foliis subtus omnino glabratis, glaucis, supra secus nervos primarios et margine villosis. $. groenlandicae subsimilis sed capsulis dense albo-tomentosis.
V. Gr.: Præstefjeld v. Holstensborg (W. & H.)! Kingua Neriak, Kingua Tasermiut (Hartz)!
f. longifolia! foliis lanceolatis usque 6 сит. et ultra longis, c. 2 ctm. lata.
У. Gr.: Narsalik 61° 37‘, Tasermiut Fjord (Hartz)!
Obs. Formam ad hane accedentem, sed foliis latioribus, obovatis, ultra 7 ctm. longis ad Kingigtok 70° 8' leg. N. Hartz.
(221.) Salix lanata L. Nulla specimina groenlandica hujus speciei adsunt. Indicatio, eam in Groenlandia obvenire,
705
sine ullo dubio in confundatione cum specie priori fundata est. In Groenlandia australi sæpe formae latifoliae S. glaucae, foliis dense villosis, habitu S. lanatae valde similes, occurrunt; fructiferae tamen ab ea facile distinguuntur.
Fam. 42. Betulaceae.
222. Alnus ovata (Schrank).
Danner høje Krat, ofle i Selskab med Birk og Pil. Paa udsatte Steder tildels nedliggende. Forekommer kun inde i Fjordene, ikke paa Yderlandet og Øerne.
У. Gr.: Sisorartut 65° 46‘ og Kingua i Søndre Isortok, Kaumarnit 65° 12° (5. H.)! Kapisilik i Godthaabs Fjord (V.)! Ulitsivik i Fiskernæs Fjord (Korn.)! Kingua Neriak 61° 35‘ (Hartz)! Alm. i Arsuk Fjord (Berl.!). — Forekommer ikke Syd og Øst for Nunarsuit с. 61°.
Obs. Specimina groenlandica nunc ad Г. genuinam Rgl., nunc ad f. sibiricam Rgl. (D.C. prodr. XVI pars II p. 182) referri possunt, foliis subtus nunc ad venas et in venarum axillis, nune in axillis tantum pubescentibus у, omnino glabris. Formae hae duae ceterum non diversae et inter se con- flaunt. Nomen Wormskioldii, A. repens, ambo formis respondens (cfr. Berlin 1. с. p.62), parum proprium est, dum species nostra in locis prosperis frutex erectus est.
223. Betula nana L. foliis diametro aequilongis vel paullo brevioribus, rarius longioribus, dentibus acutiusculis, nervis paginae inferioris prominulis.
Forekommer i Hede og Fjeldmark. Almindeligt udbredi i Mellem- grønland. Nord for Disko synes den at være mindre fremtrædende, skjent den gaar langt mod Nord.
V. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18° (f. flabellifol.), Kekertar- suak i Uperniviks Isstrom (Ryder)! Uvkusigsat 72° 18‘ (Steenstrup)! Umanak (V.)! Ikerasak 70° 30° ($. Hansen)! forekommer ikke Syd for 63°.
9. Gr.: Lokalitelerne Lindenows Fjord og Tersisak paa Chr. 4des 0 udgaa, da de høre Lil folgende Art.
Г. flabellifolia Hook. Folia plerumque longiora quam lata. V. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘ (Ryder) Lge. 46"
706
Obs. Ad lat. с. 63° (Fiskernæs) Groenlandiae occidentalis haec species in sequentem transit; in his regionibus formae quoad glanduias et formam foliorum intermediae cum speciminibus magis minusve typicis utriusque speciei occurrunt. In locis magis septentrionalibus B. nana, in locis magis meridionalibus В. glandulosa tantum occurrit. Observandum tamen est, spe- cimina B. nanae parce glanduligera etiam in locis septentrionalibus interdum obvenire (ut ad Umanak (Vahl)). In speciminibus nonnullis norvegicis etiam glandulas singulas inveni.
Videtur, has duas species etiam in Groenlandia orientali ad lat. bor. c. 63° inter se transire. Limes meridionalis B. nanae in his regionibus esse videtur; haec species quidem in Groenl. orient. maxime australi indicata est (Lge. Consp. p 280), sed specimen ad Lindenows Fjord lectum, dense glandu- ligerum, В. glandulosae appertinet. Е Tersisak (Chr. 4des 9) specimina В. glandulosae tantum adsunt. Specimen tandem ad Ekalemiut a Graah lectum intermedium est, ramis sat dense glandulosis, foliis ut in B. nana. In loeis magis septentrionalibus B. nana tantum inventa est.
224. Betula glandulosa Michx. ramis (saltem junioribus) semper dense glanduliferis, foliis typice longioribus quam latis, plerumque rotundatis vel rotundato-obovatis, saepius minus profunde crenatis quam in sp. praced., dentibus rotundatis nec acutiusculis, nervis in pagina inferiore non v. parum prominulis. Squamae strobilorum forma varia, lobis nunc angustis nunc latis, nunc erectis nunc magis patentibus etc. Ala samararum plerumque angustissima.
f. ржа Rgl. suberecta, foliis plerumque magnis, usque 2,5-3 ctm. longis, obovatis, apice rotundato, plerumque ob- tusissime crenatis.
In speciminibus grandifoliis haud raro folia elliptica vel etiam ovata magis minusve aculiuscula occurrunt, transitum ita in f, rhom- boideam formantia,
f. rotundifolia Kgl. frutex nana plerumque terra adpressa, foliis minoribus suborbicularibus.
In locis prosperioribus passim in Г. lypicam transit. Rarius haec forma foliis majoribus Oceurrit, ad formam sequentem tune nonnun- quam accedens.
Г. flabellifolia! suberecta(?), foliis sat magnis, basi cuneato, apice semiorbiculari profunde et subacute crenato-serratis, basin versus dentibus minoribus.
707
f. rhomboidea! humilis, terra -adpressa vel suberecta, foliis е basi late cuneato rhomboidea vel late ovato-rhomboidea, apice acuto v. acutiusculo, praesertim apicem versus profunde et saepe duplicato crenato-serratis vel crenato-dentatis, dentibus subacuutis.
Haec forma cum praecedentibus formis inlermediis conjuncta est; f. rotundifolia quoque foliis nonnullis acutiusculis haud raro oceurril.
F. rhomboidea typice evoluta formis parvifoliis (var. alpestri) B. odoratae similis est; ab iis tantum ramis dense glandulosis et foliis junioribus haud pubescenlibus differt,
Forekommer i Hede og Fjeldmark, undertiden som Undervegetion i Krat.
У. Gr.: Г. typica og f. rolundifolia ere almindeligt udbredt Syd for 63°, f. flabellifolia: Kingua Kuanersok c. 62°, Kingua Tasiusak 61° 45° (Hartz)! Г. rhomboidea: Kingua Neriak 61° 35‘ (Harlz, ud- prægede Ехр!г.)! Hede ved Kornoks Isbræ 61° 7‘, Siniglok у. Juliane- haab(!) Exemplarerne fra de to sidste Lokaliteter ere mindre ud- prægede, Bladene ere mere rundaglige, sædvanlig bredest nedenfor Midten. j
9. Gr.: f. rotundifolia og typica: Lindenowsfjord (E.)! Kan- gerdluluk (V.)!
227. Betula odorata Bechst. var. tortuosa (Ledeb.) emend. Huc relantur B. intermedia Lge. Consp. et B. alpestris Lge. Consp. pro parte. Folia sat magna 1,5—3 ctm. longa, late ovata v. rotundato-ovata v. fere orbicularia v. rhomboideo-ovata, basi truncato v. late cuneato raro cordiformi, apice acuto- rotundato, plus minus dense serrata у. crenato-dentata, saepe duplicato-serrata, nervis plerumque parum prominulis, juniora saltem semper pubescentia; rami juniores plus minus glandulosi, glandulis resiniferis luteo-fuscis, et breviter pubescentibus. Lobi laterales squamarum erecti-horizontaliter patentes, rarius recur- vati, squami ceterum forma et magnitudine variis, samararum ala latitudine '/2—1'/2 nuculae. — _ Frutices vel fere arbores (semper tamen trunci plures e uno basi egrediunt) 1—4 metr. altae et ultra. Rami adulti cortice fusco у. fusco-cinereo raris- sime albescente.
708
Formae B. odoratae in Groenlandia non tantum numerosae sunt, sed characteres sine correlatione inter se variant, et in una eademque planta nunc hic nunc alter character variat, ita ut impossibile est formas quodammodo distinctas discernere. Formae foliis maximis plerumque cum B. odorata e Scandinavia bene conveniunt; aliae formae cum B. intermedia e Scandinavia conveniunt, cum B. odorata typica autem ita confluunt (cfr. Berlin, |. с. р. 62), ut ne varietatis quidem titulo ab ea distin- guendae sunt. In una strobila enim haud raro squamae B. odoratae et intermediae occurrunt. Formae nonnullae ad B. alpestrem anterius relatae cum В. odorata typica quoque tam arcte conjuncta sunt, ut ab ea distinguere nequeo. Sub nomine В. odorata var. tortuosa igitur omnes formas ala samararum latitudine nuculae 1/2 et ultra conjungo.
var. alpestris (Fr.) emend. B. alpestris et B. intermedia Lge. Consp. pro parte. Folia minora, plerumque 1,5—2 сим. longa, rarius ultra, ovato-rotundata, rhomboideo-rotundata, orbicularia v. rarius obovata, plus minus profunde crenato- dentata v. crenata, apice acuta v. rotundata; squamae strobilarum plerumque minores, ala samararum angusta, dimidiam latitudinis nuculae aequans v. angustior. Frutex humilis, usque I met. altus, rarius terra adpressa. Ceterum ut var. praecedens. — Ad alt 1800° $. m. observ. (с. 61°!).
Sub hane varietatem formas ala latiludine nuculae 1/2 vel minore conjungo, Нос relantur Па specimina pleraque anteriur В. alpestri el specimina nonnulla anlerius В. intermediae adnumerata. Specimina nonnulla parvifolia В. glandulosae (f. rhomboideae) subsimila sunt; ab ea lamen foliis junioribus pubescentibus, dentibus foliorum magis aculis et plerumque ramis minus dense glandulosis differunt. Hue quoque specimen a cl. Berlin nomine B. intermedia + glandulosa designatum (Berlin 1. c. p. 63) refero, quoniam me judice incerlum est, num hoc specimen vere hybridum sil. Observandum enim est, specimina omnia groenlandica В. odoratae magis minusve glandulosa, et formam foliorum valde variabilem esse. Forlasse hoc et plura alia specimina hue relata inter B. odorataın f. et B. glandulosam hybrida sunt, sed
709
quum fruelus bene evoluti adsunt, ut in specimine a cl. Berlin com- memoralo, nescio quomodo hybridae ab aliis formis speciei hujus eximie variabilis dislinguendae sint; praefero igitur ad interim omnia speeimina ala samararum angusta et foliis junioribus pubescentibus B. odoratae var. alpestri adnumerare.
Var. tortuosa danner Krat paa de gunsligsie, bedst beskyliede Steder i det indre af de sydligste Fjorde. Var. alpestris danner lavere Krat paa noget mere udsalle Sleder, Den stiger langt højere op paa Fjeldene, indtil 1700' i det mindste, medens var. tortuosa i Alminde- lighed neppe gaaer højere end nogle faa Hundrede Fod.
Var. tortuosa er i У. Gr. almindelig udbredt fra Arsuk Fjord lil Sydspidsen, i 9. Gr. kun iagllaget ved Prins Christians Sund (Ujara- sarsuk (V.)! Niakornak (Sylow)!). — Var. alpestris er fundet i V. Gr. paa følgende Steder: Kuanersok 62°, Kingua Tasiusak 61°45‘, Kingua Neriak 61°35‘, Sermiliarsuk 61°30* (Hartz)! almindelig udbredt fra Arsuk Fjord til Sydspidsen; i ©. Gr.: Ujarasarsuk (V.)! Kap Torden- skjold 1500‘ о. H. (E.)!
Fam. 43. Typhaceae.
*412. Sparganium minimum Fr.
Specimina duo in herb. musei Haun., a cl. S. Hansen ad Kornok 64° 32‘ (Godthaabs Fjord) lecta, ad hanc speciem, antea in Groenlandia nunquam lectum, appertinent. Etsi unum tantum capitulum evolutum est, facile a specie sequenti distinguitur stylo evidenti et stigmate elongalo. Specimina antea ad S. hyper- boream relata fuerunt.
Geogr. Udbred. Island, Europa, undlagen de allernordligste Egne. Britisk Amerika, Rocky Mountains, nordl. forenede Stater.
228. Sparganium hyperboreum Læstad., S. submuticum (Hartm.) Neum. in Hartman, Handbok i Skand. Flora ed. 12. 1889 p. 108. eat. 700° s. m. obs. (ec. 61°!).
| Smaasoer og Kjær.
У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68° 37‘, blomstr. i Juli (Hartz)! Nar- ‚salik 61° 37‘, Kingua Neriak 61°35‘, Sermiliarsuk 61°30‘ (Hartz)! Umanak у. Ostenden af Tavdlorutit, Kornok 61° 7‘, flere Steder i
710
Tunugdliarfik, Sinigtok, Julianehaab, Kobberminegen (!). — Locus Kornok 64°32‘ pro hac specie deleatur (cfr. sp. praeced.).
Obs. Sparganium sp. ad «Konung Oscars hamn» Groenl. orient. vidit el. Nathorst (Kritiska anmärkn. om den grönl. vegetat. historia. Bihang till К. svenska Vet. Akad. Handl. Bd. 16. III. Nr. 6. 1890 р. 17). Quum specimina nulla reportata sunt, incertum est, utrum spec. huic aut praecedenti apper- tineat.
Fam. 44. Fluviales.
229. Potamogeton rufescens Schrad. P. alpina Balb. sec. Almquist in Hartmans Handb. ed. 12 p. 46.
У. Gr.: V. Kornoks Isbræ c. 61° 7‘, Igaliko(!). Stedet Kornok ($. H.), Consp. р. 282, ligger i Godihaabs Fjorden. Stedet $. Strem- fjord (smstds.) bør udgaa, da de her samlede Exemplarer høre Lil folgende Art.
230. Potamogeton heterophyllus Schreb. P. gramineus L. ad alt. 700° s. m. observ. (с. 61° }).
У. Gr.: En lille Se N. for Elven til Søndre Stremfjord (steril med nedsænkede og svømmende Blade) (Jensen)! Sermiliarsuk 61° 30‘ (steril, kun med nedsænkede Blade) (Hartz)! Igaliko (steril med ned- sænkede og svømmende Blade) (V.!). Ilua (blomstrende) (Fru Саша.) !
231. Potamogeton pusillus Г.
У. Gr.: Sarkak 70° (Hartz)! Ritenbenk 69°44‘ (S.H.)! Chri- stianshaab, Kingua Orpigsuit 68°37‘ (Hartz)! — Paa sidstnevnle Sted fandtes blomstrende Exemplarer i Juli.
232. Potamogeton filiformis Pers. СЁ. Almquist i Hartm. Handb. ed. 12 p.55. P. marinus Lge. Consp. р. 117 et 282. Ad alt. 700° s. m. obs. (с. 61°!).
У. Gr.: Alanikerdluk (steril), Kingua Orpigsuit 68°37‘ (blomstr.), Tigsaluk 61° 20° (Hartz)! Sinigtok v. Julianehaab (Hjorth)! — Blomstr. Juli— Aug.
233. Zostera marina L. Specimina a cl. S. Hansen lecta ad f. genuinam, latifoliam, pertinent.
Vides kun al være samlet i Godthaabs Fjorden, og kun steril.
ти
Fam. 45. Orchideae.
234. Habenaria albida (L.) В. Br. ad alt. 1700’ s. m. observ. fe. 61° 1). I Pilekrat, Urteli og Græsmark.
у. Gr.: Kekertaliks Munding 66° 44° (Brummerstedt)! Kangamiul (Gamle Sukkertoppen) (V.)! Alm. udbredt Syd for Sukkertoppen.
235. Platanthera hyperborea (L.) Lindl. ad alt. 1400” s. m. observ. (с. 61° !). ;
I Pilekrat, Urteli, Gresmark.
a, minor Lege.
У. Gr.: Igaliko (!)
В, major Lge. V. Gr.: Alm. udbredt Syd for Fiskernæs (!)
236. Platanthera rotundifolia Lindl.
237. Corallorhiza innata В. Br. ad alt. 630° $. m. observ. fe. 61°].
Paa temmelig terre, hedeagtige Steder.
V.Gr.: Kingua Tasiusak 61°45‘, Kingua Neriak 61°35‘ (Hartz)! Tunuarmiut i Tunugdliarfik, Narsak 60°55‘, Julianehaab (!)
238. Listera cordata (L.) В. Br. ad alt. 500° s. m. observ. (с. 61° 3).
I Urtelier, ved Vandløb.
у. Gr.: Alm. у. Frederikshaab(!) Kingua Tasiusak 61°45‘, Kingua Neriak 61°35‘, Tigsaluk 61°20’ (Hartz)! Issa Vest for Arsukfjord, Ivigtut, Tavdlorutit, у. Kornoks Isbræ 61° 7‘, Igdlorsuit 61° 4‘, Sanerut(!) Kakarsuak у. Torsukatak 60°50‘ (Lassen)! Igaliko(!) Tasermiutsiak og Tasersuak ved Tasermiut (Hartz)! Nua (Fru Ldhlm.)!
Fam. 46. Alismaceae.
239. Triglochin palustre L. ad alt. 630° s. m. observ. (с. 6191).
I Kjær, til Tider oversvommede Elvdale, Strandenge.
112
У. Gr.: Марек i Vaigatlel, Narsalik 61° 37‘, Kingua Neriak 61° 35°, Sermiliarsuk 61° 30°, Kangarsuk ved Tindingen (Hartz)! Narsak 60° 55‘, Tunuarmiut i Tunugdliarfik, Sinigtok у. Julianehaab, Kagsiarsuk i Igaliko Fjord, Unartok (Hartz)! Ilua (Fru Ldhlm:)!
Fam. 47. Lilhaceae.
240. Streptopus amplexifolius (L.) D.C. ad alt. 570° s. m. obs. (с. 61°!).
Paa noget fugtige og skyggefulde Steder, Urlelier og Pilekrat, sjeldnere i frodig Hede.
У. Gr.: Kingua Tasiusak 61° 45° (Hartz)! Kangarsuk у. Tin- dingen, flere Sleder i Arsuk Fjord, Tavdlorulit og Umanak ved samme, Igdlorsuit 61° 4‘(!), v.Kornoks Isbræ 61° 7‘, Sermilsialikfjord (H. Lassen), Torsukatak (Hollboll)! Tunuarmiut i Tunugdliarfik Fjord(!) — Er almindeligere paa Yderlandet end i det indre af Fjordene. Fandles ved Tindingen i begyndende Blomstring d. 17de Juni(!).
241. Tofieldia borealis Wbg. ad alt. 1500’ $. m. observ. (с. 60° Sylow).
Paa noget fugtige og sandede Steder.
У. Gr.: Flere Steder mellem Umanap timilia 74°3* og Upernivik (Ryder)!
*413. Tofieldia coccinea Richards. В. Brown Verm. Schrift. ED: 481. Hooker et Arn. Botany of Capt. Beechey’s Voyage. 1841 tab. 29 bis. Lange, Meddelelser fra botan. Foren. Bd. 2 Nr. 6, 1889 р. 113. A praecedenti facile distinguitur foliis magis flaccidis, scapo bi-trifoliato, floribus subsessilibus pur- pureis, foliis involueri triphylli majoribus, fructibus basi arcte reflexis obscure purpureis.
V. Gr.: Kakordlugsuit 70° 5° (S. Hansen)! i Blomst og be- gyndende Frugtsælning i August.
Geogr. Udbredelse. Arktisk Amerika, Rocky Mountains i Britisk. Amerika, Unalashka, Nordøstlige Sibirien.
242. Juncus biglumis L.
I Kjær med spredt Vegetation.
—
713
У. Gr.: Niakornak ved Umanak (V.)! Atanikerdluk (Hartz)! N. Isortok, Ujaragsuit og Nugarsunguak i Baals Revier (V.)! Sermi- liarsuk 61° 30° (Hartz) !
243. Juncus triglumis L.
Paa fuglige, sandet-grusede Steder,
У. Gr.: Patoot 70°12‘, Kingua Orpigsuit 68° 37°, Sermiliarsuk 61°30‘ (Hartz)! Kangarsuk у. Tindingen, Narsak 60°55‘, Sinigtok у. Julianehaab (!} Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (V.!).
244. Juncus castaneus Sm.
I Kjær og fugligt Sand.
У. Gr.: Kardlunguak у. Vaigallet, Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz)! flere Steder i Godthaabs Fjorden (V.)! Fiskernæs (!)
245. Juncus trifidus L. Paa vindaaben Fjeldmark og Grusmark.
V. Gr.: Sjelden i Nordgrønland; de nordligste bekjendte Steder ere: Mudderbugten 69° 45‘ (Hartz)! Asungasungak (Th. Holm) og Godhavn (Berggr.) paa Disko, N. Isortok(!) $. Kangerdluarsuk у. Hol- stensborg (W. & H.)!
Obs. In Groenlandia var. a, vaginata Neilr. (Buchenau Monogr. p. 182) tantum occurrit. Specimina uniflora raro obveniunt.
246. Jnneus aretieus Willd. ad alt. 1200’ s. m. observ. (с. 61°1).
I Kjær, fuglige Enge og af og til oversvømmede Elvdale.
У. Gr.: Kardlunguak у. Vaigatlet, Lerbugten ved Claushavn (Hartz)! Nugarsunguak i Baals Revier (V.)! Bjernedal у. Iviglut (Hartz). Шока nuk (Lassen)! Narsak 60°55‘(!) — Fundet med Frugt i Sep- tember (Tasermiul, Hartz) !
247. Juncus filiformis L. ad alt. 700’ s. m. obs. (с. 61° !). Paa mere eller mindre fugtige Steder, især mellem Græs.
V. Gr.: Igaliko, Siniglok v. Julianehaab (!)
248. Juncus squarrosus L.
L V.Gr.: Unartok 60°30° ved de varme Kilder (Hartz)! lua (Fru Lahim.)!
714
249. Juneus alpinus Vill. ad alt. 800° $. m. obs. (с. 61°).
Fugtige og sandede Steder.
У. Gr.: Sandet Elvdal ved Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (!) ai Blomstr. Juli—Aug.
250. Juncus bufonius L. ad altit. 300° s. m. obs. (с. 61°).
V.Gr.: Paa Stier ved Igaliko, hvor den har holdt sig uforandret siden Vahls Tid. Sandsynligvis er den indfert af Nordboerne. Planterne er kun tommelange. — Blomstr. Juli— Aug.
*414. Juncus supinus Mönch.
Forma pusilla, sterilis. Pollicaris, caulibus arcuato-decum- bentibus, interdum e nodis radicantibus. In axillis foliorum flores nulli sed fasciculi foliorum.
У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68° 37° (Hartz)! i betydelig Mængde i og ved Vandhuller.
Geogr. Udbr. Island, Færøerne, Europa undlagen de egentlig arkliske Egne, Nordafrika.
Obs. Caules arcuati forsan inflorescentiae prolificantes existimandi sunt; florum vestigia nulla praebent.
251. Luzula parviflora (Ehrh.) Desv. ad alt. 800: $. m. observ. (664171).
I Pilekrat og Urtelier.
У. Gr.: Mudderbugten (Hartz)! og Asungasungak (Th. Holm)! paa Disco. Alm. udbredt i Sydgrenland.
Obs. Var. sparsiflora Lge., formis intermediis crebris cum a, densiflora Lge. conjuncta, fere aeque vulgaris ac illa est. Sec. el. Buchenau (Monogr. р. 111) ambo var. a, fastigiatae (Е. Mey) Buch. adnumerandae sunt.
Luzula campestris О. С. Specimen a D™ Е. Lund- holm ad Ilua lectum, anno 1889 communicatum, huic speciei appertinere videtur. Pedunculi capitulorum lateralium tamen non decurvati, quare, quum unum tantum specimen adest, cum dubio solum huic speciei adnumerari potest.
Anm. I Meddelelser fra d. botan. Foren. Bd. 2 Nr.7 & S р. 136 har jeg
anført, at Buchenau har henfort grønlandske Exemplarer til L. campestris. Dette Navn er dog sikkert i dette Tilfælde anvendt i videste Forstand, da de
paagjældende Exemplarer alle synes at maatte henregnes til L. multiflora, der gaaer ind under Buchenau's Kollektiv-Art, L. campestris.
252. Luzula multiflora Lej.
Alm. udbredt især i Krat og Urtelier.
Var.congesta Lge Consp. teste cl. Buchenau (l. c. p. 161—163) cum var. congesta Koch identica non est; cum forma genuina arcte conjuncta.
253. Luzula arcuata Wbg. ad alt. 2170' s. m. obs. (с. 6191).
I Fjeldmark, grusede og vindaabne Steder,
У. Gr.: Nugsuak 74° 6', Umanap timilia 74° 3°, Agpalisiorfik 73° 48‘, Uperniviarsuk 73° 28°, Tasiusak 73° 22°, Kekertarsuak i Uperniviks Isstrom (Ryder)! udfor Frederikshaabs Isblink (!) Frederiks- haab, Kingua Tasiusak 61° 45‘, Neriak 61°35‘ (Hartz)! Smallesund, ved Arsukfjordens Isbræ, Kakarsuak у. Narsak 60° 55'(!) Hua (Fru Ldhim.)!
9. Gr.: Ikitok (V.)!
415. Luzula confusa Lindeb.
Paa lignende, men dog nogel gunstigere Steder end foregaaende.
У. Gr.: Flere Steder mellem Uperniviarsuk 74° 13‘ og Upernivik (Ryder)!
0. Gr.: Ikitok (V.)! Muilek 60°51‘, Kap Rantzau 61°45‘ (E.)!
254. Шима arctica Blytt Teste cl. Buchenau plurima specimina groenlandica herbarii Hauniensis ad hanc speciem relata potius L. confusae adnumeranda sunt. Formae inter- mediae in Groenlandia haud raro occurrunt; ita in speciminibus ceterum cum L. arclica convenientibus saepe folia nonnulla subulata, et in speciminibus nonnullis a Buchenau ipso ad L. confusam determinatis bracteae non ciliatae sunt. Specimina typica L. arcticae e locis sequentibus adsunt:
У. Gr.: Pingut 72°38', Store Flado 72°16‘, Kingartak 72° 4‘ (Ryder)! Niakornak (Rink)! Disco (V.)! —
formae intermediae.
V. Gr.: Upernivik, Sarkak ved Ritenbenk (V.)!
716
255. Luzula spicata (L.) D.C. ad alt. 3000‘ s. m. observ. (c. 61° Gr. orient. Eberlin).
Er almindelig udbredt i de forskjelligste Vegetationsformationer, lige fra ode Fjeldmark og Lichenhede til Urteli og Krat. Paa de sidstnævnte Steder bliver Planten kraftigst (8, major Lge.).
Fam. 48. Cyperaceae. 256. Heleocharis palustris (L.) В. Br.
У. Gr.: Fandtes kun i et enkelt Kjær tet ved Igaliko (!)
257. Scirpus parvulus В. & 5.
V.Gr.: Christianshaab, Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz)! Begge Steder var Planten submers og steril; paa det sidstnævnte Sted fandtes dog mellem talrige sterile Exemplarer et Par med svagt udviklede Ax.
"416. Scirpus pauciflorus Lightf. antea in Groenlandia non inventa.
I Kjær.
V. Gr.: Igaliko, i Mængde sammen med Primula egaliksensis о. a.(!) Unartok, ved Kilderne (Hartz)! — Blomstr. Juli— Aug.
Geogr. Udbred. Island, Færøerne, nesten hele Europa, Kau- kasus, Sibirien, nordl. forenede Stater, britisk Nord-Amerika.
258. Scirpus caespitosus L. I Kjær. У. Gr.: Egedesminde (Hartz)! alm. udbredt Syd for Godthaab (!)
259. Eriophorum Scheuchzeri Hopp. ad alt. 2500‘ s. m. observ. (c. 70° Hartz). |
I Kjær, almindelig udbredt.
V.Gr.: Mange Steder mellem Kangerdluarsuk kingua 74718' og Upernivik (Ryder)!
0. Gr.: Ivingmiut, Anoritok (У)!
(260.) Eriophorum vaginatum L. Quum hujus speciei
specimina nulla e Groenlandia mihi adsunt, suspicari licet indi- cationes eam in Groenlandia lectam esse in confundatione cum
TI
specie praecedente fundatas esse, et igitur e flora Groenlandiae deleatur.
261. Eriophorum angustifolium Roth, ad alt. 2500’ s. m. observ. (c. 70° Hartz).
I Kjær.
V. Gr.: Kangerdlugsuak 73° 45‘ (Ryder)!
Ø. Gr.: Kapiarfik (Sylow)! Ikitok (V.)!
Obs. Secundum Andersson (Сурегас. Scand. 1849 р. 12 tab. И fig. 27) et Hartman (Handbok ilte uppl. 1879 р. 449) in Вас specie antherae filamentis longiores sunt; observavit tamen N. Hartz in speciminibus groenlandicis fila- menta antheris multo longiora, et ipse idem in aliis speciminibus groenlan- dieis observavi aeque ac in plantis islandieis et norvegicis. Haec nota forsan ante anthesin valet; sub et post anthesin filamenta longitudine valde exten- duntur.
262. Elyna Bellardi (All.) ad alt. 1700‘ $. m. observ. (с. 61°).
Paa tørre vindaabne Klipper, hedeaglige Strækninger og i sandede Elvdale. Holder sig i det sydlige i det indre af Landet.
V. Gr.: Isortok v. Holstensborg, Kugsuk og Ujaragsuit i Baals Revier, Igdlorsuit i Ameralik (V.)! Kingua i Tunugdliarfik, Bunden af Kangerdluarsuk ved Julianehaab, Kagsiarsuk i Igalikofjord (!)
263. Kobresia caricina Willd. У. Gr.: Pakitsok у. Jakobshavn'(V.)!
264. Carex gynocrates Wormsk. У. Gr.: Skarvefjeld paa Disko (Th. Holm) — Juli—Aug.
Obs. Auctores americani hane speciem dioicam vel raro monoicam de- scribunt (Cfr. Bailey in Asa Gray, Manual, ed. 6 p.617), dum in Groenlandia fere semper monoica. An eadem species?
265. Carex nardina Fr.
Paa Klipper, Urer og Sand. Sjeldnere i Syd- end i Nordgronland. I det sydlige forekommer den kun i det indre af Fjordene, i Nord- gronland ogsaa paa Yderlandet. I Sydgronland forekommer den ikke alene højt tilfjelds, men ogsaa i ringe Højde over Havet (Smign. War- ming, Meddelelser om Grønland XII p. 89).
У. Gr.: Kekertak 73° 48’ (Ryder)! Patoot 70°12‘, Lerbugten ved Christianshaab (Hartz)! Iganek ved Igaliko, Bunden af Kangerdluarsuk ved Julianehaab (!)
718
266. Carex capitata Г.
Paa temmelig torre Steder, Lichenheder o. lign., sandede Elvdale.
У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz)! Kordlortokdalen, Kingua i Tunugdliarfik (!) Kagsiarsuk i Igalikofjord (V.)! Kingua Tasersuak (Hartz)! i Tasermiut (V.)!
0. Gr.: Kangek mellem Anorilok og Puisortok (V.)!
267. Carex ursina Dew.
Lerede og sandede Elv- og Strandbredder,
У. Gr.: Tasiusak 73° 22’ (Ryder. «Var. spica basi et apice Ф») J. Lge. Шуфек 69°3/(S. Hansen)! Kingua Orpigsuit 68° 37° (Hartz) !
268. Carex scirpoidea Mich.
Alm. udbredt i forskjellige Vegelationsformationer, især i Krat og frodig Hede.
У. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 747187, Umanap timilia 7493", (Ryder)!
269. Carex microglochin Wbg. ad alt. 800' s. m. observ. IC 0181):
У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz)! Igaliko (V.!) og Kag- siarsuk i Igalikofjord (V.)!
270. Carex rupestris All.
у. Gr.: Upernivik (V.)! Alanikerdluk (Hartz)! Sarkak i Rilen- benks Distr. (V.)! Kiakusak 69° 2°(S. Hansen)! Præstefjeld og Iker- asak v. Holstensborg (Th. Holm).
271. Carex incurya Lightf. ad alt. 1300’ s. m. observ. (c. 70° Hartz).
У. Gr.: Niakornak og Umanalsiak i Umanaks Distrikt (V.)! Kard- lunguak og Alanikerdluk у. Vaigaltet, Lerbugten ved Christianshaab (Hartz)! Ø udfor Frederikshaabs Isblink, Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (!) Koro- miul i Tasermiut (V.)! Nunarsuak с. 60° (Ldhlm.)!
В, erecta O.F. Lang, Linnea vol. 24, 1851 p.507. Hartm. Handbok 11. uppl. p.476. KErecta usque 8-pollicaris culmis foliisque glaucis, spica ovata.
У. Gr.: Mellem Græs i en Eng ved Kordlortok i Tunugdliarfik Fjord (!), Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (V.)!
719
(272). Carex duriuscula C. A. Mey. Sec. cl. Bailey {Studies 1889 p. 66) haec species forma parva C. incurvae esse videtur.
273. Carex festiva Dewey. ad alt. 1200’ s. m. obs. (с. 6191).
Mellem Græs paa temmelig tørre Steder.
У. Gr.: Narsak 607557, Kordlortok og Kingua i Tunugdliarfik, Kangerdluarsuk ved Julianehaab (!) Tiningnertok og Kugsuak i Taser- miut (Hartz)! Ilua (Fru Ldhlm)!
274. Carex pratensis Drej.
У. Gr.: Kingua Tunugdliarfik, paa en temmelig tor Eng (!).
275. Carex lagopina Whe. V. Gr.: Upernivik (V.)! 0. Gr.: Ikerasarsuk, Aluk, Ivingmiut (V.)!
(396). Carex helvola Blytt.
Cl. O. Kihlman, qui hanc speciem hybridam esse putat (С. canescens >< lagopina) (Meddel. af Soc. pro Fauna et Flora fennica 16. 1889 p. 10), specimina groenlandica hoc loco com- memorata examinavit et mihi benevole sententiam suam com- municavit. Specimina omnia missa ad C. helvolam relata fue- runt; nonnulla tamen ex Ilua ad С. canescentem magis accedunt (f. percanescens Kihlm.). Grana pollinaria in omnibus male evo- luta, inania et magis minusve irregulariter collapsa, aeque ac in speciminibus a cl. Th. Holm ad Holstensborg lectis; in uno tantum specimine ex [lua grana pollinaria plasmate farcta et a normalibus parum vel ух diversa. Spicae laterales plerumque basi masculae. — Observandum est C. canescentem et C. lago- pinam utraque ad Ilua crescere.
У. Gr.: Tasermiutsiak og Kugsuak i Tasermiut (Hartz)! Ilua (Fru Ldhim)! tildels f. percanescens Kihlm.
276. Carex canescens L. У. Gr.: Kagsimiut (!) Unartok (Hartz)! Ilua (Fru Ldhlm)!
В, robusta Blytt. II. 47
720
V. Gr.: Kangerdluarsuk Syd for Frederikshaab (Th. Holm)! Akung- nak i Bredefjord (!) Julianehaab (Hartz)! Davids Sund ved Lichte- nau (V.)!
277. Carex vitilis Fr. ad alt. 700° s. m. observ. (с. 61° 1).
Mellem Gr&s, i Kral, hyppig i del sydlige.
V.Gr.: Ilivinga i Godthaabs Fjord, Ameralik (V.)! Kangerdluarsuk $. f. Frederikshaab (Th. Holm)! Kingua Tasiusak 61°45‘ (Hartz)! Fox Havn i Arsuk Fjord, ved Kornoks Isbræer 61° 7°(!) Nær Kagsimiut (H. Lassen)! Kordlortokdalen, Kingua i Tunugdliarfik (!) Igaliko (V.!) Kangerdluarsuk og Sinigtok ved Julianehaab (!) Ilua (Fru Ldhlm)! — Jun.—Jul. blomstr., Aug. frugtb.
278. Carex glareosa Whe.
Almindelig ved Stranden, især paa lerede Steder.
У. Gr: Uperniviarsuk 74°15‘, Kilorsak, Uperniviarsuk 73° 28! (Ryder) !
Obs. Cl. Berlin, post examinationem speciminum groenlandicorum hujus speciei, eam formam littoralem С. lagopinae esse censet (1. с. р. 72). Inclinatus sum me huie opinioni adjungere, quum specimina habitu C.lagopinae, cha- racteribus C. glareosae similia inveni; quum vero formae transitoriae satis copiosae mihi non adsunt, has species, ut videtur plerumque satis bene di- stinctas, in unam conjungere nolui.
279. Carex rufina Drej. 280. Carex bicolor All.
281. Carex alpina Sw.
Paa nogel fuglige Steder, Enge, Kjær, Sebredder; almindelig i det sydlige.
У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68°37‘ (Hartz)! Isortok у. Holstens- borg (V.)! Sermiliarsuk 61° 30‘ (Hartz)! Maneetsok udfor Arsukfjord (Dvergform 1— 2,5“, mellem Empetrum), ved Kornoks Isbræer 61° 7°, Narsak 60°55‘, Tunuarmiut og Kordlortok ved Tunugdliarfik, Sinig- tok у. Julianehaab (!)
282. Carex holostoma Drej. У. Gr.: Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz) !
283, Carex atrata L.
I Pilekrat, Urtelier og.Gr&smarker, alm. udbredt i det sydlige.
121
у. Gr.: Kingua Kuanersok с. 62° (Hartz)! Kangerdluarsuk Syd for Frederikshaab (Th. Holm)! Sermiliarsuk 61° 30‘ (Hartz)! Kangarsuk ved Tindingen, Arsuk, ved Kornoks Isbræ 61° 7‘, Igdlorsuit 61° 4° (!) Nær Kagsimiut (N. Lassen)! Ivingmiut i Tunugdliarfik (!) Igaliko (V.!), Kangerdluarsuk, Sinigtok og Kobberminegen ved Julianehaab (!) Keker- tarsualsiak ved Sermilik (V.)! Ilua (Fru Ldhlm)!
Obs. In plantis ad Ivigtut et ad Tasersuak sinus Tasermiut lectis N. Hartz spicas laterales androgynas observavit.
284. Carex misandra R. Br.
I gruset Fjeldmark og Hede.
У. Gr.: Umanap timilia 74° 3‘ (Ryder)! Patoot og Kuldlisat ved Vaigatlet (Hartz)! Godthaab (?) (Fru Thygesen) !
* 417. Carex Buxbaumii Wbg. Fl. Dan. Tab. 1407.
V. Gr.: Ved Isaromiut ved Sermilik Nord for Julianehaab fandles denne Art i veludviklede Exemplarer med næsten modne Frugter den 18de August (!} Den er tidligere angivet at være fundet i Grønland (Cfr. Lange Consp. p. 288), men denne Angivelse kan ikke kontrolleres, da der ikke foreligger Exemplarer.
Obs. Cl. L. H. Bailey (Studies of the Types of various Species of the genus Carex. Memoirs of the Torrey Botanical Club. Vol. I No. 1. p. 63), specimine originali C. fuscae All. examinato, hoc nomen Allionii pro hac specie adoptavit. Quum vero e descriptione Allionii (Fl. Pedemont. И. 1785 p. 269) species non rite perspicienda, nomen ejus me judice recipiendum non est. Potius nomen Schkuhrii (C. polygama) vel Schumacheri (C. subulata) adoptandum.
Geogr. Udbred. Nord- og Mellem-Europa, Sibirien, Kamtschatka, China, Sitcha, nordl. forenede Stater, brit. Nordamerika, New Foundland.
285. Carex subspathacea Wormskj. V. Gr.: Udfor Frederikshaabs Isblink, krybende i Sand (2, curvata) (!)
(286.) var. reducta {Drej.) culmo såepe scabriusculo, foliis latioribus, perigyniis plerumque brevius rostratis, squamis semper
uninerviis.
Carex reducta Drej a cl. Bailey (1. c. p. 65) ad С. subspathaceum relatur el certe cum jure, quum limites distinelae non existant. Squamae 2 ita in С. subspathacea saepe uninervia et rostrum ulri- euli in speeiminibus nonnullis C. reduclae a Drejero ipso delerminalis
47"
122
aeque longum ac in С. subspathcea. Quum vero specimina Drejeriana a С. subspathacea typica aliquot diversa, hoc loco varietatis titulo enumeratur.
287. Carex Drejeriana Lge.
f. cuspidata! squamis femineis in mucronem longum excur- rentibus.
У. Gr.: Tasermiutsiak i Tasermiut (Hartz) ! 288. Carex anguillata Drej. Bail. 1. с. р. 64.
289. Carex haematolepis Drej. Cl. Bailey. hanc speciem varietatis titulo ad С. cryptocarpam referit (1. c.p. 27). Etsi con- fiteandum est, specimina groenlandica C. cryptocarpae in unico loco lecta ab omnibus C. haematolepidi appertinentibus differre, series speciminum islandicorum mihi persuasit, cl. Bailey in jure esse, quum differentias varietatis tantum dignitatis esse affert. Ceterum saepe difficile est C. haematolepidem a. C. hyperborea distinguere.
У. Gr.: Kingua Tasiusak 61° 45’ (Hartz)! Isaromiut у. Sermilik Nord Г. Julianehaab (!) Jtivdliarsuk ved Julianehaab (V.)!
290. Carex cryptocarpa C. A. Mey.
291. Carex vulgaris Fr. Carex rigida Good. var. Goode- novii (Gay) Bailey, Journ. of Botany 1890 p. 171. |
У. Gr.: Kangerdluarsuk ved Frederikshaab (Th. Holm)! Igaliko (V.)! Tasersuak og Tasermiutsiak i Tasermiut (V.)!
292. Carex groenlandica Lge. Teste cl. Bailey vix a sp. sequente distincta. Specimina a N. Hartz lecta a praecedenti parum diversa.
V. Gr.: Kangerdluarsuk ved Frederikshaab (Th. Holm), Igaliko (V.) Lge, Tasermiut (Hartz)!
293. Carex hyperborea Drej. С. rigida Good. var. Bigelowii Tuckerm. teste Bailey 1. с. р. 172. С. Warmingii Holm. Consp. p. 290.
-_} > eo
Meget almindelig, iser i Hede, Sand og Grus.
0. Gr.: Ikerasarsuk, Aluk 60°8‘(V.)! Lindenows Fjord 60° 30/, Nuilek, Tingmiarmiut 62° 45° (E.)!
f. tenuifolia Lge.
V. Gr.: Kagsiarsuk ved Igalikofjord (!)
f. euspidata! squamis femineis plerumque apice truncatis v. emarginatis, nervo in mucronem validum excurrente.
V. Gr.: Kagsimiut (!)
294. Carex rigida Good. С. rigida Good. a, genuina Bail. 1. €. р. 172. С. Fyllae Holm Сопзр. р. 291.
У. Gr.: Tugtokortok 73° 36‘ (Ryder)! 9. Gr.: Ujarasarsuk, Ingitait Fjord 61° 9° (E.)!
399. Carex limula Fr. С. rigida Good. var. limula (Ег.) Вай. A C. hyperborea parum diversa mihi videtur.
295. Carex stans Drej. С. aquatilis f., Bail. Studies. р. 65. У. Gr.: Niakornak (Rink) Lge. Manek i Vaigattet (Hartz)! Kanger- dluarsuk $. Г. Frederikshaab (Th. Holm). Igaliko (V.) Lge.
400. Carex (aquatilis var.) Epigejos Læst.
297. Carex capillaris L. ad alt. 1200° s. m. observ. (с. 61°!)
Paa noget fuglige og grusede Steder, ved Sebredder, ogsaa i Hede og paa tørre Lerflader.
У. Gr.: Patoot 70° 12‘, Lerbugten ved Christianshaab, Sermiliarsuk 61°30’ (Hartz)! Tunuarmiut og Kordlortok i Tunugdliarfik Fjord, Igaliko (!), Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (V.) !
298. Carex panicea L. var. tumidula Lest.
299. Carex Oederi Ehrh.
I et enkelt Kjær ved Igaliko, ikke langt fra Bopladserne og Ruinerne.
300. Carex stylosa C. A. Mey. Teste cl. Bailey C. nigritella Drej. (Lge Consp. р. 150) cum С. stylosa identica est, quare "nomen anterius datum hoc loce praefertur. Ad alt. 700° s. m. observ. (c. 61°!)
724
I Græs- og Urtelier, almindelig udbredt Syd for 62°, især paa Yderlandet. — Jun.— Aug.
У. Gr.: Nutarmiut og Okailit Nord for Frederikshaab (!) Kanger- dluarsuk Syd for Frederikshaab (Th. Holm)! Ved Kornoks Isbræ 6127", Igdlorsuit 61° 4‘, Kagsimiul, Akungnak i Bredefjord, Igaliko, Sinigtok ved Julianehaab (!) Tasermiut (V.)! Nunarsuak ce. 60°, Ilua (Fru Ldhim) !
0. Gr.: Ikerasarsuk, Ikitok (V.)!
301. Carex rariflora Sm.
I Kjær, sjeldnere i Sand ved Stranden.
V. Gr.: Fra Upernivik (V.)! sydefter, ogsaa almindelig i det sydlige (Smign. Lge Consp. p. 150).
0. Gr.: Ujarasarsuk (V.)!
302. Carex pedata Whg.
У. Gr.: Preven 72°23‘ (Th. Holm)! Sarkak ved Ritenbenk, Pakitsok ved Jakobshavn (V.)!
-
303. Carex зирша Whe. У. Gr.: Proven (Th. Holm)! Kakatsiak 65° 37‘ ($. Hansen)!
304. Carex deflexa Horn. C. pilulifera L. var. deflexa Drej. Lge. Consp. p. 151.
Ut demonstravit cl. Bailey (Studies p. 41) haee species a C. piluli- fera L. bene dislincla est; ab ea praecipue differt squamis rhizomatis purpureis, spica Ф inferiore breviter stipitata, squamis superioribus spicarum 2 quam utriculis semper brevioribus.
У. Gr.: Kangerdluarsuk ved Frederikshaab (Th. Holm). Frede- riksdal, Nua (Fru Ldhlm)!
305. Carex ampullacea Good. С. rostrata Stokes. In speci- minibus groenlandicis culmus superne magis minusve scaber et
saepe acutangulus.
306. Carex rotundata Wbg. Culmus saepe superne magis minusve scaber, stigmata saepe 2.
I Kjær, ved Sobredder.
У. Gr.: Sukkertoppen (Th. Holm). Kingua Neriak 61° 35° (Hartz)! Kordlortok og Kingua i Tunugdliarfik (!), Kagsiarsuk i Igalikofjord (У. !) Sinigtok ved Julianehaab (!) Kugsuak i Tasermiut (Hartz)!
Q do or
307. Carex vesicaria L. Specimen ad Isaromiut lectum ob formam utriculorum, parte inflata sensim in rostrum transiente, et ob culmum superne acutangulum hue refero. Accedit tamen ad С. ampullaceam foliis glaucis et spicis Ф suberectis, cylin- dricis, usque 6 ctm. longis.
var. alpigena Fr., stigmatibus saepe 2.
У. Gr.: Isaromiut 61° 9‘, Kordlortokdalen (!)
308. Carex pulla Good.
У. Gr.: Sarkak ved Vaigattet, Mudderbugten paa Disco, Kingua Orpigsuit 68° 37° (Hartz)! Isortok- og Ikerlok-Fjord ved Holstens- borg (V.)!
Obs. Studium speciminum groenlandicorum specierum praecedentium 4 mihi persuasit omnes inter se haud bene limitatas esse. С. rotundatam a C. pullà saepe aegre distinguendam, cl. Lange jam docuit. Sed etiam C. ampullacea et C. vesicaria in Groenlandia formis intermediis conjunctae, ut supra commemoravi. Dubitatio in has species distinguendas in eo quoque patet, C. vesicariam var. alpigenam nune ad C. ampullaceum, nune ad C, vesicariam relatam fuisse. Quum vero hae duae species ab aliis auctoribus species bene distinctae existimantur, hoc loco ad interim cl. Lange secutus sum. — Cl. Bailey (Studies p. 37) C. saxatilem L. (C. pulla Good.) sensu magis constricto quam auctores scandinavici habere {videtur; sec. eum haec species in Groenlandia non occurrit.
Fam. 49. Gramineae.
309. Nardus stricta L. I Lichenhede, Pile- og Birkekrat. У. Gr.: Unartok 60°30‘ ved Kilderne (Hartz)! Ilua (Fru Ldhim.)!
310. Elymus arenarius L. 2, villosus Е. Mey.
Variat spicis longitudine et crassitudine diversis et glumis magis minusve dense villosis, nunquam glabris.
Forekommer ved Stranden, især paa sandede Steder, samt ved beboede Steder og ved de nordiske Ruiner, hvor den ofte voxer med stor Frodighed.
У. Gr.: Niakornak ved Umanak (Rink)! Almindeligt udbredt fra 70° til Sydspidsen.
Ø. Gr.: Ujarasarsuk, Ivingmiut (V.)!
726
monstr. spica ramosa. V. Gr.: Ø i Sydostbugten (Hartz)!
311. Agropyrum violaceum (Horn.) Lge. ad alt. 1300‘ s. m. obs. (с. 70° Hartz); 1200‘ (с. 61°1).
a, genuina, foliis caulinis haud raro involutis, glumis et paleis plus minus violaceo-tinctis, plerumque pubescentibus.
В, virescens Lge. foliis caulinis planis, latioribus, glumis paleisque viridibus, secus nervos scabris nec pubescentibus.
a voxer mest i Sand og forekommer især i det nordlige, B voxer næsten allid i Selskab med andre Gresser i Gresmarker, Urtelier og Krat, dog aldrig dominerende, og forekommer især i det sydlige. B er ved Overgangsformer forbundet med a.
V.Gr.: а Kingiglok 70°8‘ og Kardlunguak ved Vaigattet (Hartz) ! — АВ almindelig udbredt i det indre af Tunugdliarfik- og Igaliko- Fjordene(!) Kingua Tasersuak ved Tasermiut (Hartz)!
*Agropyrum violaceum >< Elymus arenarius nov. hybr.
Ad Nulok prope Igaliko inter Elymum, Agropyrum et Festu- cam rubram uberrime crescentes inveni plantam spica Agropyro, rhizomate foliisque Elymo similem, studio ulteriori inter Agrop. violaceum et Elym. arenarium hybridam sese praebentem, cha- racteribus parentium plerumque mixtis, rarius characteribus intermediis. Ad Kagsiarsuk sinus Igaliko Fjord formam hybridam similem inveni, characteribus nonnullis tamen diversam.
Descriptio plantae ad Nulok lectae: Rhizoma repens validum, culmus bipedalis rigidus, folia vaginis amplis, rigida, glauca, habitu fol. El. arenarii, superne paralleliter sulcata, scaberrima, inferne glaberrima, radicalia longa, caulina lata (usque 11 mm.) plana. Spica 20,5 ctm. longa, structura Agropyri, spiculis majusculis inferioribus remotis, glumae subaequilongae, 5—7- nerviae, spicularum inferiorum sparse villosae, superiorum gla- brae. Spiculae c. 4-florae, palea inferior plerumque in aristam brevem sensim excurrens, 5-nervia, villosa. Spiculae superiores pro parte violaceo-tinctae.
7127
Specimina ad Kagsiarsuk lecta differunt culmis paullo mi- noribus (40-52 ctm.) foliis involutis, spicis 10,5—13 ctm. longis, spiculis с. 2-floris, glumis dense lanatis, omnibus intense violaceo-tinctis.
Argumentum optimum hybriditatis harum plantarum structura foliorum praebetur, de qua alio loco narrabo.
Secale cereale L. Introducta.
Ivigtut, paa Ruderatpladser (Hartz)! kraflige Exemplarer med vel- udviklet Ax, nær ved at blomstre midt i August.
Hordeum distichon L. Introducta.
Selvsaaet i Kolonibestyrerens Have i Julianehaab. D. 21. Aug. fandles kraftige Exemplarer med neppe helt udskredne Ax.
312. Phleum alpiaum L. ad alt. 1500' s. m. observ. (c. 6191). I Pilekrat, Urteli og Græsmark.
V. Gr.: Godthaabsfjord paa Sermilsiak (S. Hansen)! Almindeligt udbredt Syd for Godthaab (!)
Phleum pratense L. Introducta.
Ivigtut, paa Ruderatpladser, med veludviklet 2,5—3 сит. lang Top i Midten af Aug. (Hartz)!
313. Alopecurus alpinus Sm. ad alt. 2500‘ s. m. + observ. (c. 70° Hartz).
У. Gr.: Mange Steder mellem Umanap ИшШа 74° 3° og Uper- nivik (Ryder)! Kangerdluarsuk ved Frederikshaab (Th. Holm).
401. Alopecurus fulvus Sın.
Omnia quae in herbario musei Hauniensi asservantur speci- mina nomine A. geniculati designata ad A. fulvum referri debent. Glumae dorso haud concavo sed semper convexo vel recto, palea inferior semper medio у. paullo infra medium, nunquam basi aristata, arista semper recta, реа inf. aequilonga у. non- nunquam paullo longior, antherae luteae v. luteo-fuscae, saepe sulfureae, nunquam violaceae; color plantae variabilis, specimina nonnulla viridia, alia magis minusve intense violacea, inprimis
128
in vaginis et glumis. Quum cl. Berlin eandem sententiam de speciminibus a se visis enunciavit (l. c. p. 74), non dubitandum est, A. geniculatum in Groenlandia nondum inventum esse.
У. Gr.: Nunarsuak с. 60°. Ilua (Fru Ldhlm.)!
Alopecurus pratensis L. Introducta. Ivigtut, paa Ruderatpladser (Hartz)! blomstrende veludv. Explr. midt i August.
315. Anthoxanthum odoratum L. ad alt. 1700’ $. m. obs. (ce ois):
Danner udstrakte Bevoxninger og forekommer desuden i Gres- marker, dannede af andre Arter, samt i Krat, især Pilekrat.
У. Сг.: Ø ved Maagelebet ved Kagsimiut (H. Lassen)! Narsak 60° 55‘, meget alm. langs hele Tunugdliarfik Fjord, Siniglok og Kob- berminegen ved Julianehaab(!) Ikke kjendt Syd for Julianehaab.
316. Hierochloa alpina (Sw.) В. & S.
Alm. udbredt i hele Vestgrønland, især paa Klippeafsalser og i Urtelier.
У. Gr.: Flere Steder mellem Uperniviarsuk 74°15‘ og Upernivik (Ryder) !
317. Agrostis rubra L. ad alt. 2070’ s. m. obs. (с. 61°!).
Paa aabne, udsalle og især grusede Klipper.
V. Gr.: Det nordligste bekjendte Findested paa Vestkysten er Ritenbenk (Hartz)!
0. Gr.: Tersisak paa Chr. 4des © (Sylow)! Aluk, Ikitok, Kan- gerdluluk (V.)!
Obs. Haec species, in forma typica a sequenti valde diversa, formis intermediis tamen tam crebris cum ea conjuncta est (cfr. Berlin Il. c. р. 76),
ut potius varietatis titulo A. caninà subjungenda quam species distincta existimanda est.
318. Agrostis canina L.
I Lichenhede, Græsmark, sandede Elvdale о. lign., alm. i det sydligste.
V.Gr.: Kingua i Tunugdliarfik (!) Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (V.!). Unartok (Hartz)! Nanortalik (V.)! Поа (Fru Ldhlm.)! |
129
Obs. Non paullum variat. Arista saepe brevis vel nulla; ceterum hie cum aliis characteribus non paralleliter variat, quare 2, mutica Hartm. non varietas appellanda est. Ad Igaliko specimina inveni panicula pallida, ceterum ab aliis individuis, cum iis crescentibus, paniculä atroviolaceä. non diversa.
319. Agrostis alba L. I fuglige Enge, ogsaa Syllenge, samt Pilekrat. У. бг.: Isaromiut ved Sermilik 61° 9‘, Narsak 60° 55/(!)
monstr. longepaleacea!, var. vivipara Rchb. Ic. Fl. germ. | fig. 1434; palea inferior valde elongata usque 7 mm. longa, fructus abortivus.
Fandles ved Igaliko paa et fugtigt Sted (!)
Obs. Forma haec vivipara non est; differt a f. normali praecipue palea inferiori in corpus conicum valde elongata, marginibus convolutis. Glumae nonnunquam paullo elongatae.
320. Calamagrostis phragmitoides Hartm. ad alt. 1300‘ $. m. eps. (с. 61°).
Danner i del sydligste ofte sammenhængende Gresyext paa noget fuglige Bjergskraaninger, forekommer forøvrigt i Enge og Elvdale.
В, condensata Lge. V. Gr.: Sandet Elvdal ved Kagsiarsuk i Igaliko- Fjord (!)
321. Calamagrostis purpurascens В. Br.
I Fjeldmark, især forviltret Sandsten.
У. Gr.: Kingiglok 70° 8° (Hartz)! Sarkak ved Ritenbenk (V.)! Kingua Orpigsuit 68° 37‘ (Hartz)!
322. Calamagrostis hyperborea Lge.
Synes fortrinsvis al voxe paa sandede Sleder.
У. Gr.: Udfor Frederikshaabs Isblink, Kingua i Tunugdliarfik (!) Igaliko, Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (V.)! Tasermiutsiak i Tasermiut Fjord (Hartz)!
Obs. Speeimina in sinu Tasermiut lecta recedunt arista supra medium paleae inserta.
323. Calamagrostis stricta Hartm. У. Gr.: Eng ved Isaromiut ved Sermilik 61° 9°(!)| Tasermiut (Hartz) !
730
В, borealis Læstad. I Enge, lerede Elvdale, sandede Strandbredder.
V. Gr.: Atanikerdluk, Mudderbugten paa Disko, Kingua Tasiusak 61° 45° (Hartz)! Akungnak i Bredefjord, Tunuarmiut i Tunugdliarfik, Kagsiarsuk i Igalikofjord (!), flere Steder i Tasermiut Fjord (Hartz)!
402. Calamagrostis lapponica Hartm. var. groenlandica Lge., videtur a C. hyperborea Lge. parum diversa.
324. Vahlodea atropurpurea (Wbg.) Fr.
I Urtemark og Krat (Pile- og Ellekrat).
V. Gr.: Frederikshaab (Th. Holm)! Et Exemplar, samlet af Worm- skiold, men uden Lokalitetsangivelse findes i botan. Haves Herbarium.
325. Aira flexuosa L. ad alt. 1600‘ s. m. observ. (с. 61° J).
В, montana Trin. aeque vulgaris ac Г. genuina, ut videtur praesertim septentrionem versus frequens, cum ea ceterum formis intermediis conjuncta.
f. pallida Berl. arista plerumque exserta, tum non nisi colore a var. montana diversa.
Paa temmelig terre solaabne Steder, ofte dannende en sammen- hængende Vegetation, endvidere i Lichenhede, i Pile- og Birkekrat.
У. Gr.: a og 2, Kobbefjord (Rink)! Kangerdluarsuk Syd for Frederikshaab (Th. Holm)! Kingua Tasiusak 61° 45‘, Sermiliarsuk 61°30! (Hartz)!, alm. udbredt fra Arsuk Fjord Syd efter. F. pallida er fundel paa mange Sleder mellem 61°45‘ og Sydspidsen.
326. Aira alpina L. В, vivipara ad alt. 1600’ s. m. observ. (e 6171. I Kjær, sandet-lerede Elvdale, paa Moræner.
V. Gr.: Almindeligt udbredt Syd for Godthaab, ogsaa paa Yder- landet og Øerne, Г. Ex. Arsuk Storø(!) Nunarsuak с. 60° (Ldhlm.)!
327. Aira brevifolia R. Br.
Aira caespitosa L. Introducta. Ivigtut paa Ruderatpladser (Hartz) !
328. Trisetum subspicatum (L.) Beauv.
krat,
731
I meget forskjellige Vegetationsformationer, især Fjeldmark, Pile- Lichenhede. F. villosissima Lge forekommer hyppigt, især paa
frodige Steder, hvor den bliver meget kraflig.
V. Gr.: Uperniviarsuk 74°15‘ (Ryder)!
Avena sativa L. Introducta. Ved Ivigtut fandtes unge Planter paa Ruderatpladser (Hartz) !
329. Dupontia psilosantha Rupr. V. Gr.: Kutdlisat paa Disko paa leret Sand (Hartz)!
403. Pleuropogon Sabinei R. Br.
330. Catabrosa algida (Sol.) Fr. ad alt. 3000‘ s m. observ.
(c. 70° Hartz).
Forekommer især paa lerel Strand og paa gjodede Steder. V. Gr.: Forekommer især paa Yderlandet, synes at vere mindre
‚ almindelig i Syd- end i Nordgrønland, men forekommer dog sporadisk helt ned til Sydspidsen. Uperniviarsuk 74° 15‘, Agparsuit 73° 47‘ (Ryder) !
(Fru
331. Catabrosa aquatica (L.) Beauv. var. borealis Lge. 332. Colpodium latifolium В. Br. 333. Aretophila effusa Lge.
334. Glyceria Borreri (Bab.).
Ved Stranden paa leret og gjodet Jord.
У. Gr.: Itivdliatsiak 60° 53‘(!) Ilua (Fru Ldhim.)! var. islandica Lge.
V.Gr.: Kordlortok i Tunugdliarfik Fjord(!) Nunarsuak 60°, Пиа Ldhim.)!
335. Glyceria vaginata Lge.
У. Gr.: Umanatsiak ved Umanak (V.)! Manek, Kardlunguak og
Kutdlisat ved Vaigaltet (Hartz)! Sofiehavn, Kangatsiak (Berl.).
var. efusa L.K.R. nov. var. dense caespitosa, foliis in-
volutis, vagina folii supremi medium culmi vix attingenti, in-
florescentia effusa, ramis inferioribus horizontaliter patentibus,
floribus mox deciduis.
У. Gr.: Lerbugten ved Claushavn, i ter Lerbund nær Stranden (Hartz) !
336. Glyceria maritima (Gort.) Wbe. Ved Stranden, især paa Syltenge. У. Gr.: Igdlorsuit 61° 4‘(!)
var. arenaria Fr.
у. Gr.: Itivdliatsiak 60° 50°(!) Ilua (Fru Ldhlm.)!, begge Steder sterile og derfor ikke sikkert bestemmelige.
337. Glyceria arctica Hook.
In speciminibus fere omnibus groenlandicis palea inferior secus nervos magis minusve pilosa est.
I Ler og Sand ved Stranden.
У. Gr.: Umanatsiak ved Umanak (V.) Lge., Kingigtok ved Vai- gattet 70° 8‘, Akugdlek 68° 40‘, Kingua Orpigsuit 68°37‘, Lerbugten ved Claushavn (Hartz)! Asivigsuak ved Elven Ш $. Stremfjords sydlige Arm (Jensen) Lge., Sukkertoppen (Th. Holm), Igaliko Fjord (V.) Lge.
var. dasyantha Lge.
Huc relantur specimina in locis argillosis ad Kardlunguak freti Vaigattet a N. Hartz lecta, culmis sat brevibus terra hori- zontaliter adpressis. Haec specimina, Gl. angustatae similia, ab ea tantum differunt ramis verticillorum inferiorum paniculae pluribus (c. 4) et spiculis 4—6-floris. Gluma superior nunc acutiuscula nunc apice denticulata. Haec forma transitum inter G. arcticam et G. angustatam formare videtur.
404. Glyceria Kjellmani Lge. var: angustifolia Lge, in Med- delelser fra d. botan. Foren. Bd. 2 Nr. 6 p.133. Differt a spec. genuina foliis angustioribus, palea superiore vix ciliata (Lge.).
У. Gr.: Ekorgfat 70°47‘ ($. Hansen) Lge.
405. Glyceria Langeana Berl.
a, stricta L.K. В. mscr. culmis strictis, 12—15 ctm. altis, foliis strictis, culmo с. Уз brevioribus, antheris fulvis.
G. dense caespitosa, innovationibus intravaginalibus, culmis
733
erectis 12—15 ctm. altis, glaberrimis, foliis strictis angustis complicatis acutis glaberrimis, culmo circ. /з brevioribus, vaginis sat amplis, ligula medivcri, transverse v. oblique truncata, denticulata; panicula, rhachi, ramis spiculisque glaberrimis, ramis ereclis, verticillorum inferiorum 2—3; spiculis minutis 3—5 mm. longis c. 1,3 mm. latis 4—6 floris, flosculis 2—2,5 mm. longis; glumis lanceolatis acutis v. acutiusculis , inferiori 1 -nervia, superiori quam Ша '/2—*/s longiori 3-nervia, utraque nervis prominulis viridibus, margine membranaceo, violaceo -tincto; palea inferiori acutiuscula у. obtusiuscula, apice denticulata, distincte 5-nervia, glaberrima, magis minusve intense violaceo- tincta; antheris fulvis.
У. Gr.: Ved Stranden paa en 9 i Sydostbugten (Hartz)! Blomstr. Juli.
Comparatio speciminum a N. Hartz leclorum cum specim. originali Gl. Langeanae mihi benevole a cl. prof. У. В. Wittrock examinationi communicalo, probavit differentias specificas inter eas non existere ; in specimine Berliniano antheras nonnullas fulvas et in plantis Hartzii antheras paucas violaceas inveni.
В, arcuata nob. J. Langeana Berl. 1. с. p.79, humilis, foliis arcuatis, culmis vix folia superantibus, antheris violaceis.
338. Glyceria vilfoidea (And.) Th. Fr.
In speciminibus groenlandicis spiculae saepe 4-florae, raro 5-florae sunt.
V.Gr.: Rangek ved Upernivik (Ryder)! Kingua Orpigsuit 68° 37‘
(Hartz)! Ilivnek ved Ikertok Fjord (W. &H.)! Umanarsuk ved Holstens- borg (Th. Holm)! Frederikshaab (Th. Holm)!
"339. Glyceria Vahliana (Liebm.) Th. Fr. 340. Glyceria angustata (В. Br.) Fr.
341. Poa annua L. Voxer vildt (forvildet) i umiddelbar Nerhed af Julianehaab (!) Ind- fort i en Have ved Christianshaab (Hartz)! Frederikshaab (Th. Holm)!
342. Poa abbreviata R. Br. У. Gr.: Igdlutjait paa Disko (Th. Fr.).
734
f. arenaria, laxe caespitosa. У. Gr.: Kardlunguak ved Vaigattet, i Klitsand (Hartz)!
343. Poa glauca M. Vahl ad alt. 1800° s. m. obs. (c. 68° Korn... c. 6121). :
Paa Fjeldmark, grusede Skraaninger, Moræner, Heder, ved nordiske Ruiner, etc.
V. Gr.: Flere Steder mellem Kangerdluarsuk kingua 74° 18' og Upernivik (Ryder) !
В, elatior And.
У. Gr.: Prøvens © (Rink) Lge., Niakornak ved Ritenbenk (Hartz)! Kordlortok (!)
д, atroviolacea Lge.
у. Gr.: Præstefjeld, Itivnek og Sarfanguak (W. & H.) Lge.
344. Poa laxiuscula Lge. ad alt. 1500’ s. m. obs. (с. 61° Groenl. or. Eberlin).
У. Gr.: Endemorænen ved Kornoks Isbræ с. 61° 7‘?(!)
345. Poa nemoralis L. var. glaucantha Blytt. ad alt. 500° $. m. observ. с. 61°(!)
I Pilekrat, sjeldnere i Lichenhede.
У. Gr.: Kingua Tasiusak 61° 45‘ (Hartz)! Kangarsuk ved Tin- dingen, Tavdlorulit, у. Kornoks Isbræ 61° 7‘, Narsak 60°55‘(!) Taser- miut (Hartz)! Ilua (Fru Ldhlm.)!
Obs. Наес species plerumque a Poa glauca vaginis internodiis brevioribus et ligulis brevissimis truncatis differt; occurrunt tamen haud raro specimina his et aliis characteribus ad P. glaucam accedentia. P. glauca varietas v. subspecies borealis Poae nemoralis esse videtur.
346. Poa filipes Lge.
347. Poa alpina L.
Karakteristisk for Fjeldmarken; paa Klipper, Grus og Moræner.
348. Poa pratensis L. ad alt. 1400° s. m. observ. (с. 61°!). I mange forskjellige Vegelationsformationer, især Pilekrat, Enge, Moræner, Sand og ved Hustomter.
МАС
У. Gr.: Mange Steder mellem Kangerdluarsuk kingua 74° 18‘ og Upernivik (Ryder)!
É angustifolia (L.) Sm.
У. Gr.: Kordlortok ved Tunugdliarfik (!)
349. Poa flexuosa Wbg.
V.Gr.: Umanap timilia 7473" (Ryd.) Lge. Agpalisiorfik 73° 48! (Ryd.) (f. elatior ramis deflexis) Lge. — De sydligste paa Vestkysten bekjendte Voxesteder ere: Ameralik (V.)! Nunatak Majorarisat 62° 40‘ (Korn.)! samt Kangerdluarsuk ved Frederikshaab (Th. Holm).
9: Gr.: Ikerasarsuk (V.) Lge.
В, elongata Blytt. У. Gr.: Kutdlisat paa Disko, Ritenbenk (Hartz)!
e, contracta nob. ut 2, elongata, sed panicula contracta, spiculis minoribus plerumque bifloris, ochraceis. V. Gr.: Mudderbugten paa Disko, Niakornak ved Ritenbenk (Hartz)!
350. Festuca ovina L. (incl. F. duriuscula L. pro parte) ad alt. 1700‘ s. m. observ. (с. 61°!). I
var. supina (Schur.) Hackel, Monogr. Festuc. europ. 1882 p. 88.
у. Gr.: Alm. udbredt i Fjeldmark. Agpalisiorfik 73°48‘, Kan- gerdlugsuak 73° 45‘ (Ryder)!
Ø. Gr.: Ikitok, Anoritok (V.)!
f. vivipara.
У. Gr.: Godthaabsfjord ($. Hansen)!, almindelig Syd for 62°.
var. duriuscula (L.) f. villosa vivipara, usque 35 ctm. alta. Dimensionibus majoribus tantum a f. praecedente diversa videtur. | У. Gr.: Kobbermineoen ved Julianehaab(!) Sarkak 60° 40/.(Hartz)!: lua (Fru Ldhim.)! 9. Gr.: Ujarasarsuk (V.)! subspec. borealis Lge.
У. Gr.: Flere Steder mellem Agpalisiorfik 73°48‘ og Upernivik (Ryder)!
II,
dr go
136
(351.) Teste cl. Hackel sub nomine F. duriusculae auctor. formae variae sp. praecedentis et sequentis commixtae sunt. Examinatio speciminum groenlandicorum in herb. mus. Haun. hoc nomine designalorum praebuit, eas ad F. rubram pertinere, exceptis speciminibus ad var. hirsutam relatis, quae F. ovinae adnumeranda sunt.
352. Festuca rubra Г.
Forekommer især ved Stranden og i sandede Elvdale, i del sydlige tillige i Hede og i Krat.
У. Gr.: De nordligste bekjendte Voxesteder ere Umanak (Rink) ! og Kardlunguak ved Vaigaltet (Hartz)! Almindelig i det sydlige,
Obs. Haud raro occurrunt formae foliis pungentibus, igitur subspeciei dumentorum similes; recedunt tamen ab Ша, praeter alia, foliis fasciculis selerenchymatieis singulis instructis.
2353.) Bromus Kalmii Torr. et Gray. Quum a nemine praeter Kane in Groenlandia lectus est, suspicandum est eum confundatione schedulorum errore nt Groenlandiae civis indi- catum fuisse.
Fam: 50. Cupressineae.
406. Juniperus communis L.
Hovedarlen træffes paa beskyttede Steder, i Pile- og Birkekrat, У. Gr.: Kingua Neriak 61°35‘ (Hartz)! Nuilarsuk, Umanak ved Tavdlorutit, Kingua i Tunugdliarfik(!) Tasermiut (Hartz)!
2, nana Willd. (J. alpina Clus., Lge. Consp. p. 182).
" Forekommer især paa vindaabne Klipper, endvidere i Lynghede og Lichenhede, sjeldnere som Undervegetation i Krat. Den holder sig allid lav, bliver neppe mere end fodhøj ligesom Hovedarlen, med hvilken den er forbundet ved hyppige Mellemformer. Almindelig ud- bredt over hele Sydgrønland, ogsaa paa Yderlandel og ialtfald de større Øer.
Fam. 51. Lycopodiaceae.
355. Selaginella spinosa (P. В.) Spring. ad alt. 1200‘ $. m. observ, (с. 61°).
737
Paa fugtige og især sandede Steder, i Elvdale.
V. Gr.: Kangerdluarsuk Syd for Frederikshaab (Th. Holm)! Kingua i Tunugdliarfik (!) Igaliko (V.!). Unartok, Kugsuak og Kagdlokasik i Tasermiul (Hartz)!
356. Lycopodium Selago L.
| Fjeldmark, alm. udbredt i hele У. Gr., især Г. alpestris.
V. Gr.: Almindelig mellem Kangerdluarsuk kingua 74° 18° og Upernivik (Ryder)!
357. Lycopodium annotinum L. a, vulgare.
Forekommer i Krat.
У. Gr.: Igdlorsuit i Godthaabs Fjord ($. Hansen)! Marrak 63° 25°, Kangarsuk Syd for Fiskernes(!) Kingua Tiningnertok 62° 20’ (Korn.) ! Kuanersok 62°, Kingua Tasiusak 61° 45‘, Neriak 61° 35‘, Tigsaluk 61°20’ (Hartz)! ved Kornoks Isbræ, Tunuarmiut i Tunugdliarfik, Sinigtok ved Julianehaab(!) Tasermiut (Hartz) !
В, alpestre Hartm. Almindelig udbredt i Lynghede.
358. Lycopodium alpinum L. I Lynghede, Lichenhede og Lichengræsmark, sjeldnere i Urteli. V.Gr.: Holstensborg (Hartz)!, meget almindelig Syd for Godthaab.
0. Gr.: Rutek 60° 41‘ (E.)!
“359. Lycopodium complanatum L. 4. Ad alt. 500 $. т. obs. №. 6151.
Раа skyggefulde Steder, i Krat,
V.Gr.: Iganek ved Igaliko(!) Tasermiutsiak ved Tasermiut (Hartz)!
8, Chamaecyparissus (A. Br.). L. Chamaecyparissus А. Br., Lge. Consp. p. 184 et 304.
I Overensstemrnelse med de fleste andre Forfaltere kan jeg ikke betragte denne som en særskilt Art, men kun som en Varietet eller maaske endog som en Form af L. complanalum. Den synes ligesom andre Steder at være knyttet til Lynghede. |
360. Lycopodium clavatum Г. Paa tørre Steder, i Pile- og Birkekral. 48"
738
У. Gr.: Tunuarmiut ved Tunugdliarfik Fjord, Igaliko(!) Taser- miutsiak ved Tasermiut (Hartz)!
Fam. 52. Isoeteae.
361. IAsoëtes echinospora О. В.
У. Gr.: Kingua Neriak 61° 35‘, Sermiliarsuk 61° 30‘ (Hartz)! Sinigtok ved Julianehaab (Hjorth)! Sydproven 60° 26‘ (Hartz)! Tua (Fru Ldhim.)! 4
Fam. 53. Frlies. 362. Polypodium Bryopteris Г.
I Pilekrat og Urtelier. У. Gr.: Meget almindelig Syd for Frederikshaab. 9. Gr.: Ujarasarsuk (V.)!
363. Polypodium Phegopteris L. ad alt. 600° s. m. observ. ОБР I Krat og Urtelier.
V. Gr.: Meget almindelig Syd for Frederikshaab. 364. Athyrium alpestre (Hopp.) Milde.
407. Asplenium viride Huds.
I fugtige Klipperevner.
У. Gr.: Sermiliarsuk 61°30‘ (Hartz)!
Obs. In herb. beati Alfr. Benzon, museo botan. Hauniensi donato, adest folium satis mancum Alsplenii Trichomanis, «Godhavn, Disco, Tabita Broberg 1862» signatum. Etsi locus exacte indicatus est, dubitandum est
hane plantam ad Godhavn, locum a plurimis botanieis visitatum, lectam esse, et suspicandum est, hance indicationem in errore quodam fundatam esse.
365. Aspidium Lonchitis (L.) Sw. ad alt. 1200: $. m. observ. (©. РТ.
| Urtelier og Klippespaller.
У. Gr.: Kangarsuk Syd for Fiskernæs (!) Almindeligt udbredt fra Frederikshaab sydefler, ogsaa paa Yderlandet og de større Øer, Г. Ex- Arsuk Storø (!)
739
366. Lastrea fragrans (L.) Pres].
У. Gr.: Sarkak ved Rilenbenk (V.)! Kingua Orpigsuit 68° 37° (Hartz)! Кекемайк 66° 44° (Brummerstedt)!
367. Lastrea Filiv mas (L.) Presl. ad alt. 700° s. m. obs. (0. 61°1).
Forekommer især i Krat.
У. Gr.: Kuanersok 62° (Hartz)! Kangarsuk ved Tindingen (!) Tigsaluk 61° 20‘ (Hartz)! Arsuk og Fox Havn i Arsuk Fjord, Kornok 61777, Narsak 60°55‘, Tunuarmiut og Kingua i Tunugdliarfik, Kob-
berminegen ved Julianehaab(!) Kingua Tasersuak ved Tasermiut (Hartz) ! Поа (Fru Ldhim,)!
368. Lastrea spinulosa (L.) 2, intermedia Milde, ad alt. 570° 2m. obs. (с. 61° |). I Pilekrat og Urtelier.
У. Gr.: Pisigsarfik i Godthaabs Fjord (V.)! Niagisak i Bjarne- sund (Korn.)!, almindelig Syd for 62°.
369. Cystopteris fragilis (L.) Bernh. ad alt. 3100‘ $. m. obs. (Pingut 72° 38‘ Ryder).
Især i Krat og Urtelier samt Klippespalter.
VÆGT. Kangerdluarsuk kingua 74°18’, Kekertarsuak i Uperniviks Isstrøm (Ryder) !
0. Gr.: Ikerasarsuk, Nennese (V.)! Muilek 60951' (E.)! Kan- gerdluluk, Anoritok (V.)! Ekalemiut (Graah)! Franz Josephs Fjord (С. & P.)!
370. Woodsia ilvensis (L.) В. Br. ad alt. 2170’ s. m. obs. (86121):
Paa Klipper og grusede Skraaninger.
371. Woodsia hyperborea (Wbg.) R. Br. 2, pilosella Buch. et Focke.
У. Gr.: Kangerdluarsuk kingua 74° 18', Tasiusak 73° 22° (Ryder) Lge.
0. Gr.: Voxestedet Anoritok (р. 189) udgaar (efr. Consp. p.446).
740
372. Woodsia glabella В. Br. У. Gr.: Kingarsuak 70° 43‘ (5. H.) Lge. 0. Gr.: Anorilok (V.) Lge.
(408). Blechnum Spicant (L.) Sw. Etsi specimen, sec. inscriptionem in Groenlandia a Giesecke lectum adest (Consp. p. 307), cum dubio tamen recipienda est haec species, a nemine
praeter Giesecke in Groenlandia lecta.
373. Botrychium Lunaria (L.) Sw. ad alt. 1700‘ $. m. obs. (COST
Paa grusede og sandede Sleder, mellem Græs og i Krat.
V.Gr.: Maneet i Fiskernæs Fjord (Korn.)! Fiskernæs, Nuilarsuk (!)" Sermiliarsuk 61° 30° (Hartz)! Narsak 60° 55‘, Tunuarmiut i Tunugd- liarfik, Kagsiarsuk i Igaliko Fjord (!) Unartok (V., Hartz)! Tasersuak kingua ved Tasermiut (Hartz)! Frederiksdal (Fru Ldhlm.)!
f. subincisa Roep.
V. Gr.: Narsak 60° 55° (!)
|. incisa Milde.
У. Gr.: Igaliko(!) Kingua Tasersuak ved Tasermiut (Hartz)!
Obs, Monstrositates variae, ut alibi, haud raro occurrunt.
374. Botrychium lanceolatum (Gmel.) Ängstr. ad alt. 500‘ $. m. obs. (6. 61°};
Paa lignende Steder som foregaaende, men mindre hyppig og ikke i saa stor Mængde.
У. Gr.: Maneet i Fiskernæs Fjord (Korn.)! Fiskernes(!) Sermi- liarsuk 61°30‘ (Hartz)! Ivigtut, Narsak 60° 55‘, Tunuarmiut, Kord- lortok og Kingua i Tunugdliarfik Fjord, Igaliko(!)
Fam. 54. Equwisetaceae.
375. Equisetum scirpoides Michx. V. Gr.: Asungasungak paa Disko (Th. Holm), Kangarsuk Syd for Fiskernæs (!).
376. Equisetum variegatum Schleich. ad alt. 2500’ $. m. obs. (с. 70° Hartz).
141
I Kjær, ved Se- og Elvbredder, ogsaa i selve Vandet.
У. Gr.: Kardlunguak og Atanikerdluk ved Vaigattet (Hartz)! Asungasungak paa Disko (Th. Holm), Lerbugten ved Claushavn, Kingua Orpigsuit 68° 37‘, Egedesminde, Aglo, Kerortusok (Hartz)! Kangerd- luarsuk v. Frederikshaab (Th. Holm), flere Steder i Tunugdliarfik-Fjord (V.!), Igaliko(!) og Kagsiarsuk (V.)! i Igaliko Fjord,
var. anceps Milde.
У. Gr.: Igdlorsuil paa Übekjendte Eiland (S. Н.) Lge., Egedes- minde (Hartz)!
"418. Equisetum hiemale L. var. Doelli Milde, Monogr. Equis. 1865 p. 518, Luerssen in Rabenhorst Krytogamen-Flora 2. Aufl. Ш. р. 749; antea in Groenlandia nondum inventum. A spec. genuina praecipue lacuna centrali minore, angulis paucioribus (10—12), carinis с. Ya latitudinis vallecularum et dentibus per- sistentibus vel imo aetate deciduis differt. Ab E. trachyodonte A. Br., valde affini, differt dentibus ух ‘scabris et valleculis rosulis obsoletis et confluentibus instructis.
У. Gr.: Kagsiarsuk ved Igaliko Fjord, i en fuglig sandet Dal, selskabeligt voxende.
Geogr. Udbred. Island, Europa undtagen de aller sydligste Dele, nordl. Asien og nordl. Nordamerika.
377. Equisetum arvense L. ad alt. 2650° $. m. obs. (с. 70° Hartz). 2
Obs. Cl. Cohn (64. Jahresber. d. Schles. Gesellsch., Breslau 1887, p.196 rhizoma ad Unartok, Groen]. australis, lectum ob superficiem glabram ad Е. palustre retulit. Observandum tamen est, rhizomata Е. arvensis nonnun- quam statu juniore tantum dense villosa, demum glabrata esse, quare, quum E. palustre in Groenlandia ab aliis nondum lectum, suspicandum est, rhi- zoma commemoratum non E. palustri sed E. arvensi appertinere. Specimen unicum Equiseti a N. Hartz ad Unartok inventum E. arvense est.
378. Equisetum silvaticum L.
I Krat. У. Gr.: Ipiutak i Tunugdliarfik- Fjord (!)
142
REGISTER OVER PLANTENAVNENE.
Pag. | Pag. Achillea Millefolium L...... 700. | Alopecurus pratensis L...... 728. Agropyrum violaceum (Horn.) | Alsine arctica Stev. var. grandi-
; VD OR Aa a hace ule Kun 726, | flora FOUR. ee 663. — — a, genuina.......6.. 726. | — biflora (L.) Wbg. ..... i 668! — — f, virescens Lge...... 726 — groenlandica (Retz.) Е21.... 664. — violaceum >< Elymus are- == Rossii F2l:..- . LCR MERE _ 664.
darts... 19. AREA: Auf. 3 726. — strictat (Swi) Мс, 1% 664. Asroslis alba ES нь 129. |+ -siverna;Bartks CTI 663. — — monstr. longepaleacea . . 729. | — — /, rubella Wbg. ..... 663. — < "var. Denipare Rehb.. «'. . #29. | — — 7, Billa, ee CR 664: Ааа Mis hehe Een. ВН: 728. | — — 6, propinqua Richards . . 664° — — Й, mutica Hartm...... 729. | Anagallis arvensis EJ. .. .. 684: ЕО Se pli. ASERNE SEER SERENE cos 728. | — — Pf, coerulea Schreb. . + . 684. Ahead ее о 730. | Andromeda polifolia L. . . . .. 691. 22 >— В, UNipara. .. гало. . 730. | Anemone Richardsoni Hook. :: . 675. =) Drevitolia (RABI...) <= 730. | Antennariaralpina JE ee 698. — 6aespilosar Г. une 730. | — — var. glabrata J. Vahl 698. == tflexuosa: Lists. Hanlisam. 730. | — — var. intermedia Г. К. R.. . 698. — — #, montana Trin... ... 730. | — dioica (L.) Gartn........ 697. —,— f. pallida ‚Berl. ...... 730. | — — var. hyperborea Don... . 697. Ajuga pyramidalis L........ 688, jo — Hansi. Kern.) sitar. tem 698. Alchemilla alpina L........ 656. | Anthoxanthum odoratum L.. . . 728. ramwulgaris Берн. jamais à 657. | Arabis alpina оу ен. 673. — — f. glabra (Kern.). . . . .. 657. | — Breutelii (Rchb.). ... 2. 6. 673. — — Е subsericea Koch 05.76570 — Holboelli Horn SS 673. Alnus ovata (Schrank) ...... 705. —wHookerivLgevrweiipk . „Ad. 673. — — f. genuina Rgl. . . . . .. 705. | — humifusa (J. Vahl) Wats.. .. 673. == > jis Ben WS EEE 105 | —petreea (LY Laer. ee 673. = TENENS AN OTMSL еее 705. | Archangelica officinalis Hoffm. . 682. Alopecurus alpinus Sm...... 727. | Arctophila effusa Lge....... 731. HV USS ERE stews) EL 727. | Arctostaphylos alpina (L.) Spr. . 691. == ENIG UL AES 6 3 55-96 078 ва 727. | — Uva ursi(L.) Spr... =... 691.
Arenaria са saules 665. — — Й, humifusa Wahlb. . . . 665.
Armeria vulgaris Willd. var.
maritima Willd.. . . . . . . . 683. — — var. sibirica Turcz.. . . . 683. Arnica alpina (L.) Murr. . . . .. 700. Artemisia borealis Pall. . . . . . 697. Asperugo procumbens L. . . . . 688.
Aspidium Lonchitis (L.) Sw. .. 738.
Asplenium Trichomanes L. . . . 738. |
— viride Huds.. . . .. . . . .. 738. Athyrium alpestre (Hopp.). Milde 738. Atriplex Babingtonii Woods. . . 702.
мера sativa, IA sitesi). cuits 731. Bartsia alpina L. . . ... .... 687. Batrachium confervoides Fr. . . 675. Betula alpestris Lge. ….. . . . .. 707. | — glandulosa Michx. . . . . .. 706. — — f. flabellifolia . . . . . .. 706. — — f. rhomboidea....... 707 — — f. rotundifolia Rgl. . . . . 706. Sai fitypica Во: 3120% 706. — intermedia Lge......... 707. — intermedia + glandulosa Berl. 708. =) OEE) 1... або Bla, 705. — Г. flabellifolia Hook. . . . . . 705 — odorata Bechst......... 707
— — var. alpestris (Fr.) . . . . 708. — — var. tortuosa Ledeb. . . . 707. Blechnum Spicant (L.) Sw. . . . 740.
Botrychium lanceolatum (Gmel.)
Во nee Let 1s 740 —elunarialilL.).Sw........37% = 740 — — f. паза Ме... 740. — — f. subincisa Roep. . . . . 740. Brassica campestris L.. . . . . . 674. Мария 1........ Мо ами 674 Braya glabella В!еВагаз...... 672
Bromus Kalmii Torr. et Gray. . 736.
Calamagrostis hyperborea Lge. . 729.
— lapponica Hartm. var. groen-
kandiea, Lgeit Wi Ио. 730. — phragmitoides Hartm, . . . . 729. — — Pf, condensata Lge... . . 729.
Pag.
| Calamagrostis purpurascensR.Br. 729. = stricta Нам... пы ES 729. — — Pf, borealis Læstad . . . . 730. Callitriche hamulata Kütz. . . . 658. — polymorpha Lonnr....... 658.
verna Kitz. a, genuina . . . 658. — f, minima Hpp. .... . 658.
| Campanula groenlandica Berl. . 694.
= rotundifolia il, TPE 694. = — маг. aretica Loes 1 131520694. =noilorarkhinurne „er 693. Gannabis sativa L.... 4. 2 703. Capsella Bursa pastoris (L.) Moench....:. FSR Etre 672. Cardamine bellidifolia L. . : . . 672. | = pratensis: lu... 72.2.2) „Mein 673. Gärex alpina SW... . aie. BREDE 720, — ampullacea Good... ..... 724. — anguillata Drej.........» 722. — aquatilis Whg. ..... He wel 23. ана ы „se «tert 720 о соот ALTER mere Te 720. — Buxbaumii Wbg. . . . . . .. 721. — canescens №. .. 2. 211.131 719 — — f, robusta Blytt...... 719.
canescens + lagopina Kihlm. 719. — f. percanescens Kihlm.. . 719.
capillanis. Г... « .. а „un 723. capitata Ls. 3 5. 27-260 718. cryptocarpa С А. Меу. .... 122; deflexa Horn. ...... an wot 24. Drejeriana Lge........- 722. — Г. cuspidata........ 722. duriuscula ©. A. Mey.. . . . - 719. Epigejos Lest. ......…… 723. festiva Dewey... + 14 sløre eng: fusca All. .......:.%. 121. Fyllae Holm. ......... 723. glareosa Wbg.. . . . . . . .. 720. groenlandica Lge.. . . . . . . 722% gynocrates Wormsk. . : - ++ 717. helvola Blytt. . . . . . . . .. 719. holostoma Drej.. . . : . . . . 720. hyperborea Drej. . . . . . . . 7122, —f, euspidata‘.... .... 723.
— Г. tenuifolia Lge. . . . . . 723.
744
Pag, Pag. Carex hæmatolepis Dre)... . .. 722. | Cerastiumalpinum Г. ргосета Lge, 666. —incurya Lighth facet als 118. | == атебеши Leger (UMR 666. — — ff, ereetasO: FF Lang . 5, . 718. | — arvense Hilt . и he a 666. — lagopina Wbg. ........ 149% | =Ktrigynum Vill’. nie Sr 666. = а Er: rel. ara: 223. | =*wulgatumialke? . Area 666. — microglochin Wbg.. ..... 718. | — — /, alpestre Hartm. . . .. 666. — misandra R.Br......... 721. | Chamaenerium angustifolium L. 660. —mardinat Erst malte MONO 717. | — — var. lejostyla Berl... . . 660. — nigritella Drej. .1. . oe es 723. | — latifolium Spach........ 660. == Oederi ENTRE ziert NE 723. | — — f. stenopetala Hausskn.. . 660. —. panicea L. var.tumidula Læst. 723. | — — /, tenuifolium Th. Fr. — pedata Wbg...... ks står 724. et HE. Lac IE 660. — pilulifera L. var. deflexa Drej. 724. | — *ambiguum Th.Fr. et Lge. . 661. — polygama Schkuhr....... 721. | Chenopodium album L... . . . 703. — pratensis Dre] ........ 719. | Gochlearia fenestrata В. Br. . . . 669. =p LA GOOG: s.r 25.2586 725. | — groenlandica L...... RAGGA === Tanitlora, SMS. REE 724. | — — a, minor.......... 669. — С. reducta Drej.. . . . .... 721. | — — #, oblongifolia . . . . .. 669. Figida Goods: ill: nicthiens 723. | Colpodium latifolium R.Br.. . . 731.
— — var. Bigelowii Tuckerm. . 722. | Coptis trifolia (L.) Salisb, . . . . 677.
— — var. Goodenovii (Gay.) . . 722. | Corallorhiza innata В. Br... . . 711. — — var. limula (Fr)...... 723: | Cornus. suecical LIU FE 681. — rostrata Stokes ........ 724. | Cystopteris fragilis (L.) Bernh. . 739. = Totundata Wig... 21) мази. 124.
= muting тео EN ss 720.
— Tupestris Algar, ala, 718. | Diapensia lapponica L... . . . . 690. — seirpoidea Mich. ....... 718. | Draba alpina LIE HERZEN: 669. —'etans.Drel, sms ВИ 723. | — altaica (Led.) Bge. ak . "mn 670. = stylosa.C: A Moy: it Sau: 723. | —)aretica J. Vah RER ehe — subspathacea Wormsk..... 731. | — aurea M.Vahl......... 670. — — var. reducta Drej...... 721. | = ‘corymbosa ВВ. 670. — subulata Schum. ....... 721. | — crassifolia Став. ....... 670. —3supinar Whg... Siete. Er: 724, | Sthinta) (Le SU CCE 671. —ursina Den)... MEN 718: | == varr. 2... ЕЕ 671. — vesicaria Г......... . 725. | — — *rupestris Hartm. .... 671. — — var. alpigena Ёг...... 725. | — incana L. . na... 671. RNB ET sprite de mone de УЗ 720. | — — flexuosa..Lge.i.n rn ER 672. == Wulgaris"Er. +. aise. sevens 722. = nivalis: LiljebL ........2 90 670. — Warmingi Holm . ...... 729, | =; f. ЧепеНа зе JR 670. Cam Garvi LEE 2 682. | — Wahlenbergii Hartm.. . . .. 670. Cassiope hypnoides (L.) Don... 691. | —- — var. glabrata Lindbl. . . . 670. — tetragona (L.) Don... .... 691. | — — var. tenuisiliqua Lge. . . 670. Castilleja pallida (Е) Kth.. . . . 687. | Drosera rotundifolia №. ..... 667. Catabrosa algida (Sol.) Fr. ... 731. | Dryas integrifolia M. Vahl . . . . 654. — aquatica (L.) var. borealis Lge. 731. | — octopetala L. . . . . . . . .. 654.
Cerastium alpinum 1........ 666. | Dupontia psilosantha Rupr., .. 731.
Pag.
Elymus arenarius L. 9, villosus PANIER ТВ 5. e 725 Elyua Bellardi АП. . . . . . . . . dune Empetrum nigrum L. ...... 661. Epilobium alpinum Lge... . 659. — anagallidifolium Lam. . . .. 659.
— alsinefolium Vill. “Horne- mann Rebbe. 659. — lactiflorum Hausskn...... 659. — palustre L. .......... 660. Equisetum arvense L....... 741. — hiemale L. var. Doellii Milde 741. == THE EEN PORRER EEN se) is 741. — scirpoides Michx... . . 740. Иа ео Line ll. a! 741. — variegatum Schleich.. . . .. 740. — — var. anceps Milde. . . .. 741. Erigeron alpinus L. . . . . . . . 699. — — 0, leucocephalus Fr... . 699. — — у, fastigiatus Lge. . . .. 699. — compositus Pursh. . . . . .. 699. — eriocephalus J. Vahl ..... 699. = Zunitlorus L. 22 20. ar. - 699. — — f.-racemosa .....)... 699. Eriophorum angustifolium Roth. 717. — Scheuchzeri Hopp. . . . . .. 716. — vaginatum L.......... 716. Euphrasia officinalis L. . . . .. 687. — — f, latifolia Pursh. . 687. Eutrema Edwardsii R.Br..... 672. Festuca duriuscula L. . . . - MOMIE = оУпа: ©... el. 1.2). ие г 735. — — subsp. borealis Lge. ... 735. — — var. duriuscula (L.) 38: — — var. hirsuta........ 736. — — var.supina (Schur.) Hackel 735. — — Г vivipara......... 735. Festuea robra L: 4.1.1. . 136. Galium: Aparine L......... 693. — palustre L. 0, minus Lge. . 693. Zmiflorum: Mich. \. jis ci. on 693. Gentiana aurea L. ........ 689. NAS BEL Lans ee 689. == = alDiflora etui 689.
|
Or
Gentiana serrata Gunn. .....
| Glyceria angustata (R. Br.) Fr.
атома оО ee CET — var. dasyantha Lge. .. . Borreri (Bab.) — var. islandica Lge..... Кеану Lees var. angustifolia Lge.
— angeana: bene SKEER a, stricta L. K. R. В, areuata №. KR... 2. maritima (Gort.) Wbg..... — var. arenaria Fr...... Pvaginata ge és a — var. effusa 1. К. В.. ..:.. Vahliana (Liebm.) Th. Fr... . vilfoidea (And.) Th. Fr. Gnaphalium norvegicum Gunn.. SS SOM Wes sae o er — р, subacaule Е О = MEMS соо бое
— 77), эра чашю , « « «© © «
DMC MONO
Habenaria albida (L.) R.Br.. . . Halianthus peploides (L.) Fr. var.
diffusawHOENy Ба ее Haloscias scoticum L. . . . . .. —- — monstr. phyllomana . .. Heleocharis palustris (L.) В. Вг.. Hesperis Pallasii (Pursh) Torr.
— — ‘amitsokense (Almqu.) Dale er 52 EU Se — “groenlandicum Almqu. . — — var.ivigtutensis Almqu. — nigrescens Willd.. . . . . . . — *hyparcticum Almqu.
— “lividorubens Almqu.
— — #, subnudulum Dahlst. prenanthoides Vill. . . . . .. Зе о esse „tar. — ‘rigorosum (Læst.) Almqu.
Pag. Hierochloa alpina (Sw.) В. & S.. 728. Hippuris vulgaris L. . . . . . .. 658. Hordeum distichum L...... TT Isoëtes echinospora D. R. . . .. 738. Juncustalpinus Vill; “Om u 714. — arcticus Willd. ........ 113% = Die IUMIS о EE ANDERS HLS —ShufoniusY par te. eee Er: 714. —— /Cdstaneus Sm ulm US 713. Е Оо Dee es tees Se 713. — squarrosus’L.. ........ na: — supinus Moench. ....... 714. — trifidus L..... LS 713. Juniperus alpina Clus. ..... 736. ==-- “COMMNNIS Masse ste delete 736. — — #, nana Willd....... 736. Kobresia caricina Willd... . . . inde Koenigia islandica L.. . . .. . . 701. Lastraea Filix:mas (L.) Presl.. . 739. -— fragrans (L.) Ргез]....... 739. — spinulosa Ш) В, intermedia Milde D ADI RYDE 739. Lathyrus maritimus (L.) Fr... 653. Ledum palustre L. a, vulgare Lge. 692. — — ff, decumbens Ait..... 692. — — фу. groenlandica (Oed.) . . 692. Leontodon autumnalis L..... 694. Lepidium groenlandieum Horn.. 672. Lesquerella aretica (Richards. ) Wats:. 1...) RULES, Е 669. Limosella aquatica L 2, borealis Less A) AAC ас 685. Linnea borealis L. (Gronov.) . . 693, Listera cordata (L.) В. Br.. . . . 711. Loiseleuria procumbens (L.) Desv. 691. Luzula aretica Blytt........ TUS: — arcuata Whg. „u. nn}; 715. —= campestris: D. били. . 714. — confusa Lindeb. ....... 715. — multiflora Те}. ........ (15: — < var. congesta Lae. вит; — parviflora (Ehrh.) Desv. "TA:
746
Pag. | Luzula spicata (L.) D.C. ht — — 4, major Lge... .... 716. Lycopodium annotinum L. . . . 737, — 4 — а, vulgare!. CHAR see 737, — — f, alpestre Hartm..... Talk — 'elavatum доить 737. — complanatum L. . „2. 0.% 737. — —7,Chamaecyparissus(A.Br.) 737. —rSelago -L. 2722s) Øre 737: — — f. alpestre . ..... 51, ose Matricaria Chamomilla L.... . 700. — inodora L... ....... ea | — — 3, phaeocephala Rupr.. . 700. | Melandrium apetalum (L.) Ра. . 662. — involueratum Gham.et Schld. В, affine (J. Vahl) Rohrb. . 662. | — triflorum (В. Br.) J. Vahl. . . 662, Menyanthes trifoliata L.. . . . . 690. Montia rivularis Gmel.. . . . . . 667. Myriophyllum alternifolium D.C, 657. — spicatum L....... race Nardus- stricta L... алые N. Nasturtium palustre (L.) R. Br. . 672. Oxycoccus palustris Pers. . . . + 692. — — f. microphylla Lge.. . . . 692. Oxyria digyna (L.) Campd.. . . . 701. Papaver nudicaule L. . . . . .. 674. — — f. albiflora. у.е. . 675. — — f, rubriflora Lge.....- 675. Parnassia Kotzebuei Cham. et à Schld. 2.23). else ieee 667. Pedicularis capitata Adams... . 687. — euphrasioides Steph. . . . . . 686. — flammea L. . .. 1... ; - 686. — groenlandica Retz. ...... 686: — hirsuta Li. UM Des 686. — Janata Cham. .... . . . . 687. — Japponica L.......... . 686. Phleum alpinum L. . . . . . .. 727. — pratense L. . . .. MOTTE à - ala Phyllodoce coerulea (L.) Gren. et Godr 2.4: MONS 691,
Pinguicula vulgaris L.. . . . .. Plantago borealis Lge....... =#0oronopus. L... 2). 4 sin maritima L........... nye! Platanthera hyperborea (L.) Lindl. =e a, поро вело ли si: = — f, major Lge........ — rotundifolia Lindl....... Pleurogyne rotata (L.) Griseb.. . Pleuropogon Sabinei R.Br... . Poa abbreviata В. Вг....... _— — f. arenaria о kreisen ИИА И annua L. filipes Lge. Mexuosa Whee). allait. ne — f, elongata Blytt.. . . .. — =, contracta L.K.R. . glauca M. Vahl — 2. elatior Andy. | sie — д, atroviolacea .Lge. laxiuseula Lge. ©... ..... nemoralis L. var. glaucantha
fe Ghoti stl 4$; erb n je je ye a de wim lat idl le
я
о.
pratensis, Db. 5050 alan — €, angustifolia (L.) Sm. . Polemonium humile Willd... . Polygonum aviculare L. var.
ace 514114 ая Hille
ана Lie « « «© +. ew я
Seeewlyiparym Petr. sat wits Polypodium Dryopteris L..... — Phegopteris L. Potamogeton alpina Balb... -. cee Mlifgrmis Pers.) taster dir a SEEOTOMIMEUS AL sisal. à « — heterophyllus Schreb. .... == dn us VSO. yo. rails TASSE 2... 2% 2 2 2. : rujescens Schnad:it 7. le
communis Lehm.... sroenlandica Ser. . grandis Lehm......
PUR. а,
— — f, SEE у.
147
|
Рас.
Potentilla emarginata Pursh. . . 655.
| ürfriesiana Lge.. 4: suite 656. Malta И EEE 655. iyi hintay, ots) ee 655. en ONCE soos gs 6 à ao mc 656. aA МА De ile Mie re 656. opalustris li ra er 654. =.pulehella’R. Br 2 9 2.002 654. = Ranunculus ое zn. 655.
| zu sommerfeltii Lehmg NE 654 | Æridentata Sol. . . 24: cane 656. +) Wahlianas Сев. 1.1... 655.
Primula egaliksensis Wormskj.. 684. — farinosa L. var. mistassinica
Michaud ео 683. = stricta: Lee cn wu en 2 683. — — var.groenlandica Warming 683. Pyrola grandiflora Rad. ..... 690. PATOL LS TT ть 690. — rotundifolia L. 0, arenaria Kocher: ET ADR. RER 690. SARS GC UN GAl Li. cine cus, a era 690. Ranunculus acer Г... 2.2.20 676. SÅ пота! „ers. SEE 677. — — v. Lindblomiana Berl. . . 677. —taffinis RB. BR, es. EN 676. =-raltaicus Laxm, 1. ан а - 676. — aquatilis var. areticus Durand. 675. — confervoides Fr. ....... 675. — Cymbalaria Pursh ...... 675. ==eelacialis: Lai er: 675. — hyperboreus Rottb...... + 675. —rlapponicus L...... «js, 676. == nivalist Ih, лез Иа 676. — pygmaeus Wahlenb. ..... 675. — — var. Langeana Nath. ... 675. —rrepens L. „ии. sept. à . 677. —areptans L. . 22 «fe ыы 676. Rhinanthus minor Ehrh. ..,. 687. Rhododendron lapponicum (L.) VDE. SERPENT: 691. Rubus Chamaemorus L.. . . .. 653. —tsaxatilis Ly 24 Rte 654. | Rumex Acetosa Len. one 702. —ı Acetosella Li оды есь 702.
Котех domesticus Hartm. — obtusifolius L. ........ Sagina caespitosa (J. Vahl) Lge. Linnie? Presl. se. ae. en maritima Don. .. nivalis (Lindbl.) Fr. ..... —modosa (U.) Ел Sere procumbens le. she ses Salix anetica Palle sn ee STAUCA a eens NE HMS) — Г. glabrescens L.K.R... ооо аа, Menkes) ane — f. ovalifolia Апд...... groenlandica {And.) Lundstr. — Г. angustifolia And..... — f. latifolia Апа....... herbacearliee cys we eee lanata L. Myrsinites L. var. parvifolia
TT Ulalltilliaä DOT. .« « «© « «© « + 6
ss) elle 00, © Bl 0) e ve
reticulata в... 2
Saxifraga aizoides L.. . . . . .. AO Ne) RS M ét à В GOT a nls, icc AU и, —Hfreryptopetalan NE DE — В, ramosa Gmel...... о, MATS Се ei. te ete cuneifolia L. HECIDIENS mb ich Meiers ree — Г. eryptopetala Berl. . .
— 7, Sternbergii flagellaris Willd. var. setigera
oe © we we we we we
Sete eure nem
hieraciifolia Waldst. et Kit. . Hireulus L. var. alpina Engl. nivalis L. — АЙ, tenuior Wbg. ..... OPPOSILNOITANL ENS m А И EUR RAIN — #, purpurascens Stelle ler een ck cept — ff, comosa Poir. tricuspidata Rottb....... Scirpus cæspitosus [........ О обоев
748 Pag. Pag. 702. | ‘Secale cereale №, ine eee 727. 702. 5 Sedum annuum” nen 680. — Rhodiola D.C. ль 680. 663. | — УШозам EL... 1.2.0000 rk 681. 662. | Selaginella spinosa (P.B.) Spring 736. 662. | Senecio parviflorus Pursh. . 700. 663. | Sibbaldia procumbens L. . . . . 656. 663. | Silene acaulis L'UMP 661. 662. | Sinapis arvensis LL... : . Un 674. 703. Sisymbrium humifusum J Vahl. 673. 704. | — humile. С. A. Mey.. Rem 704. Sorbus americana Willd. . . . . 657. 704. | Sparganium hyperboreum Læstad 709. 104 (Mini mu MET NE .. 709. 704. | — зибтийсит Hartm....... 709. 704 Stellaria borealis Big. . . .... 665. 704: | —glaucea With Me ers .. 665. 703. | — humifusa Rottb. ...... . 665. 704. | — longipes Goldie...... 1005 — media (Г.) With) ss 665. 703. | — — Г. pygmaca NREN 665. 703. | — uliginosa Murr......... 665. 679. | Stenhammaria maritima(L.)Rchb. 688. 680. | Streptopus amplexifolius(L.) D.C. 712. 678. | Subularia aquatica L. . . . . .. 672. 678. 678. | Taraxacum officinale Web. . . . 695. 678. | — — var. ceratophorum Ledeb. 695. 630. | — phymatocarpum J. Vahl . . . 695. 679. | Thalictrum alpinum L. ..... 675. 679. | Thymus Serpyllum L. var. pro- 679. strata- Horn: =< "Re 688. Tofieldia borealis Wbg. ..... 712 679. | — coccinea Richards. ...... 7123 677. | Trifolium repens 1..2 Zone 653. 679. | Triglochin palustre L..... ove elite 677 Trisetum subspicatum L. Beauv. 730. 678. | — — f. villosissima Les 680. 679, | Utricularia minor L....... . 685. 679. 678. | Vaccinium Vitis idea L. £, 678. pumilum Horn. о. 2) 26923 679. |} =“uliginosum? Ett eee 692. 716. | — — #, pubescens Horn. . . . 693. 716. | — — 7, microphylla Lge. 693.
—1
49 | Pag. | Viola Selkirkii-Goldie ...... 668. SUITE 5 8 соевое 668. ' Viscaria alpina (L.) Don. 661. — == Be Зое 661. | Woodsia glabella В. Br. . . . . © 740. | — hyperborea (Wbg.) В. Br. £, pilosella (Buchs EEE 739. —jlvensiss (De Rebe ee 739. Zøsterar marin anker 710.
Pag. Vahlodea atropurpurea (Wbg.) Fr. 730. Méronica alpina L, : : . : . . . . 685. == albillora. ........ 685. = — f, villosa Lge. . . . . .. 685. — со MS 2 2.2.2.2. à . . . 685. | Vesicaria arctica R.Br. . . . .. 669, OES CHET CCA) US 653. аа ее... 669. =. — Van. montana ....... 669. — Mühlenbergiana Ging. /, MONG TOOK otek sve css! ae ss 668 а AL. 42.0.2. 667
В И Lab mot neire ‚draht Kr site CR CUT, Me
ow endte
H alletele eishacw/ ul 20) вто лоу a
a #tlagoliq:
Tillæg
til
Grønlands Lichen-Flora,
3. Hefte, S. 464.
Af J. S. Deichmann Branth.
1892.
IH. 49
Heil TTT STE UR af
1 № В gs 7% | ane > US : 1 EN i Re J у wd ists р . - rc i t 5 i 1 | D a '
I 1888 samlede Dr. Kolderup Rosenvinge Lichener i Egnene Syd for Godthaab, i 1889 Stud. Hartz fra Holstensborg Syd efter, mest i Julianehaabs Distrikt, i 1890 den sidste omkring Diskobugten. Begge henvendle særlig Opmærksomhed paa Træer og andet organisk Sub- strat. Fra Nunarsuak nærved Kap Farvel sendle Fru Lundholm en lille Samling ligeledes i 1890.
De Arter, som ikke før ere fundne i Grønland, ere betegnede *
Hele Antallet af grønlandske Arter bliver saaledes 285 uden at med-
regne alle ny-opstillede.
$. 464. Alectoria ochroleuca et Al. thulensis. Paa Juniperusgrene i Tasermiut.
- 465. Cornicularia aculeata. Flere Steder.
- 467. Cetraria saepincola er almindelig paa Birk og ©. pinastri ikke sjelden.
- — "Nephroma expallidum Nyl. Synops. р. 318 cf. Flora 1865 $. 428. Tørveøen ved Egedesminde.
Obs. Subtus glaberrima. Gonidia laete viridia, Cystococcina. Spermatia oblonga, medio subconstricta.
- — "N. tomentosum (Hoffm.) Lich. Arct. р. 41. Juniperus ved Kornok 6177' og Tasermiut. Spor. 15—25 mik. - — N. papyraceum (laevigatum Ach.). Alm. i Кгайепе mod Syd.
Obs. Tomentum characterem constantem non dat, est enim modo densum, modo tenue, modo subnullum, ut saepe de prae- sentia disputari possit.
- 468. Peltigera canina. Flere Sleder i $. og У. Grønland.
- — P. polydactyla, forma contracta, cum P. scabrosa confluens el thallo modo glaberrimo et nilido, modo subscabrido. Marrak 63° 25°, Nunarsuak.
- — P. venosa. Fiskernes.
- 473.
754
Parmelia saxatilis, Birk ved Tunugdliarfik.
Р. physodes. Paa Alnus i Kingua Neriak, paa Betula nana ved Sydostbugten (681/2°).
>
hyperopta et P. diffusa (S. 472). Almindelige paa Træer, paa Bel. nana ved Sydostbugten.
Pe!
olivacea. Sorbus og Alnus ved Ivigtut, Bel. nana ved Sydostbugten.
5
Fahlunensis. Forma pallidior olivaceo-glaucescens. Birk ved Tasermiut.
Obs. Psocus abdominalis Fabr., insectum ex ordine Orthop- terorum, quod in terris temperatis stratum exterius thalli et apotheciorum edit, et per plures annos in herbariis vivit et destruit, in speciminibus Parm. saxatilis e Nanortalik vivum inventum est. |
Xanthoria Г. руутаса. Ul 1. е. allatum in Groenlandia e Xanth. elegante descendit. Plerumque minula est, sed т- lerdum usque ad 1 cenlim. alla, semper erecta. Rosen- vinge afferl Xanth. elegantem in regionibus meridionalibus rupes diabasicas amare.
Placodium gelidum. Gronsten ved Smallesund.
P. saxicolum. Narsak 60°55’.
Lecanora protuberans, Birk og El ved Ivigtut.
L. varia. Birk ved Tunugdliarfik. Var. symmicta flere Steder paa Treer.
*Caloplaca plejophora (Nyl., Hue Addenda p.74, Th. Fr. Scand. р. 394). Visne Pilegrene ved Marrak.
Obs. Apothecia 0,3—0,5 mill., sporae 8—12-nae, 10—12 mik. Apices paraphysum Kalio dilute purpurascunt.
Rinodina turfacea var. archaea. Salix og Sorbus flere Sleder.
R. Conradi. Juniperus ved Tasermiut.
*Cladonia Floerkeana Fr. Lich. Arct. р. 155. Nunarsuak.
Cl. amaurocraea. Godthaab.
Bacidia atrogrisea (atrosangvinea Г. incompta Nyl., Stizenb.). Salix glauca i Kingua Neriak.
В. subfuscula. Temmelig almindelig paa gamle Knokler.
Obs. Saepius fuscescens vel nigra quam сатпеа. Ad ossa praeterea crescunt Physcia stellaris (minor) et var. subobscura Nyl., Caloplaca cerina (frequentissima) et var. pyracea, Lecanora
505.
507.
- 508.
509.
755
Hageni (unde hic saepe descendit s. d. var. crenulata МУ. = caesioalba Koerb., quae in aliis terris et substratis saepius de- scendit e Lecanora galactina Ach.), varius Lecidea enteroleuca et Buellia myriocarpa
Biatora vernalis Г. ¢ypica. Juniperus ved Igaliko. F. minor paa Sorbus ved I[vigtul, paa Salix glauca i Kingua Neriak.
В. fusca. Karajap Hua og Sermiliarsuk.
В. Tornoénsis. Almindelig paa visne Grene og Kviste i hele Landet,
В. fuscescens, Almindelig paa Birk i den sydlige Del af Landet.
Obs. Recie observante Sommerfeldt apothecia juniora madida sunt sordide albida vel rosea. Sporae ellipsoideae 10—12 mik. vel subglobosae 8 mik.
В. uliginosa. Raadnende Grene af Belula nana ved Sydost- bugten.
Lecidea lithophila, thallo variante saepe habitu Lecideae atro- brunneae, Ivigtut.
Buellia myriocarpa. Med Biatora fuscescens lemmelig al- mindelig paa Birk.
В. parasema. Birk ved Igaliko og Tunuarmiut i Tunugd- liarfik. Var. triphragmia paa Juniperus ved Tasermiul og Bel. nana ved Sydostbugten.
В. urceolata vel В. Gymnomitrii Nyl. Spor. 25—36 mik. Olrik uden Stedangivelse.
NB: phloeoica (Nyl., Hue Addenda р. 240). Apices ascorum
Jodaleohole neque Jodjodkalio fugaciter coerulescun!. Juniperus ved Isaromiut (Julhb.).
Rhizocarpon geographicum f. subeinerascens Nyl. Lich. Freli Behr. p. 39. Thallus omnino einereus. Jodo addito Kalio subferrugineus evadil. Marrak med Hovedformen.
“Rh. leucopsephum (Nyl. Lich. Freti Behr. р. 39 sec. descr. quae omnino quadrat). Sistit RA. alpicolam thallo dealbato sicul Г. subeinerascens prioris sislil Rk. geogr. eodem statu. Marrak med den forrige,
*Xylographa parallela (Ach.) Lich. Arct. р. 242. Juniperus ved Kornok (61° 7‘).
Normandina viridis. Frederikshaab.
у. 509.
510.
513.
756
* Pertusaria subobducens Nyl., Arnold Lichenol. Fragmente 29 s.15 el Exsice. no. 1258. Betula nana ved Syd- ostbugten.
Obs. Sporae 1—3, 140—160 пик. Pert. communem arc- tissime tangit vel cum ea confluit
Verrucaria maura. Fiskernes.
У. mucosa Ach. (inelusis Г. microspora et halophila Nyl.). Sporae interdum modo 6—8 mik. Fjæren ved Tindingen, Ivigtut og Igaliko.
Arthopyrenia analepta. Birk ved Igaliko, Sorbus ved Ivigtut.
A. grisea el kentrospora. Birk ved Igaliko.
Leptogium lacerum var. pulvinatum. Juniperus ved Tasermiul,
*Pyrenopsis haemalea (Sommerf.). P. pulvinata Forssell Gloeolich. S. 47, Pannaria granatina var. haemalea Lich.
Arel. р. 77. Jord ved Nunarsuak,
Ephebe pubescens. Godthaab, Iviglut, Nunarsuak.
Pag. | Pag. Acarospora cervina (Pers.). . . . 477. | Aspicilia verrucosa (Ach.) . . . . 484. — — f. macrospora Hepp. . . . 477. | — var. ИИ Cob Bios) ot 484. — — Г. peliocypha Wahlenb.. . 477. | — — var. sinopica Wahlenb.. . 477. | Васа asserculorum. . . . . .. 493. — — f. smaragdula Wahlenb. . 477. — atrogrisea (Del.)..... 493, 754. — chlorophana (Wahlenb.) . . . 477. | — atrosanguinea | incompta Nyl. 754 — molybdina (Wahlenb.) . . . . 477. | — citrinella (Ach.). . . . . . .. 493. Alectoria nigricans Ach. Nyl. . . 465. | — subfuscula (Nyl.). . 494. 513. 754 = Sochrolencar (хо... 2 264 753. | — umbrina (Ach)... 2... 493 — — var. cincinnata...... 464. | Bangia atrovirens ........ 513. — — var. rigida......... 464. | Biatora Berengeriana Mass. . . . 496. = Var. sarmentosa ...... 26%: || ——castaneauhlepps CA OU: — Thulensis Th. Fr. . . . . 465, 753. | — einnabarina (Sommerf., . 495 Arthonia mediella Nyl....... 508 | — cuprea (Sommer RES 495 — trabinella Th. Ег........ 508. | — decolorans (Hoffm.)...... 495 Arthopyrenia analepta (Ach.) 511. 756. | — fusca (Schaer.) ..... 496, 755 = Г puncliformis. . . . . .. 511. | — fuscescens (Sommerf.) . 496. 755. — grisea (Schleich.) . . . . 511. 756. | — hdarescens Nyl. . . . . . . .. 495 — kentrospora (Branth) . . 511. 756. | — leucophaea FIKk. . . . . . ... 496. Arthrorhaphis Mass. . . . . . .. 497. | — muscella Th. Fr. . . . . . . . . 496. — flavovirescens Th. Fr... ... 493. | — sanguineo-atra . . . . . . . . 496. Aspieilia alpina Th. Fr. . . ... 485. | — Tornoénsis (Nyl.) . . . . 496. 755 ==calcarea (Ach) Cu 484. | — uliginosa Schrad.... . 497, 755. — — var. Hoffmanni (Ach.) . . 484. NAT ФИ TT ER 497. — cinerea (L.) . : . . . PP AS метла! (Majic wires se - 495. 755. — cinereorufescens (Ach.). . . . 484. | — — Г minor МУ. .... 495. 755 — gibbosa (Ach.).......... 484. | — — f. typica . . . . . . . . .. 755 — — diamarta.......... 484. | — vicaria Th Fr.........- 496 — — var. squamata Flot... . . 484. | Biatorina cumulata (Sommer ) . 491 Semiacustrs (With.) ....... 485. | — Stereocaulorum Th. Fr. 495 — mastrucata (Wahlenb.) . . . . 485. | Bilimbia Dufourei (Му). . . .. 494.
-1
or
-—1
REGISTER OVER LICHENERNE.
Pag. | Bilimbia melaena Nyl....... 494. | — obscurata (Sommerf.). . . . . 494. | — Regeliana (Koerb.) ...... 494. | —(SaADUIE DO UN see re nee 494. | — — f. simplicior МУ. . . . . . 494. | — sphaeroides (Nyl.)....... 494. — — var. subduplex Nyl.. . . - 494. | — syncomista (FIk.) . . . . . .. 494. | Blaster ANMASS EME cere tee i ASD; | Bryopogon jubatus (L.). . . 464. | — — var. chalybeiformis . . 464. Buellia applanata Th. Fr. .... 505. | —satroalbattAch.)” 505 | солома Dh Are ene) ERE 504. — = маг. pallescens. fo ..... 504. — coniops (Wahlenb.)...... 506. | — Copelandi Koerb........ 505. | —60racınaz (HOME cee DOG: — @утпотига Nyl....... 755. | — ignovolis Th. Er.. ... ..... 503. | — insignis (Naeg.) . . . . . . . . 504. — — var. triphragmia Nyl. 504. 755 — myriocarpa (D. G.). . . . 504. 755 — parasema (Ach.). . ..... 504. 755. Payer Koerb.. 22,1. soa Ge Е ИАН М о ое es tel с 155. Е ОИ EE Ie 504. — Rittokensis Hellb. . . . . . .. 505. | -— збабхова (ACH)... 2000 2220504: — — Var. cimerascens....... 505. РНЕ КАИ Во ооо 505. | — арита (Schaer.). . . . . . .. 506. | — stellulata (Tayl.)......... 506. | SHG malen ee — urceolata Th.Fr..... 505, 755. | Caloplaca cerina (Hedw.) . 482. 754. |
— — var. holocarpa (Ehrh.) . . 482. |
— — var. pyracea (Ach.) . 482. 754. | — — var. stillicidiorum (Oed.) . 482. | — ferruginea (Huds.)....... 482. | —ı VAR Леа 2) oa inc oh = 482. | — Jungermanniae Vahl ..... 482. | = == lh ANTOINE oa 482 == langage Ао р ово a) 482. — (EDC. à 3 oe ee 482.
Pag.
Caloplaca nivalis (Koerb.) . . . . 483. —pieiophoraz(Nyl.), > = or 754. — tetraspora №1. EN PERS 482. Catillaria proximella Nyl. . . . . 497. Catolechia sagedioides Nyl. . . . 493. | Cetraria cucullata (Bell)... . . . 466. — glauca (LI .... Se . 467. — islandiea (L.) >. vr use 466. — — Var. сара. Tee 466. = — var. Дейзе .. . der 466. — — var. nigricans Nyl. ..-. . 466. — — var. odontella....... 466. — — var. platyna........ 466. — juniperina (Scop.)....... 467. — — var. pinastri..... 467. 753. — Mivalis (L.).>;. сего 466. — saepincola (Ehrh.). . . . 467. 753. — — var. chlorophylla . . . . . 467.
Cladonia alcicornis (Lightf.) . . . 487.
— — Г. damaecornis ...... 487. — amaurocraea FIK.. ... 489. 754 — bellidiflora (Ach.) . . . . . .. 188. — cenotea (Ach.) OS 188. — coralloidea (Ach)....... 487. — cornucopioides (L.1. . . . . 488. — — macilenta Var. polydactyla 488. — cornuta (LL) - 2.2.2 220 eee 486. — cyanipes (Sommerf.) "SE 489. — _deformis (L.). . - „ „ee 488. — degenerans (FIk.) RER 487. — digitata (L.).. » 20.0 2 488. — jimbriata (Та 481. — Floerkeana Fr. . . . . . . . 754. — jurcata (Schreb:) See 488. — — var. adspersa ....... 488. — — var. corymbosa ...... 488. — =~ var. racemosa, . > 488. — — Var. recurva........ 488. — — var. subulata ....... 488. — gracilis (L.) о ой 486. — — f. ecmocyna ...- eee 486. — — f. elongata......... 486. —— {. hybrida RE 486. — — Г. macroceras . . . . . .. 486. — papillaria (Ehrh.), 5 489 — руда (lo), 2,22 ee 487.
Cladonia rhangiferina (L.) . . . . — — var. silvatica
squamosa (Hoffm.) ЕЦ {1 a: verticillata Hoffm. — var. cervicornis (Ach.) . .
ets COM et Je, le — squamosa 1п0ищ.) ......
— — var. sobolifera. . . . . . - Collema melaenum Ach...... Sencgrescens) Li.) «tas 20... - = picawe Ach, .. . 2.5... — pulposum (Bernh.) ...... ООС ооо ta ne fe EN Coniocybe furfuracea (L.) .
Cornicularia aculeata (Ehrh.) 465. — divergens Ach. ERE (Web.). се:
Dermatocarpon botularium \МУ|.)
— daedaleum (Krempelh.).... 4 Reponcum (Ach.) ео. 3
mag ИО Е) се © © © © в.
miniatum (L.) — — var. complicatum (Sw.). . Dimelaena nimbosa Fr. == OTE (Ach). MER
Dufourea arctica Hook.
Endococcus pygmaeus (Koerb.) . Ephebe pubescens (L.). . . 513.
Gyrophora anthracina Wulf. america Ach.).... . ann. fe plieatauNyl. . ts) se). Са (a. ais == ЗВАНИЯ Бо оо обо — war. simples Th. Ег.... GREC. NOR UREUHOMVA CR) POP elite: — Var. papyria Åch.
hyperborea (Hoffm.). . . . .. polyphylla (L) ........ — var. deusta s. flocculosa . LOT hl и... — proboscidea \L.) Pete VAN) deplicansl. a. зору а, (NyL). «0.0...
MULESGENSH (NCHA. i. 3.2 4% 5
213.
312%
Pag.
| Gyrophora spodochroa (Hoffm.) . 490. ЗИМУ NOR 491. — Tramnitziana Koerb. . . . .. 491. | — vellea (Ach)... un... 491. — Wenckü Müll. Arg. ...... 490. Haematomma ventosum (L.) 478. | Icmadophila aeruginosa (Scop.) . 478 Lecanactis daphaena var. rorida 508 ета а! (Ach Wer ee: 508. Lecanora albella (Hoffm.) . . . . 479. Shel (IS 6-5 Sos ob oc 479. — atrosulphurea (Wahlenb.) 481 501. — Арада (Bur) REPORT 481. — bryontha (Ach.)........ 481. = cdestoalug NOTE a. ur 755. — WLAN ое 480. Чена (Stenha tee ee 481. Е No Е о ВОИ: 480. MOR INOUE BSG UNE 480. — frustulosa (Dicks.)....... 479. — — var. argopholis (Wahlenb.) 480. —‘galactina Ach... SES 753. = Giro io loco о о ic 480. —='Hagent ACER. 479. 755. — — var. crenulata Nyl..... 755. — — var. nigrescens Th. Fr. . . 479. — helicopis (Wahlenb.) ..... 479. — hypopta Th. Fr... . . .. .. 480. — oculata (Dicks.) . . . . . . . . 479. — pallescens (L.). . . . . . . .. 478. — polytropa (Ehrh.) . . . . . .. 481. — — var. intricata (Schrad.). . 481. — — var. leucococca . . . . . . 480. — protuberans (Sommerf.) 478. 754. = hehe, (Pers are: 480. — — var. Swartzü (Ach.). . . . 480. — subfusca (L.) еее. 479. — — var. atrynea......-- 480. — — var. hypnorum . . . . . . 479. ЕСИ) ооо 6 dbo ct 478. — — var. frigida . . . ..... 478. — — var. gonatodes. . . . . .. 478. — varia (Ehrh.).. . . . .. 480. 754.
Pag. Lecanora varia var. hypopta Nyl. 480.
‚ — — var. saepincola (Ach.) . . 480. — — var. sarcopis Ach. . 480. | — — var. symmicta....... 754. Lecidea аепеа (Duf.)....... 502. — Е Sommer, - 2 22.0% 501. — alpestris Sommerf....... 501. — emeylacea Natl. ...... 498. rare ti ca Som mer . u. Eier 500. =. патента ва... 501. — — var. melaleuca (Sommerf.) 501. | —'assimilata Nyl. ен 501. | AT OTON cheat: nalen he 503. — yar: Резо. (не. 503. A TOR DA (Men) ие 505. — — var. atroalbella Nyl. . . . 506. — — yar. chlorosporia Му!.... 505. — atrobrunnea (Ram.)... 502. 505. | — atroferrata Branth ...... 503. DONT TED TE] Велл 2) tie 499. ——| Gadtoutra Ns S80 ta 505. — Campsteriana Linds...... 502. —itonjerenda Nylon: 499. — — var. paraphana Nyl. . . . 499. | borg nens ACI Aa MAS re 498. RECON TA Ооо 1.0. . 498. — — var. albocoerulescens . . . 498. — — var. flavicunda Nyl. ... 498. — — Var.flavocoerulescens Th.Fr. 498. Оо а (Ав). REE 499. ЕЕ ЛО NS an 498. — Discoënsis Linds . . . . . .. 472. DELLEOCNTOMEUN KR ee 500. = = El СИИ ons EEE 500. — — Var. incongrua Nyl. . . . . 500. == А, TIPS BG ore 500. — Маг. рев. Г. 2.1500. — — Var. pulverulenta Th. Ег.. 500. | Var. pungens Th. Er. . 500 —yelala Schaer 4. 2 fate hist t 501. — enteroleuca Ach. .... 500. 755. —= eryihrophaea Fik..... + « « 500. == fuscoatrar (Le). „re fe ey ieee te 502. — glaucomaria „еее... 508. ое tas uses» EU « 500. — groenlandica Linds. ..... 497.
760 i
Pag. Lecidea hansatica (Koerb.). . . . 500. —lapierda МУ: EN 2 ee 499. — — var. deelimans. » . "00 499. — — f. ochromela........ 499. — limosa (Аср. ACER 501. — lithophila (Ach.:..... 499. 755. = pallida Th. Er... CPR 500. — panaeola д. сое а 498. — — var. elegans Th. Ег.. ... 498. — parasemella Ny]. ....... 500. — paupercula ТВ. Ег. ...... 502. — polucarpa FIK .: „une 499. — rhaetica 753 osv она 498. — — var. hyperborea Nyl. . . . 498. — spilota Fr... CORRE 498. —tstenotera МУ. . -: EE 501. — tenebrosa Flot. .... + eae не — tessellata МУ... = oma 498. — turgidula Ach! слое 500. — Vahlhianad. . . OR 506. — vitellinaria МУ. „т. ner 500. — vorticosa (ЕК) . . . M. 499. Lepraria latebrarum Ach..... 475. Leptogium lacerum (Sw.) . 513. 756. — — var. pulvinatum... 513. 756. — saturninum (Dicks.) ..... 513. Lopadium fuscoluteum (Dicks.) . 497. — pezizoideum (Ach.)...... 497. Nephroma arcticum (L.)..... 467. — expallidum Nyl......... 753. — laevigatum Ach....... 108% — papyraceum (Hoffm.) . . 467. 753. — — var. sorediatum . . . . . . 467. — tomentosum (Hoffm.) . . . .. 753. Normandina viridis (Ach.). 509. 755, Oedemocarpon sanguinarum (L.) 503. Opegrapha abscondita . . . . .. 508. Orphniospora groenlandica Koerb. 506. Pannaria arctophila Th. Fr. . . . 475. —rbrunnea (Sw:) . . ое 475. — granatina var. haemalea. . . 156. = /Hookeri (Sm;) Ans ee 474, — hypnorum (Vahl) . . . . . .. 475.
VIS LÆR
Pannaria lanuginosa (Ach.) . .. — lepidiota (Sommerf.) . . . .. — — var. tristis Th. Fr. . .
— microphylla (Sw.). . . . . .. — triptophylla (Ach.}. . .. . .. Parmelia aleuritis Nyl.. . . . . . haipicola Th. Fr. 4... - DUO МУ. . .. . 0.3 > E—=ecentrifaga (EL)... à — commiata (Nyl.) . : . . . . == conspersa (Ehrh.). 2... — diffusa (Web.)...... 472, — encausta (Vill.) ........ — — var. intestiniformis (Vill.) — Fahlunensis (L.)..... 471. = Пурегор{а Ach. ..... 470. uineunvalilßers.).:.2..2.. 2 à == | HEC (Т.о S—Olivacea (Bl) 0100512. 470. — physodes (L.) ...... 469. SAN AtIS: (L.)- So... 469.
— var. omphalodes (L.) .. -
— var.sphaerophoroidea Linds.
ВОВЕ (AC) een stygia (L)
oo aphthosa (L.)......
Pertusaria communis
anna) ое 468. — var. membranacea (Ach.). Honzeontalis (Le) ss SITE HUGE ENON na een, a een: polydactyla Hoffm. ... ЗСТ Е Cole tele ie ОЕ MDN ET EE 468. ОВ о © вн оо ее 468. gaehylinaıNyl ... 2. 0.00%. glomerata (Ach... ....... multipuncta var.leucotera Nyl. panyrga (Ach.) Sommerfeltii (Floerke) . subobducens Nyl.
Physcia caesia (Hoffm.). . . . . .
=Sobscura (OTA). 6 ..... 472.
= таг. a/Dinea Achh..... — var. subobscura Nyl. 472. eiliaris
Pag. Physcia pulverulenta Ach... . . / 472 = — var. müscigena Ach... 472. = istellaris (I)... aude a 472. 754. Placodium albescens (Hoffm.). . 477. —chrysoleueunme Sins ger 476. — — var. feracissimum Th. Fr. 476. — Julgens var. alpinum Th. Fr. 475. — За ES ae 475. 754. = geophilum ТВ: г, swe 476. = Пе] ааа ий . 475. — — var. alphoplaca (Wahlen) 475. — saxicolum (Poll.) , : . . 476. 754. — stramineum (Wahlenb.) 473. 476. — — ClAUCESCONS ea 476. Platysma commixtum Му. . . .. 471. Polyblasta Frankliniana (Leight.) 512. Psora atrorufa (Dicks.)...... 492. — decipiens-(Bhrh) ao. sale 492. =e lObiTE nan (Aci: \ yen at a ene 492. = UTE ae (Sw) Mate cc) RL ER 492. — rubiformis Wahlenb.. . 492. Pyrenopsis haemalea (Sommerf.) 756. — haematopis (Sommerf.). . . . 513. — pulvinata Forssell....... 756. Ramalina farinacea (L.) . . . .. 466. named А, Als. teat Ce 466. Rhexophiale coronata Th. Fr. . . 497. — rhexoblephara (Nyl.) . . . . . 497. Rhizocarpon alpicola (Schaer.) 507.755. — badioatrum Th. Fr. . . . . .. 505. — Calcareum(Weis)f. concentrica 507. — chionophilum Th. Fr. . . . .. 507. == (SEND oo 565 50 G0 0b 507. — endamyleum.......... 507. — geminatum (Flot.)....... 507. — geographicum (L.) 507. 755. — — f. subeinerascens Ny).. . . 755. TOR, & Ole toon ke 507. — leucopsephum Nyl....... 755. ——" ODSCUMALUM «6. еее 507. — petraeum) (Wiulfen) 2. .... 507. — POAUCTUM en se anse ele site 507. Rinodina Conradi. . . . . . . .. 754.
— var. paupercula МУ. . . . 4
exigua (Ach.)
762 Pag. | Pag. Rinodina exigua var. confragosa | Thamnolia vermicularis (L.). . . 465. (RCH) „HA Se Te VERRE 483. | Toninia squalida Ach....... 492. —imntarea (Ach. ira ak 483. | — Panschiana Koerb. . . . . .. 477. | Umbilicaria Pennsylvanica Hoffm. 492. — sophodes var.mélvina(Wahlenb.)483, | Urceolaria scruposa (L.) . . . . . 485. — turfacea (Wahlenb.). . . . . . 483, | — — var. bryophila (Ach.).. . 485. — — var. archaea Ach.. . 483. 754. | Usnea melaxantha Ach. . . . . - 464. — — var. orbata (Arch.) . . . . 483. |
| Verrucaria ceuthocarpa Wahlenb. 511.
Schaereria einereo-rufa (Schaer.) 493. | — epigaea Ach. var. bryina. . . 511. — lugubris (NyL.)......... 493. | — fallacissima МУ. . . . . . . . 512. Segestria mammillosa Th. Fr... 510. (es halophila МУ. .... 756. Sollonima gcroced# i.) < anced 469. | — hydrela. . » . > ааа 511. EN AA) нь. 469. | — margacea „ее 511: — — var. limbata (Sommerf.) . 469. | — — var. aethiobola МУ... .. 511. Sphaerophoron coralloides Pers. 508. | — maura Wahlenb. .... 510. 756. rose (EN SS алые 508. | — — var. aractina Wahlenb. . 510. Sporastatia cinerea var. haplo- | — microspora.......- 511. 756. carpa Th: Fr.......... 504. | — mucosa Wahlenb..... 511. 756: —— MOTION Ram) Core 503. HT trechalea МУ... EE 510. Staurothele clopima (Wahlenb.). 510. Stereocaulon alpinum Laur.. . . 486. | Xanthoria controversa f, pygmaea —coralloides var,conglomeratum Ет.186. | (Born) . ......... 473. 754, — denudatum (FIk.) . . . . . .. 486, | — crenulata (Wahlenb.).. . . . . 474. — — var. pulvinatum...... 486. | — elegans (Link)... .. . 473. 154. = hnaschale (sr ‚rate 485. | — — var. tenuis (Wahlenb.) . . 473. — tomentosum Fr. ........ 485. | — murorum (Hoffm.) ...... 473. Sticta pulmonaria (L.)...... 469. | — рамейта (L.) . ........ 472. — scrobiculata (Scop.). . . . . . 469. | — subsimilis Th. Fr. . . . . . 474. Synechoblastus flaceidus (Ach.). 512. | — Vitellina Ehrh. ........ 474. | — — var. octospora . . . . . . . 474. Thalloidima candidum (Web.). . 493. ой var. placodizans Nyl.. . . 474.
— vesiculare (Hoffm.) . . . . .. 193. | Xylographa parallela (Ach.) . . . 755.
= Soe oe
fia PRESS ies uen NE Se alee rem ESS + En 2 i > | >
; | i SAR
|
|
AU [3 |
в | |\
leddelelser om Grønland,
u 1e
v % + udgivne af
_ Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland,
Tredie Hefte.
Fortsættelse IV. (Slutning.)
Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel, Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
1894,
Da der 1 3die Hefte af ,, Meddelelser om Grønland” (Conspectus Florae Groenlandicae) er optaget de lavere Planter, hvilket oprindelig ikke var paatænkt, har denne Udvidelse gjort det ønskeligt at fore- tage en Deling af Heftet, saaledes at dettes Iste og 2den Afdeling indtil Side 446 indbindes sammen og forsynes med det hermed føl- gende fælles Titelblad, medens ådie Afdeling fra Side 447 indbindes særskilt, ligeledes med særegent Titelblad.
Desuden er der Titelblade til hver Afdeling med Angivelse af deres Indhold. Som Følge heraf maa de fleste ældre Tiltelblade erstattes med de hermed følgende.
Gronlands Havalger. Af L. Kolderup Rosenvinge.
1893.
50
LIBRARY NEW YORK BOTANICAL
GARDEN.
Indledning.
=: forste Bidrag til Kundskaben om Plantevæxten i Havet ved Grønlands Kyster skyldes Indsamlinger af O.Fabricius i den sidste Del af det 18de Aarhundrede, af Giesecke i Åarene 1806—13 og af Wormskiold i 1812—13. Af disse Samlinger var Wormskiolds den righoldigste og den blev først Gjenstand for Publikation. To Arter afbildedes i Flora Danica i 1816, nemlig Agarum Turneri (Fucus Agarum, tab. 1542) og Urospora Worm- skioldii (Conferva Wormskioldiü, tab. 1547). 1 det følgende Aar opførte С. А. Agardh, som havde modtaget Exemplarer af Wormskiolds Alger, i sit Værk «Synopsis Algarum Scandinaviæ», 10 Arter som forekommende ved Gronlands Kyster. En fuld- stændigere Udnyttelse af det indsamlede Materiale fandt dog først Sted i Lyngbyes to Aar senere udkommende «Tentamen hydrophytologiae Danicae», i hvilket Værk der opføres 26 Arter fra Grønland.
Særdeles rige Samlinger tilvejebragtes af J. M. Vahl under hans Ophold i Grønland i Aarene 1828—-36. Disse Samlinger, som stamme fra Vestkysten mellem 70° п. Br. og Sydspidsen
x og fra enkelte Lokaliteter paa den sydligste Del af Ostkysten, © udmærke sig ikke blot ved det store Antal Exemplarer og Arter, Re som de indeholde, og hvorved de langt overgaa de tidligere
© Indsamlinger, men tillige ved den Nojagtighed, hvormed Exem- | = plarerne ere forsynede med Angivelser om Findested og Tiden 50"
766
for deres Indsamling, medens de tidligere Samlinger ere næsten ganske uden saadanne Oplysninger. Adskillige Exemplarer ere derhos indsamlede paa andre Aarstider end de, paa hvilke de senere Expeditioners Indsamlinger ere foretagne, og vigtige Oplysninger om Arternes biologiske Forhold ere derved skaffede tilveje. Disse rige Samlinger maatte vente omtrent et halvt Aarhundrede paa en samlet Bearbejdelse; dog kom de allerede tidligere Videnskaben til Nytte, idet Vahlske Exemplarer efter- haanden benyttedes til forskjellige Publikationer. Som Lyng- byes efterladte Samlinger vise, har denne Botaniker modtaget Exemplarer fra Vahl og forsynet dem med haandskrevne Be- stemmelser og Bemærkninger; men han har Intet publiceret derom. I 3die Udgave af Hornemanns «Dansk oeconomisk Plantelære», 2. Bind, 1837, opførtes alle de Arter af Havalger, som den Gang kjendtes fra Grønland. Antallet beløber sig her til 44 Arter med 9 Varieteter; Forøgelsen skyldes ganske vist for en Del Vahls Indsamlinger, men nogen Bearbejdelse af disse har dog ikke fundet Sted paa dette Tidspunkt. Adskillige af de Arter, som her opføres som hjemmehørende i Grønland (ofte uden Hjemmelsmand), ere forøvrigt med Urette blevne betegnede som saadanne, og den virkelige Forøgelse af Arternes Antal bliver derfor ikke synderlig stor. I de følgende Decennier omtaltes efterhaanden Wormskioldske og Vahlske Exemplarer fra Grønland i J.G. Agardhs «Sp., gen. et ord. Algarum» og i samme Forfatters «Till Algernes Systematik», hvorved Kund- skaben til de grønlandske Florideer og Ulvaceer udvidedes betydeligt.
Efter den grundige Undersøgelse, som blev Grønlands Flora til Del ved J. Vahl, hengik der, som naturligt er, lang Tid, inden der atter fra dansk Side anstilledes botaniske Under- søgelser i Grønland eller ved dets Kyster. I dette Tidsrum blev Grønland imidlertid anlobet af adskillige Polarexpeditioner, og paa flere af dem blev der samlet Havalger, for en stor Del paa Steder, som ligge udenfor den af Vahl undersøgte Stræk-
АТИ
767
ning. Saaledes samledes paa Pennys, Inglefields, Hayes’ og Nares’ Expeditioner Havalger i den nordlige Del af Baffins- bugten og i Smiths Sund indtil over 81° n.Br., og paa den 2den tyske Nordpolsexpedition foretoges Indsamlinger paa den nordlige Del af Grønlands hidtil ikke undersøgte Østkyst. Og- saa i den danske Del af Vestgrønland foretoges Indsamlinger især af R. Brown Campst. og af Berggren og Oberg paa Nordenskiölds Expedition i 1870. En Liste over de af de sidstnævnte indsamlede Havalger publiceredes af J. G. Agardh, som tillige efterhaanden i forskjellige Arbejder specielt behand- lede enkelte systematiske Grupper.
Imidlertid var Kjendskabet til Floraen i andre Dele af Is- havet bleven i høj Grad udvidet ved de svenske Polarexpeditioner i Halvfjerdserne og ved forskjellige Skrifter af Е. В. Kjellman, som selv havde deltaget i flere af Expeditionerne. Efter Hjem- komsten fra den berømte Vegafærd begyndte denne Forfatter paa en samlet Bearbejdelse af Floraen i hele det nordlige Ishav og nedlagde nogle Aar efter Resultatet af sine Undersøgelser i det omfattende og grundige Værk: «Norra Ishafvets Algflora». Ved Udarbejdelsen af dette benyttedes ikke- blot det påa de svenske Expeditioner indsamlede Materiale, men fra Kjøbenhavn laantes de i Botanisk Museum værende grønlandske Algesam- linger, væsentlig hidrørende fra Wormskiolds og J. Vahls Ind- samlinger. Fremstillingen af Grønlands Havalger kom saaledes til at hvile paa Undersøgelse af et meget betydeligt Materiale, foruden paa de i Litteraturen foreliggende Oplysninger, og Antallet af de ved Grønlands Kyster fundne Arter naaede der- ved en betydelig Størrelse: for Vestkysten opføres 109 Arter foruden 5 tvivlsomme.
Efter Udgivelsen af Kjellmans Værk er der atter fra dansk Side bleven foretaget meget betydelige Indsamlinger paa de af Kommissionen for Grønlands Undersøgelse udsendte Expediti- oner. Medens nogle af disse havde udelukkende geologiske og geografiske Formaal og derfor kun ganske tilfældig kunde fore-
—? {er} oO
tage botaniske Indsamlinger, havde andre Expeditioner, i hvilke der deltog Botanikere, helt eller delvis til Opgave at foretage botaniske Undersogelser og Indsamlinger, og Resultatet blev for Havalgernes Vedkommende, at der tilvejebragtes et særdeles rigt Materiale fra en Mengde forskjellige Steder langs hele den danske Del af Vestgronland fra Upernivik sydefter. Disse Ind- samlinger skyldes:
1) Cand. Th. Holm (1884) fra Strækningen mellem Disko- bugten og Godthaab.
2) Premierlieutenant С. Ryder (1886—87) fra Upernivik.
3) Forfatteren af nerverende Arbejde, i 1886 fra Upernivik, Proven, Godhavn, Holstensborg, Sukkertoppen, Godthaab, Fre- derikshaab og enkelte mellemliggende Punkter, samt i 1888 fra Strekningen mellem Godthaab og Julianehaab.
4) Cand. med. & chir. Soren Hansen (1888) fra flere Steder mellem Umanak og Holstensborg.
5) Stud. mag. N. Hartz i 1889 fra Holstensborg og Strek- ningen mellem Frederikshaab og Tasermint og i 1890 fra Strekningen mellem Vaigattet og Holstensborg.
6) Stud. mag. H. Lassen (1890) fra Strækningen mellem Godthaab og Kagsimiut.
Mindre Bidrag, samlede paa de af Kommissionen for Grønlands Undersøgelse udsendte Expeditioner, skyldes end- videre afdøde Docent A. Kornerup, Cand. polyt. Sylow (fra to Steder paa den sydligste Del af Østkysten) og Cand. P.Eberlin.
En betydelig Samling tilvejebragtes i 1886 af Cand. Th. Holm fra omtrent de samme Steder, hvorfra mine Indsamlinger i 1886 hidrøre. Denne Samling bestemtes af Stromfelt, og en Fortegnelse over Arterne optoges i Th. Holms «Beitråge zur Flora Westgrönlands». Dr.med. C.Rasch, hvem denne Sam- ling tilhører, har velvilligt overladt mig den til Undersøgelse.
Enkelte mindre Bidrag er endelig skænkede til Botanisk Museum af nuværende Kontorchef C. Ryberg, Kolonibestyrer Petersen, Kolonibestyrer C.Myhre og Pastor P.H.Sorensen.
769
Foruden det paa de ovenfor nævnte danske Expeditioner indsamlede Materiale indeholder Botanisk Museums Herbarium tillige Exemplarer samlede af Berggren og Öberg og skænkede af Riksmuseet i Stockholm, samt Exemplarer samlede paa den 2den tyske Nordpolsexpedition.
Bearbejdelsen af disse rige Samlinger, som for en Del ogsaa indeholde Spiritusmateriale, har givet til Resultat, at Antallet af de for Grønland kjendte Arter er bleven betydeligt forøget, bl. a. med adskillige for Videnskaben nye Arter og flere nye Slægter. Indsamlingerne og Undersøgelserne i Naturen ere endvidere blevne foretagne i en saadan Udstrækning, at Floraen langs Grønlands Vestkyst fra Upernivik eller i det mindste fra Vaigattet til Sydspidsen maa siges at være godt undersøgt, og jeg har i Betragtning af det rige Materiale, jeg har haft til Undersøgelse, og i Betragtning af, at jeg selv har haft Lejlighed til to Gange at berejse Grønland, anseet mig berettiget til væsentlig at støtte mig til, hvad jeg selv har seet. Naar jeg derfor i Litteraturen har fundet Arter opgivne som forekommende ved Grønlands Kyster, uden at jeg har fundet dem der eller i de mig tilgængelige Samlinger, har jeg ment at maatte antage, at disse Angivelser beroede paa urigtig Bestemmelse eller anden Fejltagelse, især naar plantegeografiske Grunde forøvrigt gjorde deres Optræden ved Grønlands Kyster usandsynlig. Men ogsaa adskillige Arter, af hvilke der fandtes Exemplarer i de herværende Samlinger, har jeg udskudt, fordi de paagjældende Exemplarer kun fandtes i ældre Samlinger uden anden Lokalitets-Angivelse end «Grønland», medens de savnedes i alle nøjagtigt etiketterede Samlinger. Berettigelsen til at udskyde disse Arter ligger dels i Rigdommen af det mig tilgængelige Materiale, dels i, at flere Kilder til Fejltagelse let kunne paavises. En af de mest bekjendte og desværre ikke sjeldne Kilder, Forbytning af Etiketter, har sikkert ogsaa været tilstede her, hvilket er saa meget mere sandsynligt, som man i flere af de herværende ældre Algesamlinger ofte finder flere
170
lose Exemplarer af Alger med tilhørende lose Etiketter liggende ved Siden af hverandre i samme Omslag, ligesom man i Kapsler med en bestemt Paaskrift ikke sjeldent finder flere Exemplarer med forskjellige Paaskrifter, som ikke alle svare til den forste. Fejltagelser kunne ogsaa være fremkomne ved, at Exemplarer af Alger paa Rejsen til eller fra Gronland ere blevne opfiskede som omkringdrivende i Havet eller samlede paa Steder, som Skibet har anlobet. De kunne da let være blevne indlemmede mellem de i Gronland samlede Alger, og, hvis de ikke have været specielt etiketterede, sammenblandede med dem.
For at komme til en rigtig Erkjendelse af en Floras Sam- mensætning er det selvfolgelig lige saa vigtigt at faa fjernet alle de Arter, som med Urette ere blevne henregnede til Floraen, som at faa optaget alle de virkelig indenfor Omraadet forekom- mende Arter. Jeg har derfor i den efterfolgende Fortegnelse skjelnet skarpt imellem de sikkre Arter, af hvilke jeg selv har seet gronlandske Exemplarer, hvilke ere trykte med halvfede Typer, og saadanne, som af de ovenfor anførte Grunde maa betragtes som mere eller mindre tvivlsomme, hvilke ere trykte med spærret Skrift, og jeg har ikke anseet det for overflødigt til Støtte for min Fremgangsmaade at fremsætte ovenstaaende Bemærkninger. Selvfølgelig har jeg i hvert enkelt Tilfælde anført Grundene, hvorfor en Art ikke er bleven opført mellem de sikkre. Antallet af Arter, som her udskydes eller betragtes som tvivlsomme, medens de opføres som forekommende ved Grønland af Kjellman, beløber sig til 24 foruden nogle, som af Kjellman selv betegnes som tvivlsomme.
Med Hensyn til Arternes Begrændsning vil det sees, at jeg paa flere Steder afviger fra Kjellman og fra andre Forfattere, som have skrevet om arktiske Havalger, og at jeg ofte har forenet Arter, som hidtil have været ansete for vel adskilte. Dette ligger for en væsentlig Del i, at det rigelige Materiale, der har staaet til min Raadighed, har sat mig i Stand til at paavise Mellemformer, hvor man tidligere ikke havde truffet
an #
771
dem; men det ligger ogsaa for en Del i en forskjellig Opfattelse af Artsbegrebet. Kjellman anfører om flere Arter, at de ved Mellemformer ere forbundne med andre, men opforer dem dog som Arter, idet han følger det Princip at betragte som Arter «hvarje form, som antråffats i större myckenhet på skilda stållen och år igenkånnelig» (N. Ish. Algfl. p. 228). Jeg har derimod fulgt det Princip at forene saadanne Arter, som jeg fandt forbundne ved utvivisomme Mellemformer. Som Følge af denne Fremgangsmaade ere с. 14 af de hos Kjellman opførte Arter reducerede til Varieteter.
Tages Hensyn til de nys omtalte Udskydninger og Reduk- tioner, vil det vise sig, at Antallet af de fra Gronlands Kyster kjendte Arter ved nærværende Arbejde er bleven forøget til over det dobbelte. Blandt de for Floraen nye Arter beskrives 21 her for første Gang, og 5 repræsentere nye Slægter.
Jeg kan ikke slutte disse indledende Bemærkninger uden at rette en Tak til de Botanikere, som have staaet mig bi ved at bestemme enkelte Exemplarer for mig eller ved at meddele mig Exemplarer til Sammenligning, nemlig Professor J. G.Agardh i Lund, Kand. K. Bohlin og Kand. O. Borge i Upsala, Dr. Rob. Brown i London, Professor W.G.Farlow i Cambridge, Mass., Professor C. Flahault i Montpellier, Konservator M. Foslie i Trondhjem, Hr. М. Gomont i Paris, Hr. P. Hariot i Paris, Professor Е. В. Kjellman i Upsala, Professor J. Reinke i Kiel, Mr. Е. Whymper i London. En særlig Tak maa jeg rette til Prof. Fr. Schmitz i Greifswald, som velvillig har paataget sig Bearbejdelsen af Squamariaceerne og af Slægterne Turnerella og Callymenia. Endelig maa det vere mig tilladt paa dette Sted at bringe Kommissionen for Ledelsen af Gronlands Undersogelse min Tak, fordi den har givet mig Lejlighed til at studere Grønlands Havalger i Naturen selv, og fordi den har ladet dette Arbejde udstyre med Illu- strationer.
—1 —1 (0)
А. Rhodophyeeae. I. Florideae. Fam. Corallinaceae.
Lithothamnion Phil.
|. soriferum Kjellm. N. Ish. Algfl. р. 117 (Alg. Aret. Sea р OG) balck:
f. globosa Fosl. Contrib. If p. 6 tab. 3 fig. 3.
f. alcicorne (Kjellm.) Fosl., L. alcicorne Kjellm. 1. с. р. 121 (91), tab. 5, fig. 1—8, Fosl. 1. с. р. 6, tab. 3 fig. 4.
De fleste Exemplarer, som især foreligge i Mængde fra Julianehaab, stemme godt med Kjellmans Beskrivelse og med Foslies f. divaricata, der vel kan betragtes som Hovedformen. Af de to andre Former foreligger der kun et enkelt Exemplar af hver; jeg. tvivler ikke om, at Foslie har Ret i at henfore dem til denne Art.
Jagttaget i en Dybde af 5—8 Fy. Fundet med Konceptakler.
V. Gr.: Sukkertoppen (Kolonibest. Petersen, !) Julianehaab (C. Ryberg). — Begge de anforte Former ere fundne ved Sukkertoppen.
Geogr. Udbred.: Island, Nordl. Norge (Nordland, Finmarken).
L. flabellatum n. sp.
Frons e parte crustacea et e ramis erectis ex ea egredi- entibus constructa; crusta tenuis, substrato (balanis) arcte adnata; rami erecti, nunc densius nunc sparsius impositi, typice in uno plano flabellatim ramosi, ramis complanatis vel subeylin- dricis. Conceptacula sporangifera parum prominentia, demum
173
innata, diametro с. 250 м; sporangia, binas sporas foventia, 145—180 и longa, с. 60 м crassa. Color frondis pulchre roseus.
Fig.1. Lithothamnion flabellatum Fig. 2. Lithothamnion flabella- Rosenv. A. Brudstykke af en Balanskal tum Rosenv. To Sporangier. Tre overvoxet med den skorpeformede Del af Sporerne ere gjennemborede af af Planten, hvorfra udgaa unge, endnu Kanaler. som for det meste lobe ugrenede eller Кип lidet grenede Skud. lige under Overfladen, og som В. Vifteformet forgrenet Skud med Kon- sandsynligvis hidrøre fra en En-
ceptakler. 1:1. dofyt. 2301.
Denne Art staar i Henseende til Karakterer nærmest L. glaciale Kjellm., hvilken den især ligner ved sine indvoxede Konceptakler og ved sine 2cellede Sporangier. Den adskiller sig især fra denne ved den karakteristiske vifteformede For- grening og ved sine noget større Sporangier, og vistnok ogsaa ved en tyndere Skorpe. Habituelt ligner den ikke lidet L. sori- Jerum f. alcicornis. Muligvis vil den vise sig at vere en til denne analog Form af L. glaciale; men det sparsomme Mate- riale tillader ikke at fælde nogen afgjørende Dom herom. Muligvis er Skorpen ikke altid tynd. Imellem det indsamlede Materiale fandtes ogsaa nogle tykke Skorper, men jeg er ikke sikker paa, om disse udelukkende tilhøre den foreliggende Art. Den største iagttagne oprette Gren er lidt over 5 Ctm. lang.
V. Gr. Kun fundet ved Prøven paa Klippebund med Balaner
i en Dybde af 6—16 Fv., med Sporangiekonceptakler i Juli (!)
L. glaciale Kjellm., N. Ish. Algfl. р. 123 (93), tab. 2 et 3.
. 7
Q
Forekommer saavel ved aaben Kyst som paa mere beskyttede Steder; iagttaget imellem 5 og 20 Favne, især mellem 10 og 20 Favne. Har 1 Regelen sporangieførende Konceptakler. Fundet med Sporer i Juni og Juli.
V.Gr.: Ikamiut 1 Diskobugten (S. H.) Egedesminde og Maner- miut (N. H.) Holstensborg (Th. H., N. H.) Ikertok Fjord v. Øen Umanarsuk, Sukkertoppen (Th. H.) Godthaab (!) Julianehaab ng Ryberg). — Grønlands Vestkyst (Th. Fries) Kjellm.
Enkelte Exemplarer lignede habituelt mere JL. intermedium Kjellm. ved cylindriske, ikke kegleformede Grene; de føres herhen paa Grund af deres 2cellede Sporangier. Unge Exemplarer kunne 1 høj Grad ligne den af Foslie opstillede Z. colliculosum (Contrib. IT. PS pl. 3).
Geogr: Udbred.: N.O. Island, norske Polarhav, Spetsbergen, Murmanske Hav, amerikanske Ishav (?).
L. intermedium Kjellm. N. Ish. Algfl. p. 127 (97), tab. 4.
Til denne Art henregner jeg et Exemplar, som er hjem- bragt af Søren Hansen fra Ikamiut i Diskobugten og sandsyn-- ligvis er samlet af еп Gronlender. Jeg er dog ikke sikker paa Bestemmelsens Rigtighed, da der ikke fandtes Sporangier. Derimod fandtes talrige Cystokarpie-Konceptakler med Karpo- sporer, som i den ovre Ende vare udtrukne i en tynd hals- formet Del. Exemplaret er stort, henved 8 Ctm. i Diameter ; Grenene ere stærkt forgrenede, undertiden næsten blomkaalsagtigt.
Geogr. Udbred.: Island, norske Polarhav.
Г. cireumseriptum Strömf. Algv. Isl. р. 20 tab. I fig. 4—8.
a, areolatum nob., №. circumscriptum Strömf. |. c., Foslie Contrib. IL tab. 3 fig. 8 (teste specim.). |
Crusta sat tenuis, vix usque I millimetrum crassa; concep- tacula haud innata, dense aggregata, magis minusve angulata; tectum (pars exterior parietis) conceptaculorum plerumque demum evanescens.
Paa Sten og især paa Muslinger fandtes hyppigt Exem- plarer, som stemmede fortrinligt, saavel med Strömfelts Be-
—ı —1 Ce
skrivelse som med et af Foslie sendt Exemplar. De dannede udbredte, temmelig tynde Skorper, ikke en Mm. tykke. Kon- ceptaklerne ere. meget tætstillede, saa at de blive kantede, og Skillevæggene mellem dem temmelig tynde. Efter at Koncep- taklerne ere udtømte, finder man ikke blot Laaget afkastet, men hele Konceptaklets Loft afkastes eller opløses, og Skille- væggene mellem Konceptaklerne vise sig da som et regelmæs- sigt Maskeværk. Efterhaanden opløses ogsaa Skillevæggene, uden at dog Maskeværket helt forsvinder. Ere Konceptaklerne meget tætstillede, kan man ofte før deres Aabning erkjende en lignende svag Areolering paa Lovets Overflade. Laaget er gjennembrudt af et Antal (c. 20) sexkantede Kanaler, fyldte med en lysbrydende Slim. Konceptaklerne danne en skarpt begrændset Plet, som indtager hele det indre Parti af Løvet, medens et Bælte langs Randen er sterilt. Lovets lodrette Cellerækker ere sædvanlig 9—9,5 м tykke; Cellernes Højde er noget mindre”).
В, validum nob.
Crusta crassior, fere usque 1 ctm. cråssa, conceptacula plerumque minus dense aggregata, rotunda, demum innata.
Paa Mytilus-Skaller opnaar denne Art sjelden en betyde- ligere Tykkelse og neppe nogen høj Alder. Paa Sten træffer man derimod ofte, ved Siden af Individer ganske som de under a beskrevne, saadanne, som opnaa en Tykkelse af flere Milli- meter, og disse adskille sig i intet væsentligt fra de endnu tykkere Skorper (indtil henimod 1 Ctm. tykke), som ved Skrabning faas sammen med saadanne Sten, og som enten have siddet temmelig løst fæstede til Sten eller ligget helt løst paa Bunden. De lose Skorper hidrøre vistnok for en Del fra Individer, som have været fæstede paa Muslinger о.а., og som ere vedblevne med at voxe, efter at Skallen, hvorpaa de sad, er bleven opløst.
*) Cellevæggene ere medregnede. Tallet er fundet ved at bestemme Antallet af Celler paa et vist Længdemaal.
776
I sin udprægede Skikkelse er denne Form ret forskjellig fra den nys beskrevne. Konceptaklerne ere ikke såa tæt stil- lede og derfor sædvanlig runde. Efter Udtømmelsen afkastes kun Laaget, men ikke hele Konceptaklets Loft, og idet dette og de mellem Konceptaklerne liggende Partier fortsætte Væxten, blive Konceptaklerne overvoxede. Laaget er som hos @, dog synes Porernes Antal at være noget mindre; jeg har iagttaget 10—18. Sporangierne ere tocellede, som hos a, 250—390 u lange, 56—150 м brede. Undtagelsesvis kan man træffe enkelte (3- eller) 4-delte Sporangier ‘Fig. 3, с, а). Lovets lodrette Cellerækker ere noget tyndere end hos a,c. 8,5 м (1,5 —9 1) tykke, medens Væggen synes at være noget tykkere; Cellernes Lumen ег 5—6 м. Efter Kalkens Opløsning vise Cellerne sig sædvanlig tyndere, men længere end hos a.
= De HÆRENS
a. ab р d.
Fig. 3. Lithothamnion circumscriptum Strömf. /, validum Rosenv. Sporangier. a—d ere af et og samme Individ. 80:1.
Skjont denne Form saaledes i flere Henseender er for- skjellig fra L. cireumscriptum, saadan som den beskrives. af Strömfelt og som jeg selv har fundet den fortrinsvis paa Mus- linger i Fjæren, er jeg dog ved Undersogelse af et stort Mate- riale kommet til det Resultat, at den bor henføres til samme Art som denne. Navnlig finder man hyppigt paa Sten fra dybere Vand alle Overgange fra typiske areolata-Former til tykke Skorper med overvoxede Konceptakler. Overfladen har hos dem begge den samme lyserøde Farve, er mat, og viser den
— I Q
samme fine og ejendommelige Stribning, som er beskreven af Strömfelt. Den ovenfor givne Beskrivelse af a, areolata, gjæl- der især de i Fjæren forekommende Individer. De paa dybere Vand samlede Exemplarer, som ifølge Konceptaklernes Forhold regnes til a, areolatum, synes i ældre Alder at kunne gaa over til 2, validum.
Det er ikke umuligt, at denne Form kan vere identisk med Z. compactum Kjellm. (N. Ish. Algfl. р. 132 (101), tab. 6, fig. 8—12). Beskrivelsen og Afbildningerne stemme i det hele godt; dog angives Skorpen at vere «subnitida», medens den hos de gronlandske Exemplarer er ganske mat, og de Fordyb- ninger, som findes paa Overfladen af de konceptakelforende Individer, siges at vere usynlige for det blotte Oje, hvilket ikke stemmer med de grønlandske Planter, hos hvilke man ganske tydeligt seer disse runde Fordybninger.
Fra L. polymorphum adskiller denne Art sig især ved sine store tocellede Sporangier og ved sin matte, jevne og regel- messige Overflade.
Forekommer almindeligt langs Vestkysten af Grønland, saavel ved aaben Kyst som paa beskyttede Steder. Voxer især paa Sten, Muslinger og Balaner; meget sjeldent findes smaa sterile Individer paa Stilken af Laminaria longicruris (Frederikshaab!) eller påa Fucus inflatus L. (Kuanersok (Hartz)). « forekommer især i Fjæren og i forholdsvis ringere Dybde; iagttaget indtil 12 Favnes Dybde, 2 for- trinsvis paa dybt Vand (8—20 Favne). Kun Sporangiekonceptakler ere iagttagne. Modne Sporangier ere fundne i Juni og Juli.
У. Gr.: Upernivik (a) (!) Uperniviks Distrikt (В) (Ryder), Prøven (2) (!) Ujaragsugsuk og Kutdlisat ved Vaigattet (и) Maner- miut (¢ 2) Egedesminde (4) Holstensborg (a 8) (N. H.) Sukkertoppen (a В) (!) Frederikshaab (a) (!) Kuanersok (a) (N. H.) Smallesund (a) Ivigtut (© 2) Julianehaab (4) Kobberminegen (a) (!)
Geogr. Udbred.: Island, Finmarkens Kyst.
Anm. Lith. durum Kjellm. (Beringsh. р. 22, tab. 1, fig. 3—5) synes mig at kunne være en til denne Art horende Form.
118
Lithothamnion polymorphum (L.) Aresch.
Kjellman opfører (N. I. Algfl. р. 136 (102) denne Art for ,,Grøn- lands vestkust enligt exemplar, samlade af Th. M. Fries“. Jeg har ikke seet noget grønlandsk Exemplar, som kunde henføres til denne Art, og opfører denne derfor mellem de usikkre Arter, da der mulig- vis kunde foreligge en Forvexling med den foregaaende Art, som først er bleven beskreven efter at Kjellmans Værk udkom. Dette gjælder ogsaa Croalls Melobesia polymorpha (В. Br. Fl. Disc. р. 31).
Lithothamnion foecundum Kjellm.
Om denne Art skriver Kjellman (1. c.p. 132 (100): „En fran Grønlands vestkust af Th. М. Fries hemförd Lithothamnion synes mig tilhöra denna art“. Da jeg ikke har set grønlandske Exemplarer, som jeg har ment at kunne henføre til denne Art, maa den betragtes som tvivlsom for Grønlands Flora.
Lithothamnion tenue n. sp.
L. fronde crustacea, arcte adnata, diametro usque 10 ctm., tenui, {/10—1/4 mm. crassa, pulchre rosea, marginem versus plerumque concentrice zonata, margine undulato albido. Con- ceptacula sporangifera disciformia (ut in L. flavescenti) v. depresso- hemisphaerica, diametro usque 1 mm. Sporangia nunc 2 nunc 4 sporas foventia (statu maturo an semper 4%), 200—660 y longa, 90—190 y crassa.
Denne Plante ligner habituelt ikke lidt Lithophyllum Le- normandi ved Lovets Farve og ringe Tykkelse, ved den kon- centriske Stribning og den hvidlige Rand. Efter den anatomiske Bygning at dømme maa Planten imidlertid regnes til Slægten Lithothamnion; der er nemlig en tydelig Modsætning mellem den øvre Del af Løvet, som bestaar af opadvoxende Traade og det nedre «koaxile System», hvis nedre Antikliners Konvergents mod Underlaget er meget svag eller manglende (Fig. 4—6). I tynde Skorper kan Strukturen dog minde noget om den hos Litho- phyllum, idet de opadvoxende Traade ere forholdsviv korte og noget skraat fremadrettede (Fig. 5), men i tykkere Skorper er det øvre Lag flere Gange tykkere end det nedre (Fig. 6).
RES SSO SO SEE DE”
ee 4
779
LY UR
Ci + LU wir ue НЕЕ: ЕО al?
Я
Fig. 6.
Fig.4—6. Lithothamnion tenue Возепу. Lodrette Snit gjennem forskjellige
Planter, fremstillede ved Slibning. Fig. 4 A Snit gjennem Randen, В gjen-
nem den midterste Del af Lovet af samme Plante. Fig. 5. Snit gjennem
en meget tynd Skorpe. Fig. 6. Snit gjennem en tyk, delvis lagdelt Skorpe med et Sporangiekonceptakel. 80:1.
Paa den anden Side synes denne Art at staa nær ved den af Kjellman beskrevne Lithothamnion flavescens (|. с. р. 129 (98). Dog er den betydelig tyndere og dens Konceptakler overvoxes aldrig som hos den nævnte Art; desuden ere Basal- lagets Celler mere langstrakte, mindst 3—4 Gange saa lange som tykke.
Sporangiekonceptaklerne stemme med Kjellmans Beskri-
velse af dem hos ZL. flavescens, kun blive de endnu større, indtil III. 51
До
НО 8 al is
Fo
Fig. 7. Lithothamnion tenue Rosenv. Sporangier af forskjellige Planter. De med samme Bogstav betegnede Sporangier stamme fra samme Individ. 55:1.
1 Mm. i Diam. De ere næsten halvkugleformede, dog gjerne noget lavere, eller næsten skiveformede, for oven flade. Spo- rangierne ere noget variable med Hensyn til Størrelse og Form, dog ere de sædvanlig subcylindriske. De naa den kolossåle Længde af 660 м (200—660 y) med en Tykkelse af 100—150 y (sjeldnere indtil 190 4). Sporangierne vare dels 4-delte (Fig. 7 a), dels 2-delte (Fig. 7 с, 4). De sidste vare muligvis ufuldstændigt udviklede. Ganske vist fandtes paa mange Individer kun 2-delte Sporangier, men i andre Tilfælde fandtes saadanne, som foruden den primære Tvervæg viste Anlæg til to senere Vægge, der som periferiske Lister skar sig ind i Cellerne, fra først af kun fra een Side (Fig. 7 6).
Strömfelt har (1. с. pag. 22) fremsat den Formodning, at Slægterne Lithothamnion og Lithophyllum skulde’ adskille sig ved, at de 3 Celledelinger ved Tetrasporedannelsen hos den
eS a annl
——e ft à
181
første skulde indtræde samtidigt, hos den sidste sukcessivt. Hermed stemmer ikke det nys anførte og heller ikke Rosa- noffs Figur (Mélobésiées pl. У. fig. 2: af Lithophyllum lichenoides.
En Mulighed, som jeg ikke har ladet ude af Betragtning, er, om denne Art muligvis skulde være identisk med den af Strömfelt beskrevne Zithophyllum laeve (Alev. Isl. р. 21 tab. I fig. 11—12). Ganske vist angives dennes Struktur at være den samme som hos Lithophyllum Lenormandi, men som ovenfor nævnt kan Strukturen i tynde Skorper hos ZLithothamnion tenue nærme sig noget til den hos Lithophyllum. En anden Forskjel bestaar i, at Sporangierne hos Z. laeve ere mindre og altid todelte, men dette kunde muligvis bero paa, at Strömfelt kun har haft unge, ikke fuldt udviklede Sporangier for sig. Dette er imidlertid kun Formodninger, som kun knnne afgjeres ved Undersogelser af Strömfelts Originalexemplarer og et
storre islandsk Materiale.
Forekommer paa temmelig dybt Vand fra 4—20 Favne, især mellem 10 og 20 Favne, paa Sten, Balaner, Myaskaller etc. Jagt- taget med modne Sporangier 1 Juni og Juli.
У. Gr.: Upernivik (!) Uperniviks Distrikt (Ryder) Prøven (!) ‚ Ritenbenk, Manermiut ved Egedesminde, Holstensborg (N. H.) Suk- kertoppen (Th. H.) Godthaab (!) Julianehaab (Ryberg).
Lithophyllum areticum Kjellm. Kar. hafv. Alg. p. 16, tab.I fig. 1—13.
Kjellman formoder (N. Ish. Algtl. p. 156 (104)), at Lithophyllum lichenoides Dickie (Alg. Sutherl. 1853 p. 142), som angives at være fundet ved Lavvandsmærket ved Fiskernæs og ved Hunde Islands, 7 Fv., er identisk med Z. arcticum Kjellm. Da jeg ikke har seet gronlandske Exemplarer, som kunde henfgres til denne Art, maa dens Forekomst ved Grønlands Kyster indtil videre betegnes som tvivlsom.
Melobesia membranacea (Esper) Lamour.
I Botanisk Haves Herbarium findes et Exemplar af Ptilota plumosa, bevoxet med en Melobesia, med Paategningen ,,Grønland". Det er uden Tvivl denne, som Kjellman omtaler (N. Ish. Alg.
51”
782
р. 187 (105)) under Navn af М. Lejolisü. Den hører dog ikke til denne Art, men til M. membranacea, da Cellerne ere langstrakte, smalle og mindre tydeligt koncentrisk ordnede og da Konceptaklerne mangle Krone og ere vidt aabne, naar de ere tømte.
Efter al Sandsynlighed hidrører denne Plante dog slet ikke fra Gronland, 1) fordi der ellers aldrig er fundet nogen Melobesia ved Grønlands Kyster, skjønt saavel Andre som jeg selv have haft Op- mærksomheden særlig henvendt paa dem, 2) fordi Ptilota plumosa, hvorpaa den sidder, ikke forekommer ved Grønlands Kyster, 3) fordi alle nærmere Oplysninger om det foreliggende Exemplar mangle.
Fam. Squamariaceae. (Auctore Prof. Dr. Fr. Schmitz).
Peyssonellia Dene.
P. Rosenvingii Schmitz, n. sp.
P. fronde crustacea tenui, orbiculari, margine regulari v. vage undulata, tota substrato arcte adnata, diametro usque 4 ctm., fusco-purpurea; paginajinferior calce incrustata, excepta parte angusta marginali, rhizinis brevissimis dense obtecta. Aetate provectiori crustae crassiores (usque 0,5 mm. et ultra), post exsiccationem saepe fatiscentes et hic illic a substrato solutae ; juniores crustae siccatae substrato arctissime adhaerentes, ple- rumque magis purpureae et interdum minutissime radialiter striatae. — Thallus e strato decumbente monostromatico ее filis cellularum arcuatim adscendentibus, ети verticalibus contextus; stratum decumbens e filis radialiter dispositis, hic illic subdichotomis (cellulis diametro 3—4-plo longioribus) compositum; fila adscendentia hic illic, praecipue superne, subdichotome ramosa, apicem versus attenuata; cellulae inferi- ores crassae (20—30 y), diametro 1—2-plo longiores, superiores diametro aequilongae vel breviores, quam inferiores saepe dimidio angustiores. — Nemathecia cystocarpica, ambitu vario, parum elevata; cellulae filorum inferiores elongatae, superiores fere isodiametricae. Nemathecia sporangifera ignota.
783
AO
Fig. 8. Peyssonellia Rosenvingii Schmitz. Lodret Snit af Lovet. с. 100: 1.
A Cruoriella Dubyi (Cr.) Schmitz (Peyssonellia Dubyi Cr.), habitu nonnunquam subsimili, imprimis differt crescendi modo margi- nali, filis cellularum strati decumbentis regulariter radiantibus, dum in Cr, Dubyi stratum decumbens coalitione formatur loborum numerosorum, quorum fila flabellatim disposita sunt. A. Peyss. rupestri Cr., Harveyana Cr. et atropurpurea Cr. differt filis adscendentibus crassioribus breviarticulatis et thallo minus firmo. Thallus /. rupestris tenuissimus, e cellulis minutis contextus, substrato sine rhizinis arctissime adnatus, magis firmus. P. Harveyana et atropurpurea conveniunt crescendi modo et rhizinis, sed differunt filis adscendentibus tenuioribus,
inferne longearticulatis, arctius cohaerentibus.
Forekommer i betydelig Dybde, mellem 8 og 20 Favne; de fleste Exemplarer ere tagne mellem 10 og 20 Favne; nogle enkelte Exem- plarer ere dog ifolge Angivelse af Hartz samlede i en Dybde af 2—4 Favne. Voxer paa Sten og Balaner, altid i Selskab med Lithothamnier (især L. circumscriptum). Cystocarpie-Nemathecier ere kun fundne paa Exemplarer samlede af Premierlieutnant C. Ryder i Uperniviks Distrikt; Aarstiden for Indsamlingen er desverre ikke bekjendt. De ovrige i Maanederne Juli—August samlede Exem- plarer ere alle sterile.
784
V. Gr.: Uperniviks Distrikt (Ryder) Manermiut v. Egedesminde, Holstensborg (М. Н.) Sukkertoppen (Th. H., !) Godthaab (!)
Anm. 1. Muligvis hører Peyssonellia Dubyi Dickie (Alg. Sutherl. 1855, р. 142), som er fundet ved Cape Adair paa Cumberlands Kyst paa Sten i 12—15 Favnes Dybde, til denne Art.
Anm. 2. I Nemathecierne fandtes spredt meget talrige Auxiliar- celletraade, korte opadrettede, hyppigst 4cellede Sidegrene paa Nemathecietraadene. Sjeldnere fandtes i noget ældre Nemathecier sporedannende Gonimoblaster i Form af korte, tynde Traadknipper, hvis Grene, der straalede ud imellem Nemathecietraadene, paa deres Spids bar enkelte eller 1 korte Kjeder stillede ovale Sporer.
Cruoria Fries.
Cr, aretica Schmitz, n. sp.
Cr. fronde crustacea, ambitu irregulariter rotundata vel lobata, substrato arctissime sine rhizinis adnata, exsiccata prope marginem rubro-fusca, tenui, in media parte adultiori crassiori, atrorubescente vel atrofulva, opaca, hie illie a substrato soluta, madefacta usque 0,7 mm. crassa, substantia firmi- carnosa. — Stratum decumbens ex unico strato cellularum constitutum, cellulis radialiter valde elongatis, diametro 6—8-plo longioribus. Fila erecta, e quaque cellula strati decumbentis bina egredientia, inferne semel subdichotome ramosa, caeterum plerumque sim- plicia, diametro aequali (10—12 y}, cellulis diametro plerumque aequilongis vel paullo longioribus, in crustis crassis hic illic (usque 3—4-plo) longioribus. Inter fila verticala cellulae glan- dulinae elongatae, contentu denso refringente farctae, occurrunt, in crustis juvenilibus maxime conspicuae, in crustis crassiori- bus praecipue in parte inferiori numerosae. — Tetrasporangia in crustis crassis sparsa, filis erectis lateraliter affixa, trans- formatione rami orta, cylindrica, zonata, demum sat magna (ut in Cruorta adhaerente Cr.), 65—80 м longa, 16—27 м crassa.
Planta fere inter genera Cruoriam et Haematophlacam intermedia, structura et sporangiis cum Cruoria convenit, ab
ea differt eonsistentia thalli multo firmiori. Genus Haemato-
785
phlaea convenit structura et consistentia, sed differt sporangiis in nematheciis superficialibus (vel potius in strato superiori nemathecioideo) formatis. Ab utroque genere differt planta nostra cellulis glandulinis numerosis.
Forekommer i betydelig Dybde paa Lithothamnier.
V.Gr.: Proven 6—16 Favne, paa skorpeformede Lithothamnier, med Sporangier i Juni (!) Sukkertoppen, unge Explr. paa Lithoth. soriferum (Kolonibest. Petersen). Julianehaab, unge Explr. paa Lithoth. soriferum (Ryberg).
C. pellita (Lyngb.)
Kjellman angiver, N. I. Algfl., р. 182 (142), at denne Art er hjembragt fra Gronlands Vestkyst (sandsynligvis fra Egnen om Disko) af Prof. Th. Fries. Imellem de mig tilgængelige Samlinger har der ikke været noget Exemplar, som kunde henføres til denne Art.
Fam. Nemastomaceae.
Fastigiaria furcellata (L.) Stackh.
Denne Art opføres af Hornemann (Plantel. p. 742) som fore- kommende ved Grønland, og ifølge Kjellman (N. I. Algfl. p. 202 (158)) skal den være fundet ved Neuherrnhut (nær ved Godt- haab). Da der ikke foreligger nærmere Oplysninger, og da Arten ikke er fundet af Andre ved Grønland, maa de nævnte An- givelser betragtes som meget tvivlsomme. Det fortjener at anføres, at Arten ikke forekommer ved Amerikas Atlanterhavskyst og heller ikke ved Island.
Schizymenia Dubyi (Chauv.) J. Ag.
I Kjøbenhavns botaniske Museums Herbarium findes et Exem- plar af denne Art, som ifølge Paategning af Hornemann er fundet ved Grønland af Wormskiold. Prof. Schmitz, som har haft den Godhed at bestemme Planten for mig, bemærker, at den adskiller sig fra den typiske S. Dubyi ved dybtkløvet Thallus, ved at være noget tykkere og fastere, og han foreslaar derfor at betegne den som „var. schizophylla". Det er imidlertid højst usandsynligt, at dette Exemplar virkelig skulde stamme fra Grønland; thi denne Art er ikke alene aldrig fundet i Ishavet, men den er slet ikke fundet
786
ved Amerikas Atlanterhavs Kyst, og har ved Europas Kyster. sin Nordgrændse ved den sydlige Del af de britiske Øer.
Fam. Dumontiaceae.
Dumontia filiformis (Fl. Dan.) Grev.
Angives af Croall (Fl. Disc. р. 31) at være fundet ved Jakobs- havn (just below high-water mark, June) og ved Ritenbenk (shore, August). Da Arten ikke er fundet af Andre, og da det ligger nær at formode, at der foreligger en Forvexling med Halosaccion ramen- taceum, optages den kun med Tvivl.
Fam. Ceramiaceae.
Ceramium (Roth) Lyngb. €. rubrum (Huds.) Ag.
©
Kjellm. N. Ish. Algfl. p. 214 (170). FL Dan. Tab. 1482. С. diaphanum Horn. Plantel. р. 682.
De fleste Exemplarer høre til f. decurrens J. Ag. Ifølge J. Ag. Sp. II р. 128 skal f. virgata ogsaa forekomme ved Grønland.
Forekommer i den gvre sublitorale Region, tildels fæstet til andre Alger, som Stilke af Laminaria, Chaetopteris. lagttaget med Cystokarpier i Juli Maaned. Sjelden og de fleste Steder kun fundet i ringe Mængde og smaa Exemplarer, hyppigst og kraftigst udviklet ved Diskobugten.
У. Gr.: Godhavn (V.!) Jakobshavn (У) Orpigsuit, Christians- haab (N.H.) Neu Herrnhut (ifølge Kjellm. 1. с.) Kakortok Fjord (V.) — Desuden foreligge grønlandske Exemplarer, samlede af Wormskiold, uden Lokalitetsangivelse.
Geogr. Udbr.: Saa godt som alle Jordens Have.
Antithamnion Näg.
A. Plumula (Ellis) Lyngb. sens. lat.
Skjont jeg kun har haft temmelig sparsomt grønlandsk Materiale til min Raadighed, tager jeg ikke i Betænkning at forene under eet Artsnavn flere hidtil som særskilte Arter be- tragtede Former. Jeg statter mig herved ikke mindre paa,
787
hvad andre Forfattere have anført, end paa hvad jeg selv har seet. Kjellman, som indgaaende drøfter dette Spørgsmaal (N. I. Algfl. p. 227 (181) og folg.), indrømmer, at der forekommer Overgangsformer mellem alle i det nordlige Atlanterhav og i Ishavet forekommende Arter af denne Slægt (A. Plumula, A. boreale, A. americanum, A. Pylaisaei, A. floccosum og A. cru- ciatum); han betragter denne som en ung Slægt, i hvilken en udpræget Artsdifferentiering endnu ikke er kommet i Stand, men han anser det ikke desto mindre for rigtigst og i Over- ensstemmelse med Praxis at betegne de nævnte Arter som virkelig selvstændige Arter”). At À. boreale er forbundet med A. Plumula ved Mellemformer, er bleven eftervist af Gobi og er ikke bleven bestridt af Kjellman. Mellemformer mellem A. Pylaisaei og A. americanum ere paaviste af Farlow. At A. Pylaisaei er forbundet ved Mellemformer med À. floccosum har Kjellman først gjort opmærksom paa, og samme Forf. fremhæver selv, at ogsaa A. boreale ikke sjeldent viser en stærk Tendents imod denne Art, hvad jeg kan bekræfte for de gron- landske Exemplarers Vedkommende, hvor man ofte er i Tvivl om, hvorvidt man skal henføre et Exemplar til den ene eller den anden af de to Arter.
Tager man nu i Betragtning, at Overgangsformer ere fundne paa såa forskjellige Steder som Hvide Hav, Finmarken, Grønland og Amerikas Østkyst og, som det synes, ingenlunde sjeldent, forekommer det mig at være rigtigst og tillige stem- mende med Praxis at reducere de paagjældende Arter til Varie- teter af en enkelt Art, nemlig А. Plumula. Hovedarten er ikke fundet ved Grønland, ligesaa lidt som i andre Dele af Ishavet.
В boreale Gobi, Alg. Weiss. Meer. p. 47, А. boreale Kjellm. N.1. A. р. 226 (180).
*) De siden den Tid af Strömfelt (Notarisia fase. 9) og Reinke (Algenfl. p- 23) beskrevne Former tjene til yderligere at udfylde Klofterne mel- lem disse Arter.
788
De gronlandske Exemplarer ere temmelig smaa, hojst 2 Ctm. lange. Kortskuddene (Pinnæ) ere dels modsatte, dels 4radet-krandsstillede, et Forhold, som kan vexle saavel fra Individ til Individ som paa eet og samme Individ. Nogle Exem- plarer med krandsstillede Grene havde de unge Grene knop- formet samlede i Toppen af Langskuddene og syntes saaledes at stemme med f. corallina (Rupr.) Kjellm. I. c. De for Slægten Antithamnion karakteristiske Kirtelceller ere ikke konstante i deres Optreden. Hos nøgle Individer manglede de ganske, hos andre optraadte de i vexlende Mængde. Jeg fremhæver udtrykkelig dette Forhold, da Reinke (Algenfl. р. 23) har troet i Mangelen af Kirtler at finde en Karakter, som kunde tjene til Adskillelse af A. boreale fra A. Plumula. Ogsaa hos danske Exemplarer af À. boreale (fra Lillebelt) har jeg fundet Kirtel- celler. Med Hensyn. til Kortskuddenes Form og Leddenes Længde ere de grønlandske Exemplarer underkastede betydelig Variation. Snart ere begge langstrakte og Planten nærmer sig da stærkt til var. americana, som denne Varietet jo i det hele staar meget nær. Snart ere Kortskuddene korte og deres Grene ligeledes korte og spidse, og Planten gaar da umærkeligt over i var. Pylaisaei. Saadanne Overgangsformer træffes ikke blot sammen med typiske Former paa een og samme Lokalitet, men selv påa samme Individ kan man finde Grene af ret forskjelligt Udseende.
Forekommer i den nedre sublittorale Region, fæstet til forskjel- lige Alger, som Bhodophyllis, Chaetomorpha Melagonium 0. 8. V., iagttaget indtil en Dybde af 20 Favne; Exemplarer samlede af Ryder ved Upernivik angives endog at være tagne i 30 Fy. Dybde. Jagttaget 1 Maanederne Juli, August og November; fundet med Tetrasporer i August.
У. Gr.: Upernivik (! Ryder) Proven, Godhavn (!) Umanarsuk ved Holstensborg, Sukkertoppens Havn (Th. H.) — Sandsynligvis hører Callithamnion americanum Croall (FI. Disc. p. 52) herhen.
7, Pylaisaei (Mont.) nob., Callithamnion Pylaisaei Mont. Ann. d. sc. nat. р. 351. Antith. Pylaisæi Kjellm. №. 1. Algfl. p. 225 (179).
789
Exemplarer af denne Varietet ere fundne ved Julianehaab af J. Vahl (СЁ. Kjellman 1. с.). Disse have delvis 4radede Kort- skud og høre for største Delen nærmest til f. norvegica Kjellm. Nogle meget smaa og ufuldkomne Exemplarer fra Godhavn synes ogsaa at høre til denne Varietet; de nærme sig dog til var. borealis. Saavel paa disse som paa Exemplarerne fra Julianehaab fandtes Kirtler.
Synes at forekomme littoralt; nogle af Exemplarerne ere jaltfald
fæstede paa Cladophora rupestris, andre paa Polysiphonia arctica. У. Gr.: Fundet med Tetrasporer ved Julianehaab i Marts og April.
9, floccosum (Müll., Fl. Dan.), Conferva floccosa Müll., FL Dan. tab. 828, fig. 1, Antithamnion floccosum Kjellm., №. 1. Algfl. 223 (179).
J. Agardh omtaler (Sp. Il, pars |, pag. 29, i en Anmærk- ning) grønlandske Exemplarer af denne Varietet. Det lille fra Grønland stammende Exemplar, som findes i J. Agardh’s Her- barium, og som Prof. Agardh har været saa velvillig at vise mig under et Besøg i Lund, synes at være samlet af J. Vahl og ligner habituelt ganske de nys omtalte Exemplarer fra Julianehaab, som jeg i Overensstemmelse med Kjellman har henført til var. Pylaisae. Det er udentvivl de samme Exem- plarer, som have ligget til Grund for Hornemanns Meddelelse i Oec. Plantel. р. 678, hvor Callithamnion floccosum efter Suhr angives at være fundet i Grønland i Julianehaabs Distrikt. Jeg har ikke selv haft Lejlighed til at undersøge Exemplarer, som kunde henføres til denne Varietet.
Geogr. Udbred.: Hovedarten: Europas Atlanterhavskyst, Ma- rokko, Middelhavet, Nord-Amerikas Atlanterhavskyst, (Kap Horn, Tasmanien). A synes udbredt over hele det nordlige Ishav, Fin- marken, Nordland .... Østersøen. у: Nordlige Del af Nord-Amerikas Atlanterhavskyst, Finmarken. 0: Nordligste Del af Atlanterhavet og Stille Hav (Vancouvers 0).
790
Ptilota C. Ag.
P. plumosa (L.) Ag., Kjellm. N. I. Algfi.p. 218 (173).
Af denne Art findes 1 Botanisk Haves Herbarium nogle Exem- plarer, som skulle hidrøre fra Grønland. Nogle ere samlede af Holbøll, men iøvrigt mangle alle nærmere Angivelser. Af J.Vahl er denne Art ikke samlet og lige saa lidt af mig eller.af Andre, hvis Opmærksomhed har været særlig henvendt paa den. Jeg maa derfor betragte dens Forekomst ved Grønland som usandsynlig, og jeg formoder, at der ved de nævnte Exemplarer foreligger en eller anden Fejltagelse. Muligvis ere de fundne drivende i Havet paa Rejsen til eller fra Grønland. En Omstændighed, der taler yder- ligere imod, at de ere fundne ved Grønland, er, at de ere bevoxede med Melobesia membranacea, som ellers aldrig er fundet ved Grøn- land. Lyngbyes Angivelse af denne Art fra Grønland (Hydr. p. 38) beroer paa en Forvexling med den efterfølgende Art; thi det af Wormskiold samlede Exemplar, som i Lyngbyes Her- barium er henført til P. plumosa, hører i Virkeligheden til P. pectinata.
P. pectinata (Gunn.) Kjellm. N. I. Algfl. pag. 219 (174). Kütz. Tab. phyc. 12, tab. 55.
Efter grønlandske Exemplarer at dømme er denne Art vel adskilt fra Р. plumosa. Paa enkelte Exemplarer vare Kort- skuddene delvis helrandede; dog har jeg ikke seet Exemplarer, som kunde henføres til f. integerrima Rupr.
Iagttaget med Tetrasporer i Maanederne Januar, Marts, Maj— September; disse synes saaledes at kunne forekomme hele Aaret. Cystokarpier ere iagttagne 1 Maanederne Juni— August; de ere ikke saa hyppige som Tetrasporerne.
Forekommer selskabeligt især ved aaben Kyst, paa Klippebund, ofte ved Laminariaceernes Rødder, sjeldnere paa deres Stilke (Lam. longicruris), fra Lavvandsmærket indtil 20 Favnes Dybde, i størst Mængde vistnok i 10—15 Favnes Dybde; i Littoralregionen fore- kommer den ikke.
V. Gr.: Whale Sound (Dickie Alg. Sutherl. 1853, p. 143). Almin- delig udbredt fra Upernivik (Ryder, Th. H.!) til Sydspidsen, Nanor- talik (V., Eberlin). — Exemplarer af denne Art fra Grønland findes i Lyngbyes Herb. under Navn af Ptilota plumosa vår. asplenioides.
Ø. Gr.: Cap Wynn (2. deut. Nordp. Exp.)!
791
Geogr. Udbred.: Ishavet fra Novaia-Zemlia over Spetsbergen og Finmarken til Grønland og det arktiske Amerika.
Callithamnion scopulorum Ag. skal ifølge Hornemann (Plantel. p. 679) være samlet ved Grønland af J. Vahl. I Vahls Samling findes der dog, lige saa vel som i andre Samlinger fra Grønland, intet Exemplar af nogen til Slægten Callithamnion hørende Art.
Rhodochorton Naeg.
R. Rothii (Turton) Naeg. Le Jolis Liste pl. 5. Kjellm. N. I. Algfl. pag. 232 (185).
De fleste grønlandske Exemplarer ere samlede om Somme- ren, de ere kun et Par Millimeter lange og sterile; nogle bære dog korte Grene, som synes at have baaret Tetrasporangier. Kun de Exemplarer, som ere samlede af J. Vahl ved Nanortalik i Februar ere forsynede med Tetrasporer. Bestemmelsen af de øvrige Exemplarer er saaledes ikke fuldt sikker, men da de ved Habitus, Voxemaade og Forgrening stemme overens med den foreliggende Art, tager jeg ikke i Betænkning at henføre dem til den. Traadenes Tykkelse varierer betydeligt; medens de fruktificerende Exemplarer ere с. 10—13 и tykke, vare de sterile ofte tyndere, 7—10 м; andre kunde dog blive indtil 16 м tykke. De fruktificerende Exemplarer stemme ikke ganske med Afbildningen i Le Jolis Liste; de tetrasporebærende Grene ere nemlig som oftest ikke saa tæt samlede i Spidsen af Grenene, ja undertiden ere de endog saa meget fjernede fra hverandre, at Planten kommer til at minde om А. mesocarpum. Jeg har dog ingen Grund til at antage en Overgang mellem disse to Arter”).
Samlet i Maanederne Februar, Maj—Juli, fundet fruktificerende i Februar.
+) Reinke angiver (Algenflora р. 22), at В. Rothii i den vestlige Østersø nærmer sig til R. mesocarpum ved et meget ringe Antal af Tetra- sporangier i Knipperne.
Forekommer sædvanlig kun i ringe Mængde paa Klipper i Fjæren, især i Spalter og Grotter, oftest nær Højvandsmærket. Exemplarerne fra Ø. Grønland angives dog at være samlede i 10—24 Favnes Dybde.
У. Gr.: Kunguak i Tassiusak 69°3‘ (S.H.) Holstensborg, Sukkertoppen, Godthaab, Karajak (!) Nanortalik (У). — Desuden angivet fra Hunde Islands, ved Lavvandsmærket (Dickie Alg. Sutherl. I, р. 145). — I Lyngbyes Herbarium findes sparsomme Exem- plarer af denne Art ved Basis af Cladophora rupestris, samlet i Grønland af Giesecke. Det er sikkert disse Exemplarer, der omtales i Hydr. р. 130 under Navn af Callithamnion floridulum. Under dette Navn findes ingen Exemplarer i Lyngbyes Herbarium.
Ø. Gr.: Sabine Øen (2. deut. Nordpf.)! paa en lille .Sten, som bar Chaetomorpha Melagonium.
Geogr. Udbred.: Novaia-Zemlia, Spetsbergen, Finmarken, Europas Atlanterhavskyst, Kattegat, Østersøen, Marokko, Vestsiden af Baffins- bay, N. Amerikas nordlige Atlanterhavskyst, Californien.
R. mesocarpum (Carm.) Kjellm. var. (?) penicilliforme Kjellm. Spetsb. I, pag. 30, N.I. Algfl., р. 235 (187), tab. 16, fig. 6—7.
De grønlandske Exemplarer stemme godt med Kjellmans Beskrivelse og Afbildninger, dog ere de som oftest stærkere srenede end Kjellmans Fig. 6. Om Basallaget angiver denne Forfatter (Spetsb. I p. 30), at de Traade, hvoraf det er sammen- sat, ere tættere sammentrængte end hos Hovedarten. Hos de grønlandske Exemplarer er dette Tilfældet i saa høj Grad, at de danne en sammenhængende, skarpt begrændset, enlaget Celle- flade, som voxer ved Randvæxt, og de enkelte Celletraade optræde saaledes slet ikke frit (Fig. 9 A). Denne Voxemaade forekommer mig at være saa forskjellig fra den, som skal findes hos Hoved- arten (Cfr. Harv. Phyc. Brit., tab. 325), at der turde være Grund til at undersøge, om den foreliggende Varietet ikke skulde være artsforskjellig fra denne, et Spørgsmaal, til hvis Afgjørelse jeg savner det fornødne Materiale. Den basale Celleflade be- dækker undertiden en betydelig Strækning af Vertplanten, medens kun en forholdsvis ringe Del af den bærer oprette Skud. De lange fra Basallaget udgaaende Skud ende ikke med
SS ee
793
Sporangium og heller ikke de længere Sideskud; men mellem de sædvanlige lange oprette Skud forekomme ofte korte ugre- nede Skud med terminale Tetrasporangier, ja i mange Tilfælde udgaa en Mængde ganske kortstilkede og tætsiddende Tetra- sporangier direkte fra Basallaget. Stilken ег da 1—2-cellet eller kan endog helt mangle (Fig. 9 B) (cfr. Kjellm. Spetsb. I p. 30).
NE “à
À
À
A
Fig. 9. Rhodochorton mesocarpum (Garm.) Kjellm. var. penicilliforme
Kjellm. À. Stykke af Basallaget, visende Randvexten. « et Skud. 350: 1.
В. Tværsnit igjennem Basallaget med derfra udgaaende Skud og kortstilkede eller siddende Tetrasporangier. 240: 1.
Forekommer paa forskjellige Alger og Dyreskaller (Cladophora rupestris, Hapterer af Laminaria longicruris, Sertularier, Bryozoer, Krabber) saavel i Fjæren som i den sublittorale Region. lagttaget med Tetrasporer i Maanederne Marts, Juli og August.
У. Gr.: Christianshaab (N.H.) Godthaabs Skibshavn (Th. H.) Udfor Frederikshaabs Isblink (!) Nigamiut ved Frederikshaab (N.H.) Kagsimiut (!) Julianehaab (У!)
794
Anm. Hovedarten, @ rupicola Kjellm. er ikke fundet ved Gron- lands Kyster, med mindre enkelte af de til den foregaaende Art henførte sterile Exemplarer skulde høre herhen.
Geogr. Udbred. Hovedarten: Skotland, Var.: Spetsbergen, Novaia-Zemlia, Finmarken, Nordland.
R. sparsum (Carm.) Kjellm.
Denne Art angives af Harvey (Phyc. Brit, pl. 297) at være fundet ved Grønlands Kyster af Giesecke. Den er imidlertid saare ufuldstændig kjendt, og det er ikke usandsynligt, at den blot repræ- senterer sterile Exemplarer af en anden Art, f. Ex. af R. mesocar- pum В, penicilliforme.
К. membranaceum Magnus Bot. Erg. 4. Nordseefahrt., И. Jahresber. d. Komm. z. Unters. d. deutsch. Meere. Berlin 1874, р. 67, tab. Il, fig. 7—15.
Imellem de sædvanlige Exemplarer, som stemmede ganske med de ved Europas Kyster forekommende, fandtes paa nogle Steder folgende Form:
f. macroclada nob. filis externis tetrasporangiferis elongatis.
Medens de frie tetrasporebærende Grene hos typiske Exem- plarer af denne Art ere ganske korte, kun nogle faa Geller høje, opnaa de hos denne Form en betydelig Længde (indtil 40 Geller), og Planten gjør da et saa afvigende Indtryk, at man ved første Ojekast troer at have en anden Art for sig. Den viser sig imidlertid ved saa jevne Overgange knyttet til Hoved- formen og stemmer iøvrigt saa nøje overens med denne, at der kun kan være Tale om at opstille den som en Form af denne. De frie Skud ere ikke vegetativt forgrenede, men bære foruden et terminalt Tetrasporangium et Antal, sædvanlig 5—7, sidestillede (Sporangier) paa korte 1—2-cellede Stilke, uregel- mæssigt fordelte i hele Traadens Længde; dog udgaa næsten altid et eller to umiddelbart under det terminale Sporangium. Undertiden bære de sidestillede Sporangiestilke to Sporangier, idet der fremkommer et umiddelbart nedenfor det terminale. De frie Traade ere 6—8 м tykke.
795
Fig. 10 Rhodochorton membranaceum Magn. f. macroclada. a og b Frie sporangiebærende Skud. 250:1. c Lignende, tilligemed nogle af de i en Bryozoskal krybende Traade. 165: 1.
Forekommer især paa Sertularia, i hvis Væg de krybende Traade leve (cfr. Strömfelt Bot. Notiser 1887 p. 109), sjeldnere paa Bryozoer; træffes saavel i Fjæren som i den øvre sublittorale Region. Iagttaget og fundet fruktificerende i Maanederne Maj—August.
V. Gr.: Merkuitsok (Skinderhvalen) (!) Nigamiut v. Frederikshaab (N. H.), Ivigtut, Kagsimiut, Julianehaab (!) — f. macroclada er fundet ved Merkuitsok og Julianehaab (!)
Geogr. Udbred.: Østersøen, Kattegat, Nordsøen, Adriatiske Hav, Nordamerikas Østkyst (Massachusetts).
1. 52
196
Anm. Under Navn af Rhodochorton spinulosum (Suhr) Kjellm. opfører Kjellman (N. I. Algfl. р. 232 (184)) en kun fra Grønland kjendt Plante, som har følgende Historie. 1 1840 beskrev v. Suhr (Flora 1840, I, p. 292) under Navn af Callithamnion spinosulum en ny Art fra Grønland uden nærmere Angivelse af Lokalitet eller Samler. Arten findes optaget i Kützings Sp. р. 646 og i J. Agardh's Sp. II p. 17, men begge Forfattere have, sandsynligvis af Uagtsomhed, forandret Navnet til С. spinulosum ; den sidstnævnte Forfatter citerer tillige grønlandske Exemplarer samlede af J. Vahl. Kjellman henfører Arten til Slægten Rhodochorton, i Overens- stemmelse med J. Agardh, som stillede den mellem Call. mesocar- pum og С. Rothii, og han bibeholder det forandrede Artsnavn. Denne Henførelse er imidlertid ikke berettiget, thi en Undersøgelse af Suhrs Originalexemplarer viser, at Sporangierne kun indeholde een Spore, og at Planten saaledes maa henføres til Slægten Chan- transia, hvis Arter som bekjendt ofte habituelt ligne Rhodochorton- Arter. Foruden Suhrs Exemplarer findes i Kbh. bot. Mus. en Del Exemplarer, samlede af J. Vahl, hvilke nøje stemme saavel med Suhrs Exemplarer som, ifølge Prof. J. Agardh's godhedsfulde skriftlige Meddelelse, med de Vahlske Exemplarer, som denne Forf. anfører, og dette gjør det i høj Grad sandsynligt, at Suhrs Exemplarer hidrøre fra J. Vahl og stamme fra samme Lokalitet som dennes Exemplarer. Disse ere imidlertid, ifølge J. Vahls Etikette, samlede ,,ad saxa in rivulis prope Igdlorsuit sinus Ameralik 1830 Aug.“, og den foreliggende Plante er saaledes slet ikke nogen Havalge. Det fortjener at anføres, at J. Vahl paa samme Lokalitet har samlet Exemplarer af Batrachospermum og Lemanea, hvilke Slægter som bekjendt staa i genetisk Forbindelse med visse Chan- transia-Arter, og den Formodning ligger ikke fjernt, at „Chantransia spinosula“ kunde være et Udviklingstrin af en af disse Ferskvands- florideer. |
Fam. Rhodomelaceae.
Rhodomela Ag. В. lycopodioides (L.) Ag., Kjellm. N. I. Algfl. p. 139 (107). a, typica Kjellm. f. compacta Kjellm., Fl. Dan. Tab. 357. Г. laxa Kjellm. 1. с. Tab. 9 fig. 1.
797
f. tenera Kjellm. |. с. Tab. 9 fig. 2. В, tenuissima (Rupr.) Kjellm. 1. с. pag. 141 (109).
Forekommer almindeligt langs Grønlands Vestkyst, saavel i den littorale Region som i den sublittorale, i første Tilfælde næsten altid i Pytter i Fjæren. I størst Mængde forekommer den lige nedenfor Lavvandsmærket. Næsten alle de foreliggende grønlandske Exem- plarer kunne henføres til a@ typica, af hvis Former f. (аха og f. compacta ere de hyppigste, den sidste især ved aaben Kyst. В, tenuissima er kun fundet i det nordlige (Upernivik, Prøven), hvor den var sublittoral. Arten er iagttaget med Cystokarpier og Tetrasporer i Maanederne Marts—Juli.
У. Gr.: Upernivik (2) (Th. H.!) Proven (В) (!). Almindelig udbredt fra 70° n. Br. til Sydspidsen.
0. Gr.: Kekertak, Nenese (V.)
Geogr. Udbred.: Nordlige Ishav (undtagen det amerikanske ?) Norges Vestkyst, Island, Færøerne, britiske Ver. Hvis ВА. subfusca gaar ind under denne Art, er Udbredelsen større.
Odonthalia dentata (L.) Lyngb. angives af Hornemann (Plantel. p. 710, under Navn af Rhodomela dentata) at forekomme ved Grønland. Hos andre Forfattere findes den dog ikke, og Exem- plarer fra Grønland foreligge ikke. Hornemanns Angivelse maa derfor betvivles, saa meget mere som han ikke angiver nogen Hjemmelsmand. Forøvrigt er det ret mærkeligt, at den ikke fore- kommer ved Grønlands Kyster, da den er fundet i de fleste andre Dele af Ishavet, bl. a. i Cumberland Sound ved Davisstrædet.
Polysiphoniå Grev.
P. urceolata (Lightf.) Grev., Kjellm. N. Г. Мей. р. 153 (118). Fl. Dan. tab. 2395. Rosenvinge, Bidr. t. Polysiph. Morph., Botan. Tidsskr., Bd. 14, tab. 2, fig. 32.
Forekommer paa Klipper ved laveste Vandmærke, ikke almindelig. Fundet med Tetrasporer i Juli Maaned.
V. Gr.: Godhavn (V!) Godthaab, Ameralik (V.) Marrak (!) Ivigtut? (!) Julianehaab (V.) — Desuden angivet fra 73° 20° п. Br. 57° 20° у. Lgd., paa Chætopteris plumosa, с. 3 Fy. (Dickie, Alg. Sutherl. 1852). Jeg kan dog ikke tilbageholde en Mistanke om, at der her kunde foreligge en Forvexling med den habituelt meget lignende
BR
198
P. arctica, som særlig ofte voxer sublittoralt i Selskab med Chae- topteris. Endvidere er denne Art angivet at være fundet ved Upernivik af Th. Holm (Strömfelt in Holm, Westgrönl. p. 286); det af Strömfelt bestemte Exemplar i Herb. Rasch hører imidlertid ikke til denne Art, men til Р. arctica. Endelig formoder Kjell- man, at P. urceolata Croall (Fl. Disc. p. 31) for en Del virkelig hører til denne Art, medens en anden Del hører til Р. arctica. Det sidste er utvivlsomt, det første er vel sandsynligt men ikke sikkert”), og det kan ialfald ikke afgjores, fra hvilke Lokaliteter de paagjældende Exemplarer stamme.
Geogr. Udbred.: Europas Ishavs- og Atlanterhavskyst indtil Frankrig, Færgerne, Island, Nord-Amerikas nordlige Atlanterhavskyst, Californien.
P. Schuebelerii Foslie, Nye arct. havalg. р. 3, tab. I, fig. 1—3. Kjellm. N. 1. Algfl. р. 158 (122). — Tavle I, Fig. 1—2.
A P. fibrillosa, habitu subsimili, differt altitudine majori, usque 30 ctm., ramis magis flaceidis, ramulis penicilliformibus paucioribus vel. nullis et ramis pilorum (foliorum) loco ortis nec in eorum axillis. A P. elongata, cujus rami eodem modo oriuntur, differt habitu valde diversa, substantia minus firma, ut exsiccatione valde collabitur, articulis magis elongatis etc.
Af denne anseelige Art, som hidtil kun var kjendt fra Fin- marken, har Gand. Hartz paa et Par Steder ved Diskobugten fundet store og veludviklede Exemplarer, som stemme godt saavel med Foslies Beskrivelse som med Originalexemplarer, som denne Forfatter velvilligt har overladt mig. Det er udentyivl en god Art, som navnlig er vel adskilt fra P. fibrillosa. Efter den Erfaring, jeg har gjort ved Undersogelse af talrige Polysiphonia-Arter, afgiver Grenenes Stilling i Forhold til Haarene (Bladene) fortræffelige Artskarakterer. Hos Р. Schuebelerw staa Grenene paa Haarenes Plads (Fig. 11 À, 9), medens de hos F. fibrillosa fremkomme som deres Axelskud.
+) Зп еп. hvad der nedenfor anføres om Pericentralcellernes Antal hos P. arctica.
= LAND"
799
Fig. 11. Polysiphonia Schuebelerii Foslie. A. Øverste Ende af en Cysto- karpiebærende Plante. f, f, Blade paa Hovedskuddet, g et Sideskud med
Bladene f, og f,, с et ungt Cystokarpie. 580:1. — B. Brudstykke af en Plante med en tetrasporeførende Gren. 55:1. — С. Tværsnit af en ældre Gren. 80:1.
Forekommer 1 den sublittorale Region fra Lavvandsmerket (? ialfald fra 1 Favn) til 5 Favnes Dybde. Den var tildels fæstet paa Fucus. Iagttaget med Tetrasporer og Cystokarpier i Juli Maaned.
V. Gr.: Christianshaab, Ø i Sydostbugten (N. H.).
Geogr. Udbred.: Finmarken.
P. fastigiata (Roth) Grev.
Lyngbye angiver denne Art fra Grønland (Hydroph. p. 108). I hans Herbarium findes dog intet Exemplar fra Grønland fra den Tid, der ligger forud for Udgivelsen af hans Hydrophytologi; der-
800
imod findes et Exemplar af denne Art siddende paa Ascophyllum nodosum med Paategningen „e Grünlandia, Missionær Melchior 1828“. Fraseet dette Exemplar har jeg ikke seet denne Art hverken i de grønlandske Samlinger eller i selve Grønland, hvor saavel Andre som jeg selv særlig have søgt efter den paa Ascophyllum nodosum, og jeg maa derfor drage Lyngbyes Angivelse i Tvivl, ligesom jeg maa antage, at det af Missionær Melchior samlede Exemplar ikke hidrører fra Grønland. Hornemann (Plantel. p. 686) opfører og- saa denne Art fra Grønland og anfører som Hjemmelsmænd Worm- skiold og J. Vahl. Exemplarer fra disse foreligge dog ikke,
P. arctica J. Ag. Sp. р. 1034, Kjellman N. 1. Algfl. р. 160 (123).
In speciminibus groenlandicis articuli 4—7-siphonii, cel- lulae pericentrales plerumque 5—7, rarius 4 in ramis ultimis. A P.variegata differt absentia pilorum (foliorum), dum in illa rami in axillis pilorum oriuntur.
Antallet af Pericentralceller varierer hos grønlandske Indi- vider lige saa vel som hos Exemplarer fra andre Egne, men medens Gobi (Alg. Weiss. Meer p. 27) og Foslie (Contribution I, p. 19) have fundet Tallet varierende mellem 5 og 7, har jeg seet det synke ned til 4. Dette synes dog at være et sjældent Tilfælde: jeg fandt det kun hos et enkelt Exemplar, paa hvilket Antallet varierede fra 4—7; Tallet 4 forekom dog kun i de yngste Skudgenerationer.
Gobi udtaler (l. с. р. 29) den Formodning, at denne Art skulde være en Varietet af P. variegata (Ag.), og der er ganske vist ikke ringe Lighed mellem disse to Arter, men ogsaa her afgive Haarene (Bladene) en god systematisk Karakter. Medens Grenene hos Р. variegata opstaa som Haarenes Axelskud, hvad jeg har konstateret saavel hos europæiske Exemplarer (Herb. Thuret) som hos amerikanske (Herb. Farlow), har Р. aretica overhovedet slet ingen Haar, og der er saaledes en bestemt morfologisk Forskjel mellem disse to Arter.
Forekommer fortrinsvis i den sublittorale Region fra laveste Vandmærke til 10 Favnes Dybde, træffes ogsaa i Pytter i den nederste Del af Fjæren. Voxer dels paa Klipper, dels paa forskjel-
801
lige Alger, Г. Ex. Stilke og Hapterer af Laminarier, saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst, gaar ogsaa ialfald et Stykke ind i Fjordene. Er næsten altid steril (iagttaget i Maanederne Marts samt Maj— August); kun een Gang har jeg fundet et Exemplar med ufuldstæn- digt udviklede Cystokarpier, nemlig ved Frederikshaab i August, og tetrasporebærende Exemplarer (hvoraf Tetrasporerne vare udfaldne) ere ligeledes kun fundne een Gang, nemlig ved Kagsimiut i August (H. Lassen).
У. Gr.: Upernivik, Prøven (Th. H.!) Umanak (S.H.) Sarkak og Ujaragsugsuk ved Vaigattet (N. H.) Godhavn (V!) Christianshaab (N.H.) Godthaab (V.), mange Steder mellem Frederikshaab og Sydspidsen (V.,!, N.H., Н. Г.)
0. Gr.: Nenese (V.) Sabinegen (2. 4. Nordp.)!
Geogr. Udbred.: Alle Dele af Ishavet (undtagen det ameri- kanske?), bl. a. Cumberland Sound og Ungava Bay, samt Island.
P. nigrescens (Huds.) Harv.
Denne Art angives med Tvivl fra Whale Sound og fra Hunde Eiland i en Dybde af 40—50 Favne (Dickie Alg. Sutherl. 1858 р. 142). Da der kun forelaa Fragmenter og Bestemmelsen er fremsat med Forbehold, tør det formodes, at der foreligger en Forvexling med P. arctica. I Kbh. bot. Mus. findes ganske vist et Exemplar af P. nigrescens, hvilket ifølge Paategning af Hofman Bang skal stamme fra Grønland, men denne Angivelse maa uden Tvivl bero paa en Fejltagelse, da der ellers ikke foreligger Exemplarer af denne let kjendelige Art, og denne Antagelse bliver yderligere bestyrket ved den Omstændighed, at der paa det paagjældende Exemplar sad Traade af Spermothamnion, en Alge, som aldrig er fundet ved Grønlands Kyster.
Fam. Delesservaceae.
Delesseria Lamour.
D. alata (Huds.) Lamour.
J. Agardh angiver denne Art fra Grønland (Sp. II р. 684); denne Angivelse beroer dog uden Tvivl paa en Forvexling med D. Montagnei. Det samme gjælder Hornemanns Angivelse (Plantel. p. 729).
802
D. Montagnei Kjellm. emend., Kjellm. М.Г. Algfi. р. 173 (153) *).
Ved Undersøgelse af et betydeligt grønlandsk Materiale har jeg fundet, at D. Montagnei Kjellm., D. Holmiana Stromf. og D. rostrata J. Ag. ere forbundne ved saa jevne Overgange, at det ikke er muligt at holde dem adskilte som Arter. D. Hol- miana (D. alata В, angustifolia Lyngb.) danner et Mellemled mellem de to andre, som i deres typiske Skikkelse ere såa
Fig. 12. Delesseria Montagnei Kjellm. а a, typica. D В, angustifolia (Lyngb.). су, rostrata (Lyngb.) 18:1.
forskjellige, at de endog ere blevne henforte til forskjellige Underafdelinger af Slægten. Forskjellen beroer væsentlig paa Lovets Bredde, som er meget variabel, endog paa eet og samme Individ, og som synes i hoj Grad afhængig af ydre Forhold.
a, typica nob., D. Montagnei Kjellm. 1. с. (absque synonym.), Farlow Arct. Alg. p. 471.
Frons 1—4 mm. lata, late alata, margine nunc ciliato, nunc serrato, nunc (in frondibus angustioribus) subintegerrimo.
*) Ikke at forvexle med D. Montagneana J. Ag. Sp. р. 492.
803
Hovedarten varierer betydeligt i Bredde; selv Skud paa eet og samme Individ kunne frembyde betydelig Breddeforskjel. Typiske Exemplarer ere brede med takket Rand, eller denne er cilieret, 9: besat med talrige fine Skud. Smallere Exemplarer ere sparsommere takkede eller endog såa godt som helrandede og gaa da umærkeligt over i den følgende Varietet. Fra D. alata adskiller den sig, som Kjellman har fremhævet, ikke blot ved den takkede Rand, men ogsaa ved, at Grenene ovenfor Basis aldrig ere saa «snedt urringade» og derfor mere «jemn- breda». Hos D. alata danner Randen i Grenvinklen en Sinus, saa at Vingen som oftest ganske mangler eller dog er meget smal saavel paa Grenen som paa Moderaxen, medens den hos D. Montagnei paa det tilsvarende Sted kun meget sjeldent mangler og oftest er omtrent lige saa bred som udenfor Gren- vinklen. Denne Art adskiller sig tillige fra D. alata ved at være mindre konsistent og ved at hænge fastere ved Papiret.
В, angustifolia (Lyngb.) nob., D. alata В, angustifolia Lyngb. Hydr. р. 8! D. Holmiana Strömf. in Holm, Westgrönl. р. 286!
Frons usque 1 mm. lata, anguste sed distincte alata, margine integerrimo, interdum parce ciliato v. denticulato.
Overgangen mellem denne Varietet og Hovedarten er saa jevn, at man ofte kan være i Forlegenhed med, hvorvidt man skal henføre et Exemplar til den ene eller den anden. Saaledes træffes ikke sjeldent Exemplarer, som for neden ere brede som Hovedarten, men hvis yngre Skud ere smalle som hos Varie- teten. Vingens Bredde er overhovedet meget variabel ligesom hos Hovedarten, og de smalle Individer gaa lige saa jevnt over i den folgende Varietet som de brede i Hovedarten, idet Vingen tilsidst helt kan forsvinde. Randen er hel, kun sjeldent er den svagt cilieret. Forgreningen er ganske den samme som hos Hovedarten.
Kjellman har allerede i N. 1. Algfl. р. 175 (135) henfort D. alata В, angustifolia Lyngb. til D. Montagnei; den er dog for smal til at henregnes til Hovedarten, men stemmer, efter
804
Lyngbyes Originalexemplarer at dømme, godt med D. Holmiana Strömf., af hvilken jeg ogsaa har undersøgt Originalexemplarer, og som jeg selv har indsamlet paa samme Sted som disse, nemlig i Godthaab Skibshavn, hvor Planten opnaaede en be- tydelig Størrelse, indtil 10 Ctm.
7, rostrata (Lyngb.) nob., Gigartina purpurascens 7, rostrata Lyngb. Hydr. р. 46, tab 12 В. Gigartina Fabriciana Lyneb. Hydr. р. 48, tab. 11 D, Fl. Dan. tab. 2208, J. Ag. Sp. Il, р. 698. Sphaerococcus cristatus у, Fabricianus Ag. Syst. р. 232, Hor- nemann Plantel. р. 719. Delesseria rostrata J. Ag. Sp. II р. 685, Kjellman N. 1. Algfl. р. 169 (131).
Frons inferne subteres, non alata, superne semper distincte, sed anguste alata.
Differt a D. Baerit fronde alterne pinnata, nec «dichotomo»- pinnata nec «dichotomo»-corymbosa, axi primario distincto, quam ramis longiori, fronde superne distincte alata, cellulis superficialibus mediis in ramis junioribus quam marginalibus majoribus et longitudinaliter dispositis.
Som ovenfor bemærket, gaar denne Varietet ganske gradvis over i den foregaaende. De yngste Skud frembyde hos disse to enten slet ingen Forskjel eller kun en uvæsentlig Bredde- forskjel; men medens Vingen hos var. angustifolia fortsætter sig ned paa de ældre Skud, forsvinder den efterhaanden hos denne Varietet, idet Ribben optager hele det smalle Løv.
Fra D. Baeri adskiller denne Varietet sig ved sin frem- trædende relative Hovedaxe, som kun er svagt zigzagbøjet og som er længere end Sideaxerne, ved det foroven tydeligt vingede Løv, og ved at de midterste overfladiske Celler i de yngre Skud ere større end de randstillede og ordnede i Længderækker; navnlig gjælder dette en median Række af noget langstrakte Celler (cfr. J. Ag. Sp. II p. 685). Ogsaa med Hensyn til An- theridiernes og Tetrasporangiernes Stilling synes der at være en bestemt Forskjel. 1 de Tilfælde, hvor jeg har iagttaget Antheridierne hos D. Mont. у, rostrata, bedækkede de nemlig
805
største Delen af Overfladen af de yngste Skud eller Skudender, med Undtagelse af et randstillet Parti og af Ribben eller dog det midterste Parti af denne; medens de hos 2. Baerü indtage hele Skuddets Periferi (cfr. Kjellman Spetsb. I fig. 3—4). Tetra- sporangierne synes at frembyde en tilsvarende Forskjel i Orien- tering hos de to Arter.
Lyngbye har til Gigartina purpurascens у, rostrata henfort cystokarpiebærende, langstrakte Individer, til G, Fabriciana sterile eller tetrasporeberende, kortgrenede Individer. Begge beskrives og afbildes som trinde, men hans Exemplarer ere dog foroven meget tydeligt sammentrykte og vingede.
Forekommer i den sublittorale Region fra laveste Vandmerke til 10 Favnes Dybde. Hovedarten gaar dog ikke saa højt op som В og 7, jeg har ialtfald ikke truffet den ved laveste Vandmerke; den forekommer ogsaa mere ved aaben Kyst end de andre, som ynde mere beskyttede Steder og hyppigt træffes ved laveste Vandmerke. Alle tre voxe saavel paa Klipper som paa forskjellige Alger (Stilke og Hapterer af Laminaria longieruris og Agarum Turneri, Ptilota pectinata, Desmarestia aculeata, Rhodophyllis dichotoma). De tre Varieteter synes at have samme Udbredelse ved Gronlands Kyst; 7 er ganske vist kun samlet i det sydlige, men flere Exemplarer fra nordlige Lokaliteter nærme sig stærkt til denne Varietet. Iagt- taget 1 Maanederne Marts, Maj—September, taget med Tetrasporer i Marts, Maj—Juli, med Cystokarpier i Marts, Maj—August og med Antheridier i August.
У. Gr.: Upernivik (8!) Ujaragsugsuk ved Vaigattet (a N. H.) Godhavn (a У!) Tatsip-ata 67°20’ (a N.H.) Sukkertoppen (м Th. H,!) Godthaab («a 8 У, Th.H,!) Karajak (8!) Frederikshaabs Is- blink (a!) Frederikshaab (a 87!) Smallesund (Ву!) Arsuk (7 N.H.) Kagsimiut (Ву H.L.) Julianehaab (у У!) Kangek mellem
Tasermiut og Frederiksdal (4 У). — Desuden foreligge Exemplarer fra Gronland uden nermere angiven Lokalitet, samlede af Fabricius, Holbøll og Pastor Wandall. — Muligvis høre ogsaa herhen 2.
angustissima Dickie (Alg. Sutherl. I p. 142), fundet ved Whale Islands, og D. angustissima Croall (Fl. Disc. p. 31), fundet ved Jakobshavn, og samme Forfatters Hypnea purpurascens, fundet ved Egedesminde. Ifald min Formodning er rigtig, vil den sidste hore til var. 7; men noget sikkert kan ikke vides, da ingen Exemplarer
806
foreligge. Kjellman formoder (N. I. Algfl. р. 172 (133), at den første er identisk med D. corymbosa J. Ag. Maaske hører ogsaa Cystoclonium purpurascens Zeller (2. d. Nordpf. p. 85) fra Juliane- haab herhen. Var. y kan undertiden, naar den ikke er omhyggeligt præpareret, habituelt ligne unge Exemplarer af Cystoclonium pur- purascens. De af Kjellman anførte Exemplarer fra Nenese høre ikke til denne men til den følgende Art.
Geogr. Udbred.: Hovedarten er kjendt fra Labrador, fra det Ochotske Hav og maaske fra det nordlige stille Hav, Varieteterne ere kun sikkert kjendte fra Grønland.
D. Baerii (Post. et Rupr.) Rupr.; J. Ag. Sp. II pag. 685, emend.
Frons subfiliformis, magis minusve compressa, obtuse ancipite-subeylindrica, superne etiam non alata, dichotomo- pinnata vel dichotomo-corymbosa, axibus primariis plerumque non distinctis, ramos laterales saepius non superantibus, cel- lulis superficialibus mediis in ramis junioribus quam marginali- bus non vel vix majoribus.
Notis allatis а D. Montagnei у, rostrata facile distinguitur.
a, typica nob., D. Baerii (Post. et Rupr.) Rupr. Tange Ochot. М. р. 239, J. Ag. 1. c., Kütz. Tab. phyc., tab. 14 d—f, Kjellm. Spetsb. Ip. 12) fig. 3 et 4, N. 1. Мей. р. 170 (192) Banton Arct. Alg. p. 471.
В, corymbosa (J. Ag.) nob., D. corymbosa J. Ag. Sp. И р. 684, Kjellman N. I. Algfl. p. 172 (133).
De til Underslægten Pieridium hørende Arter af Slægten Delesseria have voldt Systematikerne en Del Vanskeligheder, og flere Forfattere have været tilbøjelige til at sammenslaa nogle af Arterne. Om D. Baerü skriver J. Agardhl.c. р. 686: «inter D. rostratam et D. corymbosam quodammodo inter- media, ab utraque tamen ut mihi videtur distinctar. At D. Baerü og rostrata (D. Montagnei у, rostrata) ere beslægtede, kan ikke nægtes, men de ere dog efter min Mening vel adskilte Arter. Derimod er jeg med Hensyn til D. corymbosa kommet
807
til samme Resultat som Farlow, nemlig at den ikke kan holdes adskilt som Art fra 2). Baerü. Den nævnte Art, som indtil for faa Aar siden kun var kjendt fra en enkelt Lokalitet i Grønland (leg. J. Vahl), og kun steril, adskiller sig ifølge J. Agardh ved Forgreningen, som er «dichotomo-corymbosa», medens den hos D. Baerü er «dichotomo-pinnata», ved at de øvre Segmenter ere «acuminato-obtusiuscula» og ovenfor Axlen «leviter incurvata», medens de hos D. Baerii ere «erectiuscula» og «acuminata» og endelig skal den nedre Del af Løvet hos D. corymbosa være næsten cylindrisk, medens den hos D. Baerü er sammentrykt-tveægget. Forskjellen i Forgrening er dog ikke synderlig stor og beroer væsentlig paa, at D. corymbosa har en mere sammentrængt Væxt end D. Baeri. Forgreningen er i Virkeligheden ogsaa hos D. corymbosa pinnat, men det pinnate er ikke saa stærkt fremtrædende som det dichotome og det «corymbose» ; dog kan man selv paa Vahls Exemplarer, som forøvrigt ere ualmindelig ensartede, træffe enkelte Skud, som ere lige saa udpræget pinnat forgrenede som hos D. Ваеги. Paa den anden Side finder man ganske almindeligt hos typiske Exemplarer af D. Baeri fra Spetsbergen en udpræget corymbos Forgrening, ialfald ved nogle Skud (de kraftigst voxende), hvad ogsaa Kjellman har anført (Spetsb. I p. 13), og grønlandske Exemplarer fra de senere Aars Indsamlinger ere med Hensyn til Forgrening saa ubestemte, at det ikke er let at sige, om de skulle henføres til den ene eller den anden af de to Arter. Hvad dernæst de øvre Grenes Form angaar, da er denne hos D. Baerii meget variabel og kan være den samme som hos D. corymbosa, og den derfra hentede Karakter egner sig saa- ledes ikke til Artskjendemærke. Tværsnittets Form synes heller ikke at frembyde nogen absolut Artskarakter; J. Agardh be- skriver det som sammentrykt-tveægget hos D. Baerü, men Kjellman fandt det (1. с.) paa Exemplarer fra Spetsbergen bredt elliptisk, hvad der ikke synes at være meget forskjellig fra det «næsten ganske cylindriske» Tværsnit, som skal findes
508
hos D. corymbosa; desuden fandt jeg Tværsnittet af den nederste Del af Lovet hos et af Vahls originale Exemplarer i betydelig Grad sammentrykt. Tages nu i Betragtning, at Farlow i en større Samling Exemplarer fra Ungava Bay ved Labrador fandt hyppige Overgangsformer sammen med typiske Exemplarer af begge Arter, at disse forholdt sig ens med Hensyn til Cysto- karpiernes og Tetrasporernes Stilling, og at der fra Gronland foreligger Exemplarer, som ere intermediære med Hensyn til alle de anforte Karakterer, vil man ikke kunne bestride Beret- tigelsen af at henføre D. corymbosa som en Varietet under den
mere udbredte og ret variable D. Ваети.
Forekommer i den sublittorale Region, voxende paa forskjellige Alger, som Laminaria longicruris, Ptilota pectinata (og paa Klipper ?). Iagttaget 1 Maanederne Maj, Juli—September, med Antheridier i Maj (Upernivik), med Cystokarpier i August.
У. Gr.: Upernivik (а og 0) (Ryder,! samt Th. Н. ifglge Strömf. in Holm Westgr.) Godthaab (2) (V., Holbøll) Kagsimiut (f. intermed.) (H.L.) — Muligvis hører herhen 2). angustissima Dicke (Alg. Sutherl. 1853 p. 142), fundet ved Whale Islands, og D. angu- stissima Croall (Fl. Disc. р. 31), fundet ved Jakobshavn.
0. Gr.: Nenese (a) (V.) — Exemplarer fra denne Lokalitet ere af Kjellman blevne henforte til D. rostrata (№. I. Algfl. р. 170 (132)). Vahl har selv bestemt dem til Gigartina Fabriciana, men Lyngbye har ifolge haandskrevne Bemærkninger ikke godkjendt denne Bestemmelse.
Geogr. Udbred.: Hovedarten er kjendt fra Labrador, Spetsbergen, Hvide Hav, Murmanske Hav, Beringshavet, Ochotske Hav, 2 fra Labrador og Island (ifølge Explr. i Herb. Mus. Haun. !) i
D. sinuosa (Good. et Woodw.) Lamour., Kjellm. N. 1. Ай. p. 175 (136). Fl. Dan. tab. 652.
Næsten alle de foreliggende Exemplarer here til f. typeca; f. lingulata er angivet fra Sabine Øen paa Østkysten.
Forekommer i den mellemste og nedre Del af den sublittorale Region indtil c. 15 Favnes Dybde, især ved aaben Kyst, paa Klippe- bund, sjeldnere paa Stilke af Laminarier. Er udbredt langs Vest-
809
kysten, men ikke almindeligt forekommende og trætfes kun sjeldent i større Mængde. Jagttaget i Maanederne Juni— August og Oktober, i alle disse Maaneder fundet med Tetrasporer. Cystokarpier fore- komme sjeldnere, kun iagttagne i Juni Maaned.
V.Gr.: Prøven (!) Dark Head (Dickie Alg. Sutherl. 1853) Uja- ragsugsuk og Unartok ved Vaigattet (N.H.) 5.0. Kysten af Disko (Th.H.) Godhavn (V.), 67°40‘, Tatsip-atä 67° 20‘, Holstensborg (N.H.) Umanarsuk $. f. Holstensborg (Th. H.) Sukkertoppen (Th. H.!) Godthaab (V.) Udfor Frederikshaabs Isblink, Kagsimiut (!), Kangek mellem Frederiksdal og Tasermiut (V.). — Desuden findes Exemplarer, samlede af Holboll, uden nærmere Lokalitetsangivelse.
9. Gr.: Hvalros ©, Cap Wynn, Sabine-@ (2.d. Nordpf.).
Geogr. Udbred.: Hele det nordlige Ishav, Europas Atlanterhavs- kyst indtil Portugal, Nord-Amerikas Atlanterhavskyst nord for 40° n. B., Beringshavet, Ochotske Hav.
D. sanguinea (L.) Lamx. (Hydrolapathum Stackh.).
Af denne Art findes i Herb. Mus. Haun. et Par Exemplarer med Paaskrift (af Liebmann) „Groenlandia“. Da denne Art ellers aldrig er fundet hverken ved Grønlands Kyster eller i andre Dele af det egentlige Ishav, maa denne Angivelse drages i Tvivl. Af Hornemann (Plantel. р. 727) angives den ogsaa fra Grønland, men uden nærmere Oplysninger.
Nitophyllum punctatum (Stackh.) Grev.
De allerede af Kjellman (N. I. Algtl. р. 178 (139)) omtalte Exemplarer af denne Art, som findes i Herb. Mus. Haun., ere ifølge den af Hornemann skrevne Etikette samlede ved Grønland af Worm- skiold. Da denne Art imidlertid aldrig er fundet i Ishavet, og da den neppe engang forekommer i de nordligste Dele af det atlantiske Ocean, vilde det være i høj Grad usandsynligt, at den skulde fore- komme ved Grønlands Kyster, og det maa derfor antages, at den foreliggende Angivelse beroer paa en Fejltagelse.
Fam. Rhodıymenvaceae.
Rhodymenia (Grev.)
В. palmata (L.) Grev., Kjellm. N. I. Alefl. р. 188 (147). Gronl. Navn: Augpilartok, plur. Augpilartut 9: den Rede.
810
Г. typica Kjellm. |. c., Fl. Dan. tab. 770.
Е. margine nudo vel rarius prolificationibus minutis obsito ;
nonnunquam ad f. sarniensem vertens. f. flabellata nob.
F. fronde e basi late cuneata in flabellum fere semicircularem expansa, decomposito-dichotoma, lobis latis brevibus, margine nudo.
var. latifolia nob., ВВ. pertusa J. Ag. Sp. II р. 376 et Kjellm. N. I. Algfl. p. 192 (150), quoad specim groenl.
Frons e basi late cuneata latissima, palmata, usque mediam partem tantum incisa, lobis latis subsimplicibus.
f. quercifolia nob.
F. fronde in segmenta pauca profunde palmata, segmentis latis, obovatis, per totum marginem lobatis, lobis triangulis obtusis.
Den hyppigst forekommende Form er f. typica, der voxer paa Klipper i Fjeren og i den ovre sublittorale Region. Den er ofte stærkt dichotomt delt, og nærmer sig, naar Fligene ег. smalle, til f. sarniensis, hvilken Form jeg dog ikke har seet i dens typiske Skikkelse fra Gronland.
F. flabellata er opstillet paa to af J. Vahl samlede Exem- plarer fra Tasermiut; den slutter sig ner til f. éypica, men har dog en saa udpræget Form, at den synes mig at fortjene at fremhæves.
Var. latifolia, der altid er fæstet paa Laminaria-Stilke, er ved,sit brede Løv, hvis Indskæringer kun gaa til Løvets Midte, temmelig forskjellig fra den sædvanlige paa Klipper voxende Form. Den opnaaer en betydelig Størrelse, bliver mindst 40 Ctm. lang, og har som ældre en fast læderagtig Konsistens. Det af Wormskiold samlede Exemplar, paa Basis af hvilket J. Agardh har anført Æhodymenia pertusa fra Grønland, og som jeg har haft Lejlighed til at see i Prof. Agardhs Herbarium, stemmer godt med et ligeledes af Wormskiold samlet Exemplar i Herb. Mus. Haun., saavel som med nogle af J. Vahl paa
311
|
Laminaria-Stilke samlede. Det ег aabenbart disse Exemplarer, som af Kjellman (1. с.) ere henforte til А. pertusa; de ere imid- lertid absolut forskjellige fra denne Art, af hvilken jeg, ligeledes i Prof. Agardhs Herbarium, har haft Lejlighed til at see authen- tiske Exemplarer, hvilke ere forskjellige ved et tyndere, mindre delt Lav, som forneden er udtrukket i en lang stilkformet Del, ved Farvén, som hos yngre Individer er lys, hos ældre som hos Forphyra miniata, 0.s.v. J. Agardh er ogsaa i sit nylig udkomne Værk (Analecta p.81) kommet til det Resultat, at det først omtalte Wormskioldske Exemplar er forskjelligt fra А. pertusa, men han er ikke sikker paa, om den (muligvis nye) Art, hvortil det hører, bør regnes til Slægten ARhodymenia eller til den nyopstillede Slægt Ozophora. De omtalte Wormskiold- ske og Vahlske Exemplarer ere ganske vist habituelt ret for- skjellige fra den i Grønland sædvanlige Form af А. palmata, men Forskjellen synes mig ikke at være større, end at den vel kan berettige Opstillelsen af en ny Varietet, som især er ud- mærket ved sin store Bredde, men ikke tilstrækkelig til Op- stillelsen af en ny Art. Foruden disse Exemplarer, som alle synes at være c. 1 Aar gamle, og som kun ere indtil c. 20 Ctm. lange, foreligge fra de senere Aars Indsamlinger nogle 2 Aar gamle Exemplarer, som naae den dobbelte Størrelse. Største Delen af Løvet er paa disse bedækket af en kun hist og her pletvis afbrudt Sorus, hvis Tetrasporer dog næsten alle ere udtraadte. Disse ældre Dele af Løvet have et stærkt udviklet Barklag, hvis Celler vise sig ordnede i Rækker vinkelrette paa Overfladen, medens de yngre Skud og de yngre Individer have samme anatomiske Bygning som Hovedarten. Et Exemplar er stærkt begnavet i Kanten, og fra denne udgaa nogle unge, endnu udelte Løv.
Denne Varietets Ejendommeligheder staa vistnok i nøje Forbindelse med dens Voxested, Stilke af Laminaria longicruris, hvor den ikke er udsat for saa voldsomme Bølgebevægelser, som naar den voxer paa Klipper især i Fjæren, og hvor den
III. 53
812
ikke om Vinteren bliver hæmmet i sin Væxt ved at blive inde- sluttet af Isen.
F. quercifolia, som kun er fundet een Gang, synes at slutte sig nær til var. latifolia; den voxer ligesom denne paa Laminariastilke.
Denne Art spises af Gronlænderne.
у. Gr.: Hovedarten er almindelig udbredt, men forekommer dog sædvanlig ikke i større Mængde. Unartok v. Vaigattet (N.H.), Ja- kobshavn (Croall Fl. Disc.) Holstensborg (N. H.) Sukkertoppen (Berggr. & Öberg), Godthaab (!), mange Steder mellem Godthaab og Sydspidsen. — f. flabellata 1 Tasermiut (V.) — var. latifolia: Patoot v. Vaigattet, Tatsip-atä 67°20° (N.H.) © udfor Ujarasugsulik ved Holstensborg (!) Godthaab (V.); desuden findes Exemplarer uden Lokalitetsangivelse, samlede af Wormskiold. — f. quercifolia: op- kastet ved Præstefjeld ved Holstensborg (Th. H.)
Geogr. Udbred.: Nordlige Ishav fra Novaia-Zemlia til Grønland og Labrador, Nord-Amerikas nordlige Atlanterhavskyst, Island, Europas Atlanterhavskyst.
R. pertusa (Post. et Rupr.) J. Ag.
Specimina groenlandica hujus speciei non vidi.
De Exemplarer, som J. Agardh og Kjellman have henfort til denne Art, ere omtalte under og henforte til den foregaaende Art. Grønlandske Exemplarer af denne ufuldstændig kjendte, og som det synes ofte urigtigt opfattede Art har jeg ikke seet.
Fam. Rhodophylhdaceae.
Rhodophyllis Kütz. В. dichotoma (Lepech.) Gobi, Kjellm. N. I. Algfi. р. 185 (144) tab. 12 fig. 3, Sphaerococcus ciliatus et 2, fuscus Lyngb. Hydr. Ba Butt G вера, tabs Be ВОВ
Almindelig udbredt langs Vestkysten, især ved aaben Kyst, hvor den opnaaer de betydeligste Dimensioner, over 15 Ctm. Længde og 1 Ctm. Bredde, medens den paa andre Steder kan være yderst smal. Den voxer paa Klipper i den sublittorale Region fra laveste Vandmærke indtil 16 Favnes Dybde, sjeldnere i Pytter 1 den laveste Del af Fjæren; særlig hyppigt voxer den mellem Laminariaceernes
813
‚ Hapterer, sjeldnere er den fæstet til andre Alger, som Chætomorpha Melagonium. Iagttaget med Cystokarpier og Tetrasporer i Maane- derne Juni— August.
У. Gr.: Upernivik, Prøven (Th.H.!) Ujaragsugsuk ved Vaigattet (N.H.) Godhavn (V.!) o.s.v. paa en Mængde Steder helt ned til Sydspidsen. — Herhen høre uden Tvivl Calliblepharis ciliata og Callophyllis laciniata Dickie (Alg. Sutherl. 1853 p. 142 og 143), hvilke Navne efter al Sandsynlighed ere blevne tillagte brede Exem- plarer af den foreliggende Art, som navnlig i Brudstykker kan minde en Del om de Arter, hvortil Navnene sigte.
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Murmanske Hav, Hvide Hav, Norges Kyst fra Finmarken indtil —?, Færøerne, Labrador, Nord- Amerikas nordlige Atlanterhavskyst, Beringshavet, Ochotske Hav.
Anm. Kjellman anfører Chondrus crispus & pumilus Lyngb. (Hydr. Dan. p. 16) som Synonym til denne Art. Dette stemmer dog ikke med Originalexemplarerne af den nævnte Alge i Lyng- byes Herbarium, hvilke tilhøre en lille Form af Chondrus crispus.
Euthora J. Ag.
FE. cristata J. Ag., Kjellm. N. Г. Algfl. p. 186 (145). Sphaero- coccus cristatus Lyngb. Hydr. р. 13, tab. 4, D.
Varierer betydeligt i Størrelse. De fleste Individer ere for- holdsvis smale og høre nærmest til f. angustata Lyngb., som opnaar den betydeligste Størrelse, over 7 Ctm. Længde, medens det største bredbladede Individ kun var 4,5 Ctm. langt.
Forekommer i den sublittorale Region, især i en Dybde af 8—16 Favne, sjeldnere ved laveste Vandmærke eller endog i Pytter i den nederste Del af Fjwren, det sidste dog kun paa beskyggede Steder. Den brede Form voxer især ved aaben Kyst, den smal- bladede mest paa beskyttede Steder. Voxer paa Klipper, Sten, Balaner, samt paa forskjellige Alger, som Stilke af Agarum og Laminarier, Ptilota pectinata, endvidere paa Krabber (Hyas), træffes især paa og mellem Haptererne af Agarum og Laminarier. Synes paa mange Steder at være selskabeligt voxende, men dog altid sammen med andre Alger, især Agarum. Taget med Cystokarpier i Maanederne Maj—September, med Tetrasporer i Juli — August.
V. Gr.: Upernivik (Th.H.!) Prøven (!) Jakobshavn (B. & Ö.) J. Ag., Godhavn (V.!) Hunde Eiland (Sutherl.) Dickie, 67° 40‘ п. Br.,
53"
914
Tatsip-atä 67°20' (N.H.) Ukivik 67°13‘ (S.H.) Holstensborg (V.) Sukkertoppen (Th.H.!) Godthaab (Th.H.,!) Karajak (!) Frederikshaab (Th.H.!) Arsuk (N.H.) Kagsimiut (! H.L.). — Desuden samlet i Gronland af Fabricius.
Geogr. Udbred.: Nordl. Ishav, Norges Kyster, Skagerrak, østlige Kattegat, Skotland, Færgerne, Island, Nord-Amerikas nordl. Atlanter- havskyst indtil c. 40° n. Br., Beringshavet.
Cystoclonium purpurascens (Huds.) Kütz.
Denne Art har af flere Forfattere været angivet som fundet ved Gronland; da jeg imidlertid ikke har seet noget Exemplar fra Gronland af denne Art, og da man ikke kan være sikker paa, at de Bestemmelser, der ligge til Grund for de nævnte Angivelser, have været rigtige, maa det være tilladt at drage disse 1 Tvivl. Den Alge, som især maa antages at have givet Anledning til Forvexling med denne Art, er Delesseria Montagnei Kjellm. 7, rostrata (Lyngb.), som habituelt kan ligne unge Exemplarer af Cystoclonium purpu- rascens. For denne Antagelse taler ogsaa den Omstændighed, at Lyngbye har opfattet den paagjældende Delesseria som en Varietet af Gigartina purpurascens. Som ovenfor (p.805) anført, antager jeg, at Hypnea purpurascens Croall (Fl. Disc. p.31) og Cystoclonium purpurascens Zeller (2. deutsche Nordpf. p. 85) komme ind under disse urigtige Bestemmelser. Arten er desuden angivet fra Neu- herrnhut af Kjellman (N.I Alefl.p. 203 (160)), men uden Kilde- angivelse. Hvis de paagjældende Exemplarer skyldes herrnhutiske Missionærer, turde Lokaliteten dog være meget tvivlsom. Endelig har Farlow (Mar. Alg. N. Engl. p. 148) fremsat den Formodning, at den af Ashmead (Alg. Hayes р. 93) angivne Solieria chordalis, som skulde være samlet mellem den 78de og den 82de Breddegrad, var en steril Plante af Cystoclonium purpurascens; det forekommer mig dog sandsynligere, at dette Navn er blevet tillagt tynde Exem- plarer af Halosaccion ramentaceum, hvilken paa andre Steder i Grønland meget almindelige Alge savnes i Ashmeads Liste.
Turnerella Schmitz. (Auctore Prof. Dr. Fr. Schmitz). Frons membranacea, indivisa vel varie lobata, subgelatinosa vel chartacea; stratum medullare filis tenuibus, laxe cohaeren- tibus et rhizoideis analogis intermixtis contextum; stratum
915
corticale е cellulis interioribus majoribus et laxe cohibitis, exterioribus superficiem versus sensim minoribus et arctius concretis conflatum; corticis pars interior rhizoideis articulatis demum numerosioribus percursa, exterior cellulis interdum anticlinice seriatis conspicua; cellulae glandulinae magis minusve numerosae cortici immersae. — Sporangia ignota. Cystocarpia supra thallum sparsa, frondi immersa, utrinque parum aut nihil prominula, carpostomio demum aperta; plexus circumnuclearis nullus; cortici interiori rhizoideis condensato immersus goni- moblastus parvam praebet cellulam centralem, e cujus parte inferiore complures rami paniculatim ramosi, dense congesti et pauca fila sterilia inter se includentes, undique extrorsum radiantes exeunt; horum ramorum apices cymatim ramosi in articulis supremis gemmidia singula formant; gemmidia matura in peripherico nuclei parte sine ordine aggregata apparent.
Species typica Turnerella Mertensiana (Post. et Rupr.) "Schmitz.
T. Pennyi (Harv.) Schmitz mser., Kallymenia Pennyi Harv. Ner. bor-am. р. 172, J. Ag. Sp. Ш. р. 223, Kjellm. N. I. Ай. p. 206 (162) pro parte, vix quoad specim. groenland., J. Ag. Analecta p. 69. — Tab. nostra Il fig. 3.
Specimina groenlandica cum speciminibus originalibus Harveyanis (ex Assistance Bay, leg. Dr. Sutherland), in herb. Trinity Coll. Dublin asservatis, optime conveniunt. Similia sunt specimina in eodem herbario asservata a Dr. Lyall in Queens Channel lecta (Dickie Alg. Cumb. р. 238), dum specimen e Port Kennedy (leg Dr. Walker, cfr. Dickie Alg. Walk. p. 86) forma aliquanto diversa est.
Thallus non affixus, in fundo libere jacens (eodem modo ac Turnerella rosacea (J. Ag.), diametro usque 20 etm., forma magnopere varia, in speciminibus junioribus rotundatus v. ovalis, margine plerumque irregulariter sinuatus у. lobatus; in speci- minibus veteribus thallus forma magis irregularis, nonnunquam
816
in lobos singulos majores rotundatos v. irregulares productus, margine valde irregulariter sinuato vel denticulato. Thallus planus vel leviter undulatus, saepe foraminibus pertusus; color fusco-purpureus (fere ut in Sarcophyllide eduli), in speciminibus junioribus dilutior, in veteribus obscurior. Crassitudo frondis adulti с. 300 », junioris paulo minor. Frons exsiccata char- tacea, paululum rigida, opaca, chartae non adhaerens, made- facta carnoso-firma, non gelatinosa.
In sectione transversali frondis stratum corticale quam medullare paulo tenuior apparet; fila medullaria rhizoideis tenuibus magis (praecipue in frondibus veteribus) minusve intertexta sunt. Cellulae corticis in 4—5 strata sunt dispositae, exteriores dense congestae, minores, intense coloratae; exteriori corticis parti cellulae glandulinae, contentu refringente, magni- tudine et numero variis, immersae sunt.
Sporangia et cystocarpia ignota, carpogonia in uno specimine observata. Fila carpogonica e eellulis 5—7 bre- vibus crassis composita, e cellulis in- terioribus corticis introrsum prodeunt; cellula terminalis in carpogonium,
O subterminalis (penultima) in cellulam
Fig.13. Turnerella Pennyi (Harv.) Schmitz. Filum carpogonicum. transformata.
hypogynicam, contentu denso farctam x о. )
Structura procarpii et praesentia cellularum glandulinarum species, de qua agitur, a genere Callymenia differt; iisdem notis cum genere Zurnerella convenit, cujus species huc usque cognitae omnes partis maxime septemtrionalis oceani pacifici incolae sunt (/ridaea Mertensiana Post. et Rupr., 474. punicea Post. et Rupr. et Jrid. afinis Post. et Rupr.). Non haesito igitur eam generi Turnerellae adnumerare, etsi cystocarpia nondum cognita sunt”).
*) Certius de aflinitate hujus speciei non nisi eystocarpiis cognitis diju- dicari posse constat.
817
Forekommer i den elittorale Region, i forholdsvis betydelig Dybde, 10—20 Favne, især mellem 15 og 20 Favne, fortrinsvis ved aaben Kyst, i Selskab med Lithothamnier, aldrig fastsiddende, men liggende løst paa Bunden. Tiden for Fruktifikationsorganernes Dannelse er ukjendt; det Exemplar, hos hvilket der fandtes Karpo- gonier, er samlet af Møller, men forøvrigt uden nærmere Oplysninger. De andre Exemplarer ere samlede i Maanederne Juni til August.
Vr. Gr.: Upernivik, Grund tæt udenfor Kolonien, 18 Fy. (!) Prøven (Th. H.!) Godhavn, 15 Fv. (!) Umanarsuk s. f. Holstens- borg (Th. H.) Godthaab (') — Desuden samlet af Møller uden nærmere Lokalitetsangivelse. De af Wormskiold ved Grønland samlede Exemplarer, som af Kjellman henføres til denne Art, høre sandsynligvis til Slægten Callymenia (se nedenfor under Call. sanguinea).
Geogr. Udbred.: Amerikanske Ishav.
Obs. 1. J. Agardh (Sp. III p. 223) hanc speciem fronde „su- perne laciniata et a margine suberenulato parce prolifera, prolifica- tionibus stipitatis late obovatis in lacinias sensim exerescentibus“ describit. Tales prolificationes nec in speciminibus originalibus Harveyanis nec in Groenlandieis adsunt. [Specimen in herb. J. Agardh asservatum ceterum habitu, colore et consistentia cum speciminibus groenlandieis convenit. L.K.R.]
Obs. 2. Dubium mihi est, an specimen Kall. Pennyi e Port Kennedy, supra commemoratum, ad hane speciem referendum sit. Specimen hoc palmatim lobatum est, margine loborum valde irregu- lari, colore obscure fusco-purpureo, fere atro-purpureo; recedit prae- terea medulla densius contexta, cellulis glandulinis minoribus et paucioribus. |
T. septemtrionalis (Kjellm.) Schmitz mser., Kallymenia sep- temtrionalis Kjellm. N. I. Ай. р. 204 (161).
Speciei praecedenti affinis. Specimina authentica К. sep- temtrionalis quae vidi (Norge, Finmarken, Mäsö, leg. F. R. Kjellman) minuta quidem, sed structura interna perspicua, speciem generi Turnerellae, пес СаЙутетае adnumerandam esse probavit. Specimina groenlandica huc relata forma et structura cum А. septemtrionali Kjellm. conveniunt.
818
A T. Pennyi differt haec species individuis semper affixis, parvis, thallo tenuiori (interdum dimidiam partem tenuiori), rotundato v. transverse ovali, margine inferiori late truncato v. reniformi (rarius cordato v. etiam cuneato), stipite bre- vissimo. Color sanguineus — dilute fusco-purpureus. Struc- tura interna frondis eadem ac in 7. Pennyi. Specimina juniora chartae adhaerent, vetera facile solvuntur. Sporangia et cystocarpia ignota; in specimine unico (2 сим. longo 1 etm. lato) carpogonia ejusdem structurae ac in 7. Pennyi observata sunt.
Hanc speciem eidem generi ac Turnerella Pennyi annu- merandam esse dubitari non potest*). Potius dubitare liceret, utrum T. septemtrionalis a T. Pennyi specifice distincta, an hujus tantum status juvenilis consideranda sit. Huic tamen obstat, in specimine typico parvo T. septemtrionalis carpogonia bene evoluta observata esse, et 7. Pennyi ad Spetsbergen, Novaia-Zemlia et Norvegiam, ubi T. septemtrionalis obvenit, nondum inventam esse, etsi multo major quam Ша ideoque magis conspicua est. 7. septemtrionalem igitur а Т. Pennyi distinctam speciem esse puto.
Forekommer i den elittorale Region, i en Dybde af 12—20 Favne, voxende paa Lithothamnier og Balaner; hidtil kun fundet i ringe Mængde.
V. Gr.: Upernivik (!) Sukkertoppen (Th. H.) Frederikshaab (!) Julianehaab (Ryberg). — Om Kjellman har Ret i (1. с.) at henføre Croall's Kallymenia reniformis (Fl. Disc. p. 31) til denne Art, kan ikke afgjøres uden ved Undersøgelse af R. Browns Exemplarer.
Geogr. Udbred.: Novaia-Zemlias Vestkyst, Finmarken, Nordland, Spetsbergen.
*) Etsi cystocarpia Callymeniae rosaceae J. Ag. non vidi, non dubito, hanc quoque speciem ob structuram thalli a genere Callymeniae removere et generi Turnerellae adscribere; eaedem cellulae glandulinae, quae in T. Pennyi et T. septemtrionali inveniuntur, hujus quoque speciei cortici insunt.
819
Fam. Gigartinaceae.
Callymenia J. Ag. (= Kallymenia). (Auctore Prof. Dr. Fr. Schmitz).
€. sanguinea Schmitz, п. sp. ‘Tab. nostra II fig. 4.
Unicum specimen sed pulcherrimum hujus speciei e Groen- landia reportatum vidi. Frons, diametro c. 15 ctm., rotundata, inferne late cordata, basi cuneatim in stipitem brevissimum, quo substrato affixa est, contracto. Lamina asymmetrica, crenato-lobata, lobis latis rotundatis, sese invicem partim tegen- tibus, undulato-plicatis, margine sinuato hic illic crenulato у. dentato. Thallus chartae arcte adhaeret (excepta parte basali), sanguineus vel purpureo-vinosus, in aqua salsa emollitus car- noso-mollis, aliquanto gelatinosus, с. 160—-190 м crassus.
Stratum medullare e filis tenuibus longitudinaliter excur- rentibus ramosis, rhizoideis crebris intertextis, compositum est. Stratum corticale interius, eadem latitudine ac str. medullare, fila flexuosa (cellulis oblongis sat tenuibus) et rhizoidea nume- rosa intermixta praebet. Corticis stratum exterius paulo latius, parenchymaticum, cellulis exterioribus minoribus arctiusque concretis. Khizoideis magis magisque numerose intertextis differentia inter corticem interiorem et medullam sensim evanescit.
Procarpia numerosa observata, forma generi Callophyllidi et parti generis Callymeniae propria: e cellula ampla suffultoria fili carpogonici 3-cellularis (carpogonio parvo) cellulae plures clavatae, contentu farctae stellatim egrediunt. Procarpia in limite interiori corticis exterioris formata, cellulis elavatis in corticem interiorem prominentibus, in soros parvos per totam frondem sparsos disposita inveniuntur. In quoque soro procarpia separatim maturescunt. Cystocarpia singulatim per totam frondem distributa videntur. Unicum tantum cystocarpium maturum in media parte frondis inveni, utrinque in verrucam depressam (diam. с. | mm.) prominulum, colore obscuriori distinctum. Nucleus aliquanto inaequilateralis, structurae typicae generis Callymeniae:
820
Sporis numerosis in interstitiis plexus filorum ramosorum in «nucleolos» congregatis.
Species haec forma et structura thalli, et structura procar- piorum а С. reniformi bene distincta est. Magis accedit ad С. ornatam J. Ag. (Jridaea ornata Post. et Rupr.) et affines (Jridaea lacera Post. et Rupr., J. pustulosa Post. et Rupr., J. heterocarpa Post. et Rupr. et Z. pulchra Kütz.). Quatenus ex descriptionibus et figuris harum specierum (omnium borealium) dijudicari pot- est, species nostra ab omnibus figura et forma thalli bene diversa.
Specimina duo a Wormskiold lecta, a Kjellman sub nomine Kallymenia Pennyi commemorata (N. 1. Algfl. p. 206 (162)), secundum descriptionem ab hoc auctore datam ad Call. sangui- neam pertinere forsan quispiam suspicaretur.”)
V. Gr.: Upernivik, paa Klippebund i 15 Favnes Dybde, Juli (!) Geogr. Udbred.: Labrador. |
Obs. Ad hanc speciem algam a Farlow sub nomine ,, Xally- menia Pennyi Harv.?" descriptam (Arct. Alg. р. 474) refero. Spe- cimen hujus authenticum fructiferum a el. Kjellman mutuo acceptum examinavi. Forma et structura cum specimine groenlandico convenit; recedit tantum thallo tenuiori, cortice interiori haud distincte evoluto, medulla igitur adparenter latiore, ad corticem exteriorem usque attin- gente. Quoad procarpia et cystocarpia differentias nullas observavi.
Callophyllis laciniata (Huds.) Kütz.
Som ovenfor udtalt, formoder jeg, at de Exemplarer fra Gron- land, som Dickie (Alg. Sutherl. 1853 p. 143) har henfort til denne Art, have tilhørt den brede Form af Rhodophyllis dichotoma (Lepech.) Gobi. Callophyllis laciniata er ellers aldrig fundet ved Grønland, lige saa lidt som i andre Dele af Ishavet. Hornemann (Plantel. p. 719) opfører ogsaa denne Art som forekommende ved Grønland, men han giver ikke nærmere Oplysninger, saa at man kan see, hvorpaa hans Angivelse støttes.
*) Casu aliquo adverso haee specimina in Museo Hauniensi jam non adsunt.
821
Phyllophora Grev.
P. Brodiaei (Turn.) J. Ag., Kjellm. N. I. Algfl. p. 207 (163), Fl. Dan. tab. 1476.
Af Hovedarten har jeg kun seet et Par typiske Exemplarer, som fandtes ved Haptererne af Laminaria longicruris. De vare sterile, men besatte med Actinococcus subeutaneus.
У. Gr.: Uperniviks Havn (!)
®. Gr.: Cap Wynn, Sabine Øen (2. 4. Nordpf., Zeller 1. с. р. 85). Zellers Bemærkninger og Henvisning til Kützings Tab. phyc. tab. 74 fig. a tyde dog paa, at de indsamlede Exemplarer have hørt til eller ialfald nærmet sig til den efterfølgende Underart.
Subsp.* interrupta (Grev.) nob. Sphaerococcus interruptus Grev., Phyllophora interrupta J. Ag., Kjellm. N. I. Algfl. p. 208 (164).
Gobi (Alg. Weiss. Meer. р. 43) et Kjellman (1. c. p. 207), qui specimina numerosa Ph, interruptae examinaverunt, eam formis intermediis cum Ph. Brodiaei conjunctam invenerunt. Ipse formas ejusmodi intermedias inter specimina typica utra- rumque е mari Carico a Th. Holm reportata vidi (Wille og Rosenv., Alg. Nov. Zeml. р. 95). Non dubito igitur P. interruptam cum Р. Brodiaei in unam speciem conjungendam esse. Quum vero habitu plerumque bene distinctae et distributione geogra- phica diversae sunt, subspeciei titulo unam alterae subjungen- dam esse puto. Incertum tamen mihi videtur, utrum ?. Brodiaei an P. interrupta species primaria existimanda sit.
Specimina groenlandica, haud ita numerosa, a specie genuina bene distincta.
Forekommer saavel ved aaben Kyst som paa beskyttede Steder i den dybere sublittorale og i den elittorale Region, indtil en Dybde af mindst 15 Favne. Er ialtfald sædvanligt fastheftet. Synes at vere almindeligt udbredt, men er hidtil ingen Steder iagttaget i større Mengde. Er ikke iagttaget med Formeringsorganer; derimod vare nogle Exemplarer besatte med Actinococcus subcutaneus.
822
V. Gr.: Smiths Sund mellem 82° og 78° n. Br. (Hayes) Ash- mead, Alg. Hayes. Upernivik (Th. H.! Ryder (,,c. 30 Fayne“)) Proven, Godhavn (!) Umanarsuk у. Holstensborg (Th. H.) Strömf., Udfor Frederikshaabs Isblink, Frederikshaab (!) Kangerdluarsuk зв. f. Frederikshaab (Th. H.) Strömf., Kagsimiut (!)
0. Gr.: (Se de ved Hovedarten fremsatte Bemærkninger).
Geogr. Udbred.: Hovedarten: Nordlige Ishav fra det Kariske Hav til Spetsbergen og Finmarken, Nordlige Atlanterhav til Frankrig og Rhode Island (U. S.). Underarten: Hele det nordlige Ishav, ikke ved Norges Kyst.
Ph. membranifolia (G. & W.) J. Ag. .angives af Horne- mann (Plantel. p. 715) fra Grønland. Da alle nærmere Oplys- ninger mangle, og da Arten ellers aldrig er fundet hverken ved Grønland eller i andre Dele af Ishavet, maa Hornemanns An- givelse bero paa en Fejltagelse.
Actinococeus Kütz.
А. subeutaneus (Lyngb.) nob., Chaetophora membranifolii Lyngb. Hydr. p. 11 tab.3 fig. B, 3—4. Ch. subcutanea Lyngb. Fl. Dan. tab. 2135 fig. 2 (1834), Rivularia rosea Suhr (mser.), Actinococcus roseus Kütz. Phyc. gen. 1843 p. 177 tab. 45 fig. IV, Tab. phyc. Г tab. 31. IL, J. Ag. Sp. Ш p.375, Reinke Algenfl. р. 21, Schmitz Syst. Uebers. р. 6.
Danner de sædvanlige frugtlignende Kugler hos Phyllophora Brodiaei og * interrupta.
V. Gr.: Upernivik (!) teste Schmitz.
Geogr. Udbred.: Sandsynligvis den samme som for Phyllophora Brodiaei og * interrupta.
Ahnfeltia plicata (Huds.) Fr. opfores af Horne mann (Plantel. p. 721, under Navn af Sphaerococcus plicatus) som forekommende ved Gronland, uden nermere Oplysninger. Denne Angivelse maa dog bero paa en Fejltagelse, da der ikke foreligger Exemplarer fra Grønland, og da Arten ikke er angivet derfra af Andre. Forøvrigt er dens Mangel ved Gronlands Kyst ret paafaldende, da den er fundet i Cumberland Sound og et Par Steder i det arktiske Amerika.
823
Gigartina mamillosa (Good. et Woodw.) J. Ag.
Af denne Art findes i Herb. Mus. Haun. et Exemplar, som ifølge Paaskriften (med Liebmanns Haand) skal være fra Grønland. Da Arten imidlertid ikke er fundet af Andre ved Grønlands Kyster og da den ellers ikke forekommer i det egentlige Ishav, maa her sikkert foreligge en Forbytning af Etiketter eller en anden Fejltagelse.
Chondrus crispus (L.) Lyngb. angives af Hornemann (Plantel. р. 717) fra Grønland. Denne Angivelse maa dog betvivles af lignende Grunde som de ved Ahnfeltia plicata anførte.
Fam. Gelidiaceae.
Harveyella Schmitz et Rke.
H. mirabilis (Reinsch) Schm. et Rke in Reinke Algenfl. p.28. Choreocolax mirabilis Reinsch Contrib. p. 63, tab. 53 et 54.
Saa vidt jeg kan skjønne, hører en Alge, som danner knoldformede Udvæxter paa Æhodomela lycopodioides, til denne hidtil kun ufuldstændigt beskrevne Art. Nogle Individer bære Prokarpier med långt fremragende Trichogyner, andre Cysto- karpier og et enkelt Antheridier”).
Fandtes kun i ringe Mængde; de Karpogonie- og Cystokarpie- bærende Individer vare tagne samtidig i Juli Maaned.
У. Gr.: Upernivik (!) Christianshaab (N. Н.). Desuden samlet i Grønland af J. Vahl uden Lokalitetsangivelse,
Geogr. Udbred.: Østersøen, Skagerrak, Nordsøen (Berwick), Nord-Amerikas Østkyst.
*) Prof. Fr. Schmitz, som har undersøgt mine Præparater af denne Alge, hår godhedsfuldt meddelt mig, at han ikke er i Stand til at afgjore, om den hører til H. mirabilis eller muligvis til en ny, nær- staaende Art af samme Slægt. Som et Moment, der synes at tale for Identiteten med Н. mirabilis, kan anføres, at dens Værtplante, Rhodomela lycopodioides, er såa nær beslægiet med Rh. subfusca, paa hvilken H. mirabilis hidtil er bleven fundet, at det er meget tvivlsomt, om den er specifisk forskjellig fra den.
824
Fam. Helminthocladiaceue.
Chantransia Fr.
Quamdiu differentiae inter genera Chantransiam Fries (Thuret in Le Jolis, Liste p. 104) et Acrochaetium Næg (Ceram. p. 402) non demonstratae sunt, non video, cur genus hoc ultimum retinendum sit (Cfr. J. Agardh, Analecta p. 45—48). Species hoc loco comme- moratae igitur ad genus Chantransiam ducuntur.
С. virgatula (Harv.) Thur., Kjellm. N. I. Мей. р. 167 (130).
Speeimina pauca a J. Vahl ad oras Groenlandiae maxime australis lecta huc refero quamvis cum dubio aliquanto. Cum forma a Farlow figurata (Mar. Alg. N. Engl. p. 109 pl. x fig. 3, f, Еатоша Kjellm. |. с.) convenire videtur; recedit a f. genuina (Harvey Phyc. Brit. pl. 313) ramis superioribus densioribus secundis. A speciminibus ad species sequentes relatis differt altitudine majori et cellulis diametro 21/2—6-plo longioribus, 9— 11 a crassis.
Fundet epifytisk paa Chaetomorpha Melagonium i Juli Maaned.
У. Gr.: Kangek mellem Tasermiut og Frederiksdal (V.).
Geogr. Udbred.: Europas Atlanterhavskyst fra Finmarken. til Frankrig (inki. Kattegat og vestlige Østersø), Nord-Amerikas nordlige Atlanterhavskyst.
С. secundata (Lyngb.) Thur., Kjellm. №. I. Algfl. p. 168 (130).
Specimina minuta, filis erectis e disco basilari pluricellulari egredientibus, pila tenuissima gerentibus, cellulis diametro 11/2—9-plo longioribus, 9—12 y crassis, sporangiis sessilibus vel stipite unicellulari suffultis.
Synes kun ved de korte og kortleddede Skud at være forskjellig fra foregaaende. Epifytisk paa Cladophora rupestris, fundet med Sporangier 1 Juni.
V. Gr.: Ivigtut (!)
Geogr. Udbred.: Murmanske Hav, Europas Atlanterhavskyst fra Finmarken til Frankrig, Middelhavet, Nordamerikas nordlige Atlan- terhavskyst (?).
825
С. microscopica (Näg.) Fosl. Contrib. II pag. 54. Gallitham- nion microscopicum Näg. in Kütz. Spec. p. 640, Acrochaetium microscopicum Näg. Ceram. pag. 407 fig. 24, 25. (Sitzb. d. Münch. Ak. 1861).
Specimina huc relata differunt a specie praecedenti filis erectis e cellula basilari unica egredientibus, 6—9 м crassis, cellulis diametro aequilongis vel sesqui longioribus.
Epifytisk paa Antithamnion og Rhodomela lycopodioides, fundet med Sporangier i Juli Maaned. У. Gr.: Upernivik (!) Christianshaab (N. H.).
Geogr. Udbred.: Finmarken, Middelhavet.
Genera incertae sedis.
Halosaccion Kütz.
H. ramentaceum (L.) J. Ag., Kjellm. N. I. Algfl. p. 196 (153), tab. 12—15, Fl. Dan. tab. 356 (f. densa Kjellm.)
Е. robusta Kjellm. |. с.
f. ramosa Kjellm. 1. с.
f. subsimplex Rupr., Kjellm. 1. с.
f. densa Kjellm. 1. с.
Alle de af Kjellman opførte Former forekomme ved Grønlands Kyster, især de to første. Arten forekommer saavel i den littorale som i den sublittorale Region. I størst Mængde voxer den i Pytter i Fjæren (især f. densa) og umiddelbart nedenfor laveste Vand- mærke (f. ramosa, f. robusta samt sjeldnere f. subsimplex); forøvrigt gaar den i den sublittorale Region ned til en Dybde af c. 10 Favne. Er almindelig udbredt i hele dansk Vestgrønland saavel ved aaben Kyst som indenskjærs og ialfald et Stykke ind i Fjordene. Cysto- karpierne ukjendte; fundet med Tetrasporer 1 Maanederne Februar (Nanortalik, J. Vahl) og April—August.
V. Gr.: Smiths Sund mellem 82° og 78° n. Br. (Hayes)?, 73° 20° п. Br., 57° 12’ у. L. (Dickie Alg. Sutherl. 1852), Upernivik (Th. H., Ryder, !) Proven (!). Almindeligt udbredt fra 70° 4 (Ekorgfat, S.H.) til Sydspidsen (Kangek, V.). — Som allerede oven-
826
for (p. 814) anført, antager jeg, i Lighed med Kjellman, at den af Hayes samlede, af Ashmead til Solieria chordalis henforte Alge har været Halosaccion ramentaceum.
0. Gr.: Nunatsuk (Sylow).
Geogr. Udbred.: Hele det nordlige Ishav, Island, Nordamerikas Atlanterhavskyst fra Massuchussets nordefter.
Hildbrandtia Nardo. H. rosea Kütz., Kjellm. N. 1. Algfl. p. 179 (139).
Danner intentivt rode Overtræk paa Klipper i den mellemste og laveste Del af Fjeren. I den sublittorale Region er den hidtil ikke iagttaget. Farven er altid forholdsvis mørk; lyse, gullige In- divider, som de, der hyppigt træffes paa Stranden i Danmark, har jeg ikke seet i Grønland. Tetrasporer ere næsten altid tilstede; de ere iagttagne i Maanederne April, Juni— August.
V. Gr.: Prøven, Ujaragsugsulik 66° 58‘, Holstensborg, Sukker- toppen. Godthaab, Ivigtut, Iglorsuit 61° 4‘ (!) Julianehaab (V!).
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Novaia-Zemlias Østkyst, Europas Ishavs, Atlanterhavs og Middelhavskyster, Marokko, Island, Nord- amerikas nordlige Atlanterhavskyst, Beringshavet.
II. Bangioideae. Fam. Bangiaceae.
Porphyra Ag.
Subg. Diploderma (Kjellm.) Thallus vegetativus saepe distromaticus.
P. miniata (Ag.) Ag. Syst. Alg. 1824 p: 191, J. Ag. Till. Alg. Syst. 3. afd. 1883 р. 59. Fl. Dan. tab. 2394. Ulva purpurea mi- niata Ag. Synops. Alg. scand 1817 р. 42. Ulva miniata Lyngb. Hydr. р. 29, tab. 6 D. Diploderma miniatum Kjellm. N. 1. ей. р. 237 (189). Wildemania miniata Fosl. Contrib. И р. 14.
*Thallus vegetativus distromaticus.
821
a, typiea nob., Dipl. miniatum Kjellm. 1. c., Dipl. amplissi- mum f. planiuscula Fosl. Contrib. I p. 56 (?)
Frons plana у. parce undulato-plicata, с. 30—70 м crassa, cellulis mediae partis frondis sectione transversali fere quadratis.
В, amplissima (Kjellm.) nob. Diploderma amplissimum Kjellm. |. с. p.236 (188), tab. 17—15, Foslie Contrib I р. 56, Wildemania amplissima Fosl. Contrib. И р. 14.
Frons crebre et profunde undulato-plicata, cellulis mediae partis frondis sectione transversali quadratis vel verticaliter rectangularibus.
7, tenuissima (Strömf.) Foslie Contrib. I p.56, Diploderma tenuissimum Strömf. Algv. Isl. р. 33.
Frons plerumque parce undulato-plicata, с. 25—36 y crassa, cellulis mediae partis frondis latitudine altitudinem bis-quater superantibus.
™ Thallus vegetativus monostromaticus.
0, abyssicola (Kjellm.) nob., Porphyra abyssicola Kjellm. N.I. Algfl. p. 240 (191) tab. 17—18, Foslie Contrib. 1 p.60, P. miniata J. Ас. |. с. saltem ex parte.
Formae variae hoc loco in unam speciem conjunctae antea a variis auctoribus ad 4 species et 2 genera relata fuerunt. Foslie a. 1890 Diploderma tenuissimum Strömf. cum D. am- plissimo conjunxit, et anno sequenti hanc ultimam speciem ad D. miniatum retulit. Jam antea transitiones inter species has 3 inveni tam numerosas, ut eas non specifice distinctas esse censui. D. tenuissimum cum LD. amplissimo et praecipue cum D. miniato formis intermediis arctissime conjunctum est. Forma ‘typica in Groenlandia frequentissime, 2, amplissima varius obvenit. Specimina tamen typica 2, amplissimae, crebre et profunde undulato-plicata, semper in consortio f. typicae et speciminum intermediorum magis minusve plicatorum inveni. Forma cellularum in sectione transversali frondis neque differentiam quamquam specificam praebet; in speciminibus plicatis aeque
lll. 5A
ac in non plicatis cellulas quadratas aut verticaliter rectangu- lares, latitudine sesqui altiores, vidi. Color vix diversus; in utraque varietate sec. aetatem, insolationem et al. aliquanto varians. Differentia denique in eo consistere dicitur, D. amplissimum plerumque monoicum, À. miniatum dioicum esse (Kjellm. 1. с. р. 237—238 (189). Foslie tamen (Contrib. I р. 57) specimen
Fig. 14. Porphyra miniata Ag. A—C Tværsnit gjennem vegetative Lov,
C af Г. typica, A og В af en Mellemform mellem denne og f. abyssicola.
Cellerne ere i Færd med at dele sig ved Vægge parallele med Lovets Flade. D Stykke af vegetativt Lov af f typica seet fra Fladen. 580:1.
D. miniati f. typica monoicum invenit, et inter specimina groenlandica ejusdem complura monoica vidi. Antheridia in utraque zonam occupant marginalem latam, nonnunquam dimi- diam partem frondis efficientem, introrsum linea distincta usque ad basin currente limitatam. Intra hanc lineam nonnunquam sporocarpia vidi; in aliis speciminibus incertum mihi fuit, utrum
829
sporocarpia juvenilia aut cellulae vegetativae adessent. Sporo- carpia in utraque paueicellularia.
Ad hanc speciem referenda etiam est Porphyra abyssicola Kjellm. Forma et colore a formis praecedentibus vix diversa, recedit thallo vegetativo monostromatico. Observare tamen mihi contigit non solum specimina in uno loco lecta, notis exteri- oribus similia, structura tantum diversa, alia ex uno, alia е duobus stratis composita; sed insuper in uno eodemque spe- cimine (sterili) frondem hic monostromaticam, illie distromati- cam vidi (Fig. 14 A, В). Наес nota itaque differentiam nec genericam nec specificam praebet. Observandum praeterea est, imam partem frondis in distromaticis etiam formis semper monostromaticam esse (cfr. Kjellman 1. с. tab. 18 fig. 2), quare supponere licet, Porphyram miniatam (sensu lat.) statu juvenili semper uno strato constructam esse. FP. abyssicola tamen non tantum forma juvenilis habenda est, dum frequenter fructificans occurrit.
Ex animadversionibus supra allatis apparet Diploderma (Wildemania) a Porphyra generice non diversum esse; nomen autem subgeneris titulo conservandum est.
Forekommer i den laveste Del af Fjæren og i den sublittorale Region, fæstet dels til Klipper, Balaner etc., dels til forskjellige Alger, som Laminaria, Agarum, Desmarestia aculeata, Chaetomor- pha Melagonium. Foretrækker aaben Kyst. De forskjellige Varie- teter frembyde ikke nogen væsentlig Forskjel med Hensyn til Fore- komsten; dog synes 0, abyssicola hyppigere end de andre at voxe paa andre Alger i den sublittorale Region, medens de andre især voxe paa Klipper ved laveste Vandmærke og lige derunder. Fore- kommer hele Aaret rundt, ialtfald iagttaget i veludviklede Exem- plarer i Maanederne Februar— Oktober. Fundet med Fruktifikations- organer i Maanederne April—Oktober.
У. Gr.: Patoot у. Vaigattet (0, М.Н.) Egedesminde (a, У.) Tatsip-ata 67° 20° (a, N.H.). Holstensborg (уд, ! N.H.) Umanar- suk у. Holstensborg (Th. H.) Sukkertoppen (ad, Berggr. 5. H., Th. H., !) Godthaab (ауд, V., !) Merkuitsok (0, Korn. !) Arsuk Storø (a!) Narsak (a, !) Julianehaab (48, V.!) Kobberminegen
547
830
(a, !) Kangek v. Tasermiut (а, У.) Tasermiut (V.) Nanortalik (V., ЕЪ.). — Muligvis hører herhen Р. vulgaris Dickie fra Whale Sound og P. vulgaris Croall fra Disko (se den efterfølgende Art). 0. Gr.: Kekertak ved Ikerasarsuk, Ivingmiut (У). Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Europas nordlige Kyster fra Hvide Hav til Nordland, Skotland, Irland, Færøerne, Island, Labrador, Massachussets.
Subg. Euporphyra nob. Thallus vegetativus semper monostromaticus.
P. umbilicalis (L.) J. Ag. Till. Alg. Syst. р. 66%). Р. laci- niata (Lightf.) Ag., Kjellm. N. I. Algfl. р. 238 (190), Е. Dan. tab. 1663.
De fleste Exemplarer kunne henføres til f. laciniata og f. umbilicalis J. Ag. |. с. р. 67. Arten opnaar ingen betydelig Størrelse, de fleste Exemplarer ere ikke 10 Сим. lange, enkelte indtil 15 Ctm.
Jagttaget med Antheridier og Karposporer i Maanederne Juni— August. Forekommer i den littorale Region fra dens øvre Del indtil laveste Vandmærke. Det fortjener at fremhæves, at denne Art i nordlige Egne synes at stige længere ned end i sydligere. Medens den ved Cherbourg kun forekommer nær ved gvre Vand- mærke (efr. Le Jolis Liste p. 100), voxer den i Grønland fortrinsvis i den nederste Del af Fjæren, og i Finmarken gaar den ifølge Foslie (Contrib. I р. 59) endog ned til en Dybde af 8 Favne. I Gronland er den kun fundet voxende paa Klipper.
V.Gr.: Holstensborg, Godthaab, Tavdlorutit, Agsanguit, Juliane- haab, Kobberminegen (!) — Desuden findes Exemplarer fra Gronland uden Lokalitetsangivelse i Herb. Mus. Haun. Arten er endvidere angivet fra Whale Sound af Dickie (Alg. Sutherl. 1853 p. 144) og fra Sarkak af Croall (Fl. Disc. р. 33). Det er dog ikke usand- "synligt, at der her, som Kjellman formoder (N. I. Algtl. р. 238 (189)), foreligger en Forvexling med den langt hyppigere P. miniata.
*) J. Agardh aliis auctoribus contrarie hane speciem ad «distromaticas» refert. Hoc verisimiliter ex eo provenit, hune auctorem cellulas fructificativas a vegetativis non distinxisse.
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Ishavet til Middelhavet, Marokko, Færgerne, Island, Nordamerikas Atlanterhavskyst fra Syd- Carolina nordefter, Stillehavskyst fra Californien nordefter.
Bangia Lyneb.
В. fuscopurpurea (Dillw.) Lyngb., Kjellm. N. I. Algfl. р. 241 (192). Fl. Dan. tab. 1841. В. atropurpurea J. Ag. Till. Alg. Syst. 3. afd. p. 36.
Fundet i store, veludviklede, fruktificerende Exemplarer i Maa- nederne Juni og Juli. Sporerne vare neutrale; de indeholdt ikke Stivelse (cfr. Berthold, Bangiaceen р. 16. Fauna u. Flora d. Golfes у. Neapel. VIII. 1882) og Antheridier bemærkedes ikke. Ved Holstensborg fandtes nogle forkroblede, afblegede Individer, som stemmede med D. crispa Lyngb., men som neppe fortjene noget særligt Navn.
Voxer paa Klipper i den littorale Region, især i dennes mel- lemste og nedre Del.
V. Gr.: Holstensborg, Godthaab, Ny Herrnhut, Inugsutut ved Arsuk Storø, Tavdlorutit, Kagsimiut. — Desuden fundet drivende i Davisstrædet (R. Brown), Croall Fl. Disc. p. 33.
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Finmarken til Middelhavet, Marokko, canariske Øer, Nordamerikas Atlanterhavs- og Stillehavs- Kyster.
В. Phaeophyeeae.
Fam. Dietyotaceae.
Dietyota diehotoma (Huds.) Lamx. opføres af Hornemann (Plantel. p 736) som forekommende ved Grønland. Denne Angivelses Rigtighed maa dog betvivles, da nærmere Oplysninger mangle, da Arten ikke findes i de grønlandske Samlinger, jeg har haft til Undersøgelse, og da den aldrig ellers er fundet i det nordlige Ishav, idet dens Nordgrænse falder ved Skotland og det sydlige Norge. Af samme Grunde maa det antages, at Dickies Angivelse (Alg.
832
Sutherl. 1853 р. 141), at Dictyota Fasciola Lam. skulde vere fundet ved „Hunde Islands, in 40 to 50 fathoms“, og ved „Whale Islands, 20 to 40 fathoms“, beroer paa en urigtig Bestemmelse. Hvad det er for en Alge, der har ligget til Grund for Dickies Angivelse, kan jeg ikke have nogen Mening om.
Fam. Fucaceae.
Ascophyllum Stackh.
A. nodosum (L.) Le Jol., Ozothallia nodosa Kjellm. N. I. Algfl. p. 243 (194). Fl. Dan. tab. 146.
Forekommer i den mellemste Del af den littorale Region, altid selskabeligt, sædvanlig i Selskab med Fucus vesiculosus og F. inflatus; den gaar ikke saa hojt op som den forste og ikke saa langt ned som den sidste. Arten voxer ikke ved aaben Kyst, men træffes i frodig Udvikling paa beskyttede Steder, og gaar ind i det Indre af Fjordene. Den synes at fruktificere den største Del af Aaret, den er nemlig fundet med modne eller næsten modne Receptakler i Maanederne Marts og Maj—September. Om Vinteren maa dens Udvikling dog være standset, da den hører hjemme i den littorale — Region.
У. Gr.: Umanak ($. Н.) Godhavn (В. og 0., !) Whale Islands (Sutherl.) Dickie. Almindeligt udbredt fra 67° п. Br. sydefter. Ikke bemærket Nord for 71° n. Br., saaledes savnedes den ved Upernivik og Proven. — Exemplarer samlede af Fabricius findes 1 Lyngbyes Herbarium. Forekommer desuden almindeligt drivende i Davisstrædet.
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Hvide Hav til Spanien, Færøerne, Island, Nordamerikas Atlanterhavskyst fra N. Jersey nordefter.
Pelvetia canaliculata (L.) Dene et Thur.
Af denne Art findes i Herb. Mus. Haun. og i Lyngbyes Her- barium et Par Exemplarer, som angives at være fra Grønland (sml. Kjellman N. I. Algfl. p. 263 (211)). Lyngbyes Exemplar stammer „ex herb. Wormsk(ioldii) groenlandico“, og det første har saa stor habituel Lighed med det, at det kan antages at hidrore fra samme Kilde. Da denne Art imidlertid aldrig ellers er fundet ved Gron-
833
lands Kyster, maa det være berettiget at drage Angivelsens Rigtig- hed i Tvivl, saa meget mere, som Arten ikke kan siges at have hjemme i Ishavet og desuden ikke forekommer ved Amerikas Kyster. Mærkelig nok har Lyngbye ikke opført denne Art fra Grønland, skjønt han har undersøgt det foreliggende Exemplar i April 1818.
Fucus (L.) Dene et Thur.
Grønl. Navn: Erküt, Erkütit.
№. vesiculosus L., Kjellm. N. I. Algfl. p. 248 (198).
ore Kiellm. N. I. Мой. 1. ¢.
f. turgida Kjellm. 1. c.
f. sphaerocarpa J. Ag., Kjellm. 1. с.
Nonnunquam evesiculosa, receptaculis raro anguste mar- ginatis ut in А. spirali, ab eo autem et a К. inflato scaphidiis dioicis bene distincta.
Den almindeligste Form er f. sphaerocarpa, som ved jevne Overgange er knyttet til de mindre hyppige f.éypica og f. turgida.
Voxer paa Klipper i den littorale Regions mellemste og øvre Del, dels sammen med, dels ovenover Ascophyllum, aldrig i den sublittorale Region. En enkelt Gang har jeg truffet den siddende paa denne Alge. Forekommer saavel ved aaben Kyst som paa be- skyttede Steder og voxer især paa de sidste selskabeligt; den gaar helt ind i det Indre af Fjordene og skyer ikke Steder, hvor Vandets Saltholdighed er ringe og vexlende eller hvor Vandet er saa leret, at Planterne overtrækkes med et Lag af Ler. Fundet med udvik- lede Receptakler i Maanederne April—September, synes dog især at fruktificere 1 Maanederne Juli— August.
У. Gr.: Umanak (S. H.) Ritenbenk (B.& 0.) J. Ag. Godhavn (V., В. &0., !) Christianshaab (S. H.), herfra almindelig udbredt syd- efter. Ikke bemærket nord for 71° n.Br., saaledes forgjeves søgt ved Upernivik og Proven. — Angivet af Diekie fra Whale Sound (Alg. Sutherl. 1353 p. 140); da Forf. imidlertid om denne Art be- mærker, at næsten alle Exemplarer manglede Blærer, kan man ikke være sikker paa, at han ikke har forvexlet den med КР. inflatus, hvilken Art netop mangler i hans Liste (cfr. Kjellman 1. с. р. 254 (203)). Nordgrendsen Юг Е. vesiculosus ved Grønlands Vestkyst maa derfor ialtfald indtil videre sættes ved с. 71° n. Br.
0. Gr.: Nunatsuk (Sylow).
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra det hvide Hav til Spanien, Nordamerikas Østkyst fra Nordcarolina nordefter, Nordamerikas Vest- kyst fra Californien nordefter, Kamtschatka.
I. inflatus L., M. Vahl, Fl. Dan. tab. 1127, Fosl. Krit. fort., Tromsø Mus. Aarshefter. IX. 1886. p. 109. Emend.
a, edentatus (De la Pyl), F. edentatus de la Pyl. Fl. de Terre Neuve р. 84. Kjellm. N. 1. Algfl. р. 256 (204). Е. inflatus В, nordlandicus Kjellm. Handb. р. 12.
В, evanescens (Ag.), Е. evanescens Ag. Sp. I. p. 92. Icon. tab. 13. Kjellman N. I. Algfl. p. 253 (202).
7, linearis (Oed.), F. linearis Oed. Fl. Dan. tab. 351, 1767, Kjellm. N. I. Algft. р. 259 (207). Е. filiformis Gmel. Hist. Рас. р. 72. tab. 1A, fig. 1, 1768, Kjellm. N. I. Мей. р. 2600088 Handb. p.13. F. distichus auctor., saltem ex parte. F. divergens J. Ag. Grönl. Lam. o. Fuc. p. 28. F. ceranoides L. f. divergens Kjellm. N. I. Algfl. p. 251 (201).
De Former, som her forenes under eet Artsnavn, have veret meget forskjelligt opfattede med Hensyn til deres ind- byrdes systematiske Forhold. J. Agardh, som. i Spec. I (р. 209) kun opfører 6 Fucus-Arter, af hvilke højst 3 høre her- hen, beskriver i den i Spetsb. Alg. (p. 31—45) givne Oversigt over Fucus-Arterne ikke mindre end 15 Arter, af hvilke over Halvdelen ere meget nær beslægtede og efter min Opfattelse høre ind under nærværende Arts Formkreds. I N. I. Algfl. følger Kjellman i det væsentlige J. Agardhs Fremstilling. Stromfelt forener derimod i Algveg. Isl. F. edentatus De la Pyl. og F. edentatus Kjellman med F. evanescens under dette sidste Navn. I Handb. i Skand. hafsalgfl. synes Kjellman at have faaet mere Blik for Overgangen mellem de paagjældende Arter; saaledes henføres À linearis Oed. om end med Tvivl til А. filiformis Gmel., og om denne siges, at den er meget vanskelig at skjelne fra fine Former af Л. inflatus. Ved Under- søgelse af et betydeligt Materiale og ikke mindst ved Iagttagelser
839
i Naturen er jeg kommet til det Resultat, at naar det er van- skeligt at drage skarpe Grænser mellem adskillige tidligere som adskilte Arter betragtede Former, saa ligger det i, at der i Virkeligheden ingen Grænser er. Saa forskjellige Yder- formerne end kunne være, ere de dog paa det nøjeste forbundne ved Mellemformer. lagttages disse Planter med Opmærksomhed i Naturen, kan man ikke være i Tvivl om, at deres store Formrigdom i første Linie skyldes de forskjellige ydre Forhold, under hvilke de voxe, den forskjellige Grad af Bølgebevægelse, Strøm og Saltholdighed, den forskjellige Dybde, om Planterne voxe sublittoralt eller littoralt, og i sidste Tilfælde, om de lægges blot under Ebben eller voxe i Pytter, om disse ere saa smaa og lave, at Planten under Ebben naaer op til Vandets Overflade og Vandet er udsat for at opvarmes af Solens Straaler, eller om Pytterne ere dybere. о. $. у.
Var. edentatus er kun fundet paa faa Steder ved Grønlands Kyst og ikke i såa udpræget en Skikkelse som ved New Found- land; derimod slutte de grønlandske Exemplarer sig meget nær til den følgende Varietet, navnlig til dennes smalle Form.
Var. evanescens er ubetinget den mest udbredte Form, der forekommer overalt langs hele den undersøgte Del af Kysten. Den varierer betydeligt med Hensyn til Løvets Bredde, For- greningens Regelmæssighed о. з.у. Den Form, som af Kjell- man benævnes angusta, forekommer hyppigt og er nøje forbundet paa den ene Side med v. edentatus, paa den anden Side med v. linearis. De største og bredeste Exemplarer stemme med Г. pergrandis Kjellm. Ogsaa af f. bursigera (J. Ag.) fandtes typiske, kun 2—3,5 Ctm. høje, rigt fruktificerende Exemplarer paa Klipper i Fjæren.
Var. linearis forekommer næsten udelukkende i Pytter i Fjæren. Ligesom F. jiliformis ifølge Kjellman (Handb. р. 14) i Norge er «Mycket svar att skilja fran Fucus inflatus « finmar- kicus i dess fina former», saaledes er den i Gronland saa noje knyttet til у. evanescens, at man ofte er i Tvivl, om man skal
836
henføre et Exemplar til den ene eller den anden af dem. Dens Udseende staar ojensynligt i noje Forbindelse med Voxe- stedet. Det viser sig saaledes, at Receptaklerne fortrinsvis ere opblæste, naar Planten voxer i lave Pytter; ere Pytterne saa lave, at Receptaklerne naae op til Vandets Overflade under Ebbetiden, ere disse altid opblæste. Ligesom de andre Varie- teter varierer ogsaa denne betydeligt i Bredde. Den fineste Form fandtes i det Indre af Tunugdliarfikfjord; dens Løv var saa smalt (kun lidt over Ye Mm.) og saa tæt forgrenet, at Planten mindede noget om Ahnfeltia plicata.
Til denne Varietet regner jeg saavel F. linearis som F. filiformis, hvilke ifølge grønlandske Exemplarer, bestemte af J. Agardh, synes mig at være saa lidet forskjellige, at der ikke er Anledning til at opføre dem som forskjellige Varieteter. Kjellman udtaler ogsaa i Handb. (p. 14) den Formodning, at Е. linearis Oed. er identisk med F. filiformis f. Pylaisæi.
Til samme Varietet henfører jeg den Form, som J. Agardh har beskrevet under Navn af Л. divergens. Om denne siger Forfatteren selv (Grönl. Lam. & Fue. р. 29): «Si F. fikformis, Е. miclonensis & Г. evanescens invicem distinctæ species consi- derantur, F. divergens quoque diversus censeatur. Sin ille F. evanescentis forme habeantur, Ё. divergentem quoque ejusdem speciei formam agnoscere forsan decet.», og den hører saaledes ifolge J. Agardhs Opfattelse til den Formrække, som her forenes under eet Artsnavn. To Aar efter har imidlertid Kleen (Nordl. p. 27) ment at kunne identificere denne Form med en til F. ceranoides horende Form fra Nordlandene. Jeg tvivler ikke om, at den norske Form har hørt til А ceranoides og at den har frembudt stor Lighed med den grønlandske РГ. divergens, men jeg anseer det ikke desto mindre for usandsynligt, at denne sidste skulde kunne høre til F. ceranoides. De af J. Agardh uddelte Exemplarer af F. divergens ere saa lidt for- skjellige fra de af samme Forfatter uddelte Exemplarer af F. filformis, at jeg ikke betænker mig paa at henføre dem til
837
samme Varietet. J. Agardh angiver ganske vist, at Skafidierne hos F. divergens ere serkjonnede, men saavel Kleen som jeg fandt dem tvekjonnede, og der er altsaa heller ikke i den Henseende nogen Forskjel fra F. inflatus og hele dens Form- kreds, hos hvilken jeg bestandig har fundet tvekjonnede Ska- fidier. Hvad der endelig taler bestemt imod at henføre F. divergens til F. ceranoides er den Omstændighed, at den voxede «in serobiculis», altsaa paa samme Maade som F. injlatus у. linearis, medens À. ceranoides altid kun voxer i Mundingen af Floder og Elve. Desuden er den typiske К. ceranoides aldrig fundet i Grønland.
Var. a og 2 forekomme selskabeligt i den nedre Del af den littorale Region og i den allerøverste Del af den sublittorale; de voxe ofte i Selskab med Ascophyllum nodosum, men gaa saavel længere ned som ogsaa endnu længere ind i Fjordene end denne. Var. 7 er næsten udelukkende knyttet til Pytter i Fjæren. — Iagt- taget med modne Kjønsstoffer i Maanederne Maj—Juli. — Denne og den foregaaende Art spises, kogte i Kjødsuppe, af Grønlænderne (Wormsk.).
V. Gr.: a, Godhavn (V.) Sukkertoppen (!) Julianehaab (V.)
В, Whale Sound (К. vesic., Dickie, Alg. Sutherl. 1858), alm. udbredt fra Upernivik til Sydspidsen. — Dickies Р. vesiculosus, om hvilken det angives, at den næsten ganske manglede Blærer, horer utvivlsomt herhen.
7, Ritenbenk (V., Berggr.) Holstensborg (N. H.) Sukkertoppen (Th. H.) Indre af Natsilik Fjord (S.H.) Godthaab (!) Bjornesund (!) Frederikshaab (V.) Smallesund (Korn. !) Kagsimiut (!) Atane- ritsok (Igaliko) i det Indre af Tunugdliarfik Fjord (!).
0. Gr.: В, Nunatsuk (Sylow), Sabine Øen (2. 4. Nordpf., Е. vesiculosus Zeller, p. 85).
7, Kekertak (V.)
Anm. 1. I Lyngbyes Herbarium findes to smaa Brudstykker af en Fucus fra Grønland under Navn af F. distichus. De lade sig neppe med Sikkerhed bestemme, men synes at kunne henføres til Е. inflatus у. evanescens.
Anm. 2. Til denne Art hører sikkert Е. vesiculosus Sherardi Hornem. (Plantel. p. 743), som angives at være samlet af J. Vahl i Grønland.
838
Geogr. Udbred.: Hele det nordlige Ishav, nordlige Norge, Skot- land (?), Færgerne, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst og nordlige Stillehavskyst, Beringshavet.
F. ceranoides L. angives af Lyngbye for Grønland (Hydr. p. 5). I hans Herbarium findes under dette Navn et ungt, sterilt Exemplar, som ifølge Etiketten skriver sig fra ,,Missionær Melchior, e Grønlandia 1828“. Det kan saaledes ikke vere Originalexemplar til Hydr. Dan., og hører desuden ikke til denne Art, men vistnok til Р. inflatus. Under Navn af И. ceranoides findes endvidere nogle Exemplarer af F. inflatus var. edentatus uden nogensomhelst Oplys- ninger. Efter Udseendet at dømme kunne de godt stamme fra Grønland. I ethvert Tilfælde tjene de til at vise, at Lyngbye ikke har haft den rette Opfattelse af F. ceranoides, og da denne Art ikke er fundet af Andre ved Grønlands Kyster, maa det antages, at Lyngbyes Angivelse beroer paa en urigtig Bestemmelse. Om F. ceranoides L. f. divergens (J. Ag.) Kjellm. se foregaaende Art.
F. serratus L. skal ifølge Lyngbye (Hydr. p. 5) være samlet ved Grønland baade af Fabricius og af Giesecke; 1 Lyngbyes Herbarium findes dog kun Exemplarer fra Giesecke. Da denne iojnefaldende og let kjendelige Art imidlertid aldrig er fundet af Andre ved Grønlands Kyster, maa det antages, at der er foregaaet en eller anden Forbytning, maaske foranlediget ved, at de paagjældende Exemplarer ere blevne samlede paa Rejsen til eller fra Gronland.
Fam. Laminarvaceae. Alaria Grev.
А. Pylaii (Bory) J. Ag., Gronl. Lam. о. Кас. р. 24, emend., Agarum Pylaii Bory Dict. class. р. 194, Laminaria esculenta Hornem. Plantel. p. 737 (quoad specim. groenl.).
Gronl. Navn: Sutdluitsok (pl-sut).
a, typica nob., A. Pylaii J. Ag. |. c., Kjellm. N. & А p. 266 (213), Handb. p. 20.
stipite brevi, plerumque 2—3 сит. longo, rachide brevi, sporophyllis densis, lamina brevi, lata, plerumque ovato-lanceolata v. ovali.
539
В, membranacea (J. Ag.) nob., A. membranacea J. Ag., Grönl. Lam. о. Fuc. p. 26. Kjellm. N. 1. Algfl. p. 269 (215), Handb. р. 20.
stipite plerumque ultra 6 etm. longo, rachide longo, sporo- phyllis inferne saltem remotis, lamina oblongo-lanceolata v. late lineari, usque 1,40 m. longa et ultra, sporophyllis in speci- minibus junioribus latis, saepe bifidis, in veteris elongatis usque 0,50 m. longis, soro infra mediam partem sito.
Undersogelser af de gronlandske Alarier, saavel i Naturen som paa det indsamlede Materiale have overbevist mig om, at de, skjont de frembyde betydelige Forskjelligheder, dog here til een og samme Art. Foruden Exemplarer, som fuldtud svare til Beskrivelserne af A. Pylai og A. membranacea, finder man Exemplarer, som delvis stemme med dem begge. Særdeles lærerige ere nogle mindre Samlinger af Individer fra een og samme Lokalitet, f. Ex. fra et Vandhul i Fjeren, eller fra een og samme Klippeskraaning. Saadanne Individer ligne gjerne hinanden habituelt, bl. a. ved Laminaens Konsistents og Farve, men adskille sig ofte betydeligt indbyrdes med Hensyn til Karakterer, som ansees for at være systematisk vigtige, saasom Stilkens Længde, Sporophyllernes Stilling og Formen af Lami- naens Basis. Laminaens Konsistents kan der lige saa lidt tillægges nogen afgjorende systematisk Betydning som de nys nævnte Karakterer; typiske Individer af A. Ру@й have ofte en lige saa tynd Lamina som den hos A. membranacea, og om- vendt treffer man ofte Individer af denne, som have lige saa tyk Lamina som A. Рума. Dette Forhold er aabenbart meget afhengigt af Lokaliteten, foruden af Alderen. Det synes at vere gjennemgaaende, at man paa udsat Kyst fortrinsvis finder Individer med langstrakt Lamina, som ved Tørring bliver papir- tynd, medens man paa mere beskyttede Steder treffer kortere Individer, som ved Tørring ofte faa pergamentagtig Lamina. — Jeg anseer det altsaa for rigtigt atter at forene A. membranacea med À. Pylaii (СЁ. J. Ag. Gronl. Lam. о. Fuc. р. 26), dog saaledes, at den opfores som en Varietet af denne.
840
Som Exempel paa intermediære Former kan anfores et Individ, som ved sin korte Stilk lignede Hovedarten, men iøvrigt stemmede med var. membranacea. Det mindede habituelt om A. oblonga Kjellm. (N. I. Мей. р. 274 (220) tab. 22).
Sporophyllerne variere en Del i Form og Størrelse, men ere væsentlig ens hos de to Varieteter. Sorus indtager den nedre kileformede Halvdel, strækker sig sjeldent lidt ovenover Midten. Kun paa eet Exemplar har jeg fundet Sori af et af- vigende Udseende; de strakte sig her ikke helt ned til Sporo- phyllets Grund, men vare saavel nedadtil som opadtil afrundede og skarpt begrændsede, deres Omrids var aflangt og deres Bredde sædvanlig noget større end Sporophyllets sterile Del. Det om- handlede Exemplar stemmede iøvrigt ganske med var. membranacea.
Voxer selskabeligt paa Klipper i den ovre sublittorale Region, især umiddelbart nedenfor laveste Vandmærke, ogsaa 1 storre Pytter i Fjæren, men der sædvanlig ikke vel udviklet. Varieteten forekommer især ved aaben Kyst, Hovedarten sædvanlig paa mere beskyttede Steder; dog forekomme de ofte sammen. De holde sig begge til Skjærgaarden og gaa ikke langt ind i Fjordene. Voxer sædvanlig 1 Selskab med andre Laminariaceer, især Laminarier og Saccorhiza. Fundet med fuldt udviklede Sori i Maanederne Maj— August. Nogle Exemplarer samlede af J. Vahl i Marts Maaned ved Julianehaab have ganske unge Sporophyller. Nogle i Januar Maaned samlede Sporophyller (Nanortalik, J. Vahl) indeholde udtømte Sporangier. — Spises af Grønlænderne.
У. Gr.: Upernivik, Prøven (a8, Th. H., !) Godhavn (В, !) Jakobshavn, Claushavn (В. & Ö.), almindelig udbredt syd for 69° п. Br., saavel Hovedarten som Varieteten. Som et af de inderst beliggende Voxesteder kan nævnes Narsak 60°55‘. — Til denne Art høre sandsynligvis Ashmeads A/aria esculenta (Alg. Hayes p. 93), fundet i Smiths Sound mellem 78° og 82° п. Br., samt Dickies A/aria esculenta (Alg. Sutherl. 1853 p. 140), fundet i Whale Sound af Sutherland. Om de høre til Hovedarten eller til Varieteten lader sig ikke afgjøre.
Ø. Gr.: Nunatsuk (Sylow).
Geogr. Udbred.: Fra Novaia-Zemlia til Nordland, Spetsbergen, Beeren Eiland, Færøerne, Island, Nordamerikas nordl. Atlanterhavskyst.
841
Agarum (Bory) Post. et Rupr.
А. Turneri Post. et Rupr. Ш. p 12, tab. XXI. Kjellman DANIEL р. 278 (222), Fl. Dan. tab. 1542, “Harv. Ner. Бот. am. I pl. 5. j
Grønl. Navn: Uisik, plur. Uisit!, Kerkuak puturtok (Wormsk.).
De største af de indsamlede Exemplarer ere 11/ M. lange, 56—58 Ctm. brede og have en 24—26 Ctm. lang Stilk. Planten kan blive henved 20 Ctm. lang, inden Hullerne begynde at dannes; sædvanlig fremkomme disse dog tidligere.
Arten er karakteristisk for den dybere sublittorale Vegetation langs hele Vestkysten. Den voxer paa Klipper og paa Stenbund, især ved nogenlunde beskyttet Kyst, i størst Mængde forekommer den nedenfor Laminariaregionen, i c. 10 Favnes Dybde, iagttaget indtil 20 Favnes Dybde. Den kan dog ogsaa forekomme nær ved laveste Vandmærke, og selv 1 Klippehuller i Fjæren, hvor den dog ikke bliver stor eller trives synderlig godt. — Arten er fundet fruktifi- cerende i Maanederne Marts, Maj— August og Oktober; ganske unge, faa Millimetre lange, Kimplanter ere fundne i Slutningen af Juli.
У. Gr.: Melville Bay (Sutherl.) Upernivik (Th. H., Ryder, !) Prøven (Myhre) Umanak (3. Н.), almindelig udbredt fra Vaigattet til Sydspidsen, forekommer ogsaa inde i Fjordene, f. Ex. ved Ivigtut i Arsukfjord, og ved Tunuarmiut (Nunasarnak) i Tunugdliarfik.
Geogr. Udbred.: Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst, Ame- rikanske :Ishav, Nordlige Stille Hav, Beringshavet.
Laminaria Lam.
L. digitata (L.) Lamx., Kjellm. N. I. Algfl. p. 299 (240). Fl. Dan. tab. 2514, Г. flexicaulis Le Jol. Examen etc., N. А. Ac. Leop.-Carol. Vol. 25 р. IH. 1856.
Imellem de talrige Exemplarer af haanddelte Laminarier fra Grønland, som jeg har undersøgt, findes kun et eneste, ret tarveligt Exemplar af L. digitata. Det ligner i Formen et mindre Exemplar af ZL. nigripes, men adskiller sig fra denne Art ved, at Stilken ikke er sort, men graabrun, og at Laminaen
[eg] FE bw
er grønlig (i tørret Tilstand), samt ved, at Stilken ikke indeholder Slimkanaler og at Marvlaget i Laminaen gaar jevnt over i Mellem- laget. Exemplaret berer hverken Sori eller Spor af Laminaskifte.
V. Gr.: Kun fundet i den aller sydligste Del, ved Nanortalik af J. Vahl i Januar 1829.
Arten er desuden angivet fra Whale-Sound (Dickie, Alg. Suth. 1853 p. 141, og fra Sabinegen paa Ostkysten (Zeller, 2. d. Norpf.), men disse Angivelser bero utvivlsomt paa Forvexling med den fol- gende, habituelt meget lignende Art.
Geogr. Udbred.: Fra Novaia-Zemlia og Spetsbergen til Frankrig, . Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst (?).
L. nigripes J. Ag. Spetsb. Alg. p. 29 emend.
Stipes laevis, exsiccatione atratus, inferne teres, superne plerumque magis minusve complanatus; lamina exsiccatione fulvescens, basi atrata, vario modo fissa; sorus continuus in parte basilari laminae situs, aut sori discreti elongati vario modo dispositi (demum confluentes ??). Canales muciferi in sectione transversali stipitis plerumque radialiter elongati, sæpius in uno, nonnunquam in duobus stratis concentricis dispositi, in speciminibus minimis tantum nonnunquam desunt. In lamina stratum medullare a strato intermedio distincte limitata est.
Notis allatis species haec, forma variabilis, а №. digitata, habitu subsimili, facile distinguitur.
a, lonaipes (Kjellm.) nob., L nigripes J. Ag. f. reniformis a, longipes Kjellm. N. I. Algfl. p. 295 (237), L. nigripes J. Ag. о. его Bam: 0; ep
Stipes sat longus, 20—56 ctm., lamina usque 80 ctm. longa, late ovato-reniformis, in lacinias numerosas plerumque angustas usque ad basin digitato-fissa.
В, atrofulva (J. Ag.) nob., L. atrofulva J. Ag. Grönl. Lam. o. Fuesp: 16,1: Kjellm: N.-I.-Algfl. p. 994 (285), "Li/imieriper Kjellm. N. I. Algfl. p. 295 (236) ex parte (?).
Stipes brevis, plerumque 3—16 ctm. longus, raro ultra (usque 30 ctm.), lamina basi cordata, in lacinias pauciores
843
latas fissa, parte inferiori plerumque integriuscula, haud raro cucullata, laciniis saepius erectis, marginalibus nonnunquam ensiformibus. Color laminae quam in praecedenti plerumque obscurior, saepe badius. L. digitatae var. intermediae (Foslie) analoga.
7, Jissilis (J. Ag.) nob., L. fissilis J. Ag. De Lam. р. 18, Spetsb. Alg. p. 28, Grönl. Lam. о. Рис. р. 17, Kjellm. N. I. Algtl. p. 294 (236).
Minor, stipite brevissimo, 1—3 ctm. longo, raro ultra, lamina plerumque 40 ctm. non excedenti, in lacinias sat nume- rosas fissa; laciniae nonnunquam, at non constanter, usque per stipitem separatae, frondes distinctas formantes. Canales muciferi in stipite plerumque adsunt, nonnunquam etiam in duo strata dispositi; in speciminibus minoribus interdum tamen parci vel omnino carentes.
Ved Undersogelse af talrige Exemplarer saavel i Naturen som i de hjembragte Samlinger, stammende fra en Mængde forskjellige Lokaliteter, er jeg bleven fort til at forene ZL. atro- fulva J. Ag. og L. fissilis J. Ag. med L. nigripes J. Ag. Den ydre Form er ganske vist ikke lidt forskjellig hos Arten, som den her omgrænses, men den er dog ikke mere forskjellig end hos L. digitata, og er ligesom hos denne i høj Grad af- hængig af de ydre Forhold. Ved aaben Kyst forekomme iser de langstilkede Former med stærkt og dybt klovet Lamina (v. longipes). Paa mere beskyttede Steder forekommer i den sublittorale Region den mere kortstilkede og mindre kløvede v. atrofulva, medens v. fissilis især har hjemme i Pytter i Fjæren, hvor den ikke er i Stand til at opnaa nogen betydelig Størrelse, men hvor den er mere udsat for Brændingen, som bevirker, at den bliver mere kløvet, ja undertiden saa stærkt, at nogle Kløvninger fortsættes ned gjennem Stilken. Ganske det samme Forhold træffes hos L. digitata, som ikke sjeldent optræder med kløvet Stilk, naar den voxer i Fjæren paa Steder, som ere stærkt udsatte for Bølgebevægelse.
an or
III.
844
Laminaskiftet foregaar hos alle tre Varieteter om Foraaret. Exemplarer samlede i Maj og Juni bære i Toppen af den nye Lamina eller dens Flige Rester af den fjorgamle Lamina, som er skarpt afsat mod den nye. Kun eet Exemplar, samlet i det nord- lige, ved Upernivik, var i Laminaskifte endnu i Midten af Juli.
Sori frembyde, saavidt jeg har seet, ingen væsentlig For- skjel til Adskillelse af de tre Varieteter. Det typiske er aaben- bart, at der om Efteraaret dannes en sammenhængende Sorus eller sjeldnere (?) flere adskilte Sori ved Basis af Laminaen. En saadan Sorus findes paa nogle faa i August Maaned sam- lede Exemplarer af v. atrofulva, men desværre foreligge ingen Exemplarer samlede paa en senere Aarstid end denne Maaned. Derimod bære adskillige af de om Foraaret samlede, i Lamina- skifte værende Exemplarer Sori paa den fjorgamle Lamina umiddelbart ovenfor Grænselinien. Foruden disse Sori, som jeg anseer for de typiske, og som forekom hos alle tre Varie- teter, fandtes imidlertid paa ikke faa Exemplarer, samlede i Maanederne Juni, Juli og August, enkelte smalle langstrakte Sori, snart paa den øvre, snart paa den mellemste eller nedre Del af Laminaen, ja i enkelte Tilfælde strækkende sig fra øverst til nederst paa denne. Da disse Sori i nogle Tilfælde fandtes paa Individer, som vare i Laminaskifte, og som bar Sori paa den fjorgamle Lamina lige ovenfor dennes nederste Grænse, formoder jeg, at de ere fremkomne ved, at den det foregaaende Efteraar dannede Sorus har strakt sig lidt nedenfor det Sted, hvor den nye Lamina om Efteraaret er bleven indskudt, og at Dele af den derfor ere gaaede med over paa den nye Lamina og som Følge af dennes Væxt have antaget en langstrakt Form. Disse Sori ville saaledes ikke være at opfatte som Begyndelse til den nye Sorus, som skal dannes om Efteraaret, men som Efternølere eller Aflæggere fra det foregaaende Aars.
Den anatomiske Bygning frembyder heller ingen væsentlige Forskjelligheder mellem de tre Varieteter. Som oftest findes i Stilken en enkelt Kreds af tæt stillede, radialt strakte, temmelig
845
store Slimkanaler. Hyppigt findes tillige en ydre Kreds af sædvanlig noget mindre Slimkanaler; denne er dog ofte ufuld- stændig, idet den hist og her er afbrudt. Er der to Kredse, antage de inderste Slimkanaler ofte meget betydelige Dimen- sioner, særlig i radial Retning. To Kredse forekomme hyppigt hos de to første Varieteter, sjeldent hos v. jissilis. Hos denne skulle Slimkanalerne ifølge Kjellman (N. I. Algfl. p. 294 (236)) ganske mangle i Stilken. Saaledes har jeg ogsaa fundet det i nogle Tilfælde; langt hyppigere vare de dog tilstede, snart forholdsvis store, dannende en fuldstændig og tæt Kreds, snart mindre og dannende en mere eller mindre afbrudt Kreds, snart endelig kun forekommende spredt. — Paa et Tværsnit af Laminaen viser Marvlaget sig altid skarpt afgrænset mod Mellemlaget, omtrent, om end ikke fuldt saa skarpt, som hos L. hyperborea. Slimkanalerne ere af vexlende Størrelse og ligge enten midt i Mellemlaget eller noget nærmere ved Over- fladen, 2—5 Geller dybt.
Medens var. fissilis forekommer i Pytter i Fjæren og i selve Ebbelinien, voxe de to andre Varieteter i den øvre sublittorale Region, især lige under laveste Vandmærke. Ingen af Varieteterne synes at gaa langt ind i Fjordene.
V.Gr.: Upernivik (р, !), Unartok ved Vaigattet (у, N. H.), Asun- gasungak (у, Th. H.) og Godhavn (у, !) paa Disko, Tatsip-atå (N. H.), Holstensborg (48, Th. H, N. H., !), Sukkertoppen (48, В & 0, Th. H., 1); almindelig udbredt mellem Godthaab og Julianehaab (V., N.H., !). — Herhen hører efter al Sandsynlighed L. digitata Dickie (Alg. Suth. 1853 p. 141) fra Whale Sound.
Ø. Gr.: Kapiarfik og Nunatsuk (2, Sylow). — Sandsynligvis hører herhen ogsaa det ved Sabine-Øen fundne unge Exemplar, som af Zeller (2. d. Nordpf. p. 35) bestemtes til L. digitata.
Geogr. Udbred.: Sibiriske Ishav, Kariske Hav, Murmanske Hav, Spetsbergen, Finmarken, Beringshavet, nordlige stille Hav.
L. longicruris de lå Pyl. in Ann. d. sc. nat. t. 4 1828 p.177 pl. 9 fig. 8; Fl. de Terre-Neuve р. 41; J. Ag. Grönl. Lam. о.
55"
846
Fuc. p. 15, Farlow, Mar. Alg. N. Engl. p. 93, Kjellman NE Alsfi. р. 290 (232).
Gronl. Navn: Kerkuak el. Kerkuarsuit (Wormsk.).
Dansk Navn: Vildmandstarm.
Stipes longitudine varia, usque 5m. longus, initio solidus, demum, nunc citius nunc serius cavus fit. Lamina usque 4 m. longa, usque 0,60 m. lata fit. Canales muciferi in inferiori saltem parte stipitis adsunt, in suprema parte plerumque carentes.
Denne Art, som i sin fulde Udvikling er den mægtigste af Grønlands Alger og dertil særdeles karakteristisk, er maaske ikke fuldt saa vel afgrænset fra de to følgende Arter, som man skulde tro. Ved Siden af typiske langstilkede Individer finder man, især nær ved Ebbelinien og paa mere aabne Steder, Individer med kort Stilk, hvilke kunne ligne Z. cuneifolia, og dette gjælder ikke blot unge, men ogsaa to og vistnok flere Aar gamle Individer. Paa den anden Side frembyder Arten stor Lighed med den paa den sydlige Del af Vestkysten fore- kommende Z. groenlandica, fra hvilken den i Grunden kun adskiller sig ved hul og sædvanlig længere Stilk. Tages imid- lertid i Betragtning, at Hulheden kan opstaa til noget forskjel- ligt Tidspunkt, idet man kan finde temmelig smaa Individer med hul Stilk, medens langt større Individer endnu have solid Stilk, vilde det ikke være utænkeligt, at Hulheden helt kunde udeblive, og det vil derfor være nærmere at undersøge, om det er muligt at drage en skarp Grænse mellem denne Art og den efterfølgende.
Med Hensyn til Slimkanalernes Tilstedeværelse i Stilken foreligger der modstridende Angivelser i Litteraturen (cfr. Kjellman N. I. Alg. p. 291 (233)). Som Guignard hår paa- viist (Ann. sc. nat. УП. ser. t. 15 p.36), forklares dette ved, at Slimkanalerne kun ere tilstede i den basale, solide Del af Stilken og i den Region, hvor denne begynder at blive hul, medens de mangle i den øvre Del. Den Højde, til hvilken de naae op i Stilken, synes at vexle med Individerne og Alderen.
847
Forekommer i den øvre og mellemste Del af den sublittorale Region paa Klippe- og Stenbund. Den voxer neppe ved aaben Kyst paa Steder, der ere udsatte for stærk Bolgebevægelse, men fore- trækker mere beskyttede Steder i Skjærgaarden og i de ydre Dele af Fjordene, hvor den naaer sin kraftigste Udvikling i en Dybde af 2—6 Favne. Arten er fundet i Laminaskifte i Maanederne Juni og Juli, og den er iagttaget med Sori i de samme Maaneder.
V. Gr.: Bessels Bay (Dickie Alg. Nares), Smiths Sound n. f. 78° n. Br. (Ashm. Alg. Hayes), Whale Sound, Melville Bay (Dickie, Alg. Suth. 1853), Upernivik, Prøven (Th. H., Myhre!). Almindeligt udbredt fra Vaigattet til henimod 62° n. Br. De sydligste bekjendte Findesteder ere: Fiskernæs og udfor Frederikshaabs Isblink (!). Fra Frederikshaab sydefter har jeg forgjeves søgt denne Art.
Geogr. Udbred.: Amerikanske Ishav, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
Г. groenlandica п. sp., L. caperata de La Pyl. (Ann. 4. se. nat. t. 4 p. 180, Fl. d. Terre-Neuve p. 46)?
Г. stipite in speciminibus adultis 30—75 сим. longo, tereti v. superne paullo compresso, plerumque quam lamina breviori, solido. Lamina ut in L. longicruri, substantia tamen paullo firmiori, plerumque lineari-oblonga, rarius magis lanceolata v. obovata, usque I m. longa, 0,60 m. lata, margine valde et pro- funde undulata, basi rotundata v. late cuneata, rarius (in spe- ciminibus veteribus) cordata, disco plerumque utrinque bullato. Lamina in speciminibus veteribus fit brevior at latior. Sorus ut in L. longieruri medianam format maculam, ad apicem laminae inchoantem, basin versus expansam. — Canales muciferi in sectione transversali stipitis apparent conspicui, rotundati у. radialiter elongati, in orbem continuum dispositi. Interdum in suprema parte stipitis desunt. In lamina stratum medullare angustum ab intermedio distincte limitatum est; canales muciferi diametro vario semper adsunt, nunc uno tantum strato cellu- larum tecti, nunc profundius immersi.
Species inter L. longicrurem et L. Agardhii intermedia, ab illa praecipue stipite solido et breviori, ab hac praesentia
848
canalium muciferorum diversa est. Specimina minora habitu L. saccharinae similia sunt. Incertum est, an 17. caperata de La Pyl. cum specie nostra identica sit; forsan forma angusta hujus est. Sec. descriptionem differt lamina longiori*) atque angustiori, basi cuneata, caperata, substantia firmiori.
Som ovenfor bemærket, staar denne Art meget nær ved L. longicruris, og jeg er ikke sikker paa, at den er virkelig artsforskjellig fra den. Dette saavel som dens Forhold til den ved Nordamerikas Kyster forekommende endnu kun ufuldstændig kjendte /. caperata maa overlades til fremtidige Undersøgelsers Afgjorelse. Merkeligt er dens Udbredningsforhold paa Gren- lands Vestkyst, idet den begynder netop der, hvor ZL. longicruris hører op (с. 62° п. Br.); dog er det muligt, at den ogsaa fore- kommer nord for denne Grense, hvorimod jeg aldrig har seet nogen Laminaria med hul Stilk syd for Frederikshaab. Slim- kanalerne i Stilken ere sædvanlig ret store og danne en tet, sammenhengende Kreds; undertiden mangle de dog i den ovre Del af Stilken, og stundom er deres Optreden noget uregel- messig, idet de f. Ex. kunne vere tilstede i den ene Side af Stilken men mangle i den anden.
Forekommer ligesom ZL. longicruris især i den øvre Del af den sublittorale Region, især paa beskyttede Steder, i Skjærgaarden og den ydre Del af Fjordene. Store Exemplarer forekomme lige neden- for Ebbelinien. Laminaskiftet foregaar om Foraaret og muligvis tillige om Vinteren; Grænsen mellem den nye og den gamle’ Lamina er ikke skarp. Almindeligt fruktificerende 1 Maanederne Juli—August.
у. Gr.: Frederikshaab (V,!), Nigamiut, Kvanefjord (N. H.), Smal- lesund, Issa og Maneetsok ved Arsukfjord, Kagsimiut, Narsak 60° 55/ (1), Julianehaab (V!), Kobbermineven (!).
0. Gr.: Nunatsuk (Sylow).
*) I Flore de Terre-Neuve р. 46 staar, at Lovet sædvanlig opnaar en Længde af «2 à 4 decimetres», hvilket maa vere en Trykfejl, sandsyn- ligvis i Stedet for «2 à 4 mètres».
jo ©) CS Ne)
Г. cuneifolia J. Ag. De Lam. р. 10, Gronl. Lam. о. Fuc. р. 14, Kjellm. N. I. Algfl. p. 285 (228). (Non L. cuneifolia Kütz, Phyc. gen. р. 345).
In speciminibus typicis stipes perbrevis, 2—6 ctm. longus est, lamina usque 125 ctm. longa, 12—20 ctm. lata; occurrunt tamen nonnunquam specimina stipite longiori (forsan in Z. longierurem transitoria?). Canales muciferi in stipite specimi- num typicorum plerumque desunt; in speciminibus longius stipitatis contra numerosos inveni. Sorus nonnunquam totam fere longitudinem frondis percurrit.
De fleste Exemplarer ere temmelig ensartede med Hensyn til den ydre Form, hvilket synes at tyde paa, at Arten er vel afgrænset fra andre. Særlig udmærker den sig ved en meget kort Stilk. Af og til forekomme dog Undtagelser; saaledes fandtes i en storre Samling af udprægede Exemplarer fra Unartok ved Vaigattet et enkelt iøvrigt typisk Exemplar med en over 24 Ctm. lang Stilk, som indeholdt Slimkanaler, tildels af betydelig Storrelse, medens et andet undersogt Exemplar fra samme Sted ingen indeholdt. Ligeledes fandtes ved Upernivik typiske Exemplarer ved Overgangsformer forbundne med lang- stilkede Exemplarer, som kun ved solid Stilk syntes forskjellige fra Z. longieruris. Paa den anden Side finder man, som oven- for anført, kortstilkede Former af ZL. longieruris, og det Sporgs- maal rejser sig da, om ikke L. cuneifolia kunde hore til samme Art som L. longicruris, idet den repræsenterede en Form, som var knyttet til Steder, der ere udsatte for stærk Bolgebevegelse, medens den for Z. longicruris karakteristiske Form fremkom, naar Arten udviklede sig paa mere beskyttede Steder. Mine lagttagelser ere dog ikke tilstrækkelig talrige til, at jeg kan give et bestemt Svar paa dette Sporgsmaal, som vistnok vil synes besynderligt for dem, som kun kjende disse Alger gjen- nem faa Herbarieexemplarer.
Forekommer paa Klipper i den sublittorale Region, som det
synes udelukkende ved aaben Kyst. Iagttaget 1 Laminaskifte i Juli og med Sorus i August.
850
V. Gr.: Upernivik (!), Atanikerdluk, Ujaragsugsuk og Unartok ved Vaigattet (N.H.), Asungasungak (Th.H.) og Godhavn (!) paa Disko, Jakobshavn (В. & 0.). — Muligvis høre herhen nogle af de i Litteraturen angivne Findesteder for L. saccharina (Ashmead, Alg. Hayes p. 93, Croall, Fl. Disc. p. 29 (snarere L. longicruris paa Grund af det tilføjede grønlandske Navn), Dickie Alg. Suth. 1853 p. 140). |
Geogr. Udbred.:. Hvide Нах (?), østlige sibiriske Ishav, nordlige Stille Hav.
Anm. Den af Zeller fra Sabineøen paa Grønlands Østkyst angivne L. Phyllitis Lamx. (2. d. Nordpf. p. 84) formodes af Kjell- man at høre til Г. Agardhü Kjellm. (N. I. Algfl. р. 292 (234)). Et Exemplar, som er meddelt Herb. Mus. Haun., er imidlertid saa ungt, at det ikke lader sig afgjore, til hvilken Art af Saccharina- Gruppen det bor henfores.
№. solidungula J. Ag. De Lam. p.8, Spetsb. Alg. р. 3 tab. I. Kjellm. N. 1. Algfl. p. 284 (227).
Arten forholder sig i biologisk Henseende som i andre Dele af Ishavet. De i Maanederne Juni— August samlede Individer bære næsten alle den i det foregaaende Aar dannede Lamina, mere eller mindre vel bevaret og med en udtømt Sorus ved Grunden. Arten fruktificerer utvivlsomt om Vinteren. Den forekommer i den mel- lemste Del af den sublittorale Region, saavel ved beskyttet som især ved aaben Kyst. Den gaar ikke saa højt op som de andre Lami- narier og kan voxe paa dybere Vand end disse. Det største iagttagne Individ var lidt over 1 Meter langt.
V. Gr.: Upernivik, Prøven (!), Umanak (S. H.), Unartok, Ujarag- sugsuk og Sarkak ved Vaigattet (N. H.), Ritenbenk, Jakobshavn (В. &0.). Udfor Frederikshaabs Isblink, Frederikshaab, Smallesund (!).
Geogr. Udbred.: Sibiriske Ishav, Kariske Hav, Novaia-Zemlias Vestkyst, Spetsbergen.
Saccorhiza De La Pyl.
S. dermatodea (De La Pyl.) J. Ag. Spetsb. Alg. p. 31. Aresch. Obs. phyc. Ш p.11. Setchell, Life-hist. of Sacc. dermatodea. Proceed. of the Amer. Acad. of Arts and Science, Vol. XXVI, 1891 p. 177. Laminaria dermatodea De la Pyl. Ann. d. sc. nat.
851
t. 4 fig. G, Fl. de Terre-Neuve p. 48, Phyllaria dermatodea Kjellm. N. I. Algfl. р. 278 (223), Foslie Contrib. I р. 74, Ph. lorea (Bory) Kjellm. 1. с. р. 282 (226).
Kjellman har (|. с.) sagt at godtgjere, at der i Ishavet findes to forskjellige Arter af Slægten (eller Underslægten) Phyllaria, som skulde være forskjellige saavel ved ydre som ved en anatomisk Karakter. I 1890 har imidlertid Foslie til Ph. dermatodea henfort en Form, som var «closely resembling Ph. lorea Kjellm.», og Aaret efter har W. A. Setchell i et udforligere Arbejde over den foreliggende Art viist, at PA. lorea noje stemmer med unge Exemplarer af Ph. dermatodea. Allerede forend disse to Arbejder udkom, var jeg selv kommet til det Resultat, at det ikke var muligt at sondre mellem disse to Arter. Idet jeg forsøgte at bestemme et righoldigt grønlandsk Materiale efter Kjellmans Arbejde, viste det sig nemlig, at ikke blot de ydre Karakterer ikke altid faldt sammen paa den Maade, som af Kjellman angivet, men at ogsaa den anato- miske Karakter, som jeg i tvivlsomme Tilfælde tog min Tilflugt til, svigtede. De tykvæggede Celler, som ifølge Kjellman skulde være karakteristiske for Stilken hos Ph. dermatodea, fandtes nemlig hos nogle Individer slet ikke, hos andre kun i den nederste Del; hos andre naaede de til Midten eller den øverste Ende af Stilken, og hos nogle fruktificerende Exemplarer fandtes de tillige i den nedre Del af Laminaen. Deres Mangel eller Tilstedeværelse staar ikke i noget bestemt Forhold. til ydre morfologiske Karakterer; derimod staar deres Forekomst utvivl- somt i nøje Forbindelse med Alderen og vistnok ogsaa med ydre Forhold. I de ældre Exemplarer fandtes de altid, derimod aldrig i de unge. Jeg nærer derfor ikke den ringeste Tvivl om, at Setchell har Ret i, i Overensstemmelse med Åre - schoug, at erklære Ph. lorea for en ungdommelig Form af Ph. dermatodea.
Arten varierer ikke lidet i Henseende til Længde, Bredde, Konsistents, Laminaens Deling, Kryptostomerne o.s.v. Den
852
kan opnaa en meget betydelig Størrelse; de største Individer, jeg iagttog, havde en langstrakt, baandformet, udelt Lamina, og vare endnu sterile. Det største, som jeg maalte, var 3,5 Meter langt, 40 Ctm. bredt, med en Stilk paa 38 Ctm. Længde. Denne Størrelse er sikkert ikke enestaaende, men opnaaes vistnok kun paa beskyttede Steder. Muligvis gaar ofte noget af Laminaen tabt, inden Planten naaer til Fruktifikation, thi Laminaen er paa disse store Individer saa skjør, at den meget let gaar i Stykker ved Indsamlingen, da den neppe kan bære sin egen Vægt i Luften. De fruktificerende Exemplarer, jeg iagttog, vare ikke saa lange, men ofte bredere, lancetformede eller æglancetformede, og sædvanlig kløvede mere eller mindre dybt i faa brede Flige. Det største fruktificerende Exemplar, som jeg maalte, havde en Stilk paa 52 Ctm. Længde, en Lamina paa 110 Ctm. Længde og 50 Ctm. Bredde. Graden af Lami- naens Kløvning afhænger væsentlig af Voxestedet. Paa enkelte Exemplarer, der havde voxet ved aaben Kyst, havde Kløvningen endog fortsat sig et Stykke ned gjennem Stilken.
Arten er ifølge de La Pylaie (Fl. d. Terre-Neuve p.,49) og Setchell (l. e. p. 179 et 191) enaarig ved Nordamerikas Kyst, og sandsynligvis gjælder dette ogsaa for Grønlands Kyster, ialtfald som Regel; dog er det ikke muligt at sige noget sikkert herom, da der ikke foreligger lagttagelser fra alle Aarstider, og da Tidspunkterne for Plantens Udvikling kunne falde noget forskjelligt paa forskjellige Steder. I den sydlige Del af Grøn- land synes det at være Regel, at Udviklingen begynder om Foraaret, at Fruktifikationen begynder i Slutningen af Sommeren, og at Planten døer i Slutningen af Vinteren eller om Foraaret. Dog fandtes nogle ejendommelige Undtagelser; saaledes sam- lede jeg ved Frederikshaabs Isblink nogle Exemplarer, som vare i Laminaskifte i Begyndelsen af Juni Maaned. Den øvre, i det foregaaende Aar dannede Del af Laminaen var mørkere og smallere end den øvrige, tildels affaldet og paa et af Exem- plarerne besat med Bryozoer. Et af disse Exemplarer bar ved
853
Grunden af Laminaen en ungdommelig Sorus med ufuldstændigt udviklede Sporangier. Et andet Sted fandtes i Juli Maaned et Brud- stykke af et gammelt Exemplar med fuldmodne Sori. I Vaigattet i Nordgrønland fandt Hartz ganske unge Exemplarer i Juli og August og sammesteds fruktificerende Exemplarer i August. Her synes Udviklingen saaledes at kunne våre noget over et Aar.
Forekommer selskabeligt sammen med andre Laminariaceer i den øvre sublittorale Region, paa Klipper, fra laveste Vandmærke indtil en Dybde af 5 Favne eller maaske noget mere, saavel ved aaben Kyst som paa beskyttede Steder, dog i størst Mængde og i de betydeligste Dimensioner paa de sidstnævnte. Den gaar ogsaa et Stykke ind i Fjordene.
У. Gr.: Almindelig ved Vaigattet (N. H.), Godhavn (!), Claus- havn (В. &Ö.), flere Steder ved Holstensborg (Th. H., №. H., !), Suk- kertoppen (!), Godthaab (Th. H., !), Frederikshaabs Isblink, Frede- rikshaab, Maneetsok udfor Arsukfjord, Kagsimiut, Narsak 60955", Julianehaab, Kobberminegen (!), Nanortalik (V.).
Geogr. Udbred.: Murmanske Hav, Hvide Hav, Finmarken, Spets- bergen, Beeren Eiland, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavs- kyst, Vancouvers Island, Sydvestkysten af Kamtschatka.
Fam. Chordaceae.
Chorda (Stackh.)
Ch. filum (L.) Stackh., Kjellm. N. I. Algfl. p. 305 (245), Fl. Dan. tab. 821, Reinke Atlas Taf. 26—28.
Saavel i Godthaabsfjorden som i Tasermiutfjorden naaer Arten en Længde af over 2 Meter. Den forekommer i den øvre sublitto- rale Region, iser paa Grusbund, indtil en Dybde af 4 Favne og vistnok dybere. Den foretrækker beskyttede Steder og kan gaa ind i det Inderste af Fjordene. Den er i Sydgrønland fundet fruktifi- cerende 1 Maanederne Juli—September. Fra Vaigattet foreligge sterile Exemplarer samlede i Juli og Exemplarer med umodne Spo- rangier samlede i August.
854
У. Gr.: Flere Steder 1 Vaigattet (В. Вг., N.H.), Kapisilik i Godthaabsfjord, Kasigianguit ved Godthaab, Godthaab (V.), Frederiks- haab, i det Inderste af Kangerdluarsuk ved Julianehaab (!), Unartok 60° 30° (V.) Tasermiut (V., М. H.).
Geogr. Udbred.: Novaia-Zemlias Vestkyst, Spetsbergen, Europas Kyster fra Hvide Hav til nordvestlige Frankrig, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst, amerikanske Ishav.
Ch. tomentosa Lyngb., Kjellm. N. I. Algfl. p. 307 (246), Reinke Alefl. westl. Ostsee р. 63, Atlas Taf. 29. Ch. filum f. subto- mentosa Strömf. in Holm Westgrönl. p. 285.
De fleste Exemplarer ere temmelig smaa og spinkle; dog synes Arten ogsaa at kunne opnaae en ret anseelig Storrelse, saaledes var et i Vaigattet samlet Exemplar, som hverken havde Spids eller Basis, 90 Ctm. langt. Planten varer længere og fruktificerer senere end ved Europas Kyster; den er nemlig fundet steril i Juni og Juli, fruktificerende i August. Den forekommer ved aaben Kyst i den sublittorale Region og er iagttaget i en Dybde af imellem 5 og 9 Favne.
Vr. Gr.: Ujaragsugsuk ved Vaigattet (N. H.), Sukkertoppen, Ма- neetsok udfor Arsukfjord (!).
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Finmarken til det nord- vestlige Frankrig.
Fam. Chordariaceue.
Chordaria (Ag.)
Ch. flagelliformis (Müll.) Ag., Fl. Dan. tab. 650, Kjellm. N. I. Algfl. р. 310 (249).
f. éypica Kjellm. 1. с.
f. chordiformis Kjellm. Spetsb. И. р. 28 tab. I fig. 13—15 (= f. chordeformis).
Af de af Kjellman (Spetsb. II.) beskrevne Former fore- kommer ialtfald f. chordiformis, som paa beskyttede Steder kan opnaa en langt betydeligere Længde end af Kjellman angivet, nemlig indtil over en Meter. Forøvrigt kunne de allerfleste af de foreliggende Exemplarer henføres til Hovedformen.
855
Forekommer paa Klipper i den nedre Del af Fjæren og i den øvre sublittorale Region, især umiddelbart nedenfor laveste Vand- mærke; iagttaget indtil en Dybde af S—10 Favne. Voxer ogsaa paa andre Alger som Fucus og Agarum. Forekommer saavel ved aaben Kyst som paa beskyttede Steder og gaar helt ind i det Indre af Fjordene. Voxer især selskabeligt ved Ebbelinien. Fundet fruk- tificerende i Maanederne Juni J. Vahl).
V. Gr.: (Discovery Bay), Melville Bay (Dickie Alg. Suth. 1853), Upernivik (Th. H.); almindeligt udbredt fra Vaigattet til Sydspidsen. — f. chordiformis er fundet ved Sarkak ved Vaigattet, i Kvanefjord ved Frederikshaab (N. H.) og ved Maneetsok udfor Arsukfjord (!).
Ø. Gr.: Kapiarfik (Sylow).
Geogr. Udbred.: Næsten alle Dele af Ishavet, Europas Atlan- terhavskyst indtil Frankrig, Island, Nordamerikas nordlige Atlanter- havskyst, nordlige Stillehav, Beringshavet.
September samt Januar (Nanortalik,
Myriocladia J. Ag.
М. callitricha п. sp. — Tab. nostra I fig. 3—4.
M. fronde filiformi flaccida, (inferne saltem) tubulosa, axi primario distincto, usque 20 ctm. longa et ultra, per totam longitudinem ramos crebros simplices v. subsimplices axi pri- mario multo breviores gerente. ‘Tota plantae superficies pilis longis (2 mm.) fuscis dense vestita est; pili infima basi tantum ramosi, ceterum simplices, vel omnino simplices, cylindracei, 10—15 м crassi, basi plerumque paulo attenuati, apicem versus longe attenuati, apice acutiusculi, cellulis non vel leviter tumi- dis, inferioribus latitudine subaequilongis, superioribus latitudine 2—4-plo longioribus, omnibus chromatophora foventibus (Fig. 15, В, С). Axis, diametro с. 0,5 mm, e cellulis longis hyalinis com- positus, sectione transversali structuram reticulatam exhibit, cellulis angustioribus cellulis latioribus interpositis (Fig. 15 4). Sporangia unilocularia obovata, 16—19 м lata, 30—35 м longa, loco pilorum evoluta, filis periphericis axis primarii aut basi pilorum imposita, sessilia aut cellula brevi suffulta sunt (Fig. 15 РЕ:
856
Fig. 15. Myriocladia callitricha Roseny. А. Stykke af et Tværsnit af en
Plante med de nederste Dele af Haarene. 530:1. B. Parti af et Længde-
snit, visende Haarenes Stilling og Forgrening og de paa langs løbende
Cellerækkers Udvikling. 530:1. С. Lignende, tillige visende et Sporangium.
Foroven sees den øvre Ende af det i den nedre Figur ufuldførte Haar. 230: 1. D og E. Sporangier. 530:1.
Å speciebus in hemisphaera boreali occurrentibus differt dimensionibus majoribus et forma et ramificatione pilorum. Habitu nonnihil cum М. capensi J. Ag. sec. figuram a Kützing datam (Mesogloia natalensis, Tab. phyc. Vol. 8, tab. 10, II, fig. d.) convenit; structura tamen ab ea longe diversa est.
857
Planten er en typisk Myriocladia; fra Slægten Mesogloia adskiller den sig ved, at Haarene ere ganske frie lige til deres Basis, og ved ikke at være geléagtig. Axen voxer i Tykkelse der- ved, at nye paa langs lobende og nedad voxende Traade udgaa fra Grunden af Haarene og lægge sig op til Axens Overflade (Fig. 15 В, С); disse Traade ere fra først af frie, men optages snart i den fælles Gelémasse. Mellem de lange Assimilations- haar sidde tildels som disses Grene talrige korte ungdommelige Skud, som synes at være unge Haar, men som neppe alle naa til fuld Udvikling. Arten er især karakteriseret ved sine Dimen- sioner og ved de lange ugrenede eller kun fra de nederste Celler grenede Haar, som løbe spidst til og ere langcellede, forneden kortcellede, og hvis Celler ere cylindriske eller i den nedre Del af Haaret kun ganske svagt tøndeformet opsvulmede. Det største Exemplar, som var rigt fruktificerende, var begyndt at afkaste Haarene (Tavle I Fig. 3).
Forekommer paa Klipper saavel i Fjæren som i den øvre sublit- torale Region, ved forholdsvis aaben Kyst. Fundet med enrummede Sporangier i den første Halvdel af Juli. Kun fundet i ringe Mængde.
V. Gr.: Sukkertoppen, 5 Fv., i Selskab med Chorda tomentosa, Godthaab (!).
Fam. Desmarestiaceae.
Desmarestia Lamour. D. aculeata (L.) Lamour., Kjellm. N. I. Ай. р. 324 (261), Fl. Dan. tab. 355 et 2132. Gronl. Navn: Nujäset.
I Sydgronland synes Haarene at afkastes senest i Juni Maaned; i Nordgrønland træffes derimod haarbærende Individer endnu i Juli og August. Exemplarer samlede af J. Vahl ved Nanortalik i det sydligste Grønland i Januar Maaned ere ikke haarbærende. Fore- kommer i den sublittorale Region, saavel ved aaben som ved be- skyttet Kyst, mest påa Sten- og Grusbund og endog paa Mudderbund. I stor Mængde forekommer den især i Vige og Havne, hvor den ofte ikke er fastsiddende. Sporangier ukjendte.
858
V. Gr.: (Discovery Bay 81°47‘), Bessels Bay 81°7‘ (Dickie Alg. Nares), Smiths Sound mellem 78° og 82° п. Br. (Hayes), 73° 20‘ п. Br., 57°20‘ у. L. (Dickie, Alg. Suth. 1852), Upernivik (Th. H., !), Proven (!, Myhre), Umanak (S.H.), flere Steder 1 Vai- gattet (N. H.) og derfra almindeligt udbredt langs hele Vestkysten lige til Sydspidsen.
0. Gr.: (Tasiusarsik?) (Knutsen), Sabineøen (2. 4. Nordpf.).
(?) var. media (Ag.) J. Ag. Sp. I. p. 168, Sporochnus medius Ag. Sp. p. 153, Ic. Alg. tab. 16; Desm. hybrida Kütz. Phyc. germ. p. 274, Tab. phyc. IX, tab. 93 (!)
Specimina duo in duobus locis freti Vaigattet (lat. c. 70°) lecta a specie typica recedunt ramis nonnullis inferioribus oppositis et thallo flaccido valido, I mm lato, exsiccato viri- descente, substantia tenuiori, non (nondum?) aculeata, margine pilis longis dense vestito. Videtur haec specimina cum var. media, varietate aut specie adhuc dubia, convenire; recedunt tamen ramis plurimis non oppositis. In aliis speciminibus groenlan- dicis ramos oppositos nunquam vidi. Cum А. hybrida Witz. optime conveniunt.
De to foreliggende Exemplarer, som mest ligne Vaarformen af Hovedarten, synes mig dog at vere saa forskjellige fra denne, at de fortjene at opføres under et særligt Navn. Skjont sam- lede i August Maaned vare de stærkere beklædte med Haar end noget andet Exemplar, som jeg har seet fra Groenland. Paa begge Exemplarer ere to af de nedre Grenpar modsatte. Fra den ene Lokalitet foreligger tillige et Exemplar af Hoved- arten; det er ganske vist ogsaa haarberende, men i langt rin- gere Grad end det til Varieteten henforte; desuden er det langt smallere, har en fastere Konsistents og tydelige Torne, og er i enhver Henseende overensstemmende med Hovedarten.
У. Gr.: Unartok, 5 Fv., og Ujaragsugsuk (8—9 Fv., aaben Kyst) ved Vaigattet (№. H.).
Geogr. Udbred.: Hele det nordlige Ishav (endnu ikke kjendt fra det sibiriske), Europas Atlanterhavskyst indtil Frankrig, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst, Beringshavet.
SP
ae el a 2 a a
859
D. viridis (Müll.) Lamour., Dichloria viridis Grev., Kjellm. N. Г. Algfl. p. 325 (263), Fl. Dan. tab. 886.
Forekommer i den sublittorale Region, iagttaget i en Dybde af 3—10 Favne, saavel ved aaben Kyst som paa beskyttede Steder, ofte i Selskab med D. aculeata. Er vistnok almindeligt udbredt langs Vestkysten.
V.Gr.: Upernivik (Th. H., Ryder, !), Prøven (Th. H., !), Ujarag- sugsuk og Sarkak ved Vaigattet (N.H.), Godhavn, Jakobshavn (B. & Ö.), Hunde Eiland (Sutherl.), Egedesminde (N. H.), Godthaab (Th. H., !), Frederikshaab, Ivigtut (!), Julianehaab (V.).
Ø. Gr.: Sabineven (2. d. Nordpf.; Dictyosiphon foeniculaceus Zeller, teste Kjellm. 1. с.).
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Novaia-Zemlia, Europas Kyster fra det Murmanske Hav til Frankrig, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst, Unalaschka.
Fam. Dictyosiphonaceae.
Dietyosiphon Grev.
D. foeniculaceus (Huds.) Grev., Kjellm. N. 1. Algfl. p. 333 (269), Fl. Dan. tab. 1595,1.
f. éypica.
f. flaccida Aresch.
Forekommer saavel i Fjæren som i den sublittorale Region, især 1 dennes øverste Del, iagttaget indtil en Dybde af 8 Favne, fæstet dels paa Klipper og Sten, dels paa Alger, især paa Chordaria flagelliformis. Den forekommer saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst og gaar helt ind i det Indre af Fjordene. F. flaccida er knyttet til beskyttede Steder og forekommer i Vige og Havne, ofte i store Mængder i Selskab med Desmarestia aculeata og Chaeto- morpha Melagonium. Den antager her ofte meget betydelige Di- mensioner, men er saa skjør, at den vanskelig lader sig samle uden at gaa i Stykker. Denne Form er undertiden stærkt besat med korte Grene og minder da meget om D. hispidus. Arten er fundet med enrummede Sporangier i Juli og August.
III. 56
860
У. Gr.: (Rawlingsbay 80°20‘, Grinnelland, Dickie Alg. Nares), Upernivik (!), Prøven (Myhre), Umanak ($. Н.), almindelig udbredt fra Vaigattet c. 70° til Sydspidsen.
O. Gr.: Nunatsuk (Sylow).
Geogr. Udbred.: Novaia-Zemlias Vestkyst, Europas Kyster fra Hvide Hav til Frankrig, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavs- kyst, Beringshavet, Ochotske Hav.
D. hispidus Kjellm. №. 1. Algfl. р. 334 (270), D. foeniculaceus subsp. hispidus Kjellm. Spetsb. Il р. 39, tab. И fig. 1.
Et ved Godhavn samlet Exemplar stemmer godt med Kjellmans Afbildning; det er over det hele tæt besat med korte fine Skud, tættere end noget af de af Kjellman med- delte Exemplarer, som jeg har seet. Det bor dog bemærkes, at det er blevet næsten helt sort ved Torring, medens denne Art ellers skal blive olivenbrun. Hvorvidt den foreliggende Art er vel adskilt fra den foregaaende og den efterfolgende, har jeg ikke tilstrækkeligt Materiale til at afgjore.
У. Gr.: I Godhavns. Havn, 7 Fv., med Sporangier i Juli (!).
Ø. Gr.: Ifølge Kjellman 1. e. er den af Zeller (2. 4. Nordpf. р. 84) omtalte Enteromorpha ramulosa denne Art. Samme omtales af Zeller (1. c. p. 57) som sandsynligvis fundet ved Sabine-Ven.
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Jugor Shar, Finmarken.
D. hippuroides (Lyngb.) Kütz., Kjellm. N. I. Algfl. p. 332 (268).
Forekommer i Fjæren og i den sublittorale Region indtil en Dybde af 10 Favne, dels paa Klipper dels paa Chordaria flagelli- formis. Iagttaget med Sporangier i Maanederne Juli—September.
V. Gr.: Upernivik (Th. H.), Holstensborg (!), nær Kagsimiut (Н. L.), Lichtenau (ifølge Kjellman), Tasermiut (N. H.).
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Novaia-Zemlias Vestkyst, Europas Kyst fra det Murmanske Hav til Tysklands Nordsokyst, britiske Øer, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst, nordlige Stille Hav, Beringshavet.
D. corymbosus Kjellm. N. I. Algfl. p. 330 (267) tab. 26 fig. 12 5
86 I
Det er kun med en vis Tvivl, at denne Art her opføres fra Grønland. Strömfelt har hertil henført et Exemplar fra Upernivik, samlet af Th. Holm. Det bestaar imidlertid af Brudstykker, saa at den for Arten karakteristiske Forgrening ikke kan erkjendes, og det synes at være bleven henfort til denne Art paa Grund af de talrige Sporangier, som ofte grænse til hverandre, saa at de danne smaa Grupper, og som naae en Længde af 75 м. Fra samme Sted har jeg. selv medbragt et Exemplar, som synes at høre til denne Art, idet det dog afviger ved, at Grenene af Iste Orden ere ret stærkt forgrenede. Et Exemplar fra Atanikerdluk samlet af Hartz stemmer med denne Art ved gruppestillede Sporangier (indtil 100 y lange) og ved kun at have Grene af iste Orden; det adskiller sig dog ved, at disse Grene ere jevnt fordelte påa en forlænget Hovedaxe og meget kortere og tyndere end denne.
Fundet med Sporangier i Juli.
У. Gr.: Upernivik 10 Fv. (Th. H., !), (? Atanikerdluk (N. H.)).
Geogr. Udbred.: Murmanske Hav, Finmarken.
D. Chordaria Åresch., Reinke Algfl. d. westl. Osts. p. 63, Kjellm. Handb. p. 52, Coilonema Chordaria Aresch., Kjellm. N. Г. Algfl. p.329 (266). Fl. Dan. tab. 2580,2.
f. dumontioides nob.
Е. ах! primario ramos pauciores elongatos simplices с. I mm. crassos gerente, thallo cavo, pariete crassiori.
De foreliggende Exemplarer hore til en kraftig Form med omkring 1 Mm. tykke Skud. Hovedaxen bærer forholdsvis faa, for det meste ganske ugrenede, indtil over 60 Gtm. lange, hule Grene, hvis Væg er tykkere end hos den almindelige europæiske Form, mindst 5 Celler tyk. Planten ligner habituelt Dumontia Jiliformis.
Fundet ved temmelig aaben Kyst i 3—6 Favnes Dybde, med enrummede Sporangier i Juni.
V. Gr.: Maneetsok udfor Arsukfjord (!).
Geogr. Udbred.: Frå Finmarken til Nordsøen og Østersøen.
56”
862
Coilodesme Strömf. Meeresalg Isl. p. 173.
С. bulligera Strömf. 1. с. et Algveg. Isl. р. 48 tab. Il fig. 9—12, Foslie Contrib. 1 р. 64, Kjellm. Handb. р. 58.
Fandtes i veludviklede indtil 30 Ctm. lange Exemplarer, der stemme godt saavel med Strömfelts Beskrivelse som med islandske og norske Exemplarer. Lovet fandt jeg altid sammentrykt, men ikke altid pletvis opblæst. Forekommer selskabeligt i Pytter i Fjæren og vistnok ogsaa lidt nedenfor laveste Vandmærke. Paa Arsuk Storø fandtes et Exemplar med et ejendommeligt iriserende Skjær i en Rende i Fjæren, hvor Ferskvand løb ud. Fundet steril i Juni, med Sporangier i Slutningen af Juni og i Juli.
У. Gr.: Godthaab, Arsuk Storø (!).
Ø. Gr.: Kapiarfik (Sylow).
Geogr. Udbred.: Island, Finmarken.
Fam. Seytosiphonaceae. Phyllitis Kütz.
Ph. fascia (О. Е. Müll.) Kütz., Ilea fascia Fr., Kjellm. N. I. Algfl. р. 319 (257). Е. Dan. tab. 768 et 2131.
Arten er ikke almindelig og spiller ikke nogen Rolle i Vegeta- tionens Sammensætning. Den forekommer i den littorale Region, saavel i Pytter som paa Klippeflader, og er fundet fruktificerende i Maanederne Marts og Juli.
V. Gr.: Holstensborg (V., !), Sukkertoppen (В. & 0.), Godthaab (!), Julianehaab (У, !). Samlet af Wormskiold uden Angivelse af Voxe- sted. — Endvidere angivet fra Smiths Sound mellem den 82. og den 78. Breddegrad (Ashmead, Alg. Hayes) og fra Hunde Eilands (Dickie, Alg. Sutherl. 1853).
Geogr. Udbred.: Europas Ishavs-, Atlanterhavs- og Middelhavs- Kyster, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
Ph. zosterifolia Rke, Algenfl. d. westl. Ostsee р. 61, Ph. fascia Le Jolis, Liste p.68.
Specimen unicum, mancum, fructiferum, lineare, 24,5 ctm. longum, 2 mm. latum, 0,2 mm. crassum cum dubio aliquanto
863
ad hanc speciem refero. Sec. J. Reinke (1. с. р. 62) sectio transversalis frondis hujus speciei oblongi-ovalis est; in speci- mine groenlandico tamen linearis, quod sine dubio e latitudine majori frondis dependet. Fasciculi pilorum numerosi adsunt, dum in speciminibus europaeis eos plefımque non У. raros inveni. Thallus validior quam in speciminibus typicis est. A Ph. fascia differt specimen nostrum thallo lineari.
V. Gr.: Atanikerdluk ved Vaigattet, opkastet paa Stranden i Juli (N. H.).
Geogr. Udbred.: Skagerrak, Kattegat, vestlige Østersø, Englands og Frankrigs Kyster.
Scytosiphon (Ag.
S. lomentarius (Lyngb.) J. Ag., Kjellm. N. I. Algfl. p. 320 (258), Fl. Dan. tab. 1903.
a, typica.
Frons cylindrica, nonnunquam articulatim-constricta, lon- gitudine plerumque 15—25 ctm., diametro 1—2 mm., exsiccata fulva, fructifera paraphysibus munita (Cfr. Hauck Meeresalg. p. 390 fig. 169 b).
В, complanata п. var.
Frons complanata, cava, non constricta, flaccida, usque 50 ctm. longa et 4,5 mm. lata, viva flavescens, exsiccata vires- cens, fructifera paraphysibus nullis.
Den her beskrevne Varietet er i Regelen vel adskilt fra Hovedarten, og jeg har en Tidlang været tilbøjelig til at ansee den for en fra denne forskjellig Art; der forekommer dog af og til Mellemformer, som ved en eller flere Karakterer ere intermediære. Ved det sammentrykte Lev og ved Manglen af Parafyser minder den om Phyllitis zosterifolia, fra hvilken den væsentligst adskiller sig ved sit hule Loy. Imidlertid har Reinke fundet (Algfl. d. westl. Osts. p. 62), at Lovet hos den nævnte Phyllitis-Art hyppigt bliver ialtfald delvis hult, og For- skjellen mellem disse to Planter er da ikke stor, ligesom der.
864
ikke kan siges at være nogen synderlig skarp Grænse mellem Slægterne Phyllitis og Scytosiphon. Reinke har allerede paa- peget dette, og som væsentlig Forskjel fremdraget det bilaterale Lov hos Phyllitis i Modsætning til det radiære hos Seytosiphon. Det vil nu sees, at Øen her beskrevne Varietet ogsaa ophæver denne Forskjel, og at den saaledes bidrager til yderligere at udfylde den ikke dybe Kloft mellem de to Slægter. Til Be- dømmelse af deres indbyrdes systematiske Forhold vil det være af Interesse at faa undersøgt Variationsevnen hos Lh. zosteri- folia, særlig i nordlige Egne. Hos den foreliggende Varietet fandt jeg altid Haarknipper, medens saadanne ifølge mine Iagt- tagelser ere sjeldne eller ganske mangle hos Ph. zosterifolia.
Hovedarten er kun iagttaget paa Klipper i den littoråle Region og især ved aaben, men dog ogsaa ved beskyttet Kyst. Varieteten forekommer ligeledes i Fjæren, men især dog i den øvre sublittorale Region indtil 7 Favnes Dybde, paa Klipper, Balaner og Sten. Den foretrækker beskyttede Steder og opnaaer paa saadanne en betydelig Størrelse. Størst fandt jeg den i Godthaabs Skibshavn. Hovedarten er iagttaget med Sporangier i Maanederne Juni—September, Varie- teten i Maanederne Maj—August.
V. Gr.: Unartok ved Vaigattet (a), Agto (В) (№. H.), Holstens- borg (a, 8; N.H., !), Sukkertoppen (9; !), Godthaab (а, В; V., Th. H., !, H.L.), Karajak (8; !), Igdlunguak s. f. Merkuitsok (8; H. L.), Fiskernæs (08), Frederikshaab (Mellemform), Arsuk, Ма- neetsok udfor Arsukfjord (3), Arsuk Storø (a), Tavdlorutit (a), Kag- simiut (a; !), Narsak 60° 55‘ (!), Julianehaab (a 8; N.H., !), Kob- berminegen (2; !), Tasermiut (a; М. Н.).
0. Gr.: Kapiarfik (Sylow).
Geogr. Udbred:: Europas Ishavskyst fra russisk Lapland og Atlanterhavskyst, Middelhavet, Marokko, Nordamerikas nordlige At- lanterhavskyst, Beringshavet, Ochotske Hav.
Delamarea Har.
P. Hariot, Liste 4. Algues recueillies à l’île Miquelon par M. le dr. Delamare, Journal de botanique (Morot) Ш, 1859, p. 156. (Physematoplea Kjellm.).
965
D. attenuata (Kjellm.) nob., Scytosiphon attenuatus Kjellm. N. I. Algfl. р. 321 (259) tab. 26 fig. 1—5, Delamarea paradoxa Hariot |. c., Physematoplea attenuata Kjellm. Handb. р. 60, Foslie Contrib. I p. 97.
Exemplarer fra Gronland med enrummede Sporangier stemme godt med Hariots Beskrivelse og Afbildning af Dela- marea paradoxa saavel som med Originalexemplarer, meddelte af denne Forfatter. Paa den anden Side stemme grønlandske Exemplarer med flerrummede Sporangier med Kjelimans Be- skrivelse og Afbildninger af Seytosiphon attenuatus. Jeg var derfor allerede kort efter Fremkomsten af Hariots Arbejde kommet til det Resultat, at disse to Planter repræsenterede to forskjellige Sporangieformer af en og samme Art, og dette be- kræftedes ved, at der Aaret efter hos den Kjellmanske Plante fandtes enrummede Sporangier af samme Form og Storrelse som dem hos Delamarea (Cfr. Kjellman Handb. р. 60, Foslie Contrib. I, D. 98). Kun med Hensyn til Hefteapparatet er der nogen Uoverensstemmelse mellem Hariots og Kjell- mans Beskrivelser; ifolge Hariot skal dette nemlig bestaa af «des rhizoides filamenteux articulés, dont quelques-uns jouent le rôle de stolons et émettent de nouvelles frondes autour de la plante primaire», medens det ifølge Kjellman | er en lav chaftdyna». Paa de grønlandske Exemplarer fandt jeg en lille Hefteskive bestaaende af nedlobende Traade, men jeg fandt ingen Nydannelse af Skud fra disse; jeg har dog kun haft et temmelig sparsomt Materiale til min Raadighed. Serlig karakteristiske for Arten ere de store blæreformede Parafyser, som ofte ere tilstede i noget mindre Mengde paa Exemplarer med flerrummede Sporangier end paa dem med enrummede. Nogle unge Exemplarer vare endnu ikke hule, selv efterat de vare begyndt at danne Sporangier. De to Slags Sporangier findes altid paa forskjellige Individer.
Forekommer 1 den øvre sublittorale Region saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst, tildels fæstet paa andre Alger (Chaetomorpha
866
Melagonium); fandtes paa alle Steder kun i ringe Mængde. Fundet med enrummede Sporangier i Maanederne Maj—Juli, med flerrum- mede i Juli.
V.. Gre:
Sarkak ved Vaigattet (N. H.), Godhavn, Fiskernæs,
Maneetsok udfor Arsukfjord (!) — Desuden samlet af Wormskiold. Ø. Gr.: Nunatsuk (Sylow). Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Finmarken, New-Foundland. .
Fig. 16. Rosenv.
Coelocladia nov. gen.
Coelocladia arctica En Plante i naturlig Starrelse.
Thallus teres, ramosus, cavus, puncto vegetationis trichothallico. Sporangia plurilocularia breviter cy- lindriea, totam superficiem frondis occupantia, plerumque bina-quaterna lateraliter connata.
(. arctica nov. sp.
Thallus с. 10 etm. altus, axi primario distincto per totam longi- tudinem ramos longiores et breviores non vel paulo ramosos gerente, su- perficie m. m. irregulariter rugosa. Segmenta juniora infra punctum vegetationis sita, brevia, dissepimen- tis verticalibus et horizontalibus sensim in cellulas reetangulares di- viduntur. In fronde adulta cavitas centralis cellulis magnis hyalinis rotundato-angulatis et filis cellularum sparsis, angustis, longearticulatis limitata est (Fig. 17 A); cellulae ex- teriores multo minores, chromato- phora parva disciformia continen- tes, in strata 2—3 dispositae, a superficie visae subquadraticae (Fig.
867
B
Fig. 17. Coelocladia arctica Rosenv. А. Tvarsnit af Lovet. 80:1. В.
Stykke af et Tversnit. 240:1. С. Sporangier, delvis udtømte, sete fra
Overfladen. 580:1. D. Stykke af et Tværsnit med udtømte Sporangier. 580:1. E. Unge Sporangier 580:1.
17 B). Pili singuli hyalini validi, puncto vegetationis basilari, per totam frondem sparsi (Fig. 17 A). — Sporangia plurilocu- laria totam superficiem frondis occupantia, breviter cylindrica, diametro plerumque 2--3-plo longiora, apice rotundata, rarius subelavata, plerumque bina—quaterna (—plura) basi vel per totam longitudinem lateraliter connata, itaque minutos formantia soros,
968
in cellulis periphericis frondis tabuliformibus sitos vel saepius stipite uni—bicellulari suffultos. Sporangia, loculamenta pauca (nonnunquam non nisi 2), dissepimentis transversalibus hyalinis discreta, continentia, apice dehiscent. Quodque loculamentum zoosporas pluras continet (Fig. 17 С, D, Е). Inter sporangia hie illic cellulae clavatae saepe contentu fulvo farcto occurrunt, de quibus incertus sum, utrum sporangia abortiva an paraphyses habendae sint.
Denne hidtil ubeskrevne Alge, af hvilken jeg kun har haft til Undersogelse to ikke helt fuldstendige Exemplarer, af hvilke det ene var opbevaret i Spiritus, minder habituelt om en Die- tyosiphon.. Jeg har henfort den til Scytosiphonaceerne paa Grund af de paa hele Lovets Overflade siddende Sporangier, skjont den adskiller sig fra de ovrige Medlemmer af denne Familie ved sit grenede Lov. Sporangierne synes mig nærmest at minde om dem hos //alothrix lumbricalis (Reinke, Atlas Taf. 1) og hos Ajellmania sorifera (Reinke, Atlas Taf. 3), hos hvilke de dog kun forekomme i adskilte Sori og ikke bedække hele Lovets Overflade. Tiltrods for denne sidste Omstændighed forekommer det mig ikke usandsynligt, at den foreliggende Alge kan være beslægtet med Ajellmania sorifera, som dog af Reinke (Westl. Osts. p. 60) henføres til Punctariaceerne paa Grund af de hos den tillige forekommende interkalære Sporangier. Skille- væggene i Sporangierne ere overordentlig tynde og kunne først
sees, naar Sporangierne udtømmes.
V. Gr.: Ujaragsugsuk ved Vaigattet, 8—9 Favne, August (N. H.)
Fam. Punctariaceae.
Stictyosiphon Kütz.
S. tortilis (Rupr.) Reinke, Atlas Taf. 31 tortilis Rupr. Alg. Ochot. p. 373, Phloeospora tortilis et sub- articulata Aresch., Kjellm. N. I. Algfl. p. 326 et 327 (264).
32, Scytosiphon
869
Forekommer i den sublittorale Region indtil en Dybde af 9 Favne, saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst. De fleste Steder fandtes den kun i ringe Mængde, og fiere Steder syntes den ikke at være fastsiddende. Den er ikke bemærket fruktificerende i Som- mermaanederne. |
У. Gr.: Proven (Myhre, !), Ujaragsugsuk ved Vaigattet, Qi Sydostbugten, Orpigsuit ved Christianshaab (N.H.), Ny Herrnhut (ifølge Kjellman), Frederikshaab, Kingua Neriak (N.H.), Ivigtut (1).
Geogr. Udbred.: Vistnok hele det nordlige Ishav, Europas nord- lige Kyster indtil de britiske Øer, Island, Beringshavet.
Pogotrichum Rke.
р. filiforme Rke. Atlas Taf. 41 fig. 13—25.
a, penieilliforme nob.
В, setiforme nov. var.
Frondes in fasciculis minus numerosae, validae, setiformes, usque 10 ctm. longae, usque 0,5 mm. crassae, basin versus attenuatae. Cellulae interiores frondis hyalinae, exterioribus multo majores. Sporangia plurilocularia, per totam superficiem frondis sparsa, a superficie visa subquadratica. Habitat in rupibus et in variis algis epiphyticum. `
De til Hovedarten henforte Exemplarer stemme fuldstændig med Reinkes Beskrivelse og Afbildninger og voxe ligesom de ved Helgoland fundne Exemplarer paa Laminarier; dog blive Traadene ikke sjeldent noget tykkere end de af Reinke afbil- dede og indeholde da ofte i det Indre farvelose Geller, som ikke deltage i Sporangiedannelsen, og som kunne være noget større end de øvrige. Sammen med disse Traade forekomme andre, som kun bestaa af en enkelt Cellerække.
Var. setziforme er i sin udprægede Skikkelse saa forskjellig fra den af Reinke beskrevne Plante, at jeg ikke vilde betænke mig paa at opstille den som en egen Art, hvis ikke de til Hovedarten hørende Individer undertiden antog en saadan Tykkelse, at de ikke lade sig adskille fra tynde Individer af Varieteten. Ved Grunden er Løvet tyndt, traadformet, men
870
Fig. 18. Pogotrichum filiforme Rke. В, setiforme Rosenv. A. Planter
naturlig Størrelse. В. Stykke af den nedre sterile Del af en Plante. 350: 1.
C. Stykke af den midterste Del af en Plante med Sporangier. 115:1. D.
Stykke af Overfladen af en Plante med Sporangier. 240: 1. samme Plante. 240:1.
i
E. Tværsnit af
871
bestaar her altid af flere Celler i hvert Led (Fig. 18 5). Lovet ег aldrig hult, men det Indre er opfyldt af faa store hyaline Celler. Ofte støde 4 saadanne under rette Vinkler sammen i Midten, og naae derfra ud til det yderste, som Assimilationsvæv fungerende Cellelag; i Hjørnerne udfor Skillevæggene mellem de store Celler er der dog indskudt nogle middelstore Celler (Fig. 18 E). De flerrummede Sporangier, som ere jevnt fordelte over hele Løvets Overflade med Undtagelse af den nederste Del, opstaa af det yderste Lags Celler, uden at disse undergaa nogen Formforandring, og de ere derfor ligesom disse subkvadra- tiske. Ofte blive to eller flere ved Siden af hverandre liggende Celler uddannede som Sporangier (Fig. 18 C, D). Hverken hos Varieteten eller hos Hovedarten fandtes Haar. Rhizoider fandtes sædvanlig heller ikke; hos nogle Exemplarer, som hørte til Hovedarten, fandtes dog Rhizoider udgaaende hist og her fra Løvets Overflade, tildels langt fra Basis.
Hovedarten forekommer i den øvre sublittorale Region paa ældre Dele af Laminarier, især L. longicruris, sædvanlig paa Lami- naen, sjeldnere paa Stilken; den er ogsaa fundet paa Laminaen af Agarum. Den voxer gjerne selskabeligt i adskilte Totter, men disse kunne ogsaa sidde saa tæt, at de danne ligesom en sammenhængende Skjægbeklædning. Var. setiforme forekommer ligeledes i den øvre sublittorale Region; den er hidtil ikke fundet paa Laminarier, men dels paa Sten eller Klipper, dels paa Chaetomorpha Melagonium. Begge ere fundne med Sporangier i Juni og Juli.
У. Gr.: Sarkak ved Vaigattet (a), Holstensborg (a) (N. H.), Sukkertoppen (2; 1), Godthaab (a, 2; Th. Н., !), Frederikshaab (a; !).
Geogr. Udbred.: Helgoland.
Punctaria Grev. P. plantaginea (Roth.) Grev., Kjellm. №. I. Algfl. p. 323 (260), Fl. Dan. tab. 2201. Forekommer ved beskyttet Kyst paa Klipper ved laveste Vand-
marke og i den overste Del af den sublittorale Region, indtil en Dybde af 5 Favne. I det sydlige opnaar den betydelige Dimen-
sioner; saaledes er et Exemplar fra Narsak 32 Ctm. langt, 5 Ctm. bredt. Fundet med enrummede Sporangier i Juli og August.
У. Gr.: Christianshaab, Holstensborg (№. Н.), Narsak 60° 554, Kobberminesen v. Julianehaab (!).
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Novaia-Zemlias Vestkyst, Europas Kyster fra Finmarken til Frankrig, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst, Beringshavet.
Omphalophyllum nov. gen.
Thallus initio verisimiliter saccatus, mox ruptus, explanatus, aetate provectiori breviter umbilicato-stipitatus, membranaceus, е stratis cellularum 1—2 constitutus, pilis nullis. Sporangia unilocularia sparsa, eadem forma ac cellulae vegetativae.
0. ulvaceum п. sp. — Tab. nostra И fig. 1—2.
Stipes brevis, usque I mm. longus, solidus, callo radicali, e rhizinis tenuibus formato, substrato affixus, superne infun- dibuliformiter in frondem abiens. Frons plana, membranacea, ambitu irregulari, vario modo lobata et lacerata, diametro usque 17,5 ctm., exsiccata dilute olivacea (ut in Punctaria latifolia), chartae non adhaerens, prope stipitem pluribus, ceterum stratis cellularum 1—2 composita. Cellulae, nucleum et chromato- phora plura disciformia continentes, a facie visae subquadra- ticae, regulariter dispositae, sectione transversali frondis mono- stromaticae, latitudine paulo altiores. Sporangia unilocularia sparsa, raro contigua, eadem forma ac cellulae vegetativae vel paulo magis tumida, per orifieium magnum, in una pagina frondis situm, exhauriuntur.
Det har desværre ikke været mig muligt at forfølge Udvik- lingen hos denne interessante Alge, som frembyder en hos de brune Alger hidtil ukjendt Bygningstype, men den i Fig. 19 À afbildede unge Plante lader neppe nogen Tvivl tilbage om, at Udviklingen er foregaaet paa lignende Maade som hos Slægten Monostroma indenfor de grønne Alger, om end med en mindre
873
С. В
Fig. 19. Omphalophyllum ulvaceum Возепу. A. Ung Plante: ved а sees
Plantens oprindelige trinde Spids. 18:1. B. Øverste Del af samme Plante.
160:1. С. Længdesnit (vistnok ikke ganske mediant) af det tragtformede
Overgangssted mellem Stilk og Lovflade. 54:1. D. Stykke af Lov med
Sporangier (5), seet fra Fladen, s! udtømte Sporangier. 235 :1. E. Tværsnit af Lev, bestaaende af 1—2 Cellelag, med Sporangier. 235: 1.
974
væsentlig Afvigelse”). Den i Toppen af Lovet siddende cylin- driske Tap (a) er uden Tvivl Plantens oprindelige Spids. Nedenfor den er Randen af Løvet noget fortykket og ombøjet, og Løvet derfor paa dette Sted noget baadformet eller kappe- formet (Fig. 19 B). Sandsynligvis er Løvet oprindelig traadformet, cylindrisk, bliver dernæst hult, dog med Undtagelse af den øverste og nederste Del, sprænges kort efter paa Siden nær ved Toppen og bliver derefter fladt udbredt, saa at Stilken bliver insereret i Midten af eller dog langt indenfor Randen af Lovet og vinkelret paa dette. Lovet er uregelmæssigt lappet og tildels fliget, men det sidste beroer maaske paa, at Løvet saavel i frisk som i tør Tilstand er meget skjort. Undertiden er det fliget helt ind til Stilken.
Planten minder ved Laminaens Bygning og ved Sporan- giernes Form og Beliggenhed om Slægten Punctaria, men af- viger fra denne ved sin ejendommelige Udvikling og dermed følgende Befæstelsesmaade, samt ved Manglen af Haar.
Er kun fundet paa et enkelt Sted i ringe Mængde ved beskyttet Kyst 1 c. 10 Favnes Dybde, paa Hapterer af Agarum samt paa en Mytilusskal. Den fandtes i Slutningen af Juni med Sporangier.
V. Gr.: Godthaab Skibshavn (!)
Phaeosaccion Farlow.
Ph. Collinsii Farl., Notes on New England Algæ. Bull. Torr. Botan. Club. Vol. 9, 1882, р. 65; Alg. Am. Bor. №. 201. Hauck et Richt. Phykotheka univ. Nr. 12. — Tab. nostra I fig. 5.
Thallus tubulosus, valde flaccidus, in speciminibus groen- landicis usque 11 ctm. longus, diametro 0,5—2 mm., ex uno strato cellularum formatus, extus strato mucoso munito, initio filiformis, ex una serie cellularum constitutus, parte basilari
*) Udviklingen synes særlig at minde om den hos Monostroma fuscum, hos hvilken det unge, næsten cylindriske, hule Loy spaltes paa Siden og saaledes, at der bliver en solid Stilk tilbage; dog naaer Spalten her helt op til Plantens øverste Ende (se nedenfor).
875
diutius in hoc stadio manente (Fig. 20 a, 6). Gellulae nucleum
et chromatophorum continent unicum, m. m. lobatum, parieti externae appositum.
In fronde adulta cellulae omnes, in superiori saltem parte
frondis, in zoosporangia plurilocularia («gametangia») transfor-
mantur. Sporangia, forma a cellulis vegetativis non diversa,
plerumque e binis tantum cellulis, membrana tenuissima dis-
cretis, constituta sunt (Fig. 20 6). In quoque loculamento una
a
De
ae) joke)
\
[<
BD
(©)
DE
10 $
le
a
BD H | “@\ RS
ole i
35
sis)
(3)
= as Vy
= U >>
Fig. 20. Phaeosaccion Collinsii Fart. Øverste Ende af en ung Plante. med Gelélag, $. Indersiden.
a. Nederste Del af en Plante. 0. с. Tværsnit af Lovets Væg, y. Ydersiden
d. Parti af den nedre Del af en ældre Plante; Cellerne indeholde lappede Kromatoforer. e. Stykke af en fruktificerende
Plante med for største Delen udtømte Sporangier. а. 350:1. b—e. 800:1.
tantum zoospora formatur. Zoosporae, teste W. G. Farlow in
litt., eiliis binis lateralibus instructae sunt; dissolutione mem- branae externae liberantur. III.
(Cfr. Farlow I. c.).
876
Denne Plante minder ved sin Form, Bygning og Udvikling, samt ved Manglen af Haar, i høj Grad om Slægten Æntero- morpha, fra hvilken den dog let kjendes, selv i vegetativ Til- stand, ved sin brune Farve og ved, at Cellerne ikke indeholde Stivelse... Desuden farves Væggene ikke blaa af Chlorzinkjod, men svagt gult; dog har jeg undertiden ved Anvendelse af dette Reagents seet de nederste tykkere Cellevægge farve sig brun-violet. Planten bestaar oprindelig, som af Farlow paa- vist, af en enkelt Cellerække. Derefter optræde Længdedelinger, først i den mellemste Del af Planten, og denne bliver hul, men den øverste og den nederste Del holde sig ofte i nogen Tid paa det.oprindelige traadformede Stadium (Fig. 20 a, 6). Særlig gjælder dette den nederste Del, som selv paa ret store Individer kan bestaa af en enkelt Række af Celler med fortykket Yder- væg, medens Toppen af Planten allerede er bleven hul og stump. Rhiziner har jeg ikke seet. Planten er typisk ugrenet; dog fandt jeg et enkelt Individ med en lang Gren udgaaende nær ved Plantens øvre Ende, og et andet Individ havde en rudimentær Gren.
Cellerne ere som oftest omtrent kubiske: sete fra Fladen ere de 6—10 и! Diameter, paa Tværsnit с. 6 м hoje. Ofte ligge de regelmæssigt i Tvær- og Længderækker, idet Væggene ere parallele med og vinkelrette paa Rorets Længderetning; i andre Tilfælde er Ordningen mindre regelmæssig, men man sporer dog altid en Tilbojelighed til Tetrade-ordning. Cellerne indeholde en enkelt Gellekjerne og en enkelt pladeformet, lappet Kromatofor, som iser er let at iagttage i den nedre Del af Planten, hvor Cellerne ere noget mere langstrakte (Fig. 20 d). Paa Ydersiden af Planten findes et Gelelag, hvis Tykkelse kan være indtil halvt saa stor som Cellernes Højde (Fig. 20 с).
Sporangierne ere saa simple som vel muligt; de adskille sig ikke i Form og Størrelse fra de vegetative Celler og dele sig i Almindelighed kun ved en enkelt meget tynd Væg, som er vinkelret paa Løvets Overflade, i to Rum, som hver inde-
holder en enkelt Zoospore. Den sidstnævnte Væg ligner ganske Skillevæggene i de sædvanlige flerrummede Sporangier hos Phæophyceerne, og den store Forskjel i Tykkelse mellem den og de andre Vægge viser, at hver ved en saadan Væg delt Celle maa opfattes som et flerrummet Sporangium (Fig. 20 e). Alle Cellerne deltage i Zoosporedannelsen (ligesom hos Æntero- morpha); dog gjælder dette vistnok ikke den nederste Del af Planten. Sporangierne aabne sig ved, at hele den ydre Væg opløses eller forslimer. Ifølge skriftlig Meddelelse fra Prof. Farlow have Zoosporerne den for Phæosporeerne sædvanlige Form, idet de have to lateralt siddende Cilier.
De grønlandske Exemplarer stemme godt med Farlows Beskrivelse og med de af F.S.Collins uddelte Exemplarer ; kun naae de ikke en saadan Størrelse, og navnlig ikke en saa- dan Tykkelse, som de amerikanske Exemplarer skulle kunne opnaa. Farven er frisk brun, undertiden dog meget bleg. I frisk Tilstand er Løvet overordentlig slattent, omtrent som hos en Schizonema.
Denne Plante repræsenterer, som allerede af Farlow ud- talt, en meget lavt staaende Type indenfor Phæosporeerne, saavel ved sin vegetative Bygning, som ved den ringe Mod- sætning mellem Sporangierne og de vegetative Celler. Den synes mig at kunné henføres til Punctariaceerne, skjønt den neppe har nære Slægtninge indenfor denne Familie. Nærmest staar den maaske Slægten Omphalophyllum, hvis Lov efter al Sandsynlighed oprindelig er hult og bestaar af 1—2 Lag ens- artede Celler.
Forekommer i den dybere sublittorale Region, f. Ex. i 7 Favnes Dybde, voxende paa Alger, især paa Laminaen af Agarum, endvidere paa Alaria og Chaetomorpha Melagonium. Hidtil kun fundet ved beskyttet Kyst. Fundet fruktificerende 1 Sydgrønland i Juni, steril i Nordgrønland i Juli.
V. Gr.: Godhavn, i Havnen, Godthaab Skibshavn, Fiskernæs, Frederikshaab (!). ) TE
878
Geogr. Udbred.: Nordamerikas Atlanterhavskyst ved Massa- chussets.
Asperococcus Turneri Hook. (A. bullosus Lamour.) an- gives af Diekie (Alg. Sutherl. 1853 p. 141) at være fundet ved Fiskernæs. Da denne Art imidlertid aldrig ellers er fundet hverken ved Grønlands Kyster eller i andre Dele af Ishavet, og da den ikke er kjendt hverken fra Amerikas Atlanterhavskyst eller fra Island, maa Rigtigheden af Dickies Angivelse drages i Tvivl, og det maa formodes, at der foreligger en Forvexling med en anden Alge, f. Ex. Coilodesme bulligera eller Phaeosaccion Collinsii.
Fam. Hlachistaceae.
Elachista Duby.
E. fucicola (Vell.) Aresch. emend.
a, typica nob., E. fucicola (Vell.) Aresch. Phyc. scand. p. 155, tab. IX. C.. Kjellman, N. I. Algfl. p. 314 (253), Handb. p. 15. 8, lubrica (Rupr.) nob., Е. lubrica Rupr., Tange Och. р. 388, Aresch. Obs. III. р. 18, Kjellm. N. I. Algfl. p. 315 (254), Handb.
Praeter specimina typica Е. fueicolae et Е. lubricae haud raro occurrunt specimina intermedia, notis aliis cum hac, aliis cum Ша specie convenientia. Sec. descriptiones E, fucicola et E. lubrica differunt altitudine cellularum et basi filorum verti- calium magis minusve attenuata; hae notae autem ita variabiles sunt, ut limites distinctae inter has species non existant, quare Е. lubrica hoc loco E. fucicolae varietatis titulo subnumeratur. Habitus et crescendi modus in utraque iidem sunt.
In specimine var. lubricae, a S. Berggren in Groenlandia lecto, vidi sporangia plurilocularia eadem forma ac in Lep- tonemate fasciculato Rke, var. majus Rke (Atlas tab. 10 fig. 6—8), sed multo majora, ut videtur in parte inferiori filorum libe- rorum (assimilatoriorum) sita; specimen tamen nimis mancum, quare de iis certius afferre nequeo.
879
At Е. lubrica er nærmere beslægtet med EZ. fucicola end med andre Arter, har allerede Areschoug udtalt ‘Obs. Ш p. 18), og Farlow har (N. Engl. p. 81) gjort opmærksom paa, at europæiske Exemplarer af №. fucicola variere meget netop med Hensyn til de Karakterer, som skulde tjene til Adskillelse af de to Arter.
Forekommer i Fjæren og i den øvre Del af den sublittorale Region, fæstet paa mange forskjellige Alger, især paa Halosaccion ramentaceum (a, 2), endvidere paa Chaetomorpha Melagonium (В), Desmarestia aculeata (8), Ascophyllum nodosum, Agarum Turneri, Porphyra laciniata о. fl. Forekommer saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst. Varieteten forholder sig som Hovedarten med Hen- syn til alt det anførte; kun synes den at gaa noget dybere og træffes derfor hyppigere paa Chaetomorpha og Desmarestia. Hoved- arten er fundet med enrummede Sporangier i Maanederne Juni— August, Varieteten i Maj— August samt i November.
V. Gr.: Upernivik (a, !), Prøven (a, Myhre), Kekertak i Uma- naksfjord, 71° п. Br. (8, S.H.), Atanikerdluk og Sarkak ved Vai- gattet (9, N. H.), Mudderbugten (Mellemform, N. Н.), Godhavn (a, !), Jakobshavn (В. Br., Fl. Dise.), Whale Islands (Dickie, Alg. Suth. 1853), Tatsip-ata 677207, Holstensborg (2, N. H.), Sukkertoppen (В, В.&0., !); almindeligt udbredt fra Godthaab til Sydspidsen, saavel « som 2. — Til var. lubrica hører sandsynligvis Е. flaccida Dickie (Alg. Suth. 1853 p. 141) fra Whale Islands.
Ø. Gr.: Cap Wynn (2. d. Nordpf. — paa et Exemplar af Ptilota pectinata, samlet d. 1. Nov. 1869, fandt jeg et med enrum- mede Sporangier forsynet Exemplar af denne Art).
Geogr. Udbred.: Hovedarten: Vistnok hele Ishavet, Europas Atlanterhavskyster indtil Frankrig, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst. Var. lubrica: Spetsbergen, fra Novaia-Zemlia til Nordland, Ochotske Hav.
Leptonema Rke.
L. faseieulatum Rke Algfl. westl. Ostsee р. 50, Atlas Taf. 9—10.
var. subeylindrica n. var.
880
Sporangia pluricellularia longe seriata, parum prominula, breviter rostellata, pars fructifera filorum igitur parte vegetativa paulo tantum crassior. Crass. fil. veg. 8—15 м, fil. fructif. 14—19 u.
Denne Form slutter sig ner til var. majus Rke (Atlas Taf. 10 fig. 1—9), men er dog ved sine lidet fremtredende Sporangier saa forskjellig fra denne, at den fortjener at opfores under et serligt Navn sideordnet med de af Reinke beskrevne Varie- teter. Sporangierne ere sædvanlig meget talrige, man finder ofte Kjeder paa over 150 Etager, og hver Etage indeholder i tykkere Traade flere Sporangier, som aabne sig til forskjellige Sider. Enrummede Sporangier har jeg ikke iagttaget.
Hvis det under Ælachista fucicola var. lubrica omtalte Fund af flerrummede Sporangier af lignende Art som hos Leptonema skulde bekræfte sig ved Undersegelse af bedre Materiale, vil der ikke vere tilstrækkelig Grund til at betragte Zeptonema som en fra Ælachista forskjellig Slægt”).
Forekommer i den sublittorale Region, voxende paa forskjellige Alger, som Agarum, Desmarestia aculeata, Chaetomorpha Melago- nium, Rhodomela 0.a. samt paa Balaner. Fundet med flerrummede Sporangier 1 Maanederne Juni— August.
У. Gr.: Proven (Myhre), Christianshaab (№. Н.), Sukkertoppens Havn (Th. H.), Godthaab (!), Kingua Neriak (N. H.), Kagsimiut (HALS
Geogr. Udbred. (Hovedarten): Finmarken, Skagerrak —Østersøen, Helgoland, England.
*) En indirekte Bekræftelse paa Ovenstaaende er under Trykningen af nærværende Arbejde fremkommet i en Afhandling af H. H. Gran (Algevegetationen i Tønsbergfjorden, Christiania Vidensk. Selsk. Forh. 1893, Nr. 7, р. 26—29), i hvilken Forf. meddeler, at han hos Klachista stellaris Aresch. har fundet flerrummede Sporangier, som i Form og Stilling ligne dem hos Leptonema, og hos en nærstaaende Art, E. fracta Gran, har han foruden saadanne tillige fundet flerrummede Sporangier udgaaende fra Assimilationstraadenes Basis. Han inddrager derfor Slægten Leptonema under Elachista.
981 Fam. Eetocarpaceae.
Isthmoplea Kjellm.
I. sphaerophora (Hary.) Kjellm. N. I. Algfl. р. 341 (276), Reinke Atlas Taf. 30.
Forekommer i Littoralregionen paa forskjellige Alger som Rho- dymenia palmata og Chaetomorpha Melagonium, samt paa Sertularia. Den foretrækker aaben Kyst. Fundet med enrummede Sporangier i Juli— August.
V. Gr.: Godthaab (!), Mundingen af Neriak. Karmat (N.H.), Julianehaab (!).
Geogr. Udbred.: Hvide Hav, Finmarken, Europas Atlanterhavs- kyster fra Nordland til nordvestlige Frankrig, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
Ectocarpus Lyngb. Subgen. Pylaiella (Bory).
E. littoralis (L.) Lyngb., emend., Kuckuck Ectoc. р. 7, Ру- laiella littoralis (L.) Kjellm. N. 1. Algfl. р. 346 (281), Handb. p. 83, P. varia Kjellm. N. I. Algfl. p. 348 (282), Handb. p. 83.
a, oppositus Kjellm. Handb. p. 84, Kuck. Ectoc. p. 8.
В, firmus Ag., Kjellm. Handb. р. 84, Kuck. Ectoc. р. 9.
7, divaricatus Kjellm. Handb. р. 85, Kuck. Ectoc. р. 11.
д, varius (Kjellm.) Kuck. Ectoc. р. 12. РУ. varia Kjellm. N. I. Algfl. p. 348 (282), tab. 27 fig. 1—12, Handb. p. 83.
Indenfor hver af de anforte Varieteter, af hvilke de to forste ere de hyppigste, kan der vistnok, ogsaa paa det gron- landske Materiale, paavises flere af de af Kjellman og Kuc- kuck beskrevne Former.
Denne Art er en af de almindeligste ved Gronlands Kyster. Den er baade almindeligt udbredt og optræder ofte i stor Mængde, især paa beskyttede Steder. Den forekommer saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst og gaar helt ind i det Indre af Fjordene. Den
voxer dels paa en Mængde forskjellige Alger, f. Ex. Fucaceer og Laminariaceer, dels paa Klipper, Balaner o.s.v. I stor Mængde
882
optræder den især i den nederste Del af Fjæren, dels paa Alger, dels paa Klipper, men den forekommer ogsaa yppigt i den sublitto- rale Region, især i dennes øverste Del, og gaar ned til en Dybde af mindst 8 Favne. Var.varius er fundet baade løs og fastsiddende. Arten er fundet fruktificerende, saavel med enrummede som med flerrummede Sporangier, i Maanederne Marts og Maj— August. Exemplarer samlede af J. Vahl i Februar ere sterile.
У. Gr.: Upernivik, Prøven (!), Umanak (S. H.), almindelig ud- bredt fra Vaigattet til Sydspidsen. — Herhen horer sandsynligvis den af Dickie (Alg. Sutherl. 1853 p. 142) fra Hunde Islands angivne Ectocarpus Landsburgü Harv., som af Kjellman formodes at være identisk med Е. litt. д, varius.
0. Gr.: Kapiarfik, Nunatsuk (Sylow), Sabineoen (2. 4. Nordpf.).
Geogr. Udbred.: Hele Ishavet (endnu ikke fundet i det ameri- kanske Ishav), nordlige Atlanterhav, nordlige Stillehav, ochotske Hav, Beringshavet.
Subgen. Euectocarpus Hauck.
Е. silieulosus (Dillw.) Lyngb. Hydr. р. 131 tab. 43, Kjellm. Handb. p. 78, Kuck. Ect. p. 15. E. confervoides f. siliculosa Kjellm. N. I. Algfl. p. 342 (277).
Af denne Art fandtes nogle faa Exemplarer i Selskab med de to efterfølgende Arter. Jeg har ikke haft tilstrækkeligt grøn- landsk Materiale af disse tre Arter til paa Grundlag af dette at danne mig en selvstændig Mening om, hvorvidt den Opfattelse, som Kjellman har gjort gjældende i sin «Handbok», og som følges af Kuckuck, er at foretrække for hans oprindelige Opfattelse (Ectocarp. 1872), ifølge hvilken de tre Arter ere Varieteter af en og samme Art, og jeg opfører dem derfor i Overensstemmelse med den seneste Fremstilling som tre for- skjellige Arter.
Fandtes i den sublittorale Region med flerrummede og enrum- mede Sporangier i Juli og August.
у. Gr.: © i Sydostbugten (№. H.), Kagsimiut (Н. Г.). — Herhen hører sandsynligvis Е. siliculosus Dickie Alg. Nares p. 7, fra Bessels Bay.
883
Geogr. Udbred.: Hvide Hav (?), Finmarken, Nordland, Europas Atlanterhavs- og Middelhavskyster, Nordamerikas nordlige Atlanter-
havskyst.
E. confervoides (Roth) Le Jol., Kjellman Handbok p. 77, Kuck. Ectoc. p. 19, E. confervoides Kjellm. N. I. Algfl. p. 342
(276) p. pte.
a, typica.
В, pygmaea (Aresch.) Kjellm Handb. p- 77. E. pygmaeus Aresch., Kjellm. N. I. Ай. р. 344 (278).
De til Hovedarten hørende Exem- plarer ere temmelig smaa og foreligge kun i ringe Mængde, sædvanlig ind- blandede imellem А. littoralis. Paa Exemplarer fra Kagsimiut, opbevarede i Spiritus, fandtes ikke sjeldent en- rummede Sporangier, siddende i korte 2—4-leddede Kjeder som hos E. lit- toralis v. varia. Disse Kjeder fandtes dels paa de samme Individer som de flerrummede (Fig. 21), dels paa andre, men selv i sidstnævnte Tilfælde var det let at konstatere, at Planterne hørte til denne Art og ikke til Under- slægten Pylatella, da de vegetative Geller indeholdt de for Arten karak- teristiske baandformede Kromatoforer. Lignende korte Kjeder af enrummede Sporangier fandtes hos Exemplarer af var. рудтаеа.
Til Hovedarten synes mig ogsaa at kunne henregnes nogle Individer, som dannede с. I Ctm. høje Totter paa Lovet af Agarum og Laminaria
Fig. 21. Eectocarpus confer- voides (Roth) Le Jol., Plante, som foruden flerrummede Spo- rangier tillige bærer enrum- mede Sporangier, stillede i korte Kjeder. 115 : 1.
à
AS
CT 2 у
Fig. 22. Eetocarpus confervoides (Roth) Le Jol., lille Form, voxende paa
-. <<. 5
Agarum. A. Nederste Del af et Langskud, udgaaende fra et System af
krybende Traade, til hojre sees 3 unge Langskud eller muligvis unge Spo-
rangier. 160:1. В. Del af et grenet Langskud med Sporangier. 80: 1.
C. Korte oprette Skud med terminale Sporangier, udgaaende fra de krybende
Traade. 250:1. D. Kortstilkede Sporangier, udgaaende fra de krybende Traade. 250: 1.
(Fig. 22). Fra et System af krybende Traade udgik Langskud, som vare forholdsvis tynde ved Basis (с. 20 м), medens de paa Midten blev indtil 50 м tykke (Fig, 22 A, В). De krybende Traade forholde sig som Udlobere, fra hvilke der dannes nye opadvoxende Skud. Disse blive sædvanlig til Langskud, der have samme Udseende som de almindelige Skud hos Hoved-
885
arten, men andre blive meget korte og ugrenede og ende meget snart med et flercellet Sporangium, som bæres af en faacellet Stilk (Fig. 22 C). Undertiden bestaar Stilken kun af en eneste Celle (Fig. 22 D), og Planten minder da om Æ. repens Rke (Atlas Taf. 19 fig. 6). At de beskrevne Skud og Sporangier ‚ virkelig høre sammen, fremgaar dels af den direkte lagttagelse af Sammenhænget imellem dem, dels af de Overgange, som kunne følges fra de ganske kortstilkede Sporangier gjennem mere langstilkede til de typiske grenede Langskud. Jeg for- moder, at de samme Forhold ville kunne gjenfindes paa andre Exemplarer af Hovedarten, og jeg finder derfor ingen Grund til at opføre den her beskrevne Plante under et særligt Varietetsnavn *).
Forekommer 1 den sublittorale Region paa forskjellige Alger, f. Ex. Agarum, Laminaria, Desmarestia aculeata, Chaetomorpha Melagonium. Var. pygmaea fandtes paa en Mundfod af en Krabbe. Jagttaget med flerrummede Sporangier 1 Juni— September. Enkelte enrummede Sporangier ere ikke bemærkede, men kun de ovenfor omtalte kjedestillede. ‚ У. Gr.: Proven (Myhre), Christianshaab (2; №. Н.), Godthaab (!), Kingua Neriak (№. H.), Arsuk, Kagsimiut (Н. L.). É
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Murmanske Hav, Europas Kyster fra Finmarken til Middelhayet, Island, Nordamerikas nordlige Atlan- terhavskyst.
E. penicillatus (Ag.) Kjellm. Handb. p.76, Kuck. Ectoc. p. 22. Е. confervoides f. penicillata Ag., Kjellm. N. I. Algfl. р. 342 (277).
Fandtes i ringe Mængde paa en Hydroidpolyp med flerrummede Sporangier i Juli.
У. Gr.: Ø i Sydostbugten (N. H.).
Geogr. Udbred.: Murmanske Hav, Skandinaviens Kyster, Kanalen.
*) Af Interesse er det, at Sauvageau (Alg. pheosp. par p. 103, pl. 4 fig. 33) har fundet ganske lignende fra Rhizoiderne udgaaende Spo- rangier hos Ё. fasciculatus Harv.
886
E. pyenocarpus n. sp. Е. 1—2 ctm. altus, ах! primario distincto, 37—45 м crasso, alterne ramoso, ramis plerisque brevibus divaricatis, plerumque recurvatis, ramulis secundis superne, rarius inferne, obsessis.
4. у:
Fig. 23. Есюсатриз руспосатриз Rosenv. <A. Stykkejaf en sporangie- bærende Plante. 70:1. B. og C. Nederste Dele af Kortskud med enrum- mede Sporangier. 210: 1.
Cellulae axis primarii atque ramorum diametro dimidio breviores— aequilongae, ad geniculas leviter constrictae. Rami apicem versus attenuati, demum aeque ac ramuli in pilum hyalinum longecellulatum transformati. Sporangia unicellularia semper
887
sessilia, ovato-oblonga, diametro duplo longiora, 60-—74 y longa, 30—41 м lata, ramos superne (interne) dense obsidentia, in inferiori parte ramorum plerumque in quoque articulo bina (—terna?), partim in lateribus ramorum sita. Sporangia pluri- cellularia nondum cognita.
Kortskuddene ere i Regelen tilbagebøjede, og bære da kun Grene paa Oversiden. Undertiden ere de længere ude bøjede opad og bære da Grene paa Undersiden. Tillige udgaa hyppigt Grene fra Flankerne (Fig. 23 A, С). Sporangierne sidde saa tæt paa Oversiden af Kortskuddenes nedre Del, at de berøre hverandre (Fig. 23 Bj. Ved Grunden af Kortskuddene sidder der sædvanlig 2 (eller maaske undertiden 3) Sporangier paa hvert Led; de sidde da ved Siden af hverandre, og det ene, det først dannede, sædvanlig midt paa Oversiden, det andet, yngre, mere eller mindre langt nede paa Siden. Meget ofte bærer et Led samtidigt et Sporangium og en vegetativ Gren, der da sædvanlig er flankestillet (Fig. 23 C). Tomte Sporangier har jeg ikke seet, og der er saaledes en Mulighed for, at Sporangierne kunne blive endnu større end ovenfor angivet; men jeg er dog tilbøjelig til at tro, at de største af mig iagt- tagne Sporangier have været udvoxne.
Da de flerrummede Sporangier ikke ere kjendte, er det vanskeligt at udtale sig med Sikkerhed om denne Arts Forhold til andre; men den synes dog at være forskjellig fra alle hidtil beskrevne Arter. Den synes at være beslægtet med Æ. fasci- culatus Harv., fra hvilken den bl.a. adskiller sig ved sine store, langstrakte enrummede Sporangier. Med E. secundus Kütz. (Bornet, Note sur quelques Ectocarpus. Bull. soc. bot. France Tome 38 1891 p.353 pl. VI) har den ikke ringe Lighed; dog ere Grenene hos denne Art, som kun er kjendt fra Marokko og Frankrigs Atlanterhavskyst, ikke tilbagebojede, og hos den kjendes ikke enrummede Sporangier, men flerrummede Spor- angier og Antheridier, som ere stillede i en enkelt Række paa Indersiden af Grenene. Blandt de i Harveys Nereis beskrevne
888
Arter kunde der endvidere vere Grund til at sammenligne den med №. Durkeei (|. с. pag. 142, Pl. 12 Е.), som af Farlow hen-
regnes under Æ. granulosus, og med Е. Miichellae (1. с. p.142, |
pl. 12 G.). Hos begge disse Arter kjendes kun flerrummede Sporangier, som ikke ere nær saa tæt stillede som de enrum- mede hos Æ. pycnocarpus; desuden have de ikke tilbagebojede Grene, og den sidstnævnte har mere langstrakte Celler. Fandtes 1 1—2 Favnes Dybde, voxende paa Chordaria flagelli- formis, med enrummede Sporangier i Juni. У. Gr.: Pararsuk ved Holstensborg (N. H.).
E. Durkeei Harv. (?). Dickie angiver imellem Suther- lands Alger (Ale. Sutherl. 1853 р. 142) at have fundet „Fragments, apparently of this species“, samlede ved Hunde Islands 1 en Dybde af 70—80 Favne. Da Dickies Bestemmelse er givet med For- behold, og da Arten i og for sig er tvivlsom, lader det sig ikke afgjore, til hvilken Art de paagjældende Exemplarer have hørt; muligvis have de hort til en af de foregaaende Arter.
Е. ovatus Kjellm. N. I. Algfl. р. 345 (279), Handb. р. 74. E. polycarpus Kjellm. Ectoc. p. 93 tab. I fig. 5.
a, typiea.
2, elongata n. var.
Rami elongati 3—4 mm. longi, sporangiis plurilocularibus et ramis brevioribus, plerumque oppositis, dense obsessi. Spor- angia elongata, diametro pluries longiora, 45—100 м longa, 16—20 y lata.
Den her beskrevne Varietet adskiller sig muligvis kun ved sine langstrakte Sporangier fra Hovedarten, da denne synes at kunne have lige saa tet stillede Sporangier (Cfr. Kjellman Spetsb. p. 36).
Hovedarten fandtes i den sublittorale Region i meget ringe Mengde paa Agarum i Selskab med Pogotrichum filiforme og Ectocarpus tomentosoides. Var. elongata fandtes, ligeledes i ringe
Mængde, paa Sten, overvoxede med Zithothamnier, 1 20 Favnes Dybde. Begge fandtes ved beskyttet Kyst, med flerrummede Spor-
889
angier i Juni og Juli. Hos Hovedarten vare Sporangierne dog temmelig unge i Juni. У. Gr.: Godthaab Skibshavn (2; 1), Frederikshaab (a; N. Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Skandinaviens Kyst fra Finmarken til Bohuslen, Østersøen (f. arachnoidea Rke).
As B.
Fig. 24. Eciocarpus Holmii Rosenv. A. Nedre Del af en Plante. 75:1. B. Stykke af den ovre Del af en Plante 220: 1.
Е. Holmii п. sp.
E. parvus 1—2 mm. altus. E filis repentibus irregularibus fila erecta simplieia aut ramos sparsos breves gerentia egre- diunt. Cellulae filorum erectorum 12—14 м crassae, diametro 2—4-plo (1—5-plo) longiores, inferiores cylindricae, superiores
890
medio v. supra medium tumidae. Fila erecta per totam fere longitudinem, praecipue apicem versus, sporangiis pluricellu- laribus sessilibus, nunquam oppositis, nonnunquam in multis articulis consecutivis, undique obsessa. Sporangia .ovata, 27—40 longa, 14—16 yw lata, in parte inferiori plantae magis elongata quam in parte superiori. Sporangia unilocularia ignota.
Skjønt jeg kun har haft yderst lidt Materiale af denne Art, ikke meget mere end det i Fig. 24 aftegnede, betænker jeg mig ikke paa at opstille den som ny, da den er forskjellig fra alle mig bekjendte Arter. Den kan vistnok stilles i Nærheden af E. terminalis, skjønt den er væsentlig forskjellig fra denne Art.
Mange efter hverandre følgende Celler kunne bære hver sit Sporangium, og disse vende da ud til forskjellige Sider uden nogen Orden (Fig. 24 B). Modsatte Sporangier forekomme ikke; derimod kan et Sporangium sidde lige overfor en Gren. Sporangier og Grene udgaa lidt nedenfor den øvre Ende af Cellerne. Undertiden findes udtømte Sporangier gjennemvoxede af et nyt Sporangium, som næsten udfylder det gamles Plads (Fig. 24 4).
Fandtes i meget ringe Mængde imellem Ectocarpus littoralis paa Balaner, som angives at være samlede i 20 Favnes Dybde. Bar fuldt udviklede og delvis udtømte flerrummede Sporangier i Begyndelsen af Juli.
V. Gr.: Sukkertoppens Havn (Th. H.).
E. tomentosoides Farl. New or imperf. known Algæ of the U. S. L.; reprint. from. Bull. Torr. Bot. Club. Vol. XVI, 1889, Noté р: Ait pl. Ве
Specimina groenlandica cum descriptione et icone a Far- low datis optime conveniunt. Cellulae filorum diametro ple- rumque fere duplo longiores, nonnunquam tamen 3—4-plo longiores vel eliam ultra. Fila usque 9 м crassa. |
Planta e filis basilaribus repentibus et e filis erectis con- stituta est. Sporangia plurilocularia e filis erectis sub angulo
ас es
391
recto egrediunt; in parte inferiori filorum tamen sub angulo acuto egrediunt et in filis erectis brevibus terminalia et erecta sunt (Fig. 25). Nonnunquam, praecipue in statu juvenili, fila elongata omnino vel pro maxima parte desunt; planta tunc humilis, pulvinata vel stratiformis, filis brevibus erectis et sporangiis erectis, pro parte terminalibus, densis constituta est.
Naar de oprette Skud ere ganske korte, er Planten meget forskjellig fra Artens typiske af Farlow beskrevne Skikkelse, men det er dog let at over- bevise sig om, at den horer herhen paa Grund af de hyppige Overgangstilfælde og derved, at man nesten altid ved Grunden af de lange Skud finder korte Skud med terminale Sporangier.
Undertiden forekomme korte kolle- formede Sideskud med tæt, lysbrydende Indhold. De have neppe noget med en- rummede Sporangier at gjøre, men synes mig snarest at minde om Parafyserne hos Slægten Ascocyclus Magn.
Voxer paa Stilke af Laminaria longi- eruris og Agarum, hvor den kan danne en udstrakt Filtbekledning. Fundet med fler- rummede Sporangier i Maanederne Maj— August.
У. Gr.: Patoot ved Vaigattet (N. H.)
Sn
Fig. 25. Ectocarpus tomentosoides Farl. Ved Grunden af Lang- skuddene sees korte oprette Skud med ter- minale flerrummede Sporangier. 300:1.
Godthaab Skibshavn
(Th. H., !) Igdlunguak Syd for Merkuitsok (Н. L.) Frederikshaab (!). — Desuden fundet paa Lam. longicruris drivende i Davisstrædet
udfor Holstensborg (N. H.).
Geogr. Udbred.: Nordamerikas Atlanterhavskyst ved Massa-
chussets.
III.
55
892
Subgen. Streblone ma.
Е. Stilephorae Crouan, Reinke Algentl. p.42, Atlas Taf. 19, fig. 1—4.
var. caespitosa п. var.
Zoosporangia plurilocularia in caespites dense aggregata,
| | |
linearia, 4—6 u (2,5—7,5 м) crassa, loculis semper in una serie
dispositis.
Fig. 26. Ectocarpus Stilophorae Crouan var. caespitosa Rosenv. A. og В.
Planter voxende i Chordaria flagelliformis; « er Assimilationstraade hørende
til Vertplanten. С. Stykke af en Plante voxende i Ralfsia verrucosa. А. og С. 580:1, В. 300:1.
Ved sine tueformet samlede Sporangier ere de grønlandske Exemplarer habituelt forskjellige fra Hovedarten, at dømme efter de i Litteraturen foreliggende Beskrivelser og Afbildninger. De vandrette Traade krybe i det Indre af Værtplanten og have temmelig uregelmæssige Celler (Fig. 26 A). De oprette Traade _ bryde i stort Antal paa begrænsede Steder frem af Vært — plantens Overflade, bære dels endestillede dels sidestillede к
Sporangier, og danne tælte, begrænsede Tuer eller Puder.
893
Nogle af de oprette Skud kunne voxe ud til lange farvelose Haar. Planten voxer kun i ældre Brunalger, tildels i saadanne, som ere i Færd med at dø. Paa en ældre Skorpe af Ааа verrucosa fandtes lave Puder, dannede af denne Alge, hvilke ganske stemmede med Haucks Beskrivelse af de flerrummede Sporangier hos falfsia verrucosa (Meeresalg. р. 401—2). Da denne Alge saavel som hele Slægten Ааа ellers angives at mangle flerrummede Sporangier, ligger det ner at antage, at det, som Hauck har beskrevet som saadanne, har veret Spor- angierne af den her omhandlede. Æctocarpus-Art.
Voxer i ældre Lov af Chordaria flagelliformis, Desmarestia aculeata, Ralfsia verrucosa og Symphyocarpus strangulans. Fundet med flerrummede Sporangier i Juni og Juli.
V. Gr.: Godhavn (!), Ø i Sydostbugten (N. H.), Godthaab, udfor Frederikshaabs Isblink (!).
Geogr. Udbred.: Østersøen, Bretagnes Kyst, Middelhavet (?).
Е. Pringsheimii Rke Algenfl. р. 42. Streblonema volubilis Pringsh. Beitr. p. 13 tab. 3 B., Str. fasciculatum Thur. in Le Чо Liste р. 73.
var. simplex Rke |. с.
I et gammelt Exemplar af Chordaria flagelliformis, som indeholdt udtømte Sporangier tilsyneladende fra det foregaaende Aar, og som var begyndt at destrueres, fandtes voxende imel- lem Assimilationstraadene en til Underslegten Streblonema hørende Art, som stemmede overens med Exemplarer af E. Pringsheimii var. simplex Rke, som Prof. Reinke velvilligt har overladt mig. Sporangierne vare udelte, linie-lancetformede, 10—14 м tykke, 37—56 м lange og indeholdt kun faa Rum i hver Etage. Grenede Sporangier fandtes ikke; kun enkelte Gange fandt jeg to Sporangier forenede ved deres Grund. Undertiden ende Sporangierne med nogle faa sterile Celler. Hist og her udgaa fra de opadvoxende Traade hyaline Haar. De vandrette Traade, som krybe i den indre Del af Assimila-
58"
894
tionslaget, ere mere uregelmæssige og have mere lappede Celler end hos Hovedarten og hos Reinkes Exemplarer af var. simplex. Dette kommer udentvivl af, at Chordaria flagelli- formis har en langt fastere Bygning end de Alger, hvori Pringsheims og Reinkes Exemplarer voxede.
Fandtes i Juni Maaned med delvis udtømte Sporangier.
V. Gr.: Frederikshaab (!).
Geogr. Udbred.: Kattegat, Østersøen, Nordsøen, Kanalen.
E. aecidioides n. sp.
Е. in parte vetusta laminae Laminariae longicruris et L. groenlandicae endophyticus, punctiformes formans soros, per laminam sparsos. Fila vegetativa, e cellulis longis, endochro- mate farctis, constituta, inter cellulas Laminariae crescentia, in stratum medullare aeque ac in stratum intermedium et in cor- ticale penetrant (Fig. 27 A, 6). Sori e filis vegetativis sub strato exteriori epidermoideo Laminariae repentibus gignuntur; hoe stratum igitur mox rumpitur et sori ad modum Aecidii emergunt. Sori e sporangiis plurilocularibus aut unilocularibus, plerumque in soris diversis formatis, dense aggregatis, et pilis parcis constituti sunt. Pili numero vario, nonnunquam fere nulli, cellulis demum elongatis hyalinis. Sporangia utriusque generis e filis vegetativis repentibus egrediunt aut in stipitibus brevibus bina—pauca fasciculata (Fig. 27 D). Sporangia pluri- locularia linearia, 6—7,5 м crassa, loculis zoosporiferis 5— 12 in una serie dispositis, unam zoosporam (rarius duas) continen- tibus. Sporangia unilocularia obovata, lateribus applanatis, pressione mutua nonnunquam in sectione transversali angulata, basi plerumque abrupte et oblique attenuata, 29—41 u longa, 17—22 y lata.
Denne ved sin Voxemaade ejendommelige Art kan ikke forvexles med nogen anden Art af Underslegten Streblonema. Ved Voxemaaden minder den om lachista stellulata Griff., som i Folge Bornet og Sauvageau (Cfr. Sauv. Alg. phéosp. paras.
Fig. 27. Ectocarpus aecidioides Rosenv. A. Tværsnit af Laminaen af
Laminaria longicruris, visende en Sorus af Endofyten med enrummede
Sporangier. Fra Sorus kan en vegetativ Traad af Endofyten (e) forfolges
indefter mellem Værtplantens Celler. 400 :1. Б. Enrummede Sporangier.
480:1. С. Sorus med flerrummede Sporangier. 400:1. D. Krybende Traad med flerrummede Sporangier. 480: 1.
896
р. 6—10 pl. I fig. 1—9) lever endofytisk i Lovet af Dictyota dichotoma; men den adskiller sig fra denne bl.a. ved Manglen af frie Assimilationstraade. Ganske vist kan man undertiden finde kortere Traade, som kunne minde om Assimilations- traadene hos Ælachista stellulata, men de ere forholdsvis fattige paa Endokrom, og ere udentvivl at opfatte som uudviklede Haar. De i det Indre af Laminarien krybende Traade ere aabenbart Plantens Assimilationsorganer; de indeholde rigeligt Endokrom, selv naar de befinde sig i Værtplantens Marvlag. De bidrage desuden til at udbrede Planten i Værtplantens Low. Haarene ere ikke forskjellige fra de sædvanlige Phæophycéhaar ; de have et basalt eller tæt ovenfor Basis liggende Væxtpunkt og opadtil længere og indholdsfattigere Celler.
Fundet med flerrummede og enrummede Sporangier 1 Maanederne Maj— August.
V. Gr.: Holstensborg (N. Н.), Godthaab Skibshavn, Fiskernæs (!), Kagsimiut (H. L.).
Symphyocarpus nov. gen.
Thallus crustiformis e strato basilari et filis erectis con- stitutus. Stratum basilare monostromaticum e filis ramosis, repentibus, primum liberis, irregulariter subradiatim dispositis, demum confluentibus, compositum. Fila erecta brevia, aequi-
longa, simplicia aut subdichotome ramosa, libera at dense con- —
ferta. Cellulae chromatophorum unicum disciforme apicale continent. Sporangia pluricellularia oblonga-obovata, in apicibus ramorum erectorum sita, lateraliter bina—quaterna connata,
apice dehiscentia.
S. strangulans п. sp.
Crusta Chaetomorpham Melagonium ad geniculas ad modum Lithodermatis Kjellmani cingens, margine irregulari, e filis liberis, irregulariter ramosis, saepius secundis formato, cellulis diametro aequi—sesquilongis, dein in stratum basilare mono-
LÆ nr ee
897
stromaticum coalitis. Cellulae sensim sursum prominent, disse- pimentis horizontalibus dividuntur et ramos erectos emit-
Hm) LÉ t 7
4
B
Fig. 28. Symphyocarpus strangulans Rosenv. Lodrette Snit gjennem unge, endnu sterile Planter. 300:1.
Fig. 29. Symphyocarpus strangulans Возепу. A. Randparti af en Plante,
seet ovenfra. 200:1. В. Lodret Snit gjennem en Plante med unge Spor-
angier. 200:1. С. Lodret Snit gjennem en Plante med udtømte Sporangier.
Til højre sees en større Celle med ensartet, lysbrydende, brunt Indhold. 500 : 1.
tunt. Fila erecta subcylindrica, 2—7 cellulis alta, cellulis diametro fere aequilongis, chromatophorum parieti superiori
899
appositum continentibus. Pili hyalini pauci hic illic е filis repentibus egrediunt. Sporangia plurilocularia brevia, e cellula terminali filorum erectorum divisione verticali (una v. paucis) oriuntur, igitur congenitaliter plerumque per totam longitudi- nem connata, loculamenta sat pauca continentia. Cellulae terminales filorum erectorum sterilium nonnunquam inflatae, obovatae, contentu refringenti fulvo dense farctae sunt, forsan haud normales.
Ved sin Voxemaade minder denne Plante om Myrione- maceerne, fra hvilken Familie den dog adskilier sig ved, at Basallaget bestaar af oprindelig frie Traade. Ved sine korte sammenvoxede Sporangier, som minde om dem hos Coelocladia arctica, synes den at staa noget isoleret indenfor Ectocarpa- ceerne. Sporangierne indeholde temmelig faa Rum, de have sædvanlig 3—4 Etager, og hver Etage viser paa et optisk Længdesnit ikke mere end een Længdevæg. De sporangie- bærende Traade kunne have meget forskjellig Længde; under- tiden bestaa de kun af een Celle, foruden Sporangierne. Paa lengere Traade ere de nedenfor Sporangierne liggende Celler ofte delte ved Længdevægge.
Fandtes i ringe Mængde paa Chaetomorpha Melagonium 1 7 Favnes Dybde. V. Gr.: Godhavn (!).
Fam. Myrionemaceae.
Ralfsia Berk. №. deusta (Ag.) J. Ag., Kjellm. N. 1. Algfl. р. 308 (248), Fl. Dan. tab. 420, Farlow, Mar. Alg. p. 87, Reinke Algenfl. p. 48.
Voxer paa Klipper i den sublittorale Region og synes iser at .være knyttet til Laminarieregionen. Den er kun samlet i ringe Mængde, sandsynligvis fordi den paa Grund af sin Skorpeform van- skeligt kommer i Skraberen. Ifolge Vahls Etiketter synes den ogsaa at kunne forekomme i den littorale Region. Arten er ikke
599
fundet fruktificerende, skjønt den er samlet i Maanederne Januar, Maj, Juni og August.
У. Gr.: 67° 40‘, Tatsip-atå 67° 20' (N.H.), Frederikshaab (!), Nanortalik (V.).
Ø. Gr.: Nenese (V.).
Geogr. Udbred.: Murmanske Hav, Finmarken, Nordland, Kanalen, Island (?), Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst, Cumberland Sound, Beringshavet.
R. verrucosa (Aresch.) J. Ag., Kjellm. N. I. Algfl. p. 309 (249), Reinke Atlas, Taf. 5 u. 6, fig. 1—13.
Voxer paa Klipper, Sten og Muslinger i den littorale Region, saavel i Klippepytter som udenfor saadanne. Ved Ivigtut fandtes den voxende paa ældre Lov af Rhodymenia palmata. Voxer sæd- vanlig i Selskab med А. clavata, men mindre almindeligt end denne. Den forekommer i det hele kun i ringe Mængde og i temmelig smaa Exemplarer. Fundet med enrummede Sporangier i Juni.
У. Gr.: Godthaab, © udfor Bjornesund, Ivigtut, Igdlorsuit 54 (N).
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Finmarken til nordvestlige Frankrig, Middelhavet, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
R. clavata (Carm.) Farl., Mar. Alg. p.88, Rke Algenfl. p. 48, Atlas Taf. 5 u. 6, fig. 14—20, Stragularia adhaerens Strömf. Algv. Isl. p. 49, tab. II, fig. fe ioe
Voxer paa Klipper og Sten i Fjæren, sædvanlig i Selskab med Hildbrandtia rosea. Er vistnok almindeligt udbredt i Sydgrønland; forekommer saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst og gaar helt ind i det Indre af Fjordene. Er fundet med enrummede Sporangier i April samt i Maanederne Juni— August.
V. Gr.: Sukkertoppen, Godthaab, Ø udfor Bjørnesund, Frederiks- haab, Kangarsuk ved Tindingen, Ivigtut, Igdlorsuit 61947, Atane- ritsok (Igaliko) ved Tunugdliarfik (!), Julianehaab (V.).
Geogr. Udbred.: Østersøen, Kattegat, britiske Øer, Island, Nord- amerikas nordlige Atlanterhavskyst.
900
R. ovata n. sp.
Crusta tenuis, atrofulva, substrato arcte adnata, habitu Lithoderm. fatiscenti similis, filis verticalibus, cellulis diametro e. dimidio brevioribus, composita. Sori indefinite expansi; fila libera, s. paraphyses, simplicia, apicem versus sensim paulo incrassata, apice truncata, cellulis inferioribus diametro pluries longioribus. Sporangia unilocularia filis liberis medio v. infra medium, rarius paulo supra medium imposita, parva, ovata, breviter rostrata, filis liberis 3—4-plo breviora, 25—38 y longa, 17—20 м crassa, membrana apice papilliformiter incrassata.
Fig. 30. Ralfsia ovata Rosenv. А. Stykke af et lodret Snit igjennem Skorpen med oprette Assimilationstraade og Sporangier. B. Assimilations- traade med Sporangier. 350:1.
Denne Art er ved de anforte Karakterer vel adskilt fra de hidtil beskrevne Arter. Den udmærker sig især ved sine smaa ægformede Sporangier, som ere sidestillede paa de frie Assi- milationstraades nedre Halvdel, indtil lidt ovenfor Midten. Ikke sjeldent bære disse Traade to Sporangier, det ene omtrent ved Midten, det andet nær ved Basis. Fra А. spongiocarpa Batt. (Journ. Linn. Soc. XXIV p. 452), som ogsaa har ægformede Sporangier, adskiller vor Art sig bl. а. ved Sporangiernes Stilling og ved de frie Assimilationstraades Form. Grænsen mellem den skorpeformede Del og Sorus er skarp. Skorpen bliver tykkere end hos А. clavata; dens lodrette Cellerækker kunne blive mindst 18 Celler høje.
901
Fundet voxende paa Sten i c. 20 Favnes Dybde, i Selskab med Lithothamnion circumscriptum у. validum, med enrummede Sporangier 1 Juli.
У. Gr.: Godthaab, i Indlobet til Skibshavnen (!).
Myrionema strangulans Grev. Dickie angiver, (Ale. Sutherl. 1853 p. 141), at „A minute part, probably identical with this species, was found infesting Callithamnion Rothn, at low-water mark, Hunde Islands“. Da en Forvexling med en anden Art meget let kan have fundet Sted, og da Arten ikke er fundet af Andre ved Gronlands Kyster, maa dens Forekomst der betvivles, indtil der foreligger sikrere Oplysninger.
Lithoderma Aresch.
Г. fatiseens Aresch.. Kjellm. N. 1. Algfl. р. 316 (255) tab. 26 fig. 6—7.
Alle de i den Sublittorale Region samlede Exemplarer, som ere tagne i Maanederne Juni— August, ere sterile, men stemme ganske med authentiske Exemplarer. Naar Skorpen trykkes itu, saa at de lodrette Traade adskilles, vise Væggene ofte Tilbøje- lighed til at skilles ad i Stykker, som i optisk Længdesnit ere H-formede, paa lignende Maade som hos Chlorophycéslægterne Conferva og Microspora. Dette er særlig fremtrædende hos Exemplarer fra de tre sidst anførte Lokaliteter, hvilke alle ere samlede i Fjæren. Da de i flere Henseender ere noget af- vigende, er det kun med Tvivl, at jeg henfører dem til denne Art, som desuden ellers angives kun at forekomme i den sublittorale Region. De afveg dels derved, at de lodrette Traade vare smallere end sædvanlig, mindre end 8 м, dels og især derved, at der ofte fra den nedre skorpeformede Del, som havde den for Arten typiske Bygning, udgik lodrette frie, men ganske tætstillede Traade, hvis Celler vare noget længere end tykke. I Spidsen vare disse ofte noget opsvulmede og ved Tværvægge delte i lavere Celler, hvorved de mindede noget om de af Kjellman beskrevne og afbildede flerrummede Spor- angier (N. I. Algfl. tab. 26 fig. 7). Jeg tør dog ikke betragte
902
dem som saadanne, dels fordi de ikke syntes mig at være ganske normale Dannelser, dels fordi de lodrette Traade inde- holdt saa mange døde Geller med mørkt, lysbrydende Indhold, at Planten gjorde et bestemt Indtryk af at have levet under ugunstige Forhold, muligvis en Følge af, at den voxede i Fjæren. De frie Traade vare undertiden pseudodichotomt for- grenede.
Typiske Exemplarer ere fundne i den sublittorale Region paa Sten i 4—15 Favnes Dybde, saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst. Exemplarerne fra de tre sidstnævnte Lokaliteter ere fundne paa Klipper i Fjæren.
V. Gr.: Uperniviks Distrikt (Ryder), Christianshaab, Egedes- minde, Manermiut (N. Н.), Godthaab, Frederikshaab, Julianehaab (!) — Smallesund, Julianehaab, Kobbermineøen (!) — Arten er desuden samlet af Th. Fries (ifølge Kjellman), sandsynligvis i Nærheden af Disko. i
Geogr. Udbred.: Hele det nordlige Ishav, Skandinaviens Kyster, Østersøen, Nordsøen, Island, Beringshavet.
L. Kjellmani Wille, Wille og Rosenv. Dijmphn. p. 89 tab. 13—14.
De grønlandske Exemplarer stemme godt med Original- exemplarerne fra Novaia-Zemlia og med Willes Beskrivelse og Afbildninger; dog ere Celleveggene paa Tavle 14 (1. с.) tegnede for tykke. Arten adskiller sig fra Z. fatiscens især ved sine forholdsvis langstrakte Celler, idet disse ere omtrent lige såa lange som brede og meget ofte længere, samt ved sine mere eller mindre indsænkede enrummede Sporangier, som forekomme om Sommeren, medens Z. fatiscens kun bærer enrummede Sporangier om Vinteren. Undertiden voxe Overfladecellerne ud i lange Papiller eller korte Haar som de af Wille afbildede (l. с. fig. 18—20).
Voxer paa Chaetomorpha Melagonium, paa hvilken den danner
tykke, sædvanlig ringformede Skorper; er ogsaa fundet paa Fucus sp. Fundet med enrummede Sporangier i Maanederne Maj—Juni.
903
У. Gr.: Kekertat 1 Umanaksfjord (S. H.), Christianshaab, Ø i Sydostbugten (N. H.), Egedesminde (S. H.), Igdlunguak Syd for Merkuitsok (H. L.).
Geogr. Udbred.: Novaia-Zemlias Vestkyst.
Fam. Sphacelariaceae.
Stypocaulon scoparium (L.) Kütz. angives af Zeller (2. d. Nordpf. p. 84) at være fundet ved Grønlands Østkyst, sandsyn- ligvis ved Sabinegen. Da denne Art imidlertid aldrig er fundet i Ishavet, og ikke en Gang forekommer ved Finmarkens Kyster, maa Angivelsen antages at bero paa en urigtig Bestemmelse. Sandsyn- ligvis foreligger der en Forvexling med Sphacelaria racemosa.
Cladostephus spongiosus (Lightf.) Ag. I Herb. Mus. Haun. findes af denne Art et veludviklet Exemplar, som ifolge den af Liebmann skrevne Etikette skal stamme fra Gronland, men om hvilket der iøvrigt savnes yderligere Oplysninger. Da Arten ikke af Andre er samlet ved Grønlands Kyster, og da den ellers aldrig er fundet i Ishavet, maa det antages, at det foreliggende Exemplar ved en Fejltagelse er bleven betegnet som stammende fra Grønland.
Chaetopteris Kutz.
С, plumosa (Lyngb.) Kütz., Kjellm. N. 1. Algfl. p. 337 (273), Fl. Dan. tab. 1481, Reinke Atlas Taf. 49—50.
Voxer paa Klipper og Sten i den sublittorale Region indtil en Dybde af с. 8 Favne, især imellem Laminariaceernes Hapterer. I den sydlige Del, ialtfald syd for 64° n. Br., forekommer den ogsaa i den nederste Del af Fjæren. Den forekommer saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst. Den fruktificerer ligesom andre Steder om Vinteren; Exemplarer med enrummede Sporangier ere samlede af J. Vahl i Januar og Marts. De om Foraaret og Sommeren sam- lede Exemplarer ere sterile, men de korte Grene, som have baaret Sporangierne, blive ofte siddende længe som en tæt Filt paa de ældre Grene. Kun en enkelt Gang har jeg paa Exemplarer samlede i Juni fundet nogle enrummede Sporangier.
У. Gr.: (Floeberg Beach 82726730”, Dickie Alg. Nares), Whale Sound (Dickie Alg. Suth. 1853), 73° 20‘ п. Br., 57920' v. I. (Dickie
904
Alg. Suth. 1852), Upernivik, Prøven (Th. H., !), Kekertak i Uma- naksfjord (S. H.), almindeligt udbredt fra Vaigattet til Sydspidsen af Gronland.
Geogr. Udbred.: Hele det nordlige Ishav, nordlige Atlanterhav indtil de britiske Øer og Prince Edwards Island ved Nordamerikas Östkyst, Beringshavet, Ochotske Hav.
Sphacelaria Lyngb.
$. racemosa Grev. var. arctica (Harv.) Reinke Algenfl. p. 40, Atlas Taf. 44—45. S. arctica Harv., Kjellm. N. I. Algfl. р. 339 (274). 5. notata (Ag.) Kjellm. Handb. р. 67.
Af denne Art foreligger kun meget faa, sterile Exemplarer fra Grønland. Den fandtes paa Vestkysten ved laveste Vandmærke paa Klipper, paa Østkysten epifytisk paa Chaetomorpha Melagonium.
V. Gr.: Østsiden af Disko (efr. Diekie, Alg. Cumberland, Journ. Linn. Soc. 9, р. 238), Godhavn (В. & 0., ifølge J. Agardh), Marrak (!). — Endvidere samlet i Vestgrønland af Holböll, men uden Angivelse af Voxested.
0. Gr.: Sabine Øen (paa et Exemplar af Chaetomorpha Mela- M gonium, samlet paa den „2. 4. Nordpf.“ ved Sabine Øen, fandtes et ~ lille Exemplar af denne Art !).
Geogr. Udbred.: Hele Ishavet, Europas nordlige Kyster indtil Skotland og Østersøen, Beringshavet.
S. cirrhosa (Roth.) Ag. angives af Lyngbye (Hydr. p. 105, under Navn af 5. pennata) at være fundet ved Grønland af Fabri- cius. Det paagjældende Exemplar i Lyngbyes Herbarium er imidlertid ikke nogen Sphacelaria, men en steril Ectocarpus, sand- synligvis Е. littoralis, og 5. cirrhosa udgaar saaledes af Grønlands Flora, hvor den udentvivl ikke har hjemme. Ganske vist opføres „Sphacellaria cirrhata, Ag.“ 1 Croalls Liste (Fl. Disc. р. 30); men da dette Navn staar uden nogensomhelst nærmere Oplysning, og da Arten ellers aldrig er fundet ved Grønlands Kyster, maa Bestem- melsens Rigtighed betvivles.
$. olivacea (Dillw.) Ag., Kjellm. N. I. Algfl. р. 340 (275), Reinke Atlas Taf. 46.
905
Voxer i Fjæren, især i Klippespalter og paa Undersiden af fremludende Klipper; ogsaa fundet voxende paa Skallen af en Krabbe, tagen 1 4—5 Favnes Dybde. Den er hidtil kun fundet steril.
У. Gr.: Christianshaab (№. Н.), Sukkertoppen, Ivigtut (!). — I Lyngbyes Herbarium findes et Exemplar af denne Art fra Grønland samlet af Giesecke, men uden Angivelse af Voxested.
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Finmarken til Frankrig, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
0. Chlorophyeeae.
Fam. Vaucheriaceae.
Vaucheria D. C. У. coronata Nordst. Botan. Notiser 1879 р. 177 fig. 1—9.
; tab. le
Fandtes paa en Strandeng, i Selskab med Calothrix scopulorum og flere andre Alger, med Antheridier og Oogonier, de sidste delvis modne, i Slutningen af August.
У. Gr.: Juiianehaab (N. H.).
Geogr. Udbred.: Finmarken, Øresund, Cherbourg .
Y. intermedia Nordst. Botan. Notiser 1879 p. 179, tab. 1, fig. 10—16.
Fandtes paa en Strandeng i Selskab med foregaaende Art. Antheridierne og Oogonierne vare i Befrugtningsstadiet i Slutningen af August.
V. Gr.: Julianehaab (N.H.).
Geogr. Udbred.: Øresund ....
У. sphaerospora Nordst. Botan. Notiser 1878, р. 177, tab. 2.
Voxer paa Strandenge, i Selskab med Rhizoclonium, Percursaria 0. a. Alger. Fundet fruktificerende i August og September; kun den enbo Form bemærkedes.
906
V.Gr.: Karmat vest for Julianehaab (N. H.), Frederiksdal (V.). — Bestemmelsen af Exemplarerne fra den sidste Lokalitet er ikke fuldt paalidelig, da jeg kun har haft torret Materiale til min Raa- dighed.
Geogr. Udbred.: Øresund, Østersøen, britiske Øer, Frankrigs Nordvestkyst.
Fam. Bryopsidaceae.
Bryopsis plumosa (Huds.) Ag. angives at være fundet i Smiths Sund (Ashmead, Ale. Hayes р. 93) og ved Disko eller nærliggende Egne (Croall i R. Br. Fl. Disc. p. 32). Da Arten imidlertid aldrig er fundet af Andre ved Grønlands Kyster, da den aldrig ellers er fundet i Ishavet, og da den er tvivlsom for Fin- markens Kyst (Cfr. Foslie Contrib. I p. 149), kunde jeg ikke lade være at tvivle om disse Bestemmelsers Rigtighed, skjønt man skulde synes, at en saa karakteristisk Alge som Bryopsis ikke kunde være meget udsat for Forvexling, og skjønt Croall udtrykkelig bemærker, at Exemplarerne vare ,,small, but characteristic of the species“. Ved at undersøge et af R. Brown ved Jakobshavn samlet Exemplar af den Alge, som Croall har bestemt til Bryopsis plumosa, og som Mr. Е. Whymper velvilligst har overladt mig til Undersøgelse, viste det sig, at min Tvivl havde været vel befgjet, thi den paa- gjældende Alge var — Chaetopteris plumosa. Udentvivl forholder det sig ikke bedre med Ashmeads Bestemmelse, og Arten bor derfor udgaa af Gronlands Flora.
Fam. Phyllosiphonaceae.
Ostreobium Born. et Flah.
0. Queketti Born. et Flah. pl. viv. 4. 1. test, р. CLIX pl. IX fig. 5—8.
Lever i gamle Skaller af Mya arenaria, Mytilus edulis og Balaner, samt i levende og døde Lithothamnier. Fundet i den sublittorale Region 1 en Dybde af 6—18 Favne. Formeringsorganer ukjendte.
V. Gr.: Upernivik, Prøven (!), Holstensborg (N. H.), Juliane- haab (Ryberg).
907
Geogr. Udbred.: Jan Mayen, Danmarks og Frankrigs Kyster; sandsynligvis meget udbredt.
Fam. Gomontiaceae.
Gomontia Born. et Flah.
G. polyrhiza (Lagerh.) Born. et Flah. Sur deux попу. genr. d’Algues perfor., Journ. de Botanique (Morot) Tome Il, 1888, р. 163, PI. viv. d. le test р. CLII, pl. 6—8, Codiolum polyrhi- zum Lagerheim, Öfvers. af K. Vetensk. Akad. Förhandl. 1885, De 21.
Lever i gamle Skaller af Mya arenaria og Mytilus edulis, samt i Lithothamnier, ofte i Selskab med foregaaende. Fundet i den sublittorale Region i 2—18 Favnes Dybde med fuldt udviklede Sporangier i Juni.
У. Gr.: Upernivik (!), Egedesminde, Holstensborg (N. Н.), Godt- haab (!).
Geogr. Udbred.: Skagerrak, Kattegat, Østersøen, Nordsøen, Frankrigs Atlanterhavs- og Middelhavskyst.
Fam. Cladophoraceae.
Cladophora Kutz. Subgen. Spongomorpha Kütz.
€. areta (Dillw.) Kütz., Spongomorpha arcta (Dillw.) Kütz., Kjellm. N. I. Algfl. р. 374 (304), Conferva vaucheriæformis Hornem. Plantel. p. 674.
a, typica Fosl., Wittr. & Nordst. Exs. No. 612, Contrib. 1. p. 130, Fl. Dan. tab. 948 et 2396 1—2.
2, pulvinata Fosl., Wittr. & Nordst. Exs. No. 614, Contrib. I. p. 130.
7, hystriæ (Strömf.) Fosl. Contrib. 1. р. 131, Spongomorpha hystrix Strömf. Algv. Isl. p. 54, Meerespfl. in Holm Westgrönl. p- 284.
II. 59
908
Cum forma typica formis intermediis arcte conjuncta, ab ea praecipue crassitudine majori, usque 370 м, diversa.
д, penicilliformis Fosl., Wittr. & Nordst. Exs. No 613.
=, debilis nob.
Rami elongati pauci, nonnunquam decumbentes, ramis numerosis brevioribus, saepe simplicibus, fere aequilongis, saepe secundis obsiti.
Denne Art er en af de almindeligste ved Gronlands Kyster, især Formerne typica og hystrix, som ere forbundne ved de jevneste Overgange, og som begge forekomme paa Klipper saavel 1 Fjæren som i den sublittorale Region; f. hystrix forekommer især i Pytter i Fjæren og i den øvre sublittorale Region. Е. pulvinata, som er nøje knyttet til f. typica, forekommer paa vandrette Klippeafsatser i Fjæren. Af f. penicilliformis fandtes et enkelt Exemplar i Fjæren. F. debilis er en forkrøblet Form, som forekommer i den sublittorale Region, sædvanlig i spredte smaa Exemplarer mellem andre Alger som Desmarestia aculeata og Chaetomorpha Melagonium. Paa Grund af dens ejendommelige Udseende og ret hyppige Forekomst opføres den her med et eget Navn. Den slutter sig nærmest til f. hystrix, men er ofte langt tyndere end denne. 4
Arten forekommer saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst og gaar helt ind i det Indre af Fjordene. I den sublittorale Region trives den bedst nær ved laveste Vandmærke, men gaar dog til en Dybde af S—10 Favne (f. hystrix og f. debilis). Arten ег utvivl- somt perennerende eller lever dog mere end eet Aar ved Grønlands Kyster, medens den i sydligere Egne er enaarig. Den er dog ikke iagttaget hele Aaret rundt, men den er fundet i store, veludviklede Exemplarer i Maanederne Februar— August.
V. Gr.: Smiths Sund mellem 82° og 78° n. Br. (Ashmead Alg. Hayes), Upernivik (у, !), Umanak (S.H.), almindeligt udbredt fra Vaigattet til Sydspidsen. — Hvis Dickies Cladophora uncialis og CT. lanosa (se nedenfor ved denne Art) høre til CZ. arcta, er denne ogsaa fundet i Whale Sound (Alg. Sutherl. 1853) og ved ue 20° Br. Os iV. (Ale. Suth: 1852),
0. Gr.: Kapiarfik, Nunatsuk (Sylow).
Geogr. Udbred.: Fra det kariske Hav og Novaia-Zemlia til Frankrigs Atlanterhavskyst. Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst, Beringshavet.
909
C.lanosa (Roth) Kütz. angives af Dickie at være fundet ved 73° 20‘ п. Br., 57° у. Lgde., paa Klippebund i 2—6 Favnes Dybde (Alg. Sutherl. 1852). Af samme Forfatter angives den at være fundet i Formen uncialis (Cl. uncialis) ved „Omenak“ og i Whale Sound (Alg. Sutherl. 1853 p. 143). Da denne Art imidlertid aldrig ellers er fundet ved Grønlands Kyster, da den i Ishavet kun er fundet i ringe Mængde ved Novaia-Zemlias Vestkyst samt ifølge Dickie i Cumberland Sound, og da det ligger nær at formode, at Dickie har forvexlet den foregaaende Art med denne, anseer jeg det for berettiget at drage Dickies Angivelser i Tvivl.
Subgen. Eucladophora Farl.
С. rupestris (L.) Kütz., Kjellm. N. I. Algfl. р. 377 (307). Lyngb. Hydr. Tab. 54, В. Г. К. Возепу. Vextforh. fig. 3, р. 45.
Forekommer paa Klipper i den nedre Del af Fjæren, paa be- skyttede Steder, især i Spalter og Grotter og paa den skraa Under- side af fremludende Klipper. Den forekommer saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst og gaar langt ind i Fjordene. De største, indtil 18 Ctm. lange Exemplarer samlede jeg ved Sukkertoppen; de bare udtømte Sporangier midt i Juli. .
У. Gr.: Godhavn (V., В. &0., !), Claushavn (В. &Ö.), Sukker- toppen (В. & Ö., 1), Ameralik (V.), Karajak (!), Igdlunguak $. f. Merkuitsok (H.L.), Fiskernæs (Sutherland, if. Dickie), Ivigtut, Ata- neritsok (Igaliko) ved Tunugdliarfik (!), Julianehaab (V.), Kobber- minegen (!). :
Geogr. Udbred.: Fra Novaia-Zemlia langs Europas Ishavs- og Atlanterhavskyster til Frankrig, Nordamerikas nordlige Atlanter- havskyst.
С. hirta Kütz. Phyc. germ. р. 208, Tab. phyc. 4. Band, Tab. 1, I, Conferva flexuosa Dillw. Brit. Conf. pl. 10, Fl. Dan. tab. 2314,1. De af Hartz samlede Exemplarer stemme godt med de anforte Beskrivelser og Afbildninger. De lange Skud, som ere 80—130 tykke og hvis Celler ere 2—3 Gange saa lange som tykke, bære i en stor Del af deres Længde talrige korte tynde Grene. Nogle af de til den folgende Art henhorende Exem- plarer nærme sig stærkt til denne Art, og det er meget muligt, 59%
910
at de ikke ere specifisk forskjellige fra denne. De af Vahl samlede meget faa og smaa Exemplarer henføres kun med Tvivl til denne Årt.
Fandtes af Hartz frit omkringdrivende nær ved Stranden i Selskab med Chaetomorpha Melagonium og Ch. tortuosa. Lang- skuddene vare dannede i det foregaaende Aar og ofte rigt besatte med Epifyter.
У. Gr.: Godhavn (V.), © et Par Mil Nord for Egedesminde (NE);
Geogr. Udbred.: Europas og Nordamerikas nordlige Atlanter- havskyster.
€. gracilis (Griff.) Kütz., Kjellm. №. I. Algfl. p. 379 (308).
Fandtes dels opkastet paa Stranden i Selskab med Chaetomorpha tortuosa, Rhizoclonium riparium og Percusaria percursa, dels i 4—5 Favnes Dybde. Paa enkelte Exemplarer bar Langskuddene korte Adventivskud, og de mindede derved om Cl. hirta.
У. Gr.: Christianshaab, © i Sydostbugten (N.H.). — Desuden findes Exemplarer, samlede af Wormskiold i Gronland, men uden Angivelse af Voxested.
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Finmarken til Middelhavet, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
С. glomerata (L.) Ким. forma (?).
De til denne Art henforte, af J. Vahl samlede Exemplarer, ere temmelig smaa. De minde ved deres Voxemaade noget om C. fracta (Fl. Dan.) Kitz., og ere ogsaa af Lyngbye. blevne henforte til denne Art (Conferva fracta у elongata); de synes mig dog snarere at maatte henføres til C. gomeratas Formkreds 3 раа Grund af, at Grenene ikke ere udspærrede, og at de relative | Hovedaxer ere temmelig fremtrædende. De udvoxne Geller ere sædvanlig mere eller mindre tondeformet opsvulmede, 3—5 Gange såa lange som tykke, 90—155 м tykke.
Fandtes paa sandet Strandbred i Selskab med Æhizoclonium тратит.
У. Gr.: Tasermiut (V.).
911
Geogr. Udbred.: Arten er vistnok udbredt over Storstedelen af Jorden.
C. Inglefieldii Dickie (Alg. Sutherl. 1853 p. 143). Under dette Navn opføres en formentlig ny Art, som angives at være fundet ved Fiskernæs ved Lavvandsmerket. Da Navnet imidlertid hverken påa det anførte Sted eller senere er bleven ledsaget af Beskrivelse, er.det umuligt at vide, hvad Forfatteren har ment med det.
Rhizoclonium Kütz.
Rh. pachydermum Kjellm. f. tenis Kjellm. N. I. Algfl. p. 380 (310).
Fila ramosa; rami partim longi, partim breves, atte- nuati, pluricellulares, non rhizoidei; rami rhizoidei unicellulares nulli.
Denne Art er ved sin rige Forgrening og ved sin Mangel paa Rhizoider meget forskjellig fra den ved Danmarks Kyster forekommende Ай. riparium, og den ligner snarere en Clado- phora end en Æhizoclonium. Den er dog selv ved sin Forgre- ning bestemt forskjellig fra Slægten Cladophora. Grenene opstaa sent, d.v.s. langt nedenfor Spidsen af Moderaxen, og tilsyneladende uden nogen bestemt Orden. Ved deres Frem- komst skyde de Moderaxen tilside, saa at den ovenfor Grenen liggende Del af denne ofte danner en ret Vinkel med den nedenfor liggende, medens Grenen voxer ud nøjagtigt eller omtrent i Forlængelse af Moderaxen (Fig. 31). Den nederste Tværvæg i Grenen (Basalveggen >) har ikke en bestemt Plads som hos Cladophora. Meget ofte træffer den dog paa Midten af den lige ovenfor Grenen liggende Tværvæg i Moderaxen, og den fortrængte Moderaxe kommer derved til at see ud som en Gren, der er insereret lige udfor en Tværvæg (Fig. 31 À, B, C). I andre Tilfælde træffer Basalvæggen eller den til denne svarende Væg slet ikke Tværvæggen i Moderaxen, men ovenfor eller nedenfor den, og den fortrængte Del af Moderaxen seer da ud som en Gren, der er insereret paa den øverste (Fig. 31 C, D)
912
Fig. 31. Rhizoclonium pachydermum Kjellm. Г. tenuis Kjellm. I, IT og III betegne Grene af iste, 24еп og 3die Generation. b betegner Grenenes Basalvæg eller den efter Grenenes Anlæggelse først dannede Tværvæg, som enten træffer den lige ovenfor Grenen liggende Tværvæg i Moderaxen (A, B, C) eller lidt nedenfor (E, К) eller lidt ovenfor denne Veg (С (forneden), D). Ved À sees til venstre den øvre Ende af den med ” mærkede Gren. 120:1.
eller den nederste Ende af en Celle (Fig. 31 F). Hovedaxerne, derunder indbefattede de kraftigste Sideskud, forgrene sig gjen- tagne Gange, men de fleste Grene forblive ugrenede. Hoved- axerne ere saaledes ikke sympodiale, som Kjellman antager (N. I. Algfl. p. 381 (310)). Grenene aftage jevnt i Tykkelse
913
imod Spidsen og blive samtidig mere tyndvæggede: de ere af forskjellig Længde, men ellers væsentlig ens, og de korte og de lange Grene ere forbundne ved jevne Overgange. De korte Grene fungere ikke som Hapterer; de ende lige saa regelmæs- sigt afrundet som de lange Grene og ere ikke fattigere paa Indhold end Spidsen af disse, og de fortjene derfor, efter min Mening, ikke Navnet Rhizoidgrene, som Kjellman har tillagt dem (|. c.). Kun en enkelt Gang har jeg seet et encellet Rhi- zoid af samme Form som hos АЙ. тратит. Paa tørret Mate- riale, samlet i 1815 af Wormskiold, lykkedes det mig ved Behandling med Hæmatoxylin at paavise Cellekjerner, sædvanlig to i hver Celle.
Den foreliggende Varietet synes i alt væsentligt at stemme med Hovedarten (Cfr. Kjellman, Algv. Murm. p. 55, fig. 26— 28), fra hvilken den adskiller sig ved tyndere og mere tyndvæggede Geller. Gelleveggen er i Almindelighed 3—4 yw tyk, ved Gre- nenes øvre Ende betydelig tyndere, ved Basis indtil 6 w tyk. Ogsaa hos Hovedarten beskrives og afbildes flercellede «Rhizoid- zweige»; de synes dog ikke at være forskjellige fra de ovenfor omtalte korte Grene hos Varieteten.
V. Gr.: Exemplarer foreligge kun fra Wormskiold uden An- givelse af Findested.
Geogr. Udbred.: Hovedarten er fundet ved Vestkysten af Novaia-
-
Zemlia og i det sibiriske Ishav, Varieteten er kun fundet i Grønland, medmindre Rh. pachydermum f. norvegica Fosl. (Nye havsalger р. 187), som er fundet i Finmarken, skulde være identisk med den.
Rh. riparium (Roth) Harv., Kjellm. N. 1. Algfl. p. 381 (311).
a, polyrhizum nob. Conferva obtusangula Lyngb. Hydr. р. 159, tab. 55, Gay, Alg. vert. р. 25, pl. 3 fig. 24, Rh. riparium Harv. Phyc. brit. Pl. 238.
Fila ramosa; rami elongati, axi primario similes, pauci; rami rhizoidei crebri, partim unicellulares, a cellula matricali plerumque dissepimento nullo separati, partim pluricellulares,
D.
eure. Fig. 32. Rhizoclonium riparium (Roth) Harv. var. polyrhizum Roses. a A—0.'150:1.!D.. 5021) TAG EE
Fig. 33. Rhizoclonium riparium (Roth) Harv. var. validum Fosl. . 160:
308
e cellulis 2—4 constituti; Ша 20--35 и crassa, membrana 2—4 p. сгазза.
Denne Varietet (eller Form) ligner den foregaaende Art ved sin Forgrening, idet nogle Grene uddannes til Langskud, men disse Grenes Antal er rigtignok langt sparsommere end hos den. De flercellede Rhizoider (Fig. 32 A, B, D) minde endvidere om de korte Grene hos den foregaaende Art, men de adskille sig fra disse derved, at de virkelig fungere som Rhizoider og især feste sig paa andre Traade af samme Art. Forøvrigt svare Rhizoiderne til Grenene og dannes ligesom disse ved Cellernes øvre Ende.
В, validum Fosl., Wittr. & Nordst. Exs. No 624, Contrib. 1. p. 138.
Fila 30—50 y crassa; cellulae diametro с. dimidio (1—2-plo) longiores, membrana 3—6 м crassa. Ваш! rhizoidei crebri, validi, non vel rarissime septati, nonnunquam dissepimento a cellula matricali separati.
De gronlandske Exemplarer stemme godt med Foslies Beskrivelse og Exemplarer, dog ere de gjennemgaaende noget tykkere, omkring 40 м. Veggen er i Almindelighed 3—4 м, ved Basis indtil 6 » tyk. Hvorvidt der ved Forgreningen kan dannes laterale Langskud, kan jeg ikke med Sikkerhed sige; hvis de forekomme, ere de ialtfald sjeldne. Medens de andre Varieteter voxe paa Jord ved Strandbredden, voxer denne i Klipperevner i den ovre Del af Fjeren; dens kraftigere Bygning staar udentvivl i Forbindelse med det mere udsatte Voxested.
7, implexum (Dillw.). Conferva implexa Dillw. Brit. Conf. p. 46, pl.B., Aresch. Phyc. p. 208, Rhizoclonium implexum Rein- bold Chlorophye. p. 131. Rh. rigidum Gobi Alg. Weiss. Meer. р. 85, Kjellm. N. I. Algfl. p. 380 (309), Foslie Contrib. I. р. 140.
Fila simplicia, 20—30 (—40) м crassa, cellulis diametro 1t/— 21/2 longioribus, membrana plerumque 1—1!/2 и crassa. Rami rhizoidei pauci vel nulli, non septati, a cellula matricali dissepimento non separati.
916
De til denne Varietet henforte Exemplarer ere en Del for- skjellige med Hensyn til Traadenes Tykkelse, Cellernes relative Længde, Væggens Tykkelse og Mængden af Endochrom, men disse Karakterer ere saa varierende, selv paa Exemplarer fra en og samme Lokalitet, at det neppe er muligt at dele denne Varietet yderligere i nogenlunde vel adskilte Varieteter. Gjen- nemgaaende ere Dimensionerne større end påa Exemplarer fra sydligere Lokaliteter. Zeh. rigidum Gobi synes mig i intet væsentligt forskjellig fra denne Varietet.
Arten voxer i Fjæren ner ved
ke UN øverste Vandmærke, a og 7 paa Jord, | | a ofte mellem Gresser (Glyceria) og II I meget hyppigt i Selskab med Percur- | | | | saria percursa samt med andre Alger; H | > В, validum voxer i Klipperevner. [| | | у. Gr.: Upernivik (8, 1), Ø i Syd- | | H ostbugten (7, N. H.), Sukkertoppen (| | (Вт, 1), Godthaab CE TER Ameralik an | | (у, У.), Fiskernæs (В, !), Igdlorsuit, IJ | Ka! Kipisako, Itivdliatsiak с. 61° (у, !), [ | À f——~ Karmat (у, V.), Ikerasak vest for Ju- | / lianehaab (a4, N.H.), Julianehaab (7, | / V., N.H.), Tasermiut (V.), "Nanortalik H (у, У.) — Til denne Art, og sandsyn- N
ligvis til var. implexum, hører formodent- Fig. 34. Rhizoclonium ripa- lig Conferva arenosa Croall (in R. Br. rium (Roth) Hary.var.implecum Fl. Disc. р. 33) fra Jakobshavn. (Dillw.). 180:1. 0. Gr.: Zeller opfører Rhizoclo- nium litoreum (2. 4. Nordpf. р. 83) som fundet paa Pfilota serrata (pectinata) ved Cap Wynn i 5 Favnes Dybde. Hvis Bestemmelsen er rigtig, vil den være at henføre til var. implexum, men den kan da ikke antages at have voxet i den angivne Dybde. Geogr. Udbred.: Cumberland Sound, Spetsbergen, Novaia-Zemlias Vestkyst, Europas Polarhavs-, Atlanterhavs- og Middelhavskyster, Marokko, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
912
Chaetomorpha Kütz.
Ch. tortuosa (Dillw.) Kleen, Kjellm. N. 1. Algfl. р. 384 (313), Fosl. Contrib. I p. 142.
Fila 40—70 (35—73) м crassa; cellulae diametro 2—4-plo (11/>—5-р10) longiores, nucleos numerosos (с. 20) continentes.
Forekommer paa og mellem Fucus og andre Alger i den litto- rale og i den øvre Del af den sublittorale Region. Sædvanlig er den ikke fastsiddende. lIagttaget 1 Maanederne Januar—Marts og Juni— August.
V. Gr.: Upernivik (!), Godhavn (V.), Orpigsuit, Holstensborg (N.H.), Ameralik (V.), Kangarsuk ved Fiskernæs, Issa (!), Juliane- haab (V.), Kobberminesen (!), Nanortalik (V.).
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Finmarken til England, Island.
Ch. Melagonium (Web. et Mohr) Kütz., Kjellm. N. I. Algfl. p- 382 (311).
f. rupincola Aresch., Kjellm. N. I. Algfl. р. 383 (312), Fl. Dan. tab. 2397 fie. 1. |
Г. typica Kjellm. 1. с.
Е. rupincola voxer 1 Klippehuller 1 Fjæren samt 1 den ovre sublittorale Region, hvor den gaar jevnt over i f. typica; den fore- kommer baade ved aaben og ved beskyttet Kyst. F. typica er altid sublittoral; den forekommer indtil en Dybde af 10 Favne, især paa beskyttede Steder, hvor den ofte optræder i stor Mængde, tildels løst liggende, i Selskab med Desmarestia aculeata og Dictyosiphon foeniculaceus f. flaccida, og minder da meget om Ch. Linum"). Begge Former, især den forste, ere ofte bevoxede med en Mengde forskjellige Alger. Arten er iagttaget med Zoosporer 1 Juli.
V. Gr.: (Discovery Bay (Dickie Alg. Nares)), Whale Sound, fee a0) ne bY, 57? 16° у. I. (Sutherl:), Upernivik-(V., ‘Th: Hey =),
*) Denne Form er analog med Ch. Linwm (Fl. Dan.) og staar i samme Forhold til Ch. Melagonium f. rupincola som Ch. Linum til Ch. aerea (Dillw.), hvilke to sidste efter mine Iagttagelser ikke ere arts- forskjellige. Ch. Linum Wille og Rosenv. Dijmphn. p. 81 og 92 hører til Ch. Melagonium f. typica.
918
Prøven (Myhre, !), Ritenbenk (B. & Ö.), Mudderbugten paa Disko (N. H.), Godhavn (V., !), Jakobshavn (R. Br.), Holstensborg (V.). — Almindeligt udbredt fra Godthaab til Sydspidsen.
Ø. Gr.: Sabine Øen (2. d. Nordpolf.)!
Geogr. Udbred.: Vistnok hele det nordlige Ishav, Europas Po- larhavs- og Atlanterhavskyster til Frankrig, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst, Beringshavet, Ochotske Hav.
Urospora Aresch.
U. mirabilis Aresch. Observ. phye. I. р. 16 tab. Ш, U. peni- eilliformis Aresch. Observ. phyc. И р. 4 ex parte, Kjellm. N. I. Algfl. р. 386 (315) ex parte, Foslie Contrib. 1. р. 145.
Hovedarten varierer som sædvanligt betydeligt med Hensyn til Traadenes Tykkelse og Gellernes relative Lengde. De fruk- tificerende Geller kunne være af Længde med eller lidt kortere end Tykkelsen, og ere da sædvanlig temmelig stærkt opsvul- mede; i andre Traade kunne de være indtil 4 Gange saa lange som tykke, og de ere da ikke eller kun svagt opsvulmede. I fruktificerende Exemplarer kunde, selv paa torret Materiale, den for Slægten karakteristiske Form af Sværmesporerne erkjendes.
var. elongata n. var.
Gellulae subeylindricae, non vel vix tumidae, medio et ad geniculas plerumque leviter constrictae, diametro 2'/2—6-plo longiores; cellulae vegetativae 20—30 (—40) y crassae, zoospori- ferae 20—65 м сгаззае.
Den her beskrevne Varietet, som fandtes i meget ringe Mængde paa Ptilota pectinata, er saa ejendommelig ved sine langstrakte Celler, at man kunde fristes til at opstille den som en egen Art. Cellernes relative Længde er dog meget variabel, og ved Siden af meget langstrakte Geller, som de i Fig. 35 af- bildede, finder man Celler, som ikke ere mere langstrakte end hos Hovedarten, og som iøvrigt ikke frembyde noget fra denne afvigende (Fig. 35 e). De vegetative Celler ere cylindriske og blive sjeldent over 30 м tykke. De fruktificerende Celler ere
919
Yo, \ Zz >
BE
у
ve
TS I
SND
>
AD
=
5 SYS
NE
ty
SEX
SE
+
FEN
FI ST. 7
+
Fig. 35. Urospora mirabilis Aresch. var. elongata Возепу. «a. vegetativ
Traad, bd, zoosporeforende Traade, e. zoosporeforende Traad med mindre langstrakte Geller. 160:1.
meget varierende i Tykkelse; nogle ere ikke tykkere end de tyndeste af de vegetative Geller, andre blive over 3 Gange saa tykke. 1 de tyndeste synes Zoosporerne ofte kun at danne en enkelt Række, ialtfald i en Del af Cellens Forløb (Fig. 35 c). De fruktificerende Cellers Form er ikke meget forskjellig fra de vegetatives; undertiden ere de noget tondeformet opsvul- mede, hyppigere ere de lidt opsvulmede imod begge Ender, men indsnevrede ved Skillevæggene og paa Midten (Fig. 35 d). De fruktificerende Celler aabne sig ved et Hul paa Siden, enten paa Midten af Cellen eller noget nærmere ved den ene Ende.
Sværmesporernes Form er den samme som hos Hovedarten. Hovedarten forekommer paa Klipper i den øvre Del af Fjæren,
ofte i Selskab med Ulothrix flacca og Monostroma groenlandicum ; den træffes ogsaa voxende paa Chaetomorpha Melagonium i Pytter i
920 x
Fjæren. Den er fundet fruktificerende i Juni og Juli, steril i April og September.
У. Gr.: Godthaab (V., H. L. !), Frederiksdal (У.). — Kjell- man opfører (1. с.) denne Art endnu fra flere andre Steder; da han imidlertid ikke har skjelnet mellem den og Ulothrix flacca, som kan ligne den meget, opforer jeg kun Arten fra de Steder, hvorfra jeg selv har seet sikkre Exemplarer. Muligvis høre herhen Dickies Conferva Youngana? (Alg. Sutherl. 1853 p. 143) fra Hunde Eiland og nogle af de Alger, som Croall har henfort til Conferva Youngana, Lyngbya Carmichaelü, L. flacca og L. speciosa, og som fandtes drivende i Davisstrædet.
Geogr. Udbred.: Sandsynligvis hele det nordlige Ishav, Europas Atlanterhavskyster, Sorte Hav, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
U. Wormskioldii (Mert.) Rosenv. Væxtforhold р. 57 et 64, Conferva Wormskioldii Mertens in Fl. Dan. tab. 1547 (1816), Ag. Syn. Alg. Scand. p.85, Lyngb. Hydr. p. 158 ex parte, tab. 55 A fig. 1 et 5, Hormotrichum Wormskioldii Kütz. Sp. p.383, Tab. phye. Ш tab. 66 И, Chaetomorpha Wormskioldii Kjellm. N. I. Algfl. р. 384 (313).
Gronl. Navn: Sapangaursak (Fabr.).
Den nederste Del af Traaden bestaar af forholdsvis tynde, с. 30—60 м tykke, men meget langstrakte Geller, som kunne være over 15 Gange saa lange som tykke. Fra den nedre Ende af de nederste Geller udgaa Rhiziner, som løbe ned langs Traadens Overflade og forneden udbrede sig i en Hefteskive (Fig. 36). Cellerne i den nedre Del af Traaden indeholde en vegstillet, netformet Kromatofor med store Masker og smalle Grene og talrige Pyrenoider, fordelte i Maskernes Hjørner, og indenfor Kromatoforen talrige Cellekjerner. Efterhaanden som man fjerner sig fra Basis blive Cellerne tykkere, idet de svulme tøndeformet op, og Traaden bliver derved perlesnorformet
(Fig. 36). Samtidig tiltager Kromatoforens Masse, idet Maskerne '
blive mindre, Bjælkerne større, og tilsidst gaa Cellerne over til at danne Zoosporer. Disses Udvikling, som skrider ganske gradvis frem fra neden opefter, indledes med, at Kjernernes og
ER à
tå st à а АА à D LS. de
4 Fig. 37. Urospora ig Wormskioldii(Mert.) Возепу. Zoospore,
fixeret med Alkohol
og farvet med Hæ-
/
KJ
Fig. 36. Urospora Wormskioldii (Mert.) Rosenv. matoxylin, visende 3 Fire Stykker af samme Plante. Længst til venstre af de 4 Cilier, Celle- sees Basalpartiet, længst til højre den øverste fruk- kjerne, n, og Amy- tificerende Del af Planten. 24:1. lonkjerne, a. 800 : 1.
Pyrenoidernes Antal foroges. Det vægstillede Protoplasma deles derefter simultant Е talrige sexkantede skiveformede Legemer, som hvert indeholde en Cellekjerne og en Kromatofor med tilhørende Pyrenoid. Efter nogen Tids Forløb antage disse Legemer en langstrakt Form, og Cellekjernen lægger sig nær ved den ene Ende, som er stump, medens den anden Ende løber ud i en Spids. Det som Amylonkjerne fungerende Pyre- noid ligger omtrent i Midten af Cellen, dog noget nærmere ved den spidse Ende (Fig. 37). Naar Zoosporerne have naaet deres fulde Udvikling, bære de i den butte Ende 4 Cilier og stemme da ganske eller dog i alt væsentligt med Zoosporerne hos U. mirabilis. De zoosporeforende Geller blive over !/a Mm. tykke. Zoosporerne slippe ud af en temmelig stor Aabning paa Siden af Gellen; undertiden dannes to Aabninger, en ved den ovre og en ved den nedre Ende af Cellen.
922
At Planten hører til Slægten Urospora og ikke til Chaeto- morpha, fremgaar med tilstrækkelig Sikkerhed af Zoosporernes Form. Celleveggen stemmer ogsaa overens med den -hos U. mirabilis, medens den ikke frembyder den for Chaetomorpha karakteristiske Lagdeling. Ogsaa med Hensyn til Hefteapparatet stemmer den bedre med den første end med den sidste Slægt. Planten er i frisk Tilstand i høj Grad slatten.
Naar Lyngbye (1. с.) udtrykkelig erklærer, at denne Plante er grenet, saa beroer dette, som hans Herharium viser, paa, at han med den har sammenblandet Cladophora arcta В, hystria, som ligeledes udmærker sig ved meget store Geller. Herhen here Fig. 2 og 3 i hans Hydr. (Tab. 55 A).
Denne Art forekommer paa Klipper i Fjeren, som det synes mest ved aaben Kyst. Den er hidtil kun fundet i Maanederne Maj og Juni, i begge Maanederne fruktificerende. Adskillige af de sam- lede Exemplarer ere stærkt overvoxede med Diatomeer, hvilket synes at tyde paa, at deres Udvikling var begyndt for længere Tid siden, muligvis allerede i den foregaaende Vinter. Den Omstændighed, at Planten ikke er fundet i de egentlige Sommermaaneder, synes at vise, at den er enaarig.
У. Gr.: Tatsip-atä (N. Н.), Holstensborg. (У., №. H.), Godthaab (Wormsk., V., H.L.), Merkuitsok (!).
Geogr. Udbred.: Island (Lundbeck)!
С. Hartzü п. sp.
Fila longissima flaccida, crassa, diametro paulo variante; cellulae diametro dimidio breviores — 3plo longiores, plerumque 1—2plo longiores, cylindricae, vix tumidae, 75—90 (—100) м crassae, zoosporiferae a vegetativis forma non diversae; membrana с. 2 м crassa; chromatophora cellularum vegetativarum reticulata, pyrenoidea (nucleos amylaceos) numerosa continentia (Fig. 38 A, B); nuclei in quaque cellula numerosi; zoosporae eadem forma ac in aliis speciebus hujus generis, antice ciliis 4 in- structae.
4 |
923
Habitu Chaetomorphae tortuosae subsimilis est, sed multo flaecidior. Differt: praeterea ab ea membrana non (distincte) lamellosa et praecipue forma zoosporarum. Ab aliis speciebus generis Urosporae differt crassitudine amplo et paulo variante,
et cellulis zoosporiferis non inflatis.
1) D 12 |
Fig. 38. Urospora Hartzii Возепу. A. og В. sterile Celler, visende Kro- matoforer med Pyrenoider. ©. Celle med Zoosporer. 240:1. D. Zoo- sporer. 580:1.
Denne Art samledes af N. Hartz ved Frederikshaab 1 8—4 Favnes Dybde i Selskab med Cladophora arcta В, hystrix og Dic- tyosiphon foeniculaceus f. flaccida. Om den har voxet paa dette Sted og i dette Selskab, er mig noget tvivlsomt, og jeg kan derfor ikke angive noget nærmere om dens Forekomst. Den er samlet med Zoosporer i Midten af Juli.
V. Gr.: Frederikshaab (N. H.).
111. 60
924 Fam. Myeordeaceae.
Pringsheimia Rke. P. seutata Rke, Algenfl. p.81, Atlas Taf. 25.
Denne Art voxede paa Exemplarer af Cladophora rupestris, samlede i Juni Maaned. De fleste Exemplarer stemmede med Reinkes Beskrivelse af de kjønnede Individer.
V. Gr.: Holstensborg (N. H.).
Geogr. Udbred.: Østersøen, Kattegat, Nordsøen.
Ulvella Crouan.
Г. confluens п. sp.
U. crustas confluentes virides ad truncos vetustos Lami- nariae longicruris formans. Crustae statu adulto usque 260 y crassae, superficie sublaevi, e filis verticalibus magis minusve regularibus, marginem versus divergentibus, arete connatis, compositae. Cellulae elongatae, chromatophorum apicale disci- forme vel cucullatum, pyrenoideo instructum, et nucleum uni- cum continentes. Dissepimenta transversalia horizontalia vel obliqua, sursum convexa. Cellulae superficiales (apicales) eadem fere forma et magnitudine ac cellulae inferiores, apice rotun- datae, endochromate amplius farctae sunt. Zoosporangia e cellulis superficialibus oriuntur, a cellulis vegetativis forma non diversa, apice tamen acutiuscula, 10—12 y crassa, 273 44 м longa. Zoosporae numerosae (с. 30—40) per orificium apicale emittuntur (Fig. 39 С).
Planta sine dubio perennis, pluries fructificans, cellulis subterminalibus et inferioribus post evacuationem sporangiorum locum eorum occupantibus. Thallus initio monostromaticus, fere ut in Pringsheimia; in hoc stadio etiam fructiferus (Fig. 39 F).
Naar Planten er ganske ung, bestaar den af et enkelt Lag Geller, som ere fremkomne ved lodrette eller skraa, men stejle Vægge (Fig. 39 D—F). Meget tidligt optræder der dog hori- zontale eller skraa Vægge, hvorved Planten ialtfald delvis
Fig. 39. Ulvella confluens Rosenv. A. Lodret Snit gjennem en steril Plante; i Gellerne sees de kalotformede Kromatoforer. B. Lodret Snit gjennem en tyk Skorpe med noget uregelmæssigt forløbende Cellerækker. De yderste Geller ere delvis udtømte Sporangier. С. Sporangier. D. Unge Individer, adskilte ved en epifytisk Æctocurpus. Foroven sees Kromatoforer med Pyrenoider р; i nogle Celler sees tillige en Cellekjerne, nm. E. Lodret Snit gjennem et Randparti. К. Lodret Snit gjennem en fruktificerende Plante, som kun bestaar af eet Lag Geller. А— В. 240:1. C—F, 540:1.
kommer til at bestaa af mere end eet Lag Celler. Jeg har henført denne Art til Slægten Ulvella Cr., skjønt den eneste hidtil beskrevne Art af denne Slægt, U. Lens Crouan (Ann. 4. sc. nat. IV. ser. t. 12, 1859 p.288, Hansgirg, Physiol. u. algolog. Studien, Prag 1887 p.132, Huber, Chaetophorées p.294 tab. XI fig. 4—6) dels er ufuldstændig kjendt, dels frembyder flere ikke ubetydelige Forskjelligheder. Den mest iojnefaldende Forskjel ligger, efter Grouans og Hubers Figurer at dømme, i Rand- væxten, en Forskjel, som muligvis i Fremtiden i Forbindelse med andre vil betinge en generisk Adskillelse. Randen er hos
U. confluens sædvanlig stejlt affaldende, og ældre Løv bestaa af 60°
926
flere Lag Celler lige til Randen. Da Cellerækkerne ere rettede vinkelret mod Overfladen, blive de yderste Cellerækker horizon- tale. Randvæxten synes ikke saa meget at foregaa ved Klovning af de palissadeformede Celler, som ved Deling af dem ved Tværvægge eller skraa Vægge og derefter folgende Forgrening, idet den nederste Dottrecelle voxer ud til en ny palissadeformet Celle. Dog trænger dette Punkt endnu til nærmere Under- søgelse. I ethvert Tilfælde dannes Randen ikke af radierende Cellerækker som hos U. Lens. Det temmelig uregelmæssige Forløb, som de lodrette Cellerækker ofte vise i ældre Ley (Fig. 39 B) skyldes sandsynligvis gjentagne Sporangiedannelser og derefter følgende Gjennemvoxninger. De i Kromatoforerne liggende Pyrenoider fungere som Stivelsekjerner. De yderste Celler ere særlig rige påa Stivelse.
Planten danner udstrakte mørkegrønne Skorper paa ældre Stilke af Laminaria longicruris. Undertiden ere de saa udbredte, at de dække hele den ene Side af Stilken, men saadanne Skorper ere altid dannede ved Sammensmeltning af mange. Planten er fundet fruk- tificerende i Maanederne Maj— August.
V. Gr.: Patoot ved Vaigattet (N. H.), Sukkertoppen, Godthaab, Marrak (!).
Г. fucicola п. sp.
Frons pulvinata—hemisphaerica, usque 754 crassa, е cel- lulis oblongis in pluribus stratis radiatim dispositis constituta. Cellulae 5—7 м crassae, diametro 3—5plo longiores, chroma- tophorum pyrenoideo (nucleo amylaceo) instructum continentes, membranis subgelatinosis. Statu fructifero -cellulae omnes (ba- silaribus exceptis?) in zoosporangia transformantur. Sporangia, zoosporas sat paucas (6—10?) continentia, ellipsoideo-oblonga, cellulis vegetativis usque duplo latiora, tumescentia membranae cohibentis sejunguntur.
Planten minder noget om den foregaaende Art og har en lignende Bygning som denne. Den er dog langt mindre, danner ikke sammenflydende Skorper og bestaar af langt mindre Celler.
927
Cellevæggene ere gelatinase og vise sig ikke skarpt begrænsede. Cellerne indeholde en enkelt Kromatofor med et Pyrenoid (Fig. 40 С). Kromatoforen ligger ikke ved Cellens ovre Ende, men nærmere Cellens Midte. De nederste Celler trænge noget ned imellem de yderste Celler af Vertplanten (Fig. 40 A, B). Mest forskjellig er denne Art ved Sporangierne, som opstaa ved Omdannelse, ikke blot af de periferiske, men ogsaa af de indre Celler, som adskilles ved Forslimning af de mellem-
Fig. 40. Ulvella fucicola Rosenv. А. Lodret Snit gjennem en Plante sid-
dende paa Fucus. 300:1. В. Lignende men yngre. С. En enkelt vegetativ
Celle. Г). Stykke af et lodret Snit gjennem en fruktificerende Plante. 1 B—D. 700:1.
liggende Vægge, og som antage en anden Form og Størrelse end de vegetative Celler. Om de aabne sig i Spidsen eller ved Opløsning eller Forslimning af hele Membranen, er jeg ikke i Stand til at angive.
Denne Årt trænger endnu til nærmere Undersøgelse; det er kun med Tvivl, at jeg har henført den til Slægten Ulvella.
Voxede paa ældre Løv af Fucus inflatus, fandtes med Sporangier i Juni Maaned.
V. Gr.: Egedesminde (S. H.).
928
Chaetobolus gen. nov.
Thallus epiphyticus, plerumque fere hemisphaericus, rarius subglobosus. Cellulae in omnes directiones dividuntur. In thallo hemisphaerico margo basilaris e seriebus cellularum subra- diatim dispositis compositus est. Gellulae superficiales (exceptae marginales), si non ab aliis algis tectae sunt, setam longam apicalem, -inarticulatam gerunt, a cellula gerente nullo disse- pimento separatam. Propagatio versimiliter zoosporis in cellulis superficialibus formatis.
Ch. gibbus n. sp.
Ch. in Chaetomorpha Melagonium epiphyticus, plerumque in consortione Lithodermatis Kjellmani et Eetocarpi sp., et in iis magis minusve inclusus. Thallus latitudine et altitudine 100 —150 », plerumque basi subplano Chaetomorphae affixus est, interdum ab algis consociatis omnino inclusus et tum (statu juvenili saltem) inermis, saepius superne saltem liber et setiger. Setae longissimae, rigidae, ad basin 4—5 м crassae, apicem versus sensim attenuatae, demum tenuissimae. Membrana setae ad basin crassa; lumen inferne fere obliteratum, sursum distinetum. Cellulae apicem versus majores, omnes granulis amylaceis dense farctae.
Plantens Form er temmelig variabel, hvilket væsentlig beroer paa den noje Forbindelse, hvori den voxer med de to anforte brune Alger. Naar den faar Lov til at udvikle sig frit, bliver den buddingeformet med plan Underside; men undertiden er den paa alle Sider omgivet af de ledsagende Alger, den er da ogsaa nedadtil afrundet og hele Legemet rundagtigt (Fig. 41 C, D). Paa frie Exemplarer viser Planten sig at voxe i Randen, der bestaar af radierende Traade, som voxe ved Topcelle og forgrene sig (Fig. 41 Æ). 1 selve Randen bestaa saadanne Individer sædvanlig kun af eet Cellelag, men umiddelbart bagved Randen optræde horizontale Delinger. Denne Bygning træffes
ogsaa hos indvoxede Individer, der da sandsynligvis oprindelig
=
929
Fig. 41. Chaetobolus gibbus Rosenv. А. Lodret Snit gjennem et Individ, som раа Siderne er omsluttet af Lithoderma Kjellmani; forneden sees Væggen af Chaetomorpha Melagonium. В. lignende med hele Underfladen fastsiddende paa Chaetomorpha. С. Individ, som paa alle Sider var om- sluttet af Eetocarpus. D. Lignende men yngre. Е. Individ voxende frit paa Overfladen af Chaetomorpha, visende Randvæxten. К. Ungt Individ paa Overfladen af Lithoderma. (С. Brudstykke af et lodret Snit gjennem et aldre Individ “A, B.D) в. 330 HT OF RG. 85071:
have været frie (Fig. 41 В). I andre Tilfælde udvikler Planten sig fra først af inde mellem de brune Alger, og den faar da en rundagtig Form uden plan Underflade (Fig. 41 D). Af Børster udvikles kun een paa hver Celle. Unge, faacellede Individer har jeg fundet paa Overfladen, saavel af Chaetomorpha
930
Melagonium som af Lithoderma Kjellmani. De bare allerede lange Borster og begyndte tidligt at dele sig ved horizontale Vægge (Fig. 41 F).
Zoosporeferende Geller har jeg ikke seet, men jeg har oftere i den øverste Del af Løvet truffet tomme Celler, sæd- vanlig kun i Overfladen af Løvet, men undertiden tillige lidt indenfor Overfladen. Disse Geller vare altid forsynede med Børste af det sædvanlige Udseende, ialtfald naar de fandtes i Overfladen af Lovet (Fig. 41 A, С). Det har ikke været mig muligt at opdage nogen Aabning paa disse Celler, og jeg tør derfor ikke betragte dem som udtømte Sporangier, men for- moder snarere, at deres Indhold er medgaaet til Dannelsen af Børsterne. Hertil maa dog bemærkes, at man ofte finder Celler med veludviklet Børste og rigt plasmatisk Indhold. At Zoo- sporerne skulde være traadte ud gjennem Børsten, ligesom hos Phaeophila (Cfr. Huber, Chaetophor. p. 329) er ikke sand- synligt, da Børsterne paa de tomme Celler have samme Udseende og lige saa trangt Lumen som paa de plasmafyldte.
Denne Slægt staar nær ved Slægten Ochlochaete, som. har lignende Børster, men som adskiller sig ved, at Løvet typisk bestaar af et enkelt Lag Celler. Dog kunne Cellerne hos O. ferox skyde sig noget hen over hverandre, saa at Løvet i Midten viser mere end et Lag Celler paa Tværsnit (Cfr. Huber Chae- tophor. p. 292), og Forskjellen mellem de to Slægter er da tilsyneladende ikke stor. I det Hele minder den her beskrevne Alge ikke lidt om Ochlochaete ferox, og det Spørgsmaal rejser sig, om den ikke kunde være en ejendommelig Form af denne, fremkaldt ved, at den voxer i saa intimt Selskab med Lithoderma 0. a. Alger. Denne Mulighed forekommer mig dog mindre sandsynlig, da Løvet selv hos unge frit voxende Exemplarer bestaar af mere end et Lag Celler, og da disse Lag ikke opstaa ved, at Celletraadene skyde sig hen over hverandre, men ved horizontale Delinger af Løvets Celler.
931
V. Gr.: Kekertat i Umanaksfjord, 71° n. Br. (S.H.), fundet i Slutningen af Juli.
Ochlochaete Thwaites.
0. ferox Huber Chaetophor. р. 291 pl. X. Specimina groenlandica adulta a typieis non diversa; juniora recedunt cellulis marginalibus nonnunquam bilobatis.
Fig. 42. Ochlochaete ferox Huber. А. Plante voxende paa Cladophora.
200:1. B og E. Brudstykker af Planter, sete fra oven, visende Randvæxten.
C. yngre Plante. D. Stykke af en ældre Plante seet fra Undersiden. B—E 480 : 1.
Paa nogle af N. Hartz samlede Exemplarer af Cladophora gracilis fandtes en hidtil ubeskreven Alge, som er afbildet i Fig. 42. Under Trykningen af nærværende Arbejde fremkom imidlertid Hubers vigtige Afhandling om de epifytiske og
932
endofytiske Chaetophoreer, i hvilket der beskrives og afbildes en Alge, Ochlochaete ferox, som syntes at være identisk med den af mig fundne Alge. De gronlandske Exemplarer, som desværre kun foreligge i tørret Tilstand, stemmede i det Hele med Hubers Beskrivelse og Afbildninger; den eneste væsent- lige Afvigelse bestod i, at der hos unge Exemplarer af den grønlandske Plante fandtes Randceller, som forgrenede sig ved Dichotomi (Fig. 42 C), medens Forgreningen ifølge Huber er «nettement latérale et non dichotomique» (I. с. р. 292). Dr. Huber, hvem jeg har sendt Exemplarer af den grønlandske Plante, har meddelt mig, at de iøvrigt stemme overens med de franske Exemplarer; kun vare Randcellerne gjennemgaaende noget kortere, og dette var maaske Grunden til, at de under- tiden hos unge Exemplarer forgrenede sig ved Dichotomi. Forøvrigt fandtes undertiden hos de franske Exemplarer pseu- dodichotomt forgrenede Randceller og fra disse kan der meget vel tænkes en Overgang til ægte Dichotomi. Jeg henfører derfor de grønlandske Exemplarer til О. ferox, idet jeg for- moder, at Randvexten hos unge Individer kan være Variationer underkastet. Sporangiebærende Exemplarer har jeg ikke seet påa det grønlandske Materiale.
Planten minder habituelt om Myzxochaete barbata Bohlin (Myxochæte, Bihang till k. Sv. Vet.-Akad. Handl. Bd. 15, Afd. III N. 4, Stokholm 1890), som adskiller sig ved Haarenes Beskaffenhed og Antal (2 paa hver Celle) og ved langt mindre Dimensioner. Hr. K. Bohlin har velvilligt overladt mig Exemplarer af .denne Alge.
У. Gr.: O 1 Sydostbugten (№. Н.).
Fam. Chaetophoraceae.
Pilinia Kütz. P. maritima (Kjellm.) nob.; Chaetophora maritima Kjellm., Spetsb. II. р. 51, tab. У fig. 15—16, N. I. Algfl. р. 352 (285); Ch. pellicula Kjellm. 1. с. р. 352 (286), tab. 31 fig. 4—7 (?).
ee
933
Sporangia clavata, 11—12 и crassa, 16—21 y longa, semper terminalia (у. lateralia) vidi (Fig. 43 s, s'), nunquam intercalaria, ut in Chaetophora pellicula sec. descriptionem Kjellmani (Le. fig. 7). Sporangia ejusmodi terminalia in speciminibus spets- bergensibus Chaetophorae maritimae, a Kjellman distributis, cum speciminibus groenlandicis convenientibus, vidi. In speci- minibus groenlandicis fila repentia, e quibus fila erecta egredi-
Fig. 43. Pilinia maritima (Kjellm.) Rosenv. A. Plante med et terminalt
Sporangium (s). B. Stærkt forgrenet Plante med Sporangier, hvoraf flere
(s’) udtømte. С. Plante med krybende Skud, hvorfra udgaa oprette Grene. 480:1.
unt, occurrunt (Fig. 43 С). Nonnunquam specimina nostra etiam aliis notis (exceptis sporangiis) cum descriptione et figuris Ch. pelliculae Kjellm. conveniunt, quare suspicor, hanc speciem non nisi formam minorem Ch. maritimae Kjellm. esse. Species tamen ad genus Piliniam Кам. (Acroblaste Reinsch) referenda
934
est. А Р. rimosa Kütz. differt, sec. descriptionem et figuras a Kützing datas; praesentia pilorum hyalinorum. Post evacua- tionem sporangiorum cellulae subjacentes saepe locum eorum occupant, sporangium aut pilum formantes (Fig. 43 PB). Planta saepissime in statum palmelloideum transit (Cfr. Kjellm. Spetsb. II, p. 52).
Forekommer paa Klipper ved overste Vandmerke, sædvanlig i
Selskab med Calothrix scopulorum. Fundet med Sporangier i Juli Maaned.
у. Gr.: Upernivik, Holstensborg, Godthaab, udfor Frederikshaabs :
Isblink (!). Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Novaia-Zemlia, Finmarken (!). Bolbocoleon Pringsh.
В. piliferum Pringsh., Beitr. p.2 tab. 1, Kjellm. N. I. Algfl. p. 387 (316).
Fandtes i ringe Mængde fruktificerende i Juli Maaned, imellem
Assimilationstraadene af Symphyocarpus strangulans paa Chaetomorpha
Melagonium.
V. Gr.: Godhavn (!).
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Hvide Hav til Kanalen, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
Entoderma Lagerh.
E. Wittrockii (Wille) Lagerh. Bidr. t. Sver. Algfl., Öfversigt af К. Vetensk.-Akad. Förh., Stockholm 1883 Nr. 2, Entocladia Wittrockii Wille, Om en ny endoph. Alge. Christiania Vidensk. Selsk. Forh. 1880, Nr. 4.
Fundet voxende 1 Væggen af Polysiphonia urceolata.
V. Gr.: Ameralik (V.).
Geogr. Udbred.: Finmarken, Skagerrak, Kattegat, Østersøen, Nordsøen.
Anm. Denne Art synes ikke at være forskjellig fra E. viride Reinke (Botan. Zeit. 1879 p. 476).
1 | Е
Fam. Ulothiichaceae.
Ulothrix Kütz.
U. flacea (Dillw.) Thur. in Le Jolis Liste p.56, Farlow Mar. Alg. N. Engl. р. 45, Foslie Contrib. I. р. 144 tab. 3 fig. 1—3, Conferva flacca Dillw. Brit. Conf. tab 49, Lyngbya Carmichaelii Harv. Phyc. Brit. tab. 186 A, Urospora penicilliformis Kjellm. N. I. Algfl. p. 386 (315) ex parte.
Fig. 44. Ulothrix flacca (Dillw.) Thur. A og В vegetative Traade. С fruk- tificerende Traad. 240:1.
Species haec, cum Urospora mirabili saepe commutata, ab ea tamen optime distincta est nucleo unico, chromatophoro unico zonato, in cellulis vegetativis pyrenoideo unico (vel paucis ?) instructo, cellulis diametro transversali semper brevioribus, membrana minus rigida, crassiori, strato exteriori homogeneo, zoosporis non postice cuspidatis.
Fila crassitudine valde variabili, 14—80 м crassa, vegetativa tenuia, zoosporifera incrassata, saepe curvata. Specimina rupi- bus affixa quam specimina in variis algis epiphytica majora
(longiora et crassiora) sunt. Fila ramosa non vidi.
936
Forekommer i den mellemste og nedre Del af Fjæren, hvor den dels voxer selskabeligt paa Klipper, ofte i Selskab med Ulothrix implexa og Urospora mirabilis, dels paa forskjellige Alger, især Rhodymenia palmata og Fucus vesiculosus. Fundet med Zoosporer i Maanederne Marts—Juli; dog synes den især at fruktificere om Sommeren.
У. Gr.: Tatsip-atå 67°20‘, Holstensborg (№. Н.), Sukkertoppen (D, Godthaab (V., H.L., !), Malerssorniarfik (N. H.), Frederikshaab (!), Kvanefjord (№. H.), Issa, Igdlorsuit (!), Julianehaab (V., !), Okivisakan in sinu Sermilik, Apr. 1830 (V.).
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Finmarken til Frankrig, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
U.implexa Kütz. Botan. Zeit. 1847 p.177, Tab. phyc. И tab. 94, Hauck Meeresalg. р. 440, U. submarina Ка. Tab. phye. И tab. 94.
Fila vulgo 7—15 м, rarius usque 17 м crassa, cellulis diametro fere aequilongis v. paulo brevioribus, rarius longioribus ; cellulae zoosporiferae non inflatae. Нас relantur etiam speci- mina tenuiora, 4,5—7 y crassa, cellulis diametro 1—2plo lon- sioribus, praecipue ad ostium rivulorum crescentia.
Forekommer i Fjæren, dels paa Klipper og Sten, dels paa andre Alger, som Chaetomorpha Melagonium og Fucus vesiculosus, ofte i Selskab med U. flacca. Den synes at være ganske almindeligt udbredt. Fundet fruktificerende i Juni og Juli.
V. Gr.: Atanikerdluk og Sarkak ved Vaigattet, Ø i Sydostbugten, Holstensborg (N.H.), Godthaab (!), Igdlunguak S. f. Merkuitsok (H. L.), Frederikshaab, Issa, Kornok 61°7‘, Arsuk Storø (!), Karmat (N.H.).
Ø. Gr.: Ikerasarsuk (V.), Kapiarfik, Nunatsuk (Sylow).
Geogr. Udbred.: Vistnok alle Europas Kyster.
Fam. Prasiolaceae.
СауеПа *) п. gen. Thallus filiformis simplex vel parcissime ramosus, primum ex una serie cellularum constitutus, dein longitudinaliter in plures
“| In honorem dris Е. Gay in Montpellier.
PR. ES PO RP TS eS ee eee Fret a
937
C B
Fig. 45. Gayella polyrhiza Rosenv. A—D. Kimplanter. 720:1. E. Traad,
i hvilken 2 større Celler begynde at voxe ud til Rhizoider Е. Videre frem-
skredet Stadium; de to Celler have delt sig ved en Længdevæg. G. Flere
ved Siden af hverandre liggende Celler have dannet Rhizoider, og Traaden har paa dette Sted bøjet sig stærkt tilbage. H—G. 580:1.
directiones divisus, itaque semper filiformis, non taeniatus. Ceterum ut genus Schizogonium.
6. polyrhiza п. sp., Schizogonium radicans Foslie Contrib. 1. p. 128 (e specim.), non Gay, Ulothr. aériens, Bull. soc. bot. de France t. 35 1888 p. 69.
Fila simplicia, primum e cellulis uniseriatis disciformibus constituta, 11—12 м crassa, rhizina basilari substrato affixa (Fig. 45 A— D). Serius rhizinae hic illic e cellulis majoribus plerumque geminatae oriuntur. Substrato affixa Ша genuflec- tuntur, et e cellulis vicinis rhizinae plures formantur (Fig. 45 Е-- 6). Fila demum bipartitionibus iteratis cellularum in plures
938
Fig. 46. Gayella polyrhiza Rosenv. A. Traad, forneden bestaaende af en
enkelt Cellerække, foroven delt ved Længdevægge. 480:1. B. Stykke af
en ældre Plante med uregelmæssig Overflade. 300:1. C og D. Tværsnit af ældre Planter, 1). med Akineter. 360: 1.
directiones valde incrassata, usque 70 м crassa, subteretia, superficie irregulariter sulcata (Fig. 46). Cellulae, eadem struc- tura ac in Schizogonio, chromatophoro pyrenoideo centrali munitæ, amylum non continentes, subregulariter in series lon- gitudinales et transversales ordinatae, demum in acinetas minutas ad modum Sareinae ordinatas dividuntur (Fig. 46 D). Fila juvenilia, nondum longitudinaliter divisa, viridia, fructificativa fulvescentia.
Ad idem genus pertinet Ulothrix discifera Kjellm. (Spetsb. И. р. 52, tab. V fig. 10—14) (Gayella discifera (Kjellm.) nob.), cujus specimina originalia, ab auctore mihi benevole communicata, comparare potui; differt tamen a G. polyrhiza thallo ramoso, rhizinis destituto, et cellulis in series longitudinales minus distincte ordinatis.
Voxer paa Klipper ved øvre Vandmærke, fundet fruktificerende i Begyndelsen af Juli.
939
У. Gr.: Godthaab (!). Geogr. Udbred.: Finmarken.
G. discifera (Kjellm.) nob. er ifolge Strômfelt fundet af Th. Holm ved Sukkertoppen (Holm Westgrünl. p. 284). Da jeg ikke har seet de paagjældende Exemplarer, er jeg ikke i Stand til at afgjore, om de høre til denne Art eller til den nys beskrevne.
Anm. Til hvilken af de to Arter Ulothrix discifera Batters (Mar. Alg. of Berwick-on-Tweed, 1889, p. 38) hører, lader sig neppe med Sikkerhed afgjore efter den foreliggende Afbildning (l. ¢ pl. VII fig. 8). Ligeledes forekommer det mig usikkert, om den i Ferskvand fundne U. discifera Borge (Chlorophyllophyceer från norska Fin- marken, Bihang till k. sv. Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 17, Afd. III Nr. 4, р. 4, fig. 1—2) er identisk med en af de to Arter. Mest synes den mig at ligne G. polyrhiza, men paa de af Forfatteren velvilligt meddelte Exemplarer bemærkede jeg ingen Rhizoider. Exemplarerne vare dog kun tilstede som Brudstykker og i ringe Mængde.
Fam. Ulvaceae.
Ulva (L.).
U. Lactuca L., Kjellm. N. I. Algfl. p. 361 (293).
Denne Art, som næsten udelukkende er fundet i Disko- bugten, opnaar der en anseelig Størrelse; det største foreliggende Exemplar er 73 Ctm. langt. Mange Exemplarer ere smalle, undertiden næsten linieformede; andre ere brede.
r
Forekommer i den ovre sublittorale Region mellem 1 og 7 Favnes Dybde, som det synes kun ved beskyttet Kyst. Fundet fruktificerende i Juni Maaned. V. Gr.: Godhavn (V., !), Jakobshavn (Pastor Sørensen), Chri- stianshaab (N.H.), Pararsuk у. Holstensborg (N.H.). — Denne Art er endvidere, under Navn af U. latissima angivet fra Grønland af Dickie, Ashmead og Croall. Efter al Sandsynlighed bero disse Angivelser dog paa Forvexling med Monostroma fuscum (se denne Art).
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Finmarken, Island, Nord- amerikas Atlanterhavskyst, Beringshavet o.s.v. Ikke fundet i andre Dele af Ishavet.
Im. 61
940
Monostroma (Thur.).
М. fuseum (Post. et Rupr.) Wittr. emend., Wittr. Monostr. р. 53 tab. IV fig. 13, Kjellm. N. I. Мей. р. 368 (299), Ulva fusca Post. et Rupr. Ill. p. 21, Ulva sordida Aresch. Phye. sc. mar. 187 tab.I H., М. Blyttii (Aresch.) Wittr. 1. с. р. 49, tab. Ш fig. И, Kleen Nordl. р. 42, Kjellm. Spetsb. И р. 49 tab. IV fig. 1—7, N. 1. Algfl. р. 370 (301), Strömf. in Holm Westgr. р. 284, Ulva Blyttii Aresch. in Fries Summa veg. Scand. I р. 129, Phyc. scand. р. 186 tab. | G, M. splendens (Rupr.) Wittr. 1. с. р. 50 tab. Ш fig. 12, J. Ag. Till. Alg. Syst. III p. 112, Kjellm. Beringsh. p. 54, Ulva splendens Rupr. Ochot. p. 410.
DE 7
Fig. 47. Monostroma fuscum (Post. et Rupr.) Wittr. emend. Tværsnit af Løv. C og D af et og samme Tværsnit, D nærmest Midten af Lovet, с Kromatoforer med Pyrenoider, n Gellekjerne. 350: 1.
De tre Arter, som her forenes under eet Artsnavn (Mono- stroma fuscum, М. Blyttii og M. splendens) ere af Slegtens — Monograf, V. B. Wittrock, væsentlig blevne adskilte ved anatomiske Karakterer. Disse bør imidlertid anvendes med à megen Varsomhed; thi, som Kleen (l. c.) har paavist, og som Kjellman (Spetsb. И) og jeg selv have fundet det bekræftet, — har Lovet hos М. Буша i forskjellig Afstand fra Basis en meget forskjellig Tykkelse, og tilsvarende Forskjelligheder vise sig i Gellernes Højde og Form. Kleen udtaler (1. с.) den An-
941
skuelse, at M splendens hører til samme Art som М. Blyttu, en Mening, som jeg ganske kan tiltræde, og som finder en Støtte i den Omstændighed, at disse to Arter ikke opfattes ens af de forskjellige Forfattere, hvilket bl. a. viser sig ved, at M. splendens angives fra Grønland af J. Agardh, men ikke af Kjellman. М. splendens skal bl.a. adskille sig fra 47. Blytti ved en stærkere Glans og ved et mere dybt delt Løv. Hertil maa imidlertid bemærkes, at Glansen hos de grønlandske (tørrede) Exemplarer optræder i temmelig forskjellig Grad, og at den utvivlsomt staar i nøje Forhold til Ydervæggens Tykkelse, som skal være større hos M. splendens. Denne Karakter er imidlertid underkastet lige saa stor Variation som Cellernes Højde, selv paa eet og samme Individ, og den kan derfor ikke benyttes som Artskarakter. Det samme gjælder den større eller mindre Grad af Indskæring, som udentvivl staar i nøje Forbindelse med, om Planten voxer ved aaben eller beskyttet Kyst. Yngre Exemplårer ere altid udelte, tungeformede eller omvendt æg- formede, medens ældre Exemplarer ere brede og ikke sjeldent dybt delte.
Nogle faa grønlandske Exemplarer ere blevne henførte til M. fuscum Wittr., nemlig et Exemplar, samlet af Worm- skiold, bestemt af Kjellman, og et Par af Th. Holm samlede Exemplarer, bestemte af Strömfelt. Tversnit af disse Exemplarer syntes ganske vist efter Opblodning i Vand at stemme med Wittrocks Beskrivelse og Afbildninger, "idet Cellerne tilsyneladende vare lave; men en nærmere Undersøgelse viste, at Væggene imellem Cellerne vare stærkt foldede paa Grund af Indtørringen. En fuldstændigere Opblødning opnaaedes først ved Behandling med Kalilud eller fortyndet Salpetersyre, "og det viste sig da, at Cellerne i Virkeligheden vare palissade- formede ligesom hos M. Blyttii. Det samme fandt jeg imidlertid ved at undersøge Exemplarer af М. fuscum fra Bohuslån (Raben- horst Algen Nr. 1606, Ulva sordida Aresch.) og fra Kielerbugt (Hauck et Richt. Phykotheka univ. N. 124), og Reinke fandt
61“
942
hos et kultiveret Exemplar af samme Art langstrakte Celler af samme Form som hos M. Blyttii (Algenfl. р. 80)*); derimod fandt jeg paa nogle friske Exemplarer af M. fuscum sens. strict. fra Danmark paa Tværsnit kvadratiske Celler. Da man saaledes saavel hos M. Blytti som hos М. fuscum kan finde dels kva- dratiske dels rektangulære Celler, og da der ikke er paapeget andre væsentlige Forskjelligheder mellem de to nævnte Arter, vil det ikke være muligt at holde dem adskilte som Arter og de forenes derfor tillige med М. splendens under det ældste Artsnavn, M. fuscum.
Sees hen til Karakterernes For- anderlighed, selv paa eet og samme Individ, synes det at være forbundet
_ med Vanskeligheder at opstille nogen- lunde skarpt begrænsede Varieteter; dog kan man vistnok som Yder- former opstille var. splendens, ud- mærket især ved tyk Ydervæg, og var. typica, med tyndere Ydervæg
og prismatiske eller omtrent kubiske | Celler. Paa de grønlandske Exem- Fig. 48. Monostroma fuscum a (Post. et Rupr.) Wittr. emend. plarer varierer Tykkelsen mellem 25
Unge Planter. 1:1. og 50 и; hyppigst er den mellem
30 og 40 м. Cellerne ere sædvanlig M
2—3 Gange saa høje som tykke, Ydervæggen er af vexlende Tykkelse.
Cellerne indeholde to Kromatoforer, en i hver Ende af Cellen, medens de hos andre Arter, som M. Grevillei, kun indeholde een, som vender ud mod Løvets oprindelige Yderside. Midt i Cellen ligger Cellekjernen. Undertiden indeholde Cel-
*) Hvad Wittrocks Fig 13 (I ce.) angaar, da er den øjensynligt tegnet — efter tørret Materiale ligesaavel som de øvrige Figurer, og man kan _ derfor ikke være sikker paa, at Cellerne have antaget deres naturlige _ Form under Opblodningen.
RE à |
943
lerne saa talrige Stivelsekorn, at Kromatoforerne blive mere eller mindre utydelige (Fig. 47 4, B).
De unge Planter ere hule, næsten rørformede eller smalt teenformede, noget krummede (Fig. 48). De kunne bevare denne Form, indtil de have naaet en Længde af over I Ctm. Der- efter sprænges de, idet der, vistnok altid påa den konkave Side, danner sig en Spalte, som naaer op til Toppen af Planten, men holder op noget ovenfor Grunden, hvorved Planten faar en cylindrisk eller omvendt kegleformet Stilk, der foroven gaar tragtformet over i Løvets Flade (Fig. 48). Sædvanlig er den cylindriske Stilk kort og gaar efter nogle faa Millimetres Forløb pludselig over i den kileformede, i Randen krusede, nederste Del af Laminaen. | enkelte Tilfælde har jeg dog imellem Stilken og den fladt udbredte Lamina fundet indskudt et 1—2 Ctm. langt, smalt tragtformet Parti.
Arten forekommer paa Klipper, dels i Fjæren, dels i den sub- littorale Region. I Fjæren forekommer den især i Klippepytter, og da indtil øvre Vandmærke. I den nedre Del af Fjæren forekommer den ogsaa udenfor Pytterne. I den sublittorale Region gaar den indtil en Dybde af 10 Favne. Forekommer saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst, og gaar ialtfald et Stykke ind i Fjordene. Arten er udentvivl fleraarig ved Grønlands Kyster; den er iagttaget i store Exemplarer i Maanederne Januar—Marts og Maj—September. Fruktificerende er den fundet i Juli og August, og unge Exemplarer, som de i Fig. 48 afbildede, ere fundne i Juni.
У. Gr.: Mange Steder ved Vaigattet (М. H.), Godhavn (D, Ja- kobshavn (P. H. Sørensen), Egedesminde (N. H.), Holstensborg (Th. H., N.H., !), Ikertok (V.), Sukkertoppen (Th. H., !). Almindelig udbredt fra Godthaab sydefter. — Til denne Art hore sandsynligvis endvidere Ulva latissima Dickie (Alg. Sutherl. 1853, р. 144) fra Umanak, U. latissima Ashmead (Alg. Hayes р. 93) fra Smiths Sound mel- lem 78° og 82° п. Br., og U. latissima Croall (В. Br. Fl. Disc. p- 33) fra Jakobshavn (Cfr. Kjellman N. I. Algfl. p. 370 (301)).
Ø. Gr.: Kapiarfik (Sylow).
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Novaia-Zemlias Vestkyst, Europas Kyster fra Hvide Hav til Østersøens vestlige Del og Skotland,
944
Færøerne. Island, Cumberland Sound, Nordamerikas nordlige Atlanter- havskyst, Beringshavet, ochotske Hav.
М. leptodermum Kjellm. Algv. Murm. p. 52 fig. 23—24, N. I. Alefl. р. 368 (299).
Thallu susque 13 ctm. longus et 3,5 ctm latus, plerumque longe stipitatus, stipite tubuloso filiformi, usque 3 ctm.longo v. ultra, parte monostromatica e basi anguste cuneata obovata, plerumque subintegra , margine magis minusve undulata, inferne nonnun-
Fig. 49. Monostroma leptodermum Kjellm. A. Typisk Individ i ?/; af naturlig Størrelse. B. Tværsnit af den rørformede Del. C. Stykke af samme seet udefra. B og С 240:1.
quam torta. Cellulae partis tubulosae majores quam in parte monostromatica, in series longitudinales dispositae, arcte con- junetae sunt (Fig. 49, С). Rhizinae fere omnino desunt; in M infima parte stipitis tantum adsunt rhizinae paucae extra cellu- las decurrentes (Fig. 49, В). Gellulae zoosporiferae angulatae, 4 a vegetativis forma non diversae ; dissepimenta post evacuationem distinete limitata, non tumescentia.
Det rørformede Parti er sædvanlig kun 4/2 Mm. i Diameter og beholder denne ringe Tykkelse i hele sin Længde, selv paa de mest langstilkede Exemplarer. Paa et enkelt Exemplar var det dog opadtil noget udvidet og naaede en Diameter paa 4 Mm. Paa en Del Exemplarer var det rørformede Parti forholdsvis kort, tildels endog meget kort. Dette beroer dog vistnok paa, at de paagjældende Individer for Størstedelen vare yngre; thi hos ganske unge Individer var Stilken meget kort, og den be- tydelige Længde, som denne kan naa hos ældre Individer, skyldes sikkert den Omstændighed, at den vedbliver at voxe i Længde i lang Tid, vistnok under hele Plantens Liv, hvad der fremgaar af, at man selv paa ældre Exemplarer finder talrige unge Vægge, som ere vinkelrette paa Rørets Længderetning.
Forekommer i Fjæren og i den sublittorale Region indtil mindst 6 Favnes Dybde saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst. Den voxer især paa Klipper og Balaner men forekommer ogsaa paa Alger (Rhodymenia palmata). Den er samlet i Maanederne Maj—Juli og fundet fruktificerende 1 de samme Maaneder.
V.Gr.: Holstensborg (N.'H.), Sukkertoppen, Godthaab, Merkuit- sok, Fiskernæs (!), Malerssorniarfik (N. H.), Maneetsok udfor Arsuk- fjord (!).
Geogr. Udbred.: Novaia-Zemlia.
M. undulatum Wittr. Monostr. р. 46 tab. Ш fig. 9, Kjellm. N. 1. Algfl. p. 363 (295).
a, typicum Fosl. Contrib. I р. 114, M. undulatum Wittr. 1. с.
В, Farlowü Fosl. 1. с. p.114, М. pulchrum Farl. Mar. Alg. N. Engl. p. 41, Hauck et Richt. Phykoth. univ. No 16.
Specimina plurima groenlandica cum 47. undulato 2, Farlowii Fos!. optime conveniunt; frondes tamen dense et profunde un- dulato-plicatae sunt (С. Foslie 1. c. р. 115). Specimina usque 27 ctm. longa, usque 12 спи. lata, 11—22 и crassa sunt. Unicum tantum specimen, 30—36 и crassum, forma ovata, ad a, typi-
cum pertinet.
946
Fundet voxende paa Rhodymenia palmata i Pytter i Fjæren ved forholdsvis aaben Kyst. Samlet i Maanederne Maj og Juli, men hidtil ikke fundet fruktificerende.
V.Gr.: Mellem Claushavn og Christianshaab (Pastor Sørensen), Godthaab (a og 2, H.L., !).
Geogr. Udbred.: Hovedarten er kun kjendt fra Finmarken og Nordland, Varieteten tillige fra Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
M. Grevillei (Thur, Wittr. emend.
I Wittrocks fortjenstfulde Monografi over Slægten Mono-
stroma ere Arterne væsentlig blevne adskilte ved Hjælp af ana- tomiske Karakterer og det samme gjælder de fleste af de efter den Tid især af Kjellman opstillede Arter. Flere af Arterne ere imidlertid beskrevne paa Grundlag af et temmelig sparsomt Materiale, og senere Undersøgelser have derfor i flere Tilfælde viist, at de anatomiske Karakterer ere langt mere variable, end de oprindelige Beskrivelser give Anledning til at tro. Dette gjælder særlig en Række med JM. Grevillei beslægtede Arter, nemlig M. Vahlii J. Ag., М. arcticum Wittr., М. saccodeum Kjellm., Л. angicavum Kjellm. og М. cylindraceum Kjellm. Ganske vist skulle disse Arter ogsaa adskille sig ved ydre Karakterer, men de angivne Forskjelligheder i ydre Form ere dog ikke større end, at jeg i en større Samling Exemplarer af M. Grevillei fra Danmark har fundet dem omtrent lige saa store. Foslie har allerede forenet to af de nævnte Arter, og hos M. arcticum har han i den anatomiske Bygning fundet Forskjelligheder fra den af Wittrock givne Beskrivelse, hvorved den synes at nærme sig nogle af de andre Arter (Contrib. I. p. 118). Ved Under- søgelse af et rigt grønlandsk Materiale er jeg, efter forgjæves Forsøg paa at finde skarpe Grændser mellem de anførte Arter,
bleven fort til at gaa endnu videre, idet jeg har indseet Nod- — vendigheden af at forene dem alle under eet Artsnavn. At —
Årten varierer langt mere i Ishavet end i sydligere Egne staar
udentvivl i nøje Forbindelse med Ishavets lave og forholdsvis — konstante Temperatur, som tillader Arten at leve hele Aaret _
Пр Zn . <
РР | Sn on 2 ee
947
rundt eller dog i Storstedelen deraf, medens den i de sydligere Egne forsvinder allerede om Foraaret, sandsynligvis paa Grund af den stigende Temperatur. Den forlængede Vegetationsperiode maa nødvendigvis paavirke Cellernes Ernæringsforhold og der- med sandsynligvis ogsaa deres Storrelse og Form. I det efter- følgende har jeg forsøgt at gruppere de herhen hørende Former, idet jeg har taget Hensyn saavel til anatomiske Karakterer som til Lovets Form.
Fig. 50. Monostroma Grevillei (Thur.) Wittr. 2, typica. А, В og С frem-
stille Tværsnit, 4’, B' og С’ Fladebilleder af et og samme Individ, A og A’
fra den vegetative Del, C og C’ fra den zoosporeforende Del, B og B' fra
Overgangspartiet, hvis Celler forberede sig til Zoosporedanneisen. D. Tyær-
snit af den fruktificerende Del af et andet Individ med lavere, runde Celler. 350 : 1.
а, typica nob., М. Grevillei (Thur.) Wittr. Monostr. pat tab. IV fig. 14, J. Agardh Till Alg. Syst. 3. р. 102, Kjellm. N.I. Algfl. p.367 (298).
Frons initio saccata, plerumque usque ad basin in lacinias paucas fissa, 15—25 y crassa, membrana externa non vel paulo
948
incrassata; cellulae vegetativae in sectione frondis transversali subquadraticae, angulis rotundatis, vel crassitudine paulo altiores vel breviores; cellulae zoosporiferae quam vegetativae magis rotundatae, nonnunquam verticaliter elongatae.
Cellerne skulle hos Hovedarten paa Tversnit af Lovet være transversalt ovale (С. Wittr. 1. с. р. 57). Paa Exemplarer fra Danmark har jeg dog ogsaa fundet de vegetative Geller paa Tværsnit omtrent lige saa høje som brede, snart lidt højere, snart lidt lavere end brede. De grønlandske Exemplarer vise påa Tværsnit omtrent samme Billede som de danske, dog er Ydervæggen ofte noget mere fortykket, hvorved Løvet faar en lidt større Tykkelse, og Planten nærmer sig da til var. arctica,
De fruktificerende Celler ere, sete fra Fladen, mere afrundede | end de vegetative og ofte mindre, hvilket beroer paa, at deres Dannelse ofte indledes med Celledelinger, som ikke efterfølges af Fladevæxt (Fig. 50, 4’— С’. Paa Tværsnit er de rundagtige, omtrent isodiametriske (Fig. 50, D), eller hyppigt forlængede vinkelret paa Løvets Flade, og da højere end de vegetative Geller (Fig. 50, С). Lignende palissadeformede fruktificerende Geller har jeg fundet paa et Exemplar fra Cherbourg (Herb. Le Jolis No 1298), medens de fruktificerende Celler hos flere andre europæiske Exemplarer havde samme Form som de vegetative Celler. Naar Cellerne ved Forberedelsen til Zoospore- dannelsen afrunde sig, dannes en inderste stærkt lysbrydende Membran, som ved Zoosporernes Udtømning trækker sig sammen og bliver liggende i sammenskrumpen Tilstand i det tomme Cellerum (Fig. 51, С, С’, D). Det samme kan sees paa euro- pæiske Exemplarer.
Herhen regner jeg ogsaa de Exemplarer fra Kakortok-Fjord, som af Kjellman ere blevne henførte til М. lubricum Kjellm. (№. I. Algfl. p.363 (295)). Vellykkede Tværsnit stemmede godt med de til Hovedarten regnede Exemplarer, ligesom de paagjæl- dende Exemplarer iøvrigt intet Afvigende frembød, medens mindre
949
vel konserverede Dele af dem ganske vist kunde frembyde Billeder, som lignede Kjellmans Fig. 8—9 (Spetsb. И tab. IV).
8, Vahlii (J. Ag.) nob., М. Vahlii J. Ag. Till А. Syst. 3, р. 109 tab. Ш fig. 84—89, M. Grevillei Kjellm. N. I. Мей. p. 367 (298) ex parte, Enteromorpha intestinalis Strömf. in Holm Wester. р. 284 le specim.!).
Frons usque 32 ctm. longa, tubulosa, cylindracea у. cylin- draceo-obovata, per totam longitudinem plerumque sursum leniter incrassata, apice plerumque demum lacera, 15—25 u crassa; structura ut in у. éypica; cellulae in series longitudinales magis minusve regulariter dispositae.
Denne Varietet slutter sig meget ner til den foregaaende, fra hvilken den væsentlig adskiller sig ved det langstrakte, ikke spaltede Lov. Ogsaa ved Danmarks Kyster kan man finde Ex- emplarer af M. Grevillei med langstrakt rorformet Loy, som ikke synes at frembyde nogen vesentlig Forskjel fra den foreliggende Varietet. Denne ligner i sin udprægede Skikkelse i hoj Grad en Enteromorpha, og Exemplarer af den ere da ogsaa gjentagne Gange blevne henforte til denne Slægt. Cellerne ere altid mere eller mindre tydeligt ordnede i Længderækker og have deres længste Diameter parallel med Lovets Længderetning. Herved adskiller den sig dog ikke i nogen væsentlig Grad fra Hoved- arten, da Cellerne ofte hos denne kunne vere lige saa regel- mæssigt ordnede. De fruktificerende Celler forholde sig som hos Hovedarten; de ere paa Tværsnit enten isodiametriske eller palissadeformede.
Exemplarer ganske svarende til dem, paa hvilke J. Agardh har opstillet 47. Vahlü, ere af Kjellman blevne henforte til M. Grevillei. |
7, arctica (W ittr.) nob., Monostroma arcticum Wittr. Monostr. р. 44 tab. Il fig. 8, Wittr. et Nordst. Exs. Nr. 144, Hauck et Richt. Phyk. un. Nr. 424, J. Ag. Till Alg. Syst. p. 13, Kjellm. N. I. Algfl. p. 367 (299), Foslie Contrib. 1. р. 118, M. saccodeum
950
Kjellm. 1. с. р. 365 (296) tab. 28 fig. 1—10, Foslie Le. р. 116, — Phyk. univ. Nr. 425, Strömf. in Holm Westgr. p. 284, M. cylin- 4 draceum Kjellm. 1. с. р. 363 (295) tab. 30, М. saccod. Г. cylindracea Fosl. |. с. р. 116, M. angicava Kjellm. 1. с. р. 365 (297) tab. 29, Foslie Le. p.117, Phyk. un. Nr. 493. |
Frons initio saccata, demum plerumque in lacinias paucas fissa, 25—45 y crassa. Cellulae in sectione frondis transver- зай plerumque verticaliter elongatae vel subquadraticae, ” rarius transverse ovales; membrana externa incrassata. Color frondis exciccatae plerumque leviter flavescens.
022880 И).
| Че Че TET ETES 2e 6e > UC HD IS 2725 WO - Oh) CS) | Ch ес Е ОНИ. Sa i
С
Fig.51. Monostroma Grevillei (Thur) Wittr. var. arctica (Wittr.) Возепу. 7 А. Tværsnit af Loy med vegetative Geller. В. og С. Tværsnit af et og | samme Individ. D. Tværsnit af Lov med vegetative Celler, Е. Fladebillede —
af samme. 3950: 1. -
end fire Arter, som væsentlig ere blevne adskilte ved Hjælp af. anatomiske Karakterer. Muligvis vil man kunne dele den yder- ligere i flere Varieteter eller Former; jeg har dog fundet Karak- tererne, og ikke mindst de anatomiske, saa varierende, at jeg har anset det for rigtigst at blive staaende ved den her givne |
951
Begrænsning. Saaledes har jeg paa Tværsnit af eet og samme Individ i Midten af Løvet fundet dels tvær-ovale dels vertikal- ovale Celler (Fig. 51, В, С). Jeg har kaldt denne Varietet arctica, fordi ЛМ. arcticum Wittr. er den først beskrevne herhen hørende Art. Denne skal ganske vist ifølge Wittrock (l. с. p. 44) have lave, horizontalt ovale Celler, medens de grønlandske Exemplarer sædvanlig have høje Geller, men paa det af Kjellman i Wittr. & Nordst. Exs. Nr. 144 meddelte Exemplar fandt jeg dog Cellerne højere end brede, og Foslie fandt hos samme Art Cellerne varierende fra horizontalt ovale til vertikalt rektan- gulære, og derved bortfalder den vigtigste af de Karakterer, hvorved den skulde adskille sig fra de andre hertil henførte Arter. MM. saccodeum skal ganske vist ogsaa adskille sig fra M. arcticum ved; at Cellerne ere adskilte ved tykke Vægge, medens de hos М: arcticum skulle ligge meget tæt. Hertil maa dog bemærkes, at Wittrocks Beskrivelse og Afbildninger af M. areticum synes at være udførte - efter sterile Exemplarer, medens Kjellmans Fig. 7—8 (N. I. Algfl. tab. 28) utvivlsomt fremstille Geller, der staa i Begreb med at danne Zoosporer. Origi- nalexemplarer af 47. saccodeum har jeg ganske vist ikke seet, men Exemplarer henforte til denne Art af Stromfelt og Foslie havde i den midterste Del af Lovet kantede vegetative Geller, der laa lige saa tæt som hos 47 Grevillei а, typica. Den mest extreme herhen hørende Form repræsenteres af M. angicava. De tykkeste grønlandske Exemplarer stemmede godt med denne, dog naaede Cellerne- neppe fuldt saa betydelig en Højde som hos den. Da de paagjældende grønlandske Exemplarer paa den anden Side møje sluttede sig til andre, som ikke kunde identi- ficeres med denne Kjellmanske Art, betænker jeg mig ikke paa ogsaa at henføre den til Var. aretica. Е
De tyndere individer af denne Varietet gaa jevnt over i a, typica, ogsaa i anatomisk Henseende, idet Ydervæggen bliver mindre fortykket, Cellerne lavere og "deres Hjørner, sete fra Fladen, ikke eller kun lidet afrundede. De tykkere Individer
Ne) or wo
have sædvanlig vertikalt aflange Celler (Fig. 51 D), og disse vise sig fra Fladen mere afrundede (Fig. 51 А). Yderveggen er paa de tykkeste Individer meget sterkt fortykket og ofte lagdelt. Ogsaa Mellemveggene ere ofte noget fortykkede. De fruktifice- rende Celler forholde sig som hos de andre Varieteter.
д, intestiniformis п. var.
Frons usque 53 ctm. longa, tubulosa, eadem forma ac in var. Vahlii, Enteromorpham intestinalem aemulans, 25—50 y crassa; structura ut in var. aretica; cellulae plerumque in series magis minusve regulares dispositae.
Denne Varietet slutter sig saa nær til var. Vahlü, at Grænsen mellem dem ofte er vanskelig at drage. Den adskiller sig kun fra denne ved tykkere Lov og dermed i Forbindelse staaende højere Geller og tykkere Ydervæg. Ogsaa med var. aretica er den noje forbundet ved kortere, delvis klovede Mellemformer; en saadan er М. eylindraceum Kjellm. (N. 1. Algfl. р. 363 (295) tab. 30). Planten ligner i høj Grad Ænteromorpha intestinalis, fra hvilken den kun med Sikkerhed kan kjendes ved anatomisk Undersogelse. Cellerne ere sædvanlig tydeligt ordnede i Længde- rækker; sete fra Fladen ere de i yngre vegetativ Tilstand kantede, hyppigst 4kantede, med kun lidet afrundede Hjørner. | ældre Tilstand og ved Overgangen til Zoosporedannelsen faa de mere afrundede Hjørner. Paa de største Exemplarer, som syntes at være sterile, viste Cellerne i den øvre Del af Løvet sig fra Fladen uregelmæssigt afrundede, sædvanlig noget aflange, om- givne hver med en tyk speciel Membran, og adskilte indbyrdes ved en meget tydelig Intercellularsubstants (Fig. 52, B). Paa Tværsnit ere Cellerne sædvanlig vertikalt aflange (Fig. 52, C, D), sjeldnere ikke højere end tykke, især i tyndere Loy. Væggen viser sædvanlig tydelig Lagdeling, særlig i de indre Dele (Fig. 52, C). De fruktificerende Celler forholde sig som hos de foregaaende Varieteter (Fig. 52, D). I den nederste Del af Planten, faa Millimetre ovenfor Basis, ere de i Længderækker ordnede Celler meget store og navnlig langstrakte (Fig. 52, A). Forst umiddel-
953
bart ovenfor Basis optræde Rhiziner, som især lobe ned paa Indersiden af Lovet. En ganske lignende Bygning har det ba- sale Parti hos den foregaaende Varietet.
Fig. 52... Monostromu Grevillei (Thur.) Wittr. var. intestiniforınis Rosenv.
A. Fladebillede af et Lov 3 Mm. fra Basis. В Fladebillede og С Tversnit
af den ovre Del af samme Individ. D. Tværsnit af et andet, fruktificerende Individ. 350:1.
Arten forekommer paa Klipper og Sten, sjeldnere paa andre Alger som Fucus og Halosaccion ramentaceum, 1 Fjæren og i den øvre sublittorale Region indtil 5 Favnes Dybde. Var. a og у fore- komme fortrinsvis i Fjæren, især ved laveste Vandmærke og i Pytter og Render, saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst, ogsaa i det Indre af Fjordene. Var. В og д forekomme altid i den sublittorale Region og ved beskyttet Kyst; ogsaa de gaa langt ind i Fjordene. Arten er iagttaget i Maanederne Marts og Maj— August og fundet fruktificerende i Maj— August.
954
У. Gr.: Flere Steder i Vaigattet (a, у, д; N. H.), Agto (a; N.H.), Holstensborg (a, 2, 7, д; N.H., !), Sukkertoppen (В, у; !). Al- mindeligt udbredt fra Godthaab til Igalikofjord (a, 2, 7, 0; V., Th. H., N. H., !).
0. Gr.: Kapiarfik (7; Sylow).
Geogr. Udbred.: Europas Kyster йа Hvide Hav til Frankrig, Island, Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst. |
%
N. (?) groenlandieum J. Ag., Till А. Syst. 3. р. 107, tab. Ш fig. 80—83, M.? Collinsii Farl., Alg. exs. Am. Вог. No 216, Hauck et Richter, Phykoth. univ. No 422.
Hf
с
* aS C 22 "4 N
G à i = > i ou | Em EGE Es C GS = Se € | EOS S СЯ LÆS SE Œ = = SS Gx
Fig. 53. Monostroma groenlandicum 1. Ag. А. Tværsnit af et tyndt Lov (Tasermiut, leg. J. Vahl). В. Tværsnit af et — tykkere, sterilt Lov. С. Sterilt Lov seet udefra. D. Fruktificerende Loy — seet udefra; flere Celler have udtømt deres Indhold af Zoosporer. 350: 1. —
Frons filiformis, tubulosa, eylindracea, 7—12 сит. longa, — inferne capillaris, superne diametro usque 1 mm., plerumque — vix 0,5 mm, apice vix nisi post emissionem zoosporarum гора. Cellulae in inferiori parte frondis plerumque binae — quaternae laxe dispositae, rotundato-angulatae, in superiori parte frondis —
sitae, plerumque magis rotundatae. In sectione transversali frons 26—32 y crassa, cellulae radialiter elongatae, diametro 2—4plo longiores, membrana crassa, nonnunquam lamellosa circumdatae (Fig. 53, A, B). In filis tenuioribus et in parte inferiori filorum crassioriorum cavitas centralis substantia gela- tinosa hyalina, granulas minutas continenti, repleta est (Fig. 53, A, В). Haec substantia demum omnino y. maxima ex parte evanescit. Cellulae zoosporiferae in apice frondis primum evolutae, a facie visae rotundatae, in sectione transversali frondis radialiter elongatae, refringenti cinctae membrana, post evacua- tionem cellulae in gelatinam hyalinam, cellulam explentem, diffluenti. — Planta statu vivo tenax et elastica. intense viridis.
Denne Plante henforer jeg, i Overensstemmelse med Farlow, kun med Tvivl til Slægten Monostroma. Habituelt ligner den langt mere en Znteromorpha*) og stemmer ogsaa med Hensyn til Hefteapparatet bedre med denne Slægt, idet de nederste Geller, hvorfra de i Yderveggen nedlobende Rhiziner udgaa, ikke er større end de andre, saaledes som Tilfældet er hos Monostroma. Ogsaa ved sin Udvikling minder den om Slægten Enteromorpha, idet den som ganske ung bestaar af en enkelt Cellerække. Naar den her henfores til Slægten Monostroma, er det dels paa Grund af Cellernes spredte Ordning og Celle- væggenes Beskaffenhed, dels fordi Væggene mellem de frukti- ficerende Celler efter Udtømningen ere opsvulmede og ikke skarpt begrænsede, som hos Ænteromorpha. Disse Karakterer kan der dog ikke tillægges stor Betydning, da der gives Mono- stroma-Arter, hos hvilke Cellerne ligge lige saa tæt, og hvor Væggene mellem de udtømte zoosporeførende Celler ere lige saa skarpt begrænsede og lige saa lidt opsvulmede som hos Enteromorpha (f. Ex. М. leptodermum Kjellm.). Erindres det nu,
at M. Grevillei optræder i Former, som, hvad Løvets Form
*) Exemplarer af denne Art ere ogsaa af J. Vahl blevne bestemte til Е. compressa, og af Kjellman dels til samme Art, dels til А. inte- stinalis f. attenuata
IM. 62
956
angaar, neppe ere til at skjelne fra Ænteromorpha-Arter, ligger det nær at sporge, om det ikke vilde være naturligere at forene disse to Slægter. Jeg skal dog her ikke komme nærmere ind paa dette Spørgsmaal; det er mig tilstrækkeligt at have gjort opmærksom paa, hvor ringe Forskjel der er mellem de to nævnte Slægter. Den foreliggende Art indtager forøvrigt en særlig Stilling derved, at det Indre af de tyndere Traade og af den nedre Del af de tykkere er opfyldt af en farveløs geléagtig, men ikke flydende Masse. Af Chlorzinkjod farves den ikke, medens Cellernes særlige Membraner farves blaa og Kutikulaen gul. Heller ikke farves den Del af Væggen, som ligger imellem Cellernes eller Gellegruppernes særlige Membraner og imellem disse og Kutikulaen. Om denne Gelémasse er et Omdannelses- produkt af Væggen eller et Udskilningsprodukt fra Cellernes Protoplasma, er jeg ikke i Stand til at afgjøre. Den indeholder talrige fine Korn, som farves gule af Jod, og som optræde i størst Mængde i Midten. I ældre, tykke Exemplarer seer man ofte kun Spor af Gelémassen eller af dens Korn.
Cellernes Ordning er noget forskjellig i Individer fra for- skjellige Lokaliteter. Som oftest vise de dog, ialtfald i den nederste Del af Løvet, en tydelig gruppevis Orden, idet de ligge 2 eller 4 sammen. Som oftest synes Cellerne indlejrede i en homogen Gelé, dog seer man mere eller mindre tydeligt de specielle Vægge. Naar Cellegrupperne ligge langt fra hverandre, og de specielle Vægge ere tydelige, kunne'de ligne Gloeocystis- Kolonier. Dog finde Delingerne kun Sted vinkelret paa Løvets Overflade, hvad man ikke seer paa J. Agardhs Fig. 83 (l. c.). I tykkere Traade ere Cellerne ofte jevnt fordelte uden Antydning af Tetradedeling. Ligheden med Ænteromorpha er da meget paafaldende.
Voxer selskabeligt paa skraa, temmelig stejle Klippeflader i Fjæren, ofte sammen med Ulothrix flacca; ogsaa truffet i Selskab" med Bangia fuscopurpurea. Den er fundet i Maanederne Maj—
August og fundet fruktificerende i de samme Maaneder.
%
957
V. Gr.: Egedesminde, Agto, Holstensborg (N. H.), Godthaab (Th. H., !), Karajak (!), Maternkomiaril (N. H.), Smallesund (Kornerup), Tavdlorutit (1), Julianehaab (V., !), Kangek ved Tasermiut (У.). — Ogsaa fundet af Wormskiold.
Ö.Gr.: Kapiarfik (Sylow).
Geogr. Udbred.: Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
Enteromorpha (Link).
Е. intestinalis (L.) Link emend.
a, genuina. Е. intestinalis Kjellm. N. 1. Algfl. р. 354 (287), 3. As. Till Ale. Syst. 3 р. 131. Ulva enteromorpha 7, intesti- nalis (L.) Le Jol. Liste p. 46. i
Kjellman har til Hovedarten henfort Exemplarer samlede af Vahl paa nogle Lokaliteter i det sydligste Grønland. Exem- plarerne fra (Kangek ved) Tasermiut hore dog til Monostroma groen- landicum (se Pag. 955 Anm. ), og de andre synes mig snarere at burde henføres til А. int. var. compressa, bl. а. fordi de ikke have fortykket Indervæg. En saadan fandtes ganske vist heller ikke hos de Exemplarer fra Holstensborg, som jeg har fort herhen, men de stemmede forovrigt bedre med Hovedarten end med den nævnte Varietet. I sin fuldt typiske Skikkelse er saaledes Hovedarten ikke med Sikkerhed kjendt fra Gronland.
De af mig samlede .Exemplarer voxede paa Klipper i 2 Favnes Dybde.
У. Gr.: Holstensborg (!). — Endvidere angivet fra Hunde Eiland af Dickie (Alg. Sutherl. 1553).
В, micrococca (Kütz.). Е. micrococca kütz., Ahlner Enterom. р. 46 fig. 7, J. Ag. Till Alg. Syst: 3, р. 123, Kjellm. N. 1. Algfl. p- 359 (291). Ulva enteromorpha 7, intestinalis ?h, micrococca Le Jol. Liste p. 47.
De til denne Varietet henforte Exemplarer naa tildels en betydelig Storrelse — de storste ere 15 Ctm. lange — og ligne da habituelt ganske Hovedarten. De henfores til Var. méero- cocca, fordi Cellerne ere meget smaa, 5—7 м brede, og Inder-
625
958
væggen meget stærkt fortykket. Denne udgjorde sædvanlig Halvdelen, undertiden endog to Trediedele af Tværsnittets Tyk- kelse, den var ikke homogen som paa Ahlners Fig. 7 b, men viste skarpe Grænser mellem de til de enkelte Celler hørende Afsnit (Fig. 54). Lovet var 20—30 м tykt, Cellerne snart lidt hojere, snart lidt lavere end
EETaCH er 267 Le SÅ DA a RS HU
Je) we de ed {
brede. De gronlandske Exemplarer nerme sig
Fig.54. Enteromor- noget til Hovedarten, dels ved deres betydelige
pha intestinalis (L.) var. mierococca
(Kütz.). Tversnit end de ellers angives at vere hos И. micro-
Storrelse, dels derved, at Cellerne ere lidt starre,
af-Lovet. 350:1. сосса (4—5 и i Diameter.
Ifolge Kjellman skal E. micrococca f. subsalsa Kjellm. være fundet ved Tasermiut (N. I. Algfl. p. 360 (292)). De fra denne Lokalitet foreliggende Exemplarer i Herb. Mus. Haun. ere dog ikke grenede og hore ikke til denne Form, og de ere da ogsaa ifolge Etiketten af Kjellman simpelthen blevne henforte til Е. micrococca*).
Voxer paa Klipper, iser i Klippespalter, i Fjæren. Nogle Ex- emplarer ere fundne i Mundingen af en Elv.
V.Gr.: Ataneritsok (Igaliko) ved Tunugdliarfik(!), Julianehaab (N. H., !), Tasermiut (V.).
7, compressa (L.\, Е. compressa (L.) Link, J. Ag. Till Alg. Syst. 3, р. 137, Kjellm. N. 1., Algfl. р. 356 (289) ex parte. Ulva enteromorpha 2, compressa Le Jol. Liste р. 44.
De til denne Varietet henforte, habituelt ikke meget for- skjellige Exemplarer frembyde betydelige Variationer med Hensyn til Lovets Tykkelse og Cellernes Dimensioner. Tykkelsen ligger 7 sædvanlig imellem 13 og 20 и, men kan være betydelig større. — Cellernes Diameter parallelt med Fladen varierede imellem 5 og 174. Nogle af de tykkere Individer nærmede sig ved større, forholdsvis tykvæggede Geller til var. genuina, medens de mest
*) Ganske lignende Exemplarer fra samme Lokalitet ere forøvrigt at. Kjellman blevne henforte til Æ.intestinalis, hvad der er et Vidnes- byrd om det nære Shegtskab, der er imellem denne og den sædvanlig” som særskilt Art opførte №. micrococca.
959
smaacellede Exemplarer med næsten lige saa stor Ret kunde henfores til var. minima. At disse Karakterer ere i høj Grad afhengige af ydre Forhold, fremgaar bl. a. af, at man i et og samme Klippehul i Fjeren i forskjellig Dybde kan finde Exem- plarer, som i disse Henseender ere meget forskjellige, uden at de frembyde tilsvarende Forskjelligheder i ydre Form. I Al- mindelighed vil man finde, at de Individer, som voxe hojest oppe og ere mest udsatte for Luftens Paavirkning, have de mindste Geiler, medens de Individer, som voxe dybest, og maaske aldrig komme i Berøring med Luften, have de største Geller. Cellerne ere sædvanlig lidt højere end brede; ere de smaa, sete fra Fladen, ere de ofte forholdsvis høje.
Forekommer paa Klipper i Fjæren, især 1 Klippehuller, sjeldnere i den øvre sublittorale Region. Veludviklede Exemplarer ere samlede af J. Vahl i Februar.
У. Gr.: Godhavn(!), Ikerasarsuk 68° 9'(S. H.), Holstensborg (N. H.), Godthaab (С. Petersen, !), Malerssorniarfik (N. Н.), udfor Frederiks- haabs Isblink (!), Frederikshaab (N. Н.), Narsak 60° 55‘ (1), Juliane- haab (N. H.), Nanortalik (У.). — Desuden angivet fra Smiths Sound mellem 78° og 82° n. Br. (Ashmead, Alg. Hayes).
0, minima (Næg.), Е. minima Næg., Ahlner Enterom. р. 48 fig. 8, Kjellm., М. 1. Мей. р. 358 (291).
Exemplarer fra Igdlorsuit ligne f. glacialis Kjellm. (№. & W. Exs. No #3), og danne ligesom denne tæt sammenfiltrede Puder paa Klipperne. Lovet var 9—13 м tykt, Cellerne kantede, 5—8 м i Diameter, paa Tværsnit høje. Моше ved Umanak samlede Exemplarer stemmede godt med denne Varietet med Hensyn til Strukturen, men de vare flere Centimetre lange og lignede habituelt noget smalle Exemplarer af var. genuina. For- øvrigt slutter denne Varietet sig, som ovenfor anført, paa det nøjeste til var. compressa.
Forekommer, ialtfald i sin typiske Skikkelse, paa Klipper i den øverste Del af Fjæren.
960
У. Gr.: Umanak ($. H.), Igdlorsuit (!).
Geogr. Udbred.: Hele det nordlige Ishav (7), Europas og Nord- amerikas Kyster, Beringshavet, Ochotske Hav.
Е. prolifera (О. F. Müll.) J. Ag. Till Alg. Syst. 3 р. 129, Reinbold Chlorophye. p. 117, Ulva prolifera Fl. Dan. tab. 763 fig. 1. Scytosiphon compressus 3, cristatus Leb. Hydr. p.64 tab. 15 В 1—3, E.aretica J. Ag. Till Alg. Syst. 3 р. 124, Е. com- ргезза f. prolifera Ahln., Kjellm. №. I. Algfl. р. 356 (289), Е. tubulosa Kütz., Г. pilifera (Kütz.) Ahln., Kjellm. 1. с. р. 359 (291).
Under dette Navn sammenfatter jeg de Exemplarer, som jeg har ment at kunne identificere saavel med А. prolifera J. Ag. som med А. arctica J. Ag., da det ikke har været mig muligt at erkjende nogen bestemt Forskjel mellem disse to Arter. Den første regnes af J. Agardh til « Intestinales», som bl.a. skulle udmærke sig ved «cellulis majusculis», men den karakteriseres dog ved scellulis minutis». И. arctica regnes derimod til « Microerocee», og hos den skulle Cellerne vere «minute (magni- tudine fere Ent. compress)». Med Hensyn til Cellernes Stor- relse er der saaledes neppe nogen Forskjel mellem de to Arter, hvad jeg ogsaa fandt bekræftet ved Undersøgelse af et af Prof. J. Agardh velvilligt meddelt Originalexemplar af E. aretica; men ogsaa i andre Henseender synes de, ifolge J. Agardhs Beskrivelser og Afbildninger, ikke at være meget forskjellige. Strukturen skal hos А. arctica minde om den hos E. micrococca. Efter Originalexemplaret og andre dermed overensstemmende Exemplarer at dømme synes Bygningen mig snarere at stemme med den hos E. intestinalis og EF. compressa, alt efter Veggenes forskjellige Tykkelse og Cellernes Form. Disse Karakterer ere M meget variable, saavel paa forskjellige Individer som paa samme —
Individ; i, Almindelighed ere Cellerne i de ældre Dele mere. afrundede end i de yngre, og Cellevæggene forholdsvis tykke, undertiden endog gelatinøse, og Bygningen kan da stundom minde om den hos Æ. micrococca, men rigtignok i forstørret. Maalestok.
961
De til denne Art henforte Exemplarer bære alle mere eller mindre talrige Grene, som ere tyndere end Hovedaxerne. Cellerne ere i de tyndere Grene altid ordnede i tydelige Længde- rækker, og dette kan ogsaa være Tilfældet i Hovedaxerne: ofte er Ordningen i Længderækker her dog mindre tydelig, og den kan være næsten ganske udvisket. Lovet er 20—30 м tykt, Gellerne sete fra Fladen с. 10—14 и i Diameter. Paa Tværsnit af Løvet vise Cellerne sig sædvanlig højere end brede, ofte 11/2 —2 Gange højere. Grenene ere undertiden noget indsnevrede ved Basis, og de der værende Celler ere da ofte rhizoidagtigt forlængede nedefter og indefter, et Forhold, som ogsaa er iagt- taget hos andre Arter af J. Agardh (l. c. р. 120 tab. IV fig. 108).
Forekommer saavel i Fjæren som i den sublittorale Region, som det synes mest ved beskyttet Kyst.
У. Gr.: Prøven (!), Ritenbenk (B.& Ö.), Diskobugt 69° 14° (Giesecke), Sukkertoppen (!), Ameralik (V.), Fiskernæs (!). Malerssorniarfik, Kingua Neriak (N. H.), nær Frederiksdal (V.). — Endvidere samlet af Wormskiold.
var. trabeculata nov. var.
Tenuior, elongata, ramis capillaribus longis; cavitas centralis trabeculis transversalibus et obliquis percursa.
Den her beskrevne Varietet udmærker sig især ved de ejendommelige Bjælker, som gjennemkrydse det centrale Hulrum dels paa tværs, dels i skraa Retning, og som tydelig kunne sees paa den intakte Plante gjennem de udenfor liggende Celler. Sete udvendigt fra liene de Diafragmer; de danne dog ikke sammenhængende Skillevegge, men Plader af forskjellig Bredde, altid smallere end Lovets Hulrum. Undertiden synes de kun at være tynde Strenge. Ofte stode to eller flere Bjælker sammen i eet Punkt af Lovets indre Væg. Hvor Bjælkerne mode Hul- hedens Periferi, seer man dem sædvanlig baje om og fortsætte sig langs Indersiden af Lovet. De farves gule af Chlorzinkjod, medens Cellevæggene farves blaa, og de synes saaledes snarest
at kunne sammenlignes med de hos Florideerne ikke sjeldent
NS
cS
В
А В D
Fig. 55. -Enteromorpha prolifera (Mill) J. Ag. var. trabeculata Rosenv. A. Stykke af et Lov seet i optisk Gjennemsnit; foroven Gellerne sete fra Fladen. В. Lignende, men tyndere Løv. С. Enden af еп Степ. D. Tvær-
snit af et Lov. 160:1.
forekommende intercellulære «Kutikulardannelser» (L. К. Rosen- vinge, Polysiph., Botan. Tidsskr. 14. 1884, Wille, Morf. og phys. Stud. ov. Alger. I. Nyt Mag. Г. Naturv. XXXII ИП р, 105% Bjælkernes Udvikling har jeg ikke forfulgt; jeg kan kun angive, at de findes saa vel i de tynde Grene, hvis Hulrum ikke er tykkere end Væggen (Fig. 55 В), som i de tykkere Hovedaxer; « i de forste ere de sædvanlig transversale, i de sidste hyppigere | skraa. Sandsynligvis vil deres Udvikling kunne forfølges tilbage | til det Tidspunkt, da Lovet endnu ikke var hult. ;
løvrigt synes denne Varietet ikke at være væsentlig for-
skjellig fra Hovedarten. Cellerne have samme Størrelse og Form; Cellevæggene ere skarpt begrænsede, i ældre Dele ofte tykke. Hos Hovedarten har jeg undertiden fundet Spor til de her beskrevne Bjælker. Fandtes ved Stranden i Selskab med en Cladophora. it У. Gr.: Ameralik (V.). ii
963
Geogr. Udbred.: Hovedarten synes at være almindeligt udbredt i arktiske og tempererede Have.
Percursaria Bory.
P. pereursa (Ag.) nob., Conferva percursa Ag. Syn. Dende Scytosiphon compressus 7 confervoideus Lyngb. Hydr. p. 65 tab. 15 В (4-16 (e specim.), Scytosiphon verrucosus Lyngb. 1. с. р. 67 tab. 16 В ex раме (е specim.', Diplonema percursum (Ag.) Kjellm. N. I. Algfl. р. 371 (302, Percursaria confervoidea (Lyneb.) Foslie Contrib. И p. 19.
Forekommer paa flade beskyttede Strandbredder, sedvanlig i Selskab med Rhizoclonium riparium 0. а. Alger.
V.G1.: © i Sydostbugten, Karmat, Julianehaab (N. H.). — For- modentlig er det denne Art, som under Navn af Ent. percursa er angivet fra Lyngmarken paa Disko og Jakobshavn (Croall in R. Br. Fl. Disc. р. 35). og fra Hunde Islands (Dickie Alg. Sutherl. 1853 p. 143). Den er ogsaa samlet af Wormskiold, men uden Angivelse af Voxested.
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Novaia-Zemlias Vestkyst, Europas Kyster fra Finmarken vistnok almindeligt udbredt.
Fam. Protococcaceue.
Chlorochytrium Cohn.
Ch. Cohnii Wright, On a new Sp. of paras. green Alga, Trans. R. Ir. Ac. Vol. XXVI. 1877; Lagerheim, Om Chlorochytr. Cohnii, Öfvers. af K. Vet.-Ak. Förh. 1884. Chlorocystis Cohnii Reinhard Algolog. Undersøg. I (Russisk) Odessa 1885 p. 4 tab. I fig. 1—12.
Lever i Skaller af Infusorier og i Slimskeder af Diatomeer (Schizonema), fundet fruktificerende i August.
У. Gr.: Ø i Sydostbugten, Karmat (NH)
Geogr. Udbred.: Skagerak, Kattegat, Irland, Sortehav.
Ch. inclusum Kjellm. N. I. Algfl. р. 392 (320) tab. 31 fig. 8—17.
De grønlandske Exemplarer stemme godt med Kjellmans
964
Beskrivelse, kun ere de sædvanlig lidt mindre; saaledes ere de i Halosaccion forekommende Exemplarer 63—84 и i Diameter. I et i Fucus levende Individ fandtes с. 10 runde Legemer, som vare betydelig større end Zoosporerne; muligvis hidrørte de fra Zoosporer, som ikke vare slupne ud, men begyndt at voxe ud indenfor Modercellens Væg.
Lever endofytisk i Halosaccion ramentaceum, Fucus og sand- synligvis flere andre Alger. Fundet fruktificerende i Juli.
V. Gr.: Egedesminde ($. H.), Godthaab (!).
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Sibiriske Ishav, Kariske Hav, Murmanske Hav, Hvide Hav, Finmarken.
Ch. dermatocolax Rke, Algenfl. w. Osts. р. 88.
Specimina groenlandica quam specimina authentica å prof. J. Reinke mihi benevole communicata majora, ceterum, ut videtur, non diversa. Gellulae, a vertice visae rotundatae v. ovales, inferne subplanae, superficie exteriori convexa, sub- hemisphaerica, nonnunquam subconica. Formatione zoospo- rarum instante membrana apice papilliformiter incrassatur; ра-_ pilla deinde dissolvitur, et zoosporae numerosae per ostiolum in superficie ispa cellulae situm liberantur.
Denne Art voxer i Yderveggen af Sphacelaria racemosa v. arctica og af Chaetopteris plumosa; den løfter det yderste Lag af Vertplantens Veg i Vejret, medens den ikke eller kun i ringe Grad paavirker de indenfor liggende Cellers Form, — Endofytens Væg er tynd, sædvanlig mindre end 1 y tyk.
Arten er fundet fruktificerende i Maj og Juli.
у. Gr.: Godhavn (i Chaet. plum., !), Marrak (i Sphac. racem., !).
Geogr. Udbred.: Ostersoen, England.
Ch. Sehmitzii п. sp.
Ch. clavatum y. obovatum, apice rotundatum, non papilla- tum, basin versus m. m. attenuatum, usque 200 » longum, usque 65 и latum, membrana 2—4 и crassa. Chromatophorum unis —
965
С.
Fig. 56. Chlorochytrium Schmitzii Возепу. I A og В er Indholdet tegnet. 1 B'sees to Pyrenoider, p. 200: 1.
cum parietale et laterale, non v. vix lobatum, pyrenoidea 2(—plura?) continens.
Beskrivelsen af denne nye Art er noget mangelfuld, da jeg kun har haft tørret og sterilt Materiale til min Raadighed. I et Par Tilfælc. iagttog jeg 2 Pyrenoider i den store Kromatofor, men i de fleste Tilfelde vare de ikke tydelige. Arten adskiller sig fra Ch. inclusum Kjellm. ved den nedadtil tyndere Gelle og ved at mangle Papil i Spidsen af Cellen. Dog maa det erindres, at jeg kun har haft sterile Exemplarer for mig. Den minder endvidere noget om de af Cohn beskrevne og afbildede «grüne Schläuche» i Lovet af Cruoria pellita (Cohn i Rabenhorsts Beitr. z. nåh. Kenntn. d. Algen. Heft II 1865 p.33 tab. У fig. 9—10), men den adskiller sig fra denne ved Mangler. af en farveløs af Væggen dannet Stilk.
Voxer i Lovet af Cruoria arctica.
У. Gr.: Prøven (!)
966
D. Myxophyeeae.
Fam. Rivulariaceae. Calothrix Ag.
(. scopulorum (\У. & M.) Ag., Born. et*Flah. Revis. | р. 353, Kjellm. N. I. Algfl. p. 395 (322).
Forekommer раа Klipper og Jord ved ovre Vandmærke, saavel ved aaben som ved beskyttet Kyst, ofte i Selskab med Pilinia maritima. Den synes at være almindelig udbredt, men forekommer sjeldent i større Mængde. Fundet med Hormogonier i Juli.
V. Gr.: Upernivik, Prøven (!), Ø i Sydostbugten (N. H.), Ø udfor Ujaragsugsulik, Holstensborg, Godthaab, udfor Frederikshaabs Isblink (!), Julianehaab (N. H.)*).
Geogr. Udbred.: Spetsbergen, Novaia-Zemlia, Europas Atlanter- havs- og Middelhavskyster, Nordamerikas Atlanterhavskyst, Stille Hav.
Rivularia (Roth) Ag.
R. atra Roth, Born. et Flah. Revis. II p. 353, R. hemis- phaerica Kjellm. N. 1. algfl. р. 393 (321).
Forekommer paa Jord, sjeldnere paa Sten ved ovre Vandmærke i det Indre af Fjordene.
V. Gr.: Pakitsok Fjord ved Jakobshavn, Ameralik, Igaliko, Tasermiut (V.) (determ. Flahault).
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Finmarken til Middelhavet, Nordamerikas Atlanterhavs- og Stillehavskyster.
Fam. Oscillariaceue.
Hydrocoleum Kütz.
H. glutinosum (Ag.) Gomont. i Zeller opfører Lyngbya glutinosa Ag. som fundet sandsynligvis « ved Sabine-Øen (2. 4. Nordpf. р. 83). Da jeg ikke har haft Lejlighed 7”
*) Bestemmelserne skyldes delvis Professor С. Flahault i Montpellier.
967
til at undersøge Exemplarer af denne Alge, er jeg ikke i Stand til at afgjøre, om den virkelig hører til denne Art eller muligvis til en Art af Slægten Zyngbya.
Oscillatoria Vauch.
0. tenuis Ag., Gomont Oscill I. D220. NI fig 93. Oscillaria subsalsa Kjellm. N.1. Algfl. p. 396 (323).
Forekommer paa Strandenge (ifølge Уа „in fossis submarinis“) i Selskab med 0. amphibia, Spirulina, Vaucheria, Percursaria 0. à.
V.Gr.: Karmat, Julianehaab (№. H.)!, Tasermiut (V.) determ. Gomont.
Geogr. Udbred.: Næsten hele Jorden, mest i Ferskvand.
Forekommer sammen med foregaaende Art. V. Gr.: Tasermiut (V.) determ. Gomont.
Geogr. Udbred.: Vistnok over hele Jorden, mest i Ferskvand.
Spirulina Turp.
S. subsalsa Orst., Krøyers Tidsskr. IH р. 566 pl. VII fig. 4, Gomont Oscill. II p.253, Spirulina tenuissima Kütz., Kjellm. N. J. Algfl. p. 396 (324).
Forekommer paa Strandenge i Selskab med Oscillatoria tenuis, Vaucheria о.а. Alger. De af Vahl samlede, af Kjellman bestemte Exemplarer har jeg ikke kunnet finde i de paagjældende Præparater. Iagttaget i August.
V.Gr.: Karmat (№. H.)!, Tasermiut (V.) Kjellm.
Geogr. Udbred.: Europas Kyster fra Østersøen, Kattegat og Storbritannien til Middelhavet,.Nordamerikas nordlige Atlanterhavskyst.
Fam. Chamaesiphoniaceae. Pleurocapsa Thur. Р. amethystea п. sp. P. sordide violacea, cellulis vegetativis initio solitariis, a vertice visis rotundatis vel mutua pressione rotundato-angulatis,
968
diametro maximo 10—13 м, hemisphaericis, depressis у. subglo- bosis. Divisionibus repetitis cellularum verticalibus et horizonta- Приз familiae hemisphaericae у. subglobosae, diametro 45 y et ultra formantur. Divisionibus ultimis sporae minutae, diametro 1—2 м, formantur. .
Hab. ad superficiem Rhizoclonii riparü 1. validi.
Planten ligner i Begyndelsen en Dermocarpa, men adskiller sig fra denne Slægt ved de snart optrædende vegetative Delinger.
Fig. 57. Pleurocapsa amethystea Rosenv. A. Yngre, delvis delte Individer, sete ovenfra. B. Udelte Celler, sete oven- fra. С. Enkelt Celle, seet fra Siden. D. Individ, delt ved lodrette Vægge, seet i optisk Gjennemsnit: Æ. og F. Ældre Løv, delte ved lodrette og vandrette Vægge. G. Udvoxet Loy med Sporer. 720:1.
Fra de hidtil beskrevne Arter af Slægten Pleurocapsa adskiller den sig ved sin Farve og ved mindre Celler og Sporer.
Hvor unge Celler ligge tæt sammen, er det ofte vanskeligt at afgjøre, om Cellekomplexet er opstaaet ved Agglomeration — eller ved Deling af Celler eller paa begge Maader, og det er = ; meget sandsynligt, at større, tilsyneladende enkelte Familier kunne være opstaaede ved Sammensmeltning af flere Individer. к Sædvanligt ег det dog let at forfolge Celledelingerne, som fore- S
969
gaa temmelig regelmæssigt, saa at Planten bliver sammensat af lodrette Cellerækker. Efterhaanden som Celledelingerne skride frem, blive Cellerne mindre, indtil det tilsidst kommer til Dannelsen af de meget smaa Sporer.
Fundet fruktificerende i Slutningen af Maj.
V. Gr.: Fiskernæs (!).
970
Litteraturfortegnelse.
Heri anføres kun de Værker, som ere citerede mere end een Gang Texten.
Ag. Syn. = C.A.Agardh, Synopsis Algarum Scandinaviæ, adjecta disposi- tione universali Algarum. Lundæ. 1817.
Ag. Sp. = —, Species Algarum rite cognitae. 1—1. Gryphiswaldiae. 1821-28.
Ag. Ic. = —, Icones Algarum ineditæ. Fasciculi qui exstant duo. Editio nova. Lundæ 1846.
J. Ag. Sp. = J.G. Agardh, Species genera et ordines Algarum. Vol. I—III, Lunde et Lipsiæ. 1848—76.
J. Ag. De Lam. = —, De Laminarieis symbolas offert. Lunds Univ. Ars- skrift. Tom. IV. 1867,
J. Ag. Spetsb. Alg. = —, Bidrag till kännedomen af Spetsbergens Alger.
Med Tilläg. Kongl. Sv. Vetensk.-Akad. Handlingar. Bd.7 N:o 8. Stock- holm 1868. J. Ад. Alg. В. & O. = —, Alger, insamlade på Grönland 1870 af Dr. Sy.
Berggren och P. Oberg. "Bilaga II til Nordenskiölds Redogörelse för en
expedition till Grönland år 1870. Öfversigt af Kgl. Svenska Vetensk.- Akad. Förhandlingar. 1870.
J. Ag. Grönl. Lam. о. Кис. = —, Bidrag till kännedomen af Grönlands Laminarieer och Fucaceer. K.Svenska Vet.-Akad. Handlingar Bd. 10 N:08. Stockholm 1872.
J. Ад. Till Alg. Syst. = —, Till Algernes Systematik. -Andra afdelningen. Lunds Univ. Årsskrift. Tom. XVII. 1880—81; Tredje afdelningen. Ibid. Tom. XIX. 1883.
J. Ag. Analecta = —, Analecta algologica. Observationes de speciebus Algarum minus eognitis earumque dispositione. Lunde 1892. Lunds Univ. Årsskrift. Tom. XXII.
Ahln. Enterom. = K.Ahlner, Bidrag till kännedomen om de svenska for- merna af algslägtet Enteromorpha. Stockholm 1877.
Aresch. Phyc. Scand. = J. Е. Areschoug, Phyceae Scandinaviae marinae. Upsaliae 1850. (Ex Actor. Upsaliens. Vol. 13 et 14).
Aresch. Obs. phye. = —, Observationes phycologicae. 1—4. Upsaliae 1866, 1874, 1875 et 1883. Nov. Act. В. Soc. Sc. Upsal. Ser. Ш.
Ashm. Alg. Hayes = Saml. Ashmead, Algæ, in: Enumeration of the aretie plants collected by Dr. J.J. Hayes in his Exploration of Smith's Sound between parallels 78th and 824, during the months of July, August and beginning of September, 1861. Proceedings of the Academy of natural seiences of Philadelphia. 1863.
971
Born. et Flah. Revis. = Ed. Bornet et Ch. Flahault, Revision des Nosto- cacées hétérocystées contenues dans les principaux herbiers de France. Extraits des Annales des sciences naturelles УПе série, Botanique, tomes Ш, IV, У et УП. Paris 1886—88.
Born.et Flah., pl. viv. d.l. test. = —, Sur quelques plantes vivant dans le test calcaire des mollusques. Bulletin de la soc. botanique de France. Tome 36 1889 р. CXLVII.
Bory Dict. class. = Bory de Saint-Vincent in Dictionnaire classique d'histoire naturelle. Tome 9. Paris 1826.
R. Br. Fl. Disc. — se Croall.
Croall in R. Br. Fl. Disc. = Alex Croall, Marine Algæ In Robert Brown's Florula Discoana. Transactions of the Botanical Society. Vol. IX. Edinburgh 1868.
De la Pyl., Fl.de Terre-Neuve = De La Pylaie, Flore de l'ile de Terre- Neuve et des îles St-Pierre et Miclon. Paris 1829.
Dickie Alg. Sutherl. 1852 = G. Dickie, Notes on the Algæ. Appendix to: Journal of a voyage in Baffin’s Bay and Barrow Straits in the years 1850—1851 etc. by P.C. Sutherland. Vol. IL London 1852 р. CXCI.
Dickie Alg. Sutherl. 1853 = —, Notes on flowering plants and Algæ, col- lected during the voyage of the «Isabel». Appendix to: A summer
search for Sir John Franklin; with a peep into the Polar Basin. By E. A. Inglefield. London 1853.
Dickie Alg. Nares = —, On the Algæ found during the arctic expedition. Journal of the Linnean Society. Vol. 17. 1878.
Dillw. Brit. Conf. = 1. W.Dillwyn, British Confervæ; or colored figures and descriptions of the British plants referred by botanists to the genus Conferva. London 1809.
Farl. Mar. Alg. N. Engl. = W.G.Farlow, Marine Alge of New England and adjacent coast. Washington 1881. Reprinted from Report of U.S. Fish Commission for 1879.
Farl. Arct. Alg. = —, Notes on arctic Algæ: based principally on collections made at Ungava Вау by Mr. Г. М. Turner. Proceed. of the Amer. Acad. of arts and sciences. 1886.
Кач. Alg. Ат. Вот. = W.G.Farlow, С. L. Anderson and D.C.Eaton, Algæ Amer. Вог. Exsiccatæ. Boston.
Fl. Dan. = Icones florae Danicae. Vol. 1—16. Hauniae 1766—1877.
Fosl. Nye arct. havalg. = M. Foslie, Om nogle nye arctiske havalger. Christiania Videnskabsselskabets Forhandlinger 1881 Nr. 14.
Fosl. Nye havsalger = —, Nye havsalger. Aftryk af Tromsø Museums Aars- hefter. X. 1887.
Fosl. Contrib. I og IT = —, Contribution to knowledge of the Marine Algæ of Norway. I og Il. Tromsø Museums Aarshefter 13. 1891, og 14. 1892.
Gay Alg. vert. = Е. Gay, Recherches sur le développement et la classi-
fication de quelques Algues vertes. Paris 1891. Gmel. Hist. Кис. = $. С. Gmelin, Historia Fucorum. Petropoli 1768. Gobi Alg. Weiss. Meer. = C. Gobi, Die Algenflora des Weissen Meeres und der demselben zunächstliegenden Theile des Nördlichen Eismeeres. Ill. 63
+
972 Mémoires de ГАсаа. imp. des scienc. de St.-Petersbourg, Vlle série, Tome 26 No 1. 1878.
Gomont Oscill. = Maurice Gomont, Monographie des Oscillariées (Nosto- cacées homoeystees) I—II. Annales des зе. nat. Vile ser. tome 15 et 16. 1892.
Harv. Phyc. Brit. = W. H. Harvey, Phycologia Britannica. Vol. 1- Ш. London 1846—5S1.
Harv. Nereis = —, Nereis boreali-americana. Part I—III. Washington 1851—58. Hauck Meeresalg. = F. Hauck, Die Meeresalgen Deutschlands und Oester-
reichs. Rabenhorst's Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterreich und der Schweiz. Zweite Auflage. Leipzig 1885. Hauck et Richt. Phyk. univ. = Е. Hauck et P. Richter, Phykotheka uni- versalis. Fasc. I—XI. Leipzig 1885—92. ; Holm Westgrönl. — Se Stromfelt.
Hornem. Plantel. = J. W. Hornemann, Dansk oeconomisk Plantelære.
Tredie forogede Oplag. Anden Deel. Kjebenhavn 1837.
Huber Chaetophor. = J. Huber, Contributions à la connaissance des СВае- tophorées épiphytes et endophytes et de leurs affinités. Annales des science. nat. Vile série t. XVI. Nos 5 et 6. 1893.
Kjellm. Eetocarp. = Е. В. Kjellman, Bidrag till kannedomen om Skandi- naviens Ectocarpeer och Tilopterider. Stockholm 1872.
Kjellm. Spetsb. I og IT = —, Om Spetsbergens marina, klorofyllforande thallophyter. 1. Bihang till К. Svenska Vet.-Akad. Handl. Bd. 3 N:o 7, 1875. 1. Ibid. Bd 4 N:o 6. 1877.
Kjellm. Kar. hafv. alg. = —, Bidrag till kännedomen af Kariska hafvets algvegetation. Ofversigt af К. Vetensk.-Akad. Förhandl. 1877 N:o 2. Stockholm.
Kjellm. Algv. Митт. = —, Ueber die Algenvegetation des Murmanschen Meeres an der Westküste von Nowaja Semlja und Wajgatsch. Upsala 1877.
Kjellm. N. I. Algfl. = —, Norra ishafvets algflora. Vega-expeditionens veten- skapliga arbeten. Stockholm 1883. — Paa engelsk under Titlen: The Algæ of the Arctic Sea, i K. Svenska Vetenskaps.-Akad. Handlingar. Ва. 20 N:o 5. Stockholm 1883. — (De i Parenthes anførte Sidetal hen- vise til den engelske Udgave). i
Kjellm. Beringsh. = —, Om Beringshafvets Algflora. К. Svenska Vetensk.- Akad. Handlingar. Bd.23 N:o 8 Stockholm 1889
Kjellm. Handbok = —, Handbok i Skandinaviens hafsalgflora. I Fucoideæ. Stockholm 1890.
Kleen Nordl = E.Kleen, Om Nordlandens hôgre hafsalger. Öfversigt af K. Vetensk.-Akad. Förhandl. 1874 Nr. 9. Stockholm.
Kuck. Eetoe. — P. Kuckuek, Beiträge zur Kenntniss einiger Ectocarpus-
Arten der Kieler Föhrde. Diss. Separatabdruck des Botan Gentralblattes 1891. Bd. 48.
Kütz. Phyc. gen. = F.T Kützing, Phycologia generalis oder Anatomie, Physiologie und Systemkunde der Tange. Leipzig 1843. Kiitz. Sp. = —, Species Algarum. Lipsiae 1849.
бд eS ee)
aT IA =
973
Kiitz. Tab. phyc. = —, Tabulae phycologicae oder Abbildungen der Tange. I—XIX. Band. Nordhausen 1845— 69.
Le Jolis Liste = A. Le Jolis, Liste des Algues marines de Cherbourg. Paris 1863.
Lyngb. Hydr. = H. ©. Lyngbye, Tentamen Hydrophytologiæ Danice. Hafniæ 1819.
Neg. Ceram. = Negeli, Beiträge zur Morphologie und Systematik der Ceramiaceae. Sitzungsber. 4. kgl. bayer. Akad. а. Wissensch. zu München. 1861.
Post. et Rupr. Illustr. = A. Postels et Е Ruprecht, Illustrationes Algarum in itinere circa orbem jussu Imperatoris Nicolai I atque auspiciis navarchi Frideriei Lütke annis 1826, 1827, 1828 et 1829 celoce Seniavin exsecuto in oceano pacifico, inprimis septentrionali ad littora — rossica asiatico-americana collectarum. Petropoli 1840. (Ilustrationes Algarum oeeani pacifici, inprimis septentrionalis).
Pringsh. Beitr. = N. Pringsheim, Beiträge zur Morphologie der Meeres- ! Algen. Berlin 1862. Abhandl.d.k. Akad der Wiss. zu Berlin. 1861.
Reinbold Chlorophyc. = Th. Reinbold, Die Chlorophyceen (Grüntange) der Kieler Föhrde. Schriften а. Naturw. Ver. f. Schleswig-Holstein. 1890.
Reinke Algenflora = J. Reinke, Algenflora der westlichen Ostsee deutschen Antheils. Kiel 1889. VI. Bericht der Kommission zur Untersuchung der deutschen Meere in Kiel.
Reinke Atlas = — in Verbindung mit Е. Schütt und P K uckuck, Atlas deutscher Meeresalgen. Im Auftrage des k. preuss. Minist. f. Landwirth- schaft, Domänen und Forsten herausgegeben im Interesse der Fischerei von der Kommission zur wiss. Untersuch. d. deutschen Meere. Kiel
1889 —92.
Reinsch Contrib. = Р. Е. Reinsch, Contributiones ad algologiam et fungo- logiam. Vol. I. Lipsiae 1875.
Rosanoff Melobes. = $. Rosanofl, Recherches anatomiques sur les
Mélobésiées. Mémoires de la soc. imp. d. se. de Cherbourg. T.XIL 1866.
Rosenv. Vextforh. = 1. Kolderup Rosenvinge, Om nogle Vextforhold hos Slægterne Cladophora og Chetomorpha. Botanisk Tidsskrift 18. Bind. 1892.
Rupr. Tange Ochot. Meer. = Е. J. Ruprecht, Tange des Ochotskischen Meeres. Middendorff's Reise in den äussersten Norden und Osten Sibiriens. Band 1, Theil 2. St. Petersburg 1856.
Sauv. Alg. phéosp. paras. = C.Sauvageau, Sur quelques Algues phéospo- rées parasites. Journal de botanique (Morot) 1892 Nos 1—7.
Schmitz Syst. Übers. = Fr. Schmitz, Systematische Übersicht der bisher bekannten Gattungen der Florideen. Flora 1889.
Strömf. Meeresalg. Isl. = Н. Е. G. Strömfelt, Einige für die Wissenschaft neue Meeresalgen aus Island. Botanisches Centralblatt Bd. XXVI. 1886. 0.172.
Strömf. Algv. Isl. = —, Om Algvegetationen vid Islands kuster. Akademisk afhandling. Göteborg 1886. Strömf. Meerespfl. in Holm Westgrönl.= —, Meerespflanzen in Th. Holm, 63*
974
Beiträge zur Flora Westgrönlands. Englers botan. Jahrbücher. 8. Band. 1887.
Wille og Rosenv. Dijmphna = N. Wille og L. Kolderup Rosenvinge, Alger fra Novaia-Zemlia og Kara-Havet, samlede paa Dijmphna-Expedi- tionen 1882—83 af Th. Holm. Dijmphna-Togtets zoologisk-botaniske Ud- bytte. Kjobenhavn 1885.
Wittr. Monostr. = V.B. Wittrock, Försök till en monografi öfver algslagtet Monostroma. Stockholm 1866. д
Wittr. et Nordst. Exsicc. = V.B.Wittrock et 0. Nordstedt, Algæ aque duleis exsiceatæ præcipue scandinavice. Fase. 1—21. Upsaliæ et Stockholmiæ 1877—1889.
Zeller, 2. а. Nordpf. = G. Zeller, Algen. In: Die zweite deutsche Nord- polarfahrt in den Jahren 1869 und 1870 unter Führung des Kapitän Karl Koldewey. Herausg. у. 4. Verein für die deutsche Nordpolarfahrt in Bremen. Il. Band. Leipzig 1874 р. 83—87.
Forklaring af de anvendte Forkortninger.
В. & 0. = $. Berggren et P. Öberg.
ЕЛ. — М. Hartz.
5. Н. = Søren Hansen.
Rare = Dh: Holm:
Korn. = А. Kornerup.
Н. Г. = H. Lassen.
Ve—_ i). Vahl:
Wormsk. = M. Wormskiold.
2. d. Nordpf. = Zweite deutsche Nordpolarfahrt. Herb. Mus. Haun. = Herbarium musei botanici Hauniensis. V. Gr. = Vest-Gronland.
9. Gr. = Ost-Gronland.
Anm. Lokaliteterne ere stedse ordnede fra Nord til Syd paa Vestkysten,
fra Syd til Nord paa Ostkysten.
1 Favn = 1,88 Meter. Е м = 0,001 Millimeter.
976
manon othr eb surtt
"Forklaring af Tavlerne.
7
Samtlige Figurer gjengive i Fototypi Herbarieexemplarer i halv
Tavle I. Yee: Fig. 1—2. Polysiphonia Schuebelerii Foslie. aon — 3—4. Myriocladia callitricha Rosenv. — 5. Phaeosaccion Collinsii Farlow.
Tavle Il. 2 Fig. 1—2. Omphalophyllum ulvaceum Rosenv. En punkteret Lin begge Figurer ind til Plantens Fiestepunkt. = — 3. Turnerella Pennyi (Harv.) Schmitz. — 4. Callymenia sanguinea Schmitz.
D
Register over Arterne.
De med Kursiv trykte Navne ere dels Synonymer, dels Navne paa Arter, som med Urette ere blevne angivne fra Grønland, eller som ere tvivlsomme for Gronlands Flora.
Pag. | Pag.
Acrochaetium microscopicum | Callithamnion Pylaisaei Mont. 788. AE 1: ана: 825. — scopulorum Ag. ...... 791. Actinococcus roseus (Suhr) Kütz. 822. — spinosulum Suhr ..... 796.
— subeutaneus(Lyngb.)Rosenv. 822. — spinulosum Kütz. . . . .. 796. Agarum Pylaii Bory FERN 838. | Callophyllis laciniata (Huds.)
— Turneri Post. et Rupr. . 841. | KZ AN AMEL LARS ees i 813, 820. Ahnfeltia plicata (Huds.) Fr. . 822. Caliymenia sanguinea Schmitz . 819. Alaria esculenta auctor... . - . 840. | Calothrix scopulorum (W. & М.)
— membranacea J.Ag. . - - 839. ÅG TA ES À PTS à 966.
— Pylaii (Bory) J.Ag. . . - . 838. | Geramium diaphanum Horn... 786. Antithamnion americanwm FREE brune (Hads FÅS EURE 786.
(Tr SEES ERE EEE 787. | Chaetobolus gibbus Roseny. . . 928.
— boreale (Gobi) Kjellm.. . . 787. | Chaetomorpha Melagonium (W.
— floccosum (Müll.) Kjellm. . 789. eM) Rin iz he i) he ae ne 917.
— Plumula (Ellis) Lyngb. . . 786. — tortuosa (Dillw.) Kleen . . 917.
— Pylaisaei (Mont.) Kjellm.. 788. — Wormskioldii(Mert.) Kjellm. 920. Ascophyllum nodosum (L.)LeJol. 832. Chaetophora maritima Kjellm. 932. Asperococcus bullosus Lamour. 878. — membranifolii Lyngb. . . 822.
nent Hook... 2.02: 878. — pellicula Kjellm.. . . . .. 932.
— subcutanea Lyngb. . . - . 822. Bangia atropurpurea J.Ag. . . 831. | Chaetopteris plumosa (Lyngb.)
— fuscopurpurea(Dillw.)Lyngb. 831. Kütz EN ne er 903. Bolbocoleon piliferum Pringsh.. 934. | Chantransia microscopica (Næg.) Bryopsis plumosa (Huds.) Ag.. 906. FO SR и ee 825.
— secundata (Lyngb.) Thur.. 824.
Calliblepharis ciliata Dickie. . 813. — spinosula (Suhr).... .. 796.
Callithamnion americanum — virgatula (Harv.) Thur. .. 824. FAN crete ote ides LR ARTE 788. | Chlorochytrium Cohnii Wright. 963.
— … floccosum Horn. . ... . . . 789. — dermatocolax Rke . . . .. 964.
— floridulum Lyngb. . . .. 792. — inelusum Кейт. . . . .- 963.
— microscopicum Neg. . . . 825. — Sehmitzii Roseny. .. ... 964.
978
|
Pag. Chlorocystis Сойти (Wright) Rene Sorgen cas heehee tee 963. Chondrus crispus (Г) var. . 813. Chorda filum (L.) Stackh. . $53. | — tomentosa Lyngb. . . . .. 854.
Chordaria flagelliformis(Mull.)Ag. 854. Choreocolax mirabilis Reinsch 823. Cladophora arcta (Dillw.) Kütz. 907.
— glomerata (L.) Kütz..... 910. — gracilis (Griff.) Кам. . 910. c= (bitte ite: cies ae 909. — Inglefieldii Dickie 911. — lanosa (Roth) Kütz. . . 908-1 — rupestris (L.) Ка. . . . . 909. — uncialis (FI. Dan.) . . . 908—9. Cladostephusspongiosus ТАЛИ.)
BU Re N м 903.
Codiolum polyrhizum Lagerh. 907.
Goelocladia arctica Rosenv. . . 866. Coilodesme bulligera Strömf.. . 862. Coilonema Chordaria Aresch. . 861. Conferva flacca Dillw. ..... 935. — flexuosa Dillw. ...... 909. floccosa Müll.-....... 789. implexa Dillw........ 915. obtusangula Lyngb. 913. — percursa Ag......... 963. — vaucheriaeformis Horn. . 907. — Wormskioldii Mert. ... 920 — Youngana Croall..... 920. Cruoria arctica Schmitz... . . . 784. — pellita (Lyngb) ...... 785. Cystoclonium purpurascens BUCCOLUM > wera eee ses 806, 814 Delamarea attenuata (Kjellm.) ВОВ 2.7 Bar is Не мо te ВОЙ: — paradoxa Hariot ..... 865. Delesseria alata (Huds ) Lamour. 801. — angutissima auctor. 805, 808. — Baerii (P.&R.) Rupr. ... 806. | — corymbosa J. Ag. ..... 806. | — Holmiana Strömf. . 803. | — Montagnei Kjellm. . . . .. 802. | — rostrata J. Ag... .. 804, 808.
Pag. Delesseriasanguinea (L.)Lamour. 809. sinuosa (С. © W.) Lamour. 808. Desmarestiaaculeata(L.) Lamour. 857. hybrida Kütz. ...... . 858. viridis (Müll.) Lamour. . . 859. Dichloria viridis (Müll.) Grev. 859. Dietyosiphon Chordaria Aresch 861. corymbosus Kjellm. . . . . 860. foeniculaceus (Huds.) Grev. 859. hippuroides (Lyngb.) Kütz. 860.
— ‚'hispidus' Kjellm. 7 RE 860. Dictyota dichotoma (Huds.) Lamour. оо 60 831. — Fasciola Lamour... ... 832. Diploderma amplissimum Kjellm. =. i, ОВ 827. — miniatum (Ag) Kjellm. . 826. — tenuissimum Stromf. . . . 827. Diplonema percursum (Ag.) . . 963. Dumontia filiformis (Fl. Dan.) А TEEN 786. Ectocarpus aecidioides Rosenv. 894. — confervoides (Roth) Le Jol. 883. — Durkeei Harv........ 888. — Holmii Rosenv. ...... 889. — Landsburgii Harv. .... 882. — littoralis (L.) Lyngb. 881. — ovatus Kjellm. ....... 888. — penicillatus (Ag.) Kjellm. . 885. — Pringsheimii Rke ..... 893. — pyenocarpus Roseny. . . . 886. — silieulosus (Dillw.) Lyngb. 882. — Stilophorae Crouan . 892. — tomentosoides Farl. . . .. 890: Elachista fucicola (Vell.) Aresch. 878, — lubrica Rupr. ....... 878. Enteromorpha compressa (L.) Link...» - 3.4 = 8 VS ONE 958. — intestinalis (L.) Link (949) 957. — micrococca Kütz. ..... 957. — minima Neg. ....... 959. — percursa (Ag.) . оо 963. — prolifera (Mull) J. Ag. . . . 960. — ramulosa Zeller...... 860. — tubulosa Kitz. f. ..... 960.
Pag.
Entocladia Wittrockii Wille . 934. Entoderma Wittrockii (Wille)
Baer. ENTE. 934.
Euthora cristata (L.) J. Ag. . . . 813.
Fastigiaria furcellata (L.)
Te СИЕ 785. |
Fucus ceranoides L. ... 834, 838. | — distichus auct.. . . . . .. 834. | — divergens J.Ag. . . . . .. 834. — edendatus de la Pyl. . - . 834. — evanescens Ag... ..... 834. — filiformis Gmel.. . .... 834. = LANTA CONTE 834. | NET MS NUE ae sec 834. nn ae аль 838. =” vesiewlosusih... cs. . wis 833.
Gayella discifera (Kjellm.)
GE drones 939. | — polyrhiza Rosenv. ...... gar)
Gigartina Fabriciana Lyngb. 804, 808. — mamillosa (©. & W.) J. Ag. 823. — purpurascens (Huds.) var. 804. Gomontia polyrhiza (Lagerh.) Born Ct Klar een = site 907.
Halosaccion ramentaceum (L.) NETTE NER бое (814) 825. Harveyella mirabilis (Reinsch) Sehmerelahkeses MUST ILE 823. Hildbrandtia rosea Ки. . . . . 826. Hormotrichum Wormskioldii
RONA FN IS HAE 920. Hydrocoleum glutinosum (Ag.)
Сор оке ER 966. Нуат ара ит sanguineum
(ENS. дес 809.
Hypnea purpurascens Groall 805, 814.
DELES CLARE Br. >. so ee 862. Isthmoplea sphaerophora (Harv.)
2 чо a ee ue 881. | Kallymenia Pennyi Harv. 815, 820. |
— reniformis Croall..... 818. — septemtrionalis Kjellm.. . 817.
979
Pag. : Laminaria Agardhii Kjellm. . . 850. — atrofulva J. Ag. . . .... 842. — caperata de la Pyl.... . 847. — cuneifolia J. Ag. .....- 849. — dermatodea de la Pyl. . .: 850. = digitata (Lt) Lamour i 847. — esculenta Horn.» 2 3 - 838. 2. , SENSE SEIEN lene 843. — flexicaulis Le Jol...... 841. — groenlandica Rosenv. . . . 847. — longicruris de la Pyl.. . . 845. ое AC RER 842. — Phyllitis Lamour...... 850. — saccharina auctor. . 850. — solidungula J. Ag. . . . . . 850. Leptonema fasciculatum Rke . . 879. Lithoderma fatiscens Aresch.. . 901. — Kjellmani Wille . . . . .. 902. Lithophyllum arcticum Kjellm. 781. — lichenoides Dickie . . . . - 781. Lithothamnion alcicorne Kjellm. 772. — circumscriptum Stromf. . 774. — flabellatum Rosenv. .... ПИ — foecundum Кейт. .... 778. — glaciale Kjellm. ...... 103% — intermedium Kjellm. 114. — polymorphum (L.) Aresch. 778. — биол Myelin бое 112: — tenue Rosenv. . . - - . .. 778. Lyngbya Carmichaelii Dickie 920, 935. — flacca Dickie ....-..... 920. — glutinosa Ag. ....... 966. — speciosa Dickie . . . . .. 920. Melobesia Lejolisii Rosan. 782. — membranacea (Esper) ен, ene BENS SE 781. Monostroma angicava Kjellm. . 950. — arebicum Wittr. . . 4 - 949. — Blyttii (Aresch.) Wittr.. . 940. — cylindraceum Kjellm. 950. — fuscum (P. & В.) Wittr. MEN TB ER au Leon Che 940. — Grevillei (Thur.) Wittr. EMENnda Westen ot ch sae 946 (947, 949)
980
Pag. 932. 967. 869.
Pilinia maritima (Kjellm.) Rosenv. Pleurocapsa amethystea Rosenv. Pogotrichum filiforme Rke .. . Polysiphonia arctica J. Ag. . . . 800. fastigiata (Roth) Grev... 799. — migrescens (Huds.) Harv. . 801. Schuebelerii Fosl. . . . . . 798. urceolata (Lightf.) Grev. . 797. Porphyra abyssicola Kjellm. . . 827. laciniata (Lightf.) Ag. . . 830. miniata (Ag.) Ас. 826. — umbilicalis (L.) J. Ag... « 830. — vulgaris auctor....... 830. Pringsheimia scutata Rke . . . . 924. Ptilota pectinata (Gunn.) Kjellm 790. plumosa (L.) Ag. .... « 790. Punctaria plantaginea (Roth) GLEN ee S71. Pylaiella littoralis (L.) Kjellm. 881. — varia Kjellm. 881.
Ralfsia clavata (Carm.). Farl. . . 899. deusta (Ag.) J. Ag... . 72598 ovata, Rosenv. соо 900. verrucosa (Aresch.) J. Ag.. 899.
‚ Rhizoclonium implexum Reinb. 915.
Pag. Monostroma groenlandicum J. Ag. 954. — leptodermum Кем. . . . 944. — pulchrum Farl. . . .... 945. — saccodeum Kjellm. 949. — - splendens (Rupr.) Wittr. . 940. -- undulatum Wittr. ..... 945. ея. Vahlit Ich. aan, 949. Myriocladia callitricha Rosenv.. 855. Myrionema strangulans Grev. 901. Nitophyllum punctatum Око СЕОУ. ue een. 809. | Ochlochaete ferox Huber .... 931. Odonthalia dentata (L.) Lyngb. 797. Omphalophyllum ulvaceum ИЕ de US A RE $72 Oscillatoria amphibia Ag. . . .. 967. — subsalsa Kjellm....... 967. re (РОЗ AD EL ee 967 Ostreobium Queketti Born. et SEL SPT PERRET EE 906. Ozothallia nodosa (L) ..... 832. Pelvetia canaliculata (L.) Dene BE: HUR sk Be Li. 890: Pereursariaconfervoidea (Lyngb.) Kost. Sen: 963 — percursa (Ag.) Rosenv. . . 963.
Peyssonellia Rosenvingii Schmitz 782. д 14
Phaeosaccion Collinsii Farl. . . 87.
Phloeospora tortilis (Rupr.) VU | ее rs Ne a a 868. — subarticulata Aresch. 868.
Phyllaria dermatodea (de la Py1.) Mellin: anti ka „тиб — lorea (Bory) Kjellm. . . . . 851
Phyllitis fascia (Müll.) Кам. 862. — zosterifolia Rke . . .:. . . 562.
Phyliophora Brodiaei (Turn.) OAS in File ar SL, 821. — interrupta J. Ag. ..... 821. — membranifolia (6. & W.) KAGE AE us ee 1 822
Physematoplea attenuata BIETEN REC ERNEST 865.
— littorewm Zeller . . .... 916. — pachydermum Kjellm. .. 911. = migidum..Gobi 7... 915. — riparium (Roth) Harv.. 913. ‚ Rhodochorton membranaceum Magn. . 5500 a nee 794. — mesocarpum (Garm.) jell. Var. = ее 792. — Rothii (Turt.) Neg. 791. — sparsum (Carm.) Kjellm, . 794.
spinulosum (Suhr) Kjellm. 796.
| Rhodomela lycopodioides (L.) Ag duos at vebten ONE 796.
Rhodophyllis dichotoma (Lepech.) ASOD с 812 (820). Rhodymenia palmata (L.) Grev. 809. — pertusa J. Ag. .... $10, 812. Rivularia atra Roth... 1.1.0 966. — hemisphaerica Kjellm. 966. — yrosed Suhr... 5.0 ee 822.
Pag. Saccorhiza dermatodea (de la Pyl.) Ne ee sale een CE 850.
Schizogonium radicans Foslie 937.
Schizymenia Dubyi (Chaux)
1, ANG ROOMS brie 785. Seytosiphon attenuatus Kjellm. 863. — compressus var... . 960, 963. | — lomentarius (Lyngb.) J. Ag. 863. = tortilis Rupr. ..-....- 868. — verrucosus Lyngb. .... 963. |
Solieria chordalis Ashm.. 814, 826. Sphacelaria arctica Harv. ... 904.
— cirrhosa (Roth) Ag. .... 904. — notata (Ag.) Kjellm. ... 904. — olivacea (Dillw.) Ag.. . . . 904. — racemosa Grey. ...... 904. Sphaerococcus ciliatus Lyngb.. 812. | = eristatus (L.\ var. . - . . . 804. — interruptus Grey...... 821. — ophicatus)(Huds:) 2... 22: 822. Spirulina subsalsa Orst. . . . . 967. | — tenuissima Kitz. ..... 967. | Spongomorpha arcta (Dillw.)
RE ae ane nt 907. | = hysiric Stromf.... .. +» 907. Sporochnus medius Ag. .... 858.
Stictyosiphon tortilis (Rupr.) Rke 868.
|
Turnerella Pennyi(Harv.) Schmitz
septemtrionalis (Kjellm.)
SCHE Ze EC SEE
Ulothrix flacea (Dillw.) Thur. (920)
implexa Kütz. . - . . . .. submarina Kütz. ..... Blyttii Aresch. ......
enteromorpha var. . 957, $
fusca Post. et Rupr.
Tactu ca De latissima auctor. . . 939, miniata Lyngb. - . . prolifera FI. Dan. . . . .. purpurea Roth var.
sordida Axesch - „eur: splendens Rupr: =. aes
Ulvella confluens Rosenv..
fucicola Roseny. еее
Urospora Hartzii Rosenv. . . . .
mirabilis Aresch. . . . . . penicilliformis Aresch.
Pag. 815.
S17.
918 (935).
Wormskioldii (Mert.)
Rosens ие 920.
Stragularia adhaerens Strömf. 899. | Naneheuariecr cata Ne] ks sales HR DSE rs me Streblonema fasciculatum Thur. 893. | intermedia "Nordst: ees, — volubilis Pringsh...... 893 — sphaerospora Nordst. . . . 905. Stypocaulonscoparium (L.) LO ee eae 903. | Wildemania amplissima Symphyocarpus strangulans | (ell Må) ОЗ we 827. Again рае ER. Le 896. — mimiata (Ag.) Fosl. . . . . 826. Rettelser.
Pag. 786. L.5f.n. A. Plumula (Ellis) Lyngb. les: A. Plumula (Ellis) Thur. Pag. 813. L.19. E. cristata J. Ag. læs: E. cristata (L.) J. Ag.
BRENT l'E Lire T2 IE Ayo Tr St ir AA Vivre ИТ HE CO VERDEN: dpi $e ee SEAT FG АЕ ARR MS the atta pe CR Loi : I Sethe Tal ay Sa É Se > N AIT a.
EN De; he . vo tft ÆNDER
Par
LES
| SENERE ETERN * ic 7 vk Len ' Kia Ot | a a ' N er)! TEL 7 154 JR x CR - MT TS Г i øf j 4 by Zi ase y= å + lg a A Tel м ку м råb rs * я уз ’ ‘ $ PEN i FA . - © uf плен dis 4 LA L 2} ‘ D ee h ь , (s 5 Au. va т i É POSE ‚ i р ке. å le] ' L så maj A ‘= 4 $ и + vus ar ru ' “ vi ; ie og й у x ‘ LÅ - F al ' AT ‹ > dot ie ых г - i , т ve u” . + } x $ i ' J 7 i 5 Fr ¢ alt 5 й L bå 2 . р å a 2 7 LA NM r ” & - * , . , О tr ь a = ak In h FR #4 ] ь PT de AT i Е, . ' 1 ’ i i me Bal vu fi | ы = ‘ i } ai i syv € р 7 in À 2 .
eddelelser om Grønland III. АЕ ll
1—2. Polysiphonia Schuebelerii. 3—4. Myriocladia eallitricha. 5. Phaeosaceion Collinsii.
FOTOTYPI, PACHT & CRONE,
Тах. II.
Meddelelser om Grønland ПТ.
1—2. Omphalophyllum ulvaceum. 3. Turnerella Pennyi. 4. Callymenia sanguinea.
FOTOTYPI, PACHT & CRONE.
983
REGISTER OVER KARPLANTERNE.
De Arter, som med Urette ere blevne angivne som forekommende i Gronland eller som kun ere fundne som Ukrudtsplanter paa beboede Steder, ere trykte med Kursiv.
Pag. Ale Me One EE und <0 See AIS SO 102, 700. RP ENTRE Ce а aa ad ne Малые 195: — arena oe ee Se eure MS frase 155, 294, 726. Agropyrum violaceum >< Elymus arenarius ................. 726. RL SHISHA И ee ent es, ES AR x 158, 729. EA a Da SE et aus 15872952728: — naar [I ao lee. er О ENT TT EE 150 29728: Maal Mime ey ame eer EEE Sane 163, 296, 730. АЕ re о ee tue RE 163, 296, 730. Sa ET LS RE A AR RE Le Lie 164, 730. — NES нес доке 162, 296, 730. асан 81, 688. Е Sa ITR AR ею ыыы М 11, 236, 656. = ATLAS OMR NO LOT ВОО О ET boa 11, 236, 657. ATTIRENT Са aa 1280705! ОИ, DID US SD Tey is whee ee clone à eee Use 156, 294, 727. QUES Sams Elche) BUS A RU RER AR IE 2941727: В а DATE EAU 156,427: TO AE d/o) 1a unto du ai bt abel eae cie 728. FEINE SEE HEE ISERE CRE SR dear TER EN 23, 663. ОЕ АИ О leer SEA PS ее с 23, 243, 663. = LÉO ON A RENE SE PT RE 26, 243, 664. = LIEU ARE SSSR RS SE ER 25, 664. = ÉTOILE MORE Le PE IE 25, 243, 664. NÉ MB а о sc: 24, 243, 663: И а LUS Lis me lern ek 684. ADO ИО Е EM MERE NS Lu dt etna su 87, 266, 691, PS Se ee ne Se 53. ZB chardsp0 LOO PER ee Ma 53,259, 009. En ue ее od op ot a> вы ад 100, 275, 698. ONE u as BE En VE he RU ot 100, 275; 697.
PN SAU OCLOLALIIMIUM LE ee ee TE 156, 294, 728.
Pag. MODS BIRT EEE pau à a is Я ver, CNT LES 48, 251, 673. == Moment (RGR) des LE SR me D ne de CODES 50, 673. EN HAD ER OLN seh ие, ES 49, 252, 678. — Hookeri Lge..... неа RUE Reais à wee ee 50, 252, 673. 4. Вии на: (J. Vahl) -.. 56 51s oie en he 673. a N a er a a eS 49, 673. Archanwoned oMelnslle ВИ. 4244.21. 000 68, 259, 682. и MONS: Re Less dus Le CEE eae a CRE 167, 266, 731. Arctostaphyion giant 1D) :. 695) EEE 86, 266, 691. RIESE TIERE LEE Rs Ps ee tn dents UN en eee ice 86, 266, 691. ATOM ER ME о. LE RUE us ME an ART era Re 27, 243, 665. ArmiériaYüutedris Willd: OA 683. к ИЯ WEG. en ann ee de TON ON 260, 683. NI On RE Verde: MN Lis SUR 70, 259, 683. M LS La hey 2a ae RE TA 103, 277, 700. tem horballs: Pall ола дум ль ИИ 98, 274, 697. Bi ОО кре: à ee re net BE 274. о Banchlite РРР Я 186, 305, 738. Asplenium- septemtrionale (L.) . .: 4% 10,04 BER ol ры 2 190. =" Tnichomanes: Li: 634 dr a had ee ce Se 738. en) Ode Ag ing ze a dd SHOT MER 305, 738. Atari algéstre (Hoppe) ==: clos 0% 4 als ee FOR 305, 738. Atriplex Babingtonii Woods. . . .: + « « 4. 0 00 00000 кони И 702. AVR EMI Те dé ed do ao dote dé TRES Val: RE. Gk vas) ae We the ee al ethene ee ee 78, 263, 687. мо рии 113,281, 70% BER ВОНА EIG ar a ann ei ue tt CCR EME 113, 281, 706. Bett NUP DIOUF RON de date tata in à dal dt Se 114, 281, 707. BEER О her ra nt a are er ee. pO "112, 280, 705: РИ: Г. ЗОО РР TE OR 114, 281, 707. PRO DEE РРР PE RE ER A 190, 307, 740. Dit 'élaueun AL.) ... ono oes ow 0 0 ники то he ОЙ 107. Botrychium lanceolatum (Gmel.) ...........,, ...4 “490, 307, 740. DT TELT få) re ize tio ah kd Aver ho oh hy Seaton АВ 190, 307, 740. Brassica campestris L. ..........................0 674. APR. ee ee SAS st 674 Drea ‚Binhella- Rich. -.: 4 5 wir no an te wee ay’ tits RTS 250, 672. о: С О + ug won 5 ve 0 te ee с 46, 250. PBromab'ertttus herb. Horn... еек a UT И 302. ==" Кар Torr.-et Gri- го su ds ee ОИ 181, 736. Calamagrostis"byperborea Lge... ce eee wen ne ВЫ 160, 295, 729. si) iment. ВО: ao. à à den we сои gl AR a SSR 162. EN PORNO) WUD NPA PE eras of bi vas ES eee 162, 296, 730 ОАО ею Hartın. u u en one oe 159; 295,729.
ay Daun Re Br, лики ве а ОНЫЙ 160, 295, 729.
ea masrostisksmrerauHartmins M ere u аа se ss oe 161, 296, IS ON OE een aaa se NOTE DDC > 212 3.22% ER... |
Pallıtnieneshamwlataokütze x = mein dw see 14, 238, ОЕ О Se a arena wo a's RE ME 238, == Vy TRS OS Sone Me ae ne er so re CNE 14, 238
ОВ AMIE. . 2 oe ae a ar
rnnanulaveroenlandicamberl. „sr Na wann. TR 269, = ON EPS 4 В CE PR RC DE 93210, — иода Пе ER EN ea EE 92, 269,
М Dens cli ry its mi pens, 0% oy oT, БА 278,
Зе а“ Bunsar фаз отв a. ии bets oe) Ge ere UE 250,
Serre ravine qb ЛИ ОЕ о ara. Set) wae ee re 47:25, TS MR En ts et RESET ots ON 48, 251
Cane Allan Sue era Drescher re EEE 138, 289, 27 AE UT AU EE UT pet es 252 6 aan re 152, = UGE TIOR IDR RÉ ee ne ae Rie ee N alle 142, = Alle hy, lee STAGE el ST re de late do ie ets là SR 139, 289 == ae У се Е RC ET 138, D US DATES RENÉE De Pe sis. аа ss He BADER = EEE SERRE ONE ET CO le о one 136, 289, и Games gense аборта И ее en ins fører owe ool RR UN = el ES ee le EST qe ae va val Na Sid ete er! 148, 292, ОС И ne ое ee un lente tale GRR cs 132, 287, ER EE аи en a 248) И. A DL EE DA RM EM Tee р ct nen arena wt ete нь А 143, Иа On HEER KØNNE Wet fou CE AR 151 ==. SRT TCA ee he EIER ER REE 141, 290, == BL QUEUE MTS OP CI RP PE LE 134, 288, = DOUANES ANR RE OP RP LAURE 147, TT Вр CUS MINES RE DAME ae Carole Uw dou eue EN ро NON D 292 RTE SN RENTE А dec La ue ati, ES 134, 288, RNA ER RO LIN ее niv ere ee 9 291 EMS AD COSA WD Cera rd Sieh Ae oa lt ae de en UMMA DM 137, 289, = CIPLC Me RATER RCE PEER Loa 144, 290, ОЕ У Reis и neh 131, 287, О le DISH LG] EN er ee en STAR EHE 143, 290 = Heleopastes-Bhrbr se. a DS ele done Za Sal er roues MEER DE VOA PIN Te ser mue se REN 6 288, ЕО ЕЕ DIE ee ea à ue te ea ane RES 139, 289, MER DOLE AD ee Re co vo a ave. beta 145, 290, а О ИИ оса са eR A МЕ 133, 288, =, ESTER НО SSD vag a SEDAN 135, 288, A ALLO D EM Ieee of NER Fo ESS eee el un à tee ee SUT MOORE ООО О TERESA ee ne SR at on cut er ey aes 133, 288 OA M LE rea hoe Se cee ih a a dr ont lat ow В SUR 39, 289, LATE ehe ar A a of. Wh а в 131, 287,
Pag.
129. 162.
Pag. (tror Зи а Drei; лоска a 150, 292, 723. Be ОБИ еле кая CROSS 149. 123. а ТА RP У POLE РЕВ 149, 292; 123. Е тосе a. antes ER 151, 293, 724. eC U: Wer И ЗА desire 151, 293, 724. о La sn NN ns Ses AT Rte 135, 288, 719. D ne Con ls D nn re ses ae RO 153, 293, 725. А Non ВО de «ie nul à ae An tr Pe 150, 292, 724. ML nc Dante Lan aie mn Ба es кф BERNER 141, 721. CU, Ак ON RS D Зо 145, 291, 723. MR И OR ER PP ance Е à 152, 293, 724. Er fins Die). es ae un an nn nenn el ru Au 138, 720. EN A EEE BER GE > ©, 133, 288, 718. Bet ln chi. Le a ee ОН 132, 288, 718. BE ee «te ant dise Sen ee 147, 292, 723. Se a ae EE 150, 723. — subspathacea Wormsk................ 4... 140, 289, 721. PER tee L'ONU ERE ED DEN oe a 151, 293, 724. EDR КА. ВЕ l'a déc а TC CE 144, 290. Fey Meena DEW. da te cites saone ai 132, 287, 718. осы ара 152, 298, 725. Е О dE nn Lure a elle STRUTS TANT 136, 289, 720. EE is nn L'ile Un cu wt ey TUE 144, 290, 722. ner Ро му: ОР ss cute EN 290, 722. Ca OO IL: 5. sur nn ue ten es = Ибо БОИ 682. Повар ев: (L.) …::.::.."amres ne 2800 87, 267, 691. ET: To Late sta ed 0h gained AIR ee 87, 266, 691. Castile НАДО. di) 10.00 at 028 DST 79, 687. БАЙ AL (Bol) nu moe Unes CES 166, 298, 731. ONE PE SPP EP ход a о М 166, 298, 731. FT LL: os one Nes ati Ve SAS CR 31, 245, 666. MT бк, sm RAR TS RS an 31, 245, 666. Be Ta) ik 0 The eee a DS ENT TRE 245, 666. = semindecandrum L. «nano un ee ee ke ee 30. et na VU Le дома м 29, 244, 666. oe SURO a ce Re 30, 245, 666. Chamaenerium angustifolium (L.) .............,... 16, 239, 660. Beet TASMAN AE), ne ER me ne, ee ME br 16, 240, 660. Chaimaerepes alpina R.Br. ,... su. 4e ses ele A 121. Chéhidonium majus L. . .. à... 0... 0e ne nos ee ae ‚. 258. Chenopodium: album. =. nun wa « mewn а el В 298, 703. CornienaltanestratarR Br. rio nr 36, 247, 669. р ue Sen ed Ur CR 34, 246, 669. о autel Bi BE SNL nee a Be oree 167, 298, 731. KUREN 64 Ju lue dns ete MER 58, 255, 677. Gorsllorhizakihnata. В. BE. is Je sn Se eel xs Se 120, 283, 711. о a a baba ee ес с. 67, 258, 681. +
Gystopterls fragilis (U) 405 5 0 seal anys 4 ne ete ee 188, 306, 739.
5 Pag. LEERE AR Tre) re ас EEE, 83, 265, 690 © LES her NT N 37, 247, 669 == | MEER. (Зоо LR TE RE EN 248, 670 ==" НЕ Ио SE N À, 43, 249, 671 == EG NET ORNE en ee ERE REESE 39, 247, 670 — Gen A OR О О О L. 41, 248, 670 = GÉNIE PER EE 2 i 38, 247, 670 = ind 00 MOMENT En 42, 248, 671 — HR не ne RE Er et 44, 249, 671 ER RS SE SE 4 asus sale 39, 248, 670 =. lo AE MORT tons ss) ari ae sr E 42. ON de era аа 0 sc m en 6 5 6 4 ae ws eee 40, 248, 670. Дел ПОС ОНО а et ss LE Saks. Pen text SSD SENDE 667. PINS Dee LLONA NM Vanlae ee See we sce Ss. LP RIRE 3, 234, 654 > ар ЛЕ А LAPS ACG NN 2. Le SST AU 2, 233, 654 ROUE DS NUSADÉRAN EU NS Ps se se TE И 165, 731 Dons OMR M ER PERRET 154, 294, 725 na allen AT) RER ER EU ato S. be ии UBL ter, 17 Eon CUMIN EU ADR EC MP sn) ce, cetera, Seuss mu 18, 240, 661 а =) alas) SE te ss: a) Lotus 14, 238, 659. OUEN Dam Eee ое ке à à cy ‘el get RNA SE 659. SHICHI ent (AU ное кое лан James 10, 239, 659. == 00. М, О ee la as à ca atout ne à sr ee io: EEE ВОт АО, ea © ee ое ле tele 238, 659 = ina Mons Sale оо a ee ER RE Le 15, 239 — HIER Ik eo ES RE 15, 239, 660 ÉTIENNE DS ne ee a 191, 308, 741. = (été Tb, ooo Se een ea A Me er atin Pe 741. PE TUE UNE ARR eet es 191, 307, 740 == alallenin [о ооо kos cies re AN 192, 308, 741. NE en ee ea ee ENE 195. Е ET SON SKE NRK о ира elabe eens 191, 308, 740 nano Non EST OL EN. 101, 276, 699 OP DSITUSBPUESH о KE SE REESE eine 101, 276, 699 == OCEAN SV ADS О ON IN DE RM 102, 276, 699 = OS ONE EE NE NE à 101, 276, 699 Emopuoram-anecustifolium Во. еее 2. 1307 287% C17. ns HDD. oss... Le u oe. OS ROME 130. De DD. О Sean О PC Ay auc aera 129, 286, 716 am В, OR ER 129, 716. D ОИ (D) ie О RER RIRES 240. STE N... à: Li de RU RMI Eee ram ct РВВ). Euphrasia officinalis Г...... ES Den ys a НИВУ 79, 264, 687 Вела ата т ВоВ Ve SNA TNA card STE A EN ee 46, 672 ЩЕ ЗЫ DJ US TS wh Ree ee Ee 180, 302, 735 OD SR A ne De. 179, 302, 735
II. 64
FostucalRiehardsoni Hook. 5.24 4 44 0 0.2 “un, ar CO dln 181. LAURE RE ae NE RS A, ON AT 180, 302, 736. т, а’ EL... ne us Joss oe ee re ИИ 269, 693. UT i RE RER ER 92, 269, 693. + NEE. 2 oo ee > tete le ESS 92. UN Ce MOIS ее" 91, 269, 693. ee en a sms ee ee ES RENEE 92. О ES SL Te se м 82, 265, 689. ae AA nat ara Se SIMON Vi "SC 82, 264, 689. NT NE EI м ER RR ERE 82, 689. Sr т А RD. LS US ES D LS RARES 265, 689. Geranıum ‘siivationm LE, ое рос ONE 240, 661. Gina: лоне (В. Br.) Zr sun 20 0 50 oe Юма 171, 300,735: С ee use ne OR ER LE RS CRE 299, 732. ET Bnarerl Bah) Goad! ip sho CR SEE TT 168, 298, 731. oe IGEN Le, Ananas ut о ie à SR RSS 299, 732. м... М: Ju ue dus eo lee И.о 300, 732. 3 RER (Gott): see 24-608 bow 50%. Ut 4) bn, SC NOR 299, 732. ES OR BR: «à és eve nn RR an MUR 168, 298, 731. == Nanina-(Liebm.) 2% 4 Las es ря нь COIN 171, 300, 733. a=” tele (And) cn an er MER 170, 300, 733. Gnaphalium norvegicum Gunn. - 2 2:2: ces e user. ih 99, 275, 697. a OCR NN ree Er. 99, 275, 697. en Li TEE 98, 274, 697. DE TE lag ие es eS NT 118, 282, 711. FT (Li) 55 ow ys 40 elle xis hie SR URSS 26, 243, 664. PO р oe ee 68, 258, 681. Halo ие, (о) в 4. 458 7 2 Se RE 128, 716. Hermimium:Monorchie R.Br. д... 0 + eae 3 0 em 2 121. ПИ РОО TOLER) Len vu 5 «peli ee TE 47, 251, 672. DR OR Le Ce nu em Le D'Un CR 95, 271, Gao. a JL a ee VO CONS 96, 271. Ba UO Ce a А... 97, 273. OR don a DIT he 97, 272, 696. SEN РЕ PR D D — 96, 271. er renoue WANG. ИР SE en ee 271, 695. ee VAL 55 575 fo iu a oe ae es SR 97, 273, 695: ee EE Ne. 273, 696. | Ce о eer ee eee eine ee = 96, 272. Rican mips (Sw) sa sa Ss ee te EUS ee eee 157, 295, 728. UN te APN sc fos 6 a 6 Oe) es 157. RU Le eee ae oe. PRA ame a oh 13, 237, 658. ori Фев BL. » 4. 2.2.0 25100 на 727. ЗАО нога DR косе CLR 185, 304, 738.
sentant" YUN ae ex aloe ws але 124, 714.
989
Pag. САО А Re ite. ea ea ee ee 124, 284, 713 ee en ed 122, 284, 712. ones a RU. 2, er re 125, 714. Ha HESSEN LE N en ee eh 123,284, 713. a ns anis ane ee à ve ec ape 124, 285, 713. SES TAG LOSS era A и ВЕ 124, 285, 713. == ИО ООО Ва О ee О ee 114. LL CP оО aie te @ ane cena à de elfes 123, 284, 713. DT UNIS AE а ран (esd 123, 284, 713. A CS ee ee Ge ue db 182, 303, 736 == CMOS LC ee RER En 303, 136: а GARICIN AR Wilde tess 6 els 6 ale Sues oo RARE 130) 28 ae Tente CIS TOC Mists, Hck Shes el came eue cstv athe ee ete Tele 104, 277, 701. PCA О ix bet opis) Deh te ne ay sd ane ee 264. == fb SEES TY TLR lp EI i a RSI RE 264. SENG Mas" (Le) eters ushers is og s+ SEE SEES арена 184 305, 189 == ПРИ eee ee lens et Senna 186, 305, 739. ICS ANT) PE PRES ME LOGO code 194, 905,499 у martin us (ое ее оне tale Loan Odes ER Je о, eT ee en Es р остов ата сито, Oed есь sem en SOR Zoi 60 И e's de din ue eS 89, 267, 691. ола Wie secs su Shes © som LIL ee ne 93, 270, 694 Eepidaum groeniandicum Horn. - - . . . . . . . . +. 20m 45, 250, 672. extents tomanetica, (Richards) AM sos 6 ie 6 4 ii RCE 699. Dimosella aquatica L.. 2... 2... Riss ee т are 261, 685. EMAC DONE ATS NERO TD SERRE ere de DASE rel ELENA EGE 269, 693. Ее RE ener 120, 283, 711. оная procumbens (№) . . . . « : . .. . :...:..e nt 88, 267, 691. DA TARA GB NE 54 cos oS lea RT 127, 286, 715. о EU Ni ое 126, 285, 712: О (DEO ee 2 ре ее ре BESET FE SEN TREE EVE 714. NEST EDEL. ee ee ER 1271285 5: = } NOTE LOST RE AR 1250289019; — polo (Ii) RIRE A бо о И в 19592859, ale = ÉCRAN ner 128, 286, 716. PEON OMT Alp UMMM Bu. 2 sso oo) ee ehe 184, 304, 737. = ET Nee Al 183, 303, 737. Zu CHamaecyparissus A. Br. CELL aaa eee! ou ER 184 304, 737. == МН И A ee 184, 304, 737. I epmplanatum: Le ere sense a ee Oech oe ЕЕ 737. OLE OM Bauer cpr hs Mest isin AS ER tat ae eR ee cas 183, 303, 737. ern Chaman D. 0.0. \ Succes CR RME as dc came hows 103, 700. LOTO AR EE Mela a one oa uh Ee pn а 103, 277, 700.
990
Pag.
Medicago bupulina Ц. еее сева nn ИМ 233. Melandrium apetalum (L.) Fzl. .....:::.:...:4..% 19, 241, 662. -— ipvolucratum Ch: &Schl. var. : «<0 2% ovis de fw rn 20, 241, 662. U. orne I Wahl 5; ok su ce OUR A Sn nn a VON 20, 242, 662. Мону вез" iifoliata Ц. - ==.» 4 4 use us sens de ый 83, 265, 690. Moehringia trimervia Sal... еее ванн SE 27. Moneses uniflora (Ъ.) os ee ee ee de COUR REMISE 85. Mad pevmiania Gel: ser ran sun audios 32, 245, 667. Myriophyllum alterniflorum D.C. ................. 13,23%, 697. u lea een ee ee are eee NIUE 237, 657. NATURE AIDES SA LUS iste else ote isles ok Lo be boss 154, 294, 725. Мото общие IL.) 44... dune sen NU 4 47, 250, 672. CLAUS Aletosella PERRONER da os à don tete dote о и OS 18. Oxycoccus palustris Pers. . .............., nenn . 90, 267, 692. Coin eee see à nue à nt ete ne VE 105, 701. Papaver nuditaule L.. „ооо u JR 52, 258, 674. Parnassia Kotzebuei Ch. & Schl. ...................:% 33, 667. Pedicularis capitata Adams. ................:.%. 78, 262, 687. =! enphrasioides Steph. : : 4 « à 5 dose 54 6 as li. SOR 74, 262, 686. Er Gammon’ Bi. кк #4 4+ 04 ee a Pt Ни 75, 262, 686. 1 groentandica Retz. ооо. NEE 73, 686. UP a ae ee RU A TS 76, 262, 686. St Hana Dur. sde we nun 2 008 à 5 000 oe eee 77, 262. =" Jétaté Cham. 5 us 0566 0 00 eo > LUI RR 76, 262, 687. Sa Japponice Tn à ao us cn dd ки VENIR 74, 262, 686. — Steptrum carolinwm 1... ен : WR ВВ 262. as’ chien Willd: anne nn JOUE NS 75, 262. Pont een U. 6c db ed dass dd bh tt GER NE 155, 294, 727. М ПП. = 727. Piivilodoee voerulea (I): i + case 5 гони МЫ 86, 266, 691. Pinguicula villosa L.......... bee Wee 6 6 be RR. 12, ЗА VOlgaris съ nn ds vus oe we Pee 71, 260, 684. Piantaxd: borealis Lge. 5 4 se ss à eva see a ИН МИ 69, 259, 682. + Goronopus Li ir sus ses ss ne ь ERE En 683. — NOT В. к rico sv eds Ne аук АА ПИ 259. т, PP TR EL DT AE ee 68, 259, 682. Platantliera' hyperborea (L) » 5. 02s eee ence 12 И 118, 283, 711. Е А 6 à 3 each aan are ee ee 119, 283, 711. Pleurogyne rotata (L.)...... Cuve x vs + UD: MISES 82, 265, 689. Pichropégon Sabine A. Br. i ss 682i se eng ta ee 166, 297, 731. Poe! abbreviata В. Br: > 4.» sa 200 40 à 20a ссы ай 172, 300, 733. oe , 3 5 3 070 REN ha 2 eee Werk Te AI RUN 176, 301, 734. EM RS Me ANR ee 172, 300, We. 25 pes Шов, ss sn Kia cn eee te ne USER 175, 734.
AD. Remo ол. РРР a re ER A ", 178, 302, 735.
M VA Ce oun, ee Re RES 173, 301, 734. Le ARTE EVU SNS Er een, Libr => jamuscula Lge. . =... - Bs Sasa Souls gael ea ore AT 174, 301, 734. О О RE PELSE hen Bree aie, ee 175, 301, 734. ES ies dk phe En ae MR ASE 176, 301, 734. MUS u. ea danse ner. О 301.
Banu mile Willd. Пи. RE 80, 688.
Е КТС ео Dae aed aoe ee ar 105, 277, 701. EST et 277, 701. НО Lee ee A 211. D ec A De PRIT CES 701. VV D Te ss vel EEE En 105, 701.
ОО оао TEE HDD SES à een aa. Le LL RER ERE 186. eee ПЕЧИ ООО ra 185, 304, 738. =. ECO EAU SE BH en NA een 185, 304, 738. en ete По nn rt EN 186.
Forums ОНО Е 3 PETS.) RS р NE LU 710. ede OPLYS Schreb., им es go 1 282 7108 ea SEER he ce EI he ay MO 2820 2 ЗК RSR SRE LR ER TRE LLC RE EP ih NU ARTE Ce 117, 282, 710. — rufescens Schrad. . . . .. ER PC CN НИЯ 116, 282, 710.
ОИ ВСЕ ое о Stay we NN te ce Lu cs 5, 284, 654. И а ВР а в 8 295, 655. == ITR er EN EL: 9, 656. ос Eile bad О PR Pt с D: ==, LE TREE ee ona Beas 6, 234. 655. ==). ER Loser HEE ВА ИИ 8, 235, 656. URSS а Ри 3, 284, 654. В я к 4, 254, 654. О о м о 0.659: D NES Las se DR OS ee A EEE ERS WAL Sn. 6. ВР Веб, оне 4, 654. а ей 10, 286, 656. А О А о EN eke Soe ey 88235, "6595: и. а EBST 6.
т ОЗ ЛЕС АА И . 2...) ss ees ca ees 71, 260, 684. ор ОА AU SR ATA SE AAN ИЗ 688. ==) ИЯ LIGNE S co oe bee RNA 70, 260, 683.
ETS IS RES RS, a loo ests ae lhe hn ee eee Do:
Pnolarstanditiora Rado. Le Pe И 84, 266, 690. О о ER ra: 85, 266, 690. OU NO а р 84, 690. НЕС С ар ИЕ 85, 266, 690.
L'ENCRE N И А 58, 255, 616. OI ры ARR A N 51, 255, 676.
Pag.
Bununchius altaicns Gaxm. . "45.4, 0. 500070 + NO 56, 254, 676. Er. AES WON, м EUR о 54. 675.
=|. COTEL WOLUES RER le ren CSP БИ 54, 253, 675.
ин, ег РРР sun Sk a de CR 55, 675.
Я Grae О а я OR 54, 254, 615.
S's DSDOTNOTEUB: MONDE: аа. 55, 254, 615.
= О Е Тон О 57, 254, 676.
REA CU EEE PE oe ee 56, 254, 676.
Асс WDR i... Lu 44 Han MIN Re ee 55. 254, 675.
SE CY PO ER wn ela TT Rd du 677.
et ANGIE, LES a tee Re 57, 255, 676.
— Babines R.Br. kk te CE ss CR о A 05:
ВИНО minor Ehrh. i: 24.6 255 202 2 «2 CI OR 77, 263. 687. Muodouendron lapponicum IL) = = 2:2. 4 à die à 2.0 88, 267, 691. Rados СЯН Le Liu RS OO с 2, 233, 658. ==>, date РР ee en Se LE oe 2, 654.
Bumex Ао, RR de ar ATP SORGE 106, 277, 702. Ss EST ET) О С LUS URL COTE 106, 277, 702.
— MPONIOSTIOVIA: Hart 2 er ae a в, ee SR G6, VE UE 106, 277, 702.
—. obtusfolus Lie... una Ny S/E RE SES RE 702.
Bazina cacspitosa (I. Vahl) x: i 43 5 Sum ns ee 22, 242, 663. его. PAUL ОАО ен 21, 242, 662.
ГАР : 5 =. 4600 АР я. 22, 242, 663.
ET М. TER OR N. 23, 242, 663.
N А tt, 21, 242, 662.
Gans aretiee Poll: скок: счетом 279, 703. — (GOBETEOP UI В. BE: ео pes ВИ 334%
a BE En ns ee a EN ES DNS OA 110, 279; 704.
== groeninndiesa LARA] 2 4 <i. аль 108, 279, 704.
= 772. EL: . nur: bY LA AN ESS NS 107, 278, 703.
Se LS oh Lacets NU NS OO M ENT 111, 280, 704.
— ‚Lappomita (ев; : = 2: 563: 54000004 bbs но И 110.
— OR: WDE... 15550 le wy я ось ны
vida. Wha: : 5 6 be 3 à us 600 4 6 ково сс ие РИ 111.
— MWersinliae Lu var. ss i 12:45: отек 108, 278, 703.
+ PORC Aie осо RE 107, 278, 708.
во EL: ancre rss NS DR 64, 257, 679. OO ln 2.4 85 RE EIER SLI 65, 257, 680.
=, ER Li. nee REEL RN ag 61, 256, 678.
— Une Ei una: Haha les wt bass ee И 680.
—' МОЕ ER iss vk Е sa uhr 62, 257, 679.
о, WHIG, ili laine И SENS 65, 679.
=" “Wieracitfolia W: в SE RE MR OP 59, 6.
Е ОЕ а ER NE с... 64, 679.
min В есь, норе ко 59, 256, 677.
О Kr 2 5.07 td UN ha Né EUR 66, 257, 680.
Pag. ET ETT SS ERE SNERRE ce he Prenant Rene or dc 61, 256, 679: == Se Theresa) ee ER EN ER Le < 60, 256, 678. tern ОВ Ti 2 2.02 2 20 lan a nn ne et es, 679. SEN MOACSRICOSUS LE eee. ae ee 129, 286, 716. RS о ео Le 128, 286, 716. = FÉERIES ET L 716. en ee ee at oe 127. LT mn a Ne TEE Be? 66, 258, 680. — [Rhede Е ee RER EEE 67, 258, 680. OSTERN RE EAN ee en ee aah « 67, 258, 681. И РОВ. В: nl Sm села nenn 188, 308, 136. Е ОА ЗО СЕЛО PURES. fo, 6) a yin) Bleed, в за пав 103, 700. PERCE MMO Lis rh. « a ER da fe nm m Be ane Late de GRADS 277. ERA NO CUMDENSE Lies seule) een ee ee ken: 11, 236, 656. ERST о о ne Seele Le 19, 241, 661. STEVI LTH OD TENT en Vahlı. ren a een Hil 252) 65. =. ii NS MER AT ANR ne BEER 252, 674. IE SCOP: 2: 20. pe tel one Vos ee eve Fo Je ea DIM a dats Bill: PICT ERREUR UT TR NPA Tae kan ER „бо RE PONT eis 51. LE LEE GEUS RP RSR ETS NE RS ET CR В Dale Saulasmanreericana Ма res hee clack EL 12 294 655. Spas My perboreum Гаев. ee EU rue 116, 282, 709. == ПО ee a ER don ren 709. 5525 о Me TN SERENE SE ee a 245. Sellerie DERNE ORAN В EE 28, 244, 665. Re With. Rene ele Eng 29, 244, 665. == И AR OCDE antes О LEE EPP clue. eres 28, 244, 665. == ROMEO ER EE 5. each chee ET ERA 29, 244, 665. = made (La) AA ee RE RE 27, 243, 665. ES ENEDES Se SES SEE RE 28: 244, 665. Sen areas ano, (IE) о @ oy sce ele se ete - 80, 264, 688. Sireptopuszanmplexitollus (I). ote. M wen une Cm a 121, 284, (12 Foie ОИ ЗЕ A Drew ee EEE 250, 612 iaraxacumuroimiemale: WED... ее нее 94, 270, 695. ао GARD UT NV AI ее 94, 695. AE AT TR SRE EU ОИК RER ан в рю D9, 258, 615. Dons Canton RER CP ee hc 81, 264, 688. Поет воен Ма. Sem na alle rear ET О == ФО REMISE ET PR ER PR 112. Типо repens li... =»: un de... AN Late ea à 233, 653. Е EE о en een 283. Е Le RARE ER EE 12172282 Е Din etes DAC) EN EEE EL Beeren are 164, 297, 730. ЕЕ 107. GUITAR AMI OA en ea Coe Nerie\ hth endete cms eme Us 12, 261, 685.
Vaccinium Myrtillus L......... 0. 444 un OO 268. = reder И es ere mél ta TIRE 90, 268, 692 $. Watis ава Ле aus redonner ec: Me à toile ne CRE 90, 268, 692
Vahlodea atropurpurea (Wbg.) .. . . . . . . . . . ee 1 sn 162, 296, 730. Verbaseum. Lhapsus L. ое. SCO NOIRE 261.
Nenonicasalpina. Lu ii zu. a tel оо EE 72, 261, 685 ОИ Я Anke ee lee cute aa ar See EN осо 73. 261, 685.
Méca ae ROBES à van uote ино I IC 34, 246, 669
Wieta(@taccal Lin a as UN ete ee CR EE й. 659. SOON Eee ee ee ee een) ee RE 233.
Viola deaninamls. ete. une course are ra 34, 246, 669 = Mirehlenbergiana Ging. се орк « « Hee 5500 33, 246, 668 SPT AUS LTS GU tees ee Vs lars an ое 33, 246, 667. N Зе Goldie à + es Lucie ie ese spe ot le oh OS ee 668.
WRC RAUNT ANR). vec uses eue ee ov certo gto) ee CC 19, 241, 661
Wiebdbia clabellay R.Br: << = 5 seca ео RO NN 189, 307, 740 = shyperborea (WbB.) лась ONCE "189, 80%; 739. Sr SULVEMSISN (Lich) edict As. Lau das Semis oma eee er 188, 307, 739.
KanthamStrumarium Le. ры БВ 104.
Forme nine Jie cote ee MO te ie 11728270!
Fortegnelse Stednavne
Conspectus florae Groenlandicae.
Pa Opfordring af Hr. Professor Fr. Johnstrup har jeg fuld- endt det af ham paabegyndte Arbejde: at ordne alle de i Conspectus florae groenlandicae nævnte Lokaliteter og angive deres Beliggenhed efter Breddegraderne.
Enhver, der har beskjeftiget sig lidt med Grønlands Geografi, vil have bemerket, hvor ofte de samme Stednavne gaa igjen; det har da ogsaa været vanskeligt nok — for de ældre Samleres Vedkommende undertiden umuligt — med Sikkerhed at faa udredet, hvilken af de mange Muligheder vedkommende Samler har ment. I de allerfleste Tilfelde er det dog lykkedes ved elskverdig Imedekommen af folgende Herrer: Prof. Th. Fries i Upsala, Kapt. J. A. D. Jensen, Kapt. G. Holm, Dr. L. Kolderup Rosenvinge m. fl. En serlig Tak maa jeg rette til Dr. Rosen- vinge, som sammen med mig har gjennemgaaet alle dette Heftes Lokaliteter og veret mig behjelpelig paa mange Maader.
I de Tilfælde, hvor jeg ikke ‘er ganske sikker paa Bredde- angivelsens Rigtighed, har jeg tilføjet et ?. I enkelte Tilfælde vilde det ganske vist have været rigtigst tillige at angive Længden, men jeg troer dog, at man ved i Tvivistilfælde at konferere med Specialkaartene i «Meddelelser om Gronland» og med Sokaartarkivets store Kaart kan faa fuld Klarhed, naar vedkommende Lokalitet overhovedet findes afsat paa noget Kaart. Enkelte Lokaliteter findes nemlig ikke paa nogetsomhelst Kaart; det er da i Reglen ubetydelige og tilfældige Teltpladser.
I de Tilfælde, hvor det af Samleren opgivne Stednavn antages urigtigt skrevet, er den urigtige Skrivemaade i Listen trykt med Kursiv.
998
Endnu skal kun tilføjes, at Cap Farvel regnes som Skjellet mellem Vest- og Østgrønland”), at Fjordenes geografiske Bredde angives efter deres Munding og at «Kingua» betyder det inderste («Bunden») af en Fjord; forøvrigt henvises angaaende Sted- navnenes Retskrivning og Etymologi til Tillæget til «Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland».
Paa de nye Kaart, som Prof. Fr. Johnstrup har ladet trykke, og som medfølge Fortsættelse IV (Slutningen) af HT. Hefte?), vil man finde, at der er foretaget væsentlige Ændringer ved de gamle Kaart, som medfulgte Ш. Heftes
Iste Del”). № Harte
*) Jeg maa i al Korthed omtale, hvorledes disse Kaart ere tilveje- bragte. Ved Udgivelsen af „Gieseckes mineralogiske Rejse" 1 1877 føltes i høj Grad Savnet af et Landkaart over den danske Del af Vest-Gronland. Ved velvillig Bistand af Sokaartarkivet, hvor der iblandt andet opbevaredes nogle Manuskriptkaart af Kleinschmidt over den nordlige Del af Syd-Grønland, og ved Benyttelsen af Rinks Kaart over de nordlige Kolonier, lykkedes det at tilvejebringe de her omtalte 3 Landkaart med Angivelse af de vigtigste af Giesecke besøgte Steder.
Til den i 1880 af Professor Joh. Lange paabegyndte Conspectus fl. gr. benyttedes saa disse Kaart med Tilføjelse af nogle botaniske Lokaliteter. I de mellemliggende Aar er Kjendskabet til den indre Del af Kystlandet udvidet betydeligt ved de mange herfra udsendte geografiske Expeditioner, saa at Kaartene fra 1877 ikke længere vare tilfredsstillende, hvorfor der maatte tilvejebringes aldeles nye, hvorpaa da de vigtigste Findesteder for Planterne ere anførte. Som væsentlige. Til- fojelser maa nævnes den nordligste Del af Vestkysten til 74° 45", og den sydligste Del af Østkysten til 63° 30' N.B., hvorfra der især hjembragtes Planter ved Capt. Holms Expedition.
Fr. J.
u
1) Ved Lichenerne er dog den sydligste Del af Grønland, syd for 61° n. Br., udsondret under Navn af «Syd-Gronland», efr. pag. 461.
2) De nye Kaart medfølge ogsaa 2det Oplag af Ш. Heftes iste Del.
999
A. Vest-Gronland.
Breddegrad.
Ardinitsok-Mard ОР RU hap Lil 60 30 Rediumersat"== Biornesund: au à à se ee ae ee о 62 48 RARE. sd ange els Plas d'ou gas 3. STED SE 13 48 a te aa AT aa о аня 13 47 Aesanguit, nord for Nunarsuit sss i566. 4... ee. c.61 AO) Me RER er nest + + 67 56 intel : 22 ea SODE ie 12 58 Akatout =) Rodebay ved Jakobshavn= <4 6 33 53 «= И 69 20 PUMP Sate о MR a ele tt 60 40 Akugdlek-Fjord ved Frederikshaabs Isblink. . . . . . . . .. 62 25 ДПК, BEL: 3 2 dis oc 3 Joye) ans Mr ие МУ 68 40 Akuliarusek ved Tunugdliarfik-Fjord (Korn.) . . . . . . . .. (MES)
— = -Isaliko-Bjord (Like Ri) 22 20.200200 60 55
— pr Unartek/IN- HN te à an ann ofa 2 ME 60 30 Akuliarusiarsuk nord for Frederikshaab . .......... | 6.62 Akulinguak pr. Sangmisok i "Sundet Ikek........... 5955 Aiea een Е aa a о she ee & ol ef в. 59 57 Rkononameeeredesard . 2 sss vue se vase Eve NSE 60 45 Manpordia Winrd к. ОС, 6 3e MARIE poydotssdé 63 36 Валета метке TOT LD) = ae ним eg sus et a re 63 12 Amalutok = Angmalertok, So nær Indlandsisen . . . . .. 66 55 Amarortatkeelaxenjord: 2 4224) nee лан 12092 Ge ER ge > HP NE PA ER er, 64 12 År era here GA Re ehe ae 64 3 Amend О О seve So. es ea: 66 55 Amerdluikesyd for Christianshaab‘. . 2... +... 68 45 РОКИ ое оо поме 60 Amitsuarsuk ved Agdluitsok-Fjord . . . . . . . . . . . . . .. 60 42 Amitsunguak i Amitsok-Fjord . ................ 60 7 НА ое de Bre a SE OMR RS A РАЗ Hark AM A лихих ов ЗАИНЕа ne ОКИ bed . 64 55 Anguiartorfik (Anguartorfik) ved $. Stramfjord ....... 66 43 Arfersiorfik = Aulatsivik-Fjord . . 3 .........:.. 68 15
Krpaisiviki Kakortok-Bjord : 22: 222 asus sos ss 60 47
1000
| Breddegrad.
Arsalik n.-f. N.Isortok-Fjord . . - . . . . . RAS te A LES 67 32 Arouk- pas DID fo ABU Te ae ee | 70 12 PV I ART USER VE rag RUNS Re VS PAT LEST | 61 10 то OK dit EP Fi TEE es Ae ee | 61 10 оса м eee nie. ÉD ee | 61 19 MPR SLUR AS ON ek a О a ie ВР STD 615 PU el UNI DST о | 67 32 Arveprinsens Eiland . ......... А 69 28—53" Asivigsuak ved Elven til $. Stremfjords søndre Arm . . .. | 66 50 ARE D TRC rep LOU ner 70 12 Asungasungak paa $. O.-Siden af Disco ........... 69 20 Ataneritsok (ved Igaliko) i Tunugdliarfik-Fjord . . . . . . .. 615.0 N ОЙ Е US CROIRE 64 48 Atanikerdluk (Atanekerdluk) ...:............:.. | 10 Sea ay boa de a SA a a re 12 53 ДЮ о ках ea TT Le 68 15 DO A REN an oe. he ER ET 65 20 п Г О О Ау 62 25 Avatälek 3 "Thortok-Fard < ессно 66 50 Baals Revier = Godthaabs Ford . ...... ew st. « 64 8—45' — ROHR ЗИ С 64 20 Bedivelled Reach, Trykfejl for Bedevilled Reach ...... 78 D een fre) COR Es ee DRE 81 4 eS EET un a an se RH dore Ge DE ее na Us GRR OT RE he 62 48 DIRE ae Wee 6 ele NES CINE 64 20—32" TS RU, EG A msn «tebe Ree 69 22 Я 1 al Gen Linie nina er ae ne ach D 69 14 Bredefjord ved Sukkertoppen (Vahl) = S.Isortok-Fjord . . | 65 25 RO re din à ne UNS ара hs 60 45 ВИО ЛА се: eben a SOLAR 75 59 De о ieee RE 63 48 UR ERR BANGOR le Mod ds me eee 60 9 CDR ot te NE vet az da she tar ess 15 55 CN i va hg Ko den nu ov re té ie RME 68 49 Ио, | RSR at in а ПЕ. 69 5 Danish Maat (Taylor) a ei ? Dark He Buthenl;) ST SETE RØR) Re va DE ER 72 10 Darkhead = Dark Head (Taylor) = Svartenhuk . . . . . .. 71 40 Davids Sand ved. Lichtenau. fortil ass ars bas AN SRE 60 30 И И ОВО РАО SN ARR Rasa a Mae PER dene, rå 69 15—70°18
Bio BR an Siw 15), miese cb are ek AC OS ER 68 30—709
1001
Breddegrad. ee See dale bile don ah tee 69 27 Discovery Bay (paa Amerika-Siden) .............. 81 47 о. GEN: sl 65 30 ane à à le à à om cs te ба ren не осели и. 12 29 АНЯ ANS CON (Th: Er.) 2... 2.2.8000. лиза 69 35 Е (VEC Кен. 65 0 EAU ET AUK RON (А о соо Var A 64 3 A BOITE SUN AO Te) CMS ое NT à 62 53 — nord for Frederikshaab (Wormskiold) . . . . . . .. (els (Op oan. Imeaiko-hjord (С: Petersen) pointant 0. | 60 46 Ekaluk п. Г. Ujaragsuit i Godthaabs Fjord .......... | 64 49 Ekalunguit kakak (9: Fjæld) i Ikertok-Fjord ......... c.66 45 а ал, à à 70 47 Eller Bay i Arsuk-Fjord -..31.2) 40172). Lan ren 61 20 Engelskmandens Науп ved Godhavn ............. 69 14 CS WSC о А El, 65 57 КЕ оо Ааа van RE Cure 64 45 Fiskefjord (Kane, Korn.) = Fiskernæs Fjord......... 63 5 оо А eee 68 5 Ее chs): eR SW OM ii eh eee 72 16 era a 2 ptet N qd a 82 26 Ne a Re A NE ARE ip ra 7 Е ee id ua ee le fin Mae 78 18 Вова аа КО, еле. А Е 60 55 О АО - Ford . 2. 2220202 anne. 61 20 IAE EURE 720 Le et tO а RN 60 PIGS TNT So Re Ио ОО ОО 62 ВВ ре, в 62 30 Gale Point, (pad Amerika-Siden) .1: не 2212020. act 18 15 ЕВЕ ВЕ 0 CPR m 67 37 een ие 67 40—55’ EEE TN ET MERE 5, za Mae SP ee 69 14 Иа. LE SN TE PO ET OP RAR RENTE 64 11 Godihaatis} jord — Baals Revier... Un. 64 8—45' CRUE NT M PME Gk Ge ЕО OR TEE 63 20 Erannedsße vedi Irietut aueh ne Kara on 61 13 BEA CEL CM ee р SS vie ES SP ann 81 1 SOIREE, 3) SE RER DD RER PP EI GRECE 70 25 Hjortetakken, Bjærg ved Godthaab............... 64 7 Hollenderbugten ved Klaushavn . ............... 695
1002
Breddegrad. En. SOLS RENE И ое 66 56 Morschest Haar u ve ofc re 73 40 Hunde Eiland (Hunde Island) . . :....:......... 68 52 ERDE RO OR ER мой 69 13 Jensene NME takker «2 u M ES AGE 62 50 В Re PO TT ua ee RE IT 60 59 Folle A La à ue ee ei ERE SÆDE IE В 60 45 Iennek fol ЕЮ sn UE Se к laut 61 А a ee Fame te dattes MAL TE 61 4 Igdlerük: — Dragkistefjeld . +. sl bleer. dad died N 65 30 Igdloluarsuit, Ø ost for Arveprinsens Eiland......... | 69 47 ЗОО: Bho 6 es Fee awe « ohh Ati Eu 60 28 igdloreost = Igdlorsuit.. 1004 Далай ibn. sus
_Igdlorsuatsiait i we hee DE LE malo OO AE TU 59 52 Igdlorsuit paa Ubekjendte Eiland (Sylow, S.H.) ....... 71 15 — [Ваз Revier .(Vabl. -S;,H.) „ «wraslo Инк send 64 50
— MAmoralik-Riord: (Vahl)! 4.26 au. Mar c. 64 10
- VE a Fe eee ne SE ge 61 4
= PME Mon РИ TR 60 48
— P'Uva-Fjord. 7 г: Па юный ae сним 60 19
— ved Ikerasarsuak-Fjord (Vahl) ........... 60 10 ао. 2: LS an POR Re ED RoR 70 15 Igdlunguak syd for Merkuitsok . ................ 63 38 ET Aa a AFFEN AR 64 43 Igdlutsiak (Igdlutjait) paa Disco ............... 70 15
DEE TER A Iglorsuatsiait = Igdlorsuatsiait . . .............. | 59 52 OO ONE HS TEE er SERRE | И MENU LL a Se TR | 6837 а РИ | 65 37 о (Vahl) ==. Thkartok-Fiord’. ИЕ 66 45 Ikatok ved Frederikshaabs Isblink (Korn., L.K.R.) ..... 62 40 Dame Me's ui iv LP 9 b's DNS NIET CU 70 30 — В) vod Holstenaborg «J. 2... Aten 66 56 с а si eee ci IR 61 15 Pet Yor Iulianehaab (NH): 2: ee et Se c. 60 45 ЕЯ: ren и. ПИВА 68 9 с ea a ИГ. 66 45 EA Hewat) oes ds Oa da, à dd am LEE LT | 60
Е ur Mord 522.2 he ee 60 45 Tlardlek = Tlartlek-Fjord = llordlek-Fjord . ....... 69 28 Hivertamk- 980 Fiskefjord + 4: sisi ee rd 63 15 О 42: 2.42 eurer MOINE ee 60 52
1003
Ilua i Tunugdliarfik-Fjord (Korn) = Tunuarmiut ..... Tua (Fru Ldhlm.) = Pamiagdluk . .............. MD Euren RS Re 3 06 eso" le lee tele, OR eee e
WE Une DE ee neun инет (Nystrem) » 1-5. еее на + Innesuarsæt ved Umanak (= Innesuarsat ?) ......... inmosonorak vedebiskermes „2. = «te 6 26s bs ee NO Inugsuausat ved Umanak (= Innesuarsat?) . ........ Inugsutut ved Arsuk Storg . .................. Ipiutak i Tunugdliarfik-Fjord . . . . . . eee eee ee eee: СВОЯ nn ee еж wie ae tete ны Isaromiut (Isarok) ved Sermilik-Fjord . ........... ПВ ОО Ир Arsuk-FiOnd «cu <1 en RE EU Isortok-Fjord, Nordre (Vahl., Korn., L.K.R.) . . . . . . . ..
— , Sondre (Holst, 5.Н., Г. K.R.). . . . - . . . .. TN ME) AN Te En RE NC Li tete
— i Igaliko-Fjord (Wormsk., Vahl) = Igaliko..... Itivdlersuak mellem Aulatsivik-Fjord og N. Stromfjord . . . — woul Зови (yl) ob ooo so oe oo ena Itivdlia Majorarisat ved Frederikshaab . . . . .. . ...... Itivdliarsuk mellem Lichtenau og Julianehaab . . . . . . . . Itivdliatsiak (L. K.R., N.H.) nord for Nunarsuit . . . . . .. Itivdlinguak paa Nordsiden af S.Stromfjord . . . . . . . .. Itivinga i Godthaabs-Fjord . .................. ane D rt el ot ое OO Бы Вы EC И А aa oe ое SØGES Iviangiusat (Pattefjæld) . . . . . . . . . ee . . . . . . . eee EE at eee ne Me LL eue taste) of ES TORE BESS ENE EROS Ivingmiut ved Tunugdliarfik-Fjord . . . . . . . . . . .. ... Rue ВО era et a ehe SEES SE “0h pen
вии! (Worm SIC) CE CECI ooo ESS Kaersok ved Umanak (Rink) = Kaersut (S.H. 1888). . .. Kaersok (S.H. 1885) pr. Holstensborg . . . . .., ws...
— (Korn.) = Kasuk ved Sermilik-Fjord ........
ое DD Syd prøven see al toi re ee Eee Kagdlokasik i Tasermiut-Fjord . . . . . .. . . . . . . . . . . KASSERES о ао ое ne NTI Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord.. . . . ... : . + «0... ИИ о об SE ce DENT ONE LE oh a tte s RAR AU REY el MMOH Gone бо обе moo 6b oO Ae elec
— ЕЕ Ооо оо Во о cire che LUE
Im
65
Breddegrad. 60 55 59 55 5955 61 50 65 50 о 4
с. 10 40 68 5 70 40 61 5 60 58 (ey 61 10 61 16 67 10 65 20 69 3 68 25 60 59 67 55 60 35 62 45 60 58 | 60 53 66 29
66 58 60 45 65 27 61 13 60 55 76 7
70 43
63 30 60 30 60 30 72 54 60 53 60 48 61 30 60 55
1004
Kaåakarstak "ved Torsukatak JIHAD, 2. Gtk SA) IN Kakatstak (St) Per as RE IEEE Vena oa VEC. FISKEN ORE SENGEN atte Net SMM tires PENRO КАКИЕ sc enets ta SETS PENN tetera re KARTER fhe cond. alot Sor RE TONS Mn heating deus OMe UGER | Kakortok-Rjord. hs cra Mer dear cbc nh И О AR Kalagtit, vest for Frederiksdal . ..... 2°. ее wins Ramaut-—="Kanisut. 1.110008 MESURE Aka MAING, PE. Si pte! eee eon ele de Po ar EEE | Kangariorfik (Korn.) - ur mia nu IR a HAGE Kangarsuk syd for Fiskernes (Korn., L.K.R.)........ | — ved Frederikshaab (Korn.) (maa være К. $. f.
Е Зет В) ее RE Re ER ee Rare
— i Nerutusok-Fjord (Wormsk.) . ..........
— ved Tindingen (L.K.R. М.Н.). -.......„uuess КОВ ee IT Kangek ved Upernivik (Ryder) .......’. 222 cele es — , Fjæld paaArveprinsens Eiland, pr. Ritenbenk (Berggr.) 06,890 TOL ALTO BORN.) veritas an Re ler ele
— nord for Sukkertoppen (Mathiesen) . . . . . . . . . .
—1Cap Egede: (Korn... Au OUI RATE
— mellem Frederiksdal og Tasermiut (Vahl) . . . . .. Kangerdliiatl Riskenjord ..r.... hen nn Meme IE, | Kangerdiuarsuk/(Ryder) =. MR Le BAER | — (Ryd6r) ие. MAUS A AU MER EE |
— 7 Sondre. AWB) ода ELLES
— Kingua = Kangerdluarsugsuak (Jensen, $. H.) — syd for Frederikshaab (Th. H.). . . . . . .. |
— ved Julianehaab (Berl., L.K.R.). . . . . ..
КОРНИ SEE DEN PRE NE REDE A LEE
(Kangerdluluk ligger i 0. Gr. 61°4’.)
Kangermiut ved Sukkertoppen = Kangamiut........ |
Kangersnak ved iTasbrsnaki er... ne ee ee
Kangiagsuk ? pr. Julianehaab (Wormsk.) = Kanginguak ?
ВОИ we are БА Kangigdleky Kingua i; Mua-Bjord M: 22.12 nt д, ны, Eu Kangigdlinguit i Evigheds-Fjord . . . ...... ... 4.1, 11, Kangikitsok Kingua i Uua-Fjord'. 1424410008 QU Aa. MONG TUPI Kas ai’) si cde boon ol Otros owen shew eee CERN ERE Капоне S; хто +... 21 ut item ann. SEE SAT Kanginguak п. Г. Julianehaab, pr. Arsuk-Fjord ........ Kangingusak paa Sydsiden af S.Stromfjord ......... Kangiusak-O (Wormsk.) = Kanginguak............ ыы ke ое IR
Breddegrad. 60 50 65 35 6555 40:5 60 49 60 45 60 2 70 50 65 47
62 58
62 58 62 8 61 25 68 18 72 30 69 44 67 45
60 10 с. 60
64 55
74 18
72 38
67
66 17
61 53
60 53
73 48
1005
FEDE MASSEN LNT) ENE NEDE ERE oe ee ое Karatersuisuk ved Egedesminde, Ø i Aulatsivik-Fjord. , . . Kandiıimsuak ved) Vaigattet. 2 3 0. 02 MDI EN yt ие RATE Lu ete GO EE ER PP IDE ni den ee Karl Ders Irak EEE EME ERP CEE Marmat-Ger (Gonstances Havn) "Mu. es - Bu == Kaersut OR pales A later | Ron Saal ОУ РЕ сес о о бор Re ee ТУЗ За Reviens mia ва Kasigianguit ved Godthaab (ved Ameralik-Fjord)....... nan Dal Kaumarnit > UNE EN res Kavssissagdlit, 0 3 Mil syd for Godthaab . - . . . . . . .. Rive ential (et) SERRE a oval ЗН ays — i Umanaks-Fjord ($. Н.) = Kekertat ($. H.) (Sarfak)
= (Berggr.) = Kekertak ved Ritenbenk (Sylow) . . -
— Sly I) (oe Bee RE NERE EEE DERES ee nome а о о er nee aa и eb |e Kekertarsak i N. Stromfjord (Korn) = Kekertausak . . . . Kekentarsuak 7 Uperniviks Isstram еее 20 Ja... Kekertarsuatsiak-@ (Vahl), vest for Sermersok = К. ved | ОКЕ MR ee ae ва. dis no re | Kekertarsugsuk ved Christianshaab (В. Вт.).......... == , Ø i Mundingen af S. Stromfjord ...... Kekertarsuit, nær Mundingen af N.Stromfjord........ | HEBEI” Kekertak MR een eee SERS Kekertausaksı N. Stremtjord (Korn.) 22.20 os 200 SEES es | ЕСЛИ ЗЕ о О le ea er р Se | Maciel wun ug diiarik=FjOrdy ол еси
KERES ASERNE LE ES ee EE ERP Pepe Sueur TE | ато ved оахеога ns. len ee | KmaksvedsKanrerdluarsuk (S/H) se CRIE | Lake OT RER EI SE ee a EE ONE | Kinarigsut, Fjæld nær Indlandsisen i S. Stromfjord . . . .. DEN OA Re CORRE RER SP EE | Kineassukg— UdstedethNapasol EMA Te 2 )s О И у ее PET TP ENTER LE | Kingistokgwed Varpatter (NH) een eat: | FEE МЕ СКО о Gre 6 ори | lagen аа lie Dead reed à no SR INSEE EP te CRT ER CE ER RENE а Вена neh | Иа еее Sy о ООО car EN SCORES IR RE RU CUTAN ER LR ee eee Motte Klinisk SPE MER ee a es u
657
Breddegrad. 63 58
с. 68 12 70 4 14 13 80 50 60 45 70 48 64 22 64 10 64 5 65 12 64 10 73 43
67 30
lor) — лол ©
or)
or)
m Qt bo bo Or
(op) Qt
NO =
1006 | . | Breddegrad. , Risen Martins P< inne Seach т 68 25 Kitorsak om thc nel hte a Aa ele BI ee 13 57 Kjærlingehætten ved Holstensborg . .............. 66 55 Be PR PRE PP ем DE AR OI EURE à 69:24 | COCA Er D A ET PE пои 69 30 MOD Ts met son ne eee the NE 64 8 Kobbermine-0 = Kobbere = Store, ved Julianehaab . . . 60 43 Roma: Moral nice re sen ие MER 60 55 Kordlortok ved Tunugdliarfik-Fjord . . ............ 61 12 Кого à Tasermiut .:.).. al} Adeeb Bad. oui 60 17 Korsoak (V.) = Kugsuak i Tasermiut-Fjord . . . . . . . . . 60 18 Kororsuak-Fjord ved Igaliko (С1ез.) = Korok, Arm af Tunug-
RE TE Fr Enr LEE Ai И RE Ne Ne NS 61 45 Kororsuak i Isortok-Ploräl... 1. i+ div ead ie 6 Bs Ne 67 20 Sono (SID) eee. Dot ee ae SE 65 44
BR TE TT aS: Oe ey ea ie Regen RES 64 32 Kornokb Jahren. (Holst +. KERN а er 61 5 Korsoarsuk (Rink) = Karsoarsuk . 2... 20.2. cha 70 40 Kricinakhnh с tas sui ii eee are 68 49 А о: ar DIE 65 35 Kuak-i: Mudderbnsten +45. sue 181 us tt 69 45 Kuanek ved Frederikshaab «62°25’» = Avigait....... | 62 12 Kuanersok = Kvanefjord ved Frederikshäab . . . . . . . .. 62 Kuanerenit:paa: Disco 2+... a a an 69 35 Кули ved’ Codharn......... ео ae | 69 15 Kuarak vol Froderikedal «2415 ssh cu AO MIRE 60 Het 'Kutdiinat. sut И ee 70 3 КОТО Чи ОА ЗЕ 70 17 Kug@giak ==: Kavilugiak.< rn cu SRE 65 37 RUBY BA ABET EINE so tn ete us a ee RE | 60 18 Busse Ва Ве ut EST so bine NEA 64 32 Kujatdlek i. Evigheda-Fiordisrs us лек VER AN 65 57 LOIR EE ST QUE ER ER BONE НА cee 59 55 ПИ, опека, het. RS A anes ЗА 59 57 Bung unk Та aise. AS teen eu etat are RE | 69 3 Kutdlisat (Kutdliset) paa Disco = Ritenbenks Kulbrud . . | 70 3 Kvanefjord ved Godthaab (Raben) ............... c.64 10
— =: Kroderikshaahii a окос нь EL sue 62 Kyaneg ved Tiniognertok-Fjord!..:.:.0... MOSS 6 ous 62 12 Kyinde-Darme i Tavlor)+ A Svea. ae een 14:07 Langebugten paa Arveprinsens Eiland ............ 69 57 А Зе inners eee 61 15 Lan gør Bd Upermivik |... sou LR ON ВИ 72 45 MORE CPE Sigal bad asm, iron vedo uit Tee 0.0 SOS 72 30
1007
Berimetensved Christiansbaab еее, . . 2.80% ILE Le CRE TR EN AE
Majorarisat ved Frederikshaabs Isblink . ........... Majorarisat Itivdlia ved Frederikshaab............. Majoriarsuatsiak = Majorkarsuatsiak ............ Majorkak = Majorkat i S.Isortok-Fjord............ En Leak key ae ata lo Bold ated ВЕ ЛО ООД Е =... 21s 02.2 seen MERLEHS SOWA GH Kere en ere de kr Manciakepaar Disco (Th; Fr) ys „= ...% . ove Nee:
— ved Holstensborg (Vahl, Jensen) i Ikertok-Fjord. . Maneet ved Fiskernes, i Fiskernes-Fjord........... Mambo y tier... NAGER sus: О STA LR LR shee
— У В i523 ae Manek ved Vaigattet, paa Nugsuaks Halyo .......... NIS а, Non Е
Manitorsuak, Ø i Amerdlok-Hyondary а TE RTE Markak Kujatdlek i Godthaabs-Fjord . ............ D LE à NAN Me run RE Mellewıkjarden paa Disco... и, ne! RE ee ое ия SD ЕВ on. 15 frs pag: 262] аа. UNE м Deak: fe OE ВЕНЕВ 5 Had Disco. ос sale 8 Gre IA Musartut (Mugsortut) i Tunugdliarfik-Fjord . . . ......
ES RR ne cu wire ok à 2 REAL QUE. < = Ne Sirpmfiord : . à eu due no ds et a = Elvens Udleb i N.Stromfjord ........... NakajangasOmivit i-S. Stramfjord 2... 2.22 220% CAR ARR oo Bie le a es AEE ME ee Marsan SDS CONTRAT Ne) 2 va 5 aa ee ok | RE A RE RE RER ES Drag ЕЕ TR RSR CR ARC PE PR ARR ke Е REC AR ee OC EN Nord ye Julianehaabs- (Vi) 3 lire Re A RU Oeste eke tos eee, кои 1
Narsarsuk 1 Baals Revier (Raben, У.) ............. Nasausak paa Indlandsisen ved Frederikshaab . . . . .. ..
Cans Uke PRE REN Е.
Breddegrad.
75— 76° 63945'
69 45
1008
Nats ilies Or SRE OR CR CRETE Nauegarksük. 1Baals/Reyier 21 ee CRE CR Ману wad Yaienttel ne ae MR ne telly Wie Le eta Nausausak = Nasaneak. . 00 US 2 2 WR) a nl Ne RO ER ee We sare sine en ee eae ea Nerutusok-Fjord. 4-6 лок 2 ARE Kan HI NEUERE AR A N ES Neu Herrnhut = Му Herrnhut .. . étions m. Niagisak i Bjernesund (= Kaartets Miagisak) . . . . . . .. Niakornak? (Vahl. Rink) ved Umanak- пулек — (NH) fved'Ritenhenk ОВ ANGI
— i:Pakifsok-Fiord'(Berggri) SST sys. soe. GS elas
— Wve iGodthaab’\(Raben)!'s ste wie ss viet tet kt Niakungunak: ==/ERiskehördinrindh, Cork Gin eh enden Nigamiut'pr: Frederikshaab. ‚к Лоо hee Nigerdlek ved Frederikshaab = N. syd for Frederikshaabs Isblink = N. ved Kuanertsek-Fjord (Kuanersok) ..... Nordfjorden pda Disco "tits soute SITE BARRE ЛЕ PORTE MOND И: a) oF ce ou ae bac CAT ae Nordre Stremfjord = Nagsugtok. ........:...... Nuak ved Mudderbugten = Kuak .............. Nugarsuk 1) S- Isorlok-Hiord »- . ae SERIE RR Nugarsunguak i Godthaabs-Fjord ($ H) ........... — ved Ameralik-Fjord (Vahl)........... Nageiak' (Ryder) = Wileox head cs nee = NADINE De ee à ene er meet! eae iy, Bred SEERNES: MAIS INK) кр RO Be du Be Nuk ved Torsukatak (Vahl) pr. Frederiksdal ......... — 1 Musford (Sylow). ne Su Setting py Ae NUDE von Arsuitiord (Berl)... ре — , Bjerg ved Julianehaab (Vahl) :....,:..,,,, О eid D a MON IUNBEBUER крена ART JET UT
Nunagsuit (Ldhlm.) = Nunarsuak . vu se eu aaa ALT qi Ets Gi el PEAR M a AI TIER!
— i Tunugdliarfik-Fjord (L. К.В.) : , : : : : . И, Миди Hill tee then se en A 90% Nunatak Majorarisat paa Frederikshaabs Isblink . . . . ...
= ved Søndre Stromfjord i. sus sus: tn ver Е RUE ES cota CUVE be Shar ae oe ea NAN Peed Nutarmiut ved Upernivik (Rink) ................
— nord for Frederikshaab (L.K.R.) .........
МИ ES Lu ua rn RE
Breddegrad. 64°95.
70
62 38 61 35 62 10 77
64 11 62 50 70 47 69 57 69 25 64 20 64 53 62
62 5 69 57 12 23 67 28 69 45 65 26 64 49 64 5 74 7 70 40 70—70°50' 60 60 12 61 15 60 45 64 37 59 55
c. 60 45
59 55
62 22 60 57 60 55 62 40 67 70 30 72 40 c. 62
| | } i ] 1 4 | | 1 | |
1009
Okaitit, nord for Frederikshaab . . . . . .- er + - + + + + - Okivisakan (Okivisekan) in sinu Sermilik = Ukivisakak ЗВ Ар" 1830) 200. ен à ere ner Re a ee RM rtf io set Haas and ee eRe eee; vis Nr ПЕ = Unartok «1c = es mme alors are stele sien Overbærested mellem N. Stromfjord og Arfersiorfik . . . . . Pagtorfik ved Umanaks-Fjord - ........::-:::: Pakitsok-Fjord . . - - . . . Е Pamiagdluk ved Hua-Fjord = Tua... +--+ eee eee Pararsuk, Bugt ved Holstensborg . . . - . . . - . - . . - - Patootived Vaigattet еее еее imine Pinco-Fjæld (Ryder) = Pingut . . ... + ese se — ved Ikertok-Fjord (Jensen) „еее. DS N ae eine min ine Фа ala een eee AY re Pineut-Feldu(Ryder) ела + le ee ts | Pisigsarfik-Fjord i Baals Revier ..........:..::: | RO Bay Lina... nains ii she DET bids | Porotak 1 Laxefjord uam welehe ele eases! fis | Præstefjæld ved Holstensborg . . . . . . . . . . . . + + + + . + Dave и CON LUN ER оса «Raadne Fjæld» ved Frederikshaab . . . . . . . + - + + + - : | Suto Kanisüt орет chere че rr LORD ee «shel dec eue ia: lesley] 000 Ut eee ue | (Rawlingsbay i Grinnelland (Amerika-Siden) . . . . . . . . . Pénselaemiharbour 2 «. triste. eee echo | TREE но EE PE 50 Bitenbenks Kulbrud 1. MUC ME BUSK SE RON Ritters Bay = Karl Ritters Bay . . . . . . . . . - . . . SE: | Sadlen, Bjærg ved Godthaab ..... ............. Saduarak, nord for Pakitsok-Fjord = Saituarak ved Atà- Ce SRE ER ВОИ atone LE Sagdlek ved Egedesminde . . . . . .. . . . . . . . . . eee
Sagdlevik i Ilua-Fjord (Sylow) = Sagdlevik (Vahl) i Juliane- ПАЛ TUE SEM а ne PCT EE Sakkane (Vahl) ved Ritenbenk = Sarkak . ..... . . .. Sandbugten ved Klaushavn . . .. . . +--+ . . eee . .. Sanerut i N. Stromfjord (Korn.), 15°15’ у. Lgde ....... MEERE RD sea goats setae а А. Sangmisok (ved Nugarsuk) i Tunugdliarfik-Fjord (Vahl) Cin ns O0 MORE бо -
= Sangmisok (E.) . . . : . A dG 8.0 НИЕ
Breddegrad. о 14
62
12 38
-] [ep]
bo —1 ) ©)
wm Or
© ©> He ©2 m a1 BD Or Gt
1 Sa] or Od
=] b
bo O2
62
70 50 62 42 80 20) 78 37 69 44 10 5 80 50
64 17
69 34 68 40
1010
Breddegrad EP RSR PS A de 60 32 Sarfak Aok MAS ML RE ЕО VAL Satan sink О DEN ое 66 53 Sarfarsuak, Overbærested mellem Aulatsivik og N. Strøm- ; Е NM eue по EEE 67 49 Sarkak paa Ubekendte Ejland (S.H.) ............. 71 3 — ved Ritenbenk = Sarkak ved Vaigattet (Vahl, Th. Fr., sn seer Seeder ccs. chs о 70 ars a рек de bn D ae à EON 65 10 a) RL Ara RES ait a ne cin, Acie LC, а 60 40 Sarkarigsok, © ved Frederikshaabs Isblink.......... 62 22 ER Er SN ROLE set shoe Se. 60 Sarkarkult мед Jultanehaab: : ооо орон 60 44 Burpiüresk (ВОС) 2.5 20 ln nes а 68 35 SENT SEE TE both sue Re AE ENS 64 29 ne ns ER fo ANS EN). 72 22 Segliviarsuk i Ilua-Fjord (Vahl) (= Sagdlevik ?) . . . . . .. 60 6(?) Sermermiut ved Jakobshavn (Berggr.) . . . . . . . . . . . . . | с. 69 10 Sermersok (\. & Н.) = Sermersut (Hamborgerland) .... | 65 35 — i Frederikshaabs Distr. (L.K.R.) = Sangmisok | DY; Krederikshäah.r ино оне | 62 — = Sermersut (Ø ved $. (L. К.В.) = Okutalik) | 61 27 — i Tunugdliarfik-Fjord (Vahl) = Sangmisok. Cfr. DB 27h oe 90) ky, let - | 615 и DIL VOR ans ve ende 8 ek ete RE 60 15 Rn 3 2 wv nk gules АА 65 35 О ion {N BL) 4.33 wa RE LM 61 30 gts TEE) Se nr nn En MER RS | 65 33 Sermilik (Korn.),; р. 375, :392 08 413) ...4 56 505 eo 63 30 Sermilik i Tunugdliarfik-Fjord (Vahl) = Sangmisok (V.). . 61 5 Sermilik-Fjord = Bredefjord’) (Vahl, Korn., Г. К. R., Lytzen), ee ET EME ВУ къ ыы ee 60 45 ARR (WY nn Le a ON 65 37 Sermissok (Wormsk., р. 244) = Sermersut.......... 61 15(?) Sermitsiak = Sadlen, i Godthaabs-Fjord . . . . . . . . . .: 64 17 Bermiselaiie- Blond (LE) 5 оо 60 55 Berpiuräck = баков Ps PISE 68 35 Sigsardlugtok i Igaliko-Fjord . . ... .....,........ 60 53 Sigsarigsok, Næs ved Pakitsok-Fjord ............. 69 30 Sintintat (semiuiat), Korn)... cs vie ele ee ee 67 28 pi 5 89a for Godthanb Пот о, a eee ONE 63 45 Sinlatok RÉ SUMARGNABD о, ule in o's Mere ee eee 60 44
Siamartut 1.8: lsorsok-Fjordi ae Ses oi 65 46
1) Bredefjord er egentlig = Ikersuak, som indefter fortsætter sig i Sermilik.
1011
MP HAMEL| A) ЕС DÉCORER RE RE ed ee ео no ОА
= OLEN AWM IE DU. еее EN ARTE EE none RE EE PE EEE SCA TN OS Bere ia, yo eee us ry AP LEN Stone ldetyediqulianenaab nu..." сое em hr ÉMERGER AA re ie Run de Bee Storgenowed. Umanaks (Vahl) A aa Ar EIS EME EPL O VOM ее к ee Len eg SHARE DEN Mo oe Ole Ne mais a ee Some (SOLAIRES ARRET SERENE SR ARE ERE eae Satans Е kv ON. EU OR Et ke me tee La Вузе Vogelbaysved Ritenbenk an a nun cal aie be Sydostbugten = Sydostbugten ved Christianshaab . . . . . И NN ule ØGEDE РОО - ЕО ce па ее ЗЕ сего лата о ре ое SOON OPINION eee alerter er ease Па ns
MM ter ТН.) == Tatsip аа (М.Н) ел. нс Tarajungitsok == Tarajornitsok 9: Fiskefjordens nordlige ATI, (SET) teehee PR RTE a “sc, LOUE RES ICRA fe Tareiernatuk-® (Berggr.) (Tarreiernatok) = Tarajornitsok В NT I ee BIDE DONS о ae. ar De le ЕЯ i Tasermiut sate Winde als DasetsualsKıneua' ved Tasermiut, . 2.2... „cu 0. ont Tasiungnertok (S.H.) = Tarajornitsok (S.H.)........ TERESE (le EINS) о о НОВО. Ryder): 5... ve... 2% ak Е = (Berggr.) = Т. ved Sandbugten (Berggr.) = Т. ved Klaushaynz m use LE MORT ож В
SEEN И РР. — ПОТ (еб МЕН ос Я ANR PEN I — УаШ р. 158) = Т. 1 Kakortok-Bjordi CARE — Aab) Me kaserne BOL EE 6 oon 5 oo Tasiusarsoak = Tasiusarsuak (Berggr.), nordlige Arm af AUulatsiyik- ОТ В а LAS A ea eae: Tasiusarsuk-Fjord ved Klaushavn = Tasiusarsuak (Berggr.)
astres Basermiut- INCH.) 2 Le о маи RSS: MALTE NN DL RE TR ee ре НИИ, кАк Tatsip ata (N. H.), 9 nord for Holstensborg .........
Tatsip ata (W. &H.), So paa Sydsiden af Amerdlok-Fjord .
Breddegrad. 69 16 61 32 78—799 68°21’
6.59 55 72 16 60 43 72 12 70 45 120929 65 25 71 40 12042220 69 45
c.68 35
60 26 65 20 67
66 5
67 20 65
68 10
60 5
60 27
60 15
65 TOR 13 21—27
69 5 68 40 65 7 61 45 60 50 60 15
68 25
60 10 65 10 67 20 66 50
1012
а О TE ER RM Di ce hip tee СИ Taylers dv Arsuk Ford: Gal Tes srs LM RES Teseitsak = Tasiusak (Hayes) „лол Tigsaluk ООН 2 PE MT EC ET A Фивы Tindiogenuved'Erederikshaab „me: <) Syst Me EU SN ORE es Tinesakrved Alangordiia-Fjord .... SA zn Eee Tiningnertok ved Frederikshaab ии. Taapatsiak (р: 216) ="Tuapatsiak. > nl ss een he Tomarsuk ved Frederikshaab = Tornarsuk ........ Torsukatak i Ritenbenks Distr. (Sylow) . . . ......... — LE RO N Na, ET LE EN PAT EDR
— ved Julianehaab (Holbøll) . . . . . . . . . . . .. РОИА 3 re. ere ot Es RENSET SE St м Tuapagtalik i S.Isortok-Fjord = Tupertalik ........ Toapaittt BaaleRevier- salir ort hee ote rales RER ARE ta ee a Me rennet ho ae В ER EDR) mo ru 5) RMS RS oc Te UNE evr, ЕТ DUNN AIR oss: oh re aay as pc bi OD HR Tunuarmiut ved Tunugdliarfik-Fjord ............. БОЛЕЕ ООВ, RE ET ee eee EN — в Er SRE LAON AUperaustaiaki. a ENTE do ER EN Tupeftaelik AS 100 Ford. au I. FR Tarveaved Egedesminden et „au niet rat
Ujaragsugsuak (N.H.) = Ujaragsugsuk ........... Ujaragsuak 1 Baals Revier (Vahl) = Ujaragsuit ...... reg Ved Valent. р, 52 2 Qe Shi Tor — (SSH Jensen] cs SES AMAR ESA NE А HEIN tos: Te te NN TER PEN OR — RE eS ке а ВИ Ujaragsugsuk (ТВ. Ег., Nath., М.Н.) ved Vaigat........ Ujaragsugsulik ved Holstensborg . ..............,. Ujarasarsuk paa Disco (Th. Fr) = Ujaragsugsuk ..... Ujarasarsuk i Baals Revier (Vahl) . .............. | — (Vahl) i Pr. Christians Sund ........... Une I ЛЕК Кота и, boule i. ВЕЧЕ NE DES SN rt un D HIDE Ukivisakak (Okivisakan, Okivisekan) (Vahl) pr. Julianehaab, KR DOIGMOD MOT VE ee A Se da 2e um RE Ulitivik i S.Isortok-Fjord (Jensen) . . . . . . .. ....... Ulitsivik i Fiskernes-Fjord (Korn.)............... Ulugsut paa Arveprinsens Eiland ............... Umanak (Vahl; Bink,.S.H.) 2 . soen eh вый, Umanak nord for Sukkertoppen (Jensen) = Umanat
Breddegrad. 61 5 61 15 76 30 61 20 61 30 63 35 62 20 64 38 61 20 69 55
с.60 (? 60 50(?) 64 52 65 28 64 40 64 38 73 36 62 30 60 55 60 50 61 15 64 44 65 28 68 42
69 50 64 48 69 56 64 43 65 57 60 4 69 50 66 58 69 50
60 10 66 50 67 13
61 (? 65 34 с. 63 10 69 52 70 40 65 50
1013
Breddegrad. НЕК IS; I) a esse И EN elves ds cubes 65 15 UmanakeınGodthaabs-BjondF(S:H-) i. 2... 0... u 64 29 me OavedGstenden ай Naydlorutie. a2. a2... 61 5 — timilia (Ryder) «73°59» = Umanap timilia . . . . | 74 5 Lans (RS OR EE ай И 70 40 Bump tina (Ryder) rr а он cs. 74 5 Umanarsuak (Kap Farvel) (Sylow)-............... 59 46 Umanarsuk (Th.H.) ved Holstensborg Е... 66 50 Umanatsiak (Umanaeitsiak) (Vahl), 9 ved Umanak..... 10 35 Umanat nord for Sukkertoppen (Jensen) . . . . . . . . . .. 65 50 Viel Kinos TL te re ee 62 Dromnalsontok= Ford = Umwik ©... 67 25 Unartoarsuk (Nath., N.H.) paa Disco ved Vaigattet ..... 69 55 Unartok paa Disco ved Vaigattet (R.Br., N.H.) ....... 69 55 N RE N SI 65 4 EISEN en A 60 30 DANSE — Unartoazsukr еее 69 55 Ungoriarfik (Ungoriorfik) i N. Stromfjord . . . .. ...... 67 42 Unsorsivik, O syd for S'Strpgmfjord . : nl. Lol 65 56 Üpennüyiansukälßyden)s rem ee аи 14 13 — AN LE 3.0 Geena RCE RE CE nr 13 28 = (Nain RE ET ESTER ae RE RSR ik 60 45 Re ON MR ON RS Ce Te re 12 47 DER NES HE N AE eh NP CRE | 71 10 Uvkusigsat (Uvkausivik p.242) paa Svartenhuks Halvø . . | 72 18 и RRO PS VSEL REN A RE 69 45 — 70920” MS Te rr] an hiss ee Alan AA AN 80—81° WhalerIstands (= Hvalfiske-@erne) ...... 20.0... 69° 2° eam И u 77 30 NICE AREA EEE EEE N 14 7 Wilcox Point (sandsynligvis = W. Head). (Taylor angiver CAPE EN ire LL NS asses Se 74 70) Wolstenholmersunde ло о ан 16 30 ACESS CLG 1e EPA PORN ER N 7d 55
1014
В. @st-Grenland.
Breddegrad,
с Vs Er a Pt sc Mal ee a, 59 58. Akulinguak pr. Sangmisok i Sundet Ikek . .......... c. 59 55 AE FO RARE Os DCI NET bho RE 60 8 Radeon т AUS EE ors PT SD 65 40 Anotitok es Fe em. PANNES ER RENE 61 32 Обр. Boris Warten’. .-.:.0 Re ile & AAS 74 17 Cap това Bus (Rage) 2.20 vic. д. PO at 73 28 CR RE Lun ЗЫ NID 65 32 Co „PREISE Я de ss ah ete en re RS НОЧИ 74 56 О ve NW hve ESS à POUR 61 45 CR TRE ha, oo ard dele d's weir ae 61 24 PMG N RE DT TO А 74 30 Ghz T¥'s ©) (Christian »dsaTVdes N we Al RER c. 60 NA ea ARTE 74 10 (Davids Sund se V.-Gronland.) ВОО я В es a ae. A i ae 60 21 Dronning Marias Dal = Ekalemiut .............. 63 32 ОЕ ле У, оо Oe ar ra 63 32 EEE rd hie АН о река о 62 32 Eleonore Bay i Fr. Josephs Fjord . . . . 4 . +... . . . 73 28 Frank Г ох Ps AR AUDE oO Ln ae 73 20 uit == Unmanak- ЕД 32 20) ME PE 62 55
| Heidelbeerenberg i Fr. Josephs Fjord ............. | Bye Rn Fa Dur И а en | 74 30 PORC oar ne | 73 54 Igdlorsuit i Ikerasarsuak (Vahl p.78, 85, 533). . . . . . .. 60 10 Жане = Ikatek = Ikatok-Sermilik ее... | 65 40
1015
ПЕНИЕ (KNUtSEN) <4. +l. : со anne a eee Ikerasarsuak (Ikarisarsuk, Ikerasarsuk) = Prins Christians
ме ее И SPENCER о. ECC еее о M Re à RAT ne ee ne. ele at hie eh eh et ste eee o teil, (Ingatart)Bjord 22.5 IEEE MERE a fe EIN SE ENST ан... а. Kımiut (doingmiut) (Vahl, Е.) à: + 200 te Lens.
TROIE ER DE KER SD TREE ORE are Re MÈRE tea A PCR CET CE BET ee ee ee a | ара ce Kangerajuk nord for Aluk = Kangerujuk ........- Kamserdidarak, © 2.0 use en Ре
Kangerdlugsuatsiak = Lindenows Fjord . .......... | Kangerdluk (Nordsiden af Ikek) . ............... REC RERO EE р а | Kangerdlup-pava (9: Mundingen ved Kangerdluk) ...... Kap se Cap.
ARRET CUTS DVS, D ES Seek ce es) N SED SES ine Mammen pas Chr, IV's Os 5. sea Ses 8 4 ee hes eee ANA Te a or Bon oo Old SE ann RT RAI TAN es Leurs N er Re
ER PL ER hah lee aie OR SR ar |
Kekertak (Vahl) ved Ikerasarsuak . . . . . . . . . . . . . . . HP RETIA STAR Keane la aera bier rn Left ie een ROGERS RE OO ET ETC KONSMÖOSKALSEHANN: suey coe UN Ne A NN ee ehe COTE ist corse ents IR ON NT MR EL Say ande Каваи =O) (PS 2 2 aut ee
TTS RP err KEN fane] о Anne RATS AMEN ПИ (ИНО ioe ee oe ee
Mackenzieskiondage Dar ee een eg ee:
(Na-ak (V.-Gr.) = Nuk ved Torsukatak (Vahl) 60°.)
И A855 Geog G6 o 5 à ooo b oO 6 OM Colis Narsake tin en ons Hy] Orde memati oo CN EN ICE aie. INenese. о ee
Breddegrad. о ’ 65 40
1016
| ме No) LS OL RE RS рай | 6128 INGKAT DIK: ee M net ET ELA nl sci ca circles SL TE | 63 22 Nunatsuk, Halveen nord for Ikerasarsuak .......... 60 4 И ол | 6540 (Pamiagdluk (E.) 59°55’ ligger i V.-Gr.) ........... | Panersovnok. (Nabl)"=Bulsortüker а Re TL. | 61 55 Pavers Spids 1 ro Josephs Fjord еее | пела отек о UT ee ils ep eee c. 74 35 PEIRBSCHTISEENSTBUDG Rear sr ae etes АИ | 60 2 RUBIO ey. ое SY ON ert Sha A DES 62 10 NE LAN ER A pure ie flip a. aie tees nie Dee | 1432 RER d'entre Du Aalen ME ten A 60 28 Serketnua (Serketnoua, Serkinouk) . . .. . . . . . . . . .. | 60 58 (Sermersok-® (Vahl) ligger i V.-Gr., 60°15’). | IDD TN DE Cf EL een RE EE eee mt! 75—75°30' SD TO TS Eee ea RE а Ne Ps PRÉ сии | 65 |
с ie CRI № Е ПСР 60 2 Tasiusarsik ............................! 65 40 RADAR cess AO RÉ te sic te ENE an eV и il 61 15 Léna DAR OT DVB DEEE LUS an ane Me ana an c. 60 (Tiksalik (V.) p.40 er Tigsaluk i V.-Gr. 61°20’). | ANNE sd chk ie Guta br ee ee ee ER | 62 45 PORN Ne Me a Е 3 | 59 53 Ujaragsarsuk (Ujarasarsuk, Ujarasarksoit, Ujarasurksoit) |
ene hristians., Bund M re аль ne | 60 10 т Tr = BRON, С pe | 6259 ИН Dr PR LE IT OND ur sa Jet thet ais RS PRE | 63
DF re St UE), CRE Rs el ih NON IR ES | . 62°55
Meddelelser om Grønland,
udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland,
| Tredie Hefte.
iste og 2den Afdeling.
Med 3 Kaart og en
Résumé des Communications sur le Groenland.
Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel,
1880—1887.
SE.
Re aa é = Sie
+
i tent, in. tel ii ht
ca] Å + 4 . QT 0 р .
4
Kjebenhavn. — Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (Е. Dreyer).
Conspectus
Florae Groenlandicae.
Pars prima autore
Joh. Lange.
Oversigt
Grønlands Flora.
lste Afdeling,
indeholdende Fanerogamer og Karsporeplanter.
Ved Joh. Lange.
Side I—XXXVI og 1—231.
Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel.
1880.
he Lod ru
me
ово нон À ogd
re
_ Kjøbenhavn. — Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (Е. Dreyer).
Conspectus
Florae Groenlandicae.
Pars secunda
autoribus Joh. Lange et C. Jensen.
Oversigt
over
Grønlands Flora.
2den Afdeling,
indeholdende
1) Tillæg til Fanerogamerne og Karsporeplanterne, ved Joh. La nge. Side XXXVII—L og 233—308.
2) Grønlands Mosser (Muscineae). ved Joh. Lange og C. Jensen. Side 309—446.
Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel.
1887.
Е CRD EE u RON ce
à м
if | gå D SEE a en jeageno) Ch: "4
О a8
COIN
/ À
Kjebenkond 22 BianodhLmids НОВОЕ Dreyer).
Meddelelser om Grønland IT.
40
\
| u À . wer Tamm Th. Berghs 1. |
Grønland IT. I
Meddelelser om SJ
Colonierne i
NORD GRØNLAND
1890.
Calonierne ere døbbelt understregede. Grænsen. for Indlandsisen.
Meddelelser om Grønland II.
WA
Th. Berghs 1.
Meddelelser om Grønland IT.
Colonierne Holstensborg,
»Sukkertoppen og Godthaab i SYD GRØNLAND 1890.
Celonterne ore dobbelt. understregede. "Grænsen. far Indlandsisen.
Ekalumint \ ( Dronning Maries Dal) ( RO
№
Meddelels
uisortok
—
er
e
Lae 2
É 5 Ai hae lok я C.Tordenskold aay 7
Safe Fangen о
er ro
Me i 5 OLAP STE ÅC.Farvel ) (Statenhu /
Th. Berghs 1
UL lions
Ic 45’
45
30°
Colonierne Frederikshaab og Julianehaab samt den sydligste Del af Østkysten i GRØNLAND
1890.
Calanierne ere døbbelt understregede. FRU Grensen tor Indlandsisen.
Hos C. A. Reitzel faas følgende af Commissionen udgivne Skrifter:
Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland,
(Bericht einer mineralogischen Reise in Grønland, 1806—1813) med biografiske Meddelelser om Giesecke af I, Johnstrup,
samt et Tillæg om de grønlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi
af Dr. H. Rink. Med 3 Kaart. 1878. Kr. 7.
Meddelelser om Grønland.
I. Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter
IL.
IH.
IV.
(Indlandsisen) i 1878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmeyer. Med 6 Tavler og 3 Kaart. 1879. Andet Oplag. 1890. Ку. 6.
Undersøgelser i Julianehaabs (Sandstenen og Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter i 1876 og 1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, G. Holm og Lorenzen. Medes slave 1581. Kr.6.
Conspectus Florae Groenlandicae. 15 og 24еп Af- deling: Fanerogamer og Karsporeplanter ved Joh. Lange; Gran- lands Моззег ved Joh, Lange og С. Jensen. 1880—5857. Sdie Afdeling: Lichener, Svampe og Havalger, samt Tilleg til Fa- nerogamer og Karsporeplanter ved Deichmann Branth, Grønlund, Kolderup Rosenvinge og Rostrup med 2 Tavler og 5 Kaart. 1887—94. Kr. 14.
Undersøgelser i Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og Uperniviks Distrikter samt paa Øen Disko (Isbræer, Basalt og tellurisk Jern) i 1878—80 ved Hammer, Steenstrup og Lorenzen. Med 7 Tav. og 1 Kaart. 1883. Andet Oplag. 1898. "Kr. 0.
Forsteningerne i Kridt- og Miocenformationen i Nord-
Grønland ved Steenstrup, ©. Heer og de Loriol, Med 2 Тау. og 1 Kaart. 1883. Andet Oplag. 1893. Kr. 6.
VI. Forberedelser til Undersøgelsen af Grønlands Østkyst ved Wandel og Normann, og Undersøgelse af Ruinerne i J uliane- — haabs Distrikt 1880 og 1881 ved 6. Holm. Med 35 Tay. og 2 Kaart. 1883. Kr. 6.
VII. Undersøgelser af Grønlandske Mineralier ved Lorenzen og Rørdam; de hydrografiske Forhold i Davis-Strædet ved Wandel; _ entomologiske Undersøgelser ved Lundbeck; Bemærkninger til Kaartet fra Tiningnertok til Julianehaab, samt Bidrag til Vestgrønlændernes Anthropologi ved Søren Hansen. Med 14 Tavler og 2 Kaart. 1882—93. Kr. 6.
УШ. Undersøgelser i Distrikterne ved Disko-Bugten, i Hol- stensborgs, Sukkertoppens, Godthaabs og Uperni- viks Distrikter i Aarene 1883 —1887 ved Hammer, Jensen, Ryder, Lange, Warining, Th. Holm, Rørdam, Rink og Carlheim- Gyllenskidld. Med 21 Tav. 1889. Kr. 6.
IX—X. Undersøgelser paa Grønlands Østkyst indtil 66° 25‘ М.В. i Aarene 1883—1885 ved 6. Holm, У. Garde, Knutsen, Eberlin, Steenstrup, S. Hansen, Lange, Rink, Villaume-Jantzen og Crone. 1888—1889. Kr. 20.
XI. The Eskimo tribes, their distribution and characteristics, especially in regard to language. Af Dr. H. Rink. Med et Supplement og-1 Каз. 1887—91. Ку. 4.
XI. Om Grønlands Vegetation af Виз, Warming. 1888. Kr. 3.50. XIIL Bibliographia Groenlandica ved P. Lauridsen. 1890. Kr. 3.50.
Med de fleste Hefter følger en Resume des Communications sur le Grønland.
Tillæg til V. Afbildninger af Gronlands fossile Flora ved Oswald Heer. 4°. Med Titelkobber, 100 Tav. og 1 Kaart 1883. Kr. 30.
PER: |;
ir man
0288 9796