ar wa nm ASE r » = i #1 ANUS AV A) f, | Wi Meddelelser om Grønland. udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland. EF Рона Helle. Med 2 Tavler og en Résumé des Communications sur le Grönland. Kjøbenhavn. | I Commission hos C. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (Е. Dreyer). 1898. Hos С. A, Reitzel faas folgende af Commissionen udgivne Skrifter: Gieseckes mineralogiske Rejse i Gronland, (Bericht einer mineralogischen Reise in Gronland, 1806—1813) med biografiske Meddelelser om Giesecke af №. Johnstrup, samt et Tillæg om de gronlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi af Dr. H. Rink. Med 3 Kaart. 1878. Kr, 7. Meddelelser om Grenland. I. Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter (Indlandsisen) i 1878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmeyer. Med 6 Tavler og 3 Kaart. 1879. Andet Oplag. 1890. Kr. 6. Il. Undersøgelser i Julianehaabs (Sandstenen og Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter i 1876 og 1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, G. Holm og Lorenzen. Med 8 Tav. 1881. Kr. 6. Udsolgt. Ш. Conspectus Florae Groenlandicae. Ilste og 2den Af- deling: Fanerogamer og Karsporeplanter ved Joh. Lange; Gron- lands Mosser ved Joh. Lange og ©. Jensen, 1880—87. Sdie Afdeling: Lichener, Svampe og Havalger, samt Tilleg til Fa- nerogamer og Karsporeplanter ved Deichmann Branth, Grenlund, Kolderup Rosenvinge og Rostrup med 2 Tavler og 3 Kaart. 1887—94. Kr. 14. IV. Undersogelser i Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og Uperniviks Distrikter samt paa Øen Disko (Isbræer, Basalt og tellurisk Jern) i 1878—80 ved Hammer, Steenstrup og Lorenzen, Med 7 Tav. og 1 Kaart. 1883. Andet Oplag. 1895. Kr. 6. Meddelelser om Grønland. Meddelelser om Gronland, udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland. Femtende Hefte. Med 2 Tavler og en Résumé des Communications sur le Grönland LIBRARY NEW YORK BOTANICAL GARDEN. Kjøbenhavn. I Commission hos C. À. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1898. VI. LIBRARY NEW YORK BOTANICAL GARDEN. Indhold. Side Botanisk Rejseberetning fra Vest-Grønland 1889—1890. Af N. Hartz 1. Nye Bidrag til Vest-Grønlands Flora. Af L. Kolderup Rosenvinge . 61. Det sydligste Grønlands Vegetation. Af L. Kolderup Rosenvinge. . 73. Ferskvands-Diatoméer fra Øst-Grønland. Af E. Østrup. (Hertil HELE] SAKSE Sick A, in, car 2 naa cae eh or Made DS 251. Über das Vorkommen von Eisencarbid (Cohenit) im terrestrischen Nickeleisen von Niakornak bei Jakobshavn in Nord-Grönland. None Does. 3. ee ee Mec ne MR ask 291. Kyst-Diatoméer fra Groenland. Af E. Østrup. (Hertil Tavle II) . . 305. Mosser fra Ost-Gronland. Ved С. Jensen . . . . . . . . . . . . .. 363. Resume des Communications sur le Grénland........... ДАТ. Mr | tert Re L'or: fg j | td 54 walt, Quito Ale 4 LCD ELTT| чи Er i røn À an | | | ar a SIR | | Hit ук? { $ "237 sind 5 1 LA nd 100 Raat 1 07 y y. ti Botanisk Rejseberetning fra Vest-Gronland 18397081890 N. Hartz. 1894. I Somrene 1889 og 1890 berejste jeg Gronlands Vestkyst fra с. 60°—c. 70° N. Br., udsendt af Kommissionen for Ledelsen af geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland. Min Opgave var at foretage botaniske Indsamlinger og Undersøgelser, i 1890 desuden at indsamle Plante-Forsteninger i de forsteningsførende Lag ved Vajgattet. Resultatet af mine Arbejder i sidstnævnte Retning vil, paa Grund af forskjellige Forhold, først senere kunne publiceres. Denne lille Afhandlings Hovedhensigt er at give en Karakteristik af Plantevæxten paa de af mig besøgte Lokaliteter. Angaaende de benyttede Betegnelser for Vegetations-Forma- tionerne henvises til Prof. Е. Warmings: «Om Grønlands Ve- getation» i «Meddelelser om Grønland» Н.ХИ, med Hensyn til Sørejserne m. m. til min Rejsefælle, Cand. W. Lundbecks Beretning i «Meddelelser om Grønland» H. VII. De af mig fundne Planter ere optagne i Tillægene til «Conspectus Flore Groenlandicæ» (Medd. om Grønland H. Ш). 1889. Efter en lang og stormfuld Rejse naaede vi, Cand. Lund- beck og jeg, Kolonien Holstensborg den 1Це Juni. Vinteren havde været usædvanlig lang, og der var i Be- gyndelsen af Aaret faldet en stor Mængde Sne, som for største Delen laa endnu, da Foraaret og dets Varme først var indtraadt for faa Dage siden. i ræs Næsten overalt traf man Sne og Is; om Natten dannede der sig Tyndis paa Fjorden, Bugten bag Kolonien var endnu tillagt, Ferskvandssøerne vare tillagte, Elven løb under en tyk Isbro, alle Nordskraaninger vare bedækkede med alenhøj Sne, Klofterne fuldstændig opfyldte af Sne. Кип paa vindaabne Steder, hvor Vinden havde fejet Sneen bort, eller paa Syd- skraaninger, hvor Foraarssolen rigtig kunde virke, fandt man snebare Partier med lidt frisk .grøn Vegetation; jo stejlere Skraaning des mere udviklet Vegetation. | Lige ved Koloniens Landingsplads findes der en lille, næsten lodret Skrænt med sydlig Exposition; paa denne stejle Skrent, i dens Revner og paa dens Afsatser, i den mørke Muldjord, der i Tidens Lob er skyllet sammen her, som suger Varmen til sig og som i hvert Fald paa denne Aarstid er meget fugtig paa Grund af det stadig nedsivende Smeltevand, fandt jeg det frodigste Parti, jeg saa paa dette Sted. — Det var kun de allerforste Foraarsplanter, der vare i Blomst, ikke mange Individer og yderst faa Arter, men de dannede en be- hagelig Modsætning til de ode Snemarker og den triste, brune Lynghede. Jeg fandt her i Blomst: Saxifraga oppositifolia, nivalis og decipiens, Sedum Rhodiola, Potentilla maculata, Draba lurta, Vaccinium uliginosum* microphyllum, Salix glauca og her- bacea, Luzula spicata, Hierochloa alpina samt Cystopteris fragilis og Æquisetum arvense (baade sterile og fertile Skud). Af de snebare Partier vare særlig Kjærene langt tilbage; de ligge jo altid i Lavninger, hvor Sneen let fyger sammen og sent teer bort; de visne Carex- og ÆEriophorum-Blade gav dem en graalig Tone, naar de da ikke (hvad der var Reglen) vare fuldstændig snedækkede; det var yderst faa Kjær-Planter, der vare i Blomst. Grunden til Kjær-Vegetationens sene Ud- vikling er den, at Varmen i den forste Foraarstid anvendes til at smelte det til Is forandrede Bundvand, som endnu temmelig lenge hen paa Foraaret ikke kan opnaa en for Planternes Ud- vikling tilstrækkelig høj Temperatur, da det stadig bliver afkolet ~ fra den underliggende Is, som forst sent hen paa Sommeren eller aldrig (særlig paa terveagtig Bund) bliver optøet i en Fods Dybde. Naturligvis stiller Forholdet sig betydelig bedre for de Planter, der voxe paa Tuerne i Kjæret; saadanne Tuer kunne jo snart tø fuldstændig op, og have de en vis Størrelse, kan man se Lynghedens Planter indfinde sig paa deres Overflade. Allerbedst ere de Planter stillede, der voxe paa en stejl Skrænt som den ovenfor omtalte; de voxe i et tyndt Lag Muld eller Mor, som hurtig kan gjennemvarmes, dels direkte, dels ved Varme-Ledning fra den mørke Stenart, som omgiver dem, og endelig er det Vand, der tilføres dem, opvarmet ved at sive hen over Klipperne, udsat for Solens Varme. Allerede nu såa man Humler og Fluer (egentlige Bier findes ikke i Grønland) i travl Virksomhed mellem Blomsterne, og i forskjellige Blomster sporede jeg deres Indgriben; jeg skal nedenfor anføre de lagttagelser, jeg har gjort over Insekt- besøg i Blomster. Empetrum er en af de først blomstrende Planter; næsten overalt i Lyngheden var den nu i fuld Blomstring; som de allerfleste højnordiske Planter har den allerede om Efteraaret sine Blomsterknopper anlagte og stærkt udviklede, saa at de strax ved Sneens Borttøen og indtrædende Varme kan springe ud. Overalt, hvor jeg undersøgte den, vare dens Blomster tve- kjønnede; det var meget sjældent at finde Hanblomster (altid med Rudiment at-Frugtknude), Hunblomster saa jeg aldrig. I Evropa er den som bekjendt dioicisk eller polygam; Exemplarer fra Lyngby Mose ved Kjøbenhavn, som jeg hår undersøgt, vare rent dioiciske uden Spor af det andet Kjøn; i tyske Florer an- gives i Reglen, at der er Rudimenter af det andet Kjøn. I Lyngheden blomstrede foruden Æmpetrum ogsaa Vaccinium uliginosum*, Salix glauca og herbacea samt Betula nana og - Hierochloa alpina. Ledum havde store Blomsterknopper, som dog ikke vare udsprungne; paa et Exemplar af Ledum palustre 6 В. decumbens, der voxede paa fugtig Bund mellem Mosser, vare de Blade, der omgaves af det fugtige Mos, brede og ovale, medens de, der ragede op over Mosset, vare lancetformet-linje- formede. Den 16de Juni gjorde jeg en Udflugt til Kerortusok, der ligger paa Nordsiden af Amerdlokfjorden, SO. for Kolonien; skjent Pladsen kun ligger et Par Mil lengere inde i Landet end Hol- stensborg, var Vegetationen dog betydelig mere fremskreden og Snedekket betydelig mindre dominerende. Vandhullerne vare for en Del isfri og bedækkede med Ranunculus hyperboreus; Rhododendron lapponicum, Potentilla nivea о. fl. a., som endnu ikke vare i Blomst ved Holstensborg, blomstrede her. Етрегит var allerede i begyndende Frugtsetning; jeg fandt Frugter, der vare 2" j Diameter. Der var ogsaa her et lavt Pilekrat (Salix glauca); det var meget iøjnefaldende, at de oprette Buske endnu vare fuld- stendig nogne, uden Blade og Blomster, medens de nedliggende, tet til Jorden eller Lyngen trykte Buske havde fuldt udviklede Blade og Blomster, aabenbart fordi de sidste modtage en storre Varmesum end de forste; de undgaa de ovre koldere og mere bevegede Luftlag og faa storre Del i den fra den morke, varmeabsorberende Klippe eller Muldjord udstraalende Varme. Paa en stor Snedrive fandt jeg «red Sne»; jeg kunde kun folge den svagt rede Farve et Par Millimeter i Dybden; det var serlig i nogle gamle Fodspor at Farven var tydelig. Nogle Dage senere traf jeg ved Godthaab atter «red Sne» paa en Snedrive ner Kolonien den 26de Juni; her kunde jeg forfolge Farven en hel Tomme i Dybden. Efter Meddelelse fra Inspek- tor С. Ryberg i Godthaab er «rad Sne» meget almindelig om- kring Kolonien i Foraarstiden. Prof. Wittrock omtaler!), at med Undtagelse af en enkelt Prove fra Nordgronland hidrere alle andre Prover af Is- og 1) «Snöns och isens flora» р. 87. — | Snefloraen, som han har set, fra Slutningen af Juli eller August. For saa vidt synes jo disse Fund at være af nogen Interesse; men for Resten omtaler Prof. Warming ogsaa"), at han fandt «rød Sne» i Sydgrønland i Juni Maaned, og allerede Middendorff nævner?), at han fandt «rod Sne» i Sibirien (55*/2° №. Br.) den 16de Juni 1844 og at Tiling i Sibirien (56'/2° N. Br.) fandt «rød Sne» den 174е Juni 1849. Det synes altsaa ikke at vere saa overordentlig sjældent at træffe dette Fænomen allerede i Juni Maaned. | Den 18de Juni gik vi med «Lucinde» fra Holstensborg til Godthaab, som vi naaede den 25de Juni. Vi opholdt os her 11/5 Dag, og der blev derfor ikke Tid til storre Indsamlinger. Af sjeldnere Planter saa jeg blot Rubus Chamamorus (ikke i Blomst) og den anselige Bægersvamp Sclerotinia ТаМа Rostr., hvis store Sklerotier findes i visne Blade af Eriophorum Scheuchzert ; den samme Svamp fandt jeg ogsaa ved Holstensborg. Den 27de rejste vi sammen med Inspekter C. Ryberg sydpaa; om Skjergaardens ensformige og artsfattige Vegetation er der ikke meget at sige. Den er overalt den samme; Lyng- hede og Fjeldmark domiuere, paa lavtliggende Partier findes Kjer-Vegetation; de andre Formationer findes her ikke, naar undtages de svage Tillob til en Strandformation, som kunne findes i enkelte Bugter; det var da lave, oftest sterile, Gly- cerier, Elymus og Stellaria humifusa, der dannede Strandfloraen ; Halianthus peploides, der er saa almindelig i Nordgrønland, saa jeg ikke i den sydgronlandske Skjergaard. Paa Øen Kayssissagdlit, 3 Mil S. f. Godthaab, fandt jeg mellem Mosser og Gresser (Alopecurus alpinus) paa en gammel Hustomt Rubus Chamemorus (kun Hunblomster); der var ikke Spor af Frugter fra det foregaaende Aar, men dens lange Udlobere dannede et tet Filt mellem Mosset, og Planten syntes at trives godt. Den er aldrig funden i Frugt i Gronland, hvad der er let forstaaeligt, 1) «Om Gronlands Vegetation» p. 129. 2) «Sibirische Reise, Bd. IV, Th. 1, 4. Lief., Anhang Nr. 5, р. XLIV.» da den kun er funden et Par Steder i Godthaabs Omegn og et enkelt Sted ved Julianehaab; paa det forste Sted ere alle Planterne 2, paa det sidste à. Paa Toppene af de lave Øer saa man meget ofte «Maage- tuer», beklædte med Mosser, Græsser og enkelte andre Planter, f. Ex. Cerastium alpinum; ogsaa Cochlearia groenlandica kunde findes her; dens Blade vare da i Reglen afbidte (af Maagerne?). Disse Tuer benyttes som bekjendt som Brændsel under Navn af «Maagetørv». Den Iste Juli naaede vi Fiskernæs; ligesom paa Skjærgaards- Øerne laa der ogsaa her megen Sne endnu, og en lille Sø bag Husene var endnu dækket med en flere Tommer tyk Is. Vege- tationen var ikke synderlig mere fremskreden end ved Hol- stensborg. Paa en meget gold Fjeldmark fandt jeg i en Silene acaulis- Tue en Regnorm, hvad jeg fremhæver, da Prof. Warming i «Om Grønlands Vegetation» udtaler, at disse Dyr kun fore- komme i Krattenes og Urtemarkens sorte Muld; det er ganske vist ogsaa den eneste Gang, jeg har bemærket Regnorme udenfor Krattene. Paa Øen Niakornak et Par Mil S. f. Fiskernæs fandt jeg de første Exemplarer af Betula glandulosa, der i denne Egn har sin Nordgrænse. Ved Udstedet Avigait (Kuanek), hvor jeg opholdt mig en Times Tid den 7de Juli, saa jeg en anselig Tørvemose; Tørven, som skæres her, skal være den bedste Tørv i Sydgrønland, og Tørvemassen har en Dybde af mindst en Alen; den er hoved- sagelig dannet af Hypna og Sphagna. Den 8de Juli kom vi til Frederikshaab, hvor vi forlod In- spektør C. Ryberg; ogsaa her laa der endnu megen Sne i Kløfter og paa Nordskraaninger, og nogle store Kjærstrækninger ved Kolonien havde næppe nok en grønlig Tone over sig. Den 10de Juli rejste vi fra Kolonien, og efter at have over- nattet ved Bopladsen Umilak kom vi tidlig om Morgenen den Ilte ind i Kvanfjorden (Kuanersok); det var vanskeligt at faa Styreren overtalt til at ro op gjennem Fjorden, da denne var pakket med større og mindre Isstykker; snart maatte vi ro lige i Fjæren, snart midt ud paa Fjorden, ofte maatte vi gjore lange Omveje for at komme i tilborlig Afstand fra et Isfjeld, der saa ud til at ville «kelve», og forst langt ud paa Eftermiddagen naaede vi Kingua (det inderste af Fjorden). Allerede da vi vare komne et Par Mil ind i Fjorden be- gyndte dennes Nordside at antage en frisk grøn Farve, som jeg ikke tidligere havde set; Ojet var vant til overalt at mode den brune Lynghede eller den graasorte, nogne Klippe med nogle faa Gyrophorer og andre Likener; her kunde vi allerede fra Baaden se, at lysegrønne Gresser og andre Urter dannede et sammenhængende Tæppe paa Fjeldskraaningen, i hvert Fald i Nærheden af Vandet, og Snedriver våre rene Sjeldenheder; Sydkysten af Fjorden var endnu mer eller mindre snedækt. Paa Fjordens Nordside hævede Landet sig terrasseformig ; særlig ved Foden af disse Terrasser traf jeg en frodig og kraftig Vegetation, der ligesom pressede sig op ad de næsten lodrette Terrasse-Trin. Vandet sivede stadig ned ad Trinene, Mosser og Grønalger trivedes godt i det sagte rindende Vand, og ved Foden af Trinene havde der dannet sig et tykt, sort og fugtigt Muldlag, paa hvilket Pilen (Satie glauca) havde slaaet Rod og dannede Espalier op ad Klippevæggen i 1—2 Al. Højde; i Selskab med den dannede Роа o.a. Gresser et tæt Tæppe, og en Mængde Kraturter, af hvilke jeg kun skal nævne nogle af de mere iøjnefaldende, vare repræsenterede her i talrige og kraftige Individer: fodhøje Kvaner (Archangelica), Streptopus, Bartsia, Euphrasia, de to Veronica-Arter, Campanula rotundifolia, Habenaria og Platanthera, Potentilla maculata, Cornus suecica, Taraxacum officinale, Hieracium alpinum, Erigeron alpinus, Coptis, Alchemilla vulgaris og alpina, Sazifrager, Polygonum viviparum, Chamenerium angustifolium (endnu ikke i Blomst), flere Zuzula- Arter, Carex scirpoidea 0. а. Carices, Polypodium Dryopteris, 10 Lastrea Filix mas, Aspidium Lonchitis o.m.a. Luften var fyldt med aromatisk Vellugt, som særlig hidrorte fra Orchidéerne og Lovetand, og en Mængde Humler, Syrphider o. a. Fluer sværmede om mellem Blomsterne. Længere inde i Fjorden blev Vegetationen mindre afhængig af Terrasserne, gjorde ligesom forsigtige Skridt ud fra disse og vovede sig længere og længere ud paa Fladerne — ligesom ogsaa den store Forskjel mellem Fjordens Nord- og Sydside tildels udviskedes. . I Klofterne langs Bækkene stod der Rønnebuske paa 2—3' Højde, og anselige Enebærbuske (2—3‘ lange) laa henad Jorden eller hævede sig som Espalier op langs de nedrullede Klippe- blokke. i Vi opholdt os to Døgn ved Kingua. En frodig Lynghede dækkede det flade Land mellem Stranden og Højderne bagved ; ved Foden af disse naaede Pilekrattet paa fugtig Bund over 2 Alens Højde, derimod fandt jeg mærkelig nok ikke Sorbus eller Archangelica i Kingua; heller ikke Alnus. 1 Le af en stor Klippeblok fandt jeg nogle meget forvredne og sygelig udseende Individer af en meget bredbladet Form af Betula glandulosa. Paa en sandet Havstok fandt jeg foruden Zlymus den temmelig sjeldne Haloscias scoticum og talrige Exemplarer af Sedum Rhodiola, alle stærkt misdannede af Svampe og Phytopter. Det var næsten umuligt at finde en eneste Blomsterstand af Polygonum viviparum, som ikke var angreben af Sphace- lotheca Hydropiperis; ogsaa Bladene vare stærkt angrebne af flere forskjellige Snyltesvampe. Saavidt jeg kunde skjønne, var den smal- og langbladede Form af denne Plante over- vejende almindelig i Krattene, medens den kort- og bredbladede Form forekom mig at være mere hyppig højere til Fjelds; men de to Former kunde ogsaa voxe paa selvsamme Lokalitet i hinandens umiddelbare Nærhed. Den 13de gjorde jeg en lille Udflugt op ad Fjeldet bag Teltpladsen : 11 С. 1250' (= с. 390") о. H. fandt jeg Sneen liggende endnu ; den Skrænt, jeg besteg, vendte mod NO.; paa Skrænter med sydlig Exposition har Snegrænsen vel nok ligget nogle Hundrede Fod højere. Lige ved Snegrænsen fandt jeg følgende Planter: Lycopodium Selago, Empetrum (Blomster $), Carex sp. (steril, vistnok С. rigida), Vaccinium uliginosum *microphyllum, Salix herbacea, Diapensia, de tre sidste i Blomst; derimod vare Pedi- cularis flammea, Hierochloa alpina, Luzula sp., Sedum Rhodiola og Dvergexemplarer af Salix glauca endnu ikke naaede til Blomstersetning. Végetationens Hovedmasse var dog Mosser og Laver, men Plantedækket var meget spredt: det var Fjeldmark. С. 1200’ (= с. 375") о. H.: Lynghede, paa fugtig Bund Sphagnum-Puder og Grespletter (særlig Hierochloa); Taraxacum, Pyrola minor, Олута, Cassiope hypnoides, Betula glandulosa, Ledum palustre, Rhododendron, Loiseleuria, Silene acaulis, Saai- fraga oppositifolia, Lycopodium annotinum В. noteredes her for- uden de ovenfor nævnte. С. 1050’ (= с. 330") о. H.: Ved Randen af en Bek: Pingui- ° сша og Tojieldia; Hovedmassen var Lynghede (Empetrum, Phyl- lodoce, Vacc. uliginosum *). С. 600° (= с. 188") о. H. traf jeg den forste Juniperus, et gammelt Individ med en meget forvreden, nedliggende Stamme, som maalte с. 1” (с. 2,5°™) i Diameter. | samme Højde Bo- letus scaber. | | С. 500° (= ¢.-155™) о. H.: meget kraftig Lynghede med talrig- Betula glandulosa og adskillige urteagtige Planter; i en Lavning var der et anseligt Kjær med Carices og Eriophorum angustifolium. 350‘—300' (= с. 110™—95™) о. Н.: Pilekrat paa 11/2 Al. Højde og en Mengde Kraturter. I Lyngheden lige ovenfor Krattets Grænse var storbladet Vaccinium uliginosum tæppe- dannende og langt mere fremtrædende end Æmpetrum. Det var interessant at se, hvorledes Pilekrattene sendte tungeformige Udlobere op ad Fjeldskraaningen langs Bekkene, 12 ganske paa samme Maade som Skovene i Nordevropa og Si- birien sende Udløbere mod Nord langs Floderne, ofte mange Mil Nord for den sædvanlige Skovgrænse. Det er i Grønland et meget almindeligt Fænomen at se disse Udløbere fra Krattene; Fugtighed, Muldjord og Le for Vinden muliggjer deres Dannelse. Vi havde meget varmt Vejr, mens vi opholdt os i Kingua; den 12te viste Thermometret i Skygge og Le: 21° C., og som en Folge heraf led vi meget af Myggene. Fra Kuanersok tog vi tilbage, til Frederikshaab, og den 17de rejste vi videre mod Syd. Den 18de naaede vi Udstedet Narsalik; det ligger paa en О Syd for Narsaliks bekjendte Isfjord, men trods denne uheldige Beliggenhed var der dog paa beskyttede Lokaliteter en ganske frodig Plantevext, ja i en lun lille Dal endog et lavt Pilekrat med adskillige af de mere haardfore Kraturter. I Vandhuller fandt jeg Sparganium hyperboreum, endnu ej i Blomst, men med Frugt fra det foregaaende Aar, Hippuris og forskjellige Mosser (Нурпа); paa vanddrukne Exemplarer af Нурпит uncinatum fandt jeg Cantharellus lobatus, еп smuk, graalig : Svamp, hvis Frugtlegeme sidder konsolformig paa Mosstænglen. Paa Oens Nordvestside naaede en storre Kjerstrekning ud til Fjorden; nærmest denne gik Kjæret over i en Strandeng, dannet af endnu sterile Glycerier (sandsynligvis G.vilfoidea), Carex glareosa og rariflora, Triglochin palustre, Stellaria humifusa, Sedum Rhodiola o. a. Lige ved Udliggerens Bolig ligger der en anselig Torve- mose; Torven har en Dybde af mindst 11/2 Alen og er bleven benyttet i mange Aar. Den 20de Juli rejste vi videre, men maatte snart gaa i Land ved Mundingen af Neriaks Fjord — paa Grund af Skylregn og Sydvestvind. Her fandt jeg Vaccinium vitis idea, 2 Breddegrader syd- ligere end den tidligere var funden; den var temmelig almindelig paa lave, lyngkledte Skraaninger, men den satte kun sparsomt . 13 Blomster, og jeg fandt yderst faa Frugter fra det foregaaende Aar. Ved Julianehaab fik jeg af Fru Lytzen Exemplarer af denne Art, der vare samlede ved Nanortalik af Frk. Lytzen og Isac Lund. Da Regnen efter 11/> Dags Forløb var hørt op, gjorde jeg en lengere Udflugt ind i Landet mod Syd (vi laa paa Fjordens Sydside); nærmest ved Fjorden var der intet andet end Lyng- hede, men i en Dal længere inde i Fjorden var der hist og her lave Pilekrat eller rettere Blandinger af Krat, Kjær og Lynghede, der vare fuldstendig indfiltrede mellem hinanden. Bunden var meget sumpet, paa mange Steder var der Sphagnum - Puder eller -Tæpper omkring de talrige Vandhuller, og hist og her ragede der terre, faa Fod hoje Tuer op fra den sumpede Kjer- bund; disse Tuer vare dækkede af Empetrum, Hierochloa 0. a. af Lynghedens Planter. Dekkedannende vare: Graminéer og Carices, Salix glauca, Betula glandulosa, Empetrum og Vaccinium uliginosum* tillige- med Mosser. Alle de nevnte Buske treffes jo almindelig i Lyng- heden, men Pilen dannede oprette Buske af anselig Højde (1—11/> AL. Bladene af Betula og Vaccinium vare stærkt angrebne af Snyltesvampe (henholdsvis Taphrina og Exobasidium), som gay dem en livlig red Farve; serlig paa fugtig Bund bleve Bladene desuden meget store og uregelmæssig foldede (hypertrofiske). Almindelige vare: Ledum, Phyllodoce, Luzula multijlora og Eriophorum angustifolium. Spredt forekom: Cornus suecica, Taraxacum officinale, Ce- rastium alpinum, Oxyria digyna, Hierochloa alpina. Sjældne vare: Loiseleuria, Salix groenlandica og Tofeldia. Phyllodoce og Loiseleuria vare nu begyndte at sette Frugt. — Folygonum viviparum var ogsaa her stærkt angreben af Sphacelotheca; den langbladede Forms Blomster varierede fra rosarodt til hvidt, medens den kortbladede Form havde gronlig- hvide—hvide, aldrig redlige Blomster (dog kunde de ganske unge Blomsterknopper have en svag rad Tone, som senere tabte sig). | Den 22de Juli naaede vi Kingua Tasiusak (с. 61° 45‘); раа Vejen hertil var jeg saa heldig at finde Gymnosporangium juni- perinum paa Juniperus communis var. nana; den var merkelig nok ikke tidligere iagttaget i Grønland, skjønt der er bleven søgt meget efter den og skjønt Æcidieformen (Gitterrust) er meget almindelig paa Sorbus; jeg saa den ikke senere. Ved Kingua noterede jeg følgende: Ved Stranden findes en smal Bræmme af Carex glareosa og rariflora, Calamagrostis stricta, Potentilla anserina var. groenlandica, Stellaria humifusa, Salix glauca (smaa, nedliggende Exemplarer), Plantago borealis og Euphrasia. Е 20 Alen (= 12,5”) fra Stranden, stenet Terren: Salix glauca danner lavt, fodhojt Krat; paa aabne Pletter i dette voxer Витех Acetosa og Acetosella, Calamayrostis phragmitoides, Cera- stium alpinum, Campanula rotundifolia 1 stor Mengde og meget høje Individer, Potentilla tridentata og maculata, Luzula multi- Лота og confusa samt Chamenerium angustifolium (med store Blomsterknopper). Stellaria media stod ogsaa her; i Reglen treffer man den kun ved beboede Steder, og negtes kan det vel ikke, at den kan vere fort her ind fra saadanne (tilmed da der i Nærheden fandtes Spor af en gammel Teltplads), men det forekommer mig usandsynligt, og ser man hen til dens geo- grafiske Udbredelse, er der intet i Vejen for at antage, at den er indfodt i Gronland. Et Bosseskud fra Stranden; flad, gruset og stenet Slette: En spredt Vegetation af forskjellige tueformige Graminéer, Scirpus cwspitosus, Juncus trifidus, Luzula arcuata, Empetrum, Vaccinium uliginosum* (med store, gronne Ber), Juniperus og Betula glandulosa. To Bosseskud fra Stranden; Terrænet begynder at hæve sig: Tet Pilekrat paa 2—3 Alens Hojde, alenhoje Kvaner i 5 Mengde og i den fugtige Bund i Pilekrattet et talrigt Selskab te af Kraturter, f. Ex.: Viola palustris med Blomster og begyndt Frugtsetning, Luzula parviflora, Thalictrum alpinum, Campanula rotundifolia, Rhinanthus, Euphrasia, Pyrola minor, Alchemilla vulgaris, Taraxacum, Platanthera, Habenaria, Bartsia, Coptis, Saxifraga stellaris, Pinguicula, Tofieldia, Oxycoccus mellem Sphayna, Listera, Stellaria borealis og longipes, Cerastium vul- gatum В. alpestre, Polypodium Dryopteris, Lycopodium annotinum (den sjældne Hovedform med udspærrede Blade) о. m. fl. Den først af Dr. Rosenvinge i 1888 fundne Viola Selkirkit fandt jeg i c. 200° (с. 62,5") Højde i stor Mengde, halvt skjult under nedliggende Juniperus og Betula glandulosa; den satte rigelig Frugt; jeg saa kun en eneste Blomst (klandestin). Gentiana nivalis var ikke sjælden paa solaabne Pletter i Pilekrattet mellem Gresser (Ата flexuosa) og Laver; paa saa- danne aabne, torre Partier var der ofte et sammenhengende Dekke af graalige, buskformige Laver, og disse Pletter maa sikkert opfattes som det første Tillob til Likenheden, saaledes som Dr. Rosenvinge har skildret denne Formation"); den op- traadte som sagt ved denne Fjord kun i smaa Pletter, de nord- ligste Udlobere af en Formation, som i de allersydligste Fjorde spiller en betydelig Rolle. | С. 750° (= с. 2357) о. H. traf jeg endnu lavt Pilekrat; раа et enkelt Sted, kun faa Fod over Havet, traf jeg et lille Birke- krat paa 11/2—2 Al. Højde, dannet af en meget storbladet Form af Betula glandulosa. — Paa et «raaddent» Fjeld saa jeg ganske tet ved Havets Niveau en typisk Fjeldmark-Vegetation i det lese Grus; den bestod overvejende af Saaifrager, Papaver, Rhododendron, Cam- panula rotundifolia, Chamenerium latifolium, Sedum annuum og Rhodiola. Den 28de Juli naaede vi Kingua Neriak, der ligger lidt S. f. Tasiusak. Forholdene vare omtrent som i Tasiusak. Jeg fandt 1) «Geografisk Tidsskrift» 1889. 16 her for forste Gang Alnus ovata, som her havde en Hajde af et Par Alen; dens Grene vare omtrent 1 Tomme i Tversnit. Den havde meget talrige Frankia-Knolde (Pladsmodiophora Alni - (Wor.)) paa sine Redder, og dens dede Grene vare tet besatte med forskjellige Svampe; særlig iojnefaldende vare Solenia sti- pitata og den smukke lille Begersvamp Lachnum bicolor. Pilekrattet var af Mandshojde, Kraturterne de sædvanlige. I Krattene fandt jeg et Par unge Individer af Juniperus communis (Hovedformen med udsperrede Blade); Hovedformen er meget sjælden i Grønland og blev først i 1883 funden af Dr. Berlin. I en lille So ic. 300° = с. 94” о. H.) fandt jeg folgende Vandplanter: Hippuris vulgaris В. maritima, Sparganium hyper- boreum, Isoëtes echinospora og Callitriche verna В. minima. Nogle Dage senere fandt jeg ved Sermiliarsuks Fjord (с. 60° 30° №. Br.i i en lille So foruden de nevnte Vandplanter: Myriophyllum al- terniflorum, Equisetum arvense (ude 1 Vandet) og Potamogeton gramineus. I en fugtig Klipperevne traf jeg den sjeldne Asplenium viride. Den 8de August tog vi til Tigsaluk; paa det sydlige Affald af den lange Halvø, som skyder sig ud S. f. Sermiliarsuk, У. f. Tigsaluk, traf jeg en overraskende frodig Urtemark, skjont det var ganske tet ved Yderlandet. Bl. а. saa jeg her for første Gang Ranunculus acer, som lengere sydpaa er meget almindelig, og Gentiana aurea, der tidligere ikke var funden N. f. Arsuk- Fjord; desuden meget kraftige Exemplarer af Lastrea spinulosa og Filiz mas, Kvan og Streptopus, Epilobium lactiflorum, alsine- folium* Hornemanni og palustre о. m. a. Den 9de August kom vi til Arsuk; paa Sletten foran Ud- liggerens Hus blomstrede Cardamine pratense og Polygonum aviculare В. boreale. Paa Hojderne bag Udstedet findes anselige Pilekrat, hvori Galium triflorum forekom i Mengde. Den Ilte August naaede vi Ivigtut. Grønnedal NO. f. Ivig- tut er en stor, temmelig flad Slette, til Dels beklædt med Li mandshojt Pilekrat; Bunden i dette Krat er paa mange Steder fuldstendig blottet for Fanerogamer, naar Buskene staa tet: er Krattet mere aabent og Bunden ikke for fugtig, dominere Likenerne. Paa Skraaninger langs Elvene og paa flade, fugtige Steder fandtes de sædvanlige Krat- og Urtemark-Urter; pletvis kunde Polypodium Dryopteris danne et tet, fint Tæppe, hvis friske, lysegronne Farve paa lang Afstand tiltrak sig Opmerk- somheden; det samme gjaldt om Streptopus. Ren og El fandtes her som anselige Buske paa 2—3 Alens Hojde. Ellen synes at have sin Sydgrense ved Ivigtut; hverken den eller Ronnen danne ublandede Krat, men staa altid en- keltvis i Pile- eller Birkekrattet. Den 15de August gjorde jeg sammen med et Jagtselskab en Udflugt til Bjornedalen paa Fjordens Nordside. Paa Skraa- ningerne ned mod Fjorden fandtes der et tet og uigjennem- trengeligt Krat af mandshoje bredbladede Birke (Betula odo- rata В. tortuosa) og Pile; det var paa de fleste Steder saa tet, at kun Mosser, nogle Gresser, Empetrum, Ledum og Vaccinium uliginosum kunde trives i dets Skygge. Ved en Elv fandt jeg flere sjældne Planter: Pleurogyne rotata, Comarum palustre, Epi- lobium palustre, Oxycoccus og den i Sydgrønland ikke alminde- lige Juncus arcticus, som pletvis paa Lerbund dannede et tet Dekke uden Indblanding af andre Planter. Paa nogle lave og tørre Bakker var der en smuk og ud- præget Likenhede, i hvilken Azra jleauosa, Campanula rotun- difolia og Rumex Acetosella vare de almindeligste Fanerogamer ; Viscaria alpina var. albiflora fandtes ogsaa her. Ved Ivigtut findes der en rig Ukrudtsflora af evropæiske Planter, der ere forte ind med Ballast, Havefro o. lign.; jeg fandt folgende Arter paa Gaardspladser, Veje og i Haver: Thlaspi arvense (с. fl. et №), Trifolium repens (с. fl.), Urtica urens (с. fl.), Rumex domesticus? (forkreblet Exemplar), Аитех obtusifolius*t), Polygonum Persicaria*, Chenopodium album, Can- 7) De med * betegnede ere ikke tidligere fundne her. XV. 2 18 nabis sativa, Plantago major, Cirsium arvense, Carum Carvi* (с. fl), Anagallis coerulea* (с. fl), Lamium purpureum ((c. fl.), Ranunculus repens* (с. fl), Sinapis arvensis (c. fl), Atra cæspi- tosa* (с. fl.), Secale cereale (c. fl.), Alopecurus pratensis*, Senecio vulgaris (c. fl.), Matricaria Chamomilla(?). Poa annua var meget almindelig omkring Bruddet og dannede hist og her smaa sam- menhengende Grestepper, Stellaria media var ogsaa alminde- lig; de to sidste, tilligemed Polygonum aviculare, findes saa godt som altid omkring Kolonierne. Den 16de August forlod vi Ivigtut; i de folgende 10 Dage havde vi overmaade megen Regn og temmelig koldt Vejr; hver Morgen var der til Kl. 6—7 sterk Rimbelegning, og meget ofte var der Is paa Vandpytterne til langt op paa For- middagen; selv i Middagsstunden naaede Luftens Temperatur sjælden op over 11° С. (i Skyggen); om Morgenen Kl. 6 var der sjælden mere end с. 2°C. Men fra den 26de bedrede Vejret sig, og i de efterfolgende 14 Базе var det smukt og varmt Solskinsvejr (naar undtages en enkelt Dag). Den 214е August kom vi til Julianehaab; paa Grund af det stadige Regnvejr blev der kun Lejlighed til mindre Exkursioner i Koloniens Omegn. Den 27de gik jeg fra Kolonien sydpaa for at besøge Unartok og Tasermiut, medens Cand. Lundbeck gik ind i Igaliko-Fjord. Paa Vejen til Unartok anløb jeg Sydpreven; i en lille So fandt jeg her Menyanthes trifoliata i begyndende Frugtsætning og Myriophyllum alterniflorum i Blomst. Den meget sjældne Galium palustre 8. minus voxede i Mengde mellem Mos ved Bredden af en lille Bek. Af Assistent J. Lund fik jeg et lille Grantræ / Picea excelsa), som havde voxet i Agdluitsok-Fjorden ; efter hans Opgivelse var det saaet i 1846 og optaget i 1586; det var с. 1V2 Alen højt og Stammen kun lidt mere end 1 Tomme i Tversnit. Paa en lille Ø i Nærheden af Unartok fandt jeg en Mengde Exemplarer af Ranunculus acer med fyldte Blomster. Den 28de og 29de August opholdt jeg mig paa den lille ve 19 © Unartok (с. 60° 30’ N. Br.), som er bekjendt for sine varme Kilder. Man hører i Grønland ofte Tale om varme Kilder (grønlandsk: unartok), og derved forstaas da Kilder, hvis Vand rinder uforandret Vinter og Sommer; saadanne Kilder ere ikke sjældne, de findes spredte over hele Landet, men ingen af dem har saa høj en Temperatur som Unartoks Kilder. Rink om- taler en Kilde ved Maligiak i Disko-Fjorden, som har en Tem- peratur af 12? C., men de fleste ere kun 4—6° С. varme; Ve- getationen omkring dem frembyder intet af særlig Interesse, det er den sædvanlige Kjær-Vegetation. Til disse Kilder svare vel de islandske Kaldarversl’er, der beskrives som Kilder med en lav Varmegrad (c.4°R.), som holder sig uforandret Sommer og Vinter, saa at Kilden aldrig fryser til om Vinteren. Kilderne ved Unartok have derimod en Temperatur af 40° C. (Temp. maalt i selve den opboblende Vandstraale); i 4“ Af- stand fra Bassinets Rand viste Jordbunden i 2” Dybde 22° C ; 30 Alen fra Bassinet, 2“ Dybde: 12? C.; i Lynghede, som ikke paavirkedes af Kilderne, 2” Dybde: 7° С. Lufttemperaturen 1 Skygge: 5° С. (Vindstille, Graavejr). Saa godt som hele Øen er beklædt med den sædvanlige Lynghede, i fugtige Lavninger med almindelig Kjer-Vegetation ; naar man nærmer sig Kilderne, ser man forst en Taagebanke staa over dem, og kommer man lidt nærmere forbavses man ved midt i Lyngheden at se et lille, skinnende gult Terren; Farven hidrerer fra talrige og meget kraftige Exemplarer af Ranunculus acer. | 50—100 Alens Omkreds have Kilderne en betydelig Indflydelse paa Plantevexten; en stor Mengde Planter, som ellers kun treffes inde i Fjordene, have indfundet sig her, skjont det er en aaben, flad og paa ingen anden Maade beskyttet Lokalitet. Forst og fremmest maa den sjeldne Nardus stricta nævnes; den er her den almindeligste Gresart, og dens tætstaaende Tuer danne et sammenhængende. Tæppe; endvidere Ranunculus acer i stor Mengde. Lige ved Randen af Bassinerne voxede Sagina procumbens a+ 20 meget frodig, indfiltret mellem Mosser; Cohn omtaler!) at Sa- gina maritima Don. skulde findes her; det maa bero paa en Fejltagelse. Han angiver ogsaa Æquisetum palustre herfra; det maa vere E. arvense, af hvilken Art jeg fandt flere Exemplarer (sterile Skud) voxende ude i Vandet i Bassinerne; det er i det hele taget ikke sjældent at træffe denne Art voxende saa- ledes i Gronland. Pilekrat fandtes ikke her. Da det kan have sin Interesse at se, hvad der voxede paa det af Kildernes Varme paavirkede Terren, skal jeg nevne alle de 31 Arter, jeg bemærkede: Epilobium palustre, Sagina pro- cumbens, Viola palustris, Cardamine pratensis, Viola canina f., Ranunculus acer, Euphrasia officinalis В., Thymus Serpyllum, Rhinanthus minor, Campanula rotundifolia, Gentiana nivalis, An- tennaria dioica B., Rumea Acetosella, Triglochin palustre, Luzula confusa og multiflora, Juncus squarrosus og trifidus, Scirpus pau- ciflorus, Platanthera hyperborea, Carex rariflora, rotundata og canescens, Festuca ovina var., Atra flexuosa var. pallida, Phleum alpinum, Nardus stricta, Agrostis rubra, Botrychium Lunaria, Selaginella spinosa og Equisetum arvense. Alle disse Planter fandtes her i usædvanlig kraftige Exem- plarer. De allerfleste af dem vilde sikkerlig ikke have voxet her, hvis ikke de varme Kilder havde veret; der er dog ingen af dem som kun ere fundne ved Unartok. Ved de islandske Fumaroler finder man (if. Prof. Granlund 0. a. Forff.) ogsaa en meget frodig Vegetation; adskillige islandske Arter ere kun fundne ved de varme Kilder. Hvad Algevegetationen i Kilderne angaar, da kan jeg ikke meddele synderligt om den. Serlig i det ene Bassin var nesten hele Vandfladen bedækket med et tommetykt Tæppe af blaa- gronne Alger. Cohn har (anf. St.) omtalt, at Lyngbya thermalis findes der; i Herbariet paa botanisk Museum findes Tolypo- 1) «Jahresber. d. Schlesischen Gesellsch. für vaterl. Cultur», 1586. 21 ~ thriæ lanata (Ag.) Wartm., samlet af Vahl 1828 («Juli in ther- mis insulæ ounartok»). Af Dyreliv saa jeg kun en Del Gammarus-Exemplarer ; paa Stenene i Aflobet fra Kilderne var der afsat en Del hvide Kiselsinter. 4 Den 30te August anlob jeg Nanortalik, hvorfra Overkateket [sac Lund fulgte med mig ind i Tasermiut; hans Lokalkjend- skab var mig til megen Nytte. Samme Dags Aften naaede jeg Tasiusarsuk, et Par Mil inde i Fjorden; ved Stranden fandt jeg i Sandet Plantago mari- tima og Armeria maritima. Der var her et anseligt Slette- land, for en Del bevoxet med Gres, som nogle Gronlendere fra Nanortalik vare i Ferd med at slaa til Brug for Pladsens Køer og Geder; neste Dag mødte vi igjen et Par Konebaade, hvis Besetninger havde veret paa Skovhugst ved Kugsuak lidt lengere inde i Fjorden. Vahl omtaler i sin Dagbog fra Agdluitsok, at Birkene dér vare meget udhuggede, da der i mange Aar havde veret hugget Brænde til Brug ved Lichtenau, og Warming udtaler"), at «her i Egnen for [slendernes Osterbygd har der vist baade paa deres Tid og ikke mindre i det seneste Aarhundrede været hugget voldsomt iSkoven, og det gaar naturligvis iser ud over de tykkeste og hojeste Treer.» Efter hvad jeg har set i Tasermiut, tror jeg dog ikke, at Skovhugsten har udøvet nogen stor Indflydelse paa Birkenes Størrelse og Alder, og det gaar næppe særlig ud over de tykkeste Træer. Gronlenderne hore ikke til de Folk, der gjore lange Ture op i Landet for at soge tykke Stammer ud; de hugg kun nermest ved Stranden, og gaar man en Fjerdingvej ind i Landet, tror jeg ikke, at der er hugget noget som helst; i Stran- dens umiddelbare Nerhed er det derimod ubestrideligt, at Skov- 1) «Om Gronlands Vegetation» p. 7. > © hugsten har bevirket, at Krattene ere lavere og mindre tætte end de vilde have været i Naturtilstanden. Den ЗЦе August naaede jeg Kugsuak (Vahls Korsoak; Navnet betyder: den store Elv); her var der øjensynlig hugget stærkt i Birkekrattet, men det er ogsaa det Sted, hvor der er hugget mest. For at komme op i Seen Tasersuak maatte vi udlosse Baaden og trekke den tomme Baad op gjennem Elven, som ikke var synderlig dyb; Soen strekker sig omtrent en hel Mil ind i Landet. Ved det indre af Søen slog jeg Telt. Paa begge Sider af en vandrig Elv bredte der sig et stort Slette-Parti, der for største Delen var beklædt med en frodig Likenhede, som hist og her blev afbrudt af oformige Pile- og Birkekrat (Betula odorata 1. tortuosa); paa begge Sider af Sletten, ved Foden af Bjærgene og indtil 4—500' (с. 125—155™) Højde fandtes der et tet og højt Birkekrat (næsten uden Pile- buske) med Buske af indtil 15—20’ Højde. I 500° (с. 155”) Højde laa alle Birkestammerne ned eller hævede sig kun et Par Fod over Jorden, men endnu i denne Hojde kunde de nedliggende Stammer have en Længde af 12° (с. 3,8"), og 800‘ (2507) over Havet traf jeg endnu en Stamme, tet tiltrykt til Jorden, som var 8° (c. 2,5%) lang og 1,5‘ (с. 4°™) i Tversnit. I en lille Kloft i Nærheden af den store Nordboruin, som ligger lidt oppe i Dalen, fandt jeg en nydelig lille Birkeskov med Træer paa 20° ic. 6,37) Højde; i Reglen udgik. der flere Stammer fra samme Rod, men hver Stamme dannede en tydelig udpreget Krone, og man kunde med Lethed gaa oprejst inde i Skoven uden at stode mod Grenene. En af de maalte Stubbe havde en Omkreds af 20” (с. 52°). | fugtige Lavninger fandtes der Kjerstrekninger med alenhoje Carices f. Ex. Carex ampul- lacea, paa lerede Flader langs Elven dannede Juncus jiliformis og arcticus ofte den eneste Plantevæxt. i Vandhullerne var der en rig Vegetation; foruden de al- mindeligere Vandplanter, som jeg tidligere har omtalt, fandt jeg Callitriche verna, Ranunculus reptans og Subularia aquatica. 23 Bunden i Birkekrattet var i Reglen dækket med Gresser, serlig Nardus stricta, Poa nemoralis og Agropyrum violaceum var. virescens, men de sædvanlige Urter fra Pilekrattene fandtes ogsaa her; foruden de almindelige Kraturter fandtes der en Mengde, som ere meget: sjældne i Grønland, f. Ex. Gentiana aurea, Botrychium lanceolatum, forskjellige Hieracier, Lycopodium complanatum 0.a. Rubus sawatilis, som i Vestgrønland kun er funden paa dette Sted, stod ogsaa paa en enkelt Plet i Birke- krattet; den dannede Udlobere af с. 3 Alens (с. 2™) Længde og var begyndt at sætte Frugt. I det hele taget vare de fleste Planter i Frugt; saa vidt jeg kunde skjonne, satte de nesten alle rigelig Frugt. Den typiske Juniperus communis med udspærrede Blade var ikke ualmindelig i Tasermiut; jeg fandt kun ganske smaa, unge Individer af den, altid i Skygge og Le; trods megen Søgen fandt jeg aldrig større og ældre Individer med udspærrede Blade, og jeg fik det Indtryk, at forma typica, naar den bliver ældre, faar tiltrykte Blade 9: gaar over til for- ma nana. Kihlman omtaler!;, at der endog paa samme Busk kan findes hetydelige Afvigelser i Bladform og Bladstilling. — Dermed vil jeg naturligvis ikke sige, at alle Individer i deres Ungdom have haft udspærrede Blade, men jeg tror, at de have det, naar de voxe i Skygge og Le af tet Krat. I Likenheden noterede jeg folgende Planter i det tætte Dekke af buskformige Likener: en Del Mosser og Agaricaceer, serlig optraadte Boletus scaber tairig; Juniperus communis var. nana, Ата flecuosa i Mengde, Nardus stricta, Agrostis rubra, Juncus trifidus, Iuzula spicata f. major, L. multiflora, Carex capitata og rigida, Betula glandulosa, Potentilla tridentata, Vis- caria alpina, Campanula rotundifolia (nogle Exemplarer med hvide Blomster); enkelte Exemplarer af Æmpetrum, Vaccinium uliginosum*, Chamenerium angustifolium, Polygonum viviparum 1) «Pflanzenbiologische Studien», p. 160. 24 og Cerastium alpinum. Hist og her stod der en enkelt Betula odorata, Den 5te September besogte jeg Tasermiutsiak, der ligger noget lengere inde i Fjorden; ogsaa her fandtes der Birkekrat med ranke Stammer paa 20‘ Hojde; en enkelt Stamme, som var 16‘ (с. 5™) høj, havde ved Grunden en Omkreds af 17“ (с. 45°). Jeg saa ogsaa Exemplarer af Sorbus med en tydelig udpræget Krone, hvis Stammer våre 11—12* (с. 3,5") høje og nesten fuldstendig ranke; fra en og samme Rod udgik der 6 Stammer, af hvilke den ene var 12’ høj, de andre 8—10’ høje. — I Birkekrattet saa jeg af sjældne Planter Lycopodium cla- vatum og Equisetum sylvaticum. 1 det aabne Birkekrat var der paa mange Steder et tet Dekke af Calamagrostis phragmitoides, der naaede mig til Hofterne, og i Kjærene var det vanskeligt nok at vade igjennem de alenhoje Carices og Eriophora. Paa nogle flade, lave Lerbanker ude i en So var Vegetationen ne- sten udelukkende dannet af Eriophora tilligemed Juncus arctieus og filiformis. Paa en sandet Strand i Nærheden fandt jeg Atriplex Ba- bingtonii, som er ny for Grønlands Flora. Ved Tiningnertok saa jeg en stor Sylteng, den største, jeg har set i Gronland; den havde fuldstendig samme Habitus som en Strandeng hos os; Hovedmassen af Vegetationen var Gly- ceria maritima. Den 8de September tog jeg ind til Kingua; her stod jeg i Telt ved Foden af en anselig Morene, tæt ved en af de store Breer, der naa helt ned til Vandfladen. Paa en Fjeldskraaning, der kun ved en smal Kloft var adskilt fra en af Bræerne, naaede Betula odorata som krat- dannende Busk kun til 300‘ (с. 95"), som lavt, nedliggende Purl Ш 500° (с. 155"); selv de højeste Buske vare her forholdsvis lave (kun sjælden 7‘—8‘ hoje) og yderst krogede og forvredne; Bladene vare allerede nu gule og visne (medens de paa de wo or andre Lokaliteter endnu vare gronne og levende). Pilen syntes at trives bedre, men ogsaa dens Blade vare fuldstendig visne. Bunden i Krattet var meget ensformig; Hovedmassen var Mos- ser, Vaccinium uliginosum og Empetrum; de fleste af de sæd- vanlige Kraturter manglede eller forekom yderst sparsomt. Det var aabenbart den fra Breen stammende Kulde og den over- drevne, stadige Luftfugtighed, der virkede saa hæmmende paa Kratvegetationen. Et pregtigt Vandfald, der styrtede sig lodret ned fra en betydelig Højde og spredte fint Vandstov ud over et større Areal, holdt Krattet i ærbodig Afstand fra sig; imellem de vanddrukne Mosser, som svulmede af Fugtighed og Velvære og som uafbrudt besprøjtedes fra Vandfaldet, fandt jeg kun ganske faa Fanerogamer, nemlig Saxifraga decipiens og Silene acaulis, begge meget straktleddede. Ved den nordligste Bræ, som lukker for Fjordens Kingua, naaede Lyngheden lige til Bræen; der var ikke noget planteløst Bælte mellem Bræen og Vegetationen saaledes som Dr. N. O. Holst omtaler det fra Frederikshaabs Isblink og Kipisako. Paa nogle Moræner, som ligge mellem de to Bræer, fandt jeg meliem Gruset og Stenene en yderst spredt Vegetation: Alchemilla alpina, Chamænerium latifolium, Cerastium alpinum, Viscuria alpina, Stellaria longipes, Silene acaulis, Sagina nivalis, Campanula rotundifolia, en Kimplante af Archangeliea, Sedum annuum og villosum, Saxifragu decipiens og oppositifolia, Етре- trum, Oxyria, smaa, sterile Exemplarer af Salix glauca og Betula odorata, Juncus trifidus, Luzula spicata, Hierochloa alpina og Festuca ovina f. vivipara; flere af disse Planter fandtes kun i enkelte Exemplarer, saa godt som alle havde sat Frugt eller Blomst. Om Morgenen den 9de September forlod jeg Kingua Taser- miut og naaede den 1Ие Julianehaab, hvor jeg traf Cand. Lundbeck; et Par Dage efter forlod vi Gronland med «Hvid- bjørnen», Kapt. Garde. 26 Nedenfor anfores позе Temperatur- og Insektbesog-lagt- tagelser, jeg har noteret: Temperatur-Observationer. Kingua Kuanersok. 12te Juli Kl. 12 Middag. SNS vor. Da i Pilekrat o's: men 212%: Sol og stille Vind (blank Kugle) .... 24°C. | c. 1 Alen over — — (sort — Amoeba Me | Jorden. pkyeee OSSE SVING HU eee MEG: Bund i Pilekrat, 1‘ Dybde, fugtig Muld. 3°C. — Ua! —- — SE RC: KI. 3 Em. Sol og lidt Vind (blank Kugle) . . . . .. 21520. KI. 7,30 Em. mpen “Sok lidtVind’ осы: oe LOE CG: Kl. 8,15 Em. Bund i Pilekrat, 1‘ Dybde, fugtig Muld 4° C. = = lot — = LAC: KI. 6,30 Fm. Svinethenmomethete.: TS TAC Sol og lidt Vind (blank Kugle) ..... 13,5° C. 134е Juli Kl. 12 Мпа. Lufttemperaint. st scr cnc. sts est ee EN lern Bund: i Kingua Tasiusak. 23de Juli Kl. 12 Middag. А ео IN ER 10,5° C. I Sol paa Mos — Le (blank Kugle) . . 42°C. = = — 5 (SOUL = er FAT 11/2 Fod over Jorden, Vind (sort Kugle) 19°C. Bund af 2’ højt Krat, Skygge ...... 2330: no —1 1/9‘ Dybde, i Sol mellem torre Mosser OOM GIBSSEDaw ser ea Le swe eign dc re Dybde; Bund, i-Bilekrat о. 24de Juli Kl. 8 Fm. 1*/2‘ over Jorden, paa Pilegrene, Sol (5. К.) 14/2‘ over Jorden, paa Pilegrene, Sol (bl.K.) SAD ET ware eters) sieves stole CURE Kl. 12 Middag. О Г, Sole — ране МЮ en. ne — — (DIR) AR. 11/5’ over Jorden, paa Pil (Ш. К.) f lidt = = — (s. K.)\ Vina 1/54 Dybde, mellem Mos og Gres... . Sarkak, 60° 40° №. Br. 20de Avgust Kl. 6 Fm. Stærk him; -Svingtherm: ее. KI. 6,30 Fm. SELEN BL Ио RPM ENS Sort Kugle, 5‘ over Jorden . .. | Blank — , 5‘ — rss) 17: fi SOT 079: — PRES KER Blank — , ligg. paa lav Empetrum 1/4‘ Dvbde, i Skygge mellem højt Gres ИН. 1) us Ber ae Tasermiut. site Avgust О MR à cad Kee Midd а S ME EEE ETAT — — О BEG Оо eee Vandet i Tasersuak — 1/2‘ Dybde Insektbesog 1 Blomster. Humler. Tarasa GUMS yeh te Fo Gok de ck ewes dh eos ek th à Parts Cumul her eee ate Пани ee nd hrs rar ee Campanula rotundifolia . . . . . . . .. Lathyrus med gjennembidte Kronrer eee 13°C 10°C. 21°C DiC: 182€. 18° C. 44° С. 33° C. 1I2IG: 229,6. 1220 a i Baaden. flere Gange. 1 Gang. 2 Gange. 1 Gang. mange Gange. 28 Fluer. Salix glauca og groenlandica ........ mange Gange. Saxiltagasopposiuuloltaun ES. . se ee 1 Gang. == »detipiensume cts DST. SOS ERE | Gang. Taraxa CH SERA NUE 1 Gang. Archangelicie ERREURS flere Gange. АА ОО csi + ae ue 1 Gang. HADEN ALAN RASE PR fyi. cs ete ee ates 1 Gang. Ledum (Myg og Smaafluer, der efter et Regn- skyl vare druknede i Blomsterne) .... 1 Gang. Hvepse i Taraxacum. Podurer og Mider i Taraxacum. Thrips i Sorbus i Masse. Forskjellige Smaa-Insekter fandtes paa Bladene af Pinguicula. 1=9 0. Paa Sorejsen benyttede jeg ligesom i 1889 Slæbenættene, naar Vejret tillod det; saa godt som altid traf jeg «Plankton» i Overfladen af Vandet; dets Plante-Indhold bestod næsten ude- lukkende af Diatomeer. Vandet i Davisstredet har jo, som omtalt af mange andre rejsende, en ejendommelig olivengrøn eller næsten brunlig Farve; jeg undersøgte paa Skibet talrige Prøver af Havvandet og fandt altid Yhalassiosira Nordenskiéldi Cl. 1 overvejende Mængde, men desuden flere Chetoceras-Arter og andre Diato- meer. Det forekom mig, som om denne brunlige Farve var mere fremtrædende om Foraaret end om Efteraaret, ligesom Vandet ogsaa undertiden kunde have den sædvanlige blaa eller blaagrønne Farve"). 1) Scoresby jun. omtaler denne ejendommelige Farve fra Farvandet østen for Grønland og nævner, at Hvalerne særlig søge til de Partier af Havet, der have denne Farve (rimeligvis fordi Copepoderne, som ere en væsentlig Del af Hvalernes Føde, optræde i særlig stor Mængde mellem Diatomeerne, hvoraf de leve). Jeg lagde i 1890 ligesom det foregaaende Aar særlig Vægt paa Indsamling af Svampe. og jeg har da ogsaa, som det vil ses af «Conspectus flore groenlandice», foreget Floraen med et anseligt Antal nye Arter; jeg skal blot anfore, at jeg i 1889 fandt 46 Svampe-Arter alene paa Birk, hvoraf de 30 vare nye for Grenland og adskillige nye for Videnskaben. I 1889 og 1890 har jeg ialt fundet 135 Svampe-Arter, der vare nye for Gronland, hvoraf 22 ere nye for Videnskaben. Den gronlandske Svampe-Flora er som bekjendt meget rig. Agaricaceer findes ganske vist ikke i stort Artsantal, men mange af Arterne optrede i kolossale Mengder, serlig i Efter- sommeren. I Fjeldmarken erindrer jeg ikke at have truffet dem, der er Jordbunden for ter og for fattig paa de for Svam- pene nodvendige Humusstoffer; i Lyngheden treffes de mere almindelig, navnlig naar den ikke er altfor tor; her ser man yderst almindelig Boletus scaber, Russula emetica, Omphalia umbellifera og Lycoperdon gemmatum. Men vil man treffe den rigeste Agaricacé-Flora, maa man sege til Kjærene, til-Urte- Scoresby undersogte ogsaa den farvende Substans under Mikro- skopet; af hans Beskrivelse har man Grund til at formode, at han har set Thalassiosira eller en lignende Diatomé: «The fibrous or hair- like substances, were more easily examined, being of a darker colour They varied in length from a point to one-tenth of an inch; and when highly magnified, were found to be beautifully moniliform. In the lon- gest specimens, the number of bead-like articulations was about thirty; hence their diameter appeared to be about the 1—300 th. part of an inch. Some of these substances seemed to vary their appearance; but whether they were living animals, and possessed of locomotion, 1 could not ascertain. From one of the larger specimens I observed some fine collateral fibres. They possessed the property of decomposing light. and, in some cases, showed all the colours of the spectrum very di- stinctly. The size of the articulations seemed equal in all, the аШе- rence in length being occasioned by a difference in the number of the articulations. The whole substance had an appearance very similar to the horns or antennæ of shrimps, fragments of which they might pos- sibly be, as the squillæ are very abundant in the Greenland Sea» (2: Havet mellem Gronland og Spitzbergen). «An account of the arctic regions etc.» p. 178). 30 marken og til Krattene, hvor der er Fugtighed og Humusstoffer i tilstrækkelig Mengde; særlig mellem vanddrukne Mosser, i Sphagnum-Tuer о. |. St. kan man gjøre en rig Host. Mange af Svampene naa ganske anselige Størrelser; saa- ledes fandt jeg f. Ex. ved Mudderbugten paa Disco (с. 70° N. Br.) en Lycoperdon bovista, som var 9°™ høj og havde en Tykkelse af 10—13°® (dens Form var noget uregelmæssig); den voxede her paa en fugtig, græsbevoxet Skraaning, en blomsterfattig Urtemark med sydlig Exposition; paa samme Lokalitet fandt jeg en dgaricus, hvis Hat maalte 12 i Diameter. Jeg har iagttaget Agaricaceer til с. 3000’ (838%) о. H. (ved Patootj. Grønlænderne kalde alle større Svampe «pobit» (Sing. pobik); de spise dem ikke, da de anse dem for skadelige; mine Ledsagere bleve meget forskrekkede, da de en Gang saa mig spise et Stykke af en Lycoperdon gemmatum. Disco- og Pyrenomyceter ere imidlertid i ubetinget Over- vegt; man kan i fugtigt Vejr næppe finde en dod Plantedel uden at træffe Saprofyter paa den. Lektor Е. Rostrup omtaler") i «Fungi Groenñlandiæ», at af Grønlands den Gang kjendte 395 Fanerogamer og Karkryptogamer er der fundet Svampe paa de 210 Arter; paa mange af de resterende 185 sp. har Dr. Rosen- vinge og jeg senere fundet Svampe; særlig vil jeg nævne, at jeg har samlet visne Stængler af de énaarige Planter, paa hvilke der tidligere var kjendt meget faa Saprofyter. Man træffer dog ogsaa adskillige ikke-saprofytiske Disco- myceter, paa aldeles nøgne og golde Sand- eller Lerflader, hvor man a priori ikke skulde vente dem, men hvor der vel altsaa maa vere nogle Muldstoffer, er det i Nordgronland ikke sjældent at træffe nogle smaa rede eller brune Pezizeer: Lach- num scutellatum og Peziza brunneo-atra, naar Jordbunden da ikke er altfor tor. Særlig er den годе Lachnum almindelig paa fugtige lerede Flader langs Elvenes nedre Lob. 1) «Medd. om Grønland», H. Ш, р. 525. 31 Parasitiske Svampe findes derimod ikke i stort Artsantal; i Nordgronland har jeg dog meget almindelig set folgende Pa- rasiter: Sphacelotheca Hydropiperis i Frugtknuden af Polygonum viviparum, Ustilago Caricis i Frugtknuden af forskjellige Carices, Puccinia variabilis paa Blade af Taraxacum officinale og dens subsp. ceratophorum, Puccinia Bistorte paa Blade af Polygonum viviparum, Puccinia Drabæ paa Blade af forskjellige Draba-Arter, Taphrina bacteriosperma og carnea paa Blade af Betula nana, Exobasidium Vaccinii paa Blade af Vace. uliginosum* microphyllum og Vace. Vitis idea, samt paa Cassiope tetragona (paa hvilken Plante Svampen efter mine lagttagelser optræder paa en senere Aarstid end paa Vaceinium-Arterne). De to sidste Svampe kunne ofte spille en betydelig Rolle i Landskabet, idet de give store Partier en iojnefaldende rod Farve (ogsaa omtalt af Dr. Ro- senvinge!) for Kxobasidiums Vedkommende). Endvidere maa nævnes Æhytisma salicinum, som er yderst almindelig paa Pilearternes Blade. Den 154е Juni kom jeg til Holstensborg, altsaa omtrent i de samme Dage som i 1889, og jeg havde derfor Lejlighed til paa samme Lokalitet at anstille Sammenligning mellem Vegeta- tionens Tilstand i to forskjellige Aar; havde jeg i 1889 anet, at jeg neste Aar skulde komme hertil igjen, havde jeg natur- ligvis gjort fyldigere Optegnelser end jeg da gjorde. I alle Fald kunde jeg konstatere еп mægtig Forskjel mellem Tilstanden i 1889 og 1890; paa store Strækninger, som 1889 vare bedæk- kede med alenhej Sne, fandt jeg i Aar en frodig Vegetation; men Snefaldet havde ogsaa i Aar været betydelig mindre og Varmen var kommen betydelig for. Medens jeg i 1889 næppe saa mere end с. 20 Arter i Blomst, saa jeg i Aar over 50. Jeg var et Par Gange oppe paa Toppen af Præstefjældet; i Klofter og paa Skraaninger med nordlig Exposition laa Sneen 1) «Bot. Tidsskrift», 1887. 32 naturligvis endnu, men Sydskraaningerne vare fuldstændig snebare. Раа Toppen, с. 1770 (с. 355") о. H. fandt jeg i Blomst: Potentilla emarginata og Vahliana samt Salix herbacea; de andre Fanerogamer vare endnu ikke naaede til Blomstersetning her- oppe, men blomstrede alle længere nede paa Fjeldet; det var: Sedum Rhodiola, Silene acaulis, Saxifraga tricuspidata, Papaver, Polygonum viviparum, Cerastium alpinum, Poa pratensis og Fe- stuca ovina р. 1700* (с. 5307) о. H.: Potentilla emarginata i stor Mengde, Saxifraga nivalis og Draba nivalis, alle i Blomst, medens Cam- panula rotundifolia, Savifraga decipiens, Luzula multiflora, Dryas, Artemisia, Oxyria , Татахасит og Ranunculus pygmeus stode med Blomsterknopper. с. 1500‘ (с. 470%) о. H.: I Blomst: Pyrola minor, Saxifraga decipiens, Cerastium alpinum, Rhodiola, Vaccinium uliginosum* microphyllum. 1 Knop: Stellaria longipes, Potentilla tridentata, Pedicularis hirsuta og Salix glauca. с. 1250* (с. 390%) о. H.: I Blomst: Stellaria longipes ($), Silene acaulis, Potentilla nivea, Saxifraga nivalis, oppositifolia og tricuspidata. с. 1000’ (с. 312%) о. H.: Rhododendron og Hierochloa i Blomst. с. 700° (с. 220") о. H.: I Blomst: Fedicularis hirsuta og flammea, Cardamine bellidifolia, Lycopodium annotinum med friske Ax, Woodsia ilvensis med veludviklede Sori. Paa store Strekninger af Fjeldskraaningen mod NO. dan- nede Æquisetum scirpoides et tet, grønt Tæppe; jeg har aldrig set den optrede i saa stor Mengde paa andre Steder. Potentilla emarginata blomstrede almindelig mellem 1770 og 1100* (с. 555™ og 345™); jeg saa ikke Planten nedenfor 1100‘ (с. 345™) о. Н. Det var mildt og ganske varmt Vejr, mens vi opholdt os ved Kolonien. Den 214е Juni Kl. 12 Fm. var f. Ex. Skyggetemp. 11° C., Jorden paa en græsbevoxet Skraaning ved Kolonien havde i 3“ Dybde en Temp. af 4° C.; den 23de Juni Kl. 1 Em.: Skyggetemp. 7° C., Jorden paa samme Skraaning i 6” Dybde: 420... 1:2” Dybde: 5°C. Ved Stranden fandt jeg her, ligesom overalt i Skjærgaarden, ganske smaa Bladrosetter (næppe 1” i Diameter) af Cochlearia groenlandica med faa Blomster, der sade helt nede mellem Bla- dene; hele Planten var tet tiltrykt til Jorden. Paa Nordsiden af Fjorden fandtes i en stor Snedrive en stor Mengde 1—11/:* dybe Huller, der paa Bunden vare dæk- kede af et teglstensrodt Stof, der dannede et Lag af et Par Liniers Tykkelse. Dr. Rosenvinge, der har undersogt dette Stof, fandt, at det bestod af jernholdigt Ler og ikke indeholdt Spor af Alger. Dr. №. О. Holst omtaler ogsaa i sin Rejse- beretning, at han fandt jernholdigt Ler paa Sneen og at saa- danne rede Pletter kunne forvexles med «rod Sne». Den 25de Juni rejste jeg videre nordpaa. Fra Holstensborg til Egedesminde gik Sejladsen gjennem Skjærgaardens mange Lob; mindst et Par Gange om Dagen gjorde jeg Landgang paa Oerne, men Floraen frembed kun lidet af Interesse; det var den sædvanlige Skjergaards-Vegetation, i sin Helhed ganske som i Sydgronland. Det er jo ogsaa ganske forstaaeligt, at Vextforholdene i Skjærgaarden ere saa temmelig ens i Nord- og Sydgrønland; i Sydgrønland ligger Storisen ofte inde mellem Øerne, medens 1 Nordgrønland Vinterisen gaar senere bort; de to Forhold kunne vel omtrent balancere. | Jeg maa dog fremhæve, at Найап из peploides, som jeg ikke saa i den sydgronlandske Skjærgaard, var yderst almindelig i Strandsandet i Skjærgaarden her nordpaa, og at Vaccinium vitis idea, der er overordentlig sjælden i hele Sydgrønland, blev serdeles almindelig baade i Lynghede og Fjeldmark efterhaanden som jeg nermede mig Egedesminde. Herude i Skjærgaarden setter den kun sjælden eller aldrig XV. 3 wo CSS Frugt, Klimaet er for ugunstigt; Udliggeren ved Agto, Hr. Fleischer, meddelte mig ogsaa, at han aldrig havde set den med Frugt ved Agto, hvor den er meget almindelig. Paa mere beskyttede Steder, inde i Orpigsuit Г. Ex., setter den rigelig Frugt, og Christianshaab er i Gronland beremt for sit udmærkede indenlandske Tytteber-Syltetoj. Salix glauca, der i Skjærgaarden er almindelig som en lav, nedliggende Busk, har en overordentlig lang Primrod, der kryber langs Klippebunden under Lynghedens tynde Morlag og kan blive flere Alen lang, selv om de overjordiske Dele af Busken kun ere Ya Al. lange; Primroden danner en Mengde Siderødder og bliver saaledes i Stand til at omspænde et stort Areal. Ved Agto saa jeg Ranunculus hyperboreus optræde paa en ganske ejendommelig Maade, idet den fuldstændig bedækkede Overfladen af et Par,, smaa Vandhuller nær Udstedet; den skød alenlange Stængler ud fra Bredden og paa Afstand saa det ud, som om Vandet var bedækket med Andemad. Her var Catabrosa algida meget almindelig ved Stranden: paa de sydligere Øer saa jeg den ikke. Skjærgaards - Floraen er meget artsfattig; paa en lille Ø tæt №. Г. Holstensborg, som var let at gjennemsøge, fandt jeg paa hele Øen kun 25 Arter af Fanerogamer og Karkryptogamer, flere af Arterne kun i ganske faa Individer. Som Exempel paa Floraens Fattigdom herude i Skjærgaarden vil jeg nævne Taitip åtå (27de Juni), en af de yderste Øer, c. 8 Mil N. f. Holstensborg: Største Delen af Øen var gold Fjeld- mark (kun i Lavningerne lidt kjæragtig Vegetation); vderst spredt stod der hist og her Tuer af Silene og Papaver, smaa Ехет- plarer af Salix herbacea og Empetrum, nedtrykt, tueformig og smaabladet Vaccinium uliginosum*, sterile Exemplarer af Carex (rigida?), forkrablet Salia glauca, i Klipperevnerne brune Poly- tricha og Cladonia rangiferina, en enkelt Luzula confusa og visne Frugtstande af Pedicularis hirsuta. | Strandsandet stak smaa rødlige Skud af Chamenerium Or) or latifolium op, omgivne af visne, svampplettede Blade; den og de tætte Puder af Halianthus med dens tykke, kjedfulde Blade vare de eneste Planter, der syntes at trives rigtig paa deres Voxested. | Alle Øerne vare dog ikke saa golde og plantefattige som denne, der var ganske lav og flad; de indre Oer, der i Reglen ogsaa ere noget hajere, kunne i Lavninger og paa Sydskraaninger fremvise tiltalende gronne Smaapartier. Paa Taitip ata gjorde jeg forevrigt en rig Host af Alger; Dagen for jeg kom dertil havde det blest meget heftigt, og som en Folge heraf var der opdrevet en Mengde Alger paa Stranden; særlig laa der store Mengder af Rodalger. Den 2den Juli kom jeg til Egedesminde. Tæt udenfor Ko- lonien ligger en lille Torveo, paa hvilken der i umindelige Tider er skaaret Torv til Brug i Kolonien. Torven skeres over hele Øen og er dannet af Mosser; Øen selv er kun faa Fod hævet over Vandspejlet, hojest paa Midten og skraaner jævnt ned mod Vandet, kun i et lille Hjørne af Øen findes en virkelig Sphagnum-Mose. Torven er los og let, og Torvemassen har endnu en ganske anselig Tykkelse; hvor tyk den er oppe paa Øen, kunde jeg ikke komme til Klarhed over, da den var frossen i et Kvarters Dybde, men paa flere Steder ved Stranden havde den i alt Fald en Tykkelse af mer end en Alen. Torvemassen var paa denne Aarstid temmelig ter og Vege- tationen paa den meget fattig og spredt, naturligvis for en Del paa Grund af Torveskeringen, som gaar for sig paa den Maade, at de øverste Lag af Torvemassen skrælles af. — Paa selve Hojderyggen, hvor Torven var yderst tor og smuldrede under Fodderne paa mig, fandtes enkelte fortorrede Exemplarer af Luzula confusa, Cerastium alpinum var. lanata (usedvanlig sterkt filtet), smaa visne Individer af Catabrosa algida, Vaccinium vitis idea (netop i disse Dage begyndt at blomstre) og Stellaria longipes. I de lidt fugtigere men langtfra kjæragtige Lavninger stod Eriophorum angustifolium og Scheuchzeri, Carex rariflora, 3 36 Poa pratensis, Empetrum og en meget bredlovet Form af Ce- traria islandica samt Cladonia gracilis. Der fandtes kun ganske faa levende Mosser, baade hvad Arter og Individer angik; Nydannelsen af Tory maa nu vere ingen eller meget ubetydelig. Rink mener, at denne merkelige Torvedannelse, som ogsaa findes paa andre af Øerne heromkring, «rimeligvis hidrører fra Gjodning ved Sofugle»; jeg kan heller ikke tænke mig den dannet раа anden Maade, da Yen, som omtalt ovenfor, er højest paa Midten og endogsaa paa Højderyggen er tørveklædt. Øen kan vist bedst betragtes som en kæmpemæssig «Maagetue». I et Hjørne af Øen findes et lille Mosehul med Sphagna og Hypna, ved hvilket der finder normal Torvedannelse Sted; Carex rariflora dannede her et tet «Gresteppe» ved Hullets fugtige Kant og paa den i Tidernes Lob dannede fugtige Torve- masse, som ikke blev benyttet. Ranunculus lapponicus krøb her om i Sphagnum-Puderne og tog sig nydelig ud med sine fine, duftende Blomster. Paa lidt tørrere Bund fandtes Ledum pa- lustre В. decumbens. Formen decumbens er den eneste Ledum- Form, jeg har set N. f. Holstensborg; den var netop nu be- gyndt at blomstre. I Nærheden af Kolonien saa jeg nogle afvigende Former af forskjellige Sazifraga-Årter: S. cernua: En Form med ganske smaa, kirtelformede Kron- blade, kun en Fjerdedel af Bægerets Længde, var ikke ualmindelig påa meget fugtige Steder. Paa døde Blomsterstængler af var. ramosa Gmel. fandtes i Bladaxlerne talrige spirende Bulbiller; nogle af disse havde aabenbart sidste Aar, altsaa samme Aar som de bleve dannede, spiret paa Moderplanten og havde dannet Blade af с. 1 Tommes Længde fra Spidsen af de yderste Bulbilskjæl. I Aar fortsatte de indenfor liggende Skjæl Bladdannelsen, og nogle af Bul- billerne havde allerede nu Blade af flere Liniers Længde med dybt trelappet Plade. S. decipiens: Var. cryptopetala, som Dr. Berlin opstillede 37 paa Exemplarer fra Egedesminde, fandt jeg her; den er, som ogsaa fremhævet af Prof. Warming, næppe andet end en Monstrositet. I én Blomst saa jeg et normalt og fire meget smaa, stovbladlignende Kronblade; i en Tue fandt jeg dels nor- male, dels cryptopetale Blomster, andre Tuer havde enten kun normale eller kun cryptopetale Blomster. Paa tor Bund voxede almindelig ganske smaa, næppe 1/2 Tomme høje Exemplarer af Saærfraga rivularis; saadanne Dværg- former af denne Art ere ikke ualmindelige paa tørre Lokali- teter, i smaa Klippespalter mellem Mos og Likener. Fra Egedesminde tog jeg den 12te Juli ind i Sydostbugten ; de Оег, jeg besogte her inde i Bugten, viste tydelig ved deres Vegetation, at de ligge langt fra det aabne Hav. Forholdene paa dem vare omtrent som man treffer dem inde i Fjordene, intet mindede om Skjærgaardens forkuede Vext. Man kunde her finde Skraaninger og Klofter med en yppig og frodig Vext: Alenhojt Pilekrat, ganske vist ikke synderlig tet, et frodigt Græstæppe, mest dannet af Poa pratensis og Trisetum subspicatum; fodhoje Potentiller (Р. nivea) og Pragtstjærner (Me- [апатит triflorum), Melkebotte ( Taraxacum officinale, oftest ceratophorum), Stellaria longipes i kraftige, blaagronne Tuer med fine, hvide Blomster, Antennaria alpina, Polygonum viviparum o. a. Fanerogamer, Woodsia ilvensis, Cystopteris fragilis og sterile Skud af Æquisetim arvense i kraftige Exemplarer stode i Græsset og det hoje, blode Mosteppe, op igjennem hvilket Ranunculus lapponicus skod sine Blade og Blomster ved Siden af Pinguicula og Tofieldia. Det var, som man ser, Pilekrat eller i hvert Fald en Overgangsform mellem Pilekrat og Urtemark. Ledum palustre В. decumbens, Pedicularis hirsuta, jlammea og lapponica og Vaccinium vitis idæa sammen med de almindelige Saxifrager prydede. den ellers saa ensformige Lynghede. — Ved Stranden fandtes ofte smaa Pletter af Strandenge, dannede af Glycerier og Carex rariflora; paa disse Enge stod Carex gla- reosa, ofte dannende store Tuer, Stellaria humifusa, Halianthus, 38 Plantago borealis, Cochlearia groenlandica, Potentilla anserina var. groenlandica og paa en enkelt Ø den meget sjældne var. grandis; ogsaa Stenhammaria maritima og Alopecurus alpinus fandtes paa saadanne Lokaliteter. Det var kun ganske flygtige Ophold, jeg gjorde paa Øerne i Sydostbugten; det var nemlig min Hensigt at komme ind til Bunden af Fjorden Ørpigsuit saa hurtig som muligt. I den inderste Del af Fjorden er Vandet graaligt af op- slemmet Ler, og der er saa lidt Vand, at Styreren mente, at det var umuligt at komme helt ind til Kingua; havde det været Højvande, da vi kom derind, kunde vi dog nok have naaet Kingua i Konebaaden. Orpigsuit betyder (efter Rink) den store Birkeskov (orpik — Betula nana), og Navnet er for saa vidt meget betegnende for denne Fjord, som der er megen Dværgbirk, medens Pilen, der paa saadanne Lokaliteter plejer at være i Overvægt og danne Krat, her var i Mindretal. Birkene vare dog ganske lave og nedliggende. Pilekrat saa jeg slet ikke her, hvormed naturligvis ikke skal være sagt, at enkelte Pilebuske ikke fandtes; jeg saa endog i еп fugtig lille Kloft en opret-Busk af Sala glauca paa 1Y2 Al. Højde. Jeg skal nærmere omtale et lille Parti paa Fjordens Nord- side: I en lille Kløft med sydlig Exposition, hvor Muldjorden var fugtig og fandtes i rigelig Mængde, og hvor man saa Sporene af de nu udtørrede Smaabekke, som i Foraarstiden havde ført Smeltevandet fra Højderne ned til den store Elv, fandtes et tæt Purl af Betula nana, hist og her med en lille Salix glauca, der oftest søgte sig Le bag en Sten eller et fremspringende Klippehjørne. Det tætte Vegetationstæppe dan- nedes af Betula, Empetrum, Ledum palustre В. og Vaccinium vitis idea, hvori enkelte Urter som Pyrola grandiflora, Sazifraga tricuspidata, Stellaria longipes og nogie Græsser vare indsprængte ; 39 det var, som man ser, kun en meget frodig Lynghede- Vegetation. Paa de fugtigste Steder i Kloftens Midte, omkring en ganske lille Bek, fandtes et tet og tykt Sphagnum-Tæppe, hvori voxede Carex rarijlora, Pedicularis lapponica, Ranunculus lapponicus, Ledum, Equisetum arvense, som paa sine Steder dannede et fuldstændig tet Tæppe, Tojieldia borealis, enkelte Exemplarer af Empetrum og Vaccinium vitis idea samt Vaccinium uliginosum (med Æxobasidium Vaccin). Denne Vegetation nærmede sig til Urtemarkens Formation, men stod i Forbindelse med Lyng- heden til den ene Side, Kjær-Formationen til den anden. Det er merkeligt, at Pilekrat og de allerfleste af Kraturterne manglede paa dette Sted; Kingua ligger dog mange Mil inde i Landet, den omtalte Kloft havde sydlig Exposition, Fugtighed, Muldjord og andre Betingelser for at frembringe et anseligt Pilekrat. Gaar man over til Disco, treffer man paa endnu nordligere Bredde et kraftigt og veludviklet Pilekrat (se det flgd. under Mudderbugten, p. 54 ff.). I den mere torre Lynghede voxede Elyna Bellardi og Pe- dicularis euphrasioides meget almindelig, den sidste dog ogsaa paa fugtigere Lokalitet; Lastrea fragrans, Artemisia borealis og Saxifraga Aizoon fandtes ogsaa her. I min Kajak gik jeg flere Gange helt ind til Fjordens Bund (Kingua). Her strømmer en bred Elv ud i Fjorden; den opstaar ved Sammenlebet af to store Elve, der i с. 11/2 Mils Afstand fra Kingua styrte sig ned fra de høje, bagved liggende Fjelde, dannende pregtige Vandfald; jeg forfulgte den ene Elv op til en stor So, som den løber igjennem, for den danner Vand- faldet. Vandet var saavel i Soen som i Elven meget leret. I sit nedre Lob flyder Elven rolig hen over en fuldstendig flad, paa sine Steder meget bred Lerslette, ofte deler den sig i flere Grene, danner store Bugter og flader sig ud til smaa, stille Seer, der kun over en Lerbarre staa i Forbindelse med Elven. Ofte hæve lave, fuldstendig vegetationslose Lerbanker sig midt 40 ude i Strommen. Fra Fjorden er den flade Slette adskilt ved stejle, af Klofter gjennemskaarne Ler- eller Sandbanker, som Elven har banet sig Vej igjennem; de naa neppe 100‘ Hojde. I en af Klofterne fandt jeg i Leret lige fra Slettens Niveau, der kun ligger ganske faa Fod over Havet, til Bankens overste Top (60—70* о. H.) en Mengde Cardium- og andre Muslinge-Skaller (hævet Havbund) }). Her saa jeg ogsaa nogle Rullestens-Banker; de vare for- skrækkelig golde og ode; kun faa Likener fandtes paa de nogne Sten, og i Gruset mellem Stenene var der mange Alens Afstand mellem de yderst faa Planter: Papaver, Chamaænerium latifolium, Silene acaulis, Elyna og Calamagrostis purpurascens. En lille Poly- trichum-Art stak hist og her de brungronne Bladspidser op af Gruset. Lerbankernes Overflade var bedækket med Lynghede, i hvilken Pinguicula vulgaris og Arnica alpina (den sidste i pragt- fulde, kraftige Exemplarer med indtil 5 store Kurve) vare al- mindelige foruden de sedvanlige Lynghede-Planter. I en af de lerede Klofter fandt jeg (rentiana tenella; den stod ganske isoleret paa det nogne Ler; den er tidligere kun funden i S. Stromfjord. Paa Klofternes Sider voxede spredt i det for storste Delen nogne Ler, som aabenbart jævnlig skred ned: Potentilla nivea, Rumea Acetosella, Campanula rotundifolia, Melandrium involu- cratum, Glyceria arctica 0.a. Equisetum arvense (Hovedformen) dannede paa flere Steder langs de smaa Bekke i Klofterne et tet, lysegront Tæppe. Nærmest ved den store Elv var der brede, fugtige Lerflader, der ved Flodtid oversvommedes af Elvvandet, som blev stemmet op af Flodbelgen. Op af disse Flader stak hist og her Stellaria humifusa, Carex ursina, Potentilla anserina var. groenlandica, Glyceria vilfoidea og arctica, alle graalige af et fint Ler-Over- trek, der var efterladt af det lerede Elvvand. 1) Cfr. «Meddelelser om Gronland» H. IV, p. 227 ff. > —- Г nogen Afstand fra Elven fandtes et sammenhængende Dække af Eriophorum angustifolium og Scheuchzeri, Carex rigida og hyperborea, Juncus triglumis og arcticus, Plantago borealis og Carex microglochin. Juncus arcticus dannede pletvis alene med Carex microglochin et fuldstendigt Tæppe. Denne ejendommelige Juncus-Formation gik efterhaanden som Jordbunden blev mere tor over i Lyngheden, der paa enkelte Steder naaede helt ned til Elven. Overalt stovede det med fint Lerstov. Juncus-Formationen, som jeg tror der er Grund til at opstille som en udpreget Form af de gronlandske Kjer, karak- teriseres ved et næsten ublandet Dække af ./uncaceer; den treffes paa flade, lerede Strekninger langs Elvenes nedre Lob eller ved lerede Sobredder. I Sydgronland har jeg kun set den i Tasermiut (serlig smukt udviklet ved Kingua Tasersuak langs Elvbredden), hvor Juncus jiliformis i Forbindelse med J. arcticus vare dækkedannende, og i Grønnedal ved Ivigtut, hvor der ved en lille Vandsamling fandtes et stort, leret Parti, som ude- lukkende var beklædt med Juncus arcticus. 1 Nordgronland synes denne Formation at spille en storre Rolle; Berggren omtaler fra Auleitsivik-Fjorden, at «Juncus arcticus och Juncus castaneus öfverdraga stora fält» ; jeg selv har set denne Formation smukt udviklet i Kingua Orpigsuit, ved Lerbugten samt ved Kardlunguak og andre Steder ved Vajgattet. Meget ofte vil det være Tilfældet, at disse Juncaceer sættes under Vand i Snesmeltningstiden. Længere oppe langs Elven findes nogle store Flyvesands- Banker, Klitter, ofte ganske uden Vegetation. Egnen omkring dem var paa mange Steder bedækket med et Lag Flyvesand, der ofte laa i over 1 Fods Højde, saa kun de øverste Toppe af Empetrum-Buskene ragede ор. Chamænerium latifolium voxede meget hyppig paa disse Sandbanker; den og Taraxacum vare de eneste Planter, jeg saa i den «levende» Klit. I Smaasoer og Vandhuller paa Sletten traf jeg en merkelig frodig Vegetation; i en enkelt lille So fandt jeg alle de i Nord- 42 grønland tidligere fundne Vandplanter og desuden en for Floraen ny Art: Juncus supinus, en lille Dværgform med vivipare Blomster. Jeg fandt folgende Arter: Potamogeton marinus og pusillus (begge i Blomst), Sparganium hyperboreum, Hippuris vulgaris В., Ra- nunculus reptans, Utricularia minor (steril, er aldrig funden i Blomst i Grønland) og Scirpus parvulus (i Blomst), tilligemed en Del Mosser. Af disse er Juncus supinus ny for Grønland, Utricularia kun funden paa 3 Steder (Klaushavn, Sofiehavn og Igaliko) og Scirpus parvulus kun paa 2 Steder (Klaushavn og Sofiehavn). Den 18de Juli forlod jeg Orpigsuit og Cand. Lundbeck, med hvem jeg hidtil havde rejst, og tog til Christianshaab, hvor jeg opholdt mig 1» Dag. Fra Kolonien gjorde jeg en Udflugt til den bekjendte «Bings Grotte»; over en større Kjærstrækning, i hvilken Finguicula, der optraadte i stor Mængde, tog sig sær- deles nydelig ud, kom jeg op til en ganske anselig, flad Sø med Lerbund. Et tæt Mostæppe dækkede Søens Bund mange Alen ud fra Bredden; imellem Mosset voxede Batrachium, Hip- puris, Scirpus parvulus, Ranunculus reptans og en Characé: Nitella translucens, for første Gang funden i Grønland; den voxede her i betydelig Mængde paa 1—1Y2. Alens Dybde; jeg kunde kun faa fat i den ved at bære min Kajak op til Søen, ro ud i denne og fiske fra Kajakken med en lang Stage. Alle de nævnte Vandplanter, til Dels med Undtagelse af Hippuris, stode helt under Vand og vare sterile. Paa Vejen fra Christianshaab til Klaushavn passerede jeg Lerbugten!) og gjorde nogle Timers Ophold her den 214е Juli. Paa flere Steder gik de stejle Lerbrinker lodret ned til Vandet; i Leret fandt jeg subfossile Muslingeskaller indtil с. 50° 0. Н., et tydeligt Bevis for at jeg her stod overfor en hævet Havstok. Oppe paa Lerplateauet, hvor Leret paa Grund af Torken havde dannet utallige smaa Revner og Sprækker, fandtes en 1) Cfr. «Meddelelser om Grønland», H. УШ, р. 16. 43 spredt, men ganske ejendommelig Vegetation. Noget sammen- hængende Plantedække fandtes ikke paa disse Lerflader, hvor fint Lerstov hvirvledes op for hvert Skridt, jeg gjorde hen over dem, men Chamenerium latifolium, Festuca rubra, Silene acaulis. Dryas, Potentilla pulchella, Sazifraga oppositifolia, Artemisia, Taraxacum, Cerastium alpinum var. lanata, Cardamine bellidi- folia, Sagina cespitosa, Alsine stricta, Papaver o.a. mest tue- formige Planter stode hist og her i betydelig Afstand fra hverandre. Mærkelig nok fandt jeg ogsaa adskillige Planter, der ellers foretrække fugtigere Bund: Pinguicula, Juncus arcticus, Tofeldia borealis, Equisetum variegatum og arvense В. alpestre. Det er jo forresten ogsaa omtalt af flere andre Rejsende, at mange Planter, som i Skandinavien kun eller fortrinsvis voxe paa fugtig Bund, i Hojnorden almindelig voxe paa ter Bund; Vaccinium uligi- nosum er vel det mest slaaende Exempel herpaa, men der kan nævnes mange flere. Pinguicula, som hos os kun findes paa meget sumpet Bund, var i Nordgronland meget almindelig i Lyngheden, selv naar denne var meget ter. En Mengde, til Dels sjældne, Carices, f. Ex. Carex incurva, microglochin, capillaris, nardina, rigida og Elyna Bellardi stode ogsaa her; nu og da saa man et forkroblet Individ af Sale groenlandica, Vaccinium uliginosum* og Pedicularis flammea. I fugtigere Lavninger fandtes et tet og fint Tæppe af Carex microglochin, Juncus arcticus, castaneus og bijidus, mellem hvilke Pinguicula, Tojieldia, Pedicularis hirsuta, Bartsia 0. a. havde faaet Plads. De stejle Lerbrinker vare meget plantefattige; et Par Gly- ceria-Arter (С. arctica og vaginata var. ериза №. К. В. (п. var.)) og Taraxacum vare saa at sige de eneste Planter paa dem. Jeg vil her gjore opmerksom paa, at de monostachiske Carices ere forholdsvis meget talrige i Gronland. Steudel nevner ialt 800 Carices, deraf 41 monostachiske; fra Gronland er der kjendt (ifølge Langes Conspectus) 35 Carices, hvoraf 7 44 monostachiske; af alle kjendte Carices ere saaledes 5 p. Ct. mono- stachiske, medens 20 p. Ct. af de gronlandske ere monostachiske. Saa hurtig som muligt begav jeg mig over Klaushavn, Ja- kobshavn og Ritenbenk til Sarkak ved Vajgattet, for der at faa en stor Konebaad og Besetning til min Rejse i Vajgattet, hvor jeg serlig indsamlede Plante-Forsteninger. Ved Sarkak var der ikke andet end ganske sedvanlig Fjeld- mark, Hede- og Kjer-Vegetation. Tet ved Kysten, som stadig er belejret af talrige Isfjelde fra Torsukatak, ere de ganske lave Fjeldhojder næsten vegetationslose, men gaar man lidt længere ind i Landet bagved Udstedet, treffer man frodig Lynghede, hvor Empetrum уохег saa yppig og i saa kraftige Exemplarer, at det ofte kan vere trettende nok at vade derigjennem, og man kan treffe smaa Kjær med fodhoje Gres- og Carex-Arter, der danne friske gronne Oaser omkring Vandhuller og Bekke og virke meget oplivende i det ellers saa ensformige og fattige Landskab. Paa en af Hojderne bag Udstedet naaede Lyngheden op til с. 1000‘ (= с. 310%) 0. H., derover fulgte Fjeldmark. | et meget stenet og gruset Flodleje с. 800’ (= с. 250") o. H. fandt jeg en Del Exemplarer af Stellaria longipes, som havde meget lange, straktleddede Udlobere, der dannede en høj Bue op fra Jorden og igjen stak den farvelose Spids ned i Gruset. Jeg besagte Sarkak 2 Gange: den 25de Juli og 21de—25de August; den Besætning, jeg fik i Sarkak, var ubetinget den bedste Besetning, jeg har haft nogensinde paa mine Rejser i Grønland. Min Styrer, Frederik Lange, en Son af Ud- liggeren Jens Lange, var en modig og villig Mand, dygtig Fanger og udmerket Skytte. Gamle Lange og hans Familie ere et smukt Exempel paa, hvor hojt driftige og dygtige Gron- lendere kunne naa i Velstand og huslig Komfort, naar de kunne lere at omgaas fornuftig med Penge og Brendevin. Tidlig om Morgenen den 26de Juli naaede jeg Atanikerdluk !). En lille Halve skyder her ud fra Fastlandet: paa den lave, sandede Tange, der forbinder Halvoen med dette, fandtes en meget sparsom Tue-Vegetation, mest bestaaende af nedliggende Saliz glauca og Halianthus; hist og her stod den sjældne Braya glabella og Artemisia borealis. Ude paa Halvoen, hvis Nutids-Vegetation ellers ikke frem- byder noget af serlig Interesse, ligger et lille Vandhul med Batrachium, Potamogeton marinus og store Mengder af Hippuris; i og ved Vandet voxede Calamagrostis stricta var. borealis. Langs det nedre Lob af Elven i den beromte Kloft, som har leveret Forsteninger til saa mange Polarrejsende, findes en meget fattig og i ingen Henseender ejendommelig Vegetation: men paa Grund af Stedets Beromthed vil jeg dog kortelig om- tale, hvad der nu voxer her, saa at sige i Skyggen af de for- dums subtropiske Skove. I den umiddelbare Nærhed af Elven noterede jeg folgende: Meget spredt Plantevext; pletvis danner nedliggende Salix glauca, Dryas eller Chamenerium latifolium smaa grønne eller røde Puder paa det graa Ler, der paa de fleste Steder stikker nogent frem, kun hist og her bærende enkelte Exemplarer af Potentilla nivea, Cerastium alpinum, Stellaria longipes, Saxifraga oppositi- folia, Pedicularis lanata, Polygonum viviparum, Oxyria (frodige Tuer), Zaraxacum, Artemisia, Calamagrostis purpurascens, Poa glauca, Agropyrum violaceum, Festuca rubra, Trisetum sub- spicatum og Equisetum arvense 8. alpestre. I Lyngheden er Pedicularis lanata meget almindelig; syd- ligere var den sjælden. I den nylig forvitrede Sandsten findes kun faa Planter; Carex incurva (indti 1300‘ == с. 405™ о. H.), Elyna Bellardi og Poa glauca (begge meget almindelige), Calamagrostis purpurascens, 1) Cfr. Titel-Billedet i «Medd. om Groenland» Hefte V og A. G. Nathorst: «Botaniska anteckningar fran nordvestra Grönland», Ofversigt af Kgl. Vet. Ak. forhdl. 1884. 46 Agropyrum violaceum, Oxyria, Artemisia, Erigeron compositus og Vesicaria arctica; de to sidste ere meget sjældne i det øvrige Gronland, men almindeiige ved Kysterne af Vajgattet. Det forekom mig som om Planterne indfandt sig for paa det forvitrede Sandstens-Grus end i de sorte Forvitringsprodukter af Skiferne. Oxyria-Bladene have som bekjendt en behagelig syrlig Smag, der minder om Aumex Acetosa; men voxede den paa ter Bund, f. Ex. i tort Sandstens-Grus, manglede den syrlige Smag fuldstændig. Kardlunguak. 31te Juli. Her fandtes ved Stranden en efter grønlandske Forhold meget righoldig Sandstrands -Vegetation. En eller flere Rækker af lave Klitter (с. 5—10° (1,5—3™) over hojeste Vandstand) laa her langs Stranden; paa disse Klitter fandtes en spredt Vegetation af Elymus, Festuca rubra, Agro- pyrum, den meget sjeldne Poa abbreviata, Festuca ovina var. alpina (en Form med sterkt haarede Ax), Artemisia og Ha- lianthus. Indenfor Klitterne findes smaa flade Brakvandssamlinger, ved hvis Bred Glyceria vilfoidea dannede et fint Græstæppe, af- brudt af Tuer af Carex glareosa og Plantago borealis. Indenfor disse strakte sig flade Lersletter, ofte næsten vegetationslose, langs Bækken med den sædvanlige Kjer-Vegetation; Juncus arcticus var meget fremtrædende paa de fugtigere Steder, Po- tentilla pulchella stod mere tert. Kingigtok. Iste—3die August. Paa Grund af Regn og daarligt Vejr opholdt jeg mig her i flere Dage. Paa en af Fjeldturene noterede jeg: 250° (== с. 80%) о. Н.: Euphrasia officinalis (som her har sin Nordgrendse) og lave Buske af Salix glauca, ofte angrebne af Phytopter, der danne rode, filtede Galler paa Bladene. 600! (= с. 190%) о. Н.: En «frodig» Kloft, gjennemstrommet af en lille Elv. Salix glauca, 2—3“ høj, og Empetrum dan- nede et grønt Tæppe, Saliz-Bladene meget angrebne af Rhytisma salicinum. Mellem disse stod Trisetum subspicatum og Poa pratensis, Polygonum viviparum, Arnica alpina, Cerastium alpi- num, Campanula rotundifolia, Sazifraga tricuspidata, Pyrola grandijlora, Draba alpina, Salix groenlandica, Stellaria longipes, Viscaria alpina og Equisetum arvense (Hovedformen); dette lille Parti maa nermest betragtes som frodig Lynghede med for- holdsvis mange Urter. С. 1100‘ (= с. 345") о. H.: Taraxacum phymatocarpum 1 goldt Sandstensgrus. — 2. 1500' (= с. 470) о. Н.: Agropyrum i forvitret Sandsten. С. 1600‘ (= с. 500") о. Н.: Кэй med sammenhængende Græsdække (mest Роа pratensis) og et rigt Blomsterflor af Arabis alpina, Alsine biflora, Taraxacum med Puceinia variabilis paa nesten alle Blade, Antennaria alpina, Erigeron uniflorus В. pulchellus, Saxifraga cernua, Oxyria med Ustilago vinosa i Blom- sterne 0. a. Dette Parti var langt frodigere end man kunde treffe det nede i Lavlandet; det laa lige under en vandret Trapgang af betydelig Udstrækning, og der var et anseligt Lag af sort Muld- jord. Pilekrat fandt jeg ikke her; det maa nermest betragtes som en artsfattig Urtemark, hvis enkelte Individer havde naaet en iojnefaldende Storrelse. Ovenfor Trapgangen, som det for Resten var vanskeligt nok at komme op over, da Affaldet var fuldstændig lodret, fandtes en stor, kullet Kegle dannet af sorte, forstenings- forende Skifre. Ved Foden af Keglen voxede den smukke lille Campanula uniflora i stor Mengde; paa en Plet af flere Alens Omkreds, hvor der ikke voxede andre Planter, havde den bredt sig sterkt. Den havde nu modne Frugter og enkelte Blomster. Paa selve Skiferkeglen, der var с. 100° (= с. 31”) hoj, saa jeg kun et enkelt Exemplar af Vesicaria arctica og Equisetum arvense 3. alpestre. С. 1900° (= с. 5907) о. Н. i forvitret Sandsten: Potentilla nivea, 48 Vesicaria, Artemisia, Silene acaulis, Erigeron compositus, Papaver, Cerastium alpinum, Рупа Bellardi, Dryas integrifolia, Draba nivalis, Melandrium triflorum, Alsine hirta, Salix glauca og Polygonum viviparum. Planterne stode her meget spredt og hele Plantevexten gjorde et meget forkuet Indtryk; en lille Elv lob hen over Plateauet, men Muld fandtes næsten ikke. Jeg lagde her Merke til et Exemplar af den almindelige Jagt- Edderkop (Lycosa). Dryas var paa enkelte Steder, mest paa leret, flad Bund, nesten fuldstendig eneherskende i Lyngheden; i Reglen op- træder den med de sedvanlige smaa, utakkede Blade med stærkt tilbagerullet Rand; men ikke sjelden saa jeg den (navnlig her ved Kingigtok) med store, brede, forholdsvis tyndere Blade, der dog altid ere lidt tilbagerullede i Randen; disse store Blade ere i Reglen forsynede med 1--5 Takker i Randen, og Blomster- skafterne have ofte lange, sorte Haar spredte mellem de korte, hvide Filthaar. Store og smaa, takkede og helrandede Blade findes paa samme Lokalitet, ja endog (om end ikke udpræget) paa samme Plante; ogsaa Prof. Nathorst og Dr. Rosen- vinge have omtalt saadanne Overgangsformer fra D. integri- folia til octopetala fra andre Lokaliteter i Nordgronland. Manik (70° 10° N. Br.) er Navnet paa det storste Dalstrog, jeg saa paa Nugsuaks-Siden af Vajgattet; det var velgjorende her at se den gronne Kjer-Vegetation, der havde udviklet sig paa de brede Flader langs den store Elv. Her var Elvvandet ikke saa leret som ellers overalt paa Nugsuak; i Reglen maatte vi smelte Is for at faa Drikkevand. Jeg gjorde kun et Par Mi- nutters Ophold her, medens vi fik alle vore Kjedler og Flasker fyldte med det klare Elvvand. Nermest Stranden var det ganske typisk Carea-Kjer, hvori Juncus castaneus, Triglochin palustre (har sin Nordgrænse her) og Æquisetum variegatum indgik. Herfra til Patoot (70° 12‘ N. Br.) gik lave Lerskrænter stejlt ned til Vandet; paa disse Skrænter voxede Taraxacum of.” ceratophorum i frodige Tuer og de store, gule Kurve traadte 49 meget stærkt frem paa de ellers golde Skrænter, da jeg roede forbi. Patoot. 6te August. I osende Regnvejr og sterk Blest gik jeg op ad en af de mange Bjærgrygge, der her gaa ned mod Kysten, omtrent vinkelret paa denne. Ved Foden af Fjeldet og paa de første 1500’ (= 470™) fandtes Lynghede, hvori Cassiope tetragona var usædvanlig fremherskende; store Partier vare fuldstændig vegetationslose og bedækkede med brændte Skifre, der klirrede som Potteskaar, naar man gik hen over dem. Selv langs de smaa lerede Bekke fandtes ofte slet ingen Vegetation, hist og her en Ozyria-Tue el. lign. * I Lyng- heden saa jeg Carex misandra og capillaris samt Pinguicula. С. 1200’ (= с. 375%) 0. H. fandt jeg Braya glabella. С. 1600‘ (= с. 500") о. Н.: Exobasidium paa Vaccinium uliginosum ”. С. 1900—2000* (= с. 590—625™) о. Н. kom jeg til et Plateau, hvor der var en overraskende frodig Plantevæxt, langt frodigere end nede i Lavlandet. Et Par Smaabekke løb hen over Hoj- sletten, forskjellige Gresser og Carices dannede et næsten sammenhengende Tæppe og adskillige Urter vare indsprengte i dette; jeg skal kun nevne: Ranunculus pygmeus og sulphureus, Sazifraga decipiens, nivalis, cernua, tricuspidata og oppositifolia, Polygonum viviparum, Stellaria longipes, Cerastium trigynum, Arabis alpina, Veronica alpina, Equisetum arvense, Erigeron eriocephalus. Det var en Mellemform mellem Kjær og Urtemark; denne Vegetation fortsatte sig nogle Hundrede Fod hojere op, og 400‘ højere, с.2500' (= c. 780") 0.H., traf jeg i en meget fugtig Lavning en ganske frodig Kjær-Vegetation, dannet af Mosser og Erio- phora (begge Arter); Ranunculus hyperboreus, Cerastium trigynum, Epilobium alpinum, Alopecurus alpinus (ganske smaa, 3“ hoje Dværgexemplarer) og Æquisetum variegatum stode mellem Mosset. I et lille leret Vandhul voxede Ranunculus hyperboreus meget frodig, gamie Nostoc-Hinder flode omkring paa Vandet, mellem ХУ. 4 50 Mosset ved Bredden af Vandet voxede nogle Agaricaceer, der- iblandt Cantharellus lobatus paa selve Mosset. — Lynghede saa jeg ikke højere end til lidt over 2000’ (6257) о. H. С. 3000° (= с. 940") о. H. var der yderst goldt; i forvitret Trapgrus stod med mange Alens Mellemrum nogle faa Planter, deriblandt merkelig nok Catabrosa algida, som jo ellers holder sig tet ved Stranden; Arabis alpina, Saxifraga cernua, Cerastium alpinum, Oayria, Equisetum arvense В. alpesire, Sisymbrium humifusum samt et Par Draba-Arter, særlig D. alpina — det var alt. I en lille iskold Ely voxede der endnu i denne Højde en Del Traatlalger paa Stenene i Vandet. Lidt ovenfor dette Parti laa Sneen endnu; allerede flere Hundrede Fod længere nede laa den i store snavsede Driver i de snævre Klofter og dannede Broer over Elvene. Hvor lidt man endnu kjender til Planternes Udbrednings- forhold i Hojden i Gronland, kan alene ses deraf, at jeg paa denne ene Exkursion flyttede Hojdegrensen betydelig hojere op for adskillige Arter af almindelige Fanerogamer, skjønt jeg ikke var højere oppe end 3000‘ о. H. Tidligere Nuverende Hojdegrense. Hojdegrense. Ranunculus hyperboreus . . . . . .. 1500‘ (470%) 2500: (780) Equisetum variegatum ........ ikke angivet 2500’ (780?) Arabia alpen Aes) à: . so 2200‘ (6907) 3000’ (9407) Veronica Alpina 2.0... .22..% 1600° (500%) 1900° (5907) Equisetum arvense (Hovedf.) . . . . ikke angivet 2500‘ (780™) — eae alpesire :\ ЧАТЕ — 2650‘ (8257) Eriophorum angustifolium Е se - — . 2500‘ (780%) = Scheuchzeri. . . . . .. 2020‘ (630) 2500‘ (780™) Cerastium trigynum ......... 2200‘ (690™) 2500‘ (7807) Alopecurus alpinen. cos : io: 0 ikke angivet 2500‘ (780%) Catabrosa-algidaee nm es 4 1500‘ (470%) 3000‘ (940%) Epilobiimealpimin ep. ee, ikke angivet 2500’ (780") Braya.glavella®. SERRE Sls: 300° (95") «1200. (eT Tidligere Nuværende Hojdegrænse. Hojdegrænse. Ranunculus sulphureus . . . . . ... 500° (160) 2000‘ (625™ Lycoperdon gemmatum ....... ikke angivet 2000’ (625™ Exobasidium Vaccint........ - — 1600‘ (500™) Cantharellus lobalus . +. . . . . .. - — 2500' (7807) M Hd ed - = 2500: (780™) I al Almindelighed kan man sige, at naar der overhovedet findes et Forland mellem Stranden og de hojere Fjeldpartier indenfor denne — paa den nordostlige Kyst af Vajgattet — vil man finde: yderst en smal, jevnt opadskraanende, sandet (eller hvor en Elv løber ud, mere leret) Forstrand med Elymus, Festuca rubra og Halianthus som Karakterplanter. Derefter paa Bjergenes nedskredne Forvitrings-Produkter flad Lynghede eller hvor Jordbunden er for ter og stenet, gold Fjeldmark. Lyng- heden strækker sig с. 2000’ (625™) ор ad Fjeldene; men mange Fjeldrygge ere fuldstendig nogne, serlig gjelder dette de rode, brendte Skifre ved Patoot, Kingigtok og Kardlunguak. Kun hist og her i Klofter med sydlig Exposition og paa fugtige Plateauer 1000—2000‘ (312— 625”) Ш Fjælds træffer man større, frisk gronne Partier. Vandet i de faa og smaa Elve er næsten overalt saa grumset af opsiemmede Ler-Partikler, at det er aldeles ubrugeligt som Drikkevand, Alger og Mosser findes ikke i dem, og i Leret ved deres Bred træffer man ofte aldeles ingen Vegetation. Fra- Patoot satte jeg den 8de August over Vajgattet til Kutdlisat, lidt S..for Ritenbenks Kulbrud. En stor og bred Elv strommer ned fra den nerliggende Bre og lober i sit nedre Lob hen over en temmelig bred Slette, der er meget stenet og gruset og næsten uden Vegetation. Chamenerium + latifolium var den almindeligste og mest iøjnefaldende Plante. Nær Elvens Udlob 1 Stranden fandt jeg i Ler den sjældne Dupontia psilo- santha, en ejendommelig Gresart, der staar paa Overgangen mellem Festucaceæ og Avenacee. 47 52 Paa Disco-Siden af Vajgattet er der i Regelen meget frodigere end paa Nugsuak; Grunden er aabenbart (i hvert Fald for en Del) den betydelig storre Jordfugtighed, der skyldes det store Antal Elve og Smaabekke, der paa Disco soge direkte ned til Stranden fra Bræerne, medens største Del af Smelte- vandet fra Nugsuaks Breer vistnok strommer til de store Soer i det indre af Halvoen. Paa mange Steder, f. Ex. her ved Kutdlisat, paa den store Narsak-Slette Syd herfor, ved Unartok og fl. St. var der ud- strakte, frodige Kjær-Strækninger med et fodhojt og sammen- hængende Graminé- og Carex-Tæppe, hvorimellem Cardamine pratensis, Arabis alpina, Saxifraga cernua og Equisetum arvense voxede i kraftige Individer. Paa en Basaltgang ner Stranden ved Kutdlisat voxede der talrige Exemplarer af Ranunculus nivalis sammen med Ranun- culus pygmeus og dens var. Langeana Nath.; jeg fandt talrige Overgange mellem Hovedformen og Varieteten, som gjer et fremmedartet Indtryk ved sine store og sterkt delte Blade; den samme Varietet fandt jeg flere Steder paa Disco (hvor ogsaa Prof. Nathorst fandt sine Exemplarer) og senere paa Arve- prinsens Eiland ner Ritenbenk, altid mellem fugtigt Mos. — Man kjender jo ogsaa fra andre Planter, at Bladene, naar Jordbunden er meget fugtig, have Tilbojelighed til stærk Ind- skæring. Ved en Gronlænder-Hytte, der stod paa en lille Basalt- Halvo, fandt jeg et frodigt Græstæppe, dannet af alenhoj Alo- pecurus alpinus; imellem Græsset stode nogle Exemplarer af Draba hirta L. f. condensata Lge. med meget store og brede Blade (5°™ lange). Medens jeg rejste paa Disco havde jeg megen Regn; den er yderst generende, naar man ligger ude i Telt; de pressede Planter er det vanskeligt at faa torre, og de én Gang tørrede ere meget tilbojelige til at skimle. Men i én Henseende virkede Regnen meget heldig: en utallig Mengde Svampe skod frem af 53 Jorden og paa dade Plantedele, og jeg gjorde i denne Tid en rig Svampehest. Ved Kutdlisat fandt jeg en stor gul Myxomycet i Æthalie- Stadiet: Fuligo septica; Gronlenderne kaldte den, pudsig nok, strax da de saa den: punek (9: Smor), ganske svarende til vort danske Navn: Troldsmorsvamp. Den 16de August tog jeg ind til Udstedet Ujaragsugsuk, da Regnen uafbrudt skyllede ned og der var Udsigt til flere Dages Regn endnu. Her opholdt jeg mig i stadigt Regnvejr indtil den 2ide August; over Sarkak kom jeg den 26de August til Ritenbenk. Fra Sarkak tog jeg en Eftermiddag til Naujat, der ligger mellem Atanikerdluk og Sarkak; i et lavt Pilekrat (1/4—1/° Alen højt) fandt jeg en Mengde Agaricaceer, . Disco- og Pyreno- myceter. I en frodig Fjeldmark с. 200° (= с. 62”) 0. H. fandt jeg mellem Likener talrige meget kraftige Tuer af Papaver nudicaule var. albi- flora. Disse hvidblomstrede Exemplarer stode mellem graa og hvide Cladonier; ogsaa i Sydgronland tror jeg at have bemerket, at hvidblomstrede Varieteter serlig staa paa saadanne Lokali- teter. Man skulde tro, at dette var uheldigt for Insektbeseget, da Blomsterne jo paa den ensfarvede Baggrund træde mindre skarpt frem. I en lille So fandtes: Hippuris, Sparganium, Batrachium og Ranunculus reptans. Ved Foden af en Basaltgang, som forvitrede sterkt og som var fuldstændig uden Vegetation, var en lille Salix glauca den eneste Plante, der havde indfundet sig i det sorte Grus. Den 25de August tog jeg fra Sarkak, men paa Grund af Modvind og høj So maatte jeg overnatte paa en lille © ner Niakornak; tidlig neste Morgen tog jeg herfra og kom et Par Timer efter til Ritenbenk KI. 5 om Formiddagen. Kolonien ligger paa en lille, lav О, som ikke frembyder meget af botanisk Interesse. Fjeldmark og Lynghede, omkring 54 Vandhullerne og Smaasoerne lidt Kjær-Vegetation, og i Nær- heden af Gronlænder-Hytterne en frodig Græsvæxt af Alopecurus alpinus og Poa pratensis — det er det hele. I Lavningerne paa Øen blev der skaaret en hel Del Grestorv; i smaa Klofter kan Salix glauca naa с. I Alens Højde, men den er ellers lay og krybende. Herfra gjorde jeg i min Kajak flere Ture til for- skjellige Punkter paa Arveprinsens Eiland; Betingelserne vare ganske vist her lidt bedre, da Fjeldene ere hojere end paa Riten- benks О, men det var dog еп fattig og ensformig Vegetation. Herovre fandt jeg paa en fugtig, mosbevoxet Skraaning et enkelt Expl. af Ranunculus pygmeus var. Langeana, og i. en ter Klipperevne mellem Likener og Mosser en Del Tuer af Lastrea fragrans, som jeg bragte levende med hjem til Botanisk Have. Thalictrum alpinum, af hvilken jeg fandt et sterilt Individ, har sin Nordgrense her. Da «Ceres», som jeg skulde rejse hjem med og som i lang Tid havde veret ventet i Ritenbenk, endnu ikke havde ‘vist sig, besluttede jeg igjen at tage over til Disco for at fort- sette mine Indsamlinger af Plante-Forsteninger; hertil blev der desverre, paa Grund af Forholdene, ikke Tid; derimod fik jeg Lejlighed til at besoge den nordligste kjendte Kvanlokalitet i Grønland, i en Dal indenfor Mudderbugten, с. 69° 40‘ N. Br. Den 28de August gik jeg i Konebaad fra Ritenbenk til Disco; vi rejste i smukt Vejr, men inden vi vare komne over Disco-Bugten, bleste det haardt op fra S.V., saa vi maatte hurtigst mulig søge til Land. Jeg slog da Telt ved Kuak ved Mudderbugtens nordlige Munding. Her fandtes et bredt Lay- land mellem Stranden og de bagved liggende Fjelde, bekledt med kraftig Lynghede og Kjer-Vegetation. 20—30' (6—9™ høje Sand-Brinker gaa stejlt ned til Stranden; ved Hojvande slikke Bolgerne op ad Skrenterne og bringe storre eller mindre Partier til at styrte ned; talrige smaa Bække strømme ned til Bugten gjennem smaa græsklædte Kløfter, i hvilke jeg traf den sjældne Potentilla Ranunculus Lge., * Or Or som hidtil kun er funden ét Sted paa Gronlands Vestkyst og ét Sted paa dets Ostkyst. Den er meget iojnefaldende og let kjendelig ved sine blaagraa, fingerdelte Blade og høje Blomster- stengler med lysegule Blomster; den voxede her paa temmelig "tør Sandbund. | Baade den 284е og 294е August var det meget daarligt Vejr, sterk S.V. og Regn; den neste Dags Morgen, netop som jeg kom ud af Teltet, saa jeg «Ceres» ovre under Ritenbenks- Landet. Vejret var nu smukt, Vinden var gaaet om til Nord, og i straalende, varmt Solskinsvejr (14—15° С. var Luftens " Skyggetemperatur om Middagen Kl. 12; den foregaaende Dag var det kun et Par Graders Varme om Middagen) gik jeg med nogle af mine Folk ind paa Øen. Turen gik op gjennem et Dalstrog, som skal strække sig langt ша- Landet, og som Gronlenderne fra. Ujaragsugsuk besoge for Kvanernes Skyld, idet de gaa op over Bjærgkammen bag Udstedet og ned paa den anden Side; da denne Tur imidlertid er meget besverlig og ikke ufarlig, foretrekke de dog ofte at ro ned til Mudderbugten. Ad en nedtraadt Sti, der i Tidernes Leb var dannet af kvanlystne Gronlendere, naaede jeg paa nogle Timer den i det nordlige Grønland saa berømte Kvanlokalitet, og mine Folk gik strax i Lag med at skrælle og spise Kvanstænglerne, der ere et af deres bedste Lekkerier. Kvanerne stode i et Par smaa Klofter,med sydlig Exposition, gjennem hvilke’ Smaabekke risle ned til en stor Elv, der lober gjennem den brede Dal, som strekker sig i Forlengelsen af Bugten. Et kraftigt Pilekrat af Mandshejde voxede der ogsaa, пи vare Bladene gule og visne; et tet og yppigt lysegront Mos- tæppe, dannet af Philonotis fontana, omgav som en smuk Bremme Bækken og gik til Dels ud i denne; Alchemilla vulgaris, Stel- laria borealis (tidligere kun funden til 67° N. Br.), Epilobium al- sinefolium * Hornemanni i fodhoje Explr. med modne Frugter og Blomster og Bladene stærkt angrebne af Puccinia pul- verulenta, E.alpinum, Luzula parviflora og Potentilla Ranun- 56 culus voxede i yderst kraftige og talrige Individer sammen med 9 3 Al. høje Kvaner i Krattet; en Mængde unge Kimplanter af Kvan stode under Moderplanterne. Af almindeligere Urter vil jeg blot nævne Arabis alpina, Saxifraga cernua, Cerastium trigynum, Veronica alpina, Stellaria longipes, Equisetum arvense og variegatum, Роа- og (arex- Arter 0.5. v. Denne Lokalitet gjorde fuldstendig det samme Indtryk som de sydgranlandske Pilekrat, en smilende og yppig Vegetation, der ikke minder meget om lange Vintere og hoje Kuldegrader ; man kunde kun forbauses over paa denne Breddegrad med dens korte Sommer at træffe en saa kraftig Plantevext, særlig naar man sammenlignede den med Orpigsuit, der dog ligger syd- ligere og hvor Betingelserne for en frodig Krat- Vegetation ogsaa syntes at vere tilstede. Om muligvis de forskjellige Bjærgarter skulde være Aarsag til den større Frodighed her, tør jeg naturligvis ikke afgjøre, om det end kunde synes sand- synligt. Det laa jo nær at vente en forskjellig Sammensætning af Vegetationen paa de forskjellige Bjærgarter; trods ivrig Søgen kan jeg dog ikke sige, at jeg har naaet noget synderligt Re- sultat i den Retning. Det er, som man kan se af «Conspectus floræ groenlandicæ», yderst faa Planter, der kun ere fundne påa det Omraade, hvor man træffer nyere geologiske Dannelser (Trap, Sandsten og Lerskifre). Efter hvad jeg har set, er Vesi- caria arctica, Етдетоп compositus, Agropyrum violaceum og Calamagrostis purpurascens de eneste Planter, der paa en iøjne- faldende Maade foretrække den ellers meget golde, nylig for- vitrede og forvitrende Sandsten; men de ere alle fundne udenfor Sandstenens Omraade, i Egne, hvor der kun er Grundijeld, og de træffes ogsaa i Sandstens-Egnene paa Steder, hvor der er dannet Muld, om det end er tydeligt, at de foretrække den magre, grusede Sandstens-Bund. En Del Kraturter, der ere fundne saa nordlig som Lyng- or <ı marken ved Godhavn, manglede her; særlig vil jeg fremhæve, at der slet ingen Orchideer fandtes. Anstiller man en Sammenligning mellem det omtalte Krat og Krattene i de sydgronlandske Fjorde, f. Ex. mellem 61° og 62° N. Br., viser det sig naturligvis, at det er et ikke ringe Antal Arter, der mangler her i Mudderbugten; havde jeg kunnet op- holde mig længere Tid her, og særlig hvis jeg var kommen flere МИ længere ind i Landet, var Forskjellen dog maaske ikke bleven saa stor. Af Planter, der sjælden mangle i de syd- grønlandske Krat, men ikke fandtes her, vil jeg blot nævne: flere Bregner som de alm. Lastrwa-Arter, Aspidium Lonchitis og Polypodierne, Juniperus, Phleum alpinum og andre Gresser, flere Carices, de alm. Orchideer, Habenaria, Platanthera og Listera, Streptopus, Betula glandulosa, Alnus, Hieracium alpinum о. a. sp., Gentiana nivalis, Thymus, Euphrasia, Bartsia, Rhinanthus, Ve- ronica saxatilis, Cornus, Thalictrum, Viola-Arterne, Sorbus, Poten- tilla maculata o. fl. Manglede der altsaa en hel Del Arter, saa vare dog de Individer, der vare her, lige saa kraftige og vel udviklede som om de havde voxet i Sydgrønland, og de havde ogsaa alle sat moden Frugt, hvad man ikke var berettiget til at antage om Planter, der have deres Nordgrense her. At det virkelig er i hvert Fald Kvanens Nordgrense, kan man vere temmelig sikker paa, da Grønlænderne med deres skarpe ВИК for Naturgjenstande ikke overse en saa iøjnefaldende Plante som Kvanen, der tilmed skattes saa hojt som Delikatesse; den eneste Mulighed er, efter min Mening, at den kunde findes inde i de Dale, som rime- ligvis gjennemkrydse Disco og dele Øen i flere adskilte Pla- teauer, eller i det Indre af Nugsuaks Halvo, som kun befares om Vinteren, naar alt er dækket af Sneen; at faa disse to Partier undersogte vilde sikkert vere af ganske overordentlig Interesse, ikke blot i botanisk Henseende. Medens jeg samlede og noterede, havde mine Gronlendere travlt med at udsoge sig gode Kvanstilke, og efter at have spist sig overmætte, samlede de en stor Mængde for at bringe dem med hjem til Teltet; Stænglerne bleve skaarne i Stykker paa omtrent et Kvarters Længde, en halv Snes Stykker bleve bundne sammen med Græsstraa og derpaa viklede ind i Blade af Kvan og Alchemilla vulgaris. Da vi vare komne hjem til Teltet, bleve de lagte i en lille Bek for at holde sig friske, og den neste Dag, da vi vare komne til Ritenbenk, skaffede de sikkert Folkene en endnu hjerteligere Modtagelse hos deres Lands- mend end de ellers havde faaet. Den 3lte August kom jeg tilbage til Ritenbenk, hvorfra jeg sammen med Dr. Bergendal og Cand. Lundbeck af- rejste med «Ceres» den 6te September; efter en heldig og hurtig Rejse раа 21 Басе kom vi atter til Kjebenhavn, uden 1 Davisstredet at have set noget til Is. Endnu vil jeg blot meddele позе Iagttagelser over Ukrudts- planter, som jeg fandt i Haverne ved Christianshaab og Riten- benk; det maa udtrykkelig fremheves, at ingen af dem havde staaet under Glas. Jeg fandt folgende Arter: Polygonum Con- volvulus, Asperugo procumbens, Stellaria media, Poa annua, Cannabis sativa, Chenopodium album, Galium Aparine, Brassica campestris og Sinapis arvensis, Polygonum Convolvulus (Christianshaab og Ritenbenk): steril, mange lange Grene fra Grunden, flere af disse 17“ (45°) lange. Asperugo (Christianshaab): stærkt forgrenet, Grenene over 13° (34°) lange, mange Blomster og næsten modne Frugter. Stellaria media (Christianshaab og Ritenbenk): oprette Stængler paa 10“ (26°") Højde, stærkt forgrenede, mange Blomster og modne Frugter. Poa annua (Christianshaab): 9 (24%) høj, i Blomst. Galium (Ritenbenk): stærkt forgrenet, Grenene over 13“ (34°) lange, Blade af 3“ (8%) Længde, mange Blomster og unge Frugter. Chenopodium album (Christianshaab og Ritenbenk): unge 59 Planter, ikke i Blomst, men kraftige og forgrenede, indtil 9“ (24) høje. Brassica campestris (Christianshaab): meget robust Plante med mange veludviklede Blomster, sterkt forgrenet, de nedre Blade 6‘ (16%) lange, hele Planten 16‘ (42%) høj. Det forekommer mig at vere ganske interessant at se disse sydlige Planter udvikle sig saa frodig under saa høje Bredde- grader. De fleste af dem ere sikkert blevne udsaaede med Havefroet i Juni Maaned (eller maaske Slutningen af Maj); men andre, f. Ex. Asperugo, der ogsaa voxede udenfor Haven paa en Skrent mellem Alopecurus alpinus o. a. indenlandske Planter, have holdt sig der i flere Aar ved selvsaaede Fro; Stellaria media og Poa annua kunne sikkert holde sig paa samme Maade. Nedenfor anfores enkelte af de Temperatur-lagttagelser, jeg noterede dette Aar: Temperatur-Observationer. Taitip ata, en © c. 8 Mil N. f. Holstensborg. 27de Juni Kl. 4 Em. — Solskin — Nordenvind. Silene acaulis-Tue paa bar у 1“ Dybde 10° С. ок er 896. Svingthermometret ............ DC ser KugieriiSolgei: 2 ни elite 6° С. \ 1 Alen over Blank - ИЕ are eee 4°C. JS Jorden. Kl. 1 Nat. Silene acaulis-Tue, 1 Dybde...... 4°C Lufttemperatur, 1 Al. о. Jorden. . . .. 1,5° C 3. Teltplads, en О позе Mil N. f. Ташр ata. 28de Juni Kl. 2 Nat. — Nordenvind — Solskin. Пеннетта 27 sig) os less Sheet coe tC: tartsMosteppe, 2. Dybder= 2... ... 2. 2,5% G. Orpigsuit. lode Juli Kl. 12—1 Middag. — Solskin — temmelig stærk Vestenvind. SUD PA ооо и SÆR 13°C: 1/2 Al. о. Jorden, sort Kugle....... 22° C. = — Hanks ai... 20 u 172 60 Liggende paa nedliggende f sort Kugle 26°C. Betula nana-Grene . \ blank — 24°C. Lynghede, lidt fugtig Jordbund, 1/2‘ Dybde 4°C. — — — I — 4° С. Tor Fjeldmark, 4” Dybde 1. ..... 15056: — Se a BØR ERR 16,5° С. ToraMoSmmeR hk Dybde: „u. ee. we SEE Oe Mellem torre Likener, 3/4“ Dybde . . . . 28°C. Vand i et lille Vandhul, 3“ Dybde . . . 10°C. Rindentde Уайт 4°C. l7de Juli Kl. 3 Em. — Solskin — lidt Vind. 21/, Al. over Jorden, sort K........ 17240. = — blank? Wee eae 14°C. Til Slut maa det være mig tilladt at rette en hjærtelig Tak til alle de Danske, med hvem jeg kom i Beroring paa Rejsen, for deres Gjæstfrihed og Beredvillighed til at hjælpe og under- stotte mig i mit Arbejde; jeg kan heller ikke undlade at ud- trykke min Tak til alle de brave og elskværdige Gronlændere, som stode i min Tjeneste og som bidroge saa meget til at gjore Rejselivet behageligt og let. Endelig maa jeg takke d'Hrr. Prof. Е. Warming og Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge for deres utrættelige Hjælp og Vejledning baade for og efter Rejserne og for den Interesse, de altid have vist for mit Arbejde. Det er mit Haab, at dette lille Arbejde paa forskjellige Punkter maa kunne tjene til at supplere Prof. Warmings «Om Gronlands Vegetation» og bidrage sit til at udbrede Kjendskab til vort interessante Bi- lands Vegetationsforhold. Kjøbenhavn, i Maj 1891. Nye Bidrag til Vest-Gronlands Flora af L. Kolderup Rosenvinge. 1596. Siden mit «Andet Tillæg til Grønlands Fanerogamer og Kar- sporeplanter» udkom i 1892 i Meddelelser om Grønland. Ill, 3, er der atter blevet foretaget adskillige Indsamlinger af Land- planter i den danske Del af Vest-Gronland. Paa de af Kommis- sionen for Gronlands Undersegelse udsendte Expeditioner sam- ledes saaledes Planter i 1892 af Adjunkt M. P. A. Traustedt i Disko-Partiet og i 1894 af Cand. polyt. A. Jessen paa den af Lieut. C. Moltke ledede Expedition i det sydligste Parti, især paa Yderlandet og Øerne syd for Julianehaab. Enkelte Planter paa denne Expedition samledes af Lieut. F. B. Peter- sen. Paa Ingolf-Expeditionen i 1895 foretog Stud. mag. C. Ostenfeld Hansen Indsamlinger ved Kolonierne Holstens- borg, Sukkertoppen og Godthaab samt i det Indre af Ameralik- Fjorden. Endelig har Pastor P. H. Sorensen i Egedesminde, som allerede havde leveret Bidrag til «Andet Tilleg», næsten hvert Aar sendt nye Samlinger af Landplanter, dels fra Disko- Partiet, dels fra Nordre Stremfjord og Godthaabs-Egnen. Alle disse Samlinger, som ere afgivne til Universitetets Botaniske Museum i Kjebenhavn, ere blevne bestemte af mig, og de nye Voxesteder ere opforte i efterfolgende Fortegnelse. Efterhaanden som den danske Del af Vest-Gronland er 64 blevet bedre undersogt i botanisk Henseende, er det naturligvis vanskeligere at gjøre nye Fund, især naar Undersøgelserne, som i mange af de foreliggende Tilfelde, have veret foretagne paa Steder, som tidligere have været besøgte af Botanikere, eller paa mindre gunstige Aarstider. Den efterfolgende Liste inde- holder, som man vil se, heller ingen for Floraen nye Arter; derimod frembyder den et betydeligt Antal nye Voxesteder. og flere af disse have en serlig Interesse, fordi de paagjeldende Arter derved have vist sig at have et storre Udbredningsomraade i Gronland end tidligere kjendt. Saaledes er den kjendte Nord- grænse blevet flyttet mod Nord for folgende Arter: Cornus suecica, Pedicularis euphrasioides, Oxycoccus palustris, Hieracium dovrense * groenlandicum, Potamogeton heterophyllus, Carex deflexa, Aira flexuosa, Lycopodium complanatum, Lastrea spinulosa, me- dens Sydgrensen er blevet flyttet mod Syd for Linnea borealis, Carex rupestris, Glyceria Langeana. Om de paa Pearys Expeditioner samlede Planter er der hidtil kun publiceret en mindre Afhandling af W. Meehan: «A contribution to the flora of Greenland» (Proceedings of the Academy of Natural Sciences of Philadelphia 1893), der inde- holder en Fortegnelse over Planter, som samledes i 1891 og 1892 af Forf. og Dr. Burk mellem 63° (64°) og 78° n. Br. Da denne Liste imidlertid er ganske upaalidelig, hvad der dels ses ved forste Ojekast, dels er blevet yderligere godtgjort af Th. Holm (Contribution to the Flora of Greenland. Proceed. of the Acad. of Nat. Sc. of Philadelphia 1895), som har havt Lej- lighed til at undersøge nogle originale Exemplarer, har jeg nojedes med at optage et Par Arter, hvis Bestemmelse Th. Holm har verificeret, idet jeg forovrigt henviser til de to smaa Afhandlinger. I efterfølgende Liste ere Arterne anførte i samme Orden som i «Consp. flor. Groenl.» De efter Findestederne anførte Bogstaver betegne Findernes Navne, .saaledes: O. H. = Osten- feld Hansen; J. = Jessen; 5. = Sørensen; Т. = Traustedt. 65 Lathyrus maritimus (L.) Fr. — Indlobet til Tasiusak i N. Sermilik, 61° 8’, blomstr. 22. Sept., Vestsiden af Sermersok 60° 17’, SO-Siden af Tusardluarnak ved Mundingen af Taser- miut 60° 7° (J.). Rubus Chamaemorus L. — Ved Godthaab (Kasigianguit) be- merkedes kun Hunplanter; dog synes den her at sætte moden Frugt (O. H.). Potentilla palustris (L.) Scop. — Ekaluit i Ameralik') (O. H.). Potentilla anserina L. 2, groenlandica Ser. — Hunde Eiland (S.). Potentilla Vahliana Lehm. -- Disko-Fjord (S.). Potentilla nivea L. f. subquinata Lge. —- Disko-Fjord (S.). Sibbaldia procumbens L. = Kronprinsens Eiland (S.). Hippuris vulgaris L. f. папа, T—8 сим. alta, foliis ca. 7 in verticillis, 1 ctm. longis, internodiis duplo longioribus. — Blom- strende. Angisek, Kitsigsut-Oerne 59° 58° (J.). Callitriche verna Кам. 2, minima (Hpp.) — Jakobshavn (S.). Chamaenerium angustifolium (L.) Spach. —- Godhavn (S.), Tiggak i N. Stromfjord (S.), Ameralik (O. H.) — Blomstringstiden afhenger meget af Stedets Beliggenhed og er formodentlig ogsaa forskjellig i de enkelte Aar. Ved Godhavn var Arten saaledes ner ved at springe ud i Midten af Juli 1892, ved Tiggak i N. Stromfjord var den uden Blomst i Slutningen af Juli 1894, og paa Simiutak ved Sardlok 60° 34’ fandtes den d. 31. Aug. 1894 med Knopper, der vare langt fra at springe ud. Chamaenerium latifolium (L.) Spach 2, ambiguum Th. Fr. et Lge. — Godhavn (Т.). De to foreliggende Exemplarer stemme godt med Originalexemplarerne. Blomsterne ere noget mindre end sædvanligt hos Hovedarten, hos hvilken de forevrigt variere betydeligt i Storrelse. Melandrium criflorum (В. Br.) J. Vahl. — Disko-Fjord (T., S.), Tiggak (S.). 1) Dette Sted ligger i det Indre af Fjorden ved dennes sydlige Arm, Ameragdla, og maa ikke forvexles med den i den ydre Del af Fjorden liggende Lokalitet af samme Navn. XV. 5 66 Sagina Linnæi Pres]. f. 4- тега. — Portusok, © ved Sukker- toppen (0. H.). Alsine verna Г. 2, propinqua (Rich.) — Ekaluit i Ameralik (0. H.). Stellaria longipes Goldie a, stricta Ledeb. (Fl. Ross. I, p. 386). — Ved Ekaluit i Ameralik fandt Ostenfeld Hansen store, c. 20 Ctm. lange, Exemplarer, som foruden ved Storrelsen afveg fra de sædvanlige grønlandske Exemplarer ved en frisk grøn Farve og ved, at Stænglerne vare mere eller mindre langhaarede, medens denne Art i Grønland ellers er blaagrøn og glat og sædvanlig noget lavere (8 humilis Ledeb. Cfr. Lge Consp. fl. Groenl. Il, р. 244). Behaaringen varierer dog betydeligt; stærkest haarede ere de unge, ikke blomstrende Stængler. Planterne voxede i Krat. Cerastium vulgatum L. (Hovedarten). — Tusardluarnak ved Tasermiut 60° 7° (J.). Draba alpina L. — Maligiak paa Disko (S.), Akungnak pr. Egedesminde (S.). Draba nivalis Liljebl. — Nunatak paa Verhoef Gletscher (W. Meehan, teste Th. Holm). Draba Wahlenbergii Hartm. — Disko-Fjord (Т.). De fleste Exemplarer hore til f. heterotricha, et enkelt til f. glabrata. Blomstrede 23. Juni. Cardamine pratensis L. — Lichtenau iLieut. Е. В. Petersen), Vestsiden af Sermersok 60° 17’, i begyndende Blomstring 28. Aug. 94. (f. angustifolia) (J.). Arabis Holboellii Horn. — Ekaluit i Ameralik (0. H.). Med Blomster og Frugter 22. Juli 95; fleraarig. Thalictrum alpinum Г. — Tiggak i N. Stromfjord (S.). Ranunculus hyperboreus !Rottb. — Sardlok-Qen 60° 32’, uden Blomt 13. Juli (J.). Ranunculus nivalis Г. — Blaafjeld paa Disko, blomstr. 22.— 26. Juni 92 (Т.). Ranunculus lapponicus L. — Tiggak i N. Stromfjord (S.), Ekaluit i Ameralik, i Moskjer, med Frugt 22. Juli 95 (O. H.). 67 Ranunculus reptans L. — Indso ved Jakobshavn (S.). Ranunculus acer L. — Tasiusak og Ekaluit i N. Sermilik, 61° 7‘— 8’, blomstr. 22. og 25. Septbr. 95 (J.), Akia 60° 38° 14.), Anoritok i Unartok-Fjord 60° 29° (J.), Tasersuak i Tasermiut (J.), de tre sidste Steder f. multifida. Coptis trifolia (L.) Salisb. — Tiggak i N. Stromfjord 67° 32/ (S.), (tidligere Nordgrense 67° 15), blomstrende og med Frugt fra det foregaaende Aar ult. Juli; flere Steder paa Kitsigsut- Oerne, blomstr. 10.—26. Aug. 94 (J.). Saxifraga cernua L. — Jakobshavn, endnu ikke blomstr. 15. Maj 90 (S.), Tiggak i N. Stromfjord (S.). Saxifraga aizoides L. — Tiggak i N. Stromfjord, steril (S.). Sedum Rhodiola DC. — Tiggak i №. Stromfjord (S.). Sedum annuum L. — Imilik i Godthaabs-Fjord (S.). Sedum villosum |. — Nedenfor Mugsortut i Igaliko-Fjord, blomstr. 2. Sept. 94 (J.). Coruus suecica L. — Godhavn 69° 14° ($.), Egedesmindes ©, med moden Frugt 28. Sept. 93 (S.), Umanak i Godthaabs-Fjord (S.), Inuarugdligak 60° 23‘, yderligt beliggende ©, bloinstr. ult. Juli 94 (J.) — Tidligere Nordgrense 65° 47’. Plantago maritima L. var. borealis (Lge). — Ekaluit i Ameralik, ved Stranden (0. H.). Armeria vulgaris Willd. — Paa Itivsalik og Kimatulivigsalik blandt Kitsigsut-Oerne, ca. 60°, samlede Jessen en meget lav Form, henholdsvis 1—2 Ctm. og 2—31/2 Ctm. høj, den første med næsten siddende Hoveder. Disse Dyærgexemplarer have glatte Blade men stærkt haarede Skafter og lyse Svabblade, og de ligne saaledes mest var. maritima (Willd.). — Var. sibirica (Turez.) fandtes ved Disko-Fjord (Т.). Pinguicula vulgaris L. — Umanak i Godthaabs-Fjord, ved at springe ud 19. Juni 91 (S.), Ekaluit i Ameralik (O. H.), Tasersuak i Tasermiut (J.). I Ameralik-Fjord fandt Ostenfeld Hansen flere Exemplarer med misdannede Blomster. 2 af disse havde 6 Begerflige; i 5* 68 den ene Blomst sad den overtallige Bægerflig fortil i Medianen, lige for Sporen, i den anden noget til Siden for Medianen. | begge Blomster var Kronen normal med 5 Flige. I andre Blomster vare I eller 2 Bægerflige forlængede i en kronblad- agtig Del, medens den basale Del var gran og havde den sed- vanlige Beskaffenhed. I en Blomst var det Tilfeldet med begge de to forreste Begerflige, i to andre med en af de samme. Disse petaloide Begerflige bare gjerne en lille Sidelap paa den bort fra Medianen vendte Side. Pedicularis lapponica L. — Disko-Fjord, blomstr. Juni 92 (Т.), Godthaab (A. Dahl), Ekaluit i Ameralik (O. H.). Pedicularis euphrasioides Steph. — Disko-Fjord, с. 69° 30’, blomstr. Juni (S.). — Tidligere kjendte Nordgrænse 68° 45°. Pedicularis lanata Cham. — Disko-Fjord (T., S.). Rhinanthus minor Ehrh. — Simiutak ved Sardlok 61° 34° (J.). Euphrasia latifolia Pursh. — Ifølge Wettstein (Monographie der Gattung Euphrasia. Leipzig 1896, Р. 136) ег Е. officinalis р, latifolia Lge en selvstændig Art og ifølge samme Forf. hører Е. of. a Lge (Consp. fl. gr. р. 79) formodentlig til samme Art. Den forekommer forøvrigt i Labrador, Cumberland, Lapland, arkt. Norge og nordl. Finland. Stenhammaria maritima (L.; Rehb. — Tiggak i N. Strom- fjord (S.). Thymus Serpyllum L. var. prostrata Horn. — Ekaluit i Ame- ralik, paa Moreneskraaning med spredt Vegetation (0. Н.). Gentiana nivalis L. — Ekaluit i Ameralik (0. H.). Pleurogyne rotata (L.) Gris. — Tasiusak i N. Sermilik, blomstr. 24. Sept. 94 (J.). Pyrola rotundifolia L. var. grandiflora (Rad.) — Denne Va- rietet lader sig ikke adskille som Art fra P. rotundifolia, da den er nøje forbundet med Hovedarten ved Mellemformer. Saaledes stemmede nogle af de af Ostenfeld Hansen ved Ekaluit i Ame- ralik samlede Exemplarer med Varieteten, medens andre ikke vare vesentlig forskjellige fra Hovedarten. 69 Pyrola minor L. — Jakobshavn (S.), Tunulik, Kitsigsut-Oerne 59° 56’, i Knop 20. Aug. 94 (J.). Arctostaphylos alpina (L.) Spr. — Disko-Fjord, blomstr. Juni pe, Juli. (T., S.). Ledum palustre L. var. groenlandicum (Oed.) — Egedesminde, med moden Frugt i Aug. 92 (T.). Oxycoceus palustris Pers. — Hunde Eiland 68° 52°, steril i Juni 90 (S.). — Tidligere kjendte Nordgrænse 64° 32’. Vaccinium Vitis idaea Г. 2, pumilum Horn. — Tiggak i N. Stremfjord (S.), Umivik (S.), Ekaluit i Ameralik (0. H.). Paa sidstnævnte Sted fandtes kraftige Exemplarer, paa hvilke Bladene ikke ere meget mindre end hos Hovedarten, men Blomsterne stærkt rode. Linnaea borealis L. (Gronov.) — Lavlandet ved Fjorden tæt NO. for Ivnarsuak ved Tasermiut 60° 13’, blomstr. 15. Aug. 94 (Е. В. Petersen). — Tidligere kjendte Sydgrense 61° 13“. Campanula rotundifolia L. — Som tidligere af mig bemærket (Andet Tilleg, etc., Medd. om Grenl. Ш, 3 р. 694) findes, iser i det sydlige Gronland, undertiden Former af var. arctica Lge, som nerme sig til C. groenlandica Berl. Saadanne smaa Planter med sterkt aabne Kroner og korte Begerblade ere ogsaa fundne af Jessen, f. Ex. i N. Sermilik-Fjord n. f. Julianehaab og i Unartok-Fjord. De synes at vise, at C. groenlandica ikke er artsforskjellig fra C. rotundifolia. Hieracium nigrescens Willd. * Zvidorubens Almqu. — Ovenpaa Storfjeldet ved Julianehaab, с. 1000’ о. Н., med Blomster og Frugter 20. Sept. 94 (J.). Hieracium nigrescens Willd. *Ayparcticum Almqu. — Sadlen (S.), ovenpaa Storfjeldet ved Julianehaab, с. 1000’ о. H., med Blomst og Frugt 20. Sept. 94 (J.). Hieracium dovrense Fr. *groenlandicum Almqu. — Tiggak i N. Stremfjord 67° 32’ (S.), Sadlen (S.). — Tidligere kjendte Nordgrænse 65° 57’. Artemisia borealis Pall. — Ritenbenk, med Frugt Aug. 92 (T.). 70 Autennaria dioica (L.) Gärtn. var. hyperborea Don. — Ekaluit i Ameralik (0. H.). Matricaria inodora Г. 2, phaeocephala Rupr. — Tasersuak i Tasermiut, et kraftigt Exemplar med 6 Kurve (J.). Rumex Acetosa L. — Kekertarsuk ved Sydpreven 60° 29° (J.), Rumex Acetosella L. — Ved Jakobshavns Isfjord (S.). Alnus ovata (Schrank). — Angives af Pastor Sørensen at vere fundet ved Godthaab i Nerheden af Skibshavnen; ellers paa denne Breddegrad kun fundet i det Indre af Landet. Ekaluit i Ameralik (O. H.). Potainogeton heterophyllus Schreb. — Rod-Elv, Disko, steril (S.). — Tidligere kjendte Nordgrænse c. 67°. Potamogeton pusillus L. Jakobshavn, steril 8. Aug. 92 (S.). Bladene indtil 8 Ctm. lange og 1!/3 Mm. brede. Habenaria albida (L.) В. Br. — Imilik ved Jakobshavns Is- fjord (S.). Corallorhiza innata В. Br. — Engelskmands-Havn ved God- havn (S.), Ekaluit i Ameralik (O. H.). Triglochin palustre L. — Jakobshavn (S.). Tofieldia coceinea Rich. — Den i And. Till. р. 712 angivne Breddegrad for det eneste Findested paa Vestkysten er ikke rigtig; den er 70° 45’ ifølge Meddelelse fra Dr. $. Hansen. Juncus castancus Sm. — Kingigtok 6. Aug. 89 (5.). Juacus trifidus L. — Igdlumiut Juli 92 (S.). Juncus arctieus Willd. — Godthaab (A. Dahl). Scirpus caespitosus L. — Kingigtok 6. Aug. 92. (S.). Carex gynocrates Wormsk. — Ekaluit i Ameralik (O. H.). Carex nardina Fr. — Tiggak i №. Stromfjord (S.). Carex capitata Г. — Igdlumiut, Aug. 91. (S.). Carex rupestris All. — Disko-Fjord (S.), Godthaab 64° 11° (S.). — Tidligere kjendte Sydgrense с. 66° 45“. Carex festiva Dew. — Pakitsok (S.), Ekaluit i N. Sermilik 61° 7° (J.). 71 Carex vitilis Fr. — Ekaluit i №. Sermilik 61° 7° (J.). Carex alpina Sw. — Tasiusak i №. Sermilik 61° 6* 1J.). Carex atrata L. — Nedenfor Mugsortut-Fjeld i Igaliko- Fjord (J.). Carex misandra В. Br. — Mc. Cormick Bay (W. Meehan, teste Th. Holm). Carex stylosa С. A. Mey. — Storfjeldet ved Julianehaab 1000’ о. H. (J.), Naparsivik, en af Kitsigsut-Oerne, с. 60°. Carex deflexa Horn. — Rodebay 68° 20’ 1$.) Tidligere kjendte Nordgrænse 65° 25’. Carex pulla Good. — Jakobshavn ($.). Elymus arenarius L. 0, villosus Е. Mey. — Vestsiden af Sermersok 60° 17’, 3—600° о. H. (J.). Axet rødligt anlobet, serlig Yderavnerne; dette forekommer ogsaa paa andre gren- landske Exemplarer. Alopecurus alpinus Sm. — Blaafjeld paa Disko (Т.). Anthoxanthum odoratum L. — Nedenfor Mugsortut i Igaliko- Fjord (J.). Calamagrostis purpurascens В. Br. — [milik ved Jakobshavns Isfjord (S.). Aira flexuosa L. 8, montana Trin. — Godhavn 69° 14 (S.). Ekaluit i Ameralik (0. Н.). — Tidligere kjendte Nordgrænse for Arten 66° 58°. Aira alpina Г. В, vivipara. — Flere af Kitsigsut-Oerne с. 60° (J.). Glyceria arctica Hook. — Jakobshavn, dels typiske Exem- plarer, dels var. lawa [ее (S.). Glyceria Langeana Berl. — Ved Stranden paa Sukkertoppens 0, 65° 25’ (0. Н.). De tet tuede Exemplarer stemme godt med a, stricta Rosenv.; kun ere de lidt mindre end de Exem- plarer, som have ligget til Grund for Beskrivelsen i Consp. fl. groenl. (Andet Tillæg) р. 732, og delvis noget krummede. Smaa- axene ere sterkt violet anlobne og Anthererne violette. De foreliggende Exemplarer kunne frembyde nogen Lighed med Dvergexemplarer af G. vaginata; fra saadanne adskille de sig fe dog ved mindre Smaaax, spidse Yderavner og tydeligt nervede Inderavner. — Tidligere kjendte Sydgrense 68° 18’. Glyceria vilfoidea (And.) Th. Fr. — Ekaluit i Ameralik-Fjord (0. H.). Lycopodium aunotinum L. a, vulgare. — Jakobshavn (S.). Lycopodium complanatum L. — Godhavn 69° 14 (S.), Ekaluit i Ameralik (O. H.). Det første Sted fandtes kun 2, Chamaecy- parissus (A. Br), det sidste Sted baade denne og Hovedarten samt Overgange mellem begge. Hovedarten voxede i Krat, 2 i Hede. — Tidligere kjendte Nordgrense 64° 55. Polypodium Dryopteris Г. — Godthaab (0. H.). Polypodium Phegopteris L. — Korok 18. Juli 91 (S.). Aspidium Lonchitis (L.) Sw. — Godthaab (S.). Lastrea spinulosa (L.) 3, intermedia Milde — Godhavn 69° 14, (S.), Godthaab (О. H.). — Tidligere kjendte Nordgrænse 66° 58°. Botrychium Lunaria (L.) Sw. — Ekaluit i Ameralik (0. На, Anoritok ved Unartok-Fjord 60° 29° (J.). Equisetum scirpoides Michx. — Tiggak i N. Stromfjord (S.). Equisetum variegatum Schleich. — Jakobshavn (S.), Ekaluit i Ameralik, i Kjær (O. H.). Equisetum silvatieum L. — Imilik ved Jakobshavn S.). — f. plejostachya, enkelte Grene i de to øvre Kranse endende med Sporebladstand. — Umanak i Godthaabs-Fjord, Juni 91 (A. Dahl). HE Det sydligste Grønlands Vegetation L. Kolderup Rosenvinge. 1896. I sit bekjendte Arbejde om Gronlands Vegetation !) inddeler Prof. Warming Gronland efter Vegetationen i to Regioner, af hvilke den ene, Birkeregionen, kun indtager en lille Del af det sydlige Gronland, medens hele Resten af det isfrie Land modsvarer Wahlenbergs Alperegion. Den sidste behandles udførligt i det nævnte Skrift, medens Beskrivelsen af den første udelukkende hviler paa Andres Beretninger, da Forf. ikke selv havde besøgt denne Del af Landet. Da jeg i 1888 udsendtes af Kommissionen for Grønlands Undersøgelse til Syd-Grønland, "havde jeg derfor stillet mig den Opgave, foruden at samle Materiale til Bearbejdelse af Grønlands Havalger, tillige at an- stille Iagttagelser over Landvegetationen i det sydligste Grønland for at kunne give en Skildring af den grønlandske Birkeregion som Supplement .til Prof. Warmings Arbejde. Hertil var Lejligheden ogsåa god, idet jeg i Forening med nuværende Statsgeolog, Dr. phil. K. J. V. Steenstrup berejste Strækningen mellem Godthaab og Julianehaab og navnlig opholdt mig i 3 Uger i de frodige Egne omkring den lange Tunugdliarfik-Fjord ?). Den efterfølgende Fremstilling hviler derfor væsentlig paa mine 1) Eug. Warming: Om Grønlands Vegetation. Meddelelser om Grønland. XII. 1888. ?) En kort Skildring af Vegetationen i denne Fjord har jeg offentliggjort i Geografisk Tidsskrift 10. Bind, Hefte III— IV. 1889—90 (Om Vegetationen i en sydgrønlandsk Fjord . 1 for) egne lagttagelser, idet jeg dog selvfolgelig har benyttet de Oplysninger, jeg har kunnet finde i Litteraturen. Desuden har jeg kunnet benytte de lagttagelser, som ere samlede paa de fleste af de siden 1888 udsendte Expeditioner til Syd-Gronland, idet Kommissionen for Gronlands Undersogelse velvilligt har overladt mig de indkomne botaniske Rejseberetninger, hvilke skyldes følgende Gronlandsforskere: I 1889 udsendtes nuv. Cand. mag. N. Hartz til Syd-Grønland. Rejseruten faldt for en Del sammen med min, men andre Steder besøgtes, navnlig den sydligere beliggende Tasermiut-Fjord, som er bekjendt for sine frodige Dale med forholdsvis høje Birke, og som ikke havde været besøgt af Botanikere siden J. Vahls Tid. Beretningen om Hartz's Rejse er trykt i nærværende Hefte S. 3—28. Cand. phil. H. Lassen, som i Aaret 1890 deltog i Prmltn. Blochs Expedition, har i sin Beretning meddelt en Del Op- tegnelser om Vegetationens Karakter paa Strækningen mellem Arsuk-Fjord og Kagsimiut. Endelig har Cand. polyt. A. Jessen, der deltog i Prmltn. С. Moltkes Expedition i 1894, meddelt Iagttagelser over Plante- væxten særlig paa Skjærgaardsøerne i den sydligste Del af Julianehaabs-Distrikt. Foruden disse nyere Rejseberetninger har jeg benyttet J. Vahls i Botanisk Haves Bibliothek opbevarede Dagbog. Hvor jeg i det efterfølgende har benyttet disse Beretninger, vil Kilden altid være anført. Forskjellige vigtige Oplysninger skylder jeg endelig følgende Personer: Fru E. Lundholm, som i en Aarrække har været bosat paa en af de sydligste Handelspladser i Grønland, Пиа (Pamiagdluk), hvorfra hun har hjemsendt til Botanisk Museum talrige Planter og flere Breve indeholdende lagttagelser af for- skjellig Art, Kolonibestyrer Brummerstedt i Julianehaab, Bestyrer af Meteorologisk Institut Adam Paulsen og Læge O. Helms i Haslev, som har givet Oplysninger om Snedækket 77 om Vinteren ved Ivigtut og har overladt mig Fotografier til Reproduktion. Endelig maa jeg nævne, at Bestemmelserne af de i det Folgende omtalte Lichener og Mosser skyldes hen- holdsvis Pastor J. 5. Deichmann Branth og Apotheksbestyrer C. Jensen. Alle disse Personer beder jeg herved modtage min oprigtige Tak. I. Det sydligste Grenlands floristiske Forhold. I den Oversigt, som Warming har givet over Karplanternes Udbredning i Gronland'), inddeles den isfrie Kyststrækning i et Antal Bælter, af hvilke det sydligste paa Vestkysten gaar fra Sydspidsen til d. 62. Breddegrad, det neste fra 62° til 64° n. Br. о. $. у. Som Resultat af en Sammenligning mellem disse fremgaar, at det sydligste Parti har den rigeste Flora og langt det storste Antal ejendommelige Arter, medens det folgende Bælte er forholdsvis fattigt i begge Retninger. I de senere Aar har den sydligste Del af Grønland været Gjenstand for saa mange botaniske Undersøgelser, at den maa regnes til de bedst undersogte Dele af Landet, og det er derved blevet muligt noget nærmere at fastsætte Grænserne for de floristiske Om- raader. Opfores Arterne f. Ex. paa den af Nathorst?) angivne Maade, vil man finde, at de to sydligste af Warming valgte Grenselinier, nemlig den 64. og den 62. Breddegrad i Virke- ligheden falde sammen med floristiske Grenser. Ved den 64. Breddegrad falder saaledes Sydgrænsen for 12 Arter, som næsten 1) L с. p. 155 og ff. samt Tabellarisk Oversigt over Grønlands, Islands og Færøernes Flora. Vidensk. Medd. fra d. naturh. Foren. 1887. Kbhn. 1888. 2) А. С. Nathorst, Kritiska anmärkningar om den grönländska vegeta- tionens historia. Bihang t. К. svenska Vet.-Akad. Handl. 16. Ш. Nr. 6. 1890. alle ere almindelige nord for denne Grænse, og af hvilke flere spille en fremtrædende Rolle i Vegetationens Sammensætning. Disse 12 Arter ere: Cochlearia fenestrata. Draba crassifolia. Arabis Hookeri. Ranunculus lapponicus Saxifraga tricuspidata. Pedicularis hirsuta. Cassiope tetragona. Arnica alpina. Kobresia caricina. Carex rufina. — rupestris. Arctophila effusa. Desuden ere en Del Arter, som ere almindelige eller dog ret udbredte nord for denne Grense, kun fundne paa 1 eller et Par Steder syd derfor, nemlig: Draba Wahlenbergi. seh) О Arabis Folboellii. Pedicularis lapponica. am euphrasioides. Artemisia borealis. Juncus castaneus. Carex pedata. — supina. Glyceria arctica. ’accinium Vitis idea. Poa flexuosa. Medens saaledes et forholdsvis stort Antal Arter have deres Sydgrense paa Vestkysten ved den 64. Breddegrad, synes kun faa sydlige Arter at have deres Nordgrense paa dette Sted. 2 Arter, nemlig Galium triflorum og Selaginella spinosa, have ‚ deres nordligste Voxested i Kobbefjord, lidt nord for 64° п. Br. Ved Fiskernæsset (63° 5’ n. Br.) have 5 i det Sydlige udbredte Arter deres Nordgrense, nemlig: Sorbus americana. Glyceria Borreri. Viola palustris. | Botrychium lanceolatum. Betula glandulosa. | og sammesteds falder Sydgrænsen for Detula nana. 79 Det er først ved Frederikshaab (62° п. Br.), at vi træffe - den neste mere udpregede floristiske Grense. Folgende Arter, som ere almindeligt udbredte i det Sydlige, have deres Nord- grense her eller ikke langt syd derfor. Myriophyllum alterniflorum. | Carex ата. Cerastium vulgatum. | — hæœmatolepis. Viola canina. | — vulgaris. Hieracium alpinum. | — panicea v. tumidula — strictum. | — stylosa. Rumex Acetosa. ' Lastrea ЕЁ mas. Betula odorata. | hvortil kan føjes Âieracium nigrescens * livido-rubens. Lidt lengere sydpaa falder Nordgrensen for Gentiana aurea (61° 20’) og Drosera rotundifolia (61° 137). Nogen karakteristisk Sydgrense findes derimod ikke paa dette Sted; kun nogle faa af de nordlige Arter, som i det Syd- lige blot ere fundne paa enkelte Steder, have deres sydligst kjendte Voxested her (Alopecurus alpinus, Juncus castaneus, Pou flexuosa (?)). Den mest udpregede floristiske Grenselinie syd for 64° n. Br. findes dog ved den 61. Breddegrad. Her danner Kystlinien et Knæk, idet den ved Cap Desolation (Øen Nunarsuit) pludselig gaar lige mod Øst for senere atter at gaa i mere sydøstlig Retning. Ved dette Knek treder Indlandsisen paa en ret stor Strekning forholdsvis langt ud, saa at den kun efterlader et smalt Klippeland for en stor Del bestaaende af Øer og forøvrigt hyppigt afbrudt af Isen, der paa mange Steder gaar ud til Havet. Forst længere mod Øst. giver denne Plads for et for- holdsvis bredt, isfrit Land med rig Vegetation. Dette Sted synes dog kun at danne en bestemt Sydgrense for en eneste Art med nogenlunde stor Udbredning, nemlig Ellen, Alnus ovata, som forekommer i det Indre af adskillige Fjorde 80 fra omtr. den 67. Breddegrad ned til Arsuk-Fjord, hvor den er meget udbredt og danner høje Krat!). Warming har?) fremhævet Fattigdommen paa absolnt ejendommelige Arter i Fiskernes-Beltet (64°—62° п. Br.) Ogsaa det folgende Bælte, som vi kunne kalde Ivigtut-Bæltet (fra Frederiks- haab til Cap Desolation), er fattigt paa saadanne Arter; det har kun folgende 3, Geranium silvaticum, Viola Selkirkii og Asple- nium viride, af hvilke den sidste dog tillige er fundet paa Ost- kysten. Denne Strekning er altsaa i Modsetning til Fiskernes- Beltet karakteriseret ved en betydelig Tilvext af sydlige Arter (15) og ved 3 ejendommelige Arter, medens den indeholder nesten det samme Antal nordlige Arter. I Modsetning til det sydligsie Parti syd og ost for Cap Desolation er det karakteriseret ved Tilstedeværelsen af Alnus ovata og, som vi nu skulle se, ved Manglen af et meget stort Antal sydlige Arter. Vi komme nu til det sydligste Parti, ost for Cap Desolation, hvis Grense paa Ostkysten vistnok kan settes ved Kangerdlug- suatsiak-Fjorden (60° 30’). Denne Strekning, som passende kunde kaldes Sydkystlandet, da Kysten snarere vender mod Syd end mod Vest, har ikke mindre end 33 ejendommelige Arter, et Antal, hvorved det langt overgaar alle andre Strekninger af tilsvarende Størrelse i hele Grønland. Disse Arter ere: п Иса Cracca. | n Parnassia Kotzebuet. Lathyrus maritimus. | $ Subularia aquatica (0). $ Rubus saxatilis (Q?). Callitriche polymorpha. Primula egaliksensis. Leontodon autumnalis. n n Gentiana serrata. Sagina procumbens. n n n — nodosa. Gnaphalium uliginosum. 1) At Ellen ikke er fundet syd og ost for Cap Desolation, kan ikke bero paa mangelfuld Undersogelse, thi de fleste Fjorde i dette Omraade have været undersogte i botanisk Henscende, og allerede J. Vahl har lagt Mærke til og fremhævet i sin Dagbog, at Ellen ikke fandtes der. Om Grenl. Veg. p. 160. » — 81 Matricaria inodora v. phæo- | п Carex cryptocarpa. cephala. п — Oederi. п Rumex domesticus. — ampullacea (rostrata Stokes). Nardus stricta. 5 Atriplex Babingtonii. n Platanthera rotundifolia. on Juncus filiformis. п Anthowanthum odoratum. $ — squarrosus. | Agrostis alba. п — alpinus. | Glyceria maritima (0). п — bufonius. | Lycopodium clavatum. un п Heleocharis palustris. Aihyrium alpestre (©). = Scirpus pauciflorus. 1 Equisetum hiemale. п Carex Buxbaumi. Af disse ere dog de fire mrk. О tillige fundne paa Ost- kysten nord for Omraadets Grense. Til disse 33 Arter kan fojes 4 udpregede Varieteter: Armeria vulgaris var. maritima, Hieracium dovrense * amitsokense, Carex vesicaria a og Calama- grostis stricta a. Men ogsaa i absolut Artsrigdom overgaar dette Parti alle andre af lignende Storrelse, hvilket vil fremgaa af folgende Oversigt, hvor jeg har sammenstillet Antallet af Arter i nogle af de rigeste og bedst undersøgte Strækninger i Mellem-Gronland!): Strekningen syd for 61° n. Br. (Sydkystlandet) har 274 Arter — mellem 64° og 65° п. Br. paa Vestkysten - 224 — — — 66° - 67° - - - — - 210 — — a ee и = == - 243 — Landet omkring Scoresby-Sund с. 70°—71° п. Br. - 168 — 1) Arterne tages i samme Begrænsning som i mit »Andet Tillæg til Gron- lands Fanerogamer og Karsporeplanter«, 1892. Medd. om Стоп]. Ш. 3. Antallet af Arter er her, efter Udskydelse af de usikkre, opgjort til 374. Heraf udgaar ifølge Hartz (Medd. om Gronl. XVII) Arabis petrea; men i Stedet tilkomme Braya alpina og Carex parallela. Det samlede Artsantal bliver saaledes 375. Om Carex dioica ogsaa ber optages som Borger i Grønlands Flora, forekommer mig tvivlsomt, da man ikke kan vide, om ikke den med dette Navn betegnede Plante har været en С. gynocrates eller maaske С. parallela. XV: 6 82 L Til Sammenligning hidsættes Antallet af Arter paa folgende større Omraader paa Vestkysten : Syd for 62° n. Br. findes 286 Arter = SOG SENSE EST PGES Nord: - be. = = I NES See he ae een a 2 Sydkystlandet er saaledes i floristisk Henseende den mest ejendommelige og bedst afgrensede Del af Gronland, udmerket ved absolut Artsrigdom og ved Rigdom paa ejendommelige Arter. Derimod er det ikke serlig karakteriseret ved Manglen af nordlige Arter. Kun Alnus ovata har sin Sydgrense ved dette Omraades Vestgrense, og til de manglende Arter, som findes ner denne Grænse, maa ogsaa regnes de 3 for Ivigtut- Beltet ejendommelige Arter; men de fleste af de nordlige Arter, som optrede syd for 64° n. Br. uden at vere nogenlunde almindeligt udbredte lige ned til Sydspidsen, ere paa denne Strekning kun fundne paa eet eller faa spredte Steder, og der synes saaledes for disse Arter ikke at vere en bestemt markeret Sydgrense. 4 af dem ere fundne i Sydkystlandet (Draba Wahlen- bergii, Arabis Holboellii, Carex pedata og supina), omtrent det 3-dobbelte Antal kun nord for denne Strekning'). For Fleres Vedkommende er det dog vistnok tilfeldigt, at de netop ere fundne paa det paagjeldende Sted. Ingen af de for Sydkystlandet ejendommelige Arter kunne betegnes som egentlig arktiske; dog har Primula egaliksensis kun en 1) Den sporadiske Optreden af disse Arter i det sydlige Grønland tyder maaske paa, at de her ere Relikter fra en Tid, da disse Arter havde en sterre sydlig Udbredelse. Foruden de ovenfor S. 78 nævnte kan an- fores folgende i Nord-Gronland almindelige Arter, som syd for 64° n. Br. kun ere fundne paa 1 eller 2 Steder: Potentilla nivea og Draba alpina (Jensens Nunatak 62°50‘) Stenhammaria maritima (Fiskernæs), Erigeron uniflorus (Jensens Nunatak og 61° 4‘ п. Br.), Alopecurus alpinus (Kangerdluarsuk v. Frederikshaab) og Glyceria vilfoidea (Fre- derikshaab, Amitsok). 83 meget ringe og forholdsvis nordlig Udbredelse, idet den udenfor Groenland kun er fundet i Labrador. Ogsaa Parnassia Kotzebuei’s Udbredelse er forholdsvis nordlig, men betydelig større. De andre ere mere eller mindre udbredte i tempererede Lande, og det samme gjælder en stor Mængde af de Arter, der ogsaa fore- komme nord for Sydkystlandets Grænser. | Нуог mange af de i Sydkystlandet forekommende Arter man skal regne til den specifik arktiske Flora, er ikke let at sige, da det ikke er muligt bestemt at begrense dette Begreb. Mange Arter ere som bekjendt indskrenkede til de egentlig hojnordiske Egne, medens andre af de der forekommende Arter ere ud- bredte over hele Europa, som f. Ex. Taraxacum officinale. For dog at give en Forestilling om, hvor stort det arktiske Element er, har jeg optalt alle de Arter, som forekomme saavel syd for 61° n. Br. som nord for 72° n. Br., og fundet, at deres Antal beløber sig til 96. Disse Arter udgjore saaledes lidt over !/3 af det samlede Artsantal i Sydkystlandet. Nord for 72° п. Br. findes 147 Arter, saa at altsaa næsten ?/з af de der forekommende Arter ogsaa findes syd for 61° n. Br. Ere nu end en Del af disse fælleds Arter ikke ejendommelige for den arktiske Flora, saa here de dog ogsaa med til denne; men selv om man vil regne dem fra, bliver det i ethvert Tilfelde et meget betydeligt arktisk Element, der indgaar i Sydkystlandets Flora, og adskillige af de specifik arktiske Arter bidrage vesentlig til at give Vegeta- tionen Preg ogsaa i denne Landsdel (f. Ex. Viscaria alpina, Cerastium alpinum, Polygonum viviparum, Salix herbacea og glauca, Potentilla tridentata, adskillige Carex- og Luzula-Arter Trisetum subspicatum, Hierochloa alpina). Andre af de arktiske Arter, som gaa helt ned til Sydspidsen, optrede dog i det Sydlige ikke ner saa almindeligt som i Nord- Grønland, men kun sporadisk og paa særlige, sædvanlig grusede, Lokaliteter og spille saaledes her i Almindelighed slet ingen Rolle i Vegetationens Sammensætning. Saadanne Arter ere 6* Dryas integrifolia, Papaver radicatum, Saxifraga cernua, Pyrola grandiflora, Rhododendron lapponicum 1). Man kunde tenke sig, at det var muligt at drage Grense- linier mellem en arktisk og en subarktisk Flora i det sydligste Grønland. Hertil er imidlertid at bemærke, at de nordlige og sydlige Arter forekomme i inderlig Blanding; selv i Birkekrattene og Gresmarkerne finder man hojnordiske Arter, som Cerastium alpinum og Polygonum viviparum, og visse sydlige Arter gaa hojt op paa Fjeldene eller langt ud imod Havet. Dertil kommer, at de forskjellige Vegetationsformationer idelig vexle med hver- andre og ofte ere forbundne ved Mellemformer, hvorved der yderligere hidfores en Blanding af nordlige og sydlige Arter. 1) Flere Arter forekomme i Grønland i to udprægede Varieteter eller Under- arter, af hvilke den ene har en nordlig, den anden en sydlig Udbre- delse, medens de kun paa et forholdsvis lille Omraade forekomme sammen. Jeg giver her en Oversigt over nogle af disse Arter. Af Dryas octopetala forekommer i hele den danske Del af Vest- Gronland kun Underarten integrifolia (i de floristiske Opgjorelser regnet for en særskilt Art), medens Hovedarten forst optreder længere mod Nord. Ved Ivsugigsok (76° 7‘ п. Br.) fandt Nathorst dem begge og sammen med dem en Mellemform, som senere ogsaa er bleven funden sydligere. Fra Steder nord for Ivsugigsok kjendes kun Hovedarten. 1 Ost-Gronland synes Forholdet at vere et lignende, men Overgangsstedet ligger her en Del sydligere. 1 Scoresby-Sund (c. 70°—71° n. Br.) fandt nemlig Hartz saavel Hovedarten som Underarten og tillige Mellem- former, medens der længere Nord paa kun er fundet Hovedarten. ; Paa lignende Maade synes det at forholde sig med Salix arctica og S. groenlandica, som sikkert rettest betragtes som henhorende til en og samme Art (efr. Hartz Fan. og Karkrypt. fra NO-Gronland S. 340 — 41). S. arctica er fra Vestkysten kun angivet fra Cap York, medens S. groenlandica er kjendt fra hele Vestkysten syd derfor, dog noget sjeldnere i det Sydligste. Hvorledes Forholdet er i Ost-Gronland, er ikke klart. Imellem 70° og 73° 30° п. Br. forekomme de begge (Hartz 1. с.), men syd for 70° er ingen af dem iagttaget, hvad der dog formodentlig beroer paa mangelfuld Undersøgelse. Nord for 73° 30° angiver Lange kun S. groenlandica, indtil 76° п. Br., men det tor formodes, at de to Former, der i disse Egne staa hinanden meget ner, begge fore- komme her. Af Saxifraga stellaris forekommer Hovedarten almindeligt paa Vestkysten syd for 65° n. Br., sjeldnere nord for samme. Var. comosa 85 En floristisk Modsætning fremtræder dog ved den От- stændighed, at de sydlige Arter i det Hele holde sig til de lavere, beskyttede Steder, medens Floraen i Hojfjeldene har en mere arktisk Karakter. Dette fremgaar tydeligt af folgende Liste over de Planter, som jeg traf paa Toppen af Fjeldet Kakarsuak ved Narsak (60° 55’) imellem 2000 og 2170 Fods Hojde over Havet: forekommer almindeligt nord for 64° п. Br., sjeldent syd derfor. Paa Ostkysten er Hovedarten fundet syd for 65° 40‘, Varieteten nord for 70° (den mellemliggende Strekning ubekjendt). Ledum palustre. Hovedarten og var. decumbens ere almindeligt udbredte i Nord-Grenland nord for 64° п. Br., imellem 64° og 61° п. Br. optræde de kun sporadisk og ere ikke kjendte syd for 61°. Af var. groenlandicum har jeg ikke set typiske Exemplarer fra Steder nord for 65° 35‘; derimod er den almindeligt udbredt syd for Godthaab, især paa Yderlandet. Paa Ostkysten er denne sidste kun kjendt fra et Par Steder ner ved Sydspidsen, medens Arten overhovedet ikke er fundet lengere nordpaa (Cfr. Hartz 1. с. р. 337). Særlig interessant er Forholdet mellem Betula nana og B. glan- dulosa, som af Mange betragtes som to vel adskilte Arter, medens andre, serlig amerikanske, Forfattere opfore den sidste som Varietet af den forste. B. nana forekommer i Vest-Gronland ‘fra den 76. til den 63. Breddegrad (Fiskernæs), paa hvilket sidste Sted den forekommer sammen med og gaar over i B. glandulosa. Denne optræder forst her, men er derefter almindelig i hele den sydlige Del af Landet, medens B. nana ikke gaar længere mod Syd. Overgangsstedet synes her at vere af . meget ringe Udstrækning. Paa Østkysten synes Overgangen at ske om- trent under: samme Breddegrad, thi fra den sydlige Del kjendes kun B. glandulosa, ved Ekalemiut (63° 32‘) er fundet en Mellemform, og nord derfor er kun fundet B. nana. Endelig kan nevnes Armeria vulgaris, som paa begge Kyster fra langt mod Nord indtil Sydspidsen er repræsenteret af var. sibirica, me- dens var. maritima er indskrenket til den sydligste Breddegrad. I de fleste Tilfælde har den af de to Former, som er den sydligste i Grønland, ogsaa udenfor Grønland den sydligste Udbredning. Dette gjælder saaledes Saxifraga stellaris og Armeria vulgaris. Salix groenlandica's Forekomst udenfor Grønland er endnu lidet kjendt. Betula glandulosa gaar ialtfald i Nordamerika længere mod Syd end B. nana, og det samme er Tilfældet med Ledum groenlandicum (lati- folium) i Sammenligning med Ledum palustre. Derimod forholder Dryas sig mærkelig nok omvendt, idet D. octopetala (a) i Nordamerika gaar længere mod Syd end D. integrifolia. 86 Agrostis rubra. Juniperus. Aira flexuosa. * Loiseleuria procumbens. Alchemilla alpina. | *Luzula arcuata, * Alsine groenlandica. | “si \ spicata. * Antennaria alpina. Lycopodium alpinum. * Bartsia alpina. | * Phyllodoce coerulea. Betula glandulosa. | * Polygonum viviparum. * Campanula rotundifolia. | * Potentilla tridentata. * Cardamine bellidifolia. | *Salix glauca. * Carex rigida. * — herbacea. * — scirpoidea. | * Saxifraga rivularis. * Chamaenerium angustifolium. | * Sedum Rhodiola. * Cystopteris fragilis. Sibbaldia procumbens. * Diapensia lapponica. | * Silene acaulis. *Empetrum nigrum. | * Taraxacum officinale. Gnaphalium supinum. | * Vaccinium uliginosum. Meracium alpinum. | Viola Muehlenbergiana. * Hierochloa alpina. * Viscaria alpina. Juncus trifidus. | * Woodsia ilvensis. Af disse 38 Arter forekomme de 27 (mrk. *) tillige nord for 72° п. Br., og de øvrige ere alle udbredte over en stor Del af Mellem-Gronland med Undtagelse af Betula glandulosa og Hieracium alpinum, hvis Nordgrenser falde henholdsvis ved den 63. og den 62. Breddegrad. Paa den yderligt beliggende Arsuk Storø (61° 5” п. Br.) fandtes i еп Højde af 2000 Fod og derover kun folgende Arter: Cardamine bellidifolia, Cerastium alpinum, Luzula confusa, Oxyria digyna, Salix herbacea, Sedum Rhodiola, Sibbaldia procumbens og Silene acaulis, hvilke sikkert alle kunne regnes til den ark- tiske Flora, skjønt Sibbaldia ikke er truffet nord for 72° п. Br. Denne den alpine Floras arktiske Præg beror væsentlig paa, at alle eller de aller fleste af de særlig sydlige Arter mangle, men den henger ogsaa sammen med, at nogle af de nordlige 87 Arter ere almindeligere her end i Lavlandet. En absolut lavere Hojdegrænse er ganske vist ikke paavist for en eneste af Syd- kystlandets Arter, men enkelte ere dog vesentlig hjemmehorende i Hojfjeldene, medens de kun forekomme undtagelsesvis og i ringe Mengde i Lavlandet. Cardamine bellidifolia fandt jeg saaledes paa Arsuk Store kun mellem 1300 og 2100 Fods Højde 0. H., og paa Kakarsuak ved Narsak kun i 2070 Fods Hojde о. Н. Paa Umanak ved Ostenden af Tavdlorutit fandt jeg dog et enkelt Exemplar i kun lidt over 200 Fods Hojde. Cassiope hypnoides fandt jeg ved Kangerdluarsuk ved Juliane- haab i Mengde i 1000 Fods Højde о. H., medens jeg ikke bemerkede den længere nede, og paa samme Maade optraadte den ifolge Lassen paa Kakarsuak i Nerheden af Nunarsuit. Paa andre Steder fandt jeg den allerede i nogle faa Hundrede Fods Hojde, men sedvanlig kun i ringe Mengde og tiltagende i Hyppighed opefter. Sandsynligvis gjælder noget lignende for flere af de i det sydligste Gronland sporadisk forekommende Arter, som Papaver radicatum og Saxifraga cernua, men der foreligger ikke hidtil lagttagelser, som vise det"). Men ogsaa i horizontal Retning er der en meget betydelig Forskjel med Hensyn til Arternes Fordeling indenfor Sydkyst- landet, hvilken væsentlig beror paa, at en stor Mængde Arter kun forekomme i det Indre af Landet. Dette gjælder først og fremmest de sydlige Arter. Af de for denne Strekning ejen- dommelige Arter forekomme nesten ingen paa Yderlandet, og dette finder sin naturlige Forklaring i de gunstigere klimatiske Forhold i det Indre af Landet. Men ogsaa nogle Arter med overvejende nordlig Udbredelse forekomme indenfor Sydkyst- 1) Carex nardina, som Berggren (Fanerogamfloran vid Diskobugten etc. Öfvers. af Vet. Akad. Förh. 1871) i Nord-Gronland ikke fandt under 600 Fods Højde, traf jeg i det Indre af Tunugdliarfik-Fjord i ringe Højde over Havet. 88 landet kun eller fortrinsvis langt inde i Landet. Dette gjælder ialtfald Carex nardina, det synes ogsaa at vere Tilfældet med Saxifraga cernua og Erigeron compositus, og det er aabenbart ikke tilfældigt, at Ranunculus pygmaeus, Campanula uniflora, Carex supina og Arabis Holboellii alle kun ere fundne paa et enkelt Sted i det Inderste af Landet. Uden Tvivl beror disse Arters Udbredelse i det sydligste Grønland paa, at de sky det fugtige Kystklima, ligesom Tilfældet er med de arktiske Floraelementer i den mellemste Del af Norge ifolge Blytt. Andre Arter foretrække omvendt Kystklimaet og forekomme slet ikke (*) eller kun sjeldent i det Indre af Landet. Saadanne Arter ere *Rubus Chamemorus, *Ranunculus hyperboreus, * Cata- brosa algida, *Sagina nivalis, *Cochlearia groenlandica, * Epilo- Бить lactiflorum, Saxifraga stellaris, Epilobium anagallidifolium, Ledum'), Streptopus, Sibbaldia, Arabis alpina. Disse Arter ere dog ganske forsvindende i Antal i Sammen- ligning med dem, der sky Kysten og holde sig til det Indre af Landet, adskillige ere desuden ikke exklusivt knyttede til Kystlandet, og en Del af dem forsvinde atter, naar man kommer ud paa de ydre Skjergaardseer. At Plantevæxten paa Øerne i den ydre Skjergaard i sin almindelige Karakter er meget forskjellig fra den i det Indre af Landet, er almindelig bekjendt og ofte fremhevet, og at Floraens Sammensetning forholder sig paa samme Maade, fremgaar af folgende Fortegnelse over Floraen paa Kitsigsut-OGerne ved Nanortalik, c. 60° n. Br., hvilken Ogruppe ligger meget vderligt og om Sommeren for det meste er omgiven af Storisen. Denne Fortegnelse er baseret paa Samlinger, tilvejebragte af fhv. Ud- stedsbestyrer Lundholm fra Øen Nunarsuak (16. Maj—2. Juli) og af Cand. polyt. A. Jessen fra Øerne Itivsalik, Naparsivik, Niverfik, Angisok, Kimatulivigsalik, Kalertusok og Tunulik (17. 1) Merkeligt nok ег Ledum palustre i det arktiske Norge «absolut kon- tinental» (Norman, Norges arktiske flora. II, р. 435). 89 —26. Aug.) Da begge Samlere have gjort sig Umage for at medtage alle Arter, tor det antages, at Listen vil give en til- nermelsesvis rigtig Forestilling om Floraens Sammensetning paa disse Oer. * Potentilla tridentata. Alchemilla alpina. | | Chamaenerium angustifolium | (steril). Hippuris vulgaris. * Empetrum nigrum, alm. |?) * Silene acaulis, alm. + *Sagina nivalis. Stellaria borealis. *Cerastium alpinum, alm. — trigynum, alm. Draba incana. + *Cochlearia groenlandica. + *Ranunculus hyperboreus. Coptis trifolia. + *Sarifraga stellaris, alm. se 7 x rivularis. Sedum annuum. Rhodiola, alm. Armeria vulgaris, f. * Pyrola grandiflora. — minor. * Phyllodoce coerulea. * Loiseleuria procumbens. * Vaccinium uliginosum. ') Se Noten paa folgende Side. — decipiens, alm. at 1 a8 [| + k “Taraxacum officinale, alm. Plantago borealis. * Oxyria digyna. * Polygonum viviparum, alm. * Salix herbacea. — glauca, alm. *Luzula spicata. Juncus trifidus. “Eriophorum Scheuchzeri'). = — angustifolium. *Carea lagopina. * — hyperborea. = rigida. — stylosa. * — rariflora (9). Elymus arenarius. * Phleum alpinum, alm.« Alopecurus fulvus. Calamagrostis phrag mitoides. Aira alpina f. vivipara, alm. | *Catabrosa algida. Glyceria Borreri v. islandica. * Poa pratensis. — nemoralis. * Festuca ovina v. vivipara. *Lycopodium Selago. 90 Iblandt disse 51 Arter findes ikke en eneste af de for Syd- kystlandet ejendommelige Arter, og kun een af dem, Carex sty- losa, er en udpreget sydlig Art, hvis Nordgrense falder syd for 64° n. Br. Alle de andre ere udbredte i den storste Del af Mellem-Gronland, og 33 af dem (mrk. *), altsaa omtrent de to Trediedele , forekomme nord for 72°. Ses bort fra den ene sydlige Art, har Floraen altsaa et fuldstendig mellemgronlandsk Præg. De 7 med + betegnede Arter ere ikke fundne i det Indre af Landet omkring Tunugdliarfik- og Igaliko-Fjordene. Angaaende Øen Nunarsuak skriver Fru Lundholm, at den mest fremtrædende Plante er Silene acaulis, der breder sig i store Tuer, medens der ikke findes Spor af Eneber og Birk. Paa Arsuk Store, som ligger lidt nordligere end Cap Deso- lation, altsaa udenfor Sydkystlandets Grense, men ogsaa meget yderligt, noterede jeg 71 Arter, af hvilke 47, altsaa to Tredie- dele, ogsaa forekomme nord for 72° n. Br., og kun 3 (Viola palustris, Hieracium alpinum og Betula glandulosa) have deres Nordgrense syd for 64° n. Br. Med Undtagelse af 6 Arter (Epilobium lactiflorum, Cochlearia groenlandica, Draba corymbosa, Cardamine bellidifolia, Saxifraga stellaris, Antennaria alpina) findes de alle i det Indre af Landet ved Julianehaabs-Fjordene. For at vise Forskjellen mellem Floraerne paa de nysnævnte Oer og i det Indre af Landet har jeg sammenstillet alle de Arter, der ere fundne i den nermeste Omegn af Igaliko og i den indenfor dette Sted liggende Del af Landet ved Igaliko- og Tunugdliarfik-Fjordene indtil det Inderste af Sermilik-Fjorden nord . or Julianehaab. Indenfor dette Omraade er der fundet 238 Arter’); derimellem findes ikke mindre end 25 af de for Syd- kystlandet ejendommelige (33) Arter, og 21 andre have deres 1) Jeg har strengt holdt mig til de Arter, af hvilke der enten foreligger Exemplarer, eller som jeg har noteret paa mine Exkursioner. Muligvis ere derved nogle enkelte Arter med Urette blevne udeladte; jeg har saa- ledes af de angivne Grunde ikke medtaget Eriophorum Scheuchzeri, skjønt den næppe kan antages at mangle. | Nordgrense syd for 64° n. Br. 37 Arter ere indenfor Sydkyst- landet kun fundne paa denne Strekning, deriblandt ogsaa flere Arter med nordlig Udbredning. Felleds med Landet nord for 72° n. Br. ere 82 Arter, altsaa lidt over en Trediedel. Indenfor Sydkystlandet viser sig endnu en floristisk Mod- setning, nemlig imellem en nordlig og en sydlig Del. Denne Modsetning er særlig fremtrædende derved, at de for Sydkyst- landet ejendommelige Arter ere meget ulige fordelte. Inddeles hele dette Omraade i to, af hvilke det nordlige (Julianehaabs- Partiet) regnes indtil Agdluitsok-Fjord incl. (60° 30° п. Br.), medens Unartok regnes med til det sydlige (Tasermiut-Par- tiet), vil man finde, at 17 af disse Arter alene findes i det første (mrk. п. Listen S. 80—81), 6 alene i det sidste (mrk. $), medens 10 ere felleds. Regnes Unartok med til Julianehaabs- Partiet, blive Tallene henholdsvis 20, 5 og 8. Julianehaabs- Partiet er altsaa i denne Henseende langt rigere end Tasermiut- Partiet, men det har ogsaa i det hele taget en rigere Flora. Det har nemlig 258 Arter, medens Tasermiut-Partiet kun har 222. En stor Del af de Arter, som kun forekomme i det ene af de to Partier, ere ganske vist sjeldne, og flere af dem ere kun fundne paa 1 eller 2 Steder, men nogle ere til Gjengjæld alminde- lige og karakteristiske for en stor Del af Omraadet, saaledes Anthoxanthum og Leontodon, især den forste, for Julianehaabs- Partiet, Nardus og Juncus squarrosus for Tasermiut-Partiet. Den ret betydelige Forskjel i Artsantal for de to Strek- ninger kunde muligvis for en Del bero paa, at Tasermiut-Partiet ikke er fuldt saa grundigt undersogt som Julianehaabs-Partiet, men det beror dog sikkert vesentlig paa, at dette sidste vir- kelig har en rigere Flora, og dette henger formodentlig igjen sammen med, at det isfrie Land her naaer sin storste Bredde og maaske ogsaa paa Grund af sine orografiske Forhold yder bedre Betingelser for Vegetation. Muligvis kan dets større Artsrigdom ogsaa bero paa, at en Del Arter i ældre Tid ere 32 blevne indførte ved Menneskets Hjælp; dette Spørgsmaal ville vi senere komme tilbage til. Af de 6 Arter, som ere ejendommelige for Tasermiut-Partiet, gaa 3 eller 4 om paa Østkysten nord for dettes Grænse (smlgn. S. 80—81); regnes disse Arter fra, bliver Julianehaabs-Partiets Overlegenhed med Hensyn til ejendommelige Arter endnu større. Vi have forøvrigt hidtil kun sammenlignet Sydkystens Flora med Vestkystens. ‘Til at gjennemfore en tilsvarende Sammen- ligning med Østkystens Flora er denne endnu altfor lidet kjendt, og jeg skal derfor ikke forsøge det; jeg skal kun bemærke, at Forholdet til Østkystens Flora i det hele synes at være et lig- nende som til Vestkystens. Nogle af Sydkystens Arter, som paa Vestkysten ikke gaa langt mod Nord, gaa dog paa Østkysten betydelig nordligere; foruden de nys nævnte tillige Vzola palustris, Subularia aquatica, Hieracium alpinum (indtil Scoresby-Sund), Glyceria maritima (og hertil kan føjes Asplenium viride, der mangler paa Sydkysten). Et mange Gange større Antal af Syd- kystlandets Arter gaa dog ikke saa langt mod Nord paa Øst- kysten som paa Vestkysten eller mangle ganske paa Østkysten. Som Hovedresultat af det Foregaaende kan følgende frem- sættes: Det i floristisk Henseende mest ejendommelige Parti af Grønland er Sydkystlandet, som udmærker sig dels ved sin absolute Artsrigdom, dels ved sin Rigdom paa ejendommelige Arter. I Sammenligning med de nærmeste Omraader er det kun i ringe Grad karakteriseret ved Mangel af Arter. Det til- grænsende Omraade, Ivigtut-Beltet, slutter sig til det, idet det tilfælleds med det har et ret betydeligt Antal Arter, som ikke gaa længere mod Nord; blandt disse maa særlig fremhæves Betula odorata. Disse to Bælter under eet have ikke mindre end 51 Arter, som ikke forekomme længere nordpaa paa Vest- kysten. — Sydkystlandets Flora maa i sin Helhed nærmest siges at have en subarktisk Karakter, skjønt den indeholder et be- tydeligt arktisk Element. Den fremtræder fyldigst i det Indre af Landet, men beholder væsentlig den samme Karakter ud til 93 Fjordmundingerne. Paa Skjærgaardsoerne, ialtfald de mindre, og i Hojfjeldene bliver Floraen derimod meget fattigere, idet en stor Mengde Arter, serlig de sydlige, savnes, og Floraen faar derved et mere arktisk; et mellemgronlandsk Præg. II. Det sydligste Grenlands klimatiske Forhold. At Kjendskab til de klimatiske Forhold er en nodvendig Betingelse for Forstaaelsen af saavel Plantearternes Fordeling som Vegetationens Karakter og de forskjellige Vegetationsfor- mationers Optreden i det sydligste Gronland, er indlysende, og jeg skal derfor forsøge at sammenstille, hvad man veed, om Klimaet paa denne Kyststrekning, forsaavidt det har Interesse for vort Emne. Desverre haves kun fuldstændige meteorologiske lagttagelser fra et enkelt Sted i det sydligste Gronland, nemlig fra Ivigtut, som endda ligger udenfor Sydkystlandets Grense. Fra denne sidste Strekning foreligger der ganske vist ogsaa Observationer, nemlig fra Julianehaab og Nanortalik, men kun ufuldstendige og mangelfulde, og disse to Steder ligge begge ret yderligt, medens meteorologiske lagttagelser ganske savnes fra det Indre af Landet. For at raade Bod paa denne Mangel har jeg til Sammenligning medtaget to Lokaliteter fra Mellem-Gronland lidt nord for den 64. Breddegrad, fra hvilke der foreligger meteo- rologiske Observationer, nemlig Godthaab og Kornok, og som frembyde den Fordel, at den forste ligger paa Yderlandet, medens den sidste ligger 7—8 Mil fra Yderkysten. Julianehaab ligger omtrent i samme Afstand fra den ydre Kystlinie som Godthaab, Ivigtut noget lengere inde. Nanortalik ligger omtrent som Julianehaab, dog lidt yderligere. For disse 5 Lokaliteter har jeg udregnet nogle Middeltal for Tiaaret 1882-—91 af de af Meteorologisk Institut publicerede Tabeller") og sammenstillet dem i hosstaaende Tabeller. 1) Meteorologisk Aarbog for 1882—91. Anden Del. Kjobenhavn 1883—95. 94 Tabel I. Middelvarme (Celsius Jan. | Febr. | Marts | April | Maj | Kornok 64° 26’ п. B., 51° у. L. — 121 — 13.2 — 9.7 — 4.1 19 | | Godthaab HEN ta EF Es a dd 4A )12.4| = ВА Dr (9 Aar) (9 Aar) сли Убе — 84 —8.9| — 5.2 — 0.8| 43 | | (9 Ааг) | TULARGHAAD AMAR Se Wut — 9.0! — — 47 — 06 41 6.4 8.54 (9 Aar) (9 Aar) (9 Aar) (9 Aar)(7 Aar)|(7 Aar)|(7 Aar) > . у АИТ a. ne tere — 61 — 64 — 3.7] 0.0 3.2 4.6 6.3 ° Tabel II. Nedbor og Taage. Middeltal for 1882—1891. Dage med Nedbor. Middel-Nedbor. Dage med Taage. Konnok etre 110.1 (91—123) 365.1 (182.0 11.9 (S—20) — 551.3) Godthaab.. . 184.7 (175—192) 714.4 (397.6 57.9 (44—87). — 901.9) Ivigtut ....| 1572 (137—180 | 13454 (900.9 32.2 (15—41) — 1737.9) Julianehaab 131.9 (105—146) 60.0 (46—77) Nanortalik . . | 134 (122—147) 59.3 (31—81) Sammenligne vi forst Godthaab og Julianehaab i den forste Tabel, da ville vi finde, at de 3 Sommermaaneder ved Juliane- haab ere nesten 2 Grader varmere end ved Godthaab. Tage vi Maanederne Maj—September, bliver Forskjellen efdnu større, 8.1 185 7 Aar) 5.6 | } F 95 ddeltal for 1882—1891. | Er Dec. | Vinter | Vaar Som- Maj | Okt. | Nov. mer | Sept. Høst | Åar | 2.5 |— 25 LE 6.4 — 10.0— 11.8 — 40 6.8 | 5.0 |— 21 |— 2.8 | 28 —19 — 4.9 — 78 |— 105 — 39 5.6 | 4.1 Me 1.5 - 21 (9 Aar) (9 Aar) (9 Aar) | | | | | Br ss) Gal ral 8.5 | 68 | 03| 03 | | | | | 50 | 08 |— 3.9 |— 6.9 | — 83 — 04 75 | 63 | 0.6 |— 045 (7 Aar)|(5 Aar) (7 Aar) (8 Aar) | | | 3.3 ИБ os] 55 | 46 | 0.5 I+ 0.2 | nemlig 2°,2, og dette beror især paa, at Maj Maaned er 3°,7 varmere ved Julianehaab. Vegetationstiden maa altsaa vare lengere ved Julianehaab end ved Godthaab, og navnlig maa den begynde tidligere. Ved Kornok er Sommeren ikke lidt (1°,2) varmere end ved Godthaab; ligesaa har Ivigtut, aabenbart paa Grund af sin Beliggenhed i storre Afstand fra Havet, en varmere Sommer end Julianehaab, skjent det ligger lidt nord- ligere. Sammenligne vi endelig Kornok og Ivigtut, finde vi en Forskjel i Sommertemperatur af 1°,7 og en Forskjel i Tp. for Maj—September af 1°,8; men da Kornok ligger i betydelig storre Afstand fra den ydre Kystlinie end Ivigtut, er den for- saavidt gunstigere stillet med Hensyn til Sommertemperaturen, og det er derfor naturligt, at Forskjellen bliver noget mindre, end den vilde være alene ifolge Forskjellen i Bredde. Man maa herefter være berettiget til at antage, at Steder, som ligge under 61° n. Br. have en omtrent 2 Grader varmere Sommer end Steder, der ligge 3 Breddegrader nordligere, under forøvrigt lige Vilkaar. For Tidsrummet Maj—September vil Forskjellen være lidt storre. Med Hensyn til Nedborens Mængde kan Sammenligningen ikke fores saa vidt, da der ikke er anstillet Maalinger af Ned- 96 beren i flere Aar i Trek hverken ved Julianehaab eller ved Nanortalik. Paafaldende er den meget betydelige aarlige Ned- bør ved Ivigtut, der er næsten dobbelt saa stor som den ved Godthaab og henved 4 Gange saa stor som ved Kornok. Hvor- vidt den er typisk for hele den sydligste Kyststrekning eller om den tildels skyldes mere lokale Aarsager, lader sig for Tiden næppe afgjore med Sikkerhed. At det sydligste Grønland, som ligger saa udsat for de varme, sydlige Atlanterhavsvinde, mod- tager langt mere Nedbor end de noget nordligere Dele af Lan- det, er sikkert nok, og ‘navnlig gjelder dette vistnok Egnen omkring Nunarsuit og den Kyststrekning, som gaar derfra mod Ost henimod Julianehaab. Derimod synes der at vere baade meteorologiske Grunde og direkte lagttagelser, som tale for, at den folgende Kyststrekning, som gaar mere i sydestlig Retning, modtager noget mindre Nedbor. I denne Retning peger det mindre Antal Nedbor-Dage ved Julianehaab og ved Nanortalik end ved Ivigtut, dog ter der ikke legges megen Vegt her- paa, thi Ivigtut har trods sin større Nedbør færre Nedbor- Dage end Godthaab. Dernest kan henvises til, at Rink ved knap 2 Aars Observationer ved Julianehaab fandt en aarlig Nedbør af omtr. 36 Tommer (942 Mm.)!). Endelig kan anføres, at de fremherskende Vinde paa den allersydligste Del af Kysten ere nordlige (se nedenfor), medens de paa den sydlige Del af den egentlige Vestkyst ere sydlige; herved be- tinges sandsynligvis en mindre Nedbør paa den sydøstlige Del af Sydkysten. Taage-Dagenes Antal synes ikke at være meget afhængigt af Breddegraden; ialtfald er det omtrent det samme ved Juliane- haab og ved Nanortalik som ved Godthaab (Tabel И). Af største Betydning for Forstaaelsen af de klimatiske For- hold i det sydligste Grønland er det imidlertid at komme til Erkjendelse af den meget betydelige Forskjel, der er imellem 1) Rink, Grønland II S. 114 og Tillæg S. 167. 97 Yderlandet og det Indre. For nærmere at paavise denne kræves mindst to Observationsstationer med betydelig Forskjel i Afstand fra Kystlinien. Da saadanne ikke findes i Julianehaabs Distrikt, ville vi forelobig holde os til en Sammenligning mellem Kornok og Godthaab, skjont de ligge tre Breddegrader nordligere, da de meget tydelig vise den nævnte Forskjel. Ved Kornok, som ligger 5 Mil lengere fra Kystlinien end Godthaab, er, som Tabel 1 viser, Sommeren 1°,2 varmere end ved Godthaab, Tidsrummet Maj—September 0°,9 varmere. Størst er Forskjellen indenfor Vegetationsperioden for Juni, nemlig 1°,8 Med Hensyn til Nedboren er Forskjellen meget betydelig, idet denne er næsten dobbelt saa stor ved Godthaab som ved Kornok (Tabel Il). Ogsaa Nedbor-Dagenes Antal er langt større ved Godthaab. En endnu sterre Forskjel viser sig ved Taage-Dagenes Antal, der ved Godthaab er nesten 5 Gange saa stort som ved Kor- nok. Hermed følger utvivlsomt, at Luften er langt tørrere og klarere ved Kornok end ved Godthaab. En Sammenligning mellem Ivigtut og Julianehaab viser, at Sommeren ved Ivigtut er 1° varmere, Tidsrummet Maj— September 0°,5 varmere og Taage-Dagenes Antal kun lidt over halvt saa stort som ved Julianehaab. Dette beror sikkert paa, at Ivigtut ligger noget lengere fra Kystlinien (og beskyttet mod sydlige Vinde). Derimod er Nedbøren, som ovenfor omtalt, vistnok størst ved Ivigtut. Der er ingen Tvivl om, at en Station i det Indre af Tunug- dliarfik-Fjord vilde vise en lignende Forskjel fra Julianehaab som den mellem Kornok og Godthaab. Vælges et Sted, som ligger i samme Afstand fra Kystlinien som Kornok, f. Ex. Igaliko, og gaar man ud fra, at dette i klimatisk Henseende forholder sig til Julianehaab som Kornok til Godthaab, vil man ved en simpel Proportionsregning komme til, at det har en Sommertemperatur af 99,1, for Tidsrummet Maj—September en Tp. af 77,4 og 12,3 Taage-Dage om Aaret. Anslaas Julianehaabs aarlige Nedbør til KV. 7 98 1000 Mm., faar man paa samme Maade for Igaliko lidt over 500 Mm. Ikke mindre sikkert er det, at en Station paa en af de ydre Øer vilde vise en lignende Forskjel fra Julianehaab , men i modsat Retning, ialtfald lavere Sommertemperatur og hyppigere Taage, og maaske ogsaa større Nedbør. At det er saaledes, viser saa at sige den daglige Erfaring, og Vegetationen berer saa tydeligt -Preg deraf, at Enhver maa legge Merke dertil. Saaledes skriver Rink (Gronl. If, р. 2): «Kun lidet ind- bydende vise de ydre Kyster sig selv der, i det sydligste Gron- land; de i den bedste Sommertid bestandig med Drivis omgivne Oer vise kun liden Forskjel fra de nordlige Egne; den iskolde Taage og Sovind kue al den Vegetation, som streber at hæve sig over de lave krybende Buskvexter eller over de sorte og graa Mosarter, som bedekke den golde Klippegrund; endnu i Slutningen af Maj ses jevnligen hele Landet bedækket med Snemasser, som henge ud over Seen med en flere Alen tyk Kant, og hvoraf Levninger hist og her blive liggende en hel Sommer over. Hvilken Forskjel mellem disse ode Steder og det Indre af Eriks-Fjorden !» Lignende Vidnesbyrd haves fra en Mengde andre Rejsende i Grønland. Særlig Taagens Forhold er meget iøjnefaldende ; ofte ser man den ligge over Skjergaarden eller tillige over en storre eller mindre Del af Yderlandet, medens det indre Land ligger i klart Solskin, og naar den lavt liggende Taage fra Havet fores ind over Landet, har man meget ofte Lejlighed til at se, hvorledes den dels standses af Fjeldene, dels oploses under dens Forsog paa at krybe over disse og trenge lengere ind i Landet"). At Snemengden er langt mindre i det Indre af Landet end ude ved Kysten turde vere en almindelig Erfaring fra hele 1) Ang. Taagen зе Г. Ех. У. Garde i Medd. om Gronland XVI р. 15. Af de sydgronlandske Kolonier er Frederikshaab bekjendt for at have megen Taage, men den har ogsaa en forholdsvis yderlig Beliggenhed. 99 Grønland. Saaledes skriver J. A. D. Jensen (Medd. om Grønl. I, p. 29) om det Indre af Ameralik-Fjorden, hvor han opholdt sig fra den 28. April til den 12. Maj: «Paafaldende var det, at der i Fjordens indre Del næsten ingen Sne fandtes, selv i en Højde af omtrent 1000 Fod.» Om det Indre af Sydkystlandet er der nylig fremkommet interessante Oplysninger i Ltn. D. Bruuns Beretning"). Ifølge denne er der efter Grønlændernes Sigende næsten ingen Sne om Vinteren i Kordlortok-Dalen, der gaar fra Tasiusak ved Sermilik n. f. Julianehaab over til Kord- lortok ved Tunugdliarfik, «thi Sneen holdes borte af den stærke Blæst» (l. с. р. 203), og det samme gjælder om en noget syd- ligere liggende Lavning, der gaar fra Kangerdluak i østlig Ret- ning over til Tunugdliarfik (1. с. р. 204). Endelig angives det, at Kvæget ved Igaliko af og til slippes ud om Vinteren, «naar den stærke Blæst, som altid hersker ved Igaliko, har fejet Sneen bort.» (|. с. р. 322). Disse sidste Beretninger give dog ikke egentlig Oplysning om den faldende Snemængde. Trods de manglende meteorologiske Observationer kunne vi altsaa betragte det som sikkert, at der er en overordentlig stor klimatisk Forskjel mellem de indre og de ydre Dele af Sydkystlandet. I alle arktiske Lande synes den tilsvarende For- skjel at være meget stor”), og den synes ikke at være mindre her, fordi Landet ligger saa langt mod Syd; tvertimod vil Mod- sætningen ialtfald om Sommeren snarere være særlig stor imellem de ydre af Storisen omgivne Skjærgaardsøer, hvis Klima neppe er meget gunstigere end tilsvarende Øers i de nordligste Egne, og det Indre af Landet, som paa Grund af den sydligere Beliggenhed opvarmes stærkere af Solen og derved faar et for- holdsvis varmt og tørt Klima. Et Moment, som maaske bidrager væsentligt til at gjøre Klimaet tørt i den inderste Del af Landet, er, at Indlandsisen virker som en mægtig Kondensator, paa hvis !) Daniel Bruun, Arkæologiske Undersøgelser 1 Julianehaabs Distrikt . Medd. om Grønland. XVI. 1896. 2) Smign. Nathorst, Spetsb. kårlvåxter. 1883, р. 44. ie 100 Overflade der for det meste, særlig i Sommertiden , vil foregaa en livlig Fortætning af Luftens Vanddampe, og som derfor vil bevirke, at Luften i dens umiddelbare Nærhed er forholdsvis meget tor’). Hvor langt denne Virkning strækker sig, er det dog umuligt at angive uden nærmere Undersøgelse. Af de klimatiske Faktorer, som have Betydning for Plante- væxten, maa endnu omtales Vindene. De fremherskende Vinde kunne efter deres almindelige Karakter henføres til 3 Grupper: 1) nordlige, 2) sydlige eller sydvestlige og 3) sydøstlige eller østlige, hvortil komme de mere lokale Fjordvinde. Med de nordlige Vinde (avangnak) følger sædvanlig klar og tør Luft, medens de sydlige (kigangak) give uroligt Vejr og gjerne led- sages af Regn eller Sne. Ved Godthaab ere de sydlige Vinde fremherskende i Juni—September”). Da Sondenvinden tillige hele Aaret og særlig om Sommeren er den, som blæser stærkest, maa det være den, som paa udsatte Steder faar den bestem- mende Indflydelse påa Vegetationen, hvad jeg ogsaa har havt Lejlighed til at konstatere paa et Par Steder syd for Godthaab. Sandsynligvis ere Vindforholdene væsentlig de samme paa hele den egentlige Vestkyst af Syd-Grønland. Paa den sydligste Del af Sydkysten synes det derimod at være Nordenvinden, som præger Vegetationen; det er ialtfald, ifølge en lagttagelse af Cand. Jessen, Tilfældet paa Kitsigsut-Øerne, og det kan, som Direktør Adam Paulsen har gjort mig opmærksom paa, for- modentlig forklares som en Følge af de mange Minima, der gaa sønden om Kap Farvel. Af en ejendommelig Karakter er den saakaldte «Sydost- vind» (nigek), som forøvrigt paa sine Steder blæser fra Øst eller ONO. Den er i det hele ikke særlig fremtrædende i Mellem- 1) Smign. Ch. Dufour og F. A. Forel: Recherches sur la condensation de la vapeur aqueuse de l'air au contact de la glace et sur l'évaporation. Bull. de la soc. vaudoise des sc. nat. X. 1868—70, p. 921. 2) Observations internat. polaires. Expéd. Danoise, Tome II. Livr. II, Copenhague 1889, p. 95. 101 Grønland, ialtfald ikke paa Yderlandet, men optræder hyppigt og stærkt i det sydligste Grønland, om end i forskjellig Grad efter de lokale Forhold. Denne Vind er som bekjendt en Föhn- vind, der udmærker sig ved sin Voldsomhed, sin høje Tempe- ratur og som oftest ved sin store Torhed. Rink?) beskriver den saaledes: «I Reglen, og iser hvis den kun ег kortvarig, forer den megen Regn med sig, men bleser den ret igjennem, og staar den flere Басе i Trek, saa plejer den at klare Luften af og er da overordentlig tor. Paa saadanne Dage er det, at Thermometret kan stige til den usædvanlige Hojde af 15 à 16°» (В). Denne Skildring gjælder særlig Julianehaab, hvor denne Vind blæser meget stærkt, især om Vinteren, da Kastene, ifolge J. Vahl, kunne vere saa voldsomme, at de tage Konebaadene med sig og rive Tagene af Gronlænderhusene. Lignende Vid- nesbyrd haves fra Frederiksdal, hvor man i sin Tid maatte flytte Handelens halvt opforte Hus til et Sted, hvor Vindstodene vare mindre voldsomme. Ved Ivigtut, som er det eneste Sted i det sydligste Gren- land, hvorfra der haves sammenhengende Vindobservationer, er Sydostvinden baade den hyppigste og den stærkeste. 1 Aarene 1882—91 bleste den gjennemsnitlig 142,9 Dage om Aaret, medens den nesthyppigste Vind, Nordenvinden, kun blæste i 116,4 Dage, og i samme Tidsrum var dens gjennem- snitlige Styrke 2,17, medens den neststerkeste Vind, Nordvest- vinden, kun havde en Styrke af 1,637). At Föhnvinden ved Julianehaab er den Vind, der blæser stærkest, fremgaar af alle Beretninger, og den synes ogsaa at vere den hyppigste. Rink”) fandt ialtfald ved 13/4 Aars Observationer, at ONO.-Vinden (Föhn- vinden) bleste i 97 Dage om Aaret, medens den nesthyppigste, NV.-Vinden, bleste i 85 Dage. 1) Grønland II, р. 104. *) Disse Middeltal ere udregnede efter de i Meteorologisk Aarbog meddelte Middeltal. 3) Grenland If. Tilleg р. 167. 102 Paa de vdre og lave Skjærgaardsoer synes Féhnvinden ikke eller dog langt sjeldnere at blæse; derimod optræder den meget hyppigt i det Indre af Landet, ja, det synes at gjælde som almindelig Regel, at den bleser hyppigere og maaske ogsaa med sterre Voldsomhed dér end ude ved Kysten. Naar Kihl- man!) betvivler Rigtigheden af denne Antagelse, som jeg frem- satte i 18897), er det aabenbart, fordi han ikke har veret be- kjendt med denne Vinds Fühnkarakter. Den stottes imidlertid ved Angivelser fra forskjellige Danske, som have veret bosid- dende i Julianehaab. Saaledes har Kolonibestyrer Brummer- stedt meddelt mig, at man kan se Föhnen blese i det Indre af Fjordene ved Julianehaab, medens der ude ved Kolonien blæser sydlig Vind, og dette stemmer fortrinligt med den af Adam Paulsen fremsatte Theori, ifølge hvilken Föhnvindene fremkomme, naar sydlige Vinde træffe Grønlands Vestkyst ved lavt Lufttryk over Davisstrædet, idet de ere østlige Afvigelser af disse sydlige Vinde, fremkaldte ved Fastlandets Tilstede- værelse). At Föhnen blæser med stor Voldsomhed i det Indre af Sydkystlandet, har jeg selv havt Lejlighed til at erfare. Vindstødene vare her saa heftige, at Vandet i Fjordene og Søerne hvirvledes højt op i Luften som Støvskyer, og passede man ikke paa, f. Ex. ved i Tide at lægge sig ned, var man meget udsat for at blive kastet omkuld. Voldsomst er den, hvor den kommer i Kast ned over Fjeldene. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at denne Vind i det Indre af Landet er den, der blæser stærkest; om den ogsaa er den hyppigste, er umuligt at sige med Sikkerhed, da direkte 1) A. 0. Kihlman, Pflanzenbiologische Studien aus Russisch Lappland. Acta Soc. pro fauna et flora fennica. T. VI, Nr. 3. Helsingfors 1890, p. 139. ACID 3) Adam Paulsen, Les vents doux en Groenland. Observ. internat. pol. II. Livr. 2, р. 110. Samme, Ueber die milden Winde im grönlän- dischen Winter. Meteorol. Zeitschr. Juli 1889. se 103 lagttagelser mangle, men det er, som det vil fremgaa af det Foregaaende, hojst sandsynligt. Den maa saaledes paa Forhaand antages at have en betydelig Indflydelse paa Vegetationens Karakter, og dette finde vi ogsaa, som det Efterfolgende vil vise, fuldtud bekræftet, idet Vegetationsformationernes Fordeling og Præg for en væsentlig Del netop bestemmes af den. Ved sin betydelige Styrke og Torhed kommer denne Vind til at udøve en stærk udterrende Indvirkning paa Vegetationen. Dette viste sig tydeligt i Omegnen af Igaliko; i de ikke fuldt 2 Uger, jeg opholdt mig her, kom der flere Gange Regn eller Taage, en enkelt Dag endog Dagsregn, og nogle Netter i det mindste faldt der Dug. Forst de to sidste Dage blæste det en Storm af Sydost; da denne bleste paa 2den Dag, var det ganske almindeligt paa alle ikke beskyttede Steder at finde Urter med halvvisnede Blomster og Blade. Det samme saas senere i den inderste Del af Tunugdliarfik-Fjord. Den vestlige Side af denne har paa mange Steder fugtig Grund, men er udsat for Féhnen, og de i Kjærene voxende Gressers Blade vare derfor som oftest brunlige og halvt udterrede. Serlig farlig for Plantevexten vil Fohnen vere om Vinteren, naar den bringer Sneen til at smelte eller fordampe i stor Ud- strækning. Efter hvad Lege О. Helms har meddelt mig, kan saagodtsom al Sne smeite bort under Föhnperioder ved Ivigtut, og det samme maa da antages mindst lige saa godt at kunne ske i det Indre af Sydkystlandet, hvor Snemengden er ringere. At Arternes Fordeling i Sydkystlandet stemmer godt med de skildrede klimatiske Modsætninger mellem de ydre og de indre Dele af dette, er let at se og allerede ovenfor antydet. At ogsaa Vegetationens forskjellige Karakter staar i nøje For- bindelse med de klimatiske Forhold, er ligeledes delvis antydet i det Foregaaende, men vil blive udførligere paavist i det Følgende. I Tilslutning til de af Warming og Hartz publicerede Tem- peraturmaalinger i direkte Solskin meddeles her følgende Maa- 104 linger, som jeg har foretaget i 1888, og som ere anstillede paa noget forskjellig Maade for at komme til Kundskab om den Temperatur, som Planterne kunne antage i direkte Solskin. Lufttemperaturen er altid bestemt ved Svingthermometer. Varmemaalinger i direkte Solskin. Blankt Sort Lufttp. Therm. Therm. | i Solen. i Solen. Karajap ilua. 63° 5S’. | 24. Maj. EM. 17 | 96 Skjergaarden ved Ikera- sakitsok 63° 30. 26. | Maj Kl. 7?/2 FM. I Baaden. | 7 8 12 Let Brise. Udfor Sermilik-Fjord. Stille, Baaden 63° 27°. 26. Maj, Kl. 91/2 FM. 8,2 12 17 i Bevægelse. É | Е pedo) Marrak 63° 25’. 27. Maj. Nordenvind, Teltpladsen,Kl.9?/; FM. | 8,2 19,5 25 Therm. i Le, lige I en lun Dal, KL 4 EM. 21 25 over Jorden. Paa et lidt hoiere Sted, samme Tid. 172220) Teltpladsen, Kl. 61/2 EM. | paa et Sted, udsat for Nordenvinden. 13 | Iluilarsuk 61° 50. 15. | | Smukt Vejr, Juni Kl. 9/4 FM. 4 а Ps Ki Vestenvind, Th. | i Læ. | | Are. р Ivigtut 61° 13° 24. Juni | | Begge Therm. Kl. 9,40 FM. NT | 14 poset frit 1 M. over i |. | Jorden. 2 ws wir | | = 2 Arsuk Stors 61° 5‘, Telt- | | Le, lige over pladsen. 29. Juni Kl. | | Plantetæppet. | 9,40 FM. QAR ur ВАЛ ии рр Г == Therm. lagte раа Plante- tæppet (Salix glauca). Blankt Therm. omviklet med Archangelica-Blad, lagt i Solen. | | | | | | Lufttp. | | | | | | | Blankt Therm. | i Solen. Sort | Therm. | i Solen. i ОЖ. 1 Lufttp. i Teltet 289. Ved Kornoks Isbræer " 61° 5°. 3. Juli, Kl. 111/2 | FM. Halvt Solskin, tyndt | Skydekke. Therm. lagte ovenpaa Planteteppet. Therm. omviklet med Blad af Streptopus. Lige over Plan- |tetæppet, Empe- | trum, Læ. 21—28,5 24—26,5 | Let Brise. I Skjergaarden i Nærheden af Kagsimiut. 60° 48°. 12. Juli, Kl. 43/4 FM. I Baaden. | Stille. Tunuarmiut i Tunug- | dliarfik. 21. Juli, Kl. | 121. EM. Insolations- therm. omviklet med Blad af Streptopus, 2 Lag. | Samme Therm , ikke от- vikl., lagt ovenpaa en | tg. tor Sphagnum-Tue. | Samme Therm. stukket | ned i Sphagnum-Tuen c. 2—3 Ctm. dybt. Tunugdliarfik-Fjord mellem Ipiutak og Igaliko. 22. Juli. Kl. 12!/ EM. I Baaden. 16 | Let Brise. 29 Læ, Baaden i | | Bevægelse, men i | Vinden medgaa- | ‚ende. 106 A nn Te REINER A 1 DIE SAGE BIER CR ЕЙ | | Blankt | Sort | | Lufttp. | Therm. | Therm. | | | i Solen. | i Solen. | | -——— —— Tliortarfik ved Igaliko | | | 350 Fod о. Н. 24. Juli, | i: | Kl. 12%/2 EM. | 18 lan Blankt Therm. last paa | | Grasset) | det nedbojede Gres. | 18 | 33,5 Samme omvikl. med Blad | | af Archangelica. | 18 34,5 | Tunugdliarfik-Fjord i | | | | Nærheden af Siorarsuit, i | | | Baaden. 15. Aug. KI. 71/4 | | FM. | 7 | 14-17 | CR apa lc Sarl oz 1 | Bemærkninger om Blomstringstiden. Den Omstændighed, at Maj Maaned er saa betydelig var- mere i det sydiigste Gronland end 3 Breddegrader nordligere, maa nedvendigvis bevirke, at Vegetationens Udvikling begynder tidligere. Herover haves dog kun meget sparsomme Oplysninger, og navnlig mangle ganske lagttagelser fra det Indre af Landet. Paa Grundlag af de foreliggende Oplysninger er Warming’) dog kommen til det Resultat, at Maj er den egentlige Foraars- maaned syd for 62° n. Br., medens det i Mellem-Gronland er Juni, og dette stemmer godt med, hvad jeg har veret i Stand til at oplyse. Efter Fru Lundholms og mine egne lagttagelser, hvilke sidste dog kun angaa Strækningen Godthaab—Fiskernes, maa folgende Arter antages almindeligt at blomstre i Maj Maa- ned i det sydligste Gronland: 1) Warming, Om Naturen i det nordligste Grønland. Geografisk Tids- skrift 1888, Sertryk p. 12. 107 Empetrum. | Silene acaulis. Saxifraga oppositifolia. | Antennaria alpina. — nivalis. ‚ Phyllodoce. — decipiens. | Scirpus cespitosus. Salix glauca. Carex scirpoidea о. a. A. — herbacea. Luzula spicata. — groenlandica. | Betula glandulosa. Diapensia lapponica. ’ Vaccinium uliginosum. Loiseleuria. | Cochlearia groenlandica. Cerastium alpinum. | Draba incana. Denne Liste vil sikkert kunne foroges meget betydeligt, navnlig ved Undersøgelser i det Indre af Landet; dog vil Antallet nok vexle en Del i de enkelte Aar. De lokale Forhold have selvfolgelig en meget stor Ind- flydelse paa Blomstringstiden. Paa lune Bjergskraaninger med gunstig Exposition, hvor Sneen smelter tidligt, vil Vegetationen altid vere tidligst udviklet, medens den paa de mod Nord vendende Skraaninger, hvor Sneen holder sig længst, kommer senest. Ogsaa mellem Hojfjeldene og de lavere Egne, og mellem det Indre af Landet og de ydre Skjærgaardsoer er der aabenbart en meget stor Forskjel. Saaledes fandt Jessen Potentilla tridentata i Knop den 31. Aug. paa Оеп Simiutak ved Sardlok, medens den ellers almindeligt kan treffes i Blomst i Juni, og Pyrola minor, som ligeledes kan træffes blomstrende i Juni, fandtes i Knop paa Kitsigsut-Oerne den 20. Aug. Til Belysning af Vegetationstidens Begyndelse tillader jeg mig at anfore folgende Uddrag af Fru Lundholms Breve fra Ilua (Pamiagdluk), der ligger temmelig yderligt, ikke langt fra Gronlands Sydspids: «Foraaret kom meget sent i 1889; hen 1 Maj begyndte enkelte Bakker at rage op over Sneen; den 16. fandtes Saxifraga oppositifolia og decipiens (i Blomst) og Pilen satte Knopper». Ogsaa om 1890 bemerkes, at «Foraaret kom sent» . . . «Blomster var der ikke Tale om for den. 14. Maj; 108 da fandtes de første udsprungne Saxifraga oppositifolia og Draba. Efter den 20. Maj var Alt forandret; med eet Slag var Sommeren kommet. Diapensia og Loiseleuria florerede allevegne, de to Arter Honsetarm (C. alpinum og vulgatum?) blomstrede tillige- med Vandranunkel (Aanunc. hyperboreus), Lovefod, Viscaria, Phyllodoce, Rhodiola og Cochleare. Birk og Pil havde fuldt ud- viklede Blade og Blomster; Krækkebærlyngen havde smaa Ber, paa særlig heldige Steder endog stærkt farvede, Bollebuskene vare fulde af Blomster, Saxifraga rivularis og de andre tidlige Arter af samme Slegt blomstrede, S. stellaris havde Knopper, ligeledes Timian. Nu kom der Liv mellem Insekterne; de store Fluer, Bier og Sommerfugle flagrede om allevegne, og Edder- kopperne med Æggene under Bugen kravlede om mellem Gres og Blomster; indtil da var det kun de smaa Fluer, som havde vovet sig frem. Der vilde sikkert paa fladere Land vere langt flere Arter i Blomst, men saaledes som Forholdene her ere, med de uhyre Snemasser fra Vinteren, kan der jo kun paa de fremragende Bakker vere Tale om Planteliv. Skjont her til Midten af Juni var en Varme af 12—14, ja 18 Grader i Skyggen, vare dog alle Dale og Skraaninger tildekkede af Sne, en Drive havde den 2. Juni 3 Alens Tykkelse. Medens her saaledes aldrig findes Timian, Ærenpris 0.s.v. for hen i Juli, have disse efter Sigende Blomst ved Frederiksdal allerede i Midten af Maj». Den 2. Juni saas раа et hojt, temmelig bart Klippeparti i en Klipperevne Pinguicula blomstrende i stor Mengde, medens den længere nede ikke havde Knop endnu. «I Søerne, der til hen i Juni vare belagte med Vinteris, skød Æippuris først i Vejret henimod Slutningen af Maaneden». «Juli var dette Aar den egentlige Blomstringstid og den eneste Maaned, der var lidt varm og smuk; August var kold og råa, og Maj og Juni vare saa kolde, som vi sjeldent have havt dem her.» Den 23. Juli 1889 foretoges en længere Udflugt til et Sted, hvor Vegeta- tionen er frodigere, «Højere oppe laa Sneen her endnu i tykke Driver, og langs Kanten af dem var det Foraar, medens Som- 109 meren havde meldt sig med al sin Rigdom længere nede . . . | Slutningen af September, ja selv i Begyndelsen af Oktober var det endnu Foraar i Hojderne, hvor Sneen lige var gaaet bort; Lavetand satte Knopper, Vejgres (Polygonum viviparum ?) og Viola blomstrede; men lengere nede saa det meget efter- aarsagtigt ud: Pil og Boller skinnede i gule og rode Farver, og Bladene vare sterkt affaldende. Midtvejs derimellem var det endnu en Slags Sommer; der blomstrede endnu Campanula, Rhinanthus, Pyrola, Hieracium о. т.Й. — Der var yderst knapt med Fre denne Sommer; alt blev meget sent modnet, og mange Blomster bragte det slet ikke til Frosætning, saasom Campanula (rotundifolia), de store rede Dueurter (Chamaenerium) о. $. У. I Midten af Oktober faldt Sneen, og dermed var Plantelivet afsluttet for denne Sommer.» I Tilslutning til denne Skildring kan anfores, at Cand. Jessen mellem den 22. og den 26. September 1894 fandt folgende Arter i Blomst ved Ekaluit og ved Tasiusak, begge ved N. Sermilik: Lathyrus maritimus. | Ranunculus acer. Potentilla tridentata. ‚ Pleurogyne rotata. Chamaenerium angustifolium | Taraxacum officinale. (Knop). | Campanula rotundifolia. Cerastium alpinum. | Rumex Acetosella. Draba incana (samtidigt modne | — Acetosa. Frugter og Blomster). Ш. Det sydligste Grønlands Vegetationsformationer. Medens det isfrie Land i Grønland, som Warming har udtalt, for den allerstørste Del modsvarer Wahlenbergs Alpe- region (Regio alpina), findes kun i det Indre af de sydligste Fjorde s. f. 62° n. Br. en Birkeregion (Regio subalpina), karak- 110 teriseret ved Krat af Betula odorata). Naar jeg i det Efter- folgende vil forsage at give en Skildring af det sydligste Gren- lands Vegetation 1 Sammenligning med Mellem-Grenlands, som vi kjende gjennem Warmings Skildring, og som jeg ogsaa kjender af Selvsyn, vil det serlig vere min Opgave derigjennem at lade Birkeregionens Ejendommeligheder trede frem. Krat. Naar man, efterat have set Mellem-Gronlands Pilekrat, kommer til det Indre af det sydligste Grønland, vil man finde, at Birkekrattene paa de fleste Steder ere habituelt meget lidet forskjellige fra Pilekrattene; den øvrige Vegetation er vel ofte frodigere og i enkelte Retninger forskjellig, men fysiognomisk er der i det Hele ikke stor Forskjel fra Vegetationen i det Indre af Mellem-Gronland, naar bortses fra enkelte serlig be- gunstigede Lokaliteter i det Indre af Sydkystlandet. Langt storre er Forskjellen mellem Vegetationen i det Indre af Mellem- Gronland og i de egte hejnordiske Egne, hvor Fjeldmarken er dominerende, og hvor Lynghede og Urteli ere de hojeste Former for Vegetation. Der vil derfor vere god Grund til at skjelne mellem den egentlig arktiske eller hojarktiske Region og Vidie- regionen (Wahlenberg; Warming l.c. p. 26) eller med Drude (Pflanzengeographie р. 357) mellem en hoj- og en nederarktisk Fjeldregion. Naar sidstnævnte Forfatter imidlertid som Grænse mellem disse setter Nordgrensen for Linnea borealis (Holstens- borg), da er dette mindre heldigt, thi Zznnæa er i Grønland kun fundet paa 3 langt fra hverandre liggende Steder, og Pile- krat findes langt nord for dette Sted (Warming 1. с. р. 29, Hartz Rejseberetn. р. 55). Snarere kunde man sætte Nord- grænsen for Vidieregionen ved Nugsuaks-Halve mellem 70° og 71°n. Br., hvor der ogsaa falder en udpreget floristisk Grense, 3) Warming, Grenl. Veg. р. 2. 111 men selv nord derfor er der ialtfald paa et enkelt Sted fundet et lavt Pilekrat (Warming 1. с.). I de nordlige Egne forekomme Pilekrattene — naar undtages Disko-Oen, der i flere Henseender indtager en ejendommelig Stilling — kun langt inde i Landet, og, som det synes, kun paa enkelte, serlig gunstige Steder; men efterhaanden som man kommer lengere sydpaa, gaa de lengere ud til Kysten og blive hyppigere. Dog falder Grensen for deres Forekomst, ogsaa i de sydligste Egne, altid et Stykke indenfor den ydre Kystlinie; kun paa de større Skjergaardsoer, som ikke ligge altfor yderligt, kan man finde lave Krat. De yderligst beliggende Krat, som jeg har set syd for Godthaab, alle dannede af Salix glauca, ere folgende: Marrak (63° 25’), i en Kloft nedenfor Lersletten. Smallesund (61° 32’), ganske lavt, ved et Vandlob i en lun Dal. Kangarsuk ved Tindingen (61° 25’), frodigt Krat paa en Fjeldskraaning mod Syd. Lille © (Okutalik) ved Tornarsuk-Lebet (61° 23°), lavt Krat paa en beskyttet Skraaning. Arsuk. Sydsiden af Tavdlorutit, fodhojt Krat 100 Fod o. H. Sinigtsok vest for Julianehaab. Paa de temmelig store og ikke yderligt liggende Оег Akia og Kangek ved Julianehaab fandt Jessen 2—3 Fod hojt Pilekrat. Derimod savnedes Krat f. Ех. paa følgende Steder: De smaa Øer udfor Frederikshaabs Isblink, Arsuk Storø, Kagsimiut, og de synes heller ikke at forekomme i Omegnen af Frederikshaab. Nogle af disse Krat vare dog saa lave, at man kunde være i Tvivl, om de med Rette fortjente dette Navn. I Virkeligheden gaa Krattene, særlig Pilekrattene, ganske almindeligt over i andre Vegetationsformationer, særlig Lynghede og Kjær, og i Randen af Krattene ere Buskene ofte helt nedliggende. Ror man ind ad Tunugdliarfik-Fjord, faar man, især ved at betragte Nordsiden, let det Indtryk, at en meget stor Del af 112 det lavere Land er bedækket med Krat. Dette kommer af, at Krattene fortrinsvis voxe paa Skraaninger, iser paa den af Klippernes Forvittringsprodukter dannede Bjergfod, som findes nedenfor de fleste Klipper, naar disse da ikke gaa brat ned i Fjorden. Selv hvor Skraaningerne ere dannede af forholdsvis store Stenblokke, ere de ofte bevoxede med frodige Krat, ja disse synes endog fortrinsvis at voxe paa saadanne «Urer». Kun paa enkelte Steder, hvor Forvittringen foregaar serlig hur- tigt og jevnt, og hvor Skraaningen derfor bestaar af lost Grus, ofte med kantede Sten, som paa Grund af den fortsatte For- vittring samt Frostens og Vandets Indvirkning ere stadige For- andringer underkastede, finder man ingen eller sparsom Plante- vext. At dette udelukkende skyldes Bestanddelenes idelige Forskydninger, ses tydeligt ved Udkanten og andre Steder paa saadanne Skraaninger, hvor Forholdene ere mere rolige; Plan- terne slutte sig her tet sammen, og ofte dannes Krat. Det er dog langtfra alle Skraaninger, der fra Jordbundens Side synes at yde Betingelser for Fremkomsten af Krat, som i Virkeligheden ere kratbevoxede. Krattene kræve en forholdsvis betydelig Varme, og man søger derfor som oftest forgjæves Krat påa Skraaninger, som vende mod Nord. Er Skraaningen ikke altfor stejl, og er den beskyttet og iøvrigt saaledes belig- gende, at direkte Sollys i ikke for høj Grad er udelukket, kan den dog, selv om den vender lige mod Nord, være bevoxet med endog meget frodigt Pilekrat. Men selv om Skraaninger ere gunstigt exponerede for Sol, Lys og Varme, og der fra Jordbundens Side Intet er til Hinder for Fremkomst af Krat, savnes ofte en meget væsentlig Betin- gelse, nemlig Læ, og dette er et Moment af afgjørende Betyd- ning for Krattenes Fordeling. Paa vandrette Flader forekommer aldrig Krat undtagen paa særlig beskyttede Steder, især hvor en Dalbund, f. Ex. en Elvdal, støder op til et Fjeld. Men mange Skraaninger ere omtrent lige såa udsatte for Vind som de vand- rette Flader, og særlig gjælder dette overfor Fohnen, som paa sine 113 Steder kommer i voldsomme Kast nedover Fjeldene. Jeg har ovenfor søgt at vise, at denne er den stærkeste og sandsynlig- vis ogsaa den hyppigste Vind i det Indre af Sydkystlandet. At det er denne Vind, der har den skadeligste Indflydelse paa Vegetationen, særlig paa Krattene, og derved bliver bestemmende for disses Fordeling, ser man paa det tydeligste i det Indre af Landet. Den temmelig flade og for Vinden udsatte Strækning, som findes ved Overbærestedet ved Igaliko mellem Igaliko-Fjord og Tunugdliarfik-Fjord, er saaledes for Størstedelen uden Krat, _ men findes blot en fremragende Klippeblok eller en lignende mindre Ujevnhed i Terrænet, vil man oftest påa den ene Side af denne træffe en lav, langstrakt Busk, der som en Hæk strækker sig bort fra Stenen, jevnt aftagende i Højde og Bredde. Færdes man paa saadanne Steder under en Sydoststorm, vil det være paafaldende, at disse Buske nøjagtigt gaa i Vindens Ret- ning, og man kan ikke være i Tvivl om, at deres Form og Retning netop skyldes denne Vind. De Skraaninger, som paa begge Sider begrænse denne Igaliko-Slette, vise en iøjnefaldende Forskjel, eftersom de have vestlig eller østlig Exposition. Af- faldene af Fjeldet Iliortarfik, som ligger NO. for denne Slette, ere saaledes gjerne tæt kratbevoxede, medens de Skraaninger, som fra den modsatte Side helde ned imod Overbærestedet, og som ere udsatte for Fåhnens Virkning, gjennemgaaende ere blottede for Krat. Det samme viser sig i den nordlige Arm af Tunugdliarfik-Fjord, hvor Skraaningerne paa den østlige Side gjerne ere bevoxede med tæt Krat, medens saadant enten ganske savnes eller spiller en meget underordnet Rolle paa den vest- lige Side af Fjorden, hvor Fühnen virker med sin fulde Kraft. Paafaldende er den skarpe Begrænsning, som de nys nævnte lave, hækformede Buske have; deres Form minder i høj Grad om Snedriver og leder Tanken hen paa, om den ikke skyldes den beskyttende Virkning af Snedriver frembragte af Fühnen. Ogsaa de mere udstrakte middelhøje Krat, som dække større heldende Flader, ere ofte meget skarpt begrænsede, idet Buskene SV: $ 114 nage nøjagtigt samme Højde og danne en ganske jevn Flade, der udadtil gaar over i den omgivende Hedevegetation. Der kan ikke vere Tvivl om, at disse Krat, ialtfald for det meste, ere helt dekkede af Sne om Vinteren, da de ligge i Le for den sterkeste Vind, og det ligger ner at sætte deres jevne Over- flade i Forbindelse med Snedekket, saaledes at Krattets Over- flade bestemmes af Snedækkets almindelige eller minimale Hojde. Snedækkets beskyttende Virkning og derigjennem dets Indflydelse paa Buskenes Form er i nyere Tid bleven studeret af Kihl- man i Russisk Lapmarken. Ifølge denne Forfatter er det der de nordlige Vinterstorme, der serlig bringe Fare for Planterne, ikke ved deres Kulde, men ved deres udtorrende Virkning, som iser er farlig paa en Tid, da Tilforsel af Vand gjennem Grene og Rodder er udelukket paa Grund af Frosten. Snedækkets store Betydning beror da paa, at det beskytter mod Udterring, og den viser sig serdeles tydeligt ved Skovgrensen, idet de Grene af Birkebuskene о. a., som rage op over Sneen, regel- messigt visne paa Grund af Udterring og 40, medens de sne- dekte holde sig friske. Jeg formoder, at det forholder sig paa lignende Maade med de fleste Krat i det sydligste Gronland. Den Omstendighed, at Föhnvinden er уагт,. gjør ikke dens skadelige Virkning mindre; denne vil tvertimod blive storre paa Grund af Vindens Torhed og Voldsomhed, og da denne Vind paa Grund af de nævnte Egenskaber ofte vil bringe Sneen til at smeite i stor Udstrekning, saa at den kun holder sig, hvor den er ophobet i sterre Driver og ligger mest i Le, vil den kunne øve sin Virkning paa en langt større Del af det bevoxede Areal end i Russisk Lapland, hvor de fleste Strekninger ere snedekkede hele Vinteren igjennem. Da jeg selv kun har set det sydligste Gronland om Som- meren, har jeg andetsteds sogt Oplysninger om Snedækkets Forhold til Krattene om Vinteren og skal tillade mig at anfore folgende Meddelelse, som Lege О. Helms, der har opholdt sig to Vintre i Ivigtut, har veret saa god at give mig: «For 115 det forste maa jeg bemerke, at Snemængden ved Ivigtut i de forskjellige Vintre vistnok er ganske overordentlig forskjellig, baade i Henseende til Mengden, der kommer ned, og den, der bliver liggende. Saaledes skal der i Vinteren 1894—95 kun have ligget meget lidt Sne, i Vinteren 1889—90 derimod Masser, saa at alle Klofter vare fyldte og Fjeldene jevnt dekkede overalt med et tykt Lag. Da jeg kom til Gronland i April 1890, laa endnu Masser af Sne, og saavidt jeg mindes var da alt Krat i Ivigtut-Dalen helt dækket. I Vinteren 1890—91 faldt der en Fig. 1. Parti fra Udstedet Arsuk. Ved Foden af Fjeldet findes en betydelig Snemengde, som dækker et Pilekrat. (Efter Fotografi af Dr. Krabbe.) Mengde Sne, men den fik ikke Tid til at samle sig til synderlig megtige Lag, idet den ene Föhn afloste den anden i den aller- storste Del af Vinteren. Det gik gjerne saaledes: et Par Dages Sydostvind med hoj Temperatur og Masser af Regn, derpaa stille en Dagstid med Regn og saa SV. med Masser af Sne i 1 eller 2 Dage, et Par Dages klart Vejr og saa SO. igjen. Se 116 Imidlertid samlede der sig dog til Tider saa megen Sne, at alt Krat var dækket, og Krattets enkelte Afdelinger slet ikke vare til at skjelne fra hverandre; jeg har ofte lobet paa Ski over det heje Krat. Men fra denne fuldstændige Dækning var der alle Overgange til Snebarhed; saaledes var under en voldsom Föhn fra 13.—15. Januar med Regn over alle Bredder saa godt som al Sne bortsmeltet i Dale og paa Fjelde, og Krattet var selvfolgelig blottet. Det samme gjentog sig under en Föhn- periode fra 15.—20. Marts, hvor det afvexlende blæste SO. med Regn og SV. med Sne, og Regnmaaleren i Lobet af en Uge viste c. 9 Tommer; da blottedes ogsaa den allerstorste Del af Landet og deriblandt Krattene i Ivigtut-Balen. — Paa mange Steder, ogsaa ved Ivigtut, voxer jo det middelhoje Krat foruden i selve Dalene ogsaa lidt opad Fjeldsiderne og i Klofter og lune Kroge, kort sagt paa saadanne Steder, som om Vinteren i Reglen fyldes med veldige Snemasser. I Korthed tror jeg, man kan sige, at det lave Krat ved Ivigtut om Vinteren i Almindelighed er snedekket, og at det hoje Krat kan vere det og ofte er det. Da Stammerne jo nesten altid helde, i hvert Tilfælde i den ne- derste Del, trykkes de vel altid noget nedad af storre Snemasser og dækkes derfor lettere. Men i Almindelighed vil man, naar der da ikke med stille Vejr er faldet store Masser af Sne, paa mange Steder, navnlig paa Skraaninger, finde Toppen af for- skjellige Buske ragende frem af Sneen og i højere Grad oppe paa Fjeldsiderne end nede i Dalene, og navnlig da paa Skrenter, der vende mod Syd. Selvfølgelig blottes disse Steder ogsaa forst under Föhnerne. Med andre Ord, jeg mener, at det lave Krat, der voxer noget tilfjelds, tildels spalierformet, i Virkelig- heden oftere er snebart om Vinteren end det høje Krat i Dalene. Man finder derfor ogsaa om Vinteren Ryperne, der leve af Knopper og Stengelstykker af Birk, Pil, Revlinger, Boller, osv., oppe paa Fjeldskraaningerne eller Toppene, derimod sjelden nede i Dalene.» Hvorvidt de skildrede Forhold kunne anses for typiske for 117 det sydligste Grønland, er meget tvivlsomt. Klimaet ег vistnok meget ofte ustadigt om Vinteren, og Sneen kan under Föhn- perioder svinde betydeligt, men Graden og Hyppigheden, hvor- med dette sker, ere vistnok meget forskjellige. Ved Julianehaab, hvis Klima i to Vintre er skildret af Rink"), kan Sneen ialtfald enkelte Gange svinde næsten helt bort om Vinteren under Föhn- perioder, men andre Steder sker det vistnok sjeldent eller aldrig. For det Indre af Sydkystlandet, som i denne Sammenhæng mest interesserer os, haves slet ingen Oplysninger, og vi maa derfor nøjes med Gisninger. Som ovenfor anført, maa Vinteren her antages at være koldere end ved Ivigtut og Nedbøren betydelig mindre, men Fühnvindene ere vist lige saa hyppige. Den rin- gere Nedbør vil betinge et mindre Snedække, medens den lavere Middeltemperatur maa antages at bidrage til bedre at bevare dette. Föhnvinden ег utvivlsomt tørrere, hvad der vil bevirke en stærkere Fordampning af Sneen, men den maa paa den anden Side antages i langt ringere Grad at være ledsaget af Regn, og derved bliver dens snesmeltende Evne langt ringere. Alt i alt tør man vel slutte, at Sneen ogsaa i det Indre af Landet af og til, maaske hyppigt, svinder i stor Udstrækning, især paa vindaabne Steder (se ovenfor S. 99), men at der findes adskillige Skraaninger, hvor den holder sig hele Vinteren igjen- nem eller dog kun meget sjeldent forsvinder, og at Krattene fortrinsvis voxe paa saadanne Skraaninger. De højeste, indtil 8 Fod høje Pilekrat ere vistnok ikke blot ved Ivigtut, men ogsaa andre Steder kun undtagelsesvis helt dækkede af Sne, men de ere ogsaa sjeldne og forekomme kun paa Steder, der ere særlig beskyttede mod Fühnen, og det samme gjælder de høje Birkekrat. De fleste Krat ere be- tydelig lavere, mindre end Mandshøjde, og have da gjerne den omtalte jevne Overflade, og disse Krat, antager jeg, ere bestandig eller dog for det meste helt dækkede af Sne om Vir- 3) Grønland И, р. 103 fr. 118 teren. De ovre Grenender rage vel ikke sjeldent op over Sneen, saaledes som Dr. Helms har iagttaget det, men dette er netop ogsaa en Betingelse for, at Snedekket kan vere bestemmende for Krattets Hojde, og hermed stemmer det godt, at man ofte finder døde Grene i Toppen af Pile- og Birkebuskene. At Vinden ogsaa uden Sneens Medvirkning kan forme Krat og Skove, er forovrigt velkjendt f. Ex. fra Vest-Jylland, men de af Vinden formede Flader vende her mod denne, medens de grønlandske Krat ligge i Le for Vinden. Da Krattene hovedsagelig ere indskrænkede til de lavere liggende Skraaninger, som ere beskyttede mod Föhnvinden, er det et forholdsvis ringe Areal, som er kratbevoxet. Som særlig rige paa Krat kan nævnes følgende Strækninger af Julianehaabs- Partiet: Nordsiden af Tunugdliarfik-Fjord, Østsiden af sammes nordlige Arm, Landet øst for Igaliko-Sletten, samt ifølge Premier- løjtnant Bruun Sydøstsiden af Igaliko-Fjord fra Ekaluit til hen- imod Kagsiarsuk og Landet mellem Kagsiarsuk og Agdluitsok- Fjord. De kratdannende Arter ere 4, nemlig Pil (Salix glauca), Birk (Betula odorata), El (Alnus ovata) og Røn (Sorbus ameri- cana). Af disse kunne dog kun de to første danne rene Be- voxninger, medens Rønnen og Ellen kun forekomme som Ind- blanding i disse. De andre træagtige Arter ere ikke kratdan- nende; kun sjeldent optræde Post (Ledum palustre A, groen- landicum) og den kirtlede Dvergbirk (Betula glandulosa) paa en saadan Maade, at de kunne siges at bidrage til at danne Krat. Pilekrattene (Salix glauca) ere de mest udbredte Krat. Selv i det Indre af Sydkystiandet, hvor Birkekrattene opnaa deres største Udbredelse, er det sikkert Pilekrattene, der dække det største samlede Areal. Nær- mere ved Kysten ere disse fuldstændig i Overvægt, og tilsidst blive de ganske eneherskende (Smlgn. 5. 111). | CAniS[UUL ‘M AG JU 1pe180jog лэ\Я) ‘елеулец JOSOU орзилие.{ LOS ‘yao snuyp JR oysng efayua эципохелор Jueidspuy ‘plofy-YL[RLawy Je atpuf yop т IIN[VY H POA зах à SM : wur J À i ANA мо v Rice å $ < | in ASKE à LE 121 Pilekrattene blive i det sydligste Gronland ikke hojere end i Mellem-Gronland. Selv nord for Polarkredsen kan man træffe Pilekrat paa 8 Fods Hojde, og dette synes at være Artens Maximumshojde, som ikke overskrides selv paa de gunstigste Steder i den sydligste Del af Landet. Som ovenfor anført, naaes denne Hojde dog forholdsvis sjeldent; de fleste Pilekrat blive neppe mere end halvt saa høje, og Højden varierer overhovedet meget, lige fra 1 Fod. Salix glauca forekommer ogsaa som integrerende Bestand- del af andre Vegetationsformationer, Г. Ех. 1 Kjær, i Hede og paa grusede og sandede Flader; den kan her være dominerende, men holder sig altid ganske lav og krybende. Naar Ter- rænet paa saadanne Steder forandrer sig, saa at de for Krat nødvendige. Betingelser, La, Varme og en passende Fugtigheds- mængde i Jordbunden, ere tilstede, kunne Pilebuskene rejse sig, og Overgang ske til typisk Pilekrat. Et ganske lavt, 1—3 Fod højt Pilekrat, som danner Overgang til Kjærvegetation, er af- bildet i Fig. 3. Det dækker Bunden i et Bækleje ved Ivigtut og voxer saaledes paa meget fugtig Bund. I Krat voxer Pilen i typisk Buskform: fra Grunden udgaa altid flere, omtrent lige kraftige Grene lige eller skråat opefter, de ydre bueformet opstigende. I de højeste og smukkeste Krat ere Buskene i det Hele rettede opefter, men i dem, som ere mere eller mindre udsatte for Vinden, er Hovedretningen ofte skraa og Grenene ved Grunden nedliggende, og det samme er Tilfældet i Randen af de højere Krat. Pilebuskene voxe sædvanlig meget tæt, saa tæt, at det er vanskeligt at bane sig Vej imellem dem; særlig gjælder dette de af Vinden formede lave og middelhøje Krat, hvor Forgre- ningen ogsaa er særlig rig og Buskene i den Grad indfiltrede mellem hverandre, at Grænserne mellem dem ikke kunne er- kjendes. De oprette Grene i de veludviklede Krat have gjerne en smuk, regelmæssig Væxt og kunne være næsten lige paa et 122 langt Stykke. Deres Overflade er i Almindelighed jevn og glat og ikke bevoxet med Lichener eller Mosser, og dette staar aabenbart i Forbindelse med, at de ikke opnaa nogen hoj Alder. Som Tabellen S. 147 viser, varierer de fra saadanne Grene tagne Provers Alder mellem 19 og 26 Aar, medens de Vedprover, som ikke stamme fra Krat, gjennemgaaende ere langt eldre (indtil over 80 Aar). Udentvivl vilde man faa langt højere Tal for Krattenes Vedkommende, hvis man kunde bestemme Alderen af den ganske korte Basaldel, hvorfra de oprette Grene gaa ud, men selve Grenene maa antages kun at naae en Alder af с. 30 Aar, hvorefter de do og erstattes af andre”). Et Blik paa den samme Tabel vil endvidere vise, at Aar- ringenes Bredde er betydelig større hos Kratbuskene end hos dem, der ikke have voxet i Krat, nemlig 0,73—1,17 Mm. mod 0,25—0,42 Mm., altsaa gjennemgaaende henved 3 Gange saa stor, hvilket afgiver et slaaende Vidnesbyrd om de gunstigere Vegetationsbetingelser i Krattene. De oprette Grene ere i vel- udviklede Krat forneden 3—5 Ctm. i Diameter. Pilekrat kræve noget storre Fugtighed i Jordbunden end Birkekrat, og de kunne voxe paa meget fugtig Bund som f. Ex. langs Vandleb. Derimod stille de noget mindre Fordringer til Sollys og Varme, og kunne derfor forekomme paa Skraaninger med mere forskjellig Exposition. Hyppigst voxe de paa Skraa- ninger, der vende mod Syd og Vest, men man kan ogsaa treffe dem paa Skraaninger, der vende mod Nord, naar Heldningen da ikke er for stor, og Forholdene iøvrigt ere gunstige. Det frodigste Krat, jeg har set i Gronland, voxer netop for en stor Del paa saadanne Skraaninger. Det dekker Bunden af den Dal, 1) De udenfor Krat, f. Ex. i frodig Hede og paa Klippeafsatser voxende Pile-Individer have ofte en forholdsvis lang og fremtredende Hoved- stamme, som enten er helt nedliggende eller forst et kort Stykke opret og derefter pludselig ombojet og nedliggende. De fleste i Tabellen op- forte Grenprover (særlig Nr. 2) ere netop tagne af saadanne Stammer, og de angive saaledes tilnærmelsesvis selve Buskenes Alder. (JpPLULYoOR IOIUDSUT АВГ pour 919 [92 ‘€ “sy hea ei i Leg Mn A | hr Er . He) som ligger bag Kryolithbruddet ved Ivigtut, og som er aaben mod Nord, medens den paa de andre Sider er omg.ven og be- skyttet af henved 1000 Fod høje Fjelde. Dalbunden, som er Fig. 4. Pilekrat ved Fox-Havn i det Indre af Arsuk-Fjord. (Efter Fotografi af Ingenier Schmidt.) gjennemfuret af nogle Vandløb, og som for Størstedelen helder mod NV., №. og NO. er i sin hele Længde, с. 4000 Fod, og i en Bredde af c. 1000 Fod bevoxet med et sammenhengende og tet Krat, dannet af Salix glauca med enkelte indsprengte 126 Sorbus americana. Det er i Almindelighed omtrent mandshejt, ikke sjeldent lidt højere, indtil 7 eller maaske 8 Fod højt"). i Almindelighed naae Pilekrattene kun en ringe Højde over Havet, nemlig kun nogle faa Hundrede Fod, og dette beror for en væsentlig Del paa Fjeldenes Form og dermed følgende For- deling af Forvittringsprodukterne. De grønlandske Fjelde ere sædvanlig foroven afrundede og afglattede, falde temmelig stejlt af til Siderne og ere først ved Grunden dækkede af en skraa- nende Fod af Grus eller andet finere eller grovere Materiale, medens den øvre Del sædvanlig er nøgen og kun i Fordybnin- ger og smalle Afsatser frembyder en sparsom gruset Jordbund. Meget ofte er Foden dækket af Pilekrat, som naaer til en Højde af f. Ex. 2—400 Fod, hvor det pludselig holder op, idet Foden her støder til den bratte Fjeldvæg. Ovenfor denne Grænse hersker sædvanlig Fjeldmarken og Heden, samt i de fugtigere Kløfter og paa Afsatserne Urtelier; dog kan man enkelte Steder i større Højde over Havet træffe Dale med tilstrækkelig gunstige Jordbunds- og Læforhold til, at Pilekrat kunne trives. Saaledes saa jeg nogle Steder i Omegnen af Igaliko Pilekrat i henved 1000 Fods Højde, deriblandt et paa en Skraaning, der vendte mod Nord, og paa Iganak-Fjeldet ved Igaliko fandtes Pilekrat i c. 1400 Fods Højde. Disse Krat vare dog alle lave. Mange Pilekrat ere ganske ublandede, især paa Yderlandet og de lavere Krat i det Indre af Landet. Efterhaanden som man fjerner sig fra Kysten, forekommer hyppigere Indblanding af Betula odorata og i Arsuk-Fjord tillige af Alnus ovata. For det Indre af Arsuk-Fjord anslaar Dr. Helms (|. с. р. 34) Mængdeforholdet saaledes: 1 El til 20 Birk til 100 Pil. Ogsaa Sorbus findes her, men den optreder kun i ringe Mengde, og er i det Hele ikke almindelig; den mangler paa store Strek- ninger, f. Ex. i Sterstedelen af Tunugdliarfik-Fjord. 1) En mere detailleret Beskrivelse af dette Krat er givet af Lege 0. Helms i en Artikel i «Naturen og Mennesket», Juli 1895, betitlet «Sydgrenlands Skove». Herfra ere ogsaa enkelte af ovenstaaende Angivelser hentede. 127 Undervegetationen i Pilekrattene er meget forskjel- lig og retter sig især efter Krattenes Tæthed og Jordbundens Fugtighed og ovrige Beskaffenhed, men ogsaa efter de almin- delige klimatiske Forhold. Ere Krattene meget tette, hvad de gjerne ere, voxer der nesten ingen Blomsterplanter under dem. Derimod er Bunden ofte, ialtfald paa fugtige Steder, dækket med et brunligt Mos- tæppe, dannet især af Hylocomium splendens. Ved lvigtut fandtes tillige indblandet i dette Tæppe Zyl. parietinum samt nogle bladformede Lichener /Peltigera canina og aphthosa). Fremdeles kunne forekomme Нурпит uncinatum, Desmatodon latifolius, Climacium dendroides, Brachythecium salebrosum og sandsynligvis mange andre. | Enkelte Blomsterplanter ville altid findes indstreede hist og her selv i de tætteste Pilekrat, og hvor disse ere noget mindre tætte, kunne de optræde i betydeligt Antal baade i Hen- seende til Arter og Individer. De hyppigste og mest fremtræ- dende Arter ere imidlertid forskjellige, eftersom Stedet ligger nær ved Kysten eller langt inde i Landet. Som særlig frem- trædende urteagtige Karplanter i Pilekrat i den ydre Del af Landet kunne nævnes: Ranunculus acer. | Platanthera hyperborea. Polypodium Dryopteris. Habenaria albida. — Phegopteris. Streptopus amplexifolius. Phleum alpinum. - Gnaphalium norvegicum. Sedum Rhodiola. I det Indre af Landet vare derimod Anthoxanthum odoratum, | Lathyrus maritimus, Aira flexuosa, | nogle af de hyppigste Urter i Pilekrat Fremdeles forekomme en Mængde andre Urter i vexlende Blanding. I det Hele synes Arternes Antal at vere storre paa 128 Yderlandet end i det Indre af Landet. I den folgende Liste er opfert de hyppigste Arter, ordnede saaledes, at de hyppigste nævnes forst. De, som især forekomme paa Yderlandet (taget i noget videre Forstand end ellers), ere mærkede (Y): Archangelica officinalis. | Pyrola minor (У). Rhinanthus minor. | Draba aurea (У). Chamaenerium angustifolium. Botrychium Lunaria. Taraxacum officinale. | Luzula parviflora. Potentilla maculata. Lastrea Filix mas (Yi. Alchemilla vulgaris (Y). | Draba incana. — alpina (У). Epilobium lactijlorum (У). Thalictrum alpinum. Sibbaldia procumbens (У). Stellaria borealis. Gentiana nivalis. Campanula rotundifolia. Rumex Acetosella. Calamagrostis phragmitoides. Veronica alpina (N). Aspidium Lonchitis. Pinguicula vulgaris (У). Carex atrata. Carex scirpoidea (У). Poa glauca. Coptis trifolia (У). Lastrea spinulosa (Y?). Cerastium alpinum. Sedum annuum. Lycopodium annotinum. Veronica saxatilis. — alpinum. Endvidere ere folgende Arter, om end sjeldnere, trufne i Pilekrat : Bartsia alpina. Stellaria longipes. Trisetum subspicatum. | Hieractum alpinum. Poa pratensis. Cystopteris fragilis. Hieracium nigrescens. | Viola canina. Chamaenerium latifolium. | Botrychium lanceolatum. Viola Selkirki (У). | Galium triflorum. Pedicularis flammea. | Hieracium strictum. Poa nemoralis. | Cornus suecica. Endelig spille folgende lave Buske: 129 | Betula glandulosa, Vaceinium uliginosum, Empetrum nigrum, | Juniperus communis, Ledum palustre v. groenlandicum, | ofte en vigtig Rolle i Undervegetationens Sammensetning, især paa Yderlandet. Disse Lister give imidiertid ikke nogen Forestilling om Undervegetationens Karakter. I tætte Krat voxe de enkelte Arter gjerne såa spredt, at der næsten ikke er Tale om nogen Under- vegetation, eller der findes kun det omtalte Mostæppe, medens Karplanter kun ere enkeltvis indstrøede i langstrakte Exem- plarer'). Meget ofte ere Krattene dog ialtfald nogle Steder saa aabne, at der kommer tilstrækkeligt Lys til, at en virkelig Under- vegetation kan fremkomme, og findes nu smaa aabne Pletter mellem Buskene, træder dennes Karakter tydeligt frem. Det næste Skridt er, at Krattene blive saa aabne, at Buskene staa enkeltvis i en anden, lavere Vegetationsformation, og endelig kunne Buskene helt forsvinde, og Undervegetationen træder da frem som en selvstændig, ren Formation. I Mellem-Grønland er det ifølge Warming altid «Urte- marken», der staar i et saadant Forhold til Pilekrattet, at den kan betegnes som «Kratbunden, men uden ВизКепе» ?). Som Undtagelser omtales dog *) tørrere Krat, der betegnes som Over- gangsformer til Hede, og i hvilke Undervegetationen dannes af Lynghedens Buske. | det sydligste Grønland er Forholdet meget ofte det samme som i Mellem-Gronland, især paa fugtige Skraaninger og i den ydre Del af Landet. Et frodigt Pilekrat med kraftig og yppig Urtevegetation under og mellem Buskene findes f. Ex. påa Skraaningerne ved 1) Manglen af Undervegetation i saadanne Krat skyldes tydeligt nok i Reglen Mangel paa Lys i Forbindelse med den Omstændighed, at Pladsen er optagen af Pilebuskene. Hvor Krattene voxe paa Urer, kan den dog ogsaa for en Del bero påa Mangel af Jordbund. ?) Стоп]. Veg. р. 37. SEER 733, 05.154 XV: 9 130 Foden af Fjeldet Kakarsuak ved Narsak: fra det lavere Land strekker det sig op indtil en Hojde af с. 600 Fod, hvor det naaer til den bratte Klippevæg. I dette Pilekrat voxe en Mengde forskjellige Urter, af hvilke nogle enkelte ere pletvis dominerende, nemlig Lathyrus maritimus og Ranunculus acer; den sidste forekommer dog mest paa aabne Steder i Krattet, som have Karakter af ren Urteli, og hvor den kan vere saa fremherskende, at Stedet paa lang Afstand viser sig skinnende gult. Af de andre Urter kunne nævnes: (ralium triflorum, Rumea Acetosa og Acetosella, Epilobium lactiflorum, Anthoxanthum, Phleum alpinum, Aira flexuosa og mange andre, sædvanlig voxende i inderlig Blanding. Paa nogle Steder faa Græsserne Overhaanden ; det er da ikke en enkelt Art, som dominerer, men altid en Blanding af 2 eller flere, dels de nævnte, dels andre som Poa glauca, Agrostis canina, Trisetum, Festuca rubra og Poa pratensis. Længere nede dannes Undervegetationen paa fugtigere Steder hovedsagelig af Mosser (Æ/ylocomium-Arter), medens paa tørrere Steder Vaccinium uliginosum, Empetrum og Betula glandulosa danne en lyngagtig Undervegetation. Andre Steder vil man kunne finde den urteagtige Under- vegetation af en helt anden Sammensetning. Overhovedet er denne meget varierende og stærkt blandet, ligesom Urteliernes. Blandt de urteagtige Planter faa Græsserne, som ved Narsak, ikke sjeldent Overtaget over de andre Urter, saa at Undervegetationen vil kunne betegnes som Græs-Urteli eller Gresli, eftersom de bredbladede Urter ere indblandede i storre eller mindre Antal. Saadan Gres-Undervegetation findes iser i det Indre af Landet paa varme og torre Steder med rigelig Jordbund. Hyppigst optræde her Azra flexuosa og Anthoxanthum, og endvidere forekomme Phleum alpinum, Poa- og Festuca- Arter 0. $. v.; størst er Artsrigdommen paa forholdsvis fugtige Steder. I det Indre af Landet ere Græsserne vistnok i Almin- delighed i Overvegt i Pilekrattenes Undervegetation. Forevrigt henvises til Afsnittet om Græsli og Græsmark. 131 Paa andre Steder, hvor Pilekrattene ligeledes have en gun- stig Exposition, har Undervegetationen en helt anden Karakter, idet den dannes af Lynghedens Buske, nemlig Betula glandulosa, Empetrum, Vaccinium uliginosum og Ledum palustre var. groen- landicum. Denne Undervegetation traf jeg fortrinsvis paa Yder- landet; den forekommer i Pilekrat, som voxe paa forholdsvis torre Skraaninger med sydlig Exposition, vistnok mest, hvor Jordlaget ikke er synderlig tykt. Undertiden danner Æmpetrum en ensartet Bevoxning i Bunden af Krattet, hvor den altsaa voxer i Skygge; paa andre Steder er den blandet med Betula og Vaccinium. Ledum synes derimod kun at forekomme, hvor Krattet er saa lavt eller saa aabent, at den ikke kommer i Skygge. Ved Kangarsuk ved Tindingen og ved Arsuk fandtes den saa- ledes sammen med Betula glandulosa, begge i temmelig hoje Exemplarer, voxende i et lavt Pilekrat paa solvarme Skraaninger. De vare begge, ialtfald i Udkanten af Krattene, omtrent lige saa høje som Pilebuskene og kunde altsaa her siges at vere krat- dannende. Hvor Undervegetationen er dannet af Lynghedens Buske, har den forresten ikke Karakter af almindelig Hedevegetation, thi de indblandede Urter høre ikke til Lyngheden, men snarere til Urtelien, og Jordbunden synes ogsaa at vere forskjellig fra Hedens. Som Exempel paa et saadant Pilekrat skal anfores et, som voxer overfor Kornoks Isbreer. Fra det lavere Land, som mest er bevoxet med Lynghede, hæver Terrænet sig i en tem- melig stejl Skraaning med sydlig Exposition. Denne er bevoxet med et frodigt, indtil mandshojt Pilekrat, under hvilket findes en lyngagtig Vegetation, dannet af Betula glandulosa og Em- petrum; heri fandtes indblandet folgende Urter: Stellaria borealis, Phleum alpinum, Platanthera hyperborea, Chamaenerium angusti- folium, Polypodium Phegopteris og Dryopteris, Streptopus, Rhin- anthus, Sedum annuum og Ranunculus acer. 1 Nærheden fandtes et Sted, hvor Græsserne vare overvejende i Undervegetationen. Endelig maa anfores, at jeg ved Isarok ved Sermilik, 9* 132 altsaa langt inde i Landet, fandt Pilekrat, som optraadte pletvis i Lichenhede. Pilebuskene fandtes her dels enkeltvis spredte, dels i storre eller mindre Grupper i den typiske Lichenhede, som dekkede det flade eller skraanende Terren. Ogsaa i det Indre af Arsuk-Fjord fandt Lassen aabne Steder mellem Pile- buskene dekkede af et knastort Lag af askegraa og lysegraa- gule Laver. Birkekrat, Betula odorata forekommer kun i det sydligste Gronland. Den gaar paa Vestkysten til den 62. Breddegrad, men nord for Arsuk-Fjord er den kun funden i den lave og smaabladede Form alpestris!), Ved Kingua i Tasiusak (61° 45‘ п. Br.) fandt Hartz denne dannende et lille 3—4 Fod hojt Krat?). I Arsuk- Fjord optrede de bredbladede Former af D. odorata (var. tortuosa) paa mange Steder kratdannende, iser paa Nordsiden af Fjorden, men disse Krat synes altid at vere blandede mere eller mindre med de andre kratdannende Buske, iser РИ. I det Indre af Sydkystlandet forekomme Birkekrat almindeligt; ogsaa her ere de ofte blandede med Pilekrat, men andre Steder optrede de uden Indblanding af andre Buske. Paa Ostkysten synes Birken kun at spille en ringe Rolle; begge Varieteter ere fundne i Prins Christians-Sund, var. alpestris tillige ved Kap Tordenskjold (61° 24‘); men om nogen af dem danne Krat i det Indre af de sydligste Fjorde paa Østkysten, er ikke bekjendt. Birkekrattene have fysiognomisk sædvanlig ganske samme Karakter som Pilekrattene. De naae som oftest ikke storre Hojde end disse, nemlig omtrent Mandshojde, og ere meget ofte lavere ; de ere endvidere mindst lige såa tætte som Pilekrattene, og voxe i det Hele paa lignende Steder som disse, nemlig gunstigt 1) Angaaende de grønlandske Birkeformers systematiske Begrænsning se mit «Andet Tillæg» р. 707 fl. 2) Botan. Rejseberetn. p. 15. Den paagjældende Birk betegnes her som en storbladet Form af Betula glandulosa. beliggende Skraaninger og andre beskyttede Steder, og optræde derfor ofte i Selskab med Pilekrattene. Hvor Pil og Birk voxe sammen, ere de ofte i den Grad indsprengte mellem hinanden, at Krattet maa betegnes som Pile-Birkekrat. Andre Steder ere de adskilte saaledes, at der er en mere eller mindre skarp Grense imellem dem; man har da Lejlighed til at sammenligne dem i deres Forhold til de ydre Betingelser, og det viser sig da, at Birkekrattet indtager de varmeste, solrigeste og torreste Steder. Dermed stemmer overens, at Birkekrat ikke voxe paa Skraaninger med nordlig Exposition, hvad der ikke sjeldent er Tilfældet med Pilekrat. Som Exempel kan anfores en stor Dal vest for Tunuarmiut i Tunugdliarfik-Fjord, som med temmelig svag Heldning hever sig op imod de omgivende Fjelde, i det Hele med Exposition mod Syd. Fra hojt liggende Steder viser Storstedelen af Dalen sig dekket af et tet Pilekrat, ved sin graalige Farve let kjen- deligt fra Birkekrattet, som har en brunlig Tone. Kun paa enkelte Steder var Pilekrattet afbrudt af lavt Birkekrat eller af Hede, dannet overvejende af Lichener og Betula glandulosa. Birkekrattene optraadte paa forholdsvis stejle og torre Steder, Hederne især paa flade, vindaabne, torre Steder. | Ved Igaliko fandtes en Skraaning, der heldede mod Syd- vest, ned mod en So, og var bedækket med et Krat, som over- vejende bestod af Birk, og som naaede 6—8 Fods Hojde. Kun paa enkelte Steder forekom Pil, og kun nede ved Soen bestod Krattet udelukkende af Pil. Blandede Birke-Pilekrat ere meget hyppige, ja det synes at vere det almindeligste, at der i Birkekrattene i større eller mindre Grad er indblandet Pilekrat. Sjeldnere er indblandet Sorbus; i Omegnen af Igaliko traf jeg den slet ikke, skjont den forekommer her, derimod fandt jeg den indblandet i Birkekrat ved Kingua i Tunugdliarfik-Fjord, men forevrigt er den i denne Fjord kun funden ved det nærliggende Kiagtut. 1 Arsuk-Fjord er den mere udbredt; her findes ogsaa Alnus almindeligt ind- 134 blandet i Birkekrat, men ost for Cap Desolation forekommer den, som ovenfor nævnt, ikke. I de almindelige, omtrent mandshoje Krat have Birkebuskene, bortset fra Bladenes Form og Farve, et lignende Udseende som Pilebuskene, dog ere Grenene forneden gjerne tykkere og op- naae her ogsaa en hojere Alder. Ligesom hos Pilen udgaar fra en fælles Grund et Antal Grene lige eller i Bue opefter; sæd- vanlig ere de dog noget mere krogede end hos Pilen. Hvad ovenfor er fremsat om Buskenes ensartede Hojde i de middelhoje og lave Krat, gjælder ikke mindre Birke- end Pilekrattene, og det er serlig Birkekrattene, som paa mere vindaabne Steder i deres Form kunne minde om Snedriver. De middelhaje Birkekrat ere sædvanlig meget tætte og vanskelige at bane sig Vej igjennem, og ikke mindre tætte ere de ganske ; lave Krat. Disse sidste ere ofte dannede af smaabladede For- mer (var. alpestris), som kunne nærme sig en Del til В. glan- dulosa, hvilken Art ogsaa kan optrede som Indblanding i de lavere Krat. Sandsynligvis ere en Del af disse lavere Buske Hybrider mellem В. odorata og В. glandulosa, men det er van- skeligt med Sikkerhed at afgjore i de enkelte Tilfælde, om man har med en Hybrid eller med en smaabladet Form af ВБ. odorata at gjøre, da denne Art er meget variabel og øjensynligt i høj Grad i Stand til at lempe sig efter de ydre Forhold"). Tilsidst blive disse Krat saa lave, at de neppe mere fortjene denne Be- tegnelse, men antage Karakter af Hede, og Birkekrattene kunne altsaa lige saa vel som Pilekrattene gaa over i Hede, men denne har gjerne en egen Karakter, idet den vesentlig er sammensat af Betula glandulosa og buskformede Lichener. Birkekrat som de hidtil omtalte, indtil mandshoje eller kun lidt hojere og hyppigt lavere, forekomme ret almindeligt i 1) I. Russisk Lapmarken forekomme ifølge Kihlman (1. с. р. 162) ikke sjeldent Hybrider mellem B. odorata og B. nana, dannende smaa Krat paa 1—1,5 ™ Hojde. Tunugdliarfik-Fjord paa gunstigt beliggende Skraaninger fra Tunuarmiut og indefter. Ved Narsak ved Fjordens Munding saa jeg derimod intet Birkekrat. I det Indre af Arsuk-Fjord synes de ligeledes at vere almindelige paa Nordsiden, ialtfald fra Bjornedal (Cfr. Hartz Rejseber. р. 17) indefter, om end sædvanlig stærkt blandede med andre Arter. De ere endvidere kjendte fra de fleste af de sydligere Fjorde og forekomme uden Tvivl i dem alle. Paa Yderlandet forekommer vel Betula odorata i begge Varieteter, men kun i ringe Mengde og sjeldent krat- dannende. Saaledes saa jeg vel i Julianehaabs nærmeste Omegn enkelte lave bredbladede Birke-Individer, men ingen Birkekrat. Fra samme Egn meddeler Jessen dog: «Omkring Indsoen ved Julianehaab, og særlig paa de med Ur dekkede Skraaninger ned mod Smaasoerne nord derfor, fandtes Birke- og Pilekrat. 3—4 Fod hejt, Pilen gjerne overvejende.» Vil man finde højere Birke end de hidtil omtalte, maa man soge ind til de luneste Dale i det Indre af Fjordene. Saadanne Birke har jeg truffet ved Kingua i Tunugdliarfik, paa et enkelt Sted i Omegnen af Igaliko og ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord. Alle disse Steder havde Krattene dog kun meget ringe Udstrek- ning; de fandtes ved Dalens Side paa det Sted, hvor den flade Dalbund grænsede til Skraaningen, og voxede øjensynligt paa serlig godt beskyttede Steder. Buskene vare altid mere spredte end i de lavere Krat, ja mangen Gang stode de ganske isoleret og vare da smukt alsidigt udviklede. Selv de største Birke, jeg har set i Grønland, have aldrig typisk Træform med en enkelt Stamme og Krone. Altid udgik fra Grunden flere, omtrent lige kraftige, i Bue opstigende Hoved- grene, af hvilke enkelte ofte hvilede paa Jorden det første Stykke (Fig. 5—6). Forgreningen er altsaa forsaavidt busk- formet, men de fra Grunden udgaaende Hovedgrene ere meget tykke og deres Antal er ikke stort, i Almindelighed vistnok 3—5. Det er ikke som ved de typiske Buske, at der jevnlig bryder nye Skud frem fra Grunden, hvilke erstatte de ældre Skud, som 136 efterhaanden do bort; de store Birkes Hovedgrene opnaae tvert- imod en forholdsvis høj Alder, sædvanlig 60—90 Aar. Højden er sædvanlig ikke meget betydelig, 6—13 Fod, sjeldnere indtil 20 Fod. Hvorvidt man vil betegne disse Birke som høje Buske med usædvanlig tykke og gamle Grene eller som Træer med flere krummede, ofte ved Grunden nedliggende Stammer, bliver nærmest en Smagssag. De tykke Grenes eller Stammers Bark er glat og brun; sædvanlig er den dog paa den ene Side, den opadvendte og stærkest belyste, noget graalig. Undertiden er Barken i det Hele lysere, graalig og nærmer sig til den hvide Farve, som ellers UN dl ов N Fig. 5. Skitse af en Birk ved Kagsiar- Fig. 6. Skitse af en Birk, voxende paa suk i Igaliko-Fjord, 11 Fod høj. en Skraaning ved Kingua i Tunug- dliarfik-Fjord, 6 Fod høj over Basis. er saa vel kjendt hos denne Birkeart, men fuldt saa lys bliver den dog aldrig. De ældre Grene, særlig de nedliggende Dele af dem, ere hyppigt bevoxede med Lichener, om end ikke i særlig hoj Grad. Mest iojnefaldende ere Parmelia diffusa og hyperopta, som danne store, lyse, centrifugalt voxende Pletter, og fremdeles kunne nævnes som almindelige Cetraria sepincola og juniperina var. pinastri, Biatora fuscescens, Buellia parasema, Arthopyrenia ana- [ера 0. т. а. Ogsaa enkelte Mosser kunne forekomme, men de ere i det Hele sjeldne. Birkekrattene ved Kingua i Tunugdliarfik ere omtalte 137 allerede af Arctander!): «Ikke en liden Herlighed har dette Sted fremfor mange andre med en efter gronlandsk Maade anseelig Birkeskov, som voxer paa nordostre Side af Fjordens Bund og kan give baade Brænde og Gavntræ. De tykkeste af Træerne, jeg her fandt, vare nede ved Roeden 3 fierdend. Alen omkring, dog vare de ikke meget over en Mands Hojde fra Jorden op i Vejret, endskjont de nok vare i Længden, naar de ikke havde været saa krummede og krogede уохпе. 2 til 3 Favne, vel forstaaet, at ikke alle Treer havde denne Størrelse». J. Vahl skriver i sin Dagbog om samme Sted: «besteg det i Baggrunden af Sletten liggende Fjeld, steg ned paa den mod Nord vendte Side, hvorved jeg kom ned til Elven, der her lob igjennem en liden Dal, som var opfyldt med et nesten uigjennemtrengeligt Birkekrat, hvoriblandt der fandtes flere Treer, der fra det Sted, hvor Stammen begyndte at heve sig i Vejret, thi de vare alle mere eller mindre krogede, vare 3 til 4 Alen høje, og undertiden Ya Alen?) tykke». Jeg selv fandt paa Ostsiden af Elvdalen store Strekninger af Skraanin- gerne dækkede med tet Birkekrat af den sædvanlige Hojde, ofte afbrudt af Pilekrat og hist og her med indblandet Ron. Kun paa faa Steder fandtes storre Birkebuske, for en stor Del enkeltvis voxende. I Fig. 6 er gjengivet en Skitse at en saa- dan enlig Birk, som voxede paa skraanende Terren. Den var lidt over 6 Fod fra Grunden lige opefter, men Grenene vare meget længere og- meget tykke. Et Tværsnit af en af de skraa Grene havde en største Diameter (i tørret Tilstand) af 13,5 Ctm. (Nr. 2 i Tabellen $. 148). Ikke langt derfra fandtes en lille Gruppe af indtil 13 Fod høje Birke; de dannede et ganske lille Krat, som var saa aabent, at man temmelig let kunde gaa imellem de enkelte Birke. Hist og her fandtes der indblandet 1) Samleren 6. Bd. 1793, p. 1142. *) Denne Angivelse kan ikke gjælde Tværsnittet af en enkelt Gren, men maa sandsynligvis gjælde den felleds Basis for Hovedgrenene. 138 Sorbus americana, indtil lidt over 6 Fod hej. Stedet laa godt beskyttet mod Fühnen c. 400 Fod over Havet. Ved Igaliko fandtes kun paa et enkelt Sted i en lun Dal ost for Overberestedet nogle højere Birke; en af disse var с. 12 Fod høj, men Grenene vare meget længere. En af de tyk- keste Grene maalte ved Grunden 33 Ctm. i Omkreds (c. 10,5 Ctm. i Diameter). Ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord fandtes ligeledes i en serlig lun Dal vest for Elvdalen enkelte storre Birke. Nogle vare c. 8 Fod hoje, en, hvoraf en Skitse er gjengivet i Fig. 5, var с. {1 Fod høj. Den stod ganske isoleret og var smukt og alsidigt udviklet. Hovedgrenene vare bueformet opadrettede, kun enkelt af dem berørte ved Grunden Jorden. Birkekrattene i Agdluitsok-(Lichtenaus-)Fjord have flere Gange været omtalte. Arctander skriver (|. c.), at der om- kring Elven ved Amitsuarsuk i det Indre af Fjorden «voxer efter grønlandsk Maade en anseelig stor Birkeskov, hvilken er den største, jeg endnu har seet her i Grønland. Træer af to til tre Favnes Længde voxe der, mere end en halv Alen tykke ved Roden. Krumme og krogede ere Træerne overalt voxne». Vahl skriver om samme Fjord: «Her i Dalen stode en stor Mængde Birketræer, hvoraf adskillige vare temmelig høje, dog vare de nu meget udhuggede, da der i mange Aar har været hugget Brænde til Brug ved Lichtenau». Ifølge Rink (1. с. р. 163) naae Birkene her en Hajde af 6 Alen. Fra samme Fjord er af Lin. Moltkes Expedition bjembragt en Prove af en Birkegren, som er en af de tykkeste, der foreligge, idet dens storste Diameter er 16,5 Ctm. (Nr. 9 i Tabellen S. 148). De højeste Birke kjendes dog fra Tasermiut-Fjord. Sær- lig bekjendte ere de, som voxe i Kingua-Dalen ved Taser- suak-Seen; om disse skriver Rink (1. с. р. 163): «I Almin- delighed ligge de tykkere Stammer plat ned paa Jorden, halvt begravede i Mos, og fra dem skyde Grene paa 2 à 3 Tommers Tykkelse 4 à 5 Alen i Vejret. Den tykkeste af de saaledes Uy SN a, 2% A i FÅR u я FR SU CZ € BÆLT Pal Ne A) I SREY SVP 74 LAN BR: Nr МАМ м Fig. 7. Hoje Birke ved Tasermiutsiak ved Tasermiut. (Efter Fotografi af N. Hartz). 140 liggende Stammer havde 8 Tommers Diameter. Den største og højeste af Buskene i denne Dal, og udentvivl den største i Grønland, stod imellem to høje Klippeblokke, og var заа stor og stærk, at en Mand kunde staa oppe påa Stammen i en Højde af 21/° Alen og endnu havde Grenene ragende I à 2 Alen op over sig. Dog kunde man se, at det ogsaa kun var Be- skyttelsen af Klippeblokkene, der havde begunstiget denne høje Væxt, thi de Spidser af Grenene, som ragede op- over dem, vare visnede og torre». Sammesteds meddeles en Afbildning af denne Dal, som giver en god Forestilling om de større Birkes spredte Væxt, men neppe om deres Form. I 1889 be- søgtes den samme Dal af Hartz, som paa begge Sider af Sletten ved Foden af Bjergene og i indtil 4—500 Fods Højde fandt tæt og højt Birkekrat med Buske af indtil 15—20 Fods Højde, og i en Kløft fandtes en «nydelig lille Birkeskov med Træer paa 20 Fods (с. 6,3 ™) Højde; i Reglen udgik der flere Stammer fra samme Rod, men hver Stamme dannede en tydelig udpræget Krone, og man kunde med Lethed gaa oprejst inde i Skoven uden at støde mod Grenene». (Rejseber. p. 22). Ved Tasermiutsiak, som ligger længere inde i samme Fjord, fandt Hartz ligeledes indtil 20 Fod højt Birkekrat. Paa særlig beskyttede Steder gjorde Birkene Indtryk af Træer med ranke Stammer, men altid udgik flere saadanne fra samme Grund (Fig. 7). Paa mere aabne Steder var Højden mindre, Væxten mere regelmæssig og Stammerne delvis nedliggende. Ved Kingua (det Inderste) i samme Fjord vare Birke- krattene lavere; «selv de højeste Buske vare her forholdsvis lave (kun sjeldent 7—8 Fod høje) og yderst krogede og for- vredne» (Hartz |. с. р. 24). Et Billede af saadanne Birke fra dette Sted er meddelt af Kornerup i Geografisk Tidsskrift, 4. Aarg. 18801). 1) Se ogsaa Geogr. Tidsskr. II, 1878, Extrahefte $. 16, Tavle 3. Det Бог fremhæves, at disse Billeder forsaavidt ikke kunne betragtes som karak- — ==> — Ош Birkene i Sermilik-Fjord ved Nanortalik og i Ilua-Fjord foreligge, saavidt mig bekjendt, ikke nærmere Angivelser. Af det Foregaaende fremgaar, at det kun er paa de aller gunstigste Steder i det Indre af Sydkystlandet, at man træffer Birke, som ere højere end 6 à 8 Fod, og som mere eller mindre nerme sig til at have Karakter af Treer, og at disse kun findes paa meget begrænsede Lokaliteter. Et Sporgsmaal, som oftere har været droftet, er, hvorvidt Mennesket ved Skovhugst har bidraget til, at der nu findes saa faa velvoxne Birke i det sydligste Gronland. De Danske ved de sydligste Handelspladser have fra gammel Tid hver Sommer hentet Birkebrænde fra det Indre af Fjordene, og dette har sikkert havt en kjendelig Indflydelse paa Krattenes Udvikling og Udstrækning, ialtfald paa de mest besogte Steder. Warming skriver herom: «Der findes sikkert ikke nu saa tykke Stammer som i ældre Dage, og neppe naar Birken her den Sterrelse, som Forholdene virkelig tillade den» (Gronl. Veg. p. 7). Jeg tror, at denne Udtalelse vel kan vere berettiget for enkelte let tilgængelige og hyppig besøgte Lokaliteter, men ikke’ for Birkekrattene i Almindelighed. Rink skriver herom i 1857 (1. с. р. 164): «Det vilde vere forunderligt, om det sparsomme Forbrug ved de faa Europeere skulde kunne udøve nogen kjen- delig Formindskelse i Forraadet af et Naturprodukt paa såa store Landstrekninger; i det hojeste blive vel de storste Buske paa de meest benyttede Steder tagne nermest Stranden, og man maa gaa noget hojere op for at soge dem». For hele Syd- Groenland anslaar Rink det aarlige Forbrug af Brænde (inkl. Elle- og Eneber-Brende) til 120 à 130 Konebaadslaster, hver belobende sig til omtrent 3/4 Favn, og der er neppe Grund til at antage, at Forbruget skulde vere steget i nogen syn- teristiske for Birkene i det sydligste Grønland, hvor det ifølge Hartz's og mine Iagttagelser er yderst sjeldent at finde Birke med i den Grad krogede og paa saa lang en Strekning nedliggende Stammer. 142 derlig Grad siden den Tid. Jeg har i 1889 udtalt mig i samme Retning paa Basis af, hvad jeg selv har set i det Indre af Tunugdliarfik og Igaliko-Fjord (Geogr. Tidsskr. 10), og Hartz er kommen til samme Resultat for Tasermiuts Vedkommende le: выл. Som Steder, hvor der finder regelmæssig Brændehugst Sted, kunne nævnes Kingua i Tunugdliarfik og Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord, hvor Grønlænderne fra Igaliko ifølge Kolonibestyrer Brummer- ste dt aarlig hente Birkebrænde, som de sælge til de Danske ved Julianehaab; Amitsuarsuk i Agdluitsok-Fjord, hvor J. Vahl i 1828 fandt, at Birkene vare meget udhuggede, og Tasermiutsiak i Tasermiut-Fjord. Maa det saaledes antages, at Menneskets Indgriben nu til Dags kun i ringe Grad virker hemmende paa Birkekrattenes Udvikling i Grønland, er det sandsynligt, at Forholdet har været anderledes, den Gang Nordboerne levede i disse Egne. Som Ruinerne vise, boede disse fortrinsvis paa de Steder, hvor man nu træffer de største Birkekrat, og hvis de da have brugt Bir- kene til Brændsel eller paa anden Maade"), maa det i ikke ringe Grad vere gaaet ud over Krattenes Hojde og Udbredelse. Hvis disse nu i stor Udstrekning vare blevne udryddede af Nordboerne, kunde man tenke sig, at Virkningen deraf kunde spores den Dag idag, idet Krattene ikke senere havde veret i Stand til at tilbageerobre det Terren, som efter deres Udryd- delse var blevet indtaget af andre Vegetationer, saaledes som det er gaaet i Jylland og andre Steder, hvor man i senere Tider har udryddet Skovene. Naar man ser, at de hoje Birke selv i gunstige Dale indtage en ringe Del af Arealet og ofte voxe mere eller mindre spredt, kunde man maaske vere tilboje- lig til at opfatte dem som Levninger fra en fjern Tid, da hele 1) Som det fremgaar af Ltn. Bruuns Beretning (Medd. om Gronl. XVI р. 201), have Træpraver fra de nordiske Husruiner vist sig at vere af Birk. Samme Forf. formoder, at dette Tre har veret anvendt til Tagmateriale, og dertil har man naturligvis anvendt de lengste Stammer. Dalbunden var dækket med Birkekrat, skjont Birkebuskenes Alder selvfølgelig er langt mindre end det mellemliggende Tids- rum. Birkenes nuverende Udbredelse kan imidlertid lige saa godt skyldes andre ydre Forhold, der ere de samme nu som den Gang, og som bevirke, at Krattene ikke kunne tage det op med de lavere Vegetationsformationer, f. Ex. Gres-Lichenmark. Paa lignende Maade ser man paa gunstigt beliggende Skraaninger Pilekrat afbrudt af Urtelier uden Buske, skjont der i og for sig ikke synes at vere noget til Hinder for, at Pilekrat kan voxe over hele Skraaningen. Skjont man vel ikke ganske tor be- negte Muligheden af, at Virkningen af en fordums Skovhugst endnu vilde kunne spores, vil det dog vere rettest at se bort fra en saa fjern Aarsag, naar ikke særlige Grunde tale derfor. Veludviklet Birkekrat naaer kun til en ringe Hojde over Havet, i Almindelighed kun nogle faa (4—5) Hundrede Fod. Ved Tasersuak ved Tasermiut fandt Hartz endnu i 800 Fods Højde en Stamme, trykket tet til Jorden, og som var 8 Fod (с. 2,5 ™) lang og 1,5 Tommer (с. 4%) i Tversnit. Endnu i indtil 1800 Fods Hojde kan man vel træffe enkelte lave og smaabladede Birke-Individer (В. odorata var. alpestris), men ikke sammen- hengende Krat. Undervegetationen i Birkekrattene. Medens Pile- krattenes Undervegetation i Mellem-Gronland og ialtfald i den ydre Del af det sydligste Gronland i Almindelighed stemmer overens med Urteliernes Vegetation, kan det samme ikke siges om Birkekrattenes. Vel voxer der i disse en Mengde Urter, og for Storstedelen de samme, som forekomme i Urtelier og Pilekrat, men det er ikke som i Urtelierne de bredbladede Urter, som karakterisere Vegetationen. | de almindelige, meget tætte Birkekrat forekommer der overhovedet meget faa Urter, ligesom i de tette Pilekrat; de ere kun enkeltvis indstroede, kunne nesten ganske mangle og danne ikke tilsammen en egen Under- vegetation. 144 De Urter, som hyppigst forekomme i Birkekrat, ere folgende : Anthoxanthum odoratum. Aira flexuosa. Hieracium nigrescens. Taraxacum officinale. Platanthera hyperboreu. Poa glauca, Campanula rotundifolia. Lycopodium clavatum. Lathyrus maritimus. Agropyrum violaceum. Poa nemoralis. Habenaria albida. Festuca rubra. Ranunculus acer. Endvidere forekomme: Pyrola minor. Luzula multiflora. Alchemilla alpina. Lycopodium annotinum, a. Gentiana nivalis. Cerastium vulgatum. Bartsia alpina. Potentilla maculata. | | Denne Liste gjælder særlig Partiet. For Birkekrattene ved Hartz tilføjes følgende: Nardus stricta. Rubus saxatilis. Gentiana aurea. Botrychium lanceolatum. Chamaenerium angustifolium. Veronica saxatilis. Thymus Serpyllum. Botrychium Lunaria. Erigeron alpinus. Lycopodium clavatum. Thalictrum alpinum. Archangelica officinalis. Polygonum viviparum. Hieracium strictum. Rhinanthus minor. Polypodium Phegopteris. Lastrea Filix mas. Polypodium Dryopteris. Rumex Acetosa. Coptis trifolia. Equisetum arvense. Galium triflorum. Draba incana. = aured. for det Indre af Julianehaabs- Tasermiut-Fjorden maa efter Equisetum silvaticum. Calamagrostis phragmitoides. Lycopodium complanatum. 145 Af disse maa særlig fremhæves de to første, som ganske mangle i Julianehaabs-Partiet, medens til Gjengjæld Anthoxanthum mangler i Tasermiut-Partiet. I Undervegetationen kan endvidere træffes Juniperus samt i lavere Krat Betula glandulosa. Arterne i den forste Liste ere ordnede efter det Antal Gange, jeg har noteret dem som forekommende i Birkekrat. Særlig hyppigt noteredes de to første, Anthoxanthum odoratum og Ата flexuosa, som vistnok forekomme i saa godt som alle Birkekrat i Julianehaabs-Partiet. Men ogsaa flere andre Gresser forekom hyppigt og burde vistnok staa hejere oppe paa Listen, da jeg nogle Gange kun noterede de to forst nævnte Gresarter 0. «andre Gresser». Det vil altsaa ses, at Græsserne here til de Arter, der hyppigst treffes i Birkekrat, men det er ogsaa som oftest dem, som optræde i størst Individantal. Hvor Undervegetationen er saa tet, at den virkelig fremtreder som sammenhengende Plantevæxt, har den derfor sædvanlig Karakter af Gresmark. Denne er næsten altid ter og fortrinsvis dannet af Anthoranthum og Aira flexuosa; dog kan Vegetationen ogsaa vere noget mere blandet, saa at den nærmest har Karakter af en forholdsvis ter Urteli. Hvor Gresserne dominere, ere de ofte saa stærkt blandede med lyse, buskformede Lichener, at Undervegetationen maa be- tegnes som Lichen-Græsmark. Derimod spille Mosserne en mindre fremtrædende Rolle i Birkekrattene. Følgende ere blevne noterede: Hylocomium splendens og parietinum, Hypnum uncinatum var. orthothecioides, Ptilidium ciliare, Jungermannia lycopodioides. Endelig kunne Lichenerne være saa dominerende, at Under- vegetationen maa betegnes som Lichenhede. Dette har jeg dog kun truffet mellem større enkeltstaaende Birke. RV; 10 146 Kratbuskenes Alder og Tykkelsevæxt m. m. Warming har i sit ofte citerede Arbejde (Om Gronl. Veg. p. 7 og 9) meddelt en Del Maal og Aldersbestemmelser af Birke- og Enebær-Stammer fra Syd-Gronland. | de senere Aar er der fra de samme Egne tilvejebragt et Antal Stamme- eller Gren- prover, hvis Alder og Tykkelse jeg har bestemt og sammen- stillet i nedenstaaende Tabeller. For de fleste af dem foreligger der nojagtige Lokalitetsangivelser, og de meddelte Tal ville der- for kunne give en Forestilling om Kratbuskenes Udvikling under | forskjellige ydre Betingelser. Jeg benytter Lejligheden til at tilføje nogle Bemærkninger om de Kratbuske, som ikke ere blevne udforligere omtalte i det Foregaaende, og jeg medtager tillige her nogle andre Buske, som ikke ere kratdannende, men hvis Stammer opnaae sterre Dimensioner. Alle Maal gjælde de torrede Prover og ere derfor noget mindre end for de friske, da de alle med Undtagelse af Juniperus trekke sig betydeligt sammen under Torringen. De fleste Prøver ere tagne af de tykkeste Stammer, som man har forefundet, og af de tykkeste Dele af disse, og de give saaledes en Forestilling om de storste Dimensioner, som de paagjældende Arter opnaae i Gronland. Alle Maal i Tabellerne ere angivne i Millimetre. Salix glauca L. Den betydelige Forskjel i Henseende til Aarringenes Bredde, som viser sig imellem Buske fra Krat ‚og saadanne, som ikke have voxet i Krat, er omtalt ovenfor ($. 122). Muligvis vil man kunne faa endnu større Forskjel ved at ud- soge Individer fra særlig udsatte Steder. Aarringene ere i Reglen ikke meget fremtredende og ofte, iser paa eldre Stammer, vanskelige at tælle. Ere Grenene skraa eller vand- rette, ere de ifalge mine lagttagelser altid hyponastiske. | | | |Aarringenes | als | Storste | Fe Eden hy | Dia- snitsbredde | FPE: | meter. fis = uden) paa største | | oa | Radius. | | | | | 1. Ved Frederikshaabs Isblink. Espalier- | | formet, paa en Skrænt c. 30 Alen | fra Isblinken. (H. Lassen). 28 | 23 ba (Gb |) al 270'39 2. Kangarsuk ved Tindingen, 100 Fod | | о. H.! Stammen radiært spaltet. | с. 83 | 41 | 25 (23) | 0.29 3. Arsuk Storg, ner Havets Niveau! | c. 66 | 42 | 23 (21) 0.32 4. do. | 26| 14 | 8 (6.5) 0.25 5. Ivigtut, i Krat! 17 22319 ake 522 (20) 0.87 6. Tunuarmiut i Tunugdliarfik, 350 Fod | | o. H., i Krat! | 22| 32 1175 (10| 0.73 7. Sinigtsok ved Julianehaab! | NR ELLE) 0.42 8. Julianehaabs-Fjord. (Lytzen). | 19 | 33 | 20 (17) 0.89 9. do. | 58| 57 | 32629 | 05 10. ot a le. 70 | 44 | 26 (24) | 0.38 11. Tasermiutsiak ved Tasermiut, i Krat. | | | | (N. Hartz).| 231 49 | 29 (27) 1.17 12. do. | 23 | 45 | 26 (24) | 1. 13. do. Peta leet ees? (25) | Oise 14. do. Le: 13 (215) | 1.0 15. do. | 19| 41 [22.5 (2t.5)| 1.13 Betula odorata Bechst. var. tortuosa Rgl. Aarringene ere sædvanlig ret fremtrædende, dog er Alderen ofte vanskelig at bestemme med Sikkerhed, da Aarringenes Tydelighed kan være meget forskjellig. Ofte følger efter et Antal brede og tydelige Aarringe en eller flere, som ere mange Gange smallere og langt mindre tydelige. Undertiden er man da ikke i Stand til at folge dem hele Vejen rundt, idet de smelte sammen med den foregaaende Aarring, og Kambiet maa saaledes antages at have veret i Hvile i en Del af sin Udstrekning i det eller de paa- gjeldende Aar. I nogle Tilfelde kan man ogsaa vere i Tvivl om, hvorvidt man har en ægte Aarring for sig, eller om den 10° 148 utydelige Ringdannelse beror paa en Standsning i den enkelte Aarrings Udvikliug, foranlediget ved ydre: ugunstige Forhold. Normale veludviklede Aarringe have i Almindelighed en Bredde af 1--1'/2 Mm. Ikke sjeldent blive enkelte Aarringe noget bre- dere, og undtagelsesvis naaes en betydelig større Bredde. I den ene Stamme fra Kingua i Tunugdliarfik (Tabel, Nr. 2) naaede saaledes enkelte Aarringe en Bredde af 3 Mm., og i Nr. 28 vare nogle Aarringe endog 5 Min. brede. Begge disse Stammer vare dog excentriske, især den sidste, og hos begge naaedes den nævnte Aarringbredde kun paa den ene Side, medens Aarringene paa den anden Side vare delvis sammenflydende. — De ældre Stammer ere ofte i Midten troskede. Aarringenes Største Gi | : | Største | Radius ho: || Aarringe | . snitsbredde | | Diameter. |med og uden SAG Bark. paa ee Radius. 1. Tunuarmiut i Tunugdliarfik! Le. 64 + x | 52 26 (24) с. 0.33 (nogle faa | mangle i y Midten). 2. Kingua i Tunugdliarfik! (Brun Bark). 63 135 $5 (81) 1 29 3. do. е. 47 86 | 46 (44) 0.94 4 do. (Lys Bark). cer 55 45 (42) 0.59 5. Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord! с. 55 85 53 (50) 0.91 6. Julianehaabs-Fjord (С. Lytzen). 54 90 53 (51) 0.94 qe do. с. 82 88 | 52 (48) 0.59 $. Kakortok (С. Lytzen). c. 64 64 39 (36) 0.56 9. Agdluitsok-Fjord (A. Jessen). | с. 94 165 91 (86) 0.91 10. Agdluitsok-Fjord (C. Lytzen). 49 416 43 (41) 0.81 11. Tasermiutsiak ved Tasermiut- Fjord (N. Hartz). | 61 127 71 (67) 1.10 12. do. | 60 124 64 (59) 0.98 13. do. 51 123 61 (58) 1.14 14. do, 61 115 68 (65) 1.07 19. do. | 47 111 | 63 (59) 1.26 149 REP Snes Remi tnt В Е | | Diameter: med og uden FE | Е 16. Tasermiutsiak ved Tasermiut-|— | | Fjord (N, Hartz). | Ge) IE A SRE 65 бо 17. do. 86 104 | 54 (50) 0.58 18. do. | 8 | 105 | 57 (52) | Ow 19. do. ce. 50 | 118 | 67 (64) | 1. 20. do. 58 | 104 | 6& (62) | 10 21. do. 61 | 99 | 50 (52) | Ose 22. do. Fe 367. Ge tee 7101 53 (50) 75 23. do. enr ere И" | “de 24. Tasermiut-Fjord (C. L\tzen). | 63 | 78 40 (36) | 0.57 25. Ilua-Fjord (Его Lundholm). | 82 с. 100 55 (52) | 0.63 26. do. 59 | ess 11557 (55) | 05 27. do Fast c. 72 |с.37 (35) 0.49 28. Fjorddalene ved Nanortalik | | (Rossing). Excentrisk, paa den | ene Side konkav. G66. | S167.” MISES) |. Sa 29. ? (С. Lytzen). | e. 74 | 163 {116 (1t0)} 14 30. do. ВАТ НЕ? 125 84 (80) 1.01 31. do. Pelee Sr IN A OFT (66) 0.80 De folgende 3 Stammer har jeg udskilt fra de andre, da de have et noget andet Udseende. De udmærke sig ved tyk, mørk, graa Bark, høj Alder og forholdsvis smalle Aarringe. Da der ikke af disse foreligger Skud med Blade og Rakler, er det ikke. muligt at udtale noget Sikkert om deres systematiske Stil- ling, men det forekommer mig ikke usandsynligt, at det kunde være Hybrider mellem Betula odorata og B. glandulosa. 32. Fox-Havn i Arsuk-Fjord. N7e2-120: [ir 94 | 49 (43) | 036 | | Stammen kort, opret, bærer | | | Barken | | Isædv. 8 Мм. | foroven nøgle vandret udgaa-| ers ende Grene. Det Indre delvis. raadent, Aarringene for en | Del utydelige. | | 150 SE EE RE SE OR ER Aarringenes Storste Cine 2 Største Radius i Aarringe. | _. snitsbredde | Diameter. med og uden | | paa største | Bark. > Radius. EEE EEE Q° =. 33. Tasermiut (N. Hartz). | cot | 76 45 (38) 0.42 | | | Barken indtil 8,5 | | Mm. tyk. 34. do. (6100 120 70 (63) | 0.63 = | | | Stammen sammentrykt, det | Indre delvis raadent. Sorbus americana Willd. Ronnens Forekomst i Pile- og Birkekrat er ovenfor omtalt. Den udmærker sig ved sin oprette, ranke Væxt, dog udgaa ogsaa hos denne flere Stammer eller Grene fra samme Rod. | Almindelighed naaer den omtrent samme Højde som det Krat, hvori den er indblandet, eller den er noget lavere. I Arsuk-Fjord er dens Gjennemsnitshojde ifølge Dr. Helms (1. с. р. 34) 4—5 Fod, men Stammerne kunne op- naae en Højde af 7 Fod uden at dele sig; Stammernes Tykkelse bliver her neppe over 1 Tomme. Ved Kingua i Tunugdliarfik fandt jeg 6 Fod høje Exemplarer med Stammer paa over 5 Ctm. i Diameter. De største ere dog fundne i Tasermiut-Fjord. Ved Tasermiutsiak fandt Hartz nemlig Exemplarer med 11—12 Fod høje Stammer, indtil næsten 9 Ctm. i Diameter. Ifølge Helms foretrækker Rønnen Skraaningerne for Dal- bunden, men stiller ikke særlige Fordringer, hvad Heldnings- retningen angaar. Samme Forfatter formoder, at «en af Grun- dene til dens sparsomme Forekomst er, at Bærrene vistnok i de færreste Aar naa at blive modne». At dette ialtfald af og til sker, fandt han dog et tydeligt Tegn paa, idet han traf smaa Rønnetræer paa Afsatserne af et Fuglefjeld, hvor de rimeligvis vare saaede ved Smaafuglenes Hjelp. Det skyldes utvivlsomt ogsaa Spredning ved Fugle, at man af og til kan træffe Røn påa andre Steder udenfor Krat; saaledes fandt jeg ved Kornoks Isbræer nogle enkelte spredte, с. 1'/2 Fod høje Exemplarer 151 voxende i Lynghede i Læ af en Klippe. At Ronnen paa mange Steder i Arsuk-Fjord i de fleste Aar ikke naaer at sætte moden Frugt, er rimeligt nok, men paa de gunstigste Steder, f. Ex. i det Indre af Tasermiut og Tunugdliarfik, maa den vistnok an- tages at sætte moden Frugt hvert Aar eller dog de fleste Aar. Aarringene ere serdeles tydelige; ofte ere de af ret for- skjellig Bredde, og navnlig ere ofte de indre i tykke Stammer adskilligt bredere end de ydre. Den største maalte Bredde er 2,5 Mm., medens den storste Gjennemsnitsbredde ikke naaer { Mm. I de tykkere Stammer findes sædvanlig en sortebrun Kjerne. РИ | ABUFBIBEREN 2 Sterste | Radius | Gene Aarringe. Е snitsbredde Diameter. |med og uden paa største Bark, A || : | Radius. 1. Kingua i Tunugdliarfik ! c. 47 52 31 (29) 0.62, 22 do. 20 26 16 (15) 0.75 3. Tasermiut (N. Hartz), 11 Fod høj. обе IEEE 47 (45) 0.80 4. do. 24 40 21 (20) 0.83 5. do. $ Fod høj. 139 35 § (17) 0.89 6 do. $ Fod høj. - 18 32 8 (17) 0.94 Aluus ovata (Schrank) forekommer, som tidligere nævnt, ikke syd og øst for Arsuk-Fjord; men i det Indre af denne Fjord optræder den hyppigt indblandet i Birke- og Pilekrat, især paa Nordsiden af Fjorden, Г. Ex. ved Fox-Havn og ved Isbræen. «Den synes at være mere fordringsfuld end de andre Årter, saaledes foretrækker den afgjort Skraaninger, der vende ‚ mod Syd. Den gaar 3—406 Fod opad Fjældsiderne». (Helms 1. с. р. 33). Den danner aldrig ublandede Bevoxninger, men voxer enten enkeltvis eller i smaa Grupper, indblandet i de af Pil og Birk dannede Krat. Paa samme Maade synes den at op- træde i Pilekrattene længere nordpaa (den gaar som bekjendt 152 til Holstensborg, с. 67° п. Br.); saaledes ses paa Fig. 2 et Par Ellebuske indblandede i et Pilekrat i Ameralik-Fjord. Paa Af- stand kan Ellen let kjendes ved sit mørkere Lev. | Arsuk-Fjord er Ellen gjennemsnitlig 3—5 Fod hej ifolge Helms, den opnaaer «en ret anseelig Tykkelse ved Jorden, men deler sig snart i en Mengde i hverandre slyngede, bugtede og vredne Stammer, af hvilke sjælden nogen naaer en Tykkelse af 2 Tommer, 2 Fod over Jorden» (Helms 1. с.). Раа noget ud- satte Steder holder den sig lav, men Stammerne kunne godt opnaae betydelig Tykkelse. I Fiskernæs-Fjord bliver den ifølge Crantz (Fortsetz. der Historie von Grönland, 1770 р. 199) 6—8 Fod hoj og saa tyk som en Arm. Kun faa Prover af El haves. Aarringene ere tydelige; den storste maalte Aarringbredde er 1,7 Mm. | Sete | Aarringenes | Gj à 2 Største Radius | Binden Aarringe. | Danone nada aaen] snitsbredde | BAL | PAR største ° | Radius. 1. Buxefjord, с. 63° 50° п. Br.) | | (Kornerup 1878). | 33 54 | 31 (30) | 09 2. do. |138 56 | 31.5 (30) 0.9 3% do. | 38 74 | "A410 (39) о | 4. Langenes i Arsuk-Fjord! | ? 68 ‚e.35 (c. 32) 2 | (trøsket) | Betula glandulosa Mich. hører ikke til de kratdannende Buske; i det Hojeste kan den forekomme som Indblanding i de lavere, af smaabladede Former af Betula odorata dannede Krat. Den holder sig altid ganske lav; Hovedstammen er i Almin- . delighed tæt ovenfor Jordens Overflade knæformet ombojet. Tykkelsen er kun ringe i Sammenligning med den, som opnaaes af B. odorata. Aarringene ere ofte utydelige og meget vanske- lige at tælle. 153 oo | Site Vi Bug Aarringe. Er. Re | re ЕТ | ER paa sterste Radius. 1. Ivigtut, voxende espalierformet SE | opad en Sten! с. 73 | 21.5 12 (9.5) | 0.13 2. Ved Kornoks Isbreer! с. 28 | 22 12.3 (11) | 0.39 3. do. BO 7100-87 О 021 4. do. с. 70? | с. 38 23 (19) | 0.27? 5. Kakarsuak ved Narsak, 1800 Fod | | о. H.! с. 33 19 10 (9) | O27 6. do. с. 2000 Fod о. H.! 33 | 18.5 10 (9) | 0.27 7. Tunuarmiut i Tunugdliarfik! ME RATE 13.5 (10.5) 0.28 8. Igänak ved Igaliko, 1700 Fod | | | | 6H. bo ee Geek | 10.5 (9) | 0.14 Anm. Nr. 3 og 4 ere muligvis Hybrider med В. odorata. Juniperus communis L. er heller ikke kratdannende. Til- trods for Stammernes hoje Alder og betydelige Tykkelse holder den sig altid ganske lav og krybende. 1 Reglen findes en ud- præget Hovedstamme, som gjerne efter et kort opret Stykke pludselig bojer sig om under en ret Vinkel og med sine Grene lægger sig tæt henover Underlaget. Disse nedliggende Stammer kunne opnaae en betydelig Længde. Som Tabellen vil vise, er Alderen gjennemgaaende høj, men Tykkelsevæxten meget for- skjellig og øjensynlig afhængig af de ydre Forhold. Den største gjennemsnitlige Aarringbredde paa den største Radius er 0,64, den mindste 0,09; den største maalte Aarringbredde er 2 Mm. De tykkeste. Stammer have gjennemgaaende brede Aarringe, men ere ikke særlig gamle. De fire tykkeste ere 141—200 Mm. i Diameter, ere 144—216 Aar gamle og have en gjennemsnitlig største Aarringbredde af 0,43 — 0,64 Mm. De sex ældste ere derimod kun 46 —128 Mm. i Diameter, ere 305 (+ x) — 400 Aar gamle og have en Aarringbredde af 0,11—0,27 Mm. Disse Tal synes at vise, at den højeste Alder ikke opnaaes der, hvor 154 de ydre Forhold ere gunstigst for Artens Væxt. Hvorpaa dette beror, turde vere vanskeligt at afgjore; muligvis spiller det nogen Rolle, at Enen er meget yndet til Brændsel, og at de tykkeste Stammer blive mest efterstræbte. Ganske vist bliver der nutildags aldrig samlet Brænde paa mange af de Steder, hvor de tykkeste Enebærstammer findes, men det maa erindres, at Nordboerne have levet i disse Egne i det mindste endnu i det 154е Aarhundrede, og da de ældste Enestammer skrive sig fra en omtrent lige saa fjern Tid, er der Mulighed for, at Nordboernes Brændeforbrug er Skyld i, at man ikke nutildags finder endnu tykkere og ældre Stammer i det Indre af Landet, end Tilfældet er. Der synes dog ogsaa at være andre Aarsager, som betinge, at Stammer, som have stærk Tykkelsevæxt, ikke opnaae nogen særdeles høj Alder; ialtfald er det paafaldende, at de 7 Stammer, hvis største gjennemsnitlige Aarringbredde er mindst 0,4 Mm., ikke ere over 200 Aar gamle (med: Undtagelse af Nr. 24), medens de 6 Stammer, hvis Alder er over: 300 Aar, kun have en Aarringbredde af 0,11—0,27 Mm.; paa den anden Side vise Nr. 14, 31 og 32 Exempler paa, at man ogsaa i det Indre af Landet kan finde Stammer, som forene hoj Alder med anseelig Tykkelse, uden at Aarringene ere synderlig brede. Overraskende er mangen Gang den høje Alder, man træffer hos uanseelige Enestammer af ringe Tykkelse. I Fig. 8 findes Afbildninger af nogle Tværsnit af saadanne Stammer, som vist- nok ingenlunde kunne betragtes som usædvanlige. Ganske almindeligt er det, at Væxten kun finder Sted paa den ene Side, idet Veddet paa den anden Side er blottet, og ikke sjeldent mangler Marven og de første Aarringe. Ofte er Stammen mere eller mindre dybt furet, hvorved Tværsnittet bliver lappet, og dette kan ogsaa være Tilfældet med de tykkere Stammer. Med denne uregelmæssige Væxt følger ofte et stærkt krummet For- løb af Marvstraalerne, som i Fig. 8 B. Skjønt Aarringene sædvanlig ere særdeles tydelige, selv om de ere smalle, er det dog undertiden forbundet med Vanskelig- Fig. 8. Tværsnit af Enebærstammer (Juniperus communis 8, папа). А fra Marrak, over SO Aar gammel; B fra Fjorden ved Kornoks Is- bræer, 61° 5‘, over 400 Aar gl.; C fra Sermilik ved Nanortalik, 216 Aar gl. Alle Figurerne i naturlig Sterrelse efter Fotografi. Paa Fig. A og B ere nogle af Aarringene under Reproduktionen bleyne noget mere markerede end de i Virkeligheden ere. es Lier bn À + 157 hed med Nojagtighed at bestemme deres Antal, idet de ikke sjeldent paa sine Steder flyde sammen. Tilvexten foregaar med meget forskjellig Intensitet i forskjellige Dele af Kambiet, og ikke sjeldent ser man to Aarringe, som paa det ene Sted ere tydelige og vel adskilte, paa et andet Sted nærme sig saa megei til hinanden, at man har ondt ved at se, om der er en eller to: i andre Tilfælde er det let at se, at de smelte sammen til en enkelt skarpt afsat Aarring, og jeg har. yderligere ved mikroskopisk Undersøgelse overbevist mig om, at dette virkelig finder Sted. Felger man en saadan Aarring lengere til Siden, vil man under- liden kunne se den smelte sammen med en eller maaske flere af de efterfølgende, men derefter kan saa atter udadtil folge et Antal normale, vel adskilte Aarringe. Det fremgaar heraf, at Kambiet i en Del af sit Forleb kan holde sig uvirksomt i et eller flere Aar for derefter atter at optage sin Virksomhed. Т | Il Aarringenes | | Største | _. | | Sterste Bade Gjennem- | || Aarringe | Dia- 7 den, Suitsbredde | meter. sj SER A paa sterste | | rs Radius. li | | | | | | | | 1. Marrak, 63° 25‘ (Fig. 8 А). |е 80 Lx! 15.5 (14.5 (13.5) 017 | Midten mangler. 2. Kuanersok (№. Hartz). | 155 ETS] aa. 0. | 3. Kangarsuk ved Tindingen, | | | 100 Fod о. H! = | с. 200 |e. 31 | 19 (18) | 0.0 4. Ellerslie-Havn i Arsuk-Fjord ! И | 24 (23) 0.28 | 5. Ved Kornoks Isbreer! - | 241+x | 63 | 45 (43) 0.18 Midten mangler. do. (Fig. 8 B). | 400 + x | 46 | (с. 43) 1) lc. 0.11 Nogle faa af de første | | | Aarringe mangle. ” 5 é 4 | 7. Tunuarmiut i Tunugdliarfik! 158 | 87 48 (47) | 0.30 $. Isarok ved Sermilik 61° 10°) | i Lichenhede ! | 178 + x | 150 | 66 (64) | 0.43 | Temmelig meget 9. Ved Kirkeruinen ved Kakor-| | | | mangler i Midten. tok (C. Lytzen). 453 | Spe У CR OT ART 1) Dette Tal angiver tilnærmelsesvis Kurve fra Marven til Periferien, og refererer sig tii denne Linie. Længden af den længste antikline den gjennemsnitlige Aarringbredde 10. Ved Kirkeruinen ved Ka- kortok (C. Lytzen). 11: do. 12: do. | | 13. Julianehaabs-Fjord (Igaliko- Fjord) (С. Lytzen). | 14. do. 15. do. 16. do. 17. do. (Kanasut) 18. Kangerdluarsuriuk (Tusa- | luarsak) (С. Lytzen). 19. Agdluitsok-Fjord (C. Lytzen). 20. do. 21. do. 22. Unartok-Fjord (N. Hartz). 23. do. 24. Sermilik ved Nanortalik (С. Lytzen). (Fig. 8 ©). do. do. . Tasermiut (C. Lytzen). do. do. do. do. . Tasermiut (N. Hartz). 158 | Storste РАНЕ | Største Radius Gjennem- | Aarringe. Dia- d а | snitsbredde | meter. ae | paa største | Bark. р | Radius. | | | 210 92 | 54 (52) 0.25 206 79 41 (40) 0.19 135 70 55 (53) 0.39 | 144 148 (CT) 0.53 | 342 120 | 61 (60) 0.18 |* 287 94 | 65 (63) 0.22 252 81 | 59 (58) 0.23 | 200 + x 73 | 49 (47) 0.24 | (nogle faa) | 214 129 81 0.38 219 + x | 128 (67) 0.31 | med det mang- | [lende e.78 (76) le. 309 + x} 101 | 69 (68) |с. 0.22 Ic. 305 82 | 62 (60) 0 20 14285 87 | 61 (60) | 0.26 216 sl 52 (48) 0.22 | 216 200 (138) 0.64 Barken mang- ler næsten | ganske, 190 141 (109) 0.57 145 + x | 101 79 0.52 (76) + x 157 91 64 (61) 0.39 159 80 52 (48) 0.30 179 120 | 87 0.49 c. 140 95 58 (56) 0.04 367 +x | 128 | 103 0.27 | (100) + x 335 + x | 116 |c.68 (c.66) 0.20 Mindste Radius 5,5 Mm. Midten trosket, ad- skillige Aarringe mangle. I Midten ere Aar- ringene vanskelige at telle p. Gr. af uregelmessig, ofte ensidig Aarring- dannelse. Tversnit skjevt tun- gedannet. Midten mangler, Stammen excentrisk. | Midten noget trosket. Stammen excentrisk, Tværsnit stærkt lappet, Midten mangler. Stammen excentrisk, Tversnit stærkt lappet. 159 Endnu skal omtales et Tre, som ikke er hjemmehørende i Grenland, men som i nyere Tid er indfort, nemlig Rodgran (Ficea excelsa), der blev saaet i 1846 i det Indre af Agdluitsok- Fjord af hernhutiske Missionerer ved Lichtenau. At Treet har kunnet leve her i 40 Aar, vise et Par hjembragte Exemplarer, som bleve optagne i 1886; men deres ringe Hojde, c. 3 Fod, og forkreblede Udseende vidne om, at de kun have fort en kummerlig Tilverelse. To Stamme-Tværsnit vise folgende Dimensioner: | Aarringenes Storste 2 2 Gjennem- : Største Radius Е Aarringe. к | snitsbredde Diameter. |med og uden Bark paa største Я Radius Ue 33 63 33.5 (31) 0.94 2. 34 (Ge BY с. 21.5 (20)! . 0:59 De seneste Aarringe paa Nr. I ere dog indtil 3,3 Mm. brede. Senere er der paany blevet gjort Forseg med Plantning af Rodgran, idet den kgl. gronlandske Handel i 1891 paa Foran- ledning af Premierlejtnant Ryder sendte norsk Fro af Rodgran og Birk til Kolonibestyrer Lytzen, paa hvis Foranstaltning det Aaret efter blev saaet ved Kingua ved Tunugdliarfik og ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord. Urtelierne. Urtelien eller Urtemarken kan, som Warming har udtalt, opfattes som «Kratbunden, men uden Buskene» (Grenl. Veg. p. 37). At denne Karakteristik er meget træffende, ser man, naar man besøger de yderligt beliggende Øer i det sydligste Gronland, hvor Urtelier bedække saadanne Skraaninger, som, hvis Stedet laa lengere inde i Landet, maatte antages at være bevoxede med Pilekrat. Saaledes fandtes paa Arsuk Storo intet Pilekrat; men en gunstigt beliggende Skraaning, som strakte sig fra et Vandløb op til det stejle, nøgne Fjeld, var bevoxet 160 med en frodig og stærkt blandet Urtevegetation af det for Urtelier sædvanlige Udseende. Paa de noget længere inde liggende Yer og paa den ydre Del af Fastlandet fandtes meget almin- deligt paa tilsvarende Steder lignende Urtelier, dels selvstændige, dels i Forbindelse med Pilekrat. Som ovenfor ($. 129 —30) omtalt, ere Pilekrattene paa sine Steder mere aabne end ellers, og Pilebuskene kunne paa større eller mindre Strækninger vige Pladsen for Urteli af samme Sammensætning som Krattets Undervegetation. Det synes især at være paa fugtige, grusede Skraaninger, at Urtelierne ere Pilekrattene overlegne, medens de sidste sædvanlig ere eneherskende paa Urerne. Medens Urtelierne saaledes paa den ene Side ere nøje knyttede til Pilekrattene, slutte de sig paa den anden Side til Lyngheden og Fjeldmarken. Hvor Heden dækker skraanende Terræn, vil man ofte paa de luneste, noget fugtige Steder, f. Ex. hvor Heden støder til et Klippeparti, finde, at den forandrer Karakter, idet Buskene vige mere eller mindre tilbage, medens Urterne til Gjengjæld tåge Overhaand og fremtræde i kraftige Exemplarer og tildels i Arter, som ikke have hjemme i Lyng- heden. Af Lyngbuskene er Phyllodoce coerulea særlig fremtræ- dende paa saadanne Steder. Saalenge Buskene endnu ere saa talrige, at de i væsentlig Grad bidrage til at præge Vegetationen, kunde man kalde denne «frodig Hede». Dens Karakter er imid- lertid forskjellig fra den almindelige Hedes, og ogsaa Jordbunden er forskjellig, idet den er mere eller mindre muldet og kan indeholde Regnorme. Overgangsformer fra Hede og Fjeldmark til Urteli ser man ogsaa paa Fjeldskraaninger, hvor Jordbunden er saa sparsom, at den kun tillader Vegetationen at udvikle sig paa smalle Klippe- afsatser. Paa udsatte Steder optræde her Fjeldmarkens Urter og Lynghedens Buske, hvorefter Vegetationen faar Karakter af Fjeldmark eller Lynghede. Men paa gunstigere Steder indfinde sig paa Afsatserne en Mængde andre Arter; som snarest have hvorved Vegetationens Karakter mere hjemme i Urtelierne, og 161 eller mindre nærmer sig til Urteliernes. Bliver Jordbunden nu rigeligere, kunne de enkelte Klippeafsatsers Vegetation smelte sammen til et Planteteppe, som hyppigst har Karakter af Urteli eller af frodig Hede eller Mellemformer derimellem. Antallet af Urter, der optrede i Urtelierne, er meget be- tydeligt. De hyppigste ere folgende, ordnede omtrent efter Hyppigheden : Taraxacum officinale. Alchemilla alpina. Sedum Rhodiola. Archangelica officinalis. Coptis trifolia. Sibbaldia procumbens. Ranunculus acer. Alchemilla vulgaris. Gnaphalium norvegicum. Phleum alpinum. Polypodium Dryopteris. Bartsia alpina. Luzula spicata. Polygonum viviparum. Polypodium Phegoptervs.. Veronica alpina. Viola palustris. ‘Campanula rotundifolia. Chamaenerium angustifolium. Lastrea spinulosa. Anthoxanthum odoratum. Cystopteris fragilis. Veronica saxatilis. Aspidium Lonchitis. Cerastium trigynum. Listera cordata. Rhinanthus minor. Saxifraga stellaris. Thalictrum alpinum. Viola Muehlenbergiana. Habenaria albida. Fremdeles torekomme felgende Arter: Arabis alpina. Carex scirpoidea. Cerastium alpinum. Cornus suecica. Chamaenerium latifolium. Epilobium lactiflorum. — anagallidifolium. Hieracium alpinum. — nigrescens. + XV. Luzula parviflora. Lycopodium alpinum. Calamagrostis phragmitoides. Poa alpina. — glauca. Potentilla maculata. Stellaria borealis. Streptopus ampleaifolius, Viscaria alpina. 11 Saxifraga Aizoon. Pyrola minor. Lathyrus maritimus. Sazifraga decipiens. Aira flezuosa. — nivalis. Carex vitilis. Sedum annuum. Cardamine pratensis. Thymus Serpyllum. Equisetum arvense. Antennaria alpina. Lastrea Filiz mas. Botrychium Lunaria. Oxyria digyna. Carex stylosa. Poa nemoralis. — ата. — pratensis. Cerastium vulgatum. Platanthera hyperborea. Euphrasia officinalis. Saxifraga rivularis. Erigeron alpinus. Trisetum subspicatum. Juncus trifidus. Af Lynghedens Buske forekommer især hyppigt Salix her- bacea, og endvidere Vaccinium uliginosum og Salix glauca. Urteliernes Sammensetning er sædvanlig meget broget. 1 Reglen forekommer et forholdsvis stort Antal Arter i den Grad blandede mellem hverandre, at ikke en enkelt kan udpeges som dominerende. Forøvrigt er Sammensætningen varierende efter Lokaliteterne, og paa sine Steder kan man ogsaa finde en enkelt Art særlig fremtrædende. Saaledes dannede Streptopus ved Tunuarmiut i Tunugdliarfik en tæt Bevoxning i Læ og noget i Skygge af en lodret Klippeveg i 500 Fods Højde o. H.; under den voxede Alchemilla vulgaris og Polypodium Phegopteris. Af andre Arter, som optræde i saa stor Mængde, at de blive karaktergivende, kan nævnes Ranunculus acer (f. Ex. paa Kakar- suak ved Narsak, se S. 130) og Alchemilla vulgaris (paa fugtige Steder). De typiske Urtelier voxe ligesom Krattene paa de af Bjer- genes Forvittringsprodukter dannede Skraaninger, der i Almin- delighed bestaa af Grus eller finere Materiale, paa sine Steder af større eller mindre Sten; de foretrække næsten altid grusede, forholdsvis fugtige Skraaninger. Bestaa Klipperne af Granit eller a; 163 Gnejs, er Forvittringen i Almindelighed saa ringe, at Skraaningen kan betragtes som stationer, og den har saaledes ingen Ind- flydelse paa Plantevexten. Anderledes er det, hvor Bjergarten er den let forvittrende Diabas, som forekommer paa mange Steder i det sydlige Grønland. Denne smuldrer hen til lost, grovt Grus, som stadig nydannes og er Bevegelser underkastet, og de af det dannede Skraaninger byde derfor ikke Betingelser for en sammenhengende Plantevext. De ere ogsaa ofte helt nogne eller bere kun en spredt Vegetation; kun ved Randene, hvor Forholdene ere mere stabile, kan man finde en tet og frodig Plantevext, og denne bliver da sædvanlig til Pilekrat eller Urteli, eftersom Buskene eller Urterne ere overvejende. Hvor Plantevexten er spredt, optrede adskillige Urter, for en stor Del saadanne, som have hjemme i Urtelierne, men foruden dem forekomme tillige en Del andre Arter, som ikke pleje at optrede i Urtelierne. Af denne Grund og af Hensyn til den spredte Vegetation vil det ikke vere rigtigt at regne disse Skraaninger til Urtelierne; de ville blive omtalte nermere under «Fjeldmarken» (Fig. 10). Hvad der ovenfor er sagt om Urtelierne i det sydligste Gronland, gjælder særligt om den ydre Del af Landet. Her forekomme de hyppigt og have ganske samme Karakter som i Mellem-Grenland. Ogsaa de sammensættende Arter ere for Storstedelen de samme, men naturligvis komme nogle flere til, ligesom der omvendt savnes nogle enkelte af de i Mellem-Gren- land optrædende Arter. Som særlig sydlige Arter kunne nævnes: Hieracium alpinum, Lathyrus maritimus, Anthoxanthum odoratum, Viola palustris 0. s. v. Gaar man derimod fra Yderlandet langs Fjordene ind til det Indre af Landet, ser man Urtelierne lidt efter lidt forandre Karakter, og Forskjellen bestaar deri, at Gresserne komme til at spille en mere fremtredende Rolie. Paa ganske lignende Skraaninger, som de, der paa Yderlandet bere typiske Urtelier, finder man sjeldent saadanne i det Indre af Sydkystlandet, und- 11* 164 tagen naar man kommer et Stykke op paa Fjeldene. Græssernes store Mængde give disse Steder en anden Karakter end de typiske Urtelier. Ere de bredbladede Urter endnu fremtrædende, kan man vere i Tvivl, om man skal tale om en Urteli eller en Græsli, og man kan da bedst bruge Betegnelsen Gre s-Urteli. Som Exempel paa en saadan skal nævnes den Vegetation, som fandtes paa en fugtig Skraaning i 1300 Fods Hojde o. H. paa Nulok-Fjeldet ved Igaliko. Den havde folgende Sammensætning: Poa glauca | À | Taraxacum officinale. fremherskende. | a. Anthoxanthum | | Polygonum viviparum. Viola Muehlenbergiana. | Viscaria alpina. Alchemilla vulgaris. | Hieracium nigrescens. — alpina. | Salix glauca, pletvis, krybende. I Omegnen af Igaliko har jeg forevrigt kun noteret typisk Urteli paa Fjeldet Iganak i 1400 Fods Hojde; den havde her den sædvanlige brogede Sammensætning og indeholdt ogsaa nogle Gresser (Anthozanthum og et Par Poa-Arter), men disse vare ikke fremtredende. Hvor hojt Urtelierne gaa op paa Fjeldene, er jeg ikke i Stand til at angive, men de kunne vist forekomme i en meget betydelig Hojde over Havet. Paa Kakarsuak ved Narsak fandtes Urteli ner ved Toppen i 2100 Fods Hojde: her fandtes ogsaa Regnorme i Jorden. Grunden til, at Urtelierne ere sjeldnere i det Indre af Landet, maa vistnok søges i den varmere Sommer, som dels begunstiger Græsserne paa de andre Urters Bekostning, dels fremmer Krattenes Udvikling. Paa den anden Side maa Yder- landets fugtige Klima vel ogsaa antages at begunstige Urteliernes Udvikling, og paa samme Maade virker formodentlig det taage- rige Klima i Fjeldregionen. Den ovenfor (S. 88) omtalte Om- stendighed, at flere Arter, som ere hyppige paa Yderlandet, mangle eller ere sjeldne i det Indre af Landet, hænger naje sammen med dette Forhold. 165 Jeg har i det Foregaaende bestandig talt om Urteli og ikke om Urtemark, fordi denne Vegetationsformation, saaledes som jeg opfatter den, altid forekommer paa skraanende Terræn, hvilket netop udtrykkes i det fra det Norske laante Ord «Li» !), medens «Mark» i det danske Sprog vel altid er et Udtryk for et fladt Terran. Paa saadant har jeg aldrig truffet typisk Urteli- Vegetation. Mest lignende en saadan var den Vegetation, jeg fandt paa en flad Strækning med frodig Jord ved en Sø i Nær- heden af Igaliko, og som havde følgende Sammensætning: Platanthera hyperborea f. minor. | Bartsia alpina. Gentiana nivalis. Botrychium Lunaria. Erigeron alpinus. Habenaria albida. Polygonum viviparum. Aira flexuosa. Festuca sp. Campanula rotundifolia. Potentilla maculata. | Draba incana. | Poa glauca. Thalictrum alpinum. | Agrostis sp. Lathyrus maritimus. Taraxacum officinale. | Rhinanthus minor m. fl. Gresserne vare her ikke dominerende, og Urterne voxede saa tet og saa blandet, at Karakteren nermest var den samme som Urteliernes. Saadanne Steder ere imidlertid sjeldne; paa flade Strækninger treffes andre Vegetationsformationer, som Lynghede, Lichenhede, Gresmark, Kjær, og hvor Urterne ere mere fremtredende, nermer Vegetationens Preg sig dog mest til en eller anden af de nevnte Formationer. At Vegetationen paa det anforte Sted havde antaget Karakter af Urteli, skyldes formodentlig den fugtige Jordbund i Nerheden af Seen og den beskyttede Beliggenhed. Græsli og Græsmark. Plantesamfund, udelukkende eller overvejende / dannede af Græsser, kunne træffes selv langt nordpaa i Grønland; men 1) Cfr. Warming, Grønl. Veg. p. 37. 166 under højere Breddegrader forekomme de kun paa gjodede Steder. Saaledes findes ved de nordligste danske Handelspladser Uper- nivik (72° 47’ п. Br.) og Proven (72° 23° п. Br.) paa den stærkt gjodede Jord mellem Boligerne en tet og frodig Vegetation af Alopecurus alpinus eller Glyceria vaginata, og lignende Gres- tæpper findes ved de fleste beboede Steder i Nord- og Mellem- Gronland; kun ere Arterne ofte andre. Forst i det sydligste Grønland træffer man sammenhen- gende Gresbevoxninger ogsaa paa Strekninger, der ligge langt fra beboede Steder. At saadanne findes i Birkeregionen, slutter Warming (Om Gronl. Veg. p. 16) af de Rejsendes, særlig Wormskiolds, Vahls og Kornerups Beretninger, som ikke lade Tvivl tilbage om, at der virkelig her forekommer Graminé-Tæpper, og dette er fuldtud blevet bekræftet ved de senere Aars Undersogelser. Selv har jeg ikke set saadanne Lokaliteter stort nordligere end 61° п. Br., og heller ikke Hartz omtaler Graminé-Bevoxninger fra Steder, der ligge nord for denne Grense. Findes de nordligere, maa det vel snarest vere i det Indre af det forholdsvis brede Land ved Godthaab, men desværre foreligger der kun meget sparsomme Oplysninger om Vegetationen i disse Egne. Thorhallesen skriver om Ekaluit i den østre Arm (Ameragdla) af Ameralik-Fjord!). «Her er i mange Henseender en god Neringsplads; saavel ovenfor Stran- ‘den, som ner ved, deilige Gres-Enge». Poul Egede taler fra samme Fjord om «Overfledighed af Kratskov og Gres» ®), og Rink omtaler en smuk Dal ved Ujaragsuit i det Indre af Godthaabs-Fjord, «der er rig paa Gres og Кгаь 3). Som Warming gjor opmerksom paa, kan man imidlertid ikke vere sikker paa, at der med slige Angivelser menes Graminé- Bevoxninger, og det maa derfor staa hen, om saadanne findes paa den angivne Strekning udenfor gjodede Steder. 1) Thorhallesen, Efterretn. om Rudera osv., р. 27. *) Poul Egede, Efterretn. om Grønland, р. 33. 3) Rink, Grønland И, р. 318. 167 Paa min Rejse ned langs Vestkysten traf jeg ikke saadanne Gresbevoxninger ferend ved Grensen af Sydkystlandet. I Arsuk- Fjord bemærkede jeg dem ikke, og heller ikke Hartz har noteret sligt fra denne Fjord. Men kun et ringe Stykke syd- ligere saa jeg de forste udpregede Græsbevoxninger, om end kun af ringe Udstrekning. De sluttede sig her til Pilekrat og Urtelier og optraadte især paa tørre Steder, dels under og mellem Pilebuskene, dels gaaende over i Urtelier. I Nærheden af Kornoks Isbræer dannedes saaledes Bund- vegetationen i et Pilekrat paa mange Steder af en blandet Urte- vegetation (Urteli), men påa andre Steder væsentlig af Græsser (Poa nemoralis, Calamagrostis phragmitoides samt Cares scirpoidea). Det samme gjentog sig påa andre Steder i Nærheden, dels i rene Urtelier dels under Pilekrat, idet Græsserne paa tørrere Steder tog Overhaanden, men det var her særlig Azra flexuosa; som dens Ledsagere forekom Loa glauca, Carex vitilis, Carex stylosa og Juncus trifidus. Ved det ner ved, men lidt lengere ude liggende Igdlor- suit (61° 4’ n. Br.) fandtes ved et Vandlob frodig Vegetation af Pilekrat og Urteli. Ата flexuosa var her særdeles frem- tredende og dannede sammenhængende Tepper paa de tørrere Partier af de gunstigt beliggende Skraaninger ved Siden af Pilekrat og Urteli. Indblandede forekom bl.a. Phleum alpinum, Calamagrostis phragmitoides og Carices (C. stylosa 0. a.) Det er dog først i Sydkystlandet, at Gresbevoxningerne spille en mere fremtredende Rolle; de forekomme her iser i det Indre af Landet, men dog ogsaa paa Yderlandet. Felleds for de Plantesamfund, som kunne komme ind under Begrebet Gresmark (inkl. Gresli), er selvfolgelig, at Vegetationen overvejende dannes af Graminéer, og dette giver dem alle en betydelig indbyrdes Lighed; men iovrigt er Karakteren ikke lidt forskjellig, idet dels de sammensettende Gresarter, dels de dem ledsagende Planter ere forskjellige. Idet vi forelobig se bort 168 fra disse Forskjelligheder, skulle vi forst give en Oversigt over de sammensættende Arter. De hyppigste ere: Anthoxanthum odoratum. Poa glauca. Aira flexuosa, — nemoralis. Calamagrostis phragmitoides. — pratensis. Phleum alpinum. Festuca rubra. Af disse ere de to forste uden Sammenligning de hyppigste, idet de enten begge eller den ene af dem forekommer i de fleste Græsmarker (Anthoxanthum dog kun i Julianehaabs-Partiet). Sjeldnere forekomme Agrostis canina. | Calamagrostis stricta. — rubra. Trisetum subspicatum. — alba. | Poa alpina. Agropyrum violaceum. | Hierochloa alpina. De tre sidste ere dog kun trufne enkelte Gange og here ikke egentlig hjemme i Gresmarker. De indblandede Urter, ordnede omtrent efter deres Hyppig- hed, ere folgende: Ranunculus acer. | Rumex Acetosa. Taraxacum officinale. | Campanula rotundifolia. Archangelica officinalis. | Luzula multiflora. Carex festiva. | Viola Muehlenbergiana. Alchemilla vulgaris. | Botrychium Lunaria. — alpina. | Bartsia alpina. Polygonum viviparum. | Juncus jiliformis. Carex vitilis. | Cerastium alpinum. — stylosa. | Platanthera hyperborea. Habenaria albida. | Rumex Acetosella, — Rhinanthus minor. | Gnaphalium norvegicum. Euphrasia officinalis. | Hieracium nigrescens. Carex scirpoidea. Veronica alpina. Thalietrum alpinum. Carex atrata. 169 Polypodium Fhegopteris. Streptopus amplexifolius. | — Dryopteris. | Carex alpina. Lathyrus maritimus. | Pyrola minor. Carex capillaris. | Armeria maritima. Juncus trifidus. | Viscaria alpina. Corallorhiza innata. | G'entiana nivalis. Leontodon autumnale. Cerastium vulgatum. Plantago (maritima el. borealis). Epilobium lactiflorum. Potentilla maculata. | Rumex domesticus. Viola palustris. | Carex pratensis. Endelig kan Sala glauca en sjelden Gang forekomme plet- vis krybende imellem Gres. Sammenlignes denne Liste med den S. 161—162 meddelte, vil man finde, at to Trediedele af de her opforte Arter tillige forekomme i Urtelier, og dette kan ikke forundre, eftersom disse to Formationer i det Sydlige ofte gaa over i hinanden. Det er ovenfor omtalt, at Græsserne, særlig i det Indre af Landet, gjerne spille en fremtrædende Rolle i Urteliernes Sammenset- ning, og at man ofte treffer Bevoxninger, som bedst kunne betegnes som Græs-Urtelier. Gjennem saadanne Overgangs- former fores vi ganske gradvis til de typiske Greslier, i hvilke Græsserne ere i afgjort Overvegt og karaktergivende. Disse Gresbevoxninger treffes paa ganske lignende Lokaliteter som Urtelierne, nemlig paa stejle, noget fugtige Bjergskraa- ninger med gunstig Exposition; de minde en Del om Urtelierne, have ligesom disse en frodig og tet Væxt og ere sammensatte af et forholdsvis stort Antal Arter. Ikke blot er der i Alminde- lighed indblandet adskillige bredbladede Urter, men sædvanlig ere ogsaa Græsserne representerede ved flere fremtrædende Arter. Som Exempler paa Greslier skulle folgende Lokaliteter omtales. Paa Iliortarfik-Fjeldet ved Igaliko fandtes paa en Bjergskraaning i 350 Fods Højde o. H. oppe under det 170 bratte Fjeld et aabent, af og til afbrudt Pilekrat, hvorimellem fandtes en frodig Græsvegetation dannet af Agropyrum violaceum. Hierochloa alpina. Agrostis alba. Aira flexuosa. Derimellem voxede Campanula rotundifolia, Archangelica, Ranunculus acer, Poa glauca og pratensis. Paa Nulok-Fjeldet ved [galiko fandtes paa en Skraa- ning nedenfor en brat Klippeveg i 1100 Fods Hojde o. H. en Gresli dannet af Anthozanthum odoratum og Aira flecuosa samt Calamagrostis phragmitoides, Phleum alpinum og Pou pratensis. Den var stærkt blandet med andre Urter, især Archangelica, Alchemilla alpina, Carex scirpoidea, Ranunculus acer, Taraxacum, Polygonum viviparum og Carex festiva. For ogsaa at tage et Exempel fra Yderlandet skal anfores en Gresli ved Sinigtsok vest for Julianehaab. En gunstig exponeret og beskyttet Dalskraaning hævede sig her jevnt og med temmelig stærk Stigning op til en brat Fjeldveg, som den naaede i 700 Fods Højde; den var bedækket med Græsvegeta- tion. Paa den større lavere Del var denne især dannet af Anthoxanthum og viste sig derfor paa Afstand brunlig-gron. Foroven, i Nerheden af Klippeveggen, var Farven derimod frisk gron, og Vegetationen bestod her vesentlig af Calama- grostis phragmitoides, hvorimellem voxede Phleum alpinum, Epi- lobium lactiflorum, Rumex domesticus, Viola palustris, Streptopus. Paa et mere fugtigt Sted forekom endvidere Juncus filiformis, Carex stylosa og C. vitilis. I disse Greslier naaer Gresvegetationen sin yppigste Ud- vikling. Flere af de der forekommende Gresarter ere forholdsvis bredbladede og naae en anseelig Hojde, serlig Calamagrostis phragmitoides, Hvor denne er dominerende, kan man virkelig, som Kornerup skriver (Geogr. Tidsskr. 4. 1880, p. 6), vade i Gres, som naaer til Hofterne. Navnlig paa Nulok-Fjeldet har jeg truffet smukke Bevoxninger af denne Art i 8—900 Fods 171 Hojde. Lin. Bruun nævner flere Steder i sin Beretning disse frodige Fjeldgresgange og udtaler (S. 356), at de «for en meget stor Del have betinget Storrelsen af Gaardene». Gresvegetationen er dog ikke alene knyttet til de stejlere Bjergskraaninger; den forekommer ogsaa раа fladt eller kun svagt skraanende Terren, ja paa saadanne Steder træffes de reneste Græsbevoxninger, men Vegetationens Karakter er gjerne noget forskjellig. Arternes Antal er her mindre, og Græstæppet er næsten altid (i Julianehaabs-Partiet) sammensat af Anthozanthum odoratum og Aira flexuosa, ofte jevnt blandede i omtrent ligelig Mengde, paa andre Steder den ene eller den anden dominerende. Andre Gresarter forekomme enten slet ikke, eller kun en enkelt eller faa Arter ere indblandede i ringe Mengde. Hyppigst ere Phleum alpinum og Calamagrostis phragmitoides. Disse Steder, som vi ville kalde Gresmarker, ere mere terre end Greslierne; dels er Jordbunden mindre fugtig, og dels ere de gjerne noget mere udsatte for udterrende Vinde, om end de dog altid have en forholdsvis lun og gunstig Be- liggenhed. De have derfor et mere xerofilt Preg og minde om vore høje, aabne, torre Skovenge. De nævnte Gresarter stille omtrent samme Fordringer til de ydre Forhold; dog ynder Azra flecuosa noget tørrere Steder end Anthoxanthum. De andre Urter forekomme i Almindelighed i ringere Mengde end i de fugtigere Greslier, baade hvad Arter og Individer angaar: som nogle af de hyppigste kunne nævnes: Viola Muehlenbergiana. Carex scirpoidea. Leontodon autumnale. | — festiva o. a. А. Carex vitilis. | Polygonum viviparum. — stylosa. | Taraxacum officinale. Særlig maa fremhæves Carev-Arterne, som ofte optræde i stor Individmængde uden at forandre Vegetationens Karakter, hvilket skyldes deres græslignende Ydre. Medens de torre Græsmarker paa noget fugtigt og skraanende 172 Terræn gaa jevnt over i Græslierne, antage de paa torre Steder et ejendommeligt Præg derved, at buskformede Lichener (Cla- donia rangiferina, Stereocaulon-Arter) optræde i betydelig Mængde, idet de danne en Bundvegetation imellem Græsserne. Ikke sjeldent ere de tilstede i saadan Mængde, at deres lyse Farve skinner igjennem, og Græsserne komme da til at staa noget mere spredt. Man kan da tale om en Lichen-Gresmark, en Mellemform, der er meget almindelig i Egnen omkring Igaliko og ved Kingua i Tunugdliarfik, og fra denne er der ikke langt til den typiske Lichenhede, hvor Lichenerne ere dominerende og Gresserne (Azra flexuosa) kun spredt indblandede. Baade Greslierne og Gresmarkerne ere ofte knyttede til Pilekrattene (se ovenfor S. 130); ikke sjeldent optræde i dem enkelte Pilebuske, eller disse slutte sig mere eller mindre tet sammen til Pilekrat, i hvilke Gresserne da kunne danne Under- vegetationen. Paa lignende Maade forholde de sig til Birke- krattene; dog er det her altid den terre Gresmark og Lichen- Gresmarken, der enten danner Undervegetation i aabne Birkekrat eller selvstændig Vegetation mellem enkeltstaaende større Birke. Greslier og Gresmarker forekomme meget almindeligt i Julianehaabs-Partiet, om de end ikke kunne siges at dække store Arealer. De forekomme iser i det Indre af Landet, f. Ex. i Egnen omkring Igaliko, paa Strekningen mellem den inderste Del af Tunugdliarfik og Sermilik-Fjord, og ifolge Ltn. Bruun i Egnen mellem den inderste Del af Igaliko-Fjord og Agdluitsok- Fjord. Men ogsaa paa Yderlandet kan man paa gunstige Steder treffe frodige Gresgange, som ved den ovenfor anforte Lokalitet, Sinigtsok, der ligger ikke langt fra det aabne Hav. Ogsaa i vertikal Retning have Gresformationerne en betydelig Udbredelse ; saaledes fandtes paa Nulok-Fjeld ved Igaliko i 11—1300 Fods Hojde frodige Greslier mere eller mindre stærkt blandede med andre Urter. Muligvis ville de vise sig at kunne gaa endnu hejere op раа Fjeldene; dog ville de vistnok sædvanlig i disse ee ee ‘of 173 Hojder gaa over i Urtelierne. De torre Gresmarker gaa ikke saa hojt op paa Fjeldene. Det ovenfor Fremsatte støtter sig udelukkende til, hvad jeg selv har set, og refererer sig derfor kun til Julianehaabs- Partiet; men lignende Græsformationer findes ogsaa i den syd derfor liggende Del af Landet. Saaledes omtaler allerede Arc- tander Gresmarker i Agdluitsok-Fjord. Tasermiut-Fjord synes efter Sammes Beretning ikke at vere meget gresrig: saaledes bemærker han (1. с. р. 1179) om Korsoak (Kugsuak): «Om Markerne paa Vandets nordvestre Side kan siges, de vel ere vidtløftige og store nok, men meget lidet græsrige, og hvor det bedste og meste Gres voxer, er det overgroet med Vie- og Birke-Kratskov» — og omtrent lignende lyde hans Beretninger om de andre besogte Steder i denne Fjord. At der virkelig findes Græsvegetation, fremgaar dog af Hartz’ Beretning, ifølge hvilken der ved Tasiusarsuk findes «et anseligt Sletteland, for en Del bevoxet med Gres, som nogle Grenlendere fra Nanor- talik vare i Ferd med at slaa til Brug for Pladsens Koer og Geder» (l. с. р. 21). Ved Tasersuak fandtes, at Bunden i et Birkekrat «var i Regelen dekket med Gresser, serlig Nardus stricta, Poa nemoralis og Agropyrum violaceum var. virescens, men de sedvanlige Urter fra Pilekrattene fandtes ogsaa her»... Hvorvidt der her ligesom i Julianehaabs-Partiet kan skjelnes mellem Græslier og terre Gresmarker, kan ikke ses af de foreliggende Meddelelser, men det er der sikkert ingen Grund til at tvivle om. En ikke ringe Forskjel maa forøvrigt vere betinget af den Omstendighed, at Anthoxanthum odoratum, som spiller en saa fremtredende Rolle i Julianehaabs-Partiet, ganske mangler i Tasermiut-Partiet, medens her til Gjengjæld Nardus stricta, som ikke findes i Julianehaabs-Partiet, synes at vere almindelig og karakteristisk baade for Græsmark og Lichenhede. At Gresformationerne kun findes i den sydligste Del af Landet, maa bero paa klimatiske Aarsager, thi de fleste af de sammensettende Arter forekomme ogsaa lengere nordpaa. 174 Udentvivl er det den varmere Sommer, som betinger disse Formationers Fremkomst. Det er disse Gresarealer, hvorpaa saavel den tidligere som den nuverende Kvægavl i Sydkystlandet beror. I storst Maale- stok drives denne nu ved Igaliko, hvor der i 1888 fandtes 28 Stykker Hornkvæg. Ogsaa ved Julianehaab holdes der nogle Stykker, skjont der ikke findes meget Gres i Omegnen, men til disse Kreaturer hentes der Ho til Vinterfoder fra det Indre af Fjordene. Forøvrigt henvises ang. Kvegavlen og Hobjergningen til Rink, Grønland И р. 57 og 168 og til Ltn. Bruuns Beret- ning (|. с. р. 242 og 322). En stor Del af det Ho, der samles til Vinterfoder, bjerges ved de nordiske Ruiner, hvor der ofte findes frodig Gresvext. Disse Steder ere dog ikke blevne omtalte i det Foregaaende, da jeg foretrækker at behandle dem under det folgende Afsnit. Den gjedede Jords Vegetation er i det sydvestlige Gronland ikke vesentlig forskjellig fra den, som Warming har skildret særlig for Mellem- og Nord-Gron- lands Vedkommende (Gronl. Veg. p.147). Ogsaa de Arter, som optræde paa disse Steder, ere for Størstedelen de samme; dog er der to Arter, som kun forekomme i det Sydligste, nemlig Rumex Acetosa og Matricaria inodora В, pheocephala, af hvilke navnlig den forste er en for gjodede Steder serlig karakteristisk, sjeldent manglende Plante. Som de almindeligste Arter kunne forøvrigt folgende nævnes: Elymus arenarius. | Taraxacum officinale. Calamagrostis phragmitoides. Cerastium trigynum. Stellaria media. | Sedum Rhodiola. Rumex Acetosella. ‹ Polygonum aviculare. Cochlearia groenlandica. | Poa pratensis. Et Serkjende for de gjedede Steders Plantevext er Planternes yppige Udvikling og tætte Væxt, og de gronlandske Teltpladser 175 give sig derfor gjerne til Kjende i lang Afstand ved deres friske grønne Farve. Forøvrigt varierer Vegetationens Sammensætning ikke lidt efter Stedets Beliggenhed og andre Forhold. Den Omstændighed, at alle grønlandske Bopladser ligge ved Havet, bevirker, at visse Strandplanter paa mange Steder spille en fremtrædende Rolle, saaledes navnlig Cochlearia groenlandica og Elymus arenarius. Den sidste har jeg især fundet frodigt og tæt voxende paa Steder, som ikke længere ere beboede eller som kun besøges af og til om Sommeren, ligesom den gjerne er en af de mest fremtrædende Planter ved de nordiske Ruiner. At den ikke spiller saa stor en Rolle paa de stadigt beboede Steder, ligger udentvivl i, at den der ikke har tilstrækkelig Ro og ikke egner sig til at voxe i den faststampede Jord. Denne Plante forekommer vel ogsaa paa Steder, hvor Jordbunden ikke er gjødet, nemlig ved Strandbredder og i sandede Elvdale, og regnes vel i Almindelighed for at høre til Strand- og Sand- vegetationen. Den kan dog ikke betragtes som en tilfældig Indblanding i den gjødede Jords Vegetation, men maa regnes for en af dennes almindeligste og mest karakteristiske Repræsen- tanter. Som Strandplanter, der tillige kunne optræde paa gjodet Jord, kunne endvidere nævnes Potentilla anserina og Plantago maritima. En stor Mengde Arter kunne optræde paa gjodet Jord, men de fleste af dem have dog egentlig hjemme i andre Vege- tationsformationer, iser i Urtelierne, og mange af disse Arter forekomme ligesom mere tilfældigt paa de gjadede Steder, men andre optrede saa hyppigt og i saadan Mengde, at de maa regnes til de for disse Steder karakteristiske Arter. Nogle forekomme kun paa gjodede Steder, nemlig Stellaria media, Polygonum aviculare og Achillea Millefolium og vistnok ogsaa Koenigia islandica og Gnaphalium uliginosum. Som Arter, der vel kunne forekomme udenfor gjodede Steder, men dog nermest synes at vere knyttede til disse, kunne nævnes Rumex Acetosa og Leontodon autumnale. 176 En væsentlig Forskjel er betinget af, om Stedet til Stadighed er beboet, eller om det kun af og til eller slet ikke mere be- boes. Paa de stadig beboede Steder bliver Jordbunden bestandig eller dog jevnlig betraadt, og der bliver stadig tilført ny Gjed- ning, dels i Form af menneskelige og dyriske Udtommelser, dels i Form af Affald fra Fiskeri og Jagt. Der træffes paa saadanne Lokaliteter forholdsvis faa Arter og især saadanne, som ude- lukkende eller fortrinsvis ere knyttede til gjodet Jordbund. Paa de mest betraadte Steder blive Individerne ofte smaa, dverg- agtige, medens de paa mindre beferdede Steder kunne naae en meget yppig Udvikling. Som Exempler paa saadanne Lokaliteter skulle nævnes folgende: Ved Udstedet Kagsimiut vare folgende Arter almindelige paa den fugtige, stærkt gjedede Jord omkring Boligerne: Stel- laria media i meget kraftige Exemplarer, Koenigia islandica, Cerastium trigynum, Montia rivularis og paa lidt torrere Steder Polygonum aviculare. Ved Narsak voxede omkring Boligerne Capsella Bursa pastoris tet og i Mengde, men sædvanlig i meget smaa Exem- plarer; endvidere voxede her Montia rivularis og Matricaria inodora 2, den sidste dog sparsommere. Ved Igaliko (Bopladsen) voxede Matricaria i Mengde paa Husene, medens Stellaria media, Polygonum aviculare og Potentilla anserina forekom almindeligt i kraftige Exemplarer imellem disse. Paa de Steder, som ikke længere eller kun sjeldnere be- boes, er Vegetationen gjennemgaaende frodigere, tættere og langt artsrigere, og det kommer dels af, at den ikke forstyrres ved Menneskets Ferden, dels beror det aabenbart paa, at den stadige Tilforsel af frisk animalsk Gjodning ikke er heldig for de fleste Arter og derfor holder mange af dem borte fra de stadig beboede Steder. Vegetationen har gjerne et helt andet Preg end paa de nysnævnte Lokaliteter, hvis karakteristiske Arter ofte helt mangle; den er tættere, hojere og mere blandet, og meget ofte spille Græsserne en dominerende Rolle. Den faar saaledes omtrent samme Preg som en Urteli eller en Gresli. Den tette Vext beror vesentlig paa, at en stor Del af de her optredende Arter voxe ved Udlebere, hvad der der- imod ikke er Tilfeldet med de Arter, som ere serlig knyttede til de stadig beboede Steder (cfr. Warming, 1. с. р. 149). Som Exempler anføres folgende Lokaliteter: | Ved Akungnak ved Bredefjord fandtes nogle Hustomter bevoxede med Græsvegetation, væsentlig dannet af Poa pratensis og Calamagrostis phragmitoides; derimellem voxede Ритег Acetosa, Stellaria borealis, Cochlearia groenlandica о. $. v. Ved Atanekitsok ved Tunugdliarfik, ved Overberestedet til Igaliko-Fjord, fandtes paa nogle gamle grønlandske Hustomter eller Teltsteder en yderst frodig, meget blandet ‘Vegetation dannet af Elymus arenarius, Rumex Acetosa, Lathyrus maritimus, Poa glauca, Chamaenerium angustifolium, Ranunculus acer, Campanula rotundifolia, Archangelica officinalis, Equisetum arvense, Achillea Millefolium og mange andre. En ganske lignende Vegetation findes ved de talrige nor- diske Ruiner. Skjont disse ikke have været beboede i flere Hundrede Aar, vidner den yppige Vegetation, som omgiver dem, tydeligt nok om, at Jorden endnu er rig paa organiske Stoffer, stammende fra de fordums Beboere. Sædvanlig ere Gresserne i Overvegt, og Vegetationen har da Karakter af en frodig Gresmark. Som Exempler anfores folgende: Ved Kordlortok fandtes ved en nordisk Ruin, skjent den laa paa et temmelig tert Sted, en frodig Vegetation be- staaende af Elymus, Poa glauca og pratensis, Carex festiva og Achillea Millefolium. Ved en nordisk Ruin ved Nulok ved Igaliko-Fjord fandtes en meget frodig Græsvegetation, som en Gronlender var iferd med at slaa, og som bestod af Elymus arenarius i betydelig Mengde, Festuca rubra og Agropyrum violaceum; desuden inde- XV. 12 178 holdt den Haloscias scoticum, Lathyrus maritimus og Plantago maritima i Mengde. Paa et lignende Sted ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord fandtes en yderst frodig Græsvegetation, dannet af Poa glauca, særdeles fremtrædende, Elymus arenarius, Campanula rotundi- folia, Ranunculus acer, Gentiana aurea, Rhinanthus minor, La- thyrus maritimus, Botrychium Lunaria og mange andre. Af de paa gjodet Jord forekommende Arter maa nogle med Sikkerhed antages at vere indførte ved Menneskets Hjelp, nemlig de, som kun forekomme paa beboede Steder; men ogsaa andre Arter kunne i sin Tid vere blevne indforte, og senere have bredt sig udenfor de gjodede Steder. Warming har i det ofte citerede Skrift (Gronl. Veg. р. 149) anført en Del Arter, som ere blevne optagne i Grønlands Flora, men som kunne formodes at vere indforte ved Menneskets Hjelp; om flere af disse yttres dog Tvivl, og det er naturligvis ogsaa i mange Tilfelde vanskeligt at udtale noget bestemt i saa Henseende. Da Sporgsmaalet har en ikke ringe plantegeografisk Interesse, og da jeg har havt Lejlighed til at iagttage adskillige af de Arter, som kunde formodes at vere indførte ved Menneskets Hjelp i det sydligste Gronland, skal jeg omtale disse Arter noget nermere. Til de utvivlsomt indførte Arter høre først og fremmest de talrige Arter, som kun ere blevne fundne paa Ballastpladser ved Ivigtut. Warming har (|. с. р. 151) sammenstillet de 32 Arter, som Berlin fandt der i 1883, og flere ere fundne i 1889 af Hartz (Beretn. S. 17). Adskillige af disse Arter ere dog sikkert ikke i Stand til at holde sig; nogle ere hidtil ikke fundne i Blomst, andre ere vel fundne blomstrende, men ikke i Frugt, og ville neppe naae at sette moden Frugt; er det da en- eller toaarige Planter, som Tilfældet er med de fleste, da ville de snart forsvinde, medmindre de stadig indfores paa ny. 179 Andre af de til beboede Steder knyttede Planter ere imid- lertid i Stand til at formere sig ved Fro og kunne saaledes holde sig paa Stedet, men de formaa ikke at brede sig til andre Steder, eller de træffes kun undtagelsesvis udenfor gjodede Steder. Saadanne Arter ere folgende: Polygonum aviculare В, borealis er funden ved de fleste Kolonier syd for Godthaab og ved adskillige andre Bopladser eller ialtfald tidligere beboede Steder, men udenfor saadanne er den, saavidt mig bekjendt, aldrig funden. Stellaria media har jeg selv kun set paa Bopladser, og den er ogsaa forovrigt nesten udelukkende truffen paa saadanne, men eet Sted i det mindste er den funden voxende paa ikke gjodet Jord (Hartz Beretn. p. 14). Capsella Bursa pastoris er noget mindre udbredt. Den er funden paa à Steder; de 3 af disse ere beboede, det fjerde, Ekaluit i Ameralik-Fjord, har nordiske Ruiner og bliver vistnok hvert Aar besogt af Gronlendere, og endelig er den af Soren Hansen funden ved Taterait-Fjeld, 65° 10° п. Br. «aldeles som vildvoxende». Dette Sted er, efter Navnet at domme, et Fuglefjeld, som muligvis ved sin gjodede Jordbund har ydet Planten de nodvendige gunstigere Existensbetingelser. Poa annua synes kun at forekomme paa beboede Steder; dog er det mig ikke bekjendt, under hvilke Forhold den fandtes i Amitsok af Berlin. Ved Julianehaab fandt jeg den ikke blot i den egentlige Ruderatvegetation imellem Boligerne, men den traadte ind i den blandede Vegetation, som fandtes i Koloniens umiddelbare Nerhed, og hvis Karakter nermest var en Mellem- ting mellem Gresmark og Urteli Den var altsaa her virkelig forvildet. Disse 4 Arter anser jeg for utvivlsomt indvandrede ved Menneskets Hjelp. De have sikkert i lang Tid voxet paa de beboede Steder i Gronland, og det er da ikke at undres over, at en eller to af dem i enkelte Tilfælde have fundet Vej 12* 150 til andre Steder, hvor de have fundet passende Existensbetin- gelser !). Medens det for de i nyere Tid indforte Planter i Reglen er forholdsvis let at paavise, at de virkelig ere indforte ‘af Mennesket, er dette sædvanlig langt vanskeligere, naar det drejer sig om Arter, der kunne formodes at vere indførte i ældre Tider af de islandske Kolonister. Det er jo bekjendt, at der af disse fortes Kveg fra Island til Gronland, folgelig maa der vere bleven fort Foder med, og da Kolonisterne bosatte sig i det Indre af Landet, hvor Vegetationsbetingelserne ere gun- stige, er der en ikke ringe Sandsynlighed for, at der i sin Tid ad denne Vej er bleven indfort fremmede Plantearter til det sydligste Gronland. Kun for nogle faa Arter kunne vi af deres nuverende Voxe- steder slutte, at de maa vere blevne indforte ved Mennesket, da de kun forekomme paa eller umiddelbart ved Ruinerne. Dette er ialtfald Tilfældet med de to forste af efterfolgende tre Arter. Vicia Cracca er kun kjendt fra Igaliko, hvor den voxer ved de gamle nordiske Indhegninger eller Stengjerder’). J. Vahl, som besøgte Stedet i 1828, omtaler i sin Dagbog en af disse Indhegninger, der var «særdeles vel bevoxen med Gres, og inden- og udenfor hvis Muure der voxede en Deel Vicia cracca, der formodentlig har veret dyrket til Foder paa dette Sted, men siden ogsaa forplantet sig udenfor Steengjærdet». Den synes at have holdt sig. vesentlig uforandret siden den Tid, thi da jeg i 1888 besogte Stedet, saa jeg den voxende dels paa, dels udenfor Gjerderne. Hvorvidt Planten har veret dyrket, som Vahl formoder, ег vistnok meget tvivlsomt; derimod kan der ikke vere nogen Tvivl om, at den er bleven indført af de 1) Et mærkeligt Exempel paa en af Mennesket indfort Art, som er truffen meget langt fra beboede Pladser, er Matricaria Chamomilla, som af Kornerup blev funden ner Indlandsisens Rand indenfor Nordre-Strem- fjord. 2) Et af disse er afbildet iLtn. Bruuns Beretn., Medd. от Gronl. XVI, р. 339. u 181 islandske Kolonister. Da Exemplarer samlede af Vahl i Be- gyndelsen af August ere i vidt fremskreden Frugtsætning, er Arten sandsynligvis i Stand til at sætte moden Frugt. Juncus bufonius er ligesom den foregaaende Art kun funden ved Igaliko, hvor Vahl samlede den i 1828, og den syntes ligesom den at have holdt sig uforandret, indtil jeg 60 Aar senere besogte Stedet; thi den fandtes da i lignende dverg- agtige Exemplarer som de af J. Vahl samlede og kun paa ‘Stier i Bopladsens Nerhed. Achillea Millefolium er noget mere udbredt; den er nemlig funden ved flere Bopladser paa Yderlandet, hvor den maa vere indfert i nyere Tid. Desuden er den funden paa adskillige Steder ved den indre Del af Tunugdliarfik-Fjord. Jeg traf den her kun ved nordiske Ruiner samt paa en enkelt gronlandsk Teltplads. Hvorvidt Vahl ogsaa kun har truffet den ved Ruiner, kan ikke tydeligt ses af hans Dagbog. Han skriver her, at han ‘paa den Slette, som fra Sangmisok (= Kagsiarsuk?) strekker sig over til Sermilik-Fjord traf «fordetmeste en god Vege- tation, og paa flere Steder saaes store Stykker inde i Dalene bevoxede med Achillea Millefolium». Da Ruinerne ere talrige i disse Egne, er det jo muligt, at Rollikebevoxningerne have veret knyttede til dem, men paa den anden Side have Betin- gelserne her været særlig gunstige for Spredning, dels paa Grund af Ruinernes Talrighed, dels fordi disse Strækninger ere ualmindelig frodige, og Vahls Ord tyde snarest paa, at en Spredning har fundet Sted. Disse tre Arter anser jeg for utvivlsomt indførte af Nord- boerne; de have holdt sig paa de gamle Bopladser, men, maaske med Undtagelse af Achillea Millefolium, ikke formaaet at brede sig udenfor disse til de naturlige Vegetationsformationer. Men naar dette er saa, ligger det ner at sporge, om ikke andre Arter, som ere blevne indforte paa samme Maade, have været i Stand dertil. Dette er paa Forhaand ikke usandsynligt, thi for det første er Importen kommen fra Island, hvis Klima ikke 182 er meget forskjelligt fra det sydligste Grønlands, og den er dernest kommen til det Indre af Landet, hvor Betingelserne for Vegetationen i det Hele ere gunstige, og hvor det kan formodes at have veret forholdsvis let for nogle af de indforte Arter at finde Vegetationsformationer, i hvilke de kunde vandre ind, medens Forholdene ved de nuværende Kolonier, som alle ligge paa Yderlandet, ere langt ugunstigere. Det drejer sig altsaa om, hvorvidt nogle af de for det sydligste Gronland ejendom- melige Arter, som nu forekomme i de naturlige Vegetations- formationer, i lengst forsvundne Dage ere blevne indforte ved Mennesket. Betragte vi disse Arters Udbredelse, da finde vi, at ad- skillige af dem forekomme paa et paafaldende begrenset Om- raade, og at de fleste af dem kun voxe i Landet omkring Julianehaabs-Fjordene, medens de ganske mangle i Tasermiut- Partiet. Disse ere, foruden de nys nævnte: Sagina nodosa. | Juncus alpinus. Parnassia Kotzebuei. _ Heleocharis palustris. Primula egaliksensis, Carex Buxbaumii. Gentiana serrata. | — eryptocarpa. Leontodon autumnalis. | — Oederi. Gnaphalium uliginosum. | Anthowanthum odoratum. Rumex domesticus. Equisetum hiemale. Platanthera rotundifolia. For alle disse Arter er Indforsel ved Menneskets Hjelp tænkelig, for tre Arters Vedkommende (Parnassia Kotzebuei, Primula egaliksensis, Platanthera rotundifolia) dog kun fra Amerika. Denne sidste Mulighed ter man vel ikke helt se bort fra, da de nordiske Kolonister i Gronland faktisk have staaet i For- bindelse med Amerika; dog er Indforsel ad denne Vej vistnok ikke meget sandsynlig, og en saadan Antagelse i ethvert Til- felde ikke nodvendig, da de paagjeldende Arter langt snarere ere indforte ved Fugle fra den nermeste Del af Amerika, hvor т мин. >, я i 183 de alle findes. Det samme gjælder Eguisetum hiemale. Om Sagina nodosa, Juncus alpinus, Carex Buxbaumii og Carex cryptocarpa ter jeg ikke udtale nogen bestemt Formodning; de forekomme alle kun i de fordum beboede Egne og findes alle paa Island, og forsaavidt er altsaa Indførsel ved Menneskets Hjelp mulig, men der foreligger ikke i deres Udbredelse noget, som tyder mere bestemt i denne Retning. For de resterende 7 Arters Vedkommende skal jeg kortelig omtale Muligheden af en saadan Indvandring. Heleocharis palustris og Carex Oederi ere kun fundne ved Igaliko; jeg traf dem her i et enkelt Kjer ikke langt fra Ruinerne og den nuverende Boplads, sandsynligvis paa samme Sted, hvor Vahl fandt dem i 1828. Den isolerede Optreden paa dette Sted synes at tyde paa, at de ere indforte med Ho fra Island, hvor de begge forekomme, den forste almindelig udbredt. Rumex domesticus var kun funden ved beboede Steder og ved nordiske Ruiner (Igaliko, Kakortok), indtil jeg i 1888 fandt den ved Sinigtsok vest for Julianehaab i en Gresli 700 Fod over Havet. Selve Voxestedet har aldrig veret beboet, men i Nerheden findes en mindre, nordisk Ruin (Ruingruppe 88 hos Ltn. Bruun |. с. р. 407), hvorfra den formodentlig stammer. Gnaphalium uliginosum er kun funden ved Kagsiarsuk («Sag- mesok» Vahl) i Tunugdliarfik og ved Narsak ved Indlobet til denne Fjord. Paa det sidstnævnte Sted fandtes den i en Eng tet ved Boligerne, i hvis Nerhed der findes nordiske Ruiner. Paa det forste Sted findes ligeledes nordiske Ruiner, som ogsaa Vahl omtaler, men man kan ikke af hans Beretning se, om denne Art er funden i umiddelbar Nerhed af Ruinerne. Hvis dette er Tilfældet, forekommer det mig, at der er en stor Sandsynlighed for, at den er indfort ved Menneskets Hjelp. Gentiana serrata kjendes fra 3 Steder. Ved Igaliko voxer den i umiddelbar Nerhed af Bopladsen og Ruinerne. Dens Optreden ved Ekaluit i Igaliko-Fjord kjender jeg ikke; her findes imidlertid nordiske Ruiner, til hvilke den formodentlig er 184 knyttet. Endelig fandt jeg den ved Isarok ved Sermilik п. f. Julianehaab, hvor den voxer paa en Strandeng ved Elvens Ud- lob i Nærheden af nordiske Ruiner (Ruingruppe 4 hos Ltn. Bruun 1. с.). Ogsaa denne Arts Optreden synes mig at gjøre dens Indførsel ved Menneskets Hjelp ikke usandsynlig. Paa Island er den funden paa mange Steder. De to sidste Arter, nemlig Anthoxanthum odoratum og Leontodon autumnalis, ere langt mere udbredte indenfor det an- givne Omraade end de foregaaende; navnlig er Anthoxanthum en særdeles karakteristisk og almindelig Plante paa hele Strek- ningen fra Maagelobet ved Kagsimiut til Kobberminegen yed Julianehaab, med Undtagelse af Skjergaardsoerne, medens den aldrig er funden syd for det sidste Sted. Zeontodon er noget mindre udbredt og holder sig tildels til gjedede Steder, men den forekommer ogsaa udenfor saadanne i naturlige Gresmarker. Anthoxanthum viser derimod ingen særlig Relation til de gjadede Steder, hvor den dog ogsaa kan forekomme, men den har hjemme i Greslierne og Græsmarkerne som en af disses vig- tigste Bestanddele. Naar jeg desuagtet drister mig til at frem- sette en Formodning om, at denne Art kunde vere indfort ved Mennesket, da er det netop, fordi den er saa almindelig inden- for dens Udbredelsesomraade, medens den slet ikke er iagt- taget syd for dette. Der er ingen Tvivl om, at den fortreffelig vilde kunne trives her, og naar den ikke forekommer der, kan det kun vere, fordi den endnu ikke er naaet derhen, og dette maa igjen ligge i, at den forst forholdsvis sent er indvandret til Gronland. At den har havt vanskeligt ved at vandre mod Syd, er naturligt nok, thi Fjelde og Isfjorde legge mange, om end ikke uoverstigelige Hindringer i Vejen. Man vil kunne indvende, at denne Art ogsaa kan vere indvandret uden Menneskets Hjelp. Men har den kunnet finde Vej til Julianehaabs-Partiet f. Ех. ved Fugles Hjelp, er det vanskeligt at forstaa, hvorfor den ikke paa samme Maade er kommen til Tasermiut-Partiet, og det samme gjelder ikke blot 155 Leontodon, men ogsaa mange andre af de anforte Arter, for hvilke man ikke vil antage Indvandring ved Menneskets Hjelp. Overhovedet er det paafaldende, at et saa stort Antal af de for Sydkystlandet ejendommelige Arter alene findes i Julianehaabs- Partiet, medens et langt mindre Antal er indskrenket til Taser- miut-Partiet (se S. 91). Dette kan maaske tildels forklares ved, at den forste Strekning indeholder mere Lavland, men det henger vistnok iser sammen med, at Julianehaabs-Fjordene ere lettere at besejle end de sydligere Fjorde, hvorfor de sikkert ogsaa i Nordboernes Tid langt mere end disse have staaet i direkte Samkvem med Island. Ejendommelige for Tasermiut-Partiet ere Rubus saxatilis, Subularia aquatica, Atriplex Babingtonit, Juncus squarrosus, Athy- rium alpestre og Nardus stricta. Hvorvidt nogle af disse ere blevne indførte ved Mennesket, maa jeg udtale mig forsigtigere om, da jeg ikke selv har besogt denne Egn; der kan formentlig kun vere Tale om det for Afriplex, Juncus og Nardus. Den forste er kun funden paa Strandbredden ved Tasermiutsiak i Tasermiut-Fjord langt fra nuverende Boliger, men ikke langt fra nordiske Ruiner. Denne sidste Omstendighed er gunstig for Antagelsen af Indførsel ved Mennesket. Paa den anden Side kan anføres, at den som Strandplante har forholdsvis let ved at indvandre ved Hjelp af Havstrømninger; men herimod kan atter indvendes, at det eneste Sted, hvor den er funden, ligger dybt inde i Tasermiut-Fjord, hvor man har vanskeligt ved at tænke sig den ført ind ved Havstrømme. Om de to andre Arter skal jeg kun bemærke, at Muligheden af deres Indførsel ved Mennesket ikke kan benægtes. Ogsaa nogle af de for hele Sydkystlandet ejendommelige Arter kunne tænkes indførte ved Mennesket, saaledes Matricaria inodora В, pheocephala, Scirpus pauciflorus, Agrostis alba, Juncus filiformis, Carex ampullacea og Lathyrus maritimus, som alle udelukkende eller fortrinsvis forekomme i de fordum beboede Egne. For de fleste af disse lader der sig dog neppe anføre 186 noget bestemt til Stotte for en saadan Antagelse. For Matricaria maa dog fremhæves, at den fortrinsvis voxer paa gjodede Steder, hvad der maaske kan opfattes som en Antydning af, at den er bleven indfort ved Menneskets Hjelp, og for Scirpus pauciflorus kan henvises til, at den kun ег funden i et Kjær ved Igaliko i Nærheden af Ruinerne og paa Øen Unartok, hvor der ogsaa siges at have været Ruiner (Ltn. Bruun 1. с. р. 409), og som ialtfald maa antages at vere bleven hyppigt besogt paa Grund af de varme Kilder. Det er saaledes et forholdsvis betydeligt Antal af de for det sydligste Grønland ejendommelige Arter, som med større eller mindre Grad af Sandsynlighed kunne antages at vere ind- forte ved de nordiske Kolonister. Til Stotte for denne Antagelse skal endnu blot henvises til, at Tilforsel af sydlige Arter til Sydkystlandet ad anden Vej maa siges at vere overordentlig vanskelig, fordi dette Land ligger saa isoleret og kun beskylles af Polarstrommen, og fordi de til Indvandring skikkede Steder ligge i det Indre af Landet. Det vigtigste Transportmiddel foruden Mennesket er sikkert Fuglene; men ikke alle Arter egne sig til Transport ved disse. Til den gjodede Jord hore endnu Maagetuerne og Fugle- fjeldene. Maagetuerne forekomme hyppigt paa de mindre Skjærgaardsoer; de fremtræde som tueformede Forhojninger, der altid indtage Øens højeste Punkt, hvor Maagerne helst sætte sig og ofte have Rede. Den stadig tilførte Gjødning og Affald fra Maagernes Maaltider fremkalde her en meget tæt Vegetation og give Anledning til Dannelsen af en Tue, som kan naae en SQ anseelig Hojde og da have Lighed med en Varde. Tuens Indre bestaar af en torveagtig Masse, for en Del dannet af tet sam- menvævede Rodder og Rhizomer af Gres. Vegetationen kan vel vere ret forskjellig, men sædvanlig spille Græsserne en fremtredende Rolle. Saaledes bestod Planteteppet paa en Maagetue ved 187 Agsanguit især af Poa pratensis (eller feauosa?), medens der indblandet forekom Cerastium alpinum og Saxifraga decipiens. Hyppigt treffes bl. a. Cochlearia groenlandica. Ogsaa Lichener og Mosser kunne spille en fremtredende Rolle; saaledes var en Prove af en Maagetue fra et Skjer SO. for Umanarsuk, 60° 28’ п. Br., hjembragt af Cand. Jessen, for Størstedelen dækket af skorpeformede Lichener, især Rinodina turfacea og Lecanora subfusca Г. hypnorum, endvidere Xanthoria vitellina, Spherophoron coralloides og enkelte andre. Om Vegetationen paa Fuglefjelde har jeg intet nyt at til- føje til det, som Warming (|. с. р. 151) har meddelt. Angaaende Forekomsten af Ron paa Fuglefjelde se dog ovenfor S. 150. Lyngheden har i det sydligste Gronland, ialtfald paa Yderlandet, ganske det samme Preg og væsentlig den samme Sammensætning som i Mellem-Gronland. De Buske, hvoraf den bestaar, treffes ogsaa i Heden langt nordpaa; kun er Detula glandulosa i det Sydligste traadt i Stedet for В. nana. Derimod mangle enkelte af de Arter, som danne Hede i Mellem-Grenland, nemlig Cassiope tetragona, Arctostaphylos uva ursi og Arct. alpina, af hvilke dog kun den forste har nogen Betydning, da de to andre ere meget sjeldne. Endvidere ere et Par af de mellemgroniandske Hede- buske mindre almindelige i Syd-Gronland og optræde her neppe eller dog kun sjeldent i Lynghede, nemlig Dryas integrifolia og Rhododendron lapponicum. Hederne faa derved et noget mere ensartet Præg end i Mellem- og Nord-Gronland. De hededannende Buske i det sydligste Grønland ere saaledes : Empetrum nigrum. | Salix glauca. Betula glandulosa. Phyllodoce coerulea. Vaccinium uliginosum, sædvan- | Loiseleuria procumbens. lig kun i den smaabladede | Ledum palustre var. groenlan- Form A, microphyllum. dieum. + ~ 188 Salix herbacea. — | Dryas integrifolia. Diapensia lapponica. | Salix groenlandica. Juniperus communis В, папа. | 1 Hertil kunde maaske endnu fojes Cassiope hypnoides, som dog snarere horer hjemme i fugtig Fjeldmark, og Vaccinium Myrtillus, som er meget sjelden i det sydligste Grønland. Salix Myrsinites 2, parvifolia har jeg aldrig truffet i Lynghede, men kun i Fjeldmark og paa grusede Steder. Af de i ovenstaaende Liste nævnte Arter ere de 4 første uden Sammenligning de vigtigste; mindst en af dem er altid dominerende, men deres indbyrdes Styrkeforhold er meget for- skjelligt og iser afhengigt af Afstanden fra Havet, saavel i horizontal som i vertikal Retning. Paa Yderlandet og Øerne er næsten altid Æmpetrum domi- nerende. Ofte er den ganske eneherskende, idet den alene danner Vegetationsteppet, medens de andre Hedebuske ganske mangle eller dog kun findes som ubetydelige Indblandinger. Saadan ren Empetrum-Hede dekker sedvanlig de mindre Skjer- gaardsoer, kun ofte afbrudt af den fremragende nogne Klippe. Vegetationstæppet er dog her ikke altid helt sammenhængende og jevnt. De enkelte Buske eller kraftige Grene, som ere ganske lavt krybende, kunne vistnok opnaae en høj Alder‘), men de holde sig ikke grønne i hele deres Udstrækning; kun den periferiske Del vedbliver at være grøn, medens den ældste Del efterhaanden ophører med at danne nye Skud. Ældre Individer frembyde derfor en grøn Bræmme, der omgiver et indre Parti, kun bestaaende af de ældre, krogede Grene. Paa nogenlunde beskyttede Steder voxe nu ofte de enkelte Individer ind imellem og hen over hverandre, og de kunne da smelte sammen til et sammenhængende grønt Tæppe, men paa de mindre Øer i Skjærgaarden og andre forholdsvis vindaabne Steder træde de enkelte Individer tydeligt frem. De grønne 1) Smign. Kihlman, |. €. р. 226. 189 Bremmer ere da ikke alsidigt udviklede, kun den ene Side er tilstede i Form af en noget uregelmessig, omtrent halvkreds- formet Bue. Alle Buerne vende i samme Retning, og denne vil altid vise sig at falde sammen med den herskende Vinds Retning, saaledes at de grønne Bremmer ligge i Læsiden. Cand. Jessen har iagttaget og fotograferet et smukt Exempel paa en saadan Empetrum-Hede paa Kitsigsut-Qerne (c. 60° n. Br.) (Fig. 9), hvor det ifolge ham er Nordenvinden, der er den bestem- Fig. 9. Empetrum-Hede, formet af Nordenvinden, paa Kitsigsut-Oerne. - (Efter Fotografi af A. Jessen.) mende. At det længere nordpaa paa Vestkysten er sydlige Vinde, . som ere de bestemmende, saa jeg tydeligt paa den stenede Sandslette ved Marrak, hvor de spredte Individer af Æmpetrum, ganske tæt trykkede til Jorden, voxede i Retningen NNO. At ogsaa andre Hedebuske kunne vise en saadan Indvirkning af Vinden paa Vextretningen, har Warming udtalt (1. с. р. 46). Paa ikke altfor vindaabne Steder er Jordbunden indenfor de grønne Bræmmer ofte ganske eller næsten dækket af de 190 ældre Grene, som en Tid lang vedblive at bære de visnede Blade, tildels ogsaa af Nabobuskene; men paa mere vindaabne Steder kommer den sædvanlig grusede Bund mere tilsyne. i det Indre af Landet er ren Empetrum-Hede langt sjeldnere end paa Yderlandet. Den findes der kun paa Bjergskraaninger med nordlig Exposition og navnlig aldrig paa Steder, som ere udsatte for Föhnvinden. Paa slige Skraaninger danner den da gjerne smukke, jevne, gronne Tepper uden de nys omtalte Buedannelser, og dens Skud ere ikke tæt trykte til Jorden som paa Øerne i Skjærgaarden, men delvis oprette. I en vis Højde over Havet (over 1200 Fod) synes dog Empetrum-Heden at blive almindeligere. Absolut ren Empetrum-Hede uden mindste Indblanding af andre Hedebuske træffes vel aldrig; man vil altid finde nogle af disse, selv om deres Mengde meget ofte er saa ringe, at de ikke i mindste Maade bidrage til at prege Vegetationen og forst opdages ved nærmere Undersogelse. | andre Tilfælde op- træde de i storre Mengde, og vi komme da til de blandede Lynghede-Vegetationer, i hvilke Æmpetrum deler Herredømmet med andre Arter. De Hedebuske, som hyppigst ere indblandede i Empetrum-Heden, ere Salix glauca, Vaccinium uliginosum og Betula glandulosa. Paa udsatte Steder forekomme iser de to første, endvidere ZLoiseleuria og Diapensia, samt paa fugtigere Steder Salix herbacea. Ogsaa Phyllodoce og Betula glandulosa forekomme her, men noget sjeldnere og i ringe Mengde. Paa gunstige Steder ere Betula glandulosa og Vaccinium uliginosum de hyppigste og mest fremtredende Indblandinger; desuden forekomme her, især paa Yderlandet, Phyllodoce coerulea og Ledum palustre var. groenlandicum. Den sidste krever, foruden Varme og La, tillige en vis Grad af Fugtighed i Jordbunden. Phyllodoce stiller ogsaa storre Fordringer end de fleste andre Hedebuske; den treffes sedvanlig ikke i storre Mengde, men optræder især, hvor Heden støder til Fjeldet, paa gunstigt exponerede Steder (зе S. 160). Salix groenlandica er langt 191 sjeldnere end i Mellem-Gronland; den optræder kun paa fugtige Steder i Lyngheden. Juniperus spiller aldrig nogen stor Rolle i Lyngheden, serlig ikke i Empetrum-Heden; den optreder kun i enkelte spredte Individer. Mosser og Lichener savnes vel aldrig i Empetrum-Heden, men de kunne optræde i meget forskjellig Mengde. Sædvanlig findes adskillige Arter af begge stærkt blandede; af Lichenerne kunne nævnes som nogle af de mest fremtrædende Cetraria islandica og Nephroma arcticum, af Mosserne Aulacomnium- og Dicranum-Arter, men forovrigt er Artsblandingen ret forskjellig efter Lokaliteterne. (Angaaende de her optredende Arter se Warming 1. с. р. 59 #.). I størst Mengde optræde disse Kryptogamer paa mindre Øer i Skjergaarden, hvor navnlig Mosserne kunne være tilstede i saadan Mængde, at de danne et sammenhængende Tæppe, hvori Empetrum og de andre Hedeplanter voxe. Ja undertiden kan Mosvegetationen tage saa- dan Overhaand, at Hedebuskene begynde at fortrænges, og der er da kun et lille Skridt til de ægte Mosheder, i hvilke Vege- tationen for den væsentligste Del bestaar af Mosser (se S. 211). Lichenerne have dog altid en ikke ringe Del i disse Mostæppers Sammensætning. Som Exempel paa en saadan Mos-Empetrum-Hede skal jeg anføre Vegetationen paa en ganske lille Ø udfor Frederiks- haabs Isblink. Den var uden Læ og maa sikkert modtage rigeligt Nedslag og Taage. Hvor Terrænet var svagt heldende eller vandret, bestod Vegetationen for en væsentlig Del af Mosser. Mostæppet var sammensat af en Mængde forskjellige Arter, som vare stærkt blandede (bi. а. Dieranum arctieum, scoparium, neglectum, fuscescens, Cynodontium Wahlenbergit, Hypnum uncinatum, Jungermannia lycopodioides var. Floerkei). I dette voxede Æmpetrum, som mange Steder var stærkt domi- nerende og dannede en ganske tæt Bevoxning, men dog altid paa en Undergrund af Mosser. Af Lichener var især Pannaria hypnorum meget almindelig mellem Mosserne. Vegetationstæppet 192 var saa blødt, at man sank ned deri, naar man traadte derpaa, og det var i Dybden torveagtigt; der syntes dog ikke at finde nogen betydelig Torveaflejring Sted undtagen i Lavningerne, hvor Vegetationen gik over til Kjær. Af de sparsomt indblan- dede Urter skal jeg kun nevne Carex rariflora, som ved sin Nerverelse vidnede om den fugtige Bund. Vegetationen min- dede en Del om Moskjærene og sluttede sig ogsaa ner til de Mostorvdannelser, der i Tilslutning til Kjærene omtales af Warming (|. с. р. 134 ff.) fra forskjellige yderligt beliggende Øer. ‘Jeg foretrækker dog at omtale den her under Empetrum- Heden, da Æmpetrum paa sine Steder dannede en sammen- hengende Bevoxning, og da Empetrum-Heden i det Hele paa yderligt liggende Оег gjerne er stærkt blandet med Mosser. Ogsaa ere de anførte Mosser snarere Hedemosser end Kjer- mosser. Det tykke, svampede Mosteppe tilbageholder en be- tydelig Vandmengde, stammende fra de hyppige Nedslag og den fugtige, ofte af Taage opfyldte Atmosfere. En lignende Mos-Lynghede iagttog H. Lassen i Egnen tet ost for Nunarsuit (Cap Desolation). Han skriver herom i sin Beretning: «Et Tegn paa den store Fugtighed, som disse Egne her modtage, turde ogsaa den Omstændighed vere, at Mosvegetationen i Heden er meget rig, ja at man mange Steder nesten kan sige, at Hedebuskene og Hedens Urter hvile paa et Mosgrundlag; overalt seer man Mospuderne titte frem: meget ofte er det Sphagnum, og op gjennem disse fugtige Sphagnumpuder seer man Salix herbacea skyde frem (ogsaa et Tegn paa tilstedeverende storre Fugtighed?), Boller og Dverg- birk legge sig over Tuerne, medens mange af Hedens Urter skyde op igjennem denne samme Mos-Underbund. Laverne ere ogsaa mere frodige her end de ellers pleje at vere i den typiske Hede.» Noget lignende Forhold fandt jeg paa en lille 0, Agsan- guit, mellem Sanerut og Itivdliatsiak nord for Cap Desolation; men her vare Lichenerne mere fremtredende og kempede med 195 Mosserne om Herredømmet. Paa flade, forholdsvis terre Steder dominerede Lichenerne (især Cladonier, Sphærophoron coralloides og Alectoria ochroleuca), medens andre Steder Mosserne vare i Overvægt eller væsentlig eneherskende. Særlig Racomitrium hypnoides var meget udbredt og dannede Tæpper paa indtil 33 Ctm. Tykkelse, ofte alene, andre Steder blandet med andre Mosser og med Lichener som Pannaria hypnorum og Lecanora tartarea. Af Lynghedens Buske vare især Empetrum og Vacci- nium uliginosum almindelige; den første dannede paa mange Steder sammenhængende Tæpper. Endvidere forekom Salix herbacea, Diapensia og Loiseleuria. Paa nogle Steder vare Buskene dog kun tilstede i saa ringe Mængde i Forhold til Mosserne, åt Vegetationen rettest maatte betegnes som Moshede. Paa vindaabne Steder paa Yderlandet gaar Lyngheden over i Fjeldmark. Æmpetrum er ganske vist en nøjsom Plante, men den trives ikke paa Steder, som ere meget udsatte for Blæst, og det er i saa Henseende sikkert Vintertiden, det kommer an paa. Ifølge Hartz!) er den i Scoresby-Sund oftest snedækt om Vinteren, og det samme gjælder vistnok overalt, hvor den ellers forekommer i Grønland; hermed stemmer ialtfald, hvad jeg selv har set i Foraarstiden i Grønland, medens store Dele af Snedækket endnu vare bevarede. Ogsaa de andre Hedebuske vige paa de vindaabne Steder, og tilbage blive da tilsidst kun Fjeldmarkens Urter og de særlig haardføre lave Buske. Som allerede omtalt, er Empetrum-Hede forholdsvis sjelden i det Indre af Landet. Allerede paa Yderlandet finder man ret hyppigt, at Æmpetrum deler Herredømmet med eller endog delvis fortrænges af de tre andre hyppigste Hedebuske, nemlig Vaccinium uliginosum, Betula glandulosa og Salix glauca. Trænger man fra Kysten ind i Landet, vil man se særlig de to første af disse hurtigt tage Overhaand i Hedeus Sammensætning, idet Empetrum trenges stærkt tilbage og ofte helt kan mangle. 1) N. Hartz, Fanerog. og Karkrypt. fra NØ.- Grønland. Medd. om Grønl. XVIII. 1895. Vs 13 194 Salix glauca er ofte tilstede, men spiller i Reglen ikke nogen fremtredende Rolle i Heden. De andre Hedebuske ser man i Reglen ikke noget til. Ledum forekommer næsten slet ikke i det Indre af Landet; i Tunugdliarfik har jeg kun truffet den paa et Sted lige ved Indløbet samt ved Musartut ligeoverfor Igaliko-Sletten. Denne Lynghede, dannet væsentlig af Vaccinium uliginosum og Betula glandulosa, forekommer noget indenfor Yderkysten paa lignende Steder som Empetrum-Heden længere ude, altsaa раа fladt eller skraanende Terren i Lavlandet og paa Bjerg- skraaninger, hvor Betingelserne ikke ere tilstrækkelig gunstige for Fremkomsten af Krat, men Jordbunden dog tilstrækkelig tyk og stabil til Frembringelsen af et sammenhængende Vegetations- tæppe. Smukkest og tættest udviklet er den i Almindelighed paa Bjergskraaninger, som ikke ere for meget udsatte for ud- tørrende Vinde. Ved Narsak forekom i Lavlandet smukt udviklet Lynghede af denne Art bestaaende af Vaccinium uliginosum og Betula glandulosa, medens Vaccinium var overvejende eller eneherskende i Heden flere Steder paa det bagved liggende Fjeld Kakarsuak, f. Ex. i 700 og i 1500 Fods Højde over Havet. Ved Igaliko fandtes et Sted i 300 Fods Højde о. H. store flade Strækninger bedækkede med Lynghede, dannet af Vaccinium uliginosum, Betula glandulosa og Saliz glauca samt Lichener; men disse sidste vare ganske underordnede. Mosser forekom kun sparsomt (Aulacomnium turgidum og Polytrichum strictum). Ved Kordlortok i den inderste Del af Tunugdliarfik fandtes paa mange Steder Hedevegetation dannet af Vaccinium uliginosum, som var dominerende, og Betula glandulosa, medens Empetrum var ganske tilbagetrængt. | den indre Del af Igaliko-Fjord, paa dennes Sydside, og i Landet mellem Kagsiarsuk og den inderste Del af Agdluit- sok-Fjord spiller Vaccinium uliginosum ifølge Lin. Bruun en meget fremtrædende Rolle i Hedens Sammensætning. I 195 September Maaned vare Fjeldene farvede blaa og rade af Bollens Ber og Blade il. с. р. 389 og 399). I den inderste Del af Julianehaabs-Partiet er imidlertid den typiske Lynghede ikke ner saa almindelig som lengere ude; den bliver sædvanlig blandet med buskformede Lichener, og ofte optrede disse i saadan Mengde, at deres lyse Farve skinner igjennem imellem Lyngbuskene, som samtidig blive mere spredte, og derved sker en ganske gradvis Overgang til Lichenheden, som indtager mange af de Strekninger, der utvivlsomt vilde vere bedækkede med Lynghede, hvis Stedet laa nærmere ved Havet. Den Busk, som holder lengst ud paa saadanne Steder, er Betula glandulosa, der ofte er den eneste Representant for Lyngbuskene. Den er altid ganske lav og i Habitus væsentlig lig de andre «Lyngbuske». Lichenerne ere de samme Arter, som optrede i Lichenheden. Disse lichen- blandede Lyngheder findes mest paa flade Strekninger, som ere noget mere udsatte for udterrende Vinde, særlig Sydosten, og vel ogsaa have en noget tørrere Jordbund. Vi se altsaa, at Æmpetrum er den dominerende Plante i Heden i den Del af Landet, som ligger nærmest Havet, hvor Luften er fugtig og ofte taaget, og hvor Nedbøren er betydelig. Fjerner man sig fra Kysten, ser man den vige Pladsen for Vaccinium uliginosum og Betula glandulosa, idet den kun bevarer Herredømmet paa Skraaninger, der helde mod Nord, hvor Luftfugtigheden maa vere størst, hvor den er be- skyttet mod Sydostvinden og om Vinteren utvivlsomt er sne- dækket. Dette kan kun bero paa, at den trods sin xerofile Bladbygning er mindre godt udrustet til at taale de mere torre Vinde, som blæse i det Indre af Landet, end de tre andre Hedebuske: Vaccinium uliginosum'), Betula glandulosa og Salix glauca. Disse have alle den Fordel fremfor Empetrum, at de *) Ifølge Hartz, Fanerog. og Karkrypt. fra N@.-Grenland, р. 337, er Vaccinium uliginosum ofte snebar om Vinteren ved Scoresby-Sund. 13* 196 ere løvfældende, hvorved de ere bedre beskyttede mod Udterring om Vinteren, og da det sikkert nok er Vinteren, der er den farlige Tid, haves vistnok i denne Omstendighed еп fyldest- gjorende Forklaring paa deres Overlegenhed. At de lichenrige Lyngheder, som f. Ex. findes i stor Udstrekning i Egnen om- kring Igaliko, ofte ere snebare om Vinteren, nærer jeg ingen Tvivl om, skjont jeg kun har set dem ved Sommertid; den Voldsomhed, hvormed Féhnstormene fare hen over dem om Sommeren, berettiger til at antage, at disse Storme om Vinteren ofte fjerne Snedekket. Det er vistnok den mere ud- satte Beliggenhed, som begunstiger Lichenerne paa Buskenes Bekostning. Hvor hojt Lyngheden gaar op paa Fjeldene i det sydligste Gronland, er jeg ikke i Stand til at angive. Paa Fjeldet Kakar- suak ved Narsak fandtes ganske ner ved Toppen i 2100 Fods Hojde o. H. veludviklet Lynghede dannet af alle de fire sæd- vanlige Arter, og i omtrent samme Hojde fandtes ren Empetrum- Hede. Udentvivl gaar Lyngheden paa mange Steder langt højere op paa Fjeldene; dog maa man ikke vente, at dette vil vere Tilfældet paa alle høje Fjelde, thi mange af disse ere saa glat polerede og forvittre saa langsomt, at der ikke er tilstrekkelig Jordbund for en sammenhengende Vegetation, og andre for- vittre tvertimod saa sterkt og paa en saadan Maade, at Dannel- sen af et Planteteppe umuliggjores. Mange Steder пааег der- for Hedevegetationen kun et forholdsvis kort Stykke opad Fjeldene. Saaledes gik den paa Arsuk Store, hvis Hojde er 2380 Fod о. H., kun til с. 1200 Fods Hojde; men den вуге Del af denne Klippeo er ogsaa for Størstedelen ved Forvittringen sprengt i store kantede Blokke uden finere Materiale. En noget lignende Forvittringsmaade er ogsaa Aarsagen til, at det 5500 Fod høje Syenitfjeld, Igdlerfigsalik, 11/2 Mil fra Igaliko, er saa blottet for Vegetation, at det, set i Afstand, ikke viser Spor af grøn Farve. Urterne i Lyngheden. Г den typiske Lynghede ere 197 Urterne kun enkeltvis indstreede og spille en ganske under- ordnet Rolle; saaledes er den rene Empetrum-Hede ofte næsten uden Urter. Rigest er vel den frodige Hede paa Yderlandet, hvor Phyllodoce og Ledum forekomme, men ogsaa den lichen- rige Betula glandulosa-Hede i det Indre af Landet kan vere forholdsvis urterig. Selvfølgelig vexle Urterne med Hedens Karakter, hvilket vil fremgaa af folgende to Lister over Arter, som jeg har noteret blandt de hyppigere forekommende i Lyng- hede henholdsvis paa Yderlandet og i det Indre: Yderlandet Lycopodium alpinum. det Indre Lathyrus maritimus. Alchemilla alpina. Polygonum viviparum. Polygonum viviparum. | Sedum Rhodiola. Hieracium alpinum. | Elyna Bellardi. Taraxacum officinale. | Juncus trifidus. Festuca ovina В, vivipara. | Campanula rotundifolia. Aira flexuosa. Cornus suecica. | I disse Lister findes flere Arter, som ikke ere optagne i Warmings Liste over Urter i Lyngheden (|. с. p.58). Særlig vil jeg fremheve som karakteristiske for det sydligste Gronland Lathyrus maritimus og Hieracium alpinum; den første er sær- deles almindelig langs Tunugdliarfik-Fjord, hvor den forekommer i meget forskjellige Vegetationsformationer fra Pilekrat til Fjeld- mark. | Forovrigt forekomme en hel Del andre Arter, som for Storstedelen ere opforte i den nævnte Liste hos Warming, og som jeg ikke her skal opregne. Paa den anden Side mangle en Del af de Urter, som ere karakteristiske for Lyngheden i Mellem-Gronland (f. Ex. Melandrium-Arterne, Saxifraga tricuspi- data, de fleste. Pedicularis- Arter). Af de i Lynghede optrædende Urter skal jeg her kun anføre nogle enkelte, hvis Tilstedeværelse i denne Formation jeg finder 198 Grund til at fremheve: Pinguicula vulgaris, ikke alene i fugtig men ogsaa i temmelig ter Hede, hvad ogsaa Hartz har fundet i Nord-Gronland (Bot. Rejseber. р. 43); Streptopus amplexifolius, funden 2 Gange i Empetrum-Hede paa Yderlandet; Aaloscias scoticum; Rhinanthus minor; Pyrola minor; Corallorhiza; Juncus filiformis. Desuden kan man af og til træffe en enkelt Art, som egentlig ikke horer hjemme i Heden; saaledes fandtes paa Kobberminegen ost for Julianehaab Anthowanthum odoratum hist og her i lun Hede. Som et ejendommeligt Exempel paa Lynghede-Vegetation i det Indre af Landet skal jeg nevne, at jeg i Nerheden af Igaliko i c. 600 Fods Højde paa temmelig torre Flader, som heldede svagt mod Nord, fandt en lav Hedevegetation dannet af Saliz glauca, Betula glandulosa, Empetrum og Vaccinium uliginosum у. microphyllum, hvorimellem voxede bl. а.: Hiera- сит alpinum, Pinguicula almindelig, Cornus suecica, Hierochloa alpina, Polygonum viviparum, Sedum Rhodiola og Lathyrus maritimus. Lichenheden. Udstrakte Bevoxninger af Busklichener i Lighed med Lichenhederne i Skandinaviens Fjeldegne og i Russisk Lapland vare indtil 1888 ikke kjendte fra Gronland. Warming havde ikke set dem i de af ham berejste Egne; ifolge Vidnesbyrd fra andre Gronlandsforskere vare .de heller ikke bemærkede af disse, og Prof. Th. Fries «tvivler ogsaa paa, at de findes der uden maaske i Sydgrønland» (Warming 1. с. р. 80). Busk- lichenerne fandt Warming frodigst udviklede paa Skjergaardens Oer, hvor deres Optræden pletvis kan være en saadan, «at der næsten dannes Pletter af Likentundra». Saadanne Pletter med fremtredende Busklaver fandt jeg ogsaa hist og her paa Strekningen fra Godthaab til Cap Desola- tion. De fandtes alle paa Yderlandet, om end ikke paa serlig 199 yderligt beliggende Steder, og sluttede sig til Lyngheden, idet de altid indeholdt spredte Lyngbuske. Paa Arsuk Store, som ligger langt ude, fandtes ingen saa- danne Pletter, men paa det lavere Terren var Empetrum-Heden paa tørre Steder blandet med Lichener. Ved Indlobet til Bjernesund (Agdlumersat) fandtes paa fladt Terren en Vegetation, hvis Grundmasse bestod af hvidlige og brunlige Busklichener, hvorimellem voxede, mere eller mindre spredt, Lynghedens Buske: Æmpetrum, Diapensia, Betula glandu- losa, Salix herbacea 0.s.v. Mosserne vare ikke fremtrædende : dog forekom Puder af Racomitrium hypnoides. De Lichener. som træffes paa dette og lignende Steder, ere især folgende: Cladonia rangiferina, bellidifolia og deformis, Cetraria islandica, især var. Delisei samt var. platyna, Cetraria nivalis, Stereocaulon paschale. Her kan ogsaa henvises til den ovenfor (S. 192) omtalte lille © Agsanguit, hvor Busklichenerne paa de tørrere Steder spillede en dominerende Rolle. Endnu mere fremtredende vare Busklichenerne ved det Indre af Bugten ved Karajak (c. 64° n. Br.), hvor de nesten vare eneherskende paa en ter, mod Wst vendende Skraaning og paa en mod Syd svagt heldende, sandet Flade. Lichenteppet, som var с. 9 Ctm. tykt, bestod fortrinsvis af Cladonia rangife- rina og bellidiflora, Alectoria ochroleuca, Stereocaulon alpinum, Cetraria islandica 0.a., i størst Mengde de første. Heri voxede spredt Betula nana, Luzula og nogle Gresser samt af Mosser Prilidium eiliare, Dicranum fuscescens og Polytrichum strictum. | Nerheden gik disse Skraaninger over i typisk Lynghede med Undervegetation af de samme buskformede Lichener. De mindede meget om de typiske Lichenheder i det Sydligste, men de havde kun ringe Udstrekning. Dette Sted maa vel regnes for at ligge paa Yderlandet, dog ligger det ikke serlig yderligt og vidnede ikke om serlig udsat Beliggenhed. Jeg er derfor ogsaa til- bejelig til at betragte de her fundne Lichenbevoxninger som 200 Forlobere for de ægte Lichenheder, mere end de andre hidtil omtalte mere blandede Lichenbevoxninger. Hvis saa er, vil det ikke vere urimeligt at vente at finde ægte Lichenheder i det Indre af Landet ved Godthaabs-Fjord, men herom er intet nermere bekjendt. Det eneste foreliggende er, at Ostenfeld- Hansen ved Ekaluit i det Indre af Ameralik-Fjord, ved dennes sydlige Arm, Ameragdla, 64° 10’ n. Br., paa sandede Moreneskraaninger fandt den spredte Sandvegetation «gaaende over i Hede, hvor Lichener (og Mosser) dominere»; deri voxede spredt Festuca ovina, Aira fleæuosa, Poa glauca, Trisetum sub- spicatum, Potentilla tridentata, Rumex Acetosella og Carex supina. Det er dog forst i Sydkystlandet, at man treffer Lichenhede i storre Udstrekning, og serlig i den inderste Del af denne Strekning. Der er allerede ovenfor under Lyngheden gjort op- merksom paa, at denne gjennemgaaende bliver rigere paa Lichener, efterhaanden som man trenger lengere ind i Landet, idet samtidig Buskene blive mere spredte. Tilsidst tage Lichenerne i den Grad Overhaand, at de danne Hovedmassen af Vegetationen, medens Buskene, serlig Betula glandulosa, kun optrede enkeltvis indstreede eller endog helt mangle, og vi have da den ægte Lichenhede bestaaende af et ensartet, blodt, graat Tæppe, dannet af faa Arter af sterkt forgrenede Busklichener, horende til Slegterne Cladonia og Stereocaulon. Overgangene mellem Lynghede og Lichenhede ere saa jevne og saa hyppige, at man ofte kan vere i Tvivl, om man skal tale om en lichenrig Lynghede eller om en Lichenhede med indstroede Buske; de treffes især paa forholdsvis terre og vindaabne, mest omtrent vandrette Flader. Betula glandulosa holder sig lige saa lav og lyngagtig her som i Lyngheden. Allerede nord for Cap Desolation !) saa jeg typisk Lichen- 1) Ved Kinguai Tasiusak (61° 45° n. Br.) fandt Hartz i 1889 paa aabne Steder i Pilekrat smaa Pletter af sammenhengende Lichenbevoxninger, «det forste Tillob til Lichenheden». (Bot. Rejseberetn. р. 15). Ogsaa i 201 hede med spredte Lyngbuske, nemlig ved Kornoks Isbræer с. 61° 7’ п. Br. (omtrent paa det Sted, hvor der staar Nuk paa Kaartet Тау. IX i Medd. om Grønland VII), altsaa langt inde i det ganske vist ikke meget brede Land. Terrenet er her for- oven i с. 400 Fods Højde о. H. temmelig fladt, medens det falder mere eller mindre stejlt af mod Fjorden. Skraaningerne ere mest bedækkede med Lynghede eller Pilekrat; men ovenpaa Plateauet tage Lichenerne Overhaand og danne ofte virkelige ‘Lichenheder. Foruden de sedvanlige Cladonia- og Sterecaulon- Arter fandtes indblandet Cetraria islandica. Spredt i dette Lichenteppe voxede især Betula glandulosa og desuden Vaccinium uliginosum, Salix glauca, Rhododendron og Juniperus. Af Urterne noteredes blot Æieracium alpinum. Ganske lignende Forhold fandtes ved Tunuarmiut i Tunugdliarfik, hvor Skraaningerne for Størstedelen vare be- voxede med Pile- og Birkekrat, medens Vegetationen paa vand- rette Flader gik over til Lichenhede dannet væsentlig af Cla- donier. Indblandet forekom her Betula glandulosa og i mindre Mængde Salix glauca og Juniperus, samt af Urter bl. а. Draba aurea, Stellaria longipes og Chamaenerium angustifolium. Lignende Vegetation fandtes paa torre Skraaninger, der vendte mod Syd. Længere inde i Tunugdliarfik- Fjord træffes hyppigt paa til- svarende Steder lignende Lichenheder med indstroede Betula glandulosa-Buske, f. Ex. mange Steder paa Igaliko-Sletten. Men i disse Egne svinder ofte den kirtlede Dvergbirk helt, og Lichen- hedens Karakter træder da renere frem. Som et ensartet, lyse- graat Teppe dækker den da vandrette eller ikke for stejle, torre Skraaninger. Den lyse Farve forandres ikke af de sparsomt indblandede Gresser og andre urteagtige Planter. De største og smukkeste Lichenheder uden Lyngbuske saa jeg imellem Kordlortok og Kingua i Tunugdliarfik og ved Isarok Bjornedal i Arsuk-Fjord fandt han paa lave og torre Bakker «smuk og udpræget Lichenhede, i hvilken Azra flecwosa, Campanula rotundifolia og Rumex Acetosella vare de almindeligste Fanerogamer» (I. с. р. 17). 202 ved Sermilik 61° 10° n. Br.; раа nogle Steder vare de saa rene og saa udbredte paa det flade eller bolgeformede Terren, at man kom til at tænke раа et snedekt Landskab. Saaledes var Terrenet saavel indenfor som udenfor den store Indhegning ved Isarok (Medd. om Gronl. VI. Tavle XI) dækket med typisk Lichenhede, og det samme var Tilfældet med en stor Del af det lave Land i Omegnen. De Lichenarter, som sammensette Tæppet i disse typiske Lichenheder, ere meget faa, og herpaa beror Tæppernes jevne og ensartede Udseende. Saavidt jeg har bemerket, er det nesten altid dannet af Stereocaulon alpinum eller af Cladonia rangiferina eller af en Blanding af begge. Andre Arter synes kun sjeldnere at forekomme og ialtfald aldrig at vere domi- nerende. Af og til har jeg truffet Cetraria islandica men kun i ganske ringe Mengde, uden at dens brune Farve formaaede al gjore sig gjeldende. Typisk Lichenhede voxer aldrig paa Klipper og heller ikke paa stenede Steder, men altid paa jevne Flader, sædvanlig vist- nok paa gruset eller sandet Bund. Som allerede nevnt, ere de typiske Lichenheder ofte ganske uden Indblanding af lyngagtige Buske; forekomme disse, er det kun enkeltvis, og uden at de i synderlig Grad bidrage til at præge Vegetationen. Noget andet er det, at Salz glauca undertiden kan optræde spredt i Lichenheden, iser hvor denne grænser til Pilekrat; Pilen optræder da ikke som Hedebusk, men som opret Kratbusk. Dette saas i Nærheden af Isarok. Paa lignende Maade kunne enkeltstaaende storre Вике (В. odorata) optrede i Lichenhede. Juniperus communis forekommer hist og her i enkelte Individer, som kunne vere meget gamle, men altid holde sig ganske lave og nedliggende. De eldre Individer have altid tiltrykte Blade (var. папа) som alle Enebuske i Grønland, der ikke voxe i Skygge af Pile- eller Birkebuske !). 1) En enkelt Gang har jeg i Lichenhede fundet unge Individer af Juni- perus med udsperrede Blade, men disse ville vistnok senere faa til- 203 Lichenhederne indeholde altid indstroede urteagtige Planter. Storst er disses Mengde i de Lichenheder, som indeholde spredte lyngagtige Buske , medens de i de rene Lichenheder ere meget faatallige, baade hvad Arter og Individer angaar. Her er det serlig Gresserne, som ere fremherskende, og af dem især Ата flexuosa, som ofte næsten er den eneste Representant for Blomsterplanterne, ialtfald den eneste, som er tilstede i betydeligere Individmengde; men den voxer dog altid spredt, og der er ofte langt mellem de enkelte Individer eller Skud. De hyppigste urteagtige Planter i Lichenheden ere folgende: . | . . Aira flexuosa. | Agrostis canina. Campanula rotundifolia. | Trisetum subspicatum. Juncus trifidus. | Rumex Acetosella. Festuca ovina f. vivipara. Draba incana. Hierochloa alpina. Cerastium alpinum. Chamaenerium angustifolium. | Polygonum viviparum. | Viscaria alpina. Endvidere forekomme folgende: Viola Muehlenbergiana. | Carex capitata. Lycopodium alpinum. | Luzula multiflora. Hieracium alpinum. Draba aurea. Rumex Acetosa. | Stellaria longipes. Pyrola minor. ’ Gentiana nivalis. Carex hyperborea. Hieracium nigrescens. Potentilla tridentata. Anthoxanthum odoratum. — — maculata. ‚ Calamagrostis phragmitoides. trykte Blade. Hartz mener (Bot. Rejseber. p. 23), at Hovedformen med udspærrede Blade kun forekommer som Ungdomsform, der, naar den bliver eldre, faar tiltrykte Blade. Det gaar vistnok ofte saaledes, og Ungdomsstadiet varer da i Almindelighed kun kort Tid; dog kunne de under Krat voxende Individer vistnok opnaae en hoj Alder uden at faa tiltrykte Blade. 204 Hertil kommer ifelge Hartz for Tasermiut-Fjords Ved- kommende Nardus stricta, som synes at spille en fremtrædende Rolle i Lichenheden der. Betragter man den forste Gruppe, vil man finde et betyde- ligt Antal Gresser og greslignende Planter, og disse have alle smalle, tildels meget smalle og sammenrullede Blade. Men ogsaa de andre Urter have smalle Blade, især paa den øvre Del af Planten, og Bladene have ialtfald hos Polygonum vivipa- rum tilbagerullet Kant. Hos Draba incana ere Bladene vel ikke særlig smalle, men de fleste og største Lovblade ere samlede i en Roset ved Grunden. Disse Forhold maa opfattes som xerofile Karakterer, og tyde paa, at Lichenheden maa be- tragtes som en xerofil Formation. Det fortjener at anfores her, at Campanula rotundifolia nogle Gange fandtes med hvide Blomster i Lichenhede baade af Hartz og af mig; om det staar i Forbindelse med de ydre Forhold, ved jeg ikke. Ogsaa Viscaria alpina forekommer hyppigt med hvide Blomster saavel i Lichenhede som i andre Formationer. | Lichenhede forekommer formodentlig hist og her i hele den indre Del af Sydkystlandet; fra den sydligere Del er den dog kun kjendt fra Tasermiut, hvor Hartz fandt den i Kingua- Dalen ved Tasersuak, og hvor den syntes vesentlig at stemme overens med den ovenfor beskrevne. Vi komme nu til Spargsmaalet om Betingelserne for Lichen- hedens Fremkomst. I 1889 udtalte jeg +), idet jeg henviste til, at Lyngheden forandrede Karakter, efterhaanden som man fjernede sig fra Kysten, indtil den tilsidst gik over til ren Lichenhede, at dette maatte bero paa den store klimatiske For- skjel, der er imellem Kystlandet og det Indre af Landet, idet det maatte betragtes som sikkert, at Luften er langt torrere i det Indre af Landet, hvor ogsaa Nedboren maa antages at 1) L. Kolderup Rosenvinge: Om Vegetationen i en sydgronlandsk Fjord. Geografisk Tidsskr. X. 1889. 205 vere mindre end ved Kysten. Stor Betydning tillagde jeg ogsaa den terre Sydostvind, om hvilken jeg antog, at den blæser med sterre Voldsomhed og vistnok ogsaa hyppigere i det Indre af Landet end længere ude. Endelig henviste jeg til det nordlige Finland, hvor man ifølge Hult") finder en lignende Overgang fra Hedevegetation dannet af Dvergbuske til rene Lichenmarker uden Hedebuske, naar man gaar fra Kysten ind- efter i Landet, hvor Klimaet er mere kontinentalt. Denne Fremstilling blev Aaret efter imodegaaet af Kihl- man”), som opponerer imod Antagelsen af, at Sydostvinden blæser med storre Styrke i det Indre af Landet end lengere ude. Paa Grundlag af sine omfattende og indgaaende Studier i Russisk Lapland kommer han til det Resultat, at det der er Snedekket, der er det afgjorende, idet veludviklede Lichenheder kun forekomme paa Steder, som ere dækkede med Sne om Vinteren. Dette gjælder særlig Cladina(-Cladonia)-Heden, som er mest kjælen, medens Platysma-(Cetraria)-Heden og Alectoria- Heden ere noget mere haardfore. Hvad angaar Snedekket i det Indre af det sydligste Gren- land, da skal jeg først henvise til det ovenfor ($. 99) anførte, ifalge hvilket visse Strekninger sædvanlig holdes frie for Sne om Vinteren af den sterke Blest, medens andre ialtfald af og til blive snebare. Hvorvidt Lichenhederne ere snedækkede eller ej om Vinteren, kan naturligvis kun afgjeres med Sikkerhed ved direkte lagttagelse; men da det maa antages, at det er Föhnvinden, som ved sin Styrke, Varme og Torhed bestemmer Sneens Fordeling og Graden af dens Afsmeltning *), kan man til en vis Grad slutte sig til Snedekkets Fordeling ved at be- tragte Landet under en Féhnstorm om Sommeren. 1) Hult: Die alpinen Pflanzenformationen des nördlichsten Finlands. Meddelanden af Soc. pro fauna et flora fennica. 14de haft. 1887. 2) А. О. Kihlman: Pflanzenbiolog. Stud. aus. Russ. Lappland. Acta Soc. p. fauna et flora fenn. VI. 3. 1890, p. 139. 3) Smlgn. Hartz: Q@stgronlands Vegetationsforhold. Medd. om Степ. XVIII. 1895, p. 162. 206 Efter hvad jeg har set, maa jeg da antage, at de gron- landske Lichenheder for en Del ere dekkede af Sne om Vinteren, og særlig gjælder dette vistnok de rene Lichenheder uden Lyng- buske men med spredte Gresser, thi de findes i Almindelighed ikke paa egentlig vindaabne Steder og slutte sig ikke sjeldent til Pilekrat, som ikke vidne om sterk Indvirkning af Föhnen. Hvorvidt de rene Lichenheder altid ere snedekkede om Vinteren, er mig dog tvivlsomt. Ved Nulok-Fjeld ved Igaliko, som jeg besogte under en Féhnstorm, traf jeg en Lichenhede, hvorom jeg ‘har skrevet i min Dagbog: «Paa en tor, vandret, temmelig vindaaben Flade 900 Fod o. H. forekommer nesten fuldstendig ren Lichenhede; kun hist og her voxer en enkelt Cerastium alpinum, Festuca ovina f. vivipara, Luzula spicata og Hierochloa alpina.» Da jeg her kun har skrevet «temmelig vindaaben», er det jo muligt, at Stedet er snedekket om Vinteren. Ser man imidlertid hen til, at de rene Lichenheder dække store sammenhengende Arealer med forskjellig Exposition i Egnene mellem den inderste Del af Tunugdliarfik og Sermilik-Fjord, og erindrer man, at Luftens Temperatur om Vinteren kan holde sig over Nul flere Dage igjennem, kan det neppe betvivles, at Dele af de rene Lichenheder ialtfald af og til blive blottede om Vinteren. I højere Grad antager jeg, at dette er Tilfældet med de Lichenheder, som indeholde spredte Buske af Betula glan- dulosa eller tillige af enkelte andre lyngagtige Buske, thi disse Lichenheder forekomme gjerne paa noget mere vindaabne Steder og fejes sandsynligvis snebare i mangen Féhnstorm om Vinteren. Endnu mere vindaabne ere de Hedestrekninger, som vel for en vesentlig Del ere bevoxede med Lichener, men i hvilke Betula glandulosa spiller en saa fremtredende Rolle, at Vegetationen nermest har Karakter af Lynghede. Naar jeg saaledes maa antage, at den gronlandske Lichenhede ikke, ialtfald ikke i samme Grad som den laplandske, er knyttet til de Steder, som stadig ere snedekkede om Vinteren, da maa Forklaringen dertil soges i de meget forskjellige klimatiske 207 Forhold. Paa Kola-Halvoen er Snedækket aabenbart meget kon- stant. Ifølge Kihlman (1. с. p.35) ег det her Nordvestvinden, som har den stærkeste Indflydelse paa Vegetationen; denne kolde Vind er farlig for de ikke snedekkede Planter, fordi den virker udterrende, medens det fordampende Vand ikke kan er- stattes, fordi Planten er frossen; ogsaa de Busklichener, som stadig ere udsatte for denne udtorrende Vind, blive svekkede og forkreblede og angrebne af Parasiter. I det sydligste Gron- land ere Forholdene vistnok langt mere ustadige; det er her den varme og i Almindelighed torre Féhnvind, som har den storste Indflydelse paa Vegetationen. Naar den har blest i nogle Dage om Vinteren, vil Snedekket i stor Udstrekning for- svinde, og de blottede Steder ville da vere udsatte for Udtor- ring; men, at dømme efter, hvad ovenfor er anført om Sne- dækket i Arsuk-Fjord, ville de blottede Steder, med Undtagelse af de mest vindaabne Strækninger, formodentlig snart atter dekkes af Sne for senere maaske paany at blottes en kortere eller lengere Tid, og saadanne Perioder af Snebarhed ville Lichenhederne vistnok uden Skade kunne taale. Hvad enten Lichenheden nu Г sterre eller mindre Grad er snedekket om Vinteren, da giver dette Forhold ikke nogen fyldestgjerende Forklaring paa den Omstendighed, at Lichen- heden lidt efter lidt afloser Lyngheden, efterhaanden som man kommer lengere ind i Landet, thi, som ovenfor udtalt, maa det antages, at Empetrum-Heden altid er snedækket om Vinteren eller dog kun undtagelsesvis eller for kort Tid er snebar, og det kan altsaa ikke vere Snedekket, der betinger Lichenhedens Op- treden i Modsetning til Empetrum-Heden. Da disse to For- mationer i det Hele optrede paa ganske tilsvarende Terren — dog findes Lichenheden aldrig paa saa fugtig Grund, som Empetrum-Heden kan finde Behag i — maa deres forskjellige Udbredelse bero paa andre, klimatiske Forhold. Jeg har ovenfor ($. 96) sogt at vise, at Luftens Fugtighed maa vere langt mindre i det Indre af Landet end ved Kysten, 208 at der hersker langt mindre Taage der, og at Klimaet i det Hele er langt torrere. Ligesom de ydre Skjærgaardsoer vidne om et meget fugtigt Klima, saaledes bærer Vegetationen i det Indre af Sydkystlandet i det Hele Preg af et tort Klima. Vel findes her frodige Krat og gronne Greslier og Urtelier, men disse forekomme Кип paa forholdsvis fugtige og ialtfald be- skyttede Steder, medens de flade, mere udstrakte Strekninger gjennemgaaende gjore et tort Indtryk, og dette kommer af, at de for en stor Del ere dækkede med Lichenhede eller lichen- blandet Lynghede, hvor den gronne Farve viger for den graalige eller brunlige. Det er aabenbart dette Indtryk, der kommer til Orde, naar Arctander (Samleren p. 1176 og 1201) om Steder i Igaliko- og Tasermiut-Fjord siger, at Marken var ligesom forbrendt. Som en vesentlig medvirkende Aarsag til det torre Klima i det Indre af Landet har jeg fremdraget Fühnvinden, som ved sin Voldsomhed og Torhed virker i høj Grad udtorrende paa Vegetationen, og jeg har ovenfor (5. 103) anfort direkte lagt- tagelser, som vise dette. Da det maa anses for givet, at denne Vind er torrere i det Indre af Landet end lengere ude, hvor den oftere ledsages af Regn (især ved Ivigtut), og da den ogsaa maa antages at blæse hyppigere i det Indre af Landet (se $. 102), vil den sikkert i hej Grad bidrage til at forage Modsætningen mellem det Indre af Landet og Kystlandet i Henseende til Lufttorhed. Naar man ser Lichenheden optrede paa tilsyneladende gunstige Steder sammen med hoje Birke- og Pilekrat, og naar man ser hen til, at en stor Del af dens Urter tillige forekomme i Gresmarker og Urtelier, kunde man maaske vere tilbojelig til at mene, at det er den hojere Sommertemperatur, der i forste Linie betinger Lichenhedens Optreden i det Indre af Sydkystlandet. En saadan Antagelse vil dog neppe kunne lade sig opretholde. En Betragtning af Lichenhedernes Optreden vil vise, at det er Fugtighedsforholdene, der ere de bestemmende ; naar Lichenerne med Held kunne konkurrere med Krattenes 209 og Lynghedens Buske og med Græsmarkens Urter, da skyldes det ojensynligt manglende Fugtighed. Naar Fôhnvinden har blæst en kort Tid, ere Lichenhedens graa Busklichener ganske knastorre. Varer en Föhnperiode lengere Tid, og er det samtidig klart Solskin, som det vistnok i Reglen er, vil dens Virkning ogsaa spores paa Blomster- planterne. De øvre Jordlag ville udtorres, mange unge Planter, som ikke have naaet at sende deres Rodder ned i de dybere Lag, ville gaa tilgrunde, og det samme vil maaske vere Til- feldet med mangen eldre Plante, medens Lichenerne uden "Skade kunne taale en temporer Udterring. Dette, antager jeg, er den vesentligste Aarsag til, at Blomsterplanterne optrede saa sparsomt i Lichenheden. De Kratbuske, som have naaet at sende deres Rodder dybt ned, ville derimod, hvis Leforhol- dene ere gunstige, kunne naae en anseelig Størrelse ‘). Et Forhold, hvis Betydning ikke Бог undervurderes, er Jordbundens Beskaffenhed. Som ovenfor udtalt, antager jeg, at Lichenheden altid voxer paa sandet eller gruset Bund, altsaa paa Bund, som let udtorres; jeg har ialtfald flere Gange kon- stateret, at Bunden var sandet, aldrig truffet den leret. Hermed stemmer, hvad Norman angiver for Lichenhederne i det ark- tiske Norge: «Overalt i disse egne, hvor jordbunden i den torre del af marken, savel pa plateauerne som i de lavere egne, er glacialgrus ; er den dominerende lavvegetation ikke noget udtryk for stedets hojdebeliggenhed, men alene for jordbundens magerhed i forening med mangel pa fugtighed, som gjør den uskikket for de fleste andre planter og levner laverne al plads.» ?). 1) Naar Hartz (@stgronl. Vegetationsforh. р. 280) i Tilslutning til mig udtaler, at «de store Lichenheder i Sydgronlands Fjorde ere vistnok i forste Linie en Folge af Föhnen», da maa dette, som det vil fremgaa af Ovenstaaende, forstaas, ikke som om Lichenhederne forekomme paa de Steder, der ere mest udsatte for Föhnen, men saaledes, at Fohn- perioderne medføre Tørke, som Lichenerne bedst ere skikkede til at udholde. 2) J. M. Norman, Norges arktiske Йога. I. Speciel Plantetopografi. {ste del. Kristiania. 1894. S. 23. XV: 14 210 Meget oplysende i Henseende til Fugtighedsforholdenes Be- tydning for Lichenhedens Optræden ere de hyppige Overgange mellem Lichenhede og Græsmark, som jeg især saa i Nærheden af Kingua i Tunugdliarfik og ved Igaliko-Sletten. Paa store Strekninger kan man her finde ren Lichenhede med spredt Indblanding af Аа flexuosa; men kommer der blot en ringe Sænkning i Terrænet, kan Anthoxanthum optræde i saadan Mengde, at Vegetationen maa betegnes enten som Lichen-Gres- mark eller som Gresmark, der da fremtreder som en gron Plet i den lysegraa Lichenhede. Denne iøjnefaldende For- skjel synes udelukkende eller dog fortrinsvis at bero paa, at Jordbunden er lidt fugtigere i Lavningerne. Disse ere vel ogsaa lidt bedre beskyttede mod udterrende Vinde, skjont det neppe spiller nogen synderlig Rolle, da Lavningerne ofte ere saa ube- tydelige, at man neppe vilde legge Merke til dem, hvis de ikke fremhævedes ved den friskgronne Farve. Ogsaa vil Sneen vel holde sig lidt lengere i Lavningerne, og dette vil forst og fremmest medfore, at disse holde sig lengere fugtige i For- aarstiden, muligvis ogsaa sikkre dem bedre imod at blive blottede om Vinteren. I de samme Egne forekommer hyppigt den ovenfor (5. 172) nevnte Mellemform mellem Lichenhede og Gresmark, som jeg har kaldt Lichen-Græsmark, og som karakteriseres ved, at Græsserne optræde i saadan Mengde, at de i vesentlig Grad give Vegetationen Preg, medens de dog voxe i et sammen- hængende Lichenteppe. Sædvanlig er Anthowanthum odoratum den mest fremtrædende Græsart, men ogsaa Azra flexuosa er næsten altid tilstede, ofte i næsten lige saa stor Mengde, og Vegetationen stemmer i det Hele med den torre Gresmarks. Blandt de her optrædende Planter kunne nævnes: Alchemilla alpina, Carex festiva, Botrychium Lunaria og lanceolata, Agrostis canina, Calamagrostis stricta og Lycopodium alpinum. Lichenhederne ere særligt knyttede til Dalene i det Indre af Landet; dog forekomme de ogsaa paa torre Steder paa 211 Fjeldene, om end i mindre Udstrekning. Saaledes fandtes paa Fjeldet Nulok ved Igaliko Lichenhede, dels ren, dels med ' Betula glandulosa og Salix glauca (begge lave), henholdsvis i 900 og 1200 Fods Hojde o. H. Endvidere har jeg i min Dagbog noteret, at Lichenerne vare dominerende paa tort Terræn i £800 Fods Hojde paa Fjeldet Kakarsuak ved Narsak; dog tor jeg ikke nu indestaa for, at Vegetationen har havt samme Preg der som paa de typiske Lichenheder. Naar det i det Foregaaende er fremhevet, at Lichenheden er knyttet til det Indre af Landet, maa det dog bemærkes, at den ogsaa kan forekomme paa Yderlandet. Jeg tenker dog ikke herved paa de ovenfor omtalte lichenbevoxede Pletter, som af og til træffes i Skjærgaarden; thi disse voxe under andre Forhold end de egentlige Lichenheder og have ogsaa en noget anden Karakter (indeholde Mosser og ere sammensatte af flere Lichenarter). Derimod traf jeg veludviklet Lichenhede med indstroede Buske af Betula glandulosa ved Sinigtsok УМУ. for Julianehaab, hvor den optraadte ganske almindeligt paa tort, fladt Terren. Sandsynligvis skyldes dens Optreden her ejen- dommelige lokale Forhold; det kan anfores, at der findes for- holdsvis høje Fjelde saavel indenfor som paa de udenfor lig- gende Øer. Ved Julianehaab, som ligger i omtrent samme Afstand fra den ydre Kystlinie, er der derimod ikke iagttaget Lichenhede. Mosheden. Det er ovenfor (5. 191) bleven omtalt, at Hederne paa Øerne i Skjergaarden kunne vere saa rige paa Mosser, at Lyngbuskene voxe i et sammenhængende Mostæppe, og at Mossernes Herre- dømme tilsidst kan blive saa ubetinget, at Lyngbuskene optræde ganske spredt eller endog helt kunne mangle; vi faa da en ny Vegetationsformation, der kan betegnes som Moshede. I Reglen ere Lyngbuskene tilstede i spredte Exemplarer og slutte 14* 212 sig paa andre Steder sammen til typisk Lynghede, og der viser | sig saaledes et noje Forhold mellem Mosheden og Lyngheden. Paa vandret Terren har jeg kun en enkelt Gang truffet en : Vegetation, der kunde betegnes som Moshede, nemlig paa den interessante Sandslette ved Marrak (63° 25‘ п. Br). Denne er paa mange Steder gjennemskaaret af Klofter, dannede af stremmende Vand. Ovenpaa de flade Steder mellem Klof- terne var det lerblandede Sand ofte dækket af et tet, sammen- hengende Mostæppe, dannet fornemlig af Racomitrium ( Grimmia) hypnoides og Dicranum elongatum samt Polytrichum strictum. Kun hist og her var der indblandet Lichener og enkelte Gresser og græslignende Planter’). Hvad der har bevirket, at det sand- blandede Ler paa dette Sted var dækket med et saadant Mos- tæppe, medens det paa andre Steder ,i Nærheden var næsten blottet for Vegetation, maa staa hen, men vil sikkert kunne lade sig afgjore ved nermere Undersogelse; i ethvert Tilfælde staar Moshedens Forekomst her sikkert i Forbindelse med Ste- dets Beliggenhed i Nerheden af det aabne Hav. Hyppigere treffes sammenhengende Mosvegetation paa kolde Klippeskraaninger, der vende mod Nord. Warming”) omtaler et saadant frisk gront Mostæppe paa Nordsiden af Præstefjeld ved Holstensborg; han setter dets Forekomst her i Forbindelse med, at Sneen holder sig meget længere paa Nordsiden end paa Sydsiden, og han formoder, at slige Mosmarker findes paa mange andre lignende Steder. Jeg fandt i Virkeligheden flere Steder saadanne Mostepper, altid paa Bjergskraaninger, der vendte mod Nord, f. Ex. ved Smallesund (61° 32’ n. Br.), hvor det vesentlig var dannet af Racomitrium hypnoides og naaede en Tykkelse af 22 Ctm. Dette Mostæppe var mere eller mindre blandet med Lichener. Ved Kipisako (61° n. Br.) fandtes et lignende Mosteppe, men 1) Ubestemte, fordi Stedet besogtes i Maj Maaned *) Warming, Om Gronl. Veg. p. 133. el 213 det indeholdt spredte Lyngbuske ( Vaccinium uliginosum, Empetrum, Salix glauca og herbacea, Betula glandulosa og Phyllodoce coerulea), enkelte Lichener (bl. a. Nephroma arcticum) samt nogle spredte Urter; det nærmede sig saaledes til Lyngheden. Den smukkeste Moshede saa jeg ved Ivigtut, paa den mod Nord vendende Skraaning, som ligger mellem Kryolithbruddet og Gronnedal. Denne Klippeskraaning var i stor Udstrækning dækket af et sammenhængende, rent Mostæppe , ligesom de tidligere omtalte væsentlig dannet af Lacomitrium hypnoides, med kun faa spredte Indblandinger. | Jeg har ikke gjort tilstrækkelige Indsamlinger til at kunne meddele, hvilke Mosarter der kunne bidrage til at danne disse : Mosheder, men saavidt jeg har bemærket, er sædvanlig en en- kelt Art fKacomitrium hypnoides) ganske overvejende. Enkelte Lichener savnes vel aldrig (f. Ex. Nephroma arcticum, Solorina crocea, Pannaria hypnorum), og ligeledes finder man altid spredt enkelte Exemplarer af den fugtige Fjeldmarks Urter. En lignende Moshede har ‘Lassen iagttaget paa Øen Sanerut syd for Arsuk-Fjord, paa hvis Nordskrænter «gronne, bløde Mospuder danne et tet og blødt Tæppe... Det er ofte besværligt at vandre gjennem dette blode Mostæppe, hvor Foden synker dybt i. Æmpetrum og Dvergbirk trives ikke rigtig her; derimod er Saliz herbacea meget karakteristisk for denne Vege- tationsformation. Laverne ere meget underordnede, og Urternes Antal er ikke stort.» Ogsaa i Sermitsialik-Fjord (øst for Cap Desolation, с. 60° 55’ п. Br.) fandt Lassen Moshede paa Nord- skraaningerne, medens Sydskraaningerne vare dækkede med frodig Lynghede og nogle Steder med Krat. Alle de omtalte Lokaliteter ligge paa Yderlandet eller dog ikke meget langt fra Yderkysten. I det Indre af Landet har jeg derimod ikke bemærket saadanne Mosheder. Vel træffer man af og til enkelte Puder af Racomitrium hypnoides, men jeg saa dem ikke smelte sammen til større Tæpper. Formodentlig 214 er Luften herinde for tor og Snemængden for ringe. Muligvis. vil man kunne finde dem højere oppe i Fjeldene. | «Gronlands Vegetation» (р. 133) omtaler Warming disse Mosheder under Moskjerene uden dog at regne dem dertil. I «Plantesamfund» (5. 197) opfores de under Navn af Mosheder under de xerofile Formationer, og vistnok med Rette. Ganske vist ere de svampede Mostepper meget hyppigt, maaske som oftest, fugtige, ialifald saa lenge Snesmeltningen varer, og ganske vist ere de udelukkende knyttede til Nordskraaninger, hvor Faren for Udterring er mindre paa Grund af mindre Insolation; men naar Snesmeltningen er forbi, vil Udterring dog til Tider vere uundgaaelig. Af en xerofil Formation at være er Mosheden dog ikke i synderlig hej Grad tilpasset til Tørke. 1 Sammenligning med Empetrum-Heden taaler den mindre Torke, men kræver mindre Varme; den kan saaledes siges at staa i et lignende Forhold til Empetrum-Heden som denne til Betula glandulosa-Heden og Lichenheden. Ganske svarende til den her omtalte gronlandske Moshede er aabenbart den Formation, som Jønsson beskriver fra Ost- Island under Navn af Grimmia-Heden'). Af en noget anden Karakter er derimod den Mosmark, som Hartz beskriver fra Jamesons-Land i Ost-Grenland?); den fandtes paa horizontale eller svagt mod Syd heldende Flader, var sammensat af langt flere Arter, havde et mere xerofilt Præg og var «betinget af store, torre, for Vinden udsatte Flader.» Fjeldmarken. Fjeldmarken har i det sydligste Gronland det samme Preg som lengere nordpaa, og det er ganske naturligt, eftersom det karakteristiske for Fjeldmarken er, at Planterne staa saa 1) H. Jonsson, Studier over Ost-Islands Vegetation. Botanisk Tidsskrift 20. Bind, 1. Hefte 1895, S. 70. 2) N. Hartz, Ostgrenl. Veg. 5. 126. 215 : spredt, at ikke de, men Klippen giver Landskabet Karakter. Desuden er det for Størstedelen de samme Arter af Blomster- planter, som optrede i Fjeldmarken begge Steder; dog mangle i det svdligste Groenland adskillige af de i Mellem- og Nord- Groenland forekommende Arter, medens kun et ringe Antal nye Arter komme til, undtagen раа saadanne Klipper, som ligge paa gunstige Steder i Lavlandet mellem andre Vegetations- formationer, hvorfra adskillige Arter kunne vandre ud i Fjeld- marken uden egentlig at høre hjemme der. Som ejendommelig for det sydligste Grønland maa dog nævnes Lathyrus maritimus, der optræder hyppigt i Fjeldmark langs Tunugdliarfik-Fjord, især påa grusede Steder, ogsaa i ret betydelig Højde over Havet. Tillige maa nævnes Petula glandulosa, som afløser B. nana. Som Exempler paa Fjeldmark i det sydligste Grønland skal anføres følgende: Paa Arsuk Storø naaer Lyngheden, som ovenfor nævnt, kun til с. 1200 Fods Højde о. H. Højere oppe findes typisk ‘jeldmark med spredt voxende Urter. Følgende Arter noteredes: Luzula arcuata. Taraxacum offieinale., Cerastium alpinum. Sazifraga rivularis. Silene acaulis. Oxyria digyna. Cardamine bellidifolia (over | Sibbaldia procumbens. 1300 Fod). Lycopodium Selago. Empetrum nigrum (Кап til | Aira alpina f. vivipara. 1500 Fod). | Poa alpina. Salix herbacea. Cassiope hypnoides. Sedum Rhodiola. Diapensia lapponica. Polygonum viviparum. Som man vil se, er dette et Planteselskab, som man lige saa godt vilde kunne treffe i Fjeldmark i Mellem-Gronland. Paa selve Toppen (2380 Fod) fandtes en meget tarvelig og spredt Vegetation af Luzula arcuata, Silene acaulis og Solorina "216 crocea. 1 2000 Fods Højde fandtes en vandret Flade, paa . hvilken der næsten udelukkende voxede Lichener, især Gyro- phoræ (G. cylindrica) og andre sorte Lichener. Kun enkelte Mosser fandtes, bl. a. nogle Puder af Racomitrium hypnoides, som naaede en Højde af 10,5 Ctm., og endelig de samme to Blomsterplanter som paa Toppen. I Nærheden fandtes en mod Syd vendende Flade, som var ganske øde; paa Stenene voxede dog hist og her Buellia geographica. Paa enkelte Steder, hvor Lavvegetationen blev lidt rigere, dominerede Gyrophorerne. Paa Toppen af Kakarsuak ved Narsak (2180 Fod), som ligger omtrent midtvejs mellem den yderste Kystlinie og Indlandsisens Rand, var Fjeldmarkens Vegetation sammensat af følgende Arter af Blomsterplanter : Luzula arcuata. | Juncus trifidus. Sedum Rhodiola. | Carex rigida. Silene acaulis. | Woodsia ilvensis. Polygonum viviparum. Potentilla tridentata. Empetrum nigrum. Carex scirpoidea. Diapensia lapponica. | Alsine groenlandica. Vaccinium uliginosum. Loiseleuria procumbens (dan- Salix glauca. | nende store Tæpper). Hierochloa alpina. | I Nærheden, lidt lavere, fandtes Cardamine bellidifolia, Juniperus communis var. alpina, Betula glandulosa, Saxifraga rivularis, Luzula spicata, Antennaria alpina, og i Le af en Klippe blomstrede Phyllodoce coerulea. Racomitrium hypnoides dannede раа Toppen Puder раа 11 Ctm. Tykkelse. De stejle Klippeflader lidt nedenfor Toppen vare tet besatte med Gyro- phorer; sammesteds voxede paa Klipperne den vellugtende Alge Trentepohlia Jolithus (Violsten), medens folgende Lichener voxede paa den grusede Jord: Psora atrorufa, Lecidea assimi- lata og Xanthoria vitellina. Som Exempel paa Fjeldmark i ringe Hojde over Havet i 217 den inderste Del af Landet skal endelig nævnes den Vegetation, jeg traf paa en vindaaben, stenet-gruset, heldende Flade ved Kingua i Tunugdliarfik; den bestod af folgende spredt voxende Blomsterplanter: Salix glauca. Thymus Serpyllum. Rhododendron lapponicum. Campanula rotundifolia. Loiseleuria procumbens. Juniperus. Salix Myrsinites В, parvifolia. Alsine verna. Betula glandulosa. Cerastium alpinum. Luzula confusa. Silene асаийз. Trisetum subspicatum. Potentilla tridentata. Elyna Bellardi. Poa glauca. Juncus trifidus. Euphrasia officinalis. Hist og her forekom enkelte lave Buske af Betula odorata. Paa Klippen voxede Cetraria Fahlunensis, Hematomma ventosum, Parmelia lanata og Rhizocarpon endamyleum, og paa Grus Psora decipiens, rubiformis og atrorufa. Af de anførte Blomster- planter vil jeg særlig fremhæve Salix Myrsinites 2, parvifolia. Den horer ikke, som man maaske kunde tro, hjemme i Lyng- heden og endnu mindre i Pilekrat; den er altid ganske tet trykt til Jorden og stærkt kroget, ynder især gruset Bund og skyer ikke vindaabne Steder. Juniperus forekommer hyppigt i Fjeldmarken, men altid i enkelte spredte Exemplarer. Da det kan have sin Interesse at se, hvilke Arter der forst indfinde sig paa Klipper, som have været dækkede af Breis, skal jeg her give en Fortegnelse over de Arter, jeg fandt ved Arsuk-Fjords Isbræ, paa den Del af Klippen, som gren- sede umiddelbart op til Breen, og som bar tydelige Vidnesbyrd om i en ikke fjern Fortid at have veret dækket af Breen. 1 en vis Afstand fra Isen var Klippen næsten ganske blottet for Vegetation, ogsaa Lichenerne manglede nesten fuldstendigt, og Klippens lyse Farve traadte derved i iøjnefaldende Modsetning 218 til det ovrige Fjelds morke, lichenbevoxede Overflade. Grænsen De Planter, der fandtes paa det nøgne Bælte, stod enten ganske spredt eller i mellem de to Partier- var fuldstændig skarp. smaa Grupper. Oxyria digyna Chamaenerium latifolium | alm. Saaifraga oppositifolia | Carex hyperborea. — mgida. Luzula spicata. — arcuata. Salix glauca (smaa Expl.) Sazifraga Aizoon (blomstr.) Poa sp. Folgende Blomsterplanter noteredes: Silene acaulis. Festuca ovina. Saxifraga decipiens. Cerastium trigynum. Vaccinium uliginosum. Salix herbacea, — groenlandica. Polygonum viviparum. Stellaria longipes. Saxifraga rivularis| Dvergexpl., Cerastium alpinum. | — nivalis {fugt. Steder. Desuden fandtes nogle Mosser, bl. а. acomitrium hypnoides, derimod næsten ingen Lichener med Undtagelse af позе Gyro- phorer samt enkelte andre, som voxede paa Grus. Hvor lenge det er, siden dette Parti bar veret dækket af Breen, kan jeg ikke oplyse, men det er sandsynligvis ikke nogen meget lang Aarrekke. Da den bevoxede Klippe ligger lige ovenover, og da det nogne Terræn indeholder flade eller dog ikke meget stejle Steder, har Indvandringen af Planter veret let. At der mellem de forefundne Arter findes mindst 4 med Flyveapparater paa Froene, er naturligt. | Omegnen af Igaliko findes ikke sjeldent Bevoxninger, som ikke ganske svare til de her vedtagne Formationer. Dette ojelder saaledes Vegetationen paa mange grusede, vandrette eller svagt heldende Flader, hvor Planterne ofte staa saa tet, at de give Stedet Præg og sete fra Siden tage sig ud som et imidlertid hen sammenhængende Vegetationsteppe. Gaar man over en saadan Flade, ser man overalt den grusede Bund imel- 219 lem Planterne, og disse Flader kunne derfor passende omtales under Fjeldmarken. Som Exempel skal anfores Vegetationen paa en saadan Flade i 500 Fods Hajde o. H.; den bestod af: Elyna Bellardi. | Salix glauca, krybende. Juncus trifidus. | Campanula rotundifolia. Lathyrus maritimus. Euphrasia officinalis. Thalictrum alpinum, i Mengde. | Sedum Rhodiola. Silene acaulis. | Empetrum nigrum, sparsom. Saxifraga oppositifolia. | Draba incana. Polygonum viviparum. Af Lichener forekom bl. a. Sphærophoron coralloides. Vege- tationen gjorde nærmest et tort, hedeagtigt Indtryk, men de to Hedebuske vare ganske underordnede ; mest fremtrædende vare de to forstnevnte Arter. Et noget andet Præg havde Vegetationen paa en gruset Terrasse tæt ved Bopladsen Igaliko; den havde folgende Sam- mensætning: Plantago borealis, dominerende, Armeria maritima og Silene acaulis i Mengde, L.athyrus maritimus, Festuca sp. og Viscaria alpina. Vegetationen havde lignende Tæthed som paa det forrige Sted. Grusede Skraaninger. Fjeldmarkens Planter voxe sæd- vanlig i en gruset Bund. Selv den nogne Klippe vil næsten altid indeholde Spalter fyldte med Grus, hvori Planternes Rodder kunne forgrene sig, og hvis Gruset dækker noget storre Partier af Klippen, vil Vegetationens Preg sædvanlig blive det samme, ligesom de Arter, hvoraf den bestaar. Hvis en stor Del af eller hele Overfladen bestaar af Grus, vil Vegetationen dog gjerne blive noget tættere, saaledes som paa de to sidst om- talte Lokaliteter. En særskilt Omtale fortjene de grusede Skraaninger, som forekomme, hvor Bjergarten er Diabas eller let forvittrende Syenit. 220 | det sydligste Grønland forekomme hyppigt i Gnejsterrænet Diabasgange af forskjellig Mægtighed. De forvittre ofte over- ordentlig stærkt og henfalde derved til et grovt, rødligt, skarp- kantet Grus, som danner store Skraaninger. Paa Grund af den fortsatte Forvittring og Grusets lose Beskaffenhed ere disse Skraaninger for en stor Del ganske nøgne, især foroven og i Midten. Findes der Planter, er det altid ganske spredt, og kun ved Kanterne og forneden, hvor Heldningen er noget Ft Fig. 10. Еее Nunasarnausak' i det Inderste af Kangerdluarsuk nord for Julianehaab. Bjergskraaningerne bestaa for en stor Del af nøgent, lost Grus. (Efter Fotografi af K. J. V. Steenstrup). mindre og Forholdene mere stationære, kan der dannes et sammenhængende Vegetationstæppe. Særdeles karakteristiske Skraaninger af denne Art fandtes ved Smallesund (61° 32’ п. Вг.)'). Paa den nederste Del 1) Kornerup har herfra leveret et Billede af vejrsmuldret Diabas. Medd. om Grønland. И. $. 5. 221 af disse fandtes offe en sammenhengende Hedevegetation, der var skarpt begrenset mod det lose Grus, men oprevne Exem- plarer af Pil og andre Planter vidnede om, at Grænsens Belig- genhed havde veret Forandringer .underkastet. Paa mange Steder var Gruset af det periodisk nedstrommende Vand blevet skyllet ud over Vegetationstæppet, hvor det dannede lave Volde. Det Grus, som ved en enkelt Lejlighed var blevet fort ud over Plantetæppet, havde dog ikke været i Stand til at kvæle dette, men Planterne skod op gjennem Gruset og bidrog til at holde dette fast. At der ikke kan trives nogen sammenhængende Vegetation paa disse Skraaninger, hvor Gruset stadig nydannes og sættes i Bevegelse af det nedstrommende Vand, er let at forstaa, og man maa vente at finde, at de Planter, som forekomme hyppigst paa disse Steder, frembyde Forhold i deres Voxemaade, som sette dem i Stand til at voxe paa denne bevegelige Bund. Dette er ogsaa Tilfeldet. Flere have saaledes en meget lang Primrod, hvormed de ere fastankrede, f. Ex. Salta glauca, Papaver radicatum og Silene acaulis. Særlig fremtrædende er dette hos Salix glauca; den dannede paa Skraaningerne ved Smallesund spredte gronne Pletter, hver bestaaende af et enkelt Individ, hvis Grene vare krogede og tet trykte til Gruset. Tog man fat i en saadan Plante, kunde man ved at lofte den blotte den kraftige Primrod, som i betydelig Lengde lob i ringe Afstand fra Grusets Overflade. En enkelt Rod blottedes med Lethed i en Lengde af 3 Meter, men der manglede endnu et godt Stykke, som laa dybere. 1 Reglen er Spidsen af Roden vistnok fæstet hojere oppe end Plantens overjordiske Del, og denne holder sig saaledes hængende i Roden omtrent paa samme Sted, selv om Gruset stadig skrider ned omkring den. Til denne Gruppe høre vistnok ogsaa Campanula rotundifolia og Saxifraga Aizoon og decipiens. Sedum Rhodiola har meget lange og kraf- tige Birodder, som lobe omtrent vandret hen i ringe Dybde. Luzula spicata maa holde sig fast ved sine Trevlerodder, men 222 disse kunne ogsaa opnaae en betydelig Længde. Andre Arter holde sig krybende i Gruset ved Hjelp af lange, vandrette Jordstengler; blive de dækkede af Gruset, voxe de snart op igjennem det. Dette gjælder særlig Fotentilla tridentata, som ved Smallesund kreb vidt omkring ved Hjelp af sine meget lange og tynde Udlobere. Endvidere Chamaenerium latifolium, Thymus Serpyllum og Salix herbacea. De Planter, der optræde paa disse lose, grusede Skraa- ninger, høre vel for Størstedelen hjemme i den sædvanlige Fjeldmark, men den Hyppighed, hvormed de enkelte Arter op- træde, er meget forskjellig fra den, hvormed de optræde i Fjeld- marken. De hyppigste ere’): Thymus Serpyllum. ‚ Daætfraga Atzoon. Salix glauca. | Luzula spicata. y О О | .n1 . . Cerastium alpinum. | Saxifragu decipiens. Papaver radicatum. Campanula rotundifolia. | | | Silene acaulis. | Særlig hyppige ere de to forste, som neppe savnes paa nogen saadan Skraaning af større Udstrækning. Hyppige ere endvidere: Veronica saxatilis. Potentilla tridentata. | | Salix herbacea. | Sedum annuum. Sedum Rhodiola. Chamaenerium latifolium. Juniperus communis v. alpina. Poa glauca. Fremdeles ere folgende fundne: Sazifraga oppositifolia. | Betula glandulosa. Draba nivalis. | Juncus trifidus. Loiseleuria procumbens. — Thalictrum alpinum. Trisetum subspicatum. | Draba aurea. Oxyria digyna. | Dryas integrifolia. 1) For Strekningen fra Frederikshaab sydefter. Tor 223 Gentiana nivalis. Viola canina. Euphrasia officinalis. | Diapensia lapponica. Endnu er der fundet en Del Arter, men kun en enkelt Gang, hvilke jeg ikke skal opregne; kun skal jeg nævne de’ to Botrychium-Arter, Salix Myrsinites В, parvifolia (Ivigtut) og Rhododendron lapponicum. Af de anførte Arter er der to, som fortjene særlig at frem- hæves, og det er Papaver radicatum og Dryas integrifolia. Begge ere forholdsvis sjeldne i det sydlige Grenland, og begge optrede her kun eller næsten udelukkende paa grusede eller sandede Steder med spredt Vegetation, og særlig Papaver voxer med Forkjerlighed paa de her omhandlede grusede Skraaninger. At dette ikke beror paa en ganske serlig Tilpasning til slige Ste- der, fremgaar af, at disse Arter i Nord-Gronland forekomme meget udbredt i almindelig Fjeldmark og Hede, Papaver endog i Urtelier. Det er det samme Fenomen, som er bekjendt fra Norge, hvor den arktiske Floras Representanter i de sydlige Egne netop kun forekomme paa lignende grusede Skraaninger. Blandt de Momenter, som Blytt!) har fremdraget til Forklaring heraf, legger jeg serlig Vegt paa Manglen af Konkurrenter. Papaver har jeg i det sydligste Grønland fundet saavel paa Yderlandet som i det Indre af Landet, baade nær Havets Niveau og oppe i Fjeldene, altsaa under ret forskjellige Temperatur- og Fugtighedsforhold, men altid paa Steder med spredt Vegetation, f. Ex. ogsaa paa Moræner og i sandede Elvdale, og jeg har derved faaet det Indtryk, at den er indskrænket til disse Lokali- teter, fordi den der ikke bliver fortrængt af Konkurrenter. Sandsletter, Moræner, leret-sandede Elvdale. Til Fjeldmarken og særlig til de grusede Skraaninger slutter sig Vegetationen paa sandede Strækninger; ogsaa her er Be- '!) A. Blytt, Essay on the immigration of the Norvegian Flora during alternating rainy and dry periods. Christiania 1876, p. 35. 224 voxningen sædvanlig sparsom og spredt, og en stor Del af de her forekommende Arter ere de samme som paa de grusede Skraaninger. Nogle af de her omhandlede Strækninger kunde ogsaa behandles under Strandvegetationen; dog foretrekker jeg at omtale dem her i Sammenheng med andre lignende, som ikke have noget med Stranden at gjore. Jeg skal begynde med at omtale den store Ler- og Sand- slette ved Marrak (63° 25’ п. Br.), Denne Slette, som bestaar af en Blanding af Ler og Sand, formodentlig en gammel Morene- dannelse, er ingenlunde overalt flad; serlig er den ud imod Randen gjennemfuret af Klofter, dannede af Vandlob, som ofte forandre Retning, hvorved Terrenet er hyppige Forandringer underkastet. Paa saadanne Steder er Vegetationen yderst spar- som og spredt. Storre Interesse havde Vegetationen paa de flade Steder, hvor Forholdene ere mere stadige, iser hvor Jord- bunden bestaar af Sand med mindre Sten. Paa de Steder, som ere meget udsatte for Vinden, fores Sandet stadig videre af Vinden, medens Stenene blive tilbage; Vegetationen er her ofte yderst fattig, ja mangen Gang findes ingen andre Planter end de for det meste skorpeformede Lichener, som voxe paa de afrundede Sten. Folgende Lichener voxede paa disse Sten. Rhizocarpon geographicum med Varr., Lh. leucopsephum, Lecidea auriculata, lapicida og macrocarpa, Aspicilia mastrucata, Parmelia lanata, Gyrophora cylindrica, erosa og proboscidea, samt Andreaea petro- phila var. acuminata. Paa lignende Flader var Silene acaulis undertiden den eneste Blomsterplante, men den dannede da gjerne meget store, omtrent halvkugleformede Tuer, hvis Alder maa vere betydelig. Den største, jeg saa, havde en største Diameter af 70 Ctm. Disse Tuer vare ofte afbrudte og visnede paa den Side, der vendte omtrent mod Syd, medens de paa den modsatte Side frembod en frisk, gron Flade, hvilket utvivl- somt er en Virkning af de sydlige Vinde, som her ere de fremherskende. Paa en mod Syd svagt heldende Flade fandtes spredte Exemplarer af Æmpetrum, som ligeledes tydeligt viste 225 Vindens Indflydelse, idet de alle voxede i samme Retning, nemlig mod NNO. De vare sædvanlig lange, et enkelt Exemplar 11/2 М., men kun det forreste, forholdsvis lille Parti var gront, Resten bestod kun af krogede, nøgne Grene (Fig. 11). Paa Steder, hvor der var lidt mere Le, var Vegetationen tættere; her optraadte især Carex hyperborea og rigida, Empetrum, Salix glauca, herbacea og groenlandica, Potentilla tridentata, Festuca rubra og Luzula sp.; serlig den forste var dominerende paa store Strekninger. Hvor der var Sandflugt, kunde de fleste af Fig 11. Krybende Empetrum-Buske paa Ler- og Sandslette ved Marrak, voxende i den herskende Vinds Retning, mod NNO. disse, iser de fire forste, give Anledning til Dannelse af lang- strakte Tuer, gaaende i den fremherskende Vinds Retning. (Nogle Steder bestemtes Retningen til SSO.—NNV.. De bestod af Sand, der var tet gjennemvevet af den paagjeldende Plantes Skud, som tjente til at fastholde det fygende Sand. En saadan Sandvold, dannet af Salix glauca (utvivlsomt et enkelt Individ), var hæsten 4 M. lang og 1,2 M. bred paa det bredeste. Hvor der ikke var Sandflugt, voxede gjerne paa det mere XV. 15 226 eller mindre nogne Sand enkelte spredte Lichener og Mosser, især Solorina crocea, Stereocaulon denudatum i tætte halvkugle- formede eller næsten kugleformede Klumper, og af Mosser Racomitrium canescens, Dicranum fuscescens, Polytrichum sp., Gymnomitrium concinnatum og coralloides 0.°a. At Vegetationens Fattigdom paa denne Sandslette ikke skyldes Jordbundens Mangel paa Neringsstoffer, men Manglen af Le og maaske ogsaa af Fugtighed, fremgik tydeligt af, at man paa gunstigt beliggende Skraaninger ved Vandlob kunde treffe frodig Vegetation umiddelbart grænsende op til ode Strækninger. Paa et Sted fandtes f. Ex. i en saadan Kloft Pilekrat og Kvaner, og foroven en tet Vegetation af Ælymus arenarius. Nedenfor denne Sandslette findes en flad, sandet Strand, hvor Vindens Virkninger ogsaa kunde spores. Den umiddelbart ovenfor Vandet liggende Del, som dette sjeldent eller aldrig naaer, er ganske nogen med Undtagelse af spredte Tuer, dan- nede af Halianthus peploides og Elymus arenarius; de forste ere temmelig flade, indtil Ye M. høje, de sidste højere og noget spidse, undertiden lignende smaa Hølæs, og begge dannede ved, at det fygende Sand var fastholdt mellem de voxende Skud. Lidt højere oppe fandtes lignende Tuer af Azra alpina В, vivipara og Salix glauca, og derefter fulgte en spredt og mere jevnt fordelt Vegetation, dannet af Azra alpina В, vivipara, Equisetum arvense, Chamaenerium latifolium о. a. Lignende Sandtuedannelser fandtes paa nogle af de smaa Ver, som ligge udfor Frederikshaabs Isblink. Denne naaer i en betydelig Udstrækning næsten ud til Havet, hvorfra den dog er adskilt ved en smal, flad, leret-sandet Strækning, hvis inderste Del ligger over Havets Niveau, medens den yderste Del er under Vand ved Flodtid, men ligger tor ved Lavvande. Paa denne Strækning, der paa gronlandsk hedder Siorak (9: Sand), ligger en Del smaa Klippeoer, af hvilke altsaa de yderste ere omflydte af Vand ved Hojvande, medens man ved Ebbetiden kan gaa fra den ene til den anden, og disse Øer vise smukke 227 Exempler paa Sandvegetation og særlig Sandtuedannelser. San- dets Mengde er vel sædvanlig ikke stor paa disse Yer, men naar Vinden under Ebbetiden farer hen over dem, forer den Sand med sig fra de terlagte Sandstrekninger og giver derved Anledning til Dannelsen af lignende Sandtuer som de nys be- skrevne ved Marrak. Især optrede flere Gresser her paa denne Maade, nemlig Festuca rubra, Poa pretensis, Aira alpina р, vivipara og Elymus arenarius, den sidste dannende Tuer paa indtil 11/4 M. Højde. Sandtuer dannedes endvidere af Carex incurva og glareosa (?), Salia glauca, Empetrum, Halianthus peploides, Stellaria humifusa og Stellaria longipes. Felleds for alle disse Tuer er, at man kun ser den overste Ende af Planternes Skud, medens Resten er dekket af Sandet, endvidere, at Planterne forgrene sig sterkt, i nogle Tilfælde vistnok stærkere end ellers, samt at de danne Birodder paa de dækkede Skuddele, hvilket er mest paafaldende ved de Arter, som ellers ikke pleje at have underjordiske Skud, Г. Ex. Salix glauca. Endelig maa det fremhæves, at Stengelleddene hos nogle Arter blive meget mere langstrakte paa de sanddekkede Dele, Г. Ех. hos Stellaria longipes og Halianthus peploides !). Hos Salix glauca synes det derimod ikke at vere Tilfældet, hvilket vistnok beror paa, at Lengdevexten hos den varer kortere end hos de urteagtige Planter. Sandtuer dannede af Saliz glauca har jeg ogsaa iagttaget i den sandede Elvdal ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord. Lignende Sandtuer som de nys beskrevne ere fundne i Ost-Island af H. Jönsson?); de dannedes her dels af de samme, dels af andre Årter. Paa den samme © ved Frederikshaabs Isblink fandtes og- saa Sandflader, hvor Sandet ikke eller kun i ringe Grad føg; den noget spredte Vegetation bestod her ofte for Størstedelen 1) Smlgn. Warming, Botaniske Exkursioner Il, р. 159 (Vidensk. Medd. 1891). 2) Н. Jonsson, Studier over Øst-Islands Vegetation. Botan. Tidsskr. XX, 1895, р. 84 fr. - + 15 228 af Lichener /Stereocaulon denudatum, Раттейа sawatilis var. omphalodes, Cladonia uncialis o. a.) og Polytrichum sp. Af Mosser kunne endvidere anfores Bryum intermedium og teres, Racomi- trium canescens f. atrata С. Jens. og Hypnum uncinatum. Mellem | disse voxede spredt: Saaifraga rivularis, dannende smaa, tætte, hvælvede Puder, Salix herbacea, Polygonum viviparum , Cerastium (alpinum?), Sagina nivalis, Carex rariflora og enkelte andre. Fig. 12. Tuedannelser paa en lille Ø med Sandflugt udfor Frederikshaabs Isblink. De morke Tuer ere af Sedum Rhodiola, de andre mest af Carex glareosa og Festuca rubra. I Baggrunden ses Havet med Isskodser og Skjær. (Efter Fotografi af К. J. У. Steenstrup.) ' Paa en af de samme Smaaholme fandtes en ejendommelig Vegetationsform, som maaske ogsaa staar i Forbindelse med Flyvesandet. Paa Steder, hvor dette var i sterk Fygning, men ikke blev liggende, eller dog kun i ringe Mengde, voxede Sedum Rhodiola dannende heje, rundagtige Tuer eller Klumper, 299 som ikke vare dækkede af Sandet. De vare sædvanlig rodfæstede i Revner i den flade Klippe og bestod af en stor Mængde korte, men ganske tætstillede hovedformede Skud. Tuernes Form var noget uregelmæssig, undertiden sammentrykt, og da gjerne med den længste Axe i Retningen Ost-Vest; i sidste Tilfælde vare Skuddene ofte dode paa Nordsiden. At Planterne forovrigt trivedes ganske vel, fremgik af, at de for en Del bar talrige og veludviklede Frugtstande fra det foregaaende Aar. Deres ejen- dommelige Udseende beror paa den stærke og tætte Forgrening, medens Planten ellers ikke er grenet over Jorden undtagen i den florale Region. Det hele kan opfattes som et stærkt for- grenet overjordisk Rhizom, som paa hele sin Overflade er tæt besat med korte Lysskud. Hvorvidt denne afvigende Form skyldes udelukkende det vindaabne Voxested, eller tillige Flyve- sandet, er jeg ikke i Stand til at afgjøre. Skjønt disse Tuer ikke vare sandbindende i de Dage, jeg besøgte Stedet, er det jo nok muligt, at de til Tider kunne yere delvis dækkede af Sandet; i ethvert Tilfælde aflejres under Sandflugten noget Sand imellem de tæt forgrenede Rhizomgrene. Muligvis er det da Sandet, der paa den Maade giver Anledning til disse over- jordiske Rhizomdannelser, idet Sanddækningen maa antages at fremme Skuddannelsen. Endemoræner. Hvor Indlandsisen sender Tunger ud, hvis Afsmeltning holder Skridt med Isens Bevægelse, vil det af Isen medførte Materiale aflejres foran dens Rand i Form af en Vold, bestaaende af leret Sand med større og mindre Sten, den saakaldte Endemoræne. Da Isranden imidlertid ikke altid be- finder sig paa nøjagtig samme Sted, men snart skyder sig lidt længere frem, snart trækker sig lidt tilbage, vil Endemorænen næsten altid være større eller mindre Forandringer underkastet. Paa disse Endemoræner findes en Vegetation, der kan være ret rig paa Arter, men altid er fattig paa Individer, saa at Morænen paa Afstand ser ud, som om den var ganske nøgen. 230 Paa Endemorænen ved Kornoks Isbre (61° 5' п. Br.) voxede folgende Arter: * Arabis humifusa. | Luzula confusa. Luzula spicata. | Trisetum subspicatum (mørk). * Saxifraga decipiens. Papaver radicatum. Poa glauca. | Juniperus communis 3, alpina, Sagina Linnæi - | ser paa | et ganske lille Exemplar. * Oxyria digyna | oo Draba incana. * Aira alpina У. vivipara) Steder. | Salix Myrsinites 3, parvifolia. Salix herbacea. | Campanula rotundifolia. Vaccinium uliginosum. Carex hyperborea. Chamaenerium latifolium. * Stellaria longipes. Salix glauca, hist og her ret | Viscaria alpina. stor, blomstrende. | Alsine verna. Juncus trifidus. | Sedum Rhodiola. Cerastium arcticum. Saxifraga Aizoon. Зал "ада oppositifolia. — — aizoides. Silene acaulis. Halianthus peploides. Empetrum nigrum . Paa Endemorænen ved Frederikshaabs Isblink fandtes foruden de med * mærkede i ovenstaaende Liste tillige Poly- gonum viviparum, Sagina nivalis og Eriophorum Scheuchzeri, den sidste paa fugtige Steder. Af Mosser forekomme enkelte spredt: Folytrichum sp. Bryum pallescens, Ceratodon purpureus og Racomitrium canescens. Enkelte Lichener forekomme ogsaa paa Sandet; paa Grus eller Ler toges Solorina crocea (almindelig), Pannaria brunnea og hypnorum. Af de anforte Blomsterplanter ere de allerfleste almindelige i andre Vegetationsformationer, iser i Fjeldmark; et Par hore dog til de sjeldnere Arter, og af dem maa serlig fremheves Arabis humifusa, der synes at vere karakteristisk for Morener; den forekommer forovrigt i Elvdale, paa leret-sandede Steder. 231 Fremhæves maa endvidere Papaver radicatum og Salix Myrsinites, der begge ere mindre almindelige i Syd-Gronland og Yndere af los Bund. En af de mest fremtredende Arter paa Morener ег Aira alpina В, vivipara, der var særlig almindelig ved Fre- derikshaabs Isblink, hvor dens Blomsterstande fra det foregaaende Aar i Begyndelsen af Juni laa henad Jorden, og dennes Skud vare i Ferd med at spire, Til de almindeligste Arter hører ogsaa Oxyria digyna, der sammesteds voxede i tætte Tuer paa højtliggende Steder med nogen Sandflugt. Den spredte Væxt skyldes ikke blot de ved Isen frem- kaldte Forstyrrelser, men ogsaa Jordbundens løse Beskaffen- hed: thi Dele af Morænerne kunne sikkert i en Aarrække ligge uberørte af Isen. De Stene, som ligge paa Morænens Overflade, ere sædvanlig ganske nøgne; ved Kornoks Isbræ fandtes de dog hist og her bevoxede med Lichener / Gyrophoræ), men Forholdene synes ogsaa her at være meget stabile. Paa den flade, lerede Slette, der findes umiddelbart uden- for Endemorænen ved Frederikshaabs Isblink, fandtes mærkelig nok slet ingen Vegetation; formedentlig skyldes dette de hyp- pige Oversvømmelser, der synes at finde Sted her. I Pytter fandtes saavel her som paa Morænen sterile Zygnema. | I umiddelbar Nerhed af Morenen ved Kornoks Isbræ fandtes en Slette, der var ligesom brolagt med Rullesten. Her voxede omtrent de samme Arter som paa Morenen, men i noget tet- tere Bevoxning. Leret-sandede Elvdale. Det Materiale, som de gren- landske Elve fore med sig, findes paa mange Steder aflejret i de Dale, hvorigjennem de stromme. Нуог Bevegelsen ikke er for sterk og Terrenforholdene tillade det, er det medbragte Ler og Sand blevet afsat under de periodiske Oversvommelser, og der er derved i Tidernes Lob fremkommet flade Sletter, som endnu tildels af og til oversvømmes. Jordbunden er her 232 sædvanlig en Blanding af fint Ler og Sand; snart er Leret, snart Sandet overvejende. Saadanne Elvdale ere ofte i stor Udstrækning bevoxede med sammenhængende Vegetation, Г. Ex. Hedevegetation, ialt- fald ved Randene og andre Steder, hvor Forholdene ere rolige og Oversvommelser sjeldent eller aldrig naa hen. Hist og her vil man dog altid finde Strækninger med ganske spredt Vegetation, og det er dels paa Steder, der ligge umiddelbart ved Elven, og som ojensynlig ere udsatte for mere eller mindre hyppige Oversvømmelser, dels paa Steder, som neppe over- svømmes, men hvor Jordbunden bestaar af løst Sand eller Grus. Påa de sidste Steder skyldes Vegetationens spredte Karakter udelukkende Jordbundens løse Beskaffenhed, og den har da ogsaa samme Præg som paa de ovenfor beskrevne sandede Flader. I Elvdalen ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord fandtes saaledes Flyvesandsdannelser med Sandtuer af Salix glauca. Påa en jevn Sandflade sammesteds voxede spredt: Carex incurva. "| Rumex Acetosella. Equisetum arvense. | Carex hyperborea. Calamagrostis stricta. | Luzula spicata. Agrostis canina. ’ Chamaenerium latifolium. Juncus arcticus. — Juncus triglumis. — alpinus. Aira alpina В, vivipara. I Kordlortok-Dalen mellem Tunugdliarfik og Sermilik voxede paa nesten nogent, stenet Grus: Erigeron compositus, | Botrychium lanceolatum, Equisetum variegatum, Sazifraga cernua +), | | | Saxifraga Aizoon, | Papaver radicatum, samt paa et noget fugtigere Sted Sedum villosum. !) En Mængde Fluer hængte fast i dens klæbrige Haarklædning. 233 Ved Kingua i Tunugdliarfik voxede i den grusede _ Elvdal Papaver radicatum og Arabis humifusa. Flere af de paa de to sidste Steder fundne Planter hore til de sjeldnere Arter, ialtfald i Syd-Gronland. Nogle af disse (Papaver, Arabis humifusa) forekomme ogsaa paa Morener eller grusede Skraaninger og ere omtalte ovenfor. Saavfraga cernua er ligesom Papaver langt mindre almindelig i det sydligste Grønland end i Nord-Grønland, og dens Optræden paa den grusede Lokalitet forklares vistnok påa samme Maade som Val- muens (se S. 223). Ogsaa Frigeron compositus synes at høre til de Arter, der ere almindeligst i Nord-Grønland. Paa de lave, leret-sandede Strækninger, som ligge umiddel- bart ved Elven, og som oversvømmes, naar denne svulmer, findes ogsaa en spredt Vegetation. Efter Oversvommelsernes Hyppighed og Strømmens Styrke, og eftersom Vandet fortrinsvis fører Materiale bort eller' aflejrer saadant, ville Betingelserne for Plantevæxten være meget forskjellige, og dertil kommer, at Forholdene paa et og samme Sted ikke bestandig ere de samme, idet Elvens Løb ofte undergaar Forandringer. Derved komme Dele, som tidligere udgjorde Elvens Bund, til at ligge tørre, saa at de kun af og til oversvømmes, og da begynde forskjellige Planter at indfinde sig. Fra de omliggende bevoxede Stræk- ninger og vel ogsaa med Elven ville en Mængde Frø hidføres, som ville finde gunstige Spiringsbetingelser paa den fugtige Bund. Man vil derfor paa saadanne Steder finde adskillige Ar- ter, som ikke egentlig høre hjemme der, og som sandsynligvis snart ville gaa til Grunde, med mindre Elvens Løb forandrer sig saaledes, at den paagjældende Strækning ikke mere over- svømmes. Hertil høre f. Ex. Juniperus, Empetrum, Salix glauca, Vaccinium uliginosum og Dryas, som jeg fandt i smaa Exemplarer paa en nylig tørlagt Elvbund ved Kagsiarsuk. Andre Arter høre imidlertid utvivlsomt hjemme paa disse Steder, og Le af dem maa først og fremmest nævnes den sjeldne Farnassia 234 Kotzebuei, der paa de to eneste Findesteder i Gronland netop forekommer paa saadanne Lokaliteter. Endvidere kunne nævnes: Carex incurva. | Primula egaliksensis. Tofieldia borealis. Juncus alpinus. Selaginella spinosa. Pinguicula vulgaris. Triglochin palustre. Juncus arcticus. Carex supina. Calamagrostis stricta. — rotundata. Botrychium Lunaria. | Scirpus cœspitosus. | De fleste af disse Planter ere fælleds for disse Lokaliteter og Kjærene, til hvilke de ogsaa med Grund kunde henregnes. Enkelte af Arterne ere dog udprægede Sandplanter og berettige disse Steders Omtale under de psammofile Formationer, til hvilke de ogsaa forovrigt ere noje knyttede. Strandvegetationen, Hvor Landet skraaner ned mod Havet og er bedækket med sammenhængende Vegetation, f. Ex. Lynghede, beholder denne ofte sin Karakter uforandret, lige indtil den pludselig horer op g afloses af den nogne Klippe, der forst lidt lengere nede atter bliver bevoxet med en mere eller mindre tet Algevegetation. Paa saadanne Steder finder man ingen Strandvegetation; dog vil man sædvanlig i Kanten af Landvegetationen eller endog lidt nedenfor den treffe enkelte Arter, som udelukkende eller for- trinsvis ere knyttede til Stranden. De hyppigste af disse Arter ere Cochlearia groenlandica og Carex glareosa, der dog paa de nævnte Steder kun forekomme i spredte Individer. Kun hvor Stranden er flad, dannes en sammenhængende Strandvegetation. Mere end de andre Vegetationsformationer er Strandvegeta- tionen karakteriseret ved et Antal Arter, som udelukkende eller fortrinsvis ere knyttede til den. De exklusivt maritime Arter, som kun voxe i Havets umiddelbare Nærhed, ere, foruden de to allerede nævnte, Halianthus peploides, Stellaria humifusa, Glyceria maritima wo oo or Я, arenaria, @. Borreri og maaske Potentilla anserina. Dog maa det bemerkes, at Cochlearia kan forekomme paa Maagetuerne paa Toppen af de mindre Skjærgaardsoer, altsaa ikke i Havets umiddelbare Nerhed, men dens Optreden her forklares let ved, at den er bleven bragt herop af Maagerne, og at disse bl. a. ved deres Gjodning tilfore Jorden Chlornatrium. Folgende Arter maa ligeledes betegnes som Strandplanter, der nermest hore hjemme i Havets umiddelbare Nerhed, men som tillige kunne optrede mere eller mindre hyppigt i sterre eller mindre Afstand fra Havet: Elymus arenarius, Plantago maritima og borealis, Sagina procumbens, Haloscias scoticum, Armeria vulgaris 2, maritima og Lathyrus maritimus. Herhen hører maaske ogsaa Potentilla anserina, da den synes at kunne forekomme paa gjødede Steder udenfor Strandbredder. Til Strandplanterne kunne vistnok endnu regnes Matricaria inodora, Sagina nodosa og Linnæi, Festuca rubra, Gentiana serrata, Pleurogyne rotata og Sedum Rhodiola. Endelig forekomme hyppigt i Strandvegetationen uden at vere serligt hjemmehorende der Agrostis alba, Polygonum avi- culare, Triglochin palustre og Festuca ovina. Den Faktor, som betinger, at de anforte Arter i hojere eller ringere Grad ere knyttede til Stranden, er sikkert nok Saltet (Chlornatrium). Den Strekning, hvorpaa de voxe, vil ialtfald ved Springtid oversvommes og vil paa mange Steder hyppigt oversprojtes af Havvandet. For de i den første Gruppe nævnte Arter maa en vis Saltmengde antages at vere en absolut Existensbetingelse. De andre Arter ynde vel saltholdig Jordbund, tage ialtfald ingen Skade deraf, men kunne dog og- saa undvære Salt. Arterne i den anden Gruppe regnes vistnok i alle Floraer til Strandfloraen, de synes i andre Lande nesten altid at holde sig til Havets umiddelbare Nerhed og anses for at vere halofile, hvad flere af Navnene ogsaa tyde paa. Paa- faldende er det derfor, at enkelte af dem i Gronland hyppigt treffes langt fra Stranden. 236 Det er allerede ovenfor omtalt, at Lathyrus maritimus forekommer meget almindeligt i forskjellige Vegetationsforma- tioner, bl.a. i Pilekrat og Fjeldmark, i Landet omkring Tunugdliarfik- Fjord, hvor den er iagttaget indtil en Hojde af 1700 Fod over Havet. Ved Nordeuropas Kyster synes den kun at forekomme i Havets umiddelbare Nerhed undtagen i det arktiske Norge, hvor den flere Steder optreder «pa storre eller mindre hoider over havet, fornemlig, i lighed med flere andre strand- planter isamme gebet, i den yderste kyst, men undtagelsesvis ogsaa ved en fjordbund»'). Den største Højde naaes ifølge Norman ved Tromsø, hvor den er 522 M. (1663 Fod). I Nord- amerika optræder den ifølge Floraerne kun ved Havkysterne ; dog forekommer den ogsaa ved Bredderne af de store Soer. Haloscias scoticum er ligeledes i Europa en udpræget Strandplante. I det sydligste Grønland er den almindelig langs Stranden i Tunugdliarfik- og Tasermiut-Fjord, men i Omegnen af Igaliko fandtes den tillige nogle Gange i nogen Afstand fra Havet paa flade, hedeagtige eller noget fugtige Steder i indtil 700 Fods Hojde over Havet. I det arktiske Norge er den ligeledes i Almindelighed en Strandplante, men i den nordligste Del af dette Omraade «stiger den yderst ude ved Havet, fornemlig hvor sofuglene holder til i stor mengde, op til ringe hoider over havet» ”). Ifølge Norman er den storste Hojde 87 М. (277 Fod). Disse to Arter frembyde saaledes i Gronland den samme Ejendommelighed som i det arktiske Norge, nemlig at de for- uden ved Stranden tillige forekomme i storre eller mindre Afstand fra Havet; men der er den Forskjel, at det i Norge er Til- fældet i den yderst ved Havet beliggende Del af Landet, medens det i Grønland er i det Indre af Landet. I Norge skyldes disse og andre Strandplanters Optreden paa saadanne hojere liggende 1) Norman, Norges arktiske flora IL. р. 219. 2) Norman |. с. py 314. 231 Steder ifolge Norman Sofuglene, idet de kun træffes paa Fugletuer og Fuglebjerge. Dette er ikke Tilfældet i Grønland ; der kan da i det Højeste vere Tale om det for Haloscias’ Vedkommende, da den kun er truffen et Par Gange oppe i Fjeldene, hvor den muligvis kan vere fort op af Fugle, men Lathyrus er saa almindelig og fremtredende i Landet omkring Tunugdliarfik-Fjord, at man, hvis man kun kjendte den derfra, slet ikke vilde falde paa at betegne den som Strandplante. Hvad Grunden er til, at den i det Indre af det sydligste Gron- land forholder sig anderledes end andre Steder, saavidt be- kjendt, er jeg ikke istand til at oplyse. Muligvis staar det i Forbindelse med Jordbundsforholdene, thi det er serlig i Sand- stensterrenet, at den er saa udbredt. Paa lignende Maade som disse to Arter forholde sig Plantago maritima og borealis, af hvilke den sidste vistnok maa betragtes som en Varietet af den forste. De optrede i det sydligste Grønland ikke blot ved Stranden men ogsaa, i Om- egnen af Igaliko, paa flade grusede Steder indtil 700 Fod о. H., hvor de voxe selskabeligt i Mengde, og hvor deres Optreden ikke direkte kan skyldes Fro, hidforte af Fugle. Udentvivl er det Jordbundens fysiske Beskaffenhed, der er bestemmende for deres Optreden paa disse Steder. Ogsaa i andre Lande, f. Ex. Danmark, kan P. maritima forekomme i det Indre af Landet. Elymus arenarius В, villosus findes almindeligt ved Kysterne i det sydligste Grenland; dog optreder den pletvis, hvad der for en væsentlig Del beror paa, at Kysten de fleste Steder be- staar af Klippe, som ikke yder en passende los Jordbund. Det er imidlertid paafaldende, at den fortrinsvis optreder paa Teltpladser, Husruiner og lignende Steder. Dette kunde nu bero paa, at man til Bo- og Teltpladser altid velger saadanne Steder, hvor det er let at trække Konebaaden paa Land, 4. у. $. Steder, hvor Kysten er lav og derfor gjerne har en rigelig Jordbund. Denne Jordbund er imidlertid ikke altid særlig løs, og det synes derfor, at Zlymus’ Tilstedeværelse ikke saa meget 238 skyldes Jordbundens fysiske Beskaffenhed som ‘snarere dens Indhold af Gjodningsstoffer, og dette bekræftes derved, at Ely- mus ofte er noje indskrenket til de gjodede Steder, og det be- styrkes yderligere, naar man ser den Frodighed, hvormed den optreder paa de nordiske Ruiner. Denne Plante horer i Gron- land mindst lige saa meget hjemme paa de gjodede Steder som paa Sandstrand, og der er for mig ingen Tvivl om, at den ikke vilde vere ner saa hyppig, som den er, hvis Gronland ikke havde veret beboet. En Omstendighed, der meget letter dens Optreden paa de gjedede Steder, er, at de beboede Steder saa godt som altid ligge ved Havet. Efter Omstendighederne kan Strandvegetationen antage et forskjelligt Præg paa de forholdsvis faa Steder, hvor den har Lejlighed til at optrede som virkelig Vegetation. Sandstrands- vegetationen er kortelig omtalt ovenfor (5. 226 ff.). Til den slutter sig Vegetationen paa gruset-stenede Havstokke. Paa en saa- dan voxede ved Atanekitsok ved Tunugdliarfik spredte Exem- plarer af Elymus arenarius, Halianthus peploides, Lathyrus maritimus og Festuca rubra. Paa flad, gruset Strand træffes undertiden tæt Græsvæxt, især dannet af Ælymus arenarius og Festuca rubra. Hvor Kysten bestaar af Klipper, optrede Strandplanterne, som allerede nævnt, kun i spredte Individer eller danne højst en ganske smal, neppe sammenhængende Bræmme. De op- trædende Arter ere en Del forskjellige, eftersom Stedet ligger yderligt eller i det Indre af en Fjord. 1 Skjærgaarden vare Cochlearia groenlandica og Sedum Rhodiola de almindeligste; i Tunugdliarfik-Fjord vare Haloscias scoticum og Lathyrus mariti- mus særlig fremtrædende. Umiddelbart ovenfor almindeligt Højvandsmærke finder man ofte Klippen dækket af en tynd, kulsort Skorpe dannet af Verru- caria maura, medens den nedenfor denne Linie kan være fuld- stændig nøgen. Er Klippens Farve lys, er Farvemodsætningen meget iøjnefaldende. Denne Lichen er tydeligt nok halofil, 239 men maa dog regnes med til Landvegetationen, da den kun beskylles af Havet ved særligt højt Vande, men forøvrigt jevn- ligt oversprojtes. Paa stejle Klippekyster er denne ofte den eneste Plante, som forekommer i Strandbeltet !). Hvor Kysten er ganske lav, kan der findes Strandenge (Syltenge), som dog kun have ringe Udstrekning. Paa en saa- dan Strandeng ved Itivdliatsiak nord for Cap Desolation, som stod under Vand ved Springtid, dannede Glyceria maritima 2, arenaria et tet Tæppe, hvori voxede Stellaria humifusa i Mengde. Ved Atanekitsok dannedes Vegetationen paa en Sylt- eng vesenilig af folgende Arter: Armeria maritima (ofte med hvide Blomster), Plantago maritima, Potentilla anserina, Carex glareosa, Festuca rubra (og К. ovina ?). Tillige forekom her Haloscias scoticum, Siellaria humifusa og Agrostis alba (?). Endelig kan anføres, at Triglochin palustre paa et Par andre Steder optraadte paa Strandenge. Seers og Elves Vegetation. De storre Elve synes ikke at have nogen Vegetation eller hojst en meget fattig. I mange Tilfælde kommer Vandet direkte fra Indlandsisen og er da iskoldt og ganske uklart af opslemmede Ler- og Sandpartikler, og Betingelserne ere da ikke gunstige for Plantevext. Selv om Vandet ikke kommer direkte fra Indlands- isen, er det dog vistnok altid koldt i de større Elve. Een Organisme er der dog, som horer hjemme i saadanne kolde Elve, og det er den mærkelige Hydrurus foetidus, som er nærmest beslægtet med Flagellaterne, men ellers forholder sig som en Alge. Jeg har ikke selv set den i Grønland, men Vahl har samlet den paa flere Steder, bl. a. ved Tasermiut «in rivulis alpinis», og der er neppe Tvivl om, at den er almindelig 1) En anden Art af samme Slægt, Verrucaria mucosa, hører derimod med til Havvegetationen, da den voxer i selve Fjæren i Selskab med Hav- alger. 240 i Syd-Gronlands Elve. En anden Alge, som ogsaa synes at hore hjemme i saadanne kolde Elve, er Tetraspora cylindrica, der ligeledes er bleven samlet af Vahl paa flere Steder i det syd- ligste Gronland (Sangmisok i Tunugdliarfik, September; Agdluit- sok, Sept.; Frederiksdal, Juli og Sept... Den opnaaer betyde- lige Dimensioner baade i Lengde og i Tykkelse. I mindre Vandlob med mindre sterkt Fald kan der fore- komme andre Alger, bl. a. Draparnaldia, og formodentlig er det ogsaa i saadanne, at Vahl i Ameralik-Fjord fandt Lemanea og Batrachospermum. Ogsaa Mosser kunne forekomme paa Bunden af mindre Vandløb; saaledes saas Aypnum ochraceum i en lille men rivende Elv ved Marrak, og ved Igaliko fandtes i et Vandløb Cephalozia divaricata var. incurva. Ved Tunuar- ши i Tunugdliarfik voxede sterile Exemplarer af Zphebe pubescens paa Sten i en lav Elv. Muligvis vil en nærmere Undersøgelse vise, at Plante- væxten er rigere end den synes at være i de grønlandske Elve; dog synes ingen Blomsterplanter at voxe i selve Elvene. Til disses Vegetation regnes ikke den, som forekommer ved Elvenes Bredder. Anderledes forholder det sig med Søerne. Disse ere vistnok aldrig blottede for Vegetation, undtagen naar de ere saa smaa og lave, at de om Sommeren udtorres. Folgende Arter ere fundne i Søer i det sydligste Grønland: * Sparganium hyperboreum. | * Potamogeton filiformis. * Ranunculus reptans, | — gramineus (hetero- ” Hippuris vulgaris. phyllus). * Menyanthes trifoliata. — rufescens. * Isoötes echinospora. Batrachium paucistamineum Myriophyllum alterniflorum. (confervoides). * Callitriche verna. Subularia aquatica. — polymorpha. | * Equisetum variegatum. * sær hamulata. | — arvense. 241 De allerfleste af disse Arter ere ikke ejendommelige for * det sydligste Gronland. De med * merkede forekomme nord for den 68de Breddegrad, Potamogeton gramineus og rufescens ere fundne indtil omtrent den 67de Breddegrad, Subularia aquatica er paa Østkysten funden ved 65° 35” п. Br., Myriophyllum alterniflorum gaar paa Vestkysten indtil 61° 35” п. Br.; Callitriche hamulata er funden indtil 65° 25’ п. Br., medens С. polymorpha ikke er funden nordligere end Julianehaab, men herpaa kan der ikke legges stor Vegt, da disse Callitriche-Arter ere hinanden meget nærstaaende og vanskelige at bestemme, især paa torret Materiale. Der er saaledes, naar bortses fra den ene Callitriche- Art, ikke en eneste Art, som er indskrænket til Sydkystlandet, og kun en (Myriophyllum alterniflorum) holder sig syd for den 62de Breddegrad'). Denne ringe Grad af floristisk Forskjel mellem Soernes Plantevext i det sydligste Gronland og den Del af Landet, som ligger 100 Mil nordligere, er ret paafaldende. Man skulde synes, at den sydligere Beliggenhed maatte stille Søernes Vegetation langt gunstigere i det sydligste Grønland, men maaske opvejes Solens lavere Stilling i det Nordlige for en Del ved den længere Dag. Til Forklaring tjener ogsaa, at Ferskvandsplanterne særlig let spredes ved Hjelp àf Vandfugle. Med Hensyn til Vegetationens Frodighed synes der dog at være en Forskjel. Om Mellem-Grønland siger Warming (l. c. p. 129). «I det hele ere de stillestaaende Vande altsaa meget plantefattige og golde i den Del af Grønland, som jeg har set, »ialtfald- i den første Halvdel af Vegetationstiden, og formodentlig ere de det endnu mere længere Nord paa.» Dette passer ikke paa det sydligste Grønland; ganske vist finder mån ikke nær saa frodig en Plantevæxt som i vore hjemlige Søer, men man vil altid finde en selskabelig Væxt af en eller flere Arter, og særlig i de mindre Søer eller større Vandhuller i det Indre af Landet 1) Paa den anden Side forekomme i Meliem- og Nord-Grønland to Arter af Vandplanter, som ikke ere fundne i det Sydligste, nemlig Potamogeton pusillus og Myriophyllum spicatum. XV. 16 12 be wo med ikke for dybt Vand vil man ofte finde en Vegetation, som ingenlunde kan kaldes fattig, ialtfald hvad Individer angaar. Den mest iojnefaldende Vandplante er Menyanthes trifoliata, som tiltrækker sig Opmærksomheden ved sine store, smukke Blomsterstande og ved sin selskabelige Væxt. Den synes i Grønland altid at voxe i Søer, medens den i Danmark nok saa meget horer hjemme i Kjer. Jeg fandt den altid voxende ret tet ude i Vandet paa flad gruset eller blød Bund. I Omegnen af Igaliko bemærkede jeg, at alle Individerne i de mindre Seer enten vare kortgriflede eller langgriflede i samme So. Muligvis tyder dette paa, at denne Art fortrinsvis formerer sig ad vege- tativ Vej. Forøvrigt fandtes den almindeligt i Frugtsetning i sidste Del af Juli og første Del af August, men moden Frugt har jeg ikke set. Paa lignende Steder og lige saa selskabeligt som Menyanthes voxer Hippuris vulgaris, der ligesom den hæver sine Assimilations- organer op i Luften. Ogsaa de andre Arter voxe altid selskabeligt. | mindre Vandhuller forekommer undertiden kun en enkelt Art, i de noget sterre Soer sædvanlig flere. Naar Vandstanden i den torre Sommertid synker, kunne nogle af de Arter, som normalt have ialtfald deres Vegetationsorganer neddykkede, blive tor- lagte. Dette gjelder serlig Ranunculus reptans, men ogsaa Batrachium og Hippuris kunne torlegges i torre Perioder. Af de anførte Blomsterplanter gaa vistnok Potamogeton- Arterne lengst ud. Paa dybere Vand har jeg ikke foretaget Skrabninger. Sandsynligvis ville saadanne bringe Characeer for Dagen, ialtfald har man Grund til at vente at finde Nétella translucens, som blev funden af Hartz i en So ved Christians- haab i Nord-Gronland (Rejseber. p. 42). Mosser spillede ingen synderlig Rolle i de Seer, jeg be- søgte. Jeg har noteret at have truffet Hypnum fluitans og scorpioides. Ogsaa Algerne, ialtfald de mere iøjnefaldende, spille kun 243 en ringe Rolle i Soernes Vegetation. I mindre Vandhuller træffes paa lavt Vand Klumper af Nostoc commune. Sammesteds kan man finde gronne Klumper af Infusionsdyret Ophrydium versatile. Angaaende Tidspunktet for Isdækkets Smeltning paa Soerne foreligger der kun meget sparsomme Meddelelser. Ifolge Rink (Gronl. Il, р. 105) frøs Indsøen ved Julianehaab til i Midten af November 1853 og toede forst op sidst i Juni 1854; det fol- gende Aar smeltede Isen kun en Uge tidligere. Dette er dog vistnok usædvanlig sent. Fra det Indre af Landet savnes ganske Oplysninger i denne Henseende; der kan dog ikke vere nogen Tvivl om, at Soernes Is der smelter langt tidligere end paa Yderlandet, og dette turde vere en vesentlig Grund til, at Soernes Vegetation er langt rigere end paa Yderlandet, baade 1 Henseende til Arter og Individer. © I Omegnen af Igaliko ere saaledes næsten alle de nævnte Arter af Vandplanter fundne ; Potamogeton gramineus og rufescens ere kun fundne i det Indre af Landet, og Menyanthes er ialtfald meget sjelden paa Yderlandet. Callitriche hamulata, Hippuris, Myriophyllum alterniflorum, Sparganium og Isoötes ere de hyp- pigste paa Yderlandet. | Kjer. Kjærene slutte sig iser til Soerne og Vandlobene, men forekomme ogsaa mange andre Steder i fugtige Lavninger, og de indtage ofte en betydelig Del af Arealet. Efter Forholdenes Natur er Kjærenes Vegetation ret forskjellig; som de hyppigste og mest udprægede Typer kunne nævnes Moskjer og Starkjær (eller Græskjær) (Cfr. Warming, Om Gronl. Veg., p. 129—134); men disse gaa over i hinanden, og ogsaa andre Former af Kjer findes. Moskjær forekomme meget hyppigt ved mindre Vandlob, snart kun som en smal Bræmme, snart, hvor Terrænet er fladt, af storre Udstrekning. Mostæppet er her sædvanlig dannet 16* wo RS is enten af Philonotis fontana eller af Webera albicans (1. glacialis С. Jens.) med mindre fremtrædende Indblandinger. Paa andre Steder er det noget mere sammensat; blandt de mere frem- tredende Arter, som kunne vere mere eller mindre dominerende, kunne nævnes: Æypnum uncinatum og stramineum, Paludella squarrosa og Oncophorus Wahlenbergii. En særskilt Omtale for- tjene Sphagnum-Arterne, som dels forekomme mellem andre Mosarter, dels og især danne rene Tæpper ofte af betydelig Udstrækning. Saadanne Sphagnum-Kjær forekomme ogsaa ved Vandlob, men især dog ved lave Sobredder og i andre Kjer, hvor der ikke er rindende Vand. Torvemosset danner sædvanlig hvelvede Puder, hvis Overflade hæver sig mere eller mindre betydeligt over Vandspejlet, ialtfald i den torre Sommertid, og paa denne Tid ofte er temmelig tor. Saadanne Sphagnum- Puder ere ofte farvede smukt purpurrede, et Fenomen, som ogsaa er almindelig kjendt fra andre Egne. Hyppigst og stær- kest fandt jeg denne Farvning i det Indre af Landet, især hos Sphagnum Warnstorfi Russ. f. versicolor, men ogsaa hos andre i saadanne Mospuder optredende Arter (5. Russowii, acutifolium og acutiforme). Hos de Arter og Individer, som voxe mere fugtigt og ere helt eller for Storstedelen nedsenkede i Vandet, findes den derimod ikke (f. Ех. $. Lindbergit og squarrosum). Denne Farvning, som ogsaa forekommer hos mange andre Mosser, og som i nyere Tid er bleven studeret af Jönsson!), skyldes ifolge denne Forfatter Sollyset og nedsætter Respirations- og Assimilationsenergien, og den tjener formodentlig, som af La- gerheim?) antaget, som Beskyttelsesmiddel mod stærkt Lys. Hermed stemme godt mine lagttagelser, idet jeg især fandt den годе Farve paa sterkt solbelyste Steder. At den ikke forsvinder om Vinteren, saa jeg ved Fiskernesset, hvor jeg den 31. Maj fandt stærkt rode Sphagnum-Puder endnu dækkede af Sne. 1) Jonsson i Botan. Notiser, 1894, p. 152 (Cptes rendus 20. Aug. 1894). ?) Lagerheim, Über das Phycoporphyrin. Videnskabs-Selskabets Skrifter I. Kristiania 1895, p. 20. Ww => r Foruden de hidtil nævnte Arter af Mosser forekomme i Moskjær mange andre, f. Ex. Mnium cinclidioides og punctatum, Aulacomnium turgidum og Jungermannia cordifolia, | Mostæppet forekommer indsprengt et storre eller mindre Antal Blomsterplanter. I vaade Moskjer, Г. Ех. ved Vandløb, forekomme især Æpilobium palustre, Montia rivularis, Potentilla palustris, Cardamine pratensis, Koenigia islandica iser ved be- boede (gjedede) Steder, og Ranunculus hyperboreus; den sidste voxer mest fugtigt og optræder i Vandhuller ofte som ægte Vandplante. | Sphagnum-Puderne, serlig de torrere, ere Blomsterplan- terne sedvanlig sparsommere representerede. Hyppigst og mest karakteristisk er Oaycoccus palustris; almindelig er ogsaa Carex rariflora. Endvidere forekomme her en Mengde andre Arter, bl. a. den meget sjeldne Drosera rotundifolia, men altid optrede Individerne meget spredt. De samme Arter, som voxe i Sphagnum-Puder, kunne og- saa forekomme i de almindelige Moskjær af mere blandet Sam- mensetning, hvor Blomsterplanternes Antal ofte er betydeligt. Foruden de nævnte Arter forekomme her bl. а. Salix groenlan- dica, Vaccinium uliginosum, Rhododendron lapponicum, Agrostis alba, Polygonum viviparum, Eriophorum Scheuchzeri og angusti- Jolium , Triglochin palustre og Euphrasia officinalis. Disse An- givelser referere sig serlig til det Indre af Landet. Af de i Moskjer optredende Svampe kan nævnes Cantharellus lobatus, der voxer paa Mosserne, iser Hypnum uncinatum (Hartz, Medd. om Gronl. Ш р. 598). Moskjer synes forholdsvis sjeldent at give Anledning til Torvedannelser af betydeligere Mægtighed, ialtfald i det Indre af Landet. Paa Yderlandet, hvor Mosvegetationen i det Hele er frodigere, og hvor Lyngtorvdannelsen er stærkest, fore- kommer dog paa sine Steder Torvemoser med rigelig Dannelse af Mostorv. Saaledes findes ved Udstedet Narsalik (61° 40° п. Br.), wo 46 der ligger yderligt og om Sommeren sædvanlig er omgivet af. Kalvis, en Torvemose af betydelig Udstrækning. Den bestaar næsten udelukkende af Mosser, hvorimellem voxe spredte Exem- plarer af Saaifraga stellaris, Cerastium trigynum, Eriophorum Scheuchzeri og angustifolium, Ranunculus hyperboreus, nogle Carices og enkelte andre Planter. Torvens Dybde kunde ikke bestemmes, da den var frossen i et Spadestiks Dybde, da jeg besogte Stedet i Midten af Juni; men ifølge Hartz, som Aaret efter besagte Mosen i Midten af Juli, er den mindst 3 Fod dyb. I Overfladen bestod Tørven af Hypnum stramineum med Indblanding af Sphagnum riparium ; i en Fods Dybde bestod den af den samme Hypnum, og her fandtes indblandet lidt Harpidium Berggreni. Der har i mange Aar været skaaret Tørv i denne Mose. Torven er meget let og svampet. En lignende Torvemose findes ifølge Hartz ved Avigait (Kuanek), 62° 12’ n. Br. Tørven, der er dannet hovedsagelig af Hypna og Sphagna, har en Dybde af mindst 1 Alen, og skal være den bedste i Syd-Grønland (Hartz Ber. p. 8). Den grønlandske Mostørv omtales ogsaa af Rink, der skriver, at den «er rigeligere, jo længer Syd paa» (Grønl. H, p. 159). Ifølge Jessen ere Tørvemoser, dannede af Mosser og Gresser, af indtil 11/2 Fods Mægtighed temmelig hyppige paa Yderlandet, «og mærkeligt nok synes de yderst liggende Øer, Kitsigsut-Øerne, at udmærke sig særligt i denne Henseende». Den rigeligere Tørvedannelse paa Yderlandet, som er i god Overensstemmelse med den større Rolle, som Mosserne der spille i Hedernes Sammensætning, skyldes udentvivl det fugtigere Klima. Medens Blomsterplanterne i de typiske Moskjær kun findes enkeltvis indstrøede i Mostæppet, tage de paa andre Steder i den Grad Overhaand, at Mosserne ikke alene blive mindre frem- trædende for den umiddelbare Betragtning, men ogsaa i Virke- ligheden blive mere underordnede i Vegetationens Sammensæt- ning, og Overgang sker da fra Moskjær til Kjær af anden Be- bw =~ —] skaffenhed. Undertiden faa de buskagtige Planter Overvegten, særlig Salix groenlandica, men ogsaa Empetrum, Salix glauca og Rhododendron lapponicum, og Vegetationén kan da minde om Lynghede. I andre Tilfelde er Planteteppets Sammenset- ning mere blandet; i et saadant blandet Kjer ved Igaliko voxede i smaa Vandhuller den sjeldne Utricularia minor. Til de Planter, som serlig hyppig blive fremtredende i Moskjerene, høre Carex rariflora og Eriophorum-Arterne , 0g hvor det er Tilfældet, kan Overgang dannes til «Græskjærene»!), i hvilke greslignende Planter spille Hovedrollen. De mest ud- pregede Greskjer findes ved Bredderne af Soer og mindre Vandsamlinger, hvor de optrede i to Typer. Den ene er dannet af de to Æriophorum-Arter (Е. angustifolium og Scheuchzeri), som ofte ere ganske eneherskende og altid meget iojnefaldende ved deres hvide Ax; de voxe sedvanlig i selve Vandet, dannende en jevn, men ikke tet Bevoxning. En anden Karakter har den Vegetation af høje Carex-Arter, som træffes ved Bredden af Søer og Damme i det Indre af Landet, f. Ex. omkring Igaliko og i Kordlortok-Dalen. De hojeste og kraftigste af de gronlandske Carex-Arter voxe her selskabe- ligt i tætte Tuer, dannende en Bremme langs Soens Bred af lignende Udseende som dem, man saa hyppigt treffer i Dan- mark. De her optrædende Arter ere: Carex vesicaria var. alpigena, rotundata, ampullacea (rostrata), hœmatolepis, den sjeldne С. Buxbaumii og maaske позе flere. Sammen med dem kunne forekomme Calamagrostis phragmitoides og stricta; men Græs- serne spille i det Hele ikke nogen stor Rolle i «Græskjærene». Nede mellem Tuerne kan den lille Galiwm palustre 3, minus voxe, og sammesteds træffes Æissidens osmundoides, medens Mosserne forevrigt ere ganske underordnede. Nermest til Græskjærene slutter sig den Vegetation, som træffes paa fugtigt Grus og paa flade, sumpede Steder ved 1) Warming, Gronl. Veg., p. 130. 248 Sobredder, og som er ejendommelig ved, at Planterne ikke slutte tet sammen, men voxe saa spredt, at man ser den grusede eller mudrede Bund imellem dem. Greslignende Planter findes vel altid paa saadanne Steder, men de ere ingenlunde altid i Overvegt, og de ere gjennemgaaende lave; som en af de hyp- pigste og mest fremtrædende kan nævnes Scirpus cœæspitosus. | saadanne Kjær kan mellem Blomsterplanterne findes uregel- messige Klumper af Nostoc commune. Exempelvis skal anfores Vegetationen paa et Sted ved Iliortarfik ved Igaliko, hvor en So havde sit Aflob. Den flade, sumpede Strekuing var leret-mudret, men dog temmelig fast, da jeg besogte den i Slutningen af Juli. Vegetationen bestod for Størstedelen af Scirpus cespitosus, som voxede ret tet, og af spredt voxende Mosser (Cinelidium subrotundum, Cynodontium Wahlenbergü, Hypnum intermedium og stellatum, Aneura pinguis og Sphagnocetis tesellatus). Derimellem voxede Drosera rotundi- folia, Pinguicula vulgaris, Selaginella spinosa, Thalictrum alpinum, Carex rariflora og Goodenoughit, Oxycoccus palustris, Eriophorum angustifolium, Sazifraga aizoides og Triglochin palustre. Foruden disse Arter kunne adskillige andre træffes paa saadanne Lokaliteter, Г. Ex. Primula egaliksensis, Plewrogyne rotata, Euphrasia officinalis"), Carex hyperborea, microglochin, scirpoides, Oederi, Sedum villosum (særlig paa Grus), Juncus biglumis, alpinus og arcticus, Sagina nodosa, Polygonum vivipa- rum O. a. Denne Liste indeholder flere (4) sjeldne Arter, som kun ere fundne i Sydkystlandet; det samme er Tilfældet med Heleocharis palustris og Scirpus paucijlorus, som begge ere fundne i et lignende men noget tættere Kjær, og det vil saaledes ses, at disse Kjær rumme et forholdsvis stort Antal af de for Sydkyst- 1) Den i dette Arbejde under Navn af Euphrasia officinalis omtalte Art hører ikke til denne Art men til Е. latifolia Pursh (se foreg. Afhandl., S. 68). 249 landet ejendommelige Arter. Ogsaa Græskjærene (Starkjærene) indeholde flere saadanne Arter. Grunden til, at Planterne paa disse Steder voxe spredt, er vistnok ikke altid den samme. Paa de grusede Steder henger det formodentlig sammen med Jordbundens lose og grove Be- skaffenhed, som ogsaa paa torrere Steder bevirker en spredt Vext; paa de lave Steder ved Søer skyldes det maaske jevnlige Oversvommelser i Forbindelse med Aflejring af Ler og Mudder. De ved Sobredden liggende Strekninger ligne meget de ovenfor (5. 231) omtalte lave, leret-sandede Flader, som ligge umiddel- bart ved Elvlobene. Forord I. IL. Ш. Indhold. Side Fes. M EAT Ts em à ele = ACER 75. Det sydligste Grønlands floristiske Forhold ............ 77. Det sydligste Grønlands klimatiske Forhold ............ 93. Varmemaalinger i direkte Solskin . . . . . . . . .. м. Bemærkninger om Blomstringstiden.............-. 106. Det sydligste Grønlands Vegetationsformationer.......... 109. гео ie 110. PERD RER RER EC CPE LL. AUS, LU go ae CURE 118 Ва NOTES 132. Kratbuskenes Alder og Tykkelsevæxt m. m. ......... 146. TS DOTE peers ое 159. SECU OP pare SIA ke. = оо се аа 165. Den ejadede: Jords-Nerelahong SER ENT UN NERO 174. LEN ATSIC По nee se ae ee 187. Bichenheden.“ -.. 20 Pr en oe fe RSC CE 198. Mosheden? о same seen eis Pn te: tone, fe eur CRE PAA Fjeldmarken : . . . .. Е CN ea hy "or. 214. Sandsletter, Moræner, leret-sandede Elvdale . . . . . . . .. 223: Strandvegetalionen SEES eee оо ICE 234. Sees or HlyessVecetationneruse cece... + à sles eee 239. Кери о с. en Se ee 243. IV: Ferskvands-Diatoméer fra Ost-Gronland. Af E. Ostrup. 1897. Grundlaget for det her foreliggende Arbejde er — ligesom ved de marine Diatoméer fra Øst-Grønland — Materiale, hjem- bragt af Cand. N. Hartz; Prøven fra Tasiusak skyldes dog Cand. Bay. Materialet bestaar af henved 100 Prøver, hvoraf omtrent Halvdelen er opbevaret i Glas i Spiritus, Resten der- imod i tørret Tilstand. Enkelte af de i Spiritus opbevarede Prøver vare i en saa ren Tilstand, at gode Præparater lode sig fremstille ved en simpel Glødning af Raamaterialet paa Dæk- glasset, men iovrigt har Behandlingen veret den sædvanlige 9: med Svovisyre og Kaliumbichromat. I Forhold til Provernes Antal ere Lokaliteterne faa, og det Бог tilfojes, at Proverne ingenlunde ere ligeligt fordelte mellem disse, idet langt det største Antal er fra Danmarks-@ — herunder indbefattet Hekla-Havn — hvor Expeditionen jo havde sit Standkvarter, og hvorfra de større og mindre Excursioner udgik. Stoffets Ordning er for Naviculacéernes Vedkommende foretaget efter P. T. Cleves Synopsis of the Naviculoid Diatoms. Part. 1—1 i Kongl. svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar, В. 26, No. 2 og В. 27, No. 3. Med Hensyn til den ovrige afbenyttede Literatur kan jeg henvise til mine: «Marine Diatoméer fra Ostgronland» i Meddelelser om Groenland, XVIII. SALE am arksO <”. Lokaliteterne ere: . ta unry ladet hate EAP ER eas i Texten abbrevieret til H. I. I CapuStew ant ce es wa г == = C. St. Danmarks-® (Herunder indbefattet ‘Hekla-Hayn»»8.) 2. 284-23 sie — — D. 9. : Ca ase band ee eee eee PRE ART — = Gs]. LOR odie. Эно rs — — В. 0. ОВ Derm YU ео An = = Kp. 13-Rundetielde ie Euer — — Rf. Hold with Hope с. 73° 30° N.B. — — Н. w. H. Tastusakre 65 20 — — Tas. For de syv første Lokaliteters Vedkommende kan jeg henvise til Cand. Hartz's ovenstaaende Kort, som er en Gjengivelse af Tavle IX i Med- delelser om Grønland, XVIII. PLACOCHROMATICA. Caloneis. Cl. Syn. I, P. 46. 1. €. Clevei Lest. Lgst. Sptsb. Tab. Г, 10. Ikke almindelig. Gsl., Kp., H. w. H. 2. С. Silicula Ehr. cnfr. Cl. Syn. I, P. 51. var. alpina Cl. (= Nav. limosa Lgst. Sptsb. Tab. I, 6). Vou. ‚Syn? Labs XI, 21. -Temmelig almindelig. D.®., Gsl., Kp., C. St., H.w.H., Tas. var. genuina Cl. V.H. Syn., Tab. XII, 18. Ikke almindelig. D.®., С. St. 3. ©. obtusa W.Sm. Donk. Br. D., Tab. Ш, 12 >. Sjelden. Таз. Nerdrum. Pfitzer 1871. Cl. Syn. I, P. 67. 4. N. bisuleatum Lest. Lgst., Sptsb., Tab.I, 8. Le Temmelig almindelig. D.U., В.0., H.w.H., Tas. 5. № affine Ehr. var. genuina Cl. forma minor == Na. turgidula, Lgst., Sptsb., Tab. I, 9. Hist og her. D.@., Gsl. 6. N. produetum W.Sm. V.H.Syn., Tab. ХШ, 4. Temmelig sjelden. D... 256 т. № Iridis Ebr. WH? Syn, Tas: XIN, 1: Ikke almindelig. D.@., С. St. 8. №. amphigomphus Ehr. V.H.Syn., Tab. XIII, 2. Ikke almindelig. С. St. I en Prove, etiketteret: «prope Gap Stewart °/s 91», findes talrige Exemplarer af N. Iridis’ Formkreds, dannende jevne Overgange mellem N. Iridis og N. amphigomphus. Diploneis Ehr. 1840. Cl. Syn. I, P. 76. SED: interrupta Ktz. Donk. Br. D., Tab. VII, 2. Meget sjelden. D.9., H.w. H. 10. D. ovalis Hilse. A.S., Atl, Tab. VII. 33—36. Temmelig sjelden. H. w. H. 11. D. Smithii Bréb. A.S., N.S. Diat., Tab. I, 19 & Ge Е. Jos. Tab AM Sjelden. D.®. Navicule orthostiche Gh) Syn APs TO 12. Navieula cuspidata Ktz. var. атбдиа Ehr. V.H. Syn., Tab. XII, 5. Sjelden. H. w. H. Gyrosigma Hassall 1845. CL Syn. I, P. 112. 13. G. sealproides Rabh. У.Н. Syn., Tab. XXI, 1. Sjelden. D. 0. Frustulia Agardh 1824. Gl. Syn. Г P. 121. 14. № vulgaris Thw. V.H.Syn., Tab. XVII, 6. Sjelden. Gsl., C. St. 15. F. rhomboides Ehr. Temmelig almindelig. D.6., С. 5%., Rf. Denne Form varierer en Del i det undersogte Materiale. Den hyppigst forekommende Variant ег А. rhomb. var. saxonica Rhb. = Vanheurckia crassinervia У.Н. Syn., Tab. XVII, 4. Ikke sjeldent — f. Ex. i Materiale fra Rundefjeld og fra Dan- mark s-Ø forekommer en noget mindre Form L. 0,04™™, В. 0,009™™ med hovedformede Skal-Ender. Da den forekommer mig tem- melig karakteristisk, har jeg paa Tab. nost. I, Fig. 1 givet en Afbildning af den under Navnet: F. rhomb. Ehr. var. leptocephala m. Navicule mesolejæ Cl. Syn. I, Р. 127. 16. Navicula Rotzana Rabh. == Stauroneis minutissima Lgst. Sptsb., Tab. I, 13. Ikke sjelden. D. 0. 17. № mutica Ktz. cnfr. Cl. Syn., P. 129. — forma Cohni Hilse = Stauroneis polymorpha Lgst., Sptsb., Tab. I, 12. Ikke sjelden. D.@., Gsl. — forma ventricosa = Stauroneis ventricosa, V..H. ‘Зуй. ТАБ: ВИ, 145. Sjelden. D.9., H.w.H. — forma undulata. V.H.Syn., Tab. X, 20 С. Sjelden. Gsl., Rf. 18. N. Kotschyii Grun. V.H. Syn., Tab. X, 22. Sjelden. D. 0. 19. N. Рирша Ktz. = Stauroneis Wittrockii Lgst., Sptsb., Tabs Ii, #6: Ikke sjelden. D.&., В. 0., H. w. H. XV. 17 258 Navicule entolejæ Cl. Syn.1, P: 131. 20. Navicula contenta Grun — Nav. trinodis У. H. Syn., Tab. XIV, 31 a. Ikke sjelden. D.@., Gsl., C.St., H.w.H. — — var. biceps Arnott. У. H. Syn., Tab. XIV. 91 D. Ikke sjelden. D.®., Gsl., Rf., Kp. Милош deciprentes Gran. 1880. Cl. Syn.i, Р. 138. 21. Navicula gibbula Cl. = Nav. gibberula, Lgst., Sptsb. Pah. а. Ikke sjelden. D.@., R. 9. C. St. 22. N. Lagerstedtii Cl. Lgst., Sptsb., Tab. Il, 12. Sjelden. D.6., H.w.H. I en Preve, taget som «Slimet Overtræk paa Sten i en Ely, den 20, 1891 ved Hold with Hope», er denne let kjendelige Art noget hyppigere. Милош microstigmatæ CL ‚Syn.d, Р. 141; 23. Stauroneis anceps Ehr. Almindelig. D.®., Gsl., Kp., C. St, H.w.H. Tas. Varierer stærkt. Forskjellen mellem denne Art og Stauro- neis Phoenicenteron er sikkert meget ringe. Stribetallet angives hos Cleve (Syn., P. 148) for St. Phoen. til 13—21, for Staur. anceps til 20—30, altsaa gaaende jevnt over i hinanden, og den ydre Form er sikkert saa variabel, navnlig hos St. anceps, at det bliver umuligt paa den alene at grunde nogen Arts- forskjel. Jeg er fuldstendig enig med Cleve (l.c., P. 147) 259 i, at det simpleste vilde vere at slaa alle Varianter af St. anceps og St. Phoen. sammen under et, selv om Yderformerne da rigtignok kom til at staa langt fra hinanden. Af mere udpregede Varianter har jeg noteret: St. anceps Ehr. var. linearis Ehr. V.H. Syn., Tab. IV, 8. C. St. — — var. amphicephala Ktz. У.Н. Зуп., Tab. IV, 4—5. D.:®., Кр; С. St. I Materiale fra Danmarks-® og fra Kobberpynt forekommer en noget smallere, næsten retlinet Form af denne Variant. St. anceps var. amphicephala Ktz. У.Н. Syn., Tab. IV, 6. DOs How. EH: 24. St. Phoenicenteron Ehr. У.Н. Syn., Tab. IV, 2. Ikke sjelden. D. 9., R. 9. C.St, H.w.H., Tas. 25. St. parvula Grun. var. producta Grun. V. H. Syn. Tab. IV, 12. Ikke almindelig. Gsl., Kp., Н. w. H. 26. St. exigua. Øst. Øst. mar. Diat. Tab. Ш, 20. Sjelden. Gsl. 27. St. Javaniea Grun. Pant. В. Ш, Tab. VIII, 143. Grun. Nov., Tab. I, 14. Cleve (Syn. P. 150) angiver Dimensionerne for denne Art til L..0,12™™—0,21™™, В. 0,027 —0,04™™, Stribe- tallet til 12—14, Punkter omtr. 13, og anfører Pantocsek's Figur (hos Pant. benævnt St. Szontagii) som hørende herhen. Den her foreliggende Form har L. 0,15™™, B.0,03™™, Striber 16 paa 0,017”, Punkter omtrent lige saa mange. Af de citerede Figurer er Pantocsek’s den, der kommer min Form nermest, navnlig gjælder dette Midtspaltens Forleb i Centralpartiet. Hos ingen af de to Figurer er gjengivet den meget ejendommelige Længdebelgning, som Striberne vise ved lige Lys. Hos Le 260 Grunow er der dog maaske en Antydning af dette Forhold. Beliggenheden af Terminalnodus er rigtig angivet hos Pantocsek. Sjelden. D. 9. Angives hos Cleve blandt andet fra «Nova-Scotia, Canada, Chi- cago interglacial peat». Som Varianter, der navnlig i ydre Form afvige fra Hoved- arten, saaledes som den er gjengiven i Pantocsek’s Figur, kan jeg nævne: St. Javaniea Grun. var. oblonga m. Tab. nost. I, Fig. 4. L. 0,126™", В. 0.019"™. Striber og Punkter som Hovedarten. Sjelden. Gsl. St. Javanica Grun. var. truncata. Tab. поз. I, Fig. 5. Г. 0,087™™, В. 0,002™™. Striber og Punkter som Hovedarten. Kortere og forholdsvis bredere end Hovedarten, kiledannet til- spidset mod de afrundede Skal-Ender, iovrigt svagt belget. Stauros temmelig smalt. Sjelden. О. 0., Kp. Cymbella. Agardh (1830) Cl. Syn. I, Р. 156. 28. Cymbella Cesatii Rabh. V.H. Syn., Tab. VIII, 35. Hist og her. D.9. 29. €. angustata W.Sm. = Navicula inæqvilatera Lest. Sptsb., Tab. If, 10. Ikke sjelden. D.@., R.@., С. St. 30. €. amphicephala Negeli. V.H. Syn., Tab. И, 6. Ikke almindelig. R.®., С. St, Tas. 31. ©. Ehrenbergii Ktz. As., Atl., Tab. IX, 9. Sjelden. КВ. 0. 32. €, stauroneiformis Lgst. Lgst., Sptsb., Tab. I, 15. Hist og her. D.9. 261 33. ©. naviculiformis Auersw. = C.anglica. Lgst., Sptsb., Tab. И, 18. Ikke sjelden. D.@., C.St., Таз. 34. С. euspidata Ktz. A.S. Atl, Tab. IX, 53—54. Hist og her. D.6., H. w. H. 35. €. heteropleura Ehr. minor Cl. = Cymb. Ehrenbergii forma Lgst., Sptsb., Tab. II, 17. Ikke sjelden. D.®., К. 6., С. St. Tas. 36. €. turgida Greg. V.H.Syn., Tab. Ш, 12. Ikke almindelig. D. 9. 37. ©. ventricosa Ktz. V.H.Syn., Tab. III, 14—17. Lgst., Sptsb. И, 20. Under denne Art indbefattes — idet jeg følger Cleve (Syn., P £69) — tillige Епсуопета cæspitosum Ktz. Temmelig almindelig. D.®., Gsl., C. St., H.w. H., Таз. En enkelt Prøve indeholder denne Art, nærmest svarende til V.H.Syn., Tab. Ш, 15, saa at sige iRenkultur. Proven er etiketteret: «Hekla-Havn, i et Vandleb 3/391.» 38. С. gracilis Rabh. = Cymbella lunata W. Sm. У. H. Syn., Tab. III, 23. Temmelig almindelig. D. 46. Rf., С. St. ronde Mein. CS niscicaluis Grey Vi. В Syns Tab: 1, tbe Temmelig sjelden. В. 0. Denne Art ег maaske identisk med Grunow's С. rupicola (Cl. Syn., Р. 162., A.S. Atl, Tab. LXXI, 70—71), om hvilken Cleve siger, at den kommer meget ner til С. levis Nægeli. Dog synes den her foreliggende Art at vere noget slankere bygget, end Figurerne hos A. Schmidt viser, og jeg har der- for henfert den til Van Heurcks ovenciterede Figur. С. rupicola angives hos Cleve blandt andet fra Arktisk Amerika. 262 39. (.incerta Grun. var. naviculacea Grun. Cl. Gr. & Arg., Tab. XVI, 12. Temmelig sjelden. К. 9. Da den her foreliggende Form afviger noget fra Cleves Figur, har jeg paa Tab. nost. I, Fig. 7 givet en Afbildning af den. 40. С. eqvalis W.Sm. = С. subæqvalis Grun. У. Н. Syn., Tab. Ш, 2. Temmelig sjelden. В. 9. 41. ©. affinis Ktz. Lgst., Spts., Tab. II, 19. Hist og her. H. w. H., С. St. 42. С. Botellus Lgst. Lgst., Sptsb., Tab. Il, 22. Hist og her. D.®., В. 9. 43. С. Cistula Hemp. A. S., Atl., Tab. LXXI, 25. Sjelden. H. w. H. I en Preve fra Hold with Hope, etiketteret: «Fra et udtørret Elvleje. Overtræk paa Sten. 7%/7 91», og som iøvrigt er meget rig paa Cymb. cist. arct., findes en Form, der er forsynet med en isoleret Række Punkter paa den ventrale Side og i det Hele taget svarer godt til A. Schmidts oven- citerede Figur, dog er den noget slankere bygget og den axiale Area lidt bredere end den hos A.S. afbildede Art. — — var. arctica Lgst., Lgst., Sptsb., Tab. II, 21. A.S., Atl., Tab. LXXI, 23—24. Ikke sjelden. D.®., H.w.H., С. St. Gomphonema. Agardh (1824) Cl. Syn. I, P. 178. 44. Gomphonema angustatum Ktz. Cl. Syn., P. 181. Denne Form varierer sterkt i det undersogte Materiale; den hyppigst forekommende Variant er: 265 6. angustatum var. producta Grun. = G. commune Legst., Sptsb., Tab. I, 14. Temmelig almindelig. D.6., H. w. H., С. St. — var. Sarcophagus Greg. V.H. Syn., Tab. XXV, 2. Sjelden. С. St. 45. 6. acuminatum Ehr. var. pusilla Grun. У. H. Syn, Tab. XXIII, 19. Hist og her. D.®., В. 9. 46. 6. subelavatum Grun. var.? Tab. nost. I, Fig. 12. L. с. 0,05™", В. i Midten 0,007™™, Str. 11—12. Skallen bicontraheret med but kiledannet øvre Skal-Ende. Den axiale Area udvidende sig noget henimod begge Skal- Ender. Stigma utydeligt. Striberne vinkelrette mod Midt- spalten, i Midten og ved den øvre Skal-Ende svagt radierende. Rimeligvis er denne Form en Variant af G. subclavatum Grun., maaske nermest sluttende sig til @. subel. Gr. var. Mustela Ehr. Hist og her. D.G., В. 0., Tas. Navicule minuscule. Cl. Syn. II, P. 3. 47. Navienla Bahusiensis Grun. Øst. mar. Diat., Tab. IV, 31. Sjelden. -D.®. Anomoeoneis. Pfitzer (1871) Cl. Syn., Tab. ПР. 48. Anomoeoneis Zellensis Grun. У. H. Syn., Tab. ХИ, 14. Ikke almindelig. D.®. 49. À. exilis (Ktz.) Grun. V.H. Syn. Tab. ХИ, 11. Sjelden. D.®. 264 Navicule heterostiche. CL Syn. IL Р. 8. 50. Navicula cocconeiformis Greg. Øst. mar. Diat., Tab. V, 58. Ikke sjelden. D.W., Kp., С. St., Tas. Naviculæ lineolate. CI. Syn. II, P. 10. 51. Navieula eryptocephala Ktz. var. exilis Grun. У. Н. Syn., Rab. NE 22 Sjelden. Gsl., C. St. 52. N. rhyneocephala Ktz. var. amphiceros Ки. V.H. Syn., Tab. VII, 30. Temmelig sjelden. D.6., С. St. 53. № viridula Ktz. var. Slesvicensis Grun. У. H. Syn., Tab. VII, 26 og 29. Hist og her. D.®., Gsl. 54, М radioss Kiz. А 5. Atl, Tab. XLVII, 52. Sjelden. R.®. 55. № digito-radiata Greg. У.Н. Syn., Tab. VII, 4. Sjelden. D. 4. 56. N, Reinhardtii Grun. var. gracilior Grun. (= N. digito- radiata var. striolata Grun.) confr. Cl. & Grun. ark. Diat. Tab. II, 30. L. 0,008, — 0.100, Звено ое, Str. 10 р. 0,07 ВИ tverstribede, i Midten radierendé, mod Spidsen svagt converge- rende. Jeg tvivler ikke paa, at denne Art ег en noget større Form af Grunows Variant: «striolatar, som Cleve (Syn. И, Р. 20) nu henfører under N. Reinhardt. Ganske vist skal N. digitoradiata have Terminalstriberne vinkelret paa Midt- spalten, men paa Grunows ovenciterede Figur ere de con- 265 vergerende. I det Hele taget gjengiver denne Figur — paa Størrelsen ner — særdeles godt den af mig fundne Form. Sjelden. К. 9. Navicule punctate. CI. Syn. IL P. 37. 57. N. seutelloides W. Sm. var. minutissima Cl. Cl. Grl. $ Ага. P/XVI,: 10. Sjelden. D.®. Pinnularia. Ehr. (1843) Cl. Syn. II, P. 71. Formerne af Gruppen Pinnularia forekomme gjennem- gaaende spredt i Materialet, aldrig i sterre Mængde i nogen enkelt Prove. Kun naar Undtagelser fra dette Forhold finde Sted, vil jeg derfor i det Følgende give nærmere Oplysninger herom. Capitate. CE Syne ALP 215; 58. Pinnularia subcapitata Greg. A.S. Atl., Tab. XLIV, 53. D. Ø., Gsl. : 59. Р. mesolepta Ehr. var. stauroneformis. У. H. Syn., Fan. МЕ. bo. Dee: 60. Р. microstauron Ehr. V.H. Syn., Tab. VI, 9. D. 9. Divergentes. Cl. Syn. Il, Р. 77. 61. Pinnularia divergentissima Grun. A. Cleve, D.f. L. L., Tab. I, 5. У.Н. Syn., Tab. VI, 32. Den her fundne Art danner i ydre Omrids en Overgangs- form mellem de to citerede Figurer. H. w. H. 266 62. Р. platycephala Ehr. Cl. Diat. Finl., Р.И, 1. Sjelden. D.®. 63. P. divergens W. Sm. Varierer en Del i det undersegte Materiale. Af Varianter har jeg noteret: — — var. elliptica Grun. Grun., Fz. J. Tabs; “19: — — forma minor. A.S. Atl., Tab. XLIV, 14. 2.9: RAGE Шин. as. I en Prøve fra Hekla-Havn (Ъ. 0.) findes en mindre Form med Dimensionerne: L. 0,056™™, В. 0,015™™, der ved sin ovale Kontur afviger fra A.S.’s ovenciterede Figur. 64. P. episcopalis Cl. cnfr. Cl. Diat. Finl., Tab. I, 4. L. 0,14==, В. 0,025”, Str. 7—8 p.0,01™. Area indtager en Fjerdedel af Skalbredden. Cleve angiver (l. c. P.27) Dimensionerne af P. epise. til det dobbelte og derover af ovenstaaende Maal og tilfajer, at Area indtager omtrent Уз af Skalbredden. Uagtet den her fore- liegende Art altsaa i disse Forhold afviger fra Р. epise., tror jeg dog, at den ber henregnes hertil og ikke til P. divergens, idet den i hele sin lineære Form fuldstendig stemmer med Cleves Afbildning. levrigt har den her foreliggende Art de ejendommelige lysbrydende Sideknaster tilfælleds med Р. divergens. Cleve bemærker ganske vist ikke, om dette ogsaa er Tilfældet med P. episc., men rimeligvis finder denne Overensstemmelse Sted, da han selv gjør opmærksom paa, at P. episc. er be- slegtet med P. divergens. Kun funden i et, tilmed ufuldstændigt, Exemplar i en Prøve fra Tasiusak. 267 Distantes. ©; Syn. IL Р. 80. 65. Pinnularia intermedia, Lest. Lgst., Sptsb., Tab. I, За. DEO: 66. P. borealis Ehr. V.H. Syn., Tab. VI, 3. Almindelig, dog sjeldent i større Mengde. D.W., В.0., Gsl., Re. Kp... H.w.H., ©. Ste 67. P. lata Bréb. У. H. Syn., Tab. VI, 1—2. D. 9., Gsl., С. St., Tas. Denne Art viser sig, set fra Konnektivfladen, fintstribet paa Skallernes over hinanden gribende Kanter; et Forhold, jeg ikke har set omtalt andetsteds. Tabellarieæ. Gl. Буй. ИР: 8 68. Pinnularia stauroptera Grun. var. interrupta Cl. У. H. Syn., Tab. VI, 6. Sjelden. D.®. 69. Р. subsolaris Grun. Grun., Е. D. Ost. Ung., Tab. И, 38. D. ®. 70. P. mesogongyla Ehr. Cl. D. Finl., Tab. I, 11. Sjelden. D.®. — — var. interrupta Cl. Cl. D. Finl., Tab. Г, 10. Sjelden. Таз. Brevistriatæ. Cl. Syn. II, P. 85. 71. Pinnularia parva (Ehr?) Greg. Grun., Е. D. Ost. Ung., Tab. И, 37. D.®. 268 Pinnularia parva (Ehr?) Greg. var. Lagerstedti Cl. Lgst., Sptsb., Tab. II, 4. DØ RO. Cee Complexe. Cl. Syn. II, P. 90. 72. Pinnularia viridis Nitzsch. Af de talrige Varianter har jeg fundet folgende: Pinnularia viridis Nitzsch. var. intermedia Cl. А. $. Atl, Tab. XLII, 10. D. 6. — — — — commutata Grun., А. 5. Atl., Tab. XLV, 35. В. м. — — — — rupestris Hantzsch, А. S. Atl., Tab. XLV, 39 C. St. 73. Р. streptoraphe Cl. Grun. Fz. Jos. [., Tab.I, 22. D. 0. — — var. styliformis Grun., Grun., Fr dose ТЕ: L. 0,098"; В; 0,018", (Str. 8 0 0,05% Grunow opgiver (1. с. Р. 46) Dimensionerne paa sin Art til: Г. 0,116, В. 0,0125™™, hvilket giver et Forhold af omtrent 9:1. Hans Figur, der er forstørret 600 Gange, viser imidlertid en Længde af 57™™, en Bredde af 7,5™™, hvilket giver Dimen- sionen: L. 0,095™", В. 0,0125™" og Forholdet 7,6: 1, Maal, der i det Hele stemmer godt med mine Exemplarer. D. 0. P. streptoraphe Cl. var. minor Cl. Cl. D. Finl., Tab. J, 2. Gsl. 269 Som Former, vistnok henhørende til Pinnularia-Gruppen, men om hvis Plads indenfor de af Cleve opstillede Rammer jeg er usikker, kan nævnes: 74. Navieula (Pinnularia!) perlucens ©. 055. mar. Diat., Tab. Ill, 14. Sjelden. D.®. 75. Navieula (Pinnularia?) Oculus m. Tab. nost. I, Fig. 6. L. 0,024", В. 0,0065™", Str. 16 р. 0,01". Skallen oval, indsnevret foran de hovedformet afrundede Skal-Ender. Striberne, radierende i Midten, mod Skal-Enden convergerende, naae i Indsnevringen Midtspalten, men fjerne sig dernest fra denne, saaledes at de, paa omtrent de to Trediedele af Skallen, begrænse et ojeformet, stribefrit Parti af denne. Denne Form synes mig at staa nærmest ved Navicula Krookü Grun. (Palæont. Ost. Ung., Tab. XXX, 40), der af Cleve (Syn. P.77) sættes som en Variant af Pinnularia globiceps, altsaa under « Capitate». Sjelden. D.®. | Sammen med foregaaende 1 еп Ргоуе, der nærmere ег betegnet som «Lav leret Strand, hist og her med smaa Vandansamlinger». 76. Pinnularia pulehra m. Tab. nost. I, Fig. 3. L: 0,049™, В. 0,007™™, Str. 10 р. 0,01. Skallen tre-bolget med bredt afrundede Skal-Ender. Striberne radierende, mod Skal-Enden convergerende, mang- lende paa Midten. Er vistnok — trods Uligheden i Konturen —- nærmest beslægtet med Nav. mesotyla Ehr. A. $. Atl., Tab. XLV, 54, med hvilken Form den har de to fine Linier paa hver Side af Midtspalten tilfælleds. N. mesotyla opfores i Cleves Synopsis 270 (P. 76) som en Variant af Pinnularia mesolepta, altsaa under « Capitatæ ». Sjelden. D. 9. 77. Pinnularia leptosoma Grun.? Tab. nost. I, Fig. 2. L. 0,039™, В. 0,006, Str. 16 р. 0,01™™. Skallen lineær, svagt indbuet i det stribefrie Midtparti og lidt afsmalnende indenfor de afrundede Skal-Ender. Striberne manglende i Midten, dernest svagt radierende, ude mod Skal- Enderne convergerende. De fire midterste Striber, der be- grense det stribefrie Rum, sterkere markerede. Sjelden. D.9. Achnantes. Bory 1822. 78. Cocconeis flexella Км. (Achnantidium flexellum Breb.). V.H. Syn., Tab. XXVI, 29—31. Ikke sjelden. D. 9. В. 0., H.w.H., С. St. 79. €. minuta Cl. Lgst. Spts., Tab. Il, Fig. 16. Hyppig sammen med foregaaende. Hos Lagerstedt angives Lengden hos denne Form til 0,021™™—0,027™™. A. Cleve har i sine Recents fresh- water Diatoms from Lule-Lappmark en Art: Achnan- tidium maximum, Tab. I, 22—23, som har en Lengde af omtrent 0,07™. | det af mig undersøgte Materiale har jeg fundet Individer af indtil 0,057? i Længde, som vistnok maa opfattes som en Mellemform mellem C. minuta og Å. maximum AC: 80. Achnantes marginulata Grun. У. H. Syn., Tab. XX VII, 45—46. Ikke almindelig. D. 9. 271 81. Ach. minutissima Ktz. V.H.Syn., Tab. XX VII, 35—44. Ikke sjelden. D.®., В. 9., H. w. H. Af Varianter af denne Art har jeg fundet: var. forma сита. У.Н. 1.с., Fig. 37—38. D. 9. var. cryptocephala. У.Н. 1.с., Fig. 43 —44. В. 9. 82. A. coaretata Breb. var. elineata Lgst. Lgst. Sptsb., Tab. I, 16. . Hist og her, dog aldrig 1 stor Mengde. D.@., Gsl., Kp., H.w.H. Epithemieæ. Bréb. 1838. 83. Epithemia Zebra (Ehr.) Ktz.? V.H.Syn., Tab. XXXI, 10. Naar jeg opfører denne Art med Spørgsmaalstegn, ligger dette i, at jeg ikke har kunnet faa noget Exemplar at se fra Konnektivfladen. Jeg har kun fundet den i 3 Exemplarer, to fra Røde Ø og et fra Cap Stewart. Det ene, iøvrigt ufuld- stændige, Exemplar fra Røde Ø minder i sit Ydre noget om Afbildningen i Heribauds Diat. d. Auv. PI.JI 14. 84. Е, Sorex Kütz var. amphicephala, Tab. nost. I, Fig. 9. Denne meget karakteristiske Varietet er sikkert ny. Nærmest kommer den Lp. proboscidea W.Sm. i Grunows Foss. Diat. Ost. Ung. Tab.I, 4, hvor der er gjengivet en Varietet «mit kopfförmigen Enden von St. Fiore». Den forekommer i rigeligt Antal i en Prove, taget paa Rode ® den 16de Avg. 1891. Eunotia. Ehr. 1837. 85. Eunotia gracilis (Ehr.) Rabenh. У. H. Syn., Tab. XXXII, 1—2. Ikke almindelig. D. 0. я 05 > —? vo 36. Е. monodon Ehr. V.H. Syn., Tab. ХХХШ, 3—4. Hist og her. D.9; R.®, Den i Materialet forekommende Form svarer i Størrelse Ydre nærmest til У. H.'s Fig. 4: forma curta, men er tættere stribet end denne. Tab. Kp., Tab. 87. Е. diodon Ehr. V.H. Syn., Tab. ХХХШ, 5—6. Hist og her. D.®. 88. Е. robusta Ehr. var. РарШо Grun. У. H. Syn., XXX, 8. Ikke sjelden, dog aldrig i større Mengde. D.®., R.Ø., Gsl., 0. 56 “How. H. 89. Е. tridentula Ehr. var. perminuta Grun. У. H. Syn., AARIV, 290. Temmelig sjelden. D. 0. | Reglen med 3 eller 4 Tender, men af Form som den citerede Figur. Tab. 90. Е. parallela Ehr. V.H. Syn., Tab. XXXIV, 16. Ikke sjelden. D. 0. 91. Е triodon Ehr. V.H. Syn., Tab. XXXIII, 9. Ikke sjelden. D.@., С. St. 92. Е. ineisa Greg. confr. Grun., Foss. Diat. Ost. Ung., EL L: ©. 0,0222, BO. sin. 1516. Ikke almindelig. D. 9. Grunows ovenciterede Figur (der fremstiller Е. incisa var? hyalina Grun. fra Dubravica) gjengiver fuldstændig den ydre Form hos mine Exemplarer, medens Figuren i V. H. Syn., Tab beh . XXXIV, 35 В afviger ved den lidt bugtede Buglinie. Jeg ever vel neppe at gjore opmerksom paa, at Stribetallet hos 273 Grunows Art afviger stærkt fra min, hos hvem Antallet er det for Е. ineisa Greg. normale. 93. Е. lunaris (Ehr.) Grun. У.Н. Syn., Tab. ХХХУ, 3. Ikke almindelig. D. VW. 94. — — — var. subarcuata Grun., У. H. Tab. XXXV, 2. Ikke almindelig. D. @. 95. Е, Areus Ehr. V.H. Syn., Tab. XXXIV, 2. Hist og her. Ш. 0.,. Tas. — — var. bidens. V.H. Syn., Tab. XXXIV, 7 Ikke almindelig. D. 9. 96. Е. Nymanniana Grun. У.Н. Syn., Tab. XXXIV, 8. Hist og her. D. 9., Gsl.,; С. St. 97. Е. prerupta:Ehr. Temmelig almindelig. D. 0., Gsl., Kp., С. St. Varierer ikke saa lidt i det undersogte Materiale. Af Vari- anter har jeg noteret folgende: E. prerupta Ehr. curta. V.H. Syn., Tab. XXXIV, 24. - Temmelig almindelig. — var. monodon т. Tab. nost. 1, Fig. 11. L. 0,024, В. (i Midten), 0,009", Str. 10. Gsl. Minder noget om Е. Rabenhorstü Cl. & Grun. var. monodon (fra Brasilien), men er mere spidspuklet end denne. — var. bidens forma minor. V.H. Syn., Tab. XXXIV, 22. Gsl., D. 9. — var. bidens. V.H. Syn., Tab. XXXIV, 20. D. 0. Xv. 18 274 Е. prærupta Ehr. laticeps, forma curta. V.H.Syn., Tab. XXXIV, 25. D. 0. — bigibba. У.Н. Syn., Tab. XXXIV, 26. DA igs — pumila. У.Н. Syn., Tab. XXXIV, 27. D. 9. 98. Е. septentrionalis m. Tab. nost. I, Fig. 10. L.'0,02"", В. 0.008232 Ste. 1617p. 0,017". Sjelden. D. 9. Rygsiden sterkt udbuet. Bugsiden konkav, Skal-Enderne hovedformede. Striberne fine og lyssvage. Forekommer enkelt- vis. Da den ikke stemmer med nogen mig bekjendt Hunotia- Art, har jeg opfort den som ny. Ceratoneis. Ehr. 1840. 99. Ceratoneis Arcus Ktz. У. H. Syn., Tab. XXXVII, 7. Le Diat. II, Tab. XIV, 34—35. Almindelig. О. 0., В. 0., С. St. То Praver, begge fra Сар Stewart, indeholdt denne Art næsten ublandet. 1 en Elv paa Rode O fandtes den tillige med Indskjæring paa den ventrale Side (confr. De Toni Syll. Bac., P. 814). Ligeledes har jeg i det af mig undersogte Materiale fundet Individerne samlede i Cigar- bundt-Form, saaledes som det er gjengivet i le Diat. l.c., Fig. 34. Synedra. Ehr. 1831. 100. Synedra Danica К. V.H. Syn., Tab. XXXVIII, 14 a. Sjelden. В. 0. 101. S. pulehella Ktz. var. У.Н. Syn., Tab. ХЫ, 3 og 5. L. 0,10™™—0,11™, Striber 17 p.0,01™. 275 Stemmer i Stribetal med Varieteten «sazonica», У. H.'s Fig.3, i Længde snarere med «tenwistriata» V.H's Fig. 5. Ikke sjelden. D.W., С. St. I en Prøve, etiketteret «Hekla-Havn. I Ely. %/s 1891», findes den i meget stor Mengde. Fragilaria. Lyngby 1819. 102. Fragilaria Islandiea Grun. У.Н. Syn., Tab. XLV, 37. Ikke almindelig. D. 0. 103. F. capueina Dezmazières. V.H. Syn., Tab. XLV, 4. Ikke almindelig. D. 9. Svarer i Form til den citerede Figur, men er noget videre stribet. Str. 14 р. 0,01™™. 104. F. intermedia Grun. У.Н. Syn., Tab. XLV, 11. Ikke almindelig. С. St. 105. Г. mutabilis Grun. У. H. Syn., Tab. XLV, 12 og 17. Ikke sjelden. D.®., В. 9., Tas. 106. Г. construens Ehr. var. Venter Grun. У. H. Syn., Tab. XLV, 21b. Ikke almindelig. С. St. 107. F. virescens Raffs. var. producta. Lgst., | Sptsb., Tab. I, 1. Ikke sjelden. О. 0., В. 9., Gsl, H. w. H. Hantxschia. 108. Hantzschia amphioxys (Ehr.) Grun. Temmelig almindelig, dog aldrig i stor Mengde. О. 0., В. Q., Gal. Kps:E м. EL HL Varierer en Del, dog ere de mindre Former de overvejende. Af Varianterne maa serlig noteres: 18* 276 H. amphioxys var. hyperborea Grun. Grun., Fz. Jos. L., Зав. 1:59. Sjelden. D. 9., H. w. H. Denne Art angives hos Grunow (l.c. P.47) at have Di- mensionerne L. 0,1138™, В. 0,014™. I en Prove etiketteret: «Hekla-Havn, i et Vandhul ‘ 1891» har jeg fundet et Exemplar af Dimensionerne Г. 0,19%", В. 0,018™" med 15 Str. р. 0,017”, altsaa noget længere og slankere end Grunows Form og vel nermest at betragte som en Overgangsform til H. elongata Grun. У. H. Syn., Tab. LVI, 7—8. — var. leptocephala m. Tab. поз. I, Fig. 8. Г. 0,08™, Kjolperler 7—8, Striber 15—16 раа 0,017, meget lyssvage. Afviger fra de andre mig bekjendte Varieteter ved de tilspidsede, hovedformet afrundede Skal-Ender. Sjelden. D.®., Gsl. 109. H. virgata (Roper) Grun. V. H. Syn., Tab. LVI, 12—13. Г. 0,0816™", В. 0,0096™", Str. 11—12 р. 0,01™™. Meget sjelden. D. 0. Kun fundet i en Prove, etiketteret: «Store Strækninger — Lerflade — overdækkede med disse Alger og kun med dem. Lav leret Strand, hist og her med smaa Vandansamlinger. ?7/s 1891». Kommer nærmest til Varianten Kariana Grun. (Cl. & Gr. ark. Diat., Tab. VI, 109) men er forholdsvis smallere end denne, hvis Dimensioner opgives til Г. 0,07™™—0,09™™, В. 0,01177—0,013"", Nitzschra (Hassal) Grun. 1880. Tryblionella. 110. Nitzschia debilis (Arn.) Grun. Lgst., Sptsb., Tab. Il, 23. V.H. Syn., Tab. МШ, 19—20. Sjelden. H.w.H. > —1 | 111. № Tryblionella Hantzsch var. Levidensis W. Sm. V.H. Syn., Tab. ВУИ, 15—16. Temmelig sjelden. D.®. Dubiæ. 112. N. thermalis Ktz. var. minor Hilse. У. H. Syn. ‘Tab. LIX, 22. Sjelden. Gsl. _Grunowia. 113. N. Denticula Grun. V.H.Syn., Tab. LX, 10. W. Sm. Syn. I], Tab. XXXIV, 292. Ikke sjelden. D.9., R.®., С. St. Таз. I en Prove, etiketteret «prope Сар Stewart °/s 1891», findes denne Art i stor Mengde og tillige naaende en ret anselig Størrelse, nemlig 0,096mm, Sigmoidea. 114. N. vermicularis (Ktz.) Grun. У. В. Syn., LXIV, 1—2. Temmelig sjelden. D. 0. Sigmata. 115. № Sigma W. Sm. var. diminuta Grun. У.Н. Syn., Tab. LXVI, 9. Ikke sjelden, men i Reglen kun i ringe Antal. D.®., Gsl. Lanceolatæ. 116. № Palea (Kiz) W. Sm. V. H. Syn., Tab. LXIX, 22 b-c og 23. Hist og her. D.9., Gsl. 117. № fonticola Grun. V.H. Syn., Tab. LXIX, 15—19. Hist og her. D.9., В. 9. Surirella. Turpin 1827. ’ 118. Surirella gemmoides m. Tab. nost. I, Fig. 14 a-d. L. 0,077™—0,08™™, В. 0,044" — 0,05", Str. 20—21 р. 0,017". 278 C2 Denne Art minder, set fra Frontfladen, fuldstændig om Sur. Gemma Ehr., hvormed den stemmer ogsaa i Stribetal. Men, medens S. Gemma, set fra Konnektivfladen, er sterkt konisk, er denne rektanguler og den skulde som en Folge deraf — confr. Grunow’s Inddeling i Oester. Diat., Wien 1862. P. 448, hore til en ganske anden Gruppe. Paa Tab. nost. I, Fig. 14c har jeg aftegnet en Variant, hvis Ribber ikke naae Midtlinien, og hvor der er en tydelig axial Area. Tab. поз. I, Fig. 14d gjengiver en Overgangsform med længere Ribber og uden Area’). Alle Varianterne findes i samme Prove og kun i denne, nemlig i Materiale fra «Hekla- Havn 1). 0.), i Elv °/s 91». De ere kun tilstede i ringe Antal. Temmelig byppigt i samme Prove, men ellers sjeldent, fore- komme forskjellige Varianter af 119. 5. ovalis Breb., nærmest gjengivne i folgende Afbild- ninger: W.Sm., Syn. |, Tab. IX, 69 ($. Brightwellit), V.H. Syn., Tab. LXXIII, 8 (5. ovata var. @qualis Ки.) og А. 5. Atl, Tab. XXIV, 6 (en «fraglich» Form fra Cuxhaven). Dog gjengiver den sidste Afbildning en noget storre Form. De Exemplarer, jeg her har undersøgt, паае højst en Længde af 0,045", 120. 3. minuta Bréb. V.H. Syn., LXXIIT, 10. Sjelden. D.®. 121. S. angusta Ktz. V.H. Syn., Tab. LXXIIT, 13. Sjelden. C. St. 1) Præparaterne, hvorefter mine Tegninger af denne Art ere udforte, skylder jeg Hr. C. Pfeiffer, Kjobenhavn. COCCOCHROMATIC Æ. Denticula. Kützing 1844. 122. Denticula tenuis Ktz. genuina. У. Н. Syn., Tab. XLIX, 30. Ikke almindelig. В. 0. — var. frigida Grun. У.Н. Syn., Tab. XLIX, 35—38. Hist og her. D. 0., В. 9., Н. м. H. Meridion. Agardh 1824. 123. Meridion cireulare Ag. У.Н. Syn., Tab. LI, 10—12. Ikke sjelden, dog i Reglen ikke i stor Mengde. D. 0., Gsl.. С. St., Н. м. H. I en Prove fra «Hekla-Havn (D. 0.) i et Vandløb 1/ 91» findes et Exemplar af den anselige Længde 0,0ss™™. . Dratomella. р Greville 1855. 124. Diatomella Balfouriana Grey. W. Sm., Syn. Il, Tab. LXI, 383. | Sjelden. R.@., Gsl. Begge Steder kun i faa Exemplarer. Tabellarra. Ehr. 1839. 125. Tabellaria floceulosa (Roth.) Ktz. V.H.Syn., Tab. LIT, 6-8. Meget almindelig. D.@., R.@., Gsl., H.w.H., C. St., Tas. 280 I en Prove etiketteret «Hekla-Havn Ely. 7°/s 91» udgjor denne Art Hovedmassen. 126. T. fenestrata (Lyngb.) Ktz. У. H. Syn., Tab. LI, 10—12. Temmelig sjelden. D.®., Tas. Paa Danmarks-0 kun meget sjelden, ret hyppig i Preven fra Tasiusak. Melosira. Agardh 1824. 127. Melosira Roeseana Rabh. У. H. Syn., Tab. LXXXIX, 1—5. Ikke almindelig. D.®., Gsl., С. St. 128. М. nivalis W.Sm. V. H. Syn., LXXXVI, 25, 27. Ikke sjelden. D. 9., H. w.H., Tas. Cyclotella Ktz. 1833. 129. Cyelotella antiqva W.Sm. У.Н. Syn., Tab. XCH, 1. Ikke almindelig. В. 0., С. St. I mine Marine Diatoméer fra Ost-Gronland (Med- delelser om Gronland, XVIII) har jeg under Nr. 126, Side 442 optaget en ny Art: Amphiprora amphoroides og til den hen- fort Figurerne 70 paa Tab. VI og 87 paa Tab. VII. Gjennem et Preparat, som jeg skylder kgl. Translateur P. Klavsen, Odense, er det blevet mig klart, at jeg maa have set fejl, naar jeg har henfort den sidstnevnte Figur til denne Art. Jeg ved- fojer derfor en ny Tegning paa Tab. nost. I, Fig. 15 а, b, с. Den foreliggende Form er sikkert en Amphiprora, kun at den vindskjæve Bøjning her er noget svagere end sædvanligt, saaledes at Skallens ovre og nedre Halvdel i deres Stilling til hinanden nermest kommer til at minde om to overfor hin- 281 x anden siddende Blade paa en Dampskibsskrue. Med Hensyn til de to Figurer er at bemærke, at medens Fig.a er tegnet med Midtpartiet indstillet, er Fig. b tegnet ved skævt Lys og paa en vis Maade komponeret, idet Indstillingen stadig har fulgt Frustulens forskjellige Planer"). Tillige vedføjer jeg en formentlig ny Form, ligeledes funden af P. Klavsen ved Præparering af Materiale fra Is 22 (cnfr. Mar. Diat. Side 401). Navicula Klavsenii m. Tab. nost. I, Fig. 13. 22002”, В. 10 00 Str.16 p. 0,017. Skallen lancetdannet, med jevnet tilløbende, afrundede Skal-Ender. Striberne parallele, helt igjennem vinkelrette paa Midtspalten og gaaende helt ind til denne undtagen i Midten, hvor der findes en lille circulær Area. Striberne viste sig ved stærk Forstørrelse og skjævt Lys svagt knudrede, men nogen tydelig Punktering eller Tverstribning har det ikke været mig muligt at se hos dem. Terminalnodus noget forlænget. For om muligt at faa et Overblik over, hvorledes den østgrønlandske Diatoméflora stiller sig til de” øvrige arktiske Egues, har jeg indordnet de forefundne Former paa 1) Professor P. T. Cleve har i «Diatoms from Baffins-Bay and Davis-Strait» (Bih. t. К. Sv. Vet.-Akad. Handl. 22. III, Nr: 4) paa Side 20 opstillet en ny Art: Navicula Oestrupii Cl., afbildet paa Pl. I, 10, som han mener turde vere identisk med min Amphip. amph. Idet jeg giver Prof. Cleve Ret i, at den Forskjel, der er paa de to Arter i den ydre Form, ikke kan have nogen Vegt, tor jeg dog ikke efter Afbildningen alene afgjore, om de ere identiske. Cleve opgiver Stribetallet paa sin Art til 24; det har ikke veret mig muligt med Sikkerhed at tælle de meget Iyssvage Striber hos min Art, og nogen longitudinal Stribe langs Randen har jeg heller ikke kunnet se. ; 282 efterfolgende Liste. Ved dens Affattelse har jeg hovedsagelig benyttet P. T. Cleves Synopsis og samme Forfatters Liste over Ferskvands Diatomeer [ra Gronland, A. Gleves Recent Freshwater Diatoms from Lule-Lapmark, de Tonis Sylloge samt nogle Lister i Nat. For. vidensk. Medd. Mare. 1872, РИ: v 283 .. .. .. i 1: Caloneis Clevet). 245 251. : 2. — Silicula alpina ..... 3. — — genwina...... 44 — — obtusa sh wi 5. Neidium bisulcatum. . . . .. 6. — affine genwinad...... 1. — productum . . .. =... Ве I ae LC EM 9. — amphigomphus . . . . .. 10. Diploneis interrupta ..... Е HET 2. ROMA ER LES SEE 13. Navicula cuspidata ambigua . . 14. Gyrosigma scalproides ... . 15. Frustulia vulgaris....... 16. — rhomboides........ 17. Navicula Roteana ...... 18. — mutica forma Cohnii... . 19 = — ventricosa..... 20. — — undulata :.... 2: =, Roch). a eos ss AE MP ER ен Ра D COTON = EEE eal =” 24. — EOD OT 23. ESS OEE; Se He 26 — "“Lagerstedtu 2... ...» 27. Stauroneis anceps....... 28. — Phoenicenteron. . . . .. 29. — parvula producta.... IHN BERGER ee nee 31. = Janamea 2. 2 22: - 32. Cymbella Cesatü........ Ba CUT US TOUL ео 34. — amphicephala. . . . ... ЕЕ ЗЕ реа EEE pad FRA ++ |+ |+ + jt tye th it ER + |. "RE it). 4 aes Ej RE: t ++ i ti) tit ет + | T tof т t a; | + НЕЕ. LE LE à) ON EL tt tit + + + + |+ + i lt | 4 + + + | Chiot + Fri ANA ER RS + |+ 4 ; tl] tit Fido LUS but + чер + Vest-Gronland. Arktiske Have. Beeren-Eiland. Jan Mayen. Franz Joseph Nord-Amerika, Island. Spitsbergen. Land. Li + AE 2|@|5 38а et 35. Cymbella Ehrenbergü . . . . . .. | t | 36. — stauroneiformis ......- В, | 37. — naviculiformis........ г BS A AUDIO tate tess Ee Se + | ++ 39. — wentricosa... 2%... «= ER | t | т 40, — сима... + | |+ 41. — heteropleura minor . . . .. + | i+ APE OB ect re тт] 43. — — levis = rupicola?.. | | 44. — incerta naviculacea..... т Ran =) Ela LE CE TER Bb, OMR at cou on bw Re СО alt 412 =", Вов Te Ce eas Ss os ne Be + | 49. — + CEE RE, ое ВЕ ++ | 50. Gomphonema angustatum pro- | ductum ... | + | + || oi — Sarcophagus | | F | 52. — acuminatum pusilla ....| + + 53. — subclavatwm Grun. var.?.. | 54. Navicula Bahusiensis . . . . . .. 55. Anomoeoneis Zellensis ...... DO gis u tee cous SEE aE и: ТН 57. Navicula cocconeiformis ..... 1-17 | 58. — . eryptocephala.. . .......2% host 59° —' rhyncocephala +..." €: + | 60. — viridula Slesvicensis . | 61.7: 2 лава Se ER. LEE | 62. — digitoradiata .:....%.- I sy 63. — Rheimhardtu gracilior . . . | + | | $ 64. — scutelloides minutissima .. ee | 65. Pinnularia subcapitata . . . . .. | 66. — mesolepta stauroneiformis . | | | 67. — maicrostauron. . . . . . . À . + | t + — + —+ —+ . Pinnularia divergentissima . . . 68 69. — platycephala ......... M odipergens Белье BEST 2 ссора ть CE ee. = имертеба с. "1h. DE borealis еее ето 777 7 EEE" РОЯ SER 75. — stauroptera interrupta ... ВБ мбар 4.7 ue > У. —-mesogongylar. 5. -.1- 78 — — имеггита. ... .% . 79. — viridis intermedia...... 80. — — commuiaia....... 81. — — $ умрем. 2. В с SPEED TOT ØRE. с... 83. — == styliformis СЕ. 84. — и <<. rds Sa 85. Navicula perlucens ........ ВОВ Os ST AR DESL Le 87. Pinnularia pulchra . . . .. ... 88. — leptosoma? -. ,.. ÆT ÆT, 89. Cocconeis flexella ......... RU MM EE RES LUE SR 91. Achnantes marginulata...... 92: — minulissima . ein . L 2 . 93. — coarctata elineata...... 94. Epithemia Sorex amphicephala . 95. Eunotia gracilis.......... 96. — monodon _ 2.4. 4.0.24. DS don DET а RE WERE a 98. — robusta Papilio ....... 99. — tridentula perminuta.... POO. = naraliela оо... И Ur WN tt RL LL, ee Rusland, —- + | |< tit! | | и АИ т | | | ca + |1 т tli La + tit. +] Wa TH+ т | Tap т + | | | {— Wal + | | où | T | | + | | | 1117 | | + | | | T LA + | t | T | | | del lt | toto (ool | | | i | | 4 on i | | + |+ + t ее jt + | | [+ | |+ | ka т | | | |+ | ' | ER | nw oO ~) | | ин мн > А | < | . 26. Surirella ovalisı soo. ah В + | exert yi +! т и OT IE ТОК ал | | | | RE anausta ee ar i 139. Denticula tenuis genuina .... it | iF + 140. — — frigida...... Et De + | 141. Meridion circulare......... Е + +/+ 142. Diatomella Balfowriana A DURE | LE Eh: | 143. Tabellaria flocculosa . . . . ... 1 APE SETE LE I pes fh | 144... —, ‚fonesirata: . лее sian: lt | kit В 145. Melosira Roeseana ........ | + | Fal) al ly tit ir ou PAG A. OBIS... ce Bee re. | | ER # Fe | И 147. Oyclotella-antigva : . . . .*. .…. Eu | t | let | 12/66/79 25/24) 65 | 11 [56 46 10 Dersom man nu sammenligner Antallet af de раа oven- staaende Liste nævnte Arter og Varianter, saa vil det vise sig at Ost-Gronland har 10 Arter tilfælleds med de arktiske Have == 6,8 pCt II — ===. — Franz Joseph Land MEN 12 — — — Asien = 8,2 — 24 — — — Island — 16,4 — 25 — — — Norge — NE 46 — — — Nord-Amerika — 31,5 — 56 — — — Vest-Grønland — 38,4 — 64 — — — Spitsb., B.-Eil.&J.Mayen = 43,2 — 65 — — — Rusland — 44,5 — 78 — — — Sverig = 53,4 — Man skulde altsaa efter denne Sammenligning tilsyneladende kunne slutte, at der var storst Overensstemmelse mellem Ost-Gronlands Diatomeflora og Sverigs. Jeg tror dog, at en saadan Slutning vilde vere meget overilet, idet der 288 kommer et andet Forhold med i Betragtning, som forringer den procentvise Sammenlignings Verdi. Jeg nærer nemlig ingen Tvivl om, at Forholdstallene ville stille sig en Del ander- ledes, saafremt de arktiske Lokaliteter blive saa godt under- sogte, som Sverig og Rusland (9: Finland) er blevet det, navnlig gjennem Cleve. Hvad der f. Ex. kjendes fra Island, er meget lidt; thi fradrager man i de ca. 16 pCt. de Arter, der skrive sig fra Mosekisel og Surtarbrand, saa bliver kun henved 7 pCt. tilbage, og det turde dog betragtes som højst sandsynligt, at Island, saafremt det engang skulde blive bedre undersøgt for Diatomeer, vil vise adskillig flere Arter felleds med Ost-Gronland, end Tilfældet nu er. Det er derfor min Overbevisning, at ovenstaaende Lister ikke afgive noget fast Stottepunkt for en Sammenligning meliem de tilgræn- sende Flora’er. Derimod turde et saadant snarere kunne vindes ved at sammenligne Slegterne; jeg har her vesentligst maattet holde mig til P. T. Cleves, A. Cleves og Lagerstedts Arbejder. | efterfolgende Liste betegner 0, at Slegten ikke findes, r, at den er sjelden, +, at den forekommer sparsomt. Lule- | Spitsbergen. Vest- Ost- Lapmark. | Beeren-Eiland, Gronland. | Gronland. Amphora ..:. - - : т + т F4) Pleurosigma 0 0 0 г боссов RT 0 0 0 0 Rhoicosphenia 0 0 0 0 Surirella ...... т т + if Cymatopleura .. 0 0 0 0 Campylodiscus’. . . 0 É 0 0 Epithemia...... r 0 i EA) Stephanodiscus . . . т 0 0 0 1) АГ Amphora har jeg Кап set et, ubestemmeligt, Exemplar, som derfor ikke er optaget i mit Arbejde. 2) Epithemia Sorex amphicephala forekommer kun i en Prove, confr. Side 271. 289 Som det vil ses, er der — hvad disse Slægter angaar — en ganske god Overensstemmelse mellem de fire Lokaliteter. De ovenanferte Slægter hore ikke til dem, der gaa hojt mod Nord; en Undtagelse danner maaske Surirella, og interessant er i hvert Fald Fundet af den ret anselige Sur. gemmoides. Undersoger man nu, hvorledes Forholdet stiller sig med Hensyn til Hyppigheden af de fundne Former, da synes der ogsaa her at vere nogen Overensstemmelse med A. Cleves Liste i det ovenanferte Verk. A. Cleve nevner nemlig folgende Slegter som rigeligt representerede baade i Henseende til Arter og Individer: Pinnularia. Frustulia. Cymbella. Gomphonema. Eunotia. Tabellaria. Denne Liste kan gjælde omtrent uforandret for Ost-Gren- land. Skulde her nogle Slægter nævnes fremfor andre, maatte det være Cymbella og Eunotia, der forekomme i rigelig Mængde 0 93 i stort Antal Arter. Maaske kan tilfojes Synedra (pulchella) og Fragilaria (virescens producta & mutabilis), som ikke ere 16 [=] sjeldne, samt endelig Stauroneis (anceps med Varianter). Pin- nularia forekommer spredt over hele Materialet, men aldrig i større Mengde. © Hvad nu endelig Forekomst-Maaden angaar, da optræde gjerne de forskjellige Former sterkt blandede mellem hinanden; kun enkelte Prover har jeg fundet bestaaende saagodtsom udelukkende af en enkelt Art. Som Arter, der saaledes ere fundne næsten i Ren-Kulturer, kan jeg nævne: Cymbella cistula arctica. — ventricosa. Synedra pulchella var. Ceratoneis Arcus. Tabellaria flocculosa. 290 De saakaldte «sorte Striber» indeholde kun meget faa Former i meget faa Exemplarer, hist og her en Æunotia, en lille Hantzschia og saagodtsom altid enkelte Navicula borealis. Lokaliteter, betegnede som Klipperevner, Klippe- spalter о.1. indeholde i Reglen kun enkelte Navicula borealis. I den rode Sne fandtes ingen Diatoméer. En Prove, betegnet som rod Ler ved Stranden indeholdt Navicula Bahusiensis og Navicula perlucens. Figurerne, der ere fototyperede af Pacht & Crone efter Forfatterens Tegninger, ere forsterrede 660 Gange. Side Fig. 1. Frustulia rhomboides Ehr. var. leptocephalam......... 257. — ((24/, Binanlaria JeptosomasGrung? ul" at: lerne Py ae ., 210. ; — est Pinnulaplaspulchranm EEE EE ор re CCE 269. — 4, Stauroneis Javanica Grun., var. oblonga m. .......... 260. =, te = — — run cataum. eur а . 260. 4, 6; /Nayicnla yO Gnlis ms ES Re UC DER 269. — 7. Cymbella incerta Grun. var. naviculacea Grun. . . . . . . .. 262. — 8. Hantzschia amphioxys var. leptocephala m. .......... 276. — 9. Epithemia Sorex Ktz. var. amphicephala m. .......... pay fi Fs 4 10) sHunotiagseplentrio mall Since wer TEE UE CCR 274. — 11. Eunotia prærupta Ehr. curta var. monodon mM. ........ 273. — 12. Gomphonema subclavatum Grun. var.?............. 263. TS Маме а узел ото ЕС OC ene 281. MUUS Surirella/gemmaidesi mn Ar wy. clade |. CAL са 211. = a Ашота sp ee EEN, Sas av AD SENSE 280, м NU NØ Tore NT | Meddelelser om Grønland ХУ. Тау. I. i ТУТ А 1110177777 ER 73 aa ut 2 sø v FOTOTYPI, FACHT & CRONE Über das Vorkommen von Eisenearbid (Cohenit) im terrestrisehen Niekeleisen von Niakornak bei dakobshavn in Nord-Grünland. Von Dr. E. Cohen, Professor in Greifswald. 1897. До dav “вооон ee al oy iS SNE Vor einiger Zeit konnte ich den Nachweis liefern, dass in dem terrestrischen Nickeleisen von Ovifak!) ein Eisencarbid vorkommt, welches seiner chemischen Zusammensetzung nach vollständig mit dem Cohenit der Meteoreisen übereinstimmt ?). Die Vermuthung lag nahe, dass dem früher von Forchham- mer aus Niakornak beschriebenen Kohlenstoffeisen mit 7.23 bis 11.06 °/o Kohlenstoff, für welches er die Formel Fe, С annahm), und für welches Shepard?) den Namen Chalypit vorgeschlagen hat, die gleiche Zusammensetzung zukomme, wie dem Eisen- carbid aus Ovifak. Dies erschien um so wahrscheinlicher, als Niakornak und Ovifak jedenfalls sehr nahe verwandt sind; ja, Lorenzen meint sogar, dass Niakornak ein von den Grön- ländern verschleppter Block sei, welcher von Blaafjeld bei Ovi- fak stamme®). Der sehr hohe Gehalt des Nickeleisen an Kohlen- stoff, welcher nach den Analysen von Forchhammer, Smith und Lorenzen 1.69 bis 3.11 °/o beträgt, liess auf einen unge- wöhnlich reichlichen Gehalt an Eisencarbid schliessen. 1) Steenstrup hält Uifak für die richtige Schreibweise (Om Forekomsten af Nikkeljern med Widmannstättenske Figurer i Basalten i Nord-Gron- land. Meddelelser om Grønland. Hefte IV. 116. Kjøbenhavn 1883). Meteoreisen-Studien У. Ann. 4. К. К. naturhist. Hofmuseums 1897. XI. 58—60. Om Meteorjernet fra Niakornak. Oversigt over det Kgl. Danske Viden- skabernes Selskabs Forh. og dets Medlemmers Arbejder. 3—4. Kjoben- havn 1853. Vergl. auch: Meteoreisen aus Grönland. Pogg. Ann. 1854 ХСШ. 155—159. New classification of meteorites, with ап enumeration of meteoric spe- cies. Am. Journ. of Science and Arts. 1867. (2) XLIII. 28. Kemisk Undersøgelse af det metalliske Jern fra Grønland samt nogle af de dermed følgende Bjergarter. Meddelelser om Grønland, 1.с. 152 = LSI — — de u — 294 Herr Professor Dr. N.V. Ussing stellte mir auf meine Bitte reichliches Material zur Verfügung, wofür ich ihm meinen ver- bindlichsten Dank ausspreche. Zur Isolirung des Kohlenstoffeisen wurden 50.2847 gr. mit 1 ACT 20 aq. behandelt; die Auflösung ging erheblich schneller von statten, als es beim Meteoreisen der Fall zu sein pflegt, unter starkem Geruch nach Kohlenwasserstoffen, wahrend eine Entwickelung von Schwefelwasserstoff nicht wahrgenommen wurde. Die Isolirung ergab: in Lösung gegangenes Nickeleisen . . . 23.3993 gr. 46.53 %o MONICHRADHEISCH ... ses aan... . 26.2382 — 52.18 — BU Ne Er Ао PSN D à do ; 0.0315 — 0.06 — Gesteinsbrocken, Silicatkörner und Rost 0.6157 — 1.23 — 50.2847 gr. 100.00 9/0 Schon Forchhammer und Lorenzen geben an, kleine steinige Partikel beobachtet zu haben; letzterer versuchte je- doch vergebens, einen Dünnschliff herzustellen. Unter den von mir gewonnenen, mit Rost gemengten Silicataggregaten befanden sich einige bis zu 5 mm. grosse Brocken, aus denen sich wegen ihrer mürben Beschaffenheit nur mit grosser Vorsicht Dünnschliffe herstellen liessen. Als Gemengtheile ergaben sich Plagioklas, Augit, Erzpartien und Eisenoxyd. Der frische, ein- schlussfreie Plagioklas bildet Leisten mit meist wenigen breiten Zwillingslamellen; er dürfte also zu den basischen kalkreichen Mischungen gehören. Der monokline, ausschliesslich in ein- fachen Individuen auftretende Augit ist in einem Stückchen von brauner, in einem anderen von bräunlichvioletter Farbe und im letzteren Fall schwach pleochroitisch; er füllt theils die Lücken zwischen den Plagioklasen aus, theils neigt er zu rundlicher Begrenzung. Ausserdem kommen einige farblose säulenförmige Individuen von monoklinem Augit vor, welche in Folge ihrer vollkommenen Spaltung diallagähnlich erscheinen. Abgesehen von wenigen opaken Körnern wurden auch im Augit keine Ein- 295 schlüsse wahrgenommen. Die Erzpartien zeigen zum Theil im reflectirten Licht einen sehr kräftigen Glanz, so dass sie metal- lischem Eisen gleichen; die Prüfung mit neutraler Kupferlösung gab jedoch kein entscheidendes Resultat. Roth durchsichtiges Eisenoxyd tritt in dünnen Häuten zwischen den übrigen Gemeng- theilen auf. Da weder eine Basis, noch eine feinkörnige Grund- masse vorhanden ist, gleicht die Structur derjenigen ophitischer Diabase, soweit sich an so kleinen Dünnschliffen ein Urtheil über die Structur gewinnen lässt. Diese Gesteinsbrocken sind augenscheinlich Einschlüsse eines doleritischen Gesteins, in welchem der Block von Nickel- eisen ursprünglich eingeschlossen war, in ähnlicher Weise, wie die Vorkommnisse von Ovifak. Mit den mir bekannten Ein- schlüssen aus dem Ovifakeisen oder mit dem in der Nähe des- selben anstehenden Basalt hat das vorliegende Gestein jedoch keine Ähnlichkeit, so dass durch die Untersuchung der Silicat- einschlüsse die oben erwähnte Vermuthung von Lorenzen keine Stütze findet. Der unmagnetische kohlige Rückstand, welcher sich durch Schlemmen mit Alkohol leicht von den Gesteinsbrocken, Silicat- körnern und Rostpartien trennen liess, betrug 0.3128 gr. Die nähere Untersuchung ergab nur einen Gehalt von 0.0315 gr. Kohlenstoff, während der Rest aus Eisenoxyd, Wasser und ver- hältnissmässig reichlichem Schwefelkupfer bestand. Auch in dem unmagnetischen Rückstand mancher Meteoreisen hat man einen hohen Kupfergehalt gefunden, welchen man früher nicht erklären konnte!. Vor kurzem hat Dafert ihn sicherlich mit Recht darauf zurückgeführt, dass sich aus anwesendem Schwefel- eisen Schwefelwasserstoff entwickelt, welcher bei der langen 3) Vgl.z. В. 0. А. Derby: Constituents of the Canon Diablo meteorite Amer. Journ. of Science. 1895. (3) XLIX. 109 und E. Cohen: Meteoreisen- Studien V., l.c. 48. 296 Behandlung des Nickeleisen mit Salzsäure das vorhandene Kupfer mehr oder minder vollständig ausfällt ?). Das isolirte Eisencarbid bildet zum Theil bis 5 mm. grosse krystalline Aggregate von lockerem Gefüge, deren einzelne In- dividuen stark glänzende Spaltungsflächen erkennen lassen, während im übrigen die Oberfläche matt erscheint; daneben kommen reichlich kleine Flitter und von zwei parallelen, recht vollkommenen Spaltungsflächen begrenzte isolirte Tafeln vor. Die Farbe ist graulichschwarz, der Strich schwärzlichgrau; in starker erwärmter Salzsäure löst es sich auf unter Ausscheidung von kohliger Substanz in Form leichter Flocken. Da Mylius, Foerster und Schöne angeben, dass aus geglühtem Stahl unter Luftabschluss isolirtes Eisencarbid sich vollständig auflöse ?), wurde eine zweite Isolirung unter den von jenen angegebenen Vorsichtsmassregeln und unter Benutzung des gleichen Apparates ausgeführt. Das auf diese Weise ge- wonnene Material verhielt sich aber genau gleich dem unter Luftzutritt isolirten. Auch die von mir aus Magura, Wichita und Beaconsfield gewonnenen Krystalle von Gohenit, an denen man keine Spur von Zersetzung erkennen kann, hinter- lassen bei der Auflösung in Salzsäure etwas kohlige Substanz. Demnach scheint sich das nickelhaltige Eisencarbid im terre- strischen und meteorischen Nickeleisen nach dieser Richtung etwas anders zu verhalten, als das nickelfreie, aus Stahl ab- geschiedene. | Da sich bei der Behandlung von Niakornak mit verdünnter Salzsäure unter Luftabschluss eine Ausscheidung von kohliger Substanz nicht bemerkbar machte, das Nickeleisen also frei von ungebundenem Kohlenstoff zu sein scheint, darf man wohl die bei obiger Isolirung gewonnene Kohle (0.06 °/o) auf vollständige 1) 0.A.Derby: Estudo sobre о meteorito de Bendeg6. Archivos do Museu Nacional do Rio de Janeiro. 1896. IX. 179—180. 2) Untersuchungen über den Stahl. 1. Das Кага des geglühten Stahls. Zeitschr. für anorgan. Chemie 1896. XIII. 38—58. 297 Zersetzung eines Theils des Eisencarbid zurückführen. Dann würde dessen Gehalt in dem untersuchten Stück von Niakornak auf 53.10 %o steigen und letzteres nach Abzug der Silicate und des Rostes aus 46.24 °o Nickeleisen und 53.76 °/o Kohlenstoff- eisen bestehen. Die von Herrn О. Sjöström ausgeführte Analyse lieferte die unter I bis [с folgenden Zahlen, aus denen sich Id als mittlere Zusammensetzung ergibt. Zur Bestimmung des Kohlen- stoff wurde Kupferchloridehlorammonium, zur Ermittelung der übrigen Bestandtheile concentrirte Salzsäure als Lösungsmittel verwandt!j. Die sich im letzteren Fall ausscheidende kohlige Substanz wurde geglüht und mit Salzsäure behandelt, um den löslichen Antheil der übrigen salzsauren Lösung hinzufügen zu können. Der verbleibende unwägbare Rückstand setzte sich aus winzigen Körnern zusammen, von denen sich ein nicht un- beträchtlicher Theil als Plagioklas und Augit bestimmen liess. I la Ib Ie Id Ге Il Angew. Subst. 0.3348 0.5949 0.6049 0.6337 MR ae 91.60 91:60 - 92,01 "92:73 LIRE ES 1.23 1.25 1.13 0.95 MTS a 0.37 0.37 0.37 0.39 В > 6.43 6.45 6.44 6.49 5.93 ая - 0.07 0.07 Rückstand .. Spur Spur Spur 99:73 100.00 100.00 Das specifische Gewicht wurde von Herrn Dr. W. Leick zu 7.5124 bei 21°.8 С. bestimmt (angew. Subst. 2.6302). Forch- hammer hatte 7.172 gefunden; doch war sein Material nach dem Resultat der Analysen jedenfalls mit kohliger Substanz gemengt. 1) Vrgl. Е. Cohen: Meteoreisen-Studien V., 1.с. 59—60. 5 298 Berechnet man den Phosphor nach der Formel Fe, MP auf Phosphornickeleisen und reducirt auf 100, so erhalt man die unter le stehenden Zahlen, aus denen sich (Fe, №, Co): С = 3.084: 1 ergibt. Zum Vergleich wurde unter II die früher fiir das Kohlenstoffeisen aus Ovifak ermittelte Zusammensetzung hinzugefügt; der Kohlenstoff war hier in Folge eines eingetre- tenen Verlustes etwas zu niedrig bestimmt worden !). Vergleicht man die jetzt vorliegenden Analysen von Eisen- carbid aus terrestrischem und meteorischem Nickeleisen, so ergibt sich chemisch eine vollständige Identität; allen kommt die Formel (Fe, Ni, Co), C zu mit einem zwischen 1.34 und 3.77 °/o liegenden Gehalt an №-- Co. Das Eisencarbid im Stahl ist erklärlicherweise frei von den letzteren Bestandtheilen. Ein Unterschied zeigt sich insofern, als aus Meteoreisen bisher nur Krystalle bekannt sind, aus terrestrischem Nickeleisen und Stahl nur krystallinische Aggregate. Das Vorkommen der glei- chen Verbindungen lässt wohl auf verwandte Entstehungsbedin- gungen schliessen. Die beim Isoliren des Eisencarbid "erhaltene Lösung besitzt nach der Untersuchung von Herrn О. Sjöström die unter Ш folgende Zusammensetzung. Zieht man den zersetzten Cohenit (0.94 °/o) ab, sowie den aus dem Schwefel und Phosphor be- rechneten Gehalt an FeS (0.11 9/0) und Fe, NiP (0.72 °/o), so erhält man für das cohenitfreie Nickeleisen die unter Ша stehenden Zahlen. Letztere sind natürlich nur als annähernde zu betrachten. Einerseits muss der Gehalt an Kupfer höher sein, da dasselbe grösstentheils als Schwefelkupfer ausgefällt worden ist”); anderseits ist die Annahme obiger Zusammen- setzung für das Phosphornickeleisen willkürlich. Immerhin kann es sich nur um geringfügige Differenzen handeln. 1) Е. Cohen 1. с. 60. 2) Vgl. oben S. 295 und weiter unten die Gesammtanalyse. 299 III Ша Ее 97.03 97.37 Ni 2.09 1.97 Co 0.71 0.64 Cu 0.02 0.02 $ 0.04 NE 0.11 100.00 100.00 Während im Meteoreisen der Cohenit erheblich ärmer an Ni+ Co zu sein pflegt, als das Nickeleisen, ist in Niakornak der Unterschied geringfügig. Man kann daraus vielleicht schlies- sen, dass Kohlenstoffeisen nur eine beschränkte Menge von Ni Co aufnehmen kann, unabhängig von der vorhandenen Gesammimenge. Niakornak setzt sich nach obigem aus zwei Hauptbestand- theilen — Cohenit und Nickeleisen — zusammen, und dem entsprechen auch die Eigenschaften des Gemenges und das Verhalten einer polirtea Fläche beim Aetzen. An frischen Bruchflächen erkennt man deutlich ein kör- niges Gefüge, während Stücke, welche längere Zeit an der Luft gelegen haben, ringsum mit dünnen Häutchen von Eisenhydroxyd bedeckt sind, wodurch die Erkennung der Structur verhindert wird. Manche Begrenzungsflächen solcher Stücke machen den Eindruck, als seien es Absonderungsklüfte gewesen. Die Farbe ist gleichmässig eisenschwarz ; einzelne Partien erscheinen matt, an anderen treten zahlreiche kleine stark glänzende Flächen hervor, welche zeigen, dass ein Gemengtheil mit vollkommener Spaltbarkeit neben einem nicht spaltenden vorhanden ist. Zer- kleinert man ein Stück im Achatmörser, so wird der spröde Cohenit leicht in ein feines graulichschwarzes Pulver verwandelt, während das Nickeleisen geschmeidige Flitter von gleicher Farbe liefert. Die grosse Härte wird jedenfalls durch die reichliche Beimengung von Cohenit bedingt; selbst die besten englischen 300 Feilen zeigen kaum Einwirkung, und mit den besten Hülfs- mitteln erwies es sich als unmöglich, eine Platte abzutrennen. Aetzt man eine polirte Fläche mit concentrirter Salpetersäure !), so trilt der Gohenit mit silberweisser Farbe und kräftig glänzender Oberfläche stark hervor; die Vertheilung ist ziemlich gleich- mässig, die Anordnung regellos. Er zeigt häufig Leistenform, bildet aber auch ganz unregelmässig gestaltete Partien und wird Le von der Säure nicht merklich angegriffen. Die Zwischenräume von wechselnder Form und Grösse, welch letztere aber I mm. kaum überschreitet, füllt eisengraues Nickeleisen aus. Dasselbe er- scheint durch den Contrast dunkel und matt, wenn man den Cohenit spiegeln lässt; dreht man aber die geätzte Fläche, bis letzterer das Licht nicht mehr reflectirt, so liefert das Nickel- eisen einen deutlichen damastartigen Schimmer. Unter dem Mikroskop erkennt man als Ursache desselben zahlreiche re- flectirende Pünktchen, welche wahrscheinlich Aetzgruben sind, da der Reflex bei Drehung um 360° mehrfach wiederkehrt. Ferner treten bei starker Vergrösserung feine Adern und win- zige Flitter von Cohenit hervor, welche vom Nickeleisen ein- geschlossen werden. Die feinere Structur des letzteren lässt sich in Folge des sehr leichten Anlaufens nur sofort nach der Aetzung untersuchen, während der Cohenit widerstandsfähiger ist. Schwefeleisen war auf der 6 D cm. grossen geätzten Fläche nicht wahrnehmbar; da dasselbe nach dem Resultat der Ge- sammtanalyse stellenweise recht reichlich vorhanden ist, muss die Vertheilung sehr ungleichförmig sein. Die Zeichnungen, welche beim Aetzen hervortreten, hat Forchhammer als «besonders schöne», Lorenzen als «wenig regelmässige Widmanstätten sche Figuren» be- zeichnet. Dass es überhaupt keine Widmanstätten sche Figuren sind, bedarf wohl kaum einer besonderen Betonung, da von !) Salpetersäure von der Verdünnung, wie man sie gewöhnlich beim Aetzen von Meteoreisen anwendet, zeigt keine merkliche Einwirkung. do = 301 schalenfürmiger Anordnung verschiedener Nickeleisenlegirungen nach dem Oktaëder nicht die Rede sein kann. Die Zeichnun- gen entstehen lediglich dadurch, dass ein Gemenge von Cohe- nit und Nickeleisen vorliegt, und dass ersterer von der Säure nicht angegriffen wird, seine Politur bewahrt und sich scharf von den matteren Partien des Nickeleisen abhebt. Übrigens hat schon Smith Zweifel geäussert, ob man bei den grönländi- schen Eisen von Widmanstätten schen Figuren sprechen könne, und wenn er schliesslich den Namen beibehält, so ge- schieht es doch mit einem gewissen Vorbehalt, und er hebt hervor, dass die Ursache ihres Entstehens sicherlich gänzlich verschieden sei von derjenigen, welche die Figuren bei den Meteoreisen bedinge!). Obwohl schon drei ältere Gesammtanalysen von Niakornak vorliegen, liess ich doch durch Herrn O.Sjöström die Unter- suchung wiederholen, da jene in manchen Punkten nicht uner- heblich von einander abweichen. Unter IV bis ГУс folgen die einzelnen Bestimmungen ; IV d gibt die Gesammtzusammensetzung. Das Kupfer wurde zweimal gefällt und mit grosser Sorgfalt be- stimmt, die Kieselsäure vernachlässigt, da das verwandte Material beim Auflösen in Salzsäure keinen nennenswerthen Rückstand ergeben hatte. Die Summe ist etwas hoch ausgefallen; es er- klärt sich dies wahrscheinlich dadurch, dass zu den ein- zelnen Bestimmungen Stücke mit verschiedenem Gehalt an accessorischen Bestandtheilen verwandt worden sind. Leider war versäumt worden, das gesammte Material zu einem gleich- mässig gemengten Pulver zu vereinigen. Zum Vergleich mögen die bisherigen Analysen zusammen- gestellt werden: IV. О оном. У. J. berenzen | с. Vgl..auch: С. Rammelsberg: 1) Mémoire sur le fer natif du Groënland et sur la dolérite qui le ren- ferme. Ann. de Chimie. 1879. (5) XVI. 498. 302 } IV IVa IVb IVe IV 4 Angew. Subst. 0.6038 3.4443 2.0219 5.0073 ул ваний 93.64 93.64 Nike 2.00 2.00 Con Is ae 0.48 0.48 bass) 5b 0.07 0.07 у И Ис НЫ 3.72 3.721) р т 0.19 0.19 УР 1.18 1.13 101.23 Über das metallische Eisen aus Grönland. Zeitschr. d. deut- schen geolog. Ges. 1883. XXXV. 6992). VI. L. Smith 1. c. 489—490. Vgl. auch: Original re- searches in mineralogy and chemistry 572—573. Louisville 1884. У . Forchhammer lL.c. IV у VI VII er 93.64 92.46 92.45 93.39 ER 2.00 1.92 2.88 1.56 Os 0.48 0.93 0.43 0.25 Ces 0.07 0.16 0.18 0.45 FEDER. 3:73 35113) 1.74 1.69 ALT 0.19 0.07 0.24 0.18 АННЕ 1.13 0.59 1.25 0.67 О ØR 0.24 1.31 0.38 Unlöslich | 1.09 101.23 100.57 100.48 98.57 Das specifische Gewicht bestimmte Rink zu 7.00 am ganzen Block, zu 7.02 an kleinen Bruchstücken, Forchhammer zu 7 073 bei 15° С. (angew. Substanz 0.738 gr.), Smith zu 7.60 an 1) Eine zweite Bestimmung hat 3.66 °/o ergeben. *) Hier sind in der Lorenzen’schen Analyse die Zahlen für Nickel und Gobalt vertauscht. 3) Mittel aus zwei Bestimmungen (3.02 und 3.20 9/9). Dés dns ns ro. > UDE LAK, SES 303 Pulver, Lorenzen zu 7.29 (angew. Subst. 2.7875 gr). Herr Dr. W. Leick erhielt für ein Stück von 775.097 gr. 7.2704 bei 21° C., was mit dem von Lorenzen ermittellen Werth gut überein- stimmt. Berechnet man den Gesammtgehalt an fe, Ni, Co und С nach Abzug von Schwefeleisen (eS) und Phosphornickeleisen (Fe, Ni P) einerseits aus Analyse IV, anderseits aus dem Re- sultat der Isolirung und den Analysen Id und Ш, so erhält man die unter VIII und IX folgenden Zahlen. Bei diesem Ver- gleich musste aus den oben angegebenen Gründen von dem Gehalt an Kupfer abgesehen werden; desgleichen liessen sich Phosphor und Schwefel nicht mit berücksichtigen, da deren Bestimmung im löslichen Antheil durch Entwickelung von Phos- phorwasserstoff und Schwefelwasserstoff zu niedrig ausfällt. УШ IX Fe 93.97 94.44 № 1.6 1.55 Co 0.50 0.53 C 3.84 3.48 100.00 100.00 Die Ubereinstimmung ist so befriedigend, wie man sie nach den angewandten Methoden und nach der Art der Berechnung nur erwarten kann, und zeigt, dass die ermittelten Werthe fiir das untersuchte Stück zuverlässig sind. Wenn auch der Block von Niakornak nach den von den verschiedenen Analytikern gewonnenen Resultaten wahrschein- lich nicht von homogener Zusammensetzung ist, und beson- ders der Gehalt an Schwefel und Kohlenstoff in verschiedenen Theilen schwanken wird, so ist doch letzterer von Forch- hammer und Smith augenscheinlich zu niedrig bestimmt worden. Das Eisen von Niakornak dürfte so ziemlich die höchste aufnehmbare Menge von Kohlenstoff enthalten, da Moissan bei seinen Versuchen der künstlichen Darstellung 304 von Eisencarbid nur Schmelzen mit einem Kohlenstoffgehalt bis zu 3.92 %/0 erhielt!. Ferner darf man die Bestimmung des Kupfer in VII, diejenige des Kobalt in У wohl als zu hoch annehmen. Schliesslich mag erwahnt werden, dass schon Smith hervorgehoben hat, die grosse chemische Ubereinstimmung der grönländischen Eisen unter sich und die starke Abweichung von den unzweifelhaften meteorischen Eisen spreche, abgesehen von anderen Gründen, wesentlich mit für den terrestrischen Ursprung jener. 1) Préparation du carbure de fer par union directe du metal et du carbone. Comptes rendus 1897. CXXIV. 719. Anm. VI Kyst-Diatoméer fra Gronland. Af E. Ostrup. 1897. 47 lm hnsinesd gq) 490mo | sil-tay L SAG ra | Raamaterialet til det efterfølgende Arbejde udgjores for den overvejende Del af Residuet fra Alge-Materiale, undersogt af Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge og indsamlet i Sommeren 1894 af Cand. polyt. A. Jessen paa Grønlands Vestkyst i Julianehaabs Distrikt. Enkelte Prøver, navnlig fra nordligere Lokaliteter, skyldes Pastor Sorensen, Dr. phil. Kolderup Rosenvinge, Cand. mag. N. Hartz 0. f. A. Endvidere har jeg fra Botanisk Have havt til Af- benyttelse ældre Herbarie-Materiale, væsentligt indsamlet af Vahl og Holbøll; dog ere позе af Herbarie-Proverne uden Angivelse af Lokalitetens og Indsamlerens Navn, og disse har jeg i Lokalitetsangivelserne kun betegnet med «Herbariet». Endelig har jeg undersogt ganske faa Prover fra Hekla-Havn, indsamlede af Gand. N. Hartz og en enkelt fra Angmagsalik, indsamlet af Cand. E. Bay. Da det har været mit Onske, at gjore Listen over de fundne Kystformer saa fuldstændig som mulig, har jeg her medoptaget de Arter fra Ostkysten, som jeg i mit Arbejde over de marine Diatoméer har noteret som fore- kommende ved Hekla-Havn. Fra den sidstnevnte Lokalitet har jeg kunnet tilfaje enkelte Arter, som ere fundne af Hr. P. Klavsen ved Udpreparering af det ældre Materiale. Fortegnelse over Lokaliteterne ') Vest-Gronland: N.B. Atanikerdluk:< т.о ее... 1022: Higetlesmindé с. ого... 68° 42' ПЕ... и... 68° 12° RUE ло ти... . 68° Tatsip-at. at, „Зы .... 67° 20° Holstensborg (Pararsuk)......... 662572 Sukkertopben ee à . 65° 25° Goodthaab.. > по NE OU 64° 10° Merkuttsok EEE A Sana ih. 63° 38! ОКОВ PRE она 63° Ø mellem Kangarsuk og Isblinken . . ca. 63° MalerSsormtir fires tt. NO ee. 63°—62° 30° USC 55, ак SR 60° 55° TENNESSEE case, atte ie. sei es 60° 42° SAUTE we opte clude tante о er 60° 38° RANGES EN ASE. ИЕ 6085337 SELS RS MER CNE 60° 36’ TRANS о Е сл 60° 34! Umanarsualk",. ORR. BEN 60° 32° За кк, SERRES CAL 60° 32° Kekertarsudic ое 60° 30° Kaersok RE 60° 29° Danaeuke Hasta BERN 60° 28° Syl PEAR ое CES SI 60° 28° Umanartub.. 2.22 wre RP EEE 60° 27° Sermersok... ese. Пт oe ee 60° 23‘—60° 10° Amitsokissue s tnt ak: CRE 60° 18° Nanortalik ....... net ее 60° 8' АМТ „сосны I ET 60° Ost-Gronland: Angmagsalile. :. a: en Ce 65° 36’ Hekla-Haun sene ae 70° 26: 1) Lokalitets-Angivelserne ville i Texten være ordnede paa samme Maade som i ovenstaaende Liste, nemlig for Vest-Grønland gaaende fra Nord til Syd, for Øst-Grønland fra Syd til Nord. PLACOCHROMATICÆ. Amphiprora. Ehr. 1843. Cl. Syn. I, P. 13. 1. Amphiprora paludosa W. Sm. var. punctulata Grun., Cl. & Grun. ark. Diat., Tab. IV, 84. Ost-Gr.: Hekla-Havn. un 20 duplex Donk. V.H. Syn., Tab. XXII, 15—16. Vest-Gr.: Julianehaab. 2. A. Kjelmannii Cl. var. glacialis CI. Cl. Vega Exp. Tab. XXXV, 12. Ost-Gr.: Hekla-Havn. — — — — striolata Grun. Cl. & Grun. ark. Diat., Tab. IV, 81. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 3. А. kryophila CL CL Vega Exp., Tab. ХХХУ, 11. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 4. А. gigantea Grun. var. septentrionalis Grun., Cl. & Grun. ark. Diat., Tab. V, 87. Øst. mar. Diat., Tab. VII, 79. Vest-Gr.: Julianehaab. Ost-Gr.: Hekla-Havn. Auricula. Castr. 1873. Cl. Syn. 1, Р. 18. 5. Auricula complexa Greg. Greg. Diat. of Cl., Tab. IV, 62. Vest-Gr.: Julianehaab. Ost-Gr.: Angmagsalik. | “of o> 310 Tropidoners. Cl. 1891. Cl. Syn. I, P. 22. 6. Tropidoneis longa Cl. Cl. Syn. I, Tab. Ш 8. Vest-Gr.: Julianehaab, Umanarsuak. Öst-Gr.: Angmagsalik, Hekla- Havn. 7. Т. maxima Greg. У.Н. Syn., Tab. XXII, 4—5. Vest-Gr.: Egedesminde. Pleurosigma. We Sua, 1852. GL Syn. L P.32, 8. Pleurosigma Nubecula W. Sm. var. intermedia W. Sm., W. Sm. Syn., Tab. XXI, 200. Tab. Vest-Gr.: Egedesminde, Julianehaab. — — — — subrecta Cl. Cl. & Grun. ark. Diat., Tab. Ш, 72. Vest-Gr: Julianehaab. 9. Р. marinum Donk. Perag. Monog., Tab. Ш, 11. Vest-Gr.: Godthaab. 10. P. delicatulum W.Sm. W.Sm. Syn., Tab. XXI, 202. Vest-Gr.: Merkuitsok. 11. P. elongatum W.Sm. W.Sm. Syn., Tab. XX, 199. Vest-Gr.: Merkuitsok, Julianehaab, Nanortalik. — — — var. Kariana Grun. Cl. & Grun. ark. Diat., Ш, 69. Vest-Gr.: Egedesminde. 12. Р. Normanii Ralfs. V.H. Syn., Tab. XVIII, 9. Vest-Gr.: Egedesminde, Nanortalik. 13. Р. angulatum Quekett var. strigosa W. Sm. У. Sm. Syn., Tab. XXI, 203. Vest-Gr.: Egedesminde. 311 14. P. Aestuarii Bréb. W.Sm. Syn., Tab. XXXI, 275. Vest-Gr.: Holstensborg. 15. P. formosum W.Sm. W.Sm. Syn., Tab. XX, 195. Vest-Gr.: Julianehaab. Caloneis. Cl. Syn. I, P. 46. 16. Caloneis Silicula Ehr. var. alpina Cl. Legst., Sptsb., Tab. 1, 6. V.H. Syn., Tab. ХИ, 21. | Ost-Gr.: Angmagsalik. le Dumas: és аа | 17. ©. Liber W. Sm. var. genwna Cl. У. H. Syn., Tab. ХИ, 36. Vest-Gr.: Egedesminde. ®st-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. Ved Egedesminde forekommer denne Art ogsaa lidt kontraheret i Midten. — — — — elongata Grun. A.S. Atl, Tab.L, 27. Ost-Gr.: Hekla-Havn. (Klavsen). 18. 0. brevis Greg. V.H. Syn., Tab. XI, 19. Vest-Gr.: Semisek. 19. €. kryophila Cl. Cl. Vega Exp., Tab XXXVH, 42—43. Vest-Gr.: Umanalik, Kitsigsut. Kun fundet i to Exemplarer, der begge have det for Striberne normale Udseende og Antal. Men medens Exemplaret fra Umanalik har Dimensionerne L. 0,127", В. 0,036™" og altsaa er sterre og forholdsvis smallere end C. kryoph. gelida, som det kommer nærmest, har Exemplaret fra Kitsigsut Dimensionerne L. 0,046", В. 0,018™" og Skal-Enderne позе kiledannet tilspidsede. Af dette sidste Exemplar giver jeg paa Tab. nost. II, Fig.3 en Afbildning. 312 Pseudoamphapr ora. Ghotsste Ch syn: 1, P. 70. 20. Pseudoamphiprora stauroptera Baill. Cl. Diat. of arct. S., Tab. Ш, 13. Ost-Gr.: Hekla-Havn. Diploneis. Ehr. 1840 Cl. Syn, Г.Р. 76. 21. Diploneis suborbieularis Greg. Donk. B. D., Tab. I, 9. Vest-Gr.: Julianehaab, Kitsigsut. 2. D. advena A.S. var. parca A.S. A.S. Atl., Tab. VII, 20—22. Vest-Gr.: Kitsigsut. 23. D. constrieta Grun. Donk. B.D., Tab. VII, 6. Vest-Gr.: Holstensborg, Godthaab, Umanak, Umanarsuk, Sermersok. Nanortalik. Ved Sermersok findes en Variant, der vistnok kommer Cleves C. const. var. minuta nærmest. Den har Dimensionerne L. 0,027™", В. 0,011™™ og 0,0096™ samt 10 Ribber paa 0,017. 24. D. subeineta A.S. Grun., Fz. Jos. L., Tab. 1, 38. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 25. D. Entomon (Ehr.) A. $. Cl. & Grun. ark. Diat., Tab. III, 54. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 26. D. splendida Greg. Ost. mar. Diat., Tab. V, 64. Vest-Gr. : Egedesminde, Julianehaab, Sardlok, Nanortalik, Kitsigsut, Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 27. D. didyma Ehr. V.H. Syn., Tab. IX, 6. Vest-Gr.: Nanortalik. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 313 28. D. elliptica Ktz. У.Н. Syn., Tab. X, 10. Vest-Gr. : Sardlok. 29. D. Puella (Schum.) Cl. V.H. Syn., Tab. X, 11. Vest-Gr.: Holstensborg. 30. D. ovalis Hilse Cl. Diat., Finl., Tab. И, 13. Vest-Gr.: Umanarsuak. 31. №. littoralis Donk. var. elathrata Ost. Ost. mar. Diat. ab. Ш, 15. Vest-Gr.: Umanak, Kaersok, Syd-Proven. — — — — hyperborea Cl. Øst. mar. Diat., Tab. 40. Vest-Gr.: Akia, Kitsigsut. 32. D. Smithii Bréb. W.Sm. Syn., Tab. XVII, 152 а. Vest-Gr.: Ukalilik, Julianehaab, Kitsigsut. @st-Gr.: Hekla-Havn. 33. D. borealis Grun. Grun. Fz. Jos. L., Tab. I, 40. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 34. D. major CI. A.S. Atl., Tab. УП, 19. Vest-Gr.: Julianehaab. Ost-Gr.: Angmagsalik. Navieule orthostiche. CL Syn. I, P. 107. 35. Navicula erueigera W.Sm. W. Sm. Syn., Tab. LVI, 354. Vest-Gr.: Julianehaab, Umanarsuk. Gyrosigma. Hassall 1845. Cl. Syn. 1, Р. 112. 36. Gyrosigma Fasciola Ehr. var. tenwrostris Grun., Perag., Monog., Tab. VIII, 42. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 314 37. 6. tenuissimum W. Sm. var. hyperborea Grun. Cl. & Grun ark. Diat., Tab. IV, 77. Vest-Gr.: Julianehaab. 38. 6. articum Cl. Cl. Diat. of arct. S., Tab. Ш, 16. Vest-Gr.: Merkuitsok, Julianehaab. 39. 6. rectum Donk. Perag., Monog., Tab. IX, 4. Vest-Gr.: Umanarsuk, Nanortalik. Frustulia. Ag. 1824. 40. Frustulia interposita Levis? enfr. Pant. Ш, Tab. XVII, 247. Tab. nost. 11, ‘Fig. 2. LOEB NODE Бос. 20 ‘раз 0501. Langstrakt-elliptisk med afrundede Skal-Ender. Centralnodus forlenget, Terminalnodus beliggende ved Skal-Enden, men vanskelig at se paa Grund af dennes Bojning. Striberne svagt radierende, i Midten lidt buede. Naar jeg med Tvivl har opført denne Form som Л. interposita, da ligger det i, at det ikke har været mig muligt at se nogen Længdestribning paa mine Exemplarer, som ligge i Styrex. Øst-Gr.: Hekla-Havn. Amphipleura. ВЫ: 1944, GL Syn, I, P.125. 41. Amphipleura rutilans Trentepohl V.H.Syn., Tab. XVI 15—18. Vest-Gr.: Sukkertoppen, Godthaab, Umanalik, Umanarsuak, Syd- Proven, Kitsigsut. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 7 Reicheltia. Van Heurk 1895 in Litt. (Gomphopleura, Reichelt). 42. Reicheltia Pfeifferii m. Tab. поз. Il, Figur 18. L. 0,043™™—0,049"™, В. 0,007, Ribber 10 р. 0,01», 315 Skallen langstrakt kolleformet, lignende en Gomphonema. Ribberñe vinkelrette paa Midtlinien, opleselige i to Rekker Perler. Langs Midten af Skallen gaar der en smal hyalin Stribe, der mod begge Skal-Ender udvider sig og omslutter en kort Raphe, som ender med en lille Nodus. Vest-Gr.: Kitsigsut, kun fundet i to Exemplarer !). Denne interessante Form har jeg henfortunder Van Heurck’s nye Slegt Recheltia, uagtet den paa enkelte Punkter synes mig at afvige noget derfra. Skallens Structur er som hos Reicheltia, men det har ikke veret mig muligt at erkjende nogen «bifurcated raphe, like that of the large Pinnularia» (сп. A Treatise on the Diatomacee by Dr. H.v.Heurck, London 1896, P. 243, Fig. 43), ei heller at se, at denne Raphe «after having traversed a kind of nodule placed in a small depression, is prolonged a little further on». I Henseende til Raphe’s Karakter synes Reicheltia Pfeifferii mere at minde om Peronia Heribaudii J. Br. & M. Perag. (enfr. Heribaud: Les Diatomées d’Auvergne P. 155, Tab. I, Fig. 1), med hvilken den ogsaa nogenlunde stemmer 1 ydre Form, men Ribbernes Karakter og Antal samt det meget tydelige linewre hyaline Midtparti synes dog snarest at anvise den Plads under Reicheltia?). Navicule mesolej«. Cl. Syn. I, Р. 127. 43. Navicula mutica Ktz. forma Cohn Hilse Lgst., Sptsb., Tab-1. 12. Vest-Gr.: Gronland (Holboll), Sermersok. 1) Fundet af det forste Exemplar, gjengivet i den forste af mine to Figurer, skyldes Hr. C. Pfeiffer. *) Jeg bringer Hr. H. Reichelt min Tak, fordi han ved Tilsendelsen af et Præparat af Reicheltia nobilis har gjort en directe Sammenligning mulig. 316 Navieule decipientes. Grun. 1880. CI. Syn. I, P. 138. 44. Navieula subinflata Grun. Cl. Vega Exp., Tab. XXXVI, 50. Vest-Gr.: Kaersok. Sjelden. Navieule microstigmatice. Cl. Syn. I, P. 141. 45. Stauroneis salina W.Sm. У.Н. Syn., Tab.XV, 2—8. Vest-Gr.: Holstensborg, Merkuitsok. 46. S. anceps Ehr. V.H. Syn., Tab. IV, 4—5. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 47. Navicula Scopulorum Breb. Donk. B.D., Tab. ХИ, 5. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 48. Libellus rhombica Greg. Greg. M. J. Ш., Tab. IV, 16. Vest-Gr.: Julianehaab. 49. Ш. Grevillei Ag. V.H. Syn., Tab. ХУ, 2—8. Forekommer spredt gjennem hele det undersøgte Materiale, ogsaa paa Østkysten. I enkelte Prøver f. Ex. fra Godthaab og Julianehaab findes den i større Mængde. 50. №. Gronlandiea m. Tab. nost. Il, Fig. 4. L. 0,019", В. 0,005. Skallen elliptisk, noget indsnevret mod de afrundede Skal- Ender. Striberne meget fine og lyssvage. Danner Schizonema- lignende Strenge og er meget vanskelig at faa at se fra Hovedfladen. Vest-Gr.: Tatsip-atä, Godthaab. Denne Art er vistnok beslægtet med Z4b. complanata Grun. var. hyperborea Grun., men dog neppe indentisk dermed. Nærmere kommer den maaske til Navicula Bulnheimü Grun. var. belgica Grun. (enfr. V. H.'s Typesamling Nr. 113). 317 51. Navicula Libellus Greg. Greg. D. of. Cl., Tab. VI, 101. Vest-Gr.: Umanak. 52. N. septentrionalis Ost. Ost. mar. D., Tab. VIII, 97. Vest-Gr.: Nanortalik. Sjelden. Cymbella. Ag. 1830. CL Syn. I, P. 156. 53. (Cymbella ventricosa Ktz. У.Н. Syn., Tab. Ш, 15. Vest-Gr.: Grønland (Holbøll). Gomphonema. Ag. 1824. Cl. Syn. 1, Р. 178. 54. Gomphonema subelavatum Grun. var. Mustela Ehr., VHS Syn., Tab. XXIV, 4—7. Vest-Gr.: Grønland (Holbøll). 55. 6. olivaceum Lyngb. У.Н. Syn., Tab. XXV, 37 a. Vest-Gr.: Holstensborg. 56. G. exiguum Ktz. V.H. Syn., Tab. XXV. 34. Vest-Gr.: Godthaab. — — — — pachyclada Bréb. У. H. Syn., Tab. XXV, 32. Vest-Gr.: Sermersok. 57. 6. Kamtschaticum Grun. cnfr. Grun. Сазр. S., Tab. Ш, 4. У.Н. Syn., Tab. XXV, 28—29. Spredt i Materialet ligefra Inilik til Kitsigsut, 1 enkelte Prover i ikke ringe Antal. Denne Art varierer en Del baade i Henseende til Storrelse og Stribetal. Jeg har fundet Former, der svare godt til de tre citerede Figurer, men ogsaa Mellemformer. Hyppig forekommer den noget mindre send den typiske G. Kamt. — — — — Grenlandica Ost. Ost. mar. D. Tab. Ш, 11. Ost-Gr.: Angmagsalik. 318 4G. Kamtschaticum Стоп.) var. ovalis m. Tab. nost. И, Fig. 5. L. 0,018”=, В. 0,006™, Str. 22—23 p?'0,01™". Oval. Striberne svagt radierende, efterladende en smal axial og en tydelig circuler, central Area. Vest-Gr.: Sermersok. Denne lille Art har jeg opfattet som en Variant af @. Kamt., da den har tydelig central Area, men den turde vist vere et forbindende Led mellem Hoved-Arten og @. exiguum К. var. arctica Grun. Trachyneis. CL Syn. I. P. 190. 58. Trachyneis aspera Ehr. Forekommer spredt gjennem den største Del af det undersøgte Materiale, dog aldrig i større Mængder. Den varierer en Del og forekommer ikke saa sjeldent temmelig kort og forholdsvis bred. Af mere udprægede Varianter har jeg noteret: — — — var. vulgaris CI. А.5. Atl., Tab. XLVIII, 2—6. — — — — pulchella W.Sm. У. Sm., Syn. I, Tab. XIX, 194. — — — — intermedia Grun. Grun. Fz. Jos. L., Tab. I, 20. I Prover fra Umanalik og Semisek har jeg fundet Varianten «pulchella», 1 Materialet fra Ostkysten kun «intermedia». Navicule decussate. Grun. 1860. Cl. Syn. Il, P. 6. 59. Navieula Placenta Ehr. (= N. Rostellum W.Sm.) Øst. mar. D., Tab. VI, 75. Vest-Gr.: Kaersok. moe DCE CSS TT. 319 Naviculæ lineolate. Cl. Syn. U, P. 10. 60. Navicula avenacea Breb. (= Schizonema Smithii) V.H. Syn, Tab. XV, 33. Vest-Gr.: Sermersok, Nanortalik, Kitsigsut. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 61. N. viridula Ktz. var. rostellata Ktz., У. Н. Syn., Tab. VII, 23—24. Vest-Gr.: Holstensborg, Malerssorniarfik. 62. N. gracilis Ehr. var. schizonemoides У. H. У. H. Syn., Tab. VII, 9—10. Vest-Gr.: Sermersok. 63. N. peregrina Ehr. У.Н. Syn., Tab. VIII, 2. Vest-Gr.: Nanortalik. — — — var. Meniscus Schum. V.H. Syn., Tab. VIII, 19. Vest-Gr.: Nanortalik. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 64. N. digitoradiata Greg. V.H. Syn., Tab. VII, 4. Vest-Gr.: Nanortalik. — — — var. Cyprinus (Ehr.) W. Sm. У. H. Syn., Tab. УП, 3. Spredt hist og her i det undersøgte Materiale. 65. N. Gastrum Ehr. Ost. mar. D., Tab. IV, 40. Vest-Gr.: Kaersok, Umanarsuak. — — — var. Yenisseyensis Grun. Cl. & Grun. ark. Diat., Tab. I, 28. Vest-Gr.: Sermersok. 66. N. valida Cl. & Grun. Cl. & Grun. ark. Diat., Tab. II, 29. Ost-Gr.: Angmagsalik. I en Prove fra «Nordsiden af Sermersok» (Vest-Gr.) fandtes en Variant af №. valida, som kommer nærmest til Nav. val. Cl. § Grun. var. capensis Cl. (Syn. И, P. 25). 320 (N. valida CI. & Grun.) var. Grenlandica m. Tab. nost. И, Fig. 1. Г. 0,063", В. 0,012™™, Str. 9—10 р. 0,01"", fint tver- stribede. Ost-Gr.: Hekla-Havn. Er sikkert en Overgangsform mellem Nav. valida og Nav. Gastrum var. Yenisseyensis, men maa vel nærmest regnes til den forste paa Grund af Stribernes Natur. 67. N. Bolleana Grun. Grun. Verh. 1863, Tab. IV, 11. Vest-Gr.: Egedesminde, Julianehaab, Nanortalik, Kitsigsut. 68. № (Schizonema) ramosissima Ag. У. H. Syn., Tab. XV, 4—5. Vest-Gr.: Holstensborg. Ikke sjelden ved Syd-Gronland paa 60°—61° N.B. 69. № (S.) mollis W. Sm. У.Н. Syn., Tab. xf, 22—24. Vest-Gr.: Herbariet. 70. N. (S.) laciniata Harvey У.Н. Syn., Tab. ХУ, 25. Vest-Gr.: Akia, Umanalik, Nanortalik, Herbariet. 71. № (S.) tenuis С. Agardh У. Н. Syn., Tab. XV, 34. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 72. № directa У. Sm. var. genuina Cl. А. $. Atl., Tab. XLVII, 4—5. — 20. — remota Ста. А.Б. N.S.D.; Tab aie Vest-Gr.: Egedesminde, Inilik, Sukkertoppen, Julianehaab, Nanortalik, Syd-Proven, Sermersok. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 73. № trigonocephala Cl. Cl. Vega Exp., Tab. XXXVI, 29. Vest-Gr.: Umanarsuak. Sjelden. 74. № transitans Cl. Cl. Vega Exp. Tab. XXXVI, 31. Vest-Gr.: Nanortalik. Sjelden. 321 (N. transitans Cl.) var. Ost. mar. D., Tab. IV, 43. Vest-Gr.: Syd-Proven. Sjelden. 75. № Finmarchica Cl. & Grun. Cl. & Grun. ark. Diat., Tab. Ш, 63. Vest-Gr.: Holstensborg, Nanortalik. Ost-Gr.: Angmagsalik. 76. N. Kariana Grun. var. detersa Grun. Cl. Vega Exp., Tab. XXXVI, 36. Vest-Gr.: Umanak, Umanarsuak. Sjelden. — — — — frigida Grun. Grun. Fz. Jos. L., Tab..I, 25. Vest-Gr.: Umanarsuak. Sjelden. ‘77. № gelida Grun. Grun. Fos №, Dab21227—28 Vest-Gr.: Umanalik. Sjelden. 78. N. superba Cl. Cl. Vega Exp., Tab. XXXVI, 23. Ost-Gr.: Angmagsalik. Sjelden. 79. N. obtusa Cl. Cl. Vega Exp., Tab. XXXVI, 25. Vest-Gr.: Kitsigsut. Sjelden. | 80. N. cancellata Donk. Lgst., Bohusl., ТаБ. 1, 3. Vest-Gr.: Merkuitsok, Julianehaab, Umanarsuk, Nanortalik. Ost-Gr.: Angmagsalik. — — — var. subapiculata Grun. A.S., N.S. D., Tab. II, 22. Vest-Gr.: Akia, Nanortalik. 81. № distans W. Sm. Cl. & Grun. ark. Diat., Tab. II, 42. Vest-Gr.: Egedesminde. Navicule punctate. Cl. Syn. II, P. 37. 82. Navieula glacialis Cl. var. septentrionalis CI. A.S. Atl., Tab. VI, 37. Ost-Gr.: Hekla-Havn. XV. 91 322 83. № punctulata W.Sm. A.S. Atl., Tab. VI, 9. Vest-Gr.: Ukalilik. Ost-Gr.: Hekla-Havn. (Klavsen). — — — var. Finmarchica Grun. Ost. mar. D., Tab. VI, 69. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 84. № granulata Bail. (= Nav. Bayleana var.) Øst. mar. D. Tab. VI, 65. Vest-Gr.: Ukalilik. QOst-Gr.: Hekla-Havn. Son N. an А Au, Tab. VI, 36—97. Ost-Gr.: Hekla-Havn. (Klavsen). Navieule Lyrate. С 50.1252. 86. Navicula spectabilis Greg. Greg. Diat. о. Cl., Tab. IX, 10. Ost-Gr.: Hekla-Havn. — — — var. densestriata Ost. Ost. mar. D., Tab. VI, 67. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 87. № Lyra Ehr. A.S. Atl, Tab. II, 24. Vest-Gr.: Merkuitsok. 88. N. forcipata Grev. var. densestriata A. S. А. 5. Atl., Tab. LXX, 32. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. Pinnularie. Евг (1843). Cl. Syn. II, Р. 71. Capitate. Cl. Syn. И, P. 75. 89. Pinnularia subeapitata Greg. V.H. Syn, Tab. VI, 22. Vest-Gronland (Holbøll). ETAT 323 90. P. pulchra Ost. Ost. .F.D., Tab.I, 3. Vest-Gr.: Sermersok. Sjelden. Distantes. Cl. Syn. II, P. 80. 91. Pinnularia lata Breb. var. minor Grun. У. H. Syn., habs Vis 1-22; Ost-Gr.: Hekla-Havn. 92. P. borealis Ehr. V.H. Syn., Tab. VI, 3. Vest-Gr.: Nanortalik. Sjelden. Marine. Cl. Syn. И. Р. 94. 93. Pinnularia qvadratarea A.S. A.S., N.S.D., Tab. И, 26. Vest-Gr.: Julianehaab, Umanalik, Semisek, Umanarsuk, Nanortalik, Kitsigsut. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. I Proven fra Angmagsalik findes en Variant, som i Henseende til Længdens Forhold til Breden svarer til min Fig.26 paa Tab. ГУ i Ost. mar. D., men som er uraderet. 94. Р. Claviculus Greg. A.S., N.S.D., Tab. И, 28. Ost-Gr.: Angmagsalik. 95. P. спама Cl. Ci. nm r.'D., Tab. I, 11. Vest-Gr.: Holstensborg, Merkuitsok, Umanarsuk, Nanortalik. Cleve opstiller denne Art med Tvivl som horende hjemme i Grønland, idet han — I. c., P. 6 — siger om den, at han har fundet den «in a sample, said to be from Green- land, but as is contained many tropical forms, I am not sure that this is correct». 96. Р. (Navicula) perlucens Ost. Ost. mar. D., Tab. Ш, 14. Vest-Gr.: Kaersok. Sjelden. 324 Amphora. Ehr. 1840. Cl. Syn. II, P. 99. Amphora. GE 72.982 Pe 100, 97. Amphora Pusio Cl. Cl. Syn. Il, Tab. Ш, 40 Vest-Gr.: Egedesminde. 98. А. marina W.Sm. V.H. Syn., Tab.1, 16. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 99. A. Proteus Greg. A.S. Atl., Tab. XXVIT, 3. Vest-Gr.: Umanarsuak. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. — — — var. contigua Cl. A.S. Atl., Tab. XXVII, 7—9. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 100. A. ovalis Ktz. var. kbyca Ehr. A.S. Atl., Tab. XXVI, 102—111. Vest-Gr.: Egedesminde, Julianehaab, Semisek, Umanarsuak, Syd- Proven, Umanartut, Sermersok, Nanortalik. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 101. P. mexicana A.S. Cl. Syn. II, Tab. IV, 15. Ost-Gr.: Hekla-Havn. (Klavsen). 102. Р. lunata m. (= Amphora Gronlandica Øst.) сот Øst. таг. D., Р. 411, Tab. Ш, 5. Ost-Gr.: Hekla-Havn. Da Cleve i sin Syn. Il, P. 128 har opstillet en ny Art, som han har benævnt A. gronlandica, har jeg ændret Naynet paa ovenstaaende Art. Diplamphora. Cl. Syn. I, Р. 107. 103. Amphora crassa Greg. A.S. Atl., Tab. XXVIH, 30 —33. Vest-Gr.: Kitsigsut. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 325 104. А. eruciata m. Tab. nost. II, Fig. 6. D nase В. 0.004, 5.110 -p.-0,01"". Skallens Rygside convex, svagt indbuet i Midten, Bugsiden retliniet. Skal-Enderne hovedformede, vendte mod Bugsiden. Striberne afbrudte, saaledes at der fremkommer et langsgaaende blankt Baand, der paa Midten krydses af et forholdsvis bredt Stauros. Vest-Gr.: Egedesminde, Julianehaab. Denne Art er vistnok beslegtet med Amphora margaritifera Cl. (Syn. Il, Tab. Ill, 30), en Form fra Galapogos Одегпе. Halamphora. Cl. Syn. II, Р. 117. 105. Amphora coffæiformis Ag. A. 5. Atl., Tab. XXVI, 56—58. Vest-Gr.: Julianehaab. 106. А. Eunotia Cl. A.S. Atl., Tab. XXV, 35. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 107. А. costata W. Sm.? (= Amphora inflata Grun.? Ost. mar: D.,' P- 410)... 0st. mar. D., Tab: ll, 6. Ost-Gr.: Hekla-Havn. _ Jeg henfører denne Art under A. costata, som i Folge Cleve (Syn. II, P. 122) er identisk med Amph. inflata Grun. i A. 5. Atl, Lab! XX Y,.3.0; Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 108. A. Terroris W. Sm. (== A. cymbifera Greg). A. S. Atl., Tab. XXV, 17—19. Vest-Gr.: Julianehaab, Umanarsuak, Nanortalik, Kitsigsut. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 326 Oxyamphora. Gl. syn. № Pil 25, 109. Amphora Gronlandiea CI. Cl. Syn. II, Tab. IV, 1. Ost-Gr.: Hekla-Havn. (Klavsen). 110. А. acuta Greg. var. neogena Pant. (= Amphora septen- trionalis Øst.) Pant. Ш, Tab. ХИ, 187. Øst. mar. D., Tab. Ш, 7. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 111. A. ostrearia Bréb. А. $. Atl., Tab. XXVI, 23. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. о ООО: AS. А. Tab. XXVI, 25: Ost-Gr.: Hekla-Havn. I Ost. таг. D., Р. 408—9 (Tab. III, 2) har jeg opstillet en Art.: A. polaris (fra Hekla-Havn), som jeg antog for en kortere og bredere Form af en ubenævnt Art hos A. 5. (Atl. Tab. XXVI, 24), en Art, som A. S. stiller i Nærheden af А. nova Caledonica (Atl., Tab. XX VI, 16). I Folge Meddelelse fra Cleve er min A. polaris identisk med A. ostrearia, til hvilken sidste Art han ogsaa (enfr. Syn. II, Р. 129) henregner A. nova Caledonica. 112. А, exeisa Greg. Greg. Diat. o. Cl., Tab. V, 86. Vest-Gr.: Akia. Cymbamphora. Cl. Syn. IL Р. 134. 113. Amphora angusta (Greg.) Cl. Denne Art varierer noget i det undersogte Materiale. Varianterne falde dog nærmest i to Grupper, nemlig: Amph. angusta Greg. var. typica Cl. А. 5. Atl., Tab. XXV, 15. Gast. Chal. Exp., Tab. ХХУП, 13 samt A. ang. var. ventricosa Greg. == A. lanceolata CI, Ost. mar. D., Tab. Ill. 4. 327 Vest-Gr.: Ukalilik, Kangarsuk, Julianehaab, Umanalik, Umanarsuak, Sardlok, Syd-Proven, Sermersok. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. NB. Paa Østkysten findes kun Varianten «ventricosa». Achnanthez. Cl. Syn. И, P. 163. Rhoicosphena. Grun. 1860. CI. Syn. II, P. 165. 114. Rhoicosphenia curvata Ktz. У. Н. Syn., Tab. XXVI, 1—3. Vest-Gr.: Ukalilik, Kangarsuk, Julianehaab, Umanak, Syd-Proven, Sermersok, Nanortalik, Kitsigsut, Herbariet. Ost-Gr.: Hekla-Havn. Ved Sermersok og Kitsigsut forekommer denne Art af en betydelig Lengde, nemlig: 0,048™™. Cocconeis. (Ehr.) Cl. Cl. Syn. II, Р. 168. 115. Cocconeis Placentula Ehr. var. блеаа Ebr. У. Н. Syn., Tab. XXX, 31-—32. Vest-Gr.: Julianehaab. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 116. €. Seutellum Ebr. Af de talrige Varianter, som Cleve opstiller (Syn. II, P. 170— 71) har jeg noteret: — — — var. genuina Cl. У.Н. Syn., Tab. XXIX, 1—3. — — — — stauroneiformis W. Sm. У. H. Syn., Tab. XXIX, 10—11. — — — — ornata Grun. V.H. Syn., Tab. XXIX, 6—7. Forekommer spredt 1 Materialet, ogsaa paa Ostkysten; 1 storre Mængder i Prover fra Frederikshaab og Julianehaab. I en Prove fra Nanortalik har jeg fundet den hos A. Schmidt paa Tab. CXCI, 42 afbildede Form, der af Cleve opfattes som henhorende under Coc. Scutellum, og i Herbariemateriale en nærmest 328 til С. Seut. ornata hørende Abnormitet med Pseudoraphe skraat stillet paa lignende Vis som hos Cocc. transversa, А. S. Atl., Tab. CXCVI 39. Fueoceoneis. Cl. Syn. Il, P. 173. 117. Cocconeis dirupta var. decipiens Cl. Cl. arct. S., Tab. I, 7.06, 11,-11. Vest-Gr.: Umanarsuk, Nanortalik, Kitsigsut, Herbariet. — — — Sigma Pant. A.S. Atl., Tab. CXCVI, 11. Vest-Gr.: Kitsigsut. 118. €. interrupta Grun. V.H. Syn., Tab. ХХХ, 3—4. Vest-Gr.: Julianehaab. 119. С. pseudomarginata Greg. У. H. Syn., Tab. XXIX 20—21. Vest-Gr.: Julianehaab, Umanarsuk. st-Gr.: Angmagsalik. Hekla-Havn. Pleuroneıs. Gl Sy Al, PTS 120. Cocconeis costata Greg. У. H. Зуп., Tab. XXX, 11—12. Af Varianter har jeg fundet: — var. pacifica Grun. V.H. Syn., Tab. XXX, 13—14. samt en Form, der svarer til A.S. Atl., Tab. CXC, 39 (fra Julianehaab). Almindelig 1 Materialet fra Vestkysten, lidt mere spredt i det fra Ostkysten. Actinoneis. Cl. Syn. II, Р. 185. 121. Achnanthes Lorenziana Grun. У. H. Syn., Tab. XXXVI, 34. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 329 Mieroneis. Cleve. Syn. Il. P. 187. 122. Achnanthes tæniata Grun? Tab. nost. II, Fig. 15. Г. 0,01™7, В. 0,04™™. Denne Form, der knap nok kan taale Glodning paa Dæk- glasset end sige da kemisk Behandling, forekommer i Baand, der kunne naae en Lengde af c. I Millimeter. En Tverstribning har jeg lige netop kunnet skimte. Vest-Gr.: Syd-Proven, Nanortalik, Kitsigsut. Achnanthidium. Ktz. 1844. Heib. 1863. Cl. Syn. И, Р. 191. 123. Achnanthes brevipes Ag. Af de talrige Varianter, som Cleve (Syn. 11, P.193— 94) henfører under denne Art, har jeg fundet: — — — var. parvula Ktz. У.Н. Syn. Tab. XXVI, 25—28. — — — — typica Cl. V.H. Syn., Tab. XXVI, 10—12. — — — — intermedia Кы. У. H. Syn., Tab. XXVI, 21—24 & CL arct. S., Tab. IV, 22. — — — — incurvata Ost. Ost. mar. D., Tab. Ш, 1. Vest-Gr.: Egedesminde, Atanek, Godthaab, Igdlunguak, Juliane- haab, Umanalik, Umanak, Umanartut, Sermersok, Nanortalik. Øst-Gr. : Hekla-Havn. Intet Sted 1 synderlig Mængde, den sidstnævnte Variant kun paa Ostkysten. En noget bred elliptisk Form, der forekommer ved Hekla- Havn, har jeg aftegnet paa Tab. nost., Fig. 13. Ligeledes har jeg paa Tab. nost. Il, Fig. 8 aftegnet en Form fra Sermersok. Det er sikkert en Overgangsform mellem Achn. subs. Ktz. var. 330 incurvala Ost., Ost. mar. D., Tab. Ш, 1 og Achnantidium arcticum Cl., Cl. Diat. arct. S., Tab. 1V, 22. — — — — linearis m. Tab. поз. II, Fig. 9. BOULE в. 0.007 эт. 16 p. 0,01, Skallen Kknæbojet, lineær med afrundede Skal-Ender. Striberne svagt radierende, sammensatte af Punkter. Jeg har kun set den nedre Skal. Vest-Gr.: Nanortalik, Herbariet. 124. А. Grenlandica Cl. Vega Exp., Tab. ХХХУ, 3. Vest-Gr.: Egedesminde, Godthaab, Julianehaab, Umanarsuak. Ost-Gr.: Hekla-Havn. I en Prove fra Nanortalik har jeg fundet den paa Tab. nost. Il, Fig. 17 afbildede Form, der dog neppe er artsforskjellig fra A. Gronlandica. Achnanthes. В. Sto Vine. 18222 ACL бу I, P2195: 125. Achnanthes longipes Ас. У.Н. Syn., Tab. XXVI, 13—16. Vest-Gr.: Merkuitsok, Semisek, Herbariet. Öst-Gr.: Hekla-Havn. Nitzschia. Hassall 1845. Apiculate. 126. Nitzschia marginulata Grun. var. genumna Grun. Cl. & Gran ark D Tab: \. 95: Vest-Gr.: Umanarsuk, Kitsigsut. 127. N. apiculata (Greg.) Grun. У. H. Syn., Tab. LVIII, 26—27. Ost-Gr.: Hekla-Havn. i 331 Dubie. 128. Nitzschia commutata Grun. У. H. Syn., Tab. LIX, 13—-19. Vest-Gr.: Julianehaab. Bilobate. 129.. Nitzschia bilobata W.Sm. У.Н. Syn., Tab. LX, 1. Vest-Gr.: Umanak, Syd-Proven. 130. № Mitchelliana Greenloaf Cl. & Grun. ark. Diat., abe №, 97. Vest-Gr.: Merkuitsok. Pseudoamphiprora. 131. Nitzschia Amphiprora Grun. Cl. arct.S., Tab. IV, 16. Vest-Gr.: Julianehaab. Insignes. 132. Nitzschia insignis W. Sm. var. marginifera Grun. С & Grun ark D: Tab. VA, 105. Vest-Gr.: Julianehaab. — — — var. arctica Grun. Ost. mar. D., Tab. VII, 81. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. Басе ата. 133. Nitzschia socialis Grun. У.Н. Syn., Tab. LXI, 8. Vest-Gr.:, Julianehaab, Kitsigsut. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla- Havn. Spathulate. 134. Nitzschia distans Greg. У.Н. Syn., Tab. LXI, 10. Vest-Gr.: Julianehaab. 332 135. № angularis W. Sm. V. H. Syn., Tab. LXII, 11—14. Vest-Gr.: Egedesminde, Holstensborg, Julianehaab, Umanarsuak, Syd-Proven, Nanortalik. Kitsigsut. Ost-Gr.: Angmagsalik. — — — var. borealis Grun. Cl. & Grun. ark. Diat., Rab: 99. Spredt mellem Hovedarten; paa Östkysten tillige ved Hekla- Havn. Sıgqmoidea. 136. Nitzschia sigmoidea (Ehr.) У. Sm. У. H. Syn. Tab. LXIII, 5—7. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 137. N. vermicularis (Ktz.) Grun. V. H. Syn., Tab. LXIV, 29 ~ Ost-Gr.: Angmagsalik. Stigmata. 138. Nitzschia Sigma W. Sm. У.Н. Syn., Tab. LXV, 7. Vest-Gr.: Nanortalik. — — — var. maxima Grun. V.H. Syn., Tab. LXV, 2. L,, 0,277", В. 0.011 .Kjelperler 3—4, Striber с. 1695p: 0;01=™. Vest-Gr.: Kitsigsut. Maaske ber denne Form snarere regnes til N. Sigma valida. 139. N. scabra Cl. Cl. Vega Exp., Tab. XXXVIII, 73. Vest-Gr.: Julianehaab, Umanarsuk. 140. Homoeocladia subcohærens Grun. сп. У. H. Syn., Tab. LXVI, 14. Vest-Gr.: Fiskernæs. 333 141. H. sigmoidea W.Sm. W.Sm. Syn., Tab. LV, 349. Vest-Gr.: Godthaab. Lineares. 142. Nitzschia polaris Grun. CI. Vega Exp., Tab. XXXVIII, 72. Vest-Gr.: Umanarsuak, Kaersok. Lanceolate. 143. Nitzschia communis Rbh. var. abbreviata Grun. У. H. Syn., Tab. LXIX, 35. Vest-Gr.: Kaersok. 144. N. ovalis Arnott. Cl. & Grun. ark. D., Tab. V, 103. Vest-Gr.: Umanarsuak. Nitzschiella. 145. Nitzschia longissima (Breb.) Raffs var. reversa Grun. V.H. Syn., Tab. LXX, 4. Vest-Gr.: Sardlok. 146. N. Closterium (Ehr.) W.Sm. V.H.Syn., Tab. LXX, 8. Vest-Gr.: Syd-Proven, Kitsigsut. 147. Nitzschia Grenlandiea m. Tab. nost. И, Fig. 10. L. 0,216"=, В. O,o14 og. 0,023", Kjolperler 8, Str. 20—22 ps 00: Kjølen skarp og vistnok central, Kjølperlerne punktformede. Ingen Antydning- af Centralnodus. Maaske hører denne Form til Gruppen Perrya; den minder i hvert Fald noget om Nitzschia Weisflogü Grun. var. sparsa. (CI. Diat. f. West. Ind., Tab. (У, 334 23a), men har ikke dennes til korte Lister forlengede Kjel- perler. | Vest-Gr.: Nanortalik. Sjelden. Campylodiscus. Ehr. 1840. 148. Campylodiscus Grenlandicus Cl. Cl. arct. S., Tab. И, 9. Ost-Gr.: Angmagsalik. 149. С. biangulatus Grev. Grev. Transact. Vol. 10, Tab. Ш, 2. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 150. €. angularis Greg. Deby Camp., Tab. III, 22. Vest-Gr.: Egedesminde, Julianehaab. Ost-Gr.: Angmagsalik. 151. ©. simulans Greg. Deby Camp., Tab. VII, 36. Vest-Gr.: Umanarsuak. #st-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 152. С. Kerguelensis Deby. Deby Camp., Tab. XV, 79. Vest-Gr.: Julianehaab. Survrella. Turpin 1827. 153. Surirella splendida. Ktz. var. minima Ost. Øst. mar. Dy, Lab: ViG8. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 154. :S, sp. A. S. Atl., Tab. XXI, 15. Ost-Gr.: Angmagsalik. Thalassiothriz. Cl. & Grun. 1880. 155. Thalassiothrix longissima Cl. & Grun. Cl. arct. S., Tab. IV, 24. Vest-Gr.: Ukalilik. 339 Synedra. Ehr. 1831. 156. Synedra pulchella Ktz. V.H. Syn., Tab. XL, 28—29. Vest-Gr.: Holstensborg, Merkuitsok, Frederikshaab. — — — var. lanceolata O'Meara. V.H.Syn., Tab. XLI, .7 Vest-Gr.: Godthaab, Nanortalik. 157. S. commutata Стоп. var. producta Grun. У.Н. Syn., Tab. XL, 4. Vest-Gr.: Atanikerdluk, Godthaab. — — — var. septentrionalis Grun. У.Н. Syn., Tab. XL, 5. Vest-Gr.: Atanikerdluk. ‘ 158. S. investiens W. Sm. V.H. Syn., Tab. XL, 3. Vest-Gr.: Holstensborg, Julianehaab. s — — — var. V.H. Syn., Tab. XL, 3, b—c. Vest-Gr.: Holstensborg, Merkuitsok, Godthaab. 159. №. affinis Ktz. Af denne Arts talrige Varianter har jeg noteret: — — — var. tabulata Ktz. V.H. Syn., Tab. XLI, 9a. — — — — gracilis Grun. — — ssl — — — — parva Kitz. —- — 1,123. — — — — lancettula Grun. — — , 28. Af disse Varianter forekomme S. aff. tabulata Vest-Gr.: Godthaab, Fiskernæs, Julianehaab. — parva Vest-Gr.: Godthaab, Julianehaab. -— lancettula og gracilis Vest-Gr.: Atanek, Merkuitsok, Godt- haab, Julianehaab, Umanalik, Semisek, Sermersok, Nanortalik, Kitsigsut, Herbariet. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 336 Formen lancettula forekommer ogsaa lidt tættere stribet og er da maaske identisk med Syn. aff. var. curta Grun. (Fz. Jos. L., Tab. If, 3), som af Grunow opfattes som en Mellemform mellem V. H. Syn., Tab. XLI, 15 og samme Tavles Fig. 28. 160. S. hyperborea Grun. Grun. Fz. Jos. L., Tab. И, 4. Vest-Gr.: Inilik, Umanalik, Umanak, Sardlok, Kaersok, Syd- Prøven, Nanortalik, Herbariet. 161. №. Kamtschatiea Стоп. cnfr. Cl. & Grun. ark. D. Mab. УЕ 111. Vest-Gr.: Egedesminde, Atanek, Holstensborg, Julianehaab, Umanak, Amitsok, Nanortalik, Kitsigsut. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. — var. ®st. mar. D., Tab. УП, 85. Ost-Gr.: Hekla-Havn. Eunotia. Ebr. 1837. 162. Eunotia Diodon Ehr. У.Н. Syn., Tab. XXXII, 5. Vest-Gr.: Kaersok. 163. Е Triodon Ehr. У.Н. Syn., Tab. XXXII, 9—10. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 164. Е Robusta Ehr. var. Papilio Grun. У. H. Syn., Tab. XXXIII, 8. Vest-Gr.: Kitsigsut. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 165. Е. Areus Ehr. V.H. Syn., Tab. XXXIV, 2—3. Vest-Gr.: Sermersok, Grønland (Holbøll). 166. Е. prerupta Ehr. var. curta Grun. У. H. Syns Tab. XXXIV, 24. Vest-Gr.: Umanarsuak. COCCOCHROMATICÆ. Meridion. Ag. 1824. Meridion cireulare Ag. V. H. Syn., Tab. LI, 10—12. Vest-Gr.: Atanikerdluk, Grønland. 167. (Holboll). Diatoma. D. C. 1805. 168. Diatoma elongatum Ag. W. Sm., Syn. II, Tab. XLI, SN EE Vest-Gr.: Holstensborg. 169. D. hiemale (Lyngb.) Heib. var. mesodon Ktz. У. H. Syn., Tab. LI, 3—4. Vest-Gr.: Sermersok. Fragilaria. Lyngbye 1819. 170. Fragilaria capucina Desmazières var. lanceolata Grun. V.H. Syn., Tab. XLV, 5. Vest-Gronland, Holbøll. 171. №. construens (Ehr.) Grun. var. pumila Grun. У. H. Syn., Tab. XLV, 21 A. Vest-Gr.: Godthaab, Herbariet. XV. va > 338 172. F. Cylindrus Grun. Grun. Fz. Jos. L., Tab. Il, 13. Vest-Gr.: Egedesminde, Julianehaab, Sermersok. 173. F.Harrissonii (W. Sm.) Grun. У. H. Syn., Tab. XLV, 28. Vest-Gr.: Umanak. Sjelden. 174. № Baculus m. Tab. nost. Il, Fig. 7 og 20. Г. 0,047"—0,06™™, В. 0,0085"®, Str. 10—12 р. 0,01™™. Lineær med svagt hovedformede Skal-Ender. Striberne, bestaaende af Punkter — 10 р. 0,01™ —, manglende paa den midterste Trediedel af Skallen samt afbrudte i Midten, saaledes at der fremkommer en smal, lineær axial Area. Denne Form, som sikkert ег ny, kommer vel nærmest til Frag. angustata Cl. & Grove (cnfr. le Diatomiste I, Tab. VII, 9). Vest-Gr.: Julianehaab. Grammonema. Ag. 1832. 175. Grammonema striatulum (Lyngbye) Ag. W. Sm. Syn. Il, Tab. XXXV, 298. Hyppig i den storste Del af Materialet fra Vestkysten; i enkelte af Prøverne i meget stor Mengde Е Ex. i Prøver fra Sardlok, Umanarsuk, Syd-Proven, Nanortalik og Kit- sigsut. I Materialet fra Ostkysten har jeg ikke fundet den. Plagiogramma. Greville 1859. 176. Plagiogramma Gregorianum Grev. У. H. Syn., Tab. XXXVI, 2. Vest-Gr.: Egedesminde, Ukalihk, Holstensborg, Merkuitsok. I Materialet fra de nævnte Lokaliteter forekommer af og til en noget større Form, af Længde 0,05™™—0,06™. Den minder noget om den hos A. Schmidt, Atl. Tab. CCIX, 10, 339 afbildede Art (fra Sumbava), der i Texten angives som «wahrscheinlich» Pl. Antillarum Cl. Da jeg imidlertid ikke paa disse storre Former har kunnet se de for P. Antil- larum karakteristiske Tverlister ved begge Enderne, har jeg ment at burde henfore dem under P. Gregorianum, men jeg kan dog ikke undlade at gjere opmærksom paa, at dette Kjendetegn heller ikke fremtræder tydeligt paa A. S.’s oven- citerede Figur. Opephora. Petit 1888. 177. Opephora marina (Greg.) Petit (= Meridion marinum Greg). V.H. Syn., Tab. XXXVII, 2 og Tab. XLV, 18—19. Vest-Gr.: Egedesminde, Holstensborg, Kangarsuk, Jnlianehaab, Syd-Proven, Sermersok, Amitsok, Nanortalik, Kitsigsut, Herbariet. Liemophora. Agardh 1827. 178. Liemophora gracilis (Ktz.) Grun. У. H. Syn., Tab. XLVI, 13. Vest-Gr.: Egedesminde, Holstensborg, Herbariet. 179. №. Angliea (Ktz.) Gruu. У.Н. Syn., Tab. XLVI, 14. Vest-Gr.:.Julianehaab, Syd-Proven, Sermersok, Herbariet. 180. L. Lyngbyei (Ktz.) Grun. V.H. Syn., Tab. XLVI, 1. Vest-Gr.: Syd-Proven. Sjelden. 181. L. hyalina (Ktz.) Grun. У. Н. буп., Tab. XLVIII, 6—7. Vest-Gr.: Atanikerdluk, Holstensborg, Sukkertoppen, Merkuitsok, Kangarsuk, Sardlok, Syd-Proven, Sermersok, Nanortalik, Kitsigsut. 182. Ш. paradoxa С. Agardh У. H. Syn., Tab. ХБУШ, 10—12. Vest-Gr.: Inilik, Godthaab, Fiskernæs, Julianehaab, Syd-Proven, Umanartut, Sermersok, Nanortalik. Ost-Gr.: Hekla-Havn. SIE 340 Diatomella. Grev. 1855. 183. Diatomella Balfouriana Grev. W. Sm. Syn. И, Tab. LXI, 383. Vest-Gr.: Umanalik. Sjelden. Grammatophora. Ebr. 1840. 184. Grammatophora Islandiea Ehr. У. Н. Syn., Tab. LIN, 7. Forekommer spredt i den storste Del af Materialet, baade paa Vest- og Ostkysten. I særlig Mengde findes den i Prover fra Nanortalik. Den varierer sterkt i Henseende til Storrelse og Antallet af Bojninger paa Diafragmet. 185. 6. areuata Ehr. Ost. mar. Diat., Tab. VI, 74. Spredt mellem ovenstaaende Art, af hvilken den vist maa betragtes som en Variant. 186. G. arctica Cl. V.H. Syn., Tab. МИ bis, 3. Vest-Gr.: Merkuitsok, Julianehaab, Akia, Kaersok, Nanortalik, Kitsigsut. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. 187. 6. oceanica Ehr. var. macilenta subtilis Grun.? enfr. У. Н. Syn., Tab. LIN, 16. Tab. nost. II, Fig. 11, 12 & 19. Vest-Gr.: Julianehaab. Naar jeg anforer denne Art med Tvivl, da er det, fordi det ikke er lykkedes mig at finde nogen Stribning paa den. Rhabdonema. Ktz. 1844. 188. Rhabdonema (rozierii (Ehr.) Grun. Rabh. Diat. Hond., Tab. Ш, 19. Vest-Gr.: Merkuitsok, Nanortalik. 341 189. В. areuatum (Lyngbye) Кы. У. H. Syn., Tab. LIV, 14—16. Findes saa at sige 1 alt det undersogte Materiale, dog noget mere spredt i Proverne fra Östkysten. I Materialet fra Vest- kysten findes den baade typisk og stærkt udbuet (enfr. Cl. arct. S., P. 24. Rhab. arc. ventricosa Cl. Tab. IV, 21). I enkelte af Herbarie-Proverne forekommer den i meget stor Mengde. 190. В. minutum Ktz. V.H. Syn, Tab. LIV, 17—21. Spredt gjennem hele Materialet, ogsaa fra Østkysten. I en enkelt Prøve fra Merkuitsok findes den i stor Mængde. Striatella. Ag. 1832. 191. Striatella Grenlandica m. Tab. nost. И, Fig. 16. Г. 0,03™"™—-0,04™, В. 0,009™™—0,01™™, Str. 17. р. 0,01". Denne Art er sikkert nærbeslægtet med Grunow’s S. Kamtschatica (Wien. Akad.. P. 427, Tab. VIII, 10), med hvilken den stemmer godt i Størrelse og Stribernes Antal. Da jeg imidlertid ikke paa noget Individ har fundet Overgang til den lineære Form, har jeg ment at burde opstille den som en selvstendig Art. Vest-Gr.: Syd-Proven, Sermersok, Nanortalik, Kitsigsut. Tabellarva. Ehr. 1839. 192. Tabellaria fenestrata Км. W. Sm. Syn. Il, Tab. ХЫЙ, 317. Vest-Gr.: Julianehaab. Sjelden. 193. T. floceulosa (Roth) Ktz. W. Sm. Syn. Il, Tab. XLIII, 316. x Vest-Gr.: Godthaab, Syd-Proven, (Holbøll). Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. Paa disse Lokaliteter kun i faa Individer. 342 Rhizosolenva. Ehr. 1843. 194. Rhizosolenia setigera Btw. У.Н. Syn., Tab. LXXVIII, 6—8. Vest-Gr.: Egedesminde. Chætoceros. Ehr. 1844. Pheoceros. Gran 1897. 195. Chætoceros boreale Bail. Cl. arct. S., Tab. Il, 7 a og b. Vest-Gr.: Egedesminde, Kitsigsut. Hyalochete. Gran 1897. 196. Chætoceros decipiens Cl. Gran. №. №. Exp., Tab. 1, 2—3. Vest-Gr.; "Egedesminde, Holstensborg, Julianehaab. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 197. €. didymum Ehr. Gran. N. N. Exp., Tab. I, 8—10. Vest-Gr.: Egedesminde. 198. €. diadema (Ehr.) Gran. Gran. N. №. Exp., Tab. II, 16—15. Vest-Gr.: Egedesminde, Ukalilik, Julianehaab, Umanartut. 199. С. furcellatum Bail. Cl. & Grun. ark. D., Tab. VII, 136—37. Vest-Gr.: Egedesminde, Julianehaab. 200. С. septentrionale Ost. Øst. mar. D., Tab. VII, 88. Vest-Gr.: Sardlok, kun et Exemplar. Isthmia. Ag. 1830. 201. Isthmia nervosa Ktz. W.Sm. Syn. Il, Tab. XLVIT. Vest-Gr.: Nanortalik, Kitsigsut, Herbariet. Ost-Gr.: Hekla- Havn. (Klavsen.) Piddulpha. Gray 1831. 202. Biddulphia aurita (Lyngb.) Bréb. У. Sm., Syn. IL, Tab. XLV, 319. Spredt gjennem Materialet, dog langtfra saa hyppig som efter- folgende Art. 203. B. suborbicularis Grun? Tab. nost. Il, Fig. 14. Diam. 0,02™™—0,04™™, Str. 10 р. 0,01™™. Vest-Gr.: Spredt gjennem Materialet ligefra Inilik til Kitsigsut. Ost-Gr.: Angmagsalik. Det er med nogen Tvivl, at jeg henfører denne Form til Bidd. suborb. Grun. (V. H. Syn., Tab. C, 15—16). Den synes noget tettere stribet og forekommer som Regel med 3 eller 4 Torne, medens Grunows Figurer kun viser 2, men da dette neppe kan vere tilstrekkeligt til at opstille den som selvstændig Art, og den i det Hele taget viser ret god Overensstemmelse med Grunows to Afbildninger, har jeg ment at burde henfore den hertil. 204. В. Balæna (Ehr.) Btw. A.S. Atl., Tab. CXXI, 5—6. Vest-Gr.: Ukalilik, Holstensborg. Umanarsuak, Nanortalik, Kit- sigsut. Ost-Gr. : Angmagsalik, Hekla-Havn. Jeg har fundet baade den ovale og triangulere Form, men uden Mellemformer. I en Prove fra Hekla-Havn er denne Art serlig hyppig. 344 205. Cerataulus turgidus (Ehr.) W. Sm., У. Н. Syn., Tab. CIV, 1-9 Ost-Gr.: Hekla-Havn. Sjelden. (Klavsen). Auliscus. Ehr. 1843. 206. Auliseus seulptus (W. Sm.) Ralfs. У. Н. Syn. CXVII, 1—2. Ost-Gr.: Hekla-Havn. Sjelden. (Klavsen.) Coscinodiscus. Ehr. 1838. 207. Coseinodiseus excentricus Ehr. V. H. Syn., Tab. CXXX, 4. Vest-Gr.: Jnlianehaab, Umanarsuak, Syd-Proven, Kaersok, Kitsigsut. 208. С. anguste-lineatus А. 5. var. enfr. А. S. Atl. Tab. LIX, 34. Vest-Gr.: Holstensborg. Kun fundet i et Exemplar, som svarer godt til den oven- eiterede Figur, men afviger ved i Randen at have Torne i et Antal af 3 paa 0,01™™ og en Længde paa 0,002", 209. €. Kützingii A. S. var. glacialis Grun. Grun. Fz. Jos. L., Tab. IV, 18. Vest-Gr.: Sermersok. 210. С. eurvatulus Grun. var. inermis Grun. Grun. Fz. Jos. L., Tab. IV, 11—12. Vest-Gr.: Ukalilik, Umanarsuak. 211. €. polyacanthus Grun. Cl. & Grun. ark. Diat., Tab. Vil; 127. Vest-Gr.: Syd-Proven. 212. 6. Normani Greg. A.S. Atl., Tab. LVI, 9—10. Ost-Gr.: Angmagsalik. 345 213. С. radiatus Ehr. Grun. Fz. Jos. L., Tab. Ш, 4 og 7. Vest-Gr.: Umanartut. Ost-Gr.: Angmagsalik. 214. С. coneinnus W.Sm. A.S. Atl., Tab. CIV, 8—9. Vest-Gr.: Julianehaab, Umanarsuk. — — — var. arafuensis Grun. Castr. Chall. Exp., Tab. Ш, 3. Vest-Gr.: Akia. 215. €. Asteromphalus Ehr. У.Н. Syn., Tab. CXXX, 1—5. Vest-Gr.: Sermersok, Kitsigsut. — — — var. hybrida Grun. Grun. Fz. Jos. L., Tab. Ш, 9. Vest-Gr.: Umanarsuak, Sardlok. 216. €. Oculus Iridis Ehr. A.S. Atl, Tab. 6ХИ, 9. Vest-Gr.: Egedesminde, Kitsigsut. 217. €. lacustris Grun. var. septentrionalis Grun. Grun. Erz. Jos.cbs Tab» IN, 33: Vest-Gr.: Syd-Proven, Nanortalik, Kitsigsut. 218. С. bathyomphalus CI. Cl. Vega Exp., Tab. XXXVIII, 81. Vest-Gr.: Ukalilik, Julianehaab, Kitsigsut. Thalassiosira. Cleve 1873. 219. Thalassiosira Nordenskjöldi Cl. У.Н. Syn., Tab LXXXIIL, 9. Spredt gjennem hele Materialet fra Vestkysten, dog aldrig i storre Mængde. 220. T. gravida Cl. (= Coscinodiscus subglobosus). Cleve Baf. Bay, Tab. Il, 14. Vest-Gr.: Egedesminde, Ukalilik, Holstensborg, Merkuitsok, Julianehaab, Umanak, Umanarsuk, Sermersok, Kitsigsut. 346 Stephanodiscus. (Ehr. 1845) Grun. 221. Stephanodiseus Niagarae Ehr. У. H. Syn., Tab. ХСУ, 13. Ost-Gr.: Hekla-Havn. (Klavsen). Melosira. Agardh 1824. 222. Melosira nummoloides (Bory) Ag., var. hyperborea Grun. V.H. Syn., Tab. LXXXV, 3—4. Ost-Gr.: Hekla-Havn. 223. M. nivalis W.Sm. V.H. Syn., LXXXVI, 25, 27. Vest-Gr.: Sermersok. Sjelden. 224. Paralia suleata Heib. W. Sm. Syn., Tab. МИ, 338. Vest-Gr.: Egedesminde, Inilik, Semisek, Umanarsuak, Nanortalik. Ost-Gr.: Angmagsalik, Hekla-Havn. Podosira. Ehr. 1840. 225. Podosira hormoides Mont. У. H. Syn., Tab. LXXXIV, 3. Vest-Gr.: Egedesminde, Ukalilik, Godthaab, Merkuitsok, Juliane- haab, Umanarsuk, Sermersok, Nanortalik. Ost-Gr.: Hekla-Havn. — — — var. minima Grun. У. H. Syn., Tab. LXXXIV, 1—8. Vest-Gr.: Inilik. — — — — Montagne КЮ. У. H. Syn., Tab. LXXXIV, 11—12. Vest-Gr.: Sermersok. — — — — glacialis Grun. Grun. Fz. Jos. L., Tab. V, 32. Vest-Gr.: Umanak. 347 Hyalodiscus. Ehr. 1854. 226. Hyalodiseus subtilis Bail. Smith's Contrib. VII, р. 10, Fig. 12. Spredt i hele Materialet baade paa Vest- og Ostkysten, dog sjeldent 1 storre Mengde. 227. H. scotieus (Ktz.) Grun. W. Sm. Syn., Tab. XLIX, 327. Vest-Gr.: Semisek, Umanarsuak, Nanortalik. Ost-Gr.: Hekla- Havn. Cyclotella. Ktz. 1833. 228. Cyclotella comta (Ehr.) Ktz. V.H. Syn., Tab. ACH, 5. Vest-Gr.: Umanak. Paa efterfolgende Liste har jeg forsogt at give en tabellarisk Oversigt over de fundne Former med Hensyn til deres Ud- bredelse i eller ved de nordlige polare Have. Ved Affattelsen af denne Oversigt har jeg i første Række benyttet P. T. Cleves Synopsis of the Naviculoid Diatoms I—II samt de Toni's Sylloge Baccillariearum, men jeg har tillige eftergaaet andre Arbejder, navnlig af Cleve og Grunow og desuden taget Hensyn til de Lister over gronlandske Diatoméer, som Dickie og O’Meara have givet i Rupert Jones: Manual of the natural History, Geology and Physics of Greenland, den forste paa Side 319 og 519, den sidste paa Side 530. Lokaliteterne har jeg paa Listen ordnet i folgende Grupper: Amerika med Davis-Stredet og Baffins Bugt betegnet med A. Vest-Gronland — — V.-G. Ost-Gronland = — Q.-G. 348 Finmarken betegnet med F. «Spitzbergen og Beeren-Eiland — — 5. В. Franz Josef Land — — Е. J.L. Кага Havet — — К. Andre polare Have med tilgrænsende Kyster — — P. H. Cap. Wankarema — — WwW. I Kolonnerne Vest-Gronland og Ost-Gronland ere kun optagne de Former, som ere fundne i det her foreliggende Materiale (inclusive de eldre fra Hekla- Havn), da det ligger udenfor dette Arbejdes Grenser at give en Oversigt over samtlige hidtil fundne grønlandske Diatoméer. De Arter som i mine «Marine Diatoméer fra Ost-Gron- land» ere angivne som fundne paa Is osv., og som tillige optrede paa Gronlands Vest- eller Ostkyst, har jeg anbragt i Kolonnen: Polare Have, fordi jeg har ment, at de der have deres naturlige Plads. 349 1 : | | 1. Amphiprora paludosa punctulata 1 2. — — duplex . | 3. — Kjellmannii glacialis. . . .. | 4. — = ЗН. | Бе ОН: ДЕ | 6. — gigantea septentrionalis . . . 7. Auricula complexa ........-. 8. Tropidoneis longa... : « . |... NA LINE Ч NE wile 10. Plewrosigma Nubecula intermedia. 11. — — subrecta... НЕЕ marine ae Pate — СИИ. сев и ONE. 5 ib 2 een: 15. — — kariana........ KOS 0 Normanma ро 17. — anguiatum strigosa. . . Nana Hesmara ое leks eee NIT MT OR MOSNI нь ohne 20. Caloneis Silicula alpina. . . . .. 21. — Liber genwina. . : . .: 1... dr elongata. Чо. Ber es Ones AN FR ce ila De — НОО ES LE es 25. Pseudoamphiprora stauroptera . . 26. Diploneis suborbicularis . . . . . . Ries Maduena pare tn chen. В боба а И: 1115 te lat de 30: = Ао. u dee Sår STEM ONS ЗА а ИИ 32. me AE RUES LES der oe PHONE SEE eh Lt Ga Mont MODS И, tere asd: whe ate 35. — littoralis clathrata...... ‚ В. М V.-G. F. — +++ + + + ae + RE < oz He EUR OS + + — + + + + + — + + + + — — —- + ++ +++ | TE AE BTE ag 4|-|s|c|lu|e | LL 36. Diploneis littoralis hyperborea. . | + + | Bd Teh 1s TR м 4 | + | PAT | + т = Seep ea eis | + es Fe ЗО бин Е: |... | | + | 1414 IE GOS ен... +1 | 41. Navicula crucigera......... 4 | + | | 42. Gyrosigma Fasciola tenwirostris. | + + | | T 43. — tenuissimum hyperborea . . . + | + 4 = TEIDE, KØEN SEE Fe dew | + + | + it | Ee Е РК | + | 46. Frustulia interposita........ | FER ER | 47. Amphipleura rutilans ....... |1 | 48. Reicheltia Pfeifferti......... 4 49. Navicula mutica Cohnü...... I a № oO: = ‚subinfinia ны LH | | 51. Stauroneis salina.......... | + | | | | Bas =. Че is er BEA + pp) T | 53. Navicula Scopulorum ....... | + | pee, 54. Libellus rhombica.....-.... + | | | 55, — (renilés ПВ 2 INRA EU) F | + | | 56. — Gronlandica. ..:...... | + | | 57. Navicula Tabellus. . ........ ryt + | i | 58. — septentrionalis......... DATE | | 59. Cymbella ventricosa......... ++ | + | 60. Gomphonema subclavatumMustela + | +) + 61s = cohvaceum ео | + | | 62. — HMS о + | 63. — — pachyclada...... pl + | 64. — Kamtschaticum........ + | + | | 65. — — Gronlandica . . . | + hal | | 66. — ОО at + | I 67. Trachyneis aspera vulgaris .... | + | ii | | 68. — — pulchella. . . .. FES te + | 69. — — intermedia . cae red eae alee, 70. Navicula Placenta.........- | + | + | | | | 351 73. — gracilis schizonemoides. . Е POF EGTINE а... 75. — — 4 Meniseus 2. À. +. 76. — digito-radiata . . .. . .... 17. — — Cyprinus. . .-.. Da ASP SIENNE Li 19. — — Yenisseyensis..... Mie CAI сна. 4... 81. — — Gronlandica...... 4 Bolleana оч. hie Sa) "FAM OSSE о Sn ae fe te BER о, ор Sets а Er SG Оо ne een 87. — directa genuina........ 88. — ЕС a. jal Sue Me 89. — trigonocephala......... Знай. не О — АНЯ С 922 — = Binmarchitas...- оне 93. — Kariana detersa ....... 94. — ОНИ Es ЗВ à à De ИО о ala on И Е OES ha. arte: aa Me А OS a mr à IS tance с т MA, 99. — — subapiculata. . . . . E00 OMR NS и tx 101. — glacialis septentrionalis . 102 — osmenlata.. 1e... 103. — — Finmarchica . . 10 — миа... — + + + + + — —+ —- + + — —+ + + + + + —| + + + + + = + = —+ te —+ + — + + 106. Navicula spectabilis. . . . . . . .. 107. — — densestriata .. DS AGE MUN Bi ecw EU GE SEC 2. 109. — forcipata densestriata. . 1108. Pin subeapitata.! а... Еремы... АН WOE MINOT eds toes dete: Mb See бое ох. 1147 4 Voradratarean ee À.) à 1852 3 1 Clapieulus na а... SE a СС“. Mona EDEN TU CONS Mel AMEN. 148% Amphara: Pustos.. we ad MO Emarına an ed dan: ROME MP OTHER EMA К Ооо ре 122. 102018 Пан... L233 НОО РА О QT оо и DISS С en ee N о 128.0 бое... IRS к Биос Fr REN Fa ЗИЛа О oso. EE Re Е А «he ELERS 131. — Gronlandica..... 084.0% 132. — (acuia meogena.- =. 2.1... LS A ПОЗЕ Е. 134. — — CURA ot ne Bae, Cite IRD HEROS ewe dot ete Sag 136. +=" angusta typica 2: : 3... 137. — — Е. 138. Rhoicosphenia curvata....... 139. Cocconeis Placentula lineata . . . — Scutellum genuina...... + — + + + — + + + —- Æ ыы — HO + + — ++ + + — —+ + + + + + —+ 0.-G, abs| VER à | sc | ae | | T + | + Pe | + t + + Vi т 4 +4 4 | | be | + | 7 + + RES the +} | + + + +++ 141. Cocconeis Scut. stauroneiformis . PRET — ornaia...... 143. — dirupta decipiens....... 144 — ete ec ee 145, = ети. 5... 146. — pseudomarginata....... BEL COS EEE A va 148. — — pacified. “> . RENE 149. Achnanthes Lorenziana...... en heat? ee wah oie 151. — brevipes parva... ...\... 152. — == | 1,0 Зе 153. — — intermedia...... 154. — — (meurvata....... 155. — =, means. 27... 136. -—./Gronlandica. .ic% . 2 Je... Н-П а. р 158. Nitzschia marginulata genuina. . 159 — apicilaia. .....4.. 1.12: LGOL Oma са 6a. MODO. Ars este 162. — Mitchelliana.......... 163. — Amphiprora.......... 164. — insignis marginifera..... 165. — ДН Pa 2S he ВБ cialis een a Be :disluns м. 168: — sangulaia ss 21. 5 169. — — borealis........ 10. НОЕ 5 32.22 171: + germmacularis: 4-2... 172. — communis abbreviata. . . . . LA EC TT ee 174. Homoeocladia subcohærens. . . . . ПА glei en, XV. + + + + —+ —+ + HH HH Huhn + + —+ + — + — —+ + — + + —+ 354 176. Niteschia Sigma. та 3. . = (Sees SE QE LE oe CCS PIG. pole SA Re rs 179. — longissima reversa . . . . .. 180}: — Dosterium 2:24. das. 1814 — | Отощапака:....:-... 182. Campylodiscus Gronlandicus . . . 183 — bhangularis....,:;.. 1... 184. — angularis. . . „nie andere 185) — simdans . .: i cs. shaves 186: — Kerguelensis.......\... 187. Surrirella splendida minima .. . ES ARON TE RES 189. Thalassiothrix longissima . . . .. 190. Synedra pulchella. . . ....... 191. — — lanceolata..... 192. — commutata producta..... 193. — — septentrionalis. . . . 194. — inveshiensi. AASEN ARTER 195. — affinis tabulata . . . .. . .. 196. — — grads .. +... Ie = — рагоа + 198. — — lancettula. .......- 199. — hyperborea........... 200. — Kamtschatica .» ==...» 201: — OS po rite 202. Eunotia diodon . . ......... 203: — jériodon à nein ve lee = 204. — robusta Papilio.. . . . . . .. 205. — prærupta cwrta......-+- 206. Meridion circulare . . . . . .. .. 207. Diatoma elongatum......... 208. — hiemale mesodon . . . . . .. 209. Fragilaria capucina lanceolata. . — construens pumila ...... | | | . à | $ о a | = bi ad a cl ed a cad Na eee Bi: It ft yt ae =. | + |+ [os RE db Le bea I+] let fafa re | + | +] | и ae и |+ Da Bde | dm | в SEE + | Arktiske Have Rad A = T | ' | | | | фи | те: АМИ | + ES ee A A EE It Lis | PER Du baa a > RÅ | AN hse AN AE DA "AES IE | | ae. fet | ka | Re lal a ae er]. |: ben | 2 ro | + t | fr been] | lth | | ie A je 355 . Fragilaria Cylindrus........ + — ЕАО А NE. I SEEM EI Co Le he . Grammonema striatulum..... + 15. Plagiogramma Gregorianum . . Opephora marina. . ......,., . Licmophora gracilis ........ + =! PANU.) dite NT oh es I, TOOLE DE ee SEAN es CARS — : paradona. 2). 6 2 3 stole es . Diatomella Balfouriana ..... + . Grammatophora Islandica . . . . | + С бе — алое в SÅS SR — oceanica macilenta? ..... . Rhabdonema Crozierti....... — чае А ее: ats + Ин ee - . Striatella Gronlandica....... . Tabellaria fenestrata . . . . . . .. — flOCCRLOBA ры ae + . Rhizosolenia setigera . . . . . . .. . Chetoceros boreal .......... \ — „decimens Alta. 44 hele oo J — AAU F(X] SI TL UE Fae be à à seg DU ан» — jurcellatum. .. . . =... +.» | — septentrionale . . . . . .|. . . + ЗО QETUOSE oie) a aller > Vo wie . Biddulphia aurita . . ....... + SRN tae аль — gsuborbicularis?........ ‚ Cerataulus turgidus .'....... $3 || 5 рэ мы ы Dns LP aR es Ee ES ET (SSD т | T | 4 T î | LE BE ist +) ot 4 + | т | + | + + | ит АНУ +2 ee Rafael + + LAN AU + tititit + + | ИН т Arktiske Have. Hered, elsif Pep eg Arktiske Have. + BR À SN Cul laa ei PE в т | + | + . Auliscus-sculptus . - . . . : . . .. 356 5 . ‘ Е 246. Coscinodiscus excentricus. ..... | + 247. — anguste-lineatus. . . . . . .. i 248. — Kützingü glacialis...... HE ra 249. — curvatulus inermis..... - + |+ 250. — wpolyacanthus.......... + + 251 — Norman т... + 252. — radiatus ............ + |+ 253. — concinnus . .......... ++ al! — — arafuensis....... 255. — asteromphalus. . . . . . . .. 256. — — hybrida:...... 2512 — = Oculus; авс... .. + 258. — lacustris septentrionalis. . . + 259. — bathyomphalus. . : . . . . .. + 260. Thalassiosira Nordenskjöldii . . 261. — gravida...... 3," + 262. Stephanodiscus Niagaræ. . . . .. 263. Melosira numoloides hyperborea. DGA Anwalisın erteilen в] 265: Baralia зева: sos) eee FF 266. Podosira hormoides. . : . . . . . - + 267. — — mmnor.....- ar РВВ I — Montagnei.... + 269. — — glacialis..... |. 270. Hyalodiscus зи Из. ......-- + DAs == SCOLIGUS Ne Te De ре 1 | 2. Oyelotella comia..... 2%... 4. er +1 | I Alt 272 99 |229 127 78 | 89 | 39 | 65 | 76 | 41 369 849 470 209 330 142 232 28 153 357 re = 0/04 sæ, Si UE A ler love en Kran Se Le = 0/91 — — 0/08 =) — %69=07 = 9, = IE = = = Fl = — 0/08 =} FB = een (5 = 0,08 = — HI) — 99% =: 09 Seis er. = 9/966 = — Ye — %/69=19 = т В я er = 0/008 = Ye > 45-99 = = SS (= = = 0/01 = — 0/99 =) — %LE=F8 = to. = rk (feJuy-s11y OPIMRs Jop JL 0/06 30 VAY LOL SW JR 9/08 =) NH I 0/04 G= VE SOPUY JOY 66 HUABU *у 10у ap JR (2 fe aes = 0/68 1 а — 0991 =) — %88=—98 = 17.755 Эа (ie. = 0/09 = — %08=) — %06=89 = Oy ENES Unger = == 0/17 = — =) — %68=89 = GS бы — Or as = 0/81 = — 50/0681 =). — 0/18=58 = 69-5 EIS i ø == 7/18 = Se On Lg =): 008 == т cs № = 0/97 SØ IE) ME DEG EL = GLEN "lie; FREE — 0/18 = — 01048 ==) = 0609-18 == Let Fi (muy-sjıy opaques yap JR 0/58 80 IOV GSS SA JP 0/88 =) HA 1 0/088—88 SOpuy 1991V 66 OJUABU *у лор ap je (1 ye ‘opus цеш JIA ves ‘(аоуаемел 30) 19)лу 615 ousedo 9JsIT орцэвзиэло eed эр пи пеш лоч9цаэцииее 358 3) Af Arter, som findes i V.-@, men ikke i 9.-6., i Alt 145 =53°/o af det samlede Arts-Antal (272), har V.-6. fælleds med А. 45—31% 9: 17%o af det samlede Antal RE — KEE TAS fo: 9% — —- — — S. В: 22——20°/o 9:°11°%/o oa > — — F. J.L 18=12% 9: 70,0 — = — — К 219% >: 10% — — — — Р.В 386—250 3: 13% —- — — — WM.=28—16%/0.9: >8% — - 4) Af Arter, som findes i 6.-6., men ikke i У.-6., i Alt 43 =16°/o af det samlede Antal, har®.-6. felleds med А. 10=23%/ 9: 4°/o af det samlede Antal — — Re ete ond 2 0] 0 — — — — $. В. 4=9% 9: 11/20/0 — — — — “Rad, 129: 2% —- — — — В, 2—16°/029: = 9% — — — — РИ 1 107/00: 553% — — — — W. 5—12%/0 9: 2% — — 5) Af Arter, fælleds for VY.-6. og 9.-6., i Alt 84—31°/o af det samlede Antal, Og findes i А. 44—52°/o о: 16/0 af det samlede Antal — К. 49—580%0 3 18a ERE — — 8. В. 56—=67°/o 9: 20°/o — — — KJIL 16—19%/0 9: 6% — — — -K. 31=37%o 9: 1190 — — — Р.Н. 33—39%/0 9: 124 — — — We) 19—15 5, Sela — = Af Arter, som jeg ikke har fundet noteret for andre nord- lige polare Lokaliteter, har У.-6. 62 9: 27°o af V.-G's Arts-Antal og 23°/o af det samlede Antal §.-G. 19 9: 13% - 0.-@.’s -- 70/0 — = Dersom man paa et Kort over Gronlands Vestkyst vil opsoge de paa Fortegnelsen Side 308 nevnte Lokaliteter, vil 359 det ses, at disse saagodtsom alle maa betegnes som Kyst- Lokaliteter. Oplysninger om Diatomé-Floraen i de gron- landske Fjorde paa Grundlag af det foreliggende Mate- riale kan altsaa ikke ventes. Det er ogsaa af samme Grund mindre paafaldende, at Ferskvandsformerne ere stærkt tilbagetrengte, det vil sige, de forekomme kun i et ringe Antal Arter, og disse findes i Reglen enkeltvis. En Undtagelse danner en af Herbarieproverne, men da den er uden Lokalitets-Angivelse og etiketteret: «Zygnema cruciatum cum Fragil. pectin. Holboll», turde den neppe tilhøre Kyst-Floraen; den indeholder hovedsagelig Fragilaria capucina lanceolata. En Sammenligning mellem Vest- og Ostkystens Diatomé-Flora udover den, der lader sig uddrage af den foranstaaende tabel- lariske Oversigt, lader sig ikke gjennemfore paa Grundlag af dette Materiale, thi af det samlede Antal Prover — i Alt henved 80 — ere kun de fem fra Østkysten, og disse ere endda fordelte paa kun to Lokaliteter. Da Materialet for en stor Del hidrorer fra Residuet fra Alge-Prover, er det naturligt, at fastsiddende Former have Overvegten, og de Slegter, der gjennemgaaende findes hyppigst, ere Cocconeis, Gomphonema, Grammonema, Liemophora, Rhab- donema og Synedra samt de kolonidannende Schizonema og Amphipleura (Berkeleya). Pelagiske Former som Chetoceros og Thalassiosira findes spredte i Materialet, i Reglen forekommende sparsomt og aldrig som karakteriserende Element. Typiske Wankarema-Former findes sjeldent og enkeltvis; jeg har ikke fundet dem gaaende op over 61°. Men hertil maa bemærkes, at det langt overvejende Antal af Proverne jo netop skriver sig fra Strekningen syd for 61°. Dette For- hold, samt endvidere, at Proverne hverken ere ligeligt for- delte efter Aarets Maaneder ej heller efter Dybde- forholdene, maa ikke lades ude af Betragtning ved Vurderingen af efterfolgende Lister, hvorpaa der kun er optaget de ovenfor nævnte Slægter, og hvor der kun ег taget Hensyn til de Prøver, hvori disse optrede karakteriserende for Proven. 360 Tabel over de karakteriserende Slægters Optræden i de forskjellige Maaneder paa de forskjellige Breddegrader. Februar. Marts. April. Mai. | Juni. Juli. | August. 4 Prove. 3 Prover. 10 Prover. 12 Prover. 12 Prover. 17 Prover. 5 Prøver. Amphipleura . : ........ 0 0 60° 0 | 60°, 64° |60°, 604°, 65° 0 WOCCONETS «Ne os an ee 0 0 60°, 64° 60°, 63° | 0 604° 0 Gomphonema...+.....- 0 0 60° 60° | RAC 604° 0 Grammonema. : «2... 0 0 60°, 60° | 60°, 64° | 60° 60°, 604° 60° TAIHMOBNOTE eme die. es 0 604° 60°, 604° | 60°, 63°, 64° 66° 654°, 70° 0 Rhabdonema.. =. =. Se wee 0 0 60° | 63° | 0 60102 1 0 ОНО. A. ns ds 0 0 60°, 64° 64° | 64° 601° | 0 Wied iO wk hi tres ры. 60° 604° 60°, 604° 63°, 64° | 60°, 68° 607°, 70° | 60° 361 Tabel over de karakteriserende Slægters Optræden paa de forskjellige Breddegrader. 600—601/,0 | 601/,0—610 | 620—640 640—660 | 660—700 19 Prøver. | 16 Prøver, 6 Prever. 14 Prøver. | 8 Prøver, | | | Amphipleura . . +... 3 3 0 | 2 | 0 STREAM 4 6 1 | { | 0 Gomphonema...... 3 | 3 0 0 | 0 Grammonema ..... 9 4 1 3 | 0 Licmophora....... 3 2 | 1 6 | 2 Rhabdonema...... 2 | 1 | 1 0 0 Schizonema....... 1 | 2 | 0 3 | 0 Bos BØR 3 TONG Mr: øge FSR Tabel over de karakteriserende Slægters Optræden efter Dybdeforholdene. | 6-—24 Favne. | kanel med Fjæren. 6 Prøver. aura ; 18 Prøver. 8 Prøver. | | Amphiplewra...... 0 | 1 | 4 Cocconeis . ....... 1 | 1 | 2 Gomphonema...... 1 0 | 4 Grammonema..... . 0 | 3 | 7 Licmophora....... 0 | 1 | 2 Rhabdonema ...... 1 | 0 | 2 Schizonema....... 0 | 0 | 3 SU EEE 0 | 2 | 4 Tallene i Tabellerne angive Antallet af de Prøver, hvori de nævnte Slægter optræde karakteriserende. 362 Figurerne, der ere fototyperede af Pacht & Crone efter Forfatterens Tegninger, ere — med en enkelt Undtagelse — forstorrede 660 Gange. Side. Fig. 1. Navicula valida Cl. & Grun. var. Gronlandica m........ 320. — | 2.” Erustolidinterposida Lewis? с. . . wo nee 314. a. tap ааа ВОВА С а асс се OR 311. о ПОП Grønland dda о... ла ВА 316. — 5. Gomphonema Kamtschaticum Grun. var. ovalis m....... 318. NO АА И: ПОБОРОВ ee ses CE ana о FAP Mara BCS а: ee eo ER RRERRRER 338. -— 9. -Achhnanthes; Drevipes; Ag. Wal. - = +... ah се eee 329. == KE — — = таг. linearis..m: 0" NE 330. — 10. Nitzschia Grenlandica m. X 330. . . : . . .., . . à 41.100 333. — 11. Grammatophora Oceanica Ehr. var. macilenta subtilis Grun?. 340. — 12. — — — 340. — 13:7 Achnantheschreyipess Ag NAT 00 2... = «f+ 's 5 лу OI 329 — 14. Biddulphia suborbieularis Gran? . . . . . .... .......2 343 = 115.0 Achnanthes tenjate Grant... 2.0... res SEERE ARR 329. 16. ”Striatelle Grønt en Er a ee se 341. — 17. Achnanthes Grenlandica Cl var... - . . …. еее 330. — HSV Rercheltta PTE PEER tense ET Er te VII, AO И 314. — 19. Grammatophora Oceanica Ehr. var. macilenta subtilis Grun?. 340. 9 Fragilaria Beta 0. 2e... 0 ee 338. t VC LR OU In, Fa STE NE и. + Der bx så TC we Ar Pa A ‘ead Deal. Aes у N. i € “ - we re ua RE Г 4 v + у», в М ERE ur K 4 7, t= > 24 ; ` ES SR bl a x TRE ПТ ANT! Go. | VIL Mosser fra Ost-Gronland. Ved C. Jensen. 1897. ‘ Вито -120 541 19880 I November 1892 modtog jeg fra Hr. Professor Warming en Anmodning om at bestemme de paa Expeditionen til Ost- Gronland, 1891—92, indsamlede Mosser. Disse vare dels ind- samlede af N. Hartz ved Hold with Hope, са. 73° 30’n.B. og i Scoresby-Sund, ca. 70° 15° n. B. og af E. Bay ved Angmagsalik paa са. 65° 40’n.B. Hartz’s Samling var langt den betydeligste og neppe har nogen anden dansk Botaniker siden Vahls Tid hjembragt en tilnærmelsesvis saa voluminos Mossamling fra Gronland. Jeg ventede mig derfor et stort og interessant Ud- bytte af Undersogelsen og blev heller ikke skuffet. Hele Sam- lingen indeholdt 56 Hepaticae, 7 Sphagnaceae og 187 Bryaceae. Tilsammen 150 Arter. Af disse ere, saa vidt mig bekjendt, 59 nye for Grønland, nemlig 23 Hepaticae, 1 Sphagnum, og 35 Bryaceae, de ere i Fortegnelsen merkede med * foran Numeret. Det samlede Antal gronlandske Mosser kommer ved denne betydelige Forøgelse op til ner ved 400 Arter. Enkelte af de nye skjule sig muligvis under andre Navne i de eldre Samlinger, dels fordi de ikke tidligere vare tilstrekkeligt adskilte, dels paa Grund af en forandret Artsopfattelse. Saaledes er Odontoschisma denudatum maaske tidligere opfort som Sphag- noecetis communis, Jungermannia heterocolpa som J. acuta og Philonotis cæspitosa som Varietet af P. fontana. Nye for Viden- skaben ere Cephalozia asperifolia mihi, Polytrichum algidum Hagen, Philocrya aspera Hagen og Coscinodon Натей mihi, foruden én Del Varieteter. Philocrya er tillige en ny Slægt af Polytrichaceerne. Foruden disse maa jeg især fremhæve Асса sorocarpa, som man ikke kunde vente i det paa een- og toaarige 366 Arter fattige Grønland. Lige saa uventet var Fundet af Stereodon Vaucheri, som af mange Forfattere betragtes som en Varietet eller Underart af den ellers ikke-groulandske St. cupressiformis. _ De rent foreløbige Bestemmelser som N. Hartz i sin Tid benyttede til sin Afhandling om Ost-Gronlands Vegetations- forhold i nærværende Skrifts {8de Hefte, maatte nødvendigvis indeholde en Del Fejl, dog flere end jeg havde tænkt mig. Jeg benytter her Lejligheden til at rette dem: Pag. 112. Hypnum giganteum — Amblystegium cordifolium. — — Dicranum fuscescens gaar ud. — 113. Stereodon rufescens — St. chryseus. — — Polytrichum piliferum og P. hyperboreum == P. juni- perinum. — 118. Pogonatum alpinum = P. capillare. — 125. Brachythecium reflexum — В. collinum. — — Polytrichum sexangulare = P. alpinuuw у. septentrionale. — — _ Bryum calophyllum == В. neodamense у. ovatum. — — Dicranum fuscescens gaar ud. — 127. Dicranum neglectum — D. scoparium v. spadiceum. — — Cesia corallioides = С. concinnata. — — Plagiothecium nitidum gaar ud. — 129. Bryum purpurascens gaar ud. — — Jungermannia Kunzei gaar ud. — 185. Bryum calophyllum? == В. neodamense. — 140. Anthelia julacea — A. nivalis. — —_ Cinclidotus fontinaloides = Grimmia alpicola у. rivularis. — 166. Sphagnum fimbriatum == $. Girgensohnii. — 167. Polytrichum capillare — P. urnigerum. — 196. Cephalozia bifida == С. divaricata forma. — — _ Anthelia julacea = A. nivalis. — 198. Grimmia ovalis = G. funalis. ’— 206. Tortula norvegica == Т. ruralis. — 207. Cephalozia bifida == С. divaricata forma. — 215. Oncophorus gracilescens == 0. Schisti. — 221. Amblystegium faleatum — Stereodon Bambergeri. iis — intermedium == A. revolvens. — — Mollia tortuosa = M. fragilis. q 367 Pag. 226. Bryum pallens gaar ud. — — Polytrichum hyperboreum = P. pilosum. — 227. Stereodon rufescens — St. chryseus. — — Amblystegium intermedium == A. vernicosum. — —_ Stereodon callichrous == St. hamulosus. — — Dicranum scoparium = D. congestum у. spadiceum. — 231. Amblystegium intermedium — Stereodon Bambergeri. — 245. Dicranum Mühlenbecki = D. brevifolium. — 246. — scoparium — D. congestum v. spadiceum. — 251. — — ligeledes. — — Oncophorus gracilescens gaar ud. — 257. Dicranum neglectum — D. congestum v. spadiceum. — — Odontoschisma Sphagni gaar ud. — 258. Astrophyllum cinclidioides — A. medium v. arctica. — -- Onecophorus (gracilescens?) = Ditrichum tenuifolium. — 263. Anthelia julacea — A. nivalis. — — Oncophorus gracilescens == 0. Wahlenbergii forma. — 267. Pohlia albicans = Р. cruda forma. — — bBrachythecium glaciale == В. albicans у. groenlandicum f. rugulosa. — — Dicranum (ved en Trykfejl kommen for langt ned) neglectum — D. congestum v. spadiceum. — — Dicranum scoparium ligeledes. — —[ Mola tortuosa = M. fragilis. — 269. Amblystegium viridulum = A. Goulardi. — 271. — Sprucei gaar ud. — 280. Dieranum flagellare — D. fuscescens forma. — — Oncophorus gracilescens gaar ud. For værdifuld Hjelp ved Bestemmelsen skylder jeg de Herrer Dr. phil. H. W. Arnell i Gefle og Lege J. Hagen i Trondhjem megen Tak. Sidstnevnte iser for Bestemmelsen af de fleste Bryum-Arter. Directionen for Carlsbergfondet stottede Arbejdet ved at tilstaa mig Pengehjelp af Fondets Midler, for at jeg kunde faa mere Tid og Ro til Bestemmelsesarbejdet, hvorfor jeg herved frembærer min ærbodige Tak. HEPATICAE. Marchantiaceae. 1. Marchantia polymorpha L. var. alpestris Nees. Tasiusak ved Angmagsalik, ster. (E. Bay). 2. Chomocarpon commutatus (Lindenb.) Lindb., Syn.: Preissia Nees. Scoresby-Sund: Danmarks-O, paa еп fugtig Skrent ved Hekla-Havn, 4 og с. fr. Gaaseland, paa еп meget fugtig og frodig Ostskrænt, ster. Flade-Pynt, ster. (N. H.) Hold with Hope, «almindelig» paa fugtig Muldjord, SANS) 3. Asterella pilosa (Wahlenb.) Trevis., Syn.: Fimbriaria Tayl., Fimbriaria gracilis (Web.) Lindb. Scoresby-Sund: Danmarks-Q, meget almindelig ved Hekla-Havn paa fugtig Muld, under Sten og paa andre skyggefulde Steder, i Midten af Juli i almindelig Fruc- tification. Gaaseland, с. fr. Kobberpynt, c.fr. (М. Н.). “4. Grimaldia fragrans (Balb.) Cord., Syn.: G. barbifrons Bisch. Scoresby-Sund: Kobberpynt, с. fr. var. convoluta Nees. Scoresby-Sund: Danmarks-®, Hekla-Havn, ster. Gaasefjord, inderst i Bunden ner Bre, c. fr. (N.H.). —] . gk >10. 11. XV. 369 6. pilosa (Horn.) Lindb. Scoresby-Sund: Kobberpynt, ce. fr. Rode-0's Vest- skrænt, ster. (№. Н.). Peltolepis grandis Lindb. Scoresby-Sund: Danmarks-O, flere Steder, Г. Ex. Hekla-Havn og Blaabærhoj, ster. Runde-Fjeld, 820™ oppe, Cars "AN. Н.). Sauteria alpina (N.B.) Nees. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, c. fr. paa en fugtig Kjerstrekning. Ner Cap Stewart, с. fr. (№. H.). Clevea hyalina (Somm.) Lindb. Scoresby-Sund: Gaaseland, с. fr. Gaasefjord, inderst i Bunden, ner Bre, ster. Flade-Pynt ster. (№. H.). Riccia sorocarpa Bisch., Heeg test. Scoresby-Sund: Hekla-Havn (N.H.). Jungermanniaceae. Odontoschisma denudatum (Nees) Dum., Syn.: Sphagnoecetis communis var. macrior Nees. Scoresby-Sund: Kobberpynt, paa Sebred, с. 230" о. H., ster. i Selskab med Amblystegium revolvens, А. sarmentosum, А. badium og Polytrichum algidum (№. Н.). 0. tessellatum (Berggr.), Syn.: Sphagnoecetis communis var, tessellata Berggr., Jungermannia tessellata Berggr. Sine dubio species bona Odontoschismae. Scoresby-Sund: Nær Cap Steward, paa Mosmark, ster. i Selskab med andre Mosser, saasom Cesiu coral- 24 A SAR 370 lioides, Anthelia nivalis, Jungermannia gracilis, Conostomum tetragonum og Polytrichum alpinum var. septentrionale (N. H.). Odontoschisma tessellatum. Fig. 1. Plantula (f/1). Fig. 2. Particula plantae ab latere ventrali visa (?%/;). Fig. 3. Particula marginis foliaris ex apice folii (?°°/;). Fig. 4. Reticulum cellulare ex medio folio (#10/;). 12. Cephalozia albescens (Hook.) Kaal., Syn.: Jungermannia Hook., Pleuroclada Spruce. Scoresby-Sund: Danmarks-0, sandet Sebred, ster. Nær Cap Steward, ster. (N. H.). 13. ©. bieuspidata (L.) Dum. Scoresby-Sund: Danmarks-0; under en Sten, i Selskab med Oncophorus torquescens 0.a., ster. og spar- som; paa sandet Sobred, ster. (herfra ogsaa en forma lacinibus brevibus, latis, con- et incurvatis); Kjær ved Stranden, ster.; Hekla-Havn, paa smaa, om Sommeren fugtige Terrasser paa Klipperne, ster. Mosmark ner Cap Stewart, ster. (N. H.) "14: 446; 371 С. multiflora (Huds.) Lindb., Syn.: С. media Limpr. Scoresby-Sund: Danmarks-®, с. coles., Hekla-Havn, ster. i Elvdalen. Gaaseland, ster. paa fugtig Bund ner Vandløb og under en Sten (№. Н.). ` var. elata Spruce. Scoresby-Sund: Gaaseland, с. coles (№. H.) С. pleniceps (Aust.) Lindb., Syn.: С. erassiflora Spruce. Scoresby-Sund: Danmarks-®, mellem Sten, с. coles. (№. H.) С. connivens (Dicks.) Spruce. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, krybende paa Sphagnum Girgensohnii, ster. (N. H.) €. asperifolia sp. п. Dioica, 4 et 2 plantae congregatae, acrocarpica, gracillima, magnitudine С. divaricatae, pallide viridi-flava, viridis vel fusco-viridis. Caulis usque ad 1 centim. longus, plus minusve ramosus, serpens vel adscendens, sine flagellis, co- piose radiculis incoloratis instructus. Folia caulium sterilium satis distantia, extra medium fissa, ut duas lanceolatas, acutas, inter se plus minusve divergentes, erecto-patentes, saepe plus minusve dentatas lacinias forment. Folia caulium fertilium versus apicem paullatim majora et confertiora vel imbricata, subcarinata, latiora, laciniis latioribus, longius cuspidatis, dentatis vel spinose dentatis, utrinque plus minusve mamillata, papillis cuticularibus planis, incoloratis; pars secunda vel tertia inferior folii bi- vel tristratosa et eo spatio latere inferiore cellulis subglobose papillosis vel spiniformiter evolventibus instructis. Gellu- lae parvulae, 0,052—0,065™™ latae, inferne rotundato- quadratis, superne rotundato-quadratis vel ovali-rect- 24° vw | > angularibus; omnes parietibus plus minusve crassis, albescentibus, lucem refringentibus instructae, lumine rotundato. Amphigastria conspicua, pro more profunde fissa, duas lacinias angustas vel subulatas magnitudine impari et sicut folia plus minusve dentatas mamillatasque nonnumguam etiam spinoso-mamillosas formantes. Bracteae 2 3 verticillis positae, versus apicem paullatim majores, inferiores bis, superiores multo majores quam folia, omnes presertium superiores grosse spinoso-dentatae, cellulis Cephalozia asperifolia. Fig. 1. Pars plantae © cum colesula (%%/;1). 2. Particula caulis cum 4 foliis (55/1). Fig. 3. Lobus foliaris a latere visus (?69/;), Fig. 4. Folium (269]1). Fig. 5. Amphigastrium (250/;) majoribus, irregularius formatis, tri- vel quadrangulatis, rectangularibus vel ovalibus, lumine angulato. Pars dimidia inferior laciniarum et aliquod spatium mediae bi- vel tristratosa, versus apicem bistratosa cellulis papillosis spinoso-emergentibus. Colesula longe emergens, longitu- dinem superiorem bractearum 2'/2 superans, viridis, 4 yel 5 plicis longitudinalibus, orificio hyalino, spinoso dentato vel breviter ciliato contracto. Amentula д spicae- formis, bracteis numerosis (ad 16}, oblique sursum et + œ := 18. 373 prorsum secundis, spinoso-dentalis. Capsula immatura; colesula inclusa. late ovata. Species pulcherrima, quae ab Anthelia (2) phyllacantha i. al. foliis subtus bi- vel tristratosis, papillosis et a C. Massalongi, dentata, Turneri etiam spinis paginae folio- rum inferioris differt. Scoresby-Sund: Hekla-Havn og Kobberpynt, ster. og c. coles., krybende mellem og over andre Mosser, f. Ex. Gymnocybe turgida, Pohlia nutans, Anthelia nivalis, ofte sammen med Cephalozia divaricata og var. verru- cosa (N.H.). С. divarieata (Franc.) Dum., Syn.: Jungermannia Starkii Nees. Quod attinet ad magnitudinem, colorem, formam et directionem foliorum, magnitudinem amphigastriorum, habi- tationem plus minus gregariam magnopere variat. Per- magna pars speciminum referenda est ad var. incurvam Lindberg (Öfvers. af K. Vetensk. Akad. Förhandl., 23. Ärg. р. 560), quae tamen paullatim speciei typicae appropinquat, ut eam ut varietatem propriam distinguere non possim. Natura stationis fecunda, e. gr. locis umbrosis et ideo humidioribus, magis viret, foliis latioribus et fructifica- tione uberiore gaudet, locis aridis et aprieis contra fusca vel violacea vel atra fit, foliis minoribus et amphigastriis, saepe rudimentariis, parietibus cellularum crassioribus, gonidiis uberrimis et fructu parcissimo. Hold with Hope, paa Lerbund, (foliis propter gonidia uberrima rudimentariis). Herfra ogsaa var. incurva, ster. (N. H.). Scoresby-Sund: Danmarks-®, fl. Steder, f. Ех. Om- givelserne af Hekla-Havn, til Dels var. incurva, с. fr. et gonid. Gaaseland, ster., til Dels var. incurva, Kobberpynt, vindaabent Plateau ner Bræ, c. coles. 374 hode-Ö's Vestskrænt, с. coles. Toppen af Runde-Fjeld, 1570™ о. H., ster. og с. gonid. (var. incurva). Cap Stewart, til Dels var. incurva. (Ex agro muscifero ad caput Stewart dictum forma obvenit sterilis foliis distan- tibus, erecto-patentibus, laciniis angustis, valde diver- gentibus, cellularum parietibus crassis, amphigastriis parvulis, lanceolatis). (№. Н.) var. verrucosa у. п. Viridis vel fusco viridis vel pro parte rubescens, pro more serpens vel inter alios muscos adscendens, gracil- lima. Folia rigida, erecto-patentia, vel caulem versus curvata, usque medium vel paene ad basin fissa, 2, late vel anguste lanceolatas, acutas vel obtusas, laciniis inte- gerrimas formantes. Cellulae parietibus crassatis, albes- centibus, lucem refringentibus, utrinque plus minusve mamillatis papillis cuticularibus planis, hyalinis. Amphi- gastria parva, saepissime fissa, 2 lacinias subulifor- mes, mamillatas formantes. Exteriores cellulae caulinae parietibus crassatis, albescentibus, lucem refringentibus. Colesula oblongo-ovata, bracteas superiores longitudine bis superans, sæpe supra medium annulo rubro-fusco et supra annulum orificio subcontracto, laciniato, hyaline dentato instructo. Quum descriptionem et iconem diarii «Nuovo Giornale Botanico Italiano» dicti Vol. XVII, 1885, p. 233, tab. XX, respicias, haec varietas Cephaloziae scabrellae Mass. antarc- ticae appropinquat, abs qua tamen inter alia foliis pro- funde fissis, laciniis acutis, amphigastriis præsentibus distinguitur. Scoresby-Sund: Danmarks-QO, fl. St. Г. Ex. Hekla- Havn, dels i Elvdalen og paa Sobred, dels paa grusede, snebare Pletter paa Plateauet, d og 9, ster. og с. coles. Kobberpynt, paa Sabred, 230” о. Н., ster. (№. H.). re } Cephalozia divaricata var. verrucosa. Fig. 1. Particula caulis cum 4 foliis amphigastriisque 2 (?*/ı). Fig. 2 et 3. Particulae cum singulis foliis (250/;). 19. Ptilidium ciliare (L.) Nees. Scoresby-Sund: Danmarks-0, paa fugtig Bund (Caespites magni, fusci, robusti, sed steriles) (N. H.). 20. Anthelia julacea var sphagnicola v. n. — Caulis fuscus, folia distantia. Scoresby-Sund: Danmarks-Ö, paa Sebred, mellem Sphagnum fimbriatum, ster. (N. H.). 21. A. nivalis (Sw.) Lindb., Syn.: Jungermannia Juratzkana _ Limpr. Hold with Hope, ster. (N. Н.). Scoresby-Sund: Danmarks-O, paa fugtig Bund ved Hekla-Havn, c. fr., under Sten i Skygge paa Blaaber- høj, с. coles. Mosmark ved Cap Stewart (№. Н.). > bw Blepharostoma setiforme (Ehrh.) Lindb. Syn.: Junger- mannia Ehrh., Chandonanthus Mitt. Scoresby-Sund: Danmark-®, ster. mellem nedstyrtede Blokke (№. H.). © rs nw 1 376 . В. trichophyllum (L.) Dum., Syn.: Jungermannia L. Hold with Hope, ster. (№. Н.). Scoresby-Sund: Danmarks-®, hyppig, f. Ex. mellem nedstyrtede Blokke og paa Sobred, ster. Gaaseland, ster. under en Sten. Runde-Fjeld, 500™ oppe, ster. Cap Stewart, f. Ex. fra Mosmarken, ster. (№. H.). Martinellia Carestiae (De N.) Lindb., Syn.: Scapania Bart- lingii Nees. Scoresby-Sund: Danmarks-®, Г. Ex. Elvbred og Hav- strand, ster. с. gonid. Runde-Fjeld, 820™ oppe, ster. og с. gonid. (№. H.). . М. subalpina (Nees) Lindb.. Syn.: Scapania Lindenb. Scoresby-Sund: Danmarks-O, paa Sobred, с. gonid. Runde-Fjeld, 650" oppe, ster. (№. H.). >. М. gracilis Lindb., Syn.: Scapania Lindenb. Scoresby-Sund: Rode-®'s Vestskrænt, smaa for- kroblede sterile Planter i Selskab med Pohlia sp. og Cephalozia divaricata, с. gonid. (№. Н.). . М. irrigua (Nees.) Lindb., Syn.: Scapania Lindenb. Scoresby-Sund: Danmarks-0, paa Sobred, ster. mellem Paludella squarrosa (М. Н.). . М. eurta (Mart.) Lindb., Syn.: Scapania Lindenb. Scoresby-Sund: Danmarks-0, paa Sobred, unge Planter mellem Polytrichum alpinum. Gaaseland, fra fugtig Ostskrent og fugtig Bund ved en Bek, ster. c. gonid. Kobberpynt ster. c. gonid. (N. H.). . M. convexa (Scop.) Lindb., Syn.: Scapania umbrosa Nees. Folia pro maxima parte integra, tantum folia apicalia ciliato- dentata. 377 Scoresby-Sund: Gaaseland, paa Jord mellem Gymno- cybe turgida 0.a., ster. с. gonid. (М. Н.). *30. Mylia Taylori (Hook.) Gr., Syn.: Jungermannia Hook. Scoresby-Sund: Gaasefjords Sydside, sparsom og ster. (N. H.) *31. Jungermannia pumila With. Scoresby-Sund: Kobberpynt, ster. Flade-Pynt, ster. (N. H.). *32. J. atrovirens Schl. Scoresby-Sund: Danmarks-®, c. fr. (№. Н.). 33. J. polaris Lindb. Scoresby-Sund: Rode-O’s Vestskrænt, å og 9, - ¢. coles. (№. H.). Jungermannia polaris. Fig. 1. Pars plantae © cum colesula (*“/). Fig. 2et 3. Folia plantae sterilis (55/1). Fig.4. Folium plantae fertilis (°°/1)- Fig. 5 et 6. Reticulum cellulare ejusdem folii (?°°/,). "34. ee Or 36. 37. J. sphaerocarpa Hook. Scoresby-Sund: Gaaseland, paa fugtig Bund ved et Vandløb, с. coles. (N.H.). ar. lurida (Dum.), Syn.: Jungermannia nana Nees. Hold with Hope, ster. (№. H.). Scoresby-Sund: Danmarks-O, paa sandet Sobred, og Blaabærhojs Sydside, c.coles. Gaaseland, paa fugtig Bund ved et Vandleb, ster. Runde-Fjeld, 500” oppe. Jamesons-Land, с. fr. (N. H.). . quinquedentata Huds. Scoresby-Sund: Danmarks-®, flere Steder, ster. og c. coles., fra Hekla-Havn en forma gracilis, ster. Gaaseland, f. Ex. frodig Ostskrænt og fugtig Bund ved Vandlob, ster. Gaasefjord, inderst i Bunden, ster. Kobberpynt, ster. Воде-0`з Vestskrænt, ster. Runde- Fjeld, 820" oppe, ster. Mosmark ved Cap Stewart, ster. (N. H.). var. turgida Lindb. Scoresby-Sund: Mosmarken ved Cap Stewart, ster. mellem Sumpmosser (№. H.) . lyeopodioides Wallr. Scoresby-Sund: Gaaseland, f. Ex. frodig Ostskrent, ster. c. gonid. (N. H.). . Floerkeana W. M. Scoresby-Sund: Danmarks-@, mellem nedstyrtede Blokke, c. gonid. Hekla-Havn, mellem Sten, ster. Gaase- land, f. Ex. frodig Ostskrænt, ster. og c. coles. et gonid. (N. H.). 38. * 39. 40. 41. 42. 43. 379 J. gracilis Schleich., Syn.: J. attenuata Lindenb. J. Scoresby-Sund: Danmarks-Q, ster. Gaasefjord, inderst i Bunden, ster. Runde-Fjeld, 7—800™ oppe, с. gonid. Mosmark ved Cap Stewart, ster. (№. H.). . quadriloba Lindb. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster. Gaaseland, ster. Runde-Fjeld, 650" oppe, ster. (№. H.). Kunzeana Hüben. Scoresby-Sund: Danmarks-@, Hekla-Havn, ster. INTEL) saxicola Schrad. Scoresby-Sund: Danmarks-@, mellem nedstyrtede Blokke, ster., herfra en forma gracilis (N. H.). . minuta Cranz. Hold with Hope, ster. (N. H.). Scoresby-Sund: Danmarks-Q, flere Steder, Г. Ex. mellem nedstyrtede Blokke, paa grusede, snebare Pletter paa Plateauet, i Kjær og paa Sobred, oftest i Dieranum- Tuer (iser af D. elongatum). Hekla-Havn, c. coles. Gaaseland, i og ved en Elv, ster. Kobberpynt, paa vindaabent Plateau ner Bre, с. gonid. Runde-Fjeld, 650” oppe. Ved Cap Stewart, ster. (N.H). alpestris Schleich. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. og c. coles. et gonid. Gaaseland, frodig Ostskrent og fugtig Bund ved Vandlob, ster. og c. coles. et gonid. Runde-Fjeld, 700” oppe, ster. (М. Н.). 44. J. Wenzelii Nees. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, mellem Dieranum og ns or i — 46. J. va = = 380 Sphagnum, ster. Runde-Fjeld, mellem Dieranum paa Lynghede, 470™ oppe, ster. Ved Cap Stewart, ster. (N. Но. ventricosa Dicks. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster. с. gonid. Gaase- land. Flade-Pynt, ster. (№. Н.). r. porphyroleuca (Nees.) Scoresby-Sund: Hekla-Havn, paa sandet Sobred, Elvbred og i Kjær mellem Sphagnum, ster. og с. coles. et gonid. Gaaseland, frodig Ostskrænt og i og ved en Elv, ster. с. gonid. Runde-Fjeld, 650™ oppe, ster. Ved Cap Stewart, с. gonid. (N. H.). incisa Schrad. Scoresby-Sund: Gaaseland, Lynghede, ster. og frodig Ostskrent, с. coles. (Ex ultimo loco forma robusta J. grandireti Lindb. æmulans, sed cauli viridi, c. coles.) Danmarks-®. ster. (№. H.). socia Nees. Scoresby-Sund: Gaaseland, frodig Ostskrænt og fugtig Bund ved Vandlob, c. fr. et gonid. Kobberpynt, c. gonid. (N. H.). Limprichtii Lindb. Scoreshy-Sund: Danmarks-O, «paa gruset Bund under en Sten, с. coles. (№ H.). heterocolpos Thed. Scoresby-Sund: Danmarks-O, paa Sobred, ster. et с. gonid. Gaaseland, under en Sten, ster. et с. gonid. og mellem Astrophyllum hymenophylloides, с. gonid. (№. Н.). 50. Pie. or or "56. 381 J. inflata Huds. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. og sparsom mellem Cephalozia divaricata (М. H.). var. heterostipa (Spr.) Scoresby-Sund: Danmarks-Q, i en Tue af Cono- отит tetragonum, с. coles. (№. H.). Nardia obovata (Nees.) Lindb., Syn.: Jungermannia Nees. Scoresby-Sund: Danmarks-@, paa Sobred, с. fr. Hekla-Havn, с. coles. (№. Н.). №. haematostieta (Nees.) Lindb., Syn.: Alicularia minor Limpr. Scoresby-Sund: Danmarks-0, i Klippespalter mellem Dicranella secunda, с. coles. Hekla-Havn, ster. (№. Н.). Cesia revoluta (Nees.), Syn.: Sarcoscyphus Nees. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. et с. flor. (N. H.). С. corallioides (Nees.) Carruth., Syn.: Gymnomitrium Nees. Scoresby-Sund: Danmarks-®, paa Sten og Klippe- vegge, i Klipperevner, snefrie Klippespalter og Fjeld- vegge, paa ter, gruset Bund og snebare Pletter paa Plateauet, almindelig udbredt, ster. Kobberpynt, ster. Runde-Fjeld, indtil Toppen, 1570" 0. H., ster. (N. H.). > concinnata (Lightf.} Gr., Syn.: Gymnomitrium Corda. Scoresby-Sund: Danmarks-Ö, paa Sten, i Kjær, paa smaa Tuer af Conostomum tetragonum, ster. og c. flor. Ved Cap Stewart, c. fr. (N. H.). Prasanthus suecieus (Gottsche) Lindb. Cellulae foliares saepius parietibus, presertim in angulis, magis crassatis, quam in speciminibus norvegicis. Scoresby-Sund: Danmarks-O, paa snefrie Tuer i Kjær, c.fr. Jamesons-Land, c.fr.. (N. H.). 382 SPHAGNACEAE. 57. Sphagnum teres var. fuscescens C. J. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster., i Selskab med Dicranum majus, Gymnocybe palustris, Amblystegium uncmatum og Pohlia commutata (№. Н.). 58. 8. Girgensohnii Russ. “59. 60. var. lepiostachys Russ. Scoresby-Sund: Gaaseland, ster., for Storstedelen orthoclad og indtil 40 Centim. lang. (N.H.). Tasiusak ved Angmagsalik, ster., anoclad. (E. Bay). var. stachyodes Russ. Scoresby-Sund: Gaaseland, ster. ortho-dasyclad, Danmarks-®, f. Ех. i Kjær ved Hekla-Havn, ster., ano- ortho- og dasyclade Former. (№. H.). var. mollis Russ. Scoresby-Sund: Danmarks-@, flere Steder, Г. Ex. Elvdalen ved Hekla-Havn, orthoclad. Gaaseland, ster. (N. Н.). . Russowii Warnst. var. viridis С. J. Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster., eury-mastigo- clad og squarros (№. Н.). . fimbriatum Wils. Scoresby-Sund: Danmarks-O, ster. Hekla-Havn. ano-dasy-drepanoclad og ortho-leptoclad; paa Sobred, ano-dasy-brachyclad; Elvdalen, ortho-leptoclad. (М. H.). var. trichodes Russ Scoresby-Sund: Nordvestfjord, ster. ortho-lepto- clad. (№. H.). 64. 383 S. rubellum Wils. Scoresby-Sund: Danmarks-@,:sandet Sebred, ster. og meget sparsom i Selskab med Cephalozia albescens og Jungermannia ventricosa. Ved Cap Stewart, ster., dels i en smuk, ren Tue, dels som var. pallescens f. dasy- clada, omgivende en Cassiope tetragona (№. Н.). $. Warnstorfii Russ. Specimina mecum communicata sunt minus distincta quam $. Warnstorfii europeum; perpauci tantum ramuli diver- gentes sunt foliis pentastichis; pori parvuli annulo crasso instructi, qui modo in foliis illorum ramulorum inve- niuntur, hic longe parcius obveniunt, interdum 2 vel 3 tantum reperiuntur. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster., Hekla-Havn, blandet med Pohlia commutata og Gymnocybe palustris; Elvdalen, til dels som var. purpurea Warnst. og blandet med Dicranum majus, Hypnum nitens og Gymnocybe palustris (N.H.). S. riparium Angstr. Tasiusak ved Angmagsalik, ster. mellem Amblystegium sarmentosum. (Е. Bay). BRYACEAE. Aerocarpr. Polytrichum commune L. Forma brevifolia. dentibus marginis foliorum parvis. Scoresby-Sund: Danmarks-®, 4. (№. Н.). Tasiusak ved Angmagsalik, ster. mellem Oncophorus Wahlenbergü. (Е. Вау). Р. juniperinum Willd. Hold with Hope, ster. (N. H.). 66. 67. 68. * 69. Р. р. р. р. 384 Scoresby-Sund: Danmarks-@, almindelig, men ster. Gaaseland, flere Steder, f. Ex. frodig Ostskrænt, c. fr. og fugtig Bund ved Vandløb, 4. Kobberpynt, paa vindaabent Plateau ner Bre, ster. Runde-Fjeld, flere Steder, indtil 1000™ о. H., ster. Ved Cap Stewart, ster. (N. H.). strietum (Banks.) Scoresby-Sund: Danmarks-O, б og 9, ster. flere Steder, f. Ex. i Moskjær, paa Sebred og paa den gamle Boplads ved Hekla-Havn, paa en nøgen Kulle i Selskab med Р. pilosum. Gaaseland, ster. mellem Sphagnum. Воде-0, 4. (N.H) pilosum Neck., Syn.: P. piliferum Schreb. Scoresby-Sund: Danmarks-0, fra flere Lokaliteter, saasom i Kjær mellem Gymnocybe palustris, paa Jord og mellem Sten, paa Kullerne danner den tætte og ublandede Tuer i Fordybningerne, d og ster. Gaase- land, ster. paa frodig Ostskrænt. Kobberpynt, paa vindaabent Plateau ner Bre, ster. Taagefjord, almindelig paa Morenens Ler og Grus, ster. Hvalbens- pynt, 4. Runde-Fjeld, ster. (N. H) Toppen af Runde-Fjeld, ster. (Ryder). hyperboreum Brown. Scoresby-Sund: Danmarks-®, f. Ex. Bopladsen ved Hekla-Havn og’ paa Sobred, ofte с. fr. Gaaseland, paa frodig Ostskrænt, ster. (N. H.). algidum Hag. et Jens. n. sp. Diagnosis: Simplex, fusco-luteum, foliis rigidulis, inferioribus pa- tentibus, apicalibus erectis, rufo-cuspidatis, margine erecto 385 Costa 0,357" lata, apicem versus subcarinata, ceterum integris, apice perparce dentatis, costa levi, cellulis mar- ginalibus lamellarum veriabilibus, sæpissime in sectione transversa latioribus quam longiores superne vix impressis — subsemilunaribus, levibus, leptodermibus. Habitat ad Scoresby-Sund, 1892aN. Hartz lectum. Descriptio: Cæspes laxus, ca. 5 centim. altus, ad basin nigricans, ceterum fusco-luteus. Surculus strictus, simplex, interdum innovationibus superpositis ad basin attenuatis articulatus. Caulis inferne nudus et castaneus, in sicco distincte triangularis, ima basi brevissimo spatio tomentum parcum subleve proferens, ceterum vaginis foliorum albido- vel luteolo-nitentibus tectus, 0,4™™ crassus, irregulariter angulato-cylindricus, more generis constructus, vestigiis foliaribus tamen nullis. Folia densa, rigidula, inferiora humida patentia—patula, apicalia erecta, са. 5™™ longa; basis eorum vaginans fusco-lutea, ad margines integros sensim tenuior et late hyalina, rectangularis, 1,37" longa et 0,74™™ lata, costa bene limitata, cellulis unistratis, anguste rectangularibus, faciebus dorsali et ventrali incras- satis, ad margines linearibus. Lamina foliaris anguste ovato-lanceolata, in cuspidem brevem, acutam, denticula- tam vel integram, a costa excurrente formatam, sensim _angustata, 3,7™™ longa et са. 0,44™™ lata, integra, summo XV. apice solum dentibus 2—3 instructa, margine in latitu- dine cellularum 4 (apicum versus 6) unistrato erecto vel incurvulo, ut cellulam marginalem lamelle extreme e latere tangat; ale ceteroquin bistrate, e cellulis rotun- dato-quadratis, 0,012" longis latisque, parce intermixtis triangularibus vel transverse rectangularibus, mediocriter incrassatis, ad basim lamine hexagonis vel transverse hexagono-rectangularibus haud crassioribus composite. 25 . 386 dorso paullum prominens, e strato simpliei cellularum 10—11 ventralium, fasciculo stereidearum ventrali debili, ducibus bistratis ca. octonis, quorum ventrales majores, interpositis cellulis centralibus, fasciculo stereidearum dorsali uni- vel bistrato, cellulis dorsalibus ca. 14, quarum medianæ minores, mediocriter incrassatis constructa; lamellæ ca. 30, appropinquatæ, margine e latere visæ sub- RO | TON EL А Polytrichum algidum. Fig. 1. Superficies folii (15/1). Fig. 2. Apex folii a latere visus (39/1). Fig. 3. Pars sectionis transversalis e medio folio (7®9/:). Fig. 4. Pars marginis lamellaris, a latere visa (250/;). crenulate vel integre, sectione transversa e cellulis lepto- dermibus 4—9 exstructæ, quarum 3—8 inferiores ovales, marginalis autem latior quam altior, transverse еШриса vel plus minusve irregulariter trigona et subsemilunaris, vulgo oblique affixa, facie. superiore plana vel subim- pressa, rarius convexula, levis. Partes generationis ignote. Foliorum margine integro et indole cellularum margi- 70. 10 À 72. 387 nalium lamellarum distinetissima species, P. Swartzii affinior quam ulli alii congenerum. P. Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. mellem Sump- mosser раа Sobred. Kobberpynt, ster. mellem Am- blystegium sarmentosum og flere Sumpmosser. (№. H.). alpinum L., Syn.: Pogonatum Röhl. Scoresby-Sund: Danmarks-®, almindelig, til Dels c. fr. Gaaseland, ster. paa frodig Östskrent. Rode- Ø, ster. Runde-Fjeld, ster. f. Ех. i Lyngheden. Ved Cap Stewart, i gamle Grenlænderboliger og i Moskjær, ster., en forma brevifolia с. fr. Jamesons-Land, i en gammel Eskimograv, ster. (N. H.). var. septentrionale (Sw.) Lindb. Scoresby-Sund: Danmarks-Q, ster. og с. fr. Gaase- land, paa frodig Ostskrænt, ster. Ved Cap Stewart, ster. og с. fr. Jamesons-Land, ster. (№. H.). var. simplex Schimp., Hagen determ. P. Scoresby-Sund: Danmarks-®, c.fr. раа fugtig Bund. (М. Н.). . urnigerum L., Syn.: Pogonatum Р. В. Scoresby-Sund: Danmarks-@, flere Steder, især omkring Hekla-Havn, i grusfyldte Revner, paa fugtig Bund mellem Sten ved en Elv, mellem nedstyrtede Blokke, i Lynghede о. $. у., i rene Tuer eller blandet med andre Mosser, altid ster. Gaaseland, ster., en ren Tue og blandet med Dicranum molle. Runde- Fjeld, ster., flere Steder, Г. Ex. fra Toppen, 1570” o. H., oftest blandet med andre Mosser. (№. H.). capillare Michx., Syn.: Pogonatum Brid. Hold with Hope, en kraftig, men steril Form fra meget fugtig Bund. (№. H.). 25" 213: 388 Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster, en lille, lav, ren, 3 Centim. bred Tue og meget sparsom mellem Р. urnigerum og Anthelia nivalis. (N. Н.). Runde-Fjeld, paa Toppen, et Par smaa sterile Tuer. (N. H. og Ryder). Philoerya Hagen et Jensen, n. gen. Folia rigida, brunneo-fusca; costa angusta; alis laminæ non lamelligeris, juxta costam bi- deinde unistratis, ad margines bi-tristratis. Multis dubius versati genus hoc novum ad plantam perfecte sterilem instituimus. Sed characteres a foliis allati - ita sunt graves, ut, etiamsi fructus essent cogniti, tamen nullo cum familiae genere conjungi posset. А. Folytricho, Polytrichadelpho, Pogonato enim longe distat costa angusta, ea tantum lamellosa, et structura alarum foliarium; ab Oligotricho, Psilopilo, Catharinea non minus distinetum est et habito eximie polytrichaceo et alis majore parte bi- vel tristratis. : Nomen genericum e verbis græcis çrloç et xovoy glacies) derivatum. P. aspera Hag. et Jens. n. sp. Diagnosis : Inferne denudata, folia subito majora, comantia, sicci- tate crispata, obtusa, alis inferne integris, ceterum dentatis, apicem versus geminato-spinosis, costa satis angusta, dorso dimidio superiore spinis porrectis hispida, cellula marginali lamellarum a ceteris vix diversa. Habitat ad Scoresby-Sund, 1892 a №. Hartz lectum. Descriptio: Cæpes vix coherens, brunneus, opacus. Surculus 3,5—4 centim. longus, simplex, tribus partibus inferioribus denudatus, flexuosus vel etiam basi varie arcuatus, parte 389 quarta superiore comato-foliatus. Caulis castaneus, infima basi parcissime radiculosus, inferne triangulariter prisma- ticus, leniter tortus, vaginis foliaribus luteis incomplete tectus, superne 0,557" crassus, sectione indistincte quin- quangularis, perfecte ut in genere Polytricho evolutus, vaginula tutelari vestigiisque foliaribus distinctissimis. Folia e basi vaginante humida patula apice crispula, siccitate imbricata, alis undulatis incurvis, superne crispa, Sem longa. Vagina fusco-lutea, obovato-rectangularis, 1,9—2™™ longa et 1,6™™ lata, costa angusta, cellulis alari- bus subflexuosis anguste rectangularibus, marginalibus linearibus. Lamina subito angustior, lanceolata, 6™™ longa et ad basim са. 0,8" lata, apice dentato-obtusa, margine ad basim integra, dein sensim grossius dentata, apicem versus spinis geminatis instructo; alae suberectae, maxi- mam partem et quidem interiorem bistratae, strati ven- tralis cellulis sectione transversa altioribus quam latiores, turgidis—mamillosis, mediocriter incrassatis, iisdem strati dorsalis cubicis, ut in omni directione 0,007™™ magnis, extus bene incrassatis, extra partem bistratam angusto spatio unistratae, margine integro itidem unistratae, ceterum in seriebus marginalibus ad 4 bistratae, et apicem folii versus in serie una marginali imo tristratae; ad basim juxta costam e cellulis minutis transverse rectangularibus incrassatis, margine e cellulis quadratis 0,007" longis latisque con- flatae. Costa ad basin 0,47" lata, in summo apice dis- soluta, dorso prominens, apicem versus carinata ibique pluribus seriebus longitudinalibus spinarum interdum cristis conjunctarum aspera, e cellulis ventralibus ca. 24, rarior usque ad 33, intus granulosis, fasciculo stereidearum ven- trali bene quidem evoluto, sed a cellulis majoribus inani- bus pluries interrupto, ducibus medianis ca. 24, rarior usque ad 33, medio bi-tristratis, cellulis centralibus inter- positis, fasciculo stereidearum dorsali satis valido, sæpis- ge gs of ‚sun S.2 HAS . SEES Яо des CE ee À 2 + AT £ .H Een Kaas PEs wae aes яч esr Я по ЕЕ on SS TER SHERES 2 EC Ане Не“ и . Exo eg gaa воо ESS Boo ees 2a BE a = ME = ВоЗо-:я a S 3456 я Am à Kuen Зоб ВЕ mist or зы Фо „= © Qu=] Е > > a 8239358 = 55005 оао _ м5 © SS ФН BE. =? oF SO ef .Tons nm sea —% Zug ms. Зою Bon oS en ae So eke . 8 о. — ш + Bb an Sue a. Bi loge Sees Boal. kr: © we ak зо = Eu a ЕТ Dw pad XM n SES =<- CETTE ое 5 зо, 8S 58 SR ICUS Ty „or a 2 bo dm dun "50529458 moO, id ow BAe 5 © Фак: ея = un ном OU - яз 3 AASE „a a s 2688 a броши Pere оз аще oS Ним es. *+5- 5 ACTE oes 5.8 HE Mw ne > SHSES 5 © % © non. & 1,08: 391 sime eodem modo atque ventrali interrupto, cellulis externis numerosis minutis, extus valde incrassatis com- posita, lamellas ca. 24, rarior usque ad 33, emittens remotiusculos, margine integras vel crenulatas, e seriebus cellularum 10—15, quarum marginalis ceteris similis vel paullum conice elongata, fusca, vix crassior, ut vicinae interdum bi- vel trigeminata, exstructas. Cetera desunt. Scoresby-Sund: Runde-Fjeld, с. 1000” о. H. (N. H., 12/5:4893]; Oligotrichum lævigatum (Wahlenb.), Syn.: Psilopilum arcticum Brid., var. laxirete v. n. Cellulae basilares usque ad basin chlorophyllosae et fere æquilatae, basi proximae tantum rectangulares, 0,013—0,0156"" latae et bis vel ter longae, singulis quadra- ticis intermixtis. Hac indole cum Catharina Tschuctschica С. Müll. (quae est Olgotrichi species) congruere videtur ; planta autem nec major nec foliis longioribus predita est, quam О. laevigatum vulgare, folia potius aliquod breviore. Scoresby-Sund: Danmarks-O, ster. mellem Роййа cruda, Amblystegium uncinatum og Polytrichum alpinum. Ved Cap Stewart, paa Mosmark, ster. mellem Swlania cæsia. (N. H.) Cinelidium subrotundum Lindb. Scoresby-Sund: Danmarks-Q, с. flor. paa sandet So- bred mellem andre Sumpmosser. (№. Н.). Astrophyllum medium (Br. eur.) Lindb., Syn.: Mnium Br. eur., var. arctica у. п. A typo differt dentibus foliorum brevioribus, setis lon- gioribus et tenuioribus, et operculo mamilla pro cuspide instructo; forma transitoria ad Astrophylium curvatulum Lindb. ine 392 Scoresby-Sund: Danmarks-®, с. fr. Hekla-Havn ster. ved en Elv. (N.H.). A. hymenophylloides (Hüben.) Lindb. Syn.: Mnium Hüb. FA À Hold with Hope, ster. (N. H.). Scoresby-Sund: Hekla-Havn. Gaaseland. Kobber- pynt. Flade-Pynt. Vestfjord, mellem Sten ved en Sø ner Breen. Alle sterile. (N.H.). orthorrhynchum (Br. eur.) Lindb., Syn.: Mnium Br. eur. Quod ad densitatem et altitudinem cespitum attinet valde variabile. Folia confertiora—remotiora, plus minusve decur- rentia, cellulis magnitudine variabili (0,015—0,040™™), quarum parietes sæpissime æque crassi, tamen in eadem planta non raro angulis crassatis instructae. Omnia specimina ab À. orthorrhyncho europæo 1—2 tantum stratis cellu- larum corticalium substereidearum differunt. An Astro- phyllum lyeopodioides (Hook.) Lindb.? Scoresby-Sund: Danmarks-9, раа Sebred, under Sten og i Klippespalter, indtil 5 Centim. høj, alle d. Gaaseland, hoje, slanke & Planter fra fugtig Bund ved Vandløb og lave, kompakte, sterile 2 Planter. Gaasefjord, inderst i Bunden, store, hoje 3-Tuer. Kobberpynt, paa en Klippeveg ved Brekanten, lave, sterile Ф Planter mellem andre Mosser. Nordvestfjord, 5 Centim. hoje, ret kraftige d-Planter. (N.H.). 79. Timmia austriaca Hedw. Hold with Hope, ster. forma brevifolia. (М. Н.). Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. _ Gaaseland, paa frodig Ostskrent og fugtig Bund ved Vandløb, rigelig, men ster. (N.H.). SO. T. bavarica Hessl. Scoresby-Sund: Gaasefjord, inderst i Bunden, 393 c. fr., i Selskab med Swartzia montana, Astrophyllum orthorrhynchum 0.а. (М.Н... 81. T. norvegica Zett. Scoresby-Sund: Kobberpynt, sparsom og ster. blandet med Myurella julacea (М. Н.). 82. Gymnocybe palustris (L.) Fries., Syn.: Aulacomnium Schwægr., Sphaerocephalus Neck., Lindb. Hold with Hope ster. (N.H.. Scoresby-Sund: Danmarks-@, almindelig, men ster. Gaaseland, ster. Gaasefjord, inderst i Bunden, tillige- med en forma brevifolia. Flade-Pynt, ster. Kobber- pynt, ster. Vestfjord, paa Sobred ved Breen, ster. Runde-Fjeld, indtil 650™ o. H., ster. Ved Cap Ste- wart, ster. Hurry-Inlet. ster. (№. Н.). 83. @. turgida (Wahlenb.) Lindb., Syn.: Aulacomnium og Sphaerocephalus. Hold with Hope, ster. (№. Н.). Scoresby-Sund: Danmarks-®, talrige Prøver, hvoraf 2 med rigelig Frugt. Gaaseland, ster. Røde-Ø, ster. Kobberpynt, ster. Hvalbenspynt, ster. Runde-Fjeld, . paa Lyngheden og flere Steder, indtil 1000” oppe, ster. Ved Cap Stewart, ster. (N.H.). 84. Paludella squarrosa (L.) Brid. Scoresby-Sund: Danmarks-Q, ster. i fugtigt Mos- kjær, med Amblystegium sarmentosum og Bryum neo- damense, og paa Sobred med Martinellia irrigua, On- cophorus Wahlenbergit, Amblystegium badium, sarmentosum og exannulatum. Gaaseland, ster. i og ved en Elv. (№. H.). 85. Meesea triquetra (L.) Angstr. Scoresby-Sund: Danmarks-O, ster. paa Sebred 86. 87. 88. 394 mellem Cinelidium subrotundum, Amblystegium sarmen- tosum 0.а. (N.H.). M. trichoides (L.) Spruce, Syn.: M. uliginosa Hedw., var. minor (Brid.). Scoresby-Sund: Danmarks-O, ster. paa Sobred mellem Amblystegium turgescens og Oncophorus Wahlen- berg. Røde-Ø's Vestskrent, c. fr. Runde-Fjeld, 620™ oppe, ster. (N. H.). Catoscopium nigritum (Hedw.) Brid. Scoresby-Sund: Flade-Pynt, ster. Vestfjord, с. fr. paa Sobred ved Breen. (№. Н.). Philonotis fontana (L.) Brid. Specimina plus minusve a vulgari jPh. fontana habitu graciliore, caulibus simplicibus vel parce ramosis, foliis subsecundis differunt, attamen ad var. falcatam veferri . non possunt, quum folia perigonialia, quum adsint, obtusa sint, duobus speciminibus exceptis, quae ambo ad formas foliis minime curvatis pertinent. Specimina fructificantia ipsa carent vulgaribus ramulis verticillatis infra florem Q, tantum perpauci ramuli longitudine maxime varia inveni- untur. Multae formae radiculis tomentosissimae, заре usque ad innovationes novissimas; hoc praesertim ad formas valde compactas, probabile ad varietatum Schim- peri compactum pertinentes, attinet. Apud perpauca speci- mina fructificantia indolem a el. Limpricht notatam !) crassationes interlamellares in apice dentum exostomii circulares esse repperi. Scoresby-Sund: Danmarks-O, paa Зорге og paa Blaaberhej, ster. Gaaseland, paa fugtig Bund ved Vandleb og frodig Ostskrent, mange rigelige og oftest rene Tuer, til Dels c. fr. (Plurima specimina ad formas 1) Rabenhorst: Kryptogamenflora 2. Aufl.; Laubmoose, pag. 568—569. 395 tenues, graciles, simplices vel parce ramosas pertinent, ex quibus unum foliis perigonialibus acutis instructum, var. gracilescens Schimp). Gaasefjord, ster. og с. fr. (foliis perigonialibus acutis). Kobberpynt, rigelig, men ster. (plus minusve vel valde compactae gracilesque formae). Røde-Ø's Vestskrent. ster. (atque compacta). Runde-Fjeld, 950™ oppe, d. Ved Cap Stewart, ster. paa fugtig Bund langs en Ely. (N.H.). * 89. Р. cæspitosa Wils. Caespites densi, laete virides (non coeruleo-virides), splen- dore luteo fusco. Usque ad innovationes denso tomento fusco radiculoso lanosi. Folia plus minusve secunda, pro maxima parte margine plano et sine plicis, nonnulla altero latere margine paululum recurvato unaque plica. Costa tenuis. Folia perigonialia acuta. Incrassationes inter- lamellares exostomii ovales. Scoresby-Sund: Kobberpynt, d og 9, c.fr. (N. H.). 90. Bartramia ityphylla Brid. > Scoresby-Sund: Danmarks-@, flere Prøver, dels rene, dels blandet med andre Mosser. Halvdelen c. fr. Gaaseland, flere Prøver, indblandede i Tuer af Timmia, Polytrichum, Pohlia, Dicranum og Hepaticae, til Dels c.fr. Røde-Ø, ster. Runde-Fjeld, fra 650" с. fr., fra Toppen, 1570”, ster. mellem andre Mosser. Ved Cap Stewart, ster. (N. H.). var. strigosa Wahlenb. Scoresby-Sund: Jamesons-Land, sparsom mellem andre Mosser, c.fr. (№. Н.). *91. В. Oederi (Gunn.) Sw. var. groenlandica у. п. Foliis utrinque dense et subtiliter papillosis. Scoresby-Sund: Kobberpynt, e.fr. (N. H.). 396 92. Conostomum tetragonum (Vill.) Lindb. Scoresby-Sund: Danmarks-Q, flere Steder, i Selskab med Cesta concinnata, Jungermannia inflata var. heter- ostipa, Dierana, Pohlia o.a. Hekla-Havn, Elvbred og Strandbred, с. fr. Runde-Fjeld, 1000™ oppe, ster. (N. H.) og fra Toppen, 1570” 0. H., ster. (N. 8.98 Ryder). Mosmark ved Cap Stewart, с. fr. Jamesons- Land, с. fr. i en gammel eskimoisk Grav. (N. H.). *93. Bryum (Eubryum) elegans Nees., Hagen det. Scoresby-Sund: Bopladsen ved Hekla-Havn, ster. (N. H.). *94. В. (Eubryum) Stirtoni Schimp., Hagen det. Scoresby-Sund: (?) Danmarks-O, ster. Gaaseland, ster. Ф. (?) Ved Cap Stewart, ster. (N.H.). 95. B. (Eubryum) ventricosum Dicks., Syn.: B. pseudotrique- trum Schwagr. Cespites numerosi steriles allati omnes plus minusve a B. ventricoso vulgari differunt, et proxime ad varietates gracilescentem Schimp., compactum Br. eur., flaccidum Schimp., duvalioidem Itz., præsertim ad ultimam referendi ; tamen omnes plus minusve ab illis formis differunt foliis brevioribus magisque cavis, qua re В. neodamensi заре magnopere aemulantur. An var. aretica С. Miill.? Hold with Hope, ster. (N.H.). Scoresby-Sund: Danmarks-@, mange sterile Prøver fra forskjellige Lokaliteter, f. Ex. Bopladsen ved Hekla- Havn, hvorfra en Prove с. fr. Gaaseland, talrige sterile Prøver, især fra frodig Ostskr&ent (mest var. duvalioides Itz.) og fugtig Bund ved Vandløb. Gaase- fjord, inderst i Bunden, ster. $. Kobberpynt, flere sterile Prøver. Ved Cap Stewart, f. Ex. i forladte 96. al. “98. 397 Gronlenderhuse og fra fugtig Bund ved Vandleb, ster. Jamesons-Land, ster. (N.H.). B. (Eubryum) neodamense Itz. Scoresby-Sund: Danmarks-O, с. fr. fra Sebred og Moskjer, mellem Sumpmosser, saasom Paludella og Amblystegium revolvens. Kobberpynt, раа Sobred, ster. mellem Polytrichum algidum og Amblystegium sar- mentosum. Vestfjord, ved Breen (forma sterilis, nana). Hurry-Inlet, ster. mellem Hypnaceer, c. 800™ o. H. (N. H.). var. ovatum Jur., Hagen det. Scoresby-Sund: Cap Stewart, en kraftig, men ster., с. 4 Centim. hej Tue. (№.Н.). B. (Eubryum) cæspiticium L. Hagen det. Scoresby-Sund: Gaasefjord, sparsom med gamle Frugtstilke i Udkanten af en Tortula ruralis-Tue. (N. H.). B. (Eubryum) comense Schimp. forma brevimueronata Bryhn in litt. Planta groenlandica cæspites densos format. Caulis gracillimus, ramosus, rubro-fuscus, inferne radiculis numerosis. Folia inferne remota, superne dense conferta, dense imbricata, cava, late-ovata, acuta, margine plano et cuspide brevi, saepe extrorsum flexo, integerrima vel prope apicem inconspicue dentata; limbus deest; costa in vel sub cuspide evanescens; cellulae inferiores partis folii parenchymaticae, rect- vel sexangulares, parietibus tenuibus et rubris; superiores partis prosenchymaticae, late rhombiformes, parietibus sat crassis et conspicue porosis. Flos 4 gemmiformis; folia perigonialia paullulo tantum majora quam cetera folia apicalia, saepe costa breviter excurrente; antheridia 6 vel 8, breviora quam 99. 7100. 101. * 103. 598 paraphyses longae rubescentesque. Omnibus indolibus alicuius momenti cum speciminibus norvegicis mecum ab amico cl. Dr. N. Bryhn communicatis bene congruit. Scoresby-Sund: Danmarks-O, Bopladsen ved Hekla- Havn, ster. d. Ved Cap Stewart, ster. 4. (N.H.). В. (Eubryum) pallescens Schleich. Hold with Hope, c.fr. (N. H. Scoresby-Sund: Flade-Pynt, med gamle Setae. (?) Kobberpynt, ster. (N. H.). B. (Eubryum) subrotundum Brid. B. pallescens m. in litt. «Margo foliaris inconspieuus et folia latissima fortasse ad B. subrotundum vergunt.» Hagen. Scoresby-Sund: Ved Cap Stewart, ster. (N.H). B. (Eubryum) teres Lindb., Hagen det. Scoresby-Sund: Kobberpynt, ster. (N.H.). . B. (Eubryum) Culmannii Limpr., Hagen det. Scoresby-Sund: Danmarks-@, Hekla-Havn, c. fr. (N. H.). B. (Eubryum) polare Hag. n. sp. Diagnosis. Synoicum, laxe cæspitosum, humile; folia erecta, api- calia ovalia—ovata, in cuspidem longam cito angustata, margine integro elimbato magis minusve recurva, basi vinoso-rubra; cellulae basilares fere quadratae, ceteræ rhombeæ: costa satis crassa, in cuspidem denticulatam longe excurrens. Seta longiuscula, rubro-lutea, tenuis. Capsula nutans, anguste elliptica, lutea, sub ore rubro haud coarctata; collum longitudinis pene sporogonii; peristomii dentes lutei, remoti, limbati; processus endo- * : 399 stomii late finestrati, papillosi; cilia longe appendiculata. Operculum conicum, rubro-luteum. Spori ca. 0,02™™ magni, rubro-lutei, papillosi. Habitat in terra arenaceo-humosa ad Scoresby-Sund, ubi legit N. Hartz. Amicus C. Jensen sub «Nr. 18. Bryum cirratum» mihi misit. Discriptio. Cæspes incohaerens, e luteo-viridis, са. 4™™ altus. Surculus apice tantum e solo emersus, innovans, tomento brevi dense grosseque papilloso munitus. Caulis violaceo- fuscus, obtuse pentagonus, 0,27" crassus; fasciculus centralis 0,08™™ crassus, rete ceterum fere equale, laxum, leptoderme, ad peripheriam intensius coloratum neque crassius; innovationes inferne nudi. Folia sicca adpressa, humida erecta, non decurrentia, ad insertionem non vel vix angusta, inferiora late ovata, breviter cuspidata, mar- gine plana, comalia ad 1,8%" longa, ad 0,67™™ lata, е basi ovali-ovata satis cito in cuspidem longam lineali- lanceolatam angustata, ad basin vinoso-rubra, subplana, margine integro infra medium late recurva-reflexa, rarius in cuspidem usque anguste recurva, perfecte elimbata; cellulae. basilares opacae, angulares turgidae, ut ceterae quadratae—brevissime rectangulares, 0,027" latae, eædem folii superiores rhombeae, 0,035"" longae, 0,015™™ latae, _ omnes bene incrassatae, chlorophyllosae, plurimae distincte porosae; costa etate fusca, ad basin 0,07™™ lata, in cus- pidem longam, strictam vel subflexuosam, acutam, denti- culatam excurrens, plano-convexa, dorso satis prominens, cellulis ventralibus duobus magnis, ducibus minoribus 2—4, comitibus haud numerosis, fasciculo stereidearum crasso, cellulis dorsalibus 6—8, haud incrassatis. Inflo- rescentia synoica. Folia perichætialia caulinis minora, ovato-triangularia. Antheridia, pistillidia, paraphyses paucae. 400 Vaginula ovata, brunnea. Seta 17—20™™ longa, rubro- lutea, apice luteola, 0,147" crassa, vix flexuosa, siccitate superne torta. Capsula pro more nutans, rarins inclinata— horizontalis, una cum collo longitudinem sporogonii pene attingentem 2™™ longa, 0,54™™ crassa, anguste elliptica, sub ore non vel levissime contracta, pallide lutea, orificio rubro; cellule marginales in seribus 2—3 latiores quam longiores, dein in seriebus 2—4 quadratae, ceterae irre- gulariter quadratae—rectangulares, parietibus valde undu- latis. Exostomii dentes ad insertionem aurantii, ceterum lutei, remoti, 0,347” longi, 0,08™™ lati, ad basin limbo satis lato granuloso instructi, dorso punctulati, scutulis anguste rectangularibus, linea divisurali angulata, lamellis са. 18, rarissime conjunctis, altis. Endostomium ab exo- stomio liberum, membrana 0,13™™ alta, hyalina, parcis- sime granulata; processus pene dentium longitudinis, densissime papillulosi, late fenestrati; cilia terna, papillulis opaca, longe appendiculata. Operculum altum, conicum, rubro-luteum, vix nitidum. Spori са. 0,027 magni, rubro-lutei, papillosi, contento equali, pellucido. Inter Eubrya synoica foliis elimbatis in cuspidem lon- gam, fere tertiam partem vel majorem longitudinis folii formantem citius angustatis et capsula angusta, cujus collum longitudine sporogonium fere æquat, species summopere insignis neque cum ulla alia comparanda. Scoresby-Sund: Runde-Fjeld, paa Lynghede, 450™ oppe, c.fr. (!?/s 1892, N. H)). 104. B. (Eubryum) cirratum Hornsch. Scoresby-Sund: Gaasefjord, c.fr. (N. H.). 105. B. (Leucodontium) obtusifolium Lindb. Hold with Hope: ster. (№. Н.). Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. Gaaseland, ster. paa fugtig Bund ved Vandløb. Ved Cap Stewart, - 106. 107. 108. 109. ITS 111. 401 ster. og sparsom, blandet med B. ventricosum, Pohlia commutata og Amblystegium sarmentosum, en forma gracilis mellem Amblystegium uncinatum. (М. H.). . (Leucodontium) eyelophyllum (Schwægr.), Br. eur. Scoresby-Sund: Bopladsen ved Hekla-Havn, ster. (N. H.). . (Leucodontium) pallens Sw., Hagen test. Parietes cellularum foliorum crassiores quam in B. pallenti vulgari. Hold with Hope, ster. 9. (N.}H.). . (Leucodontium) Duvalii Voit., Hagen det. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. mellem B. obtu- sifolium. (М. H.) В. (Leucodontium) rutilans Brid., Syn.: В. oeneum Blytt. Scoresby-Sund: Gaasefjord, ster. Rode-®’s Vest- skrænt, ster. 2 mellem Philonotis fontana у. compacta. Runde-Fjeld, 950" oppe, ster. mellem Pohlia gracilis og Philonotis fontana. (N.H.). . (Eucladodium) Limprichtii Kaur., Hagen det. Hold with Hope, c.fr. (N.H.). B. (Eucladodium) inclinatum (Sw.) Bland., Hagen test. Hold with Hope, с. fr. (N. H.). Scoresby-Sund: Danmarks-O, с. fr. i Kjær paa en gammel Silene acaulis-Tue, og paa snebare Partier af Blaaberhej. Hekla-Havn, с. №. paa en gammel Salix- Stub. Gaasefjord, с. fr. Flade-Pynt, с. fr. Runde- Fjeld, 1150™ oppe, c.fr. Cap Stewart, i forladte Gron- lenderhuse, с. fr. Jamesons-Land, c. fr. (№. H.). 112. B. (Eucladodium) lacustre (Bland.) Brid. XV. Scoresby-Sund: (?) Hekla-Havn, ster. paa Elvbred. 26 402 Gaasefjord, inderst i Bunden paa Strandsand, с. fr. Ved Cap Stewart, c. fr. (N.H.). 113. В. (Hemisynapsium) archangelicum Br. eur., Hagen test. Scoresby-Sund: Danmarks-®, i fugtige Klippespalter og paa lodrette, snebare Fjeldskrænter, i Sprækker, с. fr. Hekla-Havn, с. fr. Paa Morenen lige 5. for Hekla-Havn, c. fr. Røde-Ø's Vestskrænt, с. fr. Kobber- pynt, с. fr. Runde-Fjeld, с. 700™ oppe, с. fr. (N.H.). “114. В. (Hemisynapsium) retusum Hag. Det kgl. norske Viden- skabers Selskabs Skrifter, 1897, Nr.2. Hagen det. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, i Selskab med Pohlia nutans, c.fr. (N.H.). “115. В, (Hemisynapsium) foveolatum Hag. п. sp. Species pulcherrima, В. hematostomo Jorg. et con- generibus florae norvegicae proxima. Descriptio non dum parata est. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, i Kjær ved Stranden, с. fr. (Juli, 1892. N. H.). 116. В, (Ptychostomum) arcticum (Brown) Br. eur. Hold with Hope, c.fr. (N.H.). Scoresby-Sund: Danmarks-0, с. fr. Gaaseland, paa fugtig Bund ved Vandløb, i Selskab med Myurella julacea, с. №. Flade-Pynt, ster. Kobberpynt, с. fr. Runde-Fjeld, fra 650—1000" oppe og paa Toppen, 15102 0.H., c.fr. Ved Cap Stewart, c.fr. (М: Ш "117. В. (Ptychostomum) micans Limpr., Hagen det. Scoresby-Sund: Runde-Fjeld, 650" oppe, c. fr. (N. H.). * 118. В. (Ptychostomum) arcuatum Limpr. Scoresby-Sund: Danmarks-O, с. fr. Gaasefjord, sir N. EE): 403 119. B. (Ptychostomum) pendulum (Hornsch.) Schimp. 2121. 122. 123. 124. Scoresby-Sund: Gap Stewart, c. fr. i Selskab med Selania cesia. (М.Н... var. compactum Schimp. Scoresby-Sund: Danmarks-@, с. fr. Gaaseland, flere Steder, f. Ex. frodig Ostskrænt og fugtig Bund ved Vandløb, c. fr. (№. H.). . В. (Argyrobryum) argenteum L. Hold with Hope, paa Lerbund, ster. (N.H.). Scoresby-Sund: Danmarks-@, og Gaasefjord, ster. (N. Н.) В. (Argyrobryum) veronense De Not., Syn.: В. claviger Kaur., Hagen det. Scoresby-Sund: Rode-@, ster. (N.H.). Plagiobryum Zierii (Dicks.) Lindb., Syn.: Zieria julacea Sch. Scoresby-Sund: Danmarks-O og Kobberpynt, ster. (№. Н.). P. demissum (Hornsch.) Lindb., Syn.: Zieria Schimp. Scoresby-Sund: Jamesons-Land, c.fr. (N.H.). Pohlia albicans (Wahlenb.) Lindb., var. glacialis (Schleich.), ” Syn.: Webera Schimp. Scoresby-Sund: Cap Stewart, ster. (№. Н.). . P. commutata (Schimp.) Lindb., Syn.: Webera Ludwigii Br. eur. Haec species, præsertim formae steriles, permultum variat, quod attinet ad densitatem et altitudinem cæspitum, formam foliorum, quae (interdum in eadem planta) ab ovato-lanceolata ad late ovatam variat. Ultimo casu folia 26* 404 maxime cava usque ad inconspicue carinata, cellulis brevioribus latioribus. Hold with Hope, ster. (N.H.). Scoresby-Sund: Danmarks-@, talrige Prøver, dels rene, dels og oftest blandet mellem andre Mosser. En af dem с. fr. Gaaseland, fra mange Lokaliteter, f. Ex. frodig Ostskrent og fugtig Bund ved Vandløb, 6 og 9, men alle sterile, rene eller blandede med andre Mosser. Ved Cap Stewart, ster. (№. H.). 126. P. gracilis (Schleich.) Lindb., Syn.: Webera Ludwigii var. gracilis Schimp. Scoresby-Sund: Gaaseland, sparsom og steril mellem andre Mosser. Runde-Fjeld, 650™ oppe, mellem Stereodon chryseus, 950™ oppe, næsten ren og 3 Centim. hej. Nordvestfjord, ster. Ved Cap Stewart, с. fr. Jamesons-Land, i en gammel eskimoisk Grav, ster. INCH): — 55 —ı . P. annotina (L.) Lindb., Syn.: Webera Bruch. Scoresby-Sund: Danmarks-O, Blaabærhojs Syd- side, ster. med faa Kimknopper. Runde-Fjeld, 700" oppe (forma sterilis foliis longe cuspidatis, parietibus cellularum foliarum tenuioribus, bulbillis paucis). (N. H.). * 128. P. proligera Lindb., Syn.: Webera Kindb., Limpr. Scoresby-Sund: Danmarks-0, ster. Gaaseland, ster. under en Sten. Rode-O’s Vestskrent, ster. (NE): 129. Р. nutans (Schreb.) Lindb., Syn.: Webera Hedw. Hold with Hope, c.fr. (N.H.). Scoresby-Sund: Danmarks-O, Hekla-Havn, talrige Prøver, for Størstedelen sterile, fra forskjellige Lokaliteter. Gaaseland, flere Prøver fra frodig Østskrænt og fugtig 130. 131. 405 Bund ved Vandløb, alle с. fr. Kobberpynt, с. fr. ster. fra vindaabent Plateau ner Bre. Hvalbenspynt, ster. Ved Cap Stewart, ster. Jamesons-Land, ster. i en gammel eskimoisk Gray. (N.H.). var. sphagnetorum Schimp. Hold with Hope, ster. (N.H.). Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. (N.H.). var. teres у. п. Caulis teres, rigidus, ad 2 centim. altus, foliis brevibus rigidis adpressis; terricola. Scoresby-Sund: Danmarks-®, c.fr. (N.H.). P. rutilans (Br. eur.) Lindb., Syn.: Webera Schimperi (С. Müll.) Schimp. Scoresby-Sund: Bopladsen ved Hekla-Havn, ster. (N. H.). P. cucullata (Schwegr.) Schwegr., Syn.: Webera Schimp. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, c.fr., mellem Ambly- stegium stramineum. (N.H.). . P. eruda (L.) Lindb., Syn.: Webera Bruch. Aeque ac P. commutata variat, sed non tam alta et gracilis fit. Hold with Hope, fra Lerbund (forma sterilis, crassa. latifolia). (N. H.). Scoresby-Sund: Danmarks-®, talrige Prøver, hvoraf nogle store Puder c. fr. (et nonnullae formae steriles foliis rigidis adpressis; solo humido forma latifolia sterilis inventa est). Gaaseland, с. fr. og talrige sterile Prøver fra frodig Østskrænt og fugtig Bund ved Vandløb, (hinc habeo formam foliis brevibus, curtis, cavis, usque ad 4 centim. altam, una cum Bryi ventri- cosi v. duvalioide et Pohliae commutatae formae). Paa 406 Morenen lige S. for Hekla-Havn, ster. (forma foliis rigidis). Gaasefjord, ster. Kobberpynt, ster. paa vind- aabent Plateau ner Bre. Renodde, ster. Rede-O, ster. (forma foliis rigidis adpressis). Runde-Fjeld, fra 650—950™ о. H., til Dels с. fr. (pro magna parte formae steriles foliis rigidis.. Ved Cap Stewart, ster. (forma humilis foliis adpressis). Jamesons-Land, ster. i en gammel eskimoisk Grav. (N.H.). var. minus Schimp., Syn.: Bryum (Webera) nitescens Kindb., Laubmoose aus dem Umanakdistrikt (1897). Scoresby-Sund: Runde-Fjeld, c. fr., 650™ o. H. (WH): * 133. P. crassidens Lindb., Syn.: Webera Kindb., Limpr. Scoresby-Sund: Danmarks-Ø, 3 og 9 c.fr. Mange Prøver, dels i rene Tuer, dels blandet med andre Mosser, f. Ех. Р. cruda. Lokaliteterne forskjelligartede, saavel fugtige som torre, dog oftest mere torre, f. Ex. mellem Klipper og Sten og paa Blaaberhojs Syd- skrænt. Gaaseland, 4 mellem andre Моззег. (М. H.). Toppen af Runde-Fjeld, (forma sterilis foliis adpressis). (Ryder). Samme Form er ogsaa samlet paa Danmarks-®. (N. H.). 134. P. longicollis (Sw.) Lindb., Syn.: Webera Hedw. Scoresby-Sund: Danmarks-0, en Del Prøver fra forskjellige Lokaliteter, f. Ex. under en Sten og ved en Elv ved Hekla-Havn, ofte c. fr. Gaaseland, sparsom og steril mellem andre Mosser. Kobberpynt, paa en Klippeveg ner Brekanten, sparsom og steril. Rode-®, en rigt fruktificerende, indtil 3 Centim. hej Tue, blandet med lidt Bartramia ityphylla. (№. Н.) 135. P. polymorpha Hornsch., Syn.: Webera Schimp. Scoresby-Sund: Runde-Fjeld, с. fr. (N.H.). A: 136. 137. 138. 139. 140. 141, 407 Leptobryum pyriforme (L.) Wils. Scoresby-Sund: Røde-Ø, c. fr. (N.H.). Funaria hygrometrica (L.) Sibth. var. arctiea Berger. Scoresby-Sund: Gaasefjord, paa Nordsiden, c.fr. i Selskab med en lav, steril Bryum (lacustre?); paa Syd- siden langs Moræne Elv, с. fr. sammen med Bryum argenteum og Pottia Heimii у. arctica. (N. H.). Splachnum vasculosum Г. Scoresby-Sund: Danmarks-O, ¢, paa Renexkre- menter, i Kjær. Jamesons-Land, ster. paa Jord. (N. H.). Tetraplodon Wormskjoldii (Hornem.) Lindb.. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, & og 2 i store rigt fer Tuer: + {N IL) T. bryoides (Zoeg.) Lindb., Syn.: T. mnioides Schimp. Hold with Hope, с. fr. (N.H.. Scoresby-Sund: Gaaseland, c.fr. (N.H.). T. Tschuetschieus С. Müll. Haec planta, quam initio pro forma monstrosa Tetraplo- dontis bryoides putaveram et ita descripseram: «Forma notabilis, fortasse peloria, seta brevissima, circiter 2m longa, inferne rubro-lutea superne pallido-lutea, apophysi angusta, pallida, circiter 2™™ longa, stomatibus paucis ; capsula non latiore quam suprema pars apophyseos et eodem colore, sed propter sporas columellamque trans- lucida luteo-fusca; foliis integerrimis, late ovalibus, valde concavis, inferioribus parvis et brevibus, obtusis aut, acutis, superioribus majoribus, cuspide paulullum longiore, sepe una cellula longa finiente», sine dubio referanda est ad hane speciem, quam cl. С. Müller (Botanisches Centralblatt, Bd. XVI, 1883, Separat-Abdruck, Pag. 10) * 142. * 144. 408 sub nomine supra dicto descripsit, etsi fructus (unus tantum inventus est) aliquod monstrosus esse videtur. Hold with Hope, с. fr. paa Ren-Exskrementer. (N. H.). | Leersia contorta (Wulf.) Lindb., Syn.: Encalypta strepto- carpa Hedw. Scoresby-Sund: Kobberpynt, paa en Skrænt ved Brækanten, ster. (N. H.). . |, rhabdocarpa (Schwægr.) Lindb., Syn.: Encalypta Schwægr. Scoresby-Sund: Danmarks-0, Hekla-Havn, ster. og c. fr. Gaaseland, ster. Gaasefjord, c. fr. Flade-Pynt, с. №. Kobberpynt, с. №. Воде-0, с. fr. Morænen Syd for Hekla-Havn, с. fr. Taagefjord, с. fr. Cap Stewart, Cr. (Ny EL), var. aretica Lindb. Hold with Hope, c.fr. paa Lerbund (foliis longe piliferis). (N.H.). Scoresby-Sund: Gaasefjord, inderst i Bunden, с. fr., (foliis arista brevi, sporae 0,020—0,026™ latae). (N. H.). L. affinis (Hedw.-f.) Lindb., Syn.: Encalypta commutata Næst Scoresby-Sund: Gaasefjord, uden Frugt, men med gamle Setae, i Selskab med Bryum arcuatum, Swartzia montana og Myurella julacea. \ (М. H.). . L. laciniata Hedw. var. groenlandica У. п. Calyptra ut apud var. microstomam (Bals. et De Not.) Schimp. laciniis fuscescentibus, collo capsulari magis conspicuo, exothecii cellularum parietibus incrassatissimis, peristomio parvnlo et rudimentario, planta tamen ab Шо orificio capsulae non angustiore quam reliqua pars cap- sulae, seta longiore et rubro-fusco et sporis grosse 146. 148. 149. 409 mamillatis, fuscis et paululum majoribus (0,03—0,038™™) differt. Scoresby-Sund: Danmarks-®, с. fr. (N. H.) Tortula ruralis (L.) Ehrh. Nonnulla ex speciminibus habitu magnopere Т. mon- tanam emulantur, sed structura costae omnia ad T. rura- lem referenda esse demonstrat. Scoresby-Sund: Synes udbredt langs hele Fjorden, lige fra Jamesons-Land til de inderste Forgreninger, fra Strandbredden og op paa Fjeldtoppene, f. Ех. Top- pen af Runde-Fjeld. Med Frugt er den samlet i Gaase- fjord, i Selskab med Aylocomium rugosum og Thyidium abietinum. (№. H.) var. gracilis v. n. Viridi fusca, dense cæspitosa, foliis brevibus, statu , humido erecto- patentibus, non recurvatis, sicco adpressis, arista recurvata hyalina, aut basi luteo-fusca. Scoresby-Sund: Flade-Pynt, ster. (N. H.). . Т. norvegica (Web.-f.) Wahlenb., Syn.: Barbula aciphylla Br. eur. Scoresby-Sund: Gaaseland, paa frodig Ostskrent, ster. Cap Stewart, ster. (forma gracilis). (N.H.). T. suberecta Drumm., Syn.: Desmatodon obliquus Br. eur. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, с. fr. Flade-Pynt, с. fr. (N. H.). T. systylia (Br. eur.) Lindb. Syn. Desmatodon Br. eur. Scoresby-Sund: Gaasefjord, с. fr. Kobberpynt, с. fr. Runde-Fjeld, c.fr., 820" oppe. (№. Н.). T. latifolia (Hedw.) Lindb., Syn.: Desmatodon Brid. Scoresby-Sund: Gaasefjord, ster. Gaaseland, c. fr. 410 Danmarks-0, с. fr. paa en gammel Pilestub. Kobber- pynt, с. fr. Runde-Fjeld, с. fr. 650” орре. (N.H.). Obs. Ех insula Danmarks-O forma obvenit caulibus brevibus costis foliorum excurrentibus, cuius calyptra in multis plantis fructiferis maturis aliquod infra cap- sulam, basi setam amplectens invenitur (Tortula euca- lyptrata Lindb.). 151. Pottia Heimii (Hedw.) Fürnr. var. aretica Lindb. Scoresby-Sund: Gaasefjord, c. fr. paa Moræne- grus langs en Ely, i Selskab med Funaria hygrometrica var. arctica. (N.H.). 152. Mollia fragilis (Drumm.) Lindb., Syn.: Tortula Wils., Bar- bula Br. eur. Scoresby-Sund: Danmarks-0, ster. Gaaseland, ster. paa frodig Ostskrænt. Gaasefjord, ster. (forma gracilis). Kobberpynt, ster. Flade-Pynt, ster. Runde- Fjeld, ster. 650™ oppe. (М. H.). 153. Barbula rubella (Hoffm.) Mitt., Syn.: Didymodon Br. eur. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. Gaaseland, 1 Trapgrus, с. fr. Gaaseland, с. fr. Воде-0’з Vestskrent, CIE. INSEE var. brevifolia Arnell et Lindb. Scoresby-Sund: Danmarks-O, ster. (partim foliis ‚obtusis, partim acutis). Gaasefjord, ster. Kobber- pynt, ster. (foliis obtusis aut acutis). Runde-Fjeld, 700™ oppe, ster. (№. Н.). ; * 154. В. eurvirostris (Ehrh.) Lindb., Syn.: Gymnostomum Hedw. Scoresby-Sund: Gaasefjord, ster. Kobberpynt, ster. Ispynt, ster. Flade-Pynt, с. fr. Røde-Ø's Vestskrent, ster. (N.H.). 155. 411 Dieranum fuscescens Turn. Ut in Groenlandia occidentali gracilius et plus com- pactum quam D. fuscenscens vulgaris. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. Gaaseland, ster. paa frodig Ostskrænt. (N. H.). var. tenella C. Jens. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. Kobberpynt, ster. paa vindaabent Plateau ner Bre. Runde-Fjeld, ster., 1000” oppe (foliis brevioribus et subintegris). (N. H.). . D, brevifolium Lindb. Costa sextam vel quintam partem maximae latitudinis foliiexplens, lata robustaque usque ad apicem folii, tamen non excurrens. Lata inferior pars folii longior quam in D. brevifolio scandinavico, quocum formae groenlandicae alioquin bene congruunt, et longitudine foliorum et natura reticuli cellularum et rebus ceteris. Nonnulla specimina habitu aliquid D. congesto aemulantur, a qua inter alia costa crassa lataque differunt. | Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. f. Ех. mellem nedstyrtede Blokke, i Selskab med Blepharostoma seti- formis. Gaaseland, ster. Gaasefjord, dels paa Syd- siden i store с. 15 Centim. hoje, sterile Puder, dels inderst i Bunden af Fjorden, men her lav og til Dels brevi- og integrifol. Hvalbenspynt, ster. i Selskab med Gymnocybe turgida. Kobberpynt, ster. paa vind- aabent Plateau ner Brae, til Dels i Selskab med Gym- nocybe turgida. Rode-O, ster. mellem Amblystegium uncinatum og fra Vestskrenten, ster. i Selskab med D. congestum. Runde-Fjeld, 650” oppe, ster. Mosmark ved Cap Stewart, ster. (N.H.). 157. 159. 412 D. elongatum Schleich. Hold with Hope, ster., meget kompakt og gjennem- vævet af Jungermannia minuta. (М. H.). Scoresby-Sund: Danmarks-O, ster. fra mange Lokaliteter, dels ren, dels blandet med andre Mosser. især Jungermannia minuta. Runde-Fjeld, 650” oppe, ster. Mosmark ved Cap Stewart. ster. (№. Н.). var. nitidum у. п. Costa tenuior, tantum octavam usque ad septimam par- tem latioris partis folii explens, apex folii brevior et latior, plus minusve obtusus, reticulo cellularum ut speciei typicae. Forma singularis habitu typo similis, sed differt costa tenui et apice latiore, obtuso, quibus rebus ad D. groenlandicum vergit. Fortasse species propria. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, 3 Prøver, alle sterile, i Selskab med Gymnocybe turgida, Jungermannia minuta og Cephalozia divaricata. (N. H.). . D. groenlandicum Brid., Arnell det., Syn.: D. tenuinerve Zett. Scoresby-Sund: Kobberpynt, en lille steril Tue blandet med Gymnocybe turgida. (М. Н.). D. congestum Brid. Ad fretum Scoresbyi ut in Sibiria boreali! magna cum luxuria formarum obvenit. Color ex flavo- viridi per viridem ad plus minusve fuscum variat; folia (sepe ejusdem plantae) variant, quod attinet ad directio- nem, longitudinem, latitudinem, et plane integerrima (pre- sertim in formis brevifoliatis) vel longe et acute serrulata VVS: 0. Lindberg und H. W. Arnell: Musci Asiae borealis. Kungl. Svenska Vetensk. Akad. Handl. Bandet 23. Nr. 10. Ee 413 esse possunt; cellulae inferioris folii partis latioris inter parietibus subtenuibus imporosisque instructas et parie- tibus crassis fortiter porosis instructas variant. Primo casu mox in parvulas irrigulariter formatas partis angustae folii transeunt, altero casu cellulae parietibus crassis ac porosis persaepe magnam partem angustae folii partis explent, quae tum pro more minus dentata fit, qua re planta valde var. spadiceo oppropinquat. In determinatione formarum D. congesti etiam D. brevifolium, fuscescens, elongatum et Bergeri conferenda sunt. Hold with Hope, ster. i Selskab med Gymnocybe turgida. (N.H.). Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster. fra mange Loka- liteter, fra Bopladsen ved Hekla-Havn (forma brevi-lati- et subintegrifoliaj, fra Kjær ved Hekla-Havn (pro parte forma angusti- et integrifolia), fra grusede, snebare Pletter paa Plateauet (forma angustifolia). Gaaseland, ster. fra frodig Ostskrent (var. flexicaulis) og i og ved en Ех. Gaasefjord inderst i Bunden, ster. og blan- det med Tortula ruralis. Hvalbenspynt, ster. (f. lati- folia). Runde-Fjeld, ster., 650™ oppe (N. H.) og fra Toppen, 1570™ о. H. (Ryder), fra 650 og 800™ Højde (forma obscura, fuscoviridis, latifolia) og fra 1000™ Hojde (en brevi- og integrifol, kompakt Form) blandet med D. elongatum. Mosmark ved Cap Stewart, ster. (til Dels brevifol). Cap Stewart, ster. (forma latifolia). (N. H.). var. spadiceum (Zett.), Syn.: D. spadiceum Zett. Costa decimam vel septimam partem latitudinis maximae folii explens, apicem tangens vel breviter excurrens, dorso glabra. Pars angusta folii paene tubulosa propter mar- gines plus minusve involutos, nonnunquam prope apicem inspicue et distanter dentatos. Cellulae foliorum veteri- 414 orum longiores quam latae, etiam extremi apicis, pari- etibus plus minusve crassis et conspicue porosis instructae, partis folii latae sunt longae angustaeque, partis angustae paullatim breviores fiunt. Prope apicem foliorum, sepe juniorum tantum, nonnullae cellulae parvulae, breves, non longiores quam latae, rotundato-triangulatae vel quadran- gulatae intermixtae, quarum parietibus pori desunt. Наессе cellulae, quas nunquam in apice foliari D. scop- ar, Bonjeani, angusti, majoris, mollis invenies, consan- guinitatem cum D. congesto et speciebus affinibus edicunt, et quo major numerus eorum evadit — præsertim quum etiam in foliis vetustioribus inventa sint — eo magis planta ad 2, congestum accedit. Collectio e Groenlandia orientali allata formis intermediis inter D. congestum et D. spadiceum abundat, et sepe perdifficile est distinctu ad utrum specimen referendum sit, quum folia sæpe in eadem planta in utramque partem varient. Etiam cæspites habeo, quarum plantulae periphericae paullatim in D. congestum transeunt. Gratias conservatori Seth, viro cl. agere debeo, cujus benevolentia me licuit specimen originale D. spadicei Zetterstedtii ex Pyrenaeis videre; quod attinet ad formam reticulumque foliorum haec for- mae, quas ad D. spadiceum rettuli, compluribus casibus omnino, aliis casibus omnibus indolibus alicuius mo- menti cum hoc specimine congruunt. Utrum D. neglectum Jur. idem ac D. spadiceum sit, nescio, quum specimen originale perscrutari non possem. Auctores volunt ut scis, synonyma esse, sed quum fructus ex Juratzka fructui D. Mübhlenbeckü similis sit, virisimilitudo non deest D. neglectum formam alpinam D. Mühlenbeckü vel D. brevifolii cum D. spadiceo analogam esse. Scoresby-Sund: Danmarks-@, flere Steder, f. Ex. ved Hekla-Havn og paa Blaaberhejs Sydskrent, ster. Gaaseland rigelig, men ster., fra frodig Ostskrænt, 415 blandet med andre Mosser, f. Ex. Timmia austriaca og Hylocomium proliferum, og fra fugtig Bund ved Vand- lob. Gaasefjord, ster. Runde-Fjeld, ster. paa Lyng- hede i 470” Højde (forma transitoria ad D. congestum) og fra 650" Højde. Ved Cap Stewart, f. Ex. Mos- marken, mellem Polytrichum strictum og Sphagnum rubellum у. pallescens (М. Н.). 160 D. Bergeri Bland., var. acutifolium Lindb. et Arnell. Scoresby-Sund: Hjornedal, ster. (N. H.). * 161. D. angustum Lindb. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. (N.H.). 162. D. Bonjeani De Not., Syn.: D. palustre Brid. Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. i Selskab med Pohlia crassidens, Amblystegium uncinatum og D. con- gestum, (forma pulcherrima, inferne fuscescens, superne flavo-viridis, splendens, foliis subsecundis, partim sub- undulatis, superiore parte margine dentato; costa tenui elamellosa et dorso vix dentigera, cellulis alius apicis foliaris longis, alius brevibus). Hekla-Havn, ster. mellem Pohlia crassidens, (forma humilis, foliis secundis, non undulatis, habitu D. scoparü, sed costa tenui et elamellosa, cellulis omnibus longis). Hekla-Havn, Elvdalen, ster. mellem Sphagnum Girgensohnü, (costa tenui elamellosa, dorso longo spatio dentigera; apice foliari longissima angustissimaque, cellulis omnibus allongatis et extremi apicis folii; planta allongata, splendens, foliis remotis, non undulatis). Kobber- pynt, ster. mellem Gymnocybe turgida og palustris, (foliis non vel inconspicue undulatis, brevibus et latis, apice lamina lata, tertie superiore parte dentata, tamen non tam grosse quam formae scandinavicae; costa 416 tenui, sub apice evanescente, elamellosa, nonnullorum foliorum dorso prope apicem paucos dentes incon- spicuos gerente). (N.H.). 163. D. scoparium (L.) Hedw. Scoresby-Sund: Danmarks-0, ster. mellem Poly- trichum strictum, (foliis aliquod secundis, costa satis robusta, dorso conspicue lamelligera). Blaabærhojs Sydside, ster. (foliis rigidis, erecto patentibus, satis brevibus, integerrimis). (№. H.). *164. D. majus Sm. Отнез formae huc relatae in costa foliari duo strata ducum («Deuter» Lorentz, «eurycystes» Morin) habent, et folia cellulis angustis usque ad apicem instructa sunt. Pauca specimina babitu ad D. scoparium accedunt et maxima pars a vulgari D. majore foliis latioribus, minus vel non secundis, qua re simillima fiunt speciminibus ex Kola-peninsula, mihia cl. Brotherus miseis, ex quibus unum nomen «Dicranum majus var. heteromallum Lindb.» habet. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster., rigelig i Sel- skab med Gymnocybe Arterne, Amblystegium uncinatum, Pohlia cruda og crassidens, Polytrichum, Hepaticae og Sphagnum. (Unum ex speciminibus folia habet erecto- patentia, rigida, flava et splendentia, quae pro parte breviter cuspidata et integerrima sunt; costa tenuis et tantum in parte folii ducibus bistratosis). Hekla-Havn, ster. (Complures formae, ex quibus nonnullae foliis erectis. Hinc etiam cæspes habitu differente propter folia brevia, erecta, paene adpressa, quae etiam paene integra sunt; superficies cæspitis atro-fulvo-viridis, pars interior fuscoviridis. Forma brevi- et subintegri- folia). (N. H.). 417 165. D. molle Wils., Syn.: D. arcticum Schimp. Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. раа Sobred. Hekla-Havn (var. falcata С. Jens.) Gaaseland, ster. INH). 166. D. Starkei W.M. Scoresby-Sund: Danmarks-O, ster. og sparsomt blandet i en Tue af Andrewa papillosa, Blepharostoma setiformis, Cesia corallioides og Polytrichum alpinum. (NEE! 167. Dicranoweissia crispula (Hedw.) Lindb. Scoresby-Sund: Danmarks-®, mange rigelige Pra- ver, til Dels c. fr., fra forskjellige Lokaliteter, f. Ex. Blaabærhojs Sydside, paa og mellem nedstyrtede Klippeblokke, paa Sebred. Gaaseland, Г. Ex. paa frodig Ostskrent, c.fr., og under en Sten. (Hinc etiam forma robusta, 8 centim. alta, basi foliari latiore, cap- sula breviore, crassiore, in seta satis brevi). Gaase- fjord, c. fr. Vestfjord, ved Breen, c.'fr. Toppen af Runde-Fjeld, ster. (№. Н.). i 168. D. compacta (Schleich.) Schimp. Scoresby-Sund: Flade-Pynt, с. fr. Runde-Fjeld, 650 oppe, c.fr. (N.H.). 169. Campylopus Schimperi Milde. Scoresby-Sund: Danmarks-O, sparsom og ster. (N. H.). 170. Blindia acuta (Huds.) Br. eur. Scoresby-Sund: Kobberpynt, ster. paa Sobred. Runde-Fjeld, ster. 650™ орре. (N.H.). 171. Dicranella seeunda (Sw.) Lindb., Syn.: D. subulata Sch. XV. Scoresby-Sund: Danmarks-Q, ster. i en mørk 27 418 Klippespalte (forma foliis brevibus, rigidis). Hekla- Havn, 3, mellem Polytrichum urnigerum. (N.H.). 172. Trematodon brevicollis Hornsch. Scoresby-Sund: Kobberpynt, c.fr. (N.H.). 173. Swartzia inelinata Ehrh., Syn.: Distichium Br. eur. Scoresby-Sund: Rode-®'s Vestskrent, c. fr. (N. H.). 174. 5. montana (Lam.) Lindb., Syn.: Distichium capillaceum Br. eur. Quod attinet ad longitudinem cupidis foliaris abundan- tissime variat, quod ex situ plus minusve exposito sta- tionis consequi videtur. Locis protectis, humosis plantae altiores crescunt, foliis longis, locis humo carentibus autem brevites fiunt, foliis brevioribus, rigidioribus et magis adpressis (var. brevifolia Br. eur.). Hold with Hope, ster. (foliis brevibus, rigidis, ad- pressis). (N. H.). Scoresby-Sund: Danmarks-@, flere Exemplarer fra forskjellige Lokaliteter, dels forma typica, dels en forma brevifolia, nogle c.fr. (Herfra ogsaa en forma compacta sterilis, foliis brevibus, mellem Myurella julacea). Gaase- land, mange for Størstedelen typiske Exemplarer, hyppigt med rigelig Frugt, f. Ex. fra frodig Ostskrent og fugtig Bund ved Vandløb. Gaasefjord, с. fr. og ster. Flade-Pynt; dels Hovedformen, с. fr. dels var. brevifolia, ster. Ispynt, lav og ster. paa Glimmersand. Taagefjord, lav og steril paa Asbest. Kobberpynt, dels ster. dels с. fr. og 9 Centim. høj. Runde-Fjeld, paa Lyngheden, 470™ oppe, ster., 650™ oppe c. fr., 700—800™ oppe ster. (forma brevifolia). Ved Cap Stewart, ster. (var. brevifolia). Jamesons-Land, ster. (var. brevifolia). (М. Н.). 419 175. Ditrichum flexicaule (Schleich.) Hampe. Hold with Hope, ster. (forma brevifolia), «almindelig» (N. H.). Scoresby-Sund: Danmarks-Ø, paa Søbred, ster. (forma brevifolia). Gaasefjord, ster. (f. brevifolia). Flade- Pynt, ster. Hvalbenspynt, ster. Kobberpynt, ster. (Г. brevifolia). Runde-Fjeld, paa Lyngheden,. 470™ oppe, ster. (til Dels forma brevifolia) og 650™ oppe, ster. Mosmark ved Cap Stewart, ster. (f. brevifolia). (М. H.). * 176. D. tenuifolium (Schrad.) Lindb., Hagen det., Syn.: Tricho- don cylindricus Schimp. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. 2 paa sandet Sebred. (N.H.). 177. Oncophorus Wahlenbergii Brid., Syn.: Cynodontium virens var. Schimp. Scoresby-Sund: Danmarks-@, mange Prøver, til Dels c.fr., fra forskjellige Lokaliteter, f. Ex. ved Stran- den, с. fr., Elvbred, ster., Sebred, ster., Planternes Højde varierer fra 1—4 Centim. Gaaseland, с. fr. i og ved en Elv. Gaasefjord, с. fr. (f. compacta). Kobberpynt, ster. mellem Sumpmosser paa Sobred. Runde-Fjeld, 950™ oppe, c. fr. Cap Stewart, ster. mellem Sumpmosser. (М. Н.) Tasiusak ved Angmagsalik, ster. (E. Bay). var. gracilis (Broth.) Arnell et C. Jens. Scoresby-Sund: Runde-Fjeld, ster. 800™ oppe, (forma brevifolia). (М. Н.). 178. 0. virens (Sw.) Brid., Syn.: Cynodontium Br. eur. Scoresby-Sund: Danmarks-@, Sobred, с. fr. (jun.). PAT 420 Runde-Fjeld, ster. (Г. brevifolia compacta). Jamesons- Land, ster. (Г. brevifolia). (М. Н.). var. serratus (Br. eur.) Braithw. Scoresby-Sund: Ved Cap Stewart, ster. paa fugtig Bund ved en Ву. (№. Н.). 179. ©. torquescens (Bruch.) Lindb., Syn.: Cynodontium Limpr. Scoresby-Sund: Danmarks-®, flere Prøver, alle c. fr., fra forskjellige Lokaliteter, f. Ex. ved Stranden, paa Bredden af Gaaseso og under en Sten. Kobber- pynt, vindaabent Plateau ner Bre, с. fr. Runde- Fjeld, ster. paa Lyngheden (forma?) og с. fr. fra 650—950™ Højde. (N. H.). 180. 0. polyparpon (Ehrh.) Brid., Syn.: Gynodontium Br. eur. Scoresby-Sund: Danmarks-@, с. fr. paa Blaabær- hojs Sydside og ster. paa vindaabent Plateau ner Bre. (ON ahs 181. ©. Schisti (Wahlenb.) Lindb., Syn.: Rhabdoweissia Br. eur., Cynodontium Limpr. Scoresby-Sund: Danmarks-®, i Klipperevner og under Sten, ster. og c. fr. (Hine forma dentibus peri- stomii papillosis, usque ad apicem longitudinaliter striatis.) (N. Н.). 182. Ceratodon purpureus (L.) Brid. Ouod attinet ad formam foliorum maxime variabilis, præsertim formis brevifoliatis abundat. Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. fra forskjellige Lokaliteter, til Dels brevi- og cavifol. Gaasefjord, ster. Taagefjord, ster, paa Asbest. Ispynt, ster. Kobber- pynt, c. fr. paa vindaabent Plateau ner Bre og ster. (f. brevifolia, compacta).. Runde-Fjeld, fra Lyngheden, 183. *184. 186. 187. * 188. 421 470” oppe, ster. (f. gracilis, foliis acutioribus, distincte dentatis) og ster. fra 850 og 950™ Hojde. Jamesons- Land, ster. Ved Cap Stewart, paa Mosmarken, (pro parte forma brevi- et cavifolia) og i forladte Gronlender- huse, ster. (№. H.). Selania cæsia (Vill.) Lindb., Syn.: Ditrichum glaucescens Hampe. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. Runde-Fjeld, c.fr. Mosmark ved Cap Stewart, c. fr. (№. H.). Dorcadion speciosum (Nees.) Lindb., Syn. : Orthotrichum Nees. Scoresby-Sund: Gaasefjords,Sydside, с. fr. paa Salix- Stammer, herfra ogsaa en forma robustissima, sterilis). (№. Н.). 5. D. КИНази (С. Müll.) Lindb., Syn.: Orthotrichum С. Müll. Scoresby-Sund: Danmarks-®, с. fr. (forma D. spe- cioso appropinquans). Gaaseland, c.fr. Gaasefjord, c. fr. Flade-Pynt, с. fr. Runde-Fjeld, 1000” oppe, с. fr. (№. H.). D. Pylaisaei (Brid.). Syn.: Orthotrichum Breutelii Hampe. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, c. fr. i Selskab med Grimmia apocarpa og Anoectangium lapponicum, eller i rene Tuer mellem nedstyrtede Blokke og i en snefri Klippespalte. (?) Rede-@, ster. (N.H.). Pleurozygodon æstivus (Hedw.) Lindb., Syn.: Anoectangium compactum Schweegr. Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. (N. H). Anoectangium Mougeotii (Bruch.) Lindb., Syn.: Amphori- dium Schimp. Scoresby-Sund: Danmarks-Q, ster. Gaaseland, ster. 422 mellem Myurella julacea. Paa Morenen lige $. for Hekla-Havn, ster. Flade-Pynt, ster. (N.H.). 189. A. lapponicum (Hedw.) Hedw., Syn.: Amphoridium Schimp. Scoresby-Sund: Danmarks-®, Hekla-Havn, с. fr. og ster. Gaaseland, c. fr. og ster. paa fugtig Bund ved Vandløb. Kobberpynt, ster. Rode-®, с. fr. раа Sten. (N. H.). * 190. Coscinodon eribrosus (Hedw.) Spruce. “sent Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster. paa lodrette snebare Klippevegge, i Revner. Hvalbenspynt, с. fr. (N. H.). forma propagulifera f. n. Ex superficie costae, sæpissime ex parte superiore, et infra marginem, prope apicem folii, ex parte bi- vel tri- strata laminae, ınajores minoresve massulae gonidiorum fuscorum oriuntur, quae illis Grimmiae Hartmani ali- arumque specierum aemulantur, sed sessiles sunt. Scoresby-Sund: Danmarks-®. (N.H.). €. Hartzii п. sp. Dioica. Cæspites convexi, densi, sed laxe cohaerentes, glauco-virides et coeruleo-albescente splendore propter aristas hyalinas. Caulis 1'/2—2 centim. alta, tota longi- tudine foliis confertis. Fascis centralis conspicuus, parietes cellularum ceterarum versus superficiem paulla- tim crassiores, superficies uno vel duobus stratis cellu- larum parietibus crassis obscurius coloratis, fuscis formata. Folia sicca laxe adpressa, humida erecto-patentia vel leniter recurvata, ovato-lanceolata, inferiora minora et obtusa, superiora majora et aristata. Lamina foliaris superne secundum costam acute complicata, dein evol- vens et subrecurvata, dein sursum et introrsum voluta. 423 Arista foliorum inferiorum brevior, superiorum eadem vel majore longitudine quam lamina, irregulariter sulcata et Ay CES USES CZ 3 I < Coscinodon Hartzii. Fig. 1. Ramulus fertilis (5/1). Fig. 2. Apex ramuli fertilis, fructum juvenilem calyptra tectum exhibens (5/1). Fig. 3 et 4. Folia (241). Fig. 5. Reticulum cellulare inter costam et marginem partis inferioris folii, paullulum supra basin (?50/;). Fig. 6. Sectio transversalis folii, paullulum infra apicem (55/1). Fig. 7. Sectio transversalis folii, paul- lulum supra basin (55). Fig. 8. Sectio transversalis costae et alterius dimidiae partis laminae, paullulum supra medium (°°). dentibus parvulis instructa, crassa, basi lata. Lamina foliaris prope apicem bistratosa, margo et 2—4 striae 192. 424 partis dimidiae superioris bi- interdum tristratosa. Costa ad basin tenuior, dorsum circum sulcum acutum, super- ficie folii complicatione formatum, late convexum. Cel- lulae foliares chlorophyllosissimae, glabrae, parietibus crassis, superne parvae, rotundato-quadratae vel breviter rectangulares, prope basin majores, prope costam rect- angulares (1:2 et 1:3), prope marginem complures series quadraticarum vel rectangularium. Parietes cellu- larum foliorum veteriorum saepe aliquod undulati. Folia perichaetialia multo majora et latissima. Calyptra cam- panulata, 5—6 lobosa, longitudinaliter dense et irregula- riter rugulosa, flavo-fusca et basin capsulae æquans. Seta longitudine foliorum perichaetialium vel paulo longior, pallide lutea. Capsula ovata, collo brevi et crasso et orificio lato instructa, pallido-lutea, peridio tenui instructa, glabra, paucis stomatibus. Annulum 3—4 series cellu- larum brevium, latarum, pachydermicarum, obscurius coloratarum significant. Operculum dimidia longitudine capsulae, acute conica. Columella crassa, postea corru- gata. Dentes peristomii lati, lutei, papillosi et usque ad basin pertusissimi. Sporae et planta 5? Differt а С. cribroso magnitudine, seta longiore, calyp- tra omnem capsulam tegente, cellulis baseos foliaris, foliis longioribus et angustioribus. Ad Coscinodontem rettuli propter calyptram magnam, sulcatam, campanula- tam et dentes peristomii usque ad basin pertusos. Nonne etiam Grimmia calyptrata Hook. Coscinodon est? Ab isto statim foliis superne plicatis partim bisratosis dig- noscitur. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, April, 1892. (№. Н.). Grimmia ericoides (Schrad.) Lindb., Syn.: Racomitrium Brid. 425 Hold with Hope, ster. «almindelig» .(f. brevifolia). (N. H.). Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. (f. subsimple«). Gaasefjord, paa Sydsiden, ster. (f. subsimplex, brevifolia), inderst i Bunden, ster. mellem Ditrichum flexicaule f. brevifolia. Runde-Fjeld, ster. (partim simplex, partim subsimplex, et brevifolia). (№. Н.). var. canescens (Timm.) Lindb. Hold with Hope, ster. (№. H.) Scoresby-Sund: Hekla-Havn, f. Ex. i Elvdalen og paa Bopladsen, ster. Gaaseland, ster. Gaasefjord, ster. Runde-Fjeld, 950—1200™ oppe, ster. (N.H.). var. epilosa H. Müll. Hold with Hope, ster. (N.H.). 193. 6. hypnoides (L.) Lindb. Syn.: Racomitrium lanuginosum Brid. Paene omnia specimia ad var. robustum Lindb. perti- nent. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster., almindelig paa Jord, Sten og Klipper. Gaaseland, ster. Gaasefjord, ster. Runde-Fjeld, 950—1000™ oppe, ster. Fra Hekla- Havn findes en forma subsimplex, brevifolia (var. sub- imberbis Hartm. ?), ster. mellem Dicranum congestum var. spadiceum. (№. Н.). "194. в. ovata W.M., G. commutata Hüben. Scoresby-Sund: Taagefjord, c.fr. (N.H.). *195. @. Doniana Sm. Seoresby-Sund: Toppen af Runde-Fjeld, ster. Оо. Hi), (МН). 426 196. 6. alpestris Schleich. Scoresby-Sund: Danmarks-®, Hekla-Havn, с. fr. og ster. Gaasefjords Sydside, ster. (М. Н.). 197. G. funalis (Schwegr.) Schimp., Syn.: G. spiralis Hook. Scoresby-Sund: Danmarks-@, i snefrie Klippe- spalter, ster. og c. fr. fra lodrette, snebare Klippe- vegge. Kobberpynt, fra en Klippeveg ved Brekanten, ster. Toppen af Runde-Fjeld, ster. (№. Н.) var. epilifera Zett. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. (N.H.). 198. &. torquata Hornsch. Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. paa Klippe- vegge. Gaaseland, ster. (N.H.). 199. @. ineurva Schwægr., Syn.: G. contorta Schimp. Scoresby-Sund: Danmarks-Q, ster. paa Sten. (М. Н.). var. Hageni (Kaur.), Syn.: G. Hageni Kaur. Forma alpina, quae parietibus cellularibus crassissimis profunde porosis gaudet. Scoresby-Sund: Runde-Fjeld, ster. (М.Н... 200. G. apocarpa (L.) Hedw. Hold with Hope, ster., tilligemed en forma epilifera, Coir, IN SH), Scoresby-Sund: Hekla-Havn, c. fr. og ster. paa Sten og Jord. Gaasefjord, ster. og c.fr., tilligemed en forma brevifolia c. fr. Cap Stewart, paa Mosmarken, ster. (N.H.). var. filiformis Lindb., Syn.: G. tenera Zett. Scoresby-Sund: Danmarks-®, i en snefri Klippe- spalte, mellem Sten og paa lodrette, snebare Klippe- 427 vægge, ster. Gaasefjord, ster. Hvalbenspynt, ster. Rode-®, ster. (N.H.). 201. 6. alpicola Sw., Syn.: G. apocarpa var. Hook. et Tayl., Br. eur. Scoresby-Sund: Gaaseland, ster. (f. brevifolia). Ved Cap Stewart, с. fr. Hurry-Inlet, 800™ о. H. ster. (N. H.). var. rivularis (Brid.) Wahlenb., Syn: G. apocarpa var. Web. et M. Scoresby-Sund: Bopladsen ved Hekla-Havn, c. fr. Elv ved Cap Stewart, c. fr. (№. Н.) 202. Andreea papillosa Lindb. Scoresby-Sund: Danmarks-@, flere Prøver fra for- skjellige Lokaliteter, rene eller blandede med Grimmia hypnoides, Polytrichum alpinum, Blepharostoma seti- formis, Cesia corallioides о. fl., ster. og с. fr. Runde- Fjeld, ster. og c.fr. Jamesons-Land, e.fr. (N.H.). Pleurocarpr. 203. Thyidium abietinum (L.) Br. eur. Scoresby-Sund: Gaasefjord, Renodde og Rode-®, ster. (№.Н.). 204. Leskea tectorum (Braun.) Lindb. Scoresby-Sund: Gaasefjord, ster. i Selskab med Dorcadion Killiasü. Vestfjord, ved Breen, ster. (№. H.). 205. Amblystegium Sprucei (Bruch.) Br. eur. Scoresby-Sund: Nordfjord, ster. i Selskab med Isopterygium nitidum. (N.H.). 428 206. À. protensum (Brid.) Lindb. Scoresby-Sund: Gaaseland , ster. раа fugtig Bund ved Vandløb, i Selskab med A. rivulare. (М. HL). 207. A. stellatum (Schreb.) Lindb., Syn.: Hypnum Schreb. Hold with Hope, ster. i Selskab med Stereodon chryseus, Swartzia montana, Hypnum nitens og Ambly- stegium uncinatum. (М.Н... Scoresby-Sund: Flade-Pynt, ster. i Selskab med Swartzia montana, Myurella julacea og Chomocarpon commutatus. Kobberpynt, paa Sobred, ster. og i Reglen blandet med andre Mosser, f. Ex. Swartzia montana, Polytrichum algidum, Oncophorus Wahlenbergü, Bar- tramia Oederi var. groenlandica, Myurella julacea, А. revolvens og sarmentosum. Runde-Fjeld, ster. 650— 700” oppe. Vestfjord, ved Breen, paa Sobred, rigelig og til Dels c.fr. i Selskab med Harpidier. Gap Stewart, ster. med Anthelia nivalis, Blepharostoma trichophyllum og A. sarmentosum. Jamesons-Land, ster. (N.H.). 208. A. polygamum Br. eur., Syn.: Hypnum Wils. Costa circa ?/3 longitudinis foliae vel brevi-geminata. Scoresby-Sund: Gaaseland, fugtig Bund ved Vand- lob, ster. mellem Dryum ventricosum. (N. H.). 209. A. Kneiffii Br. eur., Syn.: Hypnum aduncum Hedw. var. Blandowii forma polycarpa Sanio. Scoresby-Sund: Hekla-Havn (forma humilis, foliis erecto-patentibus), Bopladsen, ster. (forma simplez). Gaaseland, ster. paa fugtig Bund ved Vandlob. Cap Stewart, i forladte Gronlenderhuse, ster. (forma simplex). (N. H.). var. Hampei forma tenuis Sanio. Scoresby-Sund: Hurry-Inlet, ster. paa en stenet 429 Hojslette, са. 550" о. H. Ved Cap Stewart, paa fugtig Bund ved en Elv, ster. (forma subsimplex). (N. H.). *210. A. Sendtneri (Schimp.) Lindb., Hypnum Schimp. var. gracilescens Sanio. Scoresby-Sund: Danmarks-0, & (forma sordide violacea et flavescens). (№. Н.). var. vulgaris Sanio. Scoresb y-Sund: Hekla-Havn, ster. (forma subsimplex, foliis pulcherrime falcato-secundis). Hurry-Inlet, ster. paa Sandbund ved en Ely. (N.H.). var. trivialis Sanio. Scoresby-Sund: Rode-®, i Moskjer (forma pulcher- rima, mollissima, inferne fusco, superne aureo-nitens). (N. H.). 211. A. brevifolium Lindb. Scoresby-Sund: Gaasefjords Sydside, ster. i Sel- skab med A. revolvens, og turgescens. (N.H.). 212. A. revolvens (Sw.) De Not., Syn.: Hypnum Sw. Hold with Hope, ster. i Selskab med Swartzia mon- tana. (N.H.). Scoresby-Sund: Fra mange Lokaliteter ved Hekla- Havn, ster. og ofte blandet med À. sarmentosum 0g A. turgescens; en forma robusta fra et Vandhul. Gaase- land, ster. i Selskab med À. turgescens og Bryum ven- tricosum. Gaasefjords Sydside, ster. Kobberpynt, ster. i Selskab med A. sarmentosum og turgescens, Poly- trichum juniperinum, Gymnocybe turgida og Oncophorus Wahlenbergii, fra Sobred, sammesteds ster. med A. stel- latum, badium og sarmentosum, Polytrichum algidum og Odontoschisma denudatum. Runde-Fjeld, 650™ oppe, 430 ster. mellem Ditrichum flexicaule, Anthelia nivalis og Meesea trichoides. Cap Stewart, ster. ren eller blandet med andre Mosser, f. Ex. A. sarmentosum, Polytrichum alpinum, Bryum ventricosum og obtusifolium og Cepha- lozia divaricata. (N.H.). 213. A. intermedium Lindb., Syn.: Hypnum Schimp. Scoresby-Sund: Gaaseland, ster. paa fugtig Bund ved Vandløb. Runde-Fjeld, 650—700™ oppe, ster. (№. Н.). var. Cossoni (Schimp.) Sanio. Scoresby-Sund: Vestfjord, paa Sobred ved Breen, ster. (partim ut forma robusta, splendens fuscolutea, foliis lenius curvatis ex quibus in apicibus caulium et ramulorum alia circum alia contorta sunt et ideo cuspidem acutam nitentem, plus minusve curvatam formant.) (N.H.). 214. A. vernicosum Lindb., Syn: Hypnum Schimp. Scoresby-Sund: Runde-Fjeld, 650™ oppe, ster. (forma gracilescens). (М. Н.). 215. А. uneinatum (Hedw.) Arnell., Syn.: Hypnum Hedw., Hyp- num aduncum L. teste Lindb. Quum specimina numerosa ex omnibus fere stationibus hacce enumeratione nominatis allata respiciam, haec species circum fretum Scoresbyi tam vulgaris quam in Groen- landica reliqua est. In quolibet substrato crescere videtur, lapidicola, lignicola, terricola, ex stationibus hu- midis secundum rivulos usque ad litora vel in cacumini- bus montium. Ubique suum locum vegetationis pertinacia obtinet, nisi fortasse in paludibus, ubi musci palustres proprie dicti eam superant. Apparet facultatem variandi his rebus considerabilem esse. Sic maximo opere mag- 431 nitudine variat, ex fere gracillima et repente ad densos cæspites plantarum robustarum erectarum. Color mox luteus, mox viridis, fuscus vel rubrofuscus, et folia mox erecta et paene adpressa, mox elegantissime secundo-unci- nata sunt. Plurimae formae sunt parce ramosae et fructus raro obvenit. Hold with Hope, ster. (N.H.). Scoresby-Sund: almindelig, sjelden с.г. (N.H.). var. Hartzü у. п. Autoica, subtus fusca, versus apicem auronitens. Folia plicis longitudinalibus, omnia eleganter et fortiter secundo- uncinata; cellulae alariae parietibus crassis, plus minusve luteofuscis, non translucidis. Scoresby-Sund: Danmarks-Q, ster. paa Sobred, mellem Dlepharostoma trichophyllum. Kobberpynt, ster. i Selskab med À. revolvens og turgescens og Oncopho- rus Wahlenbergu. (М. Н.). var. gracillimum Berggr. Scoresby-Sund: Bopladsen ved Hekla-Havn, ster. Flade-Pynt, ster. i Selskab med A. turgescens og Ste- reodon Bambergert. (N.H.). var. subjulaceum Schimp. Scoresby-Sund: Toppen af Runde-Fjeld, ster. Jamesons-Land, i en gammel eskimoisk Grav, ster. (№. H.). var. orthothecioides (Lindb.) Hold: with Hope, ster. (МН. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, c. fr. paa fugtig Bund under Betula og Vaccinium uliginosum. Gaaseland, ster. paa frodig Ostskrent. Gaasefjords Sydside, ster. Runde-Fjeld, ster. 950™ oppe. (N.H.). 432 216. A. fluitans (L.) De Not., Syn.: Hypnum L. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. (N. H.). 217. A. Berggrenii (С. Jens.), Syn.: Harpidium Berggrenii С. Jens. in «Meddelelser om Grenland», Ш, Fortsettelse, pag. 322. Scoresby-Sund: Stranden ved Sandstensfjeld ©. for Hekla-Havn, ster. (N.H.). 218. À. exannulatum (Br. eur.) De Not., Syn.: Hypnum Gümb. Scoresby-Sund: Danmarks-®, с. fr. Ved Cap Ste- wart, ster., (hinc forma fuscoviridis, procumbens, apici- bus auronitentibus et foliis valde falcatis [forma unc- nata]), 4, i Selskab med Grimmia alpieola. (N.H.). var. tenellum v. n. Gracillima, humilis, simplex vel parce ramosa, foliis brevioribus. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, i Kjer ved Stranden, ster. (N. H.). var. orthophyllum Milde. Scoresby-Sund: Danmarks-Ø, ster. i Kjær og paa Sebred. (М. H.). Tasiusak ved Angmagsalik, ster. (forma gracilis, parce ramosa, inferne fusca, superne flavoviridis). (E. Bay). var. Rotae (De Not.) Schimp. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ien Se, 30—35 Centim. lang, ster. Rode-®, i en Sø med Hippuris, indtil 30 Centim. lang, ster. (N. H.). Tasiusak ved Angmagsalik, ster. (E.Ba y). 219. 4. badium (Hartm.) Lindb., Syn.: Hypnum Hartm. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster. mellem А. sar- 433 mentosum og paa Sebred, ster. mellem Paludella squar- rosa. Hekla-Havn, ved Stranden, ster. i Selskab med A. stramineum. Gaaseland, ster. mellem À. uncinatum, Gymnocybe turgida og Jungermannia minuta. Kobber- pynt, paa Sobred, i Selskab med A. revolvens, sarmen- tosum, stellatum, Polytrichum algidum og Odontoschisma denudatum. (N.H.). 220. А. turgescens (Th. Jens.) Lindb., Syn.: Hypnum Th. Jens. Scoresby-Sund: Danmarks-9; Blaabærhoj, mellem Philonotis fontana; i en Se, 20 Centim. lang; Hekla- Havn, med A. sarmentosum og revolvens; ved Stranden. Gaaseland, mellem A. revolvens. Gaasefjords Sydside. Kobberpynt, mellem Oncophorus Wahlenbergü. Vest- fjord, paa Sebred ved Breen. Alle sterile. (№. Н.). var. tenuis Berger. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster. ved Stranden og i en So, med Hovedformen. (№. Н.). *221. A. Goulardi (Schimp.), Syn.: Hypnum Schimp. Scoresby-Sund: Danmarks-®, i et lille Vandleb, ster. Gaaseland, ster. paa Sten i en Elv ner Stranden. (N. H.). 222. A. rivulare (Sw.) Lindb., Syn.: Hypnum alpestre Sw. Scoresby-Sund: Gaaseland, с. fr. (jun.) paa fugtig Bund ved Vandløb, i Selskab med A. protensum. (N. H.). 223. A. polare (Lindb.) Lindb. Hold with Hope, ster. (forma euryphylla). (N. H.). Scoresby-Sund: Gaaseland, ster. paa Sten i en Elv ner Stranden. Runde-Fjeld, ster. (Partim forma gracilis, procumbens, partem robusta, ramis erectis, euryphyllis, partim forma robusta, auronitens, ramis 28 434 adscendentibus vel erectis et foliis eleganter secundo- uncinalis [forma uncinata|). 224. A. cordifolium (Hedw.) De Not., Syn.: Hypnum Hedw. Hold with Hope, ster. mellem Bryum obtusifolium (forma brevifolia, simplex parce ramosa, folia non longiora quam lata). (N.H.). ° 225. А, sarmentosum (Wahlenb.) De Not., Syn.: Hypnum Wah- lenb. Valde variabile quod attinet ad habitum et praesertim ad magnitudinem, mox unum, mox complura centim. altum et crassitudine A. gigantei aemulante. Color persaepe in eadem planta variat inter viridem, fuscum, rubrum vel obscuro-purpure um. Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. specimina nu- merosa, quae saepissime pro maxima parte rubra et robusta vel robustissima sunt, e. gr. forma aquatica, 30 centim. longa, atrorubens, ramulis pennatis et forma apicibus caulinis fortiter falcatis). Gaaseland, ster. fra flere Lokaliteter, som oftest hoje og kraftigt ud- viklede Former. Kobberpynt, paa Sobred, ster. Runde- Fjeld, ster. Cap Stewart, ster. (М.Н... Angmagsalik, ster. (Е. Вау). var. aretica C. Jens. Scoresby-Sund: Danmarks-®, c.fr. (jun.) Gaase- land, ster. Kobberpynt, ster. Cap Stewart, ster. (N. H.). 226. A. stramineum (Dicks.) De Not., Syn.: Hypnum Dicks. Specimina partim brevi- partim angustifolia sunt. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ren eller blandet med Polytrichum alpinum og Pohlia cucullata; i Kjær ved 435 Stranden, sammen med Anthelia nivalis, Cephalozia bieuspidata, Oncophorus Wahlenbergii, Conostomum tetra- gonum og Amblystegium uncinatum; paa Sobred, mellem Sphagnum Girgensohnü. Alle sterile. (N.H.). . A. trifarium (W.M.) De Not., Syn.: Hypnum W.M. no wo —ı Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. i Selskab med A. sarmentosum og revolvens. Kobberpynt, ster. paa Sobred, mellem Blindia acuta, (forma brevifolia). (М. Н.). 228. Hypnum (Panckowia) strigosum var. diversifolium (Br. eur.) Lindb., Syn.: Eurynchium diversifolium Br. eur. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. paa en Saliz- Gren. Gaasefjord, inderst i Bunden, ster. Hjornedal, ster. раа Jord. (N.H.). 229. H. (Brachythecium) trachypodium (Brid.) С. Müll. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster. Gaaseland, frodig Ostskrænt, ster. Gaasefjord, ster. Kobberpynt, Bier: (NH. 230. H. (Brachythecium) collinum Schleich. Scoresby-Sund: Gaaseland, ved en Salix-Stub, с. fr. og fra frodig Ostskrænt, с. fr. Cap Stewart, ster. (№. H.). _ var. Bryhnii Kaur. Scoresby-Sund: Gaaseland, med Hovedarten c. fr. (№. H.). 231. H. (Brachythecium) reflexum Stark. Scoresby-Sund: Gaaseland, frodig Ostskrent, ster. i Selskab med Bryum ventricosum var. duvalioides, Pohlia commutata og P. cruda, Timmia austriaca og Ambly- stegium uneinatum. (N. H.). 28* 436 232. H. (Brachythecium) glaciale (Br. eur.) Hartm. Scoresby-Sund: Gaasefjords Sydside, ster. mellem Astrophyllum orthorrhynchum. (N.H.). *233. И. (Brachytheeium) Mildeannm Schimp. Scoresby-Sund: Gaaseland, ster. mellem Sphag- num Girgensohnit. Rede-@, i Moskjer, ster. mellem Amblystegium Sendtneri var. trivialis. Cap Stewart, ster. og forkroblet. (N.H.). 234. H. (Brachythecium) plumosum Huds., Syn: Hypnum sale- brosum Hoffm. Scoresby-Sund: Gaaseland, ster. (Autoicum, robus- tum, procumbens et serpens, foliis erecto-apertis, plus minusve dentatis). (№. H.). var. turgidum Hartm. Hold with Hope, ster. mellem Gymnocybe turgida. (М. H.). Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. Gaaseland, frodig Ostskrænt, ster. Gaasefjord, ster. Cap Stewart, ster. Hurry-Inlet, 800% о. H. (N.H.). Obs. Speciminibus ex sinibus Gaasefjord et Hurry-Inlet dictis exceptis specimina ex freto Scoresbyi graciliora quam var. Zurgidum vulgaris et habitu formis graciliori- bus speciei typicae et A, albicanti aemulatur, quod cum observationibus el. Arnellii ex Sibiria (|. с.) congruit. Folia bis vel ter plicata, integerrima, vel subtiliter et distanter parte superiore, raro et ad basin, dentata. Cuspis satis brevis, paullatim in reliquam par- tem folii transeuns. Cellulae versus apicem 0,039—0,054™™ longa et 0,0091™™ lata, non curvata, ad basin inter cos- tam el cellulas alares rectangulares et circiter eadem 437 magnitudine quam ceterae cellulae basilares. In spe- ciminibus ex capite Stewart dicto et in uno specimine ex portu Hekla dicto д tantum flores observavi. 235. H. (Brachythecium) albicans Neck. var. groenlandieum v. n. Dioica. Plantula flavoviridis vel alboviridis, erecta vel serpens, sine apicibus radiculis adhaerentibus, parce- et irregulariter et distanter ramosa vel simplex (præsertim formae erectae), magnitudinem fere Н. plumosi vel for- marum speciei typicae robustarum. Folia recta vel paul- lulum adpressa, saepe, præsertim in ramis aliquod secunda, late-ovalia, paullatim ad breviorem vel longio- rem cuspidem decrescentia, profunde multiplicata, ab apice spatio longo subtiliter et distanter dentata, apice ipso magis conspicue dentato, anguste decurrentia, mar- gine ad basin et aliquod versus apicem, interdum toto ambitu angusto, cuspide excepto, revoluta. Cellulae an- gustae, aliquod curvatae, versus apicem 0,045—0,055™™ longa et 0,0065 “т” lata. Cellulae basilares inter costam et cellulas alares rectangulares, circiter 0,009™™ lata, pari- etibus sat crassis, porosis. Cellulae alares multae, rect- angulares et quadraticae, sæpius paullulum minora quam ceterae cellulae basilares. Costa ad basin lata, celeriter tenuior, medio vel paullulum supra evanescens. Paraphyllia hie et illie obveniunt, sunt anguste lanceolata. Folia ramorum magis conspicue dentata, plicis paucioribus. Flos d gemmiformis, antheridiis multis luteis vel luteo- fuscis et paraphysibus eadem longitudine ; folia ovato- lanceolata, acute acuminata, costa brevi vel inconspicua. Planta-? deest. Hold with Hope, mellem Gymnocybe turgida og Pohlia commutata (№. H.). Scoresby-Sund: Danmarks-O, paa Sobred, mellem Stereodon chryseus, Hylocomium proliferum, Dieranum 438 congestum 0.a. Gaaseland, i Selskab med Tortula nor- vegica og Polytrichum alpinum; paa frodig Ostskrent i Selskab med Swartzia montana у. brevifolia, Bryum ven- tricosum forma brevifolia, Mollia tortuosa, Amblystegium uncinatum og Plagiothecium denticulatum ; paa fugtig Bund ved Vandløb. Gaasefjord, dels ren dels blandet med Thyidium abietinum. Kobberpynt, mellem Dieranum congestum, Gymnocybe palustris og turgida og Amblyste- gium uncinatum. Runde-Fjeld, i Lyngheden, i Selskab med Ditrichum flexicaule f. brevifolia, Bryum cirratum og Ceratodon purpureus. Ved Cap Stewart, meget lav og forkroblet, mellem Swartzia montana og Stereodon revolutus. (N. H.). Obs. Aliqua pars plantarum ex loco Gaaseland dicto (clivus uber ad orientem spectans) sunt erectae, foliis brevioribns et latioribus magis decurrentibus, superne transversaliter rugosis et plicatissimis (f. rugulosa). Verisimile forma cum Brachythecii glareosi var. ruguloso (Pfeff.) Limpr. analoga. 236. И. (Pleuropus) trichoides Neck., Syn.: Camptothecium nitens Schimp. Hold with Hope, ster. (N.H.). Scoresby-Sund: Hekla-Havn, flere sterile Prover. Gaaseland, flere sterile Prover, Gaasefjord, ster. Kob- berpynt, ster. (f. brewifolia). Runde-Fjeld, i Lyngheden og 700” oppe, med Stereodon chryseus, ster. Cap Ste- wart, ster. mellem andre Kjærmosser. 237. Pterigynandrum filiforme (Timm.) Hedw., forma propaguli- fera f. n. Gonidia numerosa ex foliis caulibusque, præsertim ex axillis, cellulis 3, rarius 2 vel 4, exstructa, viridi-fusca, 439 clavata 0,039—0,048™" longa et 0,0143—0,0156™™ lata, facile decidua. Angmagsalik, ster. (in osse velusto). (E. Bay). 238. Myurella tennerrima (Brid.) Lindb., Syn.: М. apiculata. Br. eur. Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. i Selskab med Anoectangium lapponieum, Barbula rubella, Plagiobryum Zierü og M. julacea. Røde-Ø's Vestskrent, ster. Kobberpynt, ster. Runde-Fjeld, ster. med Dlepharo- stoma trichophyllum og Pohlia cruda, 700™ орре. (№. Н.). 239. M. julacea (Vill.) Br. eur. Scoresby-Sund: Danmarks-®, flere sterile Prover, blandet med andre Mosser. Gaaseland, ster. fra fugtig Bund ved Vandleb og frodig Ostskrent, mellem Bryum arcticum og pendulum у. compactum. Gaasefjord, ster. mellem andre Mosser, især Swartzia montana. Flade- Pynt, ster. Hvalbenspynt, ster. Kobberpynt, ster. i rene Tuer eller blandet med andre Mosser f. Ex. Swartzia montana. (№. Н.). 240. Hylocomium proliferum (L.) Lindb., Syn.: Н. splendens Br. eur. Scoresby-Sund: Danmarks-@, paa Sobred, ster. Gaaseland, ster., rigelige Tuer fra frodig Ostskrent, i Selskab med Timmia austriaca, Polytrichum alpinum, Dieranum congestum var. spadiceum og Amblystegium uncinatum. Nordfjord, ster. Plantulae omnes angustiores, minus ramosae, foliis brevioribus, partim obtusis, quibus rebus accedunt ad var. Alascanum (Lesq. et James), Syn.: Hypnum (СаШег- gon) Lesq. et Jam., Hylocomium Alascanum Kindb. 243. 440 Hoc non aliud est ac forma boreali-alpina, ut tam multae alia eformae, parce ramosae, brevifoliatae, arctico- alpinae ad numerosos alios muscos pertinentes. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster. i Kjær. Gaase- fjord, ster. i Selskab med Dieranum congestum у. spa- diceum. (N. H.). . A. rugosum (L., Oed.), De Not. Scoresby-Sund: Gaasefjords Sydside, rigelig men steril, oftest i Selskab med Thyidium abietinum og Tortula титайз. (N. Н.). . Stereodon Vaucheri (Lesqu.) Lindb., Syn.: Hypnum Lesqu. Scoresby-Sund: Kobberpynt, ster. (f. drevifolia). (N.H.). St. revolutus Mitt., Syn.: Hypnum Heufleri Jur. Hold with Hope, ster. mellem Grinmia ericoides. (N. H.) Scoresby-Sund: Danmarks-0, ster. Г. Ех. paa Blaa- berhoj. Gaaseland, ster. (partim forma elongata, parce ramosa). Gaasefjords Sydside, ster. mellem Grimmia ericoides, og inderst i Bunden ren eller i Selskab med Swartzia montana, Ditrichum jlexicaule f. brevifolia, Tor- tula ruralis og Dorcadion Killiasti. Hvalbenspynt, ster. Flade-Pynt, ster. i Selskab med Tortula ruralis, (hine etiam forma, quae reticulo laxiore, cellulisque breviori- bus, cellulis alaribus numerosioribus ad St. pallescentem accedit, sed dioica est [f. gracilis brevifolia]). Воде-0, ster. (Г. gracilis brevifolia). Kobberpynt, ster. (partim ut forma eatensa foliis magis curvatis, super caules vetustos Cassiopes tegragonae). Runde-Fjeld, flere sterile Prøver fra forskjellige Hojder, f. Ex. Lyngheden, 470” oppe og paa Toppen, 1570" о. H. blandet med Zortula 441 ruralis, Vestfjord, ner Breen, ster. (partim forma sat robusta foliis magis curvatis; forma ad var. robusta transitoria). Taagefjord, ster. Ved Cap Stewart, sparsom og ster., sterkt blandet med andre Mosser, saasom Poly- trichum juniperinum , Dicranum congestum og Amblyste- gium uncinatum. (N. H.). var. laxus У. 0. Extensa, gracilis, flavoridis, foliis et ramis distantibus; folia non vel leviter secunda, partim altero, partim am- bobus marginibus recurvatis. Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster., ren eller i Sel- skab med Tortula ruralis. (N. H.). var. robustus v. n. Major quam species typica et magis regulariter ramosa, foliis majoribus, eleganter secunde-uncinatis, costa magis conspicua, bifurcata. Scoresby-Sund: Danmarks-@, Hekla-Hayn, ster. mellem Sten ved Skibakken. Gaasefjords Sydside, ster., mindre udpreget, i Selskab med Hovedarten og Dicra- num congestum, Tortula ruralis, Thyidium abietinum og Hylocomium тидозит. (N. Н.). 244. St. Bambergeri (Schimp.) Lindb., Syn.: Hypnum Schimp. > Scoresby-Sund: Flade-Pynt i Selskab med Ambly- stegium uncinatum V. gracilescens, St. chryseus og Ditri- chum flevicaule. Kobberpynt, ster. og ren eller i Selskab med Swartzia montana, Myurella julacea og Gymnocybe turgida. (N. Н.). 245. St. eallichrous Brid., Syn.: Hypnum Brid. Scoresby-Sund: Gaasefjord, ster. inderst i Bunden, ren eller mellem Aypnum trichoides. (N.H.). 442 246. St. hamulosus (Br. eur.) Lindb., Syn.: Hypnum Br. eur. Scoresby-Sund: Runde-Fjeld, ster. 820” oppe, blandet med en fin Form af Amblystegium uncinatum. (N. H.). 247. St. rubellus Mitt., Syn.: Orthothecium strietum Lor. Scoresby-Sund: Flade-Pynt, Kobberpynt, Rode-®’s Vestskrænt, ster. Ispynt, ster. i Selskab med Swartzia montana, Ceratodon purpureus og Barbula curvirostris. (N. H.). 248. St. chryseus (Schwægr.) Mitt., Syn.: Orthothecium Br. eur. Hold with Hope, ster. (N. H.). Scoresby-Sund: Danmarks-®, ster. mellem Diera- num congestum og Hylocomium proliferum. Flade-Pynt, ster. mellem Ditrichum flexicaule og Stereodon Bam- bergeri. Runde-Fjeld, ster. i Lyngheden, 470™ oppe og fra 700™ Hojde, blandet med Pohlia gracilis, Hyp- num trichoides, Swartzia montana о. а. (№. H.). 249. Isopterygium nitidum (Wahlenb.). Lindb., Syn.: Plagiothe- cium nitidulum Br. eur. Scoresby-Sund: Danmarks-®, с. fr. og ster. talrige Prover, Gaaseland, ster. fra frodig Ostskrent og c. fr. fra Lynghede. Kobberpynt, ster. fra en Klippeveg ved Brækanten. Runde-Fjeld, fra 650” c.fr., fra 700™ ster. (N. A.) forma propagulifera f. n. In nonnullis axillarum fasciculus massularum, forma paraphyseos, pedunculo communi brevi situs; ramuli ejus 0,013™" crassi ad 0,15™™ longi, chlorophyllosi, facile decidui. Scoresby-Sund: Danmarks-@, ster. Runde-Fjeld, 700™ oppe, ster. (№. H.). 443 var. pulchellum (Dicks.) Lindb. Scoresby-Sund: Hekla-Havn, ster. og c. fr. fra mange Lokaliteter. Gaasefjord, ster.'(N.H.). 250. Plagiothecium denticulatum (L.) Br. eur. Scoresby-Sund: Hekla-Havn. i et fugtigt Hul i Jorden, c. fr., og ster. mellem andre Mosser. Gaase- land, frodig Ostskrænt, ster. (№. H.). 444 De nova specie Pol ytrichi, muscorum generis. Auctore J. Hagen. Polytrichum Jensenii Hag. n. sp. Synon.: Polytrichum com- mune var. integrifolium С. Jens. mss. Diagnosis. Simplex, flaccum, fusco-viride, foliis inferioribus minutis, superioribus rigidis, erecto-patentibus—erectis, lamina margine erecto dimidio inferiore integra, superiore remote et obtuse denticulata, costa levi, fasciculo stereidearum ventrali nullo, lamellis ut in P. communi constructis. Ad Agpalisiorfik 70° 49 lat., Gronlandiae boreali occi- dentalis, °/; 1887 in itinere Ryderi detectum. Descriptio. Surculus 23 centim. longus, simplex, flexuosus, flaccidus, (decumbens ?). Caulis inferne longo spatio vaginis foliaribus luteolis, tenuibus dense tectus, tomentum parcum albidum, ramosum, papillosum ex earum axillis emittens, superne dense foliatus, 0,5™™ crassus, in sectione transversa rotundato-angu- latus, fasciculo centrali 0,1"* crasso, vaginula tutelari indis- tincta, tela intermedia circum fasciculum centralem tenui, ceterum incrassata, vestigiis foliaribus percursa, cellulis peri- phericis incrassatis. Folia densa, rigida, humida patula, sicca erecto-patentia et recurvula; basis eorum vaginans 2™™ alta et 1,3™™ lata, ovato-rectangularis, lutea, angustissime hylino-lim- 445 bata, e cellulis satis leptodermibus rectangularibus, ad marginem tenuissimum linearibus exstructa; lamina 5,2™ longa, basi са. 0,66™™ lata, lanceolata, sensim in cuspidem rufam, brevem acutiusculam, densius denticulatam attenuata, margine incurvo- erecto vel hic illic etiam anguste deplanato, ita ut lamellas costae lateralis nonnullas tegat, infra medium integro, supra medium denticulis remotis, obtusis, unicellularibus instructo; alae angustae, (e cellularum seriebus 7—10 formatae), cellulis ad et supra basim minutis, transverse ellipticis—rectangularibus, crassis, ceterum transverse rectangularibus-—elongato-hexagonis, 0,0157 longis et 0,018™" latis, заре oblique dispositis, cum irregularibus precipue ad basim denticulorum commixtis; costa levis, totam fere laminam occupans, dorso paullum prominens, in sectione transversa maximam partem e cellulis fere uniformi- bus et paullum incrassatis exstructa, inter quas duces mediani ca. 12 distingui possunt, fasciculo stereidearum ventrali nullo, dorsali angustissimo ut e strato simplice vel duplice formato, cellulis dorsalibus extus maxime incrassatis, e facie dorsali visis rectangularibus—hexagonis, 0,018™" magnis; lamellae ca. 42, e seriebus superpositis cellularum ca.7 formatae, e latere visae papillis densis margine regulariter crenulatae, cellula marginali levi, in sectione transversa trapezoidea, incrassata, et pariete superiore quidem magis quam inferiore, angulo utroque supe- riore papilla instructa, quare margine libero vulgo canaliculata. А congeneribus cellula marginali lamellarum canaliculata gaudentibus, P. communi, perigoniali, Swartzii, margine foliorum erecto, dimidio superiore remote et obtuse denticulato, fasciculo stereidearum costae superiore deficiente abundanter distinctum. УШ. Résumé des Communications sur le Grönland. Quinzième Partie. XV: 29 L Voyage botanique sur la côte ouest du Grönland. Par N. Hartz. Pendant les étés de 1889 et de 1890, je parcourus la côte occi- dentale du Grönland, d'environ 60° à 70° L. N., pour faire des collections et des recherches botaniques; de plus, en 1890, on recueillit des plantes fossiles près de Vaïgatz. 1889. On parvint à la colonie de Holstensborg le 11 juin; il n'y avait que peu de plantes alors en floraison; on en trouve les noms (en lettres italiques) p. 4. — Ensuite on se dirigea vers le sud, par Godthaab, en traversant l'archipel du Skergaard, pour arriver à Frederikshaab. De lå, on fit une excursion aux fiords de Kvan (Kuanersok), de Neriak et de Tasiusak. Au bas de la page 9, on énumère bon nombre des plantes plus apparentes des oseraies, caractérisant les versants tournés au sud dans les fiords. | А Ivigtut, dans le fiord d’Arsuk, on rencontra des boulaies assez considérables à larges feuilles et à hauteur d'homme (Betula odorata 8. tortuosa); le sorbier et l’aune s'y trouvent en buissons assez notables de un à deux mètres de hauteur. Un intérêt particulier s’attachait à la végétation autour des sources thermales de la petite île d’Unartok (à environ 60° 30° L. N.); l’eau de ces sources a une température de 40°C. La chaleur du sol est fortement influencée par l’eau thermale, et une végétation luxuriante se développe dans l’espace subissant l'influence de la chaleur de la source sur un rayon de 30 à 60 mètres; quantité d'espèces qu'on ne trouve ordinairement que bien 295 450 avant dans les fiords, se rencontrent ici, bien que du reste cette localité soit ouverte, plate et sans abri Le Ranunculus acer et le Nardus stricta étaient d'une fréquence toute spéciale. A la page 20, sont enregistrées les 31 espèces qu'on a notées sur le terrain influencé par la chaleur thermale. Dans le Tasermiut-Fjord, on explora les boulaies qui s’y trouvaient, et l’on mesura la hauteur des, bouleaux (B. odorata В. tortuosa); les plus élevés mesuraient environ 7 mètres; leur circonférence était de 52 centimètres. Voici les espèces caractéri- sant la végétation inférieure des boulaies: Nardus stricta, Poa nemo- ralis, Agropyrum violaceum var. virescens, avec plusieurs autres. Le Rubus saxatilis a ici sa seule provenance grönlandaise. Dans les plaines ouvertes, à l’intérieur du fiord, on rencontra la lande de Lichen; le bas de la page 23 donne l’enumeration des Phanérogames qui sont fréquentes. Le Sorbus y figurait avec une couronne nettement accusée; d’une seule et même racine, par exemple, partaient six troncs, hauts de trois à quatre mètres et presque parfaitement droits. Pages 26—27: observations de la température, en partie avec le thermomètre à bulbe noir, pour l'air, la terre et l'eau; au bas de la page 27, on énumère les apparitions notées du Bourdon (Bombus) dans les fleurs; au haut de la page 28, apparitions des Dipteres (Muscidæ). 1890. 15 juin: arrivée à Holstensborg, où cette année-là on rencontra une végétation beaucoup plus avancée qu'en 1889. Du- rant l'hiver de 1889—90, il était tombé bien moins de neige que l'année précédente, et la chaleur avait commencé de bien meilleure heure. Tandis qu'au 15 juin 1889, on n'avait guère trouvé plus d'environ 20 espèces en fleur, on en rencontra, en 1890, plus de 50. Près d’Egedesminde, on examina une tourbe de Sphagnum; au bas de la page 35 et au haut de la page 36, on cite les Phanérogames croissant à la surface de cette tourbe. Le fiord d’Orpigsuit se distinguait par ses vastes boulaies, for- mées par un Betula nana tout bas et décombant, tandis que — chose étrange! — оп ne vit pas d’oseraies (Salix glauca). Là, comme ailleurs, on rencontra, sur les vastes rives plates et argileuses des torrents, une formation de Juncus, type prononcé de la végétation palustre et caractérisant les plaines argileuses plates 451 et humides. Les J. arcticus, triglumis et castaneus sont les espè- ces qui prédominent dans Je Grönland Septentrional; dans le Midi du Grönland (par exemple, dans le Tasermiut-Fjord) la frequence du J. filiformis était frappante. A Christianshaab, on trouva dans un petit lac le Nitella translucens, la première Characée rencontrée en Grünland. Pag. 45—46, on parle de la végétation actuelle d’Atani- kerdluk, cette provenance célèbre de plantes fossiles tertiaires et crétacées. A Kingitok, un peu au nord d’Atanikerdluk (р. 46—48), on nota l'altitude de nombre de plantes; on en fit autant à Patoot (p. 49—50). Finalement et immédiatement avant le retour, on visita et ex- plora le Mudderbugt, localité importante et intéressante, située sur la côte orientale de l'île de Disco, à environ 69° 40‘ L.N. La, croissait le Potentilla Ranunculus Lge. C'est encore là qu'on trouve l'habitat le plus septentrional qu’on connaisse à l’Angelique, Archan- gelica officinalis; il y a encore là d’epaisses oseraies (Salix glauca) de hauteur d'homme, ainsi qu'une foule de plantes d’oseraie qu'on ne trouve ordinairement pas aussi loin au nord; on les cite au bas de la page 56. A la page 57, on énumère un certain nombre d'espèces qui font rarement défaut aux oseraies sud-grönlandaises, mais qu'on ne rencontre pas dans les fourrés du Mudderbugt.. Pag. 57—58, on mentionne la végétation de mauvaises herbes des jardins de Christianshaab et de Ritenbenk. Pag. 59—60: ob- servations de températures. — On n’a pas encore étudié les plantes fossiles recueillies; l’auteur se réserve d’en donner une communica- tion plus tard. IL Nouvelles contributions à la fiore du Gronland Occidental. Par L. Kolderup Rosenvinge. L’auteur a déterminé les nouvelles récoltes de plantes vascu- laires rapportées du Grünland Occidental depuis 1892 par MM. 452 M.-P.-A. Traustedt, A. Jessen, F.-B. Petersen, C. Ostenfeld-Hansen et P.-H. Sörensen. On n’a découvert aucune espèce qui soit nou- velle pour la flore; mais la liste contient les habitats nouveaux d’un certain nombre d'espèces. Les espèces suivantes ont été trouvées à une latitude plus au nord qu'auparavant: Cornus suecica, Pedi- cularis euphrasioides, Oxycoceus palustris, Hieracium dovrense * groenlandicum, Potamogeton heterophyllus, Carex deflexa, Aira flexuosa, Lycopodium complanatum, Lastrea spinulosa. Au con- traire, les espèces suivantes ont été trouvées dans des localités plus méridionales qu’autrefois: Linnea borealis, Carex rupestris, Glyceria Langeana. Ш. Vegetation de la partie la plus meridionale du Grönland. Par L. Kolderup Rosenvinge. (p. 73—250). La plus grande partie du Grönland appartient a la region alpine; ce n’est que dans la partie la plus méridionale qu'on trouve la region des bouleaux. Le present travail contient une description de la végétation de cette partie du pays, qui a été traitée moins en détail dans le travail de М. Warming (Om Grönlands Vegetation dans Meddel. om Grönl. XII). I. Géographie botanique de la partie la plus méridionale du Grönland. En parcourant du nord au sud la cöte occidentale, on voit la flore subir peu à peu certaines modifications. A 64° lat. N., on trouve la limite méridionale de plusieurs espèces qui sont plus ou moins répandues dans les contrées septentrionales, tandis qu'il y a très peu d'espèces qui ont leur limite septentrionale à cet endroit. A 63° lat. N., le Betula nana cesse; il est remplacé par le В. glan- dulosa. 13 espèces ont leur limite septentrionale à 62° lat. N., 453 entre autres le Betula odorata. Та limite la plus nette se trouve à 61° lat. N.; la côte se détourne la vers l’est, et le terrain, exempt de glace, y est très étroit et à plusieurs reprises interrompu par des glaciers. Cet endroit forme la limite méridionale pour I’ Alnus ovata, tandis que 33 espèces méridionales sont restreintes à la partie de la côte qui se trouve au sud et à l’est de cet endroit. Cette partie, la côte méridionale, renferme une flore riche en espèces (274), dont un nombre relativement grand sont méridionales. Toute- fois la flore de cette partie contient un élément arctique très con- sidérable: un tiers de ses espèces se trouve aussi dans la partie de la côte située au nord de 72° lat. N., et deux tiers des espèces croissant ici se trouvent aussi sur la côte méridionale. La plupart des espèces méridionales se trouvant surtout dans les vallées de l'intérieur du pays, la Йоге y a un caractère subarctique, tandis que, dans les montagnes et dans les îles du Skærgaard, elle a un caractère arctique pareil à celle du Grönland plus boréal. Il. Les conditions climatériques de la partie la plus méridionale du Grönland. L’auteur a calculé par moyennes la température (tabl. I, р. 94 — 95), les jours de pluie ou de neige (Dage med Nedbör), la hauteur d'eau tombée par an (Middel-Nedbör) et les jours de brouillard `(Разе med Taage) (tabl. П, p.94) pour сша localités de la partie méridionale du Grünland. Godthaab est situé sur le littoral, Kor- nok à 7 à 8 milles de la mer ouverte, à peu près à la même Jati- tude; Julianehaab est situé presque comme Godthaab, Nanortalik un peu plus près de la mer et Ivigtut plus éloigné de celle-ci. Une comparaison entre ces localités montre que la côte méridionale a une saison de végétation d'environ deux degrés plus chaude que des localités correspondantes situées à 64° lat.N. Il y a cepen- dant une différence très prononcée entre les localités situées près de la mer ouverte et celles de l'intérieur du pays, comme on le verra en comparant Godthaab et Kornok dans les tabl. 1 et I. I faut supposer qu'une localité à l'interieur du Tunugdliarfik-Fjord, p.ex. Igaliko, soit à Julianehaab comme Kornok à Godthaab. D'autre part, les îles du Skærgaard de la côte méridionale ont une tempé- rature estivale plus basse, plus de brouillard et probablement plus d'eau tombée annuellement que Julianehaab. Les vents sont d'une grande importance pour la végétation. А Godthaab, les vents du sud sont prédominants pendant l'été. Au 454 contraire, dans la partie la plus méridionale de la côte méridionale, les vents du nord sont les plus fréquents. Dans l'intérieur du pays de la côte méridionale enfin, le vent d'est (sud-est ou est-nord-est) est le plus fort et, semble-t-il, aussi le plus fréquent. Ce vent qui souffle souvent avec une violence extraordinaire, est un feehn re- marquable par sa température élevée et généralement aussi par sa sécheresse. Il a une influence très prononcée sur la végétation. En hiver, il fait fondre en grande partie la neige. Ш. Formations végétales de la partie la plus méridionale du Grönland. Les broussailles avancent, dans la partie la plus meridio- nale, plus loin vers la côte que dans les contrées plus septentrionales; toutefois, leur limite extérieure se trouve toujours à une certaine distance de la pleine mer. Elles occupent de préférence les pieds des montagnes; elles exigent une chaleur relativement considérable, et par conséquent elles ne croissent ordinairement pas sur les ver- sants exposés au nord. Elles exigent aussi de l'abri, et leur distri- bution montre que c’est contre le feehn qu'elles demandent surtout à être abritées: elles font défaut dans toutes les localités exposées au fcehn, et dans les plaines on trouve souvent des arbustes allongés s'étendant justement dans la direction de ce vent. Ces arbustes et les broussailles étendues n’atteignent pas la hauteur d'homme et ont généralement une surface continue qui dépend peut-être de ce qu'ils sont couverts de neige pendant l'hiver. Les broussailles dé- passant la hauteur d'homme ne se trouvent que rarement, et dans les localités les plus abritées dans l’intérieur du pays. Les brous- sailles sont surtout représentées par un saule, Salix glauca, et un bouleau, Betula odorata, et à un moindre degré par un aune (Alnus ovata) et un sorbier (Sorbus americana). L’aune ne se trouve pas sur la côte méridionale. Les broussailles formées de saules sont les plus répan- dues, surtout au voisinage de la côte. Le Salix glauca ne devient pas plus haut que dans les contrées plus septentrionales du Grön- land; il atteint 8 pieds de hauteur, mais le plus souvent il ne dé- passe guère la moitié de cette taille. Les oseraies sont générale- ment très épaisses. Les rameaux dressés des saules atteignent un age d'environ 30 ans; leurs couches ligneuses annuelles sont envi- ron trois fois plus larges que dans les saules qui n'ont pas erü dans les broussailles. Les oseraies exigent un sol plus humide que les broussailles de bouleaux, mais elles n’ont pas besoin d'autant de chaleur; c’est pourquoi on les trouve parfois dans des déclivités exposées au nord. Les oseraies ne montent généralement qu'à une altitude peu considérable au-dessus de la mer; on peut en trouver, pourtant, à 1400 pieds d'altitude, bien que peu développées en hauteur. Si les oseraies sont très épaisses, elles ne contiennent presque pas de plantes herbacées, mais le sol у est souvent couvert d'un tapis brunätre de Mousses (Hylocomium et d'autres). Dans les oseraies moins épaisses, on trouve entre les saules une végétation herbacée composée d'un grand nombre d'espèces (voir р. 127 — 199). Cette végétation correspond souvent, comme dans la partie centrale de la côte occidentale (entre 64° et 67° lat. N.) selon M. Warming, aux pentes herbeuses (Urteli); mais souvent il arrive que les Gra- minées prédominent au point que la végétation se rapproche plus ou moins des formations des Graminées, surtout dans l'intérieur du pays. Les Aira flexuosa, Anthoxanthum odoratum, Phleum alpinum et des espèces de Poa et de Festuca sont les plus communs. Dans d’autres localités, les arbustes des bruyéres forment une végétation au-dessous des saules. Broussailles de bouleaux. Le Betula odorata est ré- pandu depuis la pointe méridionale jusqu'à 62° lat. №. sur la cote occidentale. Il forme des broussailles dans l’intérieur du pays de la côte méridionale. Ces broussailles ont généralement la même hauteur que celles des saules; elles croissent fréquemment ensemble, et les deux espèces sont souvent mélées dans la même broussaille. Ces broussailles ordinaires de bouleaux, tout au plus de hauteur d'homme, sont très épaisses. Ce n'est que dans les vallées les plus abritées de l'intérieur du pays qu'on trouve en petite quantité des bouleaux plus hauts. Les bouleaux les plus grands n'ont jamais la forme typique d'arbres à un seul tronc; ils présentent toujours plusieurs, soit de 3 à 5, troncs ou rameaux principaux, de grandeur à peu près égale, dressés ou ascendants, dont quelques- uns touchent souvent la terre à la base (fig. 5—6). Ces rameaux atteignent un âge de 60 à 90 ans. L'écorce des rameaux princi- paux est lisse et brunatre, plus rarement d'un blanc grisätre. Les bouleaux les plus hauts, atteignant 20 pieds de hauteur, se trouvent dans le Tasermiut-Fjord (fig. 7). Des broussailles de bouleaux bien développées n’ont été observées qu'à 400 à 500 pieds d’alti- tude. Dans plusieurs endroits, les bouleaux sont l'objet d’abatage ; 456 toutefois, il paraît que cela a très peu d'influence sur l'extension des broussailles. Les plantes herbacées croissant dans les broussailles de bou- leaux sont désignées р. 144. Les broussailles sont très souvent si épaisses, que le sol n'offre pas de végétation herbacée. Parmi les espèces citées, les Graminées sont les plus importantes, surtout les Anthoxanthum et Aira flexuosa; si la végétation herbacée est bien développée, elle a, par conséquent, généralement le caractère d’un Graminetum. Les Graminées sont souvent mélées de Lichens; ces derniers peuvent prédominer & tel point que la végétation couvrant le sol а le caractère d'un champ de Lichens. Dans les tableaux, р. 147 —158, on trouvera 1° le nombre des couches ligneuses annuelles (Aarringe), 2° la longueur du dia- mètre le plus grand, (stérste Diameter), 3° la longueur du rayon le plus grand, avec et sans écorce (störste Radius med og uden Bark) et 4° la largeur moyenne des couches ligneuses annuelles sur le rayon le plus grand — d'un certain nombre de troncs ou de rameaux des espéces constituant les broussailles et de quelques autres espèces ligneuses. Le Sorbus americana se trouve épars dans les broussailles de saules et de bouleaux; les échantillons les plus grands, atteignant 11—12 pieds de hauteur, ont été trouvés dans le Tasermiut-Fjord. L’ Alnus ovata apparaît de la même ma- nière au nord de 61° lat. №. Le genévrier (Juniperus communis) ne forme jamais de broussailles; son tronc s'applique toujours au sol. Il acquiert un grand âge. L’accroissement est très different, non seulement dans les différents troncs, mais encore aux divers points de la périphérie d’un seul et même tronc. Le cambium reste parfois inactif en certains points pendant une ou plusieurs années pour reprendre plus tard son activité. Les troncs les plus âgés ne sont pas les plus épais. La figure 8 présente en grandeur naturelle trois coupes transversales de genévriers; A a plus de 80 ans, B plus de 400 ans, C 216 ans. — En 1846, on a semé des Picea excelsa dans l’Agdluitsok-Fjord; deux échantillons, emportés en 1886, n’ont qu'environ 3 pieds de hauteur. Pentes herbeuses (Urteli, Urtemark). La végétation de ces localités est, dans la partie centrale de la côte occidentale, selon M. Warming, surtout en relation avec les broussailles de saules, vu qu'elle offre la végétation herbacée de ces dernières sauf les saules; il en est de même pour le Grönland le plus méridional, où elles se trouvent surtout sur des versants gravelés du littoral. D'ailleurs, 0: 457 les pentes herbacées passent souvent dans les bruyères, les buissons de celles-ci cédant la place, dans des endroits plus fertiles, aux plantes herbacées. Les espèces des pentes herbeuses sont énumérées р. 161—162. Leur végétation est généralement constituée par un mélange d'un grand nombre d'espèces; il arrive pourtant qu’une seule espèce est prédominante, p.ex. les Streptopus amplexifolius, Ranunculus acer, Alchemilla vulgaris. Dans l’intérieur du pays, les Graminées sont surtout en majorité; la végétation se rapproche alors de la formation suivante. Cela est dû probablement à ce que la chaleur, plus forte pendant l'été, y favorise les Graminées plus que les autres plantes herbacées, et qu'elle est favorable aussi au déve- loppement des broussailles, tandis que les pentes herbeuses prospè- rent bien dans le climat froid et humide du littoral. Pentes de Graminées et prairies. Dans les autres par- ties du Grönland, les Graminées ne constituent des formations végé- tales que dans des localités engraissées; il en est autrement dans le Grénland le plus méridional. Comme nous venons de le dire, les Graminées y jouent souvent un role important dans les pentes herbeuses; il arrive même souvent qu'elles sont tout à fait prédo- minantes, et forment ainsi des pentes de Graminées. Celles- ci se trouvent dans l'intérieur du pays dans des localités complete- ment identiques à celles des pentes herbeuses. Leur végétation se compose d'un certain nombre d’especes de Graminées, comme les Calamagrostis phragmitoides, Phleum alpinum, Anthoxanthum odo- ratum, Agropyrum violaceum, Poa glauca, nemoralis, pratensis, Aira flexuosa, Agrostis alba. Elles ont souvent une composition assez mixte et contiennent un nombre assez grand des espéces des pentes herbeuses. — Dans les prairies des plaines, la végétation a un autre caractère. Le sol y est plus aride, et la végétation moins abritée contre les vents; les Graminées sont presque toujours représentées par les Anthoxanthum odoratum et Ата flexuosa, mélés d’un petit nombre d’autres Graminées et d’autres plantes her- bacées (voir р. 171). Dans les localités arides, les Graminées sont plus ou moins entremélées de Lichens fruticuleux, et la végétation se rapproche alors des champs de Lichens. Les pentes de Grami- nées et les prairies arides se rattachent d’ailleurs souvent aux brous- sailles. Elles ont été observées jusqu'à 1100—1300 pieds d’alti- tude. Ce que nous venons d'exposer, a trait surtout à la partie nord de la côte méridionale (Julianehaabs-Partiet). On trouve aussi les formations des Graminées aux environs du Tasermiut-Fjord ; er Wa ur 458 l'Anthoxanthum odoratum у fait pourtant défaut, mais on trouve en revanche le Nardus strieta, qui ne croit pas dans le Julianehaabs- Parti. L’elevage du bétail qui a lieu aujourd'hui comme autrefois dans l'intérieur du district de Julianehaab, dépend surtout de ces formations de Graminées. 2 Vegetation des localités engraissées. Les espèces particulières pour ces localités sont à peu près les mêmes que dans la partie centrale de la côte occidentale (voir р. 174). Pourtant deux d'entre elles ne se trouvent que dans la partie la plus méridionale du Grönland, à savoir les Rumex Acetosa et Matricaria inodora ß, pheocephala. Les lieux habités étant tous situés sur la mer, on y trouve ordinairement un certain nombre de plantes littorales, sur- tout les Elymus arenarius et Cochlearia groenlandica. Les localités continuellement habitées offrent relativement peu d'espèces (р. 176); celles qui ne sont plus habitées ou ne le sont que rarement, ont une végétation plus luxuriante et plus riche en espèces, rappelant les pentes herbeuses ou les pentes de Graminées; la plupart des espèces qui y croissent, se propagent par des stolons (p. 177). Une végétation semblable se trouve auprès des ruines des anciennes co- lonies islandaises, qui n'ont pas été habitées pendant plusieurs siècles, mais qui offrent encore un sol très fertilisé par des engrais. Plusieurs des espèces des localités engraissées ont été intro- duites, bien certainement, par l’homme, comme les Polygonum aviculare, Stellaria media, Capsella Bursa pastoris et Poa annua, espèces qui se propagent par des graines mais qui ne sont pas capables de s'étendre au dehors des lieux engraissés. Les espèces suivantes, Vicia cracca, Juncus bufonius et Achillea Millefolium, ont indubitablement été introduites par les anciens colons islandais; elles ne se trouvent aujourd'hui qu’auprés des ruines. Il est plus ou moins probable que les espèces suivantes ont été introduites de la même manière: Heliocharis palustris, Carex (Ederi, Rumex do- mesticus, Gnaphalium uliginosum et Gentiana serrata. Il se peut même que l'introduction de l’Anthoxanthum odoratum et du Leon- todon autumnale, qui sont aujourd’hui trés répandus dans le Juliane- haabs-Parti, date de la méme époque, et il en est peut-étre de même pour d’autres espèces encore de la partie la plus méridionale du Grönland. Les bruyeres (landes) ont, dans la partie la plus meridi- onale du Grönland, à peu près le même aspect que dans les con- trées plus septentrionales. Elles se composent principalement des 459 espèces suivantes: Empetrum nigrum, Betula glandulosa, Vaccinium uliginosum, surtout la var. microphyllum, et Salix glauca. Sur le littoral (les îles et la partie extérieure du continent), l'Empetrum est généralement l'espèce dominante. Dans les localités exposées, les divers individus de cet arbuste sont distincts et appliqués au sol, et il ne sont feuillus qu'au bord arqué; tous ces arcs verts ont la même orientation, déterminée par le vent dominant. Dans les Kitsigsut-Oer, 61° lat.N., c’est le vent du nord qui produit cet effet (A. Jessen, fig. 9), tandis que, dans les parties plus septentrio- nales du Skærgaard, ce sont les vents du sud. Dans l'intérieur du pays de la côte méridionale, les bruyères formées d’Empetrum sont bien plus rares; elles y occupent principalement les versants exposés au nord et évitent surtout les localités exposées au Кейп. On trouve, mélés dans les landes d’Empetrum, outre les autres arbustes des bruyères, un certain nombre de Lichens et de Mousses, surtout dans le voisinage de la mer ouverte, où l’Empetrum croît souvent dans une masse spongieuse composée de Mousses. La prédomi- nance des Mousses tient au climat humide du littoral. En passant de la côte vers l'intérieur du pays, on voit l'Empetrum céder la place aux Vaccinium uliginosum et Betula glandulosa, qui consti- tuent ensemble la végétation des bruyères, tandis que les autres arbustes des bruyères font plus ou moins complètement défaut. Ces deux espèces sont plus adaptées que l'Empetrum au climat sec de l'intérieur du pays, ce qui tient peut-être à ce qu'elles sont sans feuilles pendant l'hiver. Ces bruyères de Vaccinium et de Betula sont très répandues dans le pays de la côte méridionale; dans l'intérieur de ce pays, elles sont souvent mélées de Lichens fruticu- leux. Elles sont lå probablement souvent sans neige pendant l'hiver. Les bruyères montent à 2100 pieds d'altitude pour le moins. Les plantes herbacées des bruyères sont à peu près les mêmes que dans la partie centrale de la côte occidentale; quelques- unes des plus communes sont nommées p. 197. On voit par cette liste qu'il y a une différence remarquable entre le littoral (Yder- landet) et le pays intérieur (det Indre). Champs de Lichens. On trouve parfois, dans le Skærgaard de la côte occidentale, des localités couvertes de Lichens fruticuleux ; elles n'ont pourtant que peu d’étendue. C’est seulement dans le pays de la côte méridionale qu'on trouve des tapis plus étendus de ces plantes. Nous avons mentionné que les bruyères de l'intérieur de ce pays sont souvent mélées de Lichens fruticuleux; ceux-ci 460 finissent par dominer tellement qu'ils déterminent la physionomie de la végétation, tandis que les arbustes de bruyères, surtout le Betula glandulosa, ne s’y trouvent qu'épars, ou font tout à fait défaut. Ces champs de Lichens se composent d’un petit nombre d'espèces de Cladonia et de Stereocaulon, formant un tapis uni- forme, mou et gris; ils se trouvent dans des plaines à surface uniforme, horizontales ou à faible déclivité, sur un sol sablonneux ou graveleux. Outre les arbustes de bruyères, on trouve par-ci par- là des échantillons isolés de genévriers et un certain nombre de plantes herbacées qui, du reste, sont ordinairement peu nombreuses (voir р. 203). L'espèce la plus commune est | Aira flexuosa, qui est parfois à peu près le seul représentant des plantes vasculaires. Aux environs du Tasermiut-Fjord, le Nardus stricta semble jouer un rôle important dans les champs de Lichens. En 1889, j'ai émis l’opinion que la présence des champs de Lichens dans l'intérieur du pays de la côte méridionale, est due au climat sec de cette contrée, le feehn y contribuant beaucoup à la sécheresse. Selon M.Kihlman, il n’en est pas ainsi dans la Lapo- nie russe; les champs de Lichens bien développés ne se trouvent là qu'aux endroits protégés pendant l'hiver par une couverture de neige persistante. Je n'ai pas observé les champs de Lichens grönlandais pendant l'hiver, mais il faut supposer qu'ils sont en partie couverts par la neige en hiver, continuellement ou le plus souvent, surtout ceux qui n’offrent pas d’arbustes de bruyeres, tandis que ceux qui contiennent des individus épars de Betula glandulosa, semblent être souvent privés de neige pendant l'hiver. Cela ne paraît pas contredire les faits révélés par M. Kihlman, car c’est, en Laponie, le vent froid de nord-ouest qui entraîne des dangers pour la végétation, en desséchant les plantes gelées, tandis que, dans le Grönland Méridional, la végétation est menacée par le fæhn qui fait dégeler les plantes et la neige. Les conditions météorologiques sont aussi plus variables là qu’en Laponie. Le fait que les bruyeres, composées sur le littoral surtout d’Empetrum, changent peu à peu de caractère et sont remplacées, dans l'inté- rieur du pays, par les champs de Lichens, ce fait ne peut pas être expliqué par le plus ou moins de persistance de la neige; il dépend certainement de la différence climatérique mentionnée entre le litto- ral et l’intérieur du pays. La faculté des Lichens de supporter des desséchements temporaires, les rend capables de l'emporter sur les plantes vasculaires dans le sol sablonneux ou graveleux. Dans 461 des endroits un peu plus humides des champs de Lichens, les Gra- minées, surtout |’ Anthoxanthum odoratum, se trouvent parfois en abondance, et il y a alors transition aux prairies arides. Landes de Mousses. Les versants des rochers exposés au nord sont souvent, comme dans la partie centrale de la côte occidentale, couverts de tapis étendus de Mousses. Ces tapis sont composés presque exclusivement du Racomitrium hypnoides, mais on y trouve généralement entremélés des arbustes de bruyère épars, p.ex. les Empetrum, Salix herbacea, Vaccinium uliginosum et quelques Lichens, comme les Nephroma arcticum, Solorina crocea et Pannaria hypnorum. Ils sont le mieux développés sur le littoral; dans l’intérieur du pays ils font ordinairement défaut, probablement à cause du climat trop sec. M. Warming les compte, à juste titre, parmi les formations xérophiles; ils sont toutefois moins xérophiles que les bruyéres d’Empetrum. La végétation rupestre a le méme caractére dans la par- tie la plus méridionale que dans les autres parties du Grönland, et elle contient en grande partie les mémes espéces. On trouvera, p. 218, la liste des espéces de plantes vasculaires rencontrées sur ie rocher confinant le glacier d’Arsuk-Fjord, rocher couvert par le glacier à une époque toute récente. En plusieurs endroits de la partie méridionale du Grönland, il y a des talus formés d’un gra- vier grossier de diabase ou d’autres roches se décomposant facile- ment. Si la décomposition s'opère vite, le gravier est très mobile, et la végétation nulle ou très éparse. Plusieurs des espèces crois- sant dans ces talus (voir p. 222) sont fixées par une racine pri-. maire très longue (Salix glauca, Papaver radicatum, Silene acaulis), d’autres par des racines latérales longues et vigoureuses (Sedum Rhodiola); d’autres encore rampent par des stolons très longs (Potentilla tridentata, Chamenerium latifolium). Le Papaver radi- catum, qui est très commun dans le Grönland Septentrional et Central, ne se trouve, dans la partie la plus méridionale, que dans des localités graveleuses ou sablonneuses, à végétation éparse. C'est peut-être parce que ce sont les seuls endroits où il n’est pas sup- planté. Il en est de même du Dryas integrifolia. Plaines sablonneuses, moraines, etc. Les plaines sa- blonneuses ont souvent une végétation extrêmement pauvre. Dans les endroits très exposés aux vents, on ne trouve parfois que des Lichens crustiformes revêtant les cailloux roulés, ou l’on trouve encore par-ci par-la des échantillons épars de Silene acaulis formant 462 de grands coussins hémisphériques, ou des individus d’Empetrum rampant à la surface du sol dans la direction du vent dominant (fig. 11). Dans d’autres endroits, on trouve plusieurs espèces donnant l'origine à de petits monticules de sable mouvant (Salix glauca, Halianthus peploides, Elymus arenarius, Aira alpina В, vivipara, Festuca rubra et d'autres). Dans un ilot fouetté par les sables mouvants, on trouva des individus extraordinaires du Sedum Rhodiola, très rameux au-dessus du sol, ce qui était dû probable- ment au sable mouvant (fig. 12). La plupart des espèces croissant dans les moraines terminales sont communes dans d’autres formations végétales. L’Arabis humifusa, espèce assez rare, croît dans les moraines; on y trouve aussi le Papaver radicatum et le Salix myrsinites. Les plaines des bassins des riviéres ont souvent une végétation semblable à celle des plaines sablonneuses ci-dessus mentionnées. Parmi les espèces croissant dans les endroits de temps en temps inondés (voir p.234), nous citerons le Parnassia Kotzebuei et le Primula egaliksensis. Vegetation littorale. Parmi les espèces croissant au bord même de la mer, quelques-unes ne se trouvent pas en dehors de ces localités (Cochlearia groenlandica, Carex glareosa, Halian- thus peploides, Stellaria humifusa, Glyceria maritima). Пу en a d’autres qui poussent de préférence sur le rivage de la mer, mais qui se trouvent aussi dans d’autres formations végétales. Quelques- unes croissent dans d’autres pays, presque exclusivement au voisi- nage immédiat de la mer. C’est le cas du Lathyrus maritimus, qui est très répandu, dans le pays intérieur de la côte méridionale, dans des formations végétales très différentes, comme les broussailles de saules et la végétation rupestre, jusqu'à 1700 pieds d'altitude. L’ Elymus arenarius se trouve surtout dans des endroits engraissés près de la mer. Les rochers sont souvent revétus, au-dessus de la haute mer, d'une croûte noire du Verrucaria maura, Végétation des rivières et des lacs. Les rivières ont généralement très peu de végétation; l'eau y est très froide et trouble de particules d'argile en suspension. On a trouvé dans les rivières | Hydrurus fetidus et le Tetraspora cylindrica. Les petits cours d’eau peuvent offrir une végétation plus riche d’Algues et de Mousses. Les espèces trouvées dans les lacs du Grônland le plus méri- dional sont nommées p.240; elles se trouvent presque toutes dans 463 la partie centrale de la côte occidentale; 9 en sont répandues au delà du 68° degré de latitude N. Dans l'intérieur du pays, la végétation des lacs est souvent assez riche. Le Menyanthes trifo- liata et V'Hippuris vulgaris sont les espèces qui attirent surtout l'attention par leurs tiges aériennes. Marais. Les formes principales des marais sont celles des Mousses et celles des Laiches ou d’autres plantes d'aspect semblable. Les premières se trouvent surtout aux bords des cours d'eau qui sont souvent garnis d'un tapis vert et spongieux, formé du Philonotis fontana ou du Webera albicans ou peut-être d'autres espèces de Mousses. On trouve aussi des tapis épais de Sphagnum, souvent d'une teinte pourpre, surtout dans des endroits ensoleillés. Un certain nombre de plantes vasculaires se trouvent entremélées dans les tapis de Mousses (voir p.245); elles sont parfois plus domi- nantes que les Mousses. Des tourbières formées par des Mousses se trouvent çà et là sur le littoral; il y en a une à Narsalik, où la tourbe, formée principalement par le Hypnum stramineum, a une épaisseur de trois pieds au moins. Les marais des Cypéracées se trouvent surtout aux bords des lacs et des étangs; leur végétation est formée par des espèces de Carex ou d’Eriophorum. Dans du gravier humide et dans des localités vaseuses près des lacs, on trouve souvent une végétation éparse de diverses plantes, dont plu- sieurs espèces rares. | ТУ. Mousses du Gronland Oriental. Par C. Jensen. Les Mousses qu'on m'a chargé de déterminer, proviennent des collections faites par М. N. Hartz à Hold-with-Hope, 73° 30 L. N., et dans le Scoresby-Sund, 70° 15’ L.N., et par M. Е. XV. 30 464 Bay à Angmagsalik, 65° 40/L.N. Le plus grand nombre sont du Scoresby-Sund, séjour de l'expédition de M. Ryder. Des 250 espèces que contient la collection, 60 sont nouvelles pour le Grönland; dans la liste, je les ai marquées d'un astérisque avant le nom spécifique. Grace à ce remarquable accroissement, le nombre total des Mousses grönlandaises compte environ 400 espèces. У. VI. УП. УШ. Forsteningerne 1 Kridt- og Miocenformationen 1 Nord- Grønland ved Steenstrup, 0. Heer og de Loriol. Med 2 Tav. og 1 Kaart. 1885. Andet Oplag. 1893. Kr. 6. Forberedelser til Undersøgelsen af Grønlands Østkyst ved Wandel og Normann, og Undersøgelse af Ruinerne i Juliane- haabs Distrikt 1880 og 1881 ved 6. Holm. Med 35 Tav. og 2 Kaart. 1883. Andet Oplag. 1894. Kr. 6. Undersøgelser af Grønlandske Mineralier ved Lorenzen og Rørdam; de hydrografiske Forhold i Davis-Strædet ved Wandel; entomologiske Undersøgelser ved Lundbeck; Bemærkninger til Kaartet fra Tiningnertok til Julianehaab af Bloch; Bidrag til Vestgrønlændernes Anthropologi ved Søren Hansen. Med 14 Tavler og 2 Kaart. 1882—93. Kr. 6. Undersøgelser i Distrikterne ved Disko-Bugten, i Hol- stensborgs, Sukkertoppens, Godthaabs og Uperni- viks Distrikter i Aarene 1883—1887 ved Hammer, Jensen, Ryder, Lange, Warming, Th. Holm, Rørdam, Rink og Carlheim- Gyllenskiôld. Med 21 Тау. 1889. Kr. 6. IX—X. Undersøgelser paa Grønlands Østkyst indtil Angmagsalik i Aarene 1883—1885 ved 6. Ilolm, У. Garde, Knutsen, Eberlin, Steenstrup, S. Hansen, Lange, Rink, Villaume-Jantzen og Crone. Med 59 Tavler. 1888—89. Kr. 20. . The Eskimo tribes, their distribution and characteristics, especially in regard to language. Af Dr. И, Rink. Med et Supplement og 1 Kaart. 1887—91. Ку. 4. . Om Gronlands Vegetation af Eug. Warming, 1388. Kr. 3.50. Bibliographia Groenlandica ved P, Lauridsen. 1890. Kr. 3.50. Undersøgelser af Grønlandske Nefelinsyeniter af NW Ussing. Mineralogiske Undersøgelser i Julianehaab-Distrikt af Gust. Flink. Undersøgelser i Egedesminde-Distrikt i 1897 af Frode Petersen, Helgi Pjetursson og €, Kruse. Med 10 Тамег. 1898. Kr. 8. XV. Bidrag til Vest-Gronlands Flora og Vegetation af №, Hartz og №. Kolderup Rosenvinge. Mosser fra Øst- Grønland af С. Jensen. Diatoméer af Е, Østrup. Forekomst af Cohenit i tellurisk Jern ved Jakobshavn af Dr. Е, Cohen. Med 2 Tavler. 1898. Kr. 8. XVI. Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt 1893 og 1894. Skjærgaardsopmaaling, Undersøgelse af Indlandsis og Breer, Misvisning m. m. ved У. Garde, ©. Moltke og A. Jessen, Arkæo- logiske Undersøgelser af BD. Bruun, №. Petersen og У. Boye. Med 20: Tayler 2213962. ИА 10. XVII—XIX. Undersøgelser af Grønlands Østkyst (Scoresby Sund) i Аатепе 1891—92 ved €, Ryder, И, Vedel, №. Hartz, Е. Bay, I. Deichmann, €. Christiansen, Willaume-Jantzen, Rørdam, \. Hansen, Borgesen, Rostrup, Deichmann Branth, Ostrup, Posselt, Lundbeck, И. Hansen, Wesenberg-Lund og Lundgren. Med 40 Tavler. 1895—96. Кут. 25. Med de fleste Hefter folger en Resume des Communications sur le Grönland. Tilleg til V. Afbildninger af Gronlands fossile Flora ved Oswald Heer. 4°. Med Titelkobber, 100 Тау. og 1 Kaart 1883. Кг. 30. Udsolgt. VR fe - "Meddelelser om Grønland. © : udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland. Sextende Hefte. Med 2 Portraiter, 20 Tavler samt en Résumé des Communications sur le Grönland. Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1896. Hos С. A. Reitzel faas folgende af Commissionen udgivne Skrift Gieseckes mineralogiske Rejse i Gronlan (Bericht einer mineralogischen Reise in Gronland, 1806—1813) med biografiske Meddelelser om Giesecke | af F, Johnstrup, samt et Tilleg om de gronlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi af Dr. H. Rink. Med 3 Kaart. 1878. Кг. 7. Meddelelser om Grønland. I. Undersogelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter (Indlandsisen) 1 1878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmeyer. Med 6 Tavler og 3 Kaart. 1879. Andet Oplag. 1890. Kr. 6. If. Undersøgelser i Julianehaabs (Sandstenen og Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter i 1876 og 1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, G. Holm og Lorenzen. Med 8 Тау. 1881. Kr. 6. Udsolet. Ш. Conspectus Florae Groenlandicae. Iste og 2den Af- deling: Fanerogamer og Karsporeplanter ved Joh. Lange; Gron- lands Mosser ved Joh. Lange og ©. Jensen. 1880—87. Sdie Afdeling: Lichener, Svampe og Havalger, samt Tilleg til Fa- nerogamer og Karsporeplanter ved Deichmann Branth, Grønlund, Kolderup Rosenvinge og Rostrup med 2 Tavler og 3 Kaart. 1887—94. Kr. 14. IV. Undersogelser i Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og Uperniviks Distrikter samt paa Øen Disko (Isbræer, Basalt og tellurisk Jern) i 1878—80 ved Hammer, Steenstrup og Lorenzen. Med 7 Тау. og 1 Kaart. 1883. Andet Oplag. 1593: Kr. 6. Meddelelser om Grønland. Meddelelser om Grønland. udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland, Sextende Hefte. Med 2 Portraiter, 20 Tavler og en Résumé des Communications sur le Grénland, 0 <0<— LIBRARY NEW YORK BOTANICAL GARDEN. Kjebenhavn. I Commission hos C. A, Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1896. м Hern) Ye ei arms 47) Si stahl -ahrsiz } me | 198) À ре J koa 9 ще ‘fetes À 3 ROME: В. Rif LIBRARY NEW YORK BOTANICAL GARDEN. Indhold. Side Nekrolog (H. Rink og Fr. Johnstrup) af €, Е. Wandel . . ......... I—XI. I. Beskrivelse af Expeditionen til Julianehaabs Distrikt 1893 af PE phe Crs. st wi aa ts la tale И ey fe] fa I LEREE hi 1. Rejsen fra Frederikshaab til Kagsimiut og Opmaalingen af INEM ARS URS ete + apr Salou ue nas per eo Des ciel MCE eon ele Se ee DIS VA TOI SIDA Е в etal er selle Di eee net eee et Ir HE ASTER Gi UTE NTNYEGING ое ее 53: Bemærkninger til Kaartene over Skjærgaarden fra Juliane- haabetil Kitsiesut. Vest for Nunarsiut< 20.222 2s). 68. Hovedpunkterne i Triangelnettet fra Aurora Науп til Juliane- И ke er RES (fre If. Opmaalingsexpeditionen til Julianehaabs Distrikt 1894. Under PRES AIO US о J'en en СЯ Bereinine om Hejsen., Al 0: Moltke ENT TE Na. 19. Misvisninss-Obseivationer ts Verein cus en Pores sats 87. Bemærkninger tu (Naa сев sucht ие 90. EDER QEOIOLISKERaantı Mae ee ое 92. Undersøgelser af Nordre-Sermilik Bre. Af Moltke og Jessen 93. Temperatur- og Saltholdighedsmaalinger af Fjordvand. Af ER. TR re see Se ИНОЙ FØRE SES tort 108. Geologiske lagttagelser. Af A. Jessen... . . НЫЕ 123. Ш. Arkæologiske Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt. Af Daniel Bruun 171. Молотову OL SEK ee eye не 202. Копа RO ER NE Ne sn tae bis 248. Sermitsralik-BTOr dine PR а а 249. Farvandet mellem Tugtutok-Oen og Jlimausak-Halvoen . . . 250. ООН К By OLGy Е Fees ey eh en ea 260. Igaliko-Tangen med nærmeste Omgivelser. . . . . . . . Вой КО НО ое le Le fer Slay cle DOS Egnen mellem det Indre af Igaliko- og Agdluitsok-Fjord . . 388. lSalıkerMiordensesaudrer Del EM ot nc Suse eee 404, IEC LO RS BOLO ms SER N eee mie 405. “u у IV: Resume des Communications sur le Grönland... ....... . fins. $ ia J phe’ | я SEEN, WIR i FRE à] A > Vi i N Sri AA AX = a ae Kangerdluarsuk-Fjord . . .. ........,: nes Kysten Vest for Julianehaab . ................ Undersogelse af Ruiner ved Agdluitsok-Fjord m. m. к В с... 1... RON Oversigt over Nordboruinerne .. . ... . . . . . +262 .. Knogler fra Nordboruinerne i Julianehaabs Distrikt... . D. Bruun i Nordboruinerne fremgravede Oldsager. Wilken ee COS ary Der: Side аа ОА SR er ee se cca vee if Boy a1 SHE CONS р RER mene DRE creeks Wine И ha te vs. ee Ve Payles 1. Hitdlayat, oe Сар Desolation Vest. fra... eue 3 ue). sn. р — ll. Teltplads paa flad Indlandsis med Nunatakkerne isigte . . . 17. — Ш. Udsigt mod ONO. fra Nunatakkerne . . .. .. . . . . . . .. 30. — IV. Bølget Indlandsis med parallele tildels snedækte Revner . . 32. — У. Indlandsisens Rand ved Hjemkomsten . ............ 34. — Vl. Skitse af Hojdekurvernes Gang paa den vestlige Del af den И И ee FR tige Te Oey ед — VII. Expeditionens Route paa Indlandsisen . . . . . . . . . . . .. 52: — УШ. Kaart over Sydgrønland fra Kitsigsut til Kagsimiut af T. У. DER D SR RER оС ERE eR LE NEN Sr 68. — IX. Kaart over Sydgrenland fra Kagsimiut til Julianehaab af UV PG ATOG se ee JE lon roa ea en epee Ae oy cut OS UE 68. -- Х. Natsinguat Kaka seet fra Teltplads ved Foden af Nugdluar- WABI Pah icin LOUE MS CEE VEN abe che) del ое Re RE 83. — XI. Kalvis i Nordre-Sermilik Fjord i Slutningen af Juni. Udsigt DYERTNASANE Wako RAR A EAN Me mee! Pew cae) Shae char Ae 85. — XII. Веупе i Indlandsisen ved Nordre-Sermilik vestlige Bre .. 85. AI 2 Nordre-Sermiliky yestlige Bra «oy. ce sty this NE A 95. — XIV. Revnet Is Vest for Nordre-Sermilik vestlige Bre....... 95. — XV. Fig.1. Lagdeling i Indlandsisen. - 2. Morene ved Randen af Indlandsisen ......... 102. — XVI. Fig. 1. Nordlige Bre i Tasermiut-Fjord (seet fra Kagdlokasik). - 2. Nordlige Bre i Tasermiut-Fjord (Bræenden) . . . . . 140. — XVII. Kaart over Syd-Grenland fra Julianehaab til Igdlokasik af Ge MORE ET ES ae SE Иа (Е 91. — XVIII. Geologisk Kaart over en Del af Julianehaabs Distrikt af MOSS CET PU DE teachin gee As aad AS ее 123. — XIX. Kaart over Nordboruiner i Julianehaabs Omegn . . . .... 184. — XX. Fig. 1. Udsigt fra Toppen af Iganek mod Syd. - 2. Udsigt fra Toppen af Igdlerfigsalik .......... 188. pr oe — 106, у +* `— 106, Ba — 220, Rettelser. Dr. Side 41, Linie 7 f.n.: «Kl. 12 EM.» læs: «Kl.2 EM.» `— 10 f.0.: «NO.» læs: «Øst». — 11 Го: «Vest» las: «Sydvest». — 15 f..0.: «51» les:«5». dé à pat У =. ВЫ] KE о UN ten Er smagt Nekrolog. Biden Udgivelsen af det sidste Bind af «Meddelelserne» har «Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersegelser i Gronland» ved Doden mistet to af sine tre Medlemmer, nemlig Dr. phil. Hinrich Johannes Rink, der dede den 15de December 1893, og Professor i Mineralogi og Geognosi, Dr. phil. Johannes Frederik Johnstrup, Commissionens Formand, der døde den 3ite December 1894. Faa have som disse to Mend bidraget til vort Kjendskab om Grønland, og intet Sted fortjener deres Virksomhed og Interesse for vort - fjerne Biland at mindes mere end i «Meddelelserne». Hinrich Johannes Rink blev født i Kjøbenhavn den 26de August 1819; efter i 1843 at vere bleven Student lagde han sig efter Chemi og Fysik, tænkte et Øjeblik paa at blive Lege, men opgav dette ved et Tilbud om at deltage i Korvetten «Galathea»’s Jordomsejling. Klimatfeber, som han havde paa- draget sig paa Nicobar Oerne, tvang ham imidlertid til at forlade Skibet og vende hjem, og gav ham en Svekkelse for Resten af hans Liv. I 1848 foretog В. med offentlig Understettelse en Rejse til Nord-Gronland for at anstille mineralogisk-geologiske Under- sogelser; det praktiske Udbytte af disse var ringe, men desto større Betydning fik hans lagttagelser over de grønlandske И Naturforhold og særligt Indlandsisen, da man ved disse naaede til den rette Forstaaelse eller Losning af det Sporgsmaal, der paa den Tid ivrigt beskjæftigede Geologerne, nemlig om det nordlige Europa havde været helt eller delvis bedækket med Is, og hvilken Rolle denne Is havde spillet. Dette hans Arbejde vil bevare hans Navn til de seneste Tider, og skaffede ham, i For- bindelse med hans senere offentliggjorde Arbejder over Gron- land, Tilnavnet «the classical Rink». Samtidig maa nævnes hans Optagelse af et Kaart over Nord-Gronland, der trods hans primitive Hjælpemidler var udført med stor Nojagtighed og benyttedes, lige til det blev aflost i 1888 af Kaart, baserede paa Opmaalinger af de af «Commissionen» udsendte Expeditioner. Endnu maa nævnes hans Interesse for og lagttagelser af den gronlandske Befolkning, til hvilken han senere skulde blive saa noje knyttet. | 1851 vendte В. tilbage til Kjobenhavn, blev optaget som Medlem af Videnskabernes Selskab og udnævnt til Medlem af en Commission, der var nedsat for at behandle «Grønlandske Anliggender». Foranlediget ved sin Virksomhed i Commissionen besøgte han i 1852 Syd-Grønland, hvortil han atter afgik som Bestyrer af Kolonien Julianehaab det følgende Aar 1853, og hermed begyndte det vigtigste Afsnit af Rs Liv. I 1855 forflyttedes R. som Kolonibestyrer til Godthaab og blev i 1858 Inspecteur for Syd-Grønland, hvilket Embede han beklædte til 1868. Hele Rink's følgerige og frugtbringende Virksomhed under dette sit lange Ophold i Grønland var præget af hans Bestræbelse for at fremme Grønlændernes Vel og hans levende Interesse for deres aandelige og materielle Udvikling; men af alt, hvad der efter hans Forslag i saa Henseende blev foretaget, var dog det vigtigste Indforelsen af Forstanderskaberne ved Kolonierne til Bestyrelse af de Indfodtes fælles Anliggender, thi hermed var det forste Skridt gjort til at skaffe den indfedte Befolkning Ret til Bestemmelse i sine egne Anliggender og dermed deres Selvstendighedsfolelse vakt. Sammen hermed maa nævnes hans betydelige literære Virk- somhed, Artikler i danske og fremmede Tidsskrifter med det mere eller mindre fremtredende Formaal at forage Kjendskabet til hans kjære Gronland og dets Befolkning, men fremfor Alt hans berømte Arbejde ,Gronland“ i 2 Bind, udkommen 1852 og 1857 og senere oversat i udvidet Skikkelse paa Engelsk under Titlen , Danish Greenland, Its People and Its Products“, en Bog, der trods alt, hvad der sénere er publiceret om Gron- land, den Dag i Dag er et Kildeskrift. Som serligt Studium beskjæftigede R. sig med Eskimoernes Sprog, Sagn, Ethnographi о. 3.у. og nedlagde Resultatet af sine Arbejder i flere Afhandlinger, blandt hvilke her skal nævnes: «Eskimoiske Eventyr og Sagn» med Supplement, «Om Gron- lendernes gamle Tro, og hvad der af samme er bevaret under Kristendommen», «Om Eskimoernes Herkomst» 0.s.v. I den sidstnævnte Bog udviklede В. de Resultater, han var kommen til ved sine sammenlignende Studier af Polarlandenes forskjellige Eskimostammers Sprog og Sagn, nemlig, at de oprindelig vare udvandrede fra Alaska, hvorpaa de havde spredt sig mod Ost, paa hvilken Maade en Gren havde naaet Gronland. Rs Helbred, der siden han havde haft Klimatfeberen, aldrig havde været godt, syntes efterhaanden slet ikke at ville forlige sig med det gronlandske Klima, og i 1868 bestemte han sig til at vende tilbage til Danmark og sogte sin Afsked af Handelens Tjeneste. IV 3 Aar efter blev Posten som Directeur for «Den kongelige Gronlandske Handel» ledig, og R. modtog Tilbud om at over- tage den, mindre ledet af Lyst til denne Tjeneste end af Haabet om endnu engang at kunne virke til Gronlendernes Gayn, og med dette Maal for Øje arbejdede han ufortreden til 1882, da han af Helbredshensyn trak sig tilbage til Privatlivet. Da «Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geo- graphiske Undersogelser i Gronland» var nedsat i 1878, blev R. Medlem af den og ydede her en fortrinlig Nytte ved sit lokale Kjendskab til Gronland, sin Fortrolighed med gronlandske Forhold og sin levende Interesse for ethvert Foretagende, der kunde belyse og forklare det Land og Folk, han satte saa hejt. Samtidig fortsatle han sine Studier over Eskimoerne, og «Med- delelsernes» tite Hefte med Supplement optages "helt af dette hans Studiers saa at sige afsluttende Arbejde: ,The Eskimo tribes, their distribution and characteristics, especially in regard to language. With a comparative vocabulary“. | 1883 flyttede В. til Christiania, hvor hans eneste Barn, en Datter, er gift. Han vedblev at vere Medlem af Commis- sionen; Instruktionerne for Expeditionerne bleve sendte ham til Godkjendelse, indkomne Rapporter til Gjennemlæsning, og en fyldig Korrespondance bodede paa Fraverelsen, men hans Skrift blev mere og mere ulæselig, tilsidst var det Breve skrevne i Sengen med Blyant, og det stod klart, at Afslutningen paa hans Liv nermede sig. Den 15de December 1893 dode han — næppe har noget Menneske siden Ægede‘rnes Tid større Kray paa Grønlændernes Taknemmelighed end han. ; Han blev begravet i Christiania under stor Deltagelse, og de danske Blomster, der prydede hans Kiste, viste, at der ogsaa i Fædrelandet sørgedes ved hans Bortgang. LA фе ME i i | FOTOTYFI, PACHT & © Johannes Frederik Johnstrup blev født den 12te Marts 1818 i Kjøbenhavn. Efter i 1838 at vere bleven Student, ansattes han 1839 ved polytechnisk Læreanstalt, hvor han snart efter blev Forchhammers Assistent ved det chemiske Laboratorium, og senere, efter i 1844 at have taget Examen i anvendt Natur- videnskab, dennes Assistent i det mineralogiske Museum. Det nære Forhold, Johnstrup paa denne Maade kom i til den store og geniale Naturforsker, maatte i hej Grad indvirke paa ham, og han blev Forchhammers Arvtager paa Danmarks Geologies Omraade. Lige til sin Dodsdag bevarede han den største Pietet overfor sin udmærkede Lærer og satte ham i 1860 et smukt Minde ved at udgive hans Levnedsbeskrivelse og et Uddrag ‚af hans bedste Arbejder. 1846 blev J. ansat som Docent i Fysik og Lærer i Mineralogi og Geognosi ved Soro Akademi, forflyttedes i 1848 ved Akademiets Ophævelse til Kolding som Overlærer ved Byens lærde Skole, men sagte atter tilbage til Soro i 1850 som Overlærer ved Latinskolen, hvor han forblev i 16 Aar. Ved Siden af sin Lierervirksomhed her offrede han Geologien sin Fritid, og fra denne Periode skriver sig hans bekjendte Arbejder om «Faxekalken» og «Jordbundens Fugtig- hedsforhold». Г 1866 døde Forchhammer, og J. var hans selv- skrevne Efterfolger. J., der nu var kommen paa sin rette Plads, tog fat med fornyet Kraft. Hans Foredrag for naturvidenskabe- lige og polytechniske Studerende, der besøgtes af Folk af alle VI Stender, udovede en stor Tiltrekning ved deres klare og rolige Form, ved deres efter de fordrede Kundskaber vel afpassede Indhold, ved Foredragsholderens vindende Personlighed, og den aarlige Excursion til Bornholm, Stevns eller Faxe, hvormed Foredragsrækken altid afsluttedes, gjorde han til en sand Fest for Deltagerne ved sin elskverdige Ledelse, ved sit Samliv med de Unge og ved den Maade, hvorpaa han vidste at parre Alvor og Skjemt. Jævnsides med sine Foredrag udgav han en Række "Afhandlinger om Danmarks Geologi og har her leveret sine bekjendte Arbejder om «den danske Kridtformation» , «Glacial- tiden i Danmark», «Bornholms Geologi» o.s. v. En af de Planer, han i en Rekke af Aar har kjempet for, nemlig Tilvejebringelsen af et nyt mineralogisk Museum, var han saa lykkelig at se realiseret inden sin Død. Foruden at beskjæftige sig med Danmarks Geologi, drog J. ogsaa efterhaanden Færoerne, Island og Gronland ind under sine Undersogelser, baade theoretisk og praktisk. 1 1871 be- sogte han Island; hvis Geologi han studerede; i 1872 Færoerne, for at undersøge de der forekommende Kul, og i 1874 Gron- land efter Opfordring af det Selskab, der ejer Kryolithbruddet ved Ivigtut, det eneste hidtil kjendte Findested for nævnte Mineral. Om alle disse Rejser foreligge interessante Beret- ninger. Hjemkommen fra den sidst nævnte Rejse, mente J. at burde realisere sin lenge nerede Plan, at skaffe Midler til hos os at paabegynde, hvad der alt var sket i de fleste europæiske Stater, vore Nabolande Sverig og Norge medregnede, nemlig en planmæssig, større geologisk Detailundersogelse og Ud- givelse af de sig derpaa stottende Localbeskrivelser og geo- logiske Kaart. Vil | den Anledning indgav han til Regjeringen den 254е August 1875 et detailleret Forslag om Undersogelser i: 1) det egentlige Danmark, 2) Gronland, 3) Island. Til Undersogelserne i det egentlige Danmark lykkedes det forst at erholde de nodvendige Midler i 1858, men J. havde dog saaledes den Glæde, at sætte dette betydningsfulde Arbejde i Scene, se vigtige Resultater deraf forinden sin Ded, og at kunne overlade det i god Gang til en dygtig og under hans Auspicier uddannet Mand, Geologen Dr. Rordam. Det vulkanske Udbrud" i 1875 paa Island bidrog sit til at en Bevilling gaves til en Undersogelsesrejse af Vulkanterrainet | paa denne Ø i 1876, en Rejse J. personlig ledede, og endelig bevilgedes de nodvendige Midler til en planmæssig Under- sogelse af Gronland, en Bevilling, der siden den Tid aarligt er bleven given. Saasnart Bevillingen var sikret, havde J. ogsaa sin Plan ferdig for Undersogelsernes Gang, i hvilken Landets geologiske Undersogelse og Kjendskab til Indlandsisens Udbredelse og Be- skaffenhed stode i første Linie, medens samtidig Zoologi, Botanik, Meteorologi, Hydrografi og Archæologi ikke forglemtes, ligesom han bestemte, at der begyndtes med Julianehaab- og Frederiks- haab-Distrikter som de mindst undersogte, men ogsaa som de mest lovende, hvad Udbyttet angik. I 1876 udsendtes en Expedition til Julianehaab-Distrikt, hvor en Strekning af 80 0 Mil blev kaartlagt, geologisk under- sogt, og de paa dette Felt forekommende vigtigste Nordbo- Ruiner opmaaltes og aftegnedes. 11877 udsendtes en Expedition til den nordlige Del af Frederikshaab-Distrikt med samme Op- Vill gave som den foregaaende og med et lignende godt Udbytte, medens det dette Aar ligesaalidt som det foregaaende paa Grund af uheldige Vejrforhold lykkedes at udfore en projekteret Ind- trengen paa Indlandsisen. Samtidig med Udsendelsen af disse to Expeditioner paatog J. sig selv et stort Arbejde, nemlig en Livsskildring af Carl: Ludvig Giesecke (1761—1833) og en Udgivelse af hans Dagbog fort under hans mineralogiske Rejse i Gronland fra 1806—13, et Værk, der trods Dr. Rink’s ,Gronland“ geografisk og stati- stisk beskrevet i 2 Dele 1852—57 maa siges endnu at have den største Verdi, dels som et Kildeskrift til Forstaaelsen af "Landets mineralogiske og geognostiske Beskaffenhed, dels som en Skildring af Trengselsaarene, da de gronlandske Kolonier, paa Grund af Krigen, for en stor Del vare henviste til selv at skaffe sig de nodvendige Subsistentsmidler, hvorom der ikke haves saa detaillerede Beretninger af nogen anden Forfatter. Bogen skulde saaledes være en systematisk Indledning til de forestaaende Undersøgelser. Ved Udsendelsen af de to ovennævnte Expeditioner havde J. fundet det rigtigst at give Lederen saa frie Hænder 'som muligt med Hensyn til den Maade, hvorpaa han vilde løse de ham stillede Opgaver, da det gjaldt et Land, hvor Erfaring hentet andetsteds fra med Hensyn til Rejsemaade, Arbejdsmethode, Proviantering, Klimaets Indvirkning o.s. v. slet ikke kunde føres til Nytte. Efter den sidste Expeditions Hjemkomst mente J. imidlertid, at der i Forbindelse med, hvad han selv havde seet i Grønland, var indhøstet tilstrækkelig Erfaring til en fuld systematisk Frem- gang ved Undersøgelserne efter hjemme fra givne Instruxer, og da hertil kom, at han i 1878 ønskede, at en Vandring paa IX Indlandsisen skulde forberedes saa fuldstændigt som muligt og af al Evne søges udført, indgav han den 31te December 1877 et Andragende til Indenrigsministeriet om, at der maatte ned- sættes en Commission til den fremtidige Ledelse af Grønlands geologiske og geografiske Undersøgelse, for bedre at sikre de Interesser, det ved denne gjaldt at varetage. Andragendet blev bifaldet, og under 11te Januar 1878 ud- nævntes Commissionen, der kom til at bestaa af J. som For- mand, Directeuren for den Kongelige Gronlandske Handel, Justitsraad Rink, og Departementsdirecteur i Marineministeriet, ‚ommandeur N. Г. Ravn. falget kunde næppe vere bedre truffet, Rink var jo saa at sige selvskreven, og med Commandeur Ravn tilførtes Com- missionen en Mand med store, alsidige Kundskaber og levende Interesse for geografiske og arctiske Foretagender; begge de to sidstnævnte Mend уаге Skibskammerater fra КогуеЦеп «Galathea»s Jordomsejling. De gronlandske Undersogelser bleve nu drevne med Kraft; allerede samme Aar som Commissionen var udnævnt, foretog Premierlieutenant Jensen sin bekjendte Isvandring, og nu efter 17 Aars Forlob kan Commissionen kun med Tilfredshed se tilbage paa, hvad der er udrettet, og hvorom de tretten udkomne 05 de sex under Udarbejdelse værende Hefter af «Meddelelserne» vidne. Naar Udbyttet af Undersogelserne nævnes, maa Omkost- ningerne ogsaa tages i Betragining, og da kan man ikke und- lade at gjore opmerksom paa, at de til Dato ikke have naaet, hvad der af andre Nationer ofte er anvendt til en enkelt Ex- pedition. | «Meddelelserne» "fortælle som sagt, hvad der er udrettet, men summarisk skal her dog nævnes, at hele Vestkysten til X 48 Kml. Nord for Upernivik og et stort Parti af Østkysten ere kaartlagte, at der er skaffet et godt geologisk Overblik over hele Grønlands Vestkyst, at flere Steder have været Gjenstand for Detailundersogelser baade i geologisk og palæontologisk Henseende, at Indlandsisens Udbredelse i Nutid og Fortid, dens Bevegelse i de forskjellige Aarstider, dens fysiske Beskaffenhed og Temperaturforhold, dens Moræner og Terrasser ere blevne undersøgte, at mange Fjordes Hydrografi er studeret, at grun- dige arkæologiske Undersogelser af Nordbo-Ruinerne ere fore- tagne, at vi kjende Gronlands Flora bedre end noget andet arctisk Lands, at Materialet er samlet til en ,Conspectus Faunae Groenlandicae“, at interessante, anthropologiske Undersøgelser ere udførte о. $. У. At et saa stort Resultat er naaet, skyldes selvfølgelig først og fremmest, at en Samling dygtige Forskere have staaet til Commis- sionens Raadighed, for blot at nævne Mend som Steenstrup, С. Holm, Kornerup, Jensen, Warming, Hammer, Garde о. fl., men dernest den omhyggelige og vel forberedte Ledelse fra Com- missionens Side, hvis væsentligste Arbejde J. varetog, og ved hvilket han lagde sine store administrative Evner for Dagen. De samvittighedsfulde og vel overvejede Forberedelser til Holm’s Expedition til Gronlands Ostkyst, i ethnografisk og geografisk Henseende en af de interessanteste Rejser, det sidste Decennium har at opvise, skyldes ham som ogsaa Valget af den Mand, der saa vel udforte den. Men ikke alene den rent praktiske Ledelse af Commissionens Arbejde havde J. paataget sig, selve Redak- tionen af «Meddelelserne» ledede han, og ofrede derpaa sin meste Tid, gjorde det med den storste Samvittighedsfuldhed og udarbejdede selv de fortrinlige franske Résuméer, der ledsagede hvert Hefte; ofte i den sene Nattetime syslede den mere end 70aarige Mand ved sit Arbejde. XI I 1885 havde Commissionen den Ære, at «Meddelelserne» af «Det geografiske Selskab i Paris» tildeltes Le Prix de La Rouquette, en Guldmedaille, som ifølge Statuterne gives «à l'auteur du meilleur travail sur la géographie des pays du Nord, ou au voyageur qui aura le plus contribué à faire connaître ces régions». Valget stod ved denne Lejlighed mellem «Med- delelserne» og den bekjendte amerikanske Polarfarer Greely. J.'s Arbejde blev ikke lettere med Aarene, thi, som ovenfor nævnt, indskrænkedes Rink’s Medvirkning efterhaanden ved hans Sygdom, og i 1890 saae Ravn paa Grund af sin dobbelte Virk- somhed som Marineminister og Folkethingsmand sig nødt til at udtræde af Commissionen og lod sig remplacere af mig, der tidt ved Udkommando var fjernet fra Kjøbenhavn. Ufortrødent arbejdede J., selv da den Sygdom, der skulde blive hans Død, angreb ham i August 1893. Hans Seng var altid oversaaet med Manuskripter. En forbigaaende Bedring i hans Sygdom indtraadte i Sommeren 1894, men med Efteraaret begyndte atter en Forværring, og den 3lte December 1894 udaandede han stille og roligt. De grønlandske Arbejder beskjæftigede ham lige til det Sidste, og et af de sidste Smil, der opklarede hans Ansigt, var sikkert det, jeg fik som Svar, at han havde forstaaet min Med- delelse om, at nogle under Udførelse værende Tegninger vare færdige. Han har rejst sig et varigt Minde i de grønlandske Under- søgelser, men Commissionen har ved hans Bortgang lidt et uerslatteligt Tab, og jeg selv mistet en trofast Ven og Lærer. Marts 1895. C. F. Wandel. и й u an `втр 1594 чоцето$э( de) So gearıpyny az es loger PPT UL I Jan] TAX 24074042) 140 нахуя I. Beskrivelse Expeditionen til Sydvestgrontand 1898 T. V. Garde, Premierlieutenant i Flaaden. 1894. Indledning’). Été sydligste Coloni Julianehaab betragtes som den af de gronlandske Colonier, hvis Beseiling frembyder de storste Vanskeligheder. Af de gronlandske Skibsforere kaldes den en «Douceurhavn», hvilket hidrører fra, at den bringer den Skibs- forer, som kommer hjem efter en heldig tilendebragt Reise paa Julianehaab et Extrahonorar fra den kongelige gronlandske Handel. Det er Storisen?), som foraarsager disse Vanskelig- heder; den ligger som Regel den storste Del af Sommeren udfor den sydligste Del af Gronland i et mere eller mindre bredt Bælte, snart tæt paa Land, snart lidt længere fra Kysten, og tvinger Julianehaabsskibene enten til at gjøre lange Omveie eller til at forcere igjennem, hvad der under de stærkt skiftende Is- og Veirforhold, som regere her i Cap Farvels umiddelbare Nærhed, er en for Seilskibene temmelig risikabel Sag. De fær- reste Skibsførere indlade sig da ogsaa paa at sætte ind i større Ismasser i Julianehaabsbugten — Farvandet mellem den store Ø Nunarsuit og Nanortalik — de søge noget nordligere op for enten at omseile hele Ismassen eller for at gjennemsejle den — i Reglen udfor Arsukfjorden, hvor Forholdene ere endel gunstigere, hovedsagelig fordi Nunarsuit ved sin fremskudte Beliggenhed frembringer en Forandring i den sydfra kommende 1) Jeg har her delt Beskrivelsen i en Indledning, og i de 3 naturlige Af- snit for Expeditionens Virksomhed: I. Reisen fra Frederikshaab til Kagsimiut og Opmaalingen af Nunarsuit, Il. Isvandringen, og Ill. Skjær- gaardsopmaalingen. 2) Se Meddelelser om Grønland, 6. Hefte, Pag. 181, og 7. Hefte, Pag.62 og videre. i* Polarstroms Retning. For at komme fra Arsuk til Julianehaab blive Skibene imidlertid ofte af den udenfor liggende Storis tvungne til at søge indenom Nunarsuit og videre gjennem en Skjærgaard af utallige større og mindre Øer, indtil de efter c. 20 Miles Seilads gjennem meget vanskelige og indviklede Farvande, hvorover der hidtil kun har existeret meget mangel- fulde Kaart, naae Julianehaab. Den i 1890 under Premierlieute- nant i Marinen C. Blochs Ledelse udsendte Opmaalingsexpedition færdedes ganske vist paa denne Strækning, men dels tillod dens andre Opgaver den ikke at give sig særligt af med Seilrouterne, dels arbeidede den under særdeles uheldige Veirforhold. Com- missionen for Ledelsen af Grønlands geologiske og geografiske Undersøgelse udsendte derfor i Foraaret 1893 en Opmaalings- expedition med følgende Hovedformaal: En Kaartlægning og geografisk Undersøgelse af den Del af Julianehaabs District, som det ikke lykkedes den i 1890 ud- sendte Expedition at mediage, nemlig Nunarsuit med Omgivel- ser, og dernæst Kaartlægning og Undersøgelse af en Seilroute gjennem Torsukatak Øst efter til Julianehaab samt af de Havne og Ankerpladser, der maatte findes paa denne Strækning. Foruden disse Hovedformaal forskjellige mindre, hovedsagelig vedrørende magnetiske og hydrografiske Undersøgelser samt endelig følgende: Skulde Tid og Omstændigheder tillade det, og skulde Ex- peditionen træffe et Sted, hvor en Indtrængen paa Indlandsisen skulde synes let og lovende, vilde Commissionen sætte Pris paa, at en saadan foretages. | Ledelsen af Expeditionen betroedes mig med Assistance af Secondlieutenant i Marinen Greve К. P. О. Moltke samt for et Tidsrum af indtil 2 Maaneder efter Ankomsten til Gronland af den fra Ostkystexpeditionerne bekjendte Tolk Johan Petersen. Den 2den April afgik vi med Skruebarkskibet Hvidbjornen, Capt. G. Е. Holm fra Kjøbenhavn, og den 24de April ankom vi til Colonien Frederikshaab, hvor vi forlode Skibet. Foruden det almindelige Udstyr, som Opmaalingsexpedi- tionerne i Gronland pleie at medfore, vare vi af Hensyn til Expeditionens specielle Formaal — Seopmaalinger — forsynede med en 23 Fods aaben Trebaad af norsk Bygning (bygget til den Ryderske Ostkystexpedition) samt med et i Baaden instal- leret selvbremsende Loddeapparat af Lucas Construction, hvor- med 1 Mand med Lethed tog et Lodskud paa et Par hundrede Favne paa c. 5 Minutter. Vi medforte 400 Favne Klaverstrengs Line; hele Apparatet fylder kun 1—2 Kubikfod. Saavel Baad som Loddeapparat var stillet til Expeditionens Raadighed ved Marineministeriets Velvillie. Af Instrumenterne skal ellers kun fremhæves en fortrinlig magnetisk Theodolit af Bamberg med Pivotophængning; den egnede sig serdeles godt til Reise- instrument. Е Forholdene saae alt andet end lyse ud ved vor Ankomst til Frederikshaab. Havnen var endnu dekket af tyk, solid Vinteris, og Landet af et tykt Snelag. Alle Smaagerne langs Yderlandet lignede en Rekke Isfjelde i deres hvide Vinterdragt, og 10° Kulde horte. endnu til Dagens Orden. Forinden. den egentlige Reise sydpaa mod vort Arbeidsfelt i Julianehaabs Distrikt tog sin Begyndelse, gjorde vi fra den 29de April til den 7de Mai en Tour nordpaa til Udstedet «Avigait» for at undersøge nogle Nodhavne paa Strækningen Frederikshaab—Avigait. Vi fik paa denne lille Udflugt ret det lunefulde Foraarsveirlig i Gronland at fole! Den tste Mai var det fuldstendig Sommer, Landet drev af Vand overalt under den brændende Sols Straaler, og rundt omkring begyndte det morke Underland at titte gjennem det hvide Dekke! Den 3die Mai brød en nordlig Snestorin los, og i 4 Dage laa vi indespærrede paa nordre Storø, teltende paa den ode Snemark og smeltende Sne for at faae Vand, da alle Smaapytter bundfros i det for- rygende Snefog, der om Natten bragte Temperaturen ned til — 10°. Efter denne Udflugt var det nesten ikke muligt for os at skaffe Besetning til vor Baad paa Rejsen sydefter. Tilfældet stod os imidlertid bi; nogle tilreisende unge Fyre lode sig lokke til at gaa med os for hele Sommeren, og efter at have offret nogle Dage paa Frederikshaabs Havn og Skjergaard forlode vi Colonien den 12te Mai. Om Reisen til Arsuk er der ikke meget at meddele. Kysten fra Frederikshaab sydefter er, som bekjendt, temmelig aaben, indtil man naaer Øen Sermersut, og da Havet var isfrit, havde vor lille, overlastede Baad af og til nok at gjore med at klare sig i den hoje Sogang, som stod udfor de aabne Forbjerge. Vi naaede dog uden Uheld Arsuk den 17de Mai efter at have afsagt og opmaalt nogle Nedhavne paa Veien. En Del af vor Bagage var imidlertid ankommen til Arsuk med et af Handelens Deksfartoier. Min Plan for Sommeren var i Korthed folgende : Fra Arsuk skulde vi soge udenom «Nunarsuit» og paa Veien opmaale «Kitsigsutoerne» samt Sydsiden af Nunarsuit. Til den. Tid Nunarsuit var passeret, formodede jeg, at Vinterisen var brudt op i Torsukatak — Sundet mellem Nunarsuit og Fast- landet — og at vi da kunde soge derhen for at tage fat paa Opmaalingen af dette for Skibsfarten paa Julianehaab saa vigtige Farvand. Dersom Veiret da foiede sig saaledes, at vi turde afsee Tid til en Isvandring, skulde den sidste Halvdel af Juni benyttes hertil, hvorefter Resten af Sommeren udelukkende skulde anvendes til Undersøgelser og Opmaalinger i Skjærgaarden mellem Nunarsuit og Julianehaab. Da vi langtfra kunde medføre al Bagagen i vor Baad, og da ingen Befordring var at erholde ved Arsuk, sendtes pr. Kajak Expres-Anmodning til Kagsimiut om en Konebaad derfra til Af- hentning af vor Bagage ved Arsuk, saasnart Isforholdene inden- skjærs tillode det. Den 23de Mai om Eftermiddagen bedredes Veiret, der i — nogle Dage havde været uheldigt; vi forlode da Arsuk for at tage fat paa den vanskeligste Del af vor Opgave: Opmaalingen af det udenskjers Stykke fra «Sanerut» Syd om «Nunarsuit» til «Malenefjeldet» paa denne Ø's Ostside'). En krap NV. Se mod- tog os, da vi kom ud i Mundingen af Arsukfjorden, og skjondt vi havde reduceret vor Bagage temmelig betydeligt, fik vi dog strax at mærke, at dersom der vedblivende skulde vere isfrit Farvand. vilde vi have temmelig roligt Veir nodigt for at til- bagelegge den 12—13 Mil lange Reise, vi skulde foretage i det aabne Hay. Vor Baad laa saa dybt, at den selv i temmelig moderat Sø tog Vand over, og, hvor flinke Grønlænderne end ere, saa egne de sig dog ikke rigtig til Baads Seilads i aabent, uroligt Farvand. Vi havde imidlertid en udmærket Støtte i vor Styrer, Hans Boasen, en af Frederikshaabs mest sovante Gron- lendere, som ved Directoratets og Colonibestyrer Jorgensens Velvillie var stillet til vor Disposition; han har i adskillige Aar fort et af Handelens Smaafartojer langs Kysten og gjort Tjeneste som Lods med Handelens Seilskibe mellem Frederikshaab og Julianehaab. Efter at have overnattet paa «Storeen» stod vi ret tilsoes om Middagen den 24de Mai, passerede i ret rolig Зо Saneruts vestlige, 3000 Fod hoje, bratte Forbjerg «Kangek» og naaede hen paa Eftermiddagen den Samling af henved 150 lave Smaager og Skjær, som ligge NV. for Nunarsuit, og som Grønlænderne have givet den for Yderoer almindelige Benævnelse «Kitsigsut». Kun en enkelt Ø af denne ode Gruppe naaer en betydeligere Størrelse, dens Navn er «Tuluvartalik» ; paa den skulde der efter Sigende findes en Nodhavn, og derhen styrede vi da for at slaa Telt og for med den som Udgangspunkt at opmaale Ogruppen. Skjondt Havet udenfor var forholdsvis roligt, stod der en svær NV. Sø paa Luvsiden af Øerne; Baaden tumledes svært om i den vældige Brænding, der med sin stærke, brusende Larm gav 1) I 7de Hefte, Pag. 153, er indløbet nogle Feil i Beskrivelsen af Nunarsuit. et Begreb om, hvilken Magt Bolgeslaget maa have her, naar Sydgronlands bekjendte NVlige Vinterstorme rase. Bolgeslagets og det barske, skiftende Veirligs odelæggende Indflydelse spo- redes da ogsaa overalt paa disse letforvitrende, golde Smaaoer, hvis Middelhoide kun er 50 til 100 Fod. En Maagetue paa Toppen og rundt omkring i Smaarevner eller paa Afsatser, hvor Sofuglene holde til, var næsten hele Vegetationen; ganske en- kelte Steder forte lidt Mos og Krækkebærlyng en fortvivlet Kamp for Tilværelsen, men iøvrigt savnedes selv disse tarvelige Repræsentanter for Planteverdenen, som dog ellers pleie at kunne faae Fodfæste paa de allerfleste Steder i Grønland. Ved et lille snevert, beskyttet Sund mellem Tuluvartalik og en mindre Ø tæt Nord derfor sloge vi Telt; det var kun netop, at vi undgik at telte paa Sneen, som endnu laa i store Meng- der herude. Ved vor Afreise fra Arsuk hed det-sig, at der var seet Storis udfor Kysten; ved vor Ankomst til Tuluvartalik var Havet dog endnu isfrit, kun inde mellem Øerne laa endel afspærret Storis, som tydede paa, at Rygtet dog ikke havde talt fuldstæn- dig usandt. Allerede Natten efter vor Ankomst blæste det imid- lertid op af Sydlig med Regn, og da vi den næste Dag besteg Øens Top, saae vi i Tykningen en Lysning ude omkring «ydre Kitsigsut»; det var Storisen, der nu gav Møde, temmelig” ube- leiligt for os, der havde al vor kostbare Tid behov. Til alt Uheld vedblev det daarlige Veir den ene Dag efter den anden; det stormede og regnede næsten uafbrudt, Isen sattes hurtigt nordefter og indesluttede alle Øerne saa tæt, at intet aabent Vand var at оше. I 61/2 Dag laa vi fængslede herude i Havet og kunde i den Tid kun en enkelt Dag bevæge os lidt omkring mellem Øerne. s Vi ransagede Tuluvartalik fra. Ende til anden og havde, hvergang det lysnede lidt i Veiret, Instrumenterne opstillede. Øen omtales af Giesecke, som tilbragte 3 Uger her indespærret af Isen paa sin Reise fra Frederikshaab til Julianehaab i 1806. Fra dens Top har man en vid Udsigt over hele Kysten fra «Cap Desolation» til «Sermersut»; det ene skjonne, storslaaede Fjeld- parti soger at overgaa det andet, men det mest imponerende af dem alle er dog «Kitdlavat» (se Tavle I), en hoi, forreven takket Fjeldkjede, der danner Vestsiden af Nunarsuit og ender i denne Ø's sydvestligste Forbjerg, det ode, bratte, с. 1800 Fod hoje Cap Desolation. Giesecke opgiver Antallet af Øer i Archi- pelaget til 17; han maa mene noget andet end hele Archipelaget hermed, thi dette teller, som allerede nævnt, с. 150 Oer og Holme. Hovedbjergarten er Syenit, den giver alle Oerne et rødligt Udseende. | Syeniten her forekommer Zirkon meget hyppigt, som berort af Giesecke; den findes i Hornblenden hovedsagelig i smalle Gange af Ya—1 Tommes Brede, enkelte паае dog op Ш 6 Tommers Brede. Øens Top naaer en Hoide af 170 Fod, Middelheiden er ellers 100—150 Fod; flere dybe Slugter, hvis Bund kun ligger faa Fod over Hoivandslinien, gjennemkrydse Øen. Paa et Par Steder ere Slugterne gaaede over til at danne ganske smalle Sunde med ost—vestlig Hoved- retning. Vegetationen var saare fattig, og kun de allerneisomste hoiere Planter saaes herude; de faa bevoxede Steder, der fandtes, vare endnu dækkede af et dybt Snelag, men store Par- tier af Øen bestod af fuldstændig golde, afglattede Flader. Maager, Teister, Edderfugle og Seler — specielt den sprag- lede Sel — have deres Tilhold paa disse Øer; de nyde dog ikke altid en uforstyrret Tilverelse, thi Nunarsuits Gronlendere trodse af og til den lange Vei og søge Tuluvartalik for Fugle- æggenes og de spraglede Selers Skyld. Under vort Ophold her- ude skod vi to spraglede Seler; de ydede et godt Tilskud til Proviantbeholdningen, som vi nu, med Udsigten til flere Inde- sperringer paa Reisen udenom Nunarsuit, ikke turde tage for sterkt til. Medens vi laa fengslede, drev Isen med rivende Fart NV. efter, stundom op Ш 3—4 Kvartmil i Timen. Den 1 Mil Syd for Tuluvartalik liggende Gruppe af Оег og Skjær — ydre Kit- 10 sigsut — var ligesom indre Kitsigsut stadig indesluttet af Isen. Den hoieste af disse Oer kaldes af Gronlænderne «Umanak», den har den sædvanlige Umanakform, er derfor meget kjendelig og benyttes af de Sofarende som Anduvningsmerke — «Torstein Islænder» er dens europæiske Navn. Antallet af Øer i ydre Kitsigsut er c. 20, men flere af dem ere saa smaa, at de knap fortjene Betegnelsen Oer. Dybden mellem indre og ydre Kit- sigsut er kun ringe, intetsteds fandtes den mere end 50—60 Favne. Det var et trist Liv herude paa disse golde Smaaoer, naar alt var indhyllet i Regntykningen, og Stormen satte Isen tættere sammen om os. Hver svag Lysning i NV. blev taget for et godt Varsel, men først den 3fte Mai om Eftermiddagen kunde vi dog forlade vort Fængsel, efterat en flov Nordlig havde dan- net en aaben Rende i Isen over mod Cap Desolation. Op- maalingsarbejderne vare bragte saa nogenlunde til Afslutning, og vi hastede da afsted, medens Leiligheden tilbod sig. Om Af- tenen naaede vi efter en rask Seilads for en friskende NV. nogle Smaaoer tet NV. for Cap Desolation. Den sidste Del af Sei- ladsen foregik i tet Taage; forst efter lang Famlen omkring mellem de golde Øer fandt vi et Sted, hvor vi kunde slaa Telt og hale Baaden op, men Tilfældet havde da ogsaa bragt os til den eneste ordentlige Teltplads, som findes herude. Paa en flad Grusslette i Bunden af en lukket Bugt fandt vi her gamle Telt- ringe og Drivtre i Mengde; vi erfarede senere, at Stedet hed «Naujartalik» og ег en af reisende Gronlendere godt kjendt Teltplads. Da Taagen vedblev hele den neste Dag, bleve vi liggende over og gjorde nogle Runder paa Yen. Bjergarten er en meget grovkornet, stærkt forvitrende Syenit, og store Partier af Øen ere dækkede af grov Syenitgrus. Øen er ligesaa tarvelig ud- styret med Vegetation, som Tuluvartalik. Bugten ved Telt- pladsen viste sig at vere en anvendelig Nedhavn under truende Isforhold. Den 2den Juni tidligt om Morgenen forlode vi « Naujartalik» ; 11 Taagen var lettet, en frisk NV. havde sat Hovedismassen saa langt ud, at vi i et snevert Farvand mellem denne og Land med Seil paa kunde stryge udenom det frygtede Cap Desolation. Der var saa fredeligt herude! De smaa, nyfodte Sælhundeunger laa paa Isskodserne og gottede sig i Solen, og man vilde sidst af alt tenke sig, at man befandt sig paa et af de «frygtede» Steder i Grønland. Farvandet Syd om Nunarsuit har imidlertid dette Ry paa sig. I sin Beskrivelse af Sydgrønland siger Rink, at denne Reiseroute er farlig — med isfrit Farvand paa Grund af den høje So og med Is i Farvandet paa Grund af den stærke Strøm. Det er altid behageligere at færdes indenskjers end udenskjærs, og da man har en fortrinlig indenskjærs Reise- route mellem Arsukfjord og Julianehaab, er det indlysende, ‘at man benytter den fremfor den altid mere risikable Route langs Yderkysten; men Rinks Ord maa dog ikke forstaaes saaledes, at denne Route er farligere end al anden udenskjærs Seilads i Grønland — som for Exempel hele den sydlige Østkyst — tvertimod — alle Nunarsuits Indskjæringer byde saa mange Til- flugtssteder, at man her ikke kjender de Vanskeligheder, som kunne true en Baad under en retliniet, brat Kyst. Selve Cap Desolation er kun ca. 1800 Fod hojt, medens Fjeldkjeden «Kitlavaits» hojeste Top naaer 2400 Fod; det falder steilt ned mod: Soen, men under Bratningen skyder en fladere Odde ud. Cap Desolation og den Udsigt, man derfra har mod Ost til Nunarsuits 3 andre Forbjerge, minder stærkt om Gron- lands sydlige Ostkyst, hvor Mangelen af en Skjærgaard giver Landet med dets fremspringende bratte Forbjerge det samme ode, tresteslose Udseende for det flygtige ВИК, som denne Kyst- strekning har, og som har forledt Davis til at give den det skrækindgydende Navn «land of desolation». Men ligesom Gron- lands sydlige Ostkyst indenfor de ode Forbjerge kan opvise mangen en hyggelig, lun Krog, hvor en ret frodig Vegetation og en rig Sælfangst har kunnet skaffe en forholdsvis talrig Be- folkning Livets Ophold, saaledes gjemmer Nunarsuit langs Ку- 12 sterne af sine dybe, bugtede Indskjæringer Pletter, som man ikke skulde vente at træffe paa i et «land of desolation», og som endnu udnyttes af en lille Samling Gronlændere, der, trods det fristende Handelsanleg ved Kagsimiut, stadig holde fast ved deres gamle Boplads paa Nunarsuit. Lige Ost for Cap Desolation moder man den smalle Fjord Amitsuarsuk; paa Vestsiden begrændses den af den tidligere omtalte høie Fjeldkjæde «Kitdlavat«. Mod Ost er Landet med Undtagelse af det næste Forbjerg, der danner Grendsen mellem denne Fjord og den neste, «Tasiusak», temmelig lavt, ligesom Størstedelen af det Indre af Мипагзай. Smaa toppede Hoie med mellemliggende Smaasoer give hele Inderlandet et ganske merkeligt Udseende; seet fra Hoiderne minder det om et for- stenet, toppet Hav. Yderlandet bestaaer derimod overalt af hoiere Fjelde, der dog som Regel ikke naae over с. 1500 Fods | Hoide. Indskjæringerne er Særkjendet for Nunarsuit! Jeg troer ikke, at Gronland andetsteds kan opvise et saa forgrenet og ind- skaaret Stykke Land som denne 0; et ВИК paa Kaartet vil over- tyde derom. Ganske smalle, lave Landtanger skille dybe Ind- skjæringer; store, flakke Farvande, opfyldte af Skjær og Smaaoer, vexle med steildybe Sunde med op til 150 Favne Vand; Nunar- suit behovede ikke at sænkes mange Fod for at forvandles til en ret anselig Skjergaard. Vegetationen er gjennemgaaende sparsom i Forhold til, hvad den ovrige Del af Sydgronland præsterer, men tager man Hensyn til Øens fremskudte Belig- genhed i et Farvand, der hele den bedste Del af Aaret er op- fyldt af Drivis, maa man snarere forbauses ved at træffe baade Pil, Birk og Ene i Forbindelse med de almindelige Lyngplanter og Smaablomster herude. Bjergarten er, saavidt jeg kunde: skjønne, paa den vestligste Del af Øen Syenit, men ellers Granit, paa et enkelt Sted forekom Zirkonen paa samme Maade som paa Tuluvartalik. Forvitringen spiller overalt en stor Rolle. Nunarsuits dybeste Indskjæring er «Tasiusak», der, som nævnt, skjærer sig ind Øst for Forbjerg Nr. 2 Vest fra; den er 13 paa flere Steder ner ved at gjennemskjere Landet, og talrige Smaaoer i dens indre Del vidne om, at Dybden her kun er temmelig ringe: Vinterisen dækkede endnu store Partier af den indtil hen i Midten af Juni Maaned. Ost for Tasiusak moder man atter en lille, fjordlignende Indskjæring og dernæst For- bjerget «Agdlerusat avangnardtlek», paa hvis NVlige Top den gronne Feldspath — Amazonsten —, som er bragt af Gron- lendere fra Nunarsuit, skal findes. Desverre fik vi forst denne Oplysning lang Tid efter, da vi traf sammen med Nunarsuits Gronlendere paa en af deres Sommertoure. Medens vi besogte Nunarsuit, var den ubeboet; Befolkningen, c. 50 Mennesker, lever kun derude fra Slutningen af August til hen i Mai Maaned, men farter om Sommeren rundt til de forskjellige Fangepladser. Bopladsen «ltivdliatsiak» ligger ved en Bugt paa Ostsiden af Nunarsuit 14/2 Fjerdingvei NNO. for Øens sydøstligste Forbjerg «Agdlerusat kujatdlek» (Cap Thorvaldsen). Ved en lav Landtange skilles Bugten ved Bopladsen fra den dybe Indskjæring «Ilua», Vest for Forbjerget — af Lavningen har Bopladsen sit Navn. Selve «Agdlerusat kujatdlek» dannes af de to yderste af 5 hoie Toppe, som optage den sydlige Del af den lange, smalle Halvo, der skyder ud i SSV. fra Ostenden af Nunarsuit. Det har sit Navn Agdlerusat (Kjæberne) efter den karakteristiske Form, som de to yderste Toppe med det mellemliggende Hak giver det. Fra Toppen af Forbjerget har man en prægtig Udsigt til Gren- lands sydligste Del helt ned mod Cap Farvel; alle det mægtige Alpelands høie Торре fortone sig herfra som en sammenhæn- gende, forreven Fjeldkjæde af en imponerende Skjenhed. Halvanden Mil NO. for «Agdlerusat» ligger det kjendelige, godt 1500 Fod hoie Fjeld «Isigdiek», af Europæerne kaldet Malenefjeld. Naar man er dette forbi, kan man atter regne sig indenskjærs og inde paa den mere almindelige Reiseroute. Denne NO.—SV. gaaende Strekning af Nunarsuit er den, hvor Storisen kan legge de største Hindringer iveien. Den ligger lige tvers i den SO. fra kommende Polarstrom, og naar først 14 hele Julianehaabsbugten er isfyldt, skal der flere Dages Aflands- vind til for at rense denne Kyststrækning. Hvad de berygtede Stromforhold langs Ydersiden af Nunarsuit angaar, da var der ikke noget serdeles mærkeligt ved dem. I Mundingen af Fjor- dene traf man ganske vist stærke Stromskjer, men Strømmen syntes ellers at skifte regelmæssigt ligesom overalt langs Grøn- lands Sydvestkyst — nordgaaende med voxende og sydgaaende med faldende Vande. Efter 2 meget anstrengende Dage med ikke mindre end 6 Fjeldbestigninger forlode vi vor Teltplads paa en lille skraa, aaben Klippeflade 4/2 Kvartmil NO. for «Agdlerusat kujatdlek» den 3die Juni om Eftermiddagen. Fra Toppen af Forbjergets inderste og heieste Humpel havde vi seet Farvandet isfyldt over- alt, kun langs Land NO. efter var en netop passabel Rende. Da det desuden begyndte med en flov Sydlig igjen, turde vi ikke risikere yderligere Tidstab ved eventuel Indespærring, thi dersom den i Instruxen omtalte Tour paa Indlandsisen skulde iværksættes, var det paa Tiden at tænke paa den. Johan Pe- tersen, som jeg af flere Grunde gjerne vilde have med paa Is- touren, skulde afgaa fra Expeditionen den 1ste Juli for at til- træde en Stilling under den grønlandske Administration. Jeg ansaae Juni Maaned for den til en Isvandring bedst egnede Aarstid, og jeg havde en Anelse om, at den Baad, som skulde hente vor Bagage ved Arsuk ikke kom afsted, før vi selv kom til «Kagsimiut» og arrangerede Sagen — kort sagt, det gjaldt om at naae Kagsimiut jo før jo hellere. Efter en alt andet end behagelig Nat med Taage, Is, Mod- vind og tilsidst Sne ankom vi til Kagsimiut tidlig om Morgenen den 4de Juni. Den «Expres Post», som var afgaaet fra Arsuk Dagen for vor egen Afreise derfra, var endnu ikke ankommen til Kagsimiut, det var altsaa ret heldigt, at vi selv kom og tog Affaire. Den 5te gik en Konebaad til Arsuk; vi forlode samtidig Kagsimiut for at gaa paa Opmaaling i Torsukatak, det 4 Mil lange Sund, som skiller Nunarsuit fra Fastlandet. Vinterisen 15 laa ganske vist endnu i den snevreste Del af Sundet, men den var dog saa mer, at vi kunde bryde den med vor Baad. Torsukatak er et af Sydgronlands mest omtalte og mest bereiste Farvande, og skjondt mange andre snevre Sunde i Gran- land bere det samme Navn, vil enhver, der kjender Sydgron- land nermere, vide, at naar der tales om Torsukatak, menes dermed Sundet indenom Nunarsuit. For Skibsfarten er det et serdeles vigtigt Farvand, og siden Colonien Julianehaabs Op- rettelse har Navnet Torsukatak havt en god Klang mellem Han- delens Skibsforere. Naar Ankeret var i Bund i en af Torsu- kataks ypperlige Havne efter udstandne Besverligheder med Storis, Strom og Modvind, folte Skipperen Ro i Sindet, thi nu var det kun et Tidssporgsmaal, naar han skulde naae Colonien. En Mengde Varder staa som Vidnesbyrd om Skibenes Besog her i over et Aarhundrede; kun den i Mysterierne indviede kunde imidlertid finde sig tilrette imellem dem, thi Kaart — af den Slags, som virkelig kunde vere Somanden til Nytte — skulde nu for ferste Gang optages. Torsukatak er med sine 4 Miles Længde paa det bredeste kun halvanden Fjerdingvei og paa det smalleste kun 160 Fod bredt. Det smalle Sted, som almindelig kaldes «Knækket», ligger 11/2 Mil fra Sundets vestlige Munding; det danner en skarp Grændse mellem den vestlige og østlige Del af Sundet, der indhyrdes ere meget forskjellige. Den vestlige Del minder med sine bratte, golde og øde Fjeldsider om Tuluvatalik og Desolation, den østlige, lune og beskyttede Del har med sine grønklædte, jevnere Skraaninger samme Karakter som hele Skjærgaarden mellem Nunarsuit og Julianehaab. Denne For- skjel, der ikke alene sees paa Landet, men føles i Klimaet, har sin Grund i, at den fra nordlige og nordvestlige Vinde næsten uadskillelige barske, raakolde Taage for Størstedelen bliver hæn- gende paa Luvsiden af Nunarsuit og kun formaar at bane sig Vei ind i den aabne vestlige Del af Torsukatak. Medens da hele . Vegetationen i den vestlige Del kues stærkt af Taagen, ligger 16 den østlige Del i klart Solskin, thi længere end til Knækket naaer den nordlige Taage sjelden. Med sydlige Vinde er Forholdet tildels omvendt, men Veiret er da gjennemgaaende meget mildere, og den sydlige Taage har derfor langtfra den hæmmende Virkning paa Plantevexten, som den nordlige. Vest- enden af Torsukatak gjør Indtrykket af udelukkende at skylde sin Tilblivelse en veldig Revne. Kystfjeldene ere hoje og bratte, Dybden overstiger Sundets Brede paa flere Steder og naaer op til 140 Favne, kun i den vestlige Munding er der lægere — с. 50 Favne. Ved Knækket aftager Dybden ganske pludseligt og er her kun 6 Favne, og i hele den østlige Del holder Dyb- den sig under 100 Favne, hvad der passer godt med de mere skraa Fjeldsider. I Midten af Torsukatak udvider Farvandet sig pludselig mod Nord til et med Smaaøer opfyldt Farvand; denne Indsænk- ning fortsættes gjennem Nordlandet af en dyb Lavning, der danner et af de i Grønland saa almindelige Overbæresteder; dets Navn er «Itivdliatsiak»; herover gaaer hele Trafiken mellem Arsuk og Julianehaab. Naar Vinterisen i Forsommeren endnu ikke er brudt op her, benyttes ofte et ved samme Indskjæring, men noget sydvestligere liggende Overberested «Amitsuarsuk», der som Regel er tidligere tilgængeligt end «Itivdliatsiak». Ved forskjellige Fjeldbestigninger langs Nordsiden af Nu- narsuit helt ud til det NVligste Hjørne af Øen fuldstændiggjorde vi i Dagene indtil den fite Juni selve den geografiske Op- maaling af Nunarsuit og paabegyndte den mere detaillerede Kaartlægning af Seilrouten og Havnene. Da Vinden den 1Ие blev stormende NV., benyttede vi den gode Lejlighed til at seile til Kagsimiut, hvor vi formodede, at vor Bagage allerede laa og ventede paa os. Vi bleve dog skuffede; forst den 13de om Morgenen ankom Konebaaden med hele Bagagen efter en tem- melig moisommelig Reise; Styreren havde havt Akkord paa Ar- bejdet, saa han havde utvivlsomt gjort sit bedste, men Is og Veirforhold havde lagt svære Hindringer iveien. ~ GE п = ‘OJ8ISLT STONY PJ BUN N Приб И D, oe Ver a? à VE La” VA vJan7 pow sıspur[puj PUR eed sprydypoy, JAX ри v7 140.44) 9) Ju PAD A 240 A42872)9PPON 17 Den 13de og 144е arbeidede vi med fuld Kraft paa For- beredelserne til Istouren. IL. Gronlands Indlandsis havde hidtil ikke veret besogt i storre Udstrekning Syd for Frederikshaabs Isblink, hvorfra Jensen i 1878 foretog sin bekjendte Vandring") ind til de Nunatakker, der bere hans Navn. Enkelte Reisende have ganske vist fore- taget mindre Excursioner paa Randen af den og studeret in- teressante Forhold her, men selve den Opgave at undersoge, om denne Del af Gronlands Indre er dækket af den samme jevne, flade Sne- og Ismark, som er truffen under nordligere Bredegrader, var endnu ikke lost. At Gronland Syd for 61° ikke er dekket af jevn Indlandsis, det vidste man, hovedsagelig fra Holms lagttagelser, men om Sydgronlands megtige Alpepartier muligen fortsattes et Stykke nordefter i Midten af Gronland, eller om en storre Nunatakforekomst var den naturlige Afslut- ning mod Nord af Alpepartiet, det var endnu ubekjendt. Den af Jensen trufne sterkt forrevne Indlandsis kunde forlede til den Anskuelse, at Indlandsisens Overflade paa Grendsen op imod Sydgrenlands ovennevnte Bjergmasser vilde befinde sig i en lignende opskruet og kloftet Tilstand i Hoideryggens Hoide paa disse Bredder. Nunatak- og Moreneforekomsten, Afsmelt- nings-, Fordampnings- og Klimatforholdene paa denne Tid af Aaret, hvor Solen staaer hoiest paa Himlen — alt dette. var nok at gjore til Gjenstand for en Undersogelse. Da det endnu var saa tidligt paa Aaret, at man kunde vente at træffe et temmelig betydeligt Snedække paa Isen, og Tiden derfor ikke egnede sig saa godt til Specialstudier af Isen, forekom det mig vigtigst at gjennemploie saa stort et Terrain af Indlandsisen, som det knapt tilmaalte Tidsrum — c. 14 Dage tillod. Skulde nogen i sit 1) Se Meddelelser om Grønland iste Hefte, Side 49 og videre. XVI. 2 18 stille Sind opkaste det Spørgsmaal, hvorfor jeg selv tilmaalte Tiden saa karrigt, da vil jeg med det samme svare, at den Hovedopgave, der var stillet Expeditionen — en for Skibsfarten anvendelig Kaartlægning af den c. 30 Kvadratmil store Skjer- gaard paa mellem 1000 og 2000 Оег — var saa stor, at den kun kunde tænkes lost under de allergunstigste Omstendigheder i 1 Sommer. Mere end den sidste Halvdel af Juni turde jeg ikke afsee, det var endda temmelig dristigt — heldigvis fik vi en Sommer, som kun sjeldent faaes i Sydgronland, og den gjorde Udslaget. Udrustningen, som var medtaget fra Kjøbenhavn, var ba- seret paa 3 Deltagere: Moltke, Petersen og mig. Tallet 3 forekom mig at være det til en saadan Tour bedst egnede Antal Deltagere. Gronlenderne have flere Gange viist, at de ikke egne sig til Indlandsistoure. To af den Ryderske Ostkystexpeditions Sleder — af Nan- sens Model — et lille rødt Bomuldstelt med vandtæt Bund og Bambusstenger samt 3 Par kanadiske Snesko ligeledes fra den Ryderske Expedition var egentlig al den Extraudrustning, som var medfort fra Kjobenhavn af Hensyn til Istouren. Materiellet var temmelig forslidt og krævede et omhyggeligt Eftersyn, og da det desuden, som sædvanligt ved den Slags Toure, gjaldt om at reducere Vegt og Rumfang ved hele Bagagen saa meget som muligt, samtidig med at vi skulde vere forsynede med lidt af al Slags, havde vi fuldt op at gjore den 134е og 144е Juni ved Kagsimiut. Provianten var beregnet til 3 Uger efter en daglig Ration af ialt 2 % pr. Mand; den bestod hovedsagelig af henkogte Sager, pemmican, meat biscuit, Cacao, Kjodextract og mere. Vi medtog altsaa Proviant for en Uge mere, end vi havde isinde at blive paa Isen; det var for ikke at blive tvungne til at vende om, selv om vi i Begyndelsen skulde modes af daarligt Veir; i saa Tilfælde, hvor det vilde blive nodvendigt at udstrekke Touren udover Juni, for overhovedet at faae noget Udbytte af den, vilde jeg nemlig ikke tage i Betænkning at gjare 19 det. Jensens Erfaringer fra 1878 lode os formode, at vi nok kunde vente Standsninger af den Art. Den ovrige Udrustning bestod af en Theodolit, et Photografapparat, 1 Lommesextant, 2 Compasser, 2 Bjerganeroider, nogle Thermometre, de aller- nodvendigste Spiserekvisiter, 3 vatrede Soveposer, 3 færingske Uldtrojer, et Set Skiftetoi til hver, 7/4 Anker Kogesprit, et Par Sledepresenninger, et Alpetoug, 3 Sælskind til Underlag for Soveposerne samt endelig lidt Reservegods af Skibmandsgarn og Kobberremme. Til Fodtei brugte vi almindelige tykke Fedt- lederssnorestovler og Kamikker til Brug i Teltet. Den samlede Vægt af en fuldlastet Slede var godt 200 ft. Efterat Forberedelserne vare gjorte, var der en anden vigtig Sag at afgjore — nemlig hvor vi skulde forsøge at gaae ind paa Isen. Det kan, som bekjendt, ofte vere en vanskelig Sag at komme op paa selve Indlandsisen, da den ofte grændser til Kysten med en brat, ubestigelig Isveg eller under Forhold, der af andre Grunde gjør den utilgængelig, saasom naar Grendsen ligger op mod bratte Fjældvægge eller saa langt fra Havet eller Fjordene, at Transporten af Bagagen ind til den frembyder for store Vanskeligheder. Jeg havde tænkt mig at velge et af folgende 3 Punkter til Udgangspunkt: «Kornok» Isbræ lige Ost for Sanerut, Indlandsisens Grendse omkring «Isortok» — lidt Ost for Kornok Isbræ — eller endelig Terrænet omkring «Ser- mitsialik» Isbre. Da det sidstnævnte Sted var det, der laa Kagsimiut nærmest, besluttede jeg at undersoge Forholdene forst her. De gamle Gronlændere ved Kagsimiut stillede sig rigtignok lidt tvivlende overfor Muligheden af at kunne komme ind paa Isen her; de fortalte, at der for mange Aar siden havde været et stort Dampskib med mange Officerer og Matroser her- inde ved Sermitsialik; de havde forsøgt at trænge ind paa Isen — et Par af de nulevende Grønlændere havde været med som unge Mennesker — men da de vare komne lidt ind paa den og havde seet, hvor kløftet den var, «saa havde de spist deres Mad, heist et Flag og vare vendte ombord i Skibet igjen». Det DES ~ 20 var jo ikke meget opmuntrende Oplysninger, men da vi ved nærmere Eftertanke fandt ud af, at det rimeligvis var en af Schaffners Telegrafexpeditioner i 1859—60, hvorom der var Tale, trostede vi os ved Haabet om, at selv om Forholdene ikke egnede sig til Telegrafanleg, var det dog muligt, at Isen var nogenlunde fremkommelig. Lieutenant Bloch, der i 1890 til- bragte en Uges Tid ved Sermitsialik Isbre, havde da ogsaa et andet Syn paa Forholdene og havde meddelt mig, at det rime- ligvis vilde vere muligt at gaa ind paa Isen her. Erfaringen har desuden tidligere viist, at Forholdene netop kunne vere gunstige paa Siden af en i Bevegelse verende Isbre. Den 15de Juni om Morgenen forlode vi da Kagsimiut for en frisk sydlig Brise. Vor lille Baad var fuldstændig overfyldt af Slæderne og Bagagen, men takket være den gode Vind naaede vi hurtigt det Indre af Sermitsialik Fjord og lagde til Land 1/2 Mil SV. for Isbræen, som udmunder i Fjordens Inderste. Fra en ca. 1400 Fod høi Fjeldtop havde vi her en fortrinlig Oversigt over selve Isbræen og det nærmest Vest for denne liggende Parti af Landet og Isen og kunde omhyggelig udsøge det Punkt, der egnede sig bedst til en Bestigning af Isen. Dette Punkt laa en halv Mil Vest for Bræen og omtrent 1000 Fod over Havets Overflade. Veien derind gik over et temmelig couperet Fjeldterrain, men syntes dog ikke at frembyde større Vanskeligheder, og da Isens Overflade længere ind efter saae ud til at være nogenlunde passabel, skjøndt mørke Striber og Skygger rundt om antydede Tilstedeværelsen af vanskeligere Forhold, besluttede vi os til at forsøge Lykken her. Vi roede da langs NV. Landet saa langt ind til Breen, som vi turde, og udsøgte en Teltplads paa et fladt Terræn tet VSV. for denne. Bræen har i sin bratte, blaa Endeflade en Høide over Vandet af c. 100 Fod. Fuld af gabende Kløfter og et Virvar af Toppe og Spidser skyder den ud i Fjorden mellem 2 Fjeldpartier, det vestligste af 4—600 Fods Hoide, det østlige endel hoiere. Held- ningen er efter Bloch c. 2° i den indre Del og c. 9° i den 21 ydre Del af Breen. Idelige Kalvninger satte hvert Ojeblik Fjor- den i sterk Bevegelse, det gjaldt om at losse Baaden i en Fart, men Grønlænderne, der ikke ynde for nært Naboskab med en kalvende Isbræ, ere hurtige ved den Slags Leiligheder; uden Uheld ЯК vi da alt bragt i Sikkerhed og Baaden halet paa Land ved en god Teltplads tet ved en rivende Elv; denne kommer frem under Indlandsisen Vest for den omtalte vestlige Fjeldryg og efter 11/2 Kvartmils Lob udmunder den i Fjorden, førende saa store Mengder Leer og Slam med sig, at Vandet er sterkt plumret i den indre Del af Sermitsialik Fjord. Resten af Dagen den 15de benyttedes til Provelastning af Slederne, Udveining af Proviant til vor Baadebesetning for det Tidsrum, vi skulde vere borte, samt andre afsluttende Arbeider. Pr. Kajak sendtes Anmodning til en nerliggende Angmasetplads om Assistance af 6 Mand den neste Morgen, for at vi paa engang kunde bringe hele Bagagen op til vort Udgangspunkt ved Iskanten. Den 164е Juni KI. 3 om Morgenen modte 8 af Kagsimiut- distriktets bedste Fangere for at hjelpe os. Interessen for vort Foretagende var meget stor hos alle Gronlenderne, saa det havde veret vort Bud en let Sag at skaffe Assistance. Inden Selskabet havde faaet sig en opmuntrende Morgenkaffe, og hver Mand havde udsogt sig den Byrde, han syntes bedst om, blev Kl. 51/2. I en lang, bugtet Linie gik det da hen over Fjeldene, 16 Mand i Folge, og den pregtige Sommermorgen i Forbindelse med en frodig Vexlen af Birk, Pil, Kvanner, Lyng og friske Smaablomster gjorde Touren til en behagelig Afvexling paa den stadige Farten om ude i den mere ode Skjergaard. For at naae det Punkt, vi havde udseet til Udgangspunkt, maatte vi passere den alt omtalte Ely, men da den forte en stor Vandmasse med sig og var meget dyb, havde det ikke veret saa let en Sag, dersom ikke Tilfældet var kommet os til Hjælp og havde tilbudt os en Bro i Form af et Par halvt fortærede Vinterisflager. Vi slap da over uden Vanskeligheder, og Kl. 9'/2 naaede vi det til Bestigning af Isen udseete Punkt. Det laa, som nævnt, c. 1000 22 Fod over Havets Overflade. Isen gik her ganske jevnt op til Land, idet Sneen endnu fyldte det Mellemrum, som paa den evrige Strekning laa mellem den 15—20 Fod hoje, bratte Is- veg og Fjeldsiden. Imellem nogle stærkt opskruede Partier forte en jevn Snevei ind paa Indlandsisen, den fulgte vi, og kort efter kom vi ud paa et jevnt, snebelagt Parti, der forte et godt Stykke indefter mellem mere ujevne og kloftede Ismarker. Saasnart Isen var betraadt, lastedes Slederne. Gronlen- derne, der hidtil havde seet noget skeptisk paa hele Fore- tagendet, syntes nu, det var Leg [à] og med 8 Mand for hver Slæde gik det i rask Lob indefter over den jevne Sne, der endnu bar ovenpaa Nattekulden. Stigningen var et Par Grader, Coursen sattes №. 1. О. 1> 0. Efter Ya Times Forløb begyndte imidlertid vor gode Landevei at snevres ind, den ujevne, knudrede Is ryk- kede os nærmere paa Livet, og enkelte Revner kom tilsyne — de første ganske smalle, saa nogle lidt bredere og tilsyneladende bundløse og atter nogle helt snedækte, hvis Tilværelse man ikke anede, før man begyndte at synke lidt i. Forandringen i Isens Overflade gjorde strax sin Virkning påa Grønlænderne ! Man behøvede ikke at see sig om for at komme paa det rene med, at Forholdene havde forandret sig, man kunde blot see paa Grønlændernes triste Miner; de udtrykte mere end tydeligt nok, hvad der var paafærde. Vi gjorde da Pinen kort for dem, standsede, udbetalte halvanden Krone til hver, og efter at en Sag, som jeg strax skal omtale, var afgjort, sendtes hele Styr- ken hjem Kl. 101. Den Sag, der skulde afgjøres i sidste Øjeblik, var af tem- melig stor Betydning for hele Turen, idet det gjaldt, om Lieute- nant Moltke kunde taale at deltage i den eller ei. Han havde ved Fjeldbestigningen Dagen i Forvejen traadt feilt paa sin ene Fod og havde langtfra forvundet Følgerne. Da vi gik fra Telt- pladsen om Morgenen, havde jeg spurgt en af vore unge Grøn- lændere, en af Handelens faste Folk fra Frederikshaab, om han havde Lyst at gaa med, dersom Moltke blev nødsaget til at blive 23 hjemme ; han svarede med et straalende Ansigt et uforbeholdent «Ja», og da jeg spurgte ham, om han da ikke vilde blive bange inde paa Isen ligesom Capitain Jensens Habakuk, svarede han, at naar han havde en «nalagak» (Herre) var han ikke bange. Han vilde med, som han gik og stod, med eet Par Kamikker, een Skjorte o. s. v., og forst da jeg mindede ham om, at han dog muligen vilde faae Brug for noget mere, hentede han et Par Kamikker til foruden lidt Skraatobak — saa mente han da, han var udrustet for lang Tid. Jeg anforer dette som Tegn paa, at Gronlenderne dog paavirkes en Del ved Omgangen med Euro- pæerne. Denne unge Mand kjendte Habakuk og havde hort dennes skrekkelige Skildringer fra Jensens Tour; han var imid- lertid allerede kommen saa langt frem i Civilisationen, at han stolede fuldt ud paa os mere end paa sin Landsmands Over- drivelser og vilde gaa med kun af Lyst til det ukjendte, thi jeg stillede ham ingen hoiere Lon i Udsigt. Der blev imidlertid ingen Brug for Adam! Moltke vilde ikke blive hjemme, og jeg sogte ikke at overtale ham dertil. Det var en folelig Overgang for os nu kun at vere 3 om det Arbeide, vi for havde veret 16 om, og Sagen forbedredes ikke ved, at den brendende Middagssol begyndte at blodgjore Sneen; det var desuden ikke mere den jevne Snemark, vi havde for os; i regelmessige, men knudrede Firkanter stak Isen frem igjennem Snedekket, og dersom vi ikke vilde hale fra den ene Firkant til den anden, maatte vi soge frem ad de snekledte Kanaler mellem Firkanterne. For forste Gang fik vi Sneskoene paa, men de hjalp os ikke synderligt, thi snart gik det over knudret Is og snart over drivvaad, bled Sne, og under saa- danne Forhold ere Sneskoene ikke paa deres Plads, navnlig ikke, naar man er Begynder i Brugen af dem. Kl. 3 om Efter- middagen vare vi saa udmattede, at vi ikke vare istand til at arbeide mere, vi sloge da Telt c. 2000 Fod over Havets Over- flade og omtrent 11/2 Mil indenfor Isranden. Stigningen havde været stærkt varierende paa denne vor wo == forste Dagsreise, idet Terrænet havde veret temmelig bolget; i enkelte Dalstrog havde Snesmeltningen begyndt at danne storre og mindre Soer dækkede af et vandtrukkent Sneelag, de skaf- fede os enten vaade Ben eller dobbelt Arbejde med at søge udenom dem. Allerede den forste Dag gik det op for os, at dersom vi vilde frem, maatte vi arbeide om Natten istedenfor om Dagen. Forst den 3die Dag kom vi imidlertid ind i den rigtige Gange, og vor Dagsreise den 2den Dag blev derfor ikke stort mere end 5—6 Kvartmil over et bolget, stærkt stigende Terren med en- kelte Soer og en Ely. De hoieste af Kystfjeldene tittede endnu op over Ishorizonten i SV. og Vest, og imod Ost havde vi en prægtig Udsigt over Julianehaabs Distriktets hoie Fjeldtoppe. Fra den 3die Dag begyndte altsaa vor regelmæssige Ind- deling af Tiden, og den vedligeholdtes trods de Ubehageligheder, der klæbede ved den. Det er nemlig alt andet end behageligt at gjore Dag til Nat; ialfald faldt det os, der dog vare temmelig anstrengte, meget vanskeligt at sove, saalenge Solen stod hoit paa Himlen. Kl. 8 om Formiddagen sloge vi Telt; fra Kl. 8 til Kl. 2/2 observerede, spiste og arbeidede vi. Kl. 21/2 gik vi til Ro, og Kl. 101/ om Aftenen stode vi op igjen for efter et Par Kop- per Cacao at tage fat paa Arbeidet; Kl. 12 om Natten havde vi da i Reglen Slederne pakkede og Teltet brudt ned, saa vi kunde begive os paa Vei. Fra 12 til 8 tilbagelagde vi da 3—4 Mil efter Veirets, Forets og Terrenets Beskaffenhed. Med Sne- briller og Sler for Oinene bestilte vi i de 8 Timer saa godt som ikke andet end at trekke; Kl. 3 standsede vi dog i Reglen for at tage meteorologisk Observation og nyde et Stykke Sukker eller et Stykke Chocolade, men ellers gik det nesten uafbrudt fremad i folgende Rækkefolge: Jeg forrest, trækkende i Slæde Nr. 1 og ledende Veien, dernest Petersen, skubbende paa Slede Nr.1 og trækkende i Slæde Nr. 2 og endelig Moltke, skubbende paa Slede Nr. 2. Veiret holdt sig gjennemgaaende godt i de forste 8 Dage; der faldt af og til nogen Sne, og vi generedes da temmelig meget af Vanskeligheden ved at holde en bestemt Retning, men bortseet herfra skaffede den os ingen Vanskeligheder; den re- gelmessige Vexlen mellem et Par Graders Varme om Dagen og et Par Graders Kulde om Natten skaffede os et fortrinligt Fore; mellem Kl. 2 og 7 om Morgenen kunde Sneen bere os, selv om vi ingen Snesko havde paa; mellem 12 og 2 og mel- lem 7 og 8 maatte vi derimod benytte dette Fodtoi, der i Be- gyndelsen voldte os saa mange Vanskeligheder, men som vi efterhaanden bleve saa vante til, at det ikke generede os syn- derligt. Det værste ved Sneskoene vare de hyppige Repara- tioner, hvortil en stor Del af vor Dag medgik; Sneskoene egne sig nemlig bedre til blodere Sne end til den, hvorpaa vi brugte dem; den overste Sneflade var altid frossen nok til at opslide Senerne paa Sneskoene, selv om den ikke var sterk nok til at bere os uden Snesko. Heldigvis havde vi forsynet os rigeligt med Kobberemme, saa vi savnede ikke Reparations- materiale; havde Sneskoene veret nye, havde de naturligvis ogsaa holdt bedre. | Den 2den Dag уаге Kystfjeldene begyndte at gaa afsigte, og samme Dag passerede vi de sidste Søer. Vi saae da ikke Vand paa Isen for den sidste Dag, men da vor Spritbeholdning var forholdsvis rigelig, savnede vi aldrig det nodvendigste Drikke- vand. Vaskevand bruger man, som bekjendt, ikke paa Indlands- isen. I vort lille rede Bomuldsdugstelt, forsynet med en Bund, der i sin Tid havde veret vandtet, generedes vi sjeldent af Kulden. Da vi ikke vare forsynede med Skindsoveposer, men benyttede vor almindelige Udrustning fra Opmaalingstouren langs Kysten, kunde vi nok af og til mærke en let isnende Fornem- melse i Ryggen, naar vi vaagnede, men ellers lede vi, saa’ underligt det lyder, snarere af Hede end af Kulde. Paa særlig klare Dage steg Temperaturen i det Frie til с. 5° Varme; inde i Teltet kunde vi da have mellem’ 20 og 30° Varme, og under saadanne Forhold var det nesten umuligt at sove for hen 26 paa Aftenen, naar Kulden hegyndte at indfinde sig; da vi imid- lertid allerede skulde op Kl. 10/2, fik vi paa den Maade kun 3—4 Timers ordentlig Sovn, hvilket naturligvis er lidt nok, naar man skal arbeide med at trekke i 8 Timer. Udpurringsoje- blikket om Aftenen var det merkeste Punkt i Tilverelsen! Man var just begyndt at sove ordenligt, alt var frosset ligefra Vandet i de to smaa Kjedler, der hang oppe under Telttaget, til Telt- bunden, der var saa stiv som et Bradt; Stovlerne vare haarde, kolde og vaade, og Humeuret var i Nerheden af Nulpunktet. Forst hen paa Natten, naar vi havde trukket en Timestid, be- gyndte vi at to op, men Stemningen kulminerede dog ikke, for vi efter endt Nattearbeide og Teltslagning samledes ved en Kop Bouillon Kl. 9 om Formiddagen. Paa denne Maade gik det da jevnt fremad fra den 164е Ш den 22de Juni. En enkelt Dag tilbagelagde vi kun en Mil paa Grund af tet Snetykning, men efter endt Nattereise den 22de Juni om Morgenen befandt vi os dog mellem 14 og 15 Mil fra vort Udgangspunkt, omtrent paa Colonien Frederikshaabs Brede. Terrænet var efterhaanden blevet saa ode, som man kun kan tenke sig dets Lige i Sydens Orkener! Forgjeves speidede vi ud over den ode, flade Snemark i Haab om at finde en Nunatak eller blot en svag Forhoining i Terrenet, men end ikke den svageste Afvexling frembød sig for 01е. Sneen, som overalt var fuldstendig ren og fri for fremmede Bestanddele, laa i ganske smaa Bolger ligesom de lette Krusninger, som en begyndende Brise kan sætte paa en stille Havflade; man blev saa tret af denne Ensformighed, at man stadig onskede Forandring; 2 Morgener forbausedes vi ved en skrigende Lyd over vore Hoveder; vi foere op af vor Dvale og saae nogle Ter- ner jage forbi fra NO. mod SV.; men det var ogsaa alt, hvad vi havde af Afvexling. Stigningen var efterhaanden bleven saa ringe, at Slederne nesten lob af sig selv, det syntes altsaa, som om vi havde naaet Hoideryggen, men da vi stillede Theo- doliten op og maalte til Ishorizonten, fandt vi dog endnu en 27 svag Stigning imod Øst; stærkest var den imod NO., hvor den androg с. 20‘. Da Haabet om Afvexling ad denne Kant efterhaanden bri- stede, bestemte vi os den 23de om Morgenen til at søge den ad en anden Kant. Efter at have tilbagelagt 11/2 Mil mod ret- visende Øst og derved konstateret en tydelig Aftagen i Stignin- gen, satte vi Coursen i sydligere Retning. Jeg betragtede det nemlig som givet, at vi paa det allernærmeste havde naaet op til den største Hoide, vi kunde vente at træffe paa denne Bredde; Stigningen var kun ganske ringe, paa sine Steder 0, og Høiden af vor Standplads var 7085 Fod. Det var naturligvis fristende at fortsætte Reisen såa meget mod Øst, at vi muligen kunde faae Østkystens Nunatakker isigte, men da vi ialt kun havde 6 å 7 Dage tilbage af Juni Maaned, og jeg ikke uden største Nødvendighed turde udstrække Reisen længere af Hensyn til Opmaalingsarbeiderne, kunde jeg indsee, at vi kun turde blive ved at gaa frem et Par Dage endnu. I den Tid kunde vi kun vente at naae lidt forbi Midten af Landet, og derved vilde ikke meget være naaet, særligt da vi saa, for at komme hurtigt nok hjem, vilde blive nødsagede til at lægge Hjemreisen næsten i samme Linie, som Udreisen, hvad jeg af Hensyn til Bestem- melsen af Isens Høideforhold nødigt vilde. Påa vor Udreise havde vi i nogle Dage havt nogle Nunatakker isigte i den øst- lige Horizont, de vare vexelvis dukkede ned under og op over Horizonten, eftersom Snefladen svagt bølgede sig op og ned, indtil de tilsidst helt forsvandt for os. Disse Nunatakker vare Fjelde omkring Nunatakken «Aputajuitsok», som Steenstrup paa sin Reise i Julianehaabs Distrikt i 1877 havde havt isigte og aflagt fra sine Stationer omkring paa Kystlandet. Da jeg for- modede, at der muligen vilde være interessantere Isforhold at træffe i Omegnen af disse Nunatakker, og da vi, ved at lægge Hjemreisen om ad denne Vei, vilde naae at afsoge et temmelig stort Stykke af Indlandsisen, besluttede vi os til at søge herned, skjøndt Hjemreisen derved vilde blive 22 Mil mod de 15 Mils 28 Udreise. Vi paaregnede imidlertid betydelig storre Dagsreiser, og vi vare efterhaanden blevne saa sangvinske, at vi ikke toge daarligt Veir synderligt med i Beregningen. Strax da vi dreiede af i sydligere Retning den 23de, merkede vi, at det gik nedad, men det varede ikke synderligt lenge, thi snart efter begyndte Terrenet at blive sterkere couperet eller bølget, end vi vare vante til. Bølgerne i Terrainet havde paa Udtouren veret nesten umerkelige og gave sig nermest kun til- kjende ved, at Nunatakkerne forsvandt og kom tilsyne, men jo nærmere vi nu avancerede frem imod «Aputajuitsok», des mere bolget blev Snefladen. Den 24de Juni sloge vi Telt i 5500 Fods Hoide c. 3 Mil fra «Aputajuitsok» (se Tavle Il. Hvad der i Kaartet var aflagt som en enkelt Nunatak, зааез nu som en hel Gruppe Оег, der ra- gede op over det hvide [shav og dannede ligesom en Fort- settelse af Sydgronlands Alpelandskab. Længst mod Nord saaes en hvid Kegle dækket med Sne og Is fra Ishorizonten og helt op til Toppen, der laa 6—7000 Fod over Havets Overflade. Den passede serdeles godt til Navnet «Aputajuitsok» (den sneklædte). Da Veiret var klart og godt — rigtignok aldeles paafaldende varmt —, ventede vi at vere ved Nunatakkerne den neste Dag, og som sædvanlig lagde vi os til Ro Kl. 2!/2 i Haab om at skulle afsted igjen om Aftenen. Enkelte hvide Kumulusskyer kom tilsyne i den NOlige Horizont og seilede ilsomt afsted langs Ishorizonten, men Veiret var ellers nesten stille og kun lidt Ого i Barometret antydede Muligheden af kommende »Veir- forandring. Efter mange forgjeves Forsog vare vi endelig faldne i Søvn hen imod Aften. Kl. 7 vaagnede vi imidlertid alle ved et veldigt Stormkast, det var, som Teltet med hele dets Indhold skulde hvirvles hen over den flade Ork, hvor ikke den mindste Forhoining dempede Vindens Magt. Heldigvis havde vi som sedvanlig forstottet baade Telt og Sleder, inden vi gik til Ro, og da Teltet efter kort Tids Forlob begyndte at sne til, varede . det ikke lenge, for vi folte os trygge og faldt til Ro igjen. 29 Ved vor sædvanlige Udpurringstid mellem Kl. 10 og 11 vaag- nede vi atter; Veiret var nu udartet til en rasende Snestorm af ONO., og der var ikke Tale om, at vi kunde reise under de Forhold. Vi ВК da denne Nat noget af al den Søvn, vi saa hoiligt trængte til. Stormen vedblev med uformindsket Kraft hele Natten; Temperaturen sank til 3—4 Graders Kulde, og den fine Frostsne fog hen over den flade Snemark. Om For- middagen den 25de Juni begyndte Solen at skinne lidt igjen- nem; jeg vovede mig udenfor, men alt stod i et vildt Snefog, og næsten i samme Oieblik, som jeg traadte ud, var jeg gjennem- trengt til Skindet af den fine Sne. Forst ud paa Aftenen flovede det af, og Veiret blev atter klart og sigtbart. Stormen havde varet 18 Timer, hele Tiden fra samme Retning — ONO., den havde ogsaa blæst med stor Kraft ved vor Teltplads ved Sermitsialikfjord, men medens den hos os i 5—6000 Fods Hoide og c. 12 Mil fra Sermitsialikfjord blæste som en Snestorm med flere Graders Kulde, optraadte den ved Sermitsialik som en varm Fohn uden Nedslag. Om Aftenen den 25de Juni forlode vi Teltpladsen og ner- mede os Nunatakkerne over et stærkt bølget Terren. For hver- - gang de efter at vere forsvundne under Horizonten dukkede op igjen, kom flere og flere tilsyne, ode, bratte og tildels sne- klædte allesammen. Da vi onskede at bestige en af Nunatak- kerne, dersom det var muligt, satte vi ikke Cours efter den tidligere omtalte, helt sneklædte Top, men efter en lidt syd- ligere beliggende Fjeldgruppe. Hen paa Morgenen den 26de naaede vi den nærmeste Nunatak, en lille ode ©, der paa Vest- siden knap ragede 100 Fod op over Ishavet; paa Ostsiden skiltes den ved et dybt Dalstreg fra de østligere Nunatakker, der imidlertid nu viste sig ikke at vere adskildte Fjeldtoppe, der ragede op over Isen, men en sammenhengende brat Fjeldkjede, der strakte sig Nord i fra Kystfjeldene omkring Sermilikfjord. Istedenfor at staa paa en isoleret Nunatak c. 3 Mil inde i Isen stode vi altsaa paa Grendsen mellem Indlandsisen og Sydgren- 30 lands haie Bjergmasser, der saaledes vise sig at naae betydelig lengere mod Nord, end hidtil antaget. Vor Standplads har senere ved neiagtig Beregning af Observationerne viist sig at falde sammen med Beliggenheden af Steenstrups Aputajuitsok. Man kunde nu forsaavidt godt kalde hele dette Nunatakparti ved dette Navn, thi naar Bratningerne undtages, dækkes det nesten overalt af evig Sne og Is, men, saavidt jeg har kunnet bringe i Erfaring, er det den alt omtalte snekledte Kegle, der bærer Navnet «Aputajuitsok». Dennes Beliggenhed i de tid- ligere Kaart er imidlertid ikke ganske rigtig, men da Steen- strup har aflagt den ved Hjelp af Maalinger fra en udmaalt Grundlinie helt nede ved Igaliko, skulde det jo vere underligt, om der ikke vilde vise sig nogen Uoverensstemmelse mellem hans og vor Bestemmelse. Sagen er uden Betydning, men nævnes blot for Fuldstendigheds Skyld. Vi besteg det omtalte lille Fjeld, da de ovrige syntes ube- stigelige. Fra dets Top fotograferede, tegnede og maalte vi. I alle Retninger undtagen imod Ost havde vi en fortrinlig Udsigt fra dette 5000 Fod høie Udsigtspunkt. Imod ONO. saaes en betydelig Indsænkning i Isen og flere spredte Nunatakker i ind- til4— Miles Afstand (se Tavle Ш). Isens Overflade var overalt stærkt couperet og antydede de underliggende Fjeldes Form. Imod Syd faldt Isen stærkt kløftet ned mod Forlandet og i dens Fortsættelse bugtede en bred Gletscher sig ned mellem Fjeldene for sandsynligvis at falde ud i Sermilik Fjord. Imod Syd saae man forøvrigt ud over et vildt Virvar af Fjeldtoppe, blandt hvilke Ilimausak, Redekammen og adskillige andre af Julianehaabs- distriktets skjonneste Fjelde gjenkjendtes. Imellem Fjeldene skimtedes hist og her den blaae Fjord, hvor de mægtige Is- fjelde seilede om som smaae hvide Svaner, og hele den stor- slaaede Skjønhed, som laa udbredt for vore Øine i den friske, klare Morgenstund, lader sig ikke beskrive. Bjergarten af Nunatakkerne var Granit. Overfladen bar ingen Spor af Isskuringer, men var dog temmelig glat og ikke ‘OUIOMAPIBUNN PIJ ONO pou 151Spj] 727. гудит VI 7°P PPV) A Ju ©1091 VER ; SEHR PUPJUO4L) WMO APS79)0P PIN = “if 31 synderlig forvitret; kun paa Vestsiden laa en stor Stenrouse, som man kunde have antaget for en opskruet Stenmoræne, der- som ikke hele den Maade, hvorpaa Isen grændsede op til og optraadte imellem Nunatakkerne, havde talt bestemt derimod. Isen laa nemlig overalt fuldstændig jevnt op til Fjeldene; der saaes ikke en Skruning eller Opstuvning et eneste Sted, og Revner saaes egentlig kun, hvor [sen faldt steilt ned mod For- landet. Alt tydede paa, at Isen befandt sig fuldstendig i Ro heromkring, og at Indlandsisens Bevegelse imod Syd gik be- tydeligt udenom hele dette Terren; den omtalte Gletscher havde kun Karakteren af en større Fjeldgletscher, og det kan ialfald med Sikkerhed siges, at det ikke er den, som afsetter de flere Millioner Kubikfod store Isfjelde, som Sermilik Isstrem produ- cerer. Intet levende — hverken af Planter eller Dyr — saaes herinde paa disse Fjelde, end ikke de tarveligste Likener op- dagede vi. Den tidligere omtalte sne- og isklædte Fjeldtop Aputajuitsok, paa hvilken kun en ubetydelig Plet bart Land saaes paa en Bratning mod SO., afgiver et ret talende Billede paa Overgangsformen mellem Gronlands tidligere og nuverende Istid. Det synes mig utvivlsomt, at som Aputajuitsok nu seer ud, saaledes have alle de andre Nunatakker for ikke lang Tid siden ogsaa seet ud; den Tid er maaskee ikke saa fjern, da det sorte Land paa Aputajuitsok tydeligt begynder at brede sig. Endnu den 26de Juni tiltraadte vi Tilbagereisen fra Nuna- takkerne. Vi havde endnu 12—13 Miles Reise til Sermitsialik, og den Storm, vi havde havt Dagen i Forveien, havde lert os ikke at stole altfor blindt paa det gode Veir. Vi kom imidlertid ikke langt; det var en ualmindelig solvarm Dag, og Sneen, som om Natten havde veret saa haard og glat paa Overfladen, at man knap kunde holde sig opreist paa den, var allerede KI. 8 saa bled og vaad, at jeg ikke mindes at have seet den saa vaad nogen Dag for eller senere; den drev af Vand og var saa pores nedefter, at man næsten havde Fornemmelsen af, at man kunde vedblive at synke i den, naar man vovede sig ud paa den uden 32 Snesko. Al den Sne, som var falden under Stormen, var borte som ved et Trylleslag. Den 27de Juni sattes Coursen langs Ikersuaks Nordside, men saa langt fra Kystlandet, at vi haabede at undgaa de verste af de Revner, som vi formodede, vi maatte mode her paa Op- landet til Sermilik Isstrom. Terrenet var stadig stærkt belget. Mellem Kl. 1 og 2 om Morgenen modte vi de forste Revner; de gave sig tilkjende paa Afstand som morkere, schatterede Striber paa den hvide Flade, og forst da vi kom nærmere, op- dagede vi, at hver mork Stribe beted en dyb Revne dekket af et tyndere eller tykkere Snelag (se Tavle IV). Snelagene vare nesten overalt begyndte at synke sammen i Midten af Revnerne, hist og her vare de styrtede ned og blottede de morke Svelg. Vi undgik helst Revnerne, men da de snart kom tilsyne i saa- stort Antal og over et saa stort Terren, at vi skulde have gjort en betydelig Svingning mod Nord for at komme helt udenom dem, maatte vi bekvemme os til at lobe over dem, haabende, at Snedekket vilde bere. Breden var meget forskjellig og varierede mellem faa Fod og op til godt 30 Fod. Mellemrummene imel- lem Revnerne varierede ligesaa stærkt i Brede som selve Rev- nerne og vare paa sine Steder kun meget smalle. Vi undgik paa en enkelt Undtagelse ner at synke i, men benyttede nesten ogsaa stadig Sneskoene. Revnerne vedbleve nu med større Mellemrum paa hele Hjemtouren. Den 28de Juni blev mod Forventning den sidste Dag paa den egentlige Indlandsis. Som sædvanlig begyndte vi ved Mid- nat, og da vi endnu havde 7 Mil tilbage til Sermitsialik, faldt det os ikke ind, at vi skulde naae hjem den Dag. Paa Grund af koldt Veir med frisk østlig Vind og tildels skyet Veir holdt- Foret sig fortrinligt, og allerede Kl. 7 om Morgenen havde vi tilbagelagt 4 af de 7 Mil. Vi befandt os da endnu i godt 3000 Fods Hoide. Nunarsuits Fjelde vare begyndte at komme frem i SV., og alt tegnede til, at vi ved Udholdenhed vilde kunne naae Land samme Dag. Vi besluttede da at holde ud, saalenge эриетриг 32804 "IOLAOH э]уерэи$ [Эр э1эелте4 pour Si ¢ 72? PP) 14 Е 7 BS PU 72 qu 049 WMO 49572] IPP ИГ 33 Foret tillod det; vi vidste jo ikke, hvorlenge Veiret vilde holde sig, og nu, da det kun gjaldt om at komme hjem, onskede vi at faae Ende paa det saa hurtigt som muligt. Foret holdt sig betydelig længere hernede i de lavere Hoider nermere Land end oppe i de storre Hoider. Sneen var mere fast som almindelig Tosne, og det var tydeligt, at Solstraalernes mere direkte Paa- virkning i de hoiere liggende Egne med den lette Luft var be- tydelig storre end hernede. Lige til Kl. 11 om Formiddagen kunde. vi gaa uden Snesko; efter den Tid blev Foret ganske vist tungt, men da vi snart kom ind paa mere snefri Is, spil- lede det ikke saa stor en Rolle. Det havde veret min Agt at soge Egnen omkring vor 2den Teltplads og saa derfra soge hjem ad samme Vei, som fulgtes under Udreisen. Ved en ringe Feil i vort Bestik kom vi imidlertid noget vestligere, og skjendt det ikke var meget, var det dog tilstrekkeligt til at fore os ind paa langt vanskeligere Is, end vi havde modt paa Udreisen. Det Fjeld, vi havde besteget, forinden vi tiltraadte Reisen, an- saae vi imidlertid for en sikker Veileder, og da vi havde faaet det isigte, styrede vi mod Land i Haab om efterhaanden at kjende Isen igjen, saaledes at vi kunde naae Land paa samme Sted, som hvor vi vare gaaede ud. Vi bleve imidlertid sorgeligt skuffede og fik ret at fole, hvor vanskeligt det er at finde sig tilrette i slige. Omgivelser, hvor man ingen Oversigt kan faae over Forholdene. Trods al anvendt Opmerksomhed styrede vi nemlig mod Land 1 Kvartmil for vestligt, og denne Kvartmil kom til at koste os mange Anstrengelser. Isens Overfladefor- hold blev nemlig værre og værre, jo nærmere vi kom Land; en meget stærk Heldning i Forbindelse med et Spaltesystem med Revner i 2 Retninger — lodret paa Land og parrallel med Land (se Tavle V) — delte Isen i lutter toppede smaa Oer med mellemliggende dybe Klofter. Da vor Route gik temmelig ner langs med Land, altsaa tvers paa Heldningens Retning, var det nesten ikke muligt at styre Slederne, som hvert Oieblik truede med at styrte ned i Afgrundene. Med Alpetouget imellem XVI. 3 34 os kæmpede vi os frem fra Ø Ш Ø mod Ost, indtil vi endelig naaede den i Isen fremskydende Pynt «a» (se Tavle V) af Kyst- landet. Klokken var da 3 om Eftermiddagen; efter 15 Timers uafbrudt Arbeide folte vi mest Lyst til at kaste os ned i den blede Lyng og hvile ud; en lille rislende Landelv gjorde sit til at friste os, men Lysten til paa engang at vere ferdige med dette Orkenliv vandt dog Seier. Efter at have overseet For- holdene og opdaget, at vi endnu skiltes fra vort Udgangspunkt af et af Elve og Klofter gjennemfuret Isparti Ost for os, be- sluttede vi at tage fat igjen og gjore Ende paa Sagen med det samme. Vor Standplads laa betydeligt hojere end dette Parti, der skraanede ned mod Syd som en Tunge og endte i en So. Seet i Fugleperspektiv saae denne hvælvede Flade med hele sin regelmessige Inddeling ud, som om den var afstreget ved Kunst — ja Inddelingen var saa regelmessig, at den mindede om et Skakbredt. Efter en god Times Arbeide naaede vi over denne sidste Hindring og ankom til vort Udgangspunkt, hvor vi strax sloge Telt. Kun den, der har levet paa Indlandsisen, kan forstaae, hyilken Nydelse det var for os atter at fole os paa Landjorden, og med hvilken Folelse af Velvere vi krob i Poserne om Af- tenen for at sove en hel Nat efter at have spist saa meget, vi lystede. Den neste Morgen opdagede Petersen Mennesker i det Fjerne, og snart efter havde vi hele Baadebesetningen hos 08. Vor Styrer havde allerede i nogle Dage været ængstelig for os og var derfor jevnligt gaaet tilfjelds for at see ind over Isen efter os; han havde da tidligt om Morgenen opdaget det lille røde Telt oppe ved Isranden. For sidste Gang lastede vi saa Slæderne, og over Indlands- isen naaede vi den lille Fjeldryg, som begrændser Sermitsialik Isbræ mod Vest. Her søgte vi ind paa Land, og efter nogle Timers Arbeide naaede vi Teltpladsen vea Fjorden. Endnu samme Aften reiste vi til Kagsimiut for at gjøre ‘uaysuroyurofyy рэл puey SuosISpueIpu] 7) YbOT YL pp pang 4 A Pyare ‘JAX PUP]UQL UO чокрРРИ 7 35 klar til at fortsætte Opmaalingsarbeiderne. Stedets Befolkning var synlig rort ved at see os igjen og spurgte os ivrigt ud, om vi havde seet vilde Dyr eller mærkeligt Land inde paa Isen. Vi havde ialt opholdt os 13 Dage paa Indlandsisen. I den Tid havde Snetykning og Storm standset os omtrent 2 Døgn. I 1112 Netter havde vi tilbagelagt 37 danske Mil. Bortsees fra Peary's Expedition i 1886, om hvis Pladsangivelser der kun foreligger meget omtrentlige Udtalelser, bliver vor Middeldags- “reise i det Antal Døgn, hvori vi overhovedet have reist — 3,2 danske Mil pr. Dag — den største, der hidtil er præsteret af Fodgengere paa Grønlands [ndlandsis. Hovedaarsagen til dette gunstige Resultat ligger i Valget af Aarstiden, og, sammenlignes det Føre, vi havde paa Størstedelen af Reisen med, hvad tid- ligere Isexpeditioner have mødt, viser det sig ogsaa, at vi have været særlig heldigt stillede. Solen stod om Dagen saa Вой paa Himlen, at den optøede Sneens Overflade, som da ud paa Natten med den sig fuldstændig regelmæssig indfindende Natte- frost forvandledes til et fast Dække, der kunde bære baade os og Slæderne. Nansen havde paa Størstedelen af sin Reise ganske vist et Føre, som egnede sig godt til Ski, det vil sige fin Frostsne, men Solen havde dog paa den senere Aarstid ikke saadan Magt over Sneen, at en solid, frossen Flade dan- nedes ud paa Natten. Hans Middeldagsreise var omtrent 1,8 Mil, naar der bortsees fra de Dage, hvori han laa standset af Uveir; men man kan vanskeligt sammenligne hans Dagsreise med vor, da hver Mands Part at trække paa Nansens Expedition var с. 200 & mod с. 135 & hos os. Jensen og Nordenskjøld havde Solvarme nok, men manglede ofte den regelmæssige Nattefrost, de generedes derfor meget af tungt og vaadt Føre. Dersom vi ikke som ufravigelig Regel havde benyttet Natten istedenfor Dagen til at gaa frem i, havde vi imidlertid ikke naaet halvt saa langt. Vore Distanceopgivelser hvile hovedsagelig paa fuldt paalidelige Bredeobservationer, anstillede med Sextant over kunstig Kviksølvhorizont. Reiserouten (se Tavle VIN) er foruden DE; > 36 ved disse aflagt ved Sigter med Theodolit til kjendte Kystfjeld- toppe og, da disse gik af Sigte, ved Længdeobservationer, hvortil benyttedes et ret godt Lommechronometer, hvis Gang bestemtes ved Observationer ved Kagsimiut for og efter Isvandringen. Foruden Aarstiden skylde vi imidlertid i særdeles hoj Grad Isens gunstige Overfladeforhold, at vi naaede saa betydelige Dagsreiser, og navnlig i denne Henseende have vi været ganske anderledes heldigt stillede, end Jensens Expedition. Jeg skal i korte Trek give en Beskrivelse af disse samt af Isens Hoide- forhold paa den bereiste Del af Indlandsisen. Naar man paa en klar Dag seiler langs Julianehaabsbugtens Nordside og seer mod Nord, fanges Blikket strax af en hvidgul Lysning i det NVstre Hjorne af Bugten. Lysningen, som man i forste Oieblik antager for en Lysning paa Himlen, viser sig ved nærmere lagttagelse at vere Indlandsisen, der, indrammet af de morke Kystfjelde, sees i en Udstrekning af с. 3 Mil i Ost—Vest. Kystfjeldene ere imod Syd temmelig lave — deres hoieste Toppe naae her kun c. 1400 Fod — mod Vest og Ost tiltager Hoiden og skjuler snart Indlandsisen, og navnlig mod Ost voxe Fjeldene hurtigt og smelte snart sammen med det syd- ligste Grønlands mægtige Alpelandskab, hvis 6—8000 Fod høie Fjeldtoppe forvandle Indlandsisen Syd for 61° N. Br. fra en sammenhængende Flade til mindre lokale Snemarker og lang- strakte Gletschere, der skyde ned mellem de bratte Fjeldkjæder. Det var dette fra Søen synlige Parti af Indlandsisen mellem Sermitsialik Fjord og Fjeldene Nord for Nunarsuit, som vi be- nyttede til Udgangspunkt for vor Reise. Uden Hindringer breder Isen sig her ud over det lave Land mellem Kinalik og Bredefjorden (Ikersuak), ingen Nunatakker eller sammenhæn- gende Fjeldkjæder spærre den Veien, før den møder de lave Kystfjelde, der paa flere Steder ere saa lave, at Isen kan gaa saa langt, den vil. Paa Størstedelen af denne vestlige Del af Indlandsisens Sydgrændse har man derfor ogsaa Indtrykket af, at Isen befinder sig i en meget rolig Tilstand; stagnerede Bræer, 37 jevnt heldende Udlobere i Soer og Lavninger og enkelte spal- tede, stærkere affaldende Partier udgjore det meste af Sydgrænd- sen, foran hvilken Mængder af Smaasoer og leerfyldte Elve op- fylde det lave Forland. Kun et enkelt Sted paa denne Strekning møder man en kalvende Isbræ, det er i Bunden af Sermitsialik- fjord; Bræens Bevægelsesforhold m. m. findes omtalte i Tde Hefte af Meddelelserne, Pag. 154—58 af Premierlieutenant C. Bloch. Foruden paa dette Sted afsætter Indlandsisen paa sin Sydgrændse dog mindre Isstykker paa flere Steder langs Bredefjordens Nord- side, og endelig møder man i Bunden af Sermilikfjord — den inderste af Bredefjordens Forgreninger — den store Sermilik Isbræ, som rimeligvis er den af Sydvestgronlands Breer, der producerer de storste Isfjelde. Overfladeforholdene paa hele den Del af Indlandsisen, som falder indenfor og omkring Expeditionens Reiseroute, ere i Hovedsagen særdeles jevne, hvilket har sin naturlige Grund i den Mangel paa Nunatakker og altsaa rimeligvis ogsaa paa større Ujevnheder i Underlandet, som karakteriserer denne Stræk- ning. Kun paa 2—3 Steder et Par Mil NV. for Sermitsialik Bræ bryder Underlandet frem gjennem Isdækket, ellers mødes ikke en eneste Nunatak, før man kommer ind i Midten af Landet; her fortsættes Sydgrønlands Alpelandskab mod Nord af en Sam- ling - Nunatakker paa 6—7000 Fods Højde, der strække sig 5—6 Mil op Nord for Sermilik og Tunugdliarfiks Inderste. Naar Indlandsisens Overflade karakteriseres som i Hovedsagen jevn, maa det dog ikke forstaaes saaledes, at Ujevnheder og couperet Is ganske mangle, thi saadanne Forhold træffes næsten overalt i mindre Maalestok langs Isens Rand og i forholdsvis større Maalestok, hvor Isens Rand dæmmes op af Fjelde, der naae op til 1000 Fods Høide og derover, saaledes fra Egnen omkring Sermitsialik Fjord og ONO. efter langs Bredefjordens Nordside. Opstuvningerne og Ujevnhederne naae imidlertid intet- steds saadanne Dimensioner, som de, Jensen mødte, og som findes afbildede i 1ste Hefte af Meddelelserne, Tavle I; kun paa 38 ganske enkelte Steder, hvor fremskydende Pynter af Landet standsede Isen, saaes egentlig opskruede Partier, hvor Toppene kunde паае 3—4 Fods Heide, ellers var Isens mest almindelige og karakteristiske Udseende, langs Land og et Par Mil indefter, det, som findes gjengivet paa Tavle V, og som alt er berort i Reisebeskrivelsen. Isen var fuldstændig regelmessig inddelt af 2 Spaltesystemer, det ene parrallelt med, det andet lodret paa Isranden: dette skyldes paa sine Steder lokale Bevægelsesfor- hold i 2 Hovedretninger, men paa andre Steder hidrøre de Revner, der gaae lodret paa Isranden, for Storstedelen fra de Tusinder af Elve, der om Foraaret og Sommeren stromme ned over den mod Yderlandet skraanende Isflade. Revnernes og Kanalernes Dybde er meget forskjellig og varierer mellem 1—2 Fod og saa store Dybder, at man ikke oiner Bunden. Breden varierer mellem 2 og 6 Fod. Imellem Revnerne dannes da lutter rectangulaire Smaager, hvis Overflade udgjores af en skidden, hullet og ujevn Is. I Bunden af Hullerne sees Meng- der af Leer og Jord, og overalt høres en over- og underjordisk Brusen af Elvene. De’ Mengder af Vand, der af alle Elvene fores ud fra Isen, er saa stor, at Overflade-Strommen hele Sommeren og den storste Del af Vinteren altid lober ud af de to store Fjorde, der findes paa denne Strekning — Sermitsialik- fjord og Bredefjord. Kun med stormende SY. og sydlig Vind setter Strommen ind i Fjordene. Saa langt man kan see ind over Isen fra de nermest Is- randen liggende Fjelde — det vil sige til en Hoide af 2—3000 Fod, moder Oiet i Hovedsagen de samme Forhold, Isens Over- flade bliver renere, men holder sig revnet og ujevn, mørke Skygger og Striber sees nesten overalt, og, kommer man der- ind, moder man den samme karrerede Is, som langs Iskanten. Paa det Tidspunkt, vi begyndte Istouren — den 16de Juni —. spillede Snedækket ganske vist endnu en stor Rolle selv i Ner- heden af Iskanten; som nævnt i Reiseberetningen gik vi ind over et smallere, sneklædt Parti, som strakte sig indefter mellem Lans a no 39 mere snefri Is; den underliggende Is stak dog ofte frem gjen- nem Snedækket, og paa mange Steder var det kun de omtalte Kanaler og Revner, der vare snedækte. 13 Dage senere vare Forholdene imidlertid betydeligt forandrede, Sneen var nu næsten overalt borle, og hvor vi paa Udreisen havde færdedes uden at ane Tilverelsen af Revner, der saaes nu den ene ved Siden af den anden. Den Del af Indlandsisen, der ligger under 2—3000 Fods Hoide, skifter altsaa Sommer- og Vinterdragt ligesom de omgivende Fjelde og frembyder i det hele en ret betydelig Af- vexling; Terrænet er temmelig couperet og vexler mellem Bak- ker og Dale; rundt om i Dalstrogene træffer man Smaasoer og Elve, og hist og her titte Kystfjeldene op over Ishorizonten. Anderledes naar man kommer op over 3000 Fods Hoide. Sne- srendsen, som maa lægges mellem 2 og 3000 Fod, er da pas- seret. Is seer man ikke mere, alt er en jevn Snemark uden Forhoininger eller Ujevnheder, og den eneste Afvexling, som man moder, er en ganske svag Bolgen i Terrainet samt hist og her ganske fine Revner, der i lange, bugtede Linier bryde Sne- fladen. Disse fine, brudte Revner, som vi modte i betydelig større Antal paa Hjemtouren end paa Udtouren, antyde vistnok som Regel Tilstedeværelsen af større Revner under det øverste I Vinter gamle Snedække. Som alt berørt i Reiseberetningen havde vi Leilighed til at iagttage de fra Indlandsisen saa vel- kjendte dybe og brede Revner paa deres forskjellige Overgangs- trin mellem Vinter- og Sommertilstand, og navnlig passerede vi Natten mellem den 26de og 27de Juni et stærkt spaltet og bølget Terræn c. 3 Mil NNV. for Sermilik Isbræ, som frembød endel Interesse. Revnerne vare nemlig som Regel ikke aabne, men Tilstedeværelsen af dem antydedes paa Frastand kun ved mørkt schatterede, parallele Striber i Snefladen. Først naar man kom nærmere, opdagede man, at der under disse tilsyneladende uskyldige Striber skjultes brede, dybe Afgrunde, og dersom ikke Snedækket paa sine Steder var bristet helt og havde blottet de mørke Dybder, kunde man godt have antaget det hele for til- 40 fældige mindre Indsænkninger i Snefladen. Vi maatte gjore en Omvei mod Nord for at komme udenom det værste Parti, og næsten overalt, hvorhen man saae paa det Syd for os liggende Parti, modte Oiet det samme — en stærkt skraanende Sne- flade fuld af brede, morkere udseende Striber (se Tavle IV). Stri- bernes mørke Udseende hidrerte altsaa ikke fra nogensomhelst fremmede Stoffer, men kun fra, at Snedækket over Revnerne laa noget under den omgivende Snemarks Overflade. Saae man lidt nærmere til, viste det sig imidlertid, at de storre Hoved- revners Sider angaves ved lignende, ganske smalle, fine Revner som de ovenfor omtalte, som vi allerede modte paa Reisen nordefter; kun vare vi nu rykkede frem paa et senere Tidspunkt, 7, LM YY) WN Yi iff) À WISE / N \ N N \\Y N QQ NN Profil af den øverste Del af en snekledt Reyne. Solens Magt havde ovet storre Indflydelse, Snelaget i Midten af Revnerne var begyndt at synke sammen, paa enkelte Steder var det sidste Stadium naaet, Snedækket var bristet og styrtet ned i Revnerne, og utvivlsomt vilde man en 14 Dages Tid lengere hen paa Sommeren have et lignende Billede for sig som det, Kornerup har gjengivet saa fortrinligt fra Jensens Reise — en Række aabne, parrallele Klofter med enkelte skrobe- lige Broer hist og her (se Medd. Iste Hefte, Tavle II). Det maa altsaa ansees for rimeligt, at hele det Spalteterren, som Jensens Expedition med saa stor Vanskelighed passerede, vilde have kunnet passeres med storste Lethed, dersom Expeditionen havde veret en Maaned tidligere inde paa Isen, og ligesaa sandsynligt er det, at hele det Spalteterren, som vi med Lethed passerede i Juni Maaned, vilde have frembudt store Vanskeligheder hen i 41 den sidste Halvdel af Juli Maaned. Revnernes Brede varierede mellem 3—6 Fod og ca. 30 Fod. Dybden var meget stor og maa for de dybeste Revners Vedkommende mindst anslaaes til mellem 100 og 200 Fod. Skjondt vi passerede endel Revner paa hele Veien mellem Nunatakkerne og vort Landgangspunkt, vare de ingen Steder saa udpregede som paa det oven omtalte Parti ММУ. for Sermilik Bre, men det kan ikke heller forbause, thi paa kun 2—3 МИ falder Isen her fra 4—5000 Fods Hoide ned til Havets Overflade — et gjennemsnitligt Fald af 1 Fod paa 14 Fod. At Sermilik Isbræ under disse Forhold formaaer at producere saa store Ismasser, som den gjor, kan ikke for- undre; de Isfjelde, den producerer, kunne ganske vist ikke i Størrelse maale sig med de store nordgrondlandske Isfjelde, men i Antal komme de ganske godt med, og man kan med Lethed tælle op til 50 Isfjelde paa engang, hver af et Par Mil- lioner Kubikfods Indhold, i Farvandet udenfor Narsak i det Indre af Bredefjorden. Selve Isbræen har hidtil ikke været Gjenstand for Undersogelser, det vilde sikkert være af Interesse at anstille saadanne. Medens, som 'omtalt, saa godt som al Afvexling i Terrænet ° paa Indlandsisen ophørte med с. 3000 Fods Hoide, idet vi da befandt os inde paa den ode, udstrakte Snemark, var dennes Overflade dog udsat for betydelige Variationer Dognet igjennem paa Grund af de omkring Nulpunktet regelmessigt svingende Lufttemperaturer og Solstraalernes store direkte Paavirkning paa skyfri Dage. Som Tabellen over de meteorologiske Observa- tioner udviser, var Veiret særdeles regelmæssigt paa Størstedelen af vor Tour. Medium af Temperaturiagttagelserne Kl. 12 Em. var + 3,1 Celsius, hvilket omtrent vil falde sammen med Døg- nets Maximum. Medium af de laveste Temperaturer , der falde mellem Kl. 2 og 3 om Formiddagen, var — 2,6, Medium af Solens Middagshoider var omtrent 51°/4°, det laveste Lufttryk 588%", og Middelskydekket overordentlig ringe. Under disse Forhold befandt de overste Lag af Snefladen sig om Dagen i 42 en fuldstændig Oplosningstilstand, Sneen drev af Vand, og uden Snesko sank man over 1 Alen i. Det var ikke den faste, klumpede Tosne, som man træffer nermere Havets Overflade, og som vi ogsaa havde i Nerheden af Iskanten, det var et mere porest Væv, hvorimellem Vanddraaberne banede sig Vei ned- efter. Trods den store Smeltning saaes ingen Elve herinde i de storre Hoider; det er dog sandsynligt, at de ville komme lengere hen paa Sommeren, om ikke i selve Overfladen, saa i de dybere Lag. 1 Forbindelse med den store Afsmeltning tæ- rede Fordampningen ogsaa stærkt paa Sneoverfladen, den relative Fugtighed kunde saaledes om Dagen falde til mellem 50 og 60 pCt., om Natten til 70 pCt., og paa særlig solvarme Dage kunde Afsmeltning og Fordampning i Forening bringe Snefladen til at svinde 5—6 Tommer. Medens saaledes alt om Dagen gik ud paa at fortære Sneen, begyndte Nattekulden som ufravigelig Regel at indfinde sig omkring Kl. 9 om Aftenen, og Forholdene forandredes da snart. Allerede ved Solnedgang omtrent Kl. 10/2 var Over- fladen frossen til et fast Vev af Isnaale, som dog forst hen ved KI. 2 om Natten naaede en saadan Styrke, at det kunde bere et Menneske. Det frosne Lag naaede omtrent 2 Tommers Tykkelse i Lobet af Natten, men allerede Kl. 7 om Morgenen var det saa svækket, at man begyndte at synke igjennem. Kl. 8—9 var Snefladen igjen i Oplosningstilstand i de hoiere lig- gende Egne, nermere Isranden bar Sneen betydeligt lengere og havde, som berort, mere Karakteren af almindelig Tosne. Bortsees fra den nermest vort Udgangspunkt liggende Is- bremme, hvor Leer og Jordpartikler saaes i temmelig stor Mengde — dog kun i indtil c. 1 Mil fra Land — fandtes ingen- somhelst fremmede Bestanddele paa Isen. Sneen var for det ubevebnede Oje fuldstændig ren, selv lige i Nærheden af den bestegne Nunatak. Morener saaes ligeledes kun lige ved Land omkring vort Udgangspunkt og paa den tidligere omtalte Glet- scher, som skød ned mellem Fjeldene Syd for Nunatakkerne. = — a =) 43 Den storste Morene, vi saae, laa foran Isgrendsen lige Nord for den Fjeldryg, som begrendser Sermitsialik Bre mod Vest; den havde en Lengde af ca. 250 Fod og en Hoide af 10—15 Fod. Mindre Morener saaes nesten overalt, hvor Isen grænd- sede op mod Land, dog ikke omkring Nunatakkerne. Det vil af ovenstaaende fremgaae, at Isens Overfladeforhold vare i høj Grad ensformige, naar det nærmest Land liggende 1—9 Mil brede Bælte undtages. Vi kunne ikke, som Jensen, sige, at vi modte idelige Afvexlinger og Overraskelser — en jevn, flad, paa enkelte Steder ganske svagt bølget Sneflade, ingen Ujevnheder, ingen Revner, ingen Nunatakker — det var det øde Billede, vi havde for Øie paa Størstedelen af vor Vandring. En af de vigtigste Opgaver for os var at komme til Kund- skab om Høideforholdene paa den bereiste Del af Indlandsisen. Vi medførte i den Anledning 2 Bjerganeroidbarometre foruden forskjellige Thermometre og foretog saa regelmæssige Bestem- melser af Lufttryk, Temperatur, Fugtighedsgrad, Vind og Veir- forhold m. m., som vor af Forholdene saa afhængige Levevis tillod. Samtlige lagttagelser ere efter Hjemkomsten afgivne til meteorologisk Institut, hvis Bestyrer, cand. mag. Adam Paulsen, med største Beredvillighed har gaaet lagttagelserne igjennem, undersøgt Barometrene meget omhyggeligt, udregnet Høiderne og tilstillet mig efterfølgende Bemærkninger om Höidebestem- melserne og de meteorologiske lagttagelser: Til Bestemmelsen af Hoiderne af forskjellige Punkter paa Indlandsisen saavel som til Maalinger af Temperatur- og Fug- tighedsforhold medbragte Expeditionen to Aneroidbarometre samt forskjellige Thermometre. De to Barometre ere undersogte af Institutet saavel for Reisen til Gronland som efter Hjemkomsten. Det ene af disse, der er konstrueret af Klein, har viist sig at vere et meget godt Instrument. Undersogelser ved aftagende og vaklende Lufttryk mellem 770%% og 590"® Tryk have ved forskjellige Temperaturer + Fa fort til folgende Formel for Reduktionen af Barometrets An- givelser til sandt Lufttryk : B= A + 0.7™™ — 0.023 (760™" — A) + 0.031 & hvor B er det.sande Lufttryk, A Aflæsningen paa Aneroidbaro- metret og ¢ dettes Temperatur. Det andet Aneroidbarometer viste ikke en saa god Gang som det forste — Reduktionen til sandt Lufttryk lader sig ikke udfore ved Hjælp af en lineær Formel. Da begge Barometrene under Reisen paa Indlandsisen stedse bleve afleste samtidig, ‚ har jeg kun benyttet Aflæsningerne af det forste til Bestem- melsen af Hoiderne. De meteorologiske Forhold vare under Expeditionens Van- dring paa [sen gjennemgaaende særlig heldige til Hoidemaalinger. Lufttrykket var usædvanlig høit og roligt. I Dagene den 16—27 Juni 1893 havde Barometerstanden i Ivigtut en Middelverdi af 761,1", i Godthaab var Middelbarometerstanden for samme Periode 761,8"", og i Jacobshavn 762,47". Disse Barometer- stande ere reducerede til Havets Overflade og til Tyngden ved 45° B. Denne Fordeling af Lufttrykket langs med den gron- landske Vestkyst stemmer for saa vidt med den normale, som denne i den foreliggende Periode er saa godt som ens lige fra Gronlands Sydspids til Disco Bugten, men paa den anden Side var Middelstanden særlig høj, idet den var mellem 41/"" og 43/атт højere end Middelværdien for en 25aarig Observationsrekke. I Nanortalik var Middelretningen af Vinden fra den 16. til den 27. Juni SSE., og i Godthaab ESE. Paa Indlandsisen var Middelretningen, bestemt ved Observationer KI. 8 FM., KI. 2 EM. og Midnat, ESE., altsaa den samme som i Godthaab. I Jacobs- havn var Middelvinden NV. Disse Retninger af Middelvinden vise altsaa, at Lufttrykket i den nævnte Periode fra Kysterne af det sydlige Gronland aftog mod Sydvest, medens et hojt Tryk hvilede over det Indre af Landet. Vindretningen i Jacobshavn viser derimod Tilstedeverelsen af et lavt Lufttryk over den nord- lige Del af det шаге Gronland, hvad der af andre lengere Ob- 45 servationsrækker over Vindretningen i Jacobshavn og Upernivik synes at vere normalt for Lufttrykfordelingen om Sommeren i den nævnte Del af Gronland. Ogsaa de islandske Kyststationer Stykkisholm og Vestmanno havde i den nævnte Periode et særlig hojt Lufttryk. Vinden var paa den forstnevnte Station gjennemgaaende Vestnordvest, paa den sidstnævnte Vestsydvest, hvad der altsaa i Forbindelse med Observationerne paa Groenland viser, at ogsaa Lufttrykket over Danmarksstredet har veret særlig hoit og roligt. Paa de Punkter paa Indlandsisen, hvis Heider ere bestemte ved Barometermaalinger, blev Barometret i Reglen aflæst Kl. 8 FM. eller Kl. 2 EM., altsaa paa de Klokkeslet, da der samtidig blev taget Barometeraflæsninger i Ivigtut, Godthaab og Jacobs- havn. Herfra maae dog undtages Aflæsningerne den 17. og den 26., der bleve foretagne henholdsvis Kl. 5 EM. og Kl. 9 FM. De tilsvarende Barometerstande i Ivigtut ere i disse Tilfælde bestemte ved Interpolation. Paa de Tider, da Barometerstanden blev aflæst til Bestem- melsen af Hoiden over Havet, vare Vindforholdene meget rolige. Кип ved den 94е Teltplads blæste Vinden med en Styrke 3 efter Beauforts Skala, ellers var Vindstyrken 1 eller 2, hvilke Kulingsgrader vare ligelig fordelte ; paa den første Teltplads var der ved Aflæsningen af Barometret Vindstille. Da nu Barometrene paa de tre ovenfor nævnte gronlandske- Stationer regelmæssig aflæses 3 Gange daglig samtidig med en Bestemmelse af Vindens Retning og Styrke, og da Institutet tillige besidder Optegnelser af 3 Gange daglig foretagne Vind- observationer fra Nanortalik, tæt ved Kap Farvel, har det under de ovennævnte Forhold været muligt med god Nøiagtighed at kunne bestemme den til Havet reducerede Barometerstand paa de forskjellige Teltpladser paa Indlandsisen. Til Bestemmelsen af Hoiden over Havet er følgende Formel benyttet: ne Cd log Z= log (18400 (1.00157 + 0.00367 6) + colog( 103787 5.) Z 6371104 I dette Udtryk er Z den sogte Hoide, udtrykt i Meter, 9 Middelværdien af Luftens Temperatur ved Observationsstedet og ved Havets Overflade, g Middeldamptrykket, og В, og В. Barometerstandene ved Havets Overflade og paa Stationen, begge + log (1 + ) + log (log В, — log B,). reducerede til Tyngden ved 45° В. Til Reduktionen af Temperaturen til Havets Overflade har jeg antaget, at Luftens Temperatur aftager 0,6° for hver 100™; ф er valgt saaledes, at den gjennemsnitlige Fugtighedsprocent er antaget at vere 70 р. с. Som Exempel paa Beregning af en Hoidemaaling skal jeg anfore folgende: Зи 16. Teltplads Г. МВ. = 61° 6), V.Led. = I Е О еее Не. 692:522 Kor ekhkon tl Normalbaromeier aus 0.5%. SODE — (0.4 Redukt. til Tyngden ved 45° B. for Kbhvns. Normalbar. + 0.7 Bisameterstond yeu Haveli. En. a on. ent 748.22m Korrekiion. dor Iyngdens Variationer.n. 5.204, , 1% 1.0 B, — 749.9mm demperatnn yer aeltpladsen AO Area en NE 2,48 Korieklion tl Haviaden an De ER 3.8 ZT ф = 4.37% log (18400 (1.00157 + 0.00367 #) = 4.27229 + Balde (1 ~ 0.378 riz) — 0.00097 р Во +2: ’ 6371104 log (log By — log B,) = 8.53135 log Z = 2.80465 Z — 637.77 log (| НАЯ ) — 0.00004 + —] Nedenstaaende Tabel giver de forskjellige Teltpladsers Hoide over Havet. Tidspunkt. plads, N Br. | | в | В | € | Ф = 1893. Juni 16 — 521... | I. |61 8|4654 692,91 749,2| 4,3| 43 | 637,7 | 2032 — — 17—2—..] И. |—=10| —511 6744) 755,8 | 6,0] 4,0 | 934,7 | 2970 cee. > Ш. |—21|—45 || 651,8) 762,0| 4,1] 4,2 | 1272,2 | 4053 — — 19— — IV. — 32| —40 | 630,2 | 763,8, 5,0 | 4,5 | 15712 | 5005 Eh АЕ У. | —42|| — 37] 608.1 | 760,8 | 7,1|.5,2 | 1845,4 | 5878 ET VI. | — 46 | — 36 | 610,7] 766,0 | 8,4/ 5,8 | 1875,8 | 5967 — — 22 — gam VII. | — 55| — 31| 5911 | 770,6 | 9,4 | 6,1 | 2194, | 6990 = a ER VIII. | — 46 | — 13 | 594,1| 773,0 | 10,0 | 6,5 | 2192,6 | 6986 a Bh IX. | — 36| — 3) 615,0] 766,0) 8,7] 5,9 | 1819,8 | 5796 — — 26 — gam X. | — 274552) 638,2| 759,4| 7,0) 5,2 | 1430,6 | 4548 — — 27—8— XI. |— 21 | 4622 | 640,4 | 751,0) 5,1) 4,6 | 1302,4 | 4451 | | | Som det ovenfor ег omtalt, medforte Fordelingen af Luft- trykket over det sydlige Gronland og Danmarksstredet i den betragtede Periode sydostlige til sydsydostlige Vinde. | Disse Vinde medfore om Sommeren de hoieste Tempera- turer langs med den gronlandske Vestkyst. Det viser sig og- saa, at Luftens Varmegrad var særlig hoi, baade i Ivigtut og i Godthaab, idet Periodens Middeltemperatur det forstnævnte Sted var 2° og det sidstnævnte 2%/2° over den normale Temperatur for den sidste Halvdel af Juni, bestemt ved Middeltallet af en 25aarig Observationsrekke. . Reduceres de paa Indlandsisen ved Teltpladserne afleste Temperaturer til Havets Overflade, bliver Middeltallet af de saa- ledes reducerede Temperaturer 12,1°, naar Lufttemperaturen antages at aftage med 0,6° for hver 100 Meter. Middelverdien for de samtidig i Ivigtut aflæste Temperaturer er 9,7°. Bruger man som Reduktionsfaktor 0,5 for hver 100%, vil den til Havet reducerede Temperatur vere 10,0°, hvad der bedre stemmer 48 med Middeltemperaturen for de observerede Tider i Ivigtut. Det maa imidlertid bemærkes, at de nedre Luftlag langs med den gronlandske Vestkyst betydelig afkoles af det med Drivis opfyldte Hav. Dette viser sig særlig tydeligt ved en Sammen- ligning mellem Middeltemperaturerne af den betragtede Periode i Ivigtut og i Nanortalik, der ligger paa en lille Ø i Nærheden af Kysten, idet Middeltemperaturen paa det sidstnævnte Sted var 4,4° koldere end i Ivigtut. Dertil kommer endvidere, at Indlandsisen nodvendigvis maa have en afkolende Virkning paa den Luft, der umiddelbart stryger hen over den, hvorfor de observerede Lufttemperaturer maae have veret noget lavere end i den frie Luft i samme Hoide over Havet, saa at en Temperaturaftagen af 0,5° for hver 100 Meter ogsaa af denne Grund vilde give for lav en Tempe- ratur, naar Temperaturen plev reduceret til Havets Niveau. Det maa derfor antages at stemme bedst med Forholdene at sætte Temperaturens Aftagen med Hoiden lig med 0,6° for hver 100 Meters Stigning paa den Tid, da Expeditionens Van- dring paa Indlandsisen foregik. Paa Resultaterne af Hojdemaalingerne faaer imidlertid en Feil af 0,1° kun en ringe Indflydelse, idet den for de største Hoider kun frembringer en Forskjel paa 10m, En normal daglig Gang af Luftens Temperatur over Ind- landsisen lader sig naturligvis ikke udlede af de udforte Observationer. Disse ere imidlertid blevne udforte paa saa for- skjellige Tider af Dognet, at man deraf kan udlede, at den dag- lige Variation i Temperaturen kun har været forholdsvis lille. Saaledes var den gjennemsnitlige Temperaturstigning mellem Kl. 8 FM. og 2 EM. kun 1,0°, medens den i den samme Pe- riode i Ivigtut var 3,6 Middelverdien for Temperaturens daglige Spillerum, beregnet af Observationer, foretagne Kl. 3 og 8 FM., 2 EM. og ved Midnat, var 5,3”, og den heieste i et enkelt Døgn iagttagne Forandring i Temperaturen 8,9°. Den ringe Variation i Temperaturen mellem Kl. 8 FM. og 2 EM. viser, —— 7” 49 at Middelværdien for den daglige Maximaltemperatur kun kan have været faa Tiendedele af en Grad over Middeltemperaturen Kl. 2 EM. Middelverdien for Temperaturfaldet fra Midnat til den folgende Dag Kl. 3 Morgen er kun 0,6°. Der fandt kun een Gang en Stigning Sted, der belob sig til 1,3°. Det storste Fald var 2,3°. Den hoieste iagttagne Temperatur var 5,1°, der blev aflæst den 26. Kl. 2 EM. i omtrent 1400 Meters Heide; Vinden var ENE. af Styrke 1, og den relative Fugtighedsgrad kun 57, saa den høie Temperatur rimeligvis skyldes en thermodynamisk Virk- ning. Den lavest observerede Temperatur var — 3,8°, der to Gange blev maalt, nemlig den 25. og 26., begge Gange ved Midnat ved Vinde med Vindstyrke 1 fra Ostnordost og Nordost. Omendskjendt Temperaturerne af Luften bleve afleste under Expeditionens Vandring, altsaa paa de forskjellige Klokkeslet paa forskjellige Steder, vise de dog, at den daglige Tempera- turvariation kun har veret overmaade ringe. Lufttemperaturen blev aflæst paa et Thermometer, der var ophengt i en 4 Fods Afstand over Jorden, og som ved en Skjærm var beskyttet: mod Virkningen af Solens Straaler. | Temperaturens daglige Variationer under Lieut. Gardes Expedition paa Indlandsisen danne saaledes en paafaldende, men let forklarlig Modsetning til de daglige Forandringer, der bleve ‘jagttagne under Dr. Nansens Vandring over Grønland, hvor i flere Dage Temperaturen udforte Svingninger paa gjennemsnitlig 23°. Det maa nemlig erindres, at den danske Expedition blev udført paa Tider, da Solen havde sin største nordlige Deklina- tion, og Netterne saaledes under disse Bredegrader kun vare kortvarige. Den storste Del af Dognet dannede Indlandsisen en udstrakt Flade med en Temperatur af 0°. Expeditionens Beretning lyder paa, at Sneen var impassabel om Dagen paa Grund af dens opbledte Tilstand. 1 den korte Nat kunde der- for Temperaturen af Sneens Overflade ikke synke dybt under Frysepunktet. Det viser sig ogsaa af de Observationer, der ved XVI. 4 50 Midnat ere tagne over Temperaturen af Sneens Overflade, at denne gjennemsnitlig kun har været 3,3° under Frysepunktet eller 1,2° lavere end Luftens Temperatur i 4 Fods Afstand over Overfladen. Den lavest iagttagne Snetemperatur var — 6,1°. Den gjennemsnitlige Fugtighedsgrad var for 20 Observa- tioner, tagne i Dagene 4. 21.—27., 75 р. С. Den lavest maalte relative Fugtigtighed var 57 р. C., der blev funden den 36. KI. 2 Em. og 27 ved Midnat, ellers var Fugtighedsprocenten ikke under 67 р. С. Vindretningen er tidligere omtalt. Den gjennemsnitlige Vindstyrke naaede kun op til 1,7 efter Beauforts Skala; af 38 Observationer gave de 21 Vindstyrken I, og 3 Stille. Dog op- stod der den 24. om Aftenen en nordøstlig til østlig Storm, der holdt sig til Middagstiden den 25. Barometret i Ivigtut viste den 24. et Fald paa 8™™ fra om Morgenen Kl. 8 til samme Klokkeslet om Aftenen. Den folgende Dags Morgen Kl. 8 var Standen imidlertid 4™™ поете end om Aftenen, hvorefter Baro- metret var i jævn Stigning hele Dagen. Den lavest noterede Barometerstand var dog kun 756,4™™. I Nanortalik var Vinden om Aftenen den 24. Kl. 9 Sydost med laber Kuling. Ved de 3 Observationer den 25., foretagne Kl. 8 Fm., 3 EM. og 9 Aften, var der 1 Nanortalik Vindstille. Da Stormen paa Indlandsisen var temmelig kortvarig, er det muligt, at Veiret har veret stormende i Nanortalik om Aftenen den 24. og paafolgende Nat. Observationerne fra den vestligere beliggende Teltplads ved Sermitsialik vise, at der har blest en ostlig Storm paa den nevnte den 24., medens der var Vindstille den 25. Dette tyder paa, at det barometriske Minimum, der fremkaldte Stormen, gik forbi eller over Gronlands Sydspids i ostlig Retning. Det, som falder mest i Ошепе i foranstaaende Hoideiagt- tagelser, er den betydelige Maximumshoide, som vi naaede paa vor nordligste Brede 61° 55 og paa 3 Mil ner midt imellem Østkysten og Vestkysten — den sidste nærmest. 1 Tabellen, over Høidebestemmelserne er kun anført Teltpladsernes Høide; al Maximumshoiden naaedes imidlertid den 23. Juni tidligt om Morgenen, da vi efter at have gaaet et Stykke mod retvisende Ost dreiede af i SSOlig Retning. Beregnes denne Hoide af Differentserne mellem Barometeraflesningen paa Vendepunktet og de nærmeste Aflæsninger paa Teltpladserne VII. og УШ., bliver vor Maximumshoide 7085 Fod. Man var nu ganske vist efter Nansens lagttagelser for- beredt paa at mode en betydelig storre Hoide af Indlandsisens Plateau, end man tidligere havde tenkt sig, men selv den af Nansen formodede Maximumshoide paa denne Brede — 5—6000 Fod"), er jo bleven betydeligt overskreden, og Plateauets Maximumsheide bliver endda позе hundrede Fod sterre end vor Maximumshoide, thi paa vort nordøstligste Punkt consta- terede vi endnu en, ganske vist yderst ringe, Stigning mod Ost. Indlandsisens sydligste Del er altsaa betydelig sterkere hvelvet, end antaget af Nansen. For at illustrere dette og for i det hele taget at give en Forestilling om Hoideforholdene af den sydlige Indlandsis, ere Kurverne for 5, 6 og 7000 Fods Hoide tegnede ind paa hosstaaende Kaartskizze (Tavle VI), 5000 Fods Kurven efter Jensens, Nansens og vore lagttagelser, 6 og 7000 Fods Kurverne efter Nansens og vore Iagttagelser og stottende sig til 5000 Fods Kurvens Form. Skjendt Kurverne naturligvis ikke kunne gjøre Fordring paa at kaldes særlig nøjagtige, ville de dog i det store og hele neppe afvige meget fra de virkelige, naar man tager Indlandsisens Jevnhed og Ensformighed i de større Haider i Betænkning. Alene vore Iagttagelser, der i Mod- sætning til tidligere Expeditioner brede sig ud over et større Distrikt, end netop den rette Linie, hvori man er gaaet ud, give et Indtryk af Kurvernes Gang. I hosstaaende Tabel er opgivet Stigningen mellem de for- skjellige Kurver i et Snit mellem Sermitsialik Bræ og vort NOligste Punkt. 1) Petermanns Mittheilungen. Ergånzungsheft Nr. 105 pag. 77. or wo Sermitsialik Bræ til 4000 Fods Høide, 1 Fod paa 35 Fod eller 1° 38° 4000 Fod til 5000 Fods Heide ..1— — 69 — — 0? 50" 5000 — - 6000 — — ..1— — 70 — — 0°49 6000 — - 7000 — — .:1— — 59 — — 0? 58’ Fra vort NOligste Punkt var Stigningen mod Ost .... 0° 18’ Erindres nu samtidig den allerede tidligere berorte Stigning fra Sermilik Isbre til 4000 Fods Kurven af 1 Fod paa 14 Fod ’ eller 4° 5’, give disse Tal ogsaa et Begreb om Indlandsisens sterkt hvelvede Overflade i denne Del af Landet. Til Sammen- ligning skal anfores , at Nansen havde en Stigning mellem 6 og 7000 Fods Kurverne af 1 Fod paa omtrent 148 Fod eller 0° 23’. Det vil bemerkes paa Tavle VI, at saavel Nansen som vi have betydelig sterkere Stigning mellem 6 og 7000 Fod end mellem 5 og 6000 Fod. Af de iagttagne Hoider paa vor Reise fremgaaer det, at man med temmelig stor Sikkerhed kan anslaae Plateauets Heide’ paa c. 62° Br. til omtrent 8000 Fods Hoide. i Om Hoiden af Indlandsisens Rand skal bemærkes folgende: Paa den øst—vestgaaende Strækning af Isen Vest for Sermit- sialik ligger Isgrændsen i en Høide, der varierer fra c. 300 Fod til c. 1000 Fod. Øst for Sermitsialik hæver Isgrændsen sig ligesom Landet, og langs Bredefjordens Nordside maa dens Hoide sættes nærmere op mod 2000 Fod. Som tidligere berørt, mødte vi paa Routen fra vort NØlige Vendepunkt ned mod Nunatakkerne i Midten af Landet et stærkt bølget Terrain, der blev mere og mere couperet, jo .nærmere vi kom Nunatakkerne. Fra den bestegne Nunatak saaes imod ONO. en stærk Indsenkning i Isen, omgiven af flere Nuna- takker. Tæt Ost for den bestegne Nunatak kom Underlandet frem i et Dalstrog af 1—200 Fods Dybde under det omgivende Isniveau — alt dette tyder paa, at Isdækkets Megtighed er be- tydeligt mindre her inde i Midten af Landet. Meddelelser om 6 Те». И. Г 40 | | | | | | | ] | | | < \ | \ | U asi 6 ‘is | ii Gyldenløves 4 | | | 64 | | | | | C.Mos | | | | La < Isdl aid En | IR | | | & | | | | | | 3 Akorninarmiut | | À | | | | | | | | | | | anak | | | | | miut | | | | | | | | ie | | | | ae Dit Hoffensbegske Etabl Tav VI. Meddelelser om Grønland ATT | PATES: 2 Ne мые in = | cet Tédloluarsuk у Е! SR. 25 f Puisortok © Adelaer atsiuk Skitse af Hoidekurvernes Gang paa den vestlige Del af den sydl: Indlandsis 1893. a =i 50 48 Due Heffensbegske Etat = = =) —r en — Tan ИИ. LAS Expeditionens Route аа Indlandsisen 1893. Meddelelser om Grönland ХИ’ УП 36 (69909 _ 17080) \ & 7 f \ ! flad. Sne- 7000° | mark \ \ \ K \ \ svag Stigning mag NO og Ost VIT Wa (6990) \ \ ки EAU Ve (5970) i \ Ч фочее Snemark i ! 4 V 196 (5880 5000 Ya (5800) Я Nunatakker 6 a 7000 o soagk bølget Snemark р Мене Bølger Snonark ` SA le > ~ © 6900" 1 i 1 ЕЙ: FIV % (5000 ART и (4150) “prier À (20327 Dit Hol una bergske take TP Garde dat or ww Im. Forst efter Hjemkomsten fra Isvandringen kunde vi egentlig begynde at tage fat paa den Hovedopgave, som forst og frem- mest havde foranlediget Expeditionens Udsendelse — Opmaa- lingen af Seilrouter og Havne paa den 17—18 Mil lange Stræk- ning fra Torsukataks vestlige Munding til Julianehaab. Nunar- suits geografiske Opmaaling var tilendebragt, og for Torsukataks Vedkommende vare Havneopmaalingerne netop begyndte. men det Arbeide, der stod tilbage, var mere end stort nok til de 2 Maaneder, der vare tilbage, indtil vi maatte vente Hvid- bjørnen ved Julianehaab. Det viste sig nemlig snart, at dersom der ud af Arbeidet skulde naaes noget for Skibene virkelig brugbart, vilde det blive nodvendigt at tilveiebringe et fuld- stendig nyt Kaart over hele Skjærgaarden fra Nunarsuit til Julianehaab. Lieutenant Blochs Kaart er, som bemerket i 7de Hefte af Meddelelserne, pag. 149, for Skjærgaardens Vedkom- mende paa flere Steder aflagt efter Groquiser; en saadan Frem- gangsmaade er nodvendig, naar man i en enkelt Sommer skal tilveiebringe et Oversigtskaart over en saa udstrakt Strækning som den, Lieutenant Bloch havde at opmaale, men forslaaer langtfra, naar det dreier sig om at tilveiebringe et Kaart, ved hvis Hjælp Skibene, om fornødent, endog i tykt eller usigtbart Veir skulle kunne lede sig frem fra Ø til Ø. Retninger og Distancer mellem Øer og Pynter skulle være fuldt paalidelige, blinde og synlige Skjær skulle, saa vidt muligt, aflægges, Lod- skud og Bundangivelser skulle anføres i saa stor en Udstræk- ning som muligt, og hver enkelt lille Varde, som i Tidernes Løb er reist af de Veifarende, skal helst kunne gjenfindes paa Kaartet. Foruden at tilveiebringe et brugbart Kaart over selve Seilrouterne og Havnene, blev det da nødvendigt at tage den nærmest omliggende Skjærgaard med, og paa denne Maade voxede Arbeidet betydeligt ud over, hvad jeg fra Begyndelsen havde tænkt mig. Som Grundlag for Kaartet maatte der skaffes or nen et temmelig stort Antal Hovedpunkter, ved Hjælp af hvilke man kunde bestemme sin Plads overalt i de indenskjærs Farvande. Fra hvert Hovedpunkt — der valgtes saa hoitliggende som muligt, og som indgik som Led i et Triangelnet mellem Nunar- suit og Julianehaab — optoges da noiagtige Rundtegninger og Maalinger; hver enkelt lille © — ja hvert synligt Skjer — har sit gronlandske Navn, og kan man da være saa heldig at knytte en af de i hvert Distrikt bedst kjendte Gronlændere til sig, op- giver han fra hvert Hovedpunkt Navnene paa alle Øer og Skjær. Man gaaer da fra Punkt til Punkt; Gronlænderen gjenkjender med Lethed Oerne fra de forskjellige Stationer, og alt, hvad man kan see fra Hovedpunkterne, aflegges ved Krydssigter; den samme Fremgangsmaade gjentager sig da fra endel Bistationer rundt omkring langs Sundene, og saaledes bliver man ved, til man har faaet hver lille Afkrog med. Manglen paa heitliggende Udsigtspunkter vanskeliggjor i hej Grad Opgaven, 2—400 Fod var den almindelige Hoide af Hovedstationerne, og hvergang man kom op paa et nyt Punkt, tvivlede man om Muligheden af nogensinde at finde Rede i det Virvar af Oer og Skjær, man havde for sig; skjondt vi tilsidst opnaaede en meget stor Fær- dighed i at gjenkjende Øerne fra de forskjellige Stationer, troer jeg med Sikkerhed at kunne sige, at uden Gronlændernes for- trinlige Assistance, vilde vi have brugt flere Sommere om dette Arbeide. Ved Undersogelsen af Havne havde vi dels en stor Hjælp af de Gronlendere, der pleie at gjøre Tjeneste som Lodser i Skibene, og dels en fortrinlig Stotte i endel Opteg- nelser fra 2 af den gronlandske Handels tidligere Skibsforere — afdode Capitain Christian Bang og hans Fader. Opteg- nelserne vare velvilligst stillede til min Raadighed af nuværende Styrmand i den gronlandske Handel, Bang. Fra den 2den Juli til den 5te September færdedes vi da Dag ud og Dag ind omkring i Skjærgaarden, snart i Baad paa Soopmaaling og snart tilfjelds paa Landopmaaling. Et for Syd- grønland sjeldent roligt og godt Sommerveir begunstigede Ar- Or or beiderne; forst hen i Slutningen af August faldt det ind med en Regnveirsperiode, ellers var Regn en Sjeldenhed. Taagen generede os derimod temmelig ofte, men var dog ikke ner saa vedholdende, som den ofte kan vere om Sommeren i Gronland: dette var saa meget mærkeligere, som Storisen laa tæt udenfor Kysten hele Sommeren. Fra 2den til 25de Juli opmaaltes Egnen Vest for Bredefjorden, fra den 25de Juli til 5te September Stræk- ningen fra Bredefjord til Julianehaab. Hele Skjærgaarden fra Nunarsuit til Julianehaab bestaaer af flere tusind Oer og Skjær, som, geografisk seet, falde i 4 Hovedgrupper — Kakaligatsiaksoerne, Kagsimiut Skjergaard, Karmat-Avatarmiut Skjærgaard og Julianehaabs Skjærgaard. Det er de 3 Fjorde Kakaligatsiakfjord, Ikersuak (Bredefjord) og Nard- lunak (Skovfjord), der dele Skjærgaarden i 4 Hovedgrupper, som ere betegnede ved Hovedbopladserne i hver Gruppe. Den forste Gruppe, Kakaligatsiaksoerne, som har sit Navn efter Kakalik (Stedet med Fjeldet) er nu dog ikke mere beboet hele Aaret rundt; kun af og til om Sommeren gjestes de af de i hele Egnen omreisende Gronlendere, der da for kortere Tid ligge paa Selfangst her. Bortsees fra det Skjel, som Fjordene setter imellem de forskjellige Grupper af Skjergaarden, kunne disse iovrigt betragtes under Et, thi i Udvortes frembyde de saa godt som ingen Forskjel. Lave, rundtoppede, kullede Øer af 100—200 Fods Middelheide og med enkelte Торре paa 4—600 Fod danne den indre Hovedmasse af Skjærgaarden, medens Ydergrændsen hovedsagelig udgjores af ganske lave Holme og Skjer. Det eiendommeligste ved Øerne er det store Antal Gronstensgange, som gjennemkrydser dem, og som har spillet saa stor en Rolle ved Dannelsen af de utallige, ofte ganske smalle Sunde, som paa de mest utenkelige Steder danne Vandveie mellem de sterre Sunde, og som berede Opmaaleren saa store Vanskelig- heder. Paa sine Steder kunne disse Vandveie vere saa smaile, at en almindelig Baad ikke kan komme igjennem, paa andre Steder er Forvitringen og Destrueringen ikke kommen videre end til at danne dybe Lavninger, der gjennemstryge Øerne, og som da benyttes som Overberesteder af de Reisende. Skjendt Vegetationen paa alle disse Øer, der en stor Del af Sommeren ligge indhyllede i den barske, raakolde Istaage, er temmelig sparsom, savne de dog ikke et ganske venligt Ydre; den sterkt fremherskende «empetrum» giver dem et varmt, brunligt Skjær, og langs alle de smaa beskyttede, indelukkede Farvande finder man mange Rester af Bebyggelse fra den Tid, da Befolkningen levede mere spredt end nutildags. Hovedbopladserne ere for Oieblikket Kagsimiut og Karmak; men kun om Vinteren holder Befolkningen sig til disse Steder; saasnart Foraaret og Som- meren bryde frem, begynder en Farten om mellem alle Smaa- øerne, og selv paa de alleryderste Smaaholme kan man da træffe Gronlændere teltende paa Fangst efter Klapmyds og Sortside. Befolkningen her horer da ogsaa til de mest levedygtige og velstillede Gronlendere. Som et Kuriosum ved Dyrefaunaen skal jeg bemerke, at vi traf Rypen helt ude paa de alleryderste Øer; naar Øerne vare smaa, fandtes der sjelden mere end et enkelt Par paa hver af dem. | En detailleret Beskrivelse af hele denne Skjærgaard vilde paa dette Sted vere i høi Grad uinteressant og trættende; hvem der maatte onske en saadan, skal jeg henvise til den Beskri- velse, som nodvendigvis maa komme til at folge med den Far- vandsbeskrivelse, som vil blive et af Hovedresultaterne af denne Sommers Arbeider. Angaaende Farvandenes Dybde skal ‘jeg ogsaa tillade mig at henvise til Farvandsbeskrivelsen samt til Kaartet og kun nevne folgende Hovedresultater: Paa Fjordene var den almindelige Maximumsdybde 150—200 Favne, undtagen paa Bredefjorden, hvor vi havde 350 Favne uden at naae Bund. | de storre Sunde mellem Fjordene er Dybden som Regel 20—50 Favne, kun paa ganske enkelte Steder, som mellem Pardlit og Kingigtok (i Nerheden af Julianehaab) samt Nord for Avatarmiut, naaede den op over 100 Favne. Paa de 3 oven- CRE — nævnte Fjorde toges med Magnaghiske Vendethermometre позе Temperaturserier, som gav efterfolgende Resultater: Kakaligatsiakfjord. Dato. Serie No. Dybde. Fv. hi I. 0 10 20 39 Fv. Fv. Fv. Anmerkning. Klart Solskin. Udgaaende Strom fra Sermitsialik Is- fjord. Storis i Mundingen af Fjorden, с. 11/2 МИ borte. Overtr.; de ovrige For- hold som ved Seriel. Strem- men dog endnu stærkere udgaaende. Som ved Serie II. Som ved Serie II. Som ved Serie Il. Dato. Serie No. Dybde. Fv. 27/7 VI. 0 10 30 m -1 [1 УП. 0 3/8 УШ. 0 ios 151 58 Bredefjord. Bd. + 0.4 ingen Bd. + 3.9 Skovfjord. + 7.0 + 2.2 + 1.1 + 0.1 —- 0.3 — 0.6 — 0.6 Bd. — 0.2 Temperatur. Anmærkning. Klart Solskin. Udgaaende Strom. — Luften +87 Spredte Storisflager og Is- fielde rundt om. Stille. Som ved Serie VI. Næsten Lodlinen var ude til Tamp. Klart Solskin. Flov SV. Vind. Luft + 6.2. spredt Storis. Meget Ovenstaaende Serier vise, at der i Hovedsagen findes samme Temperaturfordeling i Dybderne paa de forskjellige Fjorde, hvil- ket jo i og for sig er saare naturligt, da alle Serierne ligge indenfor en Strækning, der i lige Linie kun udgjor 6 Mil. Som — 59 det vil sees paa Kaartet, ere alle Serierne tagne temmelig langt ude i Mundingen af Fjordene, men de have et ret godt Supple- ment i de af Lieutenant Bloch tagne Serier i det Indre af Ser- mitsialikfjord!) (saaledes kaldes den indre Del af Kakaligatsiak- fjorden). Lieutenant Blochs Serier give i Hovedsagen samme Temperaturfordeling, som vore; der findes kun een Uoverens- stemmelse, og det er den pludselig høie Temperatur af + 5,29, som Bloch fandt i 70 Favne (se hans Serie Il), kun 20 Favne under en Temperatur af — 0,4. Bruges samme Betegnelser som af Commandeur Wandel i hans Afhandling om de hydrografiske Forhold i Davisstredet*), vil man af vore Serier see, at vi kun have traffet varmt Bund-Vand fra 150—200 Favnes Dybde og nedefter, men overalt koldt eller iskoldt Vand helt ned til denne Dybde, naar det varme Overfladelag undtages. Den haieste Temperatur, vi have truffet, + 3,9° (i 350 Favne), er desuden 1,3° lavere end den af Lieutenant Bloch fundne. Det seer da ud, som om denne Temperatur + 5,2 i 70 Favne alligevel skyl- des en feil Angivelse af Thermometret. I sin ovennævnte Afhandling udtaler Commandeur Wandel som sin Formodning, at den Temperaturfordeling, som er fundet ved endel Maalinger langs Svartenhuks Halvo med et Lag is- koldt Vand imellem Vand af over 0° foroven og forneden, skyldes det fra den foregaaende Vinter afkolede Vand, der er ifærd med at synke ned. Den samme Fordeling gjenfindes i vore Serier VI. og VII. og kunde altsaa forklares paa samme Maade: dog forekommer det mig, at den anden Forklaring, som kan gives herpaa — at det er den udenfor løbende Polarstrom, som søger ind paa Fjordene, dækket foroven af alt det udstrommende Smeltevand fra Indlandsisen og Fjeldene i det Indre af Fjor- dene — synes at faae nogen Berettigelse, naar man sammen- ligner Serie VII. og Serie УШ.; i Serie УП. treffe vi i 150 1) Medd. 7de Hefte, pag. 155. 2) Medd. 7de Hefte. 60 Favnes Dybde næsten varmt Vand, medens Vandet i samme Dybde i Serie VIII. er iskoldt. Det synes nu lidet rimeligt, at der skulde være en saa betydelig Forskjel i Temperaturen i samme Dybder paa de to Steder, dersom det var et Vinter- minimum, der var ifærd med at synke, men derimod kan man bedre forstaae Forskjellen, dersom det iskolde Vand skyldes Polarstrommen, naar man samtidig erindrer, at vi i Serie VIII. have med Bundvand at gjore, medens vi i Serie VII. endnu have mindst 2—500 Favne til Bunden. Tænker man sig nemlig Polarstrommen af omtr. 150 Favnes Megtighed, vil den paa den legere Skovfjord — hvor Serie УШ. er tagen — faae uind- skrænket Herredomme lige til Bunden, medens den i Brede- fjorden tvinges noget opefter af det varmere, men tungere At- lanterhavsvand, som har frit Spillerum paa Bredefjordens store Dybder. Ganske vist ligger der udenfor Julianehaabsdistriktets dybe Fjorde forholdsvis lege Banker med 50—60 Favne Vand, som kunde tenkes at hindre en Indtrengen af Atlanterhavs- vandet, men dels kan dette sage sydfra indenom disse Banker under Polarstrommen, dels kan — som formodet af Commandeur Wandel — Polarstrommen om Vinteren af og til fuldstendig vige Pladsen for en Atlanterhavsstremning. Formodningen herom har jeg flere Gange hort udtalt af Europæere i Sydgronland, der have konstateret en mærkelig varm Overfladetemperatur midt om Vinteren. Resultatet af vore Temperaturmaalinger kunde imidlertid halvveis kun blive Gisninger, da vi mangle Bestemmelser af Vandets Vegtfylde og chemiske Sammensetning. Tid og Plads tillod os desværre ikke at udstrække vore Maalinger videre. Som meddelt i Indledningen, var Expeditionen forsynet med en særdeles god magnetisk Reisetheodolit med Pivotophæng- ning. Paa Grund af Forholdene indskrenkedes de magnetiske Observationer til Declinationsbestemmelser, fordelte nogen- lunde ligeligt ned langs Kysten. De fundne Værdier for De- clinationen ere folgende: 61 Omtrent Sted Dato. N. Br. V.Lgd. Deklination У. Nordre Store søndre Havn. 4/5 62° 7’ 49° 50’ 52° 16’ Frederikshaab. ...... 28/4 62° 0’ 49 о 44’ 51° 34’) Observationerne т) 519 51 anstill. раа samme MAIL, Syd mar atten ls UT a 91 9 | Sted (Plads. uden- ЕТУ ET Ва = 519 4 a for i ig in Ty a SN LÉ Pla NE — 51° 46’) Medium 549 4 44". Tigsaluk Station 1. ... 16/5 61° 22° 48° 57’ 49° 17’ 4 50 Alen mellem — — - ...M/5 — — 49° 2’ St. I og Il. Е я ] _,| Medium 49° 12%. — Station Hi. . . . 1 — — 49° 17’ | МИЛЬ Нови ван site 20/5 61° 10’ 48° 27’ 48° 37’ Ivigtut, Station I. .... *?/5 61° 12' 48° 11’ 49° 19’) 30 Alien mellem nat a : St. I og II. — Station П..... 225 — => 49° 48 ] Medium 49° 34°. Wolswarialiky лома 27/5 60° 51’ 48° 23’ 47° 34’ Naujaktalik и аа 0 И 60° 46’ 48° 11’ 48° 5° MaiSsinml.s x ser age. 1445 60° 477), 497091459 0) Obsery. anst. paa SE Е samme Sted. =) SE TE PERLE ane a2 ol | Medium 44° 59’. Linea sue. oise 45° 51” Putlatit (Constance Havn). 46° 9’ Sulianehasb... : 4: 20/3. 60° 43’ 46° 1’ 46725! ONE no She 04490 29/5.) == 2: 46° 29’ | Observ. anst. paa ‚oO an, | Samme Sted (Ko- ал} Shiva niuinc Vg — — 46° 29% Jlonibestyrerens Er A р Have). == im ТН КА 3/9 == = 46° 45° Medium 46° 25°. HOUSE near 59 — — 46° 20’ Bestemmelserne ere kun gjorte paa rolige Dage, og hver enkelt er mindst Medium af 4 forskjellige Aflesninger, udstrakte “over 1/> Times Tid. De fundne Verdier vise i Hovedsagen den forventede jevne Aftagen fra Nord mod Syd. Derimod synes de ikke at bekræfte den Aftagen, som man skulde vente fra Vest mod Ost for Punkter paa samme Brede — se saaledes lagttagelserne fra Arsuk og Ivigtut og i endnu hoiere Grad lagttagelserne fra Kagsimiut, Unektok, Putlatit og Julianehaab; de 4 sidste vise 62 et Minimum i det vestligst beliggende Kagsimiut og derefter jevn Tiltagen mod Øst til Julianehaab. Vore lagttagelser ere ikke de forste, der antyde dette uregel- mæssige Forhold; tager man saaledes Medium af Steenstrups og Jensens Declinationsbestemmelser fra Kagsimiut for Aarene 1874 og 18771], faaer man for Begyndelsen af Aaret 1876 Kagsimiuts Declination til 49,0°, medens Holm hen paa Sommeren i samme Aar har Julianehaabs Declination 50,3°?). Tager man Blochs Observationer fra 1890, da give de ikke mindre end 4,8? mindre Declination ved Kagsimiut end ved Julianehaab; ganske vist an- giver Lieutenant Bloch Observationerne som mindre paalidelige, men da vore fagttagelser vise, at baade hans Kagsimiut og Julianehaabs Bestemmelser give en for lille Declination, synes dog ogsaa hans lagttagelser at kunne benyttes som Tegn paa det ovennævnte unormale Forhold. Vore Bestemmelser ere imidlertid ikke saa omfattende, at man kan bygge noget be- stemt paa dem, jeg skal derfor indskrænke mig til at antyde dette Forhold og overlade til kommende Reisende, som muligen maatte raade over mere Tid, at gjøre det til Gjenstand for nær- mere Undersøgelse. Ved Hjemkomsten afleveredes Resultaterne af vore Decli- nationsbestemmelser til Bestyreren af meteorologisk Institut, cand. mag. A. Paulsen, hvem de kom særdeles beleiligt, da han netop var ifærd med at bearbeide endel tidligere Declinations- bestemmelser fra Sydgrønland for, om muligt, der udaf at komme til Kundskab om Declinationens aarlige Variation i Syd- grønland. Resultatet af Bestyrer Paulsens Arbeide findes i «Observations internationales polaires 1882 —83, expedition da- noise, tome I — 1% livraison, Copenhague 1893, р. 31—34». Da det Resuitat, hvortil Bestyrer Paulsen kommer, for en Del stotter 1) Medd. 2. Hefte, р. 89 og 112. *) Medd. 2. Hefte, p. 100. 63 sig til vore Bestemmelser, skal jeg i Korthed meddele hans Sammenstilling og Resultaterne heraf. Folgende Bestemmelser have staaet til Bestyrer Paulsens Raadighed : E Г 64° 10° 48” №. Godthaab \ 51° 43’ 30” ve Aar. ; Declination V. Me tr shh ta nr Sue 38° 30° pas i 9, NT) sie ne 50° 49’ iat Е ans wee БЕ: со. 51° 52’ EVE) EL ne 0.4150 whe 51’ OME XI) fa ue, athe -< 52418 A = AD) 42 аа 3a AL В Пацаны oué re 61° 18’ MAR feet ow ie; 60252" MORIN EN а CS ET с. u, ee EN ий 56° 30’ И. Omtrent Omtrent Sted. i N. Br: У. Led. Frederikshaab . . . 62° 0’ 49° 44’ OUIAIEMAAR su 2 à OU 4a 46 T Nanortalik . . : .. GOs. 45>. 787 Gerner"). Ginge”). Observator. de la Roche Poncée à). Falbe. Paulsen. Garde. Aar. Decl. V. 1828.4 56° 12’ 1863.6 56° 0’ 1893.3 51° 44’ 1890.7 46° 49’ 1893.7 46° 25’ 1829.0 51/4 1885.0 48° 1’ Observ. Graah. Falbe. Garde. Garde. Garde. Graah. Garde. *) Pr.-Lieutenant i den danske Marine, tjenstgjorende i et af de i 1728 til Grønland udsendte Orlogsskibe. *) Ginge var Præst i Godthaab. 3) Deltager i den franske «reine Hortense Expedition». 64 Tabel I viser, at i Godthaab har Declinationen naaet sit Maximum noget for Midten af vort Aarhundrede. Anvender man nemlig Medium af den ved Rækken 1728—1791 fundne aarlige Variation paa de Aar, der folge efter 1791, faaer De- clinationen i 1829 samme Verdi som i 1856, og i 1824, 12 og 07 henholdsvis samme Verdier som i 1863, 83 og 89. Man tor da formode, at Maximum er faldet omtrent 1845. Ved at betragte Nanortalikbestemmelserne kommer man til samme Resultat. Differentsen mellem Nanortalik Declinationerne 1829 og 1885 er 3°3’. Antager man samme aarlige Variation for Godthaab som for Nanortalik, og sættes Godthaab 1885 til 57° 8’, faaes Godthaabs Declination i 1829 lig 60° 11’ eller den samme Verdi som i 1862.5. Midt imellem disse 2 Tidspunkter eller i 1846 maa man antage, at Declinationen har havt sit Maximum. Medium af Declinationens aarlige Variation. bliver ifølge Tabellerne : For "Godthaab" i'Tidsrummet 1728—1791 . . . . . sms. 13,5 - -- - 1856 — 1863.4. „se sun ae 1172 - — - 18635—1883.1 Ene 9 - — - ВЕ 1889.6 8'6 - Frederikshaab i Tidsrummet 1863.6—1893.3...... 86 - Julianehaab - — 1890.7— 1893.7. . . . 00 Meteorologiske Iagttagelser fra | | | | Juni. | Е | Højde 2 | Kl. Plads. Re Vind. Dato. | | : | АЙ 16. 5pm | Telt I. À 46° 57: Vf | 2082 УМУ. 1. 17. 4.30am ar: == i soon nv | j 619 467) | fg EN \ 46° 54 V. fS 2 | 61° 10° N.V ВЯ | } of opm | tay N 2970 | Stille. | Telt Mage va 65 Anvendes den for Frederikshaab fundne aarlige Variation af 8’6 paa Værdien for 1863.6 i Frederikshaab, faaer man for 1861.0 samme Verdi som for 1828.4, og antages, ligesom tidligere, Magnetnaalens Gang symmetrisk paa begge Sider af Maximum, faaes ogsaa paa denne Maade Maximum omkring 1845. Endelig anforer Bestyrer Paulsen folgende Verdier af De- clinationen for 3 Steder paa Ostkysten af Gronland i 1829 og 1885: Sted. Omtr. N. Br. Omtr.V.Lgd. Aar. Decl. V. Observ. Kekkertatsiak .. 60°10° 43° 4’ 1829 50°50’ Graah. 2 Mit — — 1885 47°24’ Garde. Риззогюк..... 61°55’ 49°. 8’ 1829 52°20° Graah. U, in — — 1885 48° 22’ Garde. а; с: я 699597 419939 1899058220". Graah: ан = — 1885 50°10’ Garde. I alle ovenstaaende Observationer ere kun de medtagne, der ere anstillede med magnetisk Theodolit eller sterre, paa- lidelige Azimuthcompasser. Som Folge heraf ere endel af de af tidligere Expeditioner med mindre Azimuthcompasser anstil- lede og her i Meddelelserne anforte Observationer ikke medtagne. Den iste September ankom Hvidbjornen til Julianehaab, a Ч 2 og den 9de forlode vi Colonien med den. Efter nogle Vanske- ligheder med Is og Tykning kom vi tilsoes fra Torsukatak og ankom til Kjobenhavn den 27de September. —— Vandringen paa Indlandsisen. | Thermo- le = Vejr. Baro- | meter. SE | Anmærkning. meter | EM | Tørt. | Vaadt. | as | | | | ee pes: nt Klart og skyfrit. | 693.0| 24 | 0.0 | Klart og skyfri. | 695.5 | 98.3 | | 97.7 | | | | Klart og skyfrit. | 684.0 | . 23 | | 0.0 Klart og Skydække 1. | 6745 32 | 00! or XVI. ow w 2.45ат 66 Plads. Hojde fi danske Fod. Telt II Telt I. Telt IV. Welt *V: Telt VI. Telt VII. Telt VIII. f 61° 10° N.\ - À 46° 51° У. } f 61° 15° \ \ 46° 47! f f 61° 21° N.\ \ 46° 45! V. f { 61° 26 \ \ 46043 J f 61° 32: \ \ 46° 40° J MOSS TE \ 46° 40° f $ 61° 43: \ \ 46° 37° J Г 61° 46° \ 46° 36° ~— Г 61° 50° \ \ 46734 f Х 61° 55° \ \ 46° 31‘ f f 61° 55° \ \ 46° 18° f f 61° 46 \ : \ 46° 13! J f 61° 41° | \ 46° 10° У 2970 5878 5967 6990 | 6986 OtN. 1. OM Stille. OSO. 2. OtS. 1. ots. 1. Stille. NOtO. 1. NZ Pe Vejr. Baro- meter. = 5 Anmærkning. meter. RE Tort. | Vaadt. Klart. Skydække 3. 680.0 | 0.6 | 99.5 Klart. Skydække 3. 669.5 | 98.3 Klart. Skydække 4. 652.0 | 0.3 bs : Г i f Skytræk fra VSV. Tungt Sky- Let Sne. Skydække 4. | 651.0 | 1.3 | 00! \ jag over Yderlandet. > | Skyfrit og kl.i 9. Taagel 6 iS.og V. Overtr. iN. Skyfrit og kl.i Øst. EI-\ | 6, Tæt Taage over Isen i Syd. lers Overtr., men sigtb. f 640.0 | 97.3 т 5 у 52.0 | 97.3 98.2 Sne. 630.0| 0.3 | Skytræk fra SSV. f Det tørre Thermometer spillede Sne. 629.0 | 3.8 | {op og ned paa 1°. Sne. 628.0 | 98.0 | 97.7 | Halvtykt Overtr. 620.0 | 98.0 Let Sne. 608.0 | 1.5 0.0 | Sne. 607.0 2.3 Taage. Gea) dic. ие Klart og skyfrit. ORE NEDRE RER: | 0.0 | Sigtbart. Skyet. 611.0 | 99.6 | 992 | 97.6 | Sigthart. Skyet. | 6020 | 98.0 | 98.0 | Sigtbart. Let skyet. 592.0 | 2.7| 2.3 Sigtbart. Skyet. 591.07] 78.2.1 2.0) |) 00 Sigtbart. Skyet. 591.0 | 98.3 | 97.7 | 96.9 Sigtbart. Let skyet. | 588.5 | 97.2 | 97.0 | 96.3 Sigtbart. Let skyet. 594.5 | 3.4 1.8 | Sigtbart og skyfrit. 5940 | 42| 23| 99.9 Sigtbart. Let skyet. 592.0;| 97.2 | 96.3 |. {95.2 Klart i N. Overtr. i $. 601.0 | 98.7 | 98.3 | 98.2 68 A Kl. Plads. Hojde Vind. Dato. | i danske Fod. . 24. | Sam Telt IX. 4 La 5796 NO. 3. — 2pm — — — МУ. 1. 25 gam ts = р ONO. 8 — 2pm — = == ONO. 6 2 {2MN == — — ONO. 1 26 gam Telt X. Å Ae 4548 ONO. 1 г ыы = 2 a ONO. 1 = 12MN = = = NO. 1 27 gam Telt XI о 4151 NNO. 1 ms 2pm = — — ONO. 3 fa: 12MN = = — ONO. 3 Bemærkninger til Kaartene over Skjergaarden fra Julianehaab til Kitsigsut Vest for Nunarsuit. Kaartene over Skjærgaarden fra Julianehaab til Kitsigsut har til Udgangspunkt Flagstangen ved Colonien Julianehaab. Ved denne Coloni er med et Stampfersk Instrument udmaalt en Basis, og herfra er et Trekantnet fort over Skjærgaarden Vest efter, indtil Modet med det af Lieutenant Bloch i 1890 bestemte Malenefjeld paa Nunarsuit fandt Sted. Basis er underveis con- trolleret 2 Gange henholdsvis ved Unektok og ved Kagsimiut. Bloch, som anvendte Graah’s Længde 46° 01‘ af Juliane- haab og Falbes Længde 48° 30' 43“ af Kajartalik havde en meget god Samstemning mellem Malenefjelds Beliggenhed be- Thermo- Le Vejr. | snes meter. | Е 5 Anmærkning. meter. | Tort. | Vaadt. > Sigtbart. Skyfrit. 615.0 | 3.3] 1.8 Straks efter Obs. begyndte det at i С Е | "sætte op med Skyer i NO. og N. Sigtbart. Skyfrit. 612.0 27| 1:5) 0:0 Kl. 73/4 sprang Vinden til as | ONO. med Sne. Bar. 608.5. ve J KI. 12MN begyndte Bar. at stige. Sne. 615.0 | 97.3 | \ Obs. vare ellers ikke til anstille. x is | 4 f Kl. 4pm flovede det hurtigt af. Snefog. Skyet. 616.0 | 99.2 | || Snefoget ophørte. Sigtbart. Let skyet. | 616.0 | 96.2 | 95.1 | 93.9 Sigtbart. Skyfrit. 638.0 | 27| 0s| Sigtbart. Skyfrit. 636.5 | 5.1 | 2.3 | Skyet. Overtr. i Syd. | 634.0 | 96.2 | 95.5 | 95.2 Sigtbart. Let skyet. 640.5 | 1.2) 0.0! 0.0 Sigtbart. Skyet. 6415| 27| 18| Sigtbart. Skyet. 647.0 | 97.2 | 95.8 | 96.0 | stemt gjennem Julianehaab og 7. Hefte pag. 147). gjennem Kajartalik (Medd. Ved Opmaalingen 1893 haves en Control paa Blochs Bestemmelse af Malenefjeld Ost fra, og den kunde ikke falde bedre ud, thi hans og vort Malenefjeld falde saa at sige sammen, naar vi benytte samme Lengde af Julianehaab. Naar man desuagtet ikke har villet give Julianehaab Graah’s Længde i dette Kaart, men har ladet Længdeskalaen udgaa fra Julianehaabs Flagstang med denne som Nulpunkt, da er Grunden den, at nogle i de senere Aar med særdeles gode Skibschrono- metre *) anstillede Længdeobservationer ved Julianehaab har givet 1) Serlig Skruebarkskibet Hvidbjernens af Capt. G. Holm controllerede for- trinlige Chronometer. 70 Coloniens Lengde 3—5 Bueminutter vestligere end Graahs. Dette i Forbindelse med den i Medd. 7. Hefte pag. 148 omtalte Forskjel paa Beliggenheden af Fjeldet Tindingen efter Jensen og Bloch kunde jo nemlig antyde, at hele Kyststrekningen Syd for Tindingen skal flyttes noget mod Vest. For det foreliggende Kaart, der udelukkende har Charac- teren af et Specialkaart, spiller den absolute Længde imidlertid ingensomhelst Rolle. ‘ Skjondt Landcontourer og Terraintegning for Skjergaardens Vedkommende saa godt som udelukkende er baseret paa egne lagttagelser, har det dog, da Omstendighederne forbod et Op- hold ved Malenefjeld, været nodvendigt at indlegge dette Fjelds nermest omgivende Оег efter Lieutenants Bloch’s Maalinger og nogle Notitser af afdøde Capt. С. Bang. Da der er nogle, iøvrigt temmelig ubetydelige Uoverensstemmelser mellem Bloch’s og Bang’s Opgivelser, og da en © og et Par Skjær, som findes hos Bang men ikke hos Bloch, muligen har veret i Skjul for denne sidste, har jeg lagt dem ind efter Bang med Spergs- maalstegn ved. Hvad der i Kaartet findes af stiplede Land- contourer skyldes en forstørret Overførelse af tidligere Op- maalinger; da disse ikke har haft en saa detailleret Characteer, som de i 1893 udførte, vil der muligen hist og her findes Unoiagtigheder. At saadanne ogsaa ville forefindes paa den af mig opmaalte Strekning, derom er jeg overbevist, men det maa da tjene til min Undskyldning, at hele Arbeidet er udfort тс. 2 Maaneder. a he — 71 Hovedpunkterne i Triangelnettet fra Aurora Havn til Julianehaab. Samt Breder ved circummeridiane Hejder. 1893. Sted. Af terrestriske Maa- linger beregnet. В Led. fra г. Julianehaab Avisait Udsted:-. .. 2: 21.7. Tuluvartalik Teltpl. . . . . .. SO Pynt af Stærkodder Havn NV - - Emma Havn... Aurora Ostvarde. . . . . . . . Malene Topvarde..... Takisok ею Sulugsugut RED Upernivik EEE Anikitsok es tana tee Kingat Sh ENG beet Kaersok Tr Takisok rio Kakilatek Te de Rævefjeld Ne oise Upernivik here Seraktusok EE, À PENSE Takisok tie tete Unektok fps Te Kakatusok RTE Putdlatit СВ Teltpl. ved Constance Havn . Avatarmint ° Topvarde Igdlorsuatsiak = Niakornak hy. Humpel -— Teltpl.-ved Niakornak Havn . Ikerasärsuk Fj. Topvarde. . . Isärut — en Teltpl. ved Isärut Havn ... Pardlit-#stvarde.-- SL ARE . . Nordfjeld Topvarde . . . . . - Harefjeld eae et Sat se ete Sarkarsuak højeste Varde. . . MA ee VAG Ge ern Ne eve AKAD Gh OP VALUE) 2+. een: Sarkarsuak mellemste Varde. ВО eters te ge ooh es а | a) ae АСЕ | | | Ss by АЙ | 60248324 104% 6“у. 60°43/38” | 194112” - | 60°47/30" | 1935544 - 60°47:27 | 1°22! OM - | 6054518“ | 1021.12“ - | 60°46° 1% | 101916“ - 60248'51“ | 1918/48” - | 60245'38“ 1913/21” - 60°44/12“ | 1° 936. | 60°48! 6“ | 1° 8:20“ - 60°46'49" | 1° 6 94. | 6024602“ | 0°57/45 - 6024239“ | 0053114" - | 60243454 | 0949/57“ - | 6054418“ | 0°49/484 - | 60241'46“ | 0949/37» - 60044: 6“ | 0944/32" | 60542'28“ | 0°42/294 - | 60°39/30" | 0938/20” - | 6024254“ | 0935/48” - 60545* 6“ | 0°23:31“- | 60°39294 | 0919146“ - | 60241*53“ | 0911/43" - | 6024354“ | 0°06'38“ - | 6054248“ 020203“ - | 60°44344 | 020040“ - 6024244“ | 0200/26” - 60°39401" 0°00/20“ - | 6054411“ 0°0027“0. 6054241“ 0201/08” - | Brede ved ä| Hojder cireumme-| © | i Fod ridiane Е over Hojder. SY HO: 6201318 | 1 | 60°50'32“ | 1 60°48‘21“ | 1 6024927“ | 1 TPE . | 1535 hae SERIEN 330 EL FEJER 270 re RE ER 330 Aa See 425 Se AR: 270 Sr len 270 rn 390 ИУ pe 5 235 RES ee 215 re rr REM EEN 270 И TA 210 6004358“ | 1 | SE Ce 190 N 3: 150 6094311” arm et SAREEN PEER | 610 EI 650 60°38/33“ AY Soe Ва 200 RL |. | 1250 DROITE 700 Ree done poles 1250 | 1315 le тая) eee re fe TH PEPE Sr À mie + À Å + & + "4 eu za Dit “à a5 у + aed) = С i 4 у or | 1 js . nm ene А AA UE > МАХ АН , | + 4 i +5 Li и 4 ñ x > i 5 IL. Opmaalingsexpeditionen til Julianehaabs-Distrikt 1894. Under Ledelse af C. Moltke. il i * HER 1 £ id —> ‘ ’ Beretning om Rejsen. Af C. Moltke. и for geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland besluttede i Foraaret 1894 at udsende en Expedition til Sydgrønland med Formaal geografisk og geologisk at under- søge Kyststrækningen imellem Julianehaab og Nanortalik samt det Syd herfor liggende Archipelag Kitsigsut og optage Kaart herover "). Opmaalingen skulde slutte sig til den af Premierlieutenant T. V. Garde i 1893 foretagne, som afsluttedes ved Julianehaab ; der skulde altsaa paa den nævnte Strækning bestemmes et Sejl- løb for Skibe og angives Havne og Ankerpladser. Commissionen ønskede desuden, at der om mulig blev anstillet Undersøgelser af den hidtil ukjendte Nordre-Sermilik Isbræ, samt, hvor Lejlighed gaves, blev taget Profiler med tilsvarende Temperatur- 1) Denne Strækning har delvis været Gjenstand for Opmaaling i 1880 paa den af Capt. Holm ledede Expedition, hvis Hovedformaal imidlertid gik i Retning af archæologiske Undersøgelser, som navnlig gav Anledning til Rejser i det Indre af Fjordene. Paa Grund af den dengang knapt tilmaalte Tid blev den ydre Kyststrækning derfor ikke nøjagtig under- søgt. Capt. Holm siger herom i «Medd. om Grønl.» VI, S. 177, som Be- mærkning til sit Kaart: «Større Dele af de ydre Kyststrækninger ere alene aflagte efter Croquiser, som paa Rejserne ere tegnede fra Baadene ved Hjælp af Compas og Uhr og derefter indtegnede mellem de obser- verede Steder». Den herved opnaaede Nøjagtighed har været forbausende, men ikke fyldestgjørende, naar det drejer sig om at lægge en Sejlroute paa den nævnte Strækning. 76 og Saltholdighedsbestemmelser i Mundingerne af Fjordene. Saa ofte som mulig skulde der endvidere med magnetisk Theodolit anstilles Misvisningsobservationer. En længere Række af saa- danne Observationer ønskedes ved Julianehaab og Nanortalik paa de tidligere der benyttede Observationssteder. Expeditionen skulde endvidere foretage mineralogiske og botaniske Indsamlinger. Expeditionen skulde vende tilbage i Lobet af Efteraaret og saavel Ud- som Hjemrejsen foretages med den Kgl. gronlandske Handels Skibe. Ledelsen blev overdraget Forfatteren af denne Beret- ning. Som Ledsagere medfulgte Secondlieutenant af Flaaden, F. B. Petersen, og Assistent ved Danmarks geologiske Under- segelser, Cand. polyt. A. Jessen. Vi afrejste den 18de Marts med Skruebarkskibet «Hvid- bjørnen», Capitain af Flaaden G. Holm, og ankom til Juliane- haab den 6te April, efter i et Par Dage at have havt Vanske- lighed ved at trenge frem igjennem et Belte af Storis, som laa udfor Julianehaabs-Bugten. Den 13de April tiltraadte vi Rejsen Syd paa i en medbragt Træbaad med gronlandsk Besætning. Det var jo tidligere, end man ellers plejer at rejse i Grønland, men da de Indfodte ikke havde noget herimod, og Vejret stod i et stadigt og godt Hjorne, besluttede vi os til saa smaat at begynde paa Opmaa- lingen og foretage en Recognosceringsrejse af hele Strekningen, der var os alle ubekjendt, og bestemme Hovedpunkterne i Tri- angelnettet, der skulde dannes. Paa de dertil udsøgte Steder lode vi, saavidt mulig forinden vor Ankomst til disse, ved Hjælp af 2 Kajakmænd rejse Varder. Geologiske Undersøgelser kunde foreløbig ikke foretages, da Snelaget endnu var meget højt, og Kulden var meget stærk, enkelte Netter viste Thermometret- — 18°. Den 27de April ankom vi første Gang til Nanortalik. Rejsen hertil var bleven begunstiget af særdeles smukt Vejr, og Storisen, der laa nogle Mil tilsøs, havde ikke lagt os Hindringer af Betydning i Vejen, den sidste Del af Rejsen havde vi endog kunnet tilbagelægge helt udenskjærs. Men med April Maaned _ vare de stadig gode Vejr- og Isforhold ogsaa forbi. Fra Maj Maaneds Begyndelse kom Isen ind til Landet og blev liggende her hele Sommeren igjennem, saaledes at Færdselen langs Kysterne og navnlig ud til de ydre Øer blev overordentlig vanskelig, om ikke ganske umulig. Det nu indtredende Tovejr, som ledsagedes af hyppige Snestorme af SV. og nesten uaf- brudt Taage, gjorde Maj Maaned lidet frugtbringende for Op- maalingen. Begyndelsen af Maaneden blev benyttet til Opmaa- lingen af Strekningen indenskjers imellem Sydpreven og Nanor- talik. Jessen indsamlede et betydeligt mineralogisk Materiale og undersøgte blandt andet de varme Kilder paa Øen Unartok. Kitsigsut og Farvandet Syd for Nanortalik' bleve først til- gjængelige i Slutningen af Maj, paa hvilken Tid vi gjorde en Ud- flugt til Fjeldet Nugdluartukasik, NNV. for Ikigait, samt et Ophold paa Øerne, hvorfra vi bleve tvungne bort igjen efter kort Tids Forløb af den sig atter nærmende Storis. Inden jeg gaar videre i Beretningen, skal jeg paa dette Sted give en kortfattet, geografisk Oversigt af den berejste Strækning. Naar man kommende Syd fra staar op imod Juliane- haabs-Bugten, ser man allerede langt ude fra Søen en Række mægtige Fjelde mod NØ. og Ost; imod Nord og Vest over seer man derimod kun meget faa betydelige Toppe. Kyststrækningen Vest for Julianehaab bestaar nemlig af en uhyre stor og meget lav Skjærgaard, og selv det indre af Landet har ikke nogen be- tydelig Højde. Længere Øst paa træffe vi derimod allerede omtrent paa samme Længde som Julianehaab betydelige Fjelde paa 3—4000' Højde, og disse optræde nu, naar vi gaa Syd paa, hyppigere og hyppigere og danne et vildt Alpelandskab, som strækker sig ned til Grønlands Sydspids. Landet drejer fra Julianehaab SØ. paa, efter indtil dette Sted at være gaaet nærlig i Øst-Vest i ca. 15 Mil. Paa den sidstnævnte Strækning findes flere ret virksomme Bræer og dybe Fjorde, fra hvilke en betydelig Udstrømning finder Sted. 78 Denne Udstromning savnes saa godt som fuldstændig i Fjordene Syd for Julianehaab. Som Folge heraf, og vel ogsaa paa Grund af den nevnte Configuration af Landet, presses Storisen, naar den optreder i disse Egne, altid mere op mod den Syd for Julianehaab beliggende Kyststrekning, end mod den, som gaar i øst-vestlig Retning. Paa den af os undersøgte Strækning Syd for Julianehaab har Sydgrønland 5 Fjorde, Igaliko, Agdluitsok, Unartok, Sondre-Sermilik og Tasermiut. Da det ikke var vor Op- gave at trenge ind i det indre af disse, ville de kun blive om- talte, hvor de have veret Gjenstand for geologiske og hydro- grafiske Undersøgelser. Hvad Breerne i Sondre-Sermilik og Tasermiut angaar, skulle vi henvise til «Medd. om Gronl.» VI, Side 172, eller den nedenstaaende geologiske Beskrivelse. Dybdeforholdene ere selvfolgelig hajst forskjellige i disse Fjorde. Igaliko-Fjorden piner sig saaledes ud imellem Øer, Skjær og Banker og har i sin Munding, Vest for Øen Akia, en Dybde af over 300 Favne. De sydligere Fjorde have kun en Dybde "af 150—200 Fv., og disses Mundinger ere alle mere eller mindre opdæmmede af Øer og Skjær og de mellem disse liggende Banker og Rygge. Af de Halvøer, som ligge imellem Fjordene, udmærker den nordligste, den mellem Igaliko- og Agdluitsok-Fjordene, sig ved sin indskaarne Form. Saavel Nord som Syd fra skjære flere mindre Fjorde sig ind i denne, og paa et Sted skjæres Landet næsten igjennem, såa at der her dannes et smalt Overbærested for Konebaade, der paa Rejse Syd paa fra Julianehaab eller om- vendt, altid vælge denne Vej, der bliver betydelig kortere end den udenom, og ad hvilken de ere mindre udsatte for Ishin- dringer. "Paa denne Halvø findes flere høje Fjelde i Nærheden af Kysten; det højeste af disse er Kinalik 2240‘. Fjeldene falde imidlertid jevnt af mod Havet, og det er muligt at lande over- alt.: Ved Foden af Kinalik ligger en lille Boplads af samme 79 Navn. Denne, og den paa Halveens SO®.-Spids beliggende Bo- plads Kaersok, ere de eneste beboede Steder paa denne Del af Fastlandet. Paa Vestsiden af Agdluitsok-Fjordens Munding ligger Ud- stedet Sydpreven, раа en lav indskaaren Tange, Nord for hvilken det 1685‘ høje Fjeld Kingigtok hæver sig. Noget inden for Sydprøven findes i Agdluitsok-Fjorden en Rødfiske- banke. Sydprovens Grønlændere lide af denne Grund aldrig Nød om Vinteren, saaledes som de gjøre andre Steder i Syd- grønland, naar Forraadene ere slupne op, og der ingen Sæl- hundefangst er. 3 Kvml. Nord for Sydprøven ligger i en lille Bugt Herrn- huter-Missionsstation Lichtenau. I Bunden af Agdluitsok-Fjorden findes et mægtigt Fjeldparti ved Navn Akuliarusersuak, som har en Højde af over 5000‘. Paa Grund af denne Højde og sin takkede Form er det let at kjende fra de andre Fjelde, der omgive det, da de alle ere lavere og have mere afrundede Former. Paa den smalle Halvø imellem Agdluitsok- og Unartok- Fjordene er det højeste Punkt, Fjeldet Ivnarsuak, 1830’. Fra dette skraaner Landet jævnt ned til Halvøens Pynt, som hedder Akuliarusek; her findes en Boplads. Unartok-Fjorden har ligeledes ved sin Bund høje og karak- teristisk formede Fjelde, der falde temmelig stejlt af mod ° Fjordens Sider. Let kjendelige ere de 3 næsten ligehøje og ensformede Toppe, Asatdlut. I Unartok-Fjorden findes 2 større Øer, Tugtutuarsuk og Unartok. Den sidstnævnte har flere Bopladser; ved den nordligste af disse, Ipik, tages der aarlig flere Bjørne. Den er iøvrig bekjendt for sine varme Kilder, der ville blive nærmere omtalte i den geologiske Beskrivelse. De ere beliggende tæt Syd for den smalle og lave Tange paa Øens Nordende. Man kommer lettest til dem fra Vestsiden af Øen. Dennes højeste Punkt er 760’ og er beliggende paa Sydenden. 80 Tugtutuarsuk har paa sin Nord- og Sydende са. 800° høje Humpler, der omtrent paa Midten af Oen adskilles ved en Lay- ning; hvor denne findes, bliver Øen ganske smal, idet der, saavel Øst som Vest fra skjærer sig Bugter ind. Paa Nordsiden ligger Herrnhuter - Missionsstationen Igdlorpait. Saavel i Unartok- som i Agdluitsok-Fjorden findes rigelig Ang- magsætfangst, og i sidstnævnte fanges tillige mange Stenbidere. Paa Sydsiden af Unartok-Fjorden ligger den over 4000’ høje Bjærgkjæde Anoritok, der har flere kegleformede Spidser med bratte Afgrunde imellem sig. Yderlandet naaer her betydelige Hojder, ja selv paa de store Øer, Amitsok og Angmalortok, (se «Medd. om Gronl.» VI Side 173), som ligge i Mundingen af Søndre-Sermilik Fjord, findes anseelige Fjelde. Nord for Sermersok ligger Øgruppen Kanajormiut, som bestaar af ret store, men lave og indskaarne Øer, den største hår paa sin Sydside en Boplads. Det, som især dominerer Yderkysten, er den 3 Mil lange og knap 2° Mil brede Ø Sermersoks Alpelandskab, der strækker sig fra Nord til Syd over hele Øen og, i den saakaldte Kitdlavats højeste Spids, naaer over 4000’. Mod Vest falde Fjeldene temmelig brat af; her er Kysten meget ode og gold. Paa Nord- og Østkysten finder man deri- mod den for denne Del af Sydgrønland sædvanlige Vegetation. " Paa NØ.-Pynten, ved det saakaldte Kalutaut, (9: Ske, Navn, som hidrører fra en saaledes formet Кой i Fjeldet) strækker der sig mægtige Fjeldskred ud i Vandet og gjøre dette lægt i temmelig stor Afstand fra Kysten. I det Indre findes oppe imellem Fjeldene flere ret virksomme Smaabræer (se geologisk Beskrivelse). Sermersok er fuldstændig ubeboet. Paa Sydspidsen af Sermersok, det saakaldte Cap Egede, og paa de Syd herfor liggende Siorartusok Øer staa Grøn- lænderne i Telt fra Maj til August Maaned for at nyde godt af Klapmydsetrækket. 81 Øst om Sermersok gaar’ et Lob, som paa sit smalleste er ca. 11/2 Kvml. bredt. | Den ostlige Side af dette dannes af Oerne Angmalortok og Amitsok, og sydligst af Fastlandet, som her er opfyldt af mæg- tige Fjeldmasser paa over 4000”. Paa Sydsiden af Mundingen til nævnte Lob ligger Øen Nanortalik. Denne bærer paa sin SV.-lige Ende det 1790/ høje Fjeld Sigsarigsok, som mod Vest og Nord falder brat af mod Havet, mod Øst derimod skraaner jevnt ned mod den lave Tange, som skyder sig ud mod Syd fra Øens NØ.-lige Del, og påa hvilken Handelsstedet af samme Navn ligger. Norden for denne Tange hæver sig det 870’ høje Fjeld Kuga- sik, der ligesom Sigsarigsok falder stejlt af mod Nord. Ved Foden af Sigsarigsok, påa Øens Sydside, ligger en Boplads af samme Navn som Fjeldet. Inden vi gaa videre Syd paa skulde vi omtale de udfor den beskrevne Kyststrækning liggende Øer og Skjær, og de disse begrænsende Farvande. Syd for Julianehaab ligger den store Ø Akia, hvis højeste Punkt ег 1300’. Fra dette skraaner Landet jevnt ned mod den vestlige.Ende, som er opfyldt af store Søer, og mod Syd er stærkt indskaaren. Den største Bugt, Tasiusak, skjærer sig ind tæt Vest for Bopladsen Kangarmiutsiak; mod Øst løber Øen smallere ud. Det smalle dannes ved, at en Bugt skyder sig ind Syd fra, og i Bunden af denne Bugt har Landet en udpræget Lavning, der ved enkelte Lejligheder er benyttet som Overbærested for Konebaade. Øens Midte er stærkt couperet. I Lavningerne findes flere store Søer. Den store Ø Kangek har en lignende Højde som Akia, hvilken Højde den beholder over næsten hele sin Udstrækning. Ved Kysterne falder den jævnt af mod Havet. Paa Østsiden af Kangek findes et Løb, der ved et Strømsted deles i en nordlig og en sydlig Del. Den nordlige Del hedder Tuno,, den syd- lige Kangerdluarsorujuk. Denne sidste skjærer en større XVI. 6 82 Bugt ind paa Sydsiden af Kangek'; ligeoverfor paa Fastlandet gaar den lange og smalle Fjord, Semmisek, ind i vestlig Ret- ning. Denne benyttes ofte af Kajakmænd paa Vej til eller fra den Vest herfor liggende Skjergaard, omkring Udstedet Sardlok. Farvandet heromkring er kun adskilt fra Bunden af Fjorden ved et smalt Stykke Land, over hvilket Kajakken beres med Lethed. Kangerdluarsorujuk er over 100 Fv. dyb, og det maa vere For- lengelsen af dette Lob, som kan spores i de Dybder paa over 200 Fv., vi have truffet imellem Sardlok og Øen Umanak. Vest for sidstnævnte Ø strækker sig en Banke раа 50—60 Fv. med en Del blinde Skjær paa"). Øerne Umanak og Umanalik naa Hojder af henholdsvis 675‘ og 790‘; de øvrige Smaager, som omgive disse, ere lave. Umanak er en yndet Fangstplads for Julianehaabs Gronlendere i Sommermaanederne. Den eneste egentlige Skjærgaard, vi træffe paa dette Sted af Kysten, er den, som omgiver Udstedet Sardlok, der ligger paa den lille © Ikerasak. Den bestaar af lutter smaa og lave Oer, undtagen den snegleformede Umanarsuak, som i den kegleformede Top naaer en Højde af 1160‘, og den store ©, som berer samme Navn som Udstedet, men paa hvilken dette imidlertid ikke ligger. Tet Syd for Mundingen af Fjorden Torsukatak ligger den større © Kekertarsuak, som naaer en Højde af с. 1100’. Den falder overalt temmelig stejlt af mod Havet. Paa Strækningen Syd for Skjærgaarden findes kun sterre Oer, omgivne af enkelte smaa Skjer. De 4 vigtigste Grupper ere de, som omgive Øerne Umanarsuk, Nordlige og Syd- lige Umanartut, samt Inuarugdligak; de to sidste blive 1) Jeg skal her ikke komme nærmere ind paa disse, ligesaalidt som paa Merker, for at undgaa dem. Alt, hvad der kommer ind under Sejl- anvisning, Havnekaart og Landtoninger, vil fremkomme i den Farvands- beskrivelse, som vil blive udgivet paa den kgl. grenlandske Handels Foranstaltning. "YISCYNJWUIPSUN Fe “LAyojoyd ‘ouon Y Jug "X ‘ABT пероя Pea зреет, vay Jos ‘вузу yensurszey ‘youd ‘uessop ‘у TAX PUBIUOID) шо 10s[ofoppom 85 om Sommeren benyttede som Fangstpladser; iovrig ere de alle ubeboede. Disse Øer ere alle noget højere end Gerne i Skjær- gaarden; Inuarugdligak, hvis Top minder om en Hjelmkam, naaer saaledes en Hojde af 515‘. Vest for Sermersok ligger den større © Kekertarsuat- siak, hvis højeste Top er 690°. Mod Nord løber den ud i en lav Tange, paa hvis Ostside Bopladsen [sua findes. Lengere Syd paa, udfor Midten af Sermersok, treffe vi en mindre Skjergaard omkring Udstedet Sagdlet. Øerne ere smaa og meget lave. Dette Sted er ofte i maanedsvis inde- sluttet af Is og saaledes afskaaret fra al Forbindelse med Land undtagen gjennem Kajakmænd. Befolkningen teller mange ypperlige Fangere, og foruden Sælhunde tages her aarlig flere Bjørne. Endnu staar tilbage at beskrive Kyststrækningen fra Nanor- talik' til det østligste af os besøgte Punkt, nemlig Fjeldet Nugdluartukasik. Kysten gaar fra Nanortalik mere i østlig Retning og er op- fyldt af høje Fjelde, der naa helt til Havet og komme dette betydeligt nærmere end paa den nordlige Kyststrækning. Af. særlig fremtredende Toppe skal nevnes Tusardluarnak (2280, Kuingingek (2000) Natsinguat Kaka, en mægtig Fjeld- masse, der minder om et uhyre Festningsverk, og Nugdluar- tukasik (3080‘) med en lille kegleformet Top, der pludselig bygger op fra det brede Fjeld. Alle disse Fjeldes Торре ere sterkt forvitrede og yderst vanskelige at bestige (Tav. X). Tet Syd for sidstnævnte Fjeld ligger et betydeligt Archi- pelag omkring Øen Igdlokasik, som har en ret anselig Boplads. Saavel fra denne som fra Nanortalik og fra de astligere beliggende Bopladser drage Gronlænderne ud paa Kit- sigsut, naar Klapmydsetrekket begynder, d.v.s. i Maj Maaned. For at lette Fangerne Afsetning af Spek og Skind har den grønlandske Handel oprettet et Sommerudsted paa Gen Nu- narsuak tunugdlek. Dette Sted bestyres af Udliggeren fra 6* "+4 84 det østligere beliggende Udsted, Pamiagdluk, hvorfra Befolk- ningen ogsaa drager ud til Oerne i Fangsttiden, og de tabe altsaa intet ved, at deres eget Udsted forbliver lukket i Fangst- maanederne. Handelsmandens Fraverelse ved Pamiagdluk skaffede iaar Na- nortalik et uventet Besog af Hedninger fra Ostkysten, hvilke Aaret i Forvejen havde veret i Pamiagdluk og der forsynet sig med Ammu- nition. De havde dernest tiltraadt Hjemrejsen og havde over- vintret i Lindenows-Fjorden, hvor den sædvanlige sørgelige Kjends- gjerning bekræftede sig, at Ostlendingene ikke kunne taale Berøring med Vestlendingene, ej heller Klimaet paa Vestkysten. Vinteren bortrev en stor Del af de ufortredne Rejsende, og da Foraaret kom, vare de Overlevendes Ammunition sluppet op, hvorfor de atter tiltraadte den 70 Kvml. lange Rejse i Konebaade for at forny deres Beholdning i Pamiagdluk. Ved Ankomsten hertil var Udstedét af ovennevnie Grunde lukket, og de maatte derfor til Nanortalik. Ved Afrejsen fra Nanortalik havde de Angmagsalik som Bestemmelsessted, hvor de vidste, at der til den Tid vilde vere oprettet en Missions- og Handelsstation. Oerne Kitsigsut strække sig i са. 17 Kvml. i Retning ØSØ. og falde i 2 Hovedgrupper, de nordlige og sydlige Kitsigsut. Den nordlige Ogruppe er langt den betydeligste og teller mange, forholdsvis store Øer. De ere alle gjennemgaaende lave; det højeste Punkt 300° findes paa Øen Angisek, der, som Navnet siger, er den største. Alle Øerne ere, Klapmydse- fangsttiden undtagen, ubeboede. Paa flere af Øerne traf vi Grave, som imidlertid efter vore Grønlænderes Udsagn maa skrive sig fra Hedningetiden, da de nu aldrig vilde begrave deres Døde saa langt fra Hjemmet. Da Øerne ere lave og ligge tæt op ad hverandre, er det meget vanskeligt at faa godt Overblik over dem, hvorfor deres Opmaaling har været yderst besværlig. De sydlige Kitsigsut ere ikke saa talrige og fortrinsvis kun smaa. I Begyndelsen af Juni Maaned rejste vi Nord paa igjen for unp pe "d£4030yd ‘ouon 9 зчава usus мо MITULOSG-0IPION т STATLM "ER Ag nn ENE ‘youd ‘цоззор ‘y ‘TAX punjuotn шо JLesjejoppoyy Meddelelser om Gronland XVI. Тау. ХИ. Е. Petersen, phot. Pacht & Crone, phototyp. Revne i Indlandsisen ved Nordre-Sernulik vestlige Bree. 85 at foretage Undersøgelser ved Nordre - Sermilik Isbræ; da Vinterisen var brudt op, mente vi, at det vilde blive det hel- digste Øjeblik for en Indtrængen over Land og Indlandsis, der paa denne Tid af Aaret vilde give god Vej. Vi begyndte vor Landtur ved Ekaluit, en lille Bugt, be- liggende paa Fjordens Nordside, са. 21/› МИ længere inde end Bopladsen Niakornak. Skjendt Fjorden var fuld af Kalvis, kom vi dog i Baad til Ekaluit uden særlig Vanskelighed (Тау. ХИ. Den 12. Juni brød vi op, ialt 10 Mand, hver med sin Byrde paa Nakken. Det gik nu over et hojst couperet Terrain, .snart op til en Højde af 2000‘, saa ned i en dyb Dal. Landet var dækket med en forholdsvis rig Vegetation og gjennem- strommet af mange brede Elve; hist og her laa endnu store Mengder af Sne. Om Aftenen sloge vi vort lille Fjeldtelt op, og heri sov vi alle 10. En uafbrudt Vandring paa 10 Timer havde kun bragt os en god Mil bort fra vort Udgangspunkt. Vort Maal var stadig skjult af stejle og utilgjængelige Fjelde. At soge hen over disse syntes temmelig haablost, og vi besluttede os til snarest mulig at sege ud til Indlandsisen. Neste Morgen Ki. 3 brode vi op, og efter 4 Timers Vandring naaede vi til Bredden af en endnu tillagt So, beliggende i 800‘ Højde. Den stødte med sin modsatte Side lige op til Indlandsisen, der, som en uvirksom Bre, faldt ud.i Søen. Vi lastede de medbragte Sleder, og nu gik det lettere, først over Søen og dernæst over Isen henimod den Landtunge, som mod Vest nærmest begrændser den Bræ, vi vilde undersøge. Vi naaede hertil Kl. 3 Em. efter ialt 19 Timers Marsch og havde i Løbet af denne Tid kun tilbagelagt 21/4 Mil. Vore indfødte Ledsagere havde, efter deres Udseende at dømme, faaet tilstrækkelig af Indlandsisen og de mange Revner, vi havde passeret (Тау. ХИ). Da vi gave dem Lov til at vende tilbage til Udgangspunktet for vor Vandring, hvor vore store Telte vare blevne staaende, tiltraadte de ufortøvet, tiltrods for deres udmattede Tilstand, Hjemturen. De fik Ordre til at hente os 5 Dage senere. Jeg skal ikke her komme nærmere ind paa 86 Resultatet af vore Undersogelser af Breen, ej heller af de hydro- grafiske Maalinger i Sermilik og Ikersuak Fjordene, hvilke vi anstillede i Slutningen af Juni Maaned, da de ere beskrevne i specielle Afsnit. Fra Juli Maaned begyndte vore Undersøgelser igjen paa Kyststrækningen og begunstigedes i de første 14 Dage af klart og roligt Vejr, senere bleve vi meget plagede af Regn og Taage. I Løbet af Juli og August Maaned blev hele Stræk- ningen berejst paany, og Detailmaaling udført. Det lykkedes os endvidere at aflægge et Besøg endnu paa Kitsigsut og her danne et Detailtriangelnet. Jessen havde i Løbet af disse 2 Maa-. neder foruden de ydre Øer mavnlig undersøgt Sermersok og Tasermiut Fjorden, hvortil han og Petersen gjorde en Udflugt i August, hovedsagelig for at gjøre botaniske Indsamlinger, medens jeg var beskæftiget ved Nanortalik med de magnetiske Observationer. | De botaniske Samlinger ere ved Hjemkomsten afleverede til Botanisk Museum, hvor Dr. Kolderup-Rosenvinge blandt flere sjeldne Planter har constateret Fundet af Blomsten Linnea borealis. Denne fandtes i Tasermiut Fjorden tet NO. for Fjeldet Ivnarsuak den 15. August af Petersen. Denne Art er i Grønland tidligere kun funden ved Ivigtut af Nathorst (1883) og ved Holsteinsborg af Warming (1884). | Begyndelsen af September vare Opmaalingsarbejderne til- endebragte, og vi rejste tilbage til Julianehaab, hvor jeg anstil- lede en Rekke magnetiske Observationer, medens Petersen og Jessen bleve stillede til Raadighed for den archeologiske Ex- pedition. Forst nu, altsaa omtrent en Maaned senere end ellers, gik Storisen bort, den havde i væsentlig Grad hele. Sommeren igjennem hindret vore Bevægelser og vanskeliggjort Arbej- derne. De sidste Dage af September benyttedes til at aflægge et 87 Besog endnu i Nordre-Sermilik Fjord. Da Tyndisen allerede _begyndte at danne sig her, umuliggjordes videre Undersogelser. Vi tiltraadte Hjemrejsen den 30. September og ankom til Kjobenhavn den 25. Oktober. | Idet jeg slutter denne Beretning, skal jeg tillade mig at udtale min oprigtigste Tak for den os ydede Støtte af den kel. grønlandske Handels Direktorat, saavel som for den os udviste Velvillie og Assistance af samme Institutions Funktionerer i Gronland, navnlig retter jeg en personlig Tak til Hr. Coloni- bestyrer Brummerstedt, der med overordentlig Imodekom- menhed altid viste sig beredt til at give os en hjelpende Haandsrekning, og i hvis Hus vi ned en sjelden Gjestfrihed. De til Expeditionen knyttede Gronlendere have arbejdet med en utrolig Udholdenhed. Vi kunde til dette Arbejde ikke have havt bedre og os mere hengivne Hjælpere. Misvisnings-Observationer. Den medgivne magnetiske Theo- dolit var den samme, som blev benyttet paa den ostgronlandske Expedition 1891—92 og paa Expeditionen til Julianehaabs District 1893. Den var forsynet med Naal i Pivotophængning. Forinden Udrejsen og efter Hjemkomsten blev der anstillet Misvisnings- Observationer i et af Misvisningshusene i Botanisk Have i Kje- benhavn. Ved forste Rekke Observationer stemmede de fuldstændig nejagtig med den herverende Magnetografs Angivelser, ved sidste Række med en Nojagtighed af 2—3'. Der er taget 2 længere Rækker Misvisnings-Observationer i Grønland, nemlig en i Julianehaab og en i Nanortalik og desuden enkelte Observationer paa forskjellige Steder i Lobet af Rejsen. ‘88 Observationerne i Julianehaab ere anstillede nojagtig paa samme Sted, hvor der observeredes i 1893. Jeg lod rejse en muret Pille paa 4 Fods Hojde og herover bygge et Treskur, sam- menslaaet med Kobbernagler. Her foretoges i Dagene fra den 4. til den 15. September en Rekke paa 78 Observationer, 9: hver tredie Time i Dognet. | De daglige Media vare: ЕЕ... 46° 09°.2 6. + \~ 7 eee - 073 7 aS CAT = 108.2 8. лол = dl 9. 2 RER г а 10. 223) Oy CS RES - bi LE. Fe RR - 0778 12: Le! WERTET FEAR 13. == ye eee a ite 14. Re Hu, - 14.6 Totalt Medium 46° 11.0 Misvisningen var i samme Maaned i 1893 46° 257.0 For dette Aar er der altsaa en Aftagen at ees ES 742 LT 15 7 pos РА 14°. Denne Størrelse kan dog selvfølgelig ikke sættes som Norm for den aarlige Aftagen, blandt andet fordi Misvisnings- angivelsen fra 1893 stetter sig paa 4 Observationer, medens der som nævnt i 1894 foreligge 78; hvad den aarlige Aftagen angaar, ber man forelebig holde sig til Angivelserne Side 64. Julianehaab er paa Grund af forskjellige Diabasgange i Klipperne i Coloniens Nerhed ikke noget godt Observations- sted. En Række paa 38 Observationer, som jeg anstillede paa en Pille med Skur over са. 1200‘ vestligere end førstnævnte 89 Observatorium, gav en Misvisning af 47° 23°, altsaa 1° 12° for- skjellig fra Resultatet af forste Række. Ganske anderledes rolige Forhold traf jeg ved Nanortalik, hvor en Række paa 74 Observationer blev anstillet Dag og Nat fra samme Pille, paa hvilken der observeredes i 1883—85. Jeg lod opslaa et Telt over Theodoliten; alle Jerndele vare fjernede af Teltstengerne. Observationerne anstilledes i Dagene fra den 6. til 18. August. De daglige Media vare: Age. i) Se ь 46° 10°.6 at ee ee ee 22 De hel PR à - 1143 i.) GE ТЕ - 0645 | ne a a - 08.7 ASE Er eee - 043 ES UE EN Les 105.7 DRE RU rel - 051 15 ED ee nr ES NORD 16 DS SRE SAA POS - O75 frie es See ØM e = (09'.2 Totalt Medium 46° 08*.0 Misvisningen var den I. Januar 1885. . 48° 004.5 hvilket giver en Aftagen i 9.7 Aar af. 1° 595 eller en aarlig Aftagen af. ....... 11:.6 Klippearten ved Nanortalik er Gneis. + Azimuthbestemmelserne ere paa hvert af de to Observations- steder Media af 4, hver med sin Klokkeslætsobservation, bereg- nede Azimuther, der differere højst 2“. Misvisningsobservationer, anstillede hist og her paa Rejsen, findes i nedenstaaende Tabel og frembyde hejst abnorme mag- netiske Forhold, hvilke ogsaa fremgaa af Captain Holms Under- segelser af samme Del af Sydgrønland i 1880— 81: Bemærkninger til Kaartet. Som Udgangspunkt for med- felgende Kaart er anvendt Kolonien Julianehaabs Flagstang, hvis Bredde er 60° 42‘ 53°, og hvis Længde er sat til Nul (se 5. 69 og 70). Der er her udmaalt 2 Basis'er med et Stampfersk Nivellerinstrument, og Punkter bestemte fra disse, nemlig Akia højeste Varde og Isarut Varde, stemme godt med de her af Lieutenant Garde angivne Positioner. Ved Sardlok og paa Syd- RER = ee 1 ! 90 | Led. fra 2 } | | ; Sted. Må: Br. | Juliane- | © he 'Klippeart.. Anmeerkning. ned aah: Е vestlig. | | Ekaluit (N. Sermilik) . . | VI |61°06*.3 | 0° 100 в. 1 |45°11:4| Granit | Niakornak (N. Sermilik) | - 6025949 | 0204%0 у. 1 465443 - | Narsak St. AU "IN - | 60°5441 | O° 01.0 - | 1 |45°58'.5| Syenit || Indbyrdes Afstand" SNansak SEHIIN: G4) „58, - | 60554 | 0°01*.0 -| 1 | 45°13'5 | - ca. 100 Fod. Inugsugkortok. ..... VII | 60°37-.7| 0°08/.7 - | 1 | 46°11“.5 | Granit AMI eee La be ee - | 602319 0°00'9 8. 2 (45° 014.3 | = Observationerne | ‚m. megen | anstillede paa den | VÆRN | Diabas | lave Ø i Havnen. Kangek Østpynt..... - |60°38'1 | 0°14*.5 -| 1 |47925'.0| Granit SEMIMISEK он = 16055359 0° 1125 12619 - IV) | | FA Sydpraven . ....... УГ | | 60°2746| 05985 -| 5 4709, | Yngre VII | | | Granit Igdlorpait ........ vit |60°280/0°4142 -| 4 | 465815 - | Sydl. Umanartut VIII | 60° 24.9 | 0°146 -| 3 | 45° 414.4 | Granit | Kalitaut (Sermersok) . . V | 60° 224 0°50!2 us 1 46° 0245. Yngre | | | Granit Kekertarsuatsiak У | 60°21'.4| 0°34'1 -| 1 | 45°28'9) Granit Sagdlet. & +. remet IV | 60°15‘.9 | 0°3847 - | 1 | 45°32*.9 | - | Kuingingek (Ved Foden | | | | af Siden 202% У | 60°05‘.8| 0°54".3 -| 1 |45°47'9| Gneis- | Nunarsuak tunugdlek | | | | breccie. | (Udstedet) . . . .... - | 60°02'.1 | 074742 -| 1 |45°21°.5| Syenit | Nugdluartukasik (Telt- | | bd | Rd BUT La - |60°00.8) 191344 -| 1 1449382) - | с. VIII |59°59/7 | 0548.5 - | 1 [469302 | 91 | neg Sted. Hag ss — sireumme-| © | Fod over | ridiane = SE ee | Hojder. 2 | He A I an dun ara rs Sarkarsuak mellemste Varde .... | 60° 44/12"n. 0° 00240. | | Nordfjeld's Varde ........... 60° 43/54" - | 0°06'36"V.| .: .... |..| 1950 Kekertarsuak højeste Varde . . . .. CO 05 = NOS OT SEER | Ier BBO Peters Varde у. Julianehaab. . . .. 60° 42/41" - | 0° 0108" - | Isarut højeste Varde ......... 60° 39/27" - | 0919: 48“V. | Akia højeste Varde.......... 60° 39:01‘ -|0°00'18"- | ......| ..| 1800 Inugsugkortok dobbelt Varde .... | 60° 37:35“ - | 0°08'23" - | 60° 37/38") 1 | Sirmanalik Varde... un. 2% à. GØS a 09 00:13 Zr: ASE Umanak hojeste Varde........ EC SE à NE ET TE ER ee be. IS ENT Bısalık Varde,. ен. a Ne) 930119... 19850 Dnanarsuak varde . : SS . . . . :. 60° 32/07" - | 0° 07:08" - 17 ... LTR Sardlok (Udstedets Flagst.). . .... 60° 82/03" - |0°00-33 - | 60° 32-094! 1 | DUR Varde Sean ee. 2. GO sO dee = USC Ze = |. ent. =~ 1830 Kingiktok Varde. ........... 60° 29/58” - | 0095448 |. |..| 1685 Unartok højeste Varde........ 60323: 122,110 21] lei, 155 Umanarsuk højeste Уагае...... | 60° 28/52" - | 0°07:51“- | Ujaragtarfik tunugdlek Varde . . . . | 60° 28:08” - | 0° 22433" - | Sydprevens Kirkes Vestgavl . . . .. 60° 27:34“ - | 0°28'30" - | 60°27:36| 3 Nordlige Umanartut Varde...... 60° 26°55" - | 0° 1241 - Sag Sydlige Umanartut højeste Varde. . | 60° 24:47" - | 0° 14/49" - | 60°24'51“| 1 | Station paa Angmalortok ...... 60° 23:27 - | 0° 57:07: - | 60° 23:31! 1 | 4020 Kekertarsuatsiak højeste Varde . . .-| 60° 20:26‘ - 093504 - |... | = | 690 Sermersok Kitdlavats højeste . . . . | 60° 18/05” - | 0° 45/14“ - | | Bent ссы: 60° 16/16" - | 0° 50:27" - eo Sagdlet højeste Varde ........ 60° 15/55" - | 0° 33/32" - | | | “ Tusardluarnak højeste” Varde . . . . | 60° 08/46" - | 0° 5310 - |... .... te | 2980 Nanortalik Flagstang......... 60° 08/11" - 0° 47:40“ - | 60° 08° 14: 1 | ; Biesarıesok Varde. nm. : : . .. Pe GU? 08064 71:09 Ag | RS me ig 1790 Diaanarsuk Varde ©) . 2... 60° 06:38“ - | 0° 49:24 - | | d'atteratkasik, Мате . os... ©. BOS DROLE ROSES OO EN г 180 Nugdluartukasik hejeste . . . . . .. SO Oot = 11014 04 - SRE = 3080 Nunarsuak tunugdlek Sommerudsted | 60° 02:34“ - 0° 47° 12" - RATER SR TS en. 59° 59/19" - | 0° 50:52": - 92 lige-Umanartut er ligeledes udmaalt Basis’er til Udjevning. Endelig er der ved Nanortalik udmaalt en Basis, som igjennem Trekanter moder de Nord fra kommende i 3 Punkter, hvortil Sigterne passe nøjagtig. Som yderligere Kontrol er der i for- “skjellige Punkter maalt Bredder ved circummeridiane Hejder, der, som det vil fremgaa af omstaaende Tabel, stemme godt overens med de af terrestriske Maalinger beregnede. Hojderne ere maalte med Aneroidbarometre, og de deraf udfundne Stor- relser controllerede med trigonometriske Maalinger; de to Methoder have givet meget overensstemmende Resultater. Fremgangsmaaden ved Detailmaalingen har været fuldstændig som paa Opmaalingsexpeditionen 1893 (S. 54). Hvad der i Kaartet findes af stiplede Contourer, er overfart i forstarret Maalestok fra Captain Holms Opmaaling 1880. Resten er Resultatet af vore lagttagelser. Det geologiske Kaart (Тау. XVIII) er en Combination af Captain Holms Opmaalinger fra 1880—81 og vor Opmaaling af Kyststrekningen mellem Julianehaab og Nanortalik. Vi have endvidere paa det tidligere Kaart foretaget Rettelser i Nordre Sermilik-Fjord fra Niakornak indtil Bræerne ved Bunden af Fjorden. es Undersogelser af Nordre-Sermilik Bræ. Af Moltke og, Jessen. Nirdre-Senmilik Fjords Hovedretning er ONO.-VSV. ret- visende. Paa Fjordens Sydside falde de 3 à 4000’ høje Fjelde Ilimausak og Nasanguak stejlt af mod denne. Længere inde træffe vi fladere Land omkring de store Bugter Kangerdluak og Tasiusak (Тау. XI). Paa Nordsiden ere Fjeldene højst 2000‘, og de falde ganske jevnt af mod Kysten. С.2 Mil længere inde end Bopladsen Niakornak gaar en stor Bugt ind, som hedder Ekaluit ilua, paa Grund af de mange Laxelve, som findes her. Midt i Bugten ligger en lille 0. Herfra gjør Sermilik et Knæk NV. over og gaar saaledes c. 2 Mil op imod den vestlige af de 2 Breer, som findes ved dens Bund, og drejer dernest NNO. over paa en Strekning af c. 1 Mil op mod den ostlige Bre, der er adskilt fra den vest- lige ved Klippepartiet Akuliarusersuak. Paa den NV.-gaaende Del af Fjorden falde paa begge Sider de høje Fjelde næsten lodret af mod Vandet. Selv om vi alt- saa vare trengte herind i Stedet for til Ekaluit, vilde vi ikke have kunnet lande. Fjeldpartiet Ulunguarsuak naaer paa Ostsiden en Højde af over 4000‘. Om Breernes Virksomhed og Kalvisens Udskyden have Gronlænderne fra Niakornak givet os nedenstaaende Meddelelser. 94 De ere blevne forhørte en for en, og deres Udtalelser have veret fuldstendig overensstemmende. = 3% Som oftest begynder den første Udskyden af Kalvis i Marts _ Maaned. lovrigt er dette Forhold afhængigt af, hvormegen Nigek (østlig Vind) der har blest i Løbet af Vinteren. I 1894, hvor Storme fra Nord havde veret de fremherskende, begyndte Ud- skydning af Kaivis forst i Maj. Nigek’en kan blese med en saadan Voldsomhed i det indre af Fjordene, at Vinterisen, midt i den strængeste Aarstid, bryder op. Den ostlige Bre, som skal afgive de storste Ismasser, be- gynder forst senere paa Udskydningen. I April Maaned trenge Fangerne fra Niakornak helt op, saavel i den vestlige som ostlige Fjordarm, foran Breerne, for her at fange Fjordsæler og spraglede Sæler, hvilke sidste fore- komme sjeldnere. Paa denne Tid af Aaret skal der undertiden kunne vere saa meget aabent Vand paa Sydsiden af Fjorden, at Konebaade kunne gaa paa Brendetogt op til Tasiusak. Senere hen, naar Kalvningen rigtig kommer igang, er der selvfolgelig ikke Tale om at komme saa hojt op med disse skrebelige Fartojer. Strommen setter som Regel altid ud af Fjorden, kun med daarligt Vejr, som Grønlænderne sige, 9: med Kigangak (SV.), lober Vandet ind. Med nordlig Vind til Sos har man i Sermilik altid Ostlig; saalenge Vejret er godt, har man nesten aldrig Stille; dette gjelder dog kun For- og Efteraar. I September Maaned begynder Vinterisen at danne sig; paa dette Tidspunkt findes der meget lidt Kalvis i Fjorden ‘og selv den inderste Arm, som gaar op imod den ostlige Bre, er tilgengelig. Som nævnt tillod Tiden os ikke at undersøge denne i September. | I October Maaned ег Kalvis og Vinteris frossen sammen, og der indtreder fuldstendig Ro i Kalvismasserne. rå pis). "RAG OSITSOA YIPLUULLOG-O.1p.L0 NT "15301044 Souo1g WY Youd "Top “uosaogod "dl THX AL TAX puvjuørg wo 10s[o[foppom % mir ae = a ie at a Bo А он a ælg 061[JS0A MITIUMIOS-OIPION дор JSOA ST JOUAOY "d£3030yd ‘ецодо № yyorg ‘yoyd ‘цеззер ‘у “AIX “AVL TAX puv[uorg wo 10s[ojoppom 95 Ovenfor den Vestlige Sermilik Bræ kan man langt inde paa Indlandsisen se, hvorledes denne kommer i stærkere Bevægelse, bliver kløftet, revnet, bevæger sig nedad i store Trappetrin, og fra alle Sider som en stor Strøm flyder hen imod Brælejet (Tav. XIV). Revnerne gaa i Hovedsagen vinkelret påa Bevægelsesretningen, dog ogsaa i andre Retninger, afhæn- gige af Undergrunden. Længst inde paa Indlandsisen ere de nogenlunde regelmæssige, men jo længere man kommer ud mod Bræen, jo flere Systemer af Revner kommer der til, saa at det hele tilsidst danner et aldeles upassabelt Virvar af Kløfter _ og Ispigge. I Indlandsisen ovenfor Breen Jaa en Nunatak, og en anden som en lang @ midt i Breen, ikke langt fra dennes Ende. (Тау. ХШ.) De vare begge af betydelig Størrelse, men lave og afrundede af Isen, som tidligere har dækket dem. Oven for og paa begge Sider af den overste Nunatak laa Isen hojt, paa gs dens Læside dannede den en stor Kjedel. Medens der ovenfor Nunataken ikke fandtes Antydning af Moræne, medførte Isen, hvor den samledes nedenfor, en Midtmoræne, som strakte sig et langt Stykke ned ad den østlige Side af Bræen, hvor den efterhaanden igjen forsvandt i den store Mængde Revner. Paa Stødsiden af den nederste Nunatak skød Isen sig igjen meget stærkt op og var paa Grund af Sammenpresningen temmelig fri for Revner. Selve Nunataken syntes at være aldeles nøgen og ubevoxet; Bjergarten (Granit?) forvitrede nogenlunde let og faldt efterhaanden ned paa Isen, hvorved dannedes to Sidemoræner, der nedenfor Nunataken samledes til en Midtmoræne, som holdt sig helt ud til Bræenden. Langs begge Bræens Sider, neden- for de lodrette, nøgne Klippevægge, fandtes ogsaa betydelige Sidemoræner ovenpaa Bræen. Isens Overflade var som omtalt gjennemsat i alle Retninger af Kløfter, mellem hvilke der stod Isprismer og Rygge af alle ‚ mulige Former. Noget jevnt Parti i Breens Midtlinie, saaledes 96 som det beskrives f. Ex. fra Jacobshavns Isbræ !), fandtes ikke her. At den storste Del af Revnerne kun er et Overflade- fenomen, sees dels paa de fra Breen kommende Isfjelde, dels paa de mange permanente Зтаазоег, som findes paa Breen. Disse Overflade-Revner maa rimeligvis forklares, dels ved at Afsmeltning og Fordampning tere meget stærkt paa den øverste Del af Veggene i de oprindelige dybe Revner; naar disse vetl Breens videre Bevegelse igjen lukkes, kan dette kun ske for den dybere liggende Del, hvorimod de overste Dele af Veggene ikke kunne naa hinanden, dels har Fenomenet vel ogsaa, som Steenstrup”) og Drygalski?) mene, sin Grund i den Spending i Isen, der er en Folge af de store Temperaturdifferencer mellem dens Overflade og dens Indre. Breenden var i den vestlige Del høj, lodret og stod skarpt adskilt fra den foranliggende Kalvis. Lagdeling eller nogen Art af Struktur var der ingen Antydning af. Undersøgelse af Gletscherkorn kunde ikke fore- tages, da det var umuligt at komme ned til Breen; men i en Del af de Kalvisstykker, som vi senere traf paa i Fjorden neden- for, saaes Gletscherkorn fra en Hasselnods til et Honseægs Størrelse, og bedst, naar de i nogen Tid havde været udsatte for Saltvand eller Solstraalerne, f. Ex. i de Stykker, som ved Ebbetid kom til at staa paa Land paa Fjordbredden. Paa sin øverste Strækning var Bræen temmelig stejl; Stig- ningen maaltes, paa en ganske vist meget ufuldkommen Maade (ved Sigte med Klinometer), til gjennemsnitlig 99, men blev i sin nederste Del meget ringe. Overgangen mellem de to Held- ninger var meget iøjnefaldende; ikke saameget i den vestlige Bræarm, som laa dybt under Observationsstedet (dog angive de exacte Maalinger ogsaa her Bræens Fald i Retning af Bræenden ; paa de sidste 6600 Fod er Heldningen kun 1° 28‘), som i den østlige Arm, der saas i Profil mod den mørke Fjeldvæg bag 1) Medd. om Grønland. IV, S. 12 2) Medd. om Grønland. IV, S. 79. 3) Grönlands Gletscher und Inlandeis. Berlin 1892, $. 30. 97 ved. Denne Bræarm beholdt sin stærke Skraaning til den nedre Ende af den nederste Nunatak, hvorfra den bevægede sig omtrent horizontalt fremad, som om den svommede paa Vandet. Breenden var hoj og tydelig i den vestlige Del. 1 den ostlige Del syntes den at blive lavere og mere udvidsket og gik lengst mod Ost fuldstendig over i Isfjeldene og Kalv- isen foran, saa at det var umuligt med Sikkerhed at trekke Grænsen. Man fik Indtryk af, at denne Del af Breen paa sit nederste, omtrent horizontale Stykke lidt efter lidt oplostes i Isfjelde, som kun holdtes sammen ved det sterke Modtryk fra den foranliggende, sammenstuvede Kalvis, og som forst lengere ude, hvor der blev mere Plads, skiltes i selvstændige Isfjelde!j. Her fandtes heller ikke den skarpe Forskjel i Farven mellem Breoverfladen og Kalvisen som i den vestlige Del, hvor Kalvisen var ren hvid, medens Breen havde en graalig Tone af Stev. Dette tiltog mere og mere, efterhaanden som man kom fra den snedekte, hvide Indlandsis ned i Breen, hvor disse samledes og sammen med Spalterne tydelig illustrerede dennes Bevegelsesretning. Nogen Kalvning observeredes desverre ikke; derimod con- + stateredes, at der imellem 2 Observationsdage var dannet et stort Isfjeld, hvis mod Bræenden vendte Side med sin Form vilde have passet nojagtig ind i den-her ved Kalvningen dannede Contour. At der her havde fundet en Losrivning Sted og ikke en Nedstyrtning, kunde ses saavel af ovenstaaende Factum, som af en betydelig Revne, der Dagen for Kalvningen var observeret, og som havde dannet sig i en Linie, der havde samme Form som nævnte Concavitet (se Figuren ved Bogstav a). Vi mene hermed, at Isfjeldet, hvis Længde var imellem 6 og 700‘, er losrevet i tilnermelsesvis saa stor en Dybde, som Breen har paa dette Sted, da dets Hojde var meget ner den samme som 1) Sml. Nordenskiölds Afbildning $. 1009 1 Öfvers. af Kgl. Vetensk. Akad. Förhandl. 1870, og Ryder: Medd. om Grønland. VIII, $. 224. XVI. i . 98 Bræendens. Bræenden i den vestlige Del er maalt at have en Maximumshojde af 177 For at man eventuelt kan danne sig et Begreb om Bræendens Dybde, skal det kun nævnes, al der i en Afstand af 3 Kvml. fra denne er taget et Lodskud paa 200 Fy. omtrent midt i Fjorden. Nærmere kunde vi ikke selv 1 September komme Breen i Baad paa Grund af Kalvis. I Mil længere ude fik vi største Dybde paa 255 Fv. NORDRE SERMILIK VESTLIGE BRÆ. De, fint nunkterede Linier але give Horanestriber Vore Maalinger af den vestlige Bræs Bevægelser ere fore- tagne med Theodolit fra Endepunkterne af en 579 lang Basis, udmaalt med et stampfersk Instrument. De Punkter paa Isover- fladen , som der blev sigtet til, vare meget let kjendelige, og Kikkerten kunde skarpt indstilles paa dem. Gjenkjendelsen af Punkterne lettedes i høj Grad ved, at der i disses Nærhed fandtes forskjellig formede Smaasøer, som holdt sig uforandrede fra den ene Dag til den anden. Resultaterne af Maalingerne findes i omstaaende Tabel: 99 Punkt. 1 Род | Fod | Fod | Fod | Fod | Fod Fod Fod Mediumsafstand fra A, |... x | | b Ey] rl Endepnnkt) 4069 | 4595 | 3615 | 3434 | 3353 | 3497 | 3116 | 5054 Mediumsafstand fra B, i es | FY Rates (Basis ostl. Endepunkt). 4359 | 4850 | 3896 | 3633 | 3545 | 8575 | 3469 | 5295 Bevægelse i 677 2.1 157 | 180 | 177 | 163 |) 275 | 177 | = | — Bevægelse I Aal lt.) 0 | — ARE = 91 76 Bevægelse i 24 ...| 558 | 640 | 623 | 579 | 622 | 623 | 505 | 422 reelle os 10e | ol: 24 !, Sibyl Or: |. obs | Bevægelsesretning . .|5 76° @.8.51° 0.15. 71° 0. $.75° @. $. 66° 6. S.60° 0. №. 80° @. №. 76° в. | (| | | Imidlertid er det klart, at Theodolitmaalinger paa de Af- stande !), der her er Tale om, ikke kunne blive saa nøjagtige, at man kan stole paa enkelte Fod i de opgivne Størrelser af total Bevegelse. Maalingerne af Punkt 4's Bevægelse ere vistnok saaledes beheftede med Fejl, da det ligger midt imellem Punkterne 5 og 6, som have 5 Fods større Bevægelse i 24. Punkterne 3, 5 og 6's Bevægelser stemme derimod godt overens og give en virkelig Garanti for, at Breen her har en Bevægelse af over 60 Кой i Dognet, hvilket er den største maalte Bevegelse i det sydlige Gronland. Den af Lieut. Bloch i 1890 undersogte Sermitsialik Bræ havde saaledes kun en Be- vægelse af 17‘.6, og den i 1876 af Dr. phil. Steenstrup iagttagne Bre i Tasermiut Fjorden bevægede sig kun 12’ i samme Tid. I den østlige Del af Breen er der observeret 2 Punkter, som have vist en Bevægelse af henholdsvis 29° og 51‘ i 47/2 eller 14.7 og 251.8 i 24%. Disse Punkters betydelige Afstand fra Basis (7—9000‘) har selvfølgelig gjort nævnte Størrelser mindre paalidelige, og vi have derfor ikke villet sætte dem i ovenstaaende Tabel. 1) Paa Grund af Basis’ forholdsvis store Højde over Havet, 1683’ og Fjeldets Affald mod Breen kunde vi ikke faa Maalinger til nærmere beliggende Punkter. 100 At der imidlertid i den østlige Dei findes ringere Bevægelse," kan meget naturlig have sin Grund i Tilstedeværelsen af den højere liggende Nunatak, som ligger midt i Isstremmen. Bræens Bredde ved Enden ег с. 9000‘. Breen, som nu skal vere i stærk Tilbagegang'), har i en ikke overordentlig fjern Vid haft en betydelig Storrelse. De lodrette Klippevegge paa begge Sider ere nemlig blankt polerede og aldeles nogne nesten helt op til Randen af Hojlandet og staa med en meget skarp Grense mod den lichenbevoxede Del af Fjeldsiden oven over. Grænsen markeres paa den vestlige Side ved en imponerende Sidemoræne, der ligger som en skarp vegetationslos Grus- og Stenvold paa Fjeldskraaningen, 12— 1300 Fod over Breens nuverende Overflade. Forst oven for denne Sidemorene fandtes Vegetation, der til trods for Hojden - og den nære Indlandsis var meget rig og frodig med krybende Birkestammer paa 1!/2 Tommes Diameter. Med Hensyn til den Ostlige Sermilik Bre tillod For- holdene, men navnlig Tiden, os ikke at komme den paa saa nært Hold, at nojagtige Observationer kunde foretages. Breen kommer ikke direkte fra Indlandsisen, men passerer forst et storre Parti af Nunataker og dannes ved Samling af alle de Brearme, som skyde ned mellem disse. Langs Breens ostlige Rand sees en meget stor Sidemoræne, der breder sig et langt Stykke ud over denne. Fra Vest kommer der mellem Nunatakerne to Breer ned mod Hovedbreen, af hvilke den nederste, som er meget kloftet og stuves sterkt op, bringer en Sidemorene med, der, som en tydelig mork Overflademorene, løber ned langs Hovedbræens vestlige Side. Bræenden var i Juni Maaned skjult af Isfjelde, men stod i Slutningen af 1) Efter Gronlendernes Udsagn bliver den lavere liggende Nunatak større og storre, og flere paastaa at have seet denne med betydelig ringere Udstrækning; samtidig sige de, at de i tidligere Tider have seet Breenden beliggende et betydeligt Stykke længere foran Nunatak’en, end det nu er Tilfældet. 101 September ren og skarp, i den vestlige Dei med frisk, lodret Brudflade, i den ostlige Del syntes den at skraane, med en buet Overflade uden Brudflader, ned mod Vandet. Paa Isfjel- dene i Fjorden foran Breen var gjennemgaaende meget Grus og mange Sten, der laa paa Overfladen, men ikke indæltet i Isen. Indlandsisen er undersøgt paa en Strekning af с. № Mil Vest for Sermilik Bre, dels idet en Del af Vejen til Breen lagdes over Isen, dels ved i de folgende Dage stadig at passere langs Randen af denne. [sens Overflade, som i Horizonten viste sig omtrent som en ret Linie, var ud mod Randen bolget og rettede sig her i hojere Grad efter Undergrundens Overflade. Ved Randen skraanede den mer eller mindre sterkt ned mod det isfri Land, som Folge af den sterkere Afsmeltning her, dels ved de til- bagekastede Solstraaler fra Randfjeldene, dels ved den betydelige Mengde Fjeldstov, som dækkede Overfladen og gav den en mørkere Tone. Israndens Højde over Havet (Bræerne selv- folgelig undtagne) varierede fra ca. 800 til 1600 Fod, altsaa ikke ubetydeligt, til Trods for at Isen ved sin Plasticitet og Be- vægelse soger at udfylde Lavningerne og danne en horizontal Overflade. Hvor Bevegelsen ned mod de lavere Steder var sterkere, eller hvor Undergrunden var mere ujevn, var Isen stærkt revnet og kløftet. Revnerne lob i Almindelighed paral- lelt med Isranden dog mer eller mindre divergerende, men Lengdespalter (parallele med Bevegelsesretningen) saas ikke. Paa flere Steder var Isens Overflade desuden ofte sterkt cou- peret, dannende uregelmessige Toppe eller lange Rygge, saa- ledes som dette saa ofte er beskrevet af tidligere Expeditioner. Paa Grund af at Solstraalerne i det couperede Terrain tilbage- kastes flere Gange, var det Snelag, som ellers overalt i Juni Maaned dekkede Indlandsisen et Stykke fra Randen, bortsmeltet. Isens Overflade viste sig da at vere meget ujevn og ru, idet 1—2 Tommer hoje, skarpe Naale eller Kamme, hyppig med 102 plane og spejlende Krystalflader, stode op tæt ved Siden af hverandre. Mellem disse Spidser var Isen smeltet paa Grund af det der liggende Støv. Dette Støv, «Kryokonit», saas her paa de snebare Pletter langt fra Randen meget jevnt fordelt. Storre cylindriske Huller, dannede ved dets Nedsmeltning i Isen"), og som have voldt de fleste tidligere Expeditioner de. sterste Vanskeligheder, iagttoges ikke paa denne Del af Ind- landsisen. Morener, eller blot enkelte Sten, saas hverken oven paa Isen eller nede i denne i Revnerne, hvilket jo heller ikke var at vente, da der ikke i den Retning, hvorfra Isen kom, fandtes Nunataker eller usædvanlig stærke Brydninger i Isen. Vandløb af nogen Betydning fandtes heller ikke paa Overfladen, derimod hørtes nede i flere Revner Brusen af Elve, uden at det dog var muligt at se dem. Kommer man igjennem den øverste ved Afsmeltning øde- lagte Overflade ned i frisk Is, eller undersøger man Væggene i Revnerne, sees det, at Isen overalt her i Nærheden af Randen bestaar af skarpkantede Gletcherkorn, passende nøjagtig ind i hinanden og af Størrelse som store Valdnødder. De pas- sede saa tæt til hinanden, at Smeltevandet fra Overfladen ikke kunde passere imellem dem, men blev staaende i Smaapytter oven paa Isen. Hverken Blaublåtterstruktur eller nogen anden Art Lagdeling saas i Kløfternes Vægge, som alle viste en ens- artet, ren, blaahvid Farve (Тау. All). Derimod iagttoges et Par Steder ved Indlandsisens Rand, hvor den skød ud og kalvede i mindre opdæmmede Søer og altsaa stod med en lodret, frisk Brudflade, at Isen var tydelig lagdelt ved bølgende, mørke Striber af lerholdig Is, (Там XV Fig. 1). Disse Ler- eller Stovstriber laa dybest i det midterste Parti af Veggen, ud 1) Nordenskiöld: Ofversigt af К. Vetensk. Akad. Förhandl. 1870, $. 997. Do. Den andra DicksonskaExpeditionen. Stockholm 1885. S.217. Jensen: Medd. om Gronland. Нейе 1. $. 61. Е. у. Drygalski: Grønlands Gletscher u. Inlandeis. Berlin 1892. $. 13. Meddelelser om Grønland XVI. Tav. XV. Pacht & Crone, phototyp A. Jessen, phot. Fig. 2 Moræne ved Randen af Indlandsisen ved Nordre-Sermilik vestlige Bre. 103 mod Siderne bøjede de opad til Overfladen, paa hvilken de undertiden kunde følges et kort Stykke, som mørke udvidskede Baand. Dette iagttoges kun ved selve Indlandsisens Rand, hvor Overfladen havde en mørk Farve af Støv og maa rimelig- vis sættes i Forbindelse med dette, i ethvert Tilfælde ikke med Bundmorænen eller mulige Indremoræner. !) Medens der paa eller i Indlandsisen ikke saas nogen som helst Antydning af Morener eller Sten, fandtes der paa Klip- perne langs Randen en meget udpreget Endemorenedan- nelse, dels som lange Morenevolde, dels som et uregelmæssig couperet Terrain af Sten- og Grusdynger, dels kun den nøgne, isskurede Klippe, oversaaet med store og smaa, егга- tiske Blokke. Dette Terrain dannede et bredere eller smallere. ca. 1 Kvartmil langt, fuldstændig goldt og vegetationslost Bælte mellem Indlandsisen og det bevoxede Fjeldparti mod Syd. Mod У. havde det en Bredde af са. 1000 Fod, men blev smal- lere henimod Sermilik Bre, hvor Fjeldskraaningerne ned mod Indlandsisen vare stejlere og højere og havde gjort mere Mod- stand mod Isens Udbredelse. Paa denne sidste Strækning, hvor Israndens Oscillationer i horizontal Retning ikke have kunnet være saa store, og hvor Bevægelsen, efter hvad Skurstriberne viste, ikke saa meget har været lodret paa Randen, som gli- dende langs denne, henimod den store Bræ, vare de lange Mo- rænevolde skarpest og mest typisk udviklede. De strakte sig her, den ene tæt bag ved den anden og med en Højde af gjen- nemsnitlig 10—12 Fod, over et meget betydeligt Areal. Ma- terialet var for største Delen meget store, ofte isskurede Sten, med Mellemrummene fyldte med mindre Sten og leret Grus; alt havde været udsat for stærkt Slid, til Dels Isskuring, og hidrørte uden Tvivl fra Bundmorænen. 1) Drygalski har ved Randen af Indlandsisen i Nordgrønland iagttaget den samme Lagdeling og sætter den ogsaa i Forbindelse med Støvet paa Isens Overflade (l.c. $. 13). 104 Hvor Morænebæltet blev bredere, blev Regelmæssigheden mindre, de lange Volde bleve sjeldnere og fladere (Tav. XV Fig. 2), ligesom Materialet ogsaa var langt mere uensartet sammensat. Særlig fandtes Ler i betydelig Mængde og oftest paa de fladere g jevnere Strækninger. Ved at se hen over Overfladen blev man ikke opmerksom derpaa, alt syntes at vere Grus og Sten, men under dette øverste Lag fandtes en stærkt leret Masse, som fuldstendig mindede om det nordevropæiske Moreneler. At Leret er forsvundet fra det overste Lag, skyldes tildels Regn og Smeltevand, men serlig Vinden, idet denne har frit Spille- rum paa dette vegetationslose Terrain, og baade i den torre Tid om Sommeren og ved sterk Snefygning om Vinteren flytter store Mængder Støv dels op i Fjeldene, dels ud over Indlands- isen, og der er ingen Tvivl om, at det Stev, der om Vinteren fyger sammen med den fine, melagtige Frestsne, vil kunne spredes overordentlig jevnt og ligelig over umaadelige Strek- ninger af Indlandsisen. Den Politur, som Stenene enkelte Steder havde, viser ogsaa hen til en til sine Tider stærk Sand- fygning. Da Indlandsisen i denne Egn hverken forer Overflade- eller Indremorener, maa de betydelige Morenemasser ved dens Rand altsaa oprindelig have veret Bundmorene. Herved for- klares ogsaa den sterkt rullede Form, som saa mange af Ste- nene vise. Da desuden det omtalte Moreneterrain er aldeles vegetationslost og altsaa maa vere af temmelig seen Oprindelse, viser det, at indlandsisen endnu i forholdsvis meget kort Tid formaar at bringe store Morenemasser frem til sin Rand, og at Gronlands Indre derfor ikke kan vere saa afslebet og jevnt, som nogle mene, men at der tvertimod endnu findes Angrebs- punkter nok i Undergrunden, og at Isens og de store Elves eroderende Krefter virke uforandrede og usvekkede den Dag i Dag. Af de erratiske Blokke i Morænerne var den overvejende Del rede og graa Graniter, desuden Diabaser, rod Sandsten 105 samt Porfyr, lig den, der gjennemsetter den rede Sandsten i Fjordene Syd herfor. Den rede Sandsten og dens Porfyr maa derfor have en betydelig Udstrekning mod Nord, ind under Indlandsisen. Af Elve, som kom ud fra Indlandsisen, saas kun paa denne Strekning een større, Resten vare ubetydelige, rimeligvis fordi den store Dalsenkning, hvorigjennem Sermilik Bre be- væger sig ned, samler Vandet fra hele dette Opland. Af Vandet i den store Elv, som var temmelig stærkt mælket, toges en Prove. Denne er bleven undersogt af Dr. phil. К. Ror- dam, som herom meddeler følgende: «Til Analyse blev Vandet omrystet meget kraftig, saa at alle, mulig bundfældte Stoffer atter bleve opslemmede, og en vis nøjagtig afmaalt Vandmængde blev udtaget. Dette Vand "blev filtreret paa et askefrit, ved 100” tørret og vejet Filter. Bundfaldet paa Filtret blev udvadsket, tørret ved 100? og vejet. Filtratet blev inddampet i en Platinskaal, tørret ved 100° og vejet, glødet stærkt og vejet. Vandet er svagt blakket, uden Lugt eller Smag, Reaktionen neutral. 354.0 с. с. Vand gav 0.0240 grm. opslemmet Ler. DEL boos » 0.0148 grm. opløste Stoffer, hvori 0.0067 grm. kulsur Kalk (med et ringe Spor af Fe 2 03) og 0.0076 grm. opleste Humusstoffer. 1 Liter Vand (15°) indeholder altsaa: 0.0678 grm. opslemmet Ler. 0.0404 grm. opløste Stoffer, hvori 0.0191 grm. Ca CO3 og 0.0213 grm. Humusstoffer. Dette Elvvand maa have været i Berøring med humusholdig Jordbund og derfra opløst den angivne Mængde Humusstoffer.» Som Følge af den store Fattigdom paa Elve saas ogsaa 106 meget lidt til Dannelser, som nærmest skylde Vandet deres Oprindelse. Det eneste var nogle flade Smaabakker af fint Grus, Kornene vare rullede, ikke af en Ærts Storrelse og saa ensartede, at Lagdeling ikke kunde sees. De laa hist og her mellem Morenebankerne, ikke i Rekker eller nogen bestemt Orden og ofte paa sterkt skraanende Terrain. Alle Klippeflader vare sterkt polerede og isskurede, og ~Skurstriberne gik i Almindelighed vinkelret paa Isranden. | Nærheden af vor Teltplads skød Isen en Tunge ud mod Syd, saa at Isranden, der paa den ene Side løb omtrent mod NO. henimod Sermilik Bre, her bøjede mod Vest. Som Følge deraf forandredes Skurstribernes Retning ogsaa, men i Stedet for en jevn Overgang mellem de to Retninger saas i Nerheden af Knækket, at begge Systemer af Skurstriber krydsede hinanden paa de samme Klippeflader, begge lige skarpe og tydelige, saa at det var umuligt at afgjore, hvilket der var ældst. Retnin- gerne vare N. 10° Ø.—S. 10° V. og N.30° V.—S. 30° O. retv. Indlandsisens tidligere Udbredelse over det omtalte, ube- voxede Moræneterrain maa sikkert sættes i Forbindelse med den storre Megtighed af Sermilik Bre og muligvis med en tilsvarende storre Megtighed af Breerne i Bunden af Kangerd- luarsuk Fjorden et Stykke lengere mod Vest; hvor lignende, blankt polerede, ubevoxede Fjeldvægge paa Siden af Bræerne iagttoges paa Afstand. Sammenholdes dette med de Oplys- ninger, som den af Rordam foretagne Analyse af Vandet, der kom ud fra Indlandsisen, giver (S. 105), kommer man til meget interessante Resultater over Indlandsisens Frem- 0g Tilbage- rykning. Rørdam angiver nemlig, at over 50 °/o af de i Elv- vandet opløste Stoffer ere Humusstoffer, og da disse ikke kan stamme fra nogen nuverende Vegetation, denne er 1000 Fod fjernet fra Isranden paa dette Sted, ligger heri et Bevis for Indlandsisens Frem- og Tilbagerykning over et Areal af mindst 1000 Fods Bredde og en samtidig Voxen og Aftagen paa 12—1300 107 Fod af Sermilik-Bræens Megtighed i et i geologisk Henseende meget kort Tidsrum. Nogen nojagtigere Angivelse af disse Tidsrum, særlig paa Grundlag af, at Vegetationen endnu ikke har taget det af Indlandsisen forladte Moræneterrain i Besiddelse, : eller at Lichenerne endnu ikke har dækket de af Sermilik- Breen blankt polerede Klippesider, er desverre neppe mulig, da altfor mange forskjellige Faktorer spille ind her. 108 Temperatur- og Saltholdighedsmaalinger af Fjordvand. | Af C. Moltke. Disse Maalinger ere foretagne 1) i Tasermiut i Maj og August Maaned, 2) i Løbet Øst om Sermersok i Juni, 3) i Nordre-Sermilik og 4) i dennes Forlængelse Ikersuak, lige- ledes i Juni. Til Maalingerne blev anvendt 2 Negretti Zambras Vende- thermometre med Magnaghis Vendemekanisme og 1 Rungsk Vandhenter forsynet med Vendethermometer i Stempelstangen. Der forelaa altsaa 3 Thermometre, som alle kort før Af- rejsen vare blevne undersøgte for mulige Fejlvisninger. Til Lodningerne anvendtes Lucas Apparat. Saltholdighedsbestemmelserne fra Tasermiut ere foretagne påa Stedet med Flydevægt, hvorimod de fra Sermilik og Iker- suak ere udførte ved Hjemkomsten af Dr. K. Rørdam, som herom meddeler: «Til Undersøgelse forelaa 45 Vandprøver paa Flasker til- lukkede med parafinerede Propper. I ingen af Prøverne kunde paavises Svovlbrinte. Provernes Vægtfylde blev bestemt i et Flaskepyknometer med tilblæst Siderør med oversleben Hætte og et nøjagtig indslebet fintmærkende Thermometer. Vej- ningen foregik paa større kemisk Vægt, der med 100 grms Belastning paa hver Skaal giver et Udslag af с. 1™™ for en Overvægt af 0.0001 grm. Pyknometeret vejede i tom og tør Tilstand 37.7240 grm., fyldt med udkogt, destilleret Vand ved 15.20 indtil et paa Halsen indridset Mærke 139,2020 grm. Alle 109 Vejninger ere foretagne med de af W.Ostwald for Vejning af Glaskar angivne Forsigtighedsregler.!) Pyknometeret blev helt fyldt med den paagjældende Vandpreve, hvis Temperatur i Reglen var 13—14° (aldrig over 15°)?) og hensat i en større Beholder med Vand paa nøjagtig 15° indtil Pyknometerets Thermometer viste 15.0°, hvorpaa den over Mærket i Pykno- meterhalsen verende Vandmengde blev borttaget med et Haar- rer og Pyknometeret aftorret og vejet. Adskillige af Vejnin- gerne ere udforte to Gange med samme Vandprove. Forskjellen mellem de enkelte Vejninger udgjer i Reglen kun nogle faa Tiendedelsmilligram. En Vejefejl af 1 Milligram vil foraarsage en Fejl i Vegtfyldebestemmelsen af 0.00001, hvorfor de i nedenfor anferte Tabeller angivne Vegtfylder tor antages at have 5 rigtige Decimaler. Af Vegtfylden D 15 er Saltholdigheden Sp fundet efter den bekjendte Formel Sp == 129,49 (D 15/15-1), en Methode, der efter c. 300 derover ved en anden Lejlighed anstillede Forseg frembyder storre Garanti for Rigtigheden af den fundne Saltprocent end den almindeligst anvendte Titrering af Klo- riderne med Solvnitrat®), naar man ikke vil anvende Vegt- titrering med en nojagtig kemisk Vegt, hvad der vil tage 3—4 Gange saa lang Tid at udføre som Vegtfyldebestemmelserne, uden at det vundne Resultat i Almindelighed synes at frem- byde større Interesse end de ved nøjagtige Vegtfyldebestem- melser fundne Tal.» I nedenstaaende Tabeller findes Resultaterne af alle Maalingerne. 1) W. Ostwald: Hand- und Hilfbuch zur Ausführung physikochemischer Messungen (Leipzig 1893) se specielt p. III. 2) Der synes efter flere Forsøg at vere en ikke uvæsentlig Forskjel paa den Væskemængde, Pyknometeret rummer ved 15°, naar Temperaturen forud har veret lavere og er bragt op til 15°, og naar Temperaturen har været hejere og er bragt ned. Tilstrækkelig lang Henstand ved den givne Temperatur vil vel nok udjevne denne Forskjel, men det sikreste er dog altid at lade Temperaturbevegelsen gaa i samme Retning og saavidt mulig samme Stykke Vej. 3) Medd. om Стош. XVII. 110 | | | | 09:66 |160— |001 | OL | 2PUEA | | | puma 086€ | 860 | 09 0ç'ee | 600 | 09 эрчэЧоТрч] 807 |09 | . | | apuaqoy | WE | 8о`0-= | OF | 0768 | 80 | OF | gr duo NT | -pn 19845 | 066 |600 | 06 | ‘epura | 0966 1800 | 08 | l'pueysv SW тт SSE | 200+ | 05 | Govt dma yn) 0986 | Гот | | opuaqoipa | 0988 )4o°0 | OT | | 9901$ 0758 |800+ | OT MOSS eA WOR. OS See | | | Tag par wos OF EE 800-84 | | mast uojsau | 0756 |&0+ |G QU (L'EAU OE |Tog+ |0 | Ses | ouoproyiog | 02:08 | о8+ |0 | Se uop.olg 008 |So'8+ |0 | Soc | | | | | | | | | ROME] | | SÅ | | | | | | | | 00/, | | | | 00! | | | 00/9 | "u | pous 1 | > | > : р > | paugn | 1 z | Pr | . с ous I | = 06 YIRUMIY | Peusip | Tong) ‘чении | paysıp | & ra пуленигу | poystp | & | 0% а ‘Tomes IE | | ee a -[ORS | 3 | | | | Al re. Е gl à. | {|e a ee a ee ae = Se AT et = 4 I ПЕ 91198 | И 9195 I 91195 | "uogurpunm т итал э$е т, ‘перипая pad uapqdg oarsue лэ@Ал, opay pou ouappnyspoy (. | gel 08'6GE 180 | OST 0866 001 = OL ge | 90 07 |OL 7 THE | Lo 0 99 i So 0 | 0G Lo 0 | OG 09:66 |То'0- | 08 | apuRA 06 7€ 0€ opuma ое |ToTt | 01 | opuogopn os'Te |100+ | OT apuaqoe[puy Bo’+ |G |6+ due L'ynT| OTE | 8 6+ | G ог! -- dway yoy 0.¢+ |е Ls uojs@u е List порло 09:93 10 8+ |0 Bey uopaoly 09а |05'9- |0 8/gr | 00 | 00/ | а På en. S|... тула poysip = | 01а! uyıawuy poysip | & | ova -JOES. 5. [ONES | N "A 91195 “AT 91195 nn WOSUIPUN dojuopur [IM F | uogurpun _ ee ‘эривА 6 0 apuaqorpuy 60 0 оф-+ ‘dway yoy 60 0+ “DO нев! | &o'0+ nupuo 19$] G06 + “Uy cae uy | } a apqsq Oo Ie | puma Го I OL || apudqøjpufj | | Go9+- "day, чу 0 I | 08 | | ‘| HS paa Fo O+ | OT pus atousely En SL due lo$ou 19$] 0 E+ |0 | “USL Uy | apqiq 600 Do ‘OPURA 2PUAGOIpUT CSS 09-+ ‘duo j, yn] | о0 19107 1 | 85 0+ SLLOJG Wasa 80 £-+ “UABUUUVY | НА 91195 ‘U9SUTPUN CAF [IN ‘x HOSIIUI9S WO 380 авт Slog oye 115 Le] 600 | OST 60 [+ | OTT ‘JpPULA EN cm | 04 эри99 [рп | 001 | 08 oot “Away ‘NT 600 | OT "uoduıpunm I 1960 | G $1035 Jpoids 80+ |0 "oz Е ; = R “Uy UU } =; ow 2 © | "XI 995 114 ser 3 Mil fr: Profil Serie X. Dato | = t ou Les Anmærkn. | д D. 15/15 dighed °/oo | | | | | | 20/, | 0 +1.° |. 1.01870 | 24.21 Spredt Is | | | | påa Fjorden. 5 =-0.° | 1.02360 30.56 Luft. Temp. +39. 10 +1.°0 | 1.02483 32.16 Solskin. | 20 —-0.93 1.02529 32.75 Udlobende | 30 —-0.92 1.02537 32.85 Vande. | 40 —-0.93 1.02555 33.08 50 —= 0.58 1.02558 33.12 | 60 +0.°3 1.02569 33.27 70 +0.°s | 1.02581 *) 39.42 | 80 +0.°5 | 1.02581 *) 33.42 *) Pyknometer- | 90 10.96 1.02581*) | 33.42 vejningerne | 100 + 0.58 1.02600 | 33.64 af disse Prover | 110 +1.°6 | 1.02620 39.93 gave ganske 120 +2.°8 | 1.02629 54.04 samme | 132 43.92 | 1.02630 34.06 Resultater. 140 | ilik. vestlige Bre. | I. Serie Xl. | | в. 3 : Vægtfylde | Salthol- à R ato 2. D. 15/,; | dighed 9/00 nmærkn. 20/, 0 +12 1.01882 24.37 | Spredt Is paa Fjorden. 5 —0.4 1.02372 30.86 Luft. Temp. +49. 10 +0.9 1.02492 32.27 | Solskin. | 20 0.3 1.02546 32.97 Udlebende 30 0.2 1.02551 83.03 | Vande. 40 0.3 1.02564 33.20 50 —-0.3 1.02569 33.28 60 0.2 1.02572 33.31 | 1:80 +09 | 100 © +1.0 1.02597 3363 | | 120 +98 1.026329 °) | 34.09 | 7) Da Vægtfylderne af disse Ргоуег ligge hinanden ET Qi ES 1.026330 *) 34.09 meget nær, er 6te Decimal | anført til nærmere MO =| +33 1.02653 34.35 Orientering. 200 +3.0 1.02655 34.38 230 +3.0 1.026588 *) 34.42 260 +30 1,026592 *) 34.43 290 +3.0 1.026593 *) 34.44 | 320 +3.0 1.026582 *) 34.42 | 333 +31 | 116 Sermilik. 3 Mil fra vestlige Bre. Profil 1. a om о И Serie XII. Serie XIII. = = Dato = t Anmerkn. Dato = t Anmerkn. "fe 0 +1.% Spredt Is 21), 0 | ‘511 Spredt Is 3 -0.58 paa Fjorden. 3 | +0.°9 paa Fjorden. 5 | —1.°0 | Luft. Temp. +3°. 5 | -= 0.53 Luft. Temp. +3°. 10 | +0.°9 Solskin. 10 | +0.°9 Solskin. 20 | =0.% Indlobende 20 | =0.%5 Udlebende Vande. 30 | 0.02 Vande. 30 | +0.°1 40 | =0% 40 | —0.92 50 +0.°2 50 | -= 0.53 60 0.° 60 0.° 80 | +0.°7 80 | +0.°3 100. +1.°4 100 | +1.°3 120 | +3.°2 140 | +3.°2 150 | +34 170 | +3. 200 | +3.% 200 | +3» 230 | +3.°1 230 260 | +3.°0 290 | +3.°% 330 | 4.53 117 Sermilik. 5 Mil fra Breen. Profil If. Serie XIV. | Serie XV. $ | ER CARS RE kes Kat © = =o | = = CRE Anmærk |831 2 = t ES nmerkn. | = t Anmerkn. f=) | = CD - = = || [= LE 8 = д ‚En | x > = | ОО ee ER a 22/6 0 | +3.°0 1.01862 24.11 | Isen meget spredt. | 0 | 3.55. Isen meget spredt. 3 | +1.°2 1.02256 29.21 | Luft. Temp. +3°. | | 3 | +1.°0 | Luft. Temp. +3. D |+0.°3 | Solskin. | | 5 10.2 | Solskin. 10 | +0.°3 1.02506 | 32.45 Indlsbende Vande. | 10 | 0.09 | Indlobende Vande. 20 10.95 | | | | 20 0e 80 —-0.°2 1.02549 38.01 | | | 30 | 02) 40 |+0.93 Fe | | 40 |+0.2| 50 |--0.° gs | | 50 [0:8] 60 | +0.°3 1.02561 | 33.16 | | 60 10.85 | BE 7 | | 70) 0 | 80 | +0.% IE | | | 80 | +0. 100 | +1.°1 | | | 100 | +1.°0 120 | +205 | | | 120 |+207| 140 | 13.06 aS a | | 160 |+3.95 | 165 | 170 | +3.02 1.02658 | 34.35 | 200 | +3.°0 240 | 43.99 270 | 43.91 | 300 | —-3.9 | 1.02654 | 34.37 118 eae |. Го'0-= | 06 TO | 06 oO) 06 | 600 | 08 800% | 08 G0 08 | $0'0— | OL Vo 0+ | OL 8007| OL | 9о'0-— | 09 9066 | 69680 T| 20-0 | 09 Po'0+ | 09 S'0+ | 0G GO | 09 | | Ро'0-- | 09 PO | OF | S00 | OF | 180] OF | “OpPURBA | %'0* | 08 | IPUBA | O£'GE | 98980°Т| #00 | OF | | 800 | og | opuoaqelpy | 80 | 05 opudqo[ pi) | | | То'0- Og | | эрцэЧе рп. | Konner | 06 | oot ‘AW un | Го'0-= | OT ‘oGt ‘AW L INT | 87568 70680°[| To 0 + | OL | | of Gt ‘AW L yoy | of OL "LYST | 40+ | G | ут | | 04 | g | Last |&0+|G | uop.ıolg | поро | | 6004 |e | | поро | 00°T+ | e | 06'8+ | O le | 66°9G | 28020" Lo e+ | 0 Vea | S'E+ | 0 Yee | | ||| | | = = Fis SE 98 CRE ее UAB UUULY 1 5. = “Uy UU a = bg ) = à “USP LR LULL | 8 PRE | и pe! hi A Е Е | ES | "ШАХ 91105 "ПАХ 91495 TAX 91495 TH Old "поет Vly LUN “И "TensIoNT 119 9&6 086 006 OZT OFT 061 OIL OOT "pung uasuy “tasurula À IPUILULTD)} $125 à № Jonson (, | ge pe („12920°[ („979801 To G+ To G+ &0"8-+ 0о"8-Е rn to ET 60° 6+ Зо 8001 O96 068 0IE 096 056 006 OLT OVI ост OOT УЗ OST OST ОСТ 120 Serierne fra de sydlige Fjorde vise, som det fremgaar, en ganske anden Temperaturfordeling end fra Sermilik og Ikersuak. Vi treffe i disse varmt!) Vand fra Bunden og op til 60 Fv. medens vi i de sydligste Fjorde treffe koldt Vand saa godt som gjennem hele Serien indtil 170 Fv. Dette sidste Forhold kan enten skyldes Polarstrammens større Megtighed i disse Egne eller det, at Øer og Banker forhindrer det varme Vand fra Atlanterhavet i at trenge ind, eller endelig den Omsten- dighed, at det varme Vand, selv om det faar Lov til at trænge ind, skal have storre Dybder, storre Spillerum end f. Ex. 170 Fy. for at udøve nogen Indflydelse. (Se $. 60.) Saltholdigheden giver for Overfladevandets Vedkommende en ikke ubetydelig Forskjel imellem Maj- og August-Maalingerne i Tasermiut. Ved forste Række Observationer naaer den op til 30.70, ved sidste er den paa nerlig samme Sted 28.40. I Maj Maaned var der kun foregaaet forholdsvis ringe Afsmeltning fra Fjel- dene og fra Br&erne, hvilket jo giver en naturlig Forklaring paa dette Forhold. For storre Dybder treffe vi meget ner de samme Storrelser saavel i August som i Maj. I Ikersuak finde vi i Juni Maaned en Overfladesaltholdighed af 26.93, .i Tasermiut have vi са. en Maaned til hver Side af denne Bestemmelse Saltmængder af henholdsvis 30.70 og 28.40 i Mundingen. At der i førstnævnte Fjord findes mindre salt Vand i Over- fladen, har en naturlig Grund i den voldsomme Udstromning, som her gaar for sig fra Bræerne ved Bunden, og som ikke finder Sted i nogen vesentlig Grad i Tasermiut. Sammenligne vi de 3 Profiler fra Sermilik og Ikersuak, finde vi, at der her, i Lighed med, hvad der er paavist tidligere ved de hydrografiske Undersogelser i Gotaelven, i den indre *) Ved varmt Vand forstaas her Vand over 0°, ved koldt Vand, Vand under 0°. —— 121 Del af Fjorden finder en Opsugning Sted til hojere Lag af det varmere og saltere Vand. Som Forklaring paa denne Reak- tionsvirkning af det foroven udstrommende ferskere Vand siger Prof. Ekman”): «Denna ytstrômmens reaktionsverkan beror ра, at det kilformiga lager, som vid elfmynningen skjuter sig ut i hafvet, genom friktion rycker med sig vattenpartiklar ur vattnet vid dess sidor och ur underlaget. For att ersätta dessa partiklar, som bortfüres med ytströmmen, tilströmma nya vatten- partiklar, savel fran sidorna som underifran, hvarigenom det utströmmande ytvattnet alstrar strömmar i modsat riktning, bredvid sig och under sig.» At et saadant Forhold existerer i Sermilik og Ikersuak sees af nedenstaaende Tabeller. Saltholdigheden er saaledes : | | | 30 Fv. | 60 Fy. | 170 Fv. | | | | | | Profil HI | 3270 | 3306 | 34.25 Profil II | 33.01 33.16 | 94.35 Profil I | 33.03 33.31 | 1 Temperaturen 1 de forskjellige Vandlag tiltrække sig ogsaa eens Opmerksomhed. | | Profil Ш | +0.°6 | +03 | +15 Profil IE | 0.03 | +05 | +28 Profil I] 0° | 409 | +38 *) Petterson og Ekman: Skageracs og Kattegats Hydrografi. Kgl. Sv. Vetensk. Akad. Handl. Band 24 Nr. II, 140. Medens saaledes Grændsen imellem koldt og varmt Vand ved inderste Profil ligger mellem 50—60 Fv., ligger den ved mellemste ved 70 Fy. og ved yderste mellem 90—100 Fy. Desverre tillod de vanskelige Isforhold os ikke at ud- strekke disse interessante Undersogelser til storre Afstande fra Kysterne, hvilket muligvis ogsaa vilde have haft sine Vanske- ligheder med aaben Baad. For man imidlertid kommer til Kjendskab om de hydrografiske Forhold udfor Sydvestgronlands Kyster, ville de foreliggende og andre Undersogelser af Syd- Grenlands Fjorde ikke faa deres rette Betydning. | nen amt de ar- sen ler- ırfik for den mle en jord fra den En ligt atid for yd- ind dog Meddelelser om Grönland XF. Tao XF. | ad _ GEOLOGISK KAART |” | over en Del af | Julianehaabs Distrikt afA.Jessen, Suppleret med Iagttagelser af Steenstrup, Sylow« Eberlin. || Der Hulot beng tie БАМ 123 Geologiske Iagttagelser. Af A. Jessen. Landets geologiske Beskaffenhed paa den af Expeditionen berejste Strækning var temmelig ensartet. Gneis, Granit samt syenitisk Granit og Syenit vare de overvejende Bjergarter; de fandtes som oftest, men ikke altid, i temmelig afsluttede Par- tier, dog kunde det undertiden være vanskeligt at trække Grænsen mellem de to førstnævnte. Her skal ikke omtales den af tidligere Expeditioner under- søgte Syenit ogSodalitsyenit mellem Sermilik, Tunugdliarfik og Igaliko Fjorden, da mine Besøg paa disse Steder vare for kortvarige til at bringe noget nyt, og da jeg paa Grund af den fremrykkede Tid og andre Opgaver indskrænkede mig til at samle Mineralier. Det skal kun nævnes, at Syeniten sikkert har en betydelig Udbredelse. Den iagttoges i nordre Sermilik Fjord paa Nordsiden af Kangerdluak samt ved Igaliko Fjorden fra Fjeldet Igdlerfigsalik til Sydost for Kagsiarsuk. Hvorlangt den herfra strækker sig mod Syd og Sydvest er ubekjendt. En Grønlænder bragte mig nogle af de i Sodalitsyeniten almindeligt forekommende Mineralier, som han opgav at have samlet i Bunden af den Fjord, der skjærer sig ind i Fastlandet Øst for Øen Kangek. Kyststrækningen mellem Julianehaab og Syd- prøven bestaar af Granit. I Julianehaabs Nærhed samt ind ad Igaliko Fjorden er den temmelig rig paa Hornblende, dog 124 ikke saa meget, at den mister sin rodliggraa Farve. Baade Nord og Syd herfor aftager Hornblendemengden sterkt eller forsvinder helt, Graniten bliver storkornet med stærkt rød Ortoklas, mælket Kvarts og underordnet, mørk Glimmer, eller den faar en graalig Farve, bliver mere finkornet og gaar over i Stribet Granit. Denne sidste er overordentlig stærkt ud- viklet раа Øerne omkring Udstedet Sardlok og Umanarsuak og er her en meget typisk Bjergart, undertiden saa sterkt lagdelt, at den snarest burde kaldes Gneis. Da den imidlertid kun er en lokal Udvikling af den omgivende, almindelige Granit, og da der ikke kan trekkes nogen skarp Grense mellem dem, ere de paa Kaartet aflagte med samme Farve. Lagdelingen kunde vere saa tydelig, at Strygning og Fald med nogenlunde Lethed maaltes en Del Steder. Det viste sig imidlertid, at Forholdene vare meget indviklede uden nogen som helst Regelmæssighed, og at Lagstillingen som Folge deraf heller ikke havde nogen Indflydelse paa Oernes Configuration undtagen mulig i ét Til- felde, nemlig ved Yen Umanarsuak, hvis lange, hoje og skarpe Ryg lober i NO.-SV. parallelt med Lagenes Strygning. Syd for denne © findes igjen den rede eller graa Granit baade paa Øerne og inde i Fjordene indtil. Sydpreven. Aldeles under- ordnet kan findes smaa Tillob til Lagdeling og Overgang til «Sardlok-Graniten» , baade "paa Øerne f. Ex. Inuarugdligak og paa Fastlandet, eller Optreden af Hornblende, som dog aldrig helt fortrenger Glimmeren. Graniten i hele dette Parti er gjennemsat af Diorit- og Diabasgange samt Pegmatitgange. Nord for Sardlok ere Pegmatitgangene sjeldnere; Diabasgangene ere heller ikke hyp- pige, men tiltrekke sig dog Opmerksomheden paa Grund af deres store Mægtighed og de betydelige Strekninger, over hvilke man kan forfolge hver enkelt Gang. De staa i Reglen lodret, Retningerne ere gjerne mellem O-V. og SO.-NY. Ikke sjeldent ses den samme Gang at skere flere langt fra hinanden liggende Øer eller gaa tværs over de dybe Fjorde. I den stri- Frø bede Granit ved Sardlok blive Diabasgangene af mindre Dimen- sioner og mere uregelmæssige, og samtidig optræde et Utal af Pegmatitgange, bestaaende af mælket eller omtrent klar Kvarts og hvid Feldspat, der sno sig som bugtede, hvide Baand gjennem Graniten. De enkelte Gange ere yderst uregelmæssige, snart staaende, snart liggende og med et meget slingrende Leb, men i det store og hele er Retningen N.-S. Pegmatitgangene ere som oftest meget fattige paa fremmede Mineralier, hyppigst er Magnetjernsten, desuden Granat, Flus- spat, Straalsten, Svovikis, Kobberkis, Molybdenglans, Beryl og Fergusonit, de to sidste paa Øerne Sardlok, Igdlorpait og Uv- kusik i Nærheden af Udstedet Sardlok. I Diabasgangene saas udkrystalliseret i Hulrum og Spalter foruden Svovikis ogsaa Kalkspat, hvilket sidste var meget efterstræbt af Grønlænderne, som knuste det og blandede det i Snusen. Paa Oen Inuarug- dligak forekom Kalkspaten paa en ejendommelig Maade, idet en 2 M. megtig, lodretstaaende Diabasgang var spaltet i Midten og denne Spalte udfyldt med fint, graablaat Ler, hvori fandtes smukke Kalkspatkrystaller, ragende ud fra et Kalkspatlag, som beklædte begge Sidevegge. Endnu maa nævnes den paa Keker- tarsuak (Storoen) Ost for Julianehaab forekommende Broget Kobbermalm og Malachit i Kvarts. Malmen er tidligere bleven brudt, men da Kvantiteten var alt for ringe, stansedes Arbejdet. Paa samme Ø er der flere Gange fundet smaa Stykker Sølv, liggende lose i Mulden i Klipperevner. Solvet var dels krystalliseret i Oktaedre, dels pladeformigt, men uden ledsagende Mineral eller Bjergart. Paa den anden Side vare Stykkerne hverken rullede eller viste Tegn paa Slid?). 1) Giesecke: Min Reise i Grønland. Kbhvn. 1878, $. 27 og 169. Lundt: Nogle faktiske Oplysninger i Anledning af Planen til Bjerg- værksdrift paa Grønland. 1853. H. Rink: Grønland, geografisk og statistisk beskrevet. Kbhvn. 1857. IT, S. 129 og 132. Th. Hoff: Om Alderen af de i Gronland optredende geognostiske For- 126 Landet mellem Sydproven og Tasermiut Fjorden er i geologisk Henseende langt mere uensartet. Tæt Nord for Sydproven forsvinder Graniten, og i Stedet for optreder en sort, meget let forvitrende Gabbro, den af Laube") omtalte «Ge- stein von Lichtenau» (paa hans Kaart er den ganske vist ikke aflagt her, men paa den modsatte Side af Fjorden, hvor Bjerg- arten imidlertid er Granit med Brudstykker af mork Gneis). Gabbroen bestaar af en lys Feldspat og en smuk sortegron Diallag, danner rundkullede Fjelde, dækkede af Forvitringsgrus, og gjennemsættes af epidotforende Kvartsgange ; i Nærheden af Kontakten med Graniten bliver den finkornet og tæt. Den ind- tager desuden det nordlige Parti af Øen Kekertarsuatsiak Vest for Sermersok, men er ellers ikke fundet andre Steder i det undersøgte Terrain og staar aldeles isoleret uden Forbindelse med de omgivende Bjergarter. Øst for Sydprøven optræder en anden Bjergart nemlig en storkornet yngre Granit af ganske anden Karakter end den tidligere omtalte Granit mellem Julianehaab og Sydprøven og uden Overgang til denne. Feldspatkrystallerne ere stærkt domi- nerende, veludviklede og naa en betydelig Størrelse. Mellem- rummene udfyldes med mælket eller graa Kvarts, Glimmeren er underordnet og undertiden delvis erstattet med Hornblende. Graniten indeholder en Mængde afrundede Stykker af Gneis, noget, der omtales baade af Giesecke?) og Eberlin 3). Med Hensyn til Spalteudfyldninger vare nogle ubetydelige Kvartsgange det eneste, der af denne Art iagttoges, baade Diabas- og Pegmatitgange manglede fuldstændig. Bjergarten findes, som det vil ses af Kaartet, i et sluttet Parti Nord for og delvis paa mationer og om Forekomsten af nogle Malme i Sydgrønland. Skand. Naturf. Förhandl. Stockholm 1865, $. 302, og Meddelelser om Grønland. I, $. 17. 1) Geol. Beobachtungen. Sitzb. 4. math.-naturw. Cl. d. Wiener Akad. Bd. LXVIII, Abth. 1, S. 86. “Wily (Ck SRR 3) Medd. om Grenland. IX. $. 252—53. Øen Sermersok samt paa Sydspidsen af den Halvø, hvorpaa Sydproven ligger. Kun paa Sermersok naar denne Granil op til nogen betydelig Hojde, oftest danner den lave, afrundede Fjelde, hvis Udseende er meget karakteristisk, serlig paa Grund af den sterke Forvitring. Dette i Forbindelse med deres graa- brune Farve gjor det let allerede paa Afstand at adskille denne Bjergart fra den graa og finkornede ældre Granit, som er lig den Nord for Sydproven, og som omgiver den paa alle Sider. Paa Øen Unartok og i Fjorden af samme Navn kan den eldre Granit undertiden indeholde sterre og mindre, skarp- kantede Brudstykker af mork Gneis og Hornblendeskifer, noget, der ikke maa forvexles med de omtalte afrundede Gneisstykker i den yngre Granit Syd og Øst herfor. Paa Sermersok giver den flere Steder Anledning til ejendommelige Terrainformer, idet den skaller af og sprenges ud i Benke og store Flager, hvor- ved der fremkommer skraa eller lodrette, aldeles utilgengelige og nogne Vegge, undertiden paa flere Tusend Fods Hojde, som f. Ех. paa Øens Nordvestkyst og de spidse Fjeldtoppe midt paa Oen. Diabasgange ere ikke synderlig hyppige, ligeledes ere Peg- matitgangene langt sjeldnere end Nord for Sydproven. Der er dog én af Diabasgangene i denne Egn, som har en vis Betydning, da den staar i Forbindelse med Forekomsten af Vægsten. Det er paa Fjeldet Asatdlut i det Indre af Unartok Fjorden, hvor denne for Gronlænderne forhen saa vigtige Stenart fore- kommer, omend kun i ringe Mengde. Desværre vare Forholdene meget uheldige for en indgaaende Undersogelse, da Bunden var dekket af Stenskred og en sammenfiltret Kratvegetation, som det vilde have taget Dage at rydde bort. Kun enkelte fremstaaende Partier stode blottede, dels den omgivende Granit, dels Diabas. Tæt ved et større Parti af denne sidste, som her danner en megtig Gang, findes én et Par Kubikmeter stor og rimeligvis faststaaende Vegstensblok. Den var svagt skifret, noget sandet at fole paa, men lod sig let bearbejde 128 med Kniv. Dens Kontakt med Diabasen, og om den, som Laube!) mener, er et Omdannelsesprodukt af denne, kunde ikke afgjores af ovenomtalte Grunde. Alle andre Vægstens- forekomster paa den af Expeditionen undersøgte Kyststrekning ere saa godt som betydningslose, idet Vegstenen enten er brudt nesten fuldstendig bort eller er af en saadan Beskaffenhed, at den ikke egner sig til Forarbejdelse og snarere ber kaldes Talkskifer ?). Inde i Unartok Fjorden findes tet ved Vegstensforekomsten en anden Lokalitet, som oftere besøges af Grønlænderne, nemlig én med Kalkspat delvis udfyldt Spalte i Graniten. Spalten er 1—2 Dcm. bred, fyldt med lysegraat, fint Ler, hvori Kalkspat er udkrystalliseret, fuldstændig paa samme Maade, som det (S. 125) er omtalt fra Øen Inuarugdligak. Hvad der i højeste Grad har bidraget til, åt Unartok Fjorden er blevet saa bekjendt, er dog de varme Kilder paa Øen Unartok, beliggende paa den lave Tange, der forbinder det sydlige høje Granitparti med en mindre Fjeldkulle af samme Bjergart paa Øens Nordende. Tangen bestaar af en stærkt leret Bundmoræne, der i sine øverste Partier delvis er udvasket af Havet, og som paa Østsiden har givet Materialet til en Række smukke, såa godt som ubevoxede Strandvolde?). Den under- liggende faste Klippe ses kun ganske enkelte Steder, og i Kil- dernes Nærhed er alt dækket af et tykt, svampet Vegetations- tæppe. Kilderne have været Gjenstand for megen Opmærksomhed fra de tidligste Tider. Beboerne af den gamle Østerbygd have kjendt dem og mulig gjort praktisk Brug af dem. Senere om- tales de af Hans Egede og flere, men først fra dette Aar- hundrede haves nøjagtigere Oplysninger, særlig med Hensyn til lol my вт, *) Holm: Medd. om Grønland VI, $. 110 og 130. Eberlin: Medd. om Gronland IX, $. 255. 3) К. J. У. Steenstrup: Tillæg В til Rigsdagstidende 1877—78, S. 11. 129 Temperaturen. 1806 og 1809 besøgtes Stedet af Giesecke!). Han nævner 3 Kilder, kun faa Skridt fra hinanden. I den storste var Temperaturen ved Bunden 40° og hejere орре 37.5° C. De to andre Kilder vare ikke saa varme. 1828 fandt Graah?) ligeledes 3 Kilder tæt ved hinanden, hvoraf den øverste og største havde en Temperatur af 40—41.9° C., de to andre henholdsvis 33.8? og 32.5” C. I 1852 og 1853 besøgtes Stedet af Rink). Han fandt kun 2 Kilder af henholdsvis 40° og 41.99 C. Da Laube?) i 1870 var ved Kilderne, fandt han kun 2 saadanne, hvoraf den største havde en Temperatur af 33.8”, den mindre af 39.4? C. Han synes dog i Følge sine Angivelser ikke at . have maalt Vandet, hvor det kommer op fra Bunden og er varmest. Senere har Holm?) i 1880 og Eberlin”) i 1885 maalt Kildernes Temperaturer og faaet henholdsvis 40.0? og 40.6? С. for det varmeste af de 2 af dem fundne Bassiner. Sidst ere de maalte af Hartz‘), som fandt Maximumstempera- turen 40.09 С. og i Følge mundtlig Meddelelse i alt 3 Bassiner. Ved mit første Besøg paa Øen i April Maaned undersøgtes Kilderne nøje. Jeg fandt 3 Bassiner, alle med selvstændige Kildevæld, nemlig A: 9 M. i Diameter og 4 Dem. dybt, til Dels kunstig opstæmmet ved Sten og Græstørv, B: 20 M. skraat oven for À, 6.5 M. i Diameter, 2 Dem. dybt, C: ca. 100 M. nærmere Stranden, 3 M. i Diameter og 1—2 Dem. dybt. I alle tre Bassiner bobiede Vand og Luft op fra Bunden gjennem det fine Granitsand og -Grus, ligesom Temperaturerne vise, at de alle tre ere selystendige Kilder, og den ene ikke Aflob fra den anden. Desuden saas flere Steder mellem Bassinerne Vand og Luft boble op, dels gjennem den svampede, moseagtige Jord- 1) ].1с..5. 25 05,168. 2) Undersogelsesreise til Ostkysten af Gronland. Kbhyn. 1832, $. 39. 3) Grønland, geografisk og statistisk beskrevet. Kbhvn. 1857. II, S. 351—52 og Danish Greenland, S. 68. peas: 88. $) Geografisk Tidsskrift 1887, S. 18. 5) Medd. om Gronland, XV. XVI. 9 130 overflade, dels i Aflobene fra Kilderne. Med en Lufttemperatur af — 2° og stille Vejr maalles i Bassin A I M. fra Randen og 1 Dem. under Overfladen 34.7° C. og i Bunden af Bassinet, hvor Vand og Luft boble op, 38.7? C., i Bassin В paa samme Maade 37.3° og 41.4°, samt i С 37.4° og 38.1°. I С er For- skjellen mellem de to Temperaturer kun ringe, da Vandet boblede op gjennem Bunden paa mange Steder. Luften i Kilderne var ikke varmere, men af samme Temperalur, som det Vand, den kom op sammen med. Temperaturerne maaltes alle med to Thermometre, der ved Hjemkomsten til Kjøbenhavn havde beholdt deres indbyrdes, meget ringe Forskjel, og som her bleve. korri- gerede. | Som det ses, variere Angivelserne fra de forskjellige lagt- tagere noget, baade hvad Kildernes Antal og deres Temperatur angaar. At der undertiden kan være 2, undertiden 3 Kilder, kan ikke forundre, naar man erindrer, at Vandet bevæger sig igjennem et rimeligvis megtigt Lag Morænegrus, som i Aarenes Lob ved Udvadskning eller lignende kan synke sammen og for- skydes, hvorved enkelte Vandaarer stoppes og andre aabnes. At Vandet og Luften ikke bevæger sig gjennem Morænegruset i enkelte storre og tæt afspærrede Kanaler, men presses op gjen- nem det i mange Forgreninger, ses af de ikke faa Smaavæld, som iagttages udenfor de tre Hovedkilder. Differensen i Tem- peraturmaalingerne er ubetydelig og maa vistnok forklares ved, at de forskjellige lagttagere have maalt paa forskjellige Steder i Kilderne og maaske med ikke fuldt paalidelige Thermometre, og da der desuden ikke er nogen Regelmæssighed i Svingningerne af de angivne Tal, kan man med stor Sikkerhed gaa ud fra, at Kilderne have beholdt den samme Varmegrad uforandret i det mindste fra dette Aarhundredes Begyndelse. Da der i Ivar Baardsens Beretning!) staar, at man om Sommeren kan bade 1) Grønlands historiske Mindesmærker Ш. 131 sig i dem, have de rimeligvis ogsaa den Gang (i det 14de Aar- hundrede) haft omtrent samme Temperatur som nu. Vandet har en ubetydelig Afsmag og afsætter paa Stenene i Aflobene fra Kilderne og til Dels i disse selv Skorper af en hvid Sinter, som ikke bruser med svag Syre. Af Vand, Luft og Sinter toges Prøver, som Dr. phil. К. Rørdam med stor Velvillie har undersegt. Om Resultatet af Analyserne meddeler Dr. Rørdam følgende: «I. Vand fra den varme Kilde. Til Analyse havdes 3 Liter Vand indsamlet paa Flasker lukkede med parafinerede Propper. Vandet var klart, farveløst, uden Lugt, af svag salt- agtig Smag, Reaktion neutral’). Vandet holder sig klart ogsaa efter Kogning. Ved kvalitativ Analyse fandtes i Vandet: Kisel- syre, Svovlsyre, Kulsyre, svage Spor af Fosforsyre, Klorbrinte, Lerjord, Jerntveilte, Kalk, Magnesia, Natron, Kali og utvivlsomt Fluor, Brom og Jod, om end jeg ikke direkte kunde eftervise disse Stoffer i den givne Vandmængde, da det meste af den maatte anvendes til den kvantitative Analyse. Denne foregik paa sædvanlig analytisk Maade. Kulsyren blev bestemt i det af Otto Petterson til Kulsyrebestemmelse i Havvand konstruerede Apparat”), der tillader særdeles nøjagtige Bestemmelser af dette Stof. Kiselsyrebestemmelsen blev gjentaget to Gange, de enkelte Bestemmelser afvige kun 0.003 °/o fra hinanden, den højeste er anført nedenfor som den formentlig rigtigste. Wilh. Gintl har for 22 Aar siden analyseret den af Laube fra Unartok Kilden hjembragte Prøve af Kildevandet%); hans Be- stemmelser ere til Sammenligning i det efterfølgende anførte jevnsides med mine. 1) Maaske ubetydelig sur. 2) 0. Petterson og G. Ekman: Skageracks og Kattegats Hydrografi. Stockholm 1891, S. 17. 3) Dr. Wilh. Gintl: «Resultate der Analyse des Wassers von Unartok» i Laubes: Geol. Beobachtungen, S. 107—109. 9* 132 K. Rordam 1895. Wilh. Gintl 1873. 152 ge. 18.4° Vegtfylden D 155 = 1.00075 р Fa = 1.000967. I 1000.00 gr. Vand fandtes K. Rordam 1895. . Wilh. Gintl 1873. Inddampningsrest ved 100° 1.0592 gr. ikke bestemt. — ved 180° 1.0283 gr. 1.0014 gr. Ingen af disse Bestemmelser angive dog paa Grund af Saltenes kvalitative Sammensetning nojagtig Mængden af de i Vandet oploste Salte, da Saltene ikke ere vandfri ved 100° og ved 180° have mistet noget Klorbrinte, saa at Inddampnings- resten ikke lader sig oplose klart i Vand. En endnu vesent- ligere Kilde til Unojagtighed i Bestemmelse af Inddampnings- resten er, at i al Fald den af mig undersøgte Уапаргоуе inde- holdt ikke helt ubetydelige Mængder af oploste organiske Stoffer, saa at Inddampningsresten ved Ophedning til svag Rodglodhede forkullede i kjendelig Grad. lovrigt ere folgende Enkeltbestem- melser udforte: Г 1000.00 gr. Vand findes K. Rordam 1895. Wilh. Gintl 1873. + & 0, = 0.0377 gr. 0.0526 gr. S O3 = 0.0704 - 0.0737 - CO, = 0.0152 - ikke bestemt Cli =,06112 - 0.5169 - Fe, Оз + Al, О, = 0.0032 - . ikke bestemt Ca O = 0.1621 - 0.1556 - Mg О = 0.0133 - 0.0046 - Na, О = 0.2481 - 0.3122 - К.О = 0.0189 - 0.0254 - lalt 1.0801 gr. 1.1410 gr. Herfra maa fraregnes Ilt ækvivalent med Klor 0.1152 gr. 0.1164 gr. Altsaa ialt faste Stoffer i 1000 gr. Vand 0.9649 gr. 1.0246 gr. 133 KO Beregner man af den fundne Vægtfylde D те = 1.00075 Salt- mængden (Sp) efter den for Havvand gældende Ligning 15° 16° Sp ie 129.49 (D Ho LR en Ligning, som man ganske vist ikke i Almindelighed kan anvende paa Kildevand, men som i dette Tilfælde paa Grund af Kilde- vandets Lighed i Sammensætning med Saltvand med tilner- melsesvis Nojagtighed lader sig bruge, findes Saltmengden i {000 gr. Vand at vere 0.9721 gr., altsaa temmelig ner den di- rekte fundne Saltmengde. Saavel Vegtfyldebestemmelserne som Summen af de direkte bestemte Bestanddele vise, at Kildevandet i 1870, da Laube indsamlede sine Ргоуег, var noget mere concentreret, end da A. Jessen i Sommeren 1894 indsamlede de nu undersogte Prover. Forholdet mellem de enkelte Stoffer er omtrent det samme i 1894 som i 1870, kun var Kiselsyremengden i 1870 1.4 Gange storre end i 1894, medens Magnesiamengden til Gjengjæld er 4 Gange storre i 1894 end i 1870. Fremtidige Undersogelser maa vise, om dette Forhold beror paa en Til- feldighed eller gjentages i Tidens Lob. Navnlig for Kiselsyrens Vedkommende vil Kildevandets Temperaturvekslinger spille en betydelig Rolle. I Sammenligning med Geysir paa Island er Vandet i Unartok Kilden meget fattigt paa Kiselsyre. Geysir indeholder i Følge Forchhammers Analyse i 1000 gr. Vand 0.4090 gr. Si O, +), Unartok Kilden, som ovenfor anført, 0.0377 gr. Si O,, altsaa knap ‘10 af den Mængde, der findes i Geysir- vand. | Undersoger man, om der af Kildevandets Sammensetning kan udledes noget om, hvorfra Saltene i Vandet stamme, ligger det ner at sammenligne de enkelte Stoffers indbyrdes Mængdeforhold — paa Grund af det relativt store Indhold af Klorbrinte og Natron — med de relative Stofmengder i Hav- 1) Poggendorfs Annaler XXXV, S. 350. 134 vand. Beregnes Forholdstallene paa den af Forchhammer 0 benyttede Maade (Forholdstal f. Ex. for SO, — 70), kan man direkte anstille en Sammenligning mellem Kildevandet paa Unartok og Havvand. Til denne Sammenligning er valgt en Vandprove fra Davis Strædet paa 59° 50‘ п. Br. 1) Forholdstal for Kildevand Havvand S 0, 14.43 11.92 Ca O 3.17 2.98 Mg O 2.60 11.20 RO 3.70 2.53 Na, O 48.60 74.66 Si O, 7.37 0.08 Totale Saltmængde 180.04?) 181.11 kildevandet synes altsaa i flere Henseender at staa Havvand ner i Sammensætning, men adskiller sig derfra ved at have af- givet Magnesia og Natron, mulig optaget noget Kali, men nayn- lig optaget en relativ betydelig Mengde Kiselsyre fra den om- givende Bjergart. Hovedmengden af Salte i Kildevandet skyldes utvivisomt Havvand, der er nedsivet gjennem Spalter i Klippe- grunden og er blevet opspedt med det varme Vand fra Dybet. If. Luft fra den varme Kilde. Sammen med Vandet bobler der Luft op fra Kildens Bassin. A. Jessen havde heraf indsamlet omtrent 2 Liter Luft paa 3 Flasker, lukkede med parafinerede og forseglede Propper. Luftarten er farvelos, uden Lugt eller Smag, er fuldstendig uforbrendelig og вау intet Bundfald ved at ledes gjennem Kalkvand. Heller ikke kunde jeg spore nogen Rumfangsendring ved i to Forsøg at behandle henholdsvis 17.6 cc. og 20.0 cc. af Luften med concentreret Kalioplesning og med Pyrogallol i Kali, efter at Luften paa den af Fresenius angivne Maade?) var bragt over paa det af 1) J. G. Forchhammer: Om Sevanddets Bestanddele. Kbhvn. 1859, $. X Nr. 2. 2) Heri ikke medregnet Kiselsyremængden. 3) R. Fresenius: Anleitung zur quant.-chem. Analyse. II (6te Aufl. Braun- schweig 1887), S. 212. 135 О. Petterson til Analyse af Luft i Havvand konstruerede Apparat"). Luftarten kan efter dette kun vere rent Kvelstof uden Spor af Ilt eller Kulsyre. Dette Kvelstof kan formentlig kun stamme fra det i Kildevandet (som ovenfor under I udviklet) indgaaende Havvand ”), der efter Tryk, Temperatur og Saltmængde indeholder fra 10—15 сс. Kvelstof i Literen*), medens Ilt- mængden, der kun udgjor '/s—?/s af Kyælstofmængden i Hav- vand, maa antages at vere dels forbrugt til Iltninger af de for- skjellige Mineralbestanddele, Kildevandet har truffet paa sin Vej, dels maaske for en mindre Del endnu er oplost i Vandet. Ill. Kildesinter fra den varme Kilde. Stoffet danner graalig-hvide, vorteformige Skorper paa lose Sten i Kildens Afløb. Haardheden er ca. 5. Stoffet er tet, uden Porer, da Vegtfylden af et større Stykke og af den pulveriserede Masse var nojagtig den samme, nemlig 1.999 ved 15° C. Ved Ophed- ning i lukket Вог afgives Vand og tjæreagtige Produkter fra indesluttede organiske Stoffer (Laver og Alger), og Resten farves sortegraa. Paa Platinblik efterlades ved Glodning en graahvid Rest, der er usmeltelig for Bleseren. Med en Draabe fortyndet Saltsyre giver Stoffet i den naturlige Tilstand ingen kjendelig Kulsyreudvikling, derimod er denne ret tydelig, naar Pulveret overgydes med Saltsyre, og bliver ved Opvarmning med middel- sterk Saltsyre meget livlig. Foruden de nedenfor angivne Stof- mængder findes i Kildesinteren Spor af Svovlsyre og yderst svage Spor af Fosforsyre. Ved Behandling med varm, middel- stærk Saltsyre opleses omtrent Halvdelen af Stoffet; den uop- løste Del, 56.92°/o af hele Massen, bestaar i Hovedsagen af Kiselsyre, nemlig 54.83 °/o, Resten er Fe, O, 0.88 % og Mg O 1) 0. Petterson og G. Ekman: 1. с. S. 15. | 2) Kildevandet blev, efter at Luften havde vist sig at vere Kvælstof, under- søgt særdeles omhyggeligt for mulig at paavise Borsyre i Vandet, men der fandtes ingen. | 3) Sml. А. Hamberg: Hydrograf.-kem. Iagttagelser under den svenske Exped. til Grønland 1883. Bihang +. К. Sv. Vetensk.-Akad. Handl., Bd. 10, Nr. 13, 5. 14. 136 1.21 %. Under Mikroskopet ses den i Saltsyren uoploste Del at bestaa nesten udelukkende af amorfe, hvidlige, sammen- klumpede Masser af Kiselsyre, blandede med faa skarpkantede Kvartskorn og ganske enkelte Smaastykker af. et Hornblende- mineral. Til Analysen blev ca. 10 gr. af de vorteformige Skorper aftaget med Forsigtighed af de Sten, hvorpaa de vare afsatte, fint pulveriserede og tørrede ved 100°. Stoffet tabte i luftter Tilstand 2.89 °/o «hygroskopisk Vand» ved Tørring til 100° til konstant Vegt. Analysen er anstillet paa det ved 100° torrede Stof. SiO, == 54.83 %o Pee "2.52 41,0, = 0.92 CaO = 16.56 MgO = 1.64 Nast 0:70 CO,” ==" 8.69 Cl = 0.90 See Spor Organisk Stof og | = 13.16 kemisk bd. Vand | 100.01 °/o — Ш ækvivalent med Klor 0.20 Гай 99.81 °/o De nærmere Bestanddele blive derfor, da Na er bundet til Cl, og CO, til CaO: Ca CO; = 19.75 %o NaCl = 1.49 SiO, == 54.83 А.О, = 0.92 EO ЕАН 18.57 0/0 #40. =. 1.64 Ga Os. HOTTE 1316 Ialt 99.81 0/9 137 Kildesinterne indeholde altsaa lidt Klornatrium (1.49 °/o) og bestaa af kulsur Kalk (19.75 °/o) og en Blanding af amorf Kisel- syre samt et zeolithagtigt Silicat (ialt 78.57 °/o). For saa vidt har altsaa Giesecke og Johnstrup Ret begge to, naar hin i sin Dagbog kalder Kildesinterne for «ein weisser Kalk», og denne retter Gieseckes Angivelse til Kiselsinter !). Stoffet er en kalk- holdig Kiselsinter». Jeg skal her til Dr. Rordams Udtalelser om Kildevandets store Lighed med Havvand, som maaske endog udgjer en Del deraf, foje den Bemerkning, at Kildevandet beveger sig gjennem et sikkert temmelig megtigt Lag leret Morenegrus, som tidligere har ligget fuldstendig under Havet, derom vidne Strandvoldene paa dets hojeste Partier, og som derfor den Gang maa vere blevet gjennemtrengt med Saltvand. Da det fra andre Steder?) er bekjendt, at Kilder, som komme op gjennem Lerlag, der i eller efter Istiden have ligget under Havets Niveau, kunne vere sterki saltholdige, ofte mange Gange sterkere end Kildevandet fra Unartok, er det ikke umuligt, at dettés Lighed med Havvand skyldes en stadig Udvadskning af det lerede, endnu saltholdige Morenegrus, baade ved Kildevandet selv og ved det Vand fra Oens Overflade, som passerer her igjennem og forener sig med Kildevandet. At den Luft, der i saa rigelig Mengde kommer op sammen med Vandet, er ren Kvælstof uden Indhold af Ilt, er meget ejendommeligt, og desto merkeligere er det, at Kilderne des- uagtet ikke ere golde, men indeholde baade Planter og Dyr: Blaagronne Alger findes i betydelig Mengde, Faunaen repræsenteres af Tangloppen Gammarus Duebeni Liljeb?°) samt af en Fluelarve af Slægten Scatella’). inuesecke:. 11 с: 5..25. *) Е. Johnstrup: Om de geologiske Forhold i den nordlige Del af Vend- syssel. Kbhvn. 1882. $. 41. *) I Folge Dr. phil. H. J. Hansens Bestemmelse, som han velvilligst har meddelt mig. +) Bestemt af cand. mag. W. Lundbeck. 138 Ost for en Linie, der fra Anoritok strækker sig ned gjennem Sermersok til dennes Sydspids, findes Gneis, der, som det vil ses af Kaartet, indtager et meget betydeligt Areal. Foruden det sluttede Omraade mellem Anoritok, Sermersok og Tasermiut Fjordens Munding findes lengere inde i denne Fjord et Par mindre Gneispartier, der rimeligvis staa i Forbindelse med den af Eberlin!) angivne Gneis i Sondre Sermilik Fjord, som jeg kun har set paa-Afstand. Bjergarten optreder med et meget varierende Udseende. Den er som oftest mork og finkornet, men ogsaa meget hyppig stærkt rustred paa Overfladen som Folge af det rigelige Indhold af Jernmineralier. Saadanne røde Fjelde ere meget kjendelige og ere hyppige paa Sermersok, inde i Sondre Sermilik Fjord og i Tasermiut Fjordens Munding. At Sondersprengningen er ualmindelig stærk, derom vidne de Mængder skarpkantede Gneisstykker, som. dække Fjeldene, samt de uhyre. Fjeldskred paa Sermersok, Angmalortok og Amitsok. Medens Fjeldskredene fra Fjelde, der have en jevn Stigning, ligge som store Kegler op ad Fjeldsiderne og ofte danne betydelige Halvøer ud i Fjordene foran, som f. Ex. paa Angmalortok, have de et ganske andet Udseende nedenfor steile Vægge, saaledes som det ses i flere af de af omtrent lodrette Fjelde omgivne Dale paa Sermersok. Her komme de løssprængte Klippeblokke nemlig ned med en saa stor Fart, at de ikke blive liggende ved Foden af Fjeldvæggen, men bevæge sig et Stykke længere ud og samle sig i en halvcirkelformet Vold foran denne. 1 en saadan Dal ligge derfor disse Volde som store Buer, den ene ved Siden af den anden langs begge Sider og med store, kjedelformige Fordybninger mellem Buerne og Fjeldvæggen, - medens Midten er opfyldt af Klippeblokke af alle Storrelser og Former, til Dels Morener, og ofte uden nogen som helst Ve- getation. Gneisen er gjennemsat dels af store Diabasgange, dels af 1) Se det geol. Kaart i Medd. om Groenland. IX. 139 Pegmatit- og Granitgange. Disse sidste kunne tage saadan Overhaand, at der kan vere Tvivl, om Bjergarten ikke rettest burde kaldes Granit. Den faar da Udseende af en Breccie, hvor store, skarpkantede Gneisstvkker svømme frit i den om- givende, lysere Granit. Denne «Gneisbreccie» er serlig smukt udviklet i de 2000‘ (6—700 М.) hoje, nøgne og lodrette Fjeld- vegge paa Sydenden af Sermersok (Kangek), paa Vestsiden af Oen Nanortalik (Fjeldet Sigsarigsok) og i Tasermiut Fjordens Munding (Fjeldet Kuingingek). Maaler man Lagenes Strygning og Fald i flere tet ved hinanden liggende Gneisflager, faar man nogenlunde samme Resultat, saa at der næppe er foregaaet nogen større Forskydning og Omvæltning, men at snarere Gneisen lidt efter lidt er sprengt fra hinanden og Mellemrummene udfyldte med Granit. I de aller fleste Tilfelde er det imidlertid umuligt paa nermere Hold at maale Gneislagenes Strygning og Fald nojagtig, da Lagene ere i hojeste Grad krollede og vredne, selv hvor Graniten og Pegmatiten ikke spille nogen Rolle. Lagstillingen syntes ikke at have nogen vesentlig Indflydelse paa Landets Configuration, ja selv meget store Foldninger i en Klippevæg efterlod sig sjeldent Spor i Fjeldets Overfladeform. Paa en Del Steder i denne Egn findes betydelige Mengder uren Grafit, i det Gneisen jevnt gaar over til en sterkt jern- holdig, skifret Grafit, som danner storre og mindre Partier inde i den almindelige Gneis, let kjendelige paa den rode og gule Farve af udskilt Okker. Ligeledes findes ofte Grafit i Peg- matitgangene, men da som mindre Korn og Spalteudfyldninger. Pegmatitgange ere paa sine Steder meget hyppige, nogen Hoved- retning gjør sig dog ikke gjældende, de ere i Almindelighed yderst slingrende og uregelmessige. Granat er meget alminde- lig i disse Gange, sjeldnere er Magnetjernsten, Turmalin (paa Nanortalik, Amitsok og Sermersok) og Arsenkis (paa Nanortalik *). Bjergarterne, som omgive Tasermiut Fjorden here ikke 1) К. J. V. Steenstrup: Tilleg В til Rigsdagstidende 1877—78, S. 12. 140 helt og holdent ind under nogen enkelt af de beskrevne, i det Gneis, ældre og yngre Granit vexle mellem hverandre, tilsyne- ladende uden Regelmessighed. Gneisen i Fjordens Munding og de enkelte Gneispartier længere inde paa den nordvestlige Kyst ere omtalte. Det storste af de tilsyneladende isolerede Partier viser ved Itivdlerkasik en meget skarp og tydelig Grænse mod den underliggende lyse, finkornede Granit. Grænselinien ses i en Længde af omtrent I Kvartmil synke ned mod Fjorden, hvor Graniten forsvinder under Vandet. Paa Fjordens Sydost- kyst naar Gneisen indtil den store Indso Tasersuak, hvis Syd- kyst dannes af hoje, forrevne Gneisfjelde, til Dels af Jerngneis, dækkede med uhyre Fjeldskred. Allerede et Stykke Sydvest for Tasersuak bestaar den lave Fjordbred af yngre, storkornet Granit, og Nord for Soen findes kun Granit, dels den samme yngre, dog aldeles underordnet undtagen omkring Breerne i Fjordens Bund, dels ældre, graa, finkornet Granit. Allerede ved Beskrivelsen af denne Bjergart paa Sermersok omtaltes det, hvor- ledes den gav Anledning til ejendommelige Terrainformer. Dette er i langt hojere Grad Tilfeldet her, hvor den giver hele Land- skabet sin Karakter. De imponerende Fjelde, Suikarsuak 1}, Nalumasortok, Pingasut о. $. у. paa omkring 5—6000/ (2000 M.) Hojde bestaa af denne ældre Granit og vise alle de samme glatte og lodrette Vægge paa 3—4000° (1000—1500 М.) Hojde, og "det er ikke alene Fjeldene tæt ude ved Fjorden, men i Bunden : af hver Dal ses bagved disse igjen andre af samme ubestigelige Former, mindende om Taarne og Spir. | Bunden af Fjorden komme to større Breer ned, den nordlige Bre fra selve Indlandsisen, hvis man kan tale om Indlandsis saa sydligt, den anden Bre fra det store Parti, som afskjeres fra den egentlige Indlandsis ved Fjordene Tasermiut og Kangerdluksuatsiak. Grensen mellem den hvide, svagt bel- gede Indlandsis og den nordlige Bræ (Tav. XVI. Fig. 1) er 1) Medd. om Grønland II, $. 22 samt Тау. IV sammesteds. Meddelelser om Grønland XVI. Tav. XVI. Nordlige Bræ i Tasermiut Fjorden (set fra Kagdlokasik), sydlige Bre i Forgrunden. A. Jessen, phot. Pacht & Crone, phototyp. Nordlige Bre i Tasermint Fjorden (Bræenden). 141 temmelig skarp, da Isen strax brækker og bliver kloftet, idet den begynder at synke ned gjennem Dalen. Noget nedenfor Grænsen mod Indlandsisen deles Bræen af to storre Nunataker og én ganske lille, næppe synlig, midt imellem de to. Ovenfor Nunatakerne findes ingen Moræner oven paa Bræen, nedenfor dem ses tre morke Striber, Midtmoræner, af hvilke de to holde sig tydelige ned til Bræenden. Nedenfor Nunatakerne skifter Isen desuden Farve, idet den bliver graalig af paaflojet Fjeldstov. Store Sidemorener findes, særlig paa den vestlige Side, dels dækkende den bevægelige Bræ, dels liggende fast langs Fjeldet. Fra den ostlige Side kommer der en lille Gletscher ned fra to sammenlobne Brearme fra NO. Den er meget stejl, sterkt kloftet og tilblæst med Stev. Den har ingen tydelig Midtmorene, derimod to Sidemorener, der særlig i den nederste Ende ere meget store. Dens Breende ligger paa Siden og noget ovenfor Hovedbreen, som den ikke lober ud over, men kun staar i For- bindelse med ved én med Sand, Grus og Sten dækket, tem- melig ded Ismasse. Hovedbreen har paa sit nederste Stykke et forholdsvis svagt Fald, lengere oppe er den derimod meget stejl, hvilket ogsaa ses af, at den i Folge Holm!) 5 Kvartmil fra Breenden naar en Højde af 5000‘ (са. 1600 М.). Paa Bræens Overflade saas et Par mindre Vandløb, men kun ude ved Randen langs Sidemorenerne. Breenden (Тау. XVI. Fig. 2) staar som en 950 M. lang, lodret Veg tvers over Fjorden. Den er lige- som Breens nederste Del meget toppet og couperet. Højden maaltes til gjennemsnitlig 26 M., de hojeste Spidser naaede 34 М. о. H Da der næsten ingen Kalvis laa foran Breen, loddede Lieutn. Petersen Fjordens Dybde tet op til den. Dybderne vare med ligestore Mellemrum 1, 9, 18, 34, 37, 37, 33, 24, 12 og 2 Favne fra Øst til Vest. Bræenden staar altsaa paa Fjordbunden og kalver ved Nedstyrtning. Stykkerne, som dannedes ved de ret hyppige Kalvninger, 1) Medd. om Gronland VI, S. 173. 142 vare for smaa til at kaldes Isfjelde, ligesom Fjorden var saa godt som fri for saadanne. Bræens Bevægelse er dog storre, end man skulde tro efter dette. I Folge Steenstrups Maa- linger!) var Bevægelsen i 24 Timer for Punkter, der laa 500‘ (157 M.), 650‘ (204 M) og 1300: (408 M.) fra Randen, hen- holdsvis 1.5‘ (0.48 M.), 11.8’ (3.43 M.) og 13.4‘ (3.75 M.). I Bræ- endens ostlige Side fandtes en smuk Gletscherport, dannet af en Elv, der rimeligvis stammede fra den lille, stejle Sidebre. Vandet i Fjorden var uklart og blakket, ikke alene i Overfladen, men helt igjennem, hvilket tyder paa, at en storre Ely munder ud under Breen ved Fjordbunden, hvorfra det lettere, ferske Vand stiger op og fordeler sig og det medforte Slam jevnt gjennem det hele. Ror man langs Breenden, da har denne Udseende af en hvid, homogen og amorf Masse, hvori man ikke ser det ringeste til Gletscherkorn. Men kommer man tet hen til den eller stiger op oven paa Breen, ses denne helt og holdent at bestaa af saadanne, der ere mellem en Hasselnods og en Valneds Stor- relse. 1 Bræens couperede Overflade med dens mange Revner vare de lette at undersøge nærmere, tilmed da Afsmeltningen ved den stærke Solvarme havde gjort dem tydeligere og mere "fri af hverandre. Deres Overflader vare ikke plane, men uregel- mæssige, dog saaledes, at Fordybninger og Fremspring passede ind i hinanden. I Isens øverste, stærkt afsmeltede Del laa Kornene ikke tæt sammen, men mellem Fladerne var der et lille Spillerum, fyldt med Smeltevand og medført fint Slam i ringe Mængde. At Kornene ikke laa fast sammen, viste sig ogsaa ved, at enkelte skarpe og smalle Isrygge vare noget elastiske og kunde bøjes svagt; ligesom Is, som man vilde hugge af, viste sig sejg og af stor Sammenhængskraft, ikke haard og sprød. Af Blaublåtterstruktur eller Lagdeling hidrørende fra den oprindelige Firn var der ikke det ringeste at se. Kun Ny) AE Fyr 12; 143 i Bræendens vestlige Del under Sidemorenen saas en Lagdeling, Stovstriber, hvoraf de inderste stode omtrent lodret, de andre hældende mere og mere udad mod Siden af Bræen; men denne Lagdeling er rimeligvis dannet paa et sent Tidspunkt paa Bræens nederste Stykke Vej. Den sydlige Bræ fodes af flere Grene, der komme ned fra NO., O. og SO. mellem en Mængde hoje Nuna- taker!). Breen er i Midten stærkt kløftet og takket, særlig vise de store Tverspalter sig meget udpregede, hvor Breen et Par Steder gaar ligesom i Kaskader ned over stejle Affald i Klippe- bunden. Fra hver Nunatak, hvor to Brearme flyde sammen, dannes Midtmorener, som ned mod Breenden samle sig til store Overflademorener, én omtrent langs.Breens Midtlinie, og én dekkende Breens nordlige Del, der mere ligner en Grus- slette med store Stendynger end en Bre. Langs begge Breens Sider og fri af disse ligge Sidemorener i hoje, skarpe Volde. Paa Breens Overflade saas flere, 1—2 M. hoje, grusdekkede Iskegler, mindende om Myretuer, dannede ved, at der paa disse Steder er samlet betydelige Mængder Grus og Ler, som har beskyttet den underliggende Is mod Afsmeltning og Fordamp- ning”). Breen naar kun for en mindre Del ud i den flade Fjord foran, den største Del af Bræenden ligger paa Land med betydelige Morænedynger foran sig (Тах. XVI. Fig. 1), i For- grunden). Disse ere dels ordnede i Volde, dels ligge de som uregelmessige Smaahoje mellem hverandre. De bestaa over- vejende af Sten og Grus, men ogsaa af finere Sand og Ler som Udfyldning mellem Stenene. Disse ere i Almindelighed sterkt afrundede, dog findes desuden Sten med friske, skarpe Kanter (fra Overflademorenen). Hvor Breenden ligger i Vandet, kalver den ved smaa Nedstyrtninger. Kun i det nordligste af Profilerne 1) Sml. Kornerups Afbildning: «Fjældparti fra Tasermiutfjorden» i Geo- grafisk Tidsskrift, Bd. If, 1878, Extrahefte. 2) Sml. Kornerups Afbildning fra Frederikshaabs Isblink. Medd. om Gren- land I, S. 127. 144 af den lodrette Isvæg, under den store, nordlige Overflademoræne, saas Isen lagdelt med Stov og Sandstriber. Af Gletscherporte findes flere, hvor svagt mælkede Elve udmunde. Disse to Bræer i Bunden af Tasermiut Fjorden synes ved Sammenligning med Kornerups, Steenstrups og Holms Beskrivelser") ikke at have forandret sig i de sidste 15—20 Aar. Tasermiut Fjorden er kjendt dels paa Grund af sin over- ordentlige Naturskjonhed, dels ogsaa ved sin efter grønlandske Forhold rige og kraftigt udviklede Plantevæxt. I Tverdalene, som strække sig ind mellem de hoje Fjelde, ere ogsaa alle Be- tingelser til Stede herfor. Pile- og særlig Birkekrattene, som paa de ydre Øer enten ganske mangle eller ere krybende og forkroblede, rejse sig og danne nesten uigjennemtrengelige «Skove» med Træer paa 14—16 Fods (4—5M.) Højde. Birke- stammernes Tykkelse er heller ikke ringe. Jeg maalte saa- ledes ved Tasersuak to Stammer paa henholdsvis 50 og 52 Cm. Omkreds, Hartz?) angiver en Omkreds af 52 Cm. for en Stamme fra Tasersuak Kingua, ja Lieutu. Petersen opgav endogsaa at have maalt en Stamme med en Omkreds paa 86 Cm. Dette overgaar alle tidligere Maal, hvoraf den af Warming?) omtalte Stamme med en Diameter paa 19 Cm. har været den storste. Med Hensyn til tykke Treer staar Tasermiut Fjorden dog ikke som noget enestaaende, idet vi af Assistent J. Lund i Syd- proven modtog Prover af en Birkestamme fra Agdluitsok Fjord med en Omkreds af 54.4 Cm. og storste Diameter 17.5 Cm. Disse veludviklede Treer og Krat findes dog kun paa Steder, hvor Solen stadig kan varme, og hvor der er Le for Fohnen. At denne sidste er en meget farlig Fjende for Plantevexten, ser man paa aabne og udsatte Punkter, hvor Krattene ere 1) Medd. om Grønland II, S. 23—24. Tillæg B til Rigsdagstidende 1877—78, S. 12. Medd. om Grønland VI, S. 173. *) Medd. om Grønland XV. 5) Medd. om Grønland XII, S. 7. 145 pidskede og bøjede i dens Retning, og hvor selv haardfore og lavere Planter maa kæmpe en energisk Kamp, benyttende hver Ujevnhed og Forhindring i Terrainet for at soge Le og Fod- En skarp Modsetning til det vilde Alpeland i det Indre af Tasermiut Fjorden danner den store Ogruppe Kitsigsut Syd for denne Fjords Munding. Kitsigsut Øerne bestaa af et Utal af lave, afrundede Smaaser, skarpe Rygge eller Spidser findes ikke, den ene © ligner fuldstændig den anden. Grunden til denne Overfladeform ligger dels i, at Indlandsisen tidligere har bredt sig ud herover og jevnet og borttaget alle storre Ujevnheder, men forst og fremmest i Bjergarten. Denne er en graabrun Syenit, der staar meget ner den yngre, storkornede Granit Øst for Sydproven og inde i Tasermiut Fjord. Overgangsformer mellem de to Bjergarter ere ikke sjeldre, idet dels Graniten kan indeholde forholdsvis meget Hornblende i Stedet for Glimmer, dels bliver Syeniten ikke saa faa Steder kvartsholdig og kan endog indeholde noget Glimmer, omend i ringe Grad. Fælles for dem er, at begge indeholde afrundede Gnejsstykker, at Pegmatitgange mangle, at Diabasgangene ere yderst sjeldne, samt deres makroskopisk store Lighed. Feldspatkrystallerne, som ere de overvejende, kunne naa en Størrelse af over 5 Cm. og ere stærkt labradoriserende. Ved Forvitring bliver Horn- blenden grøn, medens Feldspaten bliver smuk rød og da gjerne er omgivet af en lysere Ring mindende om Plagioklasringen hos Rapakivi. Foruden de afrundede Gneisstykker kan Syeniten ogsaa indeholde meget store Partier af en mørk Gneis, saa store, at de undertiden indtage en betydelig Del af vedkommende Ø. Kontakten mellem saadanne Indlag og Syeniten er dels skarp, dels sløret og udsmeltet. I Nærheden forekomme mindre Brudstykker svømmende i Syeniten, ligesom denne sender Gange ind i Indlagets Spalter. Gange i Syeniten vare temmelig sjeldne; de bestode dels af Diabas, indeholdende Zeolither (Skolecit), dels smalle Kvarts- XVI. 10 146 gange, dels Granitgange. Disse sidste vare kun faa Decimeter brede, Graniten var meget lys og finkornet, men syntes dog at staa Syeniten temmelig ner. De havde en ganske egen Ind- virkning paa Syeniten, idet denne, som ellers var brun, i indtil 1 M. Afstand paa begge Sider af Gangen blev lys graa!). Syeniten forvitrer overordentlig let, dels ved en Afskalning parallelt med Overfladen, hvad der i høj Grad bidrager til Øernes rundkullede Form, dels idet Hornblenden opløses. Til- bage bliver da skarpt Feldspatgrus, som dækker alle Skraaninger og Dale og ofte danner store, flade Marker. Disse Grussletter ere saa meget mere iojnefaldende, som de for det meste ere negne og uden nogen som helst Vegetation, baade fordi Bunden er saa los og let beveges af Storme og paa Grund af det barske Klima, idet Øerne næsten stadig ere omgivne med Storis og Isfjelde, som med deres Taage og lave Temperatur hæmmer Plantelivet. Golde ere Øerne dog paa ingen Maade (naar und- tages de yderste, som under Storme oversprojtes fuldstændig med Havvand), tvertimod findes der i beskyttede Klofter en over- raskende Mengde blomstrende Planter, omend kun i dværgagtige Exemplarer, men i det hele og store er Vegetationen dog sterkt trykket. Krat findes aldeles ikke, alt er krybende henad Jorden. Medens det inde i Fjordene er den torre Fohn, som er Plan- ternes værste Fjende, er det paa Kitsigsut Øerne Nordenvinden, der hindrer en frodig Udvikling og fremtvinger de samme For- *) Laube omtaler (Geol. Beobacht. S. 85), at han var i Land paa én af Kitsigsut Øerne ved Navn «Kikkertarsursoak» og her fandt en Zirkon- syenit, som i meget skulde minde om den norske. Nogen Ø med Navnet Kikkertarsursoak har jeg ikke kunnet finde, og ingen af de paa Stedet bedst kjendte Grønlændere have hørt den omtale. Paa alle de Øer, jeg har været, har jeg kun set den samme, ovenfor beskrevne Syenit og ikke fundet det ringeste Eudialit eller Zirkon. Jeg han ikke tænke mig andet, end at Laube ved sit Besøg har taget en Prøve af en løsliggende Sten (det fristes man let til paa disse Øer, da de løse Sten ere de friskeste, medens næsten alt faststaaende er gjennemforvitret), som kan være kommet langvejs fra med Indlandsis eller Drivis, hvorved Fejl- tagelsen er opstaaet. и. 147 hold, som Fohnen andet Steds. Den almindeligste Plante er Krekkeberlyngen (Empetrum nigrum), der til Trods for sin Haardforhed dog forer en kummerlig Tilverelse. Af Nordenvinden trykkes den, saa at Buskene ligge som flade Puder tæt henad Jorden, ordnede halvmaaneformet eller i Rekker, mindende om Bolgeslagslinier i Sand. Disse Puder ere da gronne i Lesiden (Sydsiden), medens Resten danner et tet Væv af Grene og gamle Blade, som dels beskytte Planten selv, dels tjene som Le for andre Planter, f. Ex. en lille Salix, der i smaa Exemplarer voxer herunder og netop stikker Spidserne af sine Grene frem over Krekkeberpuden. Syeniten er ikke indskrænket til Kitsigsut Øerne, men findes ogsaa paa de nærmere Kysten liggende Øer samt paa selve Fastlandet fra Tasermiut Fjordens Munding, hvor den danner det yderste Forbjerg (Tatterakasik), mod Sydost til Fjeldene om- kring Ikigait og Frederiksdal, (Тах. X), samt i Folge Sylow?) påa Øerne udenfor dette Sted. Tørvemoser i videre Forstand ere ret almindelige paa den undersøgte Kyststrækning, dog ere Moserne oftest meget ubetydelige, dannede paa Skraaninger og i Kløfter omkring mindre Vandløb, og saa godt som aldrig af en saadan Kvalitet, at de have nogen som helst praktisk Betydning. Mægtigheden overstiger sjeldent 0.5 M., og Formuldningen er gjerne ufuld- stendig, saa at det er yderst sjeldent at finde mørk, dyndet. Tørv, oftest er det en løs og svampet Mostørv. Medens hævede Havstokke og Terrasser i Nordgrønland ere et temmelig almindeligt Fænomen, som omtales af de fleste, der have berejst disse Egne, ere Opgivelserne herom for det sydligste Grønlands Vedkommende temmelig mangelfulde. Fra 1) Medd. om Grønland VI, S. 180. 148 Tunugdliarfik og Igaliko Fjordene omtaler Steenstrup!) 5 - Lokaliteter, hvor Hævningen er mellem 6 og 47 M., og af hvilke de to ere Lerterrasser med Bloddyrsskaller, samt de hævede Havstokke paa Øen Unartok?), men ellers nævnes intet, ja Eberlin?) siger udtrykkelig, at der Syd for Unartok ikke kan paavises nogen «postglacial» Hevning af Landet. Ganske vist findes ikke de store Lerterrasser, som ere saa karakteristiske for nordligere Egne, men paa den anden Side ere Vidnesbyrdene om Landets Hævning ogsaa i det sydligste Gronland dog flere Steder meget tydelige og umiskjendelige, og jeg har fundet dem paa hele den Strekning, der er berejst af Expeditionen, altsaa til Cap Farvels Bredde, og de mangle sikkert hverken her eller paa den sydlige Ostkyst. | Bunden af Fjorde , eller hvor storre Elve udmunde, ses undertiden plateauformede Sand- og Grusterrasser ; paa Yderlandet og Oerne udenfor mangle disse, her findes da enten store Hav- stokke opkastede i og udfyldende Slugter mellem fritstaaende Fjeldkuller, eller Strandvolde med meget ensartet, rullet Materiale, liggende trappeformigt oven over hinanden. op ad en skraanende Fjeldmark, eller endelig, og maaske hyppigst, havstokagtige Terrasser samt Tillob til Terrassedannelse paa en stejlere Fjeld- skraaning, men hvor Terrassen er meget smal, oftest med sterkt Fald fra Terrassehak til Terrassekant og undertiden med _Antydning af en begyndende Strandlinie i det faste Fjeld. Alle ere de karakteriserede ved horizontale Linier og ses gjerne bedst paa Afstand, iser i Foraarstiden, naar kun en tynd Snestribe ligger tilbage i Terrassehakket. Materialet, hvoraf disse Strand- volde og Terrasser bestaa, er selvfolgelig meget uensartet og afhengigt af de lokale Forhold. Sand forekommer kun i storre Mængde i Bunden af Fjordene, men aldrig alene, altid blandet 1) Medd. om Grønland II, $. 39. *) Tilleg В til Rigsdagstidende 1877—78, S. 11. 3) Meddel. om Grenland IX, $. 260. 149 med Sten. Paa Grund af de orkanagtige Fohnvinde, som op- træde her, findes der ofte paa disse Steder en ikke ubetydelig Sandflugt, og idet alt lost og ubeskyttet Sand fores bort, blive Stenene liggende tilbage paa Terrassens Flade, dækkende denne som en nogen, ubevoxet Stenslette. Paa de mest udsatte Kyster ud mod det aabne Hav kunne Stenene i Havstokkene opnaa en betydelig Storrelse, et enkelt Sted iagttoges saaledes en Hav- stok bestaaende af Ya M store Sten, alle smukt afglattede og afrundede og af de mest symmetriske Former. Bloddyrsskaller ere ikke trods megen Sogen fundne i nogen hevet Strandvold eller Terrasse, rimeligvis fordi de i Tidens Lob ere blevne op- løste og udvadskede af det lose Sand og Grus. | nedenstaaende Tabel er angivet de maalte hævede Hav- stokkes Hojde over Hojvandsmærket. Hojderne ere bestemte dels ved Nivellement, dels med Aneroidbarometer. Fejlgrænsen ved de med Barometer udførte Maalinger er sikkert større end ved de ved Nivellement fundne Verdier, tilmed da det til min Raadighed staaende Aneroidbarometer kun havde 2-Millimeters Inddeling, men for ikke at forage en mulig til Stede verende Fejl har jeg alligevel i Tabellen angivet de fundne Verdier uden nogen Afrunding af Tallene. De med * merkede Lokaliteter ere maalte af Dr. phil. К. I. У. Steenstrup i 18761), 1877 og 1888?) N. angiver, at Hojden er fundet ved Nivellement, B. ved Barometer. 1) Meddel. om Grønland II, $. 39. 2) De af Steenstrup i 1877 og 1888 maalte hævede Strandlinier og Terrasser ligge til Dels udenfor den af Expeditionen undersegte Kyststrekning, men da de ikke tidligere ere blevne oflentliggjorte, og da de have betydelig Verdi og Interesse serlig i denne Sammen- heng, ere de med Steenstrups Tilladelse medtagne for Fuldstendigheds Skyld. 150 EEE Anmærkning. 0 . Lokalitet. Hein: PA i Meter. | * Karajap Kingua, Godthaab . 39.3 B * Marrak, Gredefjorden. . 51.5 B. do: do. 43.3 B < Kingua, do. 48.3 B * Najarssuit, Bjornesundet . . 57.4 B О N. ma a na B * Kagssat Kingua,Frederikshaab 49.6 N Ado: do. do. 33.9 N *Tasiusak, Sermilik do. 3217 B * Ekaluit, Kvannefjord do. | 76.3 | B * Okotalik, Tornarsuklebet . . | 357 | N EATS UMP ОЕ | 65.7 B Mon ee A Че B70 ||| vo SPORE Reef ME ETAGE | 324 В Но RAH. о | 14a. | В + Langenæs, Arsuk Fjord... 54.3 B * Fox Havn, do. 50.4 B * Ikerasak, Arsuk Øen ....| 944 B RATS TRS OLD nee M telat. Dicer EB ATOME ION) ie snes LE 241° |) В. Re NA Ночи 18.6 | SIO). AMOR 153 | AO TOME EN EE 11.0 | Ekaluit, Nordre Sermilik . . Karmat, do. Niakornak, do. *Tunuarmiut, Tunugdliarfik ' * Kagsiarsuk, do. do.!) Kagsiarsuk, 1) Holm: Medd. om Gronland О, SE 35.3: u. В. 28.3 В. 1103 в 89.0 В. 31.7 УТ. 5. 78: . Aasformet Terrasse Overste Terrasse. do. do. . Almindelige Flade. . Overste Terrasse . Havstok. . Overste Terrasse. do. do. \. Terrasse. . Overste Terrasse. . Havstok. . Overste, fjerde Terrasse. do. do. do. tredie anden farste med en utydelig Strandlinie. . Tydeligste, men næppe øverste Terrasse. . Utydelig Terrasse, kun enkelte, rullede Strandsten, men Klip- pen horizontalt udjævnet. Overste Terrasse. En Række Havstokke. Stenene i disse og den foregaaende gjorde et meget gammelt Ind- tryk, da de vare angrebne og fuldstændig ru og revnede. Grus-Terrasse. Overste Havstok af haandstore Sten. do. do. . Overste Terrasse. Terrasse, mulig lig den foreg. Lokalitet. Højde a н. Anmærkning. | i Meter. | * Siorarsuit, Tunugdliarfik . . 6.0 | В. Lerterrasse med Bloddyrsskaller. м NPA ere ne 47.0 | B. Bloddyrsskaller i en Hojde af | 4—5 M. pal PET Ts aie ie he acme a 45.0 | B. Havstokagtig Terrasse. По ie ASE 45.5 | N. Mulig lig den foregaaende. ERLITTEN. 52.8 | B. Overste sydlige Terrasse. Heri | fandtes coniske Huller, min- | dende om Aasgruber. noce à à PP 44s | В. dyerste nordlige Terrasse. Lo. oe eee | 30.5 | В. Neste Terrasse. * Kagsiarsuk, Igaliko Fjord. . | 21.3 В. Overste Terrasse. do. do. 29.0 N. Havstokagtig Terrasse. do. do. 40.5 | N. Stor Sandterrasse, Overfladen | en Stenslette. Mans es dre x 39.7 B. Overste Havstok, haandstore Sten. * Kekertarsuak (Kobberoen). . 20.0 B. Overste Havstok. Akia не ein aise ers 212 В. do. do. haandstore Sten. Kekertarsuak, Torsukatak Е}. 34.1 Bui d0- do. hovedstore Sten. do. do. | 89.0 Na La do. do. do. do. do. 45.0 N. Lille Terrasse. Umanartut . . . . . . . ... 35.2 | В. Overste Havstok, hovedstore | Sten. оса более ie 4162 В. Havstokagtig Terrasse. Sydl. do........... 47.0 N. Smal Terrasse med en utydelig Strandlinie. Sydpreven . ......... 39.2 B. Overste Havstok, haandst. Sten. Unartok Ben rm ER! 38.3 N. do. do. Isdlorpait sees SE 31.1 B. do. do. Vestsiden af Anoritok. . . . | 53.3 N. Havstok, delvis bearbejdet Mo- rene, mulig marin Grense. Sydvestsiden do. 28.2 B. Overste Havstok, hovedstore Sten. Niakornak, N. Г. Kanajormiut | 25.8 N. Øverste Havstok, haandstore | Sten, hvilende paa en Lerter- таззе. Lerets Overflade 6 M.0.H. Kalitaut, Sermersoks Nordkyst, 43.0 В. Havstokagtig Terrasse. oo en? "Højde о.Н. Anmærkning. Lokalitet. ce Koromiut, Sermersoks Vestkyst 45.0 N. Nederst 1/› МЗ store Strandsten, derover havstokagtig Terrasse | af haandstore Sten, øverst gaaende over i Elvterrasser. Tallet angiver derfor næppe Maximumshejden af den marine | Теггаззе. Igdlorsuit, do. Ostkyst 48.4 | N. Strandlinie. Sermersoks Kangek...... DO N. Overste Havstok. Kekertarsugsuk, N.f.Nanortalik; 17.7 N. Havstok. Nanortalik si... ee Mes (ES N. Haystok af haandstore Sten. Niverfik, Kitsigsut . . . . . .. ots, UN. do. do. do. GS eS ee ere ' 45.4 | N. Øverste Havstok, ægstore Sten. do. DENE AI. [ “Bie | N: 4: do. haandstore Sten. Som det ses, ere de fundne Hojder meget forskjellige, og da Kystlandet i al Fald i denne Del af Gronland ikke er dækket af Morenegrus eller -ler, saaledes som det er Tilfældet i en Del af Skandinavien, er det umuligt med Bestemthed at angive den overste marine Grænse og at angive nogen Hojde, oven for hvilken mulig tilstedeværende Morænegrus aldrig har været be- arbejdet eller udvasket af Havet. Man maa nojes med at udtage de hojeste, fundne Hevningsmerker og betragte dem som an- givende et tilnærmelsesvis rigtigt Maximum for Landets Hæv- ning, og Fejlen bliver des mindre, jo flere Maalinger der haves. At de her anforte Strandlinier og Terrasser kun ere en ringe Part af, hvad der deraf findes paa denne Strækning, er en Folge af, at Expeditionens Hovedformaal var en Opmaaling og Undersogelse af Yderlandet, saa at kun de, der netop laa paa vor Vej, kunde medtages. Naar man er nodt til at anvende denne Methode til at bestemme Landets Hævning, er det selvfolgelig af storste Vig- tighed, at alle de Tal, man regner med, virkelig ere Hojderne af marine Terrasser og Strandlinier og ikke skyldes Elvterrasser, 153 dannede højt over Havet, f. Ex. i tidligere Seer eller hidrerende fra Indsoer, opdemmede af Bræerne. Disse Sporgsmaal ere i Skandinavien forst i den sidste halve Snes Aar gjorte Ш Gjen- stand for en nojere Drøftelse, og ved de svenske og norske Geologers exacte Undersøgelser er man nu naaet til en Klarhed paa dette Felt, som er af stor Værdi ved lignende Undersøgelser andre Steder. Disse Fordele have tidligere Rejsende i Grønland ikke haft, og det er derfor rimeligt, at der for Grønlands Ved- kommende med Hensyn til de omtalte Spørgsmaal er begaaet ikke saa faa Fejltagelser, især da en Mængde Maalinger ere foretagne af ikke Sagkyndige, som rimeligvis have maalt et eller andet karakteristisk Punkt paa Terrassen, men næppe det mindst iøjnefaldende, som netop angiver Kystlinien, da Terrassen dan- nedes!). Samtidig er der næppe taget tilstrækkeligt Hensyn til, om det maalte Hævningsmærkes Beliggenhed er en saadan, at det kun kan være marint. Næppe noget Land indbyder nemlig mere end Grønland til Dannelsen af Søer, som dæmmes op af Bræer. Flere Exempler herpaa haves fra Nutiden, og endnu flere maa der have været. da Bræerne skød længere frem i Fjordene uden at dække Halvøerne mellem disse, idet de mange Sidedale, der fra Fjordene strække sig ind i Landet, have alle ønskelige Betingelser for at omdannes til Søer, som lukkes af den Bre, der udfylder Hovedfjorden. Et Exempel herpaa er aabenbart den af Steenstrup maalte Terrasse ved Tunuarmiut i Tunugdliarfik Fjorden, som med Hensyn til sin Højde staar saa unaturlig isoleret mellem de andre Hævningsmærker i Omegnen. Jeg har ikke selv været ved Stedet, men kun set det paa Af- stand. Det ligger inde i en lille Bugt. med et smalt Indløb og omgivet af høje Fjelde, og i Tilfælde af, at Bræerne i Bun- den af Fjorden skød frem her forbi, vilde det sikkert omdannes til én af Isen opdæmmet Sø med højere Vandstand. 1) Sml. G. de Geer: Skandinaviens nivaforandringar under Qvartarperioden. Sveriges geol. Undersôkn. Ser. C. Nr. 98, S. 11. 154 Gjennemgaar man fra Syd til Nord de hojeste Tal, som tilnærmelsesvis angive Landets hele Hævning, ses én i Forhold til det ringe Materiale meget stor Overensstemmelse, idet Hej- derne paa Kitsigsut Øerne, Sermersok, Anoritok, Igaliko og Nordre Sermilik Fjord ere omtrent de samme, varierende fra 48 til 53 M. Tallene vise ikke hen til, at Hævningens Storrelse tiltager fra Syd til Nord, for man kommer op i Nerheden af Arsuk, hvor Steenstrups Maalinger synes at tyde herpaa og at danne en Overgang til de hoje Terrasser lengere mod Nord. Ejendommeligt er det ogsaa at se, at der ikke er nogen For- skjel paa Højden af de hævede Havstokke paa de yderste Ger, f. Ex. Kitsigsut Øerne, og i det Indre af Fjordene, Г. Ex. Igaliko og Nordre Sermilik. Da en lille Variation i Indlandsisens Ud- strekning vilde vise sig i potenseret Form i de storre Breer, hvoraf f. Ex. Nordre Sermilik Bre med sin ualmindelige Beve- gelseshastighed og store Istilforsel hurtig vilde skyde frem og umuliggjore Dannelsen af Havstokkene ved Ekaluit, er der Rimelighed for, at dersom Hevningen har veret ens paa disse Steder, saa maa den vere foregaaet helt og holdent, efter at Indlandsisen havde trukket sig tilbage til omtrent sit nuverende Omfang. Der er ogsaa den Mulighed, at Hævningen er fore- gaaet, medens Indlandsisens havde en storre Udstrækning og under dens Afsmeltningsperiode. | saa Fald maa Hevningen vere gaaet betydelig hurtigere for sig i Landets mere centrale Dele end i dets Periferi, da Havstokkene nu have samme Hojde. Imidlertid er denne sidste Antagelse ikke sandsynlig, idet der maa have været et langt Tidsrum mellem det Øjeblik, da Ind- landsisen trak sig tilbage fra Igaliko Fjorden og Terrasserne dér, til det Ojeblik, da Nordre Sermilik Breer vare svundne saa meget ind, at Strandvolden ved Ekaluit kunde dannes, og alligevel ere Hevningsmerkerne begge Steder, som ligge omtrent lige langt fra Landets Periferi, af samme Hojde. Der er saaledes Sandsynlighed for, at hele Hevningen i denne Del af Landet er foregaaet, efter at Indlandsisen var + 155 afsmeltet til sit nuværende Omfang, men nogen sikker Løsning af Spørgsmaalet maa snarere kunne findes i nordligere Egne med deres større, til Dels forsteningsførende Lerterrasser i det Indre af Fjordene. Hele den undersøgte og berejste Landstrækning har tidligere været dækket af Indlandsisen, hvis Rand har ligget uden for de yderste Øer. Beviserne herfor ses overalt, idet afglattede og isskurede Klipper, erratiske Blokke og Moræner ere overordentlig almindelige. Isen har dog ikke dækket alt i bogstavelig For- stand, idet de høje Alpepartier have raget op som enkelte Nu- nataker eller som hele Systemer af saadanne. Mange af disse høje Fjeldes Form vise ogsaa ved første Øjekast, at den afglattende og afslibende Indlandsis kun har naaet et Stykke op ad dem, men aldrig dækket dem fuldstændig. Dette bliver tydeligere og almindeligere, jo nærmere man kommer Landets sydligste Del, baade fordi Fjeldene her ere højere, og fordi den daværende Indlandsis paa dette Sted ikke dannede saa stort et Opland, at den kunde forsyne sine Bræer stærkt nok til, at disse havde Evne til at brede sig ud over højere liggende Partier, men maatte holde sig til Lavningerne og Fjordene. Som allerede Holm") har udtalt, har der næppe været en sammenhængende og kompakt Indlandsis over den sydligste Del af Landet, men skal den have strakt sig ud over Kitsigsut Øerne, hvad den virkelig har, maa den dog have haft en saa betydelig Mægtighed og Bevægelseshastighed, at det isfri Land har været indskrænket meget. At Indlandsisen til Trods for et forholdsvis ringe Op- land hår kunnet brede sig saa stærkt, ligger i, at denne Del af Grønland dels er meget høj, dels rager såa langt ud mellem to store Have. Nedslaget har som Følge deraf været og er endnu meget stort, hvad der jo er en af de første Betingelser for 1, Meddel. om Grønland VI, $. 175. 156 Firndannelsen. Paa Grund af det store Nedslag naar Indlands- isen i Sydgrønland desuden op til en ualmindelig stor Højde, der, som Garde!) har vist, aldeles ikke passer med Nansens theoretiske Tegninger af Snit igjennem den”). Hvor langt Indlandsisen har naaet ud i Davis Strædet, er ikke let at afgjore, dertil er det nuværende Kjendskab til Dybde- forholdene for ringe. De yderst faa Lodskud i Davis Strædet vise i Almindelighed meget store Dybder, til Dels over 1000 Favne, medens Havbunden i Baffins Bugten udfor Nordgranland og nordligere hæver sig stærkt og danner et Plateau, dækket af kun nogle faa Hundrede Favne Vand. Davis Stredets store Dybder naa dog ikke helt ind til Kysten, idet der langs denne findes flere Banker, de saakaldte Torskebanker, med deres Lengdeudstrekning i Kystens Retning og med 20—50 Favne Vand, noget forskjelligt paa de forskjellige Banker, og inden for disse igjen langs Land en dybere Rende med 100—300 Favne Vand. Med Hensyn til Lodskud er det sydligste Gron- land mest stedmoderligt behandlet, dog har jeg af Capitain Holm faaet meget verdifulde, mundtlige Oplysninger om For- holdene her. | den. store Bugt mellem Cap Farvel og Nunar- suit, og i hvis Bund Julianehaab ligger, findes der én med de nordligere Torskebanker analog Banke, der strækker sig langs med Kysten i en Afstand af omtrent 30 Kvartmil fra denne. Paa Banken findes Dybder under 100 Favne, det mindste Lodskud, der er taget her, er 55 Favne, medens der inden for den er loddet 230 Favne. Ydersiden af Banken danner Grænsen mellem den kolde, nordgaaende og storisforende Polarstrem langs Land og den varme Atlanterhavsstrom udenfor. Denne Rekke Banker langs Grønlands Vestkyst synes ikke at vere afhængige af eller staa i Forhold til de geotektoniske Linier i den faste Jordskorpe, som ere fremherskende i Landets Kystregion, men maa sikkert 1) Meddel. om Grønland XVI. $. 51. *) Petermanns Mittheilungen. Ergänzungsheft, Nr. 105. S. 77. 157 skyldes andre Kræfter. At stille dem i Forbindelse med Gren- lands Indlandsis kan med det ringe Kjendskab, man for Tiden har til Dybde- og Bundforholdene, kun blive en les Gisning, men umuligt er det ikke, at de ere gamle, submarine Ende- morener og representere Grensen for Indlandsisens tidligere Udbredelse"). Efterhaanden som Isens Mægtighed blev mindre, mistede den ogsaa sin Evne til at bevæge sig hen over Højlandet og nøjedes med at strække lange Bræer frem gjennem Fjordene, medens Hojdeplateauerne bleve selvstændige Firnmarker med deres egne Bræer. De Mærker, Skurstriberne, der nu findes og vise Bræernes Bevægelsesretninger, maa for den største Del skyldes denne sidste Tid. Det er derfor ganske naturligt, at de i meget høj Grad rette sig efter Terrainformerne, i de større Fjorde gaa de i disses Retning, og oppe mellem Fjeldene følge de de lokale Dalstrøg. Medens der ofte ikke er den ringeste Forskjel paa Skurstribernes Retninger ved Foden af en isoleret Ø og påa dens maaske over 300 M. høje Top, kan til andre Tider aldeles ubetydelige Forhindringer i Terrainet virke meget forstyrrende i saa Henseende. - Grønlands Klima, som bevirker en meget stærk Forvitring af Fjeldenes Overflader, er ikke hel- digt for Bevarelsen af Skurstriber, som desuden ødelægges ved Planternes, især de laveres, Angreb paa Fjeldsiderne. Skur- striber højére til Fjelds, som. vilde give de bedste Bidrag til den daværende Indlandsis' Bevægelsesretning, ere derfor tem- melig sjeldne. Alligevel er det dog muligt at faa et ganske godt Overblik over, hvorledes Forholdene have været. Mellem Julianehaab og Tasermiut Fjorden har Indlands- isens Hovedbevægelsesretning været vinkelret paa Kystlinien, omtrent parallel med Fjordene. Mellem Julianehaab og Sardlok 1) Se desuden A. Helland: Om de isfyldte Fjorde og de glaciale Dan- nelser i Nordgrønland. Archiv for Math. og Naturv. Christiania, 1876. I, S. 125. 158 er Isen saaledes kommet fra NO. og ONO., varierende noget efter de forskjellige Sundes Retninger. Over Øerne og Kyst- landet mellem Sardlok og Sydproven, ligesom Vest for Juliane- haab, har Isen bevæget sig i NNO.-SSV. eller endog N.-S. Øst for Sydpreven ere Forholdene noget mere komplicerede, idet dels Agdluitsok og Unartok Fjordene have sendt betydelige Is- masser ud i deres Retning, dels er en Gren af Strommen fra Søndre Sermilik Fjord presset mellem Anoritok og Øerne Ang- malortok og Sermersok mod Vest og har, betydelig forsterket ved de lokale Breer fra disse tre hoje Bjergpartier, delvis for- trængt Isstrommen fra Unartok Fjorden. Den østlige Gren af Isstrommen fra Sondre Sermilik Fjord er passeret ud gjennem Fjorden mellem Sermersok og Nanortalik, men er her blevet tvunget mod Vest rundt om Sermersoks Sydspids af den fra Tasermiut Fjorden kommende Is. Denne sidste Strom har ikke alene fulgt den nuverende Fjords Lob, men har ogsaa sendt en Gren over Landet og videre mod SSV. og S. ud over de tet under Kysten liggende Øer og over Kitsigsut Øerne. Jo lengere man kommer Ost paa henimod Ikigait og Frederiksdal, jo mere har Isen bevæget sig i N.-S. Et Sporgsmaal, som uvilkaarlig paatrænger sig 5) пааг тап færdes 1 disse Egne, er de dybe Fjordes Oprindelse, og om denne mulig skal forklares ved Isens Erosion. Dette lader sig neppe gjøre, idet de fleste Fjordes forskjellige Retninger og Knæk sikkert ikke ere saaledes, som Isen vilde have dannet dem, hvis den havde været eneraadende. Desuden løbe mange store Dale, som kunne betragtes som tørre Fjorde, vinkelret påa Isens Bevægelsesretning, f. Ex. Dalene mellem Søndre Sermilik og Tasermiut og mellem denne Fjord og lua Fjorden, ikke at taie om de utallige Sunde, der gjennemskære Landets Sydspids i alle mulige Retninger, og som derfor ikke alle kunne være dannede af Isen. Fjordene og Dalstrøgene skyldes uden Tvivl Kræfter, der ere langt ældre end Isen, men paa den anden Side hår denne haft en meget betydelig Indflydelse paa dem, 159 idet den har concentreret alle sine Krefter paa at arbejde videre i det én Gang dannede Spor ved at grave ud og fore bort, og den herved bevirkede Forøgelse af Fjordenes Dybder kan sikkert telles i Hundreder af Meter. Af Morener, som Isen har efterladt sig, er allerede omtalt den sandsynlige, yderste, submarine Randmorene langt fra Kysten. Endemoræner paa Øerne og Fastlandet, hidrorende fra Indlandsisen, ere meget sparsomme og ubetydelige. Derimod ses flere Steder imponerende Sidemorener fra de tidligere store Breer, der fyldte Fjordene. Disse Sidemorener ere bedst og sterkest udviklede, hvor en saadan Bre har beveget sig forbi Mundingen af en mindre Dal vinkelret paa Brælejet. De ligge da som hoje, skarpe, som oftest ubevoxede Stenvolde, der af- spærre Dalene og undertiden opdæmme mindre Søer. Dels ved en saadan Sidemorænes Størrelse, dels ved, at den indeholder en stor Mængde, for Stedet fremmede Bjergarter, skilles den let ud fra de Rækker af Moræner, der hyppigt opfylde det Indre af Dalen, og som ere Endemoræner fra den eller de lokale Breer, der tidligere have skudt sig ned der. Jættegryder ere ikke saa almindelige, som man skulde an- tage, idet jeg i Sommerens Løb kun har set omtrent en halv Snes, hvoraf de fleste endda vare smaa. (Derimod ere Jætte- gryder, dannede af Havet i Klipperne ved Kysten, meget udbredte især paa de aabne Kyster og ydre Øer, men mærkeligt nok kun ved den nuværende Kystlinie og ikke saa højt op, som de hævede Havstokke naa). Efter at Indlandsisen var blevet formindsket til sin nuvæ- rende Størrelse, blev der paa Højderne liggende Rester tilbage, som paa Grund af Klimaet endnu holde sig mange Steder og udsende en Mængde mindre Bræer. Hvor der i den højere, sydlige Del af Landet er Mulighed for en Bræ, er man sikker paa at finde en saadan. Paa den af Expeditionen berejste Stræk- ning udmærke sig især i saa Henseende Øen Sermersok og Tasermiut Fjordens indre Del. Paa Laubes geologiske Kaart 160 angives Sermersoks Indre at vere opfyldt af «Indlandsis». Dette er dog langtfra Tilfældet, selv om Øen er ualmindelig ode, vild og vegetationsløs, men mindre Bræer er der ganske vist ingen Mangel paa. Overalt i hver Kløft og paa hver Fjeldskraaning, hvor Sneen kan blive liggende, findes ogsaa en Firn med sin Bræ. At det er Bræer, der bevæge sig ganske betydeligt, ses af de mange Revner og Kløfter, der ved deres blaa Farve træde skarpt frem, af de ofte betydelige Endemoræner, der ligge som Volde dels foran deres nederste Ende, dels længere nede paa Fjeldskraaningen, samt af de mælkede Elve, der komme ned i Dalene. Den største er vistnok en Bræ, der fra et Parti Syd for den højeste Top i Sermersoks Kitdlavat skyder forbi denne mod Nord ud mod Kysten, hvor den kalver i en So, endnu tilfrosset i August Maaned, 480 M. о. H. Firnens og Bræens samlede" Lengde kan anslaas til 5—6 Kvartmil. I den lodrette Bræende saas en Mengde tydelige Lag af mørk, stovholdig Is, derimod Saas ingen Moræner oven paa Breen, rimeligvis dækkedes de af ny Sne. Breen var, serlig hen mod Enden, noget kloftet, hovedsagelig af Længdespalter. Elven, der kom fra Breen, var til Trods for at Vandet havde passeret den store So foran Bre- enden, dog sterkt mælket. En medbragt Vandpreve heraf er velvilligst blevet undersøgt af Dr. phil. K. Rordam, som herom meddeler folgende: «Fremgangsmaaden ved Undersogelsen er den samme, som er anført ved Analysen 5. 105. Vandet er svagt blakket ,' uden Lugt eller Smag og med neutral (ganske svag alkalisk?) Reaktion. 695.0 Ce. Vand gav 0.0050 gr. opslemmet Ler, — — 0.0120 gr. opløst Stof, hvori 0.0067 gr. CaO. 1 Liter Vand (15°) indeholder altsaa 0.00719 gr. opslemmet Ler у og 0.01727 gr. kulsur Kalk samt et lille Spor af Jerntveilte i Oplosning». Det ses altsaa, at Slammengden er overmaade ringe, kun 7 gr. i 1 Kubikmeter Vand og kun 1 Tiendedel af den Slam- mengde, der fandtes i en Elv, der kom ud fra Indlandsisen > ————— Sl 161 (S. 105). At begge disse Tal ere meget smaa og kun give et daarligt Begreb om den Erosion, som gaar for sig under Breerne, ses ved en Sammenligning med de af A. Helland!) opgivne Tal for nordgrønlandske Bræer, idet han i 1 Kubik- meter Brævand fra lokale Bræer finder fra 75 gr. (Umiatorfik) til 678 gr. (Tuaparsuit i Umanak) og i Brævand fra Indlandsisens Bræer op til 2374 gr. i 1 Kubikmeter Vand (Alangordlek). Endnu større Tal angiver J. A. D. Jensen”) fra det nordlige Syd- grønland, idet han i Isortok Elven, et betydeligt Stykke fra Ind- landsisen, finder 9129—9744 gr. Slam i 1 Kubikmeter Vand. Ror man op gjennem Tasermiut Fjorden, ses, især påa den sydostlige Kyst ligesom paa Fjeldene omkring Tasersuak Søen, den ene lille Bræ ved Siden af den anden. Ofte ere deres Firn- felter paa Grund af Terrainforholdene saa ringe, at man undrer sig over, at de kunne existere. Det er i Almindelighed Hænge- bræer med ikke ubetydelige Moræner foran sig, men sjeldent strækkende sig synderlig langt ned ad Bjergskraaningen. Hvor denne er for stejl, brækker Bræen undertiden af og styrter ned, men som oftest er Afsmeltningen stærkere, og den ender da med en Væg uden Brudflader, og som danner en nøjagtig Fort- sættelse af Fjeidskraaningen neden for, hvilket rimeligvis skyldes de varme Luftstrømme langs denne. At det udhulende Arbejde, som disse Smaabræer udføre i deres Underlag, ikke er ringe, ses af, at mange af de Bræelve, som løbe ud i Fjorden, ere aldeles hvide; de brede deres mæl- kede Vand ud foran Mundingen i en stor Halveirkel, der staar med en skarp Grænse mod Fjordens blaagrønne Vand, oven paa hvilket det ligger i et saa tyndt Lag, at man ved hvert Aaretag faar det mørke Fjordvand op. Som Følge heraf er Brælejet i Tidens Løb blevet udvidet og har faaet en Form, der kun kan skyldes Bræens Erosion. Derved dannes de saakaldte 1) Om de isfyldte Fjorde og de glaciale Dannelser i Nordgrønland. Archiv for Math. og Naturv. Christiania -1876. 1, S. 110. 2) Meddel. om Grønland II, $. 145. XVI, 11 162 Kjedeldale eller Botner, der ikke alene findes omkring nuverende Breer, men ogsaa mange Steder staa tomme som Vidner om en tidligere paa Breer rigere Tid. lojnefaldende er det, at den aldeles overvejende Mengde ligger paa Fjeldenes Nord- og Vest- side, ligesom det gjennemgaaende er Tilfældet med de nuværende lokale Breer, naar ikke andre Forhold have Overvegten; det er en simpel Folge af, at Bræerne dannes og udvikle sig bedst paa Fjeldenes Skyggeside, hvor den direkte Solvarme er mindst. Botnerne ere ikke alene almindelige i Gronland, men kjendes ogsaa fra mange andre Steder. Helland skriver"): «Botner findes i de Lande, hvor der er Breer, Norge, Spitzbergen, Alperne, Himalaya....», og de bidrage ofte meget til Hojfjeldenes Form og Udseende f. Ex. paa Angmalortok, Anorilok, Sydkysten af Nordre Sermilik Fjord o.s.v., og, hvad Helland udtaler?) om Nordgrønland, at: «Overhovedet synes i Grønland som i Norge de overste Tinder hyppigt kun at danne Krandsen omkring Botnerne», passer ogsaa fuldstendig paa denne Egn. Hvad angaar Sporgsmaalet om Indlandsisen nu skyder frem, holder sig konstant eller stadig formindskes, da ere de eneste positive lagttagelser, som vi have gjort herover, omtalte S. 106. At Megtigheden og Udstrekningen af de fra Indlandsisen kom- mende Breer ikke kan vere konstant, men er underkastet Svingninger, svarende til Svingningerne i Nedbor og andet, er højst sandsynligt, og en stor Del af Beretningerne om Bræers stærke Vext eller Afsmeltning, dels paa Grund af Selvsyn, dels efter Gronlendernes Fortællinger, maa vistnok føres tilbage hertil. Paa den anden Side vil det i Grønland være meget vanskeligt at finde noget System i Bevægelserne, saaledes som f. Ex. i Alperne, da en forøget Nedbørmængde paa Indlands- isen først lange Tider efter vil kunne mærkes paa Bræerne paa Grund af den lange Transport til disse, ligesom den vil naa ud til de forskjellige Bræer paa meget forskjellige Tidspunkter. ее S118: Sele) 6.28.4119: Sa 163 Isfjelde produceres i denne Egn kun af Bræerne i Nordre Sermilik Fjord, idet den Is, som kommer fra de ovrige Breer, ikke kan kaldes andet end store Kalvisstykker. De fleste Isfjelde fra Sermilik (Tab. Xf) vise en ganske ejendommelig Bygning, idet deres overste Del bestaar af en breccieagtig Sammendyngen af store og smaa Isblokke, hvis Mellemrum ere fyldte med sammen- frossen Sne, som oftest morkfarvet af Stov og finere Morene- materiale, sjeldnere større Sten, medens deres nederste Parti fra noget oven for Vandlinien og nedefter er kompakt, næsten uden Revner og lig de almindelige Isfjelde. Dette øverste, breccieagtige Parti skyldes rimeligvis sammenstyrtede Isrygge og Ispigge paa Breen, men hvorfor det er saa ualmindelig fremtrædende her, har ikke kunnet afgjøres, da det som omtalt var umuligt at komme Bræen paa saa nært Hold, at man kunde foretage et nøjere Studium af dens Overflade"). Blandt de øvrige Isfjelde kunde ikke udskilles særlige Typer”), og heller ikke, hvorfra de stammede. De drev dels i Storisen, dels og hyppigst i det til Tider isfri Bælte mellem denne og Land, hvor de kunde tælles i Hundredevis®), ofte staaende paa Grund mellem Øerne eller i Fjordmundingerne. Til Trods for disse store Mængder, var det yderst sjeldent at se et Isfjeld, der medførte synlige Moræner. En eller flere svage Støvstriber nær den oprindelige Overflade iagttoges enkelte Gange. Derimod saas kun én Gang i et kæntret Isfjeld store Sten siddende fast, mer eller mindre dybt inde, i den oprindelige Underflade. Isfjeldenes Transport af Morenemateriale har været et meget 1) Sml. Hammers Omtale af det samme Forhold fra Jakobshavns Isbræ. Meddel. om Gronland IV, $. 31—32. 2) Nansens Forklaring, at Isfjeldene med takket og ujævn Overflade ere de, der endnu sejle paa ret Kjol, medens de taffelformede Isfjelde ere saadanne, der ere kæntrede rundt og have vendt en plan Brudflade opad, kan næppe vere rigtig. Petermanns Mittheilungen, Ergänzungsheft Nr. 105 S297: 3) Garde omtaler i Geog. Tidsskrift 1891—92, S. 58, at der i dette Far- vand fra et Skibsdæk er talt paa én Gang 700 Isfjelde. 11% 164 omdebatteret Sporgsmaal. For denne Del af Gronlands Kyst er Transporten meget ringe. Isfjeldene, der stamme fra Sermilik Bræerne med deres store Sidemoræner og mange Nunataker, medfore som Folge deraf ikke saa lidt Morene, men de naa kun undtagelsesvis lengere end i selve Isfjorden, hvor de efter- haanden gaa til Grunde og aflæsse deres Grus og Sten. I Far- vandet uden for Kysten er Morenetransporten ved Isfjelde aldeles betydningslos, hvilket ogsaa er let forstaaeligt, da de her lig- gende store Isfjelde rimeligvis for storste Delen stamme fra Ostkysten, i ethvert Tilfelde have tilbagelagt en lang Strækning. Hvad man derfor i Julianehaabs Distrikt ser af fremmede Isfjelde, er kun de mest modstandsdygtige, de, som komme fra Bræernes mægtigste og jævneste Parti, hvor der saa godt som aldrig er Moræner. Isfjelde, der fore Moræner, ere i Almindelighed fra Siderne af Bræerne, ere som oftest kloftede og revnede og have kun faa Betingelser for at kunne existere og for at kunne tilbagelegge lengere Strekninger. Ved ethvert Isfjeld har den Del af Overfladen, som i længere Tid har veret over Vandet, et ganske andet Udsende end den Del, der er eller for nylig har været under Vandet. Den overste Del viser Sider med friske, muslede Brud, hvor storre og mindre Isstykker ere sprængte ud paa Grund af den Spænding i Isfjeldet, der hidrorer baade fra den store Temperaturforskjel i det Indre og Overfladen og paa Variationerne i Dognets Lufttemperaturer. Det nedre Parti, f. Ex. ved et for nylig kentret Isfjeld, viser derimod en afrundet og afsmeltet Flade, som dog ikke er glat, men har den ene skaalformede Fordybning ved Siden af den anden, saa at Isfjeldet ser ud, som om det var koparret. Disse skaalformede Fordybninger, som ligge tet op til hinanden med smalle Kanter imellem, ere ikke cirkelrunde, men polygonale og synes oftest at have en hexagonal Form. Deres Diameter er 10—20 Cm., Dybden kun nogle faa Centimeter. Man kan ikke forklare sig denne Overfladens uensartede Afsmeltning paa anden Maade end ved at antage, at Isfjeldet helt igjennem er | | 165 bygget saaledes, d.v.s. bestaar af Gletscherkorn af denne Stor- relse. Paa den anden Side ere saa store Gletscherkorn ikke tidligere omtalte fra Gronlands Indlandsis eller Breer, de storste angives fra Upernivik af Ryder og Ussing’) til 2 à 3 Tommer (5—8 Cm.) og 3—4 Tommer (8—10 Cm.) og storst i Bunden af Breen. Heim?) omtaler Korn paa indtil 10—15 Cm. Stor- relse fra Alperne. Der synes derfor ikke at vere noget til Hinder for, at der i de store Isstromme og serlig i disses underste Partier, findes Gletscherkorn paa 20 Cm. i Diameter, som man kun har Lejlighed til at iagttage i de store Isfjelde, og jeg tror ikke, det er nødvendigt, saaledes som Drygalski) gjor det, at forudsette en hexagonal Ordning af flere mindre Krystalindivider for at forklare dette Fenomen. Storisen, som vi paa hele Rejsen stadig har haft god Lejlighed til at studere, har ikke frembudt synderlig nyt udover det allerede tidligere kjendte. Med Hensyn til dens Transport- evne maa man skarpt adskille Isen fra det aabne Hav, som ikke eller yderst sjeldent indeholder andre fremmede Bestanddele end Støv (Kryokonit) og Sælhundsexcrementer, ofte i saadan Mengde, at Isflagen kan vere helt mork og se ud som om den var fuld af Grus og Jord, og Fjordisen, der jo ogsaa er Salt- vandsis og blander sig med Strømmen af den egentlige Storis, men som ofte berer store Mengder Grus og Sten. Denne Be- lastning hidrorer fra Fjordens Kyster, hvor Grus og Jord dels er skyllet ud over den fastliggende Is, dels sammen med storre og mindre skarpkantede Sten er bragt derud ved Fjeldskred. Jo længere til Ses man er, jo renere er Isen; jo længere man 1) Meddel. om Grønland VIII, $. 207 og 226. 2) Handbuch der Gletscherkunde, S. 120. 2 3) Grönlands Gletscher und Indlandseis, S. 47—48. 166 kommer ind under Land og ind i Fjordmundingerne, jo hyppigere blive Isflager dækkede af Grus og Sten. At disse belastede Flager af Fjordis kunne drive langt, bl. a. fra de nordlige Fjorde paa Ostkysten og om til Vestkysten og give Anledning til en ikke ubetydelig Stentransport, derom vidne f. Ex. Eberlins lagttagelser'), ligesom jeg selv af en Gronlender modtog et Stykke Tertiær-Kul, som han havde taget pau Storisen Vest for Sermersok, og som maa vere kommet langvejs fra. Kryokoniten bliver man forst opmerksom paa henad Sommeren, naar Sne- dækket er smeltet af Storisen, samt noget tidligere paa de under Vandet udskydende Tunger og Isflager. Den ses da temmelig almindelig som et fint Slam, samlet i smaa Partier, der ere smeltede ned i smalle {—2 Dem. dybe, cylindriske Huller. Storisens ofte pludselige Forsvinden om Efteraaret har stadig været et omdebatteret Spørgsmaal, men først i de senere Tider er man naaet bort fra alle eventyrlige Forklaringer og kommet til bedre Resultater. De Krefter, der odelægge Storisen paa dens Vej mod Nord langs Grønlands Vestkyst, er dels den mekaniske Sonderbrydning ved Brending, Strom o. lign., dels den sterke Afsmeltning, naar Isflagerne beveges ud i den varme og salte Atlanterhavsstram i Strædets Midte2). Da imidlertid den Hastighed, hvormed Storisen smelter i selve den Науз гот, hvormed den bevæger sig, mulig ogsaa kunde have Indflydelse, men var saa godt som ukjendt, opfordrede K. J. V. Steenstrup mig til at foretage Smeltningsforsog med Storisen i Havvandet ved Kysten i Lighed med de Smeltningsforsog, som han i 1879 og derefter Hammer i 1880 anstillede med Bræis#). Til Sam- menligning har jeg da samtidigt smeltet Storis i Luften for at komme til Klarhed over Forskjellen i Smeltningshastighed. Stykkerne tilhuggedes af saa vidt mulig ensartet Is og med en saa regelmessig Kugleform som muligt. Stykket, der smeltedes i Vand, lagdes i et Net, der holdtes nede under Vandskorpen ved Stenvægte. ') Meddel. om Grønland IX, $. 264. 2) С. Е. Wandel: Medd. om Grønland VII. 3) Meddel. om Gronland ТУ, $. 103 og 64. ae ee 167 WEE чб 00T 0 #6 + Sa + vor ‘canine ‘SH107S uaseu “ор ‘op 85 F “СТ 0 SO + SO + TEI N! ор ‘ор 08 $ 6 0 Se + 8+ 76 MO ‘op ` ‘ор 75 8 OTT 0 oF + SF + OTT ees wong uasuy ле € “от 0 oF + НЕ SOT nf 6 "UOP9YIPN T $11015 ‘weg Svag er I OT 0 0'T + OT + 0'OL lung G "10115 U9$0N т 0°0I 0 0 0 0'OT Siem KG ‘UdPaYIBN 1 $11015 U9S0W LONG FLAG Gh G 0`8 0 (0) = 0) — 0'e 217 / ‘WOE Seas ‘10$ IPS 97 I 00T 0 se + SET 0'OT un! "1011$ U950N uge 40 08 0 59 НЕ 09 D 0'e few sı | a an DE SES SS “mea SON ‘LUPISOILM *SUIU)NIS "asTapuÅ Sag TUPISOITY don juni Se jte | be POA $1 121832 А sjopueA | sypppurA рэл $12352 —_ TTS À À "PUBAAUH I 511036 JU Suruypous Smeltning af Storis i Luft. Vægtafls ved Luftens Luftens Vægtafls ved ker Forsogets | Temperatur Temperatur Forsogets | al af a НЕ | ved EGER | sk sai en A eh ERDE Kilogram. Begyndelse. Kilogram. N 19 Maj 3.8 + 75 + 63 2.0 1.8 8h 19m I Skygge, ingen Vind. - = 12.5 + 11.0 + 10.0 3.5 9.0 99 I Sol, do. do, A TRE 10.0 + 15 + 2.0 8.3 1.7 1 45 Nordenvind. - = 8.0 + 25 + 2.5 5.8 2.2 2 45 do. 9 Juli 12.0 + 75 + 8.0 9.0 3.0 3). GW Stærk Sol, svag Vind. - = 12.0 + 75 + 80 7.5 4.5 4 47 do. do. RE 12.0 + 7.5 + 3.0 4,5 7.5 9 23 do. do. 10 - 8.5 + 5.0 + 5.0 6.0 2.5 3 30 Sol, ingen Vind. 15 = 12.5 + 9.5 + 9.5 5.0 7.5 518 Stærk Søndenvind. и 10.0 Ge + Go 5.7 44 5h 16m 169 Resultaterne af disse Forseg vise altsaa, at i omtrent stille- staaende Havvand paa + 2°.5 C. smelter 19 Kilogr. Storis i Løbet af 2'/2 Time, medens den samme Vægt af Is, i Luft paa + 6° og oftest under gunstige Omstendigheder med Hensyn til Sol og Vind, kun svinder 4.4 Kilogr. i over den dobbelte Tid. Afsmeltningen under Vand maa derfor vere en meget virksom Faktor ved Storisens Forsvinden, og i Forening med Smeltningen i Luften reducerer den Flagernes Tykkelse stærkt i Løbet af Som- meren, saa at Flagerne hen paa Efteraaret kun rage ubetydeligt op over Vandet. Ofte er da desuden det overste Parti aldeles mort og oplest i lange, tynde Isprismer, som falde sammen ved Stødet af en Baadshage eller ved en anden ydre, tilfældig Forstyrrelse. | lair Ле, Fr tt PAR CP DIU: RS АЯ (Of sofemie ee bé Ship fit ie SR ВИА дари с сы АСОИ FE fy terry apoE TL ETS væ DR SE Rn Pda oh Er mit à ure re - SØE sorte ms Nå omis Fede ' é р "| RB | III. Arkæologiske Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt. Af Daniel Bruun. 1895. Saa fristende det end kunde vere, som Indledning til Beretningen om den arkæologiske Expeditions Virksomhed i Gronland i 1894, at festne Blikket paa, hvad vi vide om den gamle grenlandske Nordbokolonis Historie og tragiske Skebne, maa jeg dog undlade dette, da det ligger udenfor Rammen af den Opgave, som her er stillet mig. Desuden er det ganske overflødigt, eftersom næsten alt, hvad der hidtil er fremkommet af historiske Overleveringer findes trykt i «Grønlandske historiske Mindesmærker», der væsentlig ogsaa har været Kilden til de Oversigter, som senere ere fremkomne forskjellige Steder"). Jeg skal derfor tillade mig at henvise til disse, og da særlig til Dr. phil. Finnur Jönssons Afhandling: «En kort Udsigt over den islandsk- grønlandske Kolonis Historie» i «Nordisk tidskrift for vetenskap, konst och industri» 1893, der indeholder en paa de seneste Undersøgelser baseret Fremstilling. Her skal kun mindes om, at der fornylig i det pavelige Arkiv er gjort et højst interessant, Fund, som kaster et Glimt ind i det Mørke, som iøvrigt indhyller den sidste Periode af den grønlandske Kolonis Historie. Der sigtes til det Pavebrev, som den katolske Præst fra Dalmatien, Dr. Jelic har fremdraget. Brevet er fra 1492, 1) cfr.: «Bibliographia Groenlandica eller Fortegnelse paa Værker, Af- handlinger og danske Manuskripter, der handle om Grønland til Aaret 1880» ved P. Lauridsen, i «Meddelelser om Grønland» XIII. 174 altsaa fra det samme Aar, i hvilket Columbus opdagede Amerika. Det er ganske merkeligt at erfare, at man netop paa det Tids- punkt havde Efterretninger i Syden fra den nye Verdens nord- ligste Del, Efterretninger, der, som Dr. Storm siger"), ganske stemme med, hvad vi have kunnet slutte os til af andre historiske Kilder. Det fortælles, at Grønland er en ©, beliggende ved Verdens Ende, at Indbyggerne der ikke have Brod, Vin eller Olje, men leve af Torfisk og Mælk. Paa Grund af den om- givende Is er Seiladsen til denne 0 meget sjælden, og Landing kan kun ske i August Maaned, efter at Isen er smeltet; derfor tror man, at i de sidste 80 Aar intet Skib er kommen derhen og heller ikke nogen Biskop eller Præst har resideret der. Deraf har Folgen veret, at de fleste Indbyggere ere faldne fra den kristne Tro og har intet andet Minde derom, end at en- gang om Aaret fremvises den Alterdug (corporale), som for omtrent 100 Aar siden benyttedes af den sidste Biskop. Ма har, efter den daverende Kardinal Borgias Opfordring, Bene- diktinermunken Mathias tilbudt sig at gaa som Missioner til dette Land for at omvende de frafaldne og har villet vove Liv og Helbred i dette Foretagende ved selv personlig at rejse did med Skib. Brevet antyder saaledes, at der nylig fra Gronland er bragt Underretning oın Landet til Europa; og vi har dunkle Efterret- ninger netop fra Tiden om 1490 om en Rejse til Gronland; snart nævnes Sofareren Johannes Scolvus, snart Saraverne Pining og Pockhorst?). Alt synes saaledes at tyde paa, at der virkelig ved 1492 har veret gjort et hidtil ukjendt Forseg paa at knytte Forbind- elsen med den gronlandske Koloni. 7) «Nye Efterretninger om det gamle Grønland» af Dr. Gustav Storm i «Historisk Tidsskrift», ndgivet af den norske, historiske Forening. 1892. *) cfr. Afhandlinger i norsk «Historisk Tidskrift» af L. Daa: «Didrik Pi- ning» 2. Række Ш, Pag. 233—45 og С. Storm: «Sofareren Johannes Scolvus og hans Rejse til Labrador eller Gronland», 2. Række V, S. 385—400. 175 Saa meget mere maa det beklages, at Erkebiskop Erik Valkendorfs Forseg paa, godt over en Snes Aar efter, at faae en Expedition udrustet til Gjenopdagelse af Gronland strandede, fordi han faldt i Unaade; thi paa dette Tidspunkt kunde der maaske endnu have veret Udsigt til at træffe de sidste Nord- boer i den gamle Osterbygd (det nuværende Julianehaabs Di- strikt). 1 Vesterbygden vare de jo allerede forlængst udryddede af Eskimoerne. Alle paalidelige Efterretninger om de gamle Nordboers seneste Skebne, som mulig kunde have veret til, ere forsvundne. Selv om det er hojst sandsynligt, at de sidste «Kablunakker», saaledes som gronlandske Sagn sige det, ere blevne drebte af Eskimoerne, er det dog ikke ganske udelukket, at Nordboerne efterhaanden have blandet sig med «Skrellingerne», antaget deres Seder og Skikke samt Erhvervsmaade og gaaet fuld- _ Stendig op i dem. Have vi nu end ikke skriftlige Overleveringer om Nordbo- koloniens Skebne i den sidste Tid, ere vi paa den anden Side i Stand til at skaffe os et Indblik i det Kulturliv, som har rert sig i den fjerne Koloni, lige til Slutningen, da den ophorte at existere; vi behave jo blot at ose af den Rigdomskilde, vi have i de Ruiner, som dette Folk har efterladt sig. paa de Steder, hvor det levede i henved fem Hundrede Aar for tilsidst at gaa sin ublide Skæbne i Mode. Ingensteds i Norden findes saa uforstyrrede og righoldige Mindesmerker, af hvilke det daglige Liv i Norden i Sagatiden kan studeres. Første Gang man efter Grønlands Gjenopdagelse hører Tale om Ruiner er — ganske vist kun forbigaaende — 1 Chri- stian Lunds Indberetning til Kong Frederik den tredje, angaa- ende David Danells Rejser til Grønland i 1652 og 1653’). Hans Egede var imidlertid den forste, der henledede Op- 1) efr.: John Erichsens «Udtog af Chr. Lunds Indberetning». 1787, Pag. 40. 176 mærksomheden paa disse Levninger fra Nordboernes Tid‘). Han saae dem forste Gang i 1723 i Ameralik-Fjorden. Efter hans Tid blev der, som bekjendt i forrige Aarhun- drede af Walloe, Arctander og Bruhn, hvilke alle vare knyttede til den gronlandske Handel, foretaget omfattende Rejser i Julianehaabs Distrikt, tildels med den bestemte Opgave at beskrive disse interessante Mindesmerker. I den samme Periode beskreves nogle af Ruinerne i Godt- haabs Distrikt af Provst E. Thorhallesen og A. Olsen. Paa Grundlag af alle disse Mends Undersogelser var det, at Eggers i 1792 kunde paapege Osterbygdens Beliggenhed i Julianehaabs Distrikt. Skjont denne hans Theori senere ofte er bleven stærkt angreben, er det dog nu en uomtvistelig Kjends- gjerning, at han havde Ret i Hovedsagen. Man manglede en samlet Oversigt over Ruingrupperne i Gronland, og samtidig med at «det kongelige nordiske Oldskrift- selskab» forberedte Udgivelsen af alt, hvad der i Skrift havdes af historiske Overleveringer vedrørende Nordbokolonien i Gren- land, lod Selskabet derfor omfattende Undersøgelser foretage i alle de Egne, hvor der fandtes Ruiner, for saaledes at tilveje- bringe en saadan. Dr. E. Pingel refererede efterhaanden i Oldskriftselskabets Skrifter Resultaterne af de antikvariske Undersøgelser, som foretoges af en hel Stab af Handelens Funktionærer samt af de i Landet værende Præster og Læger. Der tilvejebragtes da saaledes efterhaanden et Materiale, som vel bærer Præg af de uensartede Kræfter, som have været medvirkende, men som i det hele og store desuagtet maa siges at være det Kildeskrift, hvortil man vil søge, indtil der kan foreligge systematiske Undersøgelser fra alle de Egne i Grøn- land, hvor der findes Ruiner fra Nordboerne. Medens J. J. A. Worsaae ordnede og sondrede de 1) «Omstændig og udførlig Relation angaaende den grønlandske Missions Begyndelse 0.s.v.», Kjøbenhavn 1738. 177 mange Beretninger i «Antiquarisk Chorographie af Grønland, en kortfattet Udsigt over de her hidtil forefundne Mindesmærker om de gamle Islendere og Nordmænd», identificerede Rafn saavidt muligt Lokaliteterne i sin «Udsigt over Gronlands gamle Geographie», i hvilken han kom til samme Resultat, som Eggers var kommen til. Disse Afhandlinger udgaves i tredje Bind af det monumen- tale Verk «Gronlands historiske Mindesmærker», hvilket sluttedes i 1845. Medens disse videnskabelige Arbejder vare i Gang havde Islenderen Sigurdur Breidfjord udgivet sin Bog «Fra Gren- landi», der udkom i Kjøbenhavn i 1838). Breidfjorà opholdt sig, efter de mig af Dr. phil. Gud- mundsson givne Oplysninger, i Grønland i fire Aar (1831—1835) som Bodker ved den kgl. gronlandske Handel. Han var en serdeles velbegavet Mand og en af sin Tids bedste Digtere paa Island. i Fortalen til sin Bog skriver han, at sterste Delen af hans Meddelelser ere byggede paa hans egne Erfaringer og lagttagelser, medens han dog med Hensyn til Oldtidslevninger bemerker, at nogle af dem har han ikke selv haft Lejlighed til at se, i hvilket Tilfælde hans Beskrivelse er tagen fra Provst E. Thorhallesens Afhandlinger (T. var, ligesom han selv, en indfodt Islænder) samt fra Arctanders Dagbog. Breidfjérd omtaler flere af Ruinerne i Godthaabs-Distrikt, ligesom i Tunugdliarfik- og Igaliko-Fjordene. Hans Beskrivelser ere imidlertid noget uklare. Fra 1845, da «Gronlands historiske Mindesmerker» som sagt blev sluttet og lige til de af «Commissionen for Ledelsen 1) Dr. phil. Valtyr Gudmundsson har benyttet Breiöfjörös Afhandling ved Udarbejdelsen af sin Bog «Privatboligen paa Island i Sagatiden», Kbh. 1889, ligesom han velvilligst har gjort mig opmærksom paa dens Indhold, gjennem en af ham sely foretagen Oversættelse. XVI. 12 178 af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland» ud- sendte Expeditioner i Halvfjerdserne vare paabegyndte, fremkom der ingen vesentlig nye Oplysninger om Nordboruinerne. Skjont man jo havde fundet nogle af Kirkerne og ligeledes konstateret, at nogle af de enkelte Ruiner maatte vere Stalde, var man dog ikke naaet saa vidt, at man kunde skjelne Gaardenes Indretning og de enkelte Huses Bestemmelse, lige saa lidt som man havde en klar Forestilling om, hvorvidt det drejede sig om Bygder eller enkelte Gaarde. Efter at de af Commissionen forst udsendte Expeditioner lejlighedsvis havde aftegnet og opmaalt en Del Ruiner, blev det besluttet, at daverende Premierlojtnant i Flaaden G. Holm i 1880 skulde foretage arkæologiske Udgravninger og optage Grundplaner af Ruingrupperne i Julianehaabs Distrikt. Det lykkedes Holm at udfore et meget betydningsfuldt Arbejde, idet hans Expedition optog Terrainkaart over en Mengde af de vig- tigste Ruingrupper i Julianehaabs Distrikt. Samtidig foretoges ikke saa faa Gravninger i Ruintomterne, hvilke gave et inter- essant Udbytte i forskjellig Retning. Der tilvejebragtes en rig- holdig Samling af Grundplaner, Tegninger m. m., et fortræffeligt Materiale til fortsat Forskning, hvilket foreligger i «Meddelelser om Groenland» VI. Mange havde dog endnu stedse Vanskelighed ved at finde Tilknytningspunkter mellem Ruinerne i Gronland og de islandske Gaarde i Sagatiden, hvilket fornemlig laa i, at der manglede et paalideligt Sammenligningsmateriale, thi de Undersogelser, som tidligere vare fremkomne om Nordboernes Boliger i den eldste Middelalder våre uklare og tildels fejlagtige. Nordenskiöld f. Ex., der i 1883 ledede den «andra Dicksonska Expeditionen till Grønland« og som søgte at paavise Østerbygdens Beliggenhed paa Grønlands Østkyst, ansaae det endog halvvejs for tvivl- somt, om det var Nordboruiner, som fandtes i Julianehaabs Distrikt. Det var egentlig først efter at Dr. phil. Valtyr Gud- | | | 1 | 179 mundsson i 1889 havde udgivet sin Afhandling: «Privatboligen paa Island i Sagatiden», at man fik en klar Forestilling om, hvorledes Gaardene og serlig Boligerne maatte have seet ud i Norden og da især paa Island i hin ældste Tid. Der manglede dog endnu stedse Bevis for Ligheden mellem de gamle islandske Boliger og Ruinerne i Grønland, hvilket, som det har vist sig, laa i, at Boligerne ikke vare blevne paaagtede, fordi deres Byg- ningsmaade havde bevirket, at de vare meget sammenstyrtede. Ganske vist havde Dr. phil K. I. V. Steenstrup, — der gjentagne Gange, og sidst i 1888, som Geolog havde berejst Groenland, og som havde stor Interesse for Ruinsporgsmaalet!) og derfor, en passant, havde beseet og fotograferet en Del af Ruinerne, — efterhaanden vundet Erkjendelsen af, at Boligerne ikke vare at soge blandt de mange hidtil serlig paaagtede Ruiner, som næsten udelukkende vare opførte med Stenmure. Han antog at de «havde veret opforte af afvexlende Lag af Sten og Græstorv» ?). Denne Opfattelse havde ogsaa Kaptajn Holm, som udtaler i 2det Oplag af «Meddelelser om Grønland» VI, Pag. 71 at «Be- boelseshusene nermest maa soges i de uformelige Ruinmasser, der have veret byggede af Grestorv og Sten». Der var imidlertid ikke med Sikkerhed konstateret en eneste Bolig blandt de mange Ruiner i Gronland, og saalenge dette ikke var Tilfældet, kunde man ikke bevise, at Forholdene i Grenland havde veret som paa Island i Sagatiden. Der manglede planmessige Undersogelser. Kaptain Holm havde selv anbefalet saadanne i sin Afhand- ling om Nordboruinerne 3). 1) Ved Amerikanistkongressen i Kjøbenhavn i 1883 resumerede Steenstrup de indtil da vundne Resultater angaaende Ruinsporgsmaalet i «Congrès international des Américanistes», 1885, Pag. 108—119. Nogen Lighed med islandske Gaarde kunde den Gang ikke paavises. ?) Dr. Stenstrups Autobiografi i Universitetsprogrammet ved Universi- tetets Reformationsfest i 1894. 3) «Meddelelser», VI Hefte, Pag. 138. 180 Da jeg derfor i 1893 indgik til Commissionen for geologiske og geografiske Undersogelser i Gronland med et Forslag til slige planmæssige Undersogelser i Julianehaabs Distrikt, stottede Kaptainen varmt mit Forslag. Efterat det derefter af Commissionen, ved Skrivelse af 24. Februar 1894, var bleven overdraget mig at lede den Expedition, som i Foraaret 1894 skulde afgaa til Julianehaabs Distrikt, for der at foretage arkæologiske Undersogelser, modtog jeg forinden min Afrejse en Instrux, dateret 2. Mai 1894, hvilken blandt andet indeholdt folgende Punkter: ie: Det overdrages Dem at lede en Expedition, der i inde- værende Sommer afsendes til Syd-Grønland, og til at assistere Dem ved de under Expeditionen forefaldne Arbejder, bemyndiges De til herfra at medtage Sergent Jørgensen og Fisker Otto Hansen. Expeditionens Medlemmer skulle afrejse herfra med Kryo- lith-, Mine- og Handelsselskabets Skib «Fox IL.» 9 Expeditionens Opgave er at undersoge Nordboruinerne i Julianehaabs Distrikt i saa stort et Antal og Omfang, som Tid og Omstendigheder ville tillade det. De Undersogelser, der hidtil ere foretagne af Nordbo- Ruinerne i Gronland kunne kun betragtes som Orienterings- arbejder, paa Grundlag af hvilke systematiske Undersogelser skulle bygges videre. I Anledning af disse projecterede Undersogelser har Com- missionen henvendt sig til National-Museet og fra dette mod- taget den i Afskrift vedlagte Skrivelse; De vil i den finde fornøden Anvisning til Undersøgelsens Maal og de Steder eller Lokaliteter, der særlig maa onskes gjorte til Gjenstand for Undersogelse, idet Commissionen med Hensyn til yderligere 181 Detailler stoler paa Deres Initiativ, Deres Interesse for Sagen og den Erfaring, De har fra tidligere arkæologiske Undersogelser her i Landet. 10. Hjemrejsen skal finde Sted med Handelens Skib «Hvalfisken», og vil De derfor have betids at skaffe Dem Underretning om Skibets Afgang fra Julianehaab. Den ovenfor nævnte Skrivelse fra Nationalmuseets 2. Af- deling var dateret 12. Marts 1894 og led: «Under 26. frg. Maaned har den hojterede Commission for Ledelsen af geologiske og geografiske Undersogelser i Gron- land rettet Anmodning til mig om at fremsætte mine Bemerk- ninger i Anledning af nogle arkæologiske Undersøgelser i Grønland, som i Følge Andragende fra Premierløjtnant P. D. Bruun paatænkes udførte ved ham, for at Commissionen kan blive sat istand til at udfærdige en fyldestgjørende Instrux for Premierl. Bruun. Under mit Sygdomsforfald har Assistent ved Nationalmuseet, Hr. Cand. phil. У. Boye paa mine Vegne nærmere konfereret med D'hrr. Kaptain G. F. Holm og Geolog K.J.V.Steenstrup om Sagen, og jeg tillader mig herefter at udtale følgende: Ved de Udgravninger, der i Sommeren 1894 skulle fore- tages af de af- Nordboerne efterladte Ruiner paa Grønlands Vestkyst, bør Opmærksomheden rettes paa langagtige, krat- bevoxede Jordvolde, hvilke ere sammenstyrtede Beboelseshuse, påa de derved liggende Affaldsdynger samt paa Kirke- gaardene. Da det har vist sig, at Ruinerne af de Stenbygninger, Nordboerne have efterladt sig, kun ere Substructioner for Ud- huse, kan man som Følge af disse Huses Bestemmelse ikke vente at naa noget synderligt Udbytte ved Udgravningen, og det saa meget mindre, som Eskimoerne i Aarrækker have fore- 182 taget Gravninger paa disse Steder. En’ almindeligere Under- sogelse af disse Stenbygninger kan derfor ikke tilraades som Opgave for Expeditionen. De omtalte Jordvolde ville derimod formentlig ved om- hyggelige Udgravninger kunne give et forholdsvis godt Udbytte, dels ved Fund af Oldsager, dels ved Oplysninger af anden Art om Bebyggelsesforholdene. Det anbefales derfor, at deres Be- liggenhed i Terrainet og Forhold til hinanden noje iagttages, at man er opmerksom paa, hvilke Naturforhold der have veret bestemmende for en Bygds Anleg serlig paa dette eller hint Sted. Det forudsettes, at der optages Grundplaner, eventuelt Terrainkort og fornedne Gjennemsnit, ligesom at der gives en udtommende Beskrivelse af samtlige Hustomter og alle i For- bindelse med hvert enkelt af disse iagttagne Forhold. Med Hensyn til de Localiteter, der maa anbefales til Under- sogelse og Udgravning skulle nævnes: 1) Ruingrupperne i det Indre af Tunugdliarfik-Fjorden, nemlig Kagsiarsuk, Umiausat, Kordlortok og Kingua. 2) Ruingrupperne i Dalstroget mellem det Indre af Tunug- dliarfik-Fjorden og Tasiusak i Nordre-Sermilik-Fjord. 3) Ruingrupperne ved Tasiusak i Nordre-Sermilik-Fjord (Vejen dertil gaar sikrest over Land fra Tunugdliarfik-Fjord). 4) Ruingruppen ved Sigsardlugtok i Igaliko-Fjord. 5) Kirkegaarden ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjordens sydest- lige Arm. 6) Ruingruppen ved Vandfaldet 21/2 Купи. Syd for sidst- nevnte Kagsiarsuk. 7) Eventuelle Ruingrupper, som maatte paatræffes i Omegnen af sidstnævnte Gruppe. 8) Ruingruppen ved Igaliko. Fortrinsvis ber Udgravninger foretages ved Localiteterne med Numrene 3, 4, 5 og 6. Sluttelig skal jeg udtale, at jeg stoler paa, at den Omsigt, Premierlojtnant Bruun har lagt for Dagen ved forskjellige 183 arkæologiske Undersøgelser her i Landet, vil gore sig gjældende ogsaa under Gronlandsexpeditionen. Da Henvendelsen til den hojtærede Commission om at foretage en saadan Expedition i Folge dennes Skrivelse er udgaaet fra Premierlojtnanten selv, maa jeg forudsætte, at han nøje har studeret alt, hvad der i arkæologisk Retning foreligger trykt om Nordboruinerne paa Gronland, og at han selv har haft Lejlighed til at konferere med de særlig sagkyndige Gronlandsforskere, hvis gode Raad og nyttige Vink ogsaa med Hensyn til en vis Begrændsning af Undersogelserne snarere ville betinge et tilfredsstillende Resultat af disse,.end de Bemerkninger, som — paa anden Haand — kunne fremsættes fra Museet». (undertegnet) K. Henry Petersen. Forinden jeg nu gaaer over til den detaillerede Beskrivelse af de undersegte Ruingrupper, skal jeg kortelig give en Oversigt over Expeditionens Virksomhed. Med Kryolit-, Mine- og Handelselskabets Skib «Fox И», Kapt. C. F. Olsen, afsejlede Expeditionen, der, foruden mig, som meddelt, bestod af Sergent N. P. Jørgensen af 8. Ba- taillon som Tegner og Fisker Otto Hansen, der flere Gange tidligere havde været i Grønland, fra Kjøbenhavn den 8. Maj og passerede Kap Farvel den 19., hvorpaa vi traf Ishindringer, der bevirkede, at vi maatte søge ind til Tigsaluk, Nord for Årsuk, hvorfra det den 25. lykkedes os at naa gjennem Isen ned til Ivigtut, hvor Expeditionen modtoges med al mulig Velvillie. Efter at vi havde gjort en Udflugt til nogle Ruiner i Nær- heden af Ivigtut, afsejlede vi den 28. Syd paa i to Konebaade. Fra Arsuk medtog jeg som Tolk Grønlænderen Peter 184 Hansen, der fulgte Expeditionen hele Sommeren og stadig gjorde god Fyldest. Forst den 9. Juni naaede vi, paa Grund af Ishindringer, Julianehaab efter 13 Dages Rejse. Vi havde nu naaet de Egne, hvor vore Undersogelser skulde begynde, og jeg skyndte mig da strax videre ind i Fjordene til de Ruingrupper, som nærmest skulde gjeres til Gjenstand for Udgravninger. Den 11. Juni gik jeg da til Udstedet Narsak i den Hensigt at begynde mine Undersøgelser enten 1 Sermilik- eller Tunug- dliarfik-Fjorden, alt efter Omstændighederne. I Narsak er- farede jeg, at det Indre af Tunugdliarfik-Fjorden endnu var isfyldt, saa man ikke engang kunde komme til Igaliko-Tangen. I Sermi- lik-Fjorden laa ingen Fjordis, men en ualmindelig stor Mengde Kalvis. Under disse Omstendigheder besluttede jeg mig til at besoge en Del Ruiner i Sermiliks Sydende, hvilke omtales i «Grønlands historiske Mindesmærker». I Narsak havde vi faaet en Konebaadsbesætning, som trolig fulgte os — paa nær ganske enkelte Ombytninger af Personalet — lige til Slutningen af September Maaned. Jeg kan ikke noksom rose den sjældne Taalmodighed, Ihærdighed og Utrætte- lighed, hvormed denne Besætning udførte det for den uvante Gravningsarbejde, ofte under meget sløvende Forhold, naar vi pintes af Myggene, denne Grønlands Landeplage. Efter i nogle Dage at have foretaget Undersøgelser ved Ruinerne i Sermilik-Fjorden, gik jeg d. 15. til Narsaksuak i Fjordens Sydende, hvor jeg besluttede at foretage den første Gravning, hvorfor jeg sendte Kajakmænd til Kusinga efter mere Mandskab. Der kom en Konebaad med elleve Personer, og Udgravningen begyndte strax. Den fortsattes den 16., 17. og 18. Gravningsarbejdet var overmaade besværligt i den frosne Jord, men det lykkedes mig dog i de faa Dage, vi gravede, at konstatere, at vi virkelig havde med en Bolig at gøre, ovenikjøbet 185 en, som syntes at være dannet af et Komplex af tæt sammen- stillede Beboelseshuse. Der kunde dog ikke være Tale om at udgrave hele Ruinen, da dette, selv med det store Antal Ar- bejdere, vilde tage Uger. Da derfor Kajakmend, som jeg havde udsendt i den Anledning, berettede, at Tunugdliarfik-Fjorden i de sidste Dage var bleven isfri, hastede jeg afsted nordpaa til det Arbejdsfelt, som var mig paapeget i min Instrux. Efter d. 18. at have overnattet i Narsak gik Expeditionen d. 19. op i Tunugdliarfik. Det blæste en Storm, af og til med Sne, saa vi nodsagedes til at soge Land. Teltene bleve opslaaede с. !/4 Mil sønden for Bugten ved Nunasarnak, og jeg besøgte samme Aften Ruinerne ved Tunuarmiut paa Pynten ved Indlebel til Bugten. Ogsaa her fandt jeg en sammenfalden Jord- og Stenhob blandt Ruinerne, hvilken jeg ansaae for Bolig, og som senere virkelig viste sig at vere det. Jeg havde besluttet mig til samtidig med, at der foretoges systematiske Undersogelser paa de dertil egnede Steder, da at see saa mange Ruingrupper som muligt for at komme til Er- kjendelse af Nordboruinernes Art i det Hele taget. Jeg havde lovet min Besetning fra Narsak, at naar den vilde folge mig hele Sommeren og grave, skulde den vere fri om Søndagen. Jeg besluttede mig derfor til paa slige Fridage, og naar min Fraverelse ellers kunde undværes fra Arbejdsstedet, at opsøge saadanne Ruingrupper, serlig dem, som hidtil ikke vare kjendte. - Det er saaledes i Sommerens Lob lykkedes mig at besoge de Ruiner i Sermilik-, Tunugdliarfik- og Igaliko-Fjordene ved Julianehaab, som ikke tidligere vare beskrevne, ligesom jeg i disse Egne har fundet en hel Del hidtil ukjendte Ruingrupper. Samtidig med at Expeditionens Hovedopgave, Detailudersogelser, er skeet Fyldest, har jeg saaledes tillige, til Slutning med Assi- stance fra Prmlt. Greve Moltkes Expedition, kunnet fuldsten- diggjore Beskrivelsen af Ruinerne i Julianehaabs Omegn. Den 20. Juni ankom Expeditiouen til Kagsiarsuk 1 186 Tunugdliarfik, hvor det var min Agt at begynde de storre, systematiske Undersogelser, særlig da dette Sted af den norske Arkitekt Н. М. Schirmer!) og andre er paapeget som Erik den Rodes Gaard «Brattahlid», i Modsetning til den tidligere Opfattelse, som deles af mange, at Igaliko er Stedet, hvor Brattahlid har ligget. Dagen efter begyndte jeg Udgravningen i en Ruin, som jeg mente maatte vere Bolig. Fra Igaliko havde jeg faaet en Del Mandskab, som jeg beholdt saa lenge Udgravningen varede. Gjennemsnitlig havde jeg ialt en Snes Arbejdere. Udgravningen i Boligen varede uafbrudt til 7. Juli; samtidig foretoges Grav- ninger i enkelte af de ovrige Ruiner paa Stedet. I Begyndelsen var Vejret nogenlunde heldigt, men snart blev det overmaade varmt, og Myggene indfandt sig i en selv for Grønlændere næsten ulidelig Mængde. Trods Varmen var Jorden stadig frossen, saa snart vi kom lidt ned i den. Endog den 31. Juli, da vi passerede Stedet, var dette saaledes Tilfældet. Det gik derfor møjsommeligt med Arbejdet. Tilmed havde vi hyppig Regn. I de 24 Dage Gravningerne ialt varede, havde vi 7 Regnvejrsdage, paa hvilke der kun blev meget lidt udrettet. Fra Kagsiarsuk gjorde jeg Udflugter, dels tilfods, dels i Konebaad, til Ruiner i Egnen mellem Tunugdliarfik og Sermilik. Jeg fandt paa disse Ture flere Ruingrupper. Ved at foretage Undersøgelser i alle disse Ruingrupper blev det mig efterhaanden mere og mere indlysende, at min Opfattelse af dem som Gaarde, af udpræget islandsk Type, var rigtig. Jeg kunde efterhaanden temmelig let finde mig til Rette paa hvert enkelt Sted og skjelne Beboelseshus, Forraadshuse og Stalde m. m. fra hverandre, men det gjaldt for mig at finde et Bygningskomplex i dets simpleste Form, for at jeg med *) «Beliggenheden af Gardar paa Grønland» af Herm. М. Schirmer «Historisk Tidsskrift», udg. af den norske hist. For. 2 Række V, Pag. 412—17. 187 dette som Udgangspunkt kunde fore Undersøgelserne videre paa Steder, hvor Forholdene vare mere indviklede. En saadan Gaard troede jeg at have set ved Tunuarmiut, hvor jeg havde været paa Oprejsen til Kagsiarsuk. Da derfor Boligen ved Kagsiarsuk d. 7. Juli var udgraven og Mandskabet fra Igaliko var vendt hjem, da vi tilmed skulde hente Proviant ved Narsak, gik jeg d. 8. Juli til Tunuarmiut, hvor jeg blev til den 17. Den 18. Juli gik jeg, efter afsluttet Udgravning, nordpaa gennem Tunugdliarfik. Undervejs modte jeg Gronlænderen Ole fra Igaliko, der var antagen som kjendt Mand. Han havde fort Sergent Jorgensen, som jeg havde sendt forud med Bagage, Telte о. s. v., fra Tunugdliarfik-Fjorden over Land til Tasiusak ved Sermilik-Fjorden og vendte nu tilbage. Forinden min Afrejse fra Danmark, havde Dr. phil. K. J. V. Steenstrup henledet min Opmerksomhed paa, at der paa Toppen af det 5500 Fod hoje Bjærg Igdlerfigsalik, nordfor Igaliko, mulig fandtes Ruiner. Ved en Bestigning 23. Juli 1888 havde han, under meget uheldige Vejrforhold, seet nogle Stenkredse ligge under Sneen, men han var af Snefog bleven forhindret i at foretage en Undersogelse. Jeg havde bestuttet mig til at forsøge, om jeg ikke kunde vere heldigere, og forud underrettet Ole om, at jeg onskede, at han — der havde led- saget Steenstrup under hans Bestigning — nu skulde føre mig derop. Han var forevrigt den eneste nulevende Gronlender, som havde været deroppe. For Steenstrup havde ingen Evropæer i vor Tid besteget det Fjæld. Ole sagde mig, at jeg maatte skynde mig, hvis jeg iaar vilde forsøge en Bestigning, thi om kort Tid kunde Snefald forhindre en saadan. Jeg besluttede derfor strax at gøre Forsøget og samme Dag at gaa til Iga- liko-Tangen. Efter et Hvil ved Musartut paa Fjordens Vestside gik vi i blikstille Vejr tværs over Fjorden. Taagen lettede efterhaanden, det blev kvælende hedt og Myggene vare meget generende. 188 Paa Stranden ved Igaliko-Tangen sloge vi vore Telte op, og jeg forsagte en kort Eftermiddagshvile, thi jeg agtede at benytte Natten til Bestigningen. Klokken 7 Aften gik jeg, ledsaget af Ole, fra Teltpladsen tvers over Tangen til Igaliko-Fjordens inderste Bugt. Der saae jeg Husene i Igaliko og Kveget, som græssede paa de gronne Marker; ude i Bugten saaes Ruinerne paa Skjæret og paa Øen. Vi bøjede nu mod Nord ind i en bred Dal, i hvilken der flød en Ву. Denne kom fra Igdlerfigsalik, hvis Top saaes skyfri i det Fjærne. Klokken 81/2 vare vi ved Enden af den brede Dal og stege nu opad et meget stejlt Fjeld til et Plateau, der, skjent kun c. 1000 Fod over Havet, dog var ode og goldt. Dette fulgte vi til Klokken c. 9, da vi begyndte den egentlige Vandring op ad den stejle Bjergside i noget skraa Retning mod den syd- ligere af de to Toppe, mellem hvilke der lober en skarp Kam. Det var nu blevet mørkt, og vi maatte gaa varsomt frem Fod for Fod i den lose, forvitrede Syenit, som dannede Overfladen af Bjærget helt op til Toppen. Klokken 10/2 passerede vi en brusende Elv ad en naturlig Isbro. Det var ganske stille, og vi horte tydeligt Isfjeldene kalve nede i Tunugdliarfik-Fjorden udfor Mundingen af Korok. Af og til passeredes sammenfrosne, glatte Sneflader, men den storste Del af Vejen gik over det lose Grus og Stenmasser, hvor Foden gled. Endelig Klokken 121/2 Nat naaede vi den sydligste Top, hvorefter vi fortsatte hen ad den smalle, ofte kun faa Alen brede Ryg, der skraanede stejlt til begge Sider, og som ofte var furet af Klofter, der vanskeligtlod sig passere. Vinaaede velbeholdne den nordligste Top Klokken 11/2 efter 6'/2 Times Vandring. Det lysnede nu lidt i Nord, og snart stod Solen op. Jeg skyndte mig at tegne det prægtige Panorama’). I en lille Varde ved en stor naturlig Aceh ‘Tavle xk. &r 189 Stenblok fandt vi Steenstrups Meddelelse om hans Bestigning, og tæt ved opdagede jeg de to Stenkredse, som jeg ved nær- mere Undersogelse fandt vare Ruiner af to firkantede Hytter — formodentlig Udkigsruiner. Udsigten var pregtig: Fra Nunarsuits Toppe i Sydvest saae jeg Indlandsisens hvidgule Flade strække sig helt over imod Øst, hvor den endte i sneklædte Højder. Med andre Ord: mit Øje vandrede fra Vestkystens Bjærge til Østkystens isklædte Fjælde. Medens jeg mod Vest ikke opdagede Nunatakker, var der baade nærmere og fjernere saadanne saavel mod Nord som Øst. I Nordvest saae jeg det mere eller mindre løsrevne Bjærgparti, som Pre- mierløjtnant Garde besøgte paa sin Isvandring i 1893, og som krones mod Nord af det kegledannede, snedækte Fjæld Aputa- juitsok. Østfor dette saaes fire Nunatakker, to nærmere og to fjernere beliggende. Iretvisende Nord saaes Niviarsiat-Toppene, uden om hvilke Indlandsisen bugtede sig til begge Sider for at munde ud i Kiagtut-Bræen, hvis Ende ligger paa Land, og i Korok-Bræen. Øst herfor tegnede flere Nunatakker sig tydeligt lige over til Østkysten. Foruden de nævnte Bræer saaes Sermilik-Bræens vestlige Udløb tydelig, endvidere en Bræ, som tog Retning mod Korok-Bugtens søndre Del, uden dog at naa helt ned til Fjorden. Ved Igdlerfigsaliks Fod udmundede gjennem en prægtig, smal Dal, der indesluttedes af stejle, c. 4000 Fod høje Fjælde, en Elv, der kom fra denne Bræ. Endelig saae jeg i Øst Isen skyde sig ned mellem Fjældene om Igaliko-Fjordens østre Årm. Forgrunden dannedes i Vest af Tunugdliarfik-Fjorden, over hvilken Sermilik saaes; i Nord laa Korok-Bræen og Bjærgene paa begge Sider af denne, medens snedækte Tinder lukkede mod Øst i Fortsættelse af Igdlerfigsalik; mod Sydøst, Syd og Sydvest saaes Fjordlandskaberne mellem Akuliaru- sersuak (ved Amitsuarsuk-Fjorden) og Sermilik. Her laa dog Taagen i Dale og Fjelde og forhindrede mig i at tegne 190 Kontourerne. Over Taagen hævede sig Nulok-Bjærget, Rede- kammen, Ilimausak og Plateauerne i deres Nerhed. | klart Vejr maa man kunne ojne Fjordmundingerne og Oerne imod Syd, nu saaes de kun utydeligt paa Grund af Taagen. Jeg antager, at man fra dette glimrende Oversigtssted maa kunne see omtrent et halvt Hundrede af de Steder, paa hvilke der nu findes Nordboruiner i Julianehaabs Distrikt. Efterat jeg fra Klokken 1'/2 til 4 havde været beskæftiget med Tegning, maatte vi skynde os at begynde Nedstigningen, da Taagen tiltog i Dalene ved Foden. Vi steg nu lige ned fra den nordligste Top, forst ad en meget stejl Fjældvæg, derefter over frossen Is, hvor vi maatte hugge Fodtrin med vore Alpe- stokke, og endelig i skraa Retning ned mod Igaliko-Fjorden. Denne Nedstigning i den lose, nedrullende Klippemasse var nesten mere besverlig end Opstigningen. Jeg kom da ogsaa forst Klokken 10 om Formiddagen tilbage til vor Telt- plads ved Tunugdliarfik efter 15 Timers Fraværelse. Samme Aften gik jeg med Konebaaden til Kagsiarsuk ved Tunugdliarfik, hvor vi ankom ved Midnatstid. Neste Dag gik jeg over Bjergene til Tingimiut (Ruingruppe 2) ved Tasiusak, hvor mine Folk jo alt vare ankomne og havde be- gyndt at rydde den Ruin, som jeg havde anvist til Udgravning. Det var Lobe-Nr. VI paa Holms Plan over Tingimiut i «Med- delelser om Gronland»; den samme som er gjengiven baade af Nordenskiüld og Steenstrup. I Dagene fra 20. til 31. Juli gravedes nu i denne og de øvrige Ruiner ved Tingimiut. Resultatet var, at jeg, her som andensteds, maatte erkjende en slaaende Lighed mellem de gronlandske Gaarde og de tilsvarende fra gammel Tid paa Island. Ruin VI viste sig nemlig fuldstændig at ligne Type Nr. 3, som omtales i Valtyr Gudmundssons Bog: «Privatboligen paa Island i Sagatiden». De tet sammenstillede Beboelseshuse laa 191 i tre Rækker bag hverandre, grupperede til begge Sider om en Gang. At Grundplanen af Arkitekt Groth, der ledsagede Kapt. Holm i 1880, har kunnet gjengives, som sket er, kan jeg godt forstaa, thi det er efter mit Skjon næsten umuligt at af- tegne de Ruiner, som ere Rester af Bolig, korrekt uden en omfattende Gravning. Der fandtes ved Tingimiut blandt den store Mengde Ruiner kun denne ene Bolig; jeg opfattede derfor denne Ruingruppe som een eneste Gaard. Medens Udgravningen stod paa, gjorde jeg Udflugter tilfods i Egnen om Tasiusak; det lykkedes mig paa disse at finde endnu to Gaarde og nogle Sæterhytter ligesom nogle Ruiner paa Øer. Flere af Ruingrupperne om Tasiusak vare udmærket vel bevarede og forholdsvis lette at faa Klarhed over, saa Expedi- tionen fik et godt Udbytte i den halve Snes Dage, vi laa ved dette Sted. Særlig typisk var en Ruingruppe (Nr. 1), som ligger tæt Sønden for Tingimiut, ligeledes ved Tasiusak. Jeg kunde have ønsket at udstrække Udgravningerne til nogle flere af Boligerne i de af Kapt. Holm og mig besøgte Ruingrupper mellem Ser- milik og Tunugdliarfik, men Tiden var fremskreden, og jeg maatte være forberedt paa endnu kun at have en Maanedstid til Afslutning af mine Undersøgelser; tilmed var Provianteringen over Land fra Kagsiarsuk besværlig og kostbar, da alt jo maatte bæres paa Menneskeryg. Jeg besluttede mig derfor til at gaa ind i Igaliko-Fjorden for der at anvende Resten af den Tid, jeg kunde paaregne, inden «Hvalfisken» vilde komme til Julianehaab for at tage Expeditionen med hjem. Forinden jeg imidlertid forlod Tunugdliarfik-Fjorden, af- sluttede jeg Beskrivelsen af samtlige derværende Ruiner paa en Dags Rejse rundt Fjordens Nordende, paa hvilken jeg besøgte 7 Ruingrupper, der for største Delen ikke tidligere vare beskrevne. Derefter gik jeg sydpaa — efter at have efterladt Sergent Jørgensen ved Igaliko, hvor han skulde tegne 192 — for i Julianehaab at aflevere vore Samlinger og Fund samt for at hente ny Proviant til Turen i Igaliko-Fjorden. Den 4. August naaedes Julianehaab, efter at vi paa Øen Tugtutok havde undersogt to Ruingrupper af Gaarde, der ikke tidligere vare beskrevne, og d. 6. gik vi lige til Igaliko. At den saakaldte Ruin «Brattahlid» ikke er en Bolig, som tidligere er antaget, er saa vel antydet af Nordenskiöld som af Holm (Holm og Garde: Konebaadsexpeditionen, S. 21). Det var ogsaa strax mig indlysende, at denne Ruin, som jo skulde vere Erik den Redes Bolig, aldeles ikke lignede en Bolig, idet disse andetsteds overalt vare opforte af Jord og Sten, paa noget lignende Maade som Gronlenderhusene nu til Dags, medens denne Bygning var opfort af Sten alene, uden Tetning af Jord. Da tilmed mange andre Forhold tydede paa, at det kun var et Udhus, som de kjendes fra mange andre Steder, besluttede jeg at lede efter den rigtige Bolig. Det lykkedes mig uden Van- skelighed at finde den. Den Ruin, der saaledes blev udgraven, har Lobe-Nr. У paa Kapt. Holms Kaart over Igaliko, «Med- delelser om Grønland» VI, Plan XXVI. Indtil den 12. August blev jeg ved Igaliko, hvorfra jeg gjorde Udflugter til mange ikke for beskrevne Ruingrupper, saavel i Bugten som paa Tangen. Endvidere besogtes en Hule i Klippevæggen paa lliortafik, som Dr. Steenstrup har fundet, og som han mener mulig har veret beboet af Thormod Kol- bruneskjald. Endelig foretoges Gravninger i flere andre Ruiner ved Igaliko, ligesom Kirkeruinen opmaaltes, da der har veret rejst Tvivl om, hvorvidt den tidligere har veret rigtig opfattet. Da Arbejdet imidlertid slebte sig langsomt frem, tildels fordi Gronlenderne gik paa Fangst, tog jeg d. 12. August til Kag- siarsuk ved Igaliko-Fjordens ostre Arm, for senere i et Par Dage at besøge Igaliko for at slutte Undersøgelserne. Paa Vejen hen og hjem havde jeg beset flere Ruingrupper i Iga- liko-Fjordens inderste Del. Instruxen paalagde mig, som anført, at foretage en Ud- 193 gravning af Kirkegaarden ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjorden. Ved Betragtning af Ruinerne paa dette Sted kom jeg til det Resultat, at der var et ualmindeligt stort Komplex, som sikkert maatte vere Bolig, nemlig det af Kaptajn Holm ved hans Udgravning Ost for Kirken berorte, hvilket var dækket af Marehalmstuer. Da jeg tilmed lige Nord herfor fandt Kjekkenmoddinger i stor Udstrekning, var jeg paa det Rene med, at en Udgravning var meget onskelig, iser fordi Stedet jo lenge har veret tydet som det gamle Bispesede Gardar. Forinden gjorde jeg over Land en Udflugt til Egnen ned mod Agdluitsok-Fjorden for at lede efter nye Ruingrupper. Den 14., 15. og 16. August foretog jeg saaledes ledsaget af to Gronlændere, hvoraf den ene var den samme Kasper fra Julianehaab, som havde ledsaget Kaptajn Holm paa hans Ture fra Kagsiarsuk, samt en gronlandsk Pige, en Udflugt i denne overordentlig skjønne Egn. Vi medtog ingen Telte, men der- imod Spader, og sov om Natten under aaben Himmel. De første to Dage plagedes vi meget af Varme og Myg og den sidste Dag af Taage og Regn. Det lykkedes mig paa denne Tour at finde 4 aldrig omtalte Ruingrupper af sterre Gaarde, ligesom jeg besogte de af Kapt. Holm undersogte Ruingrupper 21/2 Kvartmil Syd for Kagsiarsuk og ved Amitsuarsuk-Soens Nord- ende. Overalt fandt jeg med Lethed Rede i Boligforholdet, men jeg maatte erkjende, at Vanskelighederne ved at føre en tilstrækkelig stor Arbejdsstyrke-ind i Landet samt dens ikke lette Proviante- ring” vilde gjøre det meget tvivlsomt, om jeg kunde naa en Af- slutning, inden jeg kunde blive kaldt hjem ved Efterretning om «Hvalfiskens» Ankomst; tilmed var det paa dette Tidspunkt ikke gjørligt at faae Mandskab nok, da Igalikofolkene just nu vare beskjæftigede med at samle Hø, ligesom der fra Julianehaab kun kunde faaes et ringe Antal Arbejdere. Endelig viste den i Instruxen paapegede Ruingruppe 2!/2 Kvartmil Syd for Kagsiarsuk sig saa overgroet, at jeg ikke kunde finde nogen Bolig. Jeg maatte derfor opgive mine Planer om større Udgravninger her. XVI. 13 194 Derimod gravede min Expedition nu i Ruinerne ved Kag- siarsuk lige til d. 17. September. Foruden min egen Kone- baadsbesætning havde jeg af og til nogle Folk fra Julianehaab og Igaliko, saaledes at Arbejdsstyrken vexlede fra en halv Snes til femten Personer pr. Dag. Ikke blot udgravede vi det store Boligkomplex Ost for Kirken, men ogsaa de foran det liggende righoldige Askemoddinger, der gav et godt zoologisk Udbytte, endelig foretoges Gravninger paa Kirkegaarden, og der indsamledes en Del Kranier. Skulde imidlertid Kagsiarsuk vere Gardar, maatte jeg an- tage, at der i Nerheden skulde findes Rester af de Teltboder, som Nordboerne bevislig havde indrettet, naar Thinget holdtes. Jeg fandt tet ved Elvmundingen, раа dennes østre Side, en Bakke, der var oversaaet med langagtige, firkantede Fordybninger. Disse ere de eneste Levninger, jeg har truffet, som kunne tydes som Thingboder, men om de virkelig ere det, maa senere Udgravninger godtgjore. Af serlig Interesse vare ogsaa flere indhegnede Pletter tet ved Elvmundingen, som mulig ere Haver. Saa lenge disse Undersogelser stod paa, kunde jeg ikke fjerne mig fra Kagsiarsuk, men jeg fandt dog om Sondagen Lejlighed til at foretage Undersogelser i Omegnen. Saaledes fandt jeg paa en Vandring Syd for Kagsiarsuk ved Soerne dersteds tre nye Ruingrupper af Gaarde. Overalt var her Overensstemmelsen med de islandske Gaarde ojensynlig. Kolonibestyrer Brummerstedt i Julianehaab, der stadig ined den yderste Velvillie stottede Expeditionen ved Raad og Daad, for hvilket jeg ikke noksom kan vere taknemlig, havde i Begyndelsen af September underrettet mig om, at «Hvalfisken» sandsynligvis vilde komme meget sent iaar, om den overhovedet kom til Julianehaab, hvorfor han mente, at jeg burde gjore Regning paa eventuelt at gaa hjem over Ivigtut. Jeg skrev da til Bestyreren for Bruddet, Hr. Schmidt, med Anmodning om, hvis det skulde stille sig saa uheldigt, at min Expedition ikke kunde komme hjem med «Hvalfisken», da at tillade mig at gaa 195 hjem over Ivigtut med et af Selskabets Skibe. Dette indrømmede han med stor Velvillie. Da der endnu den 8. September intet var hørt om «Hval- fiskens» Ankomst i Farvandene ved Julianehaab, sendte jeg Fisker Otto Hansen med den halve Bagage til Ivigtut for at lade ham gaa hjem med «Thetis», der skulde afgaa d. 15. September, medens jeg selv med Resten af Expeditionen paa- tænkte at gaa hjem med «Fox Il» midt i Oktober. Da jeg altsaa nu kunde udstrekke mine Undersogelser lengere end oprindelig paaregnet, henvendte jeg mig til Pre- mierlejtnant, Greve Moltkes Expedition med Anmodning om Assistance. Efter at mine Detailundersogelser nemlig havde lost Sporgs- maalet om Nordboruinernes Karakter, idet jeg var bleven sat istand til at udsondre Bolig, Stalde, Provianthuse о. s. у. 1 Ruingrupperne, og da det endvidere paa Grund af den frem- rykkede Aarstid ikke kunde paaregnes, at man ret længe endnu vilde kunne grave i Jorden, mente jeg at burde anvende Resten af Tiden til at faae seet og beskrevet flere af de Ruingrupper i Julianehaabs Distrikt, som endnu slet ikke vare undersegte, hverken af Kapt. Holms Expedition eller min. Hovedsagelig manglede Oplysninger fra Agdluitsok= og Unartok-Fjorden samt fra nogle Ruiner i Egnen Vest for Julianehaab. Men netop i de nævnte Fjorde, mente jeg, fandtes Ruiner, som vare af serlig Interesse for Identificeringen af Stederne; det gjaldt serlig at finde Gaarden «Foss» og en Kirkeruin i det Inderste af Sioralik-Fjorden, samt at foretage en fornyet Undersøgelse af de varme Kilder paa Unartok-Oen. Man gik ind paa mit Forslag, og ved D'Hrr. daværende Secondløjtnant, nuværende Premierløjtnant, Frode Petersens og cand. polyt. Axel Jessens velvillige og værdifulde Assi- stance lykkedes det mig inden Afslutningen af dette Aars Under- søgelser at faa beskrevet en stor Del af de resterende Ruiner. Efterat D'Hrr. i et Par Dage havde været hos mig i Kagsiarsuk 13 196 for at deltage i Gravningerne der, samt for at vi kunde konferere om de paatenkte Undersøgelser, besøgte Secondlojtnant Petersen fra 10. til 20. September Ruingrupperne i Agdluitsok-Fjorden og Omegn, medens Cand. Jessen fra Julianehaab i de samme Dage besogte Ruinerne Vest for Kolonien. Ved disse Undersogelser kunde de i Praxis erkjende Rigtigheden af min Opfatteise af Ruingrupperne som Gaarde, hvor Beboelsesrum, Stalde, Folde m.m. forholdsvis let lade sig adskille. Lojtnant Petersen godt- gjorde bl. a., at den formodede Kirkeruin kun var en Fold. Efterat jeg var bleven underrettet om, at «Hvalfisken» endelig var under Opsejling til Julianehaab, afsluttede jeg d. 17. September Udgravningerne og gik til Kolonien, hvor jeg ankom d. 20. Aften just som «Hvalfisken» blev bugseret ind af talrige Konebaade. Undervejs havde jeg besagt forskjellige Ruingrupper ved Igaliko-Fjorden og paa nogle Øer i Søerne Nord for Ekaluit, hvilke omtales i «G. hist. M.» men senere forgæves have været eftersøgte. Ved Ankomsten til Julianehaab foreslog Premierløjtnant Moltke mig, at jeg næste Dag skulde gaa med ham og hans Ledsagere ind i Sermilik-Fjorden, hvor de agtede at foretage nogle afsluttende Maalinger ved Bræen. Jeg kunde da mulig faa Lejlighed til at besøge nogle Ruingrupper, som hidtil ikke vare beskrevne. Jeg tog med Glæde mod Tilbudet, og i Træ- baad foretog vi da fra den 21. til den 27. Septbr. denne Fjordrejse. Efter ved Julianehaab at have ordnet Indpakningen og Godsets Indladning i «Hvalfisken», Kaptajn B.Rickmers, samt taget Afsked med min Konebaadsbesætning, der skjønt afmøn- stret for flere Dage siden, dog endnu opholdt sig ved Kolonien, gik Expeditionen d. 29. Aften ombord i «Hvalfisken», der næste Morgen bugseredes ud Ш Alangormiut paa Akia-Qens Syd- ende. D. 30. bugseredes vi et Stykke videre ud i Strædet, hvorefter vi, hjulpne af en frisk Kuling, strøg hjem efter. is” 1 197 Det vil sees af foranforte Oversigt over Expeditionens = Virksomhed, at denne omfattede Ruingrupper, beliggende i Nordre-Sermilik-, Tungdliarfik-, Igaliko- og Agd- luitsok-Fjordene. Hovedmængden af Ruinerne ligge inderst g i disse Fjorde, fornemmelig ved Vandet, men dog ogsaa inde i Landet, saaledes som det f. Ex. er Tilfældet i de bolgeformede vandfyldte og gresrige Egne mellem Tunugdliarfik- og Sermilik- Fjorden og mellem Igaliko- og Agdluitsok-Fjorden. Man kan sige, at omtrent paa hvert Sted, hvor der har veret Mulighed for en Gaards Aniæg, ligger der virkelig ogsaa en saadan. Medens der findes god Gresning ved mange af Ruinerne, forbauses man ved andre Steder at se, hvor ringe Plantevexten er der. Et enkelt Sted, som ved Ekaluit i Sermilik, findes slet intet Gres, men der er heller intet Muldlag, thi Husene ere byggede paa bar Klippebund. Imidlertid findes der her som andetsteds ved Ruingrupperne, naar man kommer lidt op ad Fjeldene, paa Afsatser og Klippeskraaninger forholdsvis rig- holdige. Gresgange. Muldlagets Tykkelse er næsten overalt saa ringe, at der ingen Grund er til at antage, at Vegetationen i Nordboernes Tid har veret frodigere og Klimaet mildere, end nu. | I Lighed med, hvad der efter Cand. Jessens Sigende er Tilfældet i det Indre af andre Fjorde i Sydgronland, viser Vegeta- tionen, og da særlig Pilekrattene, stærke Spor af Sydestfohnens Virkninger. Buske paa aabne og udsatte Steder lægge sig for Vinden og voxe sterkest og frodigst mod Vest eller Nordvest; medens de mod Sydest ere lave, trykkede eller helt afsvedne og dede. I Le af store Sten rejse Buskene sig og strekke sig herfra ud som en Snedrive, der bliver lavere og lavere. Hvor Sydostvinden ikke virker stadig i samme Retning, men staaer i Pust ud af Dalene, som f. Ex. ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjorden, ere disse Forhold ikke tydelige. Det er dog ikke blot paa Vegetationen, at Sydestvindens Virkninger spores; men hvor den er ualmindelig intensiv, faaer den tillige Betydning for Is- 198 forholdene i vedkommende Fjord. Ved Kangerdluak i Sermilik driver Fohnen saaledes, efter Gronlendernes Sigende, Isfjældene ud af Bugten, ja det hender endog ofte, at den bryder den nydannede Tyndis op, hvorved der paa dette Sted i den ellers nesten til Stadighed isfyldte Fjord holdes aabent Vande i lengere Tid end andet Steds i Fjorden. Sydostvindens Virkninger ere stærkest i Bunden af Fjordene og tabe sig mere og mere udad mod Mundingerne. 1 Skjer- gaardene og paa de ydre Øer kan den ikke paavises; derimod spiller Nordenvinden her den samme Rolle og trykker Vegeta- tionen mod Syd. — Foruden Føhnen blæse andre, men mere regelmæssige Vinde i Fjordene; ind ad om Dagen og ud ad om Natten; men de have ingen synlig Indflydelse paa Plantevæxten. Nordbo- gaardenes Beliggenhed har selvfølgelig fornemmelig været af- hængig af, hvorvidt der paa Stedet eller i Nærheden fandtes Græs og Foder i tilstrækkelig Mængde til Kreaturerne, ligesom det aabenbart ogsaa har spillet en meget væsentlig Rolle, hvor- vidt der har kunnet skaffes nogenlunde let Forbindelse med Omverdenen. I denne Henseende har, som antydet, Vindenes Skarphed — hvilken maa antages at have været den samme i Nordboernes Tid som nu — jo indirekte spillet en væsenlig Rolle; derimod synes der ved de enkelte Huses Beliggenhed paa Gaardene ikke at være taget videre Hensyn til at skaffe Læ for Føhnen. Det forholdsvis indskrænkede Fladerum, som der i de fleste Tilfælde har været til Raadighed ved Foden af Fjældene, har været en Hindring for en slig Hensyntagen. Derimod har man sikkerlig ved de Huses Indretning, som vare bestemte til Be- boelse eller til Stalde, maattet legge megen Vægt paa at mod- arbejde Blæstens og Kuldens Virkninger ved en omhyggelig Tætning af Murene. Det Bygningsmateriale, som Nordboerne have haft til deres Raadighed i Grønland, bestaaer fornemmelig af Sten. I Alminde- 199 lighed synes disse ikke at have veret klovede til Brug, — det er de naturlige, sterre og mindre Stenblokke, som have veret anvendte og som maatte udsoges til det bestemte Brug, der var for dem. Hvor der nu i Nerheden af Ruinerne har veret Stenarter, som ved Nedstyrtning og Forvitring kløvede i nogen- iunde skarpe og plane Flader, har det været forholdsvis let at udsoge de Sten, som der var Brug for. I de Egne, hvor den rode Sandsten findes, har det været muligt endog at bygge Mure med nogenlunde vandrette Fuger, ligesom der f. Ex. ved Ekaluit i Sermilik, hvor der findes Granit, som klover i skarpe Flader, har været udmærket Bygningsmateriale. Paa Steder, hvor slige Stenarter ikke findes, har man maattet nojes med mindre godt Materiale, som ikke kunde give den samme Stabilitet. De fleste Ruiner ere imidlertid ikke byggede af Sten alene, men som Tetning mellem disse har været anvendt Jordtorv, Grestorv eller Ler paa lignende Maade som i de nuværende gronlandske Huse, hvor der findes Lag afvexlende af Sten og Grestorv. Ja i mange Tilfælde synes der at have været anvendt Mure overvejende af Torv!). I Tidernes Lob er Grestorven, 1) Kolonibestyrer I. N. Moller ved Holstensborg har i sin Tid til Old- skriftselskabet indgivet «Bemerkninger om de gamle Nordboers Arki- tektur i Grønland», som forelagdes i Selskabets Mode 29. Januar 1846 (efr. Antiqv. Tidskrift 1843—45, Раз. 200—201). De ere baserede paa Jagttagelser i Nordgrenland fra 1839—41. Han siger, at de fleste gron- landske Huse her, ikke som i Syden vare opmurede af Jordterv og Sten; men, paa Grundlaget ner, nesten af Tory alene. Dette skete, fordi - Husene, naar der ikke sattes Sten i Murene, bleve meget lettere at holde varme, eftersom Stenene vare stærke Kuldeledere. «Bemærkes det derhos, at Islænderne have opført hele Pakhuse med Mure af Jordterv, ja ogsaa tildels deres Vaaningshuse paa denne Maade, bliver det hojst rimeligt, at de første Nybyggere i Grønland have bygget deres Huse paa deres Fedres Vis og blot benyttet Stene til Grundlaget for Torvmuren, for at beskytte disse Mure for Fugtighed forneden. 1 denne Mening maa man ydermere bestyrkes, naar man betragter de i Gronland verende Rudera af Europæernes Boliger, i hvilke man sjelden, maaske aldrig, finder Mure af flere Alens Hojde, heller ikke Spor af lose Stene ved eller i Nerheden af Tomterne, som kunne antages at have i sin Tid tjent til det оуге Murverk, og endelig kan der ikke tænkes nogen rimelig Grund 200 Jorden eller Leret imidlertid smuldret bort, og Stenene ere blevne tilbage. Eftersom disse nu have haft en mer eller mindre udpræget Kvaderform, eller Anvendelsen af den omtalte Tætning har været storre eller mindre, har Muren vist sig mere eller mindre solid. Jo mere Tætning og jo mindre Kvaderform, desto mere sammenfaldne ere nu Ruinerne. I et Land som Gronland, hvor Kuldens og Blestens Virk- ninger ere saa folelige og hvor der væsentlig intet andet Byg- ningsmateriale findes, naar undtages lidt Drivtommer og Birketræ, maatte Anvendelsen af Stenmure med Tætning have sine store Fordele, særlig i Beboelseshuse og Stalde til Faar, Geder og Heste, hvor det gjaldt om at skaffe lune Rum. I mindre Grad maatte Nodvendigheden af sligt Tættemiddel kunne ventes at fremtrede i Huse, der vare bestemte til Opbevaringssted for Forraad, Levnetsmidler og Ho til Kvæget eller til Vinterforraad, Spek, Fisk, Huder, Skind о. $. У. Mellem Ruinerne i hver Gruppe findes da ogsaa Storste- parten at have veret opforte paa forstnævnte Maade, hvorfor de ere meget sammenfaldne; medens et ferre Antal Huse enten slet ikke have haft nogen Tætning mellem Stenene, eller i alle Tilfælde i saa ringe Mengde, at det nu vanskelig lader sig er- kjende. Den sidstnævnte Art Huse er den bedst bevarede og den, der forst falder i Ojnene, naar man kommer til en Ruin- gruppe. Foruden Huse findes en Del Indhegninger, som oftest op- forte af Sten alene; disse have forlengst veret anerkjendte som Kvegfolde. Endelig træffes nogle Gjerder opforte af Jord eller til at Odelæggerne eller andre skulde have bortfort Stenene.» «Forholder det sig saaledes, at Murene af de gamle Nordboers Boliger i Gronland have for største Delen bestaaet af Torv, bliver det let forklarligt at disse ved Odelæggelse kunne vere opbrendte eller ved Ælde forvitrede og ved Storme henvejrede uden andet Spor end det, Grundstenene ofte kun ufuldkomment antyde». 201 af Jord og Sten. Disse ere i Reglen paa Grund af deres Ret- ning lette at paavise. Derimod træffes ofte lave Mure eller Gjerder, med firkantet Grundrids, opforte af Jord og Sten, om hvilke det ikke er let, for ikke at sige umuligt, nu at afgjore, om de ere Rester af sammenstyrtede Huse eller kun Indheg- ninger til Husdyr eller til Ho. I de fleste Tilfelde ligge de umiddelbart op til Huse, der maa antages at have veret Stalde. Ved Betragtningen af de enkelte Ruiner, om hvilke man kan vide, at de have veret dekkede af Tag, er det paafaldende, at de enkelte Rums eller Huses Bredde er saa ringe — højst en 13—15 Fod (indvendigt Maal). Det er sikkerlig Hensynet til Vanskeligheden ved at skaffe tilstrækkeligt langt Tommer, som her har veret bestemmende, thi fraseet en Del Drivtemmer, som kommer til Landet, frembringer dette kun ganske lidt Tre, som kunde bruges, og om Indforsel i stor Stil af Tagmateriale kan der, i alle Tilfælde i Koloniens seneste Periode, næppe have veret Tale. Hjembragte Træpraver fra Huse, hvilke velvilligst ere blevne bestemte af D'hrr. Lektor, Dr. phil. Rostrup og Professor, Dr. phil. Е. Warming, vise, at der har veret brugt Birk, for- mentlig fra Landet selv, og Naaletræ, af hvilket en Del sikkert er Fyr, andet maaske Gran, hvoraf noget muligvis er indfort. Vi skulle nu betragte de enkelle Ruingrupper i de nævnte fire Fjorde. Idet der henvises til hosfelgende Oversigtskort (Tavle XIX), paa hvilket Ruinerne have Lobe-Numre, til hvilke der henvises i Texten, skal jeg gjore opmerksom paa, at Kaptajn Holms »Beskrivelse af Ruiner i Julianehaabs Distrikt, der ere undersøgte i Aaret 1880»!) med tilhørende Kaart og Planer ofte er nodvendig ved Lesningen af denne Beretning, som jo indeholder Resultater, der skulle fuldstendiggjere dem, som Holm kom til ved sine indledende Undersegelser i 1880. Jeg har i denne Beskrivelse medtaget alle de Ruiner, som man veed findes i de 1) «Meddelelser om Grønland» VI. 202 nævnte Fjorde. De ere nu alle besogte, enten af Holms eller af min Expedition. Naar jeg enten slet ikke har seet Ruiner eller i det hele ingen Bemerkninger har, som kunne fuld- stendiggjore den tidligere Beskrivelse af dem, henviser jeg simpelthen til Holms Beretning. Paa denne Maade ville frem- tidige Forskere ved at benytte vore Afhandlinger i Forening have en samlet Beskrivelse af alle kjendte Ruingrupper i de omhandlede Fjorde. Da min Opgave jo var Detailundersogelser, kunde jeg kun lejlighedsvis give mig af med Beskrivelse af de Ruingrupper, hvor der ikke foretoges Gravninger. Jeg er mig derfor bevidst, at der kan vere forskjellige Mangler baade ved Ruinernes Be- skrivelse og deres Aftegning. | Hovedsagen tor jeg dog indestaa for Paalideligheden af de givne Beskrivelser, Croquier og Tegninger m. m. Kun enkelte Terrainkaart ere maalte med Sextant. Pluraliteten ere frembragte ved simpel Croquering (Afskridtning og Afstands- bedømmelse). Derimod ere alle de enkelte Ruiner, hvis Maal angives i Fod, nøjagtige, ligesom deres indbyrdes Belig- genhed i Forhold til hverandre er rigtig; der kan dog være mindre væsentlige Fejl ved Afstandene i Terrainet. I det hele og store give Croquierne dog Ruinernes Beliggenhed i Forhold til Omgivelserne, saaledes at det vil være let for senere Forskere at finde dem. Nordre-Sermilik Fjord’). I denne Fjord skal, efter Grønlændernes Sigende, Fjordisen og sammen med den Kalvisen gaa temmelig tidlig bort, ofte 1) Se iøvrigt angaaende Fjorden i Moltkes og Jessens Undersøgelser. Pag. 93 og flg. 203 allerede i April Maaned. Den stærke Strom driver Isen ud, og i en fjorten Dages” Tid er der ingen videre Ishindringer i Fjorden, ja der er endog saa aabent Vande, at Konebaade fra Narsak regelmessig hvert Aar ved samme Tid gaa op til Tasiusak, for at Besetningerne kunne samle Brendsel og fange Sælhunde. Efter dette Tidspunkt er Kalvisen fra de store Breer inderst i Fjorden til Stede i stor Mengde og driver ud i Stromme. Der hores i denne Tid en voldsom Bragen fra Bræerne. Saaledes varer det ved til September Maaned, da Kalvisen fryser sammen ved Breerne, medens al den lose Kalvis driver ud. Der er da aabent Vande i Fjorden i en Maanedstid, indtil Fjordisen legger sig. Der kommer sjeldent Drivis ind i Fjorden, den sterke Strom holder den ude. Sermilik-Fjorden er saaledes nesten hele Aaret fyldt med Is, hvorfor Adgangen ad Sovejen til de derverende Nordbo- gaarde i gamle Dage som nu maa have veret yderst vanskelig om Sommeren. Om Vinteren derimod kunde selvfolgelig Sam- ferdselen ske over Isen. Dog har den omtalte uheldige Om- stendighed sikkerlig for en Del veret afhjulpet ved den For- bindelse over Land, som i de fleste Tilfælde har kunnet finde Sted. | den nordligste Ende af Fjorden fra Tasiusak og til de store Breer findes ingen Ruiner. Kysterne ere for stejle og ikke egnede til Bebyggelse. Derimod egner Terrainet omkring Bugterne Tasiusak, Tasiusarsuk og Kangerdluak sig ypperligt til Beboelse, og her findes da ogsaa ialt 6 Gaarde (Ruingrupperne 1. 2. 3. 4. 6. og 7). Baade Sommer og Vinter har der fra disse været be- kvem Forbindelse over Land til Gaardene ved Tunugdliarfik-Fjorden. Fra de nordligste Gaarde ved Tasiusak (Gruppe 3 og 4) har der gjennem den lange Dal, som gaaer tværs over Landet forbi fire Grupper (34—38) til Kordlortok (Gr. 33) ved Tunugdliarfik været en udmærket Vej. Om Vinteren er der, efter Gren- 204 lendernes Sigende, næsten ingen Sne i denne Dal, thi Sneen holdes borte af den sterke Blest. Endvidere har der fra de sydligste Gaarde ved Tasiusak (Gr. 1 og 2) samt fra Gaarden ved Tasiusarsuk (Gr. 6) været bekvem Adgang til Kagsiarsuk (Gr. 29) gjennem Dale og over lave Fjelde. Talrige Varder i Rekker fra Ost til Vest bevise Rigtigheden af denne Opfattelse. Endelig gaaer fra Kangerdluak, ), en Lavning tværs over Land 4) og Sidlisit (23). Ligeledes her holder Blesten Dalen fri for Sne om Vinteren. hvor der findes en Gaard (Gr. 7 til Gaardene ved Isomiut (Gr. 2 Hele Sermilik-Fjordens Ostside fra Kangerdluak og Syd efter er overmaade stejl og har vistnok aldrig været beboet. Paa Fjordens Vestside findes Ruiner af to Gaarde i Bugten ved Ekaluit (Gr. 9 og 10). Disse have med Hensyn til Forbindelse med Omverdenen været uheldigt stillede, thi den største Del af Sommeren blokerer Isen Adgangen til dem, og over Land langs Kysten er en lang og besværlig Vej til de to sydligere Gaarde tæt Nord for Kangerdluarsuk (Gr. 11 og 12). I denne Bugt, der om Sommeren næsten er isfri, ligger en Ruingruppe (13), inderst ved den midterste Bræ, forøvrigt ere Kysterne her ubeboelige. Endelig findes endnu en Ruingruppe (14) ved Narsaksuak, Syd for Kangerdluarsuk. Til alle de sidst- nævnte Ruingrupper er Adgangen ikke vanskelig. Medens Fjorden saaledes i Nordboernes Tid sees at have været beboet i stor Udstrækning, er Forholdet det modsatte nu til Dags. Der findes nemlig for Tiden kun et eneste til Stadighed beboet Sted: Niakornak, ved den søndre Side af Indløbet til Kangerdluarsuk. 1 1894 var der 28 Beboere i 6 Huse med 7 Kajakker og I Konebaad. For en 7 å 8 Aar siden var der endnu Grønlænderbopladser ved Igdlomiut og Kangatsiak længere Nord paa; men da flere 205 af Fangerne druknede i Kajak, flyttede de Efterlevende til Niakornak. Skjent Sermilik-Fjorden saaledes næsten ikke er beboet, er der dog til Stadighed en livlig Færdsel af Fangere og Folk fra Bopladserne i Nabofjordene. I Tasiusak og Kangerdluak yngle Sælerne i Maj Maaned, og i den ovrige Del af Fjorden er der, paa Grund af den megen Is, til hvilken Sælerne holde sig, bedre Sælhundefangst end i Nabofjordene. Om Sommeren gaa f. Ex. Jegerne fra Igaliko i deres Kajakker tvers over Tunug- dliarfik-Fjorden for at jage i Egnene ved Tasiusak, og om Vinteren drage de paa Ski den samme Vej for at fange Seler paa Isen i Bugterne fra Sermilik ved de Aandehuller, som Dyrene holde aabne. Fangerne fra andre Bopladser komme ogsaa til det Indre af Sermilik. I det hele taget er der en livlig Trafik ved Tasiusak, hvor vedkommende Forstanderskab derfor har anlagt en Hytte, til Brug for de Jegere, som komme langvejs fra, og som maa overnatte der. Det er imidlertid ikke blot for Jagtens og Fangstens Skyld, at Fjordens Indre beferdes. Ovenfor have vi seet, at Konebaade endog vove sig derind for at hente Brændsel. Hertil kommer endelig, at naar Laxen i Juli gaaer op i Elvene, sege Gron- lænderne did for at fange den. Endog de store Elve ved Ekaluit besoges af Folkene fra Niakornak, dog ikke for end i September Maaned, efter at de have veret paa Fangst og Fiske i Skjer- gaardene ved Kysten. Tasiusak, den store Bugt i det Indre af Sermilik-Fjorden, bestaaer af en sterre, ydre og en mindre, indre Del, ved hvilke der ligger Ruiner af fire Gaarde foruden en enkelt isoleret Tomt (Ruingrupperne 1. 2. 3. 4. og 5.). I «Gronlands historiske Mindesmerker» omtales fire Ruin- grupper: Isarok, Tingimiut, Kakkaitsiak og Tessiursarsuk 206 (9: Tasiusarsuk), der angives at ligge norden for hverandre i den angivne Orden. Her er aabenbart sket еп Fejltagelse; thi af Ruingrupperne ligge alle de tre sidstnævnte sønden for Isarok, saaledes som Kaptajn Holm allerede har paavist det for en enkelts Vedkommende. Da Gronlændernes Navnebetegnelser for Ruingrupperne Syd for Isarok ere noget vaklende, idet f. Ex. nogle kalde Ruingruppe 2 for Tingimiut, medens andre dermed betegne Ruingruppe 3, har jeg anseet det for rettest kun at holde mig til Betegnelse ved Lobenumre for disse Gruppers Vedkommende. Ruingruppe 1, inderst i Tasiusak, ved en lille Vig, c. 400 Alen fra Stran- den og c. 150 Fod over Havfladen paa begge Si- derne af et lille Vandløb. Lige Nord for Ruinerne hæver sig en stejl Fjæld- væg, der er bedækket med tæt Pilekrat, ligesom der paa Afsatserne findes godt Græs. Mod Ost er der gjennem Lavningerne og Ruingruppe 1. over Fjældene, hvor der ligeledes findes Græs, Over- gang til Kagsiarsuk. 1 sydlig Retning gaaer en с. 2000 Alen lang Dal ned til Tasiusarsuk-Bugten. I Dalbunden er Vegeta- tionen tarvelig. Den bestaaer af Mos, krybende Birk, Boller og lidt tyndt Gres. Muldlagets Tykkelse er fra en til tre Tommer; derunder findes redt Grus og Sand. Medens der ud for Ruin-. gruppen ved selve Tasiusak er temmelig dybt Vand, som vilde kunne tillade mindre Fartojer at lande, er Landing for Enden af den lange Dal ved Tasiusarsuk-Bugten meget vanskelig paa 207 den flade Strand, hvor en Elv, der kommer fra Ost, har sit Udløb. Jordsmonnet omkring de enkelte Ruiner og mellem disse og Tasiusak er sumpet og dækket af et tæt Pilekrat, gjennem hvilket et lille Vandløb med sine Tilløb forgrener sig. Selve Ruinerne ligge dog tørt paa begge Sider af Vandløbet. De danne aabenbart en lille Gaard, der er typisk og som derfor kan tjene som Rettesnor ved Tydningen af andre af de Ruin- grupper, som nedenfor skulle beskrives. Idet der iøvrigt henvises til hosstaaende Kaart og Teg- ninger, skal jeg her gjøre Rede for denne min Opfattelse gjennem Beskrivelsen af de 10 Ruiner, som danne Gaarden: Nord for Vandløbet findes fire Ruiner (1 til 4). №. 1 er en Tomt paa henved 100 Fods Længde!) i Øst- Vest og med en Bredde, der er noget mindre. Den er meget sammenfalden og overgroet, saa Grundrids kunde ikke tegnes. Murene have aabenbart været byggede af Stene med rigelig Tætning af Græstørv, hvorfor de ere meget sammenfaldne. Bygningen, hvis Længderetning er parallel med Vandløbets, har sikkert indesluttet flere firkantede Rum, som det synes i Rækker bag hverandre. Denne Bygning har efter al Sandsynlighed været Bolig, thi umiddelbart sønden for den fandtes en Kjokkenmodding (4/), hvis Overflade dækkedes af et ualmindelig frodigt Grønsvær. Ved at gjøre nogle Spadestik i Jorden, fandtes Aske og Knogler af Dyr. _ №.2, Rester af et lille firkantet Hus, der er meget over- groet og sammenfaldent. Det er c. 20 Fod langt og omtrent halvt saa bredt. Længderetningen er den samme som for Nr. 1. Dette Hus ligger tæt Syd for Boligen, til hvilken det for- .modentlig har været knyttet. — №3. Umiddelbart for venstre Ende af Boligen og med samme Længderetning som denne findes en c. 80 Fod lang 1} Hvor ikke anderledes omtales, ere Мазепе tagne udvendigt. 208 Bygning, hvis venstre Halvdel maa antages at have veret Ho- lade, medens dens ostre Halvdel aabenbart har veret Stald. Ydermurene i sidstnævnte Halvdel have været opførte af Sten med Tætning af Jord eller Græstorv, hvorfor de ere meget sammenfaldne. 2425 t Gf DR, GE CARD a J Y Å Z “GY ? “ps He a, PÅ 5; ИЕ Ruingruppe 1. №. 3. Der staaer nu kun Mur tilbage, i en Højde af с. 11/2 Fod. Murtykkelsen er 3 à 31/2 Fod. I østre Ende snevres Bygningen noget ind. Det synes, som der her har været et storre eller to mindre Rum med en Udgang mod Syd. Gjennem disse maatte Kvæget passere for at naa ind i den egentlige Stald, der har en Længde af 21 Fod og en Bredde af 13 Fod, indvendigt Maal. Langs begge Ydervæggene i den sees store flade Sten stillede paa Hojkant, som Begrensning for Baasene. Af Baasestenene staa endnu paa Plads, to langs Nordvæggen og fire langs den søndre Veg. De ere indtil fire Fod høje. Deres Afstand er ulige stor og som Følge deraf Baasenes Bredde ligeledes. De tre Baase paa nordre Væg ere alle c. 7 Fod brede, medens de paa søndre Væg ere 9, 5, 4 og 3 Fod, regnet fra Vest til Øst. Det kan jo muligt være, at der har været flere Baasestene, hvorved Baasenes Bredde vilde blive mindre; dog har jeg ikke kunnet opdage flere; men selv om saa var, et er sikkert, at. Baasene ikke kunne have været lige brede paa de to modsatte Langvægge. Fra Stalden har der ført en knap 2 Fod bred og godt 3 Fod høj Dør mod Syd. Den er anbragt vestligst i Stalden og er dækket af en flad Overligger, som hviler paa de af større 209 og mindre utilhugne flade Sten satte Dorkarme. Denne Dor er for smal til at kunne vere brugt af storre Kreaturer; den maa snarere antages at have veret brugt af den, der skulde fodre. Staldens vestre Ende begrenses af en nu sammenfalden Mur, gjennem hvilken der har veret Adgang til Husets vestre Halvdel, som jeg antager har været benvttet som Holade. | Modsætning til, hvad der er Tilfeldet i Husets ostre Halvdel, have Murene i den vestre Halvdel været byggede alene af Sten eller i alle Tilfælde af Sten med saa ringe Tætningslag imellem, at disse nu ikke kunne paavises. De staa derfor langt mere vel bevarede end i ostre Halvdel, ved vestre Gavl endog i en Højde af indtil 8 Fod, medens de iøvrigt gjennemsnitlig have en Højde af godt 4 Fod. Her maa dog bemerkes, at Terrainet falder lidt mod Vest, saa Mur- højden i Husets vestre Ende maatte vere større end i østre Ende, hvis Huset var bygget vandret. Murtykkelsen er c. 4/2 Fod, altsaa noget større end i Stalden. Den indvendige Bredde af Rummet er 13 Fod som i Stalden, hvorfor ogsaa den udvendige Bredde er 2 Fod større i vestre end i østre Halvdel. Gavlen er hovedsagelig opført af store Sten, der ere godt afpassede uden dog at ligge i synderlig vandrette Fuger. Udenfor Gavlen findes en Mængde nedfaldne Sten, forholdsvis langt flere end ved Sidevæggene. Da tilmed Gavlen nu staaer højere end disse, nærer jeg ingen Tvivl om, at den har været en Spids- gavl og Taget, i alle Tilfælde i denne Ende af Huset, et Skraatag. Der findes paa vestre Halvdel af Huset ingen Der, der fører ud i det Frie. Den Modsætning i Murkonstruktionen, som er fremtrædende i Husets to Halvdele, tyder bestemt paa forskjellig Anvendelse. Medens det maa ansees for uomtvisteligt, at den østre Halvdel er Stald, og at man har tilstræbt at skaffe Lunhed i den ved at anvende Murkonstruktion af Jord eller Græstørv og Sten, ligger det paa den anden Side nær at antage, saaledes som tidligere XVI. 14 210 udtalt af Holm, at naar vi træffe et Hus med Murkonstruktion, der tillader Blesten frit Spillerum, dette da ikke kan have veret benyttet til Bolig for Mennesker eller Opholdsrum for Dyr, men snarere maa tydes som Opbevaringssted for Forraad. I foreliggende Tilfelde synes dette Forraadshus nermest at maatte have været en Holade. Gjennem den smalle Dør paa Husets Sydside, som forer ind i Stalden, kan man ikke godt tenke sig, at Hoet har veret indbragt i Laden; ligesaa upraktisk vilde det vere at lade det bringe gjennem den storre ostligere Indgang, thi saa maatte det jo passere hele Staldens Lengde. Da der heller ikke kan paavises Dore eller Vinduer i Murene, maa det formodes, at Indbringelsen er skeet gjennem Tagaab- ningen. Da den Bredde af 13 Fod, indvendigt Maal, som Stalden har, træffes paa en Mengde lignende Bygninger i Gronland, kan der her vere Anledning til strax at gjøre nogle Bemerk- ninger vedrorende dette Forhold. Viceinspektor Winges Undersogelser af de Knogler, som Expeditionen har hjembragt fra Kjokkenmoddinger i Grønland, godtgjere, at der har været holdt Heste, Køer, Faar og Geder paa Gaardene. Koerne have vist sig at vere af en lille Race. Nu har imidlertid Maaling paa et Individ i zoologisk Museum, som omtrent vilde svare til den gronlandske Ko, givet det Resultat, at sammes Lengde maa regnes for c. 8 Fod. To Rekker Koer kunde saaledes ikke staa hver langs sin Yderveg med Halerne mod hverandre, thi Koerne alene, uden Hensyn hverken til Fodergang i Midten eller Plads ved Væggene til Foder, vilde fordre c. 16 Fods Bredde. To Rekker Heste eller Heste og Koer kunde ligesaalidt faae Plads i en Stald med 13 Fods Bredde. Det maa derfor forbause at see Baase an- bragte paa begge Langveggene i en saa smal Stald. Hvis man nu ikke vil forklare Forholdet ved at antage, at der har staaet Ungkveg langs den ene Side, maa man tenke sig den Mulighed, at der i samme Stald har staaet baade Koer og Faar 211 eller Geder. De sidstnævntes Længde er c. 3 Fod, Køernes var 8, ialt 11. Der blev saaledes et Par Fod til Gang og Krybbeplads. Den Stald, som ligger nærmest ved Boligen — der er nemlig andre Stalde længere borte — har formentlig været til Malkekvæget, som jo helst maatte være nær ved Haanden. Mulig har den da huset baade Malkekøer, Malkefaar eller Malke- gederne. Jeg skal dog gjøre opmærksom paa, at paa Island, hvor Forholdene nu meget ligne dem, der herskede sammesteds i Sagatiden, og hvor man derfor naturligt søger Tilknytnings- punkter, er en saadan Sammenstilling af Køer, Faar eller Geder, efter hvad der er meddelt mig, sjelden. Nr. 4 ligger c. 100 Alen Vest for foranførte. Her skjelnes i Jordsmonnet en Række middelstore Sten i en Firkant, der er c. 15 Skridt lang og c. 7 Skridt bred. Da der ikke hverken indenfor eller udenfor Murene sees mange nedstyrtede Sten, saaledes som det i Almindelighed er Tilfældet ved sammen- styrtede Huse, er jeg tilbøjelig til at tro, at her ikke har staaet noget Hus, men kun en lavere Indhegning. Slige firkantede og regelmæssige Indhegninger træffes ofte i Nærheden af eller ligefrem anbragte i Forbindelse med Huse, der maa antages for Stalde. De kunne have indesluttet Høstakke, som forneden maatte skærmes mod det løsgaaende Kvæg. Saadanne skulle findes paa Island. Syd for Vandløbet findes sex Ruiner: Nr. 5. En с. 60 Fod lang og с. 15 Fod bred, firkantel Bygning, hvis Mur- tykkelse har været henimod 3 Fod. Den er ved en Skillemur delt i to Rum. Det ostligste af disse har været Stald. Der sees nemlig to store flade noie ig Baasesten paa den søndre Langvæg. Ved | i den nordre Langvæg findes derimod ingen; men Staldens ind- 14" 212 vendige Bredde er ogsaa kun henved 10 Fod, medens dens Længde er en Snes Fod. Til Stalden fører en Dor, som er anbragt i Husets nordøstre Hjorne. Dette er, saavidt skjonnes, den eneste Dor paa hele Husets Ydermur. I Skillemuren mellem Stalden og det vestre Rum, hvilket er meget sammenfaldent, har formentlig veret en Dor. Staldenden af Huset er mere sammenfaldent end den vestre Del, hvor Murene staa til en Hojde af henved 4 Fod. Det synes, som om der i begge Halvdele af Huset har veret anvendt Tætningslag mellem Stenene i Murene, dog mest i Staldenden. Huset ligner i Form og Indretning ganske Ruin Nr. 3. Jeg antager, det er en Stald med tilhørende Holade. Baasene ere c. 6 Fod brede og Baasestenenes Længde fra Muren og ind efter er 4 à 5 Fod. Om Stalden har været benyttet til Heste eller Koer, kan ikke afgjores. №, 6. Tæt Ost for foranforte og с. 150 Alen lige Syd for Boligen ligger en meget sammenfalden, langagtig, tredelt og fir- kantet Bygning, c. 10 Fod bred og c. 45 Fod lang. Murene ere meget overgroede og heve sig nu kun lidt over Jords- monnet. De have øjensynlig været opførte af Sten med Та- ningslag imellem. Til Husets vestre Gayl støder en lille, lav og firkantet Indhegning, der er smallere end Bygningen. Dette er den eneste Ruin i Gruppen, der med Rimelighed kan tydes som Faare- eller Gedestald. Lignende langagtige, ligesaa smalle, tre eller flerdelte Bygninger, opførte af Sten med Tætningslag imellem, treffes ved de fleste Ruingrupper under Forhold, der gjore Rigtigheden af den fremsatte Antagelse hajst sandsynlig. Nr. 7. Et lille firkantet, nu sammenfaldet Hus, c. 12 Skridt langt og c. 7 Skridt bredt. Nr. 8. En meget smuk Indhegning, beliggende c. 100 Alen Syd for foregaaende og noget hojere end de foran nævnte Ruiner, paa et mindre Klippeparti. Den har en rundagtig Grundplan, hvis største Bredde ег 33 Fod i Ost-Vest (indv. Maal) mod 31 a 213 Fod i Nord-Syd (indv. Maal). Murene ere byggede umiddelbart paa Klippefladen. De ere cyklopisk dannede af Sten alene, baade storre og mindre, og de staa i deres oprindelige Hojde af lidt over 5 Fod mod Vest, Nord og Ost. Sondre Mur er lidt nedstyrtet, hvilket ogsaa er Tilfældet med nordvestre Hjorne. Ruingruppe 1. Nr. 8. — Gedefold. Fra Ost falder Klippefladen 5 Fod mod Vest (fra db til a). I vestre Mur findes en Der, hvis Karme ere dannede af udsøgte Stene, som ligge vandret paa hverandre. Over Doren findes en større Overligger. Dorhojden er 3 Fod 9 Tommer, og Vidden er 22 Tommer. Til Aflob for Regnvandet findes i vestre Mur, tet ved Doren, en Rende tværs igjennem Muren. Den er dannet af Sten med plane Flader og er 1 Fod 2 Tommer bred og 1 Fod 6 Tommer hoj (begge indy. Maal). | Indhegningen er aabenbart en Faare- eller Gedefold; thi Koer kunne ikke passere Doraabningen. | i Dørens Overligger er en Mærkelighed, eftersom det ikke, paa Grund af Ruinens uregelmæssige Grundplan og store Bredde kan antages, at den har været dækket af Tag, det skulde da være et teltlignende Tag af Skind, hvilket ikke er sandsynligt. I Foldens nordøstre Hjørne har været en lille, nogenlunde firkantet og lav Indhegning af mindre Sten, с. 4t/2 Fod i Kva- drat — mulig til Væddere. Nr. 9. En smuk firkantet og vel bevaret Bygning, opført alene af Sten og beliggende c. 160 Alen Vest for forannævnte. Dens Længde i Øst-Vest er 24 Fod, Bredden 8!/2 Fod (begge indv. Maal) og Murtykkelsen 3 à 312 Fod. Sidemurene staa i deres 214 fulde Hojde 5 Fod. Gavlene staa nu mindst lige заа Вой; men de have aabenbart været hojere; thi der ligger en Mengde nedstyrtede Sten nedenfor dem. De have formentlig været Spidsgavle. En Dør findes omtrent midt paa nordre Sidevæg. Den er 4 Fod høj og 2!/2 Fod bred samt dækket af en stor flad Overligger. Dette Hus ligner meget andre af samme Slags, som ere beskrevne af Holm (f. Ex. Ruin XVIII ved Tingimiut (9: Gruppe 2) i «Meddelelser om Grønland» УП. Dette Hus har sikkerlig været et Forraadshus. Nr. 10. Omtrent 150 Alen Sydvest for Ruin Nr. 5 sees en utydelig, overgroet, langagtig og firkantet Stensætning, hvis ene Side er aaben. Den er c. 15 Skridt lang og c. 6 Skridt bred og har næppe været et Hus. Murhøjden er godt en Fod. Grønlænderne have ikke boet i Nærheden af denne Ruin- gruppe, og Ruinerne bære heller ikke Spor af anden Overlast end den, Tidens Tand har gnavet. Gruppen danner sikkerlig kun een Gaard, bestaaende af en halv Snes Ruiner: En Bolig med foranliggende Kjøkkenmødding samt et lille Indhus, (Nr. 1 og 2). ] En Stald umiddelbart ор til denne, formentlig til Malke- kvæget (Nr. 3), i den ene Ende er Holade. Noget længere borte: En lignende Stald med Holade. (Ruin 5.) En Faare- eller Gedestald med tre Rum og en lille Ind- hegning. (Ruin 6). En Faare- eller Gedefold til Brug om Sommeren. (Ruin 8.) Et Forraadshus (Ruin 9) samt endnu et lille Udhus (7) og to firkantede Indhegninger, som mulig have omgerdet Hostakke. (Ruin 4 og 10.) Ville vi nu forsøge at danne os et Begreb om, hvor stor en Besætning der har veret holdt paa denne Gaard, maa vi forst merke os nogle af de Dimensioner, som almindelig bruges i Nutidens Stalde. 215 I Kostalde er Baasenes Bredde for 2 Koer 6 Fod. Et Spiltoug for en Hest er с. 5451/2 Fod. Endelig er det Fladerum, en Ged eller et Faar indtager, 11 à 12 С Fod; med et Lam er det 3 à 4 © Fod mere. I Stald Nr. 3 har der næppe staaet mere end с. 6 Koer foruden Ungkveg, Geder eller Faar. 1 Stald Nr. 5 har formentlig højest været et lignende Antal Køer (eller maaske kun 3 Heste — een i hvert Spiltoug). I Ruin Nr. 6 har formentlig Faar og Geder været anbragte om Vinteren. Et af de tre Rum har mulig været Holade, derfor kan der næppe regnes mere end godt 300 © Fod Fladerum til Faar og Geder; men dette vilde ogsaa give Plads til en 25 å 30 Stykker. Om Sommeren havde jo sikkerlig de fleste af disse Lam. I den store smukke Fold (Nr. 8) har der sikkerlig været Plads til mindst 40 Faar med deres Lam. Med andre Ord der har været holdt en halv Snes å femten Køer (eller Køer og Heste?) samt en c. 30 Faar og Geder for- uden Ungkvæg og Lam. Ruingruppe 2. Denne Ruingruppe er den samme, som Kaptajn Holm benævner Tingimiut, og som er beskreven i «M. 0. Gr.» VI, Side 92. Det var anbefalet mig at foretage Gravninger paa dette Sted. Idet der iøvrigt henvises til nævnte Beskrivelse af Ruinerne med tilhørende Planer, skal her gjøres Rede for Udbyttet af Gravningerne. Efter at det var bleven mig klart, at Ruin Nr. VI paa Groths Kaart maatte ansees for Bolig, lod jeg den udgrave, hvorved fremkom det interessante Resultat, at den ganske lignede den af Dr. Gudmundsson beskrevne Type Nr. 3 paa Island. «De tæt sammenstillede Beboelseshuse» ere grupperede paa begge Sider af en Midtergang. Bygningens største Ud- strækning i Øst-Vest er c. 80 Fod, i Nord-Syd c. 60 Fod. Undergrunden er Klippe med en lidt ujævn Overflade, som falder mod Vest, og som danner Bunden i Rummene. Dog < Yægstensstykker med Haller. - Vegstensstykker. Wy Spindesten NUR SAN VUE y Jernsem. 2 = En $ Slibesten. — Uagraet Zo T Jernknir. a - © Metalstykker. Kul og Aske. Ruingr. 2, Bolig (Nr. VI paa Tavle ХШ og XIV i «M. о. Gr.» VI). synes det, som om der har veret anbragt Grus og Ler oven- paa den for at danne en jævn Gulvflade. Murene ere gjen- nemsnitlig 3 à 31/2 Fod tykke og dannede af Sten og Jordterv, Lag paa Lag. Kun i Boligens nordvestre Hjorne (Yderveggene i Rum ПП ere de alene opførte af faststampet Ler paa et Un- derlag af Sten. Her stod Muren tydelig i en Højde af 3 à 31/2 ee 10 Fod Ruingr. 2. Bolig. — Snit og Interigrer, svarende til Grundplanen. | Fod, den samme, som i de ovrige Rum. Inden i disse, saavel- som udenfor langs Murene, fandtes megen nedstyrtet Mur, der tyder paa, at Væggene have været ikke saa lidt højere. Yder- murene synes at have indeholdt færre Sten og tykkere Lag Jordtørv end enkelte af Skillemurene, hvor Stenene ere Hoved- bestanddelen. Aarsagen er sandsynligvis den, at der ved Yder- murenes Konstruktion særlig er tilstræbt at holde Kulde og Blæst ude, hvilket ikke i samme Grad behøvedes for Skille- murenes Vedkommende. Skilleveggen mellem Gangen og Rum И er saaledes tildels opfort af udsogte, flade Sten, der hvile paa hverandre uden synderlig Tætning. I Reglen hvile Murene påa Fundamenter af store Sten. Tværs gjennem Huset gaaer som sagt Gangen. Til venstre for den ligger to Rum, til højre tre og for Enden eet Rum. Passagen til disse Rum er fra Gangen gjennem Døre, der 218 sikkert alle have veret forsynede med store flade Overliggere, som kunde hvile paa de af Sten satte Karme. Ved de fleste Dore fandtes slige Overliggere nedstyrtede. Dorenes Bredde har veret mellem to og tre Fod. Hojden kan ikke angives. Gangens Bredde har kun veret c. tre Fod, dens Lengde er 45 Fod. Passagen gjennem denne smalle og maaske morke Gang maa have været besværlig; thi Bunden er Klippe, som i højeste Grad er ujevn. | Gangen er fundet nogle Vægstenstykker af Kar samt et Stykke af en Spindesten med indridsede Runer"). Rum I, for Enden af Gangen, er omtrent 9 Fod langt (indv.) og noget smallere i Bredden. Paa Bunden fandtes et tyndt Lag hensmuldret Trækul (Naaletræ, men ikke Fyr?) og mellem dette et enkelt Stykke Vægsten samt et lille Stykke Metal. (Fundfortegnelse Nr. 3). Ruingruppe 2. Bolig. — Rum I], Ildsted. (Til venstre Gangen, i Baggrunden Rum I.) Rum Il. Dets indvendige Tværmaal ere 9 Fod og 12 Fod. I det inderste Hjørne nærmest ved Gangen fandtes et Ildsted. 1) Angaaende den nærmere Beskrivelse af de gjorte Fund henvises. til nedenstaaende samlede Fortegnelse af Hr. Museumsassistent Vilh. Boye. 2) Her som overalt, hvor Træarten angives. er det efter Dr. phil. Rostrups og Professor E. Warmings Bestemmelse. 2. 219 Paa Bunden laa et Par flade Sten (d). Paa dette Underlag vare anbragte to langagtige Sten (b og c) parallelt med hinanden og med Gangens Lengderetning. Deres indbyrdes Afstand var с. 11/4 Fod. Støttet mod nordre Ydermur stod en stor flad Sten paa Hojkant (4) og mod Muren til Gangen en lignende (e). Disse to Sten have aabenbart veret anbragte for at beskytte Murene mod Flammerne fra Ildstedet. Paa dette laa en Mengde Aske og lidt Trekul, der strakte sig ud foran dette og henimod Doren. I den vestre Dei af Rummet var Gulvet, særlig foran Ildstedet, belagt med flade Sten. Fra søndre Væg og vinkelret ud i Rummet fra denne laa et Par større Sten og ovenpaa dem et Par andre (Г og g). De dannede en lille с. 1//4 Fod høj Bænk, som kan være brugt af den, der syslede ved Ildstedet, enten som Sæde eller til derpaa at sætte Madkar 0.8. v. fra sig. Ruingr. 2. Bolig. — Rum II, Ildsted. (I Baggrunden Gangen. Gulvet i Rummets østre Del var belagt med et tyndt Lag Ler og Sand, ovenpaa og imellem hvilket fandtes en Del Skaller af Blaamusling. Spredt i Rummet fandtes nogle Knogler af Dyr og Vægstensstumper af Kar о. 1. 220 Rum Ill. Indvendigt Tværmaal 18 og 16 Fod. Yder- murene ere, som bemærket, dannede af faststampet Ler og hvile paa et с. 10 Tommer højt Fundament af langagtige Sten. Gjennem Muren i nordvestre Hjorne gaaer, Side om Side, to Aflebsrender, der ere satte af Sten. De ere kun nogle Tommer høje og brede og ere adskilte ved en Sten gjennem hele Murbredden. Paa Grund af Undergrundens Heldning mod Vest har disse Render sikkert været en nodvendig Foranstaltning for at kunne aflede Fugt og Vand. Gulvet var dannet af et tyndt Lag Sand og Ler. I de to Hjørner ved vestre Yderveg ег fundet en Del Trækul (Naaletræ, men ikke Fyr). I nordøstre Hjorne laa en Mengde Vegstensstykker med Huller, af den Slags, som formentlig have været benyttede som Vegtsten ti Væve. Spredt i Rummet fandtes andre Vegstensstykker, hovec sagelig af Kar, en Jernkniv (У. B.: Fort. 51), et Jernsom (6) зап. et Stykke Metal (4). Skillemuren mellem dette Rum og Rum У var meget sammenfalden, hvorfor den paa Grundplanen viste Dor ikke med absolut Sikkerhed har kunnet konstateres. I Rum IV, hvis indv. Tvermaal er 15 Fod og 9 Fod 10 Tom. er der intet andet Gulv, end den meget ujevne Klippe- flade, som ligger c.1 Fod over Gangens Niveau. Her er fundet nogle Vægstensstvkker. | Rum У, hvis indv. Tværmaal ег 18 x 20 Fod, er ligeledes paa Bunden fundet en Del Vægstensstykker. Fra Rum VI, med indv. Tvermaal 15x 11 Fod, er Dor til Rum IV. Den ostre Side af dette Rum optages af en c. 8 Fod bred og с. 8 Tom. høj Forhajning af Grus og Ler. Paa Gulvet er fundet, foruden nogle Vegstensstykker, en Spindesten, ligesom en lignende fandtes lige udenfor Doren i Gangen (V. B.: Fort. 16), som ovenfor omtalt. Fra Rum IV forer en Dor, der har haft en stor Overligger, til en с. 10 Fod lang og с. 3 Fod bred Gang, som ender i et lille Hus, — Rum УП — hvis indv. Tvermaal ere 7 x 5 Fod. FAR - to wo = Murene 1 dette Низ ere byggede som Ydermurene til de ovrige Rum. Gulvet her var i den nordre Halvdel c. 1 Fod dybere end i den sondre Halvdel. Endelig er der ved det sydvestre Hjorne af det hele Bygningskomplex en lille Udbygning, der er aaben mod Syd. Den viste sig som en Rekke storre Sten. Om de have veret Fundament for en Veg, kunde ikke af- gjores. Foruden de nævnte Rum, der alle hore til de «tæt sammen- stillede Beboelseshuse», som danne Boligen, ег der endnu et, som aabenbart har veret knyttet til denne. Omtrent 20 Fod Syd for Indgangsdoren ligger et lille fir- kantet Hus, УШ, hvis Mure synes at have været byggede af Sten og Jord; det var idetmindste meget sammenfaldent. Dets indvendige Maal er c. 9 Fod i Firkant. Murtykkelsen er som for de andre Rums Vedkommende. Paa Bunden fandtes, serlig i sydøstre Halvdel, en Mengde Trækul (Naaletræ, men ikke Fyr). Jeg gjorde mig Umage for at opdage, om der var noget Forhold, som kunde tyde paa, hvorledes mulige Gavle havde været anbragte, for derigjennem at komme til Erkjendelsen af, hvorledes Tagkonstruktionen hayde været. Medens der andetsteds udenfor Murene ikke fandtes særlig megen nedfalden Mur, var dette Tilfældet udfor Boligkomplexets søndre Mur, undtagen foran Indgangsderen. Dette kunde tyde paa, at der havde været Gavle paa hver sin Side af nævnte Der. Tilsvarende Gavle maatte man da naturligt søge ved Komplexets Bagside mod Nord. Her kunde jeg dog ikke kon- statere særlig megen Nedstyrtning udenfor Murene; men det maa herved erindres, at en Del af disse jo her var opfort af Ler, ligesom Resten kan vere styrtet ind i Rummene, hvor Tilstedeverelsen vanskeligere lod sig konstatere. Da Grundplanen af den ovenfor beskrevne Bolig aldeles ligner dem, som Dr. Gudmundsson har afbildet i «Privat- boligen paa Island i Sagatiden» Г. Ех. Pag. 85, ligger det ner at antage, at de forskjellige Rum- eller Beboelseshuse — i denne grønlandske Bolig have været: stofa, skali, eldhis, bur, gong, badstofa, utibir (skemma) samt et salerni (kamarr), hvortil foruden Dore mulig har været knyttet en smidja. Rum Il er uomtvistelig et Kjokken eller eldhis. Den omtalte brede Forhejning i Rum VI kunde synes at vere en Sovebrix, altsaa Rummet еп skdlz. Umiddelbart Sydvest for Boligen ligger en stor Kjokken- medding, som dækker et Fladerum af с. 200 © Alen. Der ud- gravedes et Snit tvers gjennem den i Retning Nord-Syd. Det fremgik af Undersøgelsen, at Moddingen var fra nogle Tommer til godt tre Fod megtig. Den storste Tykkelse af Laget fandtes vel nærmest Boligen, men iøvrigt vexlede den ud efter, saaledes at jeg fik Indtrykket af, at Indholdet: megen Aske med lidt Kulpartikler, mange Dyreknogler, en Del bort- kastede Brudstykker af itubrudte Vegstenskar og andre Hus- geraadsager о. $. y., vare henkastede i større og mindre Dynger. Knoglerne forekom i meget stor Mengde; hvert Spadestik bragte flere saadanne for Lyset. Medens Expeditionen paa andre Steder, hvor vi foretoge lignende Undersogelser, har ind- samlet og hjembragt alle de Knogler, som vi fandt, nøjedes vi her med kun at medtage Repræsentanter for Sælknoglerne, medens iovrigt alle andre Dyreknogler medtoges. Dette gjordes af Hensyn til den besværlige Transport over Bjærgene til Tunugdliarfik-Fjorden. Idet der henvises til Viceinspektor Winges Undersogelser af Knoglerne, hvilke ville findes nedenfor, skal her kun ganske i Almindelighed meddeles, at der i Moddingen fandtes Exemplarer af: Flynder, Lomvie, Remmesel, Svartside, Blæresæl, Rensdyr, samt af folgende Husdyr: Hest, Ged, Faar og Oxe. Disse Oplysninger om Husdyrbestanden ville vi forsøge at benytte ved Undersøgelsen af, i hvilke Ruiner de omtalte Husdyr have veret opstaldede. Folgende Bygninger ere opforte alene af Sten, eller af Sten med ringe Tetningslag: 223 Ruin I, en rund Indhegning af cyklopisk dannede Mure af samme Slags som Nr. 8 i Ruingruppe 1. Murenes Hojde 4 Fod tyder paa, at det nærmest er en Gede- eller Faarefold. Ruinerne Il, IV, УШ og XVIII, af hvilke IV og XVIII ligge paa fremtredende Steder, serlig udsatte for Blestens Virkninger, ere alle mindre, firkantede Huse af lignende Art som Ruin 9 i Ruingruppe 1. De synes at vere Forraadshuse. Den ostre Halvdel af Ruin V er bygget af Sten med ringe Tæt- ningslag. Da den vestre Halvdel er Stald, og Husets Grundplan aldeles ligner Ruinerne 3 og 5 fra Ruingruppe 1, anseer jeg denne Halvdel for Holade. Den ostre Trediedel af Ruin IX er sikkert ogsaa Holade; men her har der sikkert veret anvendt Tetningslag mellem Stenene. Endelig have vi Ruinerne XIX, XX, XXI og XXII, der alle ere Kvægfolde. Sidstnævnte (XXII) har sikkert veret benyttet til Faar og Geder. Den er nemlig højere end de foregaaende. Ruin XXIII synes at vere bygget paa lignende Maade som alle de foregaaende. Den ligger højt ovenfor de østligste Ruiner og er formentlig et lille Hus med Indhegning eller en lille Ind- hegning, der har veret delt i to Rum, rimeligvis til Faar og Geder (paa Tavle XIV i VI. Hefte er den betegnet XIII). De ovrige Ruiner i Gruppen ere alle saa sammenstyrtede, at man maa formode, at de have veret byggede af Sten med Tætningslag imellem. Blandt disse Ruiner er den vestre Halvdel af Nr. V Stald; Midten af Nr. IX ligeledes; det samme er Tilfældet med østre Ende af Nr. ХШ, thi i dem alle findes Baasesten. Sandsynligvis er Nr. ХИ en tredelt Gede- eller Faarestald. Den har ganske samme Karakter som Nr.6 i Ruingruppe 1 og ег ligesom denne lang og smal. De ovrige Ruiner ere alle af mindre Huse; maaske nogle af dem ere Faare- og Gedestalde, andre Indhegninger om Ho- stakke. Af de 23 Ruiner er saaledes: een Bolig, tre Stalde med Baasesten, hvortil der slutter sig Holader; sex ere Kvægfolde, fire Forraadshuse og een formentlig Faare- eller Gedestald, ialt 15. Endvidere findes Ruiner af otte mindre Udhuse. Grupperingen af alle disse Ruiner er følgende. А. Ostligst ligger: en Bolig med foranliggende Kjokkenmodding (У. Tat ved findes tre Forraadshuse (ll, IV og VII) samt en Bygning (У), i hvis vestre Halvdel er Stald, og hvis ostre Halvdel er Holade. f Stalden er 13 Fod bred indvendig. Langs nordre Yderveg findes fire Baase hver med en Bredde af 4 Fod. Ligeoverfor, langs sondre Ydervæg, findes tre Baase med en Bredde af 5, 6 og 5 Fod. Den ostligste Del af selve Stalden har mulig været et Rum for sig selv, gjennem hvilket man da maatte passere for at komme ind i Stalden med Baasestenene. En Dor forer ude fra ind i dette mindre Rum. Et lignende For- hold bemærkedes ved Stald Nr. 2 i Ruingruppe Nr. 1. Slige Rum kunne have været benyttede for at undgaa at aabne den kolde Luft umiddelbar Adgang til Stalden; men de kunne ogsaa have veret Stalde for de Faar eller Geder, som man vilde have ner ved Boligen. Denne Bygnings Beliggenhed nær ved Boligen tyder paa, at den har været benyttet til Malkekvæget om Vinteren. Om Sommeren har Malkekvæget, eller maaske kun Malke- geder og Malkefaar, været drevet sammen i en Indhegning eller Fold (Ruin I). Endelig findes endnu et Par smaa Udhuse nær ved Boligen (III og VII) samt en lille Fold for Geder og Faar paa Klippen Syd for de nævnte Ruiner (XXII). B. Noget længere borte mellem denne Gruppe og den vestligere findes: En Bygning (IX), hvis østre Ende er Hølade, og hvis vestre Halvdel er en 10 Fod bred og c. 20 Fod lang Stald м å d sd 3 225 med Baasestene paa søndre Yderveg. Der er fem Baase alle med en Bredde af 4 Fod. Denne Stald kan have været benyttet til Hestestald. Til vestre Ende af Bygningen stoder en Indhegning, der kan have veret brugt enten som Inde- lukke for Husdyr eller som Hogaard. С. Den vestligste Ruingruppe, omtrent 700 Alen Vest for den førstnævnte, omfatter 9 Ruiner: En Stald med Baasestene paa begge Ydervegge, 13 Fod bred indvendig. | østre Ende er formentlig Holade (XIII). En tredelt, langagtig Bygning tet ved, der formentlig har veret Faare- og Gedestald (ХИ). Tet ved disse to Bygninger ligge tre smaa Huse (XI, XIV og XV), Stalde eller Indhegninger til Ho. Lidt lengere mod Ost ligge spredt tre andre lignende Smaa- huse eller Indhegninger (X, XVI, XVII). Endelig ligger paa en Klippe ovenfor denne Gruppe mod Syd et smukt, mindre Forraadshus (XVI. D. Nord for Elven ligge fire Indhegninger eller Folde: tre til storre Kreaturer (XIX, XX og XXI) samt een til Faar og Geder (XXII). Jeg antager ikke, at nogen af Ruinerne i Gruppe C har været Bolig, i alle Tilfælde er f. Ex. XII det ikke, da der ingen Modding findes ved den. Et enkelt af de tre smaa Huse 1 Nerheden kunde vel have afgivet Bolig for nogle faa Mennesker (Rogtere f. Ex.), men dette er kun en Gisning. Ved Gravning efter Kjokkenmoddinger, som kunde røbe en mulig Bolig, blev der vel paa Skraaningen Ost for X og XIV fundet sort Muldjord, iblandet med ganske lidt Aske og en ganske enkelt Dyreknogle; men den Rigdom paa Dyrelevninger, blandet med Stumper af Husgeraad, som ellers karakteriserer Kjokkenmeddingerne ved Nordboernes Boliger i Gronland, fandtes ikke her. Jeg antager derfor, at den store Ruingruppe 2 (Holms Tingimiut) kun om- fatter een stor Gaard. XVI. 15 226 At Boligen ligger saa langt fra Vandet kunde tyde paa, at det ikke her har været særlig magtpaaliggende at have hurtig og nem Adgang Ш Søvejen. Sermilik-Fjordens slette Kommu- nikationsforhold kunde vere Grunden hertil. Største Delen af Aaret er Forbindelsen med Omverdenen sikkerlig foregaaet over Land og navnlig til Gaardene ved Tunugdliarfik-Fjorden. For en slig Trafik maatte Boligen netop ligge bekvemt. Sluttelig skal jeg anføre, at jeg ved at forfølge den af Holm angivne Sti fra Ruin X til begge Sider har fundet, at den begynder ved Ruingruppe A, lober langs Foden af Skrænten til Ruin IX, derfra til X for snart efter at dele sig med en Arm over mod Ruinerne XI—XIV og en anden, som ender ved Ruin XVII paa Klippeveggen ovenfor de sidstnævnte Ruiner. Denne Sti tyder paa stadig Forbindelse mellem de to Ruinafsnit og paa, at de have hert til samme Gaard. Grunden til, at netop disse to Steder ere valgte, er sikkert den, at de ere de eneste Punkter i den ellers blede Engdal, hvor der er fast Undergrund til at bygge paa. Et enkelt af Stederne var ikke stort nok til Anbringelsen af alle de mange Huse, som den store Bedrift, grundet paa Egnens Frugtbarhed, fordrede. Jeg skal ikke gjore Forsog paa nermere at udfinde, hvor stort et Kveghold der har veret paa denne Gaard. For at kunne beregne det nogenlunde rigtigt, maatte man vide, om ikke største Delen af de smaa Huse have været Stalde for Faar og Geder, hvilket kunde synes troligt, naar man seer hen, dels til Forholdene i Sagatiden paa Island, hvor Faarene holdtes adskilte, eftersom de vare Malkefaar, Hunfaar med Lam, Beder o.s.v. og dels til lignende Bygningers Tilstedeværelse andet Steds i Granland, hvor de med mere Sikkerhed kunne opfattes saaledes. Kun saameget tror jeg, man kan sige, at Gaarden har veret mindst dobbelt saa stor som den foregaaende (Ruin- gruppe 1). At der til denne Gaard, som til saa mange andre, har hert 227 langt bortliggende Kvægfolde og Stalde til de Faar og Geder, som skulde benytte fjærnere Græsgange, bevises ved et lille Ruinkomplex, som jeg fandt en lille Kvartmil Nordost for Gaarden ved en af de Elves Udspring, som til Slut danne den sterre Elv, ved hvilken Gaarden ligger. I en lille, højtliggende, knap 70 Alen bred Dal, paa hvis Bund det begyndende Elvleje lober, og fra hvilken der er for- trinlig Udsigt til Tasiusak og Breerne ved Sermilik, findes paa Dalens sondre Side ved Foden af en stejl Klippeveg, fra hvilken der er nedfaldet en Mengde Sten, ialt fem smaa Ruiner, som det sees af hosstaaende Grundplan. Ruingruppe 2. Gedefolde m. m. Nr. 1 er en lille 15 Fod lang og 5 Fod bred (indv. Maal) Indhegning, noget uregelmessigt dannet af Sten alene, til en cyklopisk Mur. Murhojden er 4 Fod og Murtykkelsen 3 Fod. I nordre Ende findes Indgangen, der er meget smal. Denne Ruin ligger c. 50 Alen fra Elven. Nr. 2 er c. 8 Fod bred og c. 20 Fod lang samt tvedelt. Den er meget sammenfalden og har vistnok veret opfort af Jord og Sten. Dore kunde, paa Grund af Sammenstyrtningen, ikke skjelnes. Nr. 3 er en lille Indhegning, bygget paa lignende Maade som Nr. 1. Murhojden er godt 2 Fod. Indgangen er i nordre Side. Ruinern-er с. 10 Fod i Firkant. 15* 228 Nr. 4 og 5 have vistnok været smaa Huse, opførte af Jord og Sten. De ere meget sammenfaldne. Nr. 4 er c. 15 Fod lang og с. 10 Fod bred, Nr.5 har lignende Dimensioner. De mellem disse to Ruiner paa Grundplanen viste, firkantede Ind- hegninger (а og 6) skjelnes i Terrainet som Rækker af mindre Sten, udenfor hvilke der ikke findes nedstyrtet Mur. Nr. 1 og 3 synes at vere Folde. Nr. 2, 4 og 5 ere Huse, vistnok smaa Stalde. a og b ere formentlig Hogaarde. De af Jord og Sten opforte Hytter eller Huse synes at tyde paa, at Faarene eller Gederne have veret anbragte her, adskilte i smaa Flokke, ogsaa om Vinteren. Som ovenfor berørt viser Indholdet af Kjokkenmoddingen, at de gamle Nordboer i fuldt saa stort Omfang have ernæret ‚ sig af Sælhundefangst som ved Kvægavl. Hovedbestanddelen af de Knogler, som ere fremdragne af Moddingerne ere jo her som andet Steds, af Sæler. For Fangsten af disse har, som vi ligeledes have seet ovenfor, Sermilik-Fjorden og særlig Tasiusak været særdeles gunstig. At Nordboerne heller ikke have und- ladt at benytte det rige Fiskeri i Elve og paa Havet, ter man anse for givet, skjont der næsten ingen Fiskeknogler ere frem- dragne fra Moddingerne, thi Sagaerne bevidne dette. Man maatte derfor kunne vente at finde Levninger af saa- danne Huse, som have været knyttede til denne Erhvervsgren, saasom Opbevaringsrum for tørrede Fisk, Sælskind, Spek 0.s.v. Slige Huse maatte fornemmelig ventes at vere opforte af Sten alene, og der er jo ogsaa for de to Ruingruppers Vedkommende, som hidtil ere behandlede, paavist' mindre Huse, som egnede sig til Opbevaring af slige Forraad, og som godt kunde have veret benyttede i den nævnte Retning; men der findes andre, som man med storre Sikkerhed ter antage have veret anvendte “til slig Brug. I Bugten mellem Ruingruppe 1 og 2 ligger en Del Smaaser; paa to af dem findes Ruiner. Den ene Ø ligger 229 nermest ved Ruingruppe 1, den anden lige ud for Ruin- gruppe 2. Denne sidste er omtalt af Holm. Jeg lod Ruinerne opmaale og tegne af den granlandske Tolk Peter Hansen fra Arsuk, som gik ud til dem i sin Kajak. Den førstnævnte ©, nær- mest Gruppe 1, ligger c. 1500 Alen fjernet fra Gaarden og c. 200 Alen fra nermeste Land. Paa det overste af den golde, lille Sandstens Klippea ligger en Ruin c. 14 Fod over Vandet (Nr.1). Den er bygget af rade, udsegte, smalle Sandsten uden Tætning. Murtykkelsen er с. 3 Fod, Murhejden с. 31/2 Fod. De indvendige Maal ere: 283/4 Fod lang og 9 Fod Yo See. bred. Paa sondre Langveg AMT findes en Dor. 3 Fod bred. Ruingruppe L og 2. Ruiner paa Øer (Nr. 1 paa en 9 nærmest Grp. I, Den øverste Del af Murene Mr ag Sinan chi miter Ere ap er nedfalden. Midt i Rummet er frodig Græsvæxt, medens der ellers udenfor paa Klippen kun er ode og goldt. Grønlænderne kaldte paa Grund heraf ret betegnende Huset for et «Spekhus». Paa Øen lige ud for Ruingruppe 2 ligge to (ikke tre) Ruiner. Den er ligeledes en Sandstensklippe, som rager op af Vandet. Qens østligste Ende hæver sig с. 10 Fod over Vandet, den vestligste kun с. 5 Fod. Ved Lavvande ег Midten af Oen ter, ved Hojvande er den derimod overskyllet, saaledes at det seer ud, som om der var to Øer. Paa det hojeste Punkt af hver af disse ligger en Ruin. Ostligst findes en firkantet, langagtig Bygning (Nr. 2), vistnok opfert af Sten alene, med to tydelige Udgange mod Syd samt en firkantet Udbygning mod Nord. Fra denne fører ingen Dør 230 ind i det store Rum, derimod fører en ud i det Fri. I det store Rum findes ingen Skillemur, der gravedes forgjeves efter en saadan. Længden i @st-Vest er 40 Fod, Bredden 71/4 Fod (indv. Maal). Murene ere opførte af udsøgte rede Sandsten uden Tetning; de staa indtil en Højde af 3'/2 Fod. Mur- tykkelsen er 23/4 Fod. Det lille Rum er 10 Fod langt og 61/2 Fod bredt (i. М.). Murtykkelsen er 21/2 Fod og Murhejden 4 Fod. Gulvet i denne Ruin dannes af flade Sten, hvor ikke Fjældet ligger blot. Paa denne Maade er der dannet et jævnt Stengulv. C. 150 Alen Vest for denne Ruin ligger den anden (Nr. 3). Det er en lille firkantet Bygning med Dor mod Syd. Den er bygget af Sandsten, vistnok uden Tætning og er en Del sam- menfalden. Den er 20 Fod lang og 7 Fod bred (indy. Maal). Dorvidden er 3 Fod. Største Murhojde er 23/4 Fod. Guivet er den naturlige Klippeflade. Udfor begge de omtalte Øer findes dybt Vand, som vilde kunne tillade selv større Fartøjer at lande. Om alle tre Ruiner have været knyttede til Ruingruppe 2, eller om mulig den længst fra denne Gruppe liggende tilhører Ruingruppe 1, kan ikke afgjøres. Ruingruppe 3. Тег- rainet om Tasiusak hæver sig jævnt mod Ost i mindre Kuller med Smaadale imel- lem. I en saadan lille Dal mellem Ruingrupperne 2 og 4, dog nermest den sidste, ligge Ruinerne af en lille Gaard. Midt i Dalen hever sig en Sand- stensryg, som paa en Ruingruppe 3. Strekning deler den i to. 231 Dalbunden er blod, sumpet og græsbevoxet. Til Siderne hæve sig jævnt Sandstensklipper med Afsatser, paa hvilke der voxer Pil og andet Krat i Mengde. Der findes ialt 13 Ruiner: Nr. i. Раа en Klippeafsats с. 15 Fod over Dalbunden ligger en lille Indhegning, hvis зопаге Veg er Klippe. Murene ere udelukkende byggede af Sten og et Par Fod høje. Længden er 27 Fod og Bredden 13 Fod mod Vest og 7 Fod mod Ost. Det er en lille Gede- eller Faarefold. Nr. 2. Midt i den sumpede Dal paa en lav, lille Klippeflade ligger en cirkelrund Indhegning. Tvermaalet er 20 Fod ind- vendigt og 30 Fod udvendigt Maal. Murene ere cyklopisk byggede af mindre og større Sten uden Tetning. Murhojden er godt 3 Fod. I søndre Del har været afdelt et Par mindre Rum. Fra et af disse forer en lille Aflobsrende gjennem Muren. Tet Vest for denne synes Indgangen at have veret, men Muren er her nedfalden. Det er aabenbart en Gede- eller Faarefold med de sæd- vanlige mindre Rum (til Væddere ?). №. 3. Firkantet Indhegning, lidt afrundet i Hjornerne. Bygget af storre Sten og Jord, c. 32 Fod i Tværmaal, men knap een Fod høj. Den har en Smule Fald fra Nord til Syd, ned mod Vandløbet. Det er enten en Høgaard eller en Fold til storre Kreaturer. №. 4. Langagtig, firkantet og tvedelt Bygning, hvis vestre Ende er mere sammenfalden end den ostre. Forstnevnte Halvdel er formentlig Stald, sidstnævnte Holade. Længde 66 Fod, Bredde i østre Ende 12 Fod, i vestre Ende 18 Fod (udv. Maal). I sidstnævnte Maal er dog medregnet en hel Del nedstyrtet Mur. №. 5. Et lille, firkantet, meget sammenfaldet Hus с. 10 Skridt langt og 5 Skridt bredt. Nr. 6. En Stenhob c. 30 Skridt lang i Øst-Vest og c. 20 Skridt bred i Nord-Syd. Tæt Syd for denne er en Kjøkkenmødding. Stenhoben synes at indeslutte en Bolig med mange Rum. 232 Nr. 7. Rester af et lille Hus. Nr. 8. En firkantet Fordybning i Jordsmonnet med nogle store Randsten ved østre Ende. Længde 8 à 10 Skridt, Bredde 3 Skridt. Formentlig en Kjelder. Nr. 9. Rester af et lille Hus c. 3 Skridt langt og c. 3 Skridt bredt. Nr. 10. Storre, sammenfaldet, langagtigt Hus с. 10 Skridt bredt og c. 25 Skridt langt. Formentlig en Stald. Paa Grund af Sammenstyrtning kunde Skillerum ikke skjelnes. №. 11. Rester af et mindre Hus. Nr. 12 En Indhegning ud fra en lille Klippe ned paa Skraaningen mod Vest. Den er sat af Sten og er indtil 3 Fod haj. 19 Skridt lang og 14 Skridt bred. Mod Vest er der Indgang; her er den kun 8 Skridt bred. Fra Ost mod Vest er et Fald af 8 Fod. Det er sikkerlig en Faare- eller Gedefold. Nr. 13. Tet Syd for sidstnævnte er mellem позе naturlige Klippeblokke dannet en lille Fold, 5 Fod lang, 4 Fod bred og 51/2 Fod dyb. Ruingruppen omfatter saaledes en lille Gaard med: Et Beboelseshus (6) hvortil aabenbart hører tre mindre, isolerede Huse (5, 7 og 9) samt en Kjælder (8), formentlig alle til Forraad. I Nærheden af Boligen ligger en Stald (for Malkekvæget) med Hølade (4), samt en Indhegning til Kvæg eller mulig en Høgaard (3). Noget længere borte ligger en større og en mindre Bygning (10 og 11), der formentlig ere Stalde. Endelig haves fire Folde to nærmere (12 og 13) og to fjernere (1 og 2) vistnok alle til Faar eller Geder. Ruingruppe 4 ved Isarok (cfr. Kapt. Holms Beretning med tilhørende Kaart «М. о. Gr.», VI, Side 90). De ni Ruiner, hvortil kommer et lille, sammenfaldet Hus 233 tet Nordost for IX og omtrent af samme Storrelse som denne, danne en lille Gaard. Ruin Nr. IV er ojensynlig Bolig, thi paa Skrenten mod Vandet, umiddelbart Syd for Ruinen findes en Kjokkenmodding. Typen er ganske som den eldre paa Island. Nr. У er Stald med Holade i vestre Ende og af aldeles lig- nende Type som Nr. 3 fra Ruingruppe 1. Vestre Halvdel er opfert udelukkende af Sten, hvorfor den er vel bevaret. Østre Halvdel er opført af Sten og Jord og meget sammenfalden. Den indvendige Bredde i Staldenden er det sædvanlige, 13 Fod. Murene her ere 3 Fod tykke, i Holaden derimod 4 a 44/2 Fod. I Stalden staa, paa søndre Side, 4 Baasestene med en indbyrdes Afstand af 5 Fod; paa nordre Side sees endnu een Baasesten. Indgangen til Stalden har været i østre Gavl. Fra Stalden kommer man ind i Holaden gjennem en Der. Da sondre Sidevæg af Holaden er nedfalden, kan det ikke sees, om her har været en Der. Nr. УШ er formentlig Faare- eller Gedestald. Nr. VI er Indhegning til Koer. Den er aabenbart beregnet paa, at de skulde have stor Frihed til at bevæge sig. i Nr. VIL Faare- og Gedefold. Nr. Ш og IX samt det lille Hus ved Nr. IX ere For- raadshuse. Nr. I er vistnok et stort Forraadshus. Nr. If er maaske et lignende, skjønt det synes forbausende, at denne lille Gaard skulde have saa mange af den Slags. Mulig er dog If en Stald, hvortil | har været Hølade. Fra II gaaer et lavt Gjærde lige ned til Vandet foruden de paa Kaartet tegnede; derved fremkommer en Indhegning, der næsten er trekantet, paa Skraaningen Syd for Il. Ruingruppe 5. Paa den nordlige Pynt ved Indløbet til Tasiusak ligger påa en gammel Havstok og c. 60 Fod over 234 Havet en enkelt Ruin. Den er firkantet, 161/2 x 25%/2 Fod indv. Maal. Murene ere sammensunkne og kun et Par Fod hoje; de have aabenbart veret byggede af Jord og Sten. Umiddelbart til den ene Ende stode to firkantede, mindre Indheg- ninger, med noget utydeligere Mure. Paa y Havstokken findes intet Græs, derimod paa Fjeldene i Nærheden. Det er formentlig Ruingruppe 5. É : еп Faare- eller Gedefold. Ruinen ligger meget langt fra nærmeste kjendte Ruingruppe. Tæt ved findes den tidligere omtalte Jægerhytte, som Forstanderskabet har rejst. Ruingruppe 6 ved Tulu- en 8 PP % artalik bestaaer af tyve Rui- ) gå ner, som danne en Gaard. De ligge i en c. 7—800 Alen lang Dal, hvis Bredde er c. 3 å 400 Alen. Dalen stiger jævnt ind imod den inderste Ende, hvor dens Bund er c. 100 Fod over Havfladen. Her deler den sig i to korte, stejle Dale. To smaa Elve, der komme fra Fjældene, forene sig her, men forsvinde tildels i det sumpede, vaade Jordsmon. Paa Dalens Vestskraaning ligger overst en Del Faare- eller Gedefolde, lavere nede flere Bygninger, blandt andet et Beboelseshus Ruingruppe 6. Situationsplan. med Modding. Vegetationen er her: nederst Mos, hojere oppe Pilekrat, lidt Birk og Gres. Paa den ostre Skraaning ligge kun et Par Bygninger, alle lavt nede. Vegetationen er Mos, Krekkeber og lidt Pilekrat. Muldlagets Tykkelse er c. 5 Tommer. De omgivende Fjælde ere af Granit. 235 Ruin №.1. С. 50 Fod over Havet. Lille Indhegning med høje Mure opad Fjældsiden. 4 x 5 Skridt. Faare- eller Gedefold. №. 2. Indhegning mellem Klippeblokke — uregelmessig с. 13 Fod lang og с. 5 Fod bred indv. Maal. Indtil 7 Fod høj. Faare- eller Gedefold. Nr. 3. Lille Hustomt ved Stranden, meget sammenfalden, с. 3 Skridt bred, с. 8 Skridt lang. [open 7 LD 7 DER DL ПХ 7. ПИ, Mr, : о ИЯ 4 о 20 Fed. ——— MD BE? Ruingruppe 6. Enkelte Ruiner. №. 4. Større Indhegning, dannet paa en Klippeafsats с. 100 Fod over Havet. Mure af Sten danne de to Sider, den tredie er Klippevæg, og den fjerde begrænses af Afgrunden. 16 x 12 Skridt. Murhojde 3—4 Fod. Til Faar eller Geder. №. 5. Indhegning, støttet til en Fjældside mod Vest med Nedgang mod Øst. 7 Skridt lang, 6 Skridt bred. Mur- hejde 4 Fod; til Faar eller Geder. Nr. 6. Lignende lille Indhegning til Faar eller Geder. №, 7 og 8. Sammenfaldne Hustomter med utydelige Ind- hegninger, umiddelbart op til Murene. Formentlig Faare- eller Gedestald med Hogaarde. 236 Nr. 9. To sammenfaldne Indhegninger, byggede sammen; den ene omtrent cirkelrund. Nr. 10 og И. Sammenfaldne, smaa Huse. Nr. 12. En uregelmæssig, sammenfalden, større Hustomt, der har bestaaet af mange, firkantede Rum i Rekker bag hin- anden; formentlig Bolig. I Nærheden findes frodigt Gronsver over en Mødding. Nr. 13. Rester af et lille Hus med tilhørende Indhegninger. Formentlig Faare- eller Gedestald med Høgaarde. Nr. 14. En uregelmæssig, høj Indhegning op til en Fjældvæg. I det ene Hjørne findes et lille Rum afskildret. Faare- eller Gedefold. Nr. 15, 16, 17 og 18 ere langagtige, firkantede Bygninger i to eller tre Afdelinger, mere eller mindre tydelige. De synes at have været Stalde for Faar eller Geder med tilhørende Hørum. Nr. 19 er Rester af et lille Hus. Nr. 20 er en stor, 130 Fod lang og с. 70 Fod bred Firkant, der synes aaben paa den ene Lengdeside. De over- groede Sten, der danne et Gjerde, ere nedsunkne i det bløde sumpede Terrain. Af Ruinerne ere Indhegningerne 1, 2, 4, 5, 6 og 14 byg- gede af Sten alene. Der findes saaledes paa Gaarden ialt 6 Indhegninger, om hvilke det, paa Grund af Murenes Hojde, de snevre Indgange og deres Beliggenhed med vanskelig Adgang i det hele taget, kan antages, at de udelukkende have veret Faare- eller Gede- folde. Dette tyder. paa, at Gaardens Husdyrbestand fornemmelig har været Faar og Geder. Har man imidlertid om Sommeren delt denne Bestand i saa mange smaa Flokke, er det ogsaa sandsynligt, at den om Vinteren har staaet i mange smaa Stalde. Der findes jo i Virkeligheden ogsaa en 6—7 Bygninger, der i meget ligne de fra tidligere Grupper som Faare- og Gedestalde udpegede. At der ved denne Gruppe ikke findes noget af de 237 smukke Stenhuse, som kjendes fra Gruppe 1, 2 og 4 og som tydedes som Forraadshuse, har fornemlig sin Grund i, at Sand- stenen ikke forekommer her. Af lignende Grund kunde He- laderne her for en Del vere erstattede af Hogaarde eller af Lader, i hvilke Tætning i større Omfang var anvendt. | Nerheden af Boligen, 12, findes et Par mindre Huse, 10 og 11, der formentlig ere Forraadshuse. Stald for Malke- kvæget kunde vere 13. Indhegning 9 er muligen Malkeplads til Sommerbrug. Ruinerne 7—8 og 15 ere vistnok Stalde; 16, 17 og 18 ligeledes. Ruin 19 er mulig et lille Forraadshus. Om 20 er en større Indhegning til Kvæg eller en Torreplads for Ho, kan ikke afgjores. Endelig have vi, som berort, de 6 Folde (1. 2. 4. 5. 6 og 14) til Faar og Geder paa Fjældvæggen mod Vest foruden det lille Hus (3) ved Vandet. Ruingruppe 7 ved Kanger- dluak. Inderst i Bugten påa nordre Side findes, ikke langt fra Vandet og paa en lille, isoleret Klippe, der er synlig fra Stranden, en stor Varde") med firkantet Grund- plan, 47/2 Fod i Kvadrat, samt regelmæssigt bygget op til en Højde af 3 Fod: Strax Øst for Varden findes 15 Ruiner af en lille Gaard, der har ligget paa begge Sider af et Ruingruppe 7. lille Vandløb, som kommer fra en ubetydelig Sø c. 200 Alen fra Stranden. Omkring Ruinerne er daarlig Gresning. Egnen er mest Mossletter med 1 å 2 Tom. Muld, kun i enkelte Lavninger findes 1) Tegning af Varden findes nedenfor. 238 bedre Gres, langs Seen og ved Vandløbet ligeledes. Omtrent 500 Alen Syd for Ruingruppen ligger en Ø, der er c. 300 Alen lang og halv saa bred; paa den findes to Ruiner. Her ere Græsgangene noget bedre end paa Fastlandet. Klimaet paa dette Sted er sikkerlig barskt, hvilket særlig skyldes de vold- somme Sydost-Storme, som herske her. Paa den anden Side holdes disse Bugter fri for Is. Ruin Nr. 1. Tomt af Bolig med foranliggende Mødding. Der synes at være mange Rum. Nr. 2. Rester af et lille Hus tæt ved foregaaende. Nr. 3. Svage Spor af et lille Hus eller Indgjærdning. Nr. 4. Et 5 Skridt bredt og 20 Skridt langt, sammenfaldet Hus. | ostre Ende sees fire, mulig fem Baasesten langs nordre Langvæg. Bygningen er altsaa en Stald. Nr, 5. En Indhegning, der er dannet af meget store, til- dels omfaldne Sten. Mod Havet er den aaben. Storste Længde 50 Skridt, Bredde 28 Skridt. Der foretoges Gravning indenfor Indhegningen, da jeg tænkte mig Muligheden af, at det var en Kirkegaard. Der fandtes under et meget tyndt Muldlag kun Grus og Rullesten men ellers intet, som kunde tyde i den Retning. Det er sik- kert en Fold, hvortil har været knyttet: Ruin №, 6, en firkantet, sammenfalden Bygning, 16 x 12 Skridt. №, 7 og №, 8 ere firkantede, langagtige Bygninger, с. 13 Fod brede og c. 40 Fod lange, for Enden af hinanden. De ere byggede af meget store Sten, hvoraf nogle ere borttagne til nerliggende Gronlendergrave samt til et Gronlænder-Kajakhus. Nr. 9 paa en Klippe, 4 Skridt bred og 10 Skridt lang. Er bygget af store Sten. Forraadshus. №. 10. 4 à 5 Skridt bred og с. 20 Skridt lang. I vestre Ende sees Baasesten. Stald. \r.11. I Forlængelse af Nr. 10 og mulig i Forbindelse med samme. Sammenfalden, firkantet Bygning. 239 Nr, 12. Ruin af et mindre Hus. №. 13. 4 Skr. bred og 12 Skr. lang. I østre Ende Ind- hegning. Nr. 14 og Nr. 15. Rester af mindre Huse. Nr. 16. Paa Øens Nordside, umiddelbart ved Stranden с. 5 Fod over dagligt Vande. En 7 Skridt bred og c. 12 Skridt lang, firkantet Bygning, hvis Fundament er tydeligt. levrigt sammenfalden. Indgang paa nordre Side ud mod Vandet. For- raadshus. Nr. 17. Lille Fold с. 100 Alen Syd for 16 under et Klippely. 3 < 6 Skridt samt с. 3 Fod høj. Om Sommeren har der formentlig paa Øen været Faar eller Geder, som have søgt Ly her. Ruingruppen omfatter saaledes: En Bolig (1) med foranliggende Medding, hvortil knytter sig to smaa Huse (2 og 3) samt et Forraadshus (9). En Stald med Baasesten (4). En Stald med Baasesten; i den ene Ende Holade (10). 5 er sikkert en Fold, 6 formentlig ogsaa. Hvad angaaer 7 og 8, maa det antages, at den ene Ruin er et Forraadshus til Ho, den anden en Stald. Ruingruppe 8. Øst for Kangerdluak, godt en Kvartmil fra Stranden i en stor So, der ligger i den store Lavning, som gaaer over til Tunugdliarfik-Fjorden, ligge to Ruiner paa en lang ©. Ruinerne kunne i Kikkert skjelnes fra Land. Efter Gronlen- dernes Sigende skulle de vere firkantede og godt byggede samt ikke særlig store. I samme So løber en lang, spids Odde ud. Denne Odde deles paa tværs af et lavt Stendige, som næppe rager op over Jordsmonnet, medens den i hele sin Lengde er furet af en dyb Sti, som fra Land løber ud paa Odden til Gjerdet og derfra igjen paa den anden Side fortsettes til heni- mod Oddens yderste Spids. Slige Konstruktioner have maaske veret indrettede for 240 Fuglejagtens Skyld, thi ved Øerne i disse Egne findes om Sommeren meget Fuglevildt. Ruingruppe 9 i Bugten ved Ekaluit. Paa nordre Side af Bugten ligger en stor Gruppe Ruiner ved et Par Elve. Fra Stranden til Bjærgene bag ved er et lavt, temmelig bolgeformet Forland. Jordbunden synes ualmindelig lidt egnet Ш Gresning. - Forlandet bestaaer, efter Cand. Jessen, af mindre Granitkuller, Ruingruppe 9. Situationsplan. hvorimellem fladere Strækninger, bestaaende af skarpe Sten med forholdsvis lidt Forvitringsgrus eller finere Materiale. Noget Muldlag findes ikke som Helhed, kun under smaa Fjældvægge og lignende Steder. Den overvejende Del af Terrainet er dækket af et tyndt Mostæppe, som ligger direkte over Stenene. Noget højere oppe, henimod Fjældene, tager Pilekrattet Overhaand; det er tæt og frodigt og 4 å 5 Fod højt. Det fortsættes op ad Fjældskraaningerne, hvor Mosset paa de aabne Steder i Krattet erstattes med Græs. Paa Stedet findes 24 Ruiner, af disse ere ni opførte af Sten alene eller af Sten med saa ringe Tætning imellem, at dette nu ikke kan paavises (8. 10. 14. 15. 17. 18. 19. 22 og 23), medens der i Resten, som ere sammenfaldne Huse, øjensynlig har været ? så Ä 241 anvendt megen Tetning i Murene (1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 9. 11. 12. 13. 16. 20. 21 og 24). Nr. 1 er 4 Skridt bred og 18 Skridt lang. Nr. 2 og 3 ere mindre Huse, meget sammenfaldne. \r. 4 er Bolig med foranliggende Modding. Der skjelnes en Mengde Rum i Rækker ved Siden af og bag hverandre. Tomten er 52 Skridt lang og 32 Skridt bred. Nr. 5. Langagtigt, firkantet Hus i mindst 4 Rum (orien- teret i МУ.-50.), tæt Syd for Boligen, temmelig sammenfaldent. Længde с. 90 Fod, Bredde 172 Fod. | vestre Enderum, der har en indvendig Bredde af 10 Fod og Længde. af 112 Fod, findes 3 Baasesten paa nordre Langvæg. Bygningen har saaledes ialtfald tildels været Stald. Nr. 6 og 7 ere to smaa Huse ved Elven, henholdsvis 4 x 5 Skr.-og 5 > 8 Skr. №. $ er et meget smukt bygget Hus (i N.-S.). Nordre Veg er tildels Klippe. Den indvendige Bredde er 51/2 Fod og Ruingruppe 9. №.8. Forraadshus med Rest af Spidsgavl. Længde 17 Fod. Murtykkelsen godt 21/2 Fod. Huset har haft Gavle, hvis Heldningsvinkel har veret 32°. Af ostre Gavl staaer XVI. 16 242 endnu et Stykke. Husets vestre Ende er lidt nedfalden, derimod staa Murene ellers i den oprindelige Højde. Paa søndre Side er Højden saaledes 7 Fod. Her findes en Dør, 215 Fod bred og 31/2 Fod høj, med en større Overligger. Taget synes ikke at have gaaet ud over Murene. Ruingruppe 9. Det nordøstre Hjørne af Nr. 8. Nr. 9. Et i to Rum delt Hus (i NV.-SO.), 5 Skridt bredt og 17 Skridt langt. Til østre Ende støder en firkantet Ind- hegning. Nr. 10. Meget smuk, firkantet Indhegning, 8 Skridt i N.-S. og 7 Skridt i Ø.-V., begge indv. Maal. Murtykkelsen 3 Fod, Murhøjden indtil 5 Fod. Paa søndre Side findes en Indgang. Nr. 11. (NNO.-SSV.) 4 Skr. bred, 20 Skr. lang, er delt i 4 Rum. | №. 12. Tat Vest for Boligen. 5 x 20 Skr., meget utydelig. Nr. 13. (NV.-SO.). 5 х 30 Skr.. 5 Rum; østre Ende mest sammenfalden. Mod Syd findes en firkantet Udbygning. Nr. 14. (УМУ.-050.), с. 14 Fod bred, с. 35 Fod lang. Murene godt vedligeholdte til en Hojde af indtil 3 Fod. De ere dannede af smukke, skarpkantede Sten. Ruinen er delt i to Rum, et mindre vestligt og et storre ostligt. Begge have Dore mod Syd, 2'/2 og 3 Fod brede. Ingen saadan sees i Skillemuren. Nr. 15. (N.t.O.—S.t. V.), 16 Fod bred, 21 Fod lang, begge # "FR 243 indy. Maal. Indgangen, 21/2 Fod bred, midt paa Sydsiden (den korte Mur), Murtykkelsen 21/2 Fod og Murhojden 3 Fod. Nr. 16. Lille Hytte eller Indhegning tet Vest for foreg. 4 > 2 Skr. №. 17. (VNV.-OSO.), 8 x 6 Skr., meget smukt bygget Hus af udsøgte Sten, Murhojde 3'/2 Fod, Der paa søndre Side. Gavle sees nedstyrtede. №. 18. (N.-S.) Lille Hus, 3 = 7 Skr.. I Gavlen mod Syd findes en 2 Fod bred og 21/4 Fod høj Dor med Overligger. Sondre Ende er nogenlunde bevaret. Resten er sammenfalden. Nr, 19. Tet ved foregaaende; en lille oval Indhegning, 6 Fod lang og 3 Fod bred med en Murhojde af 21/4 Fod. №. 20. (NO.-SV.), tæt ved foregaaende, 6 x 12 Skr., bygget af storre Sten. №. 21. (VNV.-OSO.), 7 x 5 Skr., godt bygget af større Sten. Nr. 29. Lille Indhegning. Sonden for den er der frodigt Gres. №. 23. (NV.-SO.) Indhegning, 9 = 3 Skr., aaben mod Ost. Mod Vest findes et lille afdelt Rum. . Nr. 24. Lille Hus ved Elven tæt Øst for Boligen; hører vistnok til Boligen. Moddingen strækker sig hen foran det ligesom foran Staldene. Disse Ruiner danne sikkerlig en Gaard: Boligen (4) ligger ved Elven. - I Nærheden af den ligger, foruden nogle mindre Udhuse, et Par Stalde (5 og 11), længere borte saavel mod Syd og nærmere Vandet som længere mod Vest findes et Par Grupper, i hvilke der, foruden Indhegninger til Faar og Geder, findes nogle mindre Huse, som sikkerlig maa opfattes som Faare- og Gedestalde med tilhørende Høhuse eller Høgaarde. Længst i Udkanten af Gruppen findes to af de smukke Huse, som ere tydede som Forraadshuse (8 og 17). I det hele taget er det ganske mærkeligt at se, at disse Huse ofte findes lidt afsides og næsten altid paa høje Steder. Beliggenheden 16” 244 turde tyde paa, at de ikke benyttedes i den daglige Hushold- ning. Derimod kunde de snarere være de Steder, hvor de Forraad af Huder og Skind т. т. opbevaredes, som der skulde handles med, og i hvilke Afgifter og Skatter bleve betalte. Ikke langt NV. for Gaarden og for en stor Elv sees c. 100 Alen fra Vandet og c. 30 Fod over Havet en mindre Byg- ning, vistnok en Fold. Ruingruppe 10. Inderst mod Vest i Bugten ved Ekaluit og tet Syd for en stor Elv ligge, paa en gammel Strandvold c. 500 Alen fra Stranden og c. 100 Fod over Havfladen, Ruinerne af en Gaard. Paa en Strekning af c. 150 Alens Lengde og en Bredde af fra 50 til 70 Alen ligge flere Ruiner, hvis Enkeltheder ikke kunde bestemmes. Blandt dem var en Tomt med flere Rum. Foran den saaes en frodig Gresvext med et rigt Flor af Ranunkler, hvilket tydede paa, at der var en Kjekkenmodding. c. 800 Alen længere inde mod Nordost fandtes en Fold paa en Fjældskraaning. Den var omtrent firkantet, 5 > 8 Skr. Mur- højden 21/2 Fod. Indgang i Sydost. Lavlandet er her delvis bevoxet med Pilekrat, hvorimellem baade Mos og en Del Gres. I det hele taget er Græsningen langt bedre end ved den langt storre Gaard i Bugten mod Nordost. Det viser sig nemlig, at Beliggenheden af en Nordbo- gaards Bygninger ikke er afhængig af, om der paa selve Stedet, lige ved Bygningerne, findes Græs og Foder, men af, hvorvidt der i Omegnen paa Fjældene findes saadant. Er der imidlertid tillige Gres om selve Gaardens Huse, saa at der har veret ligesom en Hjemmemark, har der været gode Betingelser for Kohold. Dette fremgaaer tydeligt deraf, at det netop er paa slige Steder, at der findes det storste Antal lange Stalde med Baasesten. (Ruingrupperne 1, 2, 3 og 4.) c. 800 Alen Syd for Ruingruppen udmunder en prægtig 245 Elv, hvori der af Gronlenderne fra Niakornak fanges Lax i September Maaned. Ruingruppe 11 ved Karmet. Ved en Elv, der i Fald styrter sig i Fjorden, ligge Ruinerne af en lille Gaard. Om- kring Ruinerne findes spredte Pletter af Pilekrat. Vegetationen nedenfor Granitfjældene er dels Mos, dels Gres. Terrainet er Nordre Sermilik Fjord. Ze Te © Ruingruppe 11. meget fugtigt, og Græsningen er meget god, saavei ved Gaarden som lengere op ad Dalen. Der findes ialt otte Ruiner: En Bolig (Nr. 5), der viser sig som en stor, overgroet Hustomt, hvor der skjelnes flere Rum. 10 à 15 Skridt bred og c. 20 Skridt lang. Den ligger c. 120 Fod over Havet og c. 400 Alen fra Stranden ved Elven. Ved Boligen findes ajen- synlig en stor Modding, som strækker sig hen mod de ner- meste Bygninger. Nermest Boligen ligger en stor, ligeledes overgroet, lang- agtig Bygning, inddelt i flere Rum (Nr. 4), 28 Skridt lang og 18 Skridt bred. I et af Midterrummene, der er 7 Skridt langt og 5 Skridt bredt, sees Murene at have veret opforte af om- hyggeligt stillede, kantede Sten og Jord. 246 Denne Bygning er formentlig Stald med Horum. Endvidere findes, ner ved Boligen, Rester af et lille Hus (Nr. 6). Alle disse tre Ruiner ere overgroede med hojt Gres men dog sikkerlig lette at udgrave. Paa en Klippeafsats ikke langt fra Boligen findes en firkantet Bygning (Nr. 7), vistnok et For- raadshus, 8 Skr. langt og 5 Skr. bredt samt opfort af store Sten, hvoraf en Del ere benyttede af Grønlænderne til Reve- felder. Desuden findes, tet ved Elven, en storre, langagtig Bygning (Nr. 8) i et Par Rum — formentlig en Stald. Mulig er det to tæt sammenstillede Huse. — Sluttelig ligger en lille Gruppe Bygninger nermere ved Havet: En meget utydelig Bygning, 4 x 16 Skr., fuldstændig sam- menfalden (Nr. 1). Tæt ved findes et lille, firkantet Hus (Nr. 2), 8 Skridt i Kvadrat og forstyrret af Grønlænderne (Murhøjden er 3 Fod) samt en mindre, langagtig Bygning. Ruingruppe 12. Kassek (udtales Krasserk). Her findes Ruiner af en lille Gaard. Da Grønlænderne tidligere have boet her, ere Ruinerne blevne plyndrede og ødelagte for at afgive Materiale til nærliggende Grønlænderboliger, hvilke først for faa Aar siden ere forladte. Der skjelnes fem à sex Ruiner, blandt hvilke en Bolig med Mødding tæt ved Elven, derved et lille Hus samt formentlig en Stald. Omkring Ruinerne findes Græs, Krækkebær og Bøller. Op ad Fjældene sees Pilekrat og Krækkebær. Pladsen nede ved Foden af Bjærgene er lille, men ret god. Ruingruppe 13. Igdlorsuit i Kangerdluarsuk. Lige Øst for den midterste Bræ trækker Fjældene sig tilbage i en Bue paa en kort Strækning. Det flade Land stiger jævnt 2000 Alen op mod Fjældene og er bedækket med frodig Plantevæxt, særlig Pil. Her findes efter «С. В. М.» с. 15 Ruiner; men Expeditionen fandt kun en enkelt 247 Stenhob af et Hus c. 600 Alen fra Stranden, thi Sneen laa over Landet. Dog skjonnedes der at vere enkelte andre sammenfaldne Huse. Ruingruppe 14 ved Narsaksuak. Rundt om Bugten ved Narsaksuak heve Bjærgene sig i en Kreds. Gjennem to Klofter strommer Vandet i Fald ned paa Sletten, for at forene sig inden Udlebet i Fjorden. Den ene Elv passerer en lille Sa. Paa Slettelandet findes god Gresgang. Ikke langt fra Elvenes Sam- mensted, og с. 500 Alen fra Udlebet i Fjorden, findes en stor sammenstyrtet Hustomt, der vistnok indeslutter flere Huse. Dens Udstrekning er 100 Fod og 80 Fod. Tomten dannedes af Sten, som laa i en uordentlig Masse med ujevn Overflade og som tildels dekkedes af Mos, Dvergpil og Birk. Expeditionen gravede i det sydøstre Hjørne og konsta- terede, at her rimeligvis maatte vere Rum, som tilherte en Bolig, thi der blev, foruden Kulpartikler og enkelte Knogler, fundet en Del Vegstenstykker af Gryder 0.1. Da Frosten forhindrede os i at gaa tilstrekkelig i Dybden, og da Expeditionen paa det Tidspunkt, da vi besogte denne Ruingruppe, hastede ind efter i Fjordene, gave Gravningerne her ikke andet Resultat, end at de antydede for mig Boligernes Karakter, som tæt sammen- stillede Huse eller Rum, opførte af Jord og Sten i Rækker, Side om Side og bag hverandre. Jeg opdagede ikke andre Ruiner end denne Tomt; men mit dengang uevede Oje har maaske ikke veret i Stand til at finde saadanne sterkt sammenfaldne Ruiner, som man forst ved Øvelse lærer at skjelne fra nedstyrtede Stenhobe. Tilstedeværelsen af Boligen tyder paa, at der har været en, om end kun lille, Gaard. Beboerne fra Niakornak, Narsak, Kusinga og Tugdlarunat (beliggende ikke langt senden for Narsaksuak) komme hyppig til Stedet, naar de ere paa Selhundefangst i Fjorden, eller naar de ville fange Lax i Elvene. 248 Paa Stedet findes gamle Gronlenderteltpladser og Ruiner af Gronlenderhuse. Ikersuak-Fjord. Denne Fjord er som bekjendt en ydre Fortsettelse af Ser- milik-Fjorden. Efter «С. В. М.» skal der i denne findes fire Ruingrupper: Tunno, (enkelte Ruiner paa en sumpig med lidt Gres og Enekrat bevoxet Plads). Kangerdluak, (en halv Snes Ruiner ved en Ех, Terrainet som ved foregaaende). Nulok, (en Вах Snes Ruiner ved en Ely, Terrainet som ved de to foregaaende). Kapitarmiut, (en Snes Ruiner ved fire smaa Elve. Over- flod paa Gres, Birk og Enekrat). Expeditionen besøgte ikke disse Ruiner; men i Tug- dlarunat (c. 20 Beboere med 5 Kajakker og 3 Huse, ingen Konebaad) fik jeg af Gronlenderne folgende Oplysninger om disse Ruiner, der alle ligge i den store Bugt med de fire Breer, paa Fjordens Vestside. Ved Tunno, der ligger nordligst, findes paa fladt Land nedenfor Bjergene en stor, firkantet, flad Stendynge. I Ner- heden findes gamle Grenlenderruiner. Kangerdluak ligger tet ved Tunno. Der findes en stor Elv og rigelig Gresning paa det flade Land nedenfor Fiældene. Her skal ligeledes findes en stor Stendynge. I Nærheden findes Grenlenderteltpladser. Ved Nulok findes en stor Elv. Syd for denne er daarlig Gresning; Nord for den derimod, paa det flade Land, ere gode Gresgange ved Foden af de stejle Fjælde, og her findes en storre, firkantet Ruin med tydelige Mure. Nordre Lengdeside skal vere nedstyrtet. I søndre Lengdeside, der ligger langs med Elven, sees et Vindue. I Bygningen er et Skillerum. Syd 249 for Elven sees en firkantet, flad Stendynge. Paa begge Steder er Gronlenderruiner samt Sommerteltpladser. Ved Kapitarmiut findes kun gamle Gronlenderhuse. Beboerne dersteds sultede ihjel for mange Aar siden. Sendenfor i Fjorden findes ingen Ruiner. Sermitsialik-Fjord. I «Gr. hist. Mindesmærker» Ш, Pag. 831 omtales, at «ikke saa faa Levninger af europæiske Huse skulle findes i de to Fjorde, Immartunek og Sermitsialik, som Vest for Iker- suak gaa op i Landet.» Paa Nedrejsen fra Ivigtut til Juliane- haab var det min Agt, saavidt muligt, at besøge disse Ruiner; men desverre forhindredes jeg heri af Fjordisen, som endnu laa helt ud i Mundingerne. | Kagsimiut erholdt jeg folgende Oplysninger om disse Ruiner. | Sermitsiliak findes nedenfor Ligkistefjeldet, omtrent 1/2 dansk Mil fra Breen og paa vestre Side af Fjorden, en Ruin. Den ligger ikke ved nogen Elv, men ved en lille Bugt c. 200 Alen fra Stranden paa jevnt faldende Terrain, bag hvilket Ligkistefjeldet hever sig. Ruinen er temmelig stor og firkantet. Murene ere byggede af store Sten og с. 3 Fod heje; Byg- ningens Tværmaal er c. 10 Skridt, men den er en Del forfalden. | Nærheden findes god Græsning. Selve Stedet, hvor Ruinen findes, kaldes Serfap iterdla (Tejstebugten). Fra Fjorden sees Ruinen tydeligt, naar man kommer lidt Nord for den. I Sermitsialik-Fjorden findes endnu en Ruin paa hejre Haand, naar man sejler ind i Fjorden. Stedet hedder Aularat (9: hvor det ryster) og ligger paa det nordvestre Hjørne af den store © mellem Sermitsialik- og Immartunek-Fjorden og om- trent 11/2 dansk Mil fra Breen. Ruinen ligger lige ved Stranden paa fladere Land, hvor der kun findes lidt Gres. Vandet har udhulet Jordsmonnet 250 under Ruinen, der er bygget af Sten og som oprindelig har været firkantet. Nu er imidlertid den vestre Side tildels ned- styrtet i Vandet. Bygningens Tvermaal er kun et Par Skridt, Lengden derimod henved en halv Snes Skridt. I vestre Ende staa Murene til en Hojde af over et Par Fod. Meddelerne be- rette, at de, som jævnlig om Efteraaret besoge Stedet, have opdaget, at der har veret Gulv i Bygningen, lagt af flade Brædder c. 1 Tomme tykke og saa lange som Bygningens Bredde, samt en halv Snes Tommer brede. Disse Brædder opdagedes ved at Enderne af dem stak ud, fordi Seen havde blottet dem. Gronlenderne havde tidligere troet, at det var en Gronlenderruin; men da Bredderne op- dagedes, bleve de tilbojelige til at tro paa, at det maatte vere en Nordboruin. I Bunden af Fjorden er god Selhundefangst. I Sermitsialik-Fjorden skal ikke findes flere Ruiner. Om Ruiner i Immartunek-Fjorden vides intet. Farvandet mellem Tugtutok-0en og Ilimausak-Halvoen. Dette Farvand er om Sommeren som oftest fyldt med en Del spredt Is, der dels er Kalvis fra Sermilik-Fjorden og dels er Drivis, som formentlig kommer ind gjennem Skovfjorden. Dog er Sejladsen vistnok sjældent hæmmet i nogen betydelig Grad af denne Is, og Fjordisen gaaer tidligt bort. Ilimausak-Halvoens Fjælde, som krones af det 4510 Fod høje, altid isdækte, Ilimausak, skraane stejlt mod Sydvest ned mod det her omhandlede Farvand. Fra det nævnte Bjærg gaaer en overordentlig smuk Dal ned mod den store Bugt Vest for Udstedet Narsak. Paa begge Sider, dog særlig paa østre Side, af en stor Elv, som følger Dalbunden, findes jævnere Terrain, der hovedsagelig beståaer af Ler og Grus med et tyndt Muldlag. Sletten fortsættes hen imod Udstedet. Paa dette Jordsmon findes meget Græs. 251 lovrigt er der paa Fjældskraaningerne langs Kysten af og til lidt Gres helt hen til Nungmiut-Pynten ved Indlebet til Sermilik. Paa den omtalte Kyststrekning findes to Ruingrupper, nemlig en Gaard inderst i Bugten ved Elvens Udlob samt en Del Ruiner ved selve Udstedet, som formentlig ogsaa have dannet en Gaard. Vende vi os til Farvandets sondre Side, treffe vi Nordenden af Øen Tugtutok. Terrainet bestaaer her af lavere Fjælde med balgeformet Overflade, som gaa helt ned til Vandet uden noget Forland paa ganske enkelte Steder ner, hvor der tilmed er ganske serlig slet Landding paa Grund af stejl Kyst, saaledes f. Ex. ved Sigsardlugtok (Gr. 15), der betyder «den slemme Strand- bred» (9: hvor der er vanskeligt at lande). Dette Sted ligger paa Øens Nordostpynt, og her findes Ruiner af en ganske lille Gaard. Et godt Stykke lengere mod Syd paa Øens Sydostkyst findes, ved et lignende Sted, en noget storre Ruingruppe af en Gaard ved Marrat (9: Blaaler) (Gr. 16). Medens Tugtutoks Nordende f. T. ikke er beboet af Gron- lendere — tidligere var der Boplads ved Sigsardlugtok — findes der paa den anden Side Farvandet mod Nord foruden ved Ud- stedet Narsak tillige en Boplads ved Kusinga. Disse Bo- pladser ere bekvemt beliggende saa at sige paa en Korsvej, idet man har nem Adgang ad Sovejen til Fangst og Fiske i alle de nermeste Fjorde, ligesom ogsaa til der at skaffe sig Brændsel, hvilket der er Mangel paa omkring selve Bopladserne; endelig kunne de sende deres Konebaade paa Hobjergning for at skaffe Fode til de Koer, som holdes af Beboerne ved Udstedet. Medens der ved Kusinga (tæt N. for Gr. 18) kun findes een Familie paa godt en halv Snes Mennesker, som boer i et Hus, og som er forsynet med 1 Konebaad og 3 Kajakker, er Befolkningen ved Narsak langt talrigere. Her findes saaledes over firsindstyve Mennesker: 11 voxne, 6 halvvoxne Mend, der alle ere forsynede med Kajak, 22 Drenge, ialt 39 af Mand- 252 kjon. 11 Enker, 7 gifte Koner, 13 voxne Piger, hvoraf 4 med Born, samt 14 Pigeborn, ialt 45 af Kvindekjon. Foruden de 17 Kajakker findes ved Narsak 4 Konebaade. Af Huse findes folgende: 1 Udliggerbolig, 1 Spekhus, 6 Beboelseshuse, 2 Stalde til 9 Køer, 3 Provianthuse, ialt 13 Huse. Endelig findes tet Vest for Narsak ved Narsarak endnu tre Huse med en Snes Mennesker. Denne forholdsvis store Befolkning paa over hundrede Mennesker, som saaledes er grupperet om og ner ved Udstedet, ernærer sig jo hovedsagelig ved Sælhundefangst og Fiskeri: men Коегпе vde dem ogsaa en betydningsfuld Stotte. Selhundene fange de hovedsagelig i Sermilik-Fjorden. Om Vinteren gaa de ofte helt op til Tasiusak, som vi ovenfor have seet; men om Sommeren tilbringe de ofte halvanden a to Maaneder paa Selfangst i Farvandet om Øerne udenfor Kysten. Saa slutte de sig sammen med Folkene fra Niakornak, Tug- dlarunat, ja endog fra Igaliko og Kangué (en Ø Syd paa i Skov- fjord) og drage af Sted med nogle af deres Kvinder for at slaa Teltene op paa passende Steder, hvorfra de kunne jage. Først naar de have samlet nok til Vinterforraad, vende de tungt læs- sede Konebaade tilbage med deres Udbytte. Gode Fiskepladser for Flynder, Slette, Hai, Rødfisk, Torsk 0.S. v. findes ud for Kusinga, paa visse Steder ved Tugtutok, samt i den søndre Del af Tunugdliarfik; Angmagsætter fiskes særlig ved Narsak og i Kangerdluarsuk, ligesom Lax fanges i Juli i Bugten ved Narsak, for ikke at tale om, at Fangerne paa den Tid drage ind i Tunugdliarfik til Nunasarnak, ja endog til Kingua, inderst i Fjorden, for at sætte Laxegarn. Brændsel (Pil og Birk) hentes, som vi have seet, hovedsagelig helt oppe i Tasiusak. Hvad der imidlertid særlig maa interessere os, er nærmere at se, hvorledes Grønlændernes Kvæghold former sig. De ni Stykker Hornkvæg ere om Vinteren anbragte i to Stalde; om FPE 253 Sommeren gaaer Kvæget i Almindelighed lost omkring for at søge Føde. Ved Narsak komme Koerne i Reglen først ud i Maj Maaned, thi for er der ikke Fode at vente for dem; men saa blive de i Reglen ude helt til Oktober Maaned, ja i hel- digste Tilfelde, naar der er indtraadt en mild Vinter; har man endog seet dem gaa ude ved Juletid. Saasnart Kreaturerne nu ere komne paa Stald, maa de selv- folgelig fodres, og der maa vere sorget for tilstrekkeligt Ho. Dette er ikke nemt at skaffe i Nerheden, thi vel findes ikke saa lidt Gres paa Fjeldafsatser; men Bjergningen og serlig Transporten ned ad Fjeldene er overvettes vanskelig, dels fordi den Slags Arbejde nu en Gang ikke ligger for Gronlenderne og dels fordi de mangle saadanne Transportmidler som f. Ex. Heste, hvilke Nordboerne jo i gamle Dage have haft. Istedetfor en slig vanskelig Indbjærgning, hvortil Nordboerne sikkerlig have veret henviste, fordi de ikke kunde gaa andet Steds hen, hvor det var lettere at bjærge, — thi der boede jo andre Nordboer, — sejle Grønlænderne langvejs ud med deres Konebaade, for at hente Hø paa Steder, der ligge lige ved Kysten og hvor det særlig er friskt og godt som f. Ex. paa Engbund ved Elve о.1. Steder. Samtidig tilfredsstille de deres Trang til Omflakken, gaa paa Jagt eller Fiske. I saa Henseende er det ret mærkeligt, at det ikke altid er de samme Steder, de Aar efter Aar besøge, nej de vexle; men- de have jo ogsaa et forbavsende stort Om- raade, der tillader dem at vrage. Til hvert Kreatur regne Grønlænderne, at der som Vinter- foder behøves knap to fuldt lastede Konebaade med Hø. Dette giver ialt c. 16 Konebaadsladninger for Narsaks Vedkommende. I de sidste Aar har man hentet Høet paa nedennævnte Steder, paa hvilke der med stor Lethed bjærges følgende Antal Konebaadsladninger: ITunugdliarfik-Fjorden: ved Kagsiarsuk 1, Nugarsuk 3, Isomiut 3, Sidlisit 2, Musartut 11/2, Ipiutak 1, Nunasarnak 2. Paa 254 Strækningen mellem Narsak og Indlobet til Sermilik- Fjorden 6, i Sermilik-Fjorden Nord for Kangerdluarsuk 2, Narsaksuak og lidt Nord derfor 2, i Brede-Fjord fra Tug- dlarunat og Syd efter paa flere Steder 4, paa Tugtutoks Nordende 4, langt Syd paa i Ikerasarsuk 1, ialt 3212. Naar undtages paa sidstnævnte Sted findes der Ruiner af Nordbogaarde paa, eller i Nerheden af, alle de andre Steder, hvilket jo iøvrigt er ganske naturligt, eftersom Nordboerne jo have sat sig ned netop paa de Steder, hvor der fandtes de bedste Græsgange. Det er ikke korte Strækninger, Beboerne fra Narsak saa- ledes tilbagelægge for at skaffe Hø til deres ni Kreaturer; men de behøvede sikkerlig ikke at drage saa langt. i den Anledning; thi Høet kunde skaffes nærmere, hvis de ikke, som vi have seet, foretrak de lange Afstande med et nemt og let Arbejde fremfor de kortere med forholdsvis større Anstrengelser. En af Ejerne svarede paa mit Spørgsmaal, om hvor mange Køer han mente, der kunde holdes ved Udstedet, hvis han kun maatte bjærge Hø paa dettes nærmeste Omraade, — at han mente, at fire Køer kunde han nok bjærge Føden til. Høet opbevares dels i nogle Forraadshuse, som ere opførte som Grønlændernes Boliger af Græstørv og Sten, Lag paa Lag, dels paa et Loft over et paa europæisk Vis bygget Hus. De to Stalde ere omtrent ens. Jeg skal beskrive den ene, som tilhører Kateketen. Det er en lille, firkantet Bygning, som er opført med Mure af Græstørv og Sten, Lag paa Lag i vandrette Fuger. Der findes paa den ene Langvæg en lille, smal Dør samt et Vindue; iøvrigt findes ingen andre Aabninger paa Murene end en lille Afløbsrende. Taget er et Skraatag med en svag Heldning. Over Midten af de to Gavle ligger et Fyrretræsspær. Fra dette er anbragt nogle Spær ud til Murene. Over dette Tag- værk er lagt Græstørv og ovenpaa dem nogle Sten for at holde paa Taget i Blæst. Staldens indvendige Bredde er 11 Fod og Længden 12 Fod. Langs den Døren modsatte Langvæg er an- 255 bragt fire Baase til ligesaa mange Køer. Baasenes Længde er 7 Fod, Bredden с. 3 Fod. Staldens største Højde i Midten er 5 Fod. Ved Murene er Højden kun 43/4 Fod. Murtykkelsen er godt 2 Fod. De smaa Dimensioner ere valgte, fordi Kreaturerne i det indskrænkede Rum bedre kunne holde Varmen. Den her beskrevne Stald er i meget et Sidestykke til de tidligere beskrevne Nordbostalde. Murkonstruktionen er om- trent den samme, Murtykkelsen ligeledes, ligesom Bredden af Stalden indvendig ogsaa omtrent svarer til den, vi kjende fra Nordbostaldene (10—13 Fod). Ens Klima og ens Livsvilkaar har aabenbart frembragt det samme Resultat, trods Aarhundreders Afstand og trods Race- forskjel. De Køer, som nu holdes ved Narsak, ere af en lille Race; men de give rigelig Mælk og ere en Rigdomskilde for Be- boerne. En god Ko giver 11 Potter Mælk daglig om Sommeren, om Vinteren omtrent det halve. Ruingruppe 15 ved Sigsardlugtok findes paa Tugtutoks Østspids i en lille Bugt, eller rettere i Terrainet mellem to Bugter. Efter at have passeret den 15 å 20 Fod høje Skrænt, kommer man op til en lille Plet fladt Land, der er bevoxet med Græs og som stiger jævnt til en Højde af c. 50 Fod over Havet. Det er omgivet af lave, smaa Fjældknauser. Ruinerne ligge imellem en lille Sø og Stranden paa en Strækning af c. 150 Alen. Der er ialt fire. Nær Vandet findes en meget overgroet Hustomt (c. 20 Skridt lang og 24 Skridt bred). Paa Grund af stærk Sammenfaldning kunde Grundplan ikke tages; men det seer ud til, at Tomten indeslutter flere Rum. Det er formentlig en Bolig med foran liggende Mødding. Det friske Grønsvær tyder herpaa. Tæt Øst for denne Ruin findes Rester af et firkantet, sam- menfaldent Hus, med dertil stødende Indhegning, hvilken sidste 256 er aaben paa den ene Længdeside. Det hele er 12 Fod bredt og с. 50 Fod langt. Lige ved Siden heraf findes en anden lille, meget utydelig, firkantet (6 Skridt lang og 5 Skridt bred) Tomt. Endelig findes еп (с. 12 Skridt lang og с. 51/2 Skridt bred) firkantet Stensetning noget lengere mod Vest paa den anden Side af det lille Vandlob, som fra Soen lober forbi Ruinerne. Sidstnævnte Ruin er formentlig en Fold, medens de to vestligste Ruiner vistnok ere Faare- eller Gedestalde med Ind- hegning (til Ho?). Gruppen danner saaledes en meget lille Gaard. Ikke langt borte findes Ruiner af Gronlænderboliger. Ruingruppe 16. Marrat (9: Blaaleer). Denne Gruppe ligger i en Bugt tet Nord for en større Elv. Ved selve Gruppen findes et lille Vandløb. Stedet har en ligesaa vanskelig Strandbred med Hensyn til Landing som den foregaaende Gruppe. Ruinerne ligge påa et jævnt stigende Terrain med ret god Græsning ved Foden af Fjældene. Nærmest Stranden ligge Rester af et lille, firkantet Hus (4 Skridt bredt og 10 Skridt langt), orienteret langs Stranden. Omtrent 200 å 250 Alen længere oppe påa Skraaningen findes en meget sammenfalden Hustomt (15 Skridt bred og 50 Skridt lang), orienteret langs Stranden. Denne synes at være Boligen. Tæt ved sidstnævnte Ruin findes to andre Ruiner, en (c. 7 Skridt bred og 10 Skridt lang) firkantet Hustomt, formentlig af et Forraadshus og en (5 Skridt bred og 14 Skridt lang) for- mentlig af en lille Stald. Nogle hundrede Alen længere mod Syd og nærmest den store Elv findes to mindre Ruiner, (den ene 10 Fod bred og 20 Fod lang, den anden 7Y2 Fod bred og 25 Fod lang) samt en lille Indhegning ved et Par større Sten. > or —1 Sidstnævnte er sikkert en lille Fold, og de to andre enten to Stalde eller en Stald og en Holade. lovrigt ere alle Ruinerne meget sammensunkne og over- groede; de tilhøre aabenbart en lille Gaard. Ved Ruingrupperne 15 og 16 tyde de smalle og forholdsvis korte Udhuse, som maa ansees for Stalde, paa, at der nærmest her har veret holdt Faar eller Geder, dog kun i ringe Antal. Stederne egne sig næppe til Kohold. Ruingruppe 17. Narsak (9: Sletteland). Inderst i Bugten, tæt ved Stranden og ved en lille Elv, ligger Udstedet med Spækhus samt Gronlænderboligerne. Ter- rainet stiger derfra jævnt mod Fjældet bag ved. Omtrent 400 Al. fra Udstedet og c. 50 Fod over Havet ligge Rester af idetmindste sex Nordbohuse. De ere meget utydelige, thi Grønlænderne have selvfølgelig plyndret dem for Sten til deres egne Boliger. Ostligst ligge tre Ruiner: Et firkantet, langagtigt Hus (15 x 23 Fod), længst fra Bo- pladsen. En lille, firkantet Indhegning eller et Hus (8 x 14 Fod) noget nermere Stranden. Tæt Syd herfor paa Klippebund sees meget usikre Omrids af et firkantet Hus (14 x 24 Fod). Omtrent 150 à 200 Alen Vest for disse Ruiner ligge de tre andre: Et firkantet, langagtigt Hus (11%/4 = 43 Fod) deelt i to Rum. Et firkantet Hus (14 x 26 Fod) lidt Syd for foranstaaende. Et Hus (13 x 37 Fod) lidt vestligere. Disse sex Huse ere vistnok alle Udhuse, formentlig Rester af smaa Faare- eller Gedestalde med tilhørende Holader eller Indhegninger. Nogen Bolig kunde jeg ikke opdage; men den har naturligvis maattet ligge nærmest ved Elven og ikke for langt fra Landingsstedet, netop hvor Bopladsens Huse nu ere XVI. 17 258 beliggende, saa Rester af den med tilhørende Stald for Malke- kveg m.m. nu maatte vere forsvundne. Jeg søgte her efter en mulig. Kirkeruin med tilhørende Kirkegaard, men kunde ingen finde. Dog skal jeg ikke lade uomtalt, da Stedet er tydet som det gamle Dyrnes («G. h. M.» III, Pag. 865), at Grønlænderne nu have deres indhegnede Kirkegaard beliggende midt imellem de tre vestlige og de tre østlige Ruiner. Denne Plads kunde jo mulig vere den gamle Nordbokirkegaard, som senere er bleven benyttet af Gronlenderne. Fra utallige andre Steder se vi, at Gronlenderne have be- nyttet Nordboruiner til Gravsteder og da særlig dem, der inde- holde de fleste Sten. Dog er der ingensomhelst Overlevering eller i det hele taget noget, som giver Antydning i Retning af den fremsatte Hypothese. Der findes saaledes ingen synlige Spor af en Byg- ning (Kirke) indenfor det lille Jord- og Stendige, som nu om- giver Gronlenderkirkegaarden. Ruingruppe 18 er den af Holm beskrevne («M. о. Gr.» VI, Pag. 76—77, Tavle II), som ligger 3/4 Times Gang Vest for Ud- stedet ved den store Bugt. Arctander omtaler tolv Ruiner, mellem hvilke der lober en Laxeelv. Giesecke (Mineralogisk Rejse i Gronland ved F. Johnstrup, 175) siger: «Auf Narsak sind auf beiden Seiten: eines Pag. beträchtlichen Bergstromes mehrere ganz zerfallene nordische Rudera.» Sigurdur Breidfjord, der gjentager Arctanders Beret- ninger, taler endog om fire «Gaarde», hvis Hjemmemarker have stødt op til hverandre, og mellem hvilke der løber en Flod." Det fremgaaer dog af hans Beretning, at de omtalte «Gaarde» kun ere de samme tolv Ruiner, som Arctander har omtalt, og som ligge i fire Grupper. 259 I «Grl. hist. Mindesmærker» (III, Pag. 827 og 865) angives Ruinerne at ligge paa begge Sider af en Elv, ligesom der sammesteds, efter Pastor Jorgensens Beretning, omtales syv Ruiner. Holm har paa sit Kaart (Tavle II) syv Ruiner, hvoraf to, der ligge tæt ved hinanden, ere betegnede ved fælles Nummer (IV). De ligge alle paa vestre Side af Elven. Ved et flygtigt Besøg paa Stedet fandt jeg de af de to sidstnævnte Herrer omtalte Ruimer, og de ligge alle paa vestre Side af Elven. Hvorledes det hænger sammen med de af Arc- tander, Giesecke og Breidfjérd omtalte tolv Ruiner paa begge Sider af en Elv!), kan jeg ikke afgjore; rimeligt er det, at de to senere kun have gjentaget, hvad den forste har berettet, og mulig har denne taget fejl eller inddraget Ruinerne ved selve Udstedet, с. 1/2 Mil borte, i Gruppen. Ved at sammenholde Holms og Jørgensens Beretninger viser det sig, at Ruingruppen omfatter en Gaard, bestaaende af: №. I (cfr. Holms Kaart), der ег 70 Fod lang og 19 Fod bred. Nr. If i tre Rum (65 x 19 Fod), formentlig en Stald. Nr. Ш, et Forraadshus. , №. IV i fire Rum (70 x 12 Fod), formentlig en Stald. №. V i fire Rum (74 x 16 Fod), formentlig en Stald. Nr. VI, en langagtig, firkantet Bygning. Foruden disse har Holms Kaart en Tomt tet Sydost for IV. Det er sikkerlig den af Jorgensen omtalte 84 Alen lange og 32 Alen brede Plads, paa hvilken der findes en «hel Sam- ling Rudera». Her har vistnok Boligen med tilhørende Ind- Визе ligget. Endelig findes en sammenfalden Hob af en c. 80 Fod lang, firkantet Bygning (maaske en Stald), 94 Skridt Sydost for Ш. Gaarden omfatter saaledes formentlig: 1) Paa Eggers Kaart i hans Prisafhandling findes de ligeledes afsat раа begge Sider. Fr 260 En Bolig med tilhørende Udhuse, hvoriblandt. mindst et Forraadshus (III), samt fire à fem Stalde (И, IV, У og Ruinen Syd for И! samt mulig VI). De lange og store Stalde tyde paa betydeligt Kveghold, hvortil Stedet egner sig udmærket. Tunugdliarfik-Fjord. | denne Fjord findes som bekjendt en Bre inderst i Korok- Bugten. Den frembringer imidlertid ikke megen Kalvis. Fjordisen gaaer i Almindelighed først bort i Juni Maaned, undertiden dog allerede i April. I Slutningen af Oktober eller Begyndelsen af November lægger den sig igjen. I Almin- delighed ligger Fjordisen helt ud mod Narsak, men det hænder dog, at kun den inderste Del af Fjorden, fra Kagsiarsuk til Bunden, er lagt til, medens der for Resten er aabent Vande. De indefrosne Isfjælde fra Korok-Bræen bryde om Foraaret ud sammen med Fjordisen. Strax efter kan Fjorden omtrent være isfri; men efter at Kalvningen, der om Foraaret er stærkest, tiltager, driver der af og til Fjælde ud. Eftersom Strømmen ud efter nu bliver stærkere, naar Elvene fyldes med Vand, forsvinde disse Fjælde mere og mere, og hen ad Efteraaret i September kan "Fjorden endog være helt isfri; thi naar det begynder at fryse, holder Kalvningen fra Bræen op. Af Drivis ude fra sees lidt om Foraaret, men hen paa Sommeren holdes den ude af Strømmen. Sejladsen om Sommeren hæmmes i det hele taget ikke paa nogen nævneværdig Maade af Is. Tunugdliarfik-Fjorden — regnet fra Narsak ind efter — har en Mængde Ruingrupper, særlig i den inderste Del. Den sydligste Del lige til i Højde med Igaliko-Tangen er paa begge Sider begrænset af stejle Fjælde. Østsiden af dette Strøg har været ganske ubeboet; paa Vestsiden findes derimod nogle faa Ruiner; sydligst en Fold ved Sisovokat (19) paa en Fjældskrænt, dernæst en Gaard ved Bugten bag Nuna- 261 sarnak (20), samt en ved Ipiutak (21) og endelig et Par Huse ved Musartut (22). Fra Sidlisit (23) paa Fjordens Vestside, hvor der findes en Gaard, begynder det lave, belgeformede og frugtbare Terrain, som breder sig helt over til Sermilik-Fjorden og som mod Syd begrenses af Lavningen fra Sidlisit-lvsormiut (24) til Kangerd- luak i Sermilik og mod Nord af Dalen fra Kordlortok (33) til Isarok (4). I dette Terrain findes talrige Gaarde, dels ved Kysten (23, 24, 27, 28, 29, 32 og 33), dels inde i Landet (25 26, 31, 34, 35, 36, 37 og 38), foruden nogle enkeltliggende Folde (30). Nord herfor falder det smukke Alpelandskab, som krones af Ulunguarsuak (4050 Fod hejt), temmelig jevnt ned mod Tunugdliarfik-Fjorden. Her findes ved Kysten en Gaard (39). Fjordens Bund fortsettes i en pregtig, bred Dal, hvori løber en stor Elv. Stejle Fjælde omkrandse denne Dal, i hvilken der ligger en Gaard (40). Fortsætte vi nu langs Fjordens Ostside mod Syd, finde: vi fem Gaarde (41, 42, 43, 44 og 45) samt nogle Folde (46), be- liggende paa meget indskrenket Plads ved Foden af den tre Tusind Fod hoje Fjældmur, som fra Fjordens Bund strekker sig til Korok-Bugten, kun afbrudt mellem Kiagtut (44) og Aku- liarusek (45) af den brede Sand- og Lerslette, som er dannet af den store Bre, som kommer fra Niviarsiat- Toppene paa Indlandsisen. Korok-Bugten er omringet af stejle, ubeboelige Fjælde. "Først lidt længere mod Syd ved Igaliko-Tangen træffe vi atter Ruiner af nogle Folde ved Foden af Iliortafik (51) samt ved Kagdlumiut (52), de ville imidlertid blive behandlede sam- men med de andre Ruiner paa Igaliko-Tangen. Den store Mengde Gaarde, som saaledes i Nordboernes Tid har opfyldt Fjordens Indre, skylde en forholdsvis stor Rig- dom paa Foder deres Tilstedeverelse. Brændsel har der ligeledes været nok af, og Jaglen paa Harer, Reve, Ryper og Svemmefugle har sikkerlig, den Gang som nu, givet et godt Udbytte. Desuden fandtes der tidligere mange Rensdyr i Landet. Bjorne komme af og til ind i Fjorden med Drivisen, særlig i Foraarets Begyndelse. Sælhundefangsten har været betydelig, skjont sikkerlig ikke saa god som i den isfyldte Sermilik-Fjord. Sælerne yngle ved Foraarstide i Bugten ved Korok-Breen. Endelig er der ypperlig Laxefangst i de store Elve, serlig ved Kingua; men ogsaa ved Kordlortok, Kagsiarsuk, Ivsormiut og Musartut paa Fjordens Vestside, ligesom paa Ostsiden ved Korok, Kiagtut og nogle Elve tet ved Igaliko-Tangen. I Fjorden fiskes Flynder, Torsk, Havkat, Hellefisk, Rodfisk og Ulke paa storre og mindre Fiskebanker. Den bedste Fiskeplads er lige ud for Igaliko-Tangen, tet under Land. Angmagsetter tages i Juni og Juli ved Kysterne rundt om. Dette udmerkede Jagt- og Fisketerrain er ikke beboet, men benyttes hovedsagelig af Beboerne af Bopladsen ved Iga- liko, men ogsaa Folkene fra Narsak færdes, som vi have seet, i disse Egne. Ruingruppe 19. Ved Sisuvokat (9: Stedet, д hvor der ег nedrullede Sten) findes с. 25 Al. Bis fra Stranden og c. 30 Fod over Vandet en ОЧ Ruin раа en temmelig stejl Fjældskraaning, НИ hvor der nedrisler en lille Bæk, og hvor der sas AN mellem nedstyrtede Sten paa Fjeldafsatsen findes noget Gres. Ruinen bestaaer af et lille, firkantet Hus, orienteret langs Stranden, 7 Fod bredt og godt dobbelt saa langt indv. Maal. Murhojden er 3 Fod og Murtykkelsen lige- ledes 3 Fod. Muren har veret bygget af storre, butkantede Sten, formentlig med Græsterv imellem. Til Bagsiden af dette Hus, ind mod Fjældet, stoder et lille Rum ved den sydlige Ende. (Dets indvendige Maal ere 5 Fod i Firkant. Murene ere som Forhusets). Ruingruppe 19. + 263 Foran Huset, ud til Stranden og tæt sammenstillet med dette, findes en firkantet Indhegning af Sten, der er ligesaa lang som Huset og en Del bredere. Her sees Muren som Rekker af storre Sten. Om der har været Græstorv imellem Stenene, kan ikke afgjeres. Muren har veret lavere end for Husets Vedkommende, thi der sees ikke ret mange nedstyrtede Sten. Indhegningens nordre Ende fortsettes, som det synes, et lille Stykke ned mod Stranden. Medens Huset med den lille Udbygning er bygget paa nogenlunde fladt Terrain, falder Ind- hegningen henved fem Fod i Retning af Stranden. Denne Indhegning er en af de Ruiner, om hvilke det er vanskeligt at afgjore, hvorvidt de ere Rester af Huse, Folde eller Indhegninger. Jeg antager, at Huset er en Faare- eller Gedestald med et Rum til Veddere eller Gedebukke, medens Indhegningen har tjent enten til Fold eller Hogaard. Det er formentlig en af disse, langt fra Gaardene liggende Faare- eller Gedestalde, som man kjender fra Island. Den her omtalte Stald har vistnok hørt til Gaarden ved Udstedet Narsak. «Gronl. hist. Mindesmærker» siger (Ш, Pag. 826) at «ved Sivesokæt og Ivingoit treffes enkelte Levninger af europæiske Huse, som vistnok kun have været Fiskerhytter eller Hohuse.» Paa sidstnævnte Sted, der ligger c. !/g Kvartmil sønden for førstnævnte og altsaa nærmere ved Narsak, traf jeg en lille, ubetydelig Dynge Sten, som mulig har veret af en Bygning, i saa Tilfælde har den dog været lille. Ruingruppe 20. Tunuarmiut (5: de, der bo bagved). Denne Gruppe ligger paa en lille Odde, der skyder sig ud fra Ilimausak-Halvoen mod Sydost, ved Indlebet til den store Bugt bag Nunasarnak-Fjeldet. Stejle, flere Tusind Fod høje Fjælde hæve sig lige bag Odden mod Vest, medens Nunasarnak-Fjældet knejser mod Øst paa den ånden Side af Ind- lobet. Paa selve Odden, der hovedsagelig er en gammel Havstok 264 og som bestaaer af Rullesten, er kun lidt Græs; op ad Fjæld- siderne findes derimod en Del Kreaturfode ligesom noget Pilekrat. Ved Oddens yder- ste, smalle Spids er dybt Vand, som vilde kunne tillade selv storre Fartejer at legge til Land. Inde i Bugten mod Nordvest, hvor et lille Vandløb har sit Ud- lob, er derimod grundt Vand og vanskelig Ruingruppe 20. Situationsplan. Landing selv for Baade. Her ligge imidlertid de vigtigste af Ruinerne i Nærheden af det ferske Vand. Bugten fortsættes i en lang, smal Dal hen mellem Fjældene lige til Egnen ved Ipiutak. I denne Dal findes en So med temmelig stejle Skrænter, der ikke egne sig til Beboelse. Kun inderst i Dalen synes der at vere noget jevnere Land under Fjældene; men her er paa den anden Side meget Fjældskred og mange gamle og ny Lejer fra de storre og mindre Elve, som komme ned fra Fjældene. Jeg har ikke kunnet finde andre Ruiner end dem paa Odden, skjønt Arctanders Kaart i Eggers Prisafhandling antyder Tilstedeverelse af saadanne; og skjont Giesecke ogsaa omtaler Ruiners Tilstedeverelse (Mineralogisk Rejse, Pag. 175) «hinter dem Berge in dem langen Thale». Det rimeligste er, at Gieseckes Bemerkning kun antyder, at der er Ruiner bag Bjerget. Odden ligger jo ogsaa bag Bjerget. Ruingruppen omfatter elleve Ruiner, der tilsammen danne en lille Gaard. Nr. 1 er Boligen med foranliggende Modding. Den ud- gravedes i sin Helhed, hvorved fremkom et Hus, som udviser 265 en firkantet, langagtigt Grundplan (с. 75 Fod langt og 23 à 25 Fod bred), delt i tre Rum og med en Udbygning paa Bagsiden mod Nord (c. 13 Fod lang og godt halv saa bred). Ydermurene have været opførte af butkantede Sten med Græsterv imellem. De staa endnu i en Hojde af een à halvanden Fod. Ruingruppe 20. Tunuarmiut ved Nunasarnak. Prospekt. Tykkelsen varierer imellem tre og godt fem Fod. Den tykkeste Mur findes i vestre Ende. Medens Murene i denne Ende vare meget tydelige ved Grunden, trods høj Grad af Ned- styrtning, var det samme ikke Tilfældet i østre Ende, hvor Sam- menskridning af den nederste Del af Muren var stor. Her havde aabenbart været anvendt overmaade megen Tætning i Murene og forholdsvis færre store Grundsten end i vestre Ende. Den eneste Indgang, som jeg kunde opdage, fandtes от- trent midt paa Bygningens Sydside. Bredden af den var nogle Fod. Denne Dør førte ind i Midterrummet, hvorfra der vistnok 266 har været Dore ind til de to Enderum, saavelsom til det bageste Rum. Skillemurene vare nemlig meget utydelige paa Grund af Murenes Sammenstyrtning lige til Grunden, saa tydelige Dor- aabninger kunde ikke konstateres. Den indvendige Bredde af Rummene |, Il og Ш var omtrent ens, nemlig с. 15 Fod. | Rum I våre Ydermurene funderede paa større Sten. I begge Hjørnerne ved Gavlen var anbragt nogle større, foroven flade Sten, omtrent Га 14/2 Fod høje over Gulvet og med Frem- spring fra Muren af et Par Fod. De dannede ligesom et Sæde. Et lignende Fremspring af samme Bredde og Højde strakte sig langs Rummets nordre Ydervæg og dannede ligesom en Bænk af større Sten, udfyldte i Mellemrummene af mindre og med nogenlunde jævn Overflade. Langs søndre Ydervæg. fandtes et lignende Fremspring, noget smallere og med ujævn Over- flade. Om disse Fremspring have været Bænke eller om de mulig have dannet Bunden af et hult Rum (Skot) mellem Ydermuren og en Skind- eller Bræddebeklædning, kan jeg ikke afgjøre. Den meget ujævne Overflade paa Fremspringet langs søndre Væg kunde tyde paa, at det ikke er en Bænk. I Rummets nordostre Hjørne fandtes, tæt op til Skillevæggen ved Rum Il, et Ildsted. Det dannedes af en Række større Sten sat i Kreds om Randen af et Hul. Omtrent ved Bunden af dette fandtes en stor, flad og tynd Sten liggende. Selve Hullet var fyldt med Aske og forkullede Rester lige fra Bunden til Randen samt ud til Siderne af Randstenene. Husets Undergrund viste sig at være smaa Rullesten; over og imellem dem saaes Sand og Grus og øverst et tyndt Lerlag, som saaledes dannede Gulvet i samtlige Rum. Om Leret er indført. for at danne et Gulv, kan ikke afgjøres. Ved Gravning i Jordsmonnet udenfor Huset fandtes nemlig ogsaa Ler over Rullestenene. I Rummet fandtes ved Gulvhojden en lille Slibesten (У. В. I), to Spindesten (2, 3), nogle Dyreknogler samt c. tredive Stykker af Vægstenskar og Husgeraadssager, hvoraf ni vare gjennem- d et Udgrar SÅ ’ 7 a yell lle any i \ И vy Sted N EN О А N | vl all! HALLE ney ödding Udgravet‘;, Ruingruppe 20. Nr. 1. ify Ni HY Bolig. Vegstensstykker med Huller. Fægstensstykker. Trækul og Aske. Spindesten. Slibesten. Veret Uldtej. Ilvalknogle. 268 borede med Huller; endelig fandtes et lille Stykke vævet Uldtej (4). I Rum Il fandtes langs nordre Veg i Gulvhojden et tyndt Kullag, hvori nogle faa Sælhundeknogler, samt spredt over hele Gulvet et halvt Hundrede Stykker Vægsten og Kar m. m. Om- trent ti af dem havde Huller, medens der paa to mindre Stykker fandtes simple Ornamenter. I Rum Ш fandtes langs sondre Langvæg og en Del af Gavl- væggen en c. I à 1'/2 Fod høj og for Langvæggens Vedkom- mende godt 6 Fod bred Forhojning. Ved Gavlvæggen var denne noget smallere. Forhojningen var dannet af Jord eller Gr&storv og Ler. I dens Forside saaes enkelte storre Steen, ligesom dens Overflade tildels var brolagt med flade og tynde Sten. Den lignede en Brix. I Rummets nordvestre Hjorne fandtes i Gulvhojden en Del Aske og Kul. Spredt over Gulvet laa 18 Stykker af Vegstenskar о. 1., deraf de halve med Huller, endelig fandtes et Stykke Hvalben. I Rum IV fandtes i Gulvhojden et tyndt Lag Aske og Kul samt с. 10 Stykker Vegsten af Kar 0.1. samt tre Stykker Bjærg- krystal (7—9). | Па Bortbringningen af den udgravede Jord og Stenene vilde have fordoblet Arbejdet ved Ruinens Undersogelse, efterlodes 1 Rum I og И en betydelig Mengde af denne udgravede Masse, hvilket bemerkes til Efterretning for senere Undersogere. Omkring Ruinen til alle Sider, dog mindst ud for den vestlige Endevæg, fandtes en Mengde nedstyrtede Sten, rimeligvis hovedsagelig fra selve Bygningen ; men det er dog ikke udelukket, at der f. Ex. sonden for den kan have staaet en mindre, isoleret Bygning, hvis Tilstedeverelse nu ikke kunde konstateres. At forsege at afgjere, hvor Gavlene have veret, tor jeg ikke indlade mig paa. Omtrent 35 Fod sonden for Boligen fandtes en Kjokken- 269 modding, der strakte sig langs hele Husets Længde, og hvis Bredde omtrent var det halve af Længden. Moddingen indeholdt Aske og lidt Trækul iblandet med en Mengde Dyreknogler og bortkastede Vegstensstykker af Kar о. |. Lagets Mægtighed varierede fra henved !/2 Ш godt 2 Fod paa det af Expeditionen udgravede Stykke, der omtrent udgjorde en Fjerdedel à en Femtedel af hele Moddingen. Ligesom ved Ruingruppe 2 (Holms Tingimiut) var det og- saa her ojensynligt, at Kjokkenaffaldet var bortkastet i Dynger. Ifølge Winges Undersøgelser af det hjembragte Materiale, fandtes Knogler af følgende Dyr: Kortnæbet Lomvie, Polarræv, Isbjørn, Remmesæl, Ringsæl, Svartside, Blæresæl, Hest, Rensdyr, Ged, Faar, Oxe samt Hval. Ikke langt fra Boligen ligger Hovedmængden af Staldene med tilhørende Hølader (Nr. 2 og 3). Ruingruppe 20. Enkelte Ruiner. Medens Nr. 3 danner en meget sammenfalden og over- groet Tomt (с. 60 >< 40 Fod), i hvilken der af og til spores Mure og et enkelt Sted Baasesten, er Nr. 2 tydeligere. Den ligger tæt Vest for foregaaende, og her findes Rester af mindst to Huse eller Indhegninger om Høstakke. Nr. 4 er en rund Kvægfold, der tildels er dannet mellem 270 store, naturlige Klippeblokke af lave Stenmure (20 à 29 Fod i indvendig Tværmaal). Nr, 5 er en anden lille Gede- eller Faarefold (c. 14 Fod lang og c. 7 Fod bred), som støtter sig til en stor Sten (8 Fod hej). Murene ere opførte alene af Sten og ere et Par Fod høje. Nr. 6, en firkantet, langagtig Bygning med to Rum, hvoraf det ostligste er det mindste (hele Længden c. 27 Fod, Bredden с. 6 Fod, Murhojde с. 4 Fod, Murtykkelse с. 3 Fod). Murene ere i vestre Ende af Bygningen opførte af større, butkantede Sten. Formodentlig har der veret Murtetning. Er muligvis en Gede- eller Faarestald. I Nerheden findes to smaa Folde. Den ene (7) meget uregelmæssig, den anden (8) rundagtig. Begge støtte sig Ш naturlige Klippeblokke, mellem hvilke er anbragt Stenmur. Nr. 9, 10 og 11 have sikkerlig veret Forraadshuse. De synes alle tre at have veret byggede fornemmelig af Sten alene. Særlig Nr.9 er udmerket smukt bygget af store, skarp- kantede Sten i temmelig vandrette Fuger (25 Fod lang, 11 Fod 6 Tommer bred indvendigt Maal). Murene staa endnu, serlig ved Gavlene, i en Hojde af indtil fem Fod, men ere paa Siderne en Del forfaldne. Murtykkelsen er mindre paa Lengdesiderne (4 Fod 4 Tommer) end ved Gavlene, hvor de endog have den sjeldne Murbredde af 6 Fod. Gronlendergrave findes baade indeni og udenfor Murene. Til disse er benyttet Sten fra Huset, hvorfor ogsaa serlig Side- muren mod Nord er en Del ramponeret. Her findes en Der. Nr. 10 er mindre (14 Fod 7 Tommer lang, 8 Fod bred indvendigt Maal) og en Del mere forfalden. Ogsaa her findes en Gronlændergrav anbragt ved Ydermuren mod Syd. Nr. 11 ligger paa Pynten, omtrent saa langt ude, som den kan komme, hvis man altid har villet kunne gaa ud til den; ved Hojvande oversvommes nemlig et Stykke af Odden mellem Ruinen og den alleryderste Spids. Skjent der fra Ruinen til nærliggende Gronlender-Revefelder og til to Begravelser i selve 271 Ruinen er taget det meste af Murene, staaer dog Grunden tydelig endnu, sat af store. Sten. | Gavlen mod Øst, altsaa ud mod Stranden, hvor der findes meget dybt Vand, er en Doraabning. Om der har været en lignende paa Længdesiden mod Nord kan ikke afgjores. Beliggenheden tyder paa, at Huset har veret enten et Torre- hus eller et Oplagsskur for Varer, der skulde afsendes med Fartej. Nr. 12 er en lille Fold, formentlig til Geder eller Faar, som ligger hojt til Fjælds (mindst 300 Fod) paa en af Skraaningerne Nordost for Ruingruppen og omtrent 800 Alen fjærnet fra denne. Den ligner meget Ruin Nr. 5 i Størrelse og Udseende og stotter sig ligesom denne til en stor Klippeblok. Murene ere af Sten og nogle Fod høje. Gaarden, der nærmest maa betegnes som en mindre Gaard, omfatter saaledes: En Bolig med. foranliggende Kjøkkenmødding (1), i Ner- heden af hvilken findes dels nogle Stalde og Hølader, maaske Høgaarde (2 og 3), dels et Par Folde, en rundagtig (4) og en firkantet (5). Den sidste er aabenbart til Geder eller Faar. Lidt længere borte ligger en Faare- eller Gedestald (6) med et Par Folde rimeligvis ogsaa til Faar og Geder (7 og 8) samt to Forraadshuse (9 og 10). Yderst paa Pynten, hvor der er god Landingsplads for Far- tøjer, ligger. et’ tredje Forraadshus (11), endelig findes længst fra Indhusene en lille Faare- eller Gedefold paa en Fjældskraa- ning mod Nord. | Fra Pynten til Ruin 7 stiger Terrainet jævnt til c. 100 Fod ad en Ryg, paa hvilken Ruinerne 6, 8. 9 og 10 ligge. Til begge Sider falder Terrainet fra Ryggen ned mod Stranden. Boligen (1) og Staldene m. m. (2 og 3) ligge saaledes lidt lavere end Forraadshusene (9 og 10) og lavest ligge Foldene (4 og 5). 272 Ruingruppe 21 ved Ipiutak (9: Lerstedet) omfatter sikkerlig en Gaard (cfr. Holm, VI. H., Pag. 77), der ligger paa en stor, græsrig Slette, som staaer i Forbindelse med den lange Dal bag Nunasarnak-Fjældet. Ruingruppe 22 ved Musartut (Navnet paa en Plante). Nedenfor Fjældet, paa et indskrænket Fladerum, der er stærkt bevoxet med Pil, findes nær ved Stranden to firkantede Ruiner, en sterre, tvedelt, nærmest Stranden, og en mindre lige bag ved. Gronlenderne vare ikke sikre paa, at det var Nordbo- ruiner. Fra den større Ruins to Rum syntes at gaa smalle Gange ud efter. Dette kunde tyde paa, at de vare Gronlender- boliger; men Murkonstruktionen, Sten og Grestorv, vare om- hyggeligere, end Granlænderne pleje at anvende den. Mulig er det nogle gamle Nordbohuse (i saa Tilfælde ner- mest Stalde med Horum), som ere benyttede af Grønlænderne. Nogen Gaard har vistnok ikke ligget paa Stedet. Ruingruppe 23 ved Sidlisit (9: Hvæssesten) omfatter en Gaard. Fra den større Lavning mellem Kangerdluak og Tunngdli- arfik, som er opfyldt af en Mengde Soer, er der gjennem disse Afløb for Vandet til Egnene ved Sidlisit og Isomiut. Medens Hovedlebet gaaer forbi de nordligere liggende Ruingrupper (25 og 24), gaaer et mindre Elvleje til Sidlisit (23). Ved en lille Bugt er der en fortrinlig Landingsplads saavel for Baade som for større Fartøjer. Paa nordre Side af Bugten findes dybt Vand ud for en stejl Klippevæg. Her ligger en Ruin 10—15 Fod over Havet og saa nær Vandet, at de nedfaldende Sten, særlig fra nordøstre Hjørne, ere styrtede ud i dette; den er bygget af større, flade, røde Sandsten, mulig med Tætning af Smaasten fra Strandbredden. Muren, der er tykkere end almindelig (4—5 Fod), er temmelig sammenfalden, og 273 der laa mange nedfaldne Sten ved den; Indgang kunde ikke observeres. Ruinens Bredde i Öst-Vest ег 14—16 Fod og Længden det dobbelte. c. 200 Fod mod Nordvest ligger Boligen med 6—7 Huse, deriblandt Staldene længst mod Vest, tæt op ad Klippen. Tæt Vest for den føromtalte Ruin findes en lille Indhegning mellem to Klippevægge. Stedet, hvor Ruingruppen ligger, er omtrent horisontalt, en halv Snes Fod over Vandet, og overgroet med meget tæt Pilekrat, med Undtagelse af det Sted, hvor det maa formodes, at Boligen er; thi her er Pladsen bevoxet med kraftigt, tæt Græs, og her sees Murrester af en Bygning med flere Rum. En lille Bæk løber ned mellem Ruinerne. Ruingruppe 24. Ivsormiut (Muldbo >: hvor der er god Muld). Ruinerne ligge tet ved et gammelt Elvleje, hvori der nu kun flyder lidt Vand. Tid- ligere har en stor Elv haft sit Udlob her, nu munder den ud lengere Nord paa. Terrainet om Ruinerne er fladt og for en Del gammel Havstok; men der er ret god Gresning og meget Pilekrat, saavel paa den smukke Strand- slette, som oppe i Klofter og SOPOT paa Afsatser. Sletten, som Ruingruppe 24. Situationsplan. breder sig mellem Fjeldene og Havet, og som hever sig til en Maximumshojde af c. 30 Fod over Havfladen nærmest ved Foden af Fjeldene, be- grenses mod Nord af det omtalte Elvleje og mod Syd af et Gjerde, der er opfort af Jord med enkelte Sten imellem. Dets XVI. 18 274 Hojde er et Par Fod — Bredden ligeledes. I dette Gjerde findes ner ved Fjældet en Aabning. Ruingruppe 24 ved Ivsormiut. Gjerde, som hegner Hjemmemarken mod Syd. Terrainet om Ruinerne har saaledes ojensynlig dannet en Hjemmemark, paa hvilken der ingen videre Sten findes. Paa denne Hjemmemark ligge ialt ni Ruiner, hvortil komme endnu to paa Fjeldskraaningerne. Hvor ikke anderledes bemerkes, ere Ruinerne meget sammenfaldne og overgroede; Murhejderne ere ikke over et Par Fod. Disse Ruiner danne en Gaard, der bestaaer af: En Bolig (Nr.9), der sees som en Langhoj paa det flade Terrain, over hvilket den hever sig 5 Fod. Grundplanen kan, paa Grund af sterk Plantevæxt, ikke skjelnes. Dog synes det, som om Tomten indeslutter flere firkantede Rum i et Par Rekker bag hinanden. Et af Rummene har senere veret be- 275 nyttet af Gronlendere. Hele Tomten synes at have en Lengde af 80 a 100 Fod med en betydelig smallere Bredde. Et frodigt Gronsver tet foran Tomten, mellem denne og Stranden, tyder paa Kjokkenmodding. Tre langagtige, firkantede Bygninger (3, 5 og 10) mellem 50 og 60 Fod lange og 16—19 Fod brede ere formentlig Stalde, som ligge spredte til begge Sider af Boligen. Nr. 3 er delt i to lige store Rum, det ostligste er opfort af Sten uden synlig Tetningslag. Det er sikkerlig Holade. Til det vestligste forer fra forstnævnte Rum en Dor gjennem Skilleveggen. Det vestligste Rum er opfort af Sten med Tet- ningslag; det er vistnok en Stald, som har en Dor paa sondre Langveg. Nr. 5 er en lignende Stald med to ulige store Rum. | №. 10 sees ingen Skillerum; den er meget overgroet. Nr. 6 og 8 ligge lidt hojere end de andre Ruiner paa Klippegrund. Nr.6 er aabenbart et Forraadshus (26 x 20 Fod), thi der sees ingen synlig Tetning i Murene. Nr. $ er muligvis en Faare- eller Gedestald (24x 15 Fod), opført af Grestorv og Sten. Endelig have vi tre mindre Udhuse (Nr. 1, 2 og 4), hvis Bredde er eens, nemlig 12 å 14 Fod. De have været opførte af Sten med Tætningslag. Længere tilbage paa Fjældsiden, c. 60 Fod over Havet, ligger et lille Forraadshus (Nr. 11), hvis ene Side støtter sig til en Sandstensklippeside, og som er opført af større, smukke Sandstensfliser og Blokke. De indv. Maal ere 18 Fod lang og 12 Fod bred. _ Murtykkelsen ег 33/4 Fod og Murhøjden endnu c. 4 Fod trods det, at der øjensynlig er borttaget en Del Sten bl. a. til Rævefælder. Paa søndre Side findes en Dør. Endelig findes endnu længere tilbage i Dalen op mod El- vens Hovedløb en firkantet Fold (Nr. 7), hvis to Sider ere 18% 276 Klippe, medens de to andre dannes af store Sten over et Par Fod hoje. (Tværmaalene ere 42 og 55 Fod.) Ruingruppe 25. Folger man fra Ivsormiut det gamle Elvleje indtil Hoved- elven tet bag Folden (7), gaaer man dernæst over denne Elv, som i stride Fald kommer fra Sydvest, for derefter i en c. 20 Mi- nutter at vandre op langs dens stejle Bredder, kom- Ruingruppe 25. mer man til en lille Se, hvorigjennem Elven lober, idet den kommer fra den store Lavning mellem Tunugdliarfik og Kangerdluak i Sermilik-Fjorden. Paa den vestlige Skraaning — altsaa venstre Side af Elven — og c. 80 a 100 Fod over Søens og Elvens Vandflade ligge nogle Ruiner i en Linie langs Elven. Fra Vest kommer en noget mindre Elv i stejle Fald ned over Fjældene for, efter at have passeret en ganske lille So, der ligger godt 100 Fod over den førstnævnte, at falde i denne. Den mindre Elv lober ned mellem de fire Ruiner, som danne Gruppen, saaledes at den ene Ruin (1) ligger paa den sondre, de tre andre (2, 3 og 4) paa den nordre Side af denne Ely. Paa Skraaningerne rundt om er god Græsning. Nr. 1 er en lang (50 Fod) og smal (10 Fod), firkantet Ruin, der er meget sammenfalden og delt i to Rum, hvoraf det syd- ligste er det storste. Fra dette synes der at vere en Udgang mod Vest. Nr. 2 er to tet sammenstillede, firkantede Huse (eller et Hus og en firkantet Indhegning), i Forlængelse af hinanden. Det sydligste er smallere (6 Fod bredt) end det nordligste (14 Fod bredt). Husenes Længde er ens (25 Fod). 277 Nr. 3 er et firkantet, langagtigt Низ (с. 50x 20 Fod). Det er meget sammenfaldet. Paa Skraaningen ned mod Hoved- elven sees udenfor Huset et ualmindelig frodigt Gronsver, mulig fra en Modding. Nr.4 er en langagtig, ubestemmelig Hustomt, aldeles over- groet og sammenfalden. Til samme Side, som for foregaaende, sees ligeledes her et overmaade frodigt Gronsver, hvor Gresset voxer i Tuer. Det er formentlig ogsaa en Modding. Sidstnevnte Tomt synes mig mest at ligne en Bolig. De andre Ruiner ere vistnok Stalde med Horum. Det hele danner en meget lille Gaard, eller mulig kun en Seter. Ruingruppe 26. Gaaer man fra Ivsormiut i nordvestlig Ret- ning op over de bolgeformede Fjælde med de mange Smaa- søer i forskjellig Højde, kom- mer man efter en halv Times Gang til et Plateau, hvorfra der er den pregtigste Udsigt over Tunugdliarfik-Fjorden til Ruingruppe 26. Situationsplan. Egnene Ost derfor. Igaliko- Fjordens Vandspejl ojnes over Tangen ved Igaliko og længere borte sees Bjærgene ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjordens ostre Arm. Plateauet sænker sig enkelte Steder i fladere, græsbevoxede eller mosefyldte Lavninger. I en saadan ligge nogle Smaasoer omkring et bredt Hojdedrag, som skyder sig ud i Dalen, og som hæver sig с. 30 Fod over Dalbunden. En Ely løber gjennem to af Soerne. Terrainet i Lavningen omkring Soerne nedenfor Odden er frugtbart. Der findes ialt sex Ruiner, hvoraf een, der formentlig har været Bolig (Nr.1), er meget sammensunken og nu kun danner en græsbevoxet, langagtig Forhojning, 80 à 100 Fod lang og c. 40 Fod bred, som synes at indeslutte flere Rum. 278 Fire Ruiner (Nr. 2, 3, 4 og 5) ligge paa Landtungens jævne Overflade. De ere alle omtrent af samme Storrelse: 24 à 30 Fod lange og halvt saa brede. To af dem ere meget sammen- faldne og have formentlig veret opforte af Sten med Tetningslag, de to andre derimod have vistnok fornemmelig veret opforte af Sten alene, der have veret omhyggelig afpassede. Murene Ruingruppe 26, ovenfor Ivsormiut. Prospekt. staa derfor ogsaa endnu i en Hojde af godt 3 Fod og med en Bredde af 3 Fod. Den ene Ruin har to Dore, een paa hver Langveg. Den ene af Dørene har endnu Overligger. Dor- hojderne ere godt 3 Fod. De to af Husene ere formentlig Stalde, de to andre For- raadshuse. Paa en lille © i en af Soerne sees en vistnok firkantet Ruin, der synes vel bevaret og opfort fornemmelig af Sten. Ruingruppen danner formentlig en lille Gaard, mulig dog 279 kun en Seter. For at afgjore dette maatte der foretages Ud- gravninger, som Expeditionen ikke kunde indlade sig paa. Ruingruppe 27. Nu- garsuk (9: Nes). III ew ЕН HS ee | Bugten sonden for Næsset udmunder en storre Elv, der kommer fra Fjældene. Terrainet hæver sig jævnt fra Stranden og op mod disse. Nærmest Stranden er det dog paa en læn- gere Strækning, Nord for Elven, omtrent horison- talt. Her er Jordsmonnet Ruingruppe 27. Situationsplan. noget sumpet paa Bred- derne af en lille So. Iøvrigt findes overalt paa Sletterne neden- for Bjærgene rigeligt Græs med flere Tommer tykt Muldjordslag, ligesom der rundt om findes Brændsel i Krattene. De fleste af Ruinerne Vest for Elvmundingen ere saaledes aldeles over- groede af hojt Græs. Der findes ialt atten Ruiner, der ligge i tre Grupper: A) Lige ved Stranden, Nord for Elven, paa en lille Pynt, hvis hojeste Punkt er c. 30 Fod over Havfladen, og som har fast Bund, ligge sex Ruiner (1, 2, 3, 4, 5 og 18), hvis Mure alle ere stærkt nedstyrtede og slojfede, rimeligvis til Brug ved Bygningen af nærliggende gamle og forladte Gronlenderboliger. Om nogen af Bygningerne har været opført alene af Sten, kan nu ikke afgjores. №. 1. En langagtig Bygning, smallest i nordre Ende (Bredde henved 20 Fod, sterste Længde 29 Fod). Nr. 2. Et firkantet Hus med Udbygninger ved nordre Ende (c. 50 Fod langt). 280 Nr. 3. Et lille firkantet Hus (13 x 30 Fod). Nr. 4, umiddelbart Syd for foregaaende, paa Toppen af en lille Klippe, er еп noget uregelmessig Indhegning (26 x 30 Fod), formentlig til Faar eller Geder. №. 5. En firkantet, aflang Bygning (13 x 35 Fod). Nr. 18. Et meget sammenfaldet Hus (13 x 40 Fod), delt i to Rum, det nordligste storst. Uden om Huset findes et nu c. 1 Fod hojt Jorddige med enkelte Sten i, det danner en (83 = 95 Fod) Indhegning. Ruingruppe 27. Enkelte Ruiner. B) Omfatter 10 Ruiner paa begge Sider af Elven. De fleste ligge c. 40 Fod over Havet. De ere meget overgroede, sammen- styrtede og vanskelige at aftegne. Nord for Elven ligger: Nr. 13, der vistnok er Bolig. Det synes at vere en fir- 281 kantet, langagtig Bygning (28 = 85 Fod), delt i fire Rum med en Gang mod Øst. Murene have været opførte af Jord og Sten. Denne Bolig ligner meget den eldste Type fra Island. Langs Ostsiden findes meget frodig Gresvext, der tyder paa Kjekkenmedding. Tet ved Boligen findes et Par smaa Huse, Nr.12 og Nr. 14 (begge c. 13 x 18 Fod), de have formentlig hort til Boligen. Endvidere findes i Nærheden: Nr. 15. To i Vinkel sammenbyggede Huse (det starste 13 Fod bredt og 41 Fod langt, det mindste 17 Fod i Firkant), for Enderne af hvilke findes mere sammenfaldne, firkantede Ind- hegninger. Mellem de to Rum findes en Dor. Det er mulig Stalde med Hogaarde. Nr. 10. Et lille, firkantet Hus (13 x 30 Fod). Nr. 11. Et mindre, firkantet Hus med to Rum (11 x 21 Fod). Disse to Huse ere rimeligvis ogsaa Faare- eller Gede- stalde med Holade. Nr. 9. En c. 110 Fod lang og hojst 65 Fod bred uregel- mæssig Indhegning af større Sten. Den ligger paa Skrenten ved Elven og har et Fald af 12 Fod fra a—é. Syd for Elven findes tre storre, langagtige og firkantede Bygninger: Nr. 7 med en Udbygning mod Vest, er vistnok en Faare- eller Gedestald med tre Rum ved Siden af hinanden (13 Fod bred og ialt 55 Fod lang) og et bag ved (11 x 12 Fod). Nr. 6. En tvedelt, langagtig Bygning (13 x 49 Fod), der vistnok er en Stald med Holade. Nr, 8. En langagtig Bygning (13 x 50 Fod), mulig Stald. С) to Ruiner Nord for foranforte Gruppe. Nr. 16. En firkantet, tvedelt Bygning (6 Fod bred indy. Maal og 46 Fod lang), vistnok Stald, samt №. 17, En af større Sten med Mellemrum sat Indhegning (26 = 35 Fod), vistnok en Fold. 282 Terrainet om Ruinerne har selvfolgelig dannet Hjemme- marken, der mod Sydvest, Vest og Nordvest har været be- grænset af Fjældene, mod Ost af Havet, medens det sumpede Terrain mod Nordøst har dannet en naturlig Grænse. Paa nordre Side af Elven op mod Slugten, fra hvilken Elven kommer, findes en Stenmur c—d, der har hegnet Marken paa dette Sted. Gruppe Å synes udelukkende at indeholde Faare- og Gede- stalde med tilhørende Hørum samt en Fold og en Indhegning. Mulig er dog den Stranden nærmeste Ruin (5) et Oplagsrum. Gruppe € dannes af en lille, meget smal Faare- eller Gedestald samt en Indhegning, der mulig er Fold, mulig Høgaard. Disse otte Ruiner i de to Grupper Å og €, som ligge noget afsides fra Centrum af Gaarden, have formentlig netop været anbragte her for at være i Nærheden af de tarveligere Græsgange paa det store, flade Næs, som skyder sig ud mod Øst. I Gruppe B ere de større Stalde mest fremtrædende, men der findes ogsaa nogle mindre Faare- og Gedestalde foruden den store Indhegning. Endelig have vi Boligen med et Par til- hørende Smaahuse. I «Grønlands historiske Mindesmærker» Ш, Pag. 825 om- tales det, at der ved Nugarsuk formentlig har været to Gaarde. Jeg troer ikke dette er rigtigt. Det eneste Hus, der med Rimelighed kan være Bolig, er Ruin 13, som dels paa Grund af sin Størrelse, særlig den forholdsvis store Bredde (28 Fod), dels paa Grund af Formen samt den frodige Græsvæxt udenfor, hvilken tyder paa Kjøkkenmødding, utvivlsomt maa ansees for Beboelse. Alle de andre større Bygninger ere for smalle. Bjærgarten paa Stedet er Granit"), hvilket forklarer Manglen paa smukke Forraadshuse. 1) Jvf. Geognostisk Kaart over en Del af Julianehaabs Distrikt af С. Е. Holm og K.J. V. Steenstrup, 1876. «Medd. om Grønl.», Il, Tavle I. 283 Samtlige Huse maa antages mere eller mindre at have været byggede af Granitsten med Tetningslag af Grestorv. Om der paa Fjældene findes de sædvanlige Folde, som kjendes fra andre storre Ruingrupper, kan jeg ikke afgjore. Tiden tillod os ikke en Undersogelse heraf. I «С. В. М.» Ш, Pag. 825 omtales i en Note, at der Nord- vest for Nugarsuk og Kagsiarsuk siges at vere nogle Ruiner ved Sarpik. Jeg antager, at disse enten ere de ovenfor Ivsormiut fundne (nærmest Gruppe 26) eller og Ruingruppe 31 mellem Kagsiarsuk og Tasiusak. Andre i det paagjeldende Terrain har jeg ikke seet eller hort omtale. Ruingrupperne 28—29. Disse Grupper omfatte, foruden Ruinerne ved Kagsiarsuk («M. о. Gril.» VI., Pag. 77—79) og den saakaldte «Fjældbygd ved Kagsiarsuk» (VI. H., Pag. 79—81), tillige Ruinerne af en Gaard ved Igdlungujuk umiddelbart sønden for Kagsiarsuk. Sidst- nævnte Gaard (Gruppe 28) synes i Tidernes Løb at være, om jeg saa maa sige, udskilt fra Gaarden ved Kag- siarsuk, thi det er lidet tænkeligt, at vedkom- mende Landnamsmand, som tog Land ved Kag- siarsuk, strax skulde Ruingrupperne 28 (til Venstre) og 29 (til Højre). have tilladt en anden at nedsætte sig i Udkanten af hans Hjemmemark. Fra Kagsiarsuk- Elvens Udløb og mod Syd gaaer langs Stranden et fladt Forland 284 lige til Ruingruppe 28; kun afbrudt af nogle rode Sandstens- rygge, som lobe vinkelret paa Strandkanten. Ruingrupperne 28—29. Prospekt taget fra Kagsiarsuk og Syd efter. I Baggrunden Igdlerfigsalik. Ruingruppe 28 begrenses mod Nord af en saadan Sand- stensryg (c—d), mod Syd og Vest af Fjælde. Et lille, nu næsten udtorret, Vandlob kommer fra Fjældene og løber forbi Ruinerne. Mellem dette og Sandstensryggen gaaer et lavt Jorddige a—b—c. Det har aabenbart hegnet en Del af Hjemmemarken. Jordsmonnet hæver sig jævnt fra Stranden til en Hojde af c. 100 Fod hen mod Fjældene. Under- grunden er Sand med et tyndt Muldlag, der er dækket af Gres. Et enkelt Sted ved Ruin 7, hvor der siver Vand ud fra Klip- perne, er der et ualmindelig frodigt Gronsvær, Kvaner о. |. lovrigt findes paa Fjældene bag ved rigeligt Foder til Kreaturer. Gruppen omfatter syv Ruiner: vistnok fire Stalde (Nr. 1, 2, 3 og 4), een Bolig (5), et lille Forraadshus (6), samt en lille Fold (7). Boligen (Nr.5) ligger nærmest ved Stranden og tæt ved Vand- 285 løbet. Den sees nu som en af højt Gres overgroet Tomt, с. 200 Fod lang og c. 100 Fod bred. Den har mindst indesluttet fire firkantede, tet sammenstillede Rum i to Rekker og mulig desuden nogle mindre Indhuse i sin umiddelbare Nerhed. Gronlenderne have imidlertid tidligere boet i denne Tomt, hvor de have indrettet sig Vinterboliger, saa Omridsene af Nord- boernes Bolig nu vanskelig lade sig bestemme. Omkring Tomten ег frodigt Grensver, som tyder paa Modding. Tet ved den, paa en lille, tildels fritstaaende Klippe, sees Rester af et lille Forraadshus (Nr. 6), der synes at have været bygget alene af Sten. Noget lengere tilbage ligge Staldene, alle opforte af Sten med Tetningslag: Ruingruppe 28. Enkelte Ruiner. №. 1 og 2, nedenfor Klippeveggen. De ere omtrent af samme Størrelse (15 x 55 Fod) og delte i tre Rum. I Nr. 1 er Udgange i det Fri fra alle tre Rum. Nr. 3 har samme Bredde, er lidt lengere end de foranforte (60 Fod) og er delt i tre Rum, hvoraf det midterste igjen ved en Veg paa langs er delt i to mindre. Fra Vestenden udgaaer mod Nord en firkantet Udbygning, mulig en Indhegning til Ho. Den er meget overgroet af Gres. Kun hist og her sees Mur rage frem, dog er Grundplanen kjendelig, ligesom Indgangen med Sikkerhed kan skjelnes. Murene ere dannede af store, rede Sandsten med Tætning imellem. I Hjornerne sees enkelte store Sten. 286 Nr, 4. En tvedelt Bygning af samme Bredde, som de fore- gaaende. Murene staa tydelige til en Højde af 1'/2 Fod. Østre Ende fortsættes i en ubestemmelig Stenhob, der er over- groet med Gres. Mulig er det en sammenfalden Indhegning (til He ?). Staldene tyde nærmest paa Gede- og Faarehold. Sluttelig sees en ganske lille, lav Indhegning (Nr. 7) eller Fold bygget af Sten; den stotter sig til Klippen. Ruingruppe 29 ved Kagsiarsuk (9: lille Dal) med til- herende Ruiner i Fjældene bag ved (den saakaldte «Fjæld- bygd») er, som bemerket, beskreven af Holm, til hvis Be- skrivelse der skal gjores folgende supplerende lagttagelser, hvilke fornemmelig ere baserede paa storre og mindre Ud- gravninger i de paagjeldende Ruiner. Jeg vil dele Ruinerne i tre Grupper: A) de, der ligge Syd for Elvmundingen: Nr. 193. 4, 5,6, 7, 8, 9, 24, 25. 26. 21 savane Holms J, И, Ш, IV, У, VI, УП, VII, IX XXVI. B) de, der ligge Nord for Elvmundingen: 10, 11, 12; 13, 14, 15a-c, 16, [17], 38. 19, 1 22, 23, 35 svarende til X, XI, ХИ, ХШ, XIV, XV, XVI, (XVII), ХУШ, XIX, XX, XXI. С) den saakaldte «Fjældbygd» : 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34 svarende til VIN, VIE ЕН. У. A) Sonden for Elvmundingen ligge tretten Ruiner (for- uden Holms I—IX samt XXVI, svarende henholdsvis til mine 1—9 og 26, tillige 24, 25 og 27). Ruin Nr.1 (fj, nærmest ved Elvmundingen og Stranden, ud- gravedes og viste sig at vere en lang, meget smal Bygning, opført af Sten og Gresterv. Vestre Ende var noget utydelig. 287 I østre Ende stode Murene til en Højde af с. 2 Fod, satte af større Sten. I Gulvhojden fandtes lidt Kul. Beliggenheden tyder paa, at det muligvis har veret et Provianthus eller et Hus til Fiskeredskaber, Baadgrejer eller lignende. God Landings- plads for Baade findes lige ud for. Nr. 2 (II) synes bygget uden videre Tætning. Er formentlig et lille Forraadshus. Nr. 3 (Ш) udgravedes og viste sig at vere en Bolig af om- staaende Grundplan, beliggende tet ved Skrenten paa søndre Side af Elven og med Længderetningen (c. 75 Fod) langs denne. Syd for Ruinen findes en Kjøkkenmødding og Øst for den sees en Række større Sten, der rimeligvis have hegnet Pladsen foran Hovedindgangen; thi som saadan maa Døren til Rum I sikkerlig betegnes. Murene ere opførte af Sten med Tætningslag af Græstørv saavel for Ydermurenes, som for Skillemurenes Vedkommende. -Deres Tykkelse har været godt tre Fod. Højden er nu indtil 21/2 Fod. I de fleste Mure have større Sten dannet Grunden; over den er øjensynlig lagt mindre og større Sten i Flæng med Tætningslag af Græstørv imellem. Vandrette Fuger kunde ikke sees. Dorenes Vidde er 21/2 à 3 Fod. Karmene ere satte af skarpkantede, større Sten. Boligen er bygget paa gammel Havstok, bestaaende af smaa Rullesten. Bunden i Rummene dannes næsten overalt af et tyndt Lag Ler over Rullesten. Fra Rummene har der ud i det Fri ført dels Hoveddøren fra Rum I, der er aldeles tydelig, endvidere en mindre tydelig Dør fra Rum IV, samt mulig en lignende fra Rum Ш. Paa Grund af Murenes store Sammenstyrtning, vare de to sidste ikke lette at skjelne. Bygningen har adskillige Seregenheder i Sammenligning med de tidligere omtalte Boliger; men jeg antager, at disse Seregenheder ere betingede af Forhold, som kunde tyde paa det sidste Stadium i Boligernes Udvikling, nemlig af Ønsket - * obergroet == “one еше =, Lee ---.. + Vegstensstykker med Huller. + Yagstensstykker. & Kul og Aske. © Spindesten. У Sam og Beslag af Jærn. К Hralben. S Slibesten. en Dr” Я К IT ve oF Ruingruppe 29. Nr. 3. Bolig. 289 om at have en særegen Udgang for Frekvensen til og fra Kjokkenet. Rum IV er, som vi nedenfor skulle se, sikkerlig et Kjokken. Fra dette har der været Udgang mod Syd, hvor Moddingen findes. Samtidig have vi Hovedindgangen, der forer til Rum I, som for- mentlig er Stuen. Fra denne kommer man ind i en lang Gang (I, hvorfra. der er Dore til idetmindste to Siderum og et Enderum. Mulig har der tillige veret en Dor til Rum III, men paa Grund af Sammenstyrtning kunde den ikke erkjendes. Ruingruppe 29. — Bolig. Oversigtsbillede fra Ost. Rum I er 24 Fod langt og 14/4 Fod bredt indv. Maal. Paa en Del af nordre Langveg findes en с. I Fod høj og 2 a 3 Fod bred Forhojning af Ler og Grus. Den løber som en Benk hen langs Veggen. Lige indenfor Deren er Gulvet brolagt med flade Stenfliser. Over Lergulvet fandtes en hel Del Trækul (af Fyr og Birk) spredt særlig i et 4—5 Tom. bredt og 1'/2 Tom. tykt Lag tværs over Midten af Rummet fra Nord til Syd. Det saae ud, som om her havde ligget en Bjelke (Fyr), der muligvis er Rester af en nedstyrtet Loftsbjælke, muligvis af et Tre-Skillerum, derimod neppe af Gulv. Medens der over denne ikke fandtes Oldsager, laa der mellem og over de i Rummet spredte Kulstriber folgende: Et Stykke Beslag af Jern ved Hoveddoren, et ottekantet XVI. 19 290 Stykke Vægsten med Ornamenter og Hul i Midten (Nr. 1 i V. Boyes Fortegnelse nedenfor), en Dup af Vægsten med Jærn- nagle (Nr. 16) og en Spindesten, foruden enkelte andre Veg- stensstykker. Ruingruppe 29. Bolig. Udgangen fra Rum I. I Rum И fandtes lidt Trekul (i dette som i de folgende Rum af Fyr) overalt i Gulvhoejden, samt enkelte Vægstensstykker, 1 Slibesten (17) samt et lille Stykke ornamenteret Stykke Væg- sten (12). I Rum Ш fandtes lidt Trekul overalt i Gulvhojden, enkelte Vegstensstykker, et Jærnsom (173) samt et Stykke Vægsten med Jærnnagle (70). I Rum IV fandtes et tyndt Lag Trekul over hele Gulvet, lige- som Trekul fandtes imellem den nedstyrtede Jord og Stenene. Det saae ud som om det brændende Tag kunde vere styrtet ned med Murene. I sydvestre Hjorne fandtes en serlig stor Mengde Trekul mellem store Sten, vistnok fra et Ildsted. Iøvrigt fandtes i Rummet ved Gulvhojden en Del Knogler, som øjensynligt havde været udsatte for Па, endelig en Del Vegstens- stykker. I Rum V fandtes en Del store Stykker Trekul over Gulv- hejden, nogle Hvalben, en Mengde Koknogler samt Stykker af Vegstens-Madkar. 291 I Rum VI fandtes intet Lergulv i den sydligste Halvdel. Der- imod var den nordligste Halvdel belagt med saadant, der ragede c. 1 Fod over Bunden i den sydlige Halvdel. Paa denne Forhojning fandtes bl.a. to Spindesten, noget Trækul og nogleVegstensstykker. I Rum VII fandtes noget mere Trekul end i de nermeste andre Rum, endvidere to Spindesten samt en stor Mengde Vægstensstykker af Kar о. |., hvoraf en Вау Snes med Huller. Formentlig ere de Vegtsten fra en Vev. I Rum VIII, der danner en lille serskilt Bygning, er ligeledes fundet ikke saa lidt Trekul, mange Knogler og en Del Veg- stensstykker. Her fandtes intet Lergulv. Udenfor nordostre Hjorne af Boligkomplexet fandtes enkelte Knogler, meget Trekul samt store Stykker af Vægstenskar о. |. Knoglerne fra Boligen vare ifolge Winge af: Svartside, Blæresæl, Rensdyr, Ged (mulig Faar) samt Oxe. Rum I er som omtalt formentlig en Stue. Il er Gang, IV Kjokken, VI muligvis Skali med Sovebrix, У formentlig Bur. 1 VII synes at have staaet en Vev. Rum ПГ der har særlig Udgang til det Fri, er muligvis et Gjæsterum, endelig er VIII vistnok en Skemma. Kun de nærmeste Omgivelser af Huset udgravedes, der- imod ikke de store Marehalmstuer mod Syd og Sydest; men her synes forøvrigt heller ikke at vere andet end den omtalte Mur. Kjekkenmoddingen lignede ganske de tidligere nævnte. Dens Omrids kan ikke angives nøjagtigt, thi ogsaa den dækkedes af store Marehalmstuer; dog troer jeg, det paa Grundplanen givne, omtrent vil svare til Virkeligheden. Nærmest ved Huset, om- trent lige ved Udgangsdøren fra Rum IV, udgravedes et fir- kantet Hul. Laget var her mellem een og to Fod tykt, og laa i Dynger, som bestod af Aske og Kulpartikler, Vægstensstykker, enkelte Benstykker, som vare tildannede, samt en Mængde Knogler. Disse vare, ifølge Winge af: Kortnæbet Lomvie, Hund, Polarræv, Remmesæl, Svartside, Ringsæl, Blæresæl, Rendsdyr, Ged og Oxe. 19% 292 Nr. 4 (IV) er formentlig en Kreaturstald med Holade. Nr. 5 (V) er rimeligvis en noget mindre Stald; begge de sidstnævnte ere opførte af Jord og Sten. Nr. 6 (VI) synes at indeholde tre Rum. I Muren er kun ringe Tetning. Muligvis en Faare- eller Gedestald. Nr. 7 (VII) ligger højt og er et Forraadshus, bygget, saa- vidt skjonnes, hovedsagelig af Sten. Er па ødelagt af Gron- lendergrave. №. $ (VIII). Indhegning af Jord og Sten. Formentlig en Fold. Nr. 9 (IX) har vistnok veret bygget af store Sandstens- blokke uden Tætning; er senere odelagt til Opforelsen af en Gronlenderbolig. Maa tydes som Forraadshus. Ud for Ruinen ег dybt Vand, som vilde kunne tillade Fartojer at legge til. Nr. 24. Rester af et lille Hus, som stotter sig til en Klippe. Muligvis et Forraadshus. Nr. 25. En firkantet, ganske lav Jordvold, der nærmest synes en Indhegning omkring Hostakke. Nr. 26 (XXVI). En Fold formentlig til Geder eller Faar. Nr. 27. Lav Indhegning op til en Klippeside, с. 125 Alen lang. Disse tretten Ruiner, taget for sig, kunne meget vel have dannet een Gaard med en Bolig, to a tre Stalde, nogle For- raadshuse, Folde о. $. у. В). Nord for Elvmundingen ligge с. 14 Ruiner. Deraf ligge 5 Ruiner (Nr. 10, 11, 12, 16 og 20) (X, XI, XII, XVI og XX) temmelig hejt og langt fra Stranden. De ere alle meget sammenfaldne og formentlig byggede af Sten med Tætningslag. Rimeligvis ere de Gede- eller Faarestalde af samme Slags, som kjendes fra mange andre Steder. Nermere Stranden ligge andre Ruiner: Nr. 13 (XIII), en lille, sammenfalden Bygning af samme Slags som de foregaaende, og som ligeledes ligger højt. №. 14 (XIV). Sikkerlig en Gede- eller Faarestald i tre Rum med tilhørende Indhegning foran. 293 Nr. 15 а og b (XV). To Stalde med tilhørende Holader. De ligge tæt op til hinanden. Ostligst ligger 15 a En fir- Ruin XV. kantet Bygning (c. 70 Fod lang og 7% с. 93 Кой bred med 3—4 Fod LA tykke Mure), der er delt i to Rum Be. EL ved en Tværmur, i hvilken der er = Gjennemgang fra det ene til det Re andet Rum. Er ein: Det vestligste Rum er Stald ry a (22 Fod langt og c. 14 Fod bredt À SÅ indv. Maal). Paa søndre Langvæg Pb sees nogle Baasesten med ind- pies MAIDEN byrdes Afstand af 5 Fod. Det | i Ruingruppe 29. Ruin Nr. 15. østligste Rum har samme Bredde (Holms XV). som det vestligste, men er en Del længere. Det er rimeligvis Hølade. Fra det vestligste Rum fører en Udgangsdør mod Syd. Den ligger tæt op til Skillemuren ved det østre Rum. 15 & ligger noget skraat for, men tæt op til foregaaende i vestlig Retning. Det er en lignende, tvedelt, mindre Bygning (ce. 45 Fod lang og с. 20 Fod bred), hvis vestre Rum er Stald (13 Fod bred indvendig) og hvis østre Rum aabenbart er Hø- lade (ligeledes 13 Fod bred indvendig). En meget nedfalden Skillemur deler Bygningen i to omtrent lige store Rum (ialt 30 Fods Længde indvendig Maal). Paa nordre Langvæg i Stalden sees to Baasesten, der danne tre lige store Baase paa fem Fod. Til Bygningens vestre Ende støder en, mod Syd tildels aaben, uregelmæssig Indhegning, der er stærkt overgroet. Nr. 17 og 18 (XVIII) ere gamle Grønlænderhuse. Nr. 19 (XIX), en langagtig, meget overgroet Bygning; rime- ligvis en Stald. Nr. 21 (XXI). Kirkeruin — bygget af store Sandstens- blokke. Er aabenbart tidligere udgravet og nu atter en Del 294 overgroet. Kirkemurens Tykkelse er 4 à 5 Fod. Ruinens ind- vendige Maal ere c. 27 Fod bred og c.49 Fod lang. Den synes at have veret udgravet tilbunds, paa et lille Stykke i Midten ner. Det viste sig, at der udenom Kirken til alle Sider findes et Kirkegaardsdige; det ligger i en Afstand af 39 Fod mod Nord, 33 Fod mod Syd, samt 20 Fod mod Ost og Vest. Dette Kirke- gaardsdige bestaaer af Sten, der nu for en Del ere forsænkede i de store Marehalmstuer, som ligeledes dekke næsten alle de efterfolgende Ruiner. Det er aabenbart, at det meste af Kirke- gaarden tidligere var gjennemgravet (formentlig af Pastor Jor- gensen). Jeg gravede nogle Spadestik, men traf kun paa Sel- hundeknogler og Rensdyrknogler, der formentlig skrive sig fra Gronlenderne, hvis nu forladte Boliger (17 og 18) ligge i Ner- heden. Pastor Jorgensen siger i sin Indberetning udtrykkelig, at der er fundet Menneskeknogler. En Gravning i dette meget vanskelige Terrain vilde tage Maaneder, om den skulde fore til et paalideligt Resultat, derfor opgav jeg at grave baade ved Kirken og i Nærheden, hvor der ligger idetmindste et Par Hustomter (Nr. 22 og 23), som ere saa overgroede, at Grundrids aldeles ikke lod sig bestemme. Den ene indeslutter vistnok en Bolig, idetmindste tyder meget paa, at her findes Kjekkenmoddinger. Nr. 35 er en langagtig, smal Bygning c. 12 Fod bred og c. 28 Fod lang — fuldstændig overgroet. Ruinerne Nord for Elven udgjore altsaa mindst fjorten, hvoraf: En Kirke med Kirkegaard, i hvis Nærhed formentlig findes en Bolig, et Par Stalde med Baasesten og tilhorende Holader, samt endvidere en hel Del mindre Bygninger, nærmere og fjernere, som nærmest maa ansees for Gede- eller Faarestalde. Den Del af Marken, paa hvilken disse Ruiner ligge, er mod Nord hegnet dels af Klipperne, dels af den af Holm paaviste Jordvold (f), som forøvrigt fortsættes med et Stykke nedenfor Fjældene ved Stranden (e). å Jeg antager, at Ruinerne danne en Gaard for sig, i saa Til- fælde rimeligvis Prestegaarden — dog kan dette ikke bevises, fer den store Tomt Nord for Kirken bliver undersøgt. С). Vi komme nu til Ruinerne Vest for Kagsiarsuk , som i VI Hefte ere betegnede ved «Fjældbygden». De omfatte syv Ruiner: №. 28 (VIII), en stor Gede- eller Faarefold nedenfor Vand- faldet, samt ovenfor samme: №. 29 (VID, en lille Gede- eller Faarestald med tilhørende Fold. Nr. 30 (VI), et lille Hus, formentlig til Geder eller Faar. Nr. 31 (I) og №. 32 (II) ere to Kreaturstalde af den sæd- vanlige Art med Stald i den ene, Holade i den anden Ende. Ved ostre Ende af dem sees nogle firkantede, neppe syn- lige Indhegninger af enkelte Rekker Sten, rimeligvis Hegn om Hostakke. Fra den ene til den anden Bygning synes at have veret enten en Brolegning eller en oprindelig overdekket Gang. №. 33 (Ш og IV). Da ingen af de øvrige Ruiner var Bolig, foretoges nogle mindre Gravninger i og i Nerheden af denne Ruin, som var den eneste, der synes mig at kunne være an- vendt til Beboelse. Det viste sig, at de to Ruiner, Ш og IV, som af Groth ere tegnede som to serskilte Huse, i Virkelig- heden kun ere en с. 50 Fod lang og с. 14 Fod bred, i fire Rum delt, Bygning. Fra alle fire Rum fore Døre ud i det Fri. Husets Ydermur er bygget af Sten med Tetning. Nogen Mod- ding opdagedes ikke i Nerheden. Husets ringe Bredde tyder paa, at det er en af de sedvanlige flerdelte Gede- eller Faare- stalde, mulig med Holade i et enkelt af Rummene. Nr. 34 (V), har meget uregelmessig Grundplan og er bygget af Sten uden Tetning. Det er en lille Gede- eller Faarefold. Ingen af Ruinerne i «Fjældbygden» er saaledes Bolig, men de maa alle ansees for Stalde eller Folde, som sikkerlig have veret knyttede til en af Gaardene ved Kagsiarsuk. Afstanden mellem Gaardene og Staldene er i Virkeligheden ikke storre, 296 end at man i godt en halv Snes Minutter kan naa fra den ene til den anden Gruppe. | Under Forudsætning af, at Ruinerne Nord og Syd for Elv- mundingen danne hver sin Gaard, har jeg sogt at gjætte, til hvilken af disse de omhandlede Ruiner hore, og jeg skal i den Anledning paapege felgende Forhold. Den lille Gaard ved Igdlungujuk (28) maa antages at have haft sine Fjeldgresgange hovedsagelig i vestlig Retning, thi mod Syd findes forholdsvis nøgne Fjælde. Gaarden nærmest Syd for Elvmundingen har da ogsaa haft sine Fjældgræs- gange i vestlig Retning, medens Gaarden Nord for Elven for- mentlig har været henvist til Gresgange i Nord og Nordvest; her findes da ogsaa, som vi strax skulle se, Folde, som tyde herpaa. Hvis nu Gaarden Nord for Elven tillige havde haft Benyttelsen af Gresgangen ovenfor Vandfaldet, vilde Gaarden Syd for Elven have været meget indeklemt. I sidstnævnte Gruppe findes forholdsvis faa Stalde, særlig Faare- og Gede- stalde; det ligger derfor ner at søge dem andetsteds i Ner- heden. Endnu et Synspunkt gjør sig gjældende for mig: Det Sted, som jeg synes, en Landnamsmand maatte velge til sin Bolig, naar han vilde nedsette sig ved Kagsiarsuk, maatte blive lige Syd for Elven, hvor der er sterre og mere vidst- strakte Gresgange (i sydlig Retning) end Nord for Elven. Men er Hovedgaarden her, maa det antages, at der forst, da en Kirke oprettedes, er anlagt en Præstegaard Nord for Elven, som selvfølgelig maatte nøjes med mindre gode Gresgange end Hovedgaarden. Omtrent 1500 Alen Nord for Elven, с. 100 Fod over Hav- fladen og c. 400 Alen fra Stranden, findes en stor, smuk Gede- eller Faarefold med tilhorende mindre Folde. Terrainet falder her jevnt mod Fjorden, og forskjellige smaa Klipperygge heve sig over Jordsmonnet, idet de lobe vinkelret paa Strandkanten. Stettet til den sondre Side af en saadan, der staaer med lodrette 297 Vægge, findes en større Indhegning i tre Rum, eet større og to mindre. Indhegningen, hvis Lengde er c. 40 Fod, og hvis storste Bredde er 43 Fod, er bygget af mindre Sten, som ere satte til Ruingruppe 29. Gedefolde N. for Gruppen B. Situationsplan. et Gjerde af 31/2 à 4 Fods Højde, med en Murtykkelse af 3 à 4 Fod. Nordsiden af den er den omtalte Klippe, medens den støtter sig til store Klippeblokke mod Øst. Indgangen findes раа sondre Side. Omtrent 80 Fod længere mod Øst ligge to smaa Folde eller- Hytter, hvoraf den ene er fritliggende, den anden støttet til nordre Side af en Sandstensryg. Førstnævnte er af uregelmæssig, rundagtig Grundplan og bygget af mindre Sten; den er meget sammenfalden, (c. 10 Fod lang). I østre Side findes en 14 Tom. bred Døraabning. Sidstnævnte er en Hytte, 17 Fod lang og c. 8 Fod bred (ind- vendigt Maal), delt i to Rum med Indgang ved sydvestre Hjørne. Denne Indgang er 1 Fod 8 Tommer bred og 3 Fod 8 Tommer høj samt forsynet med en Overligger. 298 Murene i denne Hytte ere satte af Sten; de staa endnu i en Hojde af 3—4 Fod. Muligvis har Taget været et Halvtag, som har været stottet til Sandstensryggen mod Syd. Disse smaa Hytter have snarest veret til Veddere, Gede- bukke eller andre Dyr, som skulde afsondres ; muligvis have ogsaa Hyrderne her kunnet soge Ly. Ruingruppe 29. Gedefolde . for Gruppen В. Prospekt fra Vest. Denne Deling af Hjordene, er jo ikke noget nyt, vi kjende den jo fra mange andre Steder. Endnu længere Nord paa, ved Stranden mellem Kagsiarsuk (29) og Umiausat (32), findes andre Folde; men da de ligesaa godt kunne here til sidstnevnte som forstnevnte Ruingruppe, vilde de blive behandlede for sig. Det er allerede omtalt, at Terrainet mellem Tunugdliarfik- Fjorden og Tasisuak i Sermilik-Fjorden er overmaade frugtbart og vidunderlig skjønt. Pile- og Birkekrat, men særlig det første, samt Gres sees overalt paa de bolgeformede, lave Fjælde og ved Fjældsoerne, som ligge i forskjelligt Niveau, spredte rundt om. I mange Henseender rivaliserer dette Terrain med Egnen om Igaliko, skjont der ved Kagsiarsuk ikke findes de udstrakte Sletter, 299 som ved Igaliko. Stedet er jo som bekjendt, særlig af senere Forskere, paapeget som muligvis verende «Brattahlid». Jeg skal indrømme, at hvis man mener, at Erik den Rødes Gaard laa paa Ruingruppe 29. Gedestalde N. for Gruppen B. Smaa Hytter eller Folde, Ost for den større Fold. Tunugdliarfik-Fjordens Vestside, maa den nærmest søges her, hvor de fleste Ruiner ere samlede paa en Plet; men jeg skal strax udtale, at gaaer man ud herfra, bliver Tydningen af andre Lo- kaliteter, hvis man vil fastholde Troverdigheden af «Fostbrodre Saga» endnu vanskeligere, end om «Brattahlid» tænkes at have ligget ved Igaliko. Her er dog ikke Stedet til Droftelse heraf. Ruingruppe 30 (a, 6, с) dannes af позе Folde, som ligge paa Skrenterne ned mod Tunugdliarfik-Fjorden mellem Kagsi- arsuk (Ruingruppe 29) og Umiausat (Ruingruppe (32). Hvilken af de to Gaarde, de have hørt til, kan ikke afgjares. Efter en halv Times Gang fra Kagsiarsuk, langs Stranden i nordlig Retning, kommer man til 300 a) tre Ruiner, som ligge lige Nord for et ganske lille Vandlob. Lige ved Stranden sees Rester af et sammenfaldet firkantet Hus (Nr. 1), crienteret langs Stranden (c. 20 Fod langt og godt halvt saa bredt). Omtrent 150 Alen fra Stranden i nordvestlig Retning fra forstnævnte og c. 70 Fod over Havfladen ligger en cirkelrund Indhegning (Nr. 2) (c. 40 Fod i Tværmaal), dannet af sterre Sten, en Del sammenfalden. Endelig ligger en anden Ind- hegning (Nr. 3) lidt nermere Stran- den og Nord for Huset oppe under en Fjældside. Den er dannet mellem denne og en mindre Knaus af to Stendiger (50 Fod lang og c. 20 Fod bred). b) Femten Minutters Gang lengere mod Nord, c. 150 Alen fra Stranden og c. 50 Fod over Ruingruppe 30 a. Havfladen findes, paa Skrenten, en lille, cirkelrund Indhegning (с. 24 Fod i Tværmaal), dannet af mindre Sten. Den helder svagt mod Fjorden, er temmelig lav og en Del sammenfalden og overgroet. c) Fem à sex Minutters Gang lengere mod Nord, paa en jævn faldende Skraaning med godt Gres, с. 150 Alen fra Stranden og c.50Fod over Havfladen, findes en lignende cirkelrund Ind- hegning (с. 30 Fod i Tvermaal) sat af større og mindre Sten. Den er overgroet og ikke videre høj. Omtrent fem og tyve Minutters Gang herfra i nordlig Ret- ning ligger Ruin I ved Umiausat. Ruingruppe 31. Folger man fra Kagsiarsuk Hovedelven i vestlig Retning til en lille So, gaaer man her over paa Elvens nordre Side og bøjer lidt mere i nordvestlig Retning op over 301 Fjældene, kommer man snart efter til et Punkt, hvorfra man har den herligste Udsigt i vestlig Retning. Forgrunden dannes af grydeformede Lavninger i forskjelligt Niveau. I dem ligge Fjzldseer, omgivne af græsbevoxede Skrenter eller Fjældsider, paa hvilke det yppigste Pilekrat groer. Over de lave, bolgeformede, gronklædte Fjælde, seer man ned mod Tasiusak, hvor de hvide Isfjælde tone sig paa det blaa _ Vand. Bag ved denne Bugt sees de lave Fjælde, som inde- slutte den mod Vest, og længere tilbage ojner man over dem Sermilik-Bræen, omgiven af hoje Tinder — med Indlandsisens hvidlige Flade bag sig. Paa en smal Land- 7 2 | NS tunge mellem to Soer, я Ly En КАМ en mindre hejere lig- WE gende, og storre lavere liggende, fra hvilken der er Aflob ned mod Tasiusak, ligge fire Ruiner, hvortil kom- mer en femte paa et Næs ude i Soen. Ruinerne 1, 2 og 3 ere meget overgroede af højt Gres, som stræk- ker sig ud til alle Si- der. - De have sikker- Ruingruppe 31. Situationsplan. lig været opførte af Sten med Tætningslag imellem. Nr. 1 er en langagtig, firkantet Bygning i, saavidt skjonnes, fire Rum (60 x 14 Fod) med en mindre (12 Fod bred) Udbyg- ning mod Nord. Nr. 2. En, mindre firkantet, langagtig Bygning, vistnok i to Rum (12 x 18 Fod). Nr. 3. En lignende Bygning af omtrent samme Starrelse. Om den har indesluttet flere Rum kan ikke afgjores. Den 302 danner nu en sammenfalden, aldeles overgroet Stenhob, bevoxet med Gres og Enebærbuske. Ruinen ligger hejere end de foregaaende, og en Del Sten ere styrtede ned ad Skrenten. №. 4. Et lille, firkantet Hus (6 >< 8 Fod) med с. tre Fod tykke og 2 Fod hoje Mure, byggede af Sten uden videre Tetning. Nr.5, der ligger paa det lille Nes, — er en lignende lille Bygning (6 Fod bred, 10 Fod lang), bygget for- nemmelig af Sten (Murtykkelsen 3 Fod, Murhojden 3 Fod 8 Tommer). I sydøstre Hjørne findes en Indgang. Medens Nr. 4 og 5 nærmest ligne to smaa Forraadshuse, er Tydningen af de andre tre Ruiner vanskeligere, eftersom ingen af Ruingruppe 31. Enkelte dem med Sikkerhed kan ansees for rd Bolig. Ganske vist kunde den rige Græsvæxt tyde paa, at der var Modding ved Ruinerne; men da Tiden ikke tillod større Gravninger der, og da nogle Spade- stik ikke gave noget Resultat, maa det staa hen, om der til Stadighed, baade Sommer og Vinter, har boet Folk, eller om det har været en Sæter. Har det været en Gaard, har den kun været ganske lille. Ruingruppe 32 ved Umiausat (cfr. VI Hefte, Pag. 81—83, samt Tavle У, VI og УП). Fra lidt Syd for Umiausat og ind mod Fjordens Bund ere Fjældene ved Kysten stærkt forvitrede og danne jævne Skraa- ninger uden Klippeafsatser, men ogsaa uden den Rigdom paa Krat og iøvrigt paa Vegetation, som ellers findes i Egnene mellem Tasiusak og Tunugdliarfik. Seer man fra Fjorden ind mod Stranden, gjør Landet et goldt og øde Indtryk. Bag det smalle, 303 med tarveligt Græs bevoxede Kystland hæve Fjældene sig jævnt uden Aftegning og Kontourer, kun furede enkelte Steder af de Lejer, som Vandet har dannet, og kun paa et enkelt Punkt afbrudt af en mork Stribe, som fra Fjældet lober vinkelret ned mod Stranden; det er den af Holm omtalte Gronstensgang, paa hvilken Ruin I ligger. Ruinerne ved Umiausat danne en Gaard, hvis Græsgange aabenbart hovedsagelig have ligget i en smal Stribe lige fra Kordlortok-Elvens Sydside til ned imod de under Gruppe 30 omtalte Folde; thi paa Fjældene har der ikke været megen Føde at hente. I god Overensstemmelse hermed se vi da ogsaa de smaa Ruiner, som vi ere vante til at tyde som Faare- eller Gede- stalde, spredte langt mod Syd. Boligen med tilhørende Forraadshuse og Stalde for Malke- kvæget (IX—XIV) maa antages at have ligget ved den nordligste Elv, medens de større Kreaturstalde (V, VI og VII) findes ved den sydligste Elv. Længere mod Syd findes en Del Faare- eller Gedestalde med tilhørende Folde og Indhegninger (II, Ш, IV). I Nærheden af flere af Staldene sees, i det kun lidet over- groede Terrain, firkantede, ganske lave Indhegninger af Jord, som Г. Ex. ved Ш støde op til hinanden. Jeg antager, at de ere Hegn om Høstakke. Boligen ligger vistnok mellem Ruin IX og X, Nord for den nordligste Elv. Der sees en overgroet, langagtig Tomt, som synes delt i flere Rum. | Ruin | ligner i Konstruktion ganske de tidligere omtalte, udmerket smukke Forraadshuse, og jeg antager da ogsaa, at den snarest maa ansees herfor fremfor en Udkigsruin. Af en saadan maatte man formentlig fordre, at der derfra havdes en vid Udsigt, samt at den var bygget saa lunt som muligt; thi om Sommeren behovede man sikkert ikke at ty ind i et Hus for at holde Udkig, og selv om saa var, maatte den samme Bygning jo bruges i det samme @]ете om 304 Vinteren; thi hvis Stedet var rigtig valgt, maatte Udkigs- mandens Stade ikke forandres med Aarstiden. Den her omtalte Bygning vilde sikkert ikke egne sig til Opholdssted om Vinteren, thi Murene ere byggede af store Stenblokke uden synderlig Tætningslag. Vel er der en god Udsigt fra Ruin I; men bedre vilde denne have været, om Huset var flyttet noget lengere op ad Fjældsiden. Her, som ved andre af de tidligere som «Udkigs- ruiner» tydede Huse, maa man forbavses over — alt under For- udsætningen af, at de virkelig have veret benyttede til Udkig —, at de ikke ere anlagte paa de bedste Udkigspunkter i Ner- heden; tilmed ligge de alle synlige for den Fjende, som de skulde iagttage, og dette synes upraktisk, eftersom det dog maatte vere Opgaven, at se saa meget som muligt, uden selv at blive seet. Der er imidlertid ved Ruinen her en Omstendighed, som ganske bestemt tyder paa, at den har været et Forraadshus for Varer, der skulde gaa Sovejen, og det er netop Beliggenheden paa Gronstensgangen; thi kun udfor den er der, paa hele Gaardens Omraade, Mulighed for Landing af større Fartojer (om Baade tales ikke). Ellers er Kysten flad og i hajeste Grad vanskelig at komme ind til. Da vi endelig fra andre Steder, (f. Ex. Ruingrupperne 1, 2 og 9) hvor slige, hovedsagelig af Sten opforte Huse, findes, se dem ligge fjærnede fra Gaardens Indhuse, uden at de sam- tidig ligge paa Udsigtspunkter, er der, synes det mig, ingen Grund til at soge en Forklaring af dem, som ikke engang har Til- knytningspunkter paa Island, eller som overhovedet nogetsteds, saavidt mig bekjendt, findes omtalt i den gamle Sagaliteratur vedrørende Grønland. Nej, Udkigsruinerne maatte, om de fandtes, søges paa Fjældtoppene, og der er kun et eneste saadant Sted i Sydgrøn- land, hvor der paa Toppen af et Fjæld findes noget, som kan ligne Udkigshytter; det er paa Igdlerfigsalik, som vi senere skulle se. 305 Ruingruppe 33. Kordlortok (9: Vandfald) (cfr. VI Нейе, Pag. 34—85 og Tavle VIII og IX). Ruinerne omfatte en Gaard, paa hvilken Gede- eller Faare- holdet har veret det fremherskende. Ruin Ш er vistnok Bolig; den indeslutter, som Holm siger, vistnok mange Ruiner. Forinden den er udgravet, kan ingen paalidelig Grundplan gives. I Nerheden af Boligen ligge nogle mindre Indhuse og en Stald (If) delt i tre Rum. Lidt længere borte paa den nordre Side af det lille Vandløb ligger en Mængde smaa Huse og Indhegninger (IV, V, VI, VII, VIII, IX, og X), hvoraf de fleste ere Gede- eller Faarestalde med Hørum af den sædvanlige Slags. Længere borte findes en større (XI) og en mindre (XIV) Fold med høje Mure til Geder eller Faar, samt et Par smaa Huse (ХИ og XIII), der muligvis ere Gedestalde; det ene har en Indhegning, bygget op til Siden (ХИП. Ruingrupperne 34, 35, 36, 37 og 38 svare til Grupperne A, B, €, D og E hos Holm (VI Hefte, Pag. 85—90 og Tavle X). De ligge alle i den store, frugtbare Dal fra Kordlortok til Isarok og representere hver for sig en lille Gaard, paa hvilken Gede- eller Faareholdet synes at have veret det fremherskende. Boligerne synes i de fleste Tilfælde at maatte søges i de langagtige, flerdelte Ruiner, som ligne de ældste Typer fra Island. Holms Beretninger kan suppleres med følgende Oplysninger: c. 400 Al. Nord for Ruin I i Gruppe 34 (A) ligger, Nord for Elven, men tæt ved denne, yderligere en Ruin, orienteret langs Dalen, (12 >< 34 ad Ruingr. 34. Fod) delt i tre Rum, hvoraf det østligste er uregel- mæssigt og mulig en Indhegning. Ruinen er formentlig en Gedestald. Ad Gruppe 35 (B): Nord for Elven og c.150 Alen Nordøst XVI 20 for den cirkelrunde Indhegning ligger en lille, firkantet Ruin, 306 orienteret langs Dalen (4 x 8 Skridt) Ruin, beliggende mellem Ruingrup- perne 36 og 37. Mellem Gruppe 36 og 37 (C og D) findes, Nord for Elven, en lille Ruin i to Rum, som ere stillede lidt til Siden af hinanden. (Det vest- ligste 12 x 16 Fod, det ostligste 18 x 24 Fod. Fra dette forer en Dor mod Syd.) Ad Gruppe 37 (D): Et Par Hundrede Alen Ost for Nr.1 findes paa Fjældskraaningen en lille, firkantet Ruin (10 x 6 Fod), orien- teret langs Dalen. Ruingruppe 38 (E) danner en lille Gaard bestaaende af syv Ruiner, som ligge ikke langt fra et lille Vandleb, der kommer fra en mindre So og falder i den store Elv i Kordlortok-Dalen. Nermest sidstnevnte lig- ger den af Groth («M. o. Gr.» VI, Pag. 89) omtalte, i fire Rum delte Bygning (Nr. 1). Derefter folger den langagtige Bygning, der er delt mindst i to Rum (Nr. 2) og er meget sammenfalden og overgroet. Den ene af disse Ruiner er formentlig Bolig, den anden Stald. Endvidere den lille Ruin Ruingruppe 38. Situationsplan. paa Klippetoppen midt i den frodige Eng (Nr. 3). Noget længere borte mod Syd paa Fjældskraaningerne ligge fire andre Ruiner: Nr. 4. En lille (9 x 16 Fod) Ruin i Ost—Vest, hvis Syd- side er Klippe, og i hvis ostre Side Indgangen er mellem to store Sten, som næppe ere flyttede hertil af Mennesker, medens 307 de andre to Mure ere opforte af flade, udsagte Sten uden syn- derlig Tætning. Murene ere meget sammenfaldne paa Ydersiden. Er formentlig et Forraadshus. Tæt ved ligger en anden Ruin (Nr. 5), der ег delt i to Rum, et sterre og et mindre. Dette sidste er aabenbart blevet mindre, fordi der ikke var Plads til det for Fjeldet. (Hele Længden 24 Fod. Bredden i Vestenden 13 Fod, Ruingruppe 38. Enkelte Ruiner. i Ostenden 8 Fod). Endnu findes mere ostlig to smaa, neppe synlige Huse 20° {1 @ (Nr. 6 og 7), overgroede med Pil. (Det ene ег 13 x 11 Fod det andet 15 >< 8 Fod. De tre sidstnevnte ere formentlig Gede- eller Faarestalde. Denne Ruingruppe ligger ikke langt fra de tidligere om- talte Ruingrupper 3 og 4. Ruingruppe 39. Paa Fjordens vestre Side, tet ved dens Bund, findes jevnt stigende Terrain med sparsom Vegetation. En sterre Elv bruser ned ad Fjeldsiden; her findes tre Ruiner. En kvart Times Gang længere mod Syd kommer et lille Vandleb ned over det temmelig flade Kystland. Paa sidstnævnte Sted findes- mindst sex Ruiner paa begge Sider af Vandløbet. De danne sikkerlig en lille Gaard, hvortil de førstnævnte tre Ruiner formentlig høre: Syd for Vandløbet, længst mod Syd, findes tre Ruiner: Nærmest Stranden, en firkantet Indhegning, mulig en Fold (c. 10 x 14 Skridt) med en lille Udbygning mod Vest. Lidt længere fra Stranden ligger et lille Hus (8 x 17 Fod). Længst fra Stranden, c. 300 Alen fra denne, findes et lille Hus eller Føld (10 x 15 Fod). Tæt Nord for samme Vandløb ligge tæt sammen mindst 3 Ruiner: 20° 308 En langagtig, firkantet, meget smal, sammenfalden Stenhob, omgivet af et firkantet, lavt Gjerde, (57 Fod i Firkant). Denne Ruin ligger ner ved Stranden og kun en Snes Alen Nord for Vandlebet. Det er rimeligvis en Stald med Indhegning. Tæt Nord for denne findes et Par sammenfaldne, langagtige Ruiner, blandt hvilke Boligen rimeligvis maa søges. Der findes muligvis flere Ruiner i Nærheden, men jeg fik ikke Lejlighed til en grundigere Undersøgelse. Længere Nord paa findes som sagt tre Ruiner, alle lig- gende Syd for en Elv og noget spredte. Nærmest Elven og c. 300 Alen fra Stranden sees et lille Hus eller en Fold, (4 x 8 Fod). 200 Alen længere fra Stranden ligger en smal, langagtig Bygning (61/4 x 26 Fod) i Ost—Vest. Tæt ved Enden af østre Gavl findes en lilie, firkantet, lav indhegning (с. 7 x 13 Fod), dannet af Jord og enkelte Sten. Det er rimeligvis en lille Gede- eller Faarestald med Indhegning. Lidt længere mod Syd og c. 300 Alen fra Stranden sees et andet lille Hus (13 > 13 Fod), til hvis ene Hjørne støder en lignende Indhegning (16 x 21 Fod). Disse tre Ruiner ere formentlig Gede- eller Faarestalde med Folde eller Hogaarde. Jeg formoder, at Ruingruppen er den samme, som i «Gril. В. Mindesmærker» kaldes Utorkarmiut (Ш, Pag. 823), men forovrigt ere Stedsbestemmelserne for og Beskrivelsen af Ruinerne i Tunugdliarfik-Fjordens Inderste meget mangelfulde i ældre Beretninger, hvorfor det i mange Tilfelde er umuligt nu at vide, til hvilke Ruingrupper der refereres, serlig naar de, som her i Fjorden, ligge saa tet sammen, som de gjore. Ruingruppe 40. Kingua (5: det inderste af Fjorden). Fjorden fortsettes mod Nord i en c. een Mil lang, pregtig, bred Dal, gjennem hvilken der strømmer en stor Ely, som ved Foraarstide overskyller det meste af Ler- og Sandsletten i Dalens 309 Bund. Paa denne findes ret god Græsning, derimod yde de stejle Fjældsider ikke videre Foder; de ere derimod beklædte med Krat. Paa Dalens Østside sees saaledes prægtige Birke- træer af en sjælden Størrelse og Tykkelse. I det hele taget er der ved nøjere Eftersyn ikke saa rigeligt Foder, som man ved første Øjekast skulde tro, naar man seer de grønne Si- der. Stedet egner sig nær- mest for Faare- eller Gedehold- Landing paa Kysten er yderst vanskelig fordi der er grundt Vand langt ud i Fjor- den. Elven løber paa det sidste Stykke i mange For- greninger, og her ere Bred- Ruingruppe 40. Situationsplan. derne sumpede og ubeboelige. Det er ogsaa forst 6 à 700 Alen fra Stranden, at Ruinerne findes, alle beliggende paa Elvens Ostside; thi paa Vestsiden findes ikke noget Underland, da Elven her lober tæt op til Klippen. Der findes paa Stedet ialt tolv Ruiner: Nr. 11. Paa Sletten nedenfor Fjeldene ligger en langstrakt Forhojning, som hæver sig lidt over Omgivelserne. Paa den ligger en sammenfalden Stenhob, hvis Længderetning gaaer langs Elven (с. 120 Fod lang og с. 70 Fod bred). Intet be- stemt Grundrids kunde tages, dog skjelnedes flere firkantede Rum i mindst to Rekker bag hinanden. Der foretoges en Provegravning, som gav til Resultat, at der mellem de sammen- faldne Sten fandtes ikke saa lidt Ler. Det lader formode, at Arctanders Paastand for flere andre Ruiners Vedkommende i denne Fjords Indre er rigtig, naar han siger, at der fortrinsvis i disse Egne har veret anvendt 310 Ler til Tætning. Leret findes jo i stor Mengde paa flere Steder netop her. Denne Ruin er upaatvivlelig Bolig. Nærmere Elven findes: Nr. 12, et langagtigt, sam- menstyrtet Hus, hvis Mure ere spredte ud til Siderne, mulig- vis en Stald for Malkekvæget. Tætningslag har aabenbart veret anvendt. Nr. 10 er et lille, firkantet Hus, fuldstændig sammen- faldent (13 x 15 Fod). Nr. 9, 8 og 4, smaa, fir- kantede Huse, opferte af ud- søgte Sten uden Tetning (henholdsvis 11 >< {64/2 Fod Ruingruppe 40. Enkelte Ruiner. og 7x 14 Fod samt 7 x 16 Fod, Murtykkelsen 3 Fod for alle tre — Murhojden indtil 3 Fod) rimeligvis Forraadshuse. №, 5. Et firkantet Hus (12 x 18 Fod) med en lille kva- dratisk Udbygning ved den ene Ende (81/3 Fod). I Gavlen mod Vest en Indgang. Murene i det store Rum ere af ikke videre udsogte Sten med Tetningslag. Indvendig er Ruinen ryddet; Murhojden er 2%s Fod. Det lille Rum er meget sammenskredet. Midt i Rummet groer en Birk, hvis Grene fuldstændig dækkede Ruinen til alle Sider. Er vistnok en Gede- (Faare-) Stald med Rum til Gedebuk (Vedder). Nr. 6. Et firkantet, Hus (71/2 x 19 Fod, Murtykkelsen og Murhojden 2 Fod), vistnok bygget af Sten med Tetningslag. Nord- og Ostmur staa nogenlunde velbevarede, medens Resten er sammenfalden og overgroet med Eneber. №. 7. Danner en firkantet, sammenfalden Stenhob, uden at Mur og Indgang tydelig kan skjelnes. (17 x 23 Fod.) 311 Nr, 1. En nogenlunde firkantet Indhegning (Gedefold), som ligger paa Fjældskraaningen tæt ved Dalbunden, c. 15 Fod over denne og c. 1500 Alen Nord for de øvrige Ruiner. Murene ere cyklopisk dannede af temmelig store Sten (indtil 2 Fod i Tværmaal), hvorved dannes en 5 Fod tyk Mur. Dennes ydre og indre Sider ere omhyggeligt. satte af større Sten, medens Mellemrummet mellem disse er fyldt med mindre Sten. Mur- højden er omtrent 53/4 Fod helt rundt. I nordre Hjørne findes еп: Indgang 2Y2 Fod bred. År. 2. Ligger højt til Fjælds i en lille Kløft mellem ned- styrtede større og mindre Klippeblokke, til hvilke den støtter sig. Det er en aflang, uregelmæssig Indhegning, hvis største Længde er c. 25 Skridt og største Bredde c. 16 Skridt. Længde- retningen er vinkelret paa Dalens Retning. Fra den højeste til den laveste Del er der et Fald af c. 12 Fod. Murene. støtte sig særlig mod Syd til store nedstyrtede Klippeblokke, iøvrigt er Ruinen dannet af større og mindre Sten i cyklopisk Sammen- sætning til en Højde af 3 å 4 Fod. Ved den lavest liggende Ende er en Indgang. Ved den modsatte Ende synes anbragt et lille, særskilt Rum. Bunden er i høj Grad uregelmæssig. Birketræer voxe rundt om og skygge ned over Ruinen. Omtrent 40 Skridt i sydlig Retning fra Ruinen sees to smaa, lave, sammenfaldne Indhegninger (den ene c. 6 Fod bred og ligesaa lang, den anden 6x4 Fod). De have rimeligvis været brugte til Gedebukke (Væddere). Indgange sees ikke. | Nr. 3. Noget lavere, dog højt oppe paa Fjældsiden, men påa mere jævnt Terrain findes en af Kornerup") aftegnet, overordentlig smuk Fold (største Længde 24 Skridt), med et femkantet Grundrids, og til hvis ene Hjørne støder en lille Ud- bygning. Murene minde meget om de under Nr. 1 beskrevne, de støtte sig til flere store naturlige Klippeblokke. 1) Congrès international des Américanistes. Copenhague 1883. Pag. 111 312 Samtlige Ruiner hore til en lille Gaard, hvor Gede- (Faare-) Holdet har veret det fremtrædende. Ikke alene de tre store Folde med hoje Mure, men ogsaa Mangelen paa de kjendte lange Kreaturstalde, samt Forekomsten af de smaa, fir- kantede Huse, som maa ansees for Gede- (Faare-) Stalde, vidne herom. Boligen ligger nær Elven; tet ved findes en lille Stald for Malkekveg samt nogle smaa Provianthuse, endelig nogle mindre Stalde og Hohuse, samt de tre store Folde. Som tidligere nevnt er Elven ved Kingua rig paa Lax, og Gronlænderne komme hvert Aar i Laxetiden i Juli Maaned lang- vejs fra for at fange denne Fisk. I en Snes Dage ligge flere Konebaade her oppe. Ved Elvens Munding, paa Ostsiden af Dalen, ligge nogle af Grønlænderne opførte Hytter med Sten- mure, over hvilke Teltet rejses, i hvilke de bo under deres Ophold. En Del af Laxen røges strax, naar den er fanget, medens Resten saltes til Vinterforraad. I den Anledning med- bringes Salt samt Tønder til Nedpakning af Fangsten. Naar en Konebaad har faaet fuld Last, gaaer den hjem for ofte paany at vende tilbage. Laxen tages dels med Lyster, dels i Garn, som ere for- synede med Sænkesten, der fastbindes til Garnet med Segl- garn, og som spændes tværs over Elven — ofte to, tre Garn Side om Side. Garnene ere i Almindelighed en halv Snes Fod lange og c. 10 Tommer brede. Maskevidden er netop saa stor, at Laxen kan jage Hovedet ind og derefter blive siddende. Røghytterne ere temmelig høje, smalle Skorstene, byggede af Sten alene. De ere aabne til den ene Side, der hælder jævnt ud ad. I denne aabne Side anbringes Pilekviste, paa hvilke Grønlænderne stadig hælde Vand, saa længe Røgningen varer. Vandet drypper jævnt ned paa Ildstedet. Derved forhindres Ilden i at blusse op, medens den derimod giver stærk Røg. 313 Femten Lax er det almindelige Antal. som paa denne Maade roges paa een Gang. Ved Kingua tages aarlig Tusinder af Lax. Ruingruppe 41 ved Kornok. Her findes en lille Gaard paa indskrenket Plads med sterkt sti- gende Terrain. Tæt Nord for en lille Bek ligger nermest Stranden: Nr. 1, en stor Dynge af et sammenstyrtet Hus, orienteret langs Stranden. Zunugdlianfk Zor = es ge gr Nr. 2. En lignende, tæt bag- ved, men lidt lengere fra Stranden. I nordre Ende er af Gronlændere Ruingruppe 41. Situationsplan. bygget en Hytte. Nr. 3 Noget længere fra Stranden og с. 40 Fod over Havet, et lille Hus (5 x 15 Skridt). Nr. 4. Et lille Hus (13 x 20 Fod) sonden for Bekken. №. 5. En overordentlig smuk, firkantet Fold (11x23 Skridt), orien- teret langs Stranden og liggende højt til Fjælds og c. 250 Alen fra Stranden. Ostsiden er Fjeldvæg, medens de andre Sider ere dannede af indtil 6 Fod -heje Mure med cyklopisk Sam- mensetning. Ovenfor Midten af ostre Side findes с. 15 Fod over Foldens re Bund en lille, firkantet Hytte (4 à 5 Ruingruppe 4l. Gedefold Skridt i Firkant), der synes aaben ved (Nr. 5). Plan og Snit. den Side, som vender ud mod Folden. Det er ikke rimeligt, at denne Hytte har været til Geder eller Faar, snarere har Hyrden her haft en Plads, hvorfra han kunde overse Hjorden. 514 Ikke langt fra Folden sees en stor Fælde opstillet. (Grund- plan findes nedenfor). Den ligner ganske de almindelige Reve- felder i Konstruktion og er som disse forsynet med en Falddor; men den er betydelig større. Grønlænderne sige, at det maa vere en Fælde til Ulve (amarok). Skjont der nu ikke findes . slige Dyr i de paagjældende Egne, kunde der jo i Nordboernes Tid mulig have veret saadanne. De omtales i «Kongespejlet» som havende levet i Gronland. Nr. 6. Et lille, firkantet Hus ved Stranden, c. 200 Alen nordligere end de tre førstnævnte Ruiner. (3 > 7 Skr.j, ret vel bevaret, med indtil 3 Fod hoje Stenmure uden synlige Tet- ningslag. Formentlig et Forraadshus. Nr. 7. En lille Indhegning, der er af firkantet Grundplan med afrundede Hjorner. Stærkt overgroet, vistnok en Fold. Gaarden omfatter saaledes formentlig en Bolig (1) med bagved liggende Stald (2), formentlig til Malkekveget. Lidt længere tilbage ligger en mindre Gedestald (3) og et Forraadshus (4), endvidere to Folde, een højtliggende til Geder (5) og een lavt- liggende (7), endelig et Forraadshus ved Stranden (6). Det er, som man vil se, en lille Bedrift, men skjent der omkring Ruinerne findes lidt Gres er Storstedelen af Ter- rainet her og op ad Fjældsiderne bevoxet med tet Pile- og Birkekrat. Ruingruppe 42. Paa et storre, jævnt stigende Terrain findes gode Gresgange paa begge Sider af et lille Vandløb. Kysten skyder sig i en Bue noget ud i Fjorden her. Der findes ialt sexten Ruiner, som alle, med Undtagelse af et Par Folde, ere meget sammenfaldne og overgroede. Omtrent 250 Alen fra Stranden og tæt Syd for Vandløbet sees tre Ruiner paa Rad: Nr. 1 er et lille Hus (14 x 21 Fod). Nr. 2 er et lengere Hus (50 Fod langt). Nr. 3 ligeledes (9 >< 44 Fod). Forstnevnte er formentlig et Forraadshus, et af de andre PERS 315 muligvis Bolig, det andet Stald for Malkekvæg. Lidt længere fra Stranden, paa samme Side af Vandlobet, ligge fem andre Huse : Ruingruppe 42. №. 4 (9 x 15 Fod indv.), der er ganske vel bevaret. №. 5 (8 = 16 Fod indv.). Nr. 6 (6 x 19 Fod indv.), der viser sig som en Fordybning i Jordsmonnet. | Nr. 7 (13 x 56 Fod indv.), der er delt i to Rum. Disse Ruiner ere rimeligvis alle Stalde med Horum, sidst- nevnte muligvis for Koer. Endelig №. 8, et meget odelagt Hus med Huller fra ældre Gravninger. Nord for Vandlobet ligger: №. 9 (9 x 38 Fod шаху.) med Skillerum i Midten. №. 10 (13 x 24 Fod indv.) er bygget af storre Sten. Nr. 11 (8 = 12 Fod indv.). Nr. 15 ег et lille, uddybet Hus (7 x 11 Fod indv.). 316 Nr, 16 (7 15 Fod). Disse fem Ruiner ere muligvis Stalde med Horum. Tet bag ved disse og op ad Fjældsiden ligger en lille Fold, Nr.12. — To andre (\г. 13 og 14): en større (7 x 10 Skr.) samt en lille tæt ved (31/2 x 5 Skr.), ligge Syd for Elven, 7—800 Alen fra Vandlebets Udlob i Fjorden, men kun c. 450 Alen fra nærmeste Kyst i Syd, thi denne bajer, som be- mærket, Syd for Vandløbet, i Ost. Foldene støtte sig begge op til en Fjældvæg og ligge c. 150 Fod over Havet. Det hele danner, som det vil sees, en lille Gaard med udpreget Gede- (Faare-) Bedrift. Ruingruppe 43. ег ак. Ved et lille Vandløb paa stærkt stigende Terrain ligger en lille Gaard bestaaende af: Nr. 1, nærmest Stranden, c. 75 Alen fra denne (18 x 19 Fod, Murhejde 3 Fod), en firkantet Byg- ning uden synlig Tætning, sammen- falden. Ruingruppe 43. Situationsplan. Nr. 2 с. 100 Alen længere fra Stranden og langs Vandlebet ligger en mellem 10 og 24 Fod bred og с. 70 Fod lang Byg- ning, delt i flere Rum paa langs og tvers. Ved den ene Ende sees en mindre Indhegning eller et Hus. Det er enten en Bolig, eller og en Stald med Hogaarde. Nr. 3 En с. 50 Alen endnu længere fra Stranden belig- gende og i samme Retning orienteret (c. 70 Fod lang) Dynge af Sten, fuldstændig sammenfalden. Muligvis Boligtomt. Nr. 4. 125 Alen derfra, Ost for Vandiobet, ligger et lille Hus (11 х 19 Fod), bygget af Sten uden Tætning. Rimeligvis et Forraadshus. Murene staa til en Højde af с. 3 Fod. №, 5. En Tomt, der meget ligner Nr. 2 (30 x 43 Fod), | | 317 og ligesom denne er delt i to Rækker Rum; det er formentlig Stald med Hagaarde. №. 6. Et lille Hus (8 x 15 Fod). Nr. 7. En Indhegning paa overmaade sterkt skraanende Terrain ved Kysten. Den har et Fald af с. 20 Fod nedefter mod Stranden, paa en Lengde af 44 Fod. Den tilsvarende Bredde langs Stranden er c. 36 Fod. Indhegningen dannes af et lavt Jorddige. Ruingruppe 43. Enkelte Ruiner. Mangelen paa mindre, spredt beliggende Huse er i denne Gruppe ligesaa iojnefaldende som Forekomsten af de to lang- agtige Ruiner, der ere delte i flere Rum, liggende i to Rekker. Det ligger ner at antage, at de mange forskjellige Stalde med Horum, som man ellers plejer at finde paa mange af Nordbo- gaardene med udpræget Gedehold, her ere byggede tæt sammen. Det indskrænkede Omraade, som her har veret til Raadig- hed, har muligvis veret Aarsag heri. Thi vel er Sletten, paa hvilken Ruinerne ligge, ikke saa ringe og tilmed rig paa Foder, som vilde kunne give Foden til adskillige Flokke af Geder; men paa de stejle Fjældsider rundt om findes ikke meget Foder, ligesom der heller ingen Forstrand er til nogen af Siderne. Man har med andre Ord ikke haft Anledning til at sprede sig for Gresgangenes Skyld, thi der var ingen. Fra Iterdlak og Syd efter danner Kysten en stor aaben Bugt; i denne udmunder, et godt Stykke Syd for Ruinerne, en 318 stor Elv, som i prægtige Fald kommer ned gjennem den smuk- keste Fjeldkloft, jeg har seet i de af mig besøgte Egne i Gren- land. Lodret heve Fjældsiderne sig til begge Sider af Elven. Paa Elvens søndre Side ligger, højt Ш Fjelds, en stor Fold, som fra Fjorden tegner sig som det smukkeste Kastel, man kan tænke sig. Den lig- ger paa Toppen af en lille Fjældknaus, bag hwil- ken andre Торре hæve sig. Folden ligger с. 150 Fod over Havet og c. 400 Alen fra Stranden. Det er aabenbart en af disse Folde, i hvilke Gedefold Syd for Ruingruppe 43. Hjordene, som gressede paa de fjernere Gresgange, have søgt Tilflugt. Folden danner en regelmæssig Firkant med Indgang paa søndre Side. Den er с. 40 Гоа i Firkant (indy. Maal). Mur- tykkelsen er 21/2 Fod. Murhojden er (indvendig) indtil 6 Fod. Udvendig fortsættes Murene ned efter (mod Nord og Ost samt tildels paa de andre Sider) af stejle Fjældskraaninger. Hvor disse have været lidt uregelmæssige eller kloftede, er der ud- fyldt med Mur. Murene ere alle byggede af udsøgte Sten i cyklopisk Sammenstilling. Om Folden har hørt til Gaarden ved Iterdlak eller til den efterfølgende, с. Ув Mil længere mod Syd liggende, kan ikke afgjores. Ruingruppe 44 ved Kiagtut (9: hvor der er varmt) ligger lige Nord for den vidtstrakte Sandslette, gjennem hvilken den store Elv, som kommer fra Breen, løber. Et lille Nes skyder sig ud i Fjorden; paa dettes yderste Spids, с. 20 Fod over Havet, ligger №, 1: Rester af et lille Hus (12 x 20 Fod). Enkelte store Grundsten betegne Husets Grundplan. Det har rimeligvis veret et Forraadshus. Næsset hojner sig indefter til en isoleret Knold. Paa dennes nordlige Affald ligger Nr. 2 c. 100 Fod over Havfladen. Det er et lille Hus (5—6 x 14 Skr.), til hvis vestre Ende stoder 319 en Indhegning (17 Skr. lang). Det er formentlig en Stald med Hogaard. Nord for Knolden ligger en lille sumpet Dal, der stiger jevnt fra Stranden. 80—100 Fod over Havfladen og et Par Hundrede Alen fra Stranden ligge, midt paa Dalbunden, mindst fire meget sam- menfaldne Ruiner. №. 3. (11 х 20 Fod), et lille Hus. №. 4. Umiddelbart Vest for foregaaende (omtrent lige saa bred og 25 Fod lang). №. 5. Tæt Nord for de to foregaaende, en sammen- falden Hustomt (с. 40 x 80 Fod), rimeligvis en Bolig. Nr. 6. En aflang Byg- ning (15 x 70 Fod), delt i to Rum, det ene noget mere sammenfaldent end det an- det. Rimeligvis en Stald med Horum. Inderst i Dalen, c. 200 Alen NO. for Nr. 6, paa den nordlige Klippeskraaning mellem Ruingruppe 44. nedfaldne Klippeblokke ligger: Nr. 7. En Fold, der tildels er dannet ved naturlige Klippe- blokke, og hvis nordre Side er Klippeveg. (16 x 22 Fod) Ind- gang mod Syd. Murene ere cyklopisk dannede til en Højde af nogle Fod. Bunden meget ujevn. Tet ved denne Fold ligger et Par firkantede, meget sammensunkne, smaa Indhegninger eller Husrester. №. $ (10 x 15 Fod) og Nr. 9 (16 х 16 Fod). Det hele danner saaledes en lille Gaard med et Forraads- hus (1) ner Stranden. En Bolig (5) lengere oppe, omgiven af to Stalde med Horum (3 og 4 samt 6). Paa Klippen tet ved 320 findes en Stald med Horum (2), endelig en Fold længst borte (7) med tilhørende 2 Indhegninger eller Huse. Terrainet er indskrenket, men gresrigt og tillige delsvis bevoxet med Pilekrat. Ruingruppe 45. Paa den nævnte Sandslettes søndre Side findes en smal, græsklædt Strekning, delvis bevoxet med Pile- krat. Et gammelt Elvleje lober langs Skrænten paa selve Sletten. Der ligger ved Akuliarusek (5: Fjeld mellem to Fjordarme), en Ruingruppe, der danner den mindste Gaard, jeg har truffet i. Fjorden. Nærmest Stranden, c. 20 Fod over Havfladen og 300 Alen fra Landings- stedet, hvor der findes Grønlænderteltpladser, ligge: Nr. 1. Rester af et lille Hus (7 x 9 Skr.), hvis Grundplan erkjendes Ruingruppe 45. af en Del store Sten. Formentlig et Forraadshus. Et Par Hundrede Alen længere mod Øst sees: Nr. 2, en sammenfalden, storre Stenhob (15 x 30 Skr.), der formentlig har indesluttet Boligen og muligvis tillige Staldrum, thi intetsteds i Nærheden saaes Rester af Huse, der kunde tydes som Stalde. с. 200 Alen $0. for Nr.2 ligger: №. 3, et firkantet, lille Hus (3 x 8 Skr.), bygget af Sten og med tydeligt Grundrids. Rimeligvis et Forraadshus. Paa Skrenten Syd for sees gamle Gronlænderboliger og Grave. Ruingruppe 46 (Iglorsoarsuak i «С. В. M.») ligger paa begge Sider af en stor Elv, der i Fald kommer ned fra Fjældene. 321 Nord for Elven, с. 60 Fod over Havfladen og с. 100 Alen fra Stranden sees en firkantet, meget sammenfalden Ruin, overgroet med Græs og bygget af mindre udsogte Sten (13 x 16 Fod). Til dens vestre Ende stoder en rundagtig Indhegning (c.30 Fod i Tver- maal) bygget som Mur. Har vistnok været hej efter de mange nedfaldne Sten at domme. Syd for Elven, lige .ovenfor foregaaende, ligge to firkantede Ruiner, byggede i ret Vin- kel med hinanden (10 x 17 Fod og 12 x 26 Fod). Kysten, der stiger jævnt, har paa Afsat- ВЫ 46. serne godt Foder og ег overgroet med РИ. Enkelte Ruiner. De to Ruiner ere sikkerlig Gede- (Faare-) Folde eller Gede- (Faare-) Stalde med tilhorende Indhegninger og hore rimeligvis til Gaarden ved Akuliarusek, hvorved Man- gelen af Stalde paa dette Sted vilde forklares. Igaliko-Tangen med nermeste Omgivelser. Den omtrent 1/2 dansk Mil brede Tange, der ved Igaliko ligger mellem Tunugdliarfik-Fjorden og Igaliko-Fjordens Inderste, begrenses mod Nord af en stejl, nesten lodret, men ikke meget hej Fjældmur, nemlig Iliortafik-Plateauets sydlige Af- slutning, medens Sletten mod Syd jævnt hæver sig i de Fjælde, som mod Øst staa i Forbindelse med Nulok- Fjeldet. Tangen fortsættes langs Igaliko-Fjordens sydlige Kyst i en smal, græsklædt Stribe helt hen til Foden af Nulok-Fjældet, hvis Skrænter derfra blive meget stejle. Jordsmonnet paa Igaliko-Tangen, hvis højeste Punkt kun ligger c. 200 Fod over Havfladen, og som har jævnt Fald mod begge Fjorde,.er Sand og Grus samt, paa sine Steder i Nær- heden af et Par mindre Søer, tillige lidt sumpet Mosedannelse. Et ganske tyndt Muldlag dækker Sletten, hvor ikke smaa Klippe- partier rage op. Paa den voxer Græs, dog langtfra af den XVI: 21 322 bedste Slags. Opad Fjældsiderne, særlig mod Nord, er meget Pilekrat. Græssletter med nogle Tommers Muldlag dække ogsaa den omtalte Kyststrimmel paa Igaliko-Fjordens Sydside. Paa Sandstensfjældenes Afsatser ovenfor Sletten findes mange Steder frodigere Græsflor end paa Sletten. Paa Kystlandet nedenfor Fjældene ligger Gronlænderbopladsen Igaliko (9: forladt Kogested), nogle Hundrede Alen fra Stranden paa samme Sted, hvor de store Nordboruiner findes. Befolkningen, der bestaaer af henved halvfjersindstyve Sjæle, ejer fjorten Kajakker og fire Konebaade og boer i otte Huse med tilhørende Horum og Stalde til de 29 Stykker Kvæg (15 Koer, 7 Tyre og 7 Stykker Ungkvæg), som holdes af dem. De gaa paa Jagt og Fiskeri saavel i Igaliko- og Tunugdliarfik- som og i Sermilik-Fjorden. Deres Stalde ere byggede omtrent som dem ved Narsak. Horummene ere omtrent dobbelt saa store som de tilsvarende Stalde. Hoet bjærges udelukkende i Igaliko-Fjorden, dels ved selve Igaliko og dels paa Kysterne paa Fjordens Vestside helt Syd paa, endvidere til forbi Sigsardlugtok (Kaglut, Nulok, Najæt о. $. v.), paa Fjordens Ostside (lige fra Foden af Iganek og Bugten rundt til Indlobet til Fjordens østre Arm) samt endelig i Fjordens østre Arm (Iterdlak, Inugkuagsak og Kagsiarsuk). Paa næsten alle disse Steder findes Nordboruiner, dels af Gaarde, dels af Folde. [ай bjærges aarlig et halvt Hundrede Konebaadsladninger. Kvæget gaaer i Reglen ude fra April til Oktober, i hvilken Tid det henter Føden paa Græsgangene om Igaliko. Om Vin- teren staaer det paa Stald; dog hænder det, at det slippes ud af og til, naar den stærke Blæst, som altid hersker ved Iga- liko, har + fejet Sneen bort. I trange Vintre, hvor det har skortet paa Foder, have Gronlenderne fodret Koerne med torret Fisk (Torsk og Angmagsetter), endvidere have de i de senere Aar anvendt Roer (Bothveldske), som dyrkes i hegnede Haver. Koerne malkes tre Gange daglig og drives i den Anled- ning ind til Husene. De give rigelig Melk, og Gronlenderne 323 forstaa at lave udmærket Ost og Smor, som sælges til Euro- pæerne, foruden at de selv spise en stor Del. Brændsel findes der intet af ved selve Igaliko, hvorfor det hentes andre Steder i Fjorden, særlig ved Foden af Iganek lige- overfor; men ogsaa mange andre Steder, som paa Kysten fra Sigsardlugtok til Nulok. Da Igalikoerne jage og fiske overmaade meget i Tunug- dliarfik og Sermilik, have de en Del Kajakker liggende paa den anden Side Tangen ved Tunugdliarfik-Fjorden. Skulle de und- tagelsesvis bruge Konebaad i denne Fjord, bere de den over Tangen. Dette tager en god Timestid. Tidligere har der aabenbart boet Gronlendere ved Tunug- dliarfik-Siden; thi der sees endnu gamle Gronlenderhuse ved Foden af Iliortafik og ner Stranden. — I Laxetiden fanges der Forraad af denne Fisk hovedsagelig i Igaliko-Fjorden ved de store Elve (Tessingertasak, Iganek, Iterdlak, Inugkuagsak, Kag- siarsuk og Sigsardlugtok, allesammen Steder, i hvis Nerhed der ligge Nordbogaarde) men ogsaa 1 Tunugdliarfik (Kingua Г. Ех.). De Ruiner fra Nordboernes Tid, som her skulle omtales, udgjore: den store Ruingruppe af en Gaard og Kirke ved selve Igaliko (Gr. 47), en Gaard paa selve Tangen ved Foden af Iliortafik (48), en Gaard inderst i Igaliko-Fjorden ved Tes- singertasak (49), en Gaard %/4 Mil Vest for selve Igaliko ved Kagdlumiut (52). Denne sidste er beliggende ved Tunug- dliarfik-Fjorden. Endelig komme hertil Ruinen ved Usuk (54), Folde ved Kaglut (55), Nulok (56) og Tunugdliarfik-Fjorden (51), foruden at. der paa Toppen af Igdlerfigsalik, det store, 5,500 Fod hoje Bjærg Nord for Igaliko, findes nogle Hytter (53). Ruingruppe 47). Ruingruppen ved Igaliko omfatter 26 Ru- iner, af hvilke de fleste ere indlagte paa Holms Kaart over 1) «Samleren» 6 B. Pag. 1208—30. «Nordisk Tidskr. for Oldk.» I, Pag. 97—100 og 221 — 222; II, Pag. 318—19; Ш, Pag. 222—23. ihe 324 Igaliko («M. о. Gr.», VI, Tavle XXVI). De ere næsten alle mer eller mindre ødelagte af Grønlænderne, som her have hentet Materiale til Opforelse af deres Huse. №. I (saak: «Brattahlid») er den ofte omtalte, af store Sandstensblokke, uden Tætning opførte Bygning, som støtter sig til en Sandstensklippe, der kun rager lidt op over Ruinens Østmur. Bygningens indv. Maal ere 50 x 13 Fod. Vestre Mur er Klippe. I nordre Gavl har været en nu ganske sammen- styrtet Dør. Ifølge Arctander var Dørens Højde 2%/4 Al. Bredden 2 Alen 4 Tom. Søndre Gavl er ligeledes meget sammenstyrtet, derimod staaer hele østre Mur i en Højde af indtil 8% Fod. Murtykkelsen er her 4 Fod. Paa Grund af Bygningens hele Karakter (Størrelse, Byg- ningsmaade og Beliggenhed borte fra Gaardens andre Bygninger), kan den absolut ikke opfattes som Bolig. Der findes heller ingen Mødding i Nærheden. Baade Nordenskiöld og Holm have tidligere udtalt det lidet rimelige i at antage den for Erik den Rødes Bolig. Ruinen maa nærmest opfattes som et Forraadshus. №. IL Kirke med tilhørende Kirkegaard. Kirken er en Korskirke, hvis Grundplan sees af hos- staaende Tegning. Kirkens vestlige Gavl er nu forsvundet, men nordre Sidemur staaer i Grunden endnu saa godt som «Antikvariske Efterretninger fra Grønland», redigerede af Dr.C.Pingel i «Annaler for пота. Oldk.» 1838— 39, Pag.231—36, 1842—43, Pag. 340—41. «Grenl. hist. Mindesm.» Ш, Pag. 812—16 og Pag. 867—871. «Meddelelser om Grønland» VI Pag. 110—13. Tavle XXVI—XXVII. Nordenskiöld. «Den andra Dicksonska Expeditionen till Grön- land». Stockholm 1885. Pag. 361—63 og 381—87. Holm og Garde. «Den danske Konebaadsexpedition». Kbh. 1887. Pag. 21—22. Herm. М. Schirmer. «Beliggenheden af Gardar paa Grønland». Norsk «Historisk Tidskrift». 2. Række У. 1886. Pag. 412—17. Herm. M. Schirmer. «Femti daterede norske bygninger fra mid- alderen». 1887. Pag.17 og Figur 18 paa tilhørende Tavle. Til disse Skrifter henvises her under eet. ‘(ouiaumy pall Udzja[G-OyeS; uopunısıog | PNBOJLIq-NEJON 91JSU9À [N чарипа чей I toto nel ak ‘yoursy owwtwes JOJUOPON ‘oddoy, SAIPSSIIOIPST uopunisseg |) ‘OPOIIIASISISI0AQ ‘oylpesy poa gp oddnasuiny pa at 325 326 fuldstændig, saa at Bygningens samlede Længde udvendig deraf kan sees. Den er 84 Fod. Fraregnes fem Fod for Murtyk- kelsen, altsaa ialt 10 Fod, bliver den indvendige Længde c. 74 Fod. Langhusets Bredde er 26 Fod indy. Maal. Korsets Tværmaal er knap 42 Fod indy. Maal. Langhusets Mure ere 5 Fod tykke. Korets ostlige Endemur ligeledes, derimod ere Korsarmenes Murtykkelse kun 2—3 Fod. De have saaledes, som tidligere udtalt, ganske Udseendet af senere at vere til- byggede. Deres Fremspring fra Langhuset ег kun 4 Fod; fra Korets Gavl derimod 12 Fod. Disse Maal ere i Hovedsagen de samme som dem, Pastor Jorgensen har angivet (Ant.: Efterr. fra Grl. i «Ann. for nord. Oldk.» 1838—39, Pag. 235). Arctander, der saae Ruinerne ved Igaliko forinden deres Odelæggelse, omtaler en 31 Alen lang, 19/2 Alen bred Ruin med Murtykkelse af 21/2 Alen og med en Murhojde paa sine Steder af 23/4 Alen. Denne maa, skjønt Lengdemaalet ikke passer, og skjont der ikke omtales Korsarme — paa Grund af den an- givne Beliggenhed og fordi Bredden ikke passer paa nogen anden Ruin i Gruppen — antages at have veret Kirken. Der fandtes раа Sydsiden en 13/4 Alen bred Dor. («Samleren» 6. В. Side. 1208—18). Ved at betragte Grundplanen seer man, at der paa nordre Side ingen Dor har veret. Denne maa derfor naturligt soges enten i Gavlen eller paa Sydmuren. At den har været paa sidstnevnte Sted er efter det anforte sandsynligt. Pingel omtaler (Om Ruiner paa Gronl. Vestkyst i «М. Т. f. Oldk». I, 1832, Pag. 98—99) Kirken, som han saae i 1828; den var i høj Grad forstyrret, men han fandt endnu Spor af Blaaleer i det tilbagestaaende Murverk. Der kan altsaa ikke vere Tvivl om, at Kirken har veret opfort af store Sandstens- blokke, tettede med Leer. | «Grønlands hist. Mindesmærker» (Ш, Pag. 813) siges: «Under den Plads i Kirken, hvor Hojalteret uden Tvivl har staaet, traf man tillige, i en Dybde at 3 Alen, et Skelet, der var nedlagt i en Sammensetning af store, flade Stene». 327 0 100 Fod. Ruingruppe 47. Grundplan af Nr. II (svarende til Tavle XXVI i «Meddel. om Grenl.» VI), der er Kirke, samt af Nr. VI og VII, der ere Stalde med Holader. 328 Denne Udtalelse er ojensynlig baseret paa Pastor Esmanns Efterretninger om Udgravninger i 1832, hvilke findes i »Antikv. Efterr. om Grl». i «Nord. Tidsk. for Oldk.» II, 1833, Pag. 318—319, hvoraf det imidlertid udtrykkelig fremgaaer, at han paa den Plads, hvor Hojalteret maatte formodes at have staaet, kun stødte paa en meget sver Sten, under hvilken man gravede ned til en Dybde af 3 Alen uden at finde andet end «adskillige Brud- stykker af forarbejdet Vegsten, et Stykke meget forvitret Jern, som synes at have hort til et Beslag, og et firkantet, tilraspet Benstykke». «Længere ned i Kirken» derimod gravedes til en Dybde af noget over tre Alen. Her traf man en Sammenset- . ning af 4 næsten ensdannede Sten. Enhver af disse var 1 Al. lang, 18 Tommer bred og forneden tykkere end foroven. Indeni Stensetningen laa et, paa det manglende Cranium ner, fuld- stendigt menneskeligt Skelet. Naar Herm. M. Schirmer i norsk «Historisk Tidskr.» (2. Række, femte Bind 1886, Pag. 419) — til Støtte for sin Antagelse, at Kirken har været lengere end tidligere antaget, ja mulig endog været forsynet med et Kor med Absis!) —, bl. a. anfører, at den i «С. В. M.» omtalte Begravelse under den anlagne Alterplads tyder herpaa, fordi man under Alteret ikke begrov, men vel foran Alteret, og altsaa maa tenke sig Alterpladsen længere Ost paa, da er denne Antagelse jo, som vi have seet, baseret paa en fejlagtig Meddelelse og derfor i sig selv fejlagtig; men de virkelige Forhold, som Expeditionen forefandt i 1894, modbevise Schirmers Antagelse; thi Kirkens ostre Endemur staaer aldeles tydelig, og den omtalte Grav fore- fandtes, som det sees af Grundplanen, netop foran Alter- pladsen. Schirmer betvivler ligeledes, at Korsets Arme ere senere Tilbygninger. Korsarmenes ringere Murtykkelse end i den 1) I «Femti norske bygninger» er Kirkens Grundplan forsynet med et sup- poneret Kor med tilhørende Korrunding. 329 evrige Mur tyder dog herpaa; men ydermere paatvinges denne Antagelse een, naar man af Pastor Esmanns ovenfor citerede Indberetning erfarer, at der under den store Sten, som for- mentlig har angivet Hojalterets Plads, er fundet forskjellige for- arbejdede Vægstensstykker m. m.; thi dette tyder paa, at der i Kirken er indbragt Fyld, formentlig da Kirken udvidedes ved Korsarmenes Anbringelse, for dermed at hojne Alterpladsen. «Г en vis Dybde» fandtes tilmed et Lag af Leer, formentlig det oprindelige Gulv. Schirmers øvrige Antagelser om, at Kirkens Skib skulde være tredelt med Hovedskib af Vingernes og Korets Bredde og med Omgange til begge Sider, adskilte fra Skibet ved Pilarer, altsaa basilikadannet, ligesom at Kirken skulde have haft en Centralstopul — ere absolut ikke i Overensstemmelse med de faktiske Forhold. Der fandtes intet som kunde tyde herpaa. Kirkens Længde er jo saaledes langt mindre end Schirmer har forment (ikke 112, men 84 Fod). løvrigt har den sikkerlig ikke i nogen væsentlig Grad af- veget i Bygningsmaade fra de øvrige af større Sten opførte Huse, som kjendes fra de Steder, hvor Sandstenen findes. Den har været opført af større, udsøgte Sandstensblokke med Tæt- ning af Ler. Om at bygge Pilarer med den Slags Murkonstruk- tion kunde der næppe være Tale. At Kirken har været ødelagt ved Ild er sandsynligt, efter- som der i sin Tid er fundet meget Trækul i Lag over hele Bunden. Ligeledes fandtes nogle ornamenterede Stykker Væg- sten, en Kværnsten og et lille Stykke Klokkemalm. Ved den østre Ende af Kirken tæt op til Muren og lidt Syd for den sydligste Arm af Korset fandtes i sin Tid en Rune- sten, der er afbildet i «G. В. M.» HI, Tavle IX, Fig. 2, og som fortæller, at «Vigdis M.’s Datter hviler her; Gud glæde hendes Sjæl». Kirkegaarden omgives af et Gjærde, der er bygget af større og mindre Sandstensblokke; det har en Tykkelse af 330 4а 5Fod. Paa sine Steder ligger kun et Par enkelte Sten i Bredden, andre Steder flere. Nu sees kun Grundstenene paa deres Plads, hvorfor Hejden af Muren ikke kan angives. Nordre Mur er c. 146 Fod lang, den søndre har vistnok været lige saa lang, ostre Mur er 126 Fod, medens den vestre maa antages at have veret с. 118 Fod lang. Som det sees af Grundplanen ere ostre og vestre Mur temmelig utydelige. Saavel Kirken som Kirkegaarden sees at have været stærkt omrodede, dels af Grøn- lendere for at sage Sten og dels af de forskjellige Europæere, som have foretaget Gravninger. Jeg antager dog, at Eftergrav- ning paa enkelte Steder mulig vilde kunne give Resultat. Paa Kirkegaarden er der jo tidligere i tre Alens Dybde fundet en Mengde Lig tæt ved Siden af hverandre. Ved Ligene fandtes Levninger af Kledningsstykker som hensmuldrede. Flere Steder forekom Stykker af Ligkister, paa hvilke Bredderne for det meste vare sammentomrede med Trepinde, kun i enkelte Grave sporedes Jernsom. Pingel заае i 1828 («N. T. f. Oldk.» I, Pag. 99) indenfor Kirkegaardsdiget kjendelige Levninger af et Par ældgamle Be- gravelser. Ved nermere Undersagelse overbeviste han sig om, at disse hidrorte fra Landets nuværende Indbyggere, der her, som paa flere andre Steder, have benyttet de nordiske Ruiner til at jorde deres Døde i. Nr. Ш, som ligger umiddelbart op til Kirkegaardsmuren ved dennes sydøstre Hjørne, er den eneste godt bevarede Ваш. i Gruppen. Den er, som det sees af Groths Tegning (VI Hefte Tavle XXVII), for det meste opført af meget store Sandstens- blokke uden synlig Tætning. Den er 42 x 19 Fod indv. Maal. Murene ere c. 4 Fod tykke og deres Højde er 5—6 Fød. I Bygningen er ingen Skillerum. To med mægtige Overliggere forsynede Indgangsdore sees paa Sydmuren. Den østligste er 4 Fod bred og 5 Fod høj. Overliggeren er 7 Fod. lang og godt 1 Fod tyk. Denne Bygning, som nu er overdækket med Tag af Grøn- 331 lenderne, og af dem benyttes til Forraadshus, har muligvis i Nordboernes Tid veret anvendt til lignende Brug, i det mindste kan den hverken have veret Bolig eller Stald. Muligvis har den dog hørt til Kirken som Vaabenhus eller lignende. №. №. En langagtig, firkantet Bygning, meget sammen- falden. 48 x 14 Fod. Muren 3 Fod høj og с. 4 Fod tyk. Indgang i sondre Mur, c. 3 Fod bred. "Denne Ruin har nær- mest Karakter af et sterre Forraadshus. Nr. Y ligger imellem foregaaende Ruin IV og efterfolgende VI. Ved Udgravning viste den sig at vere Bolig. Terrainet laa, for Gravningen paabegyndtes, som en uordentlig og ojen- synlig i tidligere Tid meget gjennemrodet, lille Forhojning. Da Grundplanen, paa Grund af Murenes delvise Slojfning og deres iovrigt overordentlig sterke Sammenstytning, kun kunde gives i meget usikre Omrids, da tilmed Grønlænderne paa det Tids- punkt, Expeditionen opholdt sig ved Igaliko, vare bekjeftigede med Hobjærgning, saaledes at der ikke kunde skaffes Folk til at fuldende Udgravningen, nøjedes jeg med at udgrave netop saa meget, som var nødvendigt for at konstatere, at Boligen virkelig fandtes her. Paa Grundplanen vil sees det omtrentlige Omrids for Bolig- komplexet, som ligger meget sammenknebet meliem de to Side- ruiner. Ruinens største Længde i Øst-Vest er c.70 Fod, i Nord-Syd en Del mindre. Flere af Murenes Grundsten laa ikke i samme horisontale Lag, og det syntes i det hele taget, som om Bygningen havde været Gjenstand for Ombygninger. Murene i Rum 1 staa saaledes højest; lavere ligger Hoved- massen af alle de andre Mure og lavest Murene i det lille sær- skilte Hus Rum 5. Grunden i dette ligger adskillige Fod under Grunden i Rum I. Døre kunde, paa Grund af Sammenstyrtning, ikke konstateres. Det seer ud som om Rummene have ligget i Rækker bag hverandre, uden at man her træffer den ellers saa karakteristiske Gang, tværs gjennem Huset. At en saadan skulde findes ud til en af Siderne, som ikke bleve udgravede, er 332 jo muligt, dog fandtes ved Undersøgelse med en Jærnstang ingen Sten her. Muligvis ere saadanne dog borttagne. At Hoved- indgangen har ligget mod Øst er sandsynligt, thi mod Nord og Syd ligge de om- talte to Bygninger tæt paa, og desuden findes Kjøkken- møddingen tæt Øst for Bo- Ver 571 Sr ES ligen, paa en svag Skraaning À N SS ned mod en Kilde. N Murtykkelsen varierede lidt, men var gjennemgaaende с. 3 Fod. Murene vare i Grunden opførte af store, butkantede Sten og hejere oppe af mindre. Tætningslag Ruingruppe 47. Nr.V. Bolig. Grundplan. af Græstorv havde været an- vendt. Kun Ydermurene i Rum 1 vare opførte af større, udsøgte og regelmæssigt formede Sten. Murkonstruktionen mindede her meget om den for For- raadshuse. Bunden i Ruinen var Grus; et enkelt Sted noget lerblandet. I Rum 3 fandtes mod Nord Rester af en c. 1 Fod høj Forhøjning, brolagt foroven med smaa, flade Sten. Tilstedeværelsen af denne Bolig er yderligere en Aarsag til ikke at anse Ruin I for Bolig. Angaaende Fund i Rummene henvises til Grundplanen. Noget Trækul (Birk og Fyr samt andet Naaletræ) fandtes spredt i alle Rum paa Bunden; ligeledes en Mængde Vægstensstykker. I Rum 3 fandtes en Del Knogler af Oxe og Svartside. Foran Boligen mod Øst fandtes som sagt en Kjøkken- mødding, der indeholdt store, indtil c. 3 Fod høje, Dynger af Aske, enkelte Kulpartikler, en Del Vægstensstykker og en Mængde Knogler af Dyr: Hvalros, Remmesæl, Fjordsæl (?), 333 Svartside, Blæresæl, Rensdyr, Ged, Faar, Oxe (Selknogler over- vejende). Tet nedenfor Moddingen udspringer en Kilde, der har sit Aflob mod Stranden. Den munder ud i et andet Vandlob, som kommer fra de store Indhegninger, og som ligeledes lober mod Stranden. Om denne Kilde, som omtales i «G. h. M», Ill, Pag. 870, er sat to flade Sandstensblokke med en ind- byrdes Afstand af 11/2 Fod. Ovenpaa dem ligger en tredie stor, flad Sten. Endvidere sees andre Sten at have veret anbragte paa en Strekning langs Siderne af Vandlobet. Nr. У er en i to Rum delt, lang, firkantet Bygning (с. 140 Fod lang og godt 13 Fod indv. Maal, Murtykkelsen 3 à 4 Fod), bygget af rode Sandstensblokke. Det vestre Rum synes at have haft mere holdbare Mure end det ostre, der er meget sammenfaldent. Førstnævnte er 66 >< 13 Fod шах. Maal. Sidst- nevnte har samme Bredde medens Lengden er lidt usikker, den er vistnok 77 Fod indv. Maal. Muligvis har der i østre Ende af dette Rum været afdelt et mindre. Ved søndre Langvæg sees tre Baasesten med indbyrdes Afstand af 6 Fod. Paa nordre Langvæg synes der et enkelt Sted ligeledes at staa en Baasesten. Baasestenene ere с. 5 Fod lange og meget flade og smalle. Østre Rum er utvivlsomt Stald, vestre Rum Hølade. I Skille- muren mellem Rummene er еп с. 4 Fod bred Dør. Vestre Виш synes ingen Udgangsdør at have haft. Nr. VIE er en lignende, men langt større Bygning (200 Fod lang- og godt 13 Fod bred indv. Maal, Murtykkelsen 3 til 4 Fod). Som foregaaende delt i to Rum. Det vestligste er vistnok Hølade (85 Fod lang indv. Maal), det østligste Stald (100 Fod lang indy. Maal). Paa den sidstes Langvæg sees et Par Baase- sten. Skillemuren mellem Rummene ег с. 6 Fod tyk. I denne findes en 4 Fod bred Døraabning. En stor flad Sten, der har dannet Dørens Overligger, sees her. Murene i Ruinen ere sammenfaldne med Undtagelse af Skillemuren, der endnu har en Højde af 6 Fod. Døren igjennen 554 den har еп Hojde af 5 Fod, en Bredde af 4 Fod. Overliggeren ег 8 Fod lang, 2'/2 Fod bred og 11/4 Fod tyk. Ruinen er bygget af rede Sandsten. Til det vestre Rum ег benyttet storre og bedre formede Sten end til det ostre. Nr. VIII. To ulige lange, men Side om Side i Nord-Syd byggede, firkantede, langagtige Bygninger, hvis sondre Ende- vegge ligge i Flugt. De have idetmindste for en Del veret byggede af store Sandsten, men ere meget odelagte. Det østligste Hus er с. 132 x 21 Fod, det vestligste 66 x 26 Fod. I Maalene ere medregnede Mur og Nedstyrtning til Siden. Om de have haft felles Skillemur kan ikke afgjores. Det er rimeligvis en Stald (muligvis Gede- eller Faarestald) med til- horende Holade. Ved nordre Ende af det vestligste Hus, altsaa mellem dette og Kirkegaardsmuren, fandtes en hojlignende Dynge, с. 7 Fod hej, der jævnt gik over i Jordsmonnet. Jeg lod den gjennemgrave til Bunds i Midten og fik det Indtryk, at den for største Delen bestaaer af Staldgjodning. Da Solen skinnede paa de morke, nesten sorte Lag, frembragtes en ammoniak- lignende Lugt, aldeles som fra Staldgjodning. En enkelt Sten fandtes hist og her i Laget, ligeledes en Del Tre (Affald fra Hug о. 1.), nogle ganske enkelte Knogler bl. a. af Sel og Stykker af Vegsten. Underst i Laget, c. 6 Fod dybt, fandtes en Del Træstumper, der have vist sig (efter Warmings og Rostrups Under- sogelser) at vere af Birk og Fyr samt andet Naaletræ, et Par enkelte, noget tildannede Stykker vare af Fyr og andet Naaletre ; en af en større Stamme hugget Flis var af Naaletræ (muligvis Gran?). Noget hojere oppe syntes Moddingslaget ikke saa fremtrædende. Her fandtes derimod mere Sand iblandet. | et Udsnit herfra fandtes en stor Del Kviste: «Pilegrene og formodentlig andre af Egnens Buske, vist fra Vintertid» (War- ming); mellem dem fandtes flere Billelevninger, alle af den fra Grønland ogsaa tidligere kjendte Aliorhymchus arcticus О. 335 Fabricius. Et af Dyrene saae ud til at vere kommen derind i ded Tilstand, altsaa da Bunken dannedes — ikke maaske Aar- hundreder senere. Der fandtes ogsaa Rester af Flue og Pupper (velvillig bestemte af Dr. Fr. Meinert). Af samme Lag er et Stykke senere bleven undersegt i Professor Steins kemiske Laboratorium. Undersegelsen af dette — с. 2'/2 Fod dybt tagne Udsnit gav folgende Resultat: „Proven indeholdt rigeligt Sand, noget Jernilte og destruerede Plantedele af Gramineer og Mosser. I Proven var en rigelig Mengde tyndere og tykkere Grenstykker — væsentligst af Birk, lidt af Pil —, nogle af Grenstykkerne vare forkullede paa Ydersiden af Veddet; hist og her fandtes Smaastykker af Ved, der helt igjennem vare forkullede som Trekul og maa antages at hidrøre fra et Baal. Et enkelt Brudstykke af et Insekt og et Stykke Knogle (fra et Led). Ved kemisk Undersøgelse af velblandede Gjennemsnitsprover fandtes, i den Tilstand Proverne vare ved Indsendelsen: Vand 7,76 pCt., organiske Stoffer (heri Kvælstof 1,34 pCt.) 40,34 pCt. I Syre op- loselige uorganiske Stoffer nemlig: 1) Kalk 1,25 pCt., 2) Fosforsyre 0,69 og 3) andre opløselige Stoffer (hovedsagelig Jærnilte og Ler- jord) 5,48 pCt., endelig: I Syre uopløselige og uorganiske Stoffer (Sand) 44,48 pCt. — Kvælstoffet indeholdtes 1 organisk Forbindelse, der fandtes hverken Indhold af Salpetersyre eller Ammoniak. Be- regnet til fuldstændig vandfri Tilstand: organiske Stoffer 43,73 pCt., Kalk 1,36, Fosforsyre 0,75; andre uorganiske opløselige Stoffer 5,94 pCt., Sand etc. 48,22 pCt. — I 100 Dele af de organiske Stoffer indeholdtes 3,32 Dele Kvælstof.” I denne Prøve er der som det sees en forholdsvis ringe Mængde Planterester til den store Mængde Sand, ligesom ogsaa den kemiske Sammensætning ikke hentyder paa egentligt Gjød- ningsstof. Der kan dog, navnlig efter Prøvernes sandede Be- skaffenhed, i Tidens Løb have fundet en Udvaskning Sted, hvor- ved det oprindelige Indhold i kemisk Henseende kan være undergaaet betydelige Forandringer. Mangelen paa Aske og Kul samt Knogler synes at tale imod, at her har ligget nogen Kjøkkenmødding, derimod maa det, som omtalt, efter Bunden af Laget at dømme snarere antages, at her har ligget en Stald- 336 modding, der i Tidernes Lob er blevet udvasket i sine øvre Lag. Muligvis har den fornemmelig indeholdt Gede- eller Faare- mog, som paa Island sjældent, efter hvad der er meddelt mig, anvendes til Brendsel. Det kunde da vere ophobet udenfor Gede- (eller Faare-) Staldene. Forekomsten af de mange Kviste, hvoraf nogle, efter Pro- fessor Warmings Udtalelser, jo synes at stamme fra Vintertid, kunde tyde paa, at man i Nedsfald havde fodret dermed. Nr. IX. Rester af et mindre, firkantet Hus (Stendyngen er с. 31x18 Fod). Har været bygget af større Sten, der nu ere veltede imellem hverandre. Omtrent midt imellem Nr.IX og Nr. УП findes, i Højde med Sydenden af Nr. VIII, en i Ost-Vest beliggende langagtig og som det synes firkantet Tomt af et Hus, der nu er saa sammenfaldent og omrodet, at dets Omrids vanskelig lader sig bestemme. Ved at grave i Terrainet omkring denne Tomt fandtes til alle Sider Aske og Kul i et tyndt Lag. Laget var isprængt med nogle Knogler, men dog ikke mange; i alle Tilfælde langt færre end i Kjekkenmoddingen Ost for Boligen (Nr. У). Dette Askelag strakte sig hen mellem Nr. Ш og Nr. IV samt bag om (2: Vest for) Boligen, hvor det dog kun sporedes svagt. Det syntes ikke at staa i Forbindelse med den foranforte Kjekken- modding. Dette Askelag kunde tyde paa, at Tomten muligvis var en Bolig; men Mangelen paa den store Mengde Knogler, som ellers træffes i Kjekkenmoddinger, synes at tale herimod. Endnu en Tomt findes et Stykke Ost for Kirken, noget fjernet fra de ved samme liggende, foran omtalte, Ruiner. Jordsmonnet her viser en næppe kjendelig Forhojning (86 x 48 Fod), hvorpaa der har ligget et i Ost-Vest orienteret langagtigt, firkantet Hus, der imidlertid nu er saa sammenfaldent og ødelagt, at Dimensionerne ikke kunne angives. Til alle Sider tet udenfor Hejen fandtes, ved Gravning i det kun nogle faa Tommer dybe Jordlag, over Undergrundens 337 Smaasten mindre Stykker Trækul; men det sædvanlige til en Kjokkenmodding hørende Askelag, Knogler og Vægstensstykker fandtes ikke. Huset har da næppe været Bolig men snarere en mindre Stald. Nr. X, er en paa en Klippeafsats (120 Fod o. H.) liggende lille, nogenlunde firkantet Indhegning til Geder (Faar), bygget af mindre Sten i en cyklopisk Mur. Tværmaalet er c. 70 Fod. Den benyttes endnu som Gravplads af Gronlænderne. Nr. XI, paa en lav Forhojning, с. 10 Fod høj, ved et ube- tydeligt lille Vandløb. Det er en langagtig, smal, firkantet Bygning (с. 80x 8 Fod indv. Maal, Murtykkelsen 2'/2 à 3 Fod) med en Indgang omtrent midt paa sondre Langside. Mod Nord sees en firkantet, mindre Udbygning (10x23 Fod indv. Maal, Murtykkelsen 3 Fod), der er meget sammenfalden. Det er for- mentlig en smal Gede- (Faare-) Stald med tilhørende Høhus. №. ХИ. En langagtig, firkantet, meget sammenfalden Ruin (58 x 12 Fod indv. Maal, Murtykkelse 4 Fod) i to Rum, et større, østligst (38 Fodj og et mindre, vestligst (20 Fod). Den ligger ved den lave Jordvold, som mod Nord begrænser Hjemme- marken. I denne Vold findes tæt Vest for Ruinen en bred Aabning. Ruinen er vistnok en Gede- (Faare-) Stald. Ikke langt Syd for denne Ruin var fundet et stort Metal- stykke af en Klokke, hvilket jeg erhvervede (se V. Boyes Fund- fort.). Tidligere er ved Igaliko fundet andre lignende Stykker. Nr. ХШ. Den oftere omtalte «Stenkreds», som har været tydet som et «Baptisterium». Stenene ligge regelmæssigt i et Par Rækker med en Murtykkelse af 4 Fod. De ere alle af rød Sandsten og gjennemsnitlig 2 à 3 Fod lange, 1 Fod. brede og 6 à 10 Tom. tykke. Der findes ingen andre Sten end de anførte i Nærheden af Ruinen. Dens Tværmaal er 21 Fod. Den hæver sig næppe over Terrainet. Det er selvfølgelig ikke godt at sige, om Stenene kunde have været Fundament for en rund, taarnlignende Bygning; men jeg troer det ikke.. Snarere har der i Nærheden af Nr. XII (Stald?j staaet Høstakke, hvis XVI. 29 338 Fundament denne Kreds kunde have veret. Nogen Fold synes den ikke at vere. Ved at grave lidt i Midten af Kredsen fandtes intet uden smaa Rullesten under det meget tynde Muldlag. En lignende, noget mindre Kreds findes i Terrainet SQ. for Nr. ХШ, saavidt jeg erindrer, Syd for Jordvolden. Nr. XIV, meget odelagt Hus i Nerheden af en gammel Gron- lenderteltplads (52 >< 13 Fod, Mur- tykkelsen 4 Fod). Meget utydelig, serlig i vestre Ende. ee aaa _ № XV, meget ødelagt Hus i Nerheden af en gammel Gron- lenderteltplads (58 >< 13 Fod, Murtykkelsen 4 Fod). De to SV. for Nr. XIV paa Holms Kaart afsatte Kredse ere fremkomne ved Grayninger i en firkantet Nordboruin (с. 50 x 13 Fod). Et fjerde Hus har ligget paa Pynten с. 300 Alen NØ. for Nr. I. Det har sikkert været et Forraadshus (30 x 15 Fod, Murtykkelsen 3 Fod). Midt i østre Mur findes en Aabning (8 Fod bred). Huset ligger paa Klippegrund. Ved Hojvande skyller Vandet helt op til Foden af det. Den nuværende Lan- dingsplads for Baade ligger ret Nord for Nr. I og SV. for sidst- nævnte Ruin. Lige Syd for Nr. I og i Hojde med de om Kirken grup- perede Ruiner ligger en lille Forhojning, som sees paa Holms Kaart. Paa den ligge to langagtige Bygninger noget skraat for hinanden; men begge orienterede i NV.-SO. Den ene, som ligger vestligst, er 93x 12 Fod. Den har muligvis været inddelt i 2 ligestore Rum, hvilket nu ikke sikkert kan afgjores, da Sporene af Ruinen ere meget svage. Den anden, østligste, er 50x 18 Fod. I Ruinen er bygget et Gron- 339 lenderhus, og Stenene til dette ere tagne fra Ruinen, saa der i denne ikke kan skjelnes nogen egentlig Mur, men kun Antyd- ning af, hvor den har veret. Foruden de nævnte Huse m.m. findes endnu nogle Ind- hegninger ved Igaliko. Syd for Kirken ligge, paa begge Sider af det Vandløb, som danner Grænsen for Hjemmemarken paa denne Kant, store Indhegninger, dannede af Gjerder, som have veret opforte af Sten og Jord. Nord for Elven ligger en c. 550 Fod lang og mellem 250 (i vestre Ende) og 100 (i østre) Fod bred Indhegning paa Skrenten ved Vandlobet. I sydvestre Hjorne er afskildret en mindre Indhegning (30 x 18 Fod). Syd for Vandlobet ligger en anden stor Indhegning (250 Fod bred i ®.-V. og 350 Fod lang i N.-S.). Dens vestre Del støtter sig til Klippe. Den søndre Del ег tildels aaben. En stor Firkant (135 a 150 Fod bred i 0.-У. og 185 Fod i N.-S.) danner et særligt Indelukke indenfor den og stotter sig til Fjeld- RE (fet) si Nast. Ruingruppe 47. Igaliko. Stengjærde. Denne mindre Indhegning har, efter den storre Mængde Sten-at domme, været hojere end den storre udenom. Spalterne i Klippevæggen mod Vest ere her tættede med Sten, aaben- bart for at Gederne ikke skulde undfly denne Vej. Det er iovrigt ikke usædvanligt at se Klipperevner ved Foldene tættede saaredes. Jeg antager, at den nordlige Indhegning har været for Hornkvæget, den sondre derimod nærmest til Faare- og Gede- flokkene, som græssede paa Fjældene og Græsgangene længere fra Gaarden. 22° 340 i Foruden disse Folde findes en mindre (12 Fod i Kvadrat) ikke langt SØ. for Nr. I ved samme Klippeside som denne. Endelig sees, lidt SØ. for Nr. XII mellem denne Ruin og Nr. I, en c. 70x 28 Fod stor Indhegning af Jord og enkelte Sten (с. 8 Tommer høj). Den er orienteret 1 Øst-Vest. Medens østre og vestre Ende ere retlinede, ere Længdesiderne svagt buede. Om det er en Indhegning til Høstakke, en Malkeplads eller lignende kan ikke afgjøres. Højt til Fjælds paa en Afsats ovenfor den store Indheg- ning, som ligger Syd for Vandløbet, findes den tidligere om- talte saakaldte Bjornefælde, der imidlertid viser sig at være (K. J.V. Steenstrup fot.) Større Fælde ved Igaliko. omtrent af samme Slags som den, jeg forefandt ved Kornok i Tunugdliarfik-Fjorden. Den var i sin Tid bleven afdækket foroven af Dr. K. J. V. Steenstrup, som ved første Øjekast antog den for en Grønlændergrav. Felden er sat af større Sten. Dens indv. Længde er 5 Fod. Bredden er ved Indgangen, som findes mod Syd, 11/4 Fod, i den modsatte Ende 23/4 Fod. 341 Alle Grundstenene ligge paa Plads og vise, at den indv. Hojde har været mindst 2 Fod. Sandsynligvis har den været indrettet med en Falddor. Til Siderne ligge mange Sten spredte. Den ringe Storrelse forhindrer, at den kan have været en Bjorne- felde. I det hele taget vilde Stedet heller ikke vere godt valgt til en saadan. Gronlenderne ved Igaliko sagde, at det vist var en gammel Ulvefelde. Nr. ХУ. Foruden de nævnte Ruiner findes endnu paa en Klippee tet ved Land et af større, udsøgte Sten bygget Низ, til hvis Fod Vandet ved Hojvande stiger (se Tegningen i «М. on Grow Hers; 40). Ifølge Arctander er det 26 Alen langt og 15 Alen bredt, Murtykkelsen 21/2 Alen, medens Murene somme Steder ere 3 Alen høje. Indgang findes paa nordre Side, 3 Alen bred. Der er dybt Vand udenfor Klippen. «Sofia» op- ankrede her i 1883. Huset er rimeligvis et Forraadshus. Paa et langagtigt Skjær, som ligger ude i Bugten, nær- mest ved den nordre Bred, og som for en Del overskylles ved Ruingruppe 47. Prospekt af Ruinen paa Skjæret, taget fra Syd. Højvande, ligger paa den sydlige Pynt en i Øst-Vest orienteret og i tre Rum delt Ruin (ang. Maalene se Grpl.). Det østligste Rum dannes af et, som det synes, selvstændigt Hus med to 342 Udgangsdore mod Syd. Murene staa ved den ostlige Gavl i en Højde af 61/2 Fod. De ere her forneden dannede af store Klippeblokke, foroven af mindre Sten uden Tætningslag. Det synes, som om der her har veret en Gayl. Dette Rum staaer ikke med nogen Dør i Forbindelse med det midterste. De to vestligste Rum ere dannede af mindre udsøgte Sten og ere meget mere sammenfaldne end det ostligste. En meget bred og sterkt sammenstyrtet Mur danner Adskillelsen mellem disse to Rum. Klippegrunden, paa hvilken hele Bygningen ligger, er noget bolgeformig og ujævn. Ved en mindre Gray- ning i det ostligste Rum saaes Gulvet at vere natur- lig Klippe. Der fandtes et Par smaa Vægstensstykker, en enkelt Dyreknogle, men Ruingruppe 47. Grundplan af Rninen ellers intet. Dette Rum har paa Skjæret- nermest Karakter af et For- raadshus. Det sees nemt, at alle de nævnte Ruiner aabenbart here til en og samme Gaard, som er grupperet om Kirken og Boligen (muligvis Boligerne) som Centrum. De megtige Stalde, som mindst vilde kunne indeholde et halvt Hundrede Kreaturer for- uden store Flokke af Geder og Faar, ligne i Konstruktion og Indretning ganske dem, vi tidligere have lert at kjende. At der, i Forhold til de store Stalde med Baasesten, findes et for- holdsvis ringe Antal lange, flerdelte eller mindre, udelte Byg- ninger, som kunde opfattes som Gedestalde, har vistnok sin Grund i, at Gaarden fortrinsvis har egnet sig til et stort Kohold; men kunde tillige vere begrundet i, at Gederne og Faarene havde veret anbragte andetsteds paa fjærne Gresgange. Storre og mindre Etablissementer for saadanne treffes nemlig ved Kysten sydpaa (Kaglut. Nulok og Najæt). Gaaer man fra den nordligste Ruin, som horer til Gaarden 343 ved selve Igaliko, langs Stranden i nordlig Retning, kommer man, efter c. ti Minutters Gang, til et lille Vandlob, der kommer ned over Tangen fra en lille So. Nord for dette Vand- løbs Udløb i Fjorden — Stedet hedder Angmagsavik (9: hvor der fanges Angmagsætter) — skyder en c. 300 Alen lang og godt 100 Alen bred Odde ud i Fjorden. Tværs over denne Odde og tæt ved Vandløbet ligger en 26xX 7 Skridt stor, fir- kantet Ruin, sat af større Sten, men meget ødelagt. Ruingruppe 48 paa Igaliko- Tangen. Gaaer man fra Ang- magsavik i Nordvest over Tan- gen følgende det sydlige Affald af et mindre Klippedrag, træffer man snart ved Foden af dette en Gedestald (14x 10 Fod) med Hørum eller Indhegning vinkelret ud fra den ene Ende (16 x 71/2 Fod). Paa Fjældsiden c. 30 Fod højere oppe sees en lille Ind- hegning (3 x 1%/4 Fod) med Ruingruppe 48, Situationsplan. en Indgang mod Nordvest. Den er dannet overst paa den stejle Skrænt paa en Afsats, hvor Klippen træder lidt tilbage netop saa meget som Indhegningens Bredde. Den kan absolut ikke have været en Hytte til Hyrden, dertil er den for lille, men maa antages at have været til en Gedebuk eller Vædder. Disse Ruiner hore aabenbart til den lille Gaard, som treffes, naar man, stadig i samme Retning fra Fjorden, gaaer ialt en 1200 Alen videre ind over Tangen. Ruinerne ligge с. 300 Alen Nord for den lille So, hvis Afløb munder ud ved den omtalte lille Odde i Igaliko-Fjorden. De ligge i Le af en lav Klippeside, som er Fortsættelse af Iliortafik. 544 Der findes ialt syv Ruiner: Nr, 2 En Tomt af Bolig (c. 60 >< 90 Fod), aabenbart delt i mange Rum, der nu ere yderst sammenfaldne og odelagte. Modding sees Syd for. Nr. 1. c. 30 Fod fra Nr.2. En Stald med Horum, muligvis Hogaard (ialt 60 Fod 1. udv. 12 Fod b. indv.). Den ene Halvdel ег Stald (28 Fod 1.) med 12 Fod indv. Bredde. Paa den ene Langvæg sees 3 Baasesten i en indbyrdes Afstand af ee 48. Enkelte 5 Fod 7 Tom. De ere 3 Fod lange. uiner. I Hjornet paa den modsatte Lang- veg sees en (3 Fod 10 Tom. bred) Doraabning. Stalden er mindst sammenfalden, hvorfor jeg antager den anden Ende for en Hogaard. Nr. 3, umiddelbart Ost for Boligen. Bestaaer af en starre Indhegning (55 x 57 Fod), dannet af en lav Jordvold med Sten i, indenfor hvilken ligger et i to Afdelinger delt Hus. En mindre, nordlig (12 >< 16 Fod), der staaer tydeligt, og som vist har haft Mure uden videre Tætning, samt en storre, syd- ligst (24 x 12 Fod), der er meget sammenfalden. Det er aaben- bart en Stald med Horum i den ene Ende og med en Ind- hegning udenom. Nr.4. Tet ved foregaaende er en langagtig Bygning (45 x 10 Fod), hvis Omrids næppe skjelnes paa Grund af Sammenstyrt- ning. Rimeligvis en Gedestald. Nr.5 og 6 ere utydelige Hustomter, langagtige og firkantede, с. 100 Alen fra Nr. 2, meget sammenfaldne. Foruden disse Ruiner findes en lille, utydelig Indhegning tet ved. Det hele danner saaledes en Gaard med Bolig omgiven af 349 nogle Stalde, hvoraf en til Koer, et Par andre til Faar og Geder. Noget længere borte ligger en Faare- eller Gedestald. Paa selve Igaliko-Tangen findes, foruden de nævnte Ruiner, tillige een i to Rum (et storre og et mindre) delt Bygning (18 x 34 Fod), der vistnok er en isoleret Gede- eller Faarestald med Horum. Den ligger с. 600 Alen fra Tunugdliarfik-Fjorden, tet Nord for Stien, der forer over Tangen. Den er meget sammenfalden, serlig det vestre Rum. Endelig sees paa en Klippeknaus, mellem de to storste Seer paa Tangen, en større Felde af samme Slags som de ovenfor omtalte fra Igaliko m.m. Den er 5 Fod 9 Tom. lang, 1 Fod 4 Tom. bred og 1 Fod 5 Тот. høj indv. Maal. Ved Siden af den sees en lignende, men mindre, aldeles sammen- falden. Ruingruppe 49 ved Tessingertasak. Fra Igdlerfigsaliks Top kommer en stor Elv brusende ned i pregtige Vandfald for derpaa at gjennemstromme Dalen mellem Iganek og Iliortafik- Plateauet. Den har sit Udleb i en lille Bugt i Igaliko-Fjordens Inderste. Paa det svagt stigende Terrain mellem Elven og en lille Vig fra Bugten ligge Ruinerne af en lille Gaard. Jords- monnet ег nærmest gammel Udskylning fra Elven, dækket med et tydt Muldlag, paa hvilket der voxer Gres og frodigt Pilekrat. Inde i Dalen og paa Skraaningerne ved Foden af Iganek og Iliortafik er ikke saa lidt Gres. Nr. 1. En sammenfalden, i flere Rum delt, langagtig, fir- kantet Bygning (27 Skridt lang og 8 à 10 Skridt bred). Syd for det ene sees frodigt Gronsvær over en Kjokkenmodding. Ruinen er aabenbart en Bolig. Nr. 2. c. 150 Alen Nord for foregaaende og c. 20 Fod over Havfladen ligger en langagtig, i to Rum delt Ruin (25 x 5 Skr.). Det vestre Rum er 14 Skr. langt, det østre 8 Skr. Skillemuren mellem Rummene er meget bred. Det er formentiig en Stald med Holade. 346 Fra denne Bygning lober et lavt Stengjærde i SO. ned mod Elvens Munding. Det har ojensynlig hegnet Hjemmemarken paa denne Kant. №, 3. Et lille, fire kantet, sammenfaldent Hus DE FE CZ SUR > (10x 4 Skridt), vistnok et Forraadshus. Nr. 4 Et lignende (12:5 ЭМИ №. 5. En meget uty- delig og i hej Grad sam- menfalden Ruin (28 x 5 Skridt) i Nerheden af Bo- ligen. Vistnok en Stald. Nr. 6. Г Ч 60 Ruingruppe 49. Pilekrat sees Rester af et mindre Hus. №. 7. Paa lliortafiks Skrænt, ikke saa lidt højere end de sger en lille Fold (4 x 1 Skridt). Dens nordre x øvrige Ruiner, li og østre Side er Klippe; dens søndre er naturlig Klippeblok. Dens vestre Side er dannet af en Cyklopmur. Dens Hojde tyder paa, at det er en Gede- (Faare-) Fold. Paa lliortafiks Skraaning ned mod Igaliko-Fjordens nordre | Arm og ikke langt fra sidstnævnte Ruingruppe ligger en ganske mærkelig Ruin, som Gronlænderne anse for en Skydehytte. Ruinen er af kvadratisk Grundplan. Murene ere satte af storre Sten og c. 2 Fod hoje. De have vistuok ikke veret hejere. Et 6 Tom. bredt og 8 Tom. hojt «Skydeskaar» findes i den Mur, som vender ud mod Fjorden. Fra «Skydeskaaret» haves frit Skud ned ad Skraaningen. Gronlenderne sige, at der flere Steder i Bjærgene findes lignende Ruiner (Skydemure og Skyderum), bag hvilke en Skytte kunde dække sig. Jeg fik ikke Lejlighed til at bese disse Ruiner, som dog rimeligvis skrive sig fra Gronlendere. 347 Lebe-Nr. 50. Forinden min Afrejse til Grønland i Foraaret 1894 havde Dr. K. J. V. Steenstrup henledet min Opmerk- somhed paa, at han i 1877 systematisk havde afsogt hele Tunugdliarfik-Fjordens Kyst ved Igaliko — alt under Forudset- ning af, at Igaliko var Brattahlid — for muligvis der at finde den Hule, som Thormod Kolbruneskald beboede, efter at han paa Gardar Ting havde drebt Thorgrim Trolle. En slig Hule mente S. at have fundet paa Iliortafiks Sydveg. Ifelge Fostbrodre Saga («G. h. M» И, 347 о. fig. skulde Hulen ligge ved Sokanten i en Klint paa en Side af Eriks- fjorden, lige over for Stokka- nes!) Den beskrives saaledes: Over og under Hulen ere Klipperne meget stejle og me- get vanskelige at bestige. Foran Hulens Der var en stor Plet Jord, begroet med Gres, men forlige Mend kunde kun med (К. J. V. Steenstrup fot.) = ne Hulen i Iliortafik. Nod og næppe lebe fra Klin- Ar Se tens Spids ned paa Grespletten. Efterat Thormod paa en Udflugt til Eriksfjorden havde drebt Thordis Son Thorkel, skyndte han sig af alle Krefter, forfulgt af Thord og Falgejr, til han kom paa Klinten ved Strand- bredden over Hulen. Fra dens Spids lob Thormod ned paa Grespletten foran Hulens Der. Thord sprang efter ham, men maatte krumme Knæleddene og boje sig forover, idet han kom ned paa Gresterven. | det samme hug Thormod saaledes til ham med sin @xe, at den sank ned mellem hans Skuldre lige 1) Steenstrup placerer Stokkanes ved Nugarsuk, efr.: The old Scandinavians ruins by К. Steenstrup Kbhvn 1884. Sertryk af: Congrès inter- national des Américanistes. Copenhague 1883. (N. P. Jorgensen.) galiko-Tangen ved Tunugdliarfik-Fjorden. (1 Mellemgrunden til Højre: Iliortafik-Plateauet med Hulen, nedenfor sees Søen. I Horisonten til Venstre Ulunguarsuak.) 349 til Skaftet. Falgejr sprang nu ned paa Jordpletten, hug til Thormod og saarede ham. Da lob Thormod til Falgejr, greb ham under Armene, og de brodes. Da faldt Falgejrs Oxe ud af hans Haand ned over Klipperne og i Søen. Derefter faldt de begge ned paa Klipperne og i Havet. Falgejr druknede og Thormod svommede til et Skjær og kravlede op paa Stenene; men Skjæret laa i lang Afstand fra Land. Senere paa Aftenen roede Skuf og Bjarne fra Stokkanes over Fjorden. Da de nærmede sig Hulen, saae de noget levende i et Skjer, hvorpaa de roede derhen, fandt Thormod og bare ham ud til Fartøjet i fire Hjørner af et Lagen, hvorefter de hentede hans Kleder og Fodemidler fra Hulen. Derpaa roede de ind efter Eriksfjorden til Gamle og Grima ved den inderste Ende af Eriksfjorden tæt op til Isbjergene. Der var ikke flere Mennesker i Huset end de to. Den af Steenstrup fundne Hule, som han identificerer med Thormods Hule, ligger i lliortafik-Plateauets sydlige, omtrent lodrette Væg ned mod Igaliko-Tangens Slette. Den vender saaledes ikke ud mod nogen af Fjordene, men ligger nærmest ved Tunugdliarfik-Fjorden, hvorfra den er fjærnet adskillige Hundrede Alen. ” Lige ud for Hulen og nogle Hundrede Alen i sydlig Ret- ning påa Sletten ligger en lille Sø, som har Afløb til Tu- nugdliarfik - Fjorden. Et Par andre lignende Søer ligge læn- gere mod Øst. Selve Hulen ligger i den lodrette Klippevæg 150 å 200 Fod over Sletten. Foran Hulen løber en græsbevoxet, meget smal Afsats til begge Sider. Den taber sig mod Vest i den kratbevoxede Skrænt, mod Øst løber den opad i skraa Retning mod Fjæld- sidens øverste Kant. Vest for Hulen er der en meget vanskelig - Opgang til denne, og herfra kan man ikke passere op til Klin- tens Top. Mod Øst er der lettere Opgang fra Sletten, ligesom man ad Stien kan passere i skraa Retning op til Klippens 350 Top. Stien er dog paa sine Steder ikke bredere, end at kun een Mand ad Gangen med Forsigtighed kan passere den. Hulens Gulv skraaner sterkt ned mod Sletten, og den gronne, gresbevoxede Plet udenfor den er meget smal. Bunden er til det inderste bevoxet med langt Gres og Kvaner. Pile- krat groer udenfor. Hulen har sine storste Dimensioner yderst ved Stien (с. 50 Fod bred forneden og с. 40 Fod høj). Derfra skraaner Gulvet jævnt opad og indefter til en Dybde af 29 Fod, ligesom Loftet i en Bue bojer sig ned mod Bagvæggen. Paa Grund af Hulens hele aabne Form, vil Opholdet i den sikkerlig vere meget ubekvemt, eftersom det vil kunne regne og sne til det Inderste. Jeg fandt imidlertid en anden, meget mindre Hule et lille Stykke, с. 100 Fod, vestligere og omtrent i samme Hojde som denne Hule. Til den kan man med stor Vanskelighed klatre op fra Stien; derimod kan man ikke fra den stige op til Klin- tens Top. Der findes ingen Gresplet udenfor den. Denne Hule ligger meget skjult i Le af en mod Ost fremspringende Klippeblok, og er ikke til at opdage fra Sletten. Den er c. 10 Fod dyb, ce. 7 Fod bred og af Mandshojde. Indgangen er kun nogle faa Fod bred. Bunden er jævn og bedækket med Ler. En enkelt Bregne уохег paa dens Bund. I det Inderste af Hulen er man i Le for Sne og Regn, ligesom det foromtalte Fremspring danner Le mod sydlig og østlig Blæst. Fra Hulerne haves Udsigt over Tangen ved Igaliko, til Tunugdliarfik-Fjordens Sydende samt til Ruinerne ved Igaliko. Fra Klintens Top kunde man altsaa godt tenke sig Folk lobe ned foran den store Hule, ligesom at der paa den smalle Sti kunde have fundet en Kamp Sted som angivet, endelig kunde man tænke sig, at de to Mend, der brodes, styrtede ned til Klintens Fod uden just at falde i et Tag fra øverst til‘ nederst, endvidere at de brodes et Stykke paa det jævnt skraa- nende Terrain ned mod Seen, — hvor Охеп kan vere falden i Vandet, — og sluttelig videre ud til en af Fjordene. 351 Nermest ligger jo Tunugdliarfik-Fjorden; — der findes dog ingen Skjer udenfor Kysten, hvad der derimod er Tilfældet i Igaliko-Fjordens Inderste, som vi have seet. Jeg skal ikke her nærmere komme ind paa, hvorvidt denne Hule virkelig kan vere den, som Thormod benyttede, eftersom det vilde fore for vidt at gjennemdiskutere dette Sporgsmaal, der staaer i saa ner Forbindelse med hele Sporgsmaalet om Beliggenheden af Brattahlid. Min Opgave i nerverende Af- handling er ikke at udrede Sagaerne med Hensyn til Identi- ficeringen af de enkelte Steder, men derimod at give en nøjagtig Beskrivelse af de forefundne Ruiner og Terrain- forhold. lovrigt mener jeg, at man bor afvente fornyede Undersogelser, som forhaabentlig snart ville finde Sted, for- inden man søger endelig at fastslaa Lokaliteternes Identificering i disse Egne. Ruingruppe 51. Folger man Iliortafiks Sydmur fra foranforte Hule mod Vest til henimod den større Bugt, i hvilken Søen foran Hulen har sit Udløb, kommer man, ved at bøje i nordlig Retning om Iliortafiks sydvestre Hjørne, til en lille Dal, i hvilken der findes nogen Græsvæxt og meget Pilekrat; det sidste saavel i Dalen som op ad Fjældsiderne. Højere oppe paa Fjæld- siderne træffes meget Græs. Derimod findes saa godt som intet Græs langs Bugten. Paa Dalens Nordside, c. 700 Alen fra Bugten, ligge to Ruiner: En firkantet, i to Rum delt, Bygning (40 x 17 Fod), meget overgroet med langt Græs, der strækker sig udenfor Ruinen. En større Indhegning støder til Ruinens søndre Side. Formentlig en Gedestald med Hørum. En lille Fold, hvis nordre Side er Fjældet; Ruingruppe 51, temmelig utydelig paa en enkelt større Sten nær (15 x 8 Fod). 352 Disse Ruiner have formentlig hort til Gaarden paa Igaliko- Tangen. Ruingruppe 52. Kagdlumiut. Omtrent 3/4 Mil Vest for Ruingruppen ved Igaliko og noget Syd for Igaliko-Tangen ligge nogle Ruiner ved Tunugdliarfik-Fjorden. En Dal gaaer fra Kysten med sterkt stigende Terrain i ostlig Retning op mod Fjældene ved Igaliko. Saavel Dalbunden som Skrenterne paa Fjeldene have god Gresning og meget Piiekrat. Dalen gjennemstrommes af et ubetydeligt Vandløb, der dannes af Smaabække. Nogle faa Hundrede Alen fra Tunugdliarfiks Kyst støder dette Vandløb til en Elv, der fra Fjældene mod Ost kommer ned i Dalen, hvorfra den i Fald flyder i Fjorden. Denne Elv har betydelig Vandmengde. I den Spids, som dannes ved Elvens og det lille Vandlebs Forening, ligger i Dalbunden en lille Holm, c. 600 Alen fra Fjorden. Paa denne ligger en meget sammenfalden Ruin (с. 70 60 Fod), som er stærkt overgroet af højt Gres og Pil. Paa den mod Stranden vendende Side ligger en Kjekkenmodding. Ruinen har derfor sikkert været Bolig muligvis med tilbygget Stald for Malkekvæg, thi lige i Nærheden findes ingen andre Ruiner. Omtrent 300 Alen NO. for denne Ruin ligger i Dal- bunden en Ruin, der ligeledes er aldeles sammenfalden og overgroet med Gres (18 < 30 Fod). Den synes at have været inddelt i tre Rum; rimeligvis er det en Stald. Omtrent 600 Alen NO. for sidstnævnte Ruin, men paa Klippegrund c. 100 Fod over Dalbunden, ligger en tredje Ruin (7x 11 Fod). Dens nordre Mur har en Hojde af 4 Fod og en Murtykkelse af 2 Fod. lovrigt er Ruinen sammenfalden. Den er bygget af mindre Sten uden synlig Tetning og er formentlig et For- raadshus. Hele Gruppen er øjensynlig en lille Gaard med Bolig (og dertil herende Stald?); længere borte ligger en anden Stald, rimeligvis til Geder og Faar, samt et lille Forraadshus. 353 Paa Bjergene mellem denne Ruingruppe og Ruinen ved Igaliko sees Stenvarder. Ruingruppe 53. Efter Dr. Steenstrups Anvisning søgte og fandt jeg paa den hojeste Top af Igdlerfigsalik, Nord for Igaliko, et Par smaa Ruiner’). Paa den lille Platform, som kroner det af Syenit dannede Fjæld, laa mellem de forvitrede Sten to aldeles sammenstyrtede Ruiner, der saae ud som Kredse af mindre Sten. Ved Undersøgelsen viste de sig dog at vere firkantede. Den ene, den sydligste, er 7 x 12 Fod шах. Maal, den stetter sin ene Mur til en lille Klippeblok. Den anden, c. 100 Alen nordligere, er 5x6 Fod indv. Maal. Have Murene været opforte med Tetningslag, ere disse ganske naturligt for- svundne paa dette fritliggende Sted. Fra Ruinerne haves, som i Indledningen med- delt, den herligste Udsigt saavel over Fjordpartierne, som over Indlandsisen. De fleste af Ruingrup- Ruingruppe 53. Den ene af de smaa Hytter perne i det Indre af paa Toppen af Igdlerfigsalik. Tunugdliarfik, Sermilik og Igaliko-Fjordens nordre Arm kunne sees herfra. Ved Grav- ning i og om Ruinerne fandtes intet af Interesse, saaledes f. Ex. ikke Kulpartikler, som kunde tyde paa, at der havde brendt Baal. Da man i denne store Hojde (5500 Fod) næppe kan skjelne Baade i Fjordene, undtagen maaske indenfor den aller nermeste Synskreds, og da den store Afstand med flere Timers Vandring fra nærmeste beboede Sted er meget besværlig, antager jeg ikke, at disse Hytter kunne have veret benyttede til Udkig under almindelige Forhold. Om herfra at give Signaler ved 1) Se Oversigtsbillederne paa Plan XX. XVI. 25 304 Bauner kunde der neppe vere Tale af Hensyn til den over- ordentlig vanskelige Transport af Brændsel, thi her findes ingen Vegetation af hvad Art nævnes kan, og forst c. 4000 Fod længere nede sees Gres og Planter. Tilmed er der jo heller ikke fundet Rester af Kul 0. 1. Jegerhytter kunne de heller ikke vere, da her intet Vildt er at jage. Der bliver da intet andet tilbage, hvis man ikke vil antage dem opforte af et rent Lune, end at anse dem for Hytter, benyttede af Folk, der udsendtes for mulig at opdage Skibes Ankomst eller for at se efter Isforholdene i Fjordene. Den Tanke paatvinger sig uvilkaarlig een, at herfra spejdedes der Aar efter Aar ud efter det Skib, som aldrig kom. Ke Ruingruppe 54 Usuk. Ligeoverfor Igaliko, GT hinsides Fjorden, paa dennes nordre Bred, ved RN) : i : ; ILD Foden af Iganek, skyder en Odde sig ud i Vandet. Paa dennes yderste Spids ligger en lille, firkantet Ruin, с. 5 Fod over Havfladen nt — 7 20° 7050 20 Ruingruppe 54, og ner Vandet. Enderne dannes tildels af sterre Klippeblokke, Siderne dannes af nedfalden Stenmur. Ruinen er 20 Fod lang og omtrent halv saa bred. Indgang sees paa Nordsiden lengst mod Vest. Andre Ruiner sees ikke paa Odden, der er stenet og gold. Ruinen er muligvis en Fold eller et mindre Hus. Nærmeste Ruingruppe er Tessingertasak (49), til hvilken den derfor maaske har hort. Jeg gjennemsogte Egnen, særlig Ost for Odden, hvor der findes en storre Bugt, i hvilken udmunder en fra Iganek kom- mende stor Elv, paa hvis Sider sees meget Pilekrat mellem Ler, Sand og nedrullede Klippeblokke. Det var mig ikke muligt at finde nogen Gaard her. Ruingruppe 55. Kagdlut. Ved Foden af Nulok-Fjældet paa den smalle Kyststrimmel, hvor der findes en Del Gres, ligger 355 en Ruin tet ind under Fjældvæggen. Den er tidligere aftegnet i «G. В. M». Den bestaaer af en langagtig, firkantet Ruin (12x40 Fod indy. Maal), hvortil knytter sig en lille, uregel- mæssig Indhegning (17x 6 Fod indy. Maal) paa vestre Side. Det større Rum har indtil 4'/2 Fod høje og 4 Fod brede Mure, der udvendig og indvendig ere byggede af storre Sten, medens Mellemrummet mellem dem er fyldt med Smaasten. Murene staa vist- nok i deres oprindelige Hojde. Paa Ruingruppe 55. ostre Side findes en Indgang. En lignende sees fra det store til det lille Rum. I dette er Mur- tykkelsen noget mindre, medens Hojden er omtrent som i det større Rum. Murene ere byggede af mindre udsøgte Sten end i det storre Rum. Ruinen er sikkerlig en Faare- eller Gedefold med det sædvanlige Rum til Bukke eller Væddere. Syd for Ruinen sees paa det smalle Kystland nogle Elv- lejer med mange sammenskyllede og nedstyrtede Sten. Disse kunne for et uovet Oje se ud som Ruiner, hvilket de imidlertid ikke ere. Folden har formentlig hort til Gaarden ved Igaliko, hvorfra den ligger с. 1/4 Mil fjernet. Dette er dog endnu ikke den sidste Ruin, som maa antages at have været knyttet til Igaliko- Gaarden. Ruingruppe 56. Nulok. Fra Kagdlut forsvinder Kystlandet, og Nuloks stejle Fjæld staaer med bratte Skrænter ned mod Fjorden paa hele Strekningen uden om Pynten og Syd paa ud ad Fjorden. Seete fra Fjorden skulde man tro, at Fjældsiderne vare aldeles utilgængelige og golde; men kommer man i Land, opdager man, at der findes ganske smalle Afsatser, som lebe hen langs Siderne, og paa hvilke der voxer Græs. Her maatte serlig Geder og Faar kunne trives. At disse stejle Skrænter ikke have været ubenyttede, samt 23" 356 at min Opfattelse, at Fjældgræsgangene for en meget stor Del have betinget Storrelsen af Gaardene, er rigtig, viser Tilstede- verelsen af Folde og Stalde paa en Skrent Syd for Nulok- Pynten paa Fjordens Vestside. Fjældet skyder paa en kort Strækning en lidt jævnere, men dog meget stejl Skrent ud i Fjorden. 125 à 150 Fod over Havfladen og godt 200 Alen fra Strandbredden ligge her fire Ruiner. De tre (1, 2 og 3) omtrent i samme Hojde, den fjerde (4) noget lavere. En Elv kommer ned fra Fjældene ikke langt borte. Nr. 1 er en langagtig, meget smal, firkantet Ruin (6 x 40 Fod indv. Maal) tem- melig overgroet og sammen- styrtet (Murhajden nu с. 2 Fod), bygget af mindre Sten, vist- nok med Tætning. Det er rimeligvis en af de sedvanlige smalle Gede- (Faare-) Stalde. Den er delt i 3 Rum, hvoraf Ruingruppe 56. det ene Enderum er mest sammenfaldent. Nr. 2 30 Alen Vest for foregaaende. En i to Afdelinger delt og nogenlunde firkantet Indhegning (Fold) paa Klippegrund. Murene, der ere et Par Fod hoje, ere byggede alene af Sten og ere noget sammenfaldne. Det østre Rum er 27 x 22 Fod, det vestre 23 >< 16 Fod. №. 3. Tæt Nord for foregaaende ligger en meget over- groet, firkantet Hustomt (27 x 24 Fod) bygget af Sten med Tætning. Murene synes temmelig hoje. Et lille Vandløb siver frem tæt ved mellem Græsset. Modding opdagedes ikke. Nr. 4 En stor Indhegning af uregelmæssig Grundplan, dannet af et ikke meget højt og temmelig overgroet Gjærde, vistnok fornemmelig af Sten. Den er aaben mod Nord op mod de foranferte Ruiner og ligger paa sterkt faldende Terrain, saaledes at dens øverste Del ligger meget over den nederste. Bredden er 80 Fod langs Stranden og 60 Fod vinkelret paa samme. Slige aabne Indhegninger treffes ogsaa andre Steder (f. Ex. ved Ruingruppe 1 og 6). De haye aabenbart ikke veret bestemte til for lengere Tid at indeslutte Hjordene — dertil anvendtes sikkerlig de mindre og hoje Folde; —- men snarere veret Steder, hvor Hjordene ere drevne sammen, naar de f. Ex. skulde klippes. Det hele Etablissement er sikkerlig Stalde med tilhørende Folde for de Hjorde (Beder o.s.v.?), som benyttede de langt bortliggende Gresgange. Afstanden til Gaarden ved Igaliko er с. I dansk Mil. Andre lignende Etablissementer træffes længere Syd paa, men nermere Gaarden ved Sigsardlugtok, til hvilken de muligvis here; de ville blive omtalte nedenfor. Hermed ere alle de Ruingrupper (47 — 56) omtalte, som jeg skjonner paa nogen Maade kunde have staaet i nermere Forbindelse med Gaarden ved Igaliko. Denne er absolut den af alle Ruingrupper, som har de storste Stalde for Koer, og hvortil der har hert de største flade Græssletter, som naturligt vare Betingelsen for et stort Kohold. I Sammenligning med andre Gaarde, Г. Ex. med Kagsiarsuk ved Tunugdliarfik-Fjorden, ere Fjældgræsgangene for Geder og Faar derimod ikke bedre. Saavel Egnene mellem Tunugdliarfik- og Sermilik- som mellem Igalikö- og Agdluitsok- Fjorden have derimod langt rigere Fjældgræsgange. Der er intet som helst, der tyder paa, at Gaarden ved Igaliko (ejheller den paa Tangen) har haft jævnlig Forbindelse ad Søvejen gjennem Tunugdliarfik; thi der findes ved de to Bugter paa denne Side af Tangen ingensomhelst Bygninger eller Etablissementer, som kunde tyde herpaa. Var det Til- fældet, at Skibsfarten til Gaarden ved Igaliko i Nordboernes Tid jævnlig havde fundet Sted gjennem Tunugdliarfik-Fjorden, 308 maatte det synes naturligt, om der ved Kysten dersteds havde været nogle Oplagshuse, Skibshuse, Noster o.1., men intet deraf har jeg kunnet finde. Slige Bygninger træffes jo i Mengde ved Igaliko-Fjorden, som tilmed, saaledes som vi snart skulle se, har bedre Betingelser for Skibsfart, eftersom den er isfri en langt sterre Tid af Aaret. Sluttelig skal jeg oplyse, at jeg forgjeves paa og ved Tangen søgte efter saadanne Rester, der kunde tydes som gamle Thingsteder. Igaliko-Fjorden. I denne Fjord findes ingen Breer. Fjordisen gaaer i Reglen ud i April, hvorefter der er aabent Vande ofte lige til Januar Maaned n. A. Har det veret en meget stormfuld Vinter, er det endog hendet, at Fjorden har veret isfri hele Aaret rundt. Af Storis forekommer der kun lidt. Det sees saaledes, at Isfor- holdene ere meget gunstige for Sejlads; gunstigere end i Nabo- fjorden Tunugdliartik. Fjordens Vestside lige fra Indlobet til Kakortok-Fjord og til Igaliko er meget stejl, kun enkelte Steder længst mod Syd findes en Smule Kystland ved Ikinek, Kanisut, Musar- tut og Igdlorsuit, som Nordboerne have benyttet; men fra sidstnævnte Sted og paa hele den ovrige Strekning findes nesten ingen Landingssteder, ja selv ved Sigsardlugtok, hvor der i en’ Dal bag Fjældet ligge Ruiner af en stor Gaard, er Landing yderst besverlig, saaledes som ogsaa Navnet siger. Fjordens Ostside har lige til Bugten ved Ekaluit omtrent samme Udseende som Vestsiden. Inderst i Bugten ved Ekaluit, der er en Fortsættelse af et langt Dalstrog, som begynder ved Kagsiarsuk, og som ender ved Ekaluit, findes vistnok Ru- iner af en Gaard. Fra Ekaluit og Nord efter dannes Kysten, naar undtages 359 Næsset Nord for Bugten, hvor den er meget stejl, af lavere og ikke slet saa stejle, kratbevoxede Fjældsider, nemlig de vestlige Skraaninger af den Fjældryg, som adskiller Igaliko-Fjorden fra den omtalte store Lavning. Et enkelt Sted findes Ruiner af Folde, ligesom der paa et lille Stykke Underland ved Atani- kerdiuk findes Ruiner af en Gaard. Den store Bugt ind til Kagsiarsuk — eller om man vil Fjordens østre Arm — er omkrandset af hoje Fjælde: men der findes dog, foruden ved Kagsiarsuk, tillige Ru- iner af Gaarde ved Inugkuagsak og Iterdlak. Ved Inug- kuagsak udmunder en overmaade pregtig Elv, som kommer fra Indlandsisen. Den medforer Ler og Grus, der har fyldt Bug- tens Inderste. Ved Foden af Fjældet Akuliarusek Nord for Bugten skyder et fladt Terrain sig ud mod Syd. Mellem to lange Nes ligger en god Havn, den saakaldte «Foxhavn», ved hvilken der findes et Par ubetydelige Ruiner. с. Ys Mil lengere mod Nord ved Isotarfik (Holms Irosumiut) ligger en Gaard paa et med Mose bedækket Underland. Vi ere nu inde i det inderste af Fjorden, hvilken ovenfor er beskreven, og treffe langs Nord- ostsiden af Fjorden kun stejle Fjældsider med saa godt som intet Underland. Ferst ved Igaliko-Tangen falder Terrainet fra begge Sider ned til den nogle Hundrede Fod høje Slette. Paa Grund af Mangelen paa større Ismængder i Fjorden er Fangsten af Sælhunde ikke saa stor som i de tidligere nævnte Fjorde. Fiskeri paa de sædvanlige Fjordfisk er ikke overvættes rigt; Lax tages i de store Elve i den indre Del af Fjorden; af og til skydes en Isbjørn og Fuglevildt og Harer træffes i Mængde ved Kagsiarsuk og i Egnene Syd derfor. Jagten og Fangsten drives fornemmelig af Igalikoerne og da særlig i den nordre Ende af Fjorden. Af Grønlænderne fra Julianehaab drives Jagt og Fiskeri i den søndre Del. 360 Ruingruppe 57 og 58. Najæt kaldes hele Kysten mellem Nulok og Sigsardlugtok; den er, som omtalt, meget stejl, hvor- for der heller ikke kan vere Tale om Forekomsten af Gaarde paa denne Strækning; derimod findes, foruden de ovenomtalte Folde ved Nulok (Gruppe 56), endnu lignende Folde to andre Steder. 20 0 © Ruingruppe 57. Nordligst ligger en stor Fold (Gruppe 57) paa et sterkt skraanende Terrain og lige ud til en stejl Skrænt, 30 Fod høj. Bagsiden mod Vest er en Klippe, som lober skraat ned paa Stranden. Søndre og en Del af østre Side ere 3 Fod høje Mure, satte af store Sten i temmelig uordentligt Forbandt. Indgang findes paa sondre Mur. Foldens storste Bredde er c. 60 Fod, storste Lengde er omtrent dobbelt saa stor. Et godt Stykke længere mod Syd og nærmere ved Sigsar- dlugtok, ligger Gruppe 58, Najet atane (9: nedenfor Najæt) с. 150 Fod over Fjorden og c. 250 Alen fra Stranden. To lang- agtige, firkantede Ruiner ligge tet Side om Side. Længderetning Nord-Syd. Den vestligste (81/2 >< 38 Fod indvendig Maal) har en rund- agtig Udbygning ved sondre Ende. Den er bygget af storre og mindre Sten i cyklopisk Mur. Murtykkelsen er 5 Fod, Murhojden indtil 2'/2 Fod. Muren er noget sammenstyrtet. 361 Om der har været Tætning kan ikke afgjores. Udbygningen (9 Fod i Diameter, Murtykkelse 4 Fod) er meget sammenfalden. Den østligste Ruin (8 x 33 Fod indv. Maal) er meget sammenfalden, (Murtykkelsen 8 Fod). Gruppen er formentlig et Eta- blissement for Geder eller Faar. и, 20° №56 20 Ruingruppe 59 i Sigsardlugtok (9: daarlig Strandbred for Landing) er beskrevet af Holm («M. о. Gr.» VI, Pag. 105—110, Tavle ХХИ— XXV). Ruinerne omfatte en Gaard, der ojensynlig ingen Hjemme- Ruingruppe 58. mark har haft; thi der findes ikke meget Græs i Nærheden af Ruinerne. Græsgangene have sikkerlig hovedsagelig været at finde paa Fjældsiderne og i Dalen mod Vest. Nr. I er et Forraads- eller Oplagshus. Nr. II er rimeligvis en Stald med Holade. Nr. Ш er muligvis en Stald, som af Arctander og Holm angivet, muligvis dog, ifolge dens hele Konstruktion af Sten uden Tætning, en Fold til Sommerbrug. Nr. IV og VI synes at være Forraadshuse. Nr. V ligner i Konstruktionen ganske et Forraadshus, men ved at se nojere til, opdagede jeg en meget sammenfalden, lav Mur tværs over Midten af Husets Indre fra Nord til Syd. Til denne Mur stodte tre Baasesten (3 Fod 3 Tom. lange), som danne fire Baase paa 3, 3, 212 og 2 Fods Bredde. Baase- stenene gaa tvers gjennem Muren. hvorved dannes Baase paa begge Sider af den. Muligvis har der da været en Fodergang i Midten. Nr. УП er rimeligvis en Fold. Nr. VIII en Gede- iFaare-) Stald med Horum. Nr. IX og X here til Boligkomplexet. Modding: findes sammesteds. Boligens Form kan ikke uden Udgravning be- stemmes. Det synes at den indeslutter firkantede Rum i Rekker bag hverandre. 362 Nr. XI er en langagtig, tredelt Bygning, hvis midterste Rum med Udgang mod Syd har Baasesten paa begge Langvægge. Det er altsaa en Stald. Nr. ХИ synes at vere en Stald med Indhegning. Nr. XIII og XIV ere Indhegninger og Folde. Nr. XV, XVI, XVII og XVIII ere mindre Huse, muligvis Stalde med Horum. Nr. XX og XXI ere Folde. Ruingruppe 60 ved Isotarfik (Irosumiut). Langs Foden af Akuliarusek breder sig et forholdsvis bredt Kystland, der bestaaer af Stensletter med Gruslag og Mosedannelse, paa hvilke der af og til voxer lidt Gres og Krat. с. 200 Alen fra Stranden og c. 30 Fod over Havfladen samt ikke langt fra et mindre Vandlob sees en storre, aldeles sam- menfalden og overgroet Tomt, formentlig af en Bolig (27 ж 20 Skridt). I Nærheden findes Ruiner af nogle mindre Huse, alle meget sammenfaldne. c. 100 Alen N. for Boligen ligger saa- ledes et Hus (4 x 10 Skr.). Tæt S. for Boligen ligge to andre (et 8 Skr. langt og et 3 >< 12 Skridt. Det er formentlig Gede- stalde eller Forraadshuse. En i to Afdelinger delt Indhegning, der rimeligvis er en Fold (6 Skridt i Firkant), ligger paa Bugtens nordre Side tet ved Stranden ved en Klippe 150 Alen fra det nermeste lille Hus. c. 300 Alen ©. for Boligen med tilhorende Udhuse, altsaa nermere Fjældene, sees en rundagtig Indhegning (6 >< 12 Skridt), formentlig en Stald. Endelig træffes noget længere mod S., omtrent i samme Afstand fra Boligkomplexet, en ganske lille Fold (2 Skridt i Firkant). Det hele gjør Indtrykket af en yderst tarvelig Bedrift, der nærmest har været baseret paa Gede- (Faare-) Hold. Egnens golde Udseende er i god Overensstemmelse hermed. At Gaarden imidlertid har benyttet langt bortliggende Gres- 363 gange synes troligt, da der paa to Steder ved Pynten mod S. findes Ruiner, som kunde tyde herpaa. Ruingruppe 61. Den saakaldte «Foxhavn» er en lang, smal Bugt mellem to lange, flade Nes, af hvilke det vestligste er det kor- teste. Inderst er Bugten kun c. 100 Alen bred, og der er dybt Vand. Paa vestre Side af Bugten og inderst i samme ligge to Ruiner, med Lengderetningen i N.-S., с. 30 Alen fra Vandet under en stejl, Ruingruppe 61. men lav Klippeside, der kun hæver sig c. 15 Fod over Ruinerne og c. 25 Fod over Havfladen. Nordligst ligger en meget overgroet Вит (13—16 >< 33 Fod). Et lille Stykke S. for denne ved samme Klippeveg ligge rime- ligvis Rester af en lignende Bygning. Andre Ruiner findes ikke ved Bugten. Disse Ruiner synes at have veret knyttede til Gaarden ved Isotarfik. Ruingruppe 62. ©. for det længste og ostligste af de to Næs trækker Underlandet sig ind og bliver smallere. Her ligge paa den flade Forstrand to Ruiner: En langagtig, firkantet Bygning, orien- teret i NV.-SO. (5x 18 Skr.), delt i to lige- #57 2 store Rum, hvoraf det sydostligste kun sees Ruingruppe 62. som en Række af mindre Sten, medens det nordvestligste synes at have haft hojere Mure, der imidlertid nu ere sammenfaldne. SV. for denne ligger Tomten af en anden langagtig Bygning omtrent af samme Storrelse. Den forstnævnte ligner en Stald med Horum, den sidst- nævnte er muligvis en lignende Bygning. 364 Ruingruppe 63. Iterdlak. Igaliko-Fjordens østre Arm danner paa Nordsiden to store Bugter, hvoraf den vestligste er den ved lterdlak. Hoje Fjælde omkrandse Bugten med Skrænter lige ned til Vandet; kun inderst i Bugten ved en stor Еу findes en Del Underland, der er dekket af en rig Vegetation af Pilekrat og Gres. Ogsaa Fjældskraaningerne rundt om tegne sig med gront. Man seer strax, at man nu er kommet mere LR Vestligst i Bugten udmunder en sterre Ely; 4 à 500 Alen længere mod ©. risler en Bek i et gammelt Leje. Imel- lem disse to Vandlob ligge Ruinerne paa jævnt og frodigt Terrain, der endog i Nerheden af selve Hovedmengden af Ruingruppe 63. Situationsplan. Ruinerne nærmest ligner en Eng. Mindre Vandlob risle desuden ned imellem de to storre. Samtlige Ruiner ere, naar ikke anderledes udtales, i hej Grad overgroede og sammenfaldne. De fleste synes byggede af Sten med Tætningslag. Nr. 1, с. 125 Alen fra Stranden ved det østligste Vandløb, er en næsten firkantet og i Hjornerne lidt afrundet Indhegning (11 Skr. i N.-S., 6 Skr. i Ø.-V.) med Indgang paa søndre Side. Ruinen er bygget af Sten uden paaviselige Tætningslag og ligger paa en Klippeflade. Det er rimeligvis en Gede- (Faare-) Fold. Nr. 2 er en mindre Indhegning (11x 14 Fod), der støtter sig til en sterre Sten, og som ievrigt er bygget af Sten. Den ligger c. 40 Alen fra den store, vestlige Elvs Udlob i Fjorden og tet ved selve Elven. Er formentlig en lienende Fold. Nr. 3. En langagtig, firkantet Bygning delt i flere Rum 365 og med en firkantet Udbygning midt paa nordre Langside. Sidstnævnte indeslutter mindst to Rum. Ruinen er meget sammenfalden; men flere Steder, særlig i ostre Ende, sees Rummenes Omkreds dog nogenlunde tydeligt. Hovedhusets Bredde er ved Enden c. 24 Fod, iberegnet Udbygningen 46 Fod. Den østligste Ende indtil Udbygningen indeslutter tre Rum (henholdsvis 19, 10 og 10 Fod lange). Midtpartiet har et Par Rum (begge c. 10 Fod brede). Vestre Ende er derimod saa utydelig, at intet bestemt kan siges herom. Udbygningens to Rum synes hvert at vere 10 Fod brede. Den samlede Lengde kan, paa Grund af Vestendens’Tilstand, ikke med Sikkerhed angives, den er dog omtrent 90 Fod. Murene ere af den alm. Tykkelse (c. 3 Fod) og opforte af Sten med Tetningslag. НЮ РИ И LÆ Ruingruppe 63. Enkelte Ruiner. Tæt ved Bygningens Sydvesthjørne sees Ruiner af en lille, firkantet Bygning. Ruinen er vistnok en Bolig af ældre is- landsk Type. Muligvis er der en Gang tværs gjennem Huset i Midten. Gronsveret udenfor Sydsiden tyder paa Modding. Til nordre Side af Boligen slutter en indhegnet, omtrent firkantet Plads (c. 70 Fod i N.-S. og c. 90 Fod i Ø.-V.). Den dannes af en Række Sten, som nu ere nedsænkede i Jordsmonnet. 366 Fra Boligens Midte leber i N.-S. et lignende lavt Sten- gjerde vinkelret paa Boligens Lengderetning. Det er 30 Fod langt og steder til: Nr. 4, der er en med foregaaende jevnsides liggende og i to Rum delt, firkantet Ruin (c. 59 Fod lang og meget smal, vistnok kun с. 10 Fod). Østre Rum er Stald (30 Fod lang). Der sees enkelte Baasesten baade paa nordre og sendre Veg. Vestre Rum ег 28 Fod langt. Fra Bygningens søndre Side synes en firkantet Udbygning at udgaa. Nr. 4 er rimeligvis en Stald for Malkekveget. Gjærdet mellem Stalden og Boligen af- grænser formentlig den Plads, som var bestemt for Hushold- ningen (den ostre, thi her findes Moddingen) fra Adgangen til det egentlige Beboelseshus (vestligst). Nr. 5 ег et firkantet, langagtigt Hus (11 >< 35 Fod), 4 Fod fra Boligens ostre Ende. №. 6. Et lignende, mindre Hus (10 x 14 Fod) tæt NO. for foregaaende. №. 7. Et (11 >= 20 Fod) lignende Hus, с. 100 Alen Ø. for Boligen tet ved et lille Elvleje. Disse mindre Huse maa, af Hensyn til de to nævnte Ind- hegninger, nermest opfattes som Stalde for Geder (Faar); et enkelt af dem er dog muligvis et Forraadshus. Ruingruppe 64 ved Inugkuagsak (Inorkuatsak?). Nordost- ligst i Bugten tet ved Udlebet af den store Elv, som kommer fra Indlandsisen for at udmunde i Igaliko-Fjordens østre Arm, ligger en Ruingruppe paa en af de gamle Havstokke. Terrainet paa Havstokken er fornemmelig smaa Rullesten, Sand og Grus, paa hvilket der ikke er megen Vegetation. I Fjældene bag ved sees ejheller videre frodigt Gres eller Plantevæxt. Ruinerne ligge, paa et Par nær, paa Havstokkens jævne Overflade, der ег с. 50 Fod over Havfladen. To (7 og 8) ligge dog lavt ved et Elvleje, der løber V. for Gruppen, og een (1) ligger Ø. for 367 Ruinernes Hovedmengde og ©. for en af Vandet dannet Lav- ning i Havstokken. Ruingruppe 64. №. 1. Et firkantet Rum (8 x 1015 Fod, Murhejden 3 Fod), hvortil mod N. støtter sig en mindre Indhegning (78/4 x 11 Fod). De synes opførte af Sten alene og ere formentlig Folde. Murene ere meget smukt opførte af udsøgte Sten i Yder- og Indersiden, medens Mellemrummet er fyldt med mindre udsøgte Sten. Gamle Rævefælder sees paa Fjældene bag ved. i Nr. 2. En langagtig, firkantet, meget sammenfalden Byg- ning i N.-S. (6x 24 Skr.); rimeligvis Stald. Sondre Ende er mest sammenfalden. Nr 3 En i to Rum delt firkantet, langagtig Bygning i O.-V. (5 à 6x 70 Skr.), vestre Halvdel er mest sammenfalden ; rimeligvis Stald. Nr. 4. En Hustomt af Bolig med flere Rum (16 à 20x 40 Skr.). Modding sees foran mod S. №. 5. En paa en isoleret Klippe liggende firkantet Ruin (13 >< 18 Fod), hvis østre Del ег noget sammenfalden, Resten staaer med smukke, с. 3 Fod høje Mure uden Tætningslag. Paa vestre Mur er Aflobsrende; rimeligvis en Gede- (Faare-) Fold. Nr. 6. En sammenfalden, firkantet Hustomt (9 <7 Skr.) 368 med en neppe kjendelig Indhegning uden om (20 Skr. bred); rimeligvis en Stald. №. 7. Paa en lille © lavt nede ved Elvmundingen ligger en Ruin i N.-S. (4><18 Fod), smallest i N.-Enden. №. 8 i N.-S. (8X 10 Fod, Murhojden Ys Fod) ved Elven noget længere oppe. Ingen Tætning synes anvendt. Nr. 9, tet SO. for Boligen; meget overgroet og utydelig, firkantet Tomt i @.-V. (5—6> 20 Skr.). Nr. 10. Indhegning eller Hus med en mindre Indhegning i N.-S. (ialt 10 Skr. i N.-S. og 15 Skr. i ØV): Nr. 11. I Dalen bag Ruingruppen 7 à 800 Alen NO. for denne ligger en stor Indhegning med et mindre Rum i det ene Hjørne (45 à 65> 100 Fod. Det lille Rum 10> 13 Fod). Dens vestre Side er Klippe. Det ovrige er bygget af Sten alene i Mur af c. 3 Fods Tykkelse og 2 Fods Hojde. Gede- (Faare-) Fold. №. 12. Rester af et lille Hus paa Skrænten ved Vandet (14 >< 22 Fod). Det er formentlig et Forraadshus. Der er dybt Vand udenfor, hvad der vilde kunne tillade større Fartojer at lande. Ved Elvmundingen er grundt Vand. Det hele indbe- fatter Ruinerne af en ikke videre stor Gaard. Ruingruppe 65 ved Atanikerdluk. Foran Bjærgene strækker sig et jævnt faldende, lille, næsformet Forland ud i Fjorden. Her ligge Ruiner af en lille Gaard, bestaaende af mindst fem meget ødelagte og overgroede Ruiner, blandt hvilke der skjelnes Modding (Kul, Aske, Knogler, Vegstensstykker). Hele det lille Forland er ubetydeligt; der er knap 300 Alen fra Stranden til Bjærgene. Ruingruppe 66 ved Kagsiarsuk!) (9: en Bugt, omsluttet af sammenhængende Højder). 1) cfr. «М. о. Grl.» VI, Pag. 113—121 samt Tavle XXVIII—XXXL. Sigurdur Breidfjord: «Fra Grænlandi». Kbh. 1836, Pag. 39—40. 369 ‘uasuddtor ‘а ‘М ‘103J9 pn So uoddnisumy вл] jose ‘yodsoag ‘“yusirissey pod gg oddn umy XVI. 370 Ruinerne ved Kagsiarsuk ere udforligt beskrevne af Holm, til hvis Beretning der henvises. Nr. I, den overordentlig smukke Ruin, bygget af ud- søgte Sten, som ligger paa en fremtrædende Plads, er paa Tavle XXIX i VI Hefte kaldt «Udkigsruin», medens Breid- fjord anseer den for et Fiske- torringsskur (17а). Ruinen ligger 30 Fod over Havet og tet til en stejl Skrænt mod Q. К. J. V. Steenstrup fot. Mod N. falder Terrainet der- Ruingr. 66, Nr. I paa Pynten. imod jævnt ned mod Fjorden. Mod V. hæver en stejl Fjæld- side sig, som skyder ud i nordlig Retning forbi Ruinen og dekker Udsigten for Indsejlingen til Fjorden. Netop i Hojde med Ruinen og tvers over Bugten i ostlig Retning til det lille Næs, som sees paa Holms Kaart, gaaer den yderste Linie, som ved dagligt Lavvande ligger ter. Naar Gronlænderne komme til Kagsiarsuk i Konebaade, lægge de i Reglen disse op tæt N. for Ruinen for at kunne være sikre paa til ethvert Tidspunkt at komme bort igjen. I Nordboernes Tid maa Landingsstedet have været det samme, og Ruinen, der Pastor Jørgensens Indberetninger for 1840. Eggers. «Om Grønlands Østerbygds sande Beliggenhed». Pag. 275. Kbh. 1793. «G. h. M.« III, Pag. 810—11 og 857—860. Arctanders Beretning: «Samleren», 6. B., $. 1203—4. «Antikv. Efterr. fra Grl.» i «Ann. f. n. Oldk.», 1842—43. Pag. 341—42 (indeh. Pastor Jørgensens Ber. for 1839). C. Pingel i «N. T. f. Oldk.» III, Pag. 222. I «Ant. Tidsskr.» 1855 —57, Pag. 117, omtales nye Udgravninger af Rink kun loseligt. De ere vist skete i 1854. I «Ant. Tidsskr.» 1858—60, Pag. 195, omtales grovt, uldent Те}, fundet i Kister i gamle Grave paa Kirkegaarden. 371 ‘suaplely-yensiesnielpnyy sees uopunadseg | "uosuodiøp'q К ‘079 pui 50 церло vay 19981 ‘ynsivissey je JYyodsolg "gg oddnasuiny 4* 2 312 ganske har Karakter af et Forraadshus, har under dette Syns- punkt muligvis ogsaa været et Oplagsskur for Baadegrejer, Fiske- redskaber 0.1. Fra Ruingruppens Hovedmasse, som ligger 35 Fod hejere, har man en ligesaa god Udsigt over Fjorden som fra Ruinen, ja. gaaer man lidt ©. paa ned mod Elven, er Ud- sigten over Fjorden tilmed bedre end ved Ruinen. Det synes mig derfor usandsynligt, at man skulde have anlagt et Ud- kigshus lengere borte for kun at opnaa en ringere Udsigt. Nej, vilde man opnaa derfra at kunne spejde i Retningen af Indsejlingen til ostre Fjordarm, altsaa henimod Pynten S. for Akuliarusek, maatte man have anlagt Udkigshuset paa Fjæld- siden NV. for Ruinen. Ved blot at flytte Huset en mindre Strekning mod V. op paa Fjældsiden vilde dette have veret opnaaet. Nr. I er Kirke med Kirkegaard. Ved Undersøgelse af Murene i Kirken kunde intet Bindemiddel eller Tætning op- K. J. V. Steenstrup fot. Ruingr. 66. Kirken, nordre Side og nordre Side ved Deren. dages, men hvis dette har veret Ler, som ved Kirken i Igaliko, er det rimeligvis bortsmuldret. lovrigt ere Stenene saa godt afpassede, at der nu ikke sees nogen vesentlig Sammen- skridning, hvorfor jeg heller ikke antager, at Tætningen kan have veret af nogen vesentlig Betydning, allerhojest har der D ao. 373 kunnet vere lagt et ganske tyndt Bindemiddel (af Ler?) mellem Stenene. Eftersom der ikke her paa Stedet findes Sandsten, har man maattet anvende mindre Sten, og den større Vanskelighed ved at faa dem til at passe sammen kunde muligvis have afholdt Byg- mesteren fra at anvende en vanskeligere Bygningsform, f. Ex. Kors. Kirkegaarden har været K.J. V. Steenstrup fot. Ruingr. 66. Kirken. Parti af Gjenstand for gjentagne Ud- Sydmuren indvendig. gravninger. Pastor J.F. Jør- gensen fandt saaledes i 1839 en Mængde Lig i en Dybde af 6 til 8 Fod og traf her aldeles de samme Levninger af Ligkister og Ligklæder, Sem o.s.v., som paa Kirkegaarden ved Igaliko. Hyppigt laa der store, flade Sten over Gravene. En saadan var 6 Fod lang, 2 Fod bred og 1 Fod tyk. Af Kværnstene fandtes ikke færre end tre. Senere har i alle Tilfælde Rink fore- taget fornyede Undersogelser, og endelig foretog Holm saa- danne. Jeg lod Storsteparten af Kirkegaardens Overflade rydde for Plantevext og Grestorv for muligvis at opdage Ligsten; men der fandtes ingen. Ligeledes lod jeg paa et Par Steder S. for Kirken ved a og (зе $. 377) foretage Gravninger i Dybden, hvorved fandtes nogle Kranier, som efter Professor Chievitz Udtalelse «ikke ere af Eskimoer» ; men skjønt jeg kunde konstatere, at Ligene havde ligget tat sammen i @.-V. med Hovedet i У. og i flere Lag i 2 til 5 Fods Dybde, var Stedet dog ojensynlig forstyrret ved tidligere Gravninger. Jeg gravede ligeledes ved Kirkens østre Gavl og fandt ogsaa her forstyrrede Grave. Et Kranium (ikke Eskimo), hvis Pandeskal var gjennembrudt, med- toges herfra. 374 Da Kirkegaarden ikke lovede noget Udbytte, som kunde staa i rimeligt Forhold til den Tid, som vilde medgaa til en systematisk, grundig Undersøgelse, foretrak jeg at udgrave Boligen, som viste sig at ligge tæt Ø. for Kirken. Fra Kirkegaarden har der været Udgang saavel paa søndre som paa nordre Mur. Ved Kagsiarsuk, hvor Sydostvinden ikke virker stadig i samme Retning, men staaer i Pust ud af Dalene fra forskjellige Retninger, ere de Forhold, som ellers i Almindelighed ere en Følge af dens Virkninger, ikke tydelige. Her giver den i Stedet for Anledning til en ikke ubetydelig Sandflugt. Foruden Graniten findes der i Nærheden, efter Cand. Jessen, nemlig ikke saa lidt Syenit, der forvitrer let og paa Overfladen danner store vegetationslose Gruspletter. S. for Kagsiarsuk, mellem dette Sted og Ruingruppen (67) 21/2 Kvartmil borte, findes en saadan Dal at have fuldstændig Karakter af et Klitlandskab. .Desuden bringer den store Elv. der kommer fra Indlandsisen, og som udmunder i Fjorden mellem Ruingruppe 64 og Kagsiarsuk (66), betydelige Mængder Sand og Lerslam med sig ud i Bugten, hvor det har opfyldt den inderste Del, der med Lavvande ligger tør. De højtliggende, store Terrasser fra Istidens Slutning ere undertiden nøgne og levere tildels Materiale til Sandflugten. Denne har delvis fyldt og dækket flere af Ruinerne ved Kagsiarsuk og særlig dem nærmest ©. for Kirken, hvor Ter- rainet ganske ligner en Klit med mægtige Marehalmstuer. Takket være denne Sandflugt kunne vi nu glæde os over påa dette Sted at finde den bedst bevarede Bolig, som Expedi- tionen har seet i de af den undersøgte Egne i Julianehaabs Distrikt. Rummene ere her blevne fyldte med Flyvesand, inden Murene have faaet Tid til at styrte sammen. Det forbavser derefter ikke, at Botanikeren Vahl efter sit Besog paa Stedet meddelte, at Kirkeruinen syntes anbragt paa [UE] — Or en Klit, thi saadan maatte det se ud, forinden Udgravning var foretagen. | Boligkomplexet, hvortil hore de af Holm undersøgte Rum XIV (9: ID og XV (9: Ш), udgravedes for største Parten af Expeditionen. Det var et mojsommeligt Arbejde gjennem de indtil 12 Fod dybe Klitter, at naa ned til Grunden; men Ar- bejdet lonnedes med interessante Fund. Komplexets Forside vender imod N., altsaa ud mod Fjorden, og her ligge paa Skrenterne store Dynger af Kjokkenaffald, som vi nedenfor skulle se. De sammenstillede Beboelseshuse ligge i to Grupper, een nærmest Kirken med Rummene I til VIII og een umiddelbart ©. derfor (IX til XII). Alle Ruinerne i førstnævnte Gruppe ere, saavidt skjennes, udgravede tilbunds; i den astlige Gruppe er dette kun skeet for en Del, eftersom Tiden ikke strakte til. Gruppen nærmest Kirken. Rummenes Bund ligge overalt omtrent i samme horisontale Lag, men det er ojensynligt, at flere af Rummene, saaledes IV, У og VI, som det sees af Snittene, have veret opforte paa et stinkende, sterkt sand- blandet Lag, som synes at have været Modding; thi først adskillige Fod under Grundstenene træffes urørt Jordsmon. Holm beretter (VI Hefte, Side 118), at han forst 6 Fod under Kirkens Niveau traf et horisontalt Gruslag i Rum И (Holms XIV), hvori der ikke tidligere havde veret gravet. Jeg antager, at han her har truffet det samme Underlag, som jeg traf i de andre Rum. D) Om nu Bygningerne virkelig have veret opforte paa en ældre udjævnet Meddingsplads, eller om der fra en Medding er hidbragt Materiale for dermed at udjævne den Plads, paa hvilken der agtedes bygget, er ikke let at afgjore. Jeg er dog mest tilbajelig til at antage det forste, eftersom der i Laget er fundet en Mengde Oldsager, som synes at ligge, hvor de op- rindelig ere henkastede. Hvorom alting er, er det utvivlsomt, at Boligkomplexet er bygget paa et Sted, der tidligere ikke var bestemt dertil, med andre Ord, der har veret en Bedrift paa 376 Stedet for den omhandlede Bolig blev bygget. Muligvis har en ældre Bolig staaet, hvor Kirken nu staaer og er forst bleven flyttet senere. Pladsen, hvor Kirken og Kirkegaarden ligger, er nemlig den, der bedst egner sig til Bebyggelse. Den ligger tilmed nærmest ved alle de mindre Udhuse (Holms Nr. У, VI, VI, УШ og IX), som maa ansees for Stalde т. m., og hvilke alle ligge paa en langagtig Ryg, der skyder sig ud mod N®., og som falder jevnt mod Stranden. Strax ©. for Kirkegaarden begynder Jordsmonnet at falde stærkt saavel ned mod Fjorden som mod Elven. Den Plads, som omfatter Boligkomplexets længst fra Kirken liggende Del, har aabenbart haft en ikke ganske ubetydelig Hældning mod Ø. Gjennem Rum I er aabenbart Adgangen fra Forsiden til Komplexet skeet; thi intet andet Sted sees nogen Dør, og tilmed er der en aldeles bestemt Omstændighed, som tyder herpaa. Langs Elvens vestre Side løber en Sti, der endnu tydelig sees. Den kommer fra S. og gaaer mod NV. hen langs Foden af Skraaningen, påa hvilken Boligkomplexet ligger, for derefter i vestlig Retning at bøje ind i Lavningen mellem Boligkomplexet og den ovenfor omtalte Ryg, paa hvilken Ruinerne УШ til XVII ligge. Her forsvinder den netop hen imod Indgangen til Rum I. Denne Sti har vistnok ikke været brugt af Kreaturerne, efter- som den ikke tager Retning mod de Huse, der maa ansees for Stalde; derimod sees der en anden og bredere Sti, som snarere har været benyttet af Hjordene, naar de dreves hjem. Denne kommer ligeledes. fra 5. og gaaer gjennem en bred Aabning i dette Gjerde eller Jorddige, som fra Ruin IV løber mod Elven 4). Derfra tager den Retning mellem Ruinerne Ill og XVI for at forsvinde i Retning af Kirkegaardsdigets vestre Mur, altsaa netop ved de omtalte Ruiner. 1) Dette Gjerde fortsettes et Stykke Jengere ned mod Elven end angivet paa Holms Kaart. Udgravet Kirke gaard (re) о À a,b Udgravet, f Nt wey nee Wiis м AE ed "Marehalm" + Vægstensstykker med Huller. А Dawbrikker af Ben. e Vægstensstykker. T Jærnnagler. © Spindesten. У Jærnstykker. m Benkam. I Knivsblad af Jærn. $ Slibesten. № Hvalben. Т Rarperle и vu. Ruingruppe 66. Grundplan af Kirken med Kirkegaard samt Boligkomplex. _ (Svarende til Tavlerne XXVII—XXXI i «M. о. Grl.» VI. — Rum Il i Boligkomplexet svarer til Nr. XIV og Rum III til Nr. XV paa de nævnte Planer.) 378 Murene i samtlige Rum have veret opforte af Terv og Sten. Medens Nordmurene til Rum II og III (Holms XIV og XV) ere dannede af storre og mindre Sten i nogenlunde vand- rette Lag med forholdsvis ringe Tætning imellem, ere Murene i Rummene IV, У og VI for en langt storre Del opfarte af Torv, saaledes som det sees af Snittene. Selvfølgelig ere Murene i Tidernes Lob voxede en Del derved, at Sandflugten har fort Materiale til, men tager man dette fra, sees det, at Murene Г. Ех. i Rum VI desuagtet nu staa i en Hojde af indtil 5'/2 Fod, altsaa Mandshojde. Da der imidlertid ikke fandtes ret mange nedstyrtede Sten i de af Rummene, som vare bedst bevarede, maa det antages, at Murhojden gjen- nemgaaende har været den fra Rum VI angivne. I de andre Rum ег den Hojde, til hvilken Stenene naa op, ikke ret meget mindre. Kun i Smaarummene VII og VII var der væsentlig ringere Murhojde, men ogsaa nogle flere nedstyrtede Sten. I Rum I (9 X 53/4 Fod) fandtes i Gulvhojden 9 Stkr. Veg- sten med Huller, et Stykke af et Kar, paa hvis Bund en Rune, et hjerteformet Stykke med Indskrift. Et Stk. af en blaa Glas- perle til en Naal, 2 smaa Stkr. Jern, 2 Stkr. Fiskeben og et Stkr. Tre (cfr. V. Boyes Fort.). Fra Rum I kommer man gjennem en Der, der var sam- menskreden, hvorfor Bredden ikke kan angives, ind til Rum II, der udgravedes af Holm (9'/3 Fod i N.-S. og 40 Fod i О.-У.). Medens Muren paa de andre Steder var tydelig, kunde jeg ikke ret se den paa den sydlige Side mellem Kirke- gaardsdiget og Rum V. Holm beretter imidlertid, at den var nedstyrtet. At den har været der, synes desuden at fremgaa deraf, at der tværs over Rummets sydvestre Hjørne og i en Højde af с. 4 Fod over Gulvhojden (regnet i Højde med de øvrige Rum) fandtes Rester af en Træplanke (Fyrrefjæl efter Warmings og Rostrups Unders.), hvis ene Ende havde veret anbragt ind mellem Stenene i Kirkegaardsmuren, og hvis anden Ende syntes afbrudt. Denne har vistnok hvilet ind i den senere 319 nedstyrtede Mur. Paa denne Planke, hvis Tykkelse var c. 1 Tom., og hvis Bredde var nogle Tommer, og som hensmuld- rede ved Udtagelsen, laa et stort Laarben af et Menneske. (Prof. Chievitz Bestemmelse.) Fra sydøstre Hjørne af Rum Il og vinkelret paa Rummets Lengderetning udgaaer en c. 3 Fod bred Gang, der synes at gaa tværs igjennem Komplexet, og fra hvilken der forer en 3 Fod bred Doraabning til Rum IV, medens der til Rummene V og VI forer en kort Gang, som deler sig i to, en til hvert Rum. Deraabningen til Rum У er c.3 Fod, til Rum VI 2 Fod 6 Tommer bred. Endelig er der fra Gangen Aabning til Rum VIII, medens den selv munder ud i Rum VII, hvorfra der muligvis ег en Dor ud i det Fri. I Gangen fandtes Trekul og Stykker af Vegsten med og uden Huller, hovedsagelig af Kar. Murene om Rummene VII og VIII vare dog saa sammenfaldne, at jeg ikke med Sikkerhed tor indestaa for Grundplanens fuldstendige Nojagtighed her. Navnlig er jeg ikke aldeles sikker paa, at der til Rum VII er Adgang fra Gangen Til Rum Ш (91/3 Fod i N.-S. og 12 Fod i 0.-У., Holms XV), der udgravedes af Holm, er der ingen Adgang hverken fra Rum И eller IV. Det antages ikke at have staaet i direkte Forbindelse med de ovrige Rum i den vestlige Gruppe; men det har muligvis haft en smal Dor mod 0. (Om Fund i Rum II og Ш se VI Hefte, Pag. 140—41.) Rum IV (16 Fod i N.-S. og 12 Fod i ©.-V.). Undergrunden var grovt Grus, derover et hvidt Sandlag og derefter fulgte et c.1 Fod 5 Tom. tykt Lag, der fra neden og opefter indeholdt Lag, vexlende af Ahl, Kviksand, Tørvedannelse, indeholdende en Mængde Træ og Kviste, Haartotter eller Uld, stinkende Lag af sortegraa Farve, for største Delen bestaaende af organiske Stoffer. Sandlag (snart grovt, snart finere og leret) fandtes overalt mellem de plantestofførende Lag. Trækul og forvitret Jærn fandtes i Laget, ligeledes en Del Træ med tydelige Snit- flader. Nogle flade Sten laa paa Grusunderlaget i sydøstre 380 Hjørne. Laget, der paa Grund af Sandets Indblanden maa antages at vere dannet med Mellemrum, i hvilke Sand- flugten har lagt et tyndt Lag Sand over, ligger under Murene i Rummet. Over dette Lag fandtes: Et Stk. Hvalben, flere Stkr. af en Hængelaas af Jærn (V. Boyes Fort. 15), Trækul, et Knivsblad af Jern (14), og 7 Stkr. Vegsten, hvoraf 3 med Huller, samt Uldtotter (24). 10702. Rum У. Gavl. Rum У (61% Fod i NV.-SO. og 10%/4 Fod i NO.-SV.). Under Gulvhojden fandtes et lignende Lag som i Rum IV, dog syntes det mere ensartet ahldannet og stinkende. Det var indtil nogle Fod tykt og iblandet med Kul. Flade Sten og Grus dannede et Guly over Laget. Ovenpaa dette fandtes 10 Stkr. Vegsten, hvoraf 6 med Huller og en Slibesten; endvidere et Brudstykke af et Jernknivsblad og enkelte storre Knogler. Ved Indgangen for Enden af den lille Sidegang laa en stor Terskelsten. Rum УГ (213/4 X 10 Fod). Undergrunden var nederst det samme stinkende Lag, blandet med Knogler, Aske og Trekul, mørk Jord og grovt Grus og Sand som i forrige Rum. Om- trent midt i Rummet var Lagets overste Del et henved 1 Fod tykt Lag af Kul og Aske, hvori fandtes Muslingeskaller, Ben, en Mengde Vegstensstykker, Spillebrikker о. s. у. Over dette Lag var som Gulv anbragt et Lag flade Sten. Senere er Gulvet 381 yderligere hejnet, thi over disse Sten laa igjen et Lag smaa Ruliesten (6 Tom.) og sluttelig igjen derover et Lag Ler (4 Tom.), som dannede dets sidste Gulvflade. Lag af Kul og Aske, brori Muslingeskaller, Knogler, Spillebrikker, Vegstensstykker m. m. Et Stykke Leder. Hralben. Rum VI. Sondre Veg (Gayl). Rum VI. Østre Veg. Lag af Kul og Aske, hvori Muslinge- skaller, Knogler og Spillebrikker. Vegstensstykker m.m. Under dette Lag: Sand. Rum VI. Vestre Veg. Ruingruppe 66. Boligkomplexet. Murkonstruktioner fra Rum VI. Langs sydvestre Side af Rummet løber en af mindre Sten sat Forhojning (2 Fod bred og 1 Fod 8 Tom. høj). Den har 382 aabenbart været benyttet forinden Gulvet sidste Gang hojnedes; thi det overste Lerlag, som dannede den sidste Gulvflade, er omtrent i Hojde med Forhojningens Overflade. I Rummet fandtes: a) over Lergulvet: 1 Spindesten (28), 1 Stk. Hvalknogle, 6 Jærnnagler (Klinknagler) (16—21), 3 Stkr. af en Jernkrog (12), 1 Kniv af Jærn (13), I Ravperle, 1 Benkam (1), 1 Kranium (der efter Professor Chievitz Udtalelse ikke har tilhert en Eskimo), Fugleknogler, enkelte andre Knogler, 1 Stk. Horn, Træ og Kul. b) under de flade Sten i Kullaget: 1 Stk. Læder (23), 2 Spillebrikker af Ben (2 og 3), 1 topformet Benstykke (6), 1 Stk. forvitret Jern, 15 Stkr. Vægsten med Huller, mange Knogler af forskjellig Art, Tre, Aske, Trekul (Fyr og Birk), 1 Stk. Rensdyrtak (8) og 2 Slibesten. c) i Sandlaget under Kullaget: Hvalknogler. I Rum VII og МИ fandtes nogle Vægstensstykker, hvoraf en Del med Huller, desuden Skaar af en Lerskaal. De af Holm udgravede Rum П og Ш bleve efterhaanden fyldte med Jord fra de andre Rum, fordi jeg ikke vilde risikere at tildække Steder, hvor der senere kunde blive Spørgsmaal om Udgravning. Mellem den her beskrevne Gruppe og Gruppen østligst paa Skraaningen, udgravedes en Rende, langs Ydermuren mod Ø. til Ш og IV, for at se, om disse Rum stode i Forhindelse med den østlige Gruppe. Dette var ikke Tilfældet. Derimod fandtes Rum Ш rimeligvis at have Udgang mod Ø. Muligvis har der længst mod S. ligget en mindre Bygning, thi her sees en firkantet Forhojning. lovrigt paabegyndtes Gravningen i Terrainet her omkring, hvorved fremkom Grund- plan af meget uregelmæssige Mure, hvoraf de østligste ligge ned ad Skraaningen. Murene vare langt mere sammenfaldne end i den vestligste Gruppe, rimeligvis fordi Flyvesandet ikke her havde dækket Ruinerne tilnærmelsesvis i samme Grad. Fra 383 Rum VI er en 2 Fod 6 Tom. bred Udgang mod N. Da Ud- gravningen ikke overalt fortes tilbunds paa Grund af Mangel paa Tid, kan der udover Grundplanen ikke meddeles andet, end at der fandtes en Del Vægstensstykker af Kar, samt i Rum IX et meget interessant, lille Stykke Vegsten med en indridset menneskelig Figur (Nr. 26). Lige N. for denne Gruppe ligge store Flyvesandsdynger med Marehalm. Ved at grave ned i Mellemrummene mellem dem, fandtes Kjokkenmodding nesten overalt. Denne strekker sig iovrigt for en Del hen foran den vestligste Gruppe. Hoved- mængden ligger dog foran den ostligste Gruppe, hvorfor Kjok- kenet formentlig ogsaa maa soges her. Den vestligste Gruppe synes snarest at have veret Be- boelse for den eller de til Stedet knyttede Gejstlige. Ejen- dommelig ere de celleagtige Rum paa begge Sider af Gangen. Om de enkelte Rums Anvendelse skal jeg iøvrigt ikke udtale mig. Den estligste Gruppe har snarest veret anvendt for Hus- holdningen. Grupperne danne tilsammen det mest komplicerede Byg- ningskomplex af alle dem, jeg har seet, dog findes den karak- teristiske Gang ogsaa her. Det hele tyder absolut paa mindre simple Former for det daglige Liv. I forskjellige af Rummene fandtes Trekul, dog ikke i meget stor Mengde. Efter Warmings og Rostrups Bestemmelser er Storstedelen af Fyr og Birk, desuden findes Stykker af andet Naaletræ. Omtrent 50 Fod NNO. for Rum I gravedes en i N.-S. 26 Fod lang, c. 6 Fod bred og 6 Fod dyb Rende ned i det derværende Kjokkenmoddingslag. Øverst fandtes et с. 1 Fod tykt Lag Sand med Rødder af Marehalm, derunder fandtes et 5 Fod mørkt Lag Jord med smallere Striber af Aske og Kul. I dette Lag fandtes en Mængde Dyreknogler. Under Laget var den naturlige Undergrund Grus. Efter Winges Be- stemmelser var der Exemplarer af: kortnæbet Lomvie, Lunde, 384 Hvalros, Remmesæl, Fjordsel, Svartside, Blæresæl, Rensdyr, Ged, Faar og Oxe, samt af flere ubestemmelige, store Hvalknogler. Ojensynlig er Laget dannet gjennem en lang Periode; meget Sand tyder herpaa. Idet jeg angaaende de ovrige ved Kagsiarsuk forefundne Ruiner ganske henviser til Kapt. Holms Beretning (VI Hefte, Pag. 113—121), skal jeg kun bemærke, at det synes som om Bedriften ikke har veret af nogen storre Art, eftersom der ganske mangler de storre Stalde med Baasesten, som findes andre Steder, hvor Egnen er ligesaa gunstig for Kvegavl som her. Ruin Nr. X er sikkerlig en Gede- (Faare-) Stald (3 >< 10 Skr.) med en mod S. vendende firkantet Indhegning (6 x 10 Skr.) Ovenfor paa Fjeldet ligger Nr. XI, den oftere omtalte runde Ruin. Jeg anseer den for en storre Gedefold. Et godt Stykke S. for Kirken ved den sondre Side af et Klippeparti, som er angivet paa Kaartet, ligger en langagtig, i to Rum delt Fold, hvis nordre Side er Klippeveg, (den er 12 >< 42 Fod). I Sammenligning med Boligens Storrelse er det ringe Antal af Udhuse paafaldende, thi selv om nogle af de mindre Huse have veret til Koer, ere dog de fleste vistnok Gedestalde. Ved Siderne af den Ryg, paa hvilken disse ligge, er der fundet Spor af Staldmoddinger. Muligvis har den c. 21/2 Kvartmil S. for Kagsiarsuk liggende Ruingruppe (67) hert til Gaarden her, hvorved denne jo vilde blive betydelig mere egnet til at give Underhold til en Prælat eller Prest. Jeg søgte selvfølgelig at se paa Ruingruppen ved Kag- siarsuk under det Synspunkt, at den var det gamle Bispe- sede Gardar. Medens Boligen vel syntes at kunne have været Bispesede paa Grund af sin Størrelse og hele Ind- retning, ere jo, som vi have seet, Udhusenes Størrelse ringe, endvidere findes absolut intet Sted i Nerheden, som 385 kunde betegnes ved en Eide; derimod findes paa ostre Side af Elven nogle gamle Levninger, som vakte min Opmerksomhed netop under Synspunktet af Thingsted og dette saa meget mere, som jeg paa Igaliko-Tangen forgjæves havde eftersogt gamle Ruingruppe 66. Terrainet ved Elvmundingen. (1 og 2 langagtige Fordyb- ninger, 3 Mur eller Indhegning, 4 Jorddiger, 5 afgravet Plads, 6, 7 og 8 indhegnede Pletter, + betyder Huller, som ikke ere dannede af Naturen.) Thingboder. Det er dog ikke muligt at have nogen begrundet Mening om, hvorvidt her kan have været Thingsted. For at XVI. 25 386 lose dette Spørgsmaal, maatte her foretages omfattende Grav- ninger, hvortil der ikke levnedes mig Tid. Omtrent 300 Alen NO. for Elvmundingen er Underlandet oversaaet med en Mængde — с. 70 — som oftest langagtige Fordybninger, som Cand. Jessen erklærede vare kunstig dan- nede Huller. Terrainet, der falder mod S. ned mod en mindre Bielv, og som ud mod Stranden staaer med temmelig stejle Skrænter, er overgroet med Kvaner, Pil og frodig Græsvæxt. Ved Gravning i Hullerne fandtes Aske og enkelte Knogler. Storrelsen af Hullerne kunde ikke nojagtig maales paa Grund af Overgroning; kun sydligst paa Skrenten og nærmest Bielven fandtes to saadanne Huller (1 og 2), der ikke vare videre over- groede; her foretoges en Gravning. Hullerne ligge ved Siden af hinanden i NV.-SO. Det største, østligste (2), var с. 35 Fod langt, og det mindre, vestligste (1), с. 22 Fod langt. Bredden var = Vo 5 DIALS QUOTE ТИ] 1 pH HD 4 TH Iandhotdig ford: = Merk i ford mud dinate Kati og Ben. Е Greed. _ KMalitrite mult smaa À Den: se linda 2х be A i: Ruingruppe 66. To langagtige Fordybninger, der tildels ere gjennemgravede, med tilhørende Snit: a—b, c—d, e—f samt g—h. (Nr. 1 og 2 paa Terrainkaartet over Elvmundingen.) 387 paa Grund af Sidernes Udskridning ikke let at bestemme. Den syntes at vere с. 16 Fod regnet fra Kant til Kant, hvilket Tvær- maal dog ved Udgravning reduceredes til under det halve. Der gravedes Snit paa langs og tværs i begge Huller, hvorved det viste sig, at Undergrunden var gult, grovt Sand og Grus. I dette var tidligere gravet et mellem 6 og 7 Fod bredt, langagtigt, firkantet Hul, der ojensynligt flere Gange paany var udgravet, saaledes at det opgravede kastedes til Siderne. Snittet viser nemlig flere smalle, indtil 1'/2 Tom. tykke Striber af Kul, hvori fandtes Knogler 0.1. Mellem disse Striber, som alle gik fra Hullets Bund i en Bue ud til Siderne, fandtes Lag af Jord og Sand. Det hele dækkedes af et c. 9 Tom. tykt Muldlag. Bunden af det storste Hul ligger c. 5 Fod under den østlige Rand og godt 4 Fod under den vestlige, samt 13/4 Fod under Jordoverfladen. Midt i Hullet fandtes enkelte Sten staaende langs Siderne, som for at markere Omkredsen, end- videre laa en enkelt, flad Sten midt i Bunden; desuden fandtes der enkelte Knogler, Vægstensstykker, Kul og Aske, samt et enkelt Sted et Stykke Jærn. Nogen Vinterbolig, skulde man synes, at her ikke kunde have været, da der jo mangler egentlige Mure, derimod kunde Folk godt have boet her om Sommeren i Hytter. Nærmest Klippesiden sees Ruinerne af en langagtig, fir- kantet (43 Fod lang indv. Maal) og i tre Rum delt Bygning eller Indhegning (3). Landing selv for Baade er ligesaalidt mulig paa denne Side, som paa den anden Side Elvmundingen. Forst позе Hundrede Alen lengere N. paa ved en lille Vig kan man nogen- lunde lægge.til med Baad. Fordybningerne ere nu 8 à 10 Fod lange, 4 à 5 Fod brede og 2 à 3 Fod dybe og ligge ikke i samme Retning. Alle ere meget overgroede med Gres og Planter, andre findes i tet Pilekrat, hvoraf der er meget paa begge Sider af Elvmundingen. 25* 388 Mermest Elvmundingen ligger en lille, temmelig isoleret Bakke. Saavel paa dennes sydlige Affald som ogsaa paa den vestlige Side af Elvmundingen sees firkantede eller nogenlunde firkantede Indhegninger af Jorddiger, hvis Hojder knapt ere 1 Fod, og hvis Bredder ere indtil 2 Fod (Nr. 4, 5, 6, 7 og 8). De ligne ikke de sædvanlige Folde til Geder og Faar, muligvis have de været indhegnede Haver. Den ostligste af disse har et særegent Udseende med stærkt Fald mod Bielven (Nr. 4). Jorddiget, der omgiver den, er indtil 21/2 Fod højt og flere Fod bredt. I Indhegningens ene Hjorne er en skjæv Firkant, ligesom der fra forstnævnte lobe to Gjerder ned mod Bielven. Paa den imod ©. vendende Side er en Indgang. У. for Elvmundingen findes iøvrigt gamle Render, hvori der skal vere forsøgt, en iøvrigt mislykket, Beplantning med ” Fyr ved Folk fra Julianehaab. Det paastaaes bestemt, at de omtalte Indhegninger vare tilstede, forinden dette Foretagende paabegyndtes. Egnen mellem det Indre af Igaliko- og Agdluitsok-Fjorden. Den Een, som her skal behandles, begrænses mod S. af en Linie fra Ekaluit ved [galiko-Fjorden til Kagdlumiut ved Agdiu- itsok-Fjorden, mod У. og ©. af Fjordene og mod N. af Ind- landsisen, der baade skyder en Arm ned mod Igaliko-Fjordens østre Arm og, som det synes, een mod Egnene ved Agdluitsok- Fjorden. Nermest ved Indlandsisen ligge ubeboelige og tildels golde og ode Hojdedrag, som senke sig mod SV. til i Hojde med en Linie fra Kagsiarsuk og S. paa mod Amitsuarsuk-Fjordens Inderste og med en Udløber mod SV. i de с. 3000 Fod hoje Fjælde, hvis Fortsættelse er Akuliarusersuak med sine 5000 Fod høje Tinder, samt еп Ryg paa 2000 Fod tet NV. for sidstnævnte. Mellem disse to Udlobere flyder gjennem en 389 prægtig, smal Dal, der er omkrandset af stejle Fjældtinder, en mindre Elv, som udmunder i Amitsuarsuk-Soen, hvorfra den i et stejlt Fald flyder ud i Amitsuarsuk-Fjorden. Terrainet SV. for Linien fra Kagsiarsuk til Amitsnarsuk- Fjordens Inderste er opfyldt af lavere, bolgeformede Hojsletter og mindre Fjældpartier, hvis sterste Hojder ere с. 1500 Fod. I Dalene og Lavningerne ligge en Mengde større og mindre Seer, der have Afløb til Fjordene. Paa Saernes Bredder samt i Dalene langs Elvene treffes forholdsvis frodige Græsgange, for ikke at tale om, at hele Strækninger ere bedækkede med Boller, ligesom der paa Fjældskraaningerne findes ypperligt Foder og frodigt Krat af Birk og РИ. Egnen ligner i hej Grad de vand- rige Egne mellem Tunugdliarfik- og Sermilik-Fjordenes Inderste. I Foraarstiden yngle Svommefuglene paa Bredderne af Soerne, og der ег en Rigdom af Harer, Reve og Fuglevildt, serligt Ryper. I gamle Dage har der sikkerlig her ligesom i Egnene mellem Tunugdliarfik- og Sermilik-Fjordene veret mange Rensdyr. At de Nordboer, som bosatte sig i disse de frugtbareste Egne i Fjordene ved Julianehaab, hovedsagelig have levet af Kvægavl og i mindre Grad af Selfangst synes troligt, eftersom de ikke i samme Grad som i mindre frugtbare Egne have veret nedsagede til at ty til denne Erhvervsgren, som tilmed, paa Grund af de lange og besverlige Afstande til Fjordene, synes at have maattet staa i anden Række. Udgravninger i nogle af Kjekkenmoddingerne her vilde sikkert give interessante Oplys- ninger i saa Henseende. Egnene ere for en Del berejste af Arctander, Jor- gensen og Holm, som alle fremheve deres store Rigdoms- kilder. Af større Dalpartier skal fremhæves: A) En Dal, der fra Kagsiarsuk gaaer i sydestlig Retning til den ved et Vandfald, с. 2'/2 Kvartmil fjærnt liggende Ruin- gruppe 67, hvorfra den bøjer i SV. ned mod den Forsænk- 390 ning, i hvilken Ruingruppe 69 ligger. I Bjærgene 5. for sidst- nævnte Dal ligger ved en Fjældse en Gruppe Ruiner (70). B) En lang Dal, der udgaaer lige $. for Kagsiarsuk (Grp. 66) og tager Retning mod Ekaluit, adskilt fra Igaliko-Fjorden ved en smal og temmelig lav (с. 1000 Fod høj) Fjeldryg. I denne Dal ligge tre store Soer, der staa i Forbindelse med hverandre ved Elve, og som have Afløb mod Ekaluit. Dalen faaer ogsaa Tillob fra en større, langagtig og en mindre, rundagtig Sø tet 50. for Kagsiarsuk (Gruppe 68 og 69). I Dalen findes Ruiner af tre Gaarde (71, 76 og 78) foruden nogle Ruiner paa Oer i den sydligste So lige N. for Ekaluit (ved 76 а). Fra denne Sees nordestlige Ende sees en bred vandfyldt Dal at tage Retning i S. (muligvis ned mod Kagdlumiut?). C) Fra Kagdlumiut (Gruppe 77) udgaa nogle Dale, der ere omtalte af Holm. D) Endelig findes et stort Dalstrog, der gaaer vinkelret paa Fjordenes Lengderetning, og i hvilken der ligger store Seer, ved hvilke der findes Ruiner af Gaarde (Gruppe 72, 73 og 74). Dette Dalstrog staaer i Forbindelse med en Lavning, der gaaer mod NØ. fra den store So ovenfor Amitsuarsuk-Seen, og i hvilken ligge mindst fire smaa Soer. Mellem de to nordligste af disse ligger en Gaard (75). Egnene Syd for Linien Ekaluit—Kagdlumiut ere, saavidt jeg kunde se fra forstnævnte Sted, opfyldte af hoje Klippepartier og vistnok ikke egnede til Beboelse. | disse rige Egne komme Gronlenderne nesten aldrig, og de liege urørte hen, uden at nogen nu søger Erhvervet der, hvor der i Nordboernes Tid ernæredes saa mange Individer. Kun enkelte af Grønlænderne fra Igaliko gaa paa Jagt i de nermeste Egne ved Kagsiarsuk, medens Egnene ved Amitsu- arsuk nu aldrig besoges, saaledes som vi nedenfor ville faa at se i Prmlt. Frode Petersens Beretning. Ingen nulevende Gron- lender er kjendt i det Indre af disse Egne, hvorfor Vandringer dersteds besverliggjores af Mangel paa Forere. 391 Det fortjener dog at bemærkes, at der, efter hvad Prmit. Frode Petersen har oplyst, er foretaget omfattende Vandringer i nogle af disse øde Egne af den tydske Missionær Zuckert, som lige indtil iaar boede ved Lichtenau. At der ved en systematisk Undersøgelse af det Indre vil kunne findes endnu flere Ruingrupper, er ikke usandsynligt. Ruingruppe 67, 2'/2 Kvartmil S. for Kagsiarsuk (cfr. VI Hefte. Pag 125), er beskreven af Holm. Den af ham omtalte 54 Skr. lange Bygning er vistnok en Stald. Paa Grund af Terrainets tilgroede Overflade samt tet Krat kunde Omridsene af nogle andre Ruiner ikke bestemmes. Antagelig ligger her en mindre Gaard, som muligvis har hort til den ved Kagsiarsuk. | Ruingruppe 68 ved Nordenden af en Se. Stejle Fjældtoppe krandse Soens Nordende. Fra Toppen af dem er der den prægtigste Udsigt over den lange Dal med Soerne til Ekaluit. En Еу kommer ned ad Fjældet og falder i Soen. Paa det smalle, et Par Hundrede Alen brede og tildels mosefyldte Underland nedenfor Fjældene og tet ved Sokanten, ligge sex Ruiner, der alle hore til en lille Gaard, hvis Samkvem med Omverdenen maa have veret yderst vanskelig, skjult som den ligger i en Gryde. Der sees en Boligtomt, som indeslutter flere Вит. S. for den ligger en Modding og i Nerheden Ruinen af et lille Hus. Tet V. for Boligen ligger en 20 Skr. lang, tredelt Bygning med et storre, firkantet Rum ved den ene Ende. Det er vistnok en Stald med Horum. Lidt lengere mod V. ligger Ruinen af et mindre Hus. Et lille Stykke 0. for Boligen ligge Tomterne af et Par Huse, hvoraf det ene (4 X 16 Skr.) vistnok er en Stald. Endelig sees bag Ruinerne, et lille Stykke op ad Fjældsiden, en Fold (18 x 21 Skr.i. Vejen til Ruinerne gaaer fra Kagsiarsuk over Fjældene. 392 Ruingruppe 69. Folger man fra Ruingruppe 68 Soens ostre Bred et Stykke mod S., aabner en Dal sig mod ©. Omtrent 1000 Alen fra Søen i østlig Retning ligger en lille Se, fra hvilken der løber en Elv til den førstnævnte So. Ved Soens nordlige Bred ligge, dels paa nogle Terrain- forhejninger, dels paa Sletten mellem Seen og Fjældvæggen mod N., en Del meget overgroede Ruiner, blandt hvilke skjelnes en Beboelse, ©. for hvilken ligger en Stald og et mindre Hus. Lidt længere mod ©. ligger en større Fold samt 3 à 4 Stalde og Huse i meget sumpede Omgivelser, bevoxede med Kvaner og Engblomster. V. for Boligen sees et Par Ruiner, endvidere i en Sump S. derfor et lille Hus. Endelig sees et overmaade smukt, firkantet Hus, flere Fod højt og bygget af Sten uden synlig Tetning. Det ligger с. 300 Alen fra Soen i V. og paa sondre Side af Elven med den ene бам mod denne. Huset stotter sig mod V. til en lav Klippe. Det ег 10 x 14 Fod indy. Maal, Murtykkelsen 3 Fod. Murene ere dannede af en Yder- og en Indermur med Smaasten imellem. En Dor findes paa ostre Side og en anden sees i Gavlen mod N. Denne sidder lavt paa Gavimuren, der er hojere end de andre Mure, fordi Terrainet helder mod Elven. Fra denne Dor ег der kun et Par Skridt til den forbistrammende, stride Elv. Foruden disse Ruiner sees, с. 1000 Alen $. for Seen ved en lang Fjeldryg, 2 Folde, der ere meget uregelmæssige og store, og som stotte sig til Klippen, samt endvidere en Hytte eller Fold, dannet i en Klipperevne. Ruingruppe 70. Stiger man fra Gruppe 69 op over Fjæld- muren i N., kommer man til den Dal, der fra Gruppe 67 bøjer i S. Stiger man fra denne Dal op i Bjergene i østlig Retning, kommer man til en lille Fjældso, ved hvis nordre Side ligge Ruinerne af en lille Gaard. Paa Skrenten ved Søen sees 393 et Beboelseshus (18 >< 35 Fod) i flere Rum med Kjekkenmed- ding ned af Skraaningen (Nr. 1). У. for denne ligger i 20 Alens Afstand (Nr. 2) en i tre Rum delt, smal Stald (60 Fod lang) med en Indhegning ved nordre Ende. 20 Alen V. for denne lig- ger en langagtig Hustomt (Nr. 3) (13 x 20 Fod). NO. for Boligen i en Af- stand af 75 Alen fra denne sees en lille Stald (Nr. 4) med Horum eller Indhegning. Den bredere, nordlige Del (10 >< 30 Fod) har en smallere (6 x 24 Fod) Udbygning mod S. Lidt NO. for denne i en Ruingruppe 70. Afstand af 30 Alen ligger Ru- inen af et lille Hus (Nr. 5) (8 >< 18 Fod). Nede ved Sobredden mellem den store So og en mindre sees et af udsogte Sten bygget, firkantet Forraadshus (5 >< 15 Fod indy. Maal), Murhojde indtil 3 Fod og Murtykkelsen 21/2 Fod (Nr. 6). Ruingruppe 71. Den langagtige So, ved hvis Nordende Ruingruppe 68 ligger, har Aflob mod S. i Retning af Ekaluit til en større So. Paa begge Sider af dette Vandleb og i Nerheden af den sydlige Soes Nordende, ligge Ruinerne af en Gaard. A) Syd for og tæt ved Elven samt c. 200 Alen fra Soen ligge fem Ruiner: Et Beboelseshus (Nr. 8) med Mod- ding mellem dette og Elven (с. 25 x 15 Skr.), bestaaende af flere Rum i to Rekker bag hinanden. Muligvis er der Gang tvers gjennem Komplexet. Ruingruppe 71. 394 Tet NO. derfor ligger et firkantet Hus, bygget af større Sten (5 x 14 Skridt). Muligvis et Forraadshus (Nr. 9). End- videre ligge her tre andre Huse i Nærheden (et 5 >< 9 Skr. og et 3 >< 8 Skr.) (Nr. 7, 19 og 13). Det ene af disse er meget smukt bygget. В) N. for Elven lige overfor Boligkomplexet med de dertil horende Huse ligge: Tre større Stalde med Hohuse. Den nordligste er 18 x 6 Skr. SQ. for denne ligger en anden, der er meget overgroet, og i Nærheden af denne en tredje (Nr. 4, 5 og 6). Tet V. herfor sees to langagtige, firkantede Fordybninger, 5—6 Skr. lange og halvt saa brede (Nr. 3). De ere omsatte med Sten og ligne nermest Kjeldere. Tet У. for disse ligger et halvrundt Gjerde (Nr. 2), muligvis en Fold. Alle disse Huse ligge paa et smalt, græsbevoxet Terrain nedenfor et med Gres, Pil og Birk bevoxet Klippeparti, og som hæver sig с. 15 Fod over Elven. Paa Klippen sees en fir- kantet Fold eller Forraadshus (8'/2 x 16 Fod), smukt bygget med Aabning i @.-Siden (Nr. 1). Nærmere ved det gresbevoxede Terrain sees paa Skrenten et mindre Hus (4 Skr. i Kvadrat) samt endnu et lignende (Nr. 11 0512). Omtrent 300 Alen længere mod ©. ved Elven, hvor Klip- perne trække sig nærmere sammen, ligge to Indhegninger Side om Side og støttede Ш en Fjældvæg mod N. (№. 14). Den vestligste er den storste. Den er aaben ved den sydlige Side. Den mindre er sikkerlig en Gedefold, thi Revnerne i Fjæld- veggene ere tettede langt op, for at Dyrene ikke skulde und- slippe ad denne Kant. Umiddelbart ©. for disse to sammenbyggede Folde ligger en tredje lille Fold, ligesom de to nævnte stattet til Klippesiden, (4 x 1'/y Skr.). Alle Foldene dannes af Stenmure uden Tætning. Ruinerne omfatte aabenbart en Gaard. hvis Bestand hoved- sagelig har været Geder eller Faar. ws > Or Ruingruppe 72. En storre So har i sin nordre Ende en smal Vig. Ved denne ligge Ruinerne af en Gaard dels paa en Ryg, som lober i N.-S. ned mod Vigen, dels i Lavningen tet О. for Ryggen. Saavel paa sidstnævnte, der længst mod N. hæver sig с. 150 Fod over Vandfladen i Seen, som i Dalen er der frodigt Gres og meget Pilekrat. I Dalen flyder et lille Vandlob. Ruinerne ligge i en Rekke fra N. til S. folgende Ryggens Lengderetning. De sydligste, nærmest Seen, ligge lavest og omtrent 55 Fod under den nordligste (3). Ruinerne begynde at vise sig strax, efter at man fra Vandet er steget op paa Ryggen, og de fortsettes 3—400 Alen i N. Sydligst ligger en Ruin (Nr. 10), hvis V.-Side er Klippe (14 X 18 Fod), rimeligvis en Fold. Derpaa folger i nordlig Retning og med Lengde- retninger i N.-S,: №. 9. En (107 x 16 Fod) Bygning i mindst to Rum, hvoraf det syd- ligste er 84 Fod langt. Indgang til dette er paa V.-Siden. Der er frodig Græsvæxt V. for. №. $. En utydelig Indhegning (Fold) eller et Hus (15 x 27 Fod). №. 7. Et lille Hus (4 >< 10 Skr.). Nr.5. En Stald med Ruingruppe 72. Baasesten (9 x 30 Fod). Ved den ligge tre Ruiner (Nr. 1, 4 og 6): vestligst et Hus ic. 5 x 10 Skr. (Nr. 6), midterst et lignende (13 >< 50 Fod indv. Maal) i to Rum, det ene 14, det andet 34 Fod langt, overgroet med Pil (Nr. 1), ostligst et 70 Fod langt og fra 10 indtil 396 27 Fod bredt Boligkomplex, som synes at indeslutte flere Rum i een Rekke med позе enkelte Rum bagved (Nr. 4). Modding sees ©. for. N. for disse Ruiner ligge: Nr, 2. En lille Indhegning (Fold), с. 100 Alen N. for Nr. 1, 10 Skridt i Kvadrat, og №. 3. En lille Indhegning paa Toppen af Bakken N. for Ruinerne (4 > 21/2 Skr.). №. 11. I Dalen ©. for Elven ligger paa en lille Klippe en firkantet Ruin, nogenlunde tydelig (15 >< 26 Fod). N. derfor sees en anden lignende, Nr.13 (13 >< 30 Fod). Endelig Nr. 12, en Indhegning, aaben paa den ene Lang- side (27 >< 54 Fod). Ruingruppe 73, ved Amitsuarsuk-Soens Nordende, er besogt af Holm og beskrevet af ham (VI Hefte, Pag. 125—128). Ru- inerne omfatte en Gaard. x VA 4 Rungruppe ved BS Amitsuarsuksöens Nordende ER Ruin АИ SI (fr Mo 672. И Hefte). A Bs DR PA % 49 KS % ip FRE Mir A F. Petersen og D. Bruun. Ruingruppe 73. Boligkomplexet. 397 Ruin Nr. ХШ er Bolig, der ved nojere Undersogelse synes at have en Gang tværs igjennem Huset med Rum til begge Sider og bagved. Da der imidlertid kun er foretaget mindre Gravninger, kan Grundplanen ikke med absolut Sikkerhed hævdes. Et Par mindre Hytter ligge tet 0. for Boligen ved Elven. Resten af Ruinerne synes fornemmelig at vere Stalde, der for Største Delen antages at have været til Geder (Faar). Idet- mindste er der ved de fleste mindre Huse Udbygninger, mere eller mindre tydelige, som synes enten at vere Folde eller Hogaarde. Prmit. Frode Petersen besogte fra Amitsuarsuk-Fjorden ogsaa denne Ruingruppe. Der henvises til hans Beretning Pag. 414. Fra Ruingruppe 73 fore Varder til den ostligste Ende af Seen, hvor man træffer: Ruingruppe 74. Holms Udtalelser VI Hefte, Pag. 125 ledte til Opdagelsen af denne Ruingruppe. Den store Elv, som gjennem en snæver Dal kommer fra Bjærgene, udmunder i Amitsuarsuk-Soens østre Ende. Gjennem en smal Port treder Elven ud paa en Sand- og Lerslette, hvor den bugter sig, inden den falder i Soen. Dalen er her c. 1000 Alen bred. ©. for Elven og с. 600 Alen fra Søen sees to For- hojninger i den store Sump. Den ene (c. 100 Alen lang, 30 Alen bred) indeslutter en meget sammenfalden Tomt af Bolig, rimeligvis med tilhorende Indhuse. Modding sees nemlig tet ved. Forhojningen ligger tvers paa Dalen og hever sig kun nogle Fod over Dalbunden. Det maa have veret et meget fugtigt Opholdssted. Lige Syd for denne Forhejning ligger en anden, hvor der sees en Dynge Sten (8 x 20 Skr.): formentlig er det Rester af den Stald for Malkekveg, som utvivlsomt har hort til Boligen. Dalen er bevoxet med Krat og Pil. Adskillige Hundrede Alen herfra findes ved Søens sydest- lige Hjørne en stor Fold (30 >< 15 Skr.), hvis ene Side er Klippe; tæt ved sees et lille Hus (3 X 6 Skr.) 398 Længere mod SV. ved Soens Bred, nedenfor Fjældene og i Nærheden af еп Elv, der i Fald kommer fra Bjærgene, ligge nogle mindre Huse, vistnok Stalde. Endelig ligger N. for Elven paa Skrænten en Gede- eller Faarestald (60 x 10 Fod) med en Udbygning mod $. Seen har Aflob mod S. til Amitsuarsuk-Fjorden gjennem et Vandfald og en lille So. Ved denne ligger en lille Gaard (Gruppe 91). Ruingruppe 75 ligger i Ter- rainet mellem to mindre Seer og N. for en Ely, som forbinder disse Søer. Fra Elven N. efter hæver det frodige Terrain sig jævnt op. 100 Alen N. for Elven ligge: Nr. 1. Et Beboelseshus, der bestaaer af flere Rum med en Gang tvers igjennem. Til ostre Ruingruppe 75. Situationsplan. — Side af Boligen støder nogle Mure af Indhegninger eller Huse, der muligvis have været til Kvæg. I meget (den lange Gang f. Ex.) ligner Ruinen Boligen fra Gruppe 13, ligesom der jo ogsaa er Til- knytningspunkter til den sidste # De 0 w Form for Bolig paa Island. Starste Ruingruppe 75. Lengde er 90 Fod, storste Bredde Grundplan af Nr. 1 (Bolig.) c. 60 Fod. 80 Al. V. for denne ligger Nr. 2, et langagtigt, firkantet Hus (13 >< 30 Fod), rimeligvis Stald. 60 Alen S. for Nr. 2 ligger Nr. 3, der er et firkantet Hus (6 x 7 Skr.). Nr. 4. 60—70 Alen ©. for Nr. 1 sees store Tomter af Stalde, byggede i Vinkel. м > “ 399 Nr. 5. En (36 Skr. lang) Tomt af Stald tæt ©. for Nr. 4. Nr. 6. Et lille, firkantet Hus tet S. for Staldene og nær- mere Elven. №. 7. Et Hus eller en Indhegning N. for Staldene imel- lem Klipper (4 x 9 Skr.). Alle Ruinerne ere overgroede. Gruppen danner en Gaard. Ruingruppe 76. Den store So umiddelbart N. for Ekaluit afsætter henimod sin nordre Ende en Bugt mod У. I denne Bugt ligger een storre og nogle mindre Оег. Paa disse findes de af Jorgensen tidligere omtalte Ruiner. Paa Strandbredden У. for Øerne ligge Ruiner af en Gaard. Adgangen til denne Ruingruppe skeer lettest fra Igaliko-Fjorden. Denne Fjord afsætter i Hojde med Ruingruppen en lille Bugt, i hvilken der fra N. flyder et Vandløb. Stedet kaldes af Gron- lenderne Kanisartut (76 b). Paa nordre Side af Bugten findes et Par meget sammen- faldne Ruiner, der synes at være en Stald og en Fold (den vestligste ег 8x 5 Skr., den østligste 13 >< 8 Skr.). I Ner- heden ligge Gronlænderteltpladser. | Egnen er en af de smukkeste 1 Sydgronland. De lave Fjælde ere overalt bevoxede med tet Krat, og paa Skraaningerne sees desuden en ganske forbavsende Mengde Boller. Fjæl- dene vare, da vi besøgte Stedet i Slutningen af September, aldeles blaa og rodfarvede af Ber og Blade. Klipperne mellem Igaliko-Fjorden og Soen ere her kun et Par Hundrede Fod heje; Overgangen til Seen er meget let, og udføres i mindre end en 4/2 Time. Man er ikke kommen mange Hundrede Alen op fra Fjorden, for man ojner Seen. Over gresbevoxede Pletter og gjennem Krat vandrer man nu tværs over Bakkerne i østlig Retning ned mod Seen ad en Lavning. N. for Lavningen og langs Seen er der et smalt gresbevoxet Underland, с. 60 à 100 Skr. bredt og c. 600 Skr. langt. 400 Paa dette ligge Ruinerne af en Gaard i Læ af den stejle, men ikke overvettes hoje Fjældmur mod У. Dette græsbevoxede Stykke Land har dannet en Hjemmemark, som mod N. og S. er hegnet af Stengjerder (a—b og c—d). I Nord for Ehahut (Igalikogered) A $00' 2. 1000/00 ude < Sen pod FO ligger 3 fir med Muner Ruingruppe 76, Situationsplan. Det sydligste Gjerde (a—b) er c. 3 Fod hojt; det lober spidst opad og er bredt forneden. ‘To store Klippeblokke sees midt i det. En Sti, som kommer fra $. og gaaer mod N., pas- serer gjennem en Aabning i Gjerdet. Nærmest Søen deler Gjærdet sig, hvorved fremkommer en lille, trekantet Indheg- ning {ved b). Gjærdets Længde er 75 Skr. Det nordligste Gjerde (c—d) er tilsyneladende ikke saa hojt som det foregaaende, men det er meget overgroet. En Aabning sees ligeledes her. Gjærdets Længde er 60 Skr. Der findes sex Ruiner paa Stedet. Sydligst og ner ved Vandet ligger Nr. 1. Et af Sten alene opført Hus (6 x 16 Skr.), rimelig- vis et Forraadshus. Ikke overgroet. Nr. 2. En Stald (5 >< 20 Skr.). To Baasesten sees ved den vestre Veg. Meget overgroet af Eneber. №. 3. En lignende Bygning (5 >< 18 Skr.). Meget overgroet af Eneber. №. 4. Et lille Hus (6 = 8 Skr.), ikke overgroet, rimeligvis et Forraadshus. 401 №. 5. En i to Rum delt Bygning, (3 >< 12 Skr.). Vistnok en Faare- eller Gedestald. Det sydligste Rum er det mindste. Nr. 6. En meget overgroet og med langt Marehalm dækket Tomt. Flere Rum i Rekker, saavidt skjonnes ved Siden af og bag hverandre. Den ligger c.100 Alen fra Stranden og er vist- nok Beboelse. Til den stoder Ruiner af et Par smaa Huse. Gaarden omfatter saaledes: En Bolig (Nr. 6), i hvis Nerhed et mindre Forraadshus (Nr. 4), samt to langagtige Bygninger, af hvilke idetmindste den ene er Stald (Nr. 2). Længere mod N. sees en lang tvedelt Bygning, der vistnok er Faare- eller Gedestald (Nr. 5) og endelig sees mod S. et Forraadshus (Nr. 1). Foruden de omtalte Ruiner er der endnu nogle paa tre Smaager, som ligge c. 1000 Alen fra Land. For at faa disse opmaalte, lod jeg Tolken Peter Hansen bere sin Kajak over Fjeldet ned til Seen. Eu RK: Carr A 5 LE Morel jor Ehaluit ( Igaliheo Sera.) A? 4-3 den sydlige 74 M% den zesllege J NS den allge 20° o 20° Ruingruppe 76. De to af Øerne, den østligste og den vestligste, ere ganske smaa; lave Øer, hvis største Lengder ikke ere Hundrede Alen. Den sydligste er henved et Par Hundrede Alen lang og bred. Paa den østligste Ø ligger en firkantet Ruin (Nr. 5) (31/2 >< 131 Fod) med en lille rundagtig Udbygning mod S. Murhojden er 3 Fod. Paa den vestligste Ø ligger en lille, (91/4 >< 121/2 Fod) fir- kantet Bygning (Nr. 4). Paa den sydligste © ligge tre Ruiner (Nr. 1—3). Vestligst et firkantet Hus (83/4 x 161/2 Fod). 10 Fod fra dette ligger et lignende (7 x 17 Fod). XVI. 26 402 10 Fod fra dette ligger et langagtigt Hus, bestaaende af et bredere Rum ostligst, og et smallere vestligst. (Samlet Længde 35%/4 Fod, Bredde mod ©. 16 Fod, mod У. 14 Fod). Paa denne О. voxer en Del Pil. Ved østre Side af Øen er dybt Vand. Paa ingen af Øerne findes efter Opgivelse af Tolken Mod- dinger. Vegetationen er ikke serlig rig. Der findes kun lidt Gres. Ruinerne, og da særlig et Par af dem, se nærmest ud som Stalde; men det er vanskeligt at forstaa hvorfor f. Ex. Faar eller Geder netop skulde have veret opstaldede her. Om Vin- teren, naar Søen var lagt til, var der jo iøvrigt altid nem Ad- gang over Isen til disse Huse. At Husene skulde have veret benyttede til Fiskeri, er ikke troligt, eftersom Fiskeriet i den dybe So vistnok ikke har kunnet give et Resultat, der vilde svare til Etablissementernes Størrelse. Lax tages Г. Ех. nu i Elvene, naar de gaa op i dem, og ikke i Søerne. Det samme har vel veret Tilfeldet i gamle Dage. Til Ekaluit, der er den nærmeste Laxelv, er der en Mils Vej. Ruingruppe 77, N. for Kagdlumiut i Agdluitsok-Fjorden, er beskreven af Holm (VI Hefte, Pag. 122—24), der foretog Gray- ninger i enkelte af Ruinerne. De i Ruin VI gjorte Fund (se VI Hefte, Pag. 141—142) kunde tyde paa, at Ruinen var Bolig, og Gruppen en lille Gaard. Ruingruppe 78, ved Ekaluit i Igaliko-Fjord, synes at vere en Gaard. Jeg har ikke besogt hverken denne eller den foregaaende Ruingruppe; men efter hvad jeg kunde se fra Bjergene N. for Ekaluit, synes Stedet udmærket egnet til Be- boelse, ligesom ogsaa Antallet af Ruiner synes at vere stort, at dømme efter Breiöfjürös Beskrivelse. De ere imidlertid efter Holm (VI Hefte, Pag. 104) odelagte og nedsunkne i Terrainet. 403 Der skal efter Sigurdur Breiöfjörö ved Ekaluit findes et vidtstrakt Kystland; men de fleste Steder sees kun ringe Gres, og Jordsmonnet er paa mange Steder forvandlet til sorte Flader, blottede for al Vegetation Her findes gamle Gaardtomter om- trent 200 Favne fra Stranden, stærkt sammenfaldne, hvorfor man ikke let kan se deres Storrelse. Der har dog veret store og udmerkede Hjemmemarker, og det vilde endnu vere let der at høste godt Tunhe. Efter Tomterne at dømme har man her haft mange Huse. Sen- denfor Hjemmemarken leber en Elv, hvori der er Laxefangst. Der er ingen Skov; men en Mængde Lyng og Dværgpil. Til Oplysning for fremtidige Forskere skal jeg her angive de Veje, som jeg tilbagelagde for at finde Ruinerne i de i dette Kapitel beskrevne Egne. Til Ruingruppe 67 naaes ved blot at følge Dalen fra Kag- siarsuk i SO. Gruppen ligger, hvor Dalen drejer i SV. Gaaer man i en god 2 à 3/4 Time op ad sidstnævnte Dal, og søger man derpaa i S. op ad Fjældsiderne, træffes Gruppe 70. Jeg lod rejse en lille Varde, som kan lede paa Spor. 3/4 Times Gang herfra i SV. ned over Hojdeplateauerne forer til Nordenden af en Sø, hvis Stedsbestemmelse jeg ikke kunde afgjore paa Grund af Taage. Her ligger Gruppe 72. Bojes herfra i ©., kommer man snart efter til en stor Se med mange Öer. Ved dennes østre Side fandt jeg ingen Ruiner. Fortsættes i SO., kommer man til Gruppe 73. Derfra forer Varder til Gruppe 74. Stiger man herfra over de 2000 Fod hoje Fjelde i nordlig Retning, faaer man fra Toppen den pregtigste Udsigt. Mod NY. ojnes Kagsiarsuk-Dalen, Igaliko-Fjordens ostre og nordre Arm, ligesom Toppene ved Ulunguarsuak sees i Horisonten. Mod V. sees henimod Soerne ved Ekaluit og i Baggrunden, hinsides Igaliko-Fjorden, det karakteristiske Fjæld Kitdlavat (Redekammen). Stiger man, stadig i nordlig Retning, ned ad dette Fjæld- 26* 404 parti, passerer man Ruingruppe 75 imellem de to nordligste Seer i Lavningen, som gaaer ned mod den store Sa med Oerne. Herfra stiger Terrainet et Stykke jevnt op, derpaa falder det sterkt mod Gruppe 67, hvor man ved Vandfaldet stiger ned i Dalen. Fra Kagsiarsuk stiger man op i en Dal, der gaaer i SV. Forst passerer man langs Strandkanten den lange, vest- ligste So, som ligger snevert indesluttet med stejle Smaafjelde til begge Sider uden Underland. S. for Seen aabner Terrainet sig, og man kommer til den store So, ved hvis Nordende Gruppe 71 ligger. Fra denne gaaer man mod N®., folgende Elven, til den lange So, ved hvis Nordende Gruppe 68 ligger. I en Sidedal paa Soens Ostside ligger ved en So Gruppe 69. (Fra denne kan man over Bjergene naa Gruppe 70). Fra Gruppe 68 stiger man op over Bjergene i N. og kommer til Kagsiarsuk. Holm har beskrevet Ruinerne ved Kagdlumiut, og Pe- tersen dem ved Amitsuarsuk-Fjordens Nordende. Skulde jeg særlig anbefale nogle Steder til Eftersegning, maatte det vere: 1) Dalen fra Gruppe 75 i SV. mod den store So med Øerne. 2) Egnen ved og SØ. for de tre store Søer, ved hvilke Gruppe 71—7% ligge. 3) Egnen mellem Kagdlumiut og Ekaluit. igaliko-Fjordens sendre Del omfatter de af Holm undersogte Ruingrupper (cfr. «М. о. G.» VI, Pag. 123). Gruppe 78. Ekaluit. En Gaard, der ovenfor er beskrevet. Gruppe 79. Igdlorsuit. En Gaard. Gruppe SO. Kanisut. En Gaard. Gruppe SL Ikinek. En Gaard, samt Gruppe $2. Uperniviarsuk, som er undersøgt af Pe- tersen (se Pag. 409), og som ligeledes omfatter en Gaard. 405 Ved Tessilik, paa Ostsiden af Fjorden, skulde ifolge «Gril. hist. Mindesm.» findes Ruiner, ligeledes paa Akia- Gens Nordende. Expeditionen har imidlertid ikke kunnet finde dem ved en, ganske vist kun flygtig, Undersogelse. Kakortok-Fjord. Her findes de (cfr. «M. 0. G.» VI, Pag. 95—102) af Holm undersegte Ruingrupper: Gruppe 83. Kakortok. Gaard og Kirke. Gruppe 84. Markai. Folde. Gruppe 85. Igdtorsuit. Enkelte Ruiner, og Gruppe 86. Arpatsivik. Gaard. Kangerdluarsuk-Fjord. | denne Fjord skulde efter «С. В. M.» findes et Par Ruin- grupper, dels ved Mundingen paa Fjordens Sydside, dels ved Siagdlit paa Nordestsiden af Fjorden, с. Y2 Mil fra Bunden. Paa førstnævnte Sted søgte Cand. Jessen lejlighedsvis efter Ruiner, dog uden at finde saadanne. Han skriver herom: »Paa Kangerdluarsuk-Fjordens Sydside, tæt ved Mundingen, angiver „G. В. М.“ en Ruingruppe uden Navn. Besætningen paa en Konebaad, der havde været paa Brændetogt, og som jeg traf paa det angivne Sted, paastod bestemt, at der ikke var nogensomhelst Ruin. Terrainet egner sig ualmindelig godt til Anleget af en Gaard. Der findes store Græsskraaninger, en Elv, en Indsø og en udmærket lukket Havn. Alligevel var det mig ikke muligt at finde det ringeste, muligvis paa Grund af, at Regn og Taage hindrede mig i at faae Overblik. Af godt vedligeholdte Udhuse findes sikkert ingen." Jessen søgte ligeledes forgjæves efter Ruiner ved Siagdlit, - i Fjordens Bund og dens nærmeste Omegn: „Hverken min Styrer eller mine Roersker kjendte noget til Ruiner her. I Julianehaab horte jeg senere, at der skulde ligge 406 Ruiner paa Nordsiden af Fjorden ved Fjældet Alangorsuak, men vedkommende Gronlænder havde ikke selv seet Ruiner der og vidste ikke, hvor mange der var.“ Kysten Vest for Julianehaab. Her findes to Ruingrupper (87 og 88), hvilke begge ere undersagte og beskrevne af Cand. Jessen, som herom med- deler folgende: Ruingruppe 87 ved Karusuarmiut. Her findes i en smuk Dal med hojt, godt Gres og en betydelig Elv folgende Ruiner: Ruingruppe 87. Nr. 1 er dannet overvejende af Jord, delt i to Rum, udbedret af Gronlenderne, der have anvendt den til Bolig. Nr. 2. Et meget stort Hus eller flere mindre, beliggende tet ved hinanden, fuldstændig sammenfaldent, hvorfor det var umuligt at angive Rum eller Mure. Tilmed var Ruinen sterkt overgroet. Længde i @.-V. var 20 à 30 Skridt, men kunde ikke angives nærmere. Ruinen er efter al Rimelighed en Bolig, thi paa Skraaningen NV. derfor ligger temmelig sikkert en Medding. 407 Nr. 3, с. 100 Skridt fra Nr.2, er ligeledes stærkt sammen- falden og overgroet. Om det er een eller to Bygninger kunde ikke afgjeres. Ruinerne ere muligvis Rester af Stalde. Nr. 4, c. 100 Skridt fra Nr. 3, er en langstrakt Bygning bygget som de andre Huse af runde Sten. Den er dog mere kjendelig end de to sidstnævnte. Nr. 5. Rester af to mindre Bygninger paa Sydsiden af Elven, muligvis Skure. №. 6, с. 200 Skridt УМУ. for Nr. I, er rimeligvis en lille Stald ved Siden af en sterre Indhegning (Fold). Nr.7 er en Fold paa Skraaningen ned mod Elven. Ruinerne danne aabenbart en Gaard, hvortil Ruinerne ved Singitsok og flere andre Setere muligvis have hort. Ruingruppe 88 ved Singitsok bestaaer af en mindre Fold samt et Par yderst sammenfaldne og langstrakte Stenhobe, som rimeligvis ere Stalde. Der fandtes ingen Beboelse eller Mod- ding. Sterk Regn forhindrede Cand. Jessen i at tegne Kaart. Tet V. for Julianehaab skal der efter Sigende have veret Ruiner. Stedet er det gamle Kakortôk; men mulige Nordboruiner ere nu forsvundne, og der findes kun Rester af gamle grønlandske Huse. Angaaende Ruingrupperne i Agdluitsok- og Unartok- Fjordene m. m. henvises foruden til Kapt. Holms Med- delelser (VI Hefte, Pag. 129—31) tillige til nedenstaaende Ind- beretning fra Prmit. Frode Petersen. 408 Undersogelse af Ruiner ved Agdluitsok-Fjord m. m. Ved Frode Petersen. Efter Overenskomst mellem Prmlt. Daniel Bruun, Lederen af den archæologiske Expedition og Prmlt. Moltke, Lederen af Opmaalingsexpeditionen, blev jeg anmodet om at hjælpe Prmlt. Bruun ved Undersøgelse af Ruinerne i Agdluitsok- og Unartok- Fjordene. Jeg modtog derefter af Løjt. Bruun Anvisning for Under- søgelsen, idet han særlig fremhævede det ønskelige i at faae Klarhed over Ruinerne paa Unartok-Qen og i de to inderste Grene af Agdluitsok-Fjorden. Den Del af Julianehaabs Distrikt, hvor jeg kom til at undersøge Ruiner, danner Overgangen fra det jævnt bølgede Land S. for Julianehaab og det høje Alpeland, der fra Unartok- Fjordens Østside strækker sig ned mod Kap Farvel. Hvad jeg derfor har truffet af nogenlunde fladt Land, har oftest været Tværdale, særlig ud mod Agdluitsok-Fjordens Vestside. Denne Side af Fjorden er i det hele lettest tilgængelig, medens Ostsiden ег en Del stejlere. Paa begge Sider hæver Landet sig betydelig indefter, ligesom der mellem de to inderste Grene af Fjorden ligger en mægtig Bjærgmasse, Akuliarusersuak, med Toppe paa over 5000 Fod. Den østlige Arm, Sioralik, har saa- ledes saa stejle Kyster, at en Anlægsplads for Baad, endsige en Teltplads, næppe findes paa en Strækning af 11/2 МИ. Mel- lem Bunden af Sioralik og den anden Fjordarm, Amitsuarsuk, findes bag om Akuliarusersuak en Lavning, som en god Fod- gænger skal kunne gjennemvandre paa 11/2 Time. Unartok- Fjorden har i sin ydre Del nogenlunde flade Kyster. Alle Øerne i og udenfor denne Fjord ere lave og afrundede. 409 Ruingruppe 82. Førend jeg gaaer over til Beskrivelse af de sydligere Ruingrupper, skal jeg kortelig omtale en Gaard, jeg undersogte den 9. Sept. paa Vejen fra Igaliko til Juliane- haab. Stedet kaldes Uperniviarsuk og ligger mellem Igaliko- og Kakortok-Fjordene. Paa et jævnt skraanende Engparti ud mod Fjorden, hvilket begrænses af lave Klipper, fandtes Spor af 16 Bygninger i to Grupper, af hvilke den øverste (længst fra Kysten) syntes at bestaa af de almindelige Bygninger, der høre til en Nordbogaard, men Identificering af Stenhobene var næsten umulig. Mellem Bygningerne i den anden Gruppe (helt ude ved Kysten) fandtes nogle grønlandske Hustomter, der i høj Grad vanskeliggjorde Forstaaelsen af Ruinerne. Gjennem Engen flyder en Del smaa Vandløb, som forene sig til en større Bæk. Stedet bruges nu af de Danske i Julianehaab til Høslæt. Løbe-Nr. 98. Den 10. Sept. rejste jeg Syd paa fra Juliane- haab og kom den 11. til Unartok (det varme Sted). Jeg sogte forgjæves efter Ruiner paa Оеп og kunde heller ikke af Beboerne faae nogen Oplysning desangaaende, hvorimod jeg senere hos Assistent J. Lund ved Sydproven fik at vide, at et gronlandsk Sagn forteller, at Ruinerne have ligget paa Oens Vestside nogle faa Hundrede Alen fra de varme Kilder, men at de nu ere skyllede i Havet, som stadig slikker bort af den hoje, sandede Kyst. Fra de varme Kilder skulde der have veret fort Vandrender til Husene for at skaffe legende Bade- vand til de Syge. Da dette Sagn har megen Lighed med Ivar Baardsons Beretning'), tillader jeg mig at mene, at det er _ noget paavirket. Europæerne blive sjældent modsagt, naar de fremsætte Formodninger om noget, der er Grønlænderne ukjendt, hvilket derefter nemt vandrer videre i disses Gjenfortælling som et Faktum. En mulig Støtte for Sagnet ere nogle grøftelignende Render 1) «Ст. hist. Mind.» Ш Bind, Side 255. 410 fra Kilderne i Retning af Ruinernes angivne Plads. De forte ikke Vand, da jeg var der’). Den 12. Sept. rejste jeg ind i Agdluitsok-Fjord, men søgte forgjeves efter det i «С. В. M.» Ш Bind, $. 807 omtalte Kangerdluluk paa Ostsiden. Senere har jeg hort, at Stedet rimeligvis er identisk med det nuverende Itivdlersuak (9: det store Overberested), men Ruiner vides der intet om. Ruingruppe 89. Derimod fandt jeg ved Igdlorsuit (9: store Huse)?) позе Ruiner. Der fandtes meget lidt fladt Land, og en Del deraf var endog sumpet; Omgivelserne ere temmelig høje. Inderst paa det lave Land fandtes en Stenhob (Nr, 1 paa Planen), 70 >< 30 Skridt. Enkelte Steder kunde der spo- res lidt Orden i Stenene, som rimeligvis hidrere fra flere Byg- ninger. Nr. 2 laa paa en bar Klippeforhejning, var rimeligvis bygget af Sten alene, 7 x 6 Skridt, og var meget forfalden. I Nr. 3 sees kun Spor af lidt Ruingruppe 89. Stenmur. Der er ret god Lan- dingsplads. For at lette mulig Eftersogning af dette lidet kjendelige Sted, tog jeg folgende Pladsbestemmelse: Nepisat Fjæld retv. N. 33° V. og Kingigtok Varde ге. 5. 117% V. Ruingruppe 90. Da jeg samme Dags Eftermiddag i osende Regnvejr naaede ind i Sioralik, hvis Kyster falde fuldstendig 1) Om Kilderne se Side 128. — Arctander omtaler («Samleren» VI, S. 1190) Resten af et Hus ner ved de varme Kilder; jeg saae nok en Tomt, men den sagdes udtrykkelig at vere af gronlandsk Oprindelse. *) Arctander («Samleren» VI Bind, S. 1200) bruger Singular-Formen Ig(d)lor- soak, men denne er nu gaaet af Brug som Benævnelse for Stedet. 411 brat af mod Vandet, undtagen ved Fjordens Ende, leb Baaden paa Grund midt i Fjorden, Y2 Kvartmil fra Bunden, og vi fandt kun med Moje en Plads ved Kysten, hvor vore Telte netop kunde staa ved Vandkanten. Kort efter laa Fjordbunden ter til langt udenfor Teltpladsen, kun gjennemstrommet af en Mængde Forgreninger af Elvene, der udmunde inderst i Fjorden. Den ostligste af disse Elve kommer buldrende ned gjennem en meget smal Kloft; den heres langt ud paa Fjorden og medforer en Mengde Sand og Ler, som afslemmes og efterhaanden danner en Art Marsk med udmerket Gres. Sioralik betyder Sandsted. Den 13. Sept. arbejdede jeg mig langs Kysten gjennem Krat og Fjældskred og op langs en Laxelv (benyttet som saadan af Grønlænderne) til Ruinerne (se Planen). Disse ligge påa en jævn Skraaning, som nu er / nesten helt overgroet Y WEB med Pil, 2 à 3 Alen høj. 7. Кип faa Steder er der noget Græs, og jeg til- lader mig at nedlægge Protest mod folgende tidiigere Udtalelse: «Naar Sletten var ryddet, an- tages det dog, at et ikke Ruingruppe 90. Situationsplan. ringe Antal Kvæg vilde kunne holdes her»'). Den, der har fremsat denne Antagelse, har næppe lagt Merke til, at Krattet for sterste Delen groer paa udstrakte, rækkeformede Stenurer, adskilte ved talrige Elv- lejer. Derimod skal jeg ikke indvende noget mod Muligheden af stort Kvæghold paa Stedet, da der tæt ovenfor Ruinerne findes udstrakte Græsgange. 1) 46. В. M.» Ш Bind, $. 807. 412 Det mest iøjnefaldende ved Ruingruppen er to store Ind- hegninger, hvis flere Steder mandshoje Mure staa vel bevarede. Disse ere 4 Fod tykke og opbyggede af Sten alene, saaledes at de yderste og storre ere satte omhyggeligt, medens der imellem disse er fyldt med mindre Sten. Indhegning Nr.1 (se Plan) er meget dyb i Midten og synes ikke at have veret ordentlig ryddet. Murene manglede ved det Snecialtegning) 2 ya oe LEZ jan APS pr / IT Ruingruppe 90. Enkelte Ruiner. østre Hjørne. Indvendig fandtes Spor af nogle mindre Byg- ninger: paa det dybeste Sted en Murfirkant 6 > 12 Fod ta) og langs den NØ.-lige Mur flere utydelige Grundrids; bedst kjendelig var 6, 4> 5 Fod indv. Maal. Udvendig paa SV.-Muren har der maaske støttet sig nogle Rum. Formen af Indhegning Nr. 2 er noget uregelmæssig; den har to Indgange. Jordsmonnet er dybest i Midten, men for- resten meget ujævnt og fuldt af store Sten og Krat. Bygning e staaer med 2 Fod høje Stenmure midt i Indhegningen, 9> 16 Fod indv. Maal. Indhegningens SO.-lige Hjørne var af- grænset med et mindre, sammenfaldent Stengjerde. Plante- væxten i denne Afdeling syntes at være noget for sig (Bregner, 413 Dueurt m.m.), men Gravning gav mig ingen Oplysninger om nogen særlig Brug af dette Rum. Nr. 3. Mure uden Jord mellem Stenene, 2 Fod hoje og 8 < 11 Fod indv. Maal. Nr. 4, 5, 6 og 7, svage og ubestemmelige Rester af Byg- ninger. Af Stenene i Nr. 5 har Grønlænderne dannet dels Grave, dels Laxerogeri. Nr. $ ligger borte fra de øvrige Bygninger inde i tet Krat, men kunde ikke nærmere bestemmes !). Nr. 9 bestaaer af flere, velbevarede Smaarum, som stotte sig til Hegnet om Nr. 2. Muligt er det, at der har ligget endnu flere Bygninger i Omegnen, men det var næsten ugjerligt at gjennemsoge Krattet systematisk. Dog tor jeg nok paastaa, at her ikke har ligget nogen Kirke; dens Mure vilde næppe have veret mere sammen- faldne end Indhegningernes, og vilde saa have veret synlige over Krattet. Tet N. for Ruinerne begynder den foromtalte Lavning, der strekker sig over til Amitsuarsuk. Dens Hojde er 2 a 300 Fod over Havet; den er ret godt bevoxet med Gres og Pur. Jeg fandt ikke her Spor af Folde eller lignende. | Beboerne af Sioralik have havt temmelig vanskeligt ved at faae deres Gods ind- og udskibet, da kun meget fladbundede Baade kunne flyde i Fjordens inderste Del ved Hojvande. Selv om en tarvelig Landingsplads maatte kunne findes lidt længere ude, ere Kysterne indefter for stejle, overgroede og uvejsomme til at Transport kunde finde Sted langs dem. Den eneste Mulighed, jeg derfor seer, er, at Samfærdselen har fundet Sted påa den nogenlunde haarde Sand- og Lerbund ved Lavvande. Ved min Bortrejse fra dette Sted søgte jeg forgjæves yderst 1) Jeg lededes paa Spor efter denne Ruin ved at opdage nogle lysere Buske midt inde i Krattet. Denne Vejledning har jeg oftere brugt (lige- ledes en lys Græsplet) og har altid fundet gammel Bolig under slige lyse Pletter. 414 i Sioralik efter den Mur, som Arctander omtaler”), men har senere af Missioner Zuckert ved Lichtenau hort, at den kjendes af flere Gronlændere og skal ligge ved Spidsen af Akuliarusersuak. De Indfodte kalde den «Elefantstalden». Kateket Hanserak ved Sydproven siger at der er to Mure. Da jeg d.14. Sept. kom ind i Bunden af Amitsuarsuk, kunde jeg ikke opsperge Ruiner i Nærheden af Fjorden eller af den lille So (se Skitsekaartet} hos nogen af de Gronlendere, som vare inde ved Soens Bredder paa Brendehugst. Derimod blev det mig sagt, at der bag Oversigtakaart over Egnen om den store So fandtes Ruiner; Amitsuarsuk-Sgen. (Ruingruppe 73, 74 og 91.) paa Grund af Regn og den lange Afstand opsatte jeg dog Undersøgelsen til neste Dag og afsogte kun personlig Egnen uden om den lille So; jeg fandt intet merkeligt. Dagen efter foretog jeg altsaa den ret besværlige Vandring rundt til Ruinerne (3 Timer), men overraskedes strax ved Ankomsten ved umiskjendelige Spor af, at Prmlt. Bruun havde været paa Stedet. Jeg kom nemlig til Ruingruppe 73, som Bruun (S. 396) og tidligere Holm havde besøgt. Ved senere Sammenligning viste Resultaterne af mine Undersøgelser sig i alt væsentligt overensstemmende med Holms og Bruuns. Foruden de af Holm omtalte 2 Varder?) fandt jeg 4 andre, som føre i en Række over et jævnt Bakkedrag hen mod den, ogsaa af Holm omtalte, smukke Sø med de mange Smaaøer. Kapt. Holms Varder (1 og 2 paa Kaartet) undersøgte jeg 1) «Samleren» VI Bind, S. 1198. 2) «Medd. om Grl.» VI, $. 128. 415 indvendig, men fandt intet andet end en Stump Ben, som rime- ligvis var hidfort af en Fugl. Inden jeg gjenopbyggede Varderne, nedlagde jeg i Bunden af dem nogle Monter. Nr. 3, 4 og 5 vare meget primitive; Nr. 6 større, men ogsaa uden Indhold. Missionær Zuckert fra Lichtenau, som har gjort Fodtur rundt til de fleste Ruingrupper omkring Agdluitsok, meddelte mig senere, at han tæt V. for Gruppen havde fundet en Ruin, som i Form og Storrelse fuldstændig svarede til den ved Kanisut, og ligesom denne stod paa en Sten’). Ruingruppe 91. D. 16. Sept. om Aftenen fik jeg Underret- ning af mine Folk om, at de nu havde fundet nogle Ruiner paa den anden Side af Elven. Neste Morgen gik jeg derover og fandt rimeligvis de samme Ruiner, som Arctander har seet d. 17. Juli 17787); thi jeg kan i alt vesentligt slutte mig til hans Beskrivelse af Omegnen; kun synes hans Paastand, om at Lax ikke kunne gaa op gjennem Soens Udleb, mindre paa- lidelig, da der netop fiskes Lax i den lille So, og Elven ikke er stridere eller stærkere faldende end, at en Lax, efter min Formening, magelig kan arbejde sig op derigjennem. At Arc- tander ikke omtaler den store Fos mellem Soerne forundrer mig. Ruinerne ligge fuldstendig skjulte i mandshojt Krat paa en temmelig stejl Skraaning og ere yderst sammenfaldne samt over- groede med Mos og Eneber. I Nr. 1 kunde kun skjelnes Afgrensning for et Par Rum. Resten er helt utydelig. №. 2 er aldeles utydelig; maaske har der været Modding nedenfor. Ruingruppe 91. ') «М. о. Grl.» Vi, $. 104, Fig. 6. 2) «Samleren» VI Bind, $. 1198. 416 №. 3, utydelig Firkant paa en flad Klippe. Nr. 4 laa paa den eneste Gresplet, der var paa Stedet; den var ogsaa ubestemmelig i Form. Paa Klippen lige bag den laa nogle Sten, som antagelig have hert til et Hus, men da de delvis vare anvendte til grønlandske Grave, kunde jeg intet bestemme. №. 5 er helt overgroet og laa godt tørt lige ved Klippe- væggen. | I Nr.6 var der et ikke overgroet Rum i det søndre Hjørne; ellers kunde der ikke afgjores noget om Bygningens Udseende. №. 7 er ogsaa ubestemmelig, men da der stod frodigt Gres nedenfor (Modding?), og da der var flere flade Sten synlig end i de andre Bygninger, formoder jeg, at det har veret en Stald. Hvorvidt der skulde vere endnu flere Ruiner i det uigjen- nemtrengelige Krat, skal jeg lade vere usagt. Maaske har der ligget en lille Bygning ved den sydligste af de to paa Kaartet angivne Landingspladser. Inden jeg gaaer over til Beskrivelsen af den neste Ruin- gruppe, vil jeg tillade mig nogle Bemærkninger om Amitsuarsuk og dens Omegn. Medens Landet bag den store, hojtliggende Sa er jævnt bølget, ere dens Kyster hoje. Kun ved Søens Ender og ved Ruinerne paa N.-Siden findes flad Kyst. Mellem den store og den lille So er kun en smal Ryg, gjennembrudt af en megtig Fos, der falder c. 200 Fod brat ned. Den lille Se ligger saa at sige i en Gryde; Bredderne ere overalt lave og sumpede og rundt om voxer den sterste «Skov» i Gronland, bestaaende af Pil, Birk og lidt Ron paa 6—7 Alens Hojde. Konebaade beres hyppigt op paa Soen for at hente Brænde, af hvilket enhver tager saameget, han onsker. Lax findes i denne Se. Fjorden danner i sin inderste Del en Art Bassin, afsperret af nogle Skjær, som forhindre sterre Is i at komme derind. Jeg nævner dette for at fremheve, at Stedet har veret serlig egnet til Anlebssted og Opholdssted for Skibe, ligesom jeg mener, at 417 Transport af Gods nemt har kunnet finde Sted i Baad over begge Soer til og fra Gaarden bag den store So. Da Agdluitsok er blevet udlagt til at vere den gamle Rafnsfjord, og da Gaarden Foss hos Ivar Baardson nævnes som liggende mellem Rafns- og Einerfjord, er der en Rimelighed for at soge den i Nerheden af den storste kjendte Fos i Syd- grønland, nemlig den imellem de to Søer. Hvilken af Ruin- Udsigt fra Bjærgene ved Ruingruppe 73 over Amitsuarsuk-Soen, den lille Se nedenfor Vandfaldet og til det Indre af Amitsuarsuk-Fjorden. J Bag- grunden Akuliarusersuak (5500 Fod højt). Nord (9: Ш Venstre) for sidst- nevnte sees den- Lavning, som forer over til Sioralik-Fjorden. grupperne det kan have veret, skal jeg ikke indlade mig paa Udtalelse om; kun skal jeg anfore et Citat af Ivar Baardson, hvilket passer paa Egnen: «. . . och der ner ligger en stoer Fischesoe fulld med Fisch, och thaa nar stortt Vand ock Regen kommer, och nar det Vand udfallder og mindsches, daa bliffver der utalig meget Fisch liggendis igen paa Sandet»'). Paa den 1) «С. В. M Ш Bind, S. 255. XVI. vo — 418 store Sa kan det ikke passe; thi der vides ikke at være rel mange Fisk. Jeg lagde desuden Merke til, at der kun var 6—9 Tommer Vand over en Barre lige for Mundingen af Udlabet!); altsaa kan Vandet ikke falde mere, for Aflobet standser; men et saadant Fald vil aldeles ikke kunne blotte nogen flad Kyst, hvor Fisk kunde blive liggende. Derimod passer Forholdet meget bedre paa den lille Sø, paa hvis flade Bredder Fisken langt rimeligere vilde blive tilbage, naar Vandet faldt hurtigt efter en Oversvømmelse. Desuden findes der jo Lax i denne Sø. En nulevende Grønlænder, Salomo, ved Lichtenau, som har fulgt Missionær Zuckert paa hans Udflugter, har fortalt denne, at Grønlænderne i tidligere Dage drog op og jagede Rensdyr ved Bredderne af den store Sø, som dengang kaldtes Amitsuarsuk (o: smal Fjord), medens Fjorden hed Torsukatak a: smalt Indløb). Samme Salomos Fader, Petrus, skal have været den sidste, som har havt sin Kajak oppe påa den store Sø. Han blev skræmmet af et Skrig, som han antog at stamme fra en Ulv. Siden har ingen vovet sig derop. Navnet Amitsuarsuk er efterhaanden gaaet over til at betegne selve Fjorden. Ruingruppe 92 D. 17. Sep- tember besogte jeg Ruinerne ved Nepisat ved en Bugt paa Agdluitsok-Fjordens V.-Side. (Ne- pisat betyder Stenbidder; disse fanges i Bugten om Foraaret. En temmelig stor Elv kommer ned gjennem en lang og nogen- lunde jævn Dal, hvis Vegetation imidlertid er tarvelig. Særlig findes der ud mod Kysten kun tyndt, tørt Græs paa golde, jævne Ruingrp. 92. Situationsplan. Grusmarker (Terrasser?). Jeg an- 1) Vandstanden£var da с. 11/2 Fod under det kjendelige Højvandsmærke. on to 419 tager, at Forholdene tidligere maa have været noget bedre, da Landet har strakt sig længere ud. Havet æder nemlig bort af de sandede Kyster, hvilket bl. a. sees paa Ruinerne Nr.6 og 7, af hvilke kun Halvdelen endnu staaer oppe paa Klinten. Ruinerne vare vanskelige at finde, da de vare helt sammen- sunkne og utydelige; følgelig har jeg ikke kunnet danne mig nogen Mening om hver især. Dog maa Nr. 3 nævnes paa Grund af sin usædvanlige Størrelse (150 Fod lang). Overalt indenfor dens Grænser saaes mere eller mindre ordnede Sten, Enkelte Ruiner ved Nenisat men tydelige Mure fandt jeg ikke; jeg talte imid- lertid с. 30 firkantede Huller, som have været særskilte Rum, men der maa have været adskilligt flere, hvilke nu ere ud- viskede. Intet tydede paa, at Ruinen skulde stamme fra flere sammenstillede ’ Bygninger. Jeg gravede Ruingruppe 92. Enkelte Ruiner. i nogle af Rummene, men fandt kun en Stump Ben. Derimod saae jeg umiskjendelige Tegn paa, at Murene vare faldne sammen lidt efter lidt, efter- haanden som Bindemidlet imellem dem er foget!) bort; thi ved at arbejde mig ned i Rummene fandt jeg for hver nedfalden Sten, jeg loftede, et nyt Lag Mos, men jo dybere jeg kom, des mere vissent og raaddent var Mosset. Stenene have altsaa havt Tid til at blive overbevoxede for en ny er falden ovenpaa. Paa og nedenfor Skraaningen ved Huset stod Gresset i svere Tuer; jeg fandt da ogsaa ganske rigtig ved Gravning Kul og nogle Vegstensstumper, men ingen Ben. Af disse Grunde nerer jeg 1) Jeg siger foget, da hele Egnens afsvedne Udseende giver Formodning om sterkt Vindtrek gjennem Dalen. Vis 420 ikke Tvivl om, at Ruinen i hele sin Udstrekning skriver sig fra et eneste Beboelseshus. Naar man betragter den nuverende uheldige Beliggenhed af Gaarden, i Forbindelse med Sikkerheden for, at Havet slikker bort af Forlandet, troer jeg, at man kan have en vis Ret til at mene, at der tidligere har veret flere Bygninger paa Stedet, og at Omgivelserne i Beboelsestiden have veret mindre afsvedne. Da jeg vidste, at der laa en lille So noget inde i Landet, men ikke havde nogen Oplysning om, hvorvidt dens Omgivelser vare afsogte, fulgte jeg langs Elven, til jeg naaede den — en Spaseretur paa 1'/4 Time. I Begyndelsen traf jeg paa позе Eng- og Kratland, men senere kun stenet og bakket Hedeland, som først ophørte tet ved Seen, der ligger i en dyb Gryde omgivet af rigeligt England. Bag Søen saae jeg en stor Fos komme ned over den stejle Fjældryg. Saa vidt jeg kunde se, fandtes ingen Ruiner ved Seen; det frembrydende Mørke tvang mig til at søge tilbage til mit Telt. Undersøgelsen blev altsaa ikke saa grundig som ønskeligt. Søens Overflade fandt jeg at ligge omtrent 460 Fod over Havet. Paa Vejen op langs Elven fandt jeg Rester af en lille Fold (se Plan Side 419). Ruingruppe 93. D. 18. Sept. kom jeg til Kangerdluluk (3: lille Bugt) paa Agdluitsok-Fjordens V.-Side!). Ruinerne ligge henad 1/2 Kml. inde i Landet, et godt Stykke Ø. for den store Elv ved et mindre Vandløb, som udmunder i denne (se Plan). Paa begge Sider af Elven findes udstrakte Engdrag, større end jeg andetsteds har seet dem i Grønland. Nærmest Kysten er Landet dog afsvedet og sandet. Ruinerne ligge nær op under 1) Jeg formoder, at dette maa være det samme Kangerdluluk, som Arctander har besøgt d. 24. Juni 1779 («Saml.» VI B., S. 1239), medens det Kangerdluluk, han har seet 4. 15. Juli 1778 («Saml.» VI B., $. 1191) efter Beskrivelsen maa ligge nærmere ved Lichtenau (= Agdluitsok, tidligere Kernektok). Denne sidste Ruingruppe har jeg imidlertid hverken seet eller kunnet opspørge. 421 den temmelig stejle Bjærgskraaning ovenfor det fugtige Land. Jeg talte 16 Ruiner, som efter al Sandsynlighed alle havde hert til samme Gaard. Ruinerne vare, paa ganske faa Undtagelser ner, meget utydelige. Ruiner ved Kangerdluluk Ruingruppe 93. Situationsplaner. Nr. 1, længst oppe mod Bjærgskraaningen har rimeligvis veret Fold; den er bygget af ualmindelig store Sten, Mur- tykkelsen 3 Fod, Højden (rimeligvis den oprindelige Højde) 3 Fod. Enkelte Steder var Muren skreden noget sammen. Til Øst-Siden af denne Fold har der vistnok støttet sig nogle Rum, hvoraf Spor saaes. Nr. 2 er maaske ogsaa Fold. Endemurene vare de sværeste. Udelukkende Sten. Nr. 3 ligeledes: kun meget mere sammenfalden. Nr. 4 utydelig. Nr. synes at have været meget stor (с. 170 Fod lang). Om det var en eller flere Bygninger, kunde jeg ikke afgjøre. En Del 422 af Ruinen indeholdt meget store og især lange Sten (et Expl. 12 Fod =< 2 Fod x 5 Tom.) Jeg kan ikke indestaa for, at hele det skitserede Rum har været Bygning; dertil vare Sporene for svage. Ved Gravning paa Skraaningen nedenfor fandtes i ringe Dybde næsten frisk Staldgjodning. Nr. 6 utydelig. Nr. 7 ligeledes. Nr. $ har været bygget af gode Sten, men er sammenfalden, forholdsvis lidt overgroet. №. 9 er langagtig, temmelig tydelig; har havt flere Kum. №. 10 har vistnok været bygget af svære Sten. №. 11 har maaske været større end aftegnet, men er meget utydelig. Nr.12 er en kjendelig Firkant, i hvis Ме Stenene vare væltede ned; iøvrigt overgroet. Enkelte, Ruiner Kangerdluluk Ruin A i Ruin h her meget. | 3 Инет 2 fstare Sten PME så it be AN runs Ruins = Zu) RS I = и Tr a Se aa RAN Ruin 3 Ruingruppe 93. Enkelte Ruiner. Nr. 13 er hojst utydelig, men Bygning har det veret. Ved Siden af saae der ud til at have veret Modding; jeg gravede et Par Steder og fandt lidt Vegsten, Kul og Tre. Dette har maaske veret Beboelseshus. Mellem. Nr. 9 og 13 har der vistnok ligget en Bygning. №. 14. Omrids nogenlunde kjendeligt; den svære SO.-Mur stod et Par Fod høj. №. 15. Stenmur i god Stand; et Par Fod høj; antagelig Fold. 423 Nr. 16 utydelig. Jeg ledte efter Ruiner ved Kysten, der har nogenlunde hoje Grusklinter uden god Anlægsplads. Et Par Hundrede Skridt ©. for Elven laa nogle Sten i Firkant; denne kunde maaske tydes som Grundrids af en Bygning. Seen slikker bort af Landet. Jeg har ikke kundet finde eller opsporge flere Ruiner ved Agdluitsok-Fjorden. Dog er der en Mulighed for, at en gammel Varde lige Syd for Lichtenau kan vere af nordisk Oprindelse, da ingen veed, hvorfra den stammer. Af Missionær Zuckert hørte jeg, at der ved Overberestedet, Itivdlinguak, mellem Lichtenau og Sydproven findes en gresbevoxet Dal, kaldet Parniniarfik 9: Kampplads. Navnet skal vere af gammel og ukjendt Oprindelse. Samme Hr. Z. har paa Vejen mellem Fjældene Kingigtuarak og Kingigtok oppe tilfjalds fundet en Stump Mur, 5—6 Fod lang. Hvor jeg skal henlægge Arctanders Sargvartorsoak "), veed jeg ikke, men muligt er det jo, at det er det samme som Serfartusok, en Fjord, i hvilken jeg fandt Ruiner. Ruingruppe 9. Serfar- tusok (9: Stedet med de mange Tejster) skjerer sig ind mod ©. lige N. for Fjeldet Kingigtok. Fjordbunden om- gives af en Del fladt Land, hvis Klinter, iser paa N.-Siden, tyde paa stadig Bortskylning ; Vandet er legt, saa der har rimeligvis været betydelig mere Land tidligere. Jeg fandt kun Ruingruppe 94. 1} «Samleren» VI Bind, S. 1239. «G. В. M.» Ш Bind, S. 809. 424 Rester af 6 Bygninger (se Plan), men ingen af dem vare saa tydelige, at jeg tor sige noget bestemt om deres Form og Indretning. Fra Lichtenau er der kun en Times Gang til Ruinerne ved Serfartusok. Ruingruppe 95. Samme Dag (4. 19. Sept.) undersøgte jeg Akugdlek (9: den mellemste), en Fjord, der skjærer sig ind mellem Fjældene Kangikasik og Kinalik. Forst strækker den sig mod ©., men bojer saa skarpt af N. efter. Jeg fandt Ruiner paa Fjordens Q.-Side lige ved Bojningen, men de 4 Tomter (se Plan), jeg saae, vare yderst utydelige. Nr. 2 synes at have veret temmelig stor, men var helt overgroet med hejt Gres eller Marehalm og Ranunkler. Sterkt Regnvejr afholdt mig fra videre Undersogelser og fra at gaa Ruingruppe 95. ind i Bunden af Fjorden, hvor de af Arctander beskrevne Ruiner rimeligvis ligge !). Da Tiden ikke tillod yderligere Undersogelser, skal jeg kun nevne de ovrige Ruingrupper i denne Egn, hvilke ere omtalte i «G. h. M.», nemlig: a. ved Torsukataks Ostside. Denne findes efter Gron- lendernes Udsagn under Fjældet Kinalik, men skal vere utydeligere end Ruingruppe 95. b. ved Ekaluarsuit, som skal ligge overfor Akias Ostende. c.d. 2 Ruingrupper i Unartok-Fjorden, der ere beskrevne af Holm i VI Hefte, nemlig: Ruingruppe 96 ved Sarkamiut, der omfatter en Gaard og — 97 ved Kingua, der ligeledes er en Gaard. 1) «Samleren» У Bind, S. 1238. «С. В. M.» Ш Bind, $. 809. hs Ww Or e. ved det af Arctander nævnte Annik!), som i «С. В. M» II Bind, S.806 kaldes Augnek. Jeg formoder, at Navnet burde skrives Angnek (den sterste), hvilket er Navnet paa et stort Bjærg lige Nord for Anoritok. Hvis min For- modning er rigtig, ligger Ruingruppen rimeligvis ved den store, flade Bugt nedenfor Anoritok og lige overfor Unartok. f. ved Kornek (bedre Kuvnek 9: Kloft) nævnt i «G. В. М.» Ш Bind, S. 806. Nu kaldes Stedet Kuvnarmiut, hvilket loser Gaaden i Anm. 2 sammesteds. Oversigt over Nordboruinerne. Som det fremgaaer af ovenstaaende Beretninger har Kaptajn Holm og Expeditionen 1894 i de her omhandlede Fjorde kon- stateret 78 Gaarde, foruden 18 Steder, hvor der fandtes enkelte Ruiner. Lægges til dette Tal de af Holm i Julianehaabs- Distriktets sydlige Del undersogte Ruiner, som findes beskrevne i «М. о. Gri.» VI, endvidere en Del Ruiner, som kun omtales af ældre Forfattere i «Gril. hist. Mindesm.», samt endelig de af Lege G. Fanoe i Arsuk-Fjorden og dennes Nerhed under- søgte Ruiner’), hvilke sikkerlig tilsammen alle have hørt til den saakaldte Osterbygd, naaer Antallet af Ruingrupper, som kjendes i disse Egne, op til over halvandet Hundrede, hvoraf storste Delen sikkerlig tor antages at have veret af Gaarde. Ifølge Bjorn Johnsens grønlandske Annaler skulde der i Østerbygden findes 190 Gaarde og beboede Steder. Antager man nu, at der gjennemsnitlig paa hver Gaard har levet en halv Snes Mennesker, og mere kan man næppe regne, naar man tager Boligernes ringe Størrelse i Betragtning, bliver det sam- lede Antal Mennesker, som har levet i Østerbygden, henved et 1) «Samleren» VI Bind, S. 1185. 2) Den oldnordiske Bebyggelse af Arsuk-Fjorden af G. Fanøe i «Aarboger for nordisk Oldkyndighed og Historie». 1873. Pag. 85—100. 426 Par Tusinde, fordelt paa henved 40 Mil, regnet fra Arsuk- Fjorden til hen imod Kap Farvel (Ilua-Fjorden). Ruingrupperne omfatte fra nogle faa til over en Snes spredt liggende Huse, deriblandt en Bolig, der ligger ved fersk Vand (i Reglen en Ely), paa et tort Sted, og hvis Gaarden ligger ved en Fjord, da ikke for langt fra Landdingsstedet. Omkring denne Bolig gruppere de øvrige Bygninger sig da saaledes: Nærmest Boligen findes i Reglen nogle mindre Huse, der have været knyttede til den som Forraadshuse. Sammesteds træffes en Stald til Malkekvæget, som det jo gjaldt om at have nær for Haanden. ТИ Stalden er almindelig knyttet en Hølade, som i Reglen findes i umiddelbar Forlængelse af denne. Nærmere eller fjærnere sees andre Stalde, sikkerlig til Køer, Heste, Faar og Geder, hvortil knytte sig Holader eller Høgaarde (indhegnede, firkantede Pladser, hvor Høet har staaet under aaben Himmel, muligvis foroven dækket af Græstørv). Hertil kommer endelig større og mindre Kvægfolde til Sommerbrug, hvilke baade træffes paa Hjemmemarken og i Nærheden op ad Fjældsiderne eller længere borte paa fjærnere Græsgange. Ved meget fjærne Græsgange sees ofte mindre Huse, der muligvis ere Stalde, ved Siden af slige Folde. De kunne tyde paa, at Kvæget (Geder og Faar) ogsaa om Vinteren har været anbragt her. I det hele taget er der meget, der tyder paa, at Nordboerne i Grøn- land have haft en lignende Bedrift som den, der kjendes fra Saga- tiden paa Island, hvor f. Ex. Faarene holdtes adskilte i særskilte Flokke, eftersom de vare Malkefaar, Hunfaar med Lam, Beder 0-s. v. Boligerne ligne da ogsaa for største Delen de gamle islandske, saaledes som vi kjende dem gjennem Dr. Gudmunds-: sons Undersøgelser. De findes i de samme Variationer som paa Island, lige fra den ældste Form, hvor de «tæt sammen- stillede Beboelseshuse» (stofa, skali, eldhis, matbür о. s. v.) staa Side om Side paa een Linie, der ofte har en Udbyg- ning påa Bagsiden, til den seneste Udvikling, hvor de findes grupperede i to til tre Rækker bag hverandre og paa begge 427 Sider af en Midtergang. Desuden findes andre Variationer, som dog i det Væsentlige nerme sig til de omtalte Typer. Væggene have vistnok ikke været højere end godt Mands- højde, de ere opførte af Gresterv og Sten, Lag paa Lag. Et enkelt Sted er truffet en Mur af Ler, der hvilede paa et Fun- dament af Sten. I Hustomterne er der fundet en Mengde for- kullede Træstykker af Birk samt Fyr og andet Naaletre. Storste Delen af dette Tommer maa antages at vere Drivtommer, men man kan vist desuden antage, at meget til Tider har veret indfert, formentlig fra Norge. Noget Trægulv har ikke kunnet paavises i Boligerne; i Reglen har Gulvet veret af faststampet Ler eller Grus; men usandsynligt er det dog ikke, at der enkelte Steder har været Trægulv; thi paa Bunden af nogle Rum er fundet store Lag af Trækul, uden at det dog kunde konstateres, om de hidrørte fra nedstyrtet Tag eller fra et Gulv. Dørene have haft store, flade Sten som Overliggere. Ild- stederne have enten været dybe, forsænkede Huller, omgivne af Randsten, eller simpelthen været anbragte paa flade Sten. Langs Væggene i Rummene er truffet Forhøjninger indtil 8 Fod brede og godt 1%/4 Fod høje, hvoraf nogle formentlig have været Sovebrixe. At man har været omhyggelig for ikke at faa Fug- tighed i Husene, kan sees af de Afløbsrender, som enkelte Steder findes. Hvorledes Taget i disse Boliger har været, kan ikke bestemt siges, men da der enkelte Steder synes at være mere nedfalden Mur ved Gavlene end langs Sidevæggene, synes det troligt, at det har været et Skraatag, vistnok dog ikke med nogen stor Heldning. 1 dette Tag, der vel nærmest har været dannet af et Græstørvlag over Sparreværk, have formentlig Lysaabningerne eller Røghullerne siddet. Saadanne omtales jo i Fostbrødre Saga. Lige i Nærheden af Boligerne, ja ofte tæt sammenstillede med disse, sees nogle smaa, firkantede Bygninger, der dels have været Opbevarings- eller Forraadsrum (wfibtr), maaske Smedje (smidja) og Nødtørftshus (salerni, kamarr). I Bo- 428 ligerne findes en Mængde Rester af store og smaa Væg- stenskar; flere af dem have siden veret gjennemhullede og aabenbart benyttede til Vegtsten for Væve, saaledes som de kjendes fra Fund i Norge, eller muligvis til Sænkesten for Garn. Foruden slige Oldsager, er der i Hustomterne fundet en Mengde andre Gjenstande, som Jærnknive, Jærnsom og Nagler, nogle Spillebrikker af Ben, Spindesten, Kvernsten, Redskaber af Ben o.s.v. Flere af Vægstensstykkerne bare Bo- merker og i nogle Tilfelde Runer, samt simple Streg- og Cirkelornamenter. Kun nogle faa Stykker ere pynteligere orna- menterede med romanske Ornamenter, men det hele vidner om, at Kunsten har staaet paa et tarveligt Standpunkt"). Tet udenfor Beboelseshusene ligge altid Dynger af Affald fra Nordboernes Maaltider. I Reglen danne de et, ofte flere Fod tykt, Lag af Aske og Knogler, isprengt med Stumper af Vegstenskar og bortkastede Brugsgjenstande. Dyngernes Over- flade er i Reglen bolgeformet, og det hele tyder paa, at de ere dannede gjennem en længere Periode ved den regelmæssige Ophoben af Kjokkenaffald. De ere let kjendelige i Terrainet paa Grund af Gronsverets saftigere og kraftigere Udseende end andetsteds i Nerheden, og de ere den bedste Rettesnor til Er- kjendelsen af Boligernes Beliggenhed. Affaldsdyngernes Hoved- indhold?) bestaaer af Knogler af Sæler, Oxer og Geder. Sel- knoglerne, serlig af Svartsiden, ere i stor Overvegt. Af Husdyr ег der desuden fundet Knogler af Faar, Hest og Hund. lovrigt findes Knogler af de sædvanlige grønlandske Pattedyr: Polarræw, Isbjørn, Hvalros, Remmesel, Fjordsæl, Ringsæl og især af ikke faa Blæresæler og Rensdyr, hvilke sidste nu ere uddøde i Julianehaabs-Egnen: Der er ikke fundet Knogler af Harer. Paa- faldende er den ringe Mengde Fugle og Fisk. 1) Se Hr. Museumsassistent Vilhelm Boyes Fortegnelse over de gjorde Fund, hvilken findes nedenfor. 2) Se iovrigt Hr. Viceinspektor Herluf Winges Fortegnelse over Knogler fra Moddingerne, hvilke findes trykte nedenfor. 429 Da det kan antages, at Nordboerne i Grønland have benyttet Meg til Brendsel og til Gjadning paa Hjemmemarken (der enkelte Steder er indhegnet af et Gjerde) paa lignende Maade som det har fundet Sted og endnu finder Sted paa Island, kunde man ikke vente at finde storre Levninger af Staldmoddinger ved Gaardene, dog ere saadanne et enkelt Sted konstaterede. Kostaldene!) bestaa i Reglen af langagtige, firkantede Bygninger, opforte af Græstorv og Sten. Deres indvendige Bredde er som oftest 13 Fod; medens Længden selvfølgelig varierer. Store, flade Sten sees ofte at have tjent som Baasesten. De findes enten langs begge Langvægge eller ogsaa kun langs den ene; et enkelt Sted har jeg seet Baasene anbragte midt i Huset paa begge Sider af en Tværforhøjning, der vel nærmest har været Krybbe. Skjønt Køerne i Grønland vare af en lille Race, maa det dog antages, at 13 Fod vilde være en for ringe Bredde til, at to Køer kunde staa med Halerne mod hinanden. At den ene Række derfor kunde være til Faar eller Geder er ikke udelukket. Til disse Stalde knytte sig Hølader, der i Reglen ere op- førte af Sten alene, eller i alle Tilfælde af Sten med ringe Tæt-, ning. De ligge enten i umiddelbar Forlængelse af Staldene eller ogsaa tæt ved. Gede- og Faarestaldene, antager jeg, maa søges blandt de større, firkantede, langagtige og flerdelte eller blandt de mindre, firkantede, kortere og udelte Huse, opførte af Græs- tørv og Sten, som findes paa enhver Gaard. De ere i Reglen smallere end Kostaldene, nemlig 8 til 10 Fod brede indv. Maal. Hølader eller muligvis kun Høgaarde findes i Nærheden, eller ere sammenbyggede med disse Stalde, ofte i Vinkel ud fra dem. Det er kun paa Steder, hvor der paa Underlandet er særlig god Græsning, at der synes at have været holdt Køer i større Antal. I Almindelighed synes Koholdet ikke at have været saa 1) Hestestaldene omtales ikke særskilt, da de antagelig have været ind- rettede omtrent som Kostaldene. 430 overmaade stort, derimod har der sikkerlig overalt været holdt storre Hjorde af Geder og mindre af Faar. Foder til Brug om Vinteren er sikkerlig fuldt saa meget skaffet til Veje fra Fjæl- dene som fra Underlandet. Foruden de omtalte Huse findes i Reglen paa Nordbo- gaardene flere mindre, firkantede Huse, som formentlig have veret Forraads- eller Torrehuse. Enkelte af dem ere anbragte paa hoje og terre Steder i storre og mindre Afstand fra Bo- ligerne. De ere som oftest byggede, ligesom Holaderne, af Sten uden paaviselig Tætning. Slige Konstruktioner skulle ikke have Forbilleder paa Island, men minde maaske snarere om tilsvarende i Norge, hvilket vilde vere ganske naturligt, eftersom Gronland jo allerede ved Aar 1261 kom under den norske Krone, hvorefter Forbindelsen med Omverdenen fortrinsvis skete over Norge. Medens saaledes Gaardene umiskjendelig i Hoved- sagen ligne de gamle islandske, kan man altsaa dog samtidig tilsyneladende spore en norsk Indflydelse, eller i alle Tilfælde en Stromning fra Ost. Ved Stranden i Nerheden af Gaardene treffes af og til slige Ruiner netop paa Steder, hvor der er den bedste Lan- dingsplads for større Fartojer. Skure til Fartojer har jeg ikke kunnet paavise, derimod maa det antages, at enkelte mindre Huse i Nerheden af Stranden have kunnet bruges som Baadeskur eller i alle Tilfælde til Op- bevaring af Baadegrejer og Fiskeredskaber. Endelig skal af Ruiner endnu nævnes de talrige Folde, Indhegninger og Hytter, som have været knyttede til Nord- boernes saa betydningsfulde Kvægavl, hvilke ikke her nærmere skulle beskrives. At Nordboerne have drevet Jagt paa større Pattedyr er aabenbart; Fund i Kjøkkenmøddinger af disses Knogler vise jo dette; at de endvidere have fanget Ræve i Fælder, er sand- synligt, thi overalt i Nærheden af Nordboruinerne træffes saa- danne. De ligne ganske de nuværende Grønlænderes og bestaa 431 af et aflangt, smalt Rum i en Stendynge. Indgangen lukkes med en flad Sten (se a, Ruingruppe 4), der har hængt i en Rævefælde fra Ruingruppe 4. (а Falddar). Storre Fælde fra Ruingr. 41 (a Faldder). Snor, og som falder ned, naar Maddingen berøres. De indy. Maal ere indtil 2'/2 à 3 Fod lange, 1 Fod brede og ligesaa høje. Enkelte Felder (Ruingr. 41 og 47), der ere større end Rævefælderne, men for smaa til Bjernefælder, skulle, efter Gronlendernes Sigende, have veret anvendte til Ulvefelder. % ve W % He “ Revefelde fra Ruingr. 4. Bite tea) Ruin (a Faldder). { gruppe 47. 432 Ulven lever nu, saavidt vides, ikke i Gronland; i Nordboernes Tid har den dog muligvis levet der, eftersom Kongespejlet omtaler dem. Den sidste Slags Fælder have i Almindelighed folgende Dimensioner: Længde 5 Fod, Bredde 2 Fod, Højde 2 Fod (alt indv. Maal). De sees adskillige Steder opstillede i Nærheden af Folde. Skjønt Nordboerne, efter Sagaernes Beretninger, måa an- tages at have drevet betydeligt Fiskeri, er der dog i Affalds- dvngerne næsten ikke fundet Fiskeknogler; om disse have været brændte, eller Fiskene for en Del ere blevne anvendte til Foder om Vinteren, maa staa hen. Enkelte Hytter ved Stranden have formentlig været knyttede til Fiskeriet. Nordboernes Hovederhverv har dog aabenbart været Sæl- hundefangst og Kvægavl, saaledes som det fremgaaer af Fun- dene i Kjøkkenmøddingerne. Om Kvægavlen i den lange Periode til Slutning, da Forbindelsen med Europa hørte op, skulde have tabt sig til Fordel for Sælhundefangst, kan ikke afgjøres. For- holdet mellem Knogler af Kvæg og af Sæler i ældre og yngre Lag i Møddingerne synes at være det samme paa de af Expe- ditionen undersøgte Steder. Varde fra Ruingruppe 73. (Frode Petersen.) Endnu bør blandt Ruinerne omtales de mange Varder fra Nordboernes Tid, som især findes paa Fjældene, hvor de have vist Vej fra en Gaard til en anden. De ere ofte byggede af udsøgte Sten i firkantede Konstruktioner med lodrette Mure; men mange Steder ere de kun en Hob Sten, som ere dyngede sammen. Deres Højde er indtil nogle Fod; kun et enkelt Sted 433 i Fjordene synes en saadan Varde at være anbragt for Sejladsens Skyld (Varden ved Ruingruppe 7). Ved Kysterne og i Skjær- gaardene findes vel en Del Varder, men de kunne lige saa godt vere af senere Dato. h dy, D Lo nd SAN Aly AAEM EU (Le RD), WN? и. AN, 4 AN у AA ST ENS AU ah NS Ve rete wi.) ly, wad (Air, gh dub ur. re мч Hs en L Varde fra Ruingruppe 7. (Frode Petersen.) Af Kirker fandtes ingen nye i de undersøgte Egne. Kun konstateredes det, at Kirken ved Kagsiarsuk i Tunugdliarfik virkelig er en Kirke, ligesom Igaliko-Kirkens Dimensioner, der have været noget omtvistede, fastsloges. Kirkerne ere selvfølgelig de væsentligste Holdepunkter ved Identificeringen af Fjordene og de enkelte Lokaliteter, men, saa længe der ikke er fundet flere end fem af de tolv Kirker, som man veed skulde findes i Østerbygden, vil der altid være for stort et Spillerum for Gis- ninger. Flere af de Holdepunkter, som man hidtil har haft til Hjælp ved Identificeringen, synes jo nu at være omtvistelige. Den Opfattelse har jo f. Ex. begyndt at gjøre sig gjældende, at Gardar ikke skal søges ved Kagsiarsuk i Igaliko- Fjorden (Gruppe 66), men snarere ved selve Igaliko (Gruppe 47), hvor Korskirken findes. Hvis denne Antagelse, der tidligere er fremsat af Herm. Schirmer), og senere af Dr. Finnur 1) Herm. Schirmer: «Om Beliggenheden af Gardar» i norsk «Historisk Tidsskrift» 2. Række, 5. Bind, 1886, Pag. 412 о. flg. XVI: 28 434 Jönsson!), og som fornylig i «Oldskriftselskabets» Mode den 19. Febr. 1895 fastholdtes af Dr. Kaalund, skulde vise sig rigtig, maa Erik den Rødes Gaard Brattahlid sages i Tunugdliarfik-Fjorden. Det Sted, der nærmest maatte paapeges, vilde i saa Tilfælde blive Kagsiarsuk, hvor der jo findes en Kirke, thi en saadan skulde der jo vere ved Brattahlid. Det Spillerum, der nu er for Tydningerne af de enkelte Steder, burde sikkerlig indsnævres saa meget som muligt, hvilket vilde ske, om f. Ex. de fleste Kirker kunde findes. Jeg tillader mig derfor at henstille, at den neste Opgave for Arkæologer, der sendes til Gronland, maa blive at paavise Beliggenheden af Kirkerne. Haand i Haand hermed kunde da fornyede Detailundersogelser og Beskrivelse af de resterende Ruingrupper gaa. Der er nok at tage fat paa, thi intetsteds i Norden haves, som tidligere bemerket, saa uforstyrrede og rig- holdige Mindesmerker, af hvilke det daglige Liv i Norden kan studeres. Knogler fra Nordboruinerne i Julianehaabs Distrikt. Fra Kjokkenmoddingerne og tildels Boligerne ved Ruingrupperne 2 (Holms Tingimiut), 26 (Tunuarmiut), 29 (Kagsiarsuk i Tunugdliarfik-Fjord), 47 (lgaliko) samt 66 (Kagsiarsuk 1 Igaliko-Fjord) opsamledes en stor Del Knogler, som velvilligst ere blevne bestemte paa Zoologisk Museum af Hr. Viceinspektor Herluf Winge. Idet der fra Grupperne 20, 29, 47 og 66 medtoges alt fra de undersegte Pletter i Moddingerne, opsamledes ved Gruppe 2 kun Repræsentanter for Selknoglerne, medens alle andre Knogler medtoges. For de forstnævnte fire Gruppers Vedkommende giver nedenstaaende Fortegnelser derfor det rette Forhold mellem Antallet af de forskjellige Arter. Det vil deraf sees, at Affaldsdyngernes Hovedindhold er Knogler af Seler (Knogler af Svartside ere overvejende), derefter kommer Knogler af Oxer og 1) Finnur Jonsson: «En kort Udsigt over den islandsk-gronlandske Kolonis Historie» i «Nordisk tidskrift for vetenskap, konst och industri», 1893, Pag. 536. 435 Geder; med andre Ord de gamle Nordboer have fuldt saa meget ernæret sig ved Sælfangst som ved Kvægavl. Ievrigt er der fundet: Pleuronectid sp., Flynder. En Hvirvel. Uria arra, kortnæbet Lomvie. Flere. Fratercula arctica, Lunde. En enkelt. Canis familiaris, Hund. En Overarm. Af anselig Storrelse. Canis lagopus, Polarræv. Enkelte. Ursus maritimus, Isbjorn. Nogle Knogler af en Fod. Trichechus rosmarus, Hvalros. Enkelte. Erignathus barbatus, Remmesæl. Flere. Phoca vitulina, Fjordsæl. Enkelte. Phoca foetida, Ringsæl. Enkelte. Phoca groenlandica, Svartside. Mange. Cystophora cristata, Blæresæl. Adskillige. Eqvus caballus!, Hest. Stykke af en Underkjæbe og et Rulleben, fra forskjellige Steder. Af en lille Race. Rangifer tarandus, Rensdyr. Adskillige. Capra hircus, Ged. Mange. Ovis aries, Faar. Flere. Bos taurus, Oxe. Mange. En lille, hornet Race. Nogle ubestemmelige Stykker af Hval-Knogler. Af Husdyr er der, foruden Oxe og Ged, fundet Faar, Hest og Hund. Iøvrigt findes Knogler af de almindelige grønlandske Pattedyr: Polarræv, Is- bjern, Hvalros, Remmesæl, Fjordsæl, Ringsæl og især af ikke faa Blære- sæler og Rensdyr, men ikke af Harer. Paafaldende er den ringe Mengde Fugle og Fisk. Skjont der er fundet Levninger af adskillige Blæresæler, er det, ejen- dommelig nok, næsten udelukkende Dele af Hovedskaller. Skjent der af Svartsider ellers findes Knogler af alle Skelettets Dele, mangler Penis- Knoglen; der ег deri en iøjnefaldende Forskjel fra Gronlændernes Kjokken- moddinger, hvor samme Knogle er almindelig. Merker af Knive og Gnav af Hunde eller Reve findes ofte paa Knoglerne. For de enkelte Gruppers Vedkommende stiller Fundene sig saaledes: Ruingruppe 2 (Holms Tingimiut) ved Tasiusak i Nordre-Sermilik-Fjord: Pleuronectid sp., Hvirvel. Uria arra. Et Undernæb-Stykke og 2 Overarme. Erignathus barbatus. Enkelte Knogler af mindst 2. Phoca groenlandica. Mange Knogler af mindst 10. Cystophora cristata. Adskillige Knogler, mest af Hovedet, af mindst 4. Eqvus caballus. Forreste Ende af en Underkjæbe, begge de to sammenvoxede Grene, uden Tender. Rangifer tarandus. Adskilligt af mindst 4. Capra hircus. Dele af Hoved og Mellemhaand og -fod af mindst 5. Ovis aries. Mellemhaands- og Mellemfodsben af mindst 4. Af 28* 436 Ged eller Faar findes desuden adskillige Knogler af ialt mindst 13. Bos taurus. Adskilligt af mindst 5. Ruingruppe 20 ved Tunuarmiut i Tunugdliarfik-Fjord : Uria arra. Adskillige Knogler af mindst 8. Canis lagopus. Nedre Ende af et Skinneben. Ursus maritimus. Et Kloled og 2 andre Taaled. Erignathus barbatus. Nogle Knogler af mindst 2. Phoca foetida. Tindingben af 3. Phoca groenlandica. Mange Knogler af mindst 36. Cystophora cristata. Knogler af mindst 15, næsten udelukkende af Hoveder. Egvus caballus. Et Rulleben. Rangifer tarandus. Flere Knogler af mindst 3. Capra hircus. Adskillige Knogler, vist mindst af 9. Ovis aries. Et Mellemhaandsben. Bos taurus. Adskilligt af mindst 8. Enkelte ubestemmelige Stykker af Hval-Knogler. Sæl-Knoglerne i stor Overvægt. Ruingruppe 29 ved Kagsiarsuk i Tunugdliarfik-Fjord: Uria arra. Stykke af et Nogleben. Canis familiaris. En Overarm. Canis lagopus. En Underkjebegren. Erignathus barbatus. Nedre Ende af en Overarm, et Laarben. Phoca groenlandica. Knogler i stor Mengde, mindst 10 hojre Underkjeber. Phoca foetida. 2 Tindingben, forskjellige, en Overarm. Cystophora cristata. Adskillige Knogler, mest af Hoveder, blandt andet 8 hojre Underkjæbegrene. Rangifer tarandus. Adskilligt af mindst 4. Capra hircus. Dele af Hoved og Haand af mindst 7. Desuden mange Knogler enten af Ged eller Faar. Bos taurus. Adskillige Knogler af unge og gamle. Sel-Knoglerne overvejende. Knogler fra «Bolig»: Phoca groenlandica. Dele af mindst 2. Cystophora cristata. Stykke af en Overkjæbe. Rangifer tarandus. Dele af mindst 3; blandt andet et Redskab udskaaret af Rensdyr-Tak. Capra hircus (eller Ovis aries). 2 Knoglestykker. Bos taurus. Knogler af mindst 3. Et ubestemmeligt Stykke af en Hval-Knogle. Oxe-Knoglerne langt overvejende over Sæl-Knoglerne. Ruingruppe 47 ved Igaliko: Trichechus rosmarus. Stykke af Tindingben. Erignathus barbatus. Et Tindingben о. s- У. 437 Phoca vitulina(?). Bageste Ende af et Albueben. Phoca groenlandica. En Hovedskal og adskillige andre Knogler af allermindst 5. Cystophora cristata. Tindingben, Overkjæbe, 1ste Led af 1ste Taa. Rangifer tarandus. Nedre Ende af Underarm, nedre Ende af Skinneben. Capra hircus. Et Mellemfodsben. Ovis aries. Et Mellemfodsben. Af Ged eller Faar findes desuden adskillige andre Knogler af ialt mindst 4. Bos taurus. Flere Knogler af mindst 2. Sæl-Knoglerne overvejende. Knogler fra «Bolig»: Phoca groenlandica. Naviculare. Flere andre Sæl-Knogle- Stumper. Bos taurus. 2 Kindtænder, et Lægben. Ruingruppe 66 ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord: Uria arra. Et Ravnenæbsben, et Negleben, et Albueben, ovre Ende af et Skinneben. Fratercula arctica. Ovre Ende af et Albueben. Trichechus rosmarus. En Underkjebegren. Erignathus barbatus. En Underkjebe. Phoca vitulina. Tindingben af 2. Phoca groenlandica. Adskilligt af mindst 6. Cystophora cristata. Dele af mindst 4, nesten kun af Hoveder. Rangifer tarandus. Flere Knogler af mindst 3. Capra hircus. Knogler af mindst 8. Ovis aries. Mellemhaand, Mellemfod og Hornstejler af mindst 3. Bos tawrus. Mange Knogler af mindst 9. Flere ubestemmelige Stykker af store Hval-Knogler. (Et lille Stykke af en Overkjæbe af Menneske.) Knogler af Ged og Oxe omtrent lige saa talrige som Sæl-Knoglerne. 438 Beskrivelse af og Fortegnelse over de ved Premierlieutenant D. Bruun i Nordboruinerne fremgravede Oldsager. Af Vilhelm Boye. Den langt overvejende Del af de ved Premierlieutenant D. Bruuns Ud- gravninger fremkomne Oldsager bestaaer af Gjenstande af Vægsten, medens Sager af andre Stoffer udgjore et lidet Mindretal!). Naar man erindrer, at Metaller let angribes af Luften i Grønlands Klima, og at Nordboerne i det 15. Aarhundrede bleve afskaarne fra deres Forbindelse med Norge, vil man kunne forstaa, at der er fundet forholdsvis meget faa Gjenstande af Metal, og det saameget mere, som Eskimoer sikkert have plyndret de forladte Boliger, forend disse styrtede sammen. Jernet er representeret ved forskjellige forrustede Gjenstande, af hvilke flere ere reducerede til ukjendelige Rustklumper. Der er foruden en Del Som og Klinknagler fremkommet kun tre Knive (T.?) Nr. 5 og K.l. Nr. 13 og 14), en Krog til at ophænge Gryder ved (K.I. №. 12), en Henge- laas og en (maaske dertil hørende) Nøgle (К.Г. Nr. 15). Udbyttet af Bronzesager er endnu fattigere, da det kun bestaaer af et Stykke af Bojlen til en Kirkeklokke (I. №. 44), et lille Stykke, der ligeledes synes at have hørt til en saadan Bøjle (K.I. Nr. 22) og en Stump af et Kar 1) Derfor er i Fortegnelsen over Oldsagerne disses Stof ikke særlig anført, naar dette er Vegsten. 2) For Kortheds Skyld betegnes de paagjældende Steder saaledes: T. for Tingimiut. T.N. - Tunuarmiut ved Nunasarnak. К.Т. - Kagsiarsuk ved Tunugdliarfik-Fjorden. Г. - Igaliko. К.Г. - Kagsiarsuk ved Igaliko-Fjorden. Det tilføjede Nr. angiver Nr. for den paagjældende Gjenstand fra ved- kommende Lokalitet. 439 (Т. Nr. 3). Desuden er der udenfor Ruinerne fundet nogle Smaastykker, som ere saa angrebne af Ir, at det ikke kan afgjores, om de ere af Kobber eller Bronze (eller Messing). Af Lersager er der fundet to Stykker (K.T. №. 181 og K.I. Nr. 25), men Kapitajn С. Holm har desuden fra К.Г. i 1880 medbragt et Stykke af en Glittesten !) af Ler. Kun een Gang er der fremkommet et Stykke Leeder (К.1. Nr. 26). Endelig maa der udenfor Stensagernes Masse nevnes: Et Stykke Uldtoj (T.N. Nr. 4), nogle Uldtotter (K.I. Nr. 24) og forskjellige Gjenstande af Ben, iblandt hvilke maa fremheves et Stykke af en Kam og to Spillebrikker (К.Г. Nr. 1—3). Saavidt man har kunnet se det af Bensubstansen, er det Hyalknogler, man almindeligst har anvendt?). Med Hensyn til Stensagerne maa bemerkes, at der er fundet et Stykke Flint (I. Nr. 42) og tre Stykker Bjergkrystal (T.N. Nr. 7—9) samt nogle Stykker af Slibestene, formentlig af Sandsten. Alle de øvrige Gjenstande ere af den bløde Vægsten*). En meget væsenlig Del af disse Sager bestaaer af Skaar af Kar (Fade, Skaaler og Potter), som i flere Henseender frembyde Interesse. Med Hensyn til Forarbejdelsesmaaden viser det sig, at de ere udskaarne, rimeligvis med Knive. Mærkerne heraf fremtræde hyppig som Facetter, saa at det endog kan se ud, som om Arbejderen har skrællet Stenen (saaledes K.I. Nr.81). Ja, endog næsten alle Huller ere skaarne, og det er tydeligt, at man til den Ende først har skaaret en- mere eller mindre langagtig Figur, derpaa Tværfurer inde i denne (som paa T.N. №. 6), hvorefter man efter- haanden har gravet Hullet ud. Enkelte Huller ere dog saa fine, at de synes at være borede. Medens nogle Skaar formentlig stamme fra Kar, som ikke ere blevne fuldførte, fremtræde de fleste Skaar med afglattede Flader, og den sodede Yderside paa flere af dem vidner om, at de udgjøre Dele af Kogekar. Mange Kar have været firkantede og desuden ofte temmelig tykke; enkelte af dem have en kun meget lav Side eller Kant og kunne da maaske antages åt have været en Slags Bakker. Skaar af runde Skaaler forekomme hyppig; de ere snart meget grove og tykke, snart fine og tynde (f. Ex. K.I. Nr. 84). Ejendommelige ere nogle Skaar, som det lader til, af smaa, firkantede Æsker (T.N. Nr. 10 og 18). Flere Kar eller Skaaler have ved Randen eller Bunden havt Klamper, som i første Tilfælde vel have været bestemte til at tages fat i og i sidste synes at have støttet Karret eller Skaalen. Igjennem et Par Skaar er der slaaet Jærn, som muligvis ere Levninger af Søm eller Jærntraad (T. Nr. 15 og K.T. Nr. 70), hvad der maaske kan 1) Se «Meddelelser om Grønland» VI, S. 140. *) Ifølge en velvillig Meddelelse af Zoologen, Viceinspektor H. Winge. 3) Et ikke ubetydeligt Antal Brudstykker af dette Materiale ere saa værdi- løse, at de ikke ere optagne i Fortegnelsen derover, men henlagte. 440 tydes som Levninger af Klinkning, der ogsaa synes at fremtræde i Skaar med Hul, hvorfra udgaaer en bred Fure til Brudfladen (Т. №. Nr. 14). Det er ikke saa faa Skaar, der ere udstyrede med indridsede eller ind- skaarne Ornamenter, særlig fordybede Streger, Buer, concentriske Cirkler, Trekanter og Cirkelslag, og saaledes vidne om Bestræbelsen for at gjare de paagjældende Gjenstande saa pyntelige som mulig. Ejendommelige ere nogle Brudstykker af formentlig firkantede Plader, som ere udstyrede med Ornamenter paa begge Sider (T. Nr. 20 og 21, K.T. Nr.3—6), men om hvis Bestemmelse man næppe tor udtale nogen Mening. I det Hele maa det for disses og Karrenes Vedkommende beklages, at Skaarene ere for smaa til, at de kunne give noget klart Begreb om Gjen- standenes Udseende i hel Tilstand. Spindestene ere forholdsvig hyppig repræsenterede og ere dels toppede, dels flade; tre af dem ere udstyrede med fordybede Ornamenter (Т. №. Nr. 2 9713. K.T. Nr. 11) Der er flere Gjenstande, hvis Bestemmelse det ikke er muligt at angive (saaledes K.T. Nr.1 og 2, K.I. №. 36 o.s.v.), hvorfor det ikke vil vere til nogen Nytte her at dvæle derved (se Beskrivelserne af disse Stykker). Det mærkelige Stykke med det indskaarne Ansigt (K. I. Nr. 26) har ud- gjort en Gjenstand for sig og kunde maaske tydes som en Amulet; men da det ikke har noget Hul, kan det næppe have været bestemt til at bæres, med mindre det har været indfattet paa en eller anden Maade. Det Stykke, som er rigest ornamenteret, er Brudstykket af Skiven Nr. 43 fra Igaliko. De romanske Ornamenter ere øjensynlig skaarne af en øvet Haand. Da den er glat påa Undersiden, kunde det tænkes, at den hele Skive engang har været anbragt som Ornamentsten paa en Bygning; om den efterat være sønderslaaet har faaet en anden Anvendelse, skal lades usagt. Kors, der snart have Form som Andreaskorset, snart som det latinske Kors, ere indskaarne, saavel paa Skaar af Kar (T. Nr. 44 og 101, T.N. Nr. 11) som paa andre Gjenstande (T. Nr. 9, 10, 119, 120 og 149; K.T. Nr. 1 og К. Г. №. 36). Paa de fleste Gjenstande ere de saa raat udførte, at de vel nærmest maa betragtes som en Slags Bomærker, medens det f. Ex. paa К. Т. Nr.1 er udført saa omhyggelig, at det synes at have været anbragt som Ornament, eller maaske man har indskaaret det i overtroisk Øjemed. Runer eller runelignende Tegn (enkelte Runer og Binderuner)!) ere indskaarne paa femten Stykker, saavel Skaar af Kar (T. Nr. 42 og 43, K.T. Nr. 83 og K. I. Nr. 50, 85 og 147) som andre Gjenstande (T. Nr. 16, K. T. №. 1 05 2 og K.I. №. 36, 41, 48, 173, 174 og 178); alene fra К.Г. stamme ni saadanne Stykker. Г de fleste Tilfelde er det kun et enkelt Runetegn eller en enkelt Binderune, hvormed det paagjældende Stykke er udstyret, og i saa Fald maa det vel ofte tydes som et Bomerke eller maaske som Forbogstavet til Ejerens Navn. 1) Dr. Kr. Kaalund har velvillig ydet sin værdifulde Bistand ved Under- sogelsen af Runerne paa de her omtalte Gjenstande. 441 Der er dog tre Stykker, som ere udstyrede med Zndskrifter af Runer. Forst maa nævnes den ufuldstændige Spindesten T. Nr. 16, hvis ufuld- stendige Indskrift formentlig kan læses Olav .... Dernæst er der det ejen- dommelige Stykke K.T. Nr.2, hvis vidtloftigere Indskrift af Binderuner er ulæselig; da det synes at vere bestemt til at bæres, kan det ogsaa tænkes at have havt Betydning som en Slags Amulet. Endelig det hjerteformede Brudstykke К.1. Nr. 41. Det er et ret betydeligt Antal utildannede Rullestene med Hul, som ere fundne paa de forskjellige Steder. De have øjensynlig været benyttede som Vægtstene, dels vel paa opretstaaende Vævestole, dels vel ogsaa paa Fiskegarn. Ogsaa de Skaar af Kar, som ere udstyrede med Huller, have sand- synligvis tjent som Vægtstene; medens flere af dem kunne antages at have været befæstede paa Væven, er der ikke saa faa, som øjensynlig ere stærkt vandslidte og derfor maa formodes at have været Vægte for Fiskegarn. Tingimiut. Ruingruppe 2. 1. Et 5em langt og 2,1em bredt Benstykke, afrundet i den ene Ende, af- brudt i den anden; fladt paa den ene, buet påa den anden Side. En 3em Jang Rørknokkel, skjærpet fra de to Sider i den ene Ende; i den anden Ende har den et Hak. Paalangs sees Snitfacetter. Nr. 1—2 hidrore fra Kjokkenmeddingen. 3. Et 4cm langt, tresidet Stykke af et 2™™ tykt Bronzekar med Levninger af to Huller. Det er fundet i Rum I. 4. Et 3em langt og 1°™ bredt Stykke af Bronze eller Kobber, der er fladt- Et Sem langt Brudstykke af en Jernkniv!). w er. 6. Et bøjet Jernsom. Nr. 4, 5 og 6 ere fundne i Rum Ш. 7. Et S,5em langt og 6,5°™ bredt Stykke af en flad Hvessesten af Sandsten med en Fure paalangs. $. Et Stykke, som det synes, af en roterende Slibesten (af Sandsten ?). 9. Et tilskaaret Stykke af Vegsten, der er 9,8°т langt, paa det bredeste 4,sem bredt og 3,3°™ tykt. Det er i Bredsiderne gjennemboret med fem Huller, hvoraf to ikke gaa helt igjennem. Et Hul i den ene Ende ud- munder i et Tverhul, der gaaer igjennem Kanterne, et mindre Hul findes i den modsatte Ende. Der er anbragt et Hak i den ene Kant. Imellem de fire Huller i den ene Bredside er indskaaret et Kors, hvis Arme gaa ud til Hullerne. 1) S. 220 staaer fejlagtig Lobenr. 51. 10 Et ovalt, 7,5°™ langt Stykke med fire Huller, imellem hvilke der раа begge Sider er indskaaret et Kors. 11. Et 6,5em langt Stykke, der synes at have havt buede Langsider; med to bevarede Huller. Nr.9—11 ere fundne i Rum Ш. 12. Et 10,5¢™ langt og paa det bredeste 5,5°™ bredt Stykke, som er fladt paa den ene Bredside og rundt tilskaaret i den ene Ende. 3 13. Et 4,9em langt Rør, der er 1,1m i Tværmaal. 1/; Størrelse, 14. Et Sem Jangt, afrundet Brudstykke, der er convext paa den ene og noget concavt paa den anden Side, hvor det paa Midten har paalangs en Klampe, ved hvis afbrudte Ende der er en Del af et paatværs gaaende Hul. Stykkets største Brede udgjor 7,3°™. 15. Et firsidet, 3,3em langt, men ufuldstændigt Stykke, som ér buet paa den ene Side. Et Jærnsøm er slaaet tværs igjennem det. Den bevarede Ende er lige afskaaren. 16. Halvdelen af en flad Spindesten, paa hvis Underside er indskaaret tre Runer, hvoraf den ene er en Binderune (skal muligvis læses Olav ....). 17. Et Brudstykke af en flad Skive med et Hul i Midten. 18—19. To Brudstykker af to mindre, flade Skiver. 20. Et retvinklet Skaar af en 2em tyk Stenplade med concentriske Kredse paa begge Sider. I den ene Ende har man begyndt at skjære et Hul. 21. Et retvinklet Skaar af en 1,3em tyk Stenplade med concentriske Kredse paa begge Sider og et Bueslag i det bevarede Hjørne. I Brudfladen sees Levninger af tre Huller. 22. Et Skaar af et rundt Kar med en tyk Rand, som springer noget frem påa Indersiden og er ud- styret med to parallele Striber. Under Randen løber en Stribe over en Række Trekanter. 1/, Størrelse. 23. Et Skaar af еп rund og tyk, 4m høj Skaal med Spor af Bunden. 24. Et Randskaar af en lille og tynå, rund Skaal, udstyret med concen- triske Kredse paa Siden. SO ged | i ! 443 25. Et lignende Skaar. | Det er fundet i Rum У. 26. Et Randskaar af et tykt Каг med to parallele Furer under Randen. 27. Et Stykke af et fladt, tykt Kar med en kun 8mm høj Rand, der er af- rundet. 28. Et Bundstykke af et indtil 3,2em tykt Kar, som er raat udskaaret. 29. Et Skaar af et indtil 4em tykt, firkantet Kar. 30. Et lignende Skaar. 31. Et Skaar af et tyndt Kar. 32. Et Skaar af et 13cm bredt, firkantet Kar, som er fladt og svagt udhulet. Det er fundet i Gangen imellem Rum I og II. 33—34. To Stykker af et Kar, hvoraf det ene er tilskaaret paa alle Sider. Nr. 33—34 ere fundne i Rum Ш. 35. Et Skaar af et Kar med dybe Snit korsvis (rimeligvis for at udskjere Stykker). 36. Et Hjornestykke af et mindre Kar med en Knop eller Klampe op imod den manglende Rand. 37. Et Skaar af et i Bunden 2,2em tykt Kar, som synes at have været 4,5¢m bredt. Randen er lay. 38. Et Skaar af et Kar, hvis Side er 3,5°¢™ høj og indad gaaer skraat til Bunden. 39. Et 3,7em langt Endestykke af en 4,5°т bred, flad Skaal med svag Hulning. Bunden ег 2,1em tyk. 40. Et Skaar med dybe Furer, naynlig paa den ene Bredside. 41. Den ene Ende af en lille, firkantet Æske; Stykket er 2,6em Jangt og bredt samt 1,7em højt. 42. Et Тем langt Skaar, som er buet ved den ene Ende, ved hvilken der er indskaaret et rune- lignende Tegn (maaske et Bomerke). I den ene Kant er skaaret et tildels udrevet Hul og derunder en Fure. - 1/, Størrelse. 43. Et 9,50m langt og bredt Skaar, hvis ene Hjørne og Ende er afslaaet; det er concavt-convext, og i den convexe Side er indskaaret to runelignende Tegn. I den afbrudte Ende sees Halvdelen af et udrevet Hul. 1}, Størrelse. 44. Et 7,5em langt og 5em bredt Skaar. I den ene Bredside er dybt indskaaret et Kors (Bo- merke?). Den ene Side er afbrudt i ny Tid, og her sees Levningen af et Hul, ligesom der ogsaa er et storre, udrevet Hul i den ene Ende. 1/, Størrelse. 45. Et tyndt, lille Hjornestykke med et stort Hul, der er omgivet med en Kreds. 46. Et lille Skaar; ved den ene Brudflade sees et paabegyndt Hul. 47. Et Skaar med bred, indadbejet Rand, hvori der er skaaret to parallele Furer, med et Hul ved den ene Ende. 48. Et Stykke af et Kars runde Side med et Hul ved den ene Ende. Det er fundet i det nordøstlige Hjørne af Rum Ш. 49—54. Sex Hjornestykker af Kar med Hul i den ene Ende. 55. Et Skaar af et mindre Kar, ved hvis ene Ende der er et Hul, omgivet med en Halvkreds. Det er fundet i Rum VI. 56—58. Tre Skaar af tynde Kar med Hul i den ene Ende. 59. Et Skaar af et tykt Kar; ved den ene Ende er grovt skaaret fra begge Sider et Haul. 60. Et Skaar med et Hul i den ene Ende; paa den ene Flade sees mange Snit paa kryds og tvers. Det er fundet i Rum Ш. 61—80. Tyve Skaar med Hul i den ene Ende. 81—82. To Skaar af tyndere Kar med Hul. 83—91. Ni Skaar, hvert med et tildels udrevet Hul. 92. Et firsidet Skaar af et firkantet Kar med en 1,5°¢™ høj Rand. Paa Bundens Underside sidder en langagtig Klampe; i det ene Hjørne et Hul. 1, Størrelse. ee ХИ ee de on dt u à a 445 93—98. Sex Skaar, hvert med en Klampe og et Hul i den ene Ende. 99. Et Skaar med stærkt fremspringende Klampe. Fra den indvendige Side er boret et Hul, som dog ikke gaaer igjennem Skaaret. I den ene Brudflade sees et udrevet Hul. 100. Et sodet Randskaar med en flad og firkantet Klampe, der sidder lodret. I den ene Brudflade er der et udrevet Hul. 101. Et 12,30m langt Skaar med en Klampe i den ene Ende; ind under Klampen er boret et ikke gjennemgaaende Hul. Ved den modsatte Ende er skaaret et storre Hul med en Fure ved hver Ende; men Furerne gaa i forskjellig Retning. Paa Skaarets indvendige Side er indskaaret en Figur, der ligner et Andreaskors. Ydersiden er sodet. 102. Et Skaar med en firkantet, hvælvet Klampe. I det ene Hjørne et ud- revet Hul. | 103. Et Skaar af en rund Skaal med tre dybe concentriske Kredse. Det har et Hul, hvorfra der udgaaer en bred Fure til den ene Brudflade. 104. Randskaaret af et stort og tykt, rundt Kar. Ved den ene Brudflade sidder et Hul med en bred Fure ud til Brudfladen. Ved den anden Brudflade er der et udrevet Hul. Det er muligt, at Nr. 103—104 have veret klinkede med Baand af Snore eller Metal. 105. Et Skaar med et mindre Hul i den ene Ende og et i den ene Flade paabegyndt Hul. Det er fundet i Gangen imellem Rum I og U. 106. Et Skaar med to Huller tet ved hinanden. 107. Et langagtigt, firsidet Skaar med to Huller, hvoraf det ene i Brudfladen. 108. Et Skaar med et helt og et udrevet Hul. Det er fundet i Rum 1, 109—113. Fem Skaar med et helt og et udrevet Hul. 114. Et Skaar med to udrevne Huller. 115. Et Skaar med et fra begge Flader paabegyndt Hul; ved den ene Ende sees et Hul og i den ene Brudflade et udrevet Hul; i den tilstodende Brudflade ere Hak skaarne. 116. En 7,5em lang og 6°™ bred, flad og firkantet Sten med et Hul ved den ene lange Side og omtrent midt imellem begge Ender. 117. En 8,361 lang og 7cm bred, firkantet Sten med noget afrundede Hjorner og et stort Hul i Midten. 118. En flad Rullesten, der er 7,5em i Tværmaal, med et Hul omtrent i Midten. 119. En 8,7°т Jang og 7em bred Rullesten med et Hul paatværs ved den ene Ende. Paa den ene Side er indskaaret et Kors imellem fire Punkter. 120. En 10cm lang og 9cm pred, flad Rullesten med et Hul i den ene Ende; i den ene Flade er indskaaret et ligearmet Kors. 121—134. Fjorten aflange Rullestene med Hul i den ene Ende. 135—144. Ti Brudstykker af lignende Stene. 145. En flad, afrundet Sten med Hul i den ene Kant. Den er funden i Rum 1. 146—148. Tre flade Rullestene med to Huller. 446 SØ 149. En flad, næsten firkantet Sten med et Hul omtrent paa Midten. Paa — den ene Side er udskaaret et Kors. 150—153. Fire flade Stene med et Hul omtrent paa Midten. 154. En lignende, aflang Sten. i: 2: 3. 4. 5. 6. = 10. Ue 12 Tunuarmiut ved Nunasarnak. Ruingruppe 20. Et Brudstykke af en flad Slibesten med bred Slibebane. En flad, 9mm tyk Spindesten med et lille Hul i Midten. Paa Undersiden ere Radier indskaarne. 1/, Størrelse. En flad, 1,2°™ tyk Spindesten med et stort Hul. Et Stykke vævet (kipret) Uldtøj. Nr. 1—4 ere fundne i Rum I. Et fladt, skjævt og firsidet Stykke Sten, hvis største Diagonal udgjør 4,2cm, tilskaaret paa alle Sider. Fra den ene Bredside har man begyndt at skjære et Hul, og paa den anden er der skaaret Omridset til et andet Hul. Nr. 5 laa i Rum Il. Et 7,6cm langt Skaar af et Kar med en indskaaren Figur, der synes at være Begyndelse til et Hul. Det laa i Rum Ш. 1/, Størrelse. 9. Tre Stykker Bjergkrystal. De ere fundne i Rum IV. Et 2,1°т Jangt Hjornestykke af en aflang, firkantet Æske, som har været 1,6¢m bred og høj. Et 4,6 langt og 8™™ tykt Skaar af et Kar, som er femsidet, og hvoraf tre Kanter ere tilstede. Ved den ene Kant og Brudflade er der et stort og ved Siden af dette et mindre Hul. Paa den ene Side er skaaret en dyb, bugtet Fure, hvori det store Hul ligger. Paa den anden Side er et Kors indskaaret. Et fladt Skaar, paa hvis ene Side sees en Del af to concentriske Cirkler om et udrevet Hul. Nr. 10—12 ere fundne i Kjokkenmoddingen. EV 13. En flad Spindesten. Omkring Hullet er indskaaret en uregelmæssig Kreds og ned ad Siderne Streger, hvoraf enkelte have en tilfældig Lighed med Runer. 1/, Størrelse. 14. Et sodet Skaar af et Kar med en bred, noget indadbojet Rand, ved hvilken der er et Hul. Fra dette gaaer en bred og dyb Fure paa Yder- siden og langs Randen til den ene Brudflade. Maaske en Klinkning. 15. Et fladt Skaar af et Kar, paa hvis ene Side er indskaaret en Figur som et T. 16. Et fladt Skaar af et Kar, i hvis ene Brudflade sees et udrevet Hul. 17. Et Stykke af et firkantet Kar med en Del af Bunden og den ene Side, hvoraf Stykker ere skaarne. 18. Et Skaar af en firsidet, 4¢™ lang eller bred og 1,4 høj Æske. Kagsiarsuk ved Tunugdliarfik-Fjorden. Ruingruppe 29. 1. Et firkantet Stykke Vægsten med afskaarne Hjørner, 6,2°™ Jangt og 5,3 bredt samt 2,7em tykt. Paa Midten er skaaret et Hul, som ved hver Ende 17, Størrelse. er omgivet med Kredse; udenom disse er der paa begge Sider indskaaret Buer og Streger. I den ene Kant er skaaret et Kors og i den tilstødende en Figur, der ligner en Binderune (vistnok et Bo- mærke). Det er fundet i Rum I. 1]> Størrelse. т 12. 2: 3. A 5. 6. == Es 448 Et 10,7em langt Stykke, som er glat paa den ene Side, hvorimod der sees Snit- facetter paa den anden Side og Kanterne. Ved den ene Ende er der et lille Hul, som har Slidmærker i den imod Enden vendende Side. Henimod den anden Ende er skaaret et stort Hul, som er videre i den ene end i den anden Ende saaledes, at dets Sider ere skraa, og heri er der skaaret en Rekke Runer, Иа 1}, Storrelse. 17 Størrelse. som for en Del bestaa af Binderuner; det synes, at Runeristerens Haand har været noget usikker paa Grund af det ubekvemme Sted, hvorpaa Runerne ere anbragte, saa at det kan være vanskeligt at skjelne imellem virkelige Runetegn og tilfældige Ridser, fremkomne ved, at Redskabet er gledet ud for Runeristeren. Dertil kommer, at der ikke findes et sikkert Tegn for Indskriftens Begyndelse. Indskriften maa da ansees for ulæselig. Et 13cm Jangt, retvinklet Hjorne af et fladt Stykke. Indenfor og paral- lelt med Kanterne løber en flad, 1°™ bred Fordybning paa begge Sider. Et lignende men mindre Stykke. Tværs igjennem dets spidseste Ende gaaer et lille Hul, som synes at vere boret. Et noget lignende Stykke. Paa den ene Side lobe to parallele Furer langs Kanterne. Paa den anden Side lober en Fure parallelt med Kanterne, hvortil i Hjornet gaa to Furer; desuden sees to Cirkelslag, hvis Centrum synes ogsaa at have veret Stykkets. Et lignende, fladt, ufuldstændigt Stykke; paa begge dets Sider sees concentriske Cirkelslag. 8. To Spindestene. 9—10. Halvdelene af to flade Spindestene. Brudstykket af en lignende Spindesten, men udstyret med raa Strege- ornamenter om Hullet. | Nr. 7—11 hidrøre fra Rummene I, VI og VII. Det 7°™ brede og Зет tykke Endestykke af et firkantet Stykke, som er glat paa den ene Side. Paa den anden lober indenfor Kanten en bred Fure, indenfor hvilken der er boret to Huller. Et Par hertil horende Brudstykker. Det er fundet i Rum И ved Indgangen til Rum VI. 13. En flad, næsten firkantet Sten, der er 5,5¢™ lang og 5°m bred; i Midten 1 7 a et Hul. Paa Siderne sees Snitfacetter. Hjørnet af et firkantet, 3em tykt Stykke med et udrevet Hul. I Hjørnet er boret et Hul fra den ene Bredside. 449 15. Et 5,3em langt, fladt Brudstykke af uregelmæssig Form. Paa den ene Side ere nogle Furer indskaarne paakryds og paatværs. 16. En 4,5em Jang, oval, tilskaaren Дор, gjennem hvilken et Jernsom er slaaet. Den stammer fra Rum I. 17. Et 4em bredt og højt Brudstykke af en Slibesten. Det er fundet i Rum И. 18. Et Gem tykt Bundstykke af et Kar. 19—50. 32 Skaar af Kar, hvoraf flere ere sodede. 51. Et Skaar af et Kar med en lav Kant, der skraaner nedad. Bunden er afrundet. 52. Skaaret af et tykt, firkantet Kar med en skraa, 3em høj Kant, udstyret paa Kanten og Bunden med parallele Lengdestriber. 53. Et Skaar af et fladt Kar. 54—55. Skaar af to tynde Kar med lodrette, henholdsvis 3,20" og 3,7¢™ hoje Kanter. 56—61. Sex Skaar af runde Skaaler. 62—63. To Stykker af Haandtag til Potter. 64. Et Skaar af et Kar eller Fad med parallele Striber langs den 2,5°т hoje Kant og Bunden. 65. Et Skaar af et rundt Kar med to concentriske Kredse paa Bundens Yderside. 66. Skaaret af en rund Skaal, der har været 4,2°™ høj, med et Cirkelslag paa Bundens Yderside og to paa Siderne. Indvendig er den fuld af Skaar og Hak, saa det maa antages, at Skaalen ikke er bleven ferdig. 67. To Skaar af en rund Skaals Rand, hvilken er udstyret med to Lengde- striber. 68. Et Stykke af en rund Skaals Bund med fire concentriske Cirkelslag. 69. Et Skaar af et firkantet Kar, som ved Bunden har en Klampe. 70. Et Skaar af et Kar, hvorigjennem et Jeernsom er slaaet. Det er fundet i Rum III. 71—74. Fire Skaar, i hvilke man har begyndt at skjære Hul. 75. Et buet Skaar af et tyndt Kars Rand og Side med et Hul, fra hvis ene Ende en smal-Fure gaaer ud til Randen. Karret har muligvis veret klinket. 76. Skaaret af et 8,2°™ højt, forholdvis tyndt Kar, der er afrundet ved Bunden og har et Hul i den ene Ende. 77. Bundstykket af et Kar med flad Fod og et udrevet Hul. 78. Et fladt, 12,5°m langt, over Midten 8,5°т bredt Skaar, convext paa den ene og noget concavt paa den anden Side, og med Levning af et Hul. 79. Skaaret af et Kar, der har været firkantet og 12,5" bredt eller langt, og som i det ene Hjorne har et Hul i Bunden. 80. Skaaret af et 7,5em bredt Kar, som man har begyndt at udhule; et Hul i den bevarede Ende. 81. Et 12,5em langt, fladt Skaar; ved den ene Side er der et Hul og indenfor dette paalangs skaaret en dyb Fure, hvorfra der til hver Side udgaaer en kort Tverfure. XVI. 29 450 82. Et Skaar med et, som det synes, boret Hul, hvorfra udgaaer en bred Fure. 83. Et Skaar med et Hul ved den ene Ende og med et indskaaret runelignende Tegn, der maaske er et Bomærke. 1/, Størrelse. 84. Et Skaar af en rund Skaal med parallele Kredse opad Siden og con- centriske Cirkelslag paa Bunden. I den indvendige Side har man be- gyndt at skjære et Hul. 85. Et Skaar, som ved Bunden har en firkantet Klampe og over denne et Hul. 86. Et Skaar af et firkantet Kar med en 2em høj Side og et Stykke af en Klampe paa Bundens Underside. I Randen et Hul. 87. Skaaret af en lille, flad Potte eller muligvis af en Ske, med et Stykke af Haandtaget; gjennemboret med et Hul. 88—120. 33 Skaar af Kar, hvert med et Hul. 121—157. 37 Skaar, hvorpaa Hullet er udrevet. 158. Et Skaar med et færdigt og et ikke ferdigt Hul. 159. Skaaret af et tyndt Kar med to borede Huller. 160. Et Skaar med to Huller, hvoraf det ene er udrevet. 161. Et 11cm langt Skaar af et tykt Kar, som er sodet paa Ydersiden; i det ene Hjorne er et tilsyneladende boret Hul og i den modsatte Ende et udrevet Hul. I den indvendige Side er skaaret Begyndelsen til Om- ridset af et Hul, der har nogen Lighed med et P. 162—164. Tre Skaar, hvert med et skaaret Hul og et andet, der er udrevet. 165. Et Skaar med et færdigt og et ikke færdigt Hul samt et udrevet Hul. 166—172. Syv Rullestene, hver med et Hul i den ene Ende. 173. En 6em lang Jernnagle. Den er funden i Rum Ш. 174. En Del uformelige, forrustede Jernstykker. 175. Et 12,3em langt og 3,7¢™ bredt Benredskab af tresidet Tvær- snit og hult i hver Ende. Det har maaske veret benyttet til at vikle en Fiskesnore paa. 1/3 Størrelse. 176. Et Sem langt, ufuldstendigt Benstykke, som er afrundet i den be- varede Ende. Oversiden er buet, Undersiden flad. 451 177—178. To afskaarne, forvittrede Benstykker. Nr. 174 —178 ere fundne i Kjekkenmoddingen. 179—180. To smaa Stykker smeltet Bronze eller Kobber. De ere fundne ved Stranden, i Nerheden af Ruingruppen. 181. Et Stykke af Bunden af et Lerkar, det er rødt paa Inder- og Yder- siden, men mørkt i Midten. £ Igaliko. Ruingruppe 47. 1. Hjornestykket af et 3,3°™ højt, firsidet Kar. Indvendig er det saa raat tilskaaret, at det næppe kan antages at være fuldfort. 2. Hjornestykket af et firsidet Kar med Rand. 1/, Størrelse. 3. Skaaret af et stort Kar. 4—7. Fire Skaar af flade Kar. 8. Et lille Skaar af et Kar med Rand. 9. Et lille Skaar af et Kar, udstyret med tre parallele Streger paa den ene Side. 10. Et Skaar af et Kar med en firsidet, buet Klampe 2,5°™ over Bunden. 11. Skaaret af et Kar med en lav Rand og buet Bund. 12. Skaaret af en rund, 3°m høj Skaal, hvis Side er tykkere end Bunden 13—16. Fire Skaar af tykke, runde Kar. 17—18. To Randstykker af lignende Kar. 19. Et 2,1em tykt Randstykke af et lignende Kar; der er skaaret et Hak i den ene Kant og ved den ene Ende. 20. Skaaret af en flad, rund Skaal. 21. Skaaret af en Skaal med buet Bund. 22—25. Fire Skaar af tynde, runde Kar. 26. Skaaret af et tyndt Kar, udstyret med to Kredse, der have løbet paral- lelt med Randen. 27. Hjørnet af et 2,5em tykt, firkantet Stykke (maaske af et Kar). 28. Skaaret af en flad, rund Skaal, fra hvis indvendige Side man har be- gyndt at skjære et Hul. 29. Skaaret af et 3,sem højt Kar; 1 den ene Brudflade sees et udrevet Hul. 30. Skaaret af et lignende Kar, der er tilskaaret i alle Brudflader. I den ene Ende er der et udrevet Hul. 31. Skaaret af en lav, rund Skaal med et udrevet Hul i den ene Ende. 32—33. To Skaar, hvert med et udrevet Hul. 34. Hjørnestykket af et lavt Kar, som synes at have været aabent i den ene Ende eller Side. Det har to udrevne Huller. 235 35—37. Tre Stykker af flade Stene (eller maaske vandslidte Kar), hvert med et udrevet Hul. 38. En Rullesten med et Hul i den ene Ende. 39. Et fladt Stykke Kobber eller Bronze, der er stærkt angrebet af Ir, med 40— et Hul i den ene Ende. 41. To Jernsom. 42. Et Stykke Flint, som ikke er bearbejdet. i Nr. 1—42 ere fundne i Boligen, Nr. 38—42 laa i Rum Ш. 43. Brudstykket af en rund og flad Stenskive, som har været 16,9°™ i Tyer- maal. Den ene Side er glat, hvorimod den anden er udstyret med ind- skaarne, romanske Ornamenter imellem concentriske Kredse. I Brud- fladen (Skivens” Centrum) sees noget over Halvdelen af et Hul, som synes at have udgjort Midten af et Kors, hvis Arme hver for sig ere afsluttede med en Trekant. Ved den bevarede Rand er skaaret et Hul. Det er fundet af Eski- moer iNærheden af Kirken. Et 21,7em højt og 3,5em bredt samt 3,5em—3,gemtykt Brudstykke af Metalbøjlen tilen Kirkeklokke. Herpaa have sex mindre Bojler veret anbragte. Det er fundet af Eski- moer i Nerheden af Ruin XII, men Syd forJordvolden. 1/, Størrelse, 1/, Størrelse. Kagsiarsuk ved Igaliko-Fjorden. Ruingruppe 66. 1. Et 6,7em langt Brudstykke af en Benkam, bestaaende af tre Plader, der sammenholdes med en Benskinne paa hver Side ved Hjælp af Bronze- mT CT hy kan N mer ji 1/, Størrelse. stifter. I den bevarede Ende, hvor der er et Hul, er den udstyret med smaa Cirkelornamenter. Den laa i Rum VI. 2. En Dambrik af Ben, der ег 5m i Tvermaal og 2,1em hej. Paa Oversiden sees to fordybede concentriske Kredse og i Centrum et Punkt. 3. En mindre -Dambrik af Ben, 2,6¢ i Tvermaal og 1,ıem høj. I den ene Flade sidder Levningen af en Tap i et rundt Hul. - Nr.2 vg 3 laa i Rum VI og under Lergulvet. 2/3 Størrelse. 4. Et 27,5em langt, 7,5m bredt og 2,1em tykt Benstykke (Hvalknokkel), som det synes, af en Slædemede. 5. Et 31cm langt, tilskaaret Benstykke (Hvalknokkel), som er noget til- skjærpet i den ene Ende; det har maaske været benyttet til at afskrabe Sne og Is med (som Eskimoernes Sermejaut). 6. —1 11. 12. 13. 14. 454 Et 9,5em langt, topformet Benstykke, i hvis Side der er boret 3 Huller; i dets Underside er der eet Hul. Det laa i Rum VI og under Lergulvet. 1/, Størrelse. Et 9cm Jangt, forvittret, cylindrisk Skaft (af en Hvalknokkel), gjennem- boret paalangs med et stort Hul. Et 11,5em langt og 3,2°т bredt, afskaaret Stykke af en Rensdyrtak. Det er fundet i Rum VI. Et 6,3em langt og 1,9" bredt afskaaret Stykke Ben. Et 21,5 em langt og 5,2em bredt, tyndt og stærkt forvittret Benstykke (Hvalknokkel); det er afbrudt i den ene Ende, afrundet i den anden og gjennemboret med et rundt Hul ved den ene Kant. Brudstykket af en Hvals Hvirvel. To Brudstykker af en Jærnkrog til at hænge Gryder i. Den er funden i Rum VI over Lergulvet. 1/, Størrelse. En 10,7¢™ lang Jærnkniv med spidst tilløbende Skafttunge. Odden mangler. Den laa i Rum VI over Lergulvet. Et 13cm langt Knivsblad af „Теги med tilbagevigende Eg i Odden og en kort Skafttunge, hvorved der sidder Levninger af Tr&skaftet; bestaaende af to Skinner, som fastholdes ved to Nagler. Det fandtes i Rum IV. 1/, Størrelse. 455 15. Dele af en Heengelaas af Jern (til at aabne og lukke fra den ene Ende) og et Stykke af en Jernnogle med fire Kamme. De hidrere fra Rum ТУ. 16—21. Sex Klinknagler af Jern; paa tre af dem sidde Lev- ninger af Tre. ; De laa i Rum VI over Lergulvet. 22. Et lille Stykke Metal; formodenlig af en Bojle til en Klokke. 23. Et Stykke sammenbojet Leeder. Det laa i Rum VI under Lergulvet. 24. Nogle Uldtotter. De laa i Rum IV. 25. Et Skaar af den flade Bund af en rund Lerskaal, som er redt paa Ydersiderne, men sort i Midten. Det fandtes i Gangen ud for Rum VII. 26. Et 10,4em langt Stykke, hvis største Brede udgjør 5,2°™, Det er tilskaaret i Kanterne. Paa den ene Flade er indskaaret et Menneske- hoved en face og derunder nogle utydelige Ornamenter, som minde om Ornamentiken paa Gjenstande fra Vikingetiden og den ældste Middelalder. Det er fundet i det lille Bygningscomplex Øst for det store. 27. Omtrent Halvdelen af en Skive, der er sleben og har været Sem i Tver- maal. Den har paa Midten været gjennemboret med et 2,2°m vidt Hul. 28. En 2,6em høj og forneden 4,4¢™ vid, conisk Spinde- sten. Den laa over Lergulvet i Rum VI. 29—31. Tre Klinknagler af Jærn. 1/2 Størrelse. 32. En 4,10m vid, flad Spindesten, hvis Hul synes at være boret. 1/5 Størrelse. 33. En flad Spindesten, 5,sem 1 Tyermaal. 34—35. Halvdelene af to lignende Spindestene, 3,6°™ og 4,1°m vide. 36. Et 7,5em langt Stykke med en Fure langs Kanterne paa begge Sider og to Huller, hvorimellem der paa den ene Side er ind- skaaret et Kors, som paa Mid- ten omfattes af en Cirkel. Paa den anden Side er indskaaret en Rune, muligvis Runerek- kens 0. Den anden Streg der- ved synes at vere en tilfældig Ridse. 37. Et 5 лет langt og 5cm bredt Brudstykke af en firkantet, 2,5°т tyk Sten med 7 Huller» hvoraf det ene ikke gaaer helt igjennem og de to kun ere bevarede til Hælvten. Fra det midterste Hul udgaa Streger i Straale- form. 38. En nu 7% lang og 6¢™ bred Sten, der er 3,5°m tyk, hvis ene Ende og Hjørne er af- brudt. Paa Midten er der et tilsyneladende boret Hul, hvorfra udgaa Striber. 1 hvert af de bevarede Hjorner sees paa begge Sider et lidet Hul. I den afbrudte Ende 4 sees at have været et skraatlobende Hul. 1/, Størrelse. Et 9,40m langt og paa det Bre- deste 8,3°т bredt, femkantet Stykke, med en Fure langs Kan- terne og fire Huller paa begge Sider. Paa den ene Side er des- uden indskaaret en slangelignende Figur. 1/9 Størrelse. Et ufuldstendigt, femsidet Stykke med Længdestriber paa alle Sider og et stort Hul paatværs. Et ufuldstændigt Stykke, der synes at have havt Form som et Hjærte. I dets ene Halv- del er indridset en Binderune og i den anden tre sammenstillede Runetegn, som muligvis kunne leses: о а 4, hvad der Г. Ех. kunde antyde «Olof Anna Dotter» eller noget lignende. Det er fundet i Rum Г. Den 5,3° lange Længdehalvdel af en Cylinder, som efter Længden og paatvers har veret gjennemboret med et Hul; disse to Huller krydse hinanden. Et 12,2em langt, ottekantet Stykke, spidst tillobende i den ene, afbrudt i den anden Ende. Et 5em langt og 5,7°™ bredt Brudstykke af, som det synes, den ene Del af en firkantet Stobe- form til et Kors. 1/, Størrelse. Et 9cm langt Stykke af en.flad Slibesten. Det stammer fra Rum V. En flad Sten, som paa den ene Side synes at vere sleben. Dens storste Tværmaal udgjer 5,sem; den har et Hul i Midten, og i dens Kant er indskaaret en Fure paatvers. En 2,5cm lang og 2em bred Sten, der er tilskaaren paa alle Sider, med en spidst tillobende Fure i den ene Side. 458 48. Et 10,3em langt Stykke, hvis største Brede udgjer Sem; det er noget hvælvet paa den ene Side og forneden noget hult paa den anden Side Ved den ene Ende, hvor der paatværs er indskaaret to parallele Furer, er det fra begge Kanter tilskaaret smalt som for at kunne omlægges med en Snor. I den ene Kant og forneden er der et udrevet Hul. Tværs over den ene Side er indskaaret et runelignende Tegn, som ligner et K (maaske et Bomerke). 49. Et Randstykke af et Kar med et ufuldstændigt Haandtag. 50. Det halve af den flade Bund af en rund Skaal, paa hvis Underside er indskaaret en Binderwne, som maaske kun er et Bomerke. Bunden synes at have været 11¢™ i Tværmaal. Det er fundet i Rum I. 51. Et indtil 2,5em tykt Skaar med et Stykke af Siden. Det har dybe Snit- merker. 52. Et Hjornestykke med dybe Snitmærker. 58—54. To Bundstykker, hvoraf det ene er 2,5em tykt. 55—-56. To Skaar af tyndere Kar. 57. Et firsidet Skaar; ved den ene Kant er skaaret en Fure, ligesom der ogsaa er flere Snit paakryds og paatyers i Skaaret. 58—74. Sytten Skaar. 75. Et Skaar, hvori en Jernnagle er slaaet. 76, Skaaret af et tykt Kar, der synes at have veret firkantet og havt af- rundede Hjorner. 77. Et Skaar med to Striber langs Ydersidens Rand. 78. Et Skaar med to Striber paa Ydersiden og et Cirkelslag paa Bundens Inderside. 79. Et Skaar med Levninger af et Cirkelslag paa den ene Side. 80. Skaaret af et tykt Kar med en firkantet Klampe. 459 81. Et 15,5em langt Skaar af et Kar med en kun ?2°® høj Kant. Paa Un- dersiden er det ligesom skrællet i lange Facetter. Et lille, rundt Hul ved Brudfladen. 82. Skaaret af et lignende, men glat Kar, hvis Bund ег kun 8™™ tyk, med en icm høj Kant eller Side. Ved den ene Brudflade et Ни]. 83. Skaaret af et rundt Kar; paa Bundens Yderside sees et Stykke af et Cirkelslag. Tæt ved Randen og Brudfladen et Hul. 84. Skaaret af en lille, tynd og rund Skaals Rand med “en fremspringende, halvrund, flad Knop, hvori et lodret Hul. Saavel i denne som i Randen ere Orna- menter indskaarne. 85. Et Bundstykke af et Kar med et stort Hul og to Runetegn, hvoraf det ene en Binderune (Bomerker?). 1/, Storrelse. 86. Skaaret af et tykt Kar; ved dets Kant et Hul med Slidfure henimod Brudfladen. 87. Et 3em tykt, firsidet Bundstykke, paa hvis ene Side der er Snitmerker paakryds og paatvers. Ved den ene Brudflade et lille Hul, hvorfra der paa den ene Side er skaaret en Rille til den anden Brudflade. 88. Et 3,3em tykt Bundstykke, ved hvis ene Ende der er et Hul med sterke Snitmerker. 89. Et Skaar, der synes at have havt et skaaret Hul. Paa den ene Side er skaaret en tresidet Figur med Tværstreger, maaske den forste Be- gyndelse til et Hul. 90. Et Skaar, hvis bevarede Ende er afrundet og derved et Hul med Slid- fure; nedenfor Hullet er skaaret en dyb Fure paatvers. 91—110. Tyve Skaar, hvert med et Hul. 111—115. Fem firkantede Bundstykker, hvert med et Hul. 116. Et trekantet Skaar med et skraat Hul i den ene Kant. 117—118. To Randskaar med Hul, hvert med en Klampe. 119—139. 21 Skaar, hvert med et udrevet Hul. 460 140. Et Randskaar med en Klampe og et udrevet Hul. 141. Et Bundstykke med Levning af et Hul i den smalle Ende, som er af- brudt i ny Tid. 142. Skaaret af et tykt Kar med et udrevet Hul. 143. Et Skaar med et Hul; fra den ene Side har man begyndt at skjære et andet Hul. 144. Et Skaar med Klampe og Hul; fra den ene Side har man begyndt at bore et Hul. 145. Et Skaar med to Huller, hvoraf det ene er rundt, det andet langagtigt; fra dettes ene Side er til Kanten skaaret en Rille. 146: Skaaret af et tyndt Kar med to smaa Huller. 147. Et 9,2°™ langt Skaar, som det synes, af Randen af et firsidet Kar. Ved den ene Ende er et tilsyneladende boret Hul og derunder en Binderune (Bomerke?). I den ene Kant Levning af et udrevet Hul. 1/, Storrelse. 148. Skaaret af et tyndt Kar med slidte Stregeornamenter paa Ydersiden; to Huller, hvoraf det ene er udrevet i ny Tid. 149—153. Fem Skaar, hvert med to Huller, hvoraf det ene er udrevet. 154. Et Skaar med en Klampe og to udrevne Huller. 155. Et lille Skaar med Levninger af tre Huller. 156—172. Sytten Rullestene, hver med et Hul i den ene Ende. 173. En 13cm lang Rullesten, ved hvis ene Ende der er skaaret et Hul; under dette er skaaret et runelignende Tegn (Binderune), der staaer paa Hovedet. 1/, Størrelse. 174. En 9em Jang, flad Rullesten, hvis ene Side er afslaaet. Ved den ene Ende sidder et udrevet Hul, og derunder er skaaret et runelignende Tegn (Binderune) der staaer paa Hovedet. 1/, Størrelse. LR RS DURS nd ns ee ee — PTE 461 175. En Rullesten med et Hul paa Midten. 176. En paalangs flakt Rullesten med et Hul omtrent paa Midten. 177. En flad, rundagtig Rullesten, ligeledes med et Hul omtrent paa Midten. 178. En flad, vandslidt Rullesten, der er 12cm lang og paa det bredeste 10,2°™ bred. Henimod den ene Ende er der et lille, som det synes, boret Hul og derunder skaaret et Tegn, der ligner en Binderune, vel et Bomerke. 1/, Størrelse. De Gjenstande, som fandtes ved de af Kaptajn G. F. Holm foretagne Gravninger i den samme Ruingruppe, skjenkedes til det Kgl. Museum for de nordiske Oldsager (nu Nationalmuseets 2. Afdeling), hvori de indlem- medes under Inventarienr. D. 1570—1579. De ere beskrevne i 6. Hefte af «Meddelelser om Grønland», S.139—140, hvortil henvises. Det maa be- merkes, at Kaptajn Holms «Ruin XIV» og «Ruin XV» ere de samme som henholdsvis Rum II og Ш paa Premierlieutenant D. Bruuns Plan. Naar man erindrer, at de ovenbeskrevne Oldsager hidrore fra kun fem Boliger, maa det erkjendes, at Udbyttet vel er noget ensformigt, men tillige forholdsvis righoldigt. Foruden de anforte Gjenstande er der flere Stykker af Vegsten, som ikke kunne henfores til nogen bestemt af de anfurte Ruingrupper, da de ere fundne af Eskimoer. De bestaa vesenligst af Skaar af Kar, med og uden Hul; af de andre Gjenstande maa anfores: 1. En tynd Skive med Furer paakryds og paatvers. 2. Stykket af en 2e™ tyk Spindesten. 3. Et Stykke, som det synes, af en Ring. k р > « - ar Fan re à ms SOPRA MIS: er EE 8 mes up” * xo LA р УМ slelser om Grønland sd Tav. XX. ddelelser om Grontanc Udsigt fra Toppen af Iganek mod Syd. TOR Akuliarusersuak. > т a y a uliarusersua Indlobet til Igaliko-Fjordens O.-Arın Nulok (Grp. 56) Nulok-F 1 Redekammen Nunasarnak Isotarfik (Grp. 60) Grp. 61) | Kagdlut (Grp, 55) Tunugdliaräik-F - Tessingertasak (Grp. 49). (N. Р. Jorgensen.) Igaliko (Grp. 47). gen (Grp. 48), Usuk (Grp. 54). a | | (2. Bruun.) Sermilik-Fj - к р | | | å er) Niviarsiat-Toppe. Nunatukker ved Ostkysten, (eat) . Bræ mod Kingtut. Korok-Bræ. Nord.) (Ost.) Nunnsarnak. Udsigt fra Toppen af Igdlerfigsalik. (Rundskue fra SV. over У. og N, til ©.) ab 7 и Ke С, № ign er 3 де ore sts yan #1 u IV. Résumé des Communications sur le Grönland. | Seizième Partie. Ber cushy) al ie ao Det Les expéditions au district de Julianehaab en 1893 et 1894. Le district de Julianehaab comprend, outre la terre ferme, un vaste archipel, composé de quelques grandes îles et de moindres îles en grand nombre. La majeure partie de ce district a déjà antérieure- ment été explorée à fond; mais il existe une grande lacune, savoir des cartes détaillées du complexe des ilôts parmi lesquels doivent circuler pour ainsi dire chaque année les navires du commerce gronlandais. Dans le but de dresser ces cartes de détails et d'examiner les ports et mouillages du littoral entre Frédérikshaab et Julianehaab, on envoya, en 1893, M. V. Garde, lieutenant de vaisseau de la Marine danoise, assisté de MM. le comte С. Moltke, enseigne de vaisseau, et Johan Petersen, interpréte. En outre on chargea M. Garde de faire des recherches hydrographiques et magnétiques, autant que le permettraient le temps et les circonstances, ainsi que de faire une excursion à la pointe méridionale de la glace continentale du Grönland, qui n’avait pas encore été l’objet d’explorations. L'expédition debarqua à Frédérikshaab le 24 avril, et com- menca aussitôt ses courses dans une baleiniere qu'elle avait prise avec elle. А diverses reprises, on fit de la triangulation et des sondages dans les ports jusqu’au 9 septembre. Ces recherches ont donné pour résultats les cartes des pl. УШ et IX, ainsi qu'environ 70 plans de ports. Dans ce Japs de temps, on explora aussi la côte extérieure jusqu'alors inconnue de la grande ile de Nunarsuit, qui termine le Grönland au S.W. et qui fut baptisée Terre de la Désolation (land of desolation) par le navigateur anglais John Davis, lorsqu'il Гарегсаё durant son premier voyage, dont le but était de trouver le Passage Nord-Ouest. XVI. 30 466 Vue du large, la Terre de la Désolation mérite son nom: quatre sombres promontoires coupés à pic se dressent au-dessus de la mer encombrée de glaces, et font au marin l'impression d’avoir atteint l'extrême limite du désert; mais si en bateau Гоп tente le passage entre les glaces flottantes et ces promontoires silencieux, on pénètre dans des fiords profonds, dont les flancs rocheux étalent une végétation arctique pleine de fraicheur, et où la vue de lièvres, perdrix blanches, renards, oiseaux de mer et phoques, transporte la pensée loin de la Terre de la Désolation. La côte extérieure de Nunarsuit se distingue spécialement par le nombre et la profondeur de ses dentelures qui, en plusieurs endroits, semblent vouloir partager le pays. En général l’intérieur est bas, tandis que la côte extérieure se relève, atteignant même une altitude de 750 mètres en un point qui est le sommet du Kitdlavät (pl. D. La roche est une syénite à gros grain dans la partie occidentale de l'île et le granit dans la région orientale. Dans cette syénite on trouve des cristaux de zirconium dans d’etroits filons de horn- blende, ainsi qu'à Tuluvartalik, île de l'archipel dit indre Kitsigsut, comme Га déjà constaté Giesecke. Le sund de Torsukatak. qui sépare Nunarsuit de la terre ferme, n'a que 50 mètres en sa moindre largeur. Dans la partie oceiden- tale de ce sund, on a trouvé une profondeur de 280 mètres. L’archipel qui est entre Nunarsuit et Julianehaab, consiste en divers groupes d'îles séparés les uns des autres par trois fiords. Il n'y a qu'un très petit nombre d'îles dont l'altitude dépasse 100 à 130 mètres; la grande majorité est petite, très basse et extréme- ment pauvre en végétation. La roche est en général le granit à gros grain, sillonné de filons de diorite très friable, cette désagréga- tion ayant eu pour effet la formation d'un grand nombre des sunds étroits. C’est à grand’peine qu'on peut effectuer ici la triangulation; car souvent il est impossible d'obtenir une vue d'ensemble. Il faut parcourir en bateau tous les sunds étroits pour s'orienter dans ces parages compliqués. En été, les habitants de ce district, qu'on rencontre avec leurs tentes dans les îles extérieures, tuent les phoques en abondance. En hiver, ils se retirent dans leurs quartiers fixes: Itivdliatsiak, Kagsimiut, Kekertarsuarak, Karmak et Avatarmiut. Les plus habiles des chasseurs de phoques connaissent chacune des îles, chacun des récifs, et les ont baptisés. Sans l’aide de ces gens bien au courant, qui saisissent bientôt се dont a besoin l’hydro- | ha sf dés oi <. — graphe, il eût fallu autant de mois qu’on а mis de jours pour dresser sur ces milliers d'îles et d’écueils une carte dont la navigation puisse se servir. Côte à côte à la triangulation, Гоп prit des séries de tempéra- tures dans les fiords, et Гоп effectua un assez grand nombre de déterminations de la déclinaison. Les séries de températures se trouvent p. 57 et 58. Les profondeurs sont indiquées en brasses (1 brasse = 17,9), et les températures à l'échelle centésimale. Comme le montrent les séries, les eaux se répartissent généralement en une couche d’eau glacée ayant au-dessus et au-dessous d'elle de l’eau à plus de 0°. La neige fondue qui s'écoule des glaces de l'intérieur et des champs de neige, donne naissance, dans la plupart des fiords, au moins en été, à un courant superficiel presque constant tendant au dehors et, seulement en cas de tempête du Sud, cède la place aux eaux qui veulent entrer. Tandis qu'à l'intérieur des fiords, et par des coups de sonde de 600 à 700 mètres, on n'a pas atteint le fond, Гоп trouve, à quel- ques milles en mer, des bancs ой la profondeur n'est que de 100 a 200 mètres. Les déterminations de la déclinaison furent faites à l'aide d'un théodolithe Bamberg à pivot. Les valeurs trouvées sont portées p. 61. Dans son ouvrage sur la variation annuelle de la déclinaison en Grönland (Observations internationales polaires 1882—83, ex- pédition danoise, tom. I, 17° livrais., Copenhague 1893, р. 31—34), M. Adam Paulsen, directeur de l'Institut météorologique de Copenhague, a utilisé un certain nombre de ces déterminations. Le résultat principal est qu'en Grönland Ja déclinaison a eu, en 1845 —46, un maximum occidental, et voici la moyenne de la variation annuelle de la déclinaison: Lieu. Situation. | Intervalle. | Variation | | annuelle. AO AQU м | т, es 0 { Ora sey ås | 1728-91 | 13% FOR EEE VE Le Te = 1856—63 | 11° = ee ne a = | 1863—83 7'9 N фе == | 1883—90 | 8'6 32° 0" N 7 О er can 19898 Free Snlianehaab а 15322 ie rid = 1890-93 | 80 468 Les valeurs absolues de la déclinaison sont portées p. 63, tabl. I et II. L'excursion sur la glace continentale eut lieu dans la seconde quinzaine de juin. Son but principal était d'en arriver à connaître la hauteur de la glace et l’état de la surface dans la partie la plus méridionale de cette région, partie qui touche aux massifs montagneux élevés du Sud du Grönland. Munis de deux traineaux, modèle Nansen, et d'une tente en toile à voile rouge, de sacs de couchage, raquettes canadiennes, instruments et munitions concentrées pour environ trois semaines, Garde, Moltke et Petersen partirent le matin du 16 juin pour la glace continentale, à une altitude d'environ 300 mètres et à environ quatre kilomètres à l'Ouest du glacier de Sermitsialik (voy. pl. VI et VII). On se dirigea sur le NNE vrai. Sous charge complète, le traîneau pesait 100 kilos; le terrain allant fort en montant et la neige étant très ramollie par le soleil, les deux premiers jours on avança si peu, que les voyageurs se décidèrent à se reposer de jour et à voyager de nuit. En effet, durant l’excursion entière, la température n’excéda O° que d'un ou deux degrés pendant le jour, et ne baissa durant la nuit que d'un ou deux degrés au-dessous de 0°. Le jour, la neige se détrempait fortement, mais le soir amenait la formation d'une croûte ferme qui, vers minuit, avait la force de porter un homme en raquettes, puis, entre 1 et 2 heures, pouvait le porter sans raquettes. Mais, vers 7 ou 8 heures du matin, il fallait déjà reprendre les raquettes, et leur usage donnait beaucoup de mal aux voyageurs, surtout dans les commencements. Durant l'expédition entière, on porta des lunettes à verres fumés et un voile sombre, et Гоп prévint ainsi tout symptôme de cécité due à la neige. Pour chaussure on prit des bottes imperméables ordinaires. On ne se servit pas de patins de neige (skies). - Les travaux de triangulation dans l'archipel ne permettant pas de consacrer à l’excursion plus de deux semaines, on fit route par la ligne qu'indiquent les planches VI et VII, tant pour explorer le plus vaste terrain possible que pour étudier l'état des glaces autour de quelques nunataks (cimes rocheuses et sans glace, qui dardent à travers la glace continentale), situés au milieu de la région. La déclivité n’excéda pas 2° les deux premiers jours, et vers le point le plus au №. Е. elle s’affaiblit trop pour rester sensible a 469 l'œil. On Гу trouva de 0°18’. А 1000 mètres d'altitude, le terrain était fortement coupe, mais il s’aplanit plus loin dans l'intérieur; on ne découvrit même pas la moindre ondulation. Les rochers de la côte disparurent sous un horizon de glace, et il ne resta plus qu'un désert de neige ou de glace si aride et si abandonné, si mort et si désolé, qu'on aurait peine à en trouver le pareil. Le second jour passé, on cessa de voir de l'eau. Tout était recouvert par le champ uni, d'une neige souvent si molle qu'on semblait devoir s'y enfoncer indéfiniment, pour peu qu’on se risquat en dehors de l'aire foulée qui environnait l'emplacement de la tente. Пу eut quelques jours où le soleil fut assez chaud pour que le niveau de la neige baissat d'environ 15 centimètres par fonte et évaporation; еп pareilles conditions, l'intérieur de la tente prenait une température d'environ 30° C., en sorte que les voyageurs devaient attendre jus- qu'au soir, à la reprise du froid, pour dormir pendant quelques heures, avant de se lever à 10 heures et demie et de se préparer à partir. An bout dé sept jours et demi, Гоп atteignit le point le plus au N.E. L'altitude de la glace continentale y est de 2220 mètres, et, comme on Га déjà dit, la déclivité si faible qu'on présumait avoir atteint la chaîne de hauteurs qui traverse le Grönland du Nord au Sud. On se dirigea alors au S.S.E. pour atteindre quel- ques nunataks qu'on avait eus en vue pendant les premiers jours du voyage. Toutefois les voyageurs avaient été retenus pendant vingt-quatre heures par une tourmente de neige soufflant de l'Est avec la force d'un ouragan. Cette tourmente leur arriva du reste fort à propos; car ils purent, tant qu'elle dura, goûter un peu de ce sommeil dont ils avaient grand besoin après les fatigues des jours précédents. Le 26 juin, Гоп atteignit les nunataks. M. Garde s'était attendu à trouver autour d'eux d’interessantes formations glaciaires et des moraines; mais cette attente fut trompée. A la vérité, la surface de la glace était fortement ondulée, et révélait d'autant mieux la forme du terrain sous-jacent qu'on s’approchait davantage des nuna- taks; mais cette glace s'y étendait en nappe parfaitement unie et sans former de talus le long des nunataks. Ceux-ci ne dépassaient que de quelques centaines de pieds la couche glacée, et plusieurs étaient fortement tapissés de neige, si ce n'est sur les pentes abruptes. On ne fit l'ascension que d'un seul nunatak, et de sa cime on eut, au Sud et au Sud-Est, un grandiose panorama des 470 hauts massifs rocheux du Grönland méridional, la vue s'étendant aux NE et ENE sur la glace continentale et sur nombre de nunataks encore plus au Nord, qui se dressaient comme des îles désertes au-dessus de Г@егпеЙе mer de glace (voy. pl. Ш). On constata que le nunatak gravi et ceux qui l'entouraient de plus pres, for- maient presque corps avec les rochers situés au fond du ford d’Ikersuak. On n'y trouva pas même la plus pauvre végétation. Les voyageurs firent les relevés et prirent les vues nécessaires, puis quittèrent les nunataks et se dirigèrent à l'WSW еп longeant le NW du fiord d'Ikersuak. | Tout au fond de се fiord, et assez près du nunatak dont on avait fait l'ascension, débouche le Sermilik, un des plus puis- sants glaciers du Grünland méridional. Ses icebergs, qui parfois | obstruent entièrement l'intérieur d'Ikersuak, atteignent un volume | considérable (jusqu'à 100000 mètres cubes), et en les voyant si | nombreux on pouvait inférer que la glace continentale avait un fort mouvement vers l'intérieur du fiord. Aussi les voyageurs furent- ils étonnés de constater qu'autour des nunataks la glace était com- plètement stationnaire, et ils ne furent pas surpris lorsque, la nuit du 26 au 27 juin, en poursuivant leur marche sur un terrain forte- ment ondulé, ils rencontrèrent, en grand nombre, de profondes et larges crevasses, signes d'un fort mouvement de la glace (voy. pl. IV). La plupart de ces crevasses étaient masquées par une fréle couche de neige concave, et de loin elles avaient l'aspect de hachures assez sombres se détachant sur la surface blanche. Bien qu'en les voyant ils ne se sentissent rien moins que rassurés, les voyageurs durent se décider à franchir quelques-unes d’entre elles. Page 40, on voit le profil d'une crevasse. La largeur variait de 2 a 10 mètres. Le 28 juin, entre 4 et 5 heures de l'après-midi, on atteignit, après seize heures de marche non interrompue, au point d'où l'on était parti sur la terre ferme. Les quatre dernières heures furent les plus fatigantes de toutes celles de l’exeursion. Car, durant l'absence des voyageurs, la surface de la glace avait subi de si forts changements qu'on ne pouvait plus s'y reconnaître, ce qui fourvoya sur un terrain beaucoup plus difficile, et fit faire un détour con- sidérable. La neige, qui au milieu de juin couvrait encore tout et masquait la glace crevassée sous-jacente, était alors fondue en grande partie, et les voyageurs fatigués eurent à faire d'innombrables efforts 471 à cause du grand nombre de crevasses entre lesquelles s’etendait une glace inégale, concassée, à pente rapide; à cause aussi des torrents écumeux soit à la surface, soit en dessous. Ces crevasses formaient deux systèmes presque perpendiculaires l'un à l’autre et d'une régularité telle qu'on aurait pu croire l'ensemble divisé par la main de l'homme. La planche У en donne une image. L’excursion entière dura treize jours et douze nuits. Le che- min total fut de 279 kilomètres, soit 22".3 par 24 heures. Le maximum quotidien fut de 56 kilomètres, le minimum, de 64.3. Cette forte moyenne de la journée de marche, dépasse tout ce que les meilleurs piétons ont fait sur la glace continentale, et il faut l'attribuer à l’heureux choix de la saison et à l’état favorable de la surface. A son tour, cet état favorable est dû à l'absence remar- quable de nunataks, état caractéristique de la glace continentale dans la partie sud-ouest du Grönland. L’amoncellement de la glace ne fut constaté que dans le voisinage des terres avoisinantes, et nulle part ces amas de glaces n’atteignaient les dimensions dont parle M. Jensen et que représente la planche I de la 1" livraison des Communications. On ne rencontra de moraine qu'à la lisière, et nulle part à l'intérieur sur la glace. Dans la zone la plus rapprochée de la terre, cette glace était fortement mélée d'argile et de boue; mais à peine à environ huit kilomètres dans l'intérieur, elle était complètement exempte de substances étrangères. Comme оп Га déjà dit, durant la courte durée de l’excursion, la fonte des neiges avait complètement changé l'aspect de la bande de glace la plus voisine de la terre. Ce changement de décors du style hivernal au style estival, ne fut constaté que jusqu'à une altitude d'environ 800 mètres. A cette hauteur et au delà, une partie de la neige qui tombe, persiste certainement toute l'année sans se fondre. En ce qui con- cerne la glace continentale du Grünland Méridional, la limite des neiges peut donc être fixée à environ 800 mètres. Toutefois, même bien au delà de cette altitude, ces étranges crevasses changent d'aspect avec les saisons, et si l'on compare les illustrations de Kornerup (Communications, 1" livr., pl. Ш), fournies par l'expédition Jensen, avec la planche IV de la présente livraison, l'on verra la différence entre l'aspect des crevasses en été et leur apparence durant le pas- sage de l'été à l'hiver. Le dessin de Kornerup se rapporte au commencement d'août; mais si ce dessinateur avait pris ses vues un bon mois plus tôt, on leur aurait certainement trouvé, abstraction 472 faite des différences de terrain, beaucoup de ressemblance avec ce que montre la planche IV, et à ladite époque l'expédition Jensen aurait pu aisément franchir toutes les crevasses qui, en août, lui ont suscité tant de difficultés. D'après les observations de l'expédition, le point le plus élevé du plateau de glace à 62° de latitude, peut être fixé à environ 2500 mètres, altitude qui doit étonner, même après les renseigne- ments fournis par l'expédition Nansen. Ainsi, d’après ses propres observations, M. Nansen croyait pouvoir assigner au 62° de latitude une altitude maxima de 1700 à 1800 mètres: grâce aux observa- tions de MM. Jensen et Nansen, combinées avec les siennes, M. Garde a dressé, pl. VI, les profils de 5000, 6000 et 7000 pieds d'altitude (soit environ 1600, 1900 et 2200 mètres), profils qui démontrent bien la nature fortement bombée de la surface de la glace continentale dans sa partie la plus méridionale. Les indications d'altitude de l'expédition sont basées sur les observations simultanées d'un baromètre à mercure installé à Ivigtut (61°1/4 Lat. №.) et des deux anéroïdes de montagne emportés par l'expédition et contrôlés par M. le directeur Adam Paulsen, tant avant le départ qu'après l’arrivée à Copenhague. Pour calculer les altitudes, M. Paulsen a employé la formule, p. 46, où Z est en mètres la hauteur cherchée, # la valeur moyenne de la température de Гай au lieu d'observation et au niveau de la mer, # la pression moyenne de la vapeur, et В, et В, les hauteurs barométriques respectives, au niveau de la mer et à la station, lune et l’autre réduites pour la pesanteur à 45° Lat. L'altitude des lieux de campe- ment se trouve p. 47. i Le tableau des p. 64—69 contient les observations météoro- logiques faites sur la glace continentale. Ce qui y saute le plus aux yeux, c'est l'extraordinaire exiguité de la variation diurne de la température de Гат; cette variation fait un contraste frappant, mais facile à expliquer, avec les variations diurnes observées par M. Nan- sen pendant qu'il traversait le Grönland, et qui durant plusieurs jours atteignirent une valeur moyenne de 23°. On en trouve Гех- plication dans la différence des saisons. L'expédition danoise fut entreprise au solstice d'été, alors que les nuits sont courtes, tandis que М. Nansen fit la sienne à l’&quinoxe d'automne, et en nous disant que, de jour, la neige était infranchissable à cause du ramol- lissement, l'expédition danoise nous fournit l'explication: la tempéra- ture de la surface de la neige ne pouvait pas durant une nuit courte baisser de beaucoup au-dessous de 0°. Le minimum ob- serve dans la température de la neige à la surface, fut de + 6°.1 (voy. la dernière colonne du tableau). I. En 1894, on envoya une nouvelle expédition au Grönland Méridional. On en confia le commandement à M. le comte C. Moltke, lieute- nant de vaisseau de la Marine danoise; il était accompagné de MM. Petersen, enseigne de vaisseau, et Jessen, géologue. De la mi-avril à la fin de septembre, l'expédition s’est occupée de sa tache principale, c'est-à-dire d'explorer aux points de vue géologique et géographique, le littoral de Julianehaab à Nanortalik et l'archipel de Kitsigsut, qui en occupe le Sud. Le but principal de faire la cartographie de ce littoral, était de procurer aux navires du Commerce Royal du Grünland venant du Sud, l'accès des golfes et anses dans la direction de la colonie de Julianehaab, cet itinéraire devant être analogue à celui qui, pour les navires venant de l'Ouest, sert à atteindre ce lieu et dont, l'année précédente, M. Garde, lieutenant de vaisseau de la Marine danoise, avait fait la triangulation. 1894 fut une année tout à fait exceptionnelle sous le rapport des difficultés que suscita l'état des glaces. Il va de soi que cela facilitait peu les opérations; mais d'autre part l'expédition s'en trouvait à même de choisir, en face de ces conditions difficiles, les routes les plus favorables pour effectuer à l'occasion ce trajet. Si les îles extérieures sont généralement basses et sans mon- tagnes, l'intérieur du Grönland Méridional, en face, est couvert de puissants massifs rocheux, qui sur certains points atteignent une hauteur d'environ 2000 mètres. Plus au Sud, les rochers se retrouvent dans les îles, et à Sermesok le point culminant dépasse 1500 mètres. La côte est dentelée par cinq fiords dont la profondeur varie de 225 à 450 mètres. Toutefois ces fiords n’émettent pas de glaces flottantes. (icebergs). C'est une conséquence toute naturelle ; car, à l'extrême pointe sud du Grönland, la glace continentale se trouvant encaissée entre les massifs des roches côtières de l'Est et de l'Ouest, cesse de jouer son rôle propre. Le littoral exploré consiste en gneiss, en granit et en syénite. Entre Julianehaab et Sydpröven (voy. la carte géologique, pl. XVII), on trouve l'ancien granit avec des filons de diabase et de pegma- tite; à l'Est de Sydpröven, sur une certaine étendue, le granit récent est à gros grain et n’a pas de ces filons; si Гоп va vers l'Est et le Sud, on trouve du gneiss. Ce gneiss, le plus souvent, a des plis et des irrégularités, parfois des brèches de gneiss com- posées de grandes plaques de gneiss, empatées dans du granit. A l'intérieur du fiord de Tasermiut, on retrouve le granit tant récent qu'ancien, ce dernier formant des cimes inascensibles, de formes bizarres et dont la hauteur est d'environ 2000 mètres. Les îles basses et arrondies de Kitsigsut sont formées de syénite gris- brun, à gros grain, qui s’effleurit aisément et rappelle beaucoup le granit récent qu'on trouve à l'Est de Sydpröven. On ne trouve pas de filons de pegmatite dans cette syénite, et il est extrêmement rare Фу trouver des filons de diabase. De même que le granit récent, la syénite contient des blocs arrondis de gneiss. Dans l'île d’Unartok on trouve des sources thermales ayant une température de 41°.4 et qui, suivant l'analyse de M. le О" Rör- dam, contiennent par 1000 grammes d'eau 0.9649 de substances solides. En examinant de plus près ces dernières (p. 132) on constate que cette eau doit être considérée comme eau de mer étendue ayant emprunté un peu d'acide silicique à la roche environ- nante. On constata que le gaz qui monte en bulles avec l'eau, était de l'azote pur. Les concrétions stalactitiques déposées par l'eau dans les bassins se composent, selon l'analyse du 0" Rördam (p. 137), de fiorite. Des plages et terrasses soulevées (p. 150) témoignent de ce que le sol s'est soulevé, après que la glace continentale s’est retirée dans ses limites actuelles. Le soulèvement mesure environ 52 mètres. Il est le même aux îles extérieures et dans l'intérieur des fiords auprès de Ja glace continentale; il ne varie pas non plus du Sud au Nord du littoral parcouru, tandis que, en avancant vers le Nord, il devient probablement beaucoup plus considérable. Non seulement la terre ferme, mais encore les îles extérieures ont été couvertes par la glace continentale. Toutefois les plus hautes cimes de rochers ont dardé comme nunataks isolés ou pla- teaux rocheux assez grands et exempts de glace. Les stries de la roche montrent qu'à quelques exceptions près, la glace s’est dirigée perpendiculairement sur la côte, et a suivi partiellement les Se oner —] Or fw fiords. Les blocs erratiques et les moraines sont trés communs. Il se peut que des banes sous-marins de forte étendue, rencontrés a 50 et 70 kilomètres de la côte, soient des moraines terminales, marquant l'extrême limite atteinte par l'envahissement de la glace continentale. La fonte partielle de la glace continentale a laissé, sur le terrain, de grands névés couvrant les plateaux élevés, d'où descendent une quantité de petits glaciers, dont quelques-uns très actifs. On trouve aussi des glaciers locaux sur tous les rochers élevés capables de les entretenir. Leur érosion a une grande part à la formation des vallées. Le nombre considérable des icebergs qui se trouvent le long de la côte, proviennent en majorité d'autres localités. Il est ex- trémement rare que ces icebevgs contiennent du gravier et des pierres, et c'est pour ainsi dire par quantités insignifiantes que ces matières sont charriées et déposées par les icebergs le long de cette partie du littoral. La glace des fiords et de la côte charrie beaucoup de pierres et de terre, tandis qu'il est rare de voir transporter ces matières par la banquise (Storis), à laquelle le courant polaire fait longer, la côte orientale du Grönland et contourner le cap Farvel. La partie des icebergs qui a été exposée à fondre sous l'eau, présente une surface fouillée consistant entièrement en cavités hexa- gonales, dont le diamètre moyen est de vingt centimètres, ce qu'il faut attribuer à la structure de l'iceberg formé par des grains glaciaires qui ont ces dimensions-là. Les îles extérieures n'offrent que peu de végétation, en raison de l’äprete du vent du Nord qui, par exemple, en plusieurs localités ne permet jamais aux myrtilles de mürir, tandis que ces baies prospèrent partout ailleurs. En revanche, l'intérieur des fiords pré- sente un luxe floral surprenant et sur plusieurs points une croissance notable d'arbres tels que le saule et le bouleau. Le plus fort tronc qu'on ait mesuré, avait 86% de circonférence; cet arbre se trouvait dans un bouquet assez grand, où l’on constatait des hauteurs de quatre à сша mètres. (C’est surtout dans les fiords de Tasermiut et d’Agdluitsok qu'on trouve cette végétation étonnante. Cependant ces arbres et ces fourrés bien développés ne se trouvent que dans les localités où le soleil peut chauffer sans inter- ruption et à l'abri du fœhn; car ce vent est un ennemi très dange- reux de la végétation, comme on le voit dans les lieux ouverts et exposés, ой les bouquets d'arbres sont fouettés et courbes dans la 176 direction du fœhn, et où même les plantes résistantes et celles” d'ordre inférieur ont à soutenir une rude lutte et à profiter de toute inégalité du terrain, de tout obstacle au vent pour se procurer un abri et prendre pied. Dans le grand nombre de plantes rares que l'expédition a rap- porté, on ne nommera ici que le Linnea borealis, qui fut trouvé dans le fiord de Tasermiut. Jusqu'ici cette fleur n’a été trouvée que sur deux points du Grönland: à Ivigtut, par l'expédition Norden- skjöld (1883) et dans la colonie de Holstensborg, par M. le pro- fesseur Warming (1884). En ce qui concerne la population, entre les places de commerce de Julianehaab et de Nanortalik, elle est nombreuse et uniformément répartie sur la zone considérée. C'est ainsi que, outre les deux places commerciales susdites, trois comptoirs et deux stations de mission des frères moraves, on y trouve environ une vingtaine de eux habités. Aucune des îles extérieures n'a d'habitation per- manente, mais en beaucoup d'entre elles, lorsqu’en été la saison de pêche est bonne, on peut y rencontrer des campements où règnent Ja vie et l'activité Outre la chasse au phoque, qui donne un revenu certain, celle de l'ours blanc est parfois lucrative. — Au milieu du mois de juillet, l'expédition quitta le théâtre proprement dit de son activité, et se dirigea sur le fiord de Sermi- lik, situé à environ 36 kilomètres au Nord de Julianehaab, et sur les deux glaciers qui se trovent au fond de ce fiord (voy. la carte géologique). De tout le Grénland Méridional, ce fiord est le seul qui soit réellement encombré de glace; il produit une quantité con- siderable dicebergs (voy. pl. XD), et durant toute l'année son intérieur est d'un accès difficile. L'époque la plus favorable pour y pénétrer, est le mois de septembre; car alors l'écroulement (Kalvning) est à peu pres arrêté. Toutefois on préféra juin, parce que pendant ce mois on devait avoir les conditions les plus favorables pour par- courir la glace continentale, et l'on en profita. Le plus occidental des deux glaciers a été spécialement l'objet d'une exploration. A l'endroit où il se termine, la hauteur est de 55 mètres, et la largeur est de 2825 mètres. L'observation du mouvement a donné pour maximum 20™.1 par 24 heures: c'est la plus grande vitesse notée dans le Grénland Méridional (voy. l'illustration du texte, p. 98 et le tableau, p. 99). Comme point de comparaison l’on se bornera à mentionner qu'aux fiords de Tasermiut et de Sermitsialik, les deux fiords les plus voisins du fiord en question dont on a observé les L | | | i | 4 Dual aS — «= dat sl À —] =] => glaciers, les mouvements observés n'étaient respectivement que de 3,8 et de 57.5 par 24 heures. Le glacier occidental de Sermilik et la partie contiguë de la glace continentale sont fortement crevassés, et la surface en est tout а fait infranchissable. Dans ce glacier on trouve deux nunataks contre la butée desquels la glace, non fendillée, presse et remonte: en aval, au contraire, la glace se tient beaucoup plus bas. Ces deux nunataks créent des moraines, dont la plus élevée ne tarde pas à disparaître dans les nombreuses crevasses, la moraine la plus basse se maintenant à la surface jusqu'à l'extrémité du glacier. En longeant les flancs du glacier, on trouve-de fortes moraines latérales. La portion la plus basse de ce même glacier a une pente beaucoup moins forte que celle d'en haut, et même du côté de l'Est, elle s'étend sans limites jusque sur les glaces détachées situées en avant. Sur les flancs du glacier, les parois des rochers sont parfaitement polies et dénuées de végétation jusqu'à une hauteur de 400 mètres au-dessus de la surface actuelle du glacier, ce qui, de concert avec la présence d'une moraine laterale, de grande dimension et anguleuse, indique qu'à une époque relativement récente ce glacier a été d'autant plus puissant. La surface continentale descendait en pente uniforme vers la terre exempte de glace qui s’etendait en avant. Cette surface était plus ou moins ondulée, et se moulait en partie sur la configuration du sol rocheux sous-jacent. Il y avait force crevasses et coupures la où le sous-sol était inégal. La glace continentale avait partout le caractère général des glaciers aux grains glaciaires gros comme des noix; mais la surface, ainsi que l'intérieur, manquaient totalement de moraines; il n'y avait pas non plus de stratifications. C'est seulement sur la lisière de la glace qu'on voyait des stratifications, mais elles ne contenaient aucun élément de moraine et provenaient de la poussière et du sable que le vent avait transportés des rochers du bord à la surface de la glace. La moraine profonde avait le faconnement caractéristique du type. Elle était déposée sur le terrain que la glace venait d'abandonner, soit sous la forme de longs rubans de moraines terminales à angles vifs, soit comme du gravier de moraine empâté d'argile dans les endroits moins abrupts qui séparaient ces rubans. Les stries se dirigeaient en général per- pendiculairement au bord de la glace; mais souvent elles s’entre- croisaient sous des angles considérables. Le fiord septentrional de Sermilik diminue très lentement de + =! © profondeur, à partir du lieu habité dit Niakornak, où Гоп trouve 677 mètres, jusqu'à 5™.6 du glacier occidental, où il y a 377 mètres, au milieu du fiord. Quant à la température et à la salinité, on voudra bien consulter les tableaux des pages 110—120, tant pour le fiord septentrional de Sermilik que pour les autres fiords explorés. Les observations de la déclinaison ont été faites aussi souvent que possible durant le voyage: on en trouvera les résultats dans les tableaux des pages 88, 89 et 90. Les pages 88 et 89 donnent deux assez longues series d’ob- servations faites en deux stations antérieurement utilisées à cet effet: Julianehaab et Nanortalik. Ces observatoires étaient montés ainsi: sur des piliers en maçonnerie, hauts de quatre pieds, on élevait un hangar en planches sans aucune ferrure, ou bien on dressait une tente de manière à pouvoir faire les observations la nuit comme le jour et sans égard au temps qu'il pourrait faire. А Nanortalik, où les dernières observations datent de 1883—85, la déclinaison a, depuis cette époque, diminué de 116 en moyenne annuellement. Julianehaab est moins favorable comme lieu d'observation: dans le voisinage de cette colonie, il y a divers filons de diabase, et comme, de plus, on n'y a pas antérieurement fait d’assez longues séries d'observations, on ne peut pas se faire une idée exacte de la dé- croissance annuelle; mais la série qui vient d'être faite, pourra fournir un bon point de départ pour comparer dorénavant les ob- servations. Enfin on a cherché à établir des comparaisons entre la vitesse de fusion de la glace marine dans l’eau salée et dans l'air. Le tableau des pages 167—68 montre que 10 kilogrammes de glace de haute mer fondent dans l’eau de mer à 25°.5 en 2 heures 1/2, tandis que ce même poids de glace dans Гат à 6° ne perd que 4*6.4 еп plus de deux fois ce même temps. 479 Ш. Expédition archéologique au district de Julianehaab en 1894. Par Daniel Bruun. Dans le résumé des Communications sur le Grünland NI (Medd. о. Grl., NI Hefte) les pages 208—218 parlent des résultats obtenus par le lieutenant Holm relativement aux ruines des habitations nordiques dans le Grönland. Се même passage donne un aperçu succinct des faits les plus importants servant à jeter la lumière sur l'histoire de la colonie des Scandinaves. Depuis, on a exhumé des Archives papales un document qui jette une dernière lueur sur les ténèbres dont est d’ailleurs enveloppée cette dernière période de l’histoire de la colonie. C'est un bref qu'un prêtre de Dalmatie, le D’ Jelic a exhibé. Ce bref est de 1492, c’est-à-dire date de l’année même où Colomb découvrit l'Amérique. Il est très remarquable d'apprendre que, précisément à ce moment-là, les pays du Sud avaient des renseignements concernant la région la plus septentrionale du nouveau monde, renseignements qui, comme le dit M. le D’Storm!), concordent parfaitement avec ce que d’autres sour- ces historiques nous permettent de conclure. Le bref nous dit que le Grünland est une île située au bout du monde et dont les habi- tants n'ont ni pain, ni vin, ni huile, mais vivent de poisson sec et de lait. La glace qui entoure cette ile, fait que les navires y vont très rarement; Гоп ne peut y aborder qu'au mois d'août après la fonte des glaces, ce qui fait croire que, durant ces 80 dernières années, aucun navire n'y est venu, pas plus qu'il n’y aurait eu d’eveque ou prêtre en résidence. Il en est résulté que la plupart des habitants ont abandonné la foi chrétienne et en ont perdu le souvenir, à cela près qu'une fois l’an on montre la nappe d’autel qui cent ans auparavant servait au dernier évêque. Or, voici que, sur l'invitation de Borgia, alors cardinal, le bénédictin Mathias s’est offert à aller comme missionnaire dans ce pays pour en con- vertir les apostats, et il a voulu risquer sa vie et sa santé dans cette entreprise en faisant ce voyage sur un navire. 3) Voy. la périodique norvégienne intitulée Historisk Tidsskrift 1892, Ше sér., vol. II, р. 392 et suiv. 480 Ce bref donne donc à entendre que l'Europe venait de recevoir du Grönland des renseignements sur ce pays, et précisément autour de 1490 on a de vagues informations sur un voyage en Grönland: c'est tantôt le nom du navigateur Johannes Scolvus, tantôt ceux des pirates Pinning et Pockhorst. Ainsi tout semble indiquer que 1492 a réellement vu faire une tentative jusqu'ici inconnue pour établir des relations avec la colonie grönlandaise. Ceci rend d'autant plus regrettable que, si, plus de vingt ans après, l'archevêque Éric Valkendorf échoua dans sa tentative d’armer une expédition pour redécouvrir le Grönland, ce fut parce qu'il était tombé en disgrace; car, à cette époque-là on eût peut- être eu encore une chance de rencontrer les derniers habitants de l'ancienne ,Osterbygd“ (colonie de l'Est) dans ce qui est aujourd'hui le district de Julianehaab: ceux de la , Vesterbygd* (colonie de l'Ouest) avaient déjà depuis longtemps été exterminés par les Esquimaux. A partir de là, les destinées de la colonie sont enveloppées de ténèbres, et il ne nous reste que les ruines; mais aussi elles cons- tituent un trésor pour l'intelligence de la civilisation du peuple qui le premier s'établit dans le nouveau monde découvert par lui. Les expéditions envoyées d’abord par la , Commission dirigeant l'exploration géologique et géographique du Grönland“, ayant com- mencé par dessiner et mesurer suivant les occasions une quantité de ruines, on décida qu'en 1880 M. G. Holm, alors lieutenant de vaisseau, ferait des fouilles et recherches archéologiques dans les ruines des habitations nordiques, au district de Julianehaab. M. Holm réussit à exécuter un travail très important, dont le résultat se trouve, avec un résumé en français, dans ,Meddel. o. Grönl.* VI. Dans le congrès des Americanistes tenu à Copenhague en 18831), un résumé des résultats recueillis jusqu'alors fut fait par M. le D* K.-J.-V. Steenstrup, qui dans ses voyages faits en Grönland à une autre occasion, s'était fortement intéressé à ces ruines. Cette même année М. Nordenskjöld entreprit sa fameuse expédition en Grönland à bord de la Sophie; il ne parut nullement porté à considérer en général les groupes de ruines en question comme contemporaines des habitants du Nord. | Ce fut seulement après que M. le 0" Valtyr Gudmundsson eut écrit son mémoire sur Privatboligen paa Island i Sagatiden, 1) Congrès international des Américanistes, Copenhague, 1883, р. 108—119. ‘ Е es RS | de 481 qu'on eut une idée claire de l'aspect probable des fermes et sur- tout des maisons d'habitation du Nord et en particulier de I'ls- lande, à l’époque la plus reculée; car les recherches antérieures sur ce sujet n'avaient pas jeté de clarté. Pour beaucoup de gens encore il était difficile de trouver une ressemblance entre les habitations islandaises et les ruines du Grönland; cela tenait à ce qu'on n’examinait pas de plus près ces dernières à cause de leur écroulement. Tant M. Holm que M. Steenstrup étaient d'avis qu'il fallait chercher lesdites habitations dans ces monceaux de pierres en dé- combres, et non dans les belles maisons de moindres dimensions, bâties uniquement en pierre, qui soit antérieurement, soit tout d'abord avaient frappé les yeux quand on visitait un groupe de ruines. Mais on manquait de preuves a cet égard, et lorsqu’en 1894, je fus chargé de diriger une expédition archéologique dans le district de Julianehaab, on me donna pour tache principale, d’aprés le conseil de ces messieurs, de chercher lesdites habitations et les tas de décombres contigus, et l’on me recommanda de faire des fouilles minutieuses en ces endroits. Durant l'été de 1894, je réussis, d’abord seul et finalement avec l'assistance de MM. Frode Petersen, enseigne de vaisseau dans la marine Royale, et Axel Jessen, ancien élève de l'École Polytechnique, à compléter les listes données par Holm sur. les ruines de Sermilik, de Tunugdliarfik, et des fiords d’Igaliko et d’Agd- luitsok, et à résoudre la question des habitations en faisant sur divers points des fouilles assez considérables. Les ruines connues dans les susdits fiords et leurs alentours furent toutes explorées, à l'exception de celles que Holm avait examinées, et je découvris aussi toute une série de nouveaux groupes de ruines. Les fouilles eurent lieu principalement dans les groupes de rumes n° 2, 20, 29, 47 et 66 (voy. la carte, pl. XIX); les assemblages d'habitations y devinrent l’objet de recherches, et l'expédition fit aussi des fouilles dans plusieurs autres endroits. La majeure partie des ruines est située au fond desdits fiords, surtout au bord de l'eau, quoiqu'il y en ait aussi dans l'intérieur des terres, comme on le voit par exemple dans les contrées ondulées, bien arrosées et riches en verdure entre les fiords de Tunugdliarfik et de Sermilik, ainsi qu'entre ceux d’Igaliko et d’Agdluitsok. On peut dire que presque en chaque endroit où il y a eu possibilité d'établir une ferme, on l'y a réalisée. XVI. 31 482 Tandis qu'on trouve de bons pâturages pres de beaucoup de ruines, on s'étonne de constater la pauvreté de la végétation dans d’autres endroits. Si toutefois on monte un peu dans les rochers, on voit que les talus et les versants sont relativement riches en paturages. L’épaisseur de la couche d’humus est presque partout si faible qu'il n'y a aucune raison de supposer que, du temps des Scandinaves, la végétation était plus abondante et le climat plus doux qu'aujourd'hui. Dans l'intérieur des fiords, la végétation et surtout les oseraies trahissent la forte influence du fehn du SE, dont la puissance acquiert de l'importance en quelques endroits relativement à l’état des glaces dans les fiords; car ce vent en fait sortir les glaçons, et peut même mettre en débâcle la glace mince récemment formée, ce qui tient les eaux ouvertes au profit des communications. Les matériaux à bâtir que les Scandinaves ont eus à leur dis- position dans le Grünland, consistent principalement en pierres. En général ces pierres ne semblent pas avoir été fendues avant de servir. On a dû simplement choisir dans chaque cas à part celles dont on avait besoin. Dans les endroits où se trouve le grès rouge, on a même pu bâtir des murs où les joints couraient assez horizontalement et, de même, là où se rencontre ce genre de granit qui se clive en surfaces bien tranchées, cette pierre a été excellente pour la bâtisse. Toutefois les ruines n'ont pas été bâties de pierres seulement, mais pour en boucher les interstices on a employé des mottes de terre et de gazon ou l'argile, d'une manière analogue à ce qu'on fait actuellement pour les maisons grönlandaises, où Гоп trouve des couches alternantes de pierres et de mottes de gazon. Il semble même qu'en beaucoup de cas on ait employé principale- ment le gazon pour faire des murs. — Toutefois, avec le temps, le gazon, la terre ou l'argile se sont émiettés et ont disparu, ne laissant que les pierres. Or, suivant que ces pierres ont plus ou moins affecté la forme de carreau, ou qu'on leur a appliqué plus ou moins le calfeutrage susdit, le mur s’est montré plus ou moins solide. Plus on a calfeutré et moins on a employé la pierre de taille, plus grand est aussi l’état actuel d’effondrement. Dans un pays comme le Grünland, où les effets du froid et du vent sont si sensibles et dans lequel on ne trouve pour ainsi dire pas d’autres matériaux à bâtir que les susdits, si ce n’est un peu de bois flotté et de bois de bouleau, l'emploi de murs en pierres calfeutrées a dû avoir ses grands avantages, surtout pour les maisons 483 habitées et pour les étables et écuries destinées aux bœufs, chèvres, moutons et chevaux, là où il s'agissait d'établir des enceintes abritées. On pourrait s'attendre à ce que la nécessité d'un pareil moyen de calfeutrage dût se faire ressentir à un moindre degré dans les bâti- ments destinés à conserver les provisions, vivres et foin pour les bestiaux, ou bien les réserves d'hiver: lard, poisson, peaux, etc. C'est aussi pourquoi l’on constate que, pour la plupart, les ruines de chaque groupe ont été bâties comme je l'ai décrit en premier lieu, ce qui en explique le fort délabrement, tandis qu'un moindre nombre de maisons n'ont pas eu de bouchage entre leurs pierres, ou bien en tout cas en ont eu si peu, qu'il est difficile aujourd'hui de le retrouver. Les maisons de cette dernière catégorie sont les mieux conservées, et ce sont elles qui frappent tout de suite les regards quand on aborde un groupe de ruines. Outre les maisons il y a un certain nombre d’enclos, le plus souvent bâtis rien qu'en pierres et qui généralement ont servi de parcs aux bestiaux. Enfin l’on rencontre des enceintes faites de terre, ou de terre et de pierres, et qui généralement ont servi à enclore le champ réservé où le bétail ne devait pas pénétrer. D'autre part on rencontre souvent des murs ou des enclos bas, marquant un carré sur le sol, bâtis en terre et en pierre et con- cernant lesquels on ne peut décider si ce sont les restes de maisons écroulées ou seulement des enclos pour les bêtes ou le foin. En considérant les ruines sur lesquelles on peut savoir qu'il y a eu un toit, on s'étonne que quelques compartiments ou maisons aient eu si peu de largeur, tout au plus 4 à 5", mesure intérieure. C'est sans doute eu égard à la difficulté de se procurer des pièces de charpente suffisamment longues, qu'on a pris cette determination; car, abstraction faite d’une certaine quantité de bois flotté, le pays ne produit que très peu d'arbres utilisables, et quant à importer sur une grande échelle les matériaux à bâtir, c'est à реше si, en tout cas durant la dernière période de la colonie, il peut en être question. On a rapporté des échantillons du bois des maisons, et cons- taté que ces bois employés étaient du bouleau, provenant probable- ment du pays même, et des conifères parmi lesquels figurait à coup sûr le pin, ainsi qu'une autre essence, peut-être le sapin, et qui ont pu en partie être importés. Ces échantillons ont été analysés par MM. le 0: Warming et le D' Rostrup. Les recherches de Holm et les miennes ont fait identifier dans 317 184 les fiords en question 78 fermes, outre 18 emplacements où l’on ne trouve que des ruines isolées. Si à ce nombre on ajoute celui des ruines explorées par Holm dans la portion méridionale du district de Julianehaab et qu'on trouve décrites dans le VIS volume, ainsi qu'une foule de ruines simplement mentionnées par d'anciens auteurs dans les Grönlands historiske Mindesmerker, et finalement les ruines explorées par le médecin С. Fanöe dans le fiord d’Arsuk et ses environs’), ces dernières ayant certainement toutes appartenu à ce qu'on appelait Österbygd , le nombre des groupes de ruines jusqu'ici connus dans ces parages, dépasse 150. dont la majeure partie peut à coup sûr être considérée comme restes de fermes. D'après les annales grönlandaises de Björn Johnsen, il devrait y avoir dans l’Österbygd 190 fermes et habitations. Or, en supposant que chaque ferme ait compté une dizaine d’ämes, et c’est à peine si Гоп peut dépasser ce nombre, eu égard à l'exiguïté des habitations, le total de la population de l’Österbygd a pu être de 2000 environ. Les groupes de ruines comprennent tantôt très peu, tantôt une vingtaine de maisons éparses, parmi lesquelles une habitation sise près d’une eau potable (généralement un torrent), dans un lieu sec, et lorsque la ferme est située sur un fiord, ce n'est pas trop loin de l'atterrissement. C'est autour de cette habitation que se groupent le plus sou- vent de la manière suivante les autres bâtiments: Tout près de l'habitation se trouvent généralement d'autres maisons plus petites ` qui y ont été reliées et servant peut-être de dépôt pour les pro- visions. Il s'y trouvait aussi une étable pour le bétail à traire, quil importait d'avoir sous la main. L’étable fait ordinairement corps avec le fenil. A plus ou moins de distance on voit d'autres étables ou écuries pour les chevaux, vaches, chèvres et moutons, avec annexes pour le foin, soit fenils, soit Högaarde, с. à. d. des aires carrées ayant clôture et contenant le foin qui a dû y rester à dé- couvert (?). Outre cela, différents autres magasins. Viennent enfin de grands et petits parcs servant pendant l'été et qu'on rencontrait soit sur le pâturage attenant à la maison, soit dans les environs, sous les rochers ou plus loin encore, dans les paturages éloignés 1) Den oldnordiske Bebyggelse af Arsukfjorden i Sommeren 1871, af G. Еапбе i «Aarboger for nordisk Oldkyndighed og Historie» 1873, р. 85—100. 485 dans les montagnes. Les pâturages très lointains présentent sou- vent de petites maisons servant peut-être d’etables et qui peuvent donner à penser que, même én hiver, le bétail (chèvres et moutons) y a été interné (voy., d’ailleurs, la description dans le résumé des _ Meddel. VI). En somme, il semble que dans le Grönland on ait eu un élevage analogue à celui de l'Islande à l'époque des sagas; car là on tenait séparés, par exemple, les moutons (et les chèvres), suivant que c’étaient des brebis à lait, des brebis agnelantes, des moutons, etc. A titre d'exemple je citerai l'agencement des bâtisses d’une ferme dans une ou deux propriétés où le dispositif affecte sa forme la plus simple. | Groupe de ruines 1 !). Ferme de grandeur moyenne, où Гоп a tenu tant vaches que chèvres (moutons). Le numéro d'ordre 1° est l'habitation avec son fumier; n° 2, une petite maison reliée à l'habitation; n° 3, étable où Гоп trouve des stalles formées de grandes pierres plates (, Baasesten“), présumablement pour le bétail de lait; à l’une des extrémités, fenil; n° 4, magasin ou enclos à foin (?); n° 5, étable ou écurie à Baasesten et se terminant par un fenil; n° 6, étable à chèvres ou à moutons, à trois compartiments avec un petit enclos dans une extrémité; l’un des compartiments a pu servir au foin; n° 7, magasin; n° 8, enclos des chèvres ou bercail; n° 9, magasin; n° 10, bereail ou enclos à foin. — Dans cette ferme, on a tenu de 10 à 15 bestiaux, ainsi qu'à peu près 30 chèvres et moutons, outre les génisses et bouvillons et les agneaux. Groupe de. ruines 6. Ferme de grandeur moyenne, où se des- sinent un parc à chèvres et un bercail. Le n° 12 est l'habitation; n° 10 et 11, de petits magasins auprès de l'habitation; n° 3 en est la répétition sur le rivage. Les n® 1, 2, 4, 5, 6 et 14 sont six parcs ou enclos concernant lesquels la hauteur des murs, l’étroitesse de l'entrée, la situation et la difficulté d'accès font supposer qu'ils ont dû exclusivement servir de parcs aux chèvres ou de bercail durant l'été On en retrouve le pendant en un certain nombre d’etables moindres, n'ayant pas de Baasesten, employées durant l'hiver, avôisinées ou flanquées de fenils ou enclos à fom (n? 7, 8, (92), 13, 15, 16, 17 et 18). Le n° 20 est peut-être un enclos à bestiaux ou à foin. | 1) Ce résumé renvoie seulement, autant que possible, aux illustrations qui se trouvent dans la présente livraison des «Communications». 486 Aussi les habitations ressemblent-elles en majeure partie aux anciennes habitations islandaises telles que nous les connaissons par les recherches du О" Gudmundsson. Elles présentent les mêmes variétés qu'en Islande depuis le type le plus ancien, où ,les bati- ments d'habitation resserrés* (с. à. 4. les compartiments) sont con- tigus. et de l'un à l’autre forment une ligne droite, ayant souvent par derrière un bâtiment de dépendance (p. ex. le n° 1 du groupe de ruines 20, le n° 3 du groupe des ruines 63) jusqu’à la dernière phase de l'évolution où les mêmes bâtiments se trouvent groupés sur deux ou trois rangs, l'un devant l’autre et de chaque côté d'un couloir médian (p. ex. le n° VI du groupe de ruines 2, répondant au plan du УГ volume, et le n° XIII du groupe de rumes 73). En outre, on trouve d’autres écarts qui pourtant restent essentielle- ment assez près des types précédents (p. ex. le n° 3 du groupe de ruines 29); ainsi notamment l'habitation du groupe 66, où Гоп trouve Je couloir caractéristique. Les murs n’ont sans doute pas été plus élevés qu'une bonne hauteur d'homme; ils sont bâtis en pierre et en mottes-de gazon ou de terre, couche par couche (p. ex. dans l'habitation près de l'église du groupe de ruines 66). П ny a qu'un endroit (n° VI du groupe 2) où l'on ait trouvé un pisé reposant sur un fondement en pierres. Le sol a été de terre ou gravier tassé. Les portes ont eu de grandes pierres plates superposées, qu'on voit renversées tout près (VI du groupe 2). Les foyers ont consisté soit en enfoncements entourés d'une bordure en pierre (р. ex. le n° 1 du groupe 20), ou bien Гоп s'est contenté de les installer sur des pierres plates (comme dans le compartiment II, n° d'ordre VI du groupe 2). Dans ces compartiments on a trouvé, le long des murs, des estrades dont la largeur atteignait près de 3", et la hauteur était bien de 0,4%, et dont quelques-unes ont été des bancs (р. ex. le com- partiment I, n° d'ordre 3 du groupe 29), et d’autres ont sans doute servi de grabats (telles celles du compartiment VI, n° d'ordre VI du groupe 2 et le compartiment Ш, n° d'ordre 1 du groupe 20). Le som qu'on a apporté à écarter des habitations’ l'humidité, peut se voir par les rigoles d'écoulement qu'on trouve en quelques endroits (compartiment III, n° d'ordre VI du groupe 2). La nature du toit de ces habitations ne peut pas être définie; mais, comme sur certains points les murs des pignons sont plus ruines que ceux des flancs, il paraît croyable qu'il y a eu un toit en appentis, qui 487 pourtant n’a pas dû pencher beaucoup. Ce toit a probablement eu des ouvertures pour le passage de la lumière et de la fumée. Tout près des habitations et souvent même contigus à ces der- nières, on voit quelques petits bâtiments carrés, qui n'ont guère pu être que des entrepôts de provisions, peut-être des lieux d’aisances ou des forges (p.ex. les compartiments VII, УШ et le compartiment situé à l'Ouest de V, n° d'ordre VI du groupe 2, ainsi que le compartiment VIII, n° d'ordre 3 du groupe 29, et enfin les petites maisons situées au SE de la ruine XIII du groupe 73). Dans les habitations, on a trouvé en quantités les restes de gros et petits vases en stéatite (voy. les figures dans la liste de trouvailles, de M. Vilh. Boye); plusieurs d’entre eux ont été ultérieurement perforés et évidemment employés à tendre le tissu au métier, comme on en a une notion d'après les trouvailles faites en -Norvège, ou bien ils ont pu servir de poids pour le fil. Les chaudrons en stéatite ont été suspendus au-dessus du foyer à un crochet de fer, car on a trouvé un pareil crochet. Outre ces antiquités Гоп a trouvé dans les emplacements et les fumiers des maisons une quantité d’autres objets tels que cou- teaux de fer à manche en bois, clous de fer et chevilles, quelques pièces de damier en os, un peigne en os, pesons de fuseau, meules, différents outils en os, etc., etc. Plusieurs des morceaux de stéatite portent des croix gravées et, dans quelques cas, des runes, ainsi que de simples ornements linéaires et circulaires. I] n'y a qu'un petit nombre de ces morceaux qui aient reçu plus d’ornementation et portent des ornements romans; mais l’en- semble témoigne du bas échelon où se trouvait l’art. L'aire couverte par un ensemble d'habitations occupe jusqu'à 25” carrés (dernier type). Contre la façade des maisons d’habita- tion, il y a toujours des tas de débris provenant des repas des Scandinaves et qui forment en général une couche qui a souvent 1™ d'épaisseur, et consistent en cendre et en os d'animaux, entre- semés de fragments de vases en stéatite et d’ustensiles jetés en rebut. Ces tas contiennent principalement des os de phoques, de bœufs et de chèvres. Les os de phoque, surtout ceux du Phoque à croissant, prédominent. En fait d'animaux domestiques, on a trouvé, outre le Bœuf (Bos taurus), petite race à cornes, et la Chèvre (Capra hircus), la Brebis (Ovis aries), le Cheval (Equus caballus), qui est de petite race, et le Chien (Canis familiaris) de belle taille. 188 D'ailleurs on a trouvé des os de Mammifères communs dans le Gronland: Renard bleu (Canis lagopus), Ours blanc (Ursus mari- timus), Morse (Trichechus rosmarus), des Phoques (Hrignathus barbatus, Phoca vitulina, Phoca fetida) et en quantité notable le Phoque & capuchon (Cystophora cristata), ainsi que le Renne (Rangifer tarandus), mais pas de Lièvres. Ce qui est frappant, c'est la rareté des Oiseaux, les seules especes trouvées étant le Grand Guillemot (Uria arra) et le Ma- careux (Fratercula arctica). En fait de Poissons, on n'a trouvé que la Plie (Pleuronectica sp.). Ces os ont été déterminés par M. Herluf Winge, sous-inspecteur du Musée Zoologique. Comme on peut supposer que dans le Grönland on a em- ployé la fiente comme combustible ainsi que pour fumer le pâturage attenant à la maison et qu'on voit çà et là muni de clôtures (p. ex. les groupes de ruines n° 24, 27, 28, 29, 47, 49, 76), on ne pou- vait pas s'attendre à trouver des restes considérables de fumiers d’etable pres des fermes; toutefois, il y a un endroit où le fait a été constaté (groupe 47). Les étables à vaches consistent généralement en bâtiments carrés allongés, faits de mottes de gazon et de pierres. Leur largeur interne est le plus souvent de 4", tandis que naturellement la longueur varie. On voit de grandes pierres plates qui ont dû servir de Baasesten. Elles se trouvent tantôt le long des deux murs longitudinaux, tantôt le long d'un seul. Il n'y a qu'un endroit où j'aie vu les stalles établies au milieu de la maison, des deux côtés d'une estrade transversale qui a pu être une crèche. Bien que les vaches du Grünland fussent de petite race, on doit pourtant regarder 4" comme une largeur trop petite pour que deux vaches pussent зе tenir croupe à croupe, ce qui n'exclut pas la supposition que l’une des rangées a pu servir aux moutons et chèvres. А ces étables se relient des fenils qui en général sont faits de pierres sans calfeutrage ou, en tout cas, très peu calfeutrées. En général ces fenils font immédiatement suite aux étables ou, en tout cas, sont placés tout auprès (voy., р. ex., les n°3 et 5 du groupe de ruines |, n° 15a et b du groupe 29, n°% VI et VIII du groupe 47, п°° | du groupe 48, n° 4 du groupe 63). Les écuries doivent être supposées avoir eu le même aspect que les étables à vaches; pour le moment on ne peut pas faire cette distinction dans l’ensemble des ruines d’étables ou écuries qui = 489 contiennent des Baasesten. La longueur des étables à vaches peut dépasser 70”, y compris le fenil (УП du groupe 47, Igaliko). Il est à supposer qu'on doit chercher les étables à chèvres et moutons parmi les bâtiments de plus grandes dimensions, carrés, allongés et fortement subdivisés, ou bien dans les maisons plus petites, carrées, raccourcies et sans divisions, bâties en mottes de gazon et en pierre, et qu'on trouve dans chaque ferme. En général, ces étables sont considérablement plus étroites que celles des vaches; le plus souvent elles mesurent de 2 à 3” (exemple du premier genre: n° 6 du groupe 1 et n° 7 du groupe 27; le second genre se voit représenté partout dans les groupes, entre autres le groupe 6). Des fenils — peut-être de simples parcs à fourrage — où le foin était abrité dans la partie inférieure par des murs bas, se voient avoisinant les étables à chèvres et moutons ou faisant corps avec les étables, avec lesquelles souvent ils faisaient un angle (p. ex. groupe 46, groupe 51, ainsi que les groupes 6 et 27 déjà nommés). C'est seulement dans les endroits où se trouvent des pâturages, qu'on a tenu un nombre considérable de vaches; en général, l'élevage des vaches ne paraît pas avoir eu lieu sur une grande échelle; au contraire, on a partout tenu d'assez grands troupeaux de chèvres et sans doute aussi de moutons. | C'est pourquoi, dans les endroits ci-dessus désignés, des étables assez grandes ayant des Baasesten, se rencontrent plus fréquem- ment que dans les autres lieux, où elles font défaut et où l’on s'étonne de voir une foule de petites maisons avec des bâtiments annexes pour le foin. Parmi les groupes de ruines on peut à titre d'exemple désigner les suivants comme ayant eu un assez grand nombre de vaches: nee 1288099. 47. 79. 15. 76. En fait de fermes se distinguant par leur nombre de chèvres et moutons, on peut citer les n° 6. 9, ainsi que 40 à 44. Outre ces maisons, les fermes grünlandaises présentent en général plusieurs bâtiments carrés de moindres dimensions, qu'on présume avoir servi aux provisions ou au séchage. Quelques-uns d'entre eux sont installés en des points hauts et secs, plus ou moins près des habitations. Le plus souvent ils sont, comme les fenils, bâtis uniquement de pierres sans calfeutrage. De pareilles construc- tions n'auraient pas leurs modèles en Islande, mais rappelleraient peut-être plutôt les types correspondants qu'on trouve en Norvège, 490 ce qui serait tout naturel, puisqu’en 1261 le Grönland avait déjà passé à la couronne de Norvège. Postérieurement à cette date, les relations du Grünland avec le reste du monde eurent lieu principale- ment, pour ne pas dire exclusivement, par la voie norvégienne. Un bel exemple de cette espèce de maison est le n° 8 du groupe 9. Ce sont des restes de pignon. De pareilles maisons se trouvent dans plusieurs autres groupes (р. ex. le n°9 du groupe 1). Plusieurs de ces maisons se trouvent près des lieux où l'eau est profonde et permet aux navires d'un fort tirant d’eau d’accoster (n°11 du groupe 20). D'autres sont situées dans des îlots, en face des fermes (p.ex. aux îles qui séparent les groupes 1 et 2), et ont surtout contribué à recueillir les produits de la mer. Enfin on doit une courte mention aux grandes et petites clôtures qu'on a rencontrées tant vers les groupes mêmes des ruines que loin de là. La plupart semblent avoir servi aux chèvres et moutons, en raison de la hauteur des murs. C'est précisément dans les fer- mes qui ont eu beaucoup de petites étables à chèvres et moutons, qu'on trouve la plupart des enclos à haute muraille (p. ex. dans les fermes n° 6 et 40). I semble que dans le Grönland, tout comme en Islande, on a eu laiterie et bercail pour le service d'été, tantôt dans le champ réservé lui-même ou sur les versants des rochers voisins (p.ex. les n° 4 et 5 du groupe 20; les parcs mentionnés dans le groupe 6; n° 11 du groupe 64 et les n® 1. 2 et 3 du groupe 40), tantôt très loin dans les pâturages éloignés. A ces pâturages se rattachent en plusieurs endroits des cabanes ou maisons (servant peut-être d’eta- bles), qui semblent indiquer qu'eux-mêmes les bergers s’y tenaient pendant l'hiver. Des établissements de ce genre occupent souvent des sites particulièrement pittoresques aux bords de rochers escarpés (p. ex. les groupes 56—57). | Les Scandinaves ont évidemment pratiqué la chasse aux grands mammifères; car les trouvailles des kjükkenmüddings en font preuve. De plus, ils ont probablement pris des renards au traquenard; car on trouve de ces pièges partout dans le voisinage des fermes nordiques. Ils ressemblent tout à fait à ceux des Grünlandais actuels, et consistent en une chambre oblongue ménagée dans un tas de pierres. L'entrée en est fermée par une pierre plate (p.ex. р. 431), suspendue à une corde et s’abattant sur l'entrée quand l'animal touchait l’appät. Quelques-uns de ces pièges sont plus grands que les autres, mais trop petits pour prendre des ours. Les 491 Esquimaux y voient de vieux pièges à loups; mais il n’y a plus de loups dans le Grönland. Bien que les sagas puissent faire supposer que les Scandinaves ont fait la pêche en grand, les tas de débris contiennent peu ou point d’arétes: a-t-on brûlé ces arêtes, ou bien le poisson a-t-il pu servir partiellement de nourriture aux bêtes pendant l'hiver? La question est pendante. Sur le rivage il y a quelques cabanes qui auraient pu avoir trait à la pêche. Toutefois la principale occupation des Scandinaves a évidem- ment été la chasse aux phoques et l'élevage du bétail. On ne peut pas décider provisoirement si durant la longue période se terminant par la cessation des relations avec l'Europe, l'élevage du bétail se serait perdu au profit de la chasse aux phoques. Pour cela il faut attendre qu'on ait tiré de plus amples renseignements de l'examen des kjékkenméddings. On doit encore mentionner les nombreuses petites pyramides de pierres qu'on trouve dans les rochers et qui ont montré le chemin d'une ferme à une autre. Ces pyramides sont souvent érigées en constructions carrées, à pans verticaux faits de pierres choisies (р. 433); mais dans beaucoup d’endroits ce ne sont qu'un tas de pierres amoncelées (р. 432). Quant aux églises, on renvoie au résumé (У Partie). On a constaté que l'église de Kagsiarsuk dans le fiord de Tunugd- liarfik (groupe 29) était réellement une église. En outre on établit que l'église d’Igaliko, qui est la plus grande des églises trouvées, était réellement une église bâtie. en croix, dont les branches parais- sent d’érection postérieure. On Га bâtie en gros blocs de grès cimentés d'argile. Sa longueur a été d'environ 28 mètres. Jusqu'ici Гоп a trouvé cinq des douze églises qu'on savait de- voir trouver dans l’Österbygd. -Il faut espérer que de nouvelles recherches amèneront d’autres découvertes. Les églises trouvées jusqu'ici sont situées à Ikigait, Kakortok (groupe 83), Kagsiarsuk dans le fiord Igaliko (groupe 66), Igaliko (groupe 47) et à Kagsiarsuk dans le fiord de Tunugdliarfik (groupe 29). L'identification des fiords et des groupes de ruines qui y sont situés, n'a rien produit d’essentiellement nouveau: Le fiord de Sermilik doit continuer à représenter l'Isfjord des anciens. Le fiord de Tunugdliarfik est l’Eriksfjord, de même que dans celui d’Igaliko il faut voir l'Einarsfjord. 192 D'autre part, il a été difficile d'identifier les groupes de ruines pris séparément, surtout après qu'on a vu confirmer l'opinion que l'évêché de Gardar doit être cherché, non pas à Kagsiarsuk dans le fiord d'Igaliko (groupe 66), mais plutôt à Igaliko lui-même (groupe 47), où se trouve l’église bâtie en croix !). Si cette supposition se justifie, la ferme d'Eric le Rouge, dite Brattahliô, devra être cherchée dans le fiord de Tunugdliarfik. En ce cas, l'endroit qu'il faudrait préférablement désigner, devrait être Kagsiarsuk (groupe 29), où de fait il y a une église; car on sait qu'à Brattahli il devait y en avoir une. Dans la carte d'ensemble ci-jointe (pl. XIX) on verra les groupes de ruines disposés de façon que là où se trouve une ferme elle y est indiquée par un point rond, là où il n'y a que des ruines isolées, le fait est signalé par une croix. En cherchant dans le texte danois les numéros d'ordre corres- pondants, on trouvera les cartes, plans et dessins des ruines en question. Pour quelques groupes, on devra en même temps cher- cher cartes, etc. dans le rapport de M. Holm (УР Partie des Communications). | La planche XX donne 1° une vue prise du sommet de la montagne d'Igderfigsalik (53), haute de 1834", située au Nord d'Igaliko et sur laquelle se trouvent quelques petites ruines, probable- ment de cabanes de guet. Ce dessin est un panorama, où l’on voit en même temps les montagnes de la côte occidentale et les hauteurs du littoral Est, ainsi que la surface brillante de la glace continentale formant l'arrière-plan, et l’intérieur des fiords de Ser- milk et de Tunugdliarfik dans le deuxième plan. En confrontant ce panorama avec la carte (pl. XIX), on trouvera facilement les diverses localités, et Гоп pourra en même temps se faire une idée de la configuration du pays, mieux qu’en lisant une description. ?) Herm. Schirman: Om Beliggenheden af Gardar, dans la périodique norvégienne intitulée Historisk Tidsskrift, 2¢ série, vol. V. 1886, p. 412 et suiv. Du reste, l'opinion en question fut émise verbalement par M. le Dt Kaalund dans la séance tenue le 19 février 1895 par la Société Royale des Antiquaires du Nord, en mème temps que je faisais une conférence sur le résultat de mes recherches en Grönland. 493 Au haut de cette même planche, on trouve reproduit 2° une vue prise du sommet de lIganek (situé au Sud d’Igdlersigalik) et s'étendant vers le Sud, sur le cœur du fiord d’Igaliko, ainsi que sur la‘langue de terre qui sépare ce fiord de celui de Tunugdliarfik. Dans une section spéciale (p. 438), M. Vilhelm Boye, attaché au Musée National. a élaboré une liste des antiquités trouvées dans les diverses habitations qu'ont fait connaître mes fouilles. Ces antiquités se trouvent toutes dans la 2° section du Musée National. La grande majorité de ces antiquités consiste en objets faits de stéatite, tandis que peu seulement sont de métal, ce qui ne doit pas étonner, si Гоп se rappelle qu'au XV? siècle les Scandinaves furent privés de leur communication avec l'Europe. . Le fer est représenté par des clous et des rivets (p. 441, 455), trois couteaux (р. 454), une crémaillère (р. 454) et un cadenas avec sa clef. La collection d'objets en bronze se réduit à quelques objets, entre autres un fragment de la couronne d'une cloche d'église (p. 452). En fait d'objets en argile, on n'a trouvé qu'un spécimen. Il n'est arrivé qu'une fois de trouver un morceau de cuir. Enfin, en dehors de la quantité des objets en pierre, il faut mentionner un morceau d'étoffe de laine, quelques touffes de laine et divers objets en os, entre lesquels on doit signaler un fragment de peigne (p. 453) et quelques pièces de damier (p. 453). A l'égard des objets en pierre, on doit faire remarquer qu'il a été trouvé un morceau de silex, ce qui d’ailleurs ne se rencontre pas dans le Grénland, ainsi que quelques fragments de pierres à aiguiser en grès. = Tous les autres objets sont en stéatite, pierre tendre. Une partie notable de ces objets consiste en tessons de vases, cruches et pots. | Quant au procédé de fabrication, Гоп а constaté que ces der- niers objets sont taillés, probablement au couteau. On dirait que l'ouvrier a raclé les pierres; et même, presque tous les trous sont faits au couteau, et il est manifeste que dans ce but on a d’abord taillé une figure plus ou moins allongée, sur quoi Гоп y a fait le sillon transversal (comme le montre la page 446); ensuite on a successivement évidé le trou. Pourtant quelques trous sont apparem- 494 ment forés. Beaucoup ont pu étre carrés et, en outre, souvent assez épais; quelques-uns d'entre eux n'ont qu'un côté ou rebord très bas, ce qui peut n'y faire voir qu'une sorte de plateaux. Il est fréquent de rencontrer des tessons d’écuelles rondes; ils sont tantôt très grossiers et épais, tantôt fins et minces (p. 442, 459). Il y a quelques tessons de forme particulière et qui semblent provenir de petites boîtes carrées. Plusieurs vases ou écuelles ont eu soit au bord, soit au fond des ergots qui ont pu servir d’anses dans le premier cas et de pieds dans l’autre cas (р. 444). Quelques-uns de ces tessons se trouvent traversés de clous de fer ou de fils de fer, vestiges pro- bables dun raccommodage qui semble se montrer aussi sur des tessons ayant un trou d'où part un large sillon qui atteint la cassure. j Il y a un assez grand nombre de tessons qui sont embellis d’ornements gravés ou taillés, de lignes en croix particulièrement profondes, d’ares, de cercles concentrés et de triangles. П y a un cachet particulier dans quelques fragments de plaques carrées ornementées. Les pesons de fuseau figurent assez souvent; les uns sont pointus, les autres plats. Trois d'entre eux sont ornementés (p. 442, 446, 447). Toutefois le plus remarquable de tous ces objets, est un petit morceau de stéatite sur lequel est gravée une forme humaine (p. 455). | Un autre objet intéressant. c'est un fragment de moulin à bras dont les ornements sont de style roman et qui provient d’Igaliko (р. 452). Des croix ayant tantot la forme de la croix de Saint- André, tantôt celle de la croix latine, se trouvent taillées soit sur des tessons de vases (p. 444), soit sur d’autres objets (p. 447, 456, 457). Dans la plupart des cas, leur exécution est grossiére, et peut-étre ne servaient-elles qu'à marquer les signatures. Des runes, ou signes ressemblant à des runes, se trouvent taillées dans quatorze spécimens, tant tessons de vases qu’autres objets (p. 442, 443, 448, 450, 457, 461). Dans la plupart des cas ce ne sont que des caractères runiques isolés, où il faut plutôt voir des signatures ou les initiales du nom du propriétaire. Pourtant il y a trois spécimens qui sont munis d'inscriptions en ruines. En 495 premier lieu il faut citer un fragment de peson de fuseau (p. 442) dont l'inscription incomplète offre au lecteur le mot Olav...; puis une ample inscription en runes (p. 448); enfin un spécimen en forme de cceur (p. 457). C'est en nombre tres considérable que j'ai trouvé des galets percés. Ils ont évidemment servi de poids soit pour les métiers à tisser droits, soit probablement aussi pour les filets de pêche. Eux aussi les tessons de vases, qui sont munis de trous, ont sans doute servi de poids. D'une part, plusieurs d'entre eux peu- vent être regardés comme ayant été attachés au tissu; d'autre part, il y en a assez d’autres qui portent les marques évidentes d'usure par l'eau, ce qui fait présumer qu'ils ont servi à lester des filets de pêche. >. В PS a SAT SEE Meddelelser om Grünland AT Try TTT SYDGRØNLAND ‚ KAGSIMIUT TIL JULIANEHAAB Opmaalt i Sommeren 1895 af Pr Lieutn. i Marinen T.V. GARDE. DYBDERNE ere angivne t Fone hvor Е (fod) ikke stater vedtegnet, HOJDERNE Е fod. a Varde, à grønlandske Telipladser eller Husruiner, © beboet Sud, © Missions-ey Kandelsplads , + Skjær tart med Laveande, Imartunex | + = N) + blindt Skjær. De suplede. Konturer ere gfter РНЕ Blochs Opmaalinger. De stinlede Linter ı Foroandet angive almindeligt benyttede Salrouter Julianchaabs Længde er sfler Groah 46° 01° Рем for Grav, men synes efter senere Kronowecrobeereationer at være 3—4' vealliyere. a ed | N 5. ak 9 I; Julanartatık СМЕТАНЕ uayn- 30-1, od Wandel; < sninger til amt Bidrag y asen, Med All a å å LA on, i Hole iia Bar ? . il år 5 Uperüsze OG I IGS ner, Jensen, PR; g Carlheim- к = cm nn u a a 1 rain. 36° 25' N.B. a sen, Eberlit ae, iaracteristics, — ie Aston uk. Med et ss 2 x WE 83. Kr. 8.500 sen. 1890. | 93 og 1894. = møn her is og Breer ıssen, Ark у. Boye. от 7g mé. V. Forsteningerne i Kridt- og Miocenformationen i Nord- Grønland ved Steenstrup, 0. Heer og de Loriol. Med 2 Tay. — og 1 Kaart. 1883. Andet Oplag. 1893. Kr. 6. . aaa Forberedelser til Undersøgelsen af Grønlands Østkyst ved se Wandel og Normann, og Undersøgelse af Ruinerne i Juliane- в... haabs Distrikt 1880 og 1881 ved 6. Holm. Med 35 Тах. — og 2 Kaart. 1885. Andet Oplag. 1894. Kr. 6. VI i Undersøgelser af Grønlandske Mineralier ved Lorenzen‘ og Rerdam; de hydrografiske Forhold i Davis-Strædet ved Wandel; = entomologiske Undersøgelser ved Lundbeck; Bemærkninger til a Kaartet fra Tiningnertok til Julianehaab, samt Bidrag til Vestgronlendernes Anthropologi ved Seren Hansen. Med 14 Tavler og 2 Kaart. 1882—93. Ку. 6. УП Undersogelser 1 Distrikterne ved Disko-Bugten, i Hol- Е stensborgs, Sukkertoppens, Godthaabs og Uperni- viks Distrikter i Aarene 1883—1887 ved Hammer, Jensen, — Ryder, Lange, Warming, Th. Holm, Rørdam, Rink og Carlheim- к Gyllenskiôld, Med 21 Тау. 1889. Kr. 6. 4 Ут IX—X. Undersøgelser paa Grønlands Østkyst indtil 66° 25" N.B. — i Aarene 1883—1885 ved 6. Holm, У. Garde, Knutsen, Eberlin, | Steenstrup, S. Hansen, Lange, Rink, Villaume-Jantzen og Crone. Med 59 Tavler. 1888—89. Kr. 20. XI. The Eskimo tribes, their distribution and characteristics, ; especially in regard to language. Af Dr. H. Rink, Med et | Supplement og 1 Kaart. 1887—91. Kr. 4. SER XII. Om Grønlands Vegetation af Fug. Warming. 1388. Kr. 3.50. — ХШ. Bibliographia Groenlandica ved Р. Lauridsen. 1890. 2 4 Kr. 3.50. Bie XIV—XV. Endnu ikke udgivne. En = XVI. Undersøgelser i Julianchaabs Distrikt 1893 og 1894. = à iva Skjærgaardsopmaaling, Undersøgelse af Indlandsis og Breer, | | Misvisning m. m. ved У. Garde, С. Moltke og A. Jessen. Arkeo- 7 4 logiske Undersøgelser af №. Bruun, F. Petersen og У. Boye. Med | | 20 Tavler. 1896. Kr. 10. 2 21 а Zu É > | ye. i gå se | a re Eu | DS" x, all de Gin, à En > bes, 2 fe HE NVI-NIK. Е af Grønlands: Os " Sund) i Aarene Pr ge € Lundbeck, H. Hansen, Wesabe Landgren, % 1895—96. Kr. 25. j Е Med de fleste Hefter følger en Réswmé des Communications sur le Grénlan de ee . Z un k 7 : we = a Tillæg til У. Afbildninger af Grønlands toi Flora ved ^ Oswald Heer, 4°. Med Titelkobber, 100 Tay, og 1 Kaa ы | ма 1885. Кг. 30. Udsolgt. ne Ts re siens Yale ] | fa VASES? & er MER New York Botanical Garden bay | LUI | NI 00288 9622 — x